3 FARS 5527 VAFBFD ) ss) Ven yS > 27873 FA rar srepsrererer US years 7378) samen FS FÅ NEED HiT HE HUE NEE in nm Ni 535 USER ET EE SEER | i M ] åg FA Fl NM Å ru "NER K A Ål ”g LL MONOGRAFISR FREMSTILLING AF SLÆGTEN HIPPOLYTES NORDISKE ARTER HENRIK KROYER. MED BIDRAG TIL DEKAPODERNES UDVIKLINGSHISTORIE. Fid. Sel. naturvid. og mathem. Afh. IX Decl. /$4 1vVEz ren rad. rant An id ” n AS ng. GEN k aA! by É å — AK fg ak ne = åg j BOR EN | i EL. FL. Rg ig ae ge 7 nr i EF: 16 , gt: UT FUNK GRENE MES MERE S » AE SAT STEDER AK LUS FAE (HEER TE lstå ; y uransoniån inst SEN ig 557 GA & MAR 16 1998. Jf IV. V. VI: VII, VIII, IX. Indhold. Indledende Bemærkninger ...00000ororeenoreeesseeeeeerseneeee loose onde Karakteristik af Slægten Hippolyte og almindelige Bemærkninger over dens Formforhold ........- SEE se ED ED ER ede Sedan CODE Bidrag til Udviklingshistorien hos Slægterne mir Homarus og Cymopolia a) Hippolyte polaris screen sees oo sonbondsohdn 00 b) Homarus vulgaris see c0sevmeeeee Ron DEr SEND. eee ele le Tees gele c) Cymopolia Caronii ..... oo SE god sons das near dEoe Et Par Bemærkninger om Snyltedyr hos Hippolyter .....00s00seeeeresere stele Om Slægten Hippolytes geografiske Forhold ......00000eoereeeseees0ee Slette Om Arternes Henfåring til Grupper .....200r000424… ob ubnons dong soda, ArESDESKTIVEelser egene ne. ear 2. area oOo DDD DDD DE Soon arie eres elske Sele SETE 1 ære Slange Kr encore 5 ØRE pp ly te Ea bro KEE ES Eee eee DE p ole Gaimardi Edwards eee eee lee = BE ED oe EDER eee DEER olgter MURE KT EEN SES eee eee eee ele ele mee ere ….… 6) Hippolyte Sowerbet Leach .......- Baren SST ler ele eks serene se ej se STENe 7) Hippolyte macilenta Kr. ...........…… oase ese veere eee . 8) Hippolyte turgida Kr. ..........… lejes eje et nle (aksler SETE SEE serneeele 00 SED OY PDS ERE EN re å RO) HER po hjt pus KT FISSE Er EH p ol te sn oase Sa NE Eee een ond i2) Hippolyte borealis Owen ............ ODO FOND Ade oa DE : 13) Hippolyte aculeata Fabr. ..............… Torbe ine as on de Ed ES SEG npolte mtæreceros Kr 1 SEE RE ere Er NITStere Tabel over Udmaalingerne ligeud for .......00r00reeeeere… ÅGo0 0. uro bosko Forklaring af Afbildningerne 2000000 nesenee Een LENE RENE FAN e lee TND TED YE ITSA VAST (SST øn SEE BREST RE ELBEN ERE ESS SE ETS SES GEDE Åbo bed X ; FIX ' ; KAARE rt SEERE ”; FE, NETTE" hotel mother 3 aus MRVES En ml arr ST koere sg ms + é Cave rt veere Andere ser hån K BAN vRb MAGNE, (då "SN 4 SU JR: Be ET MED 3 HosÅVE (& , nu Øe AP atikdob. Kite drer tdE la HERRENS Na ix [ lgd set re, gro mn ERE LA (2 Æt De ( b i Sme ve «srt, TREE 1 AR æra te renees dr æt dt ATT ROR g nerver er ane THE SAEROTRARE, FERPRREE "ya add ror k- Bee: GS i af É É RV elnct bål SAVES gl ker Rn sut Ur ET murene at kalder: 2) RAR RER ASS 4 NES. 70; KER, rv EEEET KTS UAE KEFA TEA (t ” £ 1) hl vr NAR ore APR, 1Ø5, 2. Ls dale anede skelen lee CAGARA je: ' es ENERET ENE ERE NNE FR FEE REE INDEN EEN sr ÅU TE ; i E NE ER le ERE re NR DRE, TIRUPN BUGS UØR ANS ok. 2 ! keg; d. BOR Mao hen adr» ØRE 10 GARN HR SEERE Æt b i ye eet gs FRE dd it NÅLE ne gede HEE visit (1 ' ny Å It bv erne hagen bie Øl DN AMEN ise Aa, CR SKER Kr sa hbn snog. Ge ki: K: i Eee AE DEANGEN ANER (Sl I We; HEX '. hals kr SE EN NERE ANE SE NT kid ' ; Fr SEE ERE RAE: i i i LA EN EN DEN ER SE ÆNGTNGE reg ore" udrgen GER DR FORA 57 i i DØ 0 FEE NSREEK SE PEEDE ESE mint kg SM SEERE (kl "pg == i i S 6 ' p 9 JR 4 ss REE DUN SL NNE SERE KALDT rs KS dl pe ii DSE BESAT sea reg br ER | i i g BEER ES SEE j ' øde Er i ag Ås 2 i g sn lå , Pe I: INDLEDENDE BEMÆRKNINGER. Siæeten Hippolyte+), opstillet af den bekjendte Zoolog Leach, udgjår en meget naturlig Gruppe: den er vel adskilt fra de nærmest grændsende Former, Pandalus, Rhynchocinetes, Palæmon 0.s. v., og dens talrige Arter ” staae i nåje Forhold til hverandre. Men Arternes Talrighed og nære Slægtskab gjør det naturligviis i mange Tilfælde vanskeligt, med Sik- kerhed at adskille dem fra hverandre; en Vanskelighed, som jeg, ved at beskjæftige miz med dem, oftere har fålt. Og denne Vanskelighed for- +) At efterspore, hvorfor Leach har kaldet denne Slægt Hippolyte, vilde vistnok være et forgjæves Arbejde, da bemeldte Forfatter sjældent bestræbte sig for at tilvejebringe en organisk Forbindelse (om dette Udtryk maatte tillades mig) mellem Slægt og Slægtsnavn, Vist er det derimod, at Hippolyte er et Kvindenavn, og som saadant har ogsaa Leach brugt det (han kalder een af sine Arter H. Prideauxiana). Dette synes at have undgaaet Milnc-Edwards?s Opmærksomhed, da han altid skriver H. serratus, H. gibberosus, H. marmoratus 0. s, v. Dansk Benævnelse for denne Slægt, forskjællig fra den for Slægten Palæmon brugelige, veed jeg ikke, at man besidder; hvilket, saavel efter dens Lighed med denne Form, som efter dens storre Sjældenhed hos os, heller ikke kunde ventes. Ligesaalidt har jeg paa den norske Ryst hørt den betegne med noget særskilt Navn. Onsker man imidlertid et nordisk Navn for den (og hvorfor skulde man ikke onske nordiske Navne for nordiske Dyr?), da kan et saadant hentes fra Island, hvor den, efter COlafsen og Povelsen (Rejse I, 609, il 997) kaldes Marthvare (Marpvari). At ikke Slægten Palæmon men Hippolyte betegnes ved dette Navn, anseer jeg, ifølge disse Slægters geografiske Udbredelse, for afgjort, Dd+ 212 åges derved, at en udførlig Karakteristik af Slægten hidtil savnedes+), og at man ikke besidder tilstrækkelig Beskrivelse af en eneste blandt de temmelig mange hos Forfatterne navngivne Hippolyter. Da jeg paa mine Rejser har haft Lejlighed til selv at samle adskillige nordiske Arter, og har modtaget andre fra Grånland, og af de fleste Arter har kunnet under- såge en temmelig betydelig Række af Individer: besluttede jeg mig saa- meget hellere til at gjåre et Forsåg paa at afhjælpe det sidste Savn med Hensyn til de nordiske Hippolyter, som jeg tillige saae mig istand til at berige Karcinologien med et ikke ubetydeligt Antal nye Arter. Idet jeg, deels for at lette Oversigten, deels for at undgaae idelige Gjentagelser, sammenstillede under Et, hvad de nordiske Arter have tilfælles; opstod et Bidrag til at dække den férste Mangel, eller en Karakteristik af Slægten efter dens nordiske Former. Jeg ansaae det for hensigtsmæssigt, at optage i denne Karakteristik endeel kritiske Bemærkninger over Anvendeligheden af forskjællige Organer hos Slægten Hippolyte som diagnostistiske Mærker ; da nogle af de tidligere anvendte forekom mig at være af ringe Værd i saa Henseende, og at staae tilbage for andre, deels tilsidesatte, deels ubeljendte. Man har tidligere aldeles Intet vidst om den organiske For- skjællighed, som udpræger sig i Kjånnenes Ydre hos denne Slægt. Ved omhyggeligen at undersøge en stor Mængde Individer af flere Arter, er det efterhaanden lykkedes mig, at opdage let gjenkjendelige og ubedragelige ydre Skjælnemærker mellem Hanner og Hunner: vejledet af disse, vil man være mindre udsat for at opstille Han og Hun af samme Årt som to for- skjællige Arter; hvilket man ellers i flere Tilfælde vilde kunne fristes til. En i det Enkelte gaaende Undersågelse af Hippolyternes Bygning har endvidere ført til nærmere Bekjendtskab med adskillige Organer, hvis +) Åt en Slægtskarakteristik virkeligen har været savnet, vil man, foruden de åvrige Beviser derfor, der i det Folgende forekomme, kunne see deraf; at Forhold som "'palpis pediformibus apice spinulosis” og ,,chelis et ungvibus apice nigris,” der passe paa hele Slægten, ere benytlede til nogle Arters Diagnose. 213 Forhold hos denne Slægt er aldeles uberårt af tidligere Forfattere, og dog, som mig synes, af stor Vigtighed, ikke blot for Arternes Adskillelse, men ogsaa for deres naturlige Gruppering: jeg sigter her især til Forholdet af de yderste Kjæbefådders Palpe og af Flagellum saavel hos de yderste Kjæbefådder som hos de tre fårste Fodpar. At til Slægtskarakteristiken er føjet et Bidrag til Udviklingshistorien hos denne Slægt (ligeledes tilforn uberørt): er vistnok ganske i sin Orden. Derimod kunde det maaskee behåve Undskyldning, at et Par andre ti- fåddede Rræbsdyrs Udvikling ogsaa her er afhandlet; men Sammenligningen mellem de tre fremstillede Førmer er ikke uden Interesse. Øg desuden veed man endmu saalidet Sikkert om Dekapodernes Udvikling, at man vistnok vil tilgive mit Forsåz paa at udfylde et Par Lakuner heri, om man end træffer dette Forsåg paa et Sted, hvor man ikke havde ventet at finde det. ' Det Lidet, som er anfårt om Snyliedyrs Forhold til Hippolyterne og om deres geografiske Udbredelse, erkjender jeg for meget ufuldstændigt; ligesom det upaatvivleligt ogsaa, hvad det sidste Punkt angaaer, vil mod- tage Modifikationer og Berigtigelser ved fremtidige Opdagelser; men det tjener dog til at fuldstændiggjøre Billedet af Slægten Hippolyte, saaledes som det kan opfattes efter vore Kundskabers nuværende Omfang. Den umiddelbare efter Artsbeskrivelserne følgende Tabel over Dimensionerne viser, at af hver Art (blot Hippolyte macilenta undtagen +) nogle og fyrgetyve Udmaalinger ere foretagne”"). Jeg har troet, at maatte +) Af denne Art har jeg blot undersøgt ct, i det Kongelige Museum opbevaret, Individ, og har altsaa ikke kunnet foretage den Sonderlemmelse, som er nødvendig til en nøjagtig Udmaaling af Foddernes Led 0, s. v. ++) Egentligen har jeg af hver Art taget langt flere Udmaalinger, til Exempel af;Smaa- leddene i andet Fodpars Haandrod, af Forholdet mellem Længde og Brede af de ydre Fåoleres bladdannede Vedhæng o0.s.v.;3 men- kun udvalgt disse for Tabellen. Oftere har jeg udmaalt flere Individer af samme Art; derimod har jeg kun af to Arter givet begge Kjoøns Udmaalinger heelt igjennem Plads i Tabellen; af et Par andre Arter har jeg blot optaget nogle faa Dimensioner af det ene Kjon ved Siden af den fuldstændigere Udmaaling af det andet Kjon, 214 underkaste mig dette temmelig trættende Arbejde, især for at opnaae en sikkrere og grundigere Adskillelse af Arterne, dog ogsaa for at erholde en Oversigt af Afvigelserne i de forskjællige Organers Dimensioner indenfor Slægten. Istedetfor at lade Udmaalingen af hver Art fålge Artsbeskri- velsen, har jeg anseet det for hensigtsmæssigere, at sammenstille alle Udmaalingerne i 'Tabelform, for saaledes at lette Oversigt og Sammen- ligning; og af samme Grund ere i Tabellen de nærmestbeslægtede Arter stillede ved Siden af hinanden. Da Maalene for den allerstårste Deel ere tagne under Mikroskopet ved Mikrometerets Hjælp, haaber jeg at kunne antage, at de besidde en tilstrækkelig Grad af Nojagtighed. Åt jeg, med Hensyn paa Afbildningerne, især har fremstillet Analyser, og derimod næsten ingen hele Figurer, behåver næppe Und- skyldning; da de første maa ansees for uundværlige til at give en tydelig Forestilling saavel om Årterne som om Slægten; de sidste derimod, hvor Arterne staae hinanden nær, ofte ikke ere af sånderlig Nytte. II. Karakteristik af Slægten —— Hippolyte og almindelige Bemærkninger over dens Formforhold. Om denne Slægts Form i Almindelighed giver vor sædvanlige Reje (Palæmon Squilla) en tilstrækkelig Forestilling. låvrigt ere nogle Årter temmelig plumpe, andre langstrakte og smækkre. Deri stemme næsten alle bekjendte Arter overeens, at Bagkroppen har et mere eller mindre puklet Udseende (Tab. II fig. 36 og 'Tab. V fie. 99A), hvilket 215 beroer paa Formen af dens tredie Ring og dennes Forbindelse med de folgende Ringe under en Vinkel”). Hvad Størrelsen angaaer, da ere de fleste Arter temmelig smaa, af 417 til 27 Længde, adskillige endog meget under 4. Kun en eneste Art (H. aculeata) naaer stundom en Længde af 5”. Længdeforholdet af Cefalothorax>") til Bagkroppen er omtrent som een til to, dog med nogen Fluktueren til begge Sider, hvilken især afhænger af Pandehornets stårre eller mindre Længde. Hos alle de fjorten nedenfor beskrevne nordiske Arter indeholdes Cefalothorax mere end 21 Gange i Totallængden, hos ingen mere end 3% Gange. Rygskjoldet (Tab. IV fig. 83) er hos de fleste Arter forsynet med en Kjol langs Middellinien af forskjællig Udstrækning: hos nogle. Årter plejer denne at indtage næsten hele Rygskjoldets Længde, hos andre kun en større eller mindre Deel fortil; i Reglen er denne Kjål forsynet med et Antal fremadrettede Tænder eller Saugtagger. Men selv hos Individer, henhårende til samme Art, er dens Udstrækning underkastet Forandringer, ligesom den ogsaa snart fremtræder stærkere, snart svagere, eller endog ganske forsvinder. Hos Hunnerne staae disse Forandringer tildeels i Forhold til Graviditeten: jeg har saaledes hos flere Arter (til Exempel hos H. turgida) iagttaget, at medens Rognmassen endnu var skjult under Rygskjoldet, viste dette sig udspændt, stærkt hvælvet paa Midten eller ligesom puklet, og med glat og glindsende Overflade; Kjolen var saa at sige forsvunden, og antydedes blot ved Tornene. Men hos andre, hvor Rognmassen allerede var afsat under Bugen, og hvor Rygskjoldet folge- ligen ikke længer udspændtes deraf, viste dette en mat, paa langs uregel- mæssigt furet Overflade; dets Pukkel eller Konvexitet var forsvunden; Kjolen +) H. spinifrons skal, efter Milne-Edwards, gjøre en Undtagelse herfra. ++) I den vedfojede tabellariske Oversigt af Arternes Længdeforhold er Totallængden altid beregnet fra Spidsen af Pandehornet til Spidsen af det mellemste Halevedhæng ; Længden af Cefalothorax fra Spidsen af Pandehornet til Midten af Rygskjoldets bageste Rand; og Længden af Pandehornet fra dets Spidse til Ojestilkenes Rod. Rygskjold. H.E fremtraadte derimod stærkt, og fortsatte sig gjerne længere tilbage paa Rygskjoldet end Tornene, stundom endog næsten hen mod Rygskjoldets bageste Rand +). Rygskjoldets forreste Rand er altid") forsynet med et eller flere (indtil fire) Par Forne ; disse, hvis Spids er rettet frem, kunne have Plads tæt over Øjet (Tab. IV fig. 83 a), tæt under dette (Fig. 83, c), omtrent midt imellem dette og Rygskjoldets nederste Rand eller Siderand (Tab. I fig. 2 c) og endeligen ved Foreningen af den forreste Rand med Side- randen (Fig. 83, d). Konslantest hos denne Slægt ere Tornene under Øjet, thi de savnes ikke hos en eneste af de fjorten nordiske Arter; derimod er det meget sjældent at træffe to Par Torne under Ojet. Hvor dette Forhold forekommer, opstaaer det &åverste af de to Par derved, at Ojehulens ++) nederste Vinkel, der i Regelen er tem- melig afstumpet og hudagtig (Fig. 85 b), uddrages til en stårre Længde end sædvanligt, og tillige bliver mere spids (Fig. 58 c) og +) Paa Grund af det Ovenstaaende mener jeg, at man hos mange Arter ikke kan lægge stor Vægt paa Rygkjolens Udstrækning som Skjælnemærke, og at man maa opgive, med Milne-Edwards at inddele Hippolyterne i tre Grupper efter dette Forhold. Jeg nægter ikke, at der gives Arter, hvor Rygkjolen altid synes at indtage næsten hele Rygskjoldets Længde (blandt de nordiske hører H.Sowerbei til denne Gruppe); og andre, hvor den altid synes at mangle (dette er maaskee Tilfældet med H. smarag- dina). Men hos mange Arter viser Forholdet sig saa utydeligt og ubestemt, at man er i Tvivl om, til hvilken Gruppe man skal henfore dem. Hos H.turgida, Fabricii, Phippsii o.s.v. har jeg snart fundet Kjol paa den forreste Deel af Rygskjoldet, snart savnet den. Hos H.Gaimardii indtager Kjolen snart kun den forreste Halvdeel af Rygskjoldet, snart næsten den hele Længde. H. borealis horer efter Milne- Edwards til den Gruppe, som mangler Rygkjål, medens Owen om Rygskjoldets forreste Halvdeel bruger Udtrykket «subcarinato,,; og virkeligen findes hos denne Art oftest en Kjol, skjondt ikke skarp som hos de fleste andre Arter, men noget bred og afrundet og almindeligen uden Tænder. Jeg troer, at man saa meget hellere kan opgive denne Inddelingsgrund, sum jeg i det Folgende skal vise, at der gives andre, der ikke lade Plads for Tvivl og Usikkerhed. ++) Idetmindste er ingen Art mig bekjendt, hvor de ganske savnes. +++) For Kortheds Skyld kalder jeg her det halvmaanedannede Udsnit af Rygskjoldets Rand ved Ojcts Rod Ojehulen, uagtet Talen her naturligviis ikke .kan være om nogen egentlig Ojehule. 217 haard"). Dernæst ere Tornene ved Foreningen af forreste Rand med Siderandene de hyppigste (de mangle blandt de nordiske Arter kun hos H. smaragdina), men dette Par har i Regelen kun en meget ringe Størrelse. — Et Par Torne over Ojet forekommer hyppigt, to Par (det ene lidt nedenfor det andet) derimod sjældent. Da Antallet af Torneparrene saavelsom deres Stilling, efter min Erfaring, er aldeles konstant inden for hver Art, derimod inden for Slægtens Grændser frembyder en ikke ringe Vexel: saa synes de at afgive et meget fortrinligt Hjælpemiddel til Ar- ternes Adskillelse og Inddeling i Grupper (der vel ikke blive naturlige, men lette Arternes Bestemmelse). Det fra Midten af Rygskjoldets forreste Rand udgaaende Pande- horn (Tab. IV fig. 83, S4 0.s. v.) er, i Almindelighed talt, af samme Beskaffenhed som hos de åvrige Palæmonia (med Undtagelse af Slæg- ten Rhynchocinetes). I Regelén "er det sammentrykket, knivdannet, forsynet med et Antal Tænder baade paa &verste og nederste Rand og med en ophåjet Linie langs hver Side (Tab. HI fig. 45), som ud- gaaer fra den inderste Øjevinkel, fortsætter sig lige til Spidsen af det, og tildeels giver det en treægget Form ved Roden. Dog vise de for- skjællige Arter megen Uovereensstemmelse i Pandehornets Slårrelse, Form, Tandantal o.s.v., og, saavidt mig bekjendt, er der i denne talrige Slægt ikke to Arter, hvis Pandehorn ere ganske eensdannede. Det vilde altsaa næsten ene kunne tjene til Arternes Adskillelse, dersom det ikke tillige frembåd temmelig betydelige Forskjælligheder indenfor samme Årt i Form, Retning, 'Tandantal o.s.v.+). Disse Forskjælligheder have upaatviv- leligt deres Grændser, og ved Undersøgelse og Sammenligning af et stort Antal Individer maa disse rimeligviis kunne bestemmes, og det for hver £) Da den saaledes fremkomne Torn dog baade i Form og Fasthed er noget forskjællig fra de egentlige Torne, henregner jeg den ikke i Diagnoserne blandt disse. ++) Sammenlign til Exempel, med Hensyn til Foranderligheden af Tændernes Antal, hvad nedenfor anfores herom hos H. Gaimardii. Vid. Sel. naturvid. og mathem. Afh. ÅX Decl. Ee Pandehorn. Øjnene. Inderste Følcre. 218 Art Ejendommelige opfattes. Men, selv naar Ojet har opfattet dette, og med Sikkerhed i alle Tilfælde gjenkjender det, vil dét ikke altid være let at meddele Andre det i korte og bestemte Ord. Uagtet; altsaa Pande- hornets Beskaffenhed afgiver et fortræffeligt Hjælpemiddel til Arternes "Adskillelse; saa kan det dog kun benyttes med Sikkerhed i Forbindelse med andre Skjælnemærker. — En Omstændighed, som endnu maa mærkes, er, at Hippolyterne fådes uden Pandchorn”), og at dettes Udvikling ikke altid synes at gaae jævnsides med de andre ydre Organers'”). Øjnene ere korte og hos det største Antal Arter af en temmelig cylindrisk Form, idet de ikke tiltage betydeligt i Tykkelse mod Enden. Hos enkelte Arter finder dette imidlertid Sted (hos H. gibbå og maci- lenta), og denne Særegenhed synes da at kunne benyttes som Hjælpemiddel til Adskillelsen af nærstaaende Arter”), De inderste Folere (Tab. II fig.47, Tab. III fir. 741) dannes af et Skaft og to Svober. Skaftet (fig. 71 abc) er almindeligen kortere end begge eller dog den ene af Svåberne (imidlertid findes ikke faa Und- tagelser fra denne Regel), og bestaaer aftre Led. Grundleddet (fig. 74 a), som er det længste — altid idetmindste saa langt som begge de folgende Led tilsammentagne, og ofte dobbelt saa langt som begge tilsammentagne — har en bred, temmelig fladtrykket, langstrakt firkantet Form; den indre Rand almindeligen besat med Børster; en temmelig lang og stærk, noget opadrettet 'Torn i Enden af den ydre Rand; og udsender altid fra Roden af den ydre Rand et meget stort, fladtrykket, tilspidset og pig- +) See nedenfor under Udviklingshistorien. %) Sammenlign, hvad under Mippolyte aculeata bemærkes. Endnu vil jeg her tilføje, at de fire meget nærstaaende Arter: H. prideauxiana Leach, H. Moorii Leach, H. viridis Otto, H. varians Milne-Edwards, der blot ere adskilte efter Pandehornets Tandantal (og tildeels efter en ubetydelig Forskjæl i dets Længde): ikke synes mig at kunne ansces for vel begrundede, for Grændsen for Pandehornets Forander- lighed hos dem er nærmere bestemt. Det er idetmindste tænkeligt, at de ved nøjere Undersøgelse kunde findes at udgjore to, ja maaskee endog kun en eneste Art. +) Jeg har saaledes fundet det nodvendigt at gjore Brug af denne Omstændighed, for at adskille 47, Gaimardii og H. gibba fra hinanden. 219 dannet Vedhæng (fig. 7137). Dette er idetmindste af Grundleddets Længde, men oftest længer, undertiden i en betydelig Grad, til Exempel hos M. Sowerbei (Tab. II fig. 47). Da ikke blot dets Længdeforhold er noget afvexlende, men stundom ogsaa Formen af dets bredere, bladdannede Rod- deel, vil det maaskee i enkelte Tilfælde kunne give et Bidrag til Adskil- lelsen af nærstaaende Arter. — Skaftets andet Led (fig. 74 b) er kort, næsten lige saa bredt som langt, skjøndt alleroftest længere og ingensinde kortere end tredie Led; paa den indre Rand har dette Led øjerne et Par Bårster, i Enden af den ydre en lang og stærk Torn. Ogsaa det meget korte tredie Led hari Enden en Torn, som strækker sig ud over den ydre Svobes Rodled. Den indre Svåbe (fig.74 d), der tillige ligger noget lavere end den ydre, er tynd og traaddannet eller gradeviis tilspidset, og i de allerfleste Tilfælde længer end den ydre, ligesom den ogsaa bestaaer af flere Led. Leddenes Antal saavel i denne som i den ydre Svobe er ikke uden al Værd som Adskillelsesmiddel mellem nærstaaende Årter, naar man erindrer at sammenligne Individer af omtrent ligeStårrelse; da An- tallet voxer med Dyrets Væxt. Den ydre Svobe (fig. 71 e) er altid meget tykkere end den indre, og bestaaer almindeligen af to meget tydeligt adskilte Dele: en tyk Roddeel og en meget tyndere og flere Gange kortere Ende- snært. Hos en eneste Årt (H. microceros) er Haunernes Svåbe tyk i hele Længden, saa at man ikke kan skjælne mellem Roddeel og Ende- snært; og hos en anden (MH. borealis) er Endesnærten ikke betydeligt kor- tere end Roddelen. Med Hensyn til den nærmere Beskaffenhed af den tykkere Roddeel kan bemærkes, at den almindeligen er mere eller mindre fladtrykket, altsaa ikke af cylindrisk Form, men af stårre Brede end Tykkelse; endvidere at dens åverste Flade eller Ryeflade er konvex, den nedadvendte derimod noget konkav eller udhulet og tæt bedækket med blåde Haar af forskjællig Længde, der danne ligesom en Kost eller Bårste”). +) Uagtet de nærstaaende Slægter, Palæmon, Pandalus, Bhynchocinetes 0.s. v. ogsaa have Borster i større eller mindre. Antal paa den underste Flade af dette Redskab, Ee" Y derste Folere. ng De De yderste Følere (Tab. IV fig. 86) bestaae af den egentlige Føler (abede) og dennes bladdannede Wedhæng (f), og den første igjen af Skaft (abed) og Svåbe (e). Skaftet er fircleddet: Grundleddet (a), som er kort men meget bredere end de fålgende, og fra sin ydre og åvre Ende ud- sender det bladdannede Vedhæng, fra den indre og nedre de fålgende Led, har en meget uregelmæssig Form, er skraat afskaaret indefter og nedefter, og viser i Enden af den ydre Side to stærke Torne"), mellem hvilke det bladdannede Vedhæng bevæger sig; andet Led (b) udgaaer, som hemærket, snarcre fra den indre Side af Grundledet end fra Enden af dette; det er kort, og har, naar det sees ovenfra, en noget triangulær Form, fordi det i begge Ender er skraat afskaaret, og A fskjæringslinierne ståde sammen med hinanden i den ydre Rand; seet nedenfra viser det nogen Tilnærmelse til det Cylindriske. Tredie Led (c) er næsten rudimentært, af højst uregelmæssig Form, og synes derfor kun tildeels at udgaae fra andet Led, tildeels derimod fra Grundleddet. Fjerde Led (d) er længer end noget af de foregaaende (meget længer paa Rygfladen end paa Bug- fladen paa Grund af den nederste Deels skraa Tilbæftning), cylindrisk, skjondtlidt krummet og uregelmæssigt. Svåben er meget lang, og bestaaer af mangfoldige smaa Led: jeg har imidlertid kun meget sjældent””) fundet Svåben hos nogen Årt af Slægten Hippolyte at være længer end (eller blot lig med) Dyrets Totallængde fra Spidsen af Pandehornet til Enden af mellemste Halevedhæng. Det bladdannede Wedhæng er altid noget længer end Fålernes Skaft, i enkelte Tilfælde vel endog dobbelt saa langt (hos HM. smaragdina har jeg dog ikke hos de Arter, jeg har haft Lejlighed til at undersøge, forresten gjenfundet et analogt Forhold af den ydre Svobe: ingen Adskillelse af en tykkere Roddeel og en tyndere Spids, ingen lignende Udvidelse i Breden 0. s. v. 5 +) Den ene af disse Torne afstumpes dog hos nogle Arter (til Exempel HH. Gaimardii); og bliver til en blot Knude eller Fremragning. då ++) [Kun hos MH. microceros; men da Pandehornet hos denne Art ogsaa forsvinder, eller dog er meget lidet, kan den næppe betragtes som en Undtagelse. 221 Kr.), og bedækker Enden af dette aldeles; dets Form er langstrakt, i Enden stumpt afrundet; den indre Rand mere eller mindre udbuget, tæt besat med Bårster (ligesom ogsaa Enden); den ydre lige, i Spidsen uddraget til en lang og stærk Torn; saavel Overfladen som Underfladen af Vedhænget vise to tydelige Længdekamme; den indre Deel af Vedhænget er mere tynd og hudagtig, den ydre er tykkere, haardere, mere hornagtig. De ydre Fålere synes just ikke at kunne yde nogen betydelig Hjælp til Ar- ternes Adskillelse, da deres Formforhold næsten gjennem alle Arter vedli- geholder sig uforandret, eller dog kun ubetydeligt forandres. Maaskee kunde dog Svobens relative Længde og Ledantal benyttes, dersom det ikke var saa sjældent, at træffe Individer, hos hvilke dette Redskab er bevaret i sin Fuldkommenhed, og dersom ikke desuden Tællingen af Leddene var meget måjsommelig paa Grund af det store Antal. Bedre Skjælnemærker kunde muligen hentes for Vedhængets Form, Forholdet af dets Brede til dels Længde, Fremragningen af den ydre Rands Endepig, sammen- lignet med Fremragningen af Vedhængets afrundede Enderand o. s. v. Bårstebekltædningen langs Enderanden og den indre Rand er hos unge Individer længere og tættere end hos ældre, ja forsvinder hos disse sidste vel endog paa nogle Steder ganske; hvorfor dette Forhold enten slet ikke eller kun med Vaersomhed kan benyttes. Findbakkerne (Tab. I fig. 3, 14, 23, Tab. HI fig. 49 0. s. v.) ere Kindbakker. store og stærke; imidlertid er hos de mindre Årter den nederste Halvdeel, eller en endnu større Dcel, meget tynd og hudagtig og kun den åverste Deel hornagtig. Den egentlige Kjæbedeel danner gjerne en ret Vinkel med den langstrakte Roddeel, er i Enden almindeligen skraat afskaaret, hvor- ved en stor, lidt konkav, og tillige noget ujævn 'Tyggeflade opstaaer, hvis Rand oftest viser adskillige Indsnit, og er væbnet med endeel Bårster og Torne, tildeels af en særegen Struktur. Fra Vinkelens Toppunkt opstiger i noget skraa Retning indad en temmelig kort og tynd, stærkt sammen- trykket Deel (fig. 23 a), hvilken ender med et forskjælligt Antal Tænder Læber, Forste Par , Kjæber. 292 Calmindeligen fire). Tæt ved denne sidste Deel bag dens Rod er hos næsten alle Årter (ene H. smaragdina gjør blandt de mig bekjendte Arter en Undtagelse) hæftet en kort, temmelig plump, toleddet Palpe (fig.23 b), hvis Endeled oftest er længer end Rodleddet, og saavel paa Spidsen som paa en Strækning af den indre og ydre Rand forsynet med mange lange Bårster. Overlæben (Tab. IV fig. 95) er af rundagtig Form med lidt slårre Brede end Længde, og har en temmelig lodret Stilling; hele dens Omkreds indesluttes af en lidt ophøjet, hornagtig Rand eller Bort; forresten er den meget stærkt hvælvet, og deles ved en temmelig skarp, hornagtig Længdeljol i to ligestore Halvdele; ved en anden, noget mindre stærkt fremtrædende Kjål, hvis Retning er paatværs, eller som danner rette Vinkler med den fårstomtalte, deles den endvidere i en åvre og en nedre Afde- ling, hvilke dog ikke have lige Stårrelse: den &vre Deel er noget mindre end den nedre. De fire Felt eller Mellemrum, som indesluttes af de ophøjede Hornrande, ere temmelig tynde og noget hudagtige. Underlæben (Tab. IV fig.94) bestaaer af to, blot ved Roden for- bundne Dele, der tilsammen næsten have Form af en Cirkelhalvdeel, og i hele deres Udstrækning ere temmelig blåde og hudagtige. Enhver af de to Halvdele er ved Furer adskilt ligesom i Led. Det første Par Rjæber (Tab.1 fig.24, Tab.IV fig.88) bestaaer af tre Dele, en nederste (fig. 88 a), mellemste (b) og yderste (c). Den mel- lemste Deel (b), der har en noget kålledannet Form, og hvis inderste Rand gjerne er tæt besat med overmaade stærke Torne, blandede med korte Saugbårster (ligesom ogsaa den åverste Rand og den inderste Deel af den nederste eller bageste Rand ere væbnede mel Saugbårster eller Fjer- bårster), kunde maaskee betragtes som Palpen. Den yderste Deel (ec), der paa Midten er stærkt krummet næsten til en ret Vinkel, og i Enden mere eller mindre tydeligt synes at dele sig i to smaa Grene eller Flige+), +) Det har aldrig villet lykkes mig, fuldkomment at adskille disse to Grene fra hin- anden; Delingen indskrænker sig altsaa muligen blot til Udsnittet i Enden, og den tilsyneladende Adskillelse grunder sig kanskee blot paa en Hudfold, 293 hvilke: bære et Par Saugbårster af middelmaadig Længde: maa maaskee betragtes som Svøåben; Spor til Ledinddeling har jeg ikke bemærket hos den. Endelig ligger nedenfor de omtalte to Dele en tredie (a), der er temmelig låst forbunden med de andre, saa at den let adskilles eller låsrives fra disse; den danner to Vinkler, eller har Sform, da dens yderste Ende er båjet tilbage, den inderste frem; denne sidste er tilspidset og i Enden saavelsom paa en Deel af den forreste Rand (ofte ogsaa paa den bageste) beklædt med Bårster; denne Deel synes at maatte udtydes som den egentlige Rjæbedeel. Andet Par Kjæber (Tab. I fig. 4, Tab. IV fig. 89) synes at frem- byde nogen Vanskelighed i Forklaringen af de enkelte Dele. De egent- live KRjæber dannes her af to smaa Hornplader (fig. 89 a og b), som livge meget tæt op til hinanden, men ved Præsning vise sig adskilte i en stårre eller mindre Strækning: de ere bredere i Enden end ved Roden, skraatindadrettede, deres Enderand besat med mange Børster (Saugbårster”). 'Pæt nedenfor den nederste af disse to Plader ligger en meget mindre (c), der næsten har samme Form og Beskaffenhed, kun at dens Bårster ere meget længere, og almindeligen vise Form af Fjere; maaskee bår den henregnes til Kjæbepladernes Roddeel (f). Udenfor Kjæbepladerne ligger et langstrakt, tilspidset Redskab (d, og stærkere forstårret under Præsning d"), der almindeligen er meget bredere ved Roden, og mod Spidsen plud- seligen indknibes, men derimod ikke viser ringeste Spor til at bestaae af af mere end et Led eller Stykke; det maa saavel efter Form som Belig- genhed holdes for Palpen. Det ender med et Par Bårster (almindeligen Saugbårster), og udsender ligeledes gjerne et Pår Saugbårster fra den indre Rand mod Enden; langs den største Strækning af den ydre Rand viser det oftest en Mængde Fjerbårster. Udenfor de omtalte Dele ligger et meget større, langstrakt-halvmaanedannet Redskab (e), som langs alle +) Det vil sige: Børster, som langs begge Rande ere væbnede ligesom med Sawg- tænder, og saaledes hver for sig danne et Slags Saug. Andet Par Kjæber. Første Par Kjæbe- fodder. 224 sine Rande, saavidt de ere frie, er tæt besat med Fjerbårster, og hvis overste Ende oftest er afrundet; hos nogle Arter derimod næsten lige af- skaaren (Tab. I fig. 35). Dette Redskab maa betragtes som Flagellum, Den Roddeel (f), hvorved disse Kjæber fæste sig til Legemet, er meget blåd, med Undtagelse af en noget krum Stribe (g), der begrændser den forneden, hvilken er hornagtig. Det første Par Rjæbefødder (Tab. IV fig. 90) bestaaer af tre Ho- veddele, den egentlige Kjæbe (a-b), Palpen (c-d) og Svåben (e-e"). Grund- leddet af Kjæben er kort, bredt (almindeligen af stårre Brede end Længde), for den stårste Deel ganske hudagtigt; kun hos store Exemplarer af de stårre Årter er den inderste Rand (a”) hornagtig, og hæver sig i Vejret over den åvrige Deel af Leddet; denne Rand er tillige tæt besat med Borster. Endeleddet (b) er mere hornagtigt, ofte af noget stårre Længde end Brede, den indre Rand lige, stærkt besat med Bårster, Enden af- rundet, ligeledes tildeels forsynet med Bårster. Palpen synes ikke at danne nogen Ledforbindelse med Kjæbedelens andet Led, men åt udgaae umiddelbart paa den ydre Side af dette som en blot Fortsættelse; den be- staaer af to Grene, der udsendes fra en fælles Grunddeel eller Grundled: den indre Green (c) er altid meget kort, toleddet eller sjældent tre- leddet, besat med mange Bårster, der udgaae fra andet Led især mod Enden og fra fårste Leds indre Rand; den ydre Green (d) er idetmindste dobbelt saa lang som den indre, mod Roden (den første Trediedeel eller Fjerdedeel) bred, pladedannet, i den åvrige Strækning tynd, sammentrykket fra Siderne, liniedannet, i Enden tilspidset; denne tilspidsede Endedeel er ved Afsatser ligesom deelt i et (forskjællig) Antal Smaaled, fra hvilke Fjerbårster udgaac; paa den pladedannede Roddeel er ligeledes hele den ydre Rand tæt besat med Fjerbårster. Svåben bestaaer af en stor, flad, tynd, meget blåd Hudplade (e og e”), der ved en lille Indbugtning mod Midten af den ydre Rand gjerne viser sig ligesom afdeelt i to mindre Sække eller Plader.3 Det andet Par Rjæbefådder (Tab. IV fig. 91) bestaaer af en ure- Andet Par gelmæssigt fiirkantet, bred men kort, Grunddeel, fra hvilken Kjæben ud- gaaer mere indvendigt, Svåben med de rudimentære Gjæller udvendigt. Rjæben (a) bestaaer af fem Led, og udsender desuden fra den ydre Side af første Led en lang Palpe; Kjæbens Form kan sammenlignes med en Oxe, hvis Skaft er krummet. Fårste Led er langs den indre Rand tæt besat med Bårster, og viser paa den ydre Rand en fremtrædende Knude, fra hvilken Palpen udgaaer; det er af noget uregelmæssig Triangelform, bredere i Enden end ved Roden, med en stærkt fremragende Kam paa den udadvendte Flade; andet Led kortere og tyndere end forste, båjet noget indad mod Legemets Middellinie; tredie Led har Triangelform, og er rettet ganske indad, saa at dets Enderand bliver aldeles vertikal; de tre fårste Led danne Oxens Skaft, fjerde og femte Led tilsammen derimod Bladet; fjerde Led er det stårste af Leddene og femte Led udgjår blot en smal Strimmel eller Bord, der beklæder den nederste Deel af fjerde Leds indre Rand; fjerde Led er mere end døbbelt saa bredt som tredie, og er hæftet saaledes til dette, at det med omtrent Halvdelen af sin Brede rager frem nedenfor dette; den forreste Rand af fjerde Led udsender gjerne nogle lange Bårster, ligesom den frie Deel af den indre Rand udsender en Mængde Bårster og stærke "Torne, blandede mellem hver- andre; den indre Rand af femte Led er meget tæt besat med Torne, der, ligesom 'Tornene paa fjerde Led, i Randen ere saugtaggede eller tandede. - Palpen (b) er lang (ofte næsten dobbelt saa stor som Kjæben), uden egent- live Led, med mindre de temmelig utydelige Afsatser i Enden, hvorfra endeel lange Fjerbårster udgaae, skulle ansees som saadanne. Svåben (Flagellum) er en hvid, oval Plade (fig.91 c), paa hvis åvre eller forreste Rand nogle smaa Gjælleblade (fig. 91 d) ere anbragte. I Antal, Form og Stilling vise disse endeel Afvexlinger (Tab. I fig. 46, a, Tab HI, fig. 34, b,b',b” 0. s. v. Vid. Scl. naturvid. og mathem. Afh. 1X Deel. FÉ Kjæbe- fødder. Tredie Par Kjæbe- fodder. 226 De yderste Rjæbefødder (Tab. IV fig.92) ere foddannede, smalle og noget fladtrykkede, bestaaende af fire Led, af hvilke det forste næsten altid (kun H. smaragdina gjår Undtagelse herfra) paa den ned- eller udad- vendte Flade bærer en lille Svåbe (fig. 92, a), det andet oftest ved Roden af den ydre Rand er forsynet med en Palpe (Tab.I fig. 7 a). Kjæbefåd- dernes fårste Led er altid særdeles lidet, af stårre Brede end Længde, af firkantet, noget uregelmæssig Form, paa den indre Rand forsynet med lo stumpe, haarbesatte Knuder, paa den ydre med en spids, bagudrettet Knude eller 'Torn, fra hvilken den lille Svébe udgaaer. Svåben lægger sig tværs over Leddet (men er næppe mere end halvt saa lang som dette er bredt), og optages i en egen Rende eller Kanal (fig 92 x"); Spor til Led viser den ikke; af Form er den langstrakt, liniedannet (omtrent 7-8 Gange saa lang som bred), i Enden forsynet med en lille opadkrummet Krog eller Hage, som dog er blåd (ikke hornagtig), og ender afrundet (fig. 92 y); Svåbens nederste Rand er oftest næsten i hele Længden besat med en Mængde lange, grove Bårster, hvorimod den åverste Rand kun viser faa Spor til Bårster. Hos nogle Arter har jeg fundet Bårsterne af almindelig Form (til Ex. hos M. aculeata), hos andre fjerdannede (til Ex. hos M. So- werbei); deres Antal synes at være forskjælligt hos de forskjællige Arter. — Kjobeféddernes andet Led er meget langt, almindeligen det længste (kun hos to Arter har jeg fundet fjerde Led ligesaalangt, og hos en eneste — H. mutila — har jeg troet at finde fjerde Led ubetydeligt længere end andet); skjondt liniedannet, er dets Form tillige noget uregelmæssigt, Sfor- migt bøjet; den opad eller mod Dyret vendte Flade er ved Roden dybt indhulet (for at give Plads for det andet Par Kjæbefådder) omtrent i 4 eller 2 af Længden, og Leddet bliver derved kålledannet; saavel langs den indre som den ydre Rand ere endeel smaa Bårster anbragte; den sidste ender desuden med en fremragende Spids. Palpen (Fab. I fig. 7 a), som hos de fleste Arter (ti blandt fjorten) udgaaer fra en Knude ved Roden af dette Led, er temmelig lang (over Halvdelen eller vel endog 2 af Leddels . 24 Længde), tynd, traadformet, og ender med et Antal meget lange Fjer- bårster.. Hvor Fjerbårsterne udgaae, viser den Afsatser eller en Indde- ling i Smaaled, skjøndt noget mindre bestemt. Tredie Led er lidt smal- lere og meget kortere end andet; det indeholdes almindeligen tre til fem Gange i dettes Længde (hos H. smaragdina kun lidt mere end to Gange); i Enden er det paa den ydre Flade halvmaaneformigt udskaaret; dets Sider ere gjerne tæt besatte med Bårster. Fjerde Led er i Regelen lidt kor- tere end andet, lige, liniedannet, i Enden afrundet; paa Siderne er det besat med en stor Mængde Bårster, og i Enden med et Antal sorte eller brune 'Torne. Bårsterne indtage i stårst Mængde den ydre Rand, dernæst den indre; dog ogsaa paa begge Fladerne findes en Deel; de ere anbragte lige- som knippeviis eller i tætstillede Tværrækker, 'Tornene omgive Enderan- den halvmaaneformigt (almindeligen 6 eller 7 i Tallet), dog findes ogsaa nogle faa indenfor Randen mod Enden, paa Leddets mod Kroppen vendte Flade. | De fem Par Fødder bestaae hver af syv tydelige og bestemte Led, af hvilke de tre første i Regelen ere de korteste, fjerde og sjette Led de længste"), Kloen temmelig kort, almindeligen med sort Spids, und- , fagen paa andet Fodpar. Fårste Led er altid meget tykkere og stærkere end de folgende, og, ligesom ogsaa andet, af en meget uregelmæssig, for- drejet Form. Tredie Led viser altid paa den mod Dyret indadvendte Flade nær Roden en kort 'Tværstribe, som om det bestod af to sammen- smeltede Led. De to første Fodpar ere forsynede med Saxe (eller, om man hellere vil kalde det saaledes, med en Haand med to Fingre); de tre bageste ende derimod blot med en simpel Klo. Første Fodpar (Tab. IV fig. 93) er af en temmelig trind eller cy- lindrisk Form, og har forholdsviis den stærkeste Bygning, men er tillige det korteste, i Almindelighed ikke af sånderligt mere end de fålgendes halve Længde. I Totallængden indeholdes det altid mere end tre Gange, | +) Andet Fodpar gjor imidlertid en Undtagelse fra denne Regel. | F[> Fodderne. Forste Fodpar. 223 sædvanligt unget over eller under fre Gange, sjældent fem Gange eller der- over. Hos de fjorten nordiske Arter er Grændsen for Forholdet paa den ene Side 31 (hos H. pusiola, der forholdsviis har dette Fodpar stårst), paa den anden Side 6% (hos HM. smaragdina, der udmærker sig ved disse Fødders Korthed+). Hos næsten alle Arter findes en lille Svåbe anbragt paa den ydre Side af Grundleddet ved dettes Rod (af de mig bekjendte Arter er H. smaragdina den eneste, som mangler den), hvilken i Form, Størrelse og Beskaffenhed aldeles ligner den paa de yderste Kjæbefådder f (fig. 953 a); dens Spidse er rettet bagud, dens Rod fremad. Dette Fod- pars to fårste Led ere i Enden lige afskaarne, og have saaledes en fiir- kantet Form, men dog, som bemærket, uregelmæssigt og knudret. Tredie Led er skraat afskaaret, af megen uregelmæssig Form, med flere stærkt fremstaaende kamme. Fjerde Led nærmer sig temmelig meget til den cylindriske Form, og er i Enden næsten lige afskaaret. Femte Led har næsten Hjerteform, da det er tykkere i Enden end ved Roden, og Ende- randen desuden er emargineret; dette Led viser mod Enden af dets ovre Flade indad en dyb iIndhuling (fig. 95 AX), i hvilken en Række tykke, korte Bårster ere anbragte, og Indhulingen ender indvendigt og fortil med en smal men dyb Kanal; bag Indhulingen viser Leddets Flade adskillige 'Tværrækker af Bårster. Haanden er langstrakt, temmelig trind eller cy- lindrisk, uden Torne eller Ramme; indvendigt ved Roden har den et dybt Endsnit eller en Rende, der ligesom er en Fortsættelse af den nys- omtalte Kanal hos det foregaaende Led. Fingrene ere kortere end Haan- den, indbyrdes omtrent lige lange (Tommelen lægger dog sin Spids ud over den ubevægelige Fingers Spids), noget krummede, indvendigt skee- formigt udhulede, og ende hver med et Par Kroge eller "Tænder, der vise langs begge Randene et Par Knipper af tykke, korte Bårster. +) Den vedfojede tabellariske Oversigt af Udmaalingerne angiver iåvrigt Forholdet for enhver Art. 229 Formen af dette Fodpar viser idvrigt saa stor Overeensstemmelse gjennem hele Artsrækken, at man ikke kan haabe, fra dette at hente stor Hjælp til Artsadskillelsen. Ogsaa den relative Længde kan kun i meget enkelte Tilfælde benyttes, til Exempel hos H. smaragdina. Andet Fodpar (Tab. IV fig. 96) udmærker sig ved sin langstrakte, spæde Form, og er hos næsten alle Arter (tolv blandt de her beskrevne fjorten) forsynet med en lille, bagudrettet Svåbe ved Grundleddets Rod paa den ydre Side (fig. 96, a), ganske af samme Form og Forhold som de to ovenfor omtalte. Dette Fodpars Længde kan i Regelen sizes at indeholdes 21 til henimod tre Gange i Totallængden: hos en eneste Art (H. microceros) er det saa langt, at det kun indeholdes to Gange i Totallængden; hos en anden (HM. smaragdina) saa kort, at det ikke engang udgjor 1 af Dyrets Længde. 'Tredie Led (c) er af en sammentrykket Form (de folgende Led mere eylindriske), i Regelen kun lidt kortere end fjerde Led+), og altsaa forholdsviis meget længer end tredie Led hos alle de andre Fodpar. Ogsaa femte Led eller Haandroden viser et meget afvi- gende Forhold, idet det er meget langt (det længste af alle Leddene), og altid udgjår mere end i af Fodparrets hele Længde, Det frembyder end- videre den Mærkelighed, at det er deelt meget tydeligt”) i et vist Antal Smaaled. Dette Antal er hos de allerfleste Arter syv (hos tolv iblandt de fjorten nordiske Arter); dog forekomme ogsaa Årter, der vise et andet +) Hos en eneste Art (MH. smaragdina) har jeg fundet fjerde Led dobbelt saa langt som tredie, hos et Par Arter derimod tredie og fjerde Led af lige Længde. ++) Hos alle nordiske Arter, og hos alle undersøgte Individer af disse Arter, har jeg fundet denne Inddeling saa tydelig, at man ikke paa nogen Maade kunde nære Tvivl om Smaaleddenes Antal, Udstrækning eller Form. Jeg bemærker dette, fordi Milne- Edwards anfører (Hist. des Crust. II, 371) om sin Æ. vartans, at den har Haandroden deelt i trois ou quatre segmens pcu distincts.” Maaskee har den angivne Utyde- lighed været tilfældig hos det undersøgte Individ: at den skulde være egen for Arten, forekommer mig mindre troligt, skjøndt samme Forfatter rigtignok om cn anden Art (fl. tenuirostris) anfører, at den har Haandroden deelt i flere Led, uden at angive noget Tal; og om en tredie Art (H. serrata) udtrykkeligt siger: w'ayant pas le carpe distinctement annelé. Andet Fodpar. . 230 "Tal: MM. mutila har næmlig 6 Led og /Z. smaragdina (Fab. 1 fig. 9 a) kun tre+).. Samme Årt viser stadigt det samme Antal Led, og saaledes har jeg til Exempel hos de Arter, hvor syv angives som det regelmæssige Antal, aldrig fundet sex eller otte Led") 0.s.v. Efter min Mening af- giver Leddenes Antal derfor et meget paalideligt Artsskjelnemærke, hvis Brugbarhed imidlertid indskrænkes betydeligt derved, at det hos det stårste Antal Arter (idetmindste hvad de nordiske Arter angaaer) uforandret er syv. For denne Uforanderlighed i Tallet har jeg haabet at kunne finde Erstatning i Foranderligheden af Smaaleddenes indbyrdes Længdeforhold, og jeg har derfor udmaalt dem hos alle nordiske Arter under Mikroskopet ved Mikrometerets Hjælp”). Men det har ikke hidtil villet lykkes mig, derfra at hente nogen Hjælp til Arternes Adskillelse; thi nogle af disse Længdeforhold ere saa foranderlige indenfor samme Art, at man næppe finder to Individer, hvor de ere eens, ja næppe finder dem ganske lige paa håjre og venstre Fod af samme Individ””+); andre Forhold ere derimod saa konstante, at de gjælde for alle Arter med syv Smaaled i Haandroden. Næmlig, tredie Led er altid det længste; syvende Led er det næstlængste, og stemmer gjerne nær overeens med fjerde; andet +) Med Hensyn til fremmede Arter maa her mærkes, at Milne-Edwards angiver Haand- roden hos / Brullei og H. ensifera som toleddet, hos H. viridis treleddet, hos Æ. Varians og spinicauda tre- eller fireleddet. Hos H. marmorata er Haandroden deelt i une douzaine Warticles,” og om JM. spinifrons og gibberosa hedder det, at de have Haandroden deelt i "et stort Antal Led.” ++) Naar Milne.Edwards for H. Sowerbei angiver syv eller otte tydelige Led i Haand- roden,” strider dette mod min Erfaring: jeg har hos et meget stort Antal Individer uforandret fundet 7 Led. +%k) I Artsbeskrivelserne har jeg anfort Maalene for et individ af hver Art. +%kk) Exempler ville tydeliggjore denne Fluktueren indenfor samme Art. Fire Exemplarer af H. turgida Kr. viste folgende Forhold (hvorved Haandroden altid maa tænkes inddeelt i et vist Antal ligestore Dele — hver Deel 7,7” — hvoraf paa hvert Led kommer det anførte Antal): 1. Første Led4, andet 2, tredie9, fjerde 6, femte 4%, sjettc3, syvende 6 — 343. 2e == 4 — 4, — 6, — 4, — 4, — 3, — 5=—30. 3. SE 4 — 28, mm 4 4 3%, — 2, Eg 4=27%3. 4. — 34, — 2, — 8, DE 8 SN 009 — 4— 27. 231 og sjette Led ere de korteste, og nærme sig ligeledes meget hinanden i Længde, hvilket sidste ogsaa kan siges at gjælde om første og femte Led indbyrdes”). Haanden, hvormed dette Fodpar ender (fig. 96, ÅA), er meget lille, og udgjér sædvanligt kun 4 eller 2, af Fodparrets Længde; den er endvidere tynd (dens Tykkelse indeholdes henimod fire Gange i dens Længde) og temmelig cylindrisk. Fingrene ere kortere end Palmen, lidt krumme, indvendigt lidt udhulede i Skeeform, omgivne af adskillige Borsteknipper, i Enden forsynede med et Par Tænder. Tredie Fodpar (Tab. IV fig. 97) er længere end andet, skjændt kun i ringe Grad. Ene MX.turgida synes, blandt de mig bekjendte Arter, at gjore Undtagelse herfra, idet jeg troer at have fundet andet Fodpar ubetyde- ligt længere (x1-) end tredie. Her maa imidlertid bemærkes, at en aldeles nøjagtig Udmaaling af Fodparrene hos smaa Årter er meget vanskelig, da Fødderne gjerne ere mere eller mindre sammenbåjede, og ikke let lade sig udstrække ganske lige; under Forsågene herpaa sånderbryder man dem ofte, og ved at maale Brudstykkerne kan man sjældent haabe at erholde et aldeles rigtigt Resultat. — I Totallængden indeholdes dette Fodpar al- mindeligen mellem to og tre Gange: hos en eneste Årt (HM. smaragdina) +) Til nærmere Oplysning heraf vil jeg anføre Udmaalingen af Haandrodens Led hos H. polaris: lste Led 3, 2det 2, 3die 9, 4de 4, dte 2%, 6te 2, Yde 4 — 264. H, Gaimardii: — 5, — 3f, — 121, —7, — 5, — 3, — 6 =—42. H, gibba: — 3, =—2. —9… —4, —23, —2, — Åå —261. H. Phippsii: — 3. —2, — 6, —3, —3, —2, — 3 —22. H. borealis: DE EEN ES (DRE EU ME Ea KE BED SEE DE Es res H. Fabricii: — 4. —4, — 10, —5, —5, — 3, — 6 —37. i. aculeata: — 5, — 3, — 10, —5, — 41, — 3, — 6 —364. H. Sowerbei: — 4. 2, — 10, —5, —4, — 3, — 6 —34, H. pusiola: — 2, — 2, — 4, —3, — 21, — 2, — 3 —19. H. microceros — 4 — 3, — 7%, —4, —4, — 21, — 41 — 29, Af H. turgida er Maalene allerede ovenfor anførte; af /, macilenta har jeg, af Mangel paa Exemplarer til Sønderlemmélse, ikke kunnet tage mikroskopiske Maal. H. mutila og smaragdina ere udeladte af denne tabellariske Oversigt, fordi de ikke have syv Led i Haandroden. Tredie Fodpar. — 252 fulde tre Gange; hos en anden Årt (/. microceros) overgaaer dets Længde ikke ubetydeligt den halve 'Totallengde. Ved Roden af Grundleddet er "det hos endeel Arter (netop Halvdelen af de nordiske Arter) forsynet med en lille Svåbe af samme Beskaffenhed som hos de foregaaende Fod- par (fie. 97, a). — Grundleddet er af uregelmæssig, knudret Form, be- sat med endeel Bårsteknipper; andet Led i Enden bagtil uddraget i en . Spids, der lægger sig tæt op til tredie Led, og betinger dettes Bevægelses- maade; paa Bagfladen har dette Led et Par Bårsteknipper; tredie Led er i Enden skraat afskaaret, saa at dets bageste Hjørne danner en Spids; dette Led er iåvrigt stærkt sammentrykket, og viser paa den ydre Flade Bårste- knipper mod den bageste Rand, dog ogsaa et eller to mod den forreste. Fjerde Led er i Regelen det længste, skjøndt undtagelsesviis sjette er lige- saa langt, eller hos enkelte Arter endog lidt længer; i Form kan det sammenlignes med et tresidet Prisma, der indesluttes af en indre, glat, lidt konkav Flade og af en ydre-&vre og en ydre-nedre; den Vinkel, som dannes ved Sammenstådet af de to ydre Flader, er forsynet med en Række Torne (idethåjeste syv til otte), der alle ere stærke, den sidste tillige tem- melig lang; dette Leds forreste Rand viser paa Ydersiden omtrent et Dusin Tværrækker af smaa Bårster; ogsaa den bageste Rand er for- synet med et lignende Antal. ' Femte Led er kort, i Almindelighed ikke halvt saa langt som fjerde, tykkere i Enden end ved Roden; dets forreste Flade er forlænget ud over den åvrige Deel af Leddet, hvorved en tynd, i Enden stumpt afrundet Plade opstaaer, der lægger sig tæt op til det fålgende Led; samme Flade er forsynet med endeel Bårsteknipper. Sjette Led er almindeligen noget kortere end fjerde (som ovenfor bemærket); af Form er det lidt krumt i Retningen forfra bagtil, sammen- trykket fra Siderne, og forsynet med en Kjål langs Midten saavel af den indre som ydre Sideflade; begge disse Flader ere væbnede med en Mængde Knip- per af korte Bårster, langs Leddets bageste Rand sees en Række korte Torne 233 (henimod 30) mellem hvilke Bårster fremgaae”). Rloen er kort, stærkt sammentrykket, krum, langs den bageste Rand væbnet med sex eller syv") stærke "Torne, der gradeviis tiltage i Størrelse fra den første til den sidste (fig.97, A). Omkring de to sidste Torne ere endeel korte Bårster anbragte. Fjerde Fodpar har jeg i de allerfleste Tilfælde (hos ti Arter) fundet kortere end tredie; hos nogle Arter (fire) er det dog ligesaa langt eller længere. Forskjællen er imidlertid til begge Sider saa ubetydelig, at ingen sånderlig Vægt kan lægges paa den. Svøbe har jeg aldrig iagttaget ved Roden af dette Fodpar. I Form, i Delenes indbyrdes Forhold, i Bårstebeklædning, i Tornenes Antal, kort sagt i alle Enkeltheder stemmer dette Fodpar saa ganske med det foregaaende, at der kan henvises til dettes Beskrivelse. Den eneste Forskjæl, jeg veed at angive, er, at fjerde Led forholdsviis bliver lidt kortere, hvorfor sjette Led almindeligen er ligesaalangt eller lidt længer end dette; ogsaa er fjerde Led mindre sammentrykket, og dets indre Flade bliver lidt konvex. Femte Fodpar er altid kortere end fjerde, men viser ivrigt en meget stor Lighed med delte. De Forskjælligheder, jeg har kunnet op- dage, ere, at fjerde Led nærmer sig mere den cylindriske Form, har færre Torne paa den ydre Side (jeg har kun fundet fire til fem) og er kortere (altid noget kortere end sjette Led, hvilket er ligesaalangt som samme Led hos foregaaende Fodpar). Gjællerne (Tab. IV fig. 98), som i Tallet ere fem Par”), +) Denne Række er egentligen dobbelt, og Antallet altsaa ogsaa det dobbelte: een Række folger næmlig den -bageste-yderste Rand, en anden den hbagceste-inderste; imidlertid maa man ikke forestille sig nogen fuldkommen Regelmæssighed i Stillingen. ++) Den anden Torn (fra Kloens Rod regnet) er deels meget mindre end den tredie, og sidder deels meget tæt op til denne, hvorfor den let kan oversees, selv med em god Lupe. Endnu meget mindre er den første Torn, som man under Mikroskopet ved Præsning iagttager tæt op til den andens bageste Rand; hos nogle Arter kan den dog uden Mikroskopets Hjælp iagttages. +++) Naar Milne-Edwards angiver syv Par (Hist. des Crustacés II, 370), er det mig ikke klart, hvorledes han opnaaer dette Tal; thi sely ved at medregne de ovenfor Vid. Sel, naturvid. og mathem, Afh. IX Deel. Gøz Fjerde Fodpar, Femte Fodpar. Gjæller. eN hæftede hvert Par over Roden af et af Fodparrrne, ere fladtrykte, af en mere eller mindre langstrakt, noget oval eller tilspidset Form, og tiltage gradeviis i Storrelse fra den forreste (a) til den bageste (e). Fårste Par er altid foroven bredt og afstumpet; femte Par er derimod næsten altid foroven tilspidset (Tab. II fig 35, Tab. HIT fig. 61 0.s. v.); de mellem- liggende Par ere snart afstumpede eller afrundede foroven, snart et eller flere af dem tilspidsede. Hver Gjælle deles ved en dyb Fure fra nederst til åverst (Åntydning af de Blod til Gjællerne fårende Aarer) i to Halvdele, en forreste og en bageste: det kan fortjene at mærkes, at den Retning, disse Furer tage mod Spidsen af Gjællerne, og ligeledes det indbyrdes Forhold af Gjællernes Halvdele mod Spidsen, hos forskjællige Arter stundom kan være lidt forskjælligt (især hvad det sidste Gjællepar angaaer), og saaledes maaskee i et eller andet Tilfælde … vil kunne yde nogen Hjælp til at adskille nærstaaende Arter. Dog er Bryst- skjoldet. dette en blot Formodning, som ikke ståtter sig paa sammenlignende Undersågelse af et tilstrækkeligt Antal Individer gjennem alle Arter. Det Antal mere eller mindre horizontale, paa hverandre hvilende, æg- dannede Blade, hvoraf hver Gjællehalvdeel dannes, tiltager naturligviis, tilligemed Længden, hos de bageste Gjællepar, og er ikke altid ligestort i hver Halvdeel af samme Gjælle. Jeg har ikke i nogen Gjællehalvdeel fundet et stårre Antal Gjælleblade end henimod 50, men vel et meget mindre. Brystskjoldet (Plastron sternal MI. Edw.) er mellem Fødderne meget smalt og liniedannet (Tab. Ik, fig. 54 B), dog saaledes, at det hos Hunnerne udvider sig noget mellem de bageste Fodpar (Tab. IL fig.54 A). Hos Hannerne derimod af alle de Arter, af hvilke jeg kjender Hannerne, er det liniedannet i den hele Strækning, og Fådderne af det sidste Par sidde hinanden endog indbyrdes nærmere end Fådderne af det næstsidste Par, og beråre næsten hinanden ved Roden paa den indvendige Side. (Side 225) omtalte rudimentære Gjælleblade paa Flagellum af andet Par Kjæbe- fodder, erholdes dog kun sex Par. Mellem de fire fårste Par Fådder danner Brystskjoldet almindeligt”) cen stærkt fremtrædende Længdekjål (den forsvinder mellem det femte Fod- par), hvilken ligesom overskjæres tæt bag hvert Fodpar af en Tværkjål (Antydning af Brystringenes Sammensmeltning). Ogsaa bag de yderste Rjæbefådder og bag femte Fodpar iagttages en saadan. Fra Tværkjålene mellem de fire sidste Fodpar hæve sig fire Par spidse Pigge, et Par mellem hvert Fodpar, af hvilke det fårste Par i Regelen er det mindste (fig. 54, b,e,d,e). Disse Pigge fremtræde ingenlunde lige stærkt hos alle Årter, men i Almindelighed tydeligere hos unge Individer end hos gamle (hvor de synes at forsvinde eller afbrydes), og ere maaskee stærkere hos Hannerne end hos Hunnerne; idetmindste mangler det sidste Par ofte hos Hunnerne, eller er ganske kort og stumpt hos disse, medens det hos Hannerne er langt og meget spidst. Paa den ydre Side af sidste Fodpar tæt ovenfor og bagved dets Grundled, vise sig hos begge Kjøn Aabningerne for Generationsorganerne (Tab. II fiz.54 f og Tab.IV fig. 97 B, 2). Men hos Hannerne viser sig desuden ved Roden af hvert Fodpars første Led paa den indre Side (Tab. Il fig. 5£ B, g) ligesom en liden afsondret Plade, der er klåftet ved en 'Tværspalte, gjennem hvilken Penis synes at fremtræde. | ' Bagkroppen udgjøér i Almindelighed 2 af Totallængden, naar Bagkroppen. Pandehornet medregnes; sjældent udgjår den 2% eller endog £ af Dyrets hele Længde. Naar Pandehornet ikke medregnes, indtager den 2 af Totallænøden eller derover. Dens største Tykkelse og Håjde falde over den tredie Ring, hvorpaa de folgende Ringe atter gradeviis aftage i begge Dimensioner. Bagkroppens første Ring er den korteste+") (almindeligen næppe +) H. Sowerbei gjor en Undtagelse fra det her beskrevne Forhold, og viser ingen Længdekjol, ligesom ogsaa kun ringe Spor til Tværkjole, ++) Med Hensyn til de i Texten opgivne Forhold og de paa den vedfåjede Tabel an- forte Maal bor mærkes , at Bagkroppens Ringe stedse ere maalte langs Midten af Rygfladen; og, hvad forste Ring angaaer, maa endvidere tilføjes, at den tynde og Gø+ 235 halvt saa lang som den anden, undertiden endog meget kortere). Da saavel dens forreste som bageste Rand ere halvmaaneformigt udskaarne eller konkave, bliver den overmaade kort paa Midten af Rygfladen. Paa Siderne af Bugen udvider den sig vel endeel, dog ikke i nogen betydelig Grad, og skjules desuden der for en stor Deel af den fålgende Ring. Dens Bugflade viser to smaa Kroge, anbragte paa en Tværkjål mellem det fårste Par Svåmmefådder paa Siderne af Middellinien; disse to Kroge ere almindeligen rettede lige udad (Tab. V fig. 99 B, a). Anden hing er i Almindelighed halvt saa lang som tredie; under- tiden overskrider den vel dette Forhold noget, men nærmer sig dog aldrig tredie Ring i Længde. Dens Rygflade er ved en Tværfure (for- anlediget derved, at første Ring kan skydes saalangt tilbage over anden, især ved voldsomme Spring) deelt i en forreste og en bageste Deel, der omtrent ere lige store. Paa Siderne DE denne Ring sig meget be- tydeligt, og danner en Plade, almindeligen af oval Form med stårre Længde end Højde, hvilken bedækker endeel saavel af den efterfålgende som af den foregaaende Rings Sider. Bugfladen er forsynet med et Par Kroge, der i Form og Stilling ligne de under foregaaende Ring omtalte, men gjerne overgaae dem lidt i Stårrelse (Tab. V fig. 99 B, b). Tredie Ring, som, naar det mellemste Halevedhæng ikke med- regnes, er den længste af Bugringene"), udmærker sig, sem allerede ovenfor (S. 215) bemærket, ved sin Form og Forbindelsesmaade med de folgende Ringe under en Vinkel. Ryggens Middellinie er næmlig mere eller mindre hævet i Vejret, saa at den gjærne danner en Kjål (tydeligere eller utydeligerc), og tillige buet eller konvex i Retningen forfra bagtil. Hertil kommer, at Rygfladens bageste Rand paa Midten i forskjællig korte Plade, som ligger foran denne Ring, mellem den og Rygskjoldets bageste Rand, og beskytter det aabne Rum mellem dem: ikke er regnet til første Rings Længde, skjondt den dog vel egentligen hører til denne, +) Undtagelse herfra gjøre kun et Par Arter, hos hvilke UNG Bugring er den længste, og iredie den næstlængste, ad 237 . É Grad er uddraget til en nedadbåjet Spids, hvilken almindeligen lægger sig tæt op til den fålgende Rings Rygflade. Det er denne Spids, som synes nådvendigen at betinge den fålgende Rings Tilhæftning under en Vinkel, og at forhindre dens Udstrækning. Hvorfor, naar Dyret vil låfte Bagkroppen håjt i Vejret, dette skeer paa den Maade, at anden Rings forreste Deel glider ind under fårste Ring. — Hos denne Ring staae Sidestykkerne eller Epimererne i et Forhold til Rygstykket, der er modsat det, der finder Sted hos de foregaaende Ringe: medens næmlig hos disse Sidestykkerne have en meget stårre Udstrækning i Retningen forfra bagtil end Rygstykket, er her 'Rygstykket meget længer end Side- stykkerne. Hos alle nordiske Arter — M. aculeata ene undtagen — er den nederste Rand af de tre forste Ringes Sidestykker afrundet, glat, uden fremtrædende Torne eller Kauter; hvorimod de fålgende Ringe aller- oftest vise et forskjælligt Forhold. Bugfladen af denne Ring er almin- deligen væbnet med en eneste fremadkrummet Krog, anbragt mellem Svommefédderne lige i Legemets Middellinie (Tab. V fig. 99 B, c). Fjerde Ring, som er meget kortere end tredie, bedækkes paa Si- derne for en Deel af denne; dens forreste Rand er konvex; den bageste Rand dannes af tre Linier, idet Sidedelenes bageste Rand, der er båjet lidt bagud, forbinder sig med Rygstykkets bageste Rand, der udgjår en ret Linie, under stumpe Vinkler. Fra disse Vinklers Toppunkt fremtræder en lille Tand eller Torn, hvorved Toppunktet ligesom gjåres dobbelt. Sidestyk- kernes nederste Rand er uddragen i en nedadrettet Torn. Denne Ring viser almindeligen intet Spor til Kroge paa Bugfladen (see fig. 99 B). Femte Ring er i Regelen meget kortere end fjerde, skjåndt nogle Undtagelser fra denne Regel måde; dens forreste Rand retter sig i Form efter Formen af fjerde Rings bageste Rand, og dens bageste Rand dannes ligeledes af tre Linier, der forbinde sig under- stumpe Vinkler, fra hvis Toppuukt en lille Tand fremtræder. Den Torn, som udgaaer fra Sidestykkernes bageste Hjårne, er stærkere end hos foregaaende Ring Hale- vedhæng. 238 og rettet bagud, hvorimod selve Sidestykkerne ere mindre. Bugfladen er væbnet med en bagudrettet, temmelig stor Krog (slårre end hos de fore- gaaende Ringe), hvilken er anbragt paa Middellinien lidt foran Fodparret 7). Sjette Ring er almindeligen den næstlængste, undertiden den længste af Bagkroppens Ringe (det mellemste Halevedhæng ikke med- regnet). Den er snart mere langstrakt og tynd, snart mere kort og plump; hos nogle Arter lidt sammentrykket, hos andre noget fladtrykket, men nærmer sig altid noget til den cylindriske Form; dog saaledes, at Bug- fladen er meget mindre hvælvet end Rygfladen. Iåvrigt udmærker denne Ring sig fra de foregaaende ved Forsvinden af Sidestykkernes Udvidelse. I Enden er den noget skraat afskaaren (idet dens Rygflade naaer længere tilbage end dens Bugflade) og forsynet med fem Torne: to af disse ud- gaae fra Enden af Rygfladen mod dens Forening med Sidefladerae, og ere temmelig store, stærke, med bred Rod. To andre udgaae fra Enden af Sidefladernes Forening med Bugfladen (Tab. HI fig. 54 C, f); de ere sædvanligen noget mindre og tyndere end det foregaaende Par, lidt krum- mede, rettede bag, men tillige ud og ned. Den femte Torn er meget lille, og udgaaer fra Enden af Bugfladens Middellinie. Bagkroppens syvende Ring eller det mellemste Halevedhæng (Tab. V fig. 400) indeholdes gjærne sex Gange i Totallængden, og skjøndt forskjællisge Arter afvige meer eller mindre herfra til een af Siderne, saa er dette Organ dog altid. længer end 4% og altid kortere end 1 af Totallængden. Det er anbragt mellem de to Torne, der udgaae fra fore- gaaende Rings bageste Rand paa Rygfladen, og saaledes faaer dets 'Pil- hæftning stårre Fasthed. Af Form er det langstrakt, smalt, i Enden endeel smallere end ved Roden. Paa dets Underflade, som er konkav, £) Forholdet af Bugfladens Kroge er hos enkelte Arter nogen Forandring underkastet, og kunde maaskee derfor i et eller andet Tilfælde benyttes som Skjælnemærke. Hos /f. Sowerbei til Exempel (Tab. II fig. 54 C) ere første og anden Bugrvings Kroge (a og b) rettede frem (ikke ud); tredie Ring har (istedetfor een) to næsten lige indadrettede Kroge (c), og fjerde Ring, som i Regelen er uden Krog, har hos denne Art cen lille, hagudrettet (d). 2359 viser Gadboret sig som en Længdespalte tæt ved Roden. Rygfladen er mere eller mindre karineret langs med (og tæt indenfor) hver Siderand, og danner folgeligen en Fordybning eller Rende mellem de to Kjole. Ved dens Rod bemærkes en lille Knude (omtrent lige over det paa Un- derfladen sig aabnende Gadbor), fra hvis bageste Rand nogle Bårster udgaae (P”ab. V fig.4100, a). Rjålene langs Siderandene ere altid væbnede med et Antal bagudrettede Torne (hos de forskjællige Arter fra to til otte Par), hvilke ere benyttede til Arternes Adskillelse, skjøndt de ikke i ret mange Tilfælde kunne yde nogen betydelig Hjælp”). Ogsaa den bageste Rand af det mellemste Haleappendix er væbnet med nogle Torne- par (i Regelen tre Par, hos enkelte Arter fire eller to), hvilke saavel efter deres Antal som deres indbyrdes Forhold ved enkelte Lejligheder kunne =) De Grunde, ifolge hvilke jeg ikke lægger saa stor Vægt paa dette Skjælnemærke, som Andre synes at tildele det, skjondt jeg ingenlunde nægter, at det undertiden kan bruges, ere, forst: at Torneparrenes Antal ikke viser stor Afvexling gjennem Rækken af Arterne, Hos de fjorten nordiske Arter, som nedenfor beskrives, har een regelmæssigen to Par Torne, een otte Par Torne, de ovrige tolv Arter fire eller fem Par Torne. Og de to Arter, som her adskille sig ved Torneparrenes An- tal, ere saadanne, der skjælne sig fra Hoben ved saa man;e andre Ejendommelig- heder, af man uden alt Savn kunde undvære den fra Tornetallet hentede Hjælp, Dernæst er Tallet temmelig varierende hos samme Art, og det er endog meget hyppigt, at den højre Rand af Halevedhænget har et fra den venstre Rand noget forskjælligt Tornetal; hvorfor man, naar man kun har et ringe Antal Exemplarer til Undersøgelse, ikke er istand til at bestemme det regelmæssige Tal af Torne- parrene. Et Exempel maa oplyse dette. Ved forste Undersøgelse af HM. polaris havde jeg kun tre Exemplarer til min Disposition: det ene af disse viste sex Par Torne, det andet fem Torne paa den ene Side og sex paa den anden, det tredie fire paa den ene Side og sex paa den anden. Skulde noget regelmæssigt Tal heraf uddrages, saa maatte sex Tornepar vel antages som saadant; men ved senere at ud- strække min Undersøgelse over et stort Antal Exemplarer, fandt jeg, at fem Par var det regelmæssige Tal. En halv Snees Exemplarer er ofte ikke tilstrækkelig til at fastsætte Normaltallet, og jeg er derfor i Usikkerhed om det hos tre eller fire af de nordiske Arter, Jeg vil endnu [hente et Exempel fra HM, Gaimardii: af 28 undersøgte Exemplarer havde kun 8 det samme Tornctal langs begge Rande af Halevedhænget (fem det normale Tal, fem Par, tre derimod fire Par), de ovrige tyve frembåde paa højre Rand et andet Tal end paa venstre. Endnu kunde man maaskee mod dette Skjælnemærke indvende, at det ofte høs mindre Arter er tem- melig vanskeligt, med Sikkerhed at tælle Tornetallet, og at man derfor, for at ud- strække 'Tællingen over et stort Antal Individer, maa opoffre en ikke ubetydelig Tid. Buglemmer. 240 give et Bidrag til at skjælne mellem nærstaaende Arter. I Almindelighed er det yderste Par det korteste, det andet Par det længste; det tredie (inderste eller mellemste) staaer midt imellem disse te i Længde, og er oftest langs Siderne bårsteklædt”). De sex Par Lemmer, der ere hæftede til Bugfladen af Bag- kroppens sex første Ringe, tæt op mod Siderne, et Par til hver Ring, og som deels tjene til Bevægelsen, deels underståtte Respirationen, deels (de fire første Par hos Hunnerne) bære Æggene: ere omtrent byggede efter samme Plan, dog med adskillige Modifikationer. De bestaae hver af en toleddet Grunddeel og to store Endeplader. Grunddelens første Led er hos de fem første Par Lemmer meget kortere og smallere end dets andet Led, og med den ydre Flade fastvoxet til Epimerens indre Flade, hvorved det taber ål selvstændig Bevægelighed. Andet Led hos de samme Fod- par dannes af to langstrakte Palper eller Blade, der forene sig sammen under en omtrent ret Vinkel saaledes, at den ene Plade vender sin brede Flade ud, og tildeels (foroven) lægger sig op mod Epimeren; den anden Plade er rettet paatværs indad. Sidepladens forreste Deel er noget op- svulmet (fordi den indeholder de til Endepladernes Bevægelse for- nådne Muskler), og er skarpt eller ligesom ved en Kjål adskilt fra den bageste Deel. Den paatværs indadvendte Plades indre Rand er besat med temmelig lange Haar; eller rettere blåde Fjerbårster, lige- som ogsaa Sidepladens bageste og nederste Rand. Endepladerne ere +) Tolv af de nordiske Arter have tre Par Torne i Enden af Halevedhænget, een Art to Par og een fire Par, Afvexlingen af Tallet gjennem Artsrækken er saaledes meget ubetydelig; hos samme Art er Tallet aldeles konstant og Tornene meget lette at tælle, Jeg skulde dog troe, at hos endeel Arter Tornenes indbyrdes Længde- forhold, deres Forhold til Halevedhængets Brede i Enden, deres forskjællige Tyk- kelse, Udrustning med Sidebårster 0.s. v. maatte kunne benyttes til Arternes Ad- skillelse, Men, to Indvendinger kunne gjøres herimod: at disse Forhold maa under- søges med Mikrometer under Mikroskopet; og at Spidsen af Halevedhænget ofte er beskadiget, 'Fornenes Spidser afbrudte, hos gamle Individer Sidebørsterne af- slidte 0. s. v, ' 241 langs begge Rande bedækkede med Fjerbårster. Jeg skal nu nærmere omtale de enkelte Par af disse uægte Fådder eller Svåmmefådder. Forste Par (Tab. I fig. 44 og 19, Tab. II fig. 453 A og fig. 52, Tab. III fig. 63 og fig. 73, Å 0.s. v) er det mindste; Grunddelens forste Led indeholdes omtrent to Gange i andet Led; dette sidstes Sidedeel er bred, længer og bredere end den indadvendte Deel, hvilken i Enden er skraat afskaaren; af Endepladerne, der i Længde omtrent stemme med Grunddelens andet Led, er den ydre (a) ofte lidt længer end den indre (b), men smal og liniedannet, hvorimod den indre er bred, oval, forneden gjerne lidt tilspidset. Andet Par (Tab. II fig. 44 og 55, Tab. V fig. 102A) overgaaer omtrent det fårste 4 Gang i Længde; Grunddelens forste Led halvt saa langt som andet; dettes fremadvendte Flade, der er kortere og smallere end Sidefladen, forneden temmelig lige afskaaren. Endepladerne udgjåre omtrent Halvdelen af dette Fodpars Længde, have indbyrdes næsten lige Størrelse, og ere af langstrakt oval Form. Den inderste udsender fra sin indre Rand, oftest omtrent fra Enden af dennes første Tredicdeel, stundom dog længer nede, et lille, almindeligen noget blæredannet eller cylindrisk Redskab, der ogsaa findes hos de fålgende tre Par Svåmmefådder, danner en Ledforbindelse, skjøndt af temmelig indskrænket Bevægelighed, med Endepladen, og omtrent udgjår 1 til 4 af dennes Længde. Dette Organ (Tab. V fig. 102 Ax, C og C+, 105), hvis Form viser endeel Forskjællighed, er i Enden mere eller mindre skraat afskaaret med afrundet Spids, og paa den skraa Flade væbnet med en forskjællig Mængde smaa, hage- eller krålledannede Legemer (Tab. V fig. 102 Bxx). Det synes saaledes i visse Maader at danne en Bårste eller Karte; hvad Tjeneste det gjår i Dyrets Qekonomi er aldeles ubekjendt+). +) Milne-Edwards omtaler ilike, i sin korte Karakteristik af Slægten Hippolyte, dette Organ (ligesaalidt som det berøres af Desmarest eller nogen anden mig bekjendt Forfatter). Derimod hedder det i Karakteristiken af Slægten Palæmon (llist, des Fid Sel. naturvid. og mathem, Afh. IX Decl. Hh 2492 Tredie Par er lidt længer end andet, og næsten dobbelt saa langt som fårste, ligner andet Par meget nær i Formen og Forholdet af dets Dele, og trænger saaledes ikke til nogen nærmere Beskrivelse. Fjerde Par er kortere end tredie, omtrent af Længde som andet; Grunddelens første Led indeholdes mere end to Gange i andet Led, men er forholdsviis tykkere end hos de foregaaende Par. Istedetfor at hos disse andet Leds Sidedeel er længere og bredere end den fremadvendte Deel, er denne sidste her omtrent lige saa lang og noget bredere end Sidedelen. Ændepladerne ere forholdsviis lidt lenger end hos de fore- gaaende Par, den ydre endeel bredere end den indre. Den indre Plades Vedhæng bliver oftest lidt smallere end hos de to foregaaende Par, og dets nederste krållebærende Deel forholdsviis kortere. Femte Par er kortere end andet, men længere end første; Grund- delens fårste Led bliver her rudimentært, eller forsvinder næsten ganske; andet Led har ikke meget mere end Endepladernes halve Længde; dets fremadvendte Deel er meget bredere end Sidedelen, hvis bageste hud- agtige Udvidelse er meget indskrænket. Endepladernes indbyrdes Forhold er Crust. 11,388) om den indre Enadeplade af det andet og de folgende Par falske Fodder, at den mod Roden bærer et lille cylindrisk Vedhæng.” Dette er alt, hvad han har om det. I de Afbildninger af Kræbsdyrenes Lemmer, som han leverer i den tredie Udgave af Cuviers Regne animal paa den fjerde Tavle (Crustacés, 13 Livraison), og hvor Palæmon Squilla er valgt som Repræsentant for de langhalede Dekapoder, er dette Organ slet ikke angivet. Derimod er det antydet (i Mist. des Crustacés) hos Slægten Lysmata ved Afbildning (Tab. 25 fig. 12), men ganske forbigaaet i Texten til denne Slægt. Iovrigt har jeg fundet det ikke alene hos Slægterne Palæmon, Lysmata og Hippolyte, men ogsaa hos Rhynchocinetes, Pandalus og Gnathophyllum, altsaa hos alle de Slægter, der danne Stammen Palæmoniens Mln.-Edw. Hos den sidstanfårte Slægt synes det at naae sin storste Udvikling i Længden (Tab. V fig. 104, a), hvorimod den krogbærende Deel er meget lille. Hos Crangoniens Min.-Edw. forefindes det endvidere, skjondt under en lidt modificeret Form. Af Milne-Edwardss Stamme Alpheens har jeg kun haft Lej- lighed til at undersøge to Slægter, Alpheus og Atya, og hos disse truffet det; man kan derfor med Rimelighed formode, at det ogsaa vil forekomme hos de andre Slægter. Af Stammen Penéens har jeg kun kunnet undersøge Slægten Peneus, hos hvilken det omhandlede Organ savnes. Hvorvidt ogsaa de ovrige Slægter af denne Stamme mangle det, maa jeg overlade til Andres Undersøgelse at afgjore. 245 omtrent som hos foregaaende Par, dog er den indre Plades krollebærende Vedhæng endnu smallere (Tab. V fig. 1035). Den hidtil meddeelte Beskrivelse af Svåmmefådderne gjælder Hunnerne. Hannerne derimod vise fålgende Modifikationer: fårste Pars indre Endeplade (Tab. V fig. 404 B,b; Tab. IE fig.45B, Tab. LE fig. 73 B) er, istedetfor at danne en kort Oval, uddraget i en lang, lidt udadkrummet Spids, der egentligen udgjår et fra den dvrige Plade afsondret Led, og har langs den indre Rand kun faa og korte Haar. Andet Pars indre Endeplade (Tab. V fig. 102 B) er, istedetfor med et Vedhæng, forsynet med to (x og y), der ere anbragte tæt ved Siden af hinanden. Det inderste af disse (fg. 102 B>x”) svarer til det hos Hunnerne omtalte, kun at det altid næsten ganske har tabt Kolleformen, er langstrakt og liniedannet, og i en forholdsviis lille Strækning besat med Kråller. Det andet (y) er lidt kortere, endnu mere smalt og liniedannet, i Enden afrundet og forsynet med lange stive Bårster, ligesom ogsaa langs den indre Rand (disse sidste ere ikke fremstillede paa Afbildningen). De åvrige Par give ikke Anledning til nogen Bemærkning. Det sjette Par Svømmefådder eller de ydre HMalevedhæng (Tab. V fig. 99 B, hi) synes vel ved fårste Ojekast meget forskjælligt fra de andre Buglemmer, men viser dog ved nærmere Undersågelse den samme Form, blot modificeret til et kraftigere Svåmmeredskab: Grunddelen er langt korfere i Forhold til Endepladerne, temmelig tyk, af Triangelform, den bageste Rand uddraget i adskillige Torne saavel paa Over- som Under- fladen. Endepladerne ere ovale, meget brede (især den ydre) og langt mere faste og hornagtige end hos de foregaaende Buglemmer; den bageste og inderste Rand er cilieret; Vedhæng paa den indre Endeplade savnes aldeles. Den ydre Endeplade viser et Indsnit eller en Afsats med Enden af den ydre Rand, og saavel ved dette Indsnit som ved en noget bålget Tvær- stribe, der sees baade paa Over- og Underfladen af Pladen, antydes den som bestaaende af 2 Led. Med Hensyn til indre Bygning synes nærværende Slægt ikke i Ah+ noget Væsentligt at fjerne sig fra de nærstaaende Slægter, især Palæmon. | 244 | Hjertet er stort, fladt, noget kredsformigt, dog bagtil afskaaret og af lidt stårre Brede end Længde. Maven har en temmelig langstrakt Form, men er iåvrigt af sædvanlig Bygning. INervesystemet viser den samme Concentration af Thoraxens Ganglier, som finder Sted hos Palæ- monerne 0. s. v. | Levemaade, Om Hippolyternes Levemaade veed jeg kun lidet at anfåre; de | BEN: synes sædvanligst åt opholde sig mellem 'Tangarter, især Laminarier; | | idetmindsie er det mellem saadanne, at jeg hyppigst har truffet dem. | De bevæge sig med Hurtighed og Lethed ligesom de andre Caridina i Almindelighed, og gjøre store Spring. Uden for Vandet ere de ikke meget sejglivede. — Hos en Hippolyteart (//. smaragdina) har jeg iagt- taget en ret mærkelig Farvevexel. Dens sædvanlige smaragdgrånne Farve gik hos Individer, som jeg opbevarede i et Glas med Sovand, snart over i det Guulgrånne, snart i det Blaagrénne; de lasurblaa Punkter - bag Rygskjoldets forreste Rand bleve saa utydelige, at jeg, uden iforvejen at have haft Kundskab om deres Stilling, ikke vilde have bemærket dem; Rygskjoldets Længdestriber skiftede fra Blaat til Guult, ja forsvandt endog aldeles o.s.v. Jeg troer ogsaa hos andre Arter af denne Slægt at have bemærket et lignende Farveskifte, dog ikke saa tydeligt eller paafaldende. , Hippolyternes Næring bestaaer rimeligviis for en Deel i Aadsel; idetmindste har jeg stundom fundet Maven opfyldt med Muskelstykker af Fiske; langt oftere har jeg dog truffet en homogen, graalig Masse, der lignede Dynd eller Leer, uden nogen kjendelig Tilblanding af organiske Dele. Ogsaa levende Dyr synes de imidlertid at angribe; thi jeg har enkelte Gange udtaget smaa Rissoaer og mikroskopiske Polythalamier (Discorbites?) af Mavesækken. 245 HEL. Bidrag vil Udviklingshistorien hos Slægterne Hippolyte, Homarus og Cymopolia. A. Hippolyte. (Tab. VI fig. 120—4132). En Hun af Hippolyte polaris, som under Bugen bar fuldkomment uddannede Unger, gav mig Lejlighed til at blive bekjendt med Udvik- lingen hos denne Slægt. Det Fårste, som tiltrak sig min Opmærksomhed, var Ægøenes betydelige Stårrelse.. Moderdyrets Længde udgjorde omtrent 27; Æg- genes Længdediameter var 1-2,"”, Bredegjennemsnittet 47. Efterat Ungen (fig. 120) var tagen ud af Æghylsteret og udstrakt, belåb dens Længde sig til omtrent 47” (eller 1 af Moderens Længde) ”). Rygskjoldets ei belåb kun -%” eller næppe 2 af Totallængden, men det viste intet Spor til Pandehorn+"). Heller ikke kunde Kjål, eller Torne paa den forreste Rand opdages. Ojnene (fig. 120 a og 121 a), hvis Rod bedækkes af Rygskjoldet, have en middelmaadig Længde, men meget betydelig Tykkelse; denne udgjér 177, og er omtrent lig med Længden. Øjnenes Facetter ere allerede meget tydelige. %) Hummeren, der saa mange Gange overgaaer denne Hippolyteart i Storrelse, bringer end ikke saa store Unger til Verden (see nedenfor Side 252). Men jeg har Grund til at antage, at Ungernes Størrelse hos H. borealis gjør en Undtagelse fra Regelen, og at de andre Arter fode meget mindre Unger. =+) Det er allerede ovenfor (Side 218) antydet, at Pandehornets Udvikling foregaaer "noget langsomt, og ikke staaer i Forhold til Udviklingen af de nærliggende Organer. 216 Det første Par Fålere (fig. 120 b, 1215), som ligge lige under Øjnene, ere korte og temmelig plumpe (Længden 47”, Tykkelsen 7,9. De bestaae af 3 Led: et meget kort Grundled (72,”” langt), et temmelig langt, cylindrisk andet Led (-%/” langt), og et langstrakt-ovalt, i Enden noget tilspidset tredie Led, som har det foregaaende Leds halve Længde. Fra Spidsen af dette sidste Led udgaaer et Par overmaade korte og fine, gjennemsigtige Borster +). Det andet Par Falere (fig.120'c, 121 c) have den dobbelte Længde af de første, eller ere omtrent 1” lange, men forholdsviis temmelig tynde (næppe ="” tykke). De bestaae af sex Led, der gradeviis aftage i Tyk- kelse: fårste og andet Led korte, indbyrdes omtrent af lige Længde (hvert 2”); tredie Led det længste, udgjårende henimod Fålerens halve Længde (2 langt); fjerde Led af Længde som forste eller andet; femte noget kortere (kun 7,7” langt), og sjette endnu kortere (,%,”” langt) og tillige overmaade tyndt og spidst”+). Tæt ovenfor disse Flere, og ved Roden forbundet med dem, findes et andet Redskab (d paa de anførte Figurer), som er kortere (uden Endebårsterne 2” langt) men tykkere, og kun bestaaer af to Led: Grundleddet er meget kort G%”” langt). Det andet Led, som indbefatter hele den &vrige Længde (4), er linie- dannet, i Enden stumpt tilspidset og forsynet med 9 Bårster eller rettere blåde Haar; kun 3 eller 4 af disse Haar ere anbragte paa selve Spidsen, de andre derimod langs Enden af den nederste (eller bageste) Rand; de forreste - ere de korteste; de længste have næsten 17” Længde. Flere Bårster synes anbragte langs den nederste Rand; men de ligge i alt Fald tæt op til denne, og udbrede sig ikke som de foregaaende. Dette Redskab er upaa- tvivleligt de nederste Fåleres bladdannede Vedhæng. +) Dog har jeg hos andre Individer fundet dette Led endende med meget store og stærke Borster, ”+) Det har ikke været mig muligt hos alle Individer at erkjende sex Led i de nederste Folere; hos nogle har jeg endog slet ikke med Bestemthed kunnet iagttage nogen Ledinddeling. 247 Af Munddele har jeg bemærket fire Par, der fremtraadte omtrent under den for Munddele sædvanlige Form, eller saaledes, at de ikke blot efter deres Beliggenhed, men ogsaa efter deres Udseende, maatte antages "for Æderedskaber. Forresten ere disse Dele, uagtet Dyrets ikke ube- tydelige Stårrelse, temmelig vanskelige at undersåge, paa Grund af deres Blådhed og Gjennemsigtighed. Første Par eller Rindbakkerne (fig. 122) bestaaer af en Hoveddeel (ab) og en Palpe (c). Hoveddelen synes toleddet; dens Grundled er meget stårre og tykkere end Endeleddet, hirkantet, af stårre Brede end Længde, langs hele den indre Rand væbnet med en Mængde temmelig store Pigge, hvis bageste Rand er saugtandet i hele Længden (fig. 122 a/). Endeleddet har en noget tilspidset Form, eller nærmer sig det KKegle- dannede, dog saaledes, at det i Enden er afstumpet eller ligesom skraat afskaaret, hvorved en stor, udadvendt, noget ægdannet Flade opstaaer (fo. 122, b” fremstiller denne Flade særskilt, stærkt forstårret). Ende- randen af denne Flade er væbnet med en halv Snees meget fine og spidse "Torne, og Overfladen viser, især paa Siderne, endeel smaa Knuder eller Tænder, der danne Tværrækker og ere talrigere mod den indre Rand, men stårre mod den ydre. ; Palpen er kort, tyk, eenleddet, noget konisk, stumpt afrundet, i Enden forsynet med henimod en halv Snees krumme Bårster, hvis ydre konvexe Rand er tandet eller saugtagget (fig. 122, c”). De to Par Rjæber (fig. 125 og 124) ere saa nåje forenede, at de ikke let adskilles uden Sånderrivelse, hvorfor man, i Bestemmelsen af hvad der tilhårer hvert Par, maa lade sig lede af Analogi med det voxne Dyr. "Tilsammen bestaae de af syv Plader eller Blade, der i Form alle ligne temmelig meget hverandre (de ere langstrakte, i Enden afrundede og forsynede med nogle blåde Haar), men gradeviis tiltage i Længde fra den inderste til den yderste. De tre inderste Plader betragter jeg som det første Par Rjæber (fig. 123) og de fire yderste som det andet 8 Par Rjæber (fg.42£). Den yderste Plade (fig. 124 d) er endeel bre- dere end de foregaaende, og tillige forsynet med mange flere Haar, hvorfor jeg mener med Grund at kunne antage den for Svoben; fålge- ligen bliver den nærmeste Plade (124, c) at ansee for Palpen, og de to- fårste (124 a og b) for den egentlige Kjæbedeel. Det første Par Kjæbefådder (fig.425) bestaae af to Grene (b og c), der udgaae fra en stumpt afrundet Grunddeel (a), hvilken langs den indre Rand er forsynet med endeel blåde Haar. Den indre Green er kortere end den ydre (-2,"” lang), ender tilspidset, og bestaaer af fire Led”), der alle 1 Enden af den indre Rand ere besatte med Haar, og af hvilke det sidste, tilspidsede Led er det korteste. Den ydre Green har omtrent 2> Længde, men er tyndere end den indre, og bestaaer af tre Led: et sær- deles kort forste Led (hvilket jeg dog ikke altid har kunnet bemærke), et meget længer andet Led og et tredie Led, der omtrent har det andets dobbelte Længde, og ender med et Par Haar. Noget udenfor dette Led viser sig et temmelig stort, ovalt Organ (d), der synes at forestille Svåben, ligesom den nys beskrevne ydre Green er Palpen. Tæt bag ved disse Kjæbefådder ligge to andre Par, som just ikke ere meget forskjællige i Form, men udmærke sig ved deres betydelige Står- relse, da dei Dyrets tidligste Livsperiode maa gjére Tjeneste som Svom- mefådder, og, efter hvad jeg formoder, tillige som Åanderedskaber. Deres Længde og den Krumning, Endegrenene danne med Rodstykket, øjår, at de faae Udseende af at fremtræde fra den allerbageste Deel af Cefalothorax; hvorfor man, ved en overfladisk Betragtning, let kunde for- ledes til at ansee dem for de to sidste Fodpar. Hvert af dem bestaaer af to Dele: foruden Rodstykket næmlig et Hovedstykke og en Palpe, men vise derimod intet Spor til Gjællevedhæng eller Svåbe. Andet Par Rjæbefådder eller første Par Svommefådder (fig.426) +) Undertiden har jeg meent at kunne skjælne fem Led; imidlertid skulde jeg troe, at Tallet fire er det rette. 249 viser fålgende Beskaffenhed. Rodstykket (a) er kort (omtrent 27% langt), temmelig tykt, i Enden bredere. Den indre Green (b) eller Hovedstykket er ogsaa kort (omtrent 17” langt), tyndt, liniedannet, sammensat af sex smaa Led, af hvilke det første er temmelig tykt, især ved Roden, det sidste lidt tilspidset eller konisk. Fra Enden af de fleste Leds indre Rand udgaae et Par smaa Bårster og fra Spidsen af det sidste Led fem eller sex. Den ydre Green eller Palpen (fig: c) er, uden at dens Ende- børster medregnes, dobbelt saa lang som den indre (2 lang) og noget tykkere, skjåndt af en tynd » langstrakt, liniedannet Form, Den bestaaer af en meget lang, bueformigt krummet Grunddeel"), og et ganske kort Endeled (ikke stort mere end 2%” langt). Endebårsterne, af hvilke to udgaae fra Enden af Grunddelens inderste og yderste Rand og tre fra Spidsen af Endeleddet, ere meget lange (omtrent som hele den ydre Green eller 27) men tillige blåde og overmaade tynde, hvorfor de maaskee snarere fortjente Benævnelsen Haar. Tredie Par Rjæbefådder eller andet Par Svåmmefådder (fig. 427) have Grene af næsten lige Stårrelse indbyrdes og som tillige i Stårrelse overgaae det foregaaende Pars noget. Rodstykket (a) er af Længde og Form omtrent som hos dette. Den indre Green (b), hvis Længde udgjår omtrent 3//, synes, ligesom hos foregaaende Par, at bestaae af sex Led, der dog tildeels vise sig mindre tydeligt. Fårste og andet Led ere korte, indbyrdes omtrent ligelange (hvert omtrent 2,/”), tilsammen kortere end det tredie (1”” langt), der er dobbelt saa langt som det fjerde; femte har omtrent lige Længde med tredie og sjette med fjerde. Fra Enden af femte Leds indre Rand udgaae to og fra Spidsen af sjette Led fire Børster, der næsten have Grenens Længde. Bemærkes maa imidlertid, +) Jeg har meent at iagttage, at dens Grunddeel bestaaer af to eller tre Led, saaledes som Afbildningen ogsaa viser; men, efter gjentagne Undersøgelser paa flere individer, har jeg dog ikke kunnet komme til noget fuldkomment sikkert Resultat om Led- denes Antal. ; Vid. Sel. naturvid. og mathem, Afh. 1X Deel. Ti 250 at disse Bårster synes at vise nogen Afvexling i Længde, hvilket dog rimeligviis kun er en Fålge af tilfældig Beskadigelse. Den ydre Green (c), der er 47” lang, bestaaer af tre Led: fårste Led meget langt (47, krumt; andet Led omtrent halvt saa langt, ved Tværstriber ligesom deelt i et stort Antal Smaaled, fra Enden udsendende tre Børster af omtrent 3," Længde; tredie Led meget kort, i Enden forsynet med tre Bårster af samme Længde som de nys omtalte. Disse Bårster ere i Spidsen fjerdannede. Efter disse Kjæbefødder fålze fem Par smaa Fødder, der tildeels ere skjulte mellem Svommeféddernes Rodstykke, og næsten. have” samme Størrelse indbyrdes (omtrent É til 277 Længde), samt stemme deri, at de alle ere enkelte, uden nøgensomhelst Klåftning eller Vedhæng (ikke engang Spor til Bårster) og af en temmelig plump, uformelig Dannelse. De synes at bestaae af samme Antal Led som hos det voxne Dyr; dog er Ledafdelingen saa ubestemt, at jeg ikke med Vished tår paastaae det. De to første Par (fig. 128) ere hver forsynede med en lille, plump Haand; de tre fålgende Par (fig. 129) ende derimod med et lille konisk Led. Bagkroppen er langstrakt (3”” lang) og tynd (dens største Tyk- kelse næppe 2”). Længdeforholdet mellem dens forskjællige Ringe er omtrent fålgende: fårste Ring 2,7” lang, anden Ring 17”, tredie Ring 37", fjerde Ring 27”, femte Ring 2%”, sjette Ring 3” og endeligen Halen, foruden Endebårsterne, —%,”. Endebårsterne have en Længde af 2/4 til 27. Anden Rings Bedækning viser endnu ingen Sideudvidelser; derimod er tredie Ring allerede lidt puklet, og Midten af dens bageste Rand paa Rygsiden lidt udtrukket i en Spids. De to fålgende Ringe udsende hver forneden paa Siderne to fine Pige lige bagud, hvilke lægge sig tæt op til Siderne af den folgende Ring (see fig. 132). låvrigt ere Bagkroppens fem første Ringe hver paa Bugqfladen for- synet med et Par Vedhæng (fig. 120 m, n,0,p, q), ligesom hos det voxne Dyr; paa den første Ring er dette Vedhæng (fig. 130) endnu meget. lille (kun 1” i det Håieste), men bliver stårre paa de fålgende Ringe (indtil 44). I Hovedsagen ere disse Vedhæng dannede omtrent som hos det vexne Dyr (kun at de ere plumpe eg uden Spor til Borster): de bestaae af en Roddeel og to Endeplader, af hvilke den indre er mindre end den ydre; paa de fire sidste Ringe ere de indre Endeplader endvidere forsy- nede med en lille Biplade (fig. 451, c), hvilken dog forholdsviis er meget stårre end hos det voxne Dyr. Bagkroppens sjette Ring er meget langstrakt og smal, bagtil ligesom indkilet i Halevedhænget med sin Spidse. å Halevedhænget (fig.452) har endnu ikke deelt sig i en Mellemdeel og to Yderdele, men bestaaer kun af et eneste stort Stykke, der danner en triangulær Svommefinne, hvilken næsten har ligesaa stor Brede i Enden, som dens Længde belåber; dens bageste Rand er lidt halvmaaneformigt indbøjet, og besat med 16 Bårster af middelmaadig Længde. Ved at kaste et Tilbageblik paa det Anfårte see vi, at Ungen af H. polaris, idet den gjennembryder Æghylsteret, allerede i de fleste Hen- seender har megen Lighed med den Voxne. De væsentligste Forskjæl- ligheder ere Mangelen af Gjæller og den særegne Udvikling af de to sidste Par Kjæbefådder, der i Dyrets allerfårste Periode forekomme mig at vikariere for Gjællerne. Det vil ikke være uden Interesse at sammen- ligne Hippolyternes Udvikling med Udviklingen hos en temmelig nær- staaende Form (Momarus vulgaris), og jeg har derfor givet en Beskri- velse af denne Plads her. B. Udviklingen hos Homarus vulgaris. (Tab. VI, fig. 133—144.) Dersom Nogen skulde mene, at det var overflådigt at om- tale Hummerens Udvikling, efterat Rathke allerede har beskrevet Ii” denne”), bemærker jeg derimod: at Rathke kun har berørt den meget kort, at han ikke har oplyst sin Beskrivelse med Afbildninger, og at jeg i et væsentligt Punkt afviger fra Rathke. Desuden ere disse Undersøgelser af den Natur, at det ikke kan være andet end gavnligt for Videnskaben, at de gjøres til Gjenstand for selvstændige Undersågelser fra flere Sider. Længden af den, til at gjennembryde Æghylsteret aldeles færdige, Hummerunge udgjåér omtrent 31/7; heraf indtager Cefalothorax omtrent en Trediedeel, Bagkroppen de to Trediedele”"). i Cefaloihorax er, sammenlignet med den lange, tynde Bagkrop, af en meget bred og tyk Form. Fra Midten af Pandens forreste Rand ud- sender den et Horn af tilspidset Form, hvilket båjer sig ned mellem Oj- nene (dog saaledes, at det ligger lidt foran disse), og næsten naaer til Enden af dem (Tab. VI, fig. 4383, a). Ojnene (Tab. VI fig. 133 b) ere meget store, især af en betydelig Tykkelse (omtrent 17), næsten kugledannede, anbragte paa en kort Stilk; deres Facetter ere meget tydelige. De indre Folere (Tab. VI fig. 134, a) have omtrent 27” Længde, en plump Form, og synes at bestaae af to, næsten lige lange, Led; første Led er noget tyndere end andet; dette sidste ender stumpt afrundet, og udsender et Par Bårster, af hvilke een er temmelig lang, tillige tyk, og ikke tilspidset i Enden. +) /Piegmann's Archiv, 1840. Rathke har erholdt de ved ham undersågte Exemplarer af Professor Eschrieht, og det er ligeledes Pr. E.”s Godhbed, jeg skylder de her beskrevne; det er Unger af samme Kuld, Det er sjældent at træffe Hummerhunner, hos hvilke Un- gernes Udvikling er skreden saa vidt frem, som hos de her omhandlede; idetmindste har det aldrig villet lykkes mig, skjøndtjeg har undersogt mange Exemplarer i denne Anledning, Endnu besønderligere forekommer det mig, at jeg paa den norske Kyst, hvor Hummeren er saa særdeles hyppig, aldrig har kunnet træffe Unger af 4%” til 4% Storrelse, ja ikke engang af Fiskere har kunnet erholde nogen sikker Efter- retning om saadanne (naar de næmlig have talt om Hummerunger, har en nærmere Undersøgelse viist mig, at det var Galatheer, de forvexlede dermed). ”+) Mærkelig er den Omstændighed, at jeg hos forskjællige Individer, skjøndt alle ho- ” rende til samme Kuld, har fundet et meget forskjælligt Forhold af Forkroppens og Bapkroppens Længde, 253 De ydre Fålere (Tab. VI fig. 134 bed) udsende fra et fælles Grund- led (b) to Grene, en åvre (c) og en nedre (d); Grenene ere omtrent aflige Længde eller den &vre dog kun ubetydeligt længer end den nedre, hvilken derimod er tykkere. Den åvre Green bestaaer, saavidt jeg har kunnet skjånne, af tre Led”); de to forste af disse ere meget korte, tilsammen kortere end det tredie; dette har en noget tilspidset Form, og ender med et Par Fjerbårster.. Den nedre Green bestaaer kun af to Led, af hvilke det fårste er særdeles kort; det andet er langt, men tillige meget bredere end det første, og har ligesom Skee- eller Skuffelform; i Enden og langs en stor Deel af den nederste Rand er det besat med en Mængde ”jerbårster (jeg har talt over 20). Med Hensyn til Munddelene vil jeg forst forudskikke en Bemærk- ning, som ingen Tvivl er underkastet, næmlig at alle Munddelene (Kind- bakker, 2 Par Kjæber og tre Par Kjæbefådder) ere udviklede; men til- lige tilføje, at jeg med Hensyn til Formen af disse Dele (de inderste næmlig) ikke er aldeles sikker i alle Henseender, da Undersågelsen er temmelig vanskelig. Findbakkerne (Tab. VE fig 435) ere af stærk Bygning, og synes at bestaae af to Led; det sidste Led er i Enden halvmaaneformigt ind- skaaret, og forsynet med adskillige'Tænder. Jeg antager, at Kindbakkerne ere forsynede med en lille, toleddet Palpe (fig.435 b), skjøndt det ikke altid har villet lykkes mig at fremstille denne. Første Par Rjæber (Tab. VI fig. 136) bestaae af tre smaa, tæt op til hverandre liggende Plader, alle omtrent af lige Stårrelse og i Enden forsynede med et Par Båorster. i Andet Par Rjæber (Tab. VI fig.437) bestaaer af fem Plader eller Blade, af hvilke den yderste (e) ved Stårrelse, Form og Haarbeklædning +) Maaskee er denne Green kun dannet af to Led; thi undertiden har jeg ikke kunnet bemærke flere; ; 2354 meget tydeligt er karakteriseret som Svøben, den næste (d) som Palpen; de tre inderste udgjåre den egentlige Tyggedeel. Saavel paa de to fålgende Par Kjæbefådder som paa alle Fod- parrene er ved Roden af Grundleddets ydre Rand, foruden en blære- dannet Svåbe, hæftet en Gjælle; denne er af Form (fig. 140 e') langstrakt og smal i forskjællig Grad, og langs begge Sider forsynet med et Antal smaa Blade eller Fremragninger. Det første Par Rjæbefødder (Tab. VI fig. 438) ere temmelig smaa, og bestaae af en toleddet Rjæbedeel (ab), langs den indre Rand besat med Bårster; en dobbelt Palpe (cd), hvis indre Green er tyndere men lidt længer end den ydre, begge toleddede; og endeligen en Svåbe (e), der har Form af en Sæk eller Blære, hvis ydre Rand er lidt indbåjet. Det andet Par Rjæbefødder (Tab. VI fig.459) har Fodform, men er temmelig lille (dets Længde er omtrent 3””) og bestaaer af to Grene, der udgaae fra et fælles bredere Grundled (a): Foden (af 3” Længde), og Palpen, som kun har Fodens halve Længde, og tillige er meget tyn- dere. Fodgrenen (b), som er temmelig plump og stærk, bestaaer af fem eller maaskee sex Led, af hvilke de tre sidste ere meget korte, plumpe og besatte med endeel korte Bårster. Palpen (c) bestaaer af to Led, af hvilke det sidste er det længste, af noget tilspidset Form, i Enden for- synet med nogle Bårster; Spor til dette sidste Leds Inddeling i Smaaled har jeg ikke med Sikkerhed kunnet iagttage. Andet Par Kjæbefodder (Fab. VI fig. 140) er meer end dobbelt saa langt som første (Længden 476””), men forholdsviis af mindre plump Bygning. Den indre Fodgreen har +67” Længde, og bestaaer af fem eller sex Led, af hvilke de tre sidste ere meget tydelige, de foregaaende der- imod ubestemte; endeel smaa Bårster sees især paa den indre Rand af. denne Green. Palpen (af 5” Længde) har to Led, det sidste lidt længer end det fårste; dette sidste er deelt i adskillige Smaaled, dog saa utydeligt, 255 at det er umuligt, at bestemme deres Antal med nogen Sikkerhed; jeg mener imidlertid at have iagttaget otte. Første Fodpar (Tab. VI fig. 441) udmærker sig ikke blandt" de ovrige Fodpar ved Længde (dets Længde udgjår omtrent 4%), men vel ved en stærkere Bygning, og viser en stor, fuldkomment uddannet Haand ; med alle de følgende Fodpar stemmer det deri, at det bestaaer af to Grene, een indre eller den egentlige Fod (144, b) og en ydre eller Palpen (c), hvilke udgaae fra et temmelig kort fælleds Grundled eller Hofte. Foden er anbragt i et Udsnit i Hoftepladens nederste-inderste Hjørne, og synes at bestaae af fem Led") (Haanden regnet for to Led). Detre fårste af disse Led ere korte, og overgaae tilsammen kun Haanden lidt i Længde (Haandens Længde omtrent 7%”). Med Hensyn til det indbyrdes Forhold af de tre fårste Led, da synes det første at være det længste (omtrent % af Fodens Længde), det andet det korteste. Haandens Tommel er lidt længer end den ubevægelige Finger, men lidt kortere end Palmen eller den bag Fingrene liggende Dcel af Haanden; hver af Fingrene ender med en temmelig tyk og stor Bårste foruden adskillige mindre, og paa den indre Rand vise de nogle meget korte. Palpen har lidt mere end Fodgrenens halve Længde (henimod 3” lang), og bestaaer af to Led: et lidt kortere Rodled og et, i omtrent en halv Snees Smaaled deelt og med en Mængde Fjerbårster forsynet andet Led. Andet Fodpar (Tab. VI fig.142) er af lidt mere end 47” Længde, men lidt kortere end forste Fodpar; Fodgrenen har omtrent 4%” Længde, og er dobbelt saa lang som Palpen; foruden dens spædere Bygning ad- skiller den sig fra forste Fodpar ved en noget kortere og mindre regel- mæssigt bygøet Haand, hvis Tommel rager meget langt frem foran den +) De to eller tre forste Led ere saa ubestemt afgrændsede fra hinanden og af et saa rynket Udseende, at det, efter min Mening, er umuligt as sige, om Foden bestaaer af fem eller sex Led, og at man, ved at ville angive et bestemt Tal, udsætter sig for at skuffe sig selv eller andre. Og det Samme gjælder om Palpernes Smaaled. Haandrodens og Haandens Form ere derimod tydeligt udtrykte, 256 korte ubevægelige Finger, der kunde siges næsten blot at have Form af en Knude eller Fremragning; af Fodens tre fårste Led overgaaer det mellemste de to andre i Længde; endeel korte Bårster vise sig hist og her paa alle Leddene. Palpen forholder sig omtrent som hos første Fodpar. Tredie Fodpar stemmer saa ganske overeens med andet, baade i Form og Stårrelse, at det ikke trænger til nogen særskilt Beskrivelse. Fjerde Fodpar stemmer aldeles overeens med femte (Tab. VI fig. 143), og de kunne derfor afhandles under et. Længden omtrent 17. Foden, som omtrent udgjår $”””, mangler Haand, og ender tilspidset: den synes at bestaae af fem Led; fårste Led det korteste; andet Led langt, i Enden af den yderste Rand forsynet med et Par korte Bårster; tredie Led omtrent halvt saa langt som andet, ligeledes forsynet med nogle Bårster i Enden af den yderste Rand; fjerde Led omtrent af Længde som andet, saavel dets yderste som inderste Rand lidt bålgeformigt bugtet paa en uregel- mæssig Maade og i Enden forsynet med Bårster; femte Led omtrent af Længde som tredie; i Enden lidt tilspidset og forsynet med et Par smaa Bårster. Palpen eller Svommefoden har omtrent 5” Længde; ligesom hos de foregaaende Fodpar er den deelt i et kortere Grundled og et lidt længer andet Led, hvilket sidste ved Tyværstriber er deelt i Smaaled, hvoraf jeg kun har kunnet iagttage fem eller sex med Bestemthed. : Bagkroppen (fig. 144) er langstrakt, smal, trind, og bestaaer af syv Ringe, af hvilke de sex første efterhaanden aftage noget i 'Tyk- kelse. De fire forste Ringe ere indbyrdes omtrent af live Længde, og tilsammentagne lidt længer end de tre sidste. Sjette Ring synes i Regelen at være den korteste. Syvende Ring er længer end de to foregaaende tilsammentagne, har en meget fladtrykket Form, tiltager mere og mere i Brede bagtil, og bliver saaledes triangulær; den fremstiller altsaa en Svåmmefinne eller Halevedhænget. Dens bageste Rand (23, b) er lidt halvmaaneformigt indbåjet og i hele Længden forsynet med meget korte 257 Haar (omtrent 30 Stykker). De bageste Hjårner eller Vinkler, der ere bøjede lidt ned eller ind, vise sig ved Præsning at ende med en temmelig: stærk Pig (144, b””). Undertiden har jeg troet at kanne bemærke, at disse to Hjørner ved en skraa Fure vare afgrændsede fra den åvrige Deel af denne Ring, og altsaa dannede ligesom særskilte Led; men alter hos andre Individer har jeg ikke kunnet iagttage dette Forhold, og veed altsaa ikke, om nogen Vægt kan lægges paa det. Fra Midten af den bageste Rand har jeg stundom bemærket en lille Knude at fremrage. Fra Bagkroppens fem første Ringe udgaaer paa hver Side et lidet Lem eller Vedhæng, hvilket er den fårste Antydning af Svommefådderne (Tab. VI fig. 144, aa og 144, a'). Af Form er disse Lemmer tilspidsede, og synes deelte i tre Led (den fremragende Knude, til hvilken de ere hæftede, med- regnet); i Længde staae de ikke meget tilbage for de Ringe, til hvilke de ere befæstede +). Ved, at sammenligne Hummerens tidligste Livsperiode med samme hos HM. polaris, sees: at den første i flere Henseeyder er nærmere den bli- vende Tilstand, idet den har Respirationsorganerne temmelig udviklede, et tydeligt Pandehorn, de to yderste Par Kjæbefådder mindre og de egent- lige Fødder forholdsviis stårre. Paa den anden Side staaer den derimod paa et lavere Udviklingstrin i den Henseende, at Fødderne ere deelte i to Grene, og at Svommefådderne ikke endnu havé erholdt deres blivende Form, skjøndt de tydeligt ere tilstede. +) Raihke benægter Tilstedeværelsen af disse Lemmer hos Hummeryngelen; men jeg har alt for ofte og alt for tydeligt iagttaget dem, til at jeg kunde nære den aller- ringeste Tvivl om det angivne Forholds Virkelighed. Imidlertid er det ikke over- flådigt at bemærke, at de ikke ere lige lette at iagitage hos alle Individer, og at man, naar man betragter Bagkroppen fra Siden, i Regelen ikke bliver dem var, fordi de almindeligen ere bojede saaledes, at kun Grunddelen viser sig som en lille fremragende Knude. Naar man derimod udstrækker Bagkroppen paa dens Bupgflade, iagttages de almindeligen meget tydeligt. Vid. Scl. naturvid. og mathem, Afh. 1X Deel. kk 8 C. Om Udviklingen hos Cymopolia Caronii? (Tab. V. fig. 111—1419. Ved Kysten af Madeira erholdt jeg (i September) paa omtrent tyve Favnes Dybde et eneste Exemplar af en Krabbe, der synes at maatte henføres til Roux's Cymopolia Caronii+), eller i alt Fald staaer denne over- maade nær”). Det fangne Exemplar var heldigviis en Hun (omtrent 5” lang og 4%”" bred) med en Mængde, allerede af Æghylstrene ud- kråbne, Unger under Bugen. Længden af Ungen udgjår omitrent 37, +) Crustacés de la Méditerranée pl. 21. ++) Da denne Krabbe synes at være meget sjælden, eller dog overmaade fidt bekjendt, (Roux og Milne-Edwards ere de eneste Karcinologer, der tilforn have undersogt denne Art, og den sidste angiver selv, at han kun har seet et eneste, meget slet kon- serveret Exemplar i det naturhistoriske Museum i Marseille), vil jeg tilføje et Par Bemærkninger om den. 1) Rygskjoldet er besat med en Mængde meget korte, lyse- gule Haar (et, saavidt jew kan skjønne, for hver af de smaa Knuder eller Korn, som bedække Skallen); disse antydes ikke paa Rouz's Afbildning, og omtales ikke i Beskrivelsen hverken hos ham eller hos Milne-Edwards. 2) Andet, tredie og fjerde Fodpar have deg næstsidste Led, saavelsom Tarsen næsten flige til Spidsen, langs den ydre Rand tæt besatte med en Række Borster, der omtrent ere ligesaa lange som Fodleddenes Brede, paa Tarsen endog tildecls meget længer. Disse Borster, der gjøre Fødderne skikkede til Svomning, synes i Hviletilstand at ligge tæt op til de nævnte Leds ydre Flade. Paa Foddernes ovrige Led iagttages kun korte Haar ligesom paa Rygskjoldet; og paa den indre Flade af de omtalte Fodpars næstsidste Led danne meget korte Haar tre parallele Længderækker. R. og M-E. beråre ikke disse Forhold. 3) Tornene, hvormed Laarets forreste Rand paa de tre mellemste Fodpar ender, ere hos mit Excmplar meget mindre fremtrædende end R.s Afbildning viser dem. Uagtet de her betegnede Forhold ere for ubetydelige, til efter dem at formode nogen Artsforskjællighed, har jeg dog ikke anseet det for overflodigt, at anfore dem. — Milne- Edwards fremsætter den Formodning;, at de indre Kjæbefodder maa naae frem foran de ydre indtil Folergruberne. Dette har Jeg ikke fundet bekræftet hos min Cymopolia, hvis indre Kjæbefodder ikke ere læn- gere end de ydre. — Eadnu fortjener folgende at anfores: Rouz angiver blandt Slægtsmærkerne, at Bugkroppen hos begge Rjon bestaaer af sex Ringe; Milnc-Ed- Wards siger derimod, at Bagkroppen hos begge Kjon er dannet af syv distinkte Ringe. Da M.-E. ikke tilføjer Noget, hvoraf man kan skjønne, at han har haft til Hensigt at berigtige R.”s Angivelse, og da han selv beretter, at han kun har seet et åndivid, og altsaa kun et af Kjonnene: opstod den Formodning hos mig, at Ordet syv kunde være en Trykfejl. Hvorledes nu end dette forholder sig, saa er det sikkert, at den af mig undersøgte Hun har syv Haleringe, hvorvel den forste er meget kort. 259 hvoraf Cefalothorax og Bagkroppen hver næsten indtage ligemeget, eller omtrent 17, Cefalothorax (Tab. V fig. 444) er tyk, plump, mere eller mindre kugledannet; Rygskjoldet er bagtil paa Rygfladen temmelig dybt ud- skaaret, hvorimod det forlænger sig ned paa Siderne. Ojnene (fig. 111, d) ere meget store, elliptiske, af mårkebruun Farve. De rage kun meget lidt ud over den åvrige Deel af Cefalo- thorax, og kunne næppe siges at bæres af Stilke. De indre Folere (fig. AMM a og fg.4412) have en ringe Størrelse (hen- imod 76/7 Længde), en meget tynd og tilspidset Form, og synes at bestaae af tre Led, af hvilke det første er det længste, det andet det korteste, og det tredie staaer midt imellem begge disse i Længde. De ydre Folere(Vab. V fig.A11 b og 443 a) ere dobbelt saa lange som de indre (de have henimod 5” Længde eller nåjagtigere 70). De synes at bestaae af tre Led, eller, naar den Knude medregnes, hvorfra de udgaae, da af fire Led: Knuden er kortere end noget af de fålgende Led; andet Led har konisk Form; tredie Led er det længste, temmelig cylindrisk; fjerde Led er kortere end andet, tyndt, tilspidset. Tæt ovenfor Roden af disse Fålere ligger (fig. 115, b) et lille, tykt, toleddet Vedhæng, hvis andet Led er meget kortere end første og i Enden forsynet med tre til fire tykke men blåde Haar. Hvad Munddelene angaaer, maa jeg lade adskilligt ubestemt, da det ikke har villet lykkes mig at adskille de enkelte Dele uden Sånderri- velse, formedelst deres ringe Størrelse og deres Blådhed. Jeg har altsaa maattet undersåge dem samlede (VCab. V fig. 114), og lade mig lede af Analogi i deres Bestemmelse. Rindbakkerne (fig.A44, a) ere korte, meget tykke, bøjede, som det synes bestaaende af to Led, det sidste i Enden noget tilspidset og forsynet med Borster. Et treleddet, i Enden bårstet Redskab, som ligger tæt op til Kindbakken, har jeg troet at maatte holde for dens Palpe (fig. 414, b), Kik? 260 — Dernæst iagttages fem smaa Plader eller Blade (fig. 114 ec, d, e, f, 2), der ligge den ene ovenover den anden, og alle i Enden ere forsynede med Bårster: de tre fårste af disse (c,d,e) troer jeg at «kunne holde for: det første Par Kjæber, og de to sidste (f,g) for det andet Par... Udenfor disse Munddele har jeg endnu fundet nogle andre, der synes at udgjåre | det første Par Rjæbefådder (Tab. V fig. 145): fra Enden af en Grund- plade udgaae to Plader, som i Enden ere væbnede med nogle fjerdan- nede Torne (fig. 415, a); desuden udgaaer fra Grundleddet paa den ydre Side af de omtalte Plader en meget mindre Plade og et lille, palpe- dannet, treleddet Redskab +). Af Fødder findes kun to Par, hvilke vise fålgende Beskaffenhed. Første Par (Tab. V fig. 116) har henimod 4/7 Længde, og bestaaer af et stort Grundstykke (omtrent 44” langt), fra hvilket to, omtrent lige lange, Grene udgaae; den indre eller den egentlige Fod (b) synes at bestaae af flere Led (jeg troer at have bemærket fem) af plump Form, og ender med tre smaa Børster, der ligge saaledes op til hverandre, at man let kan ansee dem for et af Fodleddene, indtil de ved Præsning adskilles. Den ydre Green eller Palpen (c) synes at bestaae af to Led, af hvilke det forste er endeel kortere end det andet, og ender, ligesom den indre Green, med tre, dog noget længere, Bårster. Andet Par Fødder (Tab. V. fig. 447) adskiller sig egentligen især blot deri fra fårste Par, at den indre Green er meget lille, næppe halvt saa lang som den ydre; den bestaaer kun af et Led, og ender med et Par temmelig lange Bårster; den ydre Green bestaaer af to Led, og ender ligeledes med tre eller fire Bårster. Bagved Fodparrenes Rod har jeg bemærket nogle smaa, mere dannede Redskaber (fig. 448, aaaa) med vortet Overflade, hvilke. maaskee +) Andet og tredie Par Kjæbefødder har jeg ikke fundet, med mindre det skulde være rigtigere, at betragte de Dele, der her beskrives som første og andet Fodpar, som iKjæbefodder. 261 ere at betragte som Gjællerne ; idetmindste giver deres Form Anledning til denne Betragtningsmaade, medens deres Stilling snarere kunde berettige til at antage dem for rudimentære Fødder. Maaskee turde man antage, at de forene begge Egenskaber, 9: at de ere rudimentære Fådder, hvilke tillige i Dyrets fårste Periode, inden Gjællerne ere udviklede, fungere. som saadanne. Uden at vove at have nogen afgjort Mening herom, lader jeg mig nøje med at bemærke, at jeg =har iagttaget fire Par af disse Plader%), af hvilke de to forreste paa hver Side er meget stårre end de to bageste. Bagkroppen er langstrakt, smal, temmelig: cylindrisk, næsten lige bred overalt, og bestaaer kun af fem Ringe, Halen medregnet (Tab. V fig.418). De fire første Ringe have indbyrdes omtrent lige Længde, og vise paa Midten, især paa Bugfladen, hver en lille Indsnéring, hvorved de ligesom deles i to Stykker. Femte Ring eller Halen (fig. 419) danner et kraftfuldt Svåmmeredskab, og er længer end de to foregaaende Ringe tilsammentagne. Den synes at bestaae af et Mellemstykke og to Side- eller Endestykker; Mellemstykket har Form af en ligebenet Triangel, hvis 'Toppunkt vender ned; Sidestykkerne have Form af uligesidede 'Triangler, hvis længste Side eller Grundflade vender udad, og hvis korteste Side ståder op til Mellem- stykket; deres indre frie Rand (Triangelens tredie Side) viser tre frem- ragende Knuder, fra hvilke fremgaae ligesaamange, lange, stærke Bårster, hvilke atter langs Siderne bære korte, tæt op til hverandre liggende Bårster, eller have Fjerform (fig. 419, a); de to første Bårster paa hver Side har " jeg fundet sabelformigt bøjede, den tredie lige; ved Roden omgives alle disse Bårster af kortere Børster eller Haar. Fra Sidestykkernes bageste +) Uagtet jeg kun har iagttaget fire Par, kunde det, da det har været mig umuligt at frem- stille dem særskilte, Plade for Plade, vel hænde sig, at der virkeligen existerede fem Par. Betragter man dem som Fodpar, blive de ovenfor som Fodpar beskrevne Or- ganer at ansee for de to Par yderste Kjæbefådder, og derved opstaaer en storre Regelmæssighed i Forholdet, og nærmere Overeensstemmelse med Udviklingen hos H. polaris. 252 Vinkel udsendes en stærk Torn af middelmaadig Længde; mellem denne og de allerede omtalte Fjerbårster ere et Par Borster af almindelig Form anbragte. Hvad Svømmefødder under Bagkroppens Ringe angaaer, da har Jeg vel hos enkelte Individer troet at bemærke saadanne under de tre forste Ringe; men hos mange flere har det ikke været mig muligt at erkjende dem. Maaskee kunde dette beroe, deels paa deres meget ringe Størrelse, deels paa Undersøgelsens derved forågede Vanskelighed, at de almindeligen synes at være trykkede tæt op til Kroppen. Hvor jeg har troet at iagttage dem, har jeg fundet deres Form særdeles simpel, idet de blot bestaae af en lidt fremragende, "tilspidset Stump eller Knude (fig, 118, b, b, b). Ved at sammenligne den her beskrevne Udviklingsform med de to tidligere afhandlede, bliver det tydeligt, at denne er mere fjernet fra de Voxnes Form end hine. Antager man imidlertid de bagest under: Cefa- lothorax anbragte Redskaber for rudimentære Fådder, og de to Par foran disse for Kjæbefådder, bliver Analogien med Udviklingen hos br Hippolyte meget iøjnefaldende. IV. f Et Par Bemærkninger om Snyltedyr påa Hippolyter. Slægten Hippolyte synes i en temmelig høj Grad at være hjemsøgt af Snyltedyr, idetmindste i Sammenligning med, hvad hidtil er bekjendt- gjort om andre Kræbsdyr i saa Henseende. Jeg har tidligere i Selskabets Skrifter+) omhandlet et saadant, Bopyrus Hippolytes, der ikke sjældent +) VII Deel, p. 306 flgd. Tab. IV fig. 22; og i de særskilte Aftryk, under Titel: «Gronlands Amfipoder 0. s. v.” Side 78 flgd, 265 træffes paa Hippolyte polaris, og har sit Sæde under Rygskjoldet paa en af Siderne, ligesom Tilfældet er med den alt længe kjendte Bopyrus Squillarum. Endnu har jeg ingen Erfaring for, at dette Snyltedyr fore- kommer paa nogen anden nordisk Mippolyte. En anden Art, Bopyrus abdominalis, der udmærker sig deels ved Hunnernes håjst monstråse Form, deels ved at være fasthæftet til Bagkroppens Bugflade, har jeg truffet hyppigt paa Hippolyte Gaimardii: i Naturhistorisk Tidsskrift har jeg meddeelt Beskrivelse og Afbildning af dette mærkelige Dyr"). Et Par Gange har jeg fundet Bopyrus abdominalis paa Hippolyte turgida og en eneste Gang paa H.pusiola, men i Regelen tilhårer den dog HM. Gaimardii. Paa Hippolyte aculeata, den stårste bekjendte Bippolyteart, der fortrinlig- viis maatte synes at kunne give Snyltedyr Næring, har jeg længe for- gjæves sågt saadanne: indtil endeligen et Tilfælde ydede mig, hvad jeg allerede næsten havde opgivet Haabet om at finde. Idet jeg næmlig under Mikroskopet undersågte Gjællernes Struktur, og skilte de enkelte Gjælle- blade fra hverandre, blev jeg pludseligen et lille fremmed Legeme var, hvilket jeg strax erkjendte for et kaligusagtigt Snyltedyr. Ved paa lig- nende Maade at undersåge Gjællerne hos flere Individer af denne Hippo- lyte, erholdt jeg endnu nogle, skjåndt ikke ret mange, Exemplarer af Snylte- kræbsen. Da jeg, siden jeg sluttede min Afhandling over Snyltekræbsene i Naturhistorisk Tidsskrift, har været saa heldig at opdage et ikke ringe Antal nye Former, og har erholdt enkelte meddeelte af Andre, hvilke jeg tilsammen agter at afhandle i et eget Arbejde, anseer jeg det for hensigtsmæssigt, at indlemme nærværende Snyltekræbs i dette, og undlader derfor her videre at omtale den. — Hos et Individ af H. gibba fra Spits- bergen har jeg fundet Rygskjoldet paa begge Siderne over Fåddernes Rod udvidet i en overordentligt håj Grad, eller dannende paa hver Side en stor, oval Svulst, saaledes som M. polaris viser paa den ene Side, naar +) III, 102—112 og 289—298 Tab. I—II. 264 den herberger et meget stærkt udviklet Exemplar af Bopyrus Hippolytes. Men ved. nærmere Undersøgelse af dette Individ fandt jeg ingen Bopyrus under Rygskjoldet; derimod skjulte dette en Mængde (henimod en Snees) næsten kugledannede, hvidgule Legemer af forskjællig Størrelse (fra 3/4 til næsten 435” Gjennemsnit), hvilke laae frit ved Siden af hverandre uden nogen Forbindelse. Det kan næppe være nogen Tvivl underkastet, at disse Kugler ere Æg af et ubekjendt Snyltedyr; de mindre af dem har jeg fundet opfyldte af en æggeblommeagtig, grynet Masse; i de største, som rimeligviis vare nærved Modenhed, har jeg iagttaget et temmelig langt (6 til 77”), tyndt, ormedannet Legeme+). Maaskee udvikler der sig altsaa af disse Æg et igleagtigt Dyr. Den nåjagtigere Oplysning heraf maa jeg imidlertid overlade tilkommende Undersågere. — Endeligen har jeg under Bugen af XM. pusiola opdaget et gaadefuldt Snyltedyr (Fab. V fig. 140, a), som det er vanskeligt at anvise sin rette Plads; ja hvis Bygning synes saa simpel, saa blottet for alle Organer, at man maaskee let vilde kunne forledes til, ikke at betragte den som noget selvstændigt Dyr, men som et blot pathologisk Fænomen, en Syulst eller Udvæxt hos Hippolyten”%). Aabenbart er det, at den danner en ny Slægt, hvilken paa den ene Side synes at vise nogen AÅnalogi med Lernæerne, påa den anden Side har ydre Affinitet til nogle Hirudincer og Indvoldsorme. Af denne Form kjender jeg flere Arter: een, hvidagtig af Farveog af betydelig Størrelse, fandtes hyppigt ved Spitsbergen paa Bagkroppen af Pagurus pubescens; en anden, mindre og af orangeråd Farve, har jeg truffet paa Pagurus Bernhardus i Kattegattet; begge disse ere langstrakte og trinde, eller have +) Jeg har ikke kunnet udstrække dette Legeme ganske lige, og kan altsaa ikke bestemme Maalet nøjagtigt; men den ovenstaaende Angivelse vil ikke være langt fra Sandheden. ++) Jeg skulde maaskee ikke have vovet, med Bestemthed at opføre denne Skabning som et eget Dyr, dersom jeg ikke, ved at aabne et Exemplar, havde seet Æg udvælde, hvilke, betragtede under Mikroskopet, viste fuldtudviklede Unger, bestaaende af Forkrop og Bagkrop eller Hale, den sidste forsynet med Svommefådder eller Svommeborster 0. s. v. EN Ormeform; den tredie, som forekommer paa /. pusiola, har derimod næsten Kugleform eller Ægform; den er hvid af Farve, og naaer omtrent 2/ Diameter. Blandt 25 Exemplarer af H.pusiola vare otte bebyrdede med dette Snyltedyr under Bugen; nogle Exemplarer bare to, og hos et fandt jeg endog tre af disse Parasiter. Den nærmere Beskrivelse forbeholder jeg mig til en anden Lejlighed. En fortsat Undersøgelse vil vistnok medfåre Opdagelsen af flere Snyltedyr hos de nordiske Hippolyter; maaskee turde man endog formode, at hver Art vil have sine særskilte Parasiter. V. Om Slægten Hippolyte's geografiske Forhold. Det Resultat, som fremgaaer af mine Undersågelser over denne Slægt, med Hensyn til dens geografiske Udbredelse, er: at den synes at maatte betragtes som væsentligt nordisk. Milne-Edwards anfører to og tyve Årter") af den (Hist. des Crustacés, IL, 374 sequ.): af disse angives fem eller henimod % (nåjagtigere 2) som tilhårende det håje Norden, næmlig Æ. aculeata Fabr., H. Sowerbei Leach, H. polaris Sab., H. borealis Owen og H. Gaimardiri Mln.-Edw.; af de ovrige 47 Arter ere olte fundne paa de engelske Kyster og paa Frankrigs Vestkyst (H. varians, Prideau- xiana, Moorii, viridis""), crassicornis, Cranchii, Desmarestii+) og serrata). +) Muligt er det dog, som jeg allerede har antydet, at een eller flere af disse maa falde bort. Desmarest kjendte, 1825, kun fem (maaskee endog kun tre) Arter; et af de utallige Exempler paa Videnskabens raske Udvikling. ++) Denne Art findes ogsaa i Middelhavet, +++) Denne Art er, hvad der forekommer mig meget overraskende, en Ferskvandsart; den er funden i Floderne i Maine og Loire Departement, Mon den ikke, ved nær- mere Undersoågelse, skulde vise sig generisk forskjællig fra Slægten Hippolyte? Fid. Sel. naturvid, og mathem. Afh. 1X Dcel, El 266 Resten tilhårer Middelhavet (een Art), Atlanterhavet nær Azorerne (to Arter), det indiske Hav (een Art) og det stille Hav (fem Arter). Ifélge denne Optælling tilhårer ikke Halvdelen af Arterne de varmere Have. Ved nærværende Arbejde foråges Slægten med ni nye Arter (den tæller altsaa 31 Arter); Antallet af de nordiske Arter voxer til fjorten, og bliver altsaa ikke meget ringere end Halvdelen af de bekjendte Arter. Vil man betragte de paa den engelske og den vestlige franske Kyst forekommende Årter som nordlige, og føje dem til de ovenangivne fjorten, saa bliver Antallet af de i Atlanterhavets nordlige Deel forekommende Arter omtrent 25 Gange saa stort som Antallet af de i alle andre Have hidtil fundne Årter. Vilde man herimod indvende, at det angivne Forhold maaskee er mere tilsyneladende end virkeligt, idet de nordiske Have rimeligviis i denne Retning ere nåjagtigere undersågte end de tropiske; saa kan jeg besvare denne Indvending med direkte Erfaringer. I en lille Havn paa Spitsbergen (Belsund) har jeg i Løbet af elleve Dage fundet sex Hippo- lytearter; ved Øristiansund paa Norges Vestkyst, eller rigtigere i selve Byen"), har jeg i endnu kortere "Tid fundet syv eller otte Arter. Derimod har jeg ikke været istand til at opdage en eneste Art hverken paa Ost- eller Vestkysten af Sydamerika under et tildeels meget længere Den Beskrivelse, som leveres af den i Annales d. sciences naturelles (1ere Serie, Tom. XXV pag. 460-61), og”hvoraf Milne-Edwards?s atter er et Uddrag (han synes, besonderligt nok, ikke selv at have undersågt denne franske Art), er saa kort, at Intet med Sikkerhed kan sluttes af den. Derimod kan siges om Afbildningen (1. c. Tab. 10, b), hvilken iøvrigt slet ingen Analyse giver, at den maa antages at være meget unojagtig; eller, hvis den skulde være nøjagtig, da bestyrker den min For- modning, at dette Dyr cr generisk forskjælligt fra Slægten Hippolyte. De indre Foleres to Svober afbildes lige tykke og af eens Bygning, hvilket jeg endnu ikke har fundet hos nogen Hippolyteart. Endvidere fremstilles det andet Fodpar kun lidt længere end forste, uden leddet Haandrod, og, hvad jeg især vilde ansee for afpjorende, hvis det virkeligt fandt Sted i Naturen, af tykkere og stærkere Bygning end forste Par. +) I Kanalerne, som adskille de smaa Øer, paa hvilke Byen er anlagt, sa É 267 Ophold paa hvert Sted, og skjéndt jeg havde Opmærksomheden rettet pæa denne Gjenstand, Nærstaaende Former, Palæmon og Rlupnchocinetes til Exempel, savnedes derimod ikke%). Uden at lægge nogen sånderlig Vægt derpaa med Hensyn til Aføjérelsen af det her omhandlede Spårgsmaal, vil jeg dog ikke undlade at bemærke, at Individernes Antal, idetmindste af en Deel Arter, synes mezet betydeligt i Norden”), og at Slægten ligeledes, hvad Storrelsen hetræffer, kulminerer der. /H. aculeata overgaaer alle andre bekjendte Arter langt i Størrelse. —— Endnu vil jeg tilføje, at af de fjorten nedenfor beskrevne Arter ere elleve mig bekjendte som forekommende ved Grånland, sex ved Spits- bergen, ni ved den norske Kyst og kun to i Kattegattet. Af den Om- stændighed, at Antallet af de grønlandske Arter her saa langt overstiger +) I den zoologiske Afdeling af Bececheys Rejse, som jeg først for myligt har haft Lejlighed. til at see, beskrives (ved Owen) fem iippolytearter som nye (/. armata, Side 88 Tab.27 fig.2; Æ. cornuta, S, 89 Tab, 28 fig. 2; H. palpator, S. 89 Tab. 28 fig.3; H. Layti, S,90 Tab. 37 fig. 3, og HM. affinis, S, 90 Tab. 27 fir. 4), De to første af disse ere fra Kamtschatka, de ovrige tre fra det nordligere Kalifornien (omtrent 36 eller 34%'n. Br.). Denne Tj;jlvæxt i Antallet synes at indskrænke de nordiske Hippolyters Overvægt noget; saameget mere, som de to forste (kamtsclhatka'iske) Arter efter min Mening blot ere Han og Hun af een Art (H, armata Hannen, H. cornuta Hunnen); og denne Art holder jeg for den allerede saa længe bekjendte Æ. aculeata; idetmindste kan jeg ikke finde nogen tilstrækkelig Grund fil at adskille dem (see nedenfor Beskrivelsen af HM. aculeata), Om de tre Øvrige Arter , H. palpator, H. Layi og H. affinis, ere nye, kan jeg efter de meget korte Beskrivelser og de temmelig utydelige Afbildninger (uden Analyser af den forste — af de sidste to gives ingen heel Figur, men. blot Pandehorn med de inderste Folere, og disse aldeles utydelige og unaturlige) — slet ingen sikker Mening have. Pandehornet af /. affinis ligner meget det af den nedenfor beskrevne H. turgida. ++) Et Beviis herfor troer jeg blandt Andet at kunne hente derfra, at det temmelig store Antal Individer af H. Sowerbei og H. Gaimardii, som erholdtes ved Spits- bergen, fangedes tilfældigt; det vil sige, med et Redskab, som slet ikke var bestemt til denne Fangst, og kun meget lidt skikket dertil; næmlig en almindelig Ostersskrabe, hvis Masker ere meget for store tili Regelen at tilbageholde saa smaa Dyr, Heller ikke har jeg paa den norske Kyst brugt nogen anden Fangemaade for af erholde disse Dyr: LI” 268 - Antallet af de spitsbergenske, maa man vogte sig for at uddrage nogen Slutning. Det maa næmlig erindres, at medens Undersøgelsen af Spits- bergen med Hensyn til Tid var indskrænket til nogle faa Dage, med Hensyn til Rum omtrent til $ geografisk (] Miil, er der i en Række af Aar nedsendt Kræbsdyr fra Grånlands forskjællige Kolonier af Mænd, søm ere bosiddende der. — Jeg vover heller ikke, fordi jeg kun har truffet fo Årter i Kattegattet, og disse i meget ringe Antal, at slutte til en saa hurtig og stærk Aftagen mod Syd, som den derved antydede; uagtet jeg dog allerede påa den sydligere norske Kyst troer at have bemærket en meget kjendelig Formindskelse i disse Dyrs Forekommen. De lokale Forhold have maaskee en ikke ringe Indflydelse, hvad vore Kyster angaaer, hvis flade, san- dede Strand muligen' kunde være disse Dyr mindre gunstig end tangbevoxede Klippebugter. Og som en Fålge heraf var det ikke utroligt, at de svenske Kattegatskyster kunde fremvise en stårre Rigdom af disse Dyr, baade med Hensyn til Arter og Individer. VI Om Arternes Henfåring til Grupper. Hensigtsmæssigheden af at henfåre Arterne af en talrig Slægt til flere naturlige Smaa-Afdelinger eller Grupper, for saaledes lettere at kunne oversee dem, betvivles næppe af Nogen. Skjåndt, som ovenfor bemærket, kun faa Arter af Slægten Hippolyte vare Desmarest bekjendte, deelte han allerede disse i to Afdelinger”); vistnok efter lidet væsentlige, tildeels endog slet ikke i Naturen forekommende Forhold++): men han synes heller ikke +) Da jeg ikke har seet Leach”s Værk: Malacostraca podophthalma & cæt., veed jeg ikke, hvorvidt D, har LL. til Forgjænger heri. ++) Den første karakteriserer han saaledes: de yderste Kjæbefådders sidste Led skraat afskaaret i Enden; de mellemste Foleres Rod forsynet med en Torn; det mellemste 269 selv at have seet en eneste af Slægtens Arter. Milne-Edwards benytter Mangelen eller Tilstedeværelsen af Rygskjoldets Kjål, og i sidste Tilfælde Kjolens forskjællige Udstrækning, til at dele Hippolyterne i tre Grupper. Da jeg i Slægtskarakteren (S. 216 Anm.) har fremsat mine Indvendinger mod denne Inddelingsgrund, lader jeg den her uberårt, og gaaer over til at omtale de Grupperingsmaader, som forekomme mig hensigtsmæssigere. Maaskee kan næppe nogen naturligere og sikkrere Inddeling tænkes, end den, der beroer paa Tilstedeværelse eller Mangel af Palpe paa de yderste Kjæbefådder, og paa Fremtræden eller Forsvinden af en Svåbe paa nogle af Fodparrene. Efter disse Forhold opstiller jeg de nordiske Arter saaledes: ; A. Hippolyter med Pilpe me uden Svobe paa de yderste Kjæbefådder. a. Uden Svåbe paa noget af Fodparrene. 1. H. smaragdina, B. Hippolyter med Palpe og Svåbe paa det yderste Par Rjæbefodder. b. Svobe paa det første Fodpar. Di H. Fabriciz. , ce. Svøbe paa de to første Fodpar. 3. H. Gaimardi. 4 . HH. gibva. 5. H. mutild. d. Svøbe paa de tre fårste Fodpar. 6, H. Sowerbei. (-55-—) 7. H. macilenta. 8. H. turgida. 9. H. Phippsii. 10. H. pusiola. Halevedhæng væbnet med to Par Torne paa Siderandene, — Den anden har en Dusk Haar i Enden af de yderste Kjæbefodder, Roden af de mellemste Fålere for- synet med en torneformig Plade (lame spiniforme) og det mellemste Halevedhæng væbnet med fire Par Torne langs Siderne, 270 .: 5 se ae Re ERNE C. Hippol; bre med Svibe men eet Pit sly" de yderste Kjæbefådder. e. Svåbe paa de tå første Fodpar. 11. H. polaris. LØR, 12: H. borealis, ha f. Svåbe paa de tre fårste ilten 13. H. aculeata. 14. HH, microceros. > Uagtet jeg anseer denne Opstilling af Arterne for den naturlige, og fålger den i Arternes Beskrivelse; og uagtet jeg endvidere er af den Formening, at man, dersom Arternes Mængde i Tiden skulde gjøre en Sånderlemmelse af Slægten Hippolyte i flere Underslægter nådvendig, derved maatte fålge de i denne Opstilling givne Antydninger: saa nådes. Jeg dog paa den anden Side til at udpege en Ufuldkommenhed ved Ind- delingen, forsaavidt den er hentet fra Svåbernes Antal. Svåberne ere næmlig smaa, og derfor hos Slægtens mindre Årter temmelig vanskelige at bemærke. Oftere har jeg ikke med Sikkerhed kunnet angive dem, får efter Sånderlemmelse af flere Exemplarer. Naar man altsaa af en lille Art kun besidder et Individ, og dette maa skaanes: er man maaskee ikke istand til at bestemme, hvor det skal henfåres. Jeg foreslaaer derfor, ved Siden af den ovenstaaende Inddelingsmaade at bruge en anden, hentet fra Antallet af Torneparrene paa Rygskjoldets forreste Rand (see ovenfor S. 216), hvilken vistnok er aldeles kunstig, men simpel, letopfattelig og i de allerfleste Tilfælde sikker. A. Arter med et Par Torne paa Rygskjoldeis forreste Rand. 1. AH. mutila. B. Årter med to Par Torne paa Rygskjoldets forreste Rand. .a. ingen af Tornene over Øjet. 2. fl. Garwrmardi. 3. H. gibba. 4... H. Fabricu, 271 5. H, pusiola. 6. H, macilenta. b. Et Par af Tornene over Øjet. Y%.. H. borealis. C. Arter med tre Par Torne paa Rygskjoldets forreste Rand. 8. G, mrcroceros. 9. H. aculeata. 10. AH. pularis. 11. AH. smaragdina. D. Arter med fire Par Torne paa Rygskjoldeis forreste Rand. - 21. H. Phippstit. 13. HA, turgida. 14. H. Svwerbei. VIL ÅArtsbeskrivelser., A. Pedes maxillares externi palpo, non vero flagello, instructi. a. Pedes flagelio destituti. 1. Hippolyte smaragdina Kr. (Tab. I fig. 1—11). Farven er dejligt smaragdgron, med et Par lasurblaa Punkter bag Rygskjoldets forreste Rand, eller en lasurblaa Stribe langs Midten af Rygskjoldet. Formen af denne Årt er langstrakt, let og siirlig. Rygskjoldet glat, uden nogen Konvexitet i Retningen forfra bagtil, og uden Kjål paa Middellinien, selv hos Hunnerne. Pandehornet (Tab.I fig. 1) udgaaer vandret i Flugt med Ryg- linien"), er gjærne længer end Rygskjoldet, eller dog ligesaalangt, tem- +) Kun hos enkelte Individer bøjer Ilornet sig højst ubetydeligt opad, MÅ melig tykt ved Roden, men smalt eller af ringe Dybde; i Enden tilspidset; egentligen besidder det ikke den sædvanlige knivsbladdannede Udvi- delse; eller, i alt Fald, i saa ringe en Grad, at den ikke kan iagttages uden. Øjets Bortfjernelse.. Paa Rygskjoldets Middellinie har jeg aldrig fundet 'Tænder; derimod er een, temmelig stor og tydelig, almindeligt noget opadrettet, 'Pand anbragt paa Pandehornets Rod mellem Øjnene, en anden heelt ude mod Spidsen af Hornet; denne sidste plejer at være rettet lige frem, og er meget mindre end første, undertiden endog saa lille, at den selv med en stærk Lupe kun vanskeligen opdages; derimod har jeg endnu aldrig fundet den at mangle aldeles. Paa den nederste Rand har Pandehornet i Regelen to Tænder, sjældnere tre, meget sjældent fire"). Hvad Pandehornets relative Længde angaaer, da er det omtrent tre Gange saa langt som Ojenstilkene, og naaer omtrent til Enden af de indre Få- leres indre Svåbe, samt næsten til Enden af de ydre Fåleres bladdannede Vedhæng (naar disses Endebårster medregnes). Rygskjoldet har paa hver Side af Pandehornets Rod over Øjet en stor, frem og noget opadrettet Torn (fig. 2); tæt under Øjet, dog nedenfor den sædvanlige Hudlap (d) eller Ojehulens yderste Vinkel, findes en anden, noget mindre Torn; om- trent midt imellem denne og Rygskjoldets forreste Hjørnevinkel findes en tredie, temmelig stærk Torn, hvilken dog ikke udgaaer fra Rygskjoldets forreste Rand, men noget bag denne fra selve Rygskjoldet.. Derimod fremtræder hos denne Art ingen Torn ved Siderandenes Forening med forreste Rand. Ojenstilkene ere temmelig tynde og tillige cylindriske. De indre Fålere ere temmelig korte, og indeholdes lidt mere end fire Gange (43) i Totallængden; Spidsen af deres længste (indre) +) Hos de 17 Individer, som jeg har haft Lejlighed til at undersøge, var Forholdet af Pandehornets Tænder folgende: paa den øverste Rand viste Tandantallet sig ufor- andret det samme; paa den nederste Rand havde elleve Individer to "Tænder, fem Individer tre Tænder og et Individ fire. 273 Svøbe naaer kun lidt ud over de ydre Fåleres bladdannede Vedhæng. Skaftet er omtrent af lige Længde med den ydre Svåbe, men meget kor- tere end den indre; dets forste Led er noget længer end de to folgende lilsammentagne, og overgaaes ikke i Længde af dets pigdannede Vedhæng; andet Led er lidt længer end tredie, og udsender (hvad der synes ejen- dommeligt for denne Art) et Antal (omtrent en halv. Snees) lange Fjer- børster fra den indre Rand, hvilke naae til Enden af den indre Svobes tredie Led. I den indre Svåbe, der er omtrent en halv Gang saa lang som den ydre, har jeg talt 27 Led. I den ydre Svåbes Roddeel, der omtrent er fire Gange saa lang som Endesnærten, har jeg talt ti Led, i Endesnærten fire eller fem. De ydre Fåleres Skaft er kort, hvilket især gjælder om sidste Led i Forhold til samme DBeel hos andre Arter; Svåben udgjår henimod $ af Totallængden. 'Vedhænget er middelmaadigt langt (det indeholdes omtrent 55 Gang i 'Totallengden, og naaer langt frem foran de ydre Kjæbefødder), smalt, liniedannet, den indre Rand saa godt som aldeles ikke udbåjet; dets Brede indeholdes mere end tre Gange i Længden; i Enden er det skraat afskaaret i en mere end almindelig Grad, og dets Spidse naaer langt frem foran den "ydre Raunds Endetorn. Munddelene vise hos denne Art flere Afvigelser. Rindbakkerne (fig, 3) mangle Palpe; jeg har undersågt flere Exemplarer for at komme til Overbeviisning herom, og har ikke kunnet opdage mindste Ru- diment af delte Organ, som ellersikke er vanskeligt at fremstille. Rind- bakkernes Endetorn (fig. 3, a og af”) vise fem smaa Tænder. ITos andet Par Rjæber har Palpen en noget afvigende Form, idet den næmlig overalt er omtrent lige bred, og saaledes mangler den sæd- vanlige smallere Endedeel (fig. 4). Hos forste Par Rjæbefødder har jeg troet at finde Palpens indre Green treleddet; dog ere Leddene saa utydelige, at jeg ikke er fuldkom- ment forsikkret om Virkeligheden af dette Forhold (fig. 5, €). Vid. Sel. naturvid, og mathcm. Afh. IX Decl. M m 274 Hos andet Par Rjæbefådder (fig.6) synes Gjælleblade at savnes. Kjæbedelens femte Led indtager en stårre Deel af fjerde Leds Rand end sædvanligt, og nærmer sig noget til 'Triangelformen. De yderste Rjæbefådder (fig.7) ere ganske ualmindeligt korte, da de indeholdes mere end sex Gange i Totallængden, og kun naae til Enden af de ydre Påleres Skaft”). Andet Led udgjår næsten Halvdelen af Længden, og er mere end dobbelt saa langt som tredie, hvilket langs den indre Rand er forsynet med en stør Mængde Bårster, der danne fire Tværrækker. Fjerde Led, der ogsaa har mange Bårster stillede i Tvær- rækker, er i Enden og paa en Strækning af den indre Rand væbnet med ni stærke Torne, der danne een fortlåbende krum Række. Den Deel af Palpen (a), som er besat med Fjerbårster og ved Afsatser ligesom deelt i Smaaled, er her forholdsviis meget stor. Svåbe mangler. Gjællerne udmærke 'sig derved, at det forste Par er af usædvanlig Lænpde og af forholdsmæsig ringe Brede. De fire folgende Par ere alle tilspidsede foroven, den bageste Green kortere end den forreste. Femte " Par er furet lige fra Spidsen, og Sidedelene altsaa lige lange. Første Par Fødder (fig. 8) have omtrent samme Længde som de ydre Kjæbetådder., Armene (9: de fre første Led) udgjåre Halvdelen af Længden eller lidt mere; Haånden er noget længer, dog ingenlunde dobbelt saa lang som Haandroden. Svåbe findes ikke Spor til. Andet Par Fådder (fig. 9) ere usædvanligt korte, og naae langt- fra ikke Enden af de ydre Fåleres bladdannede Vedhæng; de indeholdes mere end fire Gange i Totallængden. Tredie Led har omtrent fjerde Leds halve Længde. Haandrodens (fig. 9 a) Smaaled vise her et wanske andet Forhold end hos alle andre nordiske Hippolyte-Arter: jeg har næmlig kun fundet tre istedetfor syv; naar Haandroden tænkes deelt i elleve ligestøre +) De ere kortere end de ydre Fåleres bladdannede Vedhæng, hvorpaa maaskee intet andet Evempel findes i denne Slæpt. i 375 Dele, indeholder det første Led sex af disse Dele, det andet to og det tredie tre%). Haanden har omtrent Haandrodens halve Længde. Tredie Par Fødder er meget længer end andet, men naaer dog ikke Enden af de ydre Fåleres bladdannede Vedhæng; det indeholdes omtrent tre Gange i 'Totallænøden. Dets fjerde Led er det længste, skjåndt ikke meget længer end sjette; dette sidste er omtrent dobbelt saa langt som femte eg tre Gange saa langt som syvende, Fjerde Par Fådder lidt kortere end tredie; dets fjerde og sjette Led lige lange, Femte Par Fådder giver ikke Anledning til nogen Bemærkning. Bagkroppens første Ring er meget kort (den har kun omtrent % af anden Rings Længde); anden Rings Sideudvidelser vise en meget be- tydelig Størrelse; tredie Ring som sædvanligt den længste, dens Rygflade glat, afrundet; fjerde Bugring har de nederste Siderande afrundede, uden noget Spor til Torn, og hos femte Bugring er Siderandens sædvanlige Torn saa lille og tynd, at den snarere synes at kunne fortjene Navn af Bårste. Den langstrakte, smalle, temmelig cylindriske sjette Ring viser ogsaa noget Ejendommeligt med Hensyn til sine Endetorne, idet de ere korte, brede ved Roden og temmelig stumpe. Det mellemste Haleappendix har i Regelen kun to Par Sidetorne””), hvilke ere temmelig smaa og svage. Af de sex Endetorne (fig.10) er det mellemste Par det længste, dog ikke meget længer end det næste, og kor- tere end Breden af Halevedhænget i Enden; det yderste Par meget kortere end de andre (ikke halvt saa langt som disse); de to mellemste Torne ere fjerdannede. Af Svømmefødderne viser fårste Par den Særegenhed,; at den ydre Endeplade omtrent er dobbelt saa lang som den indre, hvilken har +) Som ovenfor bemærket (S$. 230), kan. dette Forhold imidlertid ikke ansees som sta- digt og uforanderligt. p ++) [los ti undersøgte Exemplarer fandtes uforandret det samme Forhold. Mm+ 276 en langstrakt-oval, temmelig smal, i Enden stumpt afrundet Form (fig. 11). De åvrige Pars Endeplader ere lange (den ydre lidt længer end den indre), smalle, tilspidsede; den indres Vedhæng hos andet Par noget kålle- dannet, hos de fålwende temmelig liniedannet. Det i Formen mest Betegnende hos H. smaragdina er sammen- fattet i de fålgende Linier. Nulla scuti dorsalis carma nec dentes. Rostrum frontale horizon- tale, angustatum, acutum, non cultellatum (vel obsoletissime cultellatum), duobus marginis superioris dentibus (altero ad basin, altero ad apicem rostri), duobusque tribusve marginis inferioris, Longitudine rostrum ocu- los ter superat, apicemque appendicis foliformis antennarum exteriorum fere assequitur. — Margo scuti dorsalis anterior tria gerit aculeorum paria: primum supra oculos, secundum infra oculvs; tertium ægquo distans intervallo a secundo pari et a margine scuti dorsalis laterali, parumque post marginem scuti anteriorem positum. Pedes maxillares externi inso- litæ sunt brevitatis, minimeque apicem appendicis antennarum exteriorum foliiformis. assequuntur (ad apicem pedunculi harum antennarum modo perveniunt). Secundum pedum par tribus modo carpi articulis gaudet. Duo aculeorum appendicis caudalis mediæ lateralium paria. Denne Årt, hvormed jeg her begynder Beskrivelsen af de nordiske Hippolyte-Arter, er den eneste af de som nye fremfårte, med Hensyn til hvilken jeg har næret Tvivl, om den ikke allerede tidligere er be- nævnet (ikke just beskreven)"). Thi det Lidet, Milne-Edwards anfører om HH. varians Leach, passer temmelig néje paa nærværende Dyr. Det er altsaa snarere paa Grund af det, bemeldte Forfatter har ladet uberårt, end ifølge det, han har omtalt""), at jeg ikke har vovet at henfåre det +) For den nordiske Fauna er den imidlertid i ethvert Tilfælde ny. +) Imidlertid kunne dog nogle af hans faa Angivelser lede til at formode Forskjællighed, «Pandehornet rækkende ud over de indre Foleres Skaft??” hedder det; men Pande- hornet naaer langt ud over Skaftet, omtrent til Enden af den ydre Svobe. "De yderste Kjæbefådders sidste Led 'kort”; det er kort, fordi disseMunddele ere usæd- 277 under /Z. variuns. Han omtaler den ene Torn over Ojet paa Rygskjoldets forreste Rand, men forbigaaer de to under Øjet. Mangelen af Kindbak- kernes Palpe (et særdeles mærkeligt Forhold) omtales ligesaalidt som Til- stedeværelsen af Palpe paa de ydre Kjæbefådder. Farven, der er meget paafaldende, lades uberårt o.s.v. Dernæst kunde den omtrent ligesaa godt henføres til /M. viridis (med hvilken den saavel stemmer i andre For- hold som i Farven) som til Æ. varians; maaskee ogsaa til H. Prideauxiana seller Moorii. Jeg har ovenfor berårt, at disse fire Arter, der staae hver- andre overmaade nær, ingenlunde kunne ansees for tilstrækkeligt karak- teriserede, og efter al Rimelighed maa reduceres til et ringere Antal. Indtil Videnskaben erholder nøjagtigere Undersågelser og udfårligere Be- skrivelser af dem, har jeg antaget det for rigtigere, at opstille nærværende som egen Årt, end paa Lykke og Fromme at forene den med den ene eller den anden af disse problematiske Arter. Skulde jeg have fejlet i at betragte den som ny Årt, haaber jeg dog, at den ovenstaaende Be- skrivelse med de tilbårende Afbildninger indeholder tilstrækkelige Data, for at Fejlen snart vil kunne opdages og rettes. Nærværende Art har jeg truffet paa Norges Vestkyst ved Kristian- sund i de første Dage af April; dog kun faa Individer, hvilket maaskee snarere beroer paa Dyrets ringe Stårrelse end paa dets Sjældenhed. Ogsaa i det nordligste Kattegat har jeg fundet den, skjøndt kun enkeltviis. B. Pedes maxillares externi palpo et flagello instructt. b. Pedes primi paris flagello ornati. 2. Hippolyte Fabricii Kr. (Tab.4 fiz.12—20). Formen af denne Årt staaer nær Formen af HM. Gaimardii; dog giver Pandehornets ejendommelige Beskaffenhed den et noget særeget Udseende. vanligt korte, men har omtrent det sædvanlige Forhold til de foregaaende Led. «Det andet Fodpars Haandrod deeclt i tre eller fire temmelig utydelige Led”; jeg har altid fundet tre tydelige Led; o.s. v. Rygskjoldet med Pandehorn indeholdes omtrent 22 Gange i Total- længden. E de fleste Henseender stemmer det fuldkomment med samme Deel hos H. Gaimardii (den i Norden almindeligst udbredte Art), men er dog i Almindelighed mere hvælvet, hvorved Panden gjærne bliver noget nedstigende, undertiden endog i en temmelig betydelig Grad. Pandehornet (fig. 42), der er lidt lengere end Rygskjoldet, udgaaer vel stundom vandret, men hæver sig langt oftere temmelig stærkt i Vejret, og antager i forskjællig Grad Sabelform. Det er især dets Tandforhold, som udmærker det, og i nogen Henseende nærmer det til /M. borealis; paa Rygskjoldet har jeg allid fundet tre Tænder (der hos nogle Individer fremtræde uden egentlig Antydning af KRjål); paa den allerbageste Deel af Pandehornets åverste Rand (paa dets Rod, eller — naar det sammen- lignes med en Kniv — paa dennes Skaf&) bemærkes een Tand (sjældent to eller ingen); denne Tand er imidlertid ofte anbragt saa langt tilbage, at man næsten ligesaa godt kunde regne den til Rygskjoldet som til Pandehornet.. Paa Pandehornets Blad, der er langt — det udgjér mere "end 2 af Pandehornets Længde — findes paa den åverste Rand ingen 'Tænder; det ender sig meget spidst, og har paa den nederste - forreste Rand to særdeles smaa "Tænder (sjældent een eller tre)”). Med Hensyn til Pandehornets Form kan endnu bemærkes, at dets åverste Rand er meget mindre skarp og ophøjet end hos de Individer, der bære Tænder paa den, og at Skaftet ikke er treægæet, men nærmer sig til det Cylindriske lisvesom hos ÆX. borealis.. Hvad Pandehornets relative Længde angaaer; %) Jeg har haft Lejlighed til at undersoge een og tyve Individer, der alle stemmede i, ingen Tænder at have paa Pandehornets Blad, men tre paa Rygskjoldet; atten af dem havde een Tand paa Pandehornets Rod; af de tre ovrige havde -det ene to, de to andre slet ingen; paa den nederste Rand havde tretten Individer to Tænder, fire Individer kun een Tand og fire Individer tre Tænder; det normale Forhold 4 1+3 kan altsaa betegnes: 3 eller san og Grændsen for Afvæxlingen indtil videre au 3—5 sættes gg. Hos syv Individer kunde ingen Kjol siges at fremtræde paa Rygskjoldet, da stemmer den ganske med Forholdet hos /f. Gaimardii (det naaer til Enden af de indre Fåleres ydre Svåbe og de ydre Fåleres bladdannede Vedhæng). Ligeledes er Forholdet af Tornene paa Rygskjoldets forreste Rand det samme, næmlig to Par, et under Øjet og et ved Siderandenes Forening med forreste Rand (fig. 43). Øjnene ere temmelig tykke (omvendt koniske), hvorfor ogsaa de indre Fåleres Roddeel er dybt udhulet for at-optage dem; de indeholdes omtrent tre Gange i Pandehornets Længde. De inderste Fålere ere omtrent som hos H.Gaimardii, dog synes den indre Svåbe forholdsviis at være kortere, den ydre længer; den ydre Svobes kortere Endesnært indeholdes fem Gange i Roddelen. I den indre Svøbe har jeg talt omtrent tredive (nøjagtigt 31) Led, i den ydres Rod- deel. nitten, i Endesnærten sex Led. Et Forhold finder Sted her, som jeg ikke hos nogen anden Hippolyte-Art har bemærket: Endesnærten af den ydre Svåbe er saa tæt omhyllet af lange Haar, at Leddene kun med Vanskelighed kunde erkjendes.. Hos Hannerne findes et noget forandret Forhold (see Tabellen over Udmaalingerne), hvilket dog fornæmmeligen betræffer Længden og Leddenes Antal hos den indre Svåbe; denne er næmlig dobbelt saa lang som Skaftet, og har omtrent 50 Led. Den ydre Svøbes Endesnært var hos Hannen ikke omgivet af Haar. De ydre Fålere afvige ikl:e, eller kun højst ubetydeligt, fra samme Dele hos M. Gaimardii. Findbakkernes Endetorn (fig. 44, a) har kun tre Tænder. Palpen (hg. 14, b), der ikke er længer end Endetornen, udmærker sig derved, at dens Grundled er usædvanligt kort, ikke halvt saa langt som Endeleddet; dette er noget tykkere ved Roden end i Enden, langs den ydre Side for- synet med sex til otte Haar og i Enden med et Dusin Bårster. De to Par Rjæber ere af sædvanlig Form. Hos forste Par Kjæbefodder er Palpens ydre Green meget lang, mere end dobbelt saa lang som Kjæbedelen; den indre Green udmærker 280 sig ved plumip Form og er treleddet; det tredie eller sidste Led er meget mindre og tillige tyndere end foregaaende, og er krummet lidt ind (fig. 45, a). Andet Par Rjæbefødders Svåbe er forsynet med et forgrenet Apparat, til hvilket sex til syv Gjælleblade ere fæstede (fig. 16). De yderste Rjæbefødder naae langtfra ikke til Enden af de ydre Fåleres bladdannede Vedhæng. Det undersågte Exemplar havde sex Torne i Enden af sidste Led. Palpen og Svøåben ere af sædvanlig Beskaffenhed. ' Første Par Fødder er som hos H. Gaimardii, dog synes Haand- roden forholdsviis at være noget længer. Andet Par Fødder indeholdes 22 Gange i Dyrets Totallængdes og naaer til Enden af de ydre Fåleres bladdannede Vedhæng, men ikke ud over disse. Tredie Led er ligesaa langt som fjerde. Tredie Par Fødder kun ubetydeligt længer end andet, hvilket især synes at beroe paa sidste Leds Korthed. Fjerde Par Fødder har femte Led lidt længer end tredie, og er ubetydeligt kortere end foregaaende Fodpar. Femte Fodpar er af Længde som fjerde; tredie Led overgaaes endnu meer her i Længde af femte Led. Første Gjællepar af sædvanlig Form; andet Par viser allerede Spor til Tilspidsning foroven. De følgende Gjællepar (fig. 47) ere alle tilspidsede, skjåndt tredie og fjerde Par (a&b) i meget ringere Grad end femte (c); dette sidste er klåftet i Spidsen, og begge dets Halvdele lige lange; hos de to foregaaende Par er den forreste Halyvdeel længer end den bageste. Bagkroppens fjerde og femte Ring ere forholdsviis lidt længer end hos H. Gaimardii; det mellemste Halevedhæng har i Regelen fire Par Torne+). +) Blandt tyve undersoågte Individer havde ni fire Par Torne, fire fem Par Torne, scx fire Torne paa den ene Side og fem paa den anden, og et endeligen fire paa den ene Side og kun tre paa-den anden. Ka Af de tre Par Torne, der udgaae fra den bageste, i en Vinkel ud- bøjede Rand, er det mellemste omtrent af samme Længde som det yderste, fjerdannet eller tæt besat med korte Sidehaar. Det andet Par er kun ganske lidt kortere end Breden af mellemste Halevedhæng i Enden og omtrent en halv Gang længer end de andre to Par. Det forste Par Svømmefådders (fig. 19) ydre Endeplade er hos Hun- nerne omtrent 4 længer end den indre. Hos Hannerne (fig. 20) er derimod den ydre Endeplade paa dette Par Svommefådder henimod dobbelt saa lang som den indre (hos det udmaalte Exemplar forholdt de sig som 17 til 10); den første er endvidere besat med temmelig lange Fjerbårster, der ere mærkelige, ikke blot ved 'Tætheden af Sidebårsterne, men tillige derved, at Hovedbårsten er tydeligt leddet (fig. 20, x). Den indre, temmelig stærkt tilspidsede Endeplade er mod Spidsen paa den indre Side (fig. 20, y) forsynet med et ringe Antal smaa Redskaber, der synes at være ganske af samme Beskaffenhed, som Krållerne eller Hagerne, der findes paa den indre Endeplades Vedhæng hos de andre Fodpar. De følgende Svåmme- fødder stærkt tilspidsede, smalle, den indre Endeplade kortere end den ydre... Vedhænget langstrakt og smalt (ikke kålledannet); den krog- bærende Deel paa de to fårste Par temmelig stor, næsten indtagende den halve Længde af den indre Side. Det mest Karakteristiske hos denne Art kan udtrykkes saaledes: Rostrum frontale sat magnum (ad apicem appendicis foliiformis antennarum exteriorum et ad apicem flagelli externi antennarum interiorum extenditur, scutumqve dorsale longitudine parum superat), vulgo acinaci- forme, dentibus marginis inferioris duobus (raro 1—3), marginis superioris guatuor (3—5), qvorum tres semper in carina scuti dorsalis positi sunt, unus ad basin rostri frontalis, nullus vero in ipsa acinacis lamina. — Margo scuti dorsalis anterior duobus aculeorum instructa paribus, altero infra oculos, altero minutissimo (interdum fere evanescente) ad conjune- tionem marginis anterioris cum marginibus lateralibus. Appendix anten- Vid. Sel, naturvid. og mathem. Afh. IX Deel. Nn Synonymi. 282 narum exteriorum foliiformis apicem pedum maxillarium externorum longitudine superat. Qvatuor vulgo aculeorum appendicis caudalis inter- mediæ lateralium paria. Jew har erholdt denne Art fra det sydlige Grånland ved Kaptajn HolbélUs og Candidat H. Moaller's Godhed. c. Pedes primi et secundi paris flagello armati. :3.. Hippolyte Gaimardii Miln-Edw. (Tab. 4 fig. 21—29). Hippolyte Gaimardii Milne-Edw. Hist. d. Crustacés 11, 378. Farven lyst graabrun med mangfoldige rådbrune Pletter og et eller flere hvidgule, mere eller mindre tydelige, Tværbaand paa Bag- kroppens Rygflade. Formen af denne Årt er temmelig langstrakt og: tynd. Rygskjoldet, som, naar Pandehornet medregnes, indeholdes lidt mere end 23 Gang i 'Totallængden, er paa Siderne temmelig sammen- trykket, ovenpaa uden Pulikel eller iåjefaldende Svulst, derimod med ret tydelig Kjol.. Her frembyder sig iåvrigt den Bemærkning, som jeg har haft Lejlighed til at gjøre hos flere Arter, og som ovenfor (Side 245) er fremsat, at næmlig Kjolen er stærkere fremtrædende og strækker sig længer tilbage hos Hunnerne, efter at Æggene ere fremtraadte under Bugen, og at Rygskjoldet før den Tid er mere glat og afrundet, medens det efter den Tid viser en mere mat, ligesom furet og stribet Overflade. Medens Æggene opbevares under Rygskjoldet, indtager Kjolen næppe den halve Længde af dette; senere naaer den tandbærende Deel natur- ligviis heller ikke længer, men selve Ophåjningen eller Rammen fortsætter sig, stedse tiltagende i Brede, langt tilbage mod Rygskjoldets bageste Rand. Panden sænker sig kun lidet eller aldeles ikke, og Pandchornet (fig.21 2&b) udgaaer oftest næsten ganske vandret, skjøndt det dog ogsaa hos mange Endivider bøjer sig femmelig stærkt opad med Spidsen. Pandehornet er 283 temmelig langt, omtrent af lige Længde med Rygskjoldets bag det lig- gende Deel eller lidt længer. Det er omtrent af lige Længde med de indre Fåleres ydre Svåbe, naaer til Enden af de ydre Fåleres blad- dannede Vedhæng, og har Ojenstilkenes tredobbelte Længde. Af Form har det den hos Hippolyterne sædvanlige, næmlig Rnivsformen, men med et meget kort trexægget Skaft og et meget langt, spidst, triangulært Blad, hvis nederste-forreste Rand er omtrent dobbelt saa lang som den nederste- "bageste. Af 'Tænder findes langs den åverste Rand i Regelen 6 eller 7, af hvilke dog de tre, eller stundom kun de to, første ere anbragte paa Rygskjoldet; den nederste-forreste Rand har regelmæssigt tre eller fire Tænder”). "Tænderne ere almindeligen lave, stillede langt fra hverandre (hvilket naturligviis finder saa meget mere Sted, jo færre der tælles), den sidste meget langt fra Hornets Endespids. Ved Pandehornets Rod findes ingen Torn over Øjet; derimod findes een under Ojet (fig. 22, b), tæt under en lille hudagtig Spids (den yderste Ojevinkel), og een overmaade lille ved Siderandenes Forening med den forreste Rand (fig. 22, c). Ojnene udmærke sig ikke sed Tykkelse hos nærværende Årt; imidlertid ere de dog fjernede noget fra den cylindriske Form, og kunne næsten kaldes kålledannede. +) Tyve undersågte Individer (alle fra Spitsbergen) viste folgende Forhold, hvorved maa mærkes, at Horneis Endespids ikke (ligesaalidt som hos nogen anden Art) er medregnet som en Tand: EET HE Nr Efter disse Tællinger blev % åt betragte som det normale Tal. Her antyder natur- ligviis Brokens Tæller den &verste Rands Tænder og Nævneren den nederste-forreste Bands. Hos det Individ, hvor det ganske anomale Forhold 72 fandtes,. var Hornet tillige meget kortere end de ydre Fåler2s bladdannede Vedhæng og de indre Foleres korte Svobe, og dog henhårte det bestemt til nærværende Art, Maaskee er Hornet tidligere afbrudt og igjen reproduceret. Da Undersøgelsen af Exemplarer fra Norges Vestkyst syntes at give et noget forskjælligt Resultat, udstrakte jeg hos dem Tæl: lingen over 40 Individer, af hvilke 25 bavde 6 Tænder langs Pandehornets overste Rand, 13 Individer 7 Tænder og 2 Individer 5 Tænder, Paa den underste-forreste Rand havde 21 Individer 4 Tænder, l4 Individer 3 Tænder, 3 Individer 5 Tænder, et Individ 6 og et 7? Tænder, For de norske Individer blev altsaa $ det normale Tal. Nn+ sanne msn ennen 284 De inderste Folere ere temmelig korte, og indeholdes omtrent 4% Gang i Totallængden; tilbagebåjede naaer deres længste Svåbe ikke Rygskjoldets bageste Rand; derimod råger den temmelig langt ud over de nederste Fåleres Vedhæng, naar den rettes frem. Skaftet er lidt kor- tere end den ydre Svåbe og meget kortere end den indre; dets forste Led længer end de to folgende tilsammentagne, dog ikke dobbelt saa mM langt; dets tornformige Vedhængs Spidse nåaer omtrent til "Midten af andet Led. Andet Led er længer, men ikke dobbelt saa langt som tredie. Den ydre Svåbes tykke Roddeel omtrent fire Gange saa lang som Endesnærten, hiin med atten, denne med syv Led. Antallet af den indre Svåbes Led er omtrent 40-). Hos Hannerne ere disse Folere vel lidt længer end hos Hunnerne (egentligen kun den indre Svåbe), men i saa ringe Grad, at det let kan undgaae Opmærksomheden, og ingenlunde ene kan tjene til at adskille de to Rjån. De ydre Fålere vise kun lidet Særeget; Skaftets sidste Led er temmelig tyndt; det bladdannede Vedhæng, der rager et godt Stykke frem foran de yderste Kjæbefådder, indeholdes omtrent 5% Gange i Totallængden og er af langstrakt, temmelig smal Form, i det den indre Rand ikke krummer sig meget; dets stårste Brede indeholdes omtrent tre Gange i dets Længde. Enden er ikke sånderligt skraat afskaaren og den ydre Endetorn ikke meget fremragende. Svåben udgjår omtrent 3 af Dyrets 'Totallængde. g Munddelenes Form har kun lidet Betegnende. Rindbakkernes Endetorn (fig. 25,a oga") er væbnet med fire Tænder. Palpens Grundled (fig. 25, b) er næsten ligesaalangt som andet Led. Om Rjæberne er Intet at mærke. ") Angivelsen af Leddenes Antal gjælder altid det udmaalte Exemplar, her altsaa et individ paa omtrent 28'” Længde. Mindre Individer have færre Led: et paa 22 ”" havde saaledes. kun 15 Led i den ydre Svobes Reddcel og 30 Led i den indre Svobe. ERR Hos fårste Par Rjæbefådder (Gg.23) er Palpens indre Green (c) toleddet, den ydre (d) temmelig kort. De yderste Rjæbefådder ere forholdsviis temmelig korte (de inde- holdes fire Gange i Totallængden). ILeddenes Forhold omtrent det sæd- vanlige, idet andet Led er det længste, og paa det Nærmeste udpjor Kjæbefåddernes halve Længde; tredie Led det næst korteste 0. s. v. Syv eller otte serte Torne indtage Enderanden og den sidste Deel af inderste Rand. Palpen (fig.26) ender med syv smaa Afsatser eller Led. Svåben er af sædvanlig Beskaffenhed. | Det første Par Fødder frembyde intet Særeget. Rodleddet er forsynet med Svåbe. Andet Par Fødder, som udgjåre lidt mere end % af Dyrets 'Fotal- længde, naae vel ud over Kjæbefødderne, men ikke til Enden af de ydre Fåleres bladdannede Vedhæng. Tredie Led næsten ligesaa langt som fjerde Led. Rodleddet viser en lille Svåbe. Tredie Par Fødder noget længere end andet Par, naaer ud over de ydre Fåleres bladdannede Vedhæng eller dog til Spidsen af deres Ende- børster. Fjerde Led indeholdes næsten tre Gange i Fåddernes Længde, og har en Række af omtrent ti Torne paa den ydre Flade. Sjette Led nærmer sig i Længde temmelig nær til tredie. Syvende Led har sex Torne foruden de to Endetorne. Paa delte Fodpar forsvinder Svåben. Fjerde Par Fådder lidt kortere end tredie, iåvrigt stemmende temmelig nåje overeens med det i alle Forhold. Femte Par Fødder er omtrent af Længde som fjerde, men dets femte Led overgaaer i Længde det tredie Led. Første Par Gjæller ere smaa i en noget usædvanlig Grad; de folgende hurtigt tiltagende i Størrelse, af langstrakt oval Form. Femte Par (fig. 27) temmelig smalt og langstrakt, foroven tilspidset, furet saa godt som lige fra Spidsen, og den bageste Halvdeel næsten slet ikke ragende frem over den forreste. Hs. 5 . Anden Bugring, der er mere end dobbelt saa lang som første, udvider sig meget betydeligt paa Siderne, saa at Udvidelsen faaer en elliptisk Form af stårre Længde end Højde (Forholdet omtrent som £& til 3). Første Rings Sidestykker bedælikes saaledes næsten ganske af den. Tredie Bugqring er noget sammentrykket foroven, dog ikke i den Grad, at Rygfladens Middellinie danner en Kol. Hos fjerde Bugring forbinde Sidestykkerne sig med Mellemstykket næsten under en ret Vinkel. Hos femte Bugring er Sidestykkernes Vinkeldannelse med Mellem- stykket temmelig utydelig. Sjette Bugring er temmelig sammentrykket, omtrent af sædvanlig Længde. Det mellemste Halevedhæng viser i Regelen fire til fem Par Torne. Af 28 undersøgte Individer havde fem langs Siderne af Halevedhænget fem Par Torne, tre havde fire Par; hos de åvrige var det paa den ene Side forskjælligt fra den anden; fjorten Individer viste næmlig fem Torne paa den ene Side og fire paa den anden, fem Individer fem påa den ene Side og sex paa den anden, og et eneste havde sex paa den ene Side og fire paa den anden. Wedhængets bageste, udbøjede Rand er forsynet med sex Torne: yderste Par det korteste, kun lidt kortere end mellemste, men næppe halvt saa langt som andet Par; mellemste Par det tyndeste, fjerdannet ; andet Par ligesaa langt som Breden af Vedhænget i Enden (fig. 28). Det første Par Svommefødders indre Endeplade endeel kortere end den ydre (de forholde sig til hinanden omtrent som tre til fire). De folgende Svommefødder af langstrakt og smal Form, Ende- pladerne temmelig tilspidsede, den indre noget kortere end den ydre; dens Vedhæng langt, smalt, ikke kålledannet; den med Kroge besatte Deel ikke meget udstrakt Hos Hannerne viser sig et mærkeligt Forhold af fårste Par Svommefådders indre Endeplade (fig. 29): den er ikke blot 287 langstrakt og tilspidset, men Spidsen danner et eget Led af langstrakt, liniedannet Form (fig. 29 x), i Enden paa den indre Side forsynet med Kråller, og i det Hele taget meget ligt Vedhænget paa de følgende Fådders indre Endeplade. HH. Gaimardit kan karakteriseres saaledes: Scutum dorsale antice dentatum carinaque variæ longitudinis armalum. BRostrum frontale horizontale (vel resimum), cultellatum, longi- tudine saltem scuti est dorsalis, apicemque appendicis antennarum exteriorum foliiformis et flagelli antennarum interiorum externi assegvitur.… Marqo ejus superior sex septemve, inferior tribus gqgvaluorve vulgo armata est dentibus.X). — Anterior scuti dorsalis margo duo aculeorum gerit paria, alterum infra oculos, alterum minulissimum ad conjunctionem marginis anterioris cam marginibus lateralibus. — Oculi subcylindrici. — Antennæ interiores mediocris longitudinis, vix quartam longitudinis animalis purtem efficiunt, apicem vero appendicis foliiformis antennarum exteriorum supe- rant... Pedes maxwillares externi ad hunc non perveniunt apicem. Qvinque aculeorum appendicis caudalis intermediæ lateralium paria. Denne Årt synes at være den kyppigste eller dog den mest udbredte af de nordiske Hippolyter. Jeg har fundet den almindelig ved Spits- berøen (i Belsund); paa den norske Ryst har jeg truffet den hyppigere end nogen anden Hippolyte; Gaimard har bragt den fra Island; enkelte Individer af den ere nedsendte fra Grånland blandt andre Kræbsdyr, og den forekommer endeligt i Kattegattet. Forplantningstiden synes at falde i Marts og April; thi blandt 58 Individer, som jeg fangede den 4 Å pril ved Kristianssund paa NorgesVestkyst, havde de 22 under Bugen en rådgraa Rognmasse, der var saa stærkt udviklet, at Ungernes sorte Ojne viste sig meget tydeligt. De åvrige tomme Indi- vider syntes for en stor Deel at have skilt sig ganske nyligt ved Rognen. 5—10 VEL +) Terminus variationis hic ferme vidctur esse: Fore- kommen. For- plantning. 288 | " 4. Hippolyte gibba Kr. (Tab. I fig. 30; Tab. II fig. 31—37). Formen er langstrakt og mager. Beskaffenheden af Bagkroppens Pukkel giver Dyret et blandt alle nordiske Arter let øjenkjendeligt Udseende. u Rygskjoldeis Kjål træder ikke meget stærkt frem hos denne Årt, og strækker sig almindeligviis ikke langt tilbage (hos de fleste Individer ikke til Halvdelen af Rygskjoldets Længde); imidlertid er den dog skarp (ikke afrundet) og saugtandet. Ryglinien er lige, og Panden sænker sig ikke. Pandehornet (fig. 530) fremtræder i samme Flugt som Ryglinien, og er ganske lige. Det er ikke af nogen usædvanlig Længde (omtrent som Rygskjoldet, eller kun lidt længer), men seer dog langt ud paa Grund af dets Smalhed eller ringe Dybde (3: det udvider sig ikke stærkt forneden): i Enden er det noget tilspidset og i det Hele taget af langstrakt Knivsform. Dets nedre Udvidelse naaer langt tilbage, altsaa ligesom opvejer ved Længden, hvad det mangler i Dybden; den saaledes dannede Triangel er ikke, som hos adskillige andre Arter, omtrent ligebenet; dens forreste Side har en meget overvejende Længde. Det mellem Knivsbladet og Roden beliggende Stykke bliver som Fålge af den nyligt beskrevne Form, temmelig kort; det er iéyrigt treægget, noget sammentrykket. Antallet af Hornets Tænder er i Regelen paa den &åverste Rand 8, paa den nederste 4+). Af de for den åverste Rand angivne Tænder ere tre eller fire anbragte paa Rygskjoldet; "Tænderne sidde langt fra hverandre, og ere meget smaa; dette gjælder især om den allerførste eller de to fårste +) Af de otte undersågte Individer (thi dette er det hele Antal, jeg har haft til min Disposition) havde fem paa den åverste Rand otte Tænder, tre derimod kun syv. Paa den nederste Rand fandtes hos fire Individer fire Tænder, hos tre Individer tre Tænder og hos ct kun to, Iovrigt mener ieg ikke, at det som normalt angivne Tal kan ansees tilstrækkeligt begrundet ved et saa ringe Individtal. i 289 paa Rygskjoldet, hvilke ere saaledes nedtrykkede, at de selv med en stærk Lupe vanskeligen kunne erkjendes fra Siden, men maa sees ovenfra. — Pandehornet naaer lidt ud over de yderste Fåleres bladdannede Vedhæng (naar Endebårsterne ikke medregnes) ”), og omtrent til Enden af de indre Fåleres korte Svåbes tykkere Roddeel. Rygskjoldet har ingen Torne paa Siderne af Pandehornets Rod over Ojet ; derimod bemærkes under Ojet férst en lille Hudspids (den ydre Ojevinkel) og tæt under denne en Torn. Ligeledes findes en lille Torn paa de ivrigt afrundede Vinkler, som dannes ved Foreningen af den forreste Rand med Siderandene (fig. 31). Ojnene (fig. 532, a) korte, meget tykke i Enden, omvendt koniske med nogen Tilnærmelse til Kugleform ”). De ydre Fålere ere temmelig lange, og naae, naar de båjes til- "bage, ud over Rygskjoldets bageste Rand i Midten. Skaftet er ubetyde- list kortere end den ydre Svåbe, men kun lidt meer end halvt saa langt som den indre. Dets Grundled omtrent dobbelt saa langt som de to fål- gende Led tilsammentagne; andet Led kun lidt længer end tredie, hvilket i Enden er forsynet med en Torn. Det ydre tornformige Vedhæng naaer ikke med sin Spids Enden af andet Led. I den indre Svåbe, der i Længde omtrent stemmer med Rygskjoldet uden Pandehorn eller med dette sidste alene, har jeg talt omtrent 50 Led. I den ydre Svåbes tyk- kere Roddeel tælles 22 til 2% Led, og i den tyndere Endedeel, der inde- holdes fem Gange i den fårstes Længde, 7 Led. Den ydre Svåbe er +) Regnes disse med, da kan Pandehornet siges at naae til Enden af de bladdannede Vedhæng. ++) Da Ojnenes Beskaffenhed udgjor et af de faa Skjælnemærker mellem nærværende Art og fl. Gaimardii, vil jeg tilføje, at, medens Ojets Længde forholder sig til dets Tykkelse hos sidste Art som 15 til 7%, er Forholdet hos forste Art som 14 til 9; til- lige indtager den retikulerede Deel en meget stérre Strækning hos M. gibba end hos H. Gaimardir. Vid. Sel. naturvid. og mathem, Afh. IX Deel. 00 290 forsynet med korte Bårster langs Siderne (nogle i Enden af hvert Ted), den lange derimod slet ikke. Rindbakkernes Spids eller Torn har fire smaa Tænder; Palpen er toleddet, Grundleddet kun lidt kortere end Endeleddet. Andet Par Rjæber (fig. 33) udmærker sig ved Svåbens foroven temmelig brede og lige afskaarne Form (d). Paa andet Par Rjæbefødders Svober (fig. 34 a) har jeg ikke været istand til at opdage mere end tre Gjælle- blade (fig. 534, b-b”-b””), hvad enten de dvrige tilfældigt vare bortrevne Chvilket jeg dog ikke har Grund til at troe, da jeg har undersøgt flere Individer med Hensyn hertil), eller Forholdet virkeligen er konstant. De yderste Rjæbefådder naae langtfra ikke til Enden af de ydre Fåleres bladdannede Vedhæng eller til Enden af Pandehornet, og inde- holdes lidt mere end fire Gange i Totallænøden. De ere af en temmelig spæd Form, og udmærke sig især ved den særdeles stærke Borstebeklæd- ning, som indtager Underfladen af de to sidste Led, iser mod den indre Rand. I Enden have de sex sorte 'Torne af temmelig betydelig Længde, stillede i Halvkreds rundt Leddets Spids og paa den sidste Deel af den indre Rand. Paualpen har, naar dens Endebårster fraregnes, ikke $ af det andet Leds Længde, til hvilket den er hæftet; dens Bårster ere korte og faa i Tallet; Svåben har jeg fundet næsten ganske blottet for Borster. Første Par Fødder ere korte, og de indeholdes idetmindste fem Gange i Totallengden; Haandroden har meer end Haandens halve Længde, og Palmen er omtrent dobbelt saa lang som Tommelen. Andet Par Fødder indeholdes tre Gange i 'Fotallængden, og naae, naar de udstrækkes, ikke med hele Haanden ud over de ydre Få- leres Vedhæng, men kun med Spidsen af Klåerne. Af Haandrodens syv Smaaled er det fårste kort, det andet endnu kortere; det tredie, næsten dobbelt saa langt som begæe disse tilsammentagne, udgjøér 3 af Haand- rodens Længde; fjerde længer end fårste men ikke halvt saa langt som tredie; femte Led meget kort, i Længde midt imellem fårste og andet 29 I Led; sjette Led endnu kortere, af Længde som andet; syvende Led dob- belt saa langt som sjette og ligesaa langt som fjerde. 'Tommelens Længde forholder sig til Længden af hele Haanden som 5 til 7, og udgjår altsaa ikke ganske dennes Halvdeel. Tredie Par Fådder er ikke meget længer end andet, og indeholdes endnu henimod 3 Gange i Totallengden, men rager dog med sin Tarse ud over de ydre Fåleres Vedhæng. Tarsen er foruden de to Endetorne væbnet med sex langs den nedre Rand. INæstsidste Led er forholdsviis temmelig langt. Første Par Gjæller af sædvanlig Form; andet Par foroven noget langstrakt afrundet; de folgende Par foroven tilspidsede; hos tredie og fjerde Par er den forreste Halvdeel længer end den bageste; femte Par (Tab. I fig. 55) er langstrakt, smalt og furet næsten lige fra Spidsen, den bageste Halvdeel kun fremragende ubetydeligt over den forreste. Ved første Bugring er intet at mærke. Anden Bugring udvider sig vel paa Siden til et Par runde Plader, dog ikke i nogen betydelig Grad (den bedækker altsaa forholdsviis ingen stor Deel af den foregaaende og efterfålgende Ring), og synes tillige at naae mindre langt ned paa Siderne end sædvanligt, saa at den fårste og tredie Ring forneden rage ud over den. Tredie Bugring afgiver, ved sin ejendommelige Form, det mest iøjefaldende Skjælnemærke for denne Art: fra Middellinien af dens Ryg- flade hæver sig næmlig en stærkt sammentrykket, triangulær Ram (fig. 36, c). Triangulær kalder jeg den, fordi den begrændses af rette Linier (en &verste vandret og en bageste lodret), hvorved bevirkes, at den omtrent rette Vinkel, der hos Hippolyterne dannes af Bagkroppens tre første Ringe med de tre sidste, her bliver meget skarp, istedetfor at den ellers almin- deligen er meget afrundet. Hos mange Individer krummer Vinkelspidsen sig lidt, og danner ligesom en lille Hage eller Torn (hvilken dog er meget forskjællig fra den Krog, der ofte fremtræder hos /. Sowerbei). Denne 00” 292 Kam er meget konstant, uagtet den ikke hos alle Individer er lige stærkt uddannet og sammentrykket, Femte Bugring viser den Ejendommelighed, at Sidedelene af dens bageste Rand næsten ikke danne Vinkler med Mellemdelen, og at dens to Torne ere usædvanligt store og stærke. Sjette Bugring frembyder intet Afvigende. Mellemste Halevedhæng indeholdes sex Gange i Totallængden. Fire Par Torne langs Siderandene synes at være det regelmæssige Antal”). Den bageste Rand er væbnet med sex "Torne; yderste og mellemste Par omtrent lige lange og halvt saa lange som det andet Par, hvis Længde overgaaer Vedhængets Brede i Enden (fig. 537). Haardusken ved Roden af mellemste Halevedhæng kan næsten kaldes rudimentær. De ydre Hale- vedhæng synes mig intet Mærkeligt at vise. Formen af Svåmmefédderne er ganske overeensstemmende med disse Deles Form hos Mannerne af H. Gaimardii. Det ringe Antal Individer af denne Årt, som jeg har samlet i Bugten Belsund paa Spitsbergen, ere alle umiskjendeligt karakteriserede som Hanner ved den tynde, magre Skikkelse, ved Brystets lineære Form i hele dets Strækning og ved Beskaffenheden af de to fårste Par Svåmme- fodder. Da man i Regelen plejer af enhver Art at erholde et uforholds- mæssigt storre Antal Hunner end Hanner, paatrænger sig uvilkaarligen det Spårgsmaal, om disse Individer ikke, istedetfor at konstituere en egen Art, bår henfåres som Hanner til en eller anden nærstaaende Art; og. FT. Gaimardii fremtræder da som den Art, med hvilken disse Individer stemme overeens i de allerfleste og væsentligste Forhold. Den ringe +) Kun hos fem af mine Individer var det mellemste Halevedhæng i den Tilstand, at dets Sidetorne med Sikkerhed kunde tælles; to af disse havde fire Par Sidetorne, et fire Torne langs den ene og tre langs den anden Side, et fire langs den ene og fem langs den anden Side, et endeligen fire langs den ene og sex langs den anden Side. 293 Forskjæl i de indre Fåleres Længde kan ikke tjene til Adskillelse, men er blot et Særkjende for Hannerne. Det Betegnende for H. gibba redu- cerer sig alfsaa næsten blot til en ringe Modifikation i Pandehornets Form, ståre Tykkelse af Ojnene og den særegne Beskaffenhed af Bagkroppens tredie Ring. Uagtet jeg indrommer, at disse Skjælnemærker ikke ere af stor Betydenhed, saa forekomme dog to Omstændigheder mig at maatte tages i Betragtning: 4) at jeg ikke hos nogen anden Art har fundet Hanner og Hunner afvigende i de her betegnede Forhold; og 2) at jeg blandt mine norske Individer af M. Gaimardii har fundet adskillige Hanner, hvilke alle stemmede overeens med Hunnerne i disse Forhold, altsaa ikke viste nogen triangulær Ram paa Ryggen o.s.v. Jeg har derfor (skjåndt jeg nådigt vilde opstille to Arter, hvor Naturen kun har dannet een) an- seet det sikkrest, at betegne de beskrevne Individer som en særskilt Årt, overladende det til fremtidige Iagttagere at bekræfte denne Adskillelse eller at bevise dens Grundlåshed +). Ved Hjælp af folgende Karakteristik vil denne Art kunne gjenkjendes. Ænterior scuti dorsalis pars mediv carinatla et dentata. Rostrum frontale vulgo horizontale, angustato-cultellatum, longitudine ferme scuti dorsalis et appendicis foliiformis antennaram exteriorum, dentibus marginis superioris octo (7—9), marginis inferioris qgvatuor (raro 3). Marqo seuti dorsalis anterior duobus aculeorum paribus instructa est, altero infra oculos, altero ad conjunctionem marginis anterioris cum marginibus latera- libus. Oeuli crassi, obconici. Antennæ interiores sat longæ, tertiam +) Efter at Ovenstaaende var nedskrevet, mencr jeg at have erholdt Bekræftelse paa Adskillelsens Gyldighed, idet jeg, blandt andre fra Grønland nedsendte Kræbsdyr, fandt to Individer af denne Art, en Han og en Hun. Den sidste, der rigtignok var noget mutileret, viste samme Forhold af Ojuene som Hannerne, og en meget stærkt fremtrædende Kjål paa Ryggen, medens blandt flere end Hundrede Hunner af MM. Gaimardiu fra Spitsbergen og Norge ingen viser nogen Overgang eller Tilnærmelse til denne Form. Imidlertid bliver endnu den Omstændighed gaadefuld, at jeg paa Spitsbergen kun har truffet Hanner. 29% fere longitudinis animalis partem complent (apud mares). Pedes mawil- lares externi ad apicem appendicis foltiformis antenndrum exleriorum mi- nime perveniunt. Ånnulus abdominalis tertius carina super- ficici dorsalis triangulari, valde compressa armatus est. Qvaluor (2) aculeorum appendicis caudalis intermediæ lateralium paria. 5. Hippolyte mutila Kr. (Tab. KI fig. 58—44.) Denne lille Art, af hvilken jeg kun har fundet fire Individer paa Norges Vestkyst (ved Kristianssund paa ringe Dybde), har noget ret Ejen- dommeligt i sit Ydre, paa Grund af Pandehornets Form. Dette seer næmlig ud, som om det var afbrudt, hvilket har foranlediget det af mig valgte Årtsnavn. BRygskjoldet er ubetydeligt eller slet ikke hvælvet 1 Retningen bagfra fortil; dets forreste Deel er forsynet med en Kjål, som dog ikke er stærkt fremtrædende. Pandehornet (fig. 58, a og b) er meget kortere end Rygskjoldet (dets Længde indeholdes omtrent 23 Gang i Rygskjoøldets), lidt kortere end de åverste Fåleres Skaft, og kun lidt længer end Ojnene (en 'Trediedeel eller en Fjerdedeel af det rager frem foran disse, stundom endnu mindre). Dels Retning er vandret eller svagt opadstigende. AfForm er det temmelig stærkt sammentrylket, dybere ved Roden end i Enden, og altsaa ganske uden knivs- bladdannet Udvidelse, skjøndt det paa den anden Side heller ikke ender til- spidset, men skraat afskaaret. Langs den &verste Rand findes tre til fem smaa Tænder”), der synes at variere i deres indbyrdes Storrelsesforhold, og af hvilke en eller to ere anbragte paa Rygskjoldet; den skraat afskaarne Enderand viser tre eller fire meget fine Tænder (tre hos de tre Individer); paa den nederste Rand har jeg ingen Tænder fundet. Ovenfor Øjet be- +) Af de fire undersøgte Individer have de tre fem Tænder og det fjerde kun tre Tænder langs den åverste Rand. i i Å f i E- 295 mærkes ingen Torn paa Rygskjoldets forreste Rand; ligesaalidet har jeg iagttaget noget Spor til Torne ved Siderandenes Foreninz med forreste Rand; derimod er en Torn anbragt under Øjet (fig. 39 Db). Ojestilkene (fig. 38 x) ere kun af middelmaadig Tykkelse, næsten cylindriske. De inderste Folere ere korte, cg naae kun netop til Enden af de ydre Fåleres bladdannede Vedhæng (disses Endebårster medregnede). Skaftet er omtrent af lige Længde med den længste (indre) Syobe. Grundleddet længer end de to fålgende Led tilsammentagne, væbnet med en lang Torn i Enden af den ydre Rand og en noget mindre paa den indre Rand ved Enden af de første to Trediedele af Længden. Det pigdannede Vedhæng naaer med sin Spids omtrent til Enden af Grund- leddets ovenomtalte ydre Torn. Andet og tredie Led indbyrdes omtrent af live Længde, hvert væbnet med en Torn i Enden af den ydre Rand. Den indre Svøbe er kun meget lidt længer end den ydre, og tæller omtrent tyve Led. Den ydre Svåbe er af langstrakt konisk Form, og da saaledes den tykkere Roddeel aftager gradeviis, er Adskillelsen mellem denne og Endesnærten noget vilkaarlig; dog er den første henimod dobbelt saa lang som den sidste. I Roddelen talte jeg otte, i Snærten fire Led (fig. 40). Hannerne vise ingen mærkelig Forskjæl i Længden af disse Fålere. De ydre Foleres Svøbe er ikke meget kortere end Dyrets Total- længde; det bladdannede Vedhængs Længde indeholdes omtrent fem Gange i Totallængden; det naaer til Enden af de yderste Kjæbefådder eller endog lidt ud over disse med Endebårsterne, dog kun ganske ube- tydeligt. Af Form er Vedhænget noget ovalt (dets indre Rand bøjet), men den stårste Brede indeholdes dog omtrent tre Gange i Længden, uden at Endebårsterne medregnes. Den Torn, hvormed den ydre Rand ender, naaer ikke saa langt frem som den afrundede Enderand. Kindbakkerne mangle Palpe. Endetornen har fire eller fem Tænder (jeg har iagttaget begge Forhold). De åvrige Munddele vise — 296 intet Afvigende. Andet Par Rjæbers Svobe er foroven afrundet. De to første Par Rjæbefødders Palpe er af temmelig anselig Længde; paa det andet Pars Svåbe har jeg kun iagttaget fire Gjælleblade. De ydre Rjæbefådder ere af middelmaadig Længde, indeholdes omtret 34 (gange i Totallængden, og naae til Enden af de ydre Fåleres Vedhæng. Andet Led er tre Gange saa langt som tredie men lidt kor- tere end fjerde Led (et usædvanligt Forhold). Dette sidste har ikke ganske Kjæbefåddernes halve Længde, og viser i Enden kun fem Torne, af hvilke de fire omgive Randen; den femte derimod er stillet bag disse; det er i hele Længden besat med Tværrækker af lange og stærke Bårster. Palpen er noget plump, og naaer, Bårsterne i Enden medregnede, næsten til Enden af andet Led. Svåben er lille, ikke forsynet med Bårster, eller kun med et ringe Antal. Første Par Fødder er af middelmaadig Længde, og indeholdes ikke fuldt fire Gange i 'Totallengden. Armen omtrent af Længde som Haand og Haandrod tilsammen; Haanden ikke meget længer end Haandroden. Andet Par Fødder indeholdes henimod tre Gange i Totallængden; tredie og fjerde Led ere indbyrdes omtrent lige lange; femte Led eller Haandroden er ikke fuldt dobbelt saa langt som de to foregaaende til- sammentagne, og viser den Særegenhed, kun at bestaae af sex Smaaled; det indbyrdes Forhold af disse kan udtrykkes saaledes, idet hele Haandro- dens Længde tænkes inddeelt i tolv lige store Dele: fårste Led 23, andet Led 45, tredie Led 3, fjerde Led 2, femte Led 4, sjette Led 2 Dele. Haan- den har omtrent en Trediedeel af Haandrodens Længde. Tredie Par Fådder lidt længer end andet; dets femte Led er omtrent af samme Længde som tredie, dobbelt saa langt som fjerde og omtrent fire Gange saa langt som sidste Led eller Kloen. Fjerde Par Fødder er lidt kortere end tredie; dets femte Led længer end det tredie. 297 Femte Par Fødder stemmer omtrent med fjerde. Gjællerne ere temmelig korte og brede, forholdsviis dannede af et ringe Antal Gjælleblade.. Femte Par (fig. 41) er vel noget tilspidset, dog i Enden stumpt afrundet, Længdefuren tagende sin Begyndelse nedenfor Spidsen paa den forreste Side; den bageste Deel altsaa længer end den forreste; i denne har jeg kunnet tælle omtrent 20 Gjælleblade, i hiin 25 eller 26. Anden Bugrings Sideudvidelser ere meget store, og skjule næsten ganske Sidestykkerne af tredie Bugring. Dennes Rygflade er bredt afrundet og dens bageste Rand kun lidt fremragende. De folgende Bugringe vise det sædvanlige Forhold. Det mellemste Halevedhæng er forsynet med fem Par Sidetorne+), af hvilke det første Par er adskilt fra det andet ved et næsten dobbelt saa stort Mellemrum, som de følgende Par indbyrdes. Tre Par Ende- torne udgaae fra bageste Rand, af hvilke det mellemste Par har Fjerform, og er mere end dobbelt saa langt som det yderste. Ved Roden af dette mellemste Par paa Rygfladen udgaae adskillige tynde Bårster, af hvilke to meget lange (næsten ligesaa lange som de fjerdannede Torne). Det tredie Par (det imellem det mellemste og yderste anbragte) er det længste, næsten dobbelt saa langt som det mellemste (fig. 42). Hos det første Par Svommefådder (fig. 45, Å) er den indre Ende- plade (b) ikke blot bredere, men ogsaa længere end den ydre (a) og af noget tilspidset Form. Dette gjælder Hunnerne. Hos Hannerne derimod (fi. 43, B) er den indre Endeplade meget kortere end den ydre, og i Enden forsynet med et krållebærende Vedhæng, der er tydeligt adskilt fra Leddet, og meget smallere end dette. Hos de fålgende Par ere Endepladerne omtrent af lige Længde. Det andet Par (fig. 44) frem- +) Saaledes hos et Individ; hos et andet fandt jeg derimod kun tre Par Torne, og hos de ovrige Individer var Halen afbrækket, saa at intet Sikkert kan siges om det regelmæssige Tal. Vid. Sel. naturvid, og mathem, Afh. 1X Deel, Pp 298 byder et usædvanligt Forhold, idet den indre Endeplades (b) Vedhæng (x) er rykket langt ned mod Enden af Pladen. Hos de følgende Par rykker det efterhaanden op påa sin vanlige Plads. Denne Årt kan karakteriseres saaledes: Anterior scuti dorsalis pars carinata et dentata. Rostrum fron- tale minutum (oculis paulo longius, pedunculo antennarum inieriorum paulo brevius), horizontale, non cultellatum, apice obliquius truncato; margo ejus superior qvinque vulgo armata dentibus. Margo scuti dorsalis anterior unico instructia aculeorum pare (infra oculos). — Antennæ utriusque sexus interiores pedesgve maxillares externi apicem appendicis antennarum exteriorum foliiformis attingunt non vero superant. — Carpus secundi pedum paris sex modo divisus articulis. Quinqve (?) aculeorum appen- dicis caudalis mediæ lateralium paria. d. Pedes primi, secundi et tertii paris flagello muniti. 6. Hippolyte Sowerbei Leach.”) (Tab. II fig. 45—54.) Synonymi. Sowerby Brit. miscel. tab. 21: Cancer spinus. Leach Trans, of the Linn. soe. XI, 247: Alpheus spinus. Leach Malacostr. podophth, Brit. tab. 39; Hippolyte Sowerbei. Desmarest Consid. sur. les Crustacés p.223 tab, 39 fig. 1: H. Sowerbei., Owen App. to the 2cond Voyage of Ross pag. LXX XM tab. B. fig.2: H.Sowerbei. M.-Edwards Hist. des Crustacés JI, 380: H. Sowerbei. Denne Art har en temmelig plump Form. Beskaffenheden af Pandehornet, af Rygskjoldets Kjål og af tredie Bugring hos den er meget betegnende. +) Forfatterne stemme ikke overeens i Skrivemaaden af Artsnavnet: Milne-Edwards skriver Sowerbyt, Desmarest Sowerbæi, Gwen Sowerbei. Hvorledes Leach skriver dette Artsnavn, har jeg ikke Kundskab om, da jeg ikke har seet hans Malacostraca etc., men kun citerer dette sjældne Skrift paa anden Haand. Heller ikke Sowerbys British miscel. har jeg haft Lejlighed til at benytte, og veed altsaa ikke, om han benævner Arten Cancer spinus, som Desmarest og Milne-Edwards angive, eller Gammarus spinosus, som det hedder i Appendiv'et til Ross's Rejse. 299 Farven er hos det levende Dyr marmoreret; Hovedfarverne Guult ov Rådt eller levende Rødbruunt; hist og her sees nogle olivenfarvede eller brunagtige Pletter. Hunnernes Rognmasse er guulgrån. Rygskjoldets Kjél fremtræder næsten lige fra Rygskjoldets bageste Rand, og er i hele Længden meget stærkt hævet over selve Rygskjoldet. Panden er lidet eller slet ikke nedstigende, og Pandehornets Retning i Almindelighed vandret. Pandehornet (fig. 45) er kort (det naaer ikke til Enden af de ydre Fåleres Vedhæng, er meget kortere end Rygskjoldet og kun noget mere end to Gange længer end Øjestilkene), men derimod meget dybt, i Enden afstumpet eller rettere halvmaaneformigt udskaaret. Paa Grund af den store Dybde mod Enden formedelst den nederste Rands Udvidelse, i Forbin- delse med Kortheden og Endens Udskjærelse, kan det i Form sammenlignes med en kortskaftet Oxe. Den ophåjede Linie, som udgaaer fra Roden af Pandehornet paa Øjets indre Side, og fortsætter sig i skraa Retning opad lige til Enden af det, er stærkt fremtrædende, og gjér Pandehornets Skaft treægget, skjåndt Håjden er endeel stårre end Tykkelsen. Forholdet af Tænderne er temmelig kompliceret: paa Rygskjoldets Rjål vise sig i Regelen fem store "Tænder, af hvilke den bageste er anbragt nær ved Rygskjoldets bageste Rand; disse Tænder ere, med Undtagelse af den bazeste, saugtagæede 2: fiint indskaarne i Randen; den bageste viser kun een meget lille Tag nær Roden af dens bageste Rand. Disse "Tænder pleje gradeviis at tiltage i Størrelse til den tredie, som er den stårste, hvorpaa de følgende atter aftage. Undertiden er det dog den anden, - som er den stårste. Foran disse fem Rygskjoldets Tænder findes paa selve Pandehornet to meget langstrakte men lave Tænder, som indtage henimod to Trediedele af Pandehornets Længde, og hvis åverste Rand viser en Mængde fine Saugtagger (en halv Snees eller flere paa hver). Paa den forreste Deel af Pandehornet findes endeligen endeel (fem eller sex) smaa Dobbelttænder, det vil sige Tænder, som i Spidsen ere tvedeelte Pp: 300 (en forreste større, en bageste mindre eller finere Green). Foran Enden bøjer den overste Rand sig ofte ned, og danner en lille Udhuling eller Konkavitet. Det dybe, halvmaaneformige Udsnit i Enden af Hornet frembringer der to Tænder, een åvre og een nedre, og Mellemrummet mellem disse er stundom saugtagget. Endeliwen er den nederste, stærkt udbøåjede Rand væbnet med to smaa Tænder”). Jeg troer hos denne, ligesom hos adskillige andre Arter, at have bemærket, at Hannernes Pandehorn forholdsviis er lidt længer end Hunnernes; dog er jeg ikke fuldkomment overtydet om Bestandigheden af dette Forhold. Rygskjoldets forreste Rand (fig. 46) har over Øjet to Par Torne, det ene tæt over det andet (a og b); de ere temmelig smaa, det åverste dog lidt slårre end det nederste. Den tæt nedenfor Ojet udgaaende Lap (c) er her, skjåndt noget afrundet i Enden, dog saa fremtrædende og saa fast, at man næsten kunde henregne den blandt Tornene; lidt nedenfor denne findes en lang, temmelig stærk Forn (d) og endeligen ved Side- randens Forening med forreste Rand en lille Torn (e): ialt altsaa fire Par. De indre Foølere ere hos Hunnerne meget korte (fig. 47, A), og naae ikke ud over Endebårsterne af de ydre Fåleres bladdannede Vedhæng. Det er Svåberne, som ere af ualmindelig IKorthed, og Skaftet overgaaer dem meget i Længde (kun hos M. turgida finder, blandt nordiske Arter, et lignende Forhold Sted): Skaftets Grundled meget længer end de to fålgende Led tilsammentagne, uden Torn i Enden af den ydre Rand, men med en halv Snees lange Fjerbårster langs den indre Rand; andet Led næsten dobbelt saa langt som tredie Led, med en 'Torn i Enden af den ydre Rand og med adskillige lange Fjerbårster langs den indre; +) Af tredive undersågte Individer viste toogtyve det som regelmæssigt angivne Forhold ; af de ovrige otte havde fire paa Rygskjoldets sex Tænder, hvilket er det hojeste Antal jeg har fundet, fire derimod kun fire Tænder paa Rygskjoldet, men de to af disse havde tre Tænder paa selve Pandehornet, saa at den samme Sum af Tænder dog forefandtes. To af de otte fra Regelen afvigende Individer havde paa den nederste Rand tre Tænder og et eneste slet ingen, 301 tredie Led er i Enden forsynet med en usædvanlig stærk 'Torn. Grund- leddets pigdannede Vedhæng er af en ganske ualmindelig Stårrelse, og overgaaer endog Skaftet i Længde; af Form er det tyndt, meget spidst. Den indre Syåbe, der kun er meget lidt længer end den ydre, bestaaer af en Snees Led eller lidt derover. Den ydre Svåbe, hvis Roddeel er meget skarpt adskilt fra den korte Endesnært, tæller i hiin femten til sexten Led, i denne fem til sex. Hos Mannerne vise de indre Fålere et ganske andet Forhold (fig. 47,B): istedetfør at udgjåre en Femtedeel af 'Totallængden, udgjore de omtrent en Trediedeel; begge Svåberne rage ud over de ydre Fåleres bladdannede Vedhæng, og den indre er meget længer end Skaftet, den ydre kun lidt kortere. Grundleddets pigdannede Vedhæng er noget kortere, og naaer kun omtrent til Midten af Skaftets tredie Led. I den indre Svåbe taltes 55 Led eller derover, i den ydre Roddceel omtrent tyve, i Endesnærten fem Led. De ydre Foleres Svåbe udgjår ikke 3 af Totallængden. Det blad- dannede Vedhæng er kort (det indeholdes næsten sex Gange i Totallængden) og hos Hunnerne temmelig bredt, den indre Rand bøjer sig stærkt; den stirste Brede indeholdes næppe 23 Gange i Længden (Endebårsterne fraregnede). Den ydre Rands Endetorn er meget stor og stærk, og naaer temmelig langt ud over den afrundede Enderand (fig. 48, A). Hos Han- nerne er Vedhænget smallere (Breden indeholdes tre Gange i Længden eller derover), næsten liniedannet, med meget kortere Bårster men endnu længere Torn i Enden (fig. 48, B). Medens Tornens fremragende Deel hos en Hun kun udgjorde $””, belåb den sig hos en mindre Han til 777; hos Hunnerne vare Bårsterne i Enden meget længere end 'Tornen, hos Hannerne derimod næppe saa lange. Findbakkernes Torn er væbnet med tre smaa Tænder. Palpeus forste Led meget kort, ikke halvt saa langt som andet. Dette sidste er saavel i Enden som langs Randene forsynet med månge Bårster, og viser endvidere ligesom Saugtænder langs Randene, især den indre, mellem " 502 hvilke Bårsterne udspringe (fig. 49). Kjæberne og de to første Par Rjæbefådder frembyde intet fra den normale Form Afvigende. Kun har Jeg fundet et stårre Antal Gjælleblade i den rudimentære Gjælle paa andet Par Kjæbefédders Svåbe, end hos nogen anden Art, næmlig ti. De yderste Rjæbefødder hos Hunnerne ere temmelig korte (de indeholdes 33 Gange i Totallængden og naae ikke til Enden af de ydre Fåleres bladdannede Vedhæng), noget plumpe, fladtrykkede, i Enden af sidste Led væbnede med en halv Snees sorte Torne, af hvilke syv omgive Randen, de andre ere anbragte lidt bag denne. Andet Led er lidt længer end fjerde Led, og fire Gange længer end tredie. Hos Hannerne ere de yderste Kjæbefédder endnu kortere (de indeholdes næsten fire Gange i 'Totallængden) og tillige spædere; medens Breden af sidste Led hos en Hun af 24/7 Længde udgjorde 30”, viste samme Deel hos en Han paa 197 kun %%” Brede; ogsaa var det hos denne sidste meget mindre bårstet op haaret, og Endetornene forholdsviis kortere. Første Par Fødder indeholdes henimod fire Gange i Totallængden; Årmen er lidt lenger end Haand og Haandrod tilsammentagne. Andet Par Fødder indeholdes 23 Gange i Totallængden, og naaer til Enden af de ydre Fåleres biaddannede Vedhæng; fjerde Led eller Haandroden ere mere end % Gang længer end tredie og over tre Gange længer end Haanden, men kortere end andet og tredie Led tilsammentagne. | Tredie Par Fådder lidt længer end andet”), indeholdes mellem 2% og 33 Gange i 'Totallængden. Fjerde Led længer end sjette; delte dobbelt saa langt som femte (eller mere) og tre Gange saa langt som Kloen. Sex stærke, i Stårrelse gradeviis tiltagende "Torne langs fjerde Leeds yderste Rand. Kloen har foruden de to lange Endetorue, tre langs den nederste Rand. +) Efter Milne-Edwards skulde andet Par Fødder være længer end tredie: dette stemmer ikke med min Erfaring, der udstrækker sig over et stort Antal Individer. Ade Fjerde Par Fådder lidt kortere end tredie; fjerde og sjette Led omtrent af lige Længde. Fjerde Led med fire Torne langs den yderste Rand. Femte Par Fødder ubetydeligt kortere end fjerde; sjette Led meget længer end fjerde; dette med tre Torne langs den ydre Rand. Gjællerne ere hos denne Art temmelig langstrakte og smalle, med Undtagelse af forste Par; det sidste, foroven tilspidsede, Par er furet næsten fra Toppen (fig. 50). Fra Bugfladen af Cefalothorax (Sternum, Plastron sternal) udgaae, mellem hvert af de fire sidste Fodpar og tæt ved deres Rod, to lange Torne, altsaa ialt fire Par eller otte 'Torne; det forreste Par er endeel kortere end de følgende. Alle disse orne ere stærkt sammentryk- kede i. Retningen forfra bagtil, og have en temmelig bred Rod, hvorfor man kunde sammenligne deres Form med en meget langstrakt Triangel. Forste og anden af Bagkroppens Ringe synes ikke at frembyde noget, fra det sædvanlige Forhold Afvigende"). Tredie Bugring er derimod udmærket derved, at dens Rygflades Middellinie hæver sig mere eller mindre til en Kjål, og at denne Kjål fortsætter sig ud over Rin- gens bageste Rand i en noget krum Retning, og ender tilspidset, eller med andre Ord danner en Krog, der i Regelen ikke lægger sig op til den fålzende Rings Middellinie, men rager i Vejret højt over denne. Saa betegnende dette Forhold er for nærværende Art, saa afgiver det dog ikke noget ubedrageligt Artsskjælnemærke, da man træffer enkelte +) Det kan imidlertid fortjene at bemærkes, at Sideudvidelserne af Bagkroppens anden Ring i Regelen ere meget stårre hos Hunnerne end hos Hannerne. Medens en Hun paa 21'” Længde havde Sideudvidelser af 3177 Længde og 23/7 Højde, vare disse Udvidelser hos en Han paa 22 kun 21” lange og 12” høje; deres nederste Rand naaer hos Hannerne aldrig saa langt ned som nedorste Rand af første og tredie Ring, 304 Individer, hvor det ganske forsvinder, og Bugringen slet ikke viser noget fra den almindelige Form Afvigende>). Fjerde Bugring er kort, og overgaaer hos Hunnerne ikke femte i Længde; hos Hannerne er den derimod kjendeligt længer end femte; sjette er tyk og plump, dens åverste Endetorne stærke. Det mellemsie Halevedhæng indeholdes næsten fem Gange i Totallængden (hos Han- nerne endog over fem Gange), og er forsynet med fire Par Sidetorne””), af hvilke de to sidste Par ere stillede hinanden nærmere end de fore- gaaende. Af de sex Endetorne ere de to yderste de korteste, de to næste de længste, omtrent dobbelt saa lange som de yderste og kun meget lidt kortere end Breden af Vedhænget i Enden; de to mellemste endeligen staae i Længde over det yderste Par, men ere meget kortere end andet Par: de have en noget fjerdannet Form (fig. 54). Første Par Svømmefådder (fig. 532) har hos Hunnerne den ydre Svåmmeplade meget kortere end den indre, som i Enden er uddragen og tilspidset. Hos Hannerne er derimod den indre Svåmmeplade den kor- teste og forsynet med det sædvanlige Vedhæng i Enden. De følgende Pars Svåmmeplader ere af langstrakt oval Form, forneden tilspidsede, omtrent af lige Længde eller den ydre kun ubetydeligt længer end den indre... Den indre Plades ”edhæng er liniedannet, og dets krogbærende Deel kun af ringe Udstrækning (fig. 55). Det særegne Forhold af Bugfladens Torne (fig. 54, C) hos nær- værende Årt er allerede berårt ovenfor (Side 238 Anm.). Jeg har fundet Maven af Individer af denne Art fra Spitsbergen fuldproppet med smaa muitilokulære Konkylier (Discorbites?). Denne Art forekommer ved de grånlandske og nogle andre +) Dog har jeg blandt omtrent 50 Individer kun fundet et, hos hviiket dette var Til- fældet, Hos Hannerne synes Kjålen i Almindelighed at være stærkere fremtrædende end hos Hunnerne og mere sammentrykket, Krogen længere, tyndere, mere lige, kun krummet i Enden og altsaa mere fjernet fra den følgende Rings Rygflade. ++) Ti undersøgte Individer viste ufravigeligt det samme Forhold. 3 2 AE FR nordlige amerikanske Kyster, er ved Spitsbergen hyppig (maaskee den hyppigste Hippolyteart der), og træffes ligeledes ved Norges nordlige Kyster. Dog har jeg paa sidste Sted kun fundet faa og meget smaa Individer af den. Sowerby og Leach have erholdt den fra Skotlands Kyst, hvor den imidlertid ligeledes siges at være sjælden. De største ved Spitsbergen samlede Exemplarer havde kun 2 Tommers Længe. H. Sowerbei gjenkjendes let ved Hjælp af fålgende Karakteristik. Scutum dorsale per totam ferme longitudinem carinata atque den- tata. Rostrum frontale breve (scuto dorsali vulgo multo brevius, pedunculis oculorum duplo longius, ad apicem appendicis antennarum exteriorum non perveniens), altum, truncatum vel potius apice lunato-excisum, dolabriforme, dentibus marginis inferioris duobus minulis, marginis superioris vulgo duobus majoribus, minutissimis permultis interpositis; dentibus scuti dor- salis qvinque magnis, serrulatis. — Marqo scuti dorsalis anterior quatuor armata aculeorum paribus: duobus supra oculos, tertio infra oculos, quarto ad conjunelionem marginis anterioris cum marginibus lateralibus. —- Antennæ intcriores in feminis quintam, in maribus ferme tertiam longi- tudinis animalis partem effteiunt. Appendix acummata articuli antennarum interiorum basalis longissima, pedunculi circiter longiludine. Pedes mawxil- lares externi apicem appendicis antennarum exteriorum foliiformis non attin- gunt.— Annulus abdominalis tertius dorso carinato, postice in hamum, qvi supra annulum quartum eminet, sæpissime producto. — Appendix caudalis intermedia quatuor aculeorum lateralium paribus munita, 7. Hippolyte maucilenta Kr. (Tab. II fig. 535—56). Af denne nye Art har jeg kun seet et eneste, fra Grånland (Fiskenæsset) nedsendt, Individ, en Hun med stærkt udviklede Æg under Bugen. Formen er meget langstrakt og tynd; og da det undersågte Individ, Vid. Sel. naturvid, og mathcm. Afh. IX Decl. Qq ESS EM SEE EET EET EET rr — 506 som bemærket, er en drægtig Hun, vil dette Forhold fremtræde endnu meget stærkere hos Hannerne og hos de ikke drægtige Hunner. Det er denne Ømstændighed, som har foranlediget Årtsnavnet, Rygskjoldet viser (hvad hos Hunner, der have afsat Ægzmassen under Bugen, ikke er ualmindeligt) en temmelig tydelig, skjåndt afrundet, Rjol i en stor Dcel af dets Længde; kun den allerforreste Deel af denne Rjål er tandbærende. Pandehornet (fig. 55) er kort, idet det kun omtrent har den halve Længde af Rygskjoldet, ikke er dobbelt saa langt som Øjnene, og ikke ganske naaer til Enden af de indre Fåleres Skaft. Dets Form er meget karakteristisk, og staaer temmelig nær til den hos HM. Sowerbet beskrevne, fra hvilken Årt nærværende Dyr derimod fjerner sig i mange andre Henseender. Det er meget håjt, sammentrykket i en særdeles stærk Grad (saa at det endog bliver ganske gjennemsigtigt), imod Enden udvidet næsten i Oxeform; uden at være krummet, hæver det sig lidt i Vejret over Rygskjoldet.. Mod Enden båjer den åverste Rand sig lidt ned, og den nedre stiger næsten lodret op, hvorved Pandehornet faaer et noget afstumpet Udseende. Den overste Rand viser fjorten Tænder (tre af disse paa Rygskjoldet), der alle ere smaa, og gradeviis aftage 1 Står- relse ud efter, saa at den sidste er næsten umærkelig; en lille Strækning foran Spidsen er blottet for Tænder. Den allerforreste opstigende Deel af den nederste Rand viser to'Tænder; mellem Enden af Hornets åverste Rand og den åverste af disse Tænder, der naaer ligesaa langt frem som hiin, findes et lille halvmaanedannet Udsnit. Rygskjoldets forreste Rand (fig. 56) har ef Par Torne under Ojet (ingen over dette) og et Par meget smaa ved Siderandenes Forening med forreste Rand. Dette sidste Par er saa særdeles lidet, at man kunde være i nogen Tvivl, om det virkeligen bår medregnes som et Par Torne. Ojnene ere meget tykke, tydeligt omvendt koniske. Be indre Fålere have en middelmaadig Længde, idet de omtrent udgjore en Trediedeel af Totallængden, og naae langt ud over Enden ERE Tyr 3507 af de ydre Fåleres bladdannede Vedhæng. Skaftet er lidt kortere end den ydre Svåbe men kun halvt saa langt som den indre: fårste Led længer end de to fålgende tilsammentagne; andet dobbelt saa langt som tredie; alle Skaftets Led udsende Fjerbårster fra den indre Rand. Det pigdannede Vedhæng naaer netop til Enden af fårste Led, og har en temmelig bred, bladdannet Form. Den ydre Svåbes Roddeel er omtrent dobbelt saa lang som Endesnærten; de gaae temmelig gradeviis over i hinanden; i den første har jeg talt femten, i den sidste ti Led. Alle Leddene ere i Enden af den indre Rand forsynede med et lille Borsteknippe. De ydre Fåleres bladdannede Vedhæng er langt og smalt; dets største Brede indeholdes idetmindste tre Gange i Længden. De yderste Rjæbefådder ere af langstrakt og smal Form, men indeholdes mere end tre Gange (henimod 3% Gange) i Totallengden, og ere langt fra at naae Enden af de ydre Fåleres bladdannede Vedhæng. Andet Led er lidt lenger end begøe de følgende tilsammentagne. Fødderne ere temmelig korte, men vise iåvrigt de sædvanlige Forhold. | Første Par er noget kortere end Kjæbefådderne; andet Par naaer til Enden af de ydre Fåleres bladdannede Vedhæng, og har som sæd- vanligt syv Smaaled i Haandroden (det tredie det længste, det sjette det korteste). "Tredie Par er lidt længer end andet o. s. v. Af Bagkroppens Ringe har den forste noget stårre Længde end sædvanligt er hos Hippolyterne; tredie Ring er temmelig stærkt hvælvet, og strækker sig temmelig langt ud over den fjerde, men viser aldeles intet Spor til Kjol. Fjerde Rings Sidestykker ere forlængede mere end almindeligt. Sjette Ring er ved sin Længde meget betegnende for denne Årt, og bidrager meget til at frembringe den langstrakte Form, som er saa ivjefaldende hos M. macilenta: den er meget længer end tredie Ring og ligesaalang som det mellemste Halevedhæng. Dette, der er langstrakt oq" 308 og smalt, viste langs den ene Rand tre, langs den anden fire Torne. Om Endetornenes Beskaflenhed kan jeg Intet anfåre, da disse for stårste Delen manglede hos det undersøgte Individ. H. macilenta synes at kunne karakteriseres saaledes. Scutum dorsale carina anlice dentatla instructum. Rostrum fron- tale breve (vix ad apicem pedunculi antennarum interiorum perveniens, viægve dupla oculorum longitudine), altissimum, compressissimum, laminare, apice rotundato-truncatum, ascendens, dentibus marginis superioris qva- tuordecim minutissimis, inferioris duohus. — Margo scuti dorsalis anterior duobus aculeorum paribus, altero infra oculos, altero minutissimo, fere evanescente, ad conjunclionem marginis anterioris cum lateralibus. Oculi crassi, obconici. — Antennæ interiores mediocris (in femina) longitudinis, tertiam fere longitudinis animalis partem effticiunt, apicemqve appendicis antennarum inferiorum foliiformis multo superant. Pedes maxillares externi hunc apicem minime aitingunt. Annulus abdominalis sextus tertio multo longior, appendicem caudalem mediam longitudine ægqvans. Quatuor (?) aculeorum appendicis caudalis intermediæ lateralium paria. 8. Hippolyte turgida Kr. (Tab. II fig. 57—58 og Tab, III fig. 539—63). Formen er i Almindelighed kort, tyk, plump, ligesom ophovnet, især hos de ægbærende Hunner. Ganske unge Individer have imidlertid ofte et temmelig smælkert og langstrakt Udseende. Farven er almindeligen graaligtbrun; mange Individer vise dog et besånderligt spraglet Udseende, idet Cefalothorax er grånagtig , Bag- kroppens fem forste Led hvidgule, de to sidste grånbrune, marmorerede med Hvidt. Rygskjoldet er hos mange Individer meget stærkt hvælvet eller forhøjet i Midten og ligesom puklet. Pandehornets Rjål fortsætter sig hos disse egentligen slet ikke tilbage paa Rygskjoldet, men derimod vel 309 Tænderne, der indtage Halvdelen af dets Længde (sjældent 3), og ere tre til fem i Tallet. Disse Tænder ere ved Roden meget tydeligt adskilte fra hverandre. Panden stiger meget skraat ned, og Rygskjoldets Over- flade er glat og glindsende. — Men hos andre Individer er Cefalothorax meget mindre tyk end hos de fårstomtalte, Rygskjoldet kun lidt eller næsten slet ikke hvælvet, og Panden altsaa ikke, eller dog kun i en ringere Grad, nedstigende. Rygfladens Kjol fremtræder hos disse stærkt, og fort- sætter sig i Almindelighed langt tilbage, saa at den indtager 3 eller $, stundom vel endog næsten hele Længden af Rygskjoldet, "Tænderne paa Rygskjoldets Middellinie pleje ved Roden at flyde sammen eller at være forbundne med hverandre. Rygskjoldet er endvidere hos disse Individer altid mere eller mindre furet og rynket paalangs, men uregelmæssigt”). Pandehornet (fig. 57) er rettet lidt ned eller ligeud, meget sjældent lidt op. Det er kort (kun omtrent dobbelt saa langt som Ojestilkene), dybt, i Enden tilspidset og nedenunder triangelformigt udvidet, dog med nogle Modifikationer i Formen. Det kan siges at dele Dyrets åvrige plumpe Udseende. Antallet af den &vre Rands Tænder er (fire fra- regnede for Rygskjoldet) i Regelen sex; dog forekommer ogsaa paa den ene Side fem, paa den anden indtil otte””). Paa Hornets nederste- forreste Rand tælles i Regelen fem eller sex, sjældent derimod syv eller otte Tænder; den forreste træder stundom lige saa langt frem som den forreste påa den åverste Rand, hvorved Hornets Form forandres lidt, idet det synes at ende med to Tænder”). Tænderne sidde hverandre meget nær, især paa den nederste Rand, hvor de ere fine, men meget lange. Hornet +) Disse Forskjælligheder i Rygskjoldets Forhold syncs især at beroe paa, om Æggene enten bevares under dette, eller ere udtraadte, See ovenfor, Side 215. ++) Naar altsaa, som sædvanligt, medregnes Tænderne paa Rygskjoldet, bliver Tallet fra ni til tolv, ti det regelmæssige. +++) Af tyve undersågte Individer havde to paa den overste Rand 12 Tænder, fem 11 Tænder, syv 10 Tænder og sex 9 Tænder; paa den nederste Rand havde to Individer 8 Tænder, tre Individer 7, syv Individer 6, syv kun & og et eneste 3 Tænder. 310. er kortere end de ydre Fåleres bladdannede Vedhæng og kun lidt længer end de indre Fåleres Skaft. Ved Roden af Pandehornet, over Øjnene, udgaae fra Rygskjoldets forreste Rand paa hver Side to Torne, den ene ligeovenover den anden (fig. 58 a og b); under Ojet kunde ligeledes siges at være to Par Torne, fordi næmlig den ydre Vinkel af Ojehulen hos nærværende Årt antager en saa tilspidset Form og tillige har saadan Fasthed, at den meget vel kunde betragtes som en 'Forn +) (fig. 58 c og d). Endeligen findes en Torn paa hver Side, ved den forreste Rands Forening med Sideranden (e). Øm disse Tornes relative Størrelse kan intet bestemt siges; dog synes den åverste over Øjet i Regelen at være den største, hvorimod den nederste paa Siderne ofte er meget lille. Øjnene udmærke sig ikke hos denne Art ved Tykkelse. De indre Fålere ere meget korte (de indeholdes omtrent 5% Gang i 'FPotallengden), og naae næppe ud over Endebårsterne af de ydre Fåleres bladdannede Vedhæng. Skaftet er kun lidt kortere end Pandehornet og endeel længer end Svåberne. Grundleddet er omtrent dobbelt saa langt som de to fålgende Led tilsammentagne; dets tornformige Vedhæng naaer omtrent til Enden af det andet Led, hvilket næsten er dobbelt saa langt som tredie. Den ydre Svåbe er her næsten lige saa lang som den indre, og dens tykkere Roddeel omtrent fire Gange saa lang som dens tynde Snært; i den første har jeg talt femten til sexten Led, i den sidste sex til syv; i den indre Svåbe to og tyve. Spor til Bårster langs den indre Svobe har jeg ikke bemærket. De ydre Foleres Svåbe er meget kortere end Dyrets Totallængde. Deres ydre Vedhæng er kort og bredt (dets stårste Brede udgjår næsten Halvdelen af dets Længde), hvilket beroer derpaa, at den indre Rand bøjer sig stærkt ud, hvorved Vedhængets Form i en ikke ringe Grad %) I det nedenfor i Diagnosen for nærværende Art opgivne Antal af Torne paa Rygskjoldets forreste Rand er den imidlertid ikke medregnet. GER bliver oval. I Enden er det temmelig skraat afskaaret, og den ydre Rands Endetorn rager langt frem. Munddelene vise næsten ingen Afvigelse fra den sædvanlige Form. Findbakkernes Endetorn (Tab. LT fig. 59, a) er forsynet med fire Tænder; deres Palpes (fig. 59, b) sidste Led er meget længer end fårste og forsynet med mange Bårster. Den rudimnentære Gjælle paa andet Par Kjæbefådders Svåbe har jeg fundet at bestaae af ni Gjælleblade. De yderste Rjæbefødder (fig. 60) ere kun af middelmaadig Længde, og naae enten slet ikke eller dog kun ubetydeligt ud over de ydre Fåleres bladdannede Vedhæng (Endebårsterne medregnede); men derimod ere de af en temmelig stærk Bygning; andet Led omtrent af lige Lænæde med fjerde eller lidt længer og henimod fem Gange længer end tredie. Enden af fjerde Led omgives af fire til fem stærke, sorte Torne, og paa Underfladen indenfor Randen findes endnu adskillige kortere. Palpen (f2.60,a & ax) er temmelig spæd og kun forsynet med faa Bårster. Svøben (fig. 60, b & bx) af sædvanligt Forhold. Første Par Fødder ere temmelig store og af stærk Bygning. Armen eller de tre forste Led er kun lidt lenger end Haanden, men mere end dobbelt saa lang som Haandroden. Palmen er dobbelt saa lang som 'P'ommelen. Andet Par Fødder indeholdes omtrent 25 Gange i Totallængden, og naae, naar de udstræl;kes, med hele Haanden ud over de yderste Kjæbe- fådder, men kun med en ringe Deel over de ydre Fåleres bladdannede Vedhæng. Tredie Led lidt kortere end fjerde, femte Led eller Haand- roden omtrent 3 Gang længer end fjerde og fire Gange længer end Haanden. Haandens 'Tommel har lidt mere end Palmens halve Længde (forholder sig til denne som 3 til 5). Tredie Fodpar ér lidt kortere end andet; fjerde Led er (som sæd- vanligt) længst, meer end dobbelt saa langt som femte, langs den ydre 312 Flade besat med en Række stærke "Torne; sjette Led kun lidt Kortere end fjerde, dobbelt saa langt som femte, har, foruden Tornerækker paa den bageste Flade, to Rækker Borsteknipper langs Sidefladerne. Fjerde Fodpar er ubetydeligt kortere end tredie; dets sjette Led af lige Længde med det fjerde Led. - Iåvrigt overeensstemmende med tredie Fodpar. Femte Fodpar stemmer temmelig nær overeens med fjerde, kun er dets fjerde Led lidt kortere end sjette, og viser ingen 'Torne paa den ydre Flade. Gjællerne ere ovale, hvilket dog især gjælder de tre første Par; de to sidste ere meget længere end de foregaaende; femte Par (fig. 61) foroven meget tilspidset og furet lige fra Spidsen; begge Delene altsaa lige lange. Anden Bugring er usædvanligt lang (mere end tre Gange saa lang som første), og udvider sig meget stærkt paa Siderne, saa at den (i Dyrets sædvanlige, vinkelformigt bøjede Stilling) ikke blot skjuler en stor Deel af tredie Rings Sidestykker, men næsten ganske bedækker første Ring. Tredie Ring har Rygfladen hvælvet, men aldeles afrundet; den bageste Rand er i Midten uddraget i en Spids eller Vinkel, der dog er afrundet, og lægger sig tæt op til den folgende Bugrings Rygflade. De folgende Bugringe forekomme mig ikke at vise noget Særeget i deres Form. Det mellemste Halevedhæng har i Regelen fire Par Torne langs Siderne”). I Enden viser det tre Par Torne (fig. 62), af hvilke det yderste er det korteste, halvt saa langt som det næste; dette, der er det længste og tillige det stærkeste, er dog noget kortere end Halevedhængets Brede i Enden; det mellemste Par staaer i Længde midt imellem de to +) Af 21 undersøgte Individer havde elleve fire Par Torne, tre fem Par, et tre Par; hos fire Individer viste den ene Rand fire, men den anden kun tre Forne, og hos to fandtes fire paa den cne Side, men fem paa den anden. 813 foregaaende og er det tyndeste; Bårster paa Siderne viser det ikke (det har altsaa ikke Fjerform); derimod ere nogle Bårster fæstede imellem foregaaende Par og dette (tildeels endog over det), af hvilke een er meget lang. Første Par Svéåmmefådder (fig.65) har den indre Svåmmeplade (b), som er af en temmelig bredt-oval, i Enden tilspidset Form, omtrent 3 Gang længer end den ydre (a), der er liniedannet: Hos de følgende Par ere Svommepladerne ovale, i Enden afrundede (eller dog kun i meget ringe Grad tilspidsede), af lige Længde, eller den indre ubetydeligt længer; denne sidstes Vedhæng er liniedannet eller langstrakt kålledannet og den hagebærende Deel ikke af betydelig Udstrækning. Uagtet jeg af denne Art har haft en stor Mængde Individer (henimod Hundrede) fra forskjællige Lokaliteter til Undersågelse, har jeg ikke været istand til at opdage en eneste Han blandt dem. Beskrivelsen er altsaa kun gyldig for det ene KRjån. Nærværende Årt er fælleds for Spitsbergen, Grånland og den Udbredelse. norske Kyst (paa denne sidste idetmindste saa sydligt som Kristianssund eller indtil 62? nrdl. Br.). Individerne fra Spitsbergen udmærke sig ved betydeligere Størrelse, og overgaae især meget de paa den norske Kyst samlede. H. turgida kan betegnes saaledes. Scutum dorsale dentatum, carinagve armatum variæ longitudinis, interdum evanescente. BRostrum frontale breve (scuto dorsali brevius, oculis duplo longius, pedunculo antennarum interiorum paulo longius, appendice antennarum exteriorum foliiformi multo brevius), sat altum, cultellatum, parum descendens vel subhorizontale, decem circiter marginis superioris et sex marginis inferioris dentibus instructum. — Margo scuti dorsalis anterior quatuor aculeorum paribus armata: duobus supra oculos, tertio infra oculos, quarto ad conjunctionem marginis anterioris cum mar- ginibus lateralibus. — Antennæ interiores (in femina) perbreves, non Pid. Sel, naturvid. og mathem. Afh. AX Deel. Rr 314 gvintam longitudinis animalis partem complent, vixgve apicem appendicis antennarum exteriorum foliiformis superant; pedunculus flagellis longior. — Pedes maxillares externi ad apicem appendicis foliiformis antennarum exteriorum ferme perveniunt. Appendix caudalis intermedia qvaluor acu- leorum lateralium paribus armata. 9. Hippolyte Phippsii Kr,+). (Tab. FIT fig. 64—68). Formen langstrakt, let og siirlig. Rygskjoldet (fig. 64) er glat og hvælvet, ikke blot paatværs, men ogsaa temmelig kjendeligt i Retningen bagfra fortil. Det er hos nær- værende Årt den bageste Deel af Rygskjoldet, som ved at sænke sig skraat frembringer denne Konvexitet i Retningen bagfra fortil; Panden er derimod kun ubetydeligt nedstigende, eller hos nogle Individer aldeles ikke. Kjol findes vel almindeligen paa den forreste Halvdeel af Ryg- skjoldet, dog oftest saa svagt fremtrædende, at den næppe uden Lupe kan bemærkes; hos enkelte Individer bemærkes slet ingen Kjol, men blot isolerede Tænder. Pandehornet (fig. 64) fremtræder omtrent i lige Flugt med Ryg-. linien, og er i Regelen aldeles vandret (kun sjældent stiger det ganske lidt i Vejret). Det er kun af middelmaadig Længde, noget kortere end Rygskjoldet, omtrent dobbelt saa langt som Ojenstilkene, og naaer til Enden af de indre Fåleres Skaft, men langtfra ikke til Enden af de ydre Fåleres bladdannede Vedbæng. Hos enkelte Individer synes Hornet dog at blive noget længer end sædvanligt. Hvad Formen angaaer, maa mærkes, at det kun har meget ringe Dybde eller Højde, og at den nedre Rand kun udvider sig meget lidt i Enden, samt at den Deel, jeg kalder +) Denne Art er opkaldt efter den bekjendte engelske Søfarende, Constantin Phipps, senere Lord Mulgrave, som i forrige Aarhundrede (1773) besøgte Spitsbergen, og leverede nogle Bidrag til at oplyse dette Lands Zoologi. eN 315 Bladet, her er kort i Forhold til Skaftet, hvorfor man maaskee snarere kan sammenligne Pandehornets Form med en Landse- eller Piilspidse, end med en Kniv eller Dolk. Det regelmæssige Antal af 'Tænder langs den åverste Rand er ti, hvoraf de fire eller fem fårste ere anbragte paa Rygskjoldet; paa den nederste-forreste Rand findes sædvanligt fire'Tænder%). Rygskjoldets forreste Rand (fig. 65) har fire Par Torne: to Par over Øjnene, et Par tæt nedenfor Ojnene, og et Par ved Foreningen af Side- randen med forreste Rand, hvilket sidste Par er meget lille”"); det åverste Par over Ojnene (a) er stort og stærkt, rettet noget op og stundom tillige ud; det andet Par (b), som sidder under det fårste, er meget mindre, noget nærmere Legemets Middellinie, ligefremadrettet, dog med Spidsen krummet lidt indad; det under Ojnene anbragte Par (d) er temmelig stærkt. Ojenstilkene nærme sig til den cylindriske Form. De indre Fålere ere temmelig korte (de indeholdes henimod fire Gange i Totallængden), men naae imidlertid langt ud over de ydre Fåleres bladdannede Vedhæng. Skaftet naaer til Enden af Pandehornet, men er endeel kortere end Svåberne. Grundleddet er endeel længer end de to fålgende Led tilsammentagne, dog ikke dobbelt saalangt; dets pig- =) Hos de sex spitsbergenske Individer, jeg har haft Lejlighed til at undersoge, var Forholdet folgende: i 545 645 545 5+4 644 6+4 4 4 4 Ar SES SA Det højre 'Tællertal angiver Rygskjoldets, det venstre Hornets 'Pænder. Hos de norske Individer af Hankjonnet, som jeg holder for identiske med denne Form, fandtes Antallet saaledes; 6+5 6+5 5—+3 6+4 6+4 6—+4 Ca '9 5 3 SNS SER Sag Hos et lige Antal Hunner fra den norske Ryst, som jeg troer at kunne henfore til denne Art, fandtes altid tre Tænder paa Pandehornets nederste Rand, medens det paa den overste vexlede mellem ti, ni og otte, dog saaledes, al det sidste Tal var det hyppigste. Hos disse Hunner var Pandehornet ogsaa forholdsviis endeel kortere end høs Hannerne og især kortere end hos de spitsbergenske Individer. ++) Hos adskillige Individer har jeg ikke været istand til at overtyde mig om Tilværelsen af dette Par, uden ved at afklippe Rygskjoldets forreste nederste Hjørne, og under- kaste det Præsning under Mikroskopet. Rre+ 36 dannede Vedhæng overgaaer det kun lidt i Længde, og naaer ikke til Enden af andet Led, hvilket er noget længer end tredie. Den indre Svøbe er noget længer end den ydre (der dog er længer end Skaftet); jeg har i den talt 24 Led. Den ydre Svåbes tykkere Roddeel er omtrent fire Gange saa lang som Endesnærten; i hiin har jeg talt sexten, i denne fem eller sex Led. ; De ydre Fåøleres Svåbe er kun lidet kortere end Totallængden. Længden af deres bladdannede Vedhæng indeholdes omtrent sex Gange i Fotallengden; det er af langstrakt-oval Form og dets Brede indeholdes fre Gange i dets Længde; i Enden er det temmelig skraat afskaaret; Endebårsterne lange, den ydre Rands Endetorn stærk og fremragende. Rindbakkerne (fig. 66) ere i Enden ved et temmelig dybt Indsnit deelte i to Flige, af hvilke den åvre (x) er afrundet), den nedre eller bageste mere tilspidset. Den afrundede Flig (x”) er omgivet af en Række meget tætstillede Børster af ejendommelig Struktur. Ændespidsen (a) har kun tre 'Tænder. Palpens (b) sidste Led er ikke meget længer end det forste. Rjæberne og de to fårste Par Rjæbefødder give ikke Anledning til nogen Bemærkning. De yderste Rjæbefådder ere temmelig korte, af stærk Bygning, indeholdes omtrent 4 Gange i Totallengden, og naae til Enden af de ydre Fåleres Vedhæng. Andet Led ubetydeligt længer end fjerde og tre Gange længer end tredie Led, har i Enden af den ydre Rand en lang og stærk Torn. Fem Torne omgive det stærkt bårstebeklædte fjerde Leds Enderand, og tre andre sidde tæt bag disse. Palpen er temmelig lang; uden Endebårsterne udgjår den omtrent 3 af Længden af Kjæbe- foddernes andet Led, og med de i Spidsen anbragte Bårster naaer den næsten til Enden af det omtalte Led; i Enden viser den idetmindste sex Afsatser eller Led, fra hvilke Bårsterne udgaae. Svøben er af sædvanlig Form, langs den nederste Rand væbnet med fem eller sex Bårster. us: Sr 317 Første Par Fådder er af middelmaadig Stårrelse og stærk Byg- ning, men viser ivrigt aldeles intet Særeget i Bygning. Andet Par Fødder indeholdes omtrent 2% Gange i Totallængden, og naaer med hele Haanden ud over de ydre Fåléres bladdannede Ved- hæng; andet Led ubetydeligt kortere end tredie; fjerde Led lidt kortere end de to foregaaende tilsammentagne, næsten fire Gange saa langt som Haanden. Tredie Par Fådder er noget længer end andet Par; tredie Led omtrent dobbelt saa langt som fjerde, men lidt kortere end femte Led, der er det længste, og fire Gange saa langt som sidste Led. 'Torne- bevæbningen er den sædvanlige. Fjerde Fodpar ubetydeligt kortere end tredie; dets femte Led længer end det tredie. Femte Fodpar giver ikke Anledning til nogen Bemærkning. Første Gjællepar af sædvanlig Form; de fålgende alle foroven tilspidsede; fjerde Par (fig.67,a) har den bageste Halvdeel lidt fremragende over den forreste; femte Par (fig. 67, b) langstrakt, smalt, furet fra Spidsen og begge Halvdelene altsaa lige lange. Anden Bugring er paa Midten kun lidt længer end første, men udvider sig temmelig ,stærkt paa Siderne; tredie Bugring dobbelt saa lang som anden; dens bageste Rand træder paa Midten ikke sånderligt stærkt frem. Hos det udmaalte Individ var sjette Bugring ligesaa lang som tredie, eller endog lidt længer; dette er imidlertid ikke det regel- mæssige Forhold: sædvanligt er tredie Bugring endeel længer (omtrent 1) end sjette. Det mellemste Halevedhæng ender temmelig tilspidset, og er i Regelen forsynet med fire Par Torne+). Den bageste Rand er væbnet +) Ti undersøgte Individer viste folgende Forhold: syv havde fire Par Torne, to Individer fire Torne langs den ene og tre langs den anden Side og et endeligen fire paa den ene og fem paa den anden Side. Fore- kommen. 318 med tre Par Torne (fig. 68), af hvilke det yderste er det korteste, det andet mere end dobbelt saa langt, og i det mindste ligesaa langt som Breden af Halevedhængets Spidse, lidt indadkrummet; det mellemste Par i Længde mellem de to foregaaende, fjerdannet. Svømmefødderne vise hos Hannerne den sædvanlige Form; det fårste Pars indre Svåmmeplade er kortere end den ydre, i Enden forsynet med et langt men smalt krållebærende Vedhæng; hos det andet Par. har den indre Svåmmeplade to Vedhæng, af hvilke det krållebærende er meget langstrakt-cylindrisk og kun forsynet med faa Kråller yderst i Spidsen. Hos de norske Individer, jeg har troet at kunne henfåre som Hunner til denne Årt, er hos fårste Par Svommefådder Svommepladerne omtrent af lige Længde, men den indre bredere end den ydre; hos andet Par er. den indre Svåmmeplade lidt kortere end den ydre; dens Vedhæng langt, særdeles tyndt, kun med et Par Kråller yderst i Enden, Jeg har erholdt nogle Individer af denne Art paa Spielberg op ligeledes et ringe Antal paa den norske Ryst indtil Kristiansund; disse sidste stode i Stårrelse temmelig meget tilbage for de forste. Fra Grån- land har jeg seet to eller tre Individer, som jeg troer med nogenlunde Sikkerhed at kunne henføre til denne Art; dog vil jeg betragte Sagen som endnu uafgjort; da de omtalte Exemplarer vare temmeliw meget beskadigede. Alle Individerne fra Spitsbergen vare Hanner, hvorfor jeg har været i megen Tvivl, om jeg ikke burde betragte dem som henhårende til foregaaende Årt, der staaer denne meget nær, og af hvilken jeg blot kjender Hunner. Da der imidlertid blandt de norske Individer fandtes Hunner (rigtignok temmelig unge), der ikke syntes at kunne adskilles fra de beskrevne Hanner, ansaa jeg det for rigtigst, at betragte disse Dyr som særskilt Art+). ") Dog kunne disse Hunner i nogen Henseende siges at danne Overgang til M turgida, og Sagen bliver saaledes endnu stedse tvivlsom, 319 H. Phippsii kan karakteriseres ved fålgende Linicr. Scutum dorsale antice dentatum, carina vulgo obsoletiore, interdum prorsus evanescente. BRostrum frontale horizontale, angusiatum, vix cul- tellatum, parvum, scuto dorsali brevius, dupla fere oculorum gaudet longi- tudine, apicemque pedunculi antennarum interiorum assegvitur, non vero appendicis antennarum exteriorum foliiformis. Margo ejus superior vulgo decem, inferior quatuor gerit dentes. Margqo scuti dorsalis anterior qvatuor armaia est aculeorum paribus, primo et secundo supra oculos, tertio infra oculos, guarto ad conjunctionem marginis anterioris cum marginibus late- ralibus.. Antennæ interiores mediocris (in utrogve sexu) magnitudinis, guartam fere longitudinis animalis partem complent, apicemque appendicis antennarum exteriorum foliiformis longe superant; utrumqve flagellum pe- duneulo longius est. Pedes maxillares externi apicem appendicis anten- — narum eæleriorum assequuntur. Quaiuor aculeorum appendicis caudalis intermediæ lateralium paria. 10. Hippolyte pusiola Kr. (Tab. LI fig. 6090—73). Denne lille Art, som, hvad Pandehornet angaaer, staaer nær ved H. microceros, er af temmelig plump Form; især er Forkroppen gjerne noget tyk og ligesom opsvulmet. Rygskjoldet, som — Pandehornet medregnet — indeholdes om- trent 3% Gang i Totallængden, er meget stærkt hvælvet eller ligesom puklet i Retningen bagfra fortil. Panden er imidlertid ikke "sånderligt nedstigende, men det er den bageste Deel af Rygskjoldet, som sænker sig dybt. Man kan ofte være meget i 'Tvivl, om man skal sige, at Ryg- skjoldet har Kjål eller ikke: i alt Fald er den gjerne meget lidt frem- ragende, og indtager kun en ringe Deel af Rygskjoldets Længde. Den Uovereensstemmelse, som iåvrigt forskjællige Individer i saa Henseende f 520 vise, synes at betinges af de samme Forhold, som de hos H. turgida angivne. iblrbe Pandehornet (fig. 69) er meget lille, omtrent af Ojnenes Længde, og indeholdes gjerne tre Gange eller lidt mere i Rygskjoldets Længde; dets Retning er aldeles vandret; af Form er det temmelig tykt (men ikke dybt) ved Roden, i Enden tilspidset, uden nogen Udvidelse paa den nedre Rand, eller med andre Ord treægget syldannet. Paa den nedre Rand har jeg aldrig bemærket "Tænder; paa den åvre findes alminde- ligen tre eller fire, sjældent to+). Een eller to af disse 'Tænder cre an- bragte paa den forreste Deel af Rygskjoldet, de andre paa selve Pande- hornet. Den yderste Tand er stundom noget mindre end de foregaaende, dog er dette ingenlunde det regelmæssige Forhold. Rygskjoldet har ingen Torne paa den forreste Rand ovenfor Øjet. Derimod findes tæt nedenfor Øjet (fig. 70), foruden den sædvanlige, stumpttilspidsede Hornlap, en lille Torn; og en endnu langt mindre ved Foreningen af Sideranden med den forreste Rand. Ojenstilkene (fig. 69, c) ere noget tykke og plumpe, temmelig stærkt udvidede i Enden, hvor Øjnene ere anbragte. De indre Folere (fig. 71) ere af middelmaadig Længde, inde- holdes mere end 33 Gange i Totallengden, og naae med Spidserne udover de nedre Fåleres bladdannede Vedhæng. Skaftet (fig 71, abc) udgjår henimod Halvdelen af Fålernes Længde; Grundleddet (a) som sædvanligt meget længer end de to fålgende Led tilsammentagne og mere end dobbelt saa langt som andet Led, naaer med Spidsen ud over Ojnene og Pandehornet. I Enden af den ydre Rand er det væbnet med en meget lang Torn, hvilket i endnu håjere Grad er Tilfældet med andet Led (b); ogsaa tredie Led (c) har en Torn, som dog er meget mindre”"), +) Af 26 undersøgte Individer havde 15 tre Tænder, 10 fire Tænder og kun et 2 Tænder. ++) I de paa Tabellen angivne Udmaalinger ere disse Torne ikke medreguede. 321 Det pigdannede Vedhæng (fig. 74, a"”), hvis Spidse ikke aldeles naaer til Enden af Grundleddets ydre Endetorn, har en noget særegen Form, idet dets indre Rand efter de $ af Længden gjår en pludselig Båjning udad, hvorved Vedhænget ligesom deles i en bredere Roddeel og en Torn. Den indre Svøbe (fig. 71, d), som her ikke er længer, men maaskee i Reglen endog lidt kortere, end den ydre, har 23 eller 24 Led. Ved den ydre Svåbe (fig. 74, €) iagttages, foruden det allerede angivne Længdeforhold til den indre Svåbe (der, efter min Erfaring, er fælleds for begge Rjån), to Ejendommeligheder: først at den temmelig gradeviis tilspidses, saa at det er noget vanskeligt at trække en bestemt Grændse mellem Roddelen og Endesnærten; dernæst at denne sidste har en usædvanlig Længde (og som Fålge deraf et usædvanligt Ledantal), da den paa det Nærmeste holder Halvdelen af hiins Længde. I Roddelen har jeg talt 12 Led, i Endesnærten 9 eller 40. Roddelen er paa Underfladen meget rigeligt forsynet med lange Haar. De ydre Foleres Svåbe udgjér omtrent 3 af Dyrets Totallængde; det bladdannede Vedhæng er ovalt formedelst den indre Rands Udbåj- ning; dets Brede indeholdes i Længden (naar Endebårsterne ikke med- regnes) 23 Gange. JEnderanden maa snarere siges at være afrundet end skraat afskaaren, og den ydre Rands Endetorn naaer med Spidsen lige- saa langt frem som Enderanden. Munddelene vise den normale Form. Findbakkernes Torn har fire Tænder, og Palpens sidste Led er ikke betydeligt lenger end Rodleddet. De yderste Rjæbefødder ere middelmaadigt lange (de indeholdes næppe tre Gange i Totallængden), og naae ud over de ydre Fåleres blad- dannede Vedhæng. Andet Led omtrent af Længde som fjerde Led og mere end 3 Gange saa langt som tredie Led; fjerde Led i Enden væb- net med fem Torne, foruden et Par meget korte. Det forste Par Fødder er temmelig stort, og indeholdes kun lidt mere end tre Gange i Totallængden (Pandehornets Korthed maa her Vid. Scl. naturvid. og matl:em, Afh. ÅX Deel. Ss en 322 imidlertid ikke forglemmes). Armen er lidt længer end Haand og Haand- rod tilsammentagne; Haanden næsten dobbelt saa lang som Haandroden. Andet Par Fådder er temmelig langt, og indeholdes ikke stort mere end to Gange i Totallængden; tredie Led noget kortere end fjerde, begge tilsammen omtrent af Længde som femte; Haandroden har syv Smaaled. Tredie Par Fødder er lidt længer end andet, dets sjette Led af lige Længde med fjerde og mere end dobbelt saa langt som femte. Fjerde Par Fødder lidt længer end tredie; dets sjette Led em halv Gang længer end dets fjerde Led. Femte Par Fødder ubetydeligt kortere end fjerde; iåvrigt omtrent af Beskaffenhed som dette. Gjællerne ere langstrakte og smalle; de fire sidste tilspidsede i den åverste Ende, det femte Par furet ligefra Spidsen. Bagkroppens Ringe frembyde omtrent det sædvanlige Forhold: forste Ring halvt saa lang som anden; tredie Ring meer end dobbelt saa - lang som anden, med afrundet Rygflade og "den bageste Rand ikke stærkt udbåjet; fjerde og femte Ring med de sædvanlige Torne paa Siderne. Det mellemste Halevedhæng er forsynet med fire Par Sidetorne bys Af de sex Endetorne (Fig. 72) ere de to yderste de korteste, om- trent halvt saa lange som de mellemste; .disse sidste, der ere fjerdannede, ere atter et godt Stykke kortere end det næstyderste Par, hvis Længde meget overgaaer Halevedhængets Brede i Enden. Hos Hunnerne er den indre Svéømmeplade af første Par Svåm- mefødder (fig. 73, A, b) lidt kortere end den ydre Plade (a), men deri- mod bredere. Hos Hannerne tiltager Kortheden af den forneden afstum- +) Blandt sytten undersøgte Individer havde tretten fire Par Torne, et fire Torne paa den ene Side og tre paa den anden, et fire paa den ene Side og to paa den anden, et fire paa den ene Side og fem paa den anden; et endeligen viste et ganske ure- gelmæssigt Forhold: fem Torne paa den ene Side og scx paa den anden. SEE kb mles sd TE ae de nere En seine de IN SERENE TREE MEV 323 pede indre Svåmmeplade (fig. 73, B, b), hvorimod det krållebærende Ved- hæng (x) udmærker sig ved sin Længde (det har den indre Svåmmeplades halve Længde) og ved sin smalle Form. Tæt bag det ere to Fjerbårster anbragte, der næsten naae til dets Spidse. Ogsaa hos de folgende Par Svommefådder, hvis Svåmmeplader omtrent have lige Længde, er det krøllebærende Vedhæng af betydelig Længde men meget smalt, og Krål- lerne ere kun faa i Tallet, og indskrænkes til en meget lille Strækning af den indre Rand. Denne lille Art har jeg fundet ved Kristiansund, hvor den ikke forekom sjældent paa nogle faa Favne Dybde (i Begyndelsen af April). Hunnerne bare Rognen under Bugen, og hos enkelte Individer vare Un- gerne færdige til at forlade Moderen. Et eneste Individ havde et Exem- plar af Bopyrus abdominalis under Bugen. Mange andre bare derimod et andet, allerede ovenfor (Side 264) omtalt Snyltedyr under Bugen. H. pusicla kan karakteriseres saaledes: Anterior scuti dorsalis pars vulgo obsoletius carinata, unicoque armaia denie. Rostrum frontale perbreve (oculorum ferme longitudine, scuto dorsali ter brevius), horizontale, subulatum, tribus quatuorve margi- nis superioris dentibus (dente scuti dorsalis una computato), nullis infe- rioris. — Margo scuti dorsalis anterior duobus aculeorum paribus instructa (altero infra oculos, altero ad conjunctionem marginis anterioris cum mar- ginibus lateralibus). Flagellum exterius antennarum interiorum interius longitudine æguat vel superat (in utroqve sexu); pars ejus gracilior ter- minalis dimidia ferme est longitudine partis basilaris crassioris.. Pedes mawillares externi apicem appendicis foliiformis antennarum exteriorum superant. Quatuor aculeorum appendicis caudalis mediæ lateralium paria. Synonymi, 324 C. Pedes maxillares externi flagello instructi, palpo vero destitutt. e. Pedes primi et secundi paris flagello ornati. 11. Hippolyte polaris Sab. (Tab. III fig. 78—81, Tab. IV fix. 82.) O. Fabricii Fauna gronlandica n. 216: Cancer Squilla var, p ?=). Sabine, suppl. to the app. of Capt. Parrys voyage pag. 238, Alpheus polaris. Owen, .appendix to the voyage of Ross, pag. 85,, Hippolyte polaris. Milne-Edwards: hist. des Crustacés Il, 376, Hippolyte polaris. Krøyer, Grønlands Amfipoder p. 88, Naturhistorisk Tidsskrift II, 254, Hippolyte polaris. Formen er noget plump og tyk hos Hunnerne; hos Hannerne derimod let og langstrakt. Rygfladen af Cefalothorax har paa Middel- ”) Det synes temmelig vanskeligt at afgjore, hvor Fabricius?”s Cancer Squilla skal hen- fores, da den meddeelte Beskrivelse er utilstrækkelig, og upaatvivleligt ogsaa, hvad de indre Folere angaaer, urigtig. Hvad jeg først antager for afgjort, er, at det er en Hippolyte-Art, og ikke nogen Palæmon (hvilket Milne-Edwards har meent, der, skjondt med Tvivl, henfører den som Synonym til sin Palæmon Squilla, efr. Hist. des Crustacés II, 390). Denne Paastand støtter sig paa tre Grunde: 1) Fabricius's Hovedart forekommer ,,copiose;” men blandt de mange Kræbsdyr, som i en Række af Aar ere nedsendte fra Gronland, tælles en Halv Snees Hippolytearter, derimod ingen Palæmon. 2) Jeg har ingen Palæmonart truffet ved Spitsbergen og heller ikke paa den norske Kyst fra Hammerfest til Stavanger, hvorimod talrige Hippo- lyter. Vel tvivler jeg ikke paa, at der kan forekomme Palæmoner ved den sydlige norske Kyst; men, at de gaae Stat forbi mod Nord, har jeg idetmindste ingen Grund til at antage. 3) Endeligen forekommer det mig, at folgende Ord hos Fabricius om Bagkroppens anden og tredie Ring (hvilke han efter sin Betragtningsmaade kalder fjerde og femte): ,,buc ascendit superior pars insecti” og ,,hic insectum gib- bosius?” uimodsigeligt bevise, at Talen er om en Hippolyte. Hvad jeg dernæst anseer for sikkert, er, at Fabricius?s Cancer Sqvilla indbefatter to Arter, idet hans Varietas 8 er en Art og ikke en Afart, da den har tre Par Torne paa Rygskjoldets forreste Rand, hvilket ikke er Tilfældet med Hovedarten. At antage, at Fabricius?s to Arter ikke skulde være blandt de mange nedsendte, forekommer mig temmelig usandsynligt; skjøndt jeg paa den anden Side indrommer Vanskeligheden af at henfore dem til disse... Jeg har tidligere (Grønlands Amfipoder S. 88 og Naturhistorisk Tids- skrift II, 254) anfort Canc Squilla Fabr. som Synonym til H. polaris, og jeg er endnu af den Formening, at Varietas 2 hører dertil, paa Grund af de allerede omtalte tre Par Torne. Hovedarten synes ingensteds at kunne henføres (dersom Beskrivelsen KER 325 linien en meget tydeligt fremtrædende Ajål, hvilken undertiden ikke -ind- tager Halvdelen SE dens Længde (næppe %), hos andre Individer derimod strækker sig langt ud over Halvdelen, og tillige bagtil bliver bredere, hvorved Dyrets Habitus forandres endeel. Cefalothorax er iåvrigt gjerne temmelig stærkt hvælvet paa Midten, og ligesom noget puklet, og da Pan- den sænker sig temmelig betydeligt ned fortil, udgaaer Pandehornet meget lavere end hos Hipp. borealis, og dets åverste Rand bliver mere eller mindre konkav, idet Pandehornet gjerne hæver sig lidt fortil, og ikke plejer at have nogen aldeles vandret Stilling. Pandehornet (fig. 78, a, b) er oftest kortere end Rygskjoldet, men man finder dog ikke sjældent Individer, hos hvilke det overgaaer Længden af Rygskjoldet lidt. Hele dets åverste Rand er skarp; det ender meget spidst, og viser et forskjælligt Antal Tænder (jeg har talt fire til syv), af hvilke dog de to eller tre forste allerede fremtræde paa Ryg- skjoldet... Mellem den sidste Tand og Pandehornets Spidse er ofte et temmelig betydeligt Mellemrum. Den sidste Deel af Pandehornet ud- vider sig forneden i Form af et triangulært Knivsblad, der er temmelig bredt, og viser to eller tre Tænder”). Det Stykke af Pandehornet, som ligger imellem Bladet og Roden, er treægget paa Grund af den Længde- kam, der fremtræder langs hver Side af Hornet fra dets Rod til dets iøvrigt er paalidelig), formedelst de indre Foleres ualmindelige Korthed (de angives kun en halv Gang længere end Øjet, et Forhold, som jeg ikke har fundet hos nogen nordisk Art). Da H. turgida blandt alle grønlandske, og overhovedet blandt alle nordiske bekjendte Arter har de korteste Folere, kunde man maaskee troe, at den var meent, og finde nogen Bekræftelse for denne Mening i Antallet af Saug- tænderne paa Pandehornets overste Rand og Beskrivelsen af Rygskjoldets forreste Deel som ,,vix carinatum.”” Dog vil dette tvivlsomme Punkt maaskee næppe kunne bringes til Afgjorelse af Nogen udenfor Grønland. Af Kaptajn Holbøll, som med Iver samler og iagttager de grønlandske Kræbsdyr, turde vistnok snarest, ved Hjælp af det grønlandske Navn og de ovrige af Fabrieius angivne Omstændigheder om Forekommen 0.s. Y., Sagen ventes oplyst. +) Af 22 Individer havde otte tre Tænder paa den nederste Rand, ti kun to Tænder og fire een Tand; paa den øverste Rand havde tretten Individer sex Tænder, fire syv Tænder, fire Individer fem Tænder og et fire Tænder. 326 | Spids. Pandehornet er lidt kortere end de yderste Fåleres bladdannede Vedhæng (især naar disses Endebårster medregnes), men meget længer end de inderste Fåleres Skaft. i Fra Rygskjoldets forreste Rand udgaae et Par orne ovenfor og et Par nedenfor Ojet (fig. 79, a og c); desuden findes her endnu et tredie Par, anbragt paa den Vinkel, som Siderandenes Sammenstød med forreste Rand paa hver Side danner (d). Dette Par er lidet; de fore- gaaende Par synes med Hensyn til Størrelse og Styrke at være under- kastede megen Variation. Ojuene vise Tilnærmelse til den cylindriske Form. De indre Fålere ere hos Hunnerne korte: naar de båjes tilbage, er selv deres længste Svåbe langt fra at naae Rygskjoldets bageste Rand, og fremadrettet rager den kun meget lidt ud over Endebårsterne af de ydre Fåleres bladdannede Vedbæng. Skaftet er meget kortere end Pan- dehornet, omtrent af lige Længde med den indre Svåbe og meget længer end den ydre. Grundleddet er omtrent dobbelt saa langt som de to fol- gende Led tilsammentagne, og af lige Længde med den ydre Svøébes tykkere Roddeel. Det tornformige Vedhæng naaer ikke med sin Spidse til Enden af andet Led. Andet Led er dobbelt saa langt som tredie. Tredie Led har en stærk og lang 'Forn i Enden af den åverste Rand, de foregaaende derimod i Enden af den ydre Rand. Den korte Svåbes Roddeel er fire Gange saa lang som den tynde Endesnært: i hiin har jeg talt 22, i denne 6 Led. Den lange, tynde indre Svåbe har omtrent 30 Led, og viser kun meget ubetydelige Spor til Haarbedækninz. — Hos Hannerne ere de indre Fålere vel gjerne længer end hos Hunnerne, dog ikke i betydelig Grad; noget Almindeligt kan ikke vel siges om Forhol- det, da det viser sig temmelig afvexlende hos forskjællige Individer... Den Han blandt de Exemplarer, jeg har haft til min Disposition, hvor de frembåde den største Udvikling, havde en Totallængde af 207”, og Fålernes Længde udgjorde omtrent 6” eller henimod 4 af Totallængden TEEN 3527 (hos Hunnerne henimod 4); Skaftet havde omtrent en Længde af 23", den indre Svåbe af 52 og den ydre af 217”, Det torndannede Vedhæng naaede kun omtrent til Enden af Grundleddet (dettes Endetorn medregnet); i den indre Svåbe talte jeg 45 Led, i den ydres Roddeel 20, i Ende- snærten 5 Led. De ydre Fåleres Svåbe er kun meget lidt kortere end Total- længden; det bladdannede Vedhæng indeholdes omtrent fem Gange i Totallængden, og er af langstrakt-oval Form; den indre Rand viser sig kun lidt udbåjet, og Breden indeholdes tre Gange i Længden; den ydre Ende- torns Spidse naaer ikke frem i lige Linie med Vedhængets forreste Rand. BRindbakkernes Endetorn har fire Tænder, af hvilke den inderste ved et temmelig dybt Udsnit skilles fra de andre (fig. 80, a). Palpens Grundled er omtrent af Længde som andet Led. Det fårste Par Kjæ- bers Palpe er tydeligere deelt i to smaa Grene end hos de fleste andre Hippolytearter, og Grenene bære i Enden flere Børster end almindeligt, den &verste sex eller syv, den nederste to (fig. 80, b). Det andet Par Rjæbers Svobe kan just ikke siges at være aldeles afstumpet i den &verste Ende, men er dog meget bredt og fladt afrundet. Den rudimen- tære Gjælle paa det andet Par Kjæbefådders Svåbe har jeg kun fundet bestaaende af fire, men temmelig store, Blade (fig. 80, c). De yderste Rjæbefødder ere langstrakte, af en temmelig spæd Bygning, og rage almindeligen. et betydeligt Stykke frem foran de ydre Fåleres bladdannede Vedbæng. Sex sorte Torne ere anbragte i Enden af fjerde Led, i en Halvkreds. Det første Par Fødder indeholdes ikke fuldt fire Gange i Total- længden; Haanden er ikke dobbelt saa lang som Haandroden, Palmen ikke dobbelt saa lang som Tommelen. É Andet Par Fødder naae, naar de udstrækkes, med hele Haanden ud over de ydre Fåleres bladdannede Vedhæng; tredie Led næsten lige- saa langt som fjerde; femte Led eller Haandroden næsten ligesaa langt 328 som begge de to foregaaende tilsammentagne, inddeelt i syv mindre Led, af hvilke det første er middelmaadigt langt, det andet kortere, tredie det længste, længere end de to foregaaende tilsammentagne, fjerde omtrent af Længde som fårste, femte som andet, sjette det allerkorteste, syvende omtrent saa langt som første. Klåerne udgjåre omtrent 2 af Haan- dens Længde. Tredie Par Fødder længer end andet; fjerde Led udgjør næsten Halvdelen af dette Fodpars Længde; Tarsen ender med to krumme, sorte Torne, og er desuden langs den nedre Rand væbnet med fire, mod Roden i Størrelse gradeviis aftagende Torne. Fjerde Fodpar er ubetydeligt længer end tredie, men stemmer iovrigt ganske med dette i Form og Delenes Forhold (undtagen at sjette Led tiltager noget i Længde, og næsten bliver dobbelt saa langt som fjerde). Gjællerne temmelig korte; bageste Par (fig. 81) ikke sånderligt tilspidset, først furet langt nede paa den fremadvendte Side, op den bageste Halvdeel altsaa ragende betydeligt ud over den forreste. Anden Ring mere end dobbelt saa lang som den foregaaende. Tredie Ring paa Ryggen stærkt hvælvet men afrundet. Sjette Ring tynd, næsten af cylindrisk Form. Det mellemste Halevedhæng omtrent dobbelt saa bredt ved Roden som i Enden. Antallet af Rygfladens Tornepar forholdt sig saaledes hos 22 undersågte Individer: tolv Individer viste fem Par, to Individer fire Par, fire Individer fem Torne paa den ene Side og sex paa den anden, og fire Individer fire Torne paa den ene Side og fem paa den anden. De fire ydre Halevedhæng ere af langstrakt-oval Form, i Enden og langs den indre Rand tæt besatte med lange Bårster; det yderste Par er bredere end det indre, og i Enden af den yderste Rand væbnet med 6 Torne, af hvilke den første er meget lille. Paa mellemste Halevedhængs bageste Rand (Tab. IV, fig. 82), Masker 329 , der er stærkt udbåjet, eller danner en Vinkel, findes otte Torne, af hvilke .de to mellemste Par ere meget korte, fjerdannede; det næste det længste, mere end tre Gange saa langt som de mellemste, og længer en Haleved- hængets Brede i Enden; det yderste staaer i Længde omtrent midt imel- lem det sidst omtalte Par og de to mellemste. Hos Hunnerue ere Svommeføddernes Svåmmeplader omtrent lige lange; paa fårste Par den ydre Svåmmeplade liniedannet, den indre bred, oval, i Enden noget tilspidset; paa det andet Par ere Svåmmepladerne meget langstrakt ovale, i Enden stærkt tilspidsede; den indre Plades Vedhæng temmelig tykt, skjåndt ikke kålledannet, i en betydelig Strækning af den indre Rand besat med Kråller. Hos Hannerne er det første Par Svom- mefådders indre Svåmmeplade næsten af lige Længde med den ydre, Ved- hænget meget kort (det udgjår næppe å af Pladens Længde) og temme- lig utydeligt afgrændset fra Svåmmepladen. Hos det andet Par er den indre Svåmmeplade lidt kortere end den ydre, og udmærker sig ved Længden af det smalle, krællebærende Vedhæng (det udgjor omtrent 3 af Pladens Længde) og ved den usædvanlige Korthed af det bårstebærende Ved- … hæng, hvilket ikke engang har den halve Længde af det krællebærende; dette sidste er kun i en lille Strækning beklædt med Kråller. Denne Årt synes ved de grånlandske Kyster at være almindelig. Derimod besidder jeg kun et Individ fra Spitsbergen, som udmærker sig: ved at have fire Tænder paa Pandehornets åverste Rand; men i alle andre Dele stemmer med de grønlandske Individer. Ogsaa fra Norges Vestkyst (Kristianssund) besidder jeg et eneste Individ. De folgende Linier angive det for denne Årt mest Betegnende. Scutum dorsale carina dentata variæ longitudinis armatum. Ro- strum frontale vulgo resimum, sat altum, cultellatum, longitudine ferme scuti dorsalis, pedunculo antennarum interiorum multo longius, apice ap- pendicis antennarum exteriorum paulo brevius, dentibus marginis superioris sex septemve, inferioris duobus tribusve armatum. — Margo scuti dorsalis Vid. Sel. naturvid. og mathem. Afh. IX Dcel. Tt Synonymi, BENE anterior tribus aculeorum paribus instructa, primo supra oculos, secundo infra oculos, tertio ad conjunctionem marginis anterioris cum lateralibus. — Antennæ interiores feminæ quartam longitudinis partem explent (ma- rium aligvanto sunt longiores), apicemque appendicis antennarum exteriorum paulo modo superant. — Pedes maxillares externi sat longi, tertiam lon- gitudinis partem complent, apicemque appendicis ant. exteriorum foliifor- mis vulgo superant. Quinque aculeorum appendicis caudalis intermediæ lateralium paria. 12. Hippolyte borealis. (Tab. LEI fig. 74—77). Owen; App. to the Voyage of Ross pag. LXXXIV, H. borealis. Milne-Edwards: hist. des Crustaecés II, 372, H. borealis. Krøyer: Naturhist. Tidsskrift II, 254, H. borealis. Formen langstrakt og siirlig. Rygskjoldet viser almindeligen en Kjål paa Middellinien som Fort- sæltelse af Pandehornet, hvilken Kjål ofte naaer til henimod Midten af dets Længde; den er ikke skarp, men temmelig bred og afrundet ; sædvan- ligen er den glat, i sjældne Tilfælde viser den Spor af et Par smaa Tænder, hos enkelte Individer forsvinder den næsten ganske... Panden sænker sig ikke fortil, og Påandehornet udgaaer håjt, i lige Retning med Kjålens &verste Rand. Pandehornet (fig. 74) er af en siirlig Form, lige, næsten vand- ret, langstrakt, tyndt, og udvider sig foran mod Enden, som er meget spids, ligesom til en Landsespids eller Bladet af en Dolk; det Stykke, som ligger mellem Bladet og Roden, er næsten fuldkomment cylindrisk. Den åverste Rand af Pandehornet er bred, afrundet, og i Regelen uden Tænder eller Ujævnheder. Bladet, der fremstiller en bred Triangel med Toppunktet nedadvendt, viser paa sin forreste-nederste Rand et forskjælligt Antal meer eller mindre tydeligt fremtrædende Tænder. Hos de for mig REE EN 351 liggende Individer findes to, tre og fire Tænder; det hos Ross afbildede synes kun at vise eenn Hvad Pandehornets relative Længde angaaer, da er det lidt kortere end de yderste Fåleres bladdannede Vedhæng, og lidt længere end de inderste Fåleres Skaft. Paa hver Side af Pandehornets Rod udgaaer fra Rygskjoldets forreste Rand (fig. 75) en stærk Torn (a), der er rettet fremad over Ojenstilkenes Rod og ganske lidt udad. Længer nede tæt under Ojet fremgaaer paa hver Side en anden Torn (c), som er rettet fremad og lidt opad. Flere tydelige Torne viser Rygskjoldet ikke, Forbindelsen mellem dets forreste Rand og Siderandene er almindeligen afrundet, eller viser dog kun en næsten umærkelig Fremragning. Øjnene naae omtrent til Begyndelsen af Pandehornets bladagtige Udvidelse, og have en omvendt konisk Form. De indre Folere ere lange: naar de båjes tilbage, naaer deres korteste (ydre) Svåbe ud over Rygskjoldets bageste Rand. Deres Skaft er kortere end Pandehornet og omtrent af lige Længde med den ydre Svåbes tykkere Roddeel. Dets Grundled er længer end de to fålgende Led tilsammentagne, forsynet med en kort Torn i Enden af den ydre Rand og med Fjerbårster langs den indre. Det smalle, tornformige Vedhæng naaer med Spidsen næsten til Enden af det fålgende Led. Andet Led er længer end tredie, dog ikke dobbelt saa langt. Tredie Led viser ingen egentlige Torne. Den kortere ydre Svåbes Roddeel er kun lidt længer end den tynde Endesnært; i hiin har jeg talt over 30 Led, i denne henimod 20. Den indreSvåbe har jeg fundet bestaaende af omtrent 60 Led; denne Svåbe er forsynet med en Mængde korte, blåde Haar”). De ydre Fåleres Svåbe er næsten af samme Længde som Dyrets Totallængde. Deres bladdannede Vedhæng har, naar Endebårsterne med- «) Det beskrevne Forhold gjælder kun det ene Kjon, thi jeg har kun seet Hanner, Tt” 352 regnes, samme Længde som Rygskjoldet langs Middellinien, dog uden af regne Pandehornet med. Kindbakkernes Endetorn har fire Tænder; Palpens Grundled er meget tykkere end andet Led, men har kun omtrent dettes halve Længde. Andet Par Rjæbers Svåbe er foroven bred og næsten lige afstumpet. Andet Par Rjæbefødders Palpe temmelig kort; den paa Svåben an- bragte rudimentære Gjælle har jeg kun fundet bestaaende af to eller tre Gjælleblade. De yderste Rjæbefødder naae frem over de yderste Fåleres blad- dannede Vedhæng, og ere i Enden af sidste Led væbnede med sex sorte T orne. Andet Fodpars tredie Led er vel langt, men dog kortere end fjerde. Haandrodens første Led kort, andet endnu kortere, tredie det længste (å af hele Haandroden) men kortere end de to foregaaende til- sammentagne; fjerde Led af Længde som andet, femte ubetydeligt læn- ger, sjette det korteste, halvt saa langt som første, syvende dobbelt saa langt som sjette. 'Tommelens Længde udgjår Halvdelen af Palmens Længde. Fjerde Fodpar er lidt kortere end tredie, dets femte Led ikke tiltagende sånderligt i Længde. Femte Fodpar viser samme Længde og åvrige Forhold som fjerde. Gjællerne ere temmelig store, de tre bageste af langstrakt Form, femte Par (fiz. 76) foroven tilspidset, furet næsten fra Spidsen, den bageste Halvdeel altsaa ikke fremragende meget over den forreste. Baykroppens anden Ring er paa Siderne forneden udvidet mere end hos foregaaende Art, og den bedækker fålgeligen en forholdsviis stårre Part af den foregaaende og efterfålgende Ring. Tredie Rings Rygflade er ligesom hos foregaaende Art stærkt hvælvet eller puklet men afrundet. Femte Ring synes forholdsviis lidt længere end hos foregaaende EO CO 7 NE RE ET TE RE "+, SES TE Be eee" 353 Årt”), hvorimod Siderandene ere noget kortere, og deres Torn lidt sva- gere end hos foregaaende Årt. Mellemste Halevedhæng er temmelig stærkt tilspidset mod Enden. Af Tornepar langs Siderne har jeg bemærket fem; men, da jeg kun har haft Lejlighed til at undersåge meget faa Individer, kan jeg ikke afgjåre, hvorvidt dette Forhold er bestandigt. Halevedhængets bageste Rand bærer føre Par Torne (fig. 77): de to mellemste Par ere de korteste, dog kun lidt kortere end det yderste og omtrent halvt saa lange som det andet Par), paa Siderne beklædte med lidt tilbagerettede Haar”). Det længste Par er endeel kortere end Breden af Halevedhænget i Enden. Af Svømmefédderne kjender jeg kun den mandlige Form, der viser sig ganske normal. Den ydre Svåmmeplade er ubetydeligt længer end den indre; ”edhænget i Enden af den indre Svoåmmeplade paa første Par indeholdes fire Gange i Svåmmepladens Længde; hos alle Fodparrene er det af smal Form og kun forsynet med faa Kråller. Denne Art synes sjælden paa alle de Ryster, hvis Hippolyter ere Gjenstand for nærværende Arbejde: paa Spitsbergen har jeg ikke truffet den; paa den norske Kyst har jeg ved Kristianssund fundet et eneste In- divid; fra Grånland nedsendes den overmaade sparsomt imellem andre Årter. H. borealis adskilles ved folgende Karakteristik. Scutum dorsale vulgo obsoletius antice carinatum, dentibus vero carinæ sæpissime destitutum. Rostrum frontale horizontale, elongatum, cultellatum, basi ferme cylindrica, pedunculo antennarum interiorum paulo longius, appendice antennarum exteriorum paulo brevius; nullis vulgo +) Ved Angivelsen af Bagkroppens Ringes Længde, maa tages Hensyn til den forskjæl- lige Maade, hvorpaa de ere krummede, da derved nogen Afvigelse i Maalene let kan foranlediges. ”+) Hos et Ezemplar var dette Forhold noget forandret: de to mellemste Par vare længer end det yderste, og havde omtrent 3 af andet Pars Længde. +++) Af fire undersøgte Individer havde de to Borsterne rettede tilbage. B38 marginis superioris dentibus, duobus tribusve marginis inferioris.… Marqo scuti dorsalis anterior duobus aculeorum paribus, altero supra oculos, altero infra oculos.… Antennæ interiores (marium) elongatæ, dimidiam fere longitudinis animalis partem asseqventes; flagelli exterioris pars ter- minalis basali non multo brevior. Pedes mawillares externi apicem ap- pendicis antennarum exteriorum foliiformis superant. Quinque (?) acu- leorum appendicis caudalis intermediæ lateralium paria. f. Pedes primi, secundi et tertii paris flagello instructi. | (Tab. IV fig. 83—98 og Tab. V fig. 99—104). | E 13. Hippolyte aculeata Ot. Fabr. Synonymi. J. C. Fabricii Systema Entomologiæ (1775) pag. 416: Æstacus groenlandicus+). O. Fabricii Fauna groenlandica n. 219 pag. 239: Cancer aculeatus. Sabine Suppl. to the Appendix of Parry?s Voyage, pag. CCXXX VII tab. 11 fig. 9; Alpheus aculeatus, Milne-Edwards; histoire des Crustacés II, 380: Hippolyte aculcata. Krøyer; Grønlands Amfipoder Side 87 og Naturhist. Tidsskrift H, 253: H, aculeata. Owen: the Zovology of Beechey?s Voyage pag. 86—89: Hippolyte aculeata, H. cor- nuta og ÅH. armata”+). Farven er (efter O. Fabricius) brun, blegere paa Siderne, hist og her med hvidagtige Pletter. Denne saa udmærkede, og fra alle andre saa let adskillelige, Årt +») Da den af J. C. Fabricius paa det anførte Sted meddeelte Beskrivelse er fuldkom- ment anvendelig paa nærværende, men ikke paa nogen anden bekjendt gronlandsk Art, er der vistnok al Grund til at antage /. groenlandica og H,. aculeata som identiske. Det forste Navn burde upaatvivleligt, som det ældste, have Fortrinnet. Dog synes det ikke længer ganske passende, da Arten nu ikke blot er funden ved Gronland og de tilgrændsende allernordligste Dele af Amerika, men ogsaa ved IKamtschatka. ++) H. cornuta er blot opstillet som særskilt Art paa Grund af den indre Svobes storre Længde hos de indre Folere; men dette er, efter hvad jeg oftere har berort, | for Slægten Hippolyte et af Mannernes Skjælnemærker, som hos H. aculeata frem- | træder meget stærkt (see nedenfor), og saaledes kan H. cornuta blot betragtes | som Ål, aculeata G, hvilket saavel Owen's Beskrivelse som Afbilduning bekræfter. | H. armata er, saavidt jeg kan indsee, blot en Varietet af H. aculeata 9 med flere j Torne paa Siderne af Bagkroppens anden, tredie og fjerde Ring end sædvanligt (tre | Par paa hver af disse Ringe). 335 har en temmelig stærk og plump Form. Det er den stårste af alle be- kjendte Hippolyter, og den naaer en Længde af indtil 5”. Cefalothorax er gjerne temmelig tyk og opsvulmet. Mygskjoldet (fig. 83) er almindeligen stærkt hvælvet i Retningen bagfra fortil, og stiger gjerne noget ned fortil, skjøndt i ringere Grad end bag. Dets Overflade er bedækket af en utallig Mængde meget smaa Knuder, fra hver af hvilke en lille Bårste udgaaer, et Forhold, som ikke forekommer hos nogen anden nordisk Hippolyte. Rygkjålen fremtræder lidt foran Rygskjoldets bageste Rand; den er just ikke stærkt hævet, ja man kunde maaskee paastaae, at den hos mange Individer ganske savnes; men de store Tænder, der indtage næsten hele Rygskjoldets Middellinie, lade det ved en lås Betragtning synes, som om en stærk Kjol altid var tilstede. Pandehornet (fig. 835), der sædvanligen er vandret, stundom dog rettet lidt opad, er kort, altid, saavidt min Erfaring gaaer, meget kortere end Rygskjoldet, men frembyder hos Individer af forskjællig Stårrelse et forskjælligt Forhold. Hos et Individ af næsten 337 Længde (en fuld- voxen Hun med Æg under Bugen)") var det omtrent 2% Gang længer en Øjnene, og naaede ganske lidt ud over de indre Fåleres Skaft, skjåndt det var langt fra at naae Enden af de ydre Fåleres bladdannede Ved- hæng. Hos Individer af omtrent 437 Længde var det kun dobbelt saa langt som Øjnene, og naaede næppe Enden af de indre Fåleres Skaft. Hos noget mindre Exemplarer (dog over 4” lange) forandredes vel For- holdet til Ojnene, idet Pandehornet kun havde disses Længde 44 Gang, men derimod ikke fil de indre Fålere. Endeligen hos et Individ af 77” Længde (fig. 85) var Pandehornet meget kortere end Øjnene, og naaede ikke Enden af Grundleddet i de indre Fåleres Skaft.. Hvad dets Form hos voxne Individer angaaer, da er den smal, tilspidset, meget lidt ud- videt i Enden, stundom endog næsten lipviedannet, og kan næppe siges +) Det er dette Individ, der ligger til Grund for de paa Tabellen anførte Udmaalinger. 3356 at ligne en Kniv. Den ophåjede Stribe, der sædvanligen viser sig langs Siderne af Pandehornet lige fra Roden til Spidsen, er hos denne Årt meget svag, og Hornets Rodstykke som Fålge deraf temmelig trind (ikke treegget). Langs Rygskjoldets Middellinie findes fire (sjældent tre) store og stærke Tænder; paa selve Pandehornet ere Tænderne meget mindre, og Antallet væxler mellem 2 og 4 saavel paa åverste som paa nederste Rand; det regelmæssige Tal synes dog at være to paa den åverste og tre paa den nederste Rand”). Paa Bygskjoldets forreste Rand (fig. 83) fremtræde tre Par Torne: et stort og stærkt over Ojet paa Siderne af Pandehornets Rod; et endnu stårre og stærkere under og udenfor Ojet og et lille tredie fra Foreningspunktet af Rygskjoldets forreste Rand med Siderandene. Det indbyrdes Stårrelseforhold af disse Tornepar saavelsom deres Retning er imidlertid lidt Afvæxling underkastet. De inderste Følere indeholdes hos det udmaalte Individ (som oven- for bemærket en Hun) omtrent 4% Gange i Totallengden, naae med den indre Svåbe et godt Stykke ud over de yderste Fåleres bladdannede Vedhæng, og med den ydre idetmindste til Enden af disse Vedhæng. Skaftet er lidt lenger end den ydre Svåbe, men meget kortere end den indre. Grundleddet har en stor Torn i Enden af den åvre Flade, om- trent paa Midten af dennes forreste Rand; paa den nederste Flades inderste Rand har den ligeledes en 'Torn (der dog er anbragt et Stykke fra Enden) og et Antal Fjerbårster (en halv Snees eller flere) og lige- ledes en Torn i Enden af den yderste Rand paa Underfladen. Andet Led har en stærk Torn i Enden af den ydre Rand og Fjerbårster langs den indre; tredie Led er i Enden af den &åvre Flade væbnet med en +) Af fjorten undersoågte Individer havde syv paa den overste Rand to 'Tænder, fire tre Tænder og tre fire Tænder; paa den nederste Rand havde otte Individer tre Tænder, fem individer to Tænder og et eneste fire Tænder, Hos det ovenom. talte ganske unge Individ var Pandehornet, som Afbildningen (fig. 85, a) viser, ganske syldannet, uden Spor til Endeudvidelse eller Tænder. EET EN SR RR HEE ES FIRER EP RER 357 Torn, der idetmindste er iigesaa lang som Leddet. Grundleddets pig- dannede Vedhæng naaer fuldkomment til Enden af andet Led, er lang- strakt og smalt uden Udvidelse af den indre Rand!, og viser det vusæd- vanlige Forhold, at den ydre Rand er væbnet med en Mængde (henimod en Snees) smaa Torne. I den indre Svåbe har jeg talt 33 Led; nogle af Leddene udmærke sig fra de åvrige ved en smuk purpurråd Farve (Svåben faaer derved et siirligt, ringet Udseende); fra hvert af disses indre Side udgaaer et Par Bårster. Den yderste Svåbes Endesnært er meget kort i Forhold til Roddelen; i denne har jeg talt 26 Led, i hiin kun 5.— Hos en Han paa 22/””, altsaa omtrent halvt saa stor som den be- skrevne Hun, fandtes et ganske andet Forhold. Fålerne indeholdtes kun meget lidt mere end 2 Gange i Totallængden (hvilket beroede paa den indre Svåbes Længde), og naaede, naar de båjedes tilbage, langt ud over Rygskjoldets bageste Rand; ogsaa vare de absolut længere end hos det dobbelt saa store Individ. Skaftet og den ydre Svåbe vare omtrent af lige Længde, hvorimod den indre Svåbe var 2) Gang saa lang som Skaftet og den ydre Svåbe, og meget længer end den indre Svåbe hos den dobbelt saa store Hun. Skaftets Grundled viste sig ganske ualmindeligt kort (jeg veed intet andet Exempel herpaa hos nærværende Slægt), idet dets Længde var ringere end Længden af de to fålgende Led tilsammentagne, hvilke ind- byrdes vare omtrent lige lange. Formen afSkaftets Led fandtes ivrigt ikke afvigende; kun vare Fjerbårsterne langs den indre Rand færre og kortere. Det pigdannede Vedhæng naaede ikke fuldkomment til Enden af andet Led, og havde langt færre Torne langs den ydre Rand. Den indre Svæbe var temmelig plump, absolut tykkere end samme Deel hos den større Hun, og beholdt sin Tykkelse lige til Enden; den indeholdt over 60 (63 eller 64) Led. Den viste uden bestemt Orden nogle faa Bårster langs den indre Rand, men ingen råde Ringe. I den ydre Svåbes Roddeel har jeg talt 30, i Endesnærten 5 Led. O. Fabricius har allerede hos denne Art bemærket den forskjællige Længde af de indre Fålere, og Vid. Sel. naturvid, og mathem. Afh. IX Deel. Vyv 338 formodet, at den antydede de forskjællige Kjån (in aliis longiores, forsitan diversi sexus. Fn. gronl. pag. 240); hvilket hos denne Art, ligesom alle- rede ovenfor bemærket om adskillige andre, kan antages for fuldkom- "ment aføjort. De yderste Fåleres Svåbe udgjér omtrent 3 Dele af Totallæng- den. Det bladdannede Vedhæng er hos Hunnerne (fig. 86) temmelig ovalt og bredt; dets stårste Brede indeholdes omtrent 2% Gange i Læng- den. Endebårsterne ere kun af middelmaadig Længde. Den ydre Rands Endetorn naaer netop frem i lige Linie med Vedhængets forreste, bredt afrundede Rand. — Hos Hannen er Formen af det bladdannede Vedhæng mere langstrakt (Breden indeholdes 3 Gange i Længden), Endebårsterne længere, den ydre Rands Endepig mere fremragende. De yderste Rjæbefodder (fig. 92) indeholdes lidt mere end 3 Gange i Totallengden, og naae langt ud over de yderste Føleres bladdannede Vedhæng; deres Bygning er stærk. Andet Led er kun meget lidt læn- ger end fjerde, men omtrent fire Gange længer end tredie. Spidsen af fjerde Led omgives af syv sorte Torne foruden tre bagved Randen stil- lede paa den mod I.egemet vendte Flade>). Første Par Fødder (fig. 95) viser den sædvanlige Form og For- hold, og indeholdes omtrent fire Gange i 'Totallængden. Andet Par Fødder (fig. 96) indeholdes kun lidt mere end to Gange i Totallængden; dets tredie Led lidt kortere end fjerde, begge tilsammen- tagne lidt længer end femte, der omtrent er 3% Gange længer end Haanden. Tredie Par Fåødder (fig. 97) lidt længer end andet; fjerde Led noget længer end sjette og dobbelt saa langt som femte, langs den ydre Side væbnet med syv til otte Torne. Fjerde Par Fødder lidt kortere end tredie; dets sjette Led ube- +) Ved de dvrige Munddeles Beskrivelse finder jeg det ikke nådvendigt at opholde mig, deels fordi de ligge til Grund for Munddelenes Beskrivelse i Slægtskarakteren, deels fordi de alle ere afbildede, see Figurerne 87 til 94, 359 tydeligt længere end fjerde; dette langs den ydre Side væbnet med syv til otte Torne”). Femte Par Fødder er atter lidt kortere end fjerde; fjerde Led langs den ydre Side væbnet med fire eller fem Torne (det første "Tal synes det regelmæssige). Gjællerne (fig. 98) ere temmelig korte og brede, det bageste Par aldeles ikke tilspidset foroven; dets bageste Halvdeel rager lidt frem over den forreste. Hvad der i høj Grad udmærker nærværende Årt, og gjør det let at adskille den fra alle andre, er Forholdet af Bagkroppens Ringe (fig. 99, AA). Istedetfor at næmlig kun de tre af disse ellers have Siderandene uddragne til Torne, er det her Tilfældet med alle sex Ringe, og Tornene ere desuden meget stærkt fremtrædende og iåjnefaldende.. Dog, som det synes, i endnu højere Grad hos unge Individer end hos fuldvoxne. Første Bugring viser paa hver Siderand to Torne, der ere rettede lige ned, og af hvilke den forreste, der fremtræder omtrent ved Foreningen af forreste Rand med Sideranden, er meget kortere og tyndere end den anden, der er anbragt henimod den bageste Deel af Sideranden. Denne Ring frembyder endvidere den Særegenhed, at, idet anden Rings Side- udvidelser lægge sig ud over den og ligesom sammenpresse den, op- staaer der paa forste Ring, lige ovenover disse Sideudvidelser, en frem- ragende, noget stump 'P”and. Sideranden af anden Ring har kun een, meget stærk og lang Torn, omtrent paa Midten. Fredie Bugring, hvis Rygflade er bredt afrundet, og hvis bageste Rand kun fremtræder i en mid- delmaadig Grad og stumpt, har almindeligen to 'Torne: een meget stor paa Midten, og een meget lille, ofte næsten umærkelig (eller stundom endog ganske forsvindende), foran denne ved dens Rod. Fjerde og femte Ring have +) Hos enkelte, maaskee især smaa, Individer træffes paa dette ligesom paa folgende Fodpar et ringere Torneantal, fem eller sex. Vyr 340 ligeledes i Regelen to Torne: een mindre foran Roden af den større. De stårre Torne paa alle disse Bugringe pleje at være forsynede med et Åntal Bårster i Enden. Af de to Par Torne, der udgaae fra Enden af sjette Ring, er det inderste Par hos denne Art usædvanligt stort, almin- deligen endog stårre end det paa Rygfladen. Antallet af det mellemste Halevedhængs 'Tornepar (fig. 100) synes at væxle mellem syv og otte; det sidste Tal er efter min Erfaring det regelmæssige"). De to Kjåle, hvorpaa disse Torne ere anbragte, ere hos nærværende Årt meget stærkt fremtrædende, saa at der mellem dem op- staaer en temmelig dyb Rende. Vedhængets bageste Rand (fig. 1089, x) er kun væbnet med to Par korte Torne, af hvilke det mellemste er lidt længer end det yderste, men næppe har mere end den halve Længde af Randen, hvorpaa det er anbragt. Mellem disse Torne findes otte tem- melig lange Børster, der frembyde den Besénderlighed, at deres Ende udvider sig pæreformigt; langs Randen vise de korte Haar (fig. 100, y). Af det første Par Bugfødders Svåmmeplader er hos Hunnen den indre lidt kortere end den ydre, men meget bredere (fiz. 401, A); hos Hannen derimod ere begge Endeplader omtrent lige lange (fg. 101, B). Det andet Par Bugfødder har Svåmmeplader af omtrent lige indbyrdes Længde hos begge Rjon; den indre Plades Vedhæng er hos Hunnen (fæ. 102, A) meget bredt, kålleformigt og forsynet med Kråller i en stor Udstrækning (fig. 102, Ax og fig. 102, C og CF); hos Hannen er dette Vedhæng derimod næsten linieformigt eller kun i ringe Grad kålle- +) Blandt fjorten undersøgte Individer havde fem otte Par Torne og tre syv Par. Af de Ovrige sex Individer havde et sex Par, et sex Torne paa den ene Side og syv paa den anden, et sex paa den ene Side og otte paa den anden, og endeligen de tre ovrige syv Torne paa den ene Side og otte paa den anden. Milne-Edwards angiver (Hist. des Crust. II, 330) fem Par Torne, jeg veed ikke med hvad Hjemmel. Thi selv har han næppe undersågt denne Art, Otto Fabricius angiver intet Tal (hans Ord ere blot: margine utrinque carina spinosa), og Sabine siger udtrykkeligt, at det af ham afbildede Individ havde syv Par Torne, men at man hos andre Individer kan finde baade et større og ct ringere Antal, 344 dannet, og bærer kun Kråller i en forholdsviis lille Strækning af den indre Rand (fig. 102, B= x7). Denne Årt kan betegnes saaledes. | Carina dentata per tolam fere scuti dorsalis longitudinem exten- ditur.. Rostrum frontale horizontale vel resimum, breve (scuto dorsali semper brevius, multogue brevius appendice foliiformi antennarum), angu- stalum, acutum, non cultellatum (vel obsoletius cultellatum), dentibus mar- ginis infcrioris vulgo duobus totidemqve superioris, qvatuorgve præterea scuti dorsalis. — Margo scuti dorsalis anterior tribus aculeorum paribus armata validis, primo supra oculos, secundo infra oculos, tertio ad mar- ginis anterioris cum marginibus lateralibus conjunctionem. Antennæ inte- riores appendicem antennarum ewxteriorem longitudine superant (in mari- bus dimidiam ferme longitudinis animalis partem complent, in feminis vix gvartam). Pedes mawillares externi longe ante appendicem ant. exterio- rum eminent. Ånnuli abdominis omnes lateraliter in aculcos producti. Appendix caudalis intermedia septem vel octo aculeorum lateralium paribus munita. 14. Hippolyte microceros Kr. (Tab. V fig. 103—109). Denne Årt adskilles meget let fra alle andre hidtil bekjendte nordiske Hippolyter ved det korte Pandehorn, Beskaffenheden af de åvre Fålere 0.s.v. I sin Habitus har den imidlertid intet Paafaldende, og den synes at holde et Slags Middelvej mellem det Plumpe og det Ele- gante, saa at man ikke med Fåje kan anvende noget af disse Udtryk paa den. Rygskjoldet, der er mere end tre Gange saa langt som Pande- hornet, viser, skjøndt væbnet med et Par Tænder, kun en lille Fyål, der almindeligen blot synes at indtage 4 til 4 af Rygskjoldets Længde, og undertiden hæver sig saa lidt, at ene Tænder, men ingen Rjål, kan siges at være tilstede. Rygfladen havde hos de af mig undersøgte Individer, å 342 med Undtagelse af et, ingen mærkelig KKonvexitet i Retningen bagfra fortil, og Panden er altsaa i Regelen næsten horizontal”). Pandehornet (fig. 105), der næppe naaer til Enden af Ojnene, og næsten aldeles skjules mellem disse, udgaaer næsten ganske vandret fra Panden; det er ikke alene meget kort, men har tillige meget ringe Dybde, og ender tilspidset, uden nogensomhelst bladdannet Udvidelse af den nedre Rand. Det kan altsaa ikke, som hos de fleste andre Hippo- lytearter, sammenlignes med en Kniv, men snarere med en Syl- eller Naalespidse, saameget mere, som det fra Roden af ikke blot aftager i Dybde, men tillige i Tykkelse. AfTænder tælles langs den &verste Rand (Endespidsen ikke medregnet) fire eller fem”); de tre fårste af disse, som ere anbragte paa Rygskjoldet, overgaae de to sidste eller den sidste meget i Størrelse; den tredie af Rygskjoldets Tænder rykker stundom saalangt frem, at den maa regnes til Pandehornet, og aftager tillige i Størrelse. Langs Pandehornets nederste Rand findes ingen Tænder. Ved Roden er Pandehornet idvrigt treægget. Paa hver Side af dets Rod bærer Rygskjoldets forreste Rand (fig. 105 & 106) en paafaldende stor og stærk, lige fremad rettet Tand eller Torn over Øjet; den hud- agtige Lap, som rager frem nedenfor Øjet (Ojehulens ydre Vinkel), er her saa spids, at den kunde kaldes en Torn, hvis den ikke var for blåd dertil; men tæt nedenfor denne er en Torn af middelmaadig Styrke; ogsaa ved Siderandenes Forbindelse med forreste Rand findes en Torn, altsaa tilsammen tre Par Torne paa Rygskjoldets forreste Rand. Ojenstilkenes Form nærmer sig til det Cylindriske (2: de blive ikke meget tykkere i Enden). De indre Fålere (fig. 407) ere af usædvanlig Længde hos Hannerne, udgjore omtrent den halve Totallængde, og naac, naar de +) Dette gjælder dog maaskee nærmest Hannerne. ++) Fire er maaskee det regelmæssige Tal, thi blandt sex Individer fandt jeg hos te fem Tænder, hos de dvrige fire. 3435 bøjes tilbage, til den bageste Rand af Bagkroppens andet Led eller endnu længer. Skaftet er langt (skjondt det ikke fuldt udgjor 3 af disse Fåleres Længde), og naaer omtrent til Enden af de ydre Fåleres blad- dannede Vedhæng, naar Vedhængets Endebårster ikke medregnes. Grund- leddet, der omtrent er dobbelt saa langt som andet Led, er i Enden af den ydre og åvre Flade væbnet med tre temmelig lange Torne; andet Led er noget længer end tredie, og har ligesom dette i Enden af den ydre-åvre Rand en lang Pig. Grundleddets tornformige Vedhæng naaer kun lidt ud over Enden af Grundleddet. Begge Svåberne ere meget lange, mere end dobbelt saa lange som Skaftet; men her måde vi endnu det ganske usædvanlige Forhold, at den ydre Svåbe er noget længer end den indre. Den ydre Svåbe udmærker sig endvidere ved den Afvigelse fra det sædvanlige Forhold, at den ikke er deelt i en tyk Roddeel og en kort Endesnært, men er tyk i hele sin Udstrækning, skjøndt dens sidste Halvdeel (eller 'Totrediedele) dog er lidt tyndere end Roddelen; hos det undersågte Exemplar bestod den af 45 Led (22 i den tykkere, 21 i den tyndere Dee). Den indre Svåbe havde 46 Led. — Det hidtil be- skrevne Forhold af de indre Fålere gjælder kun Hannerne scm ovenfor bemærket; hos Hunnerne er det ganske anderledes (see Tabellen over Udmaalingerne). Fålerne udgjåre ikke fuldt 3 af Totallængden (og dette synes endog kun at gjælde om de mindre Hunner; hos en stor Hun af 2 Længde udgjorde de kun omtrent 4). Skaftet indtager Fålernes halve Længde, men naaer langtfra ikke til Enden af de ydre Fåleres bladdan- nede Vedhæng; Grundleddets tornformige Vedhæng er forholdsviis længer. Svøberne stemme omtrent i Længde med Skaftet, og den indre Svåbe er lidt længer end den ydre; den sidste er tillige af sædvanlig Form; den bestaaer af en tyk Roddeel og en tynd Endesnært, hvilken sidste ikke er halvt saa lang som den første, I den indre Svåbe talte jeg hos det udmaalte Individ 23 Led; i den ydre SvåbesRoddeel 43 og i Snærten 6. De ydre Folere have en temmelig lang Svobe (den overstiger 344 Dyrets Totallængde lidet). Det bladdannede Vedhæng er noget ovalt, idet den indre Rand båjer sig endeel; dets Brede indeholdes, naar Ende- bårsterne ikke medregnes, omtrent 2% Gang i Længden. PForskjællen mel- lem Vedhængets Længde og Kjæbefåddernes Længde er ikke betydelig: imdlertid rage de sidste lidt frem foran Spidsen af det første. Munddelene ere af normal Form: Rindbakkernes Torn med fire Tænder, Palpens sidste Led lidt længer end det fårste, det andet Par Rjæbers Svåbe foroven afrundet o.s. v. Kun fortjener at bemærkes, at jeg har fundet det andet Par Rjæbefødders rudimentære Gjælle bestaaende af ti Blade (fig. 108, x), tre paa den ene Side og syv paa den anden. De yderste Rjæbefødder ere af en temmelig plump og stærk Byg- ning og meget laadne, især de to sidste Led; andet Led tre Gange saa langt som tredie, men kun meget lidt længer end fjerde; dette sidste i Enden væbnet med 44 Torne, af hvilke dog kun 6 eller 7 omgive Ran- den, de andre derimod ere stillede bag denne. Første Par Fødder er forholdsviis temmelig stort, da det kun indeholdes 3% Gange i Totallængden (hvilket imidlertid tildeels maa til- skrives Pandehornets Korthed). Iåvrigt viser det intet Åfvigende. Andet Par Fødder udgjéår næsten den halve Totallængde; tredie Led endeel kortere end fjerde; femte Led, af Længde som de to fore- gaaende tilsammentagne og fire Gange saa langt som Haanden, indchol- des ikke 2% Gang i Fodparrets Længde. Tredie Par Fodders sjette Led er omtrent dobbelt saa langt som femte, men endeel kortere end fjerde. Fjerde Par Fødder af Længde som tredie; sjette Led ligesaa- langt som fjerde, Femte Par Fødder lidt kortere end fjerde; sjette Led noget længer end fjerde. Gjællerne ere af en lidt bred og plump Form; de tre første Par foroven trunkerede eller stumpt afrundede; fjerde Par (fig. 108, 2) for- 345 oven sammenknebet til en tynd Spids, furet lige fra Enden af Spidsen og Halvdelene altsaa lige lange. Femte Par (fig. 108, b) ligeledes til- spidset, men Furen begynder noget nedenfor Spidsen paa Gjællens for- reste Side; den bageste Halvdeel rager altsaa ud over den forreste. Anden Bugrings Sideudvidelser ere ikke meget store, og bedække altsaa kun en ringe Deel af foregaaende og efterfålzende Rings Rand. Tredie Bugring har afrundet Rygflade; den fremragende Deel af den bageste Rand er ogsaa afrundet, og slutter tæt til folgende Ring. Sjette Bugring temmelig kort, bred og fladtrykket. Det mellemste Halevedhæng ligeledes temmelig bredt, med mange Haar og endecl indtrykte Gruber eller Punkter paa Overfladen, noget kortere end Sidevedhængene, med fire Par 'Torne langs Randen+), Ende- tornene ikke medregnede. Endetorneune (fig. 109) ere sex i Tallet; yderste Par det korteste, ikke halvt saa langt som næste Par, der er det længste, men dog kortere end Halevedhængets Brede i Enden; det mellemste, fjerdannede Par staaer i Længde omtrent midt imellem de to foregaaende Par, og omgives af adskillige Bårster, blandt hvilke fire ere meget lange. De yderste Halevedhængs Endeblad er ualmindeligt stort, og rager alt- saa mere end sædvanligt frem for Sidetornene. Det første Par Svømmefødder har hos Hannerne lige lange Svåmmeplader; den indres Vedhæng udgjår 4 af Pladens Længde, og er ikke tydeligt afgrændset fra denne; hos det andet Par Svåmmefådder er den ydre Svommeplade længer end den indre; dennes krållebærende Vedhæng er meget langt og smalt; det har næsten Pladens halve Længde, og er tre Gange saa langt som det bårstebærende Vedhæng; den med Kråller bedækkede Deel indtager omtrent $ af Vedhængets Længde. Hos Hunnerne har jeg fundet fårste Par Svåmmefådders indre Svåmmeplade +) Fem Individer viste fire Par Torne; et sjette havde fire Torne paa den ene Side, men sex paa den anden. Vid. Sel. naturvid, og mathem, Afh. IX Decl. Xx 346 kortere end den ydre og udmærket ved sin brede, plumpe Form; det andet Par Svommefådder har omtrent lige lange Svommeplader, og den indre Plades Vedhæng er meget smalt, og viser kun meget faa Kråller. Af denne Art har jeg kun seet Individer fra det sydlige Grån- land, og maaskee er den ikke meget hyppig der, da jeg blot har fundet nogle faa Individer mellem andre derfra nedsendte Kræbsdyr. H. microceros vil letteligen gjenkjendes ved fålgende Karakteristik. Anterior scuti dorsalis pars dentata, obsoletiusque carinata (vel non carinata). BRostrum frontale perbreve (oculos longitudine non supe- rans), horizoniale, subulatum, dentibus marginis superioris qvatuor vel gvinqve, inferioris nullis. — Margo scuti dorsalis anterior tribus aculco- rum paribus instructa (primo permagqno supra oculos, secundo infra ocu- los, tertio ad conjunctionem marginis anterioris cum marginibus laterali- bus)... Antennæ interiores marium insolitæ longiludinis, dimidiam anima- lis longitudinem ab apice rostri frontalis ad apicem caudæ ferme complent (in feminis ”vix tertiam longitudinis partem). Pedes mawxillares externs ad apicem appendicis foliiformis antennarum exteriorum extenduntur. Qualuor aculeorum appendicis caudalis mediæ lateralium paria. Ad pag. 346. 10. "Hippolyte | 11. Hippolyte | 12. Hippolyte | 13. Hippolyte 14. Hippolyte uy poly! É P ppoly pusiola, polaris. borealis. aculeata. microceros. [9 (Så KS) [9 ET SE EA oe] ET ET HS 7 IEA |/ SIR TESEr (OIO LEES 55 ERE OD STER HUE ECTS 77 6377; BEER ER AS TEE ERE 50 SER GUDER SN 83 Hd ner BENE EEN ER ONES NODTASSEN SOL] EDR KE 414 lag! vunenne| BM sunnren sj BR) sunene ne] ål! sner BYEN rss 13000 7 1 1/4 1444 9 FRE SEM BEDE SERSESER 211: SÆSEGSER DIE SST TUD RER as, ES UAE Een UD RNBER 0 ET ETE rNN SLÆRSEREEES I SÆSSESESE KE CÆFSSESES HE LÆESSEEE NES DE 1/4 KEÆSESSSSSE BESES ENER SURE EN EN 5 TØJ REE 1 AM 2.8 14/14 Hee PE IIREEE Fe SE SEE ES AE SYD Ege eg HO] SE SEE I ILA HEER 3 LASERE SØREME VSSE ÆT Ll) SENSE VIE BA ODESSESE Eee Se eN Ed PÆL sen ES ES see ses sl SAUESNESGSEEE SY SERENE DID ES SNEG SEITE SE SR STU UGLE SER LIG ES ARNE re Sr EDEN ST KENE s ovre, ES SA SEES E SE Sk SM aner 2200 1. 12400 få Gem lee 2B LL 2.250 fy veer (20. 1897/7501 "ELLA SUITER Ses KE ELISE Eg Tr EO 3444 SS ERE EET EEG 71//)42411 dr se Ad eee BE sense] 67. se BLD LUN ALS SE Rav ERE OL ESSENS SER 1) FE TOG …… 14 2444 ENE SE ES ale. JORGE 39/1177444 BR eee] 62 eveee] 69 sees 2113907. 6190] nr FØØSDOSSSEE BES OOS SE UNE TES ELLERS 2/1/1172444 DE SE] EL AE FA MERSSE IVER NERE BASE 1/4 LØ! 1297. .e00… UAE SE 34, secs6e80s…e (SEE 31! PAL Al cer ne 1020 22211087 222] 1840 23/00 ryu 5 ET SEE Ena LENE EO SEERE SE] ET 70 BESES EL; ÆRSSES - CÆRESEES - FÆSSEEE ÆRE EG ENE HANE ERE FADDER GØR SE SENE 870 34/4 |EZZA i ZA 2114 15, EX77I 5 s…e………Å…………e …s6e0… sssss68e…e s………… 4 [EGB RER er SE he 2 VS SNE Soeg IE SESENG 5) nenneres (53) ene ree 6") sees 3311) 304 SYG AESREEE AES AEEETE ERE OMME SE TEN BD NS SEER TBT9 47 BE ae le Hedes td ED EEN tte 7 Es el EN 2104 18 2 uee 1130 eee. 1239 eee 2/73 …. 107183400 TEN moss es EL dos ae] LEDE EGE TE Sa HL SAUL] TEE SNE REE BED VERSERENDE TZ Se NSA] BED Es sene Ls ses eet ESS SAD BE See ESP SA KÆREEEEES EÆSSEEER SÆRSERER SÆSSS 12413400 EGERN VE 7 BELLE FT FÆSSEEREE FØREREN 1140/1194 KYNREEREE 5 SIDER DER AZ TE NØRD DE 70 ER FLE SEE GER EER I MDSE KRAM ØS NT Totallængde (fra Spidsen af Pandehornet til Spidsen af mellemste Halevedhæng) Længden af Cefalothorax (fra Spidsen af Pan- dehornet til Midten af BYE bageste Rand).- Pandehornets Længde (altid regnet "til Ojne- nes Rod.…scsrosuneeessere Længden af de indre Fålere Fåleres Skaft . Fåleres Skafts Grundled Fåleres indre Sydbe..- Fåleres ydre Svåbe...… JELSlE Sydbes tyndere Snært forste Leds pigdannede Vedhæng Fåleres Skafts sidste Led — Fåleres Sydbe — Fåleres bladdannede Ved- hæng . yderste Kjæbefådder ...24044… BEER RISE REN Kjæbefådders tredie Led af fårste Par Fådder.....-- — Fidders Haand med Klier.…...…- SRRNDs — Fidders Haandrod Fiødders Arm andet Par Fødder.......………- — Fåidders tredie Led . Ban — Fidders fjerde Led.... — Fidders Haandrod ele — Foødders Haand . tredie Par Fådder...... — Fidders fjerde Led . il — — Fodders råmig Led.. — K— Fidders sjette more — — Fåidders syvende Led.. fjerde Par Fådder....802040000: fårste Bugring....……- anden Bugring. . tredie Bugring. . fjerde Bugring.. femte Bugring.. sjette Bugring..... , — mellemste Haleyedhæng ......……+… LLR SOE MEN ERR REAR FEE SEPET SHE Fåleres Skafts andet Led |; Fåleres Skaftis tredie Led ydre Fåleres Skaft....….» KEDE i Kjæbefådders andet Led | Kjæbefådders fjerde Led |; Å 1. Hippolyte smaragdina. den ydre Sydbes tykkere Roddeel (9% 2. Hippolyte Fabricii. [3 24411 KTZZA 4 4 30/4 (ex RA CASA "S LESESEESEEE 8. Hippolyte Gaimardil. 28, 64”, 23/77 ET77A 211377, PRARZZA ao 7/r REE KELLA LATE sd 0) KD-LÆE 23/1 24/4 LOS GERNSEER 18774 BITS 4. Hippolyte gibba. PI KERES Broen HEDE gende 23. 2014 3 (81, 12. BH) DELLE MCO lg, NBC MET 23174 18344 Udmaalinger. 5, Hippolyte multila. 2 (: KSEEREESEER PÆLLG (SES 44 93111 1 4 774 "077 1477 af 47 FN VÆLLER 31157 (7 5 Æt, VE Ba 547% 2112777 (1374, 81777 (2/11 IDRE TER 83,” a (844, TAM 37%). 214... LE x: 1 23, mee 1 2259/11 6. Hippolyte Sowerbei. (ex 19120 =vå 74/4 . 31/// 6/14 23/12 11/4 sy, 2 ELI 33/ ØE 12712 CE 72 DEG EGN i 3 JAN 577 174 . 1447 033/// Bun 24)! 3/4 284, 2 "Benns: SØE m,. 2 im 43/1 13974 i ss lrg [774 "| 0; 7. Hippolyte macilenta. 64, 247) ByPse HVZZA 4 a , 1374 r2r DEL am, w, Str i 1340. 137) Hurra Hindu, 237, AUT ae 33/13 mn, mg 27 (924 1/7 1347 23/44 31/4 borg 134, 13041, 16%, 6/4 an 344, 3/44 ge 1%,, 5 mm, KE ds …s…… Ad pag. 346. 8. Hippolyte 9. Hippolyte | 10. Hippolyte | 11. turgida. Phippsii. FOT z [LO KÆRRERER NT UCR” T7RERREREE 5177 AD SE RESEN 2 VIGER SEER 07) DSE ERE 37 essens sees Hippolyte polaris, SEE EN 4 tel . FRE 12. Hippolyte borealis. 52 (127, (887... 20... 174 13. e (143, ke 33/4 . 104// EVZA PAFZCA (214, 14 GT CL SALEN USET, "774 å 34/7, 5, farm, 25/1 | g (19%, GÆS == 5477 as 84/1 1807. 1 2117377 … 10/83 EU 43414 KLAR 6% E 2…./9377/ 74, Hippolyte STEDE …… 2377... 14/1 del US DERE ae 13/0 …… … aculeala, (ej 22111 1444 8) (ey 2404 43 1401 lå 84711234 . 14 ELL 34 JW ve LA BUd 2301. 2/0, [77 BA 132441 , 15774 7 ne AN 13%, & 67 KER 84/7" ad, 13474 (54 30. 61/4 74 144 BUD 33 2/M GÆS SENE | 18%, 0817, et HER 23740 . FEER. SENERE 14) Re) Ud] 14% lt ELZ! ir 84/4 34 (20 13/77 ut") 441 12/70 "77 AW 14% 7414 59 UZ0 1 4% 137 8444 p/ 83/77 BA 1 KUL 23/74 Ed t1t 7414 1774 247 1344 1144 1744 2 3 ULLA 1447. 14. Hippolyte microceros. e 10/4 [ i il rel sket sigte sr: 250 i: SØRENS FREE SE SENSE TESS ”" HU TERRE pr by "i RG i ES vha de rå sagn av SA AUS) BE mr NRWWELSE | ASE UN ERGA Ane N KERSTEN "RONTØS HUN! ibm arts kaohts ØL BEDE ane. sake VAl fager EGEN TÆT (i Brdr cd ESS MK EBREDE ENE E dre H | See SERGE ET NT NSERMELE Kos ex Fl sandt oh skader ne de BEER RE RER Esk GS å web e mr ege re ng: BEL ss FRU DER POS T. banden So Mal TF atsika rØBene EUD Saren gg se Fe go re VS en le ES aa ANE 3 porre KEMAG fostre rdr AV Skade SØE" Æ p ERNE TEN ORD TET SAC SERER ET? & Ga SEN, 3 Ka: 02 (Aeg ku AS] SAN 3 Å ERR RD RYAN LE uldE ør) PAS ENES INT E sl, BR ' Brug E i SPREE Y RAE unless 54 BAK a % vet anale f RD Re Me rytst, ÅR rs fla rn end Hos lo DØR" RTE. SETE HE RES (ENE ESEE G T eur "sy HAR: SÅ ERA KE sne Ban 2 ya ØRE aben Em På see sat 4 Uran se iver ESME Lr gernes ford dare sele Frets LE OR AVE SYS BE SE Å ng bubkrd, ; Er AE ga RaN NME ANNAS Mr pre una. vind s NE GE SE EO" UGE skyr: sly gå ane. få 4 som FONDE Fyren Mag i Ht BL bs MÅ £ kt GE Ry AT Explicatio tabularum. — Forklaring over Robbertavlerne. Fig, 1-11. Hippolyte smaragdina Kr. Fig. 1-11. Hippolyte smaragdina Kr, — Il. Rostrum frontale (ter auctum). | — l. Pandehornet(forstorret treGange i Gjennemsnit +). Margo scuti dorsalis anterior cum 2. Rygskjoldets forreste Rand med aculeis: a. aculeus primus; b. dets Torne: a. Tornen over aculeus secundus; c. aculeus Øjet; b. Tornen under Øjet; tertius; d. angulus orbitæ ex- ec. den nederste Torn; d. den terior. yderste Ojenvinkel. Mandibula (decies aucta) cum 3. Kindbakken, ti Gange forstor- aculeo dentato (a). — a.” apex ret, med dens tandede Pig (a). aculei dentati (magis auctus). a%. Spidsen af den saugtandede Pig, stærkere forstørret. Maxilla secundi paris (decies Å. Andet Kjæbepar, ti Gange for- aucta). a. palpus. storret; a. Palpen, Pes maxillaris primi paris (de- 5. Forste Par Kjæbefodder, ti cies auctus); a. articulus par- Gange forstorret; a. Kjæbede- tis maxillaris basalis; b. articu- lens Rodled; b. Kjæbedelens an- lus partis maxillaris secundus; det Led; c, Palpens indre (tre- c. ramus palpi interior (triarti- leddede?) Green; d. Palpens culatus?); d. ramus palpi ex- ydre Green. e-e', den tvedeelte terior ; e-é.flagellum bipartitum. Svobe. Pes maxillaris secundi paris 6. Andet Par Kjæbefodder, ti Gange (decies auctus); a. pars maxil- forstorret; a. Kjæbedelen; b. laris; b., palpus; ec. flagellum. Palpen; c. Svoben. Pes maxillaris tertii paris (de- 7. Tredie Par Kjæbefodder med cies auctus) cum palpo (Aa). Palpe (a), ti Gange forstorret. Pes primi paris (decies auctus). 8. Første Fodpar, ti Gange for- storret. Pars pedis secundi paris (decies 9: En Deel af andet Fodpar, ti aucta). a. Carpus vel articulus Gange forstørret; a. den tre- qvintus tripartitus. leddede Haandrod. Margo appendicis caudalis in- 10. Det mellemste Halevedhængs termediæ posterior cum aculeis bageste Rand med dens tre (decies auetus). Tornepar, ti Gange forstørret. Pes natatorius primi paris fe- ll. Forste Par Svommefoådder hos minæ (ter auetus). a. lamina terminalis exterior. b, lamina terminalis interior, Hunnen, tre Gange forstørret ; a. den ydre Svommeplade; b. den indre Svommeplade, Fig. 12-20. Hippolyte Fabricii Kr. — 12-20. Hippolyte Fabricu Kr. +) Ved alle i det Folgende angiyne Forstørrelser underforstaaes Udtrykket ,,i Gjennemsnit.” NES Fig. 12, a-d. 18, 14. 16. 17. 18. 19. 20. 348 Variæ rostri frontalis formæ. Pars marginis scuti dorsalis an- terioris cum angulv orbitæ ex- teriore (a) et aculeis (b & c). Pars mandibulæ (decies aucta). - a. aculeus terminalis tridenta- tus; b. palpus. Pars pedum maxillarium primi paris. a. Interior palpi ramus (qvinqvies auctus). Flagellum pedum maxillarium secundi paris (qvinqvies auctum) cum ramificatione (a), cui affixa sunt folia branchiæ rudimen- taris. Branchiæ tertii (a), qvarti (b) et qvinti (Cc) paris. Margo appendicis caudalis me- diæ posterior cum aculeis. Pars pedis natatorii primi pa- ris (9); a. lamina exterior; b. lamina interior (qvinqvies aucta). Pars pedis natatorii primi paris (CJ); a. lamina exterior; b. la- mina interior (qvinqvies aucta) ; x. pars setæ articulatæ laminæ exterioris (vicies ferme aucta); y. apex laminæ interioris cum cincinnulis. Hippolyte Gawmardu Mln,-Edw. Variæ rostri frontalis formæ (magnitudine parum aucta). Pars marginis scuti dorsalis an- terioris; a. angulus orbitæ ex- terior; b. aculeus infraorbita- talis; c. aculeus anguli antico- inferioris. Mandibulæ superficies interior (decies aucta); a. aculeus ter- minalis (af apicem ejusdem ex- hibet auctiorem); b. palpus; x. i Fig. 12, a-d. Forskjællige Former af Pande- 13. 15. 16. 19. 20. hornet. En Deel af Rygskjoldets for- reste Rand;. a. den ydre Ojen- vinkel; b. forste Tornepar; c, andet Tornepar, En Deel af Kindbakken, ti Gange forstørret; a. den tre- tandede Pig; b. Palpen. En Deel af første Par Kjæbe- fodder, fem Gange forstorret; a. Palpens indre Green, Det andet Par Kjæbefødders Svobe, fem Gange forstørret, med den Forgrening (Aa), til hvilken den rudimentære Gjælles Blade ere hæftede. Tredie (a), fjerde (b) og femte Par Gjæller (c). Den bageste Rand af mellem- ste Halevedhæng med dens Torne. En Deel af Hunnens forste Par Svommefodder, fem Gange for- støorret; a. den yderste Plade; b. den inderste Plade. En Deel af Hannens første Par Svommefodder, fem Gange for- storret; a. den yderste Plade; b. den inderste Plade. x. Et Stykke af en af den ydre Pla- des leddede Borster, omtrent tyve Gange forstørret; y. Spid- sen af den indre Plade med dens Kråller, stærkt forstørret, 21-29. Hippolyte Gaimardii Mln.-Edw. 21, aogb. Forskjællige Former af Pan- 22. dehornet, lidt forstørret, En Deel af Rygskjoldets for- reste Rand; a. den ydre Ojen- vinkel; b. forste Torpepar; c. andet Tornepar, Kindbakken fra den indre Side, ti Gange forstørret; a. den tan- dede Pig (af viser Spidsen af samme, endnu mere forstørret); 549 superficies mandibulæ mastica- toria, Fig. 24, Maxilla primi paris, — 25. Pes maxillaris primi paris; a. articulus basalis partis maxil- laris; b. articulus ejusdem par- tis terminalis; c. ramus" palpi interior; d. ramus palpi extc- rior; e. flagellum. 26. Palpus pedum maxillarium ter- fii paris, 27. Branchia qvinti paris. 28. Margo appendicis caudalis me- diæ posterior cum aculeis, 29. Pes natatorius primi paris (C); a. lamina terminalis exterior; b. lamina terminalis interior; x. apex vel articulus hujus la- minæ secundus (x' eundem api- cem exhibet auctiorem). 30-37. Hippolyte gibba Kr. 90. Rostrum frontale. 31, Pars marginis anterioris scuti dorsalis; a. angulus orbitæ ex- terior; b. aculeus infraorbita- lis; c. aculeus anguli antico- inferioris. 32. Oculus (a) H. gibbæ et (b) H. Gaimardii (magnitudine aucta). 33. Maxilla secundi paris (duodecies aucta); a., b, & e. laminæ ma- xillares; €c. palpus; d, flagellum. 34. Flagellum pedum maxillarium secundi paris cum Jaminis bran- chialibus; a. flagellum ; b, b' & b”. laminæ branchiales. 35. Branchia quinti paris, 36. Ånnulus abdominalis primus (a), secundus (b), tertius (c) et qvar- tus (d). 37. Margo posterior appendicis cau- dalis intermediæ cum aculeis. 38-44. Hippolyte mutila Kr. 38,a&b. Variæ rostri frontalis formæ; x. oculus. 39. Pars marginis anterioris scuti dorsalis; a. angulus orbitæ ex- b, Palpen; x. Kindbakkens Tyg- geflade, stærkt forstørret, Fig. 24. Første Par Kjæber. 25. Første ParRjæbefodder ; a. Kjæ- bedelens forste Led; hb. sam- mes andet Led; c. Palpens indre Green; d. Palpens ydre Green; e. Svoben, 26. Tredie Par Kjæbefodders Palpe. 2. Femte Gjælle. 28. Mellemste Falevedhængs bage- ste Rand med dens Torne. 29. Hannens forste Par Svomme- fodder; a. den yderste Svom- meplade; b. den inderste Svom- meplade; x. Spidsen eller andet Led af denne Plade; x'. samme Spids stærkere forstorret. 30-37. Hippolyte gibba Kr. 30. Pandehornet. 31. En Deel af Rygskjoldets for- reste Rand; a. den yderste Ojen- vinkel; b. forste Tornepar; c. andet Tornepar, 32. Øjet af /M. gibba (a) og af FA. Gaimardi (b), forstørret. 33. Andet Kjæbepar, tolv Gange for- storret; a, b (og e?). Kjæbe- pladerne; c. Palpen; d. Svoben. 34. Det andet Par Kjæbefodders Svobe (a) med Gjællebladene (b b' og b”). 35. Femte Gjælle, 36, Første (a), anden (b), tredie (c) og fjerde (d) Bugring. 37. Det mellemste Halevedhbængs bageste Rand med dens Torne. 38-44, Hippolyte mutila Kr. 38 aogb. Forskjællige Former af Pande- hornet; x. Ojet. j 39, En Deel af Rygskjoldets for- reste Rand ; a. den yderste Ojen- - mr —5— — 43, AÅ. 350 terior; b. aculeus infraorbi- talis. Flagellum exterius antennarum interiorum a. den tandede Pig; b. Palpen; b”. samme stærkere forstørret. Første Kjæbepar; a. Kjæbede- len; b. Palpen; c. Svoben. Andet Kjæbepar; abc. Kjæbe- pladerne; d. Palpen; e. Svo- ben; f. Roddelen med dens horn- agtige Rand (2); d+. Palpen stærkere forstørret, Forste Par Kjæbefodder; ab, Kjæbedelen; a”. Grundleddets Hornrand; cc. Palpens indre Green; d, Palpens ydre Green; e-é. Svoben. Andet Par Kjæbefodder; a. den femleddede Kjæbedeel; b. Pal- pen; c, Svoben; d. den rudi- mentære Gjælle. Tredie Par Kjæbefodder at. Svoben; y. Svoben stærkere forstorret; x. Kjæbefoddernes Rodled med den Kanal (3), som optager Svoben. Overlæben. Underlæben, Første Fodpar med Svoben; Fig. 96. — 98 a-e. >= 99, A. — 100. Fig. 101, A. 555 (a); A. manus cum carpo pa- rum aucta. Pes secundi paris cum flagello (a) magnitudine naturali; A. manus aucta magnitudine Pes tertii paris cum flagello (a) magnitudine naturali; (A) tarsus magnitudine auctus; (B) pars basalis quinti pedum paris; a. articulus primus; b. art. secundus; c. art. tertius; d. pars articuli qvarti; e. pars marginis postico-lateralis scuti dorsalis; f. pars inferior bran- chiæ qvintæ; g. orificium ge- nitale. Branchiæ; a. branchia primi paris; e. branchia quinti paris. Abdomen a latere exhibitum; 2, annulus primus; f. annu- lus sextus. B, Abdomen in- fra (pedibus natatoriis remo- tis); a. aculei abdominales annuli primi; b. ac. abdomi- nales an. secundi; c. aculeus | abdominalis an. tertii; d. acu- leus abdominalis an. qvinti; e, aculei abdominales an. sexti; f. basis pedum natatoriorum(qvi hic, ut expressius apparerent aculei, remoti sunt); g. appen- dix caudalis intermedia; hi. appendices caudales laterales; k. anus. Appendix caudalis intermedia; a. protuberantia basalis seti- gera; b. aculei laterales; c. aculei setæque marginis poste- rioris; x. margo appendicis posterior magnitudine aucta; Y. pars terminalis setæ clavæ- formis valde aucta. Pes natatorius primi paris fe- minæ (magnitudine naturali); a. lamina terminalis exterior; Fig. 96, — 97. — 98. — 99, A. — 100. — 101,4. (a). A., Haanden med Haand- roden, noget forstørret. Andet Fodpar med Svoben (a) i naturlig Størrelse; A. Haand- roden forstorret, Tredie Fodpar med Svoben (a) i naturlig Storrelse; A. Kloen forstorrets B Roddelen af femte Fodpar; a. forste Led; b. andet Led; c. tredie Led; d. en Deel af fjerde Led; e. Rygskjoldets Rand; f. en Deel af femte Gjælle; g. Ge- nerationsorganernes Aabuing. Gjællerne; a. første Par; e. femte Par, Bagkroppen seet fra Siden; a forste Ring; f. sjette Ring; B. Bagkroppen seet nedenfra, efterat Svommefodderne ere borttagne ; a, forste Rings Bug- torne; b. anden Rings Bug- torne; c. tredie Rings Bug- torn; d. femte Rings Bug- torn; e. sjette Rings Torne; f. Roden af de borttagne Svom- mefodder; g. mellemste Hale- vedhæng; hi. de yderste Hale- vedhæng; k. Gadboret. Det mellemste Halevedhæng, noget forstorret, seet fra Ryg- gen; a. den borstebærende Bodknude; b. Sidetornene; ce, den ba»este Rands Torne og Børster; x. Vedhængets bageste Deel, stærkere forstor= ret; y. Enden af een af de kolledannede Borster, meget stærkt forstorret. Hunnens forste Par Svomme- fodder i naturlig Størrelse; a. dem yderste Svommeplade; ME | i | Fig. 102, A. — 103. — 104. — 105-109. — 105, a. — 107. — 108, x. — 109. — 110, 356 b, lamina terminalis interior. B. Pes natatorius primi paris maris (pars posterior); a. la- mina exterior; b. lamina inte- rior; X. appendix cincinnigera. Pes natatorius secundi paris feminæ(magnitudine naturali); a, lamina terminalis exterior; b. lamina terminalis interior; x. appendix cincinnigera; C. eadem appendix ((duodecies ferme aucta) alatere; Cx. a su= perficie interiori exhibita, B. Lamina terminalis interior ma- ris (magnitudine naturali); x. appendix cincinnigera; y. ap- pendix setigera; Bx. hæ ap- pendices magnitudine aucta; B++. cincinnuli magis aucti. Appendix cincinnigera qvinti pedis natatorii feminæ. Gnathophyllum elegans. La- mina feminæ interior pedis natalorii secundi paris cum appendice cincinnigera (a). Hippolyte microceros Kr, Rostrum frontale a latere; hb. idem supra visum; x. aculeus supraorbitalis. Pars marginis scuti dorsalis anterioris; a, aculcus supra- orbitalis; b. angulus orbitæ exterior; c. aculeus infraor- bitalis; d. aculeus anguli an- tico-inferioris. Pars antennæ inferioris; a. flagellum interius; b. flagel- lum exterius. Branchia rudimentaris secundi pedummaxillarium paris (qvin- qvies aucta); a. branchia qvarti paris; b. branchia qvinti paris, Margo appendicis caudalis me- diæ posterior cum aculeis, Hippolyte pusiola, animal sub b. den inderste Svommeplade; B. en Deel af Hannens første Par Svommefådder; a. den yderste Svommeplade; b. den inderste; x. det krollebærende Vedhæng. Fig. 102, A, Hunnens andet Par Svomme- I 103. 104. 105-109. 105, a. 106. 107. 108. 109. 110. fødder i naturlig Størrelse; a. den yderste Svommeplade; b. den inderste; x. det krolle- bærende Vedhæng; C. dette Vedhæng fraSiden, omtrent tolv Gange forstorret; C+, det sam- me seetindvendigtfra; B. Han- nens indre Svommeplade i na- turligStorrelse; x,det krollebæ rendeVedhæng; y.det borstebæ- rende Vedbæng; B+. disse Ved- hæng forstorrede; B++, et Par af Krollerne, stærkere forstorrede. Det krollebærende Vedhæng af Hunnens femte Fodpar, Den inderste Svommeplade med det krollebærende Ved- hæng af andet Par Svomme- fødder hos Hunnen af Gna- [hophyllum elegans. Hippolyte microceros Kr. Pandehornet fra Siden; b. det samme seet ovenfra med det forste Tornepar (x). En Deel af Rygskjoldets for- reste Rand; a. torste Torne- par; b.den yderste Ojenvinkel ; c. andet Tornepar; d. tredie Tornepar. En Deel af de inderste Folere; a. den inderste Svobe; b. den yderste Svobe, a. Fjerde Gjællepar; b. femte Gjællepar; x. den rudimen- tære Gjælle af andet Par Kjæ- befodder, fem Gange forstorret. Mellemste Halevedhængs ba- geste Rand med dens Torne. Hippolyte pusiola, med et æg- ENE EEN Fig, 111-119, 111. 112. 113. 114, 115. 116, 117, 118. 119; 120-132, 120. 357 abdomine parasiticum gerens oviforme. Pullus Cymopolte Caronit. Pullus Cymopoliæ Caroni a latere (trigesies auctus); a. an— fenna interior; b. antenna ex-— terior; c, appendix antennæ exterioris; d. oculus. Antenna interior (60ies aucta),. Antenna exterior (a) cum ap- pendice (b) sexagésies aucta, Mandibula et maxillæ (60ies auctæ); a. mandibula; b. pal- pus? cde. maxilla prioris pa- ris; fg. maxilla posterioris paris? Pes maxillaris primi paris (60ies auctus); a. aculeus pen natus pedis maxillaris, Pes primi paris (vel pes maxil- laris secundi paris?) 40ies auc- tus; a. pars basalis; b. ramus interior; c. ramus exterior. Pes secundi paris (vel pes maxillaris tertii paris?) 40ies auctus (literæ idem significant ac in figura præcedente). Pars cephalothøracis qvatuor- qve abdominis annuli infra visa (6Vies circiter aueta). aaaa. pedes rudimentares ce- phalothoracis? b bb. pedes natatorii abdominis? Cauda (60ies circiter aucta); a. seta caudæ plumosa. Hippolyte polaris, (pullus ex ovo productus). Pullus Hip. polaris a latere, decies auctus; a. oculus; b. antenna interior; Cc. antenna exterior; d. appendix foliifor- mis antennæ exterioris; e f. pes Fig. 111-119. 111, 112. 113. 114, 116. 118. 119. 120-132. 120. dannet Snyltedyr under Bugen. Cymopolia Caronii. Den nyfådte Unge af Cym. Caronii, seet fra Siden, tre- dive Gange forstorret; a. de inderste Folere; b. de yderste Folere;.c. de yderste Foleres Vedhæng; d. Ojet. Inderste Folerpar, tredsinds- tyve Gange forstørret. Yderste Folerpar (a), med Ved- hænget(b), tredsindstyveGange forstorret, Kindbakke og Kjæber, tred- sindstyve Gange forstorrede; a. Kindbakken ;> b. Palpen? cde. forste Par Kjæber; fg. andet Par. Forste Par Kjæbefodder? tred- sindstyve Gange forstørret; a,en af dets fjerdannede Torne. Forste Fodpar (eller andet Par Kjæbefådder?)fyrretyveGange forstørret; a. Roddelen; b. den inderste Green; c. den yder= ste Green. Andet Fodpar (eller tredie Par Kjæbefodder?) 40 Gange for- storrets Bogstavernes Betyd- ning som hos forrige Par. En Deel af Cefalothorax og de fire Bugringe, fremstillede ne- denfra, 60 Gange forstorrede;3 aaaa. rudimentære Brystfod- der; bbb. Bugfodder? Halen, omtrent 60 Gange for- storret; a. en fjerdannet Bor- ste, stærkere forstorret. Hippolyte polaris, udtagen af Æghylsteret. Hip. polaris, seet fra Siden, ti Gange forstorret; a, Øjet; b. inderste Foler; c. yderste Fo- ler; d, sammes bladdannede Vedhæng; ef. andet Par Kjæ- Fig, 121. — 122, — 123. — 124. — 126. — 131. 358 maxillaris secundi paris; e. ra- mus interior; f. ramus exte- rior; gh. pes maxillaris tertii paris; ik &l. pes tertii, qvarti et qvinti paris; mnopq. pe- des abdominis natatorii, Oculi (a), antennæ interiores (b) et exteriores (ec d) a fronte exhibita (decies aucta). Mandibula (trigecies aucta); a. articulus hbasalis; a”, acu- leus hujus articuli (150ies fer- me auctus); b. articulus man dibulæ secundus; b', superfi- cies terminalis hujus articuli (multo auctior); c. palpus; c”. seta palpi serrata, valde aucta. Maxilla prioris paris (trigecies aucta); a. maxilla propria? b. palpus? c. flagellum. Maxilla secundi paris; a& b. laminæ maxiliares; c, palpus; d. flagellum. Pes maxillaris primi paris (vi- cies auctus); a, pars basalis; b. ramus interior ceu 'pes; c. ramus exterior ceu palpus; d. flagellum. Pes maxillaris secundi paris (vicies auctus); a. articulus basalis; b. ramus interior; c. ramus exterior. Pes maxillaris tertii paris (vi- cies auctus); literæ idem signi- ficant ac in figura antecedente, Pes primi paris (vicies auctus). Pes tertii paris (vicies auctus). Pes natatorius primi aunuli abdominis; a. lamina exterior ; b. lamina interior. Pes natatorius secundi annuli Fig. 121. — 122, — 123. — 124, — 125. — 126. — 127. — 131, befodder (e. den inderste, f. den yderste Green); gh. tre- die Par Kjæbefoødder; i, k og 1. tredie, fjerde og femte Fod- par; mnop og q. Bagkrop- pens Syommefådder. Øjnene (a), de inderste (b) og yderste (e d) Folere, seete for- fra, ti Gange forstørrede. Kindbakken, tredive Gange forstårret; a. Roddelen; 31”, Spidsen af een af Roddelens Torne, forstørret omtrent 150 Gange; b. Kindbakkens andet Led; b". dette Leds Endeflade, meget stærkere forstårret; c. Palpen; c. een af Palpens saugtaggede Børster, meget stærkt forstørret. Første Kjæbepar, tredive Gange forstorret; a. den egentlige Kjæbe? b. Palpen? c. Svøben? Andet Kjæbepar; a og b. Kjæ- bepladerne; cc, Palpen; d. Svøben. Første Par Kjæbefødder, for- storret tyve Gange; a. Rod- delen; b, den indre Green ellerFoden; e. den ydre Green eller Palpen; d. Svoben, Andet Par Kjæbefodder, for- storret tyve Ganges; a. Rod- delen; b. den inderste Green; c. den yderste Green, . Tredie Par Kjæbefodder, tyve Gange forstørret; Bogstaver nes Betydning som ved fore- gaaende Figur, Forste Fodpar, tyve Gange forstorret. Tredie Fødpar, tyve Gange forstørret. Forste Bugrings Svommefod, tyve Gange forstorret; a. den yderste Plade; b. den inder- ste Plade. Anden Bugrings Svommefod, Fig. 132, — 133-144. — 133, — 134, — 135. — 136. — 137. — 138, — 139, — 140. abdominalis (vicies auctus); a, lamina exterior; b. lamina interior; c. appendix laminæ interioris, Ultimi abdominis annuli a dorso exhibiti, Pullus Homart vulgaris. Pullus Homart vulgaris a la- tere, sexies auctus; a, rostrum frontale; b. oculus; c. antenna interior; d e. antenna exterior (d. ramus superior, e. ramus inferior). Antennæ (dies auctæ); a. an- tenna interior; b cd. antenna exterior; b. articulus basalis antennæ exterioris; c. ramus superior antennæ exterioris; d. ramus inferior antennæ ex- terioris; e, pars oculi. Mandibula (vicies aucta); a. pars manducatoria ; b. palpus? Maxilla prioris paris (vicies aucta); a. maxilla propria; b. palpus; c. flagellum. Maxilla posterioris paris (vicies aucta); abc. maxilla propria; d. palpus; e. flagellum. Pes maxillaris primi paris (vi- cies auctus); ab. maxilla; ed. palpus bipartitus; e. flagellum. Pes maxillaris secundi paris (vicies auctus); a. pars basalis b. pars pediformis; c. palpus. Pes maxillaris tertii paris (de- cies auctus); a. pars basalis; b. pars pediformis; c. palpus; d. flagellum; e. branchia; e' branchia trigecies aucta>). EP Fig . 132, 133-144, 133. 134. 136. 137. 138. 139. 140. tyve Gange forstørret; a. den yderste Plade; b. den inder- ste Plade; c. inderste Plades Vedhæng. De sidste Bugringe, seete fra Ryggen Homarus vulgaris. Ungen af den almindelige Hum= mer, seet fra Siden, 6 Gange forstorret; a. Pandehornet; b. Øjet; c. inderste Folerpar; de. yderste Folerpar. Fålerne forstorrede 15 Gange; a. inderste Fåler; bed. yder- ste Føler; (b. Grundleddet, c. overste Green, d. nederste Green); e. en Deel af Øjet. Kindbakken, tyve Gange for- storret; a. den egentlige Kind- bakke; b. Palpen, Første Kjæbepar, tyve Gange forstorret; 2. Kjæben; b. Pal- pen; c. Svoben. Andet Kjæbepar, tyve Gange forstorret; abc. Kjæben; d. Palpen; e. Svoben. Forste Par Kjæbefødder, tyve Gange forstørret; ab. Rjæ- ben; cd. Palpens to Grene; e. Svoben. Andet Par Kjæbefodder, tyve Gange forstørret; a. Rodde- len; b. den foddannede Deel; c. Palpen. Tredie Par Kjæbefodder, ti Gange forstørret; a. Rodde- len; b. den foddannede Deel; c. Palpen; d. Svoben; e. Gjæl- len; c”. Gjællen, tredive Gange forstorret. x) Observandum est, flagellum branchiamqve et in secundo pedum maxillarium pari ct in quingve pedum paribus adesse. Supervacaneum vero duri, in omnibus figura espriuere. Fig. 141. — 142, — 143. — 144, 360 Pes primi paris (decies auctus); literæ a-e idem ac in figura præcedenti significant. Pes secundi paris (duodecies auetus). Pes quarti paris (decics auctus). Abdomen a superficie dorsali exhibitum (sexies ferme auc- tum); aaaa. pedes natatorii; a'. pes natatorius multo auc- tior; b. cauda; b'. cauda auc- tior; b”, angulus caudæ latera- lis-posterior multo auctior. Fig. 141. — 142, — 143. — 144. Forste Fodpar, ti Gange for- storret; Bogstaverne have sam- me Betydning som i fore- gaaende Figur. Andet Fodpar, forstørret. Fjerde Fodpar, ti Gange for- storret. Bagkroppen, seet fra Rygfla- den, omtrent sex Gange for- storrets aaaa. Svommefod- derne; a'. en Svommefod stær- kere forstorret; b. Halen; b/. samme stærkere forstorret; b”. Halens bageste- yderste Vinkel, meget stærkt forstørret. tolv Gange Anmærkning til Side 257. Af Prof. Rathke's nyligt mig tilhændekomne, meget interessante Skrift: ,,Bei- tråge zur vergleichenden Anatomie und Physiologie” o.s.v. (Danzig 1842. Mit sechs Kupfertafeln) , erfarer jeg, at R. paa anden til femte Bugring har iagttaget de samme Dele, der af mig holdes for Hummerungens rudimentære Svommefådder; men han tillægger dem en anden Betydning. »Allem Anscheine nach,” udtrykker han sig (l. Cc. pag. 27), ,…bezeichnen diese Fortsåize dié kunftigen Epimera des Schwanzes, stellen aber nicht die Afterbeine vor.” Grunde for denne Forklaringsmaade angiver den beråmte Forfatter imidlertid ikke, og jeg seer saaledes, med al Agtelse for en saa udmærket Fysiologs Mening, ingen Anledning til at forandre min ovenfor fremsatte Anskuelse af disse Redskaber. CHeff" mer fæ AN FABRIC. +19. ZL RDF CEATNTA TED TIL. Zig. 30.317, FAT BBA ' al År £ | 2 s | 3 i | E> FB E ng L2-20. 27. sat» SE N 5 Fugger 3; S N N Re N N ÆN E. RB N Bj ES R 5 d 2 AR N eg XI & SZRY N Ge 111 ÆTP POV SAIMRAGDINA. F » Nål juns L.eech Zid. Sel. natur. o: zy S H.Krøjer FARER RØNE 7 SNEEN GERT SHE i GAS nælere. og malle th ZED. H.Krøyer omv de Nordiske Mippolyter. er] TONS Ca w« iblly 7 ya ZETET mm RR ble Age: Fars ede åd es SA sde as ENE" se søs SÅS al SOREN that d CHeojmanrw fæ. (PTIDALs F: k ” > = VJ. = OVN sæts. FE €: Eee SERENE CNE ; CO KS E Ki ' 5 Se der ET REER / [LEE kf fyre dørfter MT va EEN ESSENS eee Sine sul Tid. Sel: naturv.og math.Afh.JXD. H.Krøyer om de Nordiske Hippolyter. es ØD 60. 67. 62. SER 3 i 63. ae ; f———s mg å gs ) een Re ' i aa 67. i 65, | < i DSE LER? ” Y i Ø 1 es (at i Rg a i 70. == | i i i, e | ' - ig | 4 k ÅL | i = (| i å U i i i Ål | i | | | 1 ] : Il i: Ba. SR, 80.c. SU E2 É i LER est | KR ) 0 Hæg del. . G. Hoffrrann Se: HvÅ Zz 63. ALTUR BID. fo Fig. €4.62. 7]. PHP PSIT, Lig. GI 73. FULD AUUS., KDkd» Lig. 7% FR BIDDREAIS-R, 723.61. MJPOMÆARIS » ; s1 o É a y s seg rn we le ae sy i BESES NERE ET en SE ES sons Esben Te and FRE" Serre 25 > BES HEE FRP aA GE BG SE de SK AES z: ; å " dj æ n må w . REAR FEER TR EDER ERE TR er raa jrrge En San VK « « far SAPDE RE y en hg 1 Fe É — sne" børen Vee høst dies SER EAR SE ESSEN NERE SER ALPE Ble VASE DU go Sd Any lid. Sel naturø.og matlc-dfh. IX.D Kroyer om de Nordiske Hippolyter. Tab. VW. , &2. Ø3. E4, IR. s" SS a res SS EN ÉN pag | é6. ; 6 "i d | 1, ) fh ERE ] ER g Er BE | /]) |ESeSEE SNE Sr !: Eu: ep) (AA p | | 7 ' | 1.7 | ON ly É 22 v | | kJ HA. Krøyer del . ; ROS G. Hoffmann fæ. : LJig.B2. 1, PONATRAS » Hig.83.98 2. AD ITIL, UT 3 g E SEER SEG NR, I "SÅ = AFD nl vng Sales ge RD ÅR NO ag Br RV ae Ohe" Sr, : Mature. og math.dftr.lYVD. HH. Krøyer om- de Nordiske lhppolyter. MOX. db. i Krayer del. å É É y ; CHeffmanrn- fæ. Aa FAE 103. ZL, ACULM ATA Lig: 10%. CON AA TAD LILY ATT 2 kig 705-109. FDIM CIRØCTARRAS - Lig SO. FI 2LP OST ØTLA 'z FRE Lig. 1112119. SIEM DP DLL AA (JÆTETIBIRIVTØ +) — Rane roen noir / Ta Øl " å i » Å lg ik liner .. Å Nana rd ser mug, PAR ED SE REED SS "Vad. Sel: naturv.og math«Afh.lW D.H. hbåyer om de < EB ryg a SERENE HAGE SST H. Krøyer del, g i DE, Fig. 120 — 132. MH. PDUSMRAS (ÆDIBRWÆD)', Fig. 133—14%4%. MMØMIARUS VUGGARIS (ZMIBRYD): pa gel A it Å Kal É : y | [| i pojejejs mye ein: er asobetæjejebtele jejebrejstej sete Fe rrrey birvet- rdl ejede febr tabe IN SENDE SITES hope jereteiepet ejet TID TIE TES EN Linje trekking rer her orrrnetrrbrerts petejebebetæberelepete mt E SEN SES kr jmjese jejejebete teter he te HEISE SEES Ra ae: frjre hej ba j= VENS PET phe ferske SE] feb Fersk ENT; 14 try tere røL tre riee rv værd send wete råd «værer Øe resre4t rig rer PSP SPS PE RE SER] te rutenet dyret te popebe bare ti, INSTITUTION LIBRARTES VRE ELAD ER ERE EE HEHE tomat fj kerregeæskelre rigere »HOPS PESTO NES mg pyæpebS YO NENS TEEEE et vi beer tere »bejebetetele beste DIES SE al pjebojeleis tr tel ets TEE SEE TET fakætese ye pe SNS SST SI ae peer she re Uitsir pebetetebe tt STE SE SENSE a jojefelebetelstete ternet n smerte rigt 4041 vier poje Peres TET] wie tæer sr64% i meet rer Es meere4 ti frenertren Fapebepejej ele HIS ST SS Ed pajejelebetedetete le fe IIS fy run kveroekervet ker skere prererærevdeest e regi treere roret tr fæle je bæba er D] DNS NE nj nint ei nere Fojæt et SEOPSFET STEN SNEEN EET, tre rekertteverkrkeeteder turens nere febejejetePr oser T SEE pyap BEDES DSP SPOT SES SEERE] oyS BSV VEI PET] retolsketers rr! rer fapinrerrertririne fejler sPErSrE ST pojæjnbebe helet tere SE SES SEE, 4 på beje beste be pe SIE MESSE angre He bety Pin LA rt 00 tø rEdN bent rindende Pie ser pojebetebelstete rist, Fee PSySIOP ESS ESS ES av VEG C4 2194 rede e res ELV Vir BRGTE Gør Nee re fø rertriree paper SST SR åd få steget ejers ye Er SET ni SSD hør teret ner jernie pjæjæ rektors sb S IST NLE LEG bl herrer hej eje: mej føtsterris pbeje lebe jerejerstelet tet Ein Tre »bojejetejeleteve bets STENET ET fæjælejeket et pejerejeliej bet DENE NENS telt formsejejeleteiste lse NESS, OVE TE . age kreert rebet Ty berts tpejobejete EL TET dys pemettree UOYETSTE 1121353 postet OT TESS bede "s on PEOT SEEST RG tube rente frerer geveriter ang re rene opejærebpoberebe tb ETS EES, fre riree vertvert vererd i folejejeleletet eres sjøjeretejels sets jninien pjetejepors re SLS tærerigrrerer LETS TET TS Tee 42 dere FIRE VAN: re td dd AVA 48 NV SØGE ærinde våre rersete BOT SITT 1 Sotel VG: Att ert vere tres gæl en eve rrr ne rer rr rer LEE FODRE SNE nere tere ter køres brere. prpæje jet feje epe me SITT IT ILES pjæket hej te te tet NI ET ropeteterete ts eN ESS SSE ST ls TDK rr Er Ar REE ER jojæjejopebe SIONSSG SEE præjejejejebelete sete TIE INTET E,] vejebetejekebebebe rets sS ITST IT NNE rvejetetebete teter tele INIS ITT rejejebeberefere ert] rtøfebelælete sjette SST SENT NE prelbjerebejeteie eter TEN ISIN vojæjebeleiæsete rette jet T ISIS. ørn gere (ærSTES TELE ørob=pæbebe ps je te HEISE YDET så fejebejejetbetete be js HINES] ETS TAS) vorrererdrere køre SYBYSTESTERL ETS TE sabel bs pap PS pe NS se] Ferspe beboet rejer tsbaber pjejeterSye ye blebetrirer ve8 tant pjøpæjere bepe here TS SE TESS NE fore poeter KEE PPV SPREE TERESE] jep eee eN IS ES lasagne te rå VE versene vEre bs VD REDE SNE far: - ge4erkrs grever vet rirerirervre vore »jæjedetejetetete Sme ISENS sjøjelebsjetebe be SETE, ft rebe rønk irere petrol tekeee se nn Tre VER tyse s ctesesre eee jesepebejebetetejetse ins: Frevert intra pære rort4 Vers te vorter teater HELEN here gryn gr der phejetere beer IT Ss pjæbetejee rejerne HELENE NEED at rdon hlre tee te reelt er PbDbS po POPES ETS EES E a js ohepebe reboot SETS Se reen er ELLEN VE ribbed rener ANT rå pose pap te SENE MEE, phejetero peter SPS EES værge c1rs even febets mn SEK venggrere rer ene …« på jæjæbep skete FISSE STE 5, jabejejejetetstete isme T so Hotabejdkebe bel sks JE D, rids pr 6 op NE BAS. »Vojaielspelet: peers, More reder reett reeks petæbe ts bsbete eje EN SIDES rejstejeteb sr Iain l ryatejej ster sen. Hreræett« fre ve here ejers bet IS SS SE SM pjæjepebe ps se SDS Ta vojere beta te ss ISS EDI ad pyerire reneste nere Vetstebs ter SEE taerpcegeregieded tere ka ce eeregere ere) bes SSF PN bage) 1790 FERSPEPNESESSET” LE mærteser ctegtee bojetesetærs pus e Så] seere elelr rv Kl legel pjøjsje tet she Se TIT: Gr he Et e er kt benene tide ing fetets sen] i fortet eee FT beherskede? Feæerv est roere bolejspepæpeje Pas TTE IT 5 ode »pofe ejers be STER ja i kote jet SPS rEn I ljsk habejeje jætte tese SITT TTE sal satæjejebetebe te be SI ne hoteteteberS INSSE E sva pojebere be het sie e ST, »febsjæjebere pe tee TIT sej varslet tid møertt repetere Fester re rbeeenrerie drbe rer rertdere s70 cert HPOPDPPPEYT PETE seere! fan tirrrørerkeer vre ry eværkrvet refererer rerebirere eikv = agere, retæpepebebe ere, id treer Si feterbre er POVL TET ES ke Klædt ere metet PoDES PS »pejele beer ie rojefore berejste ben IE TT aj HFe bede je te] ebber nike ret vere ere ' frbejebelet "l porer re været; reg Frre råde g: