r ar

■ s ;

V

f

fl

m

■ '*' *-C

^ r ■- r "v <

r

€

T

r,

r

«r . It

* l ^ i 1

A.

t

£>

• 1

* . V
+ w * <

«r c </ • is *
*- -\ -f< >

V

(

?

V % A

f ^ f *

#s. ^c-« ;*/

«^v .-, •

t

f [

X

f

.S L

*X r
*

J

; Cu. i.

( •& * ’ a

’. './ ^ v i

t. * V A.

\ C f | i * '<L

? . a f c V't d

u

5?

■/

r

x '<

« 1 < % c

r < < rn «

< r < c v

£ ^

Vi:

*■ I <■ '3

*■ S '5S

< « \ +'

T

AA

A *

* l

A

■ X

r

< c

€

■ £

<

r

<L

<

<

; r

■ ' <

i Jf T » r «

i u <sm~± .

# &*£

<4. 5 5. ' *

iTt ^ a r<*

: ?g

^ ^ r * * **

■» < CBL

V ^ - i-.' ■■* ^

«&: > -«r

• ' ;:t#

A%

c * ±

«Tv *u -r /

<*

JL* \ 40\j L

&2* ^

' < i »c at *T *

J < / *t <i ; 2L

V A '< < * *-r ^5-

* ><* A i

£ ff >3 ^

NATUREN

' M

NATUREN 1

ILLUSTRERT MAANEDSSKRIFT FOR
POPULÆR NATURVIDENSKAP

UTGIT AV BERGENS MUSEUM

REDIGERT AV

JENS HOLMBOE

MED BISTAND AV

AUG. BRINKMANN, BJØRN HELLAND-HANSEN, CARL FRED. KOLDERUP

1921

FEMTE RÆKKE, FEMTE AARGANG
(45DE AARGANG)

BERGEN KJØBENHAVN

JOHN GRIEG ; : • LEHMANN & STAGE

loser*

A,Sf. John Griegs boktrykkeri og N. Nilssen & Son

Indholdsfortegnelse.

(„Smaastykker“ under streken).

Zoologi, antropologi og lægevidenskap.

Side

Brinkmann, August: Et nyt vigtig fund av fossilt men¬
neske . 353

Gaarder, Torbjørn: Prof. August Krogh’s undersøkelser
over vævenes forsyning med surstof og over

haarkarkredsløpets regulering. . 11

Grieg, Haakon: Røntgenstraalernes anvendelse i medi-

cinens tjeneste . 230

Grieg, James A.: Spitsbergens dyreliv . . . 40, 77

Johnsen, Sigurd: Om de atlantiske fiskearters optræden

ved vor kyst . 289, 329

Lie-Pettersen, 0. J.: Havesangeren (Sylvia simplex Lath.) 271
Wille, N. : Linné som læge . 97

Aaser, P.: Svømmende hugorm . . . 347

Biernes evne til at skjelne mellem spektrets farvelinjer 381
En arvelig misdannelse som bevismiddel i en farskapssak 62

En chimpanse født i fangenskap . . 320

Havnø, Edv. J. : Mammutknokkel — eller hvad? . 128

Isachsen, Gunnar: En hvit ærfugl-hun . . 347

— Litt om Spitsbergenrenens vandringer . . . . 380

Lid, Johannes: Symjande hoggorm . 253

Makrel og plankton . 319

S. J. : Mennesket og de vilde dyr i Indien . . . . . 191

60 aar gamle sjøanemoner . 381

Botanik.

Side

Holmboe, Jens: Nogen kulturrelikter i urernes plante¬
vekst . . . . 65

Lynge, B. : Om låvenes utbredelse i Norge . 148, 167, 240

Høeg, Ove: Mangeblomstrede blomsterstander . . . 347

Hvite blaabær . . . . . 190

M. S. A.: „Blaaregn“ . . . 252

Nordhagen, Rolf: En sten midt inde i en træstamme . 158
Resvoll-Holmsen, Hanna: Endel planter fra Sydkaplandet

paa Spitsbergen . . . 29

'

3 bie;

Mineralogi, geologi, palæontologi og bergverksdrift.

■ . ■ - 1 . .

Bjørn, Anathon: Landsænkninger i yngre stenalder eller

lokale oscillationer . . 84

Holtedahl, Olaf: Om geologisk tidsregning . 129

Kaldhol, H.: En landsænkning under yngre stenalder . 26

Kolderup, Niels Henr. : Bergens Museums nye seismo¬
graf . 181

Nordhagen, Rolf: Fossilførende blokker fra Juratiden

paa Froøene utenfor Trondhjemsf jorden . . 110

Suleng, Henrik: Overflateformer og sprækker i Nedenes-

landets fjeldbygning . 116

Havnø, Edv. J. : Mam mutknokkel - eller hvad? ..... 128

Øyen, P. A.: Nogen sjøsænkninger . . 253

To torvmyrer . . . 286

Fysik, kemi og tekniske meddelelser.

(Trieg, Haakon: Røntgenstraalernes anvendelse i medi-

cinens tjeneste . . 230

Schreiner, E. : Om valensbegrepet .............. 302, 358

Vegard, L. : Røntgenstraalerne og deres betydning for

fysiken . . . . 211

Meteorologi, fysisk geografi og astronomi.

Side

Dons, Carl: Elver med dobbelt løp ................. 365

Holmboe, Jens: Vettisfossen ...... ................ 321

Kolderup, Niels Henr. : Bergens Museums nye seismo^

graf . . IBP

Kobler, Hilding: Over dimfrost och något om betydelsen

av dess studium .......................... 51

— Ett stromningsfenomen i Altenfjord, Finmarken 106
Øyen, P. A.; Nedbøriagttagelser i Norge . . . . 174

Helseth, I. : Cyklon — - eller hvad? . . . 96

Irgens, Kr.: Temperatur og nedbør i Norge 32, 159, 192i

256, 320, 352.

Jensen, Thor: Solformørkelsen 8de april 1921 ....... 284

Arkeologi.

Bjørn, Anathon: Landsænkninger i yngre stenalder eller

lokale oscillationer . 84

Kaldhol, H. : En landsænkning under yngre stenalder. 26

Shetelig, Haakon: Naar bygdes Norge?. ............. 193

Engelske dyretegninger fra stenalder en ....... 310

Artikler av blandet indhold.

Brinkmann, August: Professor dr. A. Appelløf . . . 1

Holmboe, Jens: Professor dr. 0. Nordstedt .......... 8

— Prof. dr. A. G. Nathorst . . 33

— Vettisfossen . . . 32T

Kolderup, Carl Fred.: Direktør, dr. Hans Reusch .... 4

Sollied, P. R: Hans Egede og de bergenske grønlands-

kompanier . . 257

Sæland, Sem: Professor 0. E. Schiøtz . . 161

Wille, N. : Linné som læge ........................ 97

Carl Lumholtz . . . . . . 380

H. R. : En ny institution for polarforskning . . 95

Maud-ekspeditionens videnskabelige resultater . . . . 384

Bokanmeldelser.

Side

Abel, 0.: Lehrbuch der Palaozoologie (Johan Kiær) . . 125
— Die Stamme der Wirbeltiere (Johan Kiær) .... 126
Amundsen, Roald: Nordostpassagen (Jens Holmboe)... 316

Barrett, Sir F. W. : Psykisk Forskning (Joh. D. Land¬
mark) . 282

Brøgger, W. C. : Die Eruptivgesteine des Kristiania-
gebietes. IV. Das Fengebiet in Telemark,

Norwegen (C. F. K.) . 346

Collett. R.: Norges Fugle (Sigurd Johnsen) . 371

Enebo, S. : Gjennem stjerneverdenen (S. Rosseland) . . 94
Fiirst, Carl M. : Når de doda vittna (A. Brinkmann) . . 122
Helweg, L. : Nordisk illustreret Havebrugsleksikon (J. H.) 318

Isachsen, Gunnar: Spitsbergen — Norge (J. H.) . 250

Lynge, Bernt: Index specierum et varietatum Lichenum
quae collectionibus „Lichenes exciecati“ distri-

butae sunt (Jens Holmboe) . 281

Mentz, A. og Ostenfeld, C. H.: Billeder av Nordens

Flora (Jens Holmboe) . 251

Nansen, Fridtjof: En ferd til Spitsbergen (J. H.) . 122

Printz, Henrik: The Vegetation of the Siberian — Mon-

golian Frontiers (Jens Holmboe) . 187

Schjelderup-Ebbe, Thorleif: Gallus domesticus in seinem

taglichen Leben (H. Reusch) . 317

Stromgren, Elis: Lidt moderne astronomi (Svein Rosse¬
land) . 377

Tullgren, Alb. och Wahlgren, Einar: Svenska insekter

(Aug. Brinkmann) . 189

Ytreberg, Sev.: Hagebok for Nord-Norge (Jens Holmboe) 318
Øyen, P. A.: Kalktuf i Norge (Daniel Danielsen) . 185

lWATUREN

ILLUSTRERT MAANEDSSKRIFT FOR
POPULÆR NATURVIDENSKAP

UTOIT AV BERGENS MUSEUM, REDIGERT AV PROF. JENS
HOLMBOE MED BISTAND AV PROF. DR. AUG. BRINKMANN, PROF.

DR. BJØRN HELLAND-HANSEN OG PROF. DR. CARL FRED. KOLDERUP.

JOHN GRIEGS FORLAG - BERGja^rrnTTFT. r

AkSlth

Nr. t 45de aargang - 19 f

I M «AUG- 3 1 1927 *

INDHO to „„ V

AUGUST BRINKMANN: Professor dr. A. Appellof .77! . . 1

CARL FRED. KOLDERUP: Direktør, dr. Hans Reusch . 4

JENS HOLMBOE: Professor dr. 0. Nordstedt . . . 8

TORBJØRN GAARDER: Professor August Krogh’s undersøkelser over
vævenes forsyning med surstof og over haarkarkredsløpets regule¬
ring . 11

H. KALDHOL : En landsenkning under yngre^ stenalder . . . ■ . 26

SMAASTYKKER: Hanna Resvoll-Holmsen: Endel planter fra Sydkap-
landet paa Spitsbergen. — Kr. Irgens: Temperatur og nedbør i
Norgé . . . . 29

f ' } t ' % Y' ' f, < J Y|

Pris 10 kr. pr. aar frit tilsendt Pris 10 kr. pr. aar frit tilsendt

Kommissionær ill Kommissiønær

John Grieg Lehmann & Stage

Bergen Kjebenhavn

begynder med januar 1921 sin 45de aargang (5te rækkes 5te
aargang) og har saaledes naadd en alder som intet andet popu¬
lært naturvidenskabelig tidsskrift i dé nordiske lande.

NATUREN

bringer hver maaned et rikt og alsidig Imsestof , hentet fra alle
natUrvidenskapernes fagomraader* De fleste artikler er rikt
illustrert. Tidsskriftet vil til enhver tid søke at holjde sin
læsekreds underrettet om natur vid ens kap em e s vi g tigere frem -
skridt og vil desuten ef ter evne bidra til at utbrede en større
kundskap om og en bedre forstaaelse av vort fædrelands rike
og avvekslende natur .

' 'NATUREN r '

har til fremme av sin opgave sikret sig bistand av talrike
ansete medarbeidere i de forskjellige deler av landet og brin¬
ger desuten jevnlig oversættelser og bearbeidelser efter de
bedste utenlandske kilder.

NATUREN

har i en række av aai\ som en anerkjendelse av sit almen-
nyttige formaal, av Norges Storting mottat et aarlig statsbidrag
som fra Iste juli 1920 er forhøiet til kr. 2500.

NATUREN

burde kunne faa en endnu langt større utbredelse,-. end det
hittil har hat. Der krævés ingen særlige naturvidenskabelig e
forkundskaper for at kunne læse dets artikler med fuldt
utbytte. St at sunder støttede folkebiblioteker og skolebok samlin¬
ger f aar tidsskriftet for under halv pris (kr. 4.00 aarlig , frit til¬
sendt). Ethvert bibliotek, selv det mindste, burde kunne avse
dette beløp til naturvidenskabelig læsestof.

• ; :■ ^ i/P . ' ' :: # ; ; -i t

naturen;

, utgis av Bergens Museum og utkommer i kommission paa
John Griegs forlag; det redigeres av professor Jens Ilolmboe,
under medvirkning av en redaktionskomité, bestaaende av:
prof. dr. A. Brinkmann, prof. dr. B. Helland-H an sen og prof.
dr. Carl Fred . Kolderup .

Professor dr. A. Appellof.

Jakob Johan Adolf Appellof blev født paa Got¬
land i 1857; natten til den 5te januar 1921 avgik han ved
døden. Hermed er et forskerliv avsluttet, som gjennem
mange a ar var knyttet intimt til norsk videnskap.

Efterat Fridtjof Nansen hadde avsluttet sin virk¬
somhet ved Bergens Museum, blev i 1890 dr. Appellof,
dccent ved Uppsala universitet, ansat som første konservator
ved museets zoologiske avdeling, hvor arbeidet med samlin¬
gen av hvirvelløse dyr var ham underlagt; han blev staaende
i denne stilling indtil museets samlinger i 1907 fik egne be¬
styrere, da overtok han sty reisen av avdelingen og ansattes
samtidig i den for S u n d t s fonds midler oprettede viden-
skabelige lærestol i zoologi. I februar 1911 tok han avsked
fra disse stillinger for at overta professoratet i sammenlig-
nende anatomi ved universitetet i Uppsala.

Appellofs virksomhet var saaledes i 21 aar knyttet til
Bergens Museum, og har der ganske særlig i undervisningen

1

— 2 —

og i det videnskabelige arbeide sat sig sterke spor. Museums-
mand var A p p e 1 1 o f ikke, det laa meget i periferien av
hans interesseomraade, og for samlingene har han derfor
direkte spillet en mindre rolle; indirekte har han dog ogsaa
der hat sin store betydning ved den store tilgang paa viden-
skabelig materiale, som skyldtes hans undersøkelser.

For Bergens Museum hadde Appellofs alsidige utdan¬
nelse, hans store kundskapsfylde og hans overordentlig sterke
trang til gjennem undervisning at meddele denne til andre
stor betydning. Gjennem en række aar holdt han kurser i
anatomi, som var sterkt besøkt av byens lærere i naturfag,
og efterat han var blit indehaver av den Sundt’ ske zoolo¬
giske lærestol, begyndte han ved denne en undervisning for
studerende til den matematisk-naturvidenskabelige embeds-
eksamen med zoologi som hovedfag; denne undervisning var
sidestillet universitetets og der var knyttet eksamensret til
den. Inden han drog bort fra Bergen fik han anledning til at
eksaminere den første kandidat, som har tat sin hovedfags¬
eksamen her fra museet.

Størst betydning hadde dog utvilsomt hans undervisning
ved de internationale kurser i havforskning, som til dels paa
hans initiativ oprettedes 1903 i Bergen. Han bar her arbei¬
dets hovedbyrde og bidrog i ganske væsentlig grad ved sin
undervisning i de marine dy ref or mers biologi og i vore nor¬
diske haves zoogeografi til den betydelige tilstrømning til
kurs erne og det gode navn, som de fik utover Europa. Flere
av kursusdeltageme blev senere under gjentagne ophold her
i Bergen hans videnskabelige elever.

Appellofs videnskabelige virksomhet har især gjort
sig gjældende paa to omraader, han var dels komparativ ana¬
tom, dels zoogeograf.

Av hans anatomiske (og embryologiske) arbeider bør
særlig nævnes en række undersøkelser over blæksprutter,
hvorav navnlig arbeidet over skallens bygning hos Se pi a,
Spirula og Ncmtilus er en værdifuld undersøkelse; endvidere
har han levert flere undersøkelser over aktinier, hvorav en
om utviklingen av Actinia equina blev tilkjendt Nansenf ondets
pris, da denne i 1900 blev utdelt første gang.

Gjennem en aarrække foretok han indgaaende under-

3 -

søkelser over hummerens biologi og utvikling — et arbeide,
hvorfor han i 1908 fik Joachim Frieles guldmedalje.

Størst almindelig betydning, og en ganske særlig værdi
for nordisk zoologi, fik dog haus undersøkelser over Nord¬
havets og tilgrænsende havomraaders zoogeografi, hvortil han
personlig indsamlet et meget stort materiale, bl. a. gjennem
mangeaarige undersøkelser av vore fjorde — et materiale, som
dannet det væsentlige grundlag for den av Bergens Museum
utgivne publikationsserie »Meeresfauna von Bergen« som han
redigerte, og hvori han leverte sit vigtige arbeide over krebs-
dyrene.

Sit syn paa hele den-mordiske marine faunas utbredelse
og paa de forhold av kemisk og fysisk art, som betinger den,
paa dens indvandringsveie o. s. v. har han samlet i flere av¬
handlinger; det sidste mest fuldstændige arbeide fra hans
haand herom blev offentliggjort som et selvstændig kapitel
avHjortogMurrays verk »The depths of the ocean« 1912.
Disse undersøkelser har været forbilledlige for en mængde
andre forskeres arbeide paa dette omraade, og var i nordisk
zoologi banebrytende ved den indgaaende bruk han gjorde
av den netop da sterkt opvoksende hydrografiske videnskaps
resultater. De vil altid bli staaende som klassisk literatur for
enhver, som gir sig av med Nord- og Polarliavets zoogeografi.

Ogsaa i Uppsala erhvervet A p p e 1 1 o f sig som lærer en
anseet stilling, ganske særlig var de biologiske kurser han
avholdt for de studerende paa en liten biologisk station » Klub¬
bane, reist paa hans initiativ ved Fiskebackskil i Båhuslån,
umiddelbart ved den bekjendte zoologiske' station Kristine-
berg, meget søkte.

Appellofs helbred var efter hans overflytning til Upp¬
sala alt andet end god, den hemmet hans arbeidsevne meget
sterkt, saa at undervisningen la beslag paa alle hans kræfter.
Sit livs videnskabelige indsats gjorde han mens han var knyt¬
tet til Bergens Museum, og norske zoologer vil her mindes
ham som en forsker, hvis arbeide har hat den største betydning
for den marine zoologis vekst her i landet.

August Brinkmann.

— 4 —

Direktør, dr. Hans Reusch.

Meddelelsen om at dr. Hans Reusch hadde søkt av-
sked fra sin stilling som direktør for Norges geologiske under¬
søkelse virket vemodig paa alle dem som i aarrækker har van¬
ket oppe i » Under søkelsen« og vænnet sig til at betragte Reusch
og »Undersøkelsen« som et, og som, likesom har vanskelig for
at tænke sig at der skulde komme en dag, da Reusch ikke
længere tilhørte den institution som han nu i en menneske¬
alder har viet sine interesser og sit arbeide. Men som den
samvittighetsfulde mand han altid har været, har Reusch fun-
det ut at han ikke vilde oppebie sine 70 aar, men allerede før
opnaadd aldersgrænse overgi sin kjære » U ndersøkelse « til
yngre kræfter, samtidig som han har ønsket at faa en del aar
til dyrkning av sine mange andre interesser.

Hans Henrik Reusch er født i Bergen 5te septbr.
1852. Hans far var den i Bergen veik j endte landskapsmaler
og skolebestyrer Hans Leganger Reusch, som ogsaa
hadde interesse for mineralogi og geologi og som blandt andet
forærte Bergens Museum en liten mineralsamling. Efterat

5 —

Reusch i 1875 var blit realkandidat, blev han assistent i Nor¬
ges geologiske undersøkelse, av hvilken han ved sin gamle
lærer professor K j er u 1 f ’ s død i 1888 blev bestyrer.

I sin assistenttid var Reusch fra 1882 til 1885 amanuensis
ved Universitetets mineralkabinet, fra 1885 til 1888 univer¬
sitetsstipendiat i geologi. I denne tid opholdt han sig i 2
semestre ved tyske universiteter. I 1876 foretok han sammen
med sin ven W. C. B r ø g g e r en studiereise til Korsika og
Elba, og vinteren 1890—91 en reise til Amerika.

Allerede i 1874 offentliggjorde Reusch sammen med
Brøgger den kjendte avhandling »Jættegryter ved Kristiania«,
som blev oversat baade til tysk og engelsk, og i 1875 publi-
certe han likeledes sammen med Brøgger en avhandling om
de norske apatitforekomster »Vorkonunen des Apatits in Nor-
wegen« (i »Zeitschrift der deutschen geologischen Gesell-
schaft«), hvorav senere utkom en norsk utgave i Nyt mag. for
naturv., B. 25. I de følgende aar fulgte saa endel vigtige av¬
handlinger: >>Træk av havets virkninger paa Norges Vestkyst«
(1877), »Tre geologiske avliandlinger« (1881), hvorav særlig
skal fremhæves »Konglomerat-sandstensfeltecne i Nordfjord,
Søndfjord og Sogn«. Men saa kom i 1883 den avhandling,
hvorpaa Reusch tok doktorgraden, og som gjorde hans navn
kjendt i den geologiske verden: »Silurfossiler og pressede
konglomerater i Bergensskifrene«. Fundene av fossiler i de
sterkt omvandlede bergarter ved Ulven og Os kastet i flere
henseender lys over de krystallinske skifre og deres forhold.
Og avhandlingen som var skrevet paa norsk med et engelsk
resumé, utkom i en særlig tysk utgave: »Die Fossilien fiihren-
den krystallinischen Schiefer von Bergen in Norwegen«.

Efter de smukke resultater av studiene paa Bergenshalv-
øen tok Reusch fat paa en særdeles indgaaende undersøkelse
av de geologiske forhold i Søndhordland og publicerte i 1888
sin store bok »Bømmeløen og Karmøen med omgivelser«, en
bok som indeholder et vældig fond av solide geologiske iagt-
tagelser og som altid, selv om opfatningen av enkelte av fæno-
menene veksler, vil komme til at bli et kildeskrift til for-
staaelsen av disse egnes fjeldbygning. Som den av de norske
geologer der i stillings medfør hyppigst har besøkt disse tral:-

6 —

ter, har jeg hat rik anledning til at vurdere Reusch’s paalide-
lige iagttagelser.

Allerede før utgivelsen av denne bok hadde Reusch for¬
søkt at faa istand en systematisk indsamling av jordskjælvs-
iagttagelser i Norge og utgav i 1888 den første aarlige beret¬
ning om indtrufne jordskjælv: » Jordskjælv i Norge 1887«. I
de senere aar har Reusch ingen befatning hat med jordskjælvs-
forskningen i dette land, idet denne etter 1899 har faat sit
sæte i Bergen, hvor der ogsaa i 1905 oprettedes Norges første
jordskjælvstation, men hans initiativ til istandbringelsen av en
systematisk indsamling av norske j ordsk j ælvsiagttagels er som
han selv ledet den første tid, skal mindes med tak og erkjendt-
lighet.

I 1885 begyndte Reusch sin virksomhet som læreboksfor-
f atter, idet han da utgav » Kortfattet geografi«. Denne lære¬
bok er senere fulgt av mange andre paa geografiens og natur¬
fagenes omraade.

Men Reusch glemte ikke av hensyn til sin virksomhet som
læreboksforfatter sin geologiske videnskap. Paa grundlag av
talrike observationer paa de aarlige reiser for >> Norges geo¬
logiske imdersøkelse« har han utgit mange geologiske av¬
handlinger, selv om han aldrig har samlet noget til et større
sammenhængende verk som i volum kan komme op mot hans
2 store vestlandsarbeider. Av disse senere avhandlinger kan
nævnes: »Det nordlige Norges geologi« (utgit av Reusch), som
ogsaa har levert bidrag, »Strandflaten«, »Nogle optegnelser
fra Værdalen«, »Høiljeldet mellem Vangsmjøsen og Tisleia«,
»Listerlandet«, »Skjærgaarden ved Bergen«, »Nogle bidrag til
forstaaelsen av hvorledes Norges dale og f j elde er blevne til«
(1901), »Fra Hardanger vidda« (sammen med Bjørlykke og
Rekstad) (1902), »Det indre av Finmarken « (1908), »Voss«
(1905), »En eiendom meligh et ved Skandinaviens hovedvand-
skille« (1905), »Skredet i Loen 1905« (1907), »Tekst til geo¬
logisk kart over fjeldstrøkene mellem Jostedalsbræen og
Ringerike« (1908), »Norges geologi < (1910), »De formodede
strandlinjer i øvre Gudbrandsdalen« (1910), »Tekst til geo¬
logisk oversigtskart over Søndhordland og Ryfylke« (1913),
»Tryssil« (1913), »Den formodede littorinasænkning i Norges
(1915), »Seterne i Østerdalen« (1917), »Nogen kvartærgeolo-

— 7 —

giske iagttagelser fra det Romsdalske« (1919). Desuten har
Reusch utgit: » Referater av geologisk literatur vedkommende
Norge« fra 1890 til de sidste aar, og redigert Norges geolo¬
giske undersøkelses publikationer.

Under al denne forfattervirksomhet har han ledet Norges
geologiske undersøkelse, hvis utvikling jeg i en tidligere aar-
gang av »Naturen« har skildret. Jeg tror nogen faa tal bedre
end mange ord vil kunne klargjøre denne institutions vekst.
Da Reusch tiltraadte som chef, hadde han en eneste assistent,
hvis gage var saa beskeden at det ikke kunde paalægges ham
til stadighet at arbeide ved institutionen, pladshensyn forbød
ogsaa forøvrig en saadan utnyttelse av assistenten. Naar
Reusch nu forlater »Norges geologiske undersøkelse« omfatter
denne 2 avdelinger, en for den videnskabelige kartlægning og
en for praktisk geologi. Til den første er knyttet 3 stats¬
geologer, til den sidste 4 praktiske statsgeologer.

Denne utvikling skyldes ikke et paagaaende agitations-
arbeide for at skaffe Norges geologiske undersøkelse de nød¬
vendige midler, Reusch er nu engang ikke nogen paagaaende
rnand, men utviklingen er væsentlig kommet, fordi dr.
Reusch ved det arbeide som er levert av ham og
hans medarbeidere i Norges geologiske undersøkelse i
aarenes løp i de bevilgende kredse har avtvunget slik respekt
at man har forstaat at her var noget som burde støttes og
utvikles.

Det er denne respekt for det arbeide som Reusch person¬
lig har utført, og som han har faat andre geologer til at utføre,
som bevirker at jeg kan tale i samtlige norske geologers navn,
naar jeg bringer min gamle ven en tak for de 45 aars pligt-
opfyldende og interesserte arbeide i Norges geologiske under¬
søkelse, og for den indsats han har gjort i norsk, forskning.
Hertil vil jeg føie en hjertelig tak for al den elskværdighet og
imøtekommenhet som han har vist alle dem som i aarenes
løp er kommet i forbindelse med Norges geologiske under¬
søkelse. Samtidig vil jeg uttale ønsket om at dr. Reusch i de
aar som kommer maa faa rik anledning til at dyrke sine
mange interesser, og at vi endnu maa faa se ham hyppig i
vore sammenkomster i Norsk geologisk forening, av hvis stif¬
telse og utvikling han har saa stor fortjeneste.

— -8 —

Jeg vil ikke slutte denne omtale av dr. Reusch i dette tids¬
skrift, uten fra »Naturen« at bringe ham en varm tak for hvad
han har været for tidsskriftet like fra den dag han tok initia¬
tivet til dets start og til nu. Redaktionen haaber endnu at faa
mange værdifulde bidrag fra hans haand.

Carl Fred. Kolderup.

Professor dr. 0. Nordstedt.

At en videnskapsmand i samfulde 50 aar staar som redak¬
tør og utgiver av et videnskabelig tidsskrift, er en bedrift som
sikkert er temmelig enestaaende. Ved sidste aarsskifte hadde
prof. dr. 0. Nordstedt i Lund i netop 50 aar redigert og
utgit det kj endte tidsskrift »B o t a n i s k a n o t i s e r«, og i
den anledning har han fra de svenske botanikere mottat tal¬
rike beviser paa hvor høit denne hans virksomhet skattes
av hans fagfæller. Ogsaa for botaniken i vort land, som des-
værre endnu mangler sit særskilte organ, har »Botaniska
notiser« — ikke mindst i det halve sekel tidsskriftet har staat

— 9 —

under Nordstedf s ledelse — været til stor nytte, og ogsaa fra
norsk side bør der derfor ved denne anledning offentlig
bringes ham en tak!

Carl Fr ed rik Otto Nordstedt er født i Jon-
koping 20de januar 1838 og blev 1856 student i Lund. I den
første tid studerte han især medicin og fungerte 1862 — 63 som
underlæge ved »Almanna Garnisonss jukhuset « . Snart gik
han dog helt over til botaniken. Han blev J. G. A g a r d h ’ s
elev og likesom sin berømte lærer valgte han især algologien
til sit specialstudium ; paa dette omraade var det han senere
skulde komme til at gjøre sit livs største videnskabelige
indsats.

I 1873 blev han amanuensis ved Lunds universitets bota¬
niske institution. I 1880 blev han konservator sammesteds,
og som saadan fortsatte han, fra il903 med titel av professor
indtil han for faa aar siden i høi alder trak sig tilbake. I
1881 blev han æresdoktor ved Lunds universitet og i 1887
medlem av Vetenskapsakademien.

Talrike er de videnskabelige arbeider som i aarenes løp
er utgaat fra hans flittige haand. De fleste av dem omhandler
algologiske emner, og fremfor alt er det blandt algerne to
grupper, Desmidiaceerne og Characeeme, som har fanget hans
interesse. Han er uomstridt en av vor tidsi mest fremragende
kj ender e av begge disse vanskelige algefamilier. Som hans
hovedverk maa man vistnok ha lov at regne hans store » Index
Desmidiacearum« (Berlin 1896, med tillæg 1908), som i 1909
blev hædret med den Letterstedtske prisbelønning. Han har
ogsaa deltat i utgivelsen av to vigtige algeexsikkater, »Chara-
ceæ Scandinaviæ exsiccatæ« (Fase. 1—3, 1871—74, sammen
med L. J. W a h 1 s t e d t) og det store »Algæ aquæ duleis exsic-
catæ« (Fase. 1—35, 1877—1903, sammen med Y. B. W i 1 1 r o c k
og G. Lage r heim). Nordstedt har dog skrevet adskillig
ogsaa om svenske karplanter; bl. a. har han git værdifulde
bidrag til utredningen av forskjellige vanskelige nomenkla-
turspørsmaal. I 1920 har han, som tillægshefte til »Bot.
notiser «, under titelen » Prima loca plantarum Sueeicarum«
utgit en fortegnelse over hvor i literaturen hver enkelt art,
underart og hybrid blandt karplanterne første gang er omtalt
som vildtvoksende eller forvildet i Sverige.

— 10

Særlig kjendt blandt skandinaviske botanikere er dog
Nordstedt blit som utgiver og redaktør av »Botaniska
n o t i s e r«. Dette Skandinaviens ældste rent botaniske tids¬
skrift hadde tidligere fristet en noksaa uregelmæssig til¬
værelse. Utgivelsen hadde foregaat med flere avbrytelser og
i forskjellige byer, og gang paa gang indtraf personbytte i
redaktørstillingen. Tidsskriftet blev grundlagt 1839 av A. E.
L i n d b 1 o m, som fortsatte som redaktør til 1846. De senere
redaktører var N. J. Andersson 1849—51 og 1863, K. F.
Thedenius 1852—56 og T h. M. F r i e s 1857—58 og 1865
—68. Fra Nordstedt ved begyndelsen av 1871 overtok utgivel¬
sen er tidsskriftet regelmæssig, indtil denne dag, utkommet
med 6 aarlige hefter. Ved avslutningen av aargangen for 1620
hadde han ønsket at fratræ, men da det foreløbig viste sig
vanskelig at finde en anden ordning, hvorved tidsskriftets
videre utgivelse kunde sikres, fortsætter Nordstedt ogsaa for
indeværende aar som redaktør.

Hvad »Botaniska notiserc under Nordstedfs ledelse i de
sidste halvhundrede aar har betydd for botaniken i hans eget
land, derom er andre nærmere til at uttale sig end en norsk
botaniker. Derimot er der al grund til fra norsk side og i et
norsk tidsskrift at peke paa den store betydning »Botaniska
notiser« helt fra først av — og ikke rnindst i den lange aar-
række Nordstedt har staat som dets redaktør — har hat for
botanikens utvikling ogsaa i vort land. Intet andet botanisk
tidsskrift har her i landet hat saa stor læsekreds, blandt fag-
botanikere og botaniske amatører. Trods sin beskedne titel
har det i aarenes løp, foruten kortere notiser, tillike bragt et
stort antal utførlige artikler med grundig og alsidig utredning
av de forskjelligste emner og desutem literaturoversigter, bok¬
anmeldelser, referater fra videnskabelige selskaper og kon¬
gresser, personalnotiser m. m. De av botanikens venner, som
ikke har hat anledning til regelmæssig at besøke større
biblioteker, har gjennem »Notiserne« allikevel kunnet følge
med i sin videnskaps utvikling, og mange er de værdifulde
impulser de derigjennem har mottat. Tidsskriftets indhold
fordeler sig paa de forskjelligste botaniske discipliner, men
særlig er dog floristiske og andre plantegeografiske emner
fyldig behandlet.

— 11 —

For vort land har »Botaniska notiser « ogsaa derved en
særskilt interesse, at norske forhold i stor utstrækning er
behandlet og at de fleste norske botanikere, avdøde og nu-
levende, vil findes blandt tidsskriftets medarbeidere. For
hele aarrækken 1859—1905 bringer desuten »Bot. notiser « en
sammenhængende række fortegnelser over norsk botanisk
literatur (utarbeidet av AxelBlytt for 1859—70, N. W i 1 1 e
for 1871—1900 og J. Holmboe for 1901—05).

Endnu er prof. Nordstedt, trods sine nylig fyldte 83 aar,
i utrolig god aandelig og legemlig vigør — fuld av initiativ,
utrættelig arbeidende, varmt optat av alt som har fanget hans
interesse. Faa skandinaviske naturforskere har saa mange
venner blandt fagfæller hjemme og ute; alle maa høiagte ham
og holde av ham for hans store personlige indsats som forsker
og tidsskriftutgiver saavelsom for den ubegrænsede og uegen¬
nyttige velvilje hvormed han altid møter dem som henvender
sig til ham for at nyte godt av hans sjeldne kundskaper og
erfaring.

Maatte ogsaa de aar som kommer bli gode og lyse
for ham!

Jens Holmboe.

Prof. August Krogh’s undersøkelser over vævenes
forsyning med surstof og over haarkarkredsløpets

regulering.1)

Ved Torbjørn Gaarder.

Forinden jeg gaar over til at referere de undersøkelser
som førte til professor K r o g h ’ s opdagelse av »det kapillari-
omotoriske apparat«, en opdagelse som bragte ham Nobel-

9 Foredrag i Bergens naturvidenskabelige selskap den 8de
december 1920. Referat av August Krogh: Vævenes Forsyning
med Ilt og Kapillærkredslobets Regulering. (Det Kgl. Danske Viden-
skabernes Selskab, Biologiske Meddelelser, I, 6, 1918).

— 12 —

prisien i medicin1), blir det nødvendig at gi en kort indled-
ning. Forhaabentlig vil denne kunne lette forstaaelsen av det
følgende for dem som ikke er biologer eller medicinere.

Enhver dyrisk organisme maa omsætte energi for at leve.
Denne energiomsætning foregaar i alle de levende celler som
opbygger organismen, og for at kunne vedlikeholde den maa
hver enkelt celle faa tilført tilstrækkelig av føde. Ved føde
forstaar fysiologene ethvert stof, isom cellerne maa bruke for
at opretholde sin energiomsætning og for at bygge op den
voksende organisme. Føde er derfor vore næringsmidler og
luftens surstof.

Næringsmidlene indfører vi i vor fordøielseskanal. Her
bearbeides de av fordøielsesvæskerne for at kunne passere
gjennem fordøielseskanalens vægger og optages av blodet.
Luftens surstof aander vi ind i vore lunger, hvor det bindes
av blodet. Blodet har nemlig opgaven at føre føde til hver
eneste levende celle i organismen.

Det blir derfor en vigtig opgave for fysiologene at paa-
vise de kræfter som bevirker at føde optages av organismen
og at studere hvorledes disse kræfter virker. Dernæst at
utfinde hvorledes og i hvilken form føden bringes over i blo¬
det og hvorledes den derfra overføres til de enkelte celler i
organismens væv. At paavise hvorledes surstoffet optages og
forbrukes er opgaver som hører ind under aandedrætsfysiolo-
gien. Paa dette omraade er Krogh en foregangsmand.

Han har klarlagt, hvorledes surstoffet optages og pas¬
serer gjennem en række aandedrætsorganer, som menneskets
og andre dyrs lunger, fiskens gjæller, insektets tracheer.
PIos en række kold- og varmblodige dyr har han bestemt
hvorledes surstoffet bindes og fraspaltes i deres blod. Han
har ogsaa utarbeidet en teknik som gjør det mulig at under¬
søke og bestemme surstoftrykket i vedkommende organismes
cellevæv. Dette blev først gjort hos enkelte hvirvelløse dyr
(insekter). Nu har han ogsaa gjennemført det hos baade kold-
og varmblodige hvirveldyr.

Som vi vet føres vort blod tilslut gjennem haarkarrene ut
i cellevævet: Efterat blodet har optat surstof i lungerne strøm-

b Se „Naturen“ hefte 11 — 12, 1920.

— 13 —

mer det til hjertet, som gjennem aorta og alle pulsaarene pum¬
per det ut til legemets organer. Etterhvert som pulsaareme
forgrener sig utover avtar de i tversnit og blir ute i celle-
vævene mikroskopisk smaa. Fra de mikroskopiske pulsaare-
grener (arteriolene) utgaar haarkarrene som trænger sig ind
overalt i vævet. Herfra avgir blodet surstof til det omgivende
cellevæv.

K r o g h søkte nu at løse det problem at utfinde forbin¬
delsen mellem surstoftrykket og surstofforbruket i dette celle¬
væv. Der forelaa imidlertid ingen paalitelige bestemmelser
av surstoftrykket i hvirveldyrenes væv. Skulde derfor proble¬
met bli løst, maatte surstoftrykket bestemmes.

En direkte bestemmelse av surstoftrykket i slike mikro¬
skopiske cellevæv kan ikke gjennemføres eksperimentelt. Det
blev derfor forsøkt at bestemme det ved beregning. Denne
kunde tænkes gjennemført saafremt haarkarrene forløper jevnt
og regelmæssig i cellevævet, slik at hvert enkelt haarkar har
at avgi surstof til et bestemt begrænset cellevævsparti.

Krogh forestilte sig et vævselement med kjendt siurstof-
forbruk, liggende i en bestemt avstand fra et haarkar, hvori
strømmer blod av kjendt surstoftryk. Han kunde da beregne
hvorledes surstof tilførselen foregaar fra haarkarret gjennem
cellevævet til vævselementet, forutsat at surstoffets diffusions-
hastighet i cellevævet var kjendt. Det første som derfor
maatte gjøres var at bestemme surstoffets diffusionshastighet
i de dyriske væv.

Til bestemmelsen blev to forskjellige metoder utarbeidet
og benyttet. Ved den ene foregik diffusionen fra væske gjen¬
nem en vævsmembran av kjendt tykkelse til væske. Ved den
anden foregik diffusionen fra luft gjennem membran til luft.

Vævsmembranens tykkelse blev maalt v. hj. av et vandret
mikroskop med okularskruemikrometer og det apparat som er
vist i fig. 1. Membranen som var fastspændt mellem diffu-
sionsapparatets to messingringer (3 og 4) blev lagt i en skaal
(1) med fysiologisk saltopløsning og klodsen (2) bleV sat paa.
Klodsen bar glasplaten (5), hvori et kors var indridset. Gjen¬
nem mikroskopet avlæstes høiden av korsets vandrette gren
siaavel naar membranen laa mellem, som naar klodsen stod
direkte paa skaalens bund. En række slike indstillinger gav
tykkelsen med tilstrækkelig nøiagtighet.

14 —

Hvor diffusionen foregik fra væske til væske blev blod
benyttet, og bestemmelserne utførtes med apparatet i fig. 2,
Vævsmembranen, fastspændt i ringene (3, 4) dannet ^kille-
væg mellem to rum, A og B. I rammet B (ca. 50 cc.) indførtes
blod som var mættet med surstof av kjendt tryk. I rammet A
(1.5 cc.) indførtes helt surstoffrit blod (surstof utdrevet v. hj.

Fig. 1. Forklaring, se teksten.

av rent kvælstof i vakuum). Under forsøket blev alt blod
hvirvlet kraftig v. hj. av to blandere (7 og 8), for at forhindre
dannelsen av hvilende væskelag ved membranen. Naar der¬
for surstoffet passerte fra B til A, saa foregik diffusionen bare

i membranen. I A blev surstoffet straks bundet av blodets
hæmoglobin, og forsøkstiden avpassedes slik at blodet bare
mættet sig -til under 50 %. Derved opnaadde surstoftrykket i
A ingen maalbar værdi.

Analyseprøver blev tat fra A ved forsøkets begyndelse og
slut, og ved hjælp av Barcroffts differentialmetode bestemtes
hvor meget surstof prøverne kunde binde pr. volumenhet for at
bli mættet. Differansen mellem de saaledes fundne værdier,

— 15 -

multiplicert med A’s volum, gav den surstofmængde som i
løpet av forsøkstiden var diffundert gjennem membranen. Da
siaavel surstoftrykket i B som membranens tykkelse og flate-
indhold var kjendt, kunde nu vævets dif f usionskon stant fast-
sæltes.

Hvor diffusionen foregik fra luft til luft bestemt es kon-
stanten ved hjælp av apparatet i fig. 3. Her dannet vævs-
membranen (1) skillevæg mellem to likestore glasbeholdere.

Den ene beholder blev fyldt med kvælstof, den anden med
surstof, idet vedkommende gas blev ledet ind ved (2) og ut
gjennem T-hanen og røret (3). Samtidig blev der tat analyse-
prøver av hver gas. Beholderne blev saa lukket: oventil ved
hjælp av hanerne (3) og nedentil ved hjælp av to klemhaner og
kviksølv, som fra en kviksølvbeholder gjennem røret (6) blev
drevet op i beholderne. Under forsøket var apparatet omgit
av vand av konstant temperatur. Da surstof diffunderte for¬
tere gjennem membranen end kvælstof, saa steg trykket i kvæl-
stofbeholderen, mens det sank i surstofbeholderen. Trykfor-
andringen paavistes med oljedraapemanometeret (4) og tryk-
forskjellen blev efterhvert utjevnet ved at hæve kviksølvet i
surstofbeholderen og sænke det tilsvarende i kvælstofbeholde-

16 —

ren. Under forsøket blev luften i beholderne blandet ved hjælp
av blanderne (5). Blanderen bestod av et glasrør med glim-
merplater. I glasrøret var indsmeltet en liten magnet, hvor¬
ved blanderen kunde trækkes op og ned i beholderen ved
hjælp av en litt sterk magnet. Efter passende forsøkstid! blev
der fra de to beholdere uttat luftp røver til analyse. Diffusions-
konstanten blev saa fastsat ved hjælp av beholdemes volum,
luftens sammensætning ved forsøkets begyndelse og slut, for¬
søkstiden samt vævsmembranens flateindhold og tykkelse.
Om nødvendig blev der korrigert for membranens smrstoffor-
bruk under forsøket. Dette bestemtes i Kroghs mikrorespiro-
meter.

De to metoder gav meget godt overensstemmende vær-
dier for surstoffets diffusionshastighet gjennem dyriske vævs-
membraner. For bindevæv blev diffusionskonstanten fundet
at være 0.113 + 0.007 og for muskelvæv 0.14 ved 20°.
(Diffusionskonstanten definertes som den mængde gas der ved
1 atmosfæres trykforskjel passerer gjennem en flate av 1 cm.2
og en tykkelse av 0.001 mm. (1 i 1 minut).

Forsøk ved forskjellige temperaturer viste at konstanten
stiger med 1 % pr. grad mellem 0 og 37° C.

Efter at K r o g h hadde bestemt diffusionshastighet en i
vævene gik han over til at beregne surstoftrykket i de mikro¬
skopiske vævselementer. Denne beregning kunde som før
nævnt bare gjennomføres, saafremt det viste sig at haarkarnet-
tet har en enkel og regelmæssig fordeling i cellevævet. Under¬
søkelser viste at der i de fleste væv ikke er en slik fordeling
av haarkarrene. Bare i muskelvævet forløper de paa en saa
enkel og regelmæssig maate, at en beregning kunde tænkes
gjennomført: I musklerne forløper de smaa pulsaarer som
regel langs med muskelfibrene. Fra dem utgaar med ganske
regelmæssige mellemrum grener, arteriolene, som trænger sig
ind lodret paa muskelfibrene. Fra hver arteriol utgaar to
bundter haarkar, en til hver sin side, som praktisk talt for¬
løper retlinjet og langs med muskelfibrene (fig. 4 a). Tversnit
av muskler (fig. 4 b) viste at haarkarrene forløper med ganske
regelmæssige m ellemrum .

17 —

Uten at foegaa nogen større feil kunde derfor Krogh gaa
ut fra, at hvert enkelt haarkar besørger surstoftilførselen i
den muskelvævcylinder, som har haarkarret til akse og som
har en grundflate, hvis radius er middelværdien av dlen halve
avstand til nabohaarkarrene. Fra haarkarret, hvori surstof-
trykket blev antat at være konstant, vil da surstof diffundere ut

a b

Fig. 4. Mikrofotografier av totalinjektionspræparater.

a. Snit paa langs av muskelfibrene fra en tverstripet muskel (70/i).
Viser haarkarfordelingen: Fra en liten pulsaare som løper langs med
fibrene utgaar korte grener, arteriolene, der trænger frem lodret paa
muskelfibrene. Man ser to arterioler. Fra hver arteriol utgaar to
bundter haarkar, som forløper hver til sin side langs med muskelfibrene.

b. Snit paa tvers av muskelfibrene fra samme muskel (,2%). Viser
haarkarfordelingen mellern muskelbundtene (de graa partier) som

ligger omgit av bindevæv (de lyse partier).

mot cylinderensi periferi, samtidig som endel forbrukes under¬
veis ved vævcellernes stofskifte. Var derfor surstoff orbruk
og diffusionshastighet kjendt, kunde den trykforskjel beregnes
som m a a herske mellern haarkarret og et vævselement i
cylinderens periferi for at surstofforbruket her netop skal
kunne dækkes.

Til beregningen blev følgende formel opstillet og benyttet:

To

i [us . R>. log I- -

2

— 18 —

Her er:

Tq surstoftrykket i haarkarret,

Tr „ i et vævselement i avstand R cm.,

p surstofforbruket pr. cm.3 cellevæv pr. min.,
d diffusionskonstanten pr. cm.2 og 1 cm. vævstykkelse,
r haarkarrets radius i cm., og

R radius (i cm.) i den vævcylinder som tilføres surstof.

Trykforskjellen, T0 — TR kan bestemmes naar p, d, r
og R er kjendt. Vi saa hvorledes d blev bestemt, p kan
bestemmes og har meget forskjellig størrelse hos de for¬
skjellige dyr. r og R blev bestemt gjennem utmaaling i
vævspræparater, hvor haarkarrene var fiksert gjennem total-
injektion. Efterat injektion var utført paa vedkommende dyr
blev haarkarrene studert paa muskeltversnit, og der hvor fuld-
stændig injektion var opnaadd, viste de sig særdeles regel-
rnæssig fordelt. (Se fig. 4).

r antages at ha omtrent samme størrelse hos alle dyr,
idet denne menes betinget av de røde blodlegemers størrelse.
Viser derfor T0 — TR sig nogenlunde ens hos dyr med for¬
skjellig surstofforbruk, p, saa fremgaar av formlen at jo større
p er, desto mindre maa R være, d. e. desto flere haarkar maa
vævet ha.

En række dyr blev undersøkt, og resultatet av de utførte
maalinger er git i tabel 1. Herav fremgaar at dier synes at

Tabel 1.

Vegt

kg.

Stofskifte
cal. pr. kg.
og time

Antal
haarkar
pr. mm,2
muskel¬
tversnit

R

p

Diameter
av røde
blod¬
legemer
2r
(l

To-Tr
mm. Hg.

Frosk .

0.04

0.4

400

28

15

0.25

Torsk .

1

0.4

400

28

8.5

0.4

Hest .

500

0.5

1400

15

5.5

0.1

Hund .

5

3

2500

11.3

7.2

0.2

Marsvin ..

0.5

6

3000

10.3

7.2

0.3

— 19 —

være en viss forbindelse mellom haarkarantal og stofskifte.
Krogh anser imidlertid sit materiale for utilstrækkelig til
at være avgjørende i dette spørsmaal. Av den sidste kolonne
i tabellen fremgaar, at trykforskjellen, T0— TR, er omtrent ens
for alle undersøkte dyr og meget liten, naar den sammenlignes
med snrstoftrykket i veneblodet, som hos de varmblodige dyr
er omtrent 30 mm. kviksølv (Hg). Man kan derfor se bort fra
trykforskjellen og f inder dermed at muskelvævets surstoftryk
praktisk talt er lik blodets. Men herav fremgaar at haarkar-
antallet neppe betinger surstoff orbrukets størrelse (p), idet
alle de undersøkte dyr har langt flere haarkar end nødvendig
for muskelvævets surstoftilførsel.

Ved at undersøke en række andre cellevæv (fra slim-
hinder, kjertler og nerver), hvor haarkarrenes uregelmæssigé
forløp ikke tillot beregning av T0 — TR, blev der som oftest
fundet betydelig flere og altid mindist likesaa mange haarkar
pr. volumenhet som i muskelvævet hos samme dyr. Enkelte
væv, som bindevæv har mindre tæt haarkarnet, men her er til
gjengjæld surstoff orbruket relativt li tet. Resultatet blev derfor:

I alle organismens cellevæv er snrstoftrykket likesaa høit
som i det blod, der strømmer gjennem vedkommende vævs
haarkar, forutsa t at blodet strømmer gjennem dem alle.

Der kunde imidlertid paavises at denne forntsætning som
oftest ikke er tilfredsstillet i organismen. Samtidig med den
opgave at bestemme snrstoftrykket i cellevævene, blev nemlig
det problem optat til undersøkelse, at utfinde blodkredsløpets
regulering i haarkarnettet. Undersøkelsen førte til opdagel-
sen av det kapillariomotoriske apparat.

Før denne øpdagelsø blev gjort antok man, at cellevæve-
nes blodtilførsel reguleres ved hjælp av de smaa arterier og
arterioler som forsyner haarkarrene, og at haarkarrene ingen
rolle spiller i reguleringen : Ved at trække sig mer eller
mindre sammen skulde arteriolen kunne nedsætte blodstrøm-
hastigheten i større eller mindre grad samtidig i alle de
haarkar den forsyner.

Krogh tvilte paa rigtigheten av dette. For allerede tid¬
ligere var det paavist, at haarkarrenes vægger indeholder kon-

- 20 —

traktile elementer, grenete celler (Rouget, S. May er), som
staar i forbindelse med og innerveres gjennem det doralsym-
patiske nervesystem (S t r i c k e r, S t e i n a c h og Kahn). Paa
præparater, hvis blodtilførsel var avskaaret, men hvor forbin¬
delsen med nervesystemet var intakt, var der iagttat kontrak-
tion av haarkarrene, naar dorsalsympaticus-nerven blev irritert.
Der var ogsaa iagttat rent spontane kontraktioner.

Det blev derfor nødvendig for beregningen av surstoftryk-
ket i vævene at utfinde, om haarkarrene ogsaa kontraherer sig
under normale forhold, og i saa fald: Naar og av hvilken
aarsak?

Som forsøksdyr anvendtes frosk og marsvin. Frosken blev
bedøvet med ethyl-urethan, og de haarkarslynger som findes i
papillerne i timgens slimhinde blev studert i gjennemfaldende
lys ved hjælp av et binokulær-mikroskop. Herunder var tun¬
gen utspilet over en glasplate. Straks efter utspilingen saaes
livlig kredslop i talrike papillers haarkar, og tungen var rød-
farvet. Men efterhvert blev den blek og kredsløpet stoppet i
de fleste papiller, idet blod og haarkar forsvandt mer og mer.
Ved at pirke med en naal paa en papil, hvis kredlsløp var stop¬
pet, dukket atter haarkar frem og blod saaes strømme gjen¬
nem dem. Men efter nogen minutter blev kredsløpet svakere,
haarkarrene blev efterhvert mer og mer snævre, blodet for¬
svandt og litt efter kunde heller ikke haarkarrene sees.

Froskens muskler blev undersøkt ved hjælp av paafaldende
lys. Huden blev bare brettet tilside, og lyset fra en liten
glødelampe gav anledning til at iagtta haarkar som laa for¬
holdsvis dypt inde i musklen. Iagttagelseme viste, at i hvi¬
lende muskelvæv kan bare ganske faa haarkar sees, derved at
røde blodlegemer et efter et langsomt presser sig gjennem.
Blev musklen masseret litt med en glasstang, dukket efter¬
hvert en hel del haarkar frem. Gjennem haarkarrene str øm¬
met talrike blodlegemer. Efter nogen tid avtok kredsløpet, og
de allerfleste haarkar blev efterhvert usynlige. Samtidig avtok
strømmen av blodlegemer gradvis. Tilslut kom bare et og
et med flere sekunders mellemrum. Det enkelte haarkar var
da blit saa snævert, at de blodlegemer som bugtet sig gjennem
tydelig kunde sees at ha forandret form. De var længere og

— 21 —

mere pølseformet end normalt. Tilslut stoppet kredsløpet helt
og haarkarret forsvandt.

Nøiagtig tilsvarende iagttagelser blev gjort paa levende
intakte muskler hos marsvin. Men da det vår umulig at
utmaale haarkarrenes fordeling og indbyrdes avstand paa de
intakte væv, maatte der utarbeides en metode til at fiksere
haarkarkredsløpets tilstand! i et givet øieblik. Efter fiksering
kunde da utmaalingen gjøres paa mikroskopiske smit av ved¬
kommende cellevæv.

Krogh injiserte flytende tusch i det levende dyrs blod. De
ultramikroskopiske tuschpartikler blandet sig med blodlege-
meme og blev ført omkring til vævene. De trængte sig kun
ind i haarkar, hvor ogsaå blodlegemer kom frem, var lette at
se og paaviste gjennem sin fordeling i vævet de haarkar som
hadde været aapne i tiden mellem injektion og kredsløpets
avbrytning. Nogen minutter efter injektionen blev kredsløpet
stanset ved underbinding av aorta eller ved luftinjektion i
halsvenen. Derpaa blev vævstykker tat ut, præparater blev
lavet og disse undersøktes mikroskopisk.

Præparatene viste (se tabel 2, kolonne b) at bestandig
var antallet av injiserte haarkar i den hvilende muskel relativt
litet og langt mindre end antallet i den arbeidende muskel,
og fremfor alt betydelig mindre end musklens totale antal av
haarkar. De injiserte haarkar forekom a 1 1 i d paafaldende
regelmæssig fordelt i muskelvævet, hvad enten de var faa
eller mange.

Utmaalingen av haarkarrenes diameter gav overraskende
resultater, som forøvrig stemte med iagttagelserne paa levende
væv, hvor nøiagtig maaling var utelukket. Hos marsvin f. eks.
vekslet muskelhaarkarrenes diameter fra 1.7 ^ til 10 I
hvilende muskler var diameteren i gjennemsnit 3 Nu er
marsvinets blodlegemer 2 ^ tykke og 7.2 ^ i diameter, og
det skulde derfor synes usandsynlig at de passerer gjennem
saa snævre haarkar. Tilstedeværelsen av tuschpartikler
mellem blodlegemerne viste imidlertid at disse hadde været
i bevægelse da dyret blev dræpt. I haarkar med diameter
paa 4 — 5 ^ forekom blodlegemet delvis sammenrullet (fig. 5, 5).
I snævrere kar hadde det pølseform og var optil 13 ^ langt
(fig. 5, 3). Slike former saaes aldrig utenfor haarkarnettet.

— 22 —

Straks blodlegemet kommer ut av haarkarret antar det sin
normale form. I arbeidende muskler var haarkarrene ad¬
skillig over 3 ^ i diameter, og blodlegemerne kunde da
passere tæt efter hinanden (fig. 5, 2).

Ved lijælp av fikseringsmetoden blev der tilveiebragt
vævsmateriale fra froske- og marsvinmuskler i forskjellige sta¬
dier av hvile og arbeide. Haarkarrenes antal, diameter og
indbyrdes avstand blev tællet og utmaalt, og derpaa blev tryk-
forskjellen mellem haarkar og cellevæv, T0 — TR beregnet.
Resultatet av disse beregninger er git i tab. 2.

H

.©

Fig. 5. Haarkar med røde blodlegemer fra bukmuskel
av vitalinjisert marsvin.

Froskens veneblod har et forholdsvis lavt surstoftryk,
2—3 mm. Hg, mens marsvinet har et som er betydelig større,
ikke under 20 mm. Hg. Tabellen viser derfor, at der gjennem
diffusion altid blev opretholdt et positivt surstoftryk i muskel-
vævet. I hvilende muskler anser K r o g h det for sandsynlig at
haarkarkredsløpet er regulert slik at vævenes surstoftryk hol¬
des meget lavt. Fortsatte undersøkelser skal avgjøre om dette
almindelig er tilfældet. I masserede og arbeidende muskler
viser T0 — TR meget liten værdi, d. e. muskelvævets surstoftryk
er da praktisk talt det samme som blodets. Her er derfor langt
flere haarkar aapne end nødvendig for vævets surstoftilførsel
og der paapekes at dette sikkert er av hensyn til andre dif-
funderende stoffer.

— 23 —

Tabel 2.

Surstofforbruk
pr. minut i vol.- s»

% av muskelvæv

Antal haarkar
pr. mm.2 av cr
muskeltversnit

c

R

fi

d

2r

fl

To — Tr

mm. Hg

f

' _

2 S g

03 o g
^ .

CO

æ cd «
q=3

g

!.s

o > §
b o ^

Cd \

J* ° OT

3 s

bc

i

h

.2 g l
1 “1
>

'S 2 C3

O g cd

S

Frosk:

j

0.03

b 10

180

4.4

10

1.3

0.015

8500

hvile .

1

0.03

90

60

4.4

0.7

12

0.14

8500

arbeide .

0.3

325

31 i

6.8

1.2

70

1.2

6000

Marsvin:

(

0.5

b 31

100

3.0

45

3

0.02

15000

hvile . \

0.5

85

61

3.0

12

8

0.06

13000

l

0.5

270

34

3.8

3

32

0.3

10500

massage .

0.5

1400

15

4.6

0.4

200

2.8

7000

arbeide .

5

2500

11

5.0

1.4

360

5.5

6500

maksimum ..

10

3000

10

8

1.2

750

15

5000

’) Anslaaet efter skjøn paa levende dyr. De tilsvarende vær-
dier for 2r er tat efter maalinger paa præparater med henholdsvis
90 og 85 haarkar pr. mm.2.

Tabellens kolonne g viser at muskelvævets blodmængde
kan stige i forbausende grad, naar musklen gaar over fra
hvile til arbeide. Videre fremgaar av kolonne f, hvilken væl-
dig diffusionsflate haarkarrene danner i den arbeidende mu¬
skel, hvorved blodet faar anledning til hurtig at komme i
diffusionslikevegt med det omgivende væv (se kolonne h).

Organismens cellevæv har altsaa en regulationsmeka-
nisme for haarkarrene. Denne fik navnet: det kapil-
lario motoriske apparat. I hvilende cellevæv er
haarkarrene sterkt forsnævret. De utvider sig, hvis vævet
utsættes for mekanisk paavirkning, f. eks. massage. I den
arbeidende muskel er talrike haarkar aapne. De aapne
haarkar findes altid paafaldende regelmæssig fordelt i celle-

— 24

vævet. Dette gjælder ogsaa for hvilende cellevæv. Krogh
anser det for sandsynlig, at de kontraktile celler i haarkarret
kan paavirkes direkte av cellevævets stofskifteprodukter, slik
at de aapner haarkarret, naar reaktionen blir sur. Bekræftes
dette gjennem planlagte undersøkelser, vil den regelmæssige
fordeling av haarkarrene kunne forklares. Man vet nemlig at
sure stofskifteprodukter dannes, naar der er surstofmangel i
et cellevæv. Har derfor de aapne haarkar saa stor avstand,
at der i det mellemliggende cellevæv opstaar surstofmangel,
vil en aapning av det lukkede haarkar paa dette sted mulig¬
gjøres.

Siden cellevævets blodtilførsel først og fremst reguleres av
haarkarrene og den kontraktionstilstand disse er i (se tab. 2,
kolonne g), kan f. eks. den patologiske hyperæmi og ischæmi
(sykelig rødme og blekhet) bare i liten grad bero paa de smaa
arteriers og arteriolenes kontraktionstilstand. Hvorvidt puls-
aarer og haarkar forsnævres og eventuelt utvides samtidig eller
om forandringene kan ske uavhængig av hinanden er et for¬
hold som ansees for særdeles vigtig at faa opklaret. I første
tilfælde maa f. eks. sykelig rødme være ledsaget av sterk
blodgjennemstrømning. I sidste tilfælde behøver den det ikke,
for rødmen viser bare at der er blod tilstede, ikke at blodet
bevæger sig.

Hvor der forekommer lokal hyperæmi med blaalig utse¬
ende, f. eks. naar huden blir blaa i kulden, kan man gaa nt
fra, at den normale hastighet hvormed blodet strømmer gjen¬
nem vedkommende cellevæv er nedsat. Her maa derfor haar¬
karrene være aapne, samtidig som de smaa pulsaarer eller
vener maa være mer eller mindre forsnævret.

I et nylig offentliggjort arbeide1) fremlægger Krogh
eksperimentelle beviser for at haarkarrene viser selvstændig
reaktionsevne : Blodtrykket i arterieme formaar ikke at utvide
haarkarrene noget større, eller at aapne dem naar de er tonisk
forsnævret. Avslappes derimot spændingen i haarkarvæggen
gjennem lokal mekanisk eller kemisk stimulation, saa vil blod-

l) Studies on the capillariomotor rnechanism. 1: The reaction
to stimuli and the innervation of the blood vessels in the tongue of
the frog. (Journ. of Physiol. LIII, 6, 1920).

— 25 —

trykket i venerne være tilstrækkelig til at. fylde haarkarret
medi blod. Denne proces avhænger altsaa ikke av blodtryk¬
ket, men av haarkarvæggens tonus eller spændingstilstand. Der
paavisøs at denne reguleres gjennem blodtilførselen og ikke
har nervø® oprindelse. Er derfor et haarkar lukket gjennem
tonisk forsnævring, vil denne tilstand efter en viss tid føre til
at spændingen slappes og blod kan strømme gjennem, hvilket
igjén medfører at haarkarret efter en viss tid gjenvinder sin
tonus. Blodets evne til at virke tonisk viste sig ikke at skyl¬
des surstoffet, men et endnu ukjendt stof.

Skulde fortsatte undersøkelser vise at saavel pulsaarer
som haarkar og vener kan forsnævres og utvides uavhængig
av hinanden, er dette et forhold som tillægges den aller
største vegt. Organismen vil da kunne arbeide med utpræget
sparsomhet, dersom det blir nødvendig. Blodtrykket i haar-
karrene vil kunne hæves eller sænkes i forholdsvis høi grad,
hvorved utvekslingen mellem blod og vævceller i tilsvarende
grad undergaar forandring. Er saaledes vævets pulsaarer og
haarkar utvidet, men dets vener forsnævret, vil blodtrykket i
haarkarrene være relativt høit, og overføringen av stoffer fra
blod til væv fremmes. Er derimot vævets pulsaarer forsnæv¬
ret, men haarkar og vener utvidet, vil blodtrykket i haar¬
karrene kunne nedsættes til henimot vævtrykket, hvorved
overføringen av stoffer fra væv til blod fremmes.

Med disse betragtninger avsluttes undersøkelsen, idet der
paapekes nødvendigheten av fortsatte undersøkelser av den
kapillariomotoriske mekanisme.

Som man ser aapner K r o g h ’ s opdagelse en mulighet for
at kunne naa frem til en forstå aelse av mange av de fæno-
mener, som er forbundet med vekselvirkningen mellem celle-
væv og blod. Heri ligger opdagelsens store betydning for saa¬
vel biologi som medicin.

— 26 -

En landsenkning under yngre stenalder.

Av H. Kaldhol.

I » Naturen «s januar — februarhefte 1920 skriver professor
Håkon Shetelig en meget interessant avhandling om dette
emne og omtaler herunder nøiere forholdene på Bømmeløen.

Uagtet ikke arkeolog har dette emne også interessert
mig, og jeg skal derfor tillate mig å komme med enkelte be¬
merkninger.

Det gjelder først om den eldste innvandring av
stenaldersfolket til vort land.

Hvis jeg opf atter Shetelig rett, antar han den eldste inn¬
vandring samtidig med tapessenkningens maksimum. Han
siger nemlig pag. 32 i nævnte avhandling: »Men vi vet altså
at omkring tapesnivået starter vi med de ældste norske bo¬
steder som kjendes, og en mulig ældre periode av bossetnin¬
gen kan ikke ha sat sig så tydelige spor. Bosteder svarende
til Maglemose (eller endda tidligere) har siden været over-
skyllet av havet eller ligger kanske endda under sjøen; før
tapessænkningen var jo landet engang hævet høiere end nu.
En mulighet er det, skjønt ikke stor, at vi også i Norge kan
finde bosteder inde i landet, ved vasdrag eller myrer, like¬
som de man har truffet i Danmark. «

Når Shetelig her siger, at landet før tapessenkningen »var
hævet høiere end nu«, så tør det måske være rigtig, skjønt
ingen av de autoriteter han støtter sig til — eiter mitt kjenn¬
skap til deres arbeider — noget sted har uttalt dette som
nogen almengyldig slutning. Øyen sætter t. ex. tapessenknin¬
gen i Kristianiafeltet til 3—4 meter, men på Jæderen til ca.
35 meter. H o 1 m b o e setter senkningen på sidstnevnte sted
til ca. 8 — 9 meter etc.

Dr. R e u s c h har endog for ikke lang tid siden benegtet,
at der overhodet har fundet sted nogen senkning.

Efter mine undersøkelser på endel av Vestlandet har her
fundet sted en ikke ubetydelig senkning under tapestiden —
og jeg er tilbøielig til å gi professor Shetelig rett i, at før
tapessenkningen var landet her hevet høiere enn nu
eller til nuværende høide.

— 27 —

Dette var allerede resultatet av mine undersøkelser i
Nordfjord (Nordfjords kvartæravleiringer, Bergens museums
årbok 1912 Nr. 3, pag. 83—85). Mine arbeider i Møre fylke
fiar bekreftet dette.

Derimot er jeg tilbøielig til å være uenig med Shetelig
angående innvandringen av eldste stenaldersbefolkning og
muligheten av bosetning i tidlig tid.

Når Shetelig siger, at varmeste tid var under tapessenk-
ningen, mens landet under den tidligere hevning ifølge
Holmboe nærmest hadde arktisk temperatur, så kan dette ikke
godt være rigtig.

På Kirkeide i Stryn fandt jeg på grensen mellem den
boreale banke og det overliggende isocardialer et lag som
bestod av enkle skal og sønderknuste skjell, sammenkittet av
ler tilhørende det overliggende isocardialer.

Efter den erfaring jeg nu har om skjellbanker må jeg
gi dette en tydning, som jeg vistnok altid har hatt i tanke,
men som jeg dengang ikke vovet å uttale helt: De enkle og
sønderbrutte skal tilhører den underliggende skjellbankes yng¬
ste lag og under den påfølgende stigning er de utvasket og
sønderbrutt av bølgeslaget på strandbredden. Ved sænknin-
gen avsattes så isocardialeret, som fyllte mellem ru m-
mene i den øverste del av skjellbanken.

Blandt den mengde arter som findes her i enkle skal eller
som brudstykker finder vi arter som Isocardia cor Lin. Vola
maxinia Lin., Lutrara elliptica Lam., og Solecurtus antiqvatus
Pult. De må altså alle være innvandret før slutten av den
stigning, som foregik før tapessenkningen. Og sådanne som
Isocardia cor, der lever på nokså dypt vand, endog ikke
ganske kort tid før stigningens slut.

De betegner alle et ganske mildt klimat, ja i virkelig¬
heten et klimat som er varmere enn i de varmeste egne av
vort land nu, så nogen arktisk temperatur har her ikke
hersket.

For klimatets skyld har der således ingen hindringer
været for en bossetning — ja neppe i et langt tid¬
ligere tidsrum her på kystranden.

Under mit arbeide i Romsdalstrakten sommeren 1919 fandt
Jeg bevaret terrasser fra Strandflatens danne 1-

— 28 —

s est id. Ennvidere viste den sterkt forvitrede fjeldgrund
på kyststrekningen ved Bud — Hustad, hvor omtrent bare for-
vitringsgrus danner fjeldgrunden, at isen ikke har nådd helt
ut til kystranden i tiden, som svarer til eldste trin i Vehd-

feyssel.

Dette viser at i kyst egnene har isen trukket sig meget
tidlig tilbake, så en jeger- og fiskerbefolkning meget snart har
fundet levelige vilkår her.

Når tapessenkningen likesom danner grensen Æor den
eldre bosetning, så er det klart, at de bopladser, som er eldre
enn tapessenkningen og ligger på et lavere nivå, i de aller
fleste tilfelder er blitt så dypt begravet av tapeshavets sedi-
menter, at der skal et serlig heldig beliggende findested som
t. ex. Vespestad for å kunne påvise det.

På en stor del — ja største delen — av de lavere liggende
strekninger er de eldste avleiringer begravet av de op til
flere meter megtige avsetninger, som er yngre enn tapeséenk-
ningen. I andre tilfelder har havet skåret sig dypt ind i løs-
masserne, så tapéstidens terrasser blir av de mest markerede
terrassetrin. De eldste avleiringer er i dette tilfelde vasket
utover og så igjen dekket av yngre lag.

Jeg tror det vil bringe oss til den rigtige opfatning, når
vi betrakter Bømmelø-fundene ut fra det standpunkt, at d e n
eldre stenalder sluttet paa det tidspunkt tapes¬
senkningen begynte. De lavt liggende bosteds-
pladser av den yngste del av den e 1 d r e stenalder og
den eldste del av den yngre stenalder blev (på
disse steder) ødelagt eller ialfald dypt begravet av tapestidens
sedimenter. Det er således kun tilsynelatende at tapeshavet
danner den nedre grense av den eldre stenalder.

Yi får på denne måte en grei og liketil forklaring
på den tilsynelatende hiatus mellem eldre og yngre stenalder
i kysttrakténe og samtidig en f yldestgj ørende forklaring på
strandfundene av eldre stenalder.

En større senkning efter tapessenkningen er
efter min mening neppe noget sted med sikkerhet påvist.
Den eneste geolog som har antydet en senere senkning er
Øyen, som for Kristianiaf eltet har antat en senkning på om-

— 29 —

trent 1 meter som arbeidshypotese. For Trondhjemsf eltet
har det ikke lykkedes at påvise nogen senkning.

Jeg tror, jeg tør påstå, at en senkning på 1 meter — ial-
fald ikke noget sted vilde kunne påvises i kystsstrekningene'
på Vestlandet. Det er mindre end den forskjel som findes
mellem vanlig flodmål — og stormflod.

En såvidt stor senkning som på Bømmelø måtte også
kunne sees i de geologiske profiler på kysten av Vestlandet
ellers. Men jeg har ihvertfald ikke, kunnet påvise et eneste
som antyder senkning yngre end tapesnivået.

Jeg skal tilføie, at på Sandblost — nær Vevang — har ero-
sionen i tapestid gått så dypt, at lag tilhørende samtidig av¬
setning som yngre yoldialer i Vendsvssel enten bare er
dekket av tapestidsavsetninger eller endog bare av matjords-
laget. Tilsvarende må forholdene ved Kjelollen og Fredrik¬
stad eiter min mening opfattes, derved erholder vi en rimelig
forklaring på den tilsynelatende hiatus som findes i avlei¬
ringene på disse steder. En senkning i tapestiden vil også
bringe oss til den rigtige forståelse av funnforholdene på
Nøstvetboplassen, hvor sakerne tildels fandtes ikke ubetydelig
lavere enn tapesnivået.

Jeg tror således N u m m e d a 1 har rett i den i sin tid
fremholdte anskuelse, at den eldste indvandring av stenalders-
folket har skjedd lang tid før tapessenkningen. å bestemme
tiden nøiere kan kun la sig gjøre ved et specielt heldig fund.

Smaastykker.

Endel planter fra Sydkaplandet paa Spitsbergen, samlet
under Adolf Hoels norske ekspedition 1919.

Mens fjordegnene paa vest- og nordkysten av Spitsbergens
største ø, Vest-Spitsbergen, har været gjenstand for besøk av
mange naturforskere, er dette ikke tilfældet med den del av
vestkysten, som ligger søndenfor Bellsund. Dette skyldes for
en væsentlig del, at denne kyststrækning ofte er blokert av
drivis fra havet østenfor.

Denne del av landet blev i 1827 besøkt av den norske
naturforsker, geologen B. M. K e i 1 h a u, som den 3dje
september efter en lang og farefuld reise i Østfinmarken steg

— 30 -

iland indenfor Sydkap. Før ham hadde vistnok ingen natur»
forsker gjestet denne egn.

Fra de tre nordisk© lande har tidligere bare en forsker
besøkt Spitsbergen, nemlig A. R. Martin, som i 1758, til¬
skyndet av Linné, foretok en reise derop. Under denne fik
han dog bar© anledning til at opholde sig nogen timer iland
og har som det synes ikke levert noget bidrag til Spitsbergen®
flora.

Keilhau, til hvis ophold paa Spitsbergen der saaledes
knytter sig interesse i dobbelt forstand, samlet paa Sydkap
foruten en række kryptogamer ikke mindre end 28 arter av
høierestaaende planter, der senere blev bestemt av C. S o in¬
ni e r f e 1 t.

Den inter essanteste av de planter, han der fandt, er
isranunklen, Ranunculus glacialis.

Man skulde tro, at denne plante, der vokser i stor mængde
i saamange av vore høifjeldsegne, hvor den staar i sit skjøn¬
neste flor like nedenfor de smeltende snefonner, skulde ha
en stor utbredelse i et land som Spitsbergen, der netop i saa
høi grad byder de betingelser, den ynder. Men dette er dog
ikke tilfældet.

Den er her foruten paa Sydkap senere fundet i den om¬
trent midt imellem dette punkt og Bellsund beliggende fjord
Hornsund og paa den store ø Stans Foreland, som ligger i
nordøst for Sydkap.

I andre egne av Spitsbergen har to gulblomstrede ranunk¬
ler indtat dens plads, nemlig sneranunklen, Ranunculus nivalis ,
og den større og grovere Ranunculus sulphureus , som av Som¬
merfelt er kaldt Spitsbergens pragtplante.

Det er vel rimelig at anta, at isranunklens sparsomme
optræden maa skyldes eiendommeligheter ved spredningsfor-
holdene.

Det av Keilhau gjestede for os saa klassiske sted paa
Spitsbergen blev atter henimot 100 aar senere gj enset av
norske naturforskere, nemlig ifjor, sommeren 1919. Geolo¬
gen Adolf Hoel, hvis ekspedition denne gang utforsket
kystegnene mellem Bellsund og Sydkap, besøkte sammen med
geografen Werner We r en skiold denne trakt, hvor
Keilhau i 1827 blandt sine øvrige planter indsamlet den vakre
isranunkel1).

En av ekspeditionens unge assistenter2) hadde blandt sine
opdrag ogsaa at samle planter.

D I mellemtiden er stedet blit besøkt av den svenske forsker,
professor G. De G e e r, som i 1899 var iland paa Sydkap, hvor
han saa isranunklen i blomst under Keilhaus fjeld.

2) E r i k Storm, 15 aar.

— 31 —

Paa Keilhaus fjeld, hvor Keilhau selv ikke var under de
timer han vandret om paa Sydkap, blev der samlet endel plan¬
ter av den nævnte assistent.

Foruten isranunklen, som den 2den august stod i fuldt
flor, blev saaledes ogsaa den førnævnte gulblomstrede Ranun-
culus sulphureus indsamlet, videre den vakre gul¬
blomstrede valmue, Papaver radicatum , der av Keilhau
blev betegnet som den smukkeste eller dog idetmindste
den interessanteste av alle de planter, han saa paa Spits¬
bergen. Foruten paa Sydkap fandt Keilhau den ogsaa senere
paa Stans Foreland, hvor han omkring midten av september
iagttok den »ved Føden av Høilandet lige ved Kanten av en
hæslig, brat nedhængende Jøkel, med halvtøet Sne paa det
dukkende Hoved og imellem de fine Blomsterblade«.

Foruten den overalt forekommende polarpil, Salix polaris ,
og den temmelig almindelige frytle, Luzula arcuata var. confusa
med de tætte brune blomsterstande blev ogsaa samlet Aira
alpina , der udmerker sig ved sine topspirende smaaaks, samt
den vakre gulblomstrede sildre, Saxifraga Hirculus.

Paa øen utenfor Sydkap, Sydkapøen, der eiter Keilhaus
reiseskildring at dømme ikke skulde ha været besøkt av
denne, blev følgende tre planter samlet, rødsildren, Saxifraga
oppositifolia , en liten paa Spitsbergen vistnok ikke sjelden
varietet av tuesildren, Saxifraga groenlandica var. uniflora , med
smaa overordentlig tætte tuer og gulhvite blomster, og endelig
den vakre myrkleg, Pedicularis hirsuta , med rosenrøde kroner.

Alle de nævnte arter blev med undtagelse av den sidst-
nævnte fundet paa Sydkap av Keilhau. Denne plante har
ellers en ganske stor utbredelse paa Spitsbergen.

Den ganske store bugt, som skjærer sig ind i Sydkap-
landet østenfor det av Keilhau besøkte sted, vil Adolf Hoel
opkalde efter Sommerfelt, der paa et saa tidlig stadium i de
nordiske landes utforskning av Spitsbergen, næsten en menne¬
skealder før de svenske botanikeres saa udmerkede arbeide
begyndte deroppe, bestemte ikke mindre end 42 arter av dens
karplanteflora foruten ca. 60 blomsterløse planter.

Mens de to lokaliteter, fra hvilke de nævnte planter blev
indsamlet, tilhører den samme trakt som det av Keilhau be¬
søkte sted, er der længere nord, mellem Sydkap og Hornsund,
en bugt, som naturforskere neppe tidligere har gjæstet.

Paa dette sted blev foruten de ogsaa fra Keilhaus fjeld
eller Sydkapøen hentede arter Ranunculus sulphureus , Papaver
radicatum , Saxifraga Hirculus og Pedicularis hirsuta , samlet
Saxifraga cernua , der udmerker sig ved de mørkerøde løk-
knopper i bladhjømene nedenfor den rene, hvite blomst i
spidsen av stenglen, videre fjeldsyren, Oxyria digyna og hare¬
rugen, Polygonum viviparum , som alle tre har en stor utbre-

— 32 —

deise paa Spitsbergen, samt to græs, engrap, Poci pralensis ,
og den totpspirende varietet av fjeldrapgræsset, Poa alpina
var. vhipara. Begge græs blev av Keilhau indsamlet paa
Sydkap.

Der blev under den angjældende sommers ekspedition og-
saa samlet endel planter fra Bellsund og Isfjorden. Disse
maa dog nøie sig med at indgaa i det botaniske museums sam¬
linger uten at bli gjenstand for nogen særskilt omtale. De
hører nemlig til arter, som tidligere er omtalt fra de samme
vel undersøkte steder.

Lokalitetene fra Spitsbergens sydligste egne, Sydkaplan-
det, har i motsætning til de nævnte fjorde sin egen interesse
for os paa det nuværende tidspunkt, idet de minder os om,
at vøre landsmænd her har optraadt som de nordiske landes
pionerer paa videnskabens omraade, hvor prioriteten altid har
indtat en æret plads.

Hanna Resvoll-Holmsen.

Temperatur og nedbør i Rlørge.

(Meddelt ved Kr. Irgens, meteorolog ved det meteorologiske institut).

Oktober 1920.

Temperatur

Nedbør

Statio-

Mm

Avv.

Avv. Avv.

ner

Mia-

del

fra

Max.

Dag

Min.

Dag

Sum

fra fra

Max.

<3

norm.

norm. norm.

1— 1

i ° C‘

0 C.

0 C.

. 0 C.

mm.

mm. %

mm.

Bodø .

6.0

+ 1.9

11

11

- 3

17

93

- 15— 14

! 15

12

Tr.hjem

5.8

[ + 0.7

16

1

| — 2

30

21

— 90 — 81

6

9

Bergen

8.1

+ 0.8

17

1

0

17

14

— 226 — 94

: 5

19

Oksø .

7.5

— 0.8

15

8

1

18

25

- 105 — 21

i 24

3

Dalen....

3.0

— 1.7

15

8

— 6

29

4

— 95 — 96

2

3

Kr.ania

3.9

— 1.6

i 15

9

— 4

28

1

— 65-1 98

1

13

Lille¬

1 ' i

hammer

2.3

— 1.3

i 13

11

—11

31

0

j— 68—100

Dovre....

0.8

0.0

1 10

8

—11

30

3

i — 28 — 89

i 2

9

Movember 1920.

Bodø ....

0 C.
4.0;

0 C.

+ 3.4

°C.

10

19

0 C.

— 3

18

mm.

40

! mm.

1

— 86

°/o

— 68

mm.

7

1

13

Tr.hjem

2.9

+ 2.5

11

13

— 6

29

79

— 29

— 27 i

1 21

11

Bergen..

5.0

i + 1.4

11

1

— 4

28

338

+132

+ 64|

77

13

Oksø .

6.4

+ 2.4

12

15

0

24

51

— 55

— 52 j

16

15

Dalen....

1.8

+ 2.8

16

9

— • 6

2

66

' — 8

— 11

20

16

Kr.ania

2.3

+ 2.2

12 |

! 10

— 5

24

16

— 28

— 68 |

5

6

Lille¬

hammer

- 0.6

+ 1.7

12

i 10

— 11

27

11

— 36

— 77

7

15

Dovre....

— 3.3

1 + 1.7

9

9

— 17 1

29

9

— 15

— 62 1

4

8

Fra

Lederen av de norske jordskjælvsundersøkelser.

Jeg tillater mig herved at rette en indtrængende anmodning
til det interesserte publikum om at indsende beretninger om frem¬
tidige norske jordskjælv. Det gjælder særlig at faa rede paa, naar
jordskjælvet indtraf, hvorledes bevægelsen var, hvilke virkninger
den hadde, i hvilken retning den forplantet sig, og hvorledes dfet
ledsagende lydfænomen var.. Enhver oplysning er imidlertid av
værd, hvor ufuldstændig den* end kan være. Fuldstændige.spørs-
maalsiister til utfyldning sendes gratis ved henvendelse til Bergens
Museums j ordskj æl vsstatio n. Dit kan ogsaa de utfyldte spørs-
maalslister sendes portofrit.

Bergens Museums jordskjælvsstation i mai 1919.

Carl Fred. Kolderup.

Tilkjøps ønskes.

Et nyt eller brukt eksemplar av: MedbøriagttageSser i ftførge,
utgit av Det norske meteorologiske institut, aarg. XVII, 1911,
ønskes kjøpt.

Tilbud bedes sendt pr. brev eller brevkort til

Inspektøren før rendriften,

Landbruksdepartementet, Kristiania.

Dansk Kennelklub.

Åarskontingent 12 Kr. med Organ Tidsskriftet Hunden frit tilsendt.

Tidsskriftet Hunden.

Åbonnem. alene 6 Kr. aarl.; Kundgjørelser opt. til billig Takst. Prøvehefte frit.

Dansk Hundestambog. Aarlig Udstilling.

Stormgade 25. Aaben fra 10—2, Tlf. Byen 3475. København B.

Dansk irnithologisk Forenings Tidsskrift,

redigeret af Overlæge O. Helms, Nakkebøllefjord pr. Pejrup, ud-
kommer aarligt med 4 illustrerede Hefter. Abonnementspris 5 Kr.
Prøvehefte gratis. ,<{

1 905-fondet for landbruksforskning i Norge.

tyet bekjendtgjøres herved, at fristen for indlevering av besvarelse av
de to i 1918 av fondets styre opstillede prisopgavér er forlænget til
Iste mars 1921. Belønningen er sat til kr. 1000 for hver opgave\

Som nye prisopgavér, med en belønning for hver av dem paa kr. 2000
er opstillet: ■ ".*

1. „Hvilke faktorer øver indflytelse paa kornvarernes kvalitet og hvor¬
ledes kan denne bedømmes i den praktiske kornomsætning? Spørsmaalet
bør belyses ved egne undersøkelser “. Indleveringsfrist Iste mars 1922.

2. „Der ønskes en fyldestgjørende undersøkelse som ved egne analyser
belyser spørsmaalet om, hvormeget nyttig plantenæring der aarligen bort¬
føres til havet gjennem et av Vore større vasdrag“. Indleveringsfrist Iste
mars 1928.

Av hovedfondets midler vil i 1920 bli anvendt indtil kr. 2000 til
understøttelse av landbruksvidenskapelige arbeider, forsøk m. v. Av Kr.
Kolkinns legat vil kunne erholdes indtil kr. 1500 til understøttelse av
videnskapelig forskning av melken, dens kemi m. m.

Utførligere bekjendtgjørélse se: „Norsk Kunngjørelsestidende“ nr. 72
for den 8de mars d. a. Nærmere oplysninger ved henvendelse til professor
M y h r w o 1 d, f. t. styrets formand, Landbrukshøiskolen. (H. O. 4840).

.NATUREN

ILLUSTREBtT MJUINEDSSKRIFT FOR
POPULÆR NATUR VI DEN SK AP

UTGIT AV BERGENS MUSEUM, REDIGERT AV PROF. JENS
HQLMBOE MED BISTAND AV PROF. DR. AUG. BRINKMANN, PROF.
DR. BJØRN HELLAND-HANSEN OG PROF. DR^gAREj-F^D. KOLDERUP.

JOHN GRIEGS FORLAG/* ^ÉrGEN “

Nr. 2 45de aargar.g -(^21^^6 3 1 JS^febøjjar

JENS HOLMBOE: Prof. dr. Å. G. Nathorst ..........................

JAMES^ A. GRIEG : Spitsbergens dyreliv ............................

HILDING KoHLER: over dimfrost och något om betydelsen av dess
studium ....

SMAASTYKKER
skapssak . . .

Eh arvelig misdannelse som bevismiddel i en far-

Pris 10 kr. pr. aar frit tilsendt

ilÉ&Ba». . Kommissionnr

^^^Lehmann & Stage

^^^^S^^Kjabenhavn

NATUREN

begyndte med januar 1921 sin 45de aargang (5te rækkes 5te
aargang) og har saaledes naadd en alder som intet andet popu¬
lært naturvidenskabelig tidsskrift i de nordiske lande.

NATUREN

bringer hver maaned et rikt og alsidig læsestof, hentet fra alle
naturvidenskapernes fagomraader. De fleste artikler er rikt
illustrert. Tidsskriftet vil til enhver tid søke at holde sin
læsekreds underrettet om naturvidenskapernes vigtigere frem-
skridt og vil desuten "efter evjie bidra til at utbrede en større
kundskap om og en bedre forstaaelse av vori fædrelands rike
og avvekslende -natur.

NATUREN

har til fremme av sin opgave sikret sig bistand av talrike
ansete medarbeidere i de forskjellige deler av landet og brin¬
ger desuten jevnlig oversættelser og bearbeidelser efter de
bedste utenlandske kilder.

\ NATUREN

har i en række av aar, som en anerkjendelse av sit almen-
nyttige formaal, av Norges Storting mottat et aarlig statsbidrag
som fra Iste juli 1920 er forhøiet til kr. 2500.

NATUREN

burde kunne faa en endnu langt større utbredelse, end det
hittil har hat.. Der kræves ingen særlige naturvidenskabelig e
forkundskaper for at kunne læse dets artikler med fuldt
utbytte. Statsund er støttede folkebiblioteker og skolebok samlin¬
ger f aar tidsskriftet for under halv pris (kr. 4.00 aarlig , frit til¬
sendt). Ethvert bibliotek, selv det mindste, burde kunne avse
dett© beløp til naturvidenskabelig læsestof.

NATUREN

utgis av Bergens Museum og utkommer i kommission paa
John Griegs forlag; det redigeres av professor Jeris Holmboe ,
under medvirkning av en redaktionskomité, bestaaende av:
prof. dr. A. Brinkmann , prof. dr. B. Helland-Eansen og prof.
dr. Carl Fred . Kolderup.

Prof. dr. Å. G. Nathorst.

Et usedvanlig rikt forskerliv fandt sin slut ved prof. dr.
A. G. N a t h o r s t’s dod i Stockholm den 20de januar iaar
— et liv rikt paa rastløst arbeide, som har sat dype spor paa
mange forskjellige forskningsomraader og som har kastet
glans over hans eget navn og over hans fædreland.

Alfred Gabriel Nathorst var født paa Vader-
brunn i Sodermanland den 7de november 1850. Da han var
11 aar gammel flyttet hans far til Skåne som leder av det

3

- 34 -

bekj endte landbruksinstitut paa Alnarp, og her vokste lian
senere op. I 1868 blev han student ved Lunds universitet,
tok doktorgraden i 1874 og utnævntes til docent i geologi i
Lund samme aar. Fra 1873 av var han tillike i en række av
aar knyttet til Sveriges geologiske undersøkelse. I 1884 blev
der, efter A. E. N o r d e ri s k i o 1 d’s initiativ, oprettet en
særskilt stilling for ham som professor og chef for en nyop-
rettet avdeling for »arkegoniater och fossila vaxter« ved det
svenske Riksmuseum, og i denne stilling virket han saa indtil
han i 1917 søkte avsked.

Det ydre omrids av hans liv er hurtig fortalt, men saa
meget desto vanskeligere er det i nogen korte mindeord at
gi et billede av den omfattende videnskabelige virksomhet
han ved sin død kunde se tilbake paa. Ilans forfatterskap
spænder over en række fagomraader, især dog geologi og
botanik — fremfor alt paleobotanik (læren om de fossile plan¬
ter) — , og tæller adskillig over 300 større og mindre videnska¬
belige arbeider; i tid strækker det sig over mere end et halvt
aarhundrede, idet han allerede i 1869, nitten aar gammel, of¬
fentliggjorde sin første lille geologiske avhandling. Desuten
har han paa en række reiser til Spitsbergen og Grønland gjort
en værdifuld indsats som polarforsker. Og i sin embedsstil-
ling ved Riksmuseet har han grundlagt en videnskabelig insti-
tution, som da han forlot den stod som en av de aller første i
sin slags, selv maalt med international maalestok.

Paa det rent geologiske omraade var det fremfor alt fra
Sveriges og polarlandenes fjeldbygning og løse avleiringer han
hentet emnerne for sine undersøkelser. Foruten et stort antal
special avhandlinger og beskrivelser til geologiske kartblad e
har han ogsaa utgit flere større sammenfattende arbeider.
Av saadanne skal her nævnes » Jordens historia « (2 bd., 1 884 —
94, delvis en bearbeidelse av NeumayFs »Erdgeschichte«),
»Sveriges geologi« (1894) og »Beitrage zur Geologie der Baren
Insel, Spitzbergens und des Konig-Karl-Landes« (1910). Av
disse arbeider har de to førstnævnte ogsaa her i landet gjort
stor nytte som haandbøker for studerende og andre geologisk
interesserte. De utmerker sig ved sin oversigtlige behand¬
ling av stoffet og ved sin grundige, men paa samme tid let-
læste fremstilling. Hans store avhandling fra 1910 hører til

— 35

de vigtigste arbeider som hittil er offentliggjort om po-larlan-
denes geologi.

Fra hans virksomhet som botaniker skal først nævnes et
par vigtige bidrag til polarlandenes plantegeografi: »Nya
bidrag till kannedomen om Spetsbergens karlvaxter och dess
vaxtgeografiska forhållandenc (1883) og »Botaniska anteck-
ningar från nordvestra Gronland« (1884). Foruten indgaa-
ende skildringer av disse trakters nuværende plantevekst gir
de nævnte arbeider tillike værdifulde bidrag til diskussio-
nen om floraens indvandringshistorie. I særskilte avhandlin¬
ger har han behandlet en række forskjellige botaniske emner
saasom : frugtformene hos vandnøtten (Trapa natans ), hav¬
rens epifytiske forekomst paa svenske trær, avvikende blad-
f ormer hos bøken (efter frostskade), o. s. v. Altid bringer
hans arbeider en rigdom av gode iagttagelser og friske nye
synsmaater. En særstilling inden hans botaniske produktion
indtar hans store arbeide om » Svenska vaxtnamn« (1903 — 04).
Han gjør her rede for meget indgaaende studier over de
svenske p-lantenavne og deres historie like fra middelalde¬
ren av og bringer i forslag hvilket svensk navn helst bør
anvendes om hver enkelt art av svenske vildtvoksende og de
vigtigste i Sverige dyrkede blomsterplanter og karsporeplan-
ter. Han tar utpræget standpunkt mot forskjellige kunstige
systemdannelser paa de svenske plantenavnes omraade og
slaar til lyd for at bevare saadanne navne som har sin rot i
det levende sprog.

Nathorsfs ry som naturforsker er dog først og fremst
knyttet til hans paleobotaniske arbeider, som ogsaa hvad antal¬
let angaar utgjør den største del av hans produktion. Paa
dette omraade var han ved sin død almindelig anerkjendt
som samtidens mest fremragende forsker. Han har studert
fossile planterester fra de forskjelligste deler av jordkloden,
fra de ældste til de yngste, men fremfor alt vil hans navn i
videnskapens historie altid iindta en høiit æret pladsi paa1
grund av hans indsats paa tre forskjellige felter: 1) hans
opdagelse av den høiark tiske flora som under den sidste del
av istiden fulgte den tilbakerykken.de isrand fra Mellern-
europa op til det sydlige Skandinavien, 2) hans vigtige
undersøkelser over polarlandenes plantevekst og klimatforhold

— 36 —

under tidligere jordperioder, og 3) hans grundlæggende under¬
søkelser over plantetyper fra den mesozoiske tid (jordens
»middelalder«).

I 1837 hadde den danske naturforsker J a p e t u s
Steen st r up fremlagt sit berømte arbeide »Geognostisk-
geologisk Undersøgelse af Skovmoserne Vidnesdam og Lille-
mose« (trykt 1842), hvori han viste at de forskjellige vigti-
gere skogtrær var indvandret til Danmark i bestemt række-
følge, og at de mest haardføre arter tidligst hadde indfundet
sig. »Jo længere vi gaa tilbage i Tiden, jo raaere og kol dere
var Klima et«, sluttet han derav. Denne slutning blev dog påa
de fleste hold længe mødt med skepsis; man fandt det ikke
bevist at klimatet tidligere hadde været koldere end nu.
» Fandt vi derimod Dværgbirken i vore Moser«, skriver Chr.
V au peil 1851, »da kunde vi med Grund slutte, at Klimaet
maatte have været koldere«.

Dette bevis, som V aupell krævet, er det N a t h o r s fs
store fortjeneste at ha levert. Som tyve aar gammel student
fandt han høsten 1870, netop for et halvt aarhnndrede siden,
i ferskvandslerer ved barndomshjemmet Alnarp vel vedlike-
holdte rester av en række egte arktiske planter — deriblandt
foruten dvergbjerken (Betula nana), tillike reinblom (Dryas
octopetala) og to smaa hoifjeldsvidjer (Salix polaris og 8.
reliculaia). I sin avhandling »Om några arktiska våxtlemnin-
gar i en sotvattenlera vid Alnarp i Skåne« (1870) offentlig¬
gjorde han kort efter sit fund, og opdagelsen vakte i den
videnskabeiige verden straks stor opmerksomhet. En av dem
som den interesserte mest var Steenstrup, som aar et
efter under N a t h o r s t’s ledelse besøkte fundstedene i
Skåne. Efter Steenstrup’s indbydelse kom Nathorst derefter,
høsten 1871, over til Kjobenhavn, og under samarbeidet mel-
lem den unge student og den dengang 58-aarige professor paa-
vistes da et par steder paa Sjælland, i bunden av torvmyrene,
de saa længe efterlængtede første arktiske plantelevninger i
Danmark. 1 1872 fandt Nathorst lignende fossile rester av
arktiske planter i Sachsen, Schweiz og det sydlige England,
og i den tid som senere er forløpet er det ved undersøkelser
av ham og talrike andre forskere konstatert at denne fossile

— 37 -

høiarktiske flora engang har været utbredt over store deler
av Nord- og Mellemeuropa.

Ved sine studier over polarlandenes fossile plante verden
fortsatte Nathorst videre paa den vei, som tidligere var be-
traadt av den store schweiziske paleobotaniker Oswald
Heer. I et stort antal arbeider har han indgaaeude skildret
de forskjellige fossile floraer, fra de ældste til de yngste, paa
Spitsbergen, Bjørnøen og i adskillige andre deler av polar-
omraadet. For den overveiende største del var materialet
til disse undersøkelser hjemført av svenske polarekspeditu>
ner, men Nathorst har desuten tillike bearbeidet materiale
indsamlet ogsaa av andre landes arktiske reisende. Nævnes
kan saaledes at han har bearbeidet de samlinger av fossile
planter, som N an sen har indsamlet paa Frantz Joseph's
land og som den 2den »Fram«-færd bragte med hjem fra Elles-
mere land. Her kan ogsaa mindes om at Nathorst selv har
brukt sterke ord om værdien av de samlinger av plantefos-
siler, som den norske ishavsfarer Hans L. N o r b e r g har
skaffet ham fra Spitsbergen (se »Naturen« 1917). Studiet av
polarlandenes fossile plantevekst er av den aller største
betydning ikke alene for kundskapen om klimatets utvikling
gjennem tidligere jordperioder, men ogsaa for forstaaelsen av
det indbyrdes forhold mellem Amerikas, Asiens og Europas
nuværende plantevekst. Og vor kundskap om denne interes¬
sante fossile flora skylder vi, fremfor nogen anden, de to for¬
skere Heer og Nathors t. Blandt den sidstnævntes vig-
tigste arbeider paa dette omraade kan nævnes de avhandlin¬
ger som indgaar i serien »Zur fossilen Flora der Polarlanderc.
En række generelle resultater av disse undersøkelser har
han sammenfattet i en avhandling »Sur la valeur des flores
fossiles des régions arctiques comme preuve des climats
géologiques« (1910).

Allerede i 1870-aarene kom Nathorst ved sine undersøkel¬
ser over Skånes kulførende avleiringer ind paa studiet av en
række vigtige planteformer fra jordens middelalder. Skildrin¬
gen av disse indtar en fremskutt plads i hans bekjendte
avhandlings-serier » Bi drag till Sveriges fossila flora< (1876 —
78) og »Om floran i Skånes kolforande bildningarc (1878 — 86).
Gjennem disse arbeider er hans fundsteder i Skåne blit klas-

siske. Endnu større betydning for den internationa] e forsk¬
ning har dog en række arbeider faat, som han i de senere
aar, fra 1907 av, har offentliggjort under fællestitelen »Palao-
botanische Mitteilungen«. Han gjør her rede for sine ind-
gaaen.de undersøkelser over en række eiendommelige plante-
typer tilhørende karsporeplanternes og de nøkenfrøede blom-
sterplanters grupper — typer som er av den største betydning
for forstaaelsen av forholdet mellein blomsterplanterne og de
blomsterløse planter. Særlig vigtige er hans undersøkelser
over forskjellige typer av cykadofyter, en gruppe som i nu-
tiden bare repræsenteres av nogen faa arter av »kongIepal-
mer« eller »cykadeer«, men som under den mesozoiske tid
maa ha spillet en meget fremtrædende rolle i jordens plante¬
vekst (smlgn. en artikel av B. Lyng e i »Naturen« 1919).

Av hans talrike andre paleobotaniske arbeider er der for
os en særskilt grund til med tak at mindes hans fortrinlige
bearbeidelse av plantefossilene i de norske devonavleiringer.
paa Vestlandet og ved Røros; disse arbeider gir et værdifuldt
bidrag til kundskapen om jordens ældste landflora.

Som polarforsker begyndte Nathorst tidlig. Allerede
sommeren 1870 foretok han, sammen med ingeniør H. Wi-
lande r, en geologisk ekspedition til Spitsbergen, og i 1882
ledet han en ny ekspedition dit op. I 1888 deltok han som
næstkommanderende i A. E. Nordenskiol d’s ekspedi¬
tion til Nordvest-Grønland. I 1898 ledet han selv en mand-
sterk videnskabelig ekspedition til Bjørnøen, Spitsbergen og
Kong Karis land og i 1899 en ny ekspedition til Øst-Grønland.
De to sidste reiser har hau skildret i sin bok »Två som rar i
Nor ra Ishafvet« (2 bd., 1900). Alle disse færder gav et rikt
videnskabelig utbytte, som dels er offentliggjort av Nathorst
selv og dels av adskillige andre, svenske og utenlandske
forskere.

Det var under beskedne ydre forhold Nathorst begyndte
sin virksomhet ved Riksmuseet. En almindelig beboelseslei-
lighet i et hus ved Wallingatan blev i 1885 — efter tidligere
at ha git plads for Laudtbruksakademiens fiskerimuseum —
tat i bruk som lokale for hans institut og samlinger. I 30 aar,
like til 1915, holdt Nathorst’ s avdeling til her. Det siger sig
selv at pladsen efterhaanden blev ganske sprængt paa grund

— 39 —

av den vældige tilvekst av nyt fossilmateriale fra alle verdens
kanter. Og det er i høi grad beundringsværdig at en saa im¬
ponerende videnskabelig virksomhet gjennem al denne tid
har kunnet drives i de ganske overfyldte lokaler. I 1915
kunde Nathorst endelig flytte sin avdeling over til den nye
pragtfulde museumsbygning, som da stod færdig til at motta
begge Riksmuseets botaniske avdeliuger ved Frescati utenfor
Stockholm. Her var pladsen henved 5 bo ganger saa stor som
i det gamle lokale, saa de rike samlinger fuldt ut kunde
komme til sin ret; samtidig var der i den nye bygning ind-
rettet prægtige arbeidsrum. Endnu før samlingenes opstil-
ling var færdig, søkte Nathorst imidlertid avsked fra sin stil¬
ling, men han hadde den store glæde at se opstillingeh
fortsættes og fuldføres under ledelse av hans mangeaarige elev
•og assistent prof. dr. T h. G. Halle, som var blit utnævnt
til hans efterfølger. Her er alle vilkaar tilstede for at den
institution han har grundlagt vil kunne opretholde sin ledende
stilling paa paleobotanikens omraade, og Halle’s ansete
navn som forsker paa omraadet gir de bedste løfter om at
•Hette vil ske.

Bare et mangelfuldt overblik over enkelte sider av Nat-
horsts’s mangesidige og paa saa mange forskjellige felter bane¬
brytende videnskabelige virksomhet er disse mindeord istand
til at gi. Fremfor alt ligger det utenfor min kompetanse nær¬
mere at omtale hans betydning som geolog. Hans hele pro¬
duktion præges av hans alsidige interesser, hans uopslitelige
arbeidskraft og samtidig av en iagttagelsesevne, en skarpsin-
dighet i undersøkelsen og en nøktern, klartseende vurdering
av undersøkelsernes resultater, som nødvendig maa vække vor
høieste beundring.

Alle de ydre æresbevisninger en videnskapsmand kan op-
naa mottok han i aarenes løp fra institutioner og lærde sel¬
skaper i Sverige og andre lande — helt fra den gang han som
22-aarig student blev tilkjendt det danske videnskapsselskaps
sølvmedalje for sin opdagelse av de fossile arktiske plante¬
rester. Men de som hadde den lykke at komme ham litt
nærmere opdaget snart, at den verdensberømte videnskaps-
.rnand tillike var et hjertens godt, i sjelden grad varmtfølende

— 40 —

menneske. Mange er de ældre og yngre fagfæller rundt om¬
kring i landene, som altid med ærbødig taknemmelighet vil
mindes hvad han har været for dem.

Jens Iiolmhoe.

Spitsbergens dyreliv.

Av James A. Grieg.

I 1596 hadde hollænderne opdaget Bjørnøen og Spitsber¬
gen. To aar senere utgir G e r r i t d e V e e r en beskrivelse av
denne opdagelsesreise, hvori der findes de første oplysninger
om Spitsbergens dyreliv. Saaledes berettes at paa en holme
ved Sydkap hækket ringgaasen talrik. I de to følgende aar-
hundreder suppleres disse oplysninger end yderligere; nævnes
skal dog her kun at den svenske botaniker Martin, som i
1758 hadde gjestet Spitsbergen, det følgende aar i »Kgl. Sv.
Veten sk. Handl.« bringer en meget indgaaende beskrivelse
av havhesten som han hadde studert under reisen. Det er
dog først i den sidste halvdel av forrige aarhundrede at under-
søkelserne av Spitsbergens dyreliv tar fart og det er særlig
svenske zoologer som her har indlagt sig fortjeneste. I 1837
gjestet Lovén øgruppen, i 1858, hundred aar efter den første
svenske ekspedition til Spitsbergen startet Nordenskiold
og T o r e 1 1 sin første ekspedition til fjordene paa Spitsbergens
vestkyst, tre aar senere undersøkte de yderligere vestkysten
samt nordkysten og Hinlopen Sound og fra nu av følger raskt
efter hinanden ekspeditioner til Spitsbergen og omliggende
farvande, som alle bragte med tilbake til Sverige et overordent¬
lig rikt materiale, som er blit bearbeidet av forskere som
L i 1 1 j e b o r g, Lovén, Malmgre n, Sm i 1 1, T o r e 1 1 osv.
Av arbeiderne skal her kun nævnes det av professor T h é e 1
redigerte: » Northern and Arctic Invertebrates in the Collection
of the Swedish State Museum « hvor det er tanken i en række
monografier at béskrive Nordhavets evertebrater, samt » Zoolo-
gische Ergebnisse«, som behandler det rike materiale, som
under professor de Geers ekspedition i 1908 indsamledes i

— 41

Isfjorden. Endvidere kan nævnes det store samleverk: Fauna
Arctica, som er basert paa de tyske zoologer R o m e r og
Schaudinns indsamlinger i farvandene omkring Spitsber¬
gen i 1898. Den norske indsats til utforskning av Spitsbergens
dyreliv indskrænker sig hovedsagelig til de av »Vøringen« i
1878 og » Michael Sars« i 1901 foretagne indsamlinger. Norske
forskere har forøvrig deltat i bearbeidelsen av det av uten¬
landske ekspeditioner indsamlede materiale, saaledes har pro¬
fessor G. 0. S a r s bearbeidet en del av materialet fra de
svenske ekspeditioner.

Spitsbergen er høi arktisk, men hvad der end niere har
sat sit præg paa øgruppens landfauna er dens isolerte belig¬
genhet. Dette trær tydelig frem naar vi sammenligner Spits¬
bergens fauna med Grønlands og Novaja Semljas. Spitsbergen
har kun tre landpattedyr: polarræv, isbjørn og ren, mens
Grønland har 8, nemlig foruten de nævnte: ulv, røskat, hare,
baandleniæn og moskusokse. Novaja Semlja huser fem land¬
pattedyr: polarræv, isbjørn, ren og to lemænarter. Jeg har
i denne oversigt henr egnet isbjørnen til landdyrene, da den
er bygget som disse, i levevis er den dog snarere et marint
dyr, som er knyttet til kysten og drivisen.

Spitsbergsrenen er mindre end den norske og Grønlands-
renen. Ogsaa i benbygningen avviker den noget fra disse, saa¬
ledes har den en forholdsvis kortere og bredere skalle. Som-
merdragten er noget mørkere end den norske vildrens Om
vaaren, i mai og juni, er Spitsbergsrenen saa mager og elendig
at den knapt er matnyttig. Det varer dog ikke længe før den
igjen kommer i huld og allerede i slutten av juli har den
melleni huden og kjøttet et 5—8 cm. tykt lag hvidt og velsma¬
kende fett. Under den lange, mørke polarvinter tærer renen
paa dette fettlag, som ved vaarens indtræden er sporløst for-
svundet. Det maa ansees utelukket at renen er indvandret til
Spitsbergen fra Grønland eller Norge. Den maa være kammen
østfra fra Novaja Semlja over Franz Josef s Land, Kong Karis
Land og Edge 0 eller Nordøstlandet; angaaende ren ens indvan-
dring til Spitsbergen kan forøvrig henvises til Adolf H o e 1 s
interessante artikel: Hvorfra er Spitsbergenrenen kommet?
(Naturen 1916 p. 37). Da Torell og Nordenskiold besøkte
Spitsbergen var den meget almindelig langs hele vestkysten.

— 42 —

Endnu ved dette aarhundredes begyndelse fandtes den temme¬
lig talrik. I de seneste aar er dog bestanden gaat sterkt tilbake
paa vestkysten; paa nordkysten og østkysten, hvor ofte isen
hindrer adkomsten, er renen endnu talrik.

Ringsælen (Phoca foetida) er den almindeligste sælart
ved Spitsbergen. Den findes overalt i fjordene og ifølge K o 1 1-
h o f f er den tillike den sæl, som trænger længst ind i isen. Den
kan findes inde i den svære polaris, hvor der kun er smale
render aapent vand. Det er den gamle sæl som holder til inde
i isen, aarsungerne, som fangstmændene kalder troldsæl, træf-
fes hvor der er mere aapent vand. Lernerekspeditionen anfø¬
rer at den har skutt en fjordkobbe vest av Rossø; da denne
sæl ellers ikke har været paatruffet ved Spitsbergen, forelig¬
ger der sandsynligvis en forveksling med ringsælen. Næst
ringsælen er storkobben (Phoca barbata) almindelig ved
Spitsbergen. Den holder til paa forholdsvis grundt vand, da
den lever av bunddyr. Vest av Spitsbergen, hvor bunden fal¬
der raskt av mot Nordhavets store dyp træffes den derfor ikke
langt fra land. Paa østsiden, hvor havet er grundt, kan den
derimot findes langt tilsjøs. Grønlandssælen (Phoca gronlan-
dica) kan træffes indunder Spitsbergen, dens hovedtiiholdssted
er dog drivisen niellem Spitsbergen og Grønland, hvor den
holder til i den spredte, sønderbrutte is i det yttre isbaandet. I
endnu høiere grad er klapmytsen (Cystophora cristata) bun¬
den til drivisen ute paa dypet. Saavel paa Spitsbergen- som
paa Grønlandssiden mangler den ganske indunder land og
inde i fjordene. Ja selv øst for Spitsbergen, hvor farvandet er
forholdsvis grundt, synes den at mangle. Dette at klapmytsen
er bunden til isen ute paa dypet, staar uten tvil i forbindelse
med at dens hovednæring er blæksprut (Goncitus fabricii),
som her er meget talrik. Da Bjørnøen og Spitsbergen blev
opdaget var hvalrossen (Trichecus rosmarus) meget talrik.
Hensynsløs jagt utryddet den meget snart ved Bjørnøen. Ogsaa
ved Spitsbergens vestkyst er den saagodtsom utryddet. Først
over paa østsiden, ved Nordostlandet, Barents Land, Edge Øog
Kong Karis Land, kan endnu træffes flokker av hvalros.
Men selv her, hvor isen i aarrækker kan spærre al adkomst,
or bestanden sterkt reducert.

Da Spitsbergen opdagedes, vrimlet farvandet omkring

43 -

øgruppen med Grøndlandshval (Balæna mysticetus) og i første
halvdel av 17. aarhundrede drev særlig hollænderne og eng-
lænderne i havet utenfor Spitsbergen en saa indbringende
fangst, at øgruppen blev kaldt nordens guldgrube — endnu
kan sees ruiner av de storartede etablissementer, som blev
anlagt flere steder paa Spitsbergens vestkyst for at utnytte
fangsten. Herligheten varte dog ikke længe. Fangsten dreves
saa hensynsløst at bestanden snart var ødelagt nærmest Spits¬
bergen, og længere og længere vestover mot Grønlands østkyst
maatte skibene søke for at træffe paa hval. Tilslut dreves
fangsten saa langt borte, at det ikke lønnet sig mere at ha
stationer paa Spitsbergen. For tiden er Grønlandshvalen
ogsaa forsvunden fra Grønlands østkyst. Den har nu sit
ho ved tilholdssted nord for Beringstrædet, hvor amerikanerne
driver jagt efter den. Desuten er der en liten bestand i Davis-
strædet, hvor skibe fra Dundee senest har drevet jagten.
Utbyttet er dog bli t mindre og mindre aar for aar, hvorfor
saavidt vites i de senere aar intet skib har været utrustet.

De store finhvaler som om sommeren søker op til farvan-
det mellem Spitsbergen og Finmarken og som i isfri aar
ogsaa kan vise sig i far våndet vestenfor Spitsbergen, kan
ueppe i engere forstand henregnes til Spitsbergens fauna. Det
samme gjælder om spækhuggeren og bottlenosen, som for¬
øvrig har en niere vestlig utbredelse, mellem Island og driv¬
isen omkring Jan Mayen. Nu kan kun to hval, narhvalen og
hvitfisken, sies at tilhøre Spitsbergens fauna. Narhvalen (Mono-
don monoceros) holder til mellem drivisen. Den forekommer
derfor ikke sjelden langs Spitsbergens nordkyst. Talrigst
synes den dog at være i drivisen mellem Spitsbergen og Grøn¬
land. I smaaf lokker paa 2 — 3 dyr kan den her træffes langt
inde i den svære polaris, hvor det aapne vand kun findes
som smale render mellem isflakene. Hvitfisken (Delphinapte-
rus leucas) holder særlig til inde i fjordene, hvor den paa
jagt efter ismorten stimevis stryker frem og tilbake langs
randen av de i fjordene utmunden.de bræer. Hvitfisken fanges
ikke alene for spækket, men ogsaa for huden. Den er nemlig
den eneste hval, hvis hud er saa tyk og sterk — hos ældre
■dyr er den ca. 6 mm. tyk — , at den kan tilberedes til lær.
Fangsten drives med svære stormaskede net. Omkring 1820

44 —

var russerne ene om fangsten. I de senere aar bar nordmæn-
dene optat den og er for tiden ene om den paa Spitsbergen.
Derimot drives den endnu av russerne ved Novaja Semi ja
og i Hvitehavet.

Fra Spitsbergen er kjendt 52 fugler, hvorav 25 er rugende.
Bjørnøen tæller henholdsvis 36 og 16 arter. Ingen rovfugler
ruger paa øene; paa Spitsbergen er dog sneugle og falk
observert, førstnævnte endog flere ganger. Av spurvefugler
er snespurven (Plectrophanes nivalis) den eneste rugende.
Den er almindelig utbredt saavel paa Bjørnøen som paa Spits¬
bergen, hvortil den om vaaren allerede begynder at indfinde
sig omkring Iste april; hovedtrækket ankommer dog først i
slutten av denne maaned og i første halvdel av mai. Høsttræk-
ket fin der sted i slutten av september og i løpet av første halv¬
del av oktober har efternølerne forlatt øene.

Rypen (Lagopus hyperborea) er Spitsbergens eneste stand-
fugl. De øvrige fugler er kortere eller længere tid av aaret
borte fra øgruppen. Rypen har sin hovedutbredelse i Vest-
Spitsbergen, men har forøvrig en vid utbredelse. Paa Kong
Karis Land synes den dog at mangle, likeledes mangler den
paa Bjørnøen. Spitsbergsrypen er nær beslegtet med vor fjeld-
rvpe (Lagopus mutus), fra hvilken den dog adskiller sig ved sin
størrelse, ved længere hale og tarse samt ved at nebbet er mere
bredt end høit, mens det hos fjeldrypen er høiere end
bredt. Av vaderne er fjærepisten (Arquatella maritima) aarlig
rugende, mens sandløper (Calidris arenaria), brednebbet
svømmesneppe (Crymophilus fulicarius ) og strandryle (Aegiali-
tes hiaticula) ruger mere sporadisk.

Svømmefuglene er det imidlertid som særlig sætt er sit
præg paa Spitsbergens fugleliv. De er ikke alene de artrikeste
men ogsaa de individrikeste. I tusener befolker de fuglebjer-
gene og de lave dun- og eggholmer. Den vigtigste beboer av
dun- og eggholmerne er erfuglen (Somateria mollissima). I
tætte kolonier hækker den paa de fleste lave, mosbevoksede
holmer saavel ute ved kysten som iiide i fjordene; alene paa
den større Forlandsø anslaar K o 1 1 h o f f at der fandtes 5 — 6000
erfuglereder og paa begge øene mindst 10,000 reder. Dun-
holmerne blir aarlig brandskattet av fangstmændene for dun
og egg og desværre drives ofte plyndringen meget hensynsløst.

— 45 —

Erfnglebestanden er derfor i de senere aar sterkt avtat om
den end endnu kan betegnes som talrik. En eiendommelighet
ved erfuglen paa Spitsbergen og i de arktiske egne er at
steggen blir hos den rugende hun til kort tid før ungerne
utklækkes; hos os derimot forlater steggen hunnen, naar denne
begynder at ruge. Erkongen (Somateria spectabilis) tilhører
likeledes dunholmerne. Den er temmelig almindelig paa flere
steder langs Vest-Spitsbergen, men synes at variére sterkt i
antal fra aar til andet. Paa Bjørnøen synes den ikke at ruge.
Ved øens øst- og nordkyst saa Kolthoff flere erkonger, men de
fleste av disse var ungfugler, som endnu ikke hadde forplantet
sig. Til dunholmernes beboere hører endvidere gauleii eller
ringgaasen (Br anla bernicla). Den er meget almindelig paa
Vest-Spitsbergen, hvor den jevnlig træffes rugende sammen
med erfuglen. Som allerede tidligere nævnt omtales den alle¬
rede i 1598 i Gerrit de Veers verk om Spitsbergens opdagelse.
Mere sporadisk paa fjeldplataaene inde i fjordene træffes
fjeldgaasen (Brauta leucopsis). Spitsbergsgaasen eller den kort-
nebbede gaas (Anser brachyrhynchus) holder likesom fjeld¬
gaasen til paa de mosbevoksede fjeldavsatser inde i fjordene,
hvor den hækker i mindre kolonier. Den er meget almindelig
langs hele vestkysten.

Ved indsjøene og smaatjernene hækker ret almindelig
isanden (Har elda glacialis). Mere sporadisk rugende er svart -
orren (Oidemia nigra). Til ferskvandene er endvidere knyttet
smaalommen (Colymbus septentrionalis).

Av maakefuglene holder den rødnebbede terne (Sterna
macrura) og tyvjoen (Lestris parasitica) til paa de flate holmer
og lavlandet. Her kan likeledes leilighetsvis træffes den kløft-
halede maake (Xema sabini). Denne høiarktiske maakeart
blev først med sikkerhet paavist ved Spitsbergen i 1898 av
Romer og Schaudin n, som ved Storøen øst av Nordost-
landet traf paa 8 par. Det lykkedes dem dog ikke at f inde
reder. I 1907 var imidlertid professor K o e n i g saa heldig at
finde et rede paa en liten flat holme inde i Kings Bay, Vest-
Spitsbergen, Denne maakeart har sit hovedtilholdssted i det
nordøstlige Sibirien og i arktisk Nordamerika.

Ismaaken eller elfenbensmaaken ( Pagophila eburneus)
hækker dels paa flatt land, det er saaledes tilfældet paa Kong

— 46 —

Karis Land, Abelsland og Storøen, dels sammen med krykjen i
steile utilgjængelige bergvægger. Ismaaken er knyttet til isen,
Kolthoff har truffet den inde i isen mellem Spitsbergen og
Grønland endog 150' fra Spitsbergen. Længst fra land hol¬
der ungfuglene sig. Naar en sæl er skutt, varer det ikke længe
før ismaaken indf inder sig for at faa del i byttet. Forøvrig for¬
tærer den sælens tranede ekskrementer. Likeledes kan den
sees fiske efter krebsdyr og ismort.

Blaamaaken eller borgermesteren (Larus glaucus) har sit
fornemste tilholdssted paa Bjørnøen. Paa Spitsbergen er den
derimot paa langt nær saa talrik, om den ogsaa her maa siges
at være almindelig. Den hækker paa flate holmer, men rederne
kan ogsaa findes i bratte bergvægger. Blaamaaken er en ren
rovfugl, som forgriper sig paa andre fuglers egg og unger, sær¬
lig gjør den stor skade paa erfuglens egg.

Udelukkende knyttet til fuglebjergene er krykjen eller
den tretaaede maake (Rissa tridactyla), Spitsbergens alminde-
ligste fugl, samt havhesten (Fulmarus glacialis) som er den
fugl man først møter, naar man kommer opunder Spitsbergen.
Den hækker i stor mængde saavel paa Bjørnøen, som paa
Vest-Spitsbergen, hvor dens reder kan træffes saavel ute ved
kysten, som inde i landet og ved fjordene. Sparsommere
forekommer den langs Øst-Spitsbergen, her er den kun fundet
rugende paa Nordostlandet og Edge Øen.

Av alkefugler huser Spitsbergen spidsnebbet alke eller
lomvie (Uria brunnichi), teiste (Uria grylle ), alkekonge (Mer-
gulus alle) og lunde (Fratercula arctica), som alle holder til
i fuglebjergene. Derimot er klubalken eller den brednebbede
alke (Alca torda) med sikkerhet kun en gang, i 1908, observert
ved Spitsbergen, alle ældre meddelelser om dens forekomst
ved Spitsbergen synes at bero paa forveksling med lunde og
spidsnebbet alke. Ved Bjørnøen er likeledes den bredneb¬
bede alke en tilfældig gjest. Spitsbergsalken (Uria briinnicki)
er nær beslegtet med vor spidsnebbede alke (Uria troile), fra
hvilken den kun adskiller sig ved sit kortere, grovere mere
kantede neb. Saavel vor som Spitsbergsalken forekommer
paa Bjørnøen. Ifølge Kolthoff er alkekongen den talrigste
av Spitsbergens alkefugler. 1 massevis forekommer den i en¬
hver fjeldskrent, som grænser til havet og fjordene. Millio-

— 47

ner av den har sine hækkepladser høit oppe i f j eldene og fug¬
lene flyver saa høit, naar de trækker fra og til hækkepladsen
at de ikke kan sees med blotte øiet. Spitsbergsalken kan
ogsaa forekomme i store og tætte kolonier, men de er mere
begrænsede, og paa østkysten er de sparsomme. Teisten er
meget almindelig rundt hele Spitsbergen, men forekommer
aldrig i nogen større mængde. Lunden er almindelig langs
hele kysten av Yest-Spitsbergen, hvor den hækker i bratte
bergvægger ut mot havet. Inde i fjordene er den derimot
sparsom og ved Øst-Spitsbergen er den en stor sjeldenhet.

Spitsbergen og Bjørnøen har kun en ferskvandsfisk,
Spitsbergslaksen (Salmo stagnalis), som kan opnaa en vegt av
6 kilo. Sit navn har den faat paa grund av sit blanke,
skinnende utseende. Den er dog ikke nogen laks, men en
varietet av røiren (Salmo alpinus). Røiren har en vid utbre¬
delse inden det arktiske omraade og er den ferskvandsfisk
som trænger længst mot nord (ca. 82°). I det sydlige Norge
er den kun knyttet til ferskvandene, i det nordlige Norge og
i de arktiske egne fører den derimot et liv som sjøørretten
og laksen. Den tilbringer en stor del av sit liv i sjøen; i
elvene og ferskvandene søker den kun op for at gyte.

I 1870-aarene var der et rikt torskefiske ved Spitsbergen,
da saaledes »Vøringen« i 1878 besøkte Advent Bay blev der
fra skibet fisket en hel del torsk. Likeledes gjorde to norske
fangstskibe, som samtidig laa i Advent Bay, god fangst. Men
torskemængden forsvandt snart igjen og dermed ophørte fisket
ganske. I de senere aar er kun to ganger fanget torsk i Is¬
fjorden. I 1900 fik den russiske ekspedition i Advent Bay to
torsk av I-gruppen og i 1901 » Michael Sars« i Green Harbour
en, likeledes av I-gruppen. Denne torskens optræden ved
Spitsbergen viser at der nok under eksceptionelt gunstige
aar kan drives et godt fiske, men at dette ikke vil være aar-
vist, hvad forøvrig de hydrografiske forhold langs Spitsber-
gens vestkyst ogsaa tydelig viser.

Foruten torsken kan av mere eller mindre tilfældige
gjester inden Spitsbergensomraadet nævnes uer (Sebastes
marinus), hyse (Gadus aeglefinus), stenbit (Anarrhichas
minor og lupus ), kveite (Hippoglossus liippoglossus ), lodde
(Mallotus villosus) og et par skatearter (Raja radiata og

— 48 —

fyllce). Av rent atlantiske arter, som har forvildet sig op til
Spitsbergen, kan nævnes prikfisken (Myctophum glaciale)
hvorav et eksemplar er tat i Isfjorden og et ved Spitsbergens
norvestspids.

Av fisker som forekommer ved Spitsbergen, men ikke ved
vor kyst, kan nævnes en liten rognkjæks (Eumicrotremus spi-
nosus); inden det eiiropæsiske omraade er den kuri kjendt fra
Dyrafjord, Island. Fremdeles kan nævnes et par aalebrosmer
(Lycodes eudipleurostictus og pallidus ), som dog er kjendt
fra den kolde area utenfor vor vestkyst, samt is morten eller
polartorsken ( Gadus saida ), den eneste torskeart som hører
hjemme ved Spitsbergen. Den sees ofte i store stimer stryke
langs randen av de i fjordene utmundende bræer. Den er
av størrelse som hvittingen, men er av liten vær di da dens
kjøt er daarlig. Levninger av den er fundet fossile i ishavs-
lere i Sverige. Den har saaledes en gang levet ogsaa ved
Skandinaviens kyster. Inden det europæiske omraade kj en¬
des den nu kim fra Hvitehavet, Murmankysten (Kolafjord)
og Islands nord- og østkyst.

Av fisker som forekommer saavel ved Spitsbergen som
ved den norske kyst maa nævnes marulken (Coitus scorpius )
som er almindelig paa grundt vand langs hele vor kyst. Det
samme gjælder ringbukeri (Liparis lipciris ) og lerflyndren
(Hippoglossoides platessoides). Paa bankerne omkring Bjørn-
øen og m elle m denne og Spitsbergen drives der fra finmarks-
byene fangst efter haakjærring ( Somniosus microcephalus). I
mindre maalestok har fangsten ogsaa været drevet paa ban¬
kerne utenfor Spitsbergens vestkyst. Leilighetsvis har forøv¬
rig haakjærring været fanget i Spitsbergens! jordene.

Inden Spitsbergensomraadet er med sikkerhet kjendt 32
fisker, hvorav dog kim 21 hører hjemme inden omraadet. Jeg
har ovenfor nævnt nogen av disse fisker. Her at omtale dem
alle vil føre for langt.

Jeg har tidligere fremholdt at Spitsbergens fattige land¬
fauna mere skyldes øgruppens isolerte beliggenhet end at
den er arktisk. Insektfaunaen viser end klarere dette. Tal¬
rike store grupper mangler ganske og de som findes er spar¬
somt repræsentert. Ialt kj endes fra Spitsbergen knapt 100
insekter, mens fra Novaja Seinlja er kjendt mere end det

— 49 —

dobbelte antal og fra Grønland over tre ganger saa mange.
Det vil her føre for langt at gaa i detaljer. Jeg skal ind-
skrænke mig til at omtale enkelte insektgrupper.

Av sommerfugler kj endes med sikkerhet fra Spitsbergen
kun en art, en liten mot, Plutella cruciferarum , som blev f un-
den paa Draba og er blit beskrevet av Eaton i 1874. Fra
Bjørnøen, Jan Mayen og Franz Josefs land, er endnu ikke
sommerfugler notert. I motsætning hertil anfører F r i e s e fra
Novaja Semlja 12 arter og fra Grønland 34 arter. Indtil 1900
kjendtes 5 sommerfugler fra Grønlands østkyst, men i dette aar
kunde Aurivillius øke antallet til 14 arter, som under
Nathorst og Kolt hoffs ekspeditioner i 1899 og 1900
var blit indsamlet i Franz Josef sf jord og omliggende trakter.
Selv Grønlands nordligste kyst synes at ha et rikere insektliv
end Spitsbergen. I » Grønland langs Polhavet « (p. 544 og 551)
omtaler K n u d Ras m u s s e n at 2den Thule-ekspedition
1916 — 18 aller nordligst paa Grønland fandt fluer, myg, hum¬
ler og rødbrune perlemorssommerfugler. En stor lodden, gul¬
brun sommerfugllarve saaes at vandre paa sneen mellem den
arktiske pils kvister. Likeledes fandtes edderkopper og jord-
midder.

Indtil 1898 kjendtes ikke biller fra Spitsbergen. I dette
aar lykkedes det imidlertid Nathorsts ekspedition i Kolbay
blandt vissent løv av pil og dvergbirk at finde tre smaa biller
(Orchetes flagellum og Atheta graminicola og subplana). Fra
Bjørnøen kjendtes to biller (Micralymma marinum og Aspe-
dium brachypterum). Fra Grønland er derimot kjendt 35 bil¬
ler og fra Novaja Semlja 22.

Den eneste insektgruppe, som er talrikere paa Spitsber¬
gen end paa Grønland, er springhalerne (Collembola), hvad
der dog uten tvil skyldes at Spitsbergen er blit bedre under¬
søkt. Fra den arktiske og subarktiske region kj endes 61
springhaler, hvorav 14 arter fra Grønland og 16 fra Spits¬
bergen. Av disse er 7 arter fælles. Novaja Semlja har like¬
ledes 16 arter, hvorav 6 er fælles med Spitsbergen. Franz
Josefs land har 7 arter, Bjørnøen 6 og Jan Mayen 13 arter.

Ovenfor nævntes at edderkopper forekommer aller nord¬
ligst paa Grønland. Saa er ogsaa tilfældet paa Spitsbergen,
Holm gr en har fundet dem mellem 80 og 81° N. Br. Inden

4

— 50 —

om raa det er dog kun fundet 7 arter, mens Novaja Semi ja har
23 og Grønland 53 arter, hvorav 18 paa Øst- Grønland. Bjørn-
øen kan kun opvise en art. Der er dog en dyregruppe, dverg-
midderne eller tardigraderne, søm er forbausende talrik paa
Spitsbergen. Der kj endes av disse træge, kortbenede, ca. 1
mm. store dyr, som lever i mose, alger og smaapytter, 38 arter,
hvorav ved Schaudinns og Richt. ers undersøkelser
ikke mindre end 27 forekommer inden Spitsbergen somraadet.
Spitsbergen har omtrent samme antal tardigrader som Tysk¬
land, det land hvis tardigradfauna er bedst k j endt. Fra Norge
kj endes kun 16 arter. Denne forskjel skyldes dog ikke at
Spitsbergen har en rikere tardigradfauna end vort land, men
at det tilfældigvis er blit nøiagtigere undersøkt. Av regn-
ormer kan Spitsbergen kun opvise en Lumbricillus som lever
i forraadnende saker ved stranden og en Mesenchytræus , som
lever i jorden.

Spitsbergen mangler ganske land- og ferskvandsmollusker.
Likeledes mangler ferskvandsbryozoer og svamper. Derimot
forekommer den lille ferskvandspolyp Hydra. I pytter og
smaavand paa Bjørnøen og Spitsbergen fandt Rome r og
Schaudinn de fleste av de i Tyskland forekommende proto¬
zoer. Slegter som Amoeba , Ar cella , Difflugia , Euglypha ,
Nebela o. s. v. er ogsaa repræsentert paa Spitsbergen. End-
videre huser f erskv andene rotatorier, tardigrader, nematoder,
myglarver, Cyclops og nogen andre copepoder, cladocerer o. s.
v., de fleste er mikroskopiske former. Den mest iøinefal-
dende er en phyllopode, damrokken (Apus glacialis), som av
størrelse og utseende minder meget om en froskelarve. Den
er meget almindelig i dammer og smaavand saavel paa Spits¬
bergen som paa Grønland. Hos os er den fun den i en række
høifjeldsvand paa Dovre, Jotunheimen og Hardangervidden.
I Skåne er der fundet levninger av den i avleiringer fra is¬
tiden.

(Fortsættes).

— 51 —

Over dimfrost och något om betydelsen av
dess studium.

Av Hilding Kobler.

Det år av stor bety deise for meteorologien, att en skarp
grans drages mellan dimfrost — på norska kanske tåkefrost —
och rimfrost. Den sienare bildningen år kånd i så gott som
alla breddgrader av jordklotet. Det år ett vitt overdrag på
marken av snoliknande små , iskri staller, som iippstår under
klara nåtter, helst vår och host. Forloppet i dess bildning år
i korthet foljande: Efter solnedgången blir så småningom
markytans utstrålning stor re an instrålningen från cverlig-
gande luftlager. Den avkyles alltmer tillsamman med det
nårmast liggande luftlagret. Detta blir dårvid slutligen måttat
med vattenånga. Intråder denna måttning vid en temperatur
under 0 grader, sublimerar vatten i form av kristaller på blad
och blommor eller på annat underlag. Betydelsen av att iakt¬
tagelser och anteckningar over sådan utfållning gores, ligger i
oppen dag. I forening med andra meteorologiska iakttagel¬
ser erhålles ett ganska gott material for undersøkning av
strålningforhållanden m. m. Underlåtandet av en dylik ob-
servation kan dåremot forvanska hela den bild man får av
den meteorologiska situationen genom terminiakttagelsen på
platsen.

Av vikt år alltså att detta fenomen år klart definierat och
skillt från andra liknan.de åven till namnet.

En helt annan sak år dimfrost. Denna avsåttes, då vådret
icke år klart. Strålning har intet med denna bildning att
gora. For dess bildning fordras i allmånhet dimma och
den avsåtter sig mot vinden. Dess avsåttning er forlagd
till en beståmd hojd over havet, olika for olika breddgrader
och klimat. Denna liojd år i allmånhet ganska betydiig, men
våxlar t. o. m. i Skandinavien inom stora grånser. Mig veter-
ligt firmas inga fjåll i Skandinavien, som hoja sig over dim-
frostregionen. Jag har konstaterat, att det norr om och om¬
kring polcirkeln icke existerar någon fjålltopp, som har den
tillråckliga hojden. Hårav kan man med starka skål draga

— 52 —

den slutsatsen, att diet icke heller ar fallet långre soder ut på
denna halvo. Den nedre grånsen ligger i Finmarken antag-
ligen vid omkring 400 meter. På denna låga niveau spelar dim-
frosten dock en underordnad roll.

Avsåttningen år i hog grad beroende på de topografiska
forhållandena. Fria fjålltoppar, utsatta for fuktiga molnforande
vindar erhålla storre mångder avlagringar ån sådana som ligga
i lå for andra fjåll. Att d!e ligga i lå, behover icke innebåra,
att de icke åro utsatta for stormar utan endast att luftens
vågrorelse over fjållet blir sådan, att den maximala konden-
sationen forsiggår hogre upp. Detta forhållande har gjort, att
man trott sig kunna uttala det påståendet, att endast beståmda
vindriktningar kunna fora dimfrostavlagrande dimma. Detta
år falskt. I Skandinavien kunna alla vindar
m e d f 6 r a dim f rost . Man behøver endast undersoka
tillråckligt hoga och fria toppar for att overtyga sig om detta
faktum.

For den praktiska geofy siken år det nu av bety deise att
få avgjort, huruvida dimfrostavlagringarne spela någon nåmn-
vård roll for nederbordsforhållandena. En sådan fråga kan jag
utan vidare beøvara med ja. Det forekommer platser med
en dimfrostnederbord, som år flerdubbelt stor mot nederborden
i sno eller regn. Och denna mångd kan icke måtas med vanlig
nederbordsmåtare. Denna giver visserligen en del dimfrost-
avlagring, men endast en obetydlig bråkdel av de massor som
verkligen avlagras. Vanliga nederbordsmåtningar i fjållen
giva dårfor falska resultat. Andra metoder1), som icke hår
skola nårmare beskrivas, erfordras for uppmåtning av den
mångd nederbord, som representeras av dimfrost.

I det stor a hela erhåller man på låglandet en ganska god
bild av ett ganska stort område® nedlerbordsforhållanden
genom måtning på en platsi, om måtkåiiet år uppsatt med
något så når gott omdome. Gåiler det att avgora nederbords-
mångden i ett fjåll-landskap år som bekant icke detta fallet.
Hår kunna nederbordsforhållandena våxla i hog grad på ett
relativt litet område. Detta gåiler om fallande sno och regn.
Det gåiler ånnu mer om dimfrost.

') Hilding Kohler: Studien uber die Nebelfrostablagerungen auf
dem Pårtetjokko, sid 6.

Haldde-observatoriet ligger som bekant på en fristående
bergstopp 904 meter over havet. Vi ha hår dimfrost i inga-
lunda foraktliga mångder, som i hog grad forsvåra meteoro-
logiska imdersokningar av annat slag. Avlagringar forekomma
vid vindar från de ostliga kvadranterna i storsta mångd, mera

Fig. 1.

sållan från W-kvadranterna. Dock åra dessa avlagringar en
obetydlighet mot dem, som man kan iakttaga på en del kring-
liggande fjåll. Jag uppskattar med reservation till ett senare
tillfålle dimfrostnederbbrden på Haldde till cirka 50 mm. På
ett avstånd av cirka 5 km. i WSW ligger en bergstopp, som
kallas Stora Haldde. Den år omkring 1000 m. hog. Hår på-
tråffar man kolossala dimfrostavlagringar. Dessa åro till storsta
delen avsatta från E ocli W, men aven från andra våderstreck,

— 54 —

kompassen rundt. Jag giver har ett par fotografier darifrån. Det
forstå visar en stor varde, fullkomligt tackt av dimfrost. Dim-
frostspetsarne åro har anda till en meter långa. Fig\ 2 visar, att
den massa av stenar, som tåcka detta f jålt, ligga packade i måk-
tiga lager av dimfrost. Jag anser mig skatta den nederbords-
mångd, som hår representeras av dimfrost lågt, då jag sager 1
meter per år. Fyra km. från observatoriet i NNW ligger en annan

topp, Talvikstoppen, som år omkring 980 m. hog. Flår åro dim-
frostavlagringarne åven mycket måktiga, men icke så impone-
rande som på Storå Haldde. Figur erna 3 och 4 visa oss två dim-
frostbesatta telefonstolpar på detta fjåll. Stolpen på fig. 3 står
icke mera ån 25 m. under stolpen på fig. 4. Man ser, att det
detta oaktat år en hogst betydande skillnad i avlagringsmångd.
På den senare åro spetsarne ånda till 70 cm. långa, på den
andra stolpen icke mera ån 30 cm. Fig. 5 år ett fotografi av
det dimfrostbesatta huset på Talvikstoppen och visar åven icke
foraktliga mångder dimfrost på den horisontella markytan.
(Mannen på fotografierna år min andre assistent, som hårmed

Fig. 2.

lår en eloge for sin hurtiga hjalp under de ofta ganska allvar-
liga fårdema i fjållen). De avlagringar, som fotografierna från
Talvikstoppen visa åro alla avsatta från W. Från ost finnes
på desisa bilder inga avlagringar. Detta betyder icke att det
icke bildas dimfrost från detta håll, utan endast att denna

fallit bort. Viktigt år, att det på observatoriet icke avsåtter sig
mera ån en obetydlighet från W. En annan fjålltopp, soin
varit foremål for min uppmårksamhet ligger ett par km. ESE
från observatoriet cirka 700 m. 6. h. Yi kalla den Birkelands-
toppen. Hår åro dimfrostavlagringarne relativt obetydliga.
De kunna vål vara ungefår hålvten av dem på Haldde. Cirka
500 m. o. h. synes i nårheten av Haldde dimfrostavlagringarne
vara relativt sållsvnta och icke spela någon roll. Alla dessa

- 56 —

fakta tyda på att dimfrostzonen i dessa nejder har sin undre
grans i hårheten av Haldde. Ovre gransen och till och med
området for maxi mal mojlig avsåttning ligger betydligt hogre.
Qnskvardheten av en kartlåggning av dimfi ostens horisontella
och vertikala utbredning år ur flera synpunkter påtaglig. Jag
vil nånnia ett par av dem.

■ (

Fig. 4.

Den vattenmångd, som dimfrosten representerar år syn-
nerligen anmårkningsvård. Denna kommer floder och sjbar
lill godo. Det år sannolikt for djårvt att påstå, att dimfrost-
avlagringarne skulle i stor utstråckning ha inflytande på de
ofta nog så forodande vårflodena. x4tt de bidraga till okning
av dessa torde nog vara odisputabelt, men andra nårmare till
hands liggande faktorer, som icke i detta samman hang kan

— 57 —

diskuteras, spela hår en dominerande roll. Tili matning av
floderna, om jag så får saga, åro dessa avlagringar av stor
betydelse, vilket inses dårav, att de ofta representera den
storsta nederbordsmångden i f j allen. Just på grand hårav
hai' en grundlig undersøkning av lagringarne den storsta prak-
tiska nytta. Speciellt for Norge, som har planer uppe på en
allmån elektrifiering av landet. De undersokningar, som i
allmånhet bedrivas over nederbordsforhållanden, matning av

Fig. 5.

snodjup, snons specifika vikt och den nedfallna nederborden
i millimeter år icke tillråckligt for de beråkningar, som
erfordras for ett grundligt studium av ett lands som Norge
hydrograf!.

Dimfrostavlagringarne forskåna ett vinterlandskap i fjål-
len. Våldiga, egendomligt formade bildningar betåcka alla
stora stenar och overhuvud alla vertikala ytor, som åro utsatta
for dimfrostforande vindar. Markytan skyles av ett tåcke av
de skonaste isblommor, som sitta i flockar eller huvud, for att
fortsatt a den botaniska bilden. En klar himmel med sol-

— 58 -

strålar, som reflekteras i alla de små ytorna i dessa bildningar
skapar ett landskap med egendomliga dagrar, med skuggor
och ljus, med ett liv av strålar i odemarkens stillhet. Detta
landskap blir under sommaren morkt och ode med obetydlig
vegetation. De kolossale ismassor, som avsatts ur dim man
och som dessutom klistrat fast snon på fjållet småltes endast
långsamt av solen, allt for långsamt, så att vegetationen aldrig
får tid att utveckla sig. Så kan man mycket of ta se, huru
våxter, som på mindre dimfrostforande fjåll leva på en hojd
av mellan 1000 och 1700 meter over havet i dimfrostregioner
presisas ned anda till 500 meter1). Trådgrånsen forskjutes
nedåt, som man ofta vid vandringar i fjållen år i tillfålle kon-
stat era.

Haldde år en god utsiktsort, om man vil iakttaga sno-
småltningen over ett stort område. Våsterut ligga fjållen ånnu
vita, då for lange sedan snon i oster har smalt. I oster har
man aven en rikare vegetation. Emellertid får man icke utan
vidare skriva allt detta på dimf r ostens konto. Nederbords-
mångden i sno år åtminstone delvis storre i våster, men fak-
tiskt spelar dock dimfrosten en stor roll.

Man har trott, att dimfrostavlagringar skulle ha mycket
att saga vid bibehållandet av våra glaciårer. Jag vill i detta
sammanhang kategorisk! forneka detta, utan att anfora några
skål, då sådana skulle fora mig allt for långt in på geografiens
litteraturbestrodda fålt.

Efter denna utflykt i praktikernas gebit, vill jag i korta
drag genomgå en del av den betydelse, som ett dimfroststu-
dium har for den teoretiska meteorologien, den fysiska och
dynamiska. Med fara att gora denna lilla uppsats alltfor lång,
måste jag då giva den kortast mojliga resumé av den stånd-
punkt, man nu sedan ganska lange intar i forhållandie till kon-
densationsforloppet i atmosfåren. Luft av viss fuktighet, som
av en eller annan grund stiger uppåt, avkyles adiabatiskt eller
i det nårmaste adiabatiskt. Har avkylningen blivit så effektiv
och var den ursprungliga fuktigheten så stor att konden-
sation indtråder, forrån temperaturen sjunkit under 0°

J) Jeg har observerat utbredningen av en del Pedicularis- arter
och Ranunculus glacialis.

— 59 —

ntfaller vatten i små droppar, som tillvåxa allt mer
och så småningom mdjligen falla till jorden i form
av regn. Detta kondensationsforlopp kallas regnstadium
och karaktåriseras av en långsammare avkylning ån det adia-
batiska stadiet. Faller icke vattnet till jorden utan foljer
luften i dess uppstigande rorelse och fortfarande avkylesi, nås
stutligen en temperatur av + 0 °, då vattnet borjar frysa. Vid
oppstigningen avkyles darefter icke luften vidare, forrån allt
vatten frusit till is. Detta år hagelstadiet och det karaktåri-
seras av ett isotermt skikt av storre eller mindre måktighet.
Vid luftens fortsatta uppstigning sublimeras vattenånga direkt
till snokristaller. Detta år snostadiet och karaktåriseras av
den minsta avkylningen per meter uppstigning. Denna nog
så plausibla bild har sårskilt Hertz, Bezold och Neuhoff mate-
matiskt givit oss. Emellertid finnes en massa ting, som dessa
lårde man icke tagit med i beråkningen. En sak, som intet
har att gora med detta åmne, år att adiabatisk utvidgning av
luft under uppstigning i atmosfåren nåppeligen forekommer.
Den matematiska forenklingen beråttigar dock mojligen till
ett sådant antagande, i all synnerhet som de faktorer, som
utova eit storande inflytande ånnu åro teoretiskt oåtkomliga.
Kondensations- och frysningsforloppet år dock icke så enkla
som dessa antagit.

Man vet, att vattenånga under noll grader kondenseras i
mycket små droppar. Over droppar år ångtrycket storre ån
over en plan vattenyta, storre ju mindre droppen år, beroende
på kapillaritetsfenomen. Dårav har man slutit sig till att det
i atmosfåren rnåste forekomma en mycket hog overmåttning,
forrån kondensation intråder. Sådan overmåttning har man
dock aldrig med oemotsåglig tydlighet påvisat. » Detta kan
bero dårpå, att våra instrument for måtning av fuktighet i
flera avseenden åro synnerligen opålitliga.« Emellertid skulle
overmåttningen vara så allmån och så stor, att den såkerligen
åven med våra nuvarande instrument kunde b e v i s a s. Nå-
gon storre overmåttning torde dårfor vara utesluten. Man
rnåste soka forhållanden vid kondensationen, som mojliggora
en droppbildning åven vid vanlig måttning. Sådana tror nutn
sig åven ha funnit. I atmosfåren, har man sagt, finnes alltid

— 60 —

mer eller mindre stoff, små partiklar, som om de ha en viss
storlek, kunde åstadkomma kondensation vid måttning. Dim-
moma over London och alla storre ståder bero på sådant stoff,
och jag vore bojd saga alla dimmOr over havet och låglandet.
De kimna dock icke forklara kondensation en i hogre niveau.
Man vet dock, att kondensaticn aven åger rum på elektriskt
laddade partiklar, elektriskt laddade luftniolekylskomplex —
joner. Emellertid åro dessa ytterst små och det skulle oakttat
en sådan laddning sanker ångtrycket, fordras en stor dvermått-
ning for kondensation på dem, storst vid positivt laddade par¬
tiklar. På senare tid har man i radioaktiv emanation trott sig
finna det medel, som skulle kunna bilda vattendroppar vid
måttning och till och med fore måttningen. Detta år av stor
betydelse. Hår finner vi att studiet av dimfrost bor kunna
giva oss ett bevis på, huruvida dessa åmnen åro det mårk-
vårdiga mediet, som åstadkommer kondensation vid1 normal
måttning i hogre niveauer. I lågre niveau ha vi sett, att detta
amne år onodigt for kondensation. Emellertid år det enligt
rationella skål naturligast att finna den storsta mångd av
emanation vid havsniveau. I dimma skulle man åven vid havs-
ytan vara beråttigad finna emanation. Hår finner man emel¬
lertid vanligen icke dimfrost, ut an en annan typ dimavlagrin-
gar. Det år dårfor med yttersta sannolikhet icke emanation
som karakteriserar isavlagrande dimma utan något annat.
Enligt mina undersokniiigar1) på Pårtetjokko 1850 m. o. h. har
dimfrostforande dimma en relativt hog positiv laddning. Detta
skulle betyda att vid dropparne håfta positiva joner eller att
kondensationkårnorna åro positiva joner. Det år mojligt, att
denna laddning år nodvåndig for dimfrostbildande dimma.
For kondensation på positiva joner fordrades som vi sett den
hogsta grad av overmåttning. Jag vill icke hår gå in på detta
problem i hela dess utstråckning, men vill dock uttala den
formodan, att emanation en hår kan verka som katalysator.

T) Nårmare i en avhandling av mig under tryckning i serien
Naturwissenschaftliche Untersuchungen des Sarekgebirges in Schwe-
dischlappland geleitet von Prof. Axel Hamberg. Direkta måtningar
utforda på Haldde visa åven, att dimfrostdimma år positivt laddad.

— 61 —

Dessa frågor skola efter ytterligare studier hår på Haldde når-
mare dryftas.1)

Regnstadiet få vi enligt deima lilla utlåggning ause som
en realitet. Huru år det då med hagelstadiet? Detta fordrar
ett isotermt skikt i atmosfåren, som borde vara lått påvisbart.
Emellertid har man mig veterligt aldrig i atmosfåren med full
evidens påvisat ett sådant skikt, som kan stå i samband med
ett hagelstadium. Hår måste med all sannolikhet vara en
felaktighet i detta itadie system. Man har å ven en annan or sak
att antaga detta, nåmligen de sållsynta liagelf allen. Dess-
utom år det en numera allbekant sak, att vattendropparne i
naturen mycket ofta åro overkylda, altså ånnu under 0° fly-
tande. Jag har med många andra fdrmodat att dimfrost av-
lagras genom frysning av sådana vattendroppar och har anfort
skål dårfor, att de vid enstaka tillfållen kunna existera vid
temperaturer under -f- 20°. 2 ) Till-^-120 åro de enligt min me¬

ning mycket vanliga i dinmia vid hogre hojd. Att sådana
underkylda droppar kunna existera i luft med snoyra år ett
synnerligen intressant fenomen. Ur vissa iakttagelser kan
deras existens matematiskt bevisas, varfor det icke utan vidare
kan fornekas. Att de verkligen alltid vid dimfrostavlagring
existera år mycket sannolikt, m e n ånnu icke t i 1 1 full
evidens bevisa t. Emellertid tror jag mig genom under-
sokningar hår ha skaff at ytterligare bevis dårfor, undersok-
ningar, som dock ånnu icke åro avslutade, då de kråva en
lång tid och stor omsorg samt en del svåråtkomliga apparater.3)

Jag har hår velat giva en kortfattad och koncentrerad
oversikt av en del av de problem, som stå i samband med
dimfroststudiet och dessutom har jag påpekat litet av den

D Enligt de fortsatta undersokningarne på Haldde måste joner-
nas betydelse for kondensationen på denna niveau helt forkastas.
Icke heller emanationen torde spela någon nåmnvård roll.

2) H. Kohler : L. c.

3) Enligt vad jag nu konstaterat finnas alltid vattendroppar i
luften vid dimfrostavlagring. Undersokningarne ha under den tid,
som forflutit, sedan detta skrevs, mars 1920, låmnat ett stort antal
nya resultat av delvis betydande varde. Dessa komma att publiceras,
så fort tiden det medgiver.

— 62

praktiska betydelseh av detta studium i så populår form, som
det varit mig møjligt, i hopp att intressera en eller annan
for dessa sporsmål till den grad, att mojligen ett litet material
kunde hopsamlas over denna bildnings topografiska utbred-
ning, dess forandring med breddgraden, dess forandring under
ølika år o. s. v.

Smaastykker.

Eli arvelig misdannelse som bevismiddel i en farskapssak.
Det siger sig selv at der endnu maa utvises stor forsigtighet
med at bygge vigtige retslige avgjørelser paa arvelighetsforsk¬
ningens resultater, og særlig gjælder dette ved avgjørelser
av saa stor social og økonomisk rækkevidde som dommen i
en farskapssak. Undertiden kan man dog i saadanne saker
faa at gjøre med arvelighetsforhold, som allerede er saa sik¬
kert kjendt, at der paa grundlag derav med tryghet tør fældes
en dom. Et saadant tilfælde forelaa nylig for en norsk dom¬
stol, og der blev i saken avsagt en dom som væsentlig støtter
sig til en erklæring fra den som sakkyndig opnævnte arvelig¬
hetsforsker, prof. dr. Otto Lous Moh r. Det er vistnok
første gang en dom er fældt her i landet paa et saadant
grundlag, og saken har i sig selv saa stor almen biologisk
interesse at et kort referat av den bør meddeles ogsaa i dette
tidsskrift. Utforligere er den fremstillet i en artikel av prof..
Mohr i Tidsskr. f. d. norske lægeforening «| hefte 24, 1920,
hvorav nedenstaaende er et sterkt forkortet utdrag.

En stationsbetjent ved navn Hans Olsen var av en
pike Karen Hanse n utlagt som far til hendes uegte barn,
Ole Kristian, født Ilte august 1919 (her er overalt brukt fin¬
gerte navne). Hans Olsen negtet at være far, og beviset mot
ham var meget svakt. For om mulig at faa farskapet fast-
slaat søkte vedkommende sorenskriver retsmedicinsk bistand.
Forholdet var nemlig det, at Hans Olsens hænder og føtter
viste en utpræget misdannelse, og en undersøkelse hadde godt¬
gjort, at det nyfødte barns hænder og føtter led av den samme
deformitet. Spørsmaalet var nu, om denne misdannelse viden-
skabelig talt kunde paastaaes overført ved arv, og om deri-
gjennem Hans Olsen kunde idømmes farskapet.

Prof. Mohr blev opnævnt som sakkyndig og har anstillet
de mest indgaaende undersøkelser. Baade Hans Olsens og

— 63 —

barnets hænder og fotter er blit røntgenfotografert og nøie
sammenlignet. Det viste sig at Hans Olsens tommelfingre
er normalt bygget, men at alle hans øvrige fingre er betydelig
forkortet, for pekefingrenes, langfingrenes og lillefingrenes
vedkommende saa sterkt at disse fingre set fra haandflaten
viser bare to ledfurer istedenfor de normale tre. Røntgen-
fotografiene viste, at forkortelsen beror paa en betydelig mis¬
dannelse av anden fingerbenrække paa de nævnte fingre. Paa
pekefingrene mangler andet fingerben helt, paa langfinger og
lillefinger er det sterkt forkortet; ogsaa paa ringfingrene er
andet fingerben tydelig kortere end normalt. En lignende
misdannelse konstatertes for fottern.es vedkommende og er
her endnn mere utpræget, idet anden taabenrække helt mang¬
ler paa anden og fjerde taa, mens desuten stortaaens første
taaben er betydelig forkortet.

En ganske tilsvarende misdannelse av hænder og fotter
blev fnndet hos barnet Ole Kristian. En nøiagtig sammenlig¬
ning viste træk for træk samme forhold som hos Hans Olsen,
og der blev bare i enkelte henseender fundet saadanne avvi¬
kelser, som er en nødvendig følge av at barnets hænder og
føtter endnn ikke har avsluttet sin utvikling (barnet var ved
undersøkelsen ca. 8 maaneder gammelt).

Som eksempel paa hvor slaaende overensstemmelsen var
inellem de to individer kan nævnes: Inden den misdannede
fingerbenrække er ringfingerens andet ben det som hos bar¬
net først er anlagt; helt svarende hertil er hos Hans Olsen
ringfingerens andet ben mindst forkortet av de misdannede
knokler. Mens tonnnelfingrenes ben hos begge individer er
normale, mangler hos barnet endnu anlægget til stortaaens
første taaben ; hos Hans Olsen viser det tilsvarende ben paa
begge stortær en betydelig forkortelse.

Karen Hansens hænder og føtter viste sig ved nøiagtig
undersøkelse i enhver henseende fuldt normale, og heller ikke
hos hendes forældre eller øvrige slegtninger har lignende mis¬
dannelser optraadt.

Prof. Mohr uttaler i den erklæring, han har avgit, at den
paaviste misdannelses nedarvningsmaate er fuldt videnskabe-
lig klarlagt. » Tilsvarende misdannelse av hænder og føtter er
den gruppe av menneskelige egenskaper, hvis arveforhold er
bedst gjennemarbeidet. Selv har jeg hat anledning til at
bearbeide et slikt materiale, som omfatter direkte nedarv-
ning i seks generationer inden en slegt paa 161 individer. I
den foreliggende verdensliteratur har jeg ialt kunnet finde 13
undersøkelser over familier, som frembød samtidig misdan¬
nelse av taa- og fingerben, som staar den her foreliggende
nær. Det kan i sin almindelighet siges, at anden fingerben¬
række er den, som hyppigst er rammet. I samtlige disse til-

- 64 H

fælder viste det sig, at misdannelsen var arvelig, og at den
nedarves fra forældre til barn uten at springe over noget
mellemled. Tilsynelatende avvikelser fra denne regel er i
den samlede literatur, som gaar helt tilbake til 1857, rene
undtagelser. Og da var abnormiteten tilstede hos den ene av
v edkommende arvebærers, forældre.

Av det vi med fuld sikkerhet vet om disse misdannelsers
nedarvningsmaate, skal her bare følgende anføres:

1) Naar en person, som har en slik misdannelse, gir
avkom med et normalt individ, vil man vente, at halvdelen
av barnene faar misdannelsen.

2) Naar en person frembyr en slik misdannelse, har han
arvet den fra en av sine forældre. «

Da nu Karen Hansens hænder og føtter er helt normale
og misdannelsen heller ikke ellers har optraadt i hendes slegt,
maa barnet ha arvet den efter sin far. Og denne far maa
enten være Hans Olsen eller en anden mand som har samme
abnormitet. Om Hans Olsen er det paa det rene, at han ved
den tid da besvangrelsen maa ha fundet sted leilighetsvis har
været tilstede paa den gaard hvor piken tjente. Derimot
anser prof. Mohr det efter anstillede indgaaende undersøkel¬
ser praktisk talt utelukket at der i bygden skulde findes andre
individer med samme misdannelse.

Han slutter derfor sin sakkyndige erklæring med følgende
konklusion :

»Ut fra det ovenfor anførte antar jeg, at Hans Olsen er
far til Karen Hansens søn Ole Kristian, Jeg støtter denne min
opfatning paa følgende kjendsgjerninger : 1) Den misdan¬

nelse av hænder og føtter, som Karen Hansens søn Ole Kri¬
stian frembyr, er utvilsomt arvelig. 2) Barnet maa ha arvet
misdannelsen fra sin far. 3) Ole Kristians misdannelse er i
alle enkeltheter den samme, som jeg har fundet hos Hans
Olsen, et punkt som paa bakgrund av det anførte er av avgjø¬
rende vegt.«

Paa grundlag herav har saa vedkommende meddomsret
avsagt følgende dom: »Stationsbetjent Hans Olsen kj endes at
være far til det av Karen Hansen den Ilte august 1919 fødte
guttebarn Ole Kristian. Hans Olsen betaler i saksomkostnin¬
ger til det offentlige 300 — tre hundrede — kroner. «

Fra

Lederen av de norske jordskjælvsundersøkelser.

Jeg tillater mig herved at rette en indtrængende anmodning
til det interesserte publikum om at indsende beretninger om frem¬
tidige norske jord^kjælv. Det gjælder særlig at faa rede paa, naar
jordskjælvet indtraf, hvorledes bevægelsen var, hvilke virkninger
den hadde, i- hVilken retning den forplantet sig, og hvorledes det
-ledsagende lydfænomen var. Enhver oplysriing er imidlertid av
værd, hvor ufuldstændig den end kan være. Fuldstændige spørs-
maalslister til utfyldning sendes gratis ved henvendelse til Bergens
Museums jordskjælvsstation. Dit kan ogsaa de vutfyldte spørs-
maalslister sendes portofrit.

Bergens Museums jordskjælvsstation i mai 1919.

Carl Fred. Kolderup.

Tilkjøps ønskes.

Et nyt eller brukt eksemplar av: Nedberiagtfagefser i Norge,
utgit av Det norske meteorologiske institut, aarg. XVII, 1911,
ønskes kjøpt.

Tilbud Ledes sendt pr. brev eller brevkort til

Inspektøren for rendriften,

Landbruksdepartementet, Kristiania.

Dansk Kennelklub.

Aarskontingent 12 Kr. med Organ Tidsskriftet Hunden frit tilsendt.

Tidsskriftet Hunden.

Abonnem. alene 6 Kr. aarl.; Kundgjørelser opt. til billig Takst. Prøvehefte frit,.

Dansk Hundestambog. Aarlig Udstiliing.

Stormgade 25. Aaben fra 10 — 2. TlffByen 3475. København B,

Dansk ornitologisk Forenings Tidsskrift,

i

redigeret af Overlæge O. Helms, Nakkebøllefjord pr. Pejrup, ud-
kommer aarligt med 4 illustrerede Hefter. Abonnementspris 5 Kr.
Prøvehefte gratis.

1995-fondet for landbruksforskning i Norge,

Det bekjendtgjøres herved, at fristen for indlevering av besvarelse av
de to i 1918. av fondets" styre opstillede prisopgaver er-forlænget til
Iste mars 1921. Belønningen er sat til kr. 1000 for hver opgave.

Som nye prisopgaver, med en belønning for hver av dem paa kr. 2000
er opstillet:

1. „Hvilke faktorer øver indtlytelse paa kornvarernes kvalitet og hvor¬
ledes kan denne bedømmes i den praktiske kornomsætning? Spørsmaalet
bøivbelyses ved egne undersøkelser “. Indlevelingsfrist Iste mars 1922.

2n „Der ønskes en fyldestgjørende undersøkelse som ved egne analyser
belyser spørsmaalet om, hvormeget nyttig plantenæring der aarligen bort¬
føres til havet gjennem et av vore større vasdrag“. IndleveringsfriSt Iste
mars 1923.

Av hovedfondets midler vil i 1920 bli anvendt indtil kr. 2000 ,til
understøttelse av landbruksvidenskapelige arbeider^ forsøk m. v. Av Kr.
Kolkinns legat vil kunne erholdes indtil. kr. 1500 til understøttelse av
videnskapelig forskning av melken, dens kemi m. m.

Utførligere bekjendtgjørelse se : „Norsk Kunngjørelsestidende44 nr. 72
for den 8de mars d. a. Nærmere oplysninger ved henvendelse til professor
My hr w old, f. t. styrets formand, Landbrukshøiskolen. (H. O. 4840).

ILLUSTRERT MAANEDSSKRIFT FOR
POPULÆR NATURVIDENSKAP

UTOIT AV BERGENS MUSEUM, REDIGERT AV PROF. JENS
HOLMBOE MED BISTAND AV PROF. DR. AUG. BRINKMANN, PROF.
DR. BJØRN HELLAND-HANSEN OG PROF. DR. CAW^FREBi KQUDERUP.

JOHN GRIEGS FORLAG - BERGEN # >

Nr. 3 45de aargang - 192Tr 3 M9^ar^

Lehmann & Staga

Kiebenhavn

NATUREN

begyndte med januar 1921 sin 45de aargang (5te rækjces 5te
aargang) og har saaledes naadd en alder som intet andet popu¬
lært naturvidenskabelig tidsskrift i de nordiske lande.

NATUREN

bringer hver maaned et rikt og alsidig læsestof , hentet fra alle
naturvidenskapernes fagomraader. De fleste artikler er rikt
illustrert. Tidsskriftet vil til enhver tid søke at holde sin
laésekreds underrettet om naturvidenskapernes vigtigere frem -
skridt og vil desuten efter evne bidra til at utbrede en større
kundskap om og en bedre forstaaelse av vort f ædrelands rike
og avvekslende natur.

i 1 * ■ ,•

NATUREN

har til fremme av sin opgave sikret sig bistand av talrike
ansete medarbeidere i de forskjellige deler av landet og brin¬
ger desutek jevnlig oversættelser og bearbeidelser efter de
bedste utenlandske kilder.

NATUREN

har i en række av aar, som en anerkjendelse av sit almen-
nyttige formaal, av Norges Storting mottat et aarlig statsbidrag
som fra Iste juli 1920 er forhøiet til kr. 2500.

NATUREN

burde kunne faa en endnu langt større utbredelse, end det
hittil har hat. Der kræves ingen særlige naturvidenskabelig e
forkundskaper for at kunne læse dets artikler med fuldt
utbytte. Statsunderstøttede folkebiblioteker og skolebok samlin¬
ger f agr tidsskriftet for under halv pris (kr. 4.00 aarlig, f rit tiU
sendt). Ethvert bibliotek, selv det mindste, burde kunne avse
dette beløp til naturvidenskabelig læsestof.

NATUREN

utgis av Bergens Museum og utkommer i kommission paa
John Griegs ferlag; det redigeres av professor Jens Holmboe,
under medvirkning av en redaktionskomité, bestaaende av:
prof. dr. A. Brinkmann, prof. dr. B. Helland-Hansen og prof.
dr. Carl Fred. Kolderup.

Nogen kulturrelikter i urernes plantevekst.

Av Jens Holmboe.

Ved sine berømte undersøkelser over planteveksten i for¬
skjellige deler av det sydlige Norge, fremfor alt i Kristiania
omegn og ved Sognefjorden, henledet Axel Blytt for
omkring et halvt aarhundrede siden sterkt botanikernes op-
merksomhet paa urernes interessante plantevekst.

I sin avhandling om Kristiania omegns flora (Universi¬
tetsprogram, 1870) skriver han saaledes bl. a.: »I de Urer,
der vende mod Solen, hersker paa klare Sommerdage en
brændende Hede under de høie Fjeldmure. Nederst, hvor
Uren gjerne er dannet af grovere Materiale, er den nøgen, og
der findes kun smaa Moser og Lavarter paa Stenene; men
høiere oppe, lige under Fjeldvæggene, hvor Stenene og Gruset
er finere, skygge tætte Krat af Løvtræer, som ville have det
varmt og lunt, saasom Alm, Lind og Sølvasald (Sorbus Aria)
over en rig og afvexlende Flora af sydligere Planteformer,
hvoriblandt enkelte af vore sjeldnere Arter, saasom: Vi cia
pisiformis (Skouumaasen), Bromus asper , Fe stue a silvatica,
Geranium lucidum o. fl.« (1. c. s. 33 — 34).

I den tid som senere er forløpet er kundskapen om urer¬
nes plantevekst blit væsentlig utvidet. Overalt i vort land,
hvor der findes solvarme urer av den type Blytt skildrer,
træffer man i dem et mere eller mindre artrikt element av
sydlige, varmekjære arter, som ellers er fremmed for ved¬
kommende trakt. Paa talrike steder, paa de solvendte sider
av Østlandets dalfører og ved fjordene paa Vestlandet, finder
man i disse urer smaaflekker med isolerte kolonier av en

5

— 66 —

plantevekst, hvis arter for en stor del hører til vor floras
sjeldenheter, xldskillige av disse arter har en paafaldende
spredt utbredelse i vort land, idet de bare er fundet i nogen
ganske faa urer, fordelt paa Østlandet, Vestlandet og Trønde-
lagen (eller de sydlige deler av Nordland). Ogsaa i Sverige
møter man forøvrig ganske tilsvarende forhold; særlig i de
senere aar er der fra svensk side fremkommet flere ind-
gaaende, meget værdifulde undersøkelser over »sydbergenes«
flora.

Blytt har tolket disse planteforekomster som relikter
fra et tidligere avsnit av den postglaciale tid, da klimatet i
Skandinavien var mildere end nu (hans »boreale« tid). Under
de senere ændringer av klimatet har de omhandlede kuld¬
skjær e planter, efter hans opfatning, mens de paa andre
steder blev fortrængt av mere haardføre arter, fundet et fri¬
sted i ur erne, hvor livsvilkaarene er saa usedvanlig gunstige
for dem. Selv om der kanske kan være piads for tvil om
enkelte av artenes reliktnatur, og selv om det kanske ikke
er saa sikkert at ur-floraens samtlige arter netop er ind-
vandret under en varm, t ø r tid (som Blytt ansaa sin »boreale<
tid at være), vil vistnok de aller fleste senere plantegeografer
være enig om at Blytt i hovedsaken har set rigtig. Stort set
utgjøres sikkert urernes varmeelskende løvskogvegetation av
tiloversblevne rester av en plantevekst som har hat en mere
utstrakt utbredelse under den postglaciale varmetid. I urerne
har de kunnet holde sig — takket være den rikelige solvarme,
den løse jordbund av friskt muldblandet grus og fugtigheten
som siver ned fra bergvæggene ovenfor.

Ved denne leilighet skal vi litt nærmere omtale en liten
gruppe av sydlige, varm ekj ære ur-planter, som jeg mener
vistnok bør tydes som relikter, men stammende fra en adskil¬
lig senere tid end hovedmængden av de øvrige. Selv høit
oppe i urer, som kan ligge noksaa avsides fra gaardene, træf-
fer man undertiden planter, som neppe kan regnes som lev¬
ninger av varmetidens vildtvoksende flora, men vistnok sna¬
rere bør opfattes som rester av planteveksten paa kultur jord
under en tid da landet hadde faat en jordbrukende befolk¬
ning.

— 67 —

At der i nutiden foregaar en utstrakt transport av plan¬
ter, især ugræsplanter, fra gaardstunene og den dyrkede jord
omkring gaardene op i selv forholdsvis fjerntliggende og

vanskelig tilgjængelige urer, er let at iagtta. Det er aaben-
bart især husdyrene, og fremfor alt sauene, som besørger denne
transport. Blandt norske botanikere har fremfor nogen anden
J. M. No r m a n meddelt talrike værdifulde iagttagelser over
husdyrenes spredning av ugræsplanter og andre planter fra
den dyrkede jord langs »fæveier« ut i havnegangene. I

» Norges arktiske flora* omtaler han for en række saadanne
arter iagttagelser som viser at de, tildels i ganske stor ut-
strækning, paa denne maate spredes fra de beboede steder
ut i utmarken (se f. eks. under Ranunculus acer , R. re pens,
Capsella Bursa pastoris , Stellaria media , Sagina procumbens,
Trifolium repens , Achillea Millefolium , Brunella vulgaris,
Rumex Acetosella , Polygonurn aviculare og Poa annua). Sær¬
lig oplysende er i denne sammenhæng den utførlige fremstil¬
ling han gir om spredningen av krypsoleien (Ranunculus
repens), se »Norg. arkt. flora«, bd. II, s. 27 — 31. Ogsaa i

det sydlige Norge træffes disse og andre lignende planter

ofte mere eller mindre rikelig ved kreaturstier og andre
steder i utmarken, hvor sauer, kjør og andre husdyr pleier
at færdes, og at det er disse dyr som har ført dem med sig
dit ut kan man ofte direkte konstatere derved at man finder
eksemplarer av dem voksende frem av gamle gjødselkaker.
Bl. a. har jeg set Rumex acetosella, Polygonurn aviculare,
Stellaria media, Cerastium vulgare, Capsella Bursa pastoris ,
Atriplex patula, Thlaspi arvense og Matricaria inodora vokse
frem av fjorgamle kokaker ute i havnegangene. At frøene
av en hel del vigtige ugræsplanter, deriblandt flere av de her
nævnte arter, uten at tape sin spireevne kan passere gjennem
fordøielseskanalen hos vore almindelige husdyr, har forøvrig
ogsaa Emil Korsmo vist ved direkte forsøk. Foruten
med sin gjødsel kan husdyrene, især sauer, i stor utstrækning
ogsaa sprede planter paa epizoisk vis, idet mange planters frø
og frugter fæster sig i deres haarklædning.

Fæstier, langs hvilke de her nævnte og mange andre
plantearter nede fra gaardene kan spredes, træffes ofte selv

— 68 —

høit oppe i vanskelig tilgjængelige urer. Kanske gjælder
dette allermest paa Vestlandet, hvor terrænget i regelen er
saa brat og ulændt og hvor dyrene — især sauer men selv
saa tunge dyr som f. eks. kjør — derfor har maattet vænne
sig til at klatre og ofte med forbausende lethet færdes paa
steder som samme slags dyr i slettedistriktene paa Øst¬
landet sikkert helst vilde undgaa. Gjennem tidernes løp har
der ved dette stadige traakk i de fleste vestlandske urer
dannet sig et helt system av sauestier, som især pleier at ha
sin hovedretning mere eller mindre utpræget horizontalt,
langs efter fjord- eller dalsiderne. Hvor terrænget er van¬
skelig fremkommelig og kanske bare tillater passage paa
et enkelt sted, samles stiene ; hvor terrænget blir mere
aapent, spredes de igjen. I de fleste urer pleier der at føre
en særlig vel utviklet sti øverst oppe, langs foten av den
bratte bergvæg ovenfor. Her, paa den øverste del av ras-
flaten, hvor stenmaterialet gjerne er forholdsvis fint og plante¬
veksten særlig frodig utviklet, finder dyrene gjerne et godt
beite, her føler de sig sikrest mot truende »farer« og her
kan de i regn og ruskeveir mangesteds finde ly under utover-
hængende berghamrer og »hillere«.

Langs disse fæstier optrær der i regelen, sammen med
urernes oprindelig vildtvoksende plantevekst, et mere eller
mindre rikt utviklet element av ugræsplanter, som maa være
bragt op fra bygden. Aller kraftigst er disse planter utviklet
oppe ved de berghillere, hvor dyrene søker tilflugt i s tygge v eir,
og hvor marken derfor gjerne er sterkt gjødslet. Her kan de
naa en frodighet som kan kappes med hvad man ellers ser
i utkanten av gaardspladser og omkring gaardenes uthusbyg-
ninger. Av karakterplanter for slike steder oppe i urerne
kan nævnes de kraftige, mere end meterhøie urter Urtica
dioica og Lappa minor (eller L. nemorosa), som dog temmelig
sikkert begge hører med til urernes virkelig vildtvoksende
flora. Sammen med dem optrær i regelen tillike, ofte i meget
stort individantal, en række typiske ugræsplanter som Stella-
ria media , Polygonum aviculare , Poa annua og trivialis ,
■Galium Aparine , Chenopodium album , Atriplex palula , Cap-
sella Bursa pastor is , Thlaspi arvense , Sagina procumbens ,

— 69 —

Veronica serpyllifoUa , Galeopsis Tetrahit , Trifolium repens,
Ceraslium vulgare , m. fl.1) Ogsaa enkelte av disse arter kan
nok i vort land, under andre forhold, optræ som virkelig vildt-
voksende, men de fleste av dem er utvilsomt først med men¬
nesket bragt til landet, og paa de her omhandlede vokse-
steder oppe i urerne skylder de sikkert alle husdyrene sin
tilstedeværelse. De fleste av dem er arter som vi positivt vet
spredes med kreaturenes gjødsel; enkelte andre (særlig*
Galium Aparine) har frugter som har let for at hake sig fast
i sauenes uld.

Undertiden kan man ved kreaturenes tilholdssteder oppe
i urerne ogsaa finde noget sjeldnere ugræsplanter ; saaledes.
fandt jeg sommeren 1919 paa slike steder paa øene Huglen
og Borgundøen i Søndhordland, noksaa langt borte fra gaar-
dene, rikelige mængder av den lille enaarige nesleart Urtica
urens.

Saa længe folk har holdt husdyr her vestenfjelds har
dyrene sikkert altid hat den samme trang til at søke op i
urerne. I aarhundreder, kanske i aartusener, har sauene
sikkert mange steder traakket i de samme stier, hvis leie
gjerne stort set er bestemt av terrænget, og har søkt ly mot
veiret under de samme bergfremspring. Hoist sandsynlig har
deres streiftog i ældre tider tildels strukket sig endnu videre
end nu; efterhaanden er der nemlig mange steder kommet
nye gjærder til, som sætter grænser for deres omstreif en.
Naar vi ser hvor omfattende den transport av planter er, som
sauene i vor tid gir anledning til, fra gaardene op i urerne,
og naar vi samtidig kj ender de usedvanlig gunstige livsvil-
kaar planterne finder der oppe, da vilde det være urimelig
om ikke en tilsvarende transport skulde ha foregaat ogsaa i
ældre tid og om den ikke skulde ha sat spor efter sig i urer-
nes plantevekst.

Vi træffer ogsaa forskjellige steder i Vestlandets urer
planter, hvis forekomst naturligst later sig forklare ved saa-
dan transport i ældre tid.

1) Fra svenske »sydberg«. meddeler G. Andersson og
S. Birger en tilsvarende liste, tildels endog med de samme arter.

— 70 —

En saadan plante er f. eks, den enaarige græsart Bromus
tectorum , en slegtning av vor almindelige lodnefaks (B.
mollis). Foruten paa ballastpladser, ved møller, veikanter og
i kunstig eng — idetheletat paa steder hvor den tydelig
ganske nylig er indkommet og hvor dens forekomst vistnok
er av noksaa tilfældig natur — er den i Norge bare fundet
nogen faa steder, i urer og paa gamle torvtak i Sogn og Har¬
danger. S. C. Sommerfelt opdaget den 1827 paa hus¬
takene i Lærdal og Leikanger. I Lærdal blev den 1833 gjen-
fundet av M. N. B 1 y 1 1 . og er her senere ogsaa samlet av
andre botanikere, saaledes Axel Blytt i 1867 og J. M.
Nor m a n i 1880. I 1864 fandt Axel Blytt den paa torv¬
takene ved Aurlandsvangen i Sogn, i 1867 N. W u 1 f s b e r g
ved Haugevik utenfor Fimreite, saavel paa hustakene som
paa marken, samt i mængde i Meisuren — paa dette sted sam¬
men med en for urerne saa karakteristisk plante som Brachy-
podium silvalicum . I 1908 blev den av S. Seiland fundet
under en heller oppe i uren ovenfor gaarden Vassel i Herands-
bygden, Jondal. Andre steder i Hardanger vites den ikke at
være fundet; i den nævnte ur vokser den ifølge Seilands
efterlatte optegnelser i stor mængde og gir indtryk av at
være fuldstændig vildtvoksende. — Det er imidlertid litet
sandsynlig at denne plante, som overalt ellers i Skandinavien
tydelig er bundet til kultur jorden og dennes nærmeste omgi¬
velser, virkelig skulde være indkommet til Hardanger og Sogn
uten menneskets hjælp. Den har i nutiden en meget vidt-
strakt utbredelse i Europa, Asien og Nordafrika — i Europa
mangler den bare i det nordlige Rusland, Nord-Finland, den
nordlige del av den skandinaviske halvø samt paa de britiske
øer — men hovedtyngden av dens utbredelse falder dog av¬
gjort paa de sydøstlige trakter og ogsaa dens bygning og leve¬
vis utpeker den som en oprindelig steppeplante. Alt tyder
paa at den hører til den store flok av akerugræs, som har sit
virkelige hjem i steppelandene omkring det østlige Middel¬
hav, Sortehavet og det Kaspiske hav og som efterhaanden
med kulturen har utbredt sig over større landomraader. I
Sverige synes den efter ældre forfattere som Linné og A. J.
Retzius i det 18de og begyndelsen av det 19de aarhun-

— 71 —

drede at ha spillet en større rolle end nn. Antar man at
den ogsaa i Norge i tidligere aarhundreder har været mere
utbredt som ugræsplante end i vor tid,1) ligger det nær at
tænke sig at husdyrene, kanske aller helst sauene, engang
kan ha bragt den med sig op i urerne; dens smaaaks med
sine lange ru snerp maa ha let for at fæste sig i ulden. Mens
den i Sogn fleresteds har holdt sig til vor tid paa gaardenes
torvtækte hustak, synes den i Hardanger nu at være helt for-
svundet nede i bygden. Paa hustakene har den kunnet holde
sig længe, da den modner sine frugter tidlig paa forsomme¬
ren, før tørken for alvor pleier at sætte ind. Men ogsaa her
kan den gaa tilgrunde i særlig slemme tørkesomre; saaledes
omtaler G. W a h 1 e n b e r g at den paa hustakene i Upsala-
trakten i stor utstrækning blev ødelagt ved den sterke tørke
sommeren 1818.

En nogenlunde tilsvarende forklaring skulde jeg ville
foreslaa for forekomsten i en del urer paa Vestlandet av den
enaarige skjermplante hundepersillen (Aethusa Cynapium).
Denne giftige ugræsplante har i Norge i nutiden en noksaa
vidtstrakt utbredelse i den sydlige del av landet, likesom
ogsaa i Sverige og Danmark og størsteparten av Europa for¬
øvrig. Men mens den overalt ellers i Skandinavien synes at
være strengt bundet til kultur jord (især haver, gater, ballast-
pladser, oplagstomter o. 1.), er den i det vestlige Norge flere
steder fundet tilsynelatende helt vildtvoksende oppe i urerne.
Av steder hvor den optrær paa denne maate kan nævnes:
urerne ved Sloke i Skaanevik, Søndhordland ( J. Holmboe):
urerne paa Øvrehus i Ænes, Søndhordland (S. K. S e 1 1 a n d) ;
urerne ved Steinstø i Øistesø og under Joberget i Granvin,
Hardanger (S. K. Seiland); urer i Balestrand, Sogn, i tem¬
melig stor mængde (H. Sverdrup); urerne ved Ylvisaker
i Sogndal, Sogn (Axel Blytt); en ur ved Kvalvik paa
Askroven i Kinn, Søndfjord (Ove Dahl). Først et godt
stykke nede i Mellemeuropa træffer vi hundepersillen som

1) Ogsaa for Norge er den angit av et par forfattere fra det
18de aarhundrede, nemlig Wilse og Gunnerus, men disse
angivelser er neppe at stole paa ; ialfald har Gunnerus, ifl. M. N.
Blytt, forvekslet planten med en anden art av samme slegt.

— 72 —

virkelig vildtvoksende, især paa skogklædte bergskraaninger,
men der under former som i flere henseender avviker fra
dem som vokser som ugræs ved beboede steder. Eksempla¬
rene fra de vestlandske urer avviker derimot neppe nævne-
værdig fra dem som hos os træffes i haver og paa lignende
steder; undertiden synes rigtignok frugtene at være litt
mindre end de pleier at være hos hundepersillen, naar den
vokser paa dyrket jord, men dette er en karakter som varie¬
rer adskillig hos denne formrike plante. Det synes derfor
ogsaa av den grund litet sandsynlig at hundepersillen i de
vestlandske urer skulde være spontant indvandret. Nutildags
er den meget sjelden som ugræs paa Vestlandet, naar und-
tas i byene med deres nærmeste omegn. Hvis vi antar at
den i ældre tid har været mere utbredt som ugræsplante
ogsaa paa disse kanter, maatte den let, ved husdyrenes lijælp
eller paa anden maate, kunne være bragt op i de urer hvor
den nu vokser. Som rimelig kan være er det ikke stort vi
hos de gande forfattere finder av oplysninger om en saa ube¬
tydelig ligræsplantes forekomst i Skandinavien i ældre tid.
Den omtales dog av flere danske og svenske forfattere i det
17de aarhundrede. For Norges vedkommende er det mulig
at den allerede er nævnt av Jonas R a m us i hans : Nor-
riges Beskrivelse« (utgit 1715) ; hans »Apium sylvestre» hen¬
føres av Ove Dahl, rigtignok under tvil, til denne art. Fra
anden halvdel av det 18de aarhundrede omtales den som
norsk av flere forfattere, f. eks. H. Strø m og J. E. G u n-
neru s. I Danmark har K. J essen fundet dens frugter i
dynd i en gammel fæstningsgrav ved Kjøbenhavn, som blev
gjenfyldt omkring aar 1580. Der kan derfor intet være iveien
for at tænke sig, at den i tidligere aarhundreder kan ha hat
en ganske stor utbredelse som ugræsplante her i landet.

Hundetunge (Cynoglossum officinale), en stor ildelug-
tende urtagtig plante med brunrøde blomster, tilhørende de
»Rubladedes« familie, er i den sydøstlige del av vort land
ikke sjelden, især paa tørre bakker, paa strandkanter, ved
veier o. s. v. Om den er virkelig vildtvoksende her — eller
i Danmark og Syd-Sverige hvor den ogsaa har en ganske vidt-
strakt utbredelse — skal vi ved denne leilighet ikke nær-

mere diskutere; i Danmark er den, ifL J. Lind, » ingen¬
lunde sjælden i Klitter og langs Markdiger langt fra beboede
Steder. « Her skal vi derimot se litt nærmere paa en gruppe
voksesteder, som i senere aar er paavist i Søndhordland og
de ytre deler av Hardanger, langt fra plantens mere sam-
menhængende utbredelsesomraade paa Østlandet. Jeg k j en¬
der lier følgende voksesteder: Anuglen i Tysnes (Helga
Eide Par r, 1895 ; J. H a v a a s, 1896) ; den vokser her i
stor mængde blandt nedramlede stenblokker under en noget
utoverhængende bergvæg like ved stranden, paa et sted hvor
kreaturene gjerne søker ly i daarlig veir. Ved Fugleberg-
støen, Berge og under »Steinane« paa Ulvenes i Ølve (S. K.
Seiland, 1911). Ved Boland, G j ermundshavn og under
»Tohidler« ved Hatlesteinen, Hatlestranden (S. K. Seiland,
1909). Paa Skj elnesodden, Varaldsøen, i krat ute paa odden
(E. Jørgensen, 1897). Ved Soldal i Øistesø, 190—220 m.
o. h., x» frodig og i mængde under en hiller hvor sauene pleier
at samle sig« (Jan Greve, 1891; S. K. Seiland, 1908).
Om flere av voksestedene mangler nærmere oplysninger,
men det er paafaldende at planten paa disse kanter har en
forkjærlighet for sauenes tilholdssteder. Dette er ogsaa
ganske naturlig, da dens frugter er tæt besat med pigger
med mothaker, som har meget let for at fæste sig i saue-
ulden. Hvor den vokser i mængde, kan den herved bli
dyrene til stor plage, og avdøde overlærer Seiland har
meddelt mig, at gaardbrukerne av den grund, ialfald ved
enkelte av de netop nævnte voksesteder passer paa at slaa
planten ned hver sommer før frugtene modnes. I Ølve kaldes
planten, ifl. den samme, »Bjønnlus« og paa Hatlestranden
«Tohidlerlus« (efter den ene av de nævnte lokaliteter der) ;
begge disse navne sigter til de besværlige frugter, som saa
let fæster sig paa dyr og mennesker. At planten skulde være
virkelig vildtvoksende i Hardanger og Søndhordland, haar det
er meget usikkert om den er det selv i Danmark og Syd-
Sverige, er litet sandsynlig. Alt taler for at sauene har spil¬
let en fremtrædende rolle ved dens spredning til ialfald en
del av dens voksesteder paa Vestlandet, særlig saadanne som
den forholdsvis høitliggende » hill er « ved Soldal. Til byg-

— 74 —

dene paa Vestlandet kan den oprindelig være indkommet
som ugræs, men den kan ogsaa meget godt i middelalderen
ha været plantet der. J. Lin d, som nøie har studert dens
forekomst i Danmark, har gjort opmerksom paa at den der
særlig ofte vokser ved gamle klosterruiner. Han minder om
den ganske utstrakte bruk planten hadde i middelalderens
lægekunst og anser det sandsynlig at den har været dyrket i
Danmark i klostertiden. Under navnet »Hundæ tungæ« næv-
nes planten allerede i en gammel dansk lægebok, det Arna-
magnæanske haandskrift no. 187, som i sin nuværende form
antas at stamme fra midten eller sidste halvdel av det 14de
aarhundrede.

Her skal ogsaa mindes om, at humleplanten (Hurrmlus
Lupulus ), som vi av sikre historiske kilder vet har været
gjenstand for utstrakt dyrkning i store deler av vort land i
tidligere aarhundreder, adskillige steder — ogsaa paa Vest¬
landet — fra gaardenes nærhet har bredt sig op i urerne. Om
husdyrene maa antas at ha medvirket til denne transport,
skal jeg la være usagt. Det er dog kanske ikke udelukket,
at humleplanten i enkelte deler av vort land kan være virke¬
lig vildtvoksende. Det længe meget omdiskuterte spørsmaal,
om humlen oprindelig er indført til Nordeuropa av mennesket
eller ikke, maa vel siges nu at være endelig løst ved et fossil-
fund som den danske forsker Knud Jessen ifjor har
offentliggjort; paa Saltholm i Øresund har han fundet frugter
av denne plante fra »Egeblandingsskovens Tid«, fra den
sidste del av Ancylustiden. Men iethvertfald har mennesket
i høi grad medvirket ved plantens spredning fra bygd til
bygd. Særlig utførlige oplysninger om ældre tiders humle-
dyrkning i Norge har 0. Olafsen meddelt i norsk » Histo¬
risk tidsskrift« for 1910. Ogsaa i svenske urer er humle¬
planten flere steder paatruffet, tildels under forhold hvor det
er meget vanskelig at avgjøre om den er virkelig vildt¬
voksende. Av saadanne voksesteder nævner de svenske for¬
skere Gunnar Andersson og S e 1 i m Birger
Åreskutan i Jemtland og Ojeberget i Helsingland. Forekomsten
av den gamle lægeplante mesterrot (Imperaioria Ostruthium)
i et »sydberg« paa Ranneberget i Varmland, nogen km. fra

— 75 —

den norske grænse øst for Kongsvinger, som de i samme for¬
bindelse nævner, tror jeg neppe det kan være for dristig at
tolke som et sidestykke til de » kultur r elik ter « nærværende
opsats handler om. Om denne plantes forekomst i vort land
har jeg skrevet i » Naturen« for 1918 og 1920; at den skulde
være oprindelig vildtvoksende i Sverige er litet rimelig efter
alt hvad vi vet om dens utbredelse og dens historie i Nord-
og Mellemeuropa.

Nævnes kan ogsaa, at vaidplanten (I satis tinctoria ), som
vi vet i gamle dager er blit dyrket i Norge som farveplante
(dens frugter er fundet i Osebergskibet), men som temmelig
sikkert ikke hører til landets oprindelig vildtvoksende flora,
av J. M. Nor m a n er fundet sparsomt voksende i fen ur
ved Elvenes i Lavangen, Troms fylke, »fjernt fra al kultur. «

Er først de gamle kulturplanter og ugræs paa en eller
anden maate bragt op i urerne, vil de der i mange tilfælder
ha særlig gode betingelser for at kunne holde sig gjennem
lange tider — langt bedre end nede paa gaardene hvor drifts-
rnaaten og forholdene idetheletat ofte veksler ikke saa litet
fra det ene slegtled til det næste. Vi vet at menneskene i tider-
nes løp stadig — med hensigt og ufrivillig — har bragt nye
planter til landet. Mange har siden holdt sig og tildels spredt
sig sterkt, mens andre senere atter er forsvundet. Ad for¬
skjellige veier har forskerne forsøkt at følge gangen i denne
utvikling, men det billede vi har kunnet danne os derav er
dog i høi grad fragmentarisk. Kanske er det mulig at det
i nogen grad kunde suppleres ved en analyse av urernes
plantevekst. Vi vet jo fra Blytt’s og andres undersøkelser
at individfattige kolonier av selv noksaa kræsne planter der
ofte har kunnet holde sig gjennem tidsrum langt større end
dem det her i regelen vil bli tale om.

Det har ikke været mig om at gjøre ved denne leilighet
at trække noget større antal av arter ind i diskussionen.
Hovedsaken har været at vise, at vi i urernes plantevekst
finder arter, som passende maatte kunne kaldes kultur-
relikter. Som det av ovenstaaende fremstilling vil for-
staaes, er det ikke min mening med dette navn at antyde,
at de direkte ved kulturen skulde være bragt til selve sine

— 76 —

nuværende voksesteder i urerne. Det valgte navn synes alli¬
kevel at maatte kunne forsvares, om man tar relikt-begrepet
i en ikke altfor snever begrænsning. Hvis min opfatning er
rigtig, er de omhandlede planter gjennem kulturen bragt til
landet eller vedkommende distrikt, har her engang under
andre kulturforhold hat en større utbredelse end nu og har
indtil nutiden kunnet holde sig oppe i urerne hvor de har
faat leve uforstyrret og hvor livsvilkaarene er saa usedvan¬
lig fordelagtige for dem. De fleste av artene turde ogsaa
være bragt op i urerne ved husdyrenes hjælp, altsaa ialfald
indirekte gjennem kulturen.

Nærmere at avgjøre fra hvilken tid de omhandlede relikt-
forekomster stammer, later sig for tiden neppe gjøre, ialfald
ikke paa grundlag av undersøkelser paa voksestedene. Men
kanske kan der engang paa anden basis skaffes tilveie momen¬
ter, som kunde bidra til at kaste lys over dette spørsmaal.

Tilslut skal nævnes at der i tidens løp synes at ha fore-
gaat en gjensidig utveksling av arter mellem kultur-
j ordens og urernes plantevekst. Likesom urerne har mottat
planter fra den dyrkede jord nede ved gaardene, har der i
ugræsvegetationen der nede bl. a. ogsaa trængt sig ind for¬
skjellige arter, som oprindelig hører hjemme i naturlige
plantesamfund i urer og paa tørre solvarme berg- og bakke-
skraaninger (smlgn. Gunnar Andersson: Svenska
vaxtvarldens historia, s. 93). Av almindelige norske aker-
ugræs, som temmelig sikkert er oprindelig vildtvoksende i
vore urer, kan f. eks. nævnes hvassdaa (Galeopsis Tetrahit)
og liaremat (Lampsana communis ), den førstnævnte ogsaa
paa strandkanter. I adskillige tilfælder kan det være vanske¬
lig at avgjøre hvad der er det primære — enten forekomsten
i urerne eller paa gaardenes kultur jord.

Spitsbergens dyreliv.

Av James A. Grieg.
(Fortsat fra side 50).

Den gamle sats: »Jo længere nord, jo fattigere dyreliv«
liar hovedsagelig sin rigtighet for land- og ferskvandsfau-
naens vedkommende. Ser vi derimot paa den marine everte-
bratfauna, blir vi netop i de høiarktiske farvande forbauset
over det rike dyreliv. Det er dog mere en rigdom paa indi-
vider end paa arter, slegter og familier. Spitsbergensomraadet
har saaledes en meget rik svampfauna, men de fleste er
kiselsvamper. Av sjøfjær forekommer kun en art, UmbelluJa
encrinus , mens vor kyst huser 12 arter. Av alcyonarier har
Spitsbergen kun fire tilhørende slegten Eunephthya , mens vi
har 9 arter tilhørende 4 slegter. Gorgonidene, hvortil hører
de ved vore kyster saa karakteristiske sjøtrær (Paragorgia
arborea , Paramuricea placomus og Primnoa resedæformis)
mangler ganske. Det samme er tilfældet med stenkørallene
eller madreporarierne. Lignende er forholdet med echino-
dermerne. Spitsbergensomraadet tæller 18 asterider, mens
der ved den norske kyst lever 28 arter, selv et saa begrænset
omraade som Bergenskysten eller stvækningen fra Stat til
Bømmelf jordens munding har flere asterider (21 arter) end
Spitsbergen. Der findes inden omraadet kun en regulær
echinide (Strongylocentrotus drøbachiensis) og en irregulær
(Pourtalesia jeffreysi ), mens der ved den norske kyst lever
henholdsvis 6 og 7 arter. Fem av vor kysts holothurier til¬
hører slegten Cucumaria mens ved Spitsbergen slegten kun
er repræsentert ved to arter, C. frondosa og C. glacialis. Sidst-
nævnte art er forøvrig interessant, da den er forsynet med
pæreformede yngelsækker, hvori eggene utvikles. Stomato-
poderne mangler ganske. Schizopoderne er i arktiske og sub-
arktiske farvande repræsentert av 54 arter, hvorav 13 arter
hører hjemme ved Spitsbergen, mens 32 arter er kjendt frådet
nordlige Norge. Av cumaceer opfører Z i m m e r 53 arter eller
vel en tredjedel av samtlige kj endte cumaceer som arktiske.
Av dette antal hører dog kun 17 arter hjemme ved Spitsbergen

— 78 —

mens 25 forekommer ved Finmarken og 35 ved Lofoten1). Av
decapoder forekommer ved Spitsbergen kun 11 arter. De
fleste av disse tilhører crangonidernes og hippolytidernes
familier, mens krabberne kun er repræsentert av en art
Hyas araneus. Til dette antal bør dog muligens yderligere
tilføies Hyas coarctatus , som er funden mellem Norge og
Bjørnøen, Hyménodora glacialis og Bythocaris leucopis , som er
kjendt fra havdypet utenfor Spitsbergen samt Bythocaris
payeri , som er kjendt fra Franz Josefsland og Barentshavet. I
motsætning til denne artsfattige decapodfauna kan nævnes
Bergenskystens som tæller 70 arter. Knipowitsch an¬
fører 173 arter og varieteter av mollusker fra Spitsbergen,
mens G. 0. S a r s har 561 arter fra den norske kyst, hvorav
397 fra det nordlige Norge.

Men der er ogsaa dyregrupper, som netop i de arktiske
farvande opnaar sin høieste utvikling. Det er saaledes til-
fældet med ascidierne. Hartmeyer anser at 81 ascidier
hører hjemme i den arktiske og subarktiske region. Av dette
antal er 58 høiarktiske. Alene fra Spitsbergen og Bjørnøen
kj endes 42 arter, mens det nordlige Norge har 37 arter og vor
syd- og vestkyst kun 20 arter.

Maa saaledes end Spitsbergens marine fauna siges at
være relativ artsfattig, er den saa meget rikere paa individer.
I et trawltræk i Isfjorden erholdt » Michael Sars« ca. to tøn¬
der Btrongylocentrotus drøbachiensis og nogen liter Pandalus
borealis. Desuten indeholdt trækket en hel del andre everte-
brater, slangestjerner, asterider, krebsdyr og mollusker. I et
trawltræk paa bankerne mellem Spitsbergen og Bjørnøen fik
Romer og Schaudinn flere centner med sjøpølser, Cucu-
maria frondosa. Ofte kan skrapen komme op fyldt med store
klumper av den orangefarvede synascidie Synoecum targens
eller med svamper, hvorav barnehodestore geodier og bæger-
formede hexatinellider er de mest iøinefaldende. Eller den kan
indeholde hundreder av Ctenodiscus crispatus , slangestjerner,
Hippolyte arter, Sclerocrangon ferox og boreas o. s. v. Ved

x) I motsætning hertil anfører G. 0. Sars 22 cumaceer fra Fin¬
marken og 38 fra Lofoten. Ialt forekommer ifølge Sars 49 cumaceer
v*ed den norske kyst.

— 79 —

Ryk-Yseøen, øst av Edge 0, fik Kuk enthal og Walter i et
træk tusener av slangestj eraen Ophiacantha bidentata. Og saa-
ledes forholder det sig ogsaa med actinier, alcyonarier, anne-
lider, krustaceer, sjøedderkopper, mollusker o. s. v. De pragt-
fulde arktiske sjøliljer Haliometra glacialis og Hathrometra
prolixa kan som et teppe dække havbunden eller denne kan
over store strækninger være skjult av hydroider og bryozoer.
Hydroiderne kan i store kolonier ganske dække laminarierne,
men de kan ogsaa sitte fæstede til klipper, stener o. s. v. Bryo-
zoerne derimot foretrækker fortrinsvis steder, hvor bunden
bestaar av muslingeskaller og smaasten. De opnaar derfor
særlig i Øst-Spitsbergens sund og stræder, hvor saadan bund
er forherskende, en utvikling og rigdom som neppe noget
andet sted. I sin beskrivelse av Spitsbergens bryozoer frem-
hæver B i d enkap en lokalitet ved Kong Karis Land, hvor
der blev funden ikke mindre end 29 arter — ialt kj endes fra
Spitsbergen 121 bryozoarter — . Bunden var ganske skjult
av kjæmpemæssige kolonier av Mucronella -, Myriozoum- og
Porellaarier. Paa andre lokaliteter var Flustra securifrons og
Gemellaria loricata de karaktergivende arter. Kjæmpen av
Spitsbergens bryozoer turde sidstnævnte være, dens kolonier
kan ha en længde av et par meter. Sjøanemonerne, blandt
hvilke kan nævnes Allantactis parasitica og Actinostola spits-
bergensis , optrær likeledes paa gunstige lokaliteter meget
talrike.

Bundfaunaen ved Spitsbergen er arktisk. En del av den
maa betegnes som høiarktisk. Den forekommer kun paa
lokaliteter hvor de hydrografiske forhold det meste av aaret
ei rent arktiske med lav saltgehalt og negativ bundtempera-
tur. Av saadanne høiarktiske dyrefonner kan nævnes :
Portlandia (Yoldia) arctica , Macoma moesta , Pandora glaci¬
alis , Alvania jan-mayeni , nogen Bela-, Buccinum- og Sipho arier,
Sclerocrangon ferox , Hymenaster pellucidus , Poraniomorpha
tumida , Bolaster squamatus , Asterias panopla , den vivipare
Ophiura nodosa , Amphiura sundevalli o. s. v. Denne høiark¬
tiske fauna fandtes under istiden ved vore kyster, hvad fund
i de glaciale avleiringer viser, men den er her forlængst ut-
død, kun en og anden art kan paatræffes i de finmarkske
terskelf jorde, hvor der endnu hersker rent arktiske forhold med

— 80 —

negativ bundtemperatur, saaledes er Asterias panopla fundet
i Langfjorden i Sy dvar anger.1)

En hel række av Spitsbergens dyreformer hører ikke
alene hjemme i den arktiske zone, men de trænger ogsaa ind
i den boreale. Nogen arter f. eks. Pteraster obscurus stopper
op allerede ved Finmarkskysten, andre trænger videre ned¬
over den norske kyst til Bohuslan, Danmark og de Britiske
oer ,Hyas araneus forekommer endog ved den franske kyst og
Pontaster tenuispinus angives fra Biskayerbugten. En art,
Ciona intestinalis synes at være kosmopolitisk. Den er sydlig
utbredt langs de europæiske kyster til Middelhavet. Endvi-
dere forekommer den ved Grønland, Magellanstrædet, Austra¬
lien og Indiske hav. Av de arktiske arter, som forekommer
inden det boreale omraade, knytter en særlig interesse sig
til de saakaldte »arktiske utliggere« eller relikter. Det er
arter som under istiden var almindelig utbredt, men som for-
svandt over den største del av omraadet, da klimatet blev mil¬
dere. Kun en liten stamme blev tilbake inden begrænsede,
isolerte omraader. Den mest bekj endte av saadanne for¬
mer er en ulk ( Cottus quadricornis ), som ikke er k j endt fra
Spitsbergen, men forøvrig er almindelig utbredt inden det
arktiske omraade. Endvidere forekommer den i Hvitehavet,
Lagoda, Østersjøen, Målåren, Vattern og Fryken. Fremdeles
kan nævnes Gammarus relictus , som lever i Mjøsen og de
store svenske, finske og russike sjøer. Den er en ferskvands-
varietet av den arktiske Gammarus loricatus.

Adskillige av de arktiske arter, som forekommer inden
det boreale omraade, opnaar her ikke den størrelse som
i de arktiske egne. De kan endvidere avvike i bygning
og utseende. Den ved Spitsbergen forekommende Solaster
papposus har normalt 10 armer, mens Bergenskystens har 12 —

0 Som bekjendt blev istiden hos os etterfulgt av en mildere
periode, den saakaldte Tapeslid, hvor klimatet var mildere end i vore
dage. En saadan periode kan ogsaa paavises for Spitsbergens ved¬
kommende. Den har dog ikke været saa mild som hos os. Anta¬
gelig har klimatet været som Finmarkens i vore dage, da perioden
karakteriseres ved de nu ved Spitsbergen utdøde mollusker: kraake-
skjæl ( Mytilus edulis), hesteskjæl ( Cyprina islandica), og buhund
(Littorina titter ea ), som alle forekommer ved Finmarkskysten.

— 81 —

13. Vindingene hos den arktiske Neptunea despecta er for¬
synet med spiralk joler, mens den i Nordsjøen levende form
har en glat, jevn overflate. Utseendet er saa forskjellig, at
sidstnævnte form av mange forskere ansees for at være en
egen art (N. antiqua).

Som med bunddyrene saaledes ogsaa med planktonet.
Det arktiske plankton er fattigere paa arter end planktonet
fra sydligere farvande. Illustrerende i saa henseende er si-
phonophorerne. Atlanterhavsomraadet tæller ca. 60 arter.
Nord for den 50. breddegrad er antallet indskrænket til 16
arter og fra de arktiske farvande kj endes kun 4 arter. Fra
Spitsbergensomraadet er kjendt 3 arter. Den mest typiske er
Diphyes arctica , en høiarktisk form, som ved Grønland er paa-
truffet helt op til 82° N. og som mangler ganske i de varmere
strømomraader. De to andre arter, Diphyes hipartita og Gale-
olaria truncata er derimot sydlige varmtvandsarter, som med
Atlanterhavsstrømmene kun leilighetsvis synes at bli ført op
til Spitsbergen.

Er end det arktiske plankton fattig paa arter, er det til
gjengjæld saa meget rikere paa individer. Selv ganske korte
træk kan ganske fylde hovene med meduser, ctenophorer, pil-
ormer o. s. v., særlig talrik er dog calaniderne og vingesneglene.
Jeg skal her i al korthet omtale en del av disse plankton-
former.

Av meduser maa først nævnes den ved vore kyster vel-
kjendte brændemanet (Cyanea capillata). Vandmanden ( Aure -
lia aurita) som likeledes er en av vore mest karakteristiske
meduser, naar derimot ikke op til Spitsbergen. Foruten
brændemaneten kan av arter som er kjendt fra vor kyst og
som av de varme Atlanterhavsstrømmer føres op til Spits¬
bergen, nævnes Aglantha digitalis. Av arter som er knyttet
til de kolde polarstrømmer kan nævnes Ptychogasiria polaris.
De meduser som optrær i størst mængde er imidlertid: Cata-
blema vesicarium , Halitholus cirratus , Hippocrene superciliaris
og Sarsia princeps .

Ctenophorerne er repræsentert av 4 arter. Den alminde-
ligste er den ogsaa fra vor kyst vel kj endte Beroe cucumis
som ofte kan optræ i store svær mer. Den vakreste av Spits-

6

— 82 -

bergens ctenophorer er imidlertid Mertensia ovum. Den er
svakt rosafarvet med mørkrøde ribber, hvis flimmerblade
sterkt iriserer. De lange fangtraader er likeledes røde. Den
kan opnaa en størrelse av 8 cm. med over 50 cm. lange fang¬
traader. Med den kolde Labradorstrøm trænger den nedover
langs Nord-Amerikas østkyst, forøvrig er den kun knyttet til
de arktiske farvand. En særlig interesse knytter sig til
Mertensia ovum. Den blev i 1671 funden ved Spitsbergens
vestkyst av hamburgerlægen Fr. Martens, som i 1675 i sin
reisebeskrivelse gir en beskrivelse og avbildning av den. Det
er den første beskrivelse og avbildning som kj endes av nogen
ctenophor.

Av former som optrær i store sværmer maa nævnes de to
pilormer eller chætopterer: Krohnia hamata og Sagitta hex-
aptera , førstnævnte er en egte koldtvandsform, mens den
anden foretrækker varmere vandlag. Planktontrækkene inde-
holder endvidere stadig nogen eksemplarer av den vakre
pelagiske annelide Tomopteris. Mere end nogen anden
dyregruppe er det dog copepoderne som trods deres ringe stør¬
relse, høist 9 mm., sætter sit præg paa planktonet i de ark¬
tiske farvande. Selv et ganske kort træk kan indeholde
tusener og atter tusener av eksemplarer. Bekjendt for sin
masseoptræden er særlig Calanus finmarchicus. Yderst talrik
er endvidere Calanus hyperhorea og Metridia longa. Av
andre arter kan nævnes den prægtige Euchæta norvegica.
Disse krebsdyr sammen med den ca. 30 mm. store euphauside
Rhoda inermis , som likeledes kan optræ i store masser, er
et av de store nordiske bardehvalers vigtigste næringsmidler.

Av arktiske blæksprut kan kun Gonatus fabricii henreg¬
nes til planktonf ormene. Den er hovednæring for klapmyts,
narhval og bottlenose. Vingesneglene er ved Spitsbergen kun
repræsentert av Limacina helicina og Clione limacina , som
begge har en vid utbredelse inden det arktiske omraade. Den
førstnævnte blir undertiden av vinden og strømmen fordrevet
ned til Finmarkskysten, den anden art optrær derimot jevnlig
ogsaa langs vor vestkyst. Begge disse arters forekomst ved
Spitsbergen omtales allerede i 1675 av den ovenfor nævnte
hamburgerlæge Fr. Martens. De kan optræ i uhyre sværmer,

— 83 —

hvad allerede de ældste Spitsbergensfarere vet at berette om
og er et vigtig næringsmiddel for Grønlandshvalen og de
andre bardehvaler samt for adskillige sjøfugler.

Ved Spitsbergen forekommer fire appendicularier. Den
største øg mest utbredte av disse er Oikopleura vanhoffeni ,
som er en utpræget koldtvandsform. Den er flere centimeter
stor, gulbrun av farve med bred rødsømmet aarehale. Fritel-
laria borealis , som ogsaa er kjendt fra vor kyst, er likeledes
meget talrik ved Spitsbergen. Den optrær i to former, den
ene er knyttet til de kolde polarstrømmer, den anden til æqua-
torialstrømmene. Den interessanteste av Spitsbergens appen¬
dicularier er imidlertid Oikopleura parva , som av Ro m e r og
Schaudinn blev funden over det store polardyp nord for
Spitsbergen i et dyp av 850 — 200 m. Den er nemlig en egte
varmvandsform, som har sin hovedutbredelse i de æquatoriale
dele av Atlanterhavet, Floridastrømmen, Sargassohavet, Nord-
ostpassaten o. s. v. Under de nordlige breddegrader kj endes
den foruten fra Spitsbergen kun fra Irmingerhavet.

Jeg kan ikke avslutte denne oversigt over Spitsbergens
plankton uten at omtale en eiendommelighet ved det. Gjør
man et planktontræk i vore fjorder eller ved vør kyst, vil man
faa talrike larver av de i fjordene eller ved kysten levende
dyr; ikke saa ved Spitsbergen eller i de arktiske farvande.
Et planktontræk i disse egne vil være fattig paa larver av
de paa havbunden levende dyr. Grunden til denne eiendom¬
melighet er at en hel del arktiske dyr utmerker sig med
yngelpleie, det er saaledes tilfældet med en del aktinier,
echinodermer og ascidier.

— 84

Landsænkninger i yngre stenalder eller lokale
oscillationer.

Av Anathon Bjørn.

Enhver som beskjæftiger sig med studiet av norsk sten¬
alder vil være professor dr. H. Shetelig taknemmelig for
at han allerede nu har fremlagt et av de vigtigste resultater
fra sine undersøkelser paa stenaldersbopladsene ved Vespe-
stad paa Bømmel. I sit foredrag »En landsænkning under
yngre stenalder «, trykt her i »Naturen« ifjor s. 28 flg., har
han levert et slutgyldig bevis for at saa skematisk som man
i almindelighet har forestille! sig det har Norges geografiske
utvikling i den senere postglaciale tid ikke gaat for sig. Man
har nok kunnet tænke sig at landplatens hævning ogsaa efter
tapessænkningen ikke har været jevn overalt, men paa sine
steder avbrutt av mindre sænkninger; men først gjennem
Sheteligs undersøkelser paa Bømmel kan man med viss¬
het peke paa en oscillation i yngre stenalder.

Den interesse og betydning dette har saavel geologisk
som arkeologisk er indlysende; men det er nu at gaa vel vidt
naar den oscillation som er paavist ved Bømmel søkes over¬
ført uten videre ogsaa paa andre omraader. Av rent arkeo¬
logiske grunde som vil bli anført nedenfor, stiller det sig for
mig saa at oscillationen ved Bømmel er av rent lokal natur,
begrænset til strøket om nævnte ø, og at det arkeologiske
materiale fra det nordenfjeldske Norge ikke avgir noget
holdepunkt for antagelsen av en omfattende og langvarig
yngre stenalders landsænkning ogsaa i denne landsdel, som
Shetelig synes at mene naar han siger at bostedene
fra en stor del av yngre stenalder har været ødelagt de aller
fleste steder ved en ny landsænkning, og at denne sænkning
paa det meste av kysten har utslettet et stort stykke for¬
historie. Hvorledes det forholder sig med en slik sænk¬
ning paa syd- og østkysten uttaler Shetelig sig ikke
bestemt om, men peker paa, at om man ogsaa her opfatter
saken slik vil det forklare et, som han finder merkelig
forhold, det nemlig at man her bare finder meget sene
bosteder fra yngre stenalder. Jeg ser bort fra at enkelte

— 85 —

av de nyfundne bopladser paa Sørlandskysten skriver sig fra
ganggravstid — den yngre stenalders III. periode — og saa-
ledes ikke er fra saa rent sen stenalder, og vil bare som en
anden enklere forklaring fremholde at naar fundene fra tid¬
ligere avsnit av stenalderen er saa sparsomme inden dette
omraade, saa kommer det av at man først nylig har begyndt
at drive systematiske undersøkelser her med bopladsopdagel-
ser som øiemed. Hvad visste vi om stenalderen i de nord¬
vestlige strøk av vort land, før A. Nu m medal for ti aar
siden begyndte sine undersøkelser, og for kun fem aar siden
vilde man ha betvilt at der paa Sørlandet kunde findes bo¬
pladser i det hele tat fra yngre stenalder, da disse egne
ansaaes for at være helt gjennemtrængt av submegalitisk og
megalitisk kultur. Det vakte derfor megen overraskelse da
Nummedal for to aar siden her fandt bopladser til og
med med blandet flint og skiferinventar. Med støtte i ti
aars erfaring kan vi uttale at hvor det ikke gjælder et særlig
godt undersøkt omraade er det meget farlig at bygge paa et
argumentum ex silentio. Langt heller skulde jeg ville si at naar
vi for tiden kj ender de fleste ældre stenaldersfund, som bo-
pladsfund i det hele, fra Romsdals amt saa er det fordi N u m-
medal bor i Kristiansund, akkurat som det er uttalt at naar
man paa Sieilien kj ender de fleste neoli tiske og eneolitiske
fund fra øens østside saa er det fordi P a o 1 i 0 r s i bor i
Syracus.

Efter denne lille digression vender vi os til det som er
vor egentlige opgave, at fremlægge de arkeologiske forhold
som taler mot et brudd paa stenaldersfundenes kontinuitet
nordenfjelds. Det standpunkt man tar til spørsmaalet av-
hænger av hvorledes man opfatter de nordenfjeldske boplad-
sers kronologi, om man anser de høiest eller lavestliggende
som de ældste. Med hensyn til de enkelte funds høide over
havet hersker der desværre adskillig usikkerhet, da vi kun
altfor ofte bare har at gjøre med omtrentlige høidebestem-
melser, avgit efter skjøn, og det har vist sig at hvor nøiagtige
høidebestemmelser er foretat senere har resultatet dog i enkelte
tilfælder avveget betydelig fra den første antatte. For de
bopladser vi først skal omtale og hvis inventar udelukkende
bestaar av flintredskaper kan det imidlertid siges at de

— 86 —

høiestliggende ligger 44 m. o. h. og de laveste ca. 20 m. Fund
fra nivaaer liggende mellem disse ydergrænser kj endes der
flere av. Vil man nu negte at nogen av disse fund naar ned
i yngre stenalder, maa man enten skyte de øverstliggende
urimelig langt tilbake i tiden for at faa de laveste til at falde
sammen med ældre nordisk stenalder, eller man maa begynde
med de laveste og anse de høiestliggende for slutleddet i en
utviklingsrække. Det første alternativ behøver vi ikke engang
at diskutere, og for urigtigheten av den anden anskuelse finder
vi allerede en vigtig grand i det som Shetelig anfører
i en anden forbindelse, at det skal meget gunstige omstændig-
heter til for at finde bopladser som sjøen har dækket over,
nemlig under tapessænkningen hvis maksimum ligger adskil¬
lig liøiere end de lavestfundne bopladser med rent flintinven-
tar. Blandt saa mange fmid som det her gjælder skulde vi
da ha ventet at finde vandslitte flinter under eller i marine
avleiringer. Marine avleiringer er aldrig blit konstatert paa
fundpladsene. Det nævnes rigtignok i enkelte fundberetnin-
ger at flintene laa i et sandlag, men dette kan ikke brukes
som bevis paa en almindelig landsænkning. Slike sandlag
er nemlig konstatert paa flere i tid forskjellige bopladser i
Blekinge, Skåne og paa danske kjøkkenmøddinger. Selv har
jeg paa en boplads fra ganggrav — hellekistetid paa Søndmør
iagttat et sandlag mellem to kulturlag uten at det kunde sees
at sandlaget til sin dannelse hadde trængt lang tid da nøiag-
tig de samme oldsåksformer forekom saavel over som under
det, men aldrig i det. Som forklaring paa disse sandlag paa
bopladsene er det nævnt sandflugt, stormflod og mindre
oscillationer av rent lokal natur. Men hvorom alting er,
nogen omfattende landsænkning kan ikke bevises ut fra dette
forhold siden der paa de angjældende bopladser ikke kan
paavises ophør i beboelsen.

Dernæst kommer spørsmaalet om de vandslitte flinter.
Paa nogen lokaliteter er der opsamlet endel, altid faa, flin¬
ter som sees at ha været utsat for vandets paavirkning. En
enkel og naturlig forklaring paa dette er at flintene har
ligget i bækkefar og derved faat det for vandrullede flinter
karakteristiske utseende. Man kan ogsaa gjøre den iagt-
tagelse av vandslitte flinter forekommer i større sluttede

— 87 —

fund hvor hovedmassen av fundstykkerne ikke har været i
vand. Dog gives der en egen fundgruppe av vandslidte flin¬
ter som maa opfattes paa en anden maate. Det er den saa-
kaldte fjæreflint hvis navn angir at den findes i eller ved fjæ¬
ren og hvis sterke slitage og røde og gule farve noksom viser at
fjæreflinten gjennem et længere tidsrum har været omtumlet
vildt av vover. Denne fjæreflint tur de være de sørgelige
rester av en gammel bebyggelse hvis spor er utslettet ved
den store landsænkning som kan iagttas fra Skandinavien
til Belgien og som vi kalder tapessænkningen, en sænkning
som naadde sit maksimum paa de danske kjøkkenmøddingers
og de Norske Nøstvetbopladsers tid.

Vel kan det kanske i enkelte tilfælder ikke negtes at
fjæreflinten kan være ballastflint av fremmed oprindelse;
fransk flint f. eks. har jo gjerne en rødbrun farve, men den
vide utbredelse som fjæreflinten har udelukker en forklaring
av disse flinter i sin helhet som ballastflint. Heller ikke fund-
forholdene som har git fjæreflinten navn kan brukes som
støtte for en slik forklaring, da strandlinjen før tapessænknin¬
gen vel stort set faldt sammen med den nuværende eller
kanske endog laa noget høiere. Det er naturlig at flinter som
saa længe har været utsat for vandets paavirkning er ganske
deformert, men der kj endes dog blandt fjæreflinten et par
grovt tilhuggede redskaper av en art som ikke kjendes fra
andre fund, nærmest er de at stille sammen med de saakaldte
nævestener.

Det falder saa meget sandsynligere at opfatte fjæreflinten
som de sidste minder om en bebyggelse før tapessænkningen
som de fund vi nu skal beskjæftige os med tydelig viser en
tilknytning til en ældre kulturfase. Vi er nemlig enig med
Shetelig og Nummedal naar de ser en kulturhistorisk
tilknytning til Maglemo s ekulturen som er grundlaget for den
nordenfjeldske stenalderskultur gjennem lange tidsrum. Men
nogen fund som falder sammen med Maglemosetid har vi ikke
som en uheldig følge av tapessænkningen.

Hvorledes denne sænkning har artet sig, om den i
lange sprang er foregaat relativt pludselig vet vi ikke ; men føl¬
gen av den nye fordeling mellem land og vand blev en bo¬
ssetning som nu ligger høit over nuværende strandlinje, som

— 88 —

alt anført. For kjendskapet til det indbyrdes tidsforhold mel-
lem bopladsene i de forskjellige høider over havet er det
av vigtighet at kjende tapessænkningens maksimumsgrænse
nordenfjelds. Paa dette punkt hersker der imidlertid stor
usikkerhet; man har i almindelighet maattet nøie sig med
en sandsynlighetsberegning, idet man erfaringsmæssig har
ment at kunne paavise at tapesnivaaet har en høide over
havet svarende til i/3 av den øvrige marine grænse, hvilket
for Romsdalen og Nordmøre skulde utgjøre 20 å 30 m.
Arkeologisk volder det adskillig vanskelighet at godta en slik
bestemmelse for høiden av tapesnivaaet. Yi vet hvor nøie
bebyggelsen i den tidligere stenalder var knyttet til strand¬
linjen, men den nævnte angivelse av tapestidens strandlinje
vil gi som resultat, at det store flertal av bopladsene og der-
iblandt de vigtigste laa meget langt fra sjøen. Saa længe
man ansaa de nordenfjeldske ældre bopladser for rene verk-
stedspladser kunde dette eiendommelige forhold forklares
slik, at de egentlige bopladser laa ved strandlinjen, mens
man drev redskapstilvirkning høit over denne, fordi man
her fandt rikelige mængder av flint i sekundært leie. Det
sees imidlertid av flere grunde let at teorien om egne verk-
stedspladser maa falde, dels fordi visse av de mest karak¬
teristiske redskaper fra de høiestliggende fundsteder aldrig
findes paa de laveste som skulde ligge ved strandlinjen, og
dels, for nu bare at nævne de vigtigste forhold, fordi der paa
en av de høiestliggende fundpladser ved Yoldvandet paa
Nordlandet, Kristiansund, i 44 m. h. o. h. tydelig efter fund-
stykkernes fordeling kan sees at man har holdt til ved en
strandlinje. Yi skal straks nedenfor se at rent arkeologisk
stiller det sig slik at Voldvandfundene og andre fund fra
samme egn og i samme høide falder sammen med Ertebølle
— Nøstvettid der, som vi har hørt, svarer til tapiestid. Natur¬
lig reiser sig da det spørsmaal om ikke ogsaa tapesnivaaet
paa Nordmør skulde være at søke i nævnte høide. I denne
retning peker en iagttagelse jeg sommeren 1918 gjorde ved
Kristvik paa Averøen, knapt 15 minutters reise fra Kristi¬
ansund. Paa nævnte sted fandt jeg i en myr som da var
under kultur og som av en ingeniør ved Kristvik fabrikker
blev angit at ligge ca. 44 m. o. h., under et tykt torvlag en

— 89 —

skjælbanke hvis vigtigste fossil var My a truncata , men ogsaa
andre muslingarter som i almindelighet forekommer sam¬
men med denne. Saavidt jeg kan forstaa er bankens sammen-
sætning ikke til hinder for en formodning om, at den tilhører
tapestiden.

Som ikke geolog tør jeg ikke uttale mig mere bestemt
om min iagttagelses bæreevne naar det gjælder at paavise
tapesnivaaet paa Nordmør; det vilde være ønskelig om for¬
holdet nærmere kunde bli undersøkt av en fagmand paa om-
raadet.

Yi har alt git tilkjende som vor opfatning at de høiest-
liggende bopladser er de ældste vi nu kj ender og at de i
tid svarer til de danske kjøkken møddinger, og vi skal nu ved
et blik paa lundene selv nærmere begrunde dette. Det er et
stort og heterogent materiale vi bygger paa og den følgende
fremstilling maa ske under hensyntagen til pladsen og dette
tidsskrifts ramme.

Det som binder V oldvandf undene og andre i samme
høide liggende fund fra Kristiansund og omegn sammen er
den flintrigdom de bærer vidne om gjennem størrelsen og
mængden av alle flekker og avfaldsstykker og gjennem de
talrike store kjerner og naturlige blokker. Videre faar disse
fund sit særpræg av de mange store og fuldt typiske skive-
spaltere og om end i langt mindre grad av kjerneøkser. De
fleste av de andre oldsaksformer i denne fundgruppe saasom
de mikrolitiske flinter og skrapere av varierende former fore¬
ligger fra de fleste andre bopladser indtil temmelig sen sten-
alder. Delvis gjælder nu ogsaa dette skivespalteren, men
dette redskap har en klar og tydelig utviklingshistorie saa
den bedre egner sig som kronologisk ledefossil, noget som
ikke gjælder de nævnte andre redskaper hvis form har været
konstant gjennem lange tidsrum. Paa nordisk grand kj endes
skivespalteren bedst fra de danske k j økkenm øddinger , Erte-
bølletid, hvor de træffes i like store og velutviklede eksem¬
plarer som de vi her har nævnt. Længe trodde man at skive¬
spalteren helt var bundet til Ertebølletid; men nyere fund har
vist at den har været kjendt og anvendt saavel før som efter
dette tidsavsnit. Men disse ældste og yngste eksemplarer
naar dog aldrig Ertebølletidens spaltere hverken i størrelse

— 90 —

eller teknik. Naar vi saa her nordenfjelds kun træffer de vir¬
kelig typiske spaltere paa de hoiestliggende bopladser og fra
de lavere og laveste kun kan peke paa et faatal skivespaltere
av smaa, daarlige og delvis atypiske former, da synes det
klart, at sidstnævnte fundsteder maa være de yngste, siden
vi av grunde som ovenfor omtalt ikke kan finde spor av en
bebyggelse ældre end tapessænkningen. Det fremgaar end-
videre av materialet, som jeg har kunnet overbevise mig
om det ved en ny kritisk gjennemgaaelse av de talrike sten-
aldersfund som opbevares i Trondhjems museum, at de red-
skapsformer som viser den nøieste tilknytning til Maglemose-
kulturen og som det synes endnu ældre kulturformer, kun
foreligger fra de øverste bopladser, men savnes paa de lavere¬
liggende, et forhold som ogsaa utpeker de førstnævnte fund
som de ældste. Endelig maa der lægges meg en vegt paa at
hele flintmaterialet, avfalds- og spaltestykker og redskaper,
avtar i størrelse og kraft jo lavere fundstedene ligger og at
man paa disse lokaliteter kun meget sjelden finder en litt
større flintblok. Jeg har i et endnu utrykt arbeide om sten-
alderen paa Søndmør sterkt fremhævet dette forhold som
kun kan forklares slik at der efterhaanden gjorde sig gjæl-
dende en sterk mangel paa flint, en mangel der nødvendigvis
førte til en langt større utnyttelse av materialet end før. Jeg
har videre fremholdt at denne, som det tydelig fremgaar av
materialet, mere og mere trykkende flintmangel, vel ogsaa i
forbindelse med befolkningens vekst, tilslut førte til at man
maatte se sig om efter andre materialer for sine redskaper
end flint. Som surrogater for flint blev da væsentlig anvendt
kvarts, skifer og bergarter, særlig grønsten. Det er klart at
tidspunktet for denne overgang fra flintkultur til bergart-
kultur ikke overalt var det samme, fordi flinten inden enkelte
omraader var tilstede i langt rikeligere mængder end i andre.
Yi skal imidlertid bare holde os til det nordvestlige Norge og
for denne landsdel turde det gjælde at fra ganggravstid av
trær flinten i bakgrunden som redskapsmateriale, natur¬
ligvis mere eller mindre efter flintens lokale forekomst.

Vi har dog bevis for at man allerede i dyssetid har an¬
vendt bergarter som redskapsmateriale som det fremgaar av
fundene fra Allanenget paa Kirkelandet i Kristiansund. Disse

— 91 —

fund er interessante i mere end en henseende, og da der paa
stedet har været en kontinuerlig bebyggelse helt fra dyssetid
til et stykke ind i hellekistetid, har vi i dem et udmerket bevis
mot at der har været en yngre stenalders landsænkning paa
denne del av kysten hvorfor fundene her skal kort omtales.
Jeg vil bare først gjøre opmerksom paa, at flere andre men
litet kjendte bopladsfund fra de forskjelligste avsnit av sten-
alderen likesaa avgjort viser at den yngre stenalders bopladser
heldigvis er i behold.

Allan engfundene er et kompleks av fem bopladser hvorav
tre tilhører den ældre og to den yngre stenalder. Bopladsene
inden hver av de to grupper ligger imidlertid saa nær hver¬
andre, paa samme nivaa og har det samme redskapsinventar,
saa det kan slaaes sammen slik at der kan tales om to
bopladsfund hvis høide over havet er henholdsvis ca. 27 m.
og ca. 15 m. Fra den ældste bebyggelse er det ret litet vi
har, men dog nok til at dens tid og karakter trær tydelig
frem, særlig ved de udmerkede skivespaltere og det store og
grove flintavfald. Langt rikere og langt mere vekslende og
betydningsfuldt er redskapsinventaret fra den yngste boplads.
Flintavfaldet er her smaat, det bestaar væsentlig av stykker
som ikke egnet sig for videre utnyttelse. Der findes ingen
større redskaper av flint, denne er kun anvendt til smaa red¬
skaper som pilespidser, skrap ere og borespidser, altsaa red¬
skaper som for at være formaalstjenlig maatte ha en egg skar¬
pere end det var mulig at faa frem i bergarter. Det største
flintredskap er en skivespalter, kun 4.4 cm. lang, og av en
litet uttalt form, ganske som den kj endes i yngre stenalders-
fund andetstedsfra. Det kan ikke undre at skivespaltere er
sjeldne i nævnte tid inden vort omraade. For at fremstille
skivespaltere behøves store flintblokker og skulde disse i flint-
manglens tid anvendes paa den maate vilde der bli litet
materiale tilovers for andre redskaper hvortil flint absolut
krævdes. Vi vet fra andre omraader at skivespalteren var
i bruk saa sent som i overgangstiden mellem dysse- og gang-
gravstid, uheldigvis kan vi ikke for det foreliggende eksemplar
avgi nogen eksakt datering da der paa bopladsen var enten
slet ikke eller kun et tyndt kulturlag, saa vi er avskaaret fra
at datere efter fundenes indbyrdes beliggenhet. Men vi kan

92 —

vel gaa ut fra at den tilhører det ældste beboelseslag som
inaa falde i dyssetid. Denne datering grander sig paa et
typologisk studium av det fremdratte store materiale av berg-
artøkser, ikke mindre end 128 stykker. De ældste av disse,
utgjøres av fuldt typiske uslepne Nøstvetøkser som de tid¬
ligere kun kjendtes fra de sydøstlige egne av vort land. At
disse økser virkelig har været anvendt som de er og ikke
bare er emner fremgaar av retouch ved eggen. De sydligere
økser av Nøstvettypen tilhører imidlertid ældre nordisk sten-
alder, men denne datering kan ikke overføres paa de forelig-

Fig. 1. Mikrolitisk flintespids
fra Christies Minde, Kristian¬
sund. T. 9611.

Fig. 2. Pilespids med indbuet
basis. Allanenget III, Kristian¬
sund. T. 11082.

gende stykker, da der i hele fundet ikke kan pekes paa noget
holdepunkt for en slik tidsbestemmelse. Paa den anden side
maa Nøstvetøksen ha været længe i bruk paa stedet, da alle
de trin i dens utviklingshistorie som er iagttat paa Østlandet
gjenfindes her. Det er derfor rimelig at placere de ældste
stykker i dyssetid. Overalt hvor Nøstvetøksen træffes, er den
et surrogat for kjerneøkser i flint, og den angivne tidsbestem¬
melse viser saaledes at allerede i dyssetid har man fundet det
paakrævet at spare paa flinten. En stor del av redskaps-
inventaret bestaar av saker som ikke lar sig henføre til nogen
bestemt periode, dels paa grund av deres enkle former som
ikke undergik nogen forandring i tidens løp og dels og
væsentlig paa grund av den sterke survival som findes i red-
skapskulturen hele stenalderen igjennem. Det er derfor vi
i de yngre Allanengfund finder mikrolitiske flinter som ellers
overalt forlængst var gaat av bruk; det samme gjælder ogsaa
enkelte andre oldsaksformer herfra som vi dog ikke her skal

— 93 —

opholde os ved, da de i et fund fremdrat under forhold
som dette ikke har nogen væsentlig betydning for kronologien.

Det efter dyssetid følgende avsn.it av stenalderen, gang-
gravstid, er repræsentert ved flere øksformer hvorav vi
nævner trindøksen som staar nær de yngste Nøstvetøkser slik
som de kjend.es paa Vestlandet fra denne periode. Videre
maa de velutviklede og typiske flekkepiler tilhøre denne tid.
Likesaa en del pilespidser av skifer. De fleste av de mange
skiferredskaper hører dog til den sidste periode av stenalde¬
ren, hellekistetiden. Hit hører store og brede spydspidser
av skifer med flatt blad og takformede egger, likesaa kniver
med helt avrundet odd, en oversættelse i skifer av hellekiste-
tidens »matkniver« av flint. I skifer kj endes denne knivform
fra en del av vore yngste stenaldersbopladser og det samme
gjælder den saakaldte »Skaanlandkniv« saavel som den aller
enkleste form for skiferkniver, slepne skiferplater hvis ene
kant danner eggen.

Blandt de øvrige saker fra hellekistetid skal bare anføres
en liten vakker tildannet flintpilespids med indsvinget basis,
et vidnesbyrd om berøring med megalitkulturen som først i
begyndeisen av hellekistetid begynder at gjøre sig sterkere
gjældende inden vort omraade, men som ogsaa da hurtig
trænger igjennem. Megalitkulturen er basert paa jordbruk,
som bopladskulturen er det paa jagt og fiske. Med megalit-
kulturens fremtrængen forsvinder derfor bopladsene, og sam¬
tidig sker der en forskyvning i bebyggelsen fra de litet frugt-
bare kystegne til de indre fjordegne som frembød langt bedre
betingelser for jordbruk. Her er det vi i første række f inder
minderne efter den seneste stenalder. Denne forskyvning i
bebyggelsen i hellekistetid er særlig merkbar i strøket fra
Stat i syd til et stykke nord for Trondhjemsf jorden. Videre
nordover har bopladskulturen fortsat hele stenalderen
igjennem.

— 94 —

Bokanmeldelser.

S. Enebo: Gjennem stjerneyerdenen. I. Vor sol og dens
følge. Kristiania 1920. (H. Aschehoug & Co.).

Paa Kopernikus’ mindesmerke i Thorn staar den stolte
indskrift: »Nic. Kopernikus, som fik jorden til at gaa og solen
og himmelen til at stanse «. Vi lærte allesammen i skolen om
Kopernikus, Kepler og Newton og det nye verdensbilledes
gjennombrudd ved disse. Men hvor yderst faa er dog de men¬
nesker som har forstaat at tilegne sig og leve sig ind i dette
verdensbillede, som er vor stolthet. Dagens blændende lys
gjemmer stjernerne for vort blik. Og om man end en sjelden
gang kan føle sig betat av stjernehimlens tryller 1 saa
spiller dog dette umaadelige verdensrum med sine billioner
av solsystemer en ufattelig liten rolle i menneskenes liv.

I denne bok trær nu frem for os et menneske, som ufor¬
styrret av kulturlivets ubetydeligere sider i fredelig ensomhet
har levet sig ind i den astronomiske videnskap med alle dens
konsekvenser. Han s e r jordoverflaten krumme sig under
sine føtter. Med en sindsro og sikkerhet som minder om
Giordano Bruno’s eller Flammarion’s gjennemvandrer hans
tanke rummet mellem stjernerne, stanser og hilser paa hver
enkelt av dem som slegt og venner, vinker gjenkjendende til
en elegant komet som travelt iler forbi, og gaar rolig videre.
Det falder ham like naturlig i tanken at følge en Jupiter-
maane paa dens vei, eller at ta en forvoven spadsertur paa
Saturnringens hængebro, som det er for nutidsmennesket at
kjøre i bil. Det er klart at det først er en slik gjennemreflek-
tert tilegnelse av verdensbilledet som kan gi det virkelig
værdi for os.

Det utkomne bind av boken omhandler forholdene inden
vort solsystem. Med megen originalitet gives her i sterkt
historisk form en oversigt over de moderne anskuelser paa
dette gebet. Den ret beskedne rolle solsystemet spiller i fiks-
stjerneverdenen markeres ved at ta som standpunkt et sted
dobbelt saa langt borte som Neptun — en strækning forsvin-
dende liten i forhold til stjernesystemet som helhet, men dog

— 95 —

stor nok til at solen sees som den gj ennemsnitsr-st j erne den er,
og til at faa jord og planeter til at forsvinde for øiet. Efter
denne radikale nyorientering virker det næsten som en over¬
flødig svakhet overfor den menneskelige selvfølelse at vi der-
næst begynder med jorden og dens maane. Men det sker
øiensynlig av hensyn til den historiske sammenhæng, som her
er meget fyldig skildret. Derefter omtales solen og planetene
i rækkefølge.

Det astronomiske stof synes at være træffende tilrettelagt
og rigtig fremstillet. Det forekommer mig imidlertid at dette
ikke overalt er tilfælde med det fysiske ræsonnement, hvor
forfatteren streifer ind paa disse omraader. Særlig synes jeg
at kapitlet om solen i denne henseende lider av mange svak¬
heter. Jeg tænker da paa enkelte punkter i paragraffene om
solflekperioden og nordlyset, spektroskopet, og den sidste
paragraf om solvarmens vedlikeholdelse.

Bokens andet bind, som endnu ikke er utkommet, skal
handle om fiksstjerneverdenen. Det er særlig her at nutidens
astronomi har sine triumfer at opvise, og hvor Enebo selv ved
sine observationer av nye og foranderlige stjerner har nedlagt
et stort arbeide. Forhaabentlig vil dette verk vinde den store
utbredelse det fortjener, og saaledes bidrage til at utbrede
kundskapen om astronomien her hjemme, samtidig som det
ved sin personlige form og selvoplevede poesi vil vise noget
av hvorledes et naturstudium kan bidrage til at se tilværelsen
under evighetens synsvinkel.

S . Rosseland.

Smaastykker.

En ny institution for polarforskning. I England har
man oprettet et mindefond for den heltemodige sydpolsforsker
kaptein Scott. Av dette fond skal omtrent 1 • million kroner
anvendes til opførelse av en bygning i Cambridge for hvad
man har kaldt »The Scott Polar Research Institute «. Til
dette vil der bli ydet yderligere midler. Der vil bli indrettet
bibliotek, samlinger og arbeidsrum. Meningen er at inslitutet
skal staa aapent for videnskapsmænd og opdagelsesreisende

— 96 —

ira alle land, altsaa være mldstændig international!. Der skal
meddeles alle mulige oplysninger og kunne utføres alslags
undersøkelser som staar i forbindelse med den opgave at
utforske jordens to polarregioner. Norske videnskapsmænd
vil sikkerlig i fremtiden komme til at benytte sig av de gun¬
stige betingelser for studium som bydes dem i den smukke
gamle universitetsby, berømt som et hovedsæte for naturviden-
skap. H. R.

Cyklon — eller hvad? M,ed interesse læste jeg den lille
artikel i »Naturen« nr. 6—8 1920 om cyklon paa Besserud-
t jernet.

Jeg kan imidlertid meddele Dem en oplevelse av lignende
slags som »slaar« den fra Besserudt jernet.

Søndag 6te august 1916 kl. 11 formiddag sat jeg paa altanen
paa Tonsaasens turisthotel. Alle gjester var gaat langt væk.
Veiret var stille og klart, ikke en lyd hørtes. Like ved hotellet
ligger et tjern, Nystølsvatnet, som i denne ende er bare ca.
50 m. bredt.

Da hører jeg pludselig fra strandsiden, nærmest hotellet,
en voldsom sus og ser en »røk« som fra en foss stige ret ap
i luften over og bak granene. Da der saavel i luften som i
omgivelserne forøvrig hersket en næsten absolut stilhet, var
denne foreteelse mig noksaa ubegripelig, og jeg reiste mig for
nærmere at komme efter tingen.

Forklaringen lot ikke vente paa sig. Mens våndet med
frygtelig kraft piskes rundt i en cirkel paa 2—3 m.s diameter
farer roterende og fosskokende henover vandflaten en kegle-
f onnet (sukkértopformet) vandsøile paa 7—8 meters høidie.
Våndet »under« keglen var i en voldsom bevægelse, samtidig
som fænomenet frembragte en sus som av hundrede gryter der
koker over.

Skypumpen — for saadair kaldte jeg det trods at himlen
var skyfri — gik tvers over snippen av våndet og forsvandt
straks den naadde land. Keglen gik i ret linje og brukte an¬
tagelig 1 å 2 minutter paa de 50 meter.

Tildragelsen kom saa pludselig og umotivert og var baade
saa eiendommelig og storslagen, at jeg sat tilbake med følel¬
sen av at ha overværet et naturskuespil av rang.

Ingen deroppe hadde hørt tale om at slike naturtildragel-
ser hadde hændt der.

Jeg husker begivenheten som var det igaar, saa sterkt
indtryk gjorde den paa mig.

Redaktør I. Helseth.

Til redaktionoti er indsendt; \

Gustaf Lundberg: Bara en hare. 192 s. Bvo. Stoekholip
1920. (Åhlen & Åkerlunds Forlags A.-B.).
man akk for året elter Kristi fødsel 1921. Den søhnenfj elske
utgave. 96 s. Bvo. Kristiania 1920. (Almanakkforlaget.
Emil Moestue A/S).

JNaturf re dning i Norge. 1920. II. 14 s. 8vo. Kristiania
19120.

Hans Glømme: Om kalkning. Kalkningens virkning og an¬
vendelse i landbfuket. 104 s. 8vo. ^ (Jordbruksutvalgets smaa-
skrifter, nr. 10. Kristiania 1920).
nut Vik: BOte aarsberetning (for 1918 — 19) om Norges land-
brukshøiskoles akervekstforsøk paa dens egen forsøksgaard
og paa spredte felter omkring i landet. 48 s. 8vo. (Kri¬
stiania 1920).

Dansk Kennelklub.

irskontingent 12 Kr. med Organ Tidsskriftet Hunden frit tilsendt.

Tidsskriftet Hunden.

onnem. alene 6 Kr. aarl.; Kundgjørelser opt. tit billig Takst. Prøvehefte frit.
Dansk Hundestambog. Aarlig Udstitling.

Stormgade 25. Aaben fra 10—2. Tlf. Byen 3475. København B.

Dansk ornithoiogisk Forenings Tidsskrift,

redigeret af Overlæge O. Helms, Nakkebøllefjord pr. Pejrup, ud-
^ kommer aarligt med 4 illustrerede Hefter. Abonnementspris 5 Kr.
Prøvehefte i

Fra

Lederen av de norske jordskjælvsundersøkelsef.

Jeg tillater mig herved at rette en indtrængende anmodning
til det interesserte publikum om at indsende beretninger om frem¬
tidige norske jordskjælv. Det gjælder særlig at faa rede paa, naar
jordskjælvet indtraf, hvorledes bevægelsen var, hvilke virkninger
den hadde, i hvilken retning den forplantet sig, og hvorledes det
ledsagende lydfænomen var. Enhver oplysning er imidlertid av
værd, hvor ufuldstændig den end kan være. Fuldstændige spørs-
maalslister til- utfyldning sendes gratis ved henvendelse til Bergens
Museums jordskjælvsstation. Dit kan ogsaa de utfyldte spørs-
maalslister sendes portofrit.

, ’ .W' ■ " .

Bergens Museums jordskjælvsstation i mai 1919.

Carl Fred. Kolderup.

Tilkjøps ønskes.

Et nyt eller brukt eksemplar av: Nedbøriagttagelser i Norge,
utgit av Det norske meteorologiske institut, aarg. XVII, 1911,
ønskes kjøpt.

Tilbud bedes sendt pr. brev eller brevkort til

Inspektøren for rendriften,

Landbruksdepartementet, Kristiania.

Joh, L, Hirscifs fond for landbruksvidenskabelig
forskning ved Norges Landbrokshøiskole.

Fondets størrelse er ca. 50 000 kr. Den disponible del av
renterne for 1920 utgjør ca. 1400 kr. Disse kan anvendes til
stipendier, prisopgaver og utgivelse av landbruksvidenskabelige
skrifter.

Styret har besluttet at prisopgaven: ^Undersøkelse *av kry ds-
ningsresultater mellem Vestlandshest og Østlandshest specielt i en
bestemt avlskreds44 opsættes paa ny med tidsbegrænsning inden
utgangen av 1921 og at præmien for en tilfredsstillende besvarelse
forhøies til kr. 1000.00. Endvidere foreligger prisopgaven: „Kal-
kens anvendelse i landbruket*4 likeledes med indleveringsfrist
inden utgangen av 1921 og præmie for tilfredsstillende besvarelse
av kr. 500.00.

Nærmere oplysninger faaes hos styrets formand, prol. dr.
K. 0. Bjorlykke, Landbrukshøiskolen.

ILLUSTRERT MAANEDSSKRIFT FOR
POPULÆR naturvidenskap

REDIGERT AV PROF. JENS

UTG1T AV BERGENS MUSEUM,

HOLMBOE MED BISTAND AV PROF. DR. AUG. BRINKMANN, PROF.
DR. BJØRN HELLAND-HANSEN OG PROF. DR. CARL FRED. KOLDERUP.

JOHN GRIEGS FORLAG - B;

45de aargang - A$b

INDH OLD

N. WILLE: Linné som læge . . .

HILDING KOHLER: Ett stromningsfenomen i Altenfjord, Finmarken..
ROLF NORDHAGEN: Fossilførende blokker fra Juratiden paa Froøene

utenfor Trondhjemsf jorden . . . . .

HENRIK SULENG: Overflateformer og sprækker i Nedeneslandets fjeld-

bygning . . . . .

BOKANMELDELSER: Fridtjof Nansen: En ferd til Spitsbergen (J. H.).
— Carl! M. Fiirst: Når de doda vittna (A. Brinkmann). — 0. Abel:
Lehrbuch der Palåozoologie* (Johan Kiær). - 0. Abel: Die Stamme

der Wirbeltiere (Johan Kiær) . . . . .

SMAASTYKKER: Edv. J. Havnø: Mapimutknokkel — eller hvad? . .

Pris 10 kr. pr. aar frit tilsendt
Kommissionær .«flÉjS

John Grieg

Bergen

Pris 10 kr. pr. aar frit tilsendt
SpjÉfo. Kommissionær

Lehmann & Stage

Kjebenhavn

begyndte med januar 1921 sin 45de aargang (5te rlfekkes Ste
aargang) og har saaledes naadd en alder som intet andet popu¬
lært naturvidenskabelig tidsskrift i de nordiske lande.

* i: ' - *

NATUREN

bringer hver maaned et rikt og alsidig læsestof, hentet fra alle
naturvidenskapemes fagomraader. De fleste artikler er rikt
illustrert. Tidsskriftet vil til enhver tid søke at holde sin
læsekreds underrettet om naturvidenskapemes vigtig ere frem -
skridi og vil desuten efter evne bidra til at utbrede en større
kundskap om og en bedre forstaaelse av vort fædrelands rike
og avvekslende natur .

NATUREN

har til fremme av sin opgave sikret sig bistand av talrike
ansete medarbeidere i de forskjellige deler av landet og brin¬
ger desuten jevnlig oversættelser og bearbeidelser efter de
bedste utenlandske kilder.

NATUREN

har i en række av aar, som en anerkjendelse av sit almen-
nyttige f ormaal, av Norges Storting mottat et aarlig statsbidrag
som fra Iste juli 1920 er forhøiet til kr. 2500.

NATUREN

burde kunne f aa en endnu langt større utbredelse, end det
hittil har hat. Der kræves ingen særlige naturvidenskabelig e
f orkundskaper for at kunne læse dets artikler med fuldt
utbytte. Statsunder støttede folkebiblioteker og skoleboksamlin-
ger f aar tidsskriftet for under halv pris (kr, 4.00 aarlig , f rit til¬
sendt). Etbvert bibliotek, selv det mindstb, burde kunne avse
dett© beløp til naturvidenskabelig læsestof.

NATUREN

utgis av Bergens Museum og utkommer i kommission paa
John Griegs forlag; det redigeres av professor Jehs Ilolmboe,
under medvirkning av en redaktionskomité, bestaaende av:
prof. dr. A. Brinkmann, prof. dr, B. Helland-Hansen og prof.
dr. Carl Fred . Kolderup.

Linné som læge.

Av prof. dr. N. Wille.

Carl L i n n é s navn som botaniker er veik j endt og hans
betydning for denne videnskaps utvikling er overalt aner-
kjendt, naar undtages av en nu avdød tysk monoman.

Men at Linné ogsaa var en fremragende læge, som har
fremkommet med frugtbare ideer av stor rækkevidde, er min¬
dre bekjendt og maaske nu mindst blandt lægestanden selv.
Det var i den tid et meget intimt samarbeide mellem medicinen
og botaniken, som virket befrugtende for begge, hvad det vis¬
selig fremdeles kunde gjøre, 'men ved Kristiania universitet har
man jo en anden opfatning, her holdes de medicinske stude¬
rende nu omhyggelig borte fra al kundskap om planteverdenen.

7

Saa var det ikke for 200 aar siden, og særlig Linné fik en
udmerket medicinsk utdannelse samtidig med sin botaniske.

Da Linné som 20-aarig student 1727 blev indskrevet ved
Lunds universitet, kom han til at bo hos professor, senere arki-
ater Kilian Stobæus, som ved en tilfældighet kom til at
fatte megen velvilje for sin unge pensionær og næsten var som
en anden far for den unge Linné, der var meget interessert
av naturfag og allerede som skolegut i Vexio hadde faat vei¬
ledning i naturfag av doktor Rothma n, der næret meget høie
tanker om Linnés dygtighet som blivende læge og naturforsker.

Stobæus var en høit anset læge, som senere benyttet
Linné som medhjælper i sin private praksis. Det var den
maate hvorpaa man i Sverige dengang lærte sig praktisk
medicin.

Upsala universitet hadde paa grund av de fremragende
forskere Olof Rudbeck og Lars Roberg et stort ry som
medicinsk læreanstalt; men da Linné kom dit, var disse meget
gamle, og der blev da neppe git nogen medicinsk undervisning
der, saa Linné i et brev beklager sig over, at han har forlatt
Stobæus. Hans fattigdom gjorde og'saa opholdet i Upsala me¬
get vanskelig. Det tilfældige møte med domprovst Olof Cel¬
sius, som blev hans velynder, forandret dog forholdene. Prof.
Rudbeck den yngre foreslaar i Consistorium, at Linné
skal faa et dobbelt stipendium og demostrationene i botanik
blev under prof. Rudbeck den yngres permission 1730 over¬
draget til Linné. Dette vakte stor opimerksomhet at en del av
en professors undervisning overdroges en ung student.

Landshøvdingen i Dalarne, Nils Esbjornson Reu¬
ter h o 1 m engagerte Linné til paa hans bekostning at be¬
reise Dalarne og studere dets natur. Herved blev han bek j endt
med den senere biskop i Åbo Johan Browallius, som
var informator hos landshøvdingen. Det var nok denne som
satte Linné paa den tanke at ta doktorgraden ved et uten¬
landsk universitet. Men hvorledes skaffe penger hertil?

Linné skriver herom følgende spøkefulde uttalelse:
»Men Browallius såg icke någon utvåg for honom att komma
på gron quist derest han icke komme att resa ut och blifve
doctor, då han sedermera hemkommen hade frihet att ned-
såtta sig, hvar honom hålst behagade och då han ofelbart skulle

- 99

berga sig. Men som hårtill fordrades penningar, var intet
annat, an att Linnæus borde engagere sig hos någon rik
flicka, som forst kunde gora honom lycklig och han sedan
henne. Denna sats behagade Linnæus theoretice, men
oaktadt alle forslag blifver derwid intet utråttadt.«

Tvertimot blev Linné assistent for stadsfysikus i Falun,
dr. Johan Moraeus, og hjalp denne i hans praksis. Her¬
under bodde han hos Moraeus og blev forelsket i dennes
datter, Sara Elisabeth, og blev forlovet med hende. Hen-
des far forlangte dog for at gi sit bifald, at Linné skulde
ta doktorgraden ved et fremmed universitet.

Den 13de juni 1735 ankom Linné til Holland, hvor han
tilbragte 3 betydningsfulde aar. Den 23de juni 1735 disputerte
han allerede ved universitetet i Harderwijk over sin avhand¬
ling »Hypothesis nova de febrium intermittentium causa« og
blev samme dag promoveret til med. dr.

Kort elter kom han til Leyden, hvor den berømte læge og
naturforsker Boerhaave endnu levet og virket. L i n né
var allerede som skolegut av dr. Rothman i Vexio blit un¬
dervist i Boerhaaves »Institutiones medicæ«, hvilket ar¬
beide ogsaa indeholdt en fremstilling av tidens almindelige
fysiologiske viden. Linné blev nu hans intime elev i Leyden.

Der blev et meget venskabelig forhold mellem Linné
og Boerhaave, som anet L i n n é s blivende storhet, idet
han paa sykesengen, da han skiltes med Linné, uttalte:
»Jeg har levet min tid og mine aar, samt gjort hvad jeg har
formaadd og kunnet. Gud bevare dig, for hvem alt dette gjen-
staar. Det verden har ventet av mig, har den faat; men den
venter endnu langt mere av dig.«

Det var ogsaa som Boerhaaves stedfortræder som
huslæge foruten som præfekt for have, museum og bibliotek,
at Linné blev ansat hos Clifford, i hvis familie han blev
optat og » elsket som en søn i huset«. Det luksuriøse liv han
førte paa Hartcamp, hvor han spiste posteier av hanekammer
og » fik leve som en prins«, forsynte ham nok med gode iagt-
tagelser for hans senere diætetik.

Da L i n n é i juni 1738 vendte tilbake til Sverige, var hans
navn som banebrytende botaniker kjendt og anset over hele

100 —

Europa, undtagen i Sverige, hvor man ikke hadde nogen plads
lor ham.

For at leve maatte han derfor slaa sig ned som prakti¬
serende læge i Stockholm. Om begyndelsen av hans læge-
praksis i Stockholm skriver han selv følgende: »L innaeus
amnade har såsom doctor forsorja sig, men isom han var allom
obekant, vågade ingen i åhr att anfortro sitt kåra lif uti en
oforsokt doctors hander, ja icke en gång sin hund, att han ofta
tviflade om sin fortkomst i riket. Han, som allestådes utom-
lands blev årad såsom en princeips Botanicorum, var hemma
som en Klimius, kommen från underjordiska verlden, så att
om Linnaeus nu icke varit kår, hacle han ofelbart åter
utrøst och lemnat Sverige. Sedan Linnaeus såg, att han
paa intet sått kunde få någon praxis medica, begynte han
frequentera de allmånnaste spisquarteren, hvarest han såg de
unga Cavaillerer, som blifvit blesserade in castris Veneris,
sitta abstemios, då han tillstyrkte dem att vara vid godt mod
och att dricka ett quarter rhenskt vin med forsåkran, att han
ville dem curera innom 14 dagar, då ånteligen 2 : ne, som frukt-
lost medicinerat, vågade sitt lif uti hans hånder och dem han
strax curerade, hvaråfter han inom en månads tid fick under
sin eur den masta ungdomen.«

Han forsøkte at følge tiden, og da han hadde hørt, at hans
ven Sauvagé, professor ved den medicinske skole i Mont-
pelliér, hadde opfundet en ny behandling av Gonorhoe, skrev
han til ham og bad om oplysninger, idet han tilføiet: »om Ni
goren det, så skånker Ni mig ettusen dukater, (niimmos aureos)
i året.« Han fik ogsaa ord paa sig at være en udmerket dygtig
brystlæge og inden slutningen av aaret hadde han en saa stor
praksis, at han skriver herom: att jag från morgonen kl. 7
intill af tonen kl. 8 knapt får så niycken tijd, att jag kan åta en
kort middag«. Senere fortæller han, at han »har haft allt for
myeket att giora på ett par månader, mast hvar dag 40—60
patienter«.

Han erhvervet snart landtmarskalk grev Carl Gustaf >
T e s s i n’s venskap og tiltro, som gjorde Linné kjendt
»blandt de fornåmsta vid riksdagene og skaffet ham utnæv-
nélse som »Amiralitåtslåkare« i Stockholm, hvorved han fik
et sykehus med 1 — 200 syke at stelle med og hvor han forsøkte

— 101 -

de enkle lægemidlers virkninger. Han søkte og fik tilladelse
til her at foreta obduktioner, som for var meget lit et benyttet.
Linné var saaledes egentlig grundlæggeren av den patolo¬
giske anatomi i Sverige.

Linné længtet dog tilbake til sin botaniske videnskap og
skriver i et brev til A. von Haller 15de september 1739:
» Skulle jag komma till Upsala, ville jag helt och hållet afsåga
mig medicinsk praktik och sysselsatta mig endast med våxter.«

Der var mange intriger og vanskeligheter før Linné
kunde naa dette maal, professorposten i botanik efter Rud-
b e c k blev nemlig til sat med Nils Rosén, men senere blev
Linné efter R o b e r g 5te mai 1741 utnævnt til »professor i
teoretisk ocli praktisk miedicin«, og holdt som saadan høsten
1741 forelæsninger over »sjukdomarnes system (historia mor-
borum)«. Det følgende aar byttet Rosén og Linné fag og
begge kom paa sin rette plads.

Men uagtet Linné nu særlig ofret sig for botaniken, forte
omstændighetene med sig, at han langtfra kunde opgi medi-
cinen. Dette ser man dels derav, at han har utgit flere medi-
cinske verker saasom:

1) Materia medica. L i b. I. Deplantis, Hollniæ
17 49.

2) G e n e r a m o r borum in a u d i t o r u m usu m
edit a, Upsaliæ 176 3.

3) Clavis medicinae duplex exterior et in¬
teriør, H o 1 m i æ 1 7 6 6,

dels derav, at der under hans ledelse er utarbeidet ikke mindre
end 79 doktoravhandlinger omfattende anatomi og fysiologi,
praktisk medicin, farmakognosi, farmakodynamik, hygiene og
diætetik.

Men saa var han ogsaa en virksom og anset forelæser i
flere miedicinske emner. Hans forelæsninger var ordnet saa¬
ledes, at han om vaar- og sommermaanedene forelæste bota¬
nik og foretok sine interessante ekskursioner i Upsala omegn,
men om høsten og vinteren forelæste han over nosologi (syste¬
matisk sygdomslære), diætetik eller materia medica
(farmakologi). Ja det traf, at han var den eneste professor,
som forelæste for de medicinske studerende, da den anden

— 102 —

professor, R o s é n, var forhindret av sine mange andre gjøre-
maal.

Linné forstod at samle om sig et talrikt og interessert
auditorium, hans forelæsninger var klare og hadde et praktisk
tilsnit, idet han ofte tilpasset den medicinske videnskajps lærer
paa det praktiske liv. Især var hans forelæsninger om diæte-
tik meget besøkte, da han saaledes 1760 for 5te gang fore-
læste herom, hadde han ikke mindre end 239 indskrevne til¬
hørere. Man kan derfor forstaa, at han har hat en voldsomt
stor indflydelse paa lægevidenskapens videre utvikling i
Sverige.

Linné var i hoi grad vaaken for nye tanker og søkte at
føre dem videre. Da han saaledes fik høre, at hans ven Sau-
v a g e hadde behandlet visse sygdommer med elektricitet, skri¬
ver han til ham i brev av 22de august 1749: »Det Ni skrifven
om elektrisationen, ar i hog grad markvardigt. Ånnu har icke
någon hos oss borjat anvanda den, men jag skall med det
forstå dar med anstalla forsbk.«

Endog om husdyrenes sygdommer har Linné skrevet
flere opsatser og avhandlinger og det var paa Linn é’s op-
fordring at Petter Hernquist, grundlæggeren av Sve¬
riges veterinærvæsen, kastet sig over dette studium.

L i n n e’s opfatning av sygdommene og hans systemati¬
sering av dem stemmer naturligvis ikke synderlig med nu-
tidens paa dypere kundskap byggede anskuelser, men i en
henseende var han langt frem for sin tid, nemlig hans hypo¬
tese om »Exanthemata viva« eller den forestilling, at sniit-
somme sygdommer fremkaldes av og beror paa indvandring av
sniaa dyr i det menneskelige legeme, »c o n t a g i u m e x a n i-
malculis«. Det var nærmest i analogi med de av Lee u-
wenhoeck ved mikroskopets hjælp opdagede »v e r m i c u 1 i
spermatick,' at Linné av sine praktiske erfaringer
og iagttagelser ved sykesengen henførte til denne kategori:
skab, dysenteri (som Linné kalder »scabies intestinorum
interna«), kighoste, kopper, meslinger, syfilis og pest; senere
opførte han ogsaa heriblandt: spedalskhet, tæring og kold-
febre.

Han gjør opmerksom paa, at de smitsomme sygdommers
utbredelse har en paafaldende likhet med den maate, hvorpaa

— 103 —

en mængde dyr, især insekter, forplanter og forøker sig. Han
henviser ogsaa til, at de lægemidler, som er virksomme mot
insekter og skab ogsaa er velgjørende ved behandlingen av
smitsomme sygdommer, saasom kamfer, kviksølv, svovl o. s. v.
Han henviser ogsaa til en merkelig analogi for et saadant
smittestof, nemlig U s t i 1 a g o paa byg.

»I en senere avhandling »De mundo invisibili« (1767)
utvikler Linné videre sine anskuelser om de smiitsomme og
exantematiske sygdommers opstaaen ved et»contagium vivum«
og opstiller tilsidst spørsmaalet: »anne animalculis infusoriis
debeantur morbi contagiosi et exanthematici plerique.« I for¬
bindelse hermed kan nævnes, at Linné har uttalt : »få se,
om på slutet all giåsning blifver idel lefvande partiklar«,
altsaa 100 aar før dette blev bevist av Louis Pasteur.

L i n n é s hovedinteresser i medicinen var dog egentlig
»Materia medica« (Farmakologi) og »Diætetik«. Han kjæmpet
mot de kompliserte lægemidler, som skulde kunne helbrede
alt mulig og fremholdt, at man ved eksperimenter burde lære
at kjende de enkle lægemidler (»simplicia«) og bruke dem.
Han utelukket derfor en stor mængde unødige »officinelle
urter« og utrensket andre, som i aarhundreder var anvendt
med overtroisk ærbødighet, men paa den anden side indførte
han ogsaa lægemidler, som delvis har holdt sig til vore dager.
Han interesserte sig ogsaa for at indføre dyrkning av rnedi-
cinalplanter i Sverige, foreslog at der i Syd-Sverige, som ved
Helsingborg eller Ystad, burde anlægges en medicinsk have
og i sin »Plantæ officinales« (1753) angir han hvilke planter
man burde dyrke der, likesom han gav en fortegnelse paa de
officinelle planter, som av klimatiske grunde ikke kunde dyr¬
kes, men maatte hentes fra sydligere lande.

Linnés opfatning av begrepene lægemiddel og gift vai¬
et stort fremskridt for tiden. Man har villet trække en skarp
grænse mellem lægemiddel og gift og nuent, at giftene selv i
meget smaa mængder ødelægger legemet; dette er en fordom,
ja en vildfarelse, som maa fjernes fra videnskaipien, sier
Linné (»tanquam noxiam haeresin e medicorum territoria
eliminandum censemus«), ti ingen forstandig og kyndig læge
bør frygte for efter omstændighetene at foreskrive gifter i
passende dosis. »Medici borde icke fordonxa dem, utan bruka

— 104

dem, som chirurgi sina knifvar, varsamt.c Derimot kunde de
fortræffeligste lægemidler i den ukyndiges haand bli som et
sverd hos en rasende. Da han uttalte at de værste gifter
(»venena teterrima«), om die benyttes ret, gir os de '.'fortræffe¬
ligste lægemidler, da gjorde han lægevidenskapen en stor
tjeneste.

I sine »Canones medici« (1775) sammenfatter han endel
almindelige terapeutiske anskuelser, som fremgaar av hans
system og bør ligge til grand for lægens praktiske handlinger,
— f. eks.: Naturen er den bedste læge. Mot naturen formaar
lægemidlene intet. Dit naturen stræber bør den ledes og naar
en utvei aapnes for den, vælger den denne. Gifter boter, føde-
midler underholder legemet. Naturen fjerner, foruten giften,
ogsaa andre urene emner. De skarpeste gifter blir, naar de an¬
vendes i passende sniaa doser, de mest virksomme lægemidler.
Vanen forsvaker lægemidlenes virksomhet, deres stadige om-
bytning viser ukyndighet. Den som blander motsatte emner
med hverandre er en idiot. Motsætningene boter sine motsæt-
ninger. Hvor blot en utvei findes til redning, bør man, selv
om den er farlig, forsøke den. Anvendt i ret tid har lægemidlet
sin virkning og ved given anledning hjælper det.

Ganske praktiske anskuelser, som man ser.

Linné hadde aapent blik for mange praktiske spørsmaal
og søkte ved populære skrifter at sprede nyttig kundskap.
Saaledes i »Almanackan« skrev han 1745 »Huscurer for fros-
san«; 1746 »Continuation af huscurerna for de gångbara sjuk-
domar«; 1746 » Anmarkningar om Thee och theedrickande« ;
1747 >Anmarkningar om Caffe« og 1748 »Anmårkningar om
brann vin«. Særlig i denne sidste finder man meget alvorlige
advarsler mot den da overhaandtagende misbruk av brænde-
vin. Paa grund av Linnés berømmielse fik den en meget
stor utbredelse og tillagdes stor betydning.

Likeledes fremholdt han i en avhandling »Nutrix noverca«
(1752) betydningen av, at mødrene selv ammet sine barn. For¬
uten over f ør else av smitte tilla han ogsaa den sterke bruk av
ammer i de høierestaaende familier skylden for at fremra¬
gende slegter saa ofte utarter og vanslegter.

Han advaret sterkt mot srnaa ram med daarlig luft, som

— 105 —

han tilskrev meget farlige egenskaper, endog vær re end efter
nutidens opfatning.

Angaaende diætetik og hygiene hadde han for sin tid mer¬
kelige, sunde anskuelser, selv om uttryksmaaten av og til
ikke rigtig stemte med vor nuværende terminologi. Saaledes
sier han f. eks. om skjørbuk, at i de trakter, hvor man kun
benytter vegetabilier eller ferskt kjøt, er skjørbuken sjelden,
men hvor saltholdig føde er almindelig, er den hyppig, ti saa-
danne næringsmidler virker opløsende paa blodet og det lim-
artede i de faste deler. Om et saadant fødemiddel brukes ofte
og længe i større mængde, blir dets indvirkning endog ætsende :
»vis ejus abstergens in corrodentem mutatur«. Særlig var
planter av klassen Tetradynamicæ udmerket mot skjørbuk, og
han anbefalte særlig surkaal paa skibe, hvilket først benyt-
tedes av engelskmanden Lind.

Legemsbevægelse anbefalte han meget, ti han mente, at
de i blodet samlede skarpe og saltartede og ellers let destru-
erende partikler derved drives ut av organismen. De, som
fortærte større mængder saltholdig føde, burde derfor ha sterkt
legemlig arbeide.

Hvad føden angaar, saa advaret Linné saavel mot bru¬
ken av for varme som for kolde drikke og fødemidler, hvor¬
ved han betegnet menneskets legemstemperatur 4- 37° C. som
det normale.

De raad angaaende brønddrikning, som Linné gav, føl¬
ges i almindelighet endnu. Endogsaa dette: »For att undvika
alla ledsamheter och bekymmer, dem det husliga lifvet och den
dagliga verksamheten medfora, bor brunnsdrickningen, for att
medfora nytta, icke ske hemma och all brefskrifning under-
låtas.c

Da Linné blev professor i botanik i Upsala, søkte han
at slutte med sin lægepraksis, idet han skriver: »antingen
borde professionen eller practiquen forsummas, betjente alltså
harefter aldrig någon annan, ån vanner och fattiga«, men han
hadde mange venner, som han fremdeles hjalp med sin frem¬
ragende dygtighet, det kan man se av hans brevveksling, og
han fulgte med i medlemens fremskridt til det sidste.

— 106 —

Ovenstaaende er ikke nogen original studie, men kun en
kort sammenstilling av hvad der er samlet i følgende skrifter:

1) Th. M. Fries: Linné. Lefnadsteckning. 1,2. Stockholm
1903.

2) Otto E. A. Hjelt: Carl von Linné såsom låkare och
medicinsk forfattare, Uppsala 1907.

3) Rob. E. Fries: Linné i Holland. (Svenska Linné-Såll-
skapets årsskrift. Årg. II. Stockholm 1919.

Ett stromningsfenomen i Altenfjord, Finmarken.

Av Hilding Kohler.

I slutet av januari 1920 rasade over Finmarken på vissa
platser en våldsam landvindsstorm. På Haldde-observatoriet
borjade denna storm redan den 26. januari och holl med några
timmars paus i sig januari ut. Den maximala vindstyrkan i
medeltal per tinimie var hår 40.5 m/s., vilket indtråffade den 28.
klockan 4 em. samt den 30. kl. 8 om. Pauser med fullståndig
vindstilla hade vi bland annat den 31., då dock etter ett stårkt
brus att doma stormen i dalarne rasade med ofbrminskad
styrka. Vindriktningen på Haldde våxlade mellan SW, SSW
och vid några tillfållen S. I Bossekop var vindriktningen S
till SSE men nådde hår icke over 12 m/s., vilket intråffade
den 27. I Kaafjord hade tyvårr anemometern bragts ur funk-
tion och vindhastigheten kan icke exakt angivas. Att doma
efter det kraftiga bruset i oster från observatoriet och av
utsago av personer i Kaafjord torde man hår med yttersta
grad av sannolikhet omkring den 29. och 30. halt en vind-
styrka av åtminstone 20 m/s och en vindriktning från S till
SSW. Hår ha vi alltså att gora med samma luftstrom på
Haldde som vid havsytan, vilket å ven framgår av temperatur-
forhållandena i Kaafjord och på observatoriet. Av den rela¬
tivt ringa vindhastigheten i Bossekop ser man att vinden vid
havsytan var koncentrerad till en relativt smal fåra, åtmin¬
stone i den inre delen av fjorden. Hår pressas vinden till-
sammans och når en stor hastighet ut genom dalarne. I Kaa-

fjord mynna tre sådana: Mattisdalen, Bottendalen och Siverts-
dalen. Vid luftens utstromning i fjorden pressas stromlin-
jerna sammans och vinden får en våldsam styrka, då hastig¬
heten år omvånt proportionell med genomskårningsarealen.
(Matematiskt strikt galler detta endast for vissa ideala fall,
men praktiskt kan man nog uppråtthålla satsen aven hår).
Hogst egendomliga virvelbildningar uppstå, pulsationer, lik¬
som i en pulsåder, av våldig styrka gor sig gallande, vilka
mårkas ånda till Haldde, egendomliga fenomen, vars studium
har storsta betydelse for hydrodynamiken. Icke underligt, att
dessa vindar i folkmedvetandet tagit karak tåren av en kula,
som med rasande fart rullar ned på fjorden. Denna kula har
mårkliga verkninger. Den krossar isen i fjordbotten i styeker,
men ånnu besynnerligare år, att den slår ett hål i fjorden.
Nu den sista stormen i januari, såger en gammal fiskare, kom
kulan från Sivertsdalen och slog i vattnet ett våldigt hål. Men
aldrig har den dock forut farit så våldsamt fram, som den i
andra avseenden gjorde denna gång. Den slog tusentals fisk
till dods, krossade dem delvis fullkomligt och gav folket mat
for långa tider. En i sanning vålsignad kula. Denna gång
måste det dock varit många kulor, ty i flera dagar rasade stor¬
men ut från dalarne, och det var en svår tid, innan åntligen
fisken kom drivande i land och vinden lade sig.

Jag har velat framhålla befolkningens syn på dessa ting
eller råttare de gamle utledda gubbarnes, ty av dem får man
ofta hora viktiga ting. Kanske de åro något forvanskade,
men dår finner man den gamla fiskarens iakttagelseformåga
och dennes sunda och konkreta syn på sakerna.

En sådan vind, som kommer farande ut genom dalarna
har om icke kulform så dock en avrundad front, som slår ned
i fjorden. Den gor åven ett hål i fjorden och det var om detta
hål och dess verkningar, jag hår ville skriva.

Det år sedan långe kånt att vindar, som blåsa ihårdigt
från ett och sanima håll åstadkomma våldiga omvålvningar i
havet. De framkalla havsstrbmmar. Jag vill icke hår gå in
på teorierna for dessas allmånna uppkomst, ty det skulle
fora for långt. Varje vetgirig norrman, som kånner Golv-
strommens vålgorande inflytande på sitt lands ldimat, har
nog hort om sina framstående oceanografers behandling av

— 108 —

dessa fenomen. En sårskild typ av strommar måste jag dock
beskriva. Det ar strommar, som forekomma på ostsidan av
de stora kontinenterna i de områden, dar passatvindarne
harska. Hår uppstå vid kusten havstrommar, som icke ut¬
marka sig genom sin måktighet, utan dårfor att de gora lan¬
det innanfor till en oklen. En sådan oken ha vi på Afrikas kust
från Kap Frio och soderut. Okenbildningen anses med ratta
bero på den for breddgraden synnerligen låga temperaturen
i havet dårutanfor. Denna ovanliga havstemperatur har sin
grund dåri, att det år djuphavsvatten, som så att såga pum-
pas upp till ytan av de ståndiga ostvindarne. Når dessa vindar
blåsa ut från land fora de med sig en del av ytvattnet, mera
ju kraftigare vindarne åro. Detta vatten måste emellertid
for jåmviktens uppråtthållande ersåttas med annat och så
stiger nedifrån de kalla regionerna vatten uppåt. Man kan
— som såkerligen många gjort — observera samina fenomen
om som maren i insjoar och for ovrigt på var j e kust. Att
bada vid landvind år ju mindre behagligt. Det år dock ytterst
sållan dessa fenomen hår taga storre dimensioner, så vitt jag
vet. Uppkastningen av fisken i Alt enf jord år dock ett ytterst
kraftigt utslag av dylika stromningar.

Når vinden rusar ut over fjorden, bildar den en massa
småvågor av vanlig form, men den for åven framfor sig ett
vattenberg av betydligt storre utstråckning. Den gor, som
fiskaren sade, ett hål i fjorden. Detta hål måste emellertid
utfyllas for att jåmvikt åter skall komma till stånd. (Man vet
ju, att ett tråstycke, som tages upp ur vattnet icke låmnar
varaktiga spår efter sig.) Vatten strommar då från djupare
delar av fjorden upp till ytan inne i fjordbotten. Vid hår
ifrågavarande starka och långvariga storm blev denna strom-
ning ytterst effektiv. På ytan drevs vattnet kontinuerligt
utåt, från bottenskikten gick en ersåttningsstrom inåt och
uppåt. Styrkan av djujpvattenstrommen forstårkes dårigenom,
att fjorden år vidare på ytan ån på botten, fullkomligt av
samma grund, som gor, att vinden blir starkare i ett trångt
dalpass ån på fria fåltet. Om stormen år så stark och ihål-
lande, att ett mycket mågtigt ytskikt drives utåt bor man i
djupet få hogst betydande stromhastigheter. Finnes fortrång-
ningar med relativt grunda stållen ini fjorden, kompliceras

109 —

fenomenet och forfårliga virvelbildningar kunna uppstå. Så
år forhållandet långt inne i Altenf jorden vid Kaafjord. In*
nanfor denna grunda fortrångning såg fjorden under denna
storm tidvis ut som en kokande kittel. Hår strommade alltså
stora mångder djupvatten upp.

Utom det omnåmnda massdodandet av fisk, omnåmnes ett
annat intressant fenomen, som får sin forklaring genom den
starka stromsåttningen. Fjorden bor jade frysa hårinne — icke
från land som i allmånhet, utan långre ut. Detta beror dårpå,
att fårskvattnet från de båda utfallande ålvarne, Bottenålven
och Mattisålven, drev utåt och ersattes av det salta djup-
vattnet. Salt vatten fryser vid en lagre temperatur ån fårsk-
vatten, och dessutom befann sig hår det salta vattnet i stark
rorelse, dår det bubblade upp till ytan. Långre ut flot det
fårska vattnet i relativ ro och fros.

De fisksorter, som floto upp voro uer och kolja. Av
dessa lever uer på mycket djupt vatten men kolja i något
hogre niveau, man har sagt mig vid omkring 100 meters djup.
Jag tånker mig att ueren dodats av det forminskade trycket
så att den språngts av sitt eget inre tryck, som år avpassat
for stora djup. Om detta kan vara fallet med koljorna vet
jag icke. Om det icke år mojligt måste andra omståndigheter
hår ha spelat in1). Jag år icke riktigt såker på om oerhorda
virvlar eller eventuelt vibrationer i vattnet kan ha dodat
denna stora fisk. Som en egendomlighet bor nåmnas, att de
flesta koljor hade åtit sill, flera av dem hade icke hunnit
svålja sitt byte, som blott till hålvten befann sig i koljans
gap. Ingen annan sill hade flutit upp. Dåremot fann man
några små orret. Deras omkliga åndalykt måste tillskrivas
den oniståndigheten, att det uppbubblande saltvattnet halt en
allt for stor salthalt for denna fisk, som helst håller sig i sot-
vatten.

Att detta fenomen, ehuru mojligen sållsynt icke år all¬
deles isolerat, visar den omståndigheten, att ett liknande fall

A) Genom senare samtal med en fiskare fick jag veta, att koljan
>>såg ut, som den gor, om den arbetat mycket «. Vid fångst av kolja
lar den ofta gora ett starkt motstånd. Detta tyder kanske på kamp
med virvlar.

110 —

for lange sedan sages ha intråffat i Kvænangenfjord. Det ar
ur många synpunkter vart nårmare studier, så vål for geo¬
fysiker som fiskerinåringens mån.

Fossiiførende blokker fra Juratiden paa Frooene
utenfor Trondhjemsf jorden.

Av universitetsstipendiat Rolf Nordhagen.

Sommeren 1914 opholdt jeg mig paa Froøene for at stu¬
dere øgruppens flora og vegetation. Jeg blev da opmerksom
paa nogen eiendommelige løse blokker i en strandvold ca.
5 m. o. h. paa vestsiden av Nor dø, en av de største øer i Froan.

Alt i alt fandtes der tre blokker paa stedet, en mindre og
to store; de to sidste er avbildet nedenfor. De har utvilsomt
oprindelig utgjort én sammenhængende blok, som senere har
spaltet op efter et bestemt plan, hvorefter det øvre og tyngre
stykke har faldt litt bakover og er blit staaende paa kant,
støttet mot under stykk et (fig. 1).

Bergarten viste sig at være en kalkholdig sandsten,
temmelig finkornet, med en ganske sterk brun forvitringsfarve
i overflaten. Paa friskt brudd var den mere blaagraa. Selve
overflatest r utturen var yderst eiendommelig og
hadde en viss likhet med en meteorits smeltegruber ; av denne
grand paastod øens beboere at det maatte være en meteorsten
jeg hadde fundet. — Søm en følge av forvitring, og antageligvis
i første række paa grand av vandets indflydelse under en
periode da blokkene laa under vand eller like i strandbeltet,
er overflaten blit sterkt smaagrubet og hullet, tildels med
bikake-struktur.

Overstykkets underside viste sig at være overmaade fossil-
rik, likesaa understykkets overside. Opspaltningen har øien-
synlig foregaat efter et midtre fossiiførende lag, som
har været mindre motstandsdygtig mot forvitring, og som altsaa
nu er kløvet. Bergarten var her tildels noget planskifrig og

111

sprød paa grund av fossilrigdommen og med en chokolade-
farvet forvitringshud.

Blokkene laa som ovenfor nævnt like ved stranden i en
slags strandvold med rullede blokker, hovedsakelig bestaaende
av Froøenes granitiske bergartstyipier; men ogsaa gneiser,
amfiboliter og andre bergarter var re)præsentert.

Jeg har i et tidligere arbeide1) forsøkt at vise at den marine
grænse, altsaa havets høieste stand efter den sidste istid, paa

Fig. 1. De to største jurablokker paa Nordø i Froan.

Den undre blok er 30—40 cm. tyk, den øvre ca. 50 cm. Blyantskitse

efter naturen.

Fro ø ene ligger i ca. 40 meters hoide (basert paa P. A. Øy ens
beregninger av gradientfaldet Trondhjem— Ør landet— Froan) ;
Frooene var dengang overskyllet av havet eller dannet i høi-
den nogen lave skjær. Og blokkene har ganske sikkert ligget
under vand i lange tider, hvilket forklarer deres besynderlige
overflatestruktur (kernisk forvitring ved vandets hjælp).

Fossilene, som tildels var udmerket bevaret, bestod ho¬
vedsakelig av muslinger, snegler og belemnit-
rostra2). En ganske vakker Trigonia-art ledet min
tanke med en gang i retning av juraformationen (fig. 2).

0 Nordhagen, Rolf: Planteveksten paa Froøene og nær¬
liggende eer. Trondhjems videnskapsselskaps forhandlinger 1917.

2) Belemniterne var de nuværende blækspruters forfædre.

— 112 —

Høsten 1914 blev det av mig indsamlede fossilmateriale
av professor J. Kiær sendt til Dr. J. P. J. Ravn i Kjøben-
havn til bestemmelse, som nogen tid elter sendte følgende
foreløbige meddelelse om faimaen:

»Den bar ikke noget med vor sydskandina viske jura at
gjøre. Habituelt ligner den noget vore Kimmeridge-Portland

Fig. 2. Brudstykke av Froø-blokkene med talrike rester av jurassiske
muslinger. Tilhøire to belemnitrostra (smale, torpedolignende
forsteninger). B. Larssen fot.

blokker fra det nordlige Jylland, der antages at stamme fra
Skage rak, men faimaen er en anden. Jeg har forsøkt at be¬
stemme forsteningene, men vi har her i Kjøbenhavn yderst
lite sammenligningsmateriale fra de engelske Dogger-avleirin-
ger, som vel nærmest kommer i betragtning, og nyere litteratur
over disse a vlei ringer s fauna mangler saa godt som fuldstæn-
dig. Derfor maa mine bestemmelser anføres med en viss
reservation.

— 113 —

D© to i størst antal optrædende former har jeg bestemt
til Pseudomonotis echinata Sow. sp. og Pseudo-
monotis braamburiensis Phill. sp., hvorav den sidste
gaar like fra Lias og gjennem hele Dogger, mens den første
skal forekomme i Great Oolite og lavere lag. Interessant er
forekomsten av en T a n c r e d i a, som jeg ikke kan skjelne
fra den av mig beskrevne T. Jar ner i fra Sequanian — Kim-
meridge i Nordøstgrønland, men som sandsynligvis ogsaa fin-
des i Callovian fra Østgrønland. Den synes altsaa at tale for
en noget yngre horisont end de andre. Desværre er de fore¬
liggende eksemplarer av Trigonia mindre godt bevaret,
men saavidt jeg kan se, taler de for øvre Dogger. Jeg maa
tilføie, at faunaen er forskjellig fra den i vore fra Østersjøen
stammende Callovien-blokker.

For at kunne foreta en sikker bearbeidelse av faunaen i
denne blok, tror jeg det vil være nødvendig at reise til Eng¬
land for at kunne benytte de derværende samlinger til sam¬
menligning. «

I et senere brev til prof. Kiær uttaler Dr. Ravn føl¬
gende: »Jeg nærer nu kun liten tvil om at det virkelig er
Pseudomonotis echinata, der er den almindeligste
form i blokken, idet prof. Holm var saa elskværdig paa min
anmodning at sende mig nogen eksemplarer fra Kong Karis
land til sammenligning, selvfølgelig forutsat at disse eksem¬
plarer er rigtig bestemte.«

At blokkene tilhører jura er altsaa hævet over enhver tvil,
og sandsynligheten taler for midtre jura (Dogger). Til hvilken
underavdeling av Dogger faunaen blir at henføre, kan endda
ikke sies med sikkerhet; enkelte ting tyder paa øvre
Dogger.

J ur afo r mationen inddeles nu i almindelighet i
følgende underavdelinger :

Rhat. Ældste avdeling, tidligere regnet til Trias.

Lias eller den sorte jura.

Dogger eller den brune jura.

Mal m eller den hvite jura. Yngste avdeling.

Paa Andøen i Vesteraalen har man soin bekjendt jurassiske
og yngre avleiringer som strækker sig fra Dogger gjennem Malm

8

— 114 —

helt op i undre Kridt (Neocom). Den A u c e 1 1 a-fauna som
her er fremfundet viser overensstemmelse med boreal — rus¬
sisk jura (arktiske provins).1)

Sommeren 1914, altsaa samtidig med at Froøblokkene
blev opdaget, fandt statsgeolog T h. Vogt en fossilførende
blok paa Hanø i Vesteraalen, som senere av Dr. Ravn er
bestemt til Neocom2). Vogt antar, at blokken stammer fra et
oprindelig neocomfelt i Vesteraalen. Faunaen viser ifølge
Ravn en slaaende likhet med neocomavleiringer i V esteuropa,
og han antar at avleiringene maa være avsat i et hav som
hadde en aapen forbindelse med Neocomhavet i Vesteuropa
like fra Skagerak og helt ned til Jurabjergene og Sydøstfrank-
rig (1. c. p. 28).

Blokkene fra Froøene viser eiendommelig nok ikke no-
gen likhet med Andø — Vesteraalens jura-avleiringer, og heller
ikke med sydskandinavisk jura.

Sandsynligheten taler for at de er transportert til sit nu¬
værende leiested med drivis under en eller anden nedisnings-
periode; muligens kan ogsaa den store istids bræer ha skjøvet
dem ditut. Man rnaatte da anta et oprindelig jur af elt længer
øst, f. eks. i Frohavets dyprende eller langs Føsenhalvøens j
vestrand, kanske ogsaa længer syd (fig. 3). Prof. V.M.Gold-
schmidt har elskværdigst meddelt mig, at bergarten har en
viss likhet med de merkelige avleiringer (konglomerater etc.)
paa Asenøen og nærliggende øer i Fosen. Disse er endda
meget lite studert og deres geologiske alder er ikke utredet.
Det er slet ikke umulig, at Froø-blokkene skriver sig fra en
oprindelig perifer jura-avleiring langs kysten av det trond-
hjemske.

Men transport nued drivis langveisfra er ogsaa meget mu¬
lig. Knoller av flint og blokker av rombeporfyr er jo som
bekjendt iagttat langs kysten helt nordover til Bodø og vidner
om en nordgaaende drivisstrøm langs kysten under en eller

4) J. H. L. Vogt: Om Andøens jurafelt. N. G. U. 1905.

D. N. Sokolov: Fauna der mesozoischen Ablagerungen von
Ando. Videnskapsselskapets skrifter. Kristiania 1912.

2) J. P. J. Ravn & Th. Vogt: Om en blok av Neocom fra
Hanø i Vesteraalen. Norske geol. tidsskrift, B. III, No. 4. Kristi¬
ania 1915.

— 115

flere av istidene. Da blokkene ikke viser nogen likhet med
Skagerak- a vleir i:n gene og sydskandinavisk ■ jura i det hele tat,
kunde man jo gjætte paa en mere vestlig oprindelse. Men
saa længe blokkenes alder ikke er nærmere fixert og deres geo¬
grafisk© relation til kj endte juraforeko nister usikker, kan man
vanskelig faa nogen faste holdepunkter for et mere indgaa-
ende ræsonnement.

Fig. 3. Kart over Trondhjemsf jordens munding og øene utenfor.
X avmerker Nordø i Froan.

Traktene om Trondhjemisf jordens munding og store deler
av Fosenhalvøen er endda i stor utstrækning at betragte som
et terra incognita i geologisk henseende, og det er ikke ude-
lukket at systematiske undersøkelser rundt Frohavet og langs
Fosenhalvøens vestrand kan bringe flere overraskelser for
dagen.

Hvis denne lille foreløbige meddelelse om jurablokkene
paa Froøene kan stimulere geologene til at undersøke de
ovennævnte trakter nærmere, er dens hensigt opnaadd.-

— 116 —

Overflateformer og sprækker i Nedeneslandets
fjeldbygning.

Av Henrik Suleng.

Lunt og stilfærdig løfter Nedeneslandet sig op av havet.
Fra de smaa glatte skjær og holmer og den lave kyst stiger
landet jevnt indover. Fotgjængeren har mange heier at klatre
op, og mange myrlændte dalsprækker at passere, og forgjæves
speider han efter større sammenhængende flater.

For den som nøiere undersøker forholdene i dette smaa-
kuperte terræng, vil snart en viss regelmæssighet springe i
øinene, den nemlig at heienes høider øker efter som man

"V"

fjerner sig fra kysten. Endnu bedre indser man dette ved
studium av rektangelkartene. Hvis man ved hjælp av disse
tegner profiler i avheldets retning, blir man slaat av hvor
jevnt og smaat denne stigning forløper.

Saaledes fandt jeg ved at lægge et profil til Hovdefjeld
(525 hl, den høieste top inden rektangelbladet Arendal) en
jevnt opadstigende kurve, som steg ca. 19 m. paa kilometeren
(1 : 53). Et andet faktum av betydning er, at denne stigning
forløper lodret paa strøkets hovedretning.

I en artikel »Om tjeldenes høider og om Norges overflates
beskaffenhet « i Turistforeningens Aarbok for 1880 har H e 1-
1 a n d paavist hvorledes over det sydlige Norge fjeldenes top¬
per vokser i holde fra vestkysten, indtil maksimum naaes
langs et belte der ligger langt nærmere vestland end østland.
Den østlandske skraaning vil følgelig være langt mindre brat
end den vestlandske. — Nedeneslandet føier sig altsaa naturlig
ind i den mot øst strækkende skraaning. Uten nærmere at gaa
ind paa tidsspørsmaalet uttalte Helland at vort land maa ha
været utsat for en hævning. Overflatens nuværende former,
med daler, elver, indsjøer og fjorder, skyldes efter forfatterens
mening vandets og isens verk.

K j e r u 1 f var av en anden opfatning angaaende oprin-
delsen til de nuværende overflateformer. Han fremhæver i
»Utsigten« og andetsteds sterkt » forhold i selve bygningen,
det vil si brudlinjer i dislokationer og foldninger. «

— 117 —

Det stort set ensartede strøk som præger Nedeneslandets
foldede lag, maa tilskrives en arkæisk f jeldkjede. Den
sidste fjeldkjede i vort land, den caledoniske, synes ikke at
ha influert større paa grundfjeldets struktur her i den syd¬
lige randsone. (Kfr. Brøgger: Norges geologi. Norge 1814
—1914). Men gjennem tidene har fjeldet været forandringer
underkastet. Herom vidner eruptioner og forkastninger; og
sandsynligvis har ogsaa landet flere ganger været utsat for
hævningsprocesser, hvorved landplaten er sprukket i stykker.
Det er ingen urimelig tanke at disse brist i landplaten gjen¬
tagne ganger optrær paa de samme steder, at der med andre
ord gives visse svakhetslinjer i terrænget, langs hvilke platen
atter og atter revner ved fornyede ændringer av nivaaet. De
forskjellige tider har da hver etterlatt sine spor langs disse
spalter: Ertsholdige aarer, eruptive ganger, rivningsbreccier.
elveleier og indsjørækker, alle disse foreteelser har jeg iagttat
følgende de samme linjedrag, og vidnende om, at de samme
spalter gang paa gang har været maalet for kræftenes angrep.

Undersøker vi retningen av de elver som strømmer gjen¬
nem vor trakt, vil vi se, at to er prædominerende: Strøkets
og faldets. Sidste retning er likeledes avheldets.

Det egentlige vasdrag, Nidelven, ser vi saaledes stykkevis
vælge snart den ene, snart den anden av disse retninger. Ved
at forfølge elven fra Nelaug av imot mundingen finder vi videre
en tydelig forskjel paa elvens fysiognomi over de strækninger
som følger strøk (eller svakhetslinjer) og de som følger fal¬
dets og avheldets kurs. Strøk- og svakhetsrenderne er for¬
holdsvis rette kanaler, hvis bredder strækker sig jevnt bort¬
over uten at øer og landtunger bryter deres forløp. Skifter
derimot retningen over i avheldets, forandrer straks vasdrag et
sin karakter. Faret blir bredere, breddene bugter bortover
med talrike ut stikk ende landtunger. Snart snører faret sig
sammen til en smalere kløft, nedigjennem hvilken elven kaster
sig i foss. Bare langs strækningen fra Nelaug til Bøjlestad
danner Nidelven ikke mindre end 6 fosser. Herfra til Rygene,
hvor elven følger strøket eller svakhetslinjen, over en længde
omtrent dobbelt saa lang som fra Nelaug til Bøjlestad, danner
elven, bortset fra stryket ved Evenstad, ingen foss. Men saa-
snart elven skifter retning ved Rygene, har man fossefald igjen.

— 118 —

Forklaringen paa dette maa man søke i selve fjeldbyg-
ningen. Landet er et gammelt hævet peneplan, som tidligere
var et fjeldkj ede-land. Av strøk og fald, av de sterkt foldede
lag synes at fremgaa, at vi befinder os paa sydøstsiden av
denne gamle fjeldkj edes kjerneparti. Saagodtsom overalt, hvor
jeg har undersøkt faldets retning og steilhet, og det er ikke
paa saa faa steder, har jeg nemlig fundet retningen mot kysten,
og faldvinkelen er sedvanligvis over 45 °.

Fig. 1. Skematisk profil gjennem Nedeneslandets gneismasse.

Denne skisse skulde gi det gjennemsnitsindtryk vi faar av
bergbygningen.

Som J. G e i k i e har fremstillet i sit verk »Earth Sculp-
ture«, vil elvene ved fornyet hævning av en gammel nedero-
deret landflate, igjen opta sit nedbrytende arbeide, og de ret¬
ninger som elvene da nærmest er henvist til, er de gamle op-
rindelige elvefar. For hovedelvenes vedkommende har disse
oprindelig været synklinalene. Senere har de ædt sig ind paa
antiklinalenes omraade, som altsaa da repræsenterer fordyp-
ningsrenderne i et ældre, primært eroderet land. Retningen
nedad skraaplanet (som i vort tilfælde falder sammen med
faldet) vælges av de mere hidsige bielver, som i foss og stryk
kaster sig i hoveddalen. Slik kan forholdene være, at en elv
snart vælger antiklinalenes rolige leie, snart følger avheldets
brattere vei, og dette er da ogsaa tilfældet med Nidelven. Der¬
for ser vi fossene knyttet til faldretningen; likeledes findes
de uregelmæssige elvebredder her, idet elven under sin ero-
sion maa spare de haardere lag i fjeldet, og disse vil rage op
som hindrende ribber, som elven krydsende maa bryte sig
forbi.

Betragter vi distriktets andre elver, finder vi tilnærmet de
samme retninger igjen. Topdalselven skyr avheldets kurs in-
den rektangelbladet Kristiansands omraade; i overensstem-

— 119

meise hermed danner den heller ingen foss. Fra Tvedestrands-
kanten kan nævnes Songedalselven, som gjennem Ubergvan-
det rinder ned til Nes verk i faldretningen. Derfra fortsætter
Storelven i strøkets retning. Lignende gjælder elvene og bæk-
kene, ialfald over visse strækninger av deres far, like fra Kri- ’
stiansand til Kragerø.

Den svakhetslinje, som Nidelven følger, er den som karak¬
teriseres av rombeporfyrgangen og ertsleiene i Froland,
hvorom jeg nylig har git oplysning i »Naturen«. Siden alt tyder
paa, at denne linje fra gammel tid av har været fremtrædende
i terrænget, kan jeg ikke skjønne andet end at de øvrige linjer,
f. eks. elveløp, som stryker parallelt med denne, ogsaa har
været eksisterende før nutidens elver søkte sine far.

Endnu en spalteretning uthæver sig i vor egn, og fremtrær
for os ved rækker av vand og tjern. Likeløpende med den
lange spalte fra Tromøsund til Høivaag strækker der sig to
forsænkninger gjennem landet, langs hvilke der ligger sjø i
sjø bortover. Hoideforholdene saavel langs disse tre render
som inden de mellomliggende landstriper er underkastet en
regelmæssighet som fortjener opmerksomhet.

Den ytterste linje er den dyp estligg ende. Den be-
finder sig for en stor del under havets nivaa. Naar undtages
grimstadgranitens omraade, hvor spalten ganske avbrytes, ræk¬
ker intet punkt paa denne over 30 m. o. h. Landet paa begge
sider har en høide 30—60 m. o. h.

Den mellomste linje er fra Rorevandet av til Kvaastadkilen
i en høide av 30—60 m. o. h. Videre østover sænker den sig
til under havspeilet. For at gi endnu nøiere talangivelser næv-
ner jeg vandspeilshøiderne fra sjøene langs denne linje:

Vest: Rorevand 38 m., Ris et jern 5 4 m., Assævand
41 m., Krakstvand 37 m., Longumvand 32 m., Molandsvand
28 m., Jorkjenn 23 m., Kvaastadkilen 0 m. Øst.

Landet paa siderne er gjennemsnitlig 60—90 m. o. h.

Den inderste linjes høide er længst i vest 90 — 120 nr o. h.,
fra Blegevand til Nes verk 60 — 90 m. o. h., herfra til Lunde-
vand sænker den sig jevnt ned til havets nivaa.

Indsjøene her har følgende høider over havet:

Vest: Solemsvand 97 m., Herselvand 76 m., Pott jern
ca. 110 m., Oinesvand 95 m., Heirevand 80 m.; herfra rinder

— 120 —

Lilleelven i Storelven, og denne videre ut i Lundevand 3 m.,
Songevand Om. Vi ser det regelmæssige fald mot ost fra
maksimum. For de to inderste linjens vedkommende tør granit-
eruptioner ha forstyrret deres utstrækning mot vest (?).

Betragter vi nu omraaderne meillem linjerne, f inder vi, at
landstripen utenfor den ytterste kun paa et piar steder kan frem¬
vise høider paa over 90m.o.h. Ellers er hoiderne hovedsagelig
0—60 m. o.. h., med spredte heipartier 60—90 m, (NB. Jeg
undtar her grimstadgranitens omraade.)

Fig. 2. Indsjorækkerne.

Tallene langs linjerne viser tjernenes vandspeilshøider, de øvrige tal
viser terrængets hoide.

Paa landstrimmelen mellem den ytterste og mellemste
linje har man et visst indtryk av at være kommet en etage
høiere tilveirs. Vi maa helt ut i skjærgaarden i øst for at
naa høider mellem 0 og 30 m. o. h., men selv her er heistræk-
ninger av høider fra 30—60 m. almindelige, hyppigere end
langs den ytterste stripes kyst. Den herskende høide her er
60—90 m., hist og her hævende sig til 90—120 m. Hvor linjen
møter Nidelven, har man stripens største høide, Brataasen,
150—180 m.

Landet mellem den mellemste og inderste linje betegner'

— 121 —

yderligere stigning. Ute i skjærgaarden er kun en smal brem
under 30 m. o. h., og raskt stiger det op til 90 m. Hovedgulvet
har høiden 90—150 m., bare dalsprækker og viker har lavere
beliggenhet. Ikke faa heier naar en høide av 150—180 m.
Længst i vest, ikke langt fra Nidelven, rækker et par heier
op i 200 m.

Nordenfor dén inderste linje blir heier høiere end 210 m.
straks almindelige, og 4—5 km. indenfor linjen er denne høide
regelen, bærende topper av endnu større høider.

Landet paa vestsiden av elven er høiere end paa østsiden,
og hvadenten det nu skyldes bergartenes beskaffenhet, ind-
landsgranitens nærhet eller andre aarsaker: den regelmæssige
stigning, avbrudt av fordypninger, er borte. Men langs kysten
har man igjen det samme indtryk eftersom man bevæger sig
fra stripe til stripe: Landet hæver sig vestover fra Høivaag.

Om man nu i overensstemmelse med den raadende opfat-
ning vil gi isen æren for at ha gravet ut disse vand, saa staar
der tilbake at gjøre rede for hvorfor disse da er ordnet i ræk¬
ker lodret paa den retning langs hvilken isen har glidd. Dia-
basganger og rivningsbreccier gir yderligere fingerpek om, at
linjerne ogsaa i dette tilfælde er av ældre dato.

Andre tjern lar sig gruppere i linjer parallel elvens ret¬
ning, men disses antal er ringe.

Av det foran utviklede fremgaar, at der før landets sidste
større hævning eksisterte gamle svakhetsspalter, foraarsaket
ved ældre tektoniske uroligheter. Vel har tidenes kræfter
virket omdannende paa overflaten, men tektoniske linjer har
sine røtter i dypet, slik at senere tiders erosion atter og atter
har gjenfundet disse spalter; og at disse nu som før blir de
styrende drag i egnens relief. En slik anskuelse bør, saavidt
jeg kan skjønne, kunne forene de Hellandske meninger med
Kjerulfs »hemmelighedsfulde system av liniers net«.

— 122

Bokanmeldelser.

u*r . lii

Fridtjof Nansen: En ferd til Spitsbergen. Med billeder og
karter av forfatteren. 281 sider 8vo. Kristiania 1920. (Jacob
Dybwads forlag).

Et værdifuldt bidrag til den norske Spitsbergen-literatur
foreligger netop fra prof. Nansen’s haand.

Han gir i denne bok en livfuld og interessant skildring av
en tur han sommeren 1912 gjorde til Bjørnøen og Spitsbergen
med sin lille motor-yacht »Veslemøy«.

Yi møter ogsaa i denne bok de samme egenskaper, som
altid gjør Nansen’s naturskildringer saa tiltrækkende : hans
mangesidige interesser og kundskaper, hans skarpe iagttagel-
sesevne, hans glimrende fremstillingskunst, baade hvor det
gjælder faglige forhold og dagliglivets smaa og store oplevelser.
I reiseskildringen er indflettet en stor lnængde oplysninger om
øgruppens organiske og livløse natur, og desuten er i særskilte
kapitler behandlet en række naturvidenskabelige emner, først
og fremst ocean ©grafiske, men ogsaa emner som kuldriften
paa Spitsbergen, landets overflateformer, Spitsbergens tidli¬
gere varme klimater og klimatændringenes aar saker. De oce-
anografiske studier, som var reisens hovedformaal, er — som
rimelig kan være — særlig indgaaende skildret; en utførlig
videnskabelig fremstilling av det samme emne har Nansen git
i sin avhandling »Spitsbergen Waters« i Kristiania videnskaps-
selskaps skrifter for 1915. I forordet gir forfatteren læsere,
som ikke bryr sig om slike emner, det raad at springe over
disse kapitler. Imidlertid er ogsaa disse kapitler skrevet paa
en saadan maate, at de kan læses med fuldt utbytte av alle
naturvidenskabelig interesserte.

Bokens værdi økes i høi grad ved det rike billedstof som
helt igjennem skyldes forfatterens egne tegninger og foto¬
grafier.

J. H.

Carl M. FUrst: Når de dbda vittna. A. B. Svenska tekno-
logforeningens Forlag, Stockholm 1920. 160 pag. m. 108 figurer.
Pris kr. 12.00 (indb.).

— 123 —

En lykkelig forening av indgaaende antropologisk erfa¬
ring og betydelig historisk og arkæologisk viden har sat prof.
F ii r s t istand til at berike læseverdenen med denne over¬
ordentlig interessante bok, hvis indhold er en almenforstaaelig
gjengivelse av et livs antropologiske undersøkelser i vort
naboland, supplert og avrundet med referater av lignende
undersøkelser fra Norge og særlig fra Danmark.

Bokens titel er et fund, den dækker i faa ord i en sjel¬
den grad indholdet. I et første kapitel fører forfatteren frem
for læseren de vidnesbyrd om kulturforhold, som svenske for¬
historiske folkeslag kan yde gjennem deres skeletter; han
beretter om folkenes liv, om deres sygdommer, fortæller,
hvorledes denne tids medicinmænd viste en ganske merkelig
dygtighet, der endog tillot dem en saa indgripende og farlig
operation som aapning av hjerneskallen (trepanation) — vel
at merke ledsaget av beviser for ikke alene at operationen
lykkedes, men at patienten ogsaa leilighetsvis kom sig. Som
en skrikende motsætning hertil virker Fursts paa visning av
skalpering, menneskeofring og menneskeæteri? hos de samme
folk. Det er en skildring, som paa det inter essanteste supple¬
rer den arkæologiske forsknings resultater.

Et følgende avsnit behandler de store Yikingetids- og
Middelaldersætter i Norden. For norske læsere vil avsnittet
om Ynglingeætten og Vestfoldætten med paavisningen av,
hvorledes ættens navne kan benyttes til baade antropologisk
og arvelighetshistorisk undersøkelse, væré av ganske særlig
Interesse. 1

Undersøkelsen av gravene i Vreta klosterkirke og den
Stenkilske æts forhold hertil er gjengit særlig indgaaende og
gir læseren et godt begrep om hvorledes en saadan historisk
grav- og skeletundersøkelse foretak i vore dage, og hvor¬
ledes antropologi, arkæologi og arkitektonisk viden arbeider
sammen for at ende i forsøk paa at identificere skeletterne i
gravene.

Betydelig interesse har ogsaa undersøkelserne av gravene
i Riddarholmskyrkan. Her er de begravede personer vor tid
nærmere, identificeringene blir sikrere og der bringes mange
værdifulde bidrag til kj endskapen om den tidligere middel¬
alder — eksempelvis skal blot nævnes at det er lykkedes

124 —

Fiirst i Magnus Ladelaas’ grav, hvori der laa 7 skei et¬
ter, ikke alene at identificere kongen selv, og gi interessante
bidrag til kj endskapen om den sygdom han døde av, men
ogsaa at rekonstruere et billede av, hvorledes han saa ut i
profil. Av andre skeletter er bl. a. blit identificeret dron¬
ning H e 1 v i g og datteren R i k i s s a, og Fiirst paaviser den
overordentlig interessante kjendsgjerning, at begges skaller er
blit deformert ved kunst — en eiendommelighet som de deler
med Rikissas søster, den danske dronning I n g e b o r g, Erik
Menveds hustru, som hviler i Ringsted og er undersøkt
av danske antropologer. Denne paavisning øker naturligvis
overordentlig sikkerheten av Fursts identificering og den
viser tillike typiske eksempler paa en eiendommelig skik,
som endnu findes paa øen Marken i Zuidersjøen; deforme-
ringen sker her ved paabinding av en særlig formet hue.

Undersøkelsen av Karl Knutson Bondes skeiet
sammesteds og den rekonstruktion av kongens profil, som kan
gjøres paa basis av skallen, har Fiirst benyttet til i et føl¬
gende kapitel at paavise, at den kj endte lille statuette av
kongen, som opbevares paa Gripsholms slot, virkelig er et
portræt av ham og ikke en mere skablonmæssig figur, saa-
ledes som det almindeligvis er tilfældet med middelalderske
træskulpturer. Gjeiihem et kapitel om den hellige Birgittas
relikvieskrin i Vadstena med sit indhold av 17—18 personer
og forsøket paa at skille helgenens rester ut av hele bunken,
føres man over til en skildring av den for nylig foretagne
undersøkelse av Karl den XII’ s mumie, hvor bl. a. skud-
saaret i kongens tinding undersøkes paany. Fiirst er her
kommet til det interessante resultat »att uppfattningen, at
Karl XII traffats av en kula från de icke-fientliga lederna,
icke motsages av de gjorda iakttagelserna på hans doda
kropp, så mycket som man forr tog for givet.«

Boken er forsynt med et stort og fortræffelig billedstof,
som i høi grad støtter læsningen.

Alt i alt er prof. Fursts lille bok en yderst interes¬
sant læsning baade for naturvidenskabelig og historisk inter¬
esserte læsere; den kan anbefales paa det varmeste.

A. Brinkmann.

— 125 —

0. Abel: Lehrbuch der Palåozoologie. 500 S. mit 700 Abbild.

Gustav Fischer, Jena, 1920.

Vi har længe ventet paa en helt ut tilfredsstillende lære¬
bok i paleontologi for de studerende ved universitetet. Ikke
saa at forstaa at der var mangel paa lærebøker og gode lære¬
bøker; men de var dels for smaa, dels for store og de bedste
var for ensidig systematisk anlagt. Endelig har vi faat en,
som staar meget nær den ideelle, Abels Lehrbuch der Pala-
ozoologie. Jeg har længe haapet, at netop han skulde skrive
en saadan bok. Mange vil kjende hans fortrinlige Grundziige
der Palaobiologie, som gjorde saadan opsigt ved sin utgivelse
i 1912. Saavel i denne boken, som i de mange andre arbei¬
der over lignende emner, som han har skrevet i de senere aar,
har han forlængst vist sig som en av nutidens mest fremra¬
gende og originale forskere. Og hvad der i dette tilfælde er
likesaa vigtig, overalt viser han en utpræget evne til at skrive
klart og interessant. Denne boken har netop disse fortrin.
Den er skrevet med en overlegen beherskelse av stoffet og
paa en sjelden interessant og ansporende maate.

Under behandlingen av de forskjellige dyregrupper skil¬
drer forfatteren utførlig ikke blot de utdøde formers bygning
og stammehistoriske betydning, men ogsaa deres forhold til
livsvilkaarene. Særlig dette sidste spiller jo en større og
større rolle i den paleontologiske forskning — paleobiologi.
Han faar stadig anledning til at vise, hvilken uhyre betydning
tilpasning og konvergens har hat i dyrerikets utviklings¬
historie.

Det er dette paleobiologiske grundsyn, som kjendetegner
hele fremstillingen og gjør den levende og interessant. En
stor fordel ved boken er, at den tar med saa lite systematik. Den
skal være en almindelig lærebok for den studerende og ikke
en bestemmelsesbok eller en fossilkatalog, saadan som de mest
benyttede lærebøker er, f. eks. Zittel. En saadan er av inter¬
esse for videnskapsmanden, men ikke for den studerende, som
skal skaffe sig en almindelig oversigt. Han drukner i stof-
mængden og bebyrder sig i regelen bare med en hel del pug,
som blir død ballast. Abel indskrænker sig til almindelige
systematiske bemerkninger og oversigter over stammehistorien
og beskriver saa bare enkelte særlig vigtige former.

— 126 —

Hvad den studerende maa kjende av ledefossiler, blir jo
forskjellig i de forskjellige land, og det nødvendige her vil let
kunne gives av læreren i et tillægskursus i forbindelse med
øvelser.

Abel nævner i sit forord, at lærebøker ofte er skrevet paa
en saadan maate, at læseren faar indtryk av, at de store pro¬
blemer allerede er løst. Dette er i høi grad pædagogisk uhel¬
dig; det lammer forskertrangen, istedenfor at anspore den.
Det er denne stimulans til dypere indtrængen som Abel søker
at gi, idet han overalt viser, at der ved siden av de sikre
resultater, endnu ligger et rikt og taknemmelig arbeidsfelt for
fremtidige undersøkelser.

Jeg er ikke i tvil om at Abels bok ikke blot er en for-
trinlig lærebok for de studerende, men ogsaa vil kunne være
til nytte og glæde for mange andre, som vil skaffe sig kund-
skap om livets utvikling paa vor jord. Den kræver ingen sær¬
lig store forkundskaper og er forsynt med et rikt og fortrin-
lig billedstof.

Johan Kiær.

0. Abel: Die Stamme der Wirbeltiere. 914 S. mit 669
Abbild. Vereinigung wissenschaftl. Verleger, Berlin u. Leip¬
zig 1919.

Det vidner om en merkelig arbeidskraft og energi, at
Abel under de vanskelige forhold i Wien i lopet av de to
sidste aar ikke blot har git os en udmerket lærebok i paleozoo-
logi, men ogsaa har kunnet utgi dette store og grundlæggende
arbeide over hvirveldyrenes stammehistorie.

Ingen del av paleontologien har i de sidste 20 aar hat en
saa rik blomstring som hvirveldyrenes og har vist saa rike
resultater. En uanet mængde av nye, merkelige former er
fundet udmerket opbevart og mange av disse er studert
saa indgaaende, at deres skeletbygning er bedtre kjendt end
mange nulevende formers. Det gamle snak om at de fossile
rester er for sparsomme og daarlig opbevart til paa dem at
bygge vidtgaaende fylogenetiske slutninger, maa nu være
bragt til taushet. Sikkert er iethvertfald, at de fossile hvirvel-
dyr nu er det vigtigste og avgjørende grundlag for deres

— 127 —

stammehistorie, og at den paleontologiske forskning for deres
vedkommende allerede har løst en hel række vigtige stamme-
historiske spørsmaal, som altid vilde ha været indhyllet i
mørke, hvis man bare hadde været henvist til studiet av de
nulevende former. Det er ogsaa sikkert, at de mange fossile
former, som er fundet, har sprængt den ældre systematik.
Man har længe søkt at flikke paa det gamle klædebon, men
der maa sikkerlig efterhaanden skapes noget nyt, hvis syste¬
matikken skal kunne gi et sandt uttryk for dyrelivets stamme¬
historie. Ja, selve de systematiske begreper som art, slegt,
familie etc. maa ogsaa mere eller mindre ompræges.

Det er her en mængde problemer, som trænger at utredes,
og der har da heller ikke manglet paa forsøk i denne retning.
Jeg mindes her særlig et interessant arbeide av Jaekel, Die
Wirbeltiere (1911), som er et værdifuldt forsøk paa at gi en
samlet oversigt over de utdøde og nulevende former ut fra
nye og moderne synspunkter.

Abels store arbeide gaar i samme retning, men er baade
mere indgaaende og storstilet og er gjennemført paa en langt
sikrere og mere paalidelig maate. Det er et monumentalt
verk, som syneis at maatte faa stor betydning for den videre
utvikling. Det er skrevet særdeles klart og fængslende og
rummer en fylde av originale og frugtbringeude ideer. Det
er meget oversigtlig, da han væsentlig behandler de fossile
former, som er av betydning for stammehistorien. Av denne
grund skildrer han f. eks. kun ganske kort de yngre stammer

«r j

av benfiskene og fuglene, da de fossile' rester her er av
mindre betydning. Pattedyrene er ogsaa behandlet forholds¬
vis kort, da han for nogen aar siden har utgit et andet arbeide
over deres fylogenetiske utvikling (Die vorzeitlichen Sauge-
tiere, 1914). Bokens tyngdepunkt ligger i behandlingen av
fiskenes, amfibienes og reptileneis stammehistorie, samt i de
udmerkede morfologiske oversigter av almindelig art. Av
stor interesse er ogsaa indledningen, hvori han omtaler de
systematiske principper.

Jeg maa særlig fremhæve det udmerkede billedstof. Abel
har selv paa en mesterlig maate tegnet flere hundrede original-
tegninger for at gjøre den billedlige fremstilling saa klar og
forstaaelig som mulig. For et arbeide som dette, der behand-

- 128 -

ler en mængde vanskelige osteologiske detaljer, spiller dette
en meget stor rolle. Likesaa vigtig er de utførlige literatur-
fortegnelser, som findes gjennem hele boken og som vil være
til uvurderlig nytte for mange. Abels Lehrbuch og Stamme
der Wirbeltiere er bøker, som ikke kan mangle i noget
bibliotek.

Johan Kiær.

Smaastykker.

Mammutknokkel — eller hvad? Ifølge meddelelse av David
Tomas sen og Hans Ellingsen Reppen m. fl. henlaa der indtil for
15 — 20 aar siden under et stabur paa gaarden Nedre Reppen
i Rødø, Nordre Helgeland, en rørknokkel av saa svære dimen-
sioner, at en mandsarm kunde stikkes gjennem marvhulningen.
Benet var dog kun ca. y2 meter langt, og likesom avrundet i
enderne. Det var fremkommet for længere tid siden efter
en utrasning av elvebakken nedenfor den nuværende gaards-
plads. En utrasning der ødela endel av gaardens akre og
nødvendiggjorde husenes flytning.

Dette merkelige ben beskrives som nogenlunde »rundt«
og ansaaes at være brudstykke av et laar — eller læggeben
av »ein kjæmpa<< som maatte ha været nedgravet der.

Benet kan ikke gjenfindes, og menes at være smuldret
hen. Kan det være mulig at det har været en mammutknokkel
der efter mange omskiftelser her har fundet en ende paa sin
tilværelse i begyndelsen av det tyvendie aarhundrede?

Edv. J. Havnø.

Efter indsenderens beskrivelse er det meget sandsynlig
at den nævnte knokkel virkelig har været av Mammut (Elephas
primigenius), som allerede tidligere (en kindtand) har været
paavist i Norge. Notisen gir mig anledning til at rette en
indtrængende opfordring til f indere av knokler i jorden om at
indsende saadanne ledsaget av oplysninger om fundomstændig-
heterne til den ved Bergens Museums zoologiske avdeling ny-
oprettede centralsamling for jordfundne hvirveldyrskeletter,
hvor fundene vil bli undersøkt og opbevaret.

Aug. Brinkmann.

Til redaktionen er indsendt:

Elis Stromgren: Astronomiska miniatyrer. 95 s. 8vo. Med
14 figurer i teksten. Stockholm 1921. (Wahlstrom & Widstrand).

Isforholdene i de arktiske Have 1920. 21 s, 4to. Med
5 karter. (Særtryk af Nautisk meteorologisk Aarbog 1920. Kjø-
benhavn 1921).

K. K. Sort dal: Jordbunden i Solørdalføiet. 39 s. 8vo. Med et
kart. (Jordbundsbeskrivelse no. 18. Kristiania 1921. Utg. av
det kgl. Selskap f. Norges Vel’s jordbundsutvalg) . ,

Dansk Kennelklub.

Aårskontingent 12 Kr. med Organ Tidsskriftet Hunden frit tilsendt.

Tidsskriftet Hunden.

Abonnem. alene 6 Kr. aarl'.; Kundgjøreiser opt. til billig Takst. Prøvehefte frit.

Dansk Hundestambog. Aariig Udstilling.

Stormgade 25. Aaben fra 10 — 2. Tlf. Byen 3475. København B.

Dansk ornithologisk Forenings Tidsskrift,

redjgeret af Overlægé O. Helms, Nakkebøllefjord pr. Pejrup, ud-
kommer aarligt med 4 illustrerede Hefter. Abonnementspris 5 Kr.
Prøvehefte gratis.

Fra

Lederen av de norske jordskjælvsundersøkelser.

Jeg tillater mig herved at rette en indtrængende anmodning
til det interesserte publikum om at indsende beretninger om frem¬
tidige norske jordskjælv. Det gjælder særlig at faa rede paa, naar
jordskjælvet indtraf, hvorledes bevægelsen var, hvilke virkninger
den hadde, i hvilken retning den forplantet sig, og hvorledes det
ledsagende lydfænomen var. Enhver oplysning er imidlertid av
værd, hvor ufuldstændig den end kan være. Fuldstændige spørs-
maalslister til utfyldning sendes gratis ved henvendelse til Bergens
Museums jordskjælvsstation. Dit kan ogsaa de utfyldte spørs-
maalslister sendes portofrit.

Bergens Museums jordskjælvsstation i mai 1919.

Carl Fred. Kolderup.

Tilkjøps ønskes.

Et nyt eller brukt eksemplar av: Nedbøriagttagelser i Norge,
utgit av Det norske meteorologiske institut, aarg. XVII, 1911»
ønskes kjøpt.

Tilbud bedes sendt pr. brev eller brevkort til

Inspektøren for rendriften,

S Landbruksdepartementet, Kristiania.

•/ r ‘ ’ , r . ; ’ V; ■ ' ■ .■/

Joh. L Hirsch’s fond for landbruksvidenskabelig
forskning ved Norges Landbrnkshoiskole.

r y .

Fondets størrelse er ca. 50 000 kr. Den disponible del av
renterne for 1920 utgjør ca. 1400 kr. Disse kan anvendes til
stipendier, . prisopgaver og utgivelse av landbruksvidenskabelige
skrifter.

Styret har besluttet at prisopgaven: „ Undersøkelse av kryds-
ningsrésultater mellem Vestlandshest og Østlandshest specielt i en
bestemt avlskreds44 opsættes paa ny med tidsbegræhsning mden
utgangen av 1921 og at præmien for en tilfredsstillende besvarelse
forhøies til kr. 1000.00. Endvidere foreligger prisopgaven: „Kal-
kens anvendelse i landbruket^ likeledés med indleveringsfrist
inden utgangen av 1921 og præmie for tilfredsstillende besvarelse
av kr. 500.00.

Nærmere oplysninger faaes hos styrets formand, prof. dr„
K. 0. Bjørlykke, Landbrukshøiskolen.

UTGIT AV BERGENS MUSEUM,

REDIGERT AV PROF. JENS
HOLMBOE MED BISTAND AV PROF. DR. AUG. BRINKMANN, PROF.
DR. BJØRN HELLAND-HANSEN OG PRO^|j^røSfRf^v.KOLDERUP.

JOHN GRIEGS FORLAG - BERGEN \

(☆ AUG 3 l 1327 ☆)

Nr. 5 45de aargatog - 1921 . / Mai

XW,.

•r ' , ;

HOLTEDAHL: Om geologisk tidsregning . . .

rGE: Om låvenes utbredelse i Norge . . .

STYKKER: Rolf Nordhagen: En sten midt inde i en træstamme.
Kr. Irgens: Temperatur og nedbør i Norge . .

Pris 10 kr. pr. aar frit tilsendt

.

Kommissionær

John Grieg ^|SS

Bergen

Pris 10 kr. pr. aar frit tilsendt

Kommissionær

Lehmann & Stage

Kjabenhavn

JSSFæ

waEma å

iaT^l

o(j

J%7i

NATUREN

begyndte med januar 1921 sin 45de aargang (5te rækkes 5te
aargang) og har saaledes naadd en alder som intet andet popu¬
lært naturvidenskabelig tidsskrift i de nordiske lande.

NATUREN

bringer hver maaned et rikt og alsidig læsestof , hentet fra alle
naturvidenskapemes f agomraader. De fleste artikler er rikt
illustrert. Tidsskriftet vil til enhver tid søke at holde sin
læsekreds underrettet om naturvidenskapemes vigtigere frem -
skridt og vil desuten efter evne bidra til at utbrede en større
kundskap dm og en bedre forstaaelse av vort fædrelands rike
og avvekslende natur.

NATUREN

har til fremme av sin opgave sikret sig bistand av talrike
ansete medarbeidere i de forskjellige deler av landet og brin¬
ger desuten jevnlig oversættelser og bearbeidelser efter de
bedste utenlandske kilder.

NATUREN

har i en række av aar, som en anerkj endelse av sit almen-
nyttige formaal, av Norges Storting mottat et aarlig statsbidrag
som fra Iste juli 1920 er forhøiet til kr. 2500.

NATUREN

burde kunne faa en endnu langt større utbredelse, end det
hittil har hat. Der kræves ingen særlige naturvidenskabelig e
forkundskaper for at kunne læse dets artikler med fuldt
utbytte. Statsunderstøttede folkebiblioteker og skolebok samlin¬
ger f aar tidsskriftet for under halv pris (kr. 4.00 aarlig , frit til¬
sendt). Ethvert bibliotek, selv det mindste, burde kunne avse
dette beløp til naturvidenskabelig læsestof.

NATUREN

utgis av Bergens Museum og utkommer i kommission paa
John Griegs forlag ; det redigeres av professor Jens Holmboe ,
under medvirkning av en redaktionskomité, bestaaende av:
prof. dr. lå. Brinkmann , prof. dr. B. Helland-Hansen og prof.
dr. Carl Fred . Kolderup.

Om geologisk tidsregning.

Av Olaf Holtedahl.

De geologiske videnskapers store* hovedmaal er at utforske
jordens historie. Med utgangspunkt i nutidens forhold søker
de at ta rede paa hvordan jordskorpen, jordoverflaten og de
organiske verdener er blit hvad de er idag.

Som en i første række historisk videnskap maa geologien
ha sin tidsinddeling og en slik inddeling har vi i det vel-
kjendtø stratigrafiske skema, i rækken av tidsaldre, perioder
o. s. v. slik som vi nu kj ender den, et vidttløftig system hvortil
grundvolden blev lagt for halvandet hundre aar siden og som
man siden ustanselig og ihærdig har arbeidet for at forbedre
og fuldstændiggjøre. Den tid geologien arbeider med er paa
denne maate blit inddelt i mange hundre forskjellige tids-
avsnit.

Denne geologiske tidsinddeling gir ikke de absolute tids-
længder, den gir kun de relative forhold, den fortæller kun
om de enkelte jordlags alder i forhold til andres. Geologene
selv har vænnet sig saa til dette sit system at die i det store
og hele ikke savner de absolute tidsmaal saa særlig meget,
de tænker i tidsaldre, perioder og tidsavsnit av mindre orden.
Dog ikke saa sjelden kommer man op i spørsmaal, hvor det
vilde være av aller største betydning at ha en tidsregning med
absolute tidslængder, at ha et middel til at bestemme berg¬
artenes alder i aar. Dette gjælder i særlig grad naar man
arbeider med de ældste, før-kambriske bergartskompleksers,
grundfjeldets geologi, for her har man endda ingen almengyl-
dig inddeling, idet fossiler, geologeneis tidsangivere, praktisk
talt mangler. Derfor kan man her ikke være sikker paa om

9

— 13Q —

en lagrække i ett omraade er avsat paa samme tid som en
lignende i et andet, derfor vet man ikke om de ældste,
prækambriske jordskorpebevægelser var samtidige f. eks. i
Amerika og Europa.

For ikke-geologene, for dem som ikke er fortrolig med
betegnelserne i det vanlige skema og som ikke av egen
erfaring har faat et indtryk av de geologiske tidsrums længde,
vilde det kanske i særlig grad være av interesse om man i
geologien kunde anvende samme art tidsregning som vi er
vant med fra historien ellers. Spørsmaalet: ja, hvor længe
siden er det dette hændte? hører jo til de vanligste, geologen
møtes med, og jeg tror det i det almiindelige omdømme regnes
som en betydelig mangel ved den geologiske videnskap at
man nødig indlater sig paa at svare saa særlig detaljert paa
dette spørsmaal. Eller at man nødig har villet gjøre det. For
paa dette omraade som paa saa mange andre inden natur-
videnskapen er der netop i de sidste par tiaar tat kjæmpe-
skridt fremover mot en løsning av gaaderne.

I hvert fald er spørsmaalet om en geologisk tidsregning
med absolute tidsmaal et for den historiske geologi i særlig
grad centralt emne av stor generel betydning og derfor skal
jeg i al korthet gi en oversigt over hvad der hittil er gjort og
hvor vi for øieblikket staar.

Der var allerede adskillig tilbake i det attende aarhundrede
enkelte pionerer som anvendte paa de mægtige geologiske
lagrækker som man saa hvor man vendte sig hen, det princip
vi k alder uniformitarianismen eller ensartethetsprincippet,
d. v. s. de antok at de geologiske kræfter var av samme karak¬
ter i fortiden som i nutiden og at de nævnte lagrækker var
resultatet av lignende langsomme transport- og sedimentations-
(bundfældnings-) bevægelser, som de som resulterer i bund-
fældningen av slam og sand i nutidens hav og indsjøer. Der¬
med var for disse tidlige forskere en meget betydelig alder
av jorden en selvfølge, uten at man dengang kunde tænke paa
at angi tiden i aar. De anskuelser som blev hyldet av disse
pionerer, hvorav den mest kj endte er H u 1 1 o n, faldt ikke i god
jord i samtiden. De umaadelige tidsmaal som trængtes,
stemte daarlig med den teologiske opfatning, at jordens alder
var nogen faa tusen aar.

— 131 -

I begyndelsen av forrige aarhundrede kom en anden ret¬
ning frem inden geologien, en retning som fordret mindre tid.
Det var den saakaldte katastrofe-lære eller katastrofismen,
fremsat av paleontologen Cuvier. Den gik ut paa at jordens
fortid var karakterisert ved en række uhyrlige katastrofer,
hvorved kolossale sedimentmasser var sammen skyllet i en
fart og samtidig alt liv ødelagt og begravet. Nyt liv, for¬
skjellig fra det tidligere eksisterende var saa for hver gang
blit til gjennem en ny skapelsesakt.

Saa, omkring 1830, kom L y e 1 1 s epokegjørende »Prin-
eiples of Geology«, hvor Huttons ensartethetslære blev optat
og videre utformet. Katastrofismen var gjennem dette Lyells
arbeide dødsdømt og de principper, hvorefter alle senere tiders
geologer har arbeidet, knæsat. Der var motstand i begyndel¬
sen, men kjendsgjerningene blev tilslut for overvældende.
Antagelsen av de lange tidsrum var og blev nødvendig. Og
nu lot ikke geologene sig stanse av den skranke som var reist
fra den teologiske verden. Noget senere fik de ogsaa kraftig
støtte fra biologisk hold, idet Darwins anskuelser om den lang¬
somme utvikling — anskuelser som slutter sig nøie til dem som
var antat av Lamarck allerede ved begyndelsen av aarhundre-
det — blev fremsat og litt efter litt almindelig anerkjendt.
Lyell selv forsøkte sig i 60-aarene med absolute tal, idet han
for hver av de' tolv avdelinger, hvori han inddelte lagrækken
(deri ikke medregnet kambrium og præ-kambrium), antok,
væsentlig paa biologisk grundlag, en alder paa 201 millioner
aar, d. v. s. 240 millioner aar ialt. Det er av interesse at se
hvordan en skarp iagttager og en skarp tænker allerede saa
langt tilbake i tiden rent instinktmæssig fandt frem til tal som
er av samme orden som dem man i vore dager ved beregnin-
ger begynder at kunne sl-aa fast.

Mens Lyells generation av geologer hadde en helt ube-
grænset tid til sin raadighet for de geologiske tidsrums længde,
saa fremkom der noget længer frem i tiden fra fysikerhold
anskuelser som atter satte en begrænset tidsfrist for jordens
alder, om end denne tidsfrist var ganske rummelig. Disse
anskuelser behersket i lang tid fremover opfatningen og satte
sit præg ogsaa paa de rent geologiske aldersbestemmelser. Det
var i 1862 at William Thomson, den senere Lord Kei vin,

— 132 —

offentliggjorde sine første opsigtsvækkende arbeider angaaende
solvarmens begrænsede alder og jordklodens gradvise avkjø¬
ling. Thomson hævdet her at jordskorpens fysikalske forhold,
med dJen gradvise tiltagen av temperaturen fra jordoverflaten
mot dypet, angir at jordskorpens størkning fandt sted for om¬
kring 100 mill. aar siden. Han satte dog temmelig vide græn-
ser, 20 og 400 mill. aar. Kelvin arbeidet fremover i tiden, i
60 og 70-aarene, videre med problemet om jordens alder og
mente at finde bekræftelse for sin teori om en forholdsvis
begrænset alder av jordskorpen ogsaa ved betragtninger over
tidevandsbevægelsens hemmende virkning paa jordrotationen.

I 1876 har Kelvin reducert grænserne for jordskorpens alder
til 50 — 90 mill. aar. Hans sidste uttalelse angaaende disse
spørsmaal kom i 1897 og nu var grænserne nede i 20 og 40
mill. aar.

Paa grund av Kelvins enestaaende videnskabelige position
hadde disse hans anskuelser en overordentlig stor indflydelse
ogsaa paa den almindelige geologiske opfatning om jordens
alder. Geologene kunde jo mot de vidtløftige matematiske
beregninger kun stille formodninger, overslag, der i det væ-
sentlige var av skjønsmæssig karakter. Dog manglet det mot
de forholdsvis trange tidsgrænser, som Kelvin hadde sat, ikke |
paa protester fra geologisk hold. De mest kjendte kom fra
Huxley og Geikie, som mente at der maatte foreligge feil i j
de av Kelvin anvendte forutsætninger og at de endeløse lagræk- i
kers historie ikke kunde rummes i saa smaa tidsrum som fun-]
det av ham. Og det viste sig ogsaa, at de som gjorde indven- i
dinger fik ret, at der var et svigtende grundlag for Kelvins ,
beregninger, i hans og hans tids opfatning av de tilstedeværende j
energikilder og de termo-dynamiiske principiper. Curies og
L ab orde s opdagelse i 1903 av at radium utvikler varme ved
sin spaltning og de slag i slag følgende opdagelser angaaende
de radioaktive processers store generelle betydning viste at |
der var fundet en ny energi- og varmekilde av fundamental
betydning.

Vi lian ikke her gaa ind paa alle de beregninger av den !
geologiske tid som er gjort av geologer og paa geologisk grund¬
lag. Den alt overveiende mængde er basert paa lagræk- !
kernes tykkelse. Ser vi paa de fundne resultater, saa finder

!

133 —

vi at disse varierer i ganske overordentlig grad; det dreier sig
om tal av helt forskjellig størrelse, fra nogen ganske faa
millioner til over 1500 mill. aar for den samlede lagrækkes
dannelsestid. De aller fleste ligger mellem 20 og 200 mill.
aar. Imidlertid vil vi skjønne naar vi nu skal se litt nøiere
paa denne beregningsmetode® principper at der har maattet
bli forskjellige resultater, idet kjendskapet til de faktorer som
her er av betydning har været mangelfuldt. De ældre bereg-
ninger var jo tildels rene gjætninger; med voksende kjend-
skap til vor klodes geografiske og fysisk-geografiske forhold
i fortid og nutid faar vi stadig bedre holdepunkter for en mer
rigtig, en paa sikrere grundlag basert bedømmelse.

Som hovedutgangspunkt for den rent geologiske bereg-
ningsmaate har vi de sedimentære lagrækkers samlede tyk¬
kelse. Allerede for dette fundamentale punkts vedkommende
er der stor forskjel paa opfatningen nu og for 50 aar siden.
Phillips regnet i 1860 med en samlet maksimaltykkelse av
72,000 eng. fot, i 1909 opfører S o 1 1 a s 335,000. Næste punkt
er: hvor hurtig er sedimentationen, bundfældningen, gjennem-
snitlig foregaat, hvor meget er der bundfældt i f. eks. 1 aar?
Paa grund av at opgaver over sedimentationshastigheten i
nutiden i det vigtigste sedimentationsomraade, havet, praktisk
talt mangler, har man maattet gjøre en omvei ved at prøve at
finde ut hvor meget av sand og slam, de senere sedimenter,
der aarlig med elvene føres væk fra fastlandene ut i havet.
Her har man i nutiden maalingen av slannnængden i en stor
række elver at holde sig til, mens materialet ogsaa for dette
punkts vedkommende var overmaade daaiiig for nogen aartier
siden. Ved denne omvei faar vi altsaa et begrep om hvor
store sedimentmasser der i nutiden aarlig føres ut i havet.
Men endnu et forhold maa vi ha paa det rene før vi kan
komme til noget resultat: over hvor store omraader av hav-
bunden avsættes disse av elvene medførte slammasser? Hel¬
ler ikke for dette spørsmaals vedkommende hadde die ældre
geologer faste holdepunkter. »Challenger«-ekspeditionen i
1872 — 76 indsamlet et uhyre materiale til belysning av dette
spørsmaal, saa vi nu vet at den alt overveiende bundfældning
av terrigént, d. v. s. det fra fastlandene utførte materiale, fore-
gaar i en smal zone rundt landmasserne, paa kontinentalhyl-

134 —

den. Ved at fordele den utførte slammængde paa dette hoved-
sedimentationsbelte kan vi saa faa et indtryk av hvor lang tid
bundfældningen av et sedimentlag paa f. eks. en fot eller en
meters tykkelse tar i nutiden. Ved endelig at anvende dette
resultat paa tykkelserne av de geologiske lagrækker faar man
saa et tal som angir disse lagrækkers samlede avsætningstid,
regnet med samme sedimentationshastighet som i nutiden.

Man kan ogsaa istedenfor hele jordoverflaten ta et enkelt
hav med tilgrænsende landomraade som basis for beregnin¬
gen over sedimentationshastigheten i nutiden. Dette er gjort
av den engelske geolog Sollas og vi kan som eksempel paa en
av de anvendte metoder følge ham i hans beregning av .1909.
Sollas er ved sine overslag kommet til at den sammenlagte
kj endte maksimaltykkelse av samtlige efter-arkeiske lagræk¬
ker (de saakaldte algonkiske eller proterozoiske, d. v. s. dem
fra det yngre, men ikke det ældre grundfjeld medregnet) er
335,000 fot. Ut fra forskjellige beregningen over denudatio-
nen, den paa jordoverflaten virkende væktæring i nutiden,
antar han en denudation av kontinentene av 1 fot i 2400 aar,
at der altsaa avskalles et lag paa 1 fots tykkelse i det nævnte
tidsrum. For at faa den tilsvarende sedimentationshastighet
tar han som eksempel Mexico-golfen, hvis sedimentations-
omraade anslaaes til 100—180 tusen eng. kvadratmil, mens
det tilsvarende nedslagsdistrikt — det omraade hvorfra materi¬
alet føres ut i golfen — er 1800 tusen kv.mil. Sedimenta¬
tionshastigheten skulde eiter dette bli 10 ganger saa stor som
denudationshastigheten, naar vi regner med 180 tusen kvadrat¬
mil for sedimentationsomraadet, 1800 tusen for denudations-
omraadet. Dette vilde gi en avsætning i golfen av et sedi¬
mentlag paa 1 fots tykkelse i løpet av 240 aar. Imidlertid
gjælder den opgivne tykkelse av 335,000 fot de maksimale
sedimenttykkelser, tykkelsen i den central© del av de i tver-
snit traugformige s ænkningsb elter geologene kalder geosyn-
klinaler, og hvor avsætningen har foregaat særlig raskt. Nu
svarer den nævnte beregnede avsætningshastighet av 1 fot paa
240 aar til gjennemisnitshastigheten over hele golfens sedi-
mentationsomraade; for parallelis eiingen med den nævnte
geologiske maksimaltykkelse maa man derfor regne med en
adskillig raskere avsætning. Sollas antar 1 fots sedimentation

- 135 —

paa 100 aar, det gir 33.5 millioner aar for lagrækkerne. Mens
Sollas i en tidligere beregning ikke tok hensyn til de store
»huller« som findes i lagrækkerne, til at vi ikke kj ender sedi-
m enter svarende til hele den geologiske tid, regner han i 1909
et meget betydelig tidsrum for disse huller. Hertil kommer
saa den ældste tid, den arkeiske era om hvis længde vi ikke
har holdepunkter efter sedimentationsmetoden. Jordskorpens
alder maa, mener Sollas, kunne sætte® til mindst 80 mill. aar,
et tal som var naadd paa en anden vei som der senere skal
berettes om. ,

Bortset fra denudationens størrelse, som Sollas har regnet
for liten, og de mer generelle forhold angaaende denne
denudations størrelse i nutiden i forhold til de gamle tiders,
forhold som vi senere skal komme tilbake til, saa er der ett
punkt i Sollas beregningsmaate som ikke staar for kritik og som
bidrar til at gi for liten sum, det er valget av denudations- og
sedimentationsomraade. Der er nemlig, som paapekt av B a r-
r e 1 1 1917, valgt et omraade, hvor materiale fra et vældig ned¬
slagsdistrikt føres sammen i et forholdsvis litet havomraade, og
hvor man derfor faar en abnormt sterk sedimentation. Geosyn-
klinalene, hvori den store mængde av fortidens sedimentmasser
skylledes ut, var belteformige strøk, hvor man ikke hadde en
slik radierende sedimenttilførsel som i Mexico-golfen. Man
hadde nok indhav, de var overmaade almindelige, men lier var
den marine sedimentation paa grund av et sterkt utjevnet relief
forsvindende liten.

A. Holmes har i 1913 utfort en beregning, basert paa de
da foreliggende data, over den samlede utførsel av materiale
fra fastlandene i forhold til størrelsen av den landoverflate
som dette materiale skriver sig fra og faar som resultat en
aarlig denudation, væktæring, av 1 fot paa 8600 aar, altsaa en
overmaade meget langsommere denudation end angit av Sollas,
der som nævnt antok 1 fot paa 2400. Bare ved denne korrek-
tion maa Sollas’ tal for lagrækkemes alder mer end 3-dobles.
En fot paa 8600 aar er gjennemsnitsværdien; man har om¬
rå ad er hvor denne denudation, denne avskalling av et lag paa
1 fot, besørges paa nogen faa hundrede aar; man har andre,
som Hudson-Bay-nedslagsdistriktet, med overmaade liten held-
ning av overflaten, hvor et tilsvarende lag først er ført væk

— 136 —

elter 47,000 aar. Holmes regner at der aarlig med elvene
føres ut fra kontinentene

i opløst tilstand . . . . 2500 millioner ton materiale
i ikke opløst tilstand 6000

tilsammen 8500

Hertil kommer de betydelige masser som føres ut ved
havets arbeide langs kystene. Naar dier tages hensyn til at
endel av det opløste materiale, som f. eks. klornatrium (der
senere skal omtales) forblir opløst i havvandet og saaledes
ikke bidrar til sedimentdannelsen, kommer Holmes til at der
aarlig bundfældes rundt om kontinentene ca. 9000 mill. ton,
som efter elvematerialets samrnensætning fordeles paa for¬
skjellige sedimentarter omtrent slik:

Ler (skifer) 70 % . 6300 mill. ton

Sand (sten) 16 % . 1440 — » —

Kalk (sten) 14 % . . . 1260 — » —

Dette materiale bundfældes i nutiden for den alt over¬
veiende dels vedkommende paa kontinentalhylden, den konti¬
nentale platform, hvis flateindhold anslaaes til rundt 10 mill.
engelske kvadratmil. Hvis man fordeler de 9000 mill. ton jevnt
over denne flate, faar man, beregnet paa fast sedimentb ergart
en avsætning av 1 fot i løpet av 2200 aar. Da nu Sollas’ tal
for lagenes tykkelse, 335,000 fot, angir maksimalmægtigheten
kan man ikke anvende den gjennemsnitlige avsætningshastig-
het over hele kontinentalhylden, men maa cgsaa her regne
med den maksimale, sedimentationshastigheten nærmest land,
hvor jo hovedmassen av sediment blir avsat. Holmes kommer
til at vi her har en avsætning av 1 fot paa 880 aar. Anvender
man denne avsætningshastighet paa tallet for lagrækkems tyk¬
kelse, faar man for denne lagrækkes dannelsestid 300 mill. aar.

En anden metode som ogsaa tar sit utgangspunkt i nu-
tidens forhold er basert paa den tilstedeværende mængde
natrium-salte i havet set i sammenhæng med den saltmængde
som aarlig føres tils j øs av elvene. Allerede i 1715 var astro¬
nomen LI a 1 1 e y inde paa at man kunde faa et tidsmaal ved
hjælp av havets indhold av salte, idet der jo stadig tilføres
salte i opløsning, mens det som fordamper er rent vand. Man
faar paa denne maate en stadig opsamling av opløste salte.

— 137 —

Mellard Reade var den første som i nyere tid indsaa
betydningen av den kemiske denudiation i denne forbindelse,
men metoden kom ikke til eksakt anvendelse før i 1899, da
J o 1 y paaviste at av alle de elementer som indgaar i havvandet
i form av opløste salte er natrium det eneste som opmaga-
sineres. De andre utfældes direkte eller indirekte, bl. a. gjen¬
nom dyrs og planters virksomhet. Kalken f. eks. vil for eller
senere bundfældes i form av planktoniske, bundlevende eller
fastsittende dyrs kalkskeletter eller som kemisk utfældt sedi¬
ment. Joly gik ut fra at det oprindelige hav, d. v. s. den paa
den størknede jordskorpe kondenserte vanddamp, fra først av
var saltfrit og videre at tilførselen av salt fra land i tidligere
tider har været, stort set, den samme som nu. Ved simpelt¬
hen at dividere den totale mængde natrium i havet med den
aarlig tilførte mængde, fik han saa havenes alder i aar. Jolys
første beregning gav 80—90 millioner aar, senere rettelser øket
tallet til 100 mill.

S o 1 1 a s tok fat paa problemet i 1909 og kom elter
en nøiagtig gjennemgaaelse av de foreliggende data til at
den sandsynlige alder elter denne metode var mellem 80 og
150 millioner aar. Senere har Becker utført beregninger
og kommet til omkring 70 millioner aar, idet han antok at til¬
førselen har foregaat raskere i ældre geologisk tid, da der
var blotlagt mer end i nutiden av eruptive bergarter, som jo
er de som primært, ved sin forvitring, har avgit materiale til
saltdannelsen. Med nutidens kjendskap til saltmængden i
havet og den aarlige tilførsel (efter opgaver fra 1916) faar man
den totale mængde natrium i havvandet: ca. 14,000 X 10 12 —
(14 tusen billioner) ton dividert med tilførselen: ca. 158 mil¬
lioner ton = 89 millioner.

Holmes, Ba r r e 1 1 og andre har senere behandlet
problemet videre og vist at det paa denne maate bereg¬
nede tal er en ren minimumsværdi. Det er to væsent-
lige forhold som maa tages i betragtning. Først at endel
natriumsalt i tidens løp er blit utfældt som saltleier. Denne
faktor vil naar den medtages, forøke antallet av aar endel,
men spiller dog en mindre rolle; sammenlignet med den totale
saltmængde i havet er de kemisk utfældte masser temmelig
ubetydelige. Langt vigtigere er det forhold at en større del

— 138 —

av saltmængden kan ha cirkulert flere ganger og at herved
antallet av aar er blit altfor litet. Naar havsedimenter tør-
lægges vil det i porerne tilbakeblevne sjøvand avgi sit salt og
paa denne lnaate vil, naar den gamle havbund er blit land,
noget salt atter bli gjenstand for denudation og transporteres
til havet en gang til. Den saltmængde som sedimentberg-
artene paa denne rnaate kan indeholde er regnet i procent
forsvindende ; naar det dreier sig om kubikmil av bergarter
blir mængden dog betydelig. Ikke litet salt føres ogsaa med
skum eller regn indover land og vil herfra føres ut igjen.

Et indtryk av de tidsrum det iethvertfald dreier sig om
naar man taler om jordens alder, f aar man ogsaa ved at gaa ut
fra de tildels ganske sikre tidsmaal vi nu har for den nærmest-
liggende geologiske tid. Her maa da først nævnes den svenske
geolog De Geers tælling av aarslag i de lermasser som blev
avsat under isens sidste tilbakerykningsperiode i Skandi-
navien. Iskanten gik her ut i et grandt hav som dengang
dækket meget store strøk av Sverige og paa havbunden foran,
syd for, iskanten bundfældtes lerlagene. I sommertiden var
der en rikelig sedimentation med forholdsvis grovt, noget san¬
det materiale, idet smeltevandselvene, som mundet ut ved bræ-
fronten, da førte rikelig materiale med sig; om vinteren blev
der ført litet eller intet ut fra bræen, men da bundfældtes litt
efter litt det fine, i sjøen svævende slam som var ført ut om
sommeren. Derfor f aar man i disse saakaldte »varviga« lerer
som er karakteristiske for store strøk av Sverige og Finland,
en overordentlig tydelig lagdeling, med lag (paa fra en til
adskillige centimeters tykkelse), der nederst bestaar av mer
sandig og lysere materiale, øverst av overordentlig fint, mør¬
kere farvet ler. For den nærmestliggende tid, efter isens
avsmeltning, er anvendt tælling av lag, dannet i en under isens
tilbakerykning opdæmmet indsjø (Ragundasjben) i Nord-
Sverige. Denne indsjø blev uttappet i 1796, hvorved en tælling
av sedimentlagene blev muliggjort.

De Geers resultat er at der er forløpet omkring 12,000 aar
siden iskanten laa i Skaane. Nu kjender vi ikke den ældre
kvartærtids historie i Skandinavien, men vi maa her, som det
er paavist bl. a i Nord-Tyskland, anta ialfald 3 istider, med
størst utbredelse av isen under den midtre istid. Bakenfor de

- 139 -

12,000 aar ligger tilbakerykningen fra det sidste isdækkes
maksimumsgrænse til det midtre Skaane, foran der den sidste
istids fremstøtsperiode, saa den sidste interglacialtid, videre
den » store istid«, den næstsidste interglacialtid, og endelig den
første istid. Og alt dette hører den sidste geologiske periode,
kvartærtiden, til.

For Alperne kjender man i langt større utstrækning kvar¬
tærtidens historie og ogsaa her er der forsøkt en beregning
av den sidste tids længde i aar. Ved maalinger og beregnin-
ger av tilveksten av Muota-deltaet i Vierwaldstådtersjøen kom
Heim til det resultat at der er gaat ca. 16,000 aar siden det
saakaldte Biihl-fremstøt, en klimaforværringsperiode (med
fremstøt av Alpernes isdække) som kommer efter den sidste
alpine istids hovedfremstøt. Med hensyn til den ældre kvar¬
tærtids længde i forhold til tiden efter Biihl-fremstøtet, saa har
den kj endte alpeforsker P e n c k sammenstillet sin opfatning i
den grafiske fremstilling der er gjengit i fig. 1. Hele kvartær¬
tidens længde er efter Penck sandsynligvis over 1 million aar.

Naar man saa vet at det organiske liv i de store træk
praktisk talt ikke har forandret karakter i kvartærperioden
og saa sammenligner med forholdene bakover i tiden, saa er
det git at vi her ikke slipper ut med nogeu faa millioner aar.
Amerikaneren W. D. Matthew har tat spørsmaalet op med
utgangspunkt i hvirveldyrenes utvikling og særlig betragtet
hesteformenes velkj endte utviklingshistorie i tertiærtiden, peri¬
oden forut for kvartærtiden. Ser man paa hesteformenes
størrelse, saa har man den kjendte stadige tiltagen gjennem
tidene. Saaledes har man i forskjellige avsnit av tertiær-
perioden følgende høider for forskjellige av hesterækkens for¬
mer (de ældste øverst):

Eohippus, fra Wind River eocen. . .. . . 11 tommer

Proterohippus — do. . 14 —

Orohippus — Bridger eocen . . 16 —

Mesohippus — oligocen . 18 —

Miohippus — overgang oligocen-miocen . 24 —

Protohippus — miocen . . 36 —

Pliohippus — ældre pliocen . 48 —

Equus — yngre pliocen-kvartær . 64 —

140

EL

fe

cT

"cf

era*

CD

co

1

o

M;

£L

æ

B

i-J

JD

P

O

P

•-4

P

CD

35

i=s

&.

CO

Vj

SL

era*

o4

CD

>S

tV

era

CD

CL

CD

W

CD

^ kJM p,

p1 2

o ^

p x4

-i ,«— i ^

s æ

CO

O

2 a

5. eD
P *
era

CD 3=

g 83
£■ »
2 era
a Cl
- CD

co 3

J® era

Q- © s

(P 4 S

t— 1 hr" R

— 141 —

Man vil med denne kolossale utvikling for øie ikke finde
det merkelig at Matthew har anslaat tertiærtidens længde tii
det hundredobbelte av kvartærtidens. Tar man, som Matthew,
et slikt minimumstal som 100,000 aar for kvartærperioden, faar
man for tertiærtiden allikevel ikke mindre end 10 millioner.
Selvfølgelig er dette et skjønsmæssig anslag og ikke mer, men
alle som sætter sig ind i de foreliggende fakta maa dog være
enig i at her kræves tidsrum av kolossal størrelse.

Der foreligger ogsaa beregninger, særlig over de senere
tiders længder, paa andre grundlag end de allerede nævnte,
saaledes f. eks. med elveerosionens hastighet som utgangs¬
punkt, men vi kan ikke her gaa ind paa dem. Vi skal gaa
over til at behandle en beregningsmaate av en helt anden art.
en metode som ikke er underkastet skjøn, men som er basert
paa eksakte maalinger. Den er vokset frem av det vidunderlig
resultatrike arbeide med at fastslaa de radioaktive stoffers og
de radioaktive processers natur som ustanselig er paagaat
siden Rontgens opdagelse av x-straalerne i 1895. Grundlaget
er visse radioaktive grundstoffers spaltning i andre, med —
som bekjendt størrelse — den hastighet hvormed spaltningen
eller omdannelsen foregaar. For os er særlig uranets spalt¬
ning vigtig. Uranium er utgangsleddet for en lang serie om-
dannelseisprodukter, en række hvori det ene led omdannes til
det andet med vekslende hastighet, men hvor man tilslut faar
et stabilt endepunkt. Mellemstadierne repræsenteres ved
radioaktive grundstoffer som ionium, radium og polonium o. a.
slutproduktet blir gjerne angit ved betegnelsen Ra G. Dette
slutprodukt av uranets omdannelse er et stof som praktisk talt
er identisk med bly og som ikke kemisk kan skilles fra dette
grundstof, men det har en noget lavere atomvegt (bly har
207.18, Ra G 206.0). Foruten den nævnte omdannelsesproces
foregaar der en anden: der avspaltes helium, en gas der som
bekjendt i lange tider kun kjendtes fra solen, hvor den var
paavist gjennem spektroskopiske maalinger. Hele spaltnings-
processen kan opsuinmeres slik at der av 1 atom uranium (Ur)
dannes 8 atomer helium (He) og 1 atom Ra G der altsaa prak¬
tisk talt er identisk med bly (Pb). Nu findes uran i en række
mineraler, der er primært utkrystalisert i eruptivbergarter;
i særlig stor mængde i uranbekerts (et mørkt, tungt, bekfarvet

— 142 —

mineral, der væsentlig bestaar av uranoksyder) . Hvis man nu
kjender den tid det tar for et atom uran at omdannes til 8
atomer helium og 1 atom bly eller med andre ord hvor meget
der omdannes pr. dag, saa kan man ved maalinger av forhol¬
det He: Ur, og Pb: Ur finde ut hvor længe det er gaat siden
omdannelsesprocessen begyndte, siden helium og bly (eller
Ra G) begyndte at opmagasineres i vedkommende mineral,
med andre ord siden mineralet dannedes, utkrystalliserte i en
smeltemasse. Man faar tiden som er gaat siden vedkommende
eruptivbergarts størkning. Uranbekertsen og andre mineraler
der ialmindelighet fører radioaktive stoffer i større mængder,
som zlrkon og titanit, findes i særlig betydelige mængder og i
større krystaller paa de saakaldte p egmatitganger , der næsten
altid forekommer omkring og hænger sammen med større mas¬
ser av grandt og nærstaaende bergarter. Yi har altsaa her et
middel til at bestemme disse eruptivbergarters alder. Det
har lovmæssig vist sig at jo ældre bergarter det dreier sig om,
des mer er der dannet av He og Pb og herigjennem har man
faat en god kontrol.

Maalingen av helium byr paa betragtelige vanskeligheter
og har desuten en fundamental mangel, idet det fremgaar at
man ikke finder den mængde som teoretisk skulde være til¬
stede og som maa være dannet; forklaringen er den at en
større del av det dannede helium undviker naar mineralet
kommer ut av bergarten, og under pulveriseringen. Man faar
derfor ved helium-maalingen, en aldersbestemmelsesnietode
som blev foreslaat av Rutherford i 1905, kun minimums-
værdier for alderen, tal som omtrent er bare halvt saa store
som dem man faar ved at bestemme forholdet Pb: Ur.

Det er teoretisk utregnet hvor meget helium der dannes
av et gram uran pr. aar og praktisk talt samme resultat er
man kommet til paa eksperimentel vei. Mængden av den i
et aar dannede helium er i gram 1.88 X 10-11. Nu vet man at
for 8 atomer He dannes der 1 atom Pb og herav kan man
beregne hvor meget bly der dannes i et aar. Alderen i
millioner aar faar man efter blymetoden ved at multiplicere
forholdet bly : uran med 7500 (efter B o 1 1 w o o d). Hertil kom¬
mer dog forskjellige korrektioner.

Anvendelsen av forholdet bly: uran i mineraler for at faa

— 143 -

holdepunkt for den geologiske alder blev først foreslaat av
Boltwood, som i 1907 stillet sammen en række da foreliggende
analyser. Der foreligger nu et betragtelig antal bestemmelser
av det nævnte forhold. Her skal anføres endel:

En række vel overensstemmende analyser (utført av H i 1-
1 e b r a n d) av Pb og Ur i uranbekerts fra granit av karbonsk
alder i Connecticut, U. S. A., gav forholdet 0.042, alderen bereg¬
net til ca. 300 millioner aar. Bestemmelser (utført av Holmes)
paa radioaktive mineraler, særlig zirkon, fra syenitpegmatit-
ganger ved Lange sundsf jorden gav som gjennemsnitsværdi
355 millioner aar. Bergarten er av underdevonsk alder. En
række vel overensstemmende bestemmelser (av Hille-
b r a n d, Blomstrand, Hoffmann) av forholdet bly :
uran i uranbekertsvarieteter, bl. a. i mineralet brøggerit, fra
grundfjeldsgranit i Smaalenene, gir en alder paa 940 millioner
aar. Ellen Gleditsch har nylig utført en række analyser
paa brøggerit fra Smaalenene og kommer i sin beregning (hvor
der ogisaa tages hensyn til indholdet av det radioaktive element
thorium som indgaar i betydelig mængde i brøggerit) til en.
alder av 951 millioner aar.

Analyser (av Hillebrand og andre) av forholdet i uran-
holdige mineraler fra grundfjeldet ved Arendal gir som resul¬
tat 1120 millioner aar.

Lignende tal som det sidiste har man faat ved bestemmel¬
ser i uranbekerts fra det kanadiske, svenske- og syd-afrikanske
grundfjeld, mens man for en tydelig ældre afrikansk granit
(fra Mosambik) har faat forholdet Pb/Ur = 0,21, svarende til
den respektable alder av 1400 millioner aar.

Foreløbig er det ikke saa svært mange gran it er s4 alder
som paa denne maate er niaalt, men arbeidet vil sikkerlig
skride raskt frem. Paa denne maate faar man en række holde¬
punkter, et skeiet, paa hvilket man ved hjælp av de kjendte
geologiske forhold, lagrækkernes relative tykkelse o. s. v., kan
opbygge en geologisk tidsinddeling med absolute tidslængder.

J. Barrell har i 1907 forsøkt ved hjælp av de nyeste data,
at opstille en geologisk tidstabel. Efter denne skal nedenfor
anføres, angit i millioner aar, længden av de tidsrum som
sandsynligvis er forløpet siden begyndelsen av de nedlenfor

— 144 —

opførte geologiske perioder (periodeme yngre end grund-
fjeldet). Siden begyndelsen av:

Minimumsværdi

Maksimumsværdi

Kvartær . . . .

. 1

1.5

Tertiær . . . .

. 55

65

Kridt .

. 120

150

Jura .

. 155

195

Trias .

...... 190

240

Perm .

. 215

280

Karbon . . . .

. 300

370

Devon . . . .

. 350

420

Silur . .

. . .. .. 390

460

Ordovicium . .

. 480

590

Kambrium . .

. 550

700

Vi har tidligere hørt at der fra fysisk hold blev sat en
temmelig trang grænse for jordens alder. Geologene som
ikke hadde de eksakte beregninger, men kun de skjønsmæs-
•sige overslag at holde sig til, prøvet tildels at bøie sig ind
under dette syn, men der var dog som nævnt enkelte, som
trods Kelvins autoritet ikke kunde gaa med paa hans alders¬
bestemmelse, som erklærte at der et eller andet sted maatte
være gale forutsætninger. Og de fik rei Nu er der paa
fysikalsk-kemisk vei fremkommet bestemmelser av en helt
anden karakter. Og hvordan skal saa geologene stille sig til
disse? De tal som er opstillet paa rent geologisk basis er
som regel adskillig, tildels overmaade meget mindre end de
der er fundet ved analyser av ur an-miner alene. Dog synes
denne nye metodes rigtighet at bli mer og mer bevist. Be¬
stemmelser som er blit trukket frem som bevis paa motstri¬
dende resultater, er fundet heller ikke at svare til de fordrin¬
ger man maa stille. Hvor omhyggelig uttat materiale er blit
omhyggelig analysert har man altid fundet overensstemmelse.
Imidlertid har man oplevet overraskende opdagelser før og
derfor kan det ha sin interesse at prøve at se paa de før
anvendte geologiske metoder i denne nye belysning, at se om
man i virkeligheten ikke ogsaa paa geologisk vei føres til
antagelsen av tidslængder av den orden som er git ved bestem¬
melsen av forholdet Pb/Ur i uranmineralene.

145 —

Og der er da et fundamentalt forhold som de som opstillet
sine beregninger for endel aar tilbake ikke var opmerksom
paa, men som man nu, takket være et alsidig forsknings¬
arbeide, ikke mindst i Amerika, er mer klar over, et forhold
som i denne forbindelse særlig er fremhævet av den nylig
avdøde amerikanske geolog og geofysiker, B a r r e 1 1, nemlig ai
den denudations- og følgelig sedimentationshastighet som man
har regnet med, nemlig nutidens, ikke uten meget betydelige
korrektioner kan lægges til grund for beregninger over sedi-
mentationsforholdene i den geologiske fortid. Og man skal
ikke ha arbeidet længe med historisk geologi før man maa
erkjende denne forskjel: at nutidens jordoverflate er av en
helt anden, langt u jevnere karakter end den man for det
meste stifter bekjendtskap med i de svundne tider. Ser vi
bakover i tiden, saa finder vi rigtignok vekslinger i relief-
forholdene, vi finder forskjellige tidsrum karakterisert av
fjeldkjedebevægelser, men saa imellem disse ligger der uende¬
lige tidsrum præget av ro og karakterisert ved et i utrolig
grad utjevnet relief. Vi er for tiden oppe i en periode med
et ganske overordentlig ujevnt relief, som følgelig betinger en
meget sterk erosion. I virkeligheten er vi endnu oppe i en
fjeldkjedetid, i den kenozoiske fjeldkjedetid, som har sin rot
tilbake i den yngste del av kridttiden. Og det synes som om
vi ikke har hat en tid med saa vidtomfattende landbævninger
siden helt tilbake i prækambrisk tid. Den ung-paleozoiske
(karbonsk-permiske) jordskorpebevægelse var av en langt
mere lokal natur end den kenozoiske; derfor finder vi
saavel fra karbon som fra perm uhyre vidtstrakte marine
sediment-masser der er avsat dels paa en uhyre flat hav-
bund, dels over uendelige vidder av lavt land, kolossalsletter
som vi i nutiden ikke har paralleler til. Der maa i lange tids¬
rum av den geologiske fortid (det bedste eksempel er vel jura-
tiden) ha været en ren minimal denudation og tilsvarende
sedimentation og selv i fjeldkjedetidene i yngste paleozoikum
og yngste silur o. s. v. maa høilandene ha været av en ganske
anden lokal karakter end nu. Hertil kommer saa det forhold
som likeledes først er blit klarlagt i nyere tid, at de geologiske
lagrækker er fulde av huller, som geologene siger; en lag-
række som synes at være avsat jevnt og ubrutt viser sig ved

10

— 146 —

nøiere studium ikke at være det; til sine tider har her ingen
sedimentation været, der har været en tørlægning, idet hav¬
dybden har været saa liten at kun en ubetydelig nivaafor-
andring skulde til for at lægge umaadelige arealer av denne
havbund over havflaten, og derfor vil vi for lange tidsrum
ingen avsætninger, ingen sedimentation faa. Jo nøiere lag-
rækkerne studeres, jo flere slike tomrum f inder man. De
gamle beregninger tok ikke videre hensyn til disse utallige
huller. Disse to faktorer, de geologiske tiders jevne relief i
forhold til nutidens og den ufuldstændige sedimentrække vil
i ganske overordentlig grad forøke de talværdier som man er
kommet til ved at gaa ut fra sedimentseriernes tykkelse, set
i forhold til nutidens denudation og sedimentation, og paa
samme maate vil en mindre denudation ogsaa gi et langt
større tal for beregningen av natriumsaltenes opsamlingstid,
idet tilførselen av salt har været avhængig av denudations-
hastigheten. Ogsaa naar vi gaar den geologiske vei ser det
ut som der er al grund til at anta at de store, menneskelig
set ufattelige tidsrum som man ved hjælp av den nye, paa
eksakt forskning grundede tidsbestemmelsesmetode har fun-
det, er de rigtige.

Den naturlige hovedinddeling av den geologiske tid maa
baseres paa den periodiske optræden av jordskorpebevægel-
serne. Vi har her som netop nævnt bevægelser av særlig
omfattende karakter, slik som de kenozoiske og dem som
fandt sted like før den kambriske tids indtræden, og vi har
tider med mer lokale bevægelser, i yngste paleozoikum og
ved slutten av silurtiden. Anvender vi den nu omtalte tids¬
regning, saa finder vi at der mellem disse siden førkambrisk
tid optrædende urolige tidsrum ligger tidslængder paa mellem
100 og 200 millioner aar. Disse vigtigste jordskorpebevægel-
sesperioder er da ogsaa netop de særlig vigtige tidsrum i den
organiske verdens utviklingshistorie. I den urolige tid like
for kambrium sker utviklingen fra ganske primitive skalløse
dyr til de noget høierestaaende invertebrater, de som har
opbevaringsdygtige skaller; fra yngste silurtid er fiskene
almindelige, i yngre karbon og perm begynder den kolossale
utvikling av krypdyrene som siden er de herskende verte-
brater indtil slutten av kridttiden og saa, med den store jord-

— 147 —

skorpebevægelsestid som begynder ved overgangen kridt-
tertiær, sker den eventyrlig rike opblomstring av pattedyrene,
med mennesket trædende frem tilslut, i en tid som ligger vor
egen geologisk talt helt nær. Homo sapiens selv naar ikke
tilbake til sid ste alpine nedisningsperiode (ise figuren s. 140).
For avstanden i tid mellem disse dyreutviklingens hoved-
merkepæler faar vi da tilsvarende værdier.

De jordskorpiebevægelser vi nu har omtalt, er dem vi kjen-
der litt nøiere til. Længer bakover, i den før-kambriske tid,
i grundfjeldets tidsalder, fornemmer vi andre, og kanske vil
vi en dag, ved hjælp av den nye aldersbestemmelsesmetode,
kunne skaffe os et godt overblik ogsaa over disse gamle
bevægelser og deres optræden. Foreløbig har der møtt store
vanskeligheter fordi vi her mangler geologens vanlige tids-
angivere, fossilene. Yi vet at der ogsaa i denne grundfjel¬
dets tid, en tid som ligger bakenfor de 5—6 — 700 millioner aar
som de forsteningsførende lagrækker svarer til, at der ogsaa
her er en række slike periodisk tilbakevendende, rytmiske
jordskorpetrækninger. Vi ser den ene bakenfor den anden til
vi kommer saa langt tilbake i tiden at billedet blir helt uklart
og utvisket. Det blir her sikkerlig ikke bare tale om millioner,
men om milliarder av aar. Og saa skal vi huske paa at alle
disse tider vi nu har hørt om, dem som geologen arbeider
med, de repræsenterer bare det aller sidste lille stykke av
vor klodes historie. Om den tid da jorden blev til som planet
og fik, i bovedtrækkene, sin nuværende størrelse og sin størk-
ningsskorpe, om den tid vet vi foreløbig saa litet, uten netop
det at det her dreier sig om tidsmaal mot hvilke de geolo¬
giske tidsaldres længde sikkerlig blir smaa.

Vi læser paa skolen et fag som heter verdenshistorie.
Den begynder gjeme med de gamle ægyptere og babyloniere.
Der ligger ikke utslag av beskedenhet i den titel menneskene
har valgt for sin slegts saga i nogen faa tusen aar. Men
betegnelsen er vel ogsaa blit til paa en tid, da menneskets
stilling blev anskuet paa en helt anden maate end vi maa
gjøre det idag. Ut fra vort nuværende kjendskap til de tider
som ligger bakenfor vor egen maa vi vel ha lov til at si at
menneskehetens andel i den egentlige » verdenshistorie « fore¬
løbig ikke er saa særlig betydelig.

— 148 —

Om låvenes utbredelse i Norge.

Av B. Lynge.

Den botaniske utforskning av et land vil i almindelig-
liet foregaa i en viss orden.

Først gjøres der reiser, mer eller mindre planmæssig,
for at bringe paa det rene hvilke planter der forekom¬
mer i landet. De mest betydningsfulde av de oriente¬
rende reiser blir ofte foretat avutlændinger. I vort land
har svenske lichenologer i saa henseende utført et grund-
læggende arbeide. Vi behøver bare at minde om Wahlen-
bergs reiser i Nord-Norge og Th. Fries’s utstrakte reiser
paa Dovre og i Finmarken.

Dernæst gjælder det at undersøke, hvor i landet
planterne findes, deres topografiske utbredelse.

Disse to arbeider gaar haand i haand og naar et vist
trin er naadd, resulterer de i utgivelsen av floraer, d. e.
en deskriptiv fortegnelse over planterne i et visst omraade
med mer eller mindre utførlige angivelser av deres ut¬
bredelse.

Det topografiske arbeide kan ifølge sin natur al¬
drig betegnes som færdig, selv ikke i de bedst under¬
søkte lande. Dels er planternes mangfoldighet over-
vældende. Dels blir forskernes evne til at adskilte
altid skarpere. — Et rikere materiale gir sikrere holde¬
punkter for bedømmelsen, og nye synspunkter av helt prin-
cipiel natur trænger sig uavbrutt ind og forlanger at faa
øve sin indflydelse paa specialforskernes opfatning.

Det topografiske arbeide skaffer materiale til den tredje
hovedopgave, nemlig at undersøke, hvorfor vedkom¬
mende planter findes netop der, hvor de er, og ikke
andetsteds. Denne opgave er i videnskabelig henseende den
interessanteste, den byr de rikeste muligheter for resultater
av generel art.

Dette overordentlig betydningsfulde omfattende arbeide
kan atter opløses i flere. Det, som knytter sig nærmest til
det topografiske studium er undersøkelserne over planter¬
nes vandringsveier.

— 149 —

Der kan sluttes endel, naar man kj ender planternes
nøiagtige utbredelse i nu ti den. Men de sikre og
værdifulde resultater naaes bedst, naar man kan følge deres
utbredelse i tidligere tider, fossilt og subfossilt, i myrer
og tuffer. Desværre er denne metode omtrent lukket for os
lichenologer, låvene er høist forgjængelige dannelser, som
ikke passer til at opbevares fossilt.

En væsentlig utdypelse av vor forstaaelse av planternes
utbredelse byr det plante økologiske studium. Det ar¬
beide at undersøke planternes livskrav, deres gjen¬
sidige avhængighet av hverandre, deres optræden i
bestemte samfund eftersom livsfaktorene ændres. Det
økologiske arbeide har endnu meget igjen at arbeide med.
Selv for fanerogamene er man knapt kommet til en aner-
kjendt begrepsdannelse og nomenklatur og for låvenes ved¬
kommende er arbeidet bare i sin spædeste begyndelse.

Hvor langt er saa den lichenologiske under¬
søkelse av vort fædreland kommet?

Inden vi tar fat paa de generelle resultater vil vi min-
des de forskere, hvis arbeide vi bygger paa.

De ældste bidrag findes i de forskjellige bygdebøker,
men de indeholder litet av betydning for os, deres behand¬
ling av låvene indskrænker sig mest til notiser om låve¬
nes økonomiske betydning. Derimot har biskop J. E. G un¬
ne r u s gjort en betydningsfuld indsats. Han samlet selv
en hel del lav paa sine utstrakte visitasreiser; han gjorde
hele 4 reiser i Nordland og Finmarken, som den gang ogsaa
omfattet det nuværende Troms fylke (1759, 1762, 1767 og
1770). Han fik ogsaa mange naturalier tilsendt fra sine
prester. Gunnerus’ herbarium findes i V idenskapsselskapet
i Trondhjem.

Denne omfattende aand begyndte sit botaniske arbeide
for alvor i 1764 ; det angis, at hans reise i 1767 var den
rikeste paa botanisk utbytte.

Resultatene av hans botaniske studier er nedlagt i hans
berømte Flora Norvegica, hvorav første del utkom i
1766, anden del efter hans død i 1776 (paa titelbladet staar

— 150 —

urigtig 1772). I dette verk nævnes 74 lichener, hvorav dog
et par islandske, som ikke forekommer i Norge.

Gunner us’s stedsangivelser er av vekslende nøiagtighet,
for endel arters vedkommende er de temmelig koncise, men
ofte er det bare „passim in sylvis“, eller „in rupibustt,
„haud infrequenstt eller lignende.

En av de aller værdifuldeste undersøkelser skylder vi
den svenske botaniker Goran Wahlenberg. Han fore¬
tok 4 reiser i det nordlige Skandinavien i aarene 1802 —
1810, av disse førte de 3 ham ind i vort land, hvor han
reiste i Finmark, Troms og det nordlige av Nordland fyl¬
ker. Resultaterne av disse grundlæggende undersøkelser
er nedlagt i hans Flora Lapponica (1812), en del er
ogsaa publicert av Acharius i Methodus Lichenum
(1803). Hans herbarium findes i Upsala.

Den næste paa arenaen er vor egen landsmand S. C.
Sommerfelt, som i 1826 offentliggjorde et Supplemen-
tum til Wahlenbergs Flora Lapponica. Det er imidler¬
tid langt mer end et Supplementum, det er blit et klas¬
sisk arbeide, som særlig behandler floraen i S alt dalen,
hvor Sommerfelt var prest.

Sommerfelt har ogsaa bereist store deler av det
østenfjeldske Norge og desuten Vest-Norge mellem Hardan¬
ger og Sogn. Hans herbarium (nu i Kristiania) er et av
grundlagene for vort kj endskap til disse landsdelers lavflora.
Sommerfelts virksomhet faldt mellem 1808 og hans
død i 1838.

Av inindst like saa stor betydning blev de vældige
samlinger, som professor M. N. Blytt bragte sammen.
Med en energi, som bare kan vurderes tilfulde, naar man
kjender den tids kom munikationer, bereiste han praktisk
talt hele vort vidstrakte land. Han- arbeidet væsentlig
i det sydlige Norge, men i 1841 foretok han sammen med
botanisk gartner N. G. Moe en betydingsfuld reise helt op
til Alten.

Blytt har selv publicert forholdsvis litet om sine mange
lichenologiske fund; hans arbeide blev rydningsmandens.
Men han gav talrike bidrag til Elias Fries’s store liche¬
nologiske arbeider. F r i e s ’ s høie vurdering av B 1 y 1 1 s

— 151

arbeide fremgaar med tilstrækkelig klarhet av hans nekro¬
log over Blytt. Saavel Blytts som M o e s herbarier findes
i Kristiania.

I nær tilknytning til M. N. Blytt arbeidet N. G. Moe,
som døde i 1892 som overgartner i Tøienhaven. Han bota¬
niserte utrættelig omkring Kristiania, og fra 1832 av
ledsaget han Blytt paa de fleste av Blytts reiser. Det
ser ut til, at det var Moe, som var den skarpeste lavkjen-
der av de to, i hvert fald tok Blytts indsamling av lav
øket fart fra 1832 av. Men Moe var uten literær ut¬
dannelse og kunde ikke gjøre sig synderlig gjældende
overfor sin myndige overordnede professoren. Man finder
Blytts kj endte navnetræk paa næsten alt hvad de samlet
sammen. Moes planter er omhyggelig datert og voksestedet
er angit; Blytts laver er næsten aldrig datert og som
voksested staar oftest bare distriktet.

I 1850-aarene tok saa den yngre Fries fat, Th. M.
Fries, den mand, som har ydet mest av alle for kjendska-
pet til vor lavflora. Han har gjort store reiser; i det
sydlige Norge har han besøkt Gausta, Kristiania med om¬
egn og Dovre. I 1859 og 1864 foretok han sine reiser i
Troms og Finmark som i betydning staar fuldt paa høide
med Wahlenbergs et halvt aarhundrede tidligere.

Th. Fr ies’s arbeidskraft strakte ogsaa til for bestem¬
melsen av mange andres samlinger. Vigtig for os er det,
at han har bestemt saa meget for Moe.

Th. Fries har samlet resultatene av det, man til hans
tid visste, i sit monumentale hovedverk Lichenographia
Scandinavica 1871 og 1874. Hans herbarium findes i
Upsala.

I 1860-aarene begynder J. M. Norm ans lichenologiske
virksomhet. Han har foretat endel reiser i det sydlige Norge,
men hans hovedarbeide falder i Nord-Norge. Her har han
i en lang aarrække undersøkt landet nord for polarcirkelen.
Efterhaanden tok hans interesser for fanerogamene over-
haand. Der foreligger endel mindre men betydningsfulde
lichenologiske skrifter fra hans haand. Hans hovedverk er
hans vældige herbarium, en guldgrube for alle som vil stu¬
dere Nord-Norges flora. Dette blev efter hans død indkjøpt

— 152

av staten og delt mellem de botaniske museer i Kristiania,
Bergen, Trondhjem og Tromsø, det meste findes paa de to
førstnævnte steder.

Aarene efter Norman, fra 1880 av, blev fattige. Fr.
Kiær bragte sammen store samlinger (nu i Kristiania),
men han var mer bryolog end lichenolog.

De vigtigste indsamlinger i det trondhjemske skyldes
dr. Kindt. Han var læge og hadde liten fritid, men var
en skarpsynt iagttager, hans herbarium (nu for størstedelen
i Bergen) er derfor litet, men værdifuldt, det indeholder en
hel del sjeldne planter. Th. Fries synes at ha ydet ham
værdifuld hjælp ved bestemmelserne.

Næsten alle disse arbeider samlet sig om det øst¬
lige og især om det nordlige Norge. Det bragte derfor
rike resultater, da en merkelig og høit begavet mand, J. J.
Havaas optok arbeidet med vor atlantiske lavflora. Han
tilhører en vel utrustet bondeslegt i Granvin i Hardanger.
Trods mange vanskeligheter har han gjennemført en værdi¬
fuld undersøkelse over lavfloraen mellem Romsdalen og
Sogndal, det er han, som har klargjort vort atlantiske
floraelement for os. Havaas har arbeidet med støtte av
Bergens museum, som har mottat det meste av hans ind¬
samlinger.

La os saa prøve at samle de resultater, som disse for¬
skeres arbeide i mer end 100 aar har bragt os.

Yi kan desværre ikke si, at hele vort land er
undersøkt. Der er særlig to slemme huller, nemlig det
svære landet mellem Saltdalen og Dovre, her har vi bare
endel iagttagelser fra selve Trondhjem og fra Nordlands¬
kysten. Det andet hul er Telemarken, Sætersdalen og store
deler av vor sydkyst.

Men vi vet allikevel saa meget, at vi tør vaage at iso¬
lere ut de enkelte hovedelementer, hvorav vor lavflora be-
staar. Vi maa da støtte os til de lavgrupper, hvis ut¬
bredelse er bedst kjendt, nemlig de store blad- og busk-
laver. Smaalavenes utbredelse er endnu altfor ufuldstæn-
dig kjendt.

— 153 —

I. Ubikvistene.

Vi kan først skille ut endel arter, som findes over det
hele land, de saakaldte ubikvister.

Ingen plante er mer karakteristisk for dette floraele-
ment end Parmelia p h y s o d e s, en av de alinindeligste
planter i hele vort land. Den er ogsaa usedvanlig vel rustet
til at bli en vid spredt plante, idet den kan vokse paa
nærsagt alslags substrat, likefra haar de klipper til gamle
morkne sætertak, paa mosklædte sten og paa bark og kvi¬
ster av alle vore trær.

En anden art, som næsten kan sammenlignes med Par¬
melia physodes er Parmelia omphalodes. Den
findes i uhyre mængde i strandbeltet langs hele vor kyst,
men den er ogsaa almindelig i indlandet og den stiger op
til meget hoie fjeldtopper, f. eks. til selve toppen av Haar-
teignuten.

Vi kunde nævne endel slike arter til, f. eks. Lobaria
scrobicnlata (fig. 1.) Den er ikke saa almindelig, men
den er fundet praktisk talt over hele Norge, til op over
skoggrænsen, paa Vestlandet (i Granvin) til ca. 900 m.

Til ubikvistene kan man ogsaa regne endel laver, som
stiller specielle krav til voksestedet, men som findes overalt
i landet, hvor disse krav tilfredsstilles. Jeg tænker her
særlig paa endel strandlaver som findes langs hele kysten
fra den svenske til den finske grænse og like almindelig
overalt (f. eks. Ram a lin a angustissima.)

Saavidt vi kan se findes der mange smaalaver, som er ut¬
bredt over hele Norge, f. eks. Rhizocarpon geographicum.

Hos alle de nævnte store laver er frugtene, de saakaldte
ap o the eier, saa sjeldne, at vi kan sætte spor erne ut av be-
tragtning som spredningsmidler. Derimot er flere av dem rikt
utstyret med s ore di er, d. e. støvfine partikler, som inde-
slutter begge lavens komponenter, baade alge og sop.

Andre laver, som indenfor sit omraade er yderst al-
mindelige, har ikke soredier, men rikelig apotheeier, f. eks.
Parmelia centrifuga. Atter andre har sjelden eller
aldrig nogen av disse organer, men formerer sig ved løsrevne
thallusstykker, f. eks. mange skjæglaver.

- 154 -

Vi kan altsaa ikke gi noget av disse spredningsmidler
fortrinnet som det mest effektive.

Det er ganske paafaldende hvor ringe det
relative antal av virkelige lichen-ubikvister er

-Mn

1

Ugr

1 mm<

.Mi

/ / / / — _ Y ■' „• %

fx

jj\

/

Xl

X

UØmm

/ ®é<pr y yFF):-. 1

“ ^ J /

it

> V

iTJSm

■rlFkm

-1

x?

J? ..jL.

i

vm-

Fl cf. 1. Zohccria sc ro b i c u la: £gl

i vort land. Blader man gjennem en fanerogamflora vil
man finde et forholdsvis meget større antal.

Hele vor flora er indvandret efter istiden. Hvor længe
det er siden istiden er meget omstridt, de nøiagtige tal, som
har været angit (de G e e r), er paa ingen maate særlig store.

En teoretisk betragtning av låvenes spredningsmidler
skulde tyde paa, at de er meget effektive. Selv ørsmaa

155 -

fragmenter av thallus maa antas at være tilstrækkelig til at
grunde en ny plante, hvis det stammer fra en voksende
skudspids. Naar man tænker paa, at vinden kan føre bla¬
der av vore løvtrær den lange vei op paa toppen av Har-
dangerjøkelen (Nordhagen) og paa den uhyre spredning
av pollenkorn ved vindens hjælp, er det neppe sandsynlig,
at der i vort land skulde findes høvelige voksesteder for
lav som ikke kunde naaes av særdeles mange arter. Der
er vel ingen fjeldkjede ialfald, som i saa henseende skulde
danne nogen avgjørende hindring.

Imidlertid er det ikke nok, at en plantedel blir spredt
den skal ogsaa vokse frem, og her synes vanskeligheterne
at melde sig.

Vi kjender litet eller intet til betingelserne for at ved¬
kommende plantedel (spore, soredie, thallusfragment) skal
fæste sig og begynde at spire.

Derimot vet vi, at deres vekst gjennemgaaende er lang¬
sommere end hos andre planter av tilsvarende størrelse.

En hurtig vekst har f. eks. Xanthoria parietina,
den gule messinglaven, ogX. polycarpa som paa ganske faa
aar kan naa frem til dannelsen av modne apothecier. Like-
saa Stereocaulon paschale, som under gunstige for¬
hold vil kunne vokse ut paa 5 — 6 aar. Relativt hurtig vok¬
ser ogsaa endel Cetraria, Gyrophora og Parmelia-
arter, f. eks. P. physodes. Meget langsomt vokser deri¬
mot netop de laver, som klær den største flate av alle laver
i vort land, nemlig Cladonia alpestris og Cl. silva-
tica (i videre begrænsning). Den tid, som disse trænger
for at naa frem til fuld utvikling, er uk j endt; som en ren
antydning tør jeg kanske nævne en tid ikke under 30 aar
og det under gunstige forhold.

Blir laven av en eller anden grund fordrevet fra sin
vokseplads, tar det i mange tilfælde lang tid før den atter
kommer tilbake igjen. Det ser man aller bedst efter skog-
brande. Ved Søndre Fæmunden har jeg set en skogbrand-
strækning fra 50-aarene, hvor brandens utstrækning endnu
formelig kunde følges paa lavdækket i bunden, fordi Cla¬
donia alpestris (den vigtigste renmosen) var saa spar¬
som og saa lite utviklet der.

— 1:56 S

Selv smaa brandflater i god lavmark trænger over¬
ordentlig lang tid, før de atter dækkes av lav. Jeg har set
lappiske ildsteder, som var saa gamle, at selv stenene var
sunket ned i undergrunden og som alene var kj endelige
fordi det oprindelige lavdække var væk eller erstattet av
moser eller av andre laver (Peltigera spuria, P. aph-
t o s a), som kanske ikke fandtes paa lange avstander andet
end netop paa ildstedene.

Efter brand tilføres jorden næringstoffer og det kan
tænkes, at vekstbetingelserne derved blir sterkt forrykket
til ugunst for låvene.

Men selv paa steder hvor vekstbetingelserne blir ufor¬
andret, tar det lang tid før en lavmark gror til igjen efterat
lavdækket har været ødelagt. Det er en gammel erfaring i
rendistriktene, at et intenst traakk kan ødelægge en god
mosemark (av Cladonier) for meget lange tider, en erfaring,
som eksakte forsøk helt har bekræftet.

Vi har i det hele god grund til at anta, at mange
laver trænger en overordentlig lang tid for at fylde ut en
mulig vokseplads. Og vi kan ikke avvise den tanke,
at dette kan ha spillet en rolle for deres ut¬
bredelse i vort land fra istiden og til nu. Med
andre ord: At de historiske aarsaker kan ha spillet en like
saa stor rolle som de klimatiske og de topografiske.

Men stor vegt maa antagelig ogsaa tillægges ie kli¬
matiske forhold. Vi skal saaledes i det følgende nævne
endel laver, hvis utbredelse synes at følge visse vinteriso-
termer.

Vi vil nu undersøke utbredelsen av de (store) laver,
som ikke er ubikvister i vort land og det er som nævnt de
aller fleste.

Enkelte av dem er bare kjendte fra saa faa og spredte
steder, at det falder vanskelig at sige noget generelt om
deres utbredelse. Det gjælder mest slike elementærarter,
som i forholdsvis ny tid er opstillet eller som tidligere liche-
nologer i vort land ikke har kjendt.

Det skal ikke være unævnt, at flere av dem, er paa-
truffet i de gamles herbarier, f. eks. Cladonia macro-
phyllodes i Sommerfelts herbarium; dels ubestemt, dels

— 157 —

under andre, oftest mer omfattende navn. Man taler under¬
tiden litt haanlig om » samlerne «, men enhver systematiker
vil vite, at et vel samlet og præparert materiale er det eneste
som til alle tider vil vise, hvad vedkommende botaniker har
ment med et bestemt navn. En notis i dagboken kan være
et urigtig navn og selv om det efter den tids standpunkt er
ganske rigtig, har det bare sin tidsbestemte værdi. At nogen
for 100 aar siden fandt Parmelia olivacea eller T a r a x-
acum officinale paa Dovre er uten interesse for os.
Vi vil vite hvilken av de mange elementærarter det var og
det kan vi bare se av de opbevarede planter. Det er de
mindste systematiske enheter, som maa lægges til grund for
plantegeografiske arbeider, topografiske saavel som økologiske.

De forskjellige geografiske grupper er ikke altid lette at
avgrænse; de griper over i hverandre og enhver gruppering
vil til en viss grad bli skematisk og mer og mer vilkaarlig,
jo mer vi prøver at findele. For der findes neppe to arter,
hvis utbredelse noiagtig dækker hinanden.

Man skal imidlertid ikke ha arbeidet længe med disse
ting før man blir klar over, at der findes to hoved¬
grupper i lavfloraen vor: en forholdsvis beskeden,
som peker hen paa tilsvarende elementer i sydlige og
vestlige lande og en meget større, som peker mot øst
og nor d.

Den første gruppes planter er væsentlig almindeligere
paa vor vest- og sydkyst end andetsteds i landet, de andre
er nordlige eller østlige, alpine eller subalpine arter, som i
Syd-Norge er væsentlig almindeligere i indlandet end ut
efter kysten.

Det er neppe mulig at finde noget navn, som helt ut
dækker, man kan kanske betegne dem som kystens og
indlandets lavflora. Ordet »kyst« maa da ikke forveksles
med det trangere ord »strand<.

Kystfloraen i denne vide betydning er karak¬
terisert ved et betydelig antal arter, hvorav de
fleste hos os forekommer i et lite, ofte meget lite
individta 1. Vi maa da være klar over, at denne gruppe
ikke omfatter de samfundsdannende laver i strandregionen,
f. eks. Parm.elie.rne av s a x a t i 1 i s - gruppen, R a m a-

— 158

lina angustissima, Lecanora a t r a, L. h a 1 o g e n i a,
eller Verrucaria maur a. Flere av disse er typiske
ubikvister og endel er like saa almindelige i indlandet som
ved stranden.

Indlandsfloraen er paa ingen maate arts-
fattig, der er sikkert ingen steder i vort land, hvor vi paa
en liten flate tinder saa mange arter som paa Knutshø.
Mange av disse er »sjeldne«, men bortset fra dem er ind¬
landsfloraen stort set karakterisert ved en
vid utbredelse av en række almindelige arter.

Med hensyn til mængde er kystfloraens arter som en
draape i havet mot de uhyre mængder av subalpine og
alpine arter i vore østlandsskoger, tilfjelds og nordpaa.

Det ligger i sakens natur, at de to hovedelementer ikke
er ordnet paa hver sin side av en strek. Topografisk griper
de tvertimot ind i hinanden som fingrene paa foldede hæn-
der. Der findes saaledes en række av vore »indlandsarter«,
som paa sydkysten og — omend mindre almindelig — ogsaa
paa vestkysten gaar like ut til sjøen.

Vi vil nu ta for os disse to hovedelementer og prøve
at findele dem litt nærmere.

(Fortsættes).

Smaastykker.

En sten midt inde i en træstamm®. Under Skaugumsaasen
i Asker har jeg i aarenes lop iagttat ganske mange sniaa kuri¬
ositeter. Nedenstaaende skisse viser en stamme av ask
( Fraxinus excelsior), som for det første har et ganske
trollsk utseende. Den minder ikke saa lite om et fabeldyr.
Men det merkeligste er at midt inde i den lille tykmavete
basaldel av stammen sitter der en liten blok av rhombeporfyr.
Denne vakre bergart danner den bekj endte stupbratte styrt¬
ning ovenfor selve uren og løvskogsbeltet, og gir Skaugums¬
aasen den karakteristiske profil.

Mens træet endda var forholdsvis ungt, maa der engang
ha faldt ned en porfyrbit ovenfra hammeren og ned i en gren-

159 -

vinkel, eller i kløften mellem to jevnstore skudd. Litt efter
litt har disse to tiltat i styrke og omfang, og sluttelig har de
vokset sammen ovenfor stenen. Denne er saaledes blit

helt indesluttet i fællesstammen, hvor den nu sitter rigtig i
klemme — om ikke netop mellem »barken og veden«, saa ial-
fald trangt nok!

Rolf Nordhagen.

Temperatur og nedbør i Norge.

(Meddelt ved Kr. Irgens, meteorolog ved det meteorologiske institut).

December 1920.

Temperatur

Nedbør

Statio-

Avv.

i

Avv. 1 Avv.

bc

ner

iviia- i
del

fra

Max. Dag

Min. i

Dag

Sum fra

fra

Max.

a

Q

norm. |

norm. !

norm.

°C.

on

u i

on i

U. j

i °C*

|

mm. mm.

%

mm.

Bodø ....

0.7

H

-2.1

8 6 ,

1- io

; 29

18 i — 66

— 79

6

13

Tr.hjem

— 1.3

+

1- 1.2

i 8 22

— 9

j 29

15 —72

— 83

6

20

Bergen..

1.8

: !

r 0.3

7 i 21

[ — 5

! 13

141 — 70

— 33

I 25

22

Oksø .

1.7

H

r 0.4

7 ; 22

1- 4

| 31

56 | — 43

— 43

11

9

Dalen....

— 3.0

h

h 0.9

5 j 22

— 16

; 13

67 — 11

— 14

| 21

9

Kr.ania

— 1.9

hl-7

5 j 21

— 9

13

26 ; — 11

— 30

i 6

23

Lille¬

i

hammer

— 5.3

j + 2.2

i 4 i 22

— 13

i 18

28 j — 29

— 51

1 8

27

Dovre....

— 7.4

i + Ll

3 i 21

— 15

i 15

17 — 13

— 43

i 5

23

160 —

Aar 1920.

Statio-

Temperatur

Nedbør

Mid¬

del

Avv.

Avv.

Avv.

bD

ner

fra

Max.

Dag

Min.

Dag

Sum

fra

fra

Max.

oS

Q

norm.

norm.

norm.

9 C.

0 C.

0 c.

0 C.

mm.

mm.

%

mm.

Bodø .

5.9

+ 1.8

24

21 'e

— 13

V 2

756

— 219

— 22

45

27/7

Tr.hjem

6.3

+ 1.6

80

IO/7

i - 10

3/l

593

— 69

— 7

22

3/2

Bergen

7.8

+ 0.8

25

8/7

— 8

+1

2791

+ 751

+ 37

84

8/l

Oksø .

8.0

+ 1.0

22

+

i — 8

+1

876

— 88

- 9

53

8/l

Dalen....

5.4

-4- 0.7

28

14/e

i - 16

6/l

1027

+ 185

+ 22

52

?/8

Kr.ania

Lille¬

6.4

+ 0.9

30

* 7/ 6

— 19

n/l

776

+ 204

+ 36

32

22/6

hammer

4.4

+ 1.2

26

19/e

— 20

12/l

638

+ 5

+ 1

! 36

21/8

Dovre....

2.2

+ 1.4

22

19/c

— 19

n/l

356

— 22

— ' 6

1 27

|/a

Januar 692 1 .

0 c. 9 C.

°C.

0 C.

mm.

mm.

%

mm.

Bodø .

— 2.71 — 1.1 i

6

16

— 13

24

52!

— 38

— 42 i

14

21

Tr.hjem

- 1.5 +1.1

7

16

— 13

27

119!

+ 13

+ 14

13

22

Bergen..

2.7 +1.5

9

21

— 7

25

424

+ 221

+ 109:

: 39

7

Oksø ....

2.7 + 2.5 j

! 9

20

— 5

14

89

+ 19

+ 27

13

18

Dalen....

— 3.01 + 1.1

7

20

1 -9l4

14

81

+ 26

+ 47

10

22

Kr.ania

— 1.7| + 2.7

9

20

- 131 15

59

+ 34

+ 136

15

5

Lille¬

hammer

— 5.8 + 2.1

4

17

- 19

14

37

-ti 7

+ 23

12

5

Dovre....

— 6.3! +2.2

3

16

j — 20j 14

73

+ 42

+ 135

18

! 21

Februar 1921.

0 C.

0 C.

°C.j

0 C.

mm.

mm.

%

mm.

Bodø .

0.1

+ 2.9

6

25

— 11

15

66

— 15

— 19

27

27

Tr.hjem

0.3

+ 3.2

7

28

— 12

1

81

— 9

— 10

20

14

Bergen..

3.0

+ 2.1

8

25

— 4

8

229

+ 79

+ 53

46

13

Oksø .

1.9

+ 2.2

9

13

— 4

22

30

— 23

— 43

9

16

Dalen....

— 2.2

+ 1.5

11

28

— 12

23

33

— 13

— 28

14

16

Kr.ania

— 2.6

+ 1.9

11

27

— 11

22

21

— 1

— 5

8

2

Lille¬

hammer

— 6.1

+ 1.3

8

27

— 16

8

29

+ 6

+ 26

12

3

Dovre....

— 6.1

+ 2.4

6

28

— 17

23

37

+ 15

Bi 68

13

14

Mars 1921.

0 C.

0 C*

°C. '

9 C. 1

mm. mm.

%

mm.

Bodø .

1.6

+ 3.2

7

13

— 9:

5

78+ 18' +

30

11

6

Tr.hjem

3.1

+ 4.2

11

13

' *+ 8 1

8

106+ 30

+

40

18

29

Bergen..

4.8

+ 2.9

12

13

■ — 5

8

440!+ 289

+•

191

56

22

Oksø .

4.4

+ 3.8

9

31

— 3

8

70+ 7

+

11

10

29

Dalen...

2.3

+ 4.2

14

24

— 9

7

43— 10

— i;

19

7

19

Kr.ania

Lille¬

3.6

+ 5.0

12

24

'

— 6

j 8

15— 17

—

53

7

19

hammer

1.4

+ 5.0 13
| + 5.0 8

1 24 I -12

8

81—1 32

—

80

5 j

1 19

Dovre....

- 0.6

| 24

i -18

7

17| — 6

—

26

11

5

Udkommen er komplet :

Nordisk illustreret

Havebrugsleksikon.

Tredie Udgave.

Redaktør L. Helweg.

Under Medvirkning af 70 Fagmænd i Danmark, Norge,

Sverige og Finland.

NORDISK ILLUSTRERET HAVEBRUGSLEKSIKON giver enhver,
der sysler med Havedyrkning, hvad enten det er soni Levevej eller
det er som Fritidsbeskjæftigelse fyldig og paalidélig Oplysning paa
alle faglige omraader, idet dette Leksikon er skrevet af en Stab af
Praktikere, der hver især kun behandler de særlige Emner, som er
Vedkommendes Specialitet. Den enkelte Forfatter staar med Ansvaret
for sine Artikler, der bærer hans Forfattermærke, og garanterer der¬
med for Artiklens Paalidelighed.

Naar Værket har fundet en saadan Udbredelse, at det i Løbet af
forholdsvis kort Tid er ble vet ud solgt i to Udgaver, er dette et Vid-
nesbyrd om, aL der har været Trang til en paalidélig Haandbog paa
Havebrugets Omraade *, men dernæst tillige, at Leksikonet i det
væsentligste har været i Stand til at afhjælpe denne Trang.

Det omfangsrige Billedstof er yderligere bleven forøget og enkelte
ældre Billeder erstattet med nye og mere værdifulde, ligesom Værket
bringer 9 Farvetavler af Blomster, Skadedyr m. m. for at det i enhver
Henseende kan opfylde sin Bestemmelse, at være en praktisk Haand¬
bog for den faglige Havedyrker og en paalidélig Raadgiver for Villa-
ejere og Haveelskere udenfor Gartnerstanden.

Nordisk illustreret Havebrugsleksikon udgør to
Bind med ialt 9 farvetrykte Tavler, Pris 30 Kr. indb. i stærkt Buckram
38 kr., med Skindryg og Hjørner 41 Kr.

Leveres af de fleste Boghandleré mod en maanedlig Ratebetaling
af mindst 5 Kr.

G. E. C. GADS FORLAG.

Lederen av de norske jordskjælvsundersøkelser.

Jeg tillater mig herved at rette en indtrængende anmodning
til det interesserte publikum om at indsende beretninger om frem¬
tidige norske jordskjælv. Det gjælder særlig at faa rede paa, naar
jordskjælvet indtraf, hvorledes bevægelsen var, hvilke virkninger
den hadde, i hvilken retning den forplantet sig, og hvorledes det
ledsagende lydfænomen var. Enhver oplysning er imidlertid av
værd, hvor ufuldstændig den end kan være. Fuldstændige spørs-
maalslister til utfyldning sendes gratis ved henvendelse til Bergens
Museums jordskjælvsstation. Dit kan ogsaa de utfyldte spørs-
maalslister sendes portofrit.

Bergens Museums jordskjælvsstation i mai 1921.

Carl Fred. Kolderup,

* • ; .. . i - -

1 ! ; V

Nedbøriagttagelser i Norge.

I kommission hos H. Aschehoug & Co. er utkommet: Ned¬
børiagttagelser i Norge, Middelværdier, Maksima og Minima (Sne-
dybde, Sneens vand vær di og antal dager med Nedbør og Snedække)
med 17 plancher (Tillægshefte til Aarbok XXV, 1919) utgit av Det
Norske Meteorologiske institut. Pris kr. 6.00.

(H. 0.966). 5

Joh. L Hirsch’s fond for lantUrruksvideoskabelig

forskning «ed Norges Landbrukshøiskole.

-

Fondets størrelse er ca. 50 000 kr. Den disponible del av
renterne for 1920 utgjør ca. 1400 kr. Disse kan anvendes til
stipendier, prisopgaver og utgivelse av landbruksvidenskabelige
skrifter.

Styret har besluttet at prisopgaven: „Undersøkelse av kryds-
ningsresultater mellem Vestlandshest pg Østlandshest specielt i en
bestemt avlskreds44 opsættes paa ny med tidsbegrænsning inden
utgangen av 1921 og at præmien for en tilfredsstillende besvarelse
forhøies til kr. 1000.00. Endvidere foreligger prisopgaven: „Kal-
kens anvendelse i landbruket44 likéledes med indleveringsfrist
inden utgangen av 1921 og præmie for tilfredsstillende besvarelse
av kr. 500.00.

Nærmere oplysninger faaes hos styrets formand, prof. dr.
;K. 0. Bjørlykke, Landbrukshøiskolen.

ILLUSTRERT MAANEDSSKRIFT FOR
POPULÆR NATURVIDENSKAP

UTGIT AV BERGENS MUSEUM, REDIGERT AV PROF. JENS
HOLMBOE MED BISTAND AV PROF. DR. AUG. BRINKMANN, PROF.
DR. BJØRN HELLAND-HANSEN OG PROF. DR. CARL FRED. KOLDERUP.

JOHN GRIEGS FORLAG ^ØføféåWi t/ } 1,

Nr. 6 45de aargan^- 1921 ' % \ Juni

SEM SÆLAND : Professor 0. E. Schiøtz . .

B. LYNGE: Om lavenés utbredelse i Norge .

P. A. ØYEN: Nedbøriagttagelser i Norge . .

NIELS HENR. KOLDERUP: Bergens Museums nye seismograf .

BOKANMELDELSER: P. A. Øyen: Kalktuf i Norge (Daniel Danielsen).
— Henrik Printz: The Vegetation of the Siberian — Mongolian
Frontiers (Jens Holmboe). — Tullgren, Alb. och Wahlgren, Einar:

Svenska Insekter (Aug. Brinkmann).... . . .

SMAASTYKKER: Hvite blaabær. — S. J.: Mennesket og de vilde dyr
i Indién. — , Kr. Irgens: Temperatur og nedbør i Norge _ _ _

Pris 10 kr. pr. aar frit tilsendt

ll||j|fe. Kommissionær

Wmk Lehmann & Stage

Kjøbenhavn

NATUREN

i .

begyndte med januar 192.1 sin 45de aargang (5te rækkes 5te
aargang) og har saaledes naadd en alder som intet andet popu¬
lært naturvidenskabelig tidsskrift i de nordiske lande.

NATUREN

bringer hver maaned et rikt og alsidig læsestof , hentet fra alle
naturvidenskapemes fagomraader. De fleste artikler er rikt
illustrert. Tidsskriftet vil til enhver tid søke at holde sin
læsekreds underrettet om naturvidenskapemes vigtigere frem -
skridt og vil desuten efter evne bidra til at utbrede en større
kundskap om og en bedre forstaaelse av vort fædrelands rike
og avvekslende natur,

\ :f| V j $;■ ■ ; ' ' | ■ , . . 5 ; i 5 .. .;v;

NATUREN

har til fremme av sin opgave sikret sig bistand av talrike
ansete medarbeidere i de forskjellige deler av landet og brin¬
ger desuten jevnlig oversættelser og bearbeidelser efter de
bedste utenlandske kilder.

/

NATUREN

har i eh række av aar, som eri anerkj endelse av sit almen-
nyttige formaal, av Norges Storting mottat et aarlig statsbidrag
som fra Iste^juli 1920 er forhøiet til kr. 2500.

NATUREN '

burde kunne faa en endnu langt større utbredelse, end det
hittil har hat. Der kræves ingen særlige naturvidenskabelig e
forkuridskapér for at kunne læse dets artikler med fuldt
utbytte. Statsunder støttede folkebiblioteker og skolebok samlin¬
ger f aar tidsskriftet for under halv pris (kr. 4.00 aarlig , frit til¬
sendt). Ethvert bibliotek, selv det mindste, burde kunne avs©
dette beløp til naturvidenskabelig læsestof.

NATUREN

utgis av Bergens Museum og utkommer i kommission paa
John Griegs forlag; det redigeres av professor Jens Holmboe ,
under medvirkning av en redaktionskomité, bestaaende av:
prof. dr. Å. Brinkmann , prof. dr. B. Helland-Eansen og prof.
dr. Carl Fred . Kolderup.

Professor 0. E. Schiøtz.

Av Sem Sæland.

Ifølge loven om aldersgrænsen fratraadte professor
Oscar Emil Schiøtz sit ernbede den Iste april sidst-
leden. Som universitetets professor ordinarius i fysik har han
i 46 aar indehat en av de aller vigtigste stillinger i vor akade¬
miske verden og kan se tilbake paa en embedsgjerning som
ikke bare omspænder adskillig flere tjenesteaar end de som
gjennemgaaen.de tilfalder en rnaiid i et saadant ernbede, men
tillike et enestaaende tidsrnm i videnskapens historie.

I hans embedstid — eller rettere i dens sidste halvpart
— har fysikken som bekjendt gjennemgaat en utvikling, som

11

— 162 —

er fuldstændig uten sidestykke i noget tilsvarende tidsavsnit
i historien. Epokegjørende nye kjendsgjerninger er i disse
aar blit avdækket, en mængde nye arbeidsfelter aapnet, og
vældige nye videnskapsgrener har avspaltet sig. Den hele
lærebygning i fysik er samtidig blit revolutionert ikke bare én
men flere ganger. Det som var god latin og tip-top moderne
i fysikken, dengang Schiøtz 29 aar gammel overtok sit profes¬
sorat i 1875, er allerede for længe siden forældei Det har
været en tid fuld av spænding og eventyr og med enestaaende
chanser for alle fysikkens pionernaturer, alle som har været
kjappe til at sikre sig »claims« i de nye felter, de selv eller
andre fandt frem til.

Men paa den anden side har det ogsaa været en vanskelig
tid for de mere forsigtige og nøkterne, negativt-kritiske be¬
gavelser. Det har — for at benytte Ostwalds inddeling av
naturforskerne i romantikere og klassikere — i fysikken været
romantikernes guldalder, hvorunder klassikerne ikke altid har
hat saa let for at finde sig tilrette.

Disse i og for sig veik j endte forhold fremhæver jeg i
denne forbindelse, fordi de danner den nødvendige bakgrund
for bedømmelsen av Schiøtz’s embedsgjerning. Tiden har
nemlig ikke været ham ubetinget gunstig, forsaavidt som han
efter hele sin begavelse hører med i klassikernes rækker.

Ved opdagelsen av elektronet — den for hele vor natur-
erkj endelse muligens mest revolutionerende begivenhet som
nogensinde har fundet sted — var Schiøtz allerede over 50
aar gammel, og vi som endnu regner os blandt de yngre vil
let kunne gjøre vor gamle lærer uret, fordi vi selv i nogen
grad har tapt kontakten med den fysik som ligger forut for
dette avgjørende skille, og har vanskelig for at se den første
og vigtigste del av hans embedsgjerning i sit rette perspektiv.

En ikke uvæsentlig del av Schiøtz’s arbeider falder ogsaa
utenfor fysikkens omraade. Med sin universelle begavelse
kunde han i sin tid sikkerlig med samme lethet ha valgt
matematikken eller hvilkensomhelst gren av naturvidenska-
pene som sit specielle fag. Og det skyldes; vist nærmest et
tilfælde, at han kom til at bli fysiker. I studentertiden var
det saavidt jeg vet geologien som i særlig grad hadde fanget

— 163 -

hans interesse, cg geologenes interesse for ham var heller
ikke mindre. Hans noget yngre samtidige, professor W. C.
Brøgger, . har fortalt, at deres fælles lærer, professor
K j e r u 1 f , aldrig var rigtig i humør paa sine ekskursioner,
hvis den lange, magre student Schiøtz fra Stavanger ikke var
med; men var han med demonstrerte ogsaa Kjerulf av hjer¬
tens lyst.

De geologiske undersøkelser Schiøtz allerede i 1870 som
student paabegyndte i Fæmundstraktene, har han heller
aldrig senere kunnet opgi, og der foreligger fra ham en lang
række avhandlinger om de geologiske forhold i disse trakter.
Som ikke-fagmand paa dette omraade maa jeg imidlertid her
indskrænke mig til bare at peke paa denne side av hans virk¬
somhet.

Da universitetet efter professor' Chr i sti es død i 1873
trængte en fysiker, kastet Schiøtz sig under et to-aarig uten-
landsophold over dette fag. Tidens første teoretikere, K i r c h -
hoff i Heidelberg og Helmholtz i Berlin var herunder
hans lærere, og begge har sikkerlig bidraget til at gi ham
den forkjærlighet for den matematiske fysik, som han senere
altid har hat.

Bortset fra den interesse den av Bun se n og K i r c h -
hoff grundede spektralanalyse hadde skapt for eksperimen-
talforskningen, var det ogsaa den matematiske fysik som den-
gang førte an. Termodynamikken var blit det vældige brænd-
punkt. Fra dette søkte man at gjennemlyse hele den gamle
lærebygning. Fysiklaboratorier i moderne forstand eksisterte
endnu ikke, de regulære laboratorieøvelser for studerende var
indført bare ved nogen faa universiteter. K o h 1 r a u s c IT s
bekj endte lærebok i praktisk fysik, som har hat en saa vældig
betydning for laboratorieundervisningen og for al eksperimen-
teiingskunst, var saavidt kommet ut (i 1870). Ved vort eget
universitets »physikalske cabinet« blev der ogsaa før Schiotz’s
tid kun leilighetsvis utført forsøk av de studerende.

Det fysikalske studium ved universitetet kom imidlertid i
en helt ny stilling ved den lov om matematisk-naturviden-
skabelig lærereksamen, som traadte ikraft Iste januar 1874.
Efter denne lov skulde kandidatene til denne eksamen under-

— 164

kaste sig eksamen i bare to av de fire opstillede faggrupper.
Herved blev det mulig at utdype utdannelsen i de enkelte
fag, og for fysikkens vedkommende blev der bl. a. tat sigte
paa regulære eksperimentelle øvelser som ledd i utdannelsen.

Det blev saaledes Schiøtz’s første opgave som professor
at modernisere undervisningen i faget, specielt ved indførel-
sen av de regulære laboratorieøvelser. Han fik hertil alle¬
rede aaret efter sin ansættelse overlatt til laboratoriet og ind-
redet de nødvendigste arbeidsrum, saa institutet efter den tids
forhold blev nogenlunde tilfredsstillende utstyrt.

Ogsaa andet rydningsarbeide la i disse hans første
embedsaar adskillig beslag paa hans arbeidskraft. Han blev
allerede i 1876 medlem av »kommissionen til ledelse av de
Norges deltagelse i den europæiske gradmaaling vedkom¬
mende arbeidere, og i 10 aar (1884 — 1893) var han medlem
av undervisningsinspektionen. . I denne egenskap utførte han
saaledes det grundlæggende arbeide vedrørende fysikunder-
visningen i realgymnasiet og skrev sin bekj endte lærebok i
fysik.

Hans videnskabelige produktion som fysiker er derimot
ikke særlig omfattende og er saa at si udeiukkende av mate-
matisk-fysisk natur.

I tilslutning til de eksperimentalforelæsninger han holdt
for andeneksamen, indtil professor Kr. B i r k e 1 a n d over¬
tok denne undervisning, har han konstruert og beskrevet en
række nye forelæsningsapparater og forsøksanordninger. Til
disse arbeider kan man bl. a. regne hans elektrisermaskine,
som han oprindelig konstruerte for at belyse Holtz’s influens-
inaskine for de studerende«, og som er en mellomting raellem
Holtz’s inaskine og Thomsons replenisher. Den hævder frem¬
deles sin plads som en hændig og paalidelig maskine til
Iaboratoriebruk.

I aar ene 1877 — 80 arbeidet Schiøtz sammen med profes¬
sor C. A. B j er k n e s paa den eksperimentelle verifikation
av de av Bjerknes paa analytisk vei fundne kraftvirkninger
mellem legemer som pulserer eller oscillerer i væsker i takt
med hverandre.

I den rene matematiske fysik har han bl. a. levert

— 165 —

bidrag til bølgeteorien (1893) og ved et par avhandlinger
behandlet det osmotiske tryks avhængighet av det ytre tryk.
Den videre bearbeidelse av de problemer han hadde tat op i
de sidstnævnte arbeider, overlot han til daværende kandidat
Vegard, som derigjennem fik sin første indvielse som
selvstændig forsker.

Schiøtz’s videnskabelige hovedarbeider ligger imidler¬
tid ikke paa den rene fysiks men mere paa geofysikkens om-
raade. Det synes ogsaa at være noget av en naturlov, at alle
norske fysikere før eller senere blir optat av geofysiske pro¬
blemer. For Kr. Birkeland blev som bekjendt utforsk¬
ningen av jordmagnetismen og nordlyset den egentlige livs-
opgave, V. Bjerk n e s er foreløbig havnet i meteorologien,
og Schiøtz har holdt sig til selve den faste jord og det
første av alle fysiske problemer, tyngden. Som medlem av
gradmaalingskommissionen utførte han i en række av aar
pendelobservationer til maaling av tyngdens acceleration paa
de forskjellige steder i vort land. Resultatet av disse maalin-
ger foreligger i et par meddelelser i Kristiania videnskapssel-
skaps skrifter og gir vigtige bidrag til forstaaelsen av vort
lands bygning. Paa grundlag av disse maalinger har Schiøtz
videre behandlet endel almindeligere problemer vedrørende
tyngdens størrelse, som f. eks. tyngden paa havet langs ran¬
den av større kontinenter, reduktion av pendelobservationer
til havets nivaa og den saakaldte isostasi, d. e. den hypotese
at i tilstrækkelig dybde under jordoverflaten hersker der i
samme geometriske nivaa overalt samme hydrostatiske tryk
trods ujevnhetene paa jordskorpens overflate. Hans bearbei¬
delse av pendelobservationene fra Nansens nordpolekspe-
dition spiller i denne forbindelse en ikke uvæsentlig rolle.

Mere tilfældige geofysiske problemer, Schiøtz har
beskjæftiget sig med, er den atmosfæriske elektricitet (specielt
Exners hypotese om denne) og de av vind frembragte hav-
strømninger.

For at f uldstændiggj øre billedet av hans virksomhet næv-
ner jeg videre, at han i en lang række av aar var medlem
av patentkommissionen og elektricitetskommissionen, likesom
han ogsaa i flere aar var det akademiske kollegiums for-
mand.

— 166 —

Som akademisk lærer har S c h i ø t z utdannet praktisk
talt alle de nulevende fysiklærere i den høiere skole, og en
mere pligtopfyldende og samvittighetsfuld universitetslærer
vil man vanskelig fiiide. Gjennem hele sin lange embedstid
gjorde han næsten daglig sin runde gjennem laboratoriet og
tok sig personlig av hver enkelt praktikants arbeide.

Hans forelæsninger til andeneksamen udmerket sig ved
en sikker og nitid eksperimenteringskunst, og hans kursus for
reallærereksamen var sjelden omhyggelig gjennomarbeidet
og gjennemtænkt. Enkelte avsnit av dette kursus — f. eks.
krystaloptikken, som den foreligger i de kontratrykte forelæs¬
ninger hans elever besørget utgit — var likefrem f ortrinlige ;
fremstillingen er elegant og grundig paa samme tid.

Alle vi som har været hans elever vil heller ikke ha let
for at glemme hans store personlige elskværdighet og uegen¬
nyttige hjælpsomhet.

Ved hans 25 aars embedsjubilæum bragte avdøde pro¬
fessor Kr. Birkeland ham en oprigtig tak for den op-
muntring og støtte han i sin tid fik til sine første under¬
søkelser — »S c h i ø t z tok av sit eget anuum og stillet forsk¬
ningsmidler til raadighet for den unge ukj endte student. «

Mange av os skylder ham samme tak, og naar vi nu ved
avslutningen av hans lange embedsgjerning sender ham vor
ærbødige og taknemmelige hilsen, ønsker vi ham fortsat
arbeidskraft og ellers alt godt for hans velt jente otium eum
dignitate.

Trondhjem d. 4de juni 1921.

— 167 —

Om låvenes utbredelse i Norge.

Av B. Lynge.

(Fortsat fra side 158).

II. Kystfloraen.

1. Den vestlige kyststripes flora.

I kystfloraen kan vi først skille ut en topografisk vel av-
grænset gruppe laver, som mer end andre maa betegnes
som sydlige. De findes ikke som en fremmed kanske
vilde tænke sig paa vor sydkyst, men tvertimot eksklusivt
paa vestkysten, k arakteristisk er deres utbredelse paa
den ytterste kyststripe mellem Lindesnes og Stat.

Dette stemmer vel overens med tilsvarende elpmenter
blandt fanerogainene.

Som typeplante kan vi nævne Sti eta Thouarsii (fig.
2), men det er ikke noget faatallig artssamfund; vi har videre
S ticta cro cata, Sticta limbata, Usnea fragil escens,
Parmelia laevigata, Parmelia trichotera, Sphaero-
phorus melanocarp us, P. excrescens, Ramalina Cur-
nowii og kanske Li china pygmaea. Den sidste hører
muligens ikke hit, den angis av Sommerfelt for Bogøen i
Fusa, den er ogsaa fundet paa Anuglen.

Deres horisontale utbredelse er sterkt begrænset
og det samme gjælder endda mer om deres hyppighet.
Flere av dem er kjendt bare fra faa steder i vort land. En
ekspedition hvor de botaniske interesser blev varetat av en
usakkyndig, vilde overse de aller fleste av dem.

Saa længe vi k j e n d e r s a a lite til låvenes livs¬
krav er det noksaa faafængt at spekulere paa de faktorer,
som begrænser deres utbredelse- Men her kan vi ikke
undgaa at lægge merke til et par ting.

Det ene er, at de holder sig paa steder, hvor vinter¬
temperaturen er hoi, steder med regelmæssig og lang¬
varig frost skyr de. Det andet er, at de fleste av dem
forekommer paa lune og beskyttede steder, hvis da
ikke deres forekomst er knyttet til havsprøiten.

- 168 -

Allerede efter deres utbredelse hos os ligger det nsfer
at slutte, at vi her har at gjøre med et sydlig maritimt
element, som har sin ytterste forpost mot nord paa vor
vestkyst.

Der er ingen av disse arter uten at de forekommer
paa de britiske øer, hvor de har en ganske anderledes
vid utbredelse end hos os, særlig paa Atlanterhavskysten.
Enkelte av dem f. eks. Sticta crocata har en verdens-
vid utbredelse i sydligere lande.

Men disse arter, som er saa utprægede kystarter
hos os, er det paa ingen maate i sydligere lande,

— 169 —

bortset fra de arter, som direkte er knyttet til havet. Deres
utbredelse hos os maa altsaa skyldes lokale forhold. —
Saken kan være iner komplicert end vi nu tænker os, men
jeg øiner ingen forklaring som er mer naturlig end forhol¬
det til vintertemperaturen.

Det kunde være fristende at indarbeide bestemte
isotermer paa utbredelseskartene, men det er ønskelig først
at faa vite noget mer om deres detaljerte utbredelse.

2. Den sydlige kystflora.

Herved forstaaes en ganske stor gruppe av tildels meget
almindelige kystplanter, utbredt fra den svenske
grænse og rundt kysten. Det er let forstaaelig, at deres
nordgrænse er litet utpræget. Nogen av dem rækker saavidt
vi vet ikke længer end til Stat. Herved er dog at merke, at
kysten av Møre fylke er næsten ukjendt i lichenologisk hen¬
seende. En nærmere undersøkelse vil antagelig flytte mange
nordgrænser op forbi Stat til Hitteren eller til Trondhjems-
fjorden. — Rent undtagelsesvis rækker enkelte av dem op
til Salten, men Lofoten stænger deres utbredelse mot nord,
Lofoten er vernet mot Ishavet.

Karakteristisk for denne gruppe er det, at den blir
artsrike re jo længer sydover man kommer i vort
land — det er altsaa intet særlig vestlandselement.
Og de arter, som har nogen utbredelse nordover, er
almindelige re i den sydlige del av landet end i
den nordlige.

Som typeart vælger jeg Cladonia macrophyllodes
(fig. 3), en av vore største Cladonier med tueformig ordnede
basalskjæl. Den samme vekstform har flere andre laver i
denne gruppe, f. eks Cladonia strepsilis. Tueformen
er i det hele tat almindelig ved kysten, ogsaa blandt moser
og fanerogamer, den byr beskyttelse baade mot for sterk
fordampning og mot vindslit.

Denne kystfloraen er artsrik. Foruten de to nævnte
har vi Cladonia alcicornis, Parmelia Mougeotii,
Stereocaulon evolutum og saavidt vi kan se Stereo-
caulon coralloides var. conglom eratum. Endvidere

— 170 —

Gyr ophora cirrhosa, og Cladonia r a n g i f o r m i s, den
sidste har den videste utbredelse av dem alle (til Salten).

Vi faar ikke her blande sammen kystarter og strand-
planter. Mange kystarter gaar paa sine steder ganske langt
op i indlandet, hvis der ikke er nogen naturlig hindring for

mm

'ntwt

] \ P | vy* / \ ( Is® XfF’

Fm

-tgfm

'FbT

•i '

Wrnmi

■ r~

/ yni

1

1

wFF,

rtlkwJ

'■V — "W

m 1 -

Fig. J. Cladanici macrojzhgllodes

spredningen og forholdene ellers er gunstige. Jeg kan saa-
ledes nævne, at en række kystlaver rækker helt op til Hø- I
land langs Tistas vasdrag. Enkelte findes ogsaa undtagel-
sesvis længer inde i landet, endog subalpint eller alpint.
For lavartenes vedkommende er grænsen mellem strand- ;
og fjeldplanter undertiden vanskelig at trække.

Som vi maatte vente, har ogsaa kystartene vore sin
største utbredelse søndenfor os. Men merkelig er
det forhold, at søndenfor os er neppe en eneste av de
nævnte at betegne som en kystplante.

Ogsaa denne plantegruppe maa altsaa ha sin utbre¬
delse hos os bestemt av forholdsvis lokale fak¬
torer. Det er nærliggende ogsaa for deres vedkommende
at tænke paa temperaturforholdene i vintertiden. Deres
utbredelse i Norge er i mange tilfælde først i den seneste
tid blit nogen lunde klarlagt, der staar endnu meget tilbake
og jeg vaager heller ikke her at trække op bestemte tem-
peraturkurver til sammenligning.

Derimot vil jeg faa nævne, at nedbøren umulig kan
spille nogen rolle for dem. Paa grund av låvenes
eiendommelige struktur opsuger de let kapillært vand; men
de har gjennemgaaende liten evne til at fastholde det. Der
trænges bare en times sol og vind for at gjøre selv de store
Cladonier knusktørre, endog efter et langt regnveir. Andre
laver (f. eks. Cetraria i sl an di ca) fastholder fugtigheten
med større kraft. En kraftig dug vil derfor for låvene bety
like saa meget som et regnskyl. Og forutsat en vis luft-
fugtighet er jo duggen mere betinget av sterke temperatur-
vekslinger i jordoverflaten end av stor nedbør.

Det er paa sin plads her at nævne en plante, som det
ellers er litt vanskelig at faa anbragt, nemlig Um bi lic ar i a
pustulata. Det er en stor sort bladlav med blæreformede
utposninger paa thallus. Den optrær i stor mængde langs
stranden paa sydkysten og ganske almindelig paa vestkysten.
Den mangler i det indre lavland, men optrær ikke sjelden
paa fremspringende knauser subalpint op til eller noget over
skoggrænsen. Paa slike steder finder man ogsaa G y r o-
phora polyrrhiza og Gy rop hor a crustulosa. Paa
steder som de nævnte er der et rikt fugleliv og kanske til-
trækkes planterne av den rike tilgang paa kvælstofholdig
næring („nitrofile“ eller kvælstofkrævende planter).

De to avdelinger vi nu har omtalt er „kystfloraens“
mere specifike kystplanter.

Vi kommer saa over til de grupper, hvis utbredelse
er noget videre, idet de fra kystene brer sig ut over det
tilstøtende lavland.

Dette maa nødvendigvis bli temmelig heterogene plante-
grupper, paa den ene side gaar de over i de rene kvstplanter,
andre av dem vokser sammen med mer subalpine planter
og alene et indgaaende kjendskap til deres utbredelse i ind-
og utland og et intimt kjendskap til deres voksemaate i na¬
turen kan avgjøre mange vanskelige spørsmaal.

De fleste av de virkelige lavlandslaver lar sig noksaa
naturlig ordne i to underavdelinger, en med tyngden av sin
utbredelse paa Vestlandet og en som er rikest repræsentert
paa Østlandet.

De mest typiske laver i den første underavdeling er endel
store Lobaria- og Sti eta- arter, samt Nephroma lusi-
tanicum.

Lobaria laetevirens og Nephroma lusitanicum
er ikke langt fra at være kystplanter, de er begge meget i
almindelige paa Vestlandet, men de findes ogsaa paa Øst¬
landet og opover nordlandskysten. Lobaria laciniata
(-amplissima) (fig. 4) og Peltigera scutata er vel saa
almindelige inde i fjordene som ved kysten, Sticta silvatica
og Cetraria lacunosa er ogsaa almindelige vestlands-
planter, men de gaar længer ind i landet end de andre. Den
første av dem har et gammelt findested ved Krokkleven og
den er kjendt fra Numedal og Telemarken, den anden er en
nordamerikansk og sibirisk plante, som for første gang blev
fundet i Europa oppe i Telemarken av gamle Blytt, den
gaar i Granvin helt op til 590 m. o. h. Bestemmende for
en slik plantes gruppering er dens hyppighet og voksemaate;
paa Vestlandet er den i lavlandet saa almindelig, at man
ikke kan undgaa at finde den, paa Østlandet er den avgjort
sjelden og den holder sig i varme skoglier.

De mer østlige elementer av lavlandsfloraen finder man
bedst utviklet paa løvtrærne og tildels paa varme kalk og
skiferberg; vegetationen i den østlige naaleskog har et subal-
pint præg.

— 173 —

Til de mest utprægede østlige lavlandsplanter hører den
typiske Usnea florida og Parmelia Acetabulum. De
to findes saavidt vi vet næsten bare omkring Kristiania-
f jorden. Usnea florida er ikke sjelden paa vestsiden av

./ly. 9. ZabctricL GLm.p,l-Lss irrza, ( tcccu^vcita,)

fjorden, særlig bort mot Larvik; her findes den ogsaa paa
bjerk uagtet den ellers knapt er kjendt utenfor bøkebeltet.

Typisk østlandsk er ogsaa Physcia pulverulenta
var. allochroa. Den er yderst almindelig paa mangeslags
løvtrær i det sydøstlige lavland vestover til Kristianssand og
Mandal, men paa det egentlige Vestland har vi bare ganske
faa findesteder.

174 —

E11 videre utbredelse opover indlandet har planter som
Physcia gr ise a, Anaptychia ciliaris og andre, de
findes like op i vore store daler, om end mindre almin-
delig der.

Foruten de nævnte ostlige eller vestlige planter findes
der ogsaa en række lavlandslaver, som er like almindelige
paa Østlandet som paa Vestlandet. Vi kan nævne en av de
store P el tiger a -arter (P. hor iz on tal is) og etpar Stere-
oc au lon- arter (S. nanum og S. co r al lo ides), samt
Par mel i a scortea.

De videst utbredte av vore lavlandsarter staar paa over¬
gangen til de subalpine; det vil i mange tilfælder bli en ren
skjonssak, hvor grænsen skal trækkes. Planter som Parmelia
tubulosa og Parmelia furfuracea gaar i Syd-Norge
helt op til ca. 625 m. o. h. (eller høiere?), men den er saa
meget almindeligere i det sydlige lavland.

(Fortsættes).

Nedberiagttagelser i Norge.

Ved P. A. Øyen.

Under ovenstaaende titel har Meteorologisk Institut nylig
utgit en oversigt av hvilken jeg leverte en ganske kortfattet
anmeldelse i Aftenposten for 8de mai sidstleden, nr. 228.
For endel aar siden (1914) blev utgit en lignende under
samme titel med 4 pl. og 2 karter som tillægshefte til aar-
bok 18 for 1912. Den nu utgivne er saaledes den anden i
rækken. Og de indhøstede erfaringer har medført mange
forbedringer, saaledes f. eks. for første gang publikationen
av maanedskarter for den normale nedbør. Likeledes er
det første gang der meddeles femaarsmiddel for en tyve-
aarsrække, nemlig 1896 — 1915. Dette er et par ting av stor
videnskabelig interesse. Endvidere bør vi lægge merke til
den praktiske lettelse for bruken som ligger deri at de re¬
sultater som blev indvundet i den foregaaende oversigt i
koncentreret form er medtat i den foreliggende oversigts ta¬
beller og karter.

— 175 —

Allerede i Norsk Teknisk Tidsskrift for 1893 tryktes
tabeller over nedbørhøiden i Norge beregnet efter observa-
tioner 1867 til 1891. Og i 1911 skrev Mohn i »Naturen« en
letfattelig og interessant oversigt »Nedbør i Norge«, hvori
han til at begynde med gjør opmerksom paa at kundskapen
om nedbøren egentlig fordeler sig i to grener, nemlig om
nedbørens hyppighet og om nedbørens mængde. Nogen næ¬
ringsvei er, som landbruket, har mest interesse av den første,
andre, som de der er betinget av vasdrag, mest av den
sidste. Av stor interesse er at Mohn her saavel med hen¬
syn til nedbørens hyppighet som med hensyn til nedbørens
mængde finder en temmelig nøie forbindelse med solflek-
kenes optræden i den 11-aarige periode. Der var overens¬
stemmelse mellem gangen i nedbørens hyppighet og i sol-
flekkenes , — faa solf lekker, faa nedbør dager, mange sol-
flekker, mange nedbørdager i Norge. Uroen paa solen, som
gir sig tilkjende ved mange solflekker, gjenspeiler sig i
hyppig og uregelinæssig nedbør i vort land.

Med hensyn til nedbørens mængde viser iagttagelserne
at den aarlige nedbørhøide paa ethvert sted veksler fra det
ene aar til det andet paa en meget uregelinæssig maate, men
hvis man regner med utjevnede middeltal for det hele land,
saa faar man en oversigtlig regelmæssighet saaledes at man
i den 11-aarige solflekperiode faar gjennemsnitlig 5 nedbør-
fattige aar med 6.1 pct. av normalen under denne og 6 ned-
børrike aar med 5.6 pct. over normalen. Denne regel maa
imidlertid ikke forstaaes saaledes at den træffer strengt
hverken et enkelt sted eller et enkelt aar, da den som alle¬
rede ovenfor nævnt grunder sig paa utjevnede værdier for
det hele land. Men som en almindelig veiledning for regu¬
lering av vasdrag viser regelen at man i de 6 nedbørrike
aar bør kunne opmagasinere 33.6 pct. av den normale aar¬
lige vandmængde for at man kan ha vand nok til den 5-aars
nedbørfattige periode, naar man aarlig bruker en normal
vandmængde der staar i et bestemt forhold til den normale
aarlige nedbørhøide.

Men om man nu, sier meteorolog P. S. Nissen i sin for
et par aar siden utgivne lille interessante bok »Naar det
regner , sammenligner de nedbørmængder, som nedbørkartet

— 176 —

viser med de av Vasdragsvæsenet gjennem vandstand- og
vandmassemaalinger bestemte gjennemsnitlige avløpsmængder
for elvene, vil man se, at vandføringen paa mange steder,
især paa Vestlandet, overstiger de av nedbørkartet uttagne
nedbørmængder. I den vedføiede kartskisse (fig. 1) er for¬
skjellen mellem nedbør kartets regnmængde og avløpet (omsat
i mm. for nedslagsdistriktene) fremstillet som procent av
den normale regnmængde. Man ser at den største del av

Fig. 1. Forskjellen mellem nedbørkartets regnhoide og avløp
i elvene i °/o av regnmængden.

Vestlandet har negativ forskjel. Fjeldtraktene langs vand-
skiliet mellem Østlandet og Vestlandet har den største nega¬
tive forskjel (avløpet overstiger nedbøren med 100 pct).
Grænsen for 0 (like regnmængde og avløp) ser man paa den
ytterste vestkystrand, videre fra Lindesnes gjennem indlandet
i nordøstlig retning mot Dovre og der østover. I den syd-
østlige del av landet er forskjellen positiv (nedbørmængden
overstiger avløpet med indtil 40 pct). Dette skulde kunne
betragtes som nogenlunde normalt, da man paa Østlandet
gjerne regner fordunstning til 60 pct., eller der hvor der
endog er lite vegetation eller noget steiler e fald til 20 pct.,
som man ser et midlere beløp paa ca. 40 pct.

177 —

Det merkelige forhold at elvene derimot gir mere vand
end nedbørmaalingen viser maa søke sin forklaring deri at
nedbørmængden tiltar med landets hævning i høiden. Man
kunde f. eks. tænke paa den mulighet at der i de bratte
skraaninger kanske falder en betydelig større nedbør der
saaledes undgaar maalingene; sandsynligvis kondenseres i
høiden paa de utstrakte overflater ogsaa en ret betydelig
vanddampmasse direkte som likeledes undgaar maaling. Der
har været planer oppe om ogsaa paa en eller anden maate
at faa disse faktorer med i den almindelige maaling av ned¬
slaget, men man er endnu ikke kommet saa langt. I det hele
er høifjeldet lite utstyret med maalestationer. Tages for¬
dunstningen, som tillagt avlopsmængden gir den virkelige
nedbørhøide, med i betragtning, viser vandføringen, at der
enkelte steder i vort land maa forekomme regnhøider paa
over 5000 mm. Blaaelvens nedslagsdistrikt ved Folgefonnen
f. eks., med gjennemsnitlig avløp av over 4000 mm., maa
saaledes med en antat fordunstning av 20 pct. ha en gjen¬
nemsnitlig aarlig nedbørmængde av ca. 5000 mm.

I vort land med de sterkt vekslende overflateforhold
viser saaledes regnhøider ne ofte en stor forskjel. Der er et
stort sprang fra netop nævnte 5000 mm. til de gjennemsnit-
lige 300 mm. i Lesje, Lom og Skjaak, ja det har hændt at
inden det her nævnte indlandsdistrikt har den aarlige ned¬
børhøide været helt nede i 130 mm. Og det er en bekjendt
sak hvorledes der i disse egne brukes kunstig eng- og aker-
vanding. Det indre av Finmarken har ogsaa kun 400 — 500
mm. aarlig nedbørhøide, ja der er strøk her som staar likt
med Dovres 300 mm. Paa 500 mm. kommer ogsaa ind-
landsdistrikter som Valders, Hallingdal og Hardangervidden.
Inden dissse tørre strøk regner man omkring 100 nedbør-
dager i aarets løp, mens man i de yttre fjordegne i Bergens
stift regner med over 200 nedbørdager om aaret.

Omkring de indre egne av Trondhjemsfjorden finder vi
omtrent den samme gjennemsnitlige nedbørhøide som ved
Kristiania regnet for 600 mm., hvor det nærliggende Nord¬
marken imidlertid viser over 1000 mm. aarlig nedbørhøide.

Mellem disse to hovedomraader findes syd for Dovre et
utpræget tørt omraade der vel ialfald delvis staar i for-

12

— 178 —

bindelse med det utprægede føhnfænomen som ikke sjelden
iagttages i Jotunfjeldenes nordvestlige del inden overgangs-
omraadet fra Sognefjordens indre del, over Sognefjeld og
Bøverdalen over til det før nævnte utpræget tørre omraade
i den nordlige del av Gudbrandsdalen, hvor man derfor
ogsaa ret ofte møter den tørre, varme vestenvind, luftstrømmer
der har tomt sin fugtighet paa fjeldryggene og bræflaterne
i vest.

Med omtrent samme nedbørhoide som Nordmarken gjem
finder vi ogsaa velkjendte vestlandsstrøk som Karmøen og
Jæren. Forresten vil man paa de to udmerkede nedbør-

, 5 000 mm

karter som ledsager ovennævnte publikation ha rik anledning
til at studere nedbørkurvenes forløp i detalj.

Der er imidlertid et meget interessant fænomen jeg i
denne forbindelse vil henlede opmerksomheten paa, nemlig
nedbørhøidens forandring fra kyst til indland. Som netop
bemerket finder vi omtrent samme nedbørhoide ute paa den
vestlige kystrand som i øst i nærheten av Kristiania. Men
ved den første stigning av vestkystens landflate tørner de
vestlige, fugtige havvinde mot kystfj eldene, fortsetter sig og
resultatet er en sterk stigning i nedbørkurven som vedføiede
figur 2 viser, som vi ser helt til 3000 mm., ja den bereg¬
nede overensstemmende med den ovenfor gjorte betragtning
f. eks. ved Folgefonnen endog helt op til 5000 mm. De for
en hel del av sin fugtighet tomte vestenvinde fortsætter sin
gang østover, men leverer nu lite nedslag, og nedbørkurven
synker over de indre fjordegne ned igjen omtrent til vest-

179 —

kystens 1000 mm. Naar saa de vestlige vinde paa sin videre
vandring tørner mot sne- og bræflaternes kondenserende
omraader og mot høifjeldets mur tømmes igjen en stor del
av den gjenværende fugtighet og nedborhøiden stiger op i
et par tusen millimeter, men efter at ha passert høifjeldet
tørres efterhaanden vindene ut, nedborhøiden synker til
Nordmarkens vel tusen millimeter eller Kristianiafjordens
seks hundrede millimeter eller endog Dovres 300 eller Loms
130 mm.

Nedbøriagttagelserne og deres resultater viser sig at ha
betydelig anvendelse saavel i det videnskabelige som ogsaa
i det praktiske liv. Og særlig dette sidste spiller i en »nytte-
tid« som vor en meget stor rolle. I en elektriceringstid som
vor, hvor det gjælder at skaffe vandkraft til alle de drivende
anlæg er det av uberegnelig fordel i mange retninger, saa-
ledes for eventuelle reguleringer, for anlæggenes størrelse
m. m. at ha en oversigt over den vandmængde man raar over
inden et bestemt omraade. Og det er av ikke mindre vig-
tighet at ha en oversigt over styrken og antallet av de sterke
regnskyl, som ogsaa er medtat i observationsskemaet fra 1896
av og nu er underkastet en systematisk undersøkelse ved
ca. 75 stationer, saaledes at et ganske betydelig materiale
allerede er samlet som viser sig at være av betydelig in¬
teresse ved vei- og jernbanebygning, ved anlæg av stik-
render og foranstaltninger mot ras. Likesaa søker byenes
stadsingeniører ofte oplysninger ianledning vand- og kloak-
ledninger m. m.

I retsstridigheter og særlig i retssaker med erstatnings¬
krav paa grund av flom, elvebrud og lign. søkes ret hyppig ned-
børavdelingen om oplysning og raad saavel mundtlig som
ogsaa gjennem en utstrakt korrespondance. Men ogsaa andre
retslige spørsmaal har været oppe; saaledes støtte for nogen
aar siden et par lægtere sammen i Drammensfjorden, og da
kom spørsmaal om øieblikkets regn- og snetykke. En mand
solgte sin gaard og blev lastet for at ha vanskjøttet avlingen
— da maatte nedbøravdelingen frem og vise at manden ikke
kunde noget for den tørre sommers ødelæggende virk-
ninger. Ja, som et kuriosum kan endog nævnes at nedbør-

avdelingen en to — tre ganger har været adspurgt i paterni-
tetssaker, saa underlig det end kan høres.

Økonomisk og budgetmæssig er det vel nærmest efter
denne mere praktiske nytte man gjerne vil bedømme ned-
børiagttagelsernes stilling. For tiden er der 488 nedbør-
stationer i virksomhet.

Men selv vor tid er endnu saapas idealistisk at den ikke
ser blot paa den rent praktiske nytte. Naar vi ser f. eks.
at vore fiskerier i liøi grad er avhængig av vindretningen
og luftfugtigheten og saaledes av nedbøren som medbestem¬
mende i høi grad for veirforholdene og derigjennem av stor

betydning for fiskevandringene, saa er det ikke blot denne
praktiske betydning vi ser paa, men ogsaa den interessante
teoretiske kjendsgjerning at veir- og klimatforhold skifter fra
tid til tid. Derfor finder vi at botanikere ret hyppig søker
nedbøravdelingen efter oplysninger for sine plantegeografiske
studier, og kanske endnu hyppigere geofysikerne de oplys¬
ninger der findes i nedbøravdelingens publikationer. Veir-
varsling og landbruk er nu likesom grodd sammen.

Naturforskeren vil imidlertid ogsaa gjerne skue noget
videre, fra virkning til aarsak og saa kommer man ind paa de
betragtninger som allerede ovenfor nær sagt til at begynde med
blev gjort gjældende med hensyn til forbindelsen mellem de
klimatiske vekslinger paa vor jord og de forandringer der finder
sted paa solens overflate. Man ledes til at undersøke saavel
nedbørhyppigheten (fig. 3) som nedborhoiden (fig. 4) i deres

181 —

relative forhold til solflekkene. Betragtningen av nedbør-
fænomenet er derved lagt ind under en videre synsvinkel,
er blit mere idealistisk, bringer os ind i det store verdensalt
med dets ofte for os gaatefulde, men dog lovmæssige orden.

1 •' • . ‘ ' * • ; "-" f

I ! , . . ~ ^

Bergens Museums nye seismograf.

Av Niels Henr. Kolderup.

I 1899 blev jordskjælvsundersøkelserne i Norge henlagt til
Bergens Museum, og bestyreren av den mineralogisk-geologiske
avdeling har siden den tid været leder av de norske jord-
skjælvsundersøkelser. I begyndelsen av 1905 blev der tat i
bruk den første jordskjælvsmaaler, et Strassburger pendel. Da
imidlertid dette apparat ikke er nok for vor eneste jordskjælvs-
station, er der i vinter blit opstillet et nyt, større og mere fuld-
komment apparat, hvorav jeg i det følgende skal levere en
beskrivelse.

Apparatet, der er konstruert av den bekjendte jordskjælvs-
forsker, Geheimerat Wieche r t i Gottingen, kaldes efter
ham Wiecherts astatiske pendelseismometer. Det er i verk¬
stedet i Gottingen blit prøvet av Wiechert selv, før det blev
avsendt hertil, og er i løpet av vinteren blit opstillet og regu¬
lert, saa at det nylig er tat i bruk.

Det hele apparat sees fuldt færdig montert inde i sit glas-
hus paa fig. 1. Fig. 2 er en skisse av det.

Seismografen staar paa et betonfundament, der er støpt
direkte paa det faste fjeld, og adskilt fra gulvet i rummet ved
en 20 cm. bred grøft. Paa denne maate er det isolert, saa-
ledes at trafik i musébygningen ikke skal avtegnes paa seis-
mogrannnene.

Principet for apparatets konstruktion er dette, at et om¬
vendt pendel, der kan svinge uten stor friktion, vil søke at
holde sig i ro, mens alt andet omkring det rystes ved en jord-
rystelse. Paa fig. 2 sees det omvendte pendel, dJer har en
samlet masse av 1000 kg. Det hviler paa en støpejernsfot,
hvorpaa er anbragt et cardansk fjærsystem, F, der tillater pen-

— 182 —

Fig. 1.

delet at svinge let i alle retninger. Utenom pendelet sees et
stativ, der er støpt fast til betonblokken. Oppaa dette stativ
ligger det massive jernbord B, hvori der er et hul, gjennem
hvilket den øverste top av pendelet raker op over bordet.

Som nævnt vil pendelet under et jordskjælv søke at holde
sig i ro, men vil allikevel tilslut komme i svingninger. Disse

— 183 —

svingninger, pendelets egensvingninger, maa bortelimineres.
Dette sker ved dæmpere. Paa vort apparat er der to slike.
For paa en bekvem maate at faa optegnet rystelserne, opdeler
man bevægelsen i to komponenter, en i retning nord — syd og
en øst — vest. Disse har hver sin dæmper og hver sit seis-

mogram. Paa fig. 2 kan sees, hvorledes forbindelsen er mel-
lem pendelet, dæmperen og seismogrammet. Fra pendelets
øverste tap gaar en støtstang til dæmperen D. Derfra gaar en
støtstang til aksen A, hvorpaa skrivearmen S sitter fastklemt.
Skrivearmen, som er konstruert av aluminiumstraad, er ytterst
ute forsynt med en stift, der skriver paa det sotete papir der
løper over de to ruller R.

Dæmperens konstruktion fremgaar ogsaa av fig. 2. Længst
til venstre paa dæmperen staar en vertikal vegtstang, der vip¬
per om en tynd staalfjær. Til denne vegtstang er de to støt-
stænger fastskruet. Vegtstangen har imidlertid ogsaa forbin-

— 184 —

deise bakover, til den indre dæmpecy linder. Denne er av
magnalium, og glider let inde i den ytre cylinder, som er
fæstet til jemstativet. Under et jordskjælv vil som nævnt
pendelet holde sig rolig, mens alt andet svinger. For en iagt-
tager vil det imidlertid ta sig ut som om pendelet svinger.
Dette er den bekvemmeste forestillingsmaate. Og under ind-
■ reguleringen av apparatet maa man sætte pendelet i svingnin¬
ger for at prøve apparatet. Vi tænker os derfor at pendelet
svinger, og vil se hvordan bevægelsen føres videre. Fra den
øverste tap av pendelet trykker støtstangen mot den vertikale
vegtstang. Denne vil vippe indover, og trykker den indre
dæmpercylinder indover med. Man kan nu regulere motstan¬
den mot den indre cylinders bevægelse, saaledes at pendelets
svingninger dæmpes. Idet vegtstangen vipper indover, trækkes
imidlertid den øverste støtstang ogsaa tilbake. Derved vil
aksen A svinges, og skrivearmen S, som er fastklemt herpaa,
vil følge med og gjøre utslag. Dette utslag vil saa avtegnes
paa seismogrammet.

De. to ruller,, hvorover seismogrammet løper, drives av et
urverk, der sees paa fig. 1. For at de streker som pennen
skriver ikke skal kom me oppaa hinanden, utfører rullerne en
skruebevægelse, saa der blir 4 mm.s mellemrum mellem stre¬
kene. Papiret gjør en omdreining pr. time, og da diet er
90 cm. langt, blir der hvert minut tegnet en strek av 15 mm.s
længde. Ved utløpet av hvert minut løftes skrivearmens
ytterste led automatisk op, og holdes i 4 sekunder, saa der blir
et brudd i streken. Naar der er skiftet papir, merker man av
det sted hvor pennen løftes op ved et bestemt klokkeslet. Blir
der saa registrert et jordskjælv, tæller man minutterne fra
begyndelsesklokkeslettet til jordskjælvets indtræden.

Der er imidlertid andre opgaver ved seismometrien, der
er av like stor vigtighet som den at bestemme tidspunktet for
jordskjælvets indtræden. For det første at finde bevægelses-
retningen. Hvis jordskjælvet har sit arnested ret øst eller vest
fcr vor station, vil der kun komme et utslag paa 0 — V-
komponenten. Er arnestedet i nord eller syd, vil der kun
komme et utslag paa N— S-komponenten. For mellemliggende
retninger vil der komme størst utslag paa den komponent, hvis

retning danner den mindste vinkel med retningen til arne-
stedet.

E11 anden opgave er at finde avstanden til et indtruffet
jordskjælvs arnested. Fremgangsmaaten herved staar utfør-
ligere omtalt i to artikler i dette tidsskrift, aargang 1909. Det
fremgaar herav at forskjellen i tid mellem de forskjellige
fasers indtræffen er grundlaget for beregningen av avstanden.
Paa dlen gamle seismograf ved den herværende station har
det imidlertid vist sig at de longitudinelle bølger som man
betegner som første forløper, ikke altid opt egnes saa tydelig
at man har materiale der er tilstrækkelig til at bestemme
avstanden. Da man ved de store utenlandske stationer har
erfaring for at Wiecherts seismograf har levert gode registre-
ringer av første forløper, tør man formode at det samme vil
være tilfælde her.

Det har likeledes vist sig at seismografer av samme type
som vor nye har været gode ved beregningen av jordskjælvets
absolute størrelse. Dette skyldes for en stor del den store
pendelmasse. Endelig skulde den nye seismograf være istand
til at opfange mindre rystelser, specielt lokalskjælv, som den
gamle ikke har kunnet opta.

Wiecherts seismograf er i utlandet anerkjendt som appa¬
rat for en førsteklasses station. Imidlertid vil det være heldig
om der ved siden av denne horisontalseismograf ogsaa fore-
findes en vertikalseismograf. Det er da ogsaa meningen saa
snart som mulig at skaffe en saadan, for at faa en fuldt ut
førsteklasses jordskiælvsstation.

Bokanmeldelser.

P. A. Øyen: Kalktuf i Norge. (Norsk Geolog. Tidsskrift.
Bind V. Kristiania 1920).

Dei som les »Naturen«, kjenner nok den trottuge kvartær-
geologiske granskaren konservator P. A. Øyen, og det emnet
han handsamar i ei utgreiing på 120 sidor, »Kalktuf i Norgec

— 186 —

(prenta ifjor i » Norsk geologisk tidsskrifta), er og kjent frå
artiklar han har skrive i »Naturen«. Eg lyt likevel få segja
nokre ord um boka.

Ho har dei same fyremuner og dei same lyte som meste¬
parten av det Øyen har skrive. Han arbeider grnndigt og
samvitsfullt, pløgjer djupt og femner vidt. Men han tykkjest
vanta evna til avgrensing, stoffrnengda hopar seg upp under
hendene hans og flyt utover, so det er vanskeleg for ein vanleg
lesar å finna tråden i utgreiingane hans. Og dette gjeld
diverre ofte på dei mest avgjerande punkt, so ein stundom,
når han er ferdig med ei slutningsrekkje, lyt spyrja seg sjølv:

Har han no i grunnen ført fullnøgjande prov for dette? Eg
skal viljugt vedgå at skulda i slike tilfelle ofte kann liggja hjå
lesar en sjølv, at han ikkje har lese med stor nok ettertanke;
men ein maa kunna krevja av ein granskar som har noko
røynleg nytt å by fram — og det har Øyen tvillaust — , at det I

ikkje kjem i ei slik form at det er altfor tungt å meita.

I »Kalktuf i Norge« reknar Øyen upp alle kjende finne-
stader for kalktuff her i landet, og skriv utførleg um dei som
er best granska, ikkje minst gjenom hans eige arbeid: Leine I
i Nordre Fron, Nedre Dal i Fåberg, Onset i Biri, og serleg
Gillebu og Tingvoll i Øyer. Han skildrar koss tuffen skifter
med meir uppsmuldra jordlag, og kva for plantefossil det finst
i dei ymse tufflag, og paa grunnlag av etterrøkjingane sine
teiknar han upp eit biléte av koss verlaget må ha skift upp
igjenom tidene. No, dette er ikkje noko nytt: Professor Axel
B 1 y 1 1 , som gjekk i brodden med slike granskingar her i
landet, fann i kalktuffen prov for læra si um dei skiftande
tune og regnfulla tidebolkane me har havt etter istida. Og
Øyen, som var saman med Blytt under desse granskingane for
mange år sidan, tykkjest ha fått impulsar for livet av læråren
sin, og nyttår alle høve til å gjeva Blytt den æra han tilkjem. II
Dette er noko av det mest tiltalende ved »Kalktuf i Norge«,
den uskrymta vyrdnaden forf. syner Blytt og det utrøyttande
forsvaret han fører for teoriane hans mot alle som har gjort
åtak på dei eller mistydd dei på nokon måte.

Men eg synest nok forf. går noko langt. Det ser ut til at
han kastar vrak på all den studnaden Blvtts teoriar har fått
frå svensk side i seinare år, berre for di dei svenske gran-

— 187 —

skar ane ikkje i eitt og alt samstavar med Blytt eller til dels legg
noko anna i namna boreal, atlantisk o. s. b. enn Blytt gjorde.
Mykje av den polemikken Øyen fører mot svenske granskarar
som De Geer, Sernand e r o. fl., kunde etter mitt skyn
utan skade ha vore burte: han berre skjemmer. For når det
tykkjest vera so store motsetningar millom Øyen og dei sven¬
ske granskarane, so er det ikkje b e r r e svenskane si skuld.
Ein slik ting som t. d. De Geers kvartærgeologiske tidsrekning
kjem me vel snautt framum; ho er altfor godt underbygd til
dess, og eg kann ikkje skyna at Øyen hittil har ført skugge av
prov for at De Geer tek i mist.

No, dette vert kannskje vel mykje kritikk av eit arbeid
som eg skal vera den siste til å mismæta. Det som er hovud-
saka for Øyen, er å siyna koss ein kann sjå kalktuffavsetningane
i ein vidare samanheng. Han har alt i tidlegare arbeid sett
upp eit korrelasjonsskjema for heile Nordvest-Europas kvartær¬
geologi, og kann det stå seg for kritikk, må ein segja han har
reist seg eit minnesmerke som det står age av. Underskrivne
står enno noko tvilande, dels av grunnar og nemnde fyrst i
dette stykket, dels av di eg ikkje har havt høve til å sjå med
eigne augo noko nemnande av det Øyen byggjer skjemaet sitt
på, korkje kalktuffen i Mjøstraktene og Gudbrandsdalen eller
skjelbankane og leirlaga i Trondheimsf eltet. Vonleg er skje¬
maet hans so fast underbygt at det kann stå for kritikk. Og
då kjem nok tilslutninga i si tid, um ho kjem seint. Men
jamvel um ettertida skulde koma til andre resultat på avgje-
rande punkt enn Øyen, so ber eit trottugt granskararbeid og
ei ærleg leiting etter sanning som hans si lon i seg sjølv.

Daniel Danielsen.

Henrik Printz: The Vegetation of the Siberian — Mongolian
Frontiers (The Sayansk Region). Med 115 tekstfigurer, 3 kar¬
ter og 16 plancher i lystryk. 458 s. 4to. Trondhjem 1921,
Denne store monografi, som Yidenskapsselskapet i Trond¬
hjem netop har ulgit, utgjør en meget værdifuld tilvekst til vor
plantegeografiske literatur.

Sommeren 1914 deltok forfatteren som botaniker i den
av zoologen Ørjan Olsen ledede ekspedition til traktene

— 188 -

omkring Jenisefs og dens bi el vers øverste løp, i grænsestroket
mel] em Sibirien og. Mongoliet. Om de botaniske indsamlinger
imder denne færd er allerede tidligere offentliggjort to
avhandlinger, nemlig en bearbeidelse av grønalgerne ved
P r i n t z og en oversigt over de indsamlede moser ved skole¬
inspektør B. K a a 1 a a s. Det nu fremlagte store verk bringer
en bearbeidelse av blomsterplanterne og karkryptogamene og
desuten, i en utførlig indledning, en generel skildring av om-
raadets plantevekst.

Det er i høi grad b erindrings værdig, at forfatteren har
været istand til under en enkelt som mers reise at skaffe tilveie
et saa rikholdig, værdifuldt og alsidig materiale av. planter fra
disse avsidesliggende og hittil i botanisk henseende yderst
mangelfuldt kj endte trakter, hvor en reisende forsker har saa
mange og store vanskeligheter at kjæmpe med. Paa grund
av krigsutbruddet maatte ekspeditionen avbrytes før tiden, og
emdnu er dens samlinger ikke i sin helhet ankommet til
Norge.

I verkets specielle del gir forfatteren en grundig syste¬
matisk bearbeidelse av det hjembragte plantemateriale. En
række nye arter, underarter og varieteter op stilles og beskri¬
ves utførlig, og ogsaa om talrike andre arter meddeles inter¬
essante bemerkninger.

I den generelle del skildres vegetationens ahnindelige
karakter i det gjenhemreiste omraade. Særlig steppevege-
tatlonen og skogene, tildels ogsaa heifjeldsvegetationen, be¬
handles utførlig. Til en detaljert analyse av de forekommende
plantesamfund var der selvsagt ikke anledning paa en saadan
reise, men den orienterende oversigt forfatteren gir er av stor
videnskabelig værdi og indeholder mange lærerike syns-
maater.

For nordisk plantegeografi er P r i n t z ’ verk særlig vigtig,
da Skandinaviens og hele Nordeuropa’s vegetation hænger saa
nøie sammen med Sibiriens. Det har derfor været en alvorlig
mangel, at sibiriske planter hittil har været meget sparsomt
repræsentert i de norske museer. Det foreliggende verk er
overhodet et av de betydeligste bidrag til utforskningen av
den sibiriske planteverden, som i de senere aar har set dagens
lys. I sit forord oplyser forfatteren at det er hans hensigt at

— 189 —

fortsætte sine botaniske studier i disse egne. Det er i Iiøi
grad ønskelig at lian maa faa anledning til at realisere disse
planer. At han er den rette mand dertil har han tilstrækkelig
godtgjort ved det arbeide, som nu foreligger avsluttet.

Verket foreligger i et meget vakkert utstyr og er rikt illu¬
strert med forfatterens egne fotografier og tegninger. De
16 prægtige plancher i lystryk, som er bekostet av dr. B. Lys¬
hol m , fortjener særskilt at fremhæves.

Jens Holmboe .

Tullgren, Alb. och Wahlgren, Einar: Svenska Insekter.
E11 orienterande handbok vid studiet av vårt lands insekt¬
fauna. Håft 1 och 2. Stockholm 1920 — 21. P. A. Norstedt
och Soners forlag.

De to svenske entomologers tiltak — at gi en indgaaende
oversigt over den svenske insektverden — maa ogsaa hilses
med glæde i Norge; vor literatur er endnu meget fattigere
paa haandbøker over insektverdenen end den svenske; ogsaa
for os vil boken bety en berikelse.

Forfatterne har sat sig som maal at gi en samlet oversigt
over hele den svenske insektverden; det umaadelige stof
tillater naturligvis ikke paa langt nær en gjennemgaaelse av
alle former, og begrænsningen er da truffet saaledes at a 1 1 e
slegter behandles og indenfor disse beskrives igjen mindst
een art. Artene er utvalgt saa at alle særlig almindelige,
særlig iøinefaldende eller — fordi de er skadedyr — økono¬
misk vigtige former er medtat.

Overalt er behandlingen av de enkelte grupper indledet
med bestemmelsestabeller over underordener, familier, under¬
familier og slegter; anmelderen har prøvet flere av dem og
fundet dem greie og oversigtlige.

Verket indledes av en række velskrevne kapitler om
insektenes ytre bygning, deres forplantning, utvikling og
utbredelse hvortil slutter sig et for den begyndende samler
sikkert meget velkomment kapitel om indsamling, præparering
og opstilling av insekter.

Boken vil bli et meget velkomment hjælpemiddel baade
for fagzoolog og amatørsamler til orientering over insekt-

— 190 —

verdenen ; vil man specialisere sig paa artsspørsmaal, saa har
vi i Skandinavien en ganske fyldig specialliteratur at gaa til;
det var den moderne oversigt, som vi nu har faat, som manglet.

Maatte dette verk ogsaa føre til en opvaagnen av en
mere almindelig interesse for den norske insektverden; kun
derigjennem vil det bli mulig at faa et nogenlunde indgaaende
overblik over dens rike mangfoldighet; her har den interes¬
serte samler faat et udmerket hjælpemiddel i hænde, der
— foruten at vække samlerlysten — kan retlede den og
aapne samlerens øie for betydningen av samlingenes viden-
skapelige bearbeidelse.

Endnu nyttigere vilde boken bli, om dens sidste hefte
kom til at indeholde en liste over norske insektnavne med
henvisning til stedet, hvor de enkelte dyr omtales; det vilde
sikkert ogsaa oke dens utbredelse i dette land, hvis insekt¬
fauna er saa lik den svenske, at verket helt dækker vort behov.

Verket utkommer i tre hefter, hvorav de to nu foreligger;
det vil være avsluttet iaar; det er udmerket smukt utstyret,
ganske særlig bør fremhæves et til tider virkelig aldeles
fremragende fotografisk billedstof tat av den ene av forfatterne,
Prof. Tullgren, samt en række velutførte farveplancher.

I forhold til det hele utstyr og verkets omfang (hefte
1 — 2, 423 sider i kvarto med 358 figurer) maa prisen — kr.
54 — sies at være rimelig.

Aug. Brinkmann.

Smaastykker.

Hvite biaabær er som en sjeldenhet paatruffet forskjellige
steder i landet. Om et saadant fund i Ranen, Nordlands fylke,
bragte nylig »Nordlands avis«, Hemnesberget, en notis, hvorav
vi tillater os at hitsætte:

»Vi har faat tilsendt endel lyng med hvite »blaa«bær, som
er plukket i Bleikvaslien paa Albert Antonsens gaard. Bærene
er helt lyse, saa man ved et flygtig øiekast kunde tro de er
umodne. M,en de smaker som god, moden biaabær og vokser
paa veritabel blaabærlyng. Der er aar om andet blit mer av
den slags bær paa gaarden.«.

Bleikvaslien ligger i Hemnes herred, Ranen.

— 191 —

Mennesket og de vilde dyr i Indien. I en nylig utkommet
statistik gjøres der rede for de dødsfald inden Indiens befolk¬
ning som er bevirket av giftige og vilde dyr i aaret 1919. Det
er i det hele 22,910 mennesker som har fundet sin død paa
denne maate. Den overveiende del herav, 20,273, er blit ofre
for slangebit. Dette er noget mindre end i det forgaaende
aar (1918) da antallet var 22,600; med undtagelse av aaret
1917 har der siden. 1915 været en jevn nedgang i dødsfaldene
foraarsaket av slanger. Av » vilde dyix forøvrig er der i 1919
blit dræpt 2637 mennesker. Tigeren kommer som en god
nummer en med 1162 ofre. De øvrige dødsfald skyldes
væsentlig følgende dyr: Leoparder 469, ulver 294, vildsvin
201, krokodiller 185, bjørner 118, elefanter 60 og hyæner 33
(væsentlig barn).

Til sammenligning er det av interesse at betragte den
statistik som viser hvad mennesket i det samme tidsrum har
nedlagt av de ovenfor nævnte dyr, hvorav de fleste efterstræbes
som præmieværdige. Av slanger er der blit avlivet 58,416
stykker, av vilde dyr idethele 19,094, hvorav 1518 tigre, 5432
leoparder, 2485 bjørner og 1941 ulver.

Ved sammenligning mellem de to statistikker fremgå ar det
at der er blit nedlagt forholdsvis mindst av de dyr som er far¬
ligst for mennesket. Det er nok et stort antal slanger som
er blit dræpt men det er dog kun 3 slanger for hvert menne¬
skeliv disse har krævet. I endnu høiere grad gjælder det
for tigerens vedkommende at den har formaadd at bringe
balance i regnskapet med mennesket. Det er her næsten liv
for liv. Forholdet mellem dødsfald bevirket av tigre og antal
dræpte tigre er som 1 : 1 .3, m. a. o. for hver 3 menneskeliv
tigeren har tat har 4 tigre maattet bøte med livet. Tigerens
herjinger finder særlig sted i Bengalen, i distriktene Orissa
og Behar, som med sine 30 mill. indbyggere hører til de tæt-
test befolkede deler av Indien. Naar der falder saa mange
ofre for tigerens virksomhet er dette ikke saa at forstå a at
tigeren i sin almindelighet efterstræber mennesket; det høie
antal dødsfald skyldes væsentlig én gruppe tigre, de saakaldte
menneskeætere. Man deler gjerne tigrene i Bengalen i tre
grupper alt efter den levevis de hovedsagelig fører: Vildt-
dræperen som holder til i vildnisset og ernærer sig av for¬
skjellig slags vildt, kvægrøveren som tar ophold i nærheten
av landsbyene og efterstræber de indfødtes kvæg og endelig
menneskeæteren. Denne sidste er gjerne en tidligere kvæg-
røver som under sin virksomhet som saadan har mistet sin
skyhet for mennesket og fundet at dette i granden er et like-
saa let bytte for den som vildt og kvæg. Menneskeæterne
skal som regel være ældre dyr, hvis førlighet er nedsat, men
som bøter herpaa ved sin større erfaring. Jagten paa dem

skal derfor være vanskeligere end paa vildnis-tigrene. Særlig
fra tidligere tid til henimot slutningen av forrige aarhundrede
foreligger der beretning om enkelte saadanne menneske-
ætende tigre som gjorde en egn usikker i længere tid og hvis
ofre blev tællet i hundredevis før det lyktes at faa dem avlivet.
I vore dager faar en slik menneskeæter ikke drive sin virk¬
somhet længe før den blir dræpt. Der har i Indien i den
senere tid hævet sig røster til forsvar for tigeren, idet der
fremhæves den nytte den gjør ved at holde i age forskjellige
større vildtarter som volder stor skade naar de kommer ind
paa dyrket jord. Saalænge den officielle statistik viser at der
aarligaars falder omkring tusen menneskeliv paa tigerens
kappe, vil vel disse røster ikke bli hørt, om de end kan bidra
til en retfærdigere bedømmelse av den »blodtørstige« tigers
rolle i naturens husholdning. S. J.

Temperatur og nedbør i Norge.

(Meddelt ved Kr. Irgens, meteorolog ved det meteorologiske institut).

April 1921.

Statio-

ner

Temperatur

Nedbør

Mid¬

del

Avv.

fra

norm.

1

Max.

Dag

Min.

Dag

Sum

Avv.

fra

norm.

Avv.

fra

norm.

Max.

Dag

0 C.

0 C.

oC.

°C*

mm.

mm.

<Vo

min.

Bodø ....

5.7

+ 4.0

18

26

— 4

1

37

- 10

— 21

8

13

Tr.hjem

6.7

+ 3.4

21

26

— 2

14

51

— 6

— 11

13

2

Bergen..

8.2

1+2.6

23

28

0

7

168

j + 76

+ 82

76

13

Oksø .

7.6

+ 3.3

17

29

1

18

1

i — 47

— 98

1

22

Dalen...

7.6

+ 3.9

22

29

— 3

17

7

i — 34

— 83

3

27

Kr.ania

8.9

+ 4.5

| 24

26

— 1

18

2

! — 30

- 94

2

! 14

Lille¬

i •

•

|

|

hammer

6.6

-f- 3.9

f 22

28

3

17

8 i

-25

— 76

6

| 26

Dovre...

3.3

1 + 3.7

! 16

27

| — 9

16

2 i

f — 12

| — 85

1

! 15

Mai 1921.

0 C.

0 C.

[ °c.

0 C. i

mm.

mm.

: %

mm.

Bodø .

6.5

+ 0.7

17

27

- 2 ; 6

135

+ '

78

+ 137

23

14

Tr.hjem

8.7

+ 1.0

19

17

— 1 5

85

+ .

34

M

67

13

29

Bergen..

9.3

— 0.1

1 18

25

1 13

227

+ Ul

+

96

44

9

Oksø .

10.6

+ 1.6

18

23

3 6

24

37

61

11

8

Dalen....

10.5

-4-1.6

24

25

— 25

70

+

17

+

32

21

9

Kr.ania

11.7

H- 1.2

25

26

0 4

58

17

+

42

21

27

Lille¬

1

hammer

9.8

+ 1.1

25

26

— 3 3

101

+

51

+ 102

20

9

Dovre....

6.2

+ 1.0

18

1 12

— 7 4

70

+ •

44

+

169

25

28

Nye bøker.

Til redaktionen er indsendt:

Nedbøriakttagelser i Norge. Utg. av Det norske meteo¬
rologiske institutt. Middelverdier, maksima og minima. (Sne-
dybde, sneens vann verdi og antall dager med nedbør og sne-
dekke). Med 17 plancher. Kristiania 1921. (I kommission hos

H. Aschehoug & Co.).

N. M. Penzer: The Tin Resources of the British Empire. X
— f~ Bl 8 s. 8vo. London 1921. (William Rider & Søn, Ltd.).
M. Olai Mathiessen: Svundne tider. 32 s. 8vo. Pris kr.

I, 00. (Forf/s forlag, Kveile pr.) Larvik 1921.

Peter Krosby: Norske gaardsregnskaper regnskapsaaret 1919 — 20.
8 s. 8vo. Kristiania 1921 (Medd. fra Det Kgl.,Selsk. f. Norges
VeFs Unders. ov. jordbrukets driftsforhold).

H. J. Hansen: Studies on Arthropoda. I. 80 s. 8vo. With
four copperplates. At the expense of the Rask— Ørsted
Fund. Copenhagen 1921. (Gyldendalske Boghandel).

>:f# :"•••• --h-v. ;AjU: ''i'/ . i v i ; '/ vV:';-

Dansk Kennelklub. \

Aarskontingent 12 Kr. med Organ Tidsskriftet Hunden frit tilsendt.

Tidsskriftet Hunden.

Abonnem. alene 6 Kr. aarl.; Kundgjørelser opt. til billig Takst. Prøvehefte frit;

Dansk Hundestambog. Aarlig Udstilling.

Stormgade 25. Aaben fra 10 — 2. Tlf. Byen 3475. København B.

Dansk ornlologisk Forenings Tidsskrift,

redigeret af Docent ved Københavns Universitet R. H. Stamm

■■

(Hovmarksvej 26, Charlottenlund), udkommer aarligt med 4 illu-
strerede Hefter. Tidsskriftet koster pr. Aargang 8 Kr. -f Porto
og faas ved Henvendelse til Fuldmægtig J. Spåth, Niels Hem-
mingsens Gade 24, København, K.

Fra

Lederen av de norske jordskjælvsundersøkelser.

Jeg tillater mig herved at rette en indtrængende anmodnii
til det interesserte publikum om at inds^nde beretninger om frem¬
tidige norske jordskjælv. Det gjælder særlig at faa rede paa, naar
jordskjælvet indtraf, hvorledes bevægelsen var, hvilke virkninger
den hadde, i hvilken retning den forplantet sig, og hvorledes det
ledsagende lydfænomen var. Enhver oplysning er imidlertid av
værd, hvor ufuldstændig den end kan være. Fuldstændige spørs-
maalslisfer til utfyldning sendes gratis ved henvendelse til Bergens
Museums jordskjælvsstation, Dit kan ogsaa de utfyldte spørs-
maalslister sendes portofrit. r

Bergens Museums jordskjælvsstation i mai 1921.

Carl Fred. Kolderup.

Nedbøriagtfagelser i Norge.

I kpmmission hos H. Aschehoug & Co. er utkommet: Ned-
børiagttagelser i Norge, Middelværdier, Maksima og Minima (Sne-
dybde, Sneens vandværdi og antal dager med Nedbør og Snedække)
med 17 plancher (Tillægshefte til Aarbok XXV, 1919) utgit av Det
Norske Meteorologiske institut. Pris kr. 6.00.

(H. 0.966). 5

Joh. L Hirsch's fond for landbroksvidenskabelig
forskning ved Norges Landbrokshoiskole.

Fondets størrelse er ca. 50 000 kr. Den disponible del av
renterne for 1920 utgjør ca. 1400 kr. Disse kan anvendes til
stipendier, prisopgaver og utgivelse av lahdbruksvidenskabelige
skrifter.

Styret har besluttet at prisopgaven: „ Undersøkelse av kryds-
ningsresultater mellem Vestlandshest og Østlandshest specielt i en
bestemt avlskreds* opsættes paa ny med tidsbegrænsning inden
utgangen av 1921 og at præmien for en tilfredsstillende besvarelse
forhøies til kr. 1000.00. Endvidere foreligger prisopgaven: „Kal-
kens anvendelse i landbruket* likeledes med indleveringsfrist
inden utgangen av 1921 og præmie for tilfredsstillende besvarelse
av kr. 500.00. j

Nærmere oplysninger faaes hos styrets formand, prof, dr.
K. 0. Bjørlykke, Landbrukshøiskolen.

AT UREN

ILLUSTRERT MAANEDSSKRIFT FOR
POPULÆR NATUR VI DEN SKAP

ITT G1T AV BERGENS MUSEUM, REDIGERT AV PROF. JENS
HOLMBOE MED BISTAND AV PROF. DR. AUG. BRINKMANN, PROF.
DR. BJØRN HELLAND-HANSEN OG PRO^ffl^ØAlftMlSJ^IWLDERUP.

JOHN GRIEGS FOWLA6’'- BERGEN '¥ \

Nr.’ 7 — 8 45de aargarø - 3 1 i 9lfu j {^Xm gust

Pris 10 kr. pr. aar frit tilsendt

Kommissionær

John Grieg jfm

Bergen

Kommissionær

Lehmann & Stagø
Kjøbenhavn

i

NATUREN

begyndte med januar 1921 sin 45de aargang (5te rækkes Ste
aargang) og har saaledes naadd en alder som intet andet popu¬
lært naturvidenskabelig tidsskrift i de nordiske lande.

NATUREN ' ^

bringer hver maaned et rikt og alsidig læsestof, hentet fra alle
naturvidenskapernes f agomraader. De fleste artikler er rikt

illustrert. Tidsskriftet vil til enhver tid søke at holde sin
læsekreds underrettet om naturvidenskapernes vigtigere frem -
skridt og vil desuten efter evne bidra til at utbrede en større
kundskap om og en bedre forstaaelse av vort fædrelands rike
og avvekslende natur.

NATUREN

har til fremme av sin opgave sikret sig bistand av talrike
ansete medarbeidere i de forskjellige deler av landet og brin¬
ger desuten jevnlig oversættelser og bearbeidelser efter de
bedste utenlandske kilder.

NATUREN

har i en række av aar, som eii anerkjendelse av sit almen-
nyttige formaal, av Norges Storting mottat et aarlig statsbidrag
som fra l,ste juli 1920 er forhøiet til kr. 2500.

NATUREN

burde kunne faa en endnu langt større utbredelse, end det
hittil har hat. Der kræves ingen særlige naturvidenskabelig e
forkundskaper for at kunne læse dets artikler med fuldt
utbytte. Statsunderstøttede folkebiblioteker og skoleboksamlin -
ger f aar tidsskriftet for under halv pris (kr. 4.00 aarlig , frit til¬
sendt). Ethvert bibliotek, selv det mindste, burde kunne avse
dette beløp til naturvidenskabelig læsestof.

-

NATUREN

utgis av Bergens Museum og utkommer i kommission paa
John Griegs forlag; det redigeres av professor Jens Holmboe ,
under medvirkning av en redaktionskomité, bestaaende av:
prof. dr. A. Brinkmann , prof. dr. B. Helland-Hansen og prof.
dr. Carl Fred. Kolderup.

Naar bygdes Norge?1)

Av Haakon Shetelig.

Landnåmet i Norge — hvorledes det gik til da vort folk
først tok dette landet i besiddelse — det er et problem som
norsk forskning altid har været optat av. Det er mulig at
eksemplet fra Island først har ført interessen i den retning,
at Are Frodes verker har smittet paa tankegangen ogsaa
naar det gjaldt Norges historie; ialfald ser vi saa langt tilbake
som literaturen rækker, i middelalderen, er spørsmaalet
behandlet i samlet skriftlig fremstilling. Den findes i Flatøy-
boken som indledning til kongesagaene og Orknøyjarlenes
saga og er kjendt under navnet »Fundinn Noregr« eller
»Hversu Noregr bygdist«. Fremstillingen gaar ut paa at vise
hvorledes Norge fik navn og norske riker blev grundlagt, og
den er utført i sagastilens malende episke form, men er
allikevel sikkert ikke skrevet paa egte og gamle sagn; den
maa helt igjennem være en hypotese komponert av en
belæst forfatter efter tidens historiske metode. Det inter¬
essante er mest at spørsmaalet er tat op av en norsk forfatter
i middelalderen, rigtignok til basis for genealogien, som var
et yndlingsemne i vor gamle literatur. Inden samme ramme
falder jo ogsaa Snor res indledning til Heimskringla, om Odins
indvandring i Svealand og Ynglinge-ættens videre til Norge.

Da selvstændig norsk forskning begyndte igjen i 19de
aarh. blev samme spørsmaal straks tat fat paany. Det var
R. Keyser og P. A. Munch som formet den berømte teorien
om nordmændenes indvandring, bygget paa en omfattende
sammenstilling av alle data fra historie, arkeologi og sprog-
forskning. Keysers og Munchs teori er mest utførlig fremsat
i I. bind av »Det norske Folks Historie « og er vel endda

1) Foredrag i Bergens natur vid enskabelige Selskap 2den februar 1921.

13

— 194 —

ganske alment kjendt; den har jo bestemt den almindelige
opfatning av bossetningens historie i Norge, jeg tror jeg kan
si helt frem til dr. And r. M. Hansen skrev sine bøker. I
korte træk gaar denne teorien ut paa at Norge hadde en
urbefolkning av lapper, av ukjendt ælde, som skulde ha
efterlatt de dengang saa faa og spredte minder om en sten-
alder her i landet. Først i aarhundr edene efter Kristus
mener Munch Østlandet berøres av en sporadisk indvandring
av daner fra det sydlige Skandinavien hvorom vidner de faa
norske »ældre jernalders«fundene som da var kjendt, og
endelig kommer nordmændenes indvandring nærmest før
vikingetiden, en indvandring fra øst, nord om Bottenhavet til
det nordligste Norge; med Helgeland som centrum skal saa
nordmændene ha bredt sig sydover.

Helt til omkring 1850 var det altsaa naturlig for frem¬
ragende forskere at løse disse problemer væsentlig historisk-
filologisk, og tænke sig at selve begivenheten, nordmændenes
landnåm i Norge, laa meget nær forut for historisk tid. Dette
var, som sagt, ogsaa længe den almindelige populære mening
om saken, som det viser sig f. eks, i Bjørnsons »Sigurd Jor-
salafaix; mange av os har vel i sin tid hørt Munch s teori paa
skolen som indledning til Norgeshistorien. I virkeligheten
var det allikevel ikke svært længe den kunde forenes med
arkeologiens vidnesbyrd saa smukt som det først saa ut til.
Fra 1860 — 70 aarene blir Norges jernalder bygget op paa
stadig voksende materiale av fund og det blev klart at det
maatte tænkes en norsk forhistorie adskillige aarhundreder
forut for vikingetiden; A. Lor ange vilde endog, i et merkelig
litet arbeide fra 1873, etablere en førromersk periode av jern¬
alderen i Norge som skulde ha varet aarhundreder før begyn-
delsen av vor tidsregning. En norsk bronsealder var det jo
vanskelig med fordi fundene vore fra den perioden er og
blir saa gaadefuldt faa; men yngre stenalder begyndte at
komme tydelig frem og blev opfattet som en parallel, en fat¬
tigere sidegren av samme civilisation som den megalitiske i
det sydlige Skandinavien. Norsk arkeologi gik i det hele frem
sin egen vei og hos den ledende forsker, professor 0. B y g h,
med meget bevisst metode; bl. a. skulde arkeologien skape sit
indhold selvstændig og ikke blande sig med historiske kombi-

— 195 —

nationer. Jeg møtte Oluf Ryghs system i hans forelæsninger i.
midten av 1890-aarene, og her var alle slutninger bygget paa
rent arkeologisk grand, fordomsfrit, men som det heter forsig-
tig. Hos Rygh var ikke længer nogen plads for Munchs teori,
og lappene i det hele praktisk talt forsvundet som forhistorisk
faktor i Norge. Nordmændenes indvandring skulde (med noget
forbehold) snarest tænkes i yngre stenalder som ogsaa repræ-
senterte den ældste bosætningen i landet. Et helt arkeologisk
system hadde avløst de store hypotetiske kombinationer.

Spørsmaalet om den første bosætningen i Norge var alt-
saa helt løst fra historien og til gjengjæld blev det stillet slik
at det kom ind under geologisk behandling. F. eks. naar et
bosted fra stenalderen findes ved en gammel strandlinje, nu
høit paa land, saa maa geologien kunne fortælle noget om
hvor gammel denne stranden er og dermed ogsaa gi en geolo¬
gisk alder for den civilisation som da florerte. Netop dette
blev gjort for Kristianiaf eltet i et betydelig og meget kjendt
arbeide (utgit 1905) av ]5rof. W. C. Brøgger, som paa rent
geologisk grundlag kunde opstille en række av trin svarende
til arkeologiske perioder, altsaa et helt system for den kultur¬
historiske utvikling under stigningen av landet efter istiden.
Den geologiske siden av dette arbeidet er hævet over min
dom; men jeg har lyst til at si at det er overmaade sjelden
at se. en videnskapsmand behandle et fremmed omraade med
den fulde sikkerhet og kyndighet som W. C. Brøgger har vist
overfor arkeologisk materiale og arkeologiske spørsmaal.
Sammen med A. W. Brøgger s studier over stenalders old¬
saker fra de samme aarene, har strandlinje-studierne utvilsomt
fastslaat at Østlandet ialfald har været bygget i ældre nordisk
stenalder, i »kjøkkenmødding-tiden«. Bosætningen i Norge
var dermed rykket et godt nyt stykke bakover i tiden, og
i dette resultatet er ikke senere rokket. Like vigtig var ogsaa
hele metoden som dermed var indført i norsk arkeologi, en
metode som har været frugtbar ikke mindst ved at reise nye
og vanskelige problemer i vor stenalder.

Problemenes mand fremfor alle er Andr. M. Hansen, som
begavelse sikkert en av de interessanteste skikkelser i vor
videnskabelige literatur. Han er geolog, men har ogsaa med
forkjærlighet behandlet arkeologi og antropologi ved siden

— 196 —

av sine rent geologiske fagarbeider. Hans verker » Menneske¬
hetens Ælde« (1894 — 1898), $ Landnåm i Norge* (1904) og
»01dtidens Nordmænd* (1907) sigter mest paa af løse spørs-
inaalet om indvandringer og raser i det forhistoriske Norge;
de eir stort anlagt og er i høi grad merkelige som samlet
utsyn over alle tilgjængelige kilder fra naturvidenskap, sprog,
arkeologi og historie. Det er nær sagt enestaaende at en
enkelt forsker magter at samle og tumle med et saa alsidig
og mangfoldig stof, og samtidig magter at gjøre hele stof-
massen levende organisk, gjennemtænkt og aandfuldt ordnet,
og fremstillet med en ypperlig form som gjør disse bøkene
til likefrem fængslende. læsning. Det er straks en ganske
fremragende fortjeneste saa at si at puste levende sjæl i
disse studiene som altfor ofte ellers tar form av fjerne og
blodløse fagarbeider. Literære fortrin gir ogsaa en egen
styrke selv til meget dristige teorier som jo i det hele er
dødfødte hvis de ikke undf anges i sikker og rammende form.

Det skal ikke negtes at dr. Hansens bøker har meget
iøinefaldende svakheter. Det hænder ham at han lemper
paa den mest kritiske vurdering av enkeltheter til fordel for
store hypoteser og hans bygverk staar ikke altid paa tillid-
vækkende grundvold. Men hans verk er dog ganske nær i
familie med den store sandhet vi egentlig søker efter, gjen-
nem alt detalj arbeidet, og det har været et avgjørende frem¬
støt for vort syn paa de ældste folkeslag og kulturformer her
i landet. Mere bestemt kan nævnes to hovedpunkter hvor dr.
Hansen har været den første til at bane veien for bedre
meninger i norsk arkeologi; han har set og sagt at Nordens
ældste civilisation maa studeres med den paleolitiske som
direkte forutsætning, og han har tat utgangspunkt i Norges
særegne geografiske vilkaar for at naa frem til en samlet
fremstilling av vor forhistorie. Jeg nævner ogsaa at dr. Han¬
sen særlig prægnant har utformet motsætningen mellem veide¬
kultur og akerbrukskultur i tidlig nordisk civisation; likesaa
at han nok er den første som fandt frem til et rigtig syn
paa utviklingen av den s. k. arktiske stenalderen. Med alle
mangler er hans verker kanske det interessanteste bidrag — i
ikke egentlig til vor arkeologiske forskning — men til for-
staaelsen av de store spørsmaal i norsk forhistorie.

— 197 —

» Landnåm i Norge« er en bok jeg altid synes jeg lærer
av. Jeg taler her ikke om behandlingen av rasespørsmaalene;
neppe noget sted ellers er det saa klart og metodisk lagt frem
at studiet av vor ældste bossetning er kanske vel saa meget
en geologisk opgave som en arkeologisk. Naturligvis et
»fund« som et bosted maa konstateres arkeologisk, men situa-
tionen bestemt geologisk kan ofte være avgjørende for at for-
staa hvad det betyr. Saa var det med flintene fra Narverød
som dr. Hansen uretfærdig fik høre meget ilde for (Land¬
nåm s. 340 f.). En saa kritisk og velagtet forsker som 0.
Rygh hadde uten forbehold erklæret at dette var et stenalders
fund, og dr. Hansen drog ut den nødvendige geologiske slut¬
ningen derav: et interglacialt folk ved Kristianiaf jorden. Han
saa vel for en uhyrlighet, efter vanlig tankegang, han kom
ind paa; »saa vidtrækkende og avgjørende er de slutninger
man maa dra av dette fund, baade geologisk og arkeologisk,
naar det er et urørt dækket bostedsfund, at det kan være nød¬
vendig at citere 0. Rygh’s egne ord — — « (efter Fortidsfor-
eningens Aarsberetning 1898, s. 77). W. C. Brøgger gjorde
det utvilsomt ved ny undersøkelse paa stedet at bosteds-
fundet ikke er andet end meget moderne ballast, og alle slut¬
ninger maatte falde bort.

Ved en anden fundgruppe staar dr. Hansen paa bedre
grund, om end ikke skudfri der heller. Det gjælder en liten
række flintfund fra Spydeberg i Austfold, fra gaardene Mule-
rud, Holsten og Trollerud. Fundene bestaar bare av hugget
flint som er opsamlet av interesserte folk paa stedet gjennem
lang tid; nogen systematisk undersøkelse av stedene er aldrig
foretak Materialet er mest avfald fra hugningen, adskillige
smaa flekker og en enkelt skivespalter, den primitive typen
av økser som er eiendommelig for kjøkkenmøddingene i Dan¬
mark; altsaa for ældre nordisk stenalder. Som flintene fore¬
ligger i museet i Kristiania gjør de et noget blandet indtryk
og vi maa i høi grad ønske at det snart blir gjort nye under¬
søkelser av disse findestedene ; de nærmere omstændigheter
ved fundene kj endes ogsaa bare summarisk, og opgaverne
skal tildels være misvisende. Det er med forbehold at dr.
Hansen har gjort bruk av fundene, men med al r et lægger
han den største vegt paa at han her kan følge en liten

— 198 —

række flintfund paa et bestemt og meget liøitliggende nivaa
over havet. Stedene ligger ca. 120 m. høit, altsaa adskillig
høiere end stranden laa ved det dypeste av tapessænkningen,
og geologisk bestemt skulde flintpladsene her da sættes til
en ganske tidlig del av Ancylus-tiden, eller mulig endda tid¬
ligere. Dr. Hansen fin der altsaa en » overveiende sandsyn-
lighet for den mening at vi her virkelig har et norsk bosteds-
fund som rækker op like mot postglacialtidens begyndelse.« I
Uttalelsen er for sin tid saa fordomsfri og fremsynt at den
fortjener at mindes, selv om kommende undersøkelser fælder
en anden dom om selve disse flintpladsene.

Jeg kommer ikke her ind paa detaljkritik av fremstillin¬
gen i »Landnåm«. Efter hele sit system dengang maatte dr.
Hansen føre kjøkkenmøddingenes civilisation bakover til meget
tidlig postgiacial tid under forutsætning av at denne kulturfor¬
men hadde været den ældste som fandtes i Norden i det hele. ;
Maglemose-kulturen — »benalderen« — var da ikke opdaget
endda. Med hensyn til metode stiller det sig da et ganske
interessant spørsmaal; en forsker, in casu Andr. M. Hansen, ser
med fuld overbevisning at Nordens og Norges ældste civilisa¬
tion maa ha sammenhæng med den ældre, maa ha sit utspring
fra den paleolitiske i Yest-Euroipa under istiden. Selvsagt er
det ikke en mening grepet paa slump, den er grundet paa
logisk overveielse av hele problemet. Men materialet tillot
ikke dengang en sikker slutning, tvert imot, forfatteren har
næsten med vold fortrukket billedet for at faa istand en til-
sigtet sammenhæng. Senere fund har bevist at han saa rigtig
i hovedsaken, har git det virkelige beviset for hans thesis,
men hans egen argumentation fra dengang er faldt sammen.
Det samme i et andet tilfælde: A. Lor anges uttalelse i 1873
om en førromersk periode av jernalderen blev med al kraft
motbevist ved I. Undsets arbeider nogen aar senere. Tiden
har dog git Lorange ret, men hans egne beviser var ikke hold¬
bare. Dette gjælder i virkeligheten et fundamentalt spørs¬
maal ved empirisk forskning i det hele, dette om metoden
kan gi plads for intuitiv slutning før konkrete beviser fore¬
ligger; iagttagelser og fakta kræver dog altid intelligent tolk¬
ning, ellers er det hele som løst sand.

I problemet om den ældste bossetningen i Norge er ydet

— 199 —

bidrag ogsaa av flere geologer; leilighetsvis og ikke egentlig
avgjørende av P. A. Øyen, K. 0. Bjørlykke, H. Kald¬
hol m. fl., ganske avgjørende av den merkelige mand lektor
Å. N n m meda 1. Han er utdannet som geolog, lærte paa
ekskursioner med prof. Brøgger metoden for iagttagelse av
geologiske formationer og indsamling av fossiler, han lærte at
søke efter tidlige kulturminder under samme synsvinkel som
geologiske, som led i selve landets utvikling. Foruten en god
skole kunde han selv lægge til ganske særlige evner, og det er
ikke tvil om at Nummedals arbeide sætter et skille, gjør epoke
i studiet av norsk stenalder. Han alene har bragt sammen
et materiale av stenaldersfund som er langt større end det
alle vi andre norske arkeologer har fundet tilsammen, og end
mere, han har lært os hvor og hvorledes den norske sten-
alderen kan etterspores systematisk. Man skulde sagt til de
gamle herrer, N. Nicolaysen eller 0. Rygh, at en mand kunde
gaa ut i terrænget og finde stenalder, virkelig finde paa steder
hvor det aldrig var fundet noget før. A. Nummedal gjør det.

Han har bl. a. fundet, særlig paa Møre og Bergenskysten,
en lang række bosteder som gjeme kaldes »flintpladser« og
som utvilsomt gaar tilbake til et ganske tidlig avsnit av
Nordens stenalder. Pladsene er bosteder paa aapent land,
gjerne i srnaa dalsænkninger med ly for vind, men aldrig
under tak i huler og hellere som det er saa almindelig i yngre
stenalder. Et nogenlunde jevnt og flatt terræng har været
foretrukket, sandsynligvis i nærheten av stranden, da fundene
ligger noksaa konstant efter bestemte høidekurver. Det kan
sees ogsaa mange steder at flintene er avleiret paa overflaten
da grusbunden laa bar uten synderlig plantevekst eller mat¬
jord, et nyt bevis for at bostedene i sin tid har ligget i og
ved fjæren. Fundene bestaar omtrent udelukkende av tilhug-
get flint — alle organiske stoffer er jo forsvundet her paa
aapent land — og de repræsenterer, tør vi si, den mest primi¬
tive industri som kj endes i Norge. Men hvor gammel den
er, er ikke paa det rene; det er spørsmaal som fremdeles
diskuteres. Tildels f inder vi tydelig nok kjøkkenmøddingenes
teknik og typer, særlig da »spaltere« (eller »skiveøkser«) og
»kjerneøkser«, de ledende og karakteristiske formene fra
denne perioden i Danmark. Men ældre former forekommer

— 200 —

jevnsides; jeg nævner særlig de gammeldagse smaa skive-
skraperne, »flekkekjerner med haandtak« og eneggede pile-
spidser, former som hører til i den ældste danske stenalder,
civilisationen fra Maglemose og Sverdborg, »benkulturent,
altsaa geologisk bestemt fra en periode før tapessænkningen.
Nummedal har. pekt paa enkelte former som kan se ut til
at være endda ældre, av rent paleolitisk præg. Det er værd
at merke desuten at mange av flintpladsene har git omfat¬
tende fund av hugget og brukt flint, men ikke bestemte typer
av redskaper; det ogsaa minder meget om forholdene paa
de to danske bopladser fra Ancylus-tid. Hvor længe flint-
pladsenes civilisation har varet nedover i tiden, er jo en sak
for sig, men jeg tror nok en faar si det er en civilisation som
i sin oprindelse omfatter forskjellige elementer utvilsomt
ældre end kjøkkenmøddingene og Nøstvet-gruppen. Paa
mange kanter i Norges stenalder møter vi netop dette som
det ældste laget, relikter som viser tradition fra benalderen
i Ancylus-tid, og nylig er kommet for dagen et utvilsomt fund,
geologisk sikkert bestemt, som beviser at det virkelig var folk
i Norge paa den tiden. Det er et eiendommelig redskap, en
netstikke kaldes det, fundet i lere ved utgravning av en tomt
ved Jernbanetorvet i Kristiania.1)

Nnmmedal selv saa straks at flintpladsene maa være
minder om en meget gammel bossetning, men det er naturlig
at han som ikke-arkeolog har vaklet en del naar han skulde
placere dem kulturhistorisk. Den geologiske bestemmelsen har
han git meget klart: flintpladsene tilhører utvilsomt en peri¬
ode som er ældre end kjøkkenmøddingstiden, da denne svarer
omtrent til tapes-nivaaet, ved Kristiansund 21 m. o. h. mens
de øverste flintpladsene har en 40 m. høide og tydelig mar¬
kerer daværende fjære.2) I den perioden flintpladsene

1) P. A. Øyen, Stenaldersfund ved bunden av Kristianiafjorden
(Oldtiden IX) og Helge Gjessing, To benredskaper fra stenalderen
(sammesteds).

2) Shetelig, En landsænkning under yngre Stenalder, Naturen
1920, s. 28 ff. Dengang hadde jeg ikke klart for mig at hævningen
før tapes-sænkningen er ganske forskjellig paa Sørlandet og længer
nordover paa kysten. Det sydligste av Norge, indtil Lister, kommer
ind under den sterke syd skandinaviske stigning av landet i Ancylus-

— 201

repræsenterer, har landet h ævet sig omtrent 10 m. — en
meget lang tid altsaa som det ogsaa bevidnes ved at flint-
pladsene er saa mange.1) Tidligere har Nummedal utviklet
at mange træk knytter flintpladsene sammen med den ældste
stenalderen i Danmark, med »benalderen« fra Ancylustiden,
og hævdet at de norske fundene maa være absolut sam¬
tidige2). I det sidste arbeidet trækker han frem former som
han stiller sammen med typer fra istidens stenalder i Vest-
Éuropa; her trækker han ikke egentlig bestemte slutninger,
men aapner ialfald perspektivet bakover til en meget fjern
fortid.

Det er med naturvidenskabelig fordomsfrihet at geolo¬
gene er traadt til i diskussionen om den første bossetningen i
Norge — professor Brøgger ved at gi periodebestemmelser i
geologiske maal, dr. Hansen og lektor Nummedal ved at føre
diskussionen ind paa nye spørsmaal, ut over mulige arkeo¬
logiske fordomme. Som part i saken (da jeg selv er arke¬
olog) skal jeg ikke diskutere fagets fortrin og mangler, men
bare gi eksakt oplysning om hvordan den arkeologiske betragt-
ning har utviklet sig samtidig. Den tidligere opfatning blandt
oldforskere hos os er sammentrængt meget godt i et par linjer
av Gustav Mørck3): »I den senere eller seneste del av ældre
stenalder er det at mennesker først kommer ind i vort land
og bosætter sig der. De har seget litt efter litt opover langs den
svenske kyst og er gjennem Bohuslen kommet ind i Smaa-
lenene, derefter gjennem Akershus rundt fjorden, eller ogsaa

tid, den stigningen som stængte Østersjøen; derfor den undersjøiske
torvmyren foran Lister. Ved Bergen antages det at før tapes-sænk-
ningen laa landet omtrent ved nuværende havstrand, og paa Møre¬
kysten bør sænkningen altsaa ha været ganske liten. I Kristiania-
feltet skal tapes-sænkningen maale bare ea. 5 m.

D A. Nummedal, Nogen primitive stenaldersformer i Norge.
Oldtiden IX, s. 145 (særlig s. 151) og samme Arkeologiske Under¬
søkelser paa Sotra. Berg. Mus. Aarb. 1917 — 18. Hist. ant. række,
nr. 4, s. 23 ff.

2) I »Aftenposten« 14de april 1912. Citert efter K. Rygh, Flint¬
pladsene paa Trøndelagens kyst. Oldtiden II.

3) Gustav # Mørck, Indberetning om arkeologiske undersøkelser
paa Værket ved Svelvik i aug. 1900. Fortidsfor. Aarsberetn. 1900,
s. 16.

— 202 —

tvers over fjorden fra Smaalenene, gjennem Buskerud, hvor
de har trængt opover og bosat sig omkring de store sjøer
helt op til Hadeland. Sydover har de bredt sig utover Jarls¬
berg - «

Det var den gangen, for en 20 aar siden, nærmest en
vovet arkeologisk tanke at hævde en norsk bossetning i ældre
nordisk stenalder; men hypotesen blev senere fuldstændig
bevist og underbygget ved A. W. Brøggers arbeider. Det er
nu almindelig antat fra arkeologisk side at kjøkkenmødding-
tiden er tiden for den ældste egentlige bossetningen i Norge,
og her sattes grænsen. Jeg henviser til det seneste større
verk over norsk stenalder, Helge Gjessings over Roga¬
land.1) Om et benredskap fra Ancylus-tiden som er fundet i
Kristiania, heter det: » Dette fund synes at gjøre det utvilsomt
al ialfald i Kristiania-dalen har mennesker streifet om allerede
i denne tid. Men enestaaende som dette stykke hittil er, vilde
det være dristig paa grundlag av dette alene at tale om en
virkelig bossetning, end si da at forutsætte en saadan ogsaa for j
Vestlandets vedkommende« (1. c. s. 22 — 23) og senere (s. 164 I
— 165) siger forfatteren paa grundlag av samme fund ved i
Kristiania: »Her vil da benalderens redskapsformer ha levet
og med en ekspansjon av folket der i kjøkkenmøddingtid kan
de tænkes at være naadd til Norges Vestland. Og saa vidt vi
i øieblikket kan dømme er denne forklaring ogsaa den rime¬
ligste; ti faktum er at ingen av de daterende fund med jagt-
piler og harpuner som vi har fra Rogaland og Vestlandet i det,. !
hele er ældre end den periode som karakteriseres ved skive-
spalterne og Nøstvet-øksen.«2)

Jeg skal ikke citere videre. Dr. Gjessing har ikke drøftet !
selve bossetningens problem i sammenhæng og utførlig. Hans
bok har jo et andet formaal. Med nogen faa ord til indled-

0 Helge Gjessing, Rogalands Stenalder, utgit av Stavanger
Museum. Stavanger 1920.

2) Dr. Andr. M. Hansen mener dog (i motsætning til Holmboejf
at fuglepilen fra Høilandsvandet maa bestemmes geologisk som sam¬
tidig med »benalderen< i Danmark. Den skal være fra »Kontinent-
tid«, ikke »epiglaeial«. Andr. M. Hansen, Fra Istidene, Sørlandet.
Vidsk. Selsk. Skr. Mat. naturv. klasse 1913, nr. 2, s. 58 — 59. Cf. A.
W. Brøgger. Et fund av en benpil med flintegge. Norsk geologisk
Tidsskrift I, nr. 12.

— 203 —

iling gir han hovedlinjen i sin synsmaate, og opfatningen kom¬
mer ellers tydelig nok frem som et indtryk under læsningen
av hele boken. Yed strengt arkeologisk betragtning av spørs-
maalet er dr. Gjessing blit staaende ved at en bossetning i
kj økkenmøddingenes tid er den ældste som kan bevises paa
Vestlandet; et enkelt fund som er geologisk bestemt, har for¬
rykket perspektivet i Kristianiadalen ; men derfra og senere
maa den ældste bossetningen i Norge tænkes som en lang¬
som fremrykning, en ekspansjon skridt for skridt rundt vort
lands vidtløftige kystlinje. »Med nogenlunde sikkerhet « sies
det at indvandringen har kommet sydfra; først til strøkene
ved Kristianiaf jorden, hvor det er fastslaat at folk har strei¬
fet om alt i den senere perioden av »benalderen«; derfra
sydover og vestover, saa indflytterne i Rogaland først kom¬
mer med kj økkenmøddingenes civilisation, dog tilsat med en
arv ogsaa fra den ældre >benalder«.

Hele billedet som bygges op er tydelig nok, billedet av
en skridtvis og langsom bossetning i et utstrakt og avsides
land, — og dertil geologisk set i en saa sen tid som under
maksimum av tapes-sænkningen.

Jeg kan fuldt anerkjende dr. Gjessings arbeide som en
fortrinlig arkeologisk monografi; jeg omtaler det her saa ut¬
førlig netop fordi det er det seneste og fuldt fagmæssige
arbeide om norsk stenalder hvor disse spørsmaalene er omtalt.
Men hans syn paa problemet om den ældste indvandringen
her i landet minder mig uvilkaarlig om et ord av dr. Bjarne
Eide i en gammel korrespondense fra Paris » Mange viden-
skapsmænd svæver i den vildfarelsen at beviset er sandhetens
aarsak.« Det glemmes altfor ofte at vi ogsaa maa vurdere
rækkevidden av de bevisligheter vi har til raadighet — det
gjælder aller mest i disse spørsmaal, saa vanskelige og endda
saa tvilsomme.

Selvsagt er det saa at i forskningen maa hver tid tolke
kilderne efter bedste skjøn; ved det lægges ogsaa grunden til
at fremtiden kan komme videre. Men vi bør nu ha samlet
visse erfaringer om feilkilder; vi har ofte hat overraskelser
som har gjort ældre beviser til skamme. Oluf Rygh sa i sine
forelæsninger 1895 »at den ældre danske stenalder antages
at tilhøre Danmark udelukkende, mens den yngre er fælles

— 204 —

for hele Skandinavien ; nu har man i Norge fundet enkelte
stykker av former som den ældre type, men paa saadanne
enkelte stykker kan man ikke slutte tilstedeværelsen av en
hel kultur. Det er naturlig at enkelte stykker fra en ældre
avsluttet periode, kan bevares ind i en følgende tid; — — c
Ryghs holdning dengang i spørsmaalet om kjøkkenmødding-
tiden var altsaa omtrent den samme som Gjessings nu over¬
for »benalderen« i Norge og alle merker tyder paa at det
sidste spørsmaalet nu er meget nær sin løsning i samme ret¬
ning som det første — om kjøkkenmødding-tiden i Norge —
nu forlængst er avgjort. Overfor Ryghs uttalelse kan en med
rette spørge hvorledes enkelte stykker fra den ældre tiden
kan bevares ind i en følgende, hvis ikke den ældre tids kultur
har været tilstede i landet. Jeg stiller samme spørsmaal med
hensyn til benalderen; vor yngre stenalder er fuld av relikter
fra denne tidligere civilisation. Dr. Gjessing har selvsagt
reliktformene helt paa det rene, men indrømmer ikke den
forutsætning som for mig føles aldeles nødvendig.

Jeg nævner ogsaa som et eksempel paa hvor vi kanske
maa være varsomme med forsigtigheten, dette meget kj endte i
at kjøkkenmøddingene i Danmark omkring 1850 blev slaat fast
som den ældste perioden i dansk stenalder og hadde denne
pladsen uomstridt i 50 aar, da fundet i Maglemose blev ut-
gravet. Da kunde jo mange » enkelte stykker « som hadde
foreligget længe, mere eller mindre upaaagtet, grupperes som
en hel kulturperiode ; Sverdborgfundet i 1917 har utvidet
formkredseu og nye enkeltstykker i muséerne har igjen føiet
sig ind. Fra adskillig ældre perioder findes i Danmark
enkelte spredte fund — uroksen fra Vig som er fældet med
flintpiler, desuten de bek j endte tre vaaben av renhorn, og en
simpel liten flintspids som er geologisk bestemt — fund som
jeg ikke vilde vaage at tolke anderledes end at det har levet ;
folk i Danmark fra en meget tidlig tid efter istiden, selv om
fundene er meget faa. De danske arkeologer er dog tydelig¬
vis ikke forberedt paa at utvide sit system i den retning, siden
de har bestemt sig for at kalde »benalderen«, Maglemoses
gruppe, for sin ældste stenalder.1)

1) K. Friis-Johansen, En Boplads fra den ældste Stenalder etc.
Aarb. f. nord. Oldkyndighed og Historie 1919.

— 205 —

Det er endda et punkt jeg maa stanse ved i den arkeolo¬
giske betragtning hos dr., Gjessing, som tidligere hos Mørck,
nemlig forestillingen om at den første bossetningen har været
en langsom, skridtvis fremrykning. Yi har vel vanskelig for
at faa direkte beviser for hvordan en slik tidlig indvandring
kan ha f oregaat ; men skal vi gjøre op en mening om det, maa
det nærmest bli paa etnografisk grundlag. Vi maa, om mulig,
se efter hvordan en folkebevægelse kan arte sig hos nulevende
folk under tilsvarende vilkaar. Eskimoene f. eks. kan paa
mange maater sammenlignes med de primitive folkene i
Norden og de lever i et land topografisk ganske beslegtet med
Norge. De har faste bosteder, men foretar aarvisse reiser,
tildels lange reiser, og det er k j endt nok at de kan bryte op
og veksle bosted; da kan de flytte over meget lange stræk-
ninger. De har snarest en tilbøielighet til at vandre meget
langt, naar de først vandrer. Med en primitiv civilisation
har folk i det hele langt større bevægelighet end de har
under en høiere kultur. Norges kyster gir ogsaa de aller
gunstigste vilkaar for en hastig spredning av et veidefolk som
færdes i baat, som det er utvilsomt at vore stenaldersmænd
har gjort. Men under tidlig stenalder ialfald, maa vi vel
tænke os bossetningen i Norge noget i samme retning som hos
eskimoene paa Grønland, altsaa temmelig skiftende forhold,
ikke netop altid en fast bossetning paa hvert eneste bosted
kysten rundt.

Jeg føier ind dette som en generel overveielse av spørs-
maalet, ikke som nogen uforgripelig mening om hvorledes
fremtiden vil løse det. Det kan godt tænkes vi med tiden
finder utvei til detaljstudier som kan gi konkrete holdepunk¬
ter. Jeg har i den forbindelse lyst til at nævne en mundtlig
uttalelse av den avdøde svenske forsker G. W. Ekman under
hans ophold i Bergen 1914.1) Under sine indgaaende studier
av Bohuslens stenalder var han kommet til den slutningen at

1) Det var en aften vi var sammen hos professor Jens Holmboe
at dr. Ekman, ellers saa tilbakeholden naar det gjaldt hans eget
arbeide, utviklet sine synsmaater over mange problemer i Bohus¬
lens stenalder, utførlig og prægnant. Det maa meget beklages ogsaa
for norsk arkeologi at denne sympatiske forsker ikke fik levedager
til at sammenarbeide sine resultater i skriftlig fremstilling.

— 206 —

Nøstvet-Lihult-kulturen (altsaa vor ældre stenalder svarende
til kjøkkenmøddingene) maa ha sit spredningscentrum længer
nord, paa norsk side nu, mens det sydlige Bohuslen er et
centrum for kjøkkenmødding-tidens flintkultur direkte ind-
plantet fra Jylland. Et referat efter hukommelsen længe efter
er jo ikke det samme som forfatterens egen uttalelse, det
maa gives med forbehold; men jeg tror jeg fanget dr. Ekmans
tanke rigtig, netop fordi det slog mig som en sandhet at disse
forhold maa ha været undergit mange uberegnelige faktorer,
aldrig kan behandles mekanisk som Mørck gjorde. En ind-
vandring, eller en kulturinvasion, fra syd mot nord behøver
paa ingen maate at gaa hvert enkelt stykke av veien i geogra¬
fisk rækkefølge; et let vandrende veidefolk kan skyte lange
strækninger forbi. Gjessing er forøvrig opmerksom paa
dette,3) men hos arkeologene i det hele har dog manglet noget
av evnen til at se slike spørsmaal konkret og levende, en
evne som f. eks. dr. Hansen har i utpræget grad.

Efter alt jeg har sagt, er det tydelig ogsaa at geologene
let har et fortrin for arkeologene hvor det gjælder at søke
den æidste bossetningen i landet, et fortrin som ligger i selve
synsvinkelen. De kommer mot os nedover gjennem tiden,
mens vi bygger os op skridt for skridt mot ældre tider. Geo¬
logen kj ender paa forhaand vilkaarene for en mulig bosset¬
ning gjennem skiftende tider og han vil ikke studse om han
f inder spor av mennesker ved første mulige leilighet. Dette
maa tænkes igjennem ogsaa fra arkeologisk side før en kan
ha en begrundet mening om problemet.

Jeg vil ikke her snakke om mulige folk i Norge i tertiær
tid eller under interglaciale perioder. Fossile fund av men¬
nesket selv kan jo følges tilbake, i Vest- og Mellem-Europa,
like ind i sen tertiærtid, og høist sandsynlig er det at eolitene
bærer bud om menneskers virksomhet fra endda adskillig
ældre avsnit i tertiærtiden. Mulige minder om folkeliv i
Norge fra saa fjerne tider, vil være sporløst utslettet under
istidene da hele Nord-Europa var dækket av storbræen, fra
Irland til Ural og fra Island til Karpaterne. Vi trænger
heller ikke her gaa nærmere ind paa istidens geologiske

3) Rogalands Stenalder, Indledning s. 9.

— 207 —

historie som forøvrig er vekslende nok og har mange proble¬
mer. De fleste antar at fire store nedisninger følger efter
hverandre, avbrutt av interglaciale tider da isen trak sig til¬
bake. Hver gang i mellemtiden har landet vist sig, lettet for
iskaapen, bræskuret, med terrasser og moræner, men hver
gang igjen blev det dækket under is som skjøt foran sig alt løst
materiale og dermed alle spor av hvordan forholdene hadde
været i perioden nærmest forut. Hist og her er mulig fundet
rester av interglaciale avleiringer, nu forstuet og presset under
senere bræmasser.

Særlig vigtige er to enestaaende fund av fossiler. En
kindtand av en mammut er fundet i grus i et bækkeleie ved
Skjervasæteren i Vaage, og to hvirvler av moskusokse blev tat
i en grusskj æring for jernbaneanlægget i Indset. De to fossil-
fundene maa antagelig stamme fra den sidste interglaciale
tiden, og landet maa altsaa da ha været isfrit, med flora og
dyreliv, og følgelig heller ikke utilgjængelig for mennesker.1)
Jeg siger ikke at vi egentlig har chan.se for at finde haand-
gripelige spor av folk som mulig kan ha levet i Norge den-
gang under samme vilkaar omtrent som siden i Vest-Europa
ved maksimum av sidste istid, en interglacial befolkning sam¬
tidig med kulturperiodene fra Chellas og St. Acheul i Frank-
rik og England. Foreløbig kan en si dette bare er et tanke¬
eksperiment, men enhver geolog, enhver naturhistoriker vil
være enig i at dette momentet dog har betydning naar en skal
uttale sig om den ældste bossetningen i Norge. Det har været
som et dogme i nordisk arkeologi at den sidste istiden er en
uoverstigelig skranke for menneskets historie i Norden; og
endda har ikke nogen arkeolog stillet sig dette spørsmaalet:
hvordan var saa den sidste fasen av egentlig istid her i landet?

Det sydligste trin av store moræner paa Østlandet er
raene paa begge sider av Kristianiaf jorden, paa vestsiden fra
Horten og sydover, paa østsiden fra Moss til Fredrikstad, der¬
fra i bøining mot øst ind i Sverige. Samme trin av moræner
ligger paa Vestlandet inderst i fjordene. Det er vældige
morænemasser; raene markerer grænsen av storisen under

1) P. A. Øyen placerer disse fossilene i tidlig postglacial tid.
»Istiden«, »Naturen« 1916.

— 208 —

en ganske lang tid. Efter ældre og vel herskende opfatning
er dette et trin under avsmeltning og tilbakegang av bræmas-
ser som forut hadde langt større utbredelse, at altsaa landet
var helt dækket av storbræen ved et tidligere maksimum av
sidste nedisning. Det blir da altsaa ingen plads for en mulig
forbindelse fra sidste interglaciale til første postglaciale avsnit.
Senere har Andr. M. Hansen utviklet at »ra-perioden« ikke
er en stans under avsmeltning, men er merke efter yttergræn-
sen av en istid under fuld fremrykning, en landis som blev
stanset i veksten før den hadde naadd tilnærmelsesvis samme
maksimum som sine store forgjængere.1) Dr. Hansen gir :
ra-perioden navnet »atpaaistid« og han mener den falder
meget sent, ved maksimum av tapessænkningen, altsaa som en
»episode« i egentlig postglacial tid. Saavidt jeg har kunnet
orientere mig, vil geologer ikke gaa med paa denne tids-
bestemmelsen; de har bestemte positive grunde og fra arkeo¬
logisk side kan vi ikke ta til indtægt dr. Hansens hypotese
at paa Vestlandet har en ældre befolkning levet over ra-peri¬
oden, efter hans kronologi folket fra »benalderen« i Ancy-
lus-tiden. Men skulde det samme kunne tænkes ogsaa om
det gjaldt adskillig ældre tider? Under ra-perioden ialfald
vet vi at havet var aapent, selv om det var et ishav og Norge'
hadde isfrit land langs vestkysten. Golfstrømmen var sand-
synligvis ikke helt avskaaret, saa vintrene kan ha været rela¬
tivt milde trods jøkler og drivis, og somrene har vel været .
vaate, men ikke ubarmhjertig kolde.2) Paa Sørlandskysten I
og Vestlandet hos os kan folk ha levet under det sidste av¬
snittet av istiden under mindst like gunstige vilkaar som
eskimoene lever under nu paa Grønland. Alle dissQ spørs-
maalene knytter sig til geologiske problemer som ikke er helt
løst endda, men som har den største rækkevidde ogsaa for
arkeologien.

Den videre geologiske utvikling er jo klarere. Isen svin-
der stadig, mens klimaet blir mildere efter hvert, som det j

*) Andr. M. Hansen: Fra Istidene, Vestraet, Norges geol.
Undersøkelse nr. 54. Samme, Fra Istidene, Sørlandet, Vidensk.
Selsk. Skr. 1911, mat. naturv. klasse nr. 2.

2) Meddelt mig mundtlig av professor Bjørn Flelland-Hansen.

i

— 209 —

kan studeres bedst paa Østlandet Der er det paavist en 12 —
15 trin av større endemoræner mellem kysten og høifj eldet
og de klimatiske forhold paa samme tid kan oplyses ved skjæl
som findes i lerlagene foran morænene. Avsmeltningen har
gaat relativt fort under » kontinentalt « klima med liten ned¬
bør og solvarme somre; under selve smeltningsperioden kan
forholdene ha været ganske gunstige for indvandring av men¬
nesker, og de behøver ikke igjen at være fordrevet av det
sidste kortvarige fremstøt av bræer i dalene (Øyens Portlan-
dia-nivaa). Vi kan altsaa følge en klimatisk stigning fra
ishavsforhold, til tiden da bjerk og furu vandret ind, videre til
perioden med varmekjære løvtrær, og til tapes-tiden da furu¬
skogen gik over f j eldet langt over nuværende trægrænse (paa
Vidda i 1250 m. høide over havet) og da eken hadde størst
utbredelse i lavlandet i det sydlige Norge. Da levet masser
av vildsvin i norske ekeskoger sammen med ilderen og andre
dyr som nu er forsvundet fra landet og hjorten var utbredt
over hele den sydlige delen av landet.

Ved denne tiden er det geologer og arkeologer er enig om
at fastslaa kjøkkenmøddingenes civilisation i Danmark, Nøs-
tvetperioden i Norge. Det er klimatisk set utvilsomt den gun¬
stigste perioden Norge har hat efter istiden. De fleste
norske arkeologer vil altsaa holde paa at denne perioden
ogsaa repræsenterer den ældste bossetningen i de største strø¬
kene av landet, uten at tænke paa hvor lange perioder ligger
forut — perioder da landet dog var ganske indbydende for
primitiv bossetning — uten at drøfte muligheten av en befolk¬
ning indvandret under yngre paleolitisk stenalder.

Muligheten er der. Før og under den sidste istiden levet
mennesker i Vest-Europa, altsaa ikke saa svært langt borte
fra nordisk omraade, og selv for meget primitive folk var
veien fra Frankrik til Danmark og Norge ikke mere end faa
og korte uker naar de først var paa vandring. Det er paa
ingen maate usandsynlig at vi i Skandinavien kan finde spor av
paleolitisk civilisation, som Montelius ogsaa har ment at
finde i flintmandlene; jeg vil ikke si at Montelius har fuldt
bevist hypotesen endda, men den vil fylde sin naturlige plads i
forhold til de geologiske vilkaar. Flintmandlene er et meget
alvorlig problem som ikke kan avvises lptvindt. Det samme

14

— 210 —

gjælder forholdet mellem s. k. arktiske heller i stninger og
paleolitisk kunst. Dr. Hallstrom har utviklet at her maa være
en sammenhæng paa en eller anden maate, men forbindelsen
maa i tilfælde knyttes forut for Ancylus-tiden da »ben-
alderen«: i Norden er meget fattig paa denslags billeder. Den
eneste tolkning som logisk tilfredsstiller er at kunsten blev
mdplantet i Norden mens den endda var levende i Frankrik.
Vi har ingen beviser direkte og det føles næsten som et
tanke-eksperiment at si det, men det skal dog ikke forbause,
om det ogsaa her i landet skulde træffes eksempler paa sten-
alderens naturkunst, ældre end alle vi nu kj ender.1) Eller
kunde det tænkes at enkelte kj endte ristninger er uhyre meget
ældre end vi tror nu?

De ældste sikre fundene av oldsaker i Danmark er truf¬
fet sammen med en fauna av temmelig arktisk præg: med
ben av ren, fjeldrype, snehare, bæver m. fl., men bæveren er
jo nok til at vise at det dog maa ha været skog ikke langt
borte. Det næste er et fund fra myr, fra overgangslaget mel¬
lem aspe-zonen og furu-zonen i myren, altsaa paa grænsen til
den klima-perioden benalderen tilhører, en periode som i
Danmark nu er fuldt belyst ved to rike bosteder og mange
enkeltfund. Det er sikkert nok nu at befolkningen der i lan¬
det hadde eksistert i aartusener paa dansk grund da, kjøk-
kemnøddingenes tid begyndte. I omtrent samme tid hadde
Norges kyster været tilgjængelige for bossetning og i mange
henseender indbydende for et primitivt folk. Det skulde være
ganske merkelig om de ikke var kommet.

Jeg tror jeg har sagt nok til at faa frem den synsvinkelen
vi maa indstille overfor den første bossetningen i Norge. Det
er sikkert bevist at landet var befolket i kjøkkenmødding-
tiden; efter min mening kan det indirekte bevises at det like¬
ledes var det i »benalderen« under Ancylus-tiden; men per¬
sonlig er jeg likesaa overbevist om at det ogsaa fandtes folk

D Ved flintmandlene trænges kritisk sondring av materialet,
som Montelius ogsaa har gjort det, Ant. Tidskr. f. Sverige, 20 : 6.
og det samme gjælder de arktiske ristninger da denne betegnelsen
nu brukes om meget uensartede ting. Jeg tænker her paa slike
store, sterkt naturalistiske dyrebilleder som virkelig kan lægges ved
siden av paleolitiske.

— 211 —

lier langt tidligere. En vil kanske si at i forskning har det liten
interesse at snakke om ting som ikke kan slaaes fast positivt;
men i denne forbindelse har det en meget reel betydning,
nemlig for at undgaa at tegne op i videnskabelig form et
aldeles vrangt billede av hvordan det gik for sig, som f. eks.
naar Mørek ser Nøstvet-folket sige langsomt nordover langs
kysten for Bohuslen mot Kristianiaf jorden. Det har sin betyd¬
ning ogsaa for at analysere og forstaa den norske stenalders
kulturpræg, de gammeldagse former, saa mange lelikter fra
benalderens epipaleolitiske civilisation eller kanske endda
ældre. For mig staar det som den rimeligste arbeids-hypo-
tesen, og som en meget frugtbar hypotese, at tænke sig at
folk fandtes i landet før og under de ældste kulturperioder
vi kan paavise hittil ved arkeologiske fund, at bossetningens
historie i Norge taper sig bakover i tiden, til eller ind i den
sidste istiden.

Arkeologens opgave i disse spørsmaal er at klarlægge
sporene av en tidlig befolkning saa langt tilbake vi kan, og
uten fordom. Vi maa gjøre os rede for at landet var fuldt
beboelig i aartusener før tapes-sænkningen, og det var ingen
naturlig hindring for at landet blev befolket i meget gammel
tid. Det er ogsaa sikkert noget for pretentiøst, desuten et
vildledende uttryk, at tale om at vi med fundene som vi kan
fremlægge hittil, ogsaa kan lægge haanden paa den første
bossetningen i Norge.

Røntgenstraalerne og deres betydning for fysiken.

Av L. Vegard.

> Der er nu gaat 25 aar, siden Røntgen i 1895 forbauset
verden med sin meddelelse om opdagelsen av de merkelige
straaler, som nu bærer hans navn. Man var straks klar over,
at man her stod overfor en epokegjørende opdagelse av første
rang, og at disse straaler bragte bud fra en verden, som man
ikke tidligere hadde anet.

— 212 —

Efterat der nu er hengaat et kvart aarhundrede, kan det
ha sin interesse at se litt paa, hvad denne opdagelse har
bragt, og vi vil da likesaa gjerne straks uttale, at de forvent¬
ninger, man hadde stillet til opdagelsen, ikke er blit skuffet;
men de store resultater, som har sit utspring i røntgenstraa-
lernes opdagelse, er saa mange og dyptgripende, at de langt
overtræffer de mest dristige forventninger.

Jeg vil i denne forbindelse ikke komme nærmere ind
paa den store praktiske betydning røntgenstraalerne har hat
for lægevidenskapen, og hvad der ved deres hjælp er utrettet
til lindring av menneskelig nød. Jeg vil kun her søke at gi
en ganske kort utsigt over den betydning røntgenstraalerne
har hat for fysiken og dermed for vor natur erkj endelse. Den
rent videnskabelige betydning har været saa stor, at de fleste
mere betydningsfulde opdagelser i nyere tid inden fysiken
paa en eller anden inaate kan føres tilbake til røntgenstraa-
lernes opdagelse, og vi kan med rette anse røntgenstraalernes
opdagelse som indledning til den sidste rike blomstringstid
inden fysiken.

Røntgen fandt, at naar trykket i et utladningsrør blir saa j
lavt, at rørets vægger lyser med sterkt fosforiserende lys,
saa utgik der fra røret en art straaling, som forplantet sig i
rette linjer, og som viste sig at besidde ganske merkelige
egenskaper. De kunde ikke uten videre opfattes av øiet, saa
man maatte ha særskilte hjælp em i dier for at kunne konsta¬
tere deres tilstedeværelse. Hvis man satte op en fosforise¬
rende skjerm foran røret, saa blev denne bragt til at lyse
av straalerne. Likeledes virket de paa en fotografisk plate.
Satte man op et ladet elektroskop i nærheten, viste det sig,
at bladene hurtig faldt sammen. Straalerne hadde altsaa den
egenskap at de kunde gjøre luften ledende. Men kanske den
mest forbløffende av alle straalernes egenskaper var deres ;
store evne til at gjennemtrænge materien.

Røntgen fandt, at straalerne gik tvers igjennem tykke
gjenstander, f. eks. gjennem bordplater og dører. Legemernes
evne til at stoppe straalerne vokste med deres tæthet; mens
straalerne kunde gaa gjennem bordplater, som er mange cm. ;
tykke, saa blev de næsten helt stanset av blyplater av kun et j
par mm. tykkelse.

— 213 —

Det er jo denne legemernes forskjellige gjennemtrænge-
lighet for røntgenstraalerne, som bl. a. har været utnyttet i
lægevidenskapens tjeneste.

Opdagelsen satte sindene i bevægelse over hele den
videnskabelige verden. Straalernes egenskaper blev gjort til
gjenstand for talrike undersøkelser.

Da utsendelsen av straalerné tilsynelatende var ledsaget
av sterk fosforessens, kunde det være rimelig at anta, at lig¬
nende straaler utgik ogsaa fra andre fosforiserende legemer.

Det var denne tanke som ledet B e c q u e r e 1 til den opda-
gelse, at uranholdige mineraler hadde evne til at utsende
visse eiendommelige straalinger (Becquerelstraaler eller «, 0
og ^-straaler), hvorav en gruppe ^-straalerne hadde fuldstændig
lignende egenskaper som Røntgenstraalerne.

Røntgenstraalerne kom paa denne maate til at gi støtet
til opdagelsen av radioaktiviteten og de radioaktive stoffer,
med den verden av nye fænomener, som disse opdagelser
bragte for dagen.

Den første tid efter røntgenstraalernes opdagelse stod i
de nye mystiske straalingers tegn, og man trodde snart at
finde saadanne straalinger overalt.

En ganske illustrerende foreteelse fra denne tid danner
»Blondlots opdagelse« av de saakaldte N-straaler, som han
mente utstraaltes fra en række legemer. Efterat disse straa-
lers egenskaper og forekomst var behandlet i et stort antal
videnskabelige avhandlinger, viste det sig tilslut, at straalerne
overhodet ikke eksisterte. Denne episode gir i og for sig et
illustrerende eksempel paa suggestionens magt, men illustre¬
rer tillike den »straalefeber«, som hadde grepet den viden¬
skabelige verden paa den tid.

Opdagelsen av røntgenstraalerne korn som en moden frugt
av de forutgaaende undersøkelser over elektriske utladninger
i gaser. Disse mange og eiendommelige fænomener var blit ivrig
studert særlig av mænd som Hit to r f, P lue her, Gold-
stein, Hertz, Lenard og J. J. Thomson. Især hadde
de saakaldte katodestraaler været gjort til gjenstand for ind-
gaaende studier, særlig av de to sidstnævnte forskere. Disse
straaler vet vi bestaar av negative elektriske smaapartikler —
elektroner — som bevæger sig avsted med meget stor hastighet,

— 214 —

Det var under studiet av disse straaler, at Røntgen gjorde
den iagttagelse der ledet til opdagelsen av røntgenstraalerné,
og det viste sig, at katodestraalerne foraarsaket utsendelsen
av røntgenstraalerne, idet disse dannes nåar katodestraaler,
altsaa elektroner, med stor hastighet støter mot rørvæggen
eller mot et andet legeme, som man kunde anbringe i røret.

Undersøkelserne over katodestraalerne var ført til et
saadant punkt, at vi trygt kan si, at om ikke Røntgen hadde
opdaget de nye straaler, maatte meget snart en anden ha
gjort det. Dette forringer dog ikke Røntgen’s fortjeneste, ti
slik er det kanske med de fleste opdagelser, at de kommer
som en frugt av en forutgaaende utvikling.

Opdagelsen av røntgenstraalerne, som selv var et resultat
av undersøkelser over utladning i gaser, kom omvendt til at
virke i hoi grad befrugtende paa disse undersøkelser. Det
var tidligere vist, særlig ved E 1 s t e r og G e i t e 1 s og C. T. R. |
W i 1 s o n’s bekjendte forsøk, at gasarter i nogen grad hadde
evne til at lede elektriciteten. Deres ledningsevne var imid¬
lertid megét liten, og der var liten adgang til at variere den
og nærmere studere dens natur. Det var derfor for utviklin¬
gen av dette vigtige felt av stor betydning, da man ved rønt¬
genstraalerne fik et bekvemt middel til saa at si efter behag
at kunne variere luftens ledningsevne, eller som man sier:
jonisere luften. Man blev derved istand til at foreta et ind-
gaaende studium av ledningens mekanisme, hvad der er ens¬
betydende med, at man fik kj endskap til gasjonerne og deres
egenskaper, og dette gav igjen nøkkelen til forstaaelsen av
de mange fænomener, som optrær ved utladning gjennem
gaser, og som har været av saa stor betydning for utforsknin¬
gen av materiens struktur.

Kanske endnu større betydning fik undersøkelserne over
selve røntgenstraalernes natur og egenskaper.

Røntgenstraalerne ligner i flere henseender katodestraa¬
lerne. De virker begge joniserende, har evne til at gjennem-
trænge materien, virker paa en fotografisk plate og de frem¬
bringer tilsynelatende begge fosforessens. Men de viste sig
straks avgjort forskjellige i en henseende, idet røntgenstraa¬
lerne ikke lot sig avbøie selv av de sterkeste elektriske og
magnetiske felter. Man kunde derfor neppe anta, at røntgen-

— 215 —

straalerne bestod av elektrisk ladede partikler i likhet med
katodestraalerne, og det laa da nærmest at anta, at straalerne
var en art bølgebevægelse i æteren, og altsaa nærmest at
sammenligne med lysbølger. Men isaafald skulde man ha
ventet at gjenfinde.for røntgenstraalerne lignende forhold som
dem, man finder for lys. Men det viste sig til at begynde
med meget vanskelig at paavise nogen saadan overensstem¬
melse. Man fandt for røntgenstraalerne hverken regelmæssig
reflektion eller brytning. Heller ikke nogen polarisation,
under de forhold, hvorunder lysets polarisation gir sig til-
kjende. Flere forsøk paa at paavise bøiningsfænomener gav
fra først av negative resultater.

Røntgen selv antok, at man i røntgenstraalerne nok hadde
med en bølgebevægelse i æteren at gjøre, men at bølgerne
her var longitudinale, paa samme maate som lydbølgerne i
luften, mens som bekjendt almindelig lys bestaar av transver-
sale bølger, hvor altsaa en partikels bevægelse. foregaar lodret
paa bølgens forplantningsretning. Denne hypotese har dog
ikke vist sig at holde stik.

Den første teoretiske forklaring paa røntgenstraalernes
dannelse blev git omtrent samtidig av Stokes og Wi ec li e r t.
Denne teori grunder sig paa den klassiske elektronteori, slik
som den var utformet særlig av H. A. L o r e n t z.

Ifølge denne vil et elektron, som undergaar en hastighets-
forandring, gi anledning til utsendelsen av elektromagnetiske
bølger. Hvis f. eks. et elektron vibrerte omkring en like-
vegtsstilling, skulde der fra elektronet utgaa en bølgebevæ¬
gelse med en bølgelængde, som er lik svingetiden gange lys-
hastigheten. Bølgelængden skulde altsaa bli desto kortere jo
hurtigere elektronet varierte sin hastighet.

Nu vet vi, at røntgenstraalerne utgaar fra det sted, hvor
katodestraalerne stopper (fra antikatoden) . Her vil altsaa
elektronene pludselig tape sin hastighet og ifølge elek-
tronteorien skulde der da fra antikatoden utsendes æter-
impulser i hurtig rækkefølge. Tykkelsen av en saadan
bremsebølge skulde da bli lik lyshastigheten gange bremse-
tiden og disse bølgebevægelser skulde da ifølge Stokes og
Wiechert danne røntgenstraalerne. De vilde ikke, saaledes

— 216 —

som Røntgen antok, bli longitudinale bølger, men bølger av
transversal karakter.

At røntgenstraalerne kommer til at vise væsentlig andre
egenskaper end lyset, kunde dels bero paa, at bremsebølgerne
var yderst korte, dels derpaa, at de hadde en uregélmæssig
struktur.

Denne teori har i væsentlige træk bekræftet sig ved de
senere undersøkelser, om det dog paa den anden side her
saavelsom for lyset har vist sig, at den klassiske elektron-
teori ikke strækker til for forklaringen av bølgedannelsen.

En konsekvens av denne teori vilde være, at straalingen,
som utgik fra antikatoden i en retning iodret paa katodestraa-
lernes retning, maatte være polarisert. Denne polarisation
blev ogsaa iagttat; først av Barkla, senere blev dens eksi¬
stens nøiagtig prøvet av denne artikels forfatter i et arbeide,
som blev utført i Leeds.

Efter dette kan det neppe længere være tvil om, at
røntgenstraalerne maa være en art transversale bølger i likhet
med lys, og dette er nu end yderligere bekræftet ved paa-
visniug av røntgenstraalernes bøining. Denne overordentlig be¬
ty dningsfulde opdagelse, som blev gjort av Laue, Fri ed r i ch
og Kipping, bestod i paavisning av, at røntgenstraalerne blev
bøiet, naar de passerte gjennem krystaller. Man hadde alle¬
rede tidligere ad forskjellige veier kunnet slutte, at røntgen¬
straalernes bølgelængde i almindelighet maatte være flere
tusen ganger kortere end de almindelige lysbølger.

Paa denne maate kunde man forklare, at røntgenstraa¬
lerne ikke viste regelmæssig reflektion og brytning, og at
de sedvanligvis heller ikke gav bøiningsfænomen. Skal man
nemlig faa frem bøiningsfænomener, maa utstrækningen av
det spalt eller skjerm som bevirker avbøiningen staa i for¬
hold til lysets bølgelængde. Skal man f. eks. kunne faa en
avbøining av lyset i et saakaldt »Frauenhofs gitter «, som be-
staar av en række parallele spaltaapninger, maa avstanden
mellern to paa hinanden følgende spalter være av sanune stør¬
relsesorden som lysets bølgelængde. Men er nu røntgenstraa¬
lernes bølgelængde flere tusen ganger mindre end lysets, saa
vil det være praktisk umulig at fremstille kunstig et bøinings-
gitter for røntgenstraalerne.

— 217 —

Nu er det imidlertid saa heldig, at naturen selv op byg¬
ger saadanne gitre. Det har længe været antat av krystallo-
grafer, at krystallene er opbygget av masseelementer av
molekylær størrelsesorden, og at disse masseelementer er
regelmæssig ordnet efter bestemte geometriske regler, saa de
danner et regelmæssig rumgitter. Nu kan man let beregne,
at avstanden mellem paa hinanden følgende elementer i et saa-
dant rumgitter maa være av størrelsesorden lO8 cm. eller ca.
1,000 ganger mindre end lysets bølgelængde, m. a. o. vi kunde
her vente at faa et bøiningsgitter passende for røntgenstraa-
lerne.

Det var en saadan tanke, der ledet L a u e til opdagelsen.
Det viste sig ganske rigtig, at han fandt meget bestemte bøi-
ningsbilleder, hvis beliggenhet bestemtes av krystallenes
egenskaper. Det blev, som vi nærmere skal omtale, paa
denne maate mulig at bestemme røntgenstraalernes bølge¬
længde.

Røntgenstraalerne er altsaa ikke væsentlig forskjellige fra
lysstraaler. De er begge en art elektromagnetiske bølger.
Alt efter bølgelængden gaar de elektromagnetiske bølger
under forskjellige navner og besidder ogsaa. ret forskjellige
egenskaper.

De forskjellige grupper av denne art straaler er angit i
nedenstaaende skema. Vi ser, at deres bølgelængder varierer
indenfor et meget vidt omraade.

Straalingens navn

Bølgelængde

Elektriske bølger .

Fra uendelig til ca. 1 mm.

„ ca. 1 mm. — 0.8 ^

0.8 /i - — 0.4 „

0.4 „ — 0.1 „

0.1 „ — ca. 10 /i /i

ca. 10 f i fi — V100 fi fi

Ultrarøde straaler (varmestraa-
ler) .

Lysstraaler . . . . . . .

Ultraviolette straaler..... .

Endnu ikke undersøkt .

Rønteenstraaler .

1 /*. = V iooo mm.

1 fl fl = VlOOO fl.

— 218 —

Naar røntgenstraalerne støter paa materie, optrær der en
række fænomener, der er av stor interesse.

Vi har allerede omtalt, at luften eller en anden gasart,
som træffes av røntgenstraaler blir jonisert. Det vil, efter
hvad vi nu vet, ikke si noget andet end at røntgenstraalerne
har evne til at fjerne elektroner fra enkelte av luftpartik¬
lene, hvorved luftpartiklene selv blir tilbake med positiv
ladning i form av en positiv jon. Disse elektroner som paa
den maate røntgenstraalerne utstøter av molekylet, utsendes

Fig. 1. Tre av C. T. R. Wilsons fotografier av jonisering ved
røntgenstraaler. Viser at jonerne ligger langs han erne for
de sekundære katodestraaler.

i virkeligheten med en meget stor hastighet, som endog kan
være av samme størrelsesorden som hastigheten av katode-
straalerne i det utladningsrør, som frembringer røntgenstraa¬
lerne.

Man siger derfor, at røntgenstraalerne, naar de træffer
materien, frembringer sekundære katodestraaler, og det er i
virkeligheten disse sekundære katodestraaler, som væsentlig
betinger røntgenstraalernes sterkt joniserenbe' virkning, idet
hver katodestraale frembringer op til flere tusen joner. At
dette forholder sig saadan, fremgaar tydelig av endel eksperi¬
menter, som er utført av C. T. R. Wilson, hvor det er lyk-
kedes ham at fotografere jonerne umiddelbart efterat de er
dannet. Han opnaar dette ved at kondensere vanddamp paa

219 —

jonerne. Billederne viser at jonerne ordner sig som traader i
luften og markerer den vei katodestraalen har passert. (Fig. 1).

Yi ser, at der paa denne rnaate blir et slags gjensidighets¬
forhold mellem katodestraaler og røntgenstraaler. Naar
katodestraalerne i røntgenrøret støter paa materie (antikato-
den), utsendes røntgenstraaler. Katodestraale-energi transfor¬
meres til røntgenstraale-energi.

Omvendt, naar røntgenstraalerne støter paa materie, ut¬
sendes katodestraaler av stor hastighet. Vi faar en overføring
av røntgenstraaler til katodestraaler.

Det viser sig, at der her gjælder en ganske enkel lov for
denne gjensidige overføring, som bygger paa den forestilling,
at røntgenstraale-energien er samlet i bestemte kvanta. Hvis
katodestraaler av hastighet v støter mot antikatoden, vil den
høieiste frekvens f for de emiterte røntgenstraaler være bestemt
ved ligningen:

h f — 1 m v2

h er den saakaldte Planck’ske konstant, som er lik:
6.55 • f 0-27

og h • f er energi-kvantumet.

Ligningen uttrykker, at i gunstigste fald vil katodestraa-
lern.es energi helt og holdent overføres i et energi-kvantuin
røntgenstraaling.

Naar omvendt røntgenstraaler av frekvens f træffer
materie, vil den største hastighet v som nogen av de sekun¬
dære katodestraaler opnaar, være git ved uttrykket:

V2 m v2 = h f.

Yi faar altsaa ret og slet en omvending av den første lig¬
ning.

Vi staar her overfor en av de yderst enkle men mysteriøse
relationer, som istandbringes paa grundlag av kvant-foi estil-
lingen, og som vi i saa stor utstrækning har faat anvendelse
for ikke mindst i teorien for røntgenstraalerne.

Naar røntgenstraalerne træffer materie, opstaar ikke
alene sekundære katodestraaler, men ogsaa sekundære rønt¬
genstraaler, og studiet av disse har ført til overordentlig betyd-
ningsfulde resultater, som jeg her antydningsvis skal nævne.

De sekundære røntgenstraaler falder i to grupper, den
saakaldte »spredte straaling«, der er av væsentlig samme art

— 220 —

som den indfaldende, og en straaling, som bestaar av homo¬
gene grupper, som er karakteristisk for det legeme, hvorfra
sekundærstraalingen utgaar.

Den » spredte straaling « antar man fremkommer ved, at
primærstraalerne tvinger materiens elektroner til at svinge
med i takt med den indfaldende straaling.

Ved at maale intensiteten av sekundærstraalingen har
bl. a. den engelske fysiker B a r k 1 a paa grundlag av J. J.
Thomson^ teori for denne straaling kunnet beregne antallet
av elektroner i et atom og fundet dette antal tilnærmet lik
det tal, som uttrykker den halve atomvegt, et resultat, der
senere er bekræftet ved Rutherfor d’s bekjendte undersø¬
kelser over «-straalernes spredning, og som danner grundlaget
for den Rutherford’ske atommodel.

Kanske endnu større interesse frembyr de homogene straa-
linger, som er karakteristiske for de enkelte stoffer. Disse
homogene, sekundære røntgenstraaler blev først paavist av
Barkla, en opdagelse, der allerede er blit belønnet med Nobel¬
prisen.

Røntgenstraalernes egenskap blev oprindelig karakteri¬
sert ved straalernes evne til at gjennemtrænge materien.
Eftersom gj ennemtrængeligheten vokser, tilskriver man rønt-
genstraalerne en større haardhet. Barkla paaviste, at der fra
et og samme legeme kan utgaa flere karakteristiske grupper
av homogene straaler. Den mest gjennemtrængelige eller
haardeste straaling kaldte han for K-straalingen. Desuten
fandt han en betydelig bløtere straaling, som han kaldte
L-straalingen, og for de aller tyngste elementer kunde han
endog paavise en endnu bløtere straaling, den saakaldte M-
straaling.

Disse straalinger, som altsaa er typiske for elementet,
maa gi uttryk for bestemte frekvenser i atomets indre og
motsvarer fuldstændig linjespektrene for lyset.

Denne analogi traadte endnu sterkere frem, da det ved
Laue’s opdagelse av bøining i krystalgitre blev mulig at be¬
stemme nøiagtig røntgenstraalernes bølgelængde.

En nøiagtig og enkel metode til bestemmelse av røntgen¬
straalernes bølgelængde blev først utarbeidet av de to fysi¬
kere B r a g g, far og søn, og metoden grunder sig derpaa, at

— 22.1

røntgenstraalerne reflekteres ifra krystalflater, og det blev
endog mulig at fotografere røntgenstraalernes spektrer.

Ved disse hjælpemidler er man f. eks. istand til at under¬
søke nærmere beskaffenheten av den røntgenstraaling, som
utgaar ifra antikatoden i et røntgenrør.

Det vil da vise sig, at denne straaling bestaar dels av en
heterogen straaling med bølgelængder varierende jevnt inden-
for et forholdsvis vidt omraade. Denne straaling kunde vi
naturlig sammenligne med det kontinuerlige spektrum, vi faar
fra et hvidtglødende fast legeme.

Den heterogene røntgenstraaling kalder man derfor
undertiden »den hvite straaling x

Foruten denne »hvite« straaling, hvis sammensætning
ændres med rørets haardhet, bestaar spektret av en række
skarpe linjer, hvis beliggenhet kun avhænger av det stof,
hvorav antikatoden bestaar, og i disse spektrallinjer gjenfinder
vi de av Barkla opdagede homogene røntgenstraaler.

Paa denne maate faar hvert element sit karakteristiske
røntgenstraalespektrum, nøiagtig svarende til de tidligere
kj endte lysspektrer.

Disse røntgenstraalespektrer har nii i de senere aar været
gjenstand for omfattende undersøkelser. Der foreligger nu
nøiagtige maalinger over de fleste elementers røntgenstraale¬
spektrer, ialfald for visse gruppers vedkommende.

Til forskjel fra lysspektrene frembyr røntgenstraalespek-
trene særlig enkle forhold, og dette har bidraget til, at man
av røntgenstraalespektrene har kunnet trække meget interes¬
sante og bestemte slutninger med hensyn paa atomenes indre
bygning.

Det viste sig at de av Barkla opdagede straalegrupper
(K-, L- og M-straalinger) ikke hver for sig var strengt tat
homogene. K-straalingen bestaar saaledes av to sterke dob-
beltlinjer (K a og K/9), samt en svak linje (K^). L-straa-
lingen er betydelig mere komplicert. Den bestaar av op til
13 linjer. Likeledes bestaar M-straalingen av en flerhet av
linjer.

For at belyse de enkelte forhold, vi her møter, skal vi
betragte K-straalingen.

Alle elementer gir, som sagt, et K-spektrum bestaaende

_ 222 _

av 3 linjer med nogenlunde samme indbyrdes beliggenhet.
Eftersom vi gaar fra element til element faar vi kun en for¬
skyvning av bølgelængderne.

Vi vil tænke os alle elementer ordnet i række efter sti¬
gende atomvegt, idet vi begynder med vandstof og nummere¬
rer dem opover, idet vi passer paa at ta med alle pladser i
det periodiske system, ogsaa dem, for hvilke elementet ikke
kj endes. Vi kommer da til et vigtig tal, som kaldes for atom-
nummeret (N).

Det viser sig nu, at røntgenstraalernes bølgelængder av-
hænger paa en ganske enkel maate av dette atomnummer.

For linjen K a gjælder saaledes tilnærmet følgende enkle
relation :

— Vi (N - l)2 |

hvor v er røntgenstraalens frekvens og R er en standard-
frekvens, den saakaldte Rydberg-ske konstant, som optrær ved
alle seriespektrer, og som er lik:

3.29 • 101!

Ved hjælp av forbindelsen mellem r og N kan vi om¬
vendt bestemme atomnummeret for en hvilkensomhelst sub¬
stans, naar vi kjender bølgelængderne for K«, eller en anden
linje i spektret.

Dette resultat viser paa en slaaende maate elementenes
indbyrdes slegtskap, og at atomnummeret maa ha en enkel
fysikalsk tydning.

I virkeligheten viser den nærmere undersøkelse av rønt-
genstraalespektrene at disse paa en slaaende maate bekræfter
rigtigheten av Rutherford’s atommodel, livorefter atomet be-
staar av en indre positivt ladet kjerne, omgit av elektroner.

Atomnummeret betyr da intet andet end antal av elek¬
troner omkring kjernen eller det antal positive elementær-
kvanta, hvormed kjernen er ladet.

Paa grundlag av denne model for atomet og paa grundlag
av de nærmere bestemmelser av atomkonstitutionen, som er
git av den danske fysiker Bohr kan man, som jeg har vist i
en række avhandlinger, gi en teoretisk forklaring paa alle
hovedlinjer i røntgenstraalespektrene.

-

Fig. 2. Figuren viser den enkle forbindelse der eksisterer mellem

frekvensen v av røntgenstraalespektrallinjerne og elementenes
atomnummer (ordenstal z). N er en konstant.

Fig. 3. Figuren viser de tre første elektronringer omkring den
centrale kjerne. Pilene angir den maate hvorpaa de enkelte linjer
i røntgen spektrene tænkes dannet. For en nærmere forklaring
maa henvises til forfatterens specialavhandlinge,r.

— 224 —

Det viser sig, at K-straalingen er knyttet til et inderste
elektronsystem paa 3 elektroner. L-straalingen er knyttet til
et næste system paa 7 elektroner. M-straalingen er knyttet til
et tredje elektronsystem, muligens paa 12 elektroner. For
M-ringens vedkommende er bestemmelsen av elektrontallet av
forskjellige grander- usikker.

Jeg kan her ikke gaa nærmere ind paa denne teori, men
vil indskrænke mig til at vise ved den vedføiede tabel, hvor

Ka

K/S

Nr.

© obs-

(ir) ber-

Nr.

(r) obs-

(ff) ber-

15

147.7

146.4

15

156.9

149.7

20

271.6

272.4

20

295.8

286.6

25

435.4

437.3

25

479.1

469.2

30

635.9

641.5

30

794.2

698.4

35

880.4

885.6

35

980.9

975.3

40

1156

1171

40

1303

1301.1

45

1482

1499

45

1666

1677.1

50

1871

1877

50

2109

2105

55

2290

2297

55

2559

2588

60

2761

2777

t

60

3121

3124

L a

L/S

30

73.8

67.9

50

287.3

289.8

35

105.6

102.8

60

448

457.8

40

140.8

144.8

70

644

665.0

45

198.3

193.9

80

874.5

914.1

50

253.5

* 250.5

90

1143

1205

55

315.2

314.0

60

384.6

384.9

65

461.8

463.4

79

156.1

156.4

70

545.6

549.5

82

171.8

174.2

80

734.9

745.5

90

220.2

225.3

90

952.2

972.5

92

233.4

239.2

v er røntgenstraalens svingetal. R er et standard = svinge-
tal — den saakaldte Rydbergske konstant =: 3.29 • 1015.

— 225 —

nøiagtig cLe teoretiske værdier stemmer med de eksperimen¬
telle. At overensstemmelsen ikke er fuldkornmen, beror paa,
at beregningen ikke er gjennemført helt nøiagtig, men de ut¬
regnede formler gj adder kun som en første tilnærmelse. At
vi faar en saa god overensstemmelse for samtlige elementer
likefra de laveste atomnummere til de høieste viser, at vi her
maa ha en teori, som har truffet det væsentlig rigtige.

Paa denne maate ser vi, at røntgenstraalespektrene brin¬
ger os bud fra atomenes indre, og det blir mulig ved hjælp
av dem at slutte sig til atomets indre dynamik. Og mange
av de vigtigste oplysninger vi har faat om atomenes indre,
skyldes direkte eller indirekte studiet av røntgenstraaleme.

Ogsaa i en anden henseende har røntgenstraaleme git os
et rnægtig hjælpemiddel for studiet av materiens opbygning.
Laue’s opdagelser og de derav følgende undersøkelser av
fysikerne Bragg gjorde det ikke alene mulig at bestemme
røntgenstraalernes bølgelængde, men man kunde tillike an¬
vende røntgenstraalernes bøining og reflektion i krystaller til
en nærmere undersøkelse av de krystallinske stoffers oipibyg-
ning, og det blev mulig ved sindrige metoder i mange tilfælde
at bestemme nøiagtig, hvorledes de enkelte atomer var pla-
cert i krystallenes indre.

Vi faar her sikre holdepunkter for undersøkelser over
atomenes gjensidige kraftvirkning, idet vi kan fastslaa, hvor¬
ledes atomene grupperer sig sammen i likevegtstilstanden.
Dette vil i virkeligheten si, at vi faar et middel til en teore¬
tisk undersøkelse av affinitetskræftene og de elastiske kræf-
ter (kohæsionen). Forfatteren av denne artikel har i de
senere aar beskjæftiget sig med disse undersøkelser, og det
har vist sig mulig at bestemme atomenes placering i selv
meget komplicerte forbindelser. Jeg har saaledes kunnet be^
stemme strukturen for et stof, som heter: tetramethylammo-
niumjodid (N (C H3) 4 J), og av alunene (f. eks. : KAI (S O4) 4

H- 12 h2 O).

Ved analysen av den sidste substans har jeg ogsaa for
første gang kunnet nøiagtig paavise, paa hvad maate krystal-
vandet indgaar i de krystallinske substanser.

Vi staar her overfor et overordentlig vær dif ul dt og mæg-

15

— 22G —

tig middel i materieforskningens tjeneste, en metode, som vil
faa den største betydning saavel fra rent teoretisk som fra
praktisk videnskabelig synspunkt, og røntgenstraalerne vil nok
endnu i de aar som kommer aabenbare nye muligheter.

Fig. 4. Det indre av en moderne høispændingstransformator for drift \
av røntgenrør. (A) Transformator. (B) Synkronmotor for like-
retning av strømmen. (C) Roterende kommutatorskive.

Paa grund av den store betydning røntgenstraalerne har
faat, har der været lagt meget arbeide paa at utvikle og for¬
bedre selve apparatene for frembringelse av røntgenstraaler. j

En røntgeninstallation bestaar av to hoveddeler, røntgen-
røret og en høispændt elektrisk maskine til rørets drift.

Til frembringelse av den elektriske utladning i røntgen¬
rør et anvendte man tidligere omtrent udelukkende det almin-
delige induktorrum. Dette har dog den mangel, at man maa

— 227 —

ha en særskilt automatisk strømbryter, der ofte kan volde
ulempe — desuten maatte man benytte en likeretter for at
hindre den tilbakegaaende strøm fra at passere gjennem røret
og fra at virke ødelæggende paa dette. For at undgaa disse
hjælpeapparater — der ofte var en kilde til uregelmæssig-
heter i driften — er man nu ved større anlæg gaat over til
at benytte vekselstrømstransformatorer, med synkront drevne
strømvendere i den høispændte kreds.

D

C

Fig. 5. Almindelig røntgenrør av ældre type.

(A) Katode. (B) Antikatode. (C) Anode. (D) Regenerationsapparat
til »bløtgjøring« av røret.

Selve røntgenrøret undergik i lang tid ingen væsentlige
forandringer, men bibeholdt i det væsentlige den form, som
det fik umiddelbart efter straalernes opdagelse. Her utgaar
katodestraalerne fra en katode med konkav overflate, hvorved
straalerne bringes til at konvergere mot en ganske liten flate
paa antikatoden, som er anbragt midt inde i en kuleforinet
glasbeholder paa 15 — 25 cm. tversnit.

I disse rør formidles utladningen ved den gas, som findes
i røret. Gastrykket er vistnok litet og av en størrelsesorden
1/1000 mm. kviksølv, men dets størrelse er avgjørende for ut¬
ladningen og bestemmer væsentlig utladningsspændingen og
derved straalernes haardhet.

Det er klart, at det er av største betydning at kunne ind-
stille røret paa en bestemt haardhet, men da man i et til-

i

— 228 —

smeltet røntgenrør ikke saa let kan variere gastrykket, har
man det ved disse rør ikke i sin magt at variere straalernes
haardhet helt etter ønske. Dertil kommer, at gastrykket under
utladningen vil formindskes, idet der indtrær en absorption av
gasarten, en absorption, som jeg har vist væsentlig betinges
av, at gasatomer i form av positive straaler med stor hastighet
slynges ind mot katoden. Som følge av absorptionen vokser
utladningspotentialet, og røret blir, som man sier, haardere.

Ethvert røntgenrør av den ældre type var derfor forsynt
med en indretning til regeneration av gastrykket. Av den-
slags regenerations-apparater, ved hvis hjælp man kunde
slippe ind i røret en passende mængde gas, har vi et stort
antal forskjellige former og patenter.

Først for faa aar siden er det lykkedes at konstruere
røntgenrør, der er helt regulerbare, saa man er istand til paa
en hurtig og enkel maate at indstille røret paa den haardhet
og straaleintensitet, man ønsker — ialfald indenfor ret vide
grænser.

Ved disse rør utnytter man den egenskap ved de faste
legemer, at de ved ophetning til sterk glødhete bringes til at i
utsende en strøm av elektroner.

Man danner røntgenrørets katode av en tynd spiralformet
traad av et tungsmeltelig rnetal (wolfram). Denne omgives
av en cylinder, der tjener til at samle katodestraalerne i et
punkt paa antikatoden. Røret utpumpes til det høiest opnaae-
lige vakuum. I dette tilfælde faar man ingen utladning gjen-
nem røret, saalænge katoden er kold. Ophetes katodespira-
len til hvitglødhete ved en elektrisk strøm, frigjøres elek¬
troner, og denne elektronstrøm sendes nu med stor hastighet
mot antikatoden ved hjælp av den høie spænding, som anbrin¬
ges mellem katode og antikatode.

Man blir altsaa helt uavhængig av gasfyldingen og behø- ;
ver ingen regenerations-apparater.

Strømmen likerettes av røret selv, man slipper altsaa i
kommutering eller likeretteapparater.

Strømstyrken gjennem røret bestemmes av antal elektro- i
ner, som emitteres fra glødespiralen i tidsenheten, og altsaa
av styrken av glødestrømmen. Spændingen, altsaa rørets :
haardhet, bestemmes av høispændingstransformatorens energi-

— 229 —

ydelse og vokser omtrent prøportionalt med denne for en
given glødestrøm. Ved regulering av glødestrøm og transfor¬
matorens primærstrøm kan vi altsaa fuldstændig mestre rørets
haardhet og intensitet inden de grænser, som er bestemt ved
rørets holdbarhet.

Fig. 6. Øverst »Coolidgerør«. Nederst detaljtegning av katoden.
(A) Spiralformet glødetraad av wolfram. (B) Cylinderformet kappe
omkring gl ødespiralen for at koncentrere katodestraalerne mot
antikatoden, som her bestaar av et hestehovformet
wolfrajmlegeme.

I dette rør, der først er uteksperimentert av amerikaneren
Coolidge, har vi et i teknisk henseende virkelig drifts¬
sikkert apparat, og dette synes nu at vinde stadig mere indpas
overalt, hvor der er tale om praktisk anvendelse av straa-
lerne.

Straalernes praktiske anvendelse indskrænker sig ikke
længere blot til medicinen; men de har allerede faat betydelig
anvendelse i tekniken, saaledes til paavisning av indre feil i
støpegods, og gjennem krystalanalysen vil de straks erobre sig
en vigtig plads inden vigtige grener av erhvervslivet.

Fysiske Institut, Universitetet, mai 1921.

— 230 —

Røntgenstraalernes anvendelse i medicinens
tjeneste.

Et 25-aars jubileum.

Av Haakon Orieg.

25 aar er nu hengaat siden professor Conrad Rønt¬
gen utgav et skrift »Uber eine neue Art von Strahlen«, hvori
han redegjør for de av ham opdagede straaler, som snart
skulde faa en saa enorm betydning for den .hele medicinske
videnskap. I et møte, som blev holdt den 23de januar 1896 i
Wurzburg, fremla han for første gang for et overordentlig tal-
rig auditorium av fysikere og læger resultatet av sine under¬
søkelser, og ved slutten av foredraget kom det til de mest
stormende ovationer for den geniale opdager. Det var derfor
ikke for intet, at møtets præsident, den berømte v. K o 1 1 i k e r,
ved samme anledning uttalte, at i de 48 aar, han hadde været
medlem av Wiirzburgs fysikalske selskap, hadde han aldrig
oplevet noget saa stort og betydningsfuldt. Han sluttet med
et tredobbelt »Hoch« for opdager en og foreslog, at de av Rønt¬
gen opdagede X-straaler skulde kaldes Røntgenstraaler, for at <
opdagerens navn for stedse skulde være knyttet til disse.

SpøTsmaalet om straalernes anvendelse i medicinens tje¬
neste blev av Røntgen besvaret derhen, at han selv ikke hadde
tid at beskjæftige sig hermed, dette maatte han lægge i læ-
gernes hænder, og det varte heller ikke længe før han skulde
faa se, med hvilken interesse og iver lægerne søkte at nyttig¬
gjøre sig hans opdagelse til ære for sig selv og til hjælp for
hele den lidende menneskehet.

Et stort og interessert arbeide er nedlagt av en række av
Europas mest fremragende læger i løpet av disse 25 aar; skridt
for skridt har man arbeidet sig videre, saa man nu anvender
røntgenstraalerne til diagnosen av sygdommer, som det før var
forbundet med store vanskeligheter at faa eksakt besked om;
likesom man snart lærte at anvende røntgenstraalerne i tera-
piens tjeneste.

Det vilde ligge utenfor rammen av denne oversigt at
komme ind paa de forskjellige fysikalske lover og eksperi-

— 231

menter, som ligger til grand for røntgenstraalernes opdagelse
og de forskjellige fysikalske og kemiske egenskaper disse har,
heller ikke paa de mange forskjellige apparater, som lægerne
siden ved fysikernes hjælp har lært at benytte sig av, for at
kunne fotografere de forskjelligste deler av det menneskelige
legeme; kun saa meget skal nævnes, at en av de vigtigste
grunde til at røntgenstraalerne har kunnet anvendes saa meget

1 medicinens tjeneste er den, at fotografiske tør plater viste sig
at være overordentlig ømfindtlige for X-straalemes ind virkning.
End videre var av betydning den egenskap ved røntgenstraa¬
lerne, at disse uhindret kunde gaa gjennem tyndere lag av
træ, papir, staniol o. 1. Derved kunde man gjøre sine opta-
gelser, idet man anbragte sine fotografiske plater i lukkede
træ- eller papkassetter og saa fotograferte, uten at værelset
behøvet at være mørkt. En anden vigtig egenskap ved rønt-
genstraalerne er den, at naar de træffer en skjerm, overstrøket
med bariumplatincyanid, vil denne lyse klart, »f 1 u o r e s-
c e r e«, selv om hele røret er omgit av en hætte av sort
karton. Allerede Røntgen fandt, at fluorescensen var synlig i

2 meters avstand fra apparatet. Han fandt ogsaa, at alle
legemer var gjennemtrængelig for røntgenstraalerne, omend i
meget forskjellig grad. Bak en tyk bok kan man tydelig se
fluorescensskjermen lyse, hverken tryksværten eller papiret
byder nogen større hindring. Gjennem tykke træblokker
kan straalerne trænge; 2—3 cm. tykke bretter av grantræ
absorberer blot i ringe grad X-straalerne. Et ca. 15 mm. tykt
aluminiumlag svækket virkningen meget betydelig, men var
ikke istand til ganske at bringe fluorescensvirkningen til at
ophøre. Glasplater av ens tykkelse forholdt sig forskjellig; jo
mere blyholdig glasset var, desto mindre kunde straalerne
trænge igjennem. Herved var professor Røntgen inde paa den
vei, som skulde faa saa stor betydning i medicinens tjeneste
ved gjennemlysning av de forskjelligste deler av det menneske¬
lige legeme. Han viste nemlig at holdt man haanden mellem
røret og skjermen, saa kunde man se de mørkere skygger av
haandens knokler avtegne sig mot haandens iøvrig lysere skyg-
gebillede, og professor Røntgen selv har æren av at være den
første, som paa sin skjerm har kunnet se de mørkere skygger
av haandens knokler. Men tråds for at den geniale opdager

— 232 —

allerede hadde latt lægerne ane rækkevidden av, hvad en saa-
dan røntgengjennemlysning vilde bety for den medicinske
videnskap, hadde den direkte gjennemlysning i de første aar
av røntgenologiens æra ingen betydning, dengang gjaldt det
at faa mer og mer rede paa, hvorledes røntgenstraalerne og
de forskjellige kvaliteter av disse forholdt sig overfor den foto¬
grafiske plate, med andre ord hvorledes man i praksis kunde
løse spørsmaalet om at kunne røntgenfotografere for¬
skjellige deler av det menneskelige legeme. Her stod man
snart overfor de største vanskeligheter, vistnok lærte man for¬
holdsvis snart at fotografere av skelettet fingre og tær, men
skulde man fotografere større og dypere liggende bendeler,
fik man intet klart eller brukbart billede, selvom man ekspo¬
nerte aldrig saa mange minutter. Grundene hertil var mange,
for det første var konstruktionen av de første apparater (de
saakaldte Rumkorff ske apparater) mangelfuld, saa man selv
til en fingerfotografering maatte anvende mange minutter,
hvor man nu vilde bruke sekunder eller brøkdeler derav, der-
næst manglet man rør, som var skikket, selv for de mest
beskedne krav; rørene blev snart gjennembrændt paa det sted
av glasvæggen, hvor denne blev truffet av de negative straaler
(katodestraalerne) , heller ikke hadde man lært at skjelne
mellem de forskjellige kvaliteter av røntgenstraaler, mellem
de saakaldte bløte og haarde straaler, hvad der er av enorm
betydning ved al røntgenfotografering; skal man f. eks. foto¬
grafere tyndere skeletdeler, f. eks. fingre, haand, fot, bruker man
hertil rør, som fortrinsvis gir »bløte« straaler ; skal man derimot
fotografere større, dypereliggende skeletdeler, f. eks. skulderled,
hofteled o. 1., maa røntgenrøret kunne gi straaler, som trænger
dypere ned uten at absorberes alt for meget paa veien for at
kunne faa et brukbart billede; det er netop disse straaler man
har kaldt >haarde«, og med saadanne kan man i vore dage
fotografere selv saadanne deler som det indre av det menne¬
skelige kranium. At kunne bedømme disse forskjellige sorter
straaler i praksis er en øvelses- og erfaringssak; forøvrig har
man etterhvert konstruert forskjellige apparater, som paa en
forholdsvis letvint maate kan gi besked, om røret er »bløtt«
eller »haardt« eller med andre ord faa uttrykt i tal rørets
haardhetsgrad. Naar man gjennemlæser de første publika-

tioner over røntgenfotograferinger, faar man først en idé om
alle de vanskeligheter, man hadde at overvinde før man kunde
faa fremstillet nogenlunde brukbare røntgenbilleder. Utvik¬
lingen har ikke altid været like rask, men man søkte at over¬
vinde vanskelighetene. De forskjellige verdensfirmaer sparte
intet for at konstruere bedre og bedre apparater; istedetfor
tidsoptagelser kunde man gaa over til momentoptagelser, hvor¬
ved ekspositionstiden blev nedsat fra minutter til sekunder
eller brøkdeler derav, end yderligere nedsat ved at man opfandt
de saakaldte forsterkning, sskjermer, som blev anbragt inde i
kassetten sammen med den fotografiske pilate, hvorved røntgen-
straalernes indvirkning paa dem økedes i mangedobbelt grad.
Herved lykkedes det ogsaa litt efter litt at løse spørsmaalet
om røntgenstraalernes anvendelse i den interne medicin; ti
først ved at man kunde gi sig i kast med momentoptagelser,
lykkedes det at faa gode billeder av indvendige organer som
lunger, hjerte, matpose og tarm, men her var man med det
samme inde paa et gebet, hvor røntgenfotografering ikke var
nok, men maatte gaa haand i haand med gjennemlysning bak
en fluorescerende skjerm. Til dette konstruertes sindrige
apparater, hvor patienten kunde gjennemlyses i staaende og
liggende stilling; i sidste fald anbragtes røntgenrøret under
undersøkelsesbordet med patienten liggende paa dette. Enhver
vil kunne forstaa, hvilken betydning det skulde faa for den hele
medicin, naar man paa denne maate kunde faa se for sig
lungernes respiration, hjertets, de store kars og mellomgul¬
vets bevægelser under normale og patologiske forhold. Til
en begyndelse nøiet man sig med gjennemlysning av bryst-
organene, mens spiserøret og bukhulens organer først i større
utstrækning blev gjenstand for røntgenundersøkelse efterat
den tyske røntgenspecialist professor R i e d e r i 1905 hadde
vist at man ogsaa kunde faa gode billeder av spiserør, mat¬
pose og tarm, naar patienten først spiste en grøt, som inde-
holdt tunge metalsalter som vismut, barium o. 1. Derved kunde
man for det første studere hele synkningsprocessen nedover
spiserøret og dernæst fik man paa den maate en avstøpning
av matposens konturer saavel under sunde som sykelige for¬
hold, likesomi man kunde følge vismutgrøtens passage ned
gjennem hele tarmkanalen helt ned til endetarmen.

— 234 —

Det første røntgeninstrumentarium blev anskaffet i 1896
til den kirurgiske avdeling ved det store Hamburg-Eppendorff
sykehus; snart fulgte andre kirurgiske avdelinger efter, og i
det hele var det let at forstaa, at i de første 10—15 aar efter
røntgenstraalernes opdagelse var det kirurgien som høstet den
største nytte av denne nye undersøkelsesmetode; ti nu hadde
man faat i hænde et hjælpemiddel, hvorved man kunde kon¬
statere de forskjelligste benskader, brud, luxationer. Men ogsaa

Fig. 1. a. Naal i en finger, b. Seet fra siden.

de forskjelligste bensygdommer lærte man paa denne maate
litt efter litt at diagnosticere, f. eks. bensvulster, tuberkulose
og syfilis i de lange rørknokler og mange andre lidelser, for
ikke at tale om med hvilken lethet man lærte at se, naar
metalliske fremmedlegemer var trængt ind i kroppen, selv
den mindste naalespids eller det fineste hagl kunde man paa
den maate faa demonstrert »ad oculos«. Men dermed var ikke
vanskeligheten løst for den læge, som skulde fjerne fremmed¬
legemet. Til det øiemed søkte man at anvende forskjellige
metoder, hvorved man kunde bestemme fremmedlegemets
dybdebeligg enhet. Særlig under krigsaarene blev der som rime-

lig kunde være arbeidet meget for at gjøre disse metoder saa
præcise som mulig, likesom man oprettet egne operations-
klinikker, hvor man direkte under veiledning av røntgenlyset
kunde extrahere de forskjelligste fremmedlegemer, som det
da væsentlig dreiet sig om som projektilstykker, granatbeter
o. 1. og derved gavne de saarede soldater i en utrolig grad.
Forøvrig vil enhver læge kunne nævne mange eksempler paa
fund av de forskjelligste fremmedlegemer, hvis fjernelse vilde
ha været forbundet med de største vanskeligheter, hvis ikke
man hadde corpus delicti med al ønskelig tydelighet for sig
paa røntgenplaten. Nedsvelgede fremmedlegemer kan ogsaa
paa den maate let opdages, og naar man erindrer med hvilken

Fig. 2. Brud av et fingerben tat fra siden.

fryd et litet barn lar alting forsvinde ind i munden for der-
efter at prøve at synke det, vil man forstaa, at røntgenstraa-
lerne kan opdage mange rare ting hos slike smaabarn. Selv
gjorde jeg engang en uhyggelig opdagelse, idet jeg ved en rønt¬
genundersøkelse av et ikke aars-gammelt barn fik se en lang
sikkerhetsnaal (patentnaal) nøiagtig avbildet paa røntgenpla¬
ten av barnets halsdel. Heldigvis kunde naalen extraheres uten
videre mén for barnet. Naar talen er om fremmedlegemer,
vil jeg nævne, hvilken nytte røntgenfotograferingen har ydet,
naar det dreiet sig om at konstatere tilstedeværelsen av sten
i nyre, urinleder eller blære; først lykkedes det blot at faa
avbildet større stener, men eftersom den specielle teknik blev
bedre, lærte man ogsaa at fotografere selv ganske smaa stener
og nu lykkes det endog at faa frem selve nyrekonturen paa
røntgenbilledet. For nyrestenenes vedkommende maa man dog
gjøre den reservation, at man ikke kan paavise ved røntgen-

— 236

fotografering alle stener, saaledes ikke de rene urinsure stener,
mens man derimot kan paavise de saakaldte fosfat- og oxalat-
stenør, og hvis de urinsure stener er tilblandet kalk, kan ogsaa
disse sees.

Fig. 3. Brud av et underarmsben (radius) et par cm. ovenfor
haandleddet.

Langt vanskeligere er det derimot at faa frem gode rønt-
genbilleder av galdestener; i lang tid gjaldt dette som en umu¬
lighet paa grund av disse steners ringe absorptionskoeffi-
cient, men selv har jeg set udmerkede reproduktioner av
galdestensbilleder, tat av en dansk kollega, saa umulig er det

— 237 —

ikke ogsaa at røntgenfotografere galdestener. Med forbedret
teknik vil det sikkert lykkes oftere end hittil.

Efterhvert som aarene gik begyndte man med fordel at
anvende røntgenundersøkelsen ogsaa ved diagnosen av rent

Fig. 4. Billedet viser en hagelladning, som har trængt sig ind i
midterste del av overarmen hos en ung mand, der under jagt blev
truffet av et vaadeskud.

medicinske sygdommer. Det vilde langt fra være rigtig at si,
at de gamle vel prøvede undersøkelsesmetoder herved er blit
overflødige; nei, men det er saa at forstaa at røntgenunder¬
søkelsen her skal kontrollere eller komplettere, hvad man paa
anden maate har fundet. De forskjelligste undersøkelsesmeto-

— 238 —

der skal arbeide sammen for at sikre diagnosen mest mulig,
men at tro at røntgenundersøkelsen alene er et universal-
middel, som skulde kunne opdage alle slags sygdommer, vilde
for mange patienter og deres omgivelser være en feiltagelse,
som let kunde bringe skuffelse, hvad man som læge ikke nok
kan advare mot.

Et særlig interessant kapitel er den røntgenologiske un¬
dersøkelse av spiserør, matpose og tarm; paa dette omraade
er der gjort store fremskridt specielt i de sidste 10 aar. Man
har derved kunnet studere og følge vismut- eller barytmaal-
tidets passage fra mundhule til matpose, der under normale
forhold foregaar meget hurtig, i løpet av et par sekunder; men
er der hindringer i veien, f. eks. utbugtninger eller indklem-
ninger paa spiserøret, kan man se, hvordan grøten stanser op,

saa man av det eiendommelige utseende, som derved frem-

*

kommer, kan slutte sig til forskjellige sykelige tilstande.

I spiserøret kan man paa denne maate konstatere tilstede¬
værelsen av kræftdannelser med passagehindring av føden,
der endog kan bli saa uttalt, at neppe mer end flytende føde
og knapt nok det passerer ned i matposen. Foran røntgen-
skjermen vil dette kunne sees, likesom at spiserøret ovenfor
det forsnevrede parti er mere eller mindre utvidet. Paa lig¬
nende maate vil man ogsaa kunne se, om metalliske fremmed¬
legemer ligger fastklemt i spiserøret. Og vender vi os til mat-
posen, har vi røntgenstraalerne at takke for, at vi nu ved deres
hjælp kan faa se dens størrelse, form og grænser og det vid¬
underlige spil av mavens bevægende kræfter, der ikke et
øieblik er i hvile, men uavladelig er beskjæftiget med at bear¬
beide den indeværende føde, føre den rmidt til de forskjel¬
ligste deler for saa tilslut at se den passere ut gjennem den
lille ringformige aapning, som danner grænsen mellem mat- •
pose og tolvfingertarm. Som vi paa den maate har faat et
indblik i matposen og dens funktion under normale forhold,
har røntgenstudiet ført det derhen, at man ved røntgengjen-
nemlysning og fotografering i mange tilfælde har kunnet
studere og diagnosticere sykelige processer her som f. eks.
mavesaar og mavekræft med de forandringer, som disse syg¬
dommer saa ofte bevirker paa matposens form, størrelse og
bevægelighet. Normalt tømmer et saadant røntgenmaaltid sig

— 239

i løpet av 3 — 4 timer over i tarmen, men finder man allikevel
maiposen fyldt f. eks. 12—24 timer efterat det samme maaltid
var spist, kan man derav slutte at der er noget som hindrer
tømningen, i de fleste tilfælde har man da at gjøre med et
saar eller en kræftsvulst, som forsnevrer lukkeringen, hvad
røntgenfotograferingen ofte kan hjælpe os med at faa kon¬
statert.

Nedover tyndtarmen, gjennem alle dens slynger er det ikke
let at følge den videre passage av røntgengrøten, det vilde føre
for langt at gaa nærmere ind herpaa, men naar grøten er
naadd over i tyktarmen blir det atter lettere at følge og se
de forskjellige deler av dette tarmavsnit saavel under normale
som under patologiske forhold og paa den maate konstatere
forsnevringer og utvidelser paa samme maate som omtalt for
spiserørets vedkommende.

Yi har nu set en del omraader hvor baade kirurgien og
den interne medicin har høstet nytte av denne undersøkelses¬
metode, men ogsaa i tandkirurgien har den faat indpas
og brukes nu meget av tandlægerne, da mange forskjellige
tandsygdommer og kjæveanomalier neppe vil kunne diagnosti-
ceres uten røntgenfotografiets hjælp. Ja, selv visse sygdommer
i kraniehulen og kraniets vægger eller basis har det lykkedes
at konstatere ved røntgenfotografering.

Endelig maa nævnes det intense arbeide, som specielt i
det sidste decennium har været utfoldet for at anvende røntgen-
straalerne i terapiens tjeneste. Først begyndte man at be¬
handle visse hudlidelser t. ex. visse haardnakkede ekzemer,
og da man snart saa hvilken nytte denne behandling . kunde
bringe, begyndte man ogsaa at behandle dypere liggende
lidelser, først og fremst svulster. Hvad kræft angaar har man
opnaadd de smukkeste resultater ved hudkræft, men nu er
løsenet ogsaa blit røntgenbehandling av mange dypere svul¬
ster, som ikke lar sig fjerne ved operation. Her er man ikke
ved maalet, men kun paa veien, og det vil være at haape, at
røntgenterapien i en ikke altfor sen fremtid vil hjælpe til
at rydde av veien vor tids store spøkelse — kræftspøkelset —
under dets her j ende vandring blandt menneskeheten.

— 240 —

Om låvenes utbredelse i Norge.

Av B. Lynge.

(Fortsat fra side 174).

III. Indlandsfloraen.

Vor utvikling har nu ført os over til de planter, som
vi regner til „indlandsfloraen“. Det falder naturlig at bruke
den vigtigste skillelinje i vor vegetation, nemlig skoggrænsen, j
til den nærmere gruppering av disse laver.

Vi vil kalde de planter, som enten bare findes over
tr ægræns en eller som er væsentlig almindeligere
paa høifjeldet end nedenfor, for alpine. Og de ind-
landsplanter, som findes i størst mængde i barskogen
og bjerkeskogen eller i bakliene for subalpine.
Der findes videre et tredje kontinentalt element, som mest
træffes nede i dalene paa gunstig eksponerte steder
og som vi kan kalde kontinentale lavlandsplanter,
selv om enkelte av dem undtagelsesvis findes like op imot
skoggrænsen.

I vore nordligste fylker forrykkes disse forhold sterkt.
Mange planter, som sydpaa er rent alpine, gaar der normalt
like ned til stranden.

I Nordnorge, særlig i Finmarken, kan vi ogsaa skille
ut nogen planter, som vi kalder for arktiske strand-
p lan te r.

De subalpine og de alpine laver er de to vigtigste lav-
grupper i vort land, ikke saa meget med hensyn til antallet
av artene som med hensyn til deres mængde.

Alle disse Cladonier i skogbunden, skjæglavene,
som klær naaleskogen i skoglierne, de milelange flater av
renmose (Cladonia alpestris) oppe i skogsbandet, de
like saa vidstrakte samfund av Alectorier, Cetraria
nivalis og Cladonia silvatica (i videre begrænsning)
paa høifjeldet, og endelig de myriader av uanselige skorpe»
laver, som for en stor del gir fjeldet dets farve, det er
disse planter, som i første række repræsenterer Norges lav¬
flora. Vort lands lavflora den er stort set subalpin og alpin.

— 241

1. De kontinentale lavlandslaver.

Denne gruppe synes ikke at være artsrik; som type-
planter kan vi nævne Ånaptychia speciosa (fig. 5) og
endel av de store Parmelier, P. caperata, olivaria

FiyS. Ana/ztyckia s/zectoscL

og cetrarioides. De nævnte er uten undtagelse sjeldne
hos os, jeg har selv aldrig fundet mer end den første av
dem i Norge. — Arter som er saa sjeldne, kan alene med
forsigtighet henføres til nogen speciel geografisk gruppe.

De findes mest i de indre deler av vore store daler,
sjelden paa lavlandet foran dalene eller ute ved kysten.

16

— 242 —

Ved sin utbredelse utenfor Norge skiller de sig ut fra
de andre laver av »indlandsfloraen«. De er planter med en
vid utbredelse i vor verdensdel, nærmest sydlige, i hvert
fald mer sydlige end østlige planter i Europa.

Deres voksemaate hos os lægger den tanke nær, at de
er sydlige varmekjære planter, som kræver megen varme
under sin vekstperiode, men som ikke er saa følsomme for
vinterkulde som f. eks. planterne fra den vestlige kyststripe.
Det er ellers vanskelig at forstaa deres forekomst hos os?
kanske er de relikter fra en varmere og bedre tid?

2. De subalpine laver.

Vi har nævnt, at de subalpine og alpine laver mer
viste slegtskap med de østlige end med de vestlige landes
flora. Det er da let forstaaelig at mange supalpine
laver ogsaa i vort land har en mer østlig end
vestlig utbredelse.

Man maa herved ikke overse, at de store skogbare
strækninger paa Vestlandet byr daarlige vekstkaar for en
række slike planter. Men der er mange subalpine østlige
planter, som ikke er bundet til skogen og andre, som skulde
kunne trives i bjerkeskogen i vestlandsfjordene og som
allikevel mangler eller er sjeldne der.

De østlige lavlandsplanter, som vi før har talt om, slut¬
ter sig til de samme planters utbredelse paa den svenske
vestkyst og tildels i Dalsland. Derimot maa man gaa nor-
denfor Dalsland i Sverige for at finde tilknytning til de
planter, som vi skal nævne som typearter for vore østlige
subalpine laver.

Hos os findes de over store deler av det kontinentale
Østland og en hel del av dem er like saa almindelige op-
over Nordland, Troms og Finmark fylker.

Som en rigtig typeart for vore østlige subalpine laver
vil jeg nævne Alectoria Fremontii (fig. 6), vor største
mørke skjeglav, utmerket ved de gule soredier. Den fin¬
des i Pasvikdalen, videre i Alten, i svære mængder i indre
Maalselven, i endda større mængde i Nordre Østerdalen,
temmelig sjelden i skogene i Nordmarka og paa Hadeland;

— 243 —

endelig er der nogen faa spredte steder mellem Indre Har¬
danger og Indre Sogn, hvor man ogsaa ellers tinder øst-
landsplanter.

Andre laver er likesaa typiske for denne gruppe : A 1 e c-
toria simplicior, Parmelia fraudans, Stereocau-

lon tomentosum, Cladonia acuminata, og endelig
Letharia vulpina, som næsten bare findes efter Trysil-
vasdraget og i Øvre Gudbrandsdalen.

Av disse 6 laver mangler 4 paa de britiske øer og de
to andre er sjeldne og spredte («local and scarce»).

Meget utbredt i de øvre subalpine regioner er Par m e-

244 —

lia centrifuga (fig. 7) og Cladonia alpestris (rein¬
mosen), disse arters vertikale utbredelse baade opad og
nedad gaar forøvrig videre end de subalpine regioner.

Den førstnævnte gaar i Øst-Norge undtagelsesvis helt ned
til havets nivaa og stiger betydelig over trægrænsen. Den

mangler helt paa vestkysten og er temmelig sjelden inde i
fjordene ned til ca. 400 m. o. h., forøvrig er den av de al-
mindeligste planter i hele vort land. — Utenom Fennoskan-
dia og Rusland findes den bare paa nogen faa steder i
Tyskland som en stor sjeldenhet.

Ingen lav har en videre utbredelse i skogsbandet end

— 245 —

Cladonia alpestris, reinmosen, vor økonomisk vigtigste
lav. Den gaar som masseplante adskillige hundrede meter
baade ovenfor og nedenfor skoggrænsen, men den er ingen
egentlig høifjeldsplante og i lavlandet findes den mer spredt
paa rabber i furuskogen. Ved selve kystene mangler den
ofte, eller den er sjelden. — I England er den sjelden og
i Syd« og Mellem-Europa væsentlig en fjeldplante, ofte er
den helt erstattet av en nærstaaende art Cladonia por¬
ten to sa.

Vi har væsentlig opholdt os ved de østlige subalpine
laver, det er de planter i gruppen, som er lettest at isolere
ut. Forøvrig vil begrepet » subalpine laver» let fortone sig
som et sækkenavn, hvor man anbringer størstedelen av de
»almindelige arter» i landet, bortset fra de rene fjeldplan-
ter. En hel del av dem er almindelig ogsaa paa Vestlan¬
det og en god del av dem er utbredt over hele Europa paa
nogenlunde tilsvarende breddegrader.

3. Den alpine lavflora.

Grænsen melle m den subalpine og den alpine
lavflora er langtfra saa markert som for den
fanerogame flora. For denne er jo allerede det fak¬
tum at trærne slutter op et fremtrædende træk i hele land¬
skapets utseende.

Låvene generes mindre end fanerogamene av de veir-
haarde forhold paa f j eldet, de er mer avhængig av lyset
og av konkurransen med andre hurtigere
voksende planter. Hvor furuen danner skoggræn¬
sen, faar de lyskjære laver alt det lys de trænger, og man ser
liten forskjel paa lavmarken over og under skoggrænsen. Helt
anderledes i granskogen; hvor granen rækker op i skoggræn¬
sen, er marken dækket av moser og andre planter, i hvert fald
ikke av lav. Under bjerken dannes en muldrik jord; der kan
findes meget lav ogsaa, men låven pleier ikke at være saa
dækkende som i furuskogen.

Låvenes langsomme vekst og beskedne krav til næring
gjør dem i stor utstrækning til planter, som kan leve paa mini-
mums-kaar, paa steder, som er for ringe for andre planter,

— 246 —

uanset høiden over havet, hvis de ikke netop begrænses av
specielle aarsaker (vinterkulde etc.). Dette gjælder mest om
skorjpelavene. Uten at kunne anføre nogen statistik, har jeg
et bestemt indtryk av, at de laver, som vi træffer paa f j eldet,
har en større vertikal utbredelse end de tilsvarende fane-
rogamer.

Alpine er først og fremst en række av vore skorpelaver,
men dem kan vi foreløbig ikke ta stort hensyn til, da deres
utbredelse endnu ikke er tilstrækkelig kjendt. Vi skal derfor
bare nævne etpar navne blandt de mange. Alpine, tildels
høialpine er f. eks. Lecidea arctogena paa sten og
Lecidea assimilata paa jord. Arter, som sydpaa er
høifjeldsplanter, gaar nordenfor Lofoten og især i Finmarken
like ned til havets nivaa, hvis de findes nordpaa, f. eks. Leci¬
dea aglæa, Rhizocarpon alpicola og mange andre.

Av høiere laver lægger vi særlig merke til Gyrophora-
arter, det er middelstore til større mørke laver, som er fæstet
til underlaget i centram, mens de forøvrig er fri. Som typeart
kan man vælge den store statelige Gyrophora 1 e i o -
carpa (fig. 8). Den er neppe nogen gang fundet saa langt
ned som til skoggrænsen og stiger op til mindst 2000 m. o. h.
Gyrophora fuliginosa og G. rugifera er kanske
endda mer alpine.

Gyrophora - artene vokser paa sten, men ogsaa den
alpine grasmark har sin lavflora. Vi kan nævne de 3 kjendte
Alectoria - arter, hvorav A. ochroleuca er uhyre
almindelig paa f jeldene sydpaa og A. n i g r i c a n s , som er
almindelig i alle nivaaer nordpaa.

Nogen av vore fjeldplanter findes over hele landet, som
Gyrophora leiocarpa. Ellers er der ingen liten for¬
sk j el paa lavfloraen paa fjeldene i syd og nord, baade m. h. t.
artsutvalget og især deres hyppighet. Saaledes er Gyro¬
phora fuliginosa temmelig almindelig langs L an gfj ei¬
dene, men den er aldrig fundet paa Dovre eller nordenfor
Dovre. En anden art, Cetraria nigricans er til gjen-
gjæld rent nordlig; den findes i Lapmarken og de indre daler
av Troms og Finmark fylker, rent undtagelsesvis kommer den
ut til kysten. — Kanske er den, som saa mange andre planter,
paa vandring vestover.

247

Paa steder, hvor f j eldene stiger forholdsvis br at op fra
havet, har fjeldplanterne let for at komme ned i lavlandet.
Paa Vestlandet er der mange virkelige fjeldplanter, som føres

med elvene (eller ogsaa av andre aarsaker?) like ned til
stranden.

Men vanskelig er det at forstaa, at det samme er tilfælde
med en del laver, hvis spredning ikke kan sættes i forbin¬
delse med det rindende vand. Saaledes er den kj endte gul-
mosen, Cetraria nivnlis, ganske almindelig paa sand-
strander ved Kristianiafjorden og en anden art, Cetraria

— 248

t r i s t i s , gaar like ut til de ytterste skjær paa vestkysten.

Det var ikke urimelig at opfatte disse planter som relikter.

Fjeldets og kystens lavflora viser i det hele
mange likhetspunkter. Dette skyldes kanske for en
del, at der paa begge steder findes vidtstrakte omraader, hvor
laver kan trives godt, men hvor forholdene er for magre for
andre mer fordringsfulde planter.

Vi finder derfor paa begge steder det vigtige fællestræk,
at mange arter optrær i et meget stort antal individer, som
tildels dækker store flater, låvene blir formationsdannende.

Baade fjeldet og kysten byr derfor store muligheter for et
økologisk studium av låvenes livsforhold.

• ■ i

4. De arktiske strandlaver.

V ed arktiske strandlaver forstaaes her laver, som er
karakteristiske for ishav sky sten, altsaa kysten
nordenfor Lofoten, og som væsentlig sjeldnere træffes sonden-
for denne vigtige plantegeografiske grænse.

Det gaar paa samme maate med låvene som med fanero-
gamene, at naar vi kommer rigtig langt nordover, saa for-
svinder de store planter og gir plads til de.smaa. Der findes
neppe en eneste blad- eller busk-lav, som direkte kan siges at
være karakteristisk for den arktiske strandvegetation, slik som
vi har avgrænset den. Det blir skorpelaver, som Lecanora
straminea (fig. 9), Rinodina balanina og andre — |
mange av dem beskrevet av Wahlenberg — som her blir
de bestemmende.

Men da jeg av principielle grunde ikke gjerne vil trække
skorpelavene ind i denne undersøkelse, skal jeg nøie mig med
at konstatere tilstedeværelsen av dette element i vor lavflora.

Lavvegetationen paa vor arktiske kyst er forøvrig ikke
mest karakterisert ved navnene paa de planter, som vokser
bare der, men meget mer ved den koncentration av en række
specielle arter, som tiltrækkes av den rike tilførsel paa
organisk næring. Altsaa hvad S erna n der har kaldt nitro-
file og ornithokoprofile planter, d. e. planter, som
holder sig paa steder med rik tilførsel paa kvælstof eller fugle-
ekskrem enter.

— 249 —

Intetsteds i vort land er der en slik mængde fiskeavfald
som paa Finmarkskysten, intetsteds saa rikt fugleliv. Og mens
man i Syd-Norge f inder isolerte sten og klipper med fugle-
laver, er der her hele store flater dækket av dem: Fiskehjel¬
lene skinner gule av Xanthoria lychnea, ved stranden

/ 7 1 ' 1

mflTi

'TrU-lL,

l‘r

1 ' 'f\y% 9

x3e\\

/

rarmj

lis.

/ / 7 ] t

y.j*

i / / f Å

\.W\> « \
yf Au VS

f i T^vja

1

^5

1 \ -^A 1 LP^-

rKsm

Ziy. 3. Z&canora strcLinincei

danner denne art, Gyrophora arctic a, Lecanora
straminea, Physcia tribacia, Parmelia sul-
cata, Xanthoria parietina, Caloplaca og Rino-
d i n a - arter og mange andre kvælstofspisére iøinefaldende
formationer.

— 250 —

Denne undersøkelse bygger paa det kj endskap vi har til
låvenes topografiske utbredelse, baade til
artenes rent geografiske utbredelse i vort land og til deres
mængdeforhold paa de enkelte steder. Men dette er ikke
videnskapens sidste ord; det er klart, at en analyse efter de
økologiske metoder paa en eksakt maate vil kunne
fordele de enkelte planter paa bestemte formationer eller hvad
man vil kalde det. Disse vil sikkert med stor fordel kunne
brukes som underlag ogsaa for det mer topografiske arbeide.

Jeg har nu forsøkt at gi en kort samlet oversigt over lav¬
artenes utbredelse i vort land. Det er første gang at dette j
er forsøkt.

Man skulde tro, at vor lavflora efter mer end 150 aars
forskning maatte være saa vel kjendt, at forsøket maatte falde
let. Allikevel har jeg fundet, at mit arbeide med dette pro¬
blem mer har vist mig alt det, som endnu staar igjen at gjøre
end det som allerede er gjort. Vort land er stort i forhold til
de arbeidskræfter, som kan sættes ind og vor lavflora er rik
og meget avvekslende.

Men saa meget kan vi se, at låvenes utbredelse
ikke er tilfældig, like saa litt som de andre planters
er det. Den følger bestemte lover, nogen av historisk, andre
av biologisk art og at utforske disse lover er netop plante¬
geografiens opgave.

Bokanmeldelser.

Gunnar Isachsen: Spitsbergen — Norge. 55 s. 8vo. Med 7
tekstfigurer og et litografert kart. Kristiania 1921 (Jacob Dyb-
wads forlag).

Den høit fortjente Spitsbergen-forsker ritmeister Gunnar
Isachsen har netop utsendt denne lille bok, hvis indhold |
for tiden er av særlig aktuel interesse. Han gir en oversigt
over Spitsbergens forhold til Norge fra de ældste tider, rede¬
gjør for norske fangstmænds og videnskapsmænds bidrag til

— 251

øgruppens utforskning og vore landsmænds utnyttelse av
Spitsbergens naturherligheter. I et særskilt avsnit omtales
behandlingen av spørsmaalet om Spitsbergens stilling paa
fredskonferansen. Parisertraktaten av 9de februar 1920 an-
gaaende Spitsbergen (med bilag) gjengives in extenso. Boken
bringer desuten en hel del nyttige literaturhenvisninger og et
vakkert litografert kart (i maalestokken 1 : 2 000 000) .

J. H.

A. Mentz og C. Ii. Ostenfeld: Billeder af Nordens Flora.
Anden forøgede Udgave. Med ca. 700 farvetrykte
Tavler. Hefte 1—24. København 1917—21. (G. E. C. Gads
Forlag).

Da den nye utgave av Mentz’ og Ostenfel d’s vakre
plancheverk begyndte at utkomme, gjorde jeg her i »Naturen«
(1917, s. 319) opmerksom paa denne begivenhet i den nordiske
botaniske bokverden. Siden d engang er utgivelsen skredet
reg eim æs sig frem, og der foreligger for tiden 24 hefter av de
ca. 40, som verket ialt vil komme til at omfatte.

Hvad de første hefter lovet har de senere utkomne fuldt
ut indfriet.

De talrike farvetrykte plancher er likefrem fortrinlige.
De er elegant og nitid tegnet, med sikker opfatning av det
for hver art karakteristiske; farvelægningen er naturtro, med
klare og rene men paa samme tid diskrete farvetoner. Til
kontrol ved plantebestemmelser vil disse plancher være et
uvurderlig hjælpemiddel. De vil ogsaa være av stor interesse
for enhver, som væsentlig interesserer sig for planterne fra
æstetisk synspunkt, og mange av dem egner sig udmerket som
fortegning for porcellænsmaling og lignende.

Ogsaa teksten bringer meget av interesse. Der kræves
ingen faglige forutsætninger for at forstaa den.

Alt i alt vil verket bringe ca. 700 farvetrykte plancher
eller 160 mere end den forrige utgave.

Prisen, som oprindelig var kr. 3 pr. hefte, er nu forhøiet
til kr. 4, en meget beskeden forhøielse i forhold til de senere
aars prisstigning paa alle bokindustriens omraader.

Selv om prisen desværre vil hindre mange private botani¬
kere og plantevenner i at anskaffe boken, bør denne allikevel

— 252 —

kunne faa en ganske vidstrakt utbredelse. Fremfor alt bør
den ikke mangle i skolebiblioteker og andre offentlige bok¬
samlinger.

Jens Holmboe.

Smaastykker.

»Blaaregn«. Paa frk. Steltz’s eiendom Frydenlund, Sand¬
viken i Bergen, vokser en blaaregn (Wistaria sinensis), som

— 253 —

i vaar har blomstret som aldrig før. Den staar som espalietræ
mot en hvitmalet sydvæg. Den er ca. 25 aar gammel og
ca. 5 m. høi og har iaar baaret over 250 blomsterklaser, som
blev optil 25 cm. lange. Den har iaar for første gang sat nye
rotskud. Det maa vel i det hele siges at være et sjeldent stort
og vakkert eksemplar av denne sydlandske plante — paa vore
breddegrader. — Den blev fotografert 27. mai.

M. S. A.

Symjande hoggorm. Det f inst i literaturen få pålitande
upplysningar um symjande hoggormar, og eg har difor notert
dette tilfellet frå ifjor. Den 23. mai 1920 samla eg myramose
ved den store myratjørni på Yardeåsen i Asker. Det var utpå
ettermiddagen, stillt og klårt og varmt i veret. Med eitt vart
eg vis med at der kom ein orm symjande midt utpå tjørni,

som der var umlag 100 meter breid. Han låg høgt på vatnet
med hovudlet og ei bukt av midtkroppen over vatnet og
stemnde mot land eit stykke frå meg. Eg skunda meg der
burt, og han kom beint imot meg. Han vrikka seg fram med
bakkroppen og det gjekk fort, umlag ein halv meter i sekun¬
det. Då han hadde 3—4 meter att til lands, vart han var at
eg rørde meg, stogga og låg dorgande still eit lite grand. Han
heldt hovudét høgt upp or vatnet og stirde på meg ; men eg
og stod still, og han kom då til lands og krak lett og snøgt upp
endå det var høgt bakkebar. Eg slo han ihel med ein fure-
kvist, det var ein hoggorm, medels stor. Det er å merka at
sovidt eg kunde sjå var ikkje ormen skræmd, men tok på
vatnet godviljugt. Johannes Lid.

Nogen sjøsænkninger. Ja, jeg tror vi f aar hjælpe Lesje-
væringerne til at faa Lesjevandet opdæmmet igjen for ellers
blir bygden utarmet, sa i 1891 en Dovreværing til mig. De
mange aar som er hengaat siden Lesjevandets uttapning viser
at denne nabosogning saa vel mørkt paa forholdet, men saa
meget faar man dog ut naar man færdes en tid i de trakter,
at man var ikke ubetinget heldig dengang man her grep for¬
styrrende ind i naturens egen drænering. Man peke i denne

254 —

forbindelse ogsaa paa den strid der har utviklet sig i anled¬
ning tørlægningen av Sellsmyrerne noget længere syd. Man
har snart været mindre heldig, snart heldigere i sine uttap-
ningsforsøk. Mange steder eir der ogsaa lagt meget av god
jord til vort lands dyrkede areal netop ved uttapning, saavel
i det mindre som ogsaa paa sine steder i større maalestok. Og
det er vel under den umiddelbare følelse av dette at der aarlig-
aars bevilges et forholdsvis ret betydelig beløp til uttapning
av sjøer og tørlægning av torvmyrer paa forskjellige steder i
landet. Og disse bevilgninger gives ofte i en temmelig fri
fonn som anslagsvise. At man til sine tider har været mindre
heldig i disse forsøk og saaledes tildels har kommet til at
stille disse arbeider i et noget skjævt lys, turde kanske for en
væsentlig del bero derpaa at man har forsømt at anvende den
tilstrækkelige sakkyndige Bistand som ved saadanne foretagen¬
der ofte spiller en temmelig stor rolle. Det gjælder ofte at
bedømme egnens klimatologiske forhold og de forandringer
disse ved saadanne tørlægninger kan undergaa. Dernæst gjæl¬
der det at man ved undersøkelse av bundforholdene sikrer sig j
at diet areal man saaledes indvinder virkelig er av den beskaf¬
fenhet at det lar sig utnytte i en saadan utstrækning at fore¬
tagendet er lønsomt. Saa kan der være andre nyttekilder,
som for eksempel fiskebestand, vandb eholdning etc. som kan
influeres ved tørlægningen. Alt maa tages med og overveies.

Med størst held har vel disse uttapningsarb eider været
foretat over paa vort sydvestlige lavland Jæren. Her taler
man f. eks. om »Svanholm — en ny provins til landet lagt« — i \
der hvor tidligere Stokkavandet laa. I aartusinder laa Stokka-
våndet og blinket paa grænsen mellem Haaland, Hetland og
Høiland. Våndet var ikke stort, kun 3.99 kvkm. og dets ned¬
slagsdistrikt var meget begrænset. Sit avløp hadde våndet i
en liten bæk som gik østover og løp ut i Gannsf jorden. Ved
gaarden Furaas, hvor nu statens forsøksgaard ligger, dannet
bækken et lite vandfald som drev et par gammeldagse kvern-
bruk. Stokkavandets omgivelser var for en stor del myr og
allerede for lang tid tilbake var der tale om at sænke våndet
noget, for i større utstrækning at faa nyttiggjøre myren. Pla¬
nen var dengang at sænke bækkeleiet østover omkring et par
kilometer. At våndet netop laa paa grænsen mellem tre byg¬
der har vistnok været i høi grad medvirkende til at arbeidet
er blit utsat saa længe. Vistnok laa Hafrsfjord, hvor Norge
som bekjendt blev samlet til ét rike, kun nogen faa stenkast
vestenfor, men det hjalp ikke — bygdeniddet var sterkere end
samlingsverket og våndet blev liggende uforstyrret med vand-
syke myrstrækninger omkring. Og de gamle kvernstener ved
Furaas sang sin monotone sang saavel under høstflommen som
i de lange vinterkvelder. Men der kom en ny tid med nyt

131 255 —

tiltak. Det ene vand efter det andet forsvandt bortover Jær-
landet, og istedet laa frodige akre med gyldent korn og bøl¬
gende tykeng.

Eksemplet smittet. Grundeierne omkring Stokkavandet
begyndite ogsaa at tænke paa de store mængder av værdifuld
myr som laa skjult under vandets overflate. Landbruksinge-
niøren fandt at våndet paa det dypeste kun var ca. 3 meter og
at bunden for den største del bestod av den ypperligste slam-
jord, som maatte kunne vindes for kultur ved at lægges helt
tør. Og saa blev det besluttet at tappe det ved tunnelgjen-
nemskjæring og en kanal videre mot vest til Hafrsfjord. Og
staten traadte støttende til. Og allerede i 1915, tre aar efter
tørlægningen, var en stor del av arealet dels opdyrket, dels
beplantet. Bare en uvæsentlig del av grunden har været be-
vokset tidligere, nemlig det høidedrag man har i midtpartiet,
hvor skogholtet laa paa den eneste ø som fandtes i Stokka¬
vandet. Og allerede d'ette aar naaddes betydelige avlinger og
piledyrkningen hadde allerede naadd dertil at pilefeltet paa
Jæren kunde konkurrere med selv de bedste steder i Holland.
Naar vi saa erindrer at vi her til landet aar om andet indfører
baandlpil for ikke mindre end 6—800,000 kr., vil vi forstaa av
hvilken betydning det er for landet at faa piledyrkningen
indført.

Men til Stokkavandet knytter sig ogsaa et interessant fæno-
men av mere geologisk art, idet der nemlig paa bunden fandtes
en mængde træstubber rad i rad og stu i stu, saa den slette
våndet dækkede engang i endnu ældre tid maa ha været en
skogbevokset dal. Dette er et meget interessant tilfælde,
hvortil man foresten har analoge forhold flere steder paa vor
sydvestkyst. Det viser at før opdæmningen av våndet var
dette sted skogbevokset. Og det lykkedes mig sommeren 1900
at paavise at en række*sjøer i høiden 10— 15 meter over havet,
som f. eks.. Stokkavandet er, avdæmmet under en synkning av
jordskorpen til en niveaulinje ca. 13.5 m. o. h. under den saa-
kaldte tapes - niveauets tid, den tid det saakaldte skive-
spalterfolk holdt sit indtog til vort land, saaledes som det samme
sommer lykkedes mig at vise for Jærens vedkommende. Det
som paa denne tid avdæmmede de nævnte sjøer var netop de
strandvolde som opkastedes i datidens strand. Man maa der¬
for gi Blvtt fuldstændig ret, naar han fremhæver at disse
stubbeforekomster i Stokkavandet intet motbevis indebærer
mot teorien om dannelsen av de vekslende torv- og stubbelag
i vore torvmyrer under vekslende fugtige og tørre tider. De
som maatte ønske noget nærmere oplysninger om avleirin-
gerne paa Jæren under nævnte stenaldersfolkets indvandrings-
tid skal jeg tillate mig at henvise til min i Kristiania Viden-

— 256 —

skapsselskap 1903 offentliggjorte avhandling: »Tapes-
niveauet paa Jæderen, undersøkt sommeren 1900«.

Senere hører vi i 1917 at nok et stort sænknings- og uttap-
ningsarbeide er forestaaende paa Jæren, hvorved vil indvindes
ikke mindre end over 7000 maal jord, derved at Grudevandet
og Skadsvandet i herredeme Klep, Haaland og Høiland sæn-
kes. J ordmaalvær dien sattes til 50 kr. eller tils ammen
355,250 kr., mens omkostningerne var beregnet til 250,000 kr.
Staten skulde saa bidra med en tredjedel av omkostningerne.

Anvendt med skjønsomhet er der ingen tvil om at ret
betydelige arealer ved jordbundstørlægning vil kunne indvin¬
des til dyrkbar mark i vort land.

P. A. Øyen.

Temperatur og nedbør i Norge.

(Meddelt ved Kr. Irgens, meteorolog ved det meteorologiske institut).

Juni 1921.

Temperatur

Nedbør

Statio-

Ti/Ti J

Avv.

Avv.

Avv.

bo

ner

1V11Q-

del

fra

Max.

Dag

Min.

Dag

Sum

fra

fra

Max.

o3

Q

norm.

norm.

norm.

0 C.

0 C.

°C.

o n '

|

mm.

mm.

%

mm.

Bodø ....

7.7

— 2.4

14

8

2

7

163

—i— 110

+208

45

28

Tr.hjem

8.7

— 3.2

22

8

1 3

5

97

1 + 51

+111

12

22

Bergen..

10.1

— 2.7

19

7

4

18

104

1 -4- 11

+ 12

19

26

Oksø......

13.9

+ 0.7

22

24

7

19

8

— 38

— 83

3

27

Dalen....

14.3

+ 0.3

26

4

3

19

4

1 — 58

— 93

2

21

Kr.ania

14.7

— 0.8

27

7 !

4

19

29

| — 17

— 37

13

11

Lille¬

1

hammer

12.4

— 1.6

25

8

1

14

17

1 — 35

— 67

8

11

Dovre...

7.8

— 2.5

21

8

— 3

14

24

i - H

— 31

10

11

Juli 1921.

0 C.

0 C.

°C.

0 C.

mm.

mm.

% .

mm.

Bodø......

10.2

-2.4

19

20

5

12

114

43

+ 61

17

6

Tr.hjem

11.8

— 2.2

22

18

6

13

94

'+

27

+ 40

18

30

Bergen..

12.6

— 1.8

23

18

7

6

221

+

63

+ 40

32

23

Oksø .

14.9

— 0.5

24

9

9

4

20

63

— 76

13

30

Dalen....

17.0

+ 1.9

30

17

7

13

31

— ^

.57

— 65

11

30

Kr.ania

Lille¬

17.8

+ 0.8

30

17

9

14

39

—

36

'"+s 48

13

30

hammer

15.4

+ 0.1

29

17

4

31

50

nu

34

— 41

15

27

Dovre....

11.1

— 0.8

24

17

0

31

31

—

24

— 44

11

30

Tromsø museum.

Ved Tromsø museum er en konservatorpost ledig for en zoolog. Lønnen
«r kr. 5000 med 6 "alderstillegg å kr. 500 efter 8, 6, 9, 12, 15 og 18 års
tjenestetid. Hertil kommer statens dyrtidstillegg. Plikt til å gjøre innskudd
i statens pensjonskasse. 3 måneders gjensidig opsigelsesfrist.

Ansøkninger med attester sendes museets bestyrelse inden 15de
september. (H. O.).

Dansk Kennelklub.

Aarskontingent 12 Kr. ined Organ Tidsskriftet Hunden frit tilsendt.

Tidsskriftet Hunden.

Abonnem. alene 6 Kr. aarl. ; Kundgjørelser opt. til billig Takst. Prøvehefte frit.

Dansk Hundestambog. Aarlig Udstilling,

Stormgade 25. Aaben fra 10 — 2. Tlf. Byen 3475. København B.

Dansk ornitliologisk Forenings Tidsskrift,

redigerét af Docent ved Københavns Universitet g. H. Stamm
(Hovmarksvej 26, Charlottenlund), udkommer aarligt med 4 illu-
strerede Hefter. Tidsskriftet koster pr. Aargang 8 Kr. + Porto
og faas ved Henvendelse til Fuldmægtig J. Spåth, Niels Hem-
mingsens Gade 24, København, K.

Fra

Lederen av de norske jordskjælvsundersøkelser.

' ' • . jf

Jeg tillater mig herved at rette en indtrængende anmodning
til det interesserte publikum om at indsende beretninger om frem¬
tidige norske jordskjælv. Det gjælder særlig at faa rede paa, naar
jordskjælvet indtraf, hvorledes bevægelsen var, hvilke virkninger
den hadde, i hvilken retning den forplantet sig, og hvorledes det
ledsagende lydfænomen var. Enhver oplysning er imidlertid av
værd, hvor ufuldstændig den end kan være. Fuldstændige spørs-
maalslister til utfyldning sendes gratis ved henvendelse til Bergens
Museums jordskjælvsstation. Dit kan ogsaa de utfyldte spørs-
maalslister sendes portofrit.

Bergens Museums jordskjælvsstation i mai 1921.

Carl Fred. Kolderup.

Nedbøriagttageléer i orge„

aargang XXVI, 1920, er utkommet i kommission hos H. Asche¬
houg & Co., utgit av Det Norske Meteorologiske Jnstitut. Pris
kr. 6.00.

(H. 0. 107S9).

Joh. L. Hirsch's fond for iandbruksvidenskabelig
forskning ved Norges Landbrukshøiskole.

Fondets størrelse er ca. 50 000 kr. Den disponible del av
renterne for 1920 utgjør ca. 1400 kr. Disse kan anvendes til
stipendier, prisopgaver og utgivelse av landbruksvidenskabelige
skrifter.

Styret har besluttet at prisopgaven: „Undersøkelse av kryds-
ningsresultater mellem Vestlandshest og Østlandshest specielt i en
bestemt avlskreds44 opsættes paa ny med tidsbegrænsning inden
utgangen av 1921 og at præmien for en tilfredsstillende besvarelse
forhøies til kr. 1000.00. Endvidere foreligger prisopgaven: „Kal-
kens anvendelse i landbruket44 likeledes med indleveringsfrist
inden utgangen av 1921 og præmie for tilfredsstillende besvarelse
av kr. 500.00.

Nærmere oplysninger faaes hos styrets formand, prof. dr.
K. 0. Bjørlykke, Landbrukshøiskolen.

ILLUSTRERT MAANEDSSKRIFT FOR
POPULÆR NATURVIDENSKAP

UTGIT AV BERGENS MUSEUM, REDIGERT AV PROF. JENS
HOLMBOE MED BISTAND AV PROF.^DRr-AUG, BRINKMANN, PROF.
DR. BJØRN HELLAND-HANSEN KOLDERUP.

JOHN GRIEGS ^FORLA

Nr. 9 45de aaVgang

eptember

INDHOLD

P. R. SOLLIED : Hans Egede og de bergenske grønlandskompanier . .

0. J. -LIE-PETTERSEN : Havesangeren (Sylvia simplex Lath.) .

BOKANMELDELSER: Bernt *Lynge: Indqx specierum et varietatum
Lichenum quae collectionibus „Liehenes exsiccati" distributae sunt
(Jens Holmboe). — Sir F. W. Barrett: Psykisk Forskning (Dr. Joh.

D. Landmark) . .

SMAASTYKKER: Thor Jensen og C. Krafft: Solformørkelsen 8de april
1921. — P. A. Øyen: To torvmyrer . . .

Pris 10 kr. pr. aar frit tilsendt
Kommissionær

John Grieg

Bergen

v Pris 10 kr. pr. aar frit tilsendt

Kommissionær

jyJtSk Lehmann & Stage

Kjøbenhavn

begyndte med januar 1921 sin 45de aargang (5te rækkes 5te
aargang) og har saaledes naadd en alder som intet andet popu¬
lært naturvidenskabelig tidsskrift i de nordiske lande.

NATUREN

bringer hver maaned et rikt og alsidig læsestof, hentet fra alle
naturvidenskapemes fagomraader. De fleste artikler er rikt
illustrert. Tidsskriftet vil til enhver tid søke at holde sin
læsekreds underrettet om naturvidenskapemes vigtigerefrem-
skridt og vil desuten efter evne bidra til at utbrede en større
kundskap om og en bedre forstaaelse av vort fædrelands rike
og avvekslende natur.

NATUREN

har tir fremme av sin opgave sikret sig bistand av talrike
ansete medarbeidere i de forskjellige deler av landet og brin¬
ger desuten jevnlig oversættelser og bearbeidelser efter de
bedste utenlandske kilder.

NATUREN

har i en række av aar, som en anerkjendelse av sit almen-
nyttige formaal, av Norges Storting mottat et aarlig statsbidrag
som fra Iste juli 1920 er forhøiet til kr. 2500.

NATUREN

burde kunne faa en endnu langt større utbredelse, end det
hittil har hat. Der kræves ingen særlige naturvidenskabelig e
forkundskaper for at kunne læse dets artikler med fuldt
utbytte. Statsunder støttede folkebiblioteker og skolebok samlin¬
ger f aar tidsskriftet f or under halv pris (kr. 4.00 aarlig , frit til¬
sendt). Ethvert bibliotek, selv det mindste, burde kunne avse
dette beløp til naturvidenskabelig læsestof.

NATUREN

utgis av Bergens Museum og utkommer i kommission paa
John Griegs forlag; det redigeres av professor Jens Holmboe ,
under medvirkning av en redaktionskomité, bestaaende av:
prof. dr. A. Brinkmann , prof. dr. B. Helland-Hansen og prof.
dr. Carl Fred. Kolderup.

.

Hans Egede og de bergenske greniandskompanier.1)

Av P. R. Sollied.

Skjønt der i de 200 aar som nu er forløpet siden Hans
Egede drog ut fra Bergen paa sin store missions- og kolo-
nisationsfærd, efterhaanden er vokset frem en omlangsrik
litteratur om ham og hans livsgjerning, finder man litet eller
intet om den andel, som hans norske landsmænd og da først
og fremst bergenserne har hat i hans dristige kolonisations-
arbeide.

0 Foredrag ved Bergens historiske forenings mindefest for Hans
Egede 12te mai 1921.

17

— 258 —

Først for nogen aar siden har prof. dr. 0. Solberg i
et særdeles interessant og fortjenstfuldt arbeide, som er trykt
i Bergens historiske forenings skrifter, kastet nyt lys over
dette kolonisationsarbéides grundlæggelse og de første og
vanskeligste arbeidsaar. Paa grundlag av tidligere ubenyttede
aktstykker i de bergenske arkiver har prof. Solberg klar¬
gjort den store fortjeneste, som bergenserne har av Grønlands
kolonisation, idet de tiltrods for de mange vanskeligheter,
støttet Egede i de trængslenes aar, da ingen andre vilde
hjælpe ham.

Det var imidlertid sikkert ingen tilfældighet, at Egede
netop søkte til Bergen for at faa realisert sine missions-
drømmer, idet han aabenbart hadde kjendskap til den ishavs-
fart — ogsaa omfattende Grønland — som omend med
avbrydelser, gjennem aarhnndreder var drevet fra Bergen.
Da bergensernes indsats paa dette omraade senere synes at
være i^lfald delvis glemt, tør det ved denne leilighet være
paa sin plads i korthet at omtale ogsaa dette efter min
mening betydningsfulde grundlag for Egedes færd.

Egéde fortæller selv, at han i sin barndom hadde læst
i en gammel Norges beskrivelse — vistnok Peder Claussøns
— at Grønland var bebygget og kristnet av nordmænd.
Grønlands kyst blev norsk jordbund og efterhaanden utviklet
der sig et regelmæssig handelssamkvem med moderlandet;
i de gamle skrifter meldes jevnlig om „grønlandsknarren“,
som gik og kom, og centrum for denne handel var Bergen.
Men saa kom unionstiden og dermed forfaldet; sortedøden
og hanseatene herjet Bergen, grønlandsfartens hjem, og for¬
bindelsen mellem Grønland og moderlandet gik efterhaanden
istaa. Nybyggerne kunde da ikke længer hævde sig mot
skrælingene (eskimoene); for det meste gik de vel under
i kamp, men enkelte steder har der vel efter flere forskeres
mening foregaat en blanding.

Efter 1410 laa saaledes Grønland atter glemt og ukjendt
langt nord i taakeheimen.

Efterat hanseforbundets magtstilling var brutt, lykkedes
det den bergenske kjøbmandsstand i det 16de aarhundrede
at gjenvinde nordlandshandelen; men hvor seilasen under
hansevældet i Bergen var kommet i hændene paa andre

— 259 —

nationer formaadde Bergens kjøbmandsstand aldrig at gjen¬
vinde det tapte terræng. Kun grønlandsfarten lykkedes
det bergenserne for en tid at gjenopta, men tilslut inaatte
man ogsaa opgi denne handel, som saa helt gik over til de
danske.

Det var først og fremst utenrikspolitiske hensyn, som
bevirket at den norsk-danske regjering i den sidste halvdel
av det 16de aarhundrede interesserte sig sterkt for Grønland
og seilasen paa Nordhavet: Engelskmændenes og hollæn-
dernes rivalisering om forrangen paa havet, om fiskerier og
hvalfangst i de nordlige farvand samt Sveriges og Ruslands
stadige fremtrængen mot Nordhavet, forutsaa regjeringen
vilde medføre væsentlige ulemper for Norge og Danmark.
For at hævde sig ogsaa i juridisk henseende, trak regjerin¬
gen konsekvensene av det gamle norske standpunkt, idet
den hævdet med rene ord, at de nordlige have var undergit
den norske krone. Dette standpunkt bygger paa de geo¬
grafiske forestillinger, som middelalderen tok i arv fra
oldtiden. Man tænkte sig saaledes et sammenhængende
polarland fra Grønland i vest til Rusland (Novaja Zemlja) i
øst; efterat man hadde faat noget bedre kjendskap til det
nordøstlige Europa, sa man, at polarlandet Grønland strakte
sig henimot, men var ikke landfast med Rusland (Novaja
Zemlja) i øst. Derfor opfattedes det av nordboene i 1194
opdagede land, Svalbard, som en del av den grøndlandske
kyst. Og da hollænderen Willem Barentsz i 1596 paany
opdaget dette land og kaldte det Spitsbergen, trodde ogsaa
han, at det var en del av Grønland og denne opfatning kan
man følge helt til omkring midten av det 18de aarhundrede.
Allerede i kongebreve og forordninger fra Kristian IV’s tid
omtales Spitsbergen jevnlig som en „insul“, men dette inde-
bærer dog intet brud med den opfatning at Spitsbergen
var en del av Grønland.

De mange „ grønlandske44 kompanier fra det 17de aar¬
hundrede tar derfor ikke nødvendigvis sigte paa det egent-
lige Grønland, men paa alle lande nordenfor Island og
Finmarken, vel som oftest paa Spitsbergen. Naar der derimot
tales om Straat Davis — > hermed mentes ikke alene strædet,

1 ■ ■ . *

— 260 —

men ogsaa dets vestlige og østlige kyster — er der ikke
tvil om at det gjælder det egentlige Grønland.

I den sidste fjerdedel av det 16de aarhundrede utsendtes
enkelte ekspeditioner dels fra Kjøbenhavn dels fra Bergen
i den hensigt at gjenfinde Grønland og søke efter guld og
sølv. Fredrik II utstedte endog en proklamation, oversat
til islandsk og bestemt til at oplæses for de nordmænd, som
man ventet at finde ialfald i den gamle „Østerbygd“, hvor
den gamle norske befolkning hadde holdt sig længst. — De
forskjellige grænder eller smaabygder, som efterhaanden
dannedes av de første indvandrere, sammenfattedes nemlig
i to hovedgrupper „Vesterbygden“ (omkring det nuværende
Julianehaab) og „Østerbygden“ (Godthaab) adskilt ved en
stor ubeboelig strækning. Begge disse to bygder laa paa
Grønlands vestkyst, men paa grund av disse uheldige navn
(de burde heller ha hett Nord- og Sørbygden), trodde man
ikke alene helt ned til Egedes tid, men endog 100 aar senere,
at den gamle „Østerbygd“ maatte søkes paa østkysten; først
ved dansken Gr a ah’ s undersøkelser i aarene 1829 — 30 blev
det bragt helt paa det rene, at denne opfatning var feilagtig.

Men i lange tider blev denne opfatning skjæbnesvanger
for de mange forsøk, som gjordes paa at naa land paa øst¬
kysten med sine uhyre vanskelige landingsforhold. Ogsaa
for det av Egede stiftede bergenske grønlandskompani voldte
lignende forsøk, som vi senere skal høre, store tap baade
av menneskeliv og kapital.

I de første 10 — 15 aar av det 17de aarhundrede vokste
hvalfangsten i de nordeuropæiske farvand op til at bli en
bedrift av første rang, idet man fandt en stor rigdom av
hval særlig ved Spitsbergens kyster; engelskmændene gik i
spidsen, nederlændene og hanseatene fulgte efter.

Omtrent samtidig begyndte ogsaa hvalfangsten med fartøi
dels langs Norges kyst dels ved Spitsbergen av norske sel¬
skaper tildels med utenlandsk besætning. Det var denne
fangst som var formaalet for de bergenske „Grønlands“-
kompanier, som vi hører om i denne tid.

Enkeltvis fandt nok en og anden av de dristige norske
sjømænd fremdeles veien til Grønland, saaledes i slutningen
av det 15de aarhundrede Johannes Scolvus (som antagelig

:

— 261

er identisk med Didrik Pinnings ledsager Johan Potharst)
og 100 aar senere den bekj endte vaagehals, bergensborgeren
Magnus Heinessøn, men saavidt man hittil vet, var det først
i den sidste fjerdedel av det 17de aarhundrede, at man attter
fra Bergen begyndte at foreta planmæssige handelstogter til
Grønlands vestkyst med hvalfangst (og muligens sælfangst)
til formaal. ]) Denne tid var en opgangsperiode for den
bergenske skibsfart, som dengang ikke alene omspændte hele
Nord- og Vesteuropa fra Archangel til Spanskesjøen, men
endog strakte sig helt til Guineakysten og de vestindiske øer.

Efter ansøkning erholdt bergensborgerne Iste august
1671 forskjellige privilegier særlig vedrørende Finmarks-
handelen, men det sies ogsaa: „Vi hahver och allernaadigst
bevilget, att alle bemeldte vor kiøbsted Bergens indbyggere,
som schulle lyst haffve udj oben haff lycken att forsøge med
hval, torsk och sild att fange, maa lige ud af søen, med
hvis (o: hvad) dee i saa maader fangendes vorder, føre och
seyle uden nogen tolds erlæggelse, hvorhen och till hvad
fremmede steder dennem siunes.“ — —

Man har hittil hat meget litet kj endskap til denne ber¬
genske grønlandsfart før Egedes tid, men arkivene inde-
holder et ganske rikt materiale til belysning av disse forhold.

Takket være toldregnskapene med antegnelser og hvad
de bergenske kommunale arkiver indeholder kan man saa
at si aar for aar følge den bergenske grønlandsfarts historie
i de 50 aar forut for Egedes grønlandsfærd.

Vi kjender saaledes baade fangstens størrelse og navnene
paa en hel del av skibene, rederne og skipperne eller „ kom¬
mandørene44, som var den almindelige titel paa skipperne i

-1) De danske selskaper, som i den første halvdel av det 17de
aarhundrede sendte flere ekspeditioner til det egentlige Grønland,
tilsigtet ikke hvalfangst, men særlig opdagelse av ædle metaller; de
hadde ialmindelighet hollændere som ledere, men besætningen har
naturligvis hovedsagelig bestaat av danske og nordmænd. Paa en av
disse ekspeditioner (1654) blev der røvet en grønlænder og tre grøn-
lænderinder, og da man paa tilbakereisen passerte Bergen, benyttet
man anledningen til at la denne sjeldne fangst male. Maleriet hænger
nu i Etnografisk Museum i Kjøbenhavn, en tkopi i Bergens Museum.
Malerens navn kjendes ikke, det har vel antagelig været Salomon v.
Haven eller Elias Figenschou.

— 262 —

den vanskelige grønlandsfart. Blandt de 12 participanter i
det første grønlandsrederi finder vi de samme som ogsaa
indehadde finmarkshandelen, nemlig foruten tor Møhlen re-
præsentanter for de gamle bergenske familier som Heltberg,
Kramer, v. Wida, Serch, Omsen, Dreyer, Seehuusen o. s. v.,
forbundne ved svogerskap eller venskap. En menneskealder
senere møter vi foruten de samme familienavn endel nye som
Jacob Anderssøn (Widing), Hans Mathias, Cort v. Liibeck,
tor Møhlens svigerson kaptein Barenfels, Schiøtte, v. d. Lippe
m. fl., og det var igjen endel av disse, som spillet den mest
fremtrædende rolle ved dannelsen av det av Hans Egede
istandbragte grønlandskompani.

Blandt de første grønlandsredere maa særlig nævnes
den tids mægtige forgrundsfigur i Bergen, den bekjendte
kommercedirektør Jørgen tor Møhlen, som jevnlig op-
trær paa samtlige grønlandsrederes vegne. Det av ham
anlagte store „ manufaktur 44 -centrum „Møhlenpris44 med reper¬
bane, trankokeri og saapefabrik m. v. var væsentlig basert
paa grønlandsfarten. Og hvad der er av særlig interesse
er, at tor Møhlen ogsaa gjorde et forsøk paa at kolonisere
Grønland allerede i 1670-aarene Han hadde nemlig i sin
tjeneste en hollænder lan de Browers, som hadde faret 15
gange paa Straat Davis, men da denne paa en av sine ture
medbragte bygningsmaterialer, blev skibet opbragt av en
kaper og ført til Dunkerken.

Grønlandsfarten var i det hele en meget risikabel affære.

For det første var utredningen kostbar — foruten moder-
skibet og utstyr for besætningen krævdes til et komplet
„fleet44 4: — 6 slupper, flere 100 kordeler (fater å 3 tdr. til
hjemførsel av spækket), harpuner og lanser, kniver, hakker,
liner étc. Fik man imidlertid en god fangst, blev ogsaa
fortjenesten god, men var man uheldig, kunde det hænde,
at man ikke fik en eneste hval, og ikke sjelden mistet man
skib og ladning ved forlis eller i de mange krigsaar ved
kapring.

Det hjemførte spæk blev saa utsmeltet i tranbrænderiet
paa Møhlenpris; det blev i 1700 solgt Og flyttet til Sandviken.

I 1697 anla de driftige kjøbmænd Cort v. Liibeck og
Hans Mathiesen eller Hans Mathias, som han altid kaldtes,

— 268 —

et tranbrænderi i Nyhavn litt utenfor Store Sandvikens mølle.
De maatte imidlertid i den anledning utstaa en mangeaarig
proces med grundeieren, den rike sogneprest Christopher
Garmann. Dette brænderi var i bruk over 100 aar.

Foruten spæk hjemførte man ogsaa hvalbarder („hvalfisk-
ben“) samt tildels skind av ren, ræv og sæl m. v. Den
utvundne tran m. v. blev for det meste utskibet til Kjøbenhavn,
Hamburg etc. — I de nærmeste 5-6 aar før og efter 1690
stagnerte den bergenske grønlandsfart, men i 1697 blev der
git privilegier til to grønlandskompanier, et i Kjøbenhavn
og et i Bergen. Fra Kjøbenhavn blev fangsten drevet til
1709, fra Bergen fortsattes grønlandsfarten omend noget
ujevnt helt til Egedes grønlandskompani blev startet.

Det fortjener at nævnes, at samtidig med Egede om-
gikkes den bekjendte amtmand Poul Juel (som en tid hadde
været prokurator i Bergen) med planer om et kolonianlæg
paa Grønland, som paaskud for at skaffe den holstenske
hertug Norges krone, likesom ogsaa en jøde i Fridericia
Jacob Abraham de junge fremkom med forslag om anlæg
av en handel paa Grønland .

Efter freden i Utrecht forla nederlænderne sin med
mange hundrede skibe drevne hvalfangst fra Spitsbergen til
Davisstrædet, hvor de snart blev meget ubehagelige konkur¬
renter for bergenserne.

Det kan ikke være tvil om, at Egede kjendte godt til
den fra Bergen drevne grønlandsfart og at han var paa det
rene med, at fangstfarten og den av ham paatænkte grøn-
landskoloni vilde være til stor fordel for hverandre. Egede
hadde i Bergen en svoger, styrmand Niels Rasch, som hadde
deltat i grønlandsfarten, og i sin „Relation“ angaaende grøn-
landsmissionen fortæller Egede at han i 1709 skrev til den
„paar ørende ven“ i Bergen for at faa oplysninger om Grøn¬
land, og han gjengir dennes svar. Videre nævner han i
1718, at Hans Mathiesen (Hans Mathias) da hadde maattet
indstille sin grønlandsfart paa grund av hollændernes kon-
kurrance. Allerede et aar efterat Egede var blit prest til
Vaagan i Lofoten (hvilket han blev i 1707 i en alder av vel
21 aar), begyndte han at beskjæftige sig med tanken paa
efterkommerne av de gamle nordmænd i Grønland. Han

— 264 —

trodde, at de „vilde“ grønlændere, som hvalfangerne berettet
om, bare var forvildede etterkommere efter de gamle nord-
mænd og i 10 aar skrev han en række forestillinger til
autoritetene for at vinde dem for sine missionsplaner, men
uten resultat.

Saa besluttet han i 1718 at bryte overtvert, han forlot
sit prestekald, hvor han forøvrig hadde hat adskillige ube¬
hagelige stridigheter med sine naboprester, og reiste med sin
kone Gjertrud Rasch og 4 barn til Bergen, hvor han som
før nævnt hadde en svoger.

Tiltrods for de ugunstige tidsforhold lovet dog nogen av
kjøbmændene at støtte ham, naar der blev sluttet fred og
regjeringen vilde indrømme de for et grønlandskompani nød-
pendige privilegier. Og med dette foreløbige resultat reiste
saa Egede vaaren 1719 til Kjøbenhavn for om mulig ved
personlige henvendelser til missionskollegiet og kongen at
faa den støtte, som han ikke hadde kunnet faa ved sine
skriftlige forestillinger. Alt det, han her opnaadde, var
imidlertid en platonisk tilslutning fra missionskollegiet og
en kongelig forordning (av 17de november 1719) til myndig¬
hetene i Bergen om at undersøke, hvad de „negotierendeu i
Bergen mente om Egedes grønlandske handelsplaner.

I den anledning blev der den 8de februar 1720 paa
Raadhuset avholdt et møte, som hadde form av en offentlig
retshandling. Tilstede var stiftamtmanden og den samlede
magistrat og de tilkaldte: kaptein Bårenfels, der som nævnt
i flere aar hadde utredet skiber for grønlandsfarten samt 7
skippere og styrmænd, som alle hadde faret paa Grønland.
Bårenfels indskrænket sig til at henvise til en skriftlig rede¬
gjørelse som han senere skulde indsende. De 7 sjømænd
fremkom derimot med sine erfaringer fra farten paa Straat
Davis, som i og for sig er av megen interesse, men samtlige
stillet sig tvilende til forslaget om et fast kolonisationsanlæg.
Tilslut anføres, at Egede „vedtog at ville erkyndige sig om
at faa participantere.“ Resultatet av møtet var altsaa ikke
opmuntrende. Som den praktiske mand han var, indsaa
Egede, at skulde et saa stort foretagende som en missions-
færd til Grønland lykkes, maatte det saaledes som forholdene

265 —

nu laa an, sikres ved at kombinere missionsvirksomheten
med handel og hvalfangst.

Imidlertid viste det sig, at kongen ikke vilde bevilge
de privilegier for hvalfangsten, som var en forutsætning for
det forelobige tilsagn om støtte fra de i grønlandsfarten
erfarne bergenske handelsmænd.

Det var et haardt slag for Egede. Hans gjentagne hen¬
vendelser til autoritetene i Kjøbenhavn gjennem næsten et
aar forblev tilsynelatende uten virknig. Der stod nu intet
andet tilbake for ham : enten at opgi det hele eller at paata
sig den tilsynelatende haapløse opgave: at søke at faa rea¬
lisert sin storstilede men aabenbart meget risikable plan
som et privat bergensk foretagende uten støtte fra Danmark.

Det maa ha været en meget vanskelig tid for Egede, og
det er forstaaelig, at han senere ikke likte at mindes den. Men
med sin enestaaende energi ga han sig ikke over; han for¬
dypet sig endog i alkemiske studier for at forsøke om han
ikke kunde tinde ,,de vises sten44, saa han ved dens hjælp
kunde skaffe det nødvendige guld til sit grønlandske „Des-
sein44. I den anledning gjorde han sig til vens med byens
apoteker1) og lærte ogsaa adskillig av ham, men som Egede
adskillige aar senere skriver : „Med alt det Søleri, som jeg
næsten udi tvende Aar plagede mig med, profiterede jeg
intet uten Møie og skidne Fingre og dertil nogle Penges
Forlis44. Imidlertid vedblev kemien aapenbart altid at øve
en sterk tiltrækning paa hans tænksomme og virksomme
aand. Han samlet sig et stort kemisk bibliotek, og baade
paa Grønland og efterat han var flyttet til Danmark fort¬
satte han sine kemiske studier baade i teoretisk og praktisk
retning.

Hvad Egede ikke opnaadde ved sit guldmakeri opnaadde
han derimot ved sin sterke personlighet. Efter at freds¬
forhandlingene med Sverige var avsluttet sommeren 1720,
lykkedes det Egede utpaa høsten at faa dannet et bergensk
grønlandskompani, idet 47 personer foruten ham selv —

1) Der var paa den tid to apotek i Bergen, Svaneapoteket og
Løveapoteket, men da begge apotekere var død, var der da paa begge
apotek en provisor som bestyrer; Egedes lærer har antagelig været
L. U. Dynner, som nogen aar senere kjøpte Løveapoteket.

— 266

private og embedsmænd — tegnet sig for et béløp av henimot
10,000 rdr.

Vinteren og vaaren 1721 blev saa alt gjort istand til den
vaagsomme færd; — det var jo desuten her ikke bare tale
om et almindelig handelsforetagende, men en kombination
av handel, hvalfangst og kolonisation, som hver krævet sine
særlige forberedelser.

Vi staar her foran intet mindre end den første norske
polarekspedition i nyere tid med overvintring og kolonisation
for øie.

Der blev ialt utrustet 3 skibe: Hovedekspeditionen, be-
staaende av 46 mennesker, skulde følge den lille 70 læster
maalende skute ,,Haabet“ ført av den erfarne ishavsskipper
Berent Hansen Wegner; en hukkert, ført av Lorents
Fæster, skulde drive hvalfangst ved Disko og galioten
„Anna Christinau, ført av Jens Falck, som skulde rekog-
noscere grønlandskysten i den vordende kolonis nærhet og
samme høst bringe rapport hjem til Bergen.

Samtlige skibe blev underkastet et indgaaende eftersyn,
der blev hyret mandskap og haandverkere og et par kvin-
delige tjenere, der blev indkjøpt proviant, bygningsmaterialer,
utstyr av al slags og en del handelsvarer. Kompaniets styre
som skulde ordne med alt dette bestod av fire anseete og
erfarne mænd: Kaptein Robert Davidssøn Faye (g. m. en
datter av den bekjendte kaperkaptein Peder Sørenssøn), en
vidtbefaren skipper og kjøbmand, raadmand Magnus Schjøtte
(Schjøtt), som i mange aar hadde deltat i utredning av fartøier
til ishavsfangst, kjøbmand Jean v. d. Lippe (eier av Åarstad)
hvis far hadde været en av Bergens største redere og
deltagere baade i finmarkshandelen og grønlandsfarten og
endelig den store reder og kjøbmand Jens Fæster. Som
fast bokholder blev ansat den dygtige garnisonsskriver
Jens Andersen Ref dal som tidligere hadde været i det
bergenske finmarkskompanis tjeneste. Da Faye døde kort
tid efter selskapets stiftelse blev Refdal meddirektør i hans
sted. I 1725 døde ogsaa Fæster og da der efter Schjøtte
trak sig tilbake, blev det tilslut v. d. Lippe og Refdal,
som besørget ledelsen til utgangen av 1726, som maa regnes

!

i

!

|

i

t

i

I

267 —

for kompaniets sidste aar, skjønt beseilingen av Grønland
besørgedes fra Bergen endnu et par aar.

Den 28de mars 1721 forlot dukkerten, som skulde drive
hvalfangst, Bergens havn med kurs for Davisstrædet; kort
før indløp der tidender fra Danmark til Egede, at han var
blit kaldet til kgl. missionær, men til selskapet blev der
fremdeles ikke tat noget hensyn.

Den 30te april var de andre skibe seilklar, mandskapet
blev høitidelig mønstret og tat i ed, hvorefter Egede sluttede
høitideligheten med „ Lovsang og Bøn til Gud om en løcke-
lig Begyndelse, Fremgang og Udgang“ og den 3dje mai lettet
man anker.

Paa grund av motvind blev man imidlertid liggende
paa Hjelmevaagen, saa man først den 12te mai kunde stikke
tilhavs for god bør.

Allerede den 4de juni fik man Grønland i sigte, men
først efter en maaneds kamp med drivisen lykkedes det at
naa havn ved Baals Revier (Godthaabsf jorden) ; i hast op-
førtes en bolig av torv og sten og Egede holdt sin første
præken paa Grønland.

Det gik imidlertid daarlig med baade handelen og hval¬
fangsten. Hukkerten hadde paa overreisen havari og kom
langt ut paa sommeren tilbake til Bergen næsten som vrak
og med besætningen i forkommen tilstand. Men man var
naturligvis i Bergen mest spændt paa hvordan overvintringen
vilde løpe av, og da „Haabet“ i august 1722 velbeholdent atter
kastet anker paa Bergens havn, opfattet man det trods alt
som et lykkelig varsel. De klimatiske forhold hadde været
bedre end ventet og sundhetstilstanden i det store og hele
været bra.

Ogsaa dette aar blev der fragtet og utrustet to skibe ført
av skipperne Claus Hartzen og Ebbe Mitzel, som efter et
par maaneders forløp vendte tilbake til Bergen uten uheld,
men ogsaa dette aar uten at medbringe nævneværdig av varer.
Man var blit skuffet i sine forhaapninger baade m. h. t.
handelen med eskimoene og m. h. t. hvalfangsten. Opgjøret
viste en indtægt av ca. 600 rdr. mens utgiftene beløp sig til
henved 14000 rdr. Inter essentenes indbetalinger var med¬
ga at i sin helhet og man hadde maattet stifte gjæld for at

— 268 —

klare det sidste aars utredning. Intet under at man begyndte
at bli mismodig. Baade Egede og selskapets direktører
henvendte sig gjentagne gange til regjeringen i Kjøbenhavn
med anmodning om at træ støttende til for at redde fore¬
tagendet fra undergang, men helt til slutningen av 1722 fik
de som de selv sier „ aldrig et eneste ord til svar“.

Endelig i den 5te februar 1723 fik de takket være over-
sekretær i det danske kancelli Fr. Rostgaard, den offent¬
lige støtte, de saa længe hadde søkt om, nemlig en oktroi i
forbindelse med forskjellige begunstigelser først og fremst
et lotteri.

Det var derfor med nyt haap, at direktørene dette aar
gjenoptok sine forsok paa at skape en lønsom virksomhet paa
Grønlandskysten og de sigtet nu videre end før baade m. h. t.
landets utforskning og sikring av koloniens forsyning. — For
sommeren 1723 blev der kjøpt og utrustet 3 fartøier ført av
Jens Falck, Berent Hansen og Selgen Dahl. Man vilde
nu utforske østkysten, hvor man trodde at de bedste og rikeste
av de gamle norskfe kolonier hadde været. Men det blev
bare store tap og ulykker. Sommeren 1723 forsvandt Selgen
Dahls skib med mand og mus og sæsonens regnskap viste
bare en indtægt av ca. 1100 rdr, mens utgiftene var over
14000 rdr. Det følgende aar, da der utsendtes to skib ført
av Claus Hartzen og Jens Falck til vestkysten, fik man det
bedste utbytte, men selv da bare for vel 2000 rdr., mens
ogsaa utgiftene var større end det foregaaende aar. Man
kunde vistnok nu peke paa nye tiltak som anlæg av en ny
koloni, det første bianlæg, Nepisene søndenfor Diskobugtens
munding i nærheten av det nuværende Holstensborg, rekognos-
ceringsekspedition til østkysten og Baffinsland, m. v. Men
selskapets økonomiske stilling var meget vanskelig, ved Rost-
gaards hjælp erholdt imidlertid selskapet den saakaldte
„naadegave“ — en ekstraskat, som regjeringen i begyndelsen
av 1725 paala byene og stiftene i Norge og Danmark ute¬
lukkende av hensyn til missionen paa Grønland og som ind-
bragte over 50.000 rdr.

Disse penge kom imidlertid saa sent ind, at selskapet
ikke fik den fulde nytte av dem. Samme høst døde en av
direktørene Jens Fæster og den anden raadmand Schjøtte

269 —

gik ut av styret og begyndte en ihærdig agitation mot sel¬
skapets ledelse særlig rettet mot Refdal. Endnu værre var
det, at Rostgaard samme aar blev styrtet, saa selskapet ikke
længer hadde nogen talsmand paa høieste hold. Alle disse
forhold i forbindelse med de uheld, som fulgte seilasen i
1726 da det ene skib ført av Jens Falck forliste og det andet
ikke vendte tilbake om høsten, gjorde at de gjenværende
direktører v. d. Lippe og Refdal gik træt, saa de omsider
nedla det liverv, som hadde bragt dem saa mange ubehagelig¬
heter.

Efterat selskapet hadde frasagt sig grønlandsfarten, flyt-
tedes den i 1729 til Kjøbenhavn, men det gik ikke bedre
for det.

Grunden til det daarlige økonomiske resultat av de grøn¬
landske kompanier baade i Bergen og i Kjøbenhavn var, at
opgaven paa den tid var uløselig fra et økonomisk synspunkt.
Først mot aarhundredets slutning var danskene saa ind-
arbeidet i landet, at kolonien blev en lønsom forretning.

Men da var pionerene — de bergenske sjømænd og de
bergenske kjøbmænd — glemt. Og dog fortjener disse mænd
og deres virke vel at mindes og det ikke bare i Bergen. — For
tidens merkantilisme var det vistnok intet usedvanlig, at handel
og mission gik haand i haand, men det maa ha været folk
med høie maal, som kunde slutte sig om et foretagende,
hvor som her handelen skulde være en underordnet hjælper
for den religiøse forkyndelse.

Det er derfor ikke talemaater, naar Refdal i en av sine
memorialer uttaler, at naar interessentene trods de mange
vanskeligheter holdt ut saa længe som de gjorde, saa var
det i bevisstheten om at det bergenske grønlandkompanis
stolte program var:

For det første: At se de vildfarende eller uoplyste i
landet til deres salighets kundskap befordret.

For det andet: At glæde kongens høie og hellige per¬
son ved at faa det i saa lang tid fortapte land og folk bragt
tilbake til sit forrige og rette herredømme.

For det tredje : At faa gjenoprettet trafikken eller nego-
tien til det almene bedste.

Og vel at merke: Egede fik tilslutning til saadanne

— 270 —

dristige planer paa et sted, hvor man vistnok sat inde med
den rikeste tradition paa grønlandsfartens omraade, men
hvor man i den nærmest forutgaaende tid saa haardt hadde
faat føle den store risiko ved denne fart.

Likesaavist som det var Egedes verk, at Grønland ikke
kom under Holland men til Danmark, likesaavist var det
det bergenske grønlandskompanis mænd, som ydet Egede
den nødvendige støtte i en tid, da ingen anden hverken i
Norge eller Danmark vilde ha formaadd det.

Det ligger utenfor dette foredrags ramme at omtale Egedes
saa betydningsfulde missionsvirksomhet. Jeg skal kun minde
om, at de 15 aar han tilbragte i Grønland var en stadig
trængslenes tid for ham. Her mistet han ogsaa sin hustru
Gjertrud Rasch, en bondedatter fra Kvæfjord, som trofast
hadde staat ved sin mands side under hans omskiftelige liv.

Med smaa baater foretok han forskningsreiser baade
nordover og sydover — ofte farlige — hvorved han paaviste
mange feil ved de hollandske karter, de eneste som dengang
fandtes.

Egedes kart, som utkom 1741 gir den første korrekte
totalfremstilling av Grønlands sydvestkyst ialfald for hoved-
linjernes vedkommende.

Videre har han i sin „Det gamle Grønlands Nye Perlu-
stration eller Natural-Historie“ (1741) git den første nøiagtige
beskrivelse av Grønland. Og endelig har han levert betyd¬
ningsfulde arbeider over eskimoenes sprog.

Da Hans Egede i 1736 flyttet til Danmark blev han
lærer ved et seminar, som han fik oprettet til utdannelse
av Grønlands-missionærer. I 1740 blev han superintendent
over hele missionsverket og han hadde den glæde at se sin
søn Poul fortsætte det verk han selv hadde grundlagt. Han
døde 5te november 1758 i Stubbekjøbing paa Falster (hvor
hans svigersøn var prest) i en alder av 73 aar. Hans Egede
var utvilsomt en av de største og merkeligste av det
18de aarhundredes mange missionsskikkelser.

Naar vi tænker paa alle trængsler og gjenvordigheter
som han maatte gjennemgaa, gripes vi av en dyp beundring
for hans store sjælsstyrke og offervillighet. Han var en mand
om ofret alt for det arbeide, han følte var sit livs kald.

Hans Egedes Grønlandskart.

(Titelplanche til „Det gamle Grønlands nye Perlustration eller Natural-Historie", Kiøbenhavn 1741).

271

Havesangeren (Sylvia simplex Lath.)

Av 0. J. Lie-Pettersen.

Naar ornitologen vandrer omkring i en egn, hvis fugle-
bestand, han ønsker at undersøke, yder hans øre ham derved
mindst like saa stor hjælp som hans øie.

Naar man bet senker hvor vanskelig det i det hele tat er
bare at faa øie paa de mange smaa sangere som til stadighet
bevæger sig mellem det tætte løvverk, og hvor uheldig belys¬
ningsforholdene ofte stiller sig ved smaafugleobservationer,
idet man gjerne har den sterkt solbelyste himmel som bak-
grund, vil det let forstaaes at selv en god kikkertobservation
i mange tilfælder ikke byr nogen garanti for en helt sikker
identifikation. Hos flere sangerarter er den ytre overensstem¬
melse i bygning og farve saa stor, at man maa ha dem i haan-
den for at finde artsmerkerne. Selv ikke den bedste fugle-
kjender vil saaledes være istand til ute i den fri natur at
skjelne en gransanger eller en grønsanger fra en almindelig
løvsanger, dersom han alene er henvist til paa avstand at av¬
gjøre saken ved en observation gjennem øiet. Ganske ander-
ledes stiller saken sig, hvis han samtidig kan xa sit øre til
hjælp. En eneste sangstrofe vil da i regelen være tilstræk-
kelig til at løse problemet paa en maate som ikke efterlater
den ringeste tvil om hvilken eller hvilke av de nævnte løv-
sangerarter han har at gjøre med i det givne tilfælde.

Men ikke altid er saken saa let at avgjøre som i det her
valgte tilfælde, hvor forskjellen mellem de morfologisk saa
nærstaaende arters sang er saa utpræget og let iørefaldende,
at selv en helt uøvet iagttager vil kunne konstatere artsfor¬
skjellen. Der gives tilfælder av en langt vanskeligere art, og
selv den bedst trænede ornitolog kan undertiden bli stillet
i et vanskelig dilemma, naar han, idet han lytter til fuglesan¬
gen, alene ved ørets hjælp skal avgjøre fra hvilke fuglearter
de enkelte sangpræstationer hitrører.

Selv om vi ser bort fra den omstændighet at flere fugle¬
arter er rene imitationskunstnere som — ialfald for nogen
tid — kan føre selv meget gode fuglekjendere bak lyset, maa
man stadig regne med at mange fuglearter ændrer sin sang

272

efter tider og omstændigheter, og hertil kommer endnu at
flere hinanden nærstaaende sangerarter ogsaa i henseende
til deres lydytringer frembyr saa store overensstemmelser, at
selv Europas første specialister paa fugleforskningens omraade
ikke sjelden har maattet ty til bøssen for ved et velrettet skud
at avgjøre alle tvilsmaal.

En av de fugler som det ofte kan være temmelig vanskelig
at identificere alene ved hjælp av sangen er netop den art
hvis navn staar som overskrift over denne artikel. Havesan-
gerens sang og øvrige lydytringer frembyr nemlig saa rnegen
likhet med flere av dens nære slegtningers — og ganske spe-
cielt med munk ens — at det iethvertfald ofte har faldt nær¬
værende forfatter vanskelig i nogen avstand at avgjøre hvilken
av de to nævnte sylvier han har hat at gjøre med i de givne
tilfælder.

Naturligvis lar saken sig let avgjøre gjennem en nærmere
undersøkelse, og hvis man kan faa en god observation paa
nogenlunde nært hold og under gunstige lysforhold, er det
hele en temmelig liketil sak.

Havesangerhannen mangler nemlig munkehannens sorte
hætte, og hos hunnen er hodets overside heller ikke væsentlig
anderledes farvet end oversiden forøvrig, mens munkehunnens
hætte som bekjendt er smukt mat brunfarvet.

Men i kratskogens for distinkte farveobservationer ofta-t
høist ugunstige lysforhold skal man ha fuglene paa temmelig
nært hold for at kunne iagtta disse forskjelligheter i farve-
dragten, særlig naar det erindres, at man oftest har at beixagte
fuglen nede fra skogbunden, mens den selv tegner sig mørk
mot den lyse sommerhimmiel, og desuten at oversiden — absaa
ogsaa hætten — kun i faa gunstige øieblikke er tydelig synlig
for iagttageren.

Havesangerens sang er likesom munk ens en forholdsvis
lang sammenhængende række av toner, av hvilken det saa-
kaldte »overslag«, der danner kompositionens slutningsdel,
ikke — saaledes som det hyppig er tilfældet hos munken —
lar sig distinkt utskille som et eget avsnit, men oftest er i
umiddelbar sammenhæng med indledningsstrofene.

Men da dette ogsaa kan være tilfældet med flinke munke-

273

hanners sangpræstationer, kan det vanskelig brukes som kri¬
terium for en sikker identifikation.

Naar man gjennom længere tids iagttagelse i marken har
faat øret noget skjærpet, vil man dog efterhaanden gjøre den
erfaring, at havesangerens toner g j ennemgaaende er noget blø¬
tere, mere fløiteagtige, og at foredraget i regelen er roligere,
mindre stormende end hos munken. Men herved maa det dog
erindres, at tiden for observationen ofte er avgjørende. Under
parring, stiden, som hos begge de to her i betragtning kom¬
mende sylvi er falder i slutningen av mai og første halvdel av
juni, beherskes saavel tone som foredrag i høi grad av den
store lidenskap som ogsaa hos alle andre levende væ sener øver
en saa dominerende indflydelse paa alle deres livsytringer.
Sangen kan paa den tid nærme sig saa sterkt munk ens i
tempo og styrke at det blir omtrent umulig at skjelne den
fra denne.

Tonerækkens længde er dog i almindeligbet en ganske god
veiledning ved den foreløbige orientering, idet — som foran
bemerket — munkens »slag« gj ennemgaaende er av kortere
varighet og dertil gjerne fremføres med større kraft.

Mange av Europas forskere og f ugle venner sætter have¬
sangerens sang høiere end munkens, ja, enkelte endog over
nattergalens. Det er naturligvis en smaks- og skjøns-sak,
hvorom der ikke kan debatteres; men herav vil man jo kunne
forstaa at den almindelig ansees som en førsterangs sanger
som vi bare kan glæde os ved at kunne tælle til vort lands
fauna.

Desværre er vort kj endskap til denne arts utbredelsesfor-
hold hos os kun meget fragmentarisk, og ganske særlig er
dette tilfældet for Vestlandets vedkommende. Fra Østlandet
og det Nordenfjeldske foreligger adskillig flere observationer,
og det kan vel nok med endel reservationer sies, at den er
almindelig utbredt over det sydlige Norge indtil Trondhjems-
f jorden. Nordenfor er den bare sparsomt observert op til
V arangerf jorden, og paa fjeldsiderne synes den ikke at over¬
skride granregionen.

Hvis man imidlertid tror at havesangeren hører til de
fugler man vil ha forholdsvis let for at finde overalt i Syd-
Norge, saa vil man nok meget snart erfare, at man har tat feil.

18

Hvis jeg tør dra nogen slutning fra mine egne personlige
erfaringer, saa kan man ialfald paa Vestlandet reise mil efter
mil gjennem vore dale og fjorder uten at høre en eneste en
av dem, og utenfor Bergen og nærmeste omegn har jeg kun
observert den paa meget faa steder i de vestlige fjord- og
kyststrøk.

Mine iagttagelser over fuglelivet i Bergenhusamtene har
dog utenfor det egentlige Bergens-omraade bare været rent
leilighetsvise, og altsaa helt tilfældige, og kan ikke tjene som
grundlag for en bedømmelse av dens hyppighet der. Naar
Vestlandet engang blir ordentlig gjennemforsket i ornitologisk
henseende, vil det forhaabentlig vise sig, at den er langt hyp¬
pigere her end det hittil har lykkes os at konstatere.

Havesangeren hører imidlertid til de fugler som stiller
ganske bestemte fordringer til de naturomgivelser i hvilke
den ynder at slaa sig ned under rugeperioden, og den er i
denne henseende niaaske endnu mere kræsen end sin frænde
munken, med hvilken den ikke sjelden deler opholdssted.

Navnet berettiger os jo til at anse den som en utpræget
havefugl, og dette er rigtig nok. Men det er herved at bemerke,
at begrepet have er temmelig relativt, og at kun de færreste
av de smaaflekker som hos os fører dette navn, tilfredsstiller
denne kræsne sangers fordringer.

For at havesangeren skal kunne finde sig tilrette der, maa
anlægget helst ligge tæt oip til tættere bevoksninger, eller selv
indeholde løvtykninger, men helst ogsaa aapne sollyse pletter,
være rikelig forsynt med tætte smaabusker, og desuten gjerne
indeholde en dam eller et rislende bækkedrag. I saadanne
haver vil man nogenlunde sikkert kunne gjøre regning paa
at træffe den, hvis ikke anlægget ligger altfor isolert.

Hos os vil man dog helst ha at søke den i de varme løv-
lier langt nede paa fjeldsiderne, men ogsaa her bare paa
steder hvor løvmasserne er meget rikelige, og hvor der findes
aapninger med rikelig urtevegetation og buskadser, og natur¬
ligvis det nødvendige vand.

En likefrem ideel lokalitet av denne slags har vi i Bergens
omegn paa gaarden Storetvedt i Fana, i denne gaards syd-
østlige hjørne op imot Fantoft.

Her ruget sommeren 1919 ikke mindre end 3 par have-
sangere paa et areal av bare nogen faa maal. To av rederne
til disse par blev fundet, det ene Iste, det andet 2den juli.

Lokaliteten utmerker sig ved en usedvanlig frodig og tæt
bevoksning med løvtrær, særlig hassel, older, birk, hegg og
rogn, men ogsaa enkelte trær av løn, ask og asp. Busk-
vegetationen bestaar dels av skud og unge planter av de
nævnte træslag, dels av troldhegg, klunger, selje, bjørnebær
og bringebær foruten enkelte busker av Viburnum og Ber-
beris , samt desuten av ener.

Terrænget er sterkt kupert, og i sænkningene findes rike¬
lig med vand, smaabækker og sumpdammer, hvad der sikkerlig
ikke mindst bidrager til det forholdsvis rike fugleliv som rører
sig her.

Av de ovenfor nævnte reder indeholdt det ene den Iste
juli 5 egg som viste sig at være ruget i ca. 10 dager, det andet,
som først blev fundet den følgende dag, 2 ca. 5 dager gamle
unger og 3 ubefrugtede egg.

Havesangerens egg er meget variable saavel i farve som
i størrelse, og ligner visse typer av munk ens saa meget, at de
ikke uten videre lar sig identificere med sikkerhet, saa meget
mere som hverken redet eller dets beliggenhet adskiller sig
væsentlig fra munk ens.

Deres grundfarve er i almindelighet lyst graagul til graa-
grøn, undertiden næsten hvitgraa, stundom med en svak rødlig
tone, men egg av den smukt røde type som hyppig træffes
hos munken er saavidt vites endnu aldrig fundet i havesan¬
gerens reder.

Eggenes flektegning er i regelen olivenbrun til bliven-
grøn og bestaar av saavel underliggende svakere farvede flek¬
ker Og anløpninger av en graagrønlig eller askefarvet tone,
som mørkere flekker og marmoreringer.

Paa mange egg findes disse tegninger særlig tæt sammen¬
stillet omkring butenden, hvor de ikke sjelden danner mere
eller mindre sammenhængende flekkranser.

Størrelsen varierer adskillig. I de to ovenfor omtalte kuld
var maalene følgende :

276

I.

21.5

mm.

- 15.5

mm.

II.

20

T>

— 15

V

III.

21.5

n

— 15.5

v

Storetvedt V’ 1919.

IV.

21

n

— 15

n

V.

20.5

V

— 15

y>

I.

21.5

mm.

— 15.5

mm.

II.

22

V

— 16

»

Storetvedt 2/7 1919.

III.

21.5

y>

— 15.5

V)

Kuldene synes hyppigst at bestaa av 5 egg; undertiden
findes bare 4; 6 er vistnok sjeldnere.

Da havesangeren ved Bergen først pleier at indfinde sig i
den sidste uke av mai, blir eggene først lagt i første eller
anden uke av juni. I de to forannævnte reder paa Storetvedt
var det første egg saaledes lagt henholdsvis omkring 15de
og 7de juni.

Rederne anbringes i regelen ganske lavt over jorden i en !
eller anden tæt busk eller mellem hoit græs, Spiræa ulmaria ,
brændenesler o. 1.

Av de to her nævnte reder laa det ene paa en liten dynge
nedfaldne tørre birkekvister under en lav enerbusk, det andet
mellem bringebærstængler i høit græs, begge ca. 10 cm. over
jorden. Et tredje rede som blev fundet paa Tvedteraas i juni
1918 laa i blaabærris ved foten av en gammel furu.

Rederne er vistnok altid bygget udelukkende av tørre straa
og er temmelig løst sammenflettet, oftest ganske tynde i bun-
den og ikke sjelden saa utilstrækkelig fæstet, at man har
vanskelig for at forstaa at de ikke vælter eller falder ned
under fuglenes bevægelse. Den indre kur vf or mede del er dog
altid net og smukt utformet og foret med meget fine straa,
undertiden ogsaa med rotfibre.

Som regel staar rederne godt skjult og er derfor meget
vanskelig at finde. Naar man imidlertid vet, hvorledes de er
anbragt, vil man paa et begrænset omraade — for eksempel i en
have — i almindelighet kunne finde dem ved en taalmodig
systematisk avsøkning av terrænget.

Likesom hos flere andre sylvier besørges redebygningen
vistnok udelukkende av hannen, som pleier at begynde dermed

277

straks efter ankomsten. Det er blit sagt, at en eneste han
anlægger op til et halvt dusin reder paa forskjellige steder,
av hvilke dog de fleste forlates i en temmelig ufærdig stand.
Noget saadant.har nærværende forfatter dog endnu ikke været
istand til at konstatere for denne arts vedkommende.

Rugningen utføres av begge maker, dog hovedsagelig av
hunnen, idet hannen kun er iagttat at ligge i redet et par
timer midt paa dagen, oftest i tiden mellem kl. 1 og 3 etter¬
middag; altsaa et ganske tilsvarende forhold som hos munken.

Havesangeren ruger meget fast og forlater kun redet naar
den likefrem blir tvunget dertil. Ved det ene av rederne paa
Storetvedt laa saaledes hunnen og ruget mens jeg stod over
den og min fot bare var ca. 20 cm. fra rederanden. Da skog¬
bonden omkring var formelig dækket av tørre birkekvister,
som knak og braket naar jeg nærmet mig, vil det forstaaes,
at der skal adskillig til at fordrive den tapre lille sanger fra
dens kjære egg.

Denne trofasthet under rugningen har gjort havesangeren
til et yndet objekt for amatører i redefotografering, og særlig
i England, hvor arten mangesteds er langt talrikere og rederne
derfor lettere tilgjængelige end hos os, er der tat mange gode
billeder av havesangerens reder. De to her gjengivne figurer
som begge er hentet fra Douglas English’s nydelige smaa
»Nature-Books«1), viser et typisk havesangerrede anbragt i en
nesleklynge. Man vil forstaa hvilke forstyrrelser fotografen
maa ha avstedkommet ved at aapne nesleklyngen for at skaffe
det nødvendige rum og lys for exponeringen, og dog ser vi
endnu fuglen trofast ligge og ruge i redet.

Under hele rugeperioden synger hannen flittig i de nær¬
meste trær; men naar ungerne er klækket, maa han natur¬
ligvis assistere ved deres opforing. Mine iagttagelser Ved det
ene av de to reder paa Storetvedt synes dog at tyde paa at
hunnen utfører det meste av foringsarbeidet. Jeg vil her an¬
føre mine observationer saaledes som de blev nednotert paa
stedet. Observationene blev gjort ved hjælp av en kikkert i
en a tand av 20 meter og begyndte kl. 7.30 om aftenen den
6te juli.

0 Douglas English: Nature-Books nr. 2 (Cassell & Co., London 1909).

278

Kl. 7.40 saaes hunnen at besøke redet med for. Dette
bestod, saavidt det kunde sees, av bare grønne maalerlarver.
Hun opholdt sig bare 15 sekunder hos ungerne og gav sig
straks ifærd med at samle nyt for i de nærmeste busker
og trær.

Fig. 1.

Kl. 7.49 besøkte hunnen atter redet med for, fremdeles
maalerlarver. Hun opholdt sig denne gang hos ungerne i 35
sekunder og forlot redet med ekskrementer i nebbet, satte sig
paa en gren i en nærstaaende rogn og lot ekskrementene falde,
hvorefter hun renset sit neb paa grenen.

KL 8.02 kom hun atter til redet med for, og forlot det igjen
efter et ophold paa 18 sekunder. Ungerne gav denne gang lyd,
hvad de ikke hadde gjort under de to foregaaende besøk.

KL 8.15 besøkte hunnen atter redet med for. En stor
larve, antagelig en natsommerfugllarve kunde sees at hænge
ned fra nebbet. Hun forlot redet elter 32 sekunders forløp med
en ekskrementklump, som hun lot falde fra en hasselgren i en
avstand av ca. 16 meter fra redet.

KL 8.28 kom hunnen igjen med for, fremdeles larver, og
opholdet varte denne gang i 16 sekunder.

279

KL 8.40 kom hunnen atter til redet med for. Hun forblev
nu sittende hos ungerne i hele 20 minutter. Da jeg reiste mig
for at gaa kl. 9, fløi hun atter ut fra redet, sandsynligvis op-
skræmt ved den støi som uundgaaelig fulgte med mine bevæ-
gelser paa denne med tørre sniaakvister og stængler aldeles

Fig. 2.

overstrødde skogbund. Men jeg anser det for helt sandsynlig
at foringen for den dag var slut med det sidste besøk kl. 8.40.

Hannen saa jeg bare en gang, kl. 8.30, i en av haslene i
nærheten, men den hørtes den hele tid synge i buskene og
trærne over og omkring mit skjulested.

Ved denne observation er der dog at ta hensyn til den
omstændighet, at ungernes antal bare var to, og at tilgangen
paa næring i redets umiddelbare nærhet var usedvanlig stor
paa grand av en larveherjing paa løvskogen dette aar, men
iagttagelsen er ikke uten interesse, og ansporer til fortsatte
observationer over foringen.

Som det vil sees av mine anførsler, gav ungerne under de
to første iagttagne foringer ingen lyd fra sig, hvad der som
regel ellers sker, naar en av forældrene viser sig ved redet.
Jeg vil fæste opmerksomheten ved denne kjendsgjerning, fordi

280

den bestemt tyder paa, at fuglene besidder et eller andet mid¬
del, hvorved de kan paavirke sine redeunger til ikke at gi lyd
naar situationen paa en eller anden maate synes dem kritisk.
Hvis det her nævnte tilfælde hadde været enestaaende, vilde
jeg neppe ha vaaget at trække en saa vidtgaaende slutning. Men
jeg har iagttat det sannne i temmelig mange lignende situa-
tioner og hos mange forskjellige fuglearter, og jeg er ikke i
tvil om at mange av »Naturen«s fugleinteresserte læsere har
gjort lignende erfaringer.

Om der i dette øienied anvendes noget særlig signal, har
det, trods de omhyggeligste observationer, endnu ikke lykkes
mig at bringe paa det rene. Jeg er dog nærmest tilbøielig til
at tro at det maa være en særlig betoning av det vanlige
varselssignal søm anvendes i dette øienied.

Av de ovenanførte iagttagelser vil det likeledes være frem-
gaat, at foret væsentlig bestaar av larver, hvad der forøvrig
gjælder for de allerfleste sangerarter og desuten for en mængde
fugler, som ellers for en stor del er henvist til frønæring.
Forøvrig benytter havesangeren ogsaa i almindelighet en
mængde andre insektarter, og for de sene kulds vedkommende
er det konstatert at ogsaa bær leilighetsvis kommer til
anvendelse.

Likesom sine nærmeste slegtninger, for eksempel munken,
fortærer nemlig ogsaa havesangeren ut paa ettersommeren og
høsten forskjellige bærsorter, og i tiden umiddelbart før samt
under selve trækket turde dette næringsmiddel utgjøre en ikke
helt ubetydelig del av dens daglige kost. Brehm sier endog
at »sylvierne er i samme grad frugt- og bærspisere som
insektætere«.

Paa stille, solvarme efteraarsdager kan man ofte se denne
lille ellers sky og forsigtige sanger Uomme ganske nær ind til
husene for i espalier og langs murvægger at søke efter bærene
av Lonicera, Heder a, Sambuens og flere andre busker og slyng-
vekster.

Under disse besøk i haverne blir den undertiden fanget
i fælder som er beitet med melormer eller andre lignende
delikatesser.

Havesangeren hører nemlig til de sylvier som ikke alene
med forholdsvis stor lethet vænner sig til fangenskap, men

281

endog kan utholde i det mindste 6—9 aar i bur. Den kr æver
dog en omhyggelig pleie, hensigtsmæssig næring og et større
rummelig bur, hvis den skal kunne holde sig i længere tid.

Høsttrækket retter sig endel efter veirforholdene. Er etter¬
sommeren og høsten meget regnfuld og kjølig, begynder den
allerede i august at drage sydover. Ved godt og mildt veir
reiser den ikke før ut i september. Jeg har saaledes ved
Bergen set og hørt den til 9de september, og andre steder er
den paatruffet meget senere, endog ind i oktober.

Under reisen stanser den her og der paa egnede steder for
at hvile og proviantere. Paa saadanne steder, for eksempel paa
kysten av Syd-England og paa øen Helgoland, kan der enkelte
dager under træktiden formelig vrimle av dem i haver og langs
hækker, og her er det at fuglefangerne gjør sin bedste høst.
Men den næste dag er de som lykkelig har undgaat fælder
og klapnet atter paa vingerne paa vei mot sit sydlige vinter-
kvarter.

I Middelhavslandene synes enkelte av dem at stanse; men
de fleste fortsætter farten ind gjennem Afrika, enkelte vistnok
like til Syd-Afrika, hvor arten i det mindste flere ganger er
iagttat og skutt.

Bokanmeldelser

Bernt Lynge: Index specierum et varietatum Lichenum
quae collectionibus „Lichenes exsiccati“ distributae sunt.
Pars I — II, 559 -f- 316 s. 8vo. Kristiania 1915 — 20. (Tillæg
til Nyt Mag. f. Naturv., Bd. 53 — 60).

Under denne kanske litt unødvendig tungvindte titel
foreligger nylig avsluttet et omfangsrikt verk, som jeg ikke
egentlig kan anbefale „Naturen“s publikum at læse, men
sov1* der allikevel er god grund til at gjøre opmerksom paa.
Den fremragende lavspecialist docent B. Lynge i Kristiania
har i verkets Iste bind git en fortegnelse over indholdet av
de aller fleste eksisterende lav-exsikkater — ialt mere end

— 282 —

100 — og i dets 2det bind et alfabetisk ordnet register til
disse indholdsfortegnelser.

Et exsikkatverk vil si en typesamling av pressede planter som
i flere indbyrdes identiske sæt findes spredt rundt omkring
i museerne og hos større private plantesamlere. Hvert num¬
mer i et saadant exsikkatverk svarer nøiagtig til samme
nummer i alle andre sæt av det samme verk. Numrene
citeres stadig i den systematiske literatur, og exsikkatverkene
blir derved hjælpemidier av største betydning for enhver
som skal forsøke at bestemme en kritisk planteform eller
som vil skaffe sig visshet for hvad tidligere forfattere har
ment med et eller andet plantenavn.

Yed studiet av lavartene spiller saadanne exsikkatverker
en om mulig endnu større rolle end ved studiet av de fleste
andre plantegrupper. Dels findes der nemlig for lavartenes
vedkommende ikke saa meget av gode avbildningsverker, og
dels er mange av de karakterer, som adskiller lavartene,
av en saadan natur at de ikke godt egner sig til at avbildes.

Ved at slaa efter i Lynges verk vil enhver paa et øieblik
kunne skaffe sig rede paa, i hvilke exsikkater han kan finde
autentisk bestemte eksemplarer av en hvilkensomhelst lavart
eller -varietet.

Hvor meget møie det har kostet at opspore saa mange
lav-exsikkater, hvor meget tid og omhu det har krævet at
avskrive de utallige etiketter og bringe materialet i over-
sigtlig form, derom kan bare de aller færreste danne sig en
forestilling. Den som gaar igang med et saadant arbeide
maa være gjennemtrængt av en brændende trang til at fremme
studiet av sin videnskap. For nulevende og fremtidige lav-
forskere rundt omkring i landene vil Lynge’s verk være
uundværlig, og de vil alle ha grund til at takke forfatteren
for hans store uegennyttige arbeide.

Der er grund til at glæde sig over at et saadant verk
har kunnet utkomme i Norge.

Jens Holmhoe .

Sir F. W. Barrett: Psykisk Forskning. Kra. 1920. H.
Aschehoug & Co., i den populærvidensk. serie »H j e m m e t s ^
Universite t«.

283

Forfatteren er som bekjendt fysiker, f. i 1844, i sin tid
assistent hos Tyndall, senere professor ved Royal College of
Science i Dublin — en ivrig deltager i den engelske »Psychical
Research « bevægelse. Boken omhandler dels psykiske og dels
fysiske spørsmaal, saaledes som de er indvævet i hverandre i
de saakaldte okkulte fænomener.

Man har for spøk med adskillig ret definert psykologi som
læren om hverdagstilstanden i hverdagsmennesket. Og mange
vil indenfor denne ramme finde psykologiens opgave uuttøm-
melig. Men man kan ogsaa utforske sandkornene paa Madeira
med saa utrættelig energi, at man derover glemmer at opdage
Amerika.

Som motvegt mot saadan snæversynt stilstand i viden-
skapen er hele den retning, Barrett tilhører, naget av saltet i
verden. Men i denne hans bok mister saltet tildels sin kraft,
fordi han stadig utvisker de logiske konturer netop der, hvor
han skulde tvinge en til at tænke saa klart som mulig. Det
er trættende altid paa nyt at læse om forsøk, som beskrives
saa overfladisk at man ikke i sin tanke kan kontrollere dem.

Forfatteren siger meget rigtig, at saa længe vor viden ikke
har formaadd at fastslaa grænserne for (eventuelt) telepatiske
kræfters omraade, er et avgjørende bevis for livets fortsættelse
efter døden saa godt som umulig at gi.

Det hadde været fortjenstfuldt om spørsmaalet telepati
hadde været virkelig indgaaende utredet. Men da burde man
ikke spilde sine ord ved at berette om forsøk, som ingen betyd¬
ning har, fordi man ikke utelukker muligheden av vanlig
sansning i skjærpet funktion. Det er først i slutningen av sin
fremstilling forfatteren kommer ind paa saadanne forsøk, som
virkelig tyder paa telepatiske kræfter, f. eks. Janets hypnose-
eksperimenter.

Selvfølgelig indeholder boken mange interessante enkelt¬
heter. Men det er skade, naar f. eks. Swedenborgs fremsynt¬
het atter illustreres ved de vante fortællinger (synet av bran-
den i Stockholm etc.), uten nogensomhelst redegjørelse for
beretningenes historiske paalidelighet.

En del av den mangel paa klarhet som boken lider
under, kan vel i nogen grad skyldes oversættelsen, skjønt spro-
get gjennemgaaende er behandlet med omhu. Pag. 5 brukes

284

ordet »ildkule«, mens sammenhængen viser at forf. mener
»kulelyn«. Pag. 151 og 155 anvendes »skriverier«, » skrifter «
og » skrift et « paa en ganske unorsk maate i st. for optegnelse.
Den meget væsentlige fremstilling, pag. 150, om saakaldt kryds-
korrespondanse er i hvert fald i sin norske form saa besyn¬
derlig klodset, at sikkerlig bare en liten brøkdel av læserne
virkelig opfatter meningen. I hvert fald maa man anvende
et møiefuldt fortolkningsarbeide.

Men bokens mangler kan ikke være av helt formel natur:
Forfatteren tænker vagt og uklart. Man kunde ut fra hans
egen grundopfatning i skarpere utformning ha skrevet en langt
mere instruktiv bok.

Barrett gir os imidlertid et godt indblik i en bestemt ret¬
ning indenfor engelsk videnskap. Og for saa vidt er boken
værdifuld. Dr. Joh. D. Landmark.

Smaastykker.

Solformørkelsen 8. april 1921. Denne solformørkelse blev
et interessant skuespil for Kristianias beboere. Veiret var klart
under hele formørkelsen. Et kvarters tid før den begyndte,
aapnet jeg den loftsluke hvorfra jeg pleier at observere, tok
frem det hjemmelavede træstativ og stillet op mit instrument,
en almindelig landskapskikkert med ca. 25 gangers forstør¬
relse. Paa den opslaatte loftsluke la jeg et termometer. Jeg
var forsynt med flere farvede glas. Før formørkelsen begyndte
iagttok jeg et par sinaa solflekker tilvenstre paa solens nord¬
lige halvkule.

Til den forut beregnede tid, kl. 8.58, kom med én gang den
skarpe maanekant tilsyne paa solens vestlige rand. Langsomt
seg den længer og længer indover den lysende solskive som
stadig mere antok form av en næ-maane. Da formørkelsen var
paa det høieste, kl. 10.40, var der bare en smal sigd igjen som
vendte rundingen mot jorden. Saa gled den mørke skygge litt
efter litt bort igjen mot øst.

Omtrent hvert femte minut noterte jeg temperaturen. Un¬
der formørkelsen steg den først og var oppe i 22° kl. 9.16, men
derpaa sank den, i begyndelsen langsomt og ujevnt, siden
fortere, og naadde ned i 9,5° (Celsius) ved formørkelsens
høidepunkt, da jeg maatte avbryte observationene.

Jeg tok flere fotografier, hvorav de 2 bedste gjengis her
(fig. 1). De blev tat gjennem den førnævnte kikkert med et litet

kasseapparat med ca. 7 cm.s brændvidde (Brownie nr. 0). Det
ene er tat kl. 9.32 med to grønne glas foran apparatet, det andet
kl. 10.15 med ett grønt glas. Disse glas fæstet jeg til apparatet

Fig. 2.

med en strik. Det som voldte størst vanskelighet var at faa
holdt aapningen paa apparatet like foran kikkertens okular-
aapning, og det var uten tvil upaapasselighet paa dette punkt
som gjorde at to av filmene ikke viste nogetsomhelst. De før
omtalte solflekker var ikke store nok til at komme frem paa
billedet.

Under formørkelsen laa byen badet i et underlig gustent
lys som sammen med den lave temperatur gav fænomenet

286

dets eiendommelige præg. Man kunde med lethet se Venus
paa den østlige himmel.

Først kl. 11.30 slap maanen sit tak i solskiven, og formør¬
kelsen var forbi.

Thor Jensen.

Fig. 2 viser en række fotografier av den samme solfor¬
mørkelse, tat med en kodak fra Sorgenfrigt. 6 III i Kristiania
av C. K r a f f t. Kodakens mindste blende blev benyttet, og
der eksponertes hver gang 1/100 sekund (gjennem gulskive).
Fotografiet viser (fra venstre til høire) solens utseende kl. 9.20,
9.40, 10, 10.10, 10.30, 11 og 11.15 fm. Før, under og efter for¬
mørkelsen foretok hr. Krafft ogsaa en række temperatur-
avlæsinger paa et termometer utenfor et vindu mot nord i
tredje etage, hvor aldrig en solstraale naar hen. Temperaturens
ændringer under formørkelsen vil fremgaa av følgende tal-

række :

Tid...

7-2 a.

8

81

81

81 1

19 91 91 9|

10

104

Temp.

6.4

8.0

9.0

9.3

9.9

1 9.9 10.0 10.15 10.2

10.15

10.0

Tid...

10 1

10|

11

Ul:

111

1 llf 12 121

1 p.

2 p.

Temp.

9.9

9.95

10.1

11.0

11.4

1 12.0 12.6 13.1

13.95

14.2

Temperaturen viser altsaa direkte bare en ganske svak
synken, men formørkelsen satte ialfald stigningen tydelig
tilbake.

To torvmyrer. Ved flere tidligere anledninger har jeg i de
senere aar henledet opmerksomheten paa vore torvmyrers me¬
get fremtrædende lagbygning, som jeg i likhet med flere tidli¬
gere forskere har søkt en forklaring til i avvekslende tørre og
fugtige klimatiske forhold, idet torvlag vil dannes i de fugtige
tider med vaate myrer, mens i de tørre tider med skogvekst
paa myr overflaten, som ofte nutildags, ikke torvlag men træ-
restlag som stubbelag og kvistlag vil dannes. Hos os er det
særlig Axel Blytt som har utviklet denne teori, der hos en
flerhet av vore geologer har vakt sterk motstand uten at
de dog hittil har været istand til at gi nogensomhelst tilfreds¬
stillende forklaring paa dette merkværdige fænomen.

Som Blytfs elev fik jeg allerede i mine første studenter-
dage et klart indblik i denne vidtrækkende anskuelse med
hensyn til opbygningen av vore efter »istiden« avsatte løse
jordlag. Men senere da jeg fortsatte mine undersøkelser av
vore havavsætninger, møtte mange vanskeligheter med hensyn
til at forklare sammenhængen mellem vore paa tørt land
og i fjord og hav dannede avsætninger. Og aldrig har skade-
ligheten av bestenite videnskabelige doktriner traadt saa skarpt
frem for mig som netop i dette tilfælde. Det viste sig nemlig
nødvendig at løsrive sig helt fra disse for her at kunne gi en
helt naturlig og utvungen forklaring. Veksellagringen kom

287 —

igjen gang paa gang i en meget bestemt orden. I sandlag og
i lerlag, i torvlag og i kalktuflag, overalt paa samme maate.

Idag skal vi ta for os to saadanne steder: — det ene nær
hav, det andet paa høifjeld. Det ene paa den saakaldte Gref-
senmoræne nær Kristinia, det andet paa Stensberg sæter vang en
i Øier. Torvmyrdannelsen har paa det første sted været be-
grænset av den tidligere havstand, paa det andet sted av den
tidligere større utbredelse av istidens sidste brærest. Hav
og is har fra motsat side bragt tilveie visse likheter i disse
to fjernt fra hinanden liggende torvmyravsætninger.

Den nævnte torvmyr paa Grefsenmorænen ligger i en
høide av ca. 175 meter over havet og saaledes omtrent nøiag-
tig paa den høieste strandkant for den tid som jeg har benævnt
Littorina-ni veauets tid. Torvmyren selv ligger i en
liten fordypning i morænen, saa man her uten tvil har hat en
liten laguneagtig forsænkning netop under denne tids høieste
havstand, og den blaa litt graaagtige ler som man her finder
i bunden tyder ogsaa paa at være avsætning i en saadan ganske
grandt indgaaende bugt med sumpagtig avsætning, ikke ulik
f. eks. det blaaskjælsler som man finder i forbindelse med L i t-
torina-niveauets skjælbanke ved Graakammen sta-
tion. Ler et er rikt paa rottrevler og andre plantetrevler og
overleires av et ganske tyndt lag fin, gulgraa sand der vistnok
er Littorinahavets sidste strandopskylning paa stedet- Først
da havet trak sig tilbake ved landets paafølgende stigning
kunde torvmyrdannelsen begynde paa dette sted, og dette da
ogsaa kun forsaavidt en for torvmyrdannelsen gunstig klima¬
tisk periode var umiddelbart forestaaende. Og saa maa for¬
holdet ha været, ti umiddelbart over strandsandet finder vi
et torvmyrlag av en halv meters mægtighet, som maa være
dannet under den umiddelbart paafølgende fugtige Knip-
1 i n g e s k j æ 1 1 e t s tid. Derover følger et et par decimeter
tykt trærestlag med stammer og grener, som maa skrive sig fra
den umiddelbart etterfølgende kontinentale Traugsk jæl-
lets tid. Derover følger igjen et torvlag av en halv meters
tykkelse, som maa være avsat under den paafølgende fugtige
Teppeskjællets tid. Derpaa følger igjen et trærestlag
av en halv meters mægtighet som maa være dannet under det
følgende meget varme kontinentale Porcellænsskjæl-
1 e t s tidsrum. Derover følger saa igjen et torvlag av en halv
meters tykkelse, som maa være avsat under det paafølgende
fugtige og endnu tildels temmelig varme 0 s t r e a - -n i v e a u-
e t s tid eller østerstiden, særlig under dennes sidste halvdel.
Derpaa følger den nu uttørkede myrover flate der tildels er
bevokset med skogkrat.

Vender vi os saa til den anden av de nævnte torvmyrer
saa finder vi der flere ting anderledes, idet for det første
myren ligger ikke mindre end ca- 880 meter over havet, og
dernæst finder vi underlaget at være saakaldt morænegrus,

istidsgrus avleiret av en stor isbræ der engang i tidligere
tider dækkede den sætervidde hvor nu torvmyren ligger, og
denne kunde derfor først begynde sin utvikling naar bræ-
massen var smeltet væk. Da vilde det, som vi ogsaa ovenfor
har hørt, bero paa den klimatiske fugtighetstilstand om et
torvlag umiddelbart forestod til dannelse eller om det blev
et trælag der først stod for tur, det f ørstnævnte i tilfælde en
fugtig tid stod for døren, men det sidstnævnte i tilfælde dette
var en kontinental tid. Nogen spredte trærester paa moræne-
overflaten i torvmyrens bund antyder at den kolde fugtige
tid, den istid som jeg har kaldt Portlandia-niveauets
tid og under hvilken nævnte istidsgrus avsattes, efterfulgtes av
en varmere, tørrere under hvilken sætervidden her idetmindste
var bevokset med skogkrat om ikke mere. Dette maa ha været
den kontinentale Littorina-niveauets tid. Derover
følger nu en halv til en meter torv der maa være avsat under
den følgende fugtige Kniplingeskjællets tid. Derover
følger saa igjen et stubbe- og trærestlag hvis dannelse maa
skrive sig fra den følgende kontinentale Traugskjællets
tid. Deretter følger igjen et torvlag av ca. en meters mægtighet,
hvis dannelse maa tilhøre den umiddelbart efterfølgende Tep-
p e s k j æ 1 1 e t s tid, der som vi allerede ovenfor hørte var av
utpræget fugtig eller atlantisk karakter. Derover følger saa
igjen et utpræget trærestlag, hvis dannelse sikkert nok maa
skrive sig fra en utpræget kontinental tid, i dette tilfælde ingen
anden end den meget varme Porcellænsskjællets tid.
Derover følger igjen en halv meter torv der maa ha sin oprin-
delse fra den umiddelbart efterfølgende fugtige Øst er st id,
vel her kanske ogsaa særlig fra dennes sidste halvdel. Nu bre-
der sig her den uttørkede myroverflate med det sedvanlige
sæter vangkrat.

Det er et merkelig s^mmentræf: — fra tørlagt havbund
i det ene tilfælde, og fra frigjort isbræbund i det andet, følger
vi i begge tilfælder den samme regelmæssige veksling, den
samme lovbundne utvikling. Regelmæssigheten og lovmæssig-
heten er for stor til at den kan være en tilfældighet. Og som
i disse to tilfælder kan vi i vort vidtstrakte land følge en række
andre av lignende art. Avsætningen av vore torvmyrlag er
uten tvil foregaat efter en meget bestemt naturlovs skarpt
optrukne linje: — loven om de vekslende fugtige og tørre
klimater.

Paa dette omraade er det norsk kvartærgeologisk forsk¬
ning har gjort en av sine merkeligste og mest vidtrækkende
indsatser.

P. A. Øyen.

Tromsø museum.

Ved Tromsø museum er en konservatorpost ledig for en zoolog. Lønnen
er kr. 5000 med 6 alderstillegg å kr. 500 efter B, 6, 9, 12, 15 og 18 års
-tjenestetid. Hertil kbmmer statens dyrtidstillegg. Plikt til å gjøre innskudd
i statens pensjonskasse. 3 måneders gjensidig opsigelsesfrist.

Ansøkninger med attester sendes museets bestyrelse inden 15de
september. (H. O.).

Dansk Kennelklub.

Aarskontingent 12 Kr. med Organ Tidsskriftet Hunden frit tilsendt.

Tidsskriftet Hunden.

Abonnem. alene 6 Kr. aarl.; Kundgjørelser opt. til billig Takstr- Prøvehefte frit.

Dansk Hundestambog. Aarlig Udstilling.

Stormgade 25. Aaben fra 10 — 2. Tlf. Byen 3475. København B.

Dansk ornithologisk Forenings Tidsskrift,

redigeret af Docent ved Københavns Universitet R. H. Stamm
{Hovmarksvej 26, Charlottenlund), udkommer aarligt med 4 illu-
strerede Hefter. Tidsskriftet koster pr. Aargang 8 Kr. + Porto
og faas ved Henvendelse til Fuldmægtig J. Spåth, Niels Hem-
mingsens Gade 24, København, K.

Fra

Lederen av de norske jordskjælvsundersøkelser.

Jeg tillater mig herved at rette en indtrængende anmodning
til det interesserte publikum om at indsende beretninger om frem¬
tidige norske jordskjælv. Det gjælder særlig at faa rede paa, naar
jordskjælvet indtraf, hvorledes bevægelsen var, hvilke virkninger
den hadde, i hvilken retning den forplantet sig, og hvorledes det
ledsagende lydfænomen var. Enhver oplysning er imidlertid av
værd, hvor ufuldstændig den end kan være. Fuldstændige spørs-
maalslister til utfyldning sendes gratis ved henvendelse til Bergens
Museums jordskjælvsstation. Dit kan ogsaa de utfyldte spørs»
maalslister sendes portofrit.

Bergens Museums jordskjælvsstation i mai 1921.

Carl Fred. Kolderup.

Nedbøriagttagelser i Norge,

aargang XXVI, 1920, er utkommet i kommission hos H. Asche-
houg & Co,, utgit av Det Norske Meteorologiske Institut, Pris
kr. 6.00.

(H. 0. 10739).

Joh. L. Hirsch’s fond for landbruksvidenskabelig
forskning ved Norges Landbrukshøiskole.

Fondets størrelse er ca. 50 000 kr. Den disponible del av
renterne for 1920 utgjør ca. 1400 kr. Disse kan anvendes til
stipendier, prisopgaver og utgivelse av landbruksvidenskabelige
skrifter.

Styret har besluttet at prisopgayen: „ Undersøkelse av kry ds-
ningsresultater mellem Ve^tlandshest og Østlandshest specielt i en
bestemt avlskreds44 opsættes paa ny med tidsbegrænsning inden
utgangen av 1921 og at præmien for en Tilfredsstillende besvarelse
forhøies til kr. 1000.00. Endvidere foreligger prisopgaven: „Kal-
kens anvendelse i landbruket*4 likeledes med indleveringsfrist
inden utgangen av 1921 og præmie for tilfredsstillende besvarelse
av kr. 500.00,

Nærmere oplysninger faaes hos styrets formand, prof. dr.;
K. 0. Bjørlykke, Landbrukshøiskolen.

ILLUSTRERT MAANEDSSKRIFT FOR
POPULÆR NATURVIDENSKAP

UTGIT AV BERGENS MUSEUM, R ED 1 G EJÆ-AV5-PR O F.
HOLMBOE MED BISTAND AV PROF. DRy^jé^BRlNKMAN^
DR. BJØRN HEU4ND-HANSEN OG PROF. /DR. CARL FRED. KOLi

JOHN GRIEGS FORLACJ^BElÅMii 3 1 IBX/

Nr. 10 45de aargang - pl

INDHOLD

SIGURD JOHNSEN! Om de atlantiske fiskearters optrædén ved vor

kyst. m.m).,,.,,» . . . . . » . . . .

E. SCHREINER; Om valenSbegrepet . . . . .

HAAKON SHETELIG: Engelske dyretegninger fra stenalderen ... . . .. .
BOKANMELDELSER: Roald Amundsen; Nordosfpassagen (Jens Holmboe).
— Thorleif Schjelderup-Ebbe : Gallus domesticus in seinem tag-
lichen Leben (H. Reusch). — Sev. Ytreberg: Hagebok for Nord-
Norge (Jens Holmboe). — Nordisk illustreret Havebrugsleksikon (J. H.)
SMAAST YKKER : Makrel og plankton. — En chimpanse født i fangen¬
skap. — Kr. Irgens: Temperatur og nedbør i Norge . . t . .

Pris 10 kr. pr. aar frit tilsendt

KomsniSSionter

Lehmann & Stage

Kjebenhavn

NATUREN

begyndte med januar 1921 sin 45de aargang (5te rækkes 5te
aargang) og har saaledes naadd en alder som intet andet popu¬
lært naturvidenskabelig tidsskrift i de nordiske lande.

NATUREN

bringer hver maaned et rikt og alsidig læsestof , hentet fra alle
naturvidenskapemes fagomraader. De fleste artikler er rikt
illustrert. Tidsskriftet vil til enhver tid søke at holde sin
læsekreds underrettet om naturvidenskapemes vigtigere frem -
skridt og vil desuten efter evne bidra til at utbrede en større
kundskap om og en bedre forstaaelse av vort fædrelands rike
og avvekslende natur .

NATUREN

har til fremme av sin opgave sikret sig bistand av talrike
ansete medarbeidere i de forskjellige deler av landet og brin¬
ger desuten jevnlig oversættelser og bearbeidelser efter de
bedste utenlandske kilder.

NATUREN

har i en række av aar, som en anerkjendelse av sit almen-
nyttige formaal, av Norges Storting mottat et aarlig statsbidrag
som fra Iste juli 1920 er forhøiet til kr. 2500.

NATUREN

burde kunne faa en endnu langt større utbredelse, end det
hittil har hat. Der kræves ingen særlige naturvidenskabelige
forkundskaper for at kunne læse dets artikler med fuldt
utbytte. Statsunder støttede f olkebiblioteker og skoleboksamlin -
ger f aar tidsslcriftet for under halv pris (kr. 4.00 aarlig , frit til¬
sendt). Ethvert bibliotek, selv det mindste, burde kunne avse
dette beløp til naturvidenskabelig læsestof.

J

NATUREN

utgis av Bergens Museum og utkommer i kommission paa
John Griegs forlag; det redigeres av professor Jens Holmboe ,
under medvirkning av en redaktionskomité, bestaaende av:
prof. dr FA. Brinkmann , prof. dr. B. Helland-Hansen og prof.
dr. Carl fred . Kolderup.

Om de atlantiske fiskearters optræden ved vor kyst.

Av Sigurd Johnsen.

Naar man taler om et lands fauna, saa er det for land¬
dyrenes vedkommende at forstaa derhen at alle arter som
er tat indenfor landets grænser regnes med til landets fauna.
Det kan i zoologisk henseende bli et mere eller mindre
naturlig begrænset omraade man faar paa denne maate,
men grænserne er i ethvert fald greie. Anderledes stiller
det sig naar talen er om et lands marine fauna; hvor skal
man her trække grænserne? Man kunde nok vælge en eller
anden vilkaarlig grænse, en bestemt avstand fra land f. eks.
3-milsgrænsen, eller en bestemt dybdekurve f. eks. 100 m.
Paa denne maate vilde man faa greie grænser for det ma¬
rine faunaomraade, men det vilde paa den anden side let
lede til urimeligheter som f. eks. at matnyttige fiskearter
som man altid hadde regnet med til landets fauna blev ute¬
lukket. Man er derfor blit staaende ved for hvert land at
søke en nogenlunde naturlig avgrænsning av det marine
omraade, væsentligst da paa grundlag av havbundens kon-
figuration. For Norges vedkommende regner vi med den
sokkel landet hviler paa, den kontinentale platform som den
kaldes, og endvidere skraaningene ned mot de store dyp indtil
ca. 4 — 500 meters dybde. (Fig. 1). Dette er en dybde man
regner med som faunagrænse, idet denne dybden gjerne
sættes som grænsen for sollysets nedtrængen i havet og der¬
med ogsaa som grænsen opad for den egentlige dyphavs-
fauna. Den kontinentale platform har sin mindste bredde
utenfor Søndmør hvor den falder brat av ned mot Nord¬
havets store dyp, kanten av den kaldes „ Stor eggen w ; utenfor

19

— 290 —

Vesteraalen er platformen ogsaa smal, her kaldes eggen
for „Havbroen“. Ved Finmarkskysten er avgrænsingen
ikke saa naturlig; de store dyp ligger meget længere fra
kysten; grænselinjen trækker man her mere vilkaarlig i ca.
100 km.’s avstand fra land. I det sydlige drar vi grænsen
for vort faunaomraade langs midten av Skagerak, idet den
dypeste del, den norske rende (Arendalsrenden), tas med.
Fra dansk side regnes derimot gjerne rendens dypeste parti
som grænse mellem dansk og norsk faunaomraade. Hertil
er at bemerke at den danske fauna hermed faar et tilskud
av former som ellers er fremmed for den. Det er de ikke
for den norske faunas vedkommende; det er derfor natur-
ligst at regne de dype partier av Skagerak til det norske
omraade.

En viss vilkaarlighet vil der altid bli, ogsaa ved den
her nævnte fremgangsmaate. Særlig gjælder dette fast-
sættelsen av grænserne naar bunden skraaner langsomt ned
mot de store havdyp saaledes som tilfældet er for Norges
vedkommende ved Finmarkskysten eller naar man vil utrede
de forskjellige landes andel i Nordsjøomraadet. Saalænge
dybden imidlertid er den samme, vil bundfaunaen stort set
ikke forandres og nogen kilometer fra eller til vil ikke
bringe nogen væsentlig forrykkelse i artsantallet. Det samme
vil ogsaa gjælde for den fritlevende, pelagiske fauna; er
artene tat i 100 km.’s avstand fra land vil de — i ethvert-
fald til tider — ogsaa optræ adskillig nærmere land.

Begrænser vi det norske faunaomraade saaledes som
jeg har nævnt blir det av fisk omkring 175 arter som kan
regnes til vor marine fauna forsaavidt som de alle er tat
indenfor dette omraade. Efter sin karakter kan de henføres
til 3 hovedgrupper, den arktiske, den boreale og den
atlantiske gruppe. De arktiske arter træffer vi særlig ved
vore nordlige og nordvestlige kyster hvor det kolde polar-
vand støter op til vort omraade. Den boreale gruppe ind-
befatter vore almindeligste arter, de som sætter præget paa
vor fiskefauna; deres hjemstavn er det tempererte vand og
de findes foruten hos os ved Nordvest-Europas kyster idet-
hele, tildels ogsaa ved den tempererte del av Nord- Amerikas
østkyst. De atlantiske arter har tyngdepunktet for sin ut-

i

— 291 —

bredelse længere mot syd; deres egentlige hjem er Middel¬
havet, det varme og salte vand i Atlanterhavets midtre del,
eller de findes i de varme hav idetheletat. Denne gruppe

Fig. 1. Dybdekart over Nordhavet og tilgrænsende omraader.

utgjør, naar vi kun tar hensyn til artsantallet, en betragtelig
del av fiskefaunaen vor, idet den tæller omkring 55 arter.
Nogen skarp grænse mellem den arktiske og den boreale
gruppe er der ikke, heller ikke mellem den boreale og den
atlantiske gruppe; man taler derfor ogsaa om boreo-ark-

— 292 —

tiske og om boreo-atlantiske arter. Som et skjelnemerke
kan vi bruke hvor arten forplanter sig; i det omraade hører
den hjemme. Dette merke strækker dog ikke helt til; der
er arter hvis forplantning kan finde sted i forskjellige om-
raader. Disse gaar da ind under de nævnte overgangs-
grupper. Saaledes er der arktiske fisk som findes ved vore
sydlige kyster og som ogsaa forplanter sig der. De er dog
sydpaa oftest tilstede i mindre antal end i de arktiske egne,
opnaar ikke den samme størrelse og deres gytetid falder
om vinteren, den tid da våndet har mest arktisk karakter.
De er nærmest at opfatte som efterliggere (relikter) fra en
tidligere periode da der hersket arktiske forhold ved vore
kyster. Likeledes er der egte varmtvandsfisk som har til¬
hold inden det boreale omraade. Det er væsentlig endel
arter tilhørende kystene og kystbankerne i Middelhavet og
Sydvest-Europa, som hos os findes langs vestkysten. Disse
er vistnok for en del kommet til os i en tidligere periode
(efter istiden) da våndet var et par grader varmere end nu,
dels er det arter som holder paa at erobre terræng. Tar
vi paa denne maate ikke bare hensyn til, indenfor hvilket
omraade en art forplanter sig, men ogsaa til hvor den op¬
naar sin høieste grad av utvikling i retning av størrelse og
individrigdom, hvor dens nærmeste slegtninger er rikest
repræsentert, saa vil som regel artens egentlige hjemstavn
kunne fastslaaes slik at vi i det store og hele kan nøies med
de nævnte tre hovedgrupper.

Av de 55 atlantiske former er t omtrent halvdelen —
over 30 arter — meget sjelden hos os, de kjendes fra et
enkelt eller faa eksemplarer tat med aars mellemrum; resten
er mere eller mindre aarvisse besøkere eller stationære om
end i ringere antal end sydpaa. Vort kjendskap til mange
av disse atlantiske arter er meget mangelfuldt. Det kan
gjælde arten idetheletat, dens forekomst, forplantningsfor-
hold o. 1. inden dens egentlige omraade eller blot i vore far-
vande. Mange av formene gaar ikke paa de almindelige
fiskeredskaper. Hvad vi vet om dem hos os grunder vi
ofte paa strandede eksemplarer og det er klart at den let
kan bli feilagtig den forestilling vi saaledes danner os om
deres forekomst langs vor kyst, særlig vil dette gjælde de

mindre arter som jeg senere skal nævne et typisk eksem¬
pel paa.

De atlantiske arters optræden hos os maa sees i sam-
menhæng med at vand av sydlig oprindelse naar frem til
vor kyst. De er, som det gjerne heter med et mere poetisk
end egentlig rammende uttryk „bragt under Land ved vore
Kyster paa Golfstrømmens varme Bølger44 (Co 11 ett 1903).
Man har efter min mening hat en tilbøielighet til at lægge
for stor vegt paa selve strøm virkningen. Den bevægelse
disse vandmasser har er saa langsom at den for de fleste
fiskearters vedkommende vil være uten eller av ringe be¬
tydning sammenlignet med fiskens egenbevægelse. Om di¬
rekte strømvirkning kan kun være tale for enkelte litet
aktive arters vedkommende og endvidere for de pelagiske
egg og ungstadier. Disse sidste hører nærmest ind under
hvad vi kalder plankton; hermed forstaar man det plante-
og dyreliv som fører en fri svævende tilværelse i vand-
lagene. Planktonformene har ofte ingen eller ringe egen¬
bevægelse eller selv om de er ganske aktive som f. eks.
mange smaakrebs (Copepoder) saa er deres bevægelse
„regelløs44, snart hit snart dit som en mygs i mvgge-
sværm. Planktonet vil i det store og hele være
underkastet mediets bevægelser, vil følge med strøm¬
men. Ogsaa for planktonet i vore farvande kan vi bruke
den samme inddeling som vi anvendte paa fiskene, en ark¬
tisk gruppe, en boreal gruppe og en atlantisk gruppe, arter
som er ført hit op av strømmen. Men ogsaa her maa man
være litt forsigtig naar man av de atlantiske planktonfor-
mers masseoptræden paa forskjellige lokaliteter til forskjel¬
lige tider vil se en direkte strømvirkning, en forskyvning
av den samme bestand. Jeg skal ta et eksempel herpaa
hentet fra den svenske planktonforsker Cleves’ arbeider.1)
Det angaar en liten planteorganisme diatomeen Rhizosolenia
styliformis. Efter Cleve er den i april og mai utbredt
tvers over Atlanterhavet mellem 40° og 50° nordlig bredde;

b Cleve, P. T.: The Seasonal Distribution of Atlantic Plankton
Organisms. Goteborg 1901. Her citert efter Gran, H. H.: Das Plankton
des Norwegischen Nordmeeres. Rep. Norw. Fish. Mar. Invest. 'Vol.
II. No. 5. Bergen 1902.

294

i mai har den naadd over 60° n. br. og naar til Island i
juni. Herfra utbrer den sig i forskjellige retninger og er
allerede i august ved Spitsbergen. De talrike individer som
optrær i Nordhavet skulde efter dette dø ut om vinteren og
fornyelsen ske som netop nævnt. En direkte forskyvning
ved strømmens hjælp av individene fra 40° — 50° n. br. til
Spitsbergen og i løpet av den nævnte tid vilde forutsætte

en ganske anden strømhastighet end den vi her kan regne
med. Forklaringen maa vel søkes i at denne art forplanter
sig inden et større omraade end av Cleve antat og at forplant¬
ningstiden falder senere jo længere mot nord vi kommer. Et
rigtigere billede av planktonets drift med strømmen er det
som Schmidt1) har git paa grundlag av danske under¬
søkelser over de atlantiske salpers optræden til forskjellige

9 Johs. Schmidt: The Distribution of the Pelagic Fry etc.
Rapp. Conseil Internat, vol. 10. Kjøbenhavn 1909.

— 295 —

tider. Salperne er gjennemsigtige, tøndeformede dyr og da
de er ganske store, 12 — 13 cm. lange og optrær i enorme
masser i de øvre vandlag sætter de sit præg paa de fangster
hvor de forekommer. I Fig. 2 er fremstillet salpernes drift
ind i Nordhavet i 1905; ved skraffering er angit de om-
raader hvor salper forekom, og grænsen for omraadet mot

Fig. 3. Strømkart over Nordhavet. (Efter Helland-Hansen).

nord og øst i maanedene mai — juli og delvis august an¬
tydet med linjer. Ved vor kyst er salpernes optræden om
hosten velkjendt, fiskerne kalder dem for ■ silder æk“ og tar
det for et tegn paa et godt fiske naar der er særlig rigdom
paa dem.

Vi skal saa se litt paa hvorfra Atlanterhavsvandet
skriver sig og ad hvilken vei det naar frem til vore kyster.
Golfstrømmens utspring er den Meksikanske Golf og en kraf¬
tig gren sætter i nordøstlig retning tvers over Atlanterhavet.

296 —

Ved Europas kyst faar den et tilskud av varmt og salt vand
som skriver sig fra Middelhavet. Navnet Golfstrøm blir saa-
ledes herfra ikke helt korrekt, men vi kan bruke det for
korthets skyld og fordi det har faat hævd. Mellem Fær-
øene og Shetlandsøene gaar strømmen ind i Nordhavet, en
gren sendes ned i Nordsjøen langs Englands kyst, men ho¬
vedstrømmen sætter over mot Norges kyst og fortsætter langs
denne (Fig. 3). Disse vandmasser som saaledes er i be-
vægelse forandrer litt efter litt sin karakter, de blir koldere
derved at de avgir varme til omgivelserne og flere steder
støter der kolde og mindre saltholdige strømmer til, saaledes
Labradorstrømmen ved N. Amerikas kyst og den østislandske
polarstrøm der kommer ned mot Golfstrømmen like efter
dennes indtræden i Nordhavet. Vandmasserne skifter saa¬
ledes karakter efterhaanden, hermed forandres livsbetingel-
serne -for plante- og dyrelivet i dem og dermed faunaens
sammensætning. Vi kan i tanken følge et avgrænset om-
raade i Atlanterhavet paa dets vandring nordover i strøm¬
retningen. Oprindelig vil det indeholde et plante- og dyreliv
av oceanisk-atlantisk karakter. Planktonformene vil følge med
strømmen, nogen vil efterhaanden dø væk naar de kommer
under de forandrede forhold og gi plads for andre, de boreale
arter som saa i sin tur vil bli erstattet av de arktiske. Enkelte
atlantiske arter vil kunne forplante sig endnu under de noget
forandrede betingelser, andre derimot vil i de nordlige far-
vande kun greie at leve videre sit eget liv; bestanden av dem
vil altid skyldes en fornyelse sydfra. Det er klart at hvis
vandmasserne i havet kun bestod av strømmer der som Golf¬
strømmen bevæger sig fra lavere mot høiere breddegrader
og av polarstømmer i motsat retning saa vilde der ikke kunne
opretholdes en fast bestand av de organismer som under
hele sin livscyclus er planktoniske. Grænsende til strømmene
er der imidlertid større og mindre omraader hvor vandmas¬
serne er i relativ ro eller i circulerende bevægelse og disse
steder er da den faste hjemstavn for de nævnte organismer.
Et slikt omraade er for de oceanisk-atlantiske arter bl. a.
Sargassohavet som støter op mot Golfstrømmen, og for de
oceanisk-boreale arter bl. a. deler av Nordsjøen og Nord-

— . 297 —

havet hvor fornyelsen av vandmasserne foregaar meget lang-
somt. *)

Jeg har dvælet saapas utførlig ved disse forhold fordi,
naar man vil forstaa de atlantiske fiskearters optræden i
vore farvand, hovedvegten — efter min mening — maa
lægges paa den kontinuerlige forandring som finder sted av
livsvilkaarene (temperatur, saltgehalt, føde) i strømmens ret¬
ning og mindre paa selve den mekaniske virkning som
strømmen utøver. For de litet aktive arters vedkommende
kan vi gjøre de samme betragtninger gjældende som vi
anvendte paa Atlanterhavs-planktonet. De er drevet med
strømmen og en sjelden gang eller hyppigere alt efter deres
motstandsdygtighet kan de naa frem til vore kyster. For de
fleste arter derimot spiller vandets bevægelse ingen eller en
underordnet rolle sammenlignet med fiskens egenbevægelse.
Fiskene svømmer snart hit snart dit, men holder sig idethele
inden det omraade som byr dem de naturlige livsbetingelser,
uhindret av at mediet fornyes indenfor omraadet. Da imidler¬
tid det varme og salte Atlanterhavs-vand er paa vei nordover
og forandringene i vandets karakter herunder sker gradvis,
bydes der artene anledning til at utbre sig i den retning.
De mere ømfindtlige arter vender tidligst om, andre og særlig
da de arter som har en omstreifernatur følger længere med.
Da endvidere, som nævnt, ogsaa planktonet er i drift nord¬
over og forandringene i dette likeledes sker litt efter litt
gives der netop de planktonætende arter anledning til at utbre
sig i strømmens retning. Flere av vore almindeligste Atlan-
terhavs-gjester er netop slike omstreifende rovfisk og former
hvis næring utgjøres av plankton og de optrær hyppigst ved
vor kyst om sommeren og utover høsten i de maaneder da
Atlanterhavs-planktonet indtræffer hos os. Til denne gruppe
hører f. eks. sverdfisken og makrelst ør jen.

Foruten av de egentlige høisjøfisk, arter som tilhører
det aapne hav i forskjellige dyp, har vor fauna ogsaa en
kontingent av arter som holder til ved kysten og kystbankerne

9 En del planktonorganismer er kun for en tid planktoniske ;
som ældre tilhører de bunden i de forskjellige dyp fra kysten av
eller de har hvilestadier her. Det faste hjem for disse former er
da kyster av atlantisk, boreal eller arktisk karakter.

— 298 —

i det sydvestlige Europa. Dels ved aktiv vandring, dels ved
at yngelen er pelagisk har flere av disse arter i tidens løp
erobret sig terræng nordover langs kystene; særlig for
strækningen England — Norge spiller yngeltransporten en stor
rolle for de arters vedkommende som mangler ellers i Nord¬
sjøen. Ved vor vestkyst optrær flere av disse arter som en
fast bestand; forplantningsforholdene er dog tildels litet
utredet. Til denne gruppe hører blandt grundtvandsformene
bl. a. lancetfisken (Amphioxas lanceolatus), dobbelt-
sugeren (Lepadogaster bimaculatus) og tangkvabben
(Blennius pholis). Paa dypere vand findes bl. a. blaa-
kjæften (Scorpaena dactyloptera), guldlaksen (Sparus
centrodontus) og sølvtorsken (Gadiculus argenteus ihori).
Denne sidste er av særlig interesse som eksempel paa hvor-
længe en fisk kan forbli ukjendt naar den ikke faaes ved
almindelige fangstredskaper. De første eksemplarer blev tat
hos os i 1897 under de undersøkelser dr. Hjort foretok i
Kristianiaf jorden det aar. Siden har det vist sig at den er
gapske almindelig paa lerbund i flere av fjordene og ved
anvendelse av hurtiggaaende bundtrawl kan den faaes i
stort antal; ræketrawlerne faar den saaledes ofte i sine
fangster.

Der er en gruppe av Atlanterhavs-fisk som vi ikke kan
vente skal kunne naa frem til vore farvande, nemlig repræsen-
tanter for den egentlige dyphavsfauna, bundfiskene tilhørende
verdenshavenes store dyp og bathypelagiske arter som findes
de midlere vandlag fra ca. 500 meters dyp og nedover.
Der hvor Golfstrømmen sætter ind i Nordhavet mellem
Færøene og Shetlandsøene gaar der nemlig en undersjøisk
ryg som naar op til 500 m. under havoverflaten, mens dypene
paa begge sider er meget større (fig. 1). Ryggen tillater
kun de øvre lag av Atlanterhavs-vandet at passere ind i Nord¬
havet, vandlagene fra omkring 500 meters dyp av og nedover
og den fauna som her findes stanser paa sydsiden av ryggen.
Til de aller almindeligste bathypelagiske fisk hører Cyclo-
thonerne. De findes i alle verdenshav. Cyclothone microdon ,
en mørkfarvet liten fisk, neppe over 6 cm. lang, faar man
regelmæssig i ganske stort antal i Atlanterhavet naar red¬
skaper slæpes i ca. 500 m. dyp eller mere. Den er hittil

299 —

ikke fundet i Nordhavet, men er derimot tat syd for Island
og opimot Grønland hvor grener av Golfstrømmen faar passere
uhindret og frembringe nogenlunde tempererte forhold i de
midlere vandlag. Nu er det nok saa, at egg og yngel av
idetmindste en del bathypelagiske fisk og bundfisk driver
om i våndet høiere oppe end de voksne lever. Enkelte slike
kunde det derfor tænkes kom sig over ryggen og ind i Nord¬
havet, forutsat at arten skred til forplantning ikke saa langt
søndenfor ryggen. Det ser dog ikke ut til at en saadan
yngeltransport finder sted i nogen større maalestok. Hittil
er der i Nordhavet ikke tat nogen av de arter som man
almindeligvis faar paa ekspeditionene i Atlanterhavet naar
man slæper bathypelagisk fiskende redskaper, f. eks. Cyclo-
thone-arter og Stomias boa . Selv om disse arter til tider
forekom i ringe antal i Nordhavet, saa vilde det ikke være
let at paavise en saadan forekomst. Som dyphavsfisk er de
idethele litet utsat for at strande og endnu mindre chance
er der for at et strandet eksemplar vilde bli tat vare paa
itide, saa smaa og svakt bygget som disse arter er. En
direkte paavisning vilde kræve en ganske utstrakt anvendelse
av sterkt fiskende redskaper i de midlere dyp ; hittil har dog
denslags været litet anvendt i Nordhavet. Ogsaa for bund-
faunaen danner Færø-Islandryggen og Wywille Thomson-ryggen
en skranke. Paa den sidstnævntes Atlanterhavs-skraaning
forekommer der en række arter som ikke findes paa ryggens
nordside, saaledes Mora moro , Alepocephalus giardi , 3-4 arter
av slegten Macrurus , 4 av haislegten Centrophorus o. fl.

Da hovedgrenen av Golfstrømmen kommer ind under vor
kyst ved Søndmør er det særlig herfra og nordover samt
ved vestkysten ned til Bergen at de fleste Atlanterhavsfisk er
fundet. Særlig gjælder dette de arter for hvem selve strøm-
virkningen har spillet en større eller mindre rolte. Mange
av disse arter som lever i de øvre vandlag i Atlanterhavet
er i Norden utelukkende tat paa denne kyststrækning. Til
denne gruppe hører bl. a. følgende: Sargasso-ulken (Anten-
narius histrio ), en liten fisk som er en meget daarlig
svømmer; den kravler nærmest om i de flytende tangmasser
i Sargassohavet. Denne art, hvorav der i 1821 blev fundet
to eksemplarer ved Vadsø, kan vi ta som en typisk strøm-

— 300 —

driver. Av perlemorfiskene (Argyropelecus) som forekom¬
mer i de øvre vandlag i alle varme have, er i det hele 20
eksemplarer fundet hos os, fordelt paa 3 arter, hvorav en
A. olfersi alene er repræsentert med 18. I noget større dyp
lever antagelig de følgende arter, skjønt direkte underretning
herom haves ikke. Sølvbrasen (Pterycombus brama) er
tat utelukkende ved vor kyst; der kjendes idethele 14 indi-
vider, de fleste er fundet ved Nordlands- og Finmarkskysten,
et ved Bergen og et ved Egersund. Arten blev av denne
grund tidligere holdt for at være en høinordisk fisk, men
den er dog utvilsomt en egte Atlanterhavsform. Beryx’ en
(Beryx decadactylus) og havbrasen (Brama raji) er sjeld¬
nere tat hos os. For ingen av disse tre kan strømmen ha
spillet synderlig rolle. Heller ikke for de store arter
sildekongen (Regalecus glesne) hvorav der er strandet et
dusin eksemplarer og sølvkveiten (Trachypterus arcticus)
som der aarlig strander et eller flere eksemplarer av. Denne
sidste er dog muligens ingen egte Atlanterhavsform; dens
hjem er maaske Nordhavet og den nordligste del av Atlan¬
terhavet, idet den ved Island synes at være like hyppig
fundet hele kysten rundt.

Rovfiskene og endel av planktonæterne, idethele de
raske svømmere i de øvre vandlag er derimot fundet langs
hele kysten vor; i motsætning til f oregaaende gruppe strander
disse sjelden, de fleste eksemplarer er tat i redskaper som
er utsat til fangst av andre fiskearter. Til denne gruppe
hører sverdfisken (Xiphias gladius) og laksestørjen
(Lampris guttatus); endvidere makrelstørjen eller tun¬
fisken (Thunnus thynnus) som i Middelhavet er gjenstand
for indbringende fiskerier. Hos os optrær den især om sen¬
sommeren og høsten, i mindre flokker forfølgende sildesti¬
mene. Nærmest til denne gruppe, skjønt den vel neppe er
nogen god svømmer, hører maanefisken (Mola mola.). Alle
disse hører til de største arter blandt benfiskene; maanefisken
kan bli ca. 3.5 m. og makrelstørjen indtil 4 m. En mindre
art er St. Petersfisken1) (Zeus f ab er), en glubsk rovfisk,

b Navnet skriver sig fra den tro at den sorte f lek paa hver
kropside er fingermerker efter St. Peter, fiskernes skytshelgen.

— 301 —

som er almindelig i Middelhavet; ved vor kyst er de fleste
individer tat ved Sørlandets kyster saa det er vistnok gjennem
Kanalen at denne art tinder veien til Norden.

Ogsaa de varme haves hai-arter yder sin kontingent til
vor fauna, f. eks. rævehaien (Alopias vulpes ), graahaien
(Galeorhinus galeus) m. fl. Av de menneskeætende haier
har kun blaahaien (Prionace glauca), som kan bli 7.5 m.
lang, vist sig et par ganger ved vore kyster, men det har
været ganske unge, ufarlige individer med en længde av
omkr. 1.5 m.

Et ganske godt begrep om i hvilken grad Golfstrøm-
vandet influerer paa fiskefaunaens sammensætning faar vi
naar vi sammenligner vor fauna med Danmarks og Sveriges.
Over et snes arter er idethele ikke tat i Sverige.1) For yder-
ligere et dusin arter gjælder det at de i Sverige er tat i et
enkelt eller faa eksemplarer, mens de er langt hyppigere, ja
tildels endog stationære hos os.2) De mest aktive arter som
makrelstørjen, laksestørjen m. fl. optrær ogsaa ved Danmarks
og Sveriges kyster. Derimot mangler disse en række av de
arter som lever pelagisk i det aapne Atlanterhav, de fleste av
de arter som jeg har omtalt som kjendt fra kyststrækningen
Bergen og nordover hvor hovedmassen av Golfstrømmen naar
frem. Endvidere de fleste av grundtvandsformene fra vor
vestkyst; de arter som her findes paa noget dypere vand
forekommer tildels ogsaa i Skagerak og kan derfor ogsaa
træffes i de svenske f jorde i Bohuslan; det gjælder f. eks
sølvtorsken.

Forholdsvis hyppigere ved Danmarks kyster end ved
vore optrær endel arter som foruten at findes i Middelhavet

b Antennarius histrio, Acantholabrus palloni , Polyprion ameri-
canus, Luvarus imperiolis , Trichiurus lepturus, Lepidopus atlanticus ,
Pterycombus brama, Brama raschii, Blennius pholis , Ammodytes cice-
relus , Fierasfer dentatus , Beryx decadadylus , Macrurus coelorhynchus ,
Exocætus volitans, Sudis krøyeri , Myctophum elongatum, M. glaciale ,
Argyropelecus olfersi , A. hemigymnus, A. aculeatus. Prionace glauca ,
Mustelus canis , Isurus oxyrrhynchus, Alopias vulpes , Raja circularis ,
Myliobatis aquila .

2) Regalecus glesne 1 eks., Trachypterus arcticus, 2 eks.,
Lepadogaster bimaculatus 1 eks., Scorpaena dactyloptera sjelden i
Sverige; de to sidste er stationære hos os.

— 302 —

ogsaa normalt forekommer nordover til Den britiske kanal,
f. eks. sardinen (Clupea pilchardus) og ansjovisen (OS/øfø-
phorus encrassicholus). Det er pelagiske fisk som holder sig
i stimer; disse arter kommer ind i den sydlige Nordsjø gjen-
nem Kanalen. Til denne gruppe hører nærmest ogsaa stam-
silden (Clupea alosa + finta); den findes i Middelhavet og
ved Vest-Europa, hvor den søker op i brakvand eller elver
naar den skal gyte. Hos os er den tat i omtr. 40 eksempl.1)

Ind gjennem Kanalen er ogsaa de fleste av de arter
kommet som er repræsentert i Danmarks og Sveriges fauna
ved enkelte eksemplarer, men ikke i vor. Disse arter kan
vi vente vil bli fundet hos os, specielt da ved Sørlandets
kyster.2)

(Fortsættes).

Om valensbegrepet3)

Av docent dr. E. Schreiner.

I enhver gren av videnskapen vil man sikkert støte paa
et eller andet begrep som, fremfor andre, gjennem tidene har
tjent vedkommende videnskapsgren som en ledetraad
eller et ledemotiv.

Et ledemotiv i den kemiske videnskap er begrepet om
den kemiske værdi eller valens. — Valensbegrepet som
saadant er naturlig opstaat av et endnu videre begrep nemlig
av affinitetsbegrepet, idet man talmæssig ønsket at redegjøre
for alle de enkelte deler av den kemiske forbindelse. Man
følte med andre ord trang til ikke alene at fastsætte, efter

0 En meget nærstaaende art findes ved N. Amerikas østkyst.
Som eksempel paa hvordan en art ved menneskets hjælp kan erobre
sig et helt nyt omraade, skal jeg nævne at man i Amerika i 1873
overførte 35 000 stykker yngel av denne art fra østkysten til Sacra-
mento-floden paa vestkysten. Denne utsætning førte til at der ved
Kaliforniens kyst og længere nordover blev en stamme av denne art
som nu for tiden skal gi anledning til et rikt fiske.

2) F. eks. Coris julis, Sciæna aquila , Trachinus vipera o. fl.

3) Med velvillig tilladelse av redaktion og forfatter avtrykt
efter »Tidsskrift f. kemi og bergvæsen«.

— 303

hvilke talforhold elementæratomene forbinder sig med hver¬
andre, men man ønsket tillike at finde uttryk for den kraft
som holder de enkelte atomdeler sammen i molekylet.

Yi maa saaledes ved al videre omtale av valensbegrepet
tydelig skjelne mellem et rent talmæssig, støchiometrisk be¬
grep som vi kan kalde for valenstalle t, og et specielt
energetisk begrep : valenskr aften. — Av disse to be-
greper er det sidste, valenskraften, det begrep som er mindst
tilgjængelig og som derfor efterhvert har skapt en saadan
mangfoldighet av hypotetiske forestillinger, at man ofte har
følt sig fristet til at betegne valenslæren som kemiens smer¬
tensbarn; ikke desto mindre er det de kvantitative oplysninger
Om valenskræftene som engang skal gjøre kemien til en helt
ut eksakt videnskap.

Med hensyn til den tid som gik forut for valenslærens
fremkomst i midten av det 19de aarhundrede, kan vi bedst
skjelne mellem en tid like før atomteorien blev indført av
D a 1 1 o n og en tid like efter. — Tiden like før Dalton karak¬
teriseres bedst av navne som Gay Lus sa c, Proust og
Richter; av disse staar Proust som opdageren av loven om
de konstante vegtsforhold i forbindelsen, mens Richter som et
andet uttryk herfor fandt at syrer og baser altid mætter hver¬
andre i et og samme forhold. Disse forskere hadde nærmere
talt ikke lagt merke til at et og samme element kunde indgaa
flere forbindelser med et andet, hvorfor man paa den tid
betegnet den kemiske forbindelse ved blot og bart at sam¬
menstille de gamle, tildels alchemistiske symboler for elemen¬
tene. Man gav med andre ord hvert element
uten videre én og samme værdi i forbin¬
delsen.

Med Daltons opdagelse av loven om de multiple for¬
hold og ganske særlig gjennem Berzelius’ grundlæg-
gende arbeider over atomvegtene og hans indførelse av det
moderne kemiske tegnsprog, lærte man dog at benytte sig av
et formelsprog som det vi bruker idag. — Allikevel blev i
tiden like efter Dalton og Berzelius atomvegtbegrepet negli-
gert, idet man faldt tilbake til de empiriske ækvivalentvegter
efter Proust og Richter; man la i altfor høi grad vegt paa rent
empiriske resultater og søkte at undgaa enhver teori. Man

— 304 —

anga altsaa atter formlen for en forbindelse kun ved at skrive
elementene ved siden av hverandre, som f. eks. FeOH for
jernhydroxyd, OH for vand osv. Hvis man kj endte flere for¬
bindelser av samme elementer, saa benyttet man forskjellige
tegn for samme element; man skrev saaledes feCl for vort fer-
roklorid og FeCl for vort ferriklorid. — E11 vigtig og blivende
forandring heri indtraadte først i 1851 da William son
indførte begrepet: flersyrig base og flerbasisk syre, hvorved
man bevisst kunde skrive f. eks. Fe(QH)3 for jernhydro-
oksydet.

Som den egentlige skaper av valenslæren staar forøvrig
Edward Frankland som gjennem arbeidet med de orga¬
niske metalforbindelser paaviste, at visse elementer hadde en
bestemt mætningskapacitet eller med andre ord, de
besad en bestemt valens. Frankland fandt saaledes i 1853 at
kvælstof, fosfor, arsen og antimon i sine organiske forbindel¬
ser viste en utpræget tendens til at erstatte 5 ækvivalenter av
elementer som vandstof og halogener. — Og kort tid efter, i
1858, viste Kekulé at den kemiske vær di for kolstoffet var
lik 4; i denne forbindelse var det ogsaa vigtig at Couper
kunde vise hvorledes kulstofatomene ogsaa indbyrdes kan for¬
binde sig med hverandre. Det var ogsaa Couper og før ham
Odling som betegnet atomenes gjensidige forbindelse i
molekylet med valensstreker; de skrev f. eks. for
m etylalkohol og myresyre formlene:

^ — OH /O — OH

. n

og C< ^

\h

efter den tids opfatning av sammensætningen. — Disse og
lignende formler var de første moderne konstitutions-
formler som blev opstillet ved hjælp av læren om den
kemiske valens.

Det er saaledes uten videre forstaaelig at valenslæren fra
nu av er bundet til de paa eksperimentelt grundlag opstillede
konstitutionsformler. Betragter vi saaledes enkle vandstoffor-
bindelser, som f. eks. HC1, H20, NH3 og CH4, saa kan vi av
kemiske grunder opstille konstitutionsformlene :

— 305 —

Av disse formler ser vi at vandstoffet kun er bundet til
ett fremmed atom; og da vi forøvrig ikke kj ender nogen ele¬
menter som kan erstatte vandstoffet i større antal end ett, saa
har vandstoffet faat bindingsværdien 1. Efter vore konstitu-
tionsformler er da valenstallet overfor vandstof, den saakaldte
vandstofvalens, for Cl, 0, N og C henholdsvis: 1, 2, 3 og 4.

Den enkleste og foreløbig mest plausible antagelse er da
endvidere den at hvert enkelt element beholder sin valens
uforandret, uanset med hvilket andet element det er forbun¬
det. Surstof skulde f. eks. altid fungere som et to-værdig,
kvælstof som et tre-værdig og klor som et én-værdig element.
Denne anskuelse som i særlig grad blev forfegtet av Kekulé
kan betegnes som læren om det konstante valens-
ta 1.

Det er ogsaa utvilsomt at læren om den konstante valens
eller værdighet har været av den allerstørste betydning
ganske særlig for utviklingen av den organiske kemi. Ti her
kunde man næsten altid klare sig med det 4-værdige kulstof.

Det blev imidlertid efterhvert vanskeligere og vanske¬
ligere at bevare læren om det konstante valenstal intakt;
Ge r hardt hævdet saaledes åt kvælstof baade kunde fun¬
gere som tre-værdig og fem-værdig element og snart hævdet
andre kemikere at fosfor og mange flere elementer kunde
vise vekslende værdi. Selv kulstoffets valens voldte i enkelte
tilfælder vanskeligheter, som f. eks. ved eksistensen av kul-
oksyd, hvor man altsaa enten maatte anta 4-værdig surstof
eller 2-værdig kulstof. Det er i denne forbindelse værdt at
nævne at kulstoffets 4-værdighet for ikke mange aar siden er
blit helt rokket ved opdagelsen av forbindelser som G o m -
bergs trifenylmetyl : (CGH5)3 C.

Hvis man forlot forbindelsene av kulstof og befattet sig
mer indgaaende med de uorganiske forbindelser var det i
almindelighet ikke vanskelig at paavise de forskjellige om-
stændigheter som influerte paa valenstallet. Man kom herved
uvilkaarlig over til læren om den skiftende eller
varierende valens. — Den første begyndelse til denne

20

— 306 —

lære var ganske naturlig diktert av ønsket om at modificere
det konstante valenstal, idet man nu særlig fæstet sig ved
den maksimale valens som elementet kunde opvise; hvis man
sa at ikke alle de tilsvarende valenskræfter behovet at gi sig
tilkjende ved hver enkelt reaktion, saa var til en viss grad
det konstante valenstal reddet; ja Ab egg gik endog saa
langt, at han mente alle elementer besad maksimalværdien 8.
— Men forøvrig var det ikke til at komme forbi at valenstallet
for et element var avhængig av det andet elements natur,
med hvilket forbindelsen skedde. Saaledes kan et element i
forbindelse med vandstof ofte vise en anden maksimalvalens
end i forbindelse med surstof; dette gjælder f. eks. elemen¬
tene: P, S og C1 i deres vandstofforbindelser :

PniH3, H2Sn og HC11

og i deres surstoff orbindelser :

pyo5, svl03 og ciyno7

hvor fosfor altsaa er 3- og 5-værdig, svovel 2- og 6-værdig og
klor 1- og 7-værdig.

Vigtig er det ogsaa at ett og samme element kan vise
forskjellig valens overfor ett og samme andet element, alt
efter de kvantitative forhold hvori begge elementer bringes
til at reagere med hinanden; det er saaledes tilstrækkelig at
nævne de to klorider som kj endes av jern og tin samt at der
av indium f. eks. kj endes hele tre forskjellige klorider: InCl,
InCl2 og InClg.

Som en tredje faktor der øver indflydelse paa valenstal-
lets størrelse maa vi registrere virkningen av rent ytre om-
stændigheter som tryk og temperatur. Vi vet at affiniteten
mellem de forskjellige elementer i hoi grad er avhængig av
disses indflydelse, derfor maa ogsaa valensen være under¬
kastet samme indflydelse. Vi finder saaledes at valensen for
fosfor i forbindelse med klor er høiere ved lav temperatur
end ved hoi temperatur, fordi reaktionen for fosforpentaklo-
ridets spaltning til triklorid og klor: PvCls = PinCl3 -f- Cl2
tiltar med stigende temperatur. Fosfor ets valens skifter alt¬
saa fra 5 til 3 . Paa denne maate vil vi finde at svoveltriok-
sydets dissociation medfører en valensforandring for svovel
fra 6 til 4, idet svoveltrioksydet gaar over til svoveldioksyd.

- 307 —

Efter denne korte betragtning over de faktorer som be¬
stemmer valenstallets størrelse, ligger det nær at spørre om
der hersker nogen lovmæssig sammenhæng mellem de en¬
kelte værdier av valensen. Man mente en tid at valensen
kun kunde skifte med to enheter ad gangen, men vi vet nu
at man meget ofte foruten med elementets maksimale valens-
tal ogsaa kan regne med alle de lavereliggende valenstal ind-
til en viss maksimalvalens. Eksempler herpaa kj ender man
særlig fra elementer som: mangan, molybden og vanadin. Av
vanadin kjendes saaledes alle 4 klorider: helt fra pentaklori-
det til og med dikloridet.

Og med hensyn til den maksimale valens er det paafal-
dende at elektronegative elementer viser høiest valens netop
i. forbindelse med andre negative elementer saaledes som f.
eks. C1 i surstof forbindelsen : C1207, klorheptoksyd og svovel
i forbindelse med fluor som svovelhexafluorid, SFe. Meget
eiendommelige er ogsaa forbindelser mellem natrium og
kalium med kviksølv: NaHg6 og KHg12„

Det er nu meget vigtig at man kan opnaa en samlet over-
sigt over saavel de enkelte valenstal som over gangen i den
skiftende valens ved hjælp av elementenes periodiske system.
Her trær det tydelig frem, hvorledes vertikalrækkenes num¬
mer i dette system stort set angir valensen for de til disse
rækker hørende elementer. Dette er en lovmæssighet som
gjælder mest utpræget for elementenes surstofforbindelser;
ti det er nødvendig at lægge merke til hvorledes valensen
overfor vandstof baade tiltar og avtar, eftersom man skrider
frem i systemets enkelte perioder, mens man for surstoffor-
bindelsen finder en stadig stigning. Saaledes tiltar i den
første lille periode vandstofvalensen fra Li til C for derpaa at
avta fra C til F, mens i den anden lille periode valensen over¬
for surstof vokser hele veien fra Na til Cl. Et lignende for¬
hold mellem vandstofvalensen og surstofvalensen vil man
finde i de store perioder. — Disse regelmæssigheter som ele¬
mentene viser med hensyn paa surstofvalensen, er dog ikke
fri for vilkaarlighet, noget som sier sig selv naar man betæn-
ker de talrike surstofforbindelser som ett og samme element
kan opvise.

Hvis de begreper vi hittil har dannet os om det kon-

— 308 —

stante valenstal og om det maksimale valenstal, kunde hjælpe
os til at forklare valensforholdene inden alle mulige forbin¬
delser, saa vilde valenslæren, rent kemisk set, være meget
enkel. Det vilde være det samme som at anta at elementær-
atomet virkelig var mættet, naar de til valenstallene svarende
affinitetskræfter hadde hat anledning til at fungere, d. v. s. til
at forbinde sig med andre atomer under dannelsen av en saa-
kaldt binær atomforbindelse.

Men nu viser det sig at disse færdige, binære forbindelser
atter indbyrdes kan addere sig til hverandre under dannelsen
av forbindelser av høiere orden, til de saakaldte molekylfor-
bindelser. Herved maa altsaa nye, hittil uforutseede, valens-
kræfter gjøre sig gjældende. — Saaledes formaar mange sal¬
ter av tunge metaller yderligere at forbinde sig med annno-
niak i forskjellig forhold. Som eksempel kan vi ta platina-
klorid som kan opta ammoniak efter formlen:

PtCU + nNH3 = PtCU • nNH3, hvor n = 2—6.

Det er rimelig at man længe var i vildrede med hvordan
man i tilfælder som dette skulde angi den rigtige struktur-
f orm el, eller med andre ord hvordan man skulde forklare
reaktionen valenskemisk. Skulde man simpelthen anta, at det
oprindelige 4-værdige platina efterhvert blev 6-, 8- og 10-
værdig ?

Paa dette specielle spørsmaal som paa alle spørsmaal
angaaende valensforholdet inden molekylforbindelsenes klasse
har Alfred Werner git svar. Hvis vi med Werner først
undersøker additionsforbindelsen mellem PtCl4 og 2 NH3-
molekyler, saa vil vi paa rent kemisk vei kunne finde at alle
4 kloratomer saavel indbyrdes fungerer likt og uavhængig av
hverandre, som de fungerer uavhængig av de to ammoniak-
molekyler; Werner antok derfor følgende strukturformel :

hvor han med punkterte valenstreker betegnet de valens-
enheter som var kommet til ekstra. Disse valensenheter fik
navn av bivalenser i motsætning til de sedvanlige
hovedvalenser. — Adderes flere a m m oniak molekyler

— 309 —

til denne d iaminforbindelse sker det paa en ganske
eiendommelig maate, idet det nye ammoniakmolekyl leirer
sig ind mellem ett av Cl-atomene og Pt-atomet, med den følge
at Cl-atomet trænges ut av komplekset. — Werner angir for
denne nye forbindelse formelen:

[Pt§S*>]

Adderes yderligere et NHS molekyl, maa vi skrive:

[PfeJ CI2

og tilsidst, efter fortrængning av alle Cl-atomene:

[Pt(NH3)4]CU

Herved er den oprindelige forbindelses karakter forandret
paa en meget karakteristisk maate, hvilket vil fremgaa av
fig. 1.

<lfs 1 0 u J

k

«ryte •

Fig. 1.

Tegningen viser den molekylære ledningsevne for 1/1000
molær opløsning av de 5 salter som funktion av det antal am-
moniakmolekyler, som er addert utover de to første. Mens
diaminforbindelsen viser sig som ikkeleder, ser vi hvorledes
ledningsevnen for de øvrige 4 salter tiltar næsten lineært med
det fortrængte antal kloratomer; dette fortolket Werner paa
den maate at disse i opløsningen findes avspaltet i jonogen

— 310 —

form — altsaa som klor joner — , hvilken antagelse ogsaa
støttes rent kemisk ved opløsningenes forskjellige forhold
overfor sølvnitrat.

Fæster vi os dernæst ved forbindelsens støchiometri saa
vil vi hele veien finde 6 — og ikke mer end 6 atomer direkte
bundet til platinaatomet ; det vil saaledes heller ikke lykkes
at faa dette tilført mer end 6 NH3-molekyler i det hele. Dette
6-tal som optrær her, er ikke alene karakteristisk for platina¬
atomet i forbindelse med NH.rmolekylet, men ogsaa for en
hel række andre atomer som Co, Ni, Cr og Vd i forbindelse
med andre molekyler og radikaler som S02, N02, H20 og CNS.

Werner tilskriver 6-tallet eller de andre tal, som optrær
paa samme rnaate, en dypere valenskemisk betydning og kal-
der det for vedkommende elements koordinationstal. Hermed
forstaaes altsaa det maksimale antal enkeltgrupper, som kan
staa i direkte forbindelse med et elementæratom. I de aller
fleste tilfælder er koordinationstallet lik 6, som for platina¬
atomet, men det kan ogsaa være 8, 4 og 2. Koordinations¬
tallet 4 tilkommer saaledes elementene B, N og C. Vi f inder
altsaa at for kulstof falder koordinationstallet og valenstallet
sammen. Dette forklarer at den organiske kemiker har kun¬
net nøie sig med kulstoffets konstante 4-værdighet og at ut¬
videlsen av valensbegrepet saaledes som Werner har foretat
det, ikke fremkom paa omraadet av den organiske kemi.

(Fortsættes).

Engelske dyretegninger fra stenalderen.

Av Haakon Shetelig.

I aprilheftet av The Antiquaries Journal er utgit et nyt
fund av stenalders kunst som maa vække den største interesse
i Norge ogsaa. Fundet blev gjort ved Mr. A. Leslie Arm-
strong’s utgravninger i 1920 ved de forhistoriske flintgrubene
Grime’s Graves i Norfolk, to miles øst for Weeting.1) I sten-

’) Prehistoric Society of East Anglia, Report on the Excavations
at Grime’s Graves, Weeting, Norfolk, March— May 1914, London 1915.

— 311 —

alderen var det her en meget utstrakt grubedrift paa flint
og en tilsvarende fabrikation av flintsaker paa stedet; hele
strøket er dækket av rester av denne stenalderens industri
i uhyre masser. Ved Prehistoric Society of East Anglia er
foretat meget omfattende utgravninger av Grime’s Graves; man
har aapnet de gamle skjaktene i gruberne og trængt ned i
en hel labyrint av underjordiske grubeganger hvor flinten blev
utvundet med hakker av hjortehorn som fremdeles fandtes i
stort tal liggende rundt i gruberne. Samtidig blev indsamlet
et stort materiale av tilvirket flint for at studere metoder og
former i industrien. Det har vist sig at Grime’s Graves er
et av de fornemste industricenter i Vesteuropa under sten-
alderen, et centrum for grubedrift og tilvirkning av redskaper
paa samme maate som Grand Pressigny i Frankrik, Spiennes
i Belgien og Cissbury i England.1)

Mr. Armstrong undersøkte et tidligere ukjendt og urørt
findested i flintstrøket ved Grime’s Graves. Like under torven
blev spredt fundet skaar av lervarer fra romersk tid og ældre
■jernalder. Noget dypere var et bostedslag fra broncealderen,
et lag av mørk jord op til 6 tommer tykt, med meget kul,
en grue, skaar av grove lerkar og en pincet av bronce.
Dypere endda kom stenalderslagene med bosteder i to for¬
skjellige nivaaer, begge med ildsteder og kul, med masser
av avfald fra flintarbeidet, blokker av raaflint og redskaper
i alle stadier av tilhugning. Stenalderslagene blev gravet til
en dybde av tre fot, hvor de gik over i en undergrund av
rød sand.

I det dypeste laget fandtes de to flintstykkene med teg¬
ninger som her avbildes efter fotografi som velvillig er os til-
stillet av Mr. Reginald A. Smith, Britisk Museum. Det
første blev truffet to fot dypt i den røde sanden. Det er
tegnet paa en avspaltet flintskive som næsten helt bestaar
av den tykke brune skorpen flinten har som den kommer
fra gruben. Tegningen er en naturalistisk fremstilling av en
kronhjort eller kanske en elg, sikkert ialfald et dyr av hjorte-
slegten, tat i det øieblikket den blir opskræmt mens den beiter

x) Se f. eks. C.Rahir, Stenalders Flintgruber ved Spiennes (Belgien),
Naturen 1914, s. 154 flg.

— B12 —

paa stenet mark med høit græs. Den løfter hodet, og vi ser
tre græsstraa hænge fra munden. Høire forben løftes, men
dog delvis skjult i græsset, venstre forben og begge bakbenene
har føttene helt nede i græsset. Ragget paa brystet er tegnet
med fine linjer. Hornene er slurvet utført, en feil som ofte
findes ogsaa paa lignende billeder fra istidens hulefund i
Frankrik. Men den korte halen er antydet træffende. Flint-

Fig. 1. Flinter med tegninger av hjorter. Grime’s Graves, Norfolk.
Foto. av A. Leslie Armstrong. F.S.A. Scot.

stykket maaler omtrent 8 X 3.5 cm. og tegningen utfylder
praktisk talt hele platen. Skorpen paa flinten er saa haard
at den kunde ripe glas, og det skulde megen dygtighet til at
faa gjort en tegning paa slikt materiale. Det hele er utført
med indskaaret linje, skarpt, men ikke dypt. De dypeste
linjer er hornene, de svakeste er hodet paa hjorten.

Det andre stykket laa høiere i laget, i en avstand av
4 fot fra det første. Ogsaa denne tegningen er risset i skor¬
pen paa flinten, her paa en krum flekke, ca. 13 cm. lang.
Tegningen bestaar væsentlig av et dyrehode som vel ogsaa
er en hjort. Øret, strupen og nakken er kraftig risset,

— 313 —

mens resten er svakere, kanske fordi det var vanskeligere
at faa tegnet. En skraa linje fra kjæven og opover mot høire
skal muligens bety at dyret blir truffet av en pil eller et
spyd. Forøvrig sees en del linjer som er dypt risset, men
uten forstaaelig mening. Lignende meningsløse streker er
fundet paa adskillige andre flinter ogsaa, og to steder har
man iagttat grupper av litt uregelmæssige streker indhugget
i selve kalkvæggene i grubeskjaktene. Heller ikke dyre-
billedene er aldeles enestaaende i fundene fra Grime’s Graves;
dr. A. E. P e a k e har to ganger før fundet dyrehoder ind-
risset i skorpen* paa flintstykker fra Grime’s Graves, under
utgravninger hap. foretok i aarene 1916 — 1920.

' i

Fig. 2. Benstykke med tegning av hestehode.

Creswell Crags, Derbyshire.

Det er naturlig at disse fundene har vakt opsigt, særlig
da denslags dyrebilleder fra stenalderen hittil har været sjeldne
i England. Kjendt fra gammelt er et hestehode tegnet paa
ben fra et hulefund i Creswell Crags i Derbyshire, og en
anden fra Sherborne. En tegning av en gjet, utført paa sten,
blev fundet ved Nayland, Suffolk i 1913; men dette er ogsaa
alt som foreligger av engelske fund overfor den vældige rig-
dommen av primitiv naturalistisk kunst i Frankriks gamle
stenalder. Men faa som de er, gir slike engelske fund allikevel
en paatagelig parallel til den franske kunsten fra istiden.

Tegningen fra Creswell Crags er ogsaa utvilsomt paleolitisk,
mens det er vanskelig at avgjøre alderen for flintene fra
Grime’s Graves. Spørsmaalet er omstridt fremdeles; man
har lagt vegt paa at flintindustrien viser kanske mest likhet
med den ældre paleolitiske. Paa den andre siden finder vi
fra Grime’s Graves dyre- og planterester som bestemt peker
mot den yngre stenalders tid, og i samme retning taler fund
av lerkar, merker av slipte stenøkser i grubegangene. Skulde
det rette kanske være at vi her har en neolitisk industri med

— 314 —

sterke traditioner fra langt ældre tider? Dyretegningene peker
bestemt i samme retning; det er den gamle stenalders kunst
i fund fra yngre stenalders tid. Til sammenligning avbildes
her et par eksempler av paleolitiske tegninger fra Frankrik.

Fig. 3. Tegninger av et vildsvinhode og av en hjort
fra hulen La Mouthe, Dordogne.

Det har vidtrækkende interesse at det nu er paavist
naturalistiske tegninger av dyr fra yngre stenalder i Vest-
europa, og for os byr sig en naturlig parallel i den yngre
stenalders dyrebilleder som vi har i norske helleristninger
og hellemalerier, her illustreret ved to figurer, en ren og

— 315 —

en elg, fra ristningen i Meløy, Nordland. Leilighetsvis kan
lignende billeder findes ogsaa paa løse saker fra stenalderen.
Velkjendt er jo hornøksen fra Ystad i Skaane med skisser av
hjorter og mønstre av streker; et hængesmykke av ben fra

Fig. 4. Tegninger av ren og elg paa stenalders helleristing,
Meløy, Nordland. Efter Amund Helland.

Fig. 5. Benstykke med tegning av hjort eller elg
fra Horpestad, Jæren.

Jæren har hodet av en hjort med løse streker omkring. Vi
gir her en ny tegning av sidstnævnte stykke, da Gjessings
avbildning ikke er aldeles klar (Rogalands Stenalder fig. 10).
Det er fundet paa Øvre Horpestad i Klepp sammen med en
benharpun, ensidig med store mothaker, en utvilsomt gammel

— 316 —

form, som dog i Norge var i bruk langt ned i yngre sten-
alder. Allikevel har fund-kombinationen megen interesse;
en benharpun som denne vidner om uhyre gammel tradition,
og det samme gjælder dyrebilledet. De naturalistiske dyrene
fra vore stenalders ristninger, som paa benstykket fra Jæren,
er saa slaaende lik istidens i Vesteuropa at det uvikaarlig maa
tænkes en forbindelse mellem dem, trods al forskjel i alder.
Fundet fra Grime’s Graves maa tolkes i samme retning og
gir dermed sit bidrag til at forstaa rigtig denne ældste primi¬
tive kunsten i Norge.

Bokanmeldelser

Roald Amundsen: Nordostpassagen. Maudfærden langs
Asiens kyst 1918 — 1920. H. U. Sverdrups ophold blandt
tsjuktsjerne. Godfred Hansens depotekspedition 1919 — 1920.
Hefte I — II. Kristiania 1921. (Gyldendalske boghandel).

To omfangsrike hefter er netop utsendt av Roald
Amundsen’s beretning om hans sidste stordaad — færden
med „Maud“ langs Asiens nordkyst, gjennem Nordostpassagen.

I de utkomne hefter skildrer Amundsen først forberedel-
serne til færden og de mange vanskeligheter han derunder
hadde at overvinde. Saa følger skildringen av reisen frem
til Maudhavn ved Kap Tsjeljuskin og overvintringen der
vinteren 1918 — 19. Videre fortæller han om de mange større
og mindre slædereiser vaaren og sommeren 1919, som de
forskjellige av ekspeditionens deltagere foretok til utforsk¬
ning av Tsjeljuskinhalvøens indre og til de litet kjendte og
ukjendte øer i nærheten av den gamle verdens nordpynt.

I slutten av andet hefte begynder beretningen om færden
videre østover. Herom vil vi faa høre nærmere i de to
endnu manglende hefter og likeledes om dr. S v e r d r u p ’ s
8 maaneders ophold blandt tsjuktsjerne, om Helmer
Hanssen’s reise fra Ajonøen til Anadyr og om Godfred
Hansen’s nedlægning av depot for Amundsen paa den
motsatte side av polbækkenet.

— 317 —

Det er meningen at hele verket skal foreligge avsluttet
før jul.

Amundsen’s nye bok trænger ingen særskilt anbefaling.
Den slutter sig værdig til hans skildringer av de tidligere
forskningsfærder, som har git hans navn verdensry. I enkle
ord fortæller den om en lysende bedrift, om en energi som
overvinder alle vanskeligheter, om mænd for hvem intet
offer er for stort, naar det gjælder at skaffe videnskapen
værdifuldt nyt materiale.

Jens Holmboe.

Thorleif Schjelderup-Ebbe : Gallus domesticus in seinem
tåglichen Leben. (Hønsenes daglige liv). Inaugural-Dis-
sertation. Greifswald 1921. 86 s.

Forfatteren er „Naturen“s læsere bekjendt fra artikler
om hønsenes stemme m. m. (1913 og 14). Senere har han
været ansat som amanuensis ved universitetet i Lund og er
nu lektor i norsk ved universitetet i Greifswald. Der har
han nylig tat doktorgraden paa den ovenfor anførte avhand¬
ling, i hvilken han vender tilbake til sit yndlingsemne,
hønsene.

Paa de første 14 sider refererer han hvad der er skrevet
av andre forskere; disse ser, av navnene at dømme, mest
ut til at være engelske og amerikanske. De fleste skriver
om kyllinger, hvis sjæleliv, om man kan bruke dette uttryk,
er studert med mange eksperimenter. Det er paa dette lille
felt arbeidet saa meget og fremdraget saa mange eiendom¬
melige træk, at det maa være et helt studium bare at sætte
sig ind i dette.

Derpaa følger forfatterens egne iagttagelser. Det første
avsnit handler om hønernes „sociale stilling“ i hønsegaarden.
Den beror paa hvor flink den ene høne er til at hakke den
anden, naar det gjælder at krafse mat til sig. En høne blir
nummer en som alle de andre er ræd for, og en blir askepot,
og som saadan mager, frygtsom og nervøs. Forfatteren har
tat saken grundig, idet han gir os „hakketabeller“ og ske-
matiske figurer.

I næste avsnit behandles nøiere hvorledes hønerne slaas
indbyrdes, og saa er der tilslut et avsnit om de forandringer,

— 318 —

som foregaar med hønerne, naar de blir „klukk,“ idet de
ruger egg. De instinkter som er forbundne med moder¬
skapet er meget bestemt utformet; men paa den anden side
maa hønerne siges at være noksaa dumme dyr.

En høne kan ligge og ruge paa porselænsegg meget
længer end den tid som skal til for at ruge ut virkelige
egg, og enkelte høner er saa ureflekterende, at de ligger
rugende i et tomt rede, og ikke under sig tid at spise mere
end nogen faa minutter før de maa tilbake for at ligge paa
sine imaginære egg.

H. Reusch.

Sev. Ytreberg : Hagebok for Nord-Norge. IJtgit av Troms
Landbruksselskap. 198 s. 8vo. Med 89 tekstfigurer. Tromsø
1921. (I hovedkommision hos: Aktiebokhandelen, Tromsø).

Lærer Sev. Ytreberg, Tromsø, hvis landskjendte have-
bruk hører til denne bys virkelige seværdigheter, har i den
foreliggende bok git en overmaade værdifuld veiledning, som
bør kunne faa den største betydning for havebrukets videre
utvikling i den nordlige del av vort land. Mere end nogen
anden har han selv i gjerning vist, hvad der ved sakkund-
skap og energi kan utrettes ogsaa paa havebrukets omraade
der nord. Og den erfaring han gjennem 25 aars ihærdig
forsøksvirksomhet har samlet, gjør han gjennem denne bok
alle interesserte meddelagtig i. Boken er friskt skrevet og
stoffet greit og overskuelig ordnet. Den vidner høit om
forfatterens kjærlighet til saken og om hans sikre tro paa
havebrukets fremtidsmuligheter i Nord-Norge.

Ogsaa i rent plantegeografisk henseende er det av stor
interesse at se, hvordan de dyrkede planter greier sig under
de livsvilkaar som bydes dem i de forskjellige strøk av
Nord-Norge.

Jens Holmboe.

Nordisk illustreret Havebrugsleksikon. Under Medvirk¬
ning af 68 Fagmænd, redigeret av L. Helweg. Tredje
omarbeidede og forøgede Udgave. Med talrige Afbildninger
i Teksten og 9 farvetrykte Tavler. Bd. I. (XVI 484 s. 8vo.
Bd. II. 612 s. 8vo. Kjøbenhavn 1921. G. E. C. Gads forlag).

— 319 —

Første og anden utgave av dette verk, som utkom
henholdsvis 1897 — 1902 og 1911 — 12, er utsolgt i bokhandelen,
og en ny, betydelig øket tredje utgave er netop utsendt.
Blandt den store stab av medarbeidere møter vi mange av
Skandinaviens bedst kjendte navne paa havebrukets forskjellige
omraader, især dog danske, og verket rum mer en rigdom av
alsidig kundskap og praktisk erfaring. Alle artikler er signert,
og der staar saaledes en ansvarlig forfatter bak hver enkelt
oplysning i leksikonet.

Verket vil sikkert ogsaa i sin nye utgave vinde sig mange
venner. At det tilgodeser et virkelig behov, viser den raske
avsætning av de to foregaaende utgaver.

Utgiveren, forsøksleder L. Helweg, avgik ved døden i
august 1920, under verkets trykning, og dets avslutning har
fundet sted under redaktion av konsulent A. Pedersen,
Kjøbenhavn.

J. H.

Smaastykker.

Makrel og plankton. En dykker maa ofte — for at
undgaa skadelige virkninger av den komprimerte luft —
vente en halv times tid, hængende i tauget midtveis i våndet.
Ved saadanne anledninger har man gjort den iagttagelse
at visse planktonorganismer tydelig sees mot den mørke
bakgrund av baaten ovenfor, mens man utenfor skyggen i
det fulde lys ingenting ser.

Dette forklarer en anden eiendommelig erfaring fra
stationerte redningsfartøier. Naar skibet er blit forankret
paa sin plads, indfinder der sig efter et par timers forløp
makrel, som samler sig i tætte masser en 10 — 12 meter under
skibet og holder sig der til dette igjen forlater pladsen.
En dykker som hænger ned i stimet har et aapent rum
omkring sig paa bare et par meter; utenfor staar makrel¬
len tætpakket. Man kan da se at fisken spiser plankton,
ikke ved at la våndet passere kontinuerlig gjennem gjælle-
lokkene, men ved snappende bevægelser i forskjellig ret¬
ning. Dette stemmer forøvrig med den erfaring videnskaps-
mænd har gjort ved undersøkelser av fiskens maveindhold,

— 320 —

som viser at den utvælger visse bestemte planktonformer
(her kopepoder, smaakrebs).

Det maa derfor være den mørke bakgrund mot skibets
kjøl som samler makrellen.

(Efter „ Natur e“.)

En chimpanse født i fangenskap. I den zoologiske have
i Berlin blev Iste april iaar født en chimpanse-unge. I tids¬
skriftet „Die Natur wissenchaften“ for 30te september gir
G. J. v. A 1 1 e s c h en interessant skildring av denne begi¬
venhet og av ungens legemlige utvikling og liv indtil dette
tidspunkt. Fødselen gik let. Ungen, en han, var ved fød¬
selen vel 20 cm. lang, men er siden vokset til mere end
det dobbelte. De første 3 maaneder tilbragte den til sta¬
dighet, dag og nat, fastklamret til morens buk. Fra begyn-
delsen av juli lot moren den øve sig i at gaa, fra først av
bare leilighetsvis, men stadig mere regelmæssig. I begyn-
delsen av august lot moren den første gang forsøke at klatre
sammen med sig, uten anden hjælp end at hun ledet den
med den ene haand.

Bare en gang tidligere, i New York, har der været
anledning til at gjøre videnskabelige iagttagelser ved en
chimpanse-unges fødsel, men dengang døde ungen umiddelbart
bakefter.

Temperatur og nedbør i Norge.

(Meddelt ved Kr. Irgens, meteorolog ved det meteorologiske institut).

August 1921.

Temperatur

Nedbør

Statio-

Avv.

Avv.

Avv.

b/)

ner

Mid¬

del

fra

Max.

Dag

Min.

Dag

Sum

fra

fra

Max.

cd

norm.

norm.

norm.

hH

0 C.

0 C.

°C.

c*

mm.

mm.

%

mm.

Bodø ....

11.8

— 0.6

20

7

4

3

80

— 3

— 4

13

5

Tr.hjem

11.3

— 2.2

22

2

3

26

92

+ 16

+ 21

14

9

Bergen..

12.5

— 1.7

22

22

4

31

194

4- 4

+ 21

52

3

Oksø .

14.1

— 1.2

: 19

14

8

29

70

— 47

— 40

16

6

Dalen....

13.8

— 0.4

24

19

3

30

64

— 51

— 44

11

6

Kr.ania

14.4

— 1.5

25

23

5

29

86

— 2

— 2

20

15

Lille¬

hammer

12.6

— 0.9

| 22

20

1

29

90

— 5

— 53

25

15

Dovre....

9.5

— 1.5

! 21

22

— 1

26

44

— 12

— 21

10

15

Tromsø museum.

Ved Tromsø museum er en konservatorpost ledig for en zoolog. Lønnen
er kr. 5000 med 6 alderstillegg å kr. 500 efter 8, 6, 9; 12, 15 og 18 års
tjenestetid. Hertil kommer statens dyrtidstillegg. Plikt til å gjøre innskudd
i statens pensjonskasse. 3 måneders gjensidig opsigelsesfrist.

Ansøkninger med attester sendes museets , bestyrelse inden 15de
september. (H. O.).

- - - - - - - - — 1 . - .'■■■■■■;■ . . .

Dansk Kennelklub.

Aarskontingent 12 Kr. med Organ Tidsskriftet Hunden fril tilsendt.

Tidsskriftet Hunden.

Abonnem. alene 6 Kr. aarl.; Kundgjørelser opt. til billig Takst. Prøvehefte frit.

Dansk Hundestambog. Aarlig Udstilling.

Stormgade 25. Aaben fra 10 — 2. Tlf. Byen 3475. København B.

Dansk ornithologisk Forenings Tidsskrift,

redigeret af Docent ved Københavns Universitet R. H. Stamm
(Hovmarksvej 26, Charlottenlund), udkommer aarligt med 4 illu-
strerede Hefter.. Tidsskriftet koster pr. Aargang 8 Kr. + Porto
og faas ved Henvendelse til Fuldmægtig J. Spath, Niels Hem-
mingsens Gade 24, København, K.

Fra

Lederen av de norske jordskjælvsundersøkelser.

Jeg tillater mig herved at rette en indtrængende anmodning
til det interesserte publikum om at indsende beretninger om frem¬
tidige norske jordskjælv. Det gjælder særlig at faa rede paa, naar
jordskjælvet indtraf, hvorledes bevægelsen var, hvilke virkninger
den hadde, i hvilken retning den forplantet sig, og hvorledes det
ledsagende lydfænomen var. Enhver oplysning er imidlertid av
værd, hvor ufuldstændig den end kan være. Fuldstændige spørs-
maalslister til utfyldning sendes gratis ved henvendelse til Bergens
Museums jordskjælvsstation. Dit kan ogsaa de utfyldte spørs*
maalslister sendes portdfrii

> Bergens Museums jordskjælvsstation i mf i 1921.

Carl Fred. Kolderup.

Nedbøriagttagelser i Norge,

aargang XXVI, 1920, er utkommet i kommission hos H. Asche¬
houg & Co., utgit av Det Norske Meteorologiske Institut. Pris
kr. 6.00,

(H. 0. 10739).

Joh. L Hirsch’s fond for landbruksvidenskabelig
forskning ved Norges Landbrukshøiskele.

Fondets størrelse er ca. 50 000 kr. Den disponible del av
renterne for 1920 utgjør ca. 1400 kr. Disse kan anvendes til
stipendier, prisopgaver og utgivelse av landbruksvidenskabelige
skrifter.

Styret har besluttet at prisopgaven: „ Undersøkelse av kryds-
ningsresultater mellem Vestlandshest og Østlandshest specielt i en
bestemt avlskredsa opsættes paa ny med tidsbegrænsning inden
utgangen av 1921 og at præmien for en tilfredsstillende besvarelse
forhøies til kr. 1000.00. Endvidere foreligger prisopgaven: „Kal-
kens anvendelse i landbruket* likeledes med indleveringsfrist
inden utgangen av 1921 og præmie for tilfredsstillende besvarelse
av kr. 500.00. ‘

Nærmere oplysninger faaes hos styrets formand, prof. dr.
K O. Bjørlykke, Landbrukshøiskolen.

_

ILLUSTRERT MAANEDSSKRIFT FOR
POPULÆR NATURVIDENSKAP

UTGIT AV BERGENS MUSEUM, REpifl^Jf"M PROF. JENS
HOLMBOE MED BISTAND AV PROF/I^-AUG. BRINKMANN, PROF.
DR. BJØRN HELLAND-HANSEN OG Pl/OF. DR. CARL FRED. KOLDERUP.

JOHN GRIEGS FORLAG

45de aargang -

■^'November

JENS HOLMBOE:. Yettisfossen . . .

SIGURD JOHNSEN: Om de atlantiske fiskearters optræden ved vor

kyst . . . . .

BOKANMELDELSE: W. C. Brøgger: Die Eruptivgesteine des Kristiania-
gebietes. IV. Das Fengebiet in Telemark,. Norwegen (C. F. K.) ..
SMAASTYKKER: Gunnar Isachsen: En hvit ærfugl-hun. — OveHøeg:
Mangeblomsjrede blomsterstander. — Dr. P. Aaser: Svømmende
hugorm. — Kr. Irgens: Temperatur og nedbør i Norge . .

Pris 10 kr. pr. aar frit tilsendt

Kommissionær

John Grieg ÆW

Bergen

Kommissionær

Lehmann & Stage

Bfcfr, Kje ben havn

NATUREN

' '' 1 1 ■/, . ■

begynder med januar 1922 sin 46de aargang (5te rækkes 6te
aargang) og Jføar saaledes naadd en alder som intet andet popu¬
lært naturvidenskabeiig tidsskrift i de nordiske lande.

NATUREN

bringer hver maaned et rikt og alsidiglæsestof , hentet fra alle
naturvidenskapernes fagomraader. De fleste artikler er rikt
illustrert. Tidsskriftet vil til enhver tid søke at holde sin
læsekreds underrettet om naturvidenskapernes vigtigere frem -
skridt og vil desuten efter evne bidra til at utbrede en større
kundskap om og en bedre forstaaelse av vort fædrelands rike
og avvekslende natur.

NATUREN j

har til fremme av sin opgave sikret sig bistand av talrike
ansete medarbeidere i de forskjellige deler av landet og brin¬
ger desuten jevnlig oversættelser og bearbeidelser efter de
bedste utenlandske kilder.

NATUREN

har i en række av aar, som en anerkjendelse av sit almen-
nyttige formaal, av Norges Storting mottat et aarlig statsbidrag
som fra Iste juli 1920 er forhøiet til kr. 2500.

NATUREN

burde kunne faa en endnu langt større utbredelse, end det
hittil har hat. Der kræves ingen særlige naturvidenskabeiig e
forkundskaper for at kunne læse dets artikler med fuldt
utbytte. Statsunderstøttede folkebiblioteker og skoleboksamlin -
ger f aar tidsskriftet for under halv pris (kr. 4.00 aarlig , frit til¬
sendt). Ethvert bibliotek, selv det mindste, burde kunne avse
dette .beløp til naturvidenskabeiig læsestof.

NATUREN

utgis av Bergens Museum og utkommer i kommission paa
John Griegs forlag; det redigeres av professor Jens Holmboe ,
under medvirkning av en redaktionskomité, bestaaende av:
prof. dr A. Brinkmann, prof. dr. B. Hellatid-Hansen og prof.
dr. Carl fred- Kolderup.

Vettisfossen.

(Efter fotografi av K. Knudsen & Co.)-

Vettisfossen.

Av Jens Holmboe.

Vettisfossen i Aardal, Sogn, er en av de aller vakreste
og mest kjendte blandt de store fosser, som er saa karakter¬
istiske for vort lands og særlig Vestlandets natur. Tusener
av reisende fra nær og fjern har i aarenes løp beundret
dens elegante, svimlende hoie fald. Ifølge general Nis sen’ s
bok „Fædrelandet“ er den „Norges høieste vandfald“, ifølge
Amund H e i 1 a n d’s beskrivelse av Sogn og Fjordane
fylke „sandsvnligvis Europas høieste vandfald“.

Vettisfossen dannes av Morke-Koldedøla kort før dens
utløp i den stride Utla, som gjennemstrømmer Øvre Aardal.
Elven kommer fra Morke-Koldedalen, en av Jotunheimens
vildeste fjelddaler, og har sit navn efter denne dal. Efter
at være naadd ut av selve Morke-Koldedalen, som er saa
trang at den er vanskelig at passere naar der ikke ligger
is paa våndene, r inder elven i brede slyngninger frem gjen-
nem Vettismorki’s aapne dalgang, forbi Vettismork-sæteren
og frem til randen av Utladalens stupbratte dalvæg. Ut for
denne styrter den sig saa i et eneste lodret 261 m. høit
fald ned i et mørkt juv, som fossen selv i tidens løp har
utgravet i det faste fjeld. Fra fossens fot fortsætter elven,
her under navn av Fosselven, gjennem ur og ulænde det
korte stykke vei ned til Utla.

Fossens høide er bestemt ved direkte maaling, ved
hjælp av en snor som blev firet ut for stupet. Maalingen
blev utført i begyndelsen av 1870-aarene av landhandler
Jens Klingenberg Prestegaard (se D. N. Turistf.
Aarb. 1872, s. 86).

21

— 322 —

Hvad der især utmerker Yettisfossen, er dens fuld-
stændig rene, helt ubrutte fald. Uten at berøre fjeld-
væggen bakenfor styrter vandmasserne direkte ned i av-
grunden. Det er særlig herved Vettisfossen faar sin eien¬
dommelige skjønhet, og det er denne omstændighet det
skyldes at den, trods sin forholdsvis lille vandforing, av
ikke saa faa naturvenner foretrækkes fremfor andre, vand-
rikere fossefald.

Morke-Koldedølas nedslagsdistrikt er ikke stort. Det
omfatter høifjeldspartiet mellem Stølsnostinderne (2071 m.
o. h.), Koldedalstinderne (2043 m. o. h.) og Hjelledalstinderne
(2002 m. o. h.). Der findes i Morke-Koldedalen et par
ganske smaa sjøer, men disse er ikke store nok til at faa
nogen væsentlig regulerende indflydelse paa vandføringen i
elven. Denne veksler derfor meget med nedbørsforholdene
og med snesmeltningens forløp i høifjeldet. Naar Vettis¬
fossen, trods det lille nedslagsdistrikt, er saavidt vandrik
som den er, skyldes det sikkert først og fremst at nedbøren
i de høider over havet, hvorfra den faar sit tilløp, ganske
utvilsomt er væsentlig større end nede paa de nivaaer, hvor
nedbørstationene ligger. En viss regulerende indflydelse
paa vandføringen om sommeren har sikkert ogsaa de store
snebræer i Morke-Koldedalen.

Flere ganger har der været fremsat forslag om ved
kunst at øke vandføringen i Vettisfossen, saavidt vites første
gang i en artikel av senere general Otto Nyquist i
D. N. Turistf. Aarb. 1872. Det heter her (s. 13): „ Skulde

det lykkes at tilføre Vettisfossen større vandmasse, hvad
ikke er ugjørligt, vil den utvilsomt bli perlen blandt de
norske fosser. “ Fremfor alt har ingeniør W. Neumann
interessert sig for denne plan. I D. N. Turistf. Aarb. 1881 x)
har han utførlig gjort rede for, hvordan våndet fra Fleske-
døla kan ledes over i Morke-Koldedøla ovenfor Vettisfossen,
og han har utregnet at dennes vandføring derved vilde økes
med mere end 170 procent. Utgiftene ved arbeidet anslog
han, med den tids priser, til høist kr. 2800.

fl Smlgn. Turistf. f. Bergens by og stift, aarb. f. 1893, 7, flg

— 323 —

Tanken om en saadan overføring av våndet fra Fleske-
døla til Morke-Koldedøla har gjentagne ganger været drøftet,
baade i Den norske turistforenings styre og i styret for
Turistforeningen for Bergens by og stift. Uagtet arbeidet
ikke frembyr nogen teknisk vanskelighet og vilde kunne
utføres med forholdsvis liten utgift, har planen ikke faat
nogen større tilslutning og den er ikke kommet til utførelse.

Fig. 1. Vettisfossens juv, set forfra samt i skematisk vertikal- og
horizontalsnit. Selve fossen er paa alle tre figurer betegnet med et
kryds. (Efter H. Reusch.)

Det kan heller ikke indsees at planen har krav paa sym¬
pati. Hvad Vettisfossen vilde vinde i vandrigdom og pragt,
vilde den tape i egthet. Vor opgave maa være at verne
om landets oprindelige natur (som i sig selv er pragtfuld
nok!), ikke at forsøke at ,, forbedre44 den. Det er meget

— 324 —

mulig at der ogsaa andre steder i landet paa lignende
maate kunde lages store fossefald, som kunde ha en viss
værdi som turistattraktioner. Men natur skapes ikke paa
den vis.

Vettisfossen er ikke bare i sig selv en av vore aller
prægtigste fosser, men den ligger ogsaa i ualmindelig vakre
og interessante natur-omgivelser. Turen dit op, over Aar-
dalsvandet og gjennem Øvre Aardal med det bekj endte
trange Yettisgjelet, er skildret i begeistrede ord av mange
ældre og nyere reisende. Landskapets reliefforhold, med
de trange dypt nedskaarne dalkløfter, frembyr i geologisk
henseende meget av interesse. Disse forhold er især studert
av H. Reusch (Norg. geol. unders. aarb. 1900) og av
den svenske forsker H. W : s o n Ahlmann (Geografiska
annaler 1919). Særlig fremtrædende er de aapne ,,hæn-
gende44 daler, som nmnder ut høit oppe paa Utladalens
begge sider som rester av en ældre dalgeneration.

Blandt disse hængende daler er ogsaa den, hvorigjennem
Morke-Koldedøla rinder, ned til Vettisfossen. Den nedre
flatbundede del av denne dal — altsaa partiet nærmest
ovenfor Vettisfossen — med de tilstøtende jevne fjeld-
skraaninger optas av den bekjendte høitliggende skog-
strækning Vettismorki. Naar undtas at her i gammel tid
skal være brændt trækul til Aardals kobberverk (if. U. F.
B ø y e s e iTs nedenfor omtalte artikel i „Hermoder“ for
1822), hadde skogen i Vettismorki endnu for en menneske¬
alder siden næsten karakter av „urskogu. De vanskelige
transportforhold gjorde det ulønsomt at hugge her, uten lidt
til sæterens og gaarden Vetti’s eget bruk, og trærne fik
derfor staa urørt til de styrtet om av ælde. Vettismorki var
paa BøyeseiTs tid „et af de herligste Skovstykker maaskee
i hele Stiftet, lutter Ahl-Fyr. Her voxe unyttede, og uden
at kunne nyttes, de høieste Mastetræer af overordentlig
Tykkelse, fordi de ei kan faaes ned igjennem Fossen, uden
at splintres i tusinde Stykker44 (Hermoder 1822, s. 103).
Endnu i 1879, da prof. dr. N. Wille besøkte Vettismorki,
fandt han her „en herlig urskog av furu44. • „Det gjorde et
gribende indtryk at komme ind i denne skog, som øverst oppe
mot fjeldet bestod av kjæmpemæssige, døde furuer, som

— 325 —

hadde tapt bar og bark, men reiste sine nøkne lavbevoksede
grener mot himmelen. Paa kryds og tvers laa omkastede
stammer som man maatte klatre imellem, og længere nede
hadde man saa den livsfriske skog, slik som naturen selv
lot den vokse. “ (D. N. Geogr. Selsk. Aarb. 1908 — 09 s. 97). —
Siden den tid er øks og sag blit noksaa flittig brukt i
Vettismorki. Man har fundet paa at slippe tømmeret utfor
fossen om vinteren, naar svære snefonner fylder den nederste
del av Vettisfossens juv, og har virkelig paa den maate
opnaadd at faa en hel del tømmer uskadt ned, selv om jo

Fig. 2. Skematisk profil gjennem Øvre Aardal med de vigtigste side¬
daler. Elveløpenes nuværende nivaa er i dem alle angit ved helt
optrukne linjer, en ældre dalgeneration ved avvekslende punkter og
korte streker. (H. W:son Ahlmann.)

ogsaa adskillige stokker er blit splintret i faldet. Nu kan
man ikke længer tale om urskog heroppe. Men endnu er
Vettismorki en usedvanlig vakker og interessant skog-
strækning, med talrike levende og døde kjæmpefuruer staa-
ende paa rot og endnu flere mosgrodde, morknede stammer
liggende omstyrtet paa skogbunden.

Første gang Vettisfossen kan sees at være omtalt i
literaturen er i sogneprest U. F. B ø y e s e n’s artikel om
„Vetties-Gjelen“ i „Hermoder“ for 1822. Han skriver her
bl. a.: „Bag Vetties Vaaningshuse, i nogen Afstand i Dalens
Baggrund, reiser sig en uhyre Fjeldvæg. Ud over samme,
hvor en ny Gjeel begynder, styrter sig den høieste Fos jeg
endnu har seet, Marke-Fossen. ...... Hvad som gjorde

mig denne Fos fortrinlig mærkværdig, er dens aldeles

— 326 —

■

perpendiculaire Fald, da den ikke engang med en Draabe
berører hele Fjeldsiden. Thi i Skaaret øverst, hvorfra den
udvælder, hælder Fjeldet sig noget forover, og gjør med
dets Side en Hvælving indad, saa at man, hvis der ellers
var nogen Sti, gjerne kunde gaae imellem Fossen og Fjeldet.
Da Vandmassen her ingen Modstand tinder, saa gjør den
heller ingen synderlig Larm, og jeg hørte kun Duret dybt
nede i Gjelens Bund, som jeg dog ikke kunde komme til
at see, fordi Udsigt og Adgang dertil sper redes mig af
Klippespidser og en chaotisk Blanding af store Granit-
blokke.44 (L. c., s. 103).

Markefossen, som Bøyesen skriver om, er ingen anden
end netop Vettisfossen. Den kaldes ofte, efter Vettismorki,
Morkefossen — undertiden urigtig skrevet Mørkefossen.
Det er derfor helt misvisende naar Neumann og Amund
Helland sier, at Bøyesen „ikke med et ord44 nævner
Vettisfossen.

Saa avstængt fra verden laa dengang ikke bare Vettis¬
fossen, men ogsaa selve gaarden Vetti, at Bøyesen skriver:
„ Ingen Præst eller nogen anden Embedsmand havde for¬
medelst Veiens Farlighed og Besværlighed nogensinde været
der. Ja, hvad som maa synes besynderligere , ikke engang
de ældste Bønder paa Farnæsset havde været paa Gaarden

Vettie. . Didhen kom ingen Andre end de, som stode

i nogen nærmere Forbindelse med den der boende Familie,
der følgelig levede saa isoleret, som det kun er muligt
mellem Fjelde og i en forresten beboet Bygd.44

Selve Jotunheimen var jo forøvrig først „opdaget44 kort
iforveien, og der gik endnu lang tid før det blev almindelig
her i landet at gjøre reiser for at opsøke og nyde naturens
skjønhet. Og den vilde skjønhet ved et vandfald som
Vettisfossen hadde man dengang endnu neppe fuldt ut øie
for. Man fæstet sig mere ved det farefulde ved passagen
gjennem Vettisgjelet end ved Utladalens og Vettisfossens
pragtfulde natur.

Omkring midten av aarhundredet blev Vettisfossen mere
kjendt. Hertil bidrog vistnok ikke saa litet en artikel i
„Illustreret Nyhedsblad44 for 1854 av dr. A. C. Arbo, gjen-
tat i hans bok „Tourist-Skizzer fra endeel af Norges mærke-

— 327 —

ligste Egne“ (Kristiania 1859). Blandt skildringer av Vettis-
fossen og Vettismorki fra denne tid skal her ellers alene
nævnes kjøbmand Didrik B. Martens’ livfulde og interes¬
sante beretning fra hans reise i Indre Sogn sommeren 1857,
trykt i den bergenske turistforenings aarbok for 1901.

Fra 1860-aarene av blev Vettisfossen oftere besøkt. Den
blev almindelig anerkjendt som en av landets stolteste
naturmerkverdigheter, og i stadig større utstrækning søkte
turisttrafikken dit hen. Like fra sin første tid har den
norske turistforening omfattet Vettisfossen med interesse.
I begyndelsen av 1870-aarene lot foreningen anlægge en
gangvei hen til fossens fot fra gaarden Vetti.

I vor tid, da den ene efter den anden av vore prægtigste
fosser utslettes av landskapet for industriens skyld, melder
det spørsmaal sig med alvor for enhver naturven: Skal det
ikke være mulig at ialfald nogen ganske faa ut¬
valgte av vore største og pragtfuldeste fossefald, som hittil
har været en pryd for norsk natur og som vi alle elsker
og er stolte av, kan bevares for efterslegten? Skal de slegt-
led, som kommer efter os, bare av gamle billedsamlinger
faa vite, hvordan en virkelig første rangs norsk fos har
set ut?

Haapet om at kunne redde for kommende tider Skjegge-
dalsfossen og Tyssestrengene i Hardanger, som den frem¬
ragende kj ender av vort lands natur Yngvar Nielsen
hadde utset hertil, brast som bekjendt ifjor — ialfald
foreløbig.

Vettisfossen er ganske utvilsomt, paa grund av sin
størrelse og skjønhet, en av de norske fosser, som det ligger
aller nærmest at søke at redde. Sikkert ingen anden av
vore kjendte virkelig store fosser vil forøvrig heller kunne
fredes varig med saa liten utgift som den.

Det glæder mig meget at kunne meddele, at der nu er
utsigt til at Vettisfossen skal kunne sikres for al fremtid.

Den norske turistforening har indledet forhandlinger
herom med fossens eier, gaardbruker Jørgen A. Vetti,
og disse forhandlinger er fortsat av Vestlandske kreds-

— 328 —

forening for naturf redning i Norge. Sidstnævnte forening
har nylig med Jørgen Vetti avsluttet en kontrakt, hvorved
eieren haandgir foreningen følgende servitut paa Vettis-
fossen:

«Fossens nuværende leie og vandføring maa ikke regu¬
leres eller forandres ved utbygning, sprængning eller paa
anden maate. Jeg forpligter mig derhos til ikke at foreta
utbygning eller opføre anlæg av nogen art ved Fosselven
ned til dens utløp i Utla, hvorved fossens nærmeste om¬
givelser skjæmmes eller væsentlig ændrer utseende.

Skulde der nogensinde opstaa uenighet om hvorvidt
nogen disposition fra grundeierens side skulde komme i
strid med det paa fossen hvilende servitut, skal denne
uenighet — med bindende virkning for begge parter —
forelægges fvlkesmanden i Sogn og Fjordane til avgjørelse.

Jeg samtykker i at disse forpligtelser tinglæses som
stedsevarende servitut paa eiendommen, og at servitutet
stadfæstes ved kgl. resolution.

Servitutet trær i gyldighet, saafremt Vestlandske kreds-
forening for naturfredning i Norge inden Iste oktober 1922
til Jørgen A. Vetti betaler en godtgjørelse av kr. 15 000 —
femten tusen kroner.»

Videre bestemmer kontrakten:

«Paa den anden side skal foreningen være forpligtet til
aldrig at avhænde servitutet eller paa anden maate skaffe
sig nogen økonomisk fordel av det.

Saafremt Vestlandske kredsforening for naturfredning i
Norge nogensinde skulde ophøre at existere, gaar dens
rettigheter efter denne kontrakt over paa den norske stat.»

Efter ansøkning fra Vestlandske kredsforening for natur¬
fredning har nu Den norske turistforening stillet til raadighet
halvparten av den erstatningssum som forlanges.

Det gjælder altsaa at skaffe tilveie den anden halvdel
eller kr. 7500. Selv i en økonomisk saa vanskelig tid som
den nuværende burde dette være mulig, naar det gjælder
at redde saa store skjønhetsværdier for efterslegten.

Vestlandske kredsforening for naturfredning retter en
indtrængende anmodning til naturvenner landet rundt om at
tegne bidrag, som bedes sendt foreningen under adresse:

— 329 —

Bergens Museum. Regnskap for indkonme bidrag vil bli git
i dagspressen og her i „Naturen“.

I 1922 vil netop 100 aar være forløpet siden Vettis-
fossen første gang sees at være offentlig omtalt. Maatte
det lykkes i hundredaaret efter fossens „opdagelse“ at faa
bragt fredningen i orden!

Om de atlantiske fiskearters optræden ved vor kyst.

Av Sigurd Johnsen.

(Fortsat fra s. 302).

Jeg nævnte tidligere at der ved vor vestkyst findes en
del arter, som dobbeltsugeren (fig. 9), tangkvabben
(fig. 10) m. fl., der tilhører det grundere vand i Middelhavet
og Vesteuropa og som har faat fast tilhold paa et kortere
stykke av kysten hos os. Vor vestkyst kommer nemlig nær¬
mest i retning av de atlantiske livsbetingelser. Det gjælder
ikke alene for grundtvandsformer som de nævnte, men og-
saa for arter, som kræver større dyp, f. eks. sølvtorsken
(fig. 11) m. fl. Vore store fjorder danner et faunaomraade
for sig, speeielt de som har en undersjøisk ryg („terskel“)
tvers over fjordmundingen, hvorved det kolde bundvand uten¬
for hindres i at trænge ind i fjorden. Dette gjælder Vest-
landsfjordene. I Sognefjorden er saaledes de øverste lag
meget opblandet med ferskvand, det kan spores endnu i 100
m. dyp, men herfra og ned til bunden — og det er dyp paa
12 —1300 m. det dreier sig om — er der Golfstrømvand,
hvis saltgehalt holder sig næsten konstant og hvor tempera¬
turen er fra 7° til 4° C. ved bunden. For at finde lignende
forhold maa vi helt ut i Atlanterhavet, vestenfor Irland.
Man kunde da tænke sig at enkelte av de dyperelevende
Atlanterhavsorganismer saavel bunddyr som bathypelagiske,
som leilighetsvis var kommet op til vore farvande kunde ha
faat et asyl i fjordene paa en lignende maate som grundt-
vandsformene ved kysten.

— 330

Under et togt med „Armauer Hansen44 i mai 1914 fra
Sogn til opunder Island anvendte vi den samme fangstmetode
som under Atlanterhavs-ekspeditionen i 1913, nemlig sam¬
tidig slæpning av redskaper i forskjellige dyp. Paa grund
av daarlig veir kom dog kun et par av de paatænkte sta-
tioner til utførelse; paa avhældet ned mot Nordhavet ved
•„ Tampen44 blev der tat flere større og mindre eksemplarer
av en pelagisk Atlanterhavsfisk, Myctophum glaciale , som til¬
hører lysfiskenes gruppe. Denne art blev i almindelighet
regnet som meget sjelden i vore farvande; Co 11 ett nævner
saaledes i 1902 at der i løpet av hundrede aar var blit tat
vare paa 4—5 individer, eksenlplarer som var strandet eller
uttat av fiskemaver. Siden den tid var der tilkommet enkelte
nye eksemplarer som var tat i bundtrawl, altsaa fanget under
indhaling av redskapet. Ut fra disse fund, at arten utenfor
vor kyst i pelagisk fiskende redskaper kunde faaes like tal¬
rik som under Altanterhavs-ekspeditionen, mente jeg at der
kunde være grund til at anta, at arten ikke var saa sjelden
i vore farvande. Hovedsagelig har man nemlig ved under¬
søkelsene gransket bundfaunaen ved træk med skrape og trawl
og saa de øvre lag ved træk med hov. De mellemliggende
lag er kun leilighetsvis blit undersøkt. I 1917 fik jeg an¬
ledning til at prøve om denne min formodning var rigtig,
idet jeg fik foreta et kortere togt i Sognefjorden og der an¬
vende den samme fangstmetode som i Atlanterhavet i 1913
og utenfor Norges kyst i 1914. Jeg hadde ogsaa den tilfreds¬
stillelse at faa 3 eksemplarer av den nævnte fisk, nemlig 2
individer i fjorden utenfor Balestrand, og 1 ved Kaupanger.
De blev tat i redskaper som slæptes i ca. 400 m. og i ca. 800
m. dyp, altsaa i Atlanterhavsvandet. Det har idethele vist
sig at det billede av artens forekomst ved vore kyster og i
Nordhavet, som man hadde dannet sig paa grundlag av an¬
tallet av strandede eksemplarer, ikke svarer til det virkelige
forhold. Foruten de nævnte fangster foreligger fra de senere
aar en række individer tat under trawling f. eks. i Bergens-
fjordene, og naar der i et redskap som trawl, der er litet
egnet til at fange fisk fra de inter mediære lag, kan faaes
4—5 individer i trækket, saa kan arten ikke være saa sjelden.
Der kjendes nu idethele omkring 50 eks. fra Nordhavet og

— 331 —

omtrent det samme antal fra vor area. Et andet spørsmaal
er, om den er stationær og forplanter sig i vore farvande,
eller om bestanden holdes vedlike ved indvandring av stimer
sydfra eller ved tilførsel av ungfisk med strømmen.

Myctophiderne, lysprikfiskene, er en artsrik familie, som
findes i alle varme verdenshav; de er stimfisk, som om
natten kan findes høit oppe i våndet, om dagen gaar de paa
større dyp, men tilhører idéthele de øvre 500 meter, i et¬
hvert fald slegten Myctophum. Ogsaa en anden lysprikfisk,
M. elongatum (fig. 6), er fundet hos os, til tider iagttat
endog i større stim (Trondhjemsf jorden 1879 — 81). Til lys-
fiskenes gruppe hører endvidere laksesilden (Maurolicus
miilleri) og de tidligere omtalte Argyropelecus-avter ; den
første som synes at være stationær ved vor kyst er utbredt
i Middelhavet og Atlanterhavet.

Av de pelagiske fiskearter som i Atlanterhavet lever
dypere end ca. 500 m. er, som tidligere nævnt, ingen hittil
tat i vore farvande, og som omtalt er det heller ikke at
vente, paa grund av at der ingen direkte forbindelse er
mellem vandlagene i disse dybder paa begge sider av Færø-
Shetlandsryggen. Naar vi i vore fjorder har Atlanterhavsvand
ved bunden til ca. 1200 m. dyp, saa er dette saadant som
stammer fra de øvre lag i Golfstrømmen, der er kommet
over ryggen og siden over fjordterskelen og har leiret sig i
fjordbækkenet. Yi faar herved lignende forhold som f. eks.
vestenfor Irland, Atlanterhavsvand ned til store dyp, og for-
saavidt kunde det nok tænkes at enkelte av de dyp er eie vende
organismer fra Atlanterhavet kunde finde levelige vilkaar i
fjordene. Det er dog ikke at vente at dyphavsfiskene skal
ha naadd frem til vore farvande i synderlig antal, selv om
nok til tider enkelte individer kan ha kommet sig over Færø-
Shetlandsryggen. Svartfisken (Centrolophus pompilus ) kan
maaske nævnes som et eksempel herpaa, skjønt direkte under¬
retning om hvor i Atlanterhavet den holder til, haves ikke,
men dens farve synes at peke paa at den tilhører dy.re-
samfundet paa de større dyp. Familien Macruridæ , sko-
læstene, er hos os repræsentert med en arktisk og en
boreal eller boreo-atlantisk art, men er ellers særlig karak¬
teristisk for og talrik repræsentert paa kystbankerne og

332 —

Fig. 4—8. Pelagiske fisk. 4. Makrelstørje (Thunnus thynnus), Vso
nat. størr. 5. Sverdfisk (Xiphias gladius), V30. 6. Lysprikfisk (Mycto-

phum elongcitam), V2. 7. Perlemorsfisk (Argyropelecus olfersi), 3A.

8. Havbrasen (Brama raji), l/io nat. størr. (Paa denne og næste planche
er rækkefølgen ovenfra og nedover nogenlunde svarende til artenes
vertikale utbredelse. Merk forøkelsen i øiets størrelse mot dypet;
(dets størrelse i forhold til kroplængden)).

Fig. 9 — 13. Kyst- og bundfisk. 9. Dobbeltsuger (Lepadogaster bi-
maculatus) ; 9 b set fra buksiden; Vi nat. størr. 10. Tangkvabbe
(Blennius pholis ), V2. 11. Sølvtorsk ( Gadiculus argenteus)^ V2. 12.

Skjælbrosme (Phycis blennioides), V10. 13. Makrur ( Macrurus coelor-
liynchus) V3 nat. størr.

(Fig. 6, 7 efter Collett; 8, 9, 10 efter Day; 11, 13 efter Holt &
Calderwood; 4, 5, 12 efter Smitt).

— 334 —

avhældene ned mot verdenshavenes dyp. En atlantisk art,
Macrurus coelorhynchus (fig. 13), er to ganger tat hos os,
nemlig i 1909 i Fjærlandsfjord (Sogn) paa 200 — 250 m. dyp,
og i 1842 vest av Bergen, et eksemplar uttat av en torsk.
Denne macrur hører hjemme i Middelhavet og langs den
østlige del av Atlanterhavet til Irland, hvor den som regel
er tat paa dyp mellem 400 og 700 m., undtagelsesvis ogsaa
paa noget mindre dyp. Nogen eiendommelige piggete fisk-
egg, som er tat pelagisk i ringe antal i Skagerak og Bjørne-
fjorden, er blit henført til denne art, saa muligens skrider
den ogsaa til forplantning i vore farvande Fjærlands-
eksemplaret var saaledes en hun med vel utviklete rogn-
sækker — eller ogsaa er eggene ført hit op med strømmen.
Ogsaa en anden av verdenshavenes macrurer er tat et par
ganger i Skagerak, nemlig Malacocephalus lævis.

Planktonet som holder til i Atlanterhavet paa større
dybder kan vi derimot snarere vente at finde repræsentert
i vore fjorddyp. Dels fordi dette, som jo driver med strøm¬
men, paa høiere breddegrader synes at komme høiere op i
våndet og saaledes nok til tider kan komme over i Nord¬
havet, dels fordi hver art gjerne vil være repræsentert med
mange individer, saa at den, hvis den først greier at leve i
vore farvande, har lettere for at danne en bestand her end
f. eks. fiskene, hvorav der kan komme et individ i ny og
næ. Ganske eiendommelig var det saaledes at faa medusen
Periphylla hyacinthina , som er saa karakteristisk for de
midlere dyp i Atlanterhavet, i stor mængde i Sognefjordens
dypere vandlag (mai 1917). Den forekom her i alle stør¬
relser, saa den er sandsynligvis stationær.1) En fortsat under¬
søkelse av vore dype fjorde som Sognefjorden med de mo¬
derne fangstmetoder vil sikkert bringe ogsaa andre interes¬
sante former for dagen, særlig som nævnt planktonarter.
Atlanterhavsformer blandt overflateplanktonet i vore far¬
vande kjendes der en række av; særlig merkelig var fundet
av den lille krebs Paracartia Grani i et par østerspoller syd
for Bergen. Den blev av professor Sars i 1904 beskrevet

9 En Periphylla med store egg fik vi under Irawling i Byfjorden,
Bergen, 19de febr. 1918.

— 335 —

som en ny art, hvis nærmeste slegtning lever i Guineabugten.

I østerspollerne, hvor temperaturen om sommeren kan stige
til ca. 30° C., har saaledes denne sydlige form fundet sig
et asyl.1)

Jeg skal tilslut gaa litt nærmere ind paa et forhold,
som jeg i det foregaaende har berørt. Jeg omtalte paa side
300 at en art som sølvbrasen utelukkende var kjendt i
eksemplarer fra vor kyst, og at den derfor tidligere blev
holdt for at være en høinordisk art. En del andre arter er
som denne kun kjendt fra strandete eksemplarer ved vor
kyst og ved Vest-Europas kyster. Hvor i Atlanterhavet de
hører hjemme har vi saaledes ingen direkte underretning
om, vel fordi de er istand til at undgaa de fangstredskaper
man bruker paa ekspeditionene. Vi er da henvist til ut
fra de erfaringer vi har om andre fisk, paa grundlag av
artens bygning, farve o. 1., at slutte os til om den er en
overflatefisk eller dyphavsfisk. De mindre former i Atlanter¬
havet kjender vi ganske godt; fiskene fra de øvre 3—400 m.
har som regel sølvblanke sider og mørk ryg, de dypere-
levende, bathypelagiske, arter er derimot gjerne helt mørke.
Som tidligere nævnt er av de arter, som man paa ekspedi¬
tionene har fundet som karakteristiske for de dypere vand-
lag i Atlanterhavet, ingen hittil tat østenfor ryggen mellem
Færøene og Shetlandsøene. Derimot er kjendt arter fra
de øvre 3 — 400 meter som Argyropelecus- artene m. fl., der
tildels i Nordhavet og ved vor kyst er fundet drivende i
selve overflaten. At sølvbrasen m. fl., der i Atlanterhavet
neppe er overflatefisk, ved vor kyst er fundet forholdsvis
hyppigere strandet end ved Vest-Europas kyster, tyder ogsaa
paa at disse i Norden er kommet høiere op i våndet end
sydpaa, og derfor hos os er mere utsat for stormenes ind-
virkning. Dette, at der i Atlanterhavsfiskenes vertikale ut¬
bredelse saaledes synes at være forskyvning opad, har Hjort
(1912) sat i forbindelse med, at den samme specifike vegt
og seighet som Golfstrømvandet i de centrale deler av At-

0 I et senere arbeide (1919) er Sars kommet til det resultat, at
arten nærmere er en avart av den sydlige form. Den er vistnok kom¬
met til Norden i en periode, da våndet var et par grader varmere
end nu, og har siden utviklet sig litt anderledes end stamformen.

— 336 —

lanterhåvet har i 300 — 500 m. dyp, har det i overflaten i
Nordhavet.

Jeg vil dog ogsaa her ta avstand fra en ensidig meka¬
nisk forklaringsmaate. Der maa tas hensyn til, at det er
levende organismer vi har med at gjøre, og at disse er istand
til at reagere likeoverfor forandringer i omgivelserne. Om
en gjenstand, f. eks. en flaske, som svæver i 300 meters
dyp i Golfstrømmen i det centrale Atlanterhav vil flyte op
til overflaten, naar vandmasserne er kommet frem til Nord¬
havet, fordi vandets specifike vegt og seighet er forandret,
saa kan vi ikke uten videre anvende dette paa de organis¬
mer, som fandtes i samme omraade. Selv ikke paa plank¬
tonet, hvis svæven i vandlagene netop beror paa at det ved
sin bygning har bragt tilveie en likevegt mellem de opad-
virkende kræfter (opdrift og faldmotstand) og nedadvirkende
kræfter (tyngden). Denne tilpasning til den svævende leve¬
vis er opnaadd paa forskjellig vis. En del former er volu¬
minøse, men særdeles vandholdige, har oljedraaper, gas-
blærer o. 1., tar idethele sigte paa at faa en stor opdrift;
de mindre former utnytter særlig vandets seighet, den mot¬
stand faldende legemer møter i våndet, idet de kombinerer
en liten vegt og litet volum av legemet med en stor over¬
flate av dette lodret paa faldretningen. En viss individuel
tillempningsevne, en evne til indenfor tilpasningens ramme
at regulere sig efter de ytre forhold, maa vi ogsaa tilkjende
planktonet. Da nu de fysikalske faktorer, temperatur og
saltgehalt og de derav avhængige specifik vegt og seighet,
undergaar en gradvis forandring, maa planktonf or m ene til
en viss grad kunne forinaa at lempe sig herefter, saa de
ikke flyter op i selve overflaten, men under vandmassernes
forskyvning forblir i dyp, hvor de kan leve. Vi maa her¬
under ogsaa ta i betragtning, at da de fleste planktonformer
har en kort livscyklus, vil de individer som med Golfstrøm¬
men er kommet ind i Nordhavet ikke ha gjennemlevet for¬
andringene fra det centrale Atlanterhav og ditop, men kun en
del av dem; den individuelle tillempning behøver derfor ikke
at spænde saa vidt som man paa forhaand rnaaske vilde anta.

Det er let at forstaa at arter som svæver paa grund av
vegttilpasning til en viss grad maa kunne regulere sig efter

— 337 —

mediets forandringer. Arter med formtilpasning skulde man
dog tro ikke kunde besidde nogen individuel tillempnings-
evne. Hertil er at bemerke at disse tildels ogsaa er vegt-
tilpasset med oplag av fett, olje o. L; endvidere maa vi ta
hensyn til det nævnte forhold at generationene veksler i
strømmens retning, og det er da ikke utelukket at disse kan
fremvise mindre modifikationer med hensyn til form.

Fig. 14. Maane- eller klumpfisk (Mola mola), 2.1 m. lang; tat i
overflaten i Atlanterhavet under «Michael Sars“-ekspeditionen 1910.

(Efter Hjort og M u r r a y).

Det er mulig, ja sandsynlig, at der i planktonets verti¬
kale utbredelse sker en forskyvning opad under vandmas-
sernes bevægelse mot Norden saaledes at det vertikale belte
de findes i her er av mindre utstrækning end sydpaa, men
at de skulde rent passivt være forskjøvet til selve de over¬
fladiske vandlag, er efter det foranstaaende litet sandsynlig
og mig bekjendt foreligger der heller ikke observationer fra
Nordhavet som kan støtte en saadan antagelse. Der er i
denne forbindelse ogsaa en anden faktor som maa tas i
betragtning nemlig lysforholdene, idet lysintensiteten avtar
mot høiere breddegrader. Hjort (1912) har saaledes be¬
regnet (for retlinjete straaler) at den samme intensitet som

22

B- 338 —

paa 33° nordlig bredde findes i omkring 800 m. dyp vil
paa 50° n. br. findes i 500 in. dyp og paa 67° n. br. i
200 m. dyp.

Erfaringene fra Atlanterhavstogtene med „M. Sars44 og
„Arm. Hansen44 synes at peke i retning av at der tinder
sted en forskyvning opad i den vertikale utbredelse av
Cyclothone -ariene ; det er ikke sikkert, hvilken faktor som
er den avgjørende herved, de kemisk-fysikalske (saltgehalt,
temperatur) eller lysforholdene. Sker der forøvrig en for¬
skyvning av planktonet vil de fisk som ernærer sig av dette
til en viss grad følge aktivt med.

Naar en del av Atlanterhavsfiskene synes at strande
hyppigere ved vor kyst end sydpaa, saa maa aarsaken hertil,
efter min mening, søkes i et sammentræf av forskjellige
omstændigheter. Enhver form har sine bestemte livskrav,
som maa opfyldes, skal den kunne trives; for de marine
formers vedkommende hører mediets beskaffenhet (saltgehalt,
temperatur) til de vigtigste. Arten trives bedst ved visse
værdier av saltgehalt og temperatur, de optimale værdier,
men kan taale saavel lavere som høiere, og netop heri viser
de forskjellige arter stor forskjel. Som helhet maa det dog
sies at de atlantiske arter i Norden lever paa grænsen av
hvad de kan taale, og en yderligere nedsættelse av tem¬
peratur og saltgehalt vil let bli skjæbnesvanger for dem,
særlig hvis forandringen sker br at. De farlige omraader
for Atlanterhavsformene er derfor grænsegebetene, hvor det
varme og salte Golfstrømvand støter op til vand av anden
karakter, polarvandet og kystvandet. Det er ikke helt klar¬
lagt hvordan utvekslingen mellem vand av forskjellig karakter
finder sted, men der synes at optræ større og mindre hvirvler
i grænseomraadet mellem to strømmer (se strømkartet s. 291).
For planktonet vil slike blandingsomraader være farligst,
men der er ogsaa erfaringer ^ om ikke netop fra Nord¬
havet — som peker hen paa, at avkjølingen til tider kan
komme saa brat at den virker dødbringende ogsaa paa
fiskene eller bringer dem i hjælpelø& forfatning; mest utsat
maa man anta at de langsommere planktonætere er. Grænsen
mellem Atlanterhavsvandet og kystvandet hos os er, som
hydrografiske snit fra kysten og utover viser, forskjellig paa

de forskjellige steder, varierer efter aarstidene og i de for¬
skjellige aar. Hvilke faktorer det er som bevirker variatio-
nene, og hvordan likevegten atter bringes tilveie mellem
vandlagene, naar den av en eller anden grund er blit for¬
rykket, vet vi litet om.

Nordgaard1) har undersøkt strandingstidene for silde-
kongen og sø.lvkveiten og fundet at disse overveiende er
strandet i tiden, januar — mai. „Det er, 44 sier han, „neppe
nogen tilfældighet at saa mange eksemplarer av disse pela¬
giske dypvandsfisk kommer til kysten i aarets første maa-
neder, i skreifisketiden. Den antagelse ligger nær, at der i
denne tid er en særlig bevægelse mot land av dypere lag.
Og denne bevægelse maa kunne forklares som en kompen-
sationsstrøm i dypet, fremkaldt derved at avlandsvinde for-
aarsaker avlandsstrømme i overflatelagene.44

Sildens indsig i Bohuslens fjorder har Otto Petters-
son søkt at gi en mekanisk forklaring av.2) Hvert aar,
senhøstes, samler der sig utfor Bohuslens skjærgaard store
masser av sild som fanges i Kattegats dyprende og i Bohus-
lens fjorder. Pettersson opdaget at denne sildens regel-
mæssige optræden i flere tilfælde fandt sted samtidig med
at der i Gullmarfjorden optraadte store undervandsbølger,
og han opstillet da den hypotese at der var et aarsaks-
forhold mellem de to fænomener. Flere ganger i maaneden
kom de dype salte vandlag op til overflaten. I november
1910, saaledes den 5te, 15de og 28de og samtidig med den
sidste store bølge optraadte pludselig store sildemasser.
Lignende dypvandsbølger blev konstatert i Kattegat. Ved
disse bølger blev det salte vand over de jyllandske kyst-
banker drevet ind i Kattegat og dets fjorder, mens det ferske
vand blev drevet ut. De sildemasser som fandtes over kyst-
bankerne skulde være blit suget med vandmasserne ind i
de svenske fjorder.

9 Bemerkninger om strømmens virkning paa fiskenes bevæ-
gelser. Det kgl. norske vid. selsk. skrifter. 1910. Nr. 5.

2) Her referert efter Hjort: Almindelig Biologi i Murray
og Hjort: Atlanterhavet. Kristiania 1912.

— 340 —

Med vor nuværende viden er det vanskelig at foreta en
rigtig vurdering av de forskjellige faktorer som bevirker
fiskemassernes indsig. Sker de hydrografiske forandringer i
almindelighet med en saadan voldsomhet at fiskene mekanisk
følger med eller er dette ikke undtagelser? Finder ikke
indsiget sted fordi fiskene indstiller sig efter de nye hydro-
grafiske forhold, nærmere land, høiere op i våndet (gyte-
vandringer), eller fordi næringen, planktonet har fulgt med
vandmasserne (næringsvandringer) ? Det ligger utenfor ram¬
men av nærværende arbeide at gaa nærmere ind paa disse
forhold; jeg vil bare peke paa at de hydrografiske foran¬
dringer som finder sted nær kysten maa virke sterkere paa
Atlanterhavsformene end paa de boreale fisk, ikke bare
fysiologisk, men ogsaa rent mekanisk. De arter som findes
strandet eller drivende i overflaten tilhører overveiende det
aapne ocean; det er pelagiske arter som maanefisken, perle-
morsfisken,, sølvbrasen, foruten de nævnte to, sildekongen og
sølvkveiten m. fl. Disse er mindre rustet til at taale de
mekaniske paakjendinger som livet i kystfarvandene fører
med sig end de indfødte boreale arter, hvorav der igrunden
ikke er nogen som er av oceanisk karakter. Under særegne
omstændigheter maa dog selv de boreale arter gi tapt. Alle¬
rede naturforskeren Hans Strø m, prest paa Søndmør, har
hat sin opmerksomhet henvendt herpaa.1) Han fortæller om
brosmen at „den let kan komme i Sviim; hvorfor den
ofte, naar stærk Storm eller saa kaldet Grundstød ind-
falder, sees at ligge i Dvale oven paa Søen, og af den
Aarsag kaldes saadant Veir hos os et Bro s me- F ør. “ I
„Naturen“ for 1918 (s. 122) har Edvard J. Havnø git en
interessant meddelelse om virkninger av en orkanagtig storm
av vest — nordvest som raste nytaarsnat syd for mundingen
av Vestfjorden. Av voksen fisk blev kastet paa land særlig
brosme og uer, enkeltvis eller i mindre antal sild, sei, torsk,
lange og hyse; det blev iagttat at flere av de i overflaten
flytende brosmer kom til sig selv igjen og atter gik ned
paa dypet.

x) Beskrivelse over Fogderiet Søndmor. (Sorøe 1762). Bd. I,
s. 273.

— 341

Vor kyst frembyr mange eiendommeligheter baade i den
vertikale og den horisontale utformning (se kartet fig. 1,
s. 291): Dypvandsrender, egger, kystbanker, aapne kyst-
strækninger og fjorder, en indviklet skjærgaard med dype
skjærgaardsfjorder indenfor, men hvis munding i virkelig¬
heten ofte er ringe, smal og grund i forhold til bassængene
indenfor. Det er rimelig at likevegten mellem de forskjel¬
lige vandlag til tider kan bli bragt ut av lave (ved storm,
tidevandsstrømninger, undervandsbølger m. m.) og at gjen-
oprettelsen av den kan ske pludselig og med kraft.

Det er vel sjeldent at katastrofer av det ovenfornævnte
omfang finder sted; mindre voldsomme kan vel være hyp¬
pigere men blir ikke lagt merke til med mindre der som
offer for dem er faldt en eller anden sjelden og eiendom¬
melig fisk; om en del av vore egne arter samtidig har faat
en lignende skjæbne, saa kommer dette ikke til almindelig
kundskap.

Naar strandingstiden for de oceanisk atlantiske arter,
som ovenfor nævnt, særlig synes at være vintermaanedene,
saa kan der, foruten at dette er den stormfuldeste aarstid,
ogsaa spille et andet moment med ind som gjør at de er
mindst motstandsdygtig paa denne tid. De fleste av dem
er nemlig planktonætere og er kommet til Norden sammen
med invasionen av planktonet sydfra. Utover vinteren dør
saavel dette som det boreale plankton for en stor del ut og
det er da klart, at de nævnte arter let kan komme til at
lide av næringsm angel, som yderligere nedsætter deres mot¬
standskraft under den hydrografiske vintertid; det har ogsaa
vist sig at flere av disse strandede eller drivende plankton¬
ætere har været tomme for næring eller har slukt aalegræs,
tang o. 1. som har flytt i overflaten, men som ikke kan være
bestanddel av deres normale føde.

Det kan vel ogsaa hænde at de atlantiske arter blir
jaget av boreale rovfisk (og sæl) eller under sit eget jag
efter føde kommer ind i vandlag som er ugunstig for dem
eller render sig op paa grundt vand, uvant som de er til at
ha en kyst foran sig. Om en sølvkveite som i midten
av juli maaned 1915 i Tresf jorden (Romsdalen) blev fundet
død inde paa en leire i 1 m. dyp, het det sig at den skulde

— 342 —

være blit set i sjøen av en notbas og skulde gjøre en vold¬
som fart; det blev antat at den hadde rendt sig paa land
under høivand.1) En m a k r e 1 g j e d d e (Scombresox saurus )
blev tat i fjæren i Sunnelven, Søndmør 7de oktober 1919;
samtidig med den optraadte stimer av smaasild som jagedes
av smaasei og der blev antat at den hadde sat sig fast i
tangen under jaget.2) Makrelgjedden er en typisk pelagisk
fisk i de varme hav; hos os er siden 80-aarene fundet eller
fanget ca. 25 individer, langs hele kystlinjen, særlig om
høsten. Ogsaa forplantningsinstinktet kan bringe de sydlige
arter op i vanskeligheter i vore farvand; en stamsild
(Clupea alosa) blev saaledes tat i Eideelvens munding
(Hardanger) 31te august 1920; det var en han med kolos¬
sale testikler; arten gyter i elver og brakvand, men her har
det sandsynligvis været for koldt for den, den var saa medtat
at den lot sig ta med haanden.

Rovfiskene blandt de pelagiske arter har lettere end
planktonæterne for at greie sig i vore farvand, dels paa
grund av sin raskhet, dels fordi de har lettere for at finde
føde. Makrelstørjen (fig. 4) boltrer sig saaledes med
liv og lyst i sildestimene og selv overflatevandet i de ytre
skjærgaardsfjorder synes ikke at genere den, iethvertfald
som kortvarig opholdssted; naar vinteren kommer, vandrer
den vistnok sydover igjen for senere end december vites
ingen eksemplarer fanget. Sverdfisken (fig. 5) hører
til samme gruppe; den forfølger særlig laksen og kan her¬
under komme helt ind til fjordenes hund, ja endog trænge
op i elvene. Enkelte individer er blit fundet drivende i
overflaten eller er strandet (særlig i Kristianiafjorden), hvad
der under disse omstændigheter er meget forstaaelig. Et
eksemplar, Fjærlandsfjord 2 i de august 1893, hadde været i
kamp med en sæl — der ogsaa er en lakseelsker — - og
var saa medtat av kampen at den lot sig ta med hænderne
(Grieg 1895). I 1919, 20de oktober, mottok Bergens Museum
fra Os et eksemplar som likeledes uten større vanskelighet
hadde latt sig fange; sverdspidsen var avbrukket saa anta-

9 Hr. K. Rypdal i brev.

2) Hr. Ola L j ø e n i brev.

— 343 —

gelig hadde den rendt paa et eller andet. De fleste indi-
vider er dog fanget i silde- og laksegarn. For de øvrige
Atlanterhavsfisk, kystfiskene i de forskjellige dyp, gjælder
det likeledes at de overveiende er tat i redskaper av for¬
skjellig art og der er intet som tyder paa at de i høiere
grad end de boreale arter, som de hos os lever sammen
med, skulde være utsat for at strande.

Havstrømningene har været — og er — for de marine
organismer naturlige utbredelsesveier paa en lignende maate
som de store dalfører er det for mange av landjordens for¬
mer. Begge betegner en retningsbestemt fortsættelse og
gradvis forandring av de livsbetingelser som er karakteristisk
for utgangsomraadet. Hvor langt hver art vil naa i sin ut¬
bredelse vil avhænge av artens livskrav, dens biologiske
karakter.

„ Golfstrømmen44 betegner en fortsættelse av de atlan¬
tiske livsbetingelser ind i det boreale omraade; nordgrænsen
for de atlantiske former blir derfor mindre skarp i denne
retning og mindre fremtrædende end sydgrænsen for de
boreale arter. Naar man fortrinsvis tar hensyn til de pela¬
giske fisk som er fundet strandet eller drivende i overflaten,
kan nok dette — sammen med den indflydelse som ordet
„ strøm “ ubevidst kan øve paa ens tankegang — føre til den
forestilling, at de atlantiske former er de døende rester av
det liv som rørte sig paa sydligere breddegrader og som av
strømmen er ført ind i Nordhavet. At imidlertid utvalget
av arter fortrinsvis skyldes biologiske forhold, og mindre
artenes forskjellige grad av motstandskraft likeover strøm¬
mens mekaniske virkning, tror jeg vil staa klart, naar man
ikke bare tar hensyn til de arter som viser sig i Norden,
men ogsaa til de som mangler. Egg og yngel føres nok
passivt med strømmen, men da netop disse stadier er de
ømfindtligste for forandringer i mediets beskaffenhet, vil det
ogsaa her være biologiske forhold som er avgjørende for om
transporten vil bringe noget resultat.

Klarest fremtrær dette hos de raske svømmere som
makrelfiskene, der er typiske varmtvandsfisk. Makrellen
skrider til forplantning i den sydlige del av Nordsjøen,
makrelstør jen er en aarvis besøker, særlig av vest-

344 —

kysten, men enkelte indi vider kan trænge helt frem til Var-
angerfjord, pelamiden ( Sarda sarda), tonninen ( Eu -
thynnus allitteratus) m. fl. er sjeldne gjester, mens lods-
fisken (Naucrates ductor) aldrig har vist sig. Av de
pelagiske fisk i de øvre 500 meter i Atlanterhavet er det
særlig lysprikfisk (Mydophidæ) og perlemorsfisk (Argyro-
pelecus) man i stort antal fanger paa ekspeditionene. Endnu
vestenfor Irland findes 8 — 10 arter av sl. Myctophum og
endel av dem forplanter sig der. Naar av disse det er
M. glaciale som optrær i Nordhavet, saa kan det ikke være
forcfi den paavirkes mere av strømmen end de øvrige, men
fordi den i virkeligheten er en mere nordlig art. Den
stanser saaledes sin utbredelse mot syd i Atlanterhavet alle¬
rede ved 35° n. br. ; rigtignok findes den i Middelhavet, men
det er at merke, at den her optrær i en mindre og noget
avvikende race; den blir større, men kommer senere til
kjønsmodenhet i det nordlige Atlanterhav.

Av perlemorsfiskene fanges i Atlanterhavet A. hemi—
gymnus i meget større antal end A . olfersi, men det er,
merkelig nok, den sidste som er hyppigst fundet ved Nord¬
havets kyster (ca. 20 eks. mot 1 eks. av førstnævnte). Jes-
persen (1915) har villet forklare dette ut fra at artene pas¬
sivt føres med strømmen og at A. olfersi , som er den største
art av de to, kommer frem til Norden fordi den har længere
levetid. Imidlertid er yngel av A. hemigymnus hyppig tat
utenfor Irland, saa denne forklaring strækker ikke til. Perle-
morsfiskenes stranding i Norden tar Hjort til indtægt for
sin ovenfornævnte hypotese om de oceaniske arters for-
skyven op til overflaten paa grund av vandets forandrede
specifike vegt. „At finde disse sølvglinsende fisker i stranden
paa den norske kyst, synes derfor et storslagent bevis, som
naturen selv har git os, for at disse former er tilpasset til
den specifike vegt og seighet hvorunder de lever i Atlanter¬
havet. “ Det er nok saa at de fleste individer hos os er
fundet strandet eller drivende i overflaten; andre er derimot
uttat av maven av sei og torsk, og at de har været i fuld
vigør viser bl. a. at et av disse eksemplarer, 8 cm. langt,
selv hadde slukt en 5 cm. lang laksesild (Maurolicus
mulleri). (Collett 1903). Hvor farlig det er at slutte fra

— 345 —

hyppigheten av stranding og til artens forekomst viser de
ovenfornævnte erfaringer om Myctophum glaciale’s optræden
hos os. Denne deler opholdssted med A. olfersi i Atlanter¬
havet. Hvis disse skulde drive med strømmen og passivt
komme op i de øvre vandlag i Nordhavet, er det merkelig
at ingen av dem skulde ha drevet med den gren av strøm¬
men som gaar ned langs Englands østkyst, men de er kun
kjendt fra Nordhavet og vor kyst, hvor Atlanterhavsvandet
danner lag av større mægtighet end i den grunde Nordsjø.
Naar av Argyropelecus-aviene det er A. olfersi som ræk-
ker frem til Nordhavet, saa tror jeg det maa komme av
at den er mindre ømfindtlig end de øvrige arter; vore
eksemplarer hører til de største søm er kjendt, og det skulde
ikke tyde paa at de har lidt nogen nød paa sin reise nord¬
over; at arten mangler i Middelhavet, mens A. hemigymnus
er almindelig, peker ogsaa hen paa at deres livskrav er
forskjellige.

Hvis det var strømmens mekaniske virkning som var
det avgjørende moment for de oceaniske arters optræden i
Nordhavet, saa skulde man vente at transporten fandt sted
hele aaret rundt, men saa synes ikke at være tilfældet.
Fremstøtet sker om vaaren naar planktonet i det nordøstlige
Atlanterhav har sin opblomstring. Planktonet driver med
strømmen og kommer ind i Nordhavet paa den tid da natur¬
forholdene her mest ligner Atlanterhavets og hvor det boreale
plankton har sin sæson. Istedetfor at si, at de atlantiske
fisk er fordrevet av strømmen, tror jeg det er rigtigere at si
de er forledet av strømmen til at gjøre et fremstøt mot de
nordligere breddegrader; at en del av dem her, naar vinter¬
tiden indtrær, finder sin død, kan ikke tas som motbevis,
idet deres stranding da kan ha sine specielle aarsaker.

Hvad Atlanterhavsformene blandt kystfiskene angaar,
saa er det utvalg av dem som findes ved vore kyster like¬
ledes betinget av artene selv, idet Golfstrømmen kun skaper
det fysisk-kemiske grundlag for at sydlige former idethele
kan findes saa langt mot nord. Kystfiskene har erobret
terræng dels ved aktiv vandring, dels ved at de pelagiske
egg og ungstadier er kommet ind i strømninger i havet.
Naar av de 4 arter dobbeltsugere (Lepadogaster) og

— 346 —

de 3 # arter tangkvabb er ( Blennius ) som endnu findes
ved Englands kyster, kun 1 art av hver har naadd frem til
vor vestkyst, saa er det ikke fordi deres ungstadier har været
mere utsat for strømvirkning end de øvriges, men fordi disse
arter har hat en større tilpasningsevne og derfor har kunnet
erobre nyt terræng.1)

Bokanmeldelser.

W. C. Brøgger: Die Eruptivgesteine des Kristiania-
gebietes. IV. Das Fengebiet in Telemark, Norwegen. (Vidensk.
Selsl^. skr. I. Mat.-naturv. kl. no. 9. Kristiania 1921.) 408 s.
8vo. Med 1 kart, 30 plancher og 46 tekstfigurer.

Mens endel av de store forskere efter endt embedsgjerning
har valgt at nyte sit otium, utsendte professor W. C. Brøgger
kort tid før han fyldte 70 aar ovennævnte arbeide, som i
geologiske kredse vil vække den største interesse og beun¬
dring og som vidner om at hans betydelige evne til at trænge
ind i opgaven fremdeles er den samme som da han skrev
sine tidligere epokegjørende arbeider.

Fenfeltet er et forholdsvis litet eruptivfelt som ligger syd
og sydøst for Ulefos og som udmerker sig ved at indeholde en
hel del interessante bergarttyper som Brøgger paa grundlag av
et indgaaende studium av over 700 tyndslip og en række for
anledningen utførte analyser har levert udmerkede beskri¬
velser av, samtidig som han har utredet de mange interes-,
sante forhold ved deres dannelser og omdannelser. Karak¬
teristisk for feltet er det, at dets eruptiver har en primær
gehalt av kalkspat, og at der forekommer blandede karbonat-
silikatbergarter og karbonatbergarter, som er av eruptiv op-
rindelse. Enkelte av disse typer har Brøgger skilt ut og
betegnet med nye navne.

’) Dermed vil jeg ikke ha uttalt at det ikke kan forekomme, at
enkelte arters egg og yngel kan være bedre tilpasset baade til at
drive med strømmen og til et længere pelagisk ungdomsstadium end
andre.

347 —

En overmaade stor interesse har ogsaa Fenf eltet ved
sine eksempler paa assimilation og den gjennemgripende
metasomatose av tilstøtende bergarter.

Fenf eltet er tydeligvis yngre end den omgivende grund-
fjeldsgranit, som igjen er yngre end baade Bambleformationen
og Telemarksformationen. Og da feltets bergarter ikke viser
sekundære presfænomener, m^a man ogsaa slutte at det er
yngre end de sidste foldninger i det sydnorske grundfjeld.
Der kunde da være grund til at anta at eruptionene i Fen-
feltet var samtidig med de ældste eruptioner i Kristiania-
feltet, men Brøgger <sr nærmest tilbøielig til at anta at feltet
likesom det med det overensstemmende Alnofelt i Sverige
er av jotnisk alder, d. v. s. er noget ældre end kambrium.

Efter at ha læst boken om Fenfeltet samler alle professor
Brøggers gamle elever og venner sig i ønsket om at det
maa lykkes ham, trods delvis svigtende helbred, at faa le¬
vere den bebudede oversigt over Kristianiafeltets dannelses-
historie, som uten tvil vil bli en smuk krone paa hans store
geologiske livsverk. C. F. K.

Smaastykker.

En hvit ærfugl-hun. Skipper H. Følstad skjøt i
sommer paa Spitsbergen en ærfugl-hun, der var helt hvit i
fjærdragten. Fuglen, der laa paa eggi blev skutt paa en av
Foster-øyan i Hinlopenstrædet. Følstad hadde flaadd fuglen,
og skindet saa jeg ombord hos ham, i Isfjorden. Fjærene
var da svakt gule, men det var kommet av blod og smuds
under og efter flaaningen, sa han. Næbbet var gulbrunt,
nærmest gult kanske.

Gunnar Isachsen.

Mangeblomstrede blomsterstander. I universitetets bota¬
niske have paa Tøien blomstret i vaar Gunnera chilensis.
Den tilhører en slegt som av Linné blev opkaldt efter den
norske biskop og naturforsker Johan Ernst Gunnerus, og som

— 348 —

er utbredt paa den sydlige halvkule. Denne art er en stor
bladplante med mægtige hjerteformede, lappede, sterkt ru
blade, men uten overjordisk stengel. Om sommeren sættes
den ut, om vinteren staar den i koldhus, og her var det den
ved paasketider kom i blomst. Blomsterstanden, som var
kommet frem mellem bladene, var et sammensat aks med
en midtakse paa næsten en halv meters længde og to centi¬
meter tykt ved grunden. Fra denne akse gik der ut talrike,
4 — 5 cm. lange grener, og paa disse sat de tætstillede enkle,
grønlige blomster. — Paa hver av de nedre grener var der
omtrent 130 blomster. Grenene blev kortere i den øvre del;

Frugt med flyveapparat av Typha. (Forstørret).

man kan derfor regne med ca. 300 av dem (i virkeligheten
var der adskillig fler). Dette gir anslagsvis ca. 40 000 blom¬
ster, — et tal som sikkert heller er for lavt end for høit.

En av vore norske planter overgaar allikevel langt denne
sydamerikaner m. h. t. blomsterrigdom, selv om blomster¬
standen ikke er saa imponerende. — Av dunkjevle har vi
som bekjendt i Norge to arter, den bredbladede Typha
latifolia og den smalbladede T. angustifolia ; begge findes i
de sydøstlige dele av landet, især i kystegnene. Det er
sumpplanter med en opret, udelt stengel paa 1 — 2 m. og med
likesaa lange, et par centimeter brede blade. Blomstene
sitter i tætte aks eller kolber i toppen av stengelen, øverst
et hanaks, og et hunaks like nedenfor. Hunblomstene sitter
paa stive, omtrent millimeterlange børstlignende tvergrener,
som staar meget tæt; hver av dem bærer en eller faa frugt-
bare blomster og ofte ogsaa nogen ufrugtbare. Blomstene
selv er yderst enkle; istedetfor blomsterdække har de en-
del haar, som i tørt veir ved modningen sperres ut til et
flyveapparat; frugten svæver da i omvendt stilling, med det

— 349

visne ar nedover. I den modne blomsterstand er haarene
presset tæt sammen, saa dens overflate minder om plysch ;
brækker man den over, vælter frugtene frem i utrolige
masser, som blir større og større jo mere man rører ved dem.

Hvor mange blomster kan der nu være i en saadan
kolbe? — At tælle dem alle kan trygt kaldes ugjørlig. Men
et tilnærmet skjøn fik jeg paa følgende maate: En middels¬
stor kolbe var 13 cm. lang. Av den øvre ende skar jeg av
13:8 = 1,75 cm., og delte derpaa saa forsigtig som mulig
dette stykke paa tvers og paa langs. En saadan del, som
altsaa var V32 av det hele, indeholdt godt og vel 6 000 blom¬
ster, hele blomsterstanden altsaa

6 000 X 32 — 192 000 blomster.

Kolben tilhørte den mellemeuropæiske T. Shuttleworthii ;
men denne avviker litet fra vore norske. Da kolber paa 15
cm. slet ikke er sjeldne, kan man trygt si at antallet av
blomster ofte gaar op i 200 000.

Ove Høeg.

Svømmende hugorm. I juli — augustheftet av „ Naturen"
er indtat et litet opsæt „Symjande hoggorm" av Johannes
Lid. Ved at læse dette kom jeg til at tænke paa nogen
fotografier, som jeg for flere aar siden fik av doktor O.
Herm ausen, som dengang var reservelæge ved Ullevaal
epidemiavdeling.

Han hadde en hytte ved Fagervand i Nordmarken, og
jeg hadde bedt ham passe paa, naar han var der oppe, 0111
han skulde faa øie paa hugorm. I tilfælde vilde jeg nemlig
ha den levende til fremstilling av hugormserum.

En søndag formiddag som doktoren sat utenfor hytten,
fik han øie paa noget som bevæget sig i vandskorpen paa
den anden side av Fagervand. Med sin kikkert kunde han
tydelig se, at det var en hugorm, og at den svømmet i ret¬
ning av hytten. Da den var vel halvveis lyktes det at ta et
snapshot av udyret, saaledes som fig. 1 viser. Man ser her
tydelig, at den bugter sig frem i vandskorpen med hodet løftet
over våndet.

Dette sees endnu tydeligere paa fig. 2 hvor doktoren
staar færdig med en øse og en bøtte for at fange den ind.

Paa fig. 3 ligger den ogsaa med hodet over våndet.

Endelig lyktes det at faa den iland ved hjælp av en
stang, fig. 4, hvor ef ter den blev puttet i doktorens rygsæk
og paa den maate bragt til Ullevaal. Her overlot doktoren
fangen til vaktmester Edvards en, som puttet den i en kasse
med et laak, som kunde lukkes med laas. I denne mente
Edvardsen hugormen skulde være vel forvaret; men da jeg

350

Fig. 1.

Fig. 2.

351

352 —

mandag morgen kom paa laboratoriet for at motta den sjeldne
gjest, var den forsvunden. Ved undersøkelse av kassen
viste det sig, at laaket kunde løftes en liten smule fra kasse-
kanten selv om kassen var laast. Men hvordan dyret hadde
kunnet gjøre sig saa tynd, at det kunde slippe igjennem
sprekken, det var os aldeles ufattelig; ti det var et digert
bæst av en hugorm.

Vi lette overalt efter den forsvundne fange; men den
var intetsteds at tinde.

Samme dags formiddag optraadte den imidlertid ved en
begravelse paa Nordre gravlund, og at den her ikke bidrog
til at forøke stundens alvor kan man lettere tænke sig end
beskrive. Til straf maatte den late sit liv, og jeg var ikke
senere saa heldig at faa nogen levende hugorm til laboratoriet.

Dr. P. Aaser.

Temperatur og nedbør i l^orge.

(Meddelt ved Kr. Irgens, meteorolog ved det meteorologiske institut).

September 1921.

Statio-

ner

Temperatur

Nedbør

Mid- ; +•

| norm.

Max.

Dag Min.

Dag

Sum

Avv.

fra

norm.

lvv- i

fra Max.
norm.

c5

0 C. : 0 C.

°C.

! °c. !

mm.

mm.

% mm.

Bodø ....

8.5; — 0.5 s

14

10 1 0

30

34;

- 81

— 77 1 15

27

Tr. hjem

8.4, — 1.6 j

22

i 10 ! 1

20

133

i + 46:

[ + -53 j 24

30

Bergen..

10.1—1.4;

21

9 1;

30

299 1

i -f 69

i d- 30 ! 54

23

Oksø .

11.7 —0.8,

16

6 i 4 J

30

37

— 51

— 58 i 10

15

Dalen....

9.9 — 0.5 ■

23

8 — 1

30

31

! — 47

— 60 1 11

2

Kr.ania

10.8 — 0.7

19

7 j 0

30

25 1

— 39

— 61 i 10

3

Lille¬

1 1

'

1

hammer

7.7 — 1.7

16

14 7

25

27 1

- 27.

— 50 ; 15

16

Dovre....

5.8 —1.1

17

8 : - 2

13

23

— 8;

— 26 : 8

3

Oktober 1921.

0 C.

0 C.

°c.

° c.

mm.

mm. %

mm.

Bodø .

3.6

- 0.5

9 7

i - 6 j

30

274

1+ 166 +154

35

7

Tr.hjem

5.4

Bl 0.3

| 15 16

- 4

24

220

+ 109 + 98

24

31

Bergen..

8.5

-{- 1.2

i 17 6

0

25

488

+ 248 +103

67

16

Oksø .

9.8

-| 1.5

15 26

1

24

24

— 108i — 82

11

14

Dalen....

6.9

p 2,2

17 1

j ++|

30

36

63 — 64

16

; 8

Kr.ania

7.4

+ 1.9

17 16

— 1 !

25

24

42 - 64

5

3

Lille¬

hammer

4.2

+ 0.6

15 16

1 — 4 ;

31

28

+- 40 1 — 59

13

1 8

Dovre....

2.5

+ 1.7

14 i 19 |

- 11 !

23

39

|+ 8 -+-• 26|

9

8

Til redaktionen er indsendt:

i

Danmarks Fauna. Udg. af Dansk naturhistorisk Forening.
24. A. C. Jensen-Haarup: Cikader. 190 s. 8vo.
Med 79 Afbildninger, Kjøbenhavn 1920. (G. E. C. Gad.)

Beretning fra Statens forsøksstasjon forfjéll-
bygdene 192 0. 3dje arbeidsaar. Ved Haakon Foss.
40 s. 8vo! Kristiania 1921. (Grøndahl & Søn.)

Mikk j el, Fønhus : Troll-elgen. 171 s. 8vo. Kristiania 1921.
(H. Aschehoug & Co.)

Dansk Kennelklub.

Aarskontingent 12 Kr. med Organ Tidsskriftet Hunden frit tilsendt.

Tidsskriftet Hunden.

K

Abonnem. alene Q Kr. aarl.; Kundgjørelser opt. til billig Takst. Prøvehefte frit.

Dansk Hundestambog. Aarlig Udstilling.

Stormpde^S. Aaben fra 10 — 2. Tlf. Byen 3475. København B.

Dansk ornithologisk Forenings Tidsskrift,

redigeret af Docent ved Københavns Universitet R. H. Stamm
(Hovmarksvej 26, Charlottenlund), udkommer aarligt med 4 illu-
strerede Hefter. Tidsskriftet koster pr. Aargang 8 Kr. + Porto
og faas ved Henvendelse til Fuldmægtig J. Spath, Niels Hem*
mingsens Gade 24, København, K.

Fra

Lederen av de norske jordskjælvsundersøkelser.

Jeg tillater mig herved at rette en indtrængende anmodning
til det interesserte publikum om at indsende beretninger onj frem¬
tidige norske jordskjælv. Det gjælder særlig at faa rede paa, naar
jordskjælvet indtraf, hvorledes bevægelsen var, hvilke virkninger
den hadde, 4 hvilken retning den forplantet sig, og hvorledes det
ledsagende lydfænomen var. Enhver oplysning er imidlertid av
værd, hvor ufuldstændig den end kan være. Fuldstændige spørs-
maalslister til utfyldning sendes gratis ved henvendelse til Bergens
Museums jordskjælvsstation. Dit kan ogsaa de utfyldte spørs-
maalslister sendes portofrit.

Bergens Museums jordskjælvsstation i mai 1921.

Carl Fred. Kolderup.

Nedbøriagttagelser i Norge,

aargang XXVI, 1920, er utkommet i kommission hos H. Asche¬
houg & Co., utgit av Det Norske Meteorologiske Institut. Pris

kr. 6.00. *

(H. 0. 10739).

. .

Joh. L Hirsch’s fond for landbruksvidenskabelig
forskning ved Norges landbrukshoiskole.

Fondets størrelse er ca. 50 000 kr. Den disponible del av
renterne for 1920 utgjør ca. 1400 kr. Disse kan anvendes til
stipendier, prisopgaver og utgivelse av landbruksvidenskabelige
skrifter.

Styret har besluttet at prisopgaven: „ Undersøkelse av kryds-
ningsresultater mellem Vestlandshest og Østlandshest specielt i en
bestemt avlskreds44 opsættes paa ny med tidsbegrænsning inden
utgangen av 1921 og at præmien for en tilfredsstillende besvarelse
forhøies til kr. 1000.00. Endvidere foreligger prisopgaven: „Kal-
kens dnvendelse i landbruket44 likeledes med indleveringsfrist
inden utgangen av 1921 og præmie for tilfredsstillende besvarelse
av kr. 500.00.

Nærmere oplysninger faaes hos styrets formand, pro!, dr.
K. 0. Bjørlykke, Landhrukshøiskolen.

UTGIT AV BERGENS MUSEUM, REDIGERT AV PROF. JENS
HOLMBOE MED BISTAND AV. PROR^DR^pp^WNKMANN, PROF.
DR. BJØRN HELLAND-HANSEN OG PR^S^røR. CARL Frøt). KOLDERUP.

JOHN GRIEGS FØgLAG^y^Sf GpNjgj^ ^

Nr. 12 45de aargaftgv. 1921

''ecember

MJGUST BRINKMANN : Et nyt vigtig fund av fossilt menneske

E. SCHREINER: Om valensbegrepet .

CARL DONS: Elver med dobbelt løp . . . .

BOKANMELDELSER: R. Collett

Norges Fugle (Sigurd Johnsen). —

Elis Stromgren: Lidt moderne astronomi (Sveim Rosseland) . .

SMAASTYKKER: Carl Lumholtz. — Gunnar Isachsen: Litt om Spits-
bergenrenens vandringer. — 60 aar gamle sjøanemoner. — Biernes
. evne til at skjelne mellem spektrets farvelinjer. — Maud-ekspedi-
tionens videnskabeli.ge resultater . . . . ....

Pris 10 kr. pr. aar frit tilsendt

Kommissionær

John Grieg

Bergen

Pris 10 kr. pr. aar frit tilsendt

Kommissionær

m Lehmami & Stap

"ÆS&mm ^ Kiobenhavn

NATUREN

begynder med januar 1922 sin 46de aargang (5té rækkesv 6te
aargang) og har saaledes naadd en alder som intet andet popu¬
lært naturvidenskabeiig tidsskrift i de nordiske lande.

NATUREN

bringer hver maaned et rikt og alsidig læsestof , hentet fra alle |
naturvidenskapemes fagomraader. De fleste ariikler er rikt
illustrert. Tidsskriftet vil til enhver7 tid seke at holde sin
læsekreds underrettet om naturvidenskapemes vigtigere frem-
skridt og vil desuten efter evne bid^ra til at utbrede en større ,
kundskap om og en bedre forstaaelse av vort fædrelahds rike
og avvekslende natur .

j NATUREN

hal* til fremme av sin opgave sikret sig bistand av talrike
ansete medarbeidere i de forskjellige deler av landet og brin¬
ger desuten jevnlig bversættelser og bearbeidelser efter de
bedste utenlandske kilder. •

NATUREN

har i en række av aar, som en anerkjendelse av sit almen-
nyttige formaal, av Norges Storting mottat et aarlig statsbidrag
som fra Iste juli 1920 er forhøiet til kr. 2500.

NATUREN

burde kunne faa en endnu langt større utbredelse, end det
hittil har hat. Der kræves ingen særlige naturvidenskabeiig e
forkundskapér for at kunne iæse dets artikler med fuldt
utbytte. Statsundetstøttede folkebiblioteker og skolebok samlin¬
ger f aar tidsskriftet for under halv pris (kr. 4.00 aarlig , frit til¬
sendt). Ethvert bibliotek, selv det mindste, burde kunne avse
dette beløp til naturvidenskabeiig læsestof.

' ' ' , , ^ I

NATUREN

utgis av Bergens Museum og utkommer i kommission paa
John Griegs forlag; det redigeres av professor Jens Holmboe ,
under medvirkning av en redaktionskomité, bestaaende av:
prof. dr A. Brinkmann, prof. dr. B, Helland-Hansen og ppot
dr. Carl fred . Kolderup.

Et nyt vigtig fund av fossilt menneske.

Av August Brinkmann.

Til de sidste aartiers stadig voksende antal av fossile men-
neskefund slutter sig et nyt fund gjort sidste sommer, som har
vakt en betydelig interesse indenfor den videnskabelige ver¬
den. Fundet har en ganske særlig interesse derigjennem, at
det er gjort i Sydafrika, altsaa utenfor Europa, det omraade,
hvorfra vi ellers har de aller fleste fossile menneskerester.

Fundet, som er gjort i det nordlige Rhodesia, er oversendt
til British Museum, hvor det er under præparation; inden
denne er tilendebragt, saa en indgaaende undersøkelse kan
finde sted, er det for tidlig at dra dypere konsekvenser derav,
men de overordentlig vigtige og interessante foreløbige resul¬
tater, hvortil dr. Smith Woodward, lederen av British
Museums palæontologiske avdeling allerede er kommet, beret¬
tiger allerede paa dette tidspunkt en nærmere omtale.

Skeletrestene, det dreier sig om, er en næsten fuldstændig
skalle, hvor dog desværre underkjæven mangler, et stykke av
overkjæven av et andet individ, et skinneben, to laarbensender
og et bækkenfragment. De eiendommelige fundomstændig-
heter skal jeg senere komme tilbake til og straks gaa over til
en kort beskrivelse av skallen (fig. 1, 3, 4 og 6). Enhver kjen-
der av menneskeskaller vil straks se, at den foreliggende
skalle ikke kan tilhøre nogen nulevende menneskerase, sam¬
tidig med at den, trods visse apelignende træk, er utvilsomt
menneskelig. Sammenligner man den med de kjendte fossile
menneskerester, saa kan der endvidere ikke være nogen tvil
om, at den nærmest slutter sig til den fra mange europæ-
iske skeletfund nu saa velkjendte utdøde mennesketype Nean-
derthalmennesket (Homo neanderthalensis), som under sidste
istid bebodde store strækninger av Europa. Fig. 2 viser en

23

— 354 —

skalle av denne rase, et individ, som er fondet i en grotte paa
Gibraltar.

Sammenligner vi billederne, saa ser vi at ansigtspartiet er
overordentlig likt; begge har de store benbuer over øien-
hulerne, som er saa karakteristiske for Neanderthalmennesket,
begge har de samme store øienhuler, det svære flate ansigts-
parti og den sterkt heldende pande. Rhodesiamandens hjerne¬
skalle har dog en noget anden form, den er mere »moderne«,
er ikke saa tykvægget som Neanderthalerens og den har inde-
holdt en hjerne, hvis størrelse ganske vist endnu ikke er maalt
nøiagtig, men som dog er kommet godt op over minimums-
maalene for nulevende menneskerasens . De skematiske profil-
billeder av de to typer sammenstillet med nulevende menneske
(fig. 5—7) lar ogsaa deres sammenhørighet og forskjellen fra
nulevende menneske træ tydelig frem.

Underkjæven mangler desværre, men av den iøvrig ganske
menneskelig utformede ganes form og størrelse samt av de
spor, som tyggemusklene har efterlatt sig paa kraniet, frem-
gaar det med absolut sikkerhet, at den har været ganske
overordentlig stor, plump og massiv; selv underkjæven fra
Heidelberg — det ældste fossilfund av menneske, som virker
saa eiendommelig ved sin enorme størrelse og massivitet,
vilde ha været baade for smal og for kort til denne skalle.
Tænderne i overkjæven er utpræget menneskelige, hjørne-
tanden er ikke forstørret og — i motsætning til Neandertha-
lerne — viser tandsættet de nulevende menneskerasers lille
reduserte visdomstand. Endelig er det bemerkelsesværdig at
flere tænder er »hule«, ja at der endog er betændelsesagtige
forandringer helt op i kjævebenet; tandcaries er en sygdom,
som ellers er ganske uk j endt i palæolitiske fund — i England
var den meget sjelden endog helt op til omkring Kristi fødsel
(Keith). I Danmark forekommer dog et ikke helt ringe antal
i stenalderen.

Det er altsaa ikke samme menneskeart som Neander-
thaleren vi har for os, selvom der er en række likheter i
ansigtets utformning og i den plumpe massive underkjæve;
skallens hjernedel er mere moderne og tænderne likesaa. Det
dreier sig rimeligvis om en utdød mennesketype, som i visse
retninger er en videre utvikling fra Neanderthaleren mot nu-

Fig. 4.

Figg. 1, 3 og 4. Rhodesiaskallen set forfra, nedenfra og fra siden.
Fig. 2. Skalle av Homo neanderthalensis fra Gibraltar.

— 355 —

Fig. 3.

Fig. 1.

Fig. 2.

— 356 —

levende mennesketyper; sandsynligheten herav fremgaar ogsaa
av andre forhold; de fundne lemmeknokler, som — efter fund-
omstændighetene at dømme — utvilsomt maa ha tilhørt samme
individ eller det andet individ av samme rase, hvorav der
fandtes et overkjævefragment, viser alle hen paa et menneske
med fuldt opret gang som nulevende menneskeraser, mens
Neanderthaleren er saa karakteristisk ved sin foroverlutende
gang med høiede knær. Selve kraniet bekræfter ogsaa dette,
idet nakkehullet ligger like saa langt fremme under hjerne¬
skallen som hos det moderne menneske, hvorved netop op-

Figg. 5 — 7. Skaller henholdsvis av Neanderthaitype (La Chapelle)
Rhodesiaskallen og moderne Europæer, set i profil og orienteret efter
samme linje. Billederne viser tydelig ansigtspartiets reduktion hos
nulevende menneske og de store benbuers forsvinden over øinene
samt pandeformens ændring.

naaes en naturlig likevegtsstilling av kraniet paa en lodret
krop. Hos Neanderthaleren ligger nakkehullet, svarende til den
foroverlutende gang, længere bakover, og i endnu høiere grad
ligger det bakover hos menneskeaperne.

Skeletrestene blev fundet i en hule, som utgravedes i
Broken Hill Development Companys zinkmine
i det nordlige Rhodesia. Minen ligger aapen i dagen i en lav
haug. I dens bund er man kommet ind i en hule, hvis natur¬
lige munding ligger ved haugens fot. Fra indgangen strækker
hulen sig ca. 150 fot næsten vandret ind i haugen for derpaa
at faa et sterkere fald og ende blindt ca. 140 fot under haugens
top. Fjeldet er dolomit og zinksilikat. Hulen har længe været
kjendt under navnet »Benhulen«, ti den indeholdt liundreder

— 357

av ton av dyreben, dels fragmenter av store dyreknokler, dels
masser av knokler av smaa pattedyr. Knoklene er mere
eller mindre fossile, * idet deres kalk er erstattet med fosfater
av zink og bly.

Hele denne knokkelmasse er utgravet for at utvinde zinken
uten at man fandt menneskerester — først i hulens bund kom
de for en dag. Derimot har man fundet adskillige primitive
redskaper av sten og ben, og de til British Museum indsendte
benprøver vidner i deres sipaltede tilstand ogsaa om menne¬
skets virksomhet. Undersøkelser av benmaterialet viser at
knoklene i alt væsentlig tilhører de samme dyrearter som nu
til dags lever i Rhodesia; avleiringene kan derfor ikke ha
nogen meget stor ælde.

Menneskeknoklene avviker paa en merkelig maate fra
dyreknoklene ; man skulde tro, at naar de laa i hunden av
hele knokkelmassen, saa maatte de være mindst likesaa sterkt
fossilisert som dyrebenene; dette er imidlertid ikke tilfældet,
dr. Woodwar d .fremhæver nemlig skallens bemerkelses-
værdig friske tilstand; ganske vist er dens organiske substans
forsvundet, men den er ikke spor fossilisert. Dens tilstand er
ikke nok til at datere fundet tilbake til Pleistocæntiden, elter
den alene at dømme kan skallen endog være blot faa aar-
hundreder gammel. Nærmere undersøkelser paa stedet vil for-
haabentlig gi en forklaring paa denne eiendommelighet.

Tas alt det i betragtning, som hittil er meddelt om
fundet, kan man ganske slutte sig til dr. Woodwards mid¬
lertidige tydning derav, som han har sammenfattet i følgende
linjer: »Mit første indtryk er at den nye Rhodesia-mand er
et senere resultat av utviklingen end Neanderthal-manden, av
nyere geologisk dato. Han er en av den store mangfoldighet
av utdøde endnu ufundne menneskeraser, som utviklet deres
hjerne før end de undergik den forandring vi betragter som
en forfinelse av ansigtstrækkene. Professor Elliot Smith
har for længe siden uttalt den mening, at den menneskelige
hjerne fuldkommeng jordes før end den gamle anvendelse av
munden (kjæver og tænder) som angreps- og forsvarsvaaben
blev opgit. I denne skalle finder vi et nyt stadium i denne
utviklingsproces.«

358 —

Om valensbegrepet

Av docent dr. E, Schreiner.

(Fortsat fra s. 310).

Yi har hittil hovedsagelig befattet os med den ene side
av valensbegrepet : det støchiometrisk talmæssige;
vi har med andre ord kun faat oplysning om et vist antal
virkninger av de enkelte affinitetskræfter som hersker mel¬
lem atomene. Som en enkel forestilling om, disse elementær-
atomets kemiske kræfter har man antat at de ikke er likelig
fordelt i alle rammets retninger, saadan som den sedvanlige
graviterende kraft, men at aff init etskræf t ene er lokalisert i
ganske bestemte retninger. Det er antallet av disse utprægede
kraftretninger som efter denne forestilling svarer til atomets
kemiske værdi. Atomenes binding i molekylet tænker man
sig da paa den maate at det ene atoms kraftlinjer gaar over
i det andet atoms kraftlinjer under gjensidig mætning, en
forestilling som har git sig billedlig uttryk i valensstrekene.
Denne fortolkning av valensenhetene som konstante enkelt-
kræfter har ført til løsningen av flere vigtige spørsmaal. Man
har saaledes spurt sig selv om kulstoffets enkelte valenser i
metandørivatene samtlige er like store. Ved termokemiske
undersøkelser har man fundet at dette er tilfældet, idet man
har kunnet beregne kulvandstoffenesi forbrændingsvarme ved
at anta, at der til løsning av en likeartet binding mellem kul-
stofatomet og vandstofatomet og mellem to kulstofatomer ind-
byrdes, hvergang medgaar den samme varmemængde.

Et andet spørsmaal som principielt har faat sin besvarelse
utfra antagelsen om bestemt rettede valenskræfter er spørs-
maalet om disse kræfter s virkning i rammet; ti vant Hoff
og Le Bel viste i 1874 hvorledes spørsmaal av denne art for
kulstoffets vedkommende kan løses ved at anta at dets valenser
virker i retningen av et tetraeders 4 hjørner. Specielt kan
denne hypotese forklare forskjellige tilfælder av isomeri, som
speilbillødisomeri og den geometriske isomeri hos forbindelser
med ætylenbinding.

Selv om den antydede enkle opfatning av valenskræftenes
natur saaledes maa sies at ha ført til store resultater, saa stræk-

— 359 —

ker den paa den ene side ikke til for at forklare mange struk-
turkemiske detaljer, og paa den anden side har man følt trang
til at utdype opfatningen yderligere. — Det er i denne for¬
bindelse værd at nævne T h i e 1 e s opdeling av valensenheten
for umættede kulstofforbindelser i to partialvalenser som ind-
byrdes, men i forskjellig grad, kan mættes mellem to
kulstofatomer paa en saadan maate at partialvalensene særlig
gir sig tilkjende saa at si »i utkanten av molekylet«. Endvidere
søker Werner at sløife opfatningen av bestemt rettede
valenskræfter, idet han antar en jevn virkning fra centrum
av vedkommende atom ut mot dettes overflate. Til disse op-
fatninger kommer specielle valenskemiske teorier av forskere
som Abegg, Ramsa y, Stark og Kaufmann. Som en
rød traad gjennem alle disse skiftende teorier gaar siden
Berzelius’ dager spørsmaalet om de kemiske kræfter er at
opfatte dualistisk eller u n i t a r i s k, d. v. s. om kræf-
tene skal forklares utfra en polar vekselvirkning mellem
atomene eller ikke. Saaledes var Berzelius i egenskap av
elektrokemiker en utpræget repræsentant for en ensidig dua¬
listisk opfatning, mens de senere organiske kemikere som
ikke kunde ha nogen nytte av en dualistisk opfatning, maatte
bekjende sig til en likesaa ensidig unitarisk.

Imidlertid, alle disse forskjelligartede opfatninger av
valensen med spekulationer over valenskræftenes egentlige
natur viser — saa nyttige de end har været — at man ikke
kan gjøre sig haap om at naa ind til valensproblemets kjerne
ad rent systematisk-k emisk vei. Da kemiens egentlige felt
jo ophører saa at si ved atomets overflate og valenskræftene
øiensynlig maa utgaa fra selve atomet — de maa være av ato¬
mistisk natur — saa vil vi ogsaa finde det naturlig at det
er fysikken som i vort aarhundrede skal utvikle valens-
begrepet videre. Dette har vi desto mer grund til at anta som
de senere aars atomforskning allerede har formaadd at bringe
valensforskningen ind paa et helt nyt spor.

Efter Rutherfords og Bohrs forestillinger om atom-
bygningen bestaar som bekjendt atomet av en elektropositiv
kjerne om hvilken elektronene kredser i bestemte ringfor-
mede baner. For at atomet skal være elektronøitralt maa an¬
tallet av de kredsende elektroner svare til kjerneladningen,

— 360

som igjen er numerisk lik med atomets ordenstal (pladsnum-
mer) i det periodiske sysitem.

Det er efter denne forestilling om atombygningen like¬
frem nødvendig at sætte valensen i billedlig forbindelse med de
kredsende elektroner, da disse paa en eller anden maate maa
formidle atomenes sammenkobling til molekyler. Det spørres
bare hvilke elektroner som skal repræsentere valensen. Det
er nu paafaldende at ikke alene de rent kemiske egenskaper,
men tillike flere andre — som de synlige optiske egenskaper
— av de elementer som findes i en av det periodiske systems
vertikalrækker, opviser stor likhet med hverandre, tiltrods
for den overordentlig store forskjel i elementenes ordenstal
respektive deres totale elektronetal. Saaledes hersker der
som bek j endt baade kemisk, og pptisk analogi blandt alkali-
metallene, hvis ordenstal er 3 for Li, 11 for N a, 19 for K,
37 for R b og 55 for C s. Da man endvidere har al grund til at
anta at sætet for de meget haarde sekundære røntgen-
s t r a a 1 e r er atomets inderste elektroneringer, saa har man
av betragtningene utfra det periodiske system — og her ikke
mindst ved hjælp av Lothar Meyers berømte atomvolum-
kurve — draget den slutning at valensen er en p e r i f e-
r i s k egenskap ved atomene. Man maa simpelthen anta
at de saakaldte valenselektroner danner atomets ytterste
elektronering, hvilken antagelse ogsaa av den grund er plau¬
sibel, da de ytterste elektroner er løsest knyttet til atom¬
kjernen og saaledes lettest kan danne nye konfigurationer
ved reaktion med andre atomer. — Saaledes har den
nye atomfysik allerde formaadd at skaffe en
billedlig forklaring paa vort gamle, for¬
melle begrep: valen stallet.

Det er derfor fristende straks at undersøke hvad den
nye fysik kan si om den anden side av valensbegrepet: om
valen skræftene. Principielt bør ogsaa dette begrep
kunne opklares paa samme atomkinetiske vei, om end den
fuldkomne løsning hører fremtiden til. Ti man har merkelig
nok hittil erhvervet en langt fuldkomnere opfatning av ato¬
mets bygning end av molekylbygningen, og uten kjendskap
til denne kan vi ikke vente at faa nærmere oplysninger om
valenskræftene. Det er foreløbig kun de enkleste gasmole-

— 361

kyler man har prøvet at behandle, som vandstof, surstof og
kvælstof molekylet. Og her maa vi si at begyndelsen er
lovende, selv om vi elter Sommerf eldt endnu ikke kj en¬
der de kvantitative enkeltheter av nogen molekyldel. Like-
fuldt kan vi av den aller enkleste model som Bohr har fore-
slaat for vandstofmolekylet, beregne dannelsesvarmen for et
grammolekyl vandstof gas til 6.1 • 104 kalorier, mens nøiagtige
termiske maalinger gir 8.4 • 104 kalorier. Selv om forskjellen
mellem disse tal er altfor stor til at vi kan tale om eksakt
overensstemmelse, saa er dog størrelsesordenen den samme.
Derfor bør vi i disse tal se det første forsøk paa at forutbe-
regne det arbeide som valenskræftene utretter ved1 en kemisk
re aktion.

Forlater vi imidlertid gas tilstanden og gaar over til den
krystallinske tilstand, saa kan vi paa dette omraade
notere muligens endda større fremskridt. Disse skylder vi
ganske særlig Laues geniale opdagelse av røntgenstraa-
lernes interferens og bøining. Ved hjælp av denne opdagelse
har man kunnet utarbeide metoder til detaljert krystalanalyse
ved røntgenstraaler, metoder som er knyttet til navne som
W. H. B r a g g og W. L. B r a g g samt Debeye og

Scherrer. — Paa denne vei har man skaffet sig et for

faa aar tilbake uanet billede av krystallenes struktur, et

billede som saaledes ogsaa rent valenskemisk kan gi os de
værdifuldeste oplysninger.

Da det her dreier sig om atomenes anordning i rum-
met, er det som et første resultat interessant at krystalana-
lysen har kunnet bekræfte forestillingen om kulstoffets tetra-
edriske natur. Jeg behøver saaledes kun at anføre at

V e g a r d har kunnet vise kulstoffets tetraedriske anordning
i en organisk forbindelse som tetrametylammoniumjodid. —
Av den største betydning i valenskemisk henseende er end-
videre de arbeider som er utført over diamant og grafit, ved
hvilke undersøkelser det har vist sig at man kan opfatte
disse to kulstofarter som grundstoffene for henholdsvis hele
den a 1 i *f a t i s k e og hele den aromatiske del av den
organiske kemi.

Vi skal se hvordan dette stiller sig for grafitens vedkom-

362 —

niende. Fig. 2 viser et brudstykke av grafit som vi f inder
formet som biceller med 6-kantede orthogonale kulstofringer.

Vi ser hvorledes det enkelte kulstofatom virker med 4
val enser i bestemte retninger; men tegningen viser (til for-
skjel fra diamant og de alifatiske forbindelser) at disse ikke
er like store. Ti at avstanden mellem de to kulstofatomer
som ligger i hvert sit plan er større end avstanden mellem
de kulstofatomer som ligger i samme plan, maa valens-
kemisk tolkes derhen, at valenskræftene mellem de to først-
nævnte atomer er mindre end mellem de øvrige 3 atomer.

>

Fig. 2.

Hvis vi overfører denne betragtning fra grafiten til de
ringformede aromatiske forbindelser, saa faar vi altsaa en
vigtig oplysning om den hemmelighetsfulde 4-bivalens hos
f. eks. bensol; intet har vel voldt de organiske kemikere større
vanskeligheter end at anbringe denne paa en plausibel
maate.

At vi paa denne maate har lov til at overføre grafitens
valensforhold paa bensol har S t e i g e r nylig godtgjort
yderligere, idet han finder at det arbeide som skal til for at
overvinde valenskræftene mellem kulstofatomene i grafitens
ringer og mellem kulstofatomene i bensolets ringer er like
stort. Arbeidet ækvivalerer nemlig i begge tilfælder ca. 100
store kalorier.

Mens baade diamant og grafit kan betegnes som homøo-

— 363 —

polare forbindelser, idet disse er opbygget av elektrisk nøi-
trale kulstofatomer, saa er flertallet av andre krystaller —
nemlig krystaller av saltagtige forbindelser — heteropolare,
idet krystalgitteret her er dannet av elementene i joneform.

— Disse fakta som fremgaar av selve den røntgen-spektro-
skopiske metode har atter bragt de gamle spørsmaal om
valenskræftenes unitariske og dualistiske natur frem i dagen.
Mens vi saaledes efter den nye atomfysik nærmest maa
betragte forbindelsen mellem ensartede atomier — som kul¬
stofatomer i diamant og vandstofatomer i molekylært vandstof

— unitarisk, saa maa vi derimot oipfatte dannelsen av f. eks.
klornatrium dualistisk. — Ivrige forfægtere for denne opfat-
ning av valenskræftene har vi i forskerne Kossel og
B o r n, som søker at identificere valenskræftene med de rent
elektrostatiske kræfter som maa herske mellem atomene resp.
mellem gitterets joner.

Saaledes kan man ut fra denne enkle antagelse — som
det synes uten ekstrahjælp av kvanthypotesen — beregne
gitterenergien for saltkrystaller d. v. s. det dissociationsar-
beide som maa ydes for at spalte et grammolekyl av saltet i
gasformige joner. B o r n regner at dette arbeide for et kubisk
gitter av f. eks. Na Cl, er lik:

jv-

U = 545 r - ^ - kalorier,

4-

hvor g er krystallens sp. vegt og ^ atomvegtene av de posi¬
tivt og negativt ladede atomer. (U gjælder egentlig kun ved
det absolute nulpunkt, da det er forutsat at jonerne ikke ut¬
fører nogen svingende bevægelser). — Rigtignok kan man
ikke direkte maale denne gitterenergi for en enkelt krystal,
men det er dog lykkes F a j a n s paa indirekte vei at sætte
gitterenergien i forbindelse med opløsningsvarmen for et
givet saltpar som ved dobbelt dekomposition omsættes i et
andet; som f. eks. for omsætningen mellem

KC1 -f NaJ z= KJ.S NaCl.

Man kan tænke sig denne reaktion foretat paa følgende
maate: først opløses KC1 og NaJ i en stor portion vand,
hvorved vi maaler opløsningsvarmen: LKCi + LNaJ. I op-

— 364 —

løsningen har vi fuldstændig dissociation og følgelig alt saltet
tilstede som joneartene: K>, Na+, CF- og J-4^ Dernæst op-
løses KJ og NaCl paa samme maate i meget vand; opløs-
ningen vil da indeholde de samme joner og vi maaler op-
løsningsvarmen : LKJ LNaC1. Fjerner vi nu jonerne av
opløsningen og sætter dem sammen til KJ og NaCl saa faar
vi sidstnævnte varmemængde tilbakelevert som: 4- (LKJ -|-

LNaCl)*

For den totale varmeeffekt ved vor reaktion kan vi
altsaa skrive :

d L = LKC1 -f LNaJ -F Lkj -f- LNaC1
/ U =■ Ukci "f UNaJ Ukj — UNaCh

da den maalte differens mellem opløsningsvarmene øien-
synlig bør motsvare den tilsvarende differens mellem gitter-
energierne. Paa denne maate kommer man efter Bom og
F a j a n s til følgende resultat :

Gitterenergi (U), (e. Rorn). Opløsn.varme (L), (e. Fajans).

Reaktion

JV

JL

KC1 + LiBr — KBr + LiCl .

+' 4

+ 8.6

KC1 M LiJ — KJ -f LiC .

+ 5

7.2

KC1 + NaBr — KBr -f NaCl .

+ 3

-f. 2.0

KC1 + NaJ — KJ 4- NaCl . .

+ 7

4- 3.4

Vi ser altsaa hvorledes Borns enkle identificering av
valenskræftene med den elektrostatiske kraft mellem salt-
krystallenes joner fører til forutberegningen av vigtige ter¬
miske størrelser.

Naar vi tilslut overser arten av de opgaver som den
nye fysiske valenslære ikke alene stiller sig, men som den
allerede tildels har løst, saa har vi al grund til at nære de
største forventninger til de kommende resultater paa dette
omraade. — Ti likesaavel som vi kan vente os det formelle
valensbegrep — læren om valenstallet — fuldkommen løst
ved fremtidens opbygning av atomer og molekyler, likesaavel

— 365 —

aner vi allerede hvorledes det energetiske valensbegrep —
læren om valenskræftene — kan naa sin løsning paa
samme vei.

Elver med dobbelt løp.

Av Carl Dons.

Der findes vistnok mange elver som tidligere har hat et
ganske andet utløp i havet end nu. Som det klassiske eks¬
empel herpaa kan nævnes Hoang-ho i Kina (fig. 1); dens

nedre løp er som bekjendt delt, og den har i historisk tid
— med længere eller kortere mellemrum — benyttet snart
det ene, snart det andet. For tiden gaar den mot NØ ut i
Pe-tschili-bugten, mens det for øieblikket ubenyttede løp
nærmest gaar mot SØ (den prikkede linjen).

Hoang-ho (»Den gule flod«) er over 4000 km. lang og
har et meget bugtet løp — bare den del som er indtegnet
paa ovenstaaende kartskisse gaar jo dels mot 0, dels mot
N, 0, S, 0 og tilslut mot NØ. Det er særlig det sidste stykke
som er av interesse. Der hvor nemlig Hoang-ho kommer ned
paa det store kinesiske lavland ligger f j eldene Schan-tung;
elven maa her bøie av enten tilhøire (SØ) eller tilvenstre

366 —

(NØ), og begge disse muligheter har den altsaa vekselvis be¬
nyttet sig av. Idet Hoang-ho kommer ut paa lavsletten blir
dens løp flatt, og den har her avleiret en mængde grus, saa
at elveleiet nu ligger høiere end landet omkring; dette maa
da ved diker beskyttes mot oversvømmelser.

Efter de ældste kinesiske kilder skal Hoang-ho i oldtiden
ha rendt i det nordre løp, men skiftet aar 602 f. Kr.1) Denne
ombytning av flodseng blev saa gjentat 6 ganger, til elven
fra det 13de aarh. stadig holdt sig i den søndre rende.

I 1852 brøt elven gjennem dikerne — de var blit for¬
sømt i anledning et oprør — og vandmasserne gik nordover
igjen uten egentlig at grave ut nogen flodseng, men bredte
sig over svære sumper. I 1887 skiftet den igjen; store sky-
brudd og orkanagtig østenveir gjorde at den svulmet op, og
den 28de sept. sprængte den dikerne, hvorpaa den veltet syd¬
over og anrettet forfærdelige ødelæggelser : ca. 22,000 km.2
land (d. v. s. omtr. som Nord-Trøndelag fylke) blev sat under
vand og ca. 1% million mennesker skal være omkommet —
intet under at elven ogsaa kaldes » Kinas sorg«. I 1889
lykkedes det at bringe den nordover igjen i det gamle leie,
hvor den nu gaar. I historisk tid har den altsaa mindst 6
ganger rendt i det nordre og mindst 5 ganger i det søndre løp.

Ogsaa i vort eget land har vi eksempler paa elver som
engang — rigtignok længe før historisk tid — maa ha hat en
anden retning i den nedre del av sit løp. Dette har specielt
været tilfældet med Glommen. Et blik paa kartet (fig. 2)
viser at ved Kongsvinger (K.) gjør den en som det synes høist
umotivert bøining vestover hvorpaa den forener sig med Vor-
men, mens den naturlige dalretning fortsætter indover mot
Sverige parallelt med de andre elvene.

Glommensdalens fortsættelse fra Kongsvinger og indover
i Sverige er markert ved en række mindre sjøer. Den første
av disse er Vingersjøen (V.); den er forbundet med Glom¬
men ved en ganske liten bæk, som i almindelighet render til
Glommen, men som i flomtiden fører våndet den motsatte vei.

Paa fig. 3 ser vi i forgrunden Glommen like før ombøi-
ningen; midten av billedet optas av Vingersjøen, hvori en

*) Kronologien er efter Salmonsens konversationsleksikon.

— 367

landtunge stikker ut; gjennem denne gaar den nævnte lille
elv. Jernbanen til Sverige gaar tilhøire for Vingersjøen og
fortsætter videre indover Glommens gamle dalføre, Eid-
skogens dal. Fig. 4 viser et fotografi fra det lille vakre vand
Aaklangen som ligger der (ved Aabogen st.).

Vingersjøen og dalbunden videre indover mot Sverige
ligger kun ubetydelig høiere end Glommen ved almindelig
vandstand, og i flomtiden render til og med endel av Glom¬
mens vand indover til Sverige. Der er saaledes ikke svært

Fig. 2. Kartskisse over vasdragene mellem Mjøsen og Klara.

(1 : 2,000,000).

meget i veien for at Glommen kan bryte sig vei ind i Sverige,
hvilket uten tvil vil gi elven den » naturligste « retning, naar
man som ovenfor nævnt sammenligner med de andre elves
løp som alle har en sydøstlig retning.

Elvene vil selvfølgelig rende den vei, hvor avløp lettest
kan skaffes, og dette vil for en stor del avhænge av landets
geologiske bygning. I Kongsvinger-trakten er grundf j eldets
strøkretning mot SSØ og parallel med denne retning vil det
derfor falde lettest for en elv at skjære sig ned og skaffe
sig vei. Det har ogsaa elvene der i det store og hele gjort;
men desuagtet har Glommen bøiet av ved Kongsvinger og
gaar tvers paa strøkretningen — og vel saa det.

368 —

Fig. 3. Glommen og Vingersjøen, set mot øst.

Fig. 4. Aaklangen, i Glommens gamle dal, set mot sydøst.

— 369 —

Imidlertid er der intet som tyder paa at Glommen saa-
pas sent som efter istiden har tat veien ind gjennem Sverige;
løpet vestover maa derfor være meget gammelt. Dr. H.
R e u s c h har i en notis1) fremsat en hypotese om hvordan
Glommens løp er blit siom det nu er:

Vi maa gaa ut fra at Glommens naturlige avløpsretning
er som de andre elves sydøstover ind i Sverige; den vei har
den sandsynligvis engang rendt. Paa den tid har den anta¬
gelig blandt andre tilløp hat en bielv fra Storsjøen via Skar-
nes (S.). Vormen har ogsaa hat en bielv som likeledes har
begyndt borte ved Skarnes; den sidste elv har hat et sterkere
fald, og den har derfor »arbeidet« hurtigere end den som gik
østover; tilslut har den »indfanget< den øvre del av denne
Glommens bielv og faat våndet til at rende den motsatte vei
i det stykke som var østenfor.

Som et 3dje eksempel paa en saadan foranderlig elv tror
jeg kan nævnes Lygna (fig. 5) i Lyngdal (straks ind for
Lindesnes). Det er en liten elv (ca. 60 km.) som løper ut i
Lyngdalsfjorden.2) Elven render nogenlunde snorret helt til
der hvor hovedkirken ligger. Derfra og ned til sjøen er dal-
bunden ganske flat — kirken ligger ca. 5 km. fra sjøen og
kun 11 m. o. h. — og paa denne sidste strækning gaar elven
i store slyngninger. Et stykke før den falder i fjorden optar
den Møska fra Møskedalen.

Jeg holder det for sandsynlig at Møska og Lygna tidligere
har været skilt og har hat hver sit utløp i havet — den første
gik til Lyngdals- og den anden til Rosf jorden; begge disse 2
fjorder kiler sig nemlig ind til Lyngdal — der er kun 3 å 4 km.
mellem dem. Fig. 6 er et fotografi av Lygnas nedre løp: I
bakgrunden tilvenstre stikker Rosf jorden direkte ind fra
havet; tilhøire sees den inderste snip av Lyngdalsfjorden;
mellem de to »nes« paa høire side er Møskedalen.

A) H/Reusch: »Glommens bøining ved Kongsvinger«. (Det
Norske Geografiske Selskaps Aarbok XIV).

2) Likesom Lygna er det oprindelige og rette navn paa elven
— og det navn brukes længer oppe i dalen — saaledes het sand¬
synligvis ogsaa fjorden Lygnefjorden paa samme vis som et vand
langt oppe i dalen heter Lygnevatnet. Roten i dette navn er utvil¬
somt den samme som i det svenske »lugn« = stille eller rolig —
elven kaldt saa i motsætning til naboelven Kvina.

24

— 370 —

Fig. 5. Kartskisse over nedre del av Lyngdalen med dens 2 fort-

sættelser: Lyngdalsf jorden og Rosf jorden (1:200,000).

Fig. 6. Lygnas nedre løp. I bakgrunden Rosf jorden (tilvenstre) og
Lyngdalsf jorden (tilhøire).

371

Lygna gjør som nævnt store slyngninger, og den fører ad¬
skillig vand; den graver derfor stadig i svingene og vil saa-
ledes gjennem tidene forandre sit løp. Mens dlen altsaa en¬
gang gik til Rosf jorden er den med en av sine slyngninger
kommet for nær Møska som den har forenet sig med og de
2 elver har faat et fælles utløp i Lyngdalsf jorden.

Dette har vistnok fundet sted for geologisk set kort tid
siden, ettersom den nedre del av Lyngdal kun er ubetydelig
hævet over havet, er ganske flat og har mange terrasser som
viser hvordan Lygna har » snegl et « sig omkring paa den
sidste halve mil.

Bokanmeldelser

R. Collett: Norges Fugle. Ved Ørjan Olsien under
medvirkning av A. Landma r k. 3 bind, ca. 1620 sider med
106 plancher og mange tekstfigurer. H. Aschehoug & Co.
Kristiania 1921.

Ved sin død i 1912 var professor Collett kun naadd til at
faa færdig første del, om pattedyrene, av sit i lang tid plan¬
lagte storverk »Norges Hvirveldyr«. I 1918 kom tredje del, om
krybdyr og padder (ved AlfWollebæk) og nu foreligger
anden del, om fuglene, i 3 store, smukt utstyrte bind.

Det foreliggende verk er utarbeidet paa grundlag av C ol¬
le 1 1 s mange trykte arbeider og hans etterlatte dagbøker
(»en alenhøi stabel«), supplert med hvad forskjellige korre¬
spondenter har meddelt og hvad der er publisert etter C ol¬
le 1 1 s død. Bearbeidelsen er blit foretat av en av Colletts
elever, universitetsstipendiat Ørjan Olsen, der som samler
og korrespondent stod i forbindelse med Collett gjennem
en aarrække. Den biologiske del er blit gjennemgaat og del¬
vis supplert av fiskeriinspektør Landmark, vor fornemste
kjender av fugleegg og Colletts ungdomsven og stadige
medhjælper.

Der forelaa vistnok ved Colletts død ingen plan fra
hans haand for den systematiske behandling av fuglene utover

— 372

at stoffet skulde ordnes som i » Norges Pattedyr «. En viss
svakhet ved dette bind var at der var tat vel litet hensyn til
de læsere som uten specielle forutsætninger vilde benytte det
at bestemme efter. Hvis fuglene helt ut var blit behandlet
efter samme plan, vilde denne svakhet blit mere fremtrædende
her, idet de ikke som pattedyrene falder i faa og særprægede
grupper. Utgiveren har bestræbt sig for at gjøre denne del
mere populær ved et rikere illustrationsstof og ved at undgaa
videnskabelige faguttryk. Han er dog blit staaende paa halv¬
veien i disse prisværdige bestræbelser. Altfor ofte anvendes
uttryk som littoriner, noctuer, lumbrici, eller kun det latinske
navn paa almindelige planter og dyr. Regelen bør vel være
det norske navn med det latinske i parentes. Vil man sløife
noget kan hellere det latinske end det norske navn utelates,
naar det dreier sig om velkjendte ting, idet videnskapsman-
den har lettere for at finde sig tilrette end lægmanden.

At der ved den systematiske inddeling i hovedsaken er
fulgt et ældre system, skjønt C o 1 1 e 1 1 i sine forelæsninger
var gaat over til et moderne, naturlig system, er der forsaavidt
mindre at si paa, da det har sine fordeler i en populær frem¬
stilling. Men der burde ha været en samlet oversigt over de
forskjellige grupper og en nøkle til disse (ordener, familier) ;
nu begyndes utenvidere paa spurvefuglenes orden med dens
19 familier. Noget mere veiledning i de tekniske uttryk end
den som det meddelte rids av en fugl gir, burde været medtat;
f. eks. rids av en vinge, veiledning i maaling av tars og neb.
Boken er forsynet med en række tekstfigurer efter Kolthoff
og Jager skiold: »Nordens Fåglar«, hvorfra ogsaa de
fleste artsnøkler er hentet. Detaljfigurer illustrerer bestemte
punkter i teksten; de bør derfor være nummerert (og maale-
stok angit) saa der blir henvist til dem. De er av særlig betyd¬
ning naar man i bestemmelsestabellen kommer til et »spor-
skifte«. Som det nu er har man ikke den fulde nytte av dem,
saameget mere som i tekstforklaringen er anvendt artens
norske navn, i nøklen dens latinske. Nogen figurers forbin¬
delse med teksten er meget løs (f. eks. kraniefigurene), andre
staar helt isolert (f. eks. underneb av nøttekraake) . x)

9 I bd. III, s. 51, maa teksten til de to figurer flyttes om.

— 373

Hvad nomenklaturen angaar saa er elter hvad utgiveren
oplyser »gjennemgaaende anvendt de navn som har første
prioritet«. Naar saaledes prioritetsregelen allikevel ikke er
helt gjennemført, tror jeg det var unødvendig i et verk av
denne art at være med paa de radikaleste forandringer, som
f. eks. at overføre Turdus musicus fra maaltrosten til rødvin-
gen. Forvirrende virker det ogsaa at havsulfamilien benævnes
Dysporidae naar dens eneste slegt heter Sula , eller jernspurv-
familien Accentoridae naar slegten kaldes Prunella , eller at
underfamilierne snart er avledet med endelsen -in% snart med
-inae; i overensstemmelse med nomenklaturreglene er dette
ikke, selv om der nok er enkelte forbilleder for det.

Større omhu burde været anvendt paa at faa navnene i
feilfri gjengivelse. Foruten rene trykfeil søm Corvus Cornix
for cornix og Glareolus Nordmanni for nordmanni vil jeg
nævne: Ampelididae , Certhidae for Ampelidae , Certhiidae ;
skrivemaaten ae for ce er ikke gjennemført, f. eks. Ægithalos
for Aegithalos, Parus cæruleus for P. caeruleus m. fl. Den øst¬
lige form av nøttekraaken (I, s. 324) omtales først som under¬
arten Nucifraga caryocatactes macrorhynchos , men senere føl¬
ger hovedomtalen under overskriften N. c ., forma macrorhyn-
chus.1) I en del navn er uteglemt parentesen om forfatter-
betegnelsen, i en række andre er den anbragt med urette.
Naar jeg finder at maatte gjøre opmerksom paa disse detaljer,
saa er det fordi det har været bruk hos os at henholde sig til
Colletts arbeider i alt som angaar nomenklaturen og fordi
feil av denne art ikke bør forekomme i et standardverk —
selv ikke som trykfeil.

Videre burde selvsagt det navn arten beskrives under — -
saavel det norske som det latinske — være det eneste som
anvendtes naar arten ellers omtales, men hyppig vil man finde
at den rundt om i teksten optrær under andre navn. Musci-
capa hypoleuca f. eks. er oftest kaldt M. atricapilla , ja endog
underartene opføres under denne betegnelse. I bestemmelses¬
tabellen, bd. I, s. 385, er anvendt Passerina mens slegten om¬
tales under Plectrophenax.

l) S. 324, 16 1. f. o., er den ogsaa kaldt N. c. caryocatactes, mens
det er hovedarten som betegnes slik.

— 374

Da verket jo er en del av en serie, burde selvfølgelig
navnene paa pattedyr, krybdyr og padder være i overensistem-
melse med den nomenklatur som er anvendt i de utkomne
bind om disse. Det er særlig smaapattedyr siom hyppig om¬
tales f. eks. som bestanddel av uglenes føde. Klatremusen

f. eks. benævnes aldrig Euotomys glæreolus men enten Microtus

g. eller Arvicola g. Der er i det hele uten videre avskrevet
de navn som C o 1 1 e 1 1 brukte i sine » Mindre Meddelelser «
fra 70— 80-aarene.

Ved beskrivelsen av artene synes utgiveren som regel
at ha fulgt den fremgangsmaate at gi en almindelig arts-
beskrivelse paa grundlag av moderne kritisk-systematiske ar¬
beider og specielle bidrag til de norske formers karakteristik
naar saadanne forelaa fra Colletts haand. Det er mulig at
C o 1 1 e 1 1 selv hadde tænkt at gi artsbeskrivelserne paa
grundlag av et stort steds-, kjøns- og tidsbestemt materiale,
saa et eventuelt norsk særpræg ved artene kunde komme
frem, og at hans testamentariske bestemmelse tar sigte her-
paa naar det heter om fuldendelsen av » Norges H virveldyr «
at »alle dele ønskes utarbeidede saavidt mulig efter Museets
samlinger «. Det var dog ikke at vente at utgiveren vilde ha
paatat sig dette store arbeide. Det hører ogsaa mere hjemme
i specialavhandlinger eller i specielt kritisk-systematiske ar¬
beider hvad »Norges Hvirveldyr« efter sin oprindelige plan
ikke er. Utgiveren burde dog i forordet ha gjort rede for de
linjer han har fulgt ved utarbeidelsen av den systematiske del.
Som det nu er maa — særlig utenlandske ornithologer føle
sig noget usikre likeoverfor hvormeget der gjælder artens
generelle og hvormeget dens specielle karakteristik. Av maal
angav Collett i sine »Mindre Meddelelser« kun total-
længde, vinge og hale; et sammendrag av disse (maksimum
og minimum) er meddelt i nærværende verk; desuten er
kommet til maal av neb og tars; disse maa man da gaa ut
fra er utgiverens maalinger paa norsk materiale, altsaa bidrag
til den specielle karakteristik.

Verket er blit gjenstand for et sterkt angrep av konserva¬
tor S c h a a n n i n g, Stavanger, siom i en længere avisanmel¬
delse har beskyldt utgiveren for plagiat. Plagiatbeskyldnin-
gen gaar først og fremst ut paa at en del av artsbeskrivelserne

— 375 —

ikke er originale men oversat fra det bekj endte verk:
E. H art ert: »Die Vogel der palåarktischen Fauna«, Berlin
1911 — dato, uten at det er angit at dette verk er benyttet.
Dette er nok saa, men som ovenfor nævnt, tror jeg ikke at
utgiveren har ment at ville gi originale »norske« artsbeskri-
velser, men kun almindelige til bestemmelsesbruk, og da er
det berettiget at laane disse fra anerkj endte verker, idet de
er at betragte som generalnævner for flere slegtleds arbeide.
Det vilde ogsaa være for naiv en fremgangsmaate at oversætte
fra en for enhver nordisk omitholog uundværlig haandbok
og gi det ut for sit eget. Selvsagt maa man gaa ut fra at
oversættelsen er kontrollert paa norsk materiale, specielt for at
faa farvenuanceme rigtig oversat. — Naar plagiatbeskyldnin-
gen ogsaa utstrækkes til at gjælde hvad der er meddelt om
artenes utbredelse utenfor Norge og om underartene og deres
fordeling, saa er dette at lægge mere i ordet end man sedvan-
ligvis gjør, idet vel ingen kan mistænke en utgiver av et
populært verk av denne art for at gi den slags meddelelser ut
som resultatet av egne undersøkelser.

Med større ret kan konservator Schaanning anke
over at utgiveren ikke altid har anført kilde for enkelte iagt-
tagelsier. Naar først denne citeringsmaate anvendes, at ined-
delerens navn sættes i parentes bak iagttagelsen, burde den
ha været gjennemført i høiere grad end tilfældet er. En ute¬
latelse herav behøver dog ikke at bety at utgiveren har villet
tilegne sig andres iagttagelser, det skyldes vel nærmest uagt-
somhet eller en ringe sans for detaljnøiagtighet. For den
almindelige læser spiller denslags kildeangivelser ingen rolle,
men videnskabelig set har de sin betydning; jeg tror det hadde
været rigtigst at de var blit gjennemført for saavel utgiverens
som andres meddelelser; saa visste man at resten var
Colletts.

Det er beklagelig at denne » plagiat «-strid utkjæmpes i
avisene og at det i den tilspidsede form som telegrammer
gjerne faar, spredes landet rundt at » verket er et plagiat«.
Det er dog kun den systematiske del striden staar om og
hvadenten artsbeskrivelserne er originale eller »plagierte« saa
er dette noget som kun har interesse for videnskapsmanden ;

— 376 —

for den som bruker boken at bestemme efter spiller det ingen
rolle.

Collett selv satte som undertitel paa » Norges Hvirvel-
dyr« : Korte meddelelser om artenes* optræden, levevis og
forplantning. Likesom seriens første del er den foreliggende
hovedsagelig et biologisk verk i en systematisk ramme og det
er det biologiske indhold som vil gi verket dets store og
varige værdi. Det rummer et imponerende antal iagttagelser,
resultatet av et halvt hundrede aars forskning av Collett
personlig og de mange han stod i forbindelse med hele landet
rundt. Sammenstillingen av disse data har øiensynlig ligget
bedre tilrette for utgiveren end det rent systematiske, og han
har ogsaa føiet forskjellig stof ind, om trækfuglenes liv i Syden
m. m., som — selv om enkelte vil indvende at det bryter med
verkets oprindelige plan — dog fra læsernes synspunkt er en
vinding for boken. Utgiveren har ogsaa i den biologiske del
hat den bedste støtte i sin medarbeider, fiskeriinspektør
Landmark som gjennem et langt liv har erhvervet sig et
kjendskap til vore fugle og deres levevis, siaa indgaaende som
vel neppe nogen anden end Collett. Det er nok saa at en
grundigere gjennemgaaelse av den nordiske liter atur vilde ha
bragt for dagen en del data som er overset av utgiveren, like¬
ledes at der hist og her kan ha indsneget sig enkelte unøiag-
tigheter, men i betragtning av bokens omfang er der ingen
grand at gaa nærmere ind herpaa.

Enhver som hadde den glæde at høre professor C ol¬
le 1 1 s forelæsninger vil ha mottat et uforglemmelig indtryk av
hans dype kjærlighet til naturen og dyrelivet. Ja, naar jeg
erindrer ham som han stod med et eller andet utstoppet dyr
i haanden, hvor kjærtegnende han strøk over det, mens han
lette efter die ord som rigtig kunde dække hans mening om
dets skjønhet i form og farve, saa falder1 ordet forelskelse mig
i pennen, for selv om dyret saa uanselig ut, i hans øine var det
dog i en eller anden retning det vidimderligste allikevel.

Alle kan vel være enige om at det var et stort tap at det
ikke blev Collett forundt selv at skrive om fuglene. Dels
fordi det er den gruppe hvor det personlige, det selvoplevede
spiller den største rolle for skildringen av deres liv, og Col¬
lett har sikkert sittet inde med mangt og meget som ikke er

— 377 —

kommet til uttryk i hans notater, dels fordi kun et aarelangt
studium kan gjøre en helt fortrolig med fuglenes systematik,
særlig arter som frembyr variationer i dragten. Det var ikke
at vente at utgiveren skulde magte at løfte arven efter Co 11 ett
her; fremstillingen av enkelte vaderes og ænders! utseende
(f. eks. Stellers and) er saaledes mindre god. Men det vil være
uretfærdig at la de iøinefaldende mangler, som i flere retnin¬
ger klæber ved verket1), hindre en i at yde utgiveren og hans
medarbeider en anerkjendelse for diet store arbeide de har
nedlagt paa at faa »Norges Fugle« utgit. Med sit rike bio¬
logiske indhold, de mange plancher efter Colletts ypper¬
lige naturfotografier og efter hans biologiske grupper, er det
et monument over forskeren og naturvennen C o 1 1 e 1 1.

Verket er først og fremst em haandbok. Det vil være
uundværlig for enhver som beskjæftiger sig med studiet av
vore fugle, en guldgrube for naturfaglæreren og en kilde til
glæde for alle naturvenner. Det var ogsaa at haape at boken
vil finde frem til mange hjem, saa noget av den kjærlighet
C o 1 1 e 1 1 omfattet fuglene med, kunde naa ut til videre
kredse av vort folk.

Sigurd Johnsen.

Elis Strbmgren: Lidt moderne astronomi. 97 s. 8vo. Kjø-
benhavn 1921, Gyldendals forlag.

Under denne titel har professor Elis Stromgre n
utgit i bokform en række populære artikler med emne fra den
moderne astronomi, som tidligere er utkommet adskilt i for¬
skjellige tidsskrifter. Som man derfor maa vente, er det ikke
hensigten at gi nogen samlet oversigt over astronomiens stil¬
ling i øieblikket, men snarere at gi enkelte stikprøver av de
problemer som for tiden samler fagmændenes hovedinteresse
om sig. Boken indledes med en betragtning over menneskets
stilling i verdensaltet, hvor forfatteren slaar til lyd for at ind-

9 Mange av unøiagtighetene, tryk- og skrivfeil, inkonsekvenser
o. 1. vilde ha været undgaat om verket før det endelig utsendtes, var
blit gjennemgaat aV en eller flere utenforstaaende videnskapsmænd,
hvis blik jo vil være mere aapent for den slags feil end nedskriverens.
Denne fremgangsmaate anvendte C o 1 1 e 1 1 for „Norges Pattedyra.

378 —

arbeide en ny naturbetragtning, en kosmisk naturfølelse,
som den logisk rigtige og nødvendige utvidelse av nutidsmen-
neskets terrestriske beundring for livets og de fysiske kræfters
spil her paa jorden.

Boken falder væsentlig i to dele. Første del indeholder
en indgaaende diskussion av problemet om kometenes natur
og oprindelse, samt en kort artikel om de nyere anskuelser
om solen. Anden del behandler forskjellige emner fra stellar-
astronomien. Om kometene hersket der i lange tider de for¬
skjelligste anskuelser blandt fagfolk, og det er først i den aller
nyeste tid at man er kommet til nogenlunde enighet og klarhet
angaaende spørsmaalet. Størst vanskelighet voldte den om¬
stendighet at et mindre antal av de kometer hvis baner er
blit bestemt, synes at bevæge sig i baner med aapne grene
slik at disse kometer maatte være kommet ind til os fra egne,
som ligger langt utenfor det omraade, vi med rette tør regne
til vort solsystem, for atter at forsvinde i uendeligheten efter
et eneste besøk. Gjennem Stromgrens arbeider er det imid¬
lertid blit klart, at disse kometer dog allikevel har hørt til
vort solsystem, ti regner man ut deres baner bakover i tiden,
viser det sig at den aapne baneform hos alle disse kometer
skyldes paavirkning fra en eller anden av de store, ytre
planeter slik at de oprindelige baner alle har været lukket.

I en kort artikel om solen gives en sammentrængt frem¬
stilling av den viden om solens fysiske tilstand og kemiske
sammensætning som spektralanalysen har bragt. I et kaien-
derproblem vises, hvorledes man letvindt kan beregne,
hvilken ukedag der svarer til en bestemt datum. Deretter gaar
forfatteren over til den moderne fiksstjerneastro-
n o m i. Denne avdeling indeholder fire artikler, hvorav de
to første omhandler selve de begreper som forekommer i
stellarastronomien, saasom stjernernes avstande, lysstyrke og
spektra. Den tredje artikel gir en fremstilling av Michelsons
metode til at maale smaa vinkler, en metode hvormed man
har naadd diet overraskende resultat at kunne maale selve
fiksstjernernes diametre. Den fjerde artikel, Scylla og
Charybdis, handler om Eddingtons teori for stjerner¬
nes indre konstitution. Denne teori har overalt vakt betydelig
opsigt, fordi den med et slag synes at løse mange av de spørs-

— 379

m aal, som reistes ved Russell og Herzsprungs paavisning
av eksistensen av saakaldte kjærnpeistjerner, samt av det for¬
hold at man endnu aldrig har truffet paa stjerner, hvis masse
f. eks. er over femti ganger større end solens masse. Teoriens
point de départ er eksistensen av det saakaldte lystryk Det er
baade teoretisk og eksperimentelt erkjendt, at lyset maa utøve
et tryk, naar det falder paa en flate. Paa jorden med sine
beskedne lyskilder er det kun ved hjælp av de fineste instru¬
menter, at dette tryk kan maales. Inde i en stjerne er det
derimot en ganske anden sak. Her raader temperaturer paa
flere millioner grader og lysets tryk utover paa stoffet kan bli
næsten like saa stort som tyngdekraftens virkning indover.
Ved nærmere undersøkelse av dette vekselspil mellem straa-
lingstrykket og tyngdekraften er det, at Eddington linder aar-
saken til den begrænsning av stjernernes masser, som observa-
tionene synes at antyde. Ti jo større masse en stjerne har,
jo høiere kan dens temperatur stige, jo større mængde av
straalende energi kan den lagre op i sig, og desto sterkere
virker straaletrykket utad. For smaa masser spiller lystrykket
ingen rolle, men for masser, som er op til femti ganger større
end solens masse, vil straaletrykket kunne ophæve 4/5 av
tyngdekraftens virkning. Da stjernen saaledes faar en mindre
og mindre stabilitet, jo større lystrykket blir, skulde det føl¬
gelig være liten sandsynlighet for, at meget store stjerner
skulde kunne dannes og bestaa.

Av foregaaende korte resumé vil det forhaapentlig sees,
at Stromgrens bok, trods sit ringe omfang, indeholder meget
og variert stof, som nok skulde kunne gjøre regning paa
almen interesse. Imidlertid maa det fremhæves, at for dem,
som gjerne vil faa fyldige oplysninger om det hele spørsmaal,
savnes der fremdeles en samlet fremstilling i et tilgjængelig
sprog, ja en saadan bok findes neppe i hele den europæiske
litteratur. Dette er saa meget føleligere som astronomien for
tiden uten tvil gjennemgaar en epoke uten nogetsomhelst
sidestykke i dens tidligere historie.

Svein Rosseland.

380 —

Smaastykker.

Carl Lumholtz. Det amerikanske tidsskrift » Natur al Hi-
story«, som utgis av » The American Museum of NaturalHistory«
i Newyork, bragte nylig en meget interessant selvbiografi av
vor berømte landsmand Carl Lumholtz (bd. 21, nr. 3,
s. 225—243). »My life of exploration« har Lumholtz kaldt
sin skildring, og hans liv har da ogsaa som faa andre forskeres
været et sammenhængende opdagerliv. Det blir sammenlagt
en betydelig række av aar han har tilbragt blandt naturfolk
i de mest avsidesliggende, litet kjendte deler av tre verdens¬
deler, i Nordøst- Australien, i Mexiko og paa Borneo. For¬
dringsløst og paa en særdeles tiltalende maate fortæller han
om sine oplevelser paa disse reiser og om de erfaringer han
derunder har gjort. Skjønt han alleredJe har fyldt 70 aar,
tænker han endnu ikke paa hvile men er fuld av planer for
fremtidige forskningsfærder. I en nær fremtid haaper han at
kunne tiltræ den længe planlagte ekspedition til Ny-Guinea,
som de mange vanskeligheter under og efter verdenskrigen
hittil har hindret ham i at foreta. Artikelen er rikt illustrert
med vakre fotografier fra hans reiser.

Litt om Spitsbergenrenens vandringer. Ishavsskipper
Daniel N ø i s skjøt for en del aar siden en renokse paa
Spitsbergen, der hadde en fugleklo om hornet. Docent Hoel
berettet derom i „Naturen“ for nogen aar siden.

I sommer saa jeg ombord hos skipper Hans F ø 1 s t a d,
skøite „Klippen“ av Vardø, nogen paa Rensdyrlandet, Spits¬
bergen, skutte rensdyr, som var merket i ørene. Paa nogen
var begge ørelapper klippet op i 2 — 3 cm. længde, paa
andre var i ørelappene klippet ut et stykke i form av en
sektor med denne radius. Følstad fortalte mig at dyrene
var skutt omkring begyndelsen av juli 1921 og at 12 av
dem var merket i orene og paa en av de nævnte maater.
Dyrene var baade okser og simler der hadde kalv.

Nogen av de øremerkede reners skind hadde gamle
merker efter „gorm“, det vil si huller efter de insekter, der
lægger sine egg gjennem renens skind paa sydligere bred¬
der, men ikke paa Spitsbergen.

Som bekjendt medbragte Nordenskiold tamren til kjøring
paa sin ekspedition 1872, hvor han overvintret i Mosselbay,
i Wijdebay, hvor alle dyrene, der var øremerket slap løs.
De av Følstad skutte dyr kan ikke ha været av disse, da
renene av 1921 var unge dyr, ikke over en 4 — 5 aar gamle.

— 381 —

De maa altsaa ha kommet til Spitsbergen andensteds fra,
over Novaja Semlja og rimeligvis ogsaa over Franz Josefs
land.

De samojeder der lever paa Novaja, holder ikke og
skal ikke nogensinde ha holdt tamren. Paa Vaigatsjøen
derimot holder samojeder med tamren til om sommeren,
mens de paa vintertid gaar over paa fastlandet. Disse
samojeder skal øremerke sine rener.

Sandsynlig er det derfor, at de øremerkede Spitsbergen-
rener er oprindelig tamme dyr, der har undveget fra disse
samojeder.

Det er mig bekjendt at der ogsaa tidligere er skutt
øremerkede ren paa Spitsbergen, uten at man med sikker¬
het har kunnet gaa ut fra, at de ikke kan ha tilhørt de av
Nordenskiold medbragte dyr. Ovennævnte tilfælde uteluk¬
ker imidlertid en saadan mulighet.1)

Gunnar Isachsen.

60 aar gamle sjøanemoner. Det er overordentlig litet man
vet om de laverestaaende marine organismers levetid. Da
British Association holdt sit aarsmøte i Edinburgh denne som¬
mer, fik zoologerne anledning til at konstatere et interessant
forhold av denne art. Man mottok indbydelse til at bese en
gammel dames saltvandsakvarier. De var indredet for 60 aar
siden, og der blev da indsat sjøanemoner i dem. Disse er
fremdeles i live og trives vel, takket være den overordentlige
omhu, hvormed de er blit behandlet. Med regelmæssige mel-
lemrum er deres eierinde reist ut paa havet med flasker, hvori
hun henter rent sjøvand til dem, og en gang om maaneden
fores sjøanemoneme med finthakket kjøt. Ingen zoolog har
hittil anet at disse dyr kunde naa en saadan alder, de viste
ingen alderdiomstegn og var likesaa usvækket som deres gamle
eierindes interesse for zoologien.

Biernes evne til at skjelne mellem spektrets farvelinjer.
Blomstenes prægtige farver anser vi jo som et middel til at
tillokke insektene, saa de kan komme til at utføre sit hverv
ved bestøvningen (ved overføringen av blomsterstøv fra den
ene blomst til den anden). En hel videnskapsgren, blomster-

b Docent H o e 1 ’ s artikel, som er nævnt ovenfor, er trykt i „Na-
tusen“ for 1916, s. 37 flg. Her er ogsaa sammenstillet flere oplysnin-
ger om fangst av ren med øremerker paa Spitsbergen.

Red.

— 382 —

biologien, gaar for en stor del ut paa at studere de mange
eiendommelige træk ved blomstenes bygning, duft og farver,
som paa forskjellig vis antas at vise insektene veien til blom¬
stenes støvbærere og støvveier.

En række undersøkelser av forskjellige forskere førte for
nogen aar siden til det uventede resultat, at ialfald bieme,
en av de insektgrupper som i særlig grad medvirker ved
mange planters bestøvning, skulde være farveblinde. Der var
mange som mente, at blomstenes farve var helt uten nytte

Fig. 1.

for bestøvningen, og hele den side av blomsterbiologien som
gir sig av med studiet av farverne skulde altsaa bygge i luften.

Imidlertid har senere undersøkelser tilstrækkelig godt¬
gjort, at hvadenten bierne opfatter farverne som kvalitativt
forskjellige eller bare som lys-nuancer av forskjellig styrke, er
de iethvertfald meget vel istand til at holde de forskjellige
farver ut fra hverandre.

En vakker række forsøk over dette emne har de to tyske
forskere A. Kuhn og R. P o h 1 i Gottingen nylig offentlig¬
gjort i tidsskriftet »Die Naturwissenschaften«.

Paa et bord inde i et værelse var lagt et ark hvitt papir,
og paa dette papir lot de ved hjælp av et prisme falde farve-
straalerne fra et kviksiølvspektrum. For det menneskelige øie
var linjerne ved 578 ^ (gult), 546 ^ (grønt) og 436 ^

— ' 383 —

Fig. 2.

Fig. B.

— 384 —

(blaat) sterkt lysende. Linjerne ved 405 ^ (violet) og
492 jnja (blaagrønt) kunde ogsaa sees i almindelig dagslys,
især den første tydelig. Linjen ved 365 ^ (ultraviolet)
kunde ved svakt dagslys saavidt skimtes som en blaalig
lysning.

I værelset opholdt der sig en hel del bier. Det lykkedes
de to forskere i løpet av faa timer at dressere disse til at
skjelne mellem de enkelte farvelinjer. Herved gik de frem
paa følgende maate:

Alle spektrallinjer undtagen en blev avblendet. Der hvor
denne ene farvelinje faldt paa papiret, satte de en lang smal
porcellænsskaal, fyldt med sukkervand. Lysstraalens plads
paa papiret blev ofte flyttet og samtidig blev porcellæns-
skaalen flyttet med. Paa og omkring skaalen samlet saa
bierne sig.

Naar resultatet av dressuren skulde prøvesi, blev et nyt
ark papir lagt paa bordet, og paa dette blev alle spektrets
linjer samtidig henkastet. Ingen lokkemat blev anvendt ved
disse forsøk, saa bierne bare hadde de forskjellig farvede
spektrallinjer at orientere sig efter.

Det viste sig at bieme med ganske stor sikkerhet blandt
de forskjellige farvelinjer var istand til at utvælge den, hvor
de hadde vænnet sig til at finde næring. Fotografieme (fig. 1-3)
viser hvordan de efter de enkelte forsøk samlet sig omkring
henholdsvis den gule, den blaa og den ultraviolette spektral-
linje. En særlig utpræget evne viste bierne sig at ha til at
gjenkjende den ultraviolette linje.

Maud-ekspeditionens videnskabelige resultater. Fra dr.
H. U. Sverdrup, der som bekjendt deltar i Roald
Amundsen’ s polarekspedition, har redaktionen mottat en
meget interessant beretning om de videnskabelige resultater
som er opnaadd under færden langs Sibiriens kyst. Offentlig¬
gjørelsen av denne artikel vil bli paabegyndt i januar-heftet.

/ • \ ' ■

Dansk Kennelklub.

Aarskontingent 12 Kr. med Organ Tidsskriftet Hunden frit tilsendt.

Tidsskriftet Hunden.

Åbonnem. alene 6 Kr. aarl.; Kundgjørelser opf. til billig Takst. Prøvehefte frit.

Dansk Hundestambog, Aarlig Udstillipg.

Stormgade 25. Aaben fra 10—2. Tlf. Byen 3^75, København B.

: \

Dansk ornithologisk Forenings Tidsskrift,

/' ‘ ;:\rv , '/■

redigeret af Docent ved Københavns Universitet R. H. Stå mm
(Hovmarksvej 26, Charlottenlund), udkommer aarligt med 4 illu-
strerede Hefter. Tidsskriftet koster pr. Aargang 8 Kr. + Porto
og faas ved Henvendelse til Fuldmægtig J. Spåth, Niels Hem-
mingsens Gade 24, København, K.

. .■ , f; ; ’ ... V . '

■ - - - - - • . . . - . : . ■■ . . . . . )

. , '■ 1 ,

; : * i 2 V

■■ ' ■ ' ■: • ' • ■ " • . ' ■ V „ /r

' . ' - r« *

Fra

Lederen av de norske* jordskjælvsttndersøkelser.

Jeg tillater mig herved at rette en indtrængende anmodning
til det interesserte publikum om ai indsende beretninger om frem¬
tidige norske jordskjæhh Det gjælder særlig at faa rede paa, naar
jordskjælvet indtraf, hvorledes bevægelsen var, hvilke virkninger
den hadde, i hvilken retning den forplantet sig, og hvorledes det
ledsagende lydfænomen var. Enhver oplysning er imidlertid av
værd, hvor ufuldstændig den end kan være. Fuldstændige spørs-
maalslister til utfyldning serldes gratis ved henvendelse til Bergens
Museums jordskjælvsstation. Dit kan ogsaa de utfyldte spørs-
maalslister sendes portofrit.

Bergens Museums jordskjælvsstation i mai 192L

V Carl Fred. Køldenip.

Nedbøriagttagelser i Norge,

aargang XXVI, 1920, er utkommet i kommission hos H. Asche¬
houg & Co., utgit av Det Norske Meteorologiske Institut. Pris
kr. 6.00.

(H. 0. 10739).

Jtb. L Hirsch’s fond for landbruksvidenskabelig
forskning ni Norges Landbrukshøiskole.

Fondets størrelse er ca. 50 000 kr. Den disponible del av
renterne for 1920 utgjør ca. 1400 kr. Disse kan anvendes til
stipendier, prisopgaver og utgivelse av landbruks videnskabelige
skrifter. ; v ‘ '

Styret har besluttet at prisopgaven: «Undersøkelse av kryds-
ningsresultater mellem Vestlandshest og Østlandshest specielt i en
bestemt avlskreds44 opsættes paa ny med tidsbegrænsning inden
utgangen av 1921 og at præmien for en tilfredsstillende besvarelse
forhøies til kr. 1000.00. Endvidere foreligger prisopgaven: „Kal-
kens anvendelse i landbruket44 likeledes med indleveringsfrist
inden utgangen av 1921 og præmie for tilfredsstillende besvarelse
av kr. 500.00.

Nærmere oplysninger faaes hos styrets forlnand, proi dr..
K. 0. Bjørlykke, Landlbruksliøiskolen.

1 : A'v r -r' V‘v i