This is a digital copy of a book that was prcscrvod for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project
to make the world's books discoverablc online.
It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books
are our gateways to the past, representing a wealth of history, cultuie and knowledge that's often difficult to discover.
Marks, notations and other maiginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book's long journey from the
publisher to a library and finally to you.
Usage guidelines
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain lx)oks l>elong to the public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we liave taken steps to prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automatcd querying. We also ask that you:
+ Make non-commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for person al, non-commercial purposes.
+ Refrainfivm automated querying Do nol send aulomated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine translation, Optical character recognition or other areas where access to a laige amount of text is helpful, please contact us. We encourage the use of public domain materials for these purposes and may t« able to help.
+ Maintain attributionTht GoogX'S "watermark" you see on each file is essential for informingpeopleabout this project and helping them find additional materials tlirough Google Book Search. Please do not remove it.
+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are lesponsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can'l offer guidance on whether any specific use of any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner anywhere in the world. Copyright infringement liabili^ can be quite seveie.
About Google Book Search
Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps rcaders discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full icxi of ihis book on the web
at|http : //books . google . com/|
Dette er en digital kopi af en bog, der har været bevaret i generationer på bibliotekshylder, før den omhyggeligt er scannet af Google
som del af et projekt, der går ud på at gøre verdens bøger tilgængelige online.
Den har overlevet længe nok til, at ophavsretten er udløbet, og til at bogen er blevet offentlig ejendom. En offentligt ejet bog er en bog,
der aldrig har været underlagt copyright, eller hvor de juridiske copyright vilkår er udløbet. Om en bog er offentlig ejendom varierer fra
land til land. Bøger, der er offentlig ejendom, er vores indblik i fortiden og repræsenterer en rigdom af historie, kultur og viden, der
ofte er vanskelig at opdage.
Mærker, kommentarer og andre marginalnoter, der er vises i det oprindelige bind, vises i denne fil - en påmindelse om denne bogs lange
rejse fra udgiver til et bibliotek og endelig til dig.
Retningslinjer for anvendelse
Google er stolte over at indgå partnerskaber med biblioteker om at digitalisere offentligt ejede materialer og gøre dem bredt tilgængelige. Offentligt ejede bøger tilhører alle og vi er blot deres vogtere. Selvom dette arbejde er kostbart, så har vi taget skridt i retning af at forhindre misbrug fra kommerciel side, herunder placering af tekniske begrænsninger på automatiserede forespørgsler for fortsat at kunne tilvejebringe denne kilde. Vi beder dig også om følgende:
• Anvend kun disse filer til ikkc-konnnerdolt brug
Vi designede Google Bogsøgning til enkeltpersoner, og vi beder dig om at bruge disse filer til personlige, ikke-kommercielle formål.
• Undlad at bruge automatiserede forespørgsler
Undlad at sende automatiserede søgninger af nogen som helst art til Googles system. Hvis du foretager undersøgelse af m;iskl- noversættelse, optisk tegngenkendelse eller andre områder, hvor adgangen til store mængder tekst er nyttig, bør du kontakte os. Vi opmuntrer til anvendelse af offentligt ejede materialer til disse formål, og kan måske hjælpe.
• Bevar tilegnelse
Det Google- "vandmærke" du ser på hver fil er en vigtig måde at fortælle mennesker om dette projekt og hjælpe dem med at finde yderligere materialer ved brug af Google Bogsøgning. Lad være med at fjerne det.
• Overhold reglerne
Uanset hvad du bruger, skal du huske, at du er ansvarlig for at sikre, at dot du gør er lovligt. Antag ikke, at bare fordi vi tror, at en bog er offentlig ejendom for brugere i USA, at værket også er offentlig ejendom for brugere i andre lande. Om en bog stadig er underlagt copyright varierer fra land til land, og vi kan ikke tilbyde vejledning i, om en bestemt anvendelse af en bog er tilladt. Antag ikke at en bogs tilstedeværelse i Google Bogsøgning betyder, at den kan bruges på enhver måde overalt i verden. Erstatningspligten for krænkelse af copyright kan være ganske alvorlig.
Om Google Bogsøgning
Det er Googles mission at organisere alverdens oplysninger for at gøre dem almindeligt tilgængelige og nyttige. Google Bogsøgning hja^lper læsere med at opdage alverdens bøger, samtidig med at det hjælper forfattere og udgivere med at nå nye målgrupper. Du kan søge gcnnom hele teksten i denne bog på interncttct på |http : //hooks . google ■ com|
•' ■>
NORDISK TIDSKRIFT
•A
FOR
I
FILOLOGI
NT RÆKKE.
lilSirDfi BIND.
KØBENHAVN.
GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SON).
THYKT HOS J. JOROENSEN å. CO. (M. A. HANNOTKR).
1889 -IK).
|
TH E r: |
_.,. |
V^RK |
|
PUE . |
- - • ■ |
.RY |
|
■ • AST ■>•> TILDEN |
1897. |
AT10N8. |
. .■• !'■:
Tidskriftets ledaktion: M Cl. Gertz, Vilh. Thomsen. Ludv. F. A. Wimmer.
profeMor, dr. phil. profetaor, dr. phil.. profettor, dr. phil.
Kbhm. KbhTD. KbhTo.
Horedredaktør.
S. Bugge, Chr Cavallfn.
profettor, - profettor,
Krittiatiia. Lund.
Medarbejdere i dette bind:
t Birch, F. C. C, etatsråd, dr. phil. København.
Uertz, M. Cl., professor, dr. phil. København.
Hude, Karl, dr. phil. København.
Jespersen, OttO; cand. mag. København.
Kock, Axel, docent, dr. phil. Lund.
Nilen, Nils, lektor, dr. phil. Skara.
Nissen, G. A., dr. phil. København.
Nyrop, Kr., docent, dr. phil. København.
Persson, P., docent, dr. phil. Upsala.
Sk r efsrud, L. O., missionær. Ebenezer, Santhai Mission.
Indien. Thoresen, Valdemar, cand. mag., lærer ved latinskolen.
Helsingør. XJssing, J. L., professor, dr. phil. København.
INDHOLD.
Side
Bidrag^ til Fortolkning^en af Loyiadskriftea fra Gortyn. Af M.
Cl. Oertz 1.
Svenska koDSonanUtndier. I — V. Av Ajcel Kock 140. 161.
Bemærkninger til nogle Steder i Horats's Breve. II. Af F, C.
C. Birch • 186.
Adnotationes Thacjdideae. Scripsit Carolus Hude 211.
Mecherne i Assam og deres Sprog. Af et Brev fraL. O.Skrefgntd 228 Adnotationen Lacianeae. I: De tribns Lnciani codicibas ab loanne
Rhoso Boriptis. II : Recensentar lacnnae quaedam in Laciani
libris relictae. Scripsit N, Nilen 24 1
voatptCv) : vctfToy, vmtos : I at. notis, nåtes* Af P. Peréaon 307.
Acredula og oiolvyw. Af Valdemar Thoresen 313.
AiiMeUelter.
Otto Benndorf, Wiener Yorlegeblåtter fiir arcbaologiscbe Uebungen.
1888. Af J, L. Ussing 28
Chr, Larsaen, Lære- og baandbog i det tyske forretningssprog.
II. 1887. Af C. ± Nissen 240.
L. Morsbach, Ursprung der neuengliscben scbriftsprache. 1888.
Af O. Jespersen 820
E. Løseth, Tristan roman en 8 gammelfranske prosahåndskrifter.
1888. Af Kr, N 324.
/. U. Jarnik, Neuer vollst. Index zu Diez' Etymolog. Worter-
bncbe der rom. Sprachen. 1889. Af Kr, N. 824.
Wissenschaftlicbe Grammatik der engliscben Spracbe ; nach Foel-
sing neu bearb. von J. Koch, 1889. Af O. Jespersen 825.
1
Bidrag til Fortolkningen af Lovindskriften fra ftortyn.
Af M. Cl. Gertz.
Det er naturligt, at dette Monument, der er enestaaende i sin Slags og i det mindste efter min Dom det betydeligste og for vor Kundskab til den græske Oldtid vigtigste Stykke blandt alle de hidtil opdagede græske Indskrifter, har vakt mere end almindelig Interesse for sig, og at allerede en be* tydelig Række baade Filologer og Jurister have arbejdet paa dets Fortolkning. Jeg tillader mig i den følgende Af- handling ogsaa at yde mit Bidrag dertil og haaber, at det ikke vil findes overflødigt.
Ved en Forelæsning over de græske Statsantikviteter i Efteraaret 1886 anvendte jeg en Række Timer til med mine Tilhørere at gjennemgaa en Del af denne Indskrift, og jeg førtes derved ind paa en indtrængende Undersøgelse af hele Monumentet. Herved benyttede jeg først alene Com- parettis og Biicheler-Zitelmanns Udgaver, og paa detto Grundlag fandt jeg allerede det meste af, hvad jeg i det følgende har fremsat om den rette Maade at læse og tyde Indskriftens Enkeltheder paa; derefter gjennemgik jeg den paany med omhyggelig Benyttelse ogsaa af Fabricius's Ud- gave, Darestes Oversættelse og særlig Lewys og Brødrene Baunacks Udgave; senere endnu stiftede jeg Bekjendt- skab med de Bidrag til Læsningen og Fortolkningen, som ere ydede i forskjellige Tidsskrifter af Biicheler (Rh. Mus. XL — XLI), Blass (Neue Jahrb. 131), Dittenberger (Hermes XX), Meister (Beitråge zur Kunde der iudog. Spr. X), Mer- riam (the American Journal of Archaeology 1885; sidste
Nord. tidtkr. f. fllol. Ny række. IX. 1
2 M. Cl. Gertz:
Del kjender jeg ikke), Schaube (Hermes XXI), og desuden i forskjellige Recensioner; derimod kjender jeg ikke BeVn- hofts eller J. Simons Arbejder, og en og anden Recension er vel ogsaa undgaaet min Opmærksomhed eller har jeg ikke kunnet faa fat paa. Det er gaaet, som jeg kunde vente, at adskilligt af det nye, jeg ved den første Gjennem- gang fandt, senere viste sig ogsaa at være fundet af andre, hvis Arbejder jeg benyttede paa et senere Trin; da jeg imidlertid havde fundet det ganske selvstændig, har jeg ikke villet undlade at omtale dette paa de forskjellige Steder, idet det jo har sin Interesse og Betydning for Erkjendelse af Sandheden, at flere uafhængig af hinanden have opdaget det samme; Spørgsmaalet om Prioriteten er kun af under- ordnet Betydning, og jeg overlader gjærne den første Plads til de andre, som ere komne mig i Forkjøbet med at be- kjendtgjøre, hvad de havde fundet. Jeg vil endnu blot til- føje, at min Afhandling har ligget færdig siden Foraaret 1887; nogle Henvisninger til Brudstykkerne af den yngre Gortynske Lov, som er bekjendtgjort af Comparetti i Museo Ital. di antich. class. II, ere først indbragte ved den ende- lige Revision af Afhandlingen i Marts 1888, da jeg først lærte disse Stykker at kjende.
I.
(Ved de lodrette Streger betegnes Liniernes Afslutning i Indskriften; hver 5te Linies og hele Colnmnens Afslntning betegnes ved en dobbelt Streg. I [] tilføjes de Bogstaver, der antagelig have staaet paa Stenen, men nu ere tabte; Bogstaver, der indesluttes mellem <[!> ere til- føjede ved Con jectur; O betegner, at det indesluttede læses paa Stenen, men vist skal udslettes; store Bogstaver antyde, hvor en Rettelse af et Bogstav er foretagen.)
Sect. I. Cap. I.
§ 1. O^ x^eXev9eQ0i e doXoi fieXXet nv\7HfioXev, tiqo (^ix«s* /le «^6r.
c ol.
1. 1—
§ 2. ni d\B itnyBiy xnindixftxartjo to eAei>i9^p^|o. dexn (TrntEQnvqy ro i. 2— i doXo yrevTie, on w^et , xrti dixnxanjo Xnj'namW sy tmq J()nn rtftef^au. [«]i [dt] x«| ue [A«^]«rrfi, xnjndixaddejo to //ei'l eAev^f^o
Til Indskriften fra Gortyn. 3
Afhandlingen falder i 3 Dele. Først har jeg givet en dansk Oversættelse af hele Indskriften, formet saaledes, at jeg bestræbte mig for klart at lægge for Dagen, hvordan jeg opfattede hvert enkelt Punkt. Dernæst har jeg i Række- følge behandlet en lang Kække enkelte Steder i Loven og søgt at paavise, hvordan de bør læses og fortolkes; jeg har herved væsentligst holdt mig til og knyttet mine Bemærk- ninger til, hvad der var fremsat af Biicheler-Zitelmann og Brødrene Baunack, hvis Arbejder over Indskriften ubetinget indtage den første Plads af alt, hvad der hidtil er frem- kommet. Realfortolkningen har været det væsentligste for mig, og derfor er jeg særlig kommen til at holde mig til Zitelmann, snart med Kritik imod ham, maaske oftere endnu saaledes, at jeg mere indgaaende har søgt at forsvare og begrunde de af ham vundne Resultater, hvor de vare blevne antastede af andre. Endelig har jeg behandlet Spørgsmaalet om Indskriftens Totalitet, om densGjenstaud og System i Lovop- tegnelsen, med særligt Hensyn til Schaubes Afhandling herom.
For Kortheds Skyld har jeg betegnet de forskjellige Udgaver med Begyndelsesbogstavet af Udgivernes Navne; altsaa: BZ = Biicheler-Zitelmann ; Bk = Baunack; C = Com- paretti; D = Dareste ; F = Fabricius ; L = Lewy.
I.
Novelle til den tiortynske Unsstaudsret.
1ste Afsnit Om Husstanden i dens Forhold udadtil til andre
Husstande.
Iste Kapitel: Stridigheder om en Persons Tilhøren
til en Husstand.
§ 1. Dfen, som agter at føre Proces om en Person, der er fri ^ eller befinder sig som Slave hos en anden , maa ikke lægge Beslag paa ham eller føre ham bort fra den anden, før Rettens Afgj øreise falder.
§ 2. Bvis han desuagtet gjør dette, skal Dommeren kjende ham pligtig til at bøde 10 Staterer, naar den bortførte er en fri, og 5 Staterer, naar det er en Slave, fordi han gjør dette, og endvidere skal Dommeren paabyde ham at slippe den bortførte inden tre Dage. Og gjør han ikke
M. Cl. Gertz:
«
(TjcnBQn, to dolo [da]QXif\av t[ag] aftegag ^BKcttnag , ngiv ttn XnlYnaet, to de xgovo rov di[xtt]at\\av o\ji]rvrTa xQivey. ai d* ttwioito] fie a'jrevy tov dixaatav Ofi[v]wt\a xq[i]v6v, m fis anonovioi fMitvg.
§ 3. tti de xa fioksi o (ibv BXsvd\EQ\ov\ o 8[e 8]okoVy xagtovavg e/ifiy^lj i- i^- [oTe^oJt x' ekev&egov cinonoviov\ti.
§ 4. at ^6 x' nvnir doXoi fiokiovti | noviovtBg fov ^BxntBQog Bfi\Bv, ai I. 17- fiBv xa fiaitvg anonovei, x\ata tov finnvgn dixaddBv * ai\\dB x 8 (xvnoTBqoig anonovioni \ b fisdaTBgoi, tov dixaaiav o\fjivvvta xQivev,
§5. B ds xa vixn&Bi o | bxov, [t]ofji fiBv bXbv&bqov Xaylnaai tnv ne[»']T* 1- 2*— afÅBQttVt tov Sb do\\X[ov] eg itBQuvg anodofiev.
§6. nt dB\ xtt fi8 Xn^ntTBi s fiB anodoi, dixnx\eato vtxBv to fiBv bXbv- l. 26— ^6^0 I nBvtBxovtn (TtatBQttvg xni fT\tatBQn tng nfiSQng j:exn(rt\\rtgy nQiv xn Xa^noBi , to de doXo\ dsxa otatBQnvg xni dttQXV(iv\ tag afåBQag jrBxaotag, nqiv x a\no!iot Bg xegavg. 8 dt xn xn- tndi\xax(T6i, o dixaetagt eviavtoi n\\Qadd6&&at Tre T^r^n e fteiovy I nXiov Sb fiB. TO dB XQOVO tov di\xttOTav ofiwvtn xQivev.
§ 7. ai dB\ xn vasvei o doXogj o xa vixot^ejt, xaXiov nm ^initvQov l. 3»— åvov 6\\qou6ov BXeifd^BQOV anodBtx<Tat\o btii TOt vnotj OTie xa vasvBi, B a\vtog 6 aXog ngo tovto * nt de | i.a fte xaXtt s fie dBtxoBiy xaT((r|[TorT]o Tff B[jrQnf4]Bva • ni 5b xa fiBd'\\nvtov nnodoi sr tot Bviavtoif] tavg anXoovg t[i]fiavg Bnixat\u<rta(Tei.
Til lodøkriitcQ fira Gurtyn. ' 5
dette, skal Dommeren kjende ham pligtig til at bøde, hvor det drejer sig om en fri, 1 Stater, og hvor det drejer sig om en Slave, 1 Drachme for hver Dag, der yderligere gaar hen, indtil han slipper ham; er der Tvivl om disse Dages Antal, skal Dommeren skjønne herom, idet han aflægger Ed. Men hvis han benægter at have foretaget Bortførelsen, skal Dom- meren ligeledes ander Edsaflæggelse udtale sit Skjøn herom, medmindre der da foreligger Vidneudsagn i Sagen.
§ 3. Hvis den ene Part psastaar, at den omstridte Person er fri , den anden , at han er Slave, skal den Parts Vidners Udsagn have mest Vægt, der adsige, at han er fri.
§ 4. Hvis Parterne derimod strides om en Slave, idet hver i^ær paastaar, at denne er hans Ejendom, saa sknl Dommeren, hvis der foreligger Vidneudsagn (fra den ene Side), dømme i Overensstemmelse hermed; men hvis der enten foreligger Vidneudsagn fra begge Sider eller ikke fra nogen af Siderne, skal Dommeren skjønne i Sagen under Edsaflæggelse.
§ 5. Uvis den, som har den omstridte Person i sit Værge, taber Sagen, skal han inden 5 Dage slippe den, der er kjendt fri, og overgive i Modpartens Hænder den, der er tilkjendt denne som Slave.
§ 6. Hvis han ikke gjør dette, skal Dommeren dømme ham til at erlægge i Bøde, for den frie 50 Staterer og 1 Sta- ter for hver Dag, der yderligere gaar ben, indtil han slipper ham, for Slaven derimod 10 Staterer og 1 Druchme for hver Dag, indtil han overgiver ham i Modpartens Hænder. Men man {o: den vindende) skal afkræve (den tabende Bødesammen) inden et Aar fra den Tid, da Dom- meren har dømt ham, saa at Bødesummen allerhøjst naar det tredobbelte af den ham fradømte Slaves Værdi, men ikke mere; og er der Tvivl om Dagenes Antal, skal Dommeren skjønne herom under Edsaflæggelse.
§ 7. Hvis Slaven, med Hensyn til hvis Besiddelse han har tabt sin Sag, har Tilhold i et Tempel, skal han i Nærværelse af to fuldmyndige , fribaarne Vidner stævne sin Modpiirt hid og paavise ham Slaven ved det Tempel, hvor han har Tilhold, og dette skal han enten gjøro personlig eller en anden paa hans Vegne; men hvis han ikke foretager denne Stævning eller ikke kan pnavise Slaven, skal han
M. Cl. Gertz:
§ 8. ff* de K nno&avei fi\oXio/ievttg xad dt[xa]*;, Toey ttn\koov ufiav ^' *^ xttJiainaei (scribd. xotTocrracrei).
§ 9. (ti d\\e X« Ho[(Tfå]tov tt^ei e %o(rfiiovro\g nXXogy e x anotnni, fAolev, xåt x\n vixnd-stj xnjKnnftev tt[n a]g\[tifi6Qa]g ayn^e ta ejrQafå8va,
1. 56— c*
§10. [to]v [d]e vtvtxttfievo xa[i tov xa^jaxBifihvov aYorti anaiov] BfiBv. 11,2.
Cai). 11.
Col. Il
§ 1. Ai xn xf>v tlBvifti^ov 6 I Totf bievdeqav xftQiei oiTiei, exa\Tov ^- 2— n maxeQavg xmatneKTei . (t\i da x nnBtaiifOt Sbxa . en ds x o doko\\g tov Bkev&SQOV e tav elev&Bgtt\v , dmlBt xatatnntTBi . ai de X eke\v&BQog foixen e jroixeav, nevte { dtt[Q]xvnvg . at de xa j:[o]ixBVg foixea \ e foixeavy 7i[ef]r6 o'T«Te^«>'5.|| Bvdo&idiav doXnv nt XdQtei dnfi\n(Tnito , dvo (TtatBQavg xnta(T\t€iaei - ni da xn dedafiv[n]f4evap ne\d* nfiBQnv, [o]deXoVy at de x* bv vvT\tif dv* odeXovg . oQxiorei^ttv S* e\\fjiev tav doXav.
§ 2. ff« X« tav e\XevifB(fttv enineQetai oinev axB\vovtog xadeatn , dexn 1- i^— - OTatelQavg xnttt(rtn(Tei, ai anonovio\i (jiaitvg.
§3. «* X« tav eXiv&egnvW ftoixiov aiXeO-et ev nntQog e ev n\dBXnio e * ' ev to avdgog, exntov \ (Ttategavg xatafftnaai . nt, de xt\v nXo^ Ttevtexovtn . ni de xn tnv | to anetnigot dexn . ret de xo doXog
Til Indskriften fra Oortyn. 7
erlægge de foreskrevne Bøder. Og hvis l\an heller ikke •skaffer Modparten selve Slaven i Hænde inden Aarets Ud- løb, skal han yderligere erlægge saavel Bødesummens Be- løb som Slavens Værdi én Oang til.
§ 8. Hvis den omstridte Slave dør, medens Processen om bam staar paa, skal han (, naar han taber Sagen), betale hans Værdis Beløb én Gang.
§ 9. Hvis det er en Kosmos eller en anden en Kosmos til- hørende Person, der foretager Bortførelsen, skal ban, naar ban har nedlagt sit Embede, føre Proces om den bortførte, og hvis han taber denne, skal han erlægge de foreskrevne Bøder, beregnede fra den Dag af, da han fore- tog Bortførelsen.
§ 10. Den som bortfører en Slave fra den, der bar tabt Pro- cessen om ham, eller en pantsat Slave, skal dette ikke komme til Skade. u,
2det Kapitel: Om Hasstandens Krænkelse ved Vold- tægt eller Hor fra en Persons Side, som tilhører en
fremmed Hasstand.
§ 1 . Hvis nogen (fri Mand) øver Voldtægt mod en Borgers Søn eller Datter, skal han bøde 100 Staterer; øver han det mod en fri Ikke- Borgers, skal han bøde 10; øver en Slave eller Livegen det mod en Frimands (Borgers eller Ikke- Borgers), skal han bøde det dobbelte af disse Beløbj øver en Frimand det mod en Livegens Søn eller Datter, skal han bøde 5 Dracbmer; øver en Livegon det mod en Liv- egens Søn eller Datter, skal han bøde 5 Stnterer. Hvis nogen tager en kjøbt Hasslavinde,, som endna er Mø, med Vold, skal han bøde 2 Staterer; er hun ikke Mø, skal han, hvis han gjør det ved Dagen, bøde 1 Obol, hvis der- imod ved Nattetid, 2 Oboler; og Slavinden skal være nær- mest til at aflægge Ed i Sagen.
§ 2. Uvis en stræber efter at opnaa Samleje med en fri Kvinde,
idet , skal han bøde 10 Staterer, hvis et
Vidne bevidner det.
§ H. Hvis en gribes i llor med en Borgers Hustru i hendes Faders eller Broders eller Munds Hus, skal han bøde 100 Staterer, men hvis det sker i on andens Hus, 50; hvis han gribes i Hor med en fri Ikke-Borgers Hustru, 10 Sta-
8 M. GL Gertz:
[to]||v eksv&BQOv ^ dinlai itata(naaB\i . ai de xa dokog dolo,
nevUa,
§ 4. ngo^emctto Se onru ficuj\vQov jqwt toig xttde<nai\g xo watXe&enog h 28- aililve^ll^oi w taig nert (x/i8^f)ti^,| to ^e dolo to« natnai ctni\ fianvQOP Svw . ai de nu fi\e aXlvaeTtti, em totg ekov\<n e^ev
§ 5. ai de xo novei do^ojcrff^^tti, ofAOHai tov eXo\ina jo nevjBMOvjatntt- 1. 36> Tej^o xai nXiovog nertov av\jov fi>v avioi ^eKCKnov e7i\\uQtofAevoVy JO d* anejaiQo | j^jov otvjov^ jo de /'oixfijo^ jw noorav ategov ttVj\ov, /iointort eXw, doXo<Ta&\&at Se fte.
Cap. III.
§ 1. Al x^nvBf} [x«]* [T^lllyff d«itx^[i]i'ai'[T]fft, t« /■« a|vTo$ exw, aji Col.
1. 45-
exovc kie. n\(iQ tov avd^ay xai jo xoQno j\av {v)e^iyay , air x^ei eg lov j^o\v avntg xQBfiaJOVf xori |{ [x'Jfiyvnavei jnv [efÅivn]v, nji xeiy xm nepie fTjojBQttvgy m xo a\veq auiog ei ing [x]e[Q]evai\og.
§ 2. a[i] de novioi o [otp]eQ [fie ai]\[jtog e/i]ev, jov dixatnav || ofjvwja 66—
xQtvev. § 3. ai de Tt aXX\o nfQoi jo ttydgog^ nevie trj\njeQnvg x«Tfrm«o"8i, l- i
xoTt| xa ne(fei nvjov xoti xn 7ra^|eile( anodojo aviov.
§ 4. ov de x]\exaawe(TBJMy dixaxirai j\(xv ^vaix anofioffm juv ag\ 1. g Tejtiiv nn{} afivxXmov {nrtQ) Jtty\ joxffiotv.
Til Indflkriften fra Oortyn. 9
terer. Hvis en Slave gribes i Hor med en Frimands Hn- stm, skal han betale det dobbelte af disse Beløb; hvis det er med en Slaves ilustru, bøde han 5 Staterer.
§ 4. Man skal i 3 Vidners Nærværelse tilsige den i Hor greb- nes' Frænder, at de skal udløse ham inden 5 Dage; er han en Slave, skal man tilsige hans Ejer det i 2 Vidners Nærværelse. Og hvis han ikke faar sig udløst, skal de, som har grebet ham, have fri Raadighed til at gjøre med ham, som de vil.
§ 5. Hvis han paastaar, at den anden har lokket ham i en Fælde, skal denne anden, som paastaar at have grebet ham i Hor, i Forening med Mededsmænd aflægge Ed paa, at han virkelig har grebet ham i Hor og ikke lokket ham i en Fælde; han skal sværge selv femte, hvor Bøden er 50 Staterer eller derover, saaledes at hver især ned- beder alt ondt over sig (, hvis de sværger falsk); hvis Kvinden er en Ikke-Borgers Hustru, skal han sværge selv tredje, og hvis det er en Slaves Hustru, skal denne Slaves Ejer sværge selv anden paa lignende Maade.
3dje Kapitel: Om Ægteskabs Opløsning ved Hustruens Bortsendeise eller ved Mandens eller den barnløse ^^ Hustrus Død, og om Formuesforholdets Ordning herved mellem Mandens Husstand og Hustruens op- rindelige Husstand.
§ 1. Hvis Mand og Hustru skilles, da skal hun have sin egen Ejendom, alt hvad hun havde, da hun gik ind til Man- den, fremdeles Halvdelen af Formuesudbyttet, hvis der findes noget saadant Udbytte af hendes egen Ejendom, fremdeles Halvdelen af hvad hun ved personligt Arbejde har bragt til Huse, hvad det saa end monne være, og endelig 5 Staterer, alt under don Forudsætning, at det er Manden, som er Skyld i Skilsmissen.
§ 2. Men hvis Manden benægter at være Skyld deri, skal Dom- '^^• meren skjønne herom under Edsaflæggelse.
§ 3. Hvis hun bortfører noget andet, som tilhører Manden, skal hun bøde 5 Staterer og tilbagegive selve det, som hun fører bort og som hun tager fra ham.
§ 4. Er der Ting, med Hensyn til hvilke hun benægter at have gjort dette, skal Dommeren paabyde hende at af-
2
10 M. Cl. Gertz:
§5. o Ji de Tig x^a7iofio\<Tnv(Tai nnQeXai, nevre (rTnT\\e(fnv(; xtnaaTncBt 1. »— iL XM 10 »Q\eog (iVTOV,
§ C. ni, de x'nXkoxTQi\og crvve^cr^aft^cJe*, dexa <rT[aT]e|^rtyc x(xin<rtnaei, i. i8— if. TO ^8 x^e{*o? dmkBi^ o t« xo dixnarnQ \\ oftofrei (rwefranxani. \
§7. Al otysQ nnod-nvoi rexva xnT\nXi7ioVy ni xn ksi n ^vv«, t« jrn\ i. 17— ti. atrr«^ exov(Tnv onvie&&a\irt xatt x* o nveS doi xatn tn 8^{{^r(/i/ierrt nyn fininf^ov tQ\iov dqofieov eXev&e^ov . ni\ de ti ror tbxvov ne^oiy 8vdt\xoy fifiBv.
§ 8. ni dB xn ntBxvov\ xnrnkinBi, ret tb /■« nving 8xe||y, xaT[t] x' 1. M— M.
8[fv]nff»'8[* Ttt]y ejM[»]v|o»', xff[t t]o xa^n[o] to ev^foli^er n|e3a
TOV eni^nXXovT[ov] fiOi^n\v lnxe[v]^ xni xi y o nved doi^ ni e^l^ntTTfti. ni Sen nXlo naQOi, 8v\\dixov BfiBv.
§9. a* 5e ^vy« «Tex|fo^ nno&nvoi, ja ra fn \ nvrng roig Bni^nXXovai i. si— 8T nn\9dofiBVj xtni BwnnvB xnv B\fiivnVf xni to xa^no, ret xBi eg tov fov nvxngy %nv b^livw^.
§10. xofiiOTQn ni xn Xei Hofiev \ nve^ b '^wn^ e fBfin e ^o^8x|a i. 87— 40 cxnTBQnvg e dvodexn a'TrrT{8^oy x^eog^ nXiov de (ib.
§11. ni x||nt foixBog foixen XQi&ei doo | 8 nno&nvovrog, t« /•« fft;To|? 1. 40—44 BXBv. nXXo (^'ai ti 7I8^o», ei'ditxoi' Bfiev.
Til Indskriften fra Qortyn. H
lægge RenBelsesed ved den buebærende Artemis's Billede, som staar ved Amyklaion.
§ 5. Hvis nogen, naar hun har aflagt denne Renselsesed, fra- tager hende noget, skal han bøde 5 Staterer og tilbage- give selve Ojenstanden.
§ 6. Hvis en Tredjemand hjælper hende med at skaffe noget bort (fra Mandens Hus), skal han bøde 10 Staterer og det dobbelte af den Tings Værdi, som Dommeren efter Eds- aflæggelse skjønner at han har hjulpet hende med at skaffe bort.
§ 7. Hvis en Mand dør og efterlader sig Børn, maa Hustruen, om hun vil det, indgaa nyt Ægteskab, og hun skal da have sin egen Ejendom og desuden det. Manden maatte have givet hende efter Lovens Forskrifter herom i tre fuldmyndige, fribaarne Vidners Nærværelse. Men hvis hun fører noget bort, som tilhører Børnene, skal der rejses Retsforfølgning mod hende.
§ 8. Hvis Manden derimod efterlader hende barnløs, skal hun baade have sin egen Ejendom og Halvdelen af alt, hvad hun har bragt til Huse ved personligt Arbejde, og end- videre skal hun sammen med Mandens arveberettigede erholde en Andel af alt det i Huset tilstedeværende For- muesudbytte, og desuden (have), hvad Manden har givet hende efter Lovens Forskrifter. Men fører hun noget andet bort, skal der rejses Retsforfølgning mod hende. § 9. Hvis en Hustru dør barnløs, skal (Manden) udlevere til hendes ^arveberettigede baade hendes egen Ejendom og Halvdelen af alt, hvad hun har bragt til Huse ved per- sonligt Arbejde, og Halvdelen af Formuesudbyttet, hvis der findes noget saadant stammende fra hendes egen Ejendom. §10. Hvis Mand eller Hustru (, naar en af dem dør,) vil give (den overlevende) Gave for ydet Pleje, maa man give enten et Klædningsstykke eller 1 2 Staterer eller en Gjenstand af 12 Staterers Værdi, men ikke mere. §11. Hvis en Livegens Hustru skilles fra ham, enten ved huns Død eller medens han endnu lever, skal hun have sin egen Ejendom. Men hvis hun fører noget andet bort, skal der rejses Retsforfølgning mod hende.
a*
12 M. Cl. UerU:
Cap. IV.
§ 1. Al Jéxoi ^'Vftt x|p[^]fi[vo]»'0'«, enslBvrrni loi a\\vdQi em (TTB^av j am fi(tiT\vQOv t^iov. m de fie dex(roti\To, ent rut (åutqi eftev to Tex|vov e TQnntv e ano&Bfitv . OQx\ioT6Qod d' eftev tog x«5ecrT||a>v xtti Toc finnvQttvg, ai \ enelevtrav.
44-
§ 2. nt Hb fotxen Te|xo« xeftevovtra, eneXev(T(u \ loi nafnai to avdgogf i. 52 c
fig o|7TV(8, avn fiaiivQOV [dv]ov • || ffi Sf xa fie dtxneiai^ em Tot\ nttaim bjibv to Texroi' toi T|ofC ^oixeag. ctt Se toi nvxot nv\Tiv onviotw 71Q0 TO Ei^iatrrjo; to naidiov em toi naetcti \\ e^ev rot TO ^oixBog. xo^xio|Tg^ov euBv rov enB)LBvaav\rn xm rag ^(aiv()ttvg.
§ 3. '^\vvo. xBQBvor(T* (il anopttloi \ nctidiov ngtv enBlevani xcf[T]||rt 1. y_i Tdt e^^ot/i^era, Blev&ego ft\8v xaratnaaei nei'iexovTa \ (TiareQavg, doXo nBVTB xni /"|ix«Tt, ai xn vixn&si. 01 de xn /<|e[T]t[?] ei (Tre^rt, onvi €7r8Aei;(re||i , 6 nvrov jub o^et(ot<), cti n7io&\6ie to naidiov, anmov efiev.\
§ 4. ffi xvtrntTo xni rexot ^oixjea fte OTTViOjuef«, em rot t[o]| mtjQog i^ jg. yrffOTfft Bjiev ro r\\exvov. ai (J* o 7i«Tfc^ jUf dooi, B\m TOtg rov (tdBXmov nn<T\rttLg BfiBv.
•)
Til Indskriften fra Goriyn. 13
4de Kapitel: Om Børn, der fødes af fraskilte eller
ugifte Kvinder, med Hensyn til Spørgsmaalet om,
hvem der skal have Raadighed over dem, eller til
hvilken af de to Husstande de skal høre.
§ 1. Hvis en (fribanren) Kvinde, der er fraskilt, føder Barn, skal man bringe det til hendes Mand heu til hans Hus i Nær- værelse af 3 Vidner; og hvis han ikke vil modtage det, skal det staa til Moderen, enten hun nu vil opfostre eller udsætte Barnet; og hendes Frænder og Vidnerne skal være nærmest til at aflægge Ed (til Åfgjørelse af det Spørgs- maal), om de har bragt Barnet hid (til Manden).
§ 2. Hvis en livegen Kvinde, der er fraskilt, føder Barn, skal man bringe det til den Mands Ejer, som havde hende til Hustm, i Nærværelse af 2 Vidner; og hvis han ikke vil iv. modtage det, skal Kvindens Ejer have Raadighed over Barnet. Men hvis hun atter skulde indtræde i Ægteskab med den samme Mand inden Aarets Udløb , skal denne Mands Ejer have Raadighed over Barnet. Og han, som har bragt Barnet hid, samt hans Vidner skal være nær- mest til at aflægge Ed. .
§ 3. Hvis en fraskilt Kvinde udsætter sit Barn uden først at bringe det hen til den, som Loven byder, saa skal hun, hvis det er et fribaarent Barn, bøde 50 Staterer, hvis det er et livegent, 25, hvis hun bliver kjendt skyldig heri af Retten. Men hvis Manden ikke hiir noget Hus, hvorhen hun vil kunne bringe Burnet, og hun saa ikke kan faa ham for Øje, saa skal det ikke komme hende til SkHde, om hun udsætter Barnet.
§ 4. Hvis en livegen Kvinde, sora ikke er gift, undfanger og føder, skal hendes Faders Ejer have Raadighed over Bar- net; men hvis hendes Fader ikke lever , skal hendes Brødres Ejere raade over det.
14 M. Cl. Gerts:
Sect. II. Cap. I.
§ 1. Tov tittTe(}n tov \ tsxvov xni tov Kgeftarov x\ttQr8gov 'b/ibv rad <^*>*- !▼» daiiTtog, Il xcti Tnr ftntBQa tor fov a,v\xoiq x^SfÅUJov.
§2. ng xa doovTi)| /åb Bnnvnvxov Bfiev daT6\&&ai . at ds ug nrn&BiB, 1- 27—31. anod\ttnn&'&ai roi ainfiévotf a||c s^^arrai.
§3. e Sb X* (tcnoxinvhi tig^ | <C'T^taYctvc fifv Tnvg tv noJn, xn\ri x' ev I. 3i — u. latg <CfT^TeYnig svBiy fti\>; xa (ib foixbvg svfoixBt b\'th xo{}(ti foixiovy xm xn n(fo§ain xa\\i xngTninodnf n xrt fiB ^otxBog 8f,| Bm foig vinai Bfiev, ta d' al\ln XQBfjnta navTn dccTBd'&a\i xttXog, xo* Xnvxnvev Jog //|ev vrvvf, onortoi x* mvu, dv\\o /ÅOiQavg fBxufTJOv y tn(i d\B &%}^on:e^avg i onoTxni x*iov\rif fiiav fAoigav /■fix«(rro[y].|
>
§ 4 . [^]«TÉ[^d']«i (?) ^6 xni T« finTQ[o]itt, b\ X nno^a\vb]i, rti7ie[fi] t« i. 44—46.
[yiaT^om] || B\yQttij\ni.
§ 5. m <5e x^CjUffT« /ut 8«|6, crre^« de, XnxBv jn& d'[v;']rtTc|^o<: , ai l. 4«— 4«.
Bj^garttti.
§ 6. m Sb xn Xe|c o ndtre^ doog tov dofiBv Tn\i onviOfievMj doro xara 1. 48—61.
t|« BYOLfA^iBva, nXiova Oe fiB.\
§ 7. OTBini ds nQO&&^ BdoxB B BnB*r\n6V(Tt , intn bxbv, ctXln ds ^ ' **— ^'***
V, 1.
\\n7ioXnv[xttv]6v.
§ 8. j'^vn o[r]ftcf x|^t/irtT« jue exei é [7irt]rpo<5 do\vJO<: b [ttd]eXnto b i. i 9. en urnsv\tr(tr io>: t cinoXa[x\ova(t^ «|t ox* (fort. nnox) o tti&[(t\Xevg <i(T^T(iqjog kxoa\\fiiovy 01 (Tvv xv[X]Xoi, TttVT\ag ftev a[n]oX€tvx(xvBv, i(tid de nf)o&^(K fAB b[v]5ixo^ ef4\ev.
Til Indflkriften fra Gortyn. 15
2det Afsnit. Om Husstanden i dens indre Forhold og visse denned i nøje Forbindelse staaetide Punkter, (Det formues- retlige Forhold meUem Medlemmer af samme Husstand; der- næst Formuens Overgang til beslægtede red en Husstands
Opløsning.)
Iste Kapitel: Om Børnd Andel i Forældrenes Formue.
§ 1. Faderen til Børnene skal ogsaa have Raadighed over Formuens Deling, og Moderen ligeledes over (Delingen af) hendes egen Ejendom.
§ 2. Saa længe de lever, skal de ikke være nødte til at fore- tage nogen Deling; dog, hvis en (Søn) rammes af en Pengebøde, skal man (p'- Arveladeren) afsondre en Del (hans Arvelod) til ham i Overensstemmelse med denne LovB Regler.
§ 3. Men naar en (Fader) dør, skal Husene i Byen og frem- deles alt, hvad der åndes i de Huse, i hvilke ikke en paa Landet boende Livegen bor, og fremdeles Smaakvæget og Storkvæget, medmindre det tilhører en Livegen, til- falde Sønnerne; men al den øvrige Ejendom skal man dele smukt mellem sig, og Sønnerne, saa mange som der er, skal erholde hver især en dobbelt Lod, men Døtrene, saa mange som der er, hver især en enkelt Lod.
§ 4. Ogsaa Moderens Ejendom, naar hun dør, skal man dele efter Reglerne om Faderens Ejendom.
§ 5. Findes der ikke andre Ejendele end et Hus, skal Døtrene have Lod efter denne Lovs Regler.
§ 6. Hvis en Fader, medens han lever, vil bestemme Medgift for sin Datter, der indgaar Ægteskab, skal han give i Over- ensstemmelse med denne Lovs Regler, men ikke mere.
§ 7. Men hvis han tidligere, før denne Lov udkom, har givet eller tilsagt nogen Datter noget, skal hun have dette, men maa ikke faa andet ved Arvedelingen. v.
§ 8. For saa vidt nogen gift Kvinde ikke har Ejendom enten efter Gave eller Tilsagn fra Fader eller Broder eller ved at have faaet Arv, saa skal disse Kvinder (, som befinder sig i denne Stilling) fra og efter det Aar, da Aithaleus- skaren beklædte Kosmosembedet gjennem Kyllos og hans Embedsbrødre , tage Arv; men for dem, der er (i denne
r. ' I '. ~ i I I iV I ' • I , . ' »riV /. ■• , I,. .y lu
xotuaiu.
nt(
de X« I ijBtu ti roiTo*'« udf-vTiiai d\t ro nri u'i*jt\ctv rexra e e^ rov if-xyov rt||xi'«, Tot»Toc exi-v
u Sb xn fiBTig 81 TovTOf, | OU' x^ entffttXXEi , ono Mffr[Tct] TovTog ayniXeit&n\t.
Xft> 8b fu BiBv BnipnlkovTB\\g, tng fotxtng [tt\LiivBq x\ic lovTovg B\xBy ta x^e/iorrr.
Cap. III.
i4» Sb Hoi\ BnifinXlortBg m /uer Xfiijorii dtttB&&ai t< w de fiBt d^Ktaurai tov dt\itnaTav em twX Xbiovci tfttr TO x^Bfiiitn n|iinTa, nQi'V xa dontoprai. \ nt de xn ro dW^atrttt xoqivbi BrtrBiBi b ff|^e» e ne^ei, dexa tattttrtttaBé xoi to XQB&\og dinXei.
error m »nt xaotnn *""
Til Indskriften fra Gortyn. 17
StilliDg) fra et tidligere Tidspunkt af, skal der ikke være Adgang til at rejse Retskrav (paa Arv).
<^det Kapitel: Om fjernere staaende Personers
Arveret.
§ 1. Naar en Mand eller en Hnstm dør, saa skal, hvis der er Børn eller Børnebørn eller Børnebørns Børn, disse have Ejendommen. § 2. Men hvis ingen findes af disse, men derimod Brødre af - den afdøde og Børn af Brødre eller Børn af Brødres Børn, skal disse have Ejendommen. § 3. Men hvis ingen findes af disse, men derimod Søstre af den afdøde og Børn af disse eller Børn af disse Børn, skal disse have Ejendommen. § 4. Men hvis ingen findes af disse, skal de ellers arveberet- tigede, hvorfra deres Ret saa end skriver sig (?), modtage Ejendommen. § 5. ' Men findes der slet ingen arveberettigede, saa skal de, som udgjør Hasets Klaros, have Ejendommen.
3dXe Kapitel: Regler for Arvedelingsmaaden.
§ 1. Hvis af dem, sora er berettigede til Arv, nogle vil foretage Deling af Ejendommen, men andre ikke, skal Dommeren i Retten paabyde, at Ejendommen skal staa under deres Raadighed, der vil foretage Deling, indtil man foretager denne. Og hvis nogen, efter at Dommeren har udstedt dette Paabud , med Vold trænger sig ind eller bortfører eller bortslæber noget, skal han bøde 10 Staterer og det dobbelte af den bortrøvede Gjenstands Værdi.
§ 2. Hvis de arveberettigede ikke i Mindelighed vil foretage en Deling i Lodder af den levende Besætning og Afgrøden og Klæder og Smykker og Bohave, skal Dommeren, idet han aflægger Ed, skjønne over disse Tings Deling, saa- ledes at han tager Hensyn til de af4^.arterne nedlagte Paastande.
§ 3. Hvis de, naar de deler Ejendommen, ikke kan blive enige med hinanden om Delingen, skal de stille Ejendommen til Salg, og efter nt have solgt den til den højstbydende
Kord. tldtkr. f. fllol. Ny Tirkko. IX. 2
18 M. Cl. Oertet
§ 4. dniiofielvotd de xfiBftnta /imit>^rr|fc nnqt^Bv d(}OfiBnvg eXslv&fQovg TQUvg 8 nXittvg,
§ 5. ■&v2'oiTQt B dtdoij nttia t« i)tvr|ff.
Cap. IV.
§ 1 Jg xo nazed åosij rov to n\(nQog K^BfAaxov nctQ vieog | /ab ^^ OV8&&UI fieåe xorTa^t<^|^^Oi. nri åe % av%og fraasrJlorA e ano- Xa%Bij nnodid(yd-&Oj \ ai xa ksi. fieåe xov nOLte(^ xa xo\v xexvov, axi yt nviot TiafTov\xtu 8 anoXnxovxiy fåeda xa x\ag ^"wmxog tov nvå^fa ano\\do&ni fied^ Bnianevoniy fitS* | viw xa X(tg fåoxQog.
§ 2. ai d{fi xig Tif^Mixo e xatn&euo 8 8\ni(Tnev(Taixo, alXai S* £^^orT|[Ta]i, i. at xnds xa yQftfifiaxn By]\qtt\xxai,, xa ^8v}\xQ8fioi:ia em xat fAaxqk 8fi\8v xinv xni 'jrvvaixi, o d*ano\dofAevog e xctta^svg 8 sniÅanwaon^g xoi n{)iafievoL \\ e xaxa&efievot, e Bni<Tn6v\(Ta/ÅBVoi dmXst xetra- (TTalcei, xai xt, x' aXX^ axag ei, xo an\Xoov, xov da . nf^&å-a
fi8 8v\8lXOV 8fi8V.
% 3. ai Se xo avjt^^oXog anof-toXei avni xo XQleog, ot x avntfioXiovxi^ 1. (i\e B^bv T«c fittxqog e xa\g "jfvvaixog, <C . . . >", fioXev, one » e7i\tpnXXei, nuQ xoi Stxa(Txrtiy\\e fexaaxo 'a^Qaxxai.
§4. nt 8e X* u\no&avei fiaxeq rexva xaxnXino\v(Tu , xov nate^fn I 81— •
Til Indskriften fra Gortyn. ]9
skal de ved Deling erholde hver især den dem tilkom- mende Andel af de indkomne Summer.
§ 4. Naar de foretager Delingen af Ejendommen, skal mindst tre faldmyndige, frie Mænd være tilstede hos dem som Vidner.
§ 5. Saaledes ogsaa, naar en bestemmer sin Datter en Medgift, vi.
ide Kapitel: Forbud mod Husstandsmedlemmers Ind- griben i hina-ndens Formuesrettigheder og Regler for derved foranledigede Processer.
§ 1. Saa længe Faderen lever, maa ingen modtage noget af Faderens Ejendom ved Ejøb eller Pantsættelse fra Søn- nens Side; men hvad Sønnen selv har erhvervet sig eller arvet, maa han sælge, om han har Lyst. Heller ikke . maa Faderen bortsælge eller bortlove Børnenes Ejendom, hvad de selv har erhvervet sig eller arvet , heller ikke Manden Hustruens Ejendom, ej heller Sønnen Moderens. § 2. Hvis da nogen skulde kjøbe eller tage som Pant eller lade sig love noget imod nærværende Lovs Bestem- melser , saa skal (for Fremtiden) , som denne Lov by- der, Ejendommen staa under Moderens og under Hu- struens Raadighed, og den, som har solgt eller pant- sat eller lovet, skal til den, der har kjøbt eller faaet som Pant eller modtaget Løfte, betale det dobbelte af Gjenstandens Yærdi og desuden, hvis der ellers er til- føjet ham noget andet Tab, dettes Beløb én Gang. Men med Hensyn til Handlinger af denne Art , som ere foretagne i Tiden før nærværende Lov, skal ingen Retsforfølgning kunne rejses.
§ 3. Men hvis Modparten for Retten fremfører den Paastand om den Gjenstand, hvorom de fører Proces, at den ikke tilhører Moderen eller Hustruen , <<8aa skal Dommeren skjønne herom under Edsaflæggelse; og hvis hin faar kjendt for Ret, at Gjenstanden ikke tilhører Moderen eller Hustruen >-, skal man derefter føre Proces om den paa den Maade, som det sig hør og bør, lor den Dom- mer, for hvem Loven byder at gjøre det angaaende hver enkelt Gjenstand.
§ 4. Naar en Moder dør og efterlader sig Børn, skal Faderen raade over Moderens Ejendom, men han maa ikke sælge
2*
^yj M. Cl. Gertz:
xa(}i6(foy Bfibv I ror /iffr^ioior, anin^oi^ai da fit\ fisdb KaT€t&efi93^, xa fA8 Tfit Tex{|ya enaivean dgofieeg iorr6[i;].\ § 5. I«]* ^e Tig aZÅfft nQinito e xotTtt\&8iTo, x« fisp nQBfioJtt am lo^^ Tbxvoig Bfiev, loi de nQiufA\evoi e xaia&e/ABPoi rw ttnod\\ofÅ8wo9 TOV xttTu&eyin Tav\ dinXeinv xutaaraaui rag i\ifÅag, xåi %i xak^^^ aiag tt, to nlnXoov.
§6. ai de X* aXXav onviei, ra T\exva [to]v [fi]ttT^op Mctifte(fOv\\S Bfiay,
Sect. III.
a) Al X ed dv[(TfÅBriavg] ne\f}a[&8yt e] exg rtXXonoXiag vn ar\tivxag L BxofieyoN xeXo{/å]evo Ji\g Xvaeiaiy em toi uXXv(r(tfÅev\oi efiev, nqiv x anodai x[o] eniPtt\\XXov. ai de xn fie o/ÅoXo^iort\é afim tav nXe&w B fie [x]eXofiB\[v]o avio [X]v(T(t&&aiy rov dixair\T(xp ofArvrta Xifivev noqxi to\ \ji\QXio}iB[v(t\.
b) ?? KBiV^fi^o ? oy ? I ?? II Bnt rav BX»v&Biiov eX^ov onviBi^ \ eXev&eg ';.?^'"^ BfåBV TO TBxva . Ol da x'l a BXev&B^a em tov doXov , doX* efA\bv T« TBxva . ai de x' Bg Tag avT|«c fittTfjog eXevthgn xni doXa || TBxva fBVBTtti^ e X nno&avBi « | ftaTBQ, ai x* e* x^a/uorrrv, tove eXe\v&B^ovg bxbv. ni d* BXbv&e(foi\ fib exfreiery ro»v(?) em(iaXXov\ tavg avaiXB&at.
c) A[i] x' exi; «7'||o^a$ nQ[i]afibvog doXov fie 7i\e(into(rbi rav j^fxaexovr* l. lO— 1& afilbQotVy ai riva xa riQod-* adixb\xei b vtnbQov, tov nbnttfiBv\oi
bV()lXOV tfÅtV.
Tii Indskriften fra Gortyn. 21
eller pantsætte noget deraf, medmindre Børnene (o: Sønnerne), naar de er faldmyndige, giver deres Samtykke dertil.
§ 5. Hvis en da imod denne Lovs Forskrifter skulde kjøbe eller lade sig pantsætte noget (af Faderen), skal Børnene have Raadighed over Ejendommen, og han, som har solgt eller pantsat, skal til den, som har kjøbt eller faaet som Pant, bøde det dobbelte af Gjenstandens Værdi og erstatte ham det Tab, der ellers maatte være forvoldt ham, med dets Beløb én Gang.
§ 6. Hvis (Faderen) tager en anden Hustru, skal Børnene have Raadighed over deres Moders Ejendom.
3dje Afsnit: Om visse uregelmæssige Forhold, der kan^
begrunde en Persons IJenhøren til den ene eller den anden
Husstand. Arveregler i et saadant Tilfælde.
a) Hvis en er solgt som Slave til Fjendeland eller fast- holdes under Tvang af en anden Stat og nogen da ud- løser ham paa hans Opfordring, skal han være under dens Raadighed, som har udløst ham, indtil han har be-« talt ham, hvad han bør. Men hvis de ikke kan blive enige angaaende Summen eller ikke om, at han har fore- taget Løskjøbelsen efter hans egen Opfordring, skal Dom- meren under Edsaflæggelse afgive sit Skjøn i Henhold til Parternes Paastande.
b) (Hvis nogen har en Tjener og) denne gaar ind til en fri ^^• Kvinde og faar hende til Hustru, skal Børnene være frie;
• men hvis det er den frie Kvinde, som gaar ind til Tje- neren, skal Børnene være livegne (Slaver) (og tilhøre Tje- nerens Herre). Og hvis der af den samme Moder fødes baade frie og livegne Børn (Slavebørn), saa skal, naar Moderen dør, de frie Børn have Ejendommen, hvis saa- dan findes; men hvis der ikke findes frie Børn af hende, skal hendes andre arveberettigede overtage hendes Ejen- dom.
c) Hvis nogen, som har kjøbt en Slave paa Torvet, ikke lader Kjøbet gaa tilbage inden 60 Dage, skal der rejses Retskrav imod (ham som) E^'er for de Forseelser, Slaven maatte have begaaet mod nogen saavel før som efter Kjøbet.
22 M. Cl. Gertc:
Sect. IV. Cap. I.
§ 1. Ta/i na||[T]^o^[o]xo[i'] onvi&&M udbXni\M to naiffog tot &orro¥ I. i»— *i.
t(m| nQetfl^i^moi . at de xa nlésg nnT\Qoioxo& icfini xadailfr*[oJ»
TO nn\if^q^ [t]o» Bnini^B^Y^tnoi onvi}\B&ta, § 2. «t (^e xff ^6 iOKTt aJfiÅn<o{* to norr^o^, viBBd Se exg a98X\ntoPy 1* si— tf.
onvte&ai ku to* [e]^ to nl^Biynno ' cu da xa nXieg t<frT\i
m
nni^oioxoi xviBBt; Bxg adB\\XnMP y aXXoi onw9&tu toi Bn\t to« sg
[t]o n(jti{^i](Jto.
3. fiinv S*\exf:p 7i(KTQOt[o]xoy tov BniPttX\XoyTai nXiad de [fijs. 1- 27— t^
§ 4. nd de x' (iry{o^oc e* o e7ii[^]aÅXov onvier e{{ a mrr^o^oxoC) [crjTe^ay 1- fiBv^ tti\\ X* Btr, exer zav nargoioxoVf Tnd\ 6* BtnxaQntag narrag Ta>' 8fi\ivctv anoXttvxcxrev rov Bni^\nXXovTa onviBv,
§ 5. at. de x' a7io||d^o/io$ lov o Bnt^ctXXoy onv\tsv b^mv B^iovvov fu 1* Xbi on\vi6v, Bni xai naiQoioxoi e/ieji' xa XQB/Åara nctvta »a* top x\aqnoy, n^Btv x onviBi.
§ 6. m de xa II d^ouBvg loy o Bni^aXXop a\^iov(Tav Xeioyaav onvm\&€u !• fAB XBt> onvisv, fioXev jog\ xadBmavg rog rag 7iorT^ot|oxo , o de dixoc[(r]r[a^] di[xadde]||To onviev ev joig d[i;]ot^ /(«e|y(r*. m de xa fiB onviBiy ai e^^^aJTOi, to XQBfÅcna navr exoyo-ajy, oti x bi aXXog, to» Bni^aXXovT\i^ ni S* BntfiaXXuv ftB eie, Ta^*||7ivila$ tov aiTiortov 0T»ju|» xa Xbi, onviB&ai.
§7. ai de xtt Toji Bni^aXXorn e^iovffa fMB Xb\i onvisdaiy e avof^og bi i. 6S~Co1. o 67ii^|ffi.Aoi', [a7r]o^y[oi de fiBv^bv \\ n natfjoioxog, otB^afi ^6y»| '
Til Indskriften fra Gortyn. 23
4de Afsnit: Om Arvedøtre og Husstandens Opretholdelse
gjennem dem.
Iste Kapitel: Om Ægteskab med Arvedøtre.
§ 1. En Arvedatter skal ægte en Farbroder, den ældste af dem, der er. Er der flere Arvedøtre og flere Farbrødre, skal hine ægte disse efter Alderen.
§ 2. Hvis der ikke er Farbrødre, men Sønner af Farbrødre, skal Arvedatteren ægte den først berettigede af dem, nemlig Sønnen af den ældste Farbroder; er der flere Arvedøtre og flere Sønner af Farbrødre, skal den ældste Arvedatter ægte Sønnen af den ældste Farbroder, den næste Arvedatter den næstfølgende Farbrodersøn og saa fremdeles.
§ 3. Den ægteskabsberettigede maa kun faa én Arvedatter til Ægte, men ikke flere (efter hinanden).
§ 4. Saa længe den ægteskabsberettigede er umoden til at indgaa Ægteskab eller Arvedatteren er umoden (uanset <>m han er det eller ej), skal Arvedatteren have Huset, hvis et saadant findes, men den ægteskabsberettigede skal erholde Halvdelen af Udbyttet af hendes samtlige Formue.
§ 5. Hvis den ægteskabsberettigede, naar han er i Alderen mellem 16 og 18 Aar, uagtet saavel han som hun er moden til Ægteskab, ikke vil ægte hende, skal Arve- datteren raade over hele Formuen og dens Udbytte, ind- til han ægter hende.
§ 6. Hvis den ægteskabsberettigede, naar han er fuldmyndig (over 18 Aar), ikke vil ægte Arvedatteren, skjønt hun - er moden til Ægteskab og villig til at ægte ham , saa skal Arvedatterens Frænder anlægge Sag imod ham,* og Dommeren skal i Retten paabyde ham at ægte hende inden to Maaneder; og hvis han da ikke ægter hende, som skrevet or, saa skal hun i Besiddelse af hele sin Formue giftes med den nærmest derefter ægteskabsberettigede, hvis en saadan findes; men findes der ingen saadau, maa hun gifte sig med hvem hun vil af dem der bejler til hende af hendes Stamme.
§ 7. Hvis Arvedatteren, skjønt hun er moden, ikke vil ægte den (ligeledes modne) ægteskabsberettigede, eller hvis
ni x'ci, Bv noli infi nmQoio%ii\v Bxev xaT» n evet Bv xnt atej'lnt TOV d* ttXlov lay efiivny d\inknxor(T(tv nXloi' onvie&\\m rag nvla^ tov nniovTov { orifii xa kei, anodajB&ni d\8 tov XQBfiarov loi.
§ 8. tti Sb fÅe\ Btev Bni^aXXovTBg Tni (^nni) n\nTQOioxoij a[i. e]^^(irrT(Xi, 1- Tft x^lJfl/inrTnt navr Bx[ov]iTnv Tag nv\lttg onvis^[a]t' ortfåi xn
Xet.l
§9. ai 8b Tttg nvX[n]g fiett^ Aejioi o[7r]vifi»', tog xade<n(xvg\ roe rng I. nciTQoioxo j:Bi[n]ai x||aTrt [rcifi nvX]nv, oti ov X[6i o]nv\i8v rig, xni (åbv Tig \x o\nviBi, b\v rnig r^irrxovTff, e xa ^Binov\Ttj «* de jU<Cfi^, orXilo* onvie&aiy oTi|/ii x« wvnrtti.
§10, ni ds xa norr^oll? dovrog e ndaXnio nnTQOio\xog yBvnni, ni 1- *o— ^
XBioiVTog on\viBv, oi sdoxny, fiB Xbioi onv\te&niy ni x' BarnBxvorni,
din\Xnxov(rnv tov x^£/j(rroy, ni e||^^«rr«4, [«iLiL]o* onviB&[ni xa]g n\vXn[gl^.
§11. a* ^e TBxvtt fiB 618, navrl e[x]ov{a]ttv rot BnifinXXovTi onv\i8&ai, 1. »7— «t ni xBi ' ai Sb fÅB, a[i] e^^arrjori.
§12. {n)nreQ ni nno&nvoi nnTQOi\\oxoi TBxvn xaxnXtnov, ni xn Xeiy\ )• onviB^o rng nvXng OTifii xn v\vvnTni, nvnvxni Sb fi8,
§13. ni dB te\xvn fiB xftrnXmoi o nno&nvov,\ onviB&ni roi Bni(inXXom, 1- n\\i B^QntTni.
§14. ni d^ o eni(fnXXov t\nv nnTQOtoxov onvitv fi8 Bn\i8nfiog Bt8, n 1- de nnTgotoxng | OQi/Ån ete, toi entfinXXftvn o\7ivte&ni, ni By^ftTTni,
Til Indskriften fra Gortyn. 25
denne ikke er moden og hun beslutter ikke at ville vente, saa skal Arvedatteren have Huset i Byen, hvis et viii. saadant findes, og alt, hvad der er i Huset, og erholde Halvdelen af den øvrige Ejendom, hvorefter hun maa ægte en anden af sin Stamme, hvem hun vil af dem der bejler til hende; men hun skal afgive til den først berettigede hans Andel af Ejendommen.
§ 8. Findes der ikke nogen, som er berettigede til at ægte Arvedatteren efter de givne Regler, saa maa hun i Be- siddelse af al sin Ejendom ægte den af sin Stamme, hvem hun vil.
§ 9. Men hvis ingen af Stammen af sig selv melder sig til at ægte Arvedatteren, skal hendes Frænder bekjendtgjøre blandt Stammen, at ingen af sig selv har meldt sig ; og hvis herefter nogen vil ægte hende, skal han ægte hende inden 30 Dage, efter at Bekjendtgj øreisen er sket; men hvis ikke, maa hun ægte en hvilken som helst anden, hvem hun nu kan faa.
§ 10. Hvis en bliver Arvedatter, efter at hendes Fader eller Broder har givet hende bort i Ægteskab , og hvis saa den Mand, hvem de har givet hende, nok vil beholde hende som Hustru, men hun ikke vil beholde ham til Mand, saa maa hun, forudsat at der er Børn af Ægte- skabet, gifte sig med en anden af sin Stamme efter at have erholdt sin Andel af Ejendommen efter Lovens Regler herom.
§ 11. Men hvis der ikke er Børn, saa skal hun i Besiddelse af al Ejendommen ægte den, der er berettiget til Ægteskab med hende, hvis en saadan findes; i modsat Fald (maa hun ægte) efter de herom givne Regler.
§ 12. Hvis Arvedatterens Mand dør efterladende hende Børn, maa hun, om hun vil, ægte den af sin Stamme, hvem hun kan faa, men hun skal ikke være tvungen dertil.
§ 13. Hvis derimod den afdøde Mand ikke efterlader hende Børn, skal hun ægte den, der er berettiget til Ægte- skab med hende efter Lovens Regler. §14. Hvis den, som er nærmest berettiget til Ægteskab med Arvedatteren, opholder sig i Udlandet, og Arvedatteren er giftefærdig, skal hun ægte den nærmest efter hin be- rettigede efter Lovens Regler.
%
OG M. Cl. Gertz:
§15. 7raT^oio||xov d*eft8Vy at urt narag fie ei a a\dBXniog Bg to ov[to] 1.40 ntngog.
Cap. II.
§ 1 . Tov I ^e x()efiaTo[r ica]t}TSQorg BfiBv T\ag /^fip7'a[o']tff[c to?] naTqo(KPq\ 1* ♦* [r]ct[<5 6b ]m? ^iff[i]a[vxa]y||ey [ijay Bfi&vav, ag k a[v]og\o]g
El.\
§2. tti å* (tv[o]goi i'Cmai fiB bib Bn\i^allor, tav nrngoioxw xa^JTfi^nry 1. « fi[/tx]6v lov TB x^e/ittTor x|nrf to xngno, xåg x* av[o]^o( øi, '^Ik'** ne&ni [n]ttQ ini /4 0i[^]t, at 5b /ijaTe^ fi« [5ooi, vno tJokC/å'^
\fl]aT(tOfT* I T(ia7l8d^o[*].
§§. ai Sb Tig onvioi ia\y naxQOioxov, allai 3* [ej'J^aTTff*, ( nBd*o ^ ^ ^ {^Qot]t<Ca'^t nocfil ] Il tovg Bni^a{XXovtavg]
§ 3. [oti Tig %nvoqov yrajT^otoxov %a\xaXinB^y e Ofv[T« B^iovtr' Bnaiv8\<TBiy !• *- jog naiQoavg e Jo]vg fiatQoav\g xctTa&BfåBv [x«t anodo&ai vne^|| ovTO?, x«t oirro d]ixaiaw BfABv x\av ovav xa* inv x(i\xtt&B(nv • ai d'|aÅÅm n()i]ano Tig xQBfiota b \ xorra^eiTO tov tng 7ia[T^oioxo, T|a /u]ey [xQBJfjLara am Ta» 7raT^oiox||o* Bfjsr, o d^ anodofievog B xttj\a&Bvg xoi riQtttfiBvoi b xoTa^sl^eyoi, ai xn vixn&Bt, åmlBi xajraoTao'et , xai 11 x orH' mag bi, t|o anXoov BniKataatafrBi, a\\i [ra]dB ta /[^«f*ju]aT* [e^^ttrrai . t]\o[w 8]b •nqod'a ju[e Bv\dtxov
BfJBV.
§4. tti å* O avTtrfjiolog pnofi[oX]io\t a[vn]t to XQtoCj oi- x av'ni^oXi\ 1. 18 ovTi, fiB T»? naj{foioxo [e^]6y,|{ o d[*x]ao'ra? Ofiwg xq^vbto . (xa
Til Indskriften fra Gortyn. 27
§15. For Arvedatter skal en regnes, naar hnu ikke har Fader eller Broder af den samme Fader.
«
2det Kapitel: Om Bestyrelsen af Arvedøtres*
Ejendom.
A. § 1. Over Driften af Arvedatterens Ejendom skal hendes Far-
brødre raade, og af (Overskadet ?) skal de erholde Halv- delen, saa længe han ikke er moden til Ægteskab.
§2. Hvis en Arvedatter, der er amoden, ikke har nogen, der er berettiget til Ægteskab med hende, skal han have Raadighed over baade selve Ejendommen og dens Ud- bytte, og saa længe han er amoden, skal ban opfostres hos sin Moder, men hvis Moderen ikke lever, skal han opfostres ander Morbrødrenes Opsigt.
Tillægsparagraf til 1ste Kapitel (glemt paa det Sted, hvor den sknlde staa): Hvis nogen ægter en Arvedatter i Strid med Lovens Bestemmelser, skal de ægteskabs- berettigede (anlægge Sag, anderstøttede af den Kosmos, som Loven siger?).
B. § 3. (Hvis nogen efterlader sig en amoden Arvedatter , eller ix.
hvis Arvedatteren selv, naar han er moden, giver sit Samtykke dertil, maa hendes Farbrødre eller Morbrødre pantsætte og sælge paa hendes Vegne, og ander denne Betingelse) skal Salget og Pantsættelsen have Retsgyldig- héd; men hvis nogen for Fremtiden i Modstrid mod denne Lovregel sknlde kjøbe eller modtage . som Pant Ejendele af dem, der tilhører Arvedatteren, skal Arve- dateeren have Raadighed over Ejendelene, og den, som har solgt eller pantsat, skal til den, som har kjøbt og faaet som Pant, hvis denne taber Processen om Gjen- standen, bøde det dobbelte af dennes Værdi og yder- mere erstatte ham det Tab, han ellers maatte have lidt, med dets Beløb én Gang, efter nærværende Lovs Bestemmelse; men med Hensyn til Handlinger af denne Art, som er foretagne i Tiden før nærværende Lov, skal der ikke knnne rejses nogen Retsforfølgning. § 4. Men hvis Modparten for Retten paastaar om den Gjen- stand, hvorom de fører Proces, at den ikke tilhører Arve- datteren, saa skal Dommeren skjønne herom under Eds- aflæggelse. Og hvis hin saa faar kjendt for Ret, at
28
M. Cl. Gert«:
da yixoaoi fi8 tag nntQ[tH]ox\o a[/ia]y» fiolBv, on§ xemfialXms^ 8 I fBxntno ByQntmt.
Sect. V.
a. § 1. Al nv[d\B%G\(tfÅ[E\voq e veviiinfiBvo[q B evn^oimoivq onaXw e dut- \, ^tt'ko^B\voq B dtn^BiTirtfterog nno&(t\yot, e jovroi nXXo/l/g Bntfto- X\[bv ile]io<C*]>, nQO to evinvroy o Sr dixn\(rrng diiutddejo noffxi
T« [rtnjonllofio/ievff.
§ 2. m fiBV xn vtxng Bni\fiolBtj o dixtt<nng x6 firnfiov, \ni xa doai 1. Si^St xa* noXittTBvBi, Ai Sb •<[/U8]>', fi\ntTVQBg oi Bni^ttXXovreg, urr- dox\n<C3'^ Sb xåvxoioiav xni dmfioXng x\\m d^QBtriog fÅonvgeg oif BTit^ttXXofTBg (tnonoviovTov.
b.
§3. 8 ds X nlnofBinovii, dixnddBto ofioa\ng t« (fort. OfAoa\ai 1. 87—40. tb) ctvTOv xni Tovg finitVQ\avg vixbv to anXoov.
§ 4. vivg ft||i x^nydtxaBtni^ ag x o n«r8<[5]> (^oBi, | avtor tt[T]a&ai 1. 40—48. xai TO xQBfinTa,\ nti xa nBnarrat. X.
§ 1. Alf tig xn nBQa\i avv[ttX]X[ax^<Tti . b Bg nBQnv{?) Bni\&nrti fie 1. 4S— 61. nnodidoi, ai fiev x n\\nonovioyTi finnvQBg BliiovT\Bg to exn- ToviTTttTfQO xtti frAM)|f'o^ T^se^, TO fibiovog juerrej; to dexaøTOTS-
Qov [8v]oy TO fi8i\ovo[g] BrSf dixaddejo no^[r]i rn \\ttnono[v]tofievtt.
Til Indskriften fra Gortyn. 29
GjenstandeD ikke tilhører Arvedatteren, skal man der- efter føre Proces om den paa den Maade, som det sig hør og bør, ^for den Dommer >•, for hvem Loven byder at gjøre det angaaende hver enkelt Gjenstand.
5te Afsnit Om Gj ælds forpligter , der paahviler en afdød
eller fravcerendef og deres Overgang paa dennes arveberettigede,
samt visse analoge Tillægsbestemmelser,
a. § 1. Hvis en Mand , der er gaaet i Eavtion for en anden eller er Skyldner efter Tabet af en Proces eller i Følge Laan paa Hypothek eller efter Tærningspil (?) eller efter mundtlig Aftale, afgaar ved Døden, og hvis saa en anden bagefter vil gjøre sit Retskrav paa ham gjældende, skal han gjøre det inden Udløbet af et Aar, og Dom- meren skal da dømme efter de foreliggende Udsagn (af Vidner). § 2. Hvis man anlægger en saadan Efterproces i Anledning af en tidligere vanden Proces, skal den daværende Dom- mer og Retsskriver, forudsat at de lever og opholder sig her i Byen, gjøre disse Udsagn, men i modsat Fald skal de, som er pligtige (kvalificerede) dertil, gjøre det som Vidner; men anlægger man den i Anledning af Eavtion eller Laan paa Hypothek eller Spillegjæld eller mundtlig Aftale, skal de, der er pligtige dertil, gjøre Udsagn som Vidner. §3. Hvis Vidnerne nægter at vidne, skal Dommeren paabyde, at Sagsøgeren skal aflægge Ed, og dømme Vidnerne til at bøde Processammens Beløb én Gang (?). §4. (Analog Tillægsbestemmelse:) Hvis en Søn gaar i Eav- tion, medens hans Fader lever, skal det mulige Tab ramme ham selv og den Formue, han selv besidder. b. §1. Hvis en Borger, der bor i Udlandet, har sluttet Eontrakt, og hvis han saa, naar den anden sender ham Bud til Udlandet med Ordre, ikke betaler ham, hvad han er skyldig, saa skal Dommeren dømme i Henhold til Vid- nernes Udsagn, hvis der foreligger saadanne, fra 3 voxne Vidner, hvor Gjældssummen er 100 Staterer og derover, fra 2, hvor den er mindre indtil 10 Staterer, fra 1, hvor den er endnu mindre.
80
M. Q. Gerts:
§2. tti da fåmTVQB\[;] fis [an]o[n]oyioiWf 8 k e[il]i^ o av\valXa»' 1- si
avr
• •••••
§ 3. amissa est cam prima parte Col. X. c. § 1. amissa fere ost, potest haec fnisse: [ftvBQ 'jr\w(u*i m Tå na ^ Xbi 3ofi9v, fis\ nXiov e neyjexorrn tn(nBQ\ttyg e nerrsnorrn tnu- Te^oji'll %qBoq . \%oq ^8fi]f^[aXAonorr$ , \ni o nreQ n^ha S^oiB^^ nnodovltnvg to [ft^T^^lioy, [exw t« MQ\Bfitnn, ai jc]a X8i[oyTi].
Ool
7(1
§ 2. fioJQ^ I d* vivv\q tn ti x]ff X\b$ dofiw 6]||x»Toy frro[T]8^a[y;] 8 ^ '*^ fiBtoVf n\Xiov Sb fiB ' a» ^8 nXia SoiB, ni\xn Xsiort oi ånt^nXXovTBg^ t\op (tff^QOV nnodorxBg tn i(^|8/iarT* Bnorrov.
§ 3. ai Sb rig one||Xoy oq^vqov b teictfiwog b få\oXiofiBvctq diuttg 1* M doM, Oi I /U8 ■ 818 TO XoiTia oxfTfa to; a|Ta^, ^8^8^ 8^ »ifBog Bfiev rar I doair.
§ 4. orr^o[n]oy /U8 ov8^ff||* xnrrff x8«^8vov , rr^tv % nXXv[(T]\eTni o L 25^ nata&Bvg, /abS* ttfintfio\Xor, ^bSb dBxaa&a* fiBd* Bni(r\n6v(rn'9^cn
fAsdB KttTtt&B&ttl . o* I ^8 Tig TOVTOV T« ^QXVni , fiBd\\BV Bg
MQBog BfAW, ai anonono\iw dvo fÅniTVQBg.\
Sect. VI.
§ 1. Avnnvatv BfiBV, ono xne TtX X\ei.
1 3?
§ 2. nfinnvveSni ds nnr ayognv \ uninftXfifvov roft TioXimrv^v nno to i. 34 XnOf o nnct'jroQBvovTt '{ o d* nfinnrnfjiBrog doio t|(i« rrftt^etni toi /-Oi avTO tnQB\iov xai nffoxoov foivo.
Til Indskriften fra Goriyu. 31
§ 2. Hris der ikke foreligger YidneudBagn, og hvis saa Kontra- henten kommer her til Byen, saa skal han, efter den Opfordring Sagsøgeren nu stiller til ham, enten fralægge sig sin Forpligtelse med £d eller
§3
§ 1. [Hvis en Mand vil give sin Hustru (eventuelle Enke) en Gave, maa han give hende (saa og saa mange) Staterer eller en Gjenstand af samme Værdi, men ikke mere; g^ver han mere, skal hans arveberettigede, hvis de vil, kun udbetale hende Pengene, der kan tilkomme hende, og ellers have Ejendommen].
§ 2. Vil en Søn bestemme sin (eventuelt overlevende) Moder en Gave, maa han give 100 Staterer eller derunder, men ikke derover. Giver han mere, skal hans arveberettigede, om de vil, kun udbetale hende Pengene, der kan tilkomme hende, og ellers have Ejendommen.
Analoge Tillægsbestemmelser.
§ 3. Hvis en, der er i Gjæld eller er idømt en Pengebøde ved en Proces eller er i Færd med at føre en Proces, giver en Gave, og hvis saa Resten af Ejendommen ikke i Værdi svarer til Gjælden eller Bøden, skal Gaven være ugyldig.
§4. En Slave, der er pantsat, maa man ikke Iqøbe (af Pant- sætteren) eller modtage (som Gave) eller lade sig love eller modtage som Pant, førend den, der har pantsat ham, har faaet ham indløst; heller ikke med en Person, der er Gjen- stand for en Retsstrid, maa man foretage saadanne Handlinger. Men hvis nogen gjør noget af dette, skal det være ugyldigt, naar to Vidner vidne i Sagen.
6te Afsnit: Om Adoption.
§ 1. Det skal -være tilladt at antage en Adoptivsøn, fra hvilken
Familie man vil. § 2. Man skal adoptere offenJtlig paa Torvet, . naar Borgerne
er forsamlede dér, fra den Sten, hvorfra Talerne holdes.
Og den , som har adopteret , skal give sin Hetaireia et
Offerdyr og en Kande Vin.
32
§ 3.
M. Cl. Gerts :
x'oi| juey x' avBkétai narra ru XQe\\fAaxa nai fu avff{v)8i T^vecrio L T|ex)'a, jellsfA /abv ra &ivtt xai\ ra artf^nirn rn to onmotvape\vo xttvaålB&atr , MTitQ TOi^ ^Iveaioig e^^airai . on [d]e xo fiB || Xti tbXXsv, at e^^onrai, ra x[^]e|juoTa rorg bni^aklonavg exsjr.
§ 4. m Sb % Bl 'p'Ba\i\a. rexva rot av\nttvafiBPOtf nsSa fitv xor snerle- L voy TOV ofÅTiavTov, ainB(f ai ^{|e[il8](ai ano tov adBlniov kan^ xaji'ovTi, ai Sb x Bf^aevag fiB tov\u &BkBiai åB, [f]ttrjrofAotQor 6\\[u6v j]ov avnavjov. xai fiB B\nnvavxov Bfier tskkev T[a t|o av]7ittrafi6vo y xai ra x^e^oji^ avaikE&ai, an xa xaia[kinB\i o av]nttvafiBvogf nktvi ds tov\\ avnavTOfi (ab btiixoqbv..
XI, ff.1
§5. [aif d^a\no]&ttvot o avnavjog jrvBaict \ iBxva fiB xoraXinoF, na^ i. •— ulJ To[g t\o av]navafiBvo Bn$^ttkkoyiav\g avxoqBV %a x^Bfiaxa.
§ 6. Ol d[6 xa \\k6t] o avnttvafåBvog , a7ioj^Btn\a&'d-o xat a^o^av ano l 10— I TO ktt[o, o\ una]]roQ6vovu, xataj:6k^Bv\ov tov noktatop, av&S' /u6[. . I . . . . a]taxB(fnyg ed dixaar||fi^iov, o dfi fivafiov nqo xø'eyjto (?) airodoTo TOt anoq(^Bd^BVXL.\
§ 7. 'Yvvtt de fiB tt fin aivB-d-d^ o fÅBd*\avB^og.
1. IS— II
§ 8. x^e^ai dt xoiddSf a|» xads xa 'jrQafÅfiax^ e^^anerfi, || tov de nQO&&cty i. n onat xig Bxei a\finavxvi e na^ afAnano, fiB 6t* 6|yJixoy BfiBv\
Addita.
u. Av\(}07H)V og X a^Bi n(to åixag, | aiBi Bni86xB\)tH'
h U Ik
til Indskriften fra Gortyn. 33
§ B. Hvis den adopterede ved Arv overtager hele Formuen, og der ikke ved Siden af ham åndes kjødelige Børn, skal han fylde'stgjøre sin Adoptivfaders religiøse og verdslige Forpligtelser og overhovedet overtage Formuen paa samme Maade, som Loven paabyder det for de kjødelige Børn. Vil han ikke fyldestgjøre disse Forpligtelser, som Loven byder, saa skal de ellers arveberettigede have Formuen.
§ 4. Men hvis Adoptivfaderen ogsaa har kjødelige Børn, saa skal Adoptivsønnen, hvis der er Sønner, tage Arv sammen med disse efter den Regel, hvorefter Søstre erholder Arve- lod af deres Brødre; hvis der derimod ikke er Sønner, men kun Døtre, skal Adoptivsønnen have lige Andel med ^* disse. Og Adoptivsønnen skal da ikke være nødt til at fyldestgjøre Adoptivfaderens Forpligtelser ; og (i alt Fald) skal han kun overtage de Ejendele, Adoptivfaderen efter- lader ham, (med de derpaa hvilende Forpligtelser?), men yderligere Indrømmelser skal han ikke gjøre.
§ 5. Hvis en Adoptivsøn . dør uden at efterlade sig kjødelige Børn, skal Formuen vende tilbage til dem, der ellers var arveberettigede efter hans Adoptivfader.
§ 6. Hvis Adoptivfaderen vil det, maa han atter frasige sig Adoptivsønnen (og skal da gjøre dette) paa Torvet, naar Borgerne er forsamlede, fra den Sten, hvorfra Talerne holdes, og han skal henlægge to (?) Staterer i Retslokalet, og Retsskriveren skal give dem til den forstødte Adoptiv- søn som en 6jæstegave(?).
§ 7. £n Kvinde maa ikke adoptere, ej heller en umyndig Person.
§ 8. Ved Tilfælde af Adoption nu og i Fremtiden skal man forholde 'sig efter de Bestemmelser, som nær- værende Lov indeholder ; men med Hensyn til dem fra Tiden før denne Lov, skal der ikke længere kunne gjøres noget Retskrav gj ældende, hvorledes nogen saa end er stillet enten som Følge af at være adopteret eller ved Arv efter en Adoptivsøn.
Spredte Tillægsbestemmelser til Loven.
a. Den, som beslaglægger og bortfører en Person, før Pro-
cessen om ham afgjøres, skal altid modtage ham hos sig.
Nord. tidskr. f. filol. Ny rækko. IX. 3
34 M. Cl. Qertjs:
b. § 1. Tov dixatnctv^ oti fier xttta\ fiattvQCtvg s^^errroi diuadd\BP a onro- fiaiov, dixnddw (u elT^^aTTou, tov S'allop OfAVvrt\a x^er no^ TO /uoilio/««y||a.
§ 2. At' x^ano&avei ttQ^vQov\ oneloy. 8 ver^xofiepog^ at fiB\v xo leutrUf Oig x*Bni^aXl8t\ avnilB&ou ta x^a^crro, tov o|rcty vfn^xaTc<rTa^f«v xoi To{| ttQ^QioTj oig xonBkBij axovrjov to x^e^erret. o« da xo jue Xstjoyrt, to {ibv x^ø^oto arri %Qi\q rixaaapei Bfisr e ok x'o{7r8il8» to aqY^QioVj aXXav dajl fudBfuop otov a^iar TOi|^ 89fi- ^aXloyoi,
§ 3. »[Tjfrd-Oå ^8 v\7tBQ /i[b]v TO [fTojT^Off TO TrcrT^ojiO, VWt^^^ ^8 L.
To$ fiaxQog TO ^o|T^oio.{| c. A;ya ovdQog o xo x^»v8to», | o ^»xocrra^ o^xov Oi xo dixax\(rBi, "■
Bv TOi^ fixaxt ttfiBQtttg ct\nofiofTotxo naQiorro^ to d»xo|OTa, OTi xBTHxalBt. ^nQoj^[e]inm\\o [d*o vn]aQxov Ta<C^]>' dixag tai ^wo|«x< xot TO* JtxooToi^ xai [t]o«{ ju[vo]^oy» n^oTaTo^ov ovti ^{
d. e.
Col. XII vv. 1 — 15 desunt.
MaxQtr vivNg 8 a[>']8^ 'yvvaixt \ x^e/ioTo ni edoxBj oi s^^otIto ngo jovSb tov yqniÅfiatov^ | fie evdi^xov BftBV. to S*v(rT8\Qov didofiBv, o* 8^^aTTO».
f.
Tntg ncttQotqxoig, nt xo fis | lovtt OQnnvodtxaatniy o|^ xovof^ i lovti, x^e&ni xoTO | to B'^Qctfifievn. onBJl Hj/ dB xn | 7tot^[o»]o- xog fiB t^)vtog 87it\\(ictlXoytog fisd* oQnnvodtx\tt(Tt(xv nag tat fiatQi r^OTrelrot, tov noT^o« xo* to/u ^at\Qoa tovg SYQafifievovg t\n xqeiiitta xni tav e7rtxo^7ii||o»' aqtvBVy onat xa ^C.w'^vavtai xa\lli(na, nqtv x^onvietai. onvi^\e&ai de dvodexo/retia e nQ8i\- 'jrova.
Til Indskriaen fira Gortyo. 35
b. § 1. Hvad der staar skrevet i Loven at DoromereD skal dømme
om i Henhold til Vidneudsagn eller Ed, derom skål han dømme, som Loven foreskriver; med Hensyn til de andre Ting skal han nnder Edsaflæggelse skjønne, med Hen- blik paa Parternes Paastande.
§ 2. Hvis en Mand dør , der skylder Penge eller har tabt en Proces, da skal de, som er berettigede til ved Arv at overtage hans Formue, hvis de vil betale Processkylden for ham og ligeledes den anden Pengegjæld, til hvem han skylder den, have Formuen. Men hvis de ikke vil det, skal de, som har vundet Processen, eller de, til hvem han skylder Pengene, have Raadighed over hans Formue, og der skal da ikke ramme hans arveberettigede noget andet Tab.
§ 3. Faderens Ejendom skal hæfte for Faderens Skyldforplig- telser, og Moderens Ejendom for Moderens.
c. Naar Dommeren har paalagt den Kvinde, som skilles fra sin Mand, at aflægge Renselsesed, skal hun inden 20 Dage ved Ed i Dommerens Nærværelse rense sig for den Be- skyldning, Manden rejser mod hende. Og den, som be- gynder Processen, skal 4 Dage forud i Nærværelse [af Vidner] erklære for Kvinden og Dommeren og Rets- skriveren
d. ...
e. Hvis en Søn (allerede før nærværende Lov) har givet sin Moder eller en Mand sin Hustru Ijendele til Gave i Overensstemmelse med de Lovregler, som gjaldt forud for nærværende Lov, skal der ikke i den Anledning kunne rejses Retsforfølgning. Men for Fremtiden skal man give efter nærværende Lovs Forskrifter.
f. Overfor umyndige Arvedøtre skal man, hvis der ikke findes Overformyndere, rette sig efter denne Lovs Forskrifter. Men naar en Arvedatter i det Tilfælde, at der ikke findes nogen til Ægteskab med hende berettiget, ej heller Over- formyndere , opfostres hos sin Moder, saa skal en Farbroder og en Morbroder til hende, som Loven siger, bestyre hendes Formue og Udbyttet deraf saa fordelagtigt som de kan, indtil hun bliver gift. Indgaa Ægteskab maa hun, naar htm er tolv Aar eller derover.
XII.
36 M. Cl. Gerts:
n.
§ 1. Til Kpl. I, 1 — II, 2.
I, 1 — 2. Det er næppe tænkeligt andet, end at Ordene eXev&BQog Og dokog her, ligesom ogsaa i de nærmest følgende Linier indtil L. 14, maa betegne den Status, som den om- stridte Person faktisk har haft forud for det Tidspunkt, da Retsstriden begynder, og om hvis Berettigelse der før dette Tidspunkt ej har været nogen Tvivl, ligesom den efter Lovbestemmelsen her ikke tør for- andres ved Selvtægt fra den Parts Side, der ad Rettens Vej vil søge at faa Forholdet forandret, cfr. Z p. 83. Naar dette er saaledes, er Z's Bemærkninger til dette Sted p. 79 ikke ganske korrekte; thi det er da klart, at Ordene oc xekBv&eifOi fieXlei. avnifiolev kun kan betegne det af Z under Nr. 2, b) anførte Procestilfælde, nemlig det, hvorved der paastaas, at en Person, der paa det angivne Tidspunkt fak- tisk er elav&BQQq; bør være Petitors Slave (vindicatio in ser- vitutem); derimod involverer Ordene og x« 8oXoi fiekXei av- mftokav åe to andre Tilfælde, nemlig Z's Nr. 1 — Striden om Ejendomsretten til en Person, der baade i det givne Øjeblik faktisk er Slave og hvis Slavestilling opretholdes af begge de stridende Parter, og dernæst Z's Nr. ?, a) — vin- dicatio in libertatem, hvor Petitor paastaar, at en Person, der i Øjeblikket faktisk befinder sig som Slave hos Mod- parten, bør være fri. Ved de samme Ord, akev&eQog og åokog, som de forekommer i Lin. 15 — 23, betegnes derimod den Status, som under Processen paastaas som ret- mæssig tilkommende den omstridte Person; og endelig betegner de samme Ord i Lin. 23 ff. den Status, som efter Domskjendelsen tilkommer den hidtil omstridte Person. Saaledes vexleraltsaa disse Ords Betyd- ning efter de forskjellige Stadier af den hele Proces, hvortil de forskjellige Lovparagrafer knytter sig. Smlgn. (dog paa en noget forskjellig Maade) Vexlingen i Betydningen af Bkav&B(^og (og j'wa) nedenfor ved II, 2 — 10. Ved o bxov i L. 23 tænkes der da nærmest paa den Part, som har den
Til Indskrifbeii fra Gortyn. 37
Person hos sig, der indtil Domskjendelsen faktisk stod som Slave og som en ham tilhørende Slave, saa at alle disse Ord: e de xa vixa&si, o bxov . . . eg xegnvi; anodofuv mest direkte re- fererer sig til de to Tilfælde, der laa involverede i Ordene o^ Ma dok(H fieXlei aymfioker; men heller ikke det Tilfælde, der var betegnet i Ordene og % elevd-ef^oi ^eXkei avnifioXav^ tør natur- ligvis her være ladet ude af Betragtning, og til dette re- fererer sig da af Ordene i Lin. 23 ff. blot disse: b de xa
rixn^u o 6X0V, xov doXov eg xe^otvg nnodofisv^ Og o exw er da her,
som Z. ogsaa rigtig siger, at forstaa om den Part, som for Retten optraadte som assertor libertatis for den Person, der før Kjendelsen faktisk var fri, men som Petitor gjorde Krav paa som sin Slave, og som Dommeren nu har tilkjendt ham som hans Slave. Netop paa Grund af, at Dommeren nu har erkjendt ham for Slave, kan hans assertor, der har taget ham under sin Beskyttelse og vel ogsaa faktisk har ham i sit Hus for at sikre ham foreløbig, betegnes som hans i Øjeblikket værende Ejer, o exov.
For saa vidt der i Ordene og xa doXoi fAelXei avnifioXev er Tale ogsaa om Processen ota Ejendomsretten til en Slave, kan Lovbestemmelsen her i L. 1—2 [hvad ogsaa Merriam har gjort] sammenstilids med den Lovbestemmelse af Za- leukos, der omtales hos Polyb. XII, 16, 4, og som bød: xovrov
Heh xqateiv tiav åfupKr^Titovfiiviov læg ti,^ xQiaeagy na(f ov xi^y o^ci>yt,y
avft^alvei, yivec^ai^ hvilke sidste Ord af Kosmopolis hos Lo-
kreme udlagdes Saaledes: na{ia xovkhv xitV a^ajrifV aUl y^lvetrd'aii na^ olg op ttrxatov ådi^Qnov fi /^ovoi' xtva jr^yovog ro diafA(f/i(T^r(tovfievoVy
altsaa som Thalheim 6r. Rechtsalterth. p. 113 udtrykker det, at „Zaleukos den thatsåchlichen Besitz einer streitigen Sache bis zum richterlichen Austrage dem letzten bonae fidei possessor zugesichert hatte '^ Jeg ser ganske bort fra Sætningens Anvendelse paa det specielle, særdeles vanske- lige Procestilfælde, som omtales hos Polybios. Hos Strabon p. 260 hedder det om Zaleukos's vo/ao^Qacpla, at han (nvhn^ev
»viT^v ix Te T o)y KQtiTi'Xæy vo^ui^uojv xal Aaxavixoyv xal ix XGtv
j^QBonafiT^xæv] dette betegner næppe andet, end at man senere har fundet visse Lighedspunkter mellem hans Lovgivning og de andre, som nævnes, uden at det er nødvendigt at
38 M. Cl. Gerts:
tænke sig hans som en direkte Afledning' af de andre; alle udgaar de fra en fælles græsk Grandkilde.
I, 10 — 11. TO de xQovo tov dtxaainv ofAwvxa »Qiyev. Hvftd
Bk mener, naar han p. 120 skriver: „Unter x^ovog verstehen wir dberall in Col. I die Zahlungsfrist", er mig ikke rigtig klart; men skal man dømme efter de paafølgende Ord: „lasst der Verurteilte die ihm vom Richter unter Schwur zuerkannte Frist verstreichen, ohne zu zahlen, so vrird die Basse eingetrieben", saa synes det, som om han for- staar det om en den domfældte- af Dommeren indrømmet Frist, inden hvis Udløb den Bødesam skalde være betalt, som han efter Reglen i L. 6—10 var forpligtet til at betale, fordi han havde andladt at efterleve Kjendelsen i den første For- proces om den egenmægtige 07^6)71/ (L. 2 — 6) gjennem et vist Antal Dage, efterat den ham til denne Kjendelses Efter- levelse lovligt indrømmede Frist af de første 3 Dage (dette betyder Artiklen talg) efter dens Fældeise var adløben. Er dette hans Mening, maa denne Tolkning dog sikkert erklæres for arigtig. Skalde der overhovedet indrømmes den dom- fældte nogen saadan Frist, hvortil der ikke synes at have været fjærneste Grand, saa var det dog natarligt, om dens Varighed var bleven fastslaaet direkte ved Loven selv (som paa det af Bk anførte Sted hos Ganer > N. 121 C, 23 ff), saaledes at den blev éns for alle, medens det var lidet natarligt at overlade det til Dommerens Skjøn (tilmed ander Ed!) at bestemme Fristens Længde, saa at den kande blive forskjellig for de forskjellige , uagtet deres Forseelse var éns. Og hvorfra faar Bk sit „so wird die Busse eingetrieben** ? og af hvem bliver den inddreven? Derom har Loven jo ikke et eneste Ord. For mig staar det da som sikkert, Sktx^ovog, som Z p. 85 ogsaa antager, maa betegne det Antal Dage efter Udløbet af den lovlige Frist af 3 Dage, hvori den dom- fældte sidder Kjendelsen i den første (orproces overhørig, og for hvilke han skal betale Mulkt for sin Trods mod Kjendelsen efter Reglen 6 — 10. Men hvordan kan der være Tale om, at Dommeren ander Ed kan komme til at afgive sin Kj endelse om, hvor stort Antallet af disse Dage er, naar jo dog baade Udgangspunktet, hvorfra Dagene skal
Til Indskriften fra Gortyn. 39
tælles, nemlig Udløbet af 3 Dages Fristen, og Endepunktet, Ivortil Tællingen skal gaa, nemlig den Dag, da den dom- fældte virkelig efterlever Kjendelsen, maa betragtes som staaende vitterligt fast for alle? (Jeg tror nemlig ikke, at den Bemærkning af Z kan være rigtig: „es hS.tte ja doch, wenn inzwischen derDucirte freigegeben war, zweifelhaft sein konnen, wann die Freigebung geschehen sei**.) Man skulde jo mene, at man simpelt hen kunde optælle Dagene. Der maa vel snarest her tænkes paa forskjellige Undskyldnings- grunde, som den domfældte kunde anføre til Forsvar for, at han ikke havde efterlevet Kjendelsen inden den lovlige Frists Udløb eller overhovedet ikke i den Tid, for hvilken Modparten krævede 'Dagsmulkter af ham, og i Henhold til hvilke den domfældte kunde paastaa sig helt eller delvis fritaget for at betale den ham afkrævede Bødesum; Dom- meren maatte da ved denne anden Forproces (6 — 11) efter sin bedste Samvittighed skjønne om saadanne Undskyldnings- grundes Gyldighed og derefter fastsætte Forsømmelsestidens Dageantal og dermed Bødens hele Beløb. Paa saadanne „Hinderungsgrunde der Riickgabe*' tænker ogsaa Z; hvad Lovgiveren særligt' har tænkt paa, faar vi vist Oplysning om i Parallelstedet nedenfor L. 37 ff., hvor der efter den aldeles enslydende Sætning to de xgovo . . x(jiv6v (i hvilken »(^ovog be- tegner det Dageantal, for hvilket der skal betales de i Lin. 26 — 34 omtalte Dagsmulkter for Forsømmelse af at efter- leve Kjendelsen i selve Hovedprocessen ud over den i L. 23 — 26 indrømmede lovlige Femdagesfrist efter^Kj endelsens Fældeise) følger Sætningen: ai de xa vaevet o doXog xil. Det kunde jo nemlig lige saa godt indtræde her under For- processen, at den, som egenmægtigt havde foretaget den lov- forbudte å^uj't, af en omstridt Person (f. Ex. af en andens Slave, som han vilde kræve som sig tilhørende), mistede denne Person igjen derved, at den unddrog, sig ham og søgte Tilflugt i et Tempel, og det kunde da være umuligt for ham at efterkomme den i Lin. 5 — 6 mod ham afgivne Kjendelse om Personens Udlevering og Restitution i dens tidligere, forud for (i^-bij^i, bestaaende Status. For øvrigt kunde der vel ogsaa nok tænkes andre Undskyldnings-
40 M. Cl. Gerte:
grunde, til hvilke Billighed bød at tage Hensyn ved Mnlk- tens Fastsættelse; men denne maa sikkert, siden den saa- ledes særligt fremhæves , have været den hyppigst fore- kommende. Det er vel da ogsaa utvivlsomt, at Bestem- melserne i Lin. 38 — 45 , skjønt de formelt alene er knyttede til Kjendelsen i Hovedprocessen, dog ogsaa maa gjælde med Hensyn til den anden i Lin. 6 — 11 omtalte Forproces om ulovlig «7'W7'»/, hvis under dennes Forløb den samme Und- skyldningsgrund, at o dolo^ vaevei, anføres.
I, 11 — 12. ttt d' {xvviono fi8 a^Bv, Præs. Lif. o/w staar ingenlunde istdf. Aor. åyayBiv, men betegner den tidligere udførte Handling (o/«;'ÉTy) som endnu i dette Øjeblik, da Processen om aj^o)/?; begynder, vedvarende i sine Virkninger (som txBiv) ; a/fi<y er altsaa — = a'^ayeiv ual å'/eiy. [Saaledes er og- saa I, 5 <nt o/e* = (kl ^,'^n'jre xal t/e/. Siesbye]. Bestem- melsen her danner Modsætningen til den i L. 2 — 3: ai åa x' a^'si, ved hvilke Ord der altsaa betegnes den for alle vitterlige åyfayii, hvis Foretagelse heller ikke o njav søger at benægte. Det er klart, at for saa vidt overhovedet en Be- nægtelse af denne Art fremkom, maatte Spørgsmaalet om dens Sandhed afgjøres og afgjøres i Disfavør af Neganten, før den i L. 3 omtalte xatadixii i den første Forproces kunde finde Sted, og Bestemmelsen her i L. 11 — 13 kan altsaa kun knytte sig til den første Forproces; det vilde vist være altfor frit med Z p. 85 f. at lade den knytte sig ogsaa til den anden Forproces og at lade Ordene el nQvéoito fiii u^sir
ogsaa gjælde = el (furéoi XaYotmt iv joil: iQ^trlv ifi6Qau\ men
det er ogsaa tvivlsomt, om der i det hele kunde fremkomme noget Spørgsmaal herom, da man jo dog skulde synes, at det maatte være vitterligt for alle, om dette var sket eller ikke sket.
I, 14—17. Til dette Sted bemærker Z p. 88, 37: „Und wenn Zeugenaussagen ganz fehlen? Dann wohl auch hier freie Entscheidung des Richters "". Men hvis det skulde være saaledes, havde der sikkert udtrykkeligt staaet en der- paa lydende Bestemmelse i Loven; at underforstaa den her fra Lin. 22 f. gaar næppe an , da Tilfældene er saa for- skjellige. Det synes altsaa, som om den, der har villet
Til IndBkrifien fra Gortyn. 41
hævde, at den omstridte Person var hans Slave, ubetinget har været forpligtet til at føre Vidner for sin Paastands Rigtighed, og naar han kunde gjøre dette, medens Mod- parten ikke fremførte Vidner for Frihedspaastanden, gav Dommeren hin Medhold, hvorimod i det Tilfælde, at ingen af Parterne førte Vidner , Dommerens Kjendelse afgjort maatte lyde paa Frihed. Man maa herved betænke, at det jo ogsaa i Reglen maa have været lettere for den, der vilde hævde sin Ret til en som Slave, at skaffe Vidner paa, at han var det, end for Modparten at faa Vidner paa sin Paa- stand ; naar hin altsaa ikke kunde skaffe Vidner, betragtedes det naturligt som Bevis paa hans Sags Slethed, og dette (i Forbindelse med de andre Betragtninger, som 6k p. 121 godt har fremstillet) har ledet til at begunstige assertor Ubertatis. — I Beg. af L. 16 bør man vist med Blass i Neue Jahrb. 131 p. 479 læse [otbqo]i, s. nedfr. IX 53 og Buecheler: Rh. Mus. XLI p. 310.
I, 34 — 37 er et meget omstridt Sted. Bk vil (i Over- ensstemmelse med C og D) sætte Kommaet først efter n^add6&^ai Og lade Forsætningen ende her, hvorved det saa bliver nødvendigt at underforstaa nQadde&'^ai, ogsaa i Hoved- sætningen: ,^wenn aber der Richter <gegen ihn> das Urteil fållt, dass nach Jahresfrist <die Busse von ihm> ciugetrieben werden solle, so <soll sie> hochstens das Dreifache <de8 Wertes betragen>" (korrektere skulde det hedde: „so soli hochstens d. D. d. W. eingetrieben werden"; D's og L's Mistydning af de sidste Ord, navnlig af ta t^iTQa, forbigaar jeg). Denne Tolkning hænger sammen med Bk's ovenfor omtalte Antagelse af, at der skulde have været indrømmet Dommeren Ret til efter eget Skjøn at fastsætte en Be- talingsfrist for disse Forsømmelses bøder, en Antagelse, som jeg, som sagt, finder i sig selv urimelig; Umuligheden af Tolkningens Rigtighed paa dette Sted fremgaar yderligere deraf, at man paa denne Maade jo kommer til at savne et Modsætningsled, omhandlende det eller de Tilfælde, hvor Dom- meren fastsætter en kortere, maaske ogsaa en længere Be- •talingsfrist end etAar. Ogsaa har den hele Sætning, forekommer det mig, betænkelige logiske Mangler. Jog betragter dot
42 M. Cl. Gertz.
med BZ (og L) som sikkert, at Forsætningen bør ende med Ordet dtxtttnag , Og st Hovedsætningen er Ordene evittxnoir n(}addB&&tti, Og de følgende Ord betragter jeg som en til denne Hovedsætning knyttet Bestemmelse; men Sammenhængen er efter min Mening noget anderledes, end de antager. Med Hensyn til e de xn opfatter nemlig disse Lærde si her som en Betingelseskonjunktion, hvilket efter min Mening slet ikke gaar an; thi da der ved Ordet xaiadtxnx(r8i her jo utvivlsomt sigtes til den i L. 26 ff. ((^<xax(raro ytxsv) omtalte Bødekjendelse, som afgives af Dommeren mod den i Hoved- processen domfældte Part, der trodser Kjendelsen, og af- gives i en Efterproces, som vistnok finder Sted meget snart efter Udløbet af 5 Dages Fristen, naar den domfældtes onde Vilje har manifesteret sig tilstrækkeligt, saa er et „dersom" her aldeles ikke paa sin Plads, da Dommeren jo ubetinget skal xaTocdixa^e^v. Blass 1. 1. p. 479 har rigtig gjort opmærk- som paa, hvad ogsaa jeg uden at kjende hans Bemærk- ninger havde set, at dette s x» i visse Tilfælde antager den simple Tidskonjunktions Betydning, saaledes som i? denne Indskrifts I, 52; IV, 31; 44 f.; V, 9; VI, 31; VII, 6, hvor det betyder: „naar, efterat"; det findes ogsaa paa denne Maade paa Steder, hvor som her en Tidsfrist udtrykkeligt er angiven {iav di , . ., ivinvTM = „i Løbet af et Aar, efterat"), cfr. ndfr. VHI, 18: ev jmg TQiaxovta, e xn feiTjovTij hvor Bk p. 86 uden Grund vil læse 8 ^» ^^; lidt forskjelligt er Stedet hos Cauer*, 121 C 18 ff., hvor der er angivet et bestemtere Tidspunkt, efterat . . ; herhen hører sikkert ogsaa det af Bk 1. 1. anførte Sted af Cauer*, 119, 42: n^o (ifAe^av dixay 1} xa fiéXkæyri dyn^'ivuaxev =- „10 Dage før det Tidspunkt, naar". (Vistnok mindre rigtigt anfører Blass som Exempler der- paa fra denne vor Indskrift Stederne I, 23; IX, 37, 52)*).
*) Senere Bemærkning (1888): Fire nye Exempler findes i de nye Bmdfltykker af den yngre Gortynske Lov (Comparetti i Mus. Ital.
di antich. class. U, 2) Col. IV 6. f. (bis) /u« anodo»9at, i x'antl&tiy ro trtavto ; Col. VII, 15,1 at xa fia ntQatoatt^ e xa ftQiataty ev laig tQtaxorr' ajUB^ai^l Col. VI, 16: e x'anoåoi to otttXofxa^ avtog fioXsto. Comparetti
har nu ogsaa erkjendt den rette Betydning af dette « xa (— iav* = iniiv) s. 1. 1. p. 616.
Til Indskriften fra Oortyn. 43
Hyad dernæst angaar ngadde^^M^ da er det, eftersom man jo baade kan sige nQattsiv og (hyppigere) n(^dTteod^al nvå tt »- „kræve, indfordre noget af en^, lidt tvivlsomt, om man skal tage nQudå8&&at (med L) i aktiv Betydning, saa at Subjektet bliyer „man** o: „den, som har vundet Hovedprocessen*', eller om det med Bk og B skal tages med passiv Betydning; men tages det passivt, vil man vist have at underforstaa som Subjekt „han^ o: den, der har tabt Hovedprocessen (o s/6>y) og senere er idømt Forsømmelsesbødeme, og jeg tror, at det er mindre rigtigt, om det end maaske sprogligt kan forsvares (cfr. Polyb. I, 72, 2), naar B som Subjekt der- til vil tage TO T^iT^a, hvilket tværtimod snarere er Tings- objektet, der bliver staaende uforandret ved Passiven (Madv. Synt. § 25); jeg anser det dog for rigtigst (med Ussing) at tage det som aktivt, da Aktiven passer bedre til Lot- sproget. Hvorledes to jqitqu og de andre Akkusativer gram- matisk er at knytte til nQaddsd^&ai, har jeg allerede angivet; dog vil jeg tilføje, at de synes mig at være knyttede (efter Meningen) noget løseligt dertil. Hele Stedet oversætter jeg da saaledes: „men naar Dommeren har afgivet sin Bøde- kjendelse, saa skal man (o: den vindende) kræve <den dom- fældte for Bøde8ummen> i Løbet af et Aar derefter (o: efter Bødelgendelsens Fældeise), nemlig for en Sum, der er lig den tredobbelte Værdi eller mindre, men ikke mere''. Det er klart af de herefter følgende Ord, at dette Krav, i det mindste naar der rejses Strid om Forsømmelses- tidens Varighed , maa stilles ved et nyt Møde mellem ParterBe for Dommeren (den anden Efterproces efter Hoved- processens Atøørelse), hvorved Dommeren da ogsaa har at høre paa mulige Undskyldningsgrunde for Forsømmelsen og derefter at bestemme Forsømmelsestidens Dageantal og Størrelsen af det hele paaløbne Bødebeløb. At den dom- fældte foruden at betale dette Bødebeløb ogsaa var pligtig til at udlevere selve Slaven, hvis dette ikke allerede var sket, behøver vel næppe at siges.
Det er klart og er allerede indset af andre, at hele denne Bestemmelse kun angaar det Tilfælde, hvor der er Tale om Udlevering af en Slave (altsaa om Udlevering af
V
44 M. Cl. Gertz:
den, der før Hovedkjendelsen var Slave hos v l/wr, til den vindende Modpart som hans Slave, eller om Udlevering af den, der før Hovedkjendelsen var fri hos sin assertor liber- tatis, til den vindende Modpart som hans Slave); det viser Ordene t« r^nr^n, som umuligt kan forstaas anderledes end som = Tot T^itro-ff T »]? ufi 'i,g, Og om u}j t, kan der kun være Tale ved en Slave. Men hvad Bestemmelser gjælder der da, naar Talen er om den, der ved Hovedkjendelsen er erklæret for fri? Man kunde maaske tænke paa, at lade Ordene
8 da xa xnTndih(tx(TBi> o dixneTagy evKtvroi nQadde&&(ti Ogsaa gjælde
om ham, saa at denne Bestemmelses Indskrænkning til sær- ligt at gjælde om Slaven først indtraadte ved Tilføjelsen af Ordene m r^ngn ktI.j og man maatte da antage (hvad Bk synes at gjøre p. 122), at naar Talen var om en fri Mand, kunde Bøderne voxe for hele Aaret uden den med Hensyn til Slaven gjældende Grænse; men det er lidet rimeligt, at Loven, om dette havde været dens Mening, ikke skulde have betegnet det udtrykkeligt. Er det da saaledes, somZ p. 91 siger, at „das Gesetz hier sachlich eine Liicke hat^? Ja, i visse Maader er det saa; men jeg antager, at dette Forhold har havt sin gode Grund og maa forklares anderledes, end det sker hos Z, Har man end indrømmet 6 l/ojv Lov til at beholde den, der ved Hovedkjendelsen var erklæret for fri, endnu i 5 Dage derefter uden Bøder og indtil den første Efter- proces mod de i L. 26 — 31 omtalte Bøder, saa har man dog ikke villet gaa videre; en yderligere Fastholden af ham som Slave har sikkert været betragtet som dydganodttTfnogy som en Kriminalforbrydelse, og om denne har der i Følge den hele Natur af Lovgivningen i alle disse Kolumner, der ude- lukkende drejer sig om privatretlige Forhold, ikke kunnet være Tale her. Et lignende Forhold vil vi finde senere i Lovens andet Kapitel (II, 24, s. ndfr.). Det er da ikke underligt, at Bestemmelsen her blot angaar Slaver; det samme er ogsaa Tilfældet med de herefter følgende Lov- paragrafer, idetmindste indtil L. 50. Det er da ogsaa urigtigt, naar Bk opfatter Bestemmelsen her i L. 34 — 37 som en Parenthes; og desuden, hvad er dog Parentheser i en Lov for en Uting?
Til Indskriften fra Gortyn. 45
Der opstaar dernæst det Spørgsmaal: hvad er Meningen med hele denne Loybestemmelse og særligt med at sætte Grænse for det Beløb, hvortil Forsømmelsesbødeme kan stige? Herom er følgende at sige. Man vil naturligvis straffe den forsømmelige og Ejendelsen trodsende domfældte ved at lade ham betale disse klækkelige Dagmulkter, hvis samtlige Beløb kan naa en ret betydelig Højde, naar han gjennem længere Tid forsømmer at efterleve Kjendelsen; men paa den anden Side har man dog ikke villet beganstige under* fnndig Færd til Skade for ham af Procesvinderen, som muligvis nok i visse Tilfælde kunde have Fordel af at lade sin Modpart gjennem længere Tid vedblive at forsømme Kjendelsens Efterlevelse, navnlig naar Slaven var daarlig og Bødesummen kande voxe ubegrænset. Procesvinderen , som selv skal ind- drive Bøderne, har vel nemlig nok Ret til at kræve Modparten strax eller hvad Øjeblik han vil, men hau har ingen Pligt til at gjøre det strax, men blot den Pligt at gjøre det inden et Aars Forløb, saa at han altsaa kan lade en rum Tid gaa hen. Lad os antage, at Bødesummen derved, at man ventede saa længe som muligt med at kræve den, altsaa et helt Aar paa 354 Dage, voxede til sit højest mulige Beløb, saa vilde dette for en Slaves Vedkommende, hvorom der jo alene er Tale, efter de angivne Satser i L. 31 — 34 blive 354 Dr. + 1^ Staterer — 374 Drachmer; da nu dette Be- løb allerhøjst maa udgjøre det tredobbelte af Slavens Værdi, vilde denne være «= 125 Drachmer. Det vilde sikkert være en temmelig daarlig Slave, der ikke kostede mere, og det Udbytte. Herren kunde have af hans Arbejde, vilde vel næppe kunne beløbe sig til en Drachme om Dagen; man ser altsaa, at hans Herre endda kunde tjene en Del ved at lade sin gjenstridige Modpart rolig beholde ham saalænge som muligt; meu fandt man sig nu endogsaa i, at Herren havde denne Fortjeneste, fordi man paa denne Maade straffede den andens Trods mod Retten, saa var det dog urimeligt, om man havde villet indrømme ham den uden nogensomhelst Grænse. Og der gaves jo endnu Slaver , f. Ex. Børn , hvis Værdi var ringere (s. Biich- senschtitz, Besitz und Erwerb p. 201 ff.); var Slaven saa-
46 M. Cl. GertE:
ledes kan 100 Drachmer værd, vilde det højeste Bødebeløb blive 300 Drachmer, saa at Herren ikke kunde staa sig ved at lade Modparten beholde ham mere end højst 280 Dage, om han end for denne Tid havde Udbytte af at lade det ske. (Var Slaven paa den anden Side af betydelig større Værdi, f. Ex. blot to Miner, vilde Herren ved at undlade at kræve ham udleveret jo ikke engang, kunne faa det dobbelte af hans Værdi i Bøde for et helt Aar, og jo dyrere han var, desto mere maatte det ligge i Herrens egen Interesse at kræve ham tilbage hurtigst muligt.)
Z p. 90 mener, at denne Bestemmelse her knytter sig ikke alene til Bødekj endelsen i den første Efterproces efter Hovedprocessen, men ogsaa til Bødekj endelsen i den anden Forproces i Lin. 6 — 11. Formelt kunde dette maaske gaa an, hvis Ordene i Lin. 37—38 jo de ngwo . . x^sr stod i Lin. 34 efter xs^av^; dog kunde det selv da være betænke- ligt, eftersom Bestemmelsen her kun angaar Slaver, medens der i Lin. 6 — 11 ogsaa er Tale om frie Mænd. Men der vil da ved denne Antagelse komme ret besynderlige For- hold frem. Hvis nemlig den, som ved egenmægtig, ulovlig tt7^o>7^^ satte sig i Besiddelse af en Slave, der var hos en anden Herre, som en ham selv tilhørende Slave og beholdt ham paa Trods og saa blev idømt de i Lin. 6—11 omtalte Bøder derfor — , hvis .han, siger jeg, senere vandt Hoved- processen og fik sig Slaven tilkjendt som sin , hvordan skulde det saa gaa med Bøderne? Ja, saa underligt det end kan synes, skulde han vel betale dem til Straf for sin Trods ; men de kunde da vel i det højeste løbe paa indtil Hovedkjendelsens Dag, som dog næppe med denne simple Procesmaade har kunnet lade vente paa sig et helt Aar, og saa har han dog sikkert ikke skullet udlevere sin egen Slave til den uretmæssige Ejer for enten strax at faa ham tilbageleveret igjen af denne eller, hvis denne undlod det, saa at kræve Forsømmelsesbøder af ham. Det synes mig rimeligt, at Sagen om Bøderne i den anden Forproces i det hele har maatte foreligge afgjort^ før Kjendelsen i Hovedprocessen kunde finde Sted, saa at den her foreliggende Bestemmelse alene angaar den første Efter- proces. Sandsynligvis er den Selvhjælp, som omtales som
Til Indskriften fra Oortjn. 47
till&delig i I, 55 f. : rov de vevtxn/isvo tt'jrovTt nnmov Sfisv, hyppigt
kommen til Anvendelse efter den i Lin. 7 omtalte KarndUri, og *der har dermed været sat en Grænse for Tilvæxten af disse Bøder; om, hvordan de skulde inddrives, oplyses der intet. Jeg skal imidlertid indrømme, at Sagen er noget dnnkel ; og der gives vel nok de Tilfælde, hvor Bestetnmelsen her passende knnde komme til Anvendelse efter den anden Forproces, nemlig hvis den uretmæssige n^av siden, inden han endnu havde udleveret sit Rov, tabte Hovedprocessen og endda beholdt den røvede Slave.
I, 45-— 48. Her kan jeg ikke være enig med Bk i at forbinde Ordene fied* ev xoi eviocvtoh og de to af ham anførte Steder af Indskriften, som skal bevise Tilladeligheden heraf, beviser den ikke; i VI, 29 har /aoXsv to forskjellige Bestem- melser hos sig, nemlig 1) one x Bnt^akkei, som sigter til Formlen for Sagsanlæggelsen , og 2) nocQ rot dtxnamt, e (— n«^ w) ^8x«<rTo B^Qarttti, om Sagéns Forum; og i IX, 7(16)
hører aXlai slet ikke dammen med at rnSe la ^^a^/irrr^ e^^nTrnt.
Heller ikke kan firfdé forbindes med det følgende axTov^ hvil- ket ellers vilde være- det naturligste, fordi man ikke kan se, hvad der skulde danne Modsætningen til avrbr, som dog nødvendig kræves, naar man oversætter Ordene ved „heller ikke ham selv" eller „ikke engang ham selv". Z p. 92, 55 har da vistnok Ret, naar han antager fitidé for anvendt her i Tilknytning til det foregaaende fiij - f^i; det hører altsaa til hele Sætningen nvroy anoSoi er joi eytnvToi — „Og hvis han heller ikke udleverer ham selv i Løbet af det første Aar* (vel efter Hovedkjendelsen). Der er i den foregaaende Para- graf (L. as— 43) Tale om et Tilfælde, hvor den domfældte, som ikke udleverer Slaven strax efter Hovedkjendelsen og den dertil knyttede lovlige Femdagesfrist, kan blive fritaget for at betale de fastsatte daglige Forsømmelsesmulkter (enten helt, hvis Slaven er flygtet fra ham til Templet endnu før Femdagesftisfens Udløb, eller delvis, hvis det først er sket nogen Tid efter dette Tidspunkt, nemlig i dette Tilfælde fra den Dag af, da Slaven bevisligt er flygtet til Templet) ; men det er en Selvfølge, at om han end kan slippe for For- sømmelsesbødeme , kan han dog ikke fritages for sin For- pligtelse til at udlevere Slaven; hvordan han nu kan faa
48 M. Cl. Gertz:
fat paa denne, ja det maa blive hans egen Sag (thi det er for ham Forpligtelsen stadig gjælder til Sit anodovvm ek z^Hf^* og der kan ikke være Tale om, at Procesvinderen , naar 4ian faar Slaven paavist i Templet, selv skal søge at faa fat paa ham), men i det mindste inden et Aar skal Slaven være ud- leveret. Hertil føjes der nu i Lin. 43 — 45 den Bestemmelse, at hvis den domfældte enten ikke paa behørig Maade stæv- ner den vindende Modpart hen til Templet (hvor Slaven virkelig er) og påaviser ham dér for Modparten *), eller hvis han vel stævner Modparten til Templet, men ikke kan paa- vise ham Slaven dér (fordi han ikke er dér Qg Foregivendet er falsk), skal hans Undskyldning for ikke at have udleveret Slaven ikke komme ham til gode ved den anden Efterproces, men han skal betale Forsømmelsesbøderne til det højeste Beløb, de eventuelt efter Reglerne kan naa ; og Forpligtelsen til at udlevere selve Slaven vedbliver naturligvis at være uforandret. Hertil knyttes saa den næste Lovbestemmelse, den hvorom vi her tale, og dens Mening maa sikkert være denne: „hvis han <ikke blot ikke benytter sig af de Ud- veje, Loven tilsteder ham at benytte for at fri sig for For- sømmelsesbøderne, saa at altsaa disse vedblive at voxe til deres højeste lovlige Beløb, meu> heller ikke udleverer selve Slaven i Løbet af det første Aar efter Hovedkjendelsen (hvilket er den længste Frist, der indrømmes ham), saa skal han nu <efter Aarets Ende> yderligere erlægge {éniHa^ ifnavni) xavg nnkoovg jifiayg^. Man synes her ikke at have lagt skarpt nok Mærke til Pluralisf ormen i disse sidste Ord ; Z (D og G) forstaar dem i det mindste ganske, som om der stod Singularis, og de øvrige har ikke klart angivet, hvad de mener, naar de oversætter „die einfachenSch&tzungen^ (L) eller „die einfachen Bussen^ (Bk). Sagen er denne: inden Aarets Udløb kunde den domfældte endnu slippe med 1) at betale Forsømmelsesbøderne til det højeste opnaaede Beløb og 2) at udlevere Slaven; men naar Aaret er gaaet til Ende, uden at han har opfyldt disse Forpligtelser, skal han ikke alene opfylde begge disse Krav, men de bliver hvert især
\
*) Dette har sikkert maattet gjøres umiddelbart efter Slavens Flugt til Templet
Til iDdskrifteD fra Gortyn. 49
^derfor Pluralis j^fiovg) fordoblede 'for ham, saa at han nu 1]^ skal betale Forsømmelsesbødemes'*') hele Beløb dobbelt og 2) udlevere Slaven og derhos betale dennes Værdi én Gang til; dette sidste vil vel da, naar han ikke er i Stand til at udlevere selve Slaven, fordi han ikke har kunnet faa ham ud fra Templet, blive forandret derhen, at han maa betale Slavens Værdi dobbelt og saa slipper fri for Forpligtelsen til at udlevere selve Slaven. En vis Analogi til dette Forhold i den Gortynske Ret har man i Athen i den saakaldte dlxti iiovhi^ (som actio judicati) og i Bestem- melserne om Statsskyldnere , der ikke betalte deres Gjæld inden den 7.derste Frists Udløb. Det er vel ogsaa rimeligt, at i Gortyn det offentlige har sat sig i Bevægelse for nu efter Ud- løbet af den yderste Frist at tvinge den trodsige domfældte til at efterleve den saaledes skærpede Kjendelse; muligvis har Bestemmelserne om Rettergang for at fremtvinge dette staaet i et andet Afsnit af den hele Gortynske Ret end dette, der hidtil er opdaget.
Naar den Lovbestemmelse, vi her har behandlet, er knyttet saa nøje til den om, hvordan det skal gaa med Forsømmelsesbøderne i det Tilfælde, at den domfældte (rigtigt eller falsk) vil undskylde sin Forsømmelse med, at Slaven var tyet til et Tempel, saa er vel Grunden dertil den, at netop snarest en saadan domfældt vilde afvente den yderste Frist til Aarets Udløb og endog overskride denne Termin. Var hans Undskyldning virkelig sand og havde han paavist dens Sandhed paa behørig Maade for Modparten, saa slap han vel for Forsømmelsesbøderne, men hans Forpligtelse til at udlevere Slaven holdt sig naturligvis uforandret, som før blev bemærket, og han var da naturlig opfordret til at vente til den yderste Termin, der var ham indrømmet til Slavens Udlevering, for at forsøge, om han dog ikke kunde faa ham fat, inden denne Tid kom; kunde han ikke faa ham fat forinden og udløb saaledes Fristen, er han da sikkert sluppet med at betale Slavens dobbelte Værdi alene.
'^) Ogsaa i den yngre Indskrift Col. VI, 7 findes Plural. ta; tiftats om Bødebeløb; hvad der for øvrigt dér muligvis kan have været Gran- den til Plaralisformens Brug, er det os nu ikke muligt at angive.
Kord. tidskr. f. filol. Ny rskke. IX. i
50 M. Cl. Gerts:
MeD den, som enten var saa ligegyldig, at han ikke yild< benytte Lovens Vej til at slippe for Bøderne ved at stævne Modparten til Templet og dér paavise ham Slaven, skjøni han kunde det, eller som løj i sit Foregivende om, at Sla- ven var i Templet, idet han i det mindste ikke knnde paa vise ham der, ban viste et saa trodsigt Sindelag mod Ret- ten, at man sikkert kunde vente, at han vilde fortsætte sii Trods til det yderste, hvorfor han da ogsaa med rette ramtes af den skarpeste Straf, Loven i det hele kjendte Om andre domfældte var det vel næppe tænkeligt, at de vilde gaa saa vidt; de vilde næppe vente længere med ai opfylde deres Forpligtelser, end til den anden Efterproces hvor Kravet paa Forsømmelsesbøderne stilledes til dem, vai bleven afgjort.
I, 48 — 50. I Modsætning til Z p. 93 kan jeg kun for- staa Ordene fioXwfisvag tad åixag om „den Tid, i hvilken selve Hovedprocessen varer*", fra dens Anlæggelse til dem Afgjørelse ved Domskjendelse; Ordet dixa selv viser ogsai naturligt hen til denne Opfattelse, og Bødesatsen, rav ankom tifiovy taler aldeles bestemt derfor. Jeg forudsætter her, ai der ikke finder nogen ulovlig a^-c^f, Sted og altsaa heller ingei Forproces, men at Slaven (d. v. s. den, som ved den ende lige Domskjendelse bliver erkjendt for at være Slave, ellei om hvis Slavestand der i det hele aldrig har været Tvivl medens der derimod er Tvivl om Ejendomsretten til ham; hel< denne Paragraf handler nemlig ogsaa blot om Slaven) lige ti sin Død bliver hos den, der før Processens Anlæggelse var ham bonae fidei possessor, henholdsvis hans assertor libertatii eller hans Herre. Det er da en Selvfølge, synes jeg, a naar Processen om ham er rejst, maa den fortsættes, indti der kommer en Ende paa den ved en Domskjendelse, uan set om Personen i Mellemtiden dør. Gaar nu Ejendelsei ud paa, at assertor libertatis eller den hidtilværende Herr< har Ret, saa er der naturligvis ikke Tale om Pengebetalin{ hverken i den ene eller den anden^Retning; men gaarKjen delsen dem imod, er det jo lige saa naturligt, dels at asserto: libertatis, fordi han har forholdt den retmæssige Ejer ham Slave, nu, da han paa Grund af Slavens Død ikke kan ud
Til Indskriften fra Gortyn. 51
levere ham selv til den retmæssige Ejer, dog maa betale denne hans Værdi, dels at den tidligere Herre ligeledes maa erstatte den, som nu er erkjendt for retmæssig Ejer, Sla- vens Værdi; men der kan heller ikke godt være Tale om anden Erstatning end den simple Værdi, da det jo forud- sættes, at baade assertor libertatis har handlet bona fide Ted at hævde den afdødes Frihed, og at den tidligere Herre har været bona fide possessor af den afdøde Slave. Hvis der, som Z mener, ogsaa (og endda nærmest) var Tale om, at Slaven døde i Tiden efter Hovedkjendelsens Fældeise (og vel ogsaa Femdagesfristens Udløb), ser man ingen Grund til, at den domfældte, som havde beholdt Slaven ud over denne Tid, skulde slippe med blot at erstatte hans simple Værdi og ikke tillige betale Forsømmelsesbøder for Tiden mellem Femdagesfristens Udløb og Slavens Dødsdag. Som Subjekt for ano&nvsi er det da ogsaa naturligt fra Lin. 39 at underforstaa o doXogy o xn vina&ei.
Medens jeg nu saaledes maa hævde, at denne Lov- bestemmelse tænker paa, hvad der kunde ske under selve Hovedprocessen, og i alt Fald aldrig paa, hvad der kunde ske efter dennes Tilendebringelse ved Domskjendelsen, finder J6g det meget rimeligt, at den kunde overføres og anvendes ogsaa paa Forprocessen. Naar en imod Loven havde sat sig i Besiddelse af en .Slave, der var i en Herres Besiddelse, enten for at hævde hans Ret til at være fri eller for åt 'wBvde sin Ejendomsret til ham, og Slaven saa døde, inden denne Proces on nyBv blev afgjort, saa maatte vel o of^av be- We den ulovligt bortførte Slaves Herre Slavens Værdi. Be- dste han saa senere sin Ret, idet vel Processen alligevel er oleven fortsat til Hovedkjendelsen, saa har den uretmæssige ^jor maattet betale ham Slavens Værdi tilbage (, og for den, ^er blev erklæret for fri, har det vel kunnet være en Bøde, der svarede til hans Værdi under den Forudsætning, at han var Slave). Men et saadant Tilfælde vilde vel dog kun yderst sjælden indtræffe, da det er utvivlsomt, at For- processen er bleven afgjort meget hurtigt. Og for øvrigt kunde det vel ogsaa oftest indtræffe, at hele Forprocessen
4*
52 M. Cl. Gertz:
faldt efter den Tid, da Hovedprocessen allerede var an- lagt.
I, 50 — 54. (Læsemaaden er usikker i Slutningen; jeg følger B og Bk.) Det drejer sig her især om Fortolkningen af Ordene e xoafAiovrog aXlog. Medens jeg anerkjender Bk's rigtige Forklaring paa Ordene e xanoaxni („naar han har fra- traadt sit Embede^), undrer det mig højligt, at han har kunnet fremsætte (væsentlig efter G; for øvrigt har ogsaaBlass p. 479 det samme) en saa besynderlig Forklaring paa Ordene e xoafiiovTog nXXog, som at de skulde betyde: „oder ein andrer <einen Sklaven> von jemandem wåhrend dessen Kosmion- tats**. At der ikke kunde anlægges en Proces mod en Kos- mos under hans Embedstid, finder jeg ganske naturligt, og dertil er der jo Analogier nok andre Steder fra; men at en Kosmos, naar han blev forurettet eller ansaa sig for forurettet, under sin Embedstid ikke skulde have haft Lov til at for- følge Forurettelsen, som enhver anden Mand havde, var unaturligt og finder vistnok heller ingen Analogi andre Ste- der; man maatte da ogsaa have næret en utrolig Mistillid til Dommerens Retfærdighedsfølelse for at forbyde dette. I Hovedsagen findes den rigtige Tydning af Ordene hos BZ: „oder auf eihes Kosmos Anordnung ein Andrer ^, og hos L: ^oder <ihm>, wåhrend er Ordner ist, ein andrer**. Men det er for det første næppe grammatisk forsvarligt; L's Tydning vilde ubetinget kræve et xoafnovn, ikke xoafnovtog, og den absolute Genitiv , som efter BZ skal foreligge i xoafiiovTog (hvilket vel skal være — „idet en befaler det som Kosmos**), støder i alt Fald her min Sprogsans, foruden at det' paa denne Maade ikke klart betegnes, hvad der dog skulde betegnes , at den omtalte a^^to^^jj sker i Kosmens Interesse, hvilket ogsaa snarere vilde kræve xoaftiorti. Om „ein amtliches ducere** kan der fornuftigvis ikke være Tale i denne Sammenhæng, men ayeiv maa forstaas i Henhold til L. 1 — 2 (cfr. Z p. 97). Men dernæst er der maaske ogsaa fra Meningens Side Indvendinger at gjøre mod denne Tyd- ning; man kan nemlig ikke, synes det, nøjes med Bestem- melsen „en anden** slet og ret, men maa have lidt nøjere Oplysning om, hvad Stilling denne anden indtager, for at
Til Indskriften fra Gortyn. 53
man kan forstaa, hvorfor ikke denne anden selv kommer til at spille nogen Rolle i den paafølgende Proces, men kun Kosmen; at dette nemlig er Tilfældet, synes Bestemmelsen « n nnotntxi bestemt at vise, lige som det ogsaa er underligt^ at en almindelig fri Mand, der egnede sig til selvstændigt at optræde som Retssubjekt, selv om han foretog sin ulovlige Handling paa Anstiftelse af en Kosmos, ikke skulde kunne drages til Ansvar derfor under Kosmens Embedstid. Dog - kimde man her sige, at Kosmen jo saa alligevel vilde blive indviklet i Processen, hvilket ikke maatte ske, og at derfor Sagens Behandling mod ham udsattes, til Kosmen fratraadte sit Embede. Af Hensyn til det grammatiske maa jeg imidlertid tage det paa en anden Maade, og jeg tror da sikkert, at vi i xotrfiioyrog har en simpel Geneti VUS possessivus; twTfåiovtoq nlXoq er da -» „en anden, som tilhører en Kosmos", enten hans Slave eller en af ham afhængig fri Person, f. Ex. hans Søn, der altsaa ubetinget kan antages at handle i hans Ærende. Som Subjekt for Infinitiverne noXew , . xrmtTTttfABv maa man^ tænker jeg, tage rov xoafitonn (eller subsidiært maaske, skjønt jeg tvivler lidt derom, den af ham afhængige nXXog, for saa vidt denne Person i det hele egner sig til at være Retssubjekt); og fioXev betyder ikke „so soli man processieren", som om det var den, fra hvem Personen er bortført, der nu, efter at Kosmen var fratraadt, skulde anlægge Sag imod ham, men det betyder (som vel B har det): „so soli er (Kosmen eller hans Sub- stitut) processieren**. Den, som rV^i, er jo nemlig, som L. I — 2 viser, den samme som den, der fttXXu nft<f4/ioXeiv om den om- stridte Person, som hvis retmæssige Ejer han betragter sig, og det er da ogsaa ham. Aer fAoXely naar Processen anlægges; altsaa i dette Tilfælde Kosmen. Det passer ogsaa godt, at de to Infinitiver noXev og xnjKnnfiBv saaledes faar samme Sub- jekt. Forholdet er altsaa dette: overfor Kosmen gjør man i Betragtning af hans høje Stilling den Undtagelse fra Lov- reglen i L. 1 — 2, at man indrømmer ham selv personlig eller en anden af ham afhængig Person paa hans Vegne og i hans Interesse Retten til i hans Embedstid at foretage dj'Wj'r, af en Person, han kræver Ret til som sin Slave *^ m^ii
54 M. Cl Gertz:
for at ikke denne Indrømmelse skal friste nogen Kosmos til at misbruge sin Embedsmagt saaledes i egen Interesse, kræ- ver Loven, at Kosmos øjeblikkelig, ^naar han har nedlagt sit Embede, skal anlægge Proces mod den, fra hvem han har foretaget sin a^ot^^rf^ for at bevise sin Ret til at have foretaget den; og kan han ikke dette (a» xa vixa&ei, nemlig i Hovedprocessen, hvorimod Forprocessen her falder bort), saa skal han, foruden at tilbagelevere Slaven eller frigive den, der ved Dommen erklæres for fri, betale de i Lin. 7.ff. fastsatte Bøder for den ulovligeJBeslaglæggelse, regnede lige fra den Dag, da han foretog Beslaglæggelsen (saa at ikke engang de 3 Dage i L. 6 kommer ham til gode), og indtil Kjendelsen i Hovedprocessen falder. ^ Det ^ er en Selvfølge, at hvis han efter denne Kj endelse ikke øjeblikkelig efterlever den, rammes han endvidere som enhver anden Privatmand af de Forsømmelsesbøder, der omtales i L. 26 ff. , ligesom overhovedet vel alle Bestemmelserne i L. 24—50 komme til Anvendelse paa ham.
I, 55 — II, 2. Jeg slutter mig her til Læsemaaden hos BZ og Bk og finder den rigtige Forklaring fremsat hos Z p. 98 (under a) og p. 99. Blot vil jeg tilføje, at denne Pa- ragraf saavel som den forangaaende i L. 50 — 54 indeholder mere tilsyneladende end virkelige Undtagelser fra Hoved- reglen i L. 1 — 2; navnlig gjælder det da om denne sidste Para- graf, da den her omtalte øt-cjv, efter som hans Ret til den Person , som beslaglægges , er aldeles utvivlsom , slet ikke kan gaa ind under Bestemmelsen i L. 1 : og xn fiBklst
ttvnifiolev.
§ 2. Til Kol. II, 2-45.
II, 2 — 10. Bestemmelserne synes ved første Øjekast at være noget mangelfulde og at lade flere mulige Tilfælde uomtalte ; men dette beror alene paa Tvetydigheden af Ordet elev&BQog, som synes mig at være overset eller dog ikke skarpt nok fremhævet af de tidligere Kommentatorer*).' At
*) Med Hensyn til Ordet yi/y« er dets Tvetydighed paapef^et af Z p. IID: i III, 44 (ligesom i hele det 2det Kapitel) betyder det den
Til Indakrifien fra Gortyn. 55
tov Blev&egov b juv bXev^agny i II, 3 — 3 betyder den frie Bor- gers Søn eller (ugifte) Datter, er klart nok deraf, at det til Modsætning i det følgende Led har anetm^o, som — „en Åfe- tairos's Søn eller ugifte Datter ''. Subjektet er i disse to første Led nødvendigvis o éiav&eQog^ hvad der fremgaar af det følgende (3dje) Modsætningsled, men dette 6 ilBv&BQog maa her forstaas i videre Betydning end det tilsvarende Ord i L. 2 — 3, idet det maa omfatte baade Borgere og Afe- tairer, der som personlig friejmodsættes Slaverne. I samme videre Betydning maa man tage elev&Bi^og og ekev&e^a i L. 6 — 8. Det er altsaa klart, at man har stillet Borgere og Afetairer aldeles éns med Hensyn til Forbrydelser af denne Art, som blev begaaede af dem, og deri er der dog ikke nogen Ubillighed; at man har stillet dem forskjelligt med Hensyn til Forbrydelser, der blev begaaede mod dem, er i god Sammenhæng med Forholdet i alle græske Stater, som jo altid stiller Borgeren højere i Værd end den personlig frie Ikke-Borger (cfr* L p. 7, 16 extr.). I L. 16 er det usikkert om eXev&e^a skal tages i^den snævrere eller den videre Be- tydning; er det sidste Tilfældet, er det at mærke, at her gjør det ingen Forskjel, om det er en Borgers eller en Afetairos's Datter, den i denne Paragraf (L. 16 — 20) omtalte Forbrydelse ^udøves imod, lige som det heller ikke gjør nogen Forskjel, af hvad Stand Gjerningsmanden er; en lig- nende Forbrydelse mod . en dokn eller '/^otxe« synes derimod slet ikke at være bleven straffet. — I L. 20 maa tav bIsv&bquv betegne en Borgers' Hustru paa Grund af Modsætningen til tav ro anBxaiqo i L. 25; Subjektet (Gjerningsmanden) er i begge disse Tilfælde (L. 20 — 25) o iX^v^sqog i den videre Be- tydning, da Modsætningen i L. 25 er o dolog\ slBv^av i L. 26 er ogsaa at tage i videre Betydning, baade om Bor- gerens og om Afetairos's Hustru, og o svadB&Btq i L. 30 er o ilBv^BQog i den videre Betydning.
Mærkeligt er det, at der i dette Stykke kun indeholdes Bødebestemmelser, medens der slet ikke tales noget om,
fribaame Kvinde i Mods. til ^ixea; men i lY, 9 indbefatter yvrcr begge Klasser af Kvinder.
56 M. Cl. Gertz:
hvordan Beviset skal føres for selve Faktum; det synes at tyde paa, at Bødebestemmelseme er noget nyt, som i alt Fald i denne Form først indføres ved denne Lov, medens man derimod m.H.t. Bevisførelsen for Faktum har henholdt sig til ældre Reis- regler. Tør man maaske af den Omstændighed, at der i L. 15 omtales Ed som Bevismiddel, slutte, at Spørgsmaalet om Faktum i disse Sager altid er bleven afgjort i Henhold til den krænkede Persons Ed? Vidneudsagn var jo for øvrigt ogsaa tænkelige her, og Ed er maaske først kommen til Anvendelse, naar saadanne ikke fandtes. Samme Bemærk- ning kan for øvrigt gjøres om adskillige andre Paragrafer i denne Lov.
II, 11. evdo&idta dola forklares vel rigtigt af BZ og Bk om den for Penge kjøbte Husslavinde, i Modsætning til fontea. Men det er noget underligt, at der ikke tales om lignende Forseelser mod mandlige doi'Xoi /^vaoiyr^TOA. Tør man maaske deraf uddrage den Slutning, at saadannes Tal i det mindste paa den Tid, hvorfra denne Lovgivning stammer, (ligesom i Sparta) har været saa ubetydeligt, at man ikke har fundet det værd at omtale dem særligt i Loven? Neden- for i IV, 34 omtales ^oixee^ em xo(jM foiKt<ivxBq\ deraf maa man vel kunne slutte, at der ogsaa har været ^oixeeg, som har boet i Byen, og disse har da gjort Tjeneste som ^e^d- novreg hos deres Herrer, saa at man ikke har trængt meget til kjøbte Slaver. At der imidlertid ogsaa har været saa- danne paa denne Lovgivnings Tid, maa betragtes som sik- kert, selv om deres Antal har været ringe; cfr. Z p. 64, 44 (; med Hensyn til det dér gjorte Spørgsma.al, om Bestem- melserne i Lovens første Kapitel ogsaa blot gjælder om de kjøbte Husslaver, antager jeg, at de dog først og fremmest
gjælde om ^oixeeg).
II, 16 — 20 er hidtil næppe bleven forstaaet eller for- klaret rigtigt. BZ og L tager Indskriftens emnsQeiai for at være — émq,éQi,Tai\ L oversætter dernæst (7tiq)i(frjTai oiipéip ved „verfiihrt zum Beischlafe'^ uden nogen nærmere Forklaring; B oversætter det ved „verfiihrt zur Begattung**, idet han p. 19 i Noten bemærker, at émq.é^it^m her maa tages „medial: wenn er sich zubringen oder uachkommen låsst, 'mit sich
Til Indskriften fra Gortyn. 57
fuhft'' [saaledes ogsaa Ussing], og i Oyerensstemmelse her- med mener ogsaa Z p. 107, at den Forbrydelse, hvorpaa der tænkes her, maa være „Verfiihrung, ein nicht gewalt- sames Stupriim mit einer auf Bitte und Forderung des Th&ters einwilligenden freien Frau^. Men der er mig ikke noget Sted bekjendt, hvor émcpéi^rftm har den Betydning (— inopfjff tth\ som B vil tillægge det, og jeg tror, at den i det hele er uforenelig med Begrebet af Verbet cpéqoi. Her- til kommer saa, hvad Z p. 108 ogsaa med rette finder be- synderligt, at denne „Verfiihrung'', som andensteds sættes lige med fioixeia^ her straffes saa mærkelig mildt i Sammenligning naed Voldtægt. Bk (ligeledes Meister og D) tage BninsQerai «— » imnsi^ctTMy Og Bk Oversætter: „wenn jemand einen Anfall SLuf die Freie macht, sie zu missbrauchen", D: „celui qui &ara commerce avec une fille libre^; Konstruktionen med kunde vel forsvares ved Henvisning til Pind. Pyth. II, men Sammensætningen énmei^aa^ai findes vist næppe Hers, og jeg ser ikke, hvad énl skal til. Hvad dernæst kDgaar Ordene ajcetiojTo? jca^eora, opfatter B p. 12 dem — axoiov- og KadBtna Og oversætter dem saaledes : „und es hort es -« davon) ein Verwandter" ; men selv forudsat Rigtigheden ansvonog =■ åxovoyjog vilde Præsens (o: Samtidens) Partici- iam dog næppe kunne bruges her for at betegne enHand- ing, som jo i Tid maatte falde efter Hovedverbets Hand- ing, og den hele Bestemmelse vilde desuden, som Z p. 107 f. siger, være temmelig overflødig. Blass forstaar Ordene saa- ledes: „gegen oder ohne denWillen des Nåchstverwandten^ ; anen det er meget problematisk, om nxBxmv kan være ^= »xoiv,
m
^g desuden staar der ikke den bestemte Artikel foran xndeorn ; andelig tør det vel forudsættes omtrent som en Selvfølge, at det ikke sker med Slægtningens Vilje, saa at Bemærkningen bliver overflødig; og skulde det tilføjes, vilde man savne et Modsætningsled, hvori det forudsattes, at det skete med Slægtningens Vilje. Bk, D og L husker paa Hesychios^s Glosse: ffxevet • Tf^^8#, Kvn^ioi, Og Bk Oversætter: „und ein Verwandter gewahi't es*' (formodentlig under selve Handlingen, saa at Præsens Participium bliver rigtigt); men foruden at tij^éb) jo ikke simpelt hen betyder „at blive var", saa gjælder og-
58 M. Cl. Gortz:
saa mod denne Tolkning den samme Indvending, at Ordene i denne Form indeholde en temmelig overflødig Bestemmelse; og desuden er det ikke let at se, hvorfor saa et Vidne skulde kræves til foruden selve denne xadamag. L over- sætter: „wåhrend der Yormundschaft eines Verwandten'^ og ligeledes D: „qui est sous la garde d'un parent^, ogZp. 108 finder ogsaa denne Tydning mulig, men erklærer med rette, at den hele Bestemmelse paa denne Maade bliver ganske overflødig, da man kun kunde forklare sig dens Tilføjelse under den vistnok (i alt Fald naar der tænkes paa ærbare Kvin- der) uantagelige Forudsætning, „dass die Gortynischen Frauen unter UmstS^nden auch ganz selbstandig und unbevormundet gewesen seien^; jeg vil tilføje, at hvis denne Bestemmelse overhovedet skulde ind, maatte man allerede have ventet at finde den tidligere, da allerede den i L. 3 og ff. omtalte ekB\fx'^egn dog fortrinsvis, ja maaske udelukkende, betegner den unge ugifte Pige, som selvfølgeligt altid befinder sig under en Værges Opsigt.
Medens jeg nu ikke kan slutte mig til nogen af disse Forklariuger, maa jeg desværre indrømme, at jeg ikke selv er i Stand til at opstille nogen sikker ny Forklaring; men maaske kan jeg dog give nogle Vink, som kan lede andre paa Vej. Det tør vel da anses for sikkert, 1) at der her tales om en Forbrydelse, der er nær beslægtet med den i L. 2 — 16 omtalte, hvortil jo Ordet omer viser hen; 2) at denne Forbrydelse maa have haft en væsentlig mildere Charak- ter, hvad den lave Strafansættelse viser. Dens mildere Charak- ter er nu sikkert ogsaa antydet ved, at man istdf. xa^rei omw i det foregaaende her faar Udtrykket snmBQetai, omev, det synes mig (og ogsaa V. Thomsen) her naturligst at opfatte enineQetat •=- «m- (f«^i/T«i, men da dette Verbum næppe i nogen af de ellers be- kjendte Betydninger kan forbindes med mv elsv&e^av (det person- lige Udtryk) som Objekt, maa det vistnok forbindes med Infini- tiven otney, hvortil da r«*' tk6v^B(jnv kan slutte sig som Objekt. For Forbindelsen af ^nnf^iqaa^ou, med Inf. kjender jeg kun ét Exempel, nemlig Polyb. 29, 9, 5 (Hultsch p. 1205, 28 f.):
jCjv de nokkuiv tniqe^ofÅivfoy ^or/^elv, hvOr ånnf^ii^Bod^ai maa be- tyde: „tragte efter"" med Bibetydningen : „tilkjendegive denne
Til Indskriften fra Gortyn. 59
lyer i Ord^ ; det er jo en bekjendt Sag, at Sindsstem- xungsTerber meget ofte aoTendes til ogsaa at betegne Sinds- s'temningens Udtryk i Ord eller paa anden Maade. Saaledes xxiaa anmaQeiai omev her vel nærmest antages at betyde: „tragter efter (og ved sin hele Færd viser, at han tragter efter) Samleje med den frie Kvinde (naturligvis ulovligt, udenfor Ægteskab)''. Her bliver altsaa Tale om Forsøg paa at opnaa ulovlig kjønslig Omgang, uden at dette dog virkeligt opnaas, saa at Forbrydelsen blot faar Charakteren Ski et Attentat, om det endda kan kaldes saa ; men den onde >/^ilje maa dog have lagt sig saa klart for Dagen, at der, xiaaf der rejses Klage derover fra den fornærmede Piges ^Uer hendes Formynders Side , kan være Tale om at faa <ien8 Tilstedeværelse godtgjort ved Vidneudsagn. En uover- stigelig Vanskelighed møder mig derimod i Ordene axevonoq ^madaara^ hvis Bogstaverne læses rigtigt paa denne Maade ; thi ^er var vel ogsaa Mulighed for at læse nxevov tog x(tdeata{å) — - oMvær Tovg urfie^nag (angaaende d for vg cfr. III 50; VII, S9; om Udeladelsen af d foran d cfr. IX, 35. 41; XI, 44. 51; .^gaaende dets Udeladelse her paa Grænsen mellem For- *^g Eftersætning smlgn. Udeladelsen af a i IV, 31 f. Ti«r((r)r8;'av?; yderligere kan det bemærkes, at man ellers overalt i Ind- skriften kun finder xaåBotoi i Flertal). Men hvilken af Læse- :3naademe man end vælger, finder jeg ikke, at man kan komme nogen Vegne med Hesychios's Glosse »xem * Tr^^fil; og det er vel ogsaa tvivlsomt, om man har Ret til at be- nytte den, da den anføres som kyprisk, ikke som kretisk. Læser man axtvoviog xadetna, skulde det snarest betyde: „idet en eller anden Slægtning af Pigen begunstiger hans Plan og hjælper ham derved"; det vilde være en yderligere for- mildende Omstændighed ved Sagen for ham, og om Rufferens Straf har der vel været talt paa et andet Sted. Ved den anden Læsemaade skulde man vente Betydningen : „idet han søger at besnakke eller paa anden Maade bevæge Pigens Frænder, soiu jo ellers passer paa hende, til at lukke Øjet til for hans Planer mod Pigen". Men jeg har intet at an- føre til Støtte for disse Tydninger af itxevbr.
60 M. Cl. Gertz:
n, 24. Kommentatorerne har rigtigt gjort opmærksom paa, at den her omtalte Bødebestemmelse bekræfter Efter- retningen hos Ailian V. H. XII, 12; naar Ailian kun har om- talt denne ene Bøde (50 St.), medens der her nævnes flere, er det vel, fordi de Tilfælde, hvori denne Bøde faldt, var de hyppigst forekommende. Angaaende det, at de hos Ailian omtalte Æresstraffe, der sluttede sig til Bøden, ikke om- tales her, har Z p. 44 f. adtalt sig meget rigtigt, naar han for- moder, at Bestemmelsen herom har kunnet staa i det Af- snit af den Gortynske Lovgivning, der omhandlede Straffe- retten.
n, 36. Med Hensyn til Opfattelsen af doXo(Ta&&ai har Bk efter min Mening sikkert Ret. B oversætter det: „er håbe ihn geknechtet**, men dette kan jo ikke være sket; der skulde i alt Fald have staaet: „er håbe ihn knechten wollen^, men dette kan ikke ligge i den brugte Verbalform. Subjektet derfor er naturligvis ibv éXovxa] om ham siges det, at han „i egen Interesse og for at gjøre sig en Fordel deraf har lokket den saakaldte paagrebne i en Fælde*', saa at denne enten slet ikke har begaaet eller tænkt paa at be- gaa den ham paasigtede Forbrydelse eller dog i alt Fald ikke er greben paa fersk Gjerning, hvilket efter Lovens Me- ning nødvendigvis maa til, hvis dens Bestemmelser skal kunne anvendes paa ham. — Hvis o élijv (som her, lidt anderledes end i L. 34 f, to^g ekovm^ maa betyde „den, som paastaar at have grebet den anden**) ikke med den foreskrevne Ed af sig selv og Mededsmænd har kunnet bevise sin Paastands Rigtighed, er han utvivlsomt bleven ramt af Straf, fordi han saaledes har lagt Snarer for den anden; men ogsaa dette har vel henhørt under Strafferetten, og i alt Fald har det været behandlet for en anden Dommer end den, der er virksom ved de i denne Lov omhandlede Sager; derfor om- tales dette Tilfælde ikke yderligere her.
§ 3. Til Kol. II, 45 — III, 44.
III, 7 — 9 anofAO(Tai rav AtfTSfiiv na^ AfivxXniov nag rav toxantv.
At F (L, B Og Bk) har Ret i at skrive Ordene saaledes (i
Til Indskriften fra Gortyn. 51
M^odsætoing til G og D), kan der iDgen Tviy] være om; men der kan, tror jeg, rejses det Spørgsmaal, om ikke Stenhuggeren skulde have begaaet en lille Fejl her. Er Læsemaaden rigtig , maa man oversætte med Bk : „den Reinigongseid zu leisten bei der Artemis, <indem sie> an das Amyklaion, an die Bogengottin <herantritt>"; B og L liar vel ogsaa dei^ samme Opfattelse af Ordene, skjønt de i deres Oversættelser ikke har Bk's Tilføjelser, hvilke ogsaa kan have deres Betænkeligheder. Det bliver da nødven- digt at forstaa Adnefnv om den fra sit Billede adskilte, usyn- lige Gudinde selv; men gjør man dette, saa havde det dog været naturligt, at Ordene nag tav ronaiav havde staaet nær- mest efter AqxefAiv, foran naq Afåvxlaiov. Sel^e Forbindelsen -ror A^fTBfåiv ncLQ AfiVHlaiov synes, naar man ikke vil optage Til- £1øjel8en „indem sie herantritt**, snarere at tyde paa, at man liar at forstaa tav A^refiiv om den i sit GudebiHede tilstede- '^ærende og af det repræsenterede Gudinde ; men for at man saa ikke skal faa to Billeder af "A^efiig paa samme Sted (thi -mav To^lav maa ogsaa være et Artemisbillede), maatte man ^^el udslette nog paa det andet Sted, idet man antog, at Stenhuggeren urigtigt havde gjentaget dette Ord (cfr. ai i IV, 16; nai i VIII, 9); man maatte da forbinde Ordene: tav Aqtb-
jiiv tnv toxtnar.
III, 9 — 12 og 12 — 16 synes mig at være slemt misfor- staaede af BZ p. 124 f., hvorimod de øvrige har det rigtige; Ti$ i L. 9 maa sikkert være den fraskilte Mand selv eller en, der handler i hans Ærende, naar han ved Selvtægt søger at sætte sig i Besiddelse af det, han paastaar er be- røvet ham af den fraskilte Hustru, selv efter at han ved hendes Edsaflæggelse er berøvet Retten dertil; og aXXonQiog i L. 12 maa være en (fremmed) Tredjemand, der optræder som den fraskilte Hustrus Hjælper ved Tyveriet af noget af det, der tilhører Manden (; at det ikke ogsaa kan forstaas om Mandens Hjælper, følger ligefrem af Anvendelsen af Ver- bet (TvyenaoTtBiv , der kun kan betegne Bortførelsen af den fraskilte Hustrus Gods fra hendes tidligere Mands Has).
III, 29 havde ogsaa jeg, før jeg saa Bk's Bog, for- modet, at der burde staa fmn^uv Ånxey (A.a/6i>'), daTotxroy, som
52 M. Cl. Qertz:
B vilde skrive, vilde være et altfor ubestemt Udtryk. Dog er det at mærke, at man ved det næstfølgende Led xåi n » o arsd doiy at e^ifnnni atter maa have Infinitiven £x8y, som først var brugt, til styrende Verbum.
m, 37. Ko^Knqa maa, siden det omtales i denne For- bindelse , aabenbart betegne en Gave fra Manden til Hustruen eller omvendt ved Ægteskabets Opløsning. Men for saa vidt dets Opløsning ved Skilsmisse her i Loven altid tænkes foregaaende under den Forudsætning, at Manden er aXxhaq^ kan der efter al Rimelighed ikke være Tale om nogen Gave fra den ene til den anden i Skilsmissetilfælde ; for saa vidt har altsaa BZ efter min Mening Ret imod Bk, naar de forstaar det om Gaver i Tilfælde af Ægteskabets Opløsning ved den ene Parts Død, og Bestemmelsens Plads i Loven taler ogsaa afgjort for dette. Men naar de forstaar det om „funeraticia",* Hjælp til Begravelsesomkostningeme(^xxo/utfeir), kan dette næppe være rigtigt, da disse jo dog vel ikke skulde udredes af den overlevende Parts Særformue alene; jeg sætter da med Bk Ordet i Forbindelse med xofilSeiv i Betydningen „pleje, røgte^, betragter det som en Analogi til det homeriske ^qémQn og forstaar det om „en Gave", som af den døende skjænkes til den overlevende „til Tak for den særlig under den sidste Sygdom ydede Pleje".
ni, 43 — 44. rtXlo S*ai %i ne()Oi, evdixov s^isv. Cfr. Z p. 124,
63 — 64. De nærmere Regler herom maa have staaet i et andet Afsnit af den hele Gortynske Lovgivning, og man har her vel blot henholdt sig til den ældre Ret; ligeledes paa de Steder ovenfor, hvor det samme Udtryk findes.
§ 4. Til Kol. III, 44 — IV, 23.
IV, 4 er den rigtige Læsemaade, som L (og Blass p. 484) først har set, utvivlsomt denne: onviono ngo to ewavro; jeg havde ogsaa fundet den, da jeg endnu kun benyttede Ud- gaverne af G og BZ, som skriver onvwi to 7i(j<no evtavto , idet jeg baade tvivlede om Rigtigheden af nfjunoL- som dorisk Form og tillige saa, at onviev i aktiv Form ikke kunde gaa an, da det kun bruges om Manden, som tager en Kvinde
f
Til Indskriften, fra Gortyn. 63
^iEgte, og aldrig kan bruges om den, der lader en Kvinde
^dgaa Ægteskab med en Mand; man maatte altsaa her
^&ve Hedinmsformen onvtono om den fraskilte ^oucBct, der
^Ster sin tidligere^ Mand paany. — Naar Z p. 113 om denne
bestemmelse siger: „Es ergibt sich hieraus vielleicht, dass
die heirathende Håuslerin in die Gewalt des Herm ihres
M^^uines trat^, saa at hun dermed skulde løses fra sit For-
l^old til sin tidligere Herre, kan dette næppe være fuldt
rigtigt; hun kan i alt Fald ikke blive sin Mands Herres
Eljendom paa samme Maade som Manden selv, da hun jo
^ed Skilsmisse træder tilbage under sin forrige Herre, hvad
^er klart fremgaar af, at hendes Barn kan komme til at
tilhøre denne, lige som han ogsaa optræder som hendes
Vatron.
En tilsvarende Bestemmelse om, hvad der skulde ske, naar et ved Skilsmisse ophævet Ægteskab mellem fribaame Personer stiftedes paany, findes ikke; men her kommer jo Spørgsmaalet om Ejendomsretten heller ikke med i Spillet. Det er vel en Selvfølge, at det efter Skilsmissen fødte Barn, hvis det da endnu levede, indtraadte som Barn i Faderens Hus, ganske som om Skilsmisse ikke havde fundet Sted.
IV, 22. 8711 TOig TOV nåBlniov natnmg. Altsaa kunde hen- des Brødre, der var j^oixesg. have forskjellige Herrer; hvor- dan gik det til? De maa dog i alt Fald oprindeligt, saa længe de som Børn var i deres Faders Hus, alle sam- men have tilhørt Faderens Herre. Det er vel at for- staa saaledes , at naar en Herre døde, delte hans Sønner hans ^wxseg imellem sig lige som den øvrige Ejendom, saa at hver især fik de j^oixeegy der hørte sammen .med de Dele af Ejendommen, de fik; det kunde paa den Maade nok hænde, at ^oixeeg, som var Brødre, kom til at tilhøre for- skjellige af den afdøde Herres Sønner, naar de efter deres egen Faders Død som fuldvoxne Mænd var anbragte paa forskjellige Dele af Faderens Herres Ejendomme. Deres forskjellige Herrer har da i Forening haft Ret til at be- stemme , hvad der skulde gjøres med et uægte Barn af deres Søster, som vel har opholdt sig i Huset hos den ene
64 M. Cl. Gertz:
eller den anden af Brødrene, uden at hun dog derfor sær- ligt tilhørte denne Broders Herre.
§ 5. Til Kol. IV, 23 — V, 9.
IV, 23—27. Her synes alle tidligere Kommentatorer at konstruere Ordene saaledes, at xov texvov xm tav xQBfiarov bliyer to sideordnede Genetiver, afhængige af xn^Te^ov e^uey, medens rad dauaiog Opfattes som en bagefter løst tilknyttet epexegetisk Genetiv (B) eller Gen. respectus (L: „hinsichtlich der Tei- lung^; Bk: „es unter sie zu teilen''). Men en saadan efter- hængende Genetiv anser jeg for sproglig umulig ved Siden af de andre Genetiver, tilmed da den jo kun kan forbindes med den ene af de forangaaende Genetiver, nemlig med rov xifefiarov; demæst vil man ikke kunne forbinde Ordene tov nata^a tov %%%vov xaQte^ov e/uey, uden at der saaledes antages en patria potestas for Faderen, som der ellers langtfra er noget Spor af i denne Lov (cfr. Z p. 109, 1), og som i alt Fald her vilde omtales paa urette Sted. Jeg er derfor sikker paa, at Ordene bør konstrueres saaledes: top nara^a TOV xBxvov hører sammen (betegnende den virkelige, kjødelige Fader i Modsætning til en Stiffader); det følgende xai be- tyder „ogsaa^ (o: netop som Følge af sin Egenskab som den virkelige Fader); af xngTe^ov efisv afhænger Genetiven xad ånuTiog, som atter styrer den anden Genetiv tov x^efiuTov, Alt- saa: „Faderen til Børnene skal ogsaa have Raadighed over Delingen af Formuen'* imellem dem. Ordene xai^e^av sftsv Tad daioiog er selvfølgeligt at underforstaa i L. 27 efter
TOV fov avrag ftgef^ocrov.
IV , 29 — 31. fti eYQaTTtti^ kan efter min Mening, i det mindste paa dette Sted, naturligt kun forstaas om den her i Loven strax efter følgende Bestemmelse om Arveloddens Størrelse, ikke som en Henvisning til en ældre, før denne Lov gjældende Rets Bestemmelser, som Z p* 131 (ogSchaube p. 216), mener-, og jeg kan heller ikke antage Z^s øvrige Udvikling her for rigtig. Det maa vist anses for sikkert, at under den her antagne Forudsætning om, at et af Børnene „var bleven idømt en Bøde *' (her vist ikke tillige: „havde lidt
Til Indskriften fra Gortyn. 65
et eller andet Formues tab", skjønt dette kunde vel tna&eu ogsaa betyde, cfr. ara i VI, 43; IX, 14; Herod. I, 32, 4), har Faderen strax skullet anvise ham den Arvelod, der en- gang i Tiden (under Forudsætning af, at Formuen vedblev at staa paa samme Punkt som i det nærværende Øjeblik) Tilde komme til at tilfalde ham efter Faderens Død; fuld- stændigt at overgives til den domfældte, for at Bøden kunde blive betalt deraf, uden at det kom de øvrige Børn til Skade i nogen Maade, behøvede vel den saaledes afsondrede Arvelod ikke undtagen i det Tilfælde, at Bøden oversteg Arveloddens Værdi eller ækvivalerede dermed, men bestemt afsondres fra den øvrige Arvemasse maatte den, for at den Rest, der blev tilovers efter Fradrag af Bøden, kunde be- styres ganske for sig uden Forbindelse med de øvrige Sø- skendes Arveparter. Den Indvending mod denne Tydning af Ordene , som Z p. 131, 93 henter fra Bestemmelsen i IV, 32, har næppe noget at sige; det eneste Tilfælde, hvor der kunde synes at være nogen Vanskelighed, er vel det, hvor Arven kun bestod i ét Hus (IV, 46) eller ét Hus og desuden nogen rørlig Ejendom; men Husets Værdi har jo kunnet ansættes i Penge, og Størrelsen af den Lod, der skulde af- deles til den domfældte, bestemmes herefter; i Praxis er man sagtens kommen ud over denne Vanskelighed*).
IV, 31 — 37. Forklaringen af dette Sted, som den gives hos C, vilde med Nødvendighed kræve, at der i L. 33 — 35 istedenfor det, der nu staar, læstes: evei, xai lavg eni xogai /oixiovsy m^ xor fie jzoixbv? evjroixei („le case di campagna nelle <iuali non abiti un servo**); desuden bruger denne Indskrift aldrig Ordet foixm i denne Betydning (thi anderledes staar det i V, 26) , men kun (neyo. Mod D er den samme Ind- vending at gjøre. BZ oversætter: „und was in denHåusern
*) Ogsaa i IV, 48 maa jeg i Modsætning til Sohaube p. 216 opfatte tti fy^cterat Bom gaaende paa selve de her fremsatte Bestemmelser om Arveloddens Størrelse, ikke som Henvisning til den ældre Ret, som vist næppe, saaledes som det siden skal udvikles, kjendte til Arveret for Kvinden, og da vel særligt ikke i dette her foreliggende Tilfælde. Endnu mindre kan jeg billige Sohaubes lignende Op- fattelse m. H. til xara ta ayQCfifiava i IV, 60 f. Nord. tidskx. f. fllol. Ny rnkke. UL 5
66 M. Cl. Gertz:
driii ist, denen kein Håusler inwohnt der auf der Stelle hausf", og dette sidste „haust^ præciseres af Z p. 137 nærmere saaledes, at det skal betyde „seine Wirthschaft hat", hvorved der tillægges dette Verbum foimov en ellers ikke bekjendt (og sikkert umulig) Betydning. Fælles for alle disse tre Fortolkninger er det, at imq (nb^anq i L. 33 sættes identisk med de i L. 32 omtalte fnBYotvq Tor^ ev nolt\ Z p. 139 f. kommer som Følge Heraf til den Antagelse, at de gortynske Borgere ikke havde nogen „selbstbewirth- schaftetes Grundeigenthum'', men at al Grundejendom paa Landet var overladt til Drift af deres ^oixssg, og endvidere at de, da de dog havde Kvæg, har drevet dette „auf die gemeine Weide^ (som rigtignok synes at have maattet til> høre Mnoiterne snarere end Borgerne). Bk oversætter: „die Håuser in der Stadt und was <an Besitz> in den Håusern enthalten ist, ausser denen, in welchen ein Voikeus wohnt, der auf dem Lande sein Anwesen hat^ (ogsaa en mærkelig .Oversættelse af ^otxwr)\ han maa, for at der skal være nogen Logik i denne Oversættelse, vel mene, at ved „den Håusern^ maa der tænkes baade paa Huse paa Landet og i Byen. Jeg tror nu, at der er en Misforstaaelse i alle disse Oversættelser, netop liggende i Fortolkningen af. Tmc (Txe^aK; i L. 33 paa den ovenfor angivne Maade. Det fore- kommer mig nemlig, at naar Sønnerne som et Præcipuum skulde have ogsaa alt det, der fandtes i Husene i Byen (efter Bk tildels ogsaa Landhusene), vilde de øvrige Sø- skendes Arv formindskes i en Grad, som er meget lidet trolig, navnlig naar man tænker paa, at de af det, som deltes, endda kun skulde have halv Part mod Sønnerne. Og foruden dette gjør vist ogsaa sproglige Grunde denne For- tolkning betænkelig: em xof^ai frembyder sig som en saa natur- lig Modsætning til ev noXi, at det næppe gaar an at over- sætte det anderledes end „paa Landet^, hvad da ogsaa de fleste har antaget (cfr. Cauer* N. 119, 10; 181, 4), og Relativsætningen a^* xn . . jzoimov knytter sig saa naturligt til Tcci^^ (neymg, at den ikke kan skilles derfra; men naar saa er, bliver det nødvendigt at forstaa rat<; fnefttig om Land- husene alene. Man bør altsaa vel oversætte saaledes: „Hu-
Til Indskriften fra Gortyn. 67
sene i Byen og alt hvad der findes i de Huse, som ikke en ^wxew; bor i, der har sin Bopæl paa Landet". Sønnernes Præcipuura bliver da: 1) Husene i Byen, d. v. s. Byg- ningerne alene, uden Indbo eller anden Ejendom, som muligt findes i dem; 2) Indboet i de Landhuse, som ikke er be- boede af ^oixBBg, vistnok væsentlig Avisredskaber o. desl., som Sønnerne kan bruge til Driften af de Dele af Land- ejendommen, der ved Arvedelingen muligvis tilfalder dem; 3) Kvægbesætningen, for saa vidt noget af den ikke til- hører j^otxsBg som deres Privatejendom. Arvemassen, der gaar til Deling mellem alle Arvingerne efter den foreskrevne Regel, bestaar da af: 1) Møbler, Klæder, Penge osv. , som findes i Byhusene; 2) Landhusene (uden Indbo og Besæt- ning), som har tilhørt Arveladeren umiddelbart og hvorfra han har. drevet en Landbedrift; 3) Landhusene (med det deri værende Indbo og dertil hørende ^oixeag) , som har været overladte til ^o^xeeg. dog saaledes, at det Kvæg (og vel ogsaa det øvrige Indbo), som privat tilhører disse /©»xfcc, ikke gaar med ind under Delingen. Muligvis har ogsaa L op- fattet Sagen paa denne Maade, skjønt han ikke udtrykkeligt i Noter lægger sin Opfattelse for Dagen.
IV, 43 — 44 tyder Tegningen af Indskriften hos F og C
ganske vist, saaledes som ogsaa jeg selv havde set, hen paa
den Læsemaade, som findes hos Bk: ^exnarnr ^(t'|;')nTe(^a). m
3« xfft xTA. ; dog kan jeg ikke ret tro paa -dens Rigtighed.
At dvj^nteQft er en aldeles overflødig og Leddenes Symmetri
forstyrrende Tilføjelse, siger Bk selv, og det er kun et tarveligt
Forsvar for den, at nogen maaske, hvis dette Ord ikke var
tilføjet, kunde falde paa at forbinde ^Bxntnnv med /j^oii^av]
thi aaadant noget kunde intet fornuftigt Menneske falde
paa. Dernæst vil der ved denne Maade at læse Stedet paa
komme meget haarde Ellipser i den følgende Periode, idet
®an dér ikke blot raaa supplere Verbet i Bisætningen: «t
^* x<»< T« ftnjijoin -<5rtTT0ftrro?>, men ogsaa den Infinitiv, som
skulde udgøre Hovedsætningen: <(We»'>,^rt4> (t^71eQ. t. n. e.
^'lidelig synes selve Betingelseskoujunktionen i og tor sig at
^«re meget lidet passende, da det jo er en Selvfølge, at
^6^aa Mødrenearven skal deles, naar Moderen dør. Den
68 M. Cl. Oertz:
af C foreslaaede Læsemaade giver det naturlige og i alle Henseender tilfredsstillende Udtryk for Meningen (jrexaarur . \(d)(ir6{&&)ai, de xai), Og det kan næppe være muligt andet, end at Tegningen maa være lidt urigtig her.
IV, 48 — V, 9 indeholder Bestemmelser om Medgift til og Arveret for Døtre, hvilke Bestemmelser, som Z rigtigt har gjort opmærksom paa, finder deres naturlige Plads i dette Kapitel om Arveretten, efter som Medgiften skal træde i Stedet for en Arvelod. Hovedbestemmelsen indeholdes i den første Paragraf, IV, 48 — 51 ; baade Betingelsessæt- ningens Form og Præsens Partcp. onv^o^Bvm viser, at der her kun er Tale om saadanne Døtre, der bliver gifte i Tiden efter nærværende Lovs Udstedelse; for deres Vedkommende skal det være tilladt deres endnu levende Fader ved deres Giftermaal (eller Forlovelse) at give dem strax den Sum som Medgift, der ellers vilde tilfalde dem senere som Arvelod i Kraft af denne Lovs Bestemmelser og efter Reglen i L. 37 ff. Det er fuldkommen korrekt, naar der her i L. 49 staar donev • alene, ikke <^o/i6v e ennjnBvom ; et Tilsagn vilde nemlig her aldeles ikke have nogen Betydning, da det jo ikke kunde give dem nogen anden Ret, end de vilde have efter selve Loven. Den anden Paragraf, IV, 52 — V, 1, taler om saadanne Døtre, der enten allerede er bleven gifte før denne Lovs Udstedelse og ved deres Giftermaal -har faaet anvist en Medgift af Faderen (der ogsaa her tænkes som levende endnu), hvad enten nu denne Medgift strax ved Giftermaalet er bleven udbetalt dem (ecJoxe) eller blot er bleven tilsagt dem (enao-yievae) , eller som dog i det mindste, selv om Giftermaalet først fuldbyrdes efter denne Lov, allerede forud har faaet Tilsagn om en Medgift; Aorist Indikativ viser bestemt, at der er Tale om Bestemmelser, som er trufne før denne Lovs Givelse, og det foreskrives nu, at hvis saa- danne Bestemmelser allerede er trufne, skal de staa ved Magt, selv om Medgiftens Størrelse efter dem ikke er lig med, men enten større eller mindre end*) den Arvelod, der
*) At der særligt tænkes paa dette sidste Tilfælde, viser Tilføjelsen: aXXa åa ftt artoiarxayav; Og det var jo ogsaa det vigtigste; thi havde
Til Indskriften fra Gortyn. 69
vilde tilfalde disse Døtre efter nærværende Lov, hvis dens Bestemmelser kom til Anvendelse paa dem; end ikke i det Tilfælde, hvor Medgiften blot var tilsagt og ikke virkelig udbetalt, og hvor altsaa Forandring endnu var mulig, maa der rokkes ved det givne Tilsagn. — Den tredje Paragraf, V, 1 — 9, omhandler saadaune Døtre, der allerede har indgaaet Ægteskab før denne Lov {'pfvn betyder „den gifte Kone''), men ikke har faaet eller har nogen Medgift eller Arv; med Hensyn til dem træflfes der den Bestemmelse, at nogle af dem skal kunne faa Arv efter den nærværende Lovs Bestemmelser, medens der nægtes andre Ret til at kræve saadan Arv, og Grænsen mellem begge Klasser fastsættes utvivlsomt i L. 5 f. saaledes, at Kyllos's Kosmeaar paa en eller anden Maade bliver bestemmende for Adskillelsen mellem dem. Af Ordene nm^od dovjog e BTnaneraavTog (om det endnu uopfyldte Tilsagn) fremgaar det, at deres Fader kan tænkes som endnu levende ved denne nærværende Lovs Udstedelsestid (som betegnes ved Præsens exe* — „har i det nærværende Øjeblik, da Loven udstedes^); men paa den anden Side viser Ordene adeXnio (Sonog e) entanevactvrog , at Faderen ogsaa kan tænkes som allerede død før dette Tidspunkt, da ellers Broderen aldrig havde kunnet komme til at træffe saadanne Bestemmelser. Foruden de i disse Verber antydede to Maader, hvorpaa ;vj« havde kunnet faa xQBfmTtty hvis hun havde faaet og havde dem, angives der nu ogsaa en tredje Maade, hvorpaa det samme kunde være sket, nemlig i Partep. nnokmcovaa ] da nu dette Verbum bruges om den enkelte Arving, som ved Arve- laderens Død erholder sin Arvepart, saa ligger der i Anven- delsen af Ordet her dels det, at den omtalte Kvindes Fader (eller hvem der ellers kan tænkes som Arvelader i Forhold til hende) i dette Tilfælde tænkes som allerede død før det Tids- punkt, da denne Lov udstedes, dels, hvad der fremfor alt
en faaet mere, vilde hun vel ikke kræve nærværende Lov anvendt paa sig; men ganske vist kunde, som UsBing bemærker, de andre Arvinger i det Tilfælde, at der var lovet eller givet mere, kræve, at Løftet skulde være ugyldigt, eller at t^n Del af det givne skulde gives tilbage.
\
70 M. Cl. GertE:
maa fremhæves, at det allerede før denoe Lovs Ud- stedelse har været muligt for Kvinder at faa Arv, men at det desuagtet kunde være sket, at de ikkQ havde faaet den.
Det kan da være rigtigt nok, naar Z (p. 116 o. a. St.) siger, at Kvindens Arveret er noget nyt, der først er ind- ført ved nærværende Lov; men ligesaa sikkert er det, at de allerede før denne Lov har kunnet faa Ar?^ saa at der allerede tidligere nfaa være gjort et væsentligt Skridt henimod at skjænke dem Arveret. Gangen i Udviklingen af Kvindernes Arveret i Gortyn antager jeg her- efter har været følgende. Oprindeligt har Kvinderne sikkert hverken haft Arveret eller overhovedet faaet nogen Arv, hvorimod jeg ikke vil benægte Mulig- heden af, at de har kunnet faa en Medgift, uden at dog denne betragtedes som Erstatning for den manglende Arv ; der kan saa i denne Periode muligvis være gjort Indsigelse for Retten mod Gaven, navnlig hvis en Fader havde givet Datteren noget for meget, og dette kan da have medført, at man senere ved en Lov har truffet den udtrykkelige Bestemmelse, at Faderen (Broderen) knude give sin Datter (Søster) Adgang til Arv, dog uden at der var foreskrevet noget om hendes Arvelods Størrelse, saa at denne ganske afhang af Faderens (Broderens) Vilje, og han har saa tillige som Erstatning herfor kunnet give eller tilsige hende det, som ellers skulde være tilfaldet hende ved Arv, som Medgift strax ved hendes Giftermaal ( — her har vi Bestemmelserne i den anden Paragraf, som vi før omtalte — ); men endnu beroede det ganske paa Faderens (Broderens Vilje, om han vilde gjøre Brug af deu Tilladelse, som denne Lov gav ham, og for saa vidt han ikke havde gjort det, kunde det Tilfælde indtræde, som omtales her i Begyndelses- ordene af den tredje Paragraf: j'vnt otbiu xiJt/nnTu ftt exet . . nnoknxoraa. Endelig kommer saa den nærværende Lov med deu Bestemmelse, at Døtrene skal have Arveret efter Reglerne i IV, 31 — 48, og at der istedeiifor den eventuelle Arvelod kan sættes en strax ved Giftermaalet udbetalt Medgift af Arveloddens Størrelse; og
Til Indskriften fra Gortyn. 71
ved SideD deraf træflfer den saa i anden og tredje Paragraf Tisse Bestemmelser om , . hvordan det skal gaa med de Døtre , som allerede er bleven gifte før nærværende Lovs Udstedelse, og paa hvilke den tidligere Lovs Bestem- melser enten er komne til Anvendelse (i Paragraf 2) eller ikke er komne til Anvendelse i deres Favør , fordi Faderen ikke har villet gjøre Brug af den Tilladelse, hin Lov gav ham (Paragraf 3). Med Hensyn til disse sidste Kvinder er det nu, at der statueres den ovenfor omtalte Adskillelse mellem dem i to Klasser, hvoraf den ene begunstiges, idet den nærværende Lov faar tilbagevirkende Kraft for deres Vedkommende, medens der ikke indrømmes den anden Klasse noget Retskrav i Henhold til denne Lov.
Det vil nu være naturligt at antage, at Kyllos's Kos- meaar, som er den Tidsgrænse, der bestemmer Adskillelsen mellem disse to Klasser, maa spille en vis Rolle i Kvin- dernes Arverets Udviklingshistorie i Gortyn, og der bliver da Spørgsmaal om, hvad det er for et Aar. Her antager nu C, D og Bk, at det er det Aar, fra hvilket selve den nærværende Lov stammer; men jeg anser dette for umuligt af flere Grunde. For det første er der den sproglige Grund, at der staarPræs. Indikativ exei og Impf txotrfuoy] man vil fra hint Standpunkt forsvare Anvendelsen af disse Tidsformer saaledes, at man siger, at de, der har affattet Loven, har tænkt paa, at den jo ogsaa er givet for Fremtiden, og at de derfor bar hensat sig paa fremtidige Læseres Standpunkt, for hvem altsaa det Tidspunkt, da denne Lov blev givet, nemlig Kyllosaaret, ligger som noget forbigangent (derfor exoa^wv), medens den først i Fremtiden indtrædende Forudsætning for denne Lovparagrafs Anvendelse, set fra denne fremtidige Læsers Standpunkt, vil være nærværende (derfor Præsens txsi). Men enhver Lov maa jo dog selvfølgeligt ved Valget af sine Tidsudtryk først og fremmest stille sig paa de Læseres Standpunkt, som skal læse den i dens Udgivelses- øjeblik, og naar den da vælger Præs. Indikativ, maa dette først og fremmest betegne selve dette Øjeblik, og Impf. maa i Forbindelse dermed betegne et forud for den selv liggende Tidspunkt; skulde der enten særligt eller derhos have været
\
72 M. Cl. Gertz:
betegnet et fremtidigt Tidspunkt, maatte der ikke have staaet oTBw BXBi, men <neia xcf exet (cfr. f. Ex. Tabul. Heracl. I. v. 121 ff.). Dernæst er, hvad ogsaa Z p. 141 gjør opmærksom paa, en saadan Datering af denne Lov selv enestaaende paa hele Lovtavlen, og jeg vil tilføje, at den er helt urimelig her; paa denne Maade, med den bestemte Angivelse af Kosmeaaret, kunde Loven have dateret sig i et Præscriptum foran hele Lovgivningen, og saa havde en lignende Datering kunnet findes inde i Loven (cfr. f. Ex. Tab. Her. I, 95. 121 f.); men naar intet Præscriptum fandtes, maatte der inde i Loven dateres paa lignende Maade, som vi ellers finde det overalt her i denne Lov, naar dens Datum angives som Udgangspunktet for Anvendelsen af en af dens Bestemmelser, nemlig ved denne Udtryksmaade : m oxa tade ra f'qotfÅfiUTa bYQOLTxm (cfr. VI, 15; IX, 16; XII, 16 ff.); altsaa viser den Dateringsmaade, som her er valgt, ogsaa afgjort hen til, at der menes et forud for nærværende Lov liggende Datum. Endelig er der ogsaa, foruden de formelle Misligheder, som følger med denne Antagelse, svære Misligheder fra Meningens Side. Jeg forbigaar her D, hvis Oversættelse af V, 4 — 6 er ganske umulig (ou recueillis par elles dans un partage, avant l'année ou Æthaléa fut pour la quatriéme fois [archonte] et ou Kyllos et ses coUégues furent Cosmes) ; jeg holder mig til Bk, med hvem G stemmer overens i det væsentlige i Oversættelsen af V, 1 — 7, idet de ogsaa begge har Læsemaaden i L. 4^f. \ ^ ox 6 Al&ctkevg aKtgjog^ éxoafåiov o^ aiv Kvllia (hvor y oxa skal være et kortfattet Udtryk for: f é^Qtt(fBTo, oTs). Bk oversætter da saaledes: „Wenn eine Frau Besitztumer <Cgegenwårtig noch> nicht hat, sei es, dass . . . oder dass sie ihr als Erbteil zogefallen sind, <gemå8s den Bestimmungen> wie <8ie festgesetzt wurden>, als der A. Startos <die oberste Leitung hatte>, Kosmionten Kyllos und Genossen wareu, — diese Frauen sollen sie er- halten". Jeg vil i alt Fald foreløbigt ikke anke over de mange Tilføjelser, heller ikke over, at a7ioka>xttVBv i L. 7 over- sættes anderledes end det samme Verbum i L. 4, endelig heller ikke over det tilføjede „gegenwårtig noch" , hvor „gegenwårtig" rigtignok er et løjerligt Ord, naar det erindres,
Til Indskriften fra Gortyn. 73
at BKat skal forstaas „fra en fremtidig Læsers Standpunkt"*; men hvordan staar det nu til med hele denne Bestem- melse? For det første indeholder den eller kan den dog indeholde en umulig Forudsætning. Vi tænker os nemlig hensat i Fremtiden og møder der en Kvinde, paa hvem denne Lovparagraf skal komme til Anvendelse; Forudsæt- ningen derfor er jo, at hun ikke har faaet eller har nogen xfféfitna i det Øjeblik, hvortil vi tænker os hensat; men hvordan Til hun kunne være i denne Situation, naar den Mulighed tænkes, at hendes Broder kunde have givet eller tilsagt hende saadan Ejendom, hvilket jo nødvendigt forudsætter, at Faderen maa være død før dette antagne fremtidige Øje- blik, medens der paa den anden Side efter Ordene intet er til Hinder for, at han kan være død efter denne Lovs Givelse, hvilket tvært imod desto snarere vil være Tilfældet, jo læjigere fremme i Tid(3n man tænker sig dette Øjeblik lig- gende? maatte hun da ikke i Kraft af selve denne Lovs Be- stemmelser ved Faderens Død være kommen i Besiddelse af M^fittta, naar da Loven ikke var bleven overtraadt? Ogherpaa kan der dog vel ikke tænkes; thi Loven giver ikke den Forskrift, at den skal følges, for det Tilfælde, at den er bleven overtraadt: det vilde være en mærkelig Lovbestemmelse. Og fremdeles, hvordan kunde hun være kommen i den Si- tuation x^eunrra ^e exsy , naar den Mulighed tænkes (ved Partcp. anokaxovau), at hun kunde have modtaget Arv? Thi der maa dog vel herved først og fremmest tænkes paa Arv efter Faderen, som altsaa paa dette fremtidige Tidspunkt maa være død, hvoraf vilde følge, at hun maatte exev x^e^uora, hvis ikke Loven var bleven overtraadt; paa anden Arv kan der ikke godt tænkes, da man, som Z p. 141 rigtigt siger, ikke kan forstaa, hvorfor Modtagelsen af anden Arv skulde kunne udelukke hende fra Arv efter Faderen. Men overser vi nu ogsaa disse Bibestemmelser, som gjør Forudsætningen for Lovparagrafens Anvendelse i Fremtiden umulig, og holder
vi os alene til Ordene yvyn oreia XQefinin fif Bxet 7inj{jog dovTog, ai ox . . . . KvkXoi;y iavTn>; fiBv anohtvxavey^ hvad siger Saa disse Ord
i Bk's Oversættelse andet, end at Kvinder i Fremtiden, som ikke allerede er affundne ved Medgift efter nærværende Lovs Be-
74 M. Cl. Gertz:
stemmelser, skal tage Arv? Men denne Bestemmelse maa jo betragtes som aldeles overflødig efter den Bestemmelse om Kvindernes Arv, som allerede er givet i IV, 37 ff. Maaske kunde man tænke sig den gjentaget her af Hensyn til den føl- gende Modsætning; lad os derfor med det samme se lidt paa disse Ord: rmd de n()o&&a jwe evdixov sfitr. hvilket efter Bk skal være et forkortet Udtryk for: xnvTntc dé, ni; edoixe — n , h^qanio nqo loivde jotv '^gnfAnnraiv Og oversættes saaledes : „gegen die fruheren aber (o: imod de Kvinder, der paa en eller anden Maade havde faaet Gods efter en ældre Lovs Be- stemmelser) soli nicht Klage anh^ngig gemacbt werden". Jeg vil ogsaa her se bort fra de vilkaarlige Supplementer, som aldeles ikke naturligt kan udtages af det foregaaende, og blot spørge: hvorfor skulde der vel overhovedet kunne rejses Klage imod disse „tidligere" Kvinder? Det kunde dog vel kun være, fordi de havde faaet mere, end der. til- kom dem efter nærværende Lov; men man skulde synes, at denne Bestemmelse ogsaa var temmelig overflødig, da man jo kunde holde sig til Ordene i IV, 52: orem* ds ngo&&' sdoxe e enecTTigifre, T(tvT exev. Fortolkningen hos C synes for saa vidt at være rigtigere, som han vist opfatter jaid da ngo&d^n som en Interessens Dativ, altsaa = „de, som tid- ligere har faaet eller arvet, skal ikke have Adgang til at rejse nyt Retskrav" ; men ogsaa paa denne Maade bliver Be- stemmelsen ganske overflødig efter den i IV, 52 f.
Jeg antager det hermed for bevist, at der ved Kyllos- aaret betegnes et Aar, som ligger forud for nærværende Lov, og Z er kommen til den samme Anskuelse (maaske ogsaa L); i det hele har Z vist den rette Opfattelse af Stedet, saa at min Udvikling blot skal tjene til yderligere at støtte hans Anskuelse. Naar nu dette Aar er valgt som Tidsgrænse mellem de to Klasser Kvinder, synes det mig, som før sagt, rimeligt, at dette Aar maa have spillet en vis Rolle i Kvindernes Arverets Historie i Gortyn, og jeg vil da opstille den Formodning, at det er det Aar, hvori hin af mig antagne første Lov blev given, der gav Faderen Til- ladelse til at give sine Døtre Arv og, som Erstatning for ^Vden , en til den tiltænkte Arvelod svarende Medgift ved
Til Indskriften fra Gortyn. 75
deres Ægteskab. Det kunde synes naturligt og billigt at lade den nye Lov faa tilbagevirkende Kraft for de Kvinders Vedkommende, paa hvem denne ældre Lovs Bestemmelser havde kunnet komme til Anvendelse, men ikke er komne til Anvendelse, fordi deres Fader (Broder) ikke har villet gjøre Brug af den i hin Lov givne Tilladelse, saa at Bro- deren, hvis Faderen var død, nu sad inde med hele Arven, hvoraf han nu efter den nye Lov maatte give sin gifte Søster en Søsterlod; derimod har man ikke ment at burde tage noget Hensyn til de Kvinder, paa hvem ikke engang hin ældre Lov havde kunnet faa Anvendelse. Man kan og- saa nok forstaa, at man, naar man først havde givet hin ældre Lov, ikke har kunnet blive staaende ved det halve Skridt henimod at give Kvinderne Arveret, som den betegner; var det f. Ex. passeret, at en Fader havde benyttet den givne Tilladelse paa den Maade, at han begunstigede en Datter alt for meget, maatte dette vække Modstand og medføre, at man enten gik tilbage til det gamle eller, hvad der var naturUgere, nu tog Skridtet fuldt ud og fastsatte Arveret med bestemte Regler om Arveloddens Størrelse — og dette er vist sket snart efter den tidligere givne Lov. Lad os antage, at en Kvinde er bleven gift i sit 12te Aar, og at hendes Giftermaal er faldet i selve Kyllosaaret; hendes Fader kan da i dette Aar vel ikke have været under 30 Aar gammel; nu forudsættes der jo den Mulighed, at hen- des Fader allerede kunde være død paa det Tidspunkt, da nærværende Lov udstedes; der kan da vel højst Ugge 40 Aar mellem de to Loves Tid, men muligvis og vel snarere er det et meget kortere Tidsrum. — Det vil være klart, at den anden Paragraf altsaa indeholder en Bekræftelse af de Be- stemmelser, der er trufne efter den ældre Lov; den tredje Paragraf har kun kunnet have Betydning for et kortere Tidsrum efter nærværende Lovs Udstedelse.
Selv om man nu imidlertid ikke skulde gaa ind paa denne Hypothese om Kyllosaarets Betydning, som giver en saa naturlig Forklaring paa nærværende Lovs Bestemmelser, saa maa man dog sikkert fastholde, at Kyllosaaret betyder et tidligere Tidspunkt, om Grunden til hvis Valg man da intet véd, og
76 M. Cl. Gertz:
altsaa oversætte saaledes: „For saa vidt nogen gift Kvinde ikke ejer nogen Besiddelse enten efter Gave eller Tilsagn fra Fader eller Broder eller ved at have faaet Arv, saa skal de gifte Kvinder, som befinde sig i denne Stilling fra og efter det Aar, da Aithaleusskaren beklædte Kosme- embedet <gjennem> Kyllos og hans Kolleger, tage Arv; men for dem, der er besiddelsesløse fra tidligere Tid, skal der ikke være Adgang til at rejse Retskrav".
Hvad angaar Enkelthederne i Stedet, er der især Tvivl om den rette Læsning af Ordet ai i L. 4 — 5. Læsningen af dette Ord som ^ og de dermed følgende Forklaringer hos Bk og G har jeg allerede gjendrevet. I Revue crit. 1885, n. 44 vil Th. Reinach have y opfattet = depuis, cfr. VI, 15; IX, 15; men hvorfor staar saa vxa tilføjet her? At læse det som Artiklen ni (B) gaar ikke an, da der, hvis Artiklen overhovedet kunde bruges her , i alt Fald havde maattet staa Akk. rdg som Forløber for det kommende lavrag fiev] thi Bestemmelsen her hører naturligvis sammen med Hoved- sætningen taviag {.lev nnokarxartVy ikke med den forangaaende relative Betingelsessætning ^wn otsi« (— m ug t^w«) *). Derimod kan der være Mening baade i med L at læse det som Relativpronominet «V (skjønt der da vistnok for Tydelig- heds Skyld allerede var bleven føjet et fiev til dette Relativ, s. Madvigs Synt. § 189 Anm. 4) og med F som Betingelses- konjunktionen ai. Ved begge disse Læsninger nødes man til at statuere en Ellipse, idet man maa underforstaa: xge-
ftma fAE exovai tovtov tlw tqotkh aqjiai ^Cfo^ef«; deSuden bliver
man nødt til at opfatte oxne som noget unøjagtigt brugt, idet det her ikke betyder alene „dengang da", men (Z p. 141): „dengang da og siden efter at^; man kunde her erindre om, at nedenfor i XI, 19 betyder ToTdds ikke alene „de nu levende** men „de nu og i Fremtiden levende", men det er dog noget anderledes, da Loven jo naturligt skuer frem fra sit eget Tidspunkt til Fremtiden. Betænkelighederne herved, som disse to Læsninger altsaa underligger, skjønt
^
*) Z p. 142 holder sifir ofirBaa til LæsDingen al, men for Resten af- viger han lidt fra B p. 25, 4.
Til Indskriften fra Gortyn. 77
jeg anser dem for de eneste mulige, hvis Texten overhovedet
er rigtig, har bragt mig paa den Tanke, om der ikke skulde
foreligge en lille Fejl her enten fra Stenhuggerens eller fra
▼ore Afskriveres Side. Skulde det ikke kunne tænkes, at
der var indhugget (eller afskrevet) ASOK(A) , medens det
r-igtige var ACOK(A)? Et nnoxn som parallel Dannelse til
^l;v»n og i^oxn {i^oie) Og ensbetydende med det sidste vilde
^være ganske korrekt, saa at det ikke vilde have noget at
sige, om det ellers ikke skulde findes bevidnet; og det vilde
iDJælpe os over alle Vanskeligheder, (»(fore citerer Steph.
Thes. først fra Joannes Malalas, hos hvem det p. 176, 18
^ndog skal findes i Formen ftTrors i Godd. ; det skal ogsaa
"findes i nogle Codd. hos Diod. Sic. Xllf, 64 extr. Ussing
:ineddeler mig, at han ogsaa havde tænkt paa nnoxn.)
Ordene i denne Sætning er ellers i det hele klarede rigtigt ved Bidrag fra de forskjellige Fortolkere. Der kan næppe være Tvivl om, at 6 AldnXevg ajn(iio<; »- de andensteds forekommende ol Al^nUlq^ og at vi her har Navnet paa en Af- deling af Befolkningen i Gortyn, som vel kaldes en <nn(^T6g^ men maa være omtrent ensbetydende med, hvad der ellers hedder en (f.•vXr^^ siden man ogsaa finder ^n\ twv 'YlléMv {jun- Jv^invæv) xofTuwvrm'. Der har altsaa ved Siden af de tre gamle doriske Fyler i de kretiske Stæder ogsaa været andre Fyler, hvoriblandt den med Navnet Al&nXieg findes i flere Stæder; jeg minder her om Fylen AipnXéeg i Sikyon, 'Yf^vn&toi i Ar- gos, de 8 Fyler i Korinthos, hvoriblandt sikkert ogsaa de tre gamle doriske har været, da man jo finder 3 Fyler i Syrakusai og fra Kerkyra har 'YlXéeg bevidnet i Indskrifter (af de øvrige nævner Hesychios Fylen KwuifnXoi) ; paa samme Maade finder man i Teos og andre ioniske Stater to nye Fyler Bæ^felg og olvioneg ved Siden af de fire gamle ioniske Fyler. Imellem disse Fyler er Koemeembedet altsaa, synes det, gaaet paa Omgang; da den samme Fy le saaledes mange Gange kunde komme til at afgive Folk til Kosmc- embedets Beklædelse (efter Aristoteles saaledes , at Kos- merne toges af visse forsemme Slægter, som der altsaa maa have været nogle af indenfor hver ifvXt] eller uTnfjTvg), var det ikke nok ved en Datering at sige fnl .tlO^nXtm' xonfm'ivnov (ox'
\
78 M. Cl. Gertz:
ol /flfhnlieQ ixofT^iuv), men der niaatte ogsaa i en epexegetisk Genetiv (Nominativ) tilføjes Navnene paa dem al Fylens Medlemmer, som i det givne Aar var Kosmer. Saa faar vi
da Udtrykket: ox* u Al&ckeii: anr^ro^' hnoGfi'oVj ol avy KvXXia\ saa-
ledes maa der nemlig interpuugeres, og det er meningsløst med Bk og L at sætte Komma efter (ttuqtoc, forbinde txocjii 'or alene med ol avr KrXkoj^ og saa rent ud af Luften gribe et Verbum, som vilkaarligt suppleres efter (naQToc. Forbindelsen x5 Al&tti&A>: (TTft^ri^ (— ol /ll&(fUe^) txonii'ov vækker ikke nogen sproglig Betænkelighed; Valget af Singularis vilde ogsaa ligefrem være umuliggjort ved, at Flertalsbetegnelsen ol nvv KvUoj skulde følge efter.
§ 6. Til Kol. V, 9 — VI, 2.
V, 23. Metl Hensyn til Opfattelsen af Ordene otio x'ei følger jeg Z p. 144, Anm. 84; den Fortolkning, han har i Texten under a): „woher auch immer und wie sie verwandt sein mogen", vilde vistnok kræve, at der stod Pluralis lom istdf. Bl, Dog er jeg ikke ganske sikker paa, at u saaledes kan vise tilbage til BnipaXXet og betyde „deres Ret skriver sig". Ussing vil tage o7io x'et t« x^e^t/r/r« sammen i Bet. „dér, hvor Ejendommen er" , saa at det „kun er de paa Stedet boende Slægtninge, der arver, ikke de, der er flyttede bort eller bor i Udlandet". Men otio x« maatte i alt Fald betyde „dér, hvor saa end", ikke simpelt „dér, hvor", og saa bliver enten denne Bemærkning ganske overflødig eller foreskriver en lidet sandsynlig Deling af det paa forskjellige Steder liggende Gods mellem de paa de forskjellige Steder boende Arvinger; og desuden maa ono x« i X, 33 (det eneste Sted, hvor det endnu findes) sikkert betyde: „hvorfra saa end".
V, 25—28. Med Hensyn til Forstaaelsen af disse Ord (xXn(foc — de livegne xåwowt«/) slutter jeg mig til Z p. 64 (144), Blass og Bk. Curt Wachsmuths Opfattelse (Gott. Nachr. 1885, n. 5) af Bogstaverne oxhtoog som et Adjektiv i Akk. Plur. •= inoxh'tfiov^ , hvilket atter temmelig vilkaarligt sættes = /VoxÅooofc. kan jeg ikke gaa ind paa og dermed heller ikke paa at forstaa Ordene inq foixm^ otme^ xtom
Til Indskriften fra Gortyn. 79
— toig olxslovg — affines, besvogrede. Schaubes Forstaaelse af Stedet p. 222 synes at tyde paa, at han helt har over- set Pronominet Tovjovg, hvis Tilstedeværelse gjør hans For- tolkning ganske umulig. Merriam vil forstaa xln^og -« ^^vog, ^errf,T(ti , „the descendents, hov^rewer remote , but still traced, of the original Dorian settler on the original allotment of land^; saa interessant denne Opfattelse end er, bør det dog vistnok betegnes som højst problematisk, om man tør tillægge xilo^o^ denne Betydning, og desuden kunde disse YwvUifon vel komme til at gaa med ind under de forud nævnte
y, 42 er det klart nok, at man skal supplere dåre til til daTB»{&)tti men derefter mangler der endnu 4 eller 5 Bogstaver. Supplerer man nu med B xahoc eller nveg, støder det efter min Mening lidt, at de forangaaende Ord staar i Genetiv, medens det dog havde været noget naturligere, om de havde staaet i Akkusativ som Objekt for d(x7B&&oi; jeg tror derfor, at man hellere bør supplere Subst. Inxea, som kan være Objekt for daj9&&ttt. (ligesom man jo siger daaaa&ni fioi(f€tg) og styre Genetiveme. Hvis Arvingerne altsaa ikke vil dele disse Partier af Arven i ligelige Dele, hvorom de kan kaste Lod, skal Dommeren foretage Deliugeu, saaledes at han dog tager Hensyn til r« fioktofteyn, hvorved vel menes de fra den ene eller den anden af de uenige Arvinger fremsatte Paastande om, at Arveladeren har tiltænkt dem den eller den bestemte enkelte Gjenstand af dem, der skal deles, eller noget lignende. Vod tvarn i L. 39 menes vel ikke blot Kvæget, men ogsaa (kjøbte) Slaver og Slavinder.
§ 7. Til Kol. VI, 2—46.
VI, 12 — 25. Her maa jeg erklære mig fuldkommen enig med Z p. 174 i hans Opfattelse af Forholdet mellem
de to Sætninger (tXkm S* é'^quntti og «« T«(5e xa ^(>a^/4«Ta e^^oT-
Tm« de har, saa fristende det end kunde være at forbinde dem med hinanden og henføre den sidste som Relativ- bestemmelse til den første, aldeles intet at gjøre med hin- anden, men den første slutter sig til Forsætningen at, de xtg
N
80 M. Cl. Gertz:
. . fnKTTievfTnijo Og indeholder blot i fyldigere Form den samme Modalitetsbestemmelse, som i Farallelstedet IX, 7 f. er givet med det blotte rfil>l«i (thi dette Supplement er vist sikkert), hvorimod den sidste slutter sig til Eftersætningen (xft fier xQBfima xiX.) som en denne indledende Modalitets- bestemmelse. Man bør altsaa oversætte saaledes: ,,Menhvis nogen for Fremtiden (denne Betegnelse ligger i Optativerne) skulde kjøbe (saadan Ejendom) eller lade sig den pantsætte eller tage mod Tilsagn derom, og der (selvfølgeligt i nær- værende Lov) staar skrevet anderledes (=-=■ „tvært imod hvad denne Lov i de foregaaende Bestemmelser byder"), saa skal i Overensstemmelse med denne Lovs Bud (som følger) Ejendommen gives i Moderens eller Hustruens Vold osv." Z selv har rigtigt gjort opmærksom paa, at Stillingen af Sæt- ningen (ti TttSe Trt ^'^pf/i/uai' BYQTmai i IX, 15 f. tydeligt nok viser, at d»u knytter sig til Eftersætningen og ikke maa forbindes med aU«t som Relativbestemmelse hertil, saaledes som det sker hos D, L og Bk (maaske endogsaa hos B); paa denne Maade vilde ogsaa denne Relativsætning blive ganske overflødig, da Sætningen nlXm tV BYQarrm, hvis Per- fektum viser, at der tales om nærværende Lovs Bestemmelser, alene for sig vil sige ganske det samme, som man faar ud ved at forbinde de to Sætninger (D: „contrairement å ce qui est écrit dans la présente loi"; Bk: „den gesetzlichen Bestimmongen, wie die gegenwårtigen hier lauten, zuwider"); eller ogsaa skulde man i den græske Text, for at den skulde svare til disse Oversættelser, have andre Udtryk, som f. Ex.
ttXXai de r«^e t« j^Qnfi^ma SYQcnni eller nXXm e rct^fi TOt ^^^or/i/uorrnt
BYqniiaL (eller exéx). Oversættelsen af m (— ^) som „quando"" (Comparetti) elier „depuis** (Reinach) er næppe tilladelig. Sætningen ni rade ju j^QUfAfimn e^Qanai kunde maaske synes at være overflødig ved den af mig i Overensstemmelse med Z fulgte Fortolkning; naar den imidlertid er tilføjet, er dette vel sket dels for at betegne det følgende Lovbud som noget fuldstændig nyt, der ikke har været gjældende i den ældre Ret men først er indført ved nærværende Lov, dels for i Samklang med de forudgaaende Optativer bestemt at indskærpe, at nærværende Lovs Bestemmelser kun skal finde
TU IncUkiifteii fra Gortyn. 81
Anvendelse overfor saadanne Retskrænkelser af den i For- sætningen omtalte Art, som maatte indtræde i Tiden efter nærværende Lovs Fremkomst; det samme indskærpes der- næst yderligere ved Tilføjelsen af Modsætningen: rw de
Med Hensyn til Forstaaelsen af Ordene ra x^/iOTo em tch fiatQé 8fi9v antager jeg, hvad jeg ogsaa har søgt at udtrykke i min Oversættelse, at de bør opfattes saaledes, som Z an- tyder i Noten 41 paa S. 173, medens han i Texten følger den Opfattelse, som findes hos alle de andre Fortolkere (undtagen maaske B), hvorefter det kun skulde paabydes, at den solgte (pantsatte, bortlovede) Gjenstand skulde til- høre Moderen (Hustruen), hvem den uretmæssigt var berøvet. Dette var noget saa selvfølgeligt, at et saadant Paabud næsten maatte betragtes som overflødigt; desuden burde der vel saa ikke have staaet det altomfattende x^a/uaro, men KQsog; endelig maa man naturligt vente, at naar Sønnen (Man- den), der staar som den naturlige Bestyrer af Moderens (Hustruens) Ejendom, misbruger denne sin Stilling til at disponere ulovligt over Ting af denne Ejendom, maa Besty- relsen fratages ham helt og holdent; og dette er efter min Mening ogsaa netop bestemt i disse Ord, idet det siges, at Ejendommen fra nu af skal gives i Ejerindens Vold. Hvor-' dan det saa derefter skal gaa med dens Bestyrelse , om hun skal bestyre den selv eller have en anden Værge, er et andet Spørgsmaal, til hvis Løsning Loven her ikke giver os noget Middel. Al Tvivl om, at denne Forstaaelse er den^ rette, bortfalder for mig ved Sammenligning med Anven- delsen af det samme Udtryk i V, 32 f.
Angaaende Ordene rov åe nqo&^a her og i IX, 17 deler jeg (efter at have raadført mig med V. Thomsen) ikke Bk^s Opfattelse, at de bør tages som Maskulinum; det er for kunstlet jned dette Udtryk , der , altfor kortfattet , skulde staa istedenfor det fyldigere: tov da ngo&^a aXXat jovtov u nefKMxoTov, Naturligst er det at tage det som Neutrum, og Geuetiven er da den saa ofte i denne Indskrift forekommende Genetiv, der maa gjengives ved: „med Hensyn til". Ogsaa
Nord. tidskr. f. filol. Ny rekke. IX. ^
^
83 M. CL Gerts:
joidde og TOV de nifo&&tt XI, 19. 21 tagos sikkert bedst som Neutrum.
Reglerne om, hyordan den bedragne Moder (Hustru) skal faa sin Ejendom tilbage, over hvilken Sønnen (Manden) ulovligt har disponeret, er ikke angivne her i selve Loven, vel fordi det betragtedes som overflødigt. Sandsynligvis er det gaaet saadan til, at hun har rejst Sag mod den Tredje- mand, der ved Kjøb eller Pantsættelse var kommen i Be- siddelse af Gjenstanden (cfir. IX, 13: m xa vuia&ai, scil. o
nqianwoq ^ naxad^ifiBvoq'^ thi skulde o anodofievog e xata&evg VSBre
Subjekt, havde Ordene ai xa vixa&ei vistnok maattet staa efter xata&Bvg), I denne Proces inddrages da Sønnen (Man- den), som ved sin ulovlige Disposition har bragt Gjenstanden over til Tredjemanden; hvis nu Dommeren tilkjender hende Retten til Gjenstanden, maa Tredjemanden selvfølgeligt ud- levere hende den, men han faar da Erstatning derfor af den uretmæssige Disponent efter Reglerne i VI, 18 — 24.
VI, 25 — 31. Dette Sted er af alle med rette paralleli- seret med Stedet i IX, 18 — 24, men viser en paafaldende Kortfattethed i Affattelsen i Sammenligning dermed; fuldt ud skrevet burde der have staaet saaledes: oi de x o avriftolog
anofioXei avm ro xgeog, ot x avntrftoliovTi, fie efiey tag fiotTQog e rag
* Y^fvatxog. <Co åixatnag ofiwg xgiveio . ai de vixaam fte 8f/L8P to^ ficttgog-
e T09 'pn'airxog^f fioXev^ one x eni^nXXu, naq xoi dixatnai, e jnxntrto
BYnaiTOLi, Jeg er nu for mit Vedkommende temmelig sikker paa, at denne Kortfattethed skyldes en Fejl af Stenhuggeren, der paa Grund af det fremtrædende Homoioteleuton har oversprunget alle de indklamrede Ord; man har naturligvis maattet finde sig deri, naar Fejlen var gjort, da man jo ikke kunde kassere Indskriften, som var indhugget paa den allerede færdige Bygnings Væg, og Skaden var heller ikke stor, da man jo kunde holde sig til det senere kommende Parallelsted for at se, hvad Meningen var. Men at det er en Fejl, slutter jeg deraf, at Lov- bestemmelsen her bliver ganske uklar ved denne Ude- ladelse, og at det kun bøder tarveligt paa Uklarheden, om man paa dette Sted forstaar anofiokei, som — > „beviser for Retten, at ikke", medens det i IX, 18 maa betyde , hvad der i sig selv ogsaa er rigtigere, „erklærer for Retten, at
Til IndBkrifien fra Gortyn. 83
■
ikke**; desuden er det jo klart, at hyis der skulde finde en Forkortelse i Forooiularen Sted paa noget af de to Steder, maatte det naturligt være , ikke paa det første Sted , men tvært imod paa det sidste, hvor jo da ogsaa virkelig Ordene noQ Toc dtxaaiat er udeladte og ikke savnes, da Meningen af B fBKotaxo s^QccTjai er tydelig nok gjennem Parallelen med det første Sted. — Hvad nu dernæst Fortolkningen af Stedet an- gaar, erklærer Z sig i Grunden fallit i denne Henseende, om end ikke med rene Ord (p. 175); L indlader sig al- deles ikke paa nogen nærmere Forklaring her paa dette Sted, men ved Parallelstedet i Kol. IX erklærer han sig (p. 20, N. 65) ude af Stand til at forstaa, hvad der menes med den anden af de to dér omtalte Processer; de øvriges Forklaringer er saa usammenhængende og uklare, at jeg ikke kan slaa mig til Ro ved nogen af dem. Hovedspørgsmaalet, paa hvis A^jørelse hele Stedets Forstaaelse beror, er dette: hvem er den omtalte 6 avr'ftoXog? Vi har i Sagen, som den hidtil er omtalt, tre Personer, nemlig Moderen (Hustruen), Sønnen (Manden) og endelig Tredjemanden, som ved den nlovlige Disposition er kommen i Besiddelse af den om- stridte Gjenstand; jeg vil betegne dem henholdsvis med M, S og T. Kan da nu o avtlfioXog være S? Ganske vist var han den, der nærmest havde Muligheden for at nedlægge den her omtalte Paastand, at Gjenstanden ikke tilhørte M; men da Kravet jo efter det før udviklede sikkert rettes af M mod T, hvorimod S kun impliceres i Sagen, kan S ikke godt betegnes som 6 åvtlfiolog eller som den, der unofioXel, hvilket ▼el dog kun kan siges om en procesførende Part. Saa maa altsaa o mrt'fiolog nødvendigvis betegne T; thi den bestemte Artikel taler imod, at der kan menes en i Processen ind- trædende Fjerdemand, der imod M rejser Krav paa den om- stridte Gjenstand, hvad jeg en Tid havde tænkt paa. Og T kan vel ogsaa nok i Tillid til S, som er hans Auctor for Salgets Retmæssighed, rejse en saadan Paastand. Striden synes nu i Hovedsagen at dreje sig om, for hvilket Forum Ejendomsprocessen skal behandles. Hvis T ikke nedlægger den her omtalte Protest, men lader alt komme an paa, om M, paa hvem da hele Bevisbyrden i Sagen falder, positivt kan
6*
i
84 M. Cl. GertE*.
bevise sin Ret til Gjenstandeo, forhandles Sagen til den endelige Afgjørelse for den i hele denne Lov omtalte dutatnag^ Familieretsdommeren, og taber han her Sagen, saa sker, hvad der er sagt forud i L. 12 — 25. Hvis han derimod be- stemt nedlægger den Protest, /m sfiw xa^ /lOTgogy saa kommer det først til en Forhandling for Familieretsdommeren, hvorved denne hører paa T's Grunde for sin Protest og saa i Hen- hold til, hvad han har faaet at høre, og sin subjektive Dom om Vh hele moralske Personlighed under Ed udtaler sit Skjøn om, hvorvidt der bør tages Hensyn til hans Protest eller ej. Hvis han nu skjønner, at den ikke bør tages til Følge, saa forhandles selve Ejendomsprocessen videre for ham til den endelige Afslutning, som om Protesten slet ikke var ned- lagt. Skjønner han derimod, at der er noget, som taler for Protesten, saa afviser han Sagen fra sit Forum; hans Kjen- delse berøver ikke M Retten til at forfølge Sagen videre, idet hans Dom kun har Charakteren af et Præjudicium, men M maa gaa hen til en anden efter Sagens Art nærmere bestemt Domstol, idet Sagen skjønnes ikke at høre under Familieretten og den for dennes Omraade ansatte Dommer. Denne Ejendomsproces for det nye Forum, som M nu an- lægger mod T, der er støttet af hint Præjudicium, som dog lige saa lidt som andre Præjudicia nødvendigt medfører, at Kjendelseu i Ejendomsprocessen af den nye Dommer gaar i samme Retning, er det da, som betegnes ved Ordene fiol^v ona % ani^nkXei . . . a^'gnTtni. Subjektet for fioXev maa være M; Ordene one % Bm^aXXei maa forstaas om Maaden og For- men, under hvilken M skal indlede Processen efter de derom foreskrevne, rimeligvis paa andre Tavler omtalte og os ubekjendte Regler, som kan have været forskjellige efter den omstridte Gjenstands forskjellige Art eller Værdi; Ordene
noQ TO* dixaarai e (lokalt, -=- nnif oi) fBxatno (Genetiv) e^^^aTTori
angiver derimod det nye Forum, for hvilket M skal procedere Ejendomsprocessen, og som ligeledes paa andre Lovtavler kan have været- fastsat som forskjelligt efter Stridsgjen- standeDs Art og Værdi. Hvorledes nu Sagen Videre har været behandlet for det nye Forum, faar vi naturligvis intet at vide om i denne Lov. Men det er vel nok at antage, at
Til Indskriften fra Gortyn. 85
hTis T tvært imod Præjudiciet skulde tabe sin Sag her, har det haft samme Følger for S, som om Sagen var behandlet til Ende for Familieretsdommeren.
VI, 31—36. Denne Bestemmelse fortolker Z p. 129 saaledes: ^Beim Muttererbgut hat der Vater Verwaltung und Niessbrauch; bei Tochtem und so lange die S5hne minderjåhrig sind, unbeschrånkt; sind die Sohne ToUjåhrig, so bedarf er zur Veråusserung . . . ihrer Zustimmung, — und da unser Gesetz wohl voraussetzt, dass bei Lebzeiten des Vaters das ganze Muttererbgut ungetheilt bleibt , sind dadurch auch die Tochter und minderjåhrigen Sohne ge- schiitzt^. Men altsaa skulde de (hvis jeg ellers her for- 3taar Z rigtigt) slet ikke være sikrede mod saadaune Dis- positioner af Faderen, naar der ikke var voxne Sønner; thi disse Dispositioner maa vel dog gaa ind under ,,die Ver- waltung**. Dette synes dog lidet rimeligt, og det kan næppe heller med rette sluttes af Ordene; thi disse forbyder i al Almindelighed Faderen at disponere over Børnenes Mødrene-- arr og indrømmer ham kun Tilladelse dertil i ét eneste Til- fælde, nemlig det, at der er voxne Sønner, som giver ham deres Samtykke til saadanne Dispositioner; men ellers maa det antages, at han i alle andre Tilfælde har været ude- lukket derfra, og da "ganske specielt i det Tilfælde, hvor der kun var Døtre og umyndige Sønner, altsaa netop i det Tilfælde, hvor han efter Z's Mening skulde have haft den ganske uindskrænkede Dispositionsret. Skjønt Loven ikke angiver det, er det dog rimeligt, at Børnenes mødrene Fræn- der har kunnet varetage Børnenes Ret mod den egenmægtigt disponerende Fader i Henhold til den følgende Bestemmelse i L. 37—44.
§ 8V Til Kol. VI, 46 — 55.
VI, 46 — 49. Læsningen af disse Linier or, hvad Be- gyndelsen angaar, usikker. De Udfyldningsforsøg, som er gjorte af G og L, fører til saa aabenbare Urimeligheder, at jeg tror helt at turde forbigaa dem her , ligesom ogsaa D^s Forklaring; BZ er ikke kommen til^nogen sikker Anskuelse
\
86 M. Cl. Qerts:
om Læsemaaden; jeg holder mig da alene tdl Bk, der skri- yer og oyersætter saaledes:
at % id dv{<T/Å8ylavg] nB\Qa[iod-Bi] ixg aXXonoKag vn aw\w*ag éuo-
fierog xélo[fi]itfo Ti\g Xvcrvrn«: „Wenn jemand unter die Feinde yerkauft ist, als zu fremder Stadtgemeinde gehorig unter Zwang festgehalten , und es lost ihn einer aui seinen Wunsch".
Herimod har jeg nu at ind?ende følgende: 1) at tiø^^ou skulde kunne bruges med samme Betydning som ne^en, er ikke bevist; 2) n8gat(a&f^ . . . ixoiisvog er et ugræsk og sprog- lig urigtigt Udtryk for nBqaua&Blg . . . %xn^^^\ 3) man vilde næppe have brugt den absolute Genetiv élofihw her isteden- for den simple Objektskasns él6(ievov\'^) Ordene H ållitnoXUtg . . éxofiwog er enten ganske overflødige eller vel snarere endog urigtige, naar de opfattes saaledes, som Bk opfatter dem, thi ved at blive solgt til Fjendeland bliver man dog ikke „zu fremder Stadtgemeinde gehorig^. Endelig er selve Formen JAo/utVov højst tvivlsom; thi i L. 52 mangler der et Bogstav foran slofiwo^ og det kan næppe' være andet end nc, saa at der dér bør læses Milo/uevo ovto, hvilket ogsaa passer lige saa godt som eller bedre end blofisvo otiro; men naar saa er, bør man selvfølgeligt ogsaa i det foregaaende have Verbet »élofnu, saa at Opfattelsen af xeiofisvo i L. 48 som — xo* ålofiirov næppe er holdbar. Jeg anser det da for rigtigere at skrive Stedet saaledes:
ai X* sd dv[^(Tfi9viavg] nB\Qa[d-Bvi' b] sxg nlXonokia g vn aw\ttvxag
BxofiBvoN xakofievo Tig Xvaerat '— „hvis nogen udløser den, der er solgt (som Slave) til Fjendeland, eller som fastholdes under Tvang af en fremmed Stat, paa den paagjældendes egen Opfordring^.
Jeg har antaget, at Stenhuggeren ogsaa her, som flere andre Steder i Indskriften, har forvexlet Bogstaverne N og M Og har Skrevet BxofiBvog for Bxotisvov. Der sondres da (ved a =— ^) meget rigtigt mellem to forskjellige Maader, hvorpaa en Gortynsk Borger kan være kommen i den Situation at være bunden i Udlandet: han kan være bleven taget til Fange i Krig med en fjendtlig Stat og solgt som Slave til en af dennes^Borgere, eller han kan muligvis som tilrejsende
Til Indskriften fra Goriyn. 87
eller Metoik i en hyilken som helst fremmed Stat (ikke just i^endtlig) have paadraget sig Skyldforpligtelser eller andre Forpligtelser, ifølge hvilke han er tvungen til at blive dér og ikke kan komme hjem, før han er løst derfra. Detalene fra dette Sted kjendte Ord allonoUa er en Dannelse, der svarer til dllodia»ia hos Platon Legg. p. 954 £ og blot be- tyder ttUri i%6iig\ det forangaaende iug har samme Betydning som ellers vn6 ved Passiv (cfr. Madv. Synt. § 78 Anm.) og er valgt istedenfor \m6 af Hensyn til det paafølgende vfi* avmntaq. Der er skrevet MlofAwov^ ikke xsAofisroy, dels for sær- ligt med Vægt at fremhæve denne Omstændighed ved Løs- kjøbelsen (s. Madv. § 181 Anm. 6), dels fordi Akkusativen omtrent forbød sig af sig selv efter det forangaaende axo- fåmfw. Præsens Participium kan særdeles godt forsvares, idet Opfordringen til Løskjøbelsen, om den end er fremsat forud for denne, dog tænkes som bestaaende under og gjentagen samtidig med Løslgøbelsen. Med Hensyn til dette Stykkes øvrige Fortolkning slutter jeg mig ellers ganske til Z p. 166 f. [Meister har ogsaa foretaget Rettelsen til b%o(awov og ind- sat Verbet Mlofiai lige som jeg; med hans øvrige Læse- maade kan jeg ikke være enig; endelig har ogsaa Gompa- retti i Mus. Ital. II, 2 p. 618 fundet, at vi her maa have Verbet MslofiM, som møder os igjen i den yngre Lov Kol. V, 4].
§ 8^ Til Kol. VI, 55— VII, 10.
Atter her er Læsningen af de første Ord meget usikker, og det er højst sandsynligt, at F ikke har kunnet læse Bog- staverne klart her i den nederste Linie, i det mindste ikke dem alle. Hvad Meningen af Ordene maa være, er uden Tvivl rigtigt indset og udviklet af Z p. 65 f., som har paa- vist, at Subjektet i det første Led maa være et Ord, der betegner en ufri Person, og at der gjøres Forskjel mellem to Tilfælde, nemlig 1) det, at den ufrie Person gaar ind til den frie Kvinde som hendes Mand, og 2) det, at en fri Kvinde træder ind i en Slaves Hus som hans Kone. Er dette rigtigt, hvad jeg for min Del ikke tvivler om, tilbagevises hermed
88 M. Cl. Qertc:
de Forklaringer , som er fremsatte af GDL. Af de over- leverede Bogstaver oeMi^BQOTw , hvorunder der muligyis i næste Linie har staaet et Par Bogstaver, hvoraf det første kan være et ^ har nu B dannet 6 éx8t&* igmn&y al x\ Bk derimod 6 iMl&' i^otw (hvorimod* han ikke tager Hensyn til Bogstaverne i L. 56, men i Beg. af VII, 1 indskyder et i -— cm); begge Læsninger er, idet der ved dem begge bliver Tale om „en Person fra fremmed Land"*, udgaaede fra en Forestilling om en Sammenhæng mellem denne og den foran- gaaende Lovpassus, som vistnok er urigtig, i alt Fald højst problematisk, da det er klart, at vi her har en efter sit Indhold helt forskjellig Lovparagraf, der næppe kan staa i nogen som helst Forbindelse med den foregaaende. Læse- maaderne er da ogsaa i sproglig Henseende betænkelige, hvad de selv indrømmer, og kan kun klares ved temmelig halsbrækkende Fortolkninger, der endda ikke fører hen i den Retning, hvori de efter Z's sikkert rigtige Opfattelse af Me- ningen burde gaa. Idet jeg holder mig til denne og derhos antager, at F kan have fejlet med Hensyn til et Par Bog- staver, formoder jeg, at der skal staa: oi (— ^) x-' e* ^e^a-
nov^l M X I Bnt tav Bl9%y&bqav ek&ov onviet — „hvis nogen har
en' Tjener og han gaar ind til en fri Kvinde og faar hende til Kone''. Ved ^Bqétmav forstaar jeg den hos Herren i Byen levende og som hans Vaabenknægt tjenende fomtvq^ idet jeg minder om, hvad der staar hos Eustath. ad Dionys. Perieg.
533, og ad II. p. 1024: ^Bqantav dovXov onXo(ft(fOv drfXoi xcrror T7.y
KQfirm ^XSxraav; naar der i det andet Led {VII, 3) ikke staar &Bgån(av, men dorXoq, saa antager jeg dovXog her for en Fælles- benævnelse for fo^KBvq og /^vacuriTTo^ dwXoq , hvilke i dette andet Tilfælde stilles aldeles lige, medens der i det første indrømmes ^oiMvg en Begunstigelse, som man ikke har villet indrømme den anden Art Trælle efter deres i det hele meget lavere Stilling. Naar der er valgt Udtrykket med Dativ ({> x' // S-Bf^ånov) istedenfor at sige ai' xa ^B{fan<av énl t. b. a. 6nvitf, kan dette vel have sin Grund deri, at man ved denne Dativ har villet betegne den, til hvis Husstand Børnene af saadanne Ægteskaber skulde høre, i alt Fald naar de skulde være Slaver. Formodningsvis tilføjer jeg, at muligvis endnu ét af
Til Indskriften fra Gortyn. 89
de i F's Tering givne Bogstaver kan reddes, hvis man tør antage, at man i denne Dialekt har kunnet sige &eQ6n(oy for ^gåniav^ Hgesom man i Gortynisk og ellers har o for « i rha^Bg Og (i det mindste i andre doriske Dialekter, cfr. Tab. Heracl. I, 103. 132) xo&ag6g for xo^a^o?; smign. T^^o^sv^Cauer* nr. 58, 15; 120, 16. 31; 133, 2; 134, 3. Endnu maa jeg tilføje , at Th. Reinach i Rev. crit. 1885 nr. 44 var falden paa en lignende Tanke som jeg, idet han antog, at der i de dunkle Bogstaver skjulte sig Ordet oitut&aganay.
§ 8^ Til Kol. VII, 10—15.
Her har ogsaa Ussing (smlgn. Gomparetti i Mus. Ital. di antich. class. II p. 624 ff.) rigtigt indset, at det meget om- stridte neQ(u6(o, som er bleven forklaret paa mange, tildels ganske urimelige Maader, maa betyde „redhibere, lade Kjø- bet gaa tilbage'' (egl. vel: „overføre Slaven igjen til sin forrige Herre^). 6 nenafUvog bliver d^ den samme Person som o ngiAfiwog^ dog vel at mærke saaledes, at hin Benævnelse
som o nenafiwog — o na<nag først egentlig tilkommer 6 ngéå-
fitwog fra den Dag af, da de 60 Dage er forløbne, uden at han har ladet Kjøbet gaa tilbage i denne Tid; fra denne Dag af opløses da fuldstændigt Forholdet mellem Slaven og hans forrige Herre, og det er naturligt, at den nye Herre da og- saa overtager Ansvaret lor sin Slave, selv for hvad denne maatte. have forset sig» før Kjøbet fandt Sted. Dativen ved srdinoy sfAsy maa her betegne den, mod hvem Retskrav kan gjøres gjældende, og sprogligt set er dette vel lige saa godt muligt, som at Dativen kan betegne den, der kan rejse Retskrav, saaledes som den maatte. forstaas i V, 7 f. Som det synes, har i den Gortynske Ret i den ældre Tid, før denne Lov forandrede Forholdet, den tidligere Herre endnu efter Salgets endelige Afslutning maattet bære Ansvaret for, hvad Slaven havde gjort, medens han var i hans Eje. An- gaaende Antallet af „dies utiles"" til Redhibitionen havde BUcheler i Rhein. Mus. N. F. XL p. 478 rigtigt sammen- lignet Stedet i Digg. XXI, 1, 31, 22, som ogsaa Ussing hen- viser til.
90 M. CL Gerte:
§ 9. Til Kol. VII, 15 — VIII, 4a.
VII, 54 ff. e apogog ei o Bni^aXlov [xa]» fi[e Ih ftap]ev \ a
noTQoi^oxog. Saaledes supplerer B og Bk den i L. 55 moleste- rede Indskrift, og at de i Modsætning tilFGL i det mindste efter Meningen har truffet det rette, kan der næppe være nogen Tvivl om. Derimod er det vist sikkert, at de ikke har truffet de rigtige Ord ; thi det tredje Bogstav efter øiliU>r, hvoraf der endnu er Spor tilbage, hat sikkert været et O, ikke et S («» 0> og det derpaa følgende Tegn kan vel have været etM, men det kan ogsaa godt have været de tæt til hinanden staaende Bogstaver AN] efter et Bogstavs Rum følger dernæst noget, der nærmest ser ud som Resten af et S, og saa er der Plads for 4 eller 5 Bogstaver, indtil man kommer til EN. Jeg tror derfor, at man bør læse, hvad der vil give
samme Mening: e avoQog si o snifiaXloVj ano^'voi ds fjiBVBP a net-
Tgotoxog. Verbet unoj^iyvGHrxb} -= „at opgive, beslutte sig til at ikke^ har vel sædvanligt Artiklen {rb eller tov) eller Næg- telsen fiiii foran den deraf afhængige Infinitiv; men at det ogsaa kan have den simple Infinitiv efter sig, er utvivlsomt, og det findes da ogsaa f. Ex. hos Plut. Thes. 6. Agesil. 34 extr. Anton. 34; Arrian Exp. I, 23, 5 osv. Bk vil tage e som -» 8A — „wenn nåmlich*^, idet han opfatter denne anden Betingelsessætning „als eine Erlåuterung des ersten*'; dette kunde gaa an, hvis der i den første Sætning stod „kan'' og ikke „vil'', men nu gaar det ikke an. Man maa* vende tilbage til den ellers herskende Opfattelse af e — T^, saa at der skjelnes mellem de to Tilfælde: 1) at hun vel kan, men ikke vil, og 2) at hun ikke kan i Øjeblikket og heller ikke vil vente, til Muligheden indtræder.
VIII, 13 Isioi — „vil af sig selv, uden nogen Opfor- dring fra andres Side"; smlgn. V, 42 keiom: „vil med det gode, i Mindelighed".
VIII, 16 gaar det sikkert næppe an at opfatte ov Xm onvuv tig som et Spørgsmaal, da man næppe vil kunne paa- viseExempler paa cm anvendt foran et saadant Spørgsmaal; det maa opfattes som simpelt hen fremsættende (direkte eller vel snarest indirekte) Tale, og naar Xei opfattes som lewt i
Til Indtkriften fra Oortyn. 91
i. 13, er der heller intet at anke paa denne Sætnings For- bindelse med det følgende.
§ 10. Til Kol. VIII, 42 — IX, 24. VIII, 42 — 46. Her supplerer man den molesterede L. 45
[«]«( [tag Bntxagn]iag dia[l]tt[viia]y8v (FBL) eller [r^ag
d* BnéMtt^n]iag d. (G) eller [rjafd d'8mKaQn]ittg d. (Bk). Sporene Begyndelsen af Linien viser nærmest hen til tac eller rad; en anino^ia? kan ikke yære rigtigt. For det første er der 'oran Endelsen mk som Rest af det forangaaende Bogstav n skraa Streg \ tilbage, som umuligt kan tilhøre Bogstavet ^ (— fi). Dernæst passer emxaQmag heller ikke efter Me- ^ngen; thi hvad skal vel tænkes som Subjekt for Verbet ^MkttvMOPBv? Nærmest maatte man jo tænke paa tog nmqonvgj og grammatisk taget er yel intet andet muligt; men naar disse skal ha?e Halvdelen af énixa(^nin til Deling mellem sig (— dette betyder dialavxayev , der altid anvendes om den endelige, afsluttende Deling af noget mellem to eller flere, cfr. VIII, 4. 24; V, 50 — ), og endvidere den ægteskabs- berettigede i Henhold til Reglen i VH, 29—35 skal have den anden Halvdel deraf, hvad bliver der saa tilbage til Arvedatteren at leve af? Cfr. Z p. 159. Man kunde vel sige, at Farbrødrene saa skulde underholde og opdrage hende mod denne Godtgjørelse; men det var dog en lovlig stor Godtgjørelse, og det var urimeligt, om ikke i det mindste en Del af den ofiiva rng emxa^mag^ som der her er Tale om, skulde henlægges til Forøgelse af Arvedatterens Formue og ikke gaa i Farbrødrenes Lomme. Skal da maaske den »gteskabsberettigede tænkes som Subjekt? Allerede af sproglig Grund gaar dette ikke an, da en Ellipse af dette Subjekt vilde være utilladelig; men desuden vilde jo saa Bestemmelsen her kun være en Gjentagelse af den i VII, 29 ff. Samme Indvendinger vilde der være at gjøre mod Opfattelsen af o im^dlltoy som Subjekt for nvoqoi: et; desuden Qr det jo her sikkert forudsat, at Onklerne og derimellem 6 ^Ttt^aXhav er myndige , siden de skal bestyre Formuen. Subjektet for avoQog ei kan kun være » nax^oioxog ; men skulde,
92 M. Cl Oeriz:
hvad der nu er den eneste tilbagestaaende Mulighed, rav TiaTQoioMOP være Subjektet for dialavxayev (Bk), havde det vist- nok ogsaa udtrykkeligt maattet tilføjes; og deruden yilde denne Bestemmelse ogsaa have været overflødig, da man,, naar intet andet udtrykkeligt bestemtes om den Halvpart af imtiagnla, som blev tilbage efter Fradrag af den i VU, 29 S. omtalte , maatte tænke sig , at den tilfaldt Arvedatteren. Der skal vistnok staa noget helt andet end imitagnlag, og jeg er temmelig sikker paa, idet jeg antager Stregen foran »a? for en Rest af M (— a), at man bør læse: rad (eller to;)
de nBQ^o<T tag dinXotVKavev, idet da tog nengoavg bliver Subjekt
for dette Verbum, æala som dorisk Form for awUt findes hos Plat. Cratyl. p. 401 C, hos Okellos o. a.*). Forholdet bliver da dette: Arvedatterens samtlige Formue (undtagen Huset) skal bestyres af alle hendes Onkler paa Faders Side i Forening, ikke udelukkende af den, som er berettiget til Ægteskab med hende, naar hun bliver myndig; naturligris er denne Bestemmelse truffen, for at denne Onkel ikke som Enebestyrer af Formuen skal føle sig fristet til at gjøre sig selv uretmæssig Fordel ved Bestyrelsen deraf paa hendes Vegne. Af det samlede Udbytte af Formuens Drift, for- modentlig for hvert enkelt Aar, skal nu efter Reglen i VII, 29 ff. den ægteskabsberettigede Onkel først forlods erholde Halvdelen (anoAa^-j^amy); af den anden Halvdel skal der først og fremmest tages , hvad der medgaar til Arvedatterens Underhold og Opdragelse og vel ogsaa Ydelser til Staten, og Overskudet (ns^Mxna), som bliver tilbage efter Fra- drag af dette, skal deles i to Halvdele, hvoraf den ene hen- lægges til Forøgelse af Arvedatterens Fopnue, medens den anden Halvdel af dette Overskud overlades samtlige Onkler til indbyrdes Deling mellem sig {^talafxécP8^y) som Godt- gjørelse for deres Ulejlighed med Formuens Bestyrelse og for ved disse Fordele at bevæge dem til ærlig og sam- vittighedsfuld Bestyrelse af den (cfr. Dem. on 27, 60 f.).
*) Om man maaske i den Gortynske Dialekt snarere skalde have en Form som n§Qiaatai, tør jeg ikke afgjøre.
Til Indskriften fra Oortyn. 93
VIII, 47—53. Den molesterede L. 52 supplerer (C)B Bk (rigtigere end FL) saaledes: m 3e /ujncTe^ /ua [eis, no^ t]oi[g fi]aj^wn, I j^ane&at. Men dette er næppe ganske rigtigt. Istedenfor bu havde man snarere maattet vente dooi som IV, 21; dernæst er nuQ sikkert urigtigt ved Siden af den føl- gende Pluralis, da det vel dog sjælden vil være Tilfældet, at alle Morbrødrene bor sammen i ét Hus, hvilket jo maatte være Forudsætningen for, at Arvedatteren kunde opfostres naq TOK ftmifom (anderledes er Forholdet med na^ im fnxrqi VIII, 51 og XII , 26); da nu T^é<pea&ai vn6 xivi („under nogens Varetægt og Opsigt**) er et ikke sjældent Udtryk, s. Papes Lex. s. V. vn6 B 3, formoder jeg, at man ogsaa her bør skrive vno xoifi /udrr^oai („under Morbrødrenes Tilsyn*', medens hun selvfølgeligt vedbliver at bo i det hende af Faderen efterladte Hus). Der er dog den Ting i Vejen for at skrive dooi vno, at der efter Tegningen kun synes at være Plads for 6 Bogstaver; men det er jo muligt, at Rummet ikke er saa ganske nøjagtigt udmaalt, saa at der i Virkeligheden nok kunde staa 7; ellers vilde jeg skrive e^s vno.
Vin, 53 — IX, 1 har, som det tydeligt nok fremgaar af den bevarede Forsætning, indeholdt en Bestemmelse om, hvad der skulde ske i det Tilfælde, at nogen ægtede en Arvedatter i Strid med denne Lovs forud anførte Regler (aUoi d'af^aTttti)\ men Bestemmelsen er bleven uklar ved Molesteringen af VIII, 55 og den øverste Del af. næste Kolumne. Det er klart, at der maa have været aabnet en Udvej for oi dnt^alXovreg til at forfølge et saadant Lovbrud; da der nu i IX^ 1 sikkert har staaet joyg BmpaXXoviavg , er det højst sandsynligt, at vi her har Hovedsætningens Sub- jekt, og der kan vel heller ingen Tvivl være om, at Hoved- sætningen har begyndt med VIII, 55 og har endt med IX, 1, da den derefter følgende Lovpassus vistnok har krævet alle Linierne fra IX, 2 af. Etter de usikre Spor af Bogstaverne i L. 55 vil jeg da opstille den Formodning, at der kan have staaet saaledes i Hovedsætningen fra L. 55: Cejo^apa]t
{A)8 KOJSMO i Tovg eni(itt[XXovT((vg fioXey] = ned' b B^gntat xoafio (— finir Toi« x6i7fjioVy fi8&* ov féfQamai) t. e. /u. «— „saa skal de
berettigede begynde Retsforfølgning i Forbindelse med
94 M. Cl. OertE
(o: understøttede af) den Kosmos, med hvem Loven byder det**. Det er højst sandsynligt^ at i Gortyn en enkelt af Eosmeme har haft et Retshegemoni i saadanne Sager om Arvedøtre ligesom o^;r<^y (og i visse Tilfælde noUfiaQxog) i Athen. Lov- bestemmelsen er affattet meget kort, idet man paa dette Punkt har henholdt sig til den ældre Ret og ladet den ved- blive at gjælde; ij^Qaxai (der synes ved en Fejl athavestaaet BfQnu'^ om B'^Qotai «— 67'^oTTa* S. VU, 47) henviser til denne æ^dreRet lige som III, 20 f.; 29 f. X, 45; og deri bar været angivet, hvilken Kosmos der havde disse Sager.
IX, 2 — 7. Det er naturligt, at ethvert Supplement her maa blive usikkert; men atBk skulde have truffet det rette med sine Supplementer, er vist mere end tvivlsomt. Han formoder, at der har staaet, at „naar en efterlader en Arve- datter, skal hendes Farbrødre og Morbrødre, hvis de selv har Ejendom, have Lov til kun at pantsætte og sælge af denne deres egen Ejendom, og denne Pantsættelse eller dette Salg alene skal have Retmæssighed^. Men hvilken logisk Sammen- hæng er der vel her imellem Forsætning og Eftersætning? og er det ikke en ganske overflødig Lovbestemmelse at give en fuldkommen selvstændig Mand Tilladelse til at sælge og pantsætte af sit eget Gods (anderledes staar jo Sagen i VI, 5 f.)? og hvorledes vilde endelig en saadan Bestemmelse passe ind i Sammenhængen her, hvor der aabenbart kun skal tales om Dispositioner over Arvedatterens Gods? Der kan næppe være nogen fornuftig Tvivl om, at Z har Ret, naar han p. 160 mener, at her „ein Fall wird angegeben, in dem Verkauf und Verpf&ndung von Sachen der Erb- tochter giltig sein soli"*; det viser ogsaa den følgende Mod- sætning m d' aXXai xtA-, som éllers vilde være meningsløs; og det er jo en Selvfølge, at Arvedatterens Farbrødre og Morbrødre, som bestyrede hendes Formue (cfr. XII, 23 ff.), herved maatte kunne komme til at foretage slige Trans- aktioner paa hendes Vegne og til hendes Fordel, og man har da sikkert ikke tænkt paa rent at forbyde dem at fore* tage slige Transaktioner, men kun fastslaaet, at de skulde gjøre det til hendes Tarv og ikke til egen Fordel. Herefter
Til Indtkriften fra Oortyn. 95
kunde jeg tænke mig Stedet suppleret paa følgende Maade (med 24—25 Bogstaver i hver Linie):
TOf natQoavg e to]vg fiaTQO€ty\g xona'&efisv [xou anodo&ai vneg \ nvTff^, nat dtrro d]t*cumf efiev i\av oponf xm tav xa[Ta&B(nv. at S*\nXXeu
jiHvis en efterlader sig en umyndig Arvedatter, eller hon selv myndig (men endnu. ugift) giver sit Samtykke der- til, maa hendes Farbrødre eller Morbrødre ( — det kan jo nemlig tænkes, at der kun er Morbrødre — ) pantsætte og sælge paa hendes Vegne (og i hendes Interesse), og under denne Betingelse skal Salget og Pantsættelsen have Retsgyldighed; men hvis paa nogen anden Maade (, end denne Lov byder, altsaa ikke med hendes Samtykke og ikke i hendes Inter- esse, men til Formuesbestyrernes egen Fordel og som om Gjenstanden tilhørte disse selv) nogen skulde kjøbe^ osv. — Det synes, som om efter den ældre Ret Formuesbesty rerne har kunnet handle mere selvraadigt, i alt Fald uden Arve- datterens Samtykke.
§ 11*. Til Kol. IX, 24 — 43.
Dette Stykke handler om, hvorledes man skal søge for- skjellige Arter af Forpligtelsesforhold opretholdte, naar den, paa hvem Forpligtelsen hvilede, er afgaaet ved Døden. De technisk-juridiske Udtryk, som forekommer her, gjør For- tolkningen vanskelig og usikker; desuden synes der at være Fejl, som skyldes Skjødesløshed hos Stenhuggeren, hvis da ellers Halbherr rigtigt har gjengivet, hvad der staar paa Stenen.
IX, 24 — 31. uvdexaafievog kan sikkert, efter hvad man kjender til dette Ord som Retsudtryk, kun betyde „den, der er gaaet i Eavtion for en anden som Selvskyldner *". Betydningen af vevixafAwog kan efter Anvendelsen af Verbet i denne Indskrift (f. Ex. I, 23. 55) heller ikke være tvivl- som ; det maa betegne „den, som har tabt en Proces^, hvor- ved Forpligtelsen til en eller anden Udredelse er gaaet over paa ham; det er en lille Skjødesløshed ved Lovaffattelsen,
\
96 M. GL Gerii:
naar dette Participium er sat paa anden Plads i Rækken, medens det burde have staaet paa første Plads som vi*u i L. 31, da dette Tilfælde ikke behandles ganske paa samme Maade som alle de andre. — Herefter har Bk og allerede Blass rigtigt indset, at der bør læses: e svuo^oxavg onekory og jeg selv havde ogsaa fundet det samme, før 'jeg kjendte deres Bemærkninger; det var mig nemlig klart, at det maatte være galt, naar de tidligere Behandlere af Indskriften i L. 34 f. læste: ocydoxa(d) d' exev xoiotar , da Infinitiven exay vilde være sprogligt uforklarlig, hvorfor man her maatte læse saaledes: (tvd6xa{d) Sb nhnoMxav (-* xfti, evxoiOToty); jeg havde ogsaa sat Ordet i Forbindelse med forskjellige Hesychios-
glosser: noiov (xoov, xoHov ^ xwov) -* ivbxvifOv\ xoiaiBiv (xci>d£8*y. xovacrm) =: ^ejjfv^a^eti' ; xoa&ei^ — iysxvQatr&Big ] xoiaaov = trvriteq
— compone pignore dato. Ordene betyder vel altsaa: „den, som skylder Panter^; Pluralis kan betegne de forskjellige Arter af Panter, som kan tænkes {ivéxvgov og vno&i,xfi). Det er at forstaa saaledes, at der blot har været en Aftale mellem Debitor og Kreditor om, at den og den af hins Ejendele skulde gjælde som Pant til denne, uden at denne enten havde faaet Ejendelen udleveret som haandfaaet Pant eller sat et Mærke derpaa som Hypothek; naar da Debitor var død, maatte Kreditor jo søge at faa Aftalen anerkjendt og opretholdt; man behøver næppe for at forklare Stedet at ty til Antagelsen af et lignende Forhold her som det, der omtales hos Dem. 34, 50, hvor der tales om en Skyldner
tdig davutnalQ ov rra^oa/cjv t«^ vno&i'ixag. Bk vil have , at
åvxoi&ia skal betyde na^oxora^iixij. Depositum (idet han afleder xowv af xe7/ua», hvilken Afledning, selv om den er rigtig, dog ikke behøver at medføre denne Betydning af ^yxoeora); Pluralis bliver paa denne Maade vanskeligere at forklare. Blass op- fatter evxotciTntt som „Geld, fur welches ein Pfand gegeben ist"";. dette bliver i Realiteten den samme Tydning som min, hvis der da ikke ved „gegeben ist"^ menes, at Pantet virkelig skal være udleveret Kreditor, hvilket jeg ikke kan antage er sket; thi saa behøvede Kreditor jo næppe at frygte for sit Tilgodehavende. Herefter kommer Ordene 8 dia^lofieyog e dia^einafiwog, som er højst duukle. Bk vil drage Oplysning
til Indskriften fra Oortyn. * 97
om Betydningen af disse Ord af det forangaaende ^xoiot« -* nngaxata^rflttj , uagtet det er temmelig vilkaarligt at sta- tuere en Sammenhæng imellem disse Ord og hint; Retten dertil skulde bevises ved Fortolkningernes Rigtighed, men de er vistnok højst tvivlsomme, dut^alofievog skal være — naQaxaja&i,xfiy ånoaiBQ^^aag . „den som har vægret sig ved Ud- levering af et Depositum**; men naar Debitor, hvad Aor. Partcp. viser, allerede har gjort sig skyldig heri en Tid før sin Død, hvorfor har Kreditor da ikke lagt Sag an imod ham strax, medens han selv endnu levede? hvorfor rejses Kravet nu fcrst efter hans Død? Stedet i Aristoph! Schol. Plut. 373 giver heller ikke nogen sikker Støtte for denne Forklaring; af dette kunde man i det højeste komme til den Opfattelse, at åitt^alofisyøg betød „den, som har bedraget en**, hvilket ogsaa nok kunde passe med, hvad man ellers véd om dette Ord. Er dette rigtigt, hvorom jeg dog tvivler, da saadant noget næppe hører herhen, maa man vel tænke sig, at Kreditor og Debitor have haft et vist Forretningsforhold med . hin- anden, hvorved denne har bedraget hin (f. Ex. som sin Kompagnon), og at Bedrageriet først er kommen for Dagen ved Debitors Død. L's (og Biass's) Forsøg paa at bringe dette Sted i Forbindelse med det dunkle Udtryk hos Plu-
t&rch Sept. Sap. COnV. 3 (toig alvljrfiaair oKTnBQ ttOTQa'jralo&g /^tjo*
««» åiofiallnai nqoq ivivxovxag) Og derefter at forstaa det, som om der her er Tale om „Spillegjæld**, er maaske det, der kommer Sandheden nærmest; det antager ogsaa V. Thomsen. dui^etnttfievog forklarer Bk om „den, som har truffet Aftale med en anden om Tilbagegivelse af et Laan eller Deposi- tum^; jeg tror, at det betegner den, som har indgaaet en (hvilkensomhelst) mundtlig (men dog vel i Vidners Over- vær sluttet) Kontrakt eller Aftale, og andet og mere har man heller ikke Ret til at slutte om Ordets Betydning af Stederne hos Aristot. Oecon. p. 135P, 5, Ethic. Eud. p. 1243*, 31, ibd. ^ 7 og lamblich. vit. Pythag. § 124. I Overensstemmelse med sin Opfattelse af dtn^aXiea&m -=- „v^iirfeln** vil Blass op- hite diajrsinaa^m — „wetten**; det kan maaske gaa an, men Parallelsteder findes næppe.
Nord. Udtkr. f. AloL N7 røkke. IX. 7
\
98 * M. Cl. Gerts:
Hvad de du herefter følgende Ord nogaar, havde jeg lige som Bk og Blass først tænkt mig, at man skulde læse emfto- XaattTo nqo to svtavxB\ det passer da ogsaa meget godt til Me- ningen. Subjektet for em/uoXeaffro er selvfølgeligt den afdøde Skyldners Fordringshaver; ved %nl\ Sammensætningen betegnes denne Proces som kommende bag efter, rejst efter han s Død. Men foran disse Ord gaar nu Bogstaverne eiovxoinlloHJg ( — der mangler vist intet, men mellem o og g har der vel enten staaet et forkert Bogstav, som Stenhuggeren har ud- slettet, eller ogsaa er det blot en Fejl i Stenen selv — ). Disse har de fleste været enige om at læse som ^ rovroi uXloq, hvilke Ord de drage hen til Forsætniugen ; kun G danner en Undtagelse, idet han tager 8 — al og oversætter: „se (c^e) altri per lui^ og mener, at ,,si allude a chi possa rap- presentarlo ne' suoi impegni dopo la sua morte*^ , hvortil han saa knytter et. mærkeligt Forsvar for Singularis alkog\ men dette „espressione troppo laconica*' vil vist ingen gaa inpl paa. L oversætter: „oder diesem (dem Verstorbenen) ein andrer <etwas schuldet>^; men en saadan Ellipse er ganske umulig, og dette er tilstrækkeligt til at fælde haus For- klaring , saa at jeg kan spare mig Gjendrivelsen af den, for saa vidt der er Tale om dens Mening. Mere sproglig til- ladelig er vel Z's Forklaring (p. 170): „oder ein Anderer diesem (auf diese verschiedenenWeisen) <schuldendstirbt>>** eller Bk's: „oder ein andrer <der zu> jenem <in solchem Schuldverhåltniss steht*'>, scil. „stirbt"*; dog falder det noget svært at forklare Dativen, der jo i alt Fald ikke kan sættes i Forbindelse med vwixafiwog , og Ellipserne er be- synderlige nok. Men fra Meningens Side er der det at ind- vende mod denne Tolkning, at BnnAoUatno jo ikke kan have det samme Subjekt, naar der tænkes paa denne Tilføjelse 1] T<M(a allog, som naar der tænkes paa den forangaaende Hoveddel af Forsætningen; thi det er dog en Selvfølge, at Kravet paa den afdøde Debitors afdøde Debitor i anden Række (som betegnes ved »klog) maatte rejses af hins Arvinger , medens derimod kun Kravet paa hin selv rejses af hans Kreditor. Desuden vilde de to Tilfælde ikke være væsentlig forskjellige , saa at der ikke var nogen Grund til at specificere det i Ordene ^, xovry
Til Indskriften fra Gortyn. 99
allog betegnede. Jeg tror nu, at der her ved en Fejl af Stenhuggeren er udfaldet nogle Bogstaver, som lignede de nærmest foregaaende, og at der skal læses: e lovtoi allog 8fUfiolt'<Coé , fiols^aaxo nqo xo evtavTo. Eller ogsaa er do ganske utydelige Bogstaver først i L. 29 at læse anderledes,
saa at der har Staaet : Bni.fiol\ev leiot, ngo xo eviavto (scil am/uoXey,
idet da denne Inf. er udeladt i Hovedsætningen, som i III, 37; VI, 1; VIII, 18; angaaende Overgangen derfra tillmper. diModdexo cfr. VII, 43—45; X, 33—37). Ved allog menes selvfølgeligt Fordringshaveren; det i sig selv noget ubestemte Udtryk, som ikke let kunde undgaas, naar der ikke 'skulde bruges vidtløftige Omskrivninger svarende til de forskjellige Participier, bliver efter sin Mening aldeles klart af den følgende Passus i L. 31 ff. tovjoi staar lidt unøjagtigt, men det er klart nok, at der i Virkeligheden menes hans „Bo og Arvinger^. Angaaende Oversættelsen af Ordene s. ovfr. S. 29. IX, 31 — 37. I disse Linier indeholdes nu Reglerne om, hvem der skal kaldes til at vidne i Sagen, og der gjøres da en Forslgel mellem det Tilfælde, hvor Forpligtelsens Grund er en Wxa, at nemlig Fordringshaveren har vundet en Proces mod den afdøde, og de øvrige Tilfælde, hvor dens Grund er en eller anden af de andre nævnte Ting. For den rette Forstaaelses Skyld maa det her fastholdes, at ol inifittlloyTeg aldrig i og for sig selv kan betyde „de beslægtede eller paa- rørende'', men det kan kun faa denne Betydning som Følge af Sammenhængen, hvori det staar; i og for sig selv betyder det kon dem, olg imPallBi n, af den ene eller den anden Grund, og i Sammenhængen her er der kun Tale om dem, olg ini^allei (Aaqxvqbiv, hvem det tilkommer at vidne paa Grund af deres Forhold til det, der har været Forpligtelsens Grund. Det første Tilfælde, hvor denne Grund er Wx«, indeholdes
da i disse Ord: ai fÅ8v xa v^xag enifiolet^ o diKncnng xo fivafiov, at jca do6i xoi noliaisvsi, ot de fÅaitv(iBg oi enifialloyregy hvortil er at
underforstaa anonoviovtov fra L. 37. Det er nu her klart i og for sig, at, naar Fordringens Grund er en Wxa, maa den Dommer, som i sin Tid har fældet den for Fordrings- haveren gunstige Retskjendelse, samt hans Hjælper, den da- værende Mnamon, være selvskrevne til at anonovtev om For-
7«
lOO M. Cl. Oertz:
dringens Retmæssighed, og man skulde paa Forhannd tro, at der ikke behøvedes yderligere Udsagn af andre; imidlertid antages det almindeligt, at der i dette Tilfælde endnu er andre egentlige Vidner (thi hine to har man vel ikke godt kunnet betegne med dette Navn), og at disse betegnes ved de følgende Ord ot, de ficuTvi^eg oi eni^aXlorjBg. Her oversætter nu Bk: „so sollen (der Richter und der Mnamon, sofern ...), andererseits die Zeugen, nåmlich die Er ben des Ge- storbenen . . . Aussage thun''; men hvor finder man „an- dererseits^ udtrykt saaledes som her ved det blotte di? og hvad har den dødes Arvinger, selv om sniffttliovjeg i denne Sammenhæng kunde betyde dette, at gjøre i denne Sag, da det jo dog maa betragtes som højst tvivlsomt, om de særligt har kunnet vide Besked om hin Proces? Det var jo da ogsaa besynderligt, om de skulde kaldes til at vidne i en saadan Strid, hvor de jo snarere maatte staa som Sagsøgerens Modpart. Blassfortolker omtrent som Bk: „sollen aussagen der Richter . . . und ausserdem als die Zeugen die verwandten*" ; her forstaar jeg oven i Kjøbet ikke Artiklen ved „die Zeugen^, den maatte da helst være borte. B har (efter Meningen) om- trent det samme som disse; DG betragter jeg det som over- flødigt at gjendrive. L læser olda, ikke ol dé, og oversætter: „sollen diese (der R. und M.) als Zeugen und die Zustån- digen (aussagen)"; men hvor kommer dette nal fra, som ind- skydes? Alle. disse Fortolkninger har da deres Mangler, og en ny maa søges. Som ovenfor sagt, skulde man tro, at, hvis Dommeren og Mnamon levede og kunde udtale sig, maatte dette være nok, saa at der først blev Spørgsmaal om andre Vidners Udsagn, naar hines manglede; jeg tilføjer nu her, at denne Betingelsessætning o» xo doet, nai nokiaiavBi inde- holder noget i den Grad selvforstaaeligt, at man skulde anse den for ganske overflødig, som den staar her; den vil først faa nogen Betydning, naar dens Modsætning føjes til; men den mangler vi, hvis Overleveringen er rigtigt optegnet, og Stenhuggeren ikke har begaaet nogen Fejl. Antager vi derimod, at O i o» de er urigtigt angivet eller indhugget istdf. A, Og at Stenhuggeren har glemt me foran ^oiTv^e?, faar vi baade hele Sætningen grammatisk rigtigt formet og en I tydelig Tale, hvori intet Ord er overflødigt, og et Indhold,
Til IndikrifteD fra Gortyn. 101
der svarer til, hvad man maatte vente; da hedder det nemlig:
o» fiBv xa vwaq Bnifiolet, o diuaatag xo i^vafiov, at xa doBi xm noXiajevei,, (9Cil. nnofioviovrov), ni ^8<C^e^, fiauvQég oi enifialXovrsg
(sc. anonovivvTOi'), nvdoxnd de ... . nnonoviovrov. Angaaende Enkelt- hederne i dette Sted, vil jeg blot endnu bemærke, at Bk vistnok mindre rigtigt opfatter nohnrevBi — „biirgerliche Stellung hat"*, og at det afgjort er urigtigt, naar Z p. 54 synes at opfatte det som — „oiFentlicher Beamter ist^ ; det betyder vistnok kun simpelt hen: ,,ophQlder sig i Staten, blandt Borgerne^, med hvilken Betydning jeg ogsaa mindes at have set Ordet i de Delfiske Frigivelsesdokumenter (i Øjeblikket har jeg kun det Exempel, der findes hos Cauer ' nr. 212,6, hvor Kvinden Nikaia sælges til ApoUon, oHTtB ilev&é^av
tifiBv noltXBvovaav axnav bI xa ^iXrj). Ogsaa BlaSS tager det
simpelthen «— imåfffif/; der tænkes paa det Tilfælde, at han kan være rejst bort fra Staten og bo i et fremmed Land. Det er for Resten besynderligt, at Verberne er Singularis, som om Subjektet alene var 6 fivdfioy; naturligvis maa dog begge Verber forstaas lige saa fuldt om 6 dixa<nag; s. Kriigers Griech. Gramm. § 58, 3, 1 og 63, 4. For øvrigt synes dette Sted at vise, at i Gortyn den, som havde tabt en Proces, just ikke altid har skyndt sig saa særdeles med at udrede det, han efter at have tabt den skulde udrede, siden der kan være Tale om, at de da i Retten siddende Personer kan være døde, naar denne nye Proces kommer for. Endelig vil jeg bemærke, at det er klart, at det i det her omtalte Tilfælde vistnok kun er Sagsøgeren, der fører de paagjældende Vidner frem. Ved oi ini^alXovTBg tænkes der da her sikkert nærmest paa dem, der har været Vidner ved de i sin Tid mellem Kreditor og den nu afdøde Debitor sluttede Transaktioner og derfor er inde i Sagen.
IX, 37 — 40. c 6b xanojremovti oversætter C ved: „se (gli opponenti) oppongan diniego""; som Subjekt tænker han sig (mod al sproglig Rimelighed) den i L. 28 omtalte nXlog eller egent- lig oUot, Stedfortræderne for den afdøde Debitor, og mener, at disse simpelt hen „benægter Rigtigheden** af Vidnernes Ud- sagn, hvad anoj^Binovu aldrig kan betyde. D siger: aprés avoir regu les déclarations, le juge . . .**, som om ano/%w«i\%v\i
102 M. Cl. Gertz:
kuDde være — txnonoviovri*). Hvad L mener med sit: „wenn sie aber in Abrede stellen", véd jeg ikke. B oversætter: „wenn sie aber versagen", og Z p. 171, 28 forklarer ano/rBinovri «— fiii ånoqxavloisy (IX , 52) , „wenn sie nichts auszusagén wissen"; Bk synes at være af samme Mening (men for øvrigt knytter han nogle løjerlige Bemærkninger dertil p. 136 f. om, at der savnes et Modsætningsled, som skulde, angive, hvad der skulde ske, »» fiev tta fiattvgeg anonoviovTi: det, han savner,
Staar jo i L. 30: o dixaatag dixnddBxo noqxi xn ttnonovtofisva). Heller
ikke denne Oversættelse synes at kunne forliges med den sæd- vanlige Betydning af anoj^eijjm] det kan sikkert kun betyde „hvis de nægter at vidne", unddrager sig deres Vidne- pligt, som altsaa har været bindende i Gortyn ligesom i Athen; alene paa denne Maade kan man ogsaa forstaa, at der i det følgende (efter Bk's vistnok rigtige Opfattelse af VIX8V -=» (figetv) kan blive Tale om en Bøde som Straf for de gjenstridige Vidner, hvorimod en Erklæring fra deres Side om intet at vide om Sagen næppe kunde paadrage dem Straf. — De følgende Ord skriver nu CL saaledes: dmadditta
OfÅoaaq t« ntrjcjv unl xovg (^a&Tvgnvg tixi,v to ttnX6o>, C OVersætter
Og omskriver dette saaledes: „giudichi giurando (il giudice) le cose loro, e il valore di una volta (la cosa o somma) vinta (in giudizio) abbiano (da chi soccombe in giudizio) i testimoni". Herimod er at indvende: 1) diundåixo) åfiocag er et betænkeligt Udtryk af den Grund, at Dommeren ellers over- alt i Loven kun aflægger Ed, hvor han x^tVe*, aldrig hvor han dixdddet, Og disse to Udtryk holdes skarpt ud fra hin- anden ellers; det skulde vel ogsaa hedde ofioaavg\ 2) hvorfor skal man have Pluralisformen t« avxav, le cose loro? det var dog naturligt, at der kun tænktes paa én Sag og én Sag-
*) Ogsaa Blass p. 479 Not. 2 tager anoj^tinai som Aoristform til anonovio og opfatter da « som Tidskonjunktion = „efter at de har gjort deres Vidneudsagn"; men for ikke at tale om den højst tvivlsomme Berettigelse til at bringe disse to Verbalformer i For- bindelse med hinanden, da jo (ftovito har sin egen Aorist, saa om- stødes hans Forklaring derved, at han i det følgende (med BZ) læser 6fi6aavta ••• vixTiv; thi naar der er Vidneudsagn, tyer man ikke til Partens £d.
Til Indskriften fra Gortyn. 103
8øger, og det -vilde være hensigtsløst at bruge Flertallet (hvorved der vel skal tænkes paa , at Sagerne kan rejses af de flere forskjellige Grunde, som er nævnede forud?); 3) endelig er det noget aldeles nyt, som næppe kjendes noget andet Steds fra og i sig selv er urimeligt, at Vidnerne skal have nogen Løn for deres Tjeneste i Sagen. L over- sætter: „soli der Richter auf seinen Eid erkennen, dass es ihrEigenthum, und dass dieZeugen gewinnen das Eiufache^; herimod er de samme 3 Indvendinger at gjøre, og desuden den, at det er sproglig umuligt at udtrykke „dass es ihr Eigenthum'* ved W n%ia>y. Bk har den samme Skrivemaade paa det nær, at 'han, som sagt, skriver vf'xsv, og han over- sætter: „soli er nach Schwurentscheid in ihrer Sache das Urteil fallen, und dass die Zeugen das Einfache zu zahlen haben''; herimod gjælder de to første Indvendinger atter (og naar Bk vil forsvare dixaddeto ofioaag ved Henvisning til ofiOffBé i III, 16, saa er det meget misligt, da ofioaai dér naturligst er at opfatte som et kortfattet Udtryk for oftoaag x^ii'e*); mod Bestemmelsen om Vidnerne maa der siges, som ovenfor sagt, at den ikke passer, naar man tillægger anoj^unom den Betydning, Bk vil. BZ vil med en Rettelse skrive:
diKttddéro ofÅoaavxci amhv xa» xhvg fiauvQavg vinløv th ÅnXoov. „soll er
urtheilen, dass schv^ore er selbst und die Zeugen und ersiege das Einfache*' ; men det er rigtignok besynderligt, at Vidnerne, som „erklærer intet at vide om Sagen 'S skal nødes til at sværge, endog om det blot var som Mededsmænd; man kan dog vel heller ikke antage, at alle Vidnerne er saa gunstigt stemte mod Sagsøgeren, at de frivillig vil være hans Mededsmæud, og Mededsmænd lader sig vel overhovedet kun tænke som frivillige; endelig, naar der er Tale om An- vendelsen af saadanne, kræves der vist altid et bestemt Antal, ikke som her et tilfældigt. Og saa er ogsaa Fortolk- ningen af anofemovji. næppe holdbar. — Man bør da vel gaa en anden Vej for at finde Meningen; og jeg tror da med BZ, at der i ofioaag virkelig er en Fejl, idet Stenhuggeren ved at tænke paa det hyppigt forekommende ofiwg x^^yeio, •fAwrta x^ivey er kommen til at skrive ofAocag, hvor der burde have staaet Inf. ofiofrnt'^ det følgende xaavrov læser jeg so nu
I
104 M. Cl. Gerts:
T åonnby «— tb atnbv, idet a (hvis det ikkeved en Fejl er skrevet istdf. ø) er fordoblet ved en Stenhuggerfejl paa lig- nende Maade som i V, 14 (aadBlmot), VIII, 30 {aaysg) og
maaske III, 24 (»aajexvoy)] Elision af e i t8 foran det samme Pronomen findes f. Ex. i den kretiske Indskrift hos Cauer ' nr. 119, 10. Herefter oversætter jeg hele Stedet saaledes: „Men hvis Vidnerne nægter at vidne, skal Dommeren dømme, dels at han selv (Sagsøgeren) skal sværge, dels at Vidnerne skal bøde den omstridte Gjenstands enkelte Beløb." — Naar Dommeren ikke kan faa Vidnerne til at udtale sig, og man ikke vil overlade det til hans eget Skjøn at afgive Kjendelse (x^fWy), er der naturligvis ingen' anden Udvej end den at bruge Sagsøgerens Ed paa sin Fordrings Retmæssig- hed som Bevismiddel og altsaa lade Dommeren paalægge ham en saadan Ed (cfr. III, 5 ff, XI, 47). Vidnerne, som antages at kunne vidne, saa at deres Vægring maa betragtes som en Spillen under Dække med Modparten, dømmes med rette til en Bøde , der tilfalder den vindende Part; hvis altsaa Sagsøgeren sværger, faar han ikke alene sin Fordring anerkjendt, men ogsaa dens Beløb én Gang til udbetalt af Vidnerne; hvis han derimod unddrager sig Eden, erkjendes selvfølgeligt hans Fordring for uberettiget, og Vidnerne, som saa antages at have villet begunstige ham, maa betale For- dringens enkelte Beløb til den afdødes Bo.
IX, 40 — 43. Her er der Tvivl om den Infinitiv, som har staaet i L. 42 efter avrov , idet man kun har Bog- staverne a.e&ai sikre, hvorimod det andet Bogstav i Ordet er utydeligt. F har skrevet åkl^m, som vel næppe kan for- klares paa nogen Maade; alle de øvrige skriver efter C s Forslag aj^B&at, uagtet rigtignok Sporene af Bogstavet (en lodret Linie) langtfra tyder paa Bogstavet ;^ (a). Men selye dette Ord bereder ogsaa Vanskeligheder for Forstaaelsen. Forbundet med »vrov som Subjekt maa det jo betegne, „at der skal lægges Beslag paa hans Person*^, saa at han føres i Gjældsfængsel ; men at antage en Personalexekution mod en Kavtionist, naar der ellers ikke er Spor af den i Loven, er dog højst betænkeligt, navnlig naar man tænker paa det fremskredne Standpunkt i Retsudviklingen, hvorpaa den
Til Indskriften fra Qortjn. 105
Gortynske Lov i det hele staar, og hertil kommer saa den . endnu større Besynderlighed, at, da nyB^m ogsaa skal for- bindes med det følgende ra x^e/iora som Subjekt, maatte man antage en Forbindelse af Personalexekution med Realexeku- tion (se Z p. 131 f.). Og vilde pan overhovedet kunne bruge Udtrykket: m xga/iara afstaif Jeg tror det ikke. Men jeg tvivler heller ikke om, hvad Sporene ogsaa klart nok viser hen til, lat maa skal læse: até&m — orij^a« — åtaa^ai (af Sra — „Bøde, Skade, Tab**). Der foreskrives da, at „hvis en Søn gaar i Kavtion, medens hans Fader endnu er i Live, skal det muligvis derved foranledigede Tab og Skaden ramme ham selv (ikke hans Fader), og — tilføjes der til nærmere Bestemmelse — dét skal ramme den Formue, som Sønnen selv besidder som sin Særejendora**. Verbet onaa&ai forbundet med en Personbetegnelse som Subjekt fandtes ovenfor i IV, 29 f., og den dér anførte Lovbestemmelse kan altsaa ogsaa komme til Anvendelse her, dog først naar det viser sig, at Sønnens Særeje ikke er i Stand til at dække Tabet ved Kavtionen; at Verbet ogsaa kan forbindes med et Tingssubjekt som ta M^fiata^ er vel i Grunden en Selvfølge, men for øvrigt findes der sikkert ogsaa et andet Exempel herpaa i selve denne Lov, nemlig nedenfor i XI, 42, hvor mærkeligt nok ogsaa det andet Bogstav af denne Infinitiv er forvsundet, og hvor man ligeledes ved Konjektur har skrevet afB&ai, skjønt her Udtrykket ma i XI, 34. f. og 41 burde have vist hen til, at det rette Ord var me^ai, — „rammes af Bøden, hæfte for Gjælden**. [Blass har, som jeg siden har set, ogsaa villet sætte dette ttti&&ai ind her i IX, 42 ; mærkeligt nok har han ikke set, at det skulde staa i XI, 42; han har villet
«
indføre den aktive Aoristform maaBi istdf. ara^ ei i VI, 23. 43 og IX, 14, hvilket jeg dog betvivler er rigtigt. I den yngre Gortynske Indskrift findes cnB&ai bevaret i Kol. V, 14.].
§ IP. Til Kol. IX, 43— X, ?.
Det er rigtignok vanskeligt at behandle dette Lovafsnit, hvis Begyndelse og tildels Midte er stærkt molesteret, og hvis Slutning ganske mangler, idet den maa have %tib«j^\>
106 M. Cl. Gertz:
i de øverste 6— 7 Linier afKol. X; men jeg vil dog vove et Forsøg.
Strax i Begyndelsen er Bogstaverne i L. 44, som var indhuggede tværs over en Sammenføjning i Muren, noget utydelige, men der er .dog Antydninger, som viser hen til, at der maa have staaet saaledes: «» ug nn ne^a|i avpallaxae*. Af det sidste Ord er Bogstaverne <nyp.,X,.<T8t vist sikre nok; Bogstavet a er repræsenteret ved en skraa Streg undfir Sammenføjningen (/), og til det hører vel ogsaa den i nogen Afstand derfra staaende lidt buede Streg , der rigtignok snarest ser ud som Resten af et n(G), men muligvis or Stregen blot falden lidt uheldigt ud""); af det andet I er den lodrette Streg under Linien tilbage, men det følgende a* er helt borte. Imidlertid viser Ordets Forekomst i L. 52 f. benpaa, at man har haft det i det foregaaende, og det er vistnok lidet tvivlsomt , at GLBk med rette har skrevet ovyallaxaBi her (B har awaXlctxattvTt, men dertil er der ikke Plads). Dernæst
bør der vistnok med CL læses: e eg nnqav em&ertt fté anodidoi,,
kun om det sidste Bogstav i nsQnv kan der være Tvivl, og BBk har læst det som g. Om hvad der derefter staar i L. 45 — 50 kan der ikke være Tvivl; et Par Smaafejl af Stenhuggeren har man rettet med Sikkerhed, nemlig e^iovtsg i L. 46 til s^iovreg og evn i L. 50 til evg. da Nominativen er absolut nødvendig. Hvad Fortolkningen angaar, vil jeg her ikke indlade mig paa at imødegaa de forskjellige afvigende An- skuelser, men blot fremsætte min egen, som maa tale for sig selv. Ordet nega opfatter jeg — - i negnla 7'v „Udlandet** (eller blot „fremmed Stat", som ligger udenfor Gortyns Grænser), cfr. Aischyl. Suppl. 249 (262); vi har det først i local Dativ negm , dernæst i Akkusativ styret af s? i
•) Blase p. 484 har, idet han fulgte dette Spor, skrevet avvftl§^oa§t („er med til at befragte et Skib**, hvorefter tm9§rtt ogsaa forstaas i lii^nende Retning); ogsaa jeg har været inde paa det samme, men har opgivet det, dels fordi der saa barde staa aufittX§(foaavri, hvortil Sporene slet ikke viser hen, dels fordi paa denne Maade Kontrahentens blivende Ophold i Udlandet ikke faas frem^ og dette er sikkert nødvendigt for at forklare, at Sagen kan være omtalt her i denne Lov.
Til Indskriften fra Gortjn. 107
•
.Formen sg neQav. Vanskeligt er Verbet Bm&em; Bk har aldeles vilkaarligt, trods Præpositionens Forskjellighed, sat det i Forbindelse med Subst. wxotojn og oversætter da „einem, der ihm von auswårts <Geld> anvertraut hat**, aden at kunne anføre noget til Støtte herfor; jeg holder mig til den velbekjendte Betydning af Ordet »give Paalæg, Ordre** og sætter Stedet her særligt i Forbindelse med Steder som Herod. 111 42: ig Atptmov iné&iixs „gav (et Brev) i Kommis- sion at sende til Ægypten"; V, 95 (Thukyd. 1, 129), og jeg forstaar da eg neqav eniS^syji — „den, som har sendt Bud til Udlandet** til sin kontraktmæssige Debitor dér om Ud- betaling af det, der ifølge den indgaaede Kontrakt skyldes ham. Læser man eg nsQag em&em, hvad der vel ogsaa er muligt, maatte det betyde: „åen, som har sendt Bud med Ordre om at faa sig den kontraktmæssige Udbetaling sendt hjem fra fremmed Land'*. Forholdet tænker jeg mig er dette: en Gortynsk Borger har sluttet en Kontrakt med en eller anden Gortynier, der har bosat sig i en fremmed Stat (ikke med en Borger af en fremmed Stat, da Loven jo kun regulerer Retsforholdet mellem Gortyoske Borgere), og denne er herved bleven hin en Pengesum skyldig; nu sender Kreditor fra Gortyn Bud til den anden om at faa sit Til- godehavende udbetalt, men Debitor nægter at „betale, hvad han skylder^ (dette betyder fie anodido^). Saa skal Kreditor gjøre sin Ret gjældende imod ham, hvilket selvfølgeligt maa ske for Domstolene i Gortyn, og det- gjælder da først om, at han ved disse kan faa sin Fordrings Retmæssighed anerkjendt. Nu betragtes da først det Tilfælde, hvor Sag- søgeren kan opstille Vidner for sin Fordring, og Bestem- melsen her lyder da som følger (L. 43 — 51): „Hvis en, der bor i Udlandet, har sluttet Kontrakt, og hvis han saa, naar den anden har sendt Bud til Udlandet, ikke betaler ham hvad han skylder, saa skal for det Tilfældes Skyld, at der foreligger Udsagn fra myndige Vidner, fra tre, hvor Beløbet er 100 Staterer eller mere, fra to, hvis det er mindre indtil 10 Staterer, fra ét, hvis det er mindre <end 10 Staterer>, Dommeren fælde sin Kjendelse <om Fordringens Gyldig- hed> i Henhold til de foreliggende Vidneudsagn"*.
>
108 M. Cl. Gerts:
Men DTi kan det jo være, at der ingen Vidner er; og Debitor er i Udlandet; hvad skal der saa gjøres? Uden videre kan Domstolen ikke anerkjende Kreditors Fordring; der maa sendes Stævning til Debitor, og det kommer da an paa, om han møder eller ej. Det første Tilfælde synes at være behandlet i de nærmest paafølgende Ord, der vistnok med F maa læses saaledes: m de /ckmtv^sc fie anonoyioiw^ t M a[A]^ai o avvaXlttnattvg] vel er X i el&ei Usikkert, men der er kun Plads til et smalt Bogstav som netop X. Efter denne Forsætning begynder nu Hovedsætningen, indledet med en Relativsætning; jeg tror ikke, at der er skjellig Ginind til at tvivle om Rigtigheden eller Muligheden af Formen ore^ov for onore^ov, som B har villet sætte i Stedet (se ovenfor ved I, 16 i Beg. af Linien); derefter er der bevaret den lodrette Streg af et Bogstav, og derefter er der Plads for 2 Bog- staver, hvorefter saa følger ils . m med Plads til et smalt Bogstav mellem a og det utydelige a. Herefter formoder
jeg, at der bør Staa: ore^oi' xa xaXarm o fABvnofievog, 8 anofioant
a aw — |. Altsaa bliver disse Liniers Mening denne: „Men bris der ikke foreligger Vidneudsagn, hvis saa den, der (som det paastaas) har sluttet Kontrakten, kommer hid, saa skal han (gjøre) hvilken åf Delene den, som rejser Beskyld- ning mod ham, byder, (nemlig) enten med Ed fralægge sig Kontrakten eller — **.
Med avp ophører Kol. IX, og den øverste Del Af Kol. X er helt tabt; man kan ikke engang med Sikkerhed udfylde dette (Tvy, men maaske nok formode, at det andet Alternativ harvæf-et: „eller øjeblikkeligt opfylde Kontrakten". Klageren har da stillet deu ene eller den anden af disse Fordringer til den sagsøgte; har denne ikke villet gaa ind paa det til- budte, har han maattet vælge det andet Alternativ. *— Her- med kan nu imidlertid Loven ikke have endt; der maa endnu have yæret omtalt det Tilfælde, hvor den sagsøgte ikke møder (og der ingen Vidner er), og vel ogsaa det, hvor den paa Vidneudsagn efter L. 43 — 50 domfældte sagsøgte ikke efterlever Kjendelsen : begge Dele kan godt have været omtalte i en og samme Paragraf, da der i dem begge riser sig Trods fra Debitors Side. Her har der da muligvia staaet en
m Indtkriften frm Gortyn. 109
Bestemmelse af den Art, som A. Schaube sayner i sin inter- essante Artikel i Hermes XXI p. 231 om Systemet i hele denne Gortynske Ret, en Bestemmelse, som kunde have for- klaret os, hyordaD hele denne Lovpassus, der i dens bevarede Del kun handler om et Kontraktsforhold og altsaa maatte henhøre under Obligationsretten, har kunnet komme ind paa disse LoYtavler, som udelukkende drejer sig om Familie- retten eller, som Schaube med et fyldigere Ord vil kalde det, Husstandsretten. Det er rimeligt, at en Kontraktbryder af denne Charakter er bleven betragtet som „en død Skyldner", saa at dette Lovafsnit har dannet en Parallel til det ovenfor i Kol. IX, 24 — 40; maaske har der da været en vis Pligt for hans Slægtninge og eventuelle Arvinger, som var forblevne hjemme i Gortyn , til at overtage hans For- pligtelser, naar Kreditor (muligvis ved Edsaflæggelse) havde bevist Berettigelsen af sit Krav. Men hvorledes Reglen herom har været formuleret, maa vi lade staa uafgjort hen.
§ 11 c. Til Kol. X, 7(?)— 32.
X> 7(?) — 25. Af de 3 i nøje Forbindelse med hinanden staaende Lovparagrafer, som indeholdes i dette Stykke, er den første gaaet tabt; men der kan vel ikke være megen Tvivl om, at Bk rigtigt har anet^ hvad dens Indhold var, ligesom han ogsaa meget snildt har søgt at restituere Slut- ningen deraf ved Hjælp af det lille Brudstykke med Bog- staver af 5 paa hinanden følgende Linier, som Halbherr fandt i Møllebækken. Jeg har med fuld Bevidsthed om, hvor stor Usikkerheden er i Enkelthederne (saaledes navnlig m. H. t. det af mig valgte Tal navxexovTa) prøvet paa at restituere hele Paragrafen saaledes, som man vil se ovfr. S. 30. — Med Hensyn til Fortolkningen af de første to Paragrafer kan jeg i det hele slutte mig til Z p. 426 ff., dog betragter jeg det med Bk som afgjort, at den luiinitiv, der maa under- forstaas til m x« keiorti, kun kan være anodofiev {tov ot^^gi*y), ikke »xw Ja xQ6fiaja\ thi om, at de arveberettigede efter Manden eller Sønnen vilde have Ejendommen, kan der dog vel ikke godt være Spørgsmaal eller Tvivl. Altsaa ^t
\
110 M. Cl. Gertz:
MeniDgen med BestemmmelseD den, at naar Manden eller Søn- nen ved sin Gave til Hustruen eller Moderen har overskredet den lovlige Grænse, er Gaven egentlig ugyldig; men mau har dog fundet det billigt at tilstede de arveberettigede, hvis de vilde det, at opretholde Gaven, dog med den Ind- skrænkning , at den ikke oversteg det lovbestemte Beløb (det synes at ligge i nnodovTBc: „efter at have givet hende, hvad der tilkommer hende*"). Derimod har Kvinden ikke selvraadig kunnet sætte sig i Besiddelse af det. Arveladeren havde bestemt for hende.
Angaaende Fortolkningen af den tredje Paragraf er der intet at tilføje til Z's Udvikling p. 176; om Bestemmelsens Plads i det hele System se Schaube p. 232.
X, 25 — 32. TiQiv * «|»Tv<r8T«*, som de fleste læse med C i L. 26, kan sikkert ikke være rigtigt, da man hverken noget Steds ellers finder en saadan Aoristform af Verbet ågjxfo (o^iiVca), ej heller kan give nogen tilfredsstillende For- klaring paa Ordet her, som stemmer med dets øvrige An- vendelse. Bk har vist Ret, naar han læser, hvad Sporene lige saa godt kan vise hen til: ngtv % alXvaetai, hvilket maa betyde: „før Pantsætteren har faaet løskjøbt ham*' o: „har faaet ham indløst (for sig)"", ved at betale den Sum, hvorfor han er sat i Pant. Naar dette er sket, er det klart, at den pantsatte Slave, selv om han maaske tidligere har været overladt til Panttageren, maa være vendt tilbage til Pant- sætteren, saa at det alene kan være ham, af hvem der kan være Tale om at kjøbe ham. Naar Z derfor p. 178 op- stiller det Spørgsmaal: „an v^en richtet sich das Veråusse- rungsverbot des verpf&ndeten Sklaven?" og i Betragtning af, at Panttageren enten kan faa Pantet i sin Besiddelse eller ikke, mener, at der kan tænkes baade paa Panttageren og Pantsætteren som deu, til hvem Forbudet mod at sælge, give osv. rettes, saa' tror jeg, at denne tilføjede Bestem- melse TiQiv, X ttXXvanai klart nok viser, at der kun kan være Tale om Pantsætteren, ligegyldigt hvordan det saa er gaaet med Pantet; men for øvrigt tyder dog det, at det forudsættes, at Pantsætteren kan have Mulighed for at foretage saa- danne Transaktioner med den pantsatte Slave, nærmest paa,
Til tndskriften fra Oortyn. 111
at en saadao pantsat Slave i Gortyn regelmæssigt er yed- bleven at være hos Pantsætteren og ikke er udleveret til Panttageren. I samme Retning peger ogsaa Stedet i I, 55 f., hvor TOV xataxBifiBvov maa betegne den pantsatte Slave, som er bleven Panttagerens Ejendom derved, at Indløsningsterminen er forsømt, og som det nu herefter tillades Panttageren at lægge Beslag paa og føre bort til sig. — Med Hensyn til arTQonog a/inifåolog rettes naturligvis Salgsforbudet mod den» der i Øjeblikket, før Processens Afgjørelse, faktisk besidder ham som Slave, men med Mulighed for, at han enten kan komme til som Slave at gaa over i en andens Besiddelse, naar Processen om ham bliver afgjort, eller at han kan blive erklæret for fri; idet ogsaa den sidste Mulighed haves for Øje, har Loven netop valgt det neutrale Udtryk ttrxgonog^ ikke dolog, cfr. XI, 24. — a* anonoyioiev Jvo ^niTv^e^. Hvad skal de vidne? Formodentlig det, at Sælgeren og maaske ogsaa Kjøberen (Modtageren) har vidst, at den Persou, med hvem de fore- tog de omtalte Transaktioner, paa den Tid var xajaxsifåwog eller afinifioXog, saa at de har handlet mod Lovens udtrykke- lige Bud; Sagen imod dem rejses altsaa ved avrgonog xata- xeifiwog af Panthaveren, ved anqonog afimfioXog af den, som afkræver dennes faktiske Herre ham, enten for at faa ham til sin egen Træl eller for at faa ham erklæret for fri.
§ 12. Til Kol. X, 33 — XI, 23.
X, 44 — 45. xåy(tiXe&ai aineg xoig yveaiotc e^^ajiat. Herved
maa der vel sigtes til Bestemmelser i den ældre Ret, som vedbliver at gjælde; disse Bestemmelser kjender vi nu ikke, men vi tør vel nok antage, at der blandt dem har været en, som har været analog med og senere hen, efter at det her foreliggende Afsnit af Lovgivuiugen har bestaaet en Tid, er bleven afløst af den Bestemmelse, vi tinder nedenfor i XI, 31 — 45. Thi vel tales der dér ikke udtrykkeligt om ta fi^tna TBuva, meu de maa dog i første Række høre med til
dem, o^g x^eni^akkei avaike&ai ta xgefÅata. — xai avniXt'&oii' =»■ „og
overhovedet (for ikke at specificere alt nærmere) skal
112 M. Cl. Gerts:
han overtage Godset^; naar det opfattes saaledes, bliver Udtrykket dog noget taaleligere, skønt Z har Ret i at kalde Sætningen daarligt stiliseret (p. 163, 15).
X, 46 tbXXsv, at BY^ttTtai er vist blot et kortfattet Udtryk, som man bar valgt istedenfor at gjentage det hele fyldige
Udtryk i L. 42- tbIIsv ra &tva xni T» (xvtQontvtt ta to ttrnavctfiero.
X, 48, ff. Den Lovparagraf, som her begynder, maa efter min [og Ussings] Mening have en stærk Interpunktion i XI, 1 efter avnttvroy. Og ligeledes i XI, 3 efter Ordene: xa* fie
Bnon^ayxov Bfiev xbXXbv t[(x to nylnnva^Bvo ; thi hvis man, hvad LBZ
Bk gjør, vilde lade ogsaa den følgende Infinitiv %m (avndi&ai «— *) avaiia&ca være afhængig af //a Bnotvavxov Bftev^ maatte xm i Betyd- ning være — fifidé (Siesbye sammenligner hermed Xen. Cyrop. I, 4, 25; Eorip. Iph. Aul. 1373; Troad. 99 f-; Homer B. 251 og 4t'3), og fir,dé vil ikke kunne bestaa ved Siden af det følgende Sb, Altsaa maa xat xa xQBfiox (tvmXB&at xjX. opfattes som en ny, fra det foregaaende adskilt, positiv Bestemmelse, som ogsaa CD har gjort, og adskilles derfra ved stærkere Inter- punktion'^). Hvad nu Indholdet af denne sidste Bestemmelse angaar, er det ikke ganske klart, hvad der menes; imidler- tid, medens der i det foregaaende har været talt om en Deling af Arvemassen mellem Adoptivsønnen og de kjøde- lige Børn, uden at der foreligger nogen Bestemmelse fra Arveladerens Side om, at de og de Dele af Ejendommen specfelt skal tilfalde den og den af Arvingerne, synes Ud- trykkene mig her at vise hen til, at Adoptivfaderen her (selvfølgeligt med Iagttagelse af de fastsatte Regler om Arveloddens Størrelse) har udset visse Ejendele, som han særligt ønsker at efterlade Adoptivsønnen (ingenlunde som blotte Erindringsgaver) ; og det foreskrives da: „og han skal overtage de Ejendele, som Adoptivfaderen efterlader ham''. I Sammenhæng med den foregaaende Bestemmelse, at „han ikke skal være nødt til at opfylde sin Adoptiv- faders Forpligtelser^, fordi disse naturligt kommer til at hvile paa de kjødelige Børn, der arver, maa vel da denne Bestemmelse forstaas saaledes, at naar han, hvad jo en vis
I
*) Der burde derfor S. 82 have staaet Hemikolon efter mvxmvafia^^
Til Indskriften Ira Gortyn. 113
Billighed kunde tale for, friyillig paatog sig en Del af disse Forpligtelser (særligt ta artQomva, thi to &tva er vel altid faldne paa de kjødelige Børn), saa skulde han dog kun overtage de Dele af Ejendommen med de derpaa hvilende Forpligtelser, som Adoptivfaderen havde udset til ham med Iagttagelse af Lovens og Billighedens Fordringer. Hvis dette er rigtigt, maa vel de følgende Ord forstaas saaledes: „men videre Indrømmelser skal Adoptivsønnen ikke gjøre** med Hensyn til Overtagelse af den afdødes Forpligtelser; dette vilde vel ogsaa bedst passe til den Betydning, som Verbet ^m/fo^ly ellers findes at have. Tydningen bliver dog noget tvivlsom, saa længe man ikke véd noget bedre Besked om Ordet nXtvt] mod den gængse Opfattelse af dette som — nXéion synes Dittenberger med rette at have gjort Ind- sigelse; det ser nærmest ud som en Adverbialform („i Ret- ning af det mere^, „yderligere"), som ogsaa C mener (roen hans Forklaring af in^xtoQBiv er sikkert umulig); se ogsaa G. Meyer, 6r. Gramm. ' § 116. Ved den almindelige Op- fattelse af disse Ord (f. Ex. D : „il ne pourra prendre davan- tage"; Bk: ^zu grosserem <Anteil> aber soli er nicht zugelassen v^erden") bliver denne Bestemmelse ganske over- flødig, cfr. Z p. 164.
XI, 14 — 15. Da der efter oy^s/ia højst er Plads til 2 Bogstaver og foran {<T)xaTBqttvq højst til 4, vilde vel Supple- mentet av^B(AB[v d\B dvo a]Tar6Qavg have størst Sandsynlighed for sig af de hidtil fremsatte Forslag. Men for øvrigt tvivler jeg dog lidt om dets Rigtighed; Overgangen fra Imperativen {ttno/runtt^&o) til Infinitiven (ar&efiev) og derfra atter til Imperativen {anodoro) synes mig stødende, og intet tilsvarende Exempel findes i Indskriften (derimod nok fra den mere upersonlige Infinitivform til den personlige Imperativform, s. Bk. p. 77); Handlingen av&Bfiev burde vel korrekt ogsaa gaa forud for anoj^Bma^&at, ikke som her følge bag efter. Jeg opstiller derfor den Formodning, at man hellere burde supplere saaledes: av&6fi8[vo\g dvo a]iai8gavg. I Sammensæt- ninger med tiS^fifii forekommer saa ofte den mediale Form anvendt aldeles ensbetydende med den aktive, at et ap&tfiBvog
Nord. tidikr. f. ftlol. Ny rakke. IX. o
114 M. Cl. Gerti:
•
-» ffv^øy? næppe bør volde Betænkeligheder. Hvad n^oxcrsyio eller n^o naevio er, véd jeg ikke. At tage ngo — > avtl (Bk: ,,an Stelle eines Gastgeschenkes" ; B : ,,als Gastgeschenk^) gaar vist ikke an, da n^o i Bet. årti eller vnåif (pa^ denne Maade) vist kun staar ved Personbetegnelser; cfr. Soph. Oed. R. 10. Oed. Col. 811. Eur. Alk. 326. Xen. Cyrop. IV, 5, 44 og denne Indskrift I, 43. Da der i en af de gamle Ind- skrifter fra Gortyn i Mus. Ital. II (nr. 82, 4) omtales en iayiog notrfiogy har man tænkt paa, at der ogsaa kunde sigtes til ham her; men hvorfor skulde xotrfio saa være udeladt? og hvorledes kunde Artiklens Udeladelse forsvares? Mulig- vis har man i Gortynisk haft et Ord ngouaeviov med samme Betydning som det homeriske l^sivitov, og det sidste Bogstav N kunde da være glemt; vi vilde saa komme tilbage til B^s Forklaring, som sikkert, hvad Meningen angaar, er mest til- talende.
XI, 19 — 23. Med Hensyn til Opfattelsen af joMb og tov de nqo&d-a som Neutrum (imod Bk) s. ovfr. S. 81 f. M. H. t. afinartvi maa man sikkert følge den Forklaring, som er givet af Blass i N. Jahrb. 131 p. 485 og Ditten berger i Hermes XX p. 573 ff.
§ 13. Til Kol. XI, 24 — XII, 34.
XI, 24 — 25. ttVTQonov ag xa^Bi ngo dmag aisi Bnidsxa&at,
Saaledes maa der utvivlsomt læses; den Læsemaade, som G (D) følger, vilde medføre, at Bestemmelsen faldt helt uden for det System af Retssætninger, som har Plads paa disse Tavler. Læsemaaden hos L er, som Bk har paavist, urigtig af sproglige Grunde ; hans Forklaring af emdBttB&M — „entgegen- treten** er næppe heller holdbar. Bk vil oversætte Ordene saaledes: „Einen Menschen soli man unter allen Umstånden an sich nehmen diirfen, wenn ihn jemand vor der gericht- lichen Entscheidung wegfiihrt*'. og han paralleliserer denne Bestemmelse med den, som findes i Indskrifterne hos Gauer ^ n. 123, 37 ff.; 125, 31 ff., at hvis nogen øver Uret mod de og de Personer eller deres Gods, iUfrtæ t^ na^aYBvofAéPi^ inda^a&at
xttl lav aoifiorrav xal jjf^i^^otTo bI rig xa afr^ (hvortil kunde føJeS
Til Indskriften fra Gortyn. 115
lignende Bestemmelser af de Delfiske Frigiyelsesindskrifter, som f. Ex. hos Cauer« n. 215, 15 ff.; 211, 17 fif.; 213, 12 ff. OST.). Men det er meget tvivlsomt, om man har Lov til at parallelisere eTndsxB&at her med det paa de andre Steder fore- kommende éniXafiParBiT&ai ((rvlaiy)] endnu mere tvivlsomt er det, om asM her er et passende Æqvivalent for tov fia^oT^avé- fi8vor (tov na^ttivj'xovovTa) de andre Steder; endelig mangler jo her aldeles det vigtige i^Biva$ (xvglovg shoi), idet „diirfen*^ kun findes i Bk^s Oversættelse. Jeg tror derfor ikke paa denne Forklaring og heller ikke paa den hos B, som synes at vidne om den samme Opfattelse; endelig lægger Z p. 100 ogsaa noget meget vigtigt til, som slet ikke staar her og ikke havde kunnet udelades, idet han oversætter saaledes : „Wenn ein Mensch vor dem Process von dem, der ihn als Sklaven beansprucht, eigenmåchtig fortgefiihrt ist, und sich dem augeblichen Herrn wieder entzieht, so darf ihn ein Jeder unter allen Umstanden (immer) bei sich aufnehmen", hvortil der saa knyttes en videre Forklaring. Efter min Mening kan Ordene ikke betyde andet end dette: „Den, som bort- fører en omstridt Person (fra det Sted, hvor han er) før Retsstridens Afgjørelse, skal altid (under alle Omstændig- heder) modtage ham i sit eget Hus"; og jeg antager, at denne Bestemmelse er bleven givet for at standse et Rets- kneb, som saadanne mod Loven (I, 1 — 2) handlende Beslag- læggere havde brugt for med større Held at kunne nægte Beslaglæggelsen og Bortførelsen, idet de nemlig har bort- ført den omstridte Person til et andet Sted end deres eget Hus og holdt ham skjult, saa at man havde Vanskelighed ved at finde ham og paavise deres Skyld. Det viser sig da ved denne Bestemmelse , hvad der ganske sikkert ogsaa gjælder om alle de følgende, at de, uagtet de er skrevne med samme Skrift som den øvrige Lov, dog er af noget senere Dato, tilføjede Tid efter anden, efter som Praxis havde vist deres Nødvendighed eller Ønskelighed, eller efter som man har villet forandre hidtil gjældende Retssætninger. Saa- ledes har ogsaa Schaube p. 215, som jeg senere har set, opfattet Forholdet.
8*
116 M. GI. Gerts:
XI, 26 — 31. Denne Tillægsbestemmelse maa have sin Grund i, at der har kunnet rejses og i Praxis virkelig er bleyen rejst Tviyl om, hyorvidt Dommeren i enkelte af de i Loven omtalte Tilfælde har skullet dmaddtv, d. e. afgive sin Kjendelse uden selv at aflægge Ed paa at ville dømme efter sin Samvittighed og sit bedste Skjøn, eller han skulde ofivwra x^ifdy, d. e. afgive sin Kjendelse efter en saadan Edsaflæggelse; om dinaddsy i Betydningen „at give en eller anden retslig Forskrift eller Paabud" (som f. Ex. I, 5; III, 7; V, 31) er der selvfølgeligt ikke Tale her. . Tvivlen kunde maaske være foranlediget ved, at der i dienne Lov oftere ikke findes an- givet bestemte Regler for, hvorledes Beviset for det om- spurgte Faktum skulde føres; se min Bemærkning ovenfor til Eol. U, 2 — 10, S. 55f. Muligvis har et saadant Tvivlsmaal kunnet rejses, naar der f. Ex. blev Spørgsmaal om Af- gjørelsen af, hvorvidt den Forseelse havde fundet Sted eller ej, som omtales i V, 11 — 15, 37 S, Men paa Grund af denne Bestemmelses utvivlsomt samtidige Optegnelse med den følgende i L. 31 — 45 er det næsten rimeligt, at Tvivlen er bleven rejst om Forstaaelsen af dixaddeto i. IX, 30.
XI, 31 — 45 er en Suppleringsbestemmelse til Arveretten, cfr. Bemærkningen ovenfor til Kol. X, 44 ff. Men af Be- gyndelsesordene er det klart, at denne Bestemmelse ogsaa knytter sig til den Lovpassus, der findes i Kol. IX, 24—40, som Schaube p. 234 gjør opmærksom paa, og netop mest derfor er Tillægsbestemmelsen kommen til at staa paa denne Tavle. Angaaende Infinitiven one^at, som bør skrives i L. 42, 8. Bem. til IX, 40—43.
XI, 46 ff. opfattes af næsten alle som en Tillægs- bestemmelse til det Afsnit af Loven, der begynder U, 45, og specielt til den Paragraf indenfor dette, som indeholdes i III, 5 — 9, idet Udtrykket oi^xov o» x« dixauaBi og det følgende
anofioeono synes at vise hen til diuaxcai anofioaai i III, 6 f. Mod
dette sidste har dog Bk gjort Indsigelse, „weil hier in XI die Ausdriicke doch gar zu allgemein wåren: grade die
Hauptsachen at di n, oklo négoi TO åvdgog und ov di * ixfrctrva-
aixat, wiirden fehlen, deren Erwåhnung in diesem speciellen Falle mindestens eben so unentbehrlich wåre, als das /wo
Til Indskriften fra Gortyn. 117
Mfbg a xa xf^ivhon^ . Denne Indvending synes mig dog ikke at have nogen videre Betydning; naar man i al Korthed vilde, antyde, hvilket Lovafsnit Tillægsbestemmelsen skulde slutte sig til, var det naturligt netop at vælge Ordene /wa . . x^irsTOi, der angiver den for det hele Afsnit til Grund lig- gende Forudsætning; ved Udtrykkene,- der taler om Eden, hen- vistes der vistnok tilstrækkelig klart til den Paragraf indenfor det hele Afsnit, der specielt havdes for Øje, og de ganske spe- cielle Forudsætninger for Befalingen i denne Paragraf, nem- lig de Sætninger, som Bk savner, var dermed gjort over- flødige paa dette Sted. Dog tør jeg, skjønt jeg har for- svaret den almindelige Opfattelse, ikke bestemt benægte, at Bk kan have Ret, naar han vil bringe noget helt nyt ind her: han antager, at der er tænkt paa Beskyldninger, som Manden retter mod sin Kone, naar han vil skilles fra hende, og som hun her faar Befaling til at fralægge sig med Ed, hvis hun ikke ved Skilsmissen vil lide et Formuestab analogt med det, der paalægges Manden ovenfor i II, 45 ff. , hvis Skylden er hans. Den Hovedbestemmelse, hvori det forud- sættes, at Skylden er Kvindens, maa da have staaet paa en anden Tavle og have tilhørt den ældre Ret , som i dette Punkt opretholdtes paa den Forandring nær, som indførtes Ted nærværende Tillægsbestemmelse. En sikker Afgjørelse om, hvilken Opfattelse der er den rette, vilde dog kun kunne gives, hvis man havde den øverste Del af Kol. XII, som indeholdt Slutningen af denne Lovpassus. For øvrigt er jeg enig med Bk i, at Ordene o n x' brnxalei, maa sættes i Forbindelse med det foregaaende som Objekt for anofåoaaro (^hun skal med Ed fralægge sig den ' Beskyldning , han maatte rejse mod hende^ [nemlig m. H. t. uretmæssig Bort- førelse af noget af hans Gods ved Skilsmissen?]), saa at der først efter emxaAa« sættes en stærk Interpunktion ; og jeg maa tilstaa, at jeg ikke kan indse, hvad der skulde være i Vejen for denne Forbindelse. Ogsaa det næste har Bk sand- synligvis suppleret rigtigt: n^o^emmo [d'b vn]a^uov to(^) dixag.
hvilke sidste Ord da er at forstaa om Manden, som be- gynder paa denne Proces (om ulovlig Tilegnelse af Gods fra Hustruens Side?).
I
118 M. GL GerU:
XII, 16—20 er et Supplement til X, 7—20, tilføjet, efter at der havde været en Retsstrid om, hvorvidt Bestemmelsen hist oppe skulde kunne anvendes til derefter at erklære Gaver for ugyldige, som var givne før denne Lov og stred mod den. For øvrigt synes man heraf at maatte slutte, at denne Tillægsbestemmelse (og dermed selvfølgeligt ogsaa de forangaaende) ikke kan være givet saa særdeles lang Tid efter Hovedbestemmelsen, hvortil den knytter sig; thi de Gaver, hvorom der her er Tale, er jo, som Z rigtigt har paavist af Udtrykkene i Hovedbestemmelsen, kun saadanne, om hvis Udbetaling der bliver Spørgsmaal efter Giverens •Død, og Bestemmelser om dem kan man vel næppe antage for at være trufne meget længe før Giverens Død. Det maa natur- ligvis være efter et saadant Dødsfald, at den Retsstrid er kommen frem, som har foranlediget denne Tillægsbestem- melse.
XII, 21—34 er Supplement til VIII, 42—53 og IX, 2—24. Dette Tillæg maa stamme fra en Tid (vistnok adskilligt senere end de foregaaende) , da man har prøvet en ny Institution med oqnavodinaarm (en Slags Overformyndere, der havde at vaage over Arvedøtres Opdragelse og Bestyrelsen af deres Formue), uden at dog denne Institution endnu havde fæstnet sig; det er maaske affattet temmelig snart efter, at man første Gang havde indført oqnavodinatnM netop for at gjøre en Prøve med dem, uden at man endnu var aldeles bestemt paa stadigt at ville beholde dem. Saaledes omtrent har ogsaa Schaube p. 234 f. opfattet Sagen. Men naar vi nu her øjensynligt kun har en Tillægsbestemmelse angåaende disse oqnavodixaaxai ^ hvor har saa Hovedbestem- melsen om dem staaet, som anordnede deres Indsættelse til Formuesbestyrere, istedenfor, hvad der tidligere er forudsat altid at skulle gjælde og ogsaa her forudsættes paany at kunne indtræde, at Bestyrelsen overlades til Arvedøtrenes Onkler? Schaube mener, at den har staaet „aufbesonderen Tafeln und an besonderer Stelle*^ og man kommer nærmest til at tro, at han tænker sig disse særlige Tavler som knyttede som et Anhang til den ældre Lov om Husstands- retten, hvortil alt i disse 12 Kolumner slutter sig som No- vøller; møn da en saadan Bestemmelse jo selv i højeste
Til Indikrifien firm Qortyn. 119
Grad filde hare Gharakteren af en Novelle, skulde man anse det for naturligt, at den hayde været optaget netop i selve disse Kolumner. Der er da vistnok heller intet til Hinder for at antage, at denne savnede Hovedbestemmelse om Indførelsen af o^ctpodéxaaraé kan have staaet i den XU Kolumne, hvis hele øverste Del savnes, vistnok hele 15 Linier. Den her staaende Tillægsbestemmelse kan jo, lige som den er den sidste i Rækken, saaledes ogsaa godt være tilføjet adskillig Tid efter den nærmest forangaaende i L. 16 — 20 og altsaa ogsaa senere end det, der har gaaet forud for denne.
Om Enkelthederne i dette Stykke har jeg ikke meget at sige. Med Hensyn til den tilsyneladende Lakune i L. 24 efter ona dømmer jeg som Bk. Om man i L. 31 skal an- tage en Fejlskrift og læse xa <yv>i'nyTai eller med Merriam læse Kttronrtai Og antage et Verbum avnfim =^ dvvn/Am^ kan være tvivlsomt; dog synes det sidste mig noget betænkeligt, da man jo to Steder i Indskriften (VIII, 20. 32 f.) sikkert har wvofiai (desuden wymoy i Indskriften hos Bk p. 166, B, 1. 5 — 6), men ingensteds ellers apafiai , og desuden Sten- huggeren saa let kunde komme til at gjøre den Fejl at udelade w foran y.
Hvad angaar Ordene tov natf^oa xoi tofi /uar^oo rwg •Yifafifievovg, er Meningen heraf ikke rigtig klar. I Lov- paragrafen VIII, 42 — 46 er der nemlig kun Tale om toc noaqottvq^ i VIU, 47 — 53 kun om jovg fiottQonyg (og endda ikke bestemt som Formuesbestyrere, skjønt dette vel maa under- forstaas, smlgn. IX, 4) ; ingensteds er der som her Tale om, at en Farbroder og en Morbroder i Forening optræder som Bestyrere, heller ikke om, at alle Farbrødre og Morbrødre i Forening er det, saaledes som Z p. .158 forstaar Sagen, idet han ibd. n. 40 opfatter Singularis her som staaende istedenfor Pluralis, hvortil det for øvrigt er højst tvivlsomt om han har Ret. Tilfældet, hvortil der her sigtes , er imidlertid ganske særligt, og der synes slet ikke at være tænkt paa det ved Reglerne i VIU; det er nemlig, som Z L 1. rigtigt har indset, det Tilfælde, at der af flere Arve- døtre, efter at hver enifiaXkov har faaet sin, bliver én til- overs, til hvilken ingen ægteskabsberettiget Farbroder findes, ej heller nogen anden entfiaXloy. Det er vq\ m\i\\%\.^ k\i ^«t
120 M. GL Gerts:
til Bestyrelse af hendes Formue er indsat denne Kommis- sion af en af de med hendes Søstre gifte Farbrødre og en af hendes Morbrødre, f. Ex. den ældste af hver Slags. Derom har der maaske yæret en Bestemmelse i den ældre Ret, som paa dette Punkt er bleven opretholdt, og til denne sigtes der da her ved toyg B^Qafifiwovg — „de, som Loven nævner". Dog maa den ældre Bestemmelse om deres Virksomhed vist have været noget forskjellig fra den, vi finde her i XII, 24 ff., da man ikke godt kan antage, at man her, tilmed i dette sene Tillæg, simpelt hen vilde have gjentaget den ældre Rets Bestemmelser om dette Forhold. Ligeledes er maaske Bestemmelsen -i XII, 32 ff. om Alderen, hvori Arvedatteren maa indgaa Ægteskab, helt ny eller dog forskjellig fra, hvad der hidtil har været gjældende.
Efterskrift
Mine Kolleger, Prof. Ussing, Prof. V. Thomsen og Do- cent Siesbye har haft den Godhed at gjennemgaa min Af- handling og meddele mig deres Bemærkninger dertil. Nogle af disse er benyttede i selve Afhandlingen; andre vilde jeg gjerne omtale her til Slutning.
I, 10. Til min Forklaring af Ordene to ds it^ovo %ov d^xatnav ofivwra x^tfsy p. 38 f. bemærker U.: „Hvad Tiden an- gaar, behøver man ikke at tænke paa Undskyldningsgrunde, hvis Mulighed slet ikke antydes i Loven. Ved en daglig Mulkt, især naar der ikke kan fastsættes et bestemt Punkt, som Kl. 12 Middag, er det altid en Skjønssag, hvorvidt den første og sidste af Dagene skal regnes med. Ligesaa: naar Dommen f. Ex. er fældejb om Fredagen, og Slaven, der skal frigives iv talg xqktIv ttfuqaiq^ frigives om Mandagen, er det saa én Dag for sildig eller ikke?" — Men var der blot Tale om dette, saa at Striden kun kom til at dreje sig om én Dag mere eller mindre, saa vilde der dog vistnok have dannet sig saa bestemte Regler for Beregningen af Tiden i
Til Indtkriften frm 6orljiL ISl
denne Henseende, at man ikke behørede at OTerlade Af- g^nrelsen her til Dommerens ander Ed afgivne Skjøn. Og at der særligt ikke tænkes paa det af U. sidst antydede Spørgsmaal, hyorridt Tredagesfristen er nøjagtigt overholdt eller ej, det fremgaar klart af Ordene tn^ aff^i jnammti^, n^r MT la^aaei, som forudsætter en længere Forsømmelse. Jeg tror da vedblivende, at min Fortolkning er den rette; og om end Cndskyldningsgrunde ikke er antydede her, saa er de det nedenfor efter den ligelydende Sætning ved Hoved* processen L. 37 ff., hvor det ogsaa var mere paa sin Plads« og hvorfra det let kunde underforstaas her oppe.
I, 50 — 54. V. Thomsen mener, at noafnortog dog maa op- fattes som Gen. absol. (med BZ); rigtignok finder han det paafaldende, at Betegnelsen af, at det sker „i hans Inter- esse" eller ,paa hans Vegne*' mangler, men han mener dog, at den rette Forstaaelse maatte give sig saa tilstrækkelig klart af Sammenhængen , at Udeladelsen blev undskylde- lig. Siesbye tvivler ogsaa om Rigtigheden af min Opfattelse af ttoiFfuorrog som Gen. poss. (det korrekte eller almindelige græske Udtryk vilde være tcv rot »otr^nrto^ ^^q) ; dog gjør han opmærksom paa Stedet i III, 1 — 2: t» aXXo xo ardgog (alm. græsk: n aililo tæp TOV M(f6g\ som i alt Fald er nogenlunde analogt. Smlgn. ogsaa III, 23 : n rov ttuvov. Han opstiller den Formodning, at Stenhuggeren kunde have ude- ladt et 9x^0 eller vni(f foran noafAwnoq.
IV, 4. Siesbye billiger Læsemaaden nqo xo øytovro, men gjør dog opmærksom paa det usædvanlige i Anvendelsen af 71^0 med deune Betydning (»før Udløbet af*) i en positiv Sætning; i en negativ findes det Plat. Phædr. p. 248 E. [I den yngre Gortynske Indskrift findes n^o som her i Kol. IV,
15: tu de xer ngo xo %qovo OLno6oxai\
V, 25 — 28« „Med Hensyn til ^cita^o^ — xåo^wtwi jfr. Cauer* 27, 4 rat; cvvctf^x^a^ ■■■ ^<^^ ovycr^/ovTOf ; ligl. 104, 3 og
108, 1 samt iufnoQj^in 253, e."" Siesbye. Endnu nærmere Analogier ere: fivUa »» fivmxai., Athen. XV p. 696 A, Strab. p. 542; siXaxsia, nevBoxela Aristot. Pol. p. 1264», 35; 1269% 36; dmiUia Thukyd. V, 23, 3.
123 M. GL Gerts:
VII, 9. .,,Mærk Ordet extrsisv — „er fødte af hende **. Bekker skriver z, 100 &Bag i^ififiwm i ét Ord; ligeledes y, 130 é(ir,g r$«*cF» Y^i&Xfig'^ men Jl, 377. 387. 397 deler han [men ikke Rzach] det i to Ord. Jfr. her i Indskr. X, 41 owst; vel findes awsivai andensteds, men mon saaledes uden Dativ ^•= „findes foruden, være tilstede foruden en anden**?" Siesbye.
XI, 24—25. V. Thomsen bemærker hertil: „Er det dog ikke -» „Hvis nogen bortfører en Slave ..., skal man til enhver Tid modtage (optage, give Husly til) denne** (nem- lig , naar han selv kommer til en) ? Her behøves intet é^eivai, hvilket derimod er nødvendigt ved indnfi^avéc&ai, som jo betegner en bestemt aktiv (offensiv) Optræden.** — Jeg indrømmer, at ved denne Forklaring skal il^eiyai ikke blot ikke tilføjes, men endog være borte ; men jeg tror, a hvis der skulde være Subjektsforandring , vilde man i Bi- sætningen have valgt Udtrykket med at ta« *a og ikke med og xo. Jeg har derfor bibeholdt min Forklaring. — Ussing mener, at min Forklaring „lader Lovgiveren befale det selv samme, som han har forbudt**. Det kan jeg dog ikke indse. Lovens Bud, at ingen maa a^B^r ngb dimig, op- retholdes selvfølgeligt; men man forudser, at dette alligevel vil ske, og man paabyder da, for at Forseelsen lettere kan konstateres, at Beslaglæggeren skal optage den bortførte i sit eget Hus og ikke underfundigt anbringe ham andensteds for at skjule sin Forseelse; gjør han desuagtet, dette, føjer han en ny Forseelse til den, han gjør sig skyldig i ved sin lovstridige c^a^fti-
II, 15. lU, 49. IV, 6 Angaaende Udtrykket o^mots^o^ bemærker V. Thomsen: ,J Oversættelsen: „nærmest til at aflægge Ed** ligger, at den anden Part ikke er saa nær der- til, men dog, efter den første, ogsaa kan gjøre det« Jeg antager snarere, at Komparativen her betegner: den af de to, paa hvem Prædikatet er anvendeligt, i Modsætning til den anden, paa hvem det ikke er anvendeligt (som deJ^lte^og o. a.), altsaa at o^x^ots^o^ blot -» „edspligtig** ell. lign. Imidler- tid kan det jo være, at den valgte Oversættelse er for-
sigtigere.* Min Opfattelse af Ordet er for •Ttigt den samme som Thomsens-
nL
Jeg skal na til Slatning tilføje nogle Bemærkninger om den Gortynske LoTindskrift i dens Helhed, naTnlig med Hen- bUk paa A. Schanbes oftere næmte Afhandling: ^Object nnd Composition der Rechtsaufeeichnnng von Gortyn*" i Hermes XXI p. 213—39.
Det har i høj Grad interesseret mig i denne Afhand- ling at se den Opfattelse gjort gjældende, at de mange enkelte Retsbestemmelser, yi her finde optegnede, er at se fra ét enkelt Synspunkt, at der er én Traad, som gaar igjennem og forbinder dem alle; sely den fortræffelige Zitel- mann havde ikke fuldt faaet Øjet op for dette. Jeg kan da i det hele slatte mig til S, naar han p. :I18 siger, at Objektet for hele denne Retsoptegnelse, der foreligger i „de tolv Tavler** fra Gortyn (— gid man dog blot kunde blive fri for denne misvisende Betegnelse! — ) ikke er andet end ^Familie- retten**. S foretrækker med et af ham selv dannet, mere omfattende Ord at kalde det „Hausstandsrecht**; det er endda næppe vidtomfattende nok, naar man tænker paa, at Kollateralers og endog Qærnere Slægtninges eller Quasi- Slægtninges (Fyleters) Ret kommer til Omtale dér, hvor vi finde Bestemmelserne om Arv og om Ægteskab med Arve- døtre, og man burde da maaske hellere sige „Husstands- og Slægts-Ret "". Alle eller dog saa godt som alle de enkelte Bestemmelser hører hen herunder; men de falder i to for- skjellige Klasser, idet de dels drejer sig om Husstandens Personer (deres Tilhøren til den ene eller den anden Husstand, Krænkelser af visse bestemte Arter mod en Husstands Per- soner fra anden Side osv.) , dels er af formuesretlig Gha- rakter. „Der Hausstand** ( — jeg vilde hellere sige: „Hus- standen og Slægten** — ) ist es, der in unserem Gesetz in
124 M. GL Gerts:
vielen Beziehungeu noch als Rechts- und Verm5geD8gemein- schafb erscheint; seine Rechtssphåre festzustellen , die als ein in sich geschlossenes, einheitliches Rechtsgebiet auch einem bestimmten, besonderen Gerichtshofe zugewiesen war, ist die Absicht der Recbtsaufzeichnung vod Gortyn*^. Dette betragter jeg som det sikre og blivende Resultat af S's Af- handling. Imidlertid forstaar det sig. af sig selv, at denne Side af den hele Gortynske Ret ikke kunde blive helt uden Berøring med andre Sider deraf; og der er ogsaa ret inter- essante Vidnesbyrd herom i selve den foreliggende Lov. Saaledes se vi i VI, 25—31 og IX, 18—24 omtalt Rets- spørgsmaal, som begynder at behandles for den Dommers Forum, der er „Slægtsretsdommer**, om jeg maa tillade mig at bruge dette Udtryk, men som under visse Forudsætninger maa henvises til et andet Forum for dér at finde deres endelige Afgjørelse; og hvad der her er angivet direkte, maa nød- vendigvis underforstaas andre Steder, hvorom jeg henviser til mine Bemærkninger til I, 34—37 (p. 44); II, 24; II, 36. Det har vel da ogsaa kunnet ske , at man , blot af rene Hensigtsmæssigheds- og Nemhedshensyn , lod Slægtsrets- dommeren endeligt afgjøre visse Retsspørgsmaal, som. paa en eller anden Maade kom i Forbindelse med Slægtsretten, medens de ellers efter deres indre Gharakter vel snarere hørte andensteds hen; saaledes er der, synes det mig, i III, 12 — 16 Tale om en ren obligatio ex delicto, som imidlertid tages med her i denne Ret, og noget lignende maa vel og- saa siges om Bestemmelsen i X, 20 — 25.
S stræber dernæst at paavise Kompositionen af Loven og gjøre Rede for det System,' Lovgiveren har fulgt ved Ordningen af dens enkelte Bestemmelser, og han finder da, at disse er ordnede i to Rækker, som han i alt Fald for Hovedlovens Vedkommende tænker sig holdt ude fra hin- anden , nemlig efter som de angaar „der Hausstand nach aussen"" eller „nach innen^. Jeg kan bifalde denne Son- dring mellem de to Rækker, for saa vidt der temmelig na- turligt maa gjøre sig en saadan Sondring gjældende ifølge Sagens Gharakter; men for øvrigt er jeg bange for, at S her har været en strængere Systematiker end Lovgiveren
Til Indskriften fra Gortyti. 125
seW , at han altfor skarpt har villet gjøre dette Hensyn gældende som alene bestemmende for Lovparagrafernes Ordning, uden at indrømme, at andre Hensyn (særligt til Analogien) kan have spillet ind med, hvad jeg tror har været Tilfældet. Jeg antager derfor ikke, at der har været den fuldkommen strænge Ordning i Lovgivningen, som S mener; dog har jeg derfor ingenlunde ringere Tanker om Lov- giverens Kunst og Evne til at systematisere, heller ikke mener jeg, om jeg end indrømmer, at der er en vis „Uorden" i Lov- paragraferne, at det har været synderlig vanskeligt for Dom- meren trods dette at finde sig til rette i Loven; thi naar alt kommer til alt, er dens Omfang da endelig ikke saa stort, at en Dommer, selv med en temmelig middelmaadig Hukommelse, ikke skulde have kunnet lære den uden ad, i det mindste saa vidt, at han vidste, paa hvad Sted han havde at søge den enkelte Bestemmelse , han i hvert givet Tilfælde havde Brug for. For imidlertid at se, hvor- vidt S har haft fiet til at se det af ham supponerede Sy- stem gjennemført saa strængt regelmæssigt, som han an- tager, eller om ikke jeg snarere har Ret, maa der først tales et Par Ord om den foreliggende Lovs Beskaffenhed og Egnethed til at tjene som Grundlag for Erkjendelse af Lov- giverens System.
Her maa det da, som S ogsaa har gjort, først frem- hæves, at vi her ikke har selve Hovedloven om den Gor- tynske Husstands- og Slægts-Ret for os, men en Novelle eller rettere en Samling Noveller til den ældre, i .alt Fald indtil videre ukjendte Hovedlov, hvis Bestemmelser derved paa flere Maader modificeredes og vel sagtens ogsaa forøgedes, medens meget andet i den vedblev at være gjældende Ret;^ at det er saaledes, fremgaar dels af de direkte Henvisninger til den ældre Lov, som findes spredte rundt omkring i den fore- liggende Samling Lovbestemmelser, dels deraf, at der, som Zitelmann oftere har paavist, i næsten hvert eneste Afsnit af den foreliggende Lov savnes vigtige Bestemmelser, som man ikke kan tænke sig skulde have manglet i en fuld- stændig Lov, og som man. derfor maa antage har staaet i den .ældre Hovedlov, hvis Regler paa disse Punkter altsaa
126 M. GL Gerte:
fremdeles er bleyen opretholdte. Dernæst njaa det ogsaa bemærkes, hvad S med rette har gjort stærkt gjældende naynlig i Modsætning til Biicheler-Zitelmann , at den Lov- samling , vi her har for os , ikke er fremkommen i hele sit Omfang paa én Gang, men gjennem flere Trin, saa at dens Bestemmelser sondrer sig i forskjellige Lag, mellem hvilke det imidlertid kan være vanskeligt med Sikkerhed at drage Grænsen. Nu er det klart nok, at et fuldgyldigt Grundlag for en Dom om Lovgiverens Kunst og for at drage Slut- ninger om hans System vilde man egentlig kan have, naar man havde selve Hovedloven og dertil endda turde forud- sætte, at denne i sin Helhed var fremkommen paa én Gang, af en enkelt Støbning, hvilket jo ikke absolut behøvede at være Tilfældet. Subsidiært kunde man vel ogsaa nøjes med en Novelle, der i hele sit Omfang var fremgaaet samtidigt af en enkelt Revision af Hovedloven, som Afsnit for Afsnit fulgte Hovedloven, uagtet man her vilde have mindre Sikker- hed i sit Grundlag, fordi en saadan Revision jo naturligt tidt maatte overspringe Bestemmelser, der ikke skulde forandres, og Novellen derved faa Huller, der kunde gjøre Erkjendelsen af Systemet dunklere. Men en Novelle, der bestaar af flere Lag, stammende fra forskjellige Revisioner, ved hvilke man muligvis den anden Gang tog det med, man havde ladet urørt første Gang, er rigtignok et misligt Grundlag at ar- bejde paa, naar man vil erkjende Systemet. Det kan egent- lig kun lade sig gjøre, naar det lykkes at paavise og nogen- lunde bo^temt afgrænse et Lag af en temmelig betydelig Ud- strækning, der i hele sit Omfang stammer fra én Revision. Saa bliver det da Spørgsmaalet, om der i den foreliggende Lov lader sig paavise et saadant Lag. Det mener nu S at der gjør, og det samme mener ogsaa jeg; men hermed op- hører ogsaa vor Enighed.
S antager, at det første store Lfig gaar fra I, 1 til VI, 46; derefter kommer et andet, noget mindre, fra VI, 46 — X, 25 ; paa Bestemmelsernes Ordning indenfor disse støtter han sin ovenanførte Dom om Lovgiverens System. Jeg for mit Vedkommende betragter det som meget tvivlsomt, om der i det hele tør sættes nogen Laggræn^e ved VI, 46; og hvad
T2 ImiÉLiiiUB ftm G«tjm. 1^7
mgaar EadeenPtts«« for åH and«! L*f « tiw ^ b^lmil ml InmDe pftaiise. at S ker kar Ui^c S<!r laaii |»aa d«B rent ydre Form af Indskrineji. er der i denne Henseende intet, som knnde berettig dl at antage en Laspr^nse ter Ted IX. i4 : det lille aabne Rnm i Linien VL 46, kror S $iell«r Grcnara. er ikke stirre end det. der findes t. Ex. i IL i; 20; :27 og mange an^ire Steder. Ved DL ^4 knnde der der- imod, naar man blot (eller dog Tvsentligt) ser paa det jdi«^ maaske T«re Anledning til at antage en Grænse; tki den LoTpassns. der staar i IX. :24— 43, sjnes at maatte ra^r« analog med den derefter følgende (. om end Forkoldet er for- dunklet Ted den sidstes mangelfdlde OTerleTering.) og altsaa al maatte Tsnre opstaaet samtidigt, og nu træiSfer det sig saa^ at der imellem dem. i DL 43, findes det mærkelige Skilletegn ^, som ellers ikke er benyttet i Indskriften og naTnlig ikke i hele det foregaaende Stykke ( — det kjendes ogsaa fira en senere opdaget og af Comparetti i ,Museo italiano di antiohitå dassica*" yoL II 1886 publiceret Indskrift fra Latos paa Kreta — ); dets AuTendelse kunde da maaske tyde paa, at man her havde at gjøre med en anden Stenhugger og altsaa Tel ogsaa med et andet Lag. af Indskrifteu. Dog er dette Argument maaske ikke helt fyldestgjørende til derpaa at bygge Antagelsen af en Laggrænse ved IX, :24, og i aaa Fald er der i det ydre intet, som antyder en saadan, før X, 32. S's Antagelse om en Lagdeling ved VI, 46, maa da støttes ved rent indre Grunde, og her er det at det efter min Mening skorter paa fyldestgjørende Grunde, som jeg om lidt skal søge at vise; foreløbig har vi jo da et ret stort sammenhængende Stykke at bygge paa i vor Søgen efter Systemet, naar vi holder os til Partiet I, 1 — VI, 46.
Med Hensyn til dette Parti kan jeg nu i det hele være enig med S, hvorfor jeg skal fatte mig derom i største Kort* hed. Det falder klart nok i to Afsnit, af hvilke det første gaar indtil IV, 23 og atter, som jeg i Overenssteuimelso mod S har gjort i min Oversættelse, kan deles i 4 Kapitler; alle Bestemmelserne heri kan siges at augaa HusHtandun ffUach aussen"*, men paa noget forskjellig Maade, idet der i de to første Kapitler er Tale om en Husstands Ret overfor
128 M. GI. Gerts:
en helt fremmed og fra den adskilt HusstaDd, medens i de to sidste Kapitler de to Husstande , om h?is Ret oyerfor hinanden der tales , hidtil har været forbundne med hin- anden , men nu skilles ad , hvormed følger Ordningen af Retsforholdet imellem dem dels i formuesretlig Henseende, dels m. H. t. Spørgsmaalet om visse Personers Tilhøren til den ene eller den anden Husstand. Det andet Afsnit gaar fra IV, 23 til VI, 46; S har inddelt det i 3 Dele, hvorimod jeg har fundet det rigtigst at statuere en Deling i 4 Ka- pitler, idet jeg deler hans anden Afdeling (V, 9 — VI, 2) i 2 Kapitler, fordi Reglerne om Arvedelingsmaaden (V, 28 — VI, 2) naturligst maa tages for sig som noget, der slutter sig accessorisk i lige Grad til de to forangaaende Stykker (IV, 23 — V, 9, særligt da til IV, 31—48, og V, 9—28), ikke specielt til det sidste Stykke alene. Bestemmelserne i dette Afsnit angaar i det hele Husstanden (for det 2det Kapitels Vedkommende hele Slægten) i dens Forhold indadtil; dog har Bestemmelserne i VI, 12—31 og 37 — 44, da en Person fra en fremmed Husstand i dem spiller en meget væsent- lig Rolle, en noget heterogen Charakter og slutter sig mere som et ydre Paahæng til Restep.
Her kommer vi nu til , hvad S anser for Lovens andet Lag; vi skal nu se, hvad der har foranlediget ham til at sætte en Laggrænse her, og hvorvidt dette er berettiget.
Vi møder da først i VI, 46 — VU, 15 et Afsnit, inde- holdende 3 Bestemmelser, der aabenbart ikke staar i nogen Forbindelse med hinanden indbyrdes. Den første af disse (VI, 46 — 55) omhandler Spørgsmaalet om en fra fremmed Fangenskab løskjøbt Mands Stilling (som selvstændig fri Mand eller som Slave i Løskjøberens Husstand) og slutter sig altsaa, som ogsaa S mener, nærmest til Stykket I, 1 — U, 2; det samme er Tilfældet med den 3dje Bestemmelse (VII, 10 — 15), som omhandler Spørgsmaalet om Kjøberens eller* Sælgerens Ansvar for en kjøbt Slaves Forseelser eller, med andre Ord, om, til hvis Hasstand Slaven skal regnes for at henhøre. Imellem dem er nu indskudt den 2den Bestemmelse, som har en ret mærkelig Charakter; den bestaar nemlig af to Para- grafer, af hvilke den første bestemmer, under hvilken Betingelse
Ta Mtknfo. frm 6«tra |*J|
Børn af ea fin KTicde »ed es M*: i^iymw^ ^ml nMt' curJifs (henkflre tal da int K^imåts HwstaadV of wkler hvilkeB de skal Tsre Jim« 'beaknne til den tFKllMiiHfaie irfW Imgae Faders Herres HssstaiidX saa at nan ker kar BCi|eel^ der dvtter sig Bjeraest di Strkket III. 44 — IV. ^S: dea uideii Parafraf omtaler Arrmtten efter ea saadan fri Krinde og slatter sig ahsaa nxrmest til Stykket \\ 9—:)^ Efter dette Afsnit følger saa et nrt« bekandleade Arredatter- retten , kfilket altsaa slntta* sig til Arreretten i det kele« og det samme kan ogsaa. sjnes det. siges om de herefter falgende Bestemmelser i Afsnittet fra IX, :I4 — X. ^5^ bror S sætter Endegnensen for det andet Lag (; dog siges det nieppe med fold Ret m. H. t. Bestemmelsen i X. 20 — *i5). Det er for at støtte sin Hjpothese om Lovgiverens Systematisering af Bestemmelserne efter de to Rabriker ,der Hansstand naok anssen*" og ^nacb innen*, hvorefter Ti jo fandt Bestem* melseme ordnede i Stykket Li — VI. 46 , at S har an* taget, at der ved VI. 46 begynder et nyt Lag» stammende fra en ny Revision af Hovedloven ; denne Revision skal have begyndt med at gribe tilbage i Hovedlovens farste Del, hvor- fra den da har hentet Bestemmelserne i Afsnittet VI, 46 — VII, 15, som angaar „der Hausstand nach aussen**, og er der- efter gaaet over til Hovedlovens anden Del, af hvilken nu Arvedatterretten og det øvrige har faaet en ny Behandling her i anden Afdeling af Novellens andet Lag, der altsaa an- gaar „der Hausstand nach innen**. Men S har her overset eller er i alt Fald gaaet for let hen over det, at Afsnittet VI, 46 — Vil, 15 jo dog ikke ganske rent handler om „der Hausstand nach aussen*" , eftersom jo den anden Bestem* melses anden Paragraf (VII, 4 — 10) bestemt angaar „der Hausstand nach iunen"; der er altsaa dog bogaaet Brud her paa den strænge Systematisering eiter de antagne llu- briker, og den vilde i det højeste kun nogenlunde være iagttaget, hvis i dette første Afsnit den anden og tredje Be- stemmelse havde byttet Plads. Men hermed falder den ene- ste Støtte for S's Antagelse af, at et nyt Lag i Novellen begynder ved VI, 46, og under disse Omstændigheder faar
Nord. tidskr. f. tilol. Ny række. IX. 9
130 M. Cl. Gertz:
det forøget Vægt, at der ikke i Lovens ydre Form er noget Tegn paa en Laggrænse her; jeg tror dermed at have be- vist min Ret til at tvivle om Rigtigheden af denne An- tagelse af S og dermed ogsaa om Rigtigheden af hans An- tagelse om en fuldkommen stræng og nøjagtig Gjennem- førelse af det Rubriceringsprincip, som S mener at Lov- giveren havde fulgt uden andre Hensyn. Jeg antager altsaa, at vi endnu i Bestemmelserne, der følger efter VI, 46, har Be- stemmelser, der tilhører den samme Lovrevision og Optegning, som har givet os alt det foregaaende, og at altsaa navnlig ogsaa analoge Bestemmelser til dem i Afsnittet VI, 46 — VII, 15 har staaet paa en tilsvarende Plads i den ældre Hovedlov. Der er da at søge en Forklaring paa, hvorfor Lovgiveren har anbragt disse Bestemmelser paa dette Sted og derved er afveget fra det Rubriceringsprincip, han synes at have fulgt i den forangaaende Del af Loven. Og denne Forklaring er efter min Mening at søge deri, at de tre Be- stemmelser i dette Afsnit omhandlede Retstilfælde, som efter deres Natur synes ^ at maatte have været dels temmelig sjældne og exceptionelle, dels ganske accessoriske, saa at Lovgiveren ikke har villet omhandle dem , førend han i Rækkefølge havde givet de Bestemmelser, der omhandlede det mere almindelige og regelmæssige, hvortil saa det andet kunde slutte sig som et Tillæg. At han paa den anden Side ikke har villet vente med at anbringe disse Bestemmelser, indtil han havde behandlet Arvedatterretten, synes mig ogsaa let forklarligt; denne var nemlig af saa stort et Omfang, at hine 3 Bestemmelser, hvis de først skulde have været an- bragte efter den, vilde være bleven fjærnede alt for langt fra de Lovafsnit, hvortil de naturligst sluttede sig; og des- uden er Arvedatterretten et saa ganske ejendommeligt Af- snit af den hele Arveret, at det ikke kunde forstyrre meget, om den sondredes lidt fra dennes øvrige Del ved dette lille Indskud. Hvad endelig angaar den noget „uordentlige" Orden , i hvilken Indskudets 3 Bestemmelser er bleven stillede, synes Lovgiveren herved at være bleven ledet af det Hensyn, at der i de 2 første Bestemmelser var Spørgs- maal om naadanue Personers Stilling , der under visse
Til Indskriften fra Gortyn. 131
Eventualiteter kunde være élex^^egot, medens der i den 3dje udelukkende tænkes paa dovloi. Det viser sig altsaa ogsaa her , at andre Hensyn har kunnet gjøre sig gjældende og indvirke bestemmende paa Lovgiveren m. H. t. den Ord- ning, hvori han valgte at opføre Lovbestemmelserne, end blot det ene, som S hævder.
Hvad angaar Novellens 4de Afsnit , Arvedatterretten (Vn, 15 — IX, 24), mener jeg med S, at Zitelmann (p. 43. 149) dømmer for strængt, naar han erklærer Ordenen heri for mere forvirret end i noget andet Afsnit af Loven; men dog tror jeg, at man ikke kan kjende den saa helt fri for Forstyrrelse, som S vil, og jeg er heller ikke ganske enig med ham om Afsnittets Inddeling, hvorfor jeg her vil frem- stille min Anskuelse om Sagen. Afsnittet falder i to Ka- pitler; Grænsen imellem dem er efter min Mening at sætte ved VIII, 42, idet Definitionen af, hvad en nutQotoxog er (VIII, 40 — 42), naturligst synes mig at slutte sig som Endebestem- melse til det forangaaende, ikke som Indledningsbestemmelse til det følgende, som S mener, idet han a^ntager, at den er bleven anbragt her, „da sich aus ihr ergibt, umwelcheVer- wandte es sich im folgenden Abschnitt nur handeln kann"; til at antyde dette behøvedes et saadant Vink slet ikke, navnlig da i det følgende de bestemte Slægtningsnavne (nocx(fouvg , fÅ(fie(j , fiatgotri) er givne , ikke det almindelige xadaaxai. Snarere kunde man have ventet, at Definitionen var bleven stillet allerforrest i det hele Afsnit, hvad der havde været nok saa rationelt; Lovgiveren har vel stillet den her , fordi den kunde have lige megen Betydning for begge Afsnittets Dele, saa at en passende Plads for den kunde være paa Overgangsstedet mellem dem. Det første Kapitel handler nu om Arvedøtres Ægteskab og behandler denne Materie i følgende Underafdelinger:
A: Rækkefølgen af de ægteskabsberettigede blandt de nærmeste sidebeslægtede, hvis saadanne findes; her- under gjøres der Adskillelse mellem det Tilfælde, hvor der kun er én Arvedatter, og det, hvor der er flere. VU, 15—29.
9*
132 M. Cl. Gertz:
B: Arvedatteren antages for ugift, naar hun bliver Anre- datter; der gives saa Regler for det formuesretlige Forhold mellem en saadan Arvedatter og den ægte- skabsberettigede, som antages at være tilstede, og derved opstilles forskjelhge Undertilfælde: 1) begge Parter eller dog i det mindste Arvedatteren er nvoQog (VII, 29 — 35); 2) Arvedatteren er e^iovaa og villig til at ægte, den anden Part er ogsaa e^iov, men uvillig til at ægte, VII, 35 — 52; der gjøres her ogsaa For- skjel mellem det Tilfælde, at den anden Part er
a) anodgoftog, Og det, at han er b) d^ofievg; 3) Arve- datteren er e^iovea, men a) uvillig til at ægte den anden Part , som er s^iov og villig , eller hun er
b) uvillig til at vente paa den anden Part, der endnu er avo(fog: VII, 52 — VIII, 8.
G: Der findes ingen ægteskabsberettigede blandt de nærmeste Kollateraler, og der indrømmes da Arve- datterens Fyleter en subsidiær Ægteskabsret: VIII, 8 — 20. (Om Arvedatteren er ugift eller gift eller Enke, angives her ikke.) D: Arvedatteren antages for allerede gift, naar hun bliver Arvedatter ; der adskilles to Undertilfælde , nemlig 1) at der er Børn af dette Ægteskab (VIII, 20—26), og 2) at der ingen Børn er (26 — 30). E: Arvedatteren bliver Enke: 1) der er Børn (VIII, 30 —
33); 2) der er ingen Børn (33—36). F: Den ægteskabsberettigede er borte i Udlandet, og Arvedatteren er giftefærdig, saa at hun ikke maa afvente hans Komme: VIII, 36 — 40. Saaledes er altsaa Materien ordnet, og jeg tror ikke, at man har Ret til at kalde denne Ordning uklar; derimod kunde man maaske nok sige, at den ikke synes at være ganske rationel, idet alle de Undertilfælde skulde have været betragtede først, som kunde indtræde under den Forudsæt- ning, at der var en ægteskabsberettiget af Kol lateralerne, og først derefter det Tilfælde, hvor ingen saadan fandtes; Bestemmelserne under C kunde altsaa synes at være komne ind alt for tidligt. Imidlertid har dette sin gode Grund, og
Til IndBkriften fra Gortyn. 133
Lovgiveren har af økoDomiske Hensyn handlet meget rigtigt i at anbringe G her. Allerede under B havde han ikke kunnet behandle Tlifældet i VII, 40 — 52 fuldstændigt uden at komme ind paa Fyleternes Ægteskabsret, og endnu mindre lod dette sig gjøre ved Tilfældet i VII, 52 ff., hvor Forudsætningen er af den Art, at den omtrent bliver den samme som den, at der ingen ægteskabsberettiget er; det laa da ganske naturligt for ham i Sammenhæng hermed i det hele at behandle Fyleternes Ægteskabsret udførligt; han befriede sig derved ogsaa for Nødvendigheden af, naar han kom til Tilfældene under DEF, at maatte gjøre vidtløftige Gjentagelser, og kunde her nøjes med det korte aXXo$ onv^B&ai
Ta; nvlag (26) eller onviB&ai roi Bnt^aXXon* ai ejrQartai (35, idet
Fyleteme ogsaa gik med ind under dette Begreb roi em^aXXom), „Uordenen"^ har altsaa sin meget rationelle Grund.
Efter den ovenomtalte Overgangsbestemmelse i VIII, 40 — 42 følger nu Afsnittets andet Kapitel, om Bestyrelsen af Arvedatterens Formue (mens hun er ugift); det falder i to Dele: 1) Bestemmelserne om, hvem der skal være For- myndere for hende og Formuesbestyrere , medens hun er avoQog: VIII, 42—53; herunder betragtes atter 2 Tilfælde, nemlig a) at der er (ægteskabsberettigede) Farbrødre, og b) at der ikke findes saadanne; dernæst gives der 2) nær- mere Regler for Formuesbestyrernes Ret til at disponere over Arvedatterens Gods: IX, 2 — 24. Men imellem disse to Dele er der i VIII, 53 — IX, 1 indskudt en Bestemmelse, hvis Indhold vel ikke er ganske sikkert, da Indskriften her er molesteret, men hvoraf dog saa meget er sikkert, at der her har været Tale om, hvad der skulde gjøres i det Tilfælde, at en Arvedatter indgik Ægteskab med Tilsidesættelse af de i Afsnittets første Kapitel givne Regler. Hvad har denne Bestemmelse at gjøre her? Dette er det mig umuligt at forstaa , og jeg kan heller ikke forstaa den Maade, hvorpaa S har villet forklare dens Anbringelse her; jeg kan ikke se andet, end at den burde have været anbragt i første Kapitel paa allersidste Plads i dette, og det er da en drøj Uorden , naar den først kommer dér , hvor den nu staar. Men jeg er rigtignok tilbøjelig til ikke at lægge Sk^Vd^w ^^\
)34 M. Cl. Gertz:
denDe Uorden paa selve Lovgiveren, men paa Stenhuggeren, der sapdsynligvis har glemt denne Passus paa det rette Sted og nu har villet anbringe den her nederst i Kolumnen ; dette er kun lykkedes ham tildels, da der ikke blev ordent- lig Plads, og dette har vistnok netop bidraget til, at den delvis er bleven saa molesteret.
Herefter følger der nu et nyt (5te) Afsnit; S lader og- saa dette høre med til Novellens andet Lag og sætter Ende- grænsen derfor ved X, 25, og jeg vil foreløbig gaa ind her- paa. Afsnittet indeholder først en Lovpassus IX, 24 — 43, hvori der tales om den Fremgangsmaade , en Kreditor har at følge for at opretholde sit Gjældskrav, naar hans Debitor er død, og Regler gives for saadanne Sagers Behandling for Domstolen; Kreditorens Modpart maa jo sikkert være den afdøde Debitors Bo og Arvinger, og altsaa slutter denne Passus sig til Arveretten („Hausstand nach innen^). Der- efter følger en anden Passus (IX, 43 — X?), som er mole- steret ved Tabet af den øverste Del af Kol. X, men antage- ligt (se Kommentaren ovenfor S. 108 f.) som sit væsentlige charakteristiske Mærke har indeholdt en Bestemmelse, hvor- ved de i Gortyn boende Slægtninge til og eventuelt arve- berettigede efter en i Udlandet bosat Gortynier forpligtedes til at kavere for en Gjældsforpligtelse, han havde paadraget sig ved Kontraktsbrud overfor en anden Gortynier i Gortyn selv, for saa vidt Skyldneren ikke selv afgjorde Gjælden; denne Bestemmelse vilde da ogsaa angaa „der H. nach innen^ og, om end staaende Arveretten Qæruere, dog kunne være kommen ind her ved en ret naturlig Analogi med den foregaaende Passus. Herefter har der fulgt en 3dje Passus, vistnok i to Paragrafer, af hvilke den første, der nu er tabt, har handlet om Størrelsen af den Gave, som en Mand lovmæssigt kunde bestemme for sin eventuelt efterlevende Hustru, og fastsat, at denne Gave, hvis den var for stor, egentlig skulde være ugyldig, men dog i det mindste inden- for det lovmæssige Maal kunde opretholdes af Mandens arve- berettigede, naar de vilde det; den anden endnu bevarede Paragraf (X, 14 — 20) har indeholdt en aldeles tilsvarende Bestemmelse om en Gave , som en Søn bestemte for sin
Til ludskriften Ira Gortyn. 135
eventuelt efterlevende Moder. Altsaa slutter denne Passus sig ogsaa til Arveretten („H. nach innen^). Herpaa kom- mer nu i X, 20 — 25 en Passus, som bestemmer, at en Gave, der gives af en Person , som er i Gjæld saavel af andre Grunde som specielt i Følge Tabet af en Proces, eller af en Person, som har en endnu uafgjort Proces, der muligvis kan bringe ham i Gjæld, skal være ugyldig, forudsat, at ikke Resten af hans Bo overstiger Gjældens Beløb. Jeg kan med S (p. 232) gaa ind paa at antage, at der her kun tænkes paa Gaver fra en Slægtning til en anden, skjønt xig i L. 20 ikke bestemt viser dette; men antager man, at der er Taler om Gaver in fraudem creditoris til en hvilken som helst Person i al Almindelighed, som Zitelmann gjør (p. 176, 48), saa bliver det aldeles uforklarligt, hvordan denne Be- stemmelse i det hele har kunnet komme ind i denne Del af den hele Gortynske Lovgivning, hvorimod man ved S's Antagelse dog i det mindste kan se en Tilknytning dertil. At der skulde være Tale om Gaver af Debitor for Døds- tilfældes Skyld, er der ikke Qærneste Antydning af, og til Arveretten slutter da denne Passus sig vel ikke; derimod antager S dog , at den maa gaa ind under Rubriken „der Hausstaud nach innen", vel netop fordi baade Giveren og Modtageren hører til samme Slægt. Men det er ikke dette, hvorpaa det her kommer an; der er her ikke Tale om Fastsættelse af Husstandsmedlemmers Ret overfor hinanden, hvilket dog vel altid maa til, naar Bestemmelsen skal hen- føres under denne Rubrik, men tvært imod om Fastsættelsen af deres Ret til Formuesdispositioner i Forhold til en Per- son af en fremmed Husstand. Snarere maatte denne Passus altsaa henføres under Rubriken „der H. nach aussen'^ ; men den staar i det hele som yderst løst knyttet til Slægts- retten , næsten endnu løsere end Bestemmelserne i III, 12—16; VI, 25—31, IX, 18. Det er kun den Omstændig- hed, at der er Tale om Gaver imellem Slægtninge, der har medført dens Anbringelse i Slægtsretten ; og det er alene Analogien med den nærmest forudgaaende Bestemmelse om eventuelt ugyldige Gaver mellem Slægtninge, der har ført Lovgiveren til at anbringe den netop paa dette Sted, VLv^\i
136 M. Cl. Gerkz:
det af s antagne Rubriceringsprincip er altsaa atter her brudt, og det viser sig da, at andre Hensyn har været be- stemmende for Lovbestemmelsernes Ordning end dette, nem- lig her blot og bart Analogihensyn — hvad der for øvrigt kunde være meget berettiget.
Som ovenfor bemærket, sætter S her Begyndelsen af Lovens 3dje Lag (til hvilket han henfører hele Resten, hvil- ket for øvrigt ikke er meget korrekt, da han selv (p. 232) antager, at der indenfor dette er at sondre mellem en hel Række forskjellige Lag, nemlig et nyt for hver Gang en Lovpassus begynder i en hel ny Linie); hvad der har ledet ham hertil , er følgende. Den første Lovpassus her, X, 25 — 32, indeholder et Forbud mod at foretage visse Trans- aktioner (Salg, Pantsættelse, Gave, Løfte) med en Person, der er pantsat, eller om Ejendomsretten til hvem der føres Proces, og erklærer slige Transaktioner, hvis de desuagtet foretages, for ugyldige. „Der Abschnitt ist also eine Er- gåuzung zum Aufangspassus des ganzen Gesetzes; die Ver- dunkelung des Rechtszustandes soli vermieden, die Frage der Zugehorigkeit nicht weiter coraplicirt werden", Reyi- sionen har altsaa her atter grebet tilbage ,i Hovedlovens første Del , hvor der handledes om „der Hausstand nach aussen"*; og da S nu mente, at den nærmest forudgaaende Passus handlede om „der H. nach innen"*, maatte han, for at redde sit Rubriceringsprincip, se Begyndelsen til en ny Revision, et nyt Lag, i denne Passus. Eftersom jeg nu tror at have vist, at S har dømt urigtigt om den Passus i X, 20 — 25, og at der i den allerede er sket et Brud paa hans Rubriceringsprincip, foreligger der selvfølgeligt ingen Grund for mig til at sætte en Laggrænse her ved X, 25; og jeg tror aldeles positivt at kunne bevise, at det er urigtigt at gjøre dette. Det er nemlig at mærke, at man baade i denne Lovpassus (L. 30 f.) og i den foregaaende (L. 24) har det mærkelige Udtryk ^edtv eg xgeog e^ey, som ikke findes noget andet Sted i Loven; dette staar for mig som et uimodsige- ligt Bevis paa , at begge disse Bestemmelser hænger nøje sammen og er udgaaede fra en samtidig Lovrevision og Lovoptegning (i IX, 6 har man et helt andet Ddtryk for
Til Indikrifteu fra Gortyn. 1 37
det samme: d^xutov e^ev). Spørger man nu om, hvad der har foraDlediget Anbringelsen af denne Passus netop paa dette Sted, saa finder jeg, at det ligesom ved den fore- gaaende Passus blot er et Analogihensyn, der her har vir- ket, hvorfor Tilknytningen ogsaa er meget løs; blandt de forskjellige Transaktioner, som her forbydes, er ogsaa Given og Loven, det at lade sig give og love noget (dBxea^at xat Bn'anwaa&at), og dette har været nok for Lovgiveren til at knytte denne Passus til de foregaaende, hvor der ogsaa er Tale om eventuelt ugyldige Gaver.
Spørgsmaalet om, hvorvidt der maaske var at statuere en Laggrænse ved IX, 24, saa at det andet Lag af Loven kunde have indeholdt Stykket IX, 24 — X, 32, har jeg alle- rede berørt tidligere og sagt, at Tilstedeværelsen af Skille- tegnet i IX, 43 næppe var en fyldestgj ørende ydre Grund til at antage en saadan, tilmed da det kun findes én Gang. Indre Grunde synes der heller ikke at være; thi et Afsnit med Bestemmelser analoge til disse her synes ogsaa pas- sende at kunne have haft sin Plads i Hovedloven, efter at Arverettens Behandling dér har været sluttet med Afsnittet om Arvedøtrene. Nedenfor i X, 39—45 er der Allusion til et Afsnit af den ældre Hovedlov, hvori der har været Tale om den Forpligtelse, der paahvilede en afdøds kjødelige Børn, til med Overtagelse af Arveladerens Formue ogsaa at overtage hans Forpligtelser mod Guder og Mennesker, og til de sidste hører da vel først og fremmest de hans Ejendom paahvilende Gjældsforpligtelser; til dette Afsnit kan Bestem- melser analoge med dem her i IX, 24 — X, 32 naturligt have sluttet sig.
Derimod kan der næppe være nogen Tvivl om, at vi i det nu følgende Stykke, X, 33 — XI, 23, har et helt nyt Lag i Novellen, skrivende sig fra en senere Revision; ydre Vink derom er: 1) det, at dette Afsnit i Modsætning til, hvad der ellers er gjeunemgaaende i hele den foregaaende ^h begynder med en ny Linie; 2) at det i fiere Sætninger har en noget sjusket og uklar Affattelse, hvorpaa der heller ikke findes Exempler tidligere . saaledes i Sætningen X, 39 — 46; XI, 3 — 6. Paafaldende er ogsaa de i dette ^.(%\i^X,
138 M. Cl. Gerlz:
alene forekommeude Ordformer: nXwi (XI, 5) og ufinnvrvi (XI, 22). At der for øvrigt allerede i den ældre Hovedlov har været et Afsnit om Adoption, kan man se af XI, 19 — 23; hvor det har haft sin Plads dér, er tvivlsomt; maaske har det været umiddelbart foran Arvedatterretten. Til Arve- retten maa det naturligt have sluttet sig, og det forekommer mig meget underligt, at S har villet henføre dette Afsnit under sin første Rubrik „der Hausstand nach aussen**. Vel er der her Tale om ^Ubergang aus einem Hausstand in den anderen^^ og for saa vidt kunde Afsnittet siges at staa paa Overgangen mellem den første og den anden Rubrik; men dette er dog ikke Hovedsagen i dette Forhold. En Adoptivsøns Antagelse maa stilles analogt med en kjødelig Søns Fødsel, og det er en Foranstaltning, hvis Formaal det er at sørge for, at der indenfor Husstanden findes en Person, som kan opretholde den og oveitage Arven efter Husherrens og Arve- laderens Død, og netop derfor slutter Adoptionsretten sig saa naturligt til Arveretten og angaar efter næsten hele sit Omfang Husstandens indre Forhold. Da Adoptionen imidler- tid er en uregelmæssig Maade at opretholde Husstanden paa og skaffe Arvinger til Veje, har den vel først kunnet behandles efter det Afsnit, hvori den regelmæssige Arveret var behandlet; derimod har den nok kunnet omhandles, før man tog Afsnittet om Arvedøtrene, da Husstandens Opret- holdelse gjennem disse ogsaa er et uregelmæssigt Forhold, og der vel næppe har været Tale om Arvedøtre, hvor der var en Adoptivsøn , idet denne har været betragtet som staaende lige med en kjødelig Broder til Døtrene.
Resten af Loven er en Række Tillæg, som jeg med S antager er tilføjede efterhaanden til forskjellig Tid, efter som Rettens Praxis havde vist deres Nødvendighed eller Ønskelighed; for deres Optegnelse til forskjellig Tid vidner, som S har gjort opmærksom paa, den Omstændighed ved deres ydre Form, at der (vistnok hver Gang et nyt Tillæg er føjet til) er begyndt i en ny Linie, tilmed saaledes, at der to Gange er gjort Brud paa den ellers iagttagne Optegnelses- maade povamoqyrfiov (i XI, 24 og 26). At for øvrigt disse Tillæg, uanset at de er fra forskjellige Tidspunkter, i det
Til indskriftcu fra Gortyo. 139
hele syues at være tilføjede i Løbet af en temmelig kort Tid eiter Hovedstykkets Optegnelse, har jeg bemærket i Kommentareu til XII, 16—20. De fleste af dem knytter sig til Bestemmelser i selve Novellens Hovedstykke, saaledes Tillæggene XI, 24—25, XI, 26—45, XII, 16-20, rimeligvis ogsaa det i XI, 46 ff.; uklart er Forholdet med XII, 21 ff. I øvrigt vil jeg angaaende alle disse Tillæg henvise til min Redegjørelse ovenfor i Kommentaren.
Svenska konsonantstudier.
Av Axel Kock.
I. Om g- ooh ^A-ljuden.
Som bekant antar man vanligen, att ord sådana som saghpc, dyghp etc. i fsv. riksspråket uttalades med den gutturala (palatala) sångbara frikativan, och dotta utan all reservation. I overensståmmelse hårmed brukar man i normaliserad skrift upptaga dylika ord med digrafen gh. Aven om detta icke år oriktigt, eftersom de åtminstone i vissa skrifter från 1300-taIet skrivas med ghp^ så skall jag nedan soka påvisa, att i vart aldre sprak ^A-ljudet (d. V. s. den gutturala eller palatala sångbara frikativan) i når- heten av Ijudet d åtminstone i åtskilliga bygder overgick till Ijudet g (den gutturala eller palatala sångbara explosi- van). For att ådagalågga detta skall jag granska en min- dre del av tre skrifter, en från 1300-, en från 1400- och en från 1500-talet, och vi skola då fiuna, att den nåmnda Ijud- utvecklingen forekommer i dem alla, fastån icke i samma utstråckning.
Av Codex bureanus (från omkring mitten av 1300- talet) har jag granskat s. 128 r. 13 — s. 152 (inklusive)') och dårvid funnit, att omedelbart framfor p alltid skrives g {icke gh): sagpe (128, 13; 14; 22; så 26 ggr.), sagpo (129; 9; så nio ggr.), sagftljho (150, 17), lagpe (130, 6; 143, 19),
M Det år mojligt. att i vissa delar av skriften regeln tillåmpas med mindre konsekvens an i det av mig granskade partiet.
<». orenska koQsonantstadier. 141
laffpos (143, 17), fy1{fpe (142, 15; 153, 6), fol^pe (134, 8), riigpe (136, 12), pigpe (136, 12), plogP (U9, 26), dygpa stena (151, 24). Hårifrån tinnes intet undautag utom impf, folghpo (152, 10), till hvilket gh — i skriften eller uttalet — over- forts från inf. och pres. folghia.
Undantag utgora dåremot naturligtvis icke odygh („odygd** 136, 8), frygh („frojd" 141, 17), i hvilka ord liksom i andra dylika (jmf. Schagerstrom : Om tyska lånord med kt s. 9 noten) det slutljudande 6 bortfallit. Tvårtom bekråfta de min regel. Språket fordrog icke Ijudforbindelsen ghd. Når den slntade ett ord, bortfoll dårfor 6, och man tick dygh\ når den stod i midljud, overgick dåremot gh till g, och man fick dyg'pa stena, sagpe etc.
Ljuden g och gh uttiyckas i andra stållningar med resp. tecknen g och gh^) (talrika exempel på hvarje sida). Undantag gora blott foljande ord: salogar (130, 5), aldrogar (135, 6), hogre (145, 14), hogra (145, 18), sigia (146, 2), dag- leka (151, 12). Jag skall lemna oavgjort, huruvida i något bland dessa ord ^-Ijud vårkligen åsyftats; emellertid finner man annars t. ex. ndpoghar, salogha, Hoghro, feeghrind, sighia^ daghleka etc. etc.
Bonaventura (hskr. från borjan av 1400-talet) an- vånder på de tjugo forstå av mig granskade sidorna g och gh med storsta konsekvens: g for ^-Ijud (gudhi, læggia etc.) gh for ^/<-ljad (pkpghadho ') etc). Inga undantag finnas. Åven i foljande fall brukas g (ej gh):
1) i forbindelsen gdh: lagdho (2, 22; 9, 6), nidhirlagdhe^ wtlagdh, sagdhe (7, 12; 7, 14 etc; sju ggr.), «a^rfAo (tre ggr.), kgdho („lejde" 14, 2), dygdh (15, 27), odygdh, dygdhanna, dygdhelica, dygdhelihin, frygdh (två ggr.), frygdhadhe, slogdh, slogdhin (två ggr.).
Undantag gor endast sloghdhin (17, 17).
^) Jafr tager ej hansyn till håndskriftens sått att återgiva Ijadfor-
bindelserna ng och ngn. *} Man finner så val hugnadhe (15, II), hugnadh (11, 6) etc. som
hughnadh (19, 26), htighnadhin (iiO, 6), liksom i nysv. rspr. anna
uttalas såvHl hUngnad som hug-nad.
142 Axel Kock:
2) i avledningar på -het av adjektiv på -ogher. -agher: værdoffket (11, 23), brhændoghet, hæhghet.
3) i ordet stadhga (8, 7).
I åtskilliga andra inedeltidsskrifter brukas g och gh efter våsentligeD samma norm.
Också i (det av mig genomgåDgna Marci evangelium av) Gustav I.' s bibel anvåndas gh och g med fullkomlig konsekvens for resp. gh- och ^-Ijud. Teckuet g brukas
åven
*
1) når i fsv. den sångbara gutturala frikativan {gh- Ijudet) efterfoljdes av Ijudet 6, vare sig att a) detta Ijud omedelbart efterfoljde den gutturala frikativan, eller b) Iju- den voro skiida genom något mellanliggaude Ijud.
a) Man finner alltså folgde (impf. 23, 1*) bis; 24, 2; 26, 1 etc), tijgdc (24, 2; 29, 1; 33, 1), sorgde (26, 1), leegde (31, 1), frogd (25, 1), eenogder (29, 1), heJbregda (23, 2; 24, 1; 26, 1 tre ggr. etc). Undantag gor blott hoghdenne (30, 2). Gustav I.'s bibel overensståmmer alltså i denna punkt med God. bur., Bonaventura och andra medeltidsskrifter, hvad bruket av g betråfFar, men under det att de senare skrifterna anvånda gp eller gdh (frygdh etc), skrives i Bi- beln gd {frogd etc).
b) Man finner vidare frågadhe (27, 1; 27, 2; 28, 1 bis; 29, 1; 29, 2 tre ggr.; 31, 2; 33. 1; 33, 2 bis; 34, 1), pldgadhe (25, 2; 33, 2; 34, 2); hcfrågadhe (28, 2), beklagadhe
(33, 2); behagadhe (26, 2), fdrargad(h)€S (26, 1; 32, 2). Något undantag finnes icke ^), och man moter således aldrig t. ex. något fråghadhe^ skrivet med gh\ och detta oaktat man i motsats till hår anforda exempel med g, efterfoljt av dA, genomgående finner gh i frågha (31, 2), belmghar (23, 1), beklagha (24, 1), fororghar (29, 1) etc. etc
2) i avledningar på -het av adjektiv på -igh: teeUigheet girigheet etc
^) Forstå talet angiver bladet, den andra sidan pi bladet.
*) Såsom sådana kunna naturligtvis icke Hoghtidhesdaghen^ P&scha- hdghtidhenne raknas, i hvilka gh ocb dh tillhora skiida komposi- tionsleder, hvilka åven brukas såsom sjålvstandififa ord.
Syenska kontonantstadier. . 143
3) i orden stadhga (27, 2 bis), stadhgar (27, 1 bis), stadgar (27,2), fradhgadhes (28, 2); hit hor ock frag/tgas {2S, 2) , som utan tvivel år tryckfel for fradhgas. Dåremot gh efter t. ex. I (helgha 31, 2) och r {berghen 32, 1).
Dessutom brukas ^ (ej gh) koDsekreut i det atlåndska sifiagoga, synagoga samt (åtminstone ofta) framfdr t {dt) och s i ord sådaoa som liogt (23, 2), sicagi (33, 1), folgt (24, 1) folgdt (34, 1), sagdt (23, 2), saligt (32, 1), kunnogt (26, 2), wågs (26, 2), khjgshiechternar (33, 2), årligs (31, 2); åven pldgsedh (33, 2) »).
Godtyckligt har jag icke funnit g brukas i st. f. gh atom i mogeligh (29, 1; annars mogheligh, moghelighit etc.) och kanske i forargelse (29, 1 bis; men arghesta, bergh, korghar etc). Fattigdom (31, 2) år ingen godtycklighet. Ordet skrives på samma sått t. ex. 2 Kor. 113, 2 tre ggr. ; Lqc. 51, 2.
Att g f ramfor t och s i hogt, wågs etc. vårkligen be- tecknade ett annat Ijud ån gh i hogh, wdgh etc, betvivlar ingen. Som bekant har Ijndet gh i fsv. (iiksom g i nysv.) stor tendens att framfor t, s overgå till J;, och ett mellan- Ijud melian gh och k år just g. Anslutning till hogh vållade, att man jåmte hokt uttalade åven hoght och vål också vårk- ligen hogt Skrivningen hogt återgiver tydligen detta svå- vande uttal.
Det år i och for sig icke omojligt, att ord sådana som Bonaventuras och Bibelns hælaghet, weUigheet i andra sta- velsen låtit ^Wjudet overgå till ^-Ijud framfor det foljande h, men så vitt jag ser, kan ej något egentligt bevis hårfor framdragas, eftersom det också år mycket mojligt, att man, for att i skriften undvika de två sammanstotande h- tecknen, utan stod i uttalet skrev hælaghet etc i st. f. hælaghhet etc, och tilis något bevis f5r motsatsen blivit funnet, anser jag detta senare antagande vara det sanno- likaste.
Dåremot år det naturligtvis omojligt, att man utan stod av uttalet skulle under medeltiden (i God. bur.) hava skri-
^) Om Ijudforbindelsen ngn se nedao.
144 Axel Kock:
vit: sogpe, ployp etc. ; och mgdhe etc. under 1400-talet och sagde etc. under 1500-talet återgiva dårfor tydligtvis också uttalet. Att tånka sig, att man av något slags ortografisk nyck skulle utan stod av uttalet konsekvent skriva frågadhe men fråghu, beklagadhe men heklagha etc. i Bibeln, ar på- tagligen också omojligt. Ty man kan icke tilllro datidens ortografer att konsekvent tillåmpa en så hogst forunderlig råttstavningsregel som den, att Dår gh skulle i samma ord, men åndå icke omedelbart, efterfoljas av c%, utelemna h i digrafen gh\ och detta framfor allt icke, når man be- sinnar, att 1500-talets ortografi annars ingalunda drog sig for att sammanstålla tåmligen overflodiga bokstavstecken. Jag påminner om sådana skrivningar i Bibeln som tilreedde, leedde etc. med efter hvarandra foljande ee och dd^ om ff i stallet for f i aff, haff etc, om det stumma d i hordt etc. etc. Och om vidare i frågadhc etc. endast en ortografisk regel tillåmpats , så hade man åtminstone våutat, att en likartad regel skulle tillåmpas^ i stadhga, men hår år det vid sammanstotning av dh och gh icke det forstå, utan det audra A, som fått giva vika. Ilårav framgår, att det icke år fråga om en ortografisk regel utan om en Ijudovergång gh > g i nårheten av Ijudet 6,
Vi kunna alltså konstatera foljande, åtminstone dialek- tiska, Ij udiagar:
1) den gutturala (palatala) sångbara frikativan (jgh) overgår till motsvarande explosiva (^), når den efterfoljes av Ijudet 6, a) Detta intråffar i vissa bygder (represen- tanter: Cod. bur. och BouAventura) , endast når ^A-ljudet omedelbart efterfoljes av d^-ljudet: lagj^e (av laghpe), dygp (av dyghp) etc. b) 1 andra trakter (representerade av Gu- stav I.'s Bibel) ej biott i Ijudforbindelsen gM, utan ock når ^A-ljudet genom mellanliggande Ijud skiljes från ^-Ijudet: tijgde etc, frågadhe etc I tijgde etc. har genom senare Ijudutveckling gd overgått till gd\ jmf. s. 150.
'^) ^A-ljudet overgår till Ijudet g i Ijudforbindelsen dgh (Bonaventura och Bibeln): stadhga, fradhgas etc; så ock nodhgas (2 Kor. 114, 2), wrrdhgas (Rom. 95, 1), nredhgens (Eph. 121, 1).
Sventka konsonantstadier. 146
Nar i Marci evangelium av Gustav I.'s Bibel såsom o&mnt en gåug moter hoghdenne^ så fdrklaras det genom anslutning — i uttal eller stavning — till adj. hdgh\ d&r- emot hogdenne t. ex. Matth. 5, 1, hogden Luc. 36, 2 etc. Fattigdom (se s. 143 ; ej fattighdam) synes visa, att gh 5ver- gick till g ej blott framfor 6 utan ock framfor d, men Ijud« forbindelsen ghd var i fsv. mycket s&llsynt.
Den hår påvisade Ijudutvecklingen gh > g har intresse sårskilt i sådana ord som frågadhe^ emedan de utg5ra ett — så- som mig synes — såkert exempel på, att en foljande konsonant kan påvårka en foregående, fastån de ej stå omedelbart in- till hvarandra. Utvecklingeu frdghadhe > frdgadhe år vål snarast (liksom saghdhe > sagdhe, stadhgha > stadhga) att uppfatta såsom en art dissimilation : av de två efter hvar- andra foljande frikativorna foråndrades den ena» nåmligen ^A-ljudet, till motsvarande explosiva. Dissimilation intrader som bekant åven annars mellan konsonanter, som ej stå omedelbart intill hvarandra {nyhil av lykU etc), men det aumårkningsvårda med den hår påvisade Ijudutvecklingen år, att en dissimilation intrått, fastån Ijuden icke åro iden- tiska. Det likartade hos dem år blott bådas natur av frikativor. Ljudutvecklingen frdghadhe > frdgadhe år dår- for snarast att sammanstålla med den bekanta Ijudover- gången i sanskrit och grekiska bhudh > btidh, qrv& > m^. Hår har en dissimilation intrått mellan de efter hvarandra foljande, men av en vokal från hvarandra skiida aspiratema, så att den forrå overgått till motsvarande oaspirerade Ijud liksom i frdgadhe den forstå frikativan overgått till mot- svarande explosiva. Utvecklingeu bhudh > budh år dock ej fuUt likstållig med overgangen frdghadhe > frdgadhe^ efter- som aspirations-elementet (A) i en aspirata år ett i viss mån sjålvståndigt Ijudelement, hvadan alltså i hhudh vårk- ligen samma Ijud (nåmligen A-ljudet) i viss mån fore- kommer två ganger.
Når jag ovan fraroståUt Ijudovergången ghd > gå så- som måhånda blott dialektiskt intrådande, har det sk^tt
Kord. tidskr. /. åioL Sj rmkke. IX. \0
146 Axel Kock:
delvis med h&Dsyn till oysv. rspr. Detta har Dåmligen i vissa ord med IjudforbindelseD ghd i fsv. visserligen Ijud- fårbindelsen gd^ men i andra jd. Så hava vi i nysv. lagd^ sagd, dugde, dygd, bygd etc; dåremot fråjd, håjd, helbrajda (åven uttalat heJbrågda), hqjd, slojd, frdjd\ också foljd, hdl^d (åveD uttalat hålgd\ jmf. Tamm: Fonetiska k&une- teckeD på lånord i Dysv. rspr. s. 25, Brate: Bezzenbergers Beitråge XII 21). Att i hvarje enskilt fall med visshet av- gora, når i nysv. ord med jd detta &r den Ijudlagsenliga utvecklingen av ghd , eller D&r j iutrångt från n&rstående former , synes mig vara vanskligt. Emellertid uppståller Tamm den regeln, att fsv. gh Ijudlagsenligt overgår till nysv. j „emellan en palatal vokal och fsv. j^, nysv. d"^ , och så våsentligen åven Brate. Under denna form år regeln dock, så vitt jag kan se, icke riktig, ty efter y bl ir fsv. ghp till nysv. gd: dygd, blygd (om bygd jmf. s. 147). Åven om man antoge, att ^-Ijudet inforts till blygd från blyg, så torde ^Ijudet i dygd ej kunna forklaras genom påvårkan från något annat ord (samhorigheten med duga år for svag, for att detta ord skulle kunnat utova infiytande). Obs. åven att t. ex. i Sorbygdmålet (i Bohuslån), dår dygd, bygd hava o-ljud, de åven fått j: dqjd, bqjd,
I sådana ovan avhandlade ord, som nu hava jd, skrevs ånnu på 1700-talet gd, och detta åven på en tid, då man (åtminstoue i vissa trakter) uttalade jd. Så stava t. ex. Serenius och Sahlstedt folgd^ frogd, hogd, slogd, frågd, heU bregda (så vanligen ånnu) men dåremot heyda (Serenius), hejdfa) (Sahlstedt). Sahlstedt skriver ock t. ex. folja impf. f6lgde\ hqja, hogde; leja, legde etc. Av Hof: Sv. Språkets Skrifsått (tryckt 1753) s. 88 framgår emellertid, att han (som var våstgote) uttalade påfoljd, nojd, hojd etc. Till nysv. impf. foljde, låjde etc. har 7-ljudet lått kunnat over- foras från inf. och pres. folja, Icija etc. Så ock till foljdj haljd (jåmte halgd) från folja, folje och från hålg (uttalat hdlj) etc. Snarare gora sådana ord som hojd svårighet. Att an- taga en Ijudlagsenlig utveckling hoghd > hogd ^ hogd > hojd år foga tilltalande. Dåremot skulle ^'-Ijudet i hqjd kunna så forklaras, att sedan hoghd blivit hogd, man genom påvårkan
Svenska konsonanUtadier. 147
från adj. hogh (jmf. den i Bibeln någoD g&ng motande skriv- niDgen hoghd jåmte hogd) återinforde ^A-ljudet i hoghdy hvar- efter genom en senare Ijudutyeckling ghd hlev jd, I fler- talet nysv. ord skulle jd kunna så eller på ett liknande sått forklaras. Slqjd kunde påvårkas av adj. slogher {slog ånnu t. ex. i Sahlstedts ordbok), fråjd av adj. frægher, det foga folkliga ordet frqjd kanske av nht. freudSj liksom detta ord givit sin betydelse åt det svenska /ro7e?(i8l./rygjdåremot „herlighed ved en ting" ; jmf. Tamm: Om fom-nord. femi- nina på 'ti och på 'ipa 36). Hélbrågda uttalas såsom nåmnt ofta ined ^-Ijud, HdjdfaJ intar under 1700-talet åtminstone i sin råttstavning en undantagsstållning. — Men mojligt &r det ock, att Bibelns hogd^ f^ogd etc. och nysv. rspråkets hqjdy frqjd etc. hava utvecklats i olika bygder, liksom åven annars Gustav I.'s bibel icke sålian har drag av en dialekt, som iugaluuda sammaufaller med vart nysv. rspr.
Med subst. bygd och impf. byggde, part. byggd till ver- bet bygga forhaller det sig på ett sårskilt sått. Åven dessa ord skrivas i (de granskade delarna av) God. bur., Bona- ventura och Gustav I.'s Bibel med g: bygde (God. bur. 149, 5; Bon. 12, 10; Bib. 31, 1), bygdinne (Bon. 9, 15), bygdenne (Bib. 25, 2), landsbygden (Bib. 34, 2). Men hvad som år anmårkningsvårt, år, att orden (ordet) i God. bur. och Bon. hava (har) d (ej p och dh). Forhållandet år detsamma i textkodex av Ostgota- lagen, som har impf. bygde (B. 8, 3), part. bygdær (B. 1, 6), bygdum (G. 3; ES. 3, 2), subst. byg- dir (B. 44 pr.), bygda balkær (B. rubr. bis), och detta ehuru denna hskr. såsom tecken for Ijudet 6 anvånder p och som tecken for den sångbara gutturala (palatala) frikativan gh. Åtminstone i åtskilliga trakter har det alltså redan i den tidiga fsv. hetat bygd (subst.), bygde (impf.), ty^d^r (part.) *). D. V. s. att man i overensståmmelse med inf. och presens byggia etc. havt ^-Ijud i dessa ord, hvarfor ^-Ijudet over- gick till dy liksom detta var fallet efter Ijudet g i Ijud- forbindelsen ng m. fl.: isl. impf. hengda etc. Jmf. med impf.
^) Schlyters ordbok upptar såsom normal-form av BVihBi. bygd, by ghp; Soderwall byghp,
\0*
148 Axel Kock:
bygde i Cod. bur. det i samma skrift motande stygdes (136, 6), impf. av styggias.
Då ovaDstående undersoksing torde hava visat, att med stor koDsekvess skiljes mellan g och gh i Gustav I.'s Bibel, så fortjenar det nåmnas, att den fsv. Ijudforbindelsen ghl måhånda vid denna tid dialektiskt overgått till gi. Man finner åtminstone sådan stavning som segla, seglde „seglade'', seglat (åtskilliga ex. i Apostl. 88, 1), seglet (ib. 88, 2), haglet (Joh. Upp. 161, 2), någlt („naglat", Kol. 125, 2), reglo (2 Kor. 114, 2 bis), reglonnes (ib.). Dåremot så val seghel (Es. 10, 1; Hez. 84, 2), haghel (Joh. Upp. 161, 2) som seghren, ndghra etc. Om den hår anmårkta stavningen segla etc. återgiver uttalet, så har dock Ijudovergången ghl > gi ej på 1500-talet genomforts i hela det svenska språkområdet, ty enligt Aurivillii beståmda uppgift i Cogitationes (tryckt 1693) s. 83 brukades enligt hans uttal ånnu den gutturala frikativan i seghla, regfda, naghla etc, liksom han skrev orden med gh.
Att Ijudforbindelsen ngn i Gustav I. 's Bibel skrives gn i lugn etc, behover ej sårskilt nåmnas. Dåremot fortjenar det antecknas, att åven i twagne (27, 1), otwagna (27, 1 bis), sonderslagne (25, 2), framdragne (31, 2) skrives gn (ej ghn\ fastån man finner draghit etc med gh^ och fastån vi i nysv. hava dragna, tvagna etc med ^-Ijud liksom dragit, tvagit etc. Den Ijudlagsenliga utvecklingen av fsv. fvaghna etc vore tvangna etc, och det år anslutning till de obojda formerna tvagen, tvaget, som i nysv. rspr. vållat, att vi ut- tala tvagna etc med ^-Ijud. I Gustav I.'s Bibel foreligga de Ijudlagsenligt utvecklade formerua, och hårmed kan jåm- foras, att man enligt Salbergs vittnesbord på 1600-talet ut- talade bongna (Aksel Andersson: Om Joh. Salbergs Gram- matica svetica s. 62), fastån vi nu (med anslutning till bdgé) uteslutande hava uttalet båg-na med fif-ljud. Jmf. betråf- fande den Ijudlagsenliga overgangen av fsv. ghn tilln^ och dess storande genom påvårkan av beslåktade ord t. ex. det
Svenska konsonantstadier. 149
nysv. vårbet egna, som uttalas dels ångna, dels (genom på- yarkan av egen) eg-na.
Den hår framst&llda åsikten betråffande uttalet av Bi- belns twagne etc. såsom twangne bekråftas dårav, att man finner otroghna (28, 2) med gh, och denna skrivning av ordet moter åven i andra delar av Bibeln {troghne Matth. 19, 2 bis; Lucas 48, 1; 48, 2; 1 Kor. 104, I etc). Att denna ortografi återgiver uttalet med frikativa, &r uppen- bart, och orsaken till att i troghna frikativan bibehållits framfor n, år tydligen den, att frikativan i detta ord år av relativt ungt datum: av troin utveckladas troghin, och gh overfordes sedan åven till tronaf d. v. s. troghna. Frikativan har autagits av troghna forst efter den tid, då i fivaghna etc. frikativan overgått till explosiva eller nasal. Antoge man åter, att twagna trots skrivningen med gn uttalats twaghna, så forstode man ej den olika ortografien av twagna etc. å ena sidan och av troghna å den andra.
Aven av tagha (fav. taJca) moter participium Bortiagnan^ Borttagne, Borttagna (alla 23, 2 etc.) med gn, ehuru formen fordom hetat tdkne etc. med k. Då man i Bibeln finner tagha, togh etc. med gh^ liksom dragha, drogh etc, så år det troligt, att gn i Borttagne etc. icke representerar Ijuden g -^r n och utgor ett minne av det aldre kn, utan att Borttagne uttalats med ngn liksom framdragne etc, vare sig nu att k i takin, takne så tidigt blivit^A, att Ijudforbindelsen ghn overgick till ngn samtidigt i taghne och draghne^ eller att mau senare i anologi med dragha : drogh : drangne etc bildade tagha : togh — tangne.
Med den ovan framstållda uppfattningeu av twagne etc. stammer det val overens, att åtminstone dialektiskt Ijudfor- bindelsen ^Aii redan tidigt i fsv. overgått till n^w, hvilket fram- går av sådana skrivningar som piængn for pieeghn, gangn for jFO^An etc. (se Rydqvist IV, 334, Lundgren: Språkliga intyg om hednisk gudatro i Sverge s. 21, Noreen i Arkiv III, 4 not 2) och bekråftas av sådana exempel som fagne (Bonaven- tura), fagno (Birg.), faghne (Med. Bib. II; citat hos Soder- wall) av part. fangin med g(h)n i st. f. ngw, tot '6n\\%\, 'tb\
150 ^xel Kock:
det val tvivelaktigt, om ^ i sådasa fsv. ord som gagn all- tid utmårker ngn. Vid Ijudatyecklingen från ghn till ngn har val funnits ett mellanstadium gn (d. y. s. ^-Ijud -f~ n-ljud), eftersom Ijudfysiologiskt sett ^-Ijudet (med tungan fast sluten till gommen) intar ett mellanstadium mellan frika- tivan gh (med tungan endast lost berorande gommen) och nasalen ng (med tungan fast sluten till gommen).
II. Till IJudutveoklingen 6 > d.
Gustav I/s Bibel brukar med storsta konsekvens dh^ dår fsv. riksspråket har Ijudet d\ d åter, dår detta har Iju- det d. Emellertid anvånda de fem forstå, av mig for denna frågas undersokning sårskilt granskade, kapitlen av Marci evangelium d åven i foljande fall
1) i Ijudforbindelseu rd: ordet (9 ggr.), sporde (3 ggr.), spardes *), giorde (5 ggr.), ladher gior ding, werdigh, Idrde (impf. 4 ggr.)» scriffilarde (3 ggr.), scrifftlårda, witnesbyrd, horde (5 ggr.), rettferdigha, warda (4 ggr.), warder (9 ggr.), giord, ferdigh, hårdeligJia, worden, wardo (pi.; 5 ggr.), wordo (impf. konj. sg.), jord (4 ggr.), jordenne (2 ggr.), jorden, jordena (^ ggr)» hoordet, fulhor dat, skordetijdfwn, swijna hiord, hior- den, (gack tina) fer de, (gick sina) ferde. Hårifrån finnes intet undantag.
2) i forbindelsen gd, Exemplen anforda ovan s. 142. Intet undantag finnes.
3) i forquaffde (25, 1). Att denna stavning ej år god- tycklig, tramgår av forquaifde (Matth. 11, 1; Luc. 41, 2), Ueifde (Matth. 17, 2; Marc. 31, 1), leifde (Rom. 97, 1), tilr kraffde (Exod. 57, 1), Landzhoifdingar (Dan. 103, 2, flera
ggr-).
4) i ordet Iridie (24, 1). Denna stavning moter åven
annars ytterst ofta (eller alltid) i Bibeln; se kapitelover- skrifterna.
*) De ord, efter hvilka ej angrives, huru ofta de antrafiPats, hava an- tecknats blott en gang.
Svenska konsonantstadier. 151
5) i forbindelsen dz^ t. ex. Gttdz,
I utlåndska namn såsom Judea, Judam, Dauid antråffas d, och i overeDsstammelse dårmed ock Judeska (23, 1). Såsom godtycklig skrivning med d kan anforas blott be- reder (23, 1).
Som bekant år åven i fsv. urkunder skrivningen da vanlig i ord sådana som gtMb, hordz^ och den sammanhånger dårmed, att d-ljudet framfor s hade tendens att overgå till i, Denna tendens genomfordes emellertid icke fullståndigt, emedan t. ex. gen. guz {gud[h]z) påvårkades av nårstående former med 6 (gudh, gudhi etc), så att man jåmte uttalet guts (ofta i fsv. återgivet med guz) också hade guds, och vål åven det melian båda liggande guds (jmf. Kock: Studier II 444). Stavningen gudz återgiver på låmpligt sått detta svåvande uttal. Jmf. ovan gs^ gt i wågs, hogt etc.
Skriftens konsekventa bruk av d och dh visar, att vid denna tid Ijudet d overgått till d i de fsv. Ijudforbindelserna rå och gå och val åven i Ijudforbindelsen vå {forquaffde etc), under det att d-ljudet bibeholls i badh, budhit, sadhe, medh, sådhy hwadh, Skodhobrodhen etc. Ljudforbindelsen rd hade t. o. m. redan utvecklats från rd till supradentalt d (jmf. s. 152). Troligen har man ock uttalat eller kunnat uttala tridie med c/-ljud, ehuru man finner t. ex. bidhia (Marc. 26, 2), bidhien (ib. 30, 2 bis).
Hår må nåmnas, att jag på spridda stållen i Bibeln funnit sådana skrivningar som dodadhe (Rom. 97, 1 , men omedelbart efteråt dodha, dodhenom, dddhe)\ vidare dodadhe (Apok. 155, 2; 159, 1), dodadher (ib. 153, 2), skodadhe (Msltc. 34, 1; Dan. 105, 1); bodadhe (Marc. 34, 2 bis). Dock moter man åven dh i andra stavelsen av dessa och dylika ord: dodhadhe, skodhadhe. Hår år en differentiering på våg att genomforas, likuande den ovan omtalade i frdghadhe > frågadhe etc.
Att stavningen jord etc, frogd etc. vårkligen angiver ett uttal med d-ljud (ej d-ljud), får en synnerligen god be- kråftelse dårav, att enligt Aurivillii uttryckliga uppgift (i hans halvtannat århundrade senare utgivna Gogitationes s. 67, 69) man på hans tid uttalade såvål bord^ hdrd ^v^m v^O«.
153 Axel Kock:
frogd, hogd, nogd med cl-ljud, fast&n han hade kvar ^-Ijud i had^ strid, adla, nedre etc.
I^udforbindelsen rd hade emellertid på 1500-talet redan sammansmålt till supradentalt d, hvilket framgår dårav, att fsY. Mrpir vid denna tid heter heerde med 6-ljud i penultima. Fsv. i* overgår nåmligen till nysv. e esdast i oppen stayelse (se Kock: Studier II, 454 £F., 462). Man torde dock kunna antaga, att utvecklingen från rd till supradentalt d åtminstone dialektiskt intrått redan på 1400-talet. I palmskoldska hskr. nr. 393 på Uppsala bibliotek, innehållande „Gamla ord- språk^ , hvilken håndskrift åven annars stundom låter f i oppen stavelse overgå till e (t. ex. lewir 'iOS\ vethiOi 481, fredhen 706, sethir ^sitter*' 363, 1047), moter man nåmligen åven herdhin (386), och stavningarna heerde, herde, herdhe antråffas några ganger också i andra skrifter från 1400-talet (belåggstållen i Soderwalls ordbok)« I brev från biskop Ar- vid Eurck, skrivna 1511 — 13, moter fyra ggr. besode i st. f. besSrde „besorjde^ (belaggstallen i Soderwalls ordbok), hvilken stavning kanske också antyder supradentalt (2-ljud^).
Hår må nåmnas, att i Jutlandslagen „th og d findes afvekslende i iarth^ iord, måske på grund af, at man har udtalt ordet med begge dele" (Lyngby: Udsagnsordenes boj- ning i jyske lov s. 10)*).
^) P& en sammanblandning av iecknon fdr supradentalt n (d. v. 8.m) och for dentalt n (d. v. s. n) tyder m åh an da åven den p& upp- repade stallen i Med. Bib. II fr&n 1526 forekom mande skrivningen basfom „basnn** (belaggstallen hos Soderwall).
*) Brate har i aldre Vestmannalagens Ijndlåra s. 48 ff. sokt gora tro- ligt, att i det sprak, som namnda skrift representerar, 6 overg&tt till d i stavelseslut men bibebållits i borjan av en stavelse (alltså bud, ard men bu-dit, or-dit). Emellertid visar den av Brate med- delade statistiken for brnket av tecknen dj 6, p i lagen, att den- nas skrivsått i denna pnnkt ar till den grad vacklande, att, en- ligt min åsikt, någon dyiik slntsats icke kan dragas.
Svenika konsonantstadier. 153
III. Fbv. mn: nysv. m.
Rydqvist anmårker i Sv. Spr. Lagar IV, 346, att fsY. verbet staemna „sammankalla'' och subst. sttemna „samman- komst" motsvaras av njsv. ståmma^ utan att han soker an- giva orsaken till forandringen. I Sv. landsm. I, 322 synes Noreen vilja så uppfatta fdrh&Uandet melian dessa ord åven som mellan fsv. stamn: nysv. stam, fsv. stumn: nysv. stam, fsv. ramn: nysv. ramf svart), Fåromålets rumn: nysv. (fiskyom, aldre *Arw/ni „inkrom" i Fåromålet: nysv. (in)ATom, att mn i nysv. rspr. utan vidare inskråDkning Ijudlagsenligt overgått till m. Håremot talar emellertid på det best&mdaste, att nysv. rspr. annars bibehållit Ijudforbindelsen mn: domna, hamnas etc. ; hamn, famn, namn, jåmn etc. Det år såker- ligen denna omståndighet, som foranlett Noreen att i Ord- dubletter i nysv. s. 40 soka en annan forklaring av m (i st. f. aldre mn) i åtminstone vissa bland de nåmnda orden, i det att han påpekar det „fsv. ramn.., vart ram i ramsvart, som redan i fsv. tid (se Rydqvist III, 153) forlorat sitt slu- tande n, mojligen emedan det uppfattats såsom varande artikeln; jmf. stam af fsv. stam(p)ny stam (på fartyg) af fsv. stam(p)n^
Jag kan dock icke haller ansluta mig till denna Noreens formodan, att orden i riksspråket skulle hava forlorat n, emedan det uppfattades såsom artikel. Såvål i fsv. som i nysv. år ju best. formen av subst. på -m tvåstavig. Det heler på fsv. damin (dornen)^ på nysv. dammen etc. (icke dessutom domn etc; såsom någon gang daln i st. f. dalen etc), och detta, under det att ord på -mn i obestamd form bibehålla sin enstavighet: namn, Jiamn etc. (icke namen^ hamen etc). Under dessa forhållanden kunde -n i stamn ej missuppfattas såsom artikeln.
Det år tånkbart, att en sådan Ijudlag tillåmpats, att slutljudande -mn overgått till -mfmj, midljudande -mw- fram- for vokal bibehållits, men att Ij udlagens vårkningar sedan genom analogi-infly tande utplånats, så att man fått dels ut^slutande stam, stammen etc, dels uteslutande namnet, namn etc. Då jag emellertid icke — åtmin&to\i<b lot lito-
154 Axel Kock:
varande — kan for rspr. påyisa en dylik Ijudlag, t&nker jag mig, att forlasten av -n i ovan avhandlade ord fram- kallats av foljande omståndigheter.
Både i fsv. och i nysY. bortfaller n ar Ijadforbindelsen mn omedelbart framfor d, t i sådana former som ntBmde, fUBnU av næmna^ sabst. ntemd (isl. nefnd), tamt av iamn etc. På så satt har man av yerbet stæmna fått impf., part. stæmds, stæmder, stæmt. Emellertid har man i fsv. och nysv. ett verb stæmma, stdrnmay ,,dåmma, håjda** (isl. stemma) &ven som ett annat nysv. stamtna (ett instrument etc). Då impf. och part. av alla verben hette stæmde^ stæmder-, stcemtj så låt man ver- bet stæmna ander påvårkan av sitt impf. och part. och med anslutning till verben sttBmma [stamma) antaga samma form {stdmma), Subst. stæmna har sedan åvon foråndrats till stamma genom påvårkan av det nåra beslåktade verbet och val åven under inflytande av sabst. stdmma „rost^, hvilket i viss måu tillhorde samma begrepps-sfer (talets) som stcemna, stdmma „sammankomst, debatterande forsamling^.
I Ijadforbindelsen mns bortfaller n såv&l i fsv. som i nysv.: fsv. stums (VGL., SML.), gen. av stwmn „stubbe"; nam^ (VGL. IV), gen. av namn (se Schlyters ordbok 809); nysv. namsdug for namnsdag ; fsv. famshogher (S. J.) *) av famn etc. Så ock mellan m och en annan konsonant ån s i fsv. famtaka (Bir. IV), aldre nysv. famtag, famtaga, fam- tagning, famtagen (så t. ex. i Sahlstedts ordbok, som d&r- emot har famn), i fsv. iæmgoper, iæmmykii etc. På lik- nande sått forloras n mellan två konsonanter i t. ex. fsv. byorskin (Lg. III) av biorn-, barsdl(l) (Lfk., BSH.) av barns-, bar sliker (Lg. III; jmf. Nårpesmålets baslig „barnslig'' med supradentalt s) av barnsliker, fort(h) (BSH. IV och V upp- repade ggr.) av fomt, al(n)boghi etc, i nysv. ham(n)buse etc. På så sått har ock nysv. ramsvart uppstått av ramnsvart Då det enkla ramn gått ur bruk, kunde n-ljudet nåmligen ej bibehållas i ram(n)svart genom påvårkan från det enkla ordet. Se nedan om nattram.
1) De utan specialcitat ur fsv. skrifter håmtade exemplen åro sam* lade ur Soderwalls ordbok. S:b fdrkortningar anvandas.
Svenska konsonaotstadier. 155
Det fsv. sfamn forlorar n i de två enda hittilis påvisade komposita stamboe (Uppl.-l., VML.), stamshut (Rydqvist VI). Att ordet åven på svensk botten såsom forstå samman- s&ttningsled ingått i åtskilliga andra komposita, blir hogst troligt av de isl. stafn-gluggr, -hvUa, -lag, -l^ggia^ -K, -lok, -rekkia, -sveit, -steng, -tiald. I dessa eller dylika komposita uppstod (likasom i stamboe j stamskut) formen stam- åven- 8om i gen. stam(n)s.
Till stadgandet av det nysv. stam har dock åven en annan omståndighet bidragit. I undersokningar over svensk språkhistoria 20 (se ock Lyttkens och Wulff: Svenska språ- kets Ijadlåra s. 218) har jag havt tillf&Ue visa, att d for- loras i Ijudforbindelsen nd, nar nd står i en relativt oak- centuerad stavelse, under det att nd bibehålles i fullt ak- centuerad stavelse. Vi hava så t. ex. fortfarande landy sand etc. men daremot Ostergyllen, Våstergylien, Smålen, tusen etc. av Ostergytland, Væstergytland, Småland^ pusand etc. Så- som fsv. exempel på likartad forlust av d kunna tillåggas kakin jåmte kakind (jmf. Glossaret till VGL.), fæghrin (MD. och Med. -Bib. I, 543, 11) jåmte /ic^Annd. På alideles samma sått har (åtminstone i vissa trakter) mn i relativt oakcentuerad stavelse Ijudlagsenligt overgått till m, under det att mn bi- behållits i fullt akcentuerad stavelse. Att endast få exempel tinnas på Ijudutvecklingen mn > m ^), forklaras dårav, att ut- talet med mn oftast behålles genom påvårkan av motsvarande enkla ord. I overeusståmmelse med nåmnda regel attalas åtminstone i sydligaste Sverge ofta Ka(r)lsham, lAmham i 8t. f. EarlsJuxmn^ lAmhamn^ men daremot alltid hamn, Karls- hdmn etc.
Det enkla stam „skeppstam^ brukas knappt långre, men de sammausatta fram-, hak-^ skepps-stam åro alltjåmt gångbara. I dessa utvecklades formen -stam, åtminstone i vissa trakter, Ijudlagsenligt, och den overfordes sedan från dessa komf)Osita åvensom från de ovan avhandlade stamboe
*) Jag kan d&rfor ej haller med visshet avgora, om denna Ijadatveok- ling intrader blott når fn(n) åro slutljad, eller aven n&r de efter- foljas av vokal.
156 Axel Kock:
etc, till det enkla ordet, hvilkets form dessutom stadgades såsom stam genom anslutDing till det andra av språket an- vånda stam „truncus**, hvilkets betydelse ej låg så synner- ligen aflågset.
Liksom framstamn etc. Ijudlagsenligt blivit framstam etc, så har nattramn Ijudlagsenligt blivit nattram, Sist- n&mnda form upp tages nåmligen av Lexicon lincopense (1640) och av Liebezeits Dictionarium på latin, svenska och tyska (1700) med betydelsen „ama, nycticorax, ptynx" *), av Schen- bergs Lexicon lat.-svecanum (1739) med betydelsen „Spec- trum", och i betydelsen „nattsolare'* brukas ordet nattram (men med langt a) ånnu åtminstone i Skåne åven av bil- dade personer. Ljudutvecklingen nattramn > nattram m5jlig- gjordes dårav, att det enkla ramn holl på att gå ur bruk och numera år obrukligt; så oversattes både av Lex. linco- pense, Liebezeit och Schenberg corvtts med korp (ej med ramn). Dock kvarlevde det enkla ramn i ålderdomlig stil ånnu till åtminstone omkring år 1700').
Att inkrom fordom hetat *inhromny blir tåmligen troligt av isl. krof „the cut-up carcase of a slaughtered animaP,
^) Har må namnas, att fctgeln caprimulffus, som val år identisk med den av Lexioon lincopense och av Liebezeit „ama** etc. benåmnda f&geln, i den aldre svenskan åven kallas natrafn (Levin-Mollers Sv.-franska ordbok 1745), nattraffen (Wollimhaus' Syllabus av år 1649) och nattraf (Serenii ordbok av år 1741), samt att (enligt Rydqvist VI) Variarum rerum vocabula upptar no^ra/fn i betydel- sen ,^flådermu8". Det år tydligen ^elns danska namn nat(te)ravnj som upptagits i svenskan, ehuru man hår åven brnkat det om flådermoss. Wollimhans' nattraffen år vål endast en mindre kor- rekt stavning for nattraffh, £m ellertid synes Serenii nattraf visa att -n kunde forloras i denna annars for svenskan såsom slutljud fråmmande \jndfdrbindelsen -tm, ifall nattraf icke mojligen beror på tryckfel.
*) Så finner man i Gamla Psalmbokens ps. 75 v. 5 liggia får hund och rampne i 1567 års upplaj^a. I flera andra npplajj^or rampner; på motsvarande stalle i åtskilliga andra upplaj^^or (bearbetning^r) ramner; i en ramne» I blott tre mannaler moter på motsvarande stalle den avvikande formen ram(m)er (se hårom Beokmans Psalm- bistoria s. 693). Denna sållsyntare sidoform bar vål intrångt från något bygdemål (och delvis kanske åven overforts från det samman-
Svenska koniODanistadier. 157
jåmfort med Fåromålets krunggi *) „inkrom , soppklimp^ (jmf. Noreen: Sv. landsm. I, 322) och bestyrkes av det fsv. hvetebroe hrumne „inkromet" av hvetebrod (upptaget i S5der- walls ordbok). I så fall har -mn i inkrofn(n) åtminstone i vissa trakter Ijudlagsenligt blivit -m (något enkelt kromn finnes ej). Emellertid har vål inkrom (som betyder ej blott „inålvor" utan ock „den mjuka massan i brod, frukter^ etc.)i i alla håndeiser delvis p&vårkats av fsv. hrumma „inkrom i brod** (jmf. mnt. krome etc).
Rom av romn (jmf. isl. hrogn, Fåromålets rumn) torde forst hava uppstått i de talrika komposita, hvari ordet in- går såsom forstå och såsom sista sammansåttningsled. I nysv. rspr. år sammansåttningen fiskrom ensara nog lika vanlig som det enkla rom; jmf. Sahlstedts ottryck i hans ordbok ^romm alias fiskrom ^. Dessutom ingår -rom i en roångd andra komposita med olika fisknamn till forstå sammansåttningsled: torsk- , gådd-, abborr-rom etc; i grod- rom etc. — vidare såsom forstå kompositionsled i: rom- fisk, "kavle, 'kylsUj -kom, -lossning, -sdttning, -tid, -sillj -sten etc.
Det nysv. stom „pråsthemman^ år vål såsom enkelt ord numera alldeles obrukligt , men ånnu anvåndes det lik' betydande stomhemman, och fsv. har præstastompn (Dppl.- lagen, yngre hskr.). Ett av Rydqvist III från år 1687 an- fort stombn visar, att det enkla ordet ånnu inemot år 1700 kunde hava kvar -n. I præstasiomn forlorades n åtminstone i vissa trakter Ijudlagsenligt; så kanske ock i stom(n)hemman (ehuru h ej år en konsonant i vanlig mening), och från dem har formen stom overforts till det knappt brukliga enkla ordet. Hårvid har vål dock påvårkan av ett annat stom, biform till stomme „bål, resning, upprånning" etc, och åven det uttalat med slutet o-ljud, spelat en roll*),
satta nattram, som lang re aa ramn hållit sig i språket). Rietz an- for t. ex. från Ostergotland och Småland ram „korp^\
*) Så vitt jag ser, hade man dock våntat krungni, ej krunggi.
') T. ex. Serenius anfor „stam frame, shell, stomen (sic) af et hus.^ Detta 8v. stome^ stomme ar på grund av sitt slutna o-ljud ej att
158 Axel Kock:
hvilket mojliggjordes dårav, att den egentliga betydelsen av stomn, stomn(hemman) alideles g&tt forlorad for språk- medvetandet.
Med ovan gjorda utredning vill jag icke påstå, att for- lusten av n i Ijudforbindelsen mn i alla dialekter skulle yara att forklara på samma sått som forlasten av detta n i ovan avhandlade nysv. riksspråksord. Fastmer år det mycket mojligt, att i någon dialekt, dår (såsom fallet år t. ex. i vissa trakter av Uppland; jmf. Schagerstrom i Sv. landsm. II, 4, 26) -mn Ijudlagsenligt blivit -men; namen „namn" etc, detta -en har kunnat uppfattas som artikeln, och att dår- igenom i dylika mål forkortade former på -m uppstått.
Dialektiskt har for ovrigt kanske redan i fsv. slut- Ijudande -mn åven i fullt akcentuerad stavelse overgått till 'fn(m), liksom det av mn utvecklade -mpn dialektiskt kanske blivit -mp. Hårfor tala foljande exempel. Suso har faam for famn [belåggstålle i Soderwalls ordbok; åven i Våtoraålet fam men namn, somn^)], och det i samma skrift tre ggr. motande nampm (av utg. åudrat till nampn;
sammaDstalla med isl. atofn, fsv. siumn (såsom vanligen skett; obs. domna etc. med dppet o-ljad), utan ordet ar val identisk! med got. stoma „stoff, ge^^renstand*'. — Eroellertid synas orden stomy stomhemman delvis hava sammanblandats med det i vissa bygdemål brukliga stumm, atomm, ifall orden icke mojligen arsprnng- ligen varit identiska. Detta senare ord (= isl. stofn „tråstam", fsv. stumn „stubbe") betyder 1) trastubbe (Fini.) 2) stubb (Osterg. och Fini.) och ingår i sammansattningarna aiummgårde, stammgårde „åkergårde, dår såden nyligen år måjad" (Fini., Uppl.), stommåker (Fini.) (obs. åven aiymma „ploja en nyss avmåjad åker** Uppl.; dsiymmelse „kvarlemningar^ Kl.) Åveo Ibres Glossarium svio-goth. har stamm „stubb" och atommgårde. Nn inlågger emellertid Westes ordbok (1807) ej den ovan angivna betydelsen („pråst- hemnrian") i BtomJiemman, utan han bånvisar vid stom, atomhemman till stubbehemman, hvilket liksom stubhjord återgives „défriché (sur les commnnaux)'* , alltså „nyodliug", och denna betydelse har stuhbe-jord åven i Spegels ordbok. Weste har vål alltså i det i stomhemman ingående stom tånkt sig betydelsen „stubbe". -) Rietz anfor t. ex. från Våsterbotten bamm „stjålk, stam" vål av bamn (jmf. Noreen i Sv. landsm. I, 323, Kock i Tidskr. for Fil. N. R. VII, 310), från Bohuslån fdUeahamm „samfalld betesmark"
av hamn „betesmark".
SveDska konsonantstudier. 159
jmf. utg:3 „Anmårkningar") synes angiva uttalet namm (med filutet av m tonlost?); Patriks s. har ram for ramn (jmf. ovan s. 153), Sv. Dipl. N. S. II 699 namp for nampn. Obs. vidare sådana skriyningar som fomampn (Lg. III), fomampn (ib. och Rk. III), impf. av fornima, hempn (Di.) f. hem, fæmpn (Bir. I 367) av utg. åiidrat till fåmp „fem".
Till ytterligare belysning av det ovan påvisade bortfallet av n i rspr. mellan två konsonanter, skall jag, forbigående sådana allbekanta fall av konsonantsyukope som fsv. bes(k)t, hryggis(k)t etc. etc, ur fsv. anfora några andra, som kanske varit mindre påaktade: halfmargiæl (åtta ggr. i ett diplom från år 1316) for halfmarkgiæld, hælthen (SD) for halften; halninger (Schlyters ordbokj for halfninger\ glomslika (KL. Bir. Su. MP.) for glomsklika ; beslikare (Bir. I), beslikket (ib.) f. beskl'\ — funkar (Bil. flera ggr.) f. funtkar; apnar (ST.), affnar f. aptnar, afftnar ; angislika, ængislika (ofta) f. angisilika^ ængistltka; aposlar (flera ex.) f. apostlar; arfskipning, erff- skipmng (m. fl. former i S. J.) f. -skiptning; vesgota (MELL.) {, vestgota ; frænkotia (Schlyters ordb.; Bil.), frænskaper {Schly- ters ordb.), frænlingar (PK.) f. frænd'\ forhanla (Lg. III); forvanh (FM.); — fulworne (Di.) i. fuhvordhne (jmf. nysv. Ula- vuren, i hvilket ord p forst forlorats i illævur(p)ne etc, hvarefter formen utan p segrat), — bulghne > bulne (sedan dårefter bulin)\ mopna hæfp f. mopghna hæfp (se om dessa två sista ord Sodlerwall i hans ordbok och hos RydqvistVI), bærsman (RK. III, S. D. IV) f. bterghsman; bærslagh, -rætter etc; bærning rått ofta for bærghning; bormestare flera ggr. (i SJ) for borghmæstare; val ock borsk<irl (FH.) for borghs- karl; impf. fylde (Bi.), pjldhe (MP.) for fylg(h)pe; besorde (RK.III) f. besdrg(h)pe etc; ^ kalpætiinger (Schlyters ordb.) f. halfp:r; halmargiæl (SD.) f. halfm- etc.
IV. Ljudovergång från kk till gg i nysvenskan.
I nysv. har Ijudforbindelsen kk i den relativt oakcentuerade senare kompositionsleden Ijudlags- enligt overgått till gg, Detta år fallet i argbigga av
160 Axel Kock: Svenska konsoDantstadier.
fsY. bihkia, bykkia (ordens identitet har blivit insedd redan av Rydqvist III) och i det av Serenii ordbok upptagna gossflyggo „ramp , tomboy , tomrig" , alltså „glådjeflicka, skoka" av *gossftycka (gossflicka), Att det i gossflygga in- gående -flygga år identiskt med flicka, framgår dårav, att Serenius (under flicka) återgiver åven poykflicka med „tom- boy". Y-ljudet i gossflygga talar kanske for att ordet flicka ursprunglingen havt.v-ljud. Se betråffande de olika forsoken att hårleda ordet ^icia Ihre: Gloasarium, Rydqvist, III, 277 flf., Brate: Aldre Vestmannalagens Ijudlåra 21, Kock: Under- sokningar i svensk språkhistoria 75 f.. Bugge Arkiv IV, 118. Når Serenius har bycka „hynda" med y men argbigga med i, så beror åven detta på akcentueringen. I bykkia har genom påvårkan av det foljande j i den relativt oakcentuerade senare kompositionsledens y overgått till i liksom i Bos- piggar av Rosbyggiar etc. (se Kock : Arkiv IV 163 fif.)- Dock vore det åven mojligt, att t-ljudet i argbigga utgått från den urspr. fsv. nom. bikkia, y-ljudet i Serenii bycka från de urspr. oblika kasus bykkiu. — Hvarfor Brate (Aldre Vest- mannalagens Ijudlåra s. 22 noten) antar Ijudutvecklingen arghbikkia > *argbittja > *argbiddja, hvilket „på analogisk våg" skulle hava utbytts mot argbigga, inser jag icke. Fsv. 'kki' overgår till nysv. -M-: vækkia, siækkia, dnAfa'a (subst.), Pækkias, bykkia etc. > våcka etc.
Ljudutvecklingen kk > gg i argbigga, gossflygga år ana- log med ljudutvecklingen k'> gh i senare kompositionsleden B,Y Sverike > Sverighe (se Kock: Svensk akceut I, 120). Ar gh i det i den sena fsv. forekommande pigha (ex. i Ryd- qvist VI och hos Schlyter), nysv. piga att så forklara, att fsv. ptka forst utvecklats till pigha i de talrika samman- såttningar, hvari ordet ingått eller ingår såsom senare kom- positionsled (fsv. fæstepika, nykilpika, nysv. barn-, brud-y has-, kammar-, koks-, ladugårds-, små-, tjånste-, ung-piga), hvarefter ^A-ljudet antagits åven av det enkla pigha? I Studier I 38 f. har jag framstållt ett annat forslag att for- klara pika > piga.
Lund, maj 1888.
161
Svenska konsoilaiitstudier.
Av Axel Kock.
V. Om fornsvenskans r-ljud.
I Svensk Akcent II 427 ff. sokte jag besvara den frågan, hvarfor slotljudande r ofta forloras i sådana fsv. former som nom. pi. mask. skogha(r) 'skogar', fastån det alitid kvarstår i t. ex. nom. sg. skogher (mindre ofta skrivet skoghir^ skoghter, skoghar). Jag* kom till det resultat, att bevarandet av r i skogher^ stier 'sitter' etc. och dess avnotning i pi. skogha(rX pres. gome jåmte gomir etc. beror dårpå, att r i skogher, stier etc. var vokaliskt, i gotnir etc. konsonantiskt.
Sedan har Brate: Aldre Vestmannalagens Ijudl&ra 83 ff. underkastat fr&gan om fornsvenskans r-)jud en undersok- ning, yåsentligen grundad på noggrann statistisk granskning av det material, som nåmnda lag erbjuder. Delvis år jag beredd att akceptera det resultat, hvartill Brate hår kom- mer; till flera av hans åsikter kan jag dåremot icke an- sluta mig.
Enligt Brate har den omståndigheten, huruvida det slot- ljudande -r uppstått av urnordiskt -^ eller av urnordiskt -r, spelat en roll vid dess behandling i fsv., så att urnord. -r kvarstår i fafiir, mopor etc, i skogher ^ stier etc, men ur- nordiskt -J2 ofta forloras i pi. gopi(r), pi. skogha(r) etc Så till vida år jag av Brates åsikt, som åven jag tror, att det endast år det urnordiska slutljudande ^ (ej -r), som kan forloras i fsv., och jag år så niycket villigare att håri an- sluta mig till Brate, som jag oberoende av hans undersok- ning sjålv en gang varit inue på en våseutligen likartad tankegang, dårtill foranledd av fornsvenskans olika behand- ling av -r i slåktskapsorden fapir etc. å ena sidan och i skoglui(r), kalla(r) etc å den andra, srmt av -r i de ofta oakcentuerade feer 'dåi\ hær ''hår', hvar 'hvar' å ena sidan och i de ofta oakcentuerade pcefrj, mæ(r), sæfrj 'åt dig, mig, sig', hva(r) 'hvem' å den andra. Brate aufor v^å^ov^
Nord. tidakr. f, éUoI. Ny række. JX \\
162 Axel Kock:
stod fér sin åsikt blott slåktskapsorden fåpir etc. samt for- men awnur i VML. I. Enligt min mening åro dessa ord dock mindre bevisande, eftersom det vore tånkbart, att -r i fdpir etc. bibebållits genom påvårkan dels ay fdpirin etc, dels av dat. sg. fæ^er ocb av pi. fceper^ fcépra, fcBproni^ under det att -r i annur skulle kunnat bevaras under inflytande från annarr, annarrar, annarre, annarra, annars, aprir etc. D&remot har intet nårstående ord kunnat vålla, att -^ i strid med Ijudlagarna bibehoUs i partiklarna Pcer^ hier, hvar ^). Hvad som emellertid i mina ogon sårskilt bestyrker antagandet av två fsv. r-ljud ånnu i relativt sen tid, år, att enligt Wimmers undersokning (Dobefonten i Åkirkeby kirke 74) fomgutn., som stod språket i det landfasta Sverge så nåra, ånnu inemot år 1300 hade kyar de båda olika r-ljuden (umord. b och r).
Dåremot tror jag — i motsats till Brate — dels att ett r-ljud i vissa fall konstant bevarats, ehuru det ej &r eller vant umord. -r, dels att vid forlusten eller bevarandet ay det ursprungliga -^ vissa av Brate forbisedda faktorer spelat en hogst våsentlig roll.
Brate anser, att ord sådana som nom. sg. skogher, pres. siter etc. en gang hayt r-ljud (ej B-ljud)j och att detta år orsaken till det konstanta bevarandet av -r i fsv. Han yttrar nåmligen (s. 86): „nu yeta vi från de runinskrifter, som skilja mellan de båda r-ljuden, att b efter konsonant ofvergick till r." Av uttrycket synes framgå, att detta skulle vara en allmånt erkånd sanning. Det år mig dock obekant, att ett dylikt bruk av r-ljuden blivit ådagalagt. Dåremot år det kant och allmånt erkånt, att slutljudande 'B efter dental (men icke efter andra konsonanter) oyer- gått till -r redan på en tid, då -b bibehoUs i andra ståU- ningar. Detta framgår av talrika runinskrifter, som konse- kvent skilja mellau runorna for b och for r (se t. ex. Wim- mer i Kort udsigt over det phit.-histori»ke samfunds virk- somhed 1876—1878 8. 18 f., Die runenschrift s. 297; 332;
^) Man kan ej antaga inflytande från therest, ?wari8(tX då dessa former idrst senare påvisats.
DøbefoDiei. i Åkiri^ebT kirke & 43; s. 71 f.V Så lisw moh t ex. |>å drc starre JilUcge-steceii kankr nen k«Mikt««a4l: pÅ TiTggevålde-si^&en nkakilir, katri mtc fait« Aitlt; pi Århusstenen Mmg^tirn taifæ æen tsbka. buMlfk, ndlk. kawriuit.
Det Tore ju emeiienid ULnkhjLn. att. imstiii denn« neft^I hirskmt under eji något aldre pehod, mAH under en ni^>l senare tid litit -^ overgå till -r i Ten eAer mndrm kun« sonanter an denuder. och att Brate |>å Tissa runstenar ansett sig hava gjort en dylik iakttagelse. ehuru han dårom mig Teterligen intet offeiitliggjort. For att undersoka dettA har jag genomgått runiuskrifterna i de hitlilb utkoniuA håftena (1—4) av AntiqTansk Tidskrift X« iunehållande av Brate publicerade ninTersar, och jag har dirvid funnit^ att bland de hår upptagna inskriher, som ski\ja uiellan i^ och r, en hel mångd berarat ^ efter labiala eller gutturala konsonanter, under det att helt få i djlik st&Uuing au- Tånda r. Så har t. ex. Liljegren l:i77 (AnU Tskr. X. *^48) ciliflli liksom sieiaat, IMå, stalt, men fkpir etc; Li^egron 1342 (Ant. Tskr. X. 267) rifiikt, brmlfk, klAilfk, UalMR, men fapir, karpa etc«; Liljegren 992 (Ant. Tskr. X, 220) futalfåy kerialfk, men rlsti, faparetc; Eneberga-stoneu (Ant. Tskr. X, 318) plapalfk liksom pat (isl. peir) men fkpar etc. Forhållaudet år detsamma eller våseutligeu detsamma med t ex. Liljegren 914, 952, 979, 81, 503, 851 (och 852), 8G4. Åven om en eller anuan av dessa runiuskrifter med -^ bevarat efter labialer och gutturaler mojligen skulle vara aldre an den tid, då -^ efter deutal overgick till -r, och således for ifrågavarande åmue icke vara beyisande, så torde dock obetingat iiertalet bland dem vara yngre åu nåmnda tidpunkt och således vara vittnesgilla, eftersom en- ligt Wimmer Ijudutvecklingen -^ > -r efter dental åt- minstoue i Danmark forsiggått redau omkring år 900.
Ånnu kraftigare tala dock sådaua runiuskrifter omot Brates uppfattniug, som visa -^ bevarat efter guttural eller labial, ehuru de hava exempel åven på ord med -r efter dental. Sådaua åro t. ex. Liljegreu 1590 (Ant. Tskr. X, 2iM>) med batManlr liksom raista men liatraifR liksom paiR ; Lilje* gren 1267 (Ant. Tskr. X, 243) med mlMir {^ nws ir), ialr liksom
164 Axel Kock:
fapir men mipIkR {énipingr) liksom laR, MalaR etc. ; Lilje- gren 378 (ÅDt. Tskr. X, 79) med Ulr (kompar. hetr) liksom kiria (,gora') etc. men råknilfli liksom mIrI (komp. meiri) etc; Liljegren 805 (Ant. Tskr. X, 152) med sair (dvs. stQndr) liksom raisti men ilifh liksom 8|tR, aftiR etc. Hår kan ock nåmnas den gottlåndska Hauggr&n-stenen med sigMitr, bripr (ack.pl.), kaiRaipr men kalRlaifR liksom ranaR etc. (Wimmer: Døbefonten i Åkirkeby kirke s. 71).
Nu medgives det, att en och annan inskrift finnes, som synes antyda, att -^ dialektiskt overgått tillr ftven efter labialer. Så har Liljegren 913 (Ant. Tskr. X, 189) ej blott kalRiatr och anilr utan ock ataMr men dåremot laR, saR; Liljegren 928 (Ant. Tskr. X, 196) har hikalfr, aalfr men palR etc. Båda dessa stenar finnas i Sodermanland, och i två andra sormlåndska runinskrifter (Liljegren 878; Ant. Tskr. X, 317) finnas liknande former^).
Huvudfrågan år emellertid, hvilken betydelse som bor tillskrivas dessa — och på andra stenar mojligen f5rekom- mande likartade — ristniugar, når man skall avgora, hvar- for fsv. så gott som alltid bevarar -r i nom. sg.skogher etc. Foljande omståndigheter synas mig vid sporsmålets besva- rande vara av vikt.
Då alla fsv. urkuuder hava kvar -r i skogher , siter etc. , under det att -r i de allra flåsta urkunder ofta eller stundom forloras i pi. skoghar etc, så maste den olik- het i uttalet av -r (-er) i sg. skogher och pi. skoghar^ som foranlett dess olika behandling, hava varit gemensam for hela det fsv. språkområdet. Nu torde av det nyss anforda till fuUo hava framgått, att åven om i någon trakt (såsom Sormland) i^ljudet overgått till 'r ej blott efter dentaler utan åven efter labialer (och gutturaler?), så har en dylik Ijudutveckling ej blivit ådagalagd for fsv. i allmånhet och torde ej haller for decna kunna ådagalåggas. Tvårtom har — åtminstone så vitt man hittills vet — run- stenarna i de flåsta bygder endast tillåmpat regeln, att -b
>) Dåremot år val Bugges tydning av leLr på Liljegren 692 (Ant. Tskr. X, 130) såsom „tanger^ mindre såker.
Sveaska kontonantøtadier. 165
overgått till -r efter dentaler, under det att -^ annars kvarstod. Hårav foljer, att bevarandet ay '(e}r i nom. sg. skogher etc. i fsv. icke kan forklaras på det av Brate fore- slagna såttet.
Delta vinner delvis bekråftelse genom en annan om- ståndighet. Det år endast helt få runstenar, som med någorlunda stor såkerhet kunna dateras. Detta år emeller- tid fallet med den gottlåndska inskrifteu på Åkirkeby-funten, som ay Wimmer troligen med råtta såttes till omkring år 1280. Denna inskrift skiljer mellan b och r, och har b åven efter labial i sihrafR (Wimmer s. 43). Men detta talar for, att 'B i dylik stållning åyen i fastlandets sprak i de flåsta bygder lange bevarats.
Jag kan under dessa forhållanden icke finna annat an att den av mig (i Svensk Akcent II 427) framstallda uppfattningen av r-ljudet i nom. sg. skogher^ pres. sg. Joper etc. år den riktiga. I nutidens svenska uttalas lijper alltid tvåstavigt, men i vissa trakter med vokaliskt r-ljud utan foregående e-ljud, i andra bygder med konsonantiskt r-ljud med foregående vokal (ett e-liknande Ijud). Ingen torde betvivla, att det forrå (det i mellersta Sverge anvånda) uttalet, år det ursprungligare ^). Att åveu vid tiden ior våra ålsta urkunders nedskrivande Ibper var tvåstavigt, framgår dårav , att ett vokaltecken skrives framfor -r (loper, lopir, lopær eller lopar). Det finnes dårfor intet skål att betvivla, att man vid denna tid allmånt eller så gott som allmånt hade i bebåll det ursprungiigare av de uttal, som ånnu anvåndas, dvs. att loper i fsv. liksom ånnu i många bygder uttalades med vokaliskt r-ljud. Dårmed år saken ocksd klar: det vokaliska -r kvarstod alltid (i loper, skogher etc); det konsonantiska -r (=« urnord. -b) kunde forloras (i skoghar etc).
Jag tager for givet, att ingen vill forklara det kon- stanta bevarandet av -r i skogher, loper (efter guttural och
*) Av låpr, eDstavigt med kooBonantiskt r [jmt isL hkypr) blev forst lopr^ tvåstavigt med vokaliskt r; sedan Idptr, tvåstavigt med e 4- konooQantiskt r.
166 Axel Kock:
labial) på ett sått, i siter (efter dental) på ett annat. I skogheTj loper maste kvarståendet av •-(e)r bero dårpå, att det var vokaliskt; vi hava alltså att antaga samma orsak till dess bevarande i siter.
Brate anser, att det umordiska -R i aldre V&stmanna- lagens sprak behandlats enligt foljande regel: det bortfaller framfor konsonant och in pausa, men kvarstår framfor vokal — detta i overensståmmelse med -r i det moderna engelska uttalet — , ocb han meddelar en utforlig statistik till den granskade texten for att bestyrka sin sats. Såsom Brate delvis sj&lv nåmner, år denna statistik dock i flera fall foga bevisande. Att det urnordiska -^ emellertid bortfaller inne i ord framfor konsonant, framgår av de normala fsv« for- merna andanir, tungonar etc. utan -r i penultima åvensom
«
dårav, att Våstmanna-lagen vanligen saknar r i sådana juxtapositioner som holstdpa mæn (ej holstdpar mæn)^ hvilket Brate också påpekar.
Dåremot bekråftar den av honom over nåmnda lag meddelade statistiken for behandlingen av -r in pausa inga- lunda hans regel. Tvårtom finnes -r „in pausa i slutet af en mening^ 23 ggr och saknas i samma stållning blott 10 ggr, och „in pausa i slutet af en sats inuti meningen '^ finnes -r 20 ggr, saknas 10 ggr. For så vitt man av dessa siffror kan draga någon slutsats, så visa de tvårtom, att -r i Våstmanna-lagens sprak (hålst) bibehålles iu pausa. Ehuru overensståmmelsen med engelskan hårigenom blir mindre, så år dock denna behandling av -r, a priori sett, minst lika sannolik, som att -r in pausa skulle avnotas, eftersom kon- sonanter vid konsouantsammanstotniug over huvud hava storsta tendensen att forloras.
Emellertid år det enligt min åsikt våsentligen andra omståndigheter an stållningen i satsen, som avgjort, huru- vida det slutljudande r, hvilket på urnordisk standpunkt var B^ forloras eller icke.
Svenska konsonaotstadier. 167
Det har redan I&nge varit kant, att det huyudsakligen år i yissa bojningsformer, som -r fdrloras, under det att det i regeln eller nåstan all tid kvarstår i andra; jmf. t. ex. S5derwall: Några anm. ofver de Svenska. kasusformerna ånder medeltiden s. 2, s. 5 f., s. 10. Brates från aldre Våstm.- lagen meddelade statistik visar, att forhållandet i denna skrift ar i detta ayseende våsentligen detsamma som i de flåsta andra någorlunda samtidiga arkunder, som oftare visa forlust av -r. Jag tillåter mig att med begagnande av denna statistik och med hjalp av de annars från fsv. skrifter kånda forhållandena soka utreda, hvarfor -^ (av --b) i yissa former merendels kvarstår, i andra merendels forloras.
Brate soker oftast så forklara detta faktum, att bøj- ningsformer med (i regeln) bevarat -r skulle genom påvårkan från andra former hava utbytt -B-ljudet mot r-Ijudet.
Jag kan icke ansluta mig till denna åsikt.
Nom. och ack. pi. av svaga fem. hava i aldre V&st- manna-lagen alltid (16 ggr) -r utom två ggr i formen kunu i st. f. hunur, Detta bevarande av -r i eghur etc. skall enligt Brate bero på „ analogisk t infly tande från -ur uti andra åndeiser såsom hos slågtskapsorden, i N. sg. f., N. A. pi. n. annur, uktir, ipur, i subst. af gestalten fitetur, vcépwr o. s. v.^ Det år dock hogst osannolikt, att någon av de anforda formerna skulle i nåmnvård mån hava kunnat på- vårka de feminina pluralerna eghwr etc. Intet bland dessa ord på -ur (dvs. ursprungligt -wr, ej ursprunghgt -ub) år nåmligen en substantiv plural-form*).
') Håremot kan icke invandas, att, då prepositionerna yotr, umftr, ^^^»♦'j /yWr (jmf. jjrot. ufar, undar^ aftaro) i stallet for urspr. -r antagit -R genom påvarkan av de talrika BabBtantiv-andelsarna med -Ji, detta visar, alt ett dylikt utbyte knnnat forsiggå i ord, som hade få berdringspunkter. Det år nåmligen en alldeles sår- skild omståndighet, som framkallat utbytet av -r mot -£ i dessa prepositioner, den nåmligen, att de såsom proklitiska ord så ofta omedelbartforegingo substantiv, adjektiv och pronominer
med-£. I ett sådant uttryck som t. ex. ^aftir UdiB 'efter tider '
antog aftir -R genom en art antecipation av det foljande -B på ungefår samraa sått, som man i italienskan av egli amano 'de ålska' fått eglino amano, och val alldeles som isl. jåmte eiur bestu mewtv
168 Axel Kook:
Enligt en av Brate i Bezzenbergers Beitråge XII. 41 ff. framstålld teori skuUe den i V&stm. -lagen I två ganger an* tråffade formen hunu utan -r yara en dualform och bora samman stål las med de grekiska åj^StrB, i,fe(Aore^ deXq^vB, Det ar dock enligt min uppfattning allt for djårvt att med hj&lp ay denna blott två ggr i n&mnda lag påvisade form (låt vara att det på båda stallena år fråga om tyå kvinnor) gora en direkt sammanståUning med så aylågsna bojnings- former som 07-6)^8 etc, och åtminstone tilis vidare forhaller jag mig dårfor skeptisk betråffande riktigheten a? den ay Brate foreslagna forklaringen av kunu,
1 aldre Våstm.-lagen hava sådana presensformer som ælshar (3 sing.) -r 38 ggr, saknar -r 9 ggr, och ånnu oftare ega presensformer sådana som gomir (3 sing.) kyar sitt -r: r finnes 81 ggr, saknas 4 ggr. Brate antar, att presens- formerua ælshar^ gomir med ursprungligt -£ så påvårkats ay presensformerna giver etc. (av starka verb) och lægger etc. (av vokalforåndrande svaga verb), att de efter dessa antogo r-ljud i st. f. ^-Ijud, och såsom stod for denna hypotes anfor han det ay mig i Svensk akcent påvisade forbållandet, att i nysv. rspr. presensformeu gommer etc. utbytt flerstavighets-
f&tt enu beetu menn genom påvarkan av det foljande b^ztu på den omedelbart foregående proklitikan entr. Då adverbet par icke på dylik våg kannat utbyta -r mot ••&, bor pas i Einang-inøkriften enligt min uppfattning ej forstås som adv. dår, såsom Wimmer gor, utan som nom. pi. fem. pas (isl. posr)^ såsom Bugge tolkar det, vare sig att inskriftens (dagaR pas runo faihido) fdljande ord runo år en mindre noggrann skrivning for runoR (Bugge) eller en beråttigad ack.-form (Brate i Bezzenbergers Beitråge IX, 198). £ller vore det for djårvt att antaga, att -R i runo(M) forlorats genom dissimilation på grund av féregående r (jmf. nedan)? — Då fsv. ytterst ofta i strid med vokalbalans- lagen har undi och åven någon gåug æfH i stallet for unde^ æfU (Kock: Studier II, 252, 254), skulle detta oregelbundna bevarande av -i kanske liksom det oregelbundna bevarandet av -i i fsv. aldrigh (se Kock: Svensk akcent II, 823; Studier II, 271) kunna forklaras dårav, att orden undi^ æpti lange hade fortis på ultima. (Brate har anf. arb. 182 sokt forklara andra former av prepositionen æptir genom det an- tagande, att ordet lange varit oxytonerat.) Se dock Kock: Stadier II, 252, 254 om ett annat sått att forklara i i fsy. wndi^ mfU^ hvilket val år att foredraga.
^eD mot ensUiTighets-akcentaeriog noder p&vårkiui VW giver, ^^^99^^ et€.
Mao bor emellertid besinna, att (enligt Rvdqvists beråk- ning) fem sjåttedelar av alla nysvenska verb bojas som éUka^ under det att Terben med samma bojning som gica och lagga tillsamman na torde uppgi endast till omkring halvtannat hnndratal. Forh&llandet var i fomspråket våiv nt- ligen detsamma. Det ?ore dårfor ytterst forrÅnande, om den fåtaiiga presensgruppen gk^ - lagger skulle kunnat påvårka den mångdubbelt talrikare gruppen «bihir. Men att detta yar omdjligt, framgår till fuUo dårav. att på den tid, di påvårkan skulle hava egt rum, €elskar hade &udelsen -ar med konsonantiskt r, giver och leegger dåremot-er (i Sidre Våstmannalagen -tr) med vokaliskt r. H&rtill kommer Tidare, att ælskar hade, liksom ånnu i dag, fler- staTighets-akcentuering; ^tt^eroch Ittgger d&remot liksom ånnu enstavighets-akcentuering. Den ay Brate från nysy. åberopade parallela påvårkan haller nåmligen, hvad dessa verb betr&ffar, icke streck, eftersom nysv. aiskar ju icke efter gwer^ logger foråndrat sin gamla akcentuering.
Det år emellertid forst i ganska sen tid, som den nysv. presensformen gommer antagit enstavighets-akc. efter giver, l<igger\ ånnu på 1700-talet akcentuerade man nåmligen enligt Hofs yittnesbord giSmmer, ett uttal, som ånnu kvarlever i vissa bygdemål (se Kock: Svensk akcent I, 93). Men iunan denna akcéutforåadring egde rum igiSmmer, hade utau tvivel — och det var just det nodvåudiga vilkoret for den nya akcentueriugens geaomforande — åodelsen -er i gommer och i giver - logger erhållit samma uttal , dvs. att (i motsats till forhållandet i fomspråket) gommer i vissa bygder borjat uttalas med vokaliskt -r, liksom redau i fomspråket fallet var med giver - lagger ^ under det att i andra trakter ett vårkligt vokalljud (e) utvecklats framfor r i giver - lågger i overensståaimelse med uttalet av gommer redan i fom- språket. Under dettas herravålde (och således också på aldre Våstm.-lagens tid) torde dåremot uttalet av gimm med konsonantiskt -r samt ilerstavighets-akc. och av giver -lagger (i Våitm.-lageu 1 givir^ Iceggir) med vokaliskt r och eustavif^-
170 Axel Kook:
hets-akc. hava varit så pass olika, att ett dverflyttaDde av r-ljudet från den ena ordgruppen till den andra år f5ga sannolikt.
Sjålv medgiver Brate, att. han icke kan iOrklara, bvar- for nom. pi. mask. av starkt b5jda adjektiv {gopir) i aldre V&stm.-lagen merendels har -r.
Jag tror alltså, att de diskuterade bojningsformerna icke antagit ^-Ijud, utan att bevaraudet och forlusten av slutljudande -r i en mångd (v&l de flåsta) fsv. urkunder, till hvilka åven aldre Våstm.-lagen år att råkna, åtminstone till våsentlig del forklaras genom foljande forhållanden.
Under det att det vokaliska -r (i goper, giver eic.) åven som det konsonantiska r (i fafiir^ mopor etc), som mot- svarar urnord. r, hade ett fuUt tydligt och kraftigt uttal, Ijod dåremot det konsonantiska -r (i pi. skoghar, pres. (dskar etc), som motsvarar urnordiskt -b^, relativt svagt. Detta vållade, att detta senare konsonantiska -r stundom forlorades. Men ehuru detta vål någon gang intråffade i alla former med dylikt -r, egde forlusten foretrådes- vis rum i sådana former, som vid sin sida hade nårstående och for ovrigt likalydande former utan r. Hår har alltså en analogi-invårkan forsiggått.
Jag skall soka motivera denna mening.
I Våstm.-lagen I saknar nom. pi. av starka maskuliner -r 8 ggr och har -r blott 4 ggr. Overvikten av sådana nominativer som doma, rætti har framkallats dårav, att de aldre iLom.domarj rættir med svagt uttalat -r forlorat detta genom påvårkan av ack. pi. doma, rættu På enahanda sått saknas i nom. pi. av svaga maskuliner -r 14 ganger och finnes 2 ggr, hvilket forklaras av påvårkan från ack. pi. anda på nom. pi. anda(r), Detta bekråftas genom en jåm- forelse med motsvarande feminina substantiv och med nom. pi. på -ir av adjektiven. Nom. och ack. pi. av svaga femi- niner hava -r 16 ggr och sakna -r blott 2 ggr; nom. och ack. pi. av starka femininer hava -r 20 ggr, sakna det 12 ggr; uom. pi. mask. obest. form av adjektiven har -r 26 ggr, saknar -r 13 ggr. Nominativer sådana som de fem. eghur, sakar, gærpir bibehollo i regeln -r (i motsats till nomina-
Syenska konsonantitudier. 171
tiverDa anda, doma, ræUi), emedan deras ackusativ-former Yoro lika med nominativ-formerna , och former utan -r alltså icke kunde intr&nga i nominatiyen från ackusativen. I motsats till nom. pi. ræUi ay subst. rætter bibeholl nom. pi. goptr av adj. gofer merendels -r, emedan motsvarande ack.-form gofa med -a icke eller foga påy&rkade nom. pi. gopir, under det att ack. pi. rætti med -t kunde med sig likdana nom. pi. rtettir.
Det stammer också v&l med min regel, att (såsom det yill synas) nom. och ack. pi. fem. ay adjektiv bava -r 4 ggr, sakna det 1 gang (gopar): då ack. liksom nom. hade -r, bi- behoUs detta merendels i båda kasus. Når i fsv. skrifter -r oftare saknas i sådaua nominativer som skoghar (av en mask. a-stam) an i sådana nom. som rættir (av en mask. i-stam; jmf. Soderwall: De svenska kasusformema s. 5), så beror detta ay liknande omståndigheter. Som bekant har språket flera feminina t-stammar &n a-stammar, men omyånt flera maskulina a-stammar an i-stammar, så att nom. sådana som gærpir (fem.) åro talrikare an nom. av typen sakar (fem.), men nom. av typen skoghar (mask.) allmånnare ån nom. av typen rættir (mask.). Genom påvårkan av nom. pi. fem. gaerpir etc. på nom. pi. mask. rættir etc, kunde formen rættir dårfor relativt val skyddas ifrån att likdanas med ack. ræiM, under det att de mindre talrika nom. pi. fem. scikar etc. icke nåmnvårt kunde skydda de talrika nom. pi. mask. skoghar etc. från att likdanas med ack. pi. skogha etc.
,,Vokaliskt slutande stammar^ utelemna tidigt -r i nom. sg. mask., t. ex. subst. k€epsi(r)^ sio(r)^ adj. bla(r) (Soder- wall: anf. skrift s. 2). Forlusten av -r i subst. kap$i(r), siofr) etc. beror på formens anslutniug till ack. sg. kæpsi, sio. Nom. sg. mask. blafr) har forlorat -r dels genom på- vårkan från nom. sg. fem. bla, dels, och kanske våsentligen, genom inflytande från andra vokaliskt slutande stammar medr i roten: grar, rar rå, prar (det sammausatta/impar?), frir, tror, fror, fror. I dessa forlorades nåmligen -r Ijud- lagsenligt genom dissimilation (se nedau), och fornspråket synes hava egt lika många eller ungefar lika många vokaliskt slutande adjektiv- stammar med r i roten som dylika vi^t^xi t i Toten Qmf. de i Rydqvist II 416 ff. aufotd«^ oidi^Xi^. "^^x
172 Axel Kock:
t. ex. ack. shogh ej utoyat samma inflytande på nom. skogher som sio på sior^ och når t. ex. Dom. sg. fem. go^ ej med sig likdaDat Dom. sg. mask. gojter, så beror det naturligtvis dårpå, att likheteD mellan sio-sior, bla-blar yar betydligt ligt storre åa mellaD skogh-sJcogher eller mellan gop-goper, Sior yar nåmligen eDståvigt liksom sio och hade ett endast svagt uttalat r-ljud; hlar enstavigt liksom bla och hf^de samma svaga -r. Dåremot hade shogher^ goper fullt tyd- ligt uttalat r-ljud, och dessa ord yoro (redau på denna tid) tvåstaviga, uuder det att skogh, gop voro enstaviga. Men såsom en allmån sats galler, att ju storre likheten mellan två former år, desto låttare sammanfalla de genom analogi-invårkaii.
Nu forstår man ock, hyarfor presensformer sådana som ælskar och gomir i Våstmanna-lagen I merendels bevarat -r: inga tillråckligt nårstående former utan -r funnos , med hvilka ælskar och gomir kunde likdanas.
Hårmed åro alla de bojningsformer granskade, for hvil- kas bruk av -r Brate (Aldre Vestm.-lagens Ijudlåra 94 f.) lemnar statistik, utom gen. sg. av starka fem., hvilken form saknar -r 6 ggr och har -r blott 2 ggr. Detta stammer vål overens med den av Soderwall anf. skrift s. 10 med- delade uppgiften, att r i gen. sg. -ar ofta utelemnas. Två faktorer synas hava samvårkat till att gora sådana gen. som saka (fem.), boka (fem.), rætta (mask.) vanligare åa sakar, bokar^ rættar. Dels har vål gen. sg. sakar, rættar etc. med svagt uttalat -r likdanats med motsvarande plurala genitiv- former sakUj rætta\ dels har rættar etc. påvårkats av den i sådana juxtapositioner som rætta dagher ingående gen. sg. rætta^ ty åtminstone i aldre Våstm.-lagen forlorar ju det genitiva -ar i regeln sitt -r i juxtaposition framfor konso- nant, och en påvårkan från rætta i rætta dagher etc. på gen, rættar mojliggjordes så val dårav, att juxtapositioner voro i fsv. (liksom i nysv.) mycket vanliga, som ock dårav, att gråusen mellan en genitiv juxtaposition och två fri- stående ord, av hvilka det forrå var en genitiv, var i forn- språket ånnu mera flytand« ån i våra dagar.
Svenøka konsona&tstiidier. 17 3
Men åyen en annan oinstaDdighet ån analogi-påvårkan fr&n Dårstående former har foranlett fallkomlig torlust av det (umord. -r motsvarande) slutljudande -r. Foljande Ijudlag har Dåmligen gjort sig gållande: slutljudande -r, som motsvarar urnord. «, har forlorats, n&r i samma ord fanns Sven ett annat r-ljud*). Dock har av lått begripliga skål mycket ofta denna Ijudlag till folje av systemtvånget icke kunnat tillåmpas. Når t. ex. i nom. pi. hurtir 'hål' -r Ijudlagsenligt skulle forloras, har det bibehållits under inflytande från de talrika feminina on- stammar , som Ijudlagsenligt bevarade -r {kunwr , vihur, flugkur etc.)-
Genom denna Ijudlag forklaras foljande ord i nysv. och fsv. riksspråket.
a) Ehuru (enligt Rydqvist II 452) adverbet mer aldrig forlorar -r, saknas detta ofta i de sammansatta optarme^ ofterme (se t. ex. glossaret till MELL), fkenne (ib. och nedan vid redogorelsen for Add. till yngre VGL. ; nteimi åven i en gammal variant till Uppl.-l. enligt Rydqvist II 444), fiærme (på det enda stalle, dår ordet moter i VGL. I en- ligt Rydqvist II 443, eharu r i denna skrift annars e^ållan forloras).
b) Ror (isl. reyrr, got. rous) har redan i fsv. differen- tierats i )d och ror. Det slutljudande -r i rofrj bortfoll; i former av ror med r i midljud bibeboUs dåremot detta Ijud. Se Rydqvist II 82 om våxlande genus for ror och ro.
c) Fyri (firi) anvåndes genomgående i st. f. fyrir (/SnV) i flera urkunder såsom Add. till VGL. II (jmf. nedan), Våstm.-lagen I (enligt firate), hvilka annars merendels eller ofta bibehålla -r. I overensståmmelse hårmed hava vi i nysv. fore, ehuru over, under^ efter bevarat -r^).
>) Måhånda borde regeln så formuleras, att, når ett annat r finnes i samma ord, -r forloras, oberoende av huruvida det varit urnord. »B, eller -r, men jag kan icke (åtminstone for nårvarande) anfora exeropel på dylik forlust av -r (= nrnord. -r).
■) Obs. dock, att åven isl. har fyri, fwri j&mte fyi^r^ fwrir.
174 Axel Kock:
d) På detta sått forklaras val bast den olika behand- lingen av fsv. pi. domarar et c. och andar etc. Orden på -^rar hava i ny sy. -are, fastan -r bibehållits i andra maskulina substantiv: nysv. dommare etc. men andar etc. Jmf. nedan om det redan i Uppl.-lagen motande domæræ (nom. pi.)*
Hårigenom sprides vål aven Ijus over de nysv. be- ståmda formerna nom. pi. tungorna, andarne etc. utan -r, hyilka hår kunna anforas såsom i viss mån utgorande en, om ock från en annan språkperiod håmtad, parallel till oyan behandlade ord. I fsv. hette det tungonar eller tun- gana, dndanir eller andane. Når man i den aldre nysv. från de obest. formerua tungor, andar inforde r i de bestamda formema, valde man artikelformerna utan-r (alltså -na, -ne^ icke -nar^ -nir) for att undvika de två efter hvaraudra fol- jande r i *tungofmar etc, och detta ehuru nysv. i andra substantiva bojningsformer antog det -r, som i fsv. var vack- lande {andar, tungor etc).
For dissimilations-frågans utredning har jag genom- gått Additameuta till yngre Våstgotalagen (Collins och Schlyters upplaga s. 222—253).
Dessa Additamenta tillhora den grupp av fsv. urkuuder, som i r ege In bibehålla slutljudaude -r. Så finner man har t. ex. festar (nom. pi. fem.), losir (presens), €Eptir^ skip- tir, gifnir, iorpær (gen.), aUir, vt komnir etc etc En mångd exempel på hvarje sida. Dåri overensståmmer skriften emellertid med t. ex. aldre Vastm.-lageii, att -r rått ofta forloras i genitiva juxtapositionsleder, som omedel- bart efterfoljas av en aunan på konsonant borjande juxta- positionsled , t. ex. manæfæ dagh (11, 5 bis, 11, 6 etc.) nempd€eman (1), piænistæ man (1). Liksoln i andra skrifter intråfifar det åven hår, att det slutljudaude -r (— urnord. -•») undantagsvis, fastan i denna skrift mycket ^ållan, forloras, utan att någon direkt orsak dårtill synes finnas. Denna forlust sammaohånger emellertid troligen med det svaga uttal, som -r (— umord. -J2) over huvud hade*).
') Blott i foljande ord har jag antecknat forlast av -r, utan attea sar- skild orsak kan angivas: 8umi (nom. pL mask. 11, 12), puini (nom.
Svenska konBonantstiidier. 175
• Men det anmårkDingsy&rda år, att detta -r konsekvent
eller relativt ofta saknas i foljande former, som innehålla
åveu ett annat -r:
a) Best. formen pi. av bot: hotrenæ (7, 8; 7, 10 bis), ater botrænæ (11, 17; enligt utgivarna i st. f. æterhdtrænæ), manbotrætue (11, 19), manbotrenæ (ib.). Någon form bo- trenær 'boterna' med bevarat -r finnes icke; ej haller någon sådan form av något annat ord med samma bojniug som bot
b) Prep. firty fyri^ féri (11, 3; 11. 4; 11, 5 etc. ytterst ofta). Något exempel med bevarat -r i detta ord finnes icke. Dåremot hava prepositionerna iuir (7, 25; 10 etc), vf^ir (7, 25 etc.) alltid kvar r-ljudet.
c) Nom. pi. av orir heter dræ (12, 2 bis), losoræ (11, 11), wærph&ræ (ib.). Någon plural form orter torde icke finnas. Dåremot t. ex. ep€er (nom. pi. 13, 1), allir tolf mannæ eper (nom. pi.; ib.).
d) Det heter nærme (ej nærmer) på det enda stalle (11, 16), ordet moter, och åven e) fyri (13 pr.; rakneordet 'fyra') på det enda stalle, detta ord antråffats.
Samma omstandighet har framkallat forlust av -r i luctræ (gen. sg. fem. for luktrar\ 3 pr.; 5 pr.); och från andra delar av VGL. II kunna såsom exempel på samma form utan -r anforas enlqpræ (G. B. 11), annoghre (for anndpghrær ib., jmf. Rydqvist II 387).
Dissimilation bar kanske våilat forlusteo av -r åven i læghræ (pres.; 12, 2), æptir rættæ ræfsingær (5 pr.), ærffe (pi. av subst. ærfp; 12, 2) och (?) pre (fem. 'tre* 2, 13; 5, 2; 6 pr.; 6, 4). Men dåremot ærfpir (t. ex. 11, 4), ærutsr Carvingar' 11, 5). Det slutljudande -r har hår naturligtvis bevarats genom påvårkan av andra feminina f-stammar och mask. an-stammar.
Dessutom saknas -r 1) i gen. sing. fem. av beståmda artikeln: nempdinnæ (2, 9), fiærpungs nempdinnæ (3 pr.; 3, 4; 3, 6; 3, 7), hærajs nempdinnæ (5 pr.), hæraznempdinnæ
pi. 7, 15), Hl hiælpæ (7, 2), tiuipæ (gen. 12, 1), borhape (no:n. pi. fem 12, 2; for barghapar; dissimilation?), forepie (nom. pi. 13 pr.), bUtttghi (nom. pi. maak. 7, 22).
176 Axel Kock:
(7, *26), samt av pron. sin: tU sculd sinnæ (2, 10), doUor sifmæ (8) — 2) ofta i pe, pee (nom. pi. mask. 7, 11; 7, 17; 8; 9, 1; 13, 1 etc; men åyen peer 11, 1 etc.) och 11, 16; 13, 1 i tweey twe (nom. pi. mask. 'två'; men tuer 2 pr.; tuar nom. pi. fem. 2, 13).
Ehuru jag icke noggrannt studerat Upplandslagens be- handling av -r, så fortjenar i detta sammanhang n&mnas, att denna skrift, som mera sålian låter slutljudande -r for- loras, deck har i nom. pi. mask. pe t. ex. M. 12, 7 bis, och att den enligt Schlyters glossar brukar nom. pi. mask. tve jåmte iver. Hår antråfifas åven gen. sg. fem. best. form utan -r, t. ex. husfrunnæ (p. 8, 1), konuY^nce (ib.); dock moter i gen. sg. åven annars stundom -æ i st. f. -cer^ och detta ej blott i juxtapositioner.
For att i Add. till VGL II forklara forlusten av -r i gen. sing. fem. av best. artikeln -innæ i st. f. -mtuBr och i sirifUB i st. f. sinruer (av poss. pron. sin) skulle man kunna tånka sig, att -r forlorats genom dissimilation redan på den tiden, då orden hade formerna *enRaR^ *sinRaR. Jag år dock mindre bojd att antaga detta, då Add. hava hænncer, henn<Br (8; gen. sg. av hon), och man i så fall våntat åven hænnæ (dock moter gen.-formen hennæ i VGL II A. etc, enligt Collins och Schlyters glossar). Man skulle ock kunna antaga en dissimilation i den något aldre (— isl.) formen nempdarinnar. Men då denna forklaring ej låmpar sig for gen. sinnæ, så (åven om de antydda forklaringarna åro mojliga for vissa urkunder) tror jag, att de från Add. an- tecknade gen. -innæ^ sinnæ snarast bora forklaras genom an- slutning av gen. sg. hinnar {innar), sinnar till gen. pi. mask., fem. och neutr. hinna (inna), sinna. Det gemensamma f5r hinna och hinnar^ sinna och sinnar år icke blott, att de åro genitiver, utan ock att de hava langt n samt i ultima ett a-ljud.
Då nom. pi. mask. av adj., som bekant, på analogisk våg från substantiveu erhållit -r, så kunde man antaga att pe^ tve direkte motsvara de got. pai, twai, och att alltså -r i dessa ord dialektiskt forst sent (eller icke alls) antogs. Orsaken hårtill åter kunde vara den, att orden såsom en-
Svenska konsonantstadier. 177
stayiga mindre påvårkades av de merendels tvåstaviga substantivformer, från hvilka -r skulle inforas. Emellertid kan pe jam te feer också forklaras dårav, att formen pe ur- sprungligon uppkom i proklitisk stållning framfor konsonant [jraf. nedan om vi(r), i(r)], och så kunna måhd^nda Sven de pronominella nom. pi. fem. pa (11, 19 och [?] 12 pr.) samt uom. pi. mask. pessi (2, 9) forklaras. Det kan dårfor vara mera tillfålligt, att just formen tve ett par ggr antråffas utan -r, och jag vågar ej lågga någon vikt dårpå.
For att ytterligare bestyrka mitt antagande av dissi- milatorisk forlust av -r efter r vill jag nåmna foljande.
Upplandslagen, dår forlust av -r icke &r vanlig, an- vånder enligt glossaret såsom pi. av ra 'råmårke' ra (ej rar)^ preæ (fem. pi.) i st. f. preær; och i Æ. 1, 1 bis, V. 1 pr. står fiuri nom. pi. (men V. 1 pr. åven fiurir); |>. 8 pr. domaræ (nom. pi.) i st. f. danusrter.
Av Brates statistik for Våstm.-lagen I kan man erfara, att uom., ack. pi. fem. av adjektiv (gopar etc.) i denna lag 4 ggr hava, 1 gang sakna -r. Men i samma lag saknar nom., ack. pi. fem. pria, prea (av tre) -r 112 ggr och har -r blott 2 ggr. I samma lag saknar (såsom nåmnt) pre- positionen fyri, firi {fort) alltid -r, ehuru detta stundom finnes, stundom saknas i pre positionerna: undi(r), yvi(r), {jepti(r).
Hvarken i de hittills utkomna håftena av Sodenvalls ordbok eller i Rydqvistll har jag antråfifat beståmd form på -cnar (-inar)^ -enir (-inir) av sådana ord som hænder^ fæper etc. utan blott hændrina^ hoirina, getrena, dottrina^ systrena^ fædhre^iCy fotrene, frændrini etc. utan -r. Åven om former med -r finnas någonstådes (hvilket år mojligt), så torde de vara mycket sållsynta.
Hos Rydqvist II G04 heter det: „Mycket sållsynta åro bevisstållen for ett ostympadt -rar i adj., part. preter. och pron., såsom Run-Urk. 871 koprar (for goprar) och det hår 8. 576 anfiirda annarrar ur aldre VGL. Antingen plågar intråffa, att det sista r uppoffras, t. ex. etilopræ, halfra, annopughra, pylikra, siælfra^ eller att, hvilket någon gang
Nord. tidBkT. f. filol. Ny r«E<kke. IX. \%
178 Axol Kock:
hånder. det forstå r UDdertryckes t. ex. fuUær;*^ [belågg- stållen anforas].
Det år obehovligt att från beslåktade sprAk anfora pa- ralleler till den hår påyisade dissimilatoriska formågan hos -r, ty denna år allbekant. Dåremot fortjenar det antecknas. att nrsprungligt r i midljud genom dissimilation forlorats i fsv. hropunger m. 'syskon-bam på fådemet', broenge m., hrSpnnga f., jåmforda med isl. hræpruvgr, Wæprtmga, fsv. hroprunger, Itropnmge. Att en dissimilation hår intrått,- in- ses sårskilt dårav, att jåmte fsv. Rystninger^ sifstrunge, sp- strunga icke några *syfttunger etc. påvisats. Dåremot år det icke sannolikt, att fsv. miærpre: fsv. miær^e^ nysv. mjdrdc år att uppfatta såsom dissimilation, eftersom åven finskan (hvarifrån ordet kanske lånats; se Thomsen: Den got. sprog- klasses indflydelse på den finske 134) har merta, och isl. har mærp. Men når nysv. av de två fsv. formerna miærpre, miærpe valt den senare, så sammanhånger det med strå- van efter att undvika Ijudforbindelsen -rdr-, Jmf. omvånt den bekanta nysv. dissimilationen fordra > fodra. Att man vid dissimilationen fick fodra (ej forda) sammanhånger val dårmed, att språket redan egde ett verb fodra,
Avgor nu denna fsv. dissimilation. vid hvilken tid de urnord. r- och r-ljuden sammanfollo? Då slutljudande -r (— urnord. -fi) forloras icke blott efter arnord. -j? (i gen. sg. hikiræfr] etc.) utan åven efter urnord. r (i fyrifr], ro[rJ etc), så visar detta, att vid tiden for dissimilationen de två r-ljuden stodo hvarandra åtminstone mycket nåra. Det år emellertid mojligt, att de redan från gammalt voro hvar- andra så lika, att det ena kunde dissimilatoriskt påvårka det andra (jmf. ? Einang-stenens runo[R]) , och i så fall kan språket hava bibehållit de två på olika sått bildade Ijuden ånnu efter dissimilationens intrådande. Men det år åven mojligt, att de två r-ljuden till sitt bildningssått all- deles sammanfallit vid tiden for dissimilationen, och då bor man vål antaga, att, ehuru bildningssåttet blivit detsamma, de ånnu voro hvarandra (såsom slutljud) olika i uttals- styrka, hvilken omståndighet foranledde deras olika be- handling i fsv. (pær 'dår' men p(e(r) 'åt dig' etc). Man
Svenska konRonantstndier. I79
torcle dårfor åtmiDstonc tilis vidare bora iDskrånka sig till det uttalaudet, att, då Ijudeii synas till sitt bildningssått hava sammanfallit i fgntn. omkring år 1300 (Wimmer: Døbe- fonten i Åkirkeby kirke 74), det år troligt, att detta sam- manfallande egde rum i (de fiåsta bygder av) det landfasta Sverge något så når vid samma tid.
Efter ovan gjorda ntredning framståller sig den frågan, hnrnvida forlusten av -r (— umord. -r) beståmts ute- si n tande av analogi -inflytande från nårståendo former (nom. pi. skogha(r) efter ack. pi. skogha etc.) samt av dissi- milatoriskt inflytande från foregående r (prea av prear etc.), och om således Brates mening, att ordets stållning i satsen hårvid skulle varit avgorande, over huvud år oan- taglig.
Vid statistiska beråkningar for denna frågas under- sokning maste man, så vitt jag forstår, i vås en ti i g mån taga hånsyn till, hum ofta -r forloras och bevaras i en och samma bojningsform, om man vill komma till någor- lunda pålitliga resultat — en undcrsokningsmetod, som Brate val delvis men icke tillråckligt tillåmpat, for att man skulle vara beråttigad att draga något såkert resultat av slutsiffrorna i hans statistik.
Jag skall anfora ett exempel. Enligt Brates åsikt skall -r forloras i satssammanhanget framfor konsonant. Då han nu nåmucr, att detta också år fallet i VML. I 229 ggr, under det -r i dylik stållning år bevarat endast 118 ggr, så stammer detta ju något så når med regeln. Men be- sinnar man, att i de 229 exemplen, som bekråfta regeln, ordet prra (i st. f. prear] ack. pi. fem.) så ofta ingår, att om detta ord undantages, fallen (såsom Brate sjålv nåmner) utgora' endast 120, så ståller sig frågan på ett helt annat sått. I prm har -r forlorats av en sårskild grund ©be- roende av ordets stållning i satsen, nåmligen genom dissi- niilation. prea kan alltså icke komma mod i råkningen vid den nu diskutorade frågans bedommande. Nlew Ak \«X«l VX^
180 Axel Kock:
fall for, 118 fall emot Brates regel; eller med andra ord: texteD, på detta s&tt graoskad, avgor alideles ingentiDg. Audu ogynDsammare ståller sig sakeo, om man betraktar h- såsom konsonant och tar de 10 ggr, då -r kvarstår fratn- for h- med i råkningeu, ty i så fall tala bland hår diskuto- rade ord blott 120 fall for men 128 emot Brates regel.
Emellertid har han åyen meddelat statistiska uppgifter betråffande den frågan, i hvilken mån flera olika bojnings- formers bruk av -r talar for eller emot hans regler, fastan han sjålv synes lågga mindre vikt på dcssa uppgifter, efter- som han icke kan forklara, hvarfor vissa bojningsformer strida emot reglema.
Jag skall tillåta mig att an en gang begagna Brates statistik. Sjålv finner han de ifrågavarande siiFeruppgif- tema endast ofullkomligt ståmma med rcgeln, och detta år också fallet, når man så nppfattar frågan, som han gor. Jag skall emellertid soka visa, att de i sjålva vårket rått bra ståmma med regeln for forlusten av -r i satssammau- hanget, om man nåmligen gor foljande ej ovåsent- liga modifikation: man må begagna siiFenippgifterna endast till att forklara det oregelbundna bruket (resp. den oregelbundna forlusten) av -r.
Så hava nom. och ack. pi. av starka fem. mercndels -r i overen sståmmelse med min ovan (s. 170 f.) uppstllllda regel (sakar). Det år alltså blott den oregelbundna for- lusten av -r i dessa former, som behover forklaras. Då dessa oregelbundna former utan -r forekomma 11 ggr med, men blott 1 gang mot regeln for bruket av -r i satssamman- hanget'X så stammer detta ju fortråfiligt. — Nom. pi. mask. av adj. hava merendels -r (gopir) i overensståmmelse med min regel (s. 171). Mcra sålian saknas -r, men detta eger rum 9 ggr med, blott 4 ggr mot sandhi-regeln. — Nom., ack. pi. av svaga fem. hava i overensståmmelse med min regel alltid -r utom 2 ggr: 1 gang med, 1 gang mot sandiii- regeln. — Tredje pers. sing. av sådana presensformer som ælskar hava i enlighet med min regel merendels -r, men
*) Kallas Dedan „sandhi-re^eln**.
Svenfka konaonmnUtiidier. 181
når det undantagsvis saknas, intråffar det 8 ggr med, blott
1 gåBg mot sandhi-regeln. — PreseDsformer sådana som gSmir hava merendels -r enligt min regel, men når det någou gang saknas, intråffar det blott i overensståmmelse med sandhi-regeln (4 ggr). — Nom. pi. av starka mask. {skoghar. rættir) saknar oftast -r enligt min regel. Hår år det alltså bevarandet av -r, som bebo ver forklaras, och det mera sållsynta kvarståendet av -r eger rum 3 ggr med, blott 1 gang mot sandhi-regeln. — Nom. pi. av svaga mask. (andar) saknar merendels -r overensståmmande med min regel; formen har dock -r 1 gang med, 1 gang mot sandhi- regeln. — Gen. sg. av starka subst. {bokar) saknar oftast -r;
2 ggr har formen dock -r och båda gångerna mot sandhi- regeln, men talet (2) år så lagt, att det har fSga be- tydelse.
De anfbrda siffromas korrekthet minskas dock i någon (men vål icke våsentlig) mån dårigenoiu, att Brate vid upp- stallaude av sandhi-regeln menat, att -r borde forloras åven in pausa, hvilket emellertid torde vara mycket tvivelaktigt (se ovan s. 166), åvensom mdjligen dårigonom, att jag be- gagnat Brates siffror, utan att taga hånsyn till, huravida -r mdjligen stundom forlorats genom differentiering. Kanske skulle talen stamma ånnu båttre, om man toge hånsyn till dessa omståndigheter.
Men då i alla håndeiser de bekråftande talen for de olika bojningsformema åro tåmligen låga, tror jag, att man bor tillmåta dem blott en relativ bevisningskraft, så att man blott kan påstå det vara sannolikt 1) att, når så- dana bøjningsformer, som merendels bibehålla -r, undan- tagsvis forlora det, sådant foretrådesvis intråffar framfSr konsonant i satssam manhanget 2) att, når bojningsformer, som merendels forlora -r, undantagsvis bibehålla det, så- dant foretrådesvis intråffar framfor vokal i satssamman- hanget.
Hår fortjenar ett yttrande av Rydqvist (IV, 429 noten) anforas. Enligt honom „har Gustaf I:s Bibel 1 Mos. 24: 7 vtkUy Carl XU:8 vtu for utur\ och så i allmånhet framfSr konso-
182 Axel Kock:
nant. Jmf. Lat. a, ab.^ Hårined vill Rydqvist yål saga, att enligt hans iakttagelse dessa bibelvårk foretrlLdesvis bruka vt(h)u framfor konsonant, vt(h)u/r framfor vokal. År iakttagelsen riktig ^) , så sprider den Ijus over det faktum, att vi av fsv. mr, }>, hvilka pronomina redan tidigt ofta forlorade -r, i nysv. fått m, J, ehuru de flåsta ord, som i fsv. dels hava, dels sakna r, i nysv. ega former med -r. Ftr, ir brukades liksom utur ofta i proklisis (jmf. de nysv. vi kbpa^ uUk staden etc), men vi kqpa etc. uttalas såsom ett ord. Forhållandot var naturligtvis enahanda med fsv. vir Jcopom etc., och foljden hårav blev, att -r i vir, ir, utur beliandlades liksom -r (— urnordiskt s) inne i ord, dvs. att det avu5ttes framfor konsonant, liksom r fdrlorades fram- for artikelns n i andanir, tunffonar etc. Då nu språket har obetiugat flera verb, som borja på konsonant, ån sådana som borja på vokal (jmf. t. ex. listorua på verb i Wimmers Formlara), så forstår man, hvarfor formema vi, i blevo de segrande. På enahanda sått år vål åven det nysv. de av fsv. fer (men redan tidigt pe\ jmf. ovan s. 176) att ty da. Hårigenom forklaras ock, hvarfor prepositiouema yvir, undir, ceptir relativt ofta sakna r i fsv., fastan ingen nårståeude form utau -r kunde påvårka dem. Av dessa ord hava dock formema med -r segrat i nysv. ^).
Slutligen ukall jag med ett par ord berora den frågan, huruvida forlusteu och bevarandet av -r i någon man sammanhånger med akceutueriugen. Efter att i Svensk akcent II 427 fF. hava diskuterat, hvad som syntes mig tala for, och hvad som syntes mig tala emot ett dylikt antagande, lemnade jag frågan for ovrigt obesvarad och stanuade vid
M Ret^eln tillåmpas dock icko konsekveDt
') Det må nåmuas, att Serenii Sv.-eugelskii ordbok (1741) under ar- tikeln ifrdn briikar ifrån såsom advcrb ihvar ifrdny hdrifrån^ tiU och från, utan ifrån^ utifrdn) men i fra såsom proposition fore konsonant (ifrd 8ig 3 gf2^r ; ifrå mig , t/rå den dagen) ; något ex. på prep. ifrd(n) med foljande vokal anfores icke dår.
Sveoflka kontoiuuitstiidier. 183
f&^aade reserferade sats: „Frånvaron af levis synes hafva bidragit till forlasten af -r åtminstone i ny sv. pi. på --aitt (dommare eto.)^. Brate opponerar sig (s. 84) mot mitt resonnemang oeh stodjer sin opposition i v&sentlig m&n på en omståndighet , som jag också sjålv framhållit såsom talande emot min sats, nåmiigen frånvaron ay leyis i dan- skan. Sedan har det, efter hvad jag tror, lyckats mig visa (Arkiv for nordisk filologi, ny f5ljd, I, 66 fl.), att fom* jutskan egt en motsvarighet till den fsv. akcenten levis, och att forhållandet sannolikt en gang varit detsamma i den ovriga fomdanskan. Från detta hall moter vål darfor nu- mera intet direkt hinder for det antagandet, att levis havt inflytande på bevarandet av fsv. -r. Då det emellertid ovan av mig visats, att forlusten av -r i nysv. fore^ dommare etc., {tungoma etc.) kan forklaras genom dissimilation , och då denna forklaring torde vara den enda mojliga i fsv. rar: ro (med fortis), fsv. optarme av optarmer etc. (med semifortis på ultima), så år jag mast b5jd att antaga, att det år dissi- milation, som foranlett forlusten av -r också i prep. /yri nysv. fore\ domara nysv. dommare etc. (nysv. tungoma etc.). F5rlusten av -r i nom. pi. av adj. mask. bhdoge^ gode, fem. hlodoga, goda (jmf. Svensk Akcent anf. st.) kan dåremot ej forklaras på detta sått, men av denna form ensam vågar jag ej draga den slutsatsen, att levis spelat någou roll vid bevarandet av -r, eftersom biodoge y gode vål också kunna tydas på annat sått ån genom akcentueringens invårkan på -r (jmf. Svensk Akcent anf. st.).
Forlusten av -r i prep. uiu(r)^ de pronominella fn(r)y i(r),pe(r) sammanhånger med ordeus proklitiska natur, men, såsom det vill synas (se ovan s. 182), år det åtminstone foretrådesvis den sidan hos procliticæ, att de utan minsta paus omedelbart ansluta sig till foljande ord (och icke den andra egenskapen hos procliticæ: att sakna fortis), somfram- kallat forlusten av -r. I och for sig år det emellertid mycket sannolikt, att ett over huvud svagt uttalat r-ljud alldeles forstummades i språkets svagast akcentuerade stavelser, och åtminstone tilis vidare år det dårfor en 5ppen fråga, om forlusten av -r i de delvis under olika periodox \sq&\»xA^
184 Axel Kook:
fsv. €B(r), nysv. å 'est', nysv. va for var 'erat', 1600-talet8 pla for plar, ha *) for har, fsv. mæfr), p€e(rj, sæ(r) 'at mig, dig, sig' etc. framkallats av ordeus akceutloshet (oberoende av deras stallniug i satsen for ovrigt), eller om -r i dem ur- sprungligeu forlorats endast framfor konsouaut i satssamman- hanget.
Min uppfattning av fornsveuskans r-ljud år alltså fol- jande.
Språket egde ett vokaliskt r-ljud såsom slutljud efter konsonant, t. ex. skogher (nom. sg.). Detta r-ljud kvarstår alltid, och det omedelbart fore r stående vokaltecknet an- giver den vokalklang, hvarmed r-ljudet uttalades (vanligeu skogher, stundom skoghter, skoghir\ i en och annan skrift skoghair),
Språket hade konsonantiskt r-ljud i ovriga ståll- ningar. Når det konsonantiska r motsvarar umordiskt r, kvarstår det, t. ex. fdpir, pær 'dår'. Når det konsonantiska r motsvarar umordiskt b, kan det forloras. Detta intråffar
a) alltid i midljud framfor artikclns n, t. ex. andanir-, ofta — kanske Ijudlagsenligt — i midljud framfor foljande med konsonant borjande juxtaposition, t. ex. manapa dagher.
b) i slutljud. Bortfall kan intråffa i hvilken bojnings- form som hålst, hvilket vål tyder på ett svagt uttal av detta -r. I flertalet former bevaras emellertid merendels r. Forlusten beståmmes nåmligen våsentligen efter foljande normer:
I) Når i samma ord ett annat r-ljud finnes, bortfaller -r, ifall bortfallandet ej hindras genom systemtvånget. Så forklaras t. ex. 1) fsv. mer men opter-, nær-, fiær-me 2) diffe- rentieringen fsv. ror : ro 3) fsv. fyrifr], nysv. fore men under, over, efter 4) domarar > dommare etc. 5) fsv. hotrefiafr] etc. G) fsv. gen. fem. luktrafr] etc. [7) nysv. andame etc.].
O Denna form bmkades såsom hjålpverb men ej s&som „meninflrens hufvudverb" annu under forrå halften av detta århundrade (se STenska Ak:s språklftra s. 78), och den brnkas kanske ånnn såsom Ig&lpverb.
STenaka konioiiaiitstadier. 185
II) Slutljudande -r bortkastas genom an alogi-på vårkan ytterst ofta i sådana former, som vid sin sida hade nær- stående oeh for ovrigt likalydande former utan -r, t. ex. i nom. pi. doma (i st. f. domar] efter ack. doma)^ nom. pi. rætti (sobst; i st. f. rætHr\ efter ack. rætti), anda (i st. f. andar ; efter ack. anda\ nom. sg. sio (i st. f. sior ; efter ack. sio), under det att slutljudande -r annars i regeln bibehålles, t. ex. nom., ack. pi. sahar, gécrpir, tunyor^ nom. pi. av adj. go^iTy gopar\ pres. sg. ælska/r^ gomir.
I Aldre Våstmanna-lagen synes ordets stallning i satsen så till yida hava utovat ett inliytande, som 1) når bdjnings- former, som merendels bibehålla -r (nom. pi. saka/r etc.), nndantagsvis forlora det, detta intråffar foretrådesvis i sats- sammanhanget fore konsonant — 2) når bojningsformer, som merendels forlora -r (nom. pi. mask. domfi(r) etc.) uudantagsvis bebålla det, detta intråffar foretrådesvis i sats- sammanhanget fore vokal.
Den fuUståndiga forlusten av -r i fsv. ututj vir, ir, Per (aldre nysv. vtu, uysv. ri, /, de) torde hava forsiggått i or- dens proklitiska stallning fore konsonant.
Lund, maj 1888.
Bemærkninger til nogle Steder i Horats's Breve.
Af F. c. c. Birch.
IL II, I, 9 fg.:
Ploravere suis non respondere favorem Speratuni meritis.
Lambin, den eneste af de mig bekjendte Fortolkere, der har givet en sproglig Tydning af dette Sted, omskriver det til „questi sunt, eum favorem, quem a populo spera- bant, non esse suis in eum meritis parem*' og henviser til det aldeles lignende Sted i Satirerne II, 8, 6G: Respon- sura tuo numquam est par fama labori. Men er respondere i dette sidst anførte Vers synonymt med parem esse, indeholder Verset jo en utaalelig Tautologi, og, hvad vort foreliggende Sted angaar, skulde der da ifølge simpel Logik istedenfor speratum have staaet comparatum e. 1. En ganske anden, efter hvad der er sagt mig, fra en mundtlig Meddelelse af Madvig stammende Forklaring af Stedet er given i Goldschmidts Ordbog under respondeo, idet dette Verbum her tages i den Betydning, hvori det fortrinsvis bruges i Retssproget og om Soldaterudskrivning, „kommer tilstede, indfinder mig^ , og suis meritis henføres som Ablativ til speratum, „som de havde ventet for (o: for- medelst) deres Fortjenester". Efter Madvigs egen Bemærk- ning i hans latinske Sproglære, Sdie Udg. § 257 A. 2, finder jeg det imidlertid betænkeligt i meritis som Ablativ at lægge Betydningen „formedelst**. Jeg mener, at respondere baade her og i det ovenfor anførte Parallolsted af Satirerne
Bemnrkninger til nogle Steder i HoraU't Brefe. 187
betyder „gjengjælde, lønne'', jfr. Gie. ep. ad Att IV, 3 extr. : Quinti fratris liberalitati subsidiis amicorum respondemas;
ad fam. XV, 21, 3: eui quidem ego amori amore
certe respondebo; de seneot. 9: quæ magnitudo observantiæ tot beneficiis respondere poterit?; Ov. fast. IV, 641: fructu non respondente labori. Stedet bliver derefter med passiv Omskrivning at oversætte saaledes: „(de) beklagede sig over, at deres Fortjenester ikke lønnedes med den Ånerkj endelse, de havde gjort Regning paa*".
n, 1, 53 fg.:
Nævius in manibus non est et mentibus hæret Pæne recens?
Spørgsmaalstegnet efter recens istedenfor det tidligere Panctum er først sat af Bentley, men derefter af alle føl- gende Udgivere med Undtagelse af Fea og na nylig Ritter. Da jeg anser denne Interpunction for rigtig og nødvendig, skulde jeg ikke have berørt Stedet, naar det ikke var for at berigtige Fortolkernes mindre correcte Tydning af non, som de her tillægge samme Betydning som nonne. Efter Madvig til Cic. de fin. II, 10 og lat. Sprogl. 3. Udg. § 351 c Ånm. betegner et Spørgsmaal med nonne en Forvisning om, at Noget er saa, et Spørgsmaal med non en Forundring over, at Noget ikke er saa (ikke sker) og en Tvivl om Muligheden af denne Nægtelse, hvortil han dog føjer den Bemærkning, at nonne ogsaa findes, hvor man skulde vente blot non. Derimod bemærker han, vistnok med god Grund, Intet om, at ogsaa omvendt non findes for nonne. De Be- vissteder, der dels i Gommentareme til det her omhandlede Sted af Horats dels i de almindelige Lexika anføres for en saadan Sprogbrug, indeholde i Virkeligheden ingen Und- tagelse fra Madvigs Regel. Gie. p. Roscio com. 2, 5: non amentia est? betyder: er det Andet end Galskab eller: vil Dq nægte, at det er Galskab? Havde der staaet nonne, vilde Meningen være : er Du ikke enig med mig i, at det er Galskab? eller: ikke sandt, det er Galskab? Hor. carm. III, 20, 1: Non vides . . . .? betyder: Ser Du da ikkA't ^^«tv
188 ^' C. C. Birch:
Er Du blind for? Nonne yides . . . .? yilde betyde: Ser Da ikke nok? Paa det her foreliggende Sted betyder Nævius in manibus non est . . . . ? Er N. maaske ikke i Publicums Hænder . . . .? eller: Er N. maaske ude af Publicums Hænder . . . . ? Havde der staaet nonne, vilde det betyde : Forholder det sig ikke saa, at N. er i Publicums Hæn- der ? eller: Ikke sandt, N. er i Publicums Ilænder . . .?
Zumpt har i Ciceros Verriner V, 32, 84 „si .... Cleo- menes iussus est imperare, non omnis honos ab isto .... sublatus est?** støttende sig paa et eneste af de bedre Haandskrifter og med Henvisning til Vcrr. II, 59, 145 og lU, 52, 121, hvor der overensstemmende med Haandskrifterne bør læses nonne, ogsaa her forandret non til nonne i den fejlagtige Tro, at non ikke skulde kunne indlede et Spørgs- maal, der udgjorde Eftersætningen til en Åarsags- eller Be- tingelsessætning; de senere Udgivere, Jordan og Halm, have med Rette gjenoptaget non. — Med Hensyn til Indholdet skal jeg endnu bemærke, at, hvad her er sagt om Nævius, alene har Hensyn til hans Digt om den første puniske Krig, ligesom der ovenfor ved Charakteriseringen af Ennius kun er sigtet til hans Annales. Med Ordene adeo sanctum est vetus omne poema afslutter Horats Omtalen af disse Roms to ældste episke Digtere. Først med V. 55 tager han Dramatikerne for, om hvem der saa i V. 60 fg. siges: Hos ediscit et hos arto stipata theatro spectat Romå potens eet.
n, 1, 134:
Poscit opem chorus et præsentia numina sentit.
Præsentia numina sentit forstaas i Almindelighed om Chorets og Digternes, særlig Hymnedigternes, Begejstring, der lader dem føle, stundom endog skue, den anraabte Gud- dom som aabenbarende sig for dem og personlig nær- værende. Saaledes carm. U, 19, 1 fg.: Bacchum in remotis carmina rupibus vidi docentem og Ov. fast. VI, 7 : Fas mihi præcipue voltus vidisse deorum, vel quia sum vates, vel quia sacra cano. Da imidlertid de omhandlede Ord høre med til Begrundelsen af den i V. 124 Digteren tillagte For-
Bemærkninger til nogle Steder i Homti*! Breve. ]89
tjeneste, at han nemlig er utilis urbi — hvad der nærmere paavises i V. 126 paa det physiske, V. 127 paa det intellec- taelle, V. 128—31 paa det moralske, V. 132—38 paa det religiense Omraade, men ikke kan sluttes af Begejstringen i og for sig — maa præsentia her hellere tages i den ikke mindre almindelige Betydning af propitia, saa at Me- ningen bliver: Ghoret anraaber om Hjælp og fornemmer, at Guderne naadigt høre dets Bøn (til Byens Bedste).
II, 1, 169 fgg.:
håbet comoedia tanto Plus oneris, quanto veniæ minus. Adspice,
Plautus Quo pacto partes tutetur amantis ephebi, Ut patris attenti, lenonis ut indisiosi; Quantus sit Dossennns edacibus in parasitis, Quam non adstricto percurrat pulpita socco; Gestit enim nummum in loculos demittere,
post hoc Securus, cadat an recto stet fabula talo.
Trods de mange, tildels hinanden modsatte Tydninger, der foreligge af dette Sted, navnlig af Ordene quo pacto tutetur i V. 171 og Quantus sit Dossennus i V. 173, er det endnu ikke lykkedes nogen af Fortolkerne, aller- mindst de nyere, at give en tilfredsstillende Forklaring af Stykket i dets Helhed. Efter min Opfatning er Tankegangen denne: Det er svært at skrive en god Komedie. Se blot, hvilken Umage Plautus gjør sig for at gjennemføre sine be- kjendte Charakterer, og omvendt, hvor højt Dossennus vel rækker i sin Skildring af de forslugne Snyltegjæster, hvor skjødesløs hans Stil er; thi det er ham kun om at gjøre at tjene Penge; forresten er det ham ligegyldigt, om hans Stykke gjør Lykke eller ej. Fjernest fra denne Opfatning er vist- nok Ribbeck, der henfører Alt, hvad der siges i Versene 171 — 76, til Plautus og uddrager følgende Mening deraf: „Um Kunst und Ehre ist es Plautus nicht zu thun, nnr um eine voUe Kasse **. Men ogsaa hos de øvrige FoT^^Vkssc^
190 F. C. C. Biroh:
møder os et mærkeligt Fejlsyn paa Betydningen af de to Exempler Horats anfører til Bekræftelse af det foregaaende almindelige Udsagn om Komedieskrivningens Vanskelighed. Saaledes mener H. Schiitz , at begge Exempler væsenlig skulle tjene til at belyse, hvad der V. 165 fg. or sagt som Ros og i don følgende Linie som Dadel om Romernes naturlige Kald til Tragedieskrivning , hvilket ogsaa skal gjælde om dem for Komodieskrivningens Vedkommende, og at derfor det, der siges baade i V. 171 fg. om Plautus og i V. 173 om Dossennus or at forstaa som Ros, medens Dad- len først kommer i V. 174 og vel nærmest er rettet mod Dossennus. men dog ogsaa tildels skal ramme Plautus. Allo de andre nyere Fortolkere og, saavidt jeg kan se, ogsaa do fleste af de ældre mene derimod, at Sætningen håbet co- moedia tanto plus oneris etc. gjør det til en logisk Nødvendighed at opfatte , hvad der umiddelbart derefter siges om Plautus, som en Dadel og forklare derfor quo pac to i V. 171 som — quam male, idet de forøvrigt an- gaaende Horats's Dom over Plautus henvise til a. p. 270. hvor han tillæ,ggcr Forfædrene, der beundrede og anpriste Plautus's Versbygning og Vittighed (numeros et sales), alt- for stor Overbærenhed, for ikke at sige ligefrem Dumhed. Men hvor stræng denne Dom end lyder, berettiger den jo ingenlunde til af den at slutte, at han ogsaa skulde bryde Staven over hans Charaktertegning , som det i sig selv er usandsynligt, at Horats, naar han endelig her vil dadle Plautus , skulde rette sin Dadel netop mod den Side af hans Digtning, hvor hans Mesterskab var allerubestrideligst. Wieland har dog forsøgt, men med ringe Held, at afslaa denne Indvending, idet han bemærker, at Horats kun dadler Plautus's Tilbøjelighed til at overdriye og carikere og over- ensstemmende dermed oversætter Stedet saaledes : „Man sehe nur, mit welchem groben Pinsel Plaotus einen jungen Verliebten .... sudelt". Noget nærmere det Rigtige er Lambin kommen, naar han mener, at Horats mulig har villet betegne, „Plautum esse putidum et usque adfastidium diligontem in describendo iuvene amante" etc. Sagen er, at tutetur, eg. værner om, som Intensivform her ikke be-
Bemærkninger til nof^le Steder i Horata's Brere. 191
tegner Charakterernos Gjennemførelse som fuldbyrdet Hand- ling, men knn don ihærdige Bestræbelse, Omhuen og Mirjen, som Charakteremes Gjennemførelse har krævet. Quo pac to partes tutetur, hvorledes han stræber at gjennemføre Charaktererne, er altsaa hverken — quam male eller quam bene p. t., men derimod — qua cura eller quam laboriose p. t. o: hvilken Umage han gjør sig for at gjennemføre Charakterne. Heri ligger vel nærmest en Ros; men dette er en Smagssag; det Væsenlige er, at Exemplet saaledes forsta.aet netop beviser, hvad det skal bevise, nemlig at det or svært at skrive en god Komedie. — Om den i V. 17S nævnte Dossenuus vide vi Intet med Sikkerhed andensteds- fra. Om der i Atellanerne ved Siden af de andre staaende Charaktermasker, Bucco, Maccus, Pappus, ogsaa har været en burlesk Figur af dette Navn, være sig en Aretalogos, en gammelklog, pukkelrygget Mand, et Slags Caricatur afÆsop, olier efter Andres Mening en Spasmager, „ein pfiffiger Beutelschneider", som Teuffel i sin Litteraturhistorie kalder ham, anser jeg med Schiitz for tvivlsomt. I intet Tilfælde synes her at kunne være Tale om en saadan blandt Snylte- gjæsterne optrædende Person hos Plautus, mod hvem des- uden efter det Forcgaaende Dadlen i dette og de næst- følgende Vers slet ikke er rettet. Ligesaa usandsynlig er enkelte nyere Fortolkeres Antagelse , at Dossennus her skulde være brugt som et Appellativum og være at opfatte som Prædicatsord i Sætningen, saa at Meningen blev enten, som Kriiger vil, at Plautus i sin Skildring af Snyltegjæsteme viser sig som en Dossennus o: Harlekin, eller, som Ritter omskriver det: „quam callidus sit Plautus in dcscribenda parasitorum edacitate". Navnet Dossennus forekommer nu hos Seneca ep. 89, 6, hvor han, efter at have bemærket, at Romerne stundom brugte det græske Udtryk aofpin i Stedet for det latinske sapientia, tilføjer: „quod et togatæ tibi an- tiquæ probabunt et inscriptus Dosscnni monumento titulus: Hospes lesiste et sophian Dossenni loge". Men heraf tør dog neppe uddrages nogen Slutning om, at denne Dossennus selv har været Forfatter af fabulæ togatæ, endnu mindre om, at han er den samme, som Horats omtaler. Dervt^c^^
192 F. C. C. Birch:
anfører PliniDs nat. hist. XIV, 92 to Vers, hvori der er Tale om at blande Vin med Myrrha, af en Fabius Dos- sennus, om hvem altsaa saa meget er vist, at han var Dig- ter, men heller ikke mere. Men selve det foreliggende Sted og dets Sammenhæng med det Foregaaeude lader mig ikke i Tvivl om, at den her nævnte Dossennus har været en paa Horats's Tid om just ikke levende, dog bekjendt, men, i alt Fald efter hans Dom, temmelig maadeli^ Lyst- spildigter. Quantus er som paa enkelte andre Steder ambigue dictum, saa at der uden væsenlig Forskjel i Me- ningen ligesaa godt kunde have staaet quantulus. Jfr. Plaut. Rud. I, 2, 66: homunculi quanti estis! Cic. or. IBO: quæ qualiacunque in me sunt (me enim ipsum poenitet, quanta sint) etc. Lucan. Phars. IV, 378: discite , quam parvo liceat producere vitam et quantum natura petat.
II, 2, 81 fgg.:
Ingenium, sibi quod vacuas desumpsit Athenas, Et studiis septem dedit annos insenuitque Libtis et curis, stataa taciturnius exit Plerumque et risu populum quatit; hic ego
rerum Fluctibus in mediis et tempestatibus urbis Verba lyræ motura sonum connectere digner?
Meningen af dette paa forskjellige Maader mistydede Sted opfatter jeg saaledes:
Naar en begavet Musedyrkor, der til Opholdssted har kaaret sig det stille Athen — hvor i Modsætning til For- holdene i Rom netop gunstige Betingelser ere tilstede for en productiv Aandsvirksomhed — og som der har ofret syv Aar til lærde Studier og er graanet af Læsning og Hoved- brud, — i Stedet for, som man skulde vente, at lægge sin Lærdom og Veltalenhed offentligt for Dagen — som oftest, naar han kommer ud iblandt Folk, ikke engang aabner Munden til almindelig Samtale eller blot et høfligt Goddag, men vandrer omkring i dybe Tanker, tausere end en Billed- støtte, saa at han faar Mængden til at briste i Latter, hvor
Bemærkninger til nogle Steder i Horats's Breve. 193
meget mindre kan da jeg — der som Digter i endnu højere Orad end Videnskabsmanden behøver Stemning og Inspira- tion for at producere — her i Midtpunktet af det bølgende Verdensliv og Kæmpebyens Stormbulder føle Lyst til kunst- mæssigt at knytte Ord sammen, der skulle fremlokke Lyrens Klang?
Stykket har sin Plads i den humoristiske Opregning af de mangehaande Grunde og Betragtninger, der afholde Ho- rats fra at efterkomme sin fraværende Ven Floras's Bøn om at sende ham et og andet lyrisk Digt. Det indeholder en mere skjemtefuld end alvorlig ment og derfor just heller ikke slaaende Bevisførelse gjennem en treleddet Antithese: ingenium — ego i V. 84, Athen — Rom, Stumhed — lyrisk Digtning. Naar nu Orelli uden nogen Modbemærkning af de senere Bearbejdere af hans mindre Udgave og ligesaa Doderlein ved ingenium have tænkt sig en Digtertype, den førstnævnte bestemtere en ung romersk Digter, der efter et fleraarigt Ophold i Athen er vendt tilbage til Rom , hvor han „sibi displicens ae meticulosus^ yed sin Taushed og sit sære Væsen kun er til Spot for Folk, have de vistnok taget aldeles fejl af Horats's Mening. I Skildringen af ingenium findes ikke et eneste Træk, der tyder paa, at der med dette Udtryk skulde være ment en Digter, og den allerede frem- hævede Modsætning mellem ingenium og ego leder i alt Fald nærmest Tanken hen paa en Ikke-Digter. Havde Ho- rats med den her skildrede PersonUghed ment en Digter, vilde Skildringen ogsaa være i en mærkelig Strid med, hvad der foran i V. 77 fg. var sagt om Digterne i Almindelighed (scriptorum chorus omnis): de sky Byerne, denne har valgt sig Athen (rigtignok vacuas) til Opholdssted; de elske den fri Natur (nemus), denne stænger sig inde i sit Studere- kammer; de finde efter deres Skytsgud Bacchus's Forbillede mest Behag i il dolce farniente, denne dyrker sine Studier med en til Overmaal anstrængt Flid. Saavel efter den hele Gharakteristik selv som efter dens Sammenhæng med det Foregaaende og Efterfølgende (hvilken sidste Schiitz med Urette finder uklar) kan der næppe yære Tvivl om, at der her som Modsætning paa den ene Side til iyv^T\i^ \ ^-
Nord. tidMkr, f, mol. Ny nøkke. UL \^
194 F. C. C. Birch:
mindelighed, der elske Skoven og nihil agere, paa den andeu Side til Horats, der færdes i det travle, larmende Rom, er skildret en homo umbratilis, en Stuelærd, der i det menneske- tomme Athen i (de normerede) syv Aar^) og med ihærdig Flid har studeret artes liberales, fortrinsvis vel Philosophi og Rhetorik, men ikke har tænkt paa selv at optræde som Digter. At de lærde Studier i Athen og navnlig Studiet baade der og i Rom af Veltalenhedens Theori med dets indtil Smaalighed strænge Methodik ikke saa sjældent førte til Resultater, der lignede det her beskrevne, mangler der ikke Vidnesbyrd om. I Theæt. p. 174 c lader Plato saa- ledes Sokrates sige: o toiovtog (Philosophen) .... otav h
^i%a<nriqUi ^ nov aXXoS-i m^a'jrxaa-d'f^ nefgl t&v naqk nådag xttl jw év 6q>d'aXfi6ig dutXå^a-d-aij 'jriXoyra ffoe^e/et ov fiot^or ØQ^vtaig åXkoi %al t^ laXha o/ito), xa* f\ åaxfiftotrvpff dsirri, do^av n^BlTeqlaq na^s/o^^, Og
som et ikke usædvanligt Tilfælde ved den senere Tids rhe- toriske Øvelser anfører Quinctilian (X, 3, 12): Accidit in- geniosis adolescentibus frequenter, ut labore consumantur et in silentium usque descendant. Medens det saaledes turde være klart, at den af Horats skildrede Person er en i sig selv concentreret, med Hensyn til det virkelige Liv og dets Krav upraktisk og indtil Stumhed uproductiv Stuelærd, bliver det derefter et Spørgsmaal, hvorvidt han desuagtet er at opfatte som en Mand med grundig og omfattende Lær- dom, maaske endog en dybsindig Tænker eller tvertimod som „homo ineptus et hebes'% en blot og bar Pedant og aandelig Krøbling. Med Undtagelse af Wieland, der ved et underligt Feilsyn er kommen til at betragte den hele Skil- dring som on Satire, dog hverken rettet mod Digterne eller
') Den almindelifife Forklaring af Ordene septem annos i Y. 82, hvorefter de lif^esom nonam prematnr in annam sknlle opfattes som et hyperbolisk Udtryk for en lang Tid, tilfredsstiller mig ikke ganske. Kan man end ikke med Donsa (comment. in Hor. cap. XI, p. 668), til hvem Tb. Scbmid slatter sig, fra Stedet ber bente noget faldgyldigt Bevis for, at et fuldstændigt Stadiecarsos i Athen omfattede syv Aar, er jeg dog tilbøjelig til i Udtrykket at se en Hentydning til de syv artes liberales, der adgjorde det alminde- lige enkykliske Dannelsescarsas , saaledes at et Aar maa tænkes anvendt paa hvert Fag.
Bemærkninger til nogle Steder i Horata'a Breve. 195
de Stuelærde, men mod det banausiske Publicum, have For- tolkerne paa Grund dels af Udtrykket insenuit dels af den Personen tillagte Stumhed hyldet den sidst anførte Op- fatning. Men hverken senium eller taciturnitas har hos Horats nogen for Alvor særdeles nedsættende Betydning; hverken det ene eller det andet udelukker Begavelse, ja ikke engang Talent (jfr. I, 18, 47: inhumanæ senium Ca- menæ). I insenuit libris et curis ligger unægtelig den Betydning, at han har tilsat sin ungdommelige Friskhed og Livslyst, er forlæst eller forstuderet, men ikke at han er fordummet. Heller ikke kunde det vel let være faldet Ho- rats ind til Undskyldning for sin Ulyst til at digte at paa- beraabe sig en enfoldig og aandsfattig atheniensisk Stu- dents let forklarlige Taushed. Vanskeligere lader det sig afgjøre, om han, som Gruqius mener , skal henføres til den Klasse Lærde , „qui ceteros (homines) véluti e sublimi despiciunt" , eller — hvad der dog forekommer mig rime- ligere — hans Taushed kun har sin Grund i, at han er upraktisk og foikesky. I sidste Fald vil han ikke være ulig den Type paa Stuelærde, som Poul Møller har havt for Øje, da han i sin Hilsen til Henrik Steffens skrev:
En Mester i Tankernes Riger Hel tidt er paa Jorden forsagt, En Spot for de dejlige Piger Og dristige Svendes Foragt; Thi bleg som en Skygge fra Graven Med Øjet han blinker for Sol: Naturen har lukket ham Haven, Og kroget han sidder paa Stol.
Om e X i t i V. 88 er brugt i egentlig Betydning — foras it, eller om det er — evadit, ender med at blive, bliver til Slut, er heller ikke let at afgjøre. Dog er jeg tilbøjelig til at foretrække den først anførte Opfatning, dels fordi der for Betydningen evadit næppe kan anføres andet Parallel- sted end a. p. 22 currente rota cur urceus exit?, hvor der altsaa er Tale om en kunst- eller maBikiT\mii^%%\% "Et^tcvt
196 F. C. C. Birch:
briDgelse, medens det er tvivlsomt, om her i Analogi der- med kan nnderforstaas e stndiis, dels ogsaa fordi den føl- gende Sætning ^risu popnlum quatit^ forekommer mig at vinde i Anskuelighed, naar der i Forvejen er sagt, hvad der ellers maa underforstaas: „naar han kommer ud iblandt Folk". Men hvilken af de to Betydninger man end fore- trækker, maa der paa Grund af Modsætningen til det føl- gende hi c nødvendigvis forudsættes et efter de syv Aars Forløb om end kun for kort Tid fortsat Ophold i Athen.
n, 2, 87 fgg.:
Frater erat Romæ consulti rhetor, ut alter Alterius sermone meros audiret honores, Gracchus ut hic illi, foret huic ut Mucius ille. Qui minus argutos vexat furor iste poctas? Garmina compono, hic elegos. Mirabile visu Gælatumque novem Musis opus! Adspice pri-
mum, Quanto cum fastu, quanto molimine circum- spectemus vacuam Romanis vatibus ædem; Mox etiam, si forte vacas, sequere et procnl
audi, Quid ferat et quare sibi nectat uterque co-
ronam. Gædimur et totidem piagis consumimus hostem Lento Samuites ad lumina prima duello.
Baade af ældre og nyere Fortolkere har dette Sted paa flere Punkter faaet en dels mindre nøjagtig dels ligefrem
urigtig Tydning. Mirabile visu opus forstaar
Orelli og flere andre saaledes, at Horats og den anden Dig- ter, saasnart de faa Øje paa hinanden, udraabe disse Ord, den Ene om den Andens Arbejde. Men Intet tyder endnu her paa et Ordskifte mellem de to Digtere; Beskrivelsen af deres Møde begynder først med Adspice primum* Efter at have sagt, at Digterne ere ligesaa ufornuftige som hine to Brødre, der ifølge indbyrdes Overenskomst altid lovpriste hinanden^ anfører han som Exempel sig selv, der skriver
BemærkDinger til nogle Steder i Uorats's Breve. 197
lyriske Digte, og en anden Digter, der skriver Elegier, hvilke han med det Samme ironiserende anpriser som et uforligne- ligt Mesterværk. Det forekommer mig nu ikke usandsynligt, at Horats ved det pompeuse Sprog har villet hykle en respectfuld Auerkjendelse af Elegien som en højere Kunst- form end hans carmina, Viser. I ethvert Fald kan Enkelt- talsformen opus med de tilføjede Bestemmelser ikke, som Schiitz mener, paa en Gang være at forstaa om Oderne og Elegierne, hvad der ogsaa vilde være i Strid med V. 87 fg., hvor enhver af de to Brødre vel siges at rose den anden, men ikke sig selv. Derimod maa jeg lade det uafgjort, om Ordene skulle opfattes som et ironisk Beundringsudraab eller — idet Punctum efter elegos forandres til Komma og Udraabsteguet efter opus til Punctum — simpelt hen som Appositum til elegos. — Ved vacuam Romanis vatibus ædem bemærker Kriiger kun i ubestemt Alminde- lighed, at dermed menes et Tempel, der staar aabent for de romerske Digtere til Benyttelse ved deres Forelæsninger. Efter Indholdet af det forudskikkede quanto eum fastu &c. er der dog for mig ingen Tvivl om, at Ordene ere at for- staa om det bekjendte Apollotempel paa Palatinerbjerget med det dertil hørende, af August stiftede Bibliothek, der tiUige er bleven benyttet som Auditorium. At Romanis vatibus ikke, som nogle Fortolkere antage, er Ablativ, men Dativ, kan med Rimelighed sluttes af Sammenhænget her, men end mere af I, 3, 17: scripta, Palatinus quæcunque recepit Apollo.- Det foran staaende circumspectemus betyder „betragte fra alle Sider*" og ikke, som det i Al- mindetighed forklares, „se os længselsfuldt om efter", hvad der ikke ret vel forliges med quanto cum fastu, og hvori derhos synes at ligge, at de gaa forbi Templet. Men sequere i V. 95 betyder næppe, som Schiitz formoder, „følg os videre fort^ ni. til det andensteds beliggende Fore- læsningslocale, men „følg med** ni. enten ind i Templet — dog ikke til den Del af samme, hvor de to Digtere toge Plads , og hvor Forhandlingerne førtes , hvad der maaske ikke engang var tilladt — eller blot til Indgangen , i et- hvert Fald til et Sted, hvor han i nogen M^lBOid V>^tq^\)X^
198 F. C. C. Birch:
dog som rolig og udenfor Væddekampen staaende Iagt- tager kunde høre, hvad der foregik. Ganske anderledes har rigtignok Lambin forstaaet procul, naar han bemærker: procul dixit, quia (Florus) longe ab eo aberat, ni. i Pan- nonien eller Dalmatien i Tiberius Neros Følge. Men havde procul denne Betydning, maatte det vel allerede være føjet til adspice i V. 92; ved den ene som ved den anden Op- fordring, har Horats uden videre forudsat, at Florus under Læsningen af hans Brev vilde i Tanken hensætte sig paa Skuepladsen for de skildrede Forhold; ved at minde ham om, at han i Virkeligheden var langt borte fra den, vilde han kun have forstyrret Illusionen. — Om ferat i næste Linie er ^ proferat recitando eller adferat ad recitandum, er vanskeligt at afgjøre; dog foretrækker jeg den sidst- nævnte Opfatning som den nærmestliggende. — Endel For- tolkere, blandt dem Wielaud, Th. Schmid, Orelli og Doder- lein, have antaget, at i den næstfølgende Sætning si bi er brugt i reciprok Betydning, saa at sibi uterque skulde være ^ alteri alter, som i Græsk undertiden éonnolg ved en Incurie forekommer for åXXrtXoig. En saadan Brug af det reflexivc Pronomen er imidlertid uden Exempel og uantage- lig ved etSubject, éxaragog eller uterque, i Enkelttal. Quare betyder her ikke „hvorfor** , som Ove Kjær oversætter det, men „hvorved, ved hvilket Middel, paa hvad Grundlag**, saa at Sætningen bliver at oversætte saaledes: „hvorved hver især af os knytter sig Krandsen** eller noget friere: „hvor- paa hver især af os grunder sin Adkomst til Krandsen*^. Denne Betydning af quare er vel ikke almindelig, men forekommer dog selv hos de bedste Forfattere: Cæsar b. Gall. V, 31, 5: Omnia excogitantur, quare nec sine periculo maneatur et languore militum et vigiliis periculum augeatur („man ud- tænker alt muligt, der maatte have til Følge, at ..***); Cic. p. Roscio Am. 33, 94: permulta sunt, quæ dici pos- sunt, quare intelligatur . . .; Plancus i Gie. ad fam. X, 21, 1: omnia feci, quare minore soUicitudine vestra perdi- tis resisterem; Nep. Gat. 2, 3: multas res novas in edic- tum addidit, quare luxuria reprimeretur. — Den følgende Linie „Cæ di mur^ &c. „Jeg faar Knubs og overdænger min
BemærkDinger til nogle Steder i Horats's Breve. 199
Modstander med ligesaa mange Knubs'* haye de fleste For- tolkere — sagtens i den Tro, at Horats ogsaa her har yillet Castholde Ligheden med de to Brødre, der sige hinanden meros honores — forstaaet om en enkomiastisk Væddekamp, i hyilken de to Digtere overbyde hinanden i gjensidig Lov- prisning; „certamus in mutuis laudibus proferendis" siger Orelli, og ligesaa Kriiger: „Die gegenseitigen Lobhudeleien, wo es gilt Lob und Lob einander zu spenden, werden ver- glichen mit dem Gefechte von Gladiatoren**. En anden, men ikke heldigere Forklaring giver Sehiitz (i Tilslutning tilLambin): „DerKampf ist der rivalisirende Vortrag selbst; die Wunden ... die Langeweile, die sie dabei auszustehen haben''. Verset er utvivlsomt at forstaa ikke om Fore- dragene, men om det efter dem følgende Ordskifte, i hvil- ket de Kæmpende skrømtvis gik løs paa hinanden; om Lovprisningen er der først Tale i V. 99 fgg. Den hele Aet er selvfølgelig Humbug; den endelige Sejr synes saa meget ærefuldere for begge Digterne, naar en haardnakket Tvekamp (lentum duellum) er gaaet forud.
II, 2, 102 fgg.
Multa fero, ut placem genus irritabile vatam, Quum scribo et supplex populi suffragia capto; Idem finitis studiis et mente recepta Obturem patulas impune legentibus aures.
„Jeg finder mig i Meget for at have Fred med det pirrelige Digterfolk, naar jeg skriver paa Noget og ydmygt bejler til Publicums Gunst; men, naar mit Forfatterskab er til Ende og jeg atter er kommen til Besindelse, lukker jeg gjerne mine lydhøre Øren for Forelæserne (ni. ved at holde mig borte fra deres Sammenkomster), der saaledes slippe for Straflfen af min Kritik**.
Doderlein og Keller slutte — trods Lambins Advarsel — Stykket med Spørgsmaalstegn efter aures, hvorved Me- ningen bliver lige den modsatte af den nys angivne, nemlig at Horats, ogsaa naar han ikke længer producerer og hans
200 F. C. C. Birch;
furor poeticus er ophørt, vil høre de andre Digteres Op- læsninger. Begge motiyere deres Tegnsætning med den Paa- stand, at Conjunctiven obturem kun i en Spørgesætning kan haye potential Betydning; i Analogi med prætulerim i V. 126 skulde det, mene de, ellers have heddet obturaverim. Tanken sely er imidlertid i den Grad stridende mod Ho- rats's baade her og andensteds udtalte Modbydelighed for det æsthetiske Cliqueyæsen, at det paa ingen Maade gaar an at tillægge ham den. Dersom altsaa obturem her ifølge Sprogbrugen ikke kan forstaas potentialt som ,,beskedent Udtryk for, hvad Forfatteren under de giyne Omstændig- heder vil være tilbøjelig til** , vil ingen anden Udvej staa aaben end at forklare det som styret af det foregaaende ut. Hvad Horats kan have havt in petto og trøstet sig med i Situationens Pinagtighed, vil derved mindre correct blive udsagt, som om det allerede fra først af hørte med til haus Hensigt: „jeg finder mig i Meget for at stemme de andre Digtere gunstigt for mit Arbejde, saalænge jeg har det for, men for saa ogsaa (idem), naar jeg er færdig der- med, at forskaane mine Øren for længer at børe paa dem". Nødvendigheden af denne vistnok ikke ret tilfredsstillende Fortolkning er dog næppe virkelig tilstede, da Doderleins og Kellers Paastand sikkert lader sig paavise som uholdbar endog for den ciceronianske Sprogbrugs Vedkommende. Madvig (lat. Sprogl. 3. Udg. § 350 b) bemærker om den potentiale Conjunctiv ved bestemte Subjecter kun, at den er hyppigst i første Person, og at her i Activ mest bruges Futurum exactum. I potential Betydning forekommer Præs. Conj. 1ste Person i Udtrykket haud sciam an Cic. de orat. I, 255; II, 18—72—209; Tuse. IH, 55 (hvor rigtignok Prof. Whitte — opusc. philol. ad J. N. Madvigium a discipulis missa p. 88 — vil læse haud scio an, hvad der vistnok med Rette misbilliges af H. J. Miiller i Zeitschr. f. d. Gymnasial- wesen XXXI, 12 S. 731 fg.); de amic. 51; Liv. IX, 15, 10; i andre nægtende Sætninger Cic. ep. ad Att. IX, 10, 5: Ego quidem tibi non sim auctor, si Pompeius Italiam relin- quit, te quoque profugere; Liv. XXI, 18, 6: Ego autem non . . . . quærendum censeam; i bekræftende Sætninger (for-
Bemærkninger til nogle Steder i Horata's Breve. 201
uden yelim. uolim, malim) Gie. de off. I, 8: Perfectum offi- cium rectum opiDor yocemus (hvor det tilføjede opinor viser, at vocemus ikke er at forstaa om en gjensidig Opmuntring); Ov. Met. XV, 106 fg. : primaque e cæde ferarum incaluisse putem maculatum sanguine ferrum (hvor den nu alminde- lige Læsemaade putem rigtignok skyldes Heinsins og kun støtter sig paa tre af ham ikke nævnte Haandskrifter). — Obturem aures tage Fortolkerne, forsaavidt de udtale sig om dette Udtryks Betydning, i mer eller mindre egentlig Forstand, idet de opfatte Handlingen som betinget af, at Horats ogsaa finitis studiis besøgte de andre Digteres Fore- læsninger. „Sie (o: die anderen Dichter) wiirden also", siger Fr. Jacobs (leet. Ven. S. 207), „wenn er sich femer bei ihnen einf&nde und die Last der Langeweile ertriige, impune legentes sein", og med Hensyn til Forstaaelsen af det her omhandlede Udtryk ligesaa Schiitz: „ich wiirde (in dem gegebeuen Falle, wenn man eine Vorlesung halt) mir uugestraft die Ohren verstopfen"". Men Horats's fortsatte Tilstedeværelse ved Forelæsningerne ligger selv som en tænkt Mulighed fjernt fra hans Tanke. Obturare aures betyder her ligesom claudere og obserare aures (ofte ogsaa de til- svarende Udtryk i andre Sprog) simpelt hen „ikke ville høre^ (jfr. Gie. do am. 24, 90: cuius aures clausæ veritati sunt og Hor. epod. 17, 53: Quid obseratis auribus fundis preces?), saa at Meningen bliver: „naar jeg har ophørt at digte, vil jeg ikke længer høre Forelæserne, men holde mig borte fra deres Møder"*. — FiUdnu staar det Spørgs- maal tilbage, om impune, som Lambin og efter ham de fleste ældre Fortolkere have ment , er at forbinde med obturem, eller, hvad Jacobs og flere yngre foretrække, med legentibus. Mod den første Opfatning taler Cæsuren og Ordstillingen, hvorhos Orelli ikke uden Grund bemærker: „Verbum legentibus sine epitheto incredibiliter languet**. Men skjøudt jeg derfor mener, at det helst maa forbindes med legentibus, vil jeg dog ikke med Jacobs og af de yngre Fortolkere Kriiger og Lembcke ber som i Begyndelsen af Juvenals første Satire „Semper ego auditor tantum, nun- quamne reponam? Impune ergo mihi recit^iN^TSX. ^^
202 F. C. C. Birch:
togatas, Hic elegos?^ tage det i BetydDingen „uden at jeg gjør Gjengjæld ved at forelæse mine Digte'*, men hellere overeusstemmeude med V. 97 „cædimur'* &c. forstaa im- pune legentibus om „Forelæserne, der ved min Fra- værelse slippe for Straffen af min Kritik"*.
Il, 2, 158 fgg.:
Si proprium est, quod quis libra mercatus et
ære est, Quædam , si credis consultis, maucipat usus, Qui te pascit ager, tuus est, et villicus Orbi, Gum segetes occat tibi mox frumenta daturas. Te dominum sentit. Das nummos, accipis uvam, Pullos, ova, cadum temeti: uempe modo isto Paullatim mercaris agrum, fortasse trecentis Aut etiam supra uummorum milibus emptum: Quid refert, vivas uumerato nuper an olim? Emptor Aricini quondam Veientis et arvi Emptum coenat olus, quamvis aliter putat;
emptis Sub noctem gelidam lignis calefactat aenum; Sed vocat usque suum, qua populus adsita
certis Limitibus viciua refugit iurgia; tauquam Sit proprium quidquam, puncto quod mobilis
horæ Nunc prece, nuuc pretio, nunc vi, uunc morte
suprema Permutet dominos et cedat in altera iura.
Tankegangen i dette paa flere Punkter urigtigt tydede Stykke er denne: „Dersom Ejendom virkelig erhverves enten, som almindeligt antages, ved lovformeligt Kjøb eller ogsaa efter Juristernes Lære ved længere Tids Brug (Hævd), saa er jo den Mark, der føder Dig, din. For dine Penge faar Du hver Dag dine Fødemidler og tilforhandler Dig saaledes lidt efter lidt det Stykke Jord, som Ejeren maaske har be- talt i dyre Domme. Naar Du kun har, hvad Du behøver
Bemærkninger til nogle Steder i Horats's Breve. ^3
for at leve, er det jo en ligegyldig Sag. om Du har betalt Pengene derfor nylig eller for mange Tider siden. Den store Godsejer har, skjøndt ban selv ikke mener det, lige saa vel som Du kjøbt den Kaal, han spiser, det Brændsel, hvormed han opheder sin Kjedel, men desuagtet kalder han stadig sit, hvad der ligger indenfor den Grændse, hvor Pop- lerne , der bleve plantede ved de fastsatte Skjel , flyede {o: søgte at undgaa) Stridigheder med Naboerne, som om man kan eje Noget, der hvert Øjeblik snart som Følge af Bønner snart for Betaling snart ved Vold snart ved Døden, der ender Alt, kan skifte Herre og gaa over i fremmede Hænder. "^ 1 Modsætning til den almindelige Definition af proprium som det, quod quis libra mercatus et ære est, siges der altsaa nu fra Philosophiens Synspunkt, at Intet
er proprium, puncto quod mobilis horæ cedat in
altera iura, og med Hensyn til de Retslærdes Sætning quæ- dam maucipat usus med den deraf uddragne Slutning „qui te pascit ager, tuns esf bemærkes strax efter i V. 175 fg. : perpetuus usus nulli datur. Kigdom er altsaa kun et ind- bildt Gode.
IV. 158 skreves tidligere i Almindelighed og er i Lembckes sidste Udgave endnu skrevet mercatur et ære. De fleste andre nyere Udgivere læse ifølge det ældste Blau- dinske og enkelte andre Haandskrifters Autoritet, som oven- for er skrevet, mercatus et ære est, hvad der vel er at foretrække i Betragtning af, at Perfectformen her som mere correct bedre passer til den juridiske Terminologi. — Af noget større Betydning er Spørgsmaalet om Læsemaadeu og Forklaringen af et Par Ord i V. 160 fg., hvor Haand- skrifterne dele sig temmelig ligeligt mellem den almindelige Læsemaade daturas og datur«s, hvilket sidste Dacier, Fea, Bach og senest Keller foretrække som formentlig bedre motiverende det følgende te dominum sentit. Men og- saa naar der skrives daturas, er derved tydelig nok bo- tegnet, hvad der her skal siges, at nemlig den tiltalte Per- son (tibi O: Horats i Modsætning til Orbi) faar — rigtignok ikke udelukkende — Udbyttet af Sædemarken og forsaavidt er Bruger, altsaa i Medfør af quædam maucipat ^3l%\i% ^SX>^x-
204 F. C. C. Birch:
haanden bliyer Ejer af den. Desuden er det vel tvivlsomt, hvorvidt dåre, der, som strax efter i das nummos, egent- lig siges om Kjøbereu, ligesaa passende kan siges om Sæl- geren; endelig var det jo ikke villicus men Ejeren selv, Orbius, der solgte Afgrøden. I Forbindelse med det om- meldte ugrundede Savn af tilstrækkelig Motivering staar det uden Tvivl, naar i V. 162 i Stedet for sentit et Pariser- haaudskrift (Kellers il) har sen ti s, hvilket Haberfeldt op- tog, eller naar Merkel og J. H. Voss ville læse sen ti. Sagen er, at man urigtigt har taget s en tit i den intellec- tuelle Betydning „erkjender** — Orelli: agnoscit — og ikke gjort sig klart, at det her er at forstaa i den mere sandse- lige Betydning „faar at føle, føler Virkningen, især den skadelige Virkning, af Noget". Jfr. Od. II, 7, 9: Philippos et celerem fugam sensi, Liv. 45, 28, 6: qaæ quisque Persei bello privatim aut publice sensisset (havde gjennerogaaet, selv havde oplevet); med to Accusativer som her: Od. IV,
69 1 fgg- ' quam proles Niobæa magnæ vindicem linguæ
sensit; Val. Max. 5, 3 extr.: eo Qsque (eam) sensit inimi- cam. Hyppigst forekommer denne Betydning i de forbi- gangne Tider (s. Madv. lat. Sprogl. 2. Udg. § 450 b Anm.), dog ogsaa i de andre: Phædr. V, 2, 5 — 6: Jam curabo, sentiat, quos attentarit; Cic. Gat. 2, 12 extn: qui in urbe se commoverit, sentiet, in hac urbe esse consules eet. Ste- det her er altsaa at forstaa saaledes: naar Orbius's Avls- karl harver den Mark, der bagefter skal forsyne Dig med Fødemidler, fornemmer han i Gjerningen Dig som sin Herre o: hvad det vil sige at arbejde i din Tjeneste.
Numerato i V. 166 oversætter Goldschmidt (lat.-dansk Ordb. under numero) ved (om Du lever) „af Noget, der er betalt'^ og betegner denne Brug af numerare (med Tingen, man kjøber, som Object), paa hvilken han imidlertid ikke anfører noget andet Exempel, som poetisk. Men numerare kan i Betydningen betale o: udbetale ogsaa hos Digterne kun have det, man udbetaler (pecuniam, stipendium, mer- cedem) , aldrig derimod det, man ved Betalingen tilkjøber sig, til Object. Lembcke har undgaaet Fejlen, idet han forklarer numerato som upersonlig Ablat abs. („efterat Ud-
Beroærkninf^er til nogle Steder i HoraU's Breve. 205
betaling er sket'^) ; mon yivas lades derved altfor ubestemt. Jeg vil derfor hellere forstaa Sætningen saaledes: „Hvad gjør det til Sagen, om Pengene, hvoraf Du lever (o: for hvilke Du har kjøbt det, hvoraf Da lever), ere betalte for nylig eller for længe siden?"
I V. 170 fg. henfører man i Almindelighed certis li- mi ti bus som Abl. instr. til refugit, idet Grændseskjellene opfattes som tjenende Poplerne til Redskaber; adsita for- klarer man saa enten som Lambin »» viti maritata eller som Kruger og Schiitz med noget større Rimelighed -» ad-> sita ad fines agri. Jeg foretrækker imidlertid med Lembcke at forbinde Ordene som Dativ med adsita. Naar Schiitz forkaster denne Forklaring, fordi limites efter hans Mening først ved Træplantningen ere blevne certi, da er denne An- tagelse i Strid med den baade naturlige og virkelige Frem- gangsmaade. Ved Træplantningen blive Grændseslgellene vel, som Varro de r. r. I, 15 siger, tutiores , *men afmaalte og afsatte, altsaa certi, maa de aabenbart have været for- inden. — Refugit har i dobbelt Henseende givet Anstød, først ved Perfectformen i Stedet for Præsens, dernæst fordi man har ment, at ref ugere kun kan siges om Ejerne, men ikke om Mærketræerue. Bentley synes at være den eneste af Fortolkerne, der har forstaaet denne alle de bedre Haand- skrifters Læsémaade rigtigt, naar han bemærker: refugit sic intellige, tanquam ea olim causa manu sata esset po- pulus, ut litem de finibus inter vioinos ortam sedaret; men desto mere undrer det mig, at han desuagtet erklærer ikke at kunne forsone sig med Perfeotet og i Texten har optaget et Par mindre gode Haandskrifters Læsémaade refigit. Af de øvrige tilhobe overflødige Rettelsesforsøg skal jeg kun nævne Ribbecks (efter Sigende ogsaa Madvigs) refutat som det unægtelig mest tiltalende. De nyere Udgivere have nu efter min Mening gjort rigtigt i at beholde refugit, men for- klare det urigtigt som Aorist; „sie hat abgewehrt und wehrt noch ab", er Kriigers Gjengivelse. Schiitz, der henviser til de to Intet bevisende Steder: Virg. Æn. 2, 12 („animus meminisse horret luctnque refugit") og 10, 804 („præcipi- tant . . . diffugit arator") , erklærer sig endog (ri^tioA* 1\V ^\»
206 F- C. C. Birch:
antage, at Versemaalets Fornødenhed nn og da kan have medvirket til, at Perfectformerne af fugere og dets Gom- posita ere brugte saaledes i Stedet for Præsens. Men Be- tydningen af det aoristiske Perfectum, der undertiden fore- kommer hos Digterne om, hvad der er sket mange Gange og plejer at ske (i enkeltvis forekommende Tilfælde, s. Madv. lat. Sprogl. 3. Udg. § 335 Anm. 3, -jfr. gr. Ordfal. § 111 Anm. a), passer, saavidt jeg skjønner, slet ikke her, hvor Horats taler om al Ejendoms usikkre Varighed og frakjender den , der engang i forrige Tider har kjøbt et Stykke Ager- land (emptor quondam arvi), Ret til fremdeles at kalde det sit. Jeg opfatter refugit simpelt hen som historisk Perfec- tum, „flyede o: søgte at undgaa". Refugere betyder nemlig hverken „undgaa" (evitare) eller „afværge", men „søge at undgaa" (vitare, Cic. ad fam. 10, 31: periculum refugere), og det er saaledes aldeles correct, naar Hensigten med Træ- plantningen er udsagt i Fortid , altsaa som samtidig med Kjøbets Afslutning (emptor quondam) og Arealets Afgrænds- ning, medens i Modsætning dertil den efterfølgende Tid er betegnet med usque, „stadig" eller „fremdeles" (ikke at forstaa om Rummet „ligetil", der ligger i qua). Heller ikke den anden Indvending mod refugit , der lød paa, at det vel kunde siges om Ejeren, men ikke om Træemej kan jeg tillægge nogen Betydning. En lignende Overførelse af Handlingen eller Hensigten fra Personen til Tingen, der tjener ham til Redskab, findes hos Varro 1. c. : ne . . . li- mites ex litibus indicem quærant, hvor endog Grændse- skjellene ere personificerede; Verg. Æn. XH, 898: saxum ... iimes agro positus, litem ut dirimeret arvis; Prop. IV (V), 4. 6: fistula poturas ire iubebat oves.
U, 2, 183 fgg.
Cur alter fratrum cessare et ludere et ungui Præferat Herodis palmetis pinguibus, alter Dives et importunus ad umbrara lucis ab ortu Silvestrem flammis et ferro mitiget agrum, Scit Genius, natale comes qui temperat astrum,
Bemærkninger til noj^le Steder i Horats's Breve. 207
Naturæ deus humanæ, mortalis in unum- quodque caput, vultu mutabilis, albus et ater.
Meningen er: „Om Grunden til at selv to Brødre kunne have stik modsatte Tilbøjeligheder med Hensyn til Maaden at tage Livet paa, kunne vi kun sige, at den ligger i begges forudbestemte og medfødte Personlighed, eller, udtrykt i Folketroens Sprog: den kjendes kun af hin Genius, der er tilstede ved ethvert Menneskes Fødsel og bestemmer dets Gharakter og fremtidige Skjæbner, den dødelige Menneske- naturs Gud, der ifører sig lige saa mange forskjellige Skik- kelser, som der gives enkelte Mennesker".
Fortolkerne betegne med Rette dette Stykke som et Hovedsted om Genietroen hos Romerne. Saaledes som Ind- holdet i Almindelighed er blevet opfattet, faar imidlertid Charakteri stiken af Genius for en væsenlig Del Udseende af temmelig vilkaarligt at være anbragt her og omtrent lige saa godt at have kunnet faa Plads paa ethvert andet Sted, hvor der var Tale om denne Guddom; saa løs og til- dels uforklarlig bliver Sammenhængen mellem det, der i de to første Linier siges om de to Brødre, og Adskilligt af hvad der ifølge denne Opfattelse siges om Genius. Mis- forstaaelsen viser sig^maaske tydeligst i den almindelige Opfatning af de sidste Ord, vultu mutabilis, albus et ater, som de allerfleste Fortolkere — af de nyere blandt andre Orelli og Lembcke (s. Registeret under Genius), som det synes, ogsaa Kriiger, og ligesaa Forfatterne paa den romerske Mythologis Omraade, Hartung (Rel. d. Romer I S. 35), Preller (Rom. Myth. S. 568), Schoemann (de di* manibus &c., opusc. acad. I pag. 37 J) — forstaa saaledes, som om Genius^s Udseende rettede sig efter Indehaverens omskiftelige, snart lykkelige snart ulykkelige, Skjæbner og aandelige Tilstande. Men de to Brødres Naturel og Aands- liv er netop ikke betegnet som omskifteligt; den ene tager ^ennemgaaende Livet let, den anden gjør sig det stadig surt; Genius's proteusagtige Skikkelse beror alene paa de Personligheders Forskjellighed, i hvilke han individualiserer
208 F. C. C. Birch:
sig; for det ene Menneske er han uforanderlig lys (albus), for det andet lige saa uforanderlig mørk (ater). Her kan altsaa ikke, som Fortolkerne i Almindelighed have forstaaet Ordet, ved Genius være ment den individuelle Genius, det enkelte Menneskes særlige Guddom, der selvfølgelig ikke kan identificere sig med andre Mennesker. Wieland gjen- giver rigtignok i V. 187 Navnet ved „der Genius von Bei- den"; men i denne Betydning barde der uden Tvivl have været tilføjet uterque eller utriusque, ligesom der strax efter maatte have staaet utrumque caput i Stedet for unumquodque c. Om den enkelte Genius vilde neppe heller i 8. V. kunne siges: natale temperat astrum. Det var saa langt fra, at det enkelte Menneskes Genius bestemte dets Horoscop, at Forholdet , som Schiitz ogsaa erkjender, meget mere var det omvendte (Pers. VI, 18 fg.: Geminos, horoscope, varo producis genio). Den enkelte Genius fødes nemlig samtidigt med Mennesket (una genitur, siger Labe- rius hos Non. Marc. c. 2 § 392; quodammodo cum homine gignitur, Apul. de deo Socr. 15 p. 151) og kan altsaa ikke bestemme hans Constellation , hvad der forudsætler hans Tilværelse forud for Menneskets Fødsel. Genius maa der- for her, som Diintzer rigtigt har set, efter den hele Sam- menhæng opfattes i mere universel Betydning og forstaas om den Gud, der, som Varro (hos August, de civ. dei VII, 18) siger, præpositus est ae vim håbet omnium rerum gignendarum, altsaa om Avlekraftens og Frembringelsens Gud i Almindelighed. Særlig sørger han for Menneske- slægtens Forplantning og Bevarelse, hvorfor han af Gramma- . tikeren Aufustius, Ciceros Samtidige, (hos Paul. diac. p. 94) kaldes deorum filius et parens hominum, ex quo homines gignuntur, af Laberius (Non. Marc. p. 119) generis nostri parens og her af Horats i samme Betydning naturæ deus human æ. Som den Gud, der bestemmer ethvert Menne- skes Fødselsstund og Fødselsstjerne, ved han (scit i V. 187) selvfølgelig ogsaa — hvad der derimod, som foran be- mærket, maa antages at ligge udenfor Grændsen af den enkelte Genius's Viden — hvoraf det kommer, at de
BenuBrkniBger til nogle Steder i Honte'e Bre?e. 5)09
menneskelige Natureller ere saa forskjellige. Kun i Ud- trykkene Yultu mutabilis, albas et ater møde vi Fore- stillingen om den aniverselle Qenins's IndiTidnalisation som Enkel tgenier i de forskjellige Mennesker >).
Tilbage siaar det vanskelige Spørgsmaal om Ordene mortalis in unumqnodque caput, der af samtlige Fortolkere, forsaavidt de anse Haandskriftemes Larøemaade mortalis og Skilletegnet efter caput for rigtige, henføres til dens. Men efter de foreliggende Vidnesbyrd*) tænktes genius , selv den individuelle , ikke anderledes end som udødelig, og allermindst vilde han betegnes som dødelig med det Samme det betones, at han er Gud, hvad der for Romerne sikkert vilde være en contradictio in a^jecto. Jeg mener derfor — hvad en ikke philologisk Bekjendt af mig først har bragt mig paa Tanke om — med den gamle Ud- giver og Gommentator Badius Ascensins, at mortalis er som Genitiv at henføre til naturæ humanæ, men tillige, afvigende fra ham, at in unumqnodque caput bør for- bindes med vultu mutabilis, hvortil disse Ord saaledes føje en ingenlunde overflødig nærmere Bestemmelse, — alt- saa, at der intet Skilletegn sættes efter humanæ og ca- put, derimod Komma efter mortalis. Tilfegelsen af flere Adjectiver uden Forbindelsespartikel til samme Substantiv er ikko sjelden, især hvor det ene, sædvanlig som her det nærmeststaaende, udgjør et Fælledsbegreb med Substantivet,
O Den uDiverselle Genias synes ogsaa at være ment hos Tibnl IV, 5, hvor V. 9 den elskende Kvinde anraaber Oenins med Udtrykket Magne Geni og derefter V. 19 fg. med Ordene: At ta, Natalis (O: Geni), quoniam deus omnia sentis, Adnae (Talen er om den elskede Ynglings hemmelige Tanker, som hendes egen særlige Genius vel neppe kan antages at kjende eller raade over).
^) Apnl. de deo Socr c. 15 p. 151: is dens, qni est animns snus caiquc. qnamqnam sit immortalis, tamen qaodammodo cam ho- mine gignitor og Angost. de civ. dei VII, 6, hvor han udtrykke- lig siger, at Varro henregnede Genierne til de udødelige Aander (hvilket Sted Preller, rdm. Myth. S. 74, forresten maa have læst underligt, naar han har faaet den modsatte Mening ud deraf).
Nord. tfdvkr. f. filol. Ny rakke. EC ^i^
210 F. C. a Birch: Bem. til nogrle Steder i Horatt'B Breve.
S. Drakenborch til Liv. I, 14, 7: Et tam quidem ab nocturoo iuvenili ludo in castra redeunt, og Ramshorns lat. Gr. § 152, 2, a. Schoemanns (opusc. I S. 380 Not.) forresten tiltalende Rettelse af mortalis til mortaliiM anser jeg derefter for ufornøden.
I Januar 1888.
Adnotationes Thucydideae.
Soripsit Caraliis Hade.
Lib. V cap. 9 § 2. Xra iii^ t^ to ntn oXlfov lud fAiff l&nnv-
tag Myt\w8\>ety xxX,] Offendor ID verbis lun Mfw^ quae semper alibi Tbucydides siguificatione adverbii paulatim posuit (cf. I, 01, 5: 69, 3; V, 82, 2; VI, 34, 4); nam locum q. e. IV , 10 , 4 , ubi substaDtivum nXJid-og praecessit, excipio. Suspicor xot' oXlf'ovg (cf. III, 78, 1; 111, 1) scriptum fuisse, id quod scholiastes totum locum interpretans {diå tb wn
oXi'jrovg xfiag fUXXeir i^Utfai rf/^ nåXamg xtX,) poSuit; idem mcndum
VIII, 38, 3 correxit Dobreeus.
G. 10 § 7. t& adouriiia *al iianirng] StahliuS codd. duOfl
deteriores secutus Kruegero praeeunte particulam xnl ex- punxit, quod dure adverbium Hanlrtig po8t adiectivum a^osn^T^ positum esset; sed ad ea quae sequuutur relatum haud sane placet. Fortasse igitur adiectivum glossa verborum to) ^anlrrig est, ut verba otd, xal deleuda sint; cf. adver- bium nagaxQlfitt I, 22, 4 et VI, 56, 3 similiter positum.
C. 18 § 5. ^ovXofjiipag %a%'%ag iiiarfa £ti^/uii/ov$ noiaitf&m
avtovg U&fpfdioig] In hac scriptura pronomen aitovg nuUam ex- plicationem håbet. Kruegerus satis audacter ovror^ov^ coniecit, Stahlius verba ^ovXcfiivag tavrag spuria esse sibi, non mihi persuasit. Equidem duas emendandi vias video, ut aut ai'To»$ yiS-ijyaiovg (de verbo SiSaoT« cum sententia infinita coniuncto cf. § 4, de pronomine mitoig sine necessitate po- sito cf. Krueg. gr. § 52^ 10 adn. 10) scribatur aut dativo avToig reposito verbum J#^aA»K removeatur; quarum prior ut lenior mihi quidem magis placet.
212 GaroluB Hnde:
G. 20 § 2. (Txotis/to di Tkg xoto jovg /^orov^ xal fiij tup mit.] Arnoldium verba t^ ana^ud-fifiair tCiv Ivofiartav post
arifKuvdrtfov recte transposuisse certuin habeo; necdum taraen loens SBDatns est. Dure enim accusativus tV ttnaqi&firiaiv ad praepositionem xar« refertur et nimis libere participium m- oTBvirag postpositum est. Qua re intellecta Schuetzius if/ åna(f^(Ai,a8i scriptum voluit; sed cum scholiastes in loco enarrando fii, i^a^^&fÅela'd'a ^^ts t<A^ o^/oyin^ xtA. posuerit, eum noiijaac^ non nKnewrng in libro 8U0 invenisse veri similc est. De usu periphrastico verbi noieiy cff. I, 144, 2; VI, 60, 4.
C. 34 § 1. r,Sfi ^fltovTGiv nvToig tiov nnh Oguxijg fietn Jigntridmf
i^tX&wnmf axQajmiSn] Hanc codicum scripturam sanani esse ut credam vix adducor; nam traiectio illa usitatissima, qua significatio loci substactivo , non verbo (h. 1. f>arT(i)v) appli- catur, hoc loco verbi s finit Bqnaldov é^eX&wtay additis ob- scurior iusto esset. Inepte ad praepositionem excusandam locum q. e. III, 5, 1 (ol i% j&p MSnp^Snf nqéa^ug lik&ov) confert Stahlius (an iam Poppo?), quae verba pro ol fg rug *4&t]vn<;
ngéiT^sig Ifk^or dicta esse vult; immo valent: ol nqé<r^sig 4% Ton>
yi&rp^&p JiXd^op. Loci corruptelae articulo xcSy post Oquhi,s addito medebatur Kruegerus; equidem praepositionem inl reponendam esse potius crediderim (de verbis inl Oguxin;
cff. I, 60, 3; VIII, 79, 4: xatttnkevanrreg inl xrfi Mt^xnXijc).
C. 36 § 1. — nnqttwdvrteg art fÅttXitna raxtd (codd. rnvui)
T8 YiyvwTDtBiv xttl nsiQoia&tu Bouatovg xjX.] Hic locus inconcinnitat(^ summa laborat, cum accusativam Boimovg pro subiecto verbi naiffua&m haberi necesse sit, quae coustructio apud verbum
na^Mvaiv et per se ipsa in soli ta et, cum Tnvrn re ^t^^dKrxe^f
praecesserit, durissima est. Quam difficultatem violentissime
ita Stahlius removit, ut av&ig fietu (rovtav) [Boitanwr ^QjrBtovg^
Aaxadaifiovioig nottiaai [|i»/ufi«;fovc] scriberet; neque enim Argivos cum Boeotis, sed cum Argivis Boeotos Lacedaemoniorum socios fieri. Verum id ipsum maxime agebant Cleobulus et Xenares, ut Argivi socii Lacedaemonionim fierent, id quod ita facilius, si Argivi non soli, sed Boeotis adscitis cum illis egissent, fore putabant (cf. c. 37, 2: vofuZ^iv ^ag av xtX.). Itaque verba fiera Bomtw y/^e/ov? sanissima sunt, sed post nsigoa^eu verbum nel&air^ opinor , excidit; nomine autem
Adnotationet Thuojdideae. 218
BomnCfv pro cr^oiy posito signlficatur, quantam vim Boeoti Argivis se applicaDtes ad societatem horum et Laoedaemoni- orum efficiendam habituri faerint.
C. 38 § 3 inutiliter idem Stahlius f^n avrCnf pro /tnii Toiy scripsit; nec eDim hoc loco de eo agitur, ut in Argi- vorum societatem recepti Boeoti cuin his Lacedaemoniorum socii fiant, id quod ille vult, sed ut Boeoti, cum Argivis et Coriuthiis se applicaverint, societatem cum Lacedaemoniis faciant, ae non his adversentur (cf. verba: Sadiditåg gAif hurxla
Aaxsdaifjiovloig n<HifiT(a<rt toig htelyfap åq>wnSiai Kogir'&ioig (vpofipvnag),
Quod autem Stahlius uos de diversis partibus, quam tamen uotiouem locutioui fånå tw AaxadfufiopiiMiP ^IfvBV'&tti inesse non uecesse est (cf. Plat. apol. p. 32 c), cogitare vetat, monendum est, iam illo tempore bonam gratiam Lacedaemoniorum etAthe- niensium immiuutam fuisse (c£f. cc. 35 et 36, in primis
c. 36, 1 verba élia&tu ^å^ (or) AuMediUfAwlavg n^b Tt^ J4^ipfak»p
tx^i^ xct^ diaXvu6(ag Tc5r anopdav xriU, quae quamvis dura sint
saua iudico [cf. supra vy. duMam tag anopdag]).
c. 59 § 3. 'innoi di avroig ov na^ffttrop * av ^fétq no oi X&ff-
valoi fiovoi io)v ^ftfAuxdiP ifxop.] lu hac scriptura verba (iopo^ t&p ivfifiaxotp prorsus abundant; contra mentio equitatus Athe- niensium requiritur. Nam eo, quod c. 50, 3 duobus annis ante mille Atheuiensium equites Olympiae adfuisse dicun- tur , noster locus non magis perspicuus fit. Suspicor Thucydidem scripsisse: ov j^aq na ol J4&fjpaioi, (oV) ^droi t&p ^fjifioxtap (fi*/oy), [hop-, nam verbo elxop propter similem ter- minationem verbi l/xoy omisso ut relativum removeretur proximum fuit. De coUocatione cf. VII, 43, 4: — lactp, Jupqaiop,
C. 66 § 2. fittXi(ntt di, oi AaitsdfUfiåpioi ig 8 ifiifiPtflrto h TovTui to; xai(»ai h^enXu^i^arap * dia ^^axBlag ya^ xtX,] HunC locum
multifariam temptatum {AanadaifAOplovg Madvigius, ii&pap^or Meinekius , alia alii coniecerunt) , nisi quod e coniectnra Stahlii iuucturae seutentiarum restituendae causa fiaXuna dé scribendum est, sanum esse mihi persuasum est. Nam Lacedaemonios si minus formidine, at tamen admiratione perculsos esse, ex iis quae praecedunt satis apparet {ogSMn
6C vXiyov xtX.), et verbis dia Pqaxslng fit^ fialX^aatag if na^aoMtvfi
aviolg fyifvno non significatur, eos cum exigua oimfitAAivysi^
k
214 Cftrolos Bude:
apparatum proelii fecisse, sed eos hoc necesse esse vidisse, qaae sententia Latine oratione obliqua proferretur: oum exigua canotatione apparatum sibi fore. De im-
perfecto sic posito Cff. VI, 99, 1: ^bq ^^axvtator i^lfmo
avKoig xtX.; Demosth. LIU, 24; Tac Hist. IV, 6 (sternebatur). — In § 4 nescio an parti cipio /Gi^ovo-oet (codd. jifo^ovo-å) cor- rupto particula *al addita sit. Verba nXi/w 6Uyw ut glossam Badhamium ante me delevisse video.
itiqap ^hmg bI fir^ ns^i^'^icr^.] „praesertim si insulaui iique aliis infirmiores maris dominos non sustineatis." Sic satis apte locam vertit Stahlius nec tamen plane enarravit. Nam Athenieuses ita maxime, si civitas insulana impetum non reppulerit, sibi securitatem paratum iri dicere in conspicuo est; cui rei minime convenit, qnod Melii aliis infirmiores esse dicuntur, quae res ad famam eorum augendam pertinere non potest. Itaque Kruegerus se åfnpaliøtsgoi, pro åa&wiatagoi
malle dixit, Badhamius vero ravxQajogeg ovx åtr^sritnsgot scri-
bendum esse censuit, quorum utrumque a veritate rerum abhorret. Sed leniore medela locus sanabitur, si commatis ante verba nol et ei positis (sic iam in vulgata est) verba xo* åa&, h, ihrteg hoc modo vertemus: quanquam aliis in- firmiores; ea scilicet re quod Melii insulaui erant, infir- mitas eorum quodam modo Atheniensibus compensabatur. De particula xal pro xalneg posita c£f. c. 7, 2; VIII, 93, 1.
Lib. VI cap. 6 §2. ei Sv^aitoaioi — cr;|ft'(rovcri] dMKjD^e/^ayfe^
(diwp&elgwtag codd.) scriptum fuisse veri simile est; nam so- ciis Atheniensium perditis demum Syracusani imperium to- tius Siciliae habituri erant.
C. 7 § 1. — oiTor ttvmofUaavto uva — ] Ncscio an pro
armt. (r C portarunt) anBnofUattrrå (a S portarunt) scribendum sit; necdum enim Lacedaemonii redierunt. Infra (§ 2) scriptura Laurentiani rovg iikv h 'o^eai^ restituenda est; par- ticulae fih respondet ik quod proxime sequitur.
G. 8 § 2. t,y Ti nB^vfl/Y^ffftcn avtoiq tov ffoilifiov] sive verbum na^ftflfima&ai hoc loco prospere cedere sive reliquum esse significat, quarum notionum haec mihi quidem aptior esse videtur, post i> partic. Ti inserenda est; nam bellam
Ådnotationes Thacydideae. 215
^^\lxu duces Atheuienses dod solum cum Selinuntiis, sed
^^^IQ Leontinorum restituendorum causa cum Syracusanis
g^Bturi fuerunt; quod si feliciter gestum alias res agendi
tempus iis reliquisset, cetera quoque e commodo Athenien-
siam administrare iubebantur.
C. 9 § 1. aotåtpafT&ai , ai nfieivor iariv] Sic Codd. praeter
Laurentianum, qui (rxi^. xal af*, exhibet (post nat mauus sec. ti addidit). Fortasse Thucydides ai nul (uum re vera) o^.
SCripsit. — § 2. aXka r a ar Yiyvfointfa ^iUifnoi\ sic haud dubie
recte Madvigius (adv. crit. I p. 400) scripturam codicum {ållh I hv) correxit, uisi quod pro 2t av fortasse av per crasiu scriptum fuit.
C. 11 § 7. 0716)^ noXiy dl oÅi^a^;if/cr$ éni^ovlaxovfrav dfétag
(fvXaivfiBda (de indic. cfiF. mei comm. crit., p. 30)] Verba di oli^ngx^ag saua essc ut credam adduci nou possum. Quae enim in capp. 10 et 11 Thucydides Niciam dissereutem fecit, ea omnia eo spectant, ut Åthenieuses Lacedaemonios in pace aggrediendi occasiouem captantes cavere iubeat; sed paucorum potentiae, qua hostes utebautur, nec uUo verbo mentiouem fecit nec per se ipsa mentio hoc loco satis couvenit. Vix eiiim fieri potest, ut his verbis solis occulta insidiaudi ratio Lacedaemouiorum siguificetur, quod nimis obscurum est. Itaque crediderim, verbum lXtY^qx^^9 sicut VIII, 90, 1 ex o/uoXo;^/a$ corruptum esse et Thucydidem verba dC ofioX. pro iv arnovdalg (cff. II, 5, 5; VII, 18, 2) posuisse; uam verbum ofAoXopa (cf. VI, 10, 3) sicut verbum anopdal in uotionem pac i s trausire potuisse, vix quisquam negabit. De praep. diu sic posita cff. VIII, 40, 3 {dia noXXov ^oQvpw) et Krueg. gramm. § 68, 22 adn. 2.
C. 12 § 1. avtCtv (de SU o) Xo^ovg (iovov nor^ocr/o/u^ot;^]
Sic vulgo e correctura Bekkeri (codd. ABF: avxm) scribitur; ego quidem e codd. CEM potius a\rtovg^ quod non minus apte verbis tw tov niXag itivdvvM opponitur, scripserim , nisi forte Thucydides avtay aitovg (ipsos de suo nihil prae- ter verba praebentes) scripsit.
G. 13 § 2. ^vii^av ngbg S, tb ngmop noXefwy] sic recte
Valla a priucipio interpretatus coniecit (codd. jop nQonop);
216 Garolos Hade:
sed dubito au post nqmov artic. tof iuterciderit, qui apte de bello quod eo ipso tempore gerebatur poni potuit.
C. 14. TO flir XvBiv — aixlaif iTXBiv] SubiectuiU verbi (T/aly
praesidem comitioruin esse, eo veri simile fit, quod idem subiec- tum Yerhi ^eyéa&ai quod sequitur cst; quam iu partern etiam reliquus locutiouis alrlav c/eiv usus Thucydideus fert (cf. lex. Betautii). In conspicuo autem est, niulto aptius dici, praesi- dem legum solutarum rcum fieri non posse, quam hoc ipsum legum solvendarum facinus crimiui non fore. Sed offendor articulo tb apposito, qui vix satis ea re quod infinitivus praepositus cst excusatur; quam ob rem tov (uv Xveiv scribeudum esse opinor (cf. II , 60 , 7 : toi:> adixetv ahiuv
C. 17 § 2 coniectura Stahlii nolitoir (vulg. -tBioty) testimouio Palatini, codicis haud sperneudi, comprobatur; qui idem I, 73, 2 mfélat, quod comm. crit. p. 104 rescri- bendum censueram, exbibet. Obiter commemorare libet, mihi VIII, 106, 1 coniecturam TniT»^$ (cf. 1. 1. p. 83) ab mauu secuuda codicis Laurentiani praereptam esse, id quod noscio quo modo dum scripturam manus primae satis per- spicuam exauiino neglexi. — § 5. fAtfteioy dif a\rto\g (i. e. loti.-
onXirag) itpsvafibvi^ tf 'ElXvtg xTil.] xQ^'it*^^^ iptvåaa&tti dici licct, cf.
Xen. Anab. V, 7, 35 (laudavit Stahlius), onXliai; emen- tiri vix licet. Rescribas avTov i. c. in ea re (compu- tanda decepta); cf. IV, 108, 4: iipBvfffiiyotg fth Ti,g .Wi^«aW
9vpd(i60åg.
C. 17 § 3. — 1> OT* då iHatnog i/ én tov Xiytav naid'eiy oinct& tf (nctiTiaifav anb tov xotpov Xa^wy nXX^fV ^»t^t f^h xnio^-
&bHraq , oixiiceiy , invia hoiftdiatati] Haec verba Stalilius Use- uerum (mus. Rheu. XXV p. 587) secutus sic iuterpretatur, ut oTi couiunctionem et verba nno to\ xoivov Xa^av et gÅij xaio^&dxrag de peculatu qui imi)rospere successerit dicta esse velit; pronomen mvta igitur ad verba aXX^^v ^ijy oixt,(T8iy refert (Glasseuius pro hoc tovto positum mavult). In hac tamen interpretatione haud pauca offenduut. Primum obiecto par- ticipii Xa^biy difficulter caremus, difficilius quidem quam loco q. e. II, 97, 4, quem ille affert; quam ipsam ob rem fieri vix potest quin verbum on antepositum pro pronomine, non
A^notetioiiies Thnoydidefta. 217
conionctioue accipiamus. Deinde satis ridicule omnes ur- bium Sicularom incolae peculatiim £acere ab Aloibiade insi- mulantur , et quae praecedunt verba impediunt , ne verba
6ti — éxo^fiaiBTm de pnDCipibuS (cf. SChol.: tw dfiftafafSiv
iAamog) solis dicta esse putemus. Prouomeu deuique tovio satis dure ad iufinitivum refertur. Itaque ad euarratiouem Baueri, quocum scholiastes facere videtur, an pro pronomiue et obiecto participii Xa^dty accipientis refugieudum ceuseo, cui uumerum pluralem prouominis Tcnna non obstare Stahlius quoque coucedit. Sed oflfensionem mazimam duae res mo* veut} uuum, quod verbum oXrnu mire incolcatum est, alterum quod verba onb tov xoirov nullum sanum sensum habent, cum incolas urbium omuia quae emigrantes secum portaturi fuerint de publico sumpsisse veri minime simile sit. Equi- dem putaverim, verbo olxt^et iu olMt,auv corrupto verba ånv lov xotvw' oinai ad locum explicandum addita in contextum irrepsisse^ totumque locum sic verterim: sed quae quis- que vel oratione ad persuadendum composita vel per seditiunem nactus aliam terram, si res non prospere cesserit, habitet, oa comparat.
C. 18 § 2. inel, e^8 f'crv/a^oisy narteg 7^ qwlox^ivolay o2(
XQBbiw (ioi^eiy, — HiydvvBvoifABv •] Mutatiouem persouarum hio i'actam ineptam esse recte videns Wexius mrdwevaiey coniecit; sed verba avtfi na^l avrifg &v tavtfig de imperio Atheniensium agi (cf. paragraphi initium) satis declarant. Scripsit, opinor, Thucydides ndvtag, quo adverbio corrupto verba primae persouae i,avxnioifABv et qwlou^ivoifiBif in tertiam facillime trausiorunt. Paulo infra nescio an rectius onog fii^ (codd. //?/ ontagy Haackius i^i ntag) scribatur.
C. 31 § 1. ofAtag di i/ no^orcr// ^cfyi/y dioi tb nki(&og énåmmv
cv åfOQfov T// o%pBir oye^o^crow.] Valde displicent duo dativi, cui rei ut mederetur Stahlius, verbis dia — iay^cny deletis, Vallam loci sententiam solam (aspectu praesentis potentiae) reddentem secutus genetivum xr^ naqwai^ ^fl^n^ dativo sub- stituit; sed verba quae delevit interpretamenti similitu- dinem fere nullam habent. Mihi qiiidem veri similius est, ante vv. t^ oytu in codd. praepos. ip intercidisse et verba h T. o. cum vb. wB&a^awp iungenda esse. Eadem ^to^j^^^^v
\
218 . Garolw Hade:
tione etiam c. 49, 2 ante tf. Ifu vix caremus, ubi tamen mutatione leviore, »år soribentes (of. v. c. c. 60, 5: »oy to^^), restituere possumus.
C. 34 § 5. ol då ftn* dXifOiv iupodUav éq inl ravfnax^ negcur
o&ineg mX.] Noune pctrfiuxlif^ 0**^) scripsit Thucydides?
C. 38 § 5. ttXXii drj fAi^ fiBia nolX&p iaovoftsia&ai i] Aote
nM.ir artic. Tciy intercidisse videtur; nam qui sequuntur ol avtol (homines eiusdem generis), ii ipsi ol noXXol sunt, of. § 4: rotv noXXovg. Sic etiam scholiastes (ia&rifioi Blrou /U8T& Tcdr noXX&ii) legisse videtur.
C. 40 § 1. Madvigius (adv. crit. I p. 326) verba »i ofåadiatatol iara optimo iure seclusit, sed aliud yitium eum réliquisse arbitror; verba enim ay ift olda ^EXX^vov, quae suum locum post & nåmfov afvrncuTaTM habeot, lUo interpre- tamento inculcato transposita esse videutur. — Infra (§ 2) verba nal al (fi^/oiToi *A&ffvmoi) nullum sanum sensum habent; scribendum est: al %al (si re vera) c. 24,
G. 40 § 2. avxTi ^ ifp ovTfj^ o'xofiovcra xovg ts Xo^ov^ a<p'
xfiw éq t^a dvrafUravg »Qiysi xtL\ Laureotianus codicuui solus, quantum scio, cjg tgj^ci ^ovXoftivwg exhibet, quae scriptura cum neque errore ueque correctura facile oriri potuerit haud dubie geuuina est; åvpofiiywg autem interpretamentum verbi ^wXead^w hac siguificatioiie rarius positi (cff. lexica) habemus. Similis huius verbi usus loco q. e. V, 65, 2
(dfiXSiP xifi ii "A^ovg inaniov avct/ai^Y/osiii^ jr,v nagoiartty oMcugor ngoåvfåiay ayaXiiyfir ^Xofuyrjy ehai) inest, ubi editores hodie
male scripturam a Plutarcho hunc locum affereute (mor. p. 797 c) praebitam ^ovXåfuyov praetuleruut; nempe feminiuo parum intellecto masculiuum ad Agidem ipsum relatum substitutum est. Hac sola formå participii seuteutiam ver- borum diayoeitai xaxov naHt! UirS'ai explicari posse Classeuius contendit, non demonstravit.
G. 41 § 1 e Laurentiano tomsito di rescribendum est, cf. adn. Stahlii ad I, 44, 1. Eundem omnium codicum errorem c. 19 § 1 correxit Bekkerus.
G. 51 § 1. TwXida tiwo, ivi^xodofirjfiiyfiy xax&g^ Fortasse
Thucydides åvffxodofirjfiiyriy (restitutam) scripsit; nam sem- per alibi verbo iroutodofåw significationem alicubi aedifi-
AdnotaiionM ThoqydideM. 319
candi dat. — Infra(§2) «? ^dor to or^étB^fta Mor (8v) scri- bendum esse censeo.
G. 53 § 1. inl t9 :4hu^odnw — nal in' mmtg wag t€» <nQ€nuat&w td-v gAn' ctvrov (iBfAtiwfumr xtX.] Stahlius Glasso-
nium partic. fiBfinp, pro geuetiTo absoluto ad nrag relato accipientem recte refellit ille quidem, sed teinere ipse ad remedium delendi {tw ar^tnunw) refugit. Facilius mea quidem senteutia locus sauabitur, si scribemus: t&f or^., vcor (jiéy) fin amov kiX., cum alii simul cum eo — delati essent, alii vero de Hermis. Cff. loci c. 61 § 1: to
fivmwa, ww inaiiiog ttV (o yilm^adffg)^ et § 6: ol (vrdio(^Xif|^i4{ro».
C. 54 § 5. ovds y«^ Ti,p alXfiP Å^x^iP inax^S V — nats- iniftrato' ntu inez^deviFar inl nlaUnov di^ tv^owpo^ ovio« mi.] Ml-
rum est, huius laudis priorem partern de Hipparcho solo Thucydidem protulisse, quippe qui id ipsum agat, ut Hip- piam , uon Ilipparchum imperium exercuisse demoustret (cff. c. 54, 2 et c. 55« 1); mihi igitur quamvis a mutatione gravi abborrenti suspicio quaedam restat, inax^alg lir ar — xttje(ni,(Tavjo scriptum fuisse, quod certe iis quae sequuntur melius convenit.
C. 55 § 3. aXXo xdtl d<a tb n^otegov ^vnj^fi^ xtX.} Particu-
lam xttl, quae nec apte cum vv. *al wx — ^nogfiver coniuDgi- tur (Krueg.) nec melius ad yv. noXl^ T^t n. tov åmjpaXw^g re- fertur (sic Stahlius, adeo verteus), cum Laureutiano potius omiserim.
C. 60 § 4. — deiror noiovfiBvo& nqaiB^ov, ai lavg inifhvXBvortag
(Tipbiv jw nXfi&Bi fiif ettrortai] Verbum Btffortat prorsus latiguere apparet; xBlaonat, scriptum fuisse suspicor (cf. Meisterh. gr. inscr. Atti § 43, 25).
C. 62 § 4. Ko^ ToXXa /^i}/iOT/(ro$ xo2 Aa^air xiX] Scribendum est T« t' ttXXa\ nam vv. t« aXXa iis ipsis quae sequuntur de- finiuntur.
C. 65 § 3 fortasse ofioT^on6/u8yo« scribendum est, cf. I, 51, 2, ubi in aliquot codd. (A, F) Ånoxqanoiåwot in ånoigt- nofiBvoi mutatum est.
C. 67 § 2 post vv. Tot^^ fih onXltag Laurentianus solus, quantum scio, nu vrag exhibet, quod verbum cum ob bo-
220 Garolns Hade:
moeoteleuton facillime excidere potuerit restitueudum est; sententiae quidem loci aptissimum est.
C. 68 § 1. — oV naqbiJftev énl tbv oivtlv åy€infa(\ Verba top
otvtbv nec per se facile iutelleguntur uec iis quae sequuutur explicantur; Thucydides baud dubie to tovtov scripsit, cf.
§ 2 : ^T« Toiafpde M(u tofTanfda l^iifiåxfov,
C. 77 § 2. — Tol? dk (og éxåoToig w ni^arpfkg Xéjrovteg dvraviai
xanov^pitvi] Dativus toTc då ad partic. XéYovTag referri vix pot- est et duobus membris orationis quae praecedunt (rot*; fdv
— dtiajttyai^ Tovg dé — innoXefAorv) COUVeoicuter tcrtium for-
matum esse veri siuiile est; itaque suspicor, lovg dé scrip- tum fuisse, quod cur iu dativum transiret dativus éxdaiotg causa esse potuit. Ceterum termiuatioues -oig et -ovg saepis- sime inter se commutatas esse satis constat; velut Palatiuus c. 24, 3, quauquam tolg fiåv praecessit, tovg d" exbibet.
C. 80 § B. deufAt3-(t dé xal fiaQTVQi'fieS-a iifia, ei fiif ne/cro/uey]
nai&ofiey schbeuduiu esse videtur; neque euiiu legati Syra- cusanorum testaturi erant, sed eo ipso tempore testabautur. Coutrarium vitium uescio an c. 86, 1 {*al otoi tavta fii, SomI, cerro xo igj^ov iU^x^^) biteat, ubi Thucydidem ^iU^lfi* scrii)- sisse suspicor; uaui verba nvth %i l^yov uon de iis quae se- quuutur, quibus uou res gcstae, sed uratioues Siceliotarum continentur , iutellegi possuut , sed ad ea quae proxime praeceduut, quae temporis futuri suut (ovv^* oW aa^Bvug vlv — eiw i. e. ctfoyrai), referenda suiit.
C. 82 § 3. — nvtol dé xtiv vnh ^aaiXii ngore^ov oyiwv 't/jrsfiv-
veg xatamttVTeg oixoxfuey] Verbum oixoxfÅBv sic nude positum ferri dod posse Classeuius et Stablius iure conseutiuut; sed quae ipsi ad locum sauandum coniecerunt {iaxvofisv vel iiQHovfiev ille, bie oij(8to{ft6&a\ uec mihi uec aliis, opinor, pla- ceut. Ego quidem verbum oinoxfier sanum, sed pro nvtol
adiectivum altovofioi (cf. III, 39, 2: avrwofioi re oixoxviBg)
scribeudum esse existimo; quo restituto uotioues avtovofioi
et if^efAOVBg a[)tissime ti Aajædaifiovifav åqxf *f^^ i,^BfÅoylqi (cf.
paragrapbi iuitium) oppouuutur.
C. 88 § 5. (fQOVQOvg ts nBfÅnorttiv xal ^oin^ovvt{av\ io Laur.
scribitur (fq. éanB/inornov, satis bene; sed tb particula per se
Adnolatioiiet ThneydideM- i 331
ipsa haud minus apta est. Fortasse Thucydides 9^011^0^ t' ^o-Tie^noyioy scripsit; nam litterae or in <r øt cm in n (sicnt sffv
in an, cf. Vni, 13, nbi in codd. A E M fåSpUmcn pro fiaplnnmt
scriptum est) facile transire potuemnt.
C. 89 § 4. &fia då xal (sic Laur.; similiter IH, 113, 4 et V. 33, 1 in deterioribus quibusdam codd. lud intercidit)
An in plerisque rebus tantummodo res publica Aiheni- ensium arbitrio populi illo tempore administrabatur? immo in omnibus fere, opinor. Vide igitur, ne ^oji^. [t&] nollii avaptfj scribendum sit, quae verba, nisi memoria me fallit, Plato in apologia Socratis posuit. Paulo infra (§ 5) verba ig Tcr noXitixa glossematis spociom prae se ferunt; ab Alci- biade quidem dicta irrisionem tacitam audientium vel potius legen tium provocant (cf. c. 15 §§ 3 et 4).
C. 89 § 6. inel. dfi(åwtqtnia¥ ^e nal fyipfatrxofAW ot (pqwwrdg 11, xal avTog ovSevbg &y X^H^y o<r^ xol loido^i,aoifiir] HunC locum
plerique editores sic enarrare conati sunt, ut eum mutilatum baberent, scholiastam secuti. qui xal nvrbg fip fya ovdwig linw
XotdogttfTairfu avtrpfy wrto Koi fii^itna vn atTiJ^ ifiixmim adnotavit;
yelut Herwerdenus ante lotdoffr^mfii verba fifyitna fyxXfjfuntt s/oi supplet. Verum nescio an ille locum iam antiquitus corruptum et ad intellegendum difficiliorem de suo repara- verit; prima certe eius verba scholii similitudinem nullam habent. Ego quidem pro eo, q. e. dfi/iox(fatlap ^e xal fyt^r^miofAw,
IkifioxQccTiag yB xaj e^i'jrvéitrxofiBP vel xavajrifréaxofiep (de errore cff.
comm. crit. ad Thucyd. p. 109, not. 2) scriptum fuisse cre- diderim, quo verbo restituto reliqua facillime intellegentnr: nam populare quidem imperium contemnebamus (cf. c. 34, 8) qui sapimus, et ego ipse non minus quam alius quisquam contemnam (se. xaxoYtjyétnmiUy cf. Kriig. gr. § 69, 7 adn. 2), ut qui (cf. c. 92, 5) etiam obiurgem (cf. Madv. synt. ed. germ.^ § 139). Dubito ta- men an Thucydides xav pro xal scripserit.
C. 93 § 2. — xal TO naqavilxa xal Toiq h tjj SixBtUf. nifånuif
xiva Tt/i6)^ifley.J Infinitivus locutioni Tof vovv n(fo<nxup additus defendi fortasse potest; praestiterit tamen, cum dativus rf innuxliTBt praecedat, t$ nof. vel t^ rb naq. scnb^T^.
222 G. Hade: AdnoUtiones Thnoydideae.
G. 98 § 4. *ol tår ji&fp^ttl4ay qtvXtf fåitt t&p onXii&v nai oi Utn^ fåKt otrrcjr nénrteq étqi^aino xovg %&¥ Svf^tiinoaUav Uiniotq n^afia-
limg — ] Nescio ao nQotr^lwtag Thucydides scripserit; Dam Athenienses munientes nisi a Syracasanis lacessitos quievisse veri simile est.
G. 103 § 4. da då ainbg op&Qénttw ttno^ovrttav jutl fialXov
Ti n(i>lv nohoQxovfUpow, — ] nescio an recte LaurentiaDus solus, quod 8ciam, adverbium nQlv omittat; hoc enim tempore SyracnsaDi non solum obsidebantur, sed paene inclasi erant cff. § 1; Vn, 1, 1; a, 4.
Meclienie i Assam og deres Sprog.
Af et Brev fra L 0. SkrefBrod.
[Mecheme (jf. Cnst, A sketch of the modem langnoiages of the East Indies, 1878, s. 98; Damant, Notet on the locality and popnla- tion of the tribes dwelling between the Brahmapntra and Ning^i rivers^ Jonm. of the Aaiat. Soo. of Or. Britain and Ireland, 1880, s. 288) hure til KachSri-Kooh-gmppen af den tibeto-barmanske iprogfeunilie, der atter or et led af den store østasiatiske æt, som man, efter en ejen- dommelighed, der næppe er oprindelig og i ethvert tilfælde ikke til- hører alle de enkelte sprog, almindelig betegner som „enstavelsei- sprofgene**. Om dette folk og andre, der st& det nær, jf. for øvrigt for- aden de ovennævnte arbejder Hodgson , On the Aborifi^nes of Korih- Eastem India, i Joum. of the As. Soc. of Bengal 1849, I, s. 851 S^ og samme, On the origin of the Kocch, Bodo [= Meoh] and Dhimal, smst. 1849, in, 8. 702 fif. (hertil støtter Max Mnller sig i Letter to Chev. Bnnsen OD the classification of theTuranian langnages s. 111 fif., 280 fif.). Kogle ordfortegnelser ere meddelte i den forste af disse afhandlinger af Hodgson 8. 456 Æ (Bodo), i Unnter's Comparative Dictionary of theLan- gpiages of India and High Asia, London 1868, og hos Damant anf. st 8. 254. Om sprogets grammatiske bygning og nojagtige lydfor- hold er der derimod hidtil kun fremkommet yderst tarvelige oplyt- ninger (nogle lidet tilgængelige, i Indien udkomne grammatiske ar- bejder om beslægtede sprog anføres i Techmers Internat Ztschr. £ allg. Sprachwiss. II, s. 81), og nedenstående skildring f&r af denne grund en så meget stdrre interesse. — De fdrste sider af dette til pro- fessor Fansbøll adresserede brev have tidligere været trykte i tid- skriftet „Dahkwala" 1888, nr. 5, s. 106 ff.; redaktionen har imidlertid ikke taget i betænkning at optage det hele her i sammenhæng,. s& meget mere som de to tidskrifters læsekredse for stdrste delen tnrde være temmelig forskellige. V. Th.].
Ifølge den Engelske Regjerings sidste Census tæller Indiens Urbefolkning omkring 75 Millioner Mennesker. Disse ere delte i omkring 200 Stammer i^ \a\& hikqXaeql
224 L. O. Skrefnrod:
lige saa mange forskjellige Sprog, oaar man regner temme- lig afvigende Dialekter som Sprog.
En Del af disse Stammer har mere eller mindre været udsatte for arisk Paavirkning og har ogsaa delvis antaget Hindu-Sæder, medens andre derimod med Held have bevaret deres Eiendommelighed , og selv deres Sprog har holdt sig temmelig frit for arisk Paavirkning. Til disse sidste høre unægtelig Kharwareme, d. e. Cole - Stammerne og San- thaierne.
Disse Stammer vil jeg imidlertid gaa forbi idag, for siden at beskrive dem noiere, og begynde med det næsten ukjendte Mech-folk. Denne Folkestamme tæller omkring 1 Million Sjæle og bor i Assam, fra Jalpaiguri ved Khoch- behar i Vest, næsten op til Debrugar imod Øst, fra Brahma- putra mod Syd til Himalayame mod Nord.
Dette Folks Physiognomi er dels mongolsk dels kau- kasisk. Grunden til denne Forskjellighed i Physiognomien kjender Mech- folket selv ikke; men den Kjendsgjemingt at Folket er inddelt i flere Stammer, giver os maaske de fornødne Oplysninger. Mecherne ere nemlig inddelte i 7 forskjeUige Stammer, og det er sandsynligt, at Folket i forhistoriske Tider, medens de endnu boede paa Nordsiden af Himala- yame, dannedes til en Nation, ved at flere forskjelligartede Stammer slog sig sammen til eet Folk. Mecherne sige nemlig selv, at de engang levede paa Nordostsiden af Hima- layabjerget og der dannedes til eet Folk.
Med deres egentlige Historie maa jeg vente, indtil jeg kjender den noiere, og kun indskrænke mig til Folket, som det nu er, og til deres Sprog.
Mechfolkets Forfatning er patriarkalsk, og den øverste Ledelse ligger i Stammehoveders Hænder, som kaldes Ggrak\ De leve i Landsbyer, som have flere baade Lang- gader og Tværgader. De ernære sig ved Agerbrug, som de kjende udmærket godt og hvori de endog overtræflFe Hin- duerne; deres Vandingssystcm er fortræfi'eligt. De ere for det meste velstaaende, og mange iblandt dem endog, efter indiske Forhold, rige. Kvinderne forfærdige alle deres Klæ- der, ogsaa Silketøjer, og det er forunderligt, hvor smagfuldt
Meeheme i Atnm og deres Spirog. 335
de lave- dem. Mændene ere delTis hdie og delvis temmelig smaa. Evindeme ere plumpe, sunde og kraftige. Mecherne ere oprigtige, humoristiske og derhos meget fredsommelige. De have egentlig kun een stor Feil: Drukkenskab.
Deres Gudsdyrkelse er meget enkelt Den bestaar i at give Svin og Hons til visse usynlige Bjergaander, mest til en, som de anse for deres Skytsgud , som de kalde Shijudev og som sandsynligvis er identisk med Ariernes Shib eller Mo- hadev. De andre Guder anses som Shijudevs Tjenere og staa under hans Befaling. I Nødens Tid paakalder man ikke saa meget Shijudev som den indiske Gudinde, Moha- devs Kone, Kali.
Som Verdens Skaber og Opholder kjende Mecherne til Navnet Thahwr^ som ogsaa er det Navn, der paa Santhali betegner den eneste sande Gud. Dog o£Ere de ikke til Thakur, da de anse ham for god, hvorfor man ikke be-
•
høver at frygte noget ondt fra ham. Mærkværdigt er det, at Santhalerne heller ikke offre til Thakur længere, uagtet deres Traditioner melde, at Santhalemes Forfædre i den graa Urtid tjente ham alene.
Naar et Barn er født, komme Mecherne af Landsbyen sammen og give det Navn, men der staar ellers ingen religiøs Ceremoni i Forbindelse dermed.
Naar en ung Mand ønsker sig en Kone, gaar han først omkring fra Landsby til Landsby for at udsøge sig en. Naar han har fundet en, som behager ham, tager han med sig en 20—30 Mænd og gaar til Landsbyen, hvor Pigen er, og simpelthen røver hende. Det hænder da ikke sjælden, at Pigens Forældre , hvis de ikke kunne lide den unge Mand, samle en stor Mængde sammen, give ham med hans Ledsagere en god Dragt Prygl og jage dem ud af Lands- byen. Hvis derimod den unge Mands Parti er det stærkeste, tage de Pigen med Magt ved høi lys Dag og føre hende hjem. Hans Forældre sammenkalde da Venner og Naboer til et Festmaaltid. Pigens Forældre blive ogsaa indbudne. Naar Spisen er færdig, sættes de to lykkelige ligeoverfor hinanden, og Bruden rækker derpaa Brudgommen hans Ris. Dette udgjør Vielsen.
VortL Udakx. f, OJoL Nj nakke, IJL \^
226 L* O. Skre£nrad:
Pigens Forældre have allerede før Giftermaalet mod- taget Storsteparten af Kjøbeprisen , som varierer fra 60 til 300 Rupis, alt efter som den unge Mand er rig eller fattig. Ofte faar han ogsaa Pigen for intet. Ikke sjælden dog maa han, hvis han ikke kan betale for sig, tjene hos sin Sviger- fader i 7 Aar. Hvis Svigerfaderen ingen Drengebørn har og han lider sin Svigersøn, giver han ham hele sin Formue, naar han bliver gammel. I modsat Tilfælde tilfalder Arven Svigerfaderens Slægtninge.
Mecherne elske Drik, Musik og Dans. De tilberede selv deres Brændevin af Ris. Deres Dans er mangeartet, men den fornemste Dans, de have, er en Efterligning af Paa- fuglene, naar de parres. De have ikke faa deilige Melodier, ikke blot i MoU, men ogsaa i Dur, som er meget sjældent blandt disse vilde Stammer. Deres fornemste musikalske Instrumenter ere en Art af en lang Tromme, Fløite og Violin. Disse lave de selv. Deres Violin har 4 Strænge, hvoraf Kvinten er høit e. Bassen lavt £, og Mellemstrængene staa begge i a. Deres Fløite begynder i D. Derfra 8^' g, a, h og c. Fløiten har kun 5 Hul, 3 for den venstre og 2 for den hoire Haand. De spille admærket baade paa Fløite og Violin.
Mændene ere, lig Hinduerne, klædte i Dhuti og Chador, Det første af disse er et Stykke Tøi bundet om Livet og Benene til en Art af Benklæder, medens deres Chador kastes over Skuldrene til en Art af Toga. Kvinderne klæde sig i Saris y et Stykke Tøi, som de binde om Livet under Armene, hvorved de have Hænderne frie.
Kvinderne ere store Yndere af Smykker, saasom Arm- baand. Fingerringe, Ørenringe, Næseringe og Halsbaand. Selv Mændene pryde sig med lignende Smykker, med Und- tagelse af Næseringe, som de udelukkende overlade til Kvin- derne. Mech-Kvinderne ere ikke skredne saa langt frem i Civilisation , at de lig Santhul - Kvinden bære Chignon i Haaret!
Naar en Mech dør, bliver han enten begravet eller kastet i Floden eller brændt. Ligbrænding er dog en Skik,
Meeheme i ▲••am og deres Sprog. 327
de have lært af Hinduerne, og det oprindelige var Be- gravelse.
Mech-Sproget hører til det agglutinerende Stadium og har 29 Lyd, af hvilke 8 ere Vocaler og 21 Consonanter. Der er flere af disse, som ere eiendommelige for Meoh- sproget, og tre Lyd, som hidindtil troedes at være eien- dommelige for Kharwarsprogene.
Vocaler: a, <B, 6, », d, o, p, w.
Med Undtagelse af g ere de andre Vocaler lig vore Skandinaviske. Dette g er et neutralt o, paa samme Maade som det sidste e i gj5re er et neutralt e. Denne Lyd er mere o -lig end det Engelske o i nation, idet Læberne bringes nærmere hinanden, end Tilfældet er ved Udtalen af den Engelske Lyd.
Consonanter:
Gutturaler h; Tzh^ //, n, n\ V ;
Palatal j\
Dentaler t\ n, n'; /, r, r';
Gerebraler /A, d;
Labialer p\ ph, 6, m, m' ;
Sibilant sh.
Ved Gutturalerne h, hh og g er intet at bemærke, da Lydene ere lig vore; n er vort ng i Seng; ff er lig den foregaaende Lyd, med Undtagelse af at Lyden bliver af- brudt hurtigt ved Udtalelsen af sidste Halvdel, idet Aanden drages indad ; K er et halvt h med samme korte Afbrydelse i Udtalen, som er Tilfældet ved n\ Naar man hører Be- duinerne udtale Arabisk, hører man en lignende kort Afbrydelse i Udtalen, og jeg tror at have bemærket noget lignende hos de jydske Bønder.
Det palatale j er som det Sankriliske tqiiq *^ ^.
228
L. O. Skreftrad:
Mechsproget har intet dentalt t, med Undtagelse af det hahe t\ som ogsaa har den Eiendommelighed, at Udtalen i Enden afbrydes kort. Dette er ogsaa Tilfældet med r\ som ellers er et rent dentalt r med Undtagelse af den korte Afbrydelse i Enden.
Det cerebrale fh er ligt det Sankritiske 7 eller det norske t i „gjort"*, udtalt som paa Østlandet i Norge o: jot; d er ligt det Sanskritiske 7 eller d i det Norske „gjorde'' o: jodde.
Det labiale p" er et halvt p^ med den samme korte Af- brydelse i Udtalen ved Enden, ogsaa m' har den samme korte Afbrydelse i Udtalen.
Sibilanten sh er som det Engelske sh eller vort norske skj i skjOnt eller det tydske sch.
Substantivet.
Substantivet i Mechsproget kan siges at have 12 Casus, nemlig 1. Nominativ; 2. Genitiv; 3. Possessiv; 4. Dativ; 5. Accusativ; 6. Ablativ; 7. Instrumentalis; 8. Locativ; 9. Relativ; 10. Inclusiv; 11. Locativ-Genitiv; 12. Vocativ.
Singularis.
|
Nom. |
hinjaO'dk' |
Kvinden |
|
Gen. |
hinjao-ni |
Kvindens |
|
Poss. |
hinjaO'hoV |
Kvindens (hun har) |
|
Dat. |
hinjao-ngK |
til Kvinden |
|
Acc. |
hinjaO'khpu |
Kvinden |
|
Abl. |
Mnjao-niphraiK |
fra Kvinden |
|
Instr. |
hinjaO'jgti |
ved, med, gjennem Kvinden |
|
Loc. |
hinjao-niaoV |
i, paa, til Kvinden |
|
Rel. |
hinjao-gik' |
i Henseende til Kvinden |
|
Incl. |
hinjao'pinp |
med, saavelsom Kvinden |
|
Loc-Gen. |
hinjao-niaoni |
indeni Kvinden |
|
Voc. |
g hinjao! |
0 Kvinde! |
Pluralis
dannes ved at tilfoie phpr, altsaa:
hinjao-phpr-ak^ Kvinderne o. s. v.
Meoheme i AiMun og deret Sprog. 229
NominatiY er som vor Casus af samme Benæmelse. Genitiy bliyer brugt baade tdl at betegne Ophay (Verdens Skaber) og Besiddelse (Mandens Hus). Possessiv bruges til at betegne, at man har noget, som det latinske Est mihi
og det hebraiske y. Dativ har ren dativisk Betydning (jeg bringer ham Hesten; jeg bragte hende Kaaben). Accusatiy bruges som yor. Ablatiy bruges kun i Betydning af Separation (han kommer fra Byen), ikke tillige som Instrumentalcasus. Instrumentalis bruges, foruden til at be- tegne Middel (med, ved, gjennem), ogsaa som Associatåv (sammensmed). Locativ* betegner baade en Hvilen paa et Sted og en Bevægelse mod noget, og endelig har den Bi- betydningen af ved (han er 1 Huset, han gaar til Byen, ved Guds Naade er jeg vel). Relativ-Casus betegner en Forbindelse med eller et Hensyn paa noget (han blev døbt i Guds Navn, jeg sendte noget i hans Navn; man siger saa ogsaa paa Mechsproget). Inclusiv-Casus betegner, at noget includeres, bliver indbefattet i (han bragte Træet tillige- med Grenene; han kjøbte Ageren tilligemed Grøden). Locativ-Genitiv betegner, at noget er indeni noget andet, men ikke nødvendig hører dertil: no-ao-ni^) manski-phfr-ak^ o: Hus-i-ets Folk, Hus-indrets Folk, d. e. Folket i Huset. Vocativ behøver ingen Forklaring.
A^jectiverne.
Disse declineres almindeligvis ikke. De sættes under- tiden foran, undertiden efter Substantivet, og i sidste Til- fælde har Substantivet ikke Gasusendelsen, men Adjectivet* Manshi er Mand, Menneske, gaham er godt, god, og nu er at se: An manshi gaham-kJipu nwbaiK o: jeg saa en god Mand. I første Tilfælde hedder det saa: Gaham manshi- khpu nu'haik' an o : jeg saa et godt Menneske, eller det gode Menneske.
Adjectivernes Comparation sker paa følgende Maade: shari eller khtm, der betyder saa meget som „end", sættes efter Substantivet, som staar i Dativ, og shin^ som betyder „mere*", sættes efter Adjeotivet: an-nph^-kkuri big gaham-skin
i> [Båledet i m§kr.l
230 li. O. Skreftrud:
O: mig-end han god-mere (er), hau er bedre end jeg. For at betegne Superlativ sætter man bpi, o: alle, foran khuri: Bip hpungV'khuri gaJiam-shin o: ban er bedre end alle, bedst.
Numeralierne
gaa op til 8, siden bruges Bengali-formerne, i. ahi, 2. nai^ 3. fhatn^ 4. hri, 5. ha. 6. dok\ 7. shini, 8. kMn\ Disse sættes efter Ordet.
Pronominerne. Sing. Plur.
1 Pers. an jeg jon vi
2 — non du ngn-shgr I
2 — ngn-fhan De ngn-tham'iilhgr 1
3 — hi han, hun hi-shgr de
3 — hi det hi-phgr de (Ting).
Et g sættes ofte efter hvert af disse Pronominer: ahg, ngng o. s. v. Om dette kun er for Vellydens Skyld, eller om det danner et forlænget Pronomen, ved jeg ikke.
Relative Pronominer.
Saavidt jeg kan skjønne , har Mechsproget egentlig ingen relative Pronominer. Vistnok bruges no je og jae som saadanne; men disse ere kun laant Gods. Mecherne bruge Participier for at udtrykke det relative Forhold: DingiK phgi-nai manshi-ak^ an-ni khufhum 9: (Den) idag kommende Mand (er) min Slægtning.
luterrogative Pronominer.
Shgr hvo? ma hvad? håbe hvilken? Disse declineres som Substantiver.
Demonstrative Pronominer.
Be denne, dette; bgi hin, hint; bi den, det. Disse declineres ikke.
Meoherne i Auam og deret Sprog.
asi
Mechsproget har som andre Sprog en Mængde a^jectivi- ske Pronominer.
Indefinit Præsens Definit Præsens Decisivt Præsens
Gonsecutiyt Præsens Gonditionalt Præsens
Impendent Præsens
1. Åorist
2. Aorist Futurnm Indefinit Præteritum
Imperfectum
Decisivt Præteritum
Verbet.
bip fhan-p han gaar.
bip fhandpn han gaar nu, er gaænde.
bip fhan-npV han vil (er bestemt paa
at) gaa. bip fhan-naik^ han gaar ellers. bip fhan-gpu han vil, vilde gaa (i
det Tilfælde). bip fhan-np shpi han er i Begreb
med at gaa. bip fhan-baiH han gik, har gaaet bip fhan-ak^ han gik, havde gaaet. bip fhan-gan* han skal, vil gaa. bip than-p mpn^ han gik, pleiede at
gaa. bip fhan-dpri mpn' han gik da, var
gaaende. bip fhan-np mon' han vilde , be-
stemte sig til at gaa. Frequentativt Præteritum bip fhan-nai mptC han pleiede at gaa. Conditionalt Præteritum bip fhan-gpu mon' han vilde have
gaaet. bip fhan-np shpi mpn' han var i Be- greb med at gaa. bip fhah'bai mon' han havde gaaet. bip than-a mpn' han havde gaaet. fhan-npk' at gaa. than-nanpiV havende gaaet. Gonditionalt Participium fhan-bla i Tilfælde af at gaa eller
have gaaet. Adverb. Participium fhah-piK than-pik' gaaende gaaende.
Supinum nai-pik* ihanl gaa for at se (nai
at se). Gerundium og Partic. fhan-naik' gaænde, (3«a6iå^\.«
Impendent Præteritum
1. Plusquamperfectum
2. Plusquamperfectum Infinitiv
Partic. aoristi
332 L. O. Skrefsnid:
Imperativ f han-ni lad mig gaa!
fhan gaa (du)! than-thon lad ham gaa! Præliminært Imperativ fhun-fho-ni lad mig forst gaa!
than-fhoW gaa (du) forst! fhan-fhO'fhon lad ham forst gaa!
Indefinit Præsens bruges i ganske almindelige Udsagn, saasom: Mechfolket spiser Kjød, de drikke Brændevin, de skyde Vildt.
Definit Præsens betegner, at noget gaar for sig, medens man udtaler samme om det, saasom : Manden er nu gaaende, har allerede begyndt at gaa og holder paa dermed, medens man taler derom.
Decisivt Præsens betegner, at man har bestemt sig til, vil gjore noget, saasom: Jeg bliver ikke her, jeg vil gaa hjem, det er en afgjort Sag.
Consecutivt Præsens betegner, at noget vil følge paa en anden Gjerning. hvis man gjor den, og bruges efter at man har formanet en til ikke at gjore den Gjerning, saasom: Spis ikke deraf, du dør ellers; ror ikke derved, ellers gaar det itu, ellers faar du Skjænd.
Gonditionalt Præsens bruges i den anden eller sidste Del af et conditionalt Udsagn, saasom: Hvis du kom til ham, vilde du blive meget venligt modtagen. Det bruges ogsaa som Optativ : Ich mochte gem Ihre Tochter fiir meinen Sohn bekommen (sml. til Kone). Det bruges ogsaa paa en meget eiendommelig Maade, som ikke synes at staa i nogen- somhelst Forbindelse med dets conditiouale Betydning. Hvis to af os følges ad, men den ene bliver lidt tilbage paa Veien, og jeg ankommer alene, sporger Manden i Hu- set: Hvor er din Ven? Dertil svarer jeg: Bip phpi-gpu han kommer (strax), vil være her i et Øieblik. Det bruges og- saa i Forbindelse med visse Verber istedetfor indefinit Præ- sens: Mifhi'f/pu an jeg ved; phgi-mK ha-ygn ah jeg kan komme.
Impendent Præsens betegner, hvad man i visse Sprog kalder inchoativt Præsens, i andre derimod Paulo-post-fiitu- rum, nemlig at man er i Begreb med at gjore noget.
Mecheme i Atsam og deret Sprog. 238
1. Aorist er et simpelt Præterituin, et Punkt i Tiden og bruges baade som Passé og Perfectum.
2. Aorist. Ordet Aorist for denne Tid i Mechsproget er utilfredsstillende, da denne Benævnelse ikke giyer En noget korrekt Begreb om, hvorledes denne Tid bruges. Dét Franske Passé antérieur kommer Betydningen nærmere, idet man, naar man paa Mechsproget benytter denne Form, be- tegner, at det, som gjordes, er ophævet igjen. Siger man nemlig: Bio fhan-ak'y saa betyder det vel „han gik**, men man forstaar tillige, at han er kommen tilbage. Denne Form bruges ogsaa, naar man vil betegne, at noget fandt Sted for længere Tid tilbage og har tabt sin Interesse, er ikke længere af nogen Vigtighed: Forfædrene sagde.
Futurum bruges som vort.
Indefinit Præteritum er dannet, som man ser, af Inde- finit Præsens og betyder det i Datiden, som Præsens be- tyder i Nutiden, hvorfor det betegner, at noget fandt Sted paa en indefinit Maade. Det bruges ogsaa som Frequentativ, men i mere ubestemt Betydning end det egentlige Frequen- tativ.
Imperfectum betegner en Linie i Tiden, at noget gik for sig i Datiden, medens noget andet indtraf: Han holdt paa at skriTe, var skrivende, da jeg kom.
Decisivt Præteritum betegner Villiens Bestemmelse, at man ikke blot tænkte paa at gjore noget, men at det var afgjort, at man bestemte sig til, vilde gjore det. Denne Form betegner intet conditionelt, men noget, man bestemte sig til: Jeg vilde gaa til Byen, men min Kone blev syg, derfor kunde jeg ikke gaa.
Frequentativt Præteritum. Det er noget vanskeligt at forstaa, hvorledes den frequentative Betydning i Datiden udvindes af den consecutive Betydning i Præsens, men saa- ledes forholder det sig. Denne Form bruges hyppigst, naar man vil udtrykke, at man pleiede at gjore noget.
Gonditionalt Præteritum betegner, at noget vilde have fundet Sted under visse Forudsætninger: Havde du gjort dit Arbeide ordentligt, saa vilde jeg have givet dig din fulde Betaling,
234 li. O. Skrefsnid:
Impendent Præteritum betegner, at noget allerede var i Begreb med at ske, naar noget andet indtraf: Jeg var i Begreb med at gaa til Byen, da du kom.
1. Plusquamperfectum betegner, at noget allerede forud ▼ar sket, da noget andet indtraf, og at det ikke var blevet forandret: Han havde lagt sig, da jeg kom, og han var liggende.
2. Plusquamperfectum betegner, at noget havde fundet Sted, da noget andet indtraf, men at det var blevet forandret igjen, førend det andet indtraf: Han havde lagt sig, førend jeg kom, men af en eller anden Aarsag var han staaet op igjen, saa at jeg fandt ham oppe, da jeg kom.
Infinitiv bruges omtrent paa samme Maade som paa Norsk.
Participium Aoristi bruges som paa Græsk.
Gonditionalt Participium benyttes istedetfor det finite Verbum i det forste Led af conditionale Udsagn: Non fhan- bla anbp than-ggu o: hvis du gik, gik jeg ogsaa.
Adverbialt Participium er en Fordobling af Supinum og betegner Maaden, hvorpaa man ter sig, medens man gjor noget: Hun gik grædende, han kom hende, han vandrer syngende, idet han synger.
Supinum betegner Hensigten „for at^ og staar i For- bindelse med Verber, som betegne Bevægelse: Han gaar for at bade, han kommer for at se.
Imperativ behøver ingen Forklaring.
Præliminært Imperativ betegner , at man skal gjore noget forud for noget andet: Spis forst og gaa da til dit Arbeide!
Passiv dannes ved at sætte ^'a „blive^ efter Roden af Verbet og saa foie Tidsendelseme til: an nu-haiV jeg saa; an nu'ja-baik^ jeg blev seet.
Reflexiv findes ikke under en særegen Form paa Mechsproget; man betjener sig af Ordet gao „selv^ for at udtrykke samme: Bip gao-hhm nai-dgn han ser sig selv.
Reciprocal udtrykkes ved at sætte ypiai mellem Ver- bets Rod og Tidstegnet: An bi-jpn' hu-jplai-haiK jeg sloges . med ham; bi-jph' bi-jpn' rai-jplai-baiV de to samtalede.
Mecherne i Aftam og deret Sprog. 235
talte med hiDanden ; rai er at tale, rai-jplai er at con- versere.
G au 8 a ti y udtrykkes paa to Maader, en Maade, hvor Gausatiytegnet sættes efter Verbets Rod, forudeu Infinitiy- mærke, og den anden Maade, hyor Infinitiymærket sættes til Verbets Rod og derpaa Gausatiytegnet. I første Tilfælde betyder det at formaa, foraarsage til at gjøre noget og i andet Tilfælde at tillade en at gjøre noget: Sdhéb-aK an- khpti hu'hO'haik' Herren foraarsagede mig til at slaa; Saheb- dK an-khau hu-noV hp-baik? Herren tillod mig at slaa. I Passiy lyder det saaledes: Saheb-ak' an-khpu bu-ja-hp-baik' Herren foraarsagede mig at bliye slaaet; Saheb-ak^ an-khau bu- ja-nok hp-baik Herren tillod at jeg bley slaaet. Gausa- tiytegnet er hp at giye.
Gonjunctiy. Man danner Coiyunctiy yed at sætte gpn' til de forskjellige Tider, f. Ex.: Bip fhan-p-gprC det kan yære, at han gaar nu og da; Bip fhan-dpn-gpn* det er muligt, at han du er gaaende; Bip than-gpu gpn' det er muligt han yilde gaa (under saadanne Omstændigheder); Bip than-gpfC-gofC det kan hænde, han yil (skal) gaa (imor- gen), o. s. y. Alle Tider haye Gonjunctiy.
Negatiy.
Den negative Form er forslgellig fra den bejaende.
Indefinit Præsens Bip than-a han gaar ikke (aldrig);
Definit Præsens Bio than-a-khoik ;
Decisivt Præsens Bio than-a;
Gonsecutivt Præsens Bio than-nai-nona;
Conditionalt Præsens Bio than-nai-nona;
Impendent Præsens Bip ihan-a;
1. Aorist Bio than-a-khpik' ;
2. Aorist Bio than-a-khoik ; Futurum Bip than-nai-nona; Indefinit Præteritum Bio than-a tnon'; Imperfectum Bip thari-a-khpi nipn'; Decisivt Præteritum Bip than-a mpn*; FrequeDtatiytPræteritumjBt(^ than-a mpn^; Conditionalt Præteritum Bip than-nai-noha tiifW;
236 Skrefanid: Meoheme i Assam og deres Sprog.
Impendent Præteritum Bip thari-a mpn^ ;
1. Plusquamperfectum Bip than-a-Tchpi mpfi* ;
2. Plusquamperfectum Bip than-a-khpi mptC ; Conditioualt Participium than-a-bla i Tilfælde af ikkeatgaa; Gerundium than-pi ikke gaaende.
Jeg forglemte at bemærke, at Mechsproget har en sær- egeu Form i 1. Aorist ved Spørgsmaal: Than-khp na Omn dia? Gik han eller gik han ikke?
1. Aorist har ogsaa en egen Form i Negativ, naar man foresatte sig at gjøre noget, men ikke gjorde det: Bip phpi- nph* thpn'a'mpn\ phpi-a-khpi- shpi han havde sagt, at han vilde komme, han kom ikke.
Jeg maa nu ophøre for denne Gang. Jeg har bedt Dr. Heuman at skrive en indgaaende kort Fremstilling til Dem af det deilige Santhalsprog, og det har han loVet at gjore
Ebenezer 6. 4. 88.
Anmeldelser.
itu Bennderfy Wiener Vorlegeblfttter ftlr archåologische Uebnn- gen 1888, mit Unterstutzung des k. k. Ministerium f&r Cultus und Unterricbt herausg. Wien 1889. 12 Taf. fol.
Naar Archæologien i vore Dage har kunnet hæve sig til selvstændig videnskabelig Betydning, skyldes dette vel først og fremmest den overordentlige Forøgelse af Materialet, der er til- vejebragt ved omfattende og med den største Omhu og Nøjagtig- hed foretagne Udgravninger, men dernæst ogsaa den videnskabe- lige Behandling af Monumenterne, idet Kundskaben til dem sta- dig mere udbredes ved Gibsafstøbninger og troværdige Afbild- ninger, navnlig igjennem Fotografien og ætsede Lystryk. Man kan nu stille langt større Fordringer end tidligere til Afbildningernes Nøjagtighed , og Undervisningen kan drives methodisk og skole- mæssig. Et fortrinligt Hjælpemiddel dertil er de ved de tyske Universiteter anvendte „Vorlegeblåtter'\ Ved disse øves Eleverne i at se de antike Billeder fuldstændig igjennem i alle Enkelt- heder, at forstaa det Fremstillede og i det vedtagne og almen- forstaaelige Sprog at gjøre rede for det.
Iblandt disse Samlinger indtager det sidst udkomne Hefte en overordentlig høj Rang. Det er ikke blot tidligere udgivne Afbildninger, der her ere gjentagne, men flere af dem gjengives efter nye Undersøgelser af Originalerne med alle de Rettelser, som blev en Følge deraf; det er en ny Kollation, der er fore- taget, og en saadan har her ikke vist sig mindre nødvendig end ved gamle Forfatteres Texter.
Den første Afdeling af dette Hefte, Taf. 1 — VII, inde- holder de ældste bekjendte Vaser med Kunstnernavne, først korin- thiske Vaser af Timonidas, Ch^res og Milonidas, og bøotiske af Gamedes og Theozotos ; dernæst de attiske , og først iblandt dem „de græske Vasers Konge^ , Fran^ois- Vasen, som i 1844 blev funden ved Chiusi og nu findes i Firenze. Den første Publication i Monumenti dell' Instituto IV pi. 54 — 57 er for- træffelig, men den trængte dog meget til Eftersyn i det Elnkelte, ikke at tale om at et lille Stykke af samme Vase er blevet fundet senere. Nu foreligger den i en lidt formindsket men paa mange Steder rettet Udgave. Man faar ved &t g^^uYi^Yii^i^d^^ ^^'q.'Ql^
238 J« L. Ussing: Anm. af
dobbelt Respekt for Teguerens Dygtighed. Ved Siden af den gammeldags Stivhed og Ubehjælpelighed, der nødvendig uiaatte findes i et Arbejde, som sikkert ikke er yngre end det 6te Aarh. f. Chr., ser man ikke blot stor Flid, men ogsaa en sikker Haand og en stor Sans for Bevægelse og Charakteristik. Den nærmere Undersøgelse af dette Monument skyldes især W« Reichel, som har gjort rede for denne „neue Aufnahme der Fran^oisvase*' i „Archåologisch-epigraphische Mittheilungeu aus Oesterreich -Un- garn Bd. XIP. Idet jeg udtaler min store Paaskjønnelse af dette Arbejde, kan jeg dog ikke undlade at fremføre et Par smaa Udsættelser. I Beskrivelsen af Jagten paa det kalydoniske Vildsvin staar der S. 12: „Kastor und Polydenkes scheinen zn- sammen einen Speer zu handhaben^. Dette er aldeles umuligt. Hvad der her antages for ét Spyd, danner ogsaa i Tegningen ikke en lige Linie, men der er en lille Brydning i Linien; det er to Spyd , saaledes som Sammenligningen med de følgende Eæmperpar tydelig viser. Naar det S. 18 ved Fontænebyg- ningen paa Troilosbilledet hedder: „die mittlere Såule ist vor den anderen durch ein reicheres Kapitell ausgezeichnet^, tør dette sikkert ikke antages for Forsæt, men kun for en Flygtig- hed i Tegningen; det var Personerne mere end Architekturen, hvorom det gjaldt. Endelig findes S. 20 en Misforstaaelse. „Die Rechte des Schwimmers fasst mit untergesetztem Daumen nach dem Ufer^. Selv om her havde været en Strandbred, havde det været en lidet hensigtsmæssig Maade at gribe efter den paa. Nej , Manden svømmer i rum Sø , men han svømmer saaledes, som Russerne svømme nu til Dags, idet de kaste først den ene og saa den anden Arm lige ud foran sig.
Fran^ois- Vasen bærer, som bekjendt. Navnene Kltxiag t^QUiftrsvy ''E^oTifiog inoUaav. Efter den følger Taf. IV, 2 a — d en Skaal med Indskrift EQvorifiog inoieffev. Om dette skal læses ^Effj'OJifiog eller mulig (H)BQ^(yn^og^ véd jeg ikke; men Tegningen er sikkert ikke udført af Klitias; den viser en meget ringere, flottere og formodentlig senere Arbejder. Jeg véd ikke, om det er i Erkjen- delsen heraf, at Benndorf i den medfølgende „Verzeichniss der Tafeln" — anden Text findes ikke — har givet denne Skaal Nr. 3 i Stedet for Nr. 2 ; rigtigt er det i ethvert Fald, at den er bleven skilt fra Fran^ois- Vasen ; den burde maaske skilles ved flere Numre. — De følgende 3 Tavler indeholde de inter- essante Vaser med Exekias^ Navn, blandt hvilke den vaticanske Amphora med Achilles og Aias, der spille Tærninger, særlig ud- mærker sig. Hermed ophører Rækken. De følgende Perioder, hvor Epiktetos og hans Samtidige malede Skaale mod sorte Fi- gurer indvendig og røde udvendig, og endnu mere den næste, hvor Kunsten kulminerer i Vaserne med udelukkende røde Fi- gurer, have givet os en saa stor Mængde af Vaser med Kunst- neres Navne paa, at det vilde være urimeligt at' optage dem »Ile; men det vilde være højst ønskeligt, om Prof. Benndorf i
Renndorf, Wiener Vorlegeblåtter. 239
følgeode Hefter af ^Vorlegebl&tter^ vilde give Udvalg af dem nd- føl*te med den samme Nøjagtighed som disse.
Tavlerne VIII og IX indeholde Bryllnpsfremstillinger , den første tagen fra malede Vaser, den sidste fra romerske Sarko- fager. Vaserne VIII Nr. 1 og 7, bekjendte fra Stackelberg, frem- stille uden Tvivl Bryllupstog. Nr. 2 , en høj , smal Amphora i Athen synes at fremstille Brudens Gang til Badet før Bryllupet, som det endnu er Skik i Ægypten. 3 og 4 have kun et al- mindeligt erotisk Indhold. Brudstykket 5, restaureret Nr. 6, er særlig interessant ved sin ejendommelige Form, hvoraf et Ezem- plar ogsaa kan sees i Antiksamlingen i Kjøbenhavn. Uagtet Benndorf endnu bestandig tvivler — han kalder det endnu her „ein rathselhaftes Geråth, angeblich Firstziegel'' — kan der dog næppe være nogeu Tvivl om, og det er klart udviklet af Stud- niczka i den ogsaa af Benndorf citerede Artikel, at det virkelig er et Fronttegl. Det man have været bestemt til at dække Gavl- spidsen over et lille Trækapel til Ære for den Afdøde , et He- roon , saaledes som vi finde dem efterlignede i Marmorsteler. Nogle af disse — der existerer vel omtrent 20 Exemplarer — ere fundne i Grave, og have altsaa, i det Mindste i dette Til- fælde, ikke virkelig været brugte som Fronttegl, men nedlagte som en Antydning af det Heroon, der skyldtes den Afdøde.
Den sidste Afdeling, Taf. X — XII, samler de forskjellige For- søg, man har gjort paa at restaurere Polygnots Maleri af Trojas Undergang i Leschen i Delphi og behandler saaledes et af de interessanteste Spørgsmaal i den ældre græske Kunsts Historie. Efter Caylus' smukke, men fuldstændig i den moderne Kunsts Aand udførte Restauration, følge Siebelis', Gebhards, Lloyds og Riepenhausens, der alle bestaa af isolerede Grupper, henkastede uden egentligt Sammenhæng ; derefter Welckers, der tænker sig en pyra- midal Opstilling, som i et Gavlfelt, hvilket selvfølgelig ikke passer til en Væg. K. F. Hermanns Anordning i Gottinger Winkelmanns- program 1849 foreligger ikke i nogen udført Tegning, og kunde derfor ikke faa nogen Plads i Vorlegeblåtter. Han tænker sig 3 Rækker over hinanden med 9 Billeder i hver; dette synes heller ikke at give nogen Helhed. Den sandsynligste Fremstilling giver uden Spørgsmaal Benndorfs egen af Kobberstikker Michalek op- tegnede Restauration. Det hele Rum er fyldt paa en meget sandsynlig Maade. Til Tegningerne er der gjennemgaaende be- nyttet Motiver fra antike Monumenter, navnlig græske Vaser. Kunstneren vil sagtens kalde dette et aandløst Mosaik; men Ar- chæologen glæder sig over den virkelig antike Aand, der møder ham i disse vel bekjendte Figurer; at det skulde være den store Kunstner Polygnots egne Frembringelser, vil han naturligvis ikke paastaa. Indskrifterne, hvormed Billedet er forsynet, ere skrevne i det ejendommelige Alfabet, vi kjende fra Polygnots Fødeø Thasos; de ville derfor kun kunne læses af dem, der have stud^t^t den oldgræske Epigraphik. Denne Nø^agUgWd. \«^t loTw\%£.\i\>A%
240 Nissen: Anm. af Lansen, Lære- og haandbog:.
næppe nødvendig; i Delphi er det dog vel sandsynligt, at Poly-
gnot har skrevet med det samme Alfabet, som ellers brugtes
der og i det store civiliserede Hellas.
J. L Ussing.
Ckr. Lansen, Lære- og haandbog i det tyske forretningssprog, 2den del. Christiania, Cammermeyer, 1887. 338 S. 8.
Forf. har i denne Bog (Iste Del, der skal behandle Form- læren, er, saavidt vides, endnu ikke udkommen) nedlagt sine Erfaringer fra en mangeaarig Virksomhed som Lærer i tysk Sprog og Handelskorreapondance og leveret et aldeles originalt Forsøg paa at bygge Indøvelsen af tysk Syntax paa Sprogstof, hentet næsten udelukkende fra Forretningssproget. lians Frem- gangsmaade er den, at hvert Kapitel, som omfatter et bestemt Kapitel af Syntaxen (eller en Del af et saadant), begynder med en Samling korte Regler, holdte i et tydeligt og klart Sprog og — saavidt Anm. kan skjønne efter en Gjennemlæsning — i korrekt Form, ledsagede af korte tyske Exempler med norsk Oversættelse; derefter en større Exempelsamling med lige over- for staaeude Oversættelse, saa en Samling norske fixempler til Oversættelse paa Tysk, og endelig Anmærkninger af blandet fraseologisk og grammatikalsk Indhold; længere frem i Bogen indskydes korte , formularagtige tyske Forretningsbreve med Oversættelse, efterhaandeu længere og vanskeligere Breve. Efter at saaledes hele Syntaxen er indøvet ved Regler, Exempler og Oversættelse til Repetition af det lærte, meddeler Forf. S. 233 — 259 en Samling tyske Breve over de forskjellige i Forretnings- livet forekommende Emner, formentlig bestemte til Indøvelse af den forskjellige Udtryksmaade i Norsk og Tysk, maaske ogsaa til Udenadslæren; derpaa S. 260 — 291 en Samling norske For- retningsbreve til Oversættelse paa Tysk, med tilhørende An- mærkninger; derefter en kort Samling Formularer til tyske Forretnings-Dokumenter, og endelig en alfabetisk Ordfortegnelse paa 38 Sider med skematiske Oversættelser og Henvisninger til de Steder i Texterne, hvor Ordet har været brugt og forklaret. —
Et Arbejde som dette kan naturligvis kun bedømmes rette- lig ved fortsat Brug, og Anni. skal derfor indskrænke sig til den Bemærkning, at Bogen ved Gjenneralæsningen gjør et godt og paalideligt Indtryk ; hvorvidt Forf. har løst den Opgave, han har sat sig, „ut forene Theori og Praxis^, anderledes og bedre, end dette kan ske ved andre Stiløvelser, kan Anm. ikke bedømme, men derimod vel skjønne, at han her har skabt et fortræffeligt Læremiddel for det Institut, han forestaar. Bogen er, hvad Papir og typografisk Udstyrelse angaar, et Mønster paa en
Lærebog.
C. A. Nissen.
VVI
Adnotationes Lucianeae
Scripsit N. Niléfl.
I. De tribna Lnoiani oodioibna ab loanne Bhoao aoriptia.
Inter graecos illos, qui XV saeculo in codicibus descri- bendis versabantur, nemo maiorem numerum librorum sub- scriptorvm reliquit quam loannes Rhosus Cretensis^), quem a. 1447 — 1450 inuumeros scripsisse codices testatur Gardt- hausen'). Ex his codicibus cum unum Venetiis ante duos annos inspexissem, nota mihi iam erat Rhosi manus, cum men se novembri a. 1888 Valentini Rose V. Cl. commendatione mihi permissum est liberaliter, ut bibliothecae Gorlicensis Milichianae codicem Lucianeum in bibliotheca regia Beroli- nensi examinarem. CoUatis quae e codicibus Rhosianis optime repraesentaverunt Sabas, Wattenbach, Omont — Zanettianae autem tabulae praesto tum non erant in biblio- theca Berolinensi — mihi persuasi a Rhoso scriptum esse codicem illum, de eaque re dubitari non posse vidi, cum Venetiis Rhosi codices Marcianos iterum inspiciens ea contu- lissem, quae e Gorlicensi delineaveram. Membranarum genus plane idem est atque in codicibus Rhosi nomine sub- scriptis, iidem litterarum ductus, iidem colores rubricatorii,
') Non aibi constat Rhosus in nomine scribendo; subscribit enim, at haec adferam, in cod. Marc. Zan. gr. CCLXXX x**Q^ • • • * i^o^^^^w ngtafivtiQov fwaov (sic) tov xQtito^, in cod. Marc. Zan. gr. CCCLXXXTV éut /t(^ ifiov UoawQv (oaov (sic) tot; x^iffor — Maximam antem faine illis temporibns in personaram nominibus scribendis inconstantiam notam est.
*) Griech. Palaeographie, Leipz. 1879, p. 826 et 327, abi codicea a Rhoso scripti aabscriptique enamerantar.
Xord. Udakr, /. mol. JXj rakke. IX. \^
343 N. Nilen:
eadem constitutio indicis, eadem fere omnia quae eadem esse possunt.
Satis accurate descriptus est hic codex in maiore editione lacobitzii ^), qui cum codicem ipse contulisset totum'), de- Bcriptiones Schneideri atque Antonii breviter complexus est. Antonii autem libellum, ut qui exteriorem codicis descrip- tionem habeat plenam atque fere accuratam, ne post laco- bitzium quidem neglegere licet.
De aetate codicis A haec håbet Schneider: (Manus a primo ad extremum omnia .... exaravit, litteris formae recentioris, qualis seculi 14 erat ....'; haec autem Geissleri verbis usus Anton: ^Literarum formå plane eadem, quae in bibliotheca D. Marci a Zanetto, Specimine I. Sec XV ex cod. CCCLXXXIV delineata conspicitur'').
Contuli ex A paucos tantummodo libros librorumque partes vidique bene eum esse a superioribus collatum. Itaque ea quae in singulis libris vel praetermissa ab illis vel per- peram lecta inveni, in aliud tempus reservabo adferamque pauca quae in cod. A describendo non commemoraverunt superiores *).
In in di c e codicis numeri quidam XV vel XVI saeculo scripti sunt, quos ita recensebo, ut appareat, ad quos Luciani libros pertineant. Stichometrici non possunt esse
O LncianuB ex rec. Caroli lacobitz, Vol. I, Lipa. 1836, Praef. p.
vu-xn.
') Codicem A — sio autem post lacobitziom valgo notant codicem Gorlicensem — contalernnt ante me: I. G. Geissler, G. E. Ch. Schneider, C. Tb. Anton, £. Strnve, C. lacobitz, Franc. Fritzsche, lul. Sommerbrodt et Antonio teste ^anteqaam in noatra oustodia esset, Leigh Prof. . . . ., deinde Heyne Gottingensis'.
^) Haec ab Antonio dici et lacobitzinm videtur fugisse et Fritzschium, qnorum uterque Gorlicensi plurimum tribuit in textu constituendo. Codex autem ille Marcianus a Rhoso scriptus est. In eadem yia atque me fuisse iam Geisslerum vidi post Gorlicensem examinatum Rhosique manum agnitam; nam Antonii librum primo non con- tulcram.
*) Fritzschii verba — Lucianus, Vol. I P. I, Rostochii 1860, Praef. p. ni — eiusmodi sunt, ut veri simile sit Antonii librum ab eo inspectum non fuisse.
AdnotatioiieB Lucianeae. 343
f
hi numeri ^) ; ad nullum meomm codicum — sexaginta autem Luciani codices perlustravi — possunt pertinere; Paulus Vogt Cl. V., qui de multis ipse quoque codicibus Lucianeis disseruit^ ne ex suis quidem ullum esse me docuit, qui tantum numerum pagiuarum haberet: at cum haud dubium esse videatur, quin ad alium quendam librorum orainem pertine- ant, ID conspectu eos posui, ut in ceteris quoque codicibus examinaudis respici possent. Vides autem neque omnes libellos Dumeris instructos esse et a Vulg. VIII dialogo quodam orsum esse'), si ad quem codicem referuntur numeri illi.
In marginibus saepissime occurrunt singula, bina, tema puncta. Horum non exigua pars, quae ad leviores scribendi errores indicandos pertinebat, erroribus a fihoso ipso cor- rectis erasa est; qua re addncor, ut ea quoque puncta, quae adhuc in marginibus exstant, a Rhoso scripta esse credam. Eam autem manum, quae secunda appellatur et a lacobitzio et a Fritzschio, saepius Rhosi ipsius esse mihi persuasi suspi- corque nullam aliam manum in textu corrigendo versatam esse.
Mutilatus est in fine codex A neque ultimos libros con- tinet ex iis, quos n/vaS ille indicat; tegumentum autem eius, quodXVI saeculi speciem prae se fert'), adeo apte codicem continet, ut non post eum hoc tegumento compactum ultimi illi libri abscindi potuerint.
Scholiis carere Gorlicensem Antonii verbis usus tradit lacobitz^), suis Fritzsche^). Håbet autem hic codex cum adnotationes paucas tum scholium ad Vulg. XXIX initium
O Satis erit adferre qaod in editionibus Aldinis o c to paginas capit Valg. XXVII, unam paginam et dimidiam Valg. LIII; bomm autem libellornm 461 ille håbet ascriptnm in indice, hic 709.
^ Numeri autem 1, 2, 3, 4, 5 al. vetant de miscellaneo quodam codiee cogitare, nisi statueris eiusmodi codicem aliquem a Luciani dia- logis incepistte aliorumque scriptorum libros hic illic interiectos habuisse.
*) Simillimum est tegumentis codicum quorundam Miegianorum bibliothecae Upsaliensis, quos suo aere paratos a. 1648 Argentorato secum in Sueoiam transportavit loannes Scheffer. Haec autem tegumenta XVI saeculi esse constat
*) Lucianus, Vol. I, Lips. 1886, Praef, p. IX.
^) LucianuB, Vol. I P. I, Rostochii 1860, Praef. p. HL.
pertineos luik^ — tSd* qaod recte ez eo in alio rolumtn« ad- fert lacobitz ipee*).
ConBpectum numeronuu huoc in modum ordinandum censui:*)
|
Ordo libro- |
Nameri |
..eripli |
■SJ 5 - 'S |
||
|
Ordo librornm vnlgatna |
|||||
|
mm qoi e« |
|||||
|
in oodice A |
1 |
S |
il' |
||
|
(3) |
406 |
19 |
XXVI. Ver. hi>t. I |
||
|
(4) |
451 |
20 |
XXVn. Ver. hist. n |
||
|
(6) |
813 |
31 |
LXVI. Navigium |
||
|
(8) |
709 |
26 |
UII. Hippks |
||
|
(18) |
879 |
33 |
c. 1-9 |
||
|
(19) |
894 |
34 |
0. 10-12 |
||
|
(23) |
903 |
35 |
LXX. Satur- |
0. 19—24 |
|
|
(24) |
911 |
36 |
nalia |
0. 25—30 |
|
|
(25) |
914? |
37 |
c. 31—35 |
||
|
(26) |
923? |
38 |
c. 36—39 |
||
|
(32) |
530 |
22 |
XXXVU. Demooax |
||
|
(39) |
778? |
29 |
LXII. Longaevi |
||
|
(34) |
500 |
21 |
XXXIV. Lesiplian.s |
||
|
(36) |
334 |
18 |
XXV. Quom. hist. conscr. |
||
|
(37) |
801 |
30 |
LXIV. De dipsadibus |
||
|
(42) |
14 |
6 |
Vm.xx. Dear. iud. |
||
|
(45) |
100 |
17 |
XII. Charon |
||
|
(61) |
716 |
27 |
LVUI. Adv. Ind. |
||
|
(65) |
862 |
32 |
LXXIV. Deor. cono. |
||
|
(56) |
559 |
23 |
XLV. CalluE |
||
|
(57) |
619 |
24 |
XLVU. Bis acc. |
||
|
(69) |
672 |
25 |
LI. Rhet. praec. |
||
|
(62) |
749 |
28 |
LXI. De doæo |
<) Lnoiaaiu, Vol. IT, p. 1S4, Lipi. 1841.
*) De iii anmerii non nibi ooniUt latii, qoibna ? aMripci.
AdnoUtioaM LnoiaDSM.
|
Ordo libro- |
Nameri ucripti |
11 |
Ordo librorom v |
|||
|
iD oodice A |
1 |
1 3 |
li |
|||
|
(« |
30 |
7 |
XXIV |
|||
|
m |
3 |
1 |
III |
|||
|
(67) |
(IS) (U) |
4 6 |
2 3 |
MII. Dial. deor |
IX X |
|
|
(18) |
9 |
i |
XIV |
|||
|
(20) |
11 |
5 |
XVI |
|||
|
(«) |
5b |
13 |
m |
|||
|
(0 |
67 |
13 |
IV |
|||
|
(68) |
<6) |
61 |
15 |
X. Dial. mort. |
xxu |
|
|
m |
60 |
li |
XXI |
|||
|
m |
67 |
16 |
xvm |
|||
|
(6) |
42 |
8 |
IX |
|||
|
(69) |
(9) (10) |
44 46 |
9 10 |
IX. Dial. mar. |
X XI |
|
|
(U) |
48 |
11 |
XIV |
Id bibliotheca Medicea Laurentiana duo codicQS chartacei exstant Rhosi maou ecripti , PL XXXII Cod. XLVm et PI. LVU Cod. XLVI. In bis quoque adeo manifesta res eet, ut qui Rbosi manum accuratiue cootulerit, dubitare non poasit. BandiD), peritissimiis ille codicam exietimatoT, qui biblio- tbecae illius codices praeclare descripsit, baec babet de LVII.XLVI: 'Codex . . . cbartaceus Ms. in 8. Saec XV manu, ut videtur, Rhosi Gretensis exaratas'. Miscellaneus est XXXII,XIjVI1I. Foliis 1 — 39 continentur 'Tbeoguidis Sententiae' ab alio librarioscriptae; Rhosi manu scripta esse fol. 4tO— 123, quae Lucianea contincnt, non acimadTertit Baodioi. HoB antem codices nna cum aliis libris a me examiuatis saepicB tractare opus erit.
246 N. Nilén:
II. Beoensentur laonnae quaedam in Lnoiani
libris reliotae.
Luciani codices editionesque si accuratius examinayeris, vacua quaedam spatia in textu relicta invenies satis saepe, ita tamen, ut non omnes libri eiusmodi lacunas habeant, pauci maiore lacunarum numero insignes sint. Quae res cum interdum ex apparatu critico lacobitzii, Fritzschii, Sommer- brodtii — ut hos editores adferam, intellegitur, tamen a nullo^ quod sciam, separatim tractata est^ cuius rei causam in eo ponendam esse opinor, quod parvus numerus lacunarum adhuc fuit notus. Itaque utile duxi de his lacunis ita agere, ut in conspectu quodam positae melius possint atque facilius recenseri. Sequar autem ordinem librorum Lucianeorum Yulgatum; lemmata e lacobitzii editione Teubneriana repe- tam; lacunarum sedem nota lac. indicabo, quam notam ubi yideris simpliciter positam, sic habeto e lemmate apposito posse colligi. quot fere litterarum lacuna sit relicta; ubi ad lemmatis litteras non quadrat lacuna, e verbis meis appa- rebit, quot litterarum esse mihi visa sit. Exitus atque initia foliorum, paginarum, columnarum H nota, versuum nota | designabo.
Vulg. I. S omnium.^) c. 7 anu énl] fijre* lac. 1 litterae relicta énl *.*)
c. 1 8 dnx((j&BlQ(av iniQQiiiiTd^iaeiai\ diaq>&elg(av, laC« 3 fere litter. intQQ(o<r&i,<r8taå Q.
\
») Vulg. I non habent BEH Laur. XXXII,xra,XLvra, LVU,xlvi Mut. Pal. LXXin Vat, LXXVI. Apparatu« lacobitzii: AFQ (D?NRTUVYZ/^ edd., Fritzschii: iidem testes et <i>'FS2{^), Sommer- brodtii: AC^r<i>^Si Ups. — Semel moneam h. 1. de testibus a me examinatis — qui sint hi testes, e conspectu codicum apparet — aliter a me tradi interdum atque a superioribas. Quod ubi fit vel simpliciter, mihi crcdere licet.
') uTtit im S2^ (post fi ex 17 corr. erasa est < nota) antft (de accentu non constat) årti n^ in <t> plene exscr. est t« in mg. cod. <t> anu — (sic) ser. m. rec.
Adnotationes Laoianeae. 247
Vulg. II. Prometheus es in verbis.^) c. 3uU'82/m^
Kai x^Q^^ <palvotJo]ålltt n lac. ;ifo^/8rra (palvovto Laur. LVII,XXVin ')• C. 6 inoxovfiiyti ta noXXa, rovg tov diaXoYOv étmgovg] éitoxovfiåytiy
TÅ lac. dialaj^ov éjttlgovg] Laur. Conv. Soppr. LXXXVni Urb. CXVm (t« sine acc. Urb.)»).
c. 7 fiaXlor dé fårj xal aXlo ri toiovtog ^wbirpf ilianatSni\fiaXXov
då xal lac. Hantnay rø9. Lacuna 10 fere litter. est inr, 15 fere in 0, 2 fere in SI, ubi post lac. novus versus incipit^).
c. 7 awie&eixcjg' nliflf ålla] TO avyTO&eixivM laC* 0^0 Si (et
Marc. CCCCXXXV?)5).
Vulg. III. Ni grin u s. ^) In hoc dialogo non paucislocis lacunas a prima manu relictas håbet Palatinus CLXXIV, ubi
*) Vulg. n non habent ABF«f Laur. XXXII,xin,XLvm, LVIl,XLVi,iii Mut. Pal. LXXin Ups. Vat. LXXVI; habent <t>n sed in partibas recentioribos. Apparatua lacobitzii: DE(RTUyXYZ) edd., Frits« achii: iidem et <lKM), Sommerbrodtii: EM^rQ.
') Rubricatorio liquore a pr. ni f m. aopra lacnnam -?- ser. eat et
ID mg. -f- aXX* <( fihv /a^cfy ^aivotto xat naltv uXl* ti fiii x^Q^^'^** (paivoito^
In nullo alio codice inveni §i fih, Bed xal omittunt non pauci. Hio autem locus, nt multi alii loci lacnnosi, qaos longnm est tractare h. 1., uberias describetnr in codicum meorum lectionibns dispo- nendis.
') ijroxovftivt] sine lacuna om. Laur. LVII^xxyui, in qnocod. ante tanoXXa a V8U transitur ad vsum, inoxovftivij^ (sic) håbet 9(.
*) /i i — (pttviitt sine tacnna om. Laur. LVII,xxviii, in ras ara håbet E a pr. m. ser., si Sommerbrodtii verba intellezi, sed toiovto habent eti2a et Sommerbrodtio testeE(m. 2); forsitan liceat suspicari in E hoc quoque loco lacunam fuisse eamque a ^m. 2* expletam esse (cfr. Vulg. LXXII c. 7 et c. 25.)
^) De E silentium est. i2 autem in hoc libello adeo arte se applicat ad E, ut ex E ipso descriptus esse possit.
•) Vulg. III non habent AEFH Laur. LVII,xlvi Pal. LXXIH Ups. ApparatuB lacobitzii: BMQ(RT(JVX?Y) edd. et Bourdeloti codex quidam Florentinus, Fritzschii: iidem et ^iV>i2( V'), Sommerbrodtii: M/i2 (Mut. ^). Cfr Nilen, Luciani codex Mutinensis, Ups. 188a In 9( Nigrinus ser. est fol. 290—809 et initium Nigrini (c. 1 init. usque ad nv9oCfi^iv) iterum ab eodem librario fol. 404^ vs 4 — 1 ab imo; quod post 404 fuit folium — fuit autem, ut e quatemionis signo in scidula residua a pr. m. scripto apparet, quatemionis va fol. VIII — abscissum est; fol. 404^ inter finem Valg. LIX et Nigrini initium lacuna relicta est inscriptioni; quattuor illos versus delendos esse signifioavit pr. ni f. m. ipva, ¥o\. ^^^ \:Q5:A\k>^»V^
248 N. NiléD.
■
quae deerant alio atramento suppleta sunt Horum locorum — neque enim opus est adferre omnes — nonnullos exponam ita, ut ( ) ea includam, quae in lacunis relictis scripta sunt. Epistula ngog tcjf] sic Urb. GXVIII ngog rasura 3 litter. || t&y Mut.^).
c. 2 anb ^8(a(AnQl{ag (r/i})/iaT(iir]imo jr8(o/i8j(fi lac. (r/ij/ioroy
Pal. CLXXIV.
c. 2 (u; ^^6x81 nenoitifUyri] sic Laur. XXXII,XIII, sed dg édåxei
lac. 4 litter. nenotfnUrri Laur. LVII,li.
c. 3 notvta {difj)^iaa(Arjv] Pal. CLXXIV.
c. 3 Tr,y inl rffg 'ElXådog] sic Laur. XXXU,XI1I, sed ti^v énl
TJig .... ålladog Laur. LVII,Li. Puncta illa quattuor in lacuna 6 fere litter. a pr. ni f. m. ipsa scripta sunt.
c. 8 ne^itt^ap, AOYK» Ev XéjrBig]nBQtajr(ap (: ev) lé{YBt)g, Pal.
CLXXIV.
C. 12 TQi^fofiai' ti fiåv ogxh] tQ^ipofiw \ lac. 3 vel 4 litter.
4, (ih åqx^i 8t.
C. 20 OT« maixoi iMtqTvqofihrfi\ ou mal laC. fiaQTVQOVfiivrig Laur. XXXII,XLVIII»).
c. 21 TO ås xaivoTOTOv] to dé laC. 3 litter. rel. Il xaivoTcttov a').
c. 21 n{na{(piX)ely] Pal. CLXXIV.
c. 24 TTfy (TXBVTfV fiBjalttfipåvov(rt\iriiv laC i crxavf/y fÅeta(^6ll)ovat>
Pal. CLXXIV.
c. 25 et 26 Itififiåtav, åfiilai] Xtifificrtar lac. 9 fere litter.
N
quatemione v(/) Valg. I, qoi liber at ceteri a. pr. m. ipsa rubrica- torio liqaore inscriptos est. Epistala aatem neatro loco exstat in 91. Codex *F Epistolam tantum håbet, non ipsum Nigrinam.
') Hane autem Nigrini partern aat e Matinensi ipso ant ex eius apographo quodam descriptam håbet Urb. GXYIII, cnias descrip- tiooem brevi edituras sam. De ceteris codicis Mut. in Nigrino rasuris cfr cod. Mat. descriptio.
') xai enotavi, sed fieri potest, at xai vel xa» scriptam exstet.
^) De huias editionis lacanis paaca dicentur in fra.
^ Fritzsche: ^oerto sapplemento edidi: triv axtt/i/y tm xoXaxuv futa- iafi^avovoi^' fA9ta,idXlovai håbet etiam Q.
Adnotationef Luoiuiaaa. 349
Vulg. IV. ludrcium YOcalinm.O ^' ^ å^btftiimv
XlfXm.
c. 8 xal 9tartvfAa]iteÅ %a lac. itu Vat. LXXVI, qoi in marg. Tfv håbet.
Vulg. V. Timon.*) c. 13 na^da&tiaåfiwor, én ^irø/yov^J naQado&riaåfiopog; laC. S fere litter. jl in inélpovg IL
C. 14 adixa TovTo, nakuh fUP ixtiha amaa&ai] Bdixa tov .... naXai fjUr éxetra aitta . . . . T (codex Poli) teste Fritzschio ').
C. 29 »al dvaxaroxog xal dta<pa%ntxogj^ xal dvaxa lac. duuftvu-
Mog Vat. LXXXVI*).
c. 34 oifAo^a&B rfifi nalroijoifiafsa&B lac. nalru Vat. LXXXVI'^)* C. 38 inl xaqpoilr/y iSoa&aig t^ ohUag]inl xaqpoil^ laC. Tigg
^iug Vat. LXXXVI«).
c 39 tf dutilXir vnmtavanml De hoc loCO lacobitz:
fiåxéXXji] post hane yooem seqnuntur in A septem pnncta*.
') Vulj?. IV non habent BE Laup. XXXII,XLvni, LVn,xm,XLVia8. LXXXVUI Pal. LXXUL Apparatns lacobitiii: AFM(TUYXTZ) edd., Sommerbrodtii : ACM%WSi Moi Ups. — Hano libellom a Fritzschio ante moltos annos editam non contnli.
*) Vulg. V non habent B£FH<l> Laup. XXXn,XLVin, LVn,XLVi^ G. S. LXXXVIII Mat. Pal LXXIIL Apparataa laoobitzu: ALO (NRTU VXY .codex Fabri') edd., Fritzsohii : iidem et WSl, Sommer- brodtii : ACM^rVSt Ups.
') aåtxov, ftdiat fih aov tavta alttåa&m (a et ceteræ ante Sohmiederom' teste Fritzschio, qni ibidem vera de o tradit. Ez a nihil adnotavi b ita habere vidi, c autem aåtna lavta øov, ttaZat fikv Udmv •ktSa^ai (sic). Exemplar Maroiannm (n:o 88678) ed. Aldinae b in mg. håbet
sonptum nwf ow ovm aåuta tavtd tfov ndZat /u)v iMtiva aittåc^m flCf
aed ixtXva ita scriptnm est, ot IxWWcvr legere potoerit librarins in compendiis interprctandis mdis atqne tiro. 'Similiter antemsaepint erra visse credo editionia o typothetas; cfr qaae de edd. bc ex« ponentnr infra. aåutuv ndXat fih aov %a%yi ixtZva alttåo^ai. sio 12, niai qaod at ex al fortasse corr. i2*. Såtxa tavta aov naXai /«iv ittHva aitiåaSat sic W (et qui tavta aov håbet) ups. et Fritsschio teste OVN Vat. LXXVI. Ups. ante aåuta nt ceteri teatea håbet n&g /ihv ovx (sic). *) Fritzsche, cniaa in nsnm hic codex ab Ignatio Onidio coUatna est, haec håbet: jn R sic est: nai åua åtatp9vttMog spatie yaooo'.
åvaxdSåxtog Si. et Y.
^) Haec lacona a Gnidio non observata eat
*) Codex O transponit teste Fritisohio \ln9\%% lid at^XV V>i^ ^%
360 N. NUén:
Fritzsche: (inter t^ dtniXXtf et v9ema{Mnt(u vacuum est spatium lineis sex (non (Septem') expletum in A'^).
c. 41 vni(^&Qor ^aqv uun trjif nQOfrofptP vn8Qffit<nov]vnigv&(^op
lac. vnBQtfi$<nw Vat. LXXXVI.
c. 44 Mgixag ifi(Upafi8r] MQiuæg laC. 2 litter. ^htafåw SI, sed
num vacua iam esset haec lacuna, indicare praetermisi.
c. 48 ^ifåtiq di ol nålm ivrii&Big] Fritzsche: ^undecim litteras ol nél(u ivn] om. R, sed håbet spatium vacuum'').
c. 50 ov fiopw »aXbg *å^a&6gj] ov fiopov I lac. ajra&bi Vat.
LXXXVI«).
C. 56 Tcjy alSnr notov dé t^ iw8mtgovrog]tSnf &XXov laC. raaxQavog
(w ni f. non ov) Vat. LXXXVI.
c. 57 i^a^i; ti; (A&y naganéxQCvafiaå] & ofa&i lac. I aqaxi-
ttgwfTfiah sic enotavi e Vat. LXXXVI (a ysu transitur ad vsum)*).
Vulg. VII. Prometheus,*) c. 10 et 11 iMlvt^- negl] ixåipo' lac. 2 vel. 3 litter. negl si Mut.
Vulg. VIII. Dialogi deorum.«) V.^) Ex hoc dialogo paucos eorum locorum adferam, ubi codex si^ ut saepe, ver- suum quorundam exitus umore deletos håbet, ea autem quae
') Pergit Fritzsohe: fhoc apatium ejasqoe puncta aex in A docere debebant, vocem qaandam aex fere literamm legi non potuisse eoque omissam esse. plane aic in cod. Yatio. R et in ipso qnidem Timone locis septem modo nna vox modo plnres snnt omissae non sine spatio vacno.'
*) Hane laconam non animadverteram , sed Gnidio credendnm est, nt qni Timonem ex hoo codice yideatar contnliase totnm. Post ^vrti^ua V om. xat sed soprascr. pr. m.
') Fere idem håbet Fritzsche, cnina editio non ad manus mibi erat hono codicem examinantL
*) Fritzsche: (« ya^i . . • R spatio vacuo'. Reotins haeo a me descripta esse credo.
») Vnlg. VII non habent AEFH W Laur. XXXILXLViii, LVII,xlvi,li C. S. LXXXVIII Pal. LXXIII. Apparatuslaoobitzii: B(ILMRTUVXY) edd., Fritzschii: iidem et %^Sl, Sommerbrodtii : Mr4^i2.
•) Vulg. VIII non habent E* Laur, LVII,xm C. S. LXXXVHI Mut. Pal. OLXXIV. Mnlti codices non omnes dialogos habent, id quod etiam de Vulg. IX et X dialogis valet Hane autem rem h. 1. in singulis dialogis recensere longum est.
^ Apparatnalacobitzii: ABCFLM(INTUV^) edd., Fritzschii: iidem et 9!FA, bommerbrodtii: ArwSi.
Adnotationes Lnoianeae. 351
in SI evanuerant in cod. Marc. CGCGXXXV lacunis relictis omissa sunt. Haec in ( ) ponam:
c. 2 onoX(inav ifié ti^v vo) \ /ua>] C« 2 ravQoq {jwofoifoq.) I nU(ii\ C. 2 inl %{wfa)\lii¥ /u(m] C. 2 (ri; d^ {wu 1^)1 itvU%a\ Plura
h. 1. adferre non opus est ad rem illustrandam.
XVII^) c. 2 £ "AnolXw; \d{\ & inolXop; lac. 4 fere litter.
XVIII ') c. 1 ye^^op. ågifi;] vt^qbv : ]ac. 3 fere litter. é^ag V.
XXV*) c. 1 ZEY:S. Ola — /^r>oiTO avtdig] i. e. totum
capat 1 ) (pro his lacuna est in M' teste Fritzschio.
ttvtog A Fritzschio teste (de olfim dad^cig et de aitbg Fritzschii silentio videtur credi posse). (profecto verba nonnulla exci- disse certo indicio sunt ista oJ/uo* et avro«, quae nunc (at unus optime Hemsterhusius) ^sententiam onerant'' (sic Fritz- sche) *).
XXVI®) c. 1 wéfAfnt. åtåo] oppofiatt \ lac. 3 fere litter
cnag W.
C. 2 fidlKnar nStg] fiaXiara lac. 2 fere litter. nS)g UpS. C. 2 ^; nlir åXV] &y. lac. ålXa Ups.
C« ^ XQV^^f^v^j oviotlx^fflf^tp' lac. 3 fere litter. ovioi v»
O Apparatas laoobitzii: AB(I^) edd., Fritzschii: iidem et %WSl{C), Sommerbrodtii : A!Fi2.
') Ante idh in A signam esse testaotar matatae personae. få* håbet Ups. quoqae.
O Apparatas lacobitsii: AB^ITUVXY) edd., Fritzschii: iidem et (j9iWSl, Sommerbrodtii: AVSl Ups.
*) Apparatas lacobitzii: AB(CM^) edd., Fritzschii: iidem et Xtf'Æ, Sommerbrodtii: A!FA. Dialogi XXV et XXVI, qui aliam habent in aliis codicibus sedem, in edd. abc ante Vulg. LXXV coUocati sunt r in ultimae paginae versa ultimo inscriptionem håbet tantum dialogi XXV.
') tfiii ixniati vulgo tacentibus qui %J^SiM contuleruut'. Haec a Fritz- schio dici non animadverteram, quo fit, ut non possim definite adfirmare nullas h. 1. esse lacunas in B9[i2 Ambr. Laurentianis ; W Ups., ex quibus omnes dialogos contuli totos, lacunosi non sunt h. 1.
*) Apparatus lacobitzii: ABCM^ edd., Fritzschii: iidem et 9[V02, Sommerbrodtii: A^i2.
263 N. Nilen:
Valg. Vin,xX.^) Dearum iadicium. c. 3 å^^Uog då
nal dBty&g S^o^, ålX*]af^»og åé ital lac. y&g o^eiog, 2 vel 3 litter.
lac. au' Ups.
c. 4 t/ tovro noXvnga^(iopovaa\] t^— lac. 5 fere litter. nolvnQei^fjioifovira: Ups.
C. 4 ngbg ravrtpf Idlq. Xoita7r fiBfA'^i(ioLqmf ^ag nal ovx Htf^odhr^ rå Toittviou EPM, Kai avrti a/s^ov tavra fia f}QBto- d$h fitj x"^^^^ 1/8 fiffi* oiov fiBtopaxreiy, at ti]nQo laC, idia laleiv fUfåipifioigov ^^q nal awt å(pQodlTiig ta to^avta laC. \\ ^*6, /u^ /øilaTrci); 1/6 fii} J'oSbv lac. bI Ti Ups.
C. 5 åarégciP xal axadov ^ xarojaari^oy lac. xoTa UpS.
C* 5 xa» TO ^ag^agov olov å*if^^ag]tial laC. I lac. angt^ag Ups.
C. 5 vfiav %b¥ dmaatffl^ tov Jlagir. IIPA. Ilov di ianv;] xfiSjv lac. I lac. onov S'toTiy, UpS. ')
C. 5 (palwBiai. EPM. Ta/injj, & ^'Mga, ngbg tå lata negKTxone^] ipalvatai ndytas lac. 6 fere litter. negiaxonei Ups.
c. 5 fiff^a di xtflf nXavgar, ov rb Sirtgov trd-a tipf åyiXrpf vg\tg, HPA. MX* ovx ogSi t7,v å^iltiv. EPM, JItog q>fig; ovx ogfg ^oldw xara xhv ifibv otToa* dåiavl6v\naQh di tov laC. 14 fere litter. nal tifV
å^iXip^ i ogag lac. 50 fere litter. I lac. 2 litter. daxrvXov Dps.')
c. 5 EPM. MXX* iKe'ivog]ég/A laC. ixai^og Ups.^) C. 7 xeXaxBi di ae dmaariflf j'Svia&ailitaXovet laC. 2 litter. dutatniiv di j^avia&ai Ups. ^)
C. 7 uttXog te avtbg al nal]*aX6g ta lac. 2 litter. nal (Jps. C. 7 Inngina, tov di å^^Stvog xb a&Xov aiarj\ énnginat lac. 12
fere litter. xbv aS^Xov: \ atofj Ups.
c. 7 idat xl nal ^ovXaxa^ 'JI'KAAH, (prtvi, AABETJl. ncjg 6v ovr, & dianoxa 'Egfii,, dffvri&ahiv å^b) &vijxbg airbg nal ctYgolnog ov]
T Vulg. VIII,xx non habent W iiqne qaos ad Vulg. VIII (adn. ") ennmerayi, excepto Mat. — Apparatas lacobitzii: ABCDM/y(TUVY) edd., FritEschii: iidem et 9C, Sommerbrodtii: ACi2.
*) Post lanonis porsonam ^ov di iauy (compendiose) Mut. et ni f. Si,
") h&a xal (sic) tijv cryrfiip oQug e. q. 8. Mut. Si (et Fritzschio teste Mv) ogqq — r^ ayWijy (post *^ uYiXtjv) om. BAC^ Fritzschio teste. — Ceteras codicnm varietates longom est exponere h. 1.
*) aiX transponunt Fritzschio teste SCi/VU.
*) åh om. J; åutaatiiv yuvia&at håbet Mut, sed å pr. m. ex / oorr.; for- taaae saprasoriptnm erat åtxaoriiv in oodice illo, unde Mut descrip- ^ tos est.
Adnotationes Laoianeae. ' 353
tdo lac. 19 fere litter. j lac. 17 fere litter. fyii åinjrbg avthg c&r nal 07^^04x0^ Ups. tdo nol ti ^Xnw lac. 2 fere litter. ^xaJJi
qpijcri la^a- laC. 2 fere litter. n&g ar ovv & dimtota iQfiri Hwv^lip^ avrbg' &vfft6g xa* aj^QOinog Siv Mut. ^)
C. 7 TO ^dr^ Touxvra »givBiP tav å^g&r fiallor] xa ^OQ TOfOVfct, | lac. /uoUoy Ups«
C. 9 TÅ; dvo tag vBvturifuyttg] sic B, sed huBC in modum scripta sunt: fol. 45^ col. 2 exit Tot; dvo ij 46' col. 1 ys 1 — in hoc autem codice 27 fere litteras capiunt singnli columnamm versus — vacuus rel. est; vs 2 incipit j tig
vaPiMtifiirag ^.
Vulg. IX.*) Dialogi marini. Il*) c. il Mnavaa ipava^ fiwog o iq>8gov dwdqov anb tov vQOvgt itpoptiaav ånott^vmur avroi/g neigcifieroi' fyci) di avlla^év tiyag ttxrtcjir, wneQ] iniitawv iyavaafiwog lac. dérågov ånb tov ogovg, ^(jporijaar laC* | laC. avtovg naiQafiBvoi' fyå dé (TvXila^Giy tivotg laC oxrfia^ Ups.^)
XV ^) c. 3 nagoxovfitpfpf x{v j4fA(pijgitff¥ s/cor] nagoxovfiåmpf tfjr
lac. l/©y Ups.')
^) Variant alii qaoqae testes ood paaci. Codicum Mut. et Ups. lacanae non viden tur artins in ter se ooniunctae esse. lUae enim eo oon- silio positae esse possnnt, nt ant diotnm illad eminentins fieret ant ut personaram yioes qnaedam significarentnr, Upsaliensis oodiois lacnnae hoc qnoque loco, ut saepe, nisi e codice aat lacnnoso ant alia qnadam clade adfeoto ortae esse non possunt.
*) Fol. 46' col. 1 VS. nltimus exit c 10 tov 90 l\ col. 2 vs 1 inc. fi9^v e. q. s., ita nt inaeqnaliter scriptae sint hnins paginae colnmnae.
') Vulg. IX non habent EH<^ Lanr. LVII,xm C. S. LXXXVIII Mut Pal. CLXXIV; dial. v et xv håbet V.
^) Apparatus lacobitzii : ABCFM(TV^) edd., Fritzschii : iidem et fin, Sororoerbrodtii : Ai2.
^) Has tantum varietates adferam: ^av4xavaa] Ininavaa Ai2F, vniuavaa
fC itirag autw] Ai2F, avtw tiraq (B) % et v' teste Fritzschio. E
ceteris lacunis apparet dubium esse, num ultima illa lacuna trans-
positioni codicum (B)9C conexa sit. *>) Apparatus lacobitzii: BCFCTUYY^) edd., Fritzschii: iidem et 9[m2,
Sommerbrodtii : Wn. ^) f xal ante tiiv addnnt nonnnlli testes, quod additamentum hnic
lacnnae conexnm esse vix crediderim.
254 N. Nilen:
Vulg. X. Dialogi mortaorum.O m*) c. 2 iari; riv
ovy] ion lac. 2 fere litter. pvp aiv V (imi vel potius h. 1. iariv
per comp. ser. est)').
VII^) c. 2 ^ Zipf6q>ttrre; »al] !i Zr^vwf>amB lacana ubi 5 vel 6 litterae erasae sunt %tu v.
IX ^) c. 4 ixBivog Tolrvv i%Xri(^yvfArici fåov tcal vvp] ixBivog tolvw
éuXtigwofAriai ftov lac. 6 fere litter. tun vvp V^.
XVI^) C. 1 iajiv; ov fiiy ovr] siQ. Ji iariv, lac. 5 fere litter. o\/Awow V (iativ vel potius h. 1. iati per comp. ser. est).
c* 2 avtlg elvai. oga ^ovr] cnrtbg elvtw lac. 6 fere litter. o^a XX*) C. 2 KvQog iuTiv ovrog di] xvQog ion — ^— ovtoc
■^
») Vnlg. X non habent EH Lanr. LVII^m C. S. LXXXVIII Mut. PaL CLXXIV. Håbet <f» in parte vetnsta hos dialogos (fol. 258— 260): XV — XXVII c. 9 /i«i^ax<«i;i7 et in parte recentiore (fol. 261—268) bos: xxvn c. 9 n^og to nsqne ad finem, xxix, xxx, xii, i, u, xxvm, III, XIV, xm, iv, v — xi (cfr Vitelli, Spioile^io Fiorentino, Museo Italiano di antichitii classica Vol. I, Pnnt. I p. 29). Eundem plane ordinem qui nnnc est in <J!» observat Ambros. A CCXVIII Pte Inf., qai codex omnibus iis locis, quos ex eo ad Vulf^. X con- tuli, cum <i> ita congruit, nt ex eo descriptus esse possit; contuli autem satis multos locos. Vides dubitari non posse, quin haeo Ambrosiani pars e <i» post recentiorem huius oodicis partern a <i>^ additam orta sit.
') Apparatus lacobitzii: ABCDMO^ edd., Fritzschii: iidem et flOW, Sommerbrodtii : ÅTVii,
') lativi parva lac, nt solet in personarum vicibns significandis, rvr ovv i2; supra rvv ser. est Menippi nomen. 9 teste Fritzschio håbet lati, M.E. VW ovv.
*) Apparatus lacobitzii: BO(MTV^) edd., Fritzschii: iidem et9[<|!>V^i2, Sommerbrodtii: i"V^i2.
") Apparatus lacobitzii : BMO(TUVr) edd., Fritzschii: iidem et 9C<7></^i2, Sommerbrodtii: rvS}*
^ liMiiwo; — ftov] haec om. SC teste Fritzschio.
^) Apparatus lacobitzii: BDMO(TV^) edd., Fritzschii: iidem et9C<^</^i2, Sommerbrodtii: r^vn,
*) tavto; »Itat B09C9, avtog ixtttoi »Ivai <I*Si et Y* (sic Fritzsche, et recte ille qnidem quod ad S2 attinet, sed <7> h. 1. ix»ito{ habere neque in mea collatione adnotatum invenio neque apud Sommerbrodtium , cuins causa <7> iterum contulit Vitelli. avto^ §itai- o^a y«j;v (sed /ovr, ut solet. Si) meae coUationes codicum <J!»i2 habent.
*) Apparatus lacobitzii: BMO(NTVX^) edd., FriUschii: iidem et 9C<^V'i2 Sommerbrodtii: Vr^VSi.
Adnotationes Lncianeae. 266
di V (linea illa in rasura 8 fere litter. a pr. ni f. m« ducta eet) 1).
XXVn*) c. 1 ovdh dior. KP AT. "Bjrcitf ovv nal difij'riaofim vfih ik bldw onvJB natffiiy xoto Ttpf vdCv. JIOF. Jt^Y^frai, cu Kqvxfiqr\ wdér
diov: \ parva lac. ad novam personam significandam relicta est; personae nomen qnoddam prope evanidum in marg. a rubricatore ser. est; post lacunam pergit librarius fya di »al
difif"t,Gofiou lac. i w xQOTfig LblUT. LVU,XXVIII ').
c. ij et 3 (fiaXag nåtrte X(f^^^? '^^ nvfi^la xhtaQa fiB&* iavtov l/ft>r. 6 då Jigaaxfig] (pi6lag te x(f^^^9 ^ nvfi^ia laC. 15 fere litter. o di ogaaitrig V*).
C. 3 nal yrj A£ ovx aaefivog Tr^v o^ii'] utal lac. 9 fere litter.
C. 4 vnb TTfV nv^fV, oQ^g] vnb tify nvf^iif, laC. 6 fere litter. C. 6 avtovg ngogdQafidnf inl to nog&fisior] avtovg lac. nghg to
nog&fieiov V (de 6* non satis mihi constat)*).
c. 6 tag av iniTrjdeUag nXevaaifii' %a* notQct] t^ dcy ifurridBimg. lac.
7 fere litter. nagix v^ (cu^ b. 1. per compendium illud ser. est, quod in boc codice solet '' significare).
c. 7 daveimnbg o i* niårig %a£[ dogi laC. 4 ferelitter. mcH V.
c. 8 et 9 lov §lov; Tovjop ovy] tov |?/ov : lac. 7 fere litter.
TOVTOV «P ^).
') Codicnm varietates, qaas longam est ezponere h. 1., alibi traotabo ;
hoo tantam nonere lioeat, oodicem V in hoo dialogo, at saepe, a
pr. m. ipsa multis ocis oorrectiim eate. ') Apparatns lacobitzii: ABCFMO(RTnV^) edd., Fritzsohii: iidem et
9l^9''i2, Sominerbrodtii : kr^VSi, Aliqaot laeunas eodioit !P de-
scripsit ante me Sommerbrodt. *) vfiU — åimoai om. V et Fritsschio teste BO; io hnias loei yioinia
plnriroae sunt codioam yarietates ; !?, nt bane nnam adferam, inter
M xQatrig: et Jlotxag lacunam 6 fere litter. babet, abi personae nomen
qnoddam videtur fnisse scriptnro. *) ta (vel th) qnod B09[(<^) qnoqae babent, ex i corraptnm esse pro-
babiliter coniecit Fritzsche; vides antem e laoanae amplitndine non
licere indicare, qua ratione tiaaaqa illud scriptnm fuerit in codicis
*F exemplari. /i«y iavtov tittaqa O.
^) (nova persona post xiir nv^nv et iternm to ^qyov in A' (sio Fritcsobe). *) nqo(a)ågafiw in F omitti testantor. ^) oOv in BO 4^ omitti testantor.
256 N. Nilen:
c. 9 0910 xaXificv xttl o^fttag ^^X^^] ^^ nalafiov lac. ^xov, V,
C. 9 &t8xv6g te xai nqoahi /caAo^ %olI åftvågby fiUntay, JlOr,
Élxa xoiwioq &v fffV ti&BkBg; JITJL Ned' rfiv] ajsxvog 7^6 laC. 15
fere litter. x^^^og xal åfjwdQw pUnor, lac. rfiv ^^),
XXVIII ') c. 1 si ovxhi dtapf€ji¥tti ^^dtor] al lacuna ubi 5 vel 6 litt* erasae sunt dtapfwai ^dioy v^').
c. 2 TÅ M^éov åriffv »al néfrnva iir,yBpiag, ij to ovdgelay
lac. li <fr.
Valg. XI. Menippus*^) c. 3 et 4 el ftt, XvaneUHw vnelttfi- /Woy. inel då] el fiii IvaireXely laC. 5 fere litter* inel dé Vat.
LXXVL«)
Vulg. XII. Charon.^ c. 3 et 4 Tr,y a»onf,y; XAP. KaX\
t^y Gxo lac. xttJ Vat. LXXVF).
c. 7 ano&ayowta, nolla ^txilfoidovytog] åno&(xv6ytar lac. 3 vel 4 litter. W naQagQdifKodovyiog fi ®).
C. 8 l|o/o$ mfS-qénfay xa^ailY^y] t^oxog o laC. %e<p(tXi{y Vat.
LXXVI.
C. 12 6i nxiicaixo avy toig &XXoig] el xtrihttito lac. toT^ uXlotg
Vat LXXVI. »)
^) at§xyog /• nal ft(foaitt 6 BO adfemntur.
*) Apparatns lacobitzii: BMO(TUyXT^) edd., Fritzschii: iidem et
9[^i2, Sommerbrodtii : HiW. *) ii ovxétt åtanoffok yroivai di ov f<fdtov Fritzsche ex 9[ adfert, nisi
quod de §1 Dihil testator. *) Vulg. XI non habent AEF V Laur. XXXII,XLvni, LVII,xlvi C. S.
LXXXVIII Mut Pal. LXXm Ups. Apparatas lacobitzii: BQO
[CLMNRTUVX?YZ (cod. Bonrdeloti Flor.)] edd., Fritischii: iidem
et Øi2, Sommerbrodtii: CSHrSl. ') vst§laftfittvov in B0G9[ omitti testantnr. ^ Vulg. XII non habent E(F)H*!F Laur. XXXII,XLvm, LVII,xlvi
C. S. LXXXVIII Mut. Pal. LXXUI Ups. Apparatus lacobitzii.
ABC (LMNRSTUVY) edd., Fritzschii: SUnSi* (i. e. Marcianus
GCCCXXXV), Sommerbrodtii: ASIi2i2' (ultima Sommerbrodtii ed.
non in promptu mihi est). ^ In i2 Laur. XXXII,xin, LViI,Li nullam h. 1. esse varietatem testari
possum. ' ano9cnorta^ ftaQaQQatf/taåovvtoi sine la C Laur. XlXXIIyXIII (Laur.
LVII)Li uno foL amisso haec non habeti Urb. CXVIII, quem lacu-
nosum h. 1. esse non adnotavi, iterum inspicere temporis causa
non poteram). *) aifv yok] iv totg teste Fritzschio Bfl et y. avv ring diserte i2 Laur
LVUfLi (de ceteris nihii testatus sum).
Adnotationes Laoianeae. 257
C. 14 nttQOidelf il,dfi\ nag lac. 2 fere litter. dBig ^fiti Vat. LXXVI.
Vulg. XIII. De sacrificiis.^) c. 9 xw fiév &vTi tk>
ewaxovrxm nnrteg] xal iitv &vtj lig 4 litterae {taig ni f.) erasae
sunt |5 vel 6 litterae eraaae sunt ewaxovrrai nayiag Jl*).
Vulg. XIV. Vitarum auctio.') c. 19 låfifiwe- t6 delva]
Xåfifiave lac. 3 litter. tw de7va sic »P*).
Vulg. XV. Piscator. *) c. 8 T« diaqtoqa dialvea&ai d^dunag Xoj'w] TÅ dniq)OQn Xvaa&ai rasura 17 fere litter. A didértag lofovg
Laur. LVII^Li. Litterarum erasarum Ima videtur fuisse n, iu 4ta vel 5ta accentus fuit ', iu 13ma vel 14ma accentus ' vel spiritus ' vel utrunique. In marg. inf. a m. rec. ser. est dinti (om. då) Tff dta<poga Xvea&M (reliqua abscissa suut). Vigiuti fere litter. esse rasuram iudicat Vitelli, qui post Xvead-w in t sno : iuterpuDgi testatur®).
O Vulg. XIII non habent EHtf^ Laur. XXXIl,XLvni, LVII,XLVi Pal. LXXIII Ups. Vat LXXVI. Apparatus lacobitsii: ABCF (MRSTUVY) edd.
') xav ftt&wj tC;^ »vwxovrtat ; nattif in rasura 8cr. Runt a pr. in. in Mut. Laur. LVIliLi, qui in hoc libello mimro quantum codici A suffra- f^atur, non variat nisi quod xa» filt &vri tig, håbet. ^av]xai iav FM. &vn]/i$&vri A' teste lacobitzio.
') Vulg. XIV non habent BEFH Laur. LVlI,xiii,XLvi C.S. LXXXVIU Mut. Fal. LXXIIIUps. Apparatus lacobitzii: ACM(RTUVXY;;edd., Fritzschii: iidem et 9WSI — Adferam e * hos loco«. ubi pr. m. ipsa (^) alio fonte adhibito in mbricando atque in textu descri- bendo — ita rem actam esse alio looo non paucis exemplis con- firmabo — lineis rubricatis laonnas a W^ relictas explevit: c. 18
to naqanav. ti tavta\ tonaqdnav — » ti tavta C. 13 anttgog, r»J ayitiQog. —»('■> C. 13 et 14 yfitévr; at* dh\ ycÅvr; «— av åi C. 15 av, /sffor] av -«- [Siov C. 27 dta tavta. nooov] åia tavta — ^ nooov C. 27 Jaupavt. ti] Xafifiatt
— — ti His autem loois eo consilio rolictas esse lacunas apparet, ut a rubricatore personar nm nominibus explerentur; pertfonarum noroina in lacunis relictis saepissime scripsit 7*.
^) (In A post xdfifiatt mutatae personae nignum'.
*) Vulg. XV non habent EFH Laur. XXXII^XLvm, LVII xiii.XLVi C. 8. LXXXVUI Mut. Pal. LXXIII Ups. Apparatus lacobitzii: ABCM(DRTUV8ljr) cdd., Fritz?chii: iidem et *9"»; Sommerbrod tii: Mi^Li'i'Sl Codd. « Laur. XXXIl,xni, LVII^li ad Sommerbrodtii editionem coutulit Vitelli (Museo Italiano di antichitå classica Vol. I Punt. I p. 22—29).
*) Ad eos testes se applicat h. 1. Laur. LVII,Lif qni codicem B se- quuntor dncem.
iford. tfdskr. f Hh^l. Ny nekkc. IX. VI
358 N. Nilen:
C. 19 W (TO* toIVo/ia] tig lac. 4 litter. h^o/ia Laur. LVILli (puDCta , . . . esse in lacona, ut Vitelli håbet, non adnotavi) ^).
c. 33 InBhoi, dn] ixshot 2 vel 3 litt. erasae suntHoT* B').
c. 40 e;foyT8^ al dé] sic Laur. XXXII,xni, sed l/ofrs? lac. 7 fere litter. éi då Laur. LVII,li.
Vulg. XVI. Cataplus.«) c. 2 et 3 SotStir fioXic mnå KflTT^/ara*. KASIB. Jkfi}xéri] |9a^ /t^cT^i? noTc lac. 10 fere litter. (in»i^i Laur. LVII,XLIII.
c. 5 vfiuq nagixb] vfielg, nå \ rasura 2 fere litter. t6 Mut. (sub rasura videtur latere ^ vel ^^i vel ^i^)^).
c. 5 navreg i|^] norreg . . t^^ Ups. Puncta iUa in rasura ser. sunt. Cfr F. et A*).
c. 14 T?,y inl TOP "jitdrfP <ipåqcv<rttv ^wr intarqiqxirtai yw¥ sig tovniir^ xttl wnifq ol livviQiaxbg\ tv,v vHw xiiV inl ror lac. 10 fere litter. iniuTQiqtortai T'ovr eig xovnlata &<meQ lac. errsg Laur.
LVII.xLm»).
Vulg. XVIL De mercede condactis.*) c. 29 oU'aet
I
TI xal nQotrenåiiejQOvrTBg, (5$ fitf vvaråieiv donoter, del] aZÅ' ^ lac. 5 fere litter* ngoaanifingovrteg ug fii] wajoiBw ^oxoi laC. (i fere
litter. dBl Urb. CXX^.
%
') Qaidam oodices h. 1. habent ti aw ti uvofia (vel towofMo).
*) ixåivot åioti qaidam testes, sed notae in B erasae potius possunt fiiisse «^ vel xa^' quam di.
») Vulg. XVI non habeot BEIl y Laur. XXXII,XLvni LV1I,xlvi,li C. S. LXXXVIIl Pal. LXKIU Apparatas lacobitsii: ACF (DMNRTUVX) edd., Fritzschii: iidem et 9[<f>i2 (Mut., e quo codice oollationem Sommerbrodtii libro sao adiunxit).
*) Mnltas rasuras atqae lacunas in hoc iibello e oodioibus meis habeo enotatas; rasurae illae omnes einsdemmodi snnt atqae haeo; iacu- nae antem sine rasuris reliotae ad vices personarum videntur per- tinere omnes praeter eas qaae a me adferuntnr.
^) /tiiv 6dw tijv int tw ^å^v tpéffovaap W teste Fritzschio; idem testatur in Sl<f> et V xal ante &antq omitti. Imatqitpwtai yow §1^ tovTtiaw om. F (lacobitzio et Fritzschio testibas), inl tin yitdtiv (pigovaav sine lac. om. Ups. — Mat. et i2 non variant h. L
•) Valg. XVII non habent BFHV' Laur. XXXn,XLViii Pal. LXXIII Ups. Vat LXXVI. 9[pparatus lacohitzii : AG£(MRTUVYr^) edd., Fritzschii: iidem et 4^A.
^) aii* ad té xal n^fitq liofiM^ovvf«; Mut. (ti autem ita scr. est, ut noy legi potnerit).
Adnotationei Lucianeae. 259
C. 30 fiovovovxl (pevtetéocj i,v då] ftovorovxl' lac 6 fere litter. TiP då Urb. CXX*).
Vulg. XIX. Pro lapsu inter salut.*) c. 16 ^m F post loYiGfåw vacuum spatium'.
c. 18 et 19 *nl avt^'i. hoixa ^] tial otvi lac. 1 vel 2 litter. toixtt då Laur. XXXn.XLVIII.
Vulg. XX. Hermotiraus.') c. 9 naga tw aQxoyra Myaj^xog]
nagvL thv a^ lac. iva'jrxog SI ct Marc. CCCCXXXV.
c. 9 ev ta&i ijtéivog nQoa(pvg] ^B\' la&t inairoc (iam sequitur
vacuum spatium, in quo est litura) ngoegÆg G' lacobitzio teste ^).
c« 10 € ftaHagiey fUXet] o) fi lac. fiéXei Jl MarC. CCCCXXXV.
c. 33 ^qloL 7^« TOi (^] .pro /s TOi in Si lacuna* Sommer- brodtio teste.
c. 33 xoqvd'og levfTtrovtn fiétfanov] xvffv&og lac. fthanov SI, C. 33 et 34 fxt^e« fHVKnog' 6 JIXotodv] fiåqti lac. o nXattar Jl.
C. 34 inl noXv] Jnl tov (cum lacuDa) sV Sommerbrodtio teste, c. 46 roioviov vtvdffa] ^pro M(fa est rasura in sV Sommer- brodtio teste.
c. 71 xavhiv fAttxctifUtv] ^xtriiy mu (MMaqiatf EGil. at recte navrgif
fiaxoifittv V et sec. m. H, ubi v' ^st in rasura cum quattuor litterarum spatio, ut a p. m. item fuerit: xøyV xal fiaiwQlap (sic Fritzsche).
Vulg. XXI. Her od o tus. ^) c. 5 <né<pavvv ura o^i;^]
fn8q>av6y t^va lac. 2 fere litter. y^^ Laur. XXXlI,xLvni. c. 5 Trpf lo^xv^ avTov] j^v lac. a%tov idem codex.
^) qttvxtalog Mut.
*) Vuljf. XIX nonhabent Bv'Laur. LVIl.xm Ups. Vat. LXXVI. De £ et Mnt. cfr. Nilen, LuciaDi cod. Matinensis, Ups. 1888. Appa- ratus lacobitzii: AEF(CMTUVX) edd.
3) Vulg. XX non bahent ABFt^VLaur.XXXII^XLvra C. S.LXXXVIII Mut. Pal. LXXlll Ups. Vat. LXXVI. Apparatus lacobitzii: GEG (MRTUV) edd., Fritzschii: iidem et Ui2. £ codicei2 hnnc libellum totum contulit Sommerbrodt, ego inspexi tantum in foliis descri- bendis, quo factum est, ut tres me fugerent lacunae a Sommer- brodtio adnotatae.
*) .ixtlvo; statim sequitur: hine ille error' (sic Fritzsche).
*) Vulj?. XXI non habentUEFtf' Laur. XXXII,xm LVIl,xiii,Li Mut. Ups. Vat. LXXVL Apparatns lacobitzii: AC(MNU) edd. — Cod. n contulit Sommerbrodt.
VI'*
260 N. Niléo:
Valg. XXII. ZeuxiS.^) c. 2 wn éficnnlv fywofitiy, ixMfa inpoow, Oiwotir] wei ifiotvtbif haréovr lac. 7 fere litter. owtow
Laur. Xljun").
Valg« XXIII. Harmonides.') c. 1 etaoyial /ab] el^ lac ftB Ji ei Marc. GCCGXXXV.
c. 1 øv noiav ididaia] avno^Snf lac. dA^ iidem.
C. 1 tb mtQifiåg %al iftnyBtv] tb auQifiåg lac. éfinveiv iideiD.
C. 1 ifi/Åalåg ua* vnofiaHaiv] ififiekåg laC. I vno^aXXsiv iidem ( j
aatem de il tantam valet).
c. 2 post tom; StfiKww xQivtti \ dwaftwaig reliqua usque ad libelli finem desuDt in n, qui 63 fere versuum spatium vacuam reliquit; sunt autem singuli versus in hac codicis parte 55 fere litter. apparetque ad reliquam libelli partern capiendam sufficere hoc spatium. Marc. GCCGXXXV eadem omittit spatiumque sufficiens håbet relictum^).
Vulg. XXIV. Scytha**) In hoc libello magnus est numerus omissionam lacunarumque in il Marc. GCCGXXXV, in quibus describendis litteras omissas adferre satis erit plerumque, ad quarum numerum lacunae quadrent:
c. 1 <roq>bg fih om. fiotS^fi tStf åffitnan' om. tw ntlo Om. c. 2 ov. coTi då ov om. C. 3 (t?)« loaoTO om. tCfj om. ^oq)ode om. Bvfj om. Bltw om. ovaa om. c. 8 inifuXovfievog om. tB&iinag om. åxciv alrai om. o TåioQigt i^ om. h anaQsi om.
') Vulg. ^'X^TT non habent ABEFHv" Laur. XXXII,xin,XLvni LVII,i,xiii,Li Mut. Ups. Vat. LXXVI. Apparatns lacobitzii: M (RTUVT) edd., Fritzsohii: iidem et 170^ (J7 autem (Monacensem' oodicera quendam uotat Fritzsche).
') iixtZva accessit ex <f>M. om. n ut videtur* (sic Fritzsche).
») Vulg. XXIII nonbabentABy'Laur.XXXII,xin,XLvmLVII,xiii,Li Mut Ups. Vat. LXXVI. Apparatns lacobitzii: EF(MRTUVT) edd. Godicem S2 contulit Sommerbrodt
«) Post hunc libellum Ei2 Marc. GCCGXXXV habent Vul^. LXV. Codicis E folium 6, si oatalogorum descriptionem recte interpre- tatus sum — Thompsonii autem catalo^us non differt h. 1. a cata- logo a. 1808 edito — desinit in verbis totg afiurov xqltai dwafiivoti. Cfr quae ad Valg. LXV exponam.
6) Vnlg. XXIV non habent ABFV Laur. XXXILxiilxlviu LVII,i,Xlil,Li Mut Ups. Vat. LXXVI. Apparatus lacobitzii: EH(MU) edd.
AdDotationes Laoianeae. 261
dl i^BwoV' ov ^ng fuxgoy] di e/invrot« !ac. fitnQov %al AD te Tofro om. éimvoq om. TÅ TeXavTorTa om. åfifiono' om. axBVBiy mu om. C. 9 ^ovX om. TO xéXoq^ åi fÅ^i åxé(faXo^] to tilog lac. aipalog sic ovtirog fioi eivexa] ov lac. IVexa ^i^ to yvr om. figorta OXD. fioioy TI om. XixM om. xttx«Iyo? om. Ts^ov; d om. c. 10 niy nagodevaag om. xQvyfOfiM talti om. a 7i^oo'fiili9'a)y om. avrwjroiyiaiaTg XQ^o nqog\ awoi^favKnag laC. ^ff }4vaxnQadii^ nal ovro^] « lac. ovto; C(i iwBf noX om. xffi ov om. ^ovg^ åvo di om. de xol Xo^o)!'] di lac. (uy naQa^ttlXoig av ri di nagå] nagafiaXoi laC. naga g cnrtovg om. i&ilovm ^ag om. Sitiloi^ om. C. 1 1 iarév, vihg xal ntnr^, o] ig TOV vlhv la C. o Slera' <r6, ovrea] a(aTo» lac. ovrco (paulo iofra
ante an6 sine lac. ae om.)
c. 3 Codicis Laur. LVII,XLVI fol. 119 Bandini testatur in verbis ihb ^åvovg lol doxifnatojov desinere ; relicta tameu esse Jolia quatuor ad defectum suppleudum\ Hune autem codicem quod ad lacuuas attinet examinare nescio quo modo oblitus sum.
Vulg. XXVI. Ver. hist. I.*) c. 9 ftnifOQOv iianrigri^fUyfp]
finifOQov B^Qjfifiiytpf r. Linea illa in rasura 3 fere litter.
ducta est (a r^ ni f.); in marg. evanidae quaedam litterae a r^ scriptae cernuntur, quarum has tantum legere poteram:
Vulg. XXVIII. Tyrannicida.8) c. 18 fieXlåytoy iXnlåag
XQOvtav. inaviov] fielXovTuy laC. in w^Toy Vat. LXXXVIII Laur.
LVI1,X1II a*).
Vulg. XXIX. Abdicatus. ^) c. i nar ifiO%' di tov ^aganev- travTog fioyov fÅttiynai, tov fuy ovr finrS-oy^ xat* ifiov di tov S- laC.
O Vulg. XXVI non habeiit BEH'P Laur XXXII,Xiii,XLVin
LVlI,xm,XLVi,Li Pal. LXXIII Ups. Apparatus lacobitzii : ACFM
^RSTUVXY<^)edd. Codicem /^contulcruntLSommerbrodt et II. van
Herwerden. ') JianijQttjfihtiv A. iitjQtr^^irijv v/ laoobitzio teste, iitj^ijfiévipf ex i2
adfert Sommerbrodt. *) Vulg. XXVIII non habent EHc^V' Laur. XXXII,xiti,xlviii
LVII,XLVi,Li Mut Ups. Vat LXXVI. Apparatus lacobitzii: ABCF
(MTUVXY.^) cdd. *) iXniåag /^ovcuv om. B testc lacobitzio. •) Vulg. XXIX ab iis libris abest, a quibus Vulg. XXVIII. A9!para.tM%
lacobitzii idem est in otroqne libello.
363 N. Nilen:
15 fere litter. xÅr fih oJr fiia&^ si et Marc. CCCCXXXV. In lacuna illa angustiore alia quaedam manus Bessarionis manni non dissimilis B^nBwrorto^ fié/pw fiafytitu compendiose sciipsit in utroqne codice.
c. 3 inånacofjiitfov xov xaxov, fiiaog &X(yyov xal vofiw åntjivrf xal ^lainpfl/ålag ngoxsl^ovg xal d^xaariiQior axv&Qanbv xal ^ofiV xal 6g^,y ual Zl<ag x^^^ii ftsotå narta, dio Jt<] ^i lac. 6 fere litter. tov icoxav i (lUrog &ko^or xai ånrpni xal ^laaqfr^fåiag lac. 7 fere litter. StnaatTiQioy tnv^Qtanhv xa» j^or^y xal o^ifV xal oXfog lac. 9 fere litter.
d$b di, jfi. In Marc. CCCCXXXV, ubi eaedem lacunae fuisse mibi videntur, quae deerant supplevit sive manus illa, quam Bessarionis opinor esse, sive Cosmas librarius, ita ut iam scriptum exstet inmeaoiiwav e. q. s. ut in lemmate usque ad dUt df, (sic), nisi quod råfiov suprascriptum est, quod, ut in Si, omittitur in versu. De axv&gwnbv xal ^o\^v xal o((Y^ ex neutro codice satis mibi constat; baec enim enotare praetermiseram.
c. 7 $8To Y^9 ^ filyffi fAOviag eldog xal iiiav ji(v voaor] &no ^^q åpwinfoh /larlag éldog lac. t^ yofror 9^).
Vulg. XXXII. Alexander.') c. 14 wx^ tf, å^ad^f^ ég
ti,v n6hy\ wxfi Tt^ a;"«^/ el laC. Tf/y noUr Aoibr. A CCXVIII
Pte Inf.
c. 23 nag avi^ ai xvjfiideg, axånov Ti oyo/i«] naq' airrS) lac.
%l Ipoiua Vat. LXXV1»).
*) Forsitao suspicari lioeat hane lacnnam emendandi cnidam studio tribaendam esse; vides an tern niat eodem fere modo scribi posse atqne fiaviav,
•) Vnlg. XXXII non habent AE Lanr. XXXII,xm,XLViii LVII, i,xin,XLVi,Li C. 8. LXXXVIII Mut. Pal. LXXTTI Upa. Appa- ratns laoobitzii: BCFH(MKTDVY) edd., Fntzschii: iidem et (9C/) it^VSi Marc. DXVII (et CGCCXXXy). Marcianornm codicum coUa- tiones, nt semper, Sommerbrodtio debet Fritzsche, SHr in hoc libro e Dindorfii ed. Lipsiensi cofi^itos håbet. Codicis SI lectiones sap- plevit H. van Herwerden (Plntarchea et Lnoianea, Trai. ad Rh. 1877)
') Fritzsche: 4nonov ti wo/ia Si Marc. DXVII <j:»MF et qoi dxonov B et
V. alXo MOV Ti ovofia V. xoHtov ti nififia Marc. CCCCXXXV. xontov tt
ofofia C. Mi/iftaj >coxov7 tt nifAfia marg. B scriptnra xontov pro nxonov mali correctoris est, qni ad aliud medioamentum, ooptam aberrarat, qnae et xontii et xwttw dicitnr*. Qaae e ood. B adfert Fritzsche,
Adnotationes ' Lucianeae. 263
C. 25 wneg in ^i&Tfg (ia&alag nvaqmQonag aw'atarto in ovrw]
dionBq i% fié&tig ^a&alag ttvaq>égovteg lac. in avtw Pal. CLXXIV*).
C. 33 Bxovtog, bvxtva nQO(ni,anat tov didaauaXov] tx^^^ l&C-
C. 50 inl (Tol dir, <pa^^ttx'] fiij om. B, at est lacuna' (sic recte lacobitz ad cod. B fol. 24"" col. 1 vs. 13).
c. 51 et 52 MoQifi i^aqyovUg eig axii,v X^^TX^^Q^'^T^ leiyfBi q>dog.
"AkXag] fioQifBv. (itt(^ov lac. 20 fere litter. akkog Vat. LXXVI*).
c. 53 Stt^aqdaXuxov fiolax "Aing nXkog ij¥, %al naUv\ aa^agdanov fiiiXa lac. xal ndhv Vat. LXXVP).
C. 53 71^6^ odvnjv nlevgov — Kvifilda X9*^^^^^ xilofiai dgoalfjv ta xiltftog-j ngbg odvvrfV nlavgw laC. TtéXofim dgofrifiv re xal Xffiovg:
Pal. CLXXIV*).
c. 55 iaaX^orra fie ig titV nohy] ^pro bis lacuua in V*
Sommerbrodtio teste.
c. 55 etffV 6 Aowuavåg — inti^ofifiw] JacuDa in V'' Sommor- brodtio teste.
c. 60^ xal nanog ianglg] xal lac. 7 fere litter. laxQog Ambr. A CCXVlil Pte Inf.
Vulg. XXXIII. De saltatione.^) c. 2 »vxitxijv] xvuUaw cum spatio finter i et col* r Sommerbrodtio teste.
ea sic legi — scripta suut io fol. 19^ marf^. inf. — Mo?ntov fi fta' (vel fi^fia-) et haec quidem'adeo evanida ost, vix ut legi . poBsint ; quae sequuntur xontov (sic) ti ni/ufta facilia sunt ad legendam. Haec uatem adnutatio a scholiasta codicis H scripta est. MoDendam est non pauca codicis B scholia schoiioramve reliquias a lacobitzio omissa esse: quamquam non parvam iuisse in his rebus et Schu- barti et lacobitzii dili^entiam confiteri oportet.
') Fritzsche: ^o>a7t»Q ix /ui^ij; 3^i!B<^«7' Marc. DX VII iaajfg xai Ix fii&ti: i2FM et v\
^) Ad codicem B h. l.» ut fere sempor, se applicat Vat. LXXVI ad illiusque codicis varietatem apta ost lacuna. Codicum varietates lonffum est digerrre; cfr. Fritzschii apparatus. Idem valet de ea lacuna quae ex eodem codico infra adfertur in c. 53.
») Cfr. adn.^).
*) Fritzsche: .tt xtXijtuvs ^ Marc DXVII. tt xiXtjtoi; S2, sed ti x§ Xiitove (disjuucte) FM et v. t» xal Ititoli B'P''.
'') Vulg. XXXIII non habent BF«FLaur. XXXll,xiii, XLVUI, LVII,i, XIII, XLVi, LI Mut. Ups. Vat. LXXVI. Apparatus lacobitzii: ACE (MTUVYy) edd., Soramerbrodtii: A^lSl,
264 N. Nilen:
c. 47 nal 1/ ^Hlig a<y)o^//otf] ual i] lac. 5 fere litter. a åipo^ftåg
A, sed in i, i^ — o- corr. pallidiore atramento fortasse pr. m. ipsa; in mg. -|- pr. ui f. m. suo atramento^).
Vulg. XXXIV. Lexiphanes. ') c. 8 åyagQ^xv^o/å^pog
énup6(fvifitt] avagqiX''l^^ii9voq lac. éntq>6^f,fÅa FEJI Urb. CXVIII MarC.
CCCCXXXV a. Lacuna 8 fere litter. est in Urb. et in a, 10 fere in r, 12 fere in Marciano utroque, 25 fere in A.
waq^x^fråiåwog håbet F ovaQgix^aåfispog Urb.
C 12 piifAaCovta, T/y TiyaJ ^hfidiorta laC. 3 fere litter. TfV tira a.
Vulg. XXXVI. De astrologia. *) c. 6 xiyeoftévotat,
utu oixeia (^] xipeofiiroict xal oiuaia laC. ^coa FJl ' (vel Jl*?) Urb.
CXVIU Mai c. CCCCXXXV Vat. LXXXVIII a xtwo^éyoierr x«i lac. 9 fere litter. ; lac. G fere litter. fwa Laur. LVII, LI xivao^i- voiai lac. 14 fere litter. i lac. o fere litter. Jwa Laur. LVII, l. Lacuna 9 fere litter. est in Fil Urb. Marc. CCCCXXXV a, 14 fere in V^al. LXXXVIII. ouua et ^ana håbet F oixla et
foiei Sl^ ovx eta et icm Vat. LXXXVIII ex quo de MveofUvoKn
nihil enotavi*).
c. 10 xal &y&g(ii}nog xal xa\gog xal kétav xal xdv oXkiov i'xnffjov] xal av&goDnog * xal Xéav, laC. 6 fere litter. xal Tcjy txaaxoy Vat.
Lxxxvms).
^) Sommerbrodt in snis codicibns ita ser. esse tastatur ante dtpo^na;: in FSi xai ifåtig (sic a quoque teste lacobitzio), in 91 ^dtTiy (Om. xal {* (sic Sommerbrodt). lacobitz, qui codicis A lacunam animadvertit, de snis — A autem oraitto h. 1. — haec refert: ^xai rktg dtpoqnai KV. xal ridng dtpoqfidg a. dtpoqfååg ral "Hlti reliqnae et T*.
•) Vulg. XXXIV non habent BF?F Laur. XXXII, xm, xlviii, LVII I, XLVi, LI, C S. LXXXVIII Mut. Pal. LXXIII Ups. Vat. LXXVI Apparatus lacobitzii: A£(SUY) edH.
•) Vulg. XXXVI non habent ABFIF Laur. XXXII, XLvm, LVII. XLVI, C. S. LXXXVIII Mut. Ups. Vat. LXXVI. Apparatus laco- bitzii: CE(RTUVX) edd.
*) xtttofiivoiai xai dxia ^wa sine lacuna habent SlPal. LXXIII, quorum ille ' ante xai interpungit, hic post oixia a versu transit ad versum, xtvtofiivoiat xai l^wa sine laouua Laur. XXXII, xiii. De E silen- tium est, nisi quod oixCa ibi legi testantur.
*) xai lavQog ante xai Xitov om. vides, qui scribendi error, ut in causa videtur fuisse laonnae relinquendae, ita fortasse non fuit in Vati- cani exemplari.
Adnotationes Lacianeae. 265
C. 25 fifidafift fAtfié ig nolBfiov]^) fifidafioi lac. fiii di ig nåls-
fiov r Vat. LXXXVIII Pal. LXXUl Laur. LVII, XXVIII, qui Uf, d'ig håbet. Lacuna li fere litter. est inVaticano utroque, 12 fere in Laurentiano, 3 vel 4 in Palatino, qui — — — a pr. ui f. m. in lac. scripta håbet.
Vulg. XXXVII. Demonax. ') c. 6 tovg nQoaofidr,aar' tag] Tovg ngoa .... o/uliiaavrag (cum rasura) * teste (le Fu-
ria (ap. Fritzschium).
c. 9 xaQanofAévoig éfifiaXiog dtBXéx&^ xai] taganofiivoig ifi^Q^d-æg
lac. 10 fere litter. »al Ups.
c. 10 TO fii^ioTOP tary] tå fiiy . . . tw K.
C. 12 ix noadiag] Jx nat dtåg (cum spatio) F' teste
Kritzschio.
c. 15 xr,g afMpi^oUag axéfifAati xai\ tr.g Ofiipi^Xiag \ lac. xo*
Ups.
C. 29 'Ajrad^oxléovg 5é rov Jlegtnairifixov fUfct q>(fovovvtog or* fivvog tt%rt6g éuu xnl nganog TUtv dittXdxrMiiy, l^qpij] o^o^oxiUov; di noiB tov negirnttTij^ixov lac. ; oii fiovog avtog itrti xat ngmog tarv
lac. 7 fere litter. €<pi} Ups. Post tw unius litterae notam scribere orsus orat librarius — fortasse xnl compendiura — quam ipsc in én vel simile aliquid mutatam voluit.
c. 52 éa&ioi, Otei ovr, s<y)t/] iv&ioi, laC. tqrn Vat. LXXVI. C. 54 ''Fovffwov jltv Kvngiov — Ufo] QOV(p%yov lac. lij^a Ups. C. 54 idtijv énl noXv toig nBQ^n6%0ig\ idév lac. xolg nagmatoig
Ups.
Vulg. XXXVIII. Amores.«) c. 2 ngly I* Xr,im tfiifg ngotigovg] nQf,v laC. 5 fere litter. {«* tov tXBgov Urb. CX VIII.
M Sic siDe lacuna 9la Laar. LVIIfiii, uisi qaod fAtiåafiu /aiiåi habent. «) Vulg. XXXVII non habent EHv Lanr. XXXII, xlviii, LVII,
XIII, XLVii, LI, Pal. LXXIII, habent Pal. CLXXIV Vat.
LXXVI et in partibus ve tåstis ft>S2, Apparatns lacobitEii:
ABCFK(TUVY) edd., Fritzschii: iidem et{r^)<i>, ex quihus omnibus
eae tantum lacunae adferuntar. quas ad c. 6, c. 10, c. 12 ex-
posui. •) Vulg. XXXVIII nou hal)ent ABH<M/' Laur. XXXII, XLvm. LVII,
XIII Mut. Ups. Vat. LXXVI, håbet SI. sed in parte recentiore.
Apparatns lacobitzii: DEF(MTUVY/:^ edd.
266 N. Nilen:
Vulg. XXXIX. Imagines. ^) c. 7 xata tijv llnndtriv fiåXiaza] xatå ti,v lac. (iaXiora Ambr. A CCXVIII Pte Inf.
Vulg. XL. Pro imag inibus. ') c. 15 iv dmdixoig] cparticulam iv, quae in libris nostris exciderat, omnino re- stituoDdam duxi. abscissa haec erant cura niargine in E.' Sic Solanus lacobitzio teste.
c. 19 ovdå TovTo] sic a diserte, sed ,ante has voces in A vacuum spatium et litura' (sic lacobitz).
c. 26 ov fiorov dé tovg åv&Qtimovg nvtovg &eoig nnetx6'CBi^ alia nol rifV Ev(p6(^^ov ii6^i(v\ a disertt*, sed ov fioyoy df joxfg ttv&Q(07iovg avtovg lac. 10 fere litter. \ evifOQ^ov jtofifjv r ov fåovov då Tovg
avTotv lac. 14 fere litter. 6v<p6(f^o%f HOfiriv sic, si recte descripsi, Urb. CX VIII; sed de xofnjv uihil adnotavi ex Urb. , de ov (iopop di nihil 6 r*).
Vulg. XLI. Toxaris. ^) c. 28 xal ta qxagia é^tq>egop]
*al TO 9 lac. é(pe(fov Ambr. A CCXVIII Pte Inf. (fortasse « ser. est, enotavi au tern c) ^).
c. 43 nno&viiaxav to ^yovv rocovtop B(p&fi] åno&yiaxotv lac. \ iq>&ri
Pal. CLXXIV.
Vulg. XLII. Asinus. *) c. 7 t« fiåv oxta p}fivtt] ^ovta
om. F, at est lacuna* (sic lacobitz). '
O Vulg. XXXIX non habent EFv^ Laur. XXXII, xm, XLVin. LVIl, I, XIII, XLVi, LI C. S. LXXXVIII Mut Pal. LXXIII. Upa. Vat. LXXVL Apparatu8 lacobitzii: ABC(MRTUVY^) edd.
») Vulg. XL non habent BH^V^ Laur. XXXU, xiu, XLViii, LVII, i. XIII, LI, C. S. LXXXVIII Mut Ups. Vat. LXXVl. Habent S2F in recentioribus partibns (de F teste utor Vogtio meo). Appa- ratus lacobitzii: ACEF(MTUVY^) edd.
') lacobitz: ,^«ok an»ixd^»i om. AC. in F desunt verba: an§i)(d^§t liXXa xal ri/i', at 68 1 lacuna et in mrg. reperiuntur. 9toT; dnu-
xa^tiv jt. — dXld xa»] dXXd dij xal AC. De dv&Qotnoui attovg &§olg in
F scriptis num e silentio lacobitzii concludere liceat, dubiura est.
*) Valg. XLI non habent EF tf* Laur. XXXII, xiii, XLViii, LVII, i, xiii, LI, C. S LXXXVIII Mut. Ups. Vat. LXXVL Håbet S2 sed in re- centiore parte. Apparatus lacobitzii: ABCM(TUVY^X) edd.
*) (po^tta håbet B teste lacobitzio.
*) Vulg. XLII non habent BE {f antem c. 44 in verbis (iaatdaag i/Aol ^Xavvw h noXiv (sic) desinit) Laur. XXXII, xiii, xlviu, LVIl, i, XIII, xxviu, XLVI, LI Mut. Pal. LXXIII Ups. Vat. LXXVT. Habent <l>12 sed in recentioribus partibns. Codicem W contulit Sommerbrodt. Apparatus lacobiuii: AGFM (TUVY/v/) edd. et
Adnotationes Lnoianeae. 367
c. 34 Xnnoig ****. éyia] tnnotg lac. 4 litter. ^A a tnnois
xet» lac. 9 fere litter. oUocr éyia Pal. GLXXIV innotg . , • . p/iaiv aXloig, iYta sic fortasse codex Gourierii (Marcianus*, in
Cuius marg. : wn OfSi avv J^Xloiq Innotq icotl . . . . affi Blkoiq .
é^^ sic fortasse J Inno^ ayu avp \ SiUloK ' fy^ P, sed &jru
avv ex t^T'ijeriy ni f. corr. est ab alia inanu (r*); num quid in codicis r margine scriptum sit, non habeo adiiotatum.
c. 38 oijf jj} xiHififf dUdniJtotv] olri tt^ nolBé rot diédoånav Sl^
si recte enotavi ; hunc locum curn denuo inspiciendum signi- ficavissem a. 1887, tamen casu praetermisi. In dUdæxmf (le die tantum mi hi constat.
Vulg. XLIV. luppiter tragoedus. ^) c. Ib /tvtl
noXXw oty, & vpå^feg &eol,^ årxl nokX&» & laC. 6 vel 7 litter.
&Boi Vat. LXXVI «).
duo praeterea codices Goarierii (quos 9 et @ notat laoobitz, A et r Goarier). — Laarentianas G. S. LXXXYIII, qnem alibi describam, valde contarbatas est in hoc libro. — Godex r (Vat. XG) post finem libri håbet sabscriptum a pr. m. ipsa Xovxtavmi imrofi^ tt»r XovxCov fitafiOQtpmtavi — eandem ex ,A' suo subscriptionem adfert Gourier, qua re dactus recte fortasse snspioatur M. Rothstein (Quaest. Lncianeae p. 42) ,A' Gourierii enndem esse posse atque/: ilaec autem quaestio difficillima est, cam non satis aoonrate distinctae videantar esse siugulorum codicum notae apud Goarieriom. Qaod in libelli inscriptione lacobitx adfert codicem qaendam Goa- rierii pro AOYKlos habere JOYKIS^ hano inscriptionem et ad 9 pertinere testari possam et ad r Urb. GXVIII; in r lovuiq in Uth- xtos aat a pr. m. ipsa aat ab Alexandre emendatore correctum est; in Urbinatis indioe ab eadem mana confecto, qaæ codicis par- tern vetastiorem scripsit, lowt; ser. fait, sed l adrasam est, o aa- tem erasam; initiam libelli a mana recentiore sappletam est; de sabscriptione ex Urb. nihil me testatam esse vidi sero. <l^ aatem non potest esse (Marcianus' Goarierii, V enim et signo oaret Bibliothecae Nationalis Parisiensis, et a Morelli, ut Venetiis relic- tas, sif^no V notatar; de Si vix potest co^tari, qni sabscriptione i 11a cureat; e ceteris codicibas Marcianis, qnos Parisiis inspicere potuerit Goarier, nullas est qui Valf(. XLII habeat. Gum in Vati- canoram r et % marginibas nameri oapitam stilo plombagineo per totum hunc librnm satis recenti mana scripti sint, fieri potest, at ad Goarierii collationem ret'erendi sint hi nameri. Goarier aa- tem de 9[ mentionem fecisse non videtur.
O Valg. XLIV non habent BEH<^tf^ Laur. XXXII, xlvjii, LVII, XLVi, LI, Pal. LXXIII Ups. Apparatus laoobitzii : AGDF (UTXrVYj) edd.
*) av om. A teste lacobitsio.
268 N. Nilen:
c. 36 aX6fif <po^(/; JAM. Nal, TIM. Élx nv&Qtanoi\ aXci^fa
90^; vou> • lac. 3 vel 4 litter. ^(^nw Vat. LXXVI *).
Vulg. XLV. Gallus.') c. 3 (ioix^vaav 6 "A^g] o &^g
(juHx lae. fftov Laur. XXXII, XLVIII.
c. 4 ni f. TOP ar&i^nov, & aleKrgvéif. AAEK. ^EiitBwoq\ tov av-
&Q(anov lac. 4 ni f. litter. Ixsivog Laur. XXXII, XLVIII ').
Vulg. XLVIII. De parasito. ^) c. 10 inawBlv xilogj i^o%o\ inoLWBiv \ lac. 8 fere litter. édvpnxo Ambr. A CCXVIII Pte Inf.«).
c. 49 xolI sif&vg åfut é(f fiaxBe&cu] xal avSxg afin lac. 4 fere
litter. fiåxeff&M Ambr. A CCXVII Pte Inf.
Vulg. XLIX. Anacharsis. *) c. 1 imxaiansiriiiv avrt-
xvnteiv avx i^] inutoja rasura 15 litter. ot*x ia ø^ fol. 156^; altero autem loco fol. 159', ubi a ø ipso hic locus scriptus est, iieque lacunam cerni uUam memini neque rasuram.
c. 12 ttVTog iv iii<roiq\ avtbg laC. 8 fere litter. iv fi8<roig a. c. 24 ovvoixsunnrtBg avra] trwoixei laC. 3 fere litter. T8^ avT(t
Laur. XI, XIII ((Tvvoixéi autem enotaveram, fortasse recte).
c. 28 et 29 Bvxolmsf^ov q>iqoiev, lijv ftnrtoi noviv énl to ivav- tiop] evnolmsgov laC. 10 vel 11 litter. rrjv fiirtoi xoviv lac. 10
fere litter. th ivartiov Laur. XI, XIII. ') dXoytii (poga om. F tette lacobitsio, qai haec addit: Elt uv&Qtanoi]
iia av&QWTtoi A» COnf. Schol.
«) Vuljf. XLV non habent BEFH^pr Laor. LVII, XLVi, li. C. S. LXXXVIII Pal. LXXin. Apparatus lacobitzii: ACG (LMTUVY^) edd., Fritzschii: iidem et <l^i2. — Sunt aatem in Gallo aliae quoqae Laurentiani XXXII, XLViii lacunae; qaas ideo non descripserara, qnia ad personaram vices significandas pertinere mihi videbantur emnes; quod nnm recte iudioaverim, non satis scio.
^) De xw nihil adnotaveram ex hoo oodice. tw om. Mnt. et Sommer- brodtio teste i2 tin av&ganov om. Ups. et lacobitsio Fritzschioque testibas A; eadem in ø qnoque omitti veri simile est, qai codex oum saepe tum in Gallo fere semper cam Ups. con(p'uat qaam artissime.
*) Valg. XLVIII non habent BEH Laur. XXXII, xiii, XLViii, LVII, XIII, XLVI. LI, C. 8. LXXXVIII Mut Pal. LXXIII Ups. (Vat LXXVI fin. mutil. est) Apparatus lacobitzii: A(C)F(MTDVY) edd.
^) Cfr quod panlo infra ad tovto tiXog] in F tovto om. testatur laco- bitz.
•) Vulg. XLIX non habent A BF V Laur. XXXII, XLViii. LVII, xiii, XLVI, C. S. LXXXVin Mot Pal. LXXIII Ups. Vat LXXVI. Appa- rBtna lacobitzii : (G)£(UVT) edd.
Adnotationes Lnoianeae. 269
c. 29 top ^vnov unoafAu xai] tov (finov ånoafia IftC. 3 vel 4
litter. Ktu Laur. XI, xm, in qao pauIo ante a novo folio alia manus incipit.
Vulg. L. De luCtU. ^) c. 10 wanof^mfioi] in Mut.
jnter -m et -fio^ spatium interced.; scripserat, ut videtur, m'ttn6fi7Hf4oifiot* (sic Bertolotto) ').
c. 16 Tot' (Ttofiiov vn8(fMvfffai] tov ato/jilav n lac. itvyfou Vat.
LXXVI nBQt ni f. orsus erat scribere librarius, sed n illud mox ipse delevit; in marg. a pr. ni f. m. ipsa vn8(f ser. est.
c. 16 oloc: el UV, qtalangbg] olog awp lac. 1 litterae tpoAax^^
(sic enotavi) Vat. LXXVI, sed fåog av litteris |9 et o nupra- scriptis transpouenda esse indicavit pr. fortasse m. ipsa; in mrg. pr. ni f. m. bI av scripsit. Fortasse quod q> legi J fuit compendiose scriptum in exemplari illo, unde descriptus est hic codex, nam ^ suprascriptum cernere mifai Yidebar; num q>ttXaH(jop minus recte enotavissem pro qiaXctuffogj examinare tempus non fuit post lacobitzii editionem collatam.
c. 19 ttvtbv iq i\(åw %(u\ avtbv lac. 9 fere litter. xal Vat. LXXVI in mrg. pr. ni f. m. ig rtfiw^ sed de notis w non liquet propter compendium fere evanidum; ig iiåag autem scriptum non fuisse constat^.
Vulg. LI. Rhetorum praeceptor. ^) c. 25 et 26
fnianaaétfiBvog. Éi6v\ énianaadfieyog lac. 8 fere litter. eUv a åtri-
anaa&fiBvog ' lac. 5 fere litter. I bUv c (et, ut opinor, b, quam non inspexi h. 1.) *).
Vulg. LII. Philopseudes. ^ c. 6 åad-wixwj onotii] ntr&B lac. bnifta Vat. LXXVI in mrg. pr. ni f. m. wxw.
') Vnlg. L nou habent E Lanr. XXXTT, XLVUi, LVII, xui, xlvi Ups.
Apparatu8 lacobitzii: ABCF(MPVY) edd. ^) aranoftntfiot] avanifitft fioi AC teste lacobitzio. ') ai)t»v\ avxo A teste lacobitzio i; hf^^] B ap. lacobitzium ^^o;
t]/ia; vulg. et Bertolotto teste Mut. 4) Vulg. LI non habent EFatr* Laur. XXXII, XLViii. LVII, xiu, xlvi.
Apparatus lacobitzii: A(B)CD(MUVY) edd., Soiomerbrodtii: (B)vi2. ^) ImanaaafAtvoi] inianaadfitvog avtdk M Schol. (pro var. lect.) teste
lacobitzio. •) Vulg. LII non habent ABEF^ Laur. XXXII, xiii, XLviu. LVII, I, XIU, XLVI, LI, C. S. LXXXVIU Mut. Pal. LXXIII Ups. Appa- ratus lacobitzii: M(UVT7) edd., Fritzschii: iidem et <i>, ^qxb»x^^\- brodt cod. i2 oontalit'
270 N. Nilen:
C. 7 /flrjuoi9-8y rov odvvia tic (ivyal^fg ovrtoi] xapv&ev ddorta rifi
lac. oi5t« Vat. LXXVI in rarg. pr. ni f. m. v^^alfjg (Heaccentu non mihi constat; quod an te v ser. fuit abscissum est) O*
c. 8 trfi T»/yjj9 otpov Tfl naQftf^éklfav nnéxBtr&m] xf^^ w/ri^c xnl nn^aj^Y'^kfay lac. 6 fere litter. vmixBvd^ni. Pal. CIAXIV.
c. 8 T« votrtfftma; "Efioi'jrB, t^ d^ifct), el fiij ndvv xi{v ^va koqv^V^ (iBtnbg tXfj[¥. laq nitnMiv xa Kcti xal /jirjdév xoivavovvttt toilg ivda&ev ine^elQOvai tå vo(n',fiaTtt fiern ^i^^orriW] to voeiftain lac. *27 fere
litter. i fiBtå ^fiailfov Pal. CLXXIV«).
c. 16 Tor énl xovTGtv cro<piirTr,f,] jop inl tov (ro(pi(nt,v (sic)
Jl* Sommerbrodtio teste ^.
c. 25 TB&vfiiofi8vo}y] je&yri fiivar (sic) il' Sommerbrodtio teste.
c. 30 jinoleXo^a&B, t/y S" rf^'wj nnolo^et laC. 3 vel 4 litter.
f,y S" fyb) Vat. LXXVI (utrum «* an el ser. esset, testari praetermiseram)*).
c. 40 ovdh fifl Tff^o^;/] ovdé laC. 2 litter. rn(fu^ Vat.
LXXVP).
Vulg. LUI. Hippias.^) c. 1 onoco* fiif Xo^^ovg fiovov]
onvooi lac. 4 fere litter. ilo^'oic/Moycw Laur. XXXILXLVIII (loj'oig mihi videor enotavisse).
c. 4 nlltt ndw ngoanvTfig xal v(fS^iog\ alln navv « lac. 5 fere
litter. ; Kai Iq^iog Laur. XXXII.XLVIII.
o ,t*iv odovta] post tov fortasais adjectivum excidit' (sic Fritzsche).
') Pro valg. ^va xoQvl^tj^ fi§atog $ håbet tifv ^iva xogv^n? fŧatog teste Fritzschio — Haec antem codicis Pal. lacnna in homoeoteleato posita est sine dubio exemplaris eius, node Pal. descriptas est.
') im tovtmv] ini tovtot ^h ini tovtotv et suprascr. Ini tovtot M im tov- twv V (sic Fritzsche).
*) u7ioXoYijoo/nai coniecit Fritzsche. a/roxciluyi/a^s] v dnoXoytiaofxai U anoXi- luytia^t j/ unoXoyiiaofiai Ycf>Ma lacobitzio Fritzschioque tostihus.
*) oudlv fiij ta^avi lacobitzii est coniectura a Fritzschio recepta. Fritz- sche: ^>id\v fiii toQOiti <l^Ma. ovåiv ou ftii taQa^tj V, quod in Quaestt. p. 45 et 366 defendebam probantu Bekkero, denique Cobetas V. L. p. 192 ovåiv fiii taQa^u OOnjecit'.
•) Vulg. LIII non habent E Laur. XXXlI,xiii, LVII^XLVI, li (Mut.) Pal. LXXm Ups. Apparatus lacobitzii: ABF (LMNU) edd.
AdnotatioDes Lncianeae. 271
C. 7 tQBi^, xttl avtog &8QfAng nvikotfg naffixmu. lovaafii¥t(t di
wBoji (Foi fif/] T^sl; X lac. 8 fere litter. nviXovg ffo^/øTw lov \
aafiiyo di m laC. firi Laur. XXXIIjXLVIII.
Vulg. LIV. BacchuS.O c. 1 tav iX9q>aivt&r, m] Tttv
neipavTfav \ lac. 1 vel 2 litter. øl Laur. XXXII^XLVIII (sic enotavi addidique hane lacuDam videri eo ortkm esse, quod litteram e in versus initio tortoose scripsisset Rhosus.
c. 2 vnoin^ctifi^Biv dé dvo, éva] vnoaxqmrf^uv laC. 7 vel 8
litter. iva Laur. XXXII,XLVIIL
c. 2 Jaq xofiag, vnotB] xotg xåfAitg laC. 1 litterae onofø LaUf. XXXII,XLVII1.
Vuig. LV. Hercules. *) c. 1 oronaiovai 9>6)yf/] énwofiaCiown
lac. 1 vel 2 litter. qxavfi Q, qui noD interpungit h. 1.; maiora autem interpuucta pauIo supra versum solet ponere Q in 1 vel 2 litter. lacunis.
c. 4 TtiV ontt t%v XøA^ioecrfftty OL<piact,v\ Tr^y onorf/y lu^o laC. 5
vel 6 litter. uqnoivw et in mrg. : Laur. XXXII,XLVin.
c. 6 TO i(Aot%n(Ai, Ka»] TO åfimn lac. 1 fere litterae; «a^Laar. XXX1I,XLVIII»).
Vulg. LVn. Muscae encomium.^) c. 1 ån^w iMua-
Taaaua] dnothv lac. toaaaot Laur. XXXUyXLVIII (o exsoripsi
addidique ' accentum saepius ita a Rhoso scribi, ut * accen- tui similis sit).
c. 2 tSjv mBQOV ovre xotoi tot; åxQidag /mto ntfiijfAcnog o\tdi c^ ol (rqyt,xag^ xiay n%8 lac« 4 fere litter. ovåé (^ aqf9,xBg Laur. XXXII,
XLVIII (num ovre — ntfiijictiog aliam sedeiu occupaverint, dicere non possum, quia has res examinanti non aderant mihi recentiorum editiones.
») Vulg. LIV non habent EH!P Laur. XXXII,Xin, LVlI,XLvi, li Pal.
LXXIII, Vat. LXXVL Apparatus lacobiUii: ABCFQ(MUV) edd. «j Vulpr. LV non habent EH Laur. XXXII,xiii, LVILXLVi, li Pal.
LXXUI Up«. Vat. LXXYI. — W contolit Sommerbrodt — Apparatus
lacobitzii: AHCFQ(V) edd. ') Interrogandi notam post to ifiaviov håbet Mut. qooqoe. *) Vulg. LVII non habent EH Laur LVII,XLVI Ups. — !P contolit
Sommerbrodt. — Apparatus lacobitrii: ABFQ(Uy) edd.
373 N. Nilen :
Valg. LVIII. AdYersus iDdoctam.^ Id posteriore huins libelli parte laconas quasdam in v cerni adnotayeram ante duos annos easque ad fol. 37' (c. 21 iXxatya xora tovto ovTor ^ c. 25 nuil fin^nUinf tS» iféQtitr) maxime pertioere. Qaae res cuin me fugisset MarciaDOS codices nuper itorum exami- nanteni, spero me amicorum opera de his lacunis brevi cer- tiorem futuram, ut in codicis 9^ descriptione tractari possint.
Vulg. LIX. De cal. non tern. cred.*) c. 12 xtt» tovto fiépw] nal tavto rasura 5 fere litter. /uoroy Ups.
Valg. LX. Pseudologista. *) c. 4 nQoloj^for eU o
"EIb^X^^] n^oli^oiv lac. 2 vel 3 litter. aig, 6 tXéjrxog, J2, sed elg
sine lacuna Marc. CGGCXXXV, ubi litterae ig in rasura Bcriptae sunt.
c. 6 »* atpmexvvtia ** ovact ^yt^wø] »^ wmcxwria ov laC. 8
vel 4 litter. im^wsJi, sed cinra sine lac. Marc. GGGCXXXV ^). c. 20 åe¥abif^Biv\ wad . . . . A lacobitzio teste ; ego adno- tavi post arnd lacuuam esse 7 fere litter. in A et in mrg. ser. esse -|-| ut non raro. ovto post lac. håbet A.
Vulg. LX I. De dom o.*) c. 4 inal iyå9v ffVT« neiifdtfievog]
ånuHfi iMv lac. 5 vel 6 litter. nsi^aijuavo? Vat. LXXVI. In lacuna -f nota ser. est ; num quid in mrg. ser. sit, non habeo adnotatum *).
c. 13 et 14 xBHOiTfififihovg. "EiBQog] xexoafitiftévotg lac. 3 vel 4
litter. (tBQog Mut.
c. 19 ^laitnojor tø ur] fiiai&rcti rasura 2 litter. ov Mut. (fortasse ante rasuram pimétmo ser. est).
M VuIr. LVIII non habent BEH Laur. XXXlI,XLViii, LVII,xiii, XLVi,
LI Pal. LXXIII. — WSi contnlit Sommerbrod t. — Apparatns laco-
bitEii: AF(CMUVY) edd •; Vulg. LIX non habent BEHV Laur. XXXII,XLVin, LVII,XLVi Pal.
LXXIII. Apparatns lacobitzii: ACDFGMP(J(VY) edd. ■) Vulg. LX non habent B«y Laur. XXXII,xin, xlviii, LVI1,t, m
C. S. LXXXVIII Mut Ups. Vat. LXXVI. Apparatus lacobitzii:
ACEFM(VY) edd ^) lacobitz: ^ovaa] ante hane vooem deesse aliquid videtur, quae est
etiam Godofredi Hermanni sententia'. •) Vulg. LXI non habent EV Laur. XXXII,XLVin, LVJLxiii, xlvi,
Pal. LXXIII Ups. Apparatns lacobiUii: ABF(«UVY) edd. •) laoobita: lirfi] AB htnåi, v et F.
Adnotationes LnciuieM. S7S
C. 25 inl di TOVTOK o JlB^^mis] iiu då to lac. o nsQtnvg Ambr.
A CCXVIII Pte Inf.
Vulg. LXIIL Patriae encomiuin.O c. 1 i/lhp^, t^ vnb rtfi vTis^Åt^ to^] sic Sine lac. r Mara CGCGXXXV Ups. et ni f. Mut., sed in Jl inter n^hpvfi \ et i^ lacuna est vel rasura 20 fere litter«; in Ups. c^ usque ad xÆr litteris solito grandioribus ser. sunt.
Vulg. LXIV. De dipsadibus.*) c. 6 69wfip. »alJen^oio
xo^ag toioy nL&op] oSwfp^ \ lac. 10 fere litter. TÅr nl&w Pal.
CLXXIV.
Vulg. LXV. Hesiodus.*) c. 1 iia^\yoxag\ voxoq (sic)
incipere dicitur codicis E foliom quoddam (folium 7' esse e catalogorum verbis concludi potest) superioribus usque ad ål9ri] aliorum foliorum interitu omissis ; a voxo^s incipit codicis SI quoque fol. 331' vs 25; in JZ au tern superiora usque ab initio dialogi 5 versibus coartata scriptura a pr. m. ipsa scripta sunt, quae, si non minus arte scripta essent quam cetera, plus 6 versuum spatium capere debebant Apparet librarium primo spatium quoddam reliquisse, ubi Vulg« ^"^ITT fiuis et Vulg. LXV initium scribi possent, tum ne nimis par- vum Vulg. XXIII: o spatium relinqueretur. solito artiusYulg. LXV initium 5 illis versibus scripsisse. In Marc. CGGGXXXV totus bie dialogus aequabiliter scriptus est^).
Vulg. LXVI. Navigium.O c. 4 %w /^^o-cjt to; inir ^oXag xal] xw ^Qetjv xåg in* lac. 8 fere litter. mm Laur. LVII^^.
>) Vulg. LXUI non habent EFHVLanr. LVU, xlyi, li Pal. LXXIU
Vat. LXXVI. ApparatuB lacobitzii: AB(T) edd. *) Vulg. LXIV non habent B!FLaar. XXXII, xm, XLVI, LVII, xm,
LI Mnt. Ups. Vat. LXXVI. Apparatoslaoobitzii: A£FO(MUVT) edd.
— xed Javaoio xogag tount n{9ov] tag for $U99w AJSFO laoobitsio tette
(sine lac an a, at videtar). ») Vulg. LXV non habent BV Lanr. XXXII, xm, LVII, l, XLYm
Mat. Ups. Vat. LXXVI. Apparatas laoobitni: A£F(UVT) edd. *) Haec codicum Marcianonun qaasi laonna, at supra ezposni, onm
lacana ad Vulg. XXIII finem oapiendom reliota oohaeret. *) Vulg. LXVI non habent BEFtf'Laar. XXXII, xm, XLvm, LVII,
XLVI, LI Mut Pal. LXXIII Ups. Vat LXXVI. Apparatai laoobitai:
AD(M9[UVXY/V) edd., Fritsschii: iidem et codioam <»12 partef
recentiores. *) FritKSche: tw ^(fow tag imftolaf] O^et ▼, ted tm ^v^omv Iiu^Ia^Vjm^
A12, unde ooiyioio: tag tm fiu^øm ku^M^^
Aord. UdBkr. t. OloL Sy rækko. IX. "^^
374 N. Nilen:
c. 10 T^ StQOfifiixw' Swih] TÅr irr^o^/ov lac. 2 fere littcr. dvoh Urb. CXVm (p. rec.) »).
c. 22 nmdag t^^aiovg Scror durx^liovgj 1$ ånairug 4,XiKlag o xi n«^] naldag é^aiovg. if una lac. itU lac. orme^ Laur. LVII^.
C. 23 z^fiovg S/orre;] x^iiovq lac. 7 fere litter. sxoyrag Pal.
CLXXIV.
c. 24 ^iQOi dfilttdf] 2^01 xaJ lac. 8 fere litter. driXadi, rø^*). c. 26 iMnaaortag] in (cum lacuDa) Ji Sommerbrodtio teste (ap. Fritzschiam)«
c. 31 et 32 avtiH avfinn^Snfn, n^MO^sy] avtol avfnna^ laC.
ngoffUiftBP rø^. Lacunam 7 vel 9 litter. reliquitr, 15 fere<f»^ PuDcta in 0 nnlla sant in lacuna illa, ut Fritzsche opinatur'), ae ne rasura quidem ulla.
c. 45 avpntda^Biif. ms/tcm iphg tav åraptaunarov n^oadai, og n9Q&&ifi8p6r aa nav<n(] avv9ntlo^uif \ lac. unius versus \ navaat
Laur. LVIIfXxvni. Hic aotem versus a I nawrai pertiuet usque ad o ilU^og \ ^).
Vulg. LXVIII. Peregrinus.*) c. 11 et 12 xeu w^o-
fnénnpf inifqatpov (tot (Uyoo^ ;^ovr iuaivor hi vi^ovai tbr &r&Qfanor
^) Fritzsche: Stf^oSlxw edd. vett., atqofifilxov D, reote autem at^ofifiCxov AS2<i>jY cam Bastio Epist Gr. p. 57. — lacobitz et Fritzsche: åvuv] KJk dvoZV A<l^v. (huic voci v. praefigitar^r/c., qaod perso> nae signnm deest in A' (qaod finale' omissnm esse indicat Fritz- sche). — De ceteris codicibns silentio lacobitzii et Fritzschii cre- dere vix licet.
*) Fritzsche (de Furia): ^nal ånXadti (cam octo literarom la-
cona) ^ (om., at videtar, t^oi); qaod cam sero animadverterim neqoe diserte testatus sim rectias me eno tavisse e <l>, fieri sane potest,
at erraverim. i^ xa* jtycu/o* åi}Xaå^ D Iqot Mal nQoaaitai (sic) årjXaåti
V (testibas lac. et Fr). — Si ex incerta qaadam adaotatione mea coDcIadere licet, legisse mihi videor in A Iftot xai åtilaåri sine lacuna.
') Fritzsche: ^alltoi avfinaQtåQtvuv autoSg [hviwvtai uraf {ttirai fiovXortai
D) D et V. adhnc incertam est, atram cfi olim habaerit avtol avn- ttaffSiatv, anne potias volgatam, qaae sive mera interpolatio foit sive pars scholii, nihil ea ne fingi qaidem potest absurdius'. Hane autem codicis <J^ partern et lacuna illa multo rccentiorem vides esse et cum r codicc vetustissimo adeo arte consentire, nt de communi origine dubitari non possit. — iMffoaiofm ÅSi<l>Yji\
*) a» om. S2 Sommerbrodtii ((Solus' teste Fritzschio).
•) Yulg. LXVIll non habent A(B)E<I^V' Ambros. A CCXVIll Pte Inf. LMor. XXKII, XIII, XLvm, LVII, i, xm, u, C. S. LXXXVIU Mut.
Aduotationes Locianeae. 275
T^ iy ifi nakai<nivtj årtKrxolonta-d-irttt,) m (xaivr,v tavri^v TaletitV
Blo'i^otj'Bv tg %hv ^iop) TOTfi] erasE suut in % quae ( ) inclnsi, sed DOD dubium est, quin editionis alicuius ope bodie quoque legi possint. (St ab A 11a ti o videtur tractatus esse.)
c. 12 i%lvcw iSaQTiaeai, nbi^fdtfiepoi avtvr-] ixfyovr neiQfjgisroi lac.
5 vel 6 litter. avtor Laur. XI,xin.
c. 13 aneiTtt dé (o vofio&sjtig 6 nQorog inaitnr avto^ tag) ådeXq>oi
ntiVTBg éisr oXh]lav, inudmf anai nagct^artag ^aovg (ih xovg *£Xli^
vixovg antt^vi,a(ovtai, rov dé åv8<Txoloni(rfiivov ixdivov aoq>t(nrjiP tMW
n^omcwæat xal xrrrÅ) tovg ixeivov vo/iovg (itSxn,] in «[ pauIo pIllS 3
versuum est rasura, quam eadem atque in c. 11 et 12 ra- tione indicavi.
Vulg. LXX. Saturnalia. *) c. 10 inUielimnrrtu, olie]
inidBi' \ xrv lac. 5 fere litter. ålla Ambr. A CCXVUI Pte Inf.«).
Ups. Vat. LXXYI. — Exstat hic. liber lo J^S2 (pp. reoc.) aliis. Appa- tas lacobitzii et Fritzschii: FMa (edd.). — Go di cis r indicem ab ipso All a ti o confectam esse probabile est, qui castos foit Bibliothecae Yaticanae sub Alexandre YII, quem Luoiani Peregri- num in atrum indioem relatum deleri iassiase monet Fritzsohe. Non omnes, ut Fritzschio videntar, terras catholicas praeter anam Galliam Alexandro YII obsecntas esse, inde apparet, qnud, nt ipse vidif in codicibns editionibosqne non pancis hodie quoqne exstat Peregrinns. Ambrosianus ille Pere^^rinum neqae saeculo XYII ineunte habuit, qno tempore in I. Y. Pinelli manibas erat, qai (vlterum indicem eius confeoit, neqne habuit nmquam, si de folio- rum quatemionumque constitutione recte iudicavi.
') Vulg. LXX non habent E<ii¥' Laur. XXXII, xiu, LYII, li C. S. LXXXVIII Mut. Ups. Vat. LXXVL Quidam codices Epistulas tan- tum habent, ut Laur. XXXII, XLvni, LYII, i Marcianus CCGCXXVII. Libelli Saturnales in nonnullis codicibus varie disturbati vel muti- lati sunt: in codicis S2 parte recentiore (fol. 360' — 368') post o. 12 scripta sunt c. 19 — 39 (Epistulae Saturnales), c. 13 — 18 (Leges) inter Vulg. XXIX et LXXY (fol. 374) exstant; mutilum fuit ni f. vel alio quodam modo laesum exemplar illud, unde c. 1 — 12 a oodicis SI librario exscripta sunt; quo ordine libelli disponendi essent, indicavit in cod. S2 Bessarionis ni f. ipsius manus, eumque ordinem cam vulgato consentientem observat Cosmas codicis Marc. CCCCXXXV librarius. Codicis r folia in hac Luoiani parte distar- bata sunt, ita tamen, ut neque ullus libellus omittatur et. c. 13 — 18 suam teneant sedem. In B ad ordinem vulgatum omnia scripta sunt usque ad c. 20 aXX' { filv y^. aairo^, in quibus verbis desinit huiuscod. fol. ultimum.Apparatus lacobitzii: AG(BF\M(]QT1&9^^^\.
*) intåtUpuy^at] sic <2 m.' in A imå»iK9vt€u A teate lax^oVAVsSo.
376 N. NUén :
c. 28 onfog (St9 6 T^étfog xaMj^] ontag lac. 5 fere litter. Uur. LVII,ii).
Valg. LXXI. CoDviYiam«*) c. 18 fitid* Mn^ar ora^r/ xhtf fttughp ahtu fiffii xarhfi^ MXawn] fiti Ithtupw åxBqnr^ lac« 3 Yel
4 litter. tåt utu^lv $hat lac. 4 fere litter. iniXevire Ji Urb. CX VIII« Snpra hane lacuDam (tfide xay^y litteris iam fere eyanidis scripsit si^ *).
Vulg. LXXI I. De Syria dea.^) c. 7 &m}/jia, xnl rovto
åuAatov haog ^Ip^ncu, tb »at i/iev] ^fovfia {xal jovto, ixatrrov haog
^Ivnwr xh naX) j ifå»o F (et l^) Quae ( ) inclusi, ea in lac. 34 Yel 35 litter. a pr. m. relicta paulo minoribus litteris scripsit alia quaedam manus aut primae aequalis aut certe prima non multo recentior. %al tovro éxAtnov ri. flp^nai] (deerant in E, sed lacunae, quae aderat, inscripta\
c. 17 rltp infP aorta fåij efifåevaå tov tifV agx^iV fsjrbyrifiiyov, all*]
T^ VW iåpta lac. åXV rEsi Marc. CCGGXXXV. Lacuna 27 vel 39 litter. est in r, 35 fere in Ji, 35 fere in Marc. CCGGXXXV «).
c. 18 fj^oror nqol^fiviMf l^^ix,^.] (p^vov laC. U(tqi%i- FSl MarC.
CCGGXXXV et E (ex quo non adfertur yarietas illa Intq^i). Lacuna 14 fere litter. est in rji, 8 fere in Marc. CCGGXXXV.
C. 35 (ntmrthip ovno aeiitilwr tq^ov fiovrog ardgar Bngti^ag^ oBonnhv (ovTWff åunilwp b^^op /Aowog ardgw) mQi^^ag r (et r*). Quae ( )
inclusi, ea in lac. 37 vel 39 litter. a pr. ra. relicta scripsit manus quaedam recentior. De E haec traduntur: otrai] ^hoc ad årdgaiv usque aliena manus implevit in E, ubi lacuna erat'.
1) xtlt^u] »•Åti^i Marc. CGCCXXVn et fortatse alii.
•) Vulg. LXXI non habent BEF<iiV Laur. XXXII, XLvm, LVH, XLVI G. 8. LXXXVIII Pal. LXXIII Ups. Apparatus lacobitzii: AD(MUVTu#X) edd. et (Unus codicnm Vaticanorum' quem r esse opinatur Fritzsche; Fritzschii: iidem et S2; J autem Fritzschii caasa contulit Car. Sohenkl, cnias collatioue usas Fritzsche sigla X ,in quinque dialogis' (Vulg. XLIV, XLV, XL VI, LUI, LXXI) deleri posse existimat reposita jt pro JX,
') /iij <^i' ixtZvop sic »ti sine lacana håbet Mut
«) Vnlg. LXXII non habent BFSl^V' Ambros. A 218 Pte Inf. Lanr. XXXII, xm, XLVin. LVII, i, xiii, xlvi, li C. S. LXXXVIII Mut. Pal. LXXIII Ups. Vat. LXXVI. Apparatus lacobitzii: £(Mr) edd.
*) /i^ otqae ad x*x«7tf<^*^ diserte habent ao (et b?). firvrj^r^y edd'. (in o ita Boriptom ene testari possum).
Adnotationeø LadaneM. 377
c. 32 <fofiBt, lvx»it] vo^ lac. 5 Tel 6 litter. l»x'k Jl et Marc. CCCCXXXV.
C. 39 év deft^ jbv vfih» åniduxwvovaa] h dafi^ to lac. 10 Ydl
12 litter. tpfw inidatmfvovao Pal. LXXIII TO in xhip corr. pr. ni f. m. ipsa suprascripta nota " cum accentu.
c. 55 iaavrig vntax^imu, xBliaag] ig ai&tg vniaj^palntw laC* 8
fere litter. taXiaag Pal. LXXIII. Supra rw pr. ni f. m. ipsa • scripsit.
Vulg. LXXIIL Demosthenis eDComium.O c. 19
^liF/Afl^br II /^(FfltiUixttToy] Ur lac. 4 fere litter. y6r ^ /^voijÅajcaToy
Pal. CLXXIV). (In ▼ nota librarius dubitavit.)
c. 29 post Tf/y j^ét^ ^f^X^C^ ^ fiainlvo n^hg filop avrov wnåxwf
åMvtnov (sic) in Pal. CLXXIV sequitur lacnna plus 100 litter.,
O Vulg. LXXIII non habent £7 Laur. XXXII, xm, XLym, LYU, I, XLVi, LI Mut Ups. Yat. LXXYI. Apparatos laoobitsii: ABFG (MUV) edd. — Codices plerique plane diversam in qaibosdam tes- tus dispositionem habent atqne editioues reoentiomm post Geine- rum; voteres antem editiones in uniTenum oodioum ordinem ser- vant Hune autem in modum singulas huioi libri partet disponnnt: codices: 1) c. 1 init — c. 29 natix^v {dåvvatw) Oesner: 1) c. 1 init. — o. 29 uatixnv (dåvpotw)
codices: 2) o. 38 ov fionotiag M h&a ti fivi — o. 87 »al dvtafuv avUirm Gesner: 8) c. 29 t£ å'ov ^wta xatul^qxxtt — c. 88 noffovg &(fétAfiata ^^ codices : 3) c. 29 ti d'w C«*^« xatiliqxxtt — c. 88 no^fovg ^ffifi/imta y%v Gesner: 2) c. 88 ov ^tatUig ovd' h^a fe fåfi — o. 87 nol åvvaiin avUåfu codices: 4) c. 87 Intfiiixug atUovg — o. 60 fin. Gesner: 4) c. 37 intfiixus at6lwg — o. 50 fin.
In parte 1) dåwatov om. ABF et fortasse alii; in parte 2) hMuAg
pro ov liouatiag håbet G, cfr pars 4) ovx Binmt{ag o d'fh&a f« (om. ^ij)
reponit Gesner; in parte 8) oum in mnltis variant AFBGa tnm avlXiyt omittunt; in parte 4) pro iMtfiix§ig atUovg] b\q Å. huxuatoluvg håbet B iitt§txås otoXovg (m supra » ser. est in F) Fa ante imfilptmg (quod et ipsum in G omittitur) 6 åh addunt edd. excepta a.
lacobitzio in his rebus disponendis usus sum teste. Codices ABrS2 ipse examinavi vidique recte de codicum AB ordine disputs- visse lacobitzio m, in codicibus autem rSi eundem atque in ABF ordinem servari. Probabile est etiam codices tf Pal. CLXXIV eodem modo ordinatas habere singulas partes; ad quorum oodicom ordinem lacunasque in hoc libro iterum accuratiuB examinandas redire nonduni mihi licnit.
Gesneri transpositionem commendari lacobits monet suffiragio codicis G, in quo sic legi testatur: jtmtéxw ov ((oum(«^ <l ^'«u «%V
378 N. NUén:
post quam ser. aunt c. 38 lyiaK ^ &mop &¥ usque ad c. 84 Tøv tnltiw ^avffi (sic, sed confiDia tantum laounarum descrip- seram, quo fit, ut dicere non possim, num in iis quao inter- iacent (inter &y et xw) ulla sit varietas) tom post 50 fere litter. lacanam pergit librarius c. 34 »oå to t^ r^ofAtig e. q. s. ^).
c. 33 et 87 né^ovg 'd^^fåfunot ^tfli\ nå^ovg \ rr Y^,r '^^ifAfAceta ø ;
tam post lac. 5 fere litter. azålovg omoYr^net] sic ^, sed utmm ihiiåiflMQ plane omissum esset an alio quodam loco coUocatum, non adnotavi.' In mg. rec. m {in7)iMuin6lwq anoni(Anaå:^).
Vulg. LXXV. GynicuS«') c. 14 n^oaå&tixi Jévar ovTioai}
sic c diserte, sed nqwri&r^7u» lac. 8 fere litter. wtGnn Aft'). c. 16 wtudiarmw tok] åraMaratop lac. 7 vel 8 litter.
rok a*).
Vulg. LXXVI. Soloecista.^) c. 7 hi^w å<pi(narBiy]
sic G diserte, sed hå(fov lac. 2 vel 3 litter. aq>iiTtm'8iv a^).
c. 7 upfiy tb pa^Bir] sic. C diserte, sed Bq>fi lac. 10 fere litter. tb jfe^e*y Pal. CLXXIV»).
Vulgatum ordinem secutus librorum Lucianeorum pluri- mas lacunas in codicibus editionibusque inventas exposui supra. Multas autem lacunas consulto praeterii^), quarum primum genus est earum, quae lacunae vix dici
1) Ofr qnae in fluperiore adnotatione exposni.
•) Vulg. LXXV non habent BEFH<l^?A Laur. XXXII, xiii, xlviii,
LVn, I, XLVI, LI C. S. LXXXVra Mut. Pal. LXXHI Vat. LXXVI.
Apparatui laoobitzii: A6(UVT) edd. *) xal xoofiov ja^y ante xi}oai&tpt§v om. A teste lacobitzio; håbet c
diserte; num eadem 9 omittat, non examinavi. — tiva] uvov ((sic) G'. *) toSs] fiaXZov toig laoobitzio teste (A) 6. edd. excepta a. ») Vulg. LXXVI non habent BEF« Laur. XXXII, XLVin. LVU, xiii,
(xxvm), XLVI Pal. LXXin. Apparatus laoobitzii: A(UVT) edd. *) åfi^u post a(piatttV9iv om. A Ups. a, håbet c diserte. '') lyij, fo] inl to Ups. *) Quod laounarum genera quaedam a me praeterita esse dico, non
ita accipiendum est, quasi plane praeterierim; inveniuntur enim
supra e qnibusdam g^neribus pauoa exempla allata, quae ad rem
illustrandam apta esse iudioabam.
Adnotationet LndaneM. 279
possint :iiain interdum ob membranam chartamye non satis bene praeparatam atramentum ab altera folii parte peuetraYit, quo factum est, ut librarius in folio verso scribens spatia quaedam yacua relinqueret, ne litterae con- funderentur ^) ; similiter lacunae non raro relictæ inyeniuntar in foliis versis, nbi ab altera parte scriptum erat in rasara a prima mann ipsa; et has lacunas et illas, quarnm pauIo supra mentionem feci, in membranaceis codi- cibus satis raro occurrere, vix est quod moneam. Ali ud lacunarum genus praeterii earum, quae in librorum atque dialogorum inscriptionibus eo consilio positae sunt, ut quasi membra quaedam inscriptionum distinguerentur'); cuius rei pauca exempla satis habeo adferre: 1) geminae in- scriptiones parvo intervallo disiunguntur, ut {8i^» ^ arrioxog: ngolaUa. ^ t^tndiiig:^) 2) inter dialogorum
personas saepius intercedunt intervalla, ut ^fc^ ånéU^^v: Xfiré) xttl if^a: fiwlnnov *al olotKot: 3) scriptoris nomen lacuna interiecta interdum ascribitur, ut Xowuog i. S^o; lavxictyov:^) — Has autem lacunarum varietates alio loco tractare atque componere melius erit^). — Tertium genus earum lacunarum non idegi, utexponerom, quae ad perso- narum vices significandas positae originem suam prae
^) Hoc aatem laoaoaram genus oam io maltis maltomin loripionim codicibai est freqaentissimiim tam qaod ad Looiani codioes attinet in Vat. LXXXIX.
*) Idem valet de snbscriptionibas; in pancis aatem codioibas omnes libri snbsoriptiones habent, in codioam parte malto maiore tab- scriptiones aut paaoae inveniantar aut nallae.
') Haec aatem lacanarum species in recentioribns oodicibas est fire- quentissima, rarior in vetastioribas.
^) Ascribitar nomen scriptoris — et saepius qaidem sine laoana — non solam in miscellaneis codicibas sed interdam etiam in aliis.
^) Qaod ad inscriptiones attinet, magna caatio cam saepe adhibenda est tam in iis codicibas aestimandis, qai inscriptiones in laoanis a pr. m. relictis additas babent a rabricatore; interdam enim rn- bricatoris manas primae manai ne aeqaalis qaidem est neqae in iis codicibas, ubi pr. m. ipsa rabricatoris manere fanota est, nisi textus descriptionem codicumqae Tarietates oomparaveris, dici poterit, num ex eodem fonte inscriptiones ortae sint atqne textoi descriptio.
380 H. Nilen:
86 ferant Qaae at in cognationibus constitueDdis magni smit momenti, ita non e veris lacunis ortae sunt; nam plurimi codioes interrallis quibusdam relictis significant per- sonarom vicesi nomina aatem personarum saepe supra Ter- aam addita sunt, saepe in marginibus, interdum, ubi lacunae relictae sant, personarum nomina plane omittuntur ^). . — Quartum genus lacunarum in editionibus antiquis- simis iuYenitur interdum; eas autem lacunas dico, quae in typis plagulisque disponendis ortae sunt neque in uUo codice inveniuntur; de eiusmodi lacunis pauca exponam infra, ubi de Florentina editione a agetur. Quamquam id egi, ut pau- cas tantum eiusmodi lacunas adferrem supra, tamen fieri potest, ut satis magna pars earum, quas ex a attuli, hoc in numero ponenda sit; utilius autem mihi videbatur eas quo- que adiungi, de quarum origine non constabat'). — Quin- tum genus lacunarum ortum est, cum in lacunis rasura effectis nihil rescriberetur; ingens est in codicibus earum numerus satisque habui paucas adferre, cum neque fieri posset, ut omnes, quotquot enotavissem, h. 1. adferrem neque omnino utile videretur omnes praeteriri. Harum autem
^) Personaram nomiaa in nonnnllis codicibus addiderant rabricatores ▼el Boholiastae, at in codice V; ned in illis quoque codicibus nomina -^ sive ob alias qaasdam cansas sive qaod in ipso versa scripta invenernnt — una cam texta interdam scripserant librarii. Inter- dam in nominibas appinfi^endis alios fontes adhibaeraot robrica- tores atque librarii; ita saepius egit codicis ? rabricator, qai idem est atque librarias; qaae res ita explicari poterit fortasse, si stataerimas, eos libros in codice illo, caius textam describebat, aat nnllis personarnm nominibas aat paacis instrnctos fuisse; exstant antem eiusmodi codices Lucianei, quamquam nullum cognovi, qui totua sit eiusmodi.
*) Huio generi haud dissimilis est earum lacunarum species, quae in codicibus ortae sunt, cum a pagina ti-ansieas ad paginam ulti- mum primumve versnm vacuum relinqueret librarius. Haram lacu- narum, cum plura adferri posseut, unum exemplum, attuli e cod. B (Vnlg. VIII, XX, c. 9). Similem originem prae se ferunt omis- siones, repetitiones, transpositiones a librariis saepe fac- tae in trans itu, quas et plurimas esse et ad textus historiam illuitrandam gravissimas apparebit e oodicum BrSiV al. dcscrip- tionibus.
Adnotationei Lnoianeae. 281
laounarum plurimae correctoribus debentur saepiusque cum aliis correctionibus atque iDterpolatioDibus artissime coDiunctae sunt. — Sextum genus ponere liceat earum, quae primae manui numquam tribui possint, cam ob codicum folia umore situque corrupta litterae quaedam legi non possint. Eiusmodi codicum clade orta est sine dubio pars satis magna laounarum. In cod. Urb. CX VIII multae litterae umore adeo corruptae sunt, ut saepe ne ali- orum quidem codicum ope legi possint; nondum autem con- stat e cod. Urb. lacunas uUas in aliis codicibus ortas esse, ideoque satis habebo exempla quaedam ex hoc codice infra adferre, si in quo codice iidem loci iuveniantur lacunosi, ut sciri possit, unde lacunae ortae sint. De simili cod. Muti- nensis clade pauca exposui superiore anno in eius codicis descriptione. Hue ea quoque pertinent, quae ex Ji attuli supra ad Vulg. Vm,v c. 2, ubi Marc. CCCCXXXV ex Ji descriptus lacunas håbet.
Venio iam ad eos codices in conspectu ponendos breviterque recensendos, qui eo consilio a me examinati sunt, ut lacunae in textu^) Lucianeo relictae indagarentur. Stellulis notatos noyem codices a mc non examinatos ad- sumam, quos lacunosos esse ex aliorum coUationibus apparet. Praeter ea laounarum genera, quae supra exposui, lacunas in textu Lucianeo relictas me invenisse nullas scito, nisi eas, quae ad vulgatum librorum ordinem descriptae exstant supra. Vides autem in lacunosorum numero esse optimum fere quemque atque antiquissimum e codicibus adhuo examinati s. Quod ad eos codices attinet, e quibus nullae lacunae a me adferuntur, fieri sane potuit, ut una vel altera laouna oculos meos superiorumque effugeret; nam eiusmodi laborem — quem et utilem esse et tandem ali- quando suscipiendum facile mihi concesseris — neque facile
') Scholia qnoqae uon poteram non examinare plurima in oodioibni inspiciendis atque conferendii. De Bcholiomm aatem lacnnis non agam, quod et longum est et ab alio V. D. fiet sine dubio, cam iu schoiiorum Luciancorum editione parauda iam diu vorsetur (i. bcrtuiutto Acccdit, quod uequu id ugi hac re cognita, ut schoii- orum nmuinm plenum collatioiieni instituerem, et alia est intordum schoiiorum propago atqne librorum ipsorum.
383 N. Nilen:
est ita absolvere, at reliquias persequeDtibus Dihil restet neque in bis rebns — id quod sigpiificayi supra — dedita opera indagandis versati sunt priores, quo fit, ut prima haec sit eiusmodi laconarum quasi recensio. Ne in iis quidem codicibus, quos lacunosos esse ostendi, omnes esse omnino laonnas deprehensas confirmare audeo.
Dolendum est, quod fere omnium codicum indices ita ordinati sunt adhuc, ut non facile eos possimus contueri. Quamquam non paucorum codicum conspectum brevi in doc- torum manibus futurum esse habeo compertum. Vaticanorum codicum indices ad vulgatum librorum ordinem confecti ex- stant in catalogis manuscriptis; quos indices temporis causa describere non potui; feci autem quod fieri a me potuit, ut de codicibus et meis et editorum hac in re iudicari posset, nam ad lacunosos Vulgatae libros adnotavi supra, et a qui- bus eorum codicum, qui separatim enumerabuntur infra, quemque librum abesse scirem et qui apparatus esset laco- bitzii, Fritzschii, Sommerbrodtii.
Codicum conspectum ita instituam, ut in quoque codice primum nota nomenque^) ponatur, deinde significetur, cuius saeculi yideatur esse, tum lacunae enumerentur. Eas autem lacunas a ceteris separatas ponam, in quibus consensus quidam codicum cemitur. Quibus rebus interdum addam, si quæ vel ad codicum naturam illustraudam necessaria mihi visa sunt vel ad eam de qua agitur rem certius iudi- candam.
Antequam ad codices recensendos veniam, non possum, quin omnibus iis agam gratias, quorum benevoleotia atque beneficio faetum est, ut horum studierum labor mihi levare- tur. Quorum in numero an te omnes ponendi sunt biblio- thecarum praefecti eorumque collegae mineres.
^) Notis codicam iis ator, qnas lacobitz eamqne secati Fritz- sche aliiqae aøi sant Monendam autem eit %*FS2 notas a Fritz- Bchio positat eiae. Geterae notae a FritzBchio aliisqne positae eiaimodi sant, at iii ati non potaerim, cam a lacobitzio ad alios codices iam estent adhibiti (at R Fritzschii, R Bertolotti, al.).
Adnotationei Looianeae. 283
Quanta clarissimis illis viris a me debeatur gratia, satis in- tellegent qui experti sciunt, quantum valeat in his rebus eorum beneyolentia.
Ambrosianus A GCXVUI Pte Inf., chartaceus sae- culo XVI non recentior*). Vulg. XXXII c. 14, c. 60 (nomen proprium om.), XXXIX c. 7 (nomen proprium om.), XLI c. 28, XLVm c. 10, c. 49, LXI c. 25, LXX c. 10. Cfr quae ad Vulg. X exposui supra.
Q »» Augustanus tertius chartaceus, saec. XIV vix recentior*). Vulg. I c. 18 (et sic interdum), LV c. 1.
A »-» Gorlicensis, chartaceus saec. XV aloanne Rhoso scriptus«). Vulg. V c. 39, VIII,xxv c. 2, XXXIII c. 47, XL c. 19, LX c. 20. Consensus: Vulg. XXXIV c. 8, LXXV c. 14.
*F ^ Guelferbutanus primus, ^seculo tertio decimo non recentior^), membranaceus praeter 74 folia, quae char- tacea sunt' teste lacobitzio, ^saec. XIV^' teste Fritzscbio. Vulg. XIX c. 16, XXXVII c. 12, XLU c. 7. Consensus: Vulg. XL c. 26.
*G ^ Guelferbutanus secundus, ^recentissimus chartaceus' teste lacobitzio. Vulg. XX c. 9.
O Cfr qaae ad Valg. LXVIII adnotavi.
') Q ante me contnlerant G. lacobitz et L. Spengel, caias coUatione in Nigrino utitar Fritzsche. Hane oodieem at in bibliotheca regia Berolinensi examinarem, liberaliter mihi permisit bibliuthecae Monacensis praefectus.
') Cfr harum adnotationam pars I.
*) Maltis rebas adducor, at saeculo XIII recentiorem F esse credam ; quod ideo monendam est, qaia haio codici maltam saepe tribaitar a lacobitzio atque Fritzscbio, quos in codicis Gorlicensis aetate constitaenda valde erravisse iam constet (cfr. harum adnotationam pars 1). Quamqaam non ita de eias aetate dabito, ut malto mi- Doris eum aestimandam esse censeam, si vel XV saecalo scripta esse demonstrari potuerit pars eias qaaedam.
384 H. Nil6n:
*E — Harleianns 5964 ,plat. LXIV B 18 membra- naceus' CWittiaoas s. Marcianos') .seculi 11 mi' teste Solano, ^a Baane in Arethae usam circa annum 914' exaratus teste Maassio (Mélanges Graux p. 759). Recte sine dubio iudi- cavisse Maassium mibi dixit Bruno Keil V. Cl., qui ipse qnoque et E inspexit et Apologetarum codicem Parisinum a Baane sabscriptum. — Exemplnm scripturae e Vulg. XXXIV c. 1 et 3 sumptum edidit Thompson, ex quo exemplo apparet, singulos huius codicis versus totidem fere litteras capere atque spatia ea, quae in codicis si partibus quibusdam inter singularum lacunarum initia intercedunt (cfr Vulg. XXIII et XXIV); nam quod non plane aequales sunt spatia illa co- dicis i2, ne versus quidem codicis E plane eandem habent omnes longitifdinem, cum fines versuum lineam terminalem egrediantur interdum. Qua de re ut facilius iudicare pos- sint legentes, adferam ex E aliquot versuum initia atque exitus: Vulg. XXXIV c. 3 ^ wlUnlr^ \ Jlxa — -t^w då. \ ffiti
— tipf a \ Itpf (sic) — 1^ ye I et paulo infra jgl \ naXat —
Tijf I jgåfåip — o yoQ \ (h. 1. non plane expletus est versus) \ åatga^Xm^g, His autem rebus adducor, ut maculis quibus- dam vel plicis credam determinari in E litteras quasdam fere evanidas; nam quod lacunae nuUae his locis adferuntur, editionum ope saepius legi posse vidi litteras in codicibus umore situque laesas; librarios autem aliorum codicum ope destitutos lacunas in tali codice describendo reliquisse non mirum est (cfr quae deSolani coUatione dicentur infra). Ex iis autem quae ad Vulg. XXIII et LXV exposui supra veri simillimum vides esse ex E ipso descriptos esse libros quos- dam eorum, quos in parte recentiore håbet i2; accedit quod cam lectionibus ex E allatis fere semper in his libris con- gruit codex Ji — nonnullas autem varietates a me ex i2 enotatas in E quoque esse oculosque conferentium fugisse probabile est. Quod si haec recte disputata sunt, iam saeculo XV ita mutilatus fuit E, ut nunc est in libris XXIII et LXV ^).
^) De oodioibofl £ Mat. oomponendis egi in MutinenBiB descriptione (p. 14, 16; ofr adn. 8 ad p. 13 pertinenB); poøt haec scripta e tabnla ThompBoniana, qaam in bibliotheca regia Berolinensi inspi-
Adnotationet LooiMieae. 286
— Lacunae autem ex hoc codice adfenwtur hae, quas ad consensum codicum pertinereapparet omnes: Valg. XXXIV c. 8, LXXn c. 7, c. 17, c. 18, c. 85. Quod ad Vulg. U c. 7,
cere mihi lioait, ab alia mann £ icriptnm eise oomperi atqoe Mati- nensem. Vides aatem nihilo miDos de iis oompoDendii cogitari posse: codicis E folia, ut iam scio, 12 X ^ inoheø aant; Matinen- dl folia 295 X ^^ t'*^^* ^^^^ ^^ '^^ ^* Allen auctore (Notet opon Greek raannscripts in Italian libraries, Classioal Beview 1^9) 11^ X ^ inches. Dnbinm antem est^ nnm aeqne vetostos sit Mati* nensis atqae E. Licet Bnspicari (ofr. Maaii 1. 1.) e codioii E parte amissa deioriptnm esie posie Mntinentem, vel totnm Tel Vnlg. XVII exoepto, qni liber in ntroqne oodice ezitat Qiiat saspicioneB ideo non retinendat dozi, nt in codice E iterom de- scribendo conferendoqne adnotentnr non varietates øolom libro- mmqne ordo hodiemns led etiam lingnlornm foliomm initia ezitnsqae. Examinanda eit ex hoc codice etiam constitutio qnater- nionnm videndnmqne, nnm ab Aretha ipso soripti rint loriptiTe esse poBsint numeri illi, qnos tradnnt 088e librornm qnaternionnmqne. Nonnnlli antem libri nna onm foliii quibnadam reriii exire apparet e ratione a me aliomm codicnm anxilio inititota. £ prio- mm descriptionibni ridetnr conitare ordin«'m librornm hnnc iam qnidem ene: 1) Vnlg. XIX, (init. mntiL), incipit enim Jol 1' a c. 8 {ftffoi) to naqdåo^ 2) Vnlg. XVIII inc. (fol. 2' pertinetqne» nt videtur, ad fol. 5^ finem 8) Vnlg. XXTIT (fin. mntiL; cfr qnae ad hane codicii E partem expoøni ad Vnlg. ^^ITT et LXV) inc. . (fol. 6' pertinet antem, nt videtnr, ad foL 6^ ▼■. fere 21, ita nt 16 fere versni abicitsi lint (cfr Solani verba L L) i) reliqniae Vnlg. LXV (fol. 7'; (folio nnnc septim o qoatemionii nota MHantiqnitni Bnbscripta est' teste Maasiio, qnod ntrnm ad foL 7' pertine at an ad fol. 7^, magni interett scire; hic antem Lnoiani liber ad fol. 8' V8 88 rel 86 poteit pertinere 5) Vnlg. XXIV inc (foL 9^ poteitqne ad fol 11' finem pertinere 6) Vnlg. XXV inc. (foL 11^' pertinet, nt videtnr, ad fol. 25' finem atqne 1000 fere vernbns con* tinetnr ((lineas singolis paginis trigenas senas' esse in cod. £ testa- tor Maass, apparetqne, nt ipse vidi inLexiphane (e tabnlaXhomp- soniana), de hac summa binos versus esse detrahendos in iis paginis, a quibns libri non mntilati incipiunt; foL enim 78' versns håbet 34 inscriptionis spatio excepto). 7) Vnlg. LXIV inc. (fol. 25^' potestqne ad fol. 27' vs fere 24 pertinere 8) Vnlg. XVII inc. (fol. 27*, fin., nt videtnr, mntil., nam catalogns haec håbet: (panoa hic juxta finem mutila\ debebat antem fere ad foL 89' finem pertinere hic liber; nltima autem lectio ex £ adfertnr c. 42 Uhf^vUtg^ qnod in decimo a libri fine versu scriptum fnisse oportet 9) Vulg. XLIX inc. (fol. 89b' lo) Vnlg. LXXn inc. (fol. 50^' 11) Vnlg.XXXUI inc (fol. 00^' pertinetqae^ ut«\AXra\ak*t^<()»iu^inm!&»»
286 N. NUén:
XXXVI c. 6, c. *i5, XL c. 26 attinet, ubi r aliique codices laconosi sunt, his locis videndom erit, num satis accurate investigata sit primae manus scriptura; Vulg. XXXIII c. 3 parva lacuna e r solo adfertur, de E silentium est. Vulg. LXXII c. 7, c. 25 lacunae codicis £ — idem autem de r valet — expletae sunt, quod si hoc in E quoque, ut in r factum esse testari possum, an te saeculum XV factum est, non mirum esse apparet, si qui codices ex E oriundi nullas his locis habeant lacunas. In II Marc. CCGGXXXV neque has lacunas yidi neque eas, quas paulo supra attuli e Vulg. II et XL ; loci autem e Vulg. XXXIII c. 2, XXXVI c. 25 allati ad vetustam codicis Jl partem pertinent^).
ooncludere Hoet, ad fol. 72^ finem. 12) Vulg. XXXIV ,fol. 73' (intellege fol. 73' vs 1). 13) Vuljf. XXXV ,fol. 78'. 14) VqIjj. XXXVI Jol. 80*. 15) Vulg. XXXVIII jfol. 83b'. 1$) Vulg. XL, fol. 9&. 17) Vulg. LX ,fol. 104'. 18) VuIr. XX ,fol. 110»>'. 19) Vulg. II .fol. 138'. Gfr quae de oodioii 12 parte recentiore exponam. ^) Adferri oportet ea quae de oodicnm£i2 origiue communi opinatus erat Fritzsche (Vol. I P. I, Rostochii 1860, Praef. p. XI): .Witti-
anus (E) £gregiu8 liber ex Italia aveotus esse creditur et
dici etiara „Marcianus** solet: qui si primnm in numero fuit Vonetorum, caetera ejusmodi est hic Wittianus, ut ex eo Sommer- brodtii Marcianus num. 434 videri possit flnxisse'. Ex iis autem libris, qui Fritzschii Vol. I P. I continentur, praeter Vulg. XXV Quom. hist conscr. nullus exstat in utroque codice scriptus. Atqui hio ipse liber primus est eorum, quos cod. Si pars recentior con tinet. Vides veri simile esse FriUsschii iudicium ex hoc ipso libro factum esse. Apparet autem e oodicum lectionibus a Fritz- schio ad Vulg. XXV allatis semper fere, ubi ei satis constet de utriusque codicis scriptura, eadem in utroque codice scripta esse eosque ita congruere, ut saepissime congruant soli. Codice i2 col- lato vidi interdum e Sommerbrodtii silentio falsa de S2 collegisse Fritzschium. — Vol. II P. II, Rostochii 1869, Praef. p. VIII haec håbet Fritzsche: .Solauus ipse demonstravit se in Ilermotimo' (Vulg. XX) (Utpote festinantem ea tantum loca consuluisse, quae sibi negotium facessivissent neque hunc dialogum ab se conferri integrum potuissc. Quidnam Marciano codice (E) postea factum sit, nesoitur: (est autem idem atque llarl. 5694) .hoc tantum scio, illum ab alio Marciano no 434 (i2) qui etiamnum Venetiis est differre eique praestare.' Gfr et quae ad Vulg. XXIV a]. de co- dicis A lacunii exposui et quae modo dixi maculis quibusdam £ videri contaminatum esse interdum. Fortasse et his ipsis lacunis
AdnotationeB Lttcianeae. 287
Monendum est h. I. e Solani verbis a lacobitzio ad Vulg. XXV c. 40 laudatis dod satis apparere, num sine lacuna oq ante idétag omiserit pr. m. codicis E.
Laarentianus, XI,xin, chartaceus saec. XIV^. Vulg. IV c. 4, XXII c. 2, XLIX c. 24, c. 28 et 29 (bis), c. 29, LXVIII c. 12.
Laarentianus, XXXII,xlviii chartaceus saec. XV a loanne Rhoso scriptus. Vulg. III c. 20, XIX c. 18 et 19, XXI c. 5 (bis), XLV c. 3, c. 4, LIII c. 1, c. 4, c. 7 (bis), LIV c. 1, c. 2, c. 2, LV c. 4, c. 8, LVU, c. 1, c. 2.
Laurentianus LVII,i, chartaceus saec. XV). Vulg. LXVI c. 4, c. 22, LXXc.28. Consensus: Vulg. XXXVI c. 6.
Laurentianus LVII,xiii, membranaceus saec. XHI. Consensus: Vulg. XXVIII c. 18.
Laurentianus L VII,xx vni, chartaceus saec. XV •). Vulg. II c. 3, X,xxvn cl, LXVI c. 45. Consensus: XXXVI c. 25.
Laurentianus LVII,xLni, chartaceus saec. XVI. Vulg. XVI c. 2 et 3, c. 14 (bis).
et coUatomm sileutio deceptai est Fritzsohe, nam semper fere ea ipsa in S2 qnoque scripta sant quae ex E adferuDtur, at c. S iteatot; Ei2 c. 7 [iior : aXXa Si et, ut videtu:', E c. 8 •tVa<] Ji E V (non ti) Si c. 17 iirtiQ om. ESi c. 82 avtTn; to] avto, I ti (at videtar) E (Ja E dao puDcta, qaibas in hoc cod. personae solent designari'), Si aa- tem håbet avtw parvam lac. (ad novam personam significaodam) ti. Raro inter se disseotiant, at o. 10 avtou E avti* Si. Cfr qaae de ordine librorum exponam infra. ^) Fol. 34 — 124 (vel 125?) øcripti saot Laciani libri non paaoi. In iis qaae fol. 1 — 33 continentar (est autem (Philonis ladaei De vita Moysis lib. V) lacanae quaedam in textu relictae sant, qaaram has enotare satis habebam: i ov naw fiax^av dtptatiixota davrt lac« 10
fere litter. xai ^ditoi §i nqo» \ niroi to vix^ctiv a^» fita tifi oc lac. 12
fere litter. tog tvnloovrji e. q. s. — Peregrinum in hoc codice
exstare aduotavi. Valg. IV Bertolotto contalit e Laar. XI,xni, qnem
R notat. *) Hic codex in qaibasdam partibas saepissime cam Laar. LYU,Li
congrait easdemque in Anacharsidii Phalaridis, alioram epiitalis
atque ille håbet lacunas; neque tamen totas ex eo desoriptns pot-
est esse; qaam rem alio loco exponam. ') Laar. LVII,xxvin libros ita dispositoi volait librariui, ut ante
dialogos ponerentar ol fiwonqoatoMoi Xwfou — Valg. LXXVl periit.
288 N. Nilen:
Laurentianus LVII,xlti, chartaceus saec. XValoanne Rhoso scriptus^). Vulg. XXIV c. 3 (cfr quae ad h. 1. ad- notayi).
LaureDtianus LVII,li') membranaceus saeculo XII noD recentior, si ultima folia exceperis (fol. 277 — 279), ubi ma- nus quaedam recentior (saec. ni f. XV) Vulg. XVII c. 33
nXovcio rm — libelli finem, c. 42 akia dé élofiepog (sic) SCrip-
sit»). Vulg. III c. 2, c. 3, XV C. 8, c. 19, c. 40. C o ns en- sus: Vulg. XXXVI c. 6.
0 — Laurentianus (di Badia) Conv. Soppr. LXXVII*) Ilunc codicem descripsit Vitelli 1. 1. — 1) Pars vetusta mem- branacea, X ut videtur saec. scripta, quae saepe mutilata est. Vulg. I c. 7, XXXVII c. 6, LXXIU c. 33 et 37. 2) Pars recentior, duobus foliis exceptis chartacea, a duabus vel tribus manibus scripta (^^ saec XIV, ut vid., ø^ saec. XIV vel XV, ut vid., ^° manui 4»^ fere aequalis, quae duo illa folia membranacea implevit). Vulg. XLIX c. 1 (<i>^). Consensus: Vulg. II c. 7 (<P»»), LXVI c. 24 (*»»), c. 31 et 32 (0^).
Laorentianus C.(onv.) S.(oppr.) LXXXVIII^), mem- branaceus saec, ut mihi videtur, XV exeuntis; multae huius
^) Cfr haram adootationum pars L
«) E Laor. LVII,LI Vulg. XV contulit Vitelli, qui L hunc cod. notat, Volf?. IV Bertolotto, qni eadem nuta utitar.
Anacharsidis, Phalaridis, aliornm epistalas interiectas håbet hic codex in ter Valg. XLIX et Valg. L. Maltae in hii epiatnlis relictae sant lacanac, de qoibos in hnias codicis descrip- tiono agam. Cfr. quae ad cod. Laur. LVII,i adnotavi.
') Ab ea, ut mihi videbantur, haec scripta sunt manu. quae codicis Laur. C. 8. LXXXVIII partern principalem scripsit. Certe membra- narum genus plane idem est atque illud, quo utuntur et codicum Gorlicensis (A) Laur. C. S. LXXXVIII librarii et is qui codicis Si partem recentiorem scripsit.
*) Cfr quae ad Vulg. X et exposui. — Codices ^moDasteriorum sup- prcssorum' non desoribnntnr in Bandini catalogo, ut qui post eius tempora in bibliothecam LaurentiaoHm transportati sint. Cfr etiam catalogns infra laud.
^) Cfr catalogus manusoriptus qui inscribitur ^iSupplementum alterum ad catalogum codicum graecorum latinorum etc. bibliothecae Mediccae Lanrentianae, Tom. I, continens biblioth. Abbatiae Flo- rentinae msø. codices' (p. 817 — 822) e quo haec adferam: ^Saec.
Ådnotationes Luciaiieae. 289
codicis partes a manu fere aequali correctae, suppletae, variis lectionibus instructae sunt. ConseDsus: Vulg. II c. 6. Si =» Marcianus CCCCXXXIV, quem ante me cum mult i inspe^erunt tum magna ex parte coDtulit Sommer- brodt. Vulg. VIII, IX, X, XXVI, XXVII, XXX, XXXI, XXXII, XXXV, XLIII— XL VI ante me contulit van Her- werden. — 1) Pars vetusta membranacea, saeculo XII non recentior, hos libros continet: Vulg, I, III, IV, V, VII — XVII, XXVI, XXVII, XXX-XXXVII, XLIII— LI, LUI— LIX, LXI -LXIII, LXXI, LXXVL - Lacunae: Vulg. V c. 12, c. 44, VIII,v saepius, XII c. 7, XIII c. 9, LXIII c. 1. Con- sensus: Vnlg. VII c. 10 et 11, XXXIV c. 8, XXXVI c 6, LXXI c. 18. 2) Pars recentior ante a. 1471 scripta, quo anno Marc. CCCCXXXV ex ea descriptus est, reliquos Vulg. libros continet his exceptis, qui in neutra parte exstant: Vulg. VI, LXXVII, LXXIX, LXXXII; ex qua re videtur con- cludi posse, librarium in fontibus suis hos libros non in- venisse. Vix dubium est, quin codice E fonte usus sit hic librarius, cuius manus agnosci poterit fortasse, si uberiora codicum exempla edita erunt. Ostendi supra numerorum notis 1)— 19) usus, qui esset in codice E librorum ordo; iisdem notis utar ad eos libros significandos qui et in E exstant et in hac codicis Si parte ita tamen, ut is ordo observetur, quem librarius ipse observavit: 6), 7)^), 10)^), 15), 16), \1\ 18), 19), 3), 4)1), 5), l),2)i). His autem rebus ea confirmari vides, quae de codicibus Eil dixi supra. — La- cunae: Vulg. II c. 7, XX saepius, XXIII saepius, XXIV saepius, XXIX saepius, XLII c. 38, LII c. 16, c. 25, LX c. 4, c. 6, LXVI c. 26, LXXII c. 32. Consensus: Vulg. XXIII c. 2 usque ad finem, (LXV c. 1,) LXXII c. 17, c. 18
XV nitidisBimas pereleganti atque emendata littera exaratus. Fuit olim inter Abbatiae Florentinae Codices nnm. 41 desif^natuB eam- que MontfauconiuB se vidiBBe testatur in Diario Italico pag. 368 lin. 5. Constat foliis soriptis 202'. (In codice ipso ser. est: Jnter Codices designatur No. 40'.) Cfr qaae ad Valg. XLII adnotavi. O Codicis E libri 8), 9), 11), 12), 18), 14) scripti iam exstabant in codicis i2 parte priore. Inter 5) et 1) scripti sant in A fere 15| libri Lncianei, post 2) fere 3^ (Valg. LXXIV \vri<piafia^ quod sapra om. erat, ante ultimum codicis i2 librum m\iQTC«\«bN\\» v^. \a^. ^\]^r
Nord. tidgkr, /. ålol. Ny rakke. IX. \^
290 N. NiléD :
Marcianus GCCCXXXV, membranaceus, Bessarionis iassu a Cosma (ex Jl) descriptus a. 1471. Lacunas inter^ dum in hoc codice ex alio fonte expletas esse apparet e lacunarum descriptione.
w =- Marcianus CCCCXXXVI chartaceus, saéc, ut ▼idetur, XIII, totus ab una manu scriptus^). Vulg.
lam libram habent commnnem codicii A pars rec. atqae Mu ti- ne osis praeter Valg. XIX, caias libri ioitiam exstat in Mot., reliqaa pars fere tota in £. Nam qao tempore Si p. rec. est descripta, hos libros in E fuisse veri simile sit, nondam potest dici; qaamqaam probabile vides esse non plane eandem illo tempore faisse in E foliorum 1—6, 6— (11?), (12?)— 134 dispositionem. ^) Cir qaae ad Valg. XIV et XLII dixi. Erraverat Sommerbrodt (Laciani codd. Marciann. lectiones, Berolini 1861), quod in codicis W libris ennmerandis haec dixerat: ^Jovx^og (eztrema pars haias libri et qui seqaantnr omnes alia eaqae minns diligenti mana exarati sant)', qaem errorem post a Cl. V. ipso animadversum esse probabile est, at qui maltos post id tempus libros e W contalerit. Errorem aatem erroribns correxit superiore anno M. Rothstein (Qaaestt. Luciann. p. 62 et 63 )) qui haec håbet: Jis de quibas sapra dispntavi accedit Marcianus 436 (!P), de quo supra non accuratins egi quia ad quaestionem de ordine non magni momenti est. Codex etsi scriptus est totas eadem manu*) (nisi quod Asini partern extremam foliis a librario omissis recentior manus addidit), tamen e duobas fontibus compositus est, quorum prior, etsi ordine prorsus turbato et interpolationibns et erroribns baud raro depra- vatus, sumptus est tamen totus e codice classis prioris, in altera parte multo minore, quae ab Asino incipit, pleraque incerta sunt, Asinus ipse initio quidem e Vaticano fluxisse videtur, Timon et Somninm mixtornm generi adscribenda sunt'. In adnotatione haec håbet: (*) Aliter iudicavit Sommerbrodtius, Codicum Marcianoram lectiones pag. IX, qui Lucianea quae codici insunt recte indicavit'. Vides haec eiusmodi esse verba, vix ut liceat dubitare« quin a Rothsteinio ipso accurate examinatus sit hic codex; quam rem in dubio ponere iustum esse duxissem ne ego quidem, nioi codi- cem W saepe examinavissem atque magna ex parte contulissem (a. 1887). *P autem ab uno librario scriptus est a primo folio ad extremam. Sommerbrodtium decepit quod post c. 40 to
fiiy^og åQOfito »Xam (fol. 83' ) usque ad c. 44 ijXavrtv ig rtoXtv (fol. 84 ' VS 10
reliqaa huius libelli pars lac. rel. est omissa) colore quasi robiginoso insigne est atramentnm ; eandem manum esse non effugisset Som- merbrodtium, sed e Vulg. XLII nihil contulerat nisi c. 1 — 10. Hoc quoque Sommerbrodtium effugerat, in codicis fol. 85' scriptum ex- stare Vulg. li brum L VI, qui in ^ iuscribitur t^XéxTQov niQt 5 tw
xuxrior.
AdnotationeB Lacianeae. 291
VllljXvn c. 2, xvni c. 1, xxvi c. 1, c. 2, X,m c. 2, vn c. 2, IX c. 4, XVI c. 1, c. 2, XX c. 2, xxvn saepius, xxvin c. 1, c. 2, XIV c. 19, XXXU c. 33, c. 55 (bis), (LVIII?).
* (Marcianus?) A Courierii, 9L lacobitzii, .manuscrit de Venise, no 72, de la bibliotbéque de St. Marc, coUationé å Paris'. Gonsensus: Vulg. XLII c. 34.
Mutinensis GXCIII, membr., saec. XII non recentior, quem ante me examinaverunt Sommerbrodt et Bertolotto. Vulg. III Epistula, VIII,xx c. 7 (bis), XVI c. 5, L c. 10, LXI c. 13 et 14. Gonsensus: Vulg. VII c. 10 et 11.
Palatinus LXXIII, membranaceus, saec. XIII. Hune codicem examinavit Rohde (Rhein. Mus. a. 1870), post Rob- dium examinaverunt ante me A. M. Desrousseaux ^) et M. Rothstein, qui Palatinum e r descriptum esse censet ^alio tamen fonte adhibito'. — Vulg. LXXII c. 39, c. 55. Gon- sensus: Vulg. XXXVI c. 25.
Palatinus GLXXIV, chartaceus, saec. XIV. Vulg. III saepius, XXXII c. 25, c. 53, XLI c. 43, LII c. 8 (bis), LXIV c. 6, LXVI c. 3, c. 23, LXXIII saepius, LXXVI c. 7. Gonsen- sus: Vulg. XLII c. 34. — Inter Vulg. XXXIII et II scriptus est fol. 240^ — 249^ liber qui Libanii nomine fertur ^Pro saltatoribus adversus Aristidem', cuius inscriptionem graecam non adnimadverteram ; ex hoc libro has lacunas enotavi: fol.
241' (Morelli, ed. p. 476, 477) reixti mmaveir o(rq>alig \ lac. 1 versus j rotg d'élvai (nihil om.) fol. 247' (M. p. 502) ol mo»,
noQa \ lac. 6 fere litter. iovtag naqa XafinQOv (Kovpov om.) fol.
247^ (M. p. 505) noQatvelg (sic) tov noda lac. 18 fere litter. j xof* (nihil om.) fol. 2477(M. p. 505) xciroQvrteiP' dg lac. 5 fere
litter. avTov (ovdév om.) fol. 249' (M. p. 510) n^bg TOV (sic)
lac. 7 fere litt. ix xC^ (nihil om.) fol. 249' (M. p. 510) o^y lac. 6 fere litter. iv {ov (atnog om.)*).
^) Lociani codices Romanos omnes, si recte verba eius intel- lexi, examinavit Des roasseanx. CaiV>CL gratias et habeo etago maximas, quod ante hos duos annos de ordine atque dispositione Ynlg. librornm I, VIII, IX, X e scidis suis non pauca mecum com- municavit.
*) Hic liber in codicibns rH exstat, ibique nQos agtattidtjy ti*(h xTm CQ/tiarcjv inscribitur. Alexander episcopus \n acVoVvv^ cvivbAcv^ v
292 N. Nilen:
*M — Parisinas 2954 ^constat duobus libris mstis, quoram prior seculo 14, posterior seculo 13 tribaendas esse videtur^ (ita Lossius). Ad hane partern pertinere Vulg. Vin,xxv c. 1, ubi lacunosus est bie codex, Pauli Vogtii adnotationibus acceptum refero.
*^ — Parisinus 2956. 1) Pars prior, saec. XV, ex qua parte nuUae lacunae adferuntur 2) Pars altera, saec. XIV. Consensus: XLII c. 34.
Upsaliensis God. Gr. XIV, cbartaceus, saec. XIII yel XIV^). Vulg. Vin,xx saepius, xxvi c. 2 (bis), IX,n (bis),
XV c. 3, XVI c. 5, XXXVU saepius, LIX c. 12. (Con- sensus quidam cemitur Vulg. LXIII c. 1.)
Urbinas CXVUI cbartaceus, saec, ut mihi videbatur, XIV *) ; multi libri mutilati sunt ; satis multa quaedam manus
XVI ni f. saec. supplevit Huius codicis indicem non satis accuratum scripsit manus principalis, qui index hos libros non håbet: Vulg. XXII, XXIV, (XL VU,) LU, (LXVI II,) LXXU, LXXV, LXXVU— LXXIX, LXXXI, LXXXU (Vulg. librorum XLV II et LX VIII reliquiae quaedam exstant in codice a manu principali scriptae). Vulg. II, VI, IX, XVIU— XXI, XXUI, XXXVU, LXIV, LXVI, LXX, LXXX, quos in codice fuisse testatur index, a manu recentiore renovati sunt. Vulg. XXII, LXXV, LXXIX, LXXXI eadem manus addidit, qui libri, si fides indici habenda est, olim non fuerunt in codice. Vulg. XIII et suo loco exstat a manu principali scriptus et in fine codicis repetitus a manu recentiore. Omnes Vulgatae libros hic codex ita resarcitus continet vel integros vel mutilatos praeter XXIV, LU, LXXU, LXXVU, LXXVUI,
margin ali hane libellam Laciani esse sibi videri non Libanii
ostendit. ^) Hune codicem a. 1677 inspexerat Charles Graux, contnlit ante me
Sommerbrodt a. 188'<d; XIII saeo. enm esse iudicant et Graux et
Sommerbrodt. *) Urb. CXVUI primus, qnod sciam, examinavit Desroasseaux , e
cuius scidis haec adferam: <. . . . prima man. (sec. XIV aut XIII
desin.) qaam dico A' .... ^secunda manus (s. XV) .... quam
dico 6.' . . . . fle hoc codice vide meam disquisitionem in Diario
qaod inscribitur ^Mélanges de l'école fran^aise de Rome — 1886\
ooi additar collatio dialogomm mortuorum'.
Adnotationes Lncianeae. 293
LXXXll. Ad eum ordinem qui est in codicis Jl parte priore descripti sunt libri a manu principali, si haec exceperis: post Vulg. LXIIIi) in si scripti sunt Vulg. LXII et XXVI. XXVII, Urbinatis librarius post LXIU orsus erat Vulg. XXVI scribere, ut est in Mut., quem codicem usque ad hunc locum videtur secutus esse, mox nescio qua causa deposito consilio versus iam descriptos ipse delevit atque inter Vulg. LXUI et XXVI interposuit Vulg. X, VIII (dial. xx excepto), IX, VIII,xx (sic)«), LXII. Vulg. XXVI usque ad XLIV (sunt autem novem libri) plane eodem ordine positi sunt in rji Urb. CXVIII Mut., in reliquis libris a ceterorum con- sensu deficit Mut. Tum duodecim librorum ordo idem est in rji Urb.'); rursus eorundem testium consensus est in tribus Ubris XVII, XLIX, XI; deficit r inter XI et L inter- calans XLII, redeunt ad communem librorum seriem per tres libros L, LI, XXXII, nisi quod LI in r ,periit libellus una cum fine praecedentis et initio sequentis'^). Inter Vulg. XXXII et XXXIII r a consensu deficiens libros XXXIX et LXXII håbet scriptes; tum in quattuor libris XXXUI —
*) Enodem atque S2 ordinem servat r; Mutinensis aatem Vulg. LXII plane omisso post LXUI ponit XXVI, XXVIL Usque ad Vulg. LXUI plane eundem ordinem servant rS2 (Mut) Urb. CXVIU.
*) In nullo, quod sciam, alio codioe VIII,xx post IX exstat, in r a ceteris Vulg. VIII : i dialogis separatus exstat inter Vulg. I, XLVIU, LU (sic) et Vulg. XVIL Vulg. X. IX, VUI (fin. mutil.) in fine co- dicis r scripti sunt praeter VIU,xx. Codicis i2 discriptio haec est: Vulg. I, XLVIU, X, IX, VIU. Vni,xx (sic), XVII, codicis Urb. haec: I, XL VUI, XVII, Mutinensis autem Vulg. libros I, XLVIU, LU, non håbet, XVII inter LVIU et LI coUocat, X, IX, VIU aut perierunt aut numquam fuerunt in Mut. scripti, si VIII^XX exceperis, cuius dialogi reliquiae quaedam sub codicis finem ex- stant; apparet autem, si una scriptos fuisse olim in Mut. Vulg. VIII — X statueris, quoquo modo eos discripseris , ultimum Vulg. VIUfXX:mo tribuendum esse locum.
*) Usque ad hunc locum 33 librorum series plane eadem est in rS2: Vulg. XXX, XXXI, LUI-LVII, UI, XXXVU, LXI, LXUI, LXII, XXVI, XXVII, LIX, IV, LXXI, LXXVI, XVI, XLIU— XLV, VU, XLVI, V, XII, XIV, XV, XLVII, XIII, LVIII, I, XL VUI. Post XLVIU Urb. ponit XVU. Inter Vulg. XLVIU et XVII, ut ex adn. 2) apparet, cod. r Vulg. LU et VUI»XX ponit, ood. Si Vulg. X, IX, VIII, VIU,xx.
^ Sio Rothstein, 1. 1. p. 7^). Perierunt, si recte oompxiXviV^ ^ V]»\\^«
294 N. Nilen:
XXXVI vulgatum ordinem observant rsi Urb. — Vulg. XXXVI ultimus iam est eorum, quos cod. si pars prior håbet; casn tamen factum est sine dubio, ut iZ a consensu deficeret, nam fol. 268^ VS. 18—31, post Vulg. XXXVI finem, erasum est libelli cuiusdam initium. Hune autem libellum Vulg. XXXVIU fuisse et ex ordine r Urb. aliorum codicum licet concludere et e litterarum erasarum naufragiis quibusdam. — Ceteri Urbinatis libri ad principalem partern pertinentes interdum ita conglobantur ut in r^). — Lacunae hae sunt: 1) in parte principali: Vulg. XXXVIII c. 2. Consensus: Vulg. XXXIV c. 8, XXXVI c. 6, XL c. 26, LXXI c. 18. 2) in parte re- centiore: Vulg. LXVI c. 10. Consensus: Vulg. II c. 6. — Multae versuum partes umore adeo depravatae sunt, at ne aliorum quidem testium ope semper dici possit, quid scriptum fuerit, cuius rei pauca exempla adferam: Vulg. IV
c. 9 avyyyfofifij %al naq , cevroi quvtbvattvri fAov\ ita Si et ni f. Urb.
C. 10 xo* xrfi xeyofXf^] ita Ji et ni f. Orb. (Hane autem Urbinatis partern ex Si ortam esse alio loco demonstrabo.) Vulg. XLI c. 59 quae post t^$ /»*«/*?$• ivrav^a in fol. 240^ vsu ultimo scripta sunt, legere non poteram (neque in Vulg. XLI et XLII licebat editione ulla vel codice alio uti temporis causa) adnotavi autem otntriw %a i| (reliqua perierunt
sed fol. 241' (recent, man.) inc. ntibiaag-). In Vulg. XLII cum multa vix legi possunt tum extrema c. 56 verba.
^) Non displicet conieotora RothRteinii, qui cam multorum codicum seriem atqae dispositionem sa^iraciter pervestigavit atqae perspexit tam de huius codicis origine haec iudicavit: ^Optimis .... fon ti- bus usum esse librarium ipse librorum ordo docet, in qui bus fuisse etiam Marcianum' {SI) ^probabile est, cum quo et in singulis paucis quas conferre mihi licebat lectionibus et in libellis Imaginibus (43) et De dea Syria (44) omittendis (qnamquam in aliis ab eo discrepat) consentit. Qnodsi igitur Asinum et Imagines eodem loco ponit qno sunt in Vaticano 89 et post Abdicatum (54) consentiens cuiu codice grammatici Bachmanniani inserit dialogos meretricios, fieri potest, ut haec quoque sumpta siut e Maroiani volumine altero qnod nunc periit. Cetera omitto, quoniam in codice adeo corrupto neque sine molestia explicari possunt neque multum ex iis discitur.' Quam similis Mutinensi codici sit Ur- binas in Nigrini parte principali, alio loco demonstrabo. £ codicis i2 parte vetusta multi libri, nt Vulg. LXXI aL, oiti sunt.
AtlnotatioDPB Locianeae. 295
Urbinas CXX, chartaceus. recens (nihil praeterea de eius aetate adnotavi). Vulg. XVII c. 29 (bis), c. 30.
Vaticanus LXXVI (P Fritzschii), chartaceus, recens (XVI, ut mihi videbatur, saec.).^) Vulg. IV c. 8, XI c. 3 et 4, XII saepius, XXXII saepius, XXXVU c. 52, XLIV c. 15, c. 36, L c. 16 (bis), c. 19, LU saepius, LXI c. 4.
Vaticanus LXXXVI (R Fritzschii), chartaceus, recens (nihil praeterea de eius aetate adnotavi). Vulg. V saepius.
81 Fritzschii — Vaticanus LXXXVII, chartaceus'), (Saeculo quarto decimo tribuitur codex a G. B. Hasio, recte fortasse, quamquam nescio an sit etiam recentior' (sic Roth- stein 1. 1. p. 65). Chartae genus speciem mihi referebat codicis Marciani Zan. gr. CCCCLXIV (Hesiodus), qui a. 1315 a Demetrio Triclinio scriptus est. Wattenbachii autem tabulae ad manus mihi non erant, quo fit, ut dicere non possim, num chartae similitudine factum sit, ut litterarum ductus quosdam Triclinianis haud dissimiles esse existimarem; neque tamen Triclinii manui adeo similis mihi visa est huius librarii manus, ut eandem esse credam. Lacunas vidi has: Vulg. ni c. 12, XXIX c. 7, LX VIII c. 11 et 12, c. 13. C o n- s en SU s: Vulg. II c. 7, LXXV c. 14.
Vaticanus LXXXVIII, chartaceus, codicibus «p et Urb CX VIII fere aequalis; librarius, ubi quid inter scribendum eraserat, semper fere lacunam reliquit neque in rasura
*) Kx Val. LXXVI Timon (Vulg. V) ab Ignatio Guiilio collatus est in uBum Fritzschii, cuius verba haeo sunt: «do. 76 codex bomby- cinus saec. XIV, qui notae melioris est et cum optimis libris saepe oonseDtit'. De hoc codice optime egit M. Rothstein (Qaaestt. Lucian. p. 20 — 24 al. 1.), qui eum ad ood. BA alios iprioris classis' testes accedere demonstravit. Lacuuas autem neque ex hoc codice neque ex alio ullo commemoravit Rothstein. Quod chartaceum esse hunc codiceni dixi, cum a Fritzschio bombycinus diotus sit, chartaceos eos quoque oodices dixi, qui bombycini solent dici.
') ^ ante me examinaverunt F. I. Bast, C. Hase, E. Rohde, I. Som- merbrodt, M Rothstein al. — ^De huius codicis auctoritate quod ad Dia), mort. attinet vide Desroussoaux (Revue de Pbilolofi^ie, t. VIII, 1885).'
296 N. Nilen :
scripsit^). Vulg. XXXVI c. 10. Con s en sus: Vulg. XXVIII c. 18, XXXVI c. 6, c. 25.
Vaticanus LXXXTX, (Chartaceas XIV saeculi,' at et Rothsteinio videbatur et mibi. In foliis yersis plurimae lacunae ideo relictae sant, quod per cbartam male prae- paratam ab altera parte saepe penetraverat atramentum. Quales sint bae lacunae, ex bis exemplis apparet: d^ava lac. armeg, xa lac. ^eiir&tu. Aliud genus lacunarum ex boc codice nuUum enotavi.
r «-" Vaticanus XC, membranaceus (praeter pauca folia XVI, ut videtur, saec. addita, ubi nullae sunt lacunae) saec. X, ut videtur«). — Vulg. XXVI c. 9, XXXIII c. 2. Consensus: Vulg. II c. 7, XXXIV c. 8, XXXVI c. 6, c 25, XL c. 26, LXVI c. 24, c. 31 et 32, LXXII c. 7, c. 17, c. 18, c. 25.
^) Fol. 1 — 13 scriptae sant Vulg. XVII reliquiae (c. 10 »Itu aoi ninqa»^ tat to nar tvftaQva; — ad libri finem aitla åi iXoftivoti (sic)). Hanc excipit Yulg. XVIII anolcyia n^ aafittov aotpiatijv^ n§Qi tw ini fua&w avrortav, cai libro a pr. ni f. m nibricatorio liqaore ascriptum est ^ (sed ex corr., ita, ut non certo sciamns, num ante Vulg. XVII septem libri abscissi sint); ceteri quoque libri ab eadem manu nnmeris instructi sunt. Nallas cemi in Vulg. U lacunas adnotavi. Valg. XXVIII pars quaedam foliis aliquot amissis periit atqne ab alia manu suppleta est. Vulg. XXX inscribitur (pdXaffn ij tvQorvog (in mrg. ser. est nQiafithg (pala^tdoi neque ascribitur ta nqoaotna) sub-
SCribitur tiXoi tpdla^ig rj tvqavvoi. Vulg. XXXI inscr. ipdlaQii ååvtt^og,
vttéQ (paldgidoi dnoXoyCa (cfr Ambros. meus et P h o t i i codex Lucianeus), sabscr. tiXo; tpdXaqii //. In hoc Vat. exstant ImatoXal axv^txai, quas et in Vat. MCGCXXU vidi. Quae epistulae num plane eaedem essent atque illae, quas in Lanr. LVII, l, li scriptas esse dixi supra, tem- poris causa non licebat examinare. In bis autem libri s non ita insctiptae sunt ut in Vaticanis: recentior est MCGGXXII quam LXXXVIII. — Plane eandem atqne e Vaticano LXXXVIII enotavi Vul^. XVIII inscriptionem video apud Fritzschium e cod. C (Paris. 8011) allatam, fere eandem (ntgi »tL omittuntur) ex H apud laco- bitzium (Vol. I Praef. p. XVI). *) r examinaverunt ante me Bast, Hase, Rohde, Sommerbrodt, Nol- hac, Desrousseaux, Rothstein, inspexit Vitelli. Mirum apparet esse in lacnnis codicum rE consensum, sed ut cognationis quasi gradus quidam statuantur, alias quoque res tractare opus erit, quod brevi a me fieri posse spero. — Vulg. LI olim in r fuisse recte sine dubio coniecit Rothstein, ut admouui supra.
Ådnotationes Laoianeae. 297
B — Vindobonensis Philos. Philol. CXXIII, mem- branaceus, saec, ut videtur, X, totus ab eadem manu scriptus^). Vulg. VIlIjXX c. 9 (et similiter paucis locis), XV c. 33, XXXII c. 50, LIII c. 6.
*H — Vindobonensis Philos. Philol. CXI V chartaceas, saec. XV«). Vulg. XX c. 71.
*K — Vindobonensis Philos. Philol. CLXV char- taceus, de cuius aetate nihil tradit lacobitz. Vulg. XXX VII c. 10.
*T — ,Poli coUatio'. Vulg. V a 14 (bis).
a == Editio princeps, Florent. 1496'). Vulg. III c. 21, c. 25 et 26, XXXIV c. 12, XLIX c. 12, LXXV c. 16, LXXVI c. 7. Consensus: Vulg. XXVUI c. 18, XXXIV c. 8, XXXVI c. 6, XLin c. 34, LI c. 25.
^) B ante me examinaverant Schabart, lacobitz, Fritzsche, Sommer- brodt, O. V. Tiefenau, Rothstein, al. — Codex B 160 folia håbet, nisi qnod fol. 3, qaod Schubarti temporibns exstabat, ante a. 1877 abscissom est In fol. 160^ margine inferiore a manu quadam XV ni f. saec. scriptum est 251, qnae notae nnmemm fortasse indicant qni illis temporibus fait foliomm. Certe aptus est foliorum nnmerus 91 ad eos fere Laciani libros capiendos qnos codicis Vat. LXXVI indicia secntas in Vindobonensi olim faisse coniecit Rothstein. — In codiois B descriptione eos Vnlg. XI, XII, XXXII, XXXVn, L, LXI locos e B oonferre potero, abi codicem Vat. LXXVI lacnnosnm esse inveni post B iam relictam.
*) H contaleraat Schabart, lacobitz, Eichenfeld, Vielhaber, inspexi e(iro neqne potui temporis causa examinare.
») Editionis a fol. 16' a Vulg. VIU orditur (inscr. -^ori!C/^yor SAMO- JLdTESi:^ (^ESiN JIjUojtoi); nsque a fol. 16' quaternionum sif^na in cuiusque quaternionis fol. I — IV suis, ut mihi videbatur, locis
positasunt: al {aU alU oHH), fol. 16' (17' 18' Idry^ (il (jill {ilU iilUl)y
fol dér (25' 26' 27') usque ad «i (»ii a»ui »lUi), fol. ni f. 185' ( — 188'); post 01 quaternionem numeri quateraioaum adhibentur aa (I — nu) — rjri (i — lUi), qui ad editionis finem pertinent. Edi- tionis fol. 1 — 16 hunc in modnm disposita sunt : -^i—Aju (fol. 1' — 3'), tum post folia nullis numeris instructa quattuor (fol. 4 — 7), quurum quartum (editionis fol 7), ut mihi videbatur, folio 6 adglutinatum est (in bibliothecae Casanatensis exemplari fol 7 non exstat); edi- tionis fol 8'— 11' Bi—Biin notas habent, fol. 12—15 quaternionis B fol. V — VIII sunt. Vides veri simillimum esse etaquaternione a orsos esse typothetas in ed. a describenda et post exscripta esse fol 1—15 (quateraionQE A «ti B^Nx^. \— ^\^.
298 N. Nilen:
(b — Editio Aldina i, Venet. 1503*). Gonsensus: Vulg. LI c. 25?)
c «-* Editio Aldina n, Venet. 1522*). Gonsensus: Vulg. LI c. 25.
Nullas, ut mihi videbantur, lacunas habent relictas hi codices Lucianei'): Ambrosianus P
Qaae res ideo magni est momenti, quod ita initinm fit for- tasse indagaDdi, qoonam modo ortas sit ordo Vnlgatae. — Non pancae editionis a lacnnae, nbi nihil omitsam ett, argaunt codiois (vel codicum) folia anionesqne in singulos typothetas divisa fuisse; plus unius typothetae opera hane editionem desoriptam esse ut crcdam aliis rebus addncor, quas alio loco tractabo. Priomm oculos fuf^it, nisi fallor, ea quam exposni quaternionum discriptio.
') Kditionem c aliquot locis exceptis ex ed. b exscriptam esse recte dixerat Fr. Schoell; h. 1 satis sit monere eadem fere esse in bc foliorum initia atque exitus. De varietatibus iis, quae in edi- tionis b exemplaribus Marcianis inveniuntur in marginibus scriptae, brevi aj^am ita, ut appareai, quam similes sint varietatibus illis, quae a lacobitzio atque Fritzschio siglis YY notantur. Fieri etiam potest, ut alterum editionis b exemplar Marcianum ipsum sit ^exemplar .... manu illius' (Aldi) (Castif2;atum', quod Franciscus Asalanus testatuv* a ite adhibitum esse in altera editione Aldina c paranda.
') Fieri autem potuisse indicavi supra, ut una vel altera lacuna oculos raeos effu^eret; neque enim in omnibus codioibus aeque magnam diligentiam adhibere potui atque in r^ Laur. LVn,Ll, ut hos po- tissimum adferam. lo vetustioribus quos examiuKvi codicibus non facile me potuit gravior ulla lacuna efiugere, nam e codd. hr^Q Laur. LVIljLi aliis cum non parvas partes contuli totas tum cuius- que paginae initium atque exitum enotavi (eandcm operam navavi in codicis H columnis; quae res adeo non ^perversa atque super- vacanea' est, id quod nuper dixit criticus quidam (Berliner Philol. Wochenschr. 1889 No. 49, in ceosura libelli mei qui inscr. Luciani codex Mutinensis), ut plane necessaria sit, si quidem interest vetustos codices eorumque naturam accurate cognoscere. Constat autem et multas codicum r^ Mut. Laur. LVII.LI alioruni partes ita a me examinatas nondum ab alio ullo examinatas esse (quae Bast e cod. r contulit videntur periisse) et ita non parvam lec- tionum copiam comparari, cum facilius notabilia quaedam hao ratione enotari possint, si io qua pagina eiusmodi quid ocoarrit.
Adnotationes Lucianeae. 299
CXVIi), Laurentiani XXXII, xiii«), xxi, L VII, (vi?, xxix?,) XLV, LIX, i'), LXXX, xvn, LXXXV, ix*), Marciani Zan. gr. CCCCXXVIL CCCCXXXVni, CCCCXLV, CCCCLXVI*), DXVII, Mutineuses II, CXLIV, Ottobonianus CCCXXX, Palatinus CCXIII, Drbinas CXXI, Vallicellianus B XCIX, Vaticani LXXVIII, CXII, CCXXIV, DCXIV, CMXXXII, CiMXLVII, CMXLVm, CMXLIX, MCCCXXII, MCCCXXIII, MCCCXXIV, MCCCXXV.
De his codicibus — sunt aatem numero 24 — ita egi in adnotationibus ad lacunosos Luciani libros pertinentibus, ut facile sciri possit, et in quibus exstet et a quibus absit quisque liber lacunosus*): ABEFR%røvil Ambros. A CCXVIII
Qaod ideo monendum est, ne perversum oritici illius indicium silentio meo quasi comprobare videar. ^) (Codex non admodum antiqaus; ex Insula Chio advectut 1606. Fuit ex libria Michaelis Sophiani' (tic in plagrula lintea tegnmento adglutinata ser. est). Miscellaneas est continetqne scripta qaaedam Boétii, Luciani, Aristidis, Libanii. Lucianea håbet haec (fol. 71' — 114' col. 2): Vulg. XVI, XLIII, XIV, XV, XL VII, V, XH, XLV, LVII, XXVIII, X, I, XXII, XVII, xxvni, ni, x. xi, VIII, xxi, xxiv,
I, II, V, VI, IV, IX, VIII, X, VI— IX, XII, XXIV, XXV, XXVII, XI c l-r-O. 9 3t§Qata&4rtag åh »ai tavtfi¥ atpixvov (sic, sed xcd supra V8. add est).
«) Ex hoc codice Vulg. XV contulit Vitelli (Museo Ital. 1. 1.), Vuljf. IV Bertolotto (Il cod. Modenese di Luciano, Rivista di filolofiria 1886) qni t eum notant. Huiut codicis partet quasdam Laur. LVII,Li cognatas etse alio loco demonstrabo.
') £ LIX,i descriptum esse opinor LXXXV,ix. In his codicibus, ut in £ (Vindobonensi XXI, quem his Laurentianis rfcentiurem esse opinor), Platonicis libris tacite ascribitur Vulg. VI Halcyon.
*) (In 8 chartactius, folioram 207, saeculi circiter XIV ut recte iudicavit Zanetti. Fol. 8' — 17^ vs 19 scripti sunt Luciani libri Vul^. XXVIII et XXIX. Pauca verba adeo evanida snut, ut sine, aliorum librorum auxilio legi non possint. Hoc codice Lucianea contineri efifugerat Sommerbrod tium.
*) Cfr quae ad Vulg. VIII, IX, X adnotavi. — Addere liceat h. 1. in editione W. Dindorfii Lipsiensi (a. 1868) ad Vulg. XXXIV, XXXVI, LXXII (et ud alios quosdam Luciani libros nullis codicuro r^ lacunis insignes) lectiones quasdam allatas esse codicum lH (quae ad Vulg. LXXII adferuntur, ea ad r pertinent, nam Vulg. LXXII, ut monet Dindorf, non håbet ^). Eas tantum codicis r lacunas animadvertit Dindorf, quas ad Vulg. XXXVI c. 6 et c. 25 descripsi, uisi quod c. 6 lacunam miuus recte eaoia^viX.. V^'viA^x^v vk\\\^.^^^^
300 N. Nilen:
Pte Inf. Laur. XXXII, xni, XLvni, LVII, i, xni, xxvin, xlvi*), LI C. S. LXXXVIII Mut. CXCm Pal. LXXUI, CLXXIV Ups. Vat. LXXVI.
Venio nunc ad graviores quasdam lacunas breyiter trac- tandas. Ae prius quidem de iis agam, quae consensam codicum testantur. A codieis r lacunis proficiscar lacunas- que eoram codicum, qui ad r se applicant '), componam; ne ceteras quidem lacunas codicum consentientium praeter- mittam. De iis autem lacunis, quae in singulis codicibus adhuc inventae sunt, nondum multa addi possunt ad ea quae supra exposui.
Codieis r lacunae ad consensum pertinentes occurrunt in Vulg. libris II, XXXIV, XXXVI, XL, LXVI, LXXU. Ex his autem libris nullus exstat in B^P Vat. LXXVI F') Laur. XXXII, xLvni, Mut. Ups., quo fit, ut grayissimo borum codicum auxilio destituti simus in bis lacunis iudicandis^).
non poteram nti in lacunis describendis ; ita antem haeo res a me examinata est, nt de fide mea dnbitari non debeat.
*) Åddendnm eet (ad Valg. yill,xx) ne in boc qnidem codice (Lanr. LVII,XLVi) Deamm indicium exstare.
*) Dnas esse codicum Lucianeornm familias ante multos annos monuerunt ed i( o res; eandem rem tractaverunt Siemonsen, Robde, Rotbstein al. ita, ut in universum de bac re constet, in singulis plurima bodie quoque obscura sint. In codicibus exami- nandis mibi persuasi quosdam libros ita comparatus esse, ut sepa- rata qnaedam codicum stirps statuenda sit, quae cam mediam se gt-rat interdum, tamen ad r; i2 alios eiusdem familiae codices propius accedat quam ad B eosque qui eum sequuntur ducem. Haeo autem res non potest demonstrari solo lacunamm auxilio, quamquam lacunamm natura confirmantur quae de bac re statuenda esse alio loco multis exemplis ostendam. Pertinent autem ad sepa- ratam illam stirpem Laur. LVII, li aliique.
*) De F cfr. quae ad Vulg. XL adnotavi.
*) Fortasse ad codicum originem bistoriamque textus Lucianei illu- strandam maximi erit aliquaudo momenti, quod illi ipsi libri, ubi lacunosus est /", testis buius familiae locupletissimns idemque, si £ excipimns, vetustissimns — E autem, ut admonui supra, iisdem locis atque r lacunosus est interdnm fuitque fortasse gemello sno
Adnotationes Lucianeae. 301
sin gul i exstant in * et Laur. LVII, xlvi^), Laur. LVII, li et XXXII, xm«), bini in il«), Pal. LXXIU*), Laur. C. S. LXXXVIII«), terni in Drb. CXVIU«), Laur LVII, i^), quaterni in ?l et Laur. LVII, xm«), A^), quini in E*^), H"), Ambros. A CCXVUI Pte Inf.^«).
Consentientium codicum conspectus: 1) De magno codicum rE inter se consensu uberius dixi supra.
a) Ad codicum rE oonsensum accedunt hi testes^'):
olim etiam similior qaam nnno est — vix ifptnr potest esse fortn* itum, qnod sex illi libri io tot codicibus aat periemnt aat nam- qaam faerant scripti. Minoris momenti videtar esse, quod Vulg. XXVI et XXXIII, ubi r solus lacauosut ett qaodam modo, a mal- tis ipsi quoque codicibus absant.
'^) Valg. XL. — Partern codicis Q* principalem dico, nam ceteri libri, si Valg. LXXII exceperis, qui liber a codice <f^ plane abest, ex- stant a recentioribus manibus scripti.
«) Vulg. XXXVI.
•) Vulg. XXXIV et XXXVI. Partern codicis n principalem dico; cfr supra.
*) Vulg. XXXVI et XL.
*) Vulg. II et LXVI.
•) Vulg. XXXIV, XXXVI, XL. — Partem Urbinatis principalem dico, nam ceteros libros Vulg. LXXII excepto, qui liber ab Urb. plane abest, addidit rec. man.
O Vulg. II, XXXVI, LXVI.
•) Vulg. n, XXXIV, XXXVI, lxvi.
•) Vulg. XXXTV, XL, LXVI, LXXII
>*») Vulg. U, XXXTV, XXXVI, XL, LXXII.
>M Vulg. II, XXXIV, XXXVI, LXVI, LXXII.
'•) Vulg. n, XXXTV, XXXVI, XL, LXVI; eosdem libros habent codices <f^ Urb. CXVIII, si horum codicum partes recentiores non exceperis.
^') Codicum Marcianorum Si et GGGGXXXV consensum in hunc con- spectum ideo non recepi, quia ex ils quae supra exposui illum ex ii descriptum esse apparet. Monere liceat h. 1. et hunc Marcianum et Urbinatis GXVIII partes quasdam magni esse momenti ad codicis i2 fata illustranda correctorumque aetatem definiendaro. Åc quia de correctoribus mentio facta est, commemorare liceat in codicibus /"X2 examinandis apparuisse bos codices ab eodem saec XIII Tel XIV correctore saepissime tractatos esse de eaque re et ex atramenti colore et e constanti eius in notis scribendis U8U constare.
303 N. Nilen:
codicutn Jl Urb. CXVIII partes principales A^ a Vulg. XXXIV c. 8;
b) Jl (pars rec.) Vulg. LXXII c. 17, c. 18«). 3) Cum codice r consentiunt bi testes ita:
a) codicum II Urb. CXVIII partes principales Vat. LXXXVIII a Laur. LVII, i, li Vulg. XXXVI c. 6»);
b) Vat. LXXXVin Laur. LVII, xxvm Pal. LXXUI Vulg. XXXVI c. 25*);
c) Urb. CXVIII (pars principalis) (F pars rec.) Vulg. XL c. 26*);
d) <i>^ a Vulg. U c. 7«);
e) 4»^ Vulg. LXVI c. 24, c. 31 et 32 7).
3) De miro codicum YJi (p. rec.) consensu uberius disputavi supra in his codicibus recensendis.
') Accidit, nt in li. 1. describendo codicis A nota semel omitteretur.
*) Qnod Valg. LXXII c. 7 et c. 25 lacunosi non sant i2 Marc. CGGGXXXV non xniiam esse ostendi de £ aftens. Idem de iis codicibus valere apparet, si qni e r oriandi lacunosi non sunt h. 1. — Qnod Val);. LXXII c. 7 de £ ita tradunt, quasi »al to a pr. m. ipsa scriptam ibi exstet, hoc in conferentiam errore positum esse opiuor.
') £ quoqae ad hunc consensum accedere credideriro. Laurentiani a ceteris ita differunt, ut ne ipsi quidem plane congruant inter se.
^) Vix me erravisse nuUa h. 1. ex Si enotata lacuna confinnat Urb. CXVIII pars principalis lacuna carens et ipsa, cum in eiusdem libelli c. 6 cam SI eiusqae correctore congrnat quaro maxirae. Vides autem neque Laarentianos LVII, i, li neque a, qui testes eandem atque rSl al. in c. 6 habent lacanam, in c. 25 esse lacu- nosos et novos testes, qni superiori consensui non aderant, iam accessisse ad Vaticanoram consensum ceterorum consensn in hoc Vulg. libro stabiliorem. — De alia Vat. LXXXVIII : i in hoc libro lacnna (c. 10) cfr. quae ad h. 1. dixi. Gfr Cons. 7). — Qnod ad Laur. LYIIyXXViu attinet, addere liceat codicum rSli2 lectiones ad Vulg. II c. 8 pertinentes, qnas minus recte omiseram supra: habent autem dkXa (sic diserte) ti fiii xoQ^»y*a tpaitoito r^Si (p. rec), et sic £ quoqae apud Sommerbrodtium, nisi quod aXX' håbet £.
*) Codicum r Urb. CXVIII consensus pienus potest dici h. 1. Cfr quae de SiF adnotavi ad h. 1.
*) Hic commemorare liceat altero Valg. II, 7 loco in SI lacunoso codicem 81 idem habere atqae r<t>^K
^) Cfr quae in his lacanis describendis adnotavi de /'<^*>.
AdnotatioDes Locianeae. 303
4) Godicum si Urb. CXVIII partes principales consentiunt (soli, ut vid.,) Vulg. LXXI c. 18 (bis) O-
5) SI (pars principalis) Mut. consentiunt Vulg. VII o. 10 et 11«).
6) Si (pars principalis) Ups. consentiunt quodam modo Vulg. LXm c. 1.
7) Vat. LXXXVIU Laur. LVII, xm a consentiunt Vulg. XXVni c. 18.
8) Aa consentiunt Vulg. LXXV c. 14.
9) Pal. CLXXIV JSL .Marcianus' Courierii consentiunt* Vulg. XLU c. 34»).
10) Urb. CXVIU (pars rec.) Laur. C. S. LXXXVIU con- sentiunt Vulg. II c. 6*).
11) a (b?) c consentiunt Vulg. LI c. 25 et fortasse alibi. De lis lacunis impeditius est indicium, quae ad
singulos codices pertinent. Ea fere attuli supra, quae ad eas aestimandas adferri poterunt. Ex his quoque lacu- nis non paucae, si prius uberiores codicum collationes atque
») Cfr Coii8. 1) a), 2) a), c). — Cod. Urb. CXVIII (pars priocipalis) quod ad lectioues attioet in Valg. LXXI al. seroper cum S2 facit contra Mutinensem.
*) Gravem esse in magno consensu codicum i2 Mut. inter se dissen- siouem et ostendi in Ni grin o (Luciani codex Mutinensis, Upsal. 1888) et OBtendam in codicis i2 descriptione. Recte a me examina- tum esse Mutinensem iam ducet Nigrini ipsius pars quaedam ad principalem Urbinatis CXVIII partern pertinens, quae in una- quaque l^ctione cum Mut. eiusque correctore atque scholiasta congruit. llae autem Nigrini reliquiae ad eam Mutinensis partern pertinent, quae lectu omnium difficillima est. Qua ex re apparet, quam temere de fide mea nuper dubitaverit criticus ille in censura supra allata. Accedit, quod idem criticus Urbinatem ipse inspexerat, de Mutinensi ita egerat (Rothstein Quaestt. Luciann. p. 10), ut dici non possit, num ipse inspexerit Mutinensem an fontes snos indicare praetermiserit — Cfr adn. superior.
') Qualis sit consensut, ex illius loci descriptione apparet
^) Alium atque manus principalis in libris disponendis ordinem obser- Yat Urb. CXVIII manus rec«ntior ita disponens: Vulg. XIX, XVIII, ut est in r al.; hunc autem ordinem signifioaverat in in di c e manus principalis: XVIII, XIX, ut Vulg. håbet. Quae res adhi- beri poter it fortasse, si quando digesta erit rerum silva ad Vul- gatae originem iliustrandam pertinens.
304 N. Nilen:
descriptioDes comparatae erunt, magni momeDti fient fortasse ad singulorum codicnm originem indagandam. Quod Dum in Vat. LXXVI fieri posse existimandum sit, nondum potest dici*). Hic autem codex, ut ostendit M. Rothstein, codici B simillimus est in quibusdam libris. Multi huius codicis libri Variis lectionibus plerumque, ut videtur, ex altera familia sumptis referti sunt, quas uua cum textus lectioni- bus enotare et facile erit et ad familiarum discrepantiam declarandam utile. Collegi equidem ex aliquot partibus quaedam eiusmodi: dolendum est, quod temporis causa nisi pauca exscribere non poteram').
Quaeritur, quo modo ortae sint lacunae in textu Lucianeo relictae'). Aliquot autem lacunarum genera disposui supra^). Veri simile est magnam lacunarum partem eodem fere modo ortam esse, quo in Marcianis et Upsaliensi^) plurimae la- cunae ortae sunt. Non paucae lacunae emendandi cuidam studio videntur tribuendae esse^; nonnullae a librario re- lictae esse possunt, ut spatium ad scribendi errorem corri-
^) Gfr quae ad cod. B adnotavi tupra.
*) Operae pretium faciet, si qois ad has lectiones exscribendas atqne componendas accesserit. — Yideudam erit, ntrum e B ipso de- scriptns esse possit Vat. LXXVI an, id quod propter lacnnas illas veri similios est, ex alio qnodam codice, si quis ant e B oriandns sit ant codici B aliter cognatns. At cam recentissimas sit Vat. LXXVI, nondum pro certo stataendum est constare, eos libros qui in B non exstant eosdem esse ex eodemqne fonU^ repetitos atqne eos qai qaondam fuerunt in B.
') Id aliorum quoqne scriptomm codicibns eiusmodi lacunae occnr- runt non raro. De Laur. Xl,xin et Pal. GLXXIV in Luciano lacunosis af2;en8 breviter commemorayi lacunas quasdam horum codicum ad Philonem et Libanium pertinentes.
^) Cfr quae post lacunas ad Vulg. ordinem descriptas dixi et ea quae ad Vuljf. XIV et XLV adnotavi.
*) Cfr quae ad Vulg. VIII,v VIII,xx c. 7, LXVIII c. 11, c. 13 ex- posui et quae de codicibus £ Urb. CXVIII agens dixi.
•) Cfr quod ad Vulg. XXIX c. 7 adnotavi et Vuljf. XLIV c. 16 I atdifs ^«ot,]a) lac. ^foi Vat. LXXVI. Saepe ea quae exscribenda erant non satis intellexisse ideoque lacunam reliquisse videntur librarii, quae res et ipsa interpolatio dici potest quodam modo; ita nomina propria interdum omittuntur in Ambrosiano et in Up- saliensi.
Adnotationes LaciiiiieM. 305
gendum sufficiens pateret ^), quod si eiusmodi loens postea alio modo — at in margine yel snpra versnm correctione facta — emendatus est, lacnna relicta inde potuit in codices recentiores ita migrare, ut neque quidquam omitteretur et lacuna tamen relinqueretur. Non paucis autem locis lacunae exstant, ubi iasta lacunae relinquendae causa nondum possit cemi ulla. In lacunarum yicinia saepe inveniuntur vel ipsius codicis lacunosi vel aliorum codicum additamenta, omissiones, transpositiones, aliae textus varietates, quae res interdum ita contextae sunt inter se atque confusae, ut dici non pos- sit, utrum varietates illae lacunam pepererint an illas lacuna*). Nonnullae lacunae ob vicinum exitum initiumve versus, columnae, paginae positae esse possunt, ut Vulg. V c. 12. Variis scribendi notasque componendi casibus tribui debent fortasse quaedam lacunae, ut Vulg. LIV c. P).
Lacunaruæ aetas definitur quodam modo codicum ipsorum aetate, ita tamen, ut quae in codicibus cognatis exstent, qui sui iuris sint omnes, eas ex horum codicum archetypo repetendas esse appareat. Eiusmodi eae lacunae sunt, quae ad consens'im codicum rE*), rEsi (p. vet.) Lau-
*) Cfr quae ad Vulg. XXXVI c. 10, LU c. 8 adnotavi.
*) Quamquam non omnes eiusmodi varietates lacuuis vicinis conezas esse probabile est, i amen semper videndum erit, ne eiusmodi ratio neglegatur.
*) Lacunas delendas esse ita significare vidi librarios, ut spatium laounosum expleatur lineis vil punctis quibusdam; cfr Vulg. III c 3, V c. 39, IX,xx c. 2, Vulg. XJV (adn. 3), XXVI c. 9, XXXIII c. 47, XXXVI c. 25. Apparet igitur non bene a plurimis scrip- torum editoribus atque collatoribus lacunarum omnium spatium ita indicari, ut quot iitteras capere videatur quaeque lacuna, tot pancta ponantur in loco lacunoso.
*) Cfr quae de horum codicum cog^atione adootavi de'codice r agens supra. Difficile est de bac re indicium facere, cum nondum satis accurate collatus sit codex K. Si e Vulg. II solo liceret iudicare, in quo libello accuratiorem cadicis £ collationem paravit Sommer- brodty quam eaest quae apud superiores editores exatat — quam- quam ne Sommerbrodtii quidem collationem plenam esse e plena codicum rSi al. coUatione a me facta apparet — gemelli quidam dici debebant.
. Nord. tidtkr. f. filol. Ny rskke. IX. 20
30D N. Nilen: Adnotationes Lucianeae«
rentiani LVU, li referuntur. Recentissimas atque adeo ciim codice ipso natas esse eas lacunas apparet, quas ad Vulg. Vm, V attuli e Marciano CCCCXXXV.
Quod lacunis a me allatis ad Lucianum emendandum non usus sum, ideo totam hane rem omisi, quia, ut alibi significavi ^), nondum eo perventum est, ut ad emendationem res redeat atque coniecturas.
Lacunosos autem libros oportebit e yetustis codicibus omnibus, atque adeo quantum fieri poterit e recentioribus, diligenter examinare. £ lacunosis libris cum fructu poterunt sine dubio proficisci disputationes ad codicum naturam ori- ginemque indagandam spectantes *).
^) Laciani oodex Matinensis, Upsal. 1888, p. 29. Nod sine causa hoc a me indiciain factam esse et in eo ipso libello demonstravi et in Wochenschrift f. klass. Phil. 1887 N. 31 et 49, nbi satis aperte apparet non ita haec a me dicta esse, qaasi ^pro nihilo haberi oporteat qaae hacasqae mannscriptornm fide, Hemsterhnsii, Cobeti, Madvigii, Fritzschii sagacitate reperta sunt'. Dixi enim mag ni aestimandas esse emeudationes illas quidem, sed ante omnia id agendnm esse, ut qnid ]ibri mannscripti gravissimi iidemqne saepis- sime non satis accnrate a superioribus examinati scriptnm prae- beant innotescat et at qaanti yaleant ad emendationem codices ipsi accnrate ostendatar. Qaibus e rebns intellegitnr me iadicare non- dum edi posse totins Luciani recensionem ullam — id qnod his ipsis verbis asns dixi in Wochenschr. No. 31 — emendatorum autem operam non modo (Hemsterhusii, Cobeti, Madvigii, Fritz- schii' sed etiam Sommerbro dti i, Herwerdeni aliorum tantum abesse ut nihili aestimem, ut optime de Luciano meriti esse emenda- tores mihi videantur. Quod sic inteliegi oportet — ae ne video qui- dem, qui possit aliter inteliegi — ad emendationum atque conieotu- rarum auxilium tum demum rem debere redire in Luciano re- censendo, cum de codicibus ita constabit, ut in locis haud dubie deperditis nihil prosit codicum auxilium. Hoc autem non est, ut Sommerbrodtio videtur (Lucianus I,ii p. VI), ea pro nihilo habere quae codicum fide emendatorumque sagacitate reperta sunt.
*) Magni momenti erit quaestio de librorum in singnlis codicibus oraine instiiuta. Qua in re illustranda egregie nuper versatus est M. Rothstein (Quaestiones Lucianeae Berolini a. 1888, qui certa in quibusdam parti bus fundamenta iecit. Eadem in via fuit iam diu alius vir doctus Paul Vogt, quocum ea communicavi quae de codicum rwSl aliorum ordine deque numeris ad singulos libros pertinentibuB in his codicibus constare iuveneram.
v6cq)i(v) : viSravy veiro^: lat. nåtiSj nStef,
Af P. Per880ii.
Att adv. prep. vv<T<pi{v)^) afsides, afskildt, borta, bort från, afsides från o. s. v. etymologiskt sammanhånger med subsi. ySnw, vSnoQ rjgg ^) , lat. natiSy vanl. plur. nettes bak, tyckes vara ett allmånt antagande '). Men buru detta sammanbang nårmare ar att fatta, synes mig ej hafva blifvit på ett tillfredsstållande sått utredt. Gurtii forklaring, enligt hvilken y6<Tq>i skulle hafva uppstått ur en lokativiskt brukad kasusform *y<ni'(pir <» im Riicken, riickwårts, ungef&rligen motsvarande ett lat. natibuSy torde ej långre kunna accep- teras*). Ohållbar ar ock — hvilket åfven hår må an-
0 roaqft framfor konsonant, voatptv b&de framfor vokal ooh konsonant,
1 g&ng hos Homerns voatp (r 7). ') Singnlareos genus kan hos Homeras ej bestammas, såsom plnr.
brukas vcvra, ofta raed singularis' betydelse. *) Jfr t. ex Curtius Studien I, 2, 298, Grundzuge^ S20, de Saussure
Mémoire sur le systéme primitif etc. p. 46, for ofrigt Vaniéeks,
Ebelings, Seilers och Autenrieths ordbocker. *) Enligt Curtius skulle det forstå i uti \otttpt hafva utfallit, liksom
uti vvxt" : lat. nocti-y skr. ndkti-. Men wx«- år, som bekant, en
ursprunglig konsonantstamm och ingalunda uppkommet ur wxti". Vidare skall enligt Curtius t framfor <p hafva utvecklat sig till
Oy liksom uti aipu „vom indogermanischen Stamme tva*^. Det ar
emellertid for långesedan ådagalagdt, att a<fm ingenting kan hafva
att gora med ^tva\
6r. atpti) etc. hårledes val enklast ur en ieu. stam *8(e)-6Ao- =
refl. st. 8(v)e- + su£F. -bho' (jfr Torp Beitråge cur Lehre von den
geschlechtlosen Pronomen in den indogermanischen Spracheu^
308 P. Persson:
m&rkas — sammanst&Uningen af gr. vta- yo-, rotstafvelsen uti vSnw och det forutsatta *yaT*, med skr. nam- boja, part. no-fti-, (Curtius 1. c. — Fick Worterb. I» 649) *). Skr. nortd- står naturligeD for ♦n^i-^, liksom t. ex. ga-td- gangen for
Gortii forklaring har, mig veterligt, ej sedermera blifvit ersatt med någon ny: jag skal] derfdr hSx nedan soka åstad- komma en sådan, v&ndande mig forst till adv. v6<F(fn,
Så mycket &r klart och obestridligt, att vQvq^ &r bil-
dadt med suffixet -yiC-y) — skr. -6AiC-^^. Men hvad år wa-?
Enligt min mening gommer sig deri ej en nomiualstam, utan
ett lokaladverb. 6r. vov- afsides (det yidhångda suf&xet -9«
kan endast ovåsentligt hafva modifierat den i vou- sjelft
liggande betydelsen) år en bildning likartad med ieu. "^pos
— lat. pos (t. ex. inskr. pos colfumnam)^ pos Idus etc), pone
(sannolikt < *^05-ne), pos4, osk. pos- (pos-mom), lit. pas^
paS'hul paS'kui^ skr. pag-ca'y pag-cc^d, Avest. pas-ca, fpers.
påså, av. pas-kåf. Ieu. pos år, som bekant, att uppdela uti
*po (jfr. skr. dpa, gr. ono, lat. po- uti po-situs, po-lio^ osset.
/a-, fornhogt. fo-na, lit. pa-, o. s. v.) + s\ alltså år vål åfven
wcr- — yo — f- cr. Med audra ord yocr-, lika vål som pos, år
bildadtmed det(genetiviska?) s, som så ofta finnes vidfogadt
partiklar, lokaladverb och prepositioner. Jfr de bekanta bild-
ningarne: gr. ^5, fit^, iv-g («*?), lat. ex, ab-s, *qp'S i os-tendo for
*ops-iendo, su-s for *sup-s t. ex. i stisque deque, suscipio^
sustineo, d-s o. s. v., osk. az d. å. *ats — lat. ad, skr. adhds,
avdSj pards, purds, av. pare, par o, gr. någoq, nQ6€r{'&B) ^) ,
av. vi'Sh\ paiU'sh\ fpers. pati-sh, abi-sh o. s. v.
Christiania 1888, p. 48). Detta *8e-bhO' torde återfinnas i skr. so- bhå' stam, slagt, forsamling, forsarolad skara, forsaml ingsort (så- som åfvenledes doc K. F. Johansson formodat, se Torp 1. c. p. 16), jfr got. sibja, fornht. sippa, nht. Sippe. Parallelt med ^se-hho-
går *8(v)hdh0'8' : gr. ?^o;, i'^oj, i^-v-o;, got. sidiM etc. Samman- hånger med se-bho- åfven got. sUba, aelb, ^jcUf, fornir. 8elb be- sittning (= se- + i + 6Å-8uffix, jfr lat. talis, qualis etc.)?
*) Andra iorklaringar af de ifr&gavarande orden se hos Pott £tym. Forschungen^ I, 576, Benfey Wurzell. I, 302; II, 183, samt for ofrigt uti Ebelings Lexicon Uomericum under voatpt och vunw.
») Jfr Fick Bezz. Beitr. III, 162; forf. Stud. etym. p. 95.
vvi<pif>)', vtirror, vSftofl Ist, ndf(t9, nåUS. 309
Analysen for oss således ytterst till ett adv. vo- af- sides, bort: det suffixala ^-et kan vålendast hafva tjenat att forstårka den i vo- liggande betydelsen utaf aflågsnande, på samma sått som uti ii : i% ^).
Detta yo- afsides torde vara att inrangera bland den Stora mångd af partiklar, adverb och prepositioner , som låta hårleda sig ur en demonstrativ basis (,,Deatewurzel'') ^ana\ resp. ^an~f^ *an-w'*). De till denna basis horande par- tiklar sonderfalla ur betydelsens synpunkt i tvenne grupper, hvaraf den ena har betydelsen af nårmande till, be- fintlighet vid, på etc; den andra betydelsen utaf af- lågsnande från, berofvande etc.'). Till den forrå gruppen hora t. ex. : av. ana på, ser. av. na- vid enligt Brug- mann uti komp. skr. nédfyas — av. nazdyå, superl. skr. nédistha- -* av. nazdisJCta af pos. *(a)na'Zd'a' — iipLitav, nffoarifiByog ^) ^ skr. av. un-u efter, enligt o. s. v., gr. åri^ &pc»^ lat. osk. umbr. an- (an-hslWre etc), got. ana på, vid, till; fornb. na super, pr. no, na på, till, mot etc. Till den senare gruppen hora: gr. w-ev, &V'8v^8(v) Qerran, afsides, utan, dor. tiV'tg ==- oyfiv, vidare val fornisl. én, an, forns. åno, fornhogt. åno, medelhogt. ane, an =^ nht. ohne, got. inu utan (ehuru adjudsforhållandena erbjuda någon svårighet), de privativa och negativa partiklame: skr. an- a-, na, av. ana- an- a-, na, gr. m^a- av- a-, vrf- =- dor. yff-, lat. in- n^, néf- o. s. v., slut- ligen lit. lett. nu från, bort från, formellt lika med fornb. na, men med motsatt betydelse. Till denna grupp af par-
*) Jfr Brugmann Ber. der Konigl. Sachs. Gesellschaft der Wissen- schaften 1888, p. 190.
*) Samma stamvexlin^ framtrader ati interrogat. indef. si, q<h (skr. Akz-, gr. fto-, lat. quo- etc.) : qi' .(^kr. et-, hi-, gr. «i-, lat quu eto.) : qu' (ser. ku-ha, ku-tcui, kit'cid etc, av. kU, ku-då etc, sannolikt åfven lat. cu-r samt ags. hu hara, Jui-lic, fornsT. hu-ltkin, hu-su), ▼idare uti skr. ama- : am-i- : am-u-, formodligen ock gr. -r«, -ta {aih^t , ar-ta) : 'H (av'Wf , avté) I -tu (kanske uti ar-tv-i) , part.
yé, ya I -yv uti /ut<T<Tif-yi5(f) etC
^ Dylik betydelseyezling år på ifråf^ararande gebit ingalnnda sall- synt: jfr t. ex. lit. på-« invid, -till, i denomedelbaranarheten af etc: ser. åpa^ gr. ano, lat. po- och se forf. Stud. etym. p. 18 ff.
«) Bragmann M. U. II, 156, III, 144.
310 P. Perwon:
tiklar år nu, som jag tror, åfven gv, to- nti v6<Tq>t att råkna*); nårmast står det i form och betydelse lit. lett. nu =- ieu. *iio •). *no : yo-, liksom t. ex. *pr6 (lat. pro, jfr ved. prCTj prS-tér friihmorgens , av. frS, gr. ngfo-l, fornhogt. fruo) : *pr8 O^t. pro, gr. n(f6, skr. prå etc), eller som *ap6 (jfr. ved. åpS, av. apd [apdfcavend. XV, 133], gr. ana-^w, dnta-TiQai): *(a)pd (ser. dpa^ gr. aji^, lat. pO' etc). Serien *wo : ro- : yo-tr- år att jåmfdra t. ex. med *pro : *prS : ^pro-s- (gr. nQ6(r-&e), jfr ofvan.
Gr. yoor- i yéaqn torde vidare stå i nåra etymologiskt samband med pref. skr. nis- ut, bort, bort ifrån. Liksom w<r- utgår från basen ^ana\ så nis- från basen 'an-t-'; det uddljudande a-t står kvar uti gr. dor. avig utan'). For- hållandet melian voa- och &rig, skr. nis- torde vara likartadt med forhållandet mellan t. ex. ieu. *pos efter, bakom och gr. onKT''&e{v) dets*, eller mellan -tos uti gr. A'-to?, lat. in-tus etc. och 'tis uti aiftis; suff. -6A05 = it. *-/b5, lat. -6ti^, gall. -j3b {mairi-bus — gall. fintfje-fto) : -bhis ■=" skr. -6Aw, gr.
Hvad nu slutligen angår det uti v6iT<pt{v) påhångda suf- fixet -9i(y), så har man nårmast att jåmfora : å(jt-<pl, lat. am-b etc, hom. iAi<r-q{a) ånda till (: kret. .ucV-t« etc, /ue- torde vara identiskt med (ib- uti fu-Ta, fiiaeog <C. *fiS'^o-).
Dermed hafva vi ajQFårdat y6(T<pi och vånda oss nu till ymov och natis,
Forutsatt att den ofvan gifna forklaringen af v6(T<p^ år riktig, så finnes knappast mer an en mojlighet att tyda dessa ord , forsåvidt som de annars sammanhånga med y6(rq>i.
^) Jfr Et* M. 607, 15: voatpt atjfiaivn X^Q^*' ^f'fQot to vo at »^rjttxov xai to Srtto to attoXov^oj ylrtai votfti inC^^tifta xal av^xon^j xal tQortJi xai nlåo- vaofiot tov o yivvtai voa^i , to firj axoXou^w , dXla no^^tad'tv xai /co^
vTtaqx^'
') I Icttiskan finnes enligt Bielenstein (Lett. Spr. II, 279, 328) afven ett nu-at, hvilket kan hesfagnas såsom forstarkaode nu t. ex. nti kåjdm nust „von (vor) den Fussen wep". Jfr gr. dno voa(ptVy roa^iv dno. Om 8-et i nuat år identiskt med det i voa-^ vågar jag på gmnd af bristande insigt i lettiskan ej afgora {nu^t en bildning som lat. pO'Sfi),
^) Jfr ock el. ar«v-; IA. 111 = Coll. 1157. Att gr. avn, m-v skalle uppstått genom omb-ldning af ett ♦>£, *r» = lat. né *icke' efter dr- pri-
vSnov och natis maste då betraktas som afledningar af tvenne lokaladverb eller partiklar: *m och *na, jfr gr. Syo, lit. nu, gr. åva^). Grundbetydelsen vore: det bortvånda, aversa pars corporis ^). Hvad som kan g5ra denna tydning i någon mån sannolik, år det iorhållandet, att namn på kroppsdelar ej sållan befinnas stå i etymologiskt samband med lokal* adverb och prepositioner. Jfr t. ex. skr. anf-fei-, av. aini-ka- ansigte, eg. det till-, framåt-vånda, adversa pars corporis: gr. ipl^)\ prdti-ka- ansigte: prdti mot, till, gr. ngotl etc; fornisl. enni^ fornhogt. andi, endi, fornir. étan panna, jfr lat. antiæ capilli demissi in frontem (Paul. Ep. 17) , lit. aiiUs brost : skr. dnti, gr. årti, årtlog, lat. ante etc. Å andra sidan : lit. pakalå rygg, hvartill kanske (trots den oregel- bundna Ijudskridningen) fornisl. bak, ags. bæc, engl. bach, forns. bak, fornht. bah *) : *(a)pd från, bort (skr. dpa, gr. ono, lat. po- etc), jfr A^-afledningen : skr. dpaka- bakom lig- gande, aflågsen, isl. pfugfy fornhogt. abuh, abah, forns. abhuh frånvånd, forv&nd, fornb. opako, opdky, opace retrorsum, con- trarium, pace contra, paky iterum. Vidare : gr. nwvog « *nv<r-
vog) ' 6 n^oKTog {novpta^eiy * natdtxolg xQ^ftT&ai) Hes. , SOm man
f5r långesedan sammanstallt med det forutnåmda pos efter, bakom. I fråga om vokalen torde nxfyrog nårmast ansluta sig till oni , nv ^).
vativum (J. Baunack Studien auf dem Gebiete des gr. und der
ar. Spr. II, 271), forefaller hdgst osanDolikt. *) Redan Doederlein Horn. QIoss. 22480 fattar vBnw som en „saperl.
af o VW*. ') Eller mojligen det 'npp-, fram-stående', jfr. skr. prsthd- rygg : lagt
ndl. vorat, fhd. first^ ags. first, fyrst Cpr-sto- *pr-8ti', ^per-sH eg.
= det framstående till stå- stå). Skulle mojligen afveo gr. rt^tuxtig
sammanhaoga med pråp. prj (jfr. skr. prå'k-tat fram ifrån)? ») Bréal Mém. de la Soc. de Lingu. I, 405, Osthoff M. U. IV, 222. *) Se Bugge Paul och Braunes Beitr. XIII, p. 185 S, ^) Lesb., ark , kypr., thess. anv, nv- uti nvfiato;, jfr ock skr. pu-na-r åter, tillbaka, forhålla sig formodligen till skr. dpa, gr. lino, lat. po- =: skr. av. dnu : av. ana^ gr. åtd etc. (se ofvan p. 809 n. 2). Bugge (Bezz. Beitr. XIV, 68) vill återfinna ett *pu- bakom afven i lat. puppes „for pupes ^ *puqf^ och i skr. puccha- svans (detta ord skulle enligt Bugges formodan vara en sammansattning af *pu + ett ord motsvarande gr. oa/o; kvist, tAVi\\ii%\ TXio^x^j^^VvjAi^^
312 P* Persson: vooipifrj.
Skr. ånOrka' ryggrad : dnu — dnf-ka- : gr. M. Grand- betydelsen torde dock hftr vara: efter (hvartaniiat) fSljande, series (vertebrarum).^ Skr. sS'nu- snu-, bland annat — rygg sammanhånger mojligtyis med lat. sine, skr. sanu-tdr, sani- tur bort, afsides, gr. SaeQ, got. sun-dro. Ranske också gr. nv-^ bak med got. ibu-ks retrogradus, zuriick, elg ra on^co, grundf. *fe)pu'g0' *). Slutligen må erinras om After, der Hintere o. d. uttryck.
Skulle den bår forslagsYis framstålda forklaringen af pmw, lat. nåtis tråffa det råtta, så kunde dessa ord också sammanstållas med skr. dn-ta- ånda, grans (det yttersta), got. andeis ånda, fornir. ét ånda, spets. Denna sistnåmda ordgrupp torde nåmiigen ej kunna skiljas från gr. av-ev'&B fjerran etc. , lika litet som ser. dn-ta- nårhet, lok. dn-te i nårheten, dn-ti, gr. år-jl etc. från gr. ocwa på, vid etc. I for- mellt hånseende erinrar forhållandet melian skr. dn-ta- och gr.vc-tov, lat. na-tis (: den tvåstafviga basen *awa') om vexel- former sådana som t. ex. gr. nx-t^] spets , udde : skr. ga-ta- gi-id- ^ lat. cå-ttis eg. hvass (bas. ^aka'*)^ eller sora t. Kind <*gen'to-m detfodda: gr. t^w-to? blodsforvandt (bas. ^gene')j eller lit. dn-tis gås: gr. yi,<r(ra dor. yacrtro*) (: 1. åna-s) o. s. v.
också piicchci- återgå på ett *pu8'kO' d. v. s. pus = gr. nva- uti
nvrvos + soff. ko; dock synes det på gmnd af betydelsen osåkert,
om ordet ofverhufvud hor hit). O Mojligen sammanhånj^er *«pu- med gr. drtv. Jfr Iv*: dvd etc. Ett
ailjad é:å torde man till sist ej kanna undf;r& att antaj^a. ') Forklaras na vanlif^ren ur ^nt-to. Men teorien om de långa so-
nantiska nasalerna och liqaidæ år dock temligen osåker. Jfr senast Torp Beitrå{(e etc. p. 42 n.
Upsala i April 1889.
Acredula og* tiokvyoiv.
Af Valdemar Thoreaen.
I Ciceros de divin. I. 8. 14 findes i et citat af hans prognostica følgende Ters :
Saq>€ etiam pertriste canit de pectore carmen et matutinis acredula vocihus instat, vodbus instat et assiduas iacit ore quereUas. cum primum gelidos rores awrora remittit.
Det er det eneste sted, hvor vi finder ordet acredula i brug^). Ciceros prognostica er jo nu en oversættelse (eller rettere bearbejdelse) af Aratos's diotTTifieia , og vi kunde da vente i originalen at finde forklaring på ordet. Her står
(v. 2] 6) ti TQV^Si vQ&qwhp iQtifiairi vXoX\yjrcy. Men hvad oXoXv^d>v
betyder, er yderst omtvistet; der gættes på forskellige dyre- navne lige fra frøen til nattergalen. Ordet tgv^ei giver os ikke megen besked, da dette verbum findes brugt om sval- ers og fugleungers kvidren, om turtelduers kurren og ci- kaders sang m. ro. (jf. tQlistv, der betegner forskellige pibende og svirrende lyd^ „stridulationslyd", f. e. den, der frem- kommer, når man filer jærn). Etymologien af dXohv^év fører os til oAoXv&iy, „råbe", „skrige^ (ligesom x^^m af xf^iBiv), Dyret kaldes altså „skrigeren"; den oplysning er ikke stor.
^) Prof. Gertz meddeler mif( velvilligt-, at ordet ogsi skal være bragt i earmen de JPhtlomela om en „fugl, der synger om foråret^, men at stedet ikke var til at finde hos Eiesa.
314 Valdemar Thoresen:
Heller ikke konteksten hos de to forfattere viser noget; det skulde da være det rent negative, at acrecbda og 6lolvjraif ikke kan være identisk med de andre, jævnsides op- førte dyr.
I Avienus's oversættelse af Aratos, der er 400 år yngre end Ciceros, er ololv^^tav gengivet ved ultda ; måske har ban ladet sig lede af den etymologiske overensstemmelse mellem disse to ord. Går vi endelig helt ned i den tidlige middel- alder til Isidorus, så finder vi {orig. XII. 7. 37) acredula forklaret som „nattergal" *).
Så vidt nåede vi ved at betragte ordet acreckda i be- lysning af Aratos og Cicero samt de senere Latinere. Vi kan foreløbig kun sige, at det betegner et dyr med en skrigende eller pibende stemme, hvilket dyr på Græsk hedder
Men ololv^dnf findes flere steder i den Græske litteratur; det var jo muligt, at disse kunde kaste lys over betyd- ningen.
Aristoteles (nagl icmv loTOQiag IV. 9. 6) bruger oXoXv^op om den lyd , hvormed hanfrøen i parringstiden kalder på hunfrøen (jf. Aelian h, a. IX. 13). Det kommer os ikke ved her.
Theofrast (ne^l ufiiuUav vdarav ml. 3.5) siger: %al okohtY^
fdovaa fiovri åxQCDQlagy /ei/ii^ioy, giver altså nøjagtigt det samme som verset hos Aratos, og konteksten viser intet om, hvad slags dyr der menes: foran nævnes mus og hunde, bagefter regnorme. Vi får kun den nye oplysning (af tvivlsomt værd), at qidsiv kan bruges om dyrets stemme.
^) Om agrechdae siger samme forf. (XII. 6. 59), at det er navnet på nogle småfrøer. Hvis det, som nogle mener, skulde hedde acrC' didae, turde det være rimeligt, at Isidorus's kilde har gjort følg- ende slutning: oXolvyw (hos Aratos) er = acredula (Cic), oJioJlwyAr betyder (hvad nogle har ment ved en gal fortolkning af forklaringer som Aelians og Hesykhios's) en frø; ergo er acredula en frø.
*) Selv dette sidste er ikke helt sikkert; således gengiver Cic. lige ovenfor Aratos's iqmdm, en hejre, ikke ved ardea, men ved fuliXy en blishøne. Hvad enten denne forandring er bevidst eller skyldes en fejltagelse, så må vi dog gi ud fra, at acredula og oXoivyw er ensbetydende. Ellers tabes al fast grund under fødderne
Acredula o^ ololvyw. 315
Aelian (h. a. VI. 19) bruger ordet om et eller andet vanddyr: tav dé évvdgav oloXv^cjv o\ aicanqi. Han nsevner det iblandt oQvi&eg, et begreb, der hos ham er rummeligt nok til at medindbefatte cikader og græshopper. Når somme har ment at kunne tyde det som frøer, turde det dog være en vel livlig udvidelse af begrebet, og i hvert fald kan vi ikke bruge denne betydning, da Aratos bar omtalt frøer lige ovenfor, og Cicero nævner dem lidt efter (aquai dulcis alumnae).
Hos Strabon omtales (p. 823 Gas.) nogle store snegle i Nilen, der har en stemme som ololt^oye?.
Gassianus Bassus siger Y^anov. I. 3 (ifølge Davisius; jeg har ikke efterset stedet): QlolryyCn^ r^Sovaa éo&iv^ x^l^^
dfiXot.
Hesykhios giver under ordet oiolvj^cw følgende forklaring: {(otHptoy ^tvofiMvov h vdaaiv, ofioiov ivxåqta. Vi bliver ikke klogere
ved hans tilføjelse: %al tovg avff&Big dé ovtag tXsjrop.
Af prosaforfatterne siger altså Aelian og Hesykhios, at ololvycy er et vanddyr (hvilket, ser vi ikke), Theofrast, der særlig kunde interessere os som Aratos's kilde, giver ingen nye holdepunkter, Strabon og Gassianus lige så lidt, og Aristoteles bruger slet ikke ordet som dyrenavn.
Hos digterne træffer vi første gang ordet hos én af den ^mellemste'' komedies repræsentanter. I et meget korrupt citat af Eubulos's ajaqtavonaUdeg hos Athenaios (XV. 679 b) prises den kvinde lykkelig, der klynger sig fast til sin brudgom
xiaabg onag xaXafita ne^Mpverøf
6lol%yjr6vog
Mffou xttTajnrixag.
Og for straks at medtage et andet lidet oplysende for- fattersted af langt yngre dato, så hedder det hos Parthenios (tibqI égot. n^ajTft. c. 11), der her citerer Nikainetos , at da Kaunos, lidende under en ulykkelig kærlighed til sin søster Byblis, drog bort, længtes hun med smærte efter hans hjem- komst
oXolv^évog olxov %x^^^^'
316 Valdemar Thoreten:
Det viser, at dette dyrs sang i Grækernes øren lød ve- modigt (jf. Cics pertriste carmen).
Foreløbig tør man vel allerede have en mistanke onoi, at den betydning, Aelian og Hesykhios giver ^ordet, ikke er den samme, som digterne kender, og vi skal straks finde denne mistanke bestyrket, idet vi vender os til en digter af Aratos's samtidige. Hos ham må ordet sikkert have samme betydning som hos Aratos; selv om nemlig Grækerne har brugt det om to forskellige dyrearter, er det dog hævet over al tvivl, at to samtidige digtere ikke kunde bruge det med helt forskellig betydning; hvorledes skulde så læserne forstå, hvad der mentes?
Theokrit skildrer et sted i sin 7de idyl en varm sommermiddag med dens forskellige dyrestemmer og siger (v. 138 fif.):
TO* m noxl axiagaig vqodttfAvlaiv ni&alUoveg Tént^Bg Inkn^evrreg é/cw nåvov « S* 6Xolv^Ci}y rriXo&Bv iv nvxivaiei ^étrtijv T^vfeaxaF axdcyi9^at^. ItBirSov xoQvdot xai axav&ideg. itrreve xffvyéw, TKaravTo ^ovd'ol tibqI nidnxag ofKpi ftélKrani. ndrt cjcrdev &SQeog fiaXa nlovog, lotrde 5' onægag.
Skholiasten véd ikke, hvad oloXv^c'v betyder; han over- lader læseren at vælge mellem svale, nattergal og „et dyr, der mest lever på dyndede steder". Men lad os betragte sammenhængen lidt nøjere. Det hedder, at dloXv^^djy synger i de tætte tjørne ved middagstid i hundedagene; dermed bortfalder nødvendigvis al tanke både om frøer og ugler. Cikadernes musik (XaXaj^avvreg) nævnes lige foran dette, for- bundet dermed ved dé\ bagefter følger (asyndetisk) top- lærkens og (xal) stillidsens sang (Seidov), så turtelduens kur- ren og biernes summen. Efter mit skøn bliver det nu i det hele taget usandsynligt , at der er tale om en fugl, idet cikade og oXoXv^'cofw^ toplærke og stillids står parvis grupperede overfor hinanden.
Endelig findes ordet hos Agathias {anthol Gr. V. 292) i ganske lignende omgivelser: fuglene kvidrer.
Aeredula og <UoÅvx«r. 317
. . . . t^ ^ ololv/ui^
Der betegnes også ber en tiltalende, yndefuld musik; det fremgår til overflod af den følgende fra Homer lånte vend- ing:
åXXa ti fioi Tcuy ifioq; ....
Mig forekommer det sandsynligt, at ololvyw er navnet på et dyr af lignende art som tctt»|, enten en anden slags cikade eller en græsboppeart. Man ser aldrig andet om dyret, end at det synger, ingen farveangivelse ell. lign. Det må da antages at være et lille og uanseligt dyr, men med en iørefaldende stemme, let at skelne fra andre dyrs; derom vidner den stadige brug af x(^w for at betegne lyden, og derom vidner også Strabons bemærkning. Cikadernes og græshoppernes sang omtales tit i oldtiden som en smuk, vemodig musik; Grækerne holdt jo endogså cikader og græs- hopper i bur (se anth, Gr, VII. 189 ff. en del epitymbier over sådanne dyr). Hvad der muligvis kan gøre min for- modning troværdigere, er, — stadig forudsat, at aeredula er =* dXoXv^dty — at en græshoppe på Græsk hedder o*^lg (st. åx^id-), og det turde da være antageligt, at aeredula er beslægtet hermed. Næppe et låneord; afledningsendelsen er jo rent Latinsk (jf. ficedula, monedula, niteduh^ querqueduia). De Græske foriattersteder lader sig særdeles godt forstå med denne betydning; med Theokrits ord kan jævnføres anihol. VII. 198, hvor åxgl^ kaldes åxw&o^attg, med Aratos's é^ftaiTi jf. VII. 196 fiQvuav iqr^fiol&lov om cikadesangen^).
Vender vi os nu til vort oprindelige udgangspunkt, stedet hos Cicero , for at prøve , om den formodede betydning af aeredula lader sig forlige med konteksten, så møder os straks canit de pectore og iaeit ore querellas. Alle og en-
') Helt utæDkeligt var det måske ikke, at Aelian's og Hesykhios's uXoXvytitv kunde falde sammen med dif^ternes; det måtte da være et sydlandsk insekt, der ligner en orm, snart opholder sig i (på?) vandet, snart på land, og som har en gennemtrængende, vemodig stemme. Men findes der noget sådant?
318 Valdemar Thoresen:
hver véd jo, at cikader og græshopper ikke bruger lungerne og munden til deres „sang". Det vidste man også godt i oldtiden (se f. e. Aristot. n. Jcuajy lar, IV. 9. 2, anth, Gr, VII. 192 o. fl. st., Plin. h. n. XI. 112). Plinius nægter endogså (I, 1.) efter Aristoteles (I. I,) insekterne vox\ dog hvor det ikke kommer an på en særlig stringens, bruger han selv- følgelig dette ord (XI. 35 om græshoppen), ligesom Græk- erne tit bruger o^/, avdii o. 1. (II. III. 152, Hes. åmt. 'Hg. 396 om cikadens sang o. s. fr.). Det er blot en mere ud- videt digterfrihed, Cicero her tager sig, måske også tanke- løshed ; slige fraser flød ham vist i pennen uden stor omtanke.
Ifald man således tør gå ud fra, at oXolvj^w og acre- dada betegner én eller anden „syngende^ cikade- eller græs- hoppeart, kastes der mulig nyt lys over de sidste ord i citatet af Cicero:
iacit are querellas,
cum pritnum gélidos rares aurora remittit
Vel kalder Vergil {ge, III. 328) cikaderne querulae, og lign- ende udtryk bruges tit om alskens vedholdende og ens- formig (og derfor til vemod stemmende) musik, især dyre- stemmer. Men der kunde dog tænkes en særlig grund til at lade acredula klage, når morgensolen bortslikker duggen (eller rimfrosten). Det var en almindelig tro i oldtiden, at cikaderne levede af dug (Hes. åen, *Uq. 395, Aristot. n. (flkøy ia%. IV. 7. 7, Theokr. 4. IG; Verg. ed 5. 77, Plin. A. n. XI. 32, o. fl. st.). Muligvis tyder dqofTBqa ar&ea (anth, Gr. VII. 189) og HqoGBqaq yfanadag (VII. 195) på det samme for græs- hoppens vedkommende. Hvis altså acredtda er et sådant dyr, så har det jo god grund til sin klage, når solen bringer dets næring til at fordampe. Dog dette er måske at lade Cicero fjærne sig for langt fra sin original og i hvert fald ikke nødvendigt sammenhængende med hovedbypothesen.
^. Denne har jeg nu udviklet. Det e r jo blot en hypo- these; men én ting tror jeg at have godtgjort tilstrække-
Acredula og oioivyw, 319
ligt: at der ved oIoIvymt (og acredula^)) ikke kan tænkes på frøer eller ugler. Tilbage står da vel kun to slags dyr at tænke på: sangfugle og „sjungende"* insekter. Ingen af be- tydningerne kan fastslås med beviser, der er kun tale om sandsynlighed, og for så vidt tør jeg måske håbe, at min formodning er bedst begrundet.
Til slutning skal jeg endnu bemærke, at der mulig er en måde tilbage, hvorpå man kunde komme til klarhed over spørgsmålet, nemlig ved at undersøge, hvilket dyr der så- ledes ved at synge om morgenen bebuder (antoges eller an- tages at bebude) uvejr. Men denne side af sagen har jeg måttet lade ligge, da jeg er ukendt med den herhen hørende litteratur.
*) Goerenz bemærker for resten om (Mcredula, hvad der dog turde være osandsynligt for dette ords vedkommende, at vox t8to, haud dubie ex aeri gula (!) eomponia^ varii generia bestioku de- iignabat
Anmeldelser.
L^reil ■•nbach: Ueber den urspruDg der neuenglischen schrifi- sprache. Heilbroon. Gebr. HenDinger. 1888. 187 8.
Naar talen er om et af de moderne europæiske skriftsprogs oprindelse, nævnes i almindelighed en forfatter som dets „fader*^, saaledes Dante, Luther, Kristiern Pedersen. Hvad der tænkes ved dette ord „skriftsprogets fader*", er vist i mange tilfælde hojst uklart; no^le vil maaske endogsaa tænke sig skriftsproget „ skabt ** af vedkommende, som volapuk er skabt af pastor Schleyer, medens andre, og vel flere, snarere tænker sig en virksomhed å la Aasen , der udaf flere ved siden af hinanden bestaaende almuesmaal som raastof dannede et „fælles*" landsmaal efter modent overlæg og med omhyggelig afvej en af de enkelte for- mers indbyrdes fortrin og ælde. Men rigtigere end disse to anskuelser, der tillægger bevidstheden en altfor stor rolle, er vel den , at litteratursprogenes fædre ligefrem har skrevet den form af talesproget, som de havde lært paa samme maade som mindre betydelige aander, og at deres sprogform har haft ind- flydelse paa hele landets sprog derved , at deres samtidige og deres efterfølgere har overført beundringen for deres aandspro- dukter ogsaa paa disses form og derfor i deres sprog har stræbt at nærme sig deres udøi^elige mønstres Se saaledes Joh. Storms artik« 1 i Nord. tidskrifl (Letttrst.) 1878 s. 526 £f. om italiænsk, tysk og engelsk skriftsprog i modsætning til det norske maal- stræv.
Som fader til det engelske skiiftsprog nævnes snart Wyclif, snart Chaucer, om end de fleste — og med rette — tillægger den sidste storre indflydelse end Wyclif, hvis sprog i flere punk- ter staar det nuværende skriftsprog fjærnere end Chancers *). Men sporgsmaalet er traadt ind i en ny fase ved det værk, som her skal anmeldes. Dr. Morsbach har i længere tid for Early English Text Society forberedt en udgave af de ældste bevarede offentlige og private dokumenter, der er skrevne paa engelsk.
') Se især indledDin^en til ten Brink: Cbaucers Sprache und Vers- kunst, lS84u
Jespersen: Anna. af Monbach, Urspr. d. nenengl. schriftspr. 321
og han har i den foreliggende bog offentliggjort sine undersøgelser om deres sprogform. Resultatet er, at der i dem findes ten- denser til et rigssprog paa en tid, da Chaucer endnu umulig kan have haft nogen indflydelse, nemlig samtidig med hans hoved- værkers tilblivelse, og at det er Londons dialekt, der bliver den sejrende og bestemmende; andre egnes dialektejendommeligheder findes nok af og til, roen afvigelserne fra det nyeng. skriftsprog er i de ældste londonnerdokumenter færre end hos Chaucer og bliver med tiden sjældnere og sjældnere. „Chancers virksom- hed har været en gunstig omstændighed for udbredelsen af lon- donnersproget, men han har ikke præget det engelske skriftsprog eller sikret dets udbredelse .... Selv om Chaucer ikke havde skrevet sine udødelige værker , vilde dog udviklingen af det engelske skriftsprog være gaaet ganske den samme vej** ^).
Netop det, at Chaucer selv var londonner og at hans sprog deiibr i de allerfleste punkter stemmer med det i dokumenterne fra London (afvigelserne omtales hos M. s. 153 — 159), gor det saa vanskeligt at afveje, hvor stor hans indflydelse har været paa det almindelige skriftsprog. Selv om M. nemlig har ret i, at dette vilde have været væsentlig det samme, selv om Chaucer ikke havde existeret, er det dog langtfra givet, at det i London uddannede forretningssprog vilde have kunnet sejre, hvis Chaucer, maaske støttet af en talrig række dygtige efterlignere , havde skrevet i udpræget skotsk dialekt. Især hvis ogsaa den religiøse litteratur hos Wyclif og hans medhjælpere havde faaet skotsk farve, er det meget muligt, at det sejrende sprog havde faaet et helt andet udseende, end det nu har. Dog det er tankeexperi- menter, som det ikke lonner sig at forfølge, og som jeg blot har opstillet for at vise, hvor vanskeligt det er at bevise, at Chancers indflydelse har været saa ringe som Morsbach antager. Men personlig, maa jeg tilstaa, hælder jeg til den antagelse, at man i almindelighed i saadanne sporgsmaal er tilbdjelig til at tilskrive litteraturen og enkeltmænds virken altfor stor ind- flydelse , medens rent prnktisk-sociale forhold i virkeligheden spiller en altovervejende rolle — her sammenstrdmningen til det store centrum for handelsliv og politik, der i sproglig henseende havde den fordel at høre til den mellemste del af landet^.
Der er imidlertid en anden side af sagen, som Morsbach slet ikke berorer, sk5nt den vel for de fleste, der holder paa-
^) Derimod synes Morsbach i slutningen af sin bog at ville tilskrive Caxton (og bogtrykkerkunsten) storre indflydelse paa skriftsproget uden dog nærmere at gaa ind paa enkeltheder.
*) Inde est quod Mercii sive Mediterranei Anp:li, tanquam partici- pantes Daturam extremomm, collaterales liuf^oas arcticam et ant- arcticam mellus intelligant qnam adinvicem se intelligunt jam extremi. Higden, Polychronicon , i Morris & Skeat, Specimens of Early English II, 844, smL ibid. s. 242 John of Trevisa's engelske oversættelse.
Kord. Udikr. f. filol. N/ rckke. IX. 7,\
322 O. Jespersen. Anmeldelse af
Chancer som skriftsprogets skaber, har stor betydning. Selv om man ikke tillægger ham indvirkning paa, om den og den vokal har sat sig fast i den og den gmppe ord, eller paa en bdjiiings- forms fortrængen af en anden , har han dog en uvisnelig for* tjæneste af sprogets udvikling til æstetisk brug. Man behøver blot at sammenligne den hos M. s. 171 ff. aftrykte Petition from the folk of Mercerye (1386) med en hvilk ensom helst side i Chau- oers værker for at beundre hofdigterens smagfulde og kunst- fiildendte behandling af sproget i modsætning til de brave kræm- meres kluntede besværinger. Og der er altsaa intet i vejen for samtidig at slutte sig til Morsbachs almindelige resultat og dog med den storste Chancer- forsker at sige^): „Die litterarische aus- bildung dieses idioms . . . rtlhrt ohne zweifel erst von Chancer her.*« —
Det , hvorved M.s bog vil faa blivende værd for den engelske sproghistorie , er den omhyggeligt udarbejdede frem- stilling af de undersøgte dokumenters lyd- og formlære, der op- tager st5rstedelen af værket (s. 16 — 152). Det er et fortræffe- ligt sidestykke til ten Brinks Chaucergrammatik , som det sup- plerer i flere henseender og hvis forklaringer det paa flere punkter berigtiger. Anordningen kunde maaske være overskue- ligere; det vilde f. ex. ha været naturligere ved pronominerne at tage hver form for sig og gennemgaa den i de tre klas- ser dokumenter (Londoner Urkunden , Staatsurkunden , Parla- mentsurkunden) end at give fdrst en vidtløftig fremstilling af alle personer og kasus i den ene klasse, saa en tilsvarende for den anden klasse, der jo væsentlig bliver en kortere gen- tagelse af de samme former, og endelig en for den tredje. En anden orden behøvede naturligvis ikke at blande de tre grupper sammen , men vilde tværtimod lette oversigten over deres for- skelligbeder. — Nogle enkeltheder maa jeg fæste opmærksom- heden ved.
S. 19: den omtalte, helt moderne forlængelse af vokalen i hånd, strong^ song osv. har naturligvis ikke noget at gore med den middeleng. (tildels allerede oldeng.) forlængelse foran visse konsonantgrupper, hvad allerede vokalkvaliteien viser (so.i;, ikke S0.U1?). — S. 66 (og 37): m kan nok bevirke runding af en vokal (i I> y), men ikke, som antaget i mtiche^ forandring af tungestilling fra front til back; ne. much er ligesaa gaadefuldt som det altid har været. — S. 69, 101 antages i forbindelsen iht allerede i det 14de aarh. forstummelse af h („die zunåcbst stinimhaft gewordenc spirans h ist vokalisiert^) ; dette mod- bevises bestemt af de af Ellis, Early E, Pron. 209 ff. nævnte
*) Ten Brink, Geschichte der engl. litteratur, II, 1889, s. 42. Sml. ogsaa hans udtryk i CKs Sprache o^ i Zeits. f, d. alt, XIX, 222, 226, hvor hele tiden ord som litterarische sprache. litteratursprache bruges, ikke schriftsprache.
Morsbach, UrBpr. d. neaengl. schriftspraohe. 323
autoriteter , hvorefter det forst forstnminede i det 16 — 17de aarh., se nu ogsaa Sweet, Hist of E. Sounds § 727, 890 ff. (Vokalen var rimeligvis forlænget, fdr konsonanten forstummede, og dette skete næppe med en stemt spirant som gennem- gangsled^); ogsaa Chancers rim viser uimodsigeligt, at thi ikke var *— it), Ogsaa paa et andet punkt vilde kendskab til Ellis's storslaaede arbejde have afholdt Morsbach fra at ansætte en lydovergang for tidlig, nemlig overgangen fra kort u til det nuværende [a] (Morsb. s. 185, derimod Ellis 171 ff. , Sweet, H. E, 8. § 791 ff.). — Et par steder tillægger M. de gode middel- alderlige skrivere for megen fonetisk sporsans, som naar (s. 105) den ganske enkelte steder forekommende skrivemaade th for i forklares ved, at „A bekanntlich [!] den nachfolgenden hauch be- zeichnet^, eller naar der i anledning af, at ouur to gange skri- ves for our^ tales om „gleitlaut^ (s. 126). Er det ikke meget simplere at antage ligefrem fejlskriven? — Uforstaaeligt er stykket s. 100 nederst om det uorganiske h og y^ samt sæt- ningen 105 om, at d foran konsonanter er stemmeløs. — 01de. ifig med langt i (s. 181 — 2) ansættes ogsaa nu af andre for- skere , se Sweet, Oldest E. Texts s. 628, H, E. 8. s. 361, Kluge, Angdsåchs, lesdmch. — Ne. ihtårsday fortsætter ikke, som 8. 109 anført, olåeug, ihtmresdæg, men olån, pérsdag(r) (Sweet, Æ E. 8. § 578); rr i shirref (s. 109) kommer ikke af r -|- pala- talt 3, men af r -{- 3 + **• — England er maaske ikke op- staaet af Englala/nd igennem den lange række mellemled , der opføres s. 109, men ved en overspringen fra l(a) til l(a)^ ganske som i de af mig i Nord. tid. f. filol. VU s. 216 (— Techmers Zs, III, 195) nævnte tilfælde: tragi(ko)komisk, nu(tri)trix osv. — jeg kunde nu nævne en del flere exempler foruden de der anførte og vender maaske engang tilbage til dette og be- slægtede fænomener; til disse regner jeg ogsaa -ster i engelske stednavne [lesto, wusto, glosto eUer gloust^] Leicester, Wor- cester, Glotccester , hvor Morsb. s. 93 — 4 har en lang og usandsynlig forklaring ud fra normannisk udtale af englændernes skrifttegn c , hvorved det bl. a. ikke forklares , hvorfor da englænderne ikke her som ellers skrev ch^ hvad de jo ogsaa faktisk tit nok gjorde i disse navne. Udviklingen er vel den, at ti-s blev assimileret til s-s (sml. cherchor, ierjant), og at man saa sprang fra det ene s til det næste , saa meget mere som den mellemliggende vokal var svagt akcentueret. — I den interessante undersøgelse s. 161 ff. om forholdet mellem Henrik III's bekendte proklamation fra 1258 og den nylig fundne oxforderafskrift kunde man paa flere punkter være tilbojelig til at søge grunden til afvigelserne snarere i forskel i tid end i for-
*) Heller ikke ndlydende h blev stemt (M. s. 102), sora enaugh = [luAfj osv. tilstrækkelig viser.
324 Kf* ^- ' Anm. af Løseth, Tristanromaaens gi. fr. prosahdøkr.
skel i 8t«d; men ellers viser hele dette afisnit saayelsom de aller- fleste andre saa. stor omhn og saa store kundskaber, at man lægger bogen fra sig med en følelse af taknemligbed mod forf. for det værdifalde bidrag, han har ydet til det middelengelske sprogs historie.
København, d. 4. jali 1889.
Otto Jeaperaen.
Laseth^ E«, Tristanromanens gammelfranske prosahåndskrifter i Pariser-nationalbibliotheket. Kristiania. (A. Cammermeyer.) 1888. 78 s.
Denne lille bog, der indeholder en sammentrængt udsigt over de forskellige gammelfranske versioner af prosaromanen om Tristan og et forsøg på deres klassifikation, er en forløber for et større arbejde over samme æmne, der snart vil udkomme på fransk i Paris. Forf» synes, efter den foreliggende prøye at dømme, at have udført det sikkert meget besværlige arbejde med manuskripternes gennemgang og sammenligning med grundighed og flid. Som bekendt har franske og tydske lærde i den senere tid med iver arbejdet på at oplyse sagnene om Tristan og Isolde, måske middelalderens skønneste elskovssagn, men den franske prosaroman, hvis store betydning gentagne gange er påvist, — sidst på en så overbevisende måde af Golther — er endnu ikke blevet tilbørligt benyttet til disse studier, ingen har hidtil haft lyst til at give sig i lag med de voluminøse manuskripter; det er derfor en ligeså tidssvarende som interessant opgave , den unge norske romanist har sat sig, og vi venter os de bedste resultater af hans arbejde. Det fortjener at fremhæves, at en anden nordisk romanist Carl G. Estlander allerede i 1866 har haft sin opmærksomhed henvendt på prosaromanen om Tristan og Isolde og udgivet enkelte brudstykker af den.
Kr. N.
Neuer vollståndiger Index zu Diez' Etymologiscbem Worterbuche der romanischen Sprachen mit BorOcksichtigung von Schelers Anhang zur fiinften Ausgabe von Johann Urban Jarnik. Heilbronn. Gebr. Henuioger. 1889. X -{- 382 s.
Første udgave af Jamik's fortræffelige index udkom for 11 år siden (1878) og har allerede i nogen tid været udsolgt i bog-
og Jarnik, Index za Diez' Etjmol Wb. 325
handelen. Den na foreliggende anden udgave er blevet udvidet på en særdeles heldig måde. Til den romanske index (s. 1 — 234) er der nærolig blevet føjet en yynicbtromanischer Theil** (s. 235 — 382), der giver en udsigt over alle stamordene til det af Diez behandlede ordstof; de alfabetisk ordnede grupper omfatter latin, græsk, germansk, keltisk, engelsk, baskisk, arabisk, slavisk og 38 smågrupper af Qæmere liggende sprog, der har afgivet min- dre bidrag. Desuden gives der fortegnelse over de onoma- topoietica og de egennavne, som Diez har opstillet som etyma.
Bogens brugbarhed er herved blevet forøget i høj grad; den er nu et vistnok enestående etymologisk repertorium og har foruden sin praktiske betydning tillige videnskabelig interesse. Den nye udgave vil derfor sikkert overalt blive modtaget med al den anerkendelse den fortjener; den er resultatet af et umåde- ligt tålmodighedsarbejde, som enhver romanist vil være forfatteren taknemlig for. Jeg skal tilføje, at Jarnik's index er indrettet således, at den kan bruges til alle udgaverne af Diez's ordbog.
Kr. N.
Wissenschaftliche Grammatik der englischen Sprache; nach der 17. Aufiage von J. Føelsilgs Lehrbuoh neu bearbeitet von Dr. J«hn H«eh. Berlin. Goldschmidt. 1889. VII + 468 s.
Foelsings i Tyskland meget benyttede grammatik, hvorpaa den foreliggende grunder sig, kender jeg ikke, og det er mig derfor umuligt i det enkelte at se, hvad bearbejderen har fra sin forgænger og hvad der skyldes ham selv; men efter forordet at ddmme har han paa saa mange punkter foretaget ændringer og tilfojelser for at tilvejebringe „etwas den gegenwårtigen philo- logischen ansprftchen eDtsprechendes**, at det vel maa være til- ladt at behandle bogen ganske , som om den var et nyt selv- stændigt arbejde.
Hvad bogens system angaar, har forf. efter forordet anset det for nødvendigt at gennemføre en strængere adskillelse mellem formlære og syntax. Jeg skal ikke komme ind paa sporgsmaalet, om en saadan adskillelse er heldig eller gennemførlig, hvad der særlig for et saadant sprog som engelsk vist er meget tvivlsomt, men blot paavise, at forf. aldeles ikke har kunnet gennemføre denne adskillelse paa en fornuftig maade. De fleste „pronominer** vilde strængt taget slet ikke være at behandle i formlæren ; men hvad fordel er der ved i forml. (§ 123) at give en side om for- skellen mellem same og any og aaa \ sy at. ^^ ^^V) «X ^^%^ ^^*^
326 O. JesperseD: Aom. af
samme op og give nogle nærmere bestemmelser? det ene er jo dog syntax saa^godt som dét andet. Og saaledes overalt, hyor- yed det naturligt sammenhørende rives fra hinanden og oversigt umuliggdres; de engelske ækvivalenter for pron. *man' afhandles dels i formlæren under de ubestemte pron. (§ 119), dels i syn- taxen* i læren om, hvad der kan være subjekt (§ 160); i formL (§ 137) staar, at passiv dannes ved be -{- ptc. ; i synt. (§ 181) gives den samme regel med exempler og den tilføjelse, at get ogsaa kan bruges, osv. osv. — Ikke engang mindre af forf. selv opstillede inddelinger kan han gennemføre; saaledes inddeles læren om adverbierne (i forml.!) i A. Die bildung og B. Ein- teilung (i stedsadv., tidsadv. osv., altsaa efter betydning); men den sidste § under A hedder Bejahung und verneinung (yes, yea, no OBV. med brugsanvisning^)) og burde altsaa staa under B. Og ikke saa sjældent træffer man i exemplerne til en regel en sætning, der ikke har noget med den at gore, som naar § 180 A decayed tooth gives som ex. paa reglen om be forbundet med passivt ptc.
I det hele maa det siges, at de grammatiske synspunkter og forklaringer ikke altid er tilfredsstillende; der gribes for tit til skinforklaringer med underforstaaelser o. dsL, der hverken gor rede for fænomenernes historiske opstaaen eller den maade, de staar for sprogfølelsen paa; et typisk exempel er behandlingen af infinitiv § 482 ff.; en saa simpel sætning som To dg good is a dwty anbringes under læren om den sammensatte sætning, kap. IV „Verktirzung der nebens&tze^. Men hvad der især for- virrer betragtningen, er det stadig tilbagevendende oversætte 1- sessynspunkt, hvordan det og det tyske udtryk skal gen- gives. Derfor faar vi § 217 en lang liste over verber, der sty- rer akkusativ istedonfor dativ, og det ikke blot saadanne, som foUow, der paa oldeng. havde dativ ved sig, men ogsaa f. ex. meet, der altid har styret akk,, blot fordi det paa tysk over- sættes med begegnen; under læren om upersonlige sætninger træffer vi pludselig (§ 163) paa I am hu/ngry , 1 am thirsty, der dog er temmelig personlige; § 226 læres der, at objektet i visse tilfælde skal udelades; blandt expl. staar saa I cotUd never fmd that we grew richer og I always loved to be at church; her er jo ikke udeladt nogetsomhelst, hver sætning har sit objekt saa godt som nogen, og hvad kommer det engelsk grammatik ved, at tyskerne i saadanne tilfælde anvender es? Særligt forvirrende virker denne stadige hensyntagen til tysk ved læren om konjunktiv, hvor ukritisk alt det er blandet ind
^) Derunder o^irsaa no ved komparativer [kun ved germanske, som forf. siger??], hvor det dog (nu!) maa opfattes, ikke som adv., men som proo., hvad man ser nf den tilsvarende brug af any: 1 won't stand it any longer = Til stand it no longer; men denne meget almindelige brag af any omtaler vor forf. slet ikke !
Foelsiilg-Eoch, Wissensch. Gramni. d. engl. Sprache. 327
imellem hinanden, som englænderne bruger, hvor en tysker vilde brnge sin konjunktiv.
Et par exempler skal jeg anføre paa, at forf. ved op- stillingen af regler viser, at han ikke ret har forstnaet et fæno- mens rækkevidde. § 114 omtales under this brugen af this for these i forbindelser som this long twelve months\ det staar der som noget, der kun kunde findes ved this^ medens det jo dog i det hele er meget udbredt sprogbrug at behandle saadan en antalsangivelse som en helhed, f. ex. that half hour had been a cruel thirty mmutes to her (Aldrich, Stillw. Trag, 219); I do not think I ever spent a more ddightful three weeks (Darwin. Life and Lett. I, 238, ligesaa hotv idle a three weeks ibd. II, 174); for a quUet twenty minutes (Frank Fairlegh I, 185); it was usually per- for med a good two hours earlier (Dick., 2 Cities I, 164); that five poimds would have more than done it (Jerrold, Caudle 2); smi. ogsaa sixpence was offered him (Darwin I, 141); five shU- lings was not much (Vice Versa 144); three years is but short (Sh., Love's L. I, 1, 181); two is company, but three is none osv. Altsaa fænomenet hører hen til et almindeligt kapitel om brugen af ental og flertal, som savnes hos J. Koch. — Paa lignende maade § 160 b): mine is a Strange fate «- my fate is strange\ det ser hos K. ud, som om sligt kun fandtes ved possessivprono* miner, medens man jo ogsaa siger Mr. Brown*s was a Strange fate^ ja det er ikke engang ganske rigtigt at opføre det under læren om, hvad der kan være subjekt, som sætningen Tou caU to-nighfs an adventure (Frank Fairlegh I, 355) beviser.
Lidt vanskeligere er det i § 458 omhandlede forhold. Her omhandles tinder et den hyppige foranstilling af en apposition — forf. taler om prædikatsno men — med as {Old as I am, he shall find I con sting Mm yet), og tilfælde som Soften it as they would, their Jiearts were lighter. Hertil er nu forst at be- mærke, at det ikke alene er aSj der kan bruges paa denne maade, sml. Look how he can, he cannot choose but love (Sh., Venus & Ad. 79); do what one will, there is ever a cursed frac- tion (Carlyle, Snrtor 89); come of it what might, I resolved to try (ibd. 92); go where he wiU, he is sure to find an Hdtd d Angleterre (John Bull and his Isl. 150); doors were shut upon him, go where he would (Dick., Chimes 149) ^). Men dernæst, har forf. ret i at opfatte verbet som infinitiv? De fleste eng- lændere vil maaske ud fra deres sprogfølelse give ham ret'); enkelte vil dog maaske tænke paa imperativ — saaledes kan i alt fald And here she stands, touch her whoever dåre (Shakesp., Shrew III 2, 235) opfattes. Men dog er det utvivlsomt, at
') Med et upersonligt verbum hos Chaucer (Minor Poems, ed. Skeat, V. 420): [ij evtr wol her serve, Do what htr list, to do me live or »terve.
') Se ogsaa Bemh. Schmitz Gramm. s. 190.
328 O* Jespenen: Anm. af i
hietorlBk set har vi her med en konjnnktiy at gdre, se M&izner 6r. in 8. 499, især exemplerne : Be he as he toiU, yei , . , wiU I embrace him (Shakesp.) ; Tet doe I tohat I catUd, I had åbave fifUe (Kemp) , og fra oldeng. : Hycge 8wa he wUle , ne mæg werigmdd wyrde widsUmdan, Kluge anfører (PBB. VIII, 531) flere beslægtede sætDinger fra oldengelsk : age lond se de hii Sge osv. Mærk ogsaa brugen af let (imper.) i: let him work as he uHndd, his expenses altoays exceeded his means (Trollope, Dn- ke's Ch. I, 70). — Det er et af de tilfælde, hvor man faar for- nemmelsen af, at benævnelserne infinitiv, imperativ og konjunktiv egentlig ikke mere har gyldighed for moderne engelsk; det rig- tigste er at slaa dem sammen til en „almenform" , som jeg har gjort i min Eng. Grammatik, rigtignok uden endnu, saavidt jeg ved. at have fundet efterfølgere.
For at vende tilbage til J. Koch, undres man flere steder over hans grammatiske opfattelse, saaledes naar en simpel gen- standssætning (§ 192) kaldes indirekte sporgesætning , elier naar der (§ 508) tales om præs. ptc. istedenfor verbalsubst. („gernn- dium*") i fishing-rods og sporting implements. Ganske ejendomme- lig er læren om „das determinativpronomen" § 117, hvorunder indbefattes bl. a. ^ who^ that tchich, the one tcho, ichoever, that{the) person who, such os, ja selv There are two archbishops, those of Canterbury and York, idet of med subst. staar istedenfor relativ 1 Mærkeligt er det ogsaa, at Sit ye down og I laid me doton {§ 236) anføres som expl. paa en gammel reflexiv dativ ; skulde ye ikke være nominativ og me akkusativ? Some dozen 5o^5 betyder heller ikke „nogle dusin drenge^, men „(omtrent) et dusin dr.** og hører saaledes ikke til § 291 om manglende flertalsendelse , men til § 123, s: some ved omtrentlige talangivelser.
Paa flere steder burde der være sondret skarpere mellem de forskellige perioder indenfor nyengelsk og være taget mere hensyn til moderne sprogbrug; en præpos. kan ikke mere staa imellem de to led af one another og each other (§ 128); play cricket y cards er nu almindeligere end play at c. (§ 239); as long as — *naar blot' kuude være nævnt § 452, osv.
Paa et punkt er det mig en glæde at fremhæve, at forf. har brudt med gammel slendrian og givet noget godt isteden, nemlig hvad det lydlige angaar. Forf. har der i det hele, om end med nogen forsigtighed, fulgt de bedste nyere autoriteter, og de udsættelser, jeg kunde have at gore mod detailler, navn- lig næsten hvert sted, hvor „tone^ omtales, skal jeg afholde mig fra at fremsætte her. Min anmeldelse er jo allerede uden dem bleven temmelig lang; men jeg har ønsket at paapege bo- gens mangler i andre retninger saa skarpt, fordi der paa grund af dens forord og omfang, dens i flere henseender fortjænstfulde righoldige exempelsamlinger og alle de meget rosende udtalelser, forlæggeren kan aftrykke om J. Kochs bearbejdelser af Foelsings Elementarbuch og Mittelstufe, er al sandsynlighed for, at ogsaa
Foelsing-Koch, Wissensch. Oramm. d. enpr], Sprache. 329
denne del bliver anprist som et mesterværk. I modsætning der- til maa jeg hævde, at en „til nutidens filologiske fordringer svarende '^ ndførlig nyengelsk grammatik ikke endnu foreligger i litteraturen og kun kan skrives af den, der uhildet undersøger, hvilke grammatiske udtryksformer sproget virkelig besidder og hvorledes det bruger dem.
Kbhvn., den 2. novbr. 1889.
Otto Jetperten.
Alfabetisk fortegnelse
over behandlede steder af forfattere og texter.
(Steder, der kun ere anførte som exempler i fjrrammatiske, lexikalske, historiske eller antikvariske undersøgelser medtages a).)
Side
G or tyn - indskrift, passim Iff.
Horats, Epist. 11, 1, 9f 186.
— — II, 1, 63 f. 187.
— — II, 1, 134 18a
— — II, 1, 169flf. 189.
~ - II, 2, 81fif. 192.
— — U, 2, 87ff. 196.
— — U, 2, 102ff 199.
— — II, 2, 168 fif. 202.
— — II, 2, 183 fif. 206.
Thucydides V, 9, 2; 10, 7; 18, 5 211.
- V, 20, 2; 34, 1 ; 36, 1 212.
- V, 38, 3; 69, 8; 66, 2 218.
- V, 97; VI, 6, 2; 7, 1; 8, 2 214.
- VI, 9, 1 ; 11, 7; 12, 1; 13, 2 216.
- VI, 14; 17, 2; 17, 3 216.
- VI, 18, 2; 31, 1 217.
- VI, 34, 5; 38, 5; 40, 1; 40, 2; 41, 1; 61, 1 218.
- VI, 63, 1; 64, 6; 66, 3; 60, 4; 62, 4; 66, 3; 67, 2 . 219.
- VI, 68, I; 77, 2; 80, 3; 82, 3; 88, 6 220.
- VI, 89, 4; 89, 6; 93, 2 221.
- VI, 98, 4; 103, 4 222.
Trykfejl og rettelser.
P. 241 8cr. est a. 1447—1460, ser. oportait a. 1447—1600.
— 246 VS. 8 pro intelleiptar repone intellegatur.
— 248 in adn. *) (quae ad c 24 referenda est) repone ttiv ax»vri9 tw,
— 249 adn. *) (post iidem et VSi) add. Vat. LXXVI et LXXXVI.
— - adn. ') ▼•• 1 repone /i4r aov tavta et vs. 12, 18 ^ai; ovr (sic) ovx.
— 254 adn. ') repone (pro sed — habent) (sic) <t>, sed avtog ixåivog uvai
S^ y'ovp (sic diserte) SL adn. ') adde : Qaod VuIk* X,xx c. 2 ttiÅla] om. rS2, lacana in 9^ refert Sommerbrodt, haec lacuua rasnra est, sub qua latet dlXa a pr. m. ser. (' et ' adhnc restant).
— 257 adn. ') (inter Ups. et Apparatas) adde : Vat. LXXVI, in quo
codice olim fuisse hane libellum probabiliter opinatur Rothstein 1. 1. p. 22«).
— 260 et 261 (Valg. XXIV) adde : c. 2 nov. (sic) iau åi ov om. Marc.
GGGCXXXV c. 2 alg Idxaårjtiav amottav] ig (sic) dxadrjjuiar lac. o*rr>;r
C. 2 tatuttai X« af*j »tav (sic) lac. 4 fere litter. a«i c. 10 Jc ndr- tag om.
— 268 ys. 18 ab imo pro evanida est rep. evanida snnt.
— 265 adn. *) pro XLVii repone xlvi.
— 269 adn. *) pro H/V> repone tl(r)<li, adde : (In B et in Vat. LXXVI
hnius libelli initium mutilatum est; B a c. 1 élvat å6$§tg (sic) orditar, Vat LXXVI a c. 20 >> åi xai liyovai (sic. ni f.)).
— 270 adde : Valg. LUI c 6 Nofiddt] (in B lacana. cui inscriptum ab
aiia mana vo^a.' Sic lacobitz. vcfia] Si et lacobitzio teste AF. NofAodi U&tu]\ vofiaXi^m (sic diserte) r (novas vsas | inc.)<
— 279 VS. 17 pro xai repone xai,
— 282 adn. *) pro iis ator, qnas rep. iis ator, qaibas.
— 292 VS 27 pro resarcitas rep. resartas.
— 298 adn. *) pro Asalanas rep. Asalanas.
— 808 vs. 17 pro poterant rep. poterant.
adn. *), vs. 10 ab imo pro nnm rep. utram.
NORDISK TIDSKRIFT
FOR
FI LOLOGI.
BY BÆKKE*
TIBNDE BIND.
KØBENHAVN.
GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SON).
TBYKT HOS J. J6B6EN8£N A GO. (M. A. HANMOVBB).
1890—92.
}
m^
THENEW YOR
PUBLIC LIBRAR
•:'0
A8T0R, LENOX AND
TILDEN FOUNOATlONa.
1897.
OH
Tidskriftets redaktion:
M. Cl. Gertz, Vilh. Thomsen, Ludv. F. A. Wimmer,
professor, dr. phil. profettsor, dr. phil. professor, dr. phil.
Kbhrn. KbhTii. Kbhrn.
Horedredftktør.
8. Bugge,
professor, Kristiani*-
Medarbejdere i dette bind:
Blinkenberg, Ghr., cand. mag. København. Christensen Schmidt, G. P., professor, fh* kollaborator.
Kbhvn. Danielsson, O. A., professor. Upsala. Fausbøll, V., professor, dr. phil. København. Gertz, M. GL, professor, dr. phil. København. Haunstrup, Ghr., cand. mag. Købenbavn. Hude, Karl, dr. phil. København. Jénsson, Finnur, docent, dr. phil. København. Jorgensen, G., adjunkt, dr. phil. København. Møller, Herman, professor, dr. phil. København. Nyrop, Kr., docent, dr. phil. København. Paludan, J., docent, dr. phil. København. Pedersen, Holger, cand. mag. København. Selchau, G. L., adjunkt. Ronne. Søltoft -Jensen, H. K., cand. mag. København. Tuxen, S. L., skolebestyrer, cand. philol. København. Tornebladh, R., direktor. Stockholm. Wadstein, jglis, docent. Upsala.
INDHOLD.
Side
Allegorien i den græske Religion. M S. L, Tuxen 1.
En middelalderlig Skolebog. Af J. Paludan 83.
Om den antagne homeriske Conjnnction o «f, dens formodede Be-
ty dningsud vikling og dens Forhold til Tidsconjunctionen ^a.
Af C. R ChrisUnsen Schmidt 89.
Spicileginm Thncydideam. Scripsit Carolus Eude 160.
Om det friare bruket af pluralis hos Virgilias. Af B, Tomebladh 177. Et Par Brudstykker af Alain de Lille's Værker, oversatte i Roman
de la Rose. Af H, K, Søltofi-Jenaen 198.
De peripolis Atticis. Scripsit G. L. Selehau 209.
Fra Epidauros. Bemærkninger til de udgivne indskrifter. Af
Chr. Blinkenberg 257.
Hindre meddelelser.
Conieoturae Aristoteleae. Scripsit C. Hude 248.
Til Aristoteles's 'A&^aiov noXifia. Af M. Cl. Gertz 252.
De duobus locis Mostellariae Plauti. Scripsit C. Jørgensen . . . 255.
T6i Jaxaåat/ioviots, Af O. A, Dauielsson 278.
Xenophontea. Scripsit C. Hude 280.
Spicileginm Aristoteleum. Scripsit C. Hude 281.
En rettelse. Kr. Nyrop 282.
Nogle Bemærkninger om Dr. Bobertags Kommentar til Grimmcls- hansens Simplicissimus i K&rschners „Deutsche National-
Litteratur'' (Bind XXXIII og XXXIV). Af Chr. Haunstrup . 286.
AnneUelser.
Side
Fr, WeUbach, Græsk Formlære. Kbh. 1889. Af K, Hude .... 817.
J. Aars, Græsk litteraturhistorie. Kristiania 1889. Af samme. . 221.
J. M, Secher, Hovedpankter af den græske Literaturhistorie.
Kbh. 1890. Af samme 222.
C. E. Bafn, Hovedpankter af den latinske Literatnra Historie. Kbh. 1890, Af samme 224.
K. Kison Stijestrand, Ordbojningen i Y&stmannalagen, I. Lin* koping 1870. Af K WadaUin 226.
Badne, Les plaidears, with introdaction and notes by E. G, W. Brauhholtz. Cambridge 1890. — MoHére, Les précieuses ridicales, with introd. and notes by Braunholtz. Ibd. 1890. — Af Kr. Nyrap 288.
Bemærkninger til Perikles* Epitafios (Thnk. II, 85—46). (Tha- cydide, texte grec etc. par A. Oroiset Paris 1886. — Thuoydidis libri octo, explan. E, F, Pappius^ ed. S\ qnam aaxit et emendavit I. M, Stahl, I, 2. Lips. 1889. — Thacydides erklårt von J. Classeny II, 4te Aafl. besorgt von I. Steup. Berlin 1889.) Af S^' Sude 287.
O. Jespersen, Stadier over engelske kasas. 1. række, Med en indledning: Fremskridt i sproget. Kbh. 1891. Af Herman Møller 292.
A, Torp, Den græske Nominalflexion sammenlignende fremstillet i
sine Hovedtræk. Christiania 1890. Af Holger Pedersen . . . 817.
X. Larsson, Ordforrådet i de ålsta islånska handskriftema. Land 1891. Af J^ftfit4r Jénsson 820.
Nekrolog. V. Trenckner. Af F. F. 266.
Alfabetisk fortegnelse
over
behandlede steder af forfattere og texter.
(Steder, der kan ere anførte som exempler i grammatiske, lexikalake historiske eller antikvariske ondersøgelser, medtages ej.)
Side
Aristoteles *A9if¥aiw
nohfCa passim 248 — Wb. — — — 281—282.
Chancer Knightes Tale 960. 806. Mystére de 8t. Laurent 5639. . 282. Pansanias V, 24, 8 ... . 278. Plantns, Mostell. I, 1,10. . 255.
— — m, 1,64 (570) — Roman de la Rose 4910 ff. . . 200.
— — 6657 fif. . 201 fif. Thukydid II, 4, 6; 11, 7 . . 172.
— II, 12, 4 178.
— II, 15, 3; 25, 5. . 174.
— II, 35, 1. 2. . . . 238.
— n, 86, 1.2.4. . . 289.
— n, 87, 1. 2. . . . 240.
— n, 38, 1; 89, 1. . —
— II, 39, 2. 8. 4; 40, 1 241.
— II, 40, 2. . . 174.242.
— n. 40,8.4; 41, 1. —
— n, 41, 3.4; 42, 2. 243.
— n, 42, 4 . . . 174. —
— n, 43, 1 . . . 175. 244.
— n, 43, 2^; 44, 1 . 245.
— n, 44, 2 . . . 175. 246.
— n, 45, 1; 46, 1.2. 247.
— II, 48, 3; 67, 3. . 175.
Side 176.
16a
161. 162.
Thukydid II, 87, 3 ; 89, 9 ; 102, 5
— VI, 6, 2; 7, 4; 9,3
— VI, 34, 5; 38, 4 .
— VI, 63, 2; 65,3. .
— VI, 69, 3 ; 86, 5 ; 88,
— VI, 90,4; 91,7. . —
— VI, 97, 6; 101, 1 . —
— VII, 19,4; 25,1. . —
— VII, 30,2; 44, 1. .
— VII, 58, 2; 69, 2; 78, 2
— VII, 75, 3; 81, 4.5;
86, 3
— Vm, 4; 6, 3. . . .
— VIII,33,4;37,2;41,1
— VIII,42,1; 46,8; 48,4
— Vni,61,2; 63,1; 58,7
— vm, 62,1; 76,6. .
— VIII,81,3; 84,2; 86,9
— Vni, 92. 9
— VUI, 95, 4; 99 in.;
104, 4
Xenophon Hellen. I, 7, 8. .
— — 1, 7, 29. 88
— — II, 8, 16 .
— — 11,3,27.50
164.
165. 166.
168. 169.
170. 171.
172. 280.
S
Rettelse:
s. 99 1. 6 £ n. dmnligt les: muligt
Allegorien i den græske Religion.
Af S. L Tuxen.
En Allegori er et Kunstprodukt, en Forbindelse af en Form og et Indhold, som ikke dække hinanden, idet hin ikke umiddelbart udtrykker dette, saa at Foreningen først er kommen istand gjennem en Fantasi, der vilkaarlig for- binder, hvad der ikke hører naturlig sammen. Psykologisk set bliver Allegorien da en Dobbeltforestilling, en Forestilling, der indeholder en Dualisme, nemlig mellem Gjenstanden selv, der her er betegnet som Form, og det Indhold, den skal være Udtryk for.
Da Allegorien som Kunstprodukt først og fremmest er et psykologisk Fænomen, bliver denne Betegnelse af den som Dobbeltforestilling formentlig den eneste fyldestgjørende. Vi bevæge os nemlig stadig imellem og benytte Former, som ikke ere adækvate Udtryk for deres . Indhold , og dog tale vi ingenlunde her om Allegori^ fordi Vanen og Øvelse har smeltet dem sammen, udvisket hvert Spor af Dobbeltforestilling. Saaledes først og fremmest i Tale- og Skriftsproget. Siger jeg „Hus'* , da er denne Lyd ikke naturligt Udtryk for den Forestilling, vi ere vante til at for- binde med den, og dog er her ikke Tale om nogen Dobbelt- forestilling; thi denne forudsætter, at begge Forestillinger ere levende i Individet, ikke at den ene, som der, opsluger
Nord. tidBkr. f. fllol. N7 nekke. X. \
2 S. L. Taxeo:
den anden. Det samme sker overhovedet allevegne, hvor vi søge at give noget, der ikke lader sig udtrykke sanseligt, en saadan Betegnelse af rent praktiske Hensyn, f. Ex. naar Mathematikeme betegne Uendeligheden ved et liggende Otte- tal. Lader jeg derimod Stjæmehimlen være Udtryk for Evigheden, da staa de to Forestillinger selvstændig hver for sig; de smelte sammen og ere dog to. Eller bygger jeg et Tempel for „Retfærdigheden", opsender Bønner og Ofre til den, da ere her to, Begrebet og Personen, i samme Fore- stilling, — her er en Allegori.
Saadanne allegoriserende Forestillinger træffe vi til alle Tider og ho^ alle Mennesker, omend med en meget for- skjellig Karakter, forsaavidt Dobbeltheden kan staa mere eller mindre klart for Bevidstheden, og de have deres Mo- tiv først og fremmest i en ejendommelig Nydelse, der ledsager dem overalt, i forskjellig Grad hos forskjellige Mennesker.
Hos Barnet ere saadanne Dobbeltforestillinger særlig hyppige. Ganske naturligt! Dets Fortrolighed med Virkelig- heden er endnu saa ringe, at det har let ved at tumle med Forestillingerne, forbinde det modsatte, uden at denne Mod- sigelse, som det dog stadig maa være sig bevidst, kan genere det i nogen synderlig Grad ; det kan da langt lettere end den voxne give sig hen til hin Nydelse.
Saaledes ogsaa paa de ældste Kulturtrin i Historien. Ligesom Barnet har man dér en Evne til mod sit bedre Vidende at forbinde Forestillinger, som intet have med hin- anden at gjøre, en Evne til at bilde sig ind, at det er virke- ligt, som man, hvis man lod Tanken drage Konsekvenserne, hvad man dog ikke gjør, let kunde overbevise sig om ikke kunde være virkeligt. Heri ligger netop den Omstændighed, som skiller Barnets Allegorier fra den voxnes. Oldtidens Folkeslags fra de moderne Tiders, det, der gjør, at, hvad der for os kun er en Leg, der kan begynde og høre op, hvor vi selv ville, for dem kan være en alvorlig Sag, der endog udgjør en væsentlig Del af de gamle Folks religiøse Forestillinger, idet de fremtræde i deres religiøse Ceremonier,
Allegorien i den f^ræske Relip:ion. 3
i deres Fortællinger om Ouderne og i selve disse Guders Personligheder, forsaavidt de ere Personifikationer.
Gjælder dette nu ogsaa den græske Religion, og da i hvilket Omfang?
Dette Spørgsmaal er, som bekjendt, ingenlunde nyt; det er snarere saa gammelt, at det kunde synes en Tri- vialitet at opkaste det paany. Det er blevet behandlet fra Euhemerus's Dage, c. 300 Aar f. Chr., indtil vor Tid af de betydeligste Videnskabsmænd og atter og atter besvaret derhen, at den græske Religion i det væsentlige havde en allegoriserende Karakter, at altsaa Myther og Personlig- heder ikke maa opfattes ligefrem, med den Skjønhed og i den Betydning, som naturlig frembyder sig, men at de danne et som oftest meget lidt gjennemskueligt Dække for fysiske, moralske eller, i den saakaldte Euhemerisme, endog for historiske Sandheder. Det er i det noget større den samme videnskabelige Betragtning, vi kjende fra Behand- lingen af vore egne Forfædres Religion, gjennem Finn Mag- nusens astronomiske eller Grundtvigs moralsk-religiøse , — for ikke at tale om Trautvetters kemiske Fortolkninger.
Den stærkt ensidige Tendens i denne Retning, der, uden virkelig Støtte i de overleverede Kilder, overalt vil søge efter Mythernes „dybere Betydning^, en Retning, der er repræsenteret af nogle af de største Navne inden- for klassisk Filologi, har dog navnlig i de sidste halv- hundrede Aar ogsaa mødt energisk Protest fra forskjellige Sider, saaledes af Heffter i hans „GriechischeMythologie**, af Limbourg-Brouwer i hans „Mémoire sur Pexplication allé- gorique de la mythologie grecque**, ja tildels allerede af K. O. Miiller i „Prolegomena zu einer wissenschaftlichen Mythologie" , der udkom 1825. — Imidlertid møde vi dog selv hos nyere Mythologer Paastande, der endog gaa meget stærkt i samme Retning, f. Ex. i Welckers og Prellers Ar- bejder, og navnlig kan vel selve den komparative Mythologi ikke siges helt fri for at have givet Tendensen ny Vind i Sejlene.
At der i det hele er spildt megen Flid og megen rent
4 S. L. Tuxen:
ud overyældende Skarpsindighed paa Studiet af græsk Mjr- thologi, ville vistnok de fleste herhjemme være enige om. Mangelen synes at bestaa i en for stor Tilbøjelighed til at betragte Myther og Guder som noget for sig, uden til- strækkeligt Hensyn til den tænkende og følende Personlig- hed, der staar bagved, i en Forglemmelse af, at enhver dyberegaacnde historisk Undersøgelse tillige , eller rettere sagt først og fremmest, er en psykologisk Analyse. Man har behandlet det historiske Fænomen, som enhver Mythe eller Gudepersonlighed er, snarere som et Spejl til at be- undre sin egen Dybsindighed i, end som en Lodline til at udmaale vedkommende Tids eller Personligheds aandelige Bund.
Grunden til denne saa almindelige Ensidighed kan med Rette søges forskjeUige Steder, maaske ikke mindst i en vis Mangel paa Aandsbøjelighed hos den Nation, der har leveret de betydeligste Bidrag paa dette som paa alle videnskabe- lige Felter. Men en meget væsentlig Grund eller snarere en stærk Fristelse har sikkert ogsaa ligget i, at de Kilder, vi besidde paa dette Omraade, maa kaldes for- holdsvis mangelfulde. Skal nemlig Undersøgelsen drives saaledes, at vi ikke ville lade os nøje med at høre Mytheme fortalte eller Gudenavnene opregnede, men vi først og fremmest ville vide, hvad var ham Hekuba, vide, hvil- ket Værd og Betydning disse have haft for hans Tro , og hvorledes selve denne har været beskaffen, da indskrænkes Kildernes Antal betydelig. Homer, Hesiod, Pindar, Tragi- kerne , Aristophanes og Herodot kunde vel synes en for- holdsvis stor Række af troende Forfattere, men af dem staa for det første Pindar og navnlig Euripides i Virke- ligheden Folketroen saa fjærnt med deres rationaliserende Tendens, at vi intet tør bygge paa dem, og dernæst gjælder det samme om dem som om næsten alle de andre, at deres Behandling af Myther og Guder er for lidt indgaaende til, at vi saa at sige kunne komme til at føle dem paa Pulsen paa dette Omraade.
Saameget des større Betydning har det da, at den eller ^ de Forfattere, som efter alles Mening have staaet Folketroen
Allegorien i den græske Religion. 5
nærmest, tillige er dem, som have givet os det dybeste Ind- blik i deres Opfattelse af Guderne og deres Liv, nemlig Forfatterne af de homeriske Digte. Det er næsten ikke for meget sagt, at disse Værker staa som den eneste Kilde foren psykologisk-historisk Analyse af den græske Religion; i hvert Fald bliver det dem, hvorfra en saadan Undersøgelse maa gaa ud for at faa et nogenlunde solidt Støttepunkt, det er fra dem, vi maa slutte os til den Gudetro, der er gaaet forud, i dem, vi maa hente Lys til Forstaaelse af de spredte Træk og spredte Bemærkninger, vi træffe hos senere Forfattere.
Det er da dette, den følgende Undersøgelse har sat sig til Maal : at efterspore, hvorvidt vi i selve disse Digte kunne paavise allegoriserende Elementer i hin Tids Gudetro , og hvilke Slutninger vi dernæst ud fra dem kunne drage med Hensyn til den forudgaaende og den efterfølgende Tid paa dette Omraade.
Det blev ovenfor fremhævet, at Allegorien eller Dobbelt- forestillingen i et Folks Religion kan fremtræde i dets reli- giøse Ceremonier, i dets Myther eller Fortællinger om Gu- derne og endelig i selve disse Gudepersonligheder.
Hyad den homeriske Kultus angaar, da træffe vi unægtelig her ialtfald Spor af en AUegoriseren. Allerede selve Offerceremonien maa nemlig oprindelig hvile paa en DobbeltforestilliDg, og naar det omtales, at der til én Gud ofres et sort, til en anden et hvidt Dyr, til én Tyre, til en anden Væddere, saa maa ogsaa dette bero paa saadanne. Det er imidlertid et stort Spørgsmaal, om dette ogsaa er andet end Spor, om Dobbelt forestillingen her har yæret levende endnu paa Digtenes Tid. I hvert Fald have de kun spillet en meget ringe Rolle, og Spørgsmaalet om dem be- svares aabenbart bedst ved den Belysning, som en Betragt- ning af den hele Gudetro giver.
Tilbage staa da Mytherne og Guderne. Nærmere be- tragtet er dette dog kun ét, ikke to Spørgsmaal*^ thv M^v
6 S. L. Tuxen:
therne kunne dog ikke godt være Allegorier, dersom ikke de Personligheder, der optræde i dem, ere det, lige saa lidt som det omvendte kan tænkes : sker nemlig dette sidste, da ophører Dobbeltforestillngen og dermed Allegorien med det samme.
Spørgsmaalet om Allegorien i den homeriske Mythologi kan da føres tilbage til dette: Hvorvidt har der i Tidens troende Opfattelse af sine Guder været Dobbeltforestillinger virksomme, have de været Personifikationer? Eller: Forudsat, at der optræder allegoriske Personligheder, Per- sonifikationer, i de homeriske Digte, have disse da været Gjenstand for Tro?
I.
At der forekommer Personifikationer i de homeriske Digte, og at saadanne endog have kunnet være Gjenstand for Tilbedelse paa deres Tid, kan ikke godt betvivles. Det fremgaar tilstrækkelig af det Sted i Illadens 3die Sang, hvor der ofres Lam bl. a. ogsaa til „Jorden" , ligesom af den Edsformel , som forekommer én Gang i hvert af Digtene :
i'fTJU) vvv To5e 'jraia xal ox^gavog Bv^ig vneQS-bP ^)
og enkelte andre lignende Steder. Det forudsættes der, at Jor- den og Himlen ere fornemmende Væsener, og deres virkelige Til- værelse som saadanne maa have været Gjenstand for Digterens alvorlige Tro, omend det unægtelig forsaavidt maa kaldes en temmelig fattig Tro, som den personlige Side her over- hovedet kun kommer frem gjennem hin Forudsætning. Lige saa sikkert er det imidlertid, at vi i disse Digte træflfe Personifikationer, der maa have været mere eller mindre øjeblikkelige Fostre af en legende Fantasi, hvor det altsaa ikke, som hist, kan have været Digteren fuldt Alvor med Personifikationen som et existerende Væsen.
>) IL XV, 36. Od. V, 184.
Allegorien i den gpræske Religion. 7
•
Spørgsmaalet maa da komme til at dreje sig om, hvor- vidt den homeriske Tids Gudetro som saadan kun har kjendt Personifikationen i hin temmelig afblegede Form, kun har kjendt Gudepersonifikationer som hine Qaasi- Væsener, der aabenbart kun toges frem ved særlig højtidelige Lejlig- heder, eller om Personifikationen har spillet en større Rolle i Tidens religiøse Forestillinger som Gjenstand for virkelig Tro, — det drejer sig, kort sagt, om, hvor vi i de homeriske Personifikationers Række skulle sætte Grænsen mellem de religiøse og de rent poetiske Allegorier.
Dette Spørgsmaal lader sig ikke besvare ved simpelt- hen at henvise til, hvilke af disse Personifikationer der dyr- kes, hvilke ikke. Thi for det første giver Homer os idet- hele kun sparsomme Oplysninger om dette Punkli, ogsaa hvad selve de store olympiske Guder angaar, saa at vi intet tør slutte af hans Tavshed. Men dernæst er det her Opgaven at paavise, i hvilket Omfang den homeriske Reli- gion har rummet allegoriske Forestillinger; det er derfor Spørgsmaalet om hans Tro paa disse Væseners Existens, der maa komme i første Række , Spørgsmaalet om hans Inderlighedsforhold til dem gjennem en Dyrkelse kan først komme i anden.
Der bliver da formentlig ingen anden Vej at gaa end at forfølge Personifikationen opefter, fra dens første Be- gyndelse, hvor dens rent poetiske Karakter er uomtvistelig, for saaledes at se, om hin Grænse vil frembyde sig af sig selv paa et eller andet Punkt i Rækken.
Fra de rent sproglige Personifikationer kunne vi her se helt bort. Ligesom i alle andre Sprog findes der ogsaa i det homeriske saadanne, der ved helt at være blevne op- tagne i det daglige Sprog have tabt deres Betydning som Dobbeltforestilling for Bevidstheden, og derfor som Per- sonifikationer maa erklæres „døde og magtesløse at være^; de have mistet al psykologisk Interesse. Overgangen fra dem til de poetiske dannes da af endel Udtryk, som dels vistnok have tilhørt Tidens almindelige poetiske Sprog, dels vel skyldes Digteren selv, uieu dog ogsaa tabe meget af
8 S. L. Tuxen:
deres Friskhed ved den forholdsvis hyppige Brug, han gj#r af dem. Hermed sigter jeg til saadanne Udtryk som vøm
&oXaffafig, axofia noXifioVy ^it/Tij^ f^'f^^^-, oanlg dfi€pak68(nra, . Mrofoc
iXla^B O. lign* Men ved Siden af dem træffe vi ogsaa nogle Personifikationer, der i høj Grad have den øjeblikkelige Ind- skydelses og poetiske Inspirations. Karakter, og som derfor ere af stort Værd i rent æsthetisk Henseende.
Da Poseidon saaledes i Uiadens 13de Sang kjører hen over Havet, hedder det om dette (v. 29):
Asteropaios's Lanse fæstes i Jorden Og Pandaros's Pil farer afsted:
Da Achilleus har ofret tolv troiske Mænd til Ære for den døde Patroklos, siger han til denne:
jwg ttfM aol ndyrag nvq ia&iei' "EnroQa d*ov n ddjaæ IJQiafiidijv tivqI daTTtifAev, alla xt veacrty '),
altsaa Ilden fortærer og den sønderriver. Om den hungrige Løve hedder det:
en Personifikation, som et andet Sted føres videre:
01' 'jrdg T* tnv^egf] énl yaaxii^i xvrragov oAAo Bnlsjo, 7fj ixélwasv fo fivfiaaa&ai ttyo^xr^'^).
Alle disse Personifikationer høre hjemme i det poe- tiske Billedsprog. Det er Metaforer, der kun adskille sig fra andre ved, at Billedet her er hentet fra Personlighedens Sfære. Af to væsentlige Grunde kunne de intet have med Mythologien at gjøre, dels fordi det kun er en enkelt per-
1) II. XXI, 168. ») IL IV, 126.
•) II. xxin, 18a— 8.
*) Od. VI, 183.
*) Od. VII, 216-17.
Allegorien i den græske Religion. 9
BODlig Egenskab, der her tillægges det upersonlige: de have ikke staaet for Digteren som hele Personligheder, dels fordi disse Personifikationer efter hele deres Karakter at dømme, selv om enkelte af dem forekomme paa mere end ét Sted? dog aåbenbart have en rent øjeblikkelig og foreløbig Karakter.
I Modsætning til hine „metaforiske^ Personifika- tioner kunne vi da opstille som en almindelig Betingelse for de „my thi ske", for Personifikationer, der have været Gjenstand for Tro, at de virkelig maa have staaet for Dig- teren som hele Personligheder. Men dette er dog selv- følgelig meget langt fra at være tilstrækkeligt. At tænke sig et Væsen, der paa engang er personligt og upersonligt som Gjenstand for Tro, er i og for sig saa vanskeligt, at der maa stærke Grunde til for at overbevise om, at det har været saa. Nævnes et saadant Væsen kun en enkelt Gang i Forbigaaende, er Sandsynligheden kun meget ringe, selv om hin almindelige Betingelse er tilstede, ja i flere Tilfælde maa vi endog indrømme, at Personlighedsforestillingen har været saa svag, at vi trods hint maa betragte Personifika- tionens rent metaforiske Karakter som uomtvistelig. Græn- sen bliver saaledes meget flydende.
Naar det i Begyndelsen af Iliadens 9de Sang hedder:
saa har dog ikke engang Preller fundet Anledning til at nævne en qwia som Gudinde eller „Dæmon" i sin Mythologi, ligesom Ordet ogsaa, vistnok af alle Udgivere, sættes med lille Begyndelsesbogstav. Af lignende Art, dog med lidt fyldigere Personlighed, er oiraa personificeret paa to Steder som a^jelog, det ene endog som Ji6g aj^^jraXogj der bringer Bud
og stiller Opfordringers- Betydelig fyldigere bliver Personlighedsforestillingen, omend rigtignok kun indirekte, naar Begrebet omtales som bi41edlig fremstillet. Dette er Tilfældet med Aluii, *iant, ogKvdoifioi;^), hver paa et enkelt Sted og, vel at mærke,
O II. II, 93. Od. XXIV, 413. «) 11 V, 740. XVIII, 635.
10 8. L. Tuxen:
uden at vi faa Billedet at se, altsaa heller ikke have nogen Sikkerhed for, at Digteren selv har set det. H?or dette derimod er Tilfældet, ere vi selvfjølgelig naaede betydelig videre frem , selv om Skildringen er enkeltstaaende, og Per- sonifikationens metaforiske Karakter derfor i høj Grad sand- synlig. — Kun en enkelt Gang i hvert af Digtene nævnes Alda, og det tilmed i to ganske enslydende Vers, men til Gjengjæld under den bestemte Forestilling af en Kvinde, som ved Fødselen tilspinder Mennesket dets fremtidige Skæbne^). — Ganske enestaaende, men saa rigtignok ogsaa mere udført er Skildringen SLi Jual^); de ere halte, rynkede og skelende Kvinder , der følge efter "Ani og søge at gjøre godt igjen, hvor han har fundet Lejlighed til at gjøre Ulykker. De kaldes endog Jiog xovgai fts^^aXoio, og dette kunde friste til at opfatte dem som virkelig mythiske Per- sonifikationer, hvis ikke selve Karakteristiken talte derimod, idet den er afpasset efter Fortællingens Krav og kun pas- ser til Bønner af denne Art, nemlig Agamemnons Bøn til Achilleus efter hans forudgaaende „ Forblindelse '^ , ligesom den, som sagt, ogsaa kun findes paa dette Sted. Det er da kun Personlighedskarakteristiken, der hæver disse Personifika- tioner over de rent metaforiske; det er Digteren i det enkelte Øjeblik poetisk sét Alvor med dem, men ogsaa kun poe- tisk sét. — For at dette kan være Tilfældet, er det for- øvrigt ikke engang nødvendigt, at der gives en saadan Ka- rakteristik; denne kan nemlig erstattes ved, at vedkommende Personifikation optræder som virksom handlende eller talende Personlighed, uden derfor at ophøre med at være Personifika- tion. Dette er Tilfældet med ^'Oveigog, hvem Zeus i Illadens 2den Sang tiltaler og sender som Bud til Agamemnon. Der er her vistnok kun Tale om en Personifikation, der hviler paa en øjeblikkelig, poetisk, forøvrigt meget naturlig Fiktion, men det bør dog bemærkes, at den forekommer endnu et Sted, i den saa omtvistede 24de Sang af Odysseen (v. 12), og der tales her tilmed om et dfifiog "OvBlgtav, der har sin
») 11. XX, 127 f. Od. VII, 197 f. *) U. IX, 602 ff.
AllegorieD i den græske Religion. H
Bolig yderst mod Vest. Idethele maa det fremhæves, at et Argument, støttet paa disse Personifikationers sjældne Fore- komsty selvfølgelig kun har absolut Beviskraft, forsaavidt det afstikker Grænserne for vor Viden om den homeriske Tids Opfattelse; over for denne kan det kun tjene til at antyde det sandsynlige Forhold.
I Modsætning til de hidtil omtalte Personifikationer er der da ogsaa to, som forekomme meget hyppig, men som ikke desto mindre næppe have slaaet dybere Rødder i Digte- rens Forestilling end hine. Den ene er MoIqu, der et Sted ^) endog nævnes som en Flerhed af Kvinder, som bestemme Menneskets Skæbne; et andet Sted i samme Sang gives der A fremdeles en personificerende Skildring af den , men med ganske de samme Ord som de, hvormed den ovenfor om- talte Alira er fremstillet, og endelig forekommer Ordet mange Steder i begge Digte med personificerende Prædi- kater. Undersøger man imidlertid disse nærmere, viser det sig, at de aldeles ikke lade sig forene med hin Tanke om de spindende Kvinder; her hedder det nemlig fidi^a xaréXn^aj Hatenédfiaa, xa&alQBi o. lign. Digterens Opfattelse af denne Personifikation har da været i høj Grad springende, og der- med er ogsaa Sandsynligheden for dens rent poetiske Ka- rakter givet.
Den anden er Ki,Qeg, Her er Skildringen ganske vist ikke springende; som denne er givet under Beskrivelsen af Achilleus^s Skjold, hvor Kif^Bg ere fremstillede, iførte blodige Kapper og slæbende Ligene og de halvdøde i Slaget ved Fødderne , saaledes vil den ogsaa kunne passe med de staaende Vendinger, der forekomme flere Gange i Iliaden:
&ttyaioiOy xijQ idafiaae osv., — men til Gjcugjæld have disse Udtryk en saa afgjort metaforisk Karakter, at man ikke let overbeviser sig om , at hin Skildring er andet end en malende, videre Udførelse i samme Retning.
At det upersonlige Element gjør sig stærkt gjældende i en Personifikation, i den Grad, at den personlige Karak-
0 II. XXIV, 49.
12 8. L. Tuxen:
ter kuD er antydet eller givet glimtvis, er selvfølgelig i og for sig ganske i sin Orden. Men noget andet er, naar denne Personifikation ikke længer er en Fantasi eller Tanke- leg, men derimod skal være Gjenstand for Tro. Allerede hos Barnet, for hvem Legen er Alvor, en Trossag, om man vil, viser det sig derfor ogsaa, at det ikke er en Blomst, et Æble, et sammensat Legetøj eller en anden interessant Gjenstand, der egner sig til at sætte dets Personifikations- trang i Bevægelse, det skal tværtimod helst være en Pind, en Sten, dets Skammel, — jo simplere des bedre. Saa primitivt kan Forholdet næppe være i de allegoriserende Religioner; det upersonlige kan og maa her have en virke- lig Vægt, men til Gjengjæld maa det ogsaa ventes, at den personlige Side gjør sig gjældende i tilsvarende Grad, hvis vi da skulle kunne forstaa, at der virkelig kan være Tale om Tro.
Det er da netop dette, der er det betegnende for alle de hidtil omtalte homeriske Personifikationer, at den uper- sonlige Side er den afgjort overgribende , den personlige mere eller mindre svagt anslaaet, og at selve Personifika- tionen kun fremtræder isoleret, altsaa synes meget langtfra at være noget fastslaaet. I saa Henseende vil det vise sig, at alle de andre Personifikationer hos Homer adskille sig betydelig fra de nævnte, og det Spørgsmaal vil da nu natur- lig melde sig, om det da ikke netop er her, vi skulle sætte Grænsen mellem, hvad der hører hjemme udenfor, hvad indenfor det homeriske Pantheon.
Til at besvare dette Spørgsmaal benægtende, til at paa- vise, at det ialtfald ikke er her, der har været en saadan Kløft i Digterens Opfattelse, vil det være tilstrækkeligt, om det skulde vise sig, at en Personifikation paa engang har hin metaforiske Karakter endog i særlig høj Grad og til- lige fremtræder som fastslaaet Personlighed. En saadan træffe vi i Personifikationen "Eqig, Denne forekommer ikke mindre end 7 Gange i Illaden. Den er afbildet paa Athenes Skjold (V, 740) og paa Achilleus's (XVIII, 535), dog uden at være karakteriseret noget af Stederne. I Ilte Sang udsendes den af Zeus, da Kampen skal til at begynde (v. 3 ff.), be-
Allegorien i den græske Religion. 13
tegnes som ngYnXiri Og har KrigstegDet i Hænderne; i 20de Sang betegnes den som x^ojb^ii og ktto(T(r6og , idet den op- hidser til Kamp sammen med Athene (v. 48), ligesom i 5te Sang y. 518 sammen med Åres , men kaldes her Stfiojov /ABftavTa, I Forbindelse med denne Gud optræder den end- videre i 4de SaDg v. 440 ff., karakteriseres her med det samme Participium, men kaldes tillige "Ai^eog ttvdQoq>6voio xa- aiyrrftfi héi^ tb. Som man ser, fremtræder da denne Per- sonifikation i en Række af Steder som hel Personlighed, tilmed paa flere af dem i nøje Forhold til og Forening med to af de olympiske Guder. Allerede dette maa stille den højt over alle de hidtil omtalte Personifikationer; men saa finde vi den endelig et Sted omtalt paa en Maade, der skulde synes at give et afgjørende Svar paa vort Spørgs- maal, ialtfald for dens Vedkommende. Det hedder nemlig i Ilte Sang v. 73—75:
. . . ^E^g S* ff^' l/a^^ noÅAxnovog Bifro^éæaa o tf} yåq ^a ^acjy na^ert^/oya fia^afiivoKny, oi S*&Xkot ov <T<fiy no^eaav &eot, oXla fxtiXoi (r<f>cii(rtv hl fiB^agoKn xa&BlcnOj i,xi éxatni^ dr'fictta xnXa jirvxTo xnrra ntvxag Ovlvfinoio.
"Eift^ omtales da her ganske som en Gud, fuldstændig sideordnet med Olympierne , næsten som om ogsaa den tænktes at have sin Bolig paa »rOlympens Kløfter". Det vil da nu, ved Siden af alt dette, have sin særlige Interesse at faa at vide, hvorledes Digteren egentlig har tænkt sig denne guddommelige Personlighed. Karakteri- stikon findes kun et enkelt Sted, nemlig det allerede om- talte i 4de SaDg, hvor den kaldes Ares^s Søster og Ven- inde, og lyder saaledes:
ift okiYi] fiiv nqiintt xo^tVaeroi, nvtctq tnstin ovQavot iatiffi^B xngff xal énl x^ovl ^aivBi,
Det ejendommelige ved denne Skildring er, at den har en saa metaforisk Karakter som kun de færreste af de hidtil omtalte Personifikationer, idet det upersonlige trænger sig saa stærkt frem, at selve den klare Personl\%\i<^d.i\Ai&»\»:^^\%
14 8. L. Tuxen:
forflygtiges; BegrebsforestilliDgen er her saa levende oppe i Digteren, at det ikke er godt at tænke sig, hvorledes han i samme Øjeblik kan have Forestillingen om den som en personlig Gud, der handler Haand i Haand med sin Ven og Broder Åres, saa meget mere som hin Skildring meget minder om en anden, der gives af lip»c og /oAoc som rent abstrakte Be- greber :
nvdQitn' iv otii&eiTfTiv åé^etni »'trr« xnnvtc ^).
Man nødes da til at indrømme, at det maa staa som noget meget tvivlsomt, om den homeriske Tid virkelig har troet paa Tilværelsen af en Gudinde "Egig, og Resultatet bliver da, at vi fremdeles maa fortsætte vor Søgen efter de mjthiske Personifikationer. "'Egig^Q Karakter viser ialtfald, at her kan Grænsen ikke ligge. Thi enten har en i saa høj Grad metaforisk Personifikation kunnet være Gjenstand for Tro paa Homers Tid, og der er da ingen Grund til at exkludere de tidligere nævnte, eller ogsaa er det, at en Per- sonifikation kaldes „Gud" og atter og atter nævnes som Personlighed ikke tilstrækkeligt Vidnesbyrd for, at Digteren har troet paa den^ Existens.
Bestemme vi os imidlertid til at rykke Eris ned i de metaforiske Personifikationers Klasse, og opgive vi dermed at betragte Betegnelsen „Gud" og Personifikationens Hyppig- hed som Kriterium for dens mythiske Karakter, saa møder der os nu en ny Ejendommelighed, som ved første Øjekast kunde synes at afgive et solidere Grundlag for Inddelingen. Det, der maatte gjøre os særlig skeptiske overfor Eris, var jo, at det upersonlige Begrebselement i Personifikatignen gjorde sig gjældende paa en saa overgribende Maade. Det vil nu vise sig, at med alle de homeriske Personifikationer, vi endnu have at omtale, forholder det sig lige omvendt. Her er det nemlig tværtimod den personlige Side, som trænger sig frem paa en Maade , der ofte maa synes at være fuldstændig ødelæggende for Personifikationen selv, idet Begrebssiden hos enkelte af dem endog kun synes
1) II. XVUI, 1 10.
AUe^oneD i den (græske Religion. 15
repræsenteret Ted Benævnelsen, Dobbeltforestillin^en altsaa saagodtsom helt er forsvundet. En nærmere Betragtning af dem vil dog snart vise , at det heller ikke er her , vi kunne sætte nogen afgjørende Grænse. Dette ligger frem- for alt i det nøje, ja sidestillede Forhold, hvori de, som vi nu skulle se, træde til flere af hine metaforiske Personifika- tioner.
Paa det Sted i Iliaden, hvor Eris karakteriseres som anført, nævnes saaledes i nøjeste Forbindelse med den to andre, særlig spinkle Personifikationer, uemWg Jelftog og tttv^og; de ere her Deltagere i Kampen, sammen med Athene, Åres og Eris. I Ilte Sang v. B7 nævnes de fremdeles som nfbildede paa Agamemnons Skjold, og endelig omtales aw^og i 13de Sang (v. 299 ff.) som Ares^s Ledsager og kaldes her tillige hans <flXog vlog x^arBQog xnl 'atntQ^^g. Dette er alt, hvad der er givet om disse som Personifikationer, og man skulde da synes i særlig Grad at være berettiget til at henføre dem blandt de metaforiske. Men i 15de Sang møde vi dem i en helt ny Skikkelse; det er nemlig her dem, hvem det bliver befalet at spænde Hestene for Åres's Vogn*). Af det upersonlige er der her kun det tilbage, at det just er Åres's Heste, de forspænde. Heraf kan der sluttes, at disse Væsener paa de anførte Steder dog maa have haft en mere levende Skikkelse for Digteren , end man af hint vilde være tilbøjelig til at antage. Men man ser tillige et ejendommeligt Spring i hans Fantasi, fra det personificerede til det rent personlige, et Spring, der ganske vist her ikke er saa helt ufatteligt, — vi skulle senere se nogle af en ganske anden Dimension — , men dog et Spring: fra Fryg- tens og Rædselens Begreb naar man ikke let til Stald- knægtens. Efter det nøje Forhold, hvori disse Personifika- tioner staa til Eris, maa man nu naturlig føle det som en ren Tilfældighed, at ikke ogsaa denne er taget med eller ved en anden Lejlighed kommer i en lignende Situation; nogen Kløft mellem dem har der sikkert ikke været. Og dette Indtryk vil forhøjes , naar man ser hen paa andre
») II. XV, 119 ff.
16 S. L. Tuxen:
PersoDifikationer, der have den samme Skæbne, at gaa OTor til at blive rene Personligheder.
Det er allerede omtalt, hvorledes Utai personificeres i 9de Sang af Iliaden ; men denne Personifikation er her ikke blot sidestillet med en anden, !^tij, men i selve Skildringen knyttet saa nøje til, man kunde gjærne sige, vævet ind i den, at man trygt kan paastaa, at de i Digterens Fore- stilling her maa have været fuldstændig sideordnede. Af dem nævnes imidlertid lixai ikke mere som Personifikation, hverken hos Homer eller, saavidt vides, overhovedét i græsk Litteratur. Derimod skildres "Atti igjen som Personifikation i 19de Sang v. 91 : hun er her ni^éa^a Jibg ^i^nri}^, ligesom hist XltMy men forøvrig fremstilles hun her, ganske som paa hint Sted, som en letfodet Guddom, der skader Menneskene; „hun træder ikke paa Jorden,^ hedder det tillige, „men gaar hen over Menneskenes Hoveder/ Men umiddelbart derefter fortælles Historien om , hvorledes hun engang , i Anledning af Herakles^s Fødsel, bedaarede selve Zeus. Til Straf griber han hende ved hendes xeqtalif ImaQonlaitafAog, slynger hende ned fra Olymp og forbyder hende for Frem- tiden Adgang til „Olympos og den stjærnebesatte Himmel." Atter her træffe vi da Springet fra det personificerede til Personligheden, og atter her er en Personifikation, litaiy som man ellers skulde synes med Rette at kunne betegne som rent metaforisk, ved sit Forhold til "Attj løftet op saa at sige i selve de personlige Guders Kreds.
JéifAog, fpo^og og "Jtfi have saaledes staaet for Digteren paa engang som Personifikationer og som Personligheder, uden at Modsætningen dog er særlig stor. Det samme gjælder om tre andre, nemMgøavatog, "Ynvog og iVv|, navn- lig for den førstes og den sidstes Vedkommende. Hin forekommer mange Gange i Iliaden som metaforisk Per- sonifikation, særlig sammen med fidlQa i Udtrykket: UhafiB
noQ(pvQeog •S'avaiog nal fiotQa xijcnnii, f. Fx. V, 83. I 14de Sang
Sang V. 231 nævnes den dernæst, ganske i Forbigaaende, som Broder til "Ynvog, en personificerende Forestilling, der jo ligger grumme nær; og endelig giver Zeus i lf>de Sang^)
') 454 672. 682.
Allegorien i den græske Religion. 17
paa Heras OpfordriDg Befaling til, at Øartnog og *'Ynvog skulle bringe Sarpedons Lig til Lykien. Da Sarpedon jo allerede er død, er der heller ikke for øarojog^s Vedkommende her nogen egentlig Personifikation, men Springet er unægtelig særlig ringe.
Noget større er det ved iVi-l. Det er "Ynvog, der for- tæller Hera/), hvorledes Zeus engang havde forfulgt ham i heftig Forbitrelse. Han flygter da til ivi.|, dfii,jei(fa S^eutv xol nrd^Str; da standsede Zeus Forfølgelsen, thi han frygtede for at mishage „den hurtige Nat^.
Hvad endelig "Vnrog angaar, saa træffe vi denne Per- sonifikation kun paa de anførte Steder i 14de og 16de Sang af Uiaden; men hans Optræden paa det første Sted er af Interesse for Forstaaelsen af den omtalte Personliggjørelse af Personifikationerne. Hera ønsker at faa Zeus dysset i Søvn , for at kunne faa frit Spil under Kampen mellem Achæer og Troer. Hun opsøger da "Ynvog, træffer ham paa Lemnos og begynder Underhandlingerne med ham. Da han ikke synes synderlig villig til at følge hendes Opfordring, lover hun ham en af Kariteme til Hustru, og dette virker. Han sætCer sig i Skikkelse af en Fugl op i et højt Fyrre- træ paa Idabjærget, skjult af dets Grene, saa at Zeus ikke kan se ham. Da Listen er lykkedes, løber han som Bud ned til Poseidon for at underrette ham om den gunstige Situation :
/et'(r, f'nel aviw éyc fictXaxor nagl xStfi* éxulvtpa^ *)
— det manglede blot, at han skulde sige rnrov istedetfor xofia^ for at gjøre Konfusionen fuldstændig; thi "Ynvog er jo her ikke længer vnvog, Søvnen, personificeret, men derimod et Væsen , som har Magt til at dysse i Søvn uden ved- kommendes Vidende og Villie, selv om det er Guders og Menneskers Fader. At Digteren imidlertid ikke selv har
>) 11. XIV, 269 f. «) IL XIV, 358—69.
Nord. tidskr. f. filoL Hj rakke. X.
18 S. L. Tuxen:
været sig denue Modsigelse bevidst, derpaa tyder bl. a. det, at han, naivt nok, i selve denne Fortælling karakteriserer ham som rffdvfioq, — det Adjektiv, han almindelig anvender om vnpog som Åbstractum.
Men har da Homer og hans Tid virkelig troet paa en Gud „Søvn", der trykker vore Øjne til om Aftenen? Det synes utroligt, naar han dog samtidig anvender det samme Ord atter og atter rent begrebsmæssigt^), omend netop dette Exempel har vist os en Naivitet i hans Forestillinger paa dette Omraade, der foreløbig kan aabne lovende Ud- sigter til en Løsning. Maa vi imidlertid opsætte Besvarelsen af dette Spørgsmaal, fordi vi endnu savne ethvert reelt Støttepunkt, saa er der dog noget andet, vi kunne fastslaa som Resultat af den foregaaende Undersøgelse, og det er, at, har han troet paa en saadan Gud „Søvn*", der tillige er Søvnens Gud, saa har han ogsaa troet paa en Gud „Død'*, der begraver de døde, paa en Gud „Rædsel", der gjør Staldtjeneste, paa „Bønner", der have Zeus til Fader, paa en Gud „Tvedragt", paa Moira og Oneiros ogOssa, — kort sagt, at der, psykologisk set, er et Baand, som omslynger alle disse Personifikationer, personliggjorte og metaforiske, saa uløseligt, at et Brud paa det, hvor man end vilde sætte det, kun kan synes vilkaarligt og urimeligt.
Tager man da dette i Betragtning, saa vil det letteste og simpleste Svar paa hint Spørgsmaal ganske vist blive, at det hele kun er en poetisk Spøg af Digteren, at alle disse Personifikationer med deres Personliggjørelse kan er en slet og ret Fantasileg, som ikke har haft nogen alvorlig Betyd- ning for ham eller for hans Tid. Rigtignok vil denne An- tagelse have til Følge, at vi ogsaa maa henvise endel Fore- stillinger og Fortællinger, som angaa selve de personlige Guder, til det bevidste Æventyrs Verden, f. Ex. selve den lige omtalte Episode med Hypnos, noget, der altid vil have sin Betænkelighed; dernæst have vi truffet enkelte af dem, nemlig Ate, Deimos og antydningsvis ogsaa Eris, oppe paa Olympos blandt hine Guder, men dette Ophold har dog
^) f. £x. i Udtrykket: mQixixvto Vnrogy II. 11, 19.
Allegorien i den græske Religion. 19
haft en meget temporær og tvivlsom Karakter, navnlig for Ates Vedkommende. Vi maa da gaa videre i vor Søgen efter Guder og prøve, om det ikke netop er her, ved det snedækte Olympens Porte, at Grænseskjellet findes mellem Digterens Spøg og hans Alvor.
Allerede det første Indtryk, vi modtage, naar vi nu endelig betræde selve Olympen, varsler dog ikke godt i denne Retning. Det er „Tidsskifterne^, der aabne Porten for os, og komme vi indenfor, se vi „Regnbuen^ fare som Bud fra Himmel til Jord; vi se „Ungdommen^ skjænke Nektar for de andre salige og „Retsordenen^ tage Del i Drikkelaget, og endelig se vi ^Skjønheden"" som Hustru til nil&if aUjfKor, den hinkende Hefaistos.
Men man vil dog meget snart blive opmærksom paa, at det forholder sig lidt eget med disse Personifikationer. Ved første Øjekast ser det nemlig ud, som om her den per- sonlige Side i den Grad har faaet Overhaand over den upersonlige, at denne saa at sige helt er forsvundet.
Hvad saaledes^/9»? angaar, da er det lige netop, vivide, at Homer har kjendt dette Ord som Betegnelse for Regn- buen; det forekommer nemlig kun en enkelt Gang i Iliaden, under Beskrivelsen af Agamemnons Skjold^). Derimod se vi Gudinden Iris optræde som handlende, rigtignok stadig i andres Tjeneste, i ikke mindre end 9 af Iliadens Sange. Afstanden mellem Personen og det upersonlige er her saa stor, at vi kun lige kunne skimte Forbindelsen mellem Regn- buen og et Sendebud fra Himlen.
Paa en lignende Maade forholder det sig med "Hfifi, Hun kaldes en Datter af Zeus og Hera*) og er forsaavidt den eneste Personifikation , hvis Fader og Moder begge nævnes ; sammesteds omtales hendes Ægteskab med Herakles. I Iliaden fortælles et Sted') ganske kort, at hun ved Gu- dernes Gilde gød Nektar i Bægrene, et andet Sted^) gjør
') 11. XI, 27.
«) Od. XI, 604. •) IV, 2. *) V, 722.
20 s. L. Tuxen:
hun Heras Kjøretøj istand, senere i samme Sang O gi^^i* hun Broderen Åres Bad og ifører ham hans e%/jittta /o^^srrfk, — hun er, kort sagt, i Modsætning til Athene, Artemis og Afrodite, den huslige Datter i den olympiske Gudefamilie.
Som man ser, er Afstanden atter her meget stor, saa stor, at man kan være i berettiget Tvivl, om der over- hovedet er Tale om en Personifikation. Rigtignok træffe vi Begrebet f/^i , ligesom Verbet i,Poy , atter og atter i begge Digte, men der er jo dog den Mulighed, at Ordet ved Siden deraf hos Homer er gaaet over til at blive et Nomen pro- prium, saa at vi her ikke længer have en Begrebspersonifika- tion, men slet og ret en levende, fuldblodig Personlighed*
En Betragtning af de øvrige olympiske Personifikationer vil imidlertid give en Besvarelse af, i hvilken Retning dette Spørgsmaal naturlig maa besvares. Blandt dem nævntes oven- for ^si ^ai. Ordet betegner hos Homer de regelmæssige Tids- skifter. De fremtræde som afgjort personlige Væsener i Uiadens 8de Sang'), hvor de udføre den flere Gange om- talte Staldtjeneste, spænde Hestene fra Heras Vogn, bringe hine til Krybben og stille denne paa dens Plads; derefter sætte de sig paa deres gyldne Stole midt iblandt de andre Guder. Det upersonlige Grundlag er da her, som ved Iris og Hebe, kun bevaret i selve Navnet. Naar det derimod paa to andre Steder') siges, at det var overdraget dem at aabne og lukke den tætte Sky, der dækker Indgangen til Himlen og Olympos, vil man vel her kunne ane det uper- sonlige, dog kun saa svagt, at det snarere vil tyde paa, at denne Forestilling oprindelig har haft Karakter af en Per- sonifikation, end at den har staaet saaledes paa Homers Tid. Men sé vi saa endelig hen til, hvorledes de omtales i Iliadens 21de Sang v. 450, saa maa Tvivlen herom forment- lig forsvinde. Talen drejer sig om Poseidons og Apollons Daglejertjeneste hos Kong Laomedon; Poseidon siger da: „Men da saa de frydfulde Horaer fremførte den Tid, da
') V. 905.
•) V. 438 f.
>) IL V, 749 fif. VIII, 393.
Allegorien i den gfræske Religion. 21
LøDDen skulde betales, berøvede Laomedon os voldelig den hele Løn''. Her er Personifikationsforestillingen klar nok. Det synes altsaa givet, at Digteren har kunnet rumme Fore- stillingen om (j^»i paa en Gang som abstrakt Begreb, som Personifikation og som hel og fuld Personlighed, noget, som vi jo forøvrigt ogsaa have set med Deimos, Fobos, Ate o. fl. ; fra disse adskille Horaeme sig kun ved en Gradsforskjel, forsaavidt det selvstændig personlige er saa stærkt frem- trædende, at de endog faa Plads blandt de salige Guder, medens de derimod kun et enkelt, lidet fremtrædende Sted nævnes som Personifikationer. Den Betragtning paatrænger sig da naturligt, at, havde vi ikke haft dette ene Sted i Iliadeu, da vilde det ligge nærmest at forudsætte en Klctft i Tidens Forestilling om ai^ai som abstrakt Begreb og ^si^ai som olympiske Guder, og det ligger tillige nær at drage Slutninger herfra ogsaa med Hensyn til Iris og Hebe, om hvilke vi ganske vist intet saadant Sted have.
Man vil maaske indvende, at der her tillægges hint enkelte Sted for stor Beviskraft, at nemlig Personifikationen bi^ai her godt kan tænkes sondret fra Dørvogternes Per- ligheder. Med Henblik paa de andre personliggjorte Per- sonifikationer tror jeg ikke, man har Ret heri, og dette synes mig at blive indlysende, naar man betragter en anden af disse olympiske Personifikationer, nemlig øifng. Hende møde vi som hel Personlighed i Iliadens 1 5de Sang. Hera kommer i meget nedtrykt Stemning tilbage til Olympos efter et mindre behageligt Møde med Zeus; alle de udødelige Guder springe op fra deres Sæde, da de se hende, og hilse paa hende med Bægrene. Derpaa hedder det^):
7^ d* ttXXor^g /lév Baae^ Ot/nian dé iioiXXina^t\w dcxTo dénag • n(^(tnii yhq ivavxii^ iiXxfe &éov(ra, x«/ fjiv qxoytfaaa inen nTe^ofiyrn n(fO(n^vda' ,j'lfgti, Tf'nje fiåfhixag; åiv^ofUpy dé lioåxa^ if fidXa dl] aiq>6^ti<rB K4fWov nalg^ o$ TOi mioijtig.^ Tiflf å'ijfiBi^n ineija &Ba X6%ntdilsvag *'//^*
») v. 87 ff.
22 8. L. Tuxen:
otog ixelvov &vfi6g vna^qt'aXog xal otTn^t/^.
aXltt avy n^/6 &Bo7at dofiotg m detiTog iiatig etc.
I det sidste Vers ligger der vel en Personifikation an- tydet, omend i og for sig ikke stærkere end ved Horaeme og Iris; Themis er her forøvrigt i et og alt olympisk Gud- dom, deltager som en af de andre i Drikkelaget og karak- teriseres som »aXhna^nog ligesom, blandt Gudinderne, Leto og desuden flere dødelige Kvinder. Men i 20de Sang se vi hende optaget paa en helt anden Maade; det er her nemlig hende, Zeus befaler at kalde alle Guder til Forsamling^). Ogsaa her er hun vel Personlighed og udfører kun et af den Art Hverv, der ellers overdrages til Iris, men sammen- ligner man Stedet med et andet, vil det blive klart, at her tillige ligger en virkelig Personifikation af den lovbundne Orden. Dette Sted findes i Odysseen *) , hvor Telemachos i Forsamlingen siger:
XiaaofMH ^ifiiv Ztjvog *OXvfÅnlov Jfdå Oé/jii(nog, i,j ttro(fiiJV (tj'OQetg t^fiEV Ivbi i^os xniriCjei.
Disse to Steder gjøre det da tilstrækkelig klart, at hint Vers virkelig indeholder en Allusion til den upersonlige Side i Themis's Væsen, og at der altsaa har været en alle- goriserende Forestilling oppe under en Fortælling , hvor ellers Personlighedssiden synes saa afgjort eneraadende. — Saaledes bidrager Themis's Karakter og Fremtræden til For- staaelsen af Horaerne, og de begge gjøre fremdeles Op- fattelsen af Iris og Hebe som Personifikationer sandsynlig.
Blandt de olympiske Personifikationer staar der endnu kun tilbage at omtale xå^ig, som tillige er den eneste af de homeriske Begrebspersonitikationer , der endnu ikke er om- talt. Der er, i Modsætning til de andre sidstomtalte, ved denne det særlige, at den egentlig intet Sted møder os som Personifikation, og dog er det ved den, som ved Themis,
M II. XX, 4.
•) U, 68.
Allegorien i den græske Religion. 23
aldeles umuligt at tænke sig, at Digteren ikke har haft Be- grebet in mente saa at sige overalt. Dette vil maaske synes mindst slaaende ved hendes Optræden i Uiadens 18de Saug. Hun viser sig nemlig her som Hefaistos's Hustru, modtager Thetis som Værtinde i hans Hus og melder hendes Besøg til sin Husbond. Heri ligger der ganske vist ingen direkte Hentydning til Skjønhedens Begreb ; det er dog sikkert ikke tilfældigt, at netop hun er gjort til Smedegudens Husfælle. Denne Gud møde vi jo flere Gange i Iliaden og særlig i denne Sang som Qt haltende, tyndbenet, sodet og stønnende niXaQ. Det er nu næppe for dristigt at antage, at der har ligget et folkeligt Lune til Grund for Forestillingen om, at den hæslige blandt Guderne formæles med selve Skjønheden, en Opfattelse, der jo bestyrkes meget ved , at det i Odys- seen er selve Afrodite, der er givet ham til Hustru. Den nære Forbindelse mellem Ghariterne og Afrodite se vi for- øvrigt af, at de gaa til Dans med hende ^), at det er dem, der bade og salve hende efter den uheldige Affære med Åres i Demodokos's Fortælling^), og endelig af II. V, 338, hvor det siges, at hendes Peplos er forarbejdet af Ghariterne. Endelig høre vi, at de skjænke Skjønheden til Menneskene '), og at de selv ere skjønne, kunne vi se af II. XVU, 51 og forresten vel ogsaa slutte af , at Hera , da hun søger at vinde Hypuos for sig , særlig lover ham en af dem til Hustru *).
Spørger man da nu, om der virkelig kan have været en saadan Væsensforskjel mellem alle disse „olympiske*' Personifikationer og hine tidligere omtalte, saaledes som de stod for Tidens Forestilling, en Forskjel saa stor, at, hvad der findes paa den ene Side af Linien, er dens Guder, hvad der er paa den anden, kun fri Fantasiskabninger, da kan Svaret ikke være tvivlsomt. Saavel hine som disse ere paa engang upersonlige Begreber, Personifikationer og selvstæn-
») Od. XVIII, 194. *) Od VIII, 364. •) Od. VI, 18. *) 11. XIV, 67.
24 S. L. Tuxen:
dige Personligheder. Fremdeles lader Digteren Hypnos, der hører til den først omtalte Klasse, ægte eller ialtfald faa ,,Bryllap i Udsigt^ medCharis, nogen egentlig Artsmodsæt- ning mellem dem kan der da sikkert ikke have staaet for hans Bevidsthed. Han lader endvidere Deimos og Fobos udføre Staldtjeneste i Olymp, ikke mindre end Horaeme og Hebe; og han kalder endelig Personifikationer af den ene Art saavelsom af den anden &Bal, Eris ikke mindre end Iris, Themis og Horaeme.
En Forskjel er der dog; men den beror udelukkende paa, at der hos de olympiske Personifikationer er en noget større Afstand mellem Personifikationen med dens Begreb og den derfra emanciperede Personlighed. Men dette kan ikke have nogen Indflydelse paa det, som jeg mener at kunne fastslaa som Resultat af hele den foregaaende Under- søgelse, at nemlig Digterens Forhold — troende eller ikke-troende — væsentlig maa have været det samme overfor alle de omtalte Personifikationer.
Derimod faar denne Forskjel Betydning overfor Hoved- spørgsmaalet, om Tiden da har troet paa alle disse Per- sonifikationer, med samt deres Persouliggjørelser. At be- svare dette bekræftende bliver nu ikke saa lidt vanskeligere. Thi den skal nu have troet paa Væsener, der i sig indeholde saa krasse Modsigelser, have troet paa Tilværelsen af per- sonliggjorte Personifikationer , hvis Handlinger staa i saa Qærnt et Forhold til det personificerede Begrebs Karakter, som det at sætte Heste i Stald, bringe Ungersvende i Bad, forrette Tjeneste som Muudskjænk, staar til Ungdommens, Tidsskifternes og Skjønhedens Begreber, forudsat at Digteren har haft det upersonlige præsent i sin Forestilling under Fortællingen.
At han har haft dette, synes at fremgaa af det omtalte, særlig hvad angaar Themis, Horaeme og Charis; men for yderligere at stille Spørgsmaalet klart og præcisere dets Natur, vil jeg kortelig omtale en Personifikation fra en anden Sfære, der uden strængt taget at høre til de egent- lige Olympieres Kreds dog afgjort hører herhen. Det er Persouifikatioueu af Morgenrøden, *iiojg, der ogsaa i andre
Allegorien i den græske Religion. 25
Retninger er af særlig Interesse. Denne Personifikation forekommer hyppig som rent metaforisk, med de bekjendte
Adjektiver: ^ododajtivkog, rf^fjrsvBiay xifOxonenXog^ e^*&QOvog. Midt i
en saadan Personifikation benævnes hun imidlertid &en^), og denne Gudinde viser sig dernæst paa andre Steder at være i Besiddelse af en rent personlig Egenskab, idet hun nemlig er i en ualmindelig Grad elskovsfuld. Det fortælles saaledes, at hun har røvet Eleitos af Kjærlighed til hans Skjønhed, for at han kunde leve blandt de udødelige^). Hun har dernæst ligeledes bortført Orion for at gjøre ham til sin Husbond'). Endelig faa vi at vide af to, rigtignok enslydende, Steder, at hun stod i et meget intimt Forhold til Tithonos, fra hvis Leje hun rejste sig for at bringe Lys til dødelige og udøde- lige^). Nogen naturlig Forbindelse mellem Morgenrøden og disse Elskovsæventyr vil man næppe kunne paavise. Det er vel muligt, at den komparative Mythologi kan godt- gjøre, hvorledes denne Forestilling oprindelig er opstaaet, men , hvad det her kommer an paa , hos Homer vil man forgjæves søge Oplysning derom. Man vil sikkert indrømme mig: at have Tanken om Morgenrøden nærværende og sam- tidig tænke sig denne paa Jagt efter en fager Yngling, — det kan tilnød gaa som en dristig poetisk Fantasidigtning, som Gjenstand for religiøs Tro og Tilbedelse lader det sig derimod kun meget vanskelig forstaa; og dog se vi her paa de sidstnævnte Steder de to modstridende Forestillinger saa nær hinanden i Digterens Bevidsthed som ikke ved nogen af de tidligere omtalte personliggjorte Personifika- tioner.
Gjør saaledes de olympiske Personifikationers Karakter det vanskeligere at besvare hint Spørgsmaal om Personifika- tionens Existens for Digteren bekræftende, saa gjør den det paa den anden Side ingenlunde lettere at besvare det med et Nej. Vi saa ovenfor, hvorledes allerede Tanken om hine
») u. u, 4a
•) Od. XV, 250.
») Od. V, 121.
*) 11 X, 1 flf. Od. V, 1 ff.
26 S. L Tuxen:
mindre personlige Personifikationer som lette Fantasipro- dukter maatte faa betænkelige Følger for selve de rent per- sonlige Guders Vedkommende. Dette vil imidlertid nu komme til at gjælde i en langt højere Grad, naar vi stille os paa samme Maade overfor disse: en hel Række af be- kjendte Myther ville blive til Æventyrdigtninge , f. Ex. alle de, der knytte sig til Eos , selve Hefaistos vil miste sin Ægtehalvdel, Olympen vil blive berøvet sine Dørvogtere, sin Mundskjænk og sit Ilbud osv.
Kort sagt, efter at vi nu have gjennemgaaet Personifika- tionernes Række og fundet^ at den, psykologisk set, danner en sammenhængende Kjæde, ere vi dog lige langt fra Besva- relsen af Spørgsmaalet om, hvorvidt de retmæssig høre Mythologien til, om de virkelig have staaet som Guder for hin Tid. Thi at Homer selv kalder dem Guder og i sin Fortælling saa ofte stiller dem i et direkte Forhold til de Væsener, vi absolut maa gaa ud fra have været Gjenstand for hans Tro, det kan umulig være afgjørende overfor Vanskeligheden ved at tænke sig, at det har været hans Alvor med Væsener, der i sig rumme saa krasse Mod- sigelser , som dem , vi have set i det foregaaende. Den eneste Vej, der nu staar os aaben, til at besvare dette Spøi^smaal, bliver da at undersøge selve disse uomtvistede Guders Natur, altsaa vende Spørgsmaalet om og istedetfor som hidtil at spørge, om Personifikationerne have været Guder, nu undersøge, om Guderne have været Personifika- tioner, om mulig ogsaa de have alle hine Modsigelser i sig.
II.
Det er allerede tidligere blevet bemærket, at vi selv- følgelig ikke tør drage nogen positiv Slutning overfor vort Spørgsmaal af den Omstændighed , at en Personifikation ikke omtales som dyrket paa Homers Tid. Derimod kunne vi unægtelig omvendt slutte meget af, at dette er Tilfældet, og det er da ogsaa ovenfor fremhævet, at der findes saa- danne i de homeriske Digte. Hvorledes former nu Dig- terens Forestilling sig overfor disse Gudepersonifikationer?
Allefirorien i den græske Relifnon. 27
I de to tidligere nævnte Personifikationer, Uranos og Gaia, møde vi Personifikationen i dens simpleste og sikkert oprindeligste Form. Det upersonlige er nemlig her det paa engang mest almene og mest konkrete, der paatrænger sig den menneskelige Forestilling, Himlen og Jorden, og det personlige saa spinkelt som tænkeligt, idet det kun er ud- trykt ved, at de paakaldes som Vidner ved Edsaflæggelser, for den sidstes Vedkommende tillige ved, at der opsendes Ofringer til den.
Herved er der altsaa ganske vist tillagt dem en for- nemmende Personlighed, men Forestillingen bliver dog, trods Personifikationen, helt i det simple og enkelte. Uranos møder os tilmed kun saaledes i to ganske enslydende Steder*); om Slægtskabsforhold mellem den og Titanerne eller andre personlige Guder synes Homer intet at vide. Noget fyldigere er Forestillingen om Gaia. Foruden at vi se den forbunden med Uranos paa de anførte Steder, møde vi den nemlig endnu i to Offerscener i Iliaden^) som Gjen- stand for Paakaldelse og Ofring; og endelig træffe vi Fore- stillingen om den i en helt ny Skikkelse paa to Steder i Odysseen; her kaldes nemlig Tityos en Søn af Jorden^). Denne Tanke om Jorden som Moder til et personligt Væsen staar her ganske isoleret hos Homer, og da tilmed det ene Steds Ægthed er i høj Grad omtvistet, gaar det selv- følgelig ikke an at bygge nogen Slutning derpaa.
Ganske anderledes forholder det sig derimod med en Personifikation, der forøvrigt staar de nævnte temmelig nær, nemlig Helios. Ogsaa den paakaldes ved Edsaflæggelser, ogsaa til den opsendes der Ofringer, ja, dens Karakter som en af Tidens (jluder, som Gjenstand for dennes alvorlige Tro, er i Virkeligheden endnu mere fastslaaet end hines; saaledes taler Odysseus' Folk endog om at opføre et Tempel for den^), ligesom den da ogsaa udtrykkelig betegnes som
») II. XV, 36. Od. V, 184. «) m, 104; 278. XIX, 259. ») Od. VU, 324. XJ, 576. *) Od. XU, 346.
38 S. L. Tuxen:
deirbg S^aog^). Vi se den i Digtene omtalt snart som rent upersonlig med Prædikater som énéXnfuffe o. lign., endnu hyppigere metaforisk personificeret ved et oqh, afiq)8^B^,ii8i, (tvcjQovas osv., men endelig ogsaa paa nogle Steder behandlet som hel og selvstændig Personlighed. Hermed sigter jeg ikke til Udtrykket: o? navt é<poQu nnl navx innitovu^)\ thi her blive vi dog indenfor Personifikationen, selv om denne er betydelig mere gjennemført end i de ovenfor nævnte Udtryk heller ikke til, at den ejer Hjorde af Oxer og Faar, saaledes som det udførlig omtales i Tite Sang af Odysseen; thi her- med er det næppe Meningen at betegne Solen som større Godsbesidder og Kvægopdrætter; der tænkes uden Tvivl paa virkeligt Kvæg, der var helliget Solen, saaledes som det ogsaa omtales af senere Forfattere, f. Ex. af Herodot (IX, 93), omend Homer ganske vist har rykket det ind i Æventyrets Verden ved at fortælle, at det hverken yngler eller dør^). Naar det derimod hedder i Odysseen, at Solen fortæller Hefaistos om hans Hustrus Ægteskabsbrud^), eller naar vi et andet Sted se Solen i Samtale med Zeus og true med at løbe ned i Underverdenen og skinne for de døde^), eller naar vi endelig høre, at den ikke alene er Søn af en Hyperion, om hvem vi dog intet vide, men at den endog selv vedNeaira er Fader til to „Gudinder'', Nymferne Phaetusa og Lampetie , der vogte dens Kvæg , og ved Okeaniden Perse til Aietes og Kirke, af hvilke den sidste jo spiller en fremtrædende Rolle hos Homer som fri og hel Personlighed, — naar vi tage alt dette i Betragtning, saa er det unægtelig lidt vanskeligt at tænke sig, hvorledes denne Forestilling kan forbindes med Forestillingen om Solen som personificeret Naturgjenstand.
Det synes da virkelig at forholde sig saa, at Homer og hans Tid har kunnet tilbede og dyrke en Gud, hvis Væsen indeholder saa afgjorte Modsigelser for Forestillingen, som
\
») Od. XII, 322. •) F. Ex. Od. XII, 823. ») Od. XII, 180 f. *) Od. Vm, 270 f. *) Od. XII, 876 ff.
Allegorien i den græske Religion. 29
denne Helios, Modsigelser, der ingenlunde ere mindre end dem, vi ovenfor fandt i hans Forestilling om Eos, Themis, Hebe og Eris. — Til at befri Solguden fra disse er der dog endnu en Udvej aaben. Man kunde jo nemlig tænke sig, at vi overfor den homeriske Helios aldeles ikke havde at gjøre med en Personifikation, men udelukkende med en Personlighed, der vel styrede Himknelleg'emets Gang, i det hele herskede over det og havde sit sædvanlige Ophold der, men uden at være bunden til det, endsige være ét dermed, og denne Udvej kunde synes saa meget mere fristende, som det jo særlig har sine Vanskeligheder at tænke sig Himmel- legemet holde Bryllup med en Kvinde og avle virkelige Børn med hende. Hvad der kan indvendes imod denne Tanke, er, at for det første den senere Forestilling om en Solvogn og Helios som Vognstyreren intetsteds forekommer hos Homer; at dette skulde være tilfældigt, er vel ikke rimeligt, men dog muligt. Deruæst bruges Ordet 7]ktog paa nogle, dog forholdsvis ikke mange, Steder saaledes, at der ikke naturlig kan forstaas andet derved end det rent uper- sonlige Himmellegeme. Alt i alt kan det da maaske ind- rømmes, at det ikke er helt utænkeligt, at Helios for Homer er den personlige Solgud paa samme Maade som Poseidon er Havguden, Zeus Himmelguden, frigjort fra enhver alle- gorisk, personificerende Forestilling, og at da Gudens Navn af og til er bleven overført paa det Himmellegeme, han er sat til Styrer over.
Maa vi da saaledes renoncere paa at bygge nogen Be- svarelse af vort Spørgsmaal paa de Forestillinger om Helios, vi møde i Digtene, er der derimod en anden Art af Perso- nifikationer, som egne sig bedre til at skaffe Klarhed i det omtvistede Punkt, og det er Flodpersonifikationerne. Her kan det ikke godt betvivles, at vi staa overfor virkelige Personifikationer; det er endog netop en saadan, der har givet Homer Anledning til den eneste virkelig omfattende og tillige helt gjennemførte Personifikation, vi finde i hans Digte, i Kampen mellem Achilleus og den Flod, „som Guderne kalde Xanthos, men Mændene Skamandros^, saa- ledes som den fortælles i Uiadens 21de Sang.
30 S« L- Tuxen:
Achilleus stormer frem i Eampen ved Flodens Bred og hugger Troerne ned for Fode, i vild Forbitrelse over Vennens Død, og han styrter Ligene ned i Floden. Denne, der i Forbigaaende bemærket udtrykkelig kaldes fii^-ag &86g (v. 248), staar selvfølgelig paa Troernes Side, og den gribes nu yder- ligere af Vrede over den Haan, Achilleus viser den. Den svulmer brusende op, kaster Ligene op paa Land, brølende som en Tyr. Achilleus flygter forfærdet; men Floden strømmer nu over sine Bredder og forfølger ham under voldsom Larm henover Sletten saa hurtig, at Bølgen stadig rammer hans Skuldre. Hele Sletten fyldes med Vand, saa at Lig og Vaaben svømme mellem hinanden. Tilsidst standser dog Hefaistos paa Heras Befaling Oversvømmelsen ved at tænde en mægtig Ild, der tørrer Sletten, antænder Ligene og Træerne ved Flodbredden og bringer Vandet i Kog. I sin store Kvide anraaber Floden da Hera om Barmhjærtighed og tilsværger hende ikke oftere at ville hjælpe Troerne, og hun byder da sin Søn at holde inde med de Ord*):
''Hq>ai<nBy <rxéo, jéxvov ot^axleig ' ov ^a^ toixev n& avajor &Bbr tode ^QOfidv trexa oTvqpeX/fetv.
At Digteren selv har troet paa hele denne Begivenhed, han her fortæller os, ikke alene som en slet og ret Over- svømmelse, men som et virkeligt Udtryk for Flodgudens Vrede, og at han har opfattet denne Gud som selve Flod- strømmen, selve Vandet, lader sig ikke betvivle. Thi af flere Steder se vi, at Xanthos ikke alene kaldes ^8<^ og stilles fuldstændig sideordnet med de olympiske Guder, f. Ex. i 20de Sang, v. 38 ff., hvor de (juder, som kæmpe paa Troernes Side, nævnes i følgende Orden: Åres, Phoibos, Artemis, Leto, Xanthos og Afrodite, men ogsaa, at den er bleven dyrket som en saadan. Saaledes siger Achilleus til Lykaon om den:
») 11. XXI, 879 f
Allegorien i den græske Religion. 31
åfxdaBi, (a dij dri&a noXiag iegex'aje ravQovg ^aovg d^iv dlvrja^ xa&lere fiéwxnq Xnnovg. *)
Det er altsaa selve Floden, noxafiog å^^Qodlv^fi, til hvilken der ofres; ligeledes er selve Offerceremonien, der bestaar i, at Offerdyret kastes i Floden, betegnende. Et andet Sted omtales det, at der endog var en særlig Præst for Xanthos- floden«).
Det kan da betragtes som givet, at Xanthos for Homer er en Personifikation, og at han trods dette har troet paa dens Existens som saadan, og at endelig Flodkampen for ham er en virkelig Begivenhed. Og dog véd sikkert han og hans samtidige meget godt, at Vand ikke føler Smerte, fordi det koges, og han ved vel, at en Flod ikke kan ud- trykke sine Tanker i Ord. Det er morsomt her at se, at han, da han første Gang lader Floden tale, har haft en lille Anfægtelse i denne Retning, idet han finder det for- nødent forinden at sige (v. 212 f.):
ngoaéfpij noTOtfJog |?a^9vdiVijg åvéQi sianfABvog^)^ ^a&étig i^ix q>&é'jr^(tto divrjg.
Vi faa imidlertid nu ikke Lov til at blive staaende herved, ved Xanthos som Personifikation. I Begyndelsen af samme Sang fortælles det nemlig, at den er avlet af selve Zeus*). At Floder ere Brødre, som Xanthos og Simoeis, eller Sønner af andre Floder, — det lader sig meget vel forene med Personifikationsforestillingeu, men at en „dybt- hvirvlende" Flod skulde være avlet af en personlig Gud, det lyder temmelig paradoxt og fører os helt bort fra Per- sonifikationstanken. Man kunde føle sig stærkt fristet til at opfatte det som en rhetorisk Vending; men dette gaar
») 11. XXI, 130 ir
*) IL V, 77 f.
•) 8C. ip^»it. jvf. II. XIII, 46. 216. XVII. 555,
*) IL XXI, 2.
32 S. L. Tuxen:
af flere Grunde ikke an. Det er nemlig ikke Aet eneste Sted, hvor denne Forestilling kommer frem; saaledes om- tales ogsaa i Iliadens 14de Sang, v. 434, „den vidtstrøm- mende Xanthos, hvem den udødelige Zeus avlede^, og der- næst møde vi atter og atter Fortællinger om, at denne eller hin Helt er Søn af eller nedstammer fra en Flod^), en Tanke, der jo ikke er mindre indviklet end hin.
Hvad her er sagt om Xanthos, gjælder ligeledes de andre Floder, navnlig ogsaa selve 'Jixeavoc. Denne omtales snart som rent upersonlig, som n&infibg d^oQQoog, over hvis Bølger Odysseus sejler, snart behandles den som Personi- fikation, som da Achilleus siger til den faldne Lykaon^):
To> ovdå xQeifov jix^^tMOC l(To(f>n^iyBi
ovdé ^ad^VQQeixao fJtéj^oi a&évo? ^Slxenvow,
i^ ot'Tie^ notvx6i; notafiol xal nutrn i^dXctaffa
xal no(7flt» XQ1i^raL xnl (pQslttta fiax^n vuovtrtv,
dXXn xal oc deldoixe JiIh; ftS'^aXoio xeqavvlv.
Endelig møde vi den ogsaa i Iliadens 14de Sang som Gudernes Stamfader, ^éveatg ^eibry gift med Tethys; de bo ved Jordens Grænser, og i deres Hus er Hera bleven plejet under Striden mellem Kronos og Zeus; Forholdet mellem de to Ægtefæller er ingenlunde godt, saa at Hera foregiver at ville rejse til dem for at stifte Forlige). Kort sagt, Okeanos betragtes her, som forøvrigt ogsaa andre Steder, fuldstændig som Personlighed. Om nogen Dyrkelse af den er der dog intetsteds Tale , saa at det kun er for Fuldstændigheds Skyld, jeg omtaler den i denne Sammen- hæng. Som dyrkede Floder nævnes foruden Xanthos ogsaa Alpheios*) og Spercheios*), der ligeledes begge ere person-
») f. Ex. IJ. V, 544; XVI, 174. O II. XXJ, 193 ff. 3) 11. XIV, 200 fif. *) II. XI, 728. ^) II. XXIII, 144.
Allef^orien i den græøke Religion. 33
liggjorte, den første som Fader til Orsilochos ^), den anden som gift med Polydora, Peleus's Datter, og ved hende Fader til Menesthios*).
Den Modsigelse, vi saaledes se i Digterens Opfattelse af de dyrkede Floders Natur, møder os ogsaa, hvor Talen er om Vindene. At disse som Regel ere tænkte som rent upersonlige, er der ingen Grund til at betvivle. I Odysseens 10de Sang fortælles jo endog udførlig, hvorledes Zeus har overdraget Aiolos at lade den ene eller den anden blæse efter Behag, og hvorledes denne medgiver Odysseus dem, bundne i en Sæk. Ikke desto mindre faa vi at vide, at zåq-rf()og i Ægteskab med Harpyjen Podarge har avlet Achil- leus's Heste, Xanthos og Balios'). Den personificerende Tendens i denne Fortælling er dog umiskjendelig, særlig naar man mindes Hesten Xanthos^s Ord i 19de Sang^):
yoi'i 8s »ai »sv nfin nvoif ZBqA'f^io &ioifi8rj
Derimod er Personifikationen helt borte i 23de Sang, hvor Iris træffer samtlige Vinde i Zephyrs Bolig i en glad Gildestemning og.afslaar deres Opfordring til at tage Del i Drikkelaget. At de endelig kunne være Gjenstand for Dyrkelse, se vi af Achilleus^s Ord kort iforvejen i samme Sang, idet han lover Boreas og Zepbyr U()(\ xaA«, hvis de ville antænde Patroklos^s Ligbaal (v. 195).
Modsigelserne møde os saaledes overalt, hvor vi træffe Personifikationer, hvad enten disse have været dyrkede eller ej, og der vil da ikke i dem kunne søges nogen rimelig Grund til at betvivle, at det er Digterens Alvor med at kalde Væsener som Eos, Themis eller Eris Guder, hvor vanskeligt det end kan være at sætte sig ind i, hvad han da egentlig har forestillet sig ved disse Væsener.
') II. V, 546.
') 11. XVI, 173 ff.
«) IL XVI, 149 ff.
*) V. 415 f.
Nord. tidakr. f. niol. Ny r»k1cr. X. Z
g4 &• L- Tuxen:
Den homeriske Gudekreds synes altsaa at have omfattet en Dobbelthed af Guder, nemlig dels rene og skjære Per- sonligheder, de store olympiske Guder, dels Væsener, hvis Personlighed for Tidens Forestilling maa have haft en mere eller mindre problematisk Karakter. Denne Dualisme inden- for Gudeverdenen vil dog i og for sig ikke kunne vække Anstød, efter at vi have set, hvad den homeriske Gudetro har kunnet rumme overfor den enkelte Gud. Inden vi imidlertid slaa denne Dualisme fast, er der endnu et Spørgs- maal, som trænger til Besvarelse.
Vi have ovenfor set, hvorledes Digterens Forestilling vandrer fra det upersonlige til Personifikationen og fra denne igjen til den af det upersonlige helt uafhængige Personlighed. Er det da nu givet, at den ikke ogsaa har foretaget den omvendte Bevægelse, fra det rent personlige til det upersonlige, er det givet, at selve de olympiske Guders Personlighed har staaet ren og uanfægtet som saa- dan for Digterens og Tidens Opfattelse? En Tvivl herom gjøres ikke alene forstaaelig ved den Uberegnelighed, vi have set brede sig i Digterens Gudeopfattelse, men den paatrænger sig endog med Nødvendigbed af sig selv, naar vi se, hvorledes han i sin Omtale og Behandling stiller sig overfor hine to antagne Klasser af Guder. De kan nemlig for ham umulig have staaet som to sondrede Klasser; der- til træde de, som tidligere anført, i et altfor nøje gjensidigt Forhold til hinanden.
Idet jeg da nu søger at løse denne Tvivl, støder jeg paa et Fænomen indenfor græsk (^udebetragtnhig, som for- mentlig er blevet altfor lidt paaagtet, et Fænomen, der særlig maatte gjøre dem meget betænkelige, der mene, at hele Spørgsmaalet om Allegorien i den græske Mythologi er klaret ved slet og ret at erklære græske Guder for fuld- blodige Personligheder.
Slaa vi op i Iliadens 2den Sang, v. 426, læse vi følgende :
Allegorien i den græske tteligion. ^5
9: „de holdt Indvoldene over Hefaistos^. Meningen hermed er tydelig nok: Hefaistos er sat istedetfor llden\ men ulige vanskeligere bliver det at se, hvorledes Digteren er kommet til den Sammenblanding; thi man synes at maatte antage, at han, idet han nævner Gudens Navn, ogsaa har haft Forestillingen om dennes Personlighed for sig, og at forklare Udtrykket, saaledes som de Fortolkere, der over- hovedet have indladt sig paa nogen Forklaring, gjøre, ved at det simpelthen er sat for ifloyoq '/[(pnlaroio, har ingen Sandsynlighed for sig, naar man sammenholder det med de følgende Exempler.
Da Odysseus, efter at han har besejret Bejlerne, giver Befaling til, at de Slavinder, som have haft Omgang med dem, skulle dræbes, siger han^) til Telemachos og de andre, at de skulle hugge dem med de lange Sværd:
— altsaa er her ligeledes Afrodites Navn sat ensbetydende med en rent upersonlig Forestilling, nemlig Elskov. Ogsaa her kunde nogle maaske føle sig fristede til at underforstaa et ^fo^wr el. lign., dersom ikke det følgende Vers gjorde dette umuligt; der fortsættes nemlig saaledes:
Her er det da tydeligt, at en saadan Forklaring ikke kan slaa til.
Fremdeles siger Achilleus et Sted, hvor han hentyder til sin egen Død*'):
hvor altsaa Guden Hades er sat istedetfor Graven eller Døden,
') Od. XXII, 443 ff. «) 11. XXIU. 244.
i
36 S. L. Tuxen :
Det er dog kun paa disse tre Steder, at disse Gud- domme omtales saaledes. Derimod er der en Qerde Gud, hvis Navn atter og atter, baade i Iliaden og Odysseen, an- vendes om det rent upersonlige, nemlig Åres. Hans Navn anvendes om Krigen i Udtryk som ^vrdpofjev "A^n, mv^-e^w
!^a^) O. lign. Slige Udtryk forekomme alt i alt 25 Gange i de homeriske Digte.
Det, der ved disse Steder kan betragtes som givet, er, at Digteren har indblandet Forestillingen om noget uper- sonligt i Forestillingen om de ellers rent personlige Guder. Ameis nøjes med i sit „Anhang" til Odyss. XXII, 444 at kalde dem „poetische Personificationeu", et Udtryk, som i al siu util- fredsstillende Korthed dog aabenbart peger i en rigtig Ret- ning. Personifikationer kan man dog ikke kalde dem, for- saavidt Grundlaget her ikke er det upersonlige, men netop Personligheden; den eneste korrekte Benævnelse er Ab- straktioner. Med Personifikationerne have de tilfælles, at ogsaa de hvile paa Dobbeltforestillinger, som paa engang rumme personligt og upersonligt; men i Modsætning til dem tør man næppe sige, at disse Abstraktioner have nogen al- mindelig og naturlig poetisk Berettigelse. Forsaavidt er det af afgjørende Betydning, at, medens Personifikationerne, der gaa fra det upersonlige til det personlige, sætter An- skuelsen i den abstrakte Tankes Sted, gaar Abstraktionen den omvendte Vej; poetiske Blomster af den Art vil man næppe kunne plukke, hverken i ældre eller nyere Poesi.
Resultatet bliver da, at Allegorien og den allegoriserende Forestilling, uden at være det principale i den homeriske Gudetro, dog breder sig overalt i den, ligefra Gudinden Gharis til Guden Hefaistos, fra Gudinden Eris til Guden Åres. Men den egentlige Vanskelighed bliver dog stadig staaende. Vanskeligheden ved at forestille sig, hvorledes Tiden har kunnet bygge sin Tro og sit Haab paa Væsener, der ere saa selvmodsigende, det ene Øjeblik ere Kjød og Blod, det næste luftige Taageskikkelser, som han tilmed
O II. II, 381. 386. IV, 352. III, 130.
Allej^orien i den græike Religion. 37
selv puster bort. At Digteren har kunnet tro paa dem, maa nu betragtes som givet, men det næste Spørgsmaalf bliver, hvorledes dette har været muligt, hvad han da egentlig har forestillet sig ved Okeanos, ved Xanthos, Eris og de andre.
III.
Det er i det foregaaende blevet paavist, at den home- riske Forestilling, f. Ex. om Åres som guddommeligt Væsen overhovedet, indeholder saa skurrende Modsigelser, paa engang Abstraktion og Personlighed, at det ligger nær at spørge, om da nu selve denne Personlighed som saadan har staaet i ren og klar Skikkelse for Digteren. — Der kan ingen naturlig Tyivl være om, at den gjennemgaaende har gjort det, har staaet for hans Øje, ligesom de andre olympiske Guder, ganske som et Menueske i Skikkelse, Fremtræden og Tale, dog nærmest som den skjønneste og største blandt disse. Ikke desto mindre kan det af og til hændes, at Digteren pludselig forlader dette solide Grundlag for Opfattelsen og i sin Forestilling farer ud i det rent formløse. Hvad saa- ledes Åres angaar, fortælles det et Sted, hvorledes han i Kamp med Athene rammes i Nakken af en Sten og styrter saaret til Jorden; da han er falden, fortæller Digteren, dækker hans Legeme en Strækning paa 700 Fod O* Er det da Homers Alvor med dette Længdemaal? — Ved en anden Lejlighed bliver han ligeledes saaret af Athene, som jager sit Spyd ind i hans Legeme; det hedder da:
uaaov ttwBaxi^oi énlaxov I) dexa/iilot ctvtQBg év nolifåbt, Bg&da ^fva^orrBg "li^jyo?. *)
Ganske det samme fortælles desuden, endog med de samme Ord, om Posejdou^). — Man kan ganske sikkert ikke
•) II. XXI, 407. «) 11. V, 859 f. *) Il XIV, 148 f.
38 S. L. Tuxen.
komme fra disse Modsigelser ved, som Hermann, at erklære hint Vers om Åres for uægte og disse om ham og Posejdon for poetiske Overdrivelser. — Men hvorfor skal man ogsaa søge at komme bort fra dem? Beskjæftiger man sig med homerisk Mythologi, skal man snart opdage, at Modsigelsen sidder bag paa Hesten, den følger en, hvor man saa vender sig hen.
For at tage et andet Exempel; at Guderne ikke ere fri for Sorger, det fremgaar allerede af de citerede Steder om Åres, og til dem kan man føje en meget stor Mængde. Ja, de synes overalt kun at være til for at deltage og lide under de menneskelige Bekymringer. Forsamles de til Raad- slagning, da er det stadig Menneskets Anliggender, det gjælder, og de vække da i Regelen Splid og Strid imellem dem. Gudinden Thetis fremtræder stedse jamrende sig for sin dødelige Søns Skyld, Zeus og Åres klage over, at deres Sønner falde i Kampen, Hera over, at hun ikke strax kan faa sin Villie med Hensyn til Troja sat igjennem, Afrodite over at blive saaret af Diomedes; Posejdon fortæller om, hvorledes han og ApoUon maatte trælle for Kong Laomedon et helt Aar og endda bleve narrede for Lønnen. Kort sagt, den hele Opfattelse af Guderne er ogsaa her saa anthropo- morfistisk som vel muligt; ogsaa paa dette Omraade tænker han sig Guderne under rent menneskelige Vilkaar. Og saa kan man dog møde en Ytring som denne: „Menne- sket er et ulykkeligt Væsen, men Guderne ere fri for Sorger og Bekymringer"^), og denne Tanke kommer saa ofte igjen, at det endog er tydeligt, at han trods hint med særligt Velbehag har dvælet ved denne Modsætning mellem de salige Guder og de forpinte dødelige.
At Guderne heller ikke, hvad Magt augaar, kunne være saa synderlig hævede over den menneskelige Svaghed, det fremgaar allerede tilstrækkeligt af alle de anførte Exempler. Men hvad skal man da sige, naar man af og til pludselig støder paa disse Ord: &boI dé tb nétvta dvrartai'^)? — Man
') 11. XXIV, 625.
O Od iV, 237. X, 306. XIV, 445.
Allegorien ij^den græske Religion. 39
skal selvfølgelig sige, at det er en meget grov Selvmod- sigelse, og ikke, som de allerfleste Fortolkere, søge at komme bort fra den ved mere eller mindre dristige For- klaringer. Det er ialtfald ikke deres Sjældenhed, der skal friste nogen til at forsøge en saadan Udvej.
etol di T8 nmna taaaty , siger Digteren i Odysseen^) for saa lige efter at fortælle, hvorledes Havguden Proteus, der tilmed er forlenet med særlig Seergave, blev ført bag Lyset af Menelaos. Nitzsch bemærker imidlertid med Hensyn til denne Ytring om Gudernes Alvidenhed: Det er naturligvis kun at forstaa relativt og siger kun saa meget som: Guderne vide mere end Menneskene. Paa denMaade søger han da at redde Systemet; det er dog meget uheldigt for dette, at Digteren netop aldrig udtaler sig i den Retning og tillægger sine Guder en Alvidenhed eller en Almagt med Modifikation: enten fremtræde de ligefrem som Mennesker eller ogsaa aldeles ubegrænsede i deres Guddommelighed; medmindre det maaske ogsaa skal opfattes relativt, naar den blandt hine alvidende Guder selvfølgelig mest alvidende, Zeus, blot behøver at vende Øjnene fra den troiske Kamp- plads, for at være aldeles uvidende om, hvad derforegaar dernede, saa at PosejdoD faar Lejlighed til at spille ham nogle slemme Puds*), eller naar Åres ikke mærker noget til, at hans Søn falder i Kampen, fordi Olympos i det Øje- blik er omgivet af Skyer*).
At de homeriske Guder endelig heller ikke i moralsk Henseende har noget at lade de stakkels dødelige høre, er bekjeudt nok. De ere her som allevegne skabt i Menneskets Billede. Det er Athene, der i Iliaden forleder Troeme til Edsbrud^), og det er hende, der paa en særlig hæslig Maade faar Hektor til at optage Kampen med Achillens. Selv Zeus kan Nestor mistænke, naar han raader til, at Achæeme skulle forblive endnu en Tid for Troja, „indtil de
') Uil. IV, 379. ») II. XIII, 7 fff. ») 11 Xm, 621. *) II. IV, 70 ff.
40 ' 8. L. Tuxen:
have set, om Zeus's Løfte er Løgn eller ikke^O* Hera be- drager Zeus grundig i den bekjendte Fortælling i Uiadens 14de Sang, og i den følgende') aflægger hun under særlig højtidelige Former en Ed, som næppe nogen Domstol vilde erkjende var aflagt bona fide. Afrodites og andre Guders Ægteskabsbrud behøver jeg ikke at dvæle ved; ja, Athene beskylder endog Afrodite for at forlede de svage Kvinder dertiP). — Imidlertid, man kan naturligvis nu ikke vente, at Digteren skulde være mere konsekvent i dette end i andre Punkter. Til Trods for denne almindelige Forudsæt- ning om de evige Magters aandelige Skrøbelighed træffe vi af og til paa Ytringer som: „Fader Zeus vil ikke hjælpe Løgnere^ ^) eller endog: „Guderne ere de bedste Vogtere over Edspagter^ ^).
Videre behøver jeg formentlig ikke at gaa for at Caa konstateret, at Modsigelserne brede sig over hele Linien. Men herved kunne vi aabenbart ikke blive staaende; thi der melder sig nu i Anledning af dem to Spørgsmaal med uafviseligt Krav paa Besvarelse: Hvorledes have disse Selv- modsigelser i den for Mennesket til enhver Tid alvorligste Sag overhovedet været psykologisk mulige? og: Hvilket indre Motiv har fremkaldt dem? Det er Besvarelsen af disse, jeg mener at kunne gjøre frugtbringende for Løsningen af Spørgs- maalet om Tidens Forhold til Væsener, der paa engang ere Allegorier og Personligheder.
Hvad vi da først kunne fastslaa med Hensyn til hine Modsigelser, er, at de umulig kunne være tilfældige, af den Art, som naar Digteren lader en Helt deltage i Kampen i en Sang, uagtet han i en foregaaende har fortalt os om hans Død. Dertil er allerede hele det Omraade, hvor vi møde dem, de religiøse Forestillingers, for betydeligt. Der- næst taler ogsaa de enkelte Modsigelsers Karakter tilstræk- kelig derimod, idet det stedse er en bestemt Modsætning,
») II. n, 349 ff. «) il. XV, 36 ff. ') II. V, 349. *) Il IV, 286. *) II. XXII, 264.
AllegorieD i den græske Religion. '41
der møder os i dem, Modsætningen mellem Guderne som Mennesker og som absolute Magter, og det saaledes, at' Digteren, som tidligere bemærket, i det enkelte Øjeblik giver sig helt hen i den ene eller den anden Forestilling, uden at der finder nogen Overgang mellem dem Sted.
Den sidste Omstændighed kunde endog friste til at gaa til den modsatte Yderlighed og opfatte dem som Modsigelser, der ere Digteren bevidste og ere til for deres egen Skyld. Paa saadauue har Religionshistorien ikke faa Exempler fra visse Perioder. Jeg skal i saa Henseende kun minde om de bekj endte Æselsfester og bespottelige Mysterier i Middel- alderen. De ere Udtryk for en roniantish Tilbøjelighed til at tilfredsstille et ironiserende Lune ved for et Øjeblik at drage det absolute ned i det trivielle og derved gjøre det komisk. Men i saa Henseende bliver det her afgjørende, at det hos Homer omvendt er Væsener, som sædvanlig tænkes i det jævne og dagligdags, der af og til pludselig skydes op i den absolute Sfære: det menneskelige er her Regelen, det guddommelige Undtagelsen. Et Par Exempler vil gjøre dette klarere.
Da Hera opfordrer Hypnos til at være hende behjælpe- lig med at faa sin Ægtemand dysset i en blidelig Slummer og som Betaling for denne Tjeneste lover ham en af Ghari- terne til Hustru, fordrer han, at hun skal bekræfte sit Løfte med en Ed, idet han siger ^):
X^i^^ ^t tj åiéqif fiév l'Å.6 x^^ff* nolvfiotei^avy fittQtvitoi OHT ol eya^^e &eol Kqovov åfjupiq i6pxB<;,
Den gigantiske Storladenhed i disse Ord kontrasterer paa en besynderlig Maade med den stærkt anthropomorfistiske Stemning i hele Scenen; det er som der pludselig lød Basun- toner midt i en Fløjtemelodi. At denne Modsigelse skulde have nogen komisk eller overhovedet poetisk Berettigelse, vil næppe nogen falde paa.
') 11. XIV, 272 flf.
42 8. L. Tuxen:
Den Zeus, ?i i Illadens første Sang^) se i Samcale med Thetis, har Digteren forestillet sig saa menneskelig som vel muligt. Det er Ægtemanden med den lidt blakkede Sam* vittighed, der i al Stilhed viser en besværlig Supplikantinde ned ad Bagtrappen, for at hans iltre Halvdel ikke skal gJBre sig unødige Bagtanker. Lige ovenpaa dette siger saa Digteren de berømte Ord:
1} ual »vcerér/fTiv dnwp^viri vavae KqovUav å/i^QOtnai d*aifa /oItoi ine(fQ(o(rarto åraxtog »Qcnbg an dd'ayatoio fåé'jrav d'iXiki^BV OXvfinov.
Heller ikke her vil nogen selvfølgelig finde Spor af komisk Virkning; det vilde det først have faaet, hvis det omvendt var det guddommelige, der dannede den alminde- lige Baggrund.
Disse Modsigelser ere dernæst som oftest saa krasse, at Digteren umulig kan have haft de to modsatte Forestil- linger samtidig: en Gud, der véd alt og dog intet véd, som er 6 Fod høj, naar han staar oprejst, og 700 Fod lang, naar han ligger ned. — Naar han fortæller om, hvorledes Zeus bindes af Hera, Posejdon og Athene og kun reddes ved et hundredarmet Uhyres Hjælp, kan han ikke samtidig have Forestillingen om den Zeus, der ved sit blotte Nik faar Olympen til at skjælve, med samt Hera, Posejdon og Athene. At de ere ham selv ubevidste, kan derfor betragtes som hævet over enhver Tvivl.
Er dette imidlertid givet, og kunne vi alligevel ikke kalde dem tilfældige, saa er der kun den Mulighed tilbage, at de ere, hvad man kunde kalde Driftsmodsigelser^ opstaaede ved, at to modsatte Følelser krydse hinanden, idet det snart er den ene, snart den anden, der fører Ordet.
Hvad dette har været for Følelser, vil det ikke være vanskeligt at bestemme. Den herskende har været den
O IL 1, 618 fif.
AllegorieD i den f^ræske Relifl^on. 48
national-helleniske Anthropomorfisme, Trangen til at drage det guddommelige ned til Jorden, der i den historiske Ud- viklings Gang har spillet saa stor en Rolle i al sin En- sidighed som Afløser af den forudgangne og samtidige orientalske Misanthropi. I skarp Modsætning hertil har saa den almenmenneskelige religiøse Følelse, omend kun glimt- vis, faaet Lov til at gjøre sin revolterende Indflydelse gjæl- dende. En saadan Krydsning af sjælelige Motiver, stam- mende fra ensidig national Tilbøjelighed i dens Modstrid med en mere almen menneskelig Følelse, vil man kunne flnde til enhver Tid og i ethvert Individ, men man skal sikkert søge længe for at finde den udtrykt i en saa naiv Form som i den homeriske Gudetro.
Den eneste Maade, hvorpaa vi nemlig overhovedet kunne tænke os hine Modsigelser mulige, er, at vi forud- sætte som det særlige ved denne Tro en fuldstændig Mangel paa Sans for al systematisk Enhed, eller rettere, et Overmaal af Glemsomhed, der gjør det muligt, at Følelsen det ene Øjeblik kan kaste sig over én Forestilling, for i det næste med samme Inderlighed at fordybe sig i det dia- metralt modsatte. Ordet fordybe kan dog kun uegentlig anvendes her; thi hvor barnlig sikkert den enkelte Fore- stilling end kan udtales, er det dog givet, at den kun kan hvile paa Overfladen, ikke kan have slaaet synderlig dybe Rødder i Opfattelsen. Ogsaa hos Barnet se vi, hvorledes en enkelt Følelse kan give sig et særlig stærkt Udtryk og dog i næste Øjeblik springe over i sin Modsætning. Det er da netop dette springende^ der er det betegnende for den homeriske Gudeforestillings Methode, noget, som Stilens tørre Vederhæftighed altfor ofte har gjort moderne Læsere blinde for.
Sagen er jo nemlig, at alt det, der saaledes er ejen- dommeligt for den homeriske Forestillingsform , i et og alt har sin diametrale Modsætning i moderne Systematik og moderne Katekismustro. Den naturlige Følge heraf har været, at, hvor meget de homeriske Digte end ere blevue støvede igjennem fra først til sidst i dette Aarhundrede,
44 S. L. Tuxen:
have Fortolkerne dog som Regel staaet helt uden Forstaaelse af denne Side, en Side, som den almindelige Forestilling om Homers Ufejlbarhed og om systematisk Tænkning som nødvendigt Led i en saadan maatte gjøre dem det særlig vanskeligt at finde. — Man er. da gaaet den dobbelte Vej enten helt at lukke Øjnene for og fortie disse Modsigelser eller at søge at fortolke dem bort. Den eneste af de mig bekjendte Homerfortolkere, der i dette Punkt har set Sand- heden lige i Øjnene, er Någelsbach. Et Exempel paa, hvor let homerisk Tankegang bevæger sig, og hvor tungt den moderne søger at følge i dens Spor, vil her være oplysende, særlig hentet fra et Omraade, hvor det ikke er hine kryd- sende Motiver, der gjør sig gjældende.
Som bekjendt, lader Homer, hvor han i sin Fortælling kommer til at hentyde dertil, de døde have deres Bolig „under Jorden^. Dette er en grumme naturlig Opfattelse; han ser sine kjære sænkes ned i Jorden, der har han saa at sige forladt dem, og der lader han dem forblive. Denne Forestilling har imidlertid netop i al sin Selvfølgelighed ikke været Gjeustand for nogen reflekteret Bevidsthed; som Digteren synger sine Hexametre ud, som det falder ham naturligt, uden at ane Metrikeus Love, saaledes lader han hin Forestilling komme tilorde i Øjeblikket uden at ane, at han har givet Bidrag til en „Underverdenens Geografik. Han er ikke vant til at examinere enten andre eller sig selv i saadanne Spørgsmaal. Da han derfor i Odysseen kommer til det Punkt i Fortællingen, hvor Helten skal til de dødes Rige for at raadspørge Tiresias, saa ophører med det samme hin Forestilling at være naturlig; thi han kan selvfølgelig ikke lade Odysseus grave sig ned i Jorden, hvad der vilde være en aldeles urimelig Tanke. Han fortæller altsaa, hvorledes Helten drager ud til det yderste Vesten, hinsides Okeanos, til hvad der for ham stod som Verdens yderste Grænse.
Naar man nu selv har forfattet en „homerisk Geografik, er det naturligvis generende at se, at ikke engang den gamle Homer har villet følge den. Allerede F. A. Wolf op-
Allegorien i den græske Religion. 45
stillede da den Hypothese, at Digterne afDiaden og Odysseen hver har haft sin Opfattelse i dette Pnnkt. Denne Udvej er allerede af den Grund urimelig, at Digterens Personlig- hed, enten de homeriske Digte nu have haft 6n eller tyve forskjellige Forfattere, bliver historisk set af underordnet Betydning, hvor vi have at gjøre med Skrifter, som en Tid, man lægge den nu mere eller mindre langt tilbage, dog faktisk har betragtet som fuldgyldigt Udtryk for sin Tro og sine Forestillinger: er Digteren ikke én, saa er Læseren eller Tilhøreren det ialtfald. Det er netop denne Omstæn- dighed, som giver disse Digte deres store V^ærd som kultur- historiske Kildeskrifter, og som forøvrigt berettiger til at indlade sig paa en Undersøgelse som denne uden forud at bekjende Standpunkt i det omfattende Spørgsmaal om Digtenes Oprindelse.
Andre have da, maaske i Erkjendelse heraf, søgt andre Udveje. Saaledes opstiller J. H. Voss den Theori, at de dødes Bolig ganske vist var under Jorden , men at Ind- gangen til den laa vest for Okeanos. Herpaa har saa andre støttet den Paastand, at Odysseus overhovedet ikke kan have faaet Begreb om, hvad der foregaar i Underverdenen, og at altsaa en meget stor Del af Odysseens Ilte Sang maa være uægte. Og endelig har man (Nitzsch) heraf igjen ud- ledet den af fiere Grunde yderlig dristige Tanke, at den homeriske Tid ikke har kjendt Forestillingen om nogen Straf efter Døden.
Vanskeligheden bestaar da i, at man, for at leve sig ind i homerisk Forestillingsform, maa emancipere sig helt fra vor Tids Tankegang, med al dens Dogmatik og Syste- matik. Selvfølgelig kan man dog ogsaa i vore Dage, hos naive Personer træfi*e Forestillinger, der ere ligesaa ubevidste og reflexionsløse som hine. Saaledes hørte jeg under Kristiansborg Slots Brand en Soldat udbryde: „Hvor kan Vorherre dog nænne at se paa alt det I" Han vilde sikkert blive meget forbavset, om jeg havde fortalt ham, at han altsaa tvivlede om, at Gud er „algod"^ og „alvis''. Som Almuesmanden i et Øjeblik kan lade Naturen gaa over Balles Lærebog, saaledes bevæger den homeriske Yot^^MA-
46 B. L. Tuxen:
liDg sig til Stadighed, fordi den overhovedet hverken har kjendt eller følt Trang til nogen Katekismusparagraf, men kun udtaler, hvad Øjeblikkets Indskydelse gjør den naturlig.
Det maa dog endnu engang fremhæves, at disse Ind- skydelser ikke have Karakter af rent vilkaarligt Lune. Naar vi give vor Tro et Udtryk i en Kække af Artikler, og disse for os er det væsentlige, saa er det omvendte Tilfældet for Homer. For ham er Hovedsagen en Række livfulde Scener og Fortællinger; ved Siden af dem kommer hans „Gudsfrygt" som et underordnet og revolterende Element: til fastslaaede Forestillinger kjender han paa dette Omraade overhovedet intet. Derfor lader han i Fortællingens Gang sine Guder optræde og handle ganske som Mennesker, saalænge hans episke Tilbøjelighed og anthropomortistiske Trang gjør ham det naturligt. Kommer imidlertid af og til Spørgsmaalet om Gudernes Natur ham ind paa Livet, da melder der sig en, man kunde kalde det, lyrisk Følelse: „Skulde Guderne, de udødelige Guder, naar de opløfte et Kaab, ikke raabe højere end et almindeligt, dødeligt Menneske*", og han sætter da en Maalsbostcmmelse, naturligvis aldeles vilkaarlig, for blot at betegne det uhyre ; og paa samme Maade med Åres. der pludselig kommer til at maale sine 7 Plethrer.
Kunde man da komme til at stille den gamle Homer det Spørgsmaal, om Guden Helios f. Kx. virkelig kan se og høre alt, hvad der foregaar paa Jorden og i Himlen, vilde han sikkert, skjønt han ikke var vant til at svare paa den Art Spørgsmaal, sige: Ja, naturligvis!, men han vilde saa i næste Øjeblik fortælle os om, hvordan denne Gud ejer en Mængde Oxer og Faar, som græsse paa Øen Trinakria, og hvordan engang slette Mennesker gave sig til at slagte en- del af dem, uden at han mærkede det osv.^).
Resultatet af hele denne Betragtning bliver da, at den homeriske (iudeforestilling bevæger sig paa Overfladen og bevæger sig i Spring uden bevidst Keflexion over Jworfra og hvorhen, og at der altsaa ikke fra Modsigelserne i
») Oti XII, 374 f.
Allegorien i åen græske Reli^on. 47
disse Forestillinger kao hentes noget Bevis imod hans Tro paa dem.
For vort Spørgsmaal bliver dette, som man let ser, af afgjørende Betydning. Har Tiden kunnet tro paa og dyrke Væsener, som paa engang ere alvidende og uvidende, er der i ren Almindelighed ikke noget mærkeligt i, at den ogsaa har kunnet tro paa saadanne, der paa engang have staaet for den som rent upersonlige Gjenstande eller Be- greber og som Personifikationer; heller ikke paa saadanne, der snart ere Personifikationer, snart selvstændige Person- ligheder. Det kommer nu blot an paa at se, hvorledes det har staaet for Digteren i det enkelte Tilfælde, og dette Spørgsmaal vil vise sig at være af forskjellig Natur, efter- som vi staa overfor den ene eller den anden Art af Personi- fikationer. Vi nødsages da til at betragte Forholdet overfor hver enkelt af disse Arter, og maa, med dette for Øje, sondre imellem tre saadanne: 1) de konkrete eller Natur- personifikationerne, 2) de abstrakte eller Begrebspersonifika- tionerne, 3) Abstraktionerne.
Naturpersonifikationerne have tilfælles, at det upersonlige Grundlag her er en enkelt og konkret Naturgjen- stand. Denne Omstændighed gjør det forholdsvis let at fore- stille sig Overgangen eller rettere Springet fra Forestillingen om det upersonlige til Forestillingen om en Personifikation som et virkelig existerende Væsen. Floden, hvori man den ene Dag vader og skyller sit Vasketøj, er den næste den vrede Gud, der truer med at gaa over sine Bredder og ødelægge Mændenes Vcerhr , og den forsones igjen ved Ofre , som nedsænkes i dens Bølger. Himlen og Solen og Jorden ere snart de upersonlige Naturgjenstande og Fænomener, fra hvem al god Gave kommer, snart gjøres de netop af denne Grund til Repræsentanter for det ubekjendte, evige og identificeres ubevidst med det, idet de paakaldes f. Ex. som Vidner ved Edspagter. Springet er her saa naturligt for den naive Opfattelse som fra en Hverdags- til en Søndags- forestilling om samme Gjenstand. Den Mangel paa Konti- nuitet, vi saa, var gjennemgaaeude i- de homeriske Gude-
48 8- L. Tazen:
forestillinger, gjør det forstaaeligt, at Modsigelsen heller ikke her er kommen til Bevidsthed.
Til Gjengjæld, men af samme Grund, nemlig fordi det upersonlige her er noget konkret, bliver den anden Vanske- lighed saa meget des større, Vanskeligheden ved tillige at forestille sig disse Personifikationer som fri Personligheder, uafhængige af det upersonlige Grundlag; thi her skal da det personlige Element løsrives fra en solid og haandgribe- lig Basis. At tænke sig Solen se og høre alt, Floden tænke og føle, Vindene tale og ville, det er Personifikationsfore- stillinger, der i og for sig ikke stride mod Forestillingen om det upersonliges Natur. Men at tænke sig de samme sidde paa Guldstol ved Raadslagningen i Zeus's Palads elier i intim Passiar med en Ungmø, det er ikke alene en umulig Tanke — thi af dem har Homer ikke saa faa — men det er først og fremmest en umulig Forestilling.
I Odysseen siges saaledes om Kirkes fire Terner:
2'i'p'OPtm STtQa Ttti'y ru T8 xQipféiav nno råXfrécoy in d-^tBQcJv nomfion^^ (htbI: tilads nQOQéovatv. ^)
Fastholde vi her Personifikationsforestillingen, komme vi, som man ser, ud i det rent formløse eller i rhetorisk Tankeløshed, — en Lund, som føder Børn!
At det dog hverken er det ene eller det andet, faa vi at vide af et Sted i Iliaden. Zeus har kaldt alle Guderne sammen til sin Bolig; og det hedder da:
m^a Tig o\*v nojotfiw anéffV v6(rq> ^flxsnvolo o\t uQtt pvfiqxitoy, an nX(rBa xala véfionai Xfff nrfjruq noTafiiar xat nitrsa noiifina.^)
Hvad der her kun er sagt udtrykkelig om Lundene og Flodkildeme, maa aabenbart ogsaa overføres paa Floderne og overhovedet paa alle de konkrete Personifikationer.
') Od. X, 850 f. *) D. XX, 7 flf.
Allegorien i den græske Religion. 49
Digteren har aabenbart overalt, hvor Anskaelighedens Klar- hed fordrede det, substitueret i Personifikationens Sted en Personlighed, som har sin Bolig i vedkommende Naturgjen- stand. Dette ubevidste Spring i hans Forestilling * er af ganske samme Natur som de, vi saa i hans Opfattelse af Gudernes Væsen: hvor Spørgsmaalet engang kommer ham ind paa Livet, forlader han resolut og for et Øjeblik den Forestilling, hvori han ellers bevæger sig, og er inde i en helt ny.
At Springet her som hist g: ham ubevidst, ligger alle- rede i Sagen selv. Men det er dernæst ogsaa betegnende i saa Henseende, at han aldrig fører denne Personliggjørelse helt ud, at han f. Ex. aldrig udtrykkelig lader Helios for- lade Himmellegemet eller en Flodgud stige op af Bølgerne; ja, af og til synes det endog umuligt at afgjøre, hvilken af de to Forestillinger der har været oppe i ham; han har sikkert heller ikke selv været istand dertil. — Da saaledes Odysseus svømmer langs Phæakerøens Strand, siger han til Floden, hvis Bølger han mærker strømme ud i Havet:
(ddoioc fiér tVot« xnl dx^fivujoiai d^eoiatv
aov Tf ^oov (Tn re ^otVfltd' littiv(o noXXu fjKyjrranc,. fikX^ ^l6ai(te tti^n^ * éxerr/c dk roi ev^ofiui elvai.
Man vil her naturligst opfatte dette som Personifika- tion. Men naar det saa derefter hedder:
h noTttfåoi' nqoxoåqr *)
maa man indrømme, at navnlig de sidste Ord lade Person- lighedsforestillingen træde temmelig stærkt frem. Om noget
*) Od. V, 445 ff.
Hord. tidakr. /. moL Sj mkke. X.
50 8. L. Tuxen:
SpriDg kaD her dog stræugt taget ikke være Tale; et saadant træffe yi derimod et andet Sted , og det tilmed et saa pludseligt og haandgribeligt , at yi dér ligesom kunne fornemme Bevægelsen i Digterens bøjelige Fantasi.
Det er allerede flere Gange omtalt, at en væsentlig Rolle i Personliggjørelsen af Floderne spiller Fortællingen om, at disse ere Fædre til eller Sønner af personlige Væsener. Naar man gaar ud fra Floden som Personifikation, maa man jo med Rette nære Tvivl om, hvorvidt Digteren har forfulgt denne Forestilling med dens Konsekvenser, i Form af en Flods Samleje med en Kvinde eller af en Kvinde, der bringer en Flod til Verden. Man tager næppe fejl i at forudsætte, at han i Regelen heller ikke har gjort det; skulde han en enkelt Gang gjøre det, ja, da har han jo stadig den person- lige Flodgud i Reserve. At han virkelig har gjort det, er et Bevis til Overflod paa, hvor ubevidst han er i sin Selv- modsigelse, ogsaa paa dette Omraade. Det er i Odysseens Ilte Sang, hvor der fortælles om Tyros Kjærlighed til Flo- den Enipeus; det hedder dér:
Il noTOfiOv rfQaatrctx, ^Evi-nt^og &Bioio^
og Tioilv xaXXtfTxog noxnficiyv inl Youav %ri(nv^
mu ^in 'ÆViTifoc nfaiéiTxero xnla ^6&Qa.
Vi ere her endnu fuldstændig inde i Personifikationen; hun elsker selve den skjønne Flod, der udgyder sig overjorden, og det er vel at mærke netop dens ^ée&ga, der ere skjønne. Digteren aner aabenbart slet ikke Uraad, men gaar dristig videre :
Tw (Vfi^* htaåfiBvog Y^it/uxog évvoai^niog (v nffoj(oJ,f; noTftfÅov nuQeXé^uio divifiyjog- nofi(f\*Qeov (VfJ^w xvfitt Tieffiarviitiiy (n'^s'i iaovy
M Od. XI, 238 fft.
AUefjrorien i den i^ræske Religion. 51
Tyro bliver altsaa narret ved, at en personlig Gud lægger sig hos hende i Flodens Munding, og de skjules begge af Flodens Bølge.
Dette snurrige Sted giver os da i Virkeligheden alt, hvad vi kunne forlange til Forstaaelse af, hvorledes de to Forestillinger have kunnet forliges i samme Bevidsthed: For- bindelsen sker ved et halsbrækkende Spring; det viser sig her som overalt, at den homeriske Tids Styrke bestaar i Øjeblikkets klare Anskuelighed , dens Svaghed i Fore- stillingernes Forbindelse, selv hvor disse saa at sige ligge lige opad hinanden. At Springet har kunnet foregaa saa pludse- lig, viser os dernæst, at det maa have været Digteren ube- vidst. Endelig belærer dette Sted os ogsaa om, at det er Personifikationen, der er det primære i hans Forestilling, og den giver tillige et slaaende Exempel paa, hvad det er, der har motiveret dette Spring, — to Punkter, vi senere skulle komme tilbage til.
Vende vi os imidlertid nu til den anden Klasse af Personifikationer, Begrebspersonifikationerne, viser det sig let, at Forholdet her er lige det omvendte. Hvad der hist gjorde Overgangen fra Personifikation til Personlig- hed vanskelig at forstaa, nemlig at det upersonlige Grund- lag for hin var en enkelt , konkret Gjenstand , er der her ikke længer Tale om ; men til Gjengjæld er omvendt Vanske- ligheden ved at forstaa Overgangen fra det abstrakt uper- sonlige til en Personifikation, forsaavidt denne skal være Gjenstand for Tro, saa meget des større. Den er i Virkelig- heden saa stor, Vanskeligheden ved at forestille sig, at f. Ex. Begreberne Strid, Retfærdighed eller Shjønhed ere blevne betragtede som Guder , der virkelig existere , at Fristelsen til at erklære disse Personifikationer for slet og ret poetiske Fiktioner ikke er ringe. Det har dog vist sig, at denne Opfattelse maa vække saa mange og saa vægtige Betænkeligheder, at det vil synes rettest, inden man fast- slaar et saadaut Resultat, at underkaste Spørgsmaalet en nøjere Prøvelse.
Vi træffe disse Personifikationer i stor Mængde i Middelalderens og Kenaissancetidens Kunst, og d^ ^x^ W\^t
62 S. L. Tozøn:
ikke sjældne i den moderne. Det ejendommelige ved dem er, at de ere blevne til ved en Formæling mellem den bil- dende Fantasi og den abstraherende Reflexion. Fantasien er vel ogsaa her den skabende, men den er saa at sige bleven befragtet af en analyserende Begrebsabstraktion. Personifika- tionen bestaar da i, at den frembragte Personlighed overalt bærer Begrebsmærket, i alle sine Træk og Ledemod saavel- som i sine Attribnter er Udtryk for Abstraktionen: Bet- færdigheden faar Bindet for Øjnene, Vægtskaalene i den ene , Sværdet i den anden Haand , Freden tænkes som en knælende Kvinde , med Palmegren i Haanden , Visdommen med sænket Hoved, Fingeren paa Næsen, en Bog i Haanden og Uglen ved Fødderne, osv.
Man kan da passende kalde disse Personifikationer Re- flexionspersonifikationer, i Modsætning til hine Fantasiper- sonifikationer, og gj ælder det om disse, at de som Regel ikke egne sig til at optræde aktivt i den bevægede Hand- ling, da gjælder det i særlig Grad om hine. De bildende Ennster, særlig Skulpturen, og den beskrivende Poesi maa da være deres rette Hjem. Som Gjenstand for Tilbedelse kunne vi kun tænke os dem i hele deres abstrakte Nøgen- hed, saaledes som de møde os f. EIx. indenfor den romer^ ske Kultus.
Nu gjælder det imidlertid om den naive Opfattelse, al den i lige saa høj Grad overalt søger den bevægede Hand- ling, som den netop ligosaa energisk skyer den døde Be- skrivelse, hvilket altsaa i Virkeligheden vil sige det samme som, at Begrebspersonifikationen som saadan overhovedet ikke kan være den naturlig. Og dog er det uomtvisteligt« at vi finde saadanne endog i forholdsvis stor Mængde hos Homer; men det vil ogsaa snart vise sig, at det forholder sig paa en lidt egen Maade med dem. Beskrivelsen, disse Personifikationers egentlige Element, er nemlig ganske over- ordentlig sjælden, medens de derimod omvendt atter og atter tage Del i den mere eller mindre bevægede Handling* Der maa da være en Mangel ved dem, og denne bestaar simpelt- hen i, at de ere blevne til uden en forudgaaende,
Allegorien i den g^ske Religion. 53
beyidst Begrebssondring, saaledes som det ogsaa var at veute efter det aandelige Udviklingstrin , hvorpaa vi i den homeriske Tid befinde os; thi det er, som bekjendt, først fire Aarhundreder senere, med de sokratiske Samtaler, at hin holder sit Indtog i det græske Aandsliv.
For Forstaaelsen af, hvad en Begrebspersonifikation uden forudgaaende Abstraktion vil sige, er netop den Maade, hvorpaa Sokrates^s Spørgsmaal opfattes og besvares af hans samtidige, i høj Grad oplysende. Da han saaledes engang spørger Hippias om, hvad han forstaar ved Begrebet Skjøn- hedy svarer Sofisten uden Betænkning: nag&ivog xaXr, ^). Det er her vel ligesaameget Forlegenhed for at finde et passende Svar som Naivitet, der lægger Hippias disse Ord i Munden; men naar Homers Tid har besvaret Spørgsmaalet netop saa- ledes, saa er Naiviteten umiskjendelig. Og den bliver vel at mærke ikke staaende herved; den nøjes ikke med at gjøre /a^K* til en skjøn Kvinde, den gjør det tillige til et Væsen, der skjænker andre Skjønhed, forarbejder skjønne Sager osv. Hermed ere vi rigtignok komne udenfor den strænge Personifikation, eller rettere vi ere inde i den ene- ste mulige Form for Begrebspersonifikation, denne Tid har kjendt. Vi tør ikke nægte det Navn af Personifikation, for- saavidt Begrebet dog stadig er forbundet med Personlig- heden, ligger i den som en Mulighed, repræsenteret i selve Ordet , som en Spire , der hvert Øjeblik vil kunne ud- folde sig.
Medens Naturpersonifikatioueme som saadanne adskilles ved en Kløft fra den fri Personlighed, saa at Digterens Forestilling dér kun naaede fra den ene til den anden ved et Spring, ere de to saaledes her allerede fra første Færd ét. Søvnen bliver da en Gud , der dysser i Søvn , Døden begraver de døde. Betten vaager over Lov og Orden ved Forsamlinger og Drikkelag, Striden ophidser til Strid osv. Er dette givet, da bliver der i og for sig intet mærkeligt i, at disse Personligheder ogsaa kunne deltage i Handlinger, som ere uden Forbindelse med det Begreb, de repræsen-
*) Platon: Hippias maj. oap. IX.
54 S. L. Tazen:
tere: indgaa Ægteskab, gjøre Staldtjeneste o. lign., og i, at Digteren har troet paa alt dette.
Vanskeligheden vil da her først yise sig i det Øjeblik, han forlader hin almindelige Opfattelse, lader den Mulig- hed, der, som sagt, stedse er tilstede, blive til Virkelighed og, for et Øjeblik ialtfald, synes at gaa over i den rene Be- grebspersonifikation. Dette er saaledes Tilfældet med Litai og Ate i det tidligere omtalte Sted^). Forklaringen af, at han , uagtet han tilsyneladende her er helt oppe i Be- greberne, dog har kunnet tro paa saadanne Væseners reelle Existens, ligger atter i hans Uklarhed i dette Punkt; han vil nemlig stadig have Forestillingen om den fri Personlighed in mente, ikke være sig Begrebsabstraktionen bevidst som saadan.
Kun paa et enkelt Sted kommer Personlighedsfore- stillingen og Begrebet hinanden saa nær paa Livet, at det kan berede virkelig Vanskelighed at sætte sig ind i Dig- terens Forestilling. Det er det flere Gange omtalte og oven- for citerede Sted i Iliadens 4de Sang, hvor Eris først frem- stilles hidsende til Kamp sammen med Åres, Athene, Pho- bos og DeimoB og lige derefter skildres helt abstrakt som Begrebsforestilling. Vi have imidlertid i det fore- gaaende set altfor mange Exempler paa, i hvor høj Grad Digteren i sin Gudeforestilling er Øjeblikkets Barn, til, at et saadant enkelt Sted skulde kunne vække nogen alvorlig Tvivl. Det staar tværtimod som et værdifuldt Bevis paa» at Begrebsfornemmelsen, — thi mere er det heller ikke her — , dog stadig har ligget paa Bunden af hans Forestilling om disse Personifikationer som en mere eller mindre svag Gnist, der paa dette enkelte Sted slaar ud i lys Lue.
De homeriske Personifikationer vise sig da helt igjennem at have været i dobbelt Forstand nogle meget amfibiske Væsener, paa engang Personifikationer og Personligheder, — i dobbelt Forstand, forsaavidt jo allerede Personifikationen i sig indeslutter en Modsigelse. De have, som Regel be- tragtet, staaet for Tiden i hele denne Tvetydighed, men saa-
>) II. IX, 502 ff.
Allegorien i den græske Religion. 55
ledes , at Forestillingeu , hvad Øjeblik det skulde være, kunde slaa helt over enten i den ene eller den anden Opfattelse. Der er dernæst den betydningsfulde Forskjel, at, medens ved Naturpersoniiikationerne Persouifikationsfore- stillingen har været det tilgrundliggende og gjennenigaaende, har ved Begrebspersoniiikationerne omvendt Personligheds- tanken været og maattet være det almindelige. Sammen- holde vi derfor dette Sted om Eris med det tidligere om- talte, hvor Floden Euipeus pludselig viser sig i en helt per- sonlig Skikkelse , da staa de begge som Undtagelser , idet Forestillingen, her som hist, pludselig træder ud af den sæd- vanlige Dobbelthed og viser sig i fuld Simpelhed, men For- skjellen er dog fremtrædende. Ved Floden er Springet nemlig saa grumme forklarligt: det er Fortællingens tiang, der pludselig tvinger Digteren til at bekjende Kulør, til at svare paa et Spørgsmaal, han til daglig ikke engang plejer at forelægge sig, og den tvinger ham fra Personifikationen over i en Forestilling om en Person, der har Bolig i det upersonlige; ved Eris er det derimod netop Fortællingens E[larhed, der kommer til at lide ved Springet fra den sæd- vanlige Opfattelse, og dette fører os fra en fremherskende Personlighedsforestilling ud i en Art af gjennemført Per- sonifikation, der, hvis den var almindelig, maatte udelukke enhver Tanke om disse Personifikationer som virkelig Gjen- stand for Tidens Tro; thi det niaa til Slutning fremhæves, at det netop er hin Tvetydighed, der, i Forening med Ti- dens Naivitet paa dette Punkt, berettiger til at tro Dig- teren paa hans Ord og indrangere hine Væsener blandt dens eller hans Guder.
Det kunde nu synes, at denne Forklaring af Begrebs- personifikationerne gjorde Opfattelsen af den tredie Klasse Dobbeltforestillinger, Abstraktionerne saare let. Thi gaa vi f. Ex. ud fra Eris som et Væsen, der for Digterens Forestilling sædvanlig har staaet som almindelig personlig Gud, bliver jo hint Sted i Iliaden en Abstraktion af ganske samme Beskaffenhed som dem, vi have set ved Åres og Afrodite. Saa simpel kan Forklaringen dog ikke være, og Grrunden dertil er, at Eris i Virkeligheden aldrig kan have
56 S- I^ Tuxen:
staaet for Tiden som diminddig Personlighed, men OTør- alt har haft Personifikationsspiren i sig, saa at Digterena ForestillingsbeYttgelse paa dette Sted er saa langt fra at have Abstraktionens Karakter, at det tværtimod er Udtryk for en enkeltstaaende Eraftanstrængelse i Retning af gjennem- ført Personifikation. At det ikke kan forholde sig saaledes med Abstraktionerne , ligger allerede i , at ingen af hine Navne, hverken Hefaistos, Afrodite eller Åres i det homeri- ske Sprog ellers findes som Begrebsnominer, og dernæst særlig i, at de alle paa en ganske anden Maade end hine personliggjorte Personifikationer fremtræde som levende og virkende, selvstændige og fuldblodige Personligheder.
Og dog, skalle vi til at forklare disse Abstraktioner psykologisk, maa vi benytte netop, hvad Begrebspersonifika- tioneme belærte os om. Forklaringen maa nemlig aaben- bart ikke alene søges i en Tilbøjelighed til at forflygtige det personlige, til for et Øjeblik at gjøre det konkrete ab- strakt, men nok saa meget omvendt i den paapegede Man- gel paa Evne til skarp Begrebsopfattelse, altsaa i Trangen til at opfatte det abstrakte konkret. Glider den homeriske Tids Forestilling naturlig over fra Begrebet Skjønhed til den slcjønne Kvinde, saa er den modsatte Bevægelse ikke mindre naturlig. Gaar Krigens Begreb over til at være identisk med en krigslysten Personlighed, saa bliver ogsaa den i særlig Forstand krigeriske Personlighed, Åres, for den identisk med Krigens Begreb, netop fordi det ikke falder den naturligt at opfatte dette i dets fulde Abstraktion.
Ville vi dernæst søge at forfølge Digterens Tankegang og Anskuelse paa de enkelte Steder, viser der sig en ikke uvæsentlig Forskjel mellem disse Abstraktioner og Begrebs- personifikationerne. Thi medens han ved disse overalt har haft Personligheden og Begrebet paa engang i sin Fore- stilling uden at ane Modsigelsen, — jeg vil i saa Henseende kun minde om, hvorledes han kan anvende samme Epitheton om Personligheden som om Begrebet, — kan det samme ikke have været Tilfældet med Abstraktionerne. Naar Dig- teren taler om den Afrodite^ som Slavinderne have nydt i Bejlernes Selskab, saa kan den huldtsmilende Gudinde
AlUgorien i den ^(Tmtke Religion. 57
ikke i det Øjeblik have været personlig i hans Forestilling; Ordet er her Elshwsglæde og intet andet. Eller naar de ofrende holde Kjødet over Hefaistos, saa er Smedeguden selvfølgelig ude af hans Tanke, kun Ilden er i den, og det rent upersonlig. At man saa trygt kan hævde dette, ligger jo i, at disse Guders Personlighed er noget saa gjennem- ført hos ham. En nærmere Betragtning af en tredie blandt disse Abstraktioner, Åres, vil give yderligere Bevis herpaa, ja, endog gjøre det sandsynligt, at han overhovedet har været sig denne Brug af sine Guders Navne ubevidst; den er saa at sige falden ham i Munden ved den omtalte karakteristiske Forestillingsforvexling.
Det er tidligere omtalt, at Åres ikke alene forekommer hyppigere som Abstraktion end nogen af de andre Guder, men at Fænomenet endog i sig selv ingenlunde kan kaldes sjældent. Denne Guds Navn forekommer nemlig 25 Gange i Iliaden, 1 Gang i Odysseen rent abstrakt om Krigen^ og det saaledes, at Personlighedsforestillingen dér helt er udelukket. Det karakteriseres paa disse Steder ved for- skjellige Adjektiver som o^vg (8 Gange), nolvdaxqv^; (3 Gange), (Fiv^egog (2 Gange) og akeyetvvc (1 Gang). Det er nu værd at lægge Mærke til, at disse Ord ellers kun anvendes om Krigen og om Vaaben, kun on^fi^o«; ogsaa om Personer, særlig intet af dem om den personlige Gud Åres, som dog ellers er karakteriseret ved saa mange Epitheta: dtxviaiog,
aiåtiXog , mfd^offovog, (i(foJoloifvg, fttm<p6vog, å-oog, xgtntQog^ oftQifiog^
wlog, x^^^ogy ^wQog, ligesom heller intet af disse anvendes om Abstraktionen. Dette viser, at Digteren virkelig har formaaet at holde de to Forestillinger ude fra hinanden, saaat vi altsaa ikke af disse Abstraktioner berettiges til at slutte, at selve den olympiske Gud har haft nogen allegorisk Karakter for Digteren.
Imidlertid kan man dog heller ikke gaa til den anden Yderlighed og opfatte Abstraktion og Personlighed som hin- anden helt uvedkommende. Vi kunne nemlig forfølge Over- gaugen i en hel Række af Steder, hvor Gudens Navn an- vendes i rent metaforiske Udtryk. Til saadanne hører Ad- jektivet ^^f>9 og Udtrykket ^»/O^ ^Bf^nnovieg om Heltene;
58 & L* Tuxen:
Kampen betegnes atter og atter som fi&logy i^Wy fåipog el. iipK "^iiog; et Sted^) bruges Vendingen "J^ fUknBfF&tu om at kæmpe y flere andre betegnes det samme metaforisk Ted at matte Åres med Blod, et enkelt Sted endelig ved at Tære under Åres's Hænder. Det er betegnende for disse Ud- tryks Karakter af Overgange, at det, navnlig for de sidst- nævntes Vedkommende, kan være tvivlsomt, om de rettest skulle opfattes som metaforisk Behandling af Personligheden Åres eller som personificerende af Begrebet Åres,
Medens altsaa Abstraktionerne for Digteren ganske vist ikke staa i noget saa direkte Forhold til de personlige Guder, at vi af dem tør drage Slutninger med Hensyn til disses allegoriske Karakter i Almindelighed, maa der dog have været en Tendens hos ham , som er gaaet i denne Retning. Ligesom „Begrebspersonerne*" maa ogsaa de olym- piske Guder, eller ialtfald nogle af dem, have indeholdt en Spire til Personifikation, omend i langt ringere Grad end hine.
Er dette først klart, da forstaa vi bedre det nøje For- hold, hvori flere af de personlige Guder, som netop særlig Åres, Hefaistos og Afrodite, komme til at staa til for- skjellige Personifikationer, og vi ville da ogsaa se denne Tendens gjøre sig gjældende paa en Række andre Steder. Saaledes er Fortællingen om Hefaistos s Optræden under Flodkampen i lliaden i sig selv aldeles urimelig: Guden tænder Baal paa Sletten og faar derved Vandet til at vige. Dette er en for Tanke og Anskuelse lige meningsløs Tale, og Forestillingen bliver først naturlig, naar man i Hefaistos's Personlighed underforstaar Uden som elementær Naturmagt, Vandets Fjende. I samme Retning peger Fortællingen om Hades's Hjælm og Afrodites Bælte, om hvilket sidste det hedder :
») IL Vn, 241. •) 11. XIV, 216 f.
Allei^orien i den griske Beligion. 59
Her kan da ogsaa næTues Udtrykket zavg 1% som findes én Gang i hvert af Digtene^), Jibg ofi^og, Jibg av^al^), q>X6i *Hq>alaToio, dtnri Jiifif,jQog O. lign.. Og endelig ogsaa Adjektiver, der tillægges forskjellige Guder, som iop&i, om Demeter, fairfi/og om Poseidon, xelaiysqrr^ 08V. om Zeus« omend man ganske vist ved disse efter de homeriske Epithetas stereo- type Karakter, kan nære berettiget Tvivl om, at Digterens Forestilling har været synderlig levende ved dem.
Den psykologiske Overensstemmelse mellem Begrebsper- sonifikationerne og Abstraktionerne bliver da meget stor, idet de begge give os Exempler paa, hvorledes hin Tid har kunnet dyrke og tro paa Guder, hvis Existeus nødvendigvis for en sondrende Reflexion maatte staa som noget meget proble- matisk, forsaavidt deres Karakter til Tider har været op- fattet mere eller mindre in abstracto; men at denne Art Reflexion netop er den homeriske Tids svageste Side er ikke noget nyt. 1 Virkeligheden bliver der da kun en Grads- forskjel, der adskiller dem, idet den abstrakt upersonlige Side er betydelig mere fremtrædende hos hine end hos disse.
Denne Overensstemmelse bidrager i høj Grad til deres gjeusidige Belysning, idet nemlig Abstraktionerne vise, at der ingen psykologisk Grund er til at tvivle om den rela- tive Alvor i Opfattelsen ogsaa af Personifikationerne som Existenser, og omvendt Begrebspersonifikationerne , hvor vi møde samme Ord snart som Begreb, snart som Person, gjør det naturligst ligeledes at opfatte den mærkelige Anvendelse af Gudenavne for Begreber som noget fuldstændig ubevidst. Udtryk for en Tilbøjelighed, hvis dybere Grund vi senere skulle undersøge.
Forinden vi imidlertid forlade hele dette Spørgsmaal, Spørgsmaalet om disse Dobbeltvæsener, Personifikationerne, som Gjenstaud for Tro, staar der endnu tilbage at løse den Tvivl, vi have sat i Spidsen for den hele Undersøgelse: at Personifikationer høre med til den homeriske Tids Gude-
') II. XII, 25. Od. XIV, 467.
*) II. XIII, 837. — 8ml. endvidere II. XIX, 857: toQfntai tuptiåt;
Jtif ixnotéwtai.
60 S. L. Tozen:
kreds, kan nu formentlig betragtes som givet, men have de da alle været Guder, eller hvor skulle vi sætte Ghrænsen mellem, hvad vi kaldte rent poetiske og rent mythiske Per* sonifikationer?
Dette Spørgsmaal vil det nu ikke være vanskeligt at besvare. Vi saa, at ligesaa sikkert som det ikke kan have været Alvor med alle hine Personifikationer, ligesaa afgjort gjorde deres indbyrdes Stilling det umuligt at drage nogen bestemt Grænse, en Iagttagelse, der dengang kunde friste til at betegne dem alle som lette Fantasifostre , der intet havde med Tidens religiøse Tro at gjøre. Efter at det imidlertid nu har vist sig, hvor fremmed enhver reflekteret og dogmatisk Sondren er for Tidens hele Forestillingskreds, ligger det simple Svar nær: Tiden har selv ingen skarp Grænse kjendt, og det vil derfor være forgjæves for os at søge nogen saadan. Fejlen ligger i Spørgsmaalet. Der har været Personifikationsfo.restillinger , som afgjort kun hørte hjemme i den poetisk-legende Sfære, andre, som ligesaa af- gjort kan havde deres Plads i den religiøse Tro, men Over- gangen har været i høj Grad flydende. Det samme Væsen har endog snart kunnet være en let Fantasiskabning, snart en Gud, hvis Hjælp man anraabte i Nøden. Kort sagt, det homeriske Pantheou har været en Bygning med aabne Fløj- døre til alle Sider: Guder ere gaaede ind, og Guder ere gaaede ud. At det alligevel i det enkelte Øjeblik kan have været Alvor med disse „schwankende Gestalten**, — ja, det viser os, at vi befinde os i en Tid, hvor Modsigelsen uden at være Princip — vi ere jo i Hellas — dog er Regelen; det minder os om, at vi her endnu bevæge os indenfor den klassiske Kulturs første Barndomstid.
IV.
Den klassiske Kulturs Barndomstid! — Hvor ofte har man ikke forglemt, at det var den, vi her havde, og søgt efter en modnere Tids Reflexioner i disse Digte! Kan denne for en Historiker allerfarligste Fristelse, at forudsætte sin egen Tids Tankesæt i en fjærn, forbigangen Periode,
Allegorien i åen græske ReHgioD. 61
overalt være stor, maa man dog indrømme« at den unægte- lig her er det i en særlig Grad. Den Ro og vederhæftige Klarhed, der stedse er den homeriske Form egen, gjør det ofte vanskeligt at finde Uklarheden, som overalt lurer under Overfladen
Vi have ovenfor set , hvorledes de Modsigelser , der findes i Opfattelsen af Gudernes Karakter mellem deres rent menneskelige og deres guddommelige Egenskaber, natur- lig lader sig forklare af det dobbelte sjælelige Motiv, der maa have gjort sig gjældende i Tiden, nemlig det anthropo- morphistiske og det religiøse. Efterat vi dernæst nu have paavist det allegoriske Element i denne Tids Gudetro, i en Tid, der ellers har saa megen Sans for den levende og vir- kende Personlighed , melder det Spørgsmaal sig med Nød- vendighed: Hvorledes ere disse Personifikationer opstaaede, hvad har her været det psykologiske Motiv? — Thi at for- klare dem alene som traditionelle Fortidslevninger gaar ikke an; det er tydeligt, at de ialtfald for en Del have faaet deres Næring af Digterens egen Fantasi.
Hvad er det da idethele for en sjælelig Tilbøjelighed, der i første Kække ligger til Grund for Personifikations- dannelsen? — Besvarelsen heraf fører naturlig til at spørge om, hvilken Side der, psykologisk set, er den mest frem- trædende i selve Personifikationen. Det er aabenbart dens Ejendommelighed som Dobbeltforestilling, som Fore- stilling om et Bande — og : personligt og upersonligt i samme Gjeustand, og det bliver derfor i Trangen til at danne sig saadanne Dobbeltforestillinger, vi i Almindelighed maa se dens væsentligste Motiv.
Vi træffe i Historien Perioder, hvor Enhedsforestillingen er den overvejende, andre, hvor det derimod er Dobbelt- og Mangfoldighedsforestillinger, der vise sig fremherskende, indenfor Poesien foretrække hine den simple Komposition, disse den rige og afvexlende, hine ville generalisere Karak- tererne, disse individualisere dem, hine fordre Ro og Jævn- hed i Fortællingen, disse kræve derimod Stemningens Spil; hine søge den ligelige, dagligdags, disse den billedrige, meta- foriske Stil. I disse ville vi derfor ogsaa se Personifikations-
63 8. L. TiixMi:
forestillinger spille en særlig fremtrædende Rolle, og vi Tille saaledes finde dette naturlig motiveret af den almindelige Tilbøjelighed for at bevæge sig i Dobbelt- eller Kontrast- forestillinger.
Spørgsmaalet bliver da nu, om vi kunne sige, at den homeriske Tid hører til dem. Finde vi i denne Tid Tran- gen og Evnen til denne Forestillingsform paa andre Om- raader saa fremherskende, at vi kunne se de homeriske Personifikationer tilstrækkelig motiverede allerede herved? Thi man maa vel erindre, at det ikke alene er Forestillingen om det smilende Hav, den glubske Bug, her er Tale om, men Forestillinger, der saa at sige have krystalliseret sig, om Floder, Vinde og Bjærge, om Søvnen og Døden, som Personligheder, der tildels endog ere Gjenstand for Tidens Tilbedelse. Vi kunne derfor her ikke lade os nøje med en forøvrigt fuldstændig berettiget Henvisning til, at hin Son- dring mellem forskjellige Tiders forskjellige Tilbøjeligheder selvfølgelig ikke maa forstaas saa abstrakt, som om vi ikke i den ene Tid skulde kunne finde ringeste Spor af, hvad der i den anden var almindeligt.
Besvarelsen af hint Spørgsmaal om den homeriske Tids større eller ringere Tilbøjelighed for Dobbeltforestillingeme vil ikke falde vanskeligt, og har da heller aldrig været Gjen- stand for nogen alvorlig Dissens. Hvad de Karakterer an- gaar, der ere fremstillede i de to Digte, ere de gjennem- gaaende rent typisk givne, for Uiadens Vedkommende tillige meget ensartede, sikkert endnu mere end almindelig an- taget; i Odysseen er der vel en lidt større Rigdom, men den er dog ogsaa her forholdsvis kun ringe. Dette gjælder Karakterbehandlingen. De fremstillede Personer ere frem- deles i deres Handlinger som i deres Tanker og Følelser altid direkte og simple, deres Stemninger saa lidt kompli- cerede som vel muligt. At det samme gjælder Komposi- tionen, atter her særlig for Uiadens, noget mindre for Odys- seens Vedkommende, er endnu mere bekjendt. Tilbage staar da Fortællemaaden og Stilen. Nydelsen af Dobbeltfore- stillinger tilfredsstilles paa dette Omraade ved en Fortælle- maade, der søger Modsigelserne og de effektfulde Modsæt-
Allegorien i den grætke Religion. 63
ninger, dels i romantisk StemDingsspil, dels i Forkjærlighed for komisk, særlig humoristisk Fremstilling, og endelig ved en blomstrende og billedrig Stil. Hvad den romantiske Stemning angaar, er den, som enhver ved, forholdsvis sjæl- den hos Homer, og det komiske Element, et af de æsthe- tiske Dobbeltforestillingers Hovedterritorier, er ogsaa kun meget lidt fremtrædende, og hvor det findes, har det altid den mest enkelte Karakter som „Posse"^ \ saaledes i Iliadens 1ste Sang: Hefaistos som Mundskjænk, i 2den: Scenen med Thersites, i 21de Sang: Hera og Artemis; i Odysseens 8de Sang: Åres og Afrodite — Fremstillingens øvrige Fortrin ufor- talt, nogen særlig fin Komik vil man næppe finde i disse Fortællinger.
Hvad endelig Stilen angaar, er det meget langt fra, den kan kaldes blomstrende. Grækernes poetiske Stil frem- byder vel fra Homer til Aristophanes meget store Forskjellig- heder, men i sin Helhed maa den kaldes jævn og ædruelig, snarere lidt tør, i Sammenligning med den orientalske i Oldtid og Middelalder, med Dantes og Shakespeares og den moderne tyske Poesi, og den homeriske Stil har denne Karakter i højere Grad end nogen anden græsk Digters. Der findes vel i Digtene ikke faa metaforiske Udtryk, men af dem er aabenbart den allerstørste Del helt gaaet over i det almindelige Sprog, skyldes den sproglige Tradition og har derved tabt hvert Spor af poetisk Friskhed. Andre synes vel at tilhøre Digteren selv, men deres Virkning af- stumpes i høj Grad ved den meget hyppige Anvendelse, han gjør af dem; hermed sigter jeg til Metaforer som:
ilftCi)!', 0^0^ "A^T/og, lÅi'iJrfff /ÅrfXtay etc
Heller ikke paa dette Omraade kan man da sige, at Homer er i Besiddelse af nogen særlig frisk Produktivitet med Hensyn til at sætte Dobbeltforestillinger i Bevægelse. Herimod synes der dog at kunne gjøres en meget væsentlig Indvending. Man vil nemlig, tilsyneladende med fuld Ret, henvise til de berømte homeriske Lignelser; thi saadanne stille, især naar de ere saa ualmindelig udførte som de homeriske, unægtelig i og for sig ikke smaa Krav neto^ ^\V
64 8- L. Tnmi:
Dobbeltforestillingens Energi. Man vil dernæst let se, at det er et Fænomen, som psykologisk set staar Personifikar tionen forholdsvis nær; begge Steder fordres en Evne til at fastholde Enheden trods Dobbeltheden og omvendt. Der er da Grund til at vente, at en lidt nærmere Betragtning af de homeriske Lignelsers Karakter vil egne sig til at kaste Lys ogsaa over Personifikationernes.
I Overensstemmelse med, hvad der ovenfor er sagt om den homeriske Stils simple Karakter, maa det da for det første fremhæves , at det ingenlunde er disse Lignelsers store Mængde, som giver dem en saa fremtrædende Karak- ter. De ere i Virkeligheden forholdsvis ikke talrige, 1 for hvert 130 Vers; dog ere de meget ulige fordelte: man kan læse Sang efter Sang uden at støde paa en eneste, men til Gjengjæld følger i nogle Sange den ene umiddelbart ovenpaa den anden; i Odysseen ere de, som bekjendt, langt sjældnere end i Iliaden. At de ikke destomindre ere saa meget om- talte ligger jo i den brede Udførlighed, hvormed de fra Dig- terens Side ere givne. Der er imidlertid her den Mærkelig- hed, at denne Udførlighed saa at sige aldrig kommer Lig- nelsen selv tilgode, ikke breder sig over Tertium compara- tionis; dette sidste spiller ofte kun en meget ringe Rolle, idet Forestillingen hurtig forlader det for at søge Hvile i noget ganske andet. Da Odysseus hos Kong Alkinoos hører Demodokos synge om Trojas Ødelæggelse, fremkalder Er- indringen om de for ham nu saa fjæme Dage vemodige Taarer : déac^ S'tdevw vno ^Isffåi^oiin naqsiÅg ; men derpaa hedder det:
Ctq då j^wif xXait^fri (piXoy nv<nv åfA(pinBaovan^ o^e ål,q nQoe-dsv nohog Xaw xe néfftjatv^ ufrte'i xnl texiefffrtv åftvvaav rriXaég i^Q' t* /Atr tir &vitirxoyTn %at åanaiifovr fctSolv^n ufi(f æiT^ x^fiértf kt'jra xaxvei • oi dé tunnr&ey ttvntovTBc do\<Qe(r<r& fi6jnq>qwov ifii nal &fiovg tt(fe(fov el(Tnv»jr(}v<n, nttvov iV/e^ey xal o^vr t7,g S*iXeeivoratfa «/eV if^ivv^ovai naquni *).
1) Od. VIU, 522 fif.
Allegorien i den græske Religion. 65
Som man ser, er her Tertium comparationis, altsaa den Del af Billedet, hvor DobbeltforestilliDgen skulde være virk- som, indskrænket til, at Kvinden ligesaavel som Odysseus græder; det er det hele. Vi faa ikke noget mere levende Indtryk af Heltens Sorg og vemodige Længsel ved dette Billede af en til det yderste fortvivlet Kvinde. Hvad der altsaa er foregaaet, er, at, idet Digteren omtaler sin Helts Taarer, opstaar der for hans Fantasi Forestillingen om en anden Sorg. Istedetfor nu at forfølge denne Forestilling saaledes, at vi stadig kunne føle Odysseus's Sorg igjennem Billedet, forlader han tværtimod denne, fordyber sig helt i sin ny Forestilling, giver os et aldeles selvstændigt Maleri, hvor hvert Spor af den anslaaede Dobbeltforestilling er for- svunden, for saa tilsidst at vende tilbage til Fortællingen med et:
Eller, for at tage et andet Exempel, da Achilleus efter Patroklos's Død træder vaabenløs frem for Troerne, lader Athene en Straaleglans lyse om hans Hoved; det hedder da:
^ S*uie xanpbg iétv if aareog ai&ig åxfjoct, triX6&8v ix yifffov, W^y difiot afiq^fiåxftnnat' ol då novfifiéqioi crrv^«^^ xfflyonai "Af^ &(neog éx <rqmiqcv afta d'i^eiU^ xorradvvtt nvQaol TB (plB^é^ovaiv én'fiT(ftfioiy vtpåaB d^av^i^
ttt xw nag trvr vi^valy a(f7,g alxirii^g 'ixærtoi' cj$ an* J#/<>l>lf^o$ xBfpaXtig (réXotg ai&éQ Xxarw^).
Det er næsten ikke for overdrevet at sige , at der her ikke er Tale om Dobbeltforestilling; saa langt er det fra, at Billedet dækker det, der skulde illustreres; Interessen er helt borte fra selve Sammenligningen og for-
») 11. XVIII, 207 fif.
Nord. tidtkr. f. filol. Ny mkke. X.
-Ct:^S::f^--"'
Allegorien i den græske Religion. 67
GjenstEDcl, saa har den som sit særlige, at åenne Modsæt- ning er Modsætningen mellem personligt og upersonligt og vel at mærke saaledes, at den upersonlige Side er det af Virkeligheden givne, hvormed Fantasien søger at forbinde den af den selv skabte personlige, menneskelige. Dette er Personifikationens anthropomorphistiske Side; og at denne, forsaavidt den har en saadan, maa falde den homeriske Be- tragtning naturlig, indser enhver, dog saaledes, at hin store Mangel nødvendig maa have sat sig meget væsentlige Spor i den enkelte Personifikations hele Karakter, ligesom ogsaa en nærmere Betragtning vil vise os, at det kun er for en enkelt Gren af homeriske Personifikationer, vi her have fundet et tilfredsstillende Motiv. Foreløbig maa vi slaa fast som det ejendommelige ved denne Personifikations Genesis: Den er bleven til i Kraft af den homeriske Til- bøjelighed til at menneskeliggjøre alt omkring sig og til Trods for, at det, der danner Personifikationens egent- lige Nerve, selve Dobbeltforestillingen, i det hele maa siges at være den homeriske Forestillingsform fremmed.
Paa ganske lignende Maade forholdt det sig med de homeriske Lignelser: det væsentlige for dem var ikke en Trang til selve Fordoblingen, men tværtimod Tilbøjeligheden til at beskæftige Fantasien gjennem en Række af simple og enkelte Virkelighedsskildringer, og det var netop dette, som gav disse Lignelser deres, historisk set, enestaaende Karakter. At Personifikationerne ere Udtryk for en anthro- pomorphistisk, ikke for nogen allegoriserende Trang, maa stille dem ligesaa særlig. Følgen maa nemlig for dem blive den samme, nemlig at Forestillingen er tilbøjelig til atter og atter at springe over fra Dobbeltheden til Enkeltheds- forestillingen, fra Personifikationen til Personligheden. Der- næst vil overfor selve Personifikationen Bevidstheden om Dobbeltheden hos den personificerende være nedsat til det mindst mulige.
At det netop forholder sig saaledes hos Homer med den personificerede Sol, Vindene, Floderne osv., saa vi oven- for: Dobbeltforestillingen lades der saa lidt Rum som vel muligt, og hvor den findes, dæmrer den i det halvt ube-
66 S. L. Tnen:
taber sig i noget helt nyt, i det lille, for Homer saa ejen- dommelige Maleri, i hele dets liyfalde og klare Anskuelighed.
Disse Exempler ere yalgte vilkaarlig blandt en stor Mængde ; unægtelig findes der Lignelser, der i højere Grad Tirkelig illustrere Fortællingen, men overalt gjælder det dog, at Sammenligningen, Ligheden bliver det underordnede og skydes tilside for Forestillinger, som ikke direkte ved- røre den. Det særlige ved de homeriske Lignelser er da, ikke at de ikke give os Dobbeltforestillinger, thi isaafald vilde de overhovedet ikke være Lignelser, men at denne Side i dem ofte bliver en tom Form, idet den træder til- bage for noget, der har en ganske anden Magt i Digterens Fantasi, og dette andet er, som vi saa, hans Lyst til at male smaa Billeder fra det virkelige Liv; det er denne Lyst, som af Dobbeltforestillingens Form tager Anledning til at tilfredsstille sig. Her er hans Digterfantasi fuld- stændig paa sit eget Territorium, medens Dobbeltforestil- lingen, uden at være den fremmed, dog aabenbart ikke har haft synderlig Tiltrækningskraft for den.
Det er da saa langt fra, at de homeriske Lignelser op- hæve eller blot indskrænke det Resultat, vi kom til med Hensyn til Tidens Evne og Tilbøjelighed for den omtalte Forestillingsform , at deres ejendommelige Karakter tvært- imod netop fuldt ud bekræfter det: den homeriske Tendens søger her som overalt ikke et Baade - og , men et Enten- eller.
Resultatet af denne Undersøgelse bliver da, at det al- deles ikke gaar an at søge det psykologiske Motiv for de homeriske Personifikationer i første Række der, hvor Per- sonifikationsmotivet ellers almindelig kan findes, i en sær- lig Forkjærlighed for den allegoriserende Livsbetragtning. Vi vilde da staa temmelig raadvilde overfor dette Fænomen, hvis, det var givet, at hint var det eneste tænkelige Motiv.
Heldigvis findes der et andet, som, om det end har en mindre direkte Karakter, dog tilGjengjæld passer saa meget bedre med den homeriske Aands Ejendommelighed. Har nemlig Personifikationen som sit almindelige Præg, at den forbinder to Modsætninger i sin Forestilling om samme
Allegorien i den gratke Religion. 69
tydelig nok har været betegnende for Tiden , da begaar man aabenbart den almindelige Fonrexling af Aarsagen med Betingelsen. Thi hvor ureflekteret man end vil tænke sig det homeriske Menneske, saa maa der dog paa Banden af hans Sjæl, om end nok saa meget i det ubevidste, have hvilet en Forestilling om, at den, der sender Søvnen, ikke kan være den samme som Søvnen selv, en Forestilling, som hvert Øjeblik rent umiddelbart maatte blive vakt i Talens eller Fortællingens Løb, naar Tanken eller Anskuelsen snub- lede over Modsigelsen. At der virkelig har været en Be- grebsforestilling tilstede, ikke blot et Navn, viser endelig til Overflod de omend faa Exempler, jeg har omtalt, hvor denne Forestilling har slaaet igjennem og forflygtiget Personligheds- siden i Personifikationerne.
Naar det da saaledes kan betragtes som afgjort, at der har ligget en positiv Trang til Grund ogsaa for Begrebs- personifikationerne, og naar denne Trang hverken kan være Dobbeltforestillingens eller Anthropomorphismens i første Række, da have vi kun én Udvej tilbage, nemlig at søge den i en speciel Forkjærlighed for at hypostasere Begrebet, i en Tilbøjelighed for Begrebsforgudelse.
At træffe Spor til en saadan Tilbøjelighed i det home- riske Hellas kan strængt taget ikke vække Forbavselse; snarere maatte man undre sig, om det ikke lod sig paa- vise; i den Grad er det ejendommeligt for Folket, som vi kjende det fra senere Tider, i dets Kunst, Poesi og Filosofi, giver et forenet Udslag af dets to Hovedevner, den plastiske og den filosofiske, et Udslag, som først naar videnskabelig Form i den platoniske Idelære.
De homeriske Begrebspersonifikationer blive saaledes det naive, første Forsøg paa at isolere det abstrakte Be- greb ved at forestille sig det som personligt Væsen, en Form, som er betinget paa den ene Side af, at det har skortet paa Evnen til virkelig Begrebsabstraktion , paa den anden Side af den anthropomorphistiske Tilbøjelighed.
I meget nær Forbindelse med Begrebspersonifikationeme, ogsaa hvad det sjælelige Motiv angaar, staa Abstraktionerne; ogsaa disse forudsætte en Trang til at gaddomaQA\i^i|^«t^
70 8- L. ToMii: , ^.
Begrebet. Det har i saa Henseende intet at naiv ^^
i Sren]
yidstheden om, at det er Gudens Navn, der Øjeblik anvendes til at betegne Begrebet, som tidligere paa- yist, aabenbart har været meget svag; thi at man fra først af er kommet til denne Anvendelse, kan overhovedet knn have sin Gmnd i en, bevidst eller ubevidst. Fornemmelse af, at de høre sammen. Der ligger da i dem et yderligere Be- vis for, at Motivet ogsaa for Personifikationerne netop har været det ovenfor nævnte. Paa den anden Side forsvinder ikke alene her det andet Motiv, Anthropomorphismen , men det er tillige tydeligt, at hin Bestræbelse ikke for sig alene vilde have været tilstrækkelig til psykologisk at forklare et saa mærkeligt Fænomen som disse Abstraktioner.
Atter her maa vi da gaa videre for at opspore det ny Motiv, men vi behøve denne Gang ikke at gaa synderlig langt. Rundt omkring i de homeriske Digte træffe vi en Tilbøjelighed til i Betragtningen af de i Almindelighed saa menneskelig opfattede olympiske Guder at gaa ud over denne Anthropomorphisme og saa at sige give dem en bre- dere Basis at staa paa, en Bestræbelse, hvorpaa jeg oven- for har paavist talrige Exempler, og som jo forklares saa grumme naturlig af den Modsigelse, Anthropomorphismen indeholder i sig selv. Den religiøse Følelse protesterer til Tider imod Forestillingen om, at evige Guder, Zeus's Børn, skulle være f. Ex. slet og ret en krigerisk og plump eller en kjælen og elskovsfuld Personlighed, og den revancherer dem ved af og til at lade Forestillingen om selve Elskovens eller Krigens Begreb skinne igjennem den fattige Personlig- hed. Derved opnaas paa engang, at Ideen (Begrebet) gud- dommeliggjøres og at Guddommen idealiseres.
V.
Spørgsmaalet om Allegoriens Fremtræden i den home- riske Mythologi kan da besvares saaledes, at der ganske vist findes allegoriserende Forestillinger indenfor den, men at disse dog indtage en temmelig beskeden Plads, dels for- saavidt de ere forholdsvis sjældne, dels og navnlig fordi de
Allegoricii i den græske ReUgion. 71
■
alle yise en stærk Tilbøjelighed til at forlade deres alle- goriske Karakter, gaa oyer til at bliye rene Personligheder, og endelig ved, at Bevidstheden om den Dobbelthed, der foradsættes i enhver Allegori , kun har været tilstede i meget ringe Grad.
Dette Forhold kan ikke undre os i en historisk Periode, i hvilken man har søgt og fundet det naturlige Middel til at udtrykke, hvad der laa Tiden paa Hjærte, i den episke Fortælleform^ thi heri ligger jo allerede, at Allegorien ikke kunde være Tidens eget ægtefødte, ialtfald ikke dets første- fødte Barn. Den findes da ikke i Tidsaandens Hverdags- forestillinger, ikke i dens solklare Dag, men i dens usikre Tusmørke, hvad enten dette nu er Morgendæmringens eller Aftentaagernes, enten det er Tegn paa, at der her er noget nyt, som vaagner, eller paa, at det er noget gammelt, der er ifærd med at forsvinde. For vor Undersøgelse bliver da endnu dette tilbage: Spørgsmaalet om den homeriske Alle- goris historiske Stilling.
At Herodots bekjendte Ytring om, at Homer tilligemed Hesiod ere de, der saa at sige have skabt Grækerne deres Guder ^), ikke tør tages bogstavelig, ere vel alle enige om. Men paa den anden Side kan det betragtes som ligesaa sikkert, at disse Digtes Forfattere have stillet sig i et vist frit Forhold til den overleverede Tradition, saaat Iliaden og Odysseen, selv om de ikke her have skabt noget helt nyt, dog ogsaa paa det religiøse Omraade er det geniale Udslag af noget, som særlig laa denne Tid paa Hjærte, og for hvilket de psykologiske Betingelser vare særlig stærkt oppe i hans Samtid. For at kunne sondre mellem gammelt og nyt her kræves det dog, at man gaar i højeste Grad var- somt frem, hvis man ikke vil ud paa de løse Hypothesers aabne Hav.
Hvad man da uden stor Dristighed tør hævde , som ogsaa forskjellige have gjort, er, at Digterens selvstændige Virksomhed paa dette som paa andre Omraader i væsentlig Grad maa have haft en forbindende og samlende Karakter,
') n. 68.
72 S. L. Tuxen:
idet han har forenet en stor Mængde Lokalforestillinger gjennem denne Bearbejdelse, saavel Guder som Fortællinger, og derved givet den en almen hellenisk Karakter. Dette giver os et Middel i Hænde til at sondre mellem Myther af ældre og yngre Datum, idet vi nemlig med temmelig stor Sandsynlighed kunne henføre Forestillinger, der i uomtviste- lig Grad have Lokalkarakter, til den forhomeriske Tid, be- tragte dem som Forestillinger, hvis Tilblivelse i hvert Fald ikke kan tillægges Digteren.
For vort Spørgsmaal vilde det da være af særlig Inter- esse, om nogle af Personiiikationsforestillingerne netop skulde have denne Karakter, og det maa jo aabenbart gjælde en enkelt Klasse af dem, nemlig Flodpersonifikationeme.
Allerede naar Digteren fortæller os, at Floden Xanthos er Zeus's Søn, udtaler han næppe noget, han selv finder paa; Tanken kommer igjen efter flere Sanges Mellemrum, og han gjentager sikkert her kun, hvad Befolkningen i Flodens Nærhed fortalte, støttende sig til et Lokalsagn om et af Zeus's Kjærlighedsæventyr , som dog ikke er bevaret. Denne Flod kommer imidlertid ved Kampen med Achilleus til at spille saa stor en Rolle i Digtets Handling, at det ikke er utænkeligt, at Digteren selv har opfundet hin Genealogi; det er ogsaa det eneste Exempel paa, at en Flods Fader nævnes. Naar det derimod flere Gange for- tælles, at denne eller hin meget lidt fremtrædende Helt er Søn af en eller anden Flod, som Orsilochos af Alpheios, Menesthios af Spercheios, Pelegon af Axios; naar der hen- tydes til et Kjærlighedsforhold mellem Spercheios og en os ellers ganske ubekjeudt Søster til Achilleus, Polydora, saa maa dette nødvendigvis henpege paa lokale Myther, der ikke ere os bevarede; kun en enkelt, den omtalte Fortælling om Tyros Kjærlighed til Floden Enipeus, træffe vi i Odysseen. Fremdeles kaldes Søen Gygaia Moder til to mæoniske Helte.
Ogsaa ad en anden Vej kunne vi slutte os til disse Personifikationers Ælde, ialtfald til, at de ikke skyldes Dig- teren selv, nemlig af, at de, som omtalt tidligere, ere Gjen- stand for Kultus, en Kultus, som for Flodernes Vedkommende
Allegorien i den græske Religion. 73
tildels endog har eu udpræget Lokalkarakter. Spercheios har saaledes sin egen jifiwog og sit ^tafibg &vriBig ^), og Peleus har lovet den en Hekatombe og 50 Væddere, naar Sønnen kommer tilbage; til Alpheios har Nestor ofret en Tyr*), til Xanthos Troerne Tyre og Heste, og den har sin egen Præst. — Men selv hvor denne Lokalkarakter ikke findes, kunne Ti af en saadan Dyrkelse uden stor Dristighed drage Slut- ninger i samme Retning. — Paa tre Steder i Uiaden træffe vi Edsformularer, der dog ikke ere ordret enslydende, men blandt de Guddomme, som paakaldes, ere alle tre Steder Personifikationerne særlig fremtrædende; det er Helios, Ura- nos, Gaia og Floderne. Det ligger i Sagen selv, at Dig- teren, selv om han, som det synes, ikke har haft nogen helt fastslaaet Formular at holde sig til, dog i Valget af de Guder, han lader blive anraabt ved saadanne Lejlig- heder, har fulgt, hvad der var almindelig Skik paa hans Tid, og dette Argument faar saa meget des mere Vægt ved, at disse Personifikationer jo i hans Fortælling aldeles ikke spille nogen Rolle, der kunde gjøre dem fortjente til en saadan Ære fremfor de store, olympiske Guder. — Endelig skal jeg minde om, at der i Edsofringen i Iliadens 3die Sang ofres et hvidt Lam til Solen, et sort til Jorden, noget, der næppe kan opfattes som andet end som Rester af et over- leveret, minutiøst Ceremoniel; thi et saadant synes ellers den homeriske Kultus fremmed, i Modsætning til, hvad vi træffe hos andre ariske Folk, f. Ex. hos Inderne og i Zend- Avesta. Ogsaa heri kunne vi da finde et Bevis for Per- sonifikationsdyrkelsens Ælde.
Disse Exempler ere formentlig tilstrækkelige til at godt- gjøre, at vi ikke kunne opfatte den forholdsvis beskedne Rolle, Personifikationerne spille hos Homer som Tegn paa en begyndende Udvikling indenfor det religiøse Fore- stillingsliv , men at tværtimod Oprindelsen til denne Dyr- kelse maa sættes betydelig længere tilbage i Tiden.
>) II. &XII1, 148. «) n. XI, 728.
74 S. L. Tuxen:
Naar man nu erindrer, at det ligger i den religiøse Følelses stærkt konservative Natur, at Folkereligionernes Dd* vikling ikke kan faa den Form, at man simpelthen bortkaster de gamle Forestillinger og den gamle Kultus for at sætte det ny i Stedet, men at tværtimod hine i Regelen blive staaende som faste, krystalliserede Former, hvilke Alderen omgiver med et særligt Præg af Ærværdighed og Højhed, samtidig med at Fantasi og Følelse med stedse større Liv kaste sig over et nyt Indhold, — naar man erindrer dette, saa kunde den Tanke synes nærliggende, at betragte hele det allegoriserende Element i homerisk Religion som en Fortidslevning, hørende til en Periode, der i denne Tid for- længst er afsluttet. En nøjere Betragtning af selve dette Element vil imidlertid snart vise, at herved kunne vi ingen- lunde blive staaende. Det viser sig nemlig, at den Son- dring, som jeg ovenfor har paavist i rent psykologisk Hen- seende maa gjøres mellem Personifikationerne, forsaavidt de repræsentere konkrete Sansegjenstande eller abstrakte Be- greber, faar ikke mindre Betydning for en historisk Ana- lyse, — noget, der jo forøvrigt ligger i Sagen selv.
Man vil have lagt Mærke til , at alle de Personifika- tioner, der ovenfor nævnedes som Gjenstand for Dyrkelse, vare Naturpersonifikationer, nemlig Himlen og Jorden, Solen, Floder og Vinde; — Sandheden er nu den, at medens, med Undtagelse af Eos, alle Naturpersonifikationer, der over- hovedet nævnes hos Homer, ere Gjenstand for Dyrkelse i disse Digte, bliver omvendt ikke en eneste af Begrebs- personifikationerne enten dyrket eller overhove- det tilbedt.
Denne Kjendsgjerning er i sig selv saa talende, at man maa anse det for umuligt at forklare den som en slet og ret Tilfældighed. Der maa have ligget et godt Spand af Tid mellem de to Klassers Oprindelse, ligesom vi jo ogsaa saa, at den psykologiske Jordbund, hvoraf de maa frem- spire, er væsentlig forskjellig, og i Virkeligheden findes der en saa gjennemgaaende Forskjel i Digterens Forhold til Na- tur- og Begrebspersonifikationerne , at det bliver klart, at han ved hine staar overfor noget fast og overleveret, medens
Allegorien i den græske Religion. 75
han derimod oyerfor disse stiller sig frit, tildels endog skabende. Dette vil formentlig blive klart» naar man kaster et — her dog kun løseligt — Blik paa Personifikationernes Stilling efter Homers Tid.
Ikke alene træffe vi nemlig alle de homeriske Natur- personifikationer igjen i den følgende Tid, hos Hesiod, Pin- dar og Tragikerne , men med Undtagelse af SBlrp^fi samt enkelte rent lokale Personifikationer, der ikke godt kunde finde Omtale der, møde vi heller ingen ny. — Ganske om- vendt forholder det sig derimod med Begrebspersonifika- tionerne. Uagtet nemlig Homer, hvis han var Skaber paa dette Omraade, selvfølgelig maa have haft en stor Autoritet for Eftertiden, findes der dog ikke faa Personifikationer, som vi kun møde hos ham, og som vi have god Grund til at tro hverken Fortid eller Eftertid har givet sig af med, saaledes som Alke, loke og Litai. Og paa den anden Side møde vi en betydelig større Mængde af andre, som Homer ikke synes at have kjendt, men som fremtræde hyppig i den senere Litteratur, deriblandt netop dem, der spille den mest fremtrædende Rolle i den følgende Tids Religion, saa- ledes f. Ex^ ^''xi}, aiddiq, tv/i}, nei&æ, W/uecri;, fivtifiOiTvrt}, Xftegog,
vUfi O. m. a. Nogle, der hos Homer kun forekomme som metaforiske Personifikationer, f. Ex. fioiQa, faa senere en langt større og fæstnet Betydning.
Hvad der formentlig kan udledes heraf, nemlig at Naturpersonifikationen har haft sin Glansperiode — forsaa- vidt der overhovedet har kunnet være Tale om en saadan paa græsk Jordbund — i en forhomerisk Periode, Begrebs- personifikationen først faar den i en efterhomerisk, stemmer godt med, hvad der ovenfor er sagt om de forskjellige psy- kologiske Betingelser for de to Klasser af Personifikationer: for hin den anthropomorphistiske Tilbøjelighed, i Forbindelse med Trangen til at bevæge sig i Dobbeltforestillinger, for disse Trangen til Begrebsdyrkelse og til en dybere Op- fattelse af Guddommens Væsen, i Forening med den samme Tilbøjelighed for Dobbeltforestillinger, som jo overhovedet ligger til Grund for al Personifikation.
76 8. L. Tvzen:
Midt imellem disse to Perioder ligger da den homeriske, eller rettere den episke; thi, som vi strax skalle se, denne Bevægelse kan næppe være begyndt med de homeriske Digte. Denne Periode karakteriseres ved sin Mangel paa Sans og Evne for Dobbeltforestillinger, sin Forkjærlighed for Personlighedens Enkelthed, en Bestræbelse, der, som vi have set, faar sit Udtryk dels ved en gjennemgaaende Til- bøjelighed til at lade Personifikationen springe over til at blive Personlighed, dels ved, at Bevidstheden om Dobbelt- forestillingen, hvor denne forekommer, er nedsat til at blive en dæmrende Fornemmelse. Det sidste vil navnlig bliTO klart ved en Sammenligning mellem de homeriske og de hesiodeiske Personifikationer, saaledes som de sidste møde os i Theogonien. Her er Bevidstheden aabenbart OTeralt levende. Allegorien fuldt ud gjennemført; som enkelte Exempler herpaa vil jeg blot anføre, at Xanthos, som hos Homer er Søn af Zeus, hos ham har Okeanos til Fader, at Ate her er Datter af Eris o. s. v. Til Gjengjæld er her det episk-fortællende Element og dermed Personlighederne skrumpet ind til det mindst mulige.
I dette sidste Skrift have vi i Virkeligheden en Hovedkilde fra denne Begrebspersonifikationens Kulminationsperiode indenfor den græske Religions Udvikling. Men vi kunne forfølge Udviklingsgangen i den følgende Tid gjennem spredte Ytringer hos Pindar og Tragikerne, hvor f. Ex. dUfi og fiolen ved Siden af Zeus anraabes som Tilværelsens højeste Magter, og hvor Begrebsforgudelsen endog paa sine Steder naar saa vidt, at det udtrykkelig hævdes, at Ted- kommende Begreb er endnu mere end en Gud, idet der herved altsaa specielt tænkes paa de personlige Guder. Saa- ledes hedder det hos Æschylos^):
Og et andet Sted*):
O Sept. V. 226. ") Choeph. V. 67.
Anefforien i den grøske BéKgion. 77
TO Ssvnfxsh T&S' iv ^QOtoig S-eog te ual &eov nXior,
Fra dette vil man finde den omtalte Overgang til den pla- toniske Idelære , hvor Begreberne saa at sige have stødt Olympierne fra Thronen, naturlig og jævn.
Som det gaar med Begrebspersonifikationeme, saaledes ogsaa med Abstraktionerne. I Forhold til, hvad den føl- gende Tid giver os paa dette Omraade, maa den homeriske Abstraktion kaldes en svag Begyndelse. Dog maa det be- mærkes, at det i det væsentlige vedbliver at være de samme Gudepersonligheder , med hvilke Abstraktionen foretages : Åres, Hefaistos, Hades og Afrodite.
Imidlertid træffe vi en aldeles analog Bevægelse i Op- fattelsen ogsaa af de andre Guder, idet Gudenavnet Tel ikke anvendes enstydig med Begrebet, men Guden sættes i en saa nøje Forbindelse med et eller andet Begreb, at Trangen til at opfatte ham snarere som Repræsentant for et eller andet Abstractum end som levende Personlighed er umiskjendelig. I saa Henseende vil jeg minde om For- bindelser som J4&i]wti vixti eller :4&r,vti t^cW, om den hyppige Forening af Zeus og d'xi} hos Tragikerne, som f. Ex. i føl- gende Vers af Æschylos *) :
fiovov KQotJog T8 xal dlxri avv t^ t^/toi fidyTGiy fiBY'iatu Ztp^l av^fhoito fiOi,
1 en tabt Tragedie af Sophokles skal Athene endog være optraadt som ^^ovi^cre?, Afrodite som 7,60^]*).
Det er kort sagt tydeligt, at de græske Guder ere undergaaede en meget betydelig Forvandling i Tidens Løb, fra at være Naturguder til at blive de rent personlige Gu- der, vi møde hos Homer, og derfra til at blive Begrebs- repræsentanter, ikke Personifikationer, dog stadig saaledes, at de ældre Former bevares ved Siden af de ny, som op-
M Ghoeph. 244r-45. *) AthenæuB XV, 68.
78 S. L. Tuxen:
siaa i Tideo, — netop derfra skriver sig en ikke ringe Del af de Modsigelser, vi træffe i denne Religion.
At forfølge denne Udvikling for den enkelte Guddoms Vedkommende i dens forskjellige Faser, er selvfølgelig umu- ligt, men vi kunne dog, selv ved blot at holde os til de homeriske Digte, danne os en ganske god Forestilling om Udviklingens Gang i det store i den omtalte Betning.
Se vi saaledes, for at tage et fremtrædende Exempel, paa Zeus, da er han for Homer først og fremmest Gude- kredsens Paterfamilias, og han er som saadan tænkt ganske efter menneskelig Analogi. Han optræder i en Række af forskjellige Situationer, og der berettes endel Historier om ham. Disse ere vel at mærke at forstaa aldeles direkte og ligefrem uden nogensomhelst dybere Betydning; kan enkelte af dem maaske oprindelig have haft en allegorisk Karakter, for Homers Tid have de det sikkert ikke; ja, der kan strængt taget af selve disse Fortællinger ikke sluttes til nogen spe- ciel Virkekreds for Zeus. Naar der alligevel har været Fore- stilling om en saadan, saa faar den navnlig sit Udtryk i en stor Række af stereotype Epitheta, som ye^eAt/^-e^vnj^, 00x8-
QonrjTr,gj a(f^$xéQnvvo(;, fQl^f^ovnog, tSQnixéQovvoc, i^i^QEfiijrfi O. fl.
Disse Adjektiver staa ikke alene oftest ikke i nogen direkte og naturlig Forbindelse med de fortalte Historier, men de staa endog ikke sjælden i en snurrig Modstrid med dem, som naar der i de halvt eller helt komiske Fortællinger om hans Afmagt, f. Ex. hvor han skal bindes (i Iliadens Ilte Sang), hvor han dysses i Søvn (14de Sang), eller hvor han narres ved Eurystheus's Fødsel (19de Sang), stadig bruges de samme Adjektiver. Dette Misforhold kan aabenbart ikke have været oprindeligt; det viser formentlig tilbage til en Tid, da Zeus mere udelukkende var Repræsentant for en Naturmagt, var Tordenguden*).
I hin Modsigelse ligger da saaledes de to ældste Faser i denne Guddoms Udvikling angivet. Men vi finde nu 1 de
^) 1 saa Henseende kan fremdeles bemærkes, at det af enkelte Ste- der synes at frcmgaa, at man særlig plejede at opsende Ofringer til Zens fra Bjer^jrenes Toppe (f. Ex. II. XKI, 171).
Allegorien i den gnetke Religion. 79
homeriske Digte ved Siden af hine Adjektiyer, om end ganske enkeltvis, nogle faa andre føjede til hans Navn, som pege hen paa en særlig Virkekreds af mere aandelig Natur, nem- lig J^eipiog, iKeT7]awg og iQXBiog^), Foruden at disse, som sagt, i Tal ere meget faa i Sammenligning med hine, er der den betydningsfulde Forskjel, at de aldrig anvendes stereotypt, men hvergang ere i nøje Forbindelse med Fortællingen, ja i Regelen endog ledsagede af en Forklaring. Dette tyder i høj Grad paa, at ligesom vi hist havde at gjøre med en traditionel Opfattelse af Gudens Væsen, der i det væsentlige er bleven trængt tilbage af en ny, Naturopfattelsen af den stærkt antbropomorphistiske , saaledes have vi her at gjøre med Begyndelsen til en ny Udvikling : den ensidig anthropo- morphistiske Opfattelse bliver efterhaanden fortrængt af en Forestilling om Zeus i første Række som Repræsentant for og Hævder af de sædelige Begreber. Og dette bekræftes i høj Grad ved en Betragtning af, hvorledes denne Gud op- træder i den følgende Tids Litteratur og i den offentlige Kultus. De nævnte tre Adjektiver forekomme nemlig nu atter og atter, og ved Siden af dem en stor Mængde andre, som gaa i lignende Retning, saaledes: oQKiog, niatiogy iq>iaTtogi
imtavxog, idXeiog, YSvi&Xiog, hniQalogy olnifi^iog, nle^lxaxog Og en
stor, meget stor Mængde andre, ofte, som fremhævet, i For- bindelse med Begrebspersonifikationer som x^otoc, /lol^a, dUfi, &ifug o. a.
Denne Udviklingsgang er, som man ser, ganske analog med, hvad Betragtningen af Personifikationerne lærte. Og- saa med Hensyn til Hovedgudeme maa der da forud for den episke Poesis Tid have gaaet en Periode , hvor det allegoriserende Element spillede en større Rolle, forsaavidt de i langt højere Grad end paa Homers Tid stode som Repræsentanter for almene Magter, her Naturmagter; thi at selve disse Guder nogensinde skulde have været Per- sonifikationer, er der god Grund til at betvivle. Ved Siden af dem har imidlertid en Række af Naturpersonifikationer, Uranos, Gaia, Helios, Floderne osv. spillet en betydelig
>) II. XIII, 626. Od. IX, 271. XIU, 218. XIV, «84, ^%'^. ^3w3A\,'^8Au
80 & L. TnzeD:
mere fremtrædeode Rolle og udgjort det egentlige allego- riske Element Men dette kommer dog efter den homeriske Tid igjen frem ogsaa for de olympiske Guders Vedkom- mende; de blive da atter mere og mere Repræsentanter for almene Magter, men nu for de moralske Begreber, dels Ted, at de selv blive Abstraktioner, dels ved, at de træde i et saa nøje Forhold til de Begrebspersonifikationer, som nu træde frem i stedse større Mængde, og endelig ved, at de nu i langt højere Grad opfattes som Beskyttere ogHævdere af den moralske Rets Begreb. Ogsaa her staa de som Re- præsentanter, ikke som Personifikationer, ogsaa her er det disse, men nu Begrebspersonifikationerne , der udgjøre det egentlige allegoriske Element i græsk Religion, samtidig med, at den engang fastslaaede Naturopfattelse af Guderne saavelsom den senere homerisk-anthropomorphistiske Op- fattelse gjør sig gjældende, dog ofte i en formildet Skik- kelse.
I den episke Anthropomorphismes Tid har Interessen da væsentlig drejet sig om det olympiske Familieliv. Paa dette Punkt har dens Produktivitet været levende, medens dens Følelse for Allegorien kun har været meget ringe. Hvor den dog paa dette Omraade ifølge Tidsudviklingen naturlig maatte blive produktiv, nemlig med Hensyn til Begrebspersonifikationerne, har den, som vi ovenfor saa, saa at sige kvalt dem i Fødselen, som Kronos slugt sine egne Børn , ved den stadige Tilbøjelighed til at behandle dem som Personligheder.
Paa dette sidste Omraade er der formentlig al Grund til at tro, at de homeriske Digtes Forfattere ere gaaede paa egen Haand; derpaa tyder den overordentlig beskedne Rolle, disse Episoder spille. At man bør være i højeste Grad varsom med at ville sondre mellem, hvad der i Dig- tene skyldes Digterens Opfindelse, hvad hans Tradition, er allerede fremhævet ; men vil man overhovedet indrømme ham nogensomhelst Frihed, da maa det være i de rent underordnede Biting; det viser sig nu, at det netop er i saadanne , vi træffe den omtalte Personliggjørelse. For- tællingen om Åres og Afrodite i Odysseens 8de Sang er
Allegorien i den græske Religion. 81
ham vistnok overleveret; at derimod Afrodite efter Affæren kom til Paphos og der blev badet og salvet, har den vel næppe indeholdt, og ganske sikkert ikke, at det just var Chariterne, der her betjente hende. --^ At Åres's Søn faldt i Kampen for Troja, som det fortælles i Uiadens 15de Sang, kan Traditionen vel ogsaa have berettet, men at Guden ved den Lejlighed kjørte ned til Kamppladsen, har den næppe meddelt og navnlig ikke, at det netop var Deimos og Fobos, som her spændte Hestene for Vognen. Fremdeles er For- tællingen om, at Zeus dysses i Søvn af Hera muligvis af ældre Datum, men den omtalte Samtale mellem hende og Hypnos er sikkert Digterens Værk.
Det er saaledes overalt i Fortællingernes yderste Peri- feri, at disse personliggjorte Begrebspersonifikationer bevæge sig. En Undtagelse danner kun Charis, forsaavidt den optræder som Hefaistos's Hustru, men det maa dog her erindres, at hendes ægteskabelige Stilling hos Homer, som bekjendt, er af en temmelig problematisk Karakter; netop dette Tilfælde, hvor det ene Digt angiver Afrodite, det andet denne Per- sonifikation som Smedegudens Hustru, viser, at Traditionen, selv i saadanne mere fremtrædende Spørgsmaal, ikke kan have haft en saa fastslaaet og bindende Karakter, saaat det næppe vil synes for dristigt at antage, at Iliadens Digter er den, der har stiftet dette Ægteskab.
Dermed er imidlertid vistnok ogsaa angivet den yderste Grænse, hvortil Hypothesen paa dette Punkt tør gaa, nemlig til at antage Begrebspersonifikationerne i det væsentlige og deres Personliggjørelse fuldstændig for denne eller disse Digteres Værk. Navnlig gaar det ikke an ogsaa at ville erklære Personliggjørelsen af Naturpersonifikationerne for deres Op- findelse. Det viser fremfor alt Fortællingen om Eos's Kjær- lighedsæventyr, til hvilke der kun hentydes i Forbigaaende, saaat Digteren har forudsat dem som bekjendte for sine Til- hørere. Men det maa da ogsaa erindres, at denne Periode jo ogsaa af andre Grunde ikke kan tænkes indledet med de homeriske Digte. Hvad der derimod kan betragtes som sikkert, er, at hele denne Personliggjørelse af Personifika-
NoTd. Udtkr. t flloL N7 nskke. X. ^
■i<
83 8. L. Taxan: Allegorien i den gneske ReUgion.
tionerne staar i afgjort Strid med selre Personifikationa- forestillingen, samt at Folketroen paa et tidligere Trin end dette episke maa have været fortroligere med den, ligesom det viser sig, at den atter bliver det i den efterhomeriske Tid. Det er dette, som jeg mener at kunne betragte som det kort sammenfattede Resultat af hele denne Undersøgelse. Den homeriske Periode har da, indenfor den græske Folkeaands Udvikling, spillet en lignende Rolle i det mindre som det 17de Aarhundredes Klassicitet midt imellem Middel- alderens og den moderne Tids Romantik, — eller som selve den klassiske Tid i Oldtiden imellem Middelalderens og Orientens Mysticisme.
En middelalderlig Skolebog.
Af J. Palidan.
Det er en bekjendt Sag, at Ghristjern Pedersen allerede under sit første Ophold i Paris 1510 — 15 udfoldede en be- tydelig Forfatter- og Udgivenirksomhed. Bruun i Aars- beretninger og Meddelelser fra det store kgL Bibi. 1, 1864—69, anfører 9 — 10 Skrifter forfattede af eller udgivne ved ham i disse Aar, dels latinske Kirkehaandbøger, dels danske Op- byggelsesskrifter, dels endelig historiske Arbejder og Skole- bøger. Den flittige Literats Virksomhed har imidlertid strakt sig endnu videre; Sandsynligheden er for, at enkelte af ham udgivne Værker kunne være glemte og tabte, men et eller to hidtil oversete er det i alt Fald muligt at paavise.
I Universitetsbibliotheket i Upsala findes et af de ikke just saa meget sjeldne Exemplarer af Ghr. Pedersens Ud- gave af Peder Laales Ordsprog, trykt hos Jodocus Badius i Paris 1515. Det er indbundet i et Pergamentsbind i lille Kvart sammen med en Del andre, omtrent samtidige middel- alderlige Skolebøger, som hidtil ikke ere blevne nærmere .undersøgte, skjøndt de hver for sig ere antegnede i Auri- villius's Katalog over Bibliotheket I 326. 680. II 150. Bindet findes i Palmskoldska saml. No. XVIII, tom. XXXII, Pro- verbia pars III, og dets Indhold er følgende :
1) Petri Legistæ Laglandici Parabole sententiose . . . . Impressa in edibus Ascensianis . . . MDXV.
2) Incipiunt puerilia Juuenibus multum utilia Ex di- uersorum autorum libris fideliter collecta. S. 1. et a. 18 Blade.
84 J- Paludan:
8) Inoipit facetus moralis tractans de moriboB deser- nientibus Juuenibna. S. 1. et a. 8 Blade.
4) Synonyma et Equiuoca magistri Joannis de garlan- dia. S. 1. et a. De sidste 5 Blade mangle, men UdgaTen er den samme, som findes fuldstændig i vort kgl. Bibliothek, trykt hos Henrik Qventel i K5lln 1500.
Disse Skolebøger ere alle blandt dem, som afskaffedes red Christian U's bekjendte Fcflrordning om de latinske Skoler c 1621 (Danske MagazinVI366): „Oc alle gamle AlexandriBøgher, Puerilia metFaceto, PerLaale, Equivocationes Mathæi, Sino- nima Britonis, Johannes de Garlandia, Grecista, LabyrinthuSi oc alle andre gamle Bøgher, them skulle the antworde wor Skultus, och ladhe them brende. Pro Puerilibus skall man lesse Flores Vocabulomm Anthonii Mancinelli, pro Faceto Gathonem^. — Lige saa ugunstigt dømmer Ghr. Pedersen kort efter om flere af disse Lærebøger i sin Tractat „Om Børn at holde til Skole% 1531 (Brandts Udg. af Chr.P.s Skrifter IV 505): „Jeg nøddis till saa vel som alle andre danske At læse Alexandrum, puerilia, Donatum, Peder laale, Gomposita yerborum, caser oc andet saadant skam^.
Det er disse Opregninger af nogle i vore Latinskoler i Middelalderen brugte Lærebøger, der ligge til Grund for Nyerups Bibliografi: „Notitia librorum, qvi an te reforma- tionem in scholisDaniæ prælegebantur'', 1784, og „Mantissa notitiæ^, 1785. Han påaviser der, at Synonyma og Equivoca, Fortegnelser over enstydige og dobbelttydige Ord, fremsatte i latinske Vers og forklarede paa Prosa, er et Arbejde i to Dele af Johannes de Garlandia, uagtet Synonyma ofte betegnes som „Synonyma Britonis^, og skjøndt begge Dele sjeldnere forekomme samlede under Joh. de Garlandias Navn, som det er Tilfældet i det her foreliggende Tryk af Aar 1500, hvor Equivoca endog savner eget Titelblad og Overskrift, saa at begge Afhandlinger gaa umiddelbart over i hinanden med Ordene: „Expliciunt Synonyma, sequuntur Equivoca Johannis de garlandia^.
Paa noget lignende Maade ere de to foregaaende Stykker i Upsala-Samlingsbindet, Puerilia og Facetus, satte i For- bindelse. De ere trykte paa samme Papir, med samme
En middelalderlig Skolebog. 85
Typer og fortløbende Signatur. Kun Pnerilia har Titelblad ; hvor den slutter med Ordene ^Et sic est finis*', begynder umiddelbart paa næste Side Facetus med den før fuldstæn- digt anførte Titel som Sideoverskrift. Dette beviser vel ikke, at disse to anonyme Piecer ligesom Synonyma og Equiuoca skulde have samme Forfatter, men derimod nok, at Udgiveren er den samme, og denne Udgiver er Ghr. Pedersen. Titelbladet til Puerilia bærer nemlig det be- kjendte Træsnit af det danske Vaaben støttet af to Vild- mænd og med Underskriften „arma regis dacie", som ogsaa findes i Ghr. Pedersens „Vocabularium ad usum Dacorum", Paris 1510 (aftrykt i Bruuns Aarsber. og Medd. I, 1864 — 69, p. 179). Vistnok opdager man ved at se nøje til, i de tre Kroner og i Hjerteskjoldets Neldeblade ubetydelige For- skjelligheder, som røbe, at der er benyttet en anden Plade; men de to Snit ere dog saa aldeles ensartede, at der ingen Tvivl kan være om deres fælles Oprindelse. Desuden har Bibliothekar, Dr. Broun, som er bedre inde i Tidens Typo- grafi end jeg, gjort mig opmærksom paa, at Puerilia og Facetus ere trykte med ganske samme smukke, gothiske Typer, som ere ejendommelige for flere af Ghr. Pedersens i Paris udgivne Skrifter, paa hvilke ingen Bogtrykkers Navn findes, nemlig Vor Frue Tider, Bogen om Messen og Sta- tuta provicialia Birgeri fra 1514, Epistler og Evangelier (Jertegnspostillen) fra 1515. Forskjellig er derimod Trykken i Vocabulariet af 1510 , der dog bærer samme Titel vignet, og hvor Bogtrykkeren heller ikke er nævnt , samt i Peder Laale og Saxo, der ere udgaaede fra Jodocus Badius's Presse. Puerilia og Facetus udmærke sig imidlertid fremfor Tryk- kene af samme Gruppe ved bedre Papir og en klarere og skarpere typografisk Udførelse , medens Udstyrelsen med figurerede Initialer er mindre rig. Der findes kun to, nem- lig Begyndelsesbogstavet i hvert af Skrifterne, et U og et C, aldeles de samme, som benyttes fiere Steder i Jertegns- postillen, f. Ex. foran Jertegnene til 4 de Søndag i Advent og 1ste Søndag i Fasten.
Det kan altsaa neppe betvivles, at de to smaa Skole- bøger høre til de Værker, Ghr. Pedersen udgav i P&ti% ^\V
86 J* Paludan:
Brag for Danske, slgøndt han 16 — 30 Aar efter, i sin ud- præget humanistiske Periode, udtaler sig nedsættende om den ene af dem. Den deler i saa Henseende Slgæbne med Peder Laale, som han ogsaa selv havde udgivet, og med' hans egen Jertegnspostil, over hvilken han brød Staven efter at være bleven Protestant.
Nyerup i Hist.-stat. Skildring II 452, og efter ham Braun (Aarsber. og Medd. I, 1864—69, p. 183. 203 ff.) har hen- ledt Opmærksomheden paa det interessante Vidnesbyrd, Ghr. Pedersens patriotiske Sans giver sig ved den rigelige Benyttelse af Træsnit, Initialer o. s. v. med dansk Vaaben eller anden Allusion til Fædrelandet i de fleste af de Ar- bejder, han i Paris paa Foranledning hjemme fra udgav til Brug for den danske Kirke og Skole* Mange, i alt Fald blandt de større af disse Træsnit ere ogsaa mærkede med Forbogstaverne til hans Navn: C. P., hvoraf Nyerup o. a. slutte, at han selv har givet sig af med Træskærerkunsten; men sandsynligvis betegne Bogstaverne dog blot, at Bogen er trykt og Billederne skaarne paa Ghr. Pedersens Foranstaltning. Disse Bogstaver i det danske Vaaben paa Vocabulariet 1510 ere saaledes egentlig Hovedvidnesbyrdet for hans Forfatterskab til dette anonyme Arbejde, og aldeles paa samme Maade forekomme de nu i Vaabenet paa Titelbladet til Puerilia. Den anden Udgave af Vocabulariet derimod , et Optryk hos Henrik Q vente! s Børn i Kolln 1514, med hvilket Ghr. Pedersen selv neppe har havt noget at gjøre, er vel forsynet med en daar- lig Efterligning af Vaabenet, men Bogstaverne G. P. ere her udeladte. Samme Efterligning af Vaabenet uden Bogstaverne er endnu en Gang benyttet i Ghristen Terkelsen Morsings Arithmetica, som ifølge Dedicationen udkom i Kolln 1528, vistnok ogsaa hos Henrik Qventels Børn (Bruun Aarsber. og Medd. I 365 fif.).
Om Forfatteren eller Forfatterne til de her omtalte tvende grammatikalske Smaaskrifter, og om deres Affattelsestid lader sig intet oplyse. Derimod ligger det nær at sætte Puerilia og Facetus blandt de tidligere Skrifter, Ghr. Peder- sen har udgivet i Paris, da det paagj ældende Vaaben ellers kun findes i hans allerførste Bog, Vocabulariet 1510, medens
En middelalderlig Skolebog. 87
lian siden synes at have foretrukket den større Titelvignet, forestillende den danske Konge i Spidsen for sin Hær med Rigsvaabenet ved sine Fødder (afbildet i Bruuns Aarsber. og Medd. I 205), som første Gang træffes i Udgaven af Saxo 1514 og derefter i mange af Skrifterne fra Paris: Bogen om Messen og maaske Vor Frue Tider 1514 (Bruun 1. c. 208), Jertegnspostillen og Peder Laale 1515. Ogsaa dette Træsnit er i alle Ghr. Pedersens egne Udgaver mærket G. P., medens disse Bogstaver mangle i de noget forskjellige og grovere Gjengivelser deraf, hvormed Henrik Smith har for- synet sine senere Udgaver af flere af Ghr. Pedersens Skrifter : Bogen om Messen 1517, Jertegnspostillen 1518 og s. A. 3die Ddg. af Vocabulariet, hvor den nye Titelvignet har afløst det danske Vaaben i de to tidligere Udgaver. Alle disse Bøger ere trykte hos Melchior Lotther i Leipzig.
Facetus er beskreven af Nyerup i Mantissa S. 41. Det er en Samling Anstands- og Leveregler for Skoledisciple, til hvilken der i Samtidens pædagogiske Literatur gives flere Sidestykker, saaledes det af Bruun i Aarsber. og Medd. I 255 omtalte Fragment af en „Disciplina et institutio puero- rum^, hvoraf der for Resten i Upsala, foruden den af Bruun nævnte Udgave fra EoUn 1538, findes en anden fra Magde- burg 1544, se Aurivillius's Katalog II 262*
Puerilia derimod frembyder foruden den allerede berørte endnu en anden bibliografisk Interesse ved sin Sjeldenhed. Af alle de gamle Skolebøger, Nyerup i sine nævnte Skrifter behandler, er denne den eneste, han aldrig har set eller fundet omtalt andet Steds, end i Ghristian U's Forordning og hos Ghr. Pedersen; han ved slet ikke, hvad Slags Bog det er (Notitia 64). Ogsaa jeg har eftersporet den saa nøje, det var mig muligt, baade i ældre og nyere Fortegnelser over sjeldne Bøger, Udgaver af og Monografier over middel- alderlig Grammatik, men har heller ikke kunnet finde Spor til, at nogen har kjendt denne Bog. Der gives flere omtrent samtidige grammatiske Arbejder under lignende Titel, f £x. „Puerilia grammatices'', Augsb. 1514, af Georg Hauer fra Pas- sau, en Grammatik paa Prosa, og flere Udgaver af „Puerilia snper Donatum^ før og ved 1 500, fortegnede \ B^sixi^ ^^^^^x-
88 J. Palodan: En middelalderlig Skolebog.
torium bibliographicum; men ingen af dem er den her fore- liggende Bog. Jeg tør naturligvis ikke indestaa for, at den ikke kan være nævnt hos en eller anden af de mylrende tyske Specialister; men foreløbig skulde jeg dog næsten hælde til den Antagelse, at det upsalensiske Exemplar er et Uuicum, skjøndt Bogen jo aabenbart paa Overgangen fra Middelalderen til Reformationstiden, i Chr. Pedersens Barn- dom og Ungdom, har været vel kjendt og meget benyttet i vore Skoler.
Det lille Arbejde er affattet paa latinske Hexametre ligesom Doctrinale, Græcismus og næsten de fleste af Da- tidens latinske Skolegrammatiker. Det begynder: Us mutatur in e per nomina cuncta secunde Filius excipitur vulgus pelagus deus agnus Est ego persone prime Tu vero secunde Terne persone pronomina cetera pone Terne persone sunt omnia nomina. preter In quinto casu etc.
Indholdet er en Række tilsyneladende temmelig til- fældige og uordnede grammatikalske, lexikalske og etymo- logiske Bemærkninger , mod Slutningen især Forklaring af enslydende Ord eller saadanne, der let kunne forvexles. Det var vistnok med god Grund , at Christian II i den frem- brydende Humanismes Aand forbød at plage Skoledisciplene med saadanne ganske unyttige og planløse Regelsamlinger. I Stedet paabydes det at lære Antonii Mancinelli Fleres vocabulorum, o: „Vocabularium de floribus nominum, h. e. vocabulis electis^', Dcventer 1502 (under Fortalen 1489, se Nyerups Notitia 64), en alfabetisk ordnet Glosebog, der lige- ledes paa latinske Vers forklarer Ordenes Betydning efter Inddeling i Ordklasser, med jævnligt Hensyn til enslydende Ord og med et kort Tillæg om Retskrivning og Bogstavover- gange. Efter Nutidens Begreber er vistnok ogsaa den kan lidet egnet til at læres uden ad af Børn; men den er dog adskilligt klarere og mere systematisk end Puerilia.
Puerilia er nu paa Bibliothekar Bruuns Foranstaltning gjort tilgængelig i Afskrift paa det kgl. Bibliothek.
Om den antagne homeriske Gonjunction o re, dens formodede Betydningsudvikling og dens Forhold til*
TidsGonjunctionen ore. ')
Af C. P. Christensen Sohnidt
Et af de allerkildneste Spørgsmaal i den græske Lyd- lære er, som Enhver vil vide, Spørgsmaalet om, hvilke Ord og Ordformer der ere undtagne fra den almindelige Regel, at en kort Vocal eller en prosodisk svagere Diphthong i Slufningen af et Ord kan elideres foran en Vocal eller Diphthong i Begyndelsen af det næste Ord, et Spørgsmaal, som tilmed kan antage forskjellige mere specielle Former, idet nogle Elisioner kunne være utilstedelige i Prosa, men brugelige i Vers, nogle kun gængse i visse Dialekter, nogle forsmaaede af attiske Digtere, men almindelige hos Homer osv. Forsaavidt der haves udtrykkelige Vidnesbyrd herom fra Oldtiden, gjælder det naturligviis kun om at controlere Textoverleveringens Overeensstemmelse med disse Vidnesbyrd og derigjennem Vidnesbyrdene selv; hvor der derimod ikke foreligger saadanne, maa Afgjørelsen træfiPes efter Iagttagelse og Grunde. Men Iagttagelsen giver formedelst Litteraturens fragmentariske Tilstand og usikkre Overleveringsvilkaar ofte ikke rene og klare Resultater, og af Grunde er der kun faa som man tør antage Alle for nogenlunde enige om, og endnu færre, som ere absolut og ubetinget afgjørende. At saaledes de korte lukkede Vocaler og Diphthongerne ai og oi, i det Hele lettere modstode Tendentsen til Elision end de korte
^) Meddeelt i philol.-histor. Samfund d. 4. og 8. A\ir. \^^ Nord. Udåkr. f, ålol. Ny nøkke. X. 1
90 G. P. Chriitensen Sohmidt:
aabne Vocaler, ligger i selve deres phonetiske Beskaffenhed; men det er jo kun en blot og bar Gradsforskjel : selv det særlig seige v har jo, hvis man tør dømme efter det Herod. VII, 220 opbevarede delphiske Orakelsvar, i hvis 2det Vers der staaer aarv i^ixvdåg som Daktyl 4~ Trochæ, ikke været ubetinget udelukket fra Elision. At de attiske Digtere gjennemgaaende paalagde sig en strengere Observants og heller valgte at gjøre for Meget end for Lidt i Retning af at negte sig Elision af visse Ord og Ordformer, er alminde- lig anerkjendt og har sin naturlige Grund i den paa deres Tid almindelig udbredte Brug af Skrift og Læsning som Meddelelses- og Tilegnelsesmiddel ; thi denne medfører selv- følgelig en mere bevidst Behandling af Ordene som Ord og en klarere udpræget Stræben efter at blive fuldt forstaaet, ikke blot i Henseende til den Forestilling, man forbinder med Ordene, men ogsaa, hvad der for Meddelelsen gjennem Mund og Øre er forholdsviis ligegyldigt, i Henseende til selve Ordene efter deres Form og Lydbestand; men ogsaa dette begrunder kun en Gradsforskjel og indeholder ikke nogen Norm for det enkelte Tilfælde. Af almindelige For- hold, der tør antages gjennemgaaende at have været be- stemmende med Hensyn til Undladelse af Elision, bliver der da væsentlig kun det eoe tilbage, at forskjellige Smaaord enten havde for stor selvstændig Betydning til, at deres svage materielle Lydcomplex taalte yderligere Afkortning (som Pronominerne ri og tO, eller sluttede sig saa nøie til det nærmest paafølgende Ord, at de i paakommende Til- fælde tilbøde et naturligere Middel til at undgaae Hiatus i den ligefremme Sammensmeltning dermed, den saakaldte Krasis (som de paagjældende Former af Artikelen og Præ- positionen TT^o); men disse Kategorier maa man da ogsaa« hvis de skulle have Noget at betyde, sørge for at holde skarpt begrændsede og ikke paabyrde dem Ord, som de i Virkeligheden ikke rumme. Overhovedet er der paa hele dette Omraade stærk Opfordring til at vise Forsigtighed og Tilbageholdenhed, vogte sig for Vilkaarlighed og Gonseqvents- mageri og ikke ville vide Mere, end man virkelig er i Stand til at vide.
Den antagrne homeriske Gonjnnotioii S rt. 91
Imidlertid har en efter min og Fleres Mening ubegrundet og uholdbar Paastand om et enkelt bestemt Ords ubetingede Udelukkelse fra Elision, kategorisk fremsat af Mænd med stor og fortjent Auctoritet og forbunden med en ret speciøs, men i Virkeligheden ikke bedre begrundet eller mere hold- bar etymologisk Tbeori, vundet stærk og levende Tilslutning fra mange Sider og er, om den end ikke endnu har fundet og maaskee heller ikke har Haab om at finde almindelig Optagelse i Lexikon og Grammatik, dog bleven Retskrivnings- og Fortolkuingsgrundlag i en Mængde Udgaver af de home- riske Digte, bl. a. ogsaa Skoleudgaver, saa at enhver philo- logisk Lærer maa have en Mening om den. Jeg har i den senere Tid jævnlig havt Leilighed til at fornye Bekjendt- skabet med hele denne Doctrin, og der har i den Anledning paatrængt sig mig en Række Betragtninger, som maaskee ville kunne bidrage Noget til en rigtig Vurdering deraf, og som jeg derfor har troet at kunne gjøre En og Anden en Tjeneste med at meddele.
Der foreligger i Uiaden og Odysseen (og overhovedet i den ældste episke Digtning) en Række Tilfælde af sammen- satte Sætninger, hvor Bisætningen er indledet ved apo- stropheret St', og hvor Sammenhængen meer eller mindre bestemt kræver den opfattet ikke som Tidsbisætning, men enten som Causalsætning, og det som Causalsætning af den Art, at vi efter de øvrige sproglige Vidnesbyrd skulde vente den indledet ikke ved ors (hvis Overgang fra temporal til causal Betydning jo forøvrigt er velbekjendt og har tydelige Analogier baade paa Græsk og i andre Sprog), men ved an, f. Ex. hvor Hovedverbet er et ligefrem Sindsstemningsverbum, eller endog som simpel Gjenstandssætning, saa det synes at ligge nærmest at antage, at Conjunctionen virkelig er meent ikke som ots, men som otc, og altsaa lotaet i oxi her eli- deret. Hos attiske Digtere findes der af saadanne Forbindel- ser kun ganske enkelte svage og usikkre Spor^); her kan
*) Det er fortriDSviis kun to Steder, der her vilde komme i Betragt- ning, Sopb. Aj. 802 og Eur. Iph. Taur. 574, og begge ere i Mening
1*
92 C. P. Chris tenten Schmidt:
gjennemgaaeDde et apostropheret or' opfattes som Sra, enten i Egenskab af ligefrem Tidsconjunction eller med meer eller mindre udpræget Gausalbetydning. Det har derfor ikke været vanskeligt at opnaae væsentlig Eenstemmighed i de grammatiske Lærebøger og græske Ordbøger om den — for Tragikernes Vedkommende dog maaskee ikke ubetinget sikkre — Lære, at oti hos attiske Forfattere er absolut uimodtageligt for Elision, en Lære, der, saavidt jeg veed, i denne Udstræk- ning først blev fremsat af Lobeck i hans lille Ungdomsskrift Initia doctrinæ de usu apostrophi, Wittenberg 1804, S. 16, medens endnu A. 1798 J. Fr. Fischer i sine Anmærkninger til Wellers Grammatik I S. 141 f. (sml. Porson t. Eur. Hee. 110, London 1797) indskrænker Beuegtelsen af Elisionens Tilstedelighed i ou til de attiske Prosaister og Aristophanes, hos hvem den jo har en særlig Støtte i Tilstedeligheden af Hiatus efter Ordet. Derimod læres der i de fleste Gramma- tiker og Lexika endnu den Dag idag, at hos Homer (eller overhovedet i det gamle Epos) kan lotaet i Zxt elideres, og saaledes lærer ogsaa hos os baade Berg (Gr. Forml. D. § 17, 1 Anm. 2), at „i ori sløjfes i enkelte Gange hos Homer, ikke hos Attikerne**, og noget mindre kategorisk Heiberg i Bergs gr.-d. Ordb.*, at „hos Hom. synes t at kunne elideres, hos Att. ikke". Denne Antagelse medfører ganske vist den In- convenients, at der paa nogle Steder bliver Tvivl om, hvor- vidt et CX er meent som ote eller som (Jri; men der maa man saa nøies med at gjøre sig Tvivlen klar og, forsaavidt man ikke kan give aldeles afgjørende Grunde for den ene eller den anden Opfattelse, indrømme dem begge en relativ Berettigelse; det er jo heller ikke Mere, end man, naar man ikke er særlig polemisk ellei pedantisk anlagt, gjør i mangfoldige andre Tilfælde og alligevel maa gjøfe ogsaa i en og anden af de her foreliggende Forbindelser, forsaavidt nemlig et saadant or* stundom ogsaa med nogen Ret kan
og Udtryk i det Hele for lidet klare til at afgive faste Holde- puncter. De enkelte Tilfælde, der foreligge i Resterne af den gamle lyriske og didaktiske Digtning, skal jeg senere gjøre op- mærksom paa.
Den antagne homeriske Gonjanotion S ft. 93
opfattes som reent temporalt. Paa enkelte Steder kan der endvidere være Tale om at forstaae or' som Mase. af d. relat. Pronomen (o xe *— cøra; den forskjellige Skrivemaade med og uden Diastole eller Mellemrum garanterer jo kun den enkelte Diorthots eller Udgivers Opfattelse), og den For- klaring maa man altsaa under givne Forudsætninger ogsaa tilstaae sin Ret. Reent abstract seet kan der jo endog tænkes endnu flere Muligheder: or' (o t) kan ogsaa være Neutrum af oare med virkelig pronominal Function, det kan være Demoustrativpronomen eller Artikel med copulativt t6, og det kan foran en aspireret Vocal, altsaa med &, være — elideret o^a hvor; men ingen af disse Muligbeder faaer prak- tisk Betydning for noget af de paagjældeude Steder. Op- fattelsen kan i det Høieste vakle mellem temporalt ore, cau- salt ore, OU og o t8 «- oara; men denne Usikkerhed i den formelle Ordforstaaelse paa enkelte Steder troe altsaa Mange — og ere efter min Mening i deres gode Ret, naar de troe det — med frelst philologisk Samvittighed at kunne finde sig i som noget i Sagens Natur Givet og slaae sig til Ro ved, at i alt Fald ingen af Opfattelserne spolerer selve den Tanke, som Sammenhængen kræver.
En saadan Latitudinarisme har imidlertid selvfølgelig ikke kunnet tilfredsstille Alle. Enhver Tvivl har man gan- ske vist ikke seet sig i Stand til at afskære Muligheden af, men Spørgsmaalet „ori, eller vte^ har man troet at kunne frigjøre sig for ved at gjøre kort Proces med w. Begyndel- sen blev gjort af Fr. Thiersch, som gr. Gramm.* § 164, 9 uden videre decreterer: „*'0u wird auch im Homer nicht apostrophirt, und or' ist aie*^, hvad der, som Exemplerne vise, ogsaa skal gjælde, hvor oj indleder en simpel Gjen- standssætniug. Tb. tænkte sig nemlig, saavidt man kan slutte af § 322, 14 d sammenlignet med § 298, 1 b^), ore som
O Mere udtrykkeligt udtales det i S. Udg. § 816, 14. I den stærkt omarbeidede 0(( forkortede 4. Udg. er baade denne Bemærkning og den i § 822, 14 d indeholdte bortfalden, men Dootrinen om 8r' = S«f er uforandret (§ 108, 8). Til § 298 svarer der § 224, til § 820-821 § 240-241.
94 C. P. Ghristenten Schmidt:
sammensat af Acc. Neutr. af det relative Pronomen og Partikelen tb, altsaa som Acc. Neutr. af o<na, ligesom ttå er Acc. Neutr. af otrug el. ottg, en Mening, som jo ogsaa efter ham mange Andre have havt og endnu den Dag idag have. At denne Antagelse medfører en uundgaaelig Uklarhed med Hensyn til den causale Betydning i ots, som Th. § 320, 2 og § 321, 1 — 2 betragter som inhærent i den temporale, men som, naar ore ikke er Andet end et blot anderledes formet o eller ^», ogsaa kan være opstaaet uafhængigt af denne, havde Th., hos hvem der overhovedet ikke er Tale om noget Udviklingsforhold mellem Betydningerne, neppe Øie for ; men den kommer tydeligt frem f. Ex. hos Nagels- bach til A 244, idet han der tillægger ars Betydningen toeU „als Neutrum von oors^, altsaa uafhængigt af den temporale Betydning, men alligevel i denne Function sammenstiller det ikke med lat. quod, men med lat. quando, I et nyt Stadium indtraadte Theorien med Irom. Bekker, som i sin 2den Udg. af de homeriske Digte (Bonn 1858) skrev det apostropherede W i de fleste af de paagjældende Steder med Mellemrum mellem Bogstaverne og dernæst i Berliner-Akademiets Moiiatsberichte for 1859 S. 391 ff. (— Homerische Blatter IS. 149 ff.) med den ham eiendommelige Ordknaphed, men i det Hele klart og tydeligt, gjorde Rede for denne Skrive- maade: "Oti er Neutrum af otig^) og kan lige saa lidt som ri elidere sit t; det er først Pronomen, siden ogsaa Conjunc- tion; paa begge Maader bruges ogsaa det usammensatte o, og til dette føies saa ogsaa det bekjeudte, men „noch wenig verstandene" tb. Han beklager, at han paa nogle Steder, deriblandt ogsaa tre, i hvilke der staaer fuldt udskrevet ors, i Udgaven ikke har anvendt den nye Skrivemaade, men ladet Ordet staae uadskilt, som om det var Tidsconjunction ; men han trøster sig bl. A. med den Formodning, at i Virkelig- heden Tidsconjunctionen otb er identisk med o re at en
') Hvorfor det skal være Neotrum netop af Jlr«;, „nicht von S; «{** (hvoraf der altsaa overhovedet slet ikke synes at skalle være dannet nojnren Neutrumsform) , bliver oj^saa efter Udviklingen S. 149 f. mindre forstaaeligt ; men det Spørgsmaal har her ingen Betydning.
Den antagne homeriske GoDJnnotion o tt, 95
FormodniDg, der altsaa — bortseet fra den nye Skriveinaade — falder sammen med, hvad Thiersch og Någelsbach vare gaaede ud fra som Dogme. Betydningernes indbyrdes For- hold gaaer heller ikke han nærmere ind paa, undtagen for- saayidt han lader skinne igjennem, at han yil have Tidsbe- tydningen betragtet som den secundaire. B.s Skrivemaade er adopteret af vistnok de fleste nyere Udgivere, bl. A. ogsaa af J. La Koche, som allerede i Homerische Studien (Wien 1861) ikke blot for saa godt som alle de af B. ændrede Steders Vedkommende fuldstændigt slutter sig til ham, men ogsaa selv føier et Par til, og i Homerische Untersuchungen (Leipzig 1869) søger yderligere at begrunde Ikke-Elisionen af lotaet i aii. B.s Formodning om Identiteten af det tempo- rale vra med o te at, som La Roche forbigaaer med Taushed, er i bestemtere Form -^ nemlig saaledes, at den temporale Betydning ligefrem afledes af Betydningen at t- søgt hævet til Vished af C. Gapelle i en Afhandling i Philologus for 1877 (XXXVI Bd. S. 193—209) betitlet „Beitråge zur home- rischen syntax. I. o, lk\ thi, oxe", hvori han ogsaa, hvad B. ikke havde fundet fornødent, forsøger at give en fuldstændig Theori af Betydningsudviklingen i Gonjunctionerne o, ou og 0T8, saaledes som den skal være gaaet for sig paa det for dem alle fælleds Omraade, og af Oprindelsen til den tempo- rale Betydning særligt i ure, men derefter med god Ret gjør gjældende, at naar den Gonjunction, som B. skriver o ts, i Virkeligheden er det samme Ord som Tidsconjunctionen, da foreligger der ikke nogensomhelst theoretisk Grund til at skrive den anderledes end denne. Hermed vilde vi da i det Væsentlige være vendte tilbage til Thiersch's Standpunct, kun at det nu skulde have fundet et paa dybere genetisk Forklaring baseret klarere og bestemtere Udtryk og i det Hele en fyldig og alsidig Begrundelse. Denne vil det da nu være vor Opgave at prøve lidt nøiere.
For Afgjørelsen af de Spørgsmaal, det her væsentlig gjælder om at besvare, har nu Gapelles Theori om den Be- tydningsudvikling, som Gonjunctionen ote indtil et vist Puuct skal have deelt med Gonjunctionerne o og on, egentlig ingen videre Betydning; men det kan alligevel have sin Ixit^t^'^^^^
96 G. P. GbristenBen Schmidt:
ogsaa at kaste et Blik paa den, da den jo staaer i umiddel- bar Forbindelse med det ikke uvigtige, men gjennemgaaende meget uklart behandlede Spørgsmaal om Accusativformens syntaktiske Function i disse Conjunctioner. Capelle gaaer da ud fra det relative Causaladverbium o weshalb, som han tillægger den oprindelige almindeligere Betydning in heøée- hung worauf (in toelcher leeiehung)^ hvoraf den mere særegne weshalb skal have udviklet sig efterhaanden. Derefter kom- mer saa o og i Lighed dermed ore og (ki som Conjunctioner, oprindeligt i Betydningen in heziehung darauf dass {in der heziehung dass)] de skulle saa have været anvendte først til at indlede Sætninger, hvorved man motiverede et Udsagn, dernæst som Gausalconjunctioner ved Verber, der betegne Sindsstemning og Yttring deraf, og efterhaanden ogsaa i friere causal Forbindelse, og til denne causale Brug skulde saa slutte sig — med stadig Udgaaen fra Betydningen in der heziehung dass — deres Anvendelse som ^explicative^ Conjunctioner^), først i Tilslutning til Hovedsætningens substantiviske Object og derefter til et blot Bisætningen antydende Demonstrativpronomen, endelig ogsaa som et
^) Benævnelsen „explicativ** har Capelle upaatvivlelig; optaget efter E. Pfudel, som i den hos G. jævnlig omtalte Afhandling ^Beitråge zar Syntax der Caasalsåtze bei Homer*' (Progr. d. kdn. Ritter- Akad. zn Liegnitz 1871) S. 85 f. bruger den om o og oti i For- bindelser som SI 538 f. dXX' ini xal tZj &rix» ^»o; xaxoVt Stri oi ov u nuidior h fitydqoiai yovt] yivtto xQaiovtwv^ 8om Pf. (ved en Sammen- blanding af, hvad der ligger i bisætningens Appositionsforhold med hvad der ligger i selve Bisætningsconjanctionen) paralleli- serer med det forklarende y^Q <* ^^ ff- og lignende Steder, og som da efter hans Opfattelse ved at forklare det foradgaaende Substantiv begrunder Berettigelsen af dets Anvendelse; men C. overfører Navnet paa hele den baade appositive og simpelthen declarative (hos Pf. „transitive") Brug af S og 'dtt. Da jo imidler- tid enhver declarativ Gjenstandssætning virkelig med Rette kan opfattes flum explicerende et enten udtrykt eller tænkt Nominal- elier Pronominalbegreb, kan man godt acceptere Udtrykket ogsaa i denne videre Udstrækning. Pfudels Afhandling har jeg først senere havt Leilighed til at gjøre mig bekjendt med, men jeg skal i det Følgende tage Hensyn til den, hvor der maatte være Anled- ning dertil.
Den antagne homeriske Conjnnction 8 <t. 97
blot dass med fuldstændig Opgivelse af hiint in der beøiehung umiddelbart ved verba sentiendi el. declarandi, idet Bisæt- ningen deels staaer i Objects-, deels i Subjectsforhold til Hovedverbet, og ligeledes „in freierer weise'^ ved andre Verber og Phraser. Den første afgjørende Overgang, fra det oprindelige pronominale o in beeiehung worauf til det con- junctionale o in heziehung darauf dass, forklarer han som foregaaet „auf dem wege der correlation", idet Relativets særegne Betydning i den paagjældende Forbindelse efter- haanden udslukkedes og man vænnede sig til blot at betragte det som tilknyttende Partikel for den ved Demonstrativet antydede Causalsætning (S. 201). Men ved hele denne Ud- vikling er der rigtignok Adskilligt at bemærke. For det Første seer det noget underligt ud, at skjøndt Modificationen af den som oprindelig supponerede Betydning in wékher heziehung til weshalb er fuldstændigt fuldbyrdet allerede paa det første Trin, i Relativadverbiet, alligevel Betydningen in der heziehung dass ogsaa i Gonjunctionerne o, Ub og m — af hvilke de to sidste i Forbigaaende bemærket slet ikke optræde som Relativadverbier — skal tænkes bevaret nogen- lunde levende ikke blot gjennem hele den causale Brug, men endnu paa de to første Trin af den „explicative**. Den er desuden paa dette sidste Punct umulig allerede paa det andet Trin; thi et S i Betydningen in der heziehung dass indeholder øiensynligt selv det Demonstrativpronomen i sig, hvortil Bisætningen refererer sig, og kan altsaa ikke tænkes, hvor i Hovedsætningen et saadant Demonstrativ allerede findes i anden Function, som Object eller Subject, f. Ex. y 466 vin&ogy ovdi t6 5^, o av nelaacd'ai Mfisllw. Men er den her umulig, (U er den lidet rimelig, ogsaa hvor Bisætningen slutter sig til et Nomen som Object for Hovedverbet, f. Ex.
n 119 ff. ^æ S* JSaq . . . li^a &B(!nf, o ^ ^ot^X^ (^^XV^ ^^^ fitidia
»Biqw Zei^, Og dens Sandsynlighed som Grundlagt -for hele den „explicative^ Brug bliver saaledes ganske overordentlig ringe. Og skal o dass forklares umiddelbart ud fra o weil^ da er det særdeles uheldigt, at det eneste Sted, C. kan an- føre for Overgangen fra o som Causalconjunction til o som ExplicativcoQJuuction, øiensyulig taler (or V\%<^ di<^\i \siQ^%^\X^
98 G. P. Ghristenten Schmidt:
Overgang. Det er P 206 ff. åiå^ roi yw f% fUj-a jt^Awo^ éj^r^mUfø
hvor vi aabenbart ikke have en Causalsætning, der n»r- mer sig til Explicativtiætuing, men tvertimod en ExplicatiT- sætning, der nærmer sig til Causalsætning (sml. Madyig, Synt. d. griech. Spr. § 170 a Anm.), og hvor allerede den Omstændighed, at Bisætningen, som C. selv rigtigt bemærker, slutter sig ikke til Substantivet fioiy^, men til Pronominet T&v^\ burde have gjort ham betænkelig, da en af Cåasal- sætningen opstaaet Explicativsætning efter hans Theori jo dog helst maatte være en Explicativsætning af første Trin og ikke som denne af andet. Fremdeles iindes den Correla- tion, som skulde være Forudsætningen for Overgangen fra in welcher beziehung til in der beziehu/ng dass, Gorrelationen in der beziehung in welcher, slet ikke i de Exempler, hvor 5 forekommer som relativt Causaladverbium, og kan ikke findes i dem, da o der staaer reent continuativt (o nal nanwvfiwa ^åiaig d 206, u xal ftnaficwia ^a^eig <r 332 Og 392); den er over- hovedet ikke paaviist i nogen eneste levende Sætningsfor- bindelse, og ville vi tænke os een, som vi jo nok kunne — lad det være f. Ex. xXaiu toxno, o aXj^tj jeg græder i Henseende til det, i Henseende til hvilket jeg føler Smerte — , saa tjener for det Første Demonstrativet her ikke, som C. forudsætter, til Antydning af en følgende Causalsætning eller overhovedet til Antydning af en følgende Sætning, men til Antydning af et substantivisk Begreb, hvortil Bisætningens Prædicat saa vel som Hovedsætningens staaer i Heuseendesforhold, f. Ex. Ti,v xeyaAi>, tor ^^a/iovee, tb l'Xnog, Og dernæst vil Enhver kunne sige sig selv, at en saadan Sætningsforbindelse, hvor baade Hoved- og Bisætningen skal indeholde et Udsagn i Hen- seende til eet og samme substantiviske Begreb, kunde der navnlig i en naiv og lidet reflecterende Tid saa overordent- lig sjelden være Anledning til at bruge i Praxis, at der ikke kan være Tale om, at den kunde tjene til Grundlag for en Forbindelse, der saa tidlig og saa hyppig var Anledning til at bruge, som Forbindelsen af en Hovedsætning med en
^) Bemærkningen er rettet mod Pfadel S. 36.
Den antagne homeriBke Gonjimotion o <•. 99
Causal- eller Explicativsætning, i alt Fald paa den Maade, hvorpaa C. tænker sig det, ved successiv Fordunkling af Relativets oprindelige Betydning; thi en saadan successiv Fordunkling forudsætter en jævnlig gjentagen Brug. Ganske vist er der en Mulighed for, at Sproget gjennem en Correla- tionsforestilling som den antydede kunde skabe sig en Gausal- conjunction {xXakj tckto o åX^^a jeg græder fordi jeg føler Smerte), men det kunde ikke skee ved en successiv Over- gang, men kun ved et Spring, ved et umiddelbart Greb efter et Betegnelsesmiddel, som, om end kun indirecte og til- nærmelsesviis betegnende, dog kunde tilfredsstille Øieblikkets Meddelelsestrang og den Hørendes tilsvarende Forstaaelses- trang; en saadan Trang maatte dog, for her blot med et Ord at berøre ogsaa C.s Gruppering af de enkelte Betyd- ningsnuancer i Gausalconjonctionen, naturligt tænkes at have gjort sig gjældende først og nærmest med Hensyn til et Be- tegnelsesmiddel ikke for den logiske Grund, Motiveringen af et Udsagn, men for den reale Grund, Forklaringen af en Kjendsgjerning. Altsaa til 6 som Causalconjunction kunde Sproget med den angivne Modification af C.s Tanke nok komme ad den af ham angivne Vei, og hvis der ikke kan paavises en lettere og naturligere, vil for saa vidt hans For- klaring kunne admitteres; men til o som explicativ Conjunc- tion syntes den ikke at kunne føre os. Det foreløbige Resultat af vore Overveielser med Hensyn til C.s Udviklings- theori bliver altsaa 1) at Relativadverbiet o ikke kan paa- vises at staae i nogen genetisk Sammenhæng med Conjunc- tionen o^) og 2) at 6 som Explicativconjunction ikke kan paavises at være et mere secundairt Betegnelsesmiddel end
y) Naar ogsaa Thiersch (gr. 6r.^ § 817, 6) bringer oti fordi i speciel Forbindelse med 'd ti hvorfor, idet han forklarer hiint i Analogi med cuc = iftål tujg og otov = inåi towy, da bliver det for ham kan
•^ .mnnligt, fordi han (§ 298 b) tillægger de pronominale Nentrnms- former overhovedet Modtageli f^hed for Adverbialfanction i ganske ubestemt Almindelighed og derfor i meget forskjellig Nnance, snart som temporal, snart som local osv., og saaledes her som modal (o ti og \kt = ,,we88er Maaszen^''), hvad jeg vel ikke behøver at opholde mig ved.
100 c. P. ChristenBen Schmidt:
5 som CausalcoDJUDCtioD, men at der tvertimod snarere var Tegn til, at det explicative o var mere primairt end det causale. Dette Sidste stemmer ogsaa vel med deu alminde- lige Betragtning, at Forestillingen om et Bisætningsindhold i Aarsagsforhold forudsætter større Abstraction og altsaa mere ndviUet Forestillingsbestand end Forestillingen om et Bisætningsindhold som Gjenstand for Yttring, Mening, Kund- skab eller Omdømme, saa at ogsaa af den Grund o eller In — at (i Sætninger, der staae i ligefrem Objects- eller Sub- jectsforhold) som det, der bar deu simpleste Function, i sig selv maa have Præsumption for at være det meest oprinde- lige og opstaaet meest umiddelbart af selve Pronominet. Dette Resultat kan heller ikke altereres ved Betragtning af de foregivne Analogier, C. anfører til Støtte for sin Udvik- ling, nemlig di&ti. og otVexa, af hvilke diott optræder fra Herodot af, det digteriske otVexa møder os ganske jævnlig allerede hos Homer. Begge bruges de baade som relativt hvorfor — og det ikke som o blot continuativt, men ogsaa i virkelige relative Bisætninger, di6u fortrinsviis (thi continuativt bruges, som rimeligt er, gjennemgaaende dio)^ ovrMo i alt Fald en enkelt Gang (/ 61, sml. <jp 155) — og dernæst endvidere som fordi og som at, og den causale Betydning er her øiensynlig den første. Men at Udviklingen skulde være foregaaet paa den af C. antagne Maade, er alt andet end rimeligt. Be- tydningen fordi kan heller ikke her være opstaaet ved suc- cessiv Afblegning af Betydningen hvorfor i Correlation til et derfor; thi Correlationen derfor — hvorfor savner, som det ligger i Sagens Natur, ogsaa her den nødvendige Betingelse for en saadan Udvikling, den hyppige og stadige Brug: i Correlation til et derfor findes ovvexa hvorfor i alt Fald hos Homer aldrig og diåu i samme Betydning kun en eneste Gang hos Herodot (med tilføiet neg, IV, 186), ja selv om vi tage di6 {dl o) med, veed jeg af hele Prosalitteraturen indtil Demosthenes incl. kun tre Steder at anføre for en saadan Correlation (Thue. VH, 34, Lys. XXXI, 18 og Plat. Min. 320 E), og overalt er Grundens Identitet i Hoved- og Bisætnin- gen fremhævet ved et tilføiet neg eller xai som noget særlig eiendommeligt. Hvor diini ellers forekommer i Correlation
Den antagne faomeriBke Conjnnotion o tå. IQl
til et derfor^ har det den almindelige Betydning fordi, og det Samme gjælder overalt om det homeriske ovvexa. Og hvad dernæst Betydningsovergangen fra fordi til at angaaer, da er jo her Betydningen fordi bestemt mærket som den første ved selve Præpositionerne dia og fyaxa, saa at Paralle- lismen med o og oTi ingenlunde kan betegnes som særlig iøinefaldende ; at Overgangen skulde være formidlet ved en bagved liggende oprindeligere Betydning som den, C. for o og lui statuerer i in der ieziehung dass^ kan der i alt Fald ved ^ioTi ikke være Tale om — hvad ovvexa angaaer, afviser C. selv den af Schoemann^) fremsatte Tanke om en saadan, som jo. efter Sch.s Udvikling rigtignok ogsaa vilde føre til ovrexa at som mere oprindeligt end ovraxa fordi — , og hvor- ledes vi umiddelbart fra det causale fordi skulde komme til det explicative at, har C. ikke nærmere angivet. At den causale Brug ogsaa ved oiVex« — ved ^*6t» har der neppe været tvivlet derom — er ældre end den explicative, maa jeg som sagt være enig med C. i; den Kjendsgjeming, at ovTBKa at i Iliaden endnu kun forekommer en eneste Gang, men i Odysseen 6 Gange, og at paa den anden Side avraxa fordi findes mindst 30 Gange i Iliaden og over 20 Gange i Odysseen, synes mig i saa Henseende at tale saa tydeligt, at ingen Modsigelse er mulig. Spørge vi da nu, hvorledes Overgangen, der altsaa ved ovvsna falder indenfor selve de homeriske Digtes Grændser, ved diort fremtræder som fuld- byrdet Kjendsgjerning allerede hos Herodot, er gaaet for sig, da kan det, saavidt jeg seer, ikke godt være tvivlsomt, hvor vi have at søge Forklaringen derpaa. Hverken ^iori eller ovvsKa kan uden at ^øre Vold paa Sprogudviklingens Continuitet forstaaes paa anden Maade end i Analogi med de talrige andre som Gonjunctioner brugelige Forbindelser af en Præposition og et lielativ, men maa ligesom disse opfattes saaledes, at Relativet tillige repræsenterer et De- monstrativ, og det et Demonstrativ i den Gasus, som Præ- positionen kræver, medens Relativet, forsaavidt det ved Attraction eller Assimilation har antaget Demonstrativets
1) Die Lehra v. d. Redetbeilen (Berlin 1862) S. 1Q>%.
102 C. P. Christensen Schmidt:
Casusform, fungerer, som om det stod efter Omstæsdig- hederne enten i den almindeligste Casusform, Åccusatiy, eller med den Adverbialendelse, som Forbindelsens særegne Art medfører. At C. ikke vil indlade sig med denne For- klaring, kommer vel deels af hans alt for vidt drevne Ræd- sel for „Ellipser*^ (sml. hans Bemærkninger S. 203), deels maaskee ogsaa af, at Relativets Attraction el. Assimilation i sin simpleste Form — hvor Relativet har ligefrem pro- nominal Function — ikke er sikkert repræsenteret hos Homer*). Overflødige Ellipser er jeg selv, som jeg ofte har havt LeiHghed til at lægge for Dagen, heller ingen Ven af; men Repræsentationen af et Demonstrativ ved et Relativ kan man dog ikke godt tænke paa at banlyse af Sproget, og den forekommer tidt nok allerede hos Homer, som ogsaa har Attractionen — foruden i ovvexa — i alt Fald adskillige Gange i ^5 ol. Altsaa ^*ot* repræsenterer et dta tovto, 8t», owexa et tov fvexa, o (hvad der naturligviis ikke vil sige, at de ere opstaaede af disse Ord ved Bortkastelse og Omform- ning, men at de ere opstaaede ved en Combination af de for disse Ord til Grund liggende Forestillinger), og naar ved denne Opløsning det latente Demonstrativ har faaet, hvad der tilkommer det, Afhængigheden af den paagjældende Præposition og den deri liggende Causalitetsbetydning, bliver der for Relativet kun den Function tilbage, at tilknytte i Sætningsform den blotte Angivelse af Demonstrativets Ind- hold, d. V. s. den rene Betydning af et blot at Dette viser imidlertid kun, at ogsaa her Forestillingen at er Forudsæt- ning for Forestillingen fordi og ikke omvendt (ogsaa det danske fordi er jo =^ fyrir pvi at) ^ men det forklarer endnu ikke, hvorledes 5*6x4 og ox^exa^ der indeholde en Cau- salitetsforholdet betegnende Præposition i sig, ere komne til Betydningen af det blotte at; Forklaringen deraf kommer først frem, naar vi tænke os — ved en Pleonasme — et
*) S. Kriiger gr. Spr. II § 51, 9 A. 1. Dog savnes her det Sted, der med allermeest Rimelighed kan være Tale om, E 265, o% i V 649 kan Forbindelsen ttfiti; t9Ufitia9ai ikke betragtes som faldt legiti- meret ved ttfir\i drdaaétv.
Den antagne homeriske Conjnnction li t: 103
udtrykkeligt udsat Demonstrativ med Præpositionen ved Siden af det i Relativet latente, altsaa dia tovro, di&ii, og tov tvB%0L (Tovyexa), ovvbkol^ men vel at mærke ikke i Betydningen derfor — hvorfor men i Betydningen derfor — fordi. Den Slags Pleonasmer er jo det græske Sprog fuldt af; vi finde dem baade, hvor Relativet har virkelig pronominal Function, som i det Madv. gr. Ordf. § 103 Anm. 2 i Noten under Texten
anførte Sted IsOCr. XV, 187 d^i xovq fiéXXovrag dio'aaiy . . . n^bg Tovio nsgivxivat »alcjgj n(fbg ona^f av ngojj^frffiévot rvyx^^^h hvor nqhg tovto, nqhg onsq ikke betyder Andet end nghg TovTO, o9V8^
(sml. XII. 68 én tovtav, ^| wv «— ^x Tot^edt', S), Og vi finde dem ogsaa, hvor Relativet kun har conjunctional Function, som Her. VII, 181 ég tmto, ig '6 — ig tcwto, ot8, Plat. Apol. 29 C
inl tovKa, itp (ots = inl tovtoi, oxit8, Dem. XX, 82 nat inalvo,
xo^' o •= nat éneivo, ot* osv. Til at give Forbindelsen denne reent pleonastiske Charakteer, hvorved Præpositionen i det relative Led og selve Relativets specielle Gasusform miste enhver virkelig Betydning, udkræves selvfølgelig, at det rela- tive Led følger bagefter det demonstrative; thi hvor det Omvendte er Tilfældet, tjener det efterfølgende udsatte De- monstrativ kun til mere eftertrykkelig Gjentagelse af det forudgaaende latente, og Præpositionen ved Relativet kan lige saa lidt som Relativets specielle Gasusform undværes. I saadan pleonastisk Gorrelation finde vi da nu ogsaa ikke blot dt&n hos Prosaforfattere (som til di avtb tovto Lys. VIII, 17, til dia TOVTO Isocr. XV, 263, ogsaa til Demonstrativer med andre eenstydige Præpositioner, som tovS* wx« Plat. Polit. 264 D, og saaledes allerede hos Herodot til inl tovdt II, 57), men ogsaa oiVsxa finde vi saaledes et Par Gange i de home- riske Digte, nemlig (for ikke at tale om det her Intet be- visende ovvBxa — Tovrexa F 403 fif. Og iv 727 f. *)) til et forud- gaaende Tot-^* hexa ^ 110 f. og — hvad der er særlig oplysende med Hensyn til dets Betydning som Æqvivalent for et o
O Lehrs de Aristarchi Btndiis Homericis' S. 57 forbinder i disse Steder oVvéxa med det Foregaaende, Of[ Schoemann Redeth. 8. 180 billiger hans Interpanction; men jeg giver Gapelle (S. 201) Ret i, at den ikke er „znm vortheil der stellen**.
104 C* P* Chiistenien Schmidt:
eller Sti — ogsaa til et forudgaaende tå (ved Sindsstemnings- yerbet wtBaaofUyfi) 5 191 f. og til et forudgaaende tMb (yed SindsstemningsYerbeme x^ og yefUaaa) ^ 313 f. Her er overalt Gausalitetsforholdet tilstrækkeligt betegnet i det demonstrative Led, og dUf^i eller ovrtxa tilføier intet andet Nyt end den relative Tilknytning, saa de fuldkomment kunne erstattes ved og altsaa ogsaa opfattes som et blot at, rigtig- nok endnu kun et at i en bestemt enkelt Forbindelse; men saasandt et saadant ovvaxa i Gorrelation til en demonstrativ Causalbestemmelse maa antages at repræsentere et ældre Stadium end ovvaxa alene i Betydningen at, der i Iliaden øiensynlig endnu kun er i sin Vorden, bør vi ogsaa have Lov til at antage, at ovvaxa — og det Samme gjælder om det endnu senere opstaaede ^iori — netop ved at udløses af denne Correlation er blevet disponibelt som et blot at ogsaa i allehaande andre Forbindelser, og denne Proces kan an- tages at være falden saa meget des lettere, som den foregik paa en Tid, da Betydningerne fordi og at forlængst havde været forenede baade i o og oti — thi saaledes var Situa- tionen, dengang Iliaden blev digtet — , og da Sproget altsaa var vant til at udtrykke denne dobbelte Betydning ved een og samme Gonjunction (sml. Schoemann, Redetheile S. 182). Men at de to Betydninger i o og ort skulde have udviklet sig af hinanden i samme Orden og paa samme Maade som i diou og 0W8XO, er dermed slet ikke givet, lige saa lidt som det f. Ex. er nødvendigt i tag og wp^^a at antage Betydningen medens for mere secundair end Betydningen indtil, fordi den øiensynligt er det i ek o {l 609, x 89) og upaatvivleligt ogsaa i det efterhomeriske cors^).
^) Ogsaa paa Dansk kan (ved en Slaf^s Forestillingsforskydning) en Cansalconjnnction findes nedsat til Betydningren af et blot at, som Holberg, Don Ranndo IV, 7 ^det artigste er, efterdi Herren ingen Hat har** eller Grundtvig, Optrin af Nordens Kæmpeliv ' II S. 107 „Fordi den Mø ei Thora hed, men Danmark, fordi den Orm hed Knnd, hvad skader det?** (for ikke at tale om Forbindelser som Holberg, Epist. 447 S. 9 M<^&i'>&£^6n dertil er, efterdi . .** o. I.); men derfor vil man vel neppe finde sig forpligtet til at antage, at paa Dansk ogsaa at har været causalt, før det blev „explicatavt**.
Den antagne homeriBke CoignQction o t: 105
Alt, hvad vi altsaa fremdeles kunne indrømme Capelle, er, at hvis der ikke lader sig paavise en anden simplere Vei, kan Sproget nok tænkes fra det af ham angivne Udgangs- punct, skjøndt ikke ganske paa den af ham angivne Maade, at være kommet til 6 og oti som Causalconjunction; hvor- ledes derimod o og ori som Explicativoonjunction under denne Forudsætning skulde have udviklet sig, kan han ikke erkjen- des at have gjort klart, og Adskilligt syntes os tvertimod at tyde paa, at det snarere kunde være den explicative Brug, der laa forud for den causale, end omvendt. Gives der da nu en Vei, der fører gjennem det explicative o og iki til det causale, og som tillige er simplere og lettere end den af C. foreslaaede? Ja der gjør, og den var anviist allerede hen- ved 50 Aar, førend G. skrev sin Afhandling, men uheldigviis havde Manden, der anviste den, heller ikke selv fulgt den til Enden, men var bøiet af netop paa det her afgjørende Punct. Det var G. F. Schoemann, som A. 1831 i sin Af- handling De accusativo pronominum significatione causali usurpato (Opusc. III p. 263 ff.) paa fuldstændig klar og ud- tømmende Maade godtgjorde, at den causale Accusativ af Pronominer slet ikke er Andet end en simpel Indholds- accusativ („obiectum internum^, som han kalder den). Havde han nu seet, at ogsaaConjunctionen or«, om hvis pronomi- nale Natur han selvfølgelig ikke er i Tvivl, i sin Oprindelse netop er en Indholdsaccusativ, vilde han med Lethed have sluttet, at ligesom ti nXaU^g; hvorfor græder du? ikke er Andet end hvad græder du? o: hvilken Graad græder du?, saaledes er ogsaa m KkaUig fordi du græder ikke Andet end en Nuance af at du græder (egentl. det, som du græder, o: den Crraad, som du græder)-, men det var ham desværre negtet. Saa underligt det lyder, oversaae han fuldstændigt, at Relativpronominet ogsaa i sin Udvikling til Conjunction selvfølgelig maatte være bundet til de samme Normer, der gjælde for Relativer overhovedet og ligge i selve Relativets Begreb og sproglige Opgave. Relativets Opgave er jo kun den, at knytte en Sætning som Bibestemmelse til en anden ved Henviisning til et Begreb i denne eller til dens hele samlede Indhold. Denne Opgave løser det relative Ord &o\s\.
Kord. tidtkr. f. fllol. Sy rakke. X. ^
106 C- P* Christensen Schmidt:
Ord, og den kan fuldkommen tilfredsstillende løses ogsaa af rene Partikler uden nogensomhelst eller i alt Fald nogen- somhelst kjendelig grammatisk Bøiningsform , som oldn. er, dansk som o. L Hvad derfor Relativet eventuelt har af grammatisk Form eller Æqvivalent for saadan, har det med Undtagelse af Ejøns- og Talformen, der retter sig efter det Begreb, hvortil det henviser, ikke paa Grund af sit altid eensartede Forhold til Hovedsætningen, men paa Grund af sin meget variable Function i selve Bisætningen. Der kan i Hovedsætningen være hentydet til det ved et særligt paa- pegende Ord (Determinativet), der da i Hovedsætningen fun- gerer som foreløbig Repræsentant for Bisætningen, og dette er selvfølgelig et syntaktisk Led af Hovedsætningen, men Relativet selv er syntaktisk Led af Bisætningen og kan der- for i Henseende til Casusform eller Æqvivalent for saadan ikke bestemmes ved Forhold, der ligge udenfor Bisætningen, undtagen forsaavidt det tillige repræsenterer — eller ved en Ucorrecthed formes, som om det tillige repræsenterede — det til Hovedsætningen hørende Determinativ (Attraction eller Assimilation). Til disse Normer altsaa maa Relativ- pronominal have været bundet ogsaa i det Øieblik, da det gik over til blot Conjunction, og naar nu den Form af Con- junctionalbisætning, hvortil Pronominalsætningen først maatte gaae over, selvfølgelig maa have været den simpleste, og den simpleste uimodsigeligt er den, som ikke indeholder Andet end selve det rene Udsagn (Subject + Prædicat), maae vi altsaa, naar vi ville gaae virkelig rationelt til Værks, uden alt Hensyn til Hovedsætningen gjøre os klart, i hvilken accusativisk Function indenfor selve denne rene Udsagns- bisætning Relativet kunde blive til Bisætningsconjunction. Det rene Udsagn du græder bliver i Bisætuingsform til at du græder o: udtrykt i Nominalform din Graad, og denne Fore- stillingsform kan Relativpronominet ikke udtrykke i nogen anden accusativisk Function end Indboldsaccusativens : (det^) som du græder — (den Graad,) som du græder — din GrcMd. Den saaledes dannede Udsagnsbisætning kan træde i mang- foldigt Forhold til Hovedsætningen, som Subject, som Object, som Hensynsobject, i Henseendesforhold, kort sagt i alle de
Den antagne homeriske Conjnnction o i§, 107
Forhold, der paa Nominer betegnes ved de forskjellige Casusformer. alene eller styrede af Præpositioner, og bl. a. da ogsaa som Indholdsbestemmelse, men alle disse Forhold have Intet at gjøre med Conjunctionens Casusform; den er een Gang for alle given ved dens Function i selve Bisæt- ningen, og det, der træder i hiint vexlende Forhold til Hoved- sætningen, er slet ikke Conjunctionen, men hele Bisætningen, og forsaavidt den repræsenteres af et enkelt Ord, er det ikke Conjunctionen, der repræsenterer den (Conjunctionen tilknytter den kun), men det er det til Hovedsætningen hørende Determinativ. Dette kan efter sit forskjellige For- hold i Hovedsætningen staae i alle mulige Casus, styret af alle mulige Præpositioner og i enhver mulig Adverbialform; men Conjunctionen staaer overalt i een og samme Casus, Accusativ, og denne Accusativ er overalt Indholdsaccusativ. Determinativet kan som sagt ogsaa staae som Indholds- accusativ (i Forhold til Hovedsætningen), og saaledes faae vi da f. Ex. oXt'w tovto, ott xXoUeig (ordret jeg sørger det, at du græder — egentl. jeg sørger det, som du græder — o: jeg sørger, fordi du græder); men Conjunctionen er her ikke Indholdsaccusativ i Forhold til Hovedsætningens, men i Forhold til Bisætningens Verbum. Alt dette er saa klart og selvfølgeligt som muligt og ligger ligefrem i selve Be- grebet af en Conjunction, der i sin Oprindelse ikke er Andet end et relativt Pronomen; thi deraf maa vel dog den første og simpleste umiddelbare Conseqvents være den, at saa maa fra først af en saadan Conjunction lige saa vel som det relative Pronomen i Casusform rette sig ikke efter det Ord, hvortil den henviser, men efter det Forhold, hvori den staaer i sin egen Sætning. Denne Conseqvents har imidlertid som sagt Schoemaun overseet, og mange Andre have overseet den ligesom han. Efterat han i sin forøvrigt i mange Maader lærerige og nyttige Bog „die Lehre von den Redetheilen nach den Alten dargestellt und beurtheilt" (Berlin 1862) S. 174 fuldkommen rigtigt har fremhævet, at de relative Pronominer naturligviis optræde i den Casusform, „welche die Beschaffen- heit der Aussage des Nebenzatzes bedingt", efterat han S. 177, ligeledes fuldkommen rigtigt, har udtalt, at Ca^i&^V-
108 C. P. Gfaristensen Schmidt:
coDJUDctionen ojt er Acc. Neutrum af det relative ProDomen, og cfterat han S. 178, fremdeles fuldkommeD rigtigt, har forklaret tovro derfor og t/ hvorfor som iDdboldsaccusativer, vced liaD paa samme S. 178 ingen anden Forklaring for Causalconjunctiouens Accusativform, end at det er den Form, der corresponderer med Demonstrativets i Hovedsætningen, og ligesom for ret at slaae fast, at Conjunctionens Casus- form bestemmes ved Hovedsætningens Determinativ og ikke har Noget med Bisætningen at gjøre, sætter han i de til Illustration af Forholdet tilføiede Exempler et Kolon efter ('niy som om det var dette oti, der nu i den paafølgende Sætning skulde finde sin Udvikling (rovjo xkaUa^ orr xåQY^qtov ttncjkaaa osv.). Denne Forklaring medfører saa, at naar han S. 180 kommer til det af ham saakaldte „circumscriptive** OU (o: at) efter verba sentiendi, cogitandi, dicendi, kan han i dette ou ikke soe en Indholdsaccusativ, men i Lighed med Determinativet kun en ligefrem Objectsbetegnelse. Conse- qvent maatte han da egentlig, hvis han havde tænkt paa
Forbindelser som Aiyerai xal tovto, ou eller dijXov i<nt, toCto, oh,
i deres or* slet ikke have seet en Accusativ længer, men ligesom i det tilsvarende lotTo en Nominativ, og i Forbindel- ser, hvor Determinativet staaer i Dativ eller Genitiv, vilde han, hvis han var kommen ind paa dem, slet ikke have kunnet forklare Gasusformen i art undtagen ved at antage en fuldstændig Forglemmelse af og Løsrivelse fra den som oprindelig supponerede Forbindelse. Beklageligt er det, at Sch. ved dette mærkelige Feilsyn paa et enkelt Punct blev hindret i selv at sætte Slutstenen paa sin Bygning; men hvad han ikke saae, er dog siden seet af Andre, saaledes af G. Curtius i Erlåuterungen zu raeiner griech. Schulgramm. S. 195 og 196. Imidlertid kan denne Ufuldstændighed i Sch.s egen Udførelse af sin Tanke maaskee noget undskylde, at Capelle i den rigtige Følelse af, at Accusativen i Con- junctionen tni nødvendigviis maa forklares paa samme Maade som de causale Accusativer af egentlige Pronominer, kunde driste sig til at forkaste Sch.s Forklaring ogsaa af disse, skjøndt han ikke har Andet at anføre imod den, end at den synes ham „mit dem homerischen gebrauche, ftir den man
Den antagne bomeriike Gonju action S t; 109
die reichen sammlungen bei .La Roche Horn. studien ver- gleiche, nicht vereinbar'S og derimod at søge den for alle disse Accusativer fælleds Grundforestilling i Henseendesfore- stillingen; han havde her La Roche til Forgænger^), og selv 6. Curtius havde ikke viist sig sikkrere i sin Opfattelse, end at han i sin Griech. Schulgrammatik , efterat han i § 401 havde henført rot^o ;ra/^a) til Indholdsaccusativen , i § 404 Anm. henførte ri xXnisig til Henseendesaccusativen. Men naar man seer bort fra Sch.s besynderlige Feilsyn paa Con- junctionen ort, bærer hans Opfattelse forøvrigt et saa umis- kjendeligt Præg af indre Sandhed, at det ikke gaaer au ae ville afifærdige den med et blot „mir scheint", og C. havde gjort bedre, om han istedenfor at vrage Sch.s Forklaring som Udgangspunct, havde suppleret den og overført den ogsaa paa Conjunctionen ot«, men da havde jo rigtignok hans Lære om Betyduiugsudviklingen i „6, uri og ^a"^ faaet et ganske andet Udseende; som den med det af ham fore- trukne Udgangspunct er falden ud, kan den kun betegnes som fuldstændig bagvendt*).
O La Roche- paa sin Side kunde i^jen (Hom. Stud. S. 73) beraabe 8if( paa Nåf^elsbach t. r 176. O^saa Pfudel (S. 26) har samme Op- fattelse.
^) I at forkaste Capelles Theorier baade om S og ori som oprindelige Henscendesaccusativer og om Bevægelien i deres Betydningsud- vikling fra fordi til at mødes jeg med det nyeste Arbeide paa dette Omraade, P. Schmitt, iiber den Ursprung des Substantivsatzes mit Relativpartikeln im Griechischeo, Wiirzburg 1889, som udkom vel omtrent samtidigt med, at jeg meddeelte min Afhandling i philol.-histor. Samfund. Hvad St* angaaer, deler Sohmitt ogsaa min Opfattelse af den temporale Betydning som den ældste for os er- kjendelige, men i Henseende til det etymologiske Hovedspørgsmaal (Sammensætning eller Afledning) og til Forklaringen af den Func- tion, det homeriske SV bar i de paagjældende Steder, staaer han i alt Væsentligt paa samme Standpunct som Capelle. Hverken, hvor jeg i Resultatet er enig eller uenig med Schmitt, har jeg i hans Udviklinger fundet Opfordring til at tilbageholde eller forandre Noget af, hvad jeg har udtalt (paa et Par enkelte Puncter skal jeg i de følgende Anmærkninger komme tilbage til ham); men jeg vil anbefale den skjønsomme Lfeser selv at gjøre sig bekjendt ogsaa med hans Arbeide.
110 G. P. Christenien Sofamidt:
Hvorledes imidlertid den for o, or* og event, ore fælleds Betydningsudvikling har været, er som sagt et Spørgsmaal« der ikke umiddelbart berører enten Theorien om et med S og oT» eenstydigt ma (5 xs) overhovedet eller, hvad vi nu nær- mest og først have at prøve, Formodningen om, at ogsaa det temporale ore er oprindelig identisk med dette; den for- udsætter blot ore (o js) som Pronominalform med Evne til at kunne træde ogsaa i conjunctional Function, hvad den jo reent abstract seet fuldkommen lige saa naturligt som o og oTi maatte kunne komme til gjennem Functionen som pro- nominal Indholdsaccusativ. Muligheden af, at Tidsbisætninger — ligesom i Grunden alle Slags Bisætninger — saaiedes kunne indledes ved et blot relativt tilknyttende Ord, idet det specielle Forhold mellem Hoved- og Bisætningen kun udtrykkes ved Hovedsætningens Determinativ eller efter Om- stændighederne endog heelt overlades til Underforstaaelse ud af Sammenhængen, lader sig nu paa Forhaand aldeles ikke benegte, og vi have, for ikke at tale om de mange forskjellige Slags Bisætninger, den til gr. o svarende San- skrit- og Zend-Conjunction i/ad kan bruges til at indlede, et nærliggende Exempel derpaa i oldu. er, der jo bruges ogsaa som Tidsconjanction ikke blot i Forbindelser som i ]wi er, til pess er, eptir pat er, meu ogsaa ganske alene. At ikke ogsaa o og oti have udviklet sig til Tidsconjunc- tioner, kan vel synes paafaldende — i Oldu. har dog ogsaa at i alt Fald nogen Teudeuts i den Retning, ligesom vi endnu hos Holberg (Arab. Pulv. Se. 13) læse: »Men nu, at mit Arbeide er faldet vel ud, og mit Huus velsignes med Rig- dom** istf. nu, da osv. — , men alvorlige Betænkeligheder vilde vel dog den Anomali heller ikke kunne volde. A priori er der altsaa ikke Noget til Hinder for, at ore itl&ov, opfattet som quod veni (egentl. det, som jeg kom o: det Komme^ sofn jeg kom)^ fra et simpelt at jeg kom kunde blive ikke blot til et fordi jeg kom, men ogsaa til et da jeg kom. Godkj endel- sen af Bekkers Formodning (thi jeg foretrækker at benævne den efter ham fremfor efter Thiersch og Någelsbach, hos hvilke den endnu fremtræder i det rene Dogmes Form) vil imidlertid, for strax at bemærke dette, for det Første medføre
Den antagne homeriske Coignnotion o ««. IH
en slem praktisk Mislighed, idet den vil nøde os til at yælge imellem tre hver for sig lidet tiltalende Muligheder, nemlig enten at ogsaa det causale ore, yi i ikke ringe Ud- strækning møde i det efterhomeriske Sprog, hvor ora ikke længer antages at fungere som blot relativt tilknyttende Partikel, alligevel er af samme Art som det, vi finde hos Homer, en blot Nuance af oxs at^), og at altsaa ots som Tidsconjunction aldeles ikke har udviklet sig til causal Be- tydning, saaledes som det er Tilfældet med inai, med lat. quum, quando, tydsk weU, dansk siden o. a., eller at ore hos Homer i Modsætning til den senere Sprogudvikling har to Slags Causalbetydning, een, der Intet har at gjøre med den temporale, og een, der er opstaaet af denne, eller endelig, at hos Homer den causale Betydning i ora altid er uafhængig af, hos de Senere derimod altid afledet af den temporale. B. selv har ikke fundet det fornødent at udtale sig om dette Spørgsmaal, men factisk synes han at have valgt det mellemste af disse tre Alternativer, og det samme har ogsaa Capelle bestemt sig for. Antagelsen af et saadant ore med dobbelt Gausalbetyduing hos Homer vil selvfølgelig i adskillige Til- fælde volde Tvivl og Usikkerhed og stemmer vel heller ikke paa det Allerbedste med den Omstændighed, at, som vi siden skulle see, de Tilfælde af utvivlsomt ara, vi møde hos Homer med causal Betydning, i Henseende til hele Tankeindholdet og til Hoved- og Bisætningsforestillingernes indbyrdes For- hold gjennemgaaende have en umiskjendelig Lighed med dem, vi finde hos senere Forfattere, men Mulighedens Grænd- ser kan den vel ikke i sig selv siges at overskride. Værre er det, at B.s Formodning ogsaa medfører en meget betyde- lige JA j^g troer uovervindelig, theoretisk Vanskelighed, nemlig med Hensyn til de med det temporale ore øiensynlig correlative demonstrative, spørgende og ubestemte Adverbier ttjBf norte, vn&tej noré Og aXXoxe (for kun at nævne dem, der forekomme hos Homer), som B. mærkværdigt nok ikke
') Dette synes nærmest at være Nagelsbachs Mening (t. A 244), men han lader jo rigtignok som før bemærket Spørgsmaalet om Betyd- ningernes indbyrdes Udviklingsforhold staae aldeles yvIlUxI V\&\i.
112 C. P. Ghristensen Schmidt:
omtaler med et Ord, men hvis formelle Analogi med ^ ntian vel dog ikke godt kan tænke paa at benegte. Seer man paa 0T8 som Led i hele denne Række af correlative Ad- verbier, da ligger Antagelsen af, at ogsaa dette temporale tm kunde være en simpel pronominal Accusativform i Nentnun forøget med tb som selvstændig Partikel, langt Qernere end Opfattelsen af Tidsconjunctionen ore som en blot casusagtig Adverbialdannelse af Relativets Stamme ved Hjælp af et eget orddannende Suffix, som vi da rigtignok forøvrigt slet ikke vide Noget at sige om. Vi vilde da have en Analogi i San- skrit, hvor Relativstammen hedder ya, Acc. i Neutr. af det relative Pronomen, der ogsaa bruges som Gonjunction »- at eller fordi, hedder yat (yad), og den Partikel, hvormed man i Regelen pleier at identificere den græske Partikel t«, hedder éa, hvorimod det relative Tidsadverbium hedder yadå' og de tilsvarende Correlativer tadu\ kada\ anyadå' osv., hvor altsaa Tidsadverbierne ikke have Nogetsomhelst enten med Acc. Neutr. eller med Partikelen ca at gjøre, men ere dannede af de pronominale Stammer ved Hjælp af Suffixet -då'. Selve Suffixet 'då' (hvorom man vel forøvrigt heller ikke veed noget Videre) tør man vistnok ikke identificere med det græske -w, men Forholdet kan da derfor godt være det samme. I Oldnordisk, hvor det blot relativt tilknyttende er utvivlsomt fungerer ogsaa som relativt Tidsadverbium, have Correla- tiverne aldeles forskjellig Form: tom hedder der ^a, note nær og hveruer. Og at et græsk -tb i Enden af et Ord kan være noget ganske Andet end Partikelen xe. have vi jo, om det behøves, et Beviis paa i det verbale Personmærke -te for 2. Pers. Pluralis. Skulde vi desuagtet gaae ind paa B.s For- modning, maatte vi da i alt Fald med det Samme antage, at ligesom otb saaledes ogsaa t6t6, nåie osv. egentlig ikke vare Andet end pronominale Accusativformer + Partikelen Te, og at ligeledes disse Accusativer ifølge Accusativens almindelige Function som indholdsbetegnende Casus kunde bruges og opfattes som brugte til Angivelse ogsaa af Tiden. Men hvor finde vi ellers Spor al t6tb (t6 Te) eller BXXotb {allo re) som Pronominer (undtagen med Te som blot forbindende Partikel), for ikke at tale om nore. noTs og oTioxe, hvis Stamme
Den antage homeriske Gonjanction 3 r«. 113
overhovedet slet ikke foreligger i noget levende Pronomen, men kun i Adjectiv- og Adverbialdannelser? Og hvor finde vi ellers Spor af, at Acc. Sing. Neutr. af Pronominer tjener til Tidsbetegnelse? Som almindelig Indholdsaccusativ finde vi den naturligviis, og det tildeeU i Forbindelser, der nok kunde paralleliseres med o og event, ore i Betydningen at (man kunde hertil regne nåtsQw i Betydningen mon og om i Lighed med oldn. kvart, plattydsk wat, maaskee ogsaa tå i visse modsættende Udsagn, hvor tb dé kan gjengives ved men saa, f. Ex. Plat. Apol. 23 A t6 dé Hivdvrvuei tw om. v &Bbg <roq>bg elyai, hvilke Anvendelser af pronominal Accusativ dog ikke forekomme i det ældste Sprog), men som Tidsbetegnelse skal man vist lede længe, inden man finder noget Saadant
(thi i TO tiqIv, to noQog, to nQåff&sy, to naqoid-ev ligger Tidsbe-
tegneisen udelukkende i Adverbiet), med mindre man vil nøies med det eneste Sted, Thiersch gr. Oramm.' § 298, Ib veed at anføre, nemlig S 249 ^di; ^y&q fie mI allo tstj iniwaaw é(pnfir{, hvor han antager &Uo for d. S. s. &U<n8 (der ganske vist kan findes i lignende Forbindelse, f. Ex. A 590), men hvor i Virkeligbedeu Tidsbestemmelsen ogsaa er given i det blotte rfiri, ligesom r 184 tidri ^oq tp^vj^ltiP »i<n]Xvd^oif eller ^188 ifdfi Y^9 ol é<pi,xa ^ikog. Her er altsaa Vanskeligheder nok at klare, inden B.s Formodning kan antages, og ikke færre bliver der, hvis vi ville see paa den i den Form, hvori Capelle har tilegnet sig den, mærkværdigt nok uden at nævne B. som Ophavsmand, skjøndt han opererer væsentlig med B.s Materiale. Han antager det temporale ots ikke blot for identisk med, men for ligefrem opstaaet af ot8 dass ved successiv Udløsning fra det Henviisningsforhold, hvori det oprindeligt forudsættes altid at have staaet til en Tidsbe- stemmelse i Hovedsætningen, som f. Ex. B 351 tifiari to St8 (hvad C. altsaa opfatter som parallelt f. Ex. med oldn. pann sama morgin at o. 1.) eller / 106 ^( m Tot* oTe (hvad han alt- saa forstaaer i Ligbed med tydsk seitdem dass). Men skal det temporale oTe være opstaaet paa den Maade, da kunne Correlativerne t6t8, noie osv., som heller ikke C. skjænker selv den flygtigste Omtale, men som i alt Fald for deres eget Vedkommende ikke have det Allermindste m^d d!^\i ^^^
114 C. P. ChriBtensen Schmidt:
at indledede Udsagnsbisætning at gjøre, ikke forklares paa anden Maade end som senere Analogidannelser i reent ydre Lighed med det allerede fuldstændigt til Tidsadverbium for- stenede (ké. Der ligger nu øiensynligt en Modsigelse i, at paa den ene Side denne Proces altsaa maa tænkes foregaaet længe før de homeriske Digtes Tilblivelsestid — thi i dem ere Gorrelativerne i fuldt udviklet Brug — -, og at paa den anden Side ate endnu hos Hotner skal være bevaret i Betyd- ningen at, som maatte være glemt, førend Gorrelatiyeme kunde dannes; men selv om vi vilde gaae ind paa Mulig- heden deraf, kunne dog Grækerne i den lange Tid, der efter G. maa tænkes forløben, inden ore blev væsentlig Tidscon- junction — om vi end skjænke ham de to første Led i Ud- viklingen, fra in beeiehung worauf ^1 in hez. darauf dass og fra dette til det blotte dass — ikke godt have undværet et demonstrativt, spørgende og ubestemt Tidsadverbium. \i maatte da tænke os. at de tidligere havde havt en anden Gorrelativrække af samme Betydning, som saa blev trængt tiK Side af den nydannede. Det maatte da nærmest have været den Række, der hos Homer er repræsenteret ved ^o$ og TTifiog, hos Hesiodos desuden ved xtifiovtog (Op. et D. 576); thi den blot ved det enestaaende ^/xa i Odysseen (x 198) repræsenterede vilde, selv om den tør antages for ældre, end den derefter seer ud til, have en i alt Fald fra først af for speciel Betydning. Men hele denne Forklaring, efter hvilken Relativet, som i Sammenligning med Demonstrativ og Interrogativ utvivlsomt er at betragte som forholdsviis seent udviklet, paa dette Punct skulde være netop det første og bestemmende Led i Rækken, anbefaler sig mildest talt ikke ved nogen særlig høi Grad af Naturlighed. Hvad har da nu Bekker at anføre til Støtte for en Antagelse, der medfører saa mislige Gouseqventser? „Wer**, siger han, „mit ek o xsv vergleicht sig oie xev T I4t4 und das vollståndige i^
m TOV cJre 1 106, auch itog ote g 358 uud ngiv j ox% (/ 588,
M 437, (9 374, b 180 und 477, v 322, '^ 43) in die betrach- tung zieht, diirlte zweifelhaft werden, ob o re und ore ur- spriinglich irgendwie verschieden geweseu''. Man seer, han fremsætter Tanken med al mulig Forsigtighed, mere som en
Den antagne homeriske Conjnnotion o tå, 115
Tvivl end som en positiv Formodning, men han anseer den dog for værd at fremsætte og begrunde; lad os da see paa Begrundelsen. Han mener altsaa, at Fremkomsten af et ek S ved Siden af elg ore, ¥<og 0T6, n(flv 0T8 og det fuldstændige Udtryk ix rov ora maaskee kunde være et Tegn paa, at ogsaa tT6 i disse Forbindelser — og saaledes hele det temporale 078 — ligesom o egentlig kun er Acc. Sing. Neutr. af det relative Pronomen i conjunctional Function, saa at éx tov ore vilde svare til tydsk seitdem dass, sig Ike ligesom elg o til bis dass, ecjc ore til wåhrend dass og n^lv ate til eh dass. Af saaledes sammensatte Udtryk anfører han i en Anmærkning under Texten adskillige baade af Fransk og ældre Engelsk, vi selv kunne tilføie vort efter at, og ogsaa i Zend skal der foreligge Analogier, som paro ^ad «— eh dass. Af de anførte græske Forbindelser vil tag ore, der paa det eneste Sted, hvor det forekommer, er svagt og tvivlsomt overleveret, neppe kunne hævde sin Plads; men det forandrer ikke Sagen, de øvrige Forbindelser ere sikkre nok (sig ore i eens- lydende Sammenhæng gjentaget ^ 99 og o 134). Spørgs- maalet bliver altsaa, om o i elg o virkelig repræsenterer en Forestilling i samme Form som ore i de andre Forbindelser. Dette lader sig imidlertid paa ingen Maade bevise. Medens Præpositionen — thi ligesom elg maa her n^tV og event, tag er- kjendes i Realiteten at fungere som Præpositioner, skjøndt n^Ly formelt ikke optræder saaledes før hos Pindar {n^iv at^ag Pyth. 4, 43) og i'ag først endnu senere (hos de attiske Talere, thi det enestaaende lag ov Her. II, 143 er mere end tvivlsomt) *)
^) Ogeaa i Forbindelsen med Infinitiv synes ngiv kan at kunne for- klares paa denne Maade. J. Sturiu (Geschichtliche Entwickelnng der Constractionen mit ^^»V, Wurzbarj^ 1882) gjør rigtignok S. 7 f. skarp Front mod dem, der i denne Forbindelse have opfattet ngiv som Præposition ; men naar ban S. 15 selv forklarer det som vorher im Bezug auf, da seer jeg ikke, hvorledes man uden fuldstændig Miskjendelse af den Combination af sproglige Betegnelser, hvorved overhovedet Adverbier blive til Præpositioner, kan betegne denne Forestillingsforbindelse anderledes end som væsentlig præpositional. Et saadant enestaaende Tilfælde af en Præpositionalforbindelse med den blotte Infinitiv i et Sprog, som ellera «i\.^T ^tB^^^%vMv^\i^T
11 ti C. P. Christenfen Schmidt:
— 'jie<iriis altsaa PræpositioneD i det Aildstcndige in vor Sn er : jrb'.::.de: med DeterminatiTet lot, er den i e*^ o«, (fåic • if. nv^i -rf Ted $impel OTerspringniDsr af Determinmtiv- :ore>t:lJingeD torbundeo umiddelbart med $elve Bisætningen, iif herer altsaa uielakkende til Bisætningen og fungerer u:v:v]$:^m: som Conjanction. EU ^ derimod tør ri ikke uden videre forklare p&a denne Maade. la vi ikke kunne paaTise de: y.:::r i- saalode? som -tj i et luldstæDdifrt Udtryk af Samme BctTdniue: det sTces nærmest at maatte sees i Ana- :>c: r^e ". Forbicd eiser so 2: k o*- «^' ©1, hi loesaa lat. ex •/•«'■, å>.s:-.A so:v- .TSiAde: vtd S^mmeiiirænening af den dT:rrL::La::vt .-^ deL o>LJuLc::.'La.r Pr.irit.imiLaliorestilling i trL sAsi.r: y j TrstilhLi!, der ssa udtrykkes ved et relativt Pr::: -r-e::. som kun i Egenskab af relatirt tilknvttende Ord Lorer ::* BisæiLfLcen . meL hvis Form i Medier af dets Ful::::l Sv^m Kernescmaii: :ffsaii :>r DetcrminatiTforestil- *.:-i:r:. bestemmes if den srvreLdr F'rx-i-r.siiioi: I de deste T:!:*'...-. ir.vrr :.u iri.ir syL:sk::-k" ?r:*cr> sig lydeligt V:.:L-s":Tr;. ::v: 1 : Firla::vr:s C AS-.:s::r:L. iiieL man kan -- . r^*.*:-:. .c .i.ir:*: s: ir:.:.r s'.c::r s:*: ::1 dr!i Form. hvori
V. . ...k...— ji,.-.r> t.t— •..i.T '.T.t — . .r» S— .- • IS ■ .e«j •rem*
:rA>..::r >--'.♦>:.-.:..:.£:; .t'^ m.i^a •^å:.. iv:s ziai: skil kunne
i'_c: : .:►:. z^r.: Skkerh-:. k t: if ira ii.ire F.rbiLil eiser,
jT .i: soii . ;.: >.-^-. »■ Å >s.>. : -^ v; t:..- ^ijtr TuidstA-ndig
K ..
-^i^:- ■: «- <•*:•-. rr-. ir "--■ --. An.tr.f- 'tv nii der
. .■•5- 5~. .■ ." , . ."• — 1-. -Ik- M ".t IL :.-r* 7kk!fc-lrnZr. nAAT
rr . ?T r.»". :? .-.: -'«:?•* v^- "? ** ■=• ■ -f^— --^ r :r: -.iiir'.se er r .'.fiiirjif-k; : : . .iin: *rfii : »: - ..: •: if: i^i. Gr^fk k&n hive v*:rM r.l.#. : :r. i:-?;- : - : -= *• :r!^&fc "-£ t-.. v: de: r.v&&«i.f-; :r.i* :',AAr .:#v- •:: •-. * r. >■:-. tt^: Y i-r«'yri Her. I. S-i\ V' ^; ..i "... .*; i; .:-.-i^":T- s ~ S.*;;*r: &: iniAce. 3jD*z iLr." i-s r f ; • ."^ i: v--..-..; 4. i. - ».r i.- c^^t c*i^--2e der- •.a>i ^:r j, :■ rk. r. ^'T.:» :% ^:£fi^* rritr le* ?-r5:A-:.Ti!-€n li£r vxrtt. W..-s:..rc !>>> > •?> ' i > " -^ ir:-.r:fr cfai Ana- .."^f.'. ?a<, ;7r }.i\\i . T -i • . ■ - -T :• rkfc-.-er-' fc" ---irr^Ie^Te 1 !?*»*•,•*», ."»?>* ,*: ;t A.;^: .-AT : r . i:* A« ■: åi :l l^Tr S. 7 i. tlvM ^h» • .*» *r.i>4i' '"^ X":- > .-T f S^ It- f.m . pr.:: i-lig ^rV«k:;«k fs'>"%f* »ft**^-*-* » A-: ^^i. tt^: i--* »rr* ffcfcer TDia ;kkr 4; %">5^ >,v.r.r,;:* ^.^r. .,k -^Tif * £ •- >. :::i^iA*:
Den antagne homeriske Conjanction o t». 117
lovmedholdeligt til Værks, ere formelt berettigede til at for- klare B^ ov, 0L<p cXj, iy to anderledes end som ix rov lis, ånb tov ore, iv t6> ot6, lige saa lidt ere vi formelt berettigede til at forklare sig 6 anderledes end som tig t6 ots; som e^ t6 o vilde vi først være utvivlsomt berettigede til at forklare det, hvis en saadan Forbindelse eller i alt Fald en lignende, f. £x. ix TOV o istf. én tov ore, virkelig forelaa som given, hvad der ikke er Tilfældet. Nu, en saa fuldstændig formel Sikker- hed behøve vi vel i Virkeligheden ikke at forlange; vi tør vel tillade os at slaae lidt af paa den strenge juridiske Grundsætning „quod non est in actis, non est in mundo" og indrømme, at den ved i^ ov, a^ ovy iv ^ foresvævende Gonjunctionalforestilling ikke absolut behøver at tænkes just i Tidsconjunctionens Form, men kan tænkes ogsaa i Form af et simpelt indholdsangivende at, da jo Tidsfore- stillingen kan antages at være tilstrækkeligt antydet ved Præpositionen foran det pronominale Neutrum, ligesom naar f. Ex. iv xovTot betyder imidlertid'^ man kunde vel endog med nogen Ret finde et i alt Fald til lat. ex quo svarende fuld- stændigt Udtryk i det terentianske inde (o: ex eo), quod Heaut. I, 1, 2^), og saa kunde altsaa ogsaa i elg 6 det relative
O Fleckeisen retter rigtignok qw>^ ^^ quomy og noget andet Exempel paa inde {ex eo) quod = ex quo er ikke paaviist. Men overhovedet er det her trods nuper v. 1 vistnok saare tvivlsomt* om Forbindel- sen virkelig er temporal; mig har det i alt Fald været umuligt at finde noget andet Exempel ogsaa paa et med det temporale ex quo eenstydig^ inde (ex eo) quum, og jeg finder det derfor sik- krest indtil videre at holde mig til den Opfattelse, der i inde — quod seer en Angivelse ikke af den Tid, men af den Omstændig- hed, hvorfra Bekjendtskabet skriver sig (sml. inde—quod Qnintil. III, 2, 2 og ex eo—quod Cic. Tuse. I, 18, 80. og mangfoldige andre Steder). Hvad der ellers er mig bekjendt som overleveret af temporale Forbindelser med quod, optræder nemlig aldeles afgjort kun som Æqvivalent for tilsvarende Forbindelser med quum eller andre specielle Tidsconjunctioner og er i alt Fald hos Forfattere fra Republikens Tid betænkeligt (og ogsaa overalt søgt ændret) allerede paa Grund af den reent exceptionelle Forekomst netop ved Siden af saadanne, saaledes nunc illud est, quod Ter. Ad. III, 2, 1 (Gnyet quum), statim quod Cic. ad Q. fir. I, 2, 12 (Pluygers cum = quom) og det noget eiendonuUAlifft conditionerede diust^
118 C. P. Christensen Schmidt:
Ord tænkes at repræsentere den samme ConjunctioD, enten ved Sammensmeltning med eller ved Overspringning af Deter- minativiorestillingen; men deraf vilde endnu ikke følge det allermindste Sikkre med Hensyn til ots i de andre For- bindelser; thi at i alle disse Forbindelser, hvad enten Con- junctionen er udtrykt eller blot foresvævende, ogsaa en Tids- conjunction i alle Maader g.iør Meningen Fyldest, kan der da ikke være Tvivl om. Afgjørende for Opfattelsen af om kan altsaa Sammenstillingen med eig o i intet Tilfælde blive (hvad jo B. forøvrigt heller ikke paastaaer), og i selve Forbindel- serne éx rov ore, eig oxfi, {fag ore,) nf^lv ore sees der Intetsom-
helst, der kunde tale for, at ots skulde være et simpelt at. Eig ojB kan ganske vist i Lighed med sig 6 opfattes ogsaa som et ved Sammentrængning af Determinativ- og Conjuno tionalforestill ingen opstaaet Udtryk, hvor saa ots bliver at betragte som Pronomen (— o is, s. Kriiger, gr. Spr. II § 66, 1 A. 2), men ngly ots (og ftog ots) kan ikke opfattes paa denne Maade, da Relativet som Pronomen her maatte staae i Genitiv, og om Conjunctionens Etymologi vilde man i alt Fald lige saa lidt faae Noget at vide af et sig o ts (med pronominalt o ts) som af eig o. Lige saa lidt kan der i i* TOV OTS paa vises Noget, der kunde røbe, at det repræsen- terer netop et inde quod op ikke et inde quum, og af nf^lv OTS og event, tag ots er jeg heller ikke i Stand til at faae Andet ud, end at ore er Conjunction; hvad Slags Con-
qiwd Plaut. Amph. I, 1, 146 (Fleckeisen quom). I Forbindelser af denne sidste Art (efter est med en Varip^heds- eller temporal Af- standsbestemmelse) synes qw)d hos granske sildipre Forfattere at være ret almindeligt (Dr. Siesbye henviser herom til Riemann, Syntaxe latinc d^aprés les principes de la ((rammaire historique S. 228 og tilføier selv Sidon. Apoll. Ep. V, 8, 1, jfr. VII, 6, 1) og anføres i enkelte Exempler, hvis Rigtighed jeg ikke drister mig til at bestride, ogsaa af Forfattere fra Sølvalderen (Plin. H. N. XV, 104, Quintil. X, 3, 14, Plin. Ep. IV, 27, 1); men selv om i denne Forbindelse Brugen af quod istf. quum skulde gaae tilbage endug lige til Plautus, vilde deri selvfølgelig ikke ligge noget Beviis for, at ogsaa det homeriske Ikt repræsenterer et quod og ikke et ^fitiffi, ikke engang i den umiddelbart tilsvarende Forbindelse ^ 165 f. ^a« åé fiot vvv »iwc håtxattj, oV ig ' ihof uXt'ilov&a^ end sige i alle andre
Den antagne homeriske Gonjunction Z tt. 119
junctioD det er, det maa man, naar man skal have det at vide, have at vide andetstedsfra, og der kan i saa Henseende her endnu tilføies, at Grækerne paa en Tid, da Ste utvivl- somt ikke opfattedes som blot at, men som virkeligt relativt Tidsadverbium, ikke have betænkt sig paa ogsaa at forbinde det med Præpositionen i( (if^e Arist. Av. 334, Cailim. Hymu. 2, 48, Apollon. Argon. II, 632, HI, 67, IV, 520 og 867; sml. Forbindelser af Præpositioner med andre Tidsadverbier, som vi have allerede hos Homer, f. Ex. tg ne^ onltrva er 122, v 199)^). Og Mere end det Anførte har B. ikke havt at anføre for sin Formodning; thi naar han i Anmærkningen gjør den almindelige Betragtning gjældende, at „iiberall ist die rela- tive conjunction selten der zeit von haus aus eigen^, kan han deri have ganske Ret; men det skulde jo først bevises, at 0T8 netop var den simple Relativconjunctiou. De tyd ske Conjunctioner, som B. anfører til Illustration af denne Sæt- ning, nemlig da og aU, ere i alt Fald ikke saadanne simple relative Conjunctioner, men tydelige relative Adverbier, det ene et Steds-*), det andet et Maadesadverbium; simple relative Conjunctioner ere kun de, der betyde at Heller ikke Capelle har, skjøndt han ikke fatter sig saa kort som B., havt nogetsomhelst Nyt at tilføie; thi naar han S. 203 i sin Skræk for enhver Underforstaaelse af Determinativet søger et Fortrin ved Betydningen at i ot8 efter e*^ i den Forestilling, at „hier die accusativnatur von ote noch so deutlich gefiihlt wurde, dass man el; umittelbar damit ver- band", da beroer jo denne Forestilling kun paa den før til- bageviste Feiltagelse, at Relativcoujunctionen ikke er Led i, men Repræsentant for Bisætningen, og at dens Casusform
O Betænkeligt finder jeg det, med Gertz i Nord. tidskr. f filol. n. r. IX S. 77 uden andre Vidnesbyrd end de der anfcn'te at antage et a<pot% („a^roxa**) for saa gammel en Tid som den, Indskriften fra Gortyn maa antap;eB at tilhøre; men i sig selv er der Intet at ind- vende derimod. Om disse Forbindelser i det Hele s. Lobeck t. Pbryn. p. 45 fif. og Elem. I p. 615 fif.
•) Efter Grimm (Worterb. II S. 656) er Tidsconjunctionen da endog virkelig fra først af temporal og at adskille fra det eenslydende Stedsadverbium.
120 C* P- CkristeDsen Schmidt:
ligesom Determinativets bestemmes yed Forholdet til Hoved- sætniDgen; det behøver vel ikke at gjentages, at Underfor- staaelse af Determinativet aldeles ikke involverer, at Deter- minativet i den paagjældende Forbindelse nogensinde virkelig har været tilstede undtagen som blot foresvævende, ikke selvstændigt fremtrædende Led i Forestillingen. Det eneste Reelle, der er forebragt til Støtte for den Antagelse, at ogsaa det temporale ors bestaaer af Accusativen o og Par- tikelen T8, er og bliver altsaa den i sig selv aldeles Intet bevisende Sammenstilling med eig o, og det maa vel dog kaldes for Lidt til at veie op mod de Betænkeligheder, der stille sig i Veien for den. Disse kunne desuden endnu for- øges med et Par reent formelle Vanskeligheder, af hviilce navnlig een forekommer mig at være af uafviselig og af- gjørende Betydning. For det Første føies Partiken tb i de homeriske Digte ganske jævnlig til oxb ligesom til Relativ- pronominet og og de relative Adjectiver og Adverbier (ogsaa med indskudt ne^y 6te niq te A 259, K 7, ligesom og ni^ T8 E 477, 5 466), saa at vi altsaa, hvis 6te i Forveien indeholdt denne Partikel, her vilde faae den to Gange; denne Om- stændighed vilde da i alt Fald atter vise, at den formodede Oprindelse af ore allerede paa de homeriske Digtes Tid maatte være gaaet fuldstændigt i Glemme (man kunde i saa henseende med Forbindelsen ore te sammenligne f. Ex. For- bindelsen Y^9 é^)y ^^ saaledes igjen gjøre det paafaldende, at 6te (o te) desuagtet skulde være bevaret i Betydningen at og fordi. For det Andet repræsentere de med ore correlative Tidsadverbier ingenlunde alle i deres Form en Acc. Sing. Neutr. med tilføiet te. Ved tote og &kkote slaaer Formen til, og hvad Pronominerne til n&tBj noti og 6n6te angaaer, der ikke existere i det os foreliggende Sprog, men maatte for- udsættes engang at have havt selvstændig Tilværelse, hvis vi skulde kunne gaae ud fra en Accusativ af dem (sml. nf/, ^in onrj)^ maa vel Neutrumsformen i dem ogsaa forudsættes at have endt paa o (sml. ved. kat el. kad, zend. kad, lat. quod), og dermed er ganske vist Rækken af de hos Homer forekommende Correlativer udtømt. Gaae vi til de øvrige Led i Rækken, da maatte der for det til ivlate svarende &mm,
Den antagne homeriske Gonjanction o t: 121
hvis den traditionelle Afledning af m 6i =» corty oX kunde holde Stik^), ligeledes forudsættes en Acc. Sing. Neutr. Ivio;
^) Om deune Aflednings Hjemmel og Yærd 8. især Lobeck, Elem. I p. 606 f. og II p. 381. Om man med Lentz (Herodian. II p. 507) gjenuem Choerob. Orthogr. 199, 3 tør føre den saa langt tilbage som til Ilerodian, er vist saare tyivlsomt; ApoUonins synes i alt Fald ikke at kjende den (s. de Adv. p. 607). At ifr« nogMisinde sknlde være brugt ikke istf. Hvtatt, Jvtiat (sml. na(fa, ixita osv.), men istf. det blotte latC, »iaC (Fischer ad Veller. I p. 810 og 844, Corafis Bibi. Gr. Prodr. p. 30, Matth. gr. Gr. § 482), er ubeviisligt og i sig selv urimeligt, og et IW dt med Hvt i den almindelige Betydning (H. Ebel i Kahns Zeitschr. f. vgl. Sprfschg. V S. 71: ^es sind einige darunter, welche*'), som i sig selv ikke var atænkeligt (sml den ioniske Sammensætning fit%^ét9Qot = lrr<oi), synes at for- udsætte ved Siden af %ativ ot^ »lalf oT ogsaa et Hvaur o*, Hvttatv ot^ som der ikke er Spor af. Endvidere har man talt om den for- holdviis sildige Tid, paa hvilken ifrtot resp. hCott skal være opstaaet (Ebel anf. St., Boeckh not. crit. ad Pind. 01. 10, 1); men bortseet fra, at der deraf endnu ikke vilde kunne sluttes Noget om et For- hold til yauv oT, Hariv or«, er det ogsaa ganske umulfgt at bevise Noget derom. ^'Etiot er nemlig med Alt, hvad der er afledet deraf, et saa bestemt udpræget Prosaord (der findes saayidt mig bekjendt udenfor Komedien heller ikke i den senere, i alt Fald den før- alexandrinske, Poesi andet Spor deraf end det enestaaende irCort Eur. Hel. 1213), at man overhovedet ikke med Billighed kan for- lange at finde det i Litteraturen, før der har udviklet sig et Skriftsprog ogsaa i prosaisk Form, og i den bevarede Prosa- litteratur møde vi det lige fra Begyndelsen af ikke blot i fuld Flor, men ogsaa ledsaget af Afkom (Her. VIII, 56 Ircoi, I, 120 og II, 96 rvca, III, 80 ivioiat. I, 199 og II, 19 htaxTiy for ikke at tale om iriara Hecat. Fr. 58), saa at det i Talesproget aabenbart maa have været langt ældre. Paa den anden Side forekommer i Littera- turen det ældste Exempel endog paa det regelmæssige uialv ot =: Hvtoi først hos Theognis (v. 163 »hiv å* ot efter aoÅJUU i 1ste Led; i de homeriske Digte findes af lignende Forbindelser kun atri S^ S 107 — airj (iatig haiQog P 640 er af anden Art — og i benegtet Form ovx ^9* lig X 348, ^ 345, sml. ovx fkf&' ^ttf <f> 108, wx % liattg B 687, ovx ^&' tiig Hymn. in Ger. 262), de ældste Exempler paa 'dativ el. %a&' Srt = hC^^a hos Piudar (01. 10, 1 og Fr. 161; hos Homer have vi kun Hatai . . (V a v & 373 := engang^ sml. ^^ uta Carm. Cypr. Fr. 1 og Pind Fr. 60); og af de Eiendommeligheder, ved hvilke disse Forbindelser egentlig først faae Præg af at re- præsentere blotte Pronominer el. Pronominalia, findes der ikke Spor i Litteraturen før den Tid, paa hvilken ogsaa Irtoc kan paa- vises at have existeret som baade fuldt udviklet og forplantnings- dygtigt: af den samlede Ordstilling med Omsætning ai «aåx^\x^\
Nord. tidskr. f. flJol. Ny nekka. X. ^
122 G. P. Ghrisiensen Schmidt:
men for denne Afledning har der ikke kunnet anføres en eneste holdbar Orund af nogensomhelst virkelig Betydning, og den stemmer ikke med de hist og her factisk fore- kommende Singularisformer, nemlig — foruden det her Intet bevisende ly«o$ Apollon. de Adv. p. 607 — Femininumsformen iplag {^xv9 iviag Aristot. Metaph. V, i p. 1026 a 5 Bekker og T^o<p^ yiag Theophr. Fragm. 8, 1 Wimmer) og selve Neutrumsformen tviw (mw /trog Theophr. Hist. PL III, 13, 7
i Talen bos Sophokles (Aj. 56 xad6x§t fihv }m&* vit xtk^ sml. beslægtede Forbindelser i benegtet Form som Ant. 750) og Anazagoras (Fr. 5 Mallaoh llatt oUrt åi xed voog hi) — thi i Pind. 01. 10, 1 er ved Inversionen vt§ netop fjernet fra iottv^ og af ia&* onov Æsch. Fr. 295 kan hverken iviaxn eller ivta/ov være opstaaet — , af den ufor- andrede Verbalform først hos Herodot (VII, 187 tw jtota/iw Jéati tw), Naar dertil kommer, at htot — aldeles bortseet fra Betonin- gen, der jo ikke forelaa beteg^net fra den ældste Tid og altsaa maaskee knnde have forandret sig, inden den blev graphisk fixeret — baade ved de bevarede Singularisformer (hiagj iViov, ikke ^fti;;, l^io), ved den her aldeles oonstante Ordstilling i Forhold til Par- tikler og Præpositioner (hioi di mods. tial 6' or, it å^ioii mods. laxtr h otg 08V.) og ved flere Afledninger (ivtaxti* iviaxov) bestemt er charakteriseret som et usammensat Ord, der ikke har Noget med det relative Pronomen at gjøre — ligesom jo ogsaa hioi og Alt, hvad dertil hører, er fuldstændigt udelukket fra Udsagn i negtende Form, i hvilke Forbindelserne af iati og tlai med relative Ord ere saa hyppige, og specielt ivu>t§ er indskrænket til et væsentligt snevrere Betydningsomraade end }la&' utt (iv^a kun = stundom ^ lia»' vt9 ogsaa = engang, som Eur. Alc. 1109, sml. eatat Ik' av og ^ or« i de før anførte Steder og ovx iau ota ov = altid Her. II, 120) — , synes der fornufligviis ikke at kunne være Tale om at fastholde den traditionelle Forklaring. Den af Bopp, Schleicher og Curtius (gr. Etym.' S. 810) foretrukne Sammenstilling med sanskr. anyas, som jo desuden ligeledes vilde føre til Neutr. tvto, er allerede paa Grund af Betydningen, skjøndt ikke absolut for- kastelig (sml. forskjellige, adskillige o. 1. og den sidste Deel af ion. fi»ta^it9Q<H\ dog heller ikke særlig tiltalende, og tilbage bliver da kun (hvis man ikke vil antage umiddelbar Nedstamning fra ir i Lighed med artiog, nqoa&ioq o. 1., hvad der paa Grund af Mangelen paa ethvert Spor af oprindelig local Betydning ikke synes at være Anledning til) den af Schneider (gr.-d. Worterb), Schaefer (ad Gregor. Cor. p. 864), Lobeck (anf. St.) og Andre hævdede og fra sprogsammenlignende Side af Benfey og Leo Meyer (Kuhns Zeitschr. V S 166) tiltraadte Afledning af Talordet tU. Men her kunne vi jo godt nøies med det negative Resultat.
Den antagne homeriske Gonjunction o t». 123
Og evtoy iQv&rifitt Xoib; 4^ Venat. 5, 18, dette Sidste rigtignok kun efter marg. S^pl,!), hvilke Former man trods deres forholdsviis sildige ^[rtarteden i Litteraturen dog netop paa Grund af denne røent spredte Forekomst sjrnes at maatte betragte ikke som Nydannelser, men som virkelige Levninger af en i Talesproget bevaret oprindelig fuldstændig Singularis ligesom dansk somt af oldn. sumr. Men hvorledes man nu end vil dømme om évUne, saa have vi dernæst det æoliske itiQona (xcrrt^oTa Sapph. 1, 5), hvortil ionisk og attisk vilde svare héQote (med lang O-Lyd ligesom Stedsadverbierne hiQfo&i, été(fa&Wy héQaaa), en Form, som forøvrigt vel kun findes substitueret netop for den æoliske (ApoUon. de Adv. p. 606 og 607, hvorimod Hesych. forklarer sit xati^fa v. nal aklats). Dette Correlativ repræsenterer i alt Fald ikke Acc. Sing. Neutr. af cTe^o?, thi den hedder Ira^oy, men kan kun betragtes som en Adverbialdannelse af Stammen, med Ud- lyden o uvist af hvilken Grund forlænget til a (sml. Lobeck, Elem. U p. 147 not.). Og paa samme Maade repræsenterer éxaojoTB ikke Acc. Sing. Neutr. af haarog, thi den hedder fnaatov. De meget sildigt opstaaede Adverbier navrote og anayjoie (s. Lobeck t. Phryn. p. 103) kunne selvfølgelig her ikke komme i Betragtning, men de ere forresten dannede i god Analogi med navrode og nmno&ev, som vi finde allerede hos Homer. Saavel Mgona som ixafnaie (og ivioje) kan man jo imidlertid antage for opstaaede efter Homer, og deres Vidnesbyrd kan altsaa strengt taget heller ikke bevise Andet, end at den formodede accusativiske Oprindelse af tre osv. i alt Fald meget tidlig var gaaet ud af den sproglige Bevidsthed ^). Anderledes derimod forholder det sig med det tredie for- melle Moment, som jeg endnu har at gjøre opmærksom paa, nemlig det Forhold, der — som allerede antydet ved det
^) Et formelt Moment, som her maaskee endnu borde tages i Be- tragtning, nemlig den fuldstændigt urepræsenterede Fordobling af t i ut» osv. i Modsætning til Iktt, hvor Wackernagel forklarer den netop som Tegn paa Sammensætningen med den pronominale Accnsativ o = yad, gjør P. Schmitt, Urspr. d. Sabst-Satzes 8. 46 (jfr. S. 27 Ånm.) opmærksom paa, men oden at drage Conseqventsen deraf.
124 C P* Christensen Schmidt:
nys nævnte M^ma — med Hensyn til de paagjældende Ord finder Sted i de forskjellige græske Dialekter. De pronomi- nale Tidsadverbier hedde i den ionisk-attiske Dialekt Sn,
TOTS, noJB {note) OSY., i den æoliske or«, TOTOi, nota OSY., Og i
den doriske oxa, rtnca, noxa osv. Men disse Dialektforskjellig- heder vise sig aldeles ikke i den Partikel, ved Sammensæt- ning med hvilken disse Ord skulle være dannede; hvad enten den optræder som copulativ, som relativledsagende eller som tilsyneladende blot expletiv (dens Identitet i hele denne mangeartede Functionssphære forudsat), hedder den, saavidt jeg da hidtil har kunnet opdage, altid og allevegne kun «s^).
>) En Notits i Photins' Excerpter af Helladins' Ghrestomathi (Bibi. p. 582 Bekker) om at Æoleme ndtaltc det expletive — men ikke det copulative — t« som «o, er, saavidt jeg veed, aldeles ene- staaende of]f ubekræftet, op: om den mærkværdige Pronominalform avfovta for iavtov i et Par nærmest doriske Smaaindskrifter fra Segeste (G. I. G. 5542 og 5543), som Franz afleder af en tænkt Nominativ avtovtag el. avroi^?, maaskee kan repræsentere en Sammen- sætning af avtov med Partikelen rt, samt om i saa Fald Formen ta har hayt mere end reent local (gyldighed, er ligeledes fuldstæn- dig usikkert; i alt Fald vilde vi paa Basis heraf faae en ganske anden Række Dialektformer for Partikelen end for den sidste Stavelse i Tidsadverbierne (r«, to, ta^ istf. rt, ta, xa), Naar P. Schmitt Urspr. d. Subst-Satzes S. 46 f. med Paaberaabelse af Ghrist, der Gebrauch d. griech. Partikel ta (i Munchener-Akademiets Sitznngsberichte f. 1880), skjelner mellem det copulative „nrsprung- lich deiktische** ta og det ta, hvormed i ota osv. den pronominale Accusativ skal være sammensat, som et „urspriinglich indefinit'' = ta, xa, 7U (thi ogsaa d^t yderst disputable og allerede meget for- skjelligt forklarede kypriske om- i den store Indskrift fra Idalion 1. 29 ben3rtter han uden videre som en given Dialektform for vta trods det af M. Schmidt med god Ret som Ytfa tydede ota ib. 1. 1 og det i to mindre Indskrifter ret evident foreliggende ^ror«), da maatte der ogsaa efter en saadan Distinctiun endnu spørges, hvor- for da specielt dette indefinit e n — som i alt Fald Ghrist ogsaa udenfor de paagjældende Tidsadverbier finder repræsenteret i ikke ubetydelig Udstrækning og i forskjellig Form, og for hvilket han S. 70 i Modsætning til det deiktiske, hvormed han iøvrigt antager det for etymologisk nær beslægtet, „vor der Trennung der Dialekte", som rimeligt er, forudsætter Formen xa — netop kun som sidste Stavelse i Zta osv. viser regelmæssig og constant Dialektforaudring, et Spørgsmaal, som man baade hos Schmitt og hos Ghrist for- gjæves søger Svar paa. Men Theorien medfører ogsaa andre Vanskeligheder.
Den antagne homeriske Conjanction o t: 125
Hvorledes denne Kjendsgjerniug kan forliges med den Rolle, samme Partikel skal have spillet ved Dannelsen af det rela- tive Tidsadverbium m, ora, 0x0 og de tilhørende Correla- tiver, er for mig en uløselig Oaade. Skulle disse Adverbier tænkes dannede i hver Dialekt for sig? Da maatte ogsaa Partikelen antages oprindelig at have havt en tilsvarende forskjellig Form i de forskjellige Dialekter, altsaa dor. xa, æol. Tø, ion.-att. tb. Eller skulle de tænkes dannede paa en Tid, da der endnu ingen Dialektspaltning var? Da maatte man som deres oprindelige Form ansætte den phonetisk stærkeste, altsaa den doriske, og saa* maatte ogsaa Partikelen oprindeligt have havt Formen %a. Men under begge Forud- sætninger bliver det absolut uforklarligt, hvorledes i saa Fald ju^t den phonetisk svageste Form af Partikelen, For- men re, kunde være kommen ind ogsaa i den æoliske og doriske Dialekt netop i de Tilfælde, hvor Partikelen fun- gerede som det oprindelige selvstændige Ord, medens der i de secundaire Sammensætninger holdt sig stærkere og mere primitive Former. Thi deri maa man vistnok være enig med G. Curtius (griech. Etym.* S. 487), at i Tidsadverbierne er den doriske Form tma osv. at ansee for den ældste og Sra og 0T8 osv. kun for meer eller mindre afblegede Alterationer af denne; men om ogsaa i Partikelen %b den oprindelige Consonant har været en K-Lyd, om denne E-Lyd er iden- tisk med den i Sanskritpartikelen ca^ om det i dem begge er Interrogativstammens gamle indogermaniske i, og om det er netop dette ib, der repræsenteres ogsaa af det doriske X i Tidsadverbierne mia, roxa, nonuy ja det er Spørgsmaal, som umuligt alle uden videre kunne afgjøres under Eet, og ved hvis Besvarelse netop ogsaa den udprægede Forskjel i Dialekt- forholdet for Tidsadverbiernes Vedkommende paa den ene og Partikelens paa den anden Side har gyldigt Krav paa at tages i Betragtning. Naar Curtius, idet han udtaler sig for Identiteten af den sidste Stavelse i Tidsadverbierne ore, t&te, ncjB osv. med Partikelen t8, henviser til Schoemann og Ahrens, da er der ingen af disse, der i de af ham anførte Skrifter overhovedet berører selve dette Spørgsmaal, og Schoemann (Opusc. IV p. 272 og 305, sml. Redeth. S. 5\ o%V&^^ ^^t^\^T
12^ C. P. Christensen Schmidt:
endog udtrykkeligt Partikelen te ikke af Interrogativstamonen, men af Demonstrativstammen to. Men hvem og hvor Mange der saa end maatte have udtalt eller i Fremtiden ville ud- tale sig i samme Retning: saa længe det ikke er paaTiist, at Partikelen te har existeret ogsaa i en æolisk Form ta og en dorisk xa, mangler Paastanden om dens Identitet med den sidste Stavelse i ors, ata, oxo osv. alt factisk Grundlag, og det vil altsaa efter alt det iøvrigt Foreliggende utvivl- somt være rigtigst ganske ærligt at tilstaa, at vi slet Intet vide om, hvad Endelsen xo, ta, te i de pronominale Tids- adverbier egentlig er, men indtil videre dog at holde paa, at det stemmer bedst med de givne Kjendsgjerninger, at betragte den som en Adverbialendelse føiet til Stammen og ikke som en selvstændig Partikel føiet til en selvstændig Gasusform.
Men fordi vi saaledes maae afvise Formodningen om det temporale ars som identisk med eller endog opstaaet af et almindeligt at, er det jo endnu muligt, at der ved Siden af det temporale ots i det homeriske Sprog kan have exi- steret en eenslydende Gonjunction med Betydning af at og fordi, som virkelig er sammensat af Åcc. Sing. Neutr. af det relative Pronomen og Partikelen te, og som det i saa Fald kan være hensigtsmæssigt netop til Forskjel fra Tidscon- junctionen ora at skrive, som Bekker gjør, adskilt i disse to Bestanddele. Existentsen af en saadan kan imidlertid ikke ansees for betryggende godtgjort, med mindre den lader sig sikkert paavise i fuldt udskreven Form; hvor Slutnings- vocalen er elideret, have vi, selv om der maatte findes sikkre Vidnesbyrd om, at allerede Grækerne vare sig bevidste, at de ved Siden af det temporale ene eiede — eller havde eiet — et ikke temporalt o ts — o el. m, dog ingensomhelst Sikkerhed for, at der i det enkelte Tilfælde foreligger et saadant v te og ikke et oti, hvis det da ikke tillige kan godt- gjøres, at Grækerne ubetinget have afholdt sig fra at elidere Slutningsv6calen i ot»« Et saadant fuldt udskrevet o te finde vi nu, hvad der strax seer noget mistænkeligt ud, i B.s Ud- gave ikke et eneste Exempel paa; i Horn. Blåtter troer han (S. 151) at have opdaget tre, af hvilke rigtignok det ene er
Den antagae homeriske Conjanction o rt. 127
blevet vraget baade af La Roche og Gapelle; senere har LR. tilføjet endnu eet og C. (der jo forøvrigt overalt skriver Sra) endvidere to andre. Disse 6 Steder maae vi altsaa betragte nærmere og see, om det i dem virkelig er nødven- digt at antage et at eller et i Form af at udtrykt fordi, og hvorfor det da ikke gaaer an at forstaae Gonjunctionen temporalt eller temporal-causalt, hvorved yi, da B. og LR. ikke have motiveret deres Opfattelse, for det ene Steds Ved- kommende maae gaae ganske paa egen Haand og forøvrigt holde os væsentligt til C, hvis Beviser for et endnu ikke temporalt oie selvfølgelig ogsaa maa kunne gjælde for et slet ikke temporalt o ts. Det kan imidlertid strax bemær- kes, at ikke et eneste af de 6 Steder byder os Gonjunc- tionen i en Forbindelse, som gjennemgaaende kun tillader et simpelt at, i en ligefrem Udsagnsbisætning yed et Yttrings-, Menings- eller Kundskabsverbum, ja end ikke i en Gausal- sætning ved et almindeligt Sindsstemningsverbum, hvad der til at begynde med heller ikke er synderlig anbefalende.
Blandt B.s Steder vil jeg først tage det ene, hvor LR. og G. ikke dele hans Opfattelse af Sra, nemlig T 56 ff. Achilleus har der efter Patroklos' Fald, Bjergningen af hans Liig og Modtagelsen af den nye Rustning stævnet Achaierne til Things og aabner nu Forhandlingen ved at henrende sig til Agamemnon med de Ord: HxgeUhi, jj ^ t* t6^ åfufxniqoww
fiwaritfafiev eXvexa xovgijg, Hoveddissensen med Hensyn til dette forskjelligt forklarede Sted beroer paa, om man opfatter Hovedsætningen som udsigende eller som spørgende, hvad der atter staaer i Forbindelse med det Spørgsmaal, om Hovedsætningens rode peger hen paa det, der er nærværende i Virkeligheden, altsaa paa den nu indledede Forsoning mel- lem Ach. og. Ag., eller paa det, der kun er nærværende i Tanken og angivet i den efterfølgende Bisætning, den tid- ligere fordærvelige Strid mellem dem. Skal Hovedsætningen, som de fleste nyere Udgaver, ogsaa begge de bekkerske, gaae ud fra, opfattes som udsigende, da seer jeg for det Første ikke, hvorledes Nogen skulde kunne forstaae Bisæt- ningens 0T6 i Betydningen at (og altsaa t^e som Vi<^\i^%^\A^
128 C. P. Christensen Schmidt:
paa Bisætningens Indhold), med mindre man da Tilde for- klare Hovedsætningen som ironisk („dette er da Tisselig Noget, vi to have havt Gayn af, at vi osv.'* istf. det er Noget, vi have havt stor Skade af); men den Forklaring tør jeg ikke tiltroe B. Han maa vel altsaa ville have o t« for- staaet causalt, saa at Meningen skal være: „visselig er da dette (o: det, vi nu ere i Færd med, nml. at forliges) noget bedre for os begge to, for dig, som for mig (nml. end det, vi hidtil have gjort), eftersom just vi to med Sorg i Hjertet (O: til Sorg for os selv) have raset i sindsfortæreude Strid for en Piges Skyld*'. B. maa altsaa, hvis dette er hans Mening (og jeg kan ikke tænke mig nogen anden Mulighed), forstaae /i«yet>a/i«y, hvad der i sig selv heller ikke er Noget til Hinder for, om hele Striden, ikke blot om det i 1ste Sang skildrede Udbrud deraf, og nxrv/jiiya x?;^ ikke om den Be- drøvelse, Ag. og Åch. dengang følte ved de under Forhand- lingerne om Ghryseis' Udlevering lidte Krænkelser (sml. a/rv- fuyog A 103, axo% A 188), men om Sorgen over de mange Kæmper, der senere have maattet lade Livet paa Grund af deres Tvist; thi at det er dette, der i nærværende Øieblik staaer for Ach. som det Sørgelige ved Striden mellem Ag. og ham, fremgaaer klart af v. 61 ff. t^* % ov tofreoi Jdxatol 6da^ tlw atrnnap oidotg jné» At en Sætning med oTi kan bruges til saadan Begrundelse af Hovedsætningens Udsagn, er sikkert nok (saaledes siger f. Ex. n 34 f. Patroklos til Achilleus:
^XavKTf di (re tlxre ■daXafrtra ntigai t W^cttoi, ari tm vooq iarifif
an^vfig), Og hvis o te kan være Æqvivalent for or«, maa vel altsaa ogsaa det kunne bruges paa samme Maade. Men ved nærmere Betragtning viser Tanken i denne Form sig allige- vel at være mindre correct; thi ikke at tale om, at paa Ag.8 Side Vreden ingenlunde har varet lige til den sidste Tid, saa har paa den anden Side Ach. slet ikke følt Sorg over Achaiemes Uheld i Kampen før selve Patroklos^ Fald, saa at han altsaa ikke med Rette kan sige axwfiiva hi,^ fisvet,rafiep i den Forstand, hvori det her skulde tages. Heller ikke kan det negtes, at i denne Form af Tanken den ved ote ind- ledede Sætning ogsaa som Tidsbisætning giver god Mening („visselig vilde da dette have været bedre for os at gjøre,
Den antagne homeriske Conjanotion Z t: 129
dengang vi vrededes^ ), ja det fremhævende nbq efter vU kommer egentlig først ved denne Opfattelse af Bisætningen til sin Ret. Man kunde da maaskee formode, at B.s for- andrede Opfattelse af ors skal involvere en Tilbagevenden til den gamle — ogsaa af Faesi adopterede — Opfattelse af Hovedsætningen som spørgende, hvad B. rigtignok aldeles ikke antyder Noget om. Mod denne Opfattelse kan man gjøre gjældende deels den eftertrykkelige Betegnelse af To- heden (a/Kpori^oteiv . . , aol »tu ifioC), deels Og især det stærkt paapegende tåde, som unegtelig bedst synes at tyde paa noget virkelig Nærværende. Men i sig selv kan der vel dog heller ikke være Noget til Hinder for at spørge: „mon dette var godt for os to, for dig og for mig?" istf. „for Nogen af os" (det ubestemte nértagog el. on&fegog kjender Homer jo endnu slet ikke), og tode kan da ogsaa pege hen paa Noget, der kun er nærværende i Tanken. Den affirmative Opfattelse kan maaskee ogsaa siges ikke at passe ret til Situationen; Ach. har jo endnu ikke sagt et Ord om, hvorfor han har sammenkaldt Forsamlingen, og det er altsaa baade ligeover- for denne og ligeoverfor Ag. noget formløst, naar han saa- ledes uden videre gaaer ud fra som noget Bekjendt og Givet, at de nu ere ved at forliges, hvad han selv først i v. 65 foreslaaer og Ag. først i v. 137 giver sit Samtykke til. Des- uden bruges Forbindelse"!! f, Sq t* — eller, som den anden- steds i Medfør af Versemaalet lyder, ^ ^o n eller ^ o^«t IH, ti — ellers altid spørgende (Ij ^a Tt E 421, 762, d 632, n S^a 94t T» iv 446, sml. if ^å t^g H 446, v Siga dti TK s 429), og skjøndt ganske vist baade ^ a^a og ligeledes t« hvert for sig kan forekomme i nogenlunde tilsvarende udsigende Sæt- ninger il aga f. Ex. (o 193, t* * 11), er det jo dermed endnu ikke uimodsigeligt documenteret, at ogsaa selve det mere formelagtigt fremtrædende forbundne t] aga u kan bruges affirmativt. Man kan da vel forsvare at foretrække den spørgende Opfattelse, og saa, vil man maaskee mene (bl. A. paa Grund af det stærkt deiktiske T68e)y kan Bisætningen kun være en simpel Udsagnsbisætning („var dette vel godt for 08, at vi vrededes?"). Men heller ikke det kan paa nogen Maade indrømmes. En Tidsbisætning ka\i {\\V4VLQ»\fiL\si^\i^
130 C. P. Christensen Schmidt:
lige saa vel som en Udsagnsbisætning staae i Subjectsfor- hold til sin Hovedsætning og føies som Appositum til et Subjectet antydende Neutram (som f. Ex. Eur. Andr. 454 ff.
xalva jrag fi ocnatlafTBv, q&* ^ tdlmya nåXtg aPoXta&fi ø^v^Snf némg
&^ 6 uXeivog, Og særlig kan den det ogsaa, hvor Hovedsætnin- gen saaledes som her indeholder et rosende eller dadlende Omdømme om Bisætningens Handling. Saaledes siger Aristo-
phanes Vesp. 1200 f. : ixaiv ittaiy åvd(f8i&tonw yh TAiF ^fioir, hi
^Eif^aeUavog toc^ jjfcr^axa; wpailofifiP, Og saaledes siger XenophoD Heil. VI, 5, 46 med fuldt udskrevet ore: Toiy /lép ow vfim^or
nqoYOvtav xalor XéjrnoUy ate tovg *A(^6l(ay tBXavrriecnrrag inl iij Kadfiaiq, mm aUjKTcetf ajag>ovg 'jrsyéc&aiy Og ib. 47: xalov y^B firjir Haxalrov orrog, 0T8 o'jjfOKre; tTfy Evgvtr&iag v^qtv diBirtaaatB toifg 'H^axliovg noSdag »ti.
Og naar her Subjectsforestillingen, forsaavidt den er antydet i pronominaHForm, overalt er betegnet ved Neutra af Pro- nominet éxelvog, men hos Homer ved rode (thi Varianten x6 f er øiensynlig en blot Gonjectur, som jo forresten ogsaa kan være værd at reflectere paa), da kan som sagt denne For- skjel beroe paa, at hos Homer Ach. hentyder til det tidligere Skete netop som Noget, hvorpaa han i det nærværende Øie- blik tænker, og det kan han lige godt gjøre, hvad enten man opfatter Bisætningen som Tidsbisætning eller som Ud- sagnsbisætning („har det vel været til Gavn for os to, dette her, da vi kivedes?^'). Heller ikke ere lignende Sætningsfor- bindelser uden Exempel i selve de homeriske Digte. E. H. Friedlånder i sin hos Capelle oftere omtalte Doctordisputats De conjunctionis 'tb apud Homerum vi et usu (Berlin 1860) S. 14 sammenstiller med det foreliggende Sted n- 209 f. ov
^kv dii rode fiei^ov bth kuxov, i^ ot8 Kvxkayf etlei étl vnr^ 2^ila<y>v^M
x^oTe^r/<)pi ^lriq>iv, hvor Tidsbisætningen som andet Sammenlig- ningsled er føiet til det pronominalt antydede Subject, og paa samme Maade finde vi gjentagne Gange en ved ors ind- ledet conjuuctivisk Sætning, der angiver et tænkt For- hold, deels som andet Sammenligningsled (^ 6, £ 183), deels i ligefrem Subjectsforhold (O 207 åa&Vov %al %h zéxwnmy oi*
ai^Bkog rtl'or*^« Bidi Og X 74 ff. «H' ore 5^ noU6v t« x«^i? noXUnf 18 '^ivBMV aidæ t otto'/iWort xvveg xxa/nivoio Y^QOvrog, tovto dij otxur
<no¥ nilaiM dBdoltri Sgotolatv), hvilke Steder ogsaa ere omtalte
Den antagne homeriske Conjanction o «. 131
hos Fr. S. 85 og 97«^) Der synes da ogsaa i det her fore- liggende Sted, heller ikke naar Hovedsætningen opfattes som spørgende, at være Noget til Hinder for at antage Bisæt- ningen for en Tidsbisætning. — Af de to Steder hos B., hvor hans Opfattelse deles af LR. og C, er det første ^518 f., hvor Zeus svarer den bønfaldende Thetis : r, dri lolfm
inieeeiv (istf. åre fi har Ambr. OT' EU/t ^ men det er der ingen Anledning til at opholde sig ved). Til dette Sted bemærker G. først, at man her ikke paa Grund af A 573 maa antage en Ellipse af scraøroi, men at lolfM ^f alene repræsenterer en fuldstændig Sætning („fiirwahr eine schlimme geschichte^). Nu, det kan man jo gjeme tjene ham i; men hvad Forskjel det skulde kunne gjøre med Hensyn til Bisætningens Art, om Hovedsætningen betyder „furwahr eine schlimme ge- schichte** eller „das wird fiirwahr eine schlimme geschichte werden"^, er rigtignok ikke let at fatte, og han selv siger ikke Noget derom. Dernæst, siger han, maa man ikke som Friedlånder og Andre tage ore — a*, fordi disse to Conjunc- tioner ikke uden videre kunne ombyttes, og fordi, selv om de kunde det, den conditionale Betydning her ikke vilde
O Jeg skal her ogsaa minde om de ved »r« indledede Sætninger efter fiéfivrifiai Og olda, der staae i Objects forhold til Hovedsætnings- verbet. P. Schmitt Urspr. d. Subst.-Satzes S. 41 f. anseer (i Mod- sætning til Gapelle S. 207) ogsaa dette &r« ligesom de øvrige her omhandlede for eenstydif^t med crri, idet han betragter Tidsbetyd- ningen som „vollståndij^ verwischt**; men hans Motiv dertil („wer sieht nicht, dass es hier aach nioht im geringsten darauf ankomme, dass der Angeredete der Zeit sich erinnere, wo dieses oder jenes geschah?^) kan kuniberoe paa den mærkelige Forudsætning, at det at mindes en Tid skolde være noget Andet end netop at mindes denne Tids charakteristiske Begivenhedsindhold« som om Tid overhovedet var noget selvstændigt Existerende og ikke et blot Schema for Anskuelsen. Mon han ogsaa seer et at i lat. guum efter tnetnini (som Gie. ad Fam. VII, 28, 1) eller i de tydske Gon- junctioner da og als i lignende Forbindelser (f. Ex. Jerem. 2, 2 hos Luther: „ich gedenke, da dn eine freundliche jnnge dime uod eine liebe braut warest osv.** eller Arist. Eccl. 815 hos Voss v. 842: „and als jene Kupferpfenoige wir anverordnet, weisst du nicht?«)?
s
132 C. P. Christensen Schmidt:
passe, da Zens allerede har bestemt sig til at opfylde Thetis^ Bøn. Dette Sidste maa man ogsaa giye C. Ret i; men det kan dog umuligt være ham ubekjendt, at selv et øl meget godt kan bruges, ogsaa hvor det formelt blot Forudsatte factisk er noget fuldstændig Sikkert og Givet, og er brugt saaledes netop i det anførte Sted A 573 f. I ^ hA^un i^a
Og ganske overordentlig tydeligt f. Ex. Her. I, 212 fun^
éx^mfitrag ntudoq tw ifiov (sml. Plat. Apol. 35 E to (ir, åjrawmtuh énl Tovr^ t^ ^^a^orcrn, o ti fiov *aj8tfffjq>lfTae&B), ei heller, at en
lignende Brug af ots (som et blot forudsættende naar om det i Virkeligheden Givne og Stedfindende) er ganske almindelig hos efterhomeriske Forfattere, ligesom man da ogsaa paa Tydsk meget godt kan sige „fiirwahr eine schlimme geschichte, weun du mich (so) veranlassen wirst, der Here feiudlich entgegenzutreten" istf. med C. „dass du — **. Saa- ledes siger Dionysos Arist. Ran. 21 ff., da Xanthias klager over, at han maa slide og slæbe uden engang at faae Lov til at trøste sig ved at sige noget Morsomt: sIt ovx v^^
xavt é<nl xal noXXi, t(^<pif, ot é^cj fih &v Jwwaog^ vibg ^tafåvlovy avtbg ^adl^bi xal novo)^ xoiToy 3" o/w, IV« fitt taXainaQoito fifj^ ax'^'og
qdQOé^ hvad Droysen ikke betænker sig paa at oversætte: „das heisst doch Unverschåmtheit, årgste Verweichlichung, wenn ich, wenn ich Dionysos selbst, Oxhoftens Sohn, so geh' und milde mich lauf , und den da reiteu lass\ damit er sich nicht abquålt noch die Last zu tragen braucht*'. Lige- ledes siger (med fuldt udskrevet ore) Choret Arist. Thesm. 707 f., da Mnesilochos har berøvet den ene af de forsamlede Qvinder hendes Psendobam, som senere viser sig at være en
Viiusæk: ti av ovv ei'noi ngb^ xotTa Tt?, ore toiavra noiar od
ttvaifTxvvjii; Og Droysen oversætter atter: „Was soli man dazu noch sagen, wenn der so schamlos ist, dergleichen zu thun?** Ogsaa det reent ubestemte 6nuie bruges jo paa denne Maade, som naar det Xen. Anab. III, 2, 2 i en Tanke- forbindelse, der meget ligner den i Stedet af Illaden, hedder:
nrdgBg OTQaumai,, /ailsfio fiév to naQovra, tn&rB uvdqaiv or^fijyoir xoiovitiv mBQOfiB&tt xcd Xoxo^^ xa» irtQauaxijv xt^., ja selv atop XSL
Den antagne homeriske Conjanction o t§. 133
Cpnjunctiv, som ved selve VerbalformeD betegner Sætnings- indholdet som blot tænkt, kan findes saaledes om det vitter- lig Factiske, som naar Lykorg in Leocr. 145 siger: ov jclq
fiivov vvv ol g)8i^uyT8c xorrt^/ovra*, orocy o é^ntnalinwv xr^v nokiy tuu qw^^tV avtbg éonnov xoerap'ovg xal oiwieng iv M»]raQOtig énl ngofnartov nlsia névi 7^ ?£ stij iv tf/ x^V' '^^ ^ Vi ^^Isi åvci(Tigé(prftaiy dlXa
Kai xré. Heller ikke paa dette Sted af Uiadeu er der altsaa nogen Nødvendighed for et at, naar vi da ikke ville forbyde Homer at bruge en Sætningforbindelse, som andre Grækere nden Betænkning tillade sig^ som ogsaa forekommer i andre Sprog, og som i sig selv er ganske naturlig og forstaaelig. — Det tredie af B.s Steder er n 433 f., hvor Zeus klager over sin Søn Sarpedons forestaaende Fald: & fioi i^uxv, tn
fiOi Sagnr^diva^ (plXxaiov årdgCjv, fioig vnb IlatQonXoio MwonMao
dafiitrai. Hertil bemærker C: „dass von temporaler bedeu- tung hier keine rede sein kann, wird jeder zugeben, aber auch eine in dieser weise aus temporaler entwickelte causale findet keine parallelen im Homer. Denn q 461 oder y 129, die Friedlånder p. 60, Pfudel p. 34 hiefiir anfiihren, konnen nicht als solche gelten^. Han tilføier, at Nonnos (!) „in solchem falle'' sætter vn (36, 269). Nu, saa langt behøvede man vel endelig ikke at gaae ned for at finde Exempler paa en i den Grad naturlig og selvfølgelig Sprogbrug, som at der ved et klagende Udraab kan staae en Sætning med ori (man sammenligne f. Ex« Arist. Eccl. 323 f. otfiot xoKodalfåfoy,
oti Y^goiv bjv ^^ofifjv jrvyalx*' otrag Btfi o&o; nlif^ag Xa^aiv)*^ men det
er en Biting. Hvad det kommer an paa, er, om der ikke ogsaa kan staae temporalt eller temporal-causalt aie. Om temporal Betydning, mener C, vil Enhver indrømme, der ikke kan være Tale, og jeg for min Part skal ikke gjøre hans Spaadom til Skamme; men hvad kunde han egentlig indvende, hvis Nogen vilde gjøre gjældeude, at ots dog her nærmest betyder nu, da?^) Er det maaskee ikke netop nu ved den Tid, paa hvilken det er Sarpedon beskikket at døe ?
») S. Madv. jrr. Ordf. § 127 Anm. 1. Sml. paa Dansk f. Ex. Grundtvig Optrin af Nordons Kæmpoliv* IT 8. 26: „For jj^ammol er na Li»ire- kongen vorden, da han maa tie i siu egen Hal.**
134 C* P* Christensen Schmidt:
eller hører maaskee Zeus' Udraab & fiot fydnf ikke til Nutiden? Men indrømmet, at Tidsforestillingen ikke spiller nogen YSBseni- lig Rolle, hvorfor kan da ote ikke være temporal-causalt? Ja, istedenfor Grunde giver C. ogsaa her kun Paastande. De to Steder af Odysseen, siger han, som Andre have anført som Parallelsteder, kunne ikke gjælde. Lad os da see lidt paa dem. Det ene er q 460 f., hvor Antinoos truer den som Tigger forklædte Odysseus: tlv di] a ovwri xaXlt disn (i9jr6(foi6 f lim
vptp åraxfOQifaeir^ Sra drj xal aPBidea ^a^aigf det andet y 128 ff., hyor Poseidon klager for Zeus: Zev nate^y owtn h^^^ f^^^ a&waronn &Bdun TkfAiflig eaofinéy ote fta ^^otol ov ii> tlovat, øairixag, xoi ni^ tb
ifiifi t^eiei Y^i&lrjg. I det første af disse Steder træder Tids- forestillingen noget stærkere frem (rt^), i det andet noget mere tilbage; men i dem begge udtrykker Hovedsætningen en nu stedfindende Forventning, og Bisætningen en nu fore- liggende Kjendsgjeming, hvorved denne Forventning begrun- des. Navnlig det sidste Sted er efter sit hele Tankeindhold fuldkommen parallelt med en Række lignende hos efter- homeriske Forfattere, hvor der ligesom her er Tale om, hvad man efter den Erfaring, man nu har gjort med den eller dem, der snarest skulde antages at give Udsigt til det Modsatte, kan have Grund til at vente sig af Andre (eller af de Samme under andre Forhold), som Soph. Aj. 1093 ff.
ovx av noiij itvdQeg^ aydQa ^avfiuaoiifi m, ci^ firfiév a» ^waitnv Bi'&* aun(fTttrety o^* ol JoxotVre^ B^^evBiq necpvuévat roinv&^ (ifåa(n6vovirt9 iv Xojroig bnri (sml. 1229 ff. i] nov TQotipelg hv firfTQbg Bv^evoxg ano vipijV ixofinsig xnn ax^æy cjåoin6(f8^g, ot o%*dév atv tov fitjåsv artiatfig vneQ xri.), Eur, Suppl. 343 ff. Tt Y^g fi iQovatv oi y^ dvtrfAersig pgora'v, o&* »/ xexovcr« /tfrs^o^^oi^otir* ifiov nqbnri Kelavetg iM^
vnotniivai nirpov; eller med fuldt udskrevet (Jt8 (ut8;'8 — qtiando
quidem) Plat. Phæd. 84 D— E y nov ;t«^8frc5c uv tovg alXovg åy^Qomovg neltraifii wg <w' avfÅq>0Qvcv 7'^ovjuat tt^v naQovactv Tv/ip', ara Y8 fir^å* vfing åtvafiai nBi&eiVy aXXu (po^ela&B, fiij dvaxoXanegor t* rvr
dinxBifitti 11 iv Tbi ng6(T&6v ^/o). Naar man ikke, som f. Ex. Ameis, i fuldkommen Ligegyldighed for, at det Sprog, der foreligger i de homeriske Digte, dog virkelig er det selvsamme græske Sprog, som ogsaa Sophokles, Euripides og Platon talte og skrev, vil slaae en Streg over alle nok saa iøinefaldende
Den antagpie homeriske Conjanction o r«* 135
Paralleler mellem Homer og de Senere og trods dem hævde, at „OT8, quandoquidem, ist ans Homer unerweisbar" (t. e 357)*), eller endog lukke Øinene saa fuldstændigt, som man maa have gjort for at kunne erklære, at „caussale Bedeutung widerstrebt der Natur dieser Partikel" (t. g 461), vil man vel ikke kunne vægre sig ved i alt Fald i r 129 at erkjende en causal Nuance i det temporale ors. Det gjør G. heller ikke; han henfører S. 205 ors i begge de paagjældende Steder af Odysseen til temporalt cte med causal Betydning eller dog — thi han udtrykker sig noget forskjelligt — med et vist Skin eller Skjær („schein") af causal Betydning. Men hvorfor maae de da ikke være parallele med det fore- liggende Sted af Iliaden? Nei, de repræsentere ikke en ^in dieser weise^ af den temporale udviklet Gausalbetydning. Ja naar man nu blot vidste, hvad han mener med „in dieser weise" ! Jeg kan kun tænke mig een Maade , hvorpaa en Tidsconjunction kan faae causal Betydning, nemlig ved at Forestillingen om Tiden — som jo, hvor Hovedsætningen til- hører den virkelig nærværende Tid, ved den tilføiede Tidsbi- sætning aldrig ligefrem bestemmes, men kun beskrives — træder tilbage for den i Tidsangivelsen medudtrykte Fore- stilling om Grunden eller Anledningen til Hovedsætningens Handling eller Udsagn, og derom synes jeg at være saa hel- dig at være enig med C. Mener han da maaskee, at den causale Betydning her ikke optræder i samme B'orm som i Stedet af Iliaden? Ja det var jo netop det, der skulde bevises, og noget Beviis er der hos ham end ikke det svage- ste Tilløb til. Har altsaa det temporale tke hos Homer udviklet ogsaa causal Betydning — hvad C. ikke benegter — , og indeholder i Stedet af Iliaden Bisætningen Sxe /loi^a SoQnri- dova dafi7frai Anledningen til Zeus' Udraab w fiot i^tinf — hvad C. heller ikke vil kunne benegte — , da maa det indtil videre staae fast, at ore ogsaa her kan være det temporale 0T8, i dette Tilfælde med causal Nuance. Thi i selve Bisæt-
*) En Tvivl om Forekomsten af temporal-causalt «*• hos Homer har desværre ogsaa fundet Indgang i 2den Udp[. af Bergs gr.-d. Ordb. (B. 568 a).
136 C. P. GhristenseQ Schmidt:
ningens Indhold eller Form kan der yel ikke være Noget, der gjør den mindre egnet enten til Tids- eller Aarsagsb^ stemmelse end en Sætning som ore ^ xoil weldea fia{iBK eller ore (18 ^Qotol ov ti tiovai. Og at Udraabet ta fioi efter sin Natur skulde være mindre modtageligt for en Angivelse af Gran- den i Form af et temporal-causalt ara end f. Ex. i Form af en Sætning med inel (ji 255) eller af en Relativsætning med Pronomen (S 54 flf.) eller Adjectiv (e 152, n 49), kunne vi vel ogsaa med Sindsro oppebie Beviset for* Indtil da kan det maaskee være tilladt at sammenligne et Sted af Aristo- phanes, hvem vel Ingen vil tænke paa at tillægge noget andet o%b end det temporale og hvad der er afledet af dette; hos ham læse vi Ach. 400 f.: S) TQicfAuxag^ Ev^midfi^ o^' o dovXog ovtaal (Toqtvg vnoxgiyexai, en Forbindelse, hvis Paralle- lisme med den i // 433 f. foreliggende neppe Nogen vil bestride*). — Til de nu gjennemgaaede 3 Steder har der- næst som sagt La Roche (Hom. Studien S. 265) føiet 8 356 f., hvor Odysseus efter Mødet med Ino-Leukothea tvivlraadig
klager : & fio^ i^^ (*V ^''^ M^^ wpnlrtjtTév* doXow avta a&ayaftapj ars
fiB cxBdlrig Åno^]vm avdy^Bt, Man har her, i Overeensstemmelse med en gammel Variant o tb el. o,t8, som vi senere skalle komme tilbage til, ogsaa villet forstaae Bisætuiugsordet som Pronomen (S le — ocrre); men foreløbig have vi nærmest kun at prøve, om det opfattet som Conjunction kan være tempo- ralt resp. temporal-causalt eller ikke. Hvad har da C. — thi LR. motiverer som sagt ikke sin Opfattelse — at anføre derimod: „Hier temporale oder daraus entwickelte causale Be- deutung des oTsanzuuehmeu^, siger han, „ist schon wegen des
1) Pac. 195 f. {lij ii} Ui, Ik' ovéh fiillttg lyyk »l^ai tw &»w) tillader Ari- stophanes' Prosodi ogsaa med V at læse iki^ som Bninck havde indsat ex conj., Hamaker Mnem. V p. 142 stiltiende adopterer Of; Blaydes er tilbøielig til at foretrække, dog kan baade ved Feil- skrivning og ved forsætlig Rettelse <k' lettere tænkes forandret til irti end omvendt. Nab. 6 f. {aytUoto dtft*, Z) nola/nay TtoJUw oVrtxa^ ot ovdi xoXda* li$$ati ftoi toi/g oixitag) kan or« endnu opfattes mere som temporalt, og ligesaa 1478 f. (i^ot åtUaiog, or« xa£ at /t/r^tovr vrta ^tojf t'iYijadfitpf, med fuldt udskrevet or«, men A o rist i Bisætningen) ; her anseer desuden W. Dindorf v. 1474 for interpoleret.
Den antagne homeriske Conjanction S t§. 137
tempus im hauptsatze nicht moglich. Die einzige aber auch Yollståndig befriedigeude erklårung der iiberlieferten lesart ist, dass man ore in vortemporaler, urspriinglicherer bedeu- tung fasst „in der beziehung dass*", so dass Odysseus hier mit dem ora-satz augiebt, inwiefern er fiirchlet, dass ein gott ihm eine falle stelle''. Jeg er her, maa jeg tilstaae, i det meget uheldige Tilfælde aldeles ikke at forstaae G.s Argument mod den temporal-causale Opfattelse, undtagen under een Forudsætning, som jeg næsten ikke ret kan tænke mig, men som jeg alligevel nødtvungen maa gaae ud fra, idet jeg beklager, at han netop paa dette vigtige Punct gjennemgaaende udtaler sig saa ubestemt og almindeligt. Hovedsætningen staaer i Præs. Gonj. og indeholder øiensyn- ligt en Udtalelse af Frygt for, at Ino-Leukothea, som Od. ikke kjender, men efter Omstændighederne har Grund til at antage for et guddommeligt Væsen (tk • . a&ttvmm), ved sit Raad gaaer ud paa at lægge ham en Snare, altsaa en Frygt for Noget, der er tænkt som nærværende (Præs. om det, man er i Færd med). Hvad man efter en saadan Hoved- sætning skulde kunne have imod en Tids- eller temporal Aarsagssætning som Ztb /ab axedifig dnofiflfiu wta^'^j ^^^ j®8 ikke indsee, med mindre man maaskee anseer åvd^^ai for at være Imperfectum (d. v. s. Plqpf. m. Impf.s Betydning) og saa antager det for umuligt, at der ved et Hovedverbum i Præsens kan staae en temporal eller temporal-causal Bisæt- ning i Imperfectum. Om denne sidste Antagelse er rigtig eller ei, behøve vi ikke at indlade os paa; Tidsbisætninger som dtg é&ttXnsTo ved Hovedverbet ^» Soph. Trach. 697 f», dnBidri 'fii&vBv V. Hovedv. li^j^arat Arist. Vesp. 1322 (sml. 1476 ff.),
inatdri . . Iv v. Hovedv. <paiv8tai (eoixøy) Plat. Phæd. 60 C
kunne maaskee siges at finde deres Undskyldning i særegne Forhold, og et Exempel paa causalt otb med Præteritum ved Hovedv. i Præs. veed jeg foreløbig ikke at anføre, skjøndt der ikke synes mig at kunne være Noget til Hinder der- for. Men kan da åræj^Bi ikke ogsaa være Præsens? Jo, at det, hvad man saa end kau mene om de for dette Verbum haandskriftligt overleverede Dobbeltformer i sig
Nord. tidikr. L fllol. Ny rakke. X. 10
*l
138 C. P. Christensen Schmidt:
selv*), i alt Fald i vor nuværende Homertext gentagne Gange findes brugt som saadant, kan der ikke Tære Tyi?! om (inmifwai xal Cyéj^etz 439, 8 139 O. a. 1.); at et Opfordrings- yerbum kan staae i Præsens ogsaa om en allerede fremsat Opfordring, i alt Fald saalænge den endnu ikke er efter- kommen, trænger dog vel heller ikke til Beviis (»tXaa* A 74,
8 174 og oftere, xBlevat. £114-/21, niXnou, q> 381), og
lægger man maaskee særlig Vægt paa, at Guddommen, fra hyem Opfordringen er udgaaet, her har været personlig til- stede, men er forsvunden igjen, da er ganske det Samme Tilfældet N 69, hvor Mnai. er brugt om Poseidon, der — i Kalchas' Skikkelse, men ved Bortgangen kjendt som en Gud (tti..&B&ir v. 68) — har opmuntret de to Åianter til tapper Modstand. En anden mulig Forklaring af G.s Raisonnement, nemlig at han skulde troe, at en Frygtssætning kun kan angaae det Fremtidige, og at en Hovedsætning, der angaaer det Fremtidige, ikke kan have en Tidsbisætning i Præs. hos sig, kan jeg endnu mindre tænke mig rimelig; thi Frygt kan « man jo da godt nære ogsaa for det Nærværende, ja selr for det Forbigangne, forsaavidt det er ubekjendt, og et yvr ved Futurum f. Ex. eller lignende Forbindelser høre da ingen- lunde til Sjeld enhederne. I Tidsforholdet mellem HoTed- og Bisætningen kan jeg altsaa indtil videre ikke see nogen Hindring for at opfatte ots som temporalt, endsige, hvad der her nærmest maa blive Tale om, som temporal -causalt. Friedlånder S. 58 vil her ligesom i de endnu resterende to Steder, skjøndt vistnok uden egentlig sikker Støtte i den efterhomeriske Sprogbrug, haye ote opfattet som Betegnelse for, hvad han kalder „adyerbialem sententiarum relationem**, d. v. s. som et idet; „neque enim'', siger han, „indicium solum fuit Ulixi consilium deæ cujuslibet doli, quem sibi nexurus esset aliquis deus, sed in ipso consilio dolum ae insidias deorum cujusdam deprehendere sibi visus esf*. De forskjellige smaa Spidsfindigheder, der her komme tilsyne i Modsætningen mellem deæ og aliquis deus, som om der i
O S. f. Ex. La Roche, die homerische Textkritik im Alterthom 8. 194 fi.
Den Antagne homeriske Coignnotion S tt, 139
noget Tilfælde kunde være Tvivl om, at Subjectet for avf&^u er det samme som for wpalvijaty, i cujuslibet doU, som om der i noget Tilfælde kunde tænkes paa andre Snarer end den, der kan være lagt ved* det givne Raad, og i nexums esset, som om fii wpalvrjaiv i det ene Tilfælde blev mere futurisk end i det andet, kunne vi forbigaae. Selve Betydningen idet var det ogsaa muligt at gaae ind paa uden at antage et dobbelt ots, da det jo vilde ligge nær at betragte den (hvad Fr. ogsaa selv gjør) som en blot Modification af den temporale, ligesom den er det f. Ex. i lat. quum (Madv. lat. Spr. ' § 358 Anm. 2). At dåXov vq>otlv8iv ligesom andre lignende Udtryk (jiitdafr&ai, fifftUtr&ui) kan bruges ikke blot om Planers Læggelse {évl q>()8fTi, som der tilføies S 739), men ogsaa, hvad der ved Fr.s Opfattelse maa forudsættes, om deres Udførelse, kan ligeledes betragtes som givet. Nødvendig er imidlertid Fr.s Forklaring ikke, da der jo ikke foreligger Nogetsom- helst, der viser, at Digteren her virkelig har brugt Udtrykket doXov wpairaiv i denne prægnante Betydning, og at i Od.s Overveielser (fieQfi7,Qt(B v. 354) det af Gudinden givne Raad factisk er det Indicium, hvoraf han slutter sig til den for Raadet til Grund liggende skjulte Hensigt, benegter Fr. ikke, og det skulde ogsaa falde vanskeligt at paavise noget andet Indicium paa den. Vi kunne da ogsaa med denne Brug af oje trøstigt sammenligne saadanne Forbindelser hos senere Forfattere, i hvilke Bisætninger indledede ved den samme Gonjunction bruges, hvor et Factum, der i Realiteten tænkes fremgaaet af det i Hovedsætningen omtalte For- hold (ligesom her Raadet af den skjulte Hensigt), paabe- raabes som Vidnesbyrd om, at dette Forhold finder Sted, som Soph. Ant. 565 aol /-ot^y (nml. o wovg é^lataiai), b&* bXXcv trvv xanoiq nQaaceiy xaxa (i spørgende Form El. 1326 ff. to nkéiaxa fAO}Qoi %€u (p^evtjy trftæfiavoi, n&tega naq ovdér tov ^iov nrfitaé^ rri. Ty vovg tvBcxiv ovii^ v(Aiv é^Y^^i^y ^i' ov nag' axrtdig, åXV kv avtoUnw xaxoig roUnv fie']ri<rtoig ovrag ov ']ri'p'(oaxstB ;) Og med fuldt udskrevet oTe Arist. Equ. 1121 ff. voig oix In Talg aofiong vfiiuw, ika ii ov
qiQoyBiy vofilCBT, é^io S* énfov TaW ?)ili^iof(i). Under alle Omstæn- digheder kunne vi altsaa ogsaa paa dette Sted meget godt komme ud af det med en Function af ara, der er aftedftl ^
140 C. P. Chrisiennen Schmidt:
den temporale. — Vi komme nu til de to sidste Stender, i hvilke C. er ene om at forklare Ike som eenstydigt med 8a» medens baade B. og L. R. skrive det ,som TidscoDJuDCtion.
Det første er P 626 f. o«^ IX«^' jSarta fiBptlf(to(^ »al MeMmm Zavqj 0T8 dr^ Tgaean didov åre^aXxia vhrpf. Til Begrundelse af
sin Opfattelse har C. her kun et „mir scbeint^ og den som „belehrend'' betegnede Sammenligning med Si 563 t Mtd 9i
^oag inl pifitg Mxtuuv. For saa vidt som i dette sidste Sted den supplerende Gjenstandssætning efter Digterens Intention overhovedet hører til Xif&ug og ikke til Y^pff»**f*^ (ovdi ^ It^&m^ kan jo staae dia fiieov; s. Uds. ov. d. philol.-hist. Samf.s Virksomhed i 1876—78 S. 36 f.), lærer Stedet imidlertid ikke Andet, end at locv&apfa (X^^o)) allerede hos Homer, lige- som hos senere Forfattere, istedenfor med det sædvanlige Participium kan construeres med en Gjenstandssætning, hvad der i sig selv ikke er saa mærkeligt; at det ikke ogsaa kan have en Bisætning af anden Art efter sig, lærer det ikke det Mindste om. I den Henseende bemærker da C: »Der versuch temporaler auffassung ist bereits von Friedlånder p. 39 geniigend zuriickgewiesen. An causale wird noch weniger jemand denken woUen^« Det Sidste antager jeg heller ikke; men med Friedlånders fyldestgjørende Gjen- drivelse af den temppralc Opfattelse forholder det sig rigtig- nok paa en lidt egen Maade. Fr., som vitterligt gaaer ud fra, at ethvert fuldt udskrevet ots er Tidsconjunctionen, kun i adskillige Tilfælde med en særegen Betydningsnuance, con- cluderer ogsaa her til Betydningen idet, specielt som Æqvi- valent for det ved Xoty&écvo almindelige Participium, en Func- tion, som heller neppe nogen Art af Bisætning kan være nærmere til end netop Tidsbisætningen. Ganske vist har nu Fr. i sin Iver for at faae slaaet fast, at Bisætningen her ikke indeholder en „nuda temporis notatio** (S. 38), men en „notionem adverbialem . . . eamque artissime et necessarie conjunctam cum verbo eiiuntiationis primariæ", et „neces- sarium complementum" til Hovedsætningens Verbalbegreb, søgt at reducere den temporale Side af ots mere end til- børligt og mere, end man efter hans Standpunct kunde have
Den antagne homeriske Conjnnction Z t§. 141
ventet; men han gjør det rigtignok paa en Maade, som ikke synes egnet til at friste sely en Modstander af Conjunctioneus oprindelige Temporalbetydning til Anerkjendelse. Han gjør gjældende, at „si accipiamus temporale ore, intellegamus oportet Jovem non in latebras sese abdidisse eo tempore quo in Trojanos victoriam verteret, quæ tamen quam sint absurda nemo est quin perspiciat.^ Nei, ganske vist ikke; men for at finde en saadan Afviisning af den temporale Be- tydning „geniigend", maa man i Sandhed være ganske over- ordentlig nøisom. At Xocv&dyeiv ikke betyder „in latebras se abdere^ at forputte sig^ men derimod „fallere^ at undgaae at ^ blive opdaget, er jo dog Gud og hver Mand bekjendt, og den Tankeforbindelse, at Zeus ikke undgik at blive opdaget af Aias og Menelaos, dengang han gav Troeme Seiren, er dog visselig ikke absurd, ja hvis den var det, blev der jo slet ingen Mulighed for, at et ota som det, Fr. gaaer ud fra, overhovedet kunde tænkes at faae Betydningsnuancen idet; thi Betydningsnuancer opstaae da ikke af absurde Betyd- ninger. Vil man altsaa forstaae Fr. ikke efter et øieusynligt Feilgreb i hans Raisonnement, men efter hvad der fornuftig- viis maa være hans Mening, da betragter han Sætningen med ike som en Tidsbisætning, men som en Tidsbisætning, der factisk betegner ikke Tiden, paa hvilken, men Hand- lingen, under og i hvilken det i Hovedsætningen Udsagte fandt Sted („nam narratio id agit, ut intellegatur, quatenus, non quando fugerit (vel non fup;erit) Juppiter Ajacem et Mene- laum'^\ Og saaledes forstaaet harFr., hvad det reale For- hold mellem Sætningerne angaaer, uimodsigeligt Ret, skjøndt jeg tvivler om, at Grækerne selv opfattede dette vte auderledes end som reent temporalt; men at det ikke i alt Fald er temporalt i sin Oprindelse, har han ikke tænkt at ville be- vise og kan heller ikke være kommen til at bevise det mod sin Villie; thi ved urigtige Ordbetydninger lader Intet sig bevise. — Tilbage staaer endnu det sidste Sted, d 260 ff.,
hvor Helena siger: ijdri fioi, %qndlfi jixqanxo vééc&ai utf/ olxord*, aetrpf dé fietétnevoVf ffV yi<pQodijrf 5d>/', ore ^' ^yoT"' iMlaa <plXrig ano
nojQldog a% nxé. Ogsaa paa dette Sted finder Fr. i or« Betydningsnuancen idet, og ved sin Begrundelse d^t^l <^^\\.^w\
142 C. P. Christensen Schmidt:
hoc ipso itinere Trojano cujus auctor erat V^enus, Smi illa contdnetnr, qnam in se admiserat Helena*') charakterisennr han fuldkommen rigtigt det reale Forhold mellem Hoved- og Bisætningen; men selv om dette Forhold med Nødven- dighed medførte Opfattelsen af Bisætningsconjunctionen som idety kunde denne Betydning da, som allerede omtalt, fuld- kommen naturligt udvikle sig af den reent temporale naar eller da. Imidlertid kan det paapegede reale Forhold mellem Hoved- og Bisætning meget godt finde Sted, ogsaa hvor Bi- sætningsconjunctionen med Sikkerhed kan vides formelt at være meeut som simpel og reen Tidsconjunction uden Spor af særlig Nuance, som naar Elektra Eur. Or. 163 ff. klager:
adixog Rd^xa tot Rq" sXax9v elaxw, ånotpovw ot énl xqlnody Sifudnq Sq idUaca <p6voy 6 jloflag ifiag fiatiQoq (sml. f^Wxa Dem. IX, 16).
Og saaledes har vist or« af Grækerne selv altid været op- fattet i slige Forbindelser (s. Soph. El. 533, Eur. Andr. 274, Rhes. 408, Troad. 1181). Fr. lader heller ikke her Tids- forestillingen vederfares fuld Retfærdighed: „temporis no- tatio", siger han, „haud prorsus supervacanea est — den kan vel efter det forudgaaede ^flti o. s. v., der betegner en senere Tid, endog kaldes ret nyttig — sed ea quæ per se non ex- pediat sententiam; quam si exigimus ad verborum normam, licebit quamvis on/v intellegere, qua Helenam afficere libuerit Veneri illo tempore quo Trojam duceret." Nei om For- ladelse, det vil man virkelig ikke kunne, med mindre man ligefrem gjør sig Umage for ikke at forstaae, hvad der bliyer sagt, lige saa lidt som man f. Ex., naar Medea hos Euripidee
(v. 800 f.) siger: fifiåQjavov t6^', f'Wx' ifyXlfinotvw dofiovg nargtoovQ
ardQog ''EXXrjVog loyoig naic&Bieay kan forstaae dette om en hvilkensomhelst anden Feil end den, der er angiven i Bi- sætningen, eller naar i Oehlenschlågers Palnato ke I, 3 Harald Blaatand siger til Helten : „Altsaa, da du ved Drikke- bordet sidst hovmoded dig, og lod din egen Mund i Hallen høit gjentage dine Fortrin, da varst dumdristig du!"" kan tænke paa en hvilkensomhelst anden Dumdristighed end den omtalte. Men Fr. gaaer jo da i alt Fald ud fra den tempo- rale Betydning som den oprindelige og indrømmer den her dog nogen Ret. Ja endogsaa C. erkjender, at „hier liegt
Den antagne homeriske CoDJanction S t§, 143
auf dem ote ein temporaler schein**, og vi andre kunne vel da, selv om han tilføier „aber viel sachgemåsser scbeint mir, es in urspriinglicberer bedeutung zu fassen, so dass der ore-satz uns erklårt, worin die &t^, das object des haupt- satzes, bestand^, temmelig trøstigt antage, at den førstom- talte „schein^ ganske simpelthen kommer af, at den yirkelige Betydning skinner saa klart igjennem Ordene, at der skal en særlig god Villie til at miskjende den.
Jeg har dvælet saa udførligt ved disse 6 Steder, fordi jeg gjerne vilde have det gjort rigtig klart, i hvilken Grad man i Virkeligheden maa sætte sig ud baade over de al- mindelige Normer for sproglige Betydningsudviklinger og de for syntaktiske Forbindelser bestemmende Forestillings- former og særlig over selve det græske Sprogs givne og bekjendte Phænomener og dets Udviklings naturlige Conti- nuitet for i saadanne Steder at finde en Støtte for Theorier enten om et endnu ikke temporalt ota eller om et slet ikke temporalt o te med samme Betydning som o eller oti. Men gives der da roaaskee sikkre Vidnesbyrd om, at de senere Grækere vare sig bevidste, at deres Sprog engang havde eiet et saadant Ord? Jo, der er eet saadaut, si^er La Roche (Hom. St. S. 264 f. og Hom. Unters. S. 122 f. , sml. Anm. t. 8 357). Nu, eet saadant Vidnesbyrd kan man just ikke kalde Meget, men Vidnesbyrd skulle jo ikke blot tælles, men ogsaa veies; hvori bestaaer det da? Paa det omtalte
Sted 8 356 f. (c5 fioi iyoiy fii] xiq fioi wpalwTfaiv dolov avta a&txroetoVf
Sre fie trxadirig nno^ivai avfaj'ei) have flere Hskrr. deels i Texten, deels som tilføiet Variant o tb el. o,Te', i Har), og Pal., af hvilke den første har 6,t8 i Texten, den anden o,t8 som Variant (j^q. o,Te fie), staaer der ovenover dette Ord Glossemet liw, og i dem begge er der tilføiet et Scholion, hvori der be- rettes, at Delingen af ore skriver sig fra Aristophanes fra Byzants. Deraf, mener LR., er det da klart, at allerede Aristophanes i alt Fald paa dette ene Sted har opfattet dté paa samme Maade som Bekker paa adskillige andre (skjøndt rigtignok ikke her), som Neutr. af t<ne brugt som Conjunc- tion — o el. oié, og at det er derfor, han har skrevet det adskilt. Selv om nu dette til fuldkommen Evideiit^ iT^\si^>^
144 G. P. Ghrtttensen Sclimidt:
af de aDgivne Data, yilde der jo imidlertid dermed ikke være givet Andet, end at den eventaelle .Ære for først at have indført denne Conjunction i de homeriske Digte tilkom ikke Imm. Bekker fra Berlin, men Aristophanes fra Byzants; at Ar.8 Opfattelse yar den almindelige i Oldtiden, vilde al- deles ikke fremgaae deraf, tvertimod lige det Modsatte, at Ar. ikke forefandt denne Opfattelse som gængs og heller ikke formaaede at vinde Anerkjendelse for den hos sine Efterfølgere. Men er det nu ogsaa ganske sikkert, at Til- føiningerne i de to Hskrr. bevise, hvad LR. troer, de be- vise? Ja, at Glossemet di6 virkelig refererer sig til det deelte o T8 og ikke til Sts, og at altsaa Glossemets første Ophays- mand derved har villet betegne og forklare o tb som identisk med Neutrum af Pronominet Sora, er vel sikkert nok. ^) Men at han har villet betegne og forklare det som Conjunction, er dermed slet ikke givet; den almindelige Betydning af (ké er jo slet ikke fordiy men hvorfor, og en Opfattelse af Sn i det foreliggende Sted som relativt Adverbium er ved Stedets Sammenhæng aldeles ikke udelukket, lige saa lidt som at omvendt f. Ex. LR. selv (Hom. St. S. 75 f.) i Stederne ^ 206 og o- 332—392 kan opfatte o som Conjunction'), medens Andre vistnok med større Ret opfatte det som Adverbium. Og endelig er det aldeles ikke sikkert, at Glossemet skriver sig fra samme Kilde som Scholiet, endsige at det som dette kan føres tilbage til selve Aristophanes. Buttmann gaaer ligesom LR. ud derfra — dog uden at udtale sig om, hvorvidt han anseer dio for Adverbium eller Conjunction*) — ;
^) I Pal. staaer Glossemet, som Buttmann adtrykkeligt bemærker, over o alene (ogsaa Dindorf siger: Vocalæ o superscriptnm in P. dio). Om Harl. noterer Forson i Varr. lectt. e ood. Harl. blot: o, X9 et pro interpr. sapra dto\ men dette Hskr. har jo og^aa kun tf, t9. Derimod refererer Glossemet inttdii i Ven. M sig lige saa tydeligt til »r«.
*) Ogsaa Pfndel S. 89 deler La Roches Opfattelse.
*) Forson havde efter Anførelsen af Scholiet tilføiet: Nempe Aristo- phanes cepit pro Sao, non pro uniftt, hvortil B. bemærker: Immo, nt ex allatis apparet, pro neatro o, t«, quod sit pro dilt <• h. e. 4* S, «• h. e. dit.
Den antagne bomeriske ConjaDCtion o ««. 145
Porson og Nitzsch derimod antage, at Ar. har tænkt sig o T« som Nom. Mase. af ocrr«, og Capelle gjør S. 202*) op- mærksom paa, at paa andre Steder, hvor Scholierne for- klare Varianten ots (schol. H n 72, schoKL n 54), forklare de den netop som — ocrte el. otnig. Ja, saaledes kan upaa- tvivlelig o TB af Ar godt være meent ogsaa her — i Relation til Tig... d&avaj(av — *), Og det paaberaabte Glossem viser altsaa med Sikkerhed kun dette, at engang før de paagjæl- dende Hskrr.s Tilbliyelse, uyist naar, har en eller anden lærd eller ulærd Grammatiker, uvist hvem, forstaaet Bisæt- ningsordet paa dette Sted som eenstydigt med dio, uvist i hvilken Betydning. Heri at yille finde et Vidnesbyrd om Oldtidens Bekjendtskab med det bekkerske o t8 er dog lige- overfor den fuldstændige Taushed derom paa alle andre Steder, ogsaa i de langt fyldigere Scholier til Iliaden, mildest talt noget dristigt, og Bekker selv har heller ikke paaberaabt sig det; han noterer simpelthen t. a 357 (hvor han skriver (^8 uadskilt) „or« : o re i. e. dio*^, og i Hom. Bl. nævner han ikke Sagen med et Ord.
Skal da dette bekkerske o la, som der efter det nu Ud- viklede altsaa kun bliver Tale om i elideret Form'), have
^) Ligesom allerede Pfadel S. 26.
*) Scholiet lyder: /eo^'C«« jiQtatwpavrn Sta to or«. Man bar taget Anstød af denne Forbindelse; La Roche i Odysseeadgaven ndelader dm, og Lentz (Herodian. II p. 144 skriver /w^t^'t 'AQiarotpdvtn o t§ avxl tov åilt tt, idet han gaaer ud fra Buttmanns Forklaring, som om det var en Textænd ring („bene Bnttmannus pro åia to urt scrip* sit ikt divtt, equidem drti tov inserui*'). Efter denne unegtelig sær- deles modige Rettelse vilde der jo rigtignok ingen Tvivl kunne være om den rette Opfattelse af Aristophanes' ti r«; kun Skade, at Overleveringen uden al Tvivl er fuldkommen correct: ganske paa samme Maade skriver Joannes Alexandrinus ed. Dind 18, 21 ff.:
^awc 9dioy¥ åid to ^co»), o atjfiaivtt tijv ^r^fAtav^ al &0)ai tiiv i^cuoir, hvor
åid paa Grund af er omtrent = åid ttjv ngog . . . awé/Antwtriif (27, 32, sml. åia to fiij avn/nrttatlv tot . . . 17, 3) Og altsaa i Realiteten eens- tydigt med jtQoi dvtidiaatoXiiv tov ... (10, 9 Og 12; 18, 17), saa ut ogsaa Scboliets åia to ur« simpelthen betyder „til Forslgel fra Ikt^ og ikke indeholder nogensomhelst Forklaring af Aristophanes' Skrivemaade. ') Apostropheret o t har Bekker i de homeriske Digte indsat A 244, J 32, E 331, (* 251, P 623, .^ 78 og 21f9, ^ 90 o« 36^^ xi ^^ c^m, ^
146 O. P. Christensen Schmidt:
Andet og Mere at støtte sig til end den aldeles aberettigede Slutning, at naar Grækerne have brugt Neutrum af fc og otnig {Ikig) som Conjunction i BetydniogeTi at og /orA\ mane de ogsaa have brugt Neutrum af t<m paa samme Maade^ da maa det med uigjendrivelige eller i alt Fald særdeles plau- sible Grunde kunne godtgjøres, at lotaet i ^ er ubetinget uimodtageligt for Elision. Men i denne Henseende gjælder efter min Mening endnu den Dag idag fuldt ud, hyad J. U. Faesi A. 1840 sagde i Slutningen af sin Afhandling de elisioiie ore particulæ in carminibus Homericis (i 2det Bd. af Acta societatisGræcæ edd. Westermann et Fuukhaenel): »Postremo^ nisi ego vehementer fallor, nulla probabilis caussa neqae adhuc allata est, neque opinor afferri poterit, cur elisionem vocalis i oTi particula non admiserit"^. Idetmindste har jeg for min Part ikke været i Stand til at finde nogetaomhelst Overbevisende i, hvad der i saa Henseende er forebragt enten af Bekker i syv Ord eller af La Roche i endeel flere. Paa eet Punct vil jeg dog strax tage en Smule Aistand fra Faedi og Andre, nemlig i Henseende til Elisionen i P ro- nominet S TI. Det vilde unegteligt være en meget stærk Støtte for Elisionen i Gonjunctionen ori, hvis man naed F. S. 348 turde raisonnere som saa: ,,si elisio vocalis * adroittebatur in pronomine relativo ott», quod proxime cohæret cum interrogativo t/, multo etiam magis admitti debebat in
254, 0(if hau ønskede senere at have RJort det ofcntLA A 412 o^ n 274 Of( 609. Endvidere har La Roche indsat Z x z 126 0(c tænkt paa o 9' ogsaa <^ 390 (i Lighed med o V ^ 78 og S X 540, hvor- imod han foretrækker S^ r 45 og J^r^ r 380 trods 5 Y 283). Gapelle tager ^ 366 o i* som Nom. Sing. Mase. af det relative Pronomen, z 126 betragter han med Bekker 'vt som temporalt (ligesom ^ 390 og Y 45 og 380). Thiersch nævner § 164, 9 ogsaa A 397 (og i 3die Udg. ^- 60 og 9 116) blandt Exemplerne paa X^i =. Xn% istf. urr, men af de Senere har, som rimeligt er, ingen fulgt ham. I Hymnerne forlanger La Roche Z x 1, 100, og hos Hestodas maatte det efter Bekkers Princip indsættes Op. 751, Theog. 282 og Fr. 143 Kinkel. Af ikke-attiske Digtersteder ndenfor det gamle Epos (en Kategori, som man slet ikke synes at have tænkt paa) vilde der blive at tage Hensyn til Simonid. Fr. 89 (Athen. I p. 82 B) og Enipedocl. 9 og 407 Karsten = 18 og 411 Mollach.
Den antagne home.'nske GonjonctioD o «•• 147
particula on vel tnri ex illo nata, quippe in qua originaria ▼erbi vis iam quasi deflexa et oblitterata erat.*^ Men netop Pronominets langt mere fremtrædende selvstændige Betyd- ning gjør her Elisionen allerede i sig selv mere betænkelig, om end lotaet i Pronominet o t» ikke kan siges at være en i den Grad integrerende Bestanddeel af Ordets Lydcomplex som i Eenstavelsespronominet rt, hvis absolate Uimodtage- lighed for Elision allerede i denne Omstændighed (i For- bindelse med Ordets meget væsentlige Betydning i Sætningen) finder sin tilstrækkelige Forklaring. Og dertil kommer, at der for Elisionen i Pronominet o u kun kan anføres eet eneste ovenikjøbet ganske eiendommeligt conditioneret home- risk Sted, nemlig o 317 al^a nev ei dQtaotfjii fieta trqtlaiv, o,rr' i&éXoier, hvor det ingenlunde eenstemmigt overleverede o,tt' i&élotey vitterlig hænger sammen med Aristarchs Lære, at Homer kun bruge^ é&ila og ikke -d^iXa, og staaer og falder med den, saa at man, om man end ikke vil gaae saa vidt som Bekker, der Hom. Bl. IS. 153 troer sig berettiget til af metriske Hensyn (for at faae Ordfødderne Trochæ + Bacchius efter den bukoliske Cæsur) at kræve Formen uden e paa nogle og 40 Steder, dog i alt Fald i enkelte Tilfælde maa have Lov til at tvivle om den paa Aristarchs Paastand baserede Text og altsaa in casu ikke ubetinget at forkaste den anden Læsemaade Oym &dXoi8v (sml. navnlig A 277 /i^ra av, iiTjleldri, &iV iQi^éfiWM paeilrn, hvor Ar. berettes at have læst n^leidT,S^8X\ hvad Bekker med Rette kalder et „mon- strum^). Pronominet 6 u er det altsaa sikkrest ikke at dømme for raskt om*); men nu Gonjunctionen ot*. Er den maaskee et Ord af saa stor selvstændig eller for Udsagnet væsentlig Betydning, at der deri kunde lipge en Nødvendig- hed for overalt at bevare dens fulde Lydcomplex ubeskaaren? det vil man vel neppe paastaae; den kan jo indenfor visse Grændser endog heelt undværes. Gives der da maaskee en Overlevering om, at dens lota ikke elideredes? Nei, nogen saadan er ikke paaviist; derimod forklares hos de Gamle et elideret oi* ret jævnlig netop ved ot*. Eller forekommer
») Sml. Pfudel S. 26.
148 C. P. Cfaristensen Schmidt:
der hos Homer Hiatus efter den i saa 8tor Udstrækning og under saadanne Former, at man deraf, ligesom bos Komikerne, tør drage en sikker Slutning om dens Uimodtagelighed for Elision? Heller ikke det kan man paaberaabe sig. Vistnok findes der i de homeriske Digte adskillige Tilfælde af til- syneladende Hiatus efter m, men i den allerstørste Deel af dem falder den foran den pronominale Datiyform oS, om hvis oprindelig consonantiske Begyndelse Forestillingen i den homeriske Tid uomtvisteligt endnu var fuldstændig leTende. Dernæst findes den <r 333 — [39S] foran Egennavnet '^^
(fj ålvatg, OTi ^Iqw hlntivaq tov aXt^n^y;). Men dette Navn V^
afledes gjennemgaaende, og vistnok med Rette, af Roden /«f (Manden havde jo faaet Navnet fordi han plejede at gaae Bud), og den oprindelige Begyndelsesconsonant kan i idt Fald paa eet Sted til sees endnu at gjøre sig prosodisk gjældende (s. O. V. Knos, de digammo Homerico p 126). Tilbage staaer saa kun Hiaten foran "Exiiåq Jl 593 (or* 'Enoga Siw eXvoror). Her ligger det unegteligt, selv om man erkjender, at Navnet er afledet af Verbet l/«»y, altsaa af Roden obj, dog adskilligt fjernere at antage Eftervirkning af den op- rindelige Dentalsibilant, som selve det afledede Ord maaskee aldrig til Stadighed har været udtalt med, og som det i alt Fald paa Hundreder af Steder forekommer uden det ringeste prosodiske Spor af; men hvori det nu ligger eller ikke ligger, saa findes der x 206 foran det samme Ord og paa selv- samme Sted i Verset Hiatus ogsaa efter den for Elision fuldt modtagelige Præposition inl {ovS* e« Ufievai inl "Emoq^ m»(^a ^éXefiva), saa at der altsaa factisk i de homeriske Digte ikke foreligger et eneste virkelig bevisende Tilfælde af Hiatus efter oii. Hvad anfører da Bekker som Grund til, at oTi ingensinde skal være blevet elideret? „Den endvocal kann ou so wenig elidiren wie t/: mit dem i ginge die ver- ståDdlichkeit verloren**. Hertil er nu simpelthen at bemærke, at Forstaaelse og Forstaaelse er to. Selvfølgelig maa det være enhver Digter om at gjøre, at detPublicum, for hvilket han digter, skal forstaae hans Tanke og Mening. Men hvad i al Verden skolde der for denne Art Forstaaelse kunne vindes ved at afholde sig fra at elidere or«, naar man
Den aDta^De hoTncriske Conjunction Z tt. 149
istedenfor elideret or« bruger en anden Conjunction, der paa Slutnings vocalen nær er aldeles eenslydende dermed og betyder ganske det Samme? Nødvendigheden af at vælge mellem et otbj der er Tidsconjunction, og et o ts, der er simpel Relativconjunction — for ikke at tale om o te som Neutr. eller Mase. af oata i pronominal Fuuction eller 6 (o) som Pronomen eller Artikel med blot forbindende rs — rummer nøiagtigt samme Qvantum af Tvivl, som Nødvendig- heden af at vælge mellem Tidsconjunctionen otø og Relativ- conjunctionen or«, hvad der ogsaa praktisk bekræfter sig ved, at der efter B.s Tid har været, om ikke mere, saa dog fuldkomment lige saa megen Uenighed om de paagjældende Steder, som der var tidligere. Ja havde de gamle episke Digtere digtet for et læsende Publicuni og selv forelagt dette Digtene i en med alle Lettelsesmidler for Øiet om- hyggeligt udstyret Udgave, da var Sagen en anden; men hvorledes skulde de Mennesker, for hvilke hine Digte op- rindeligt vare bestemte, og som ikke fik dem at læse i en saadan Udgave, men fik dem at høre umiddelbart fra Sange- rens Læber, gjøre Forskjel mellem o re med og ors uden Diastole? Sikkres ved Undladelse af Elisionen i ori (vel at mærke under Forudsætning af, at Tilhørerne ogsaa vare indviede i Hemmeligheden) kunde kun den rette Opfattelse af Ordets reent udvortes Form; men den brød Homer sig uden Tvivl ikke en Døit om, den interesserer Gramma- tikeren, men ikke Digteren. Homer eliderer jo uden Frygt for Misforstaaelse f. £x. ogsaa Stedsadverbierne o^i, oXlo&^ al&i bl. a. foran Vocaler med spir. asper, hvor de altsaa
kunne forvexles med ore, uXloxBy ovre (p 426 nvruQ iyuv inl viqag, a&* teraaotv év ipafiaS^oitnv, v«, & 512, K 520. P 54; d 684;
/ 690, <r 48); han eliderer uden Betænkning ikke blot Accusa- tiverne /ue, tre, men ogsaa Dativerne fioi, coi {z 165 oq fi iI^bXsp
qiiloTTiti fiijrrjfÅevMy A 170 f. fAj^i <r* o/o) ird-aS* onifAog iuv aiperog
xal nlovTov dq>v^eiv), og bryder sig ikke det Mindste om, at Elisionen ogsaa kan medføre Muligheden af en dobbelt Op- fattelse {ii 207 ravTft fi aYBi^ofiBvoi &afi ^^ajere); han eliderer afifit, vfAfjit, agn uden Frygt for Forvexling med a/u/ie, vfifiSy <r<pe (h 76, X 551, r 300 og oftere), og hvem kan med fuld-
150 C* P* Chnstenteu Schmidt:
kommen formel Sikkerhed sige, om han o 239 f. (t6^ féf vé
ol aXaifiop Ifiv vaufierai noXloUrtv åraeeort^ }iif^$iota$v) Og pftft flocé
lignende Steder har tænkt sig Participiet i Accusatiy eller i Dativ? Her er der intetsteds nogen smaalig Omsorg for, al Ordets blotte ydre Form endelig skal træde aldeles umid* kjendeligt frem; den bliver det Tilhørerens Sag at opfatte som han kan, mens Verset strømmer forbi hans Øre — længere Tid har han ikke dertil — , han vil ogsaa nok for- staae, hvad der udkræves til at fatte Meningen, og Resten er Digteren fuldstændigt ligegyldig. — Saaledes staaer det altsaa til med Bekkers eneste Argument; men maaskee La Roche har udfundet bedre Grunde. Jeg skal for Sikkerheds Skyld anføre ogsaa dem ordret; mærkelige nok maae de i alt Fald erkjendes at være. „Wir haben freilich'*, hedder det Hom. Unters. S. 123, „kein ausdriickliches Zeugniss dafiir, das kh nicht elidiert, wie z. B. in Betrefif von naQl oben eins angefiihrt ist (det er rigtignok Skade, især da som sagt i ikke ganske ringe Udstrsekning apostropheret ot for- klares ved oTt, saa man let kunde troe, at Traditionen netop var for, at on kunde elideres), aber jeder, der etwas mit den Regeln der Prosodie vertraut ist, wie sie Herodian und seine Vorgånger aufgestellt haben, wird voUståndig iiber- zeugt sein, dass eine Elision bei t/ ebenso wie bei m un- moglich ist (han skulde heller have sagt „bei on ebenso wie bei W"; thi om Ikke-Elisionen af tI er der jo ingen Tvivl). Es sind schon obeu die Falle erwåhnt, wo es den Hiatus
duldet o 83 daxrs^ då ti cv ^e (pé^BaS-ai. ^136 ovdé u tji^g, Jl 593
ini "ExjoQtt (ja, denne sidste Hiatus have vi ogsaa allerede omtalt og seet, at den aldeles Intet kan bevise, og Hiaten efter ti kommer os ikke ved). Die alten Grammatiker (nu kommer Beviset) saben strengstens darauf, dass nibht zwei verschiedene Worte, die mit denselben Lautzeichen geschrie- ben wurden, dieselbe Betonung bekamen; so unterschied
man noeog, noiog von noGoqy noiog, livog VOn Ttvog, jlfitjaai, ti^^<fiu
und xinitrm, woiiir freilich gewohnlich ufii',ceiB eintrat. So betonten die alten Grammatiker die Imperative einé, bvqb^ auf der letzten zum Unterschied von den Indicativformen tMn, fiti^«; beim Genetiv Plural der Worter xQi^vs und åqtwi wiehen
Den antaj^ne homeriske CoDJoDction o tf. 151
sie von der Grundregel der Accentuierung ab und betoDten Xifriotiov, åqwcDv zum Unterschiede von xQV^^^ (Gen. Plur. von Ziffi<n6g) und åqwwv (Gen. Plur. von åq>w,g)\ ferner betonten sie die Masculina Tqwovy dficMav auf der vorletzten gegen die Grundregel um sie von den femininis TQiadtp, dfAiaCsv auch schon durch den Ton zu unterscheiden. Aus demselben Grunde anastrophierten sie nicht diå^ um es von dem sonst gleich- betonten Accusativ von Zeus zu unterscheiden, auch nicht ava ausser in den seltenen Fallen, wo es prågnant flir åvå- tntj&i gebraucht vrard, um es von dem Vocativ von oval zu unterscheiden. uvr' kann nicht das elidierte åvrl sein, son- dern nur ayta, tibqI wird nicht elidiert, soust wåre es ganz gleich dem enklitischen nsq (vgl. Gram. Epim. 341, 11). So kann auch t nicht zugleich ts und Ti sein, sonderu nur t«, w^ofiir es Beispiele genug gibt, w^åhrend niemand im Stande ist, dafiir, dass x elidiertes %i sein sollte, ein Beispiel beizu- bringen, und so ist endlich oV nur aus ora entstanden; da wo oTfi nicht statthaft ist, schreibe man nach Bekker I ts getrennt.^ Quod erat demonstrandum ! Men er der nu ogsaa beviist Noget? For det Første har, som man seer, det Allermeste af al denne Lærdom i Virkeligheden Lidet eller Intet med Elisionsspørgsmaalet at gjøre, saaledes Alt, hvad LR. siger om Betoningsforskjellen mellem noiogj nåcog,
jivog og noéog, noaog, uvog, mellem lifititrai, jtfåTftrcu Og rtfAfiCai
(hvor desuden Adskillelsen forudsætter deels lang penultima, deels Trestavelsesform; i Verber som dafiatrai, Aicrai maatte de to Former, i Verber som <pQaaai alle tre falde sammen), endvidere mellem slnéy bxqb og sine, si^^s, mellem /^i^or^y, atpvav
og /^i^OTCjy, åqjvbjfv, mellem TqcMor, dfiumv op Tgwuiv^ dfnawv^ lige- som Ogsaa om Undladelsen af Anastrophe i åi,u og avå. Og i høi Grad overraskende er her allerede den Oplysning, at alle disse Betoningsforskjelligheder uden Undtagelse ikke ere Andet end lutter Inventioner af de gamle Grammatikere til Lettelse af Adskillelsen mellem ellers eenslydende Ord og Ordformer. Ganske vist er der af de mere specielle Regler en Deel, som man har ondt ved at tage imod med ubetinget Respect, saaledes den om Ikke-Anastrophering af dia og ora, hvorom man efter den Motivering, som ^ixe.<^
152 C. P. Christenteu Schmidt:
deraf, nok kan være fristet til med G. Hermann de emend. rat. Græc. gramm. p. 106 at bruge Betegnelsen „grammftti- corum inepta subtilitas^ (ligesom der da heller ikke hersker ubetinget Enighed om alle slige Specialiteter); men saadanne Enkeltheder havde jeg dog betragtet som rigtignok mindre sunde, men efter Omstændighederne uundgaaelige UdTSSzter paa en i det Hele og Store særdeles fortjenstlig og aner- kjendelsesværdig Bestræbelse, nemlig den at udfinde og fizere selve Sprogets Betoningslove, i hvilke selvfølgelig ogsaa meget vel en vis Trang til formel Distinction af differerende Betydninger kunde spille sin Rolle, som det utvivlsomt er Tilfældet véd Betoningsforskjellen mellem de oprindelig identiske interrogative og indefinite Pronominer og Pronomi- nalier (sml. f. Ex. paa dansk Betoningsforskjelligheder som hver anden og hverdnden, dUerkjæresie og aUerhjéreste), hvor- for man da heller ikke ubetinget tør forkaste alle Gramma- tikernes specielle Undtagelsesbestemmelser, selv om de ved første Øiekast kunne tage sig noget underligt ud. Ved Be- toningen af ikke særlig homeriske Ord og Ordformer, som
rlwog Og tivogy noeog Og noaog^ rifAtieai, Ti^t/O-oi Og Ti/it^trot, Tg^m^
Og TQojæy (sml. naid(ovj bircjy, novjaVf ved hvilke ingen Mulig- hed for Forvexling er tilstede), havde jeg unegtelig tænkt mig, at de gamle Grammatikere, hvad selve det Factiske angaaer — thi Motiveringen maatte de naturligviis selv lægge til — dog maaskee fra først af kunde have raadspurgt i alt Fald deres egen Tids levende Udtale og ikke ligefrem lavet Accenttegn blot til Pegepinde for mindre tænksomme Læsere, og naar jeg i LR.s Fortale S. XI læser om de gamle Grammatikere, at man maa fastholde, „dass sie iiberall vom Gegebeneu ausgieiigen und dass sie keine neue Orthographie machten, soncleru die iiberlieferte zu begriinden und festzuhalten suchten" o. a. 1., maa jeg jo næsten troe, at LR. undertiden kan være af samme Mening. Have de imidlertid, som han her paastaaer, virkelig sat sig den Op* gave paa det Strengeste at adskille alle eensstavede Ord og Ordformer ved Betoningen, da maae de i alt Fald have været særdeles uheldige i deres Bestræbelser; thi jeg veed da ikke rettere, end at f. Ex. alene det græske Verbum, ogsaa det
Den antagne homeriske Conjnnotion o tt , ] 53
homeriske, trods hiin paastaaede strenge Justits dog endnu frembyder en ret antagelig Række af baade eensstavede og eensbetonede Former med forskjellig Betydning. Saaledes kunne jo, for blot at nævne nogle af de Former, der factisk forekomme i de homeriske Digte, Imperfectsformer som ixilevoy, hfieXlov og Aoristformer som ll&ov, bIqov være baade 1. Sing. og 3. Plur., saaledes kunne Former som xéXeve, /al^e, «a, ti&ei, være baade 3. Sing. Impf. og 2. Sing. Imper. og i Medium Former som ev/eo, xf'Q^S^o, neiao 2. Sing. baade i Impf. og Imper., ligeledes kunne Aoristformer som Mvp, nd^e være baade 3. Sing. Ind. og 2. Sing. Imper. og i Medium Former som uvaxBo, sr&eo 2. Sing. baade i Ind. og Imper., saaledes kan ccmjoray være baade transitivt Aor. 1 og intransi- tivt Aor. 2, ^ttlieiy baade Aor. og Fut. Inf., dofiey, tfiev, tdfisv baade Ind. og Inf., ^xovciv baade Ind. og Partic., (pevj^ovnav, xcuonfov Imper. og Partic., flxov Im])f. og Partic., U^bvui Inf. og Partic. {åaUuBvon)^ dvcat Inf. Aor. 1 og Partic. Aor. 2 (xaddvant) '^ saaledes kau endvidere é(}iæv være baade Partic. Præs. (quærens) og Partic. Fut. (dicturus), for ikke at tale om eenslydende Former af ganske forskjellige Verber, som
ai'aofiatj etaejaif eVffnto af eifii Og af olSn el. hVdofiai, neinsrai af nei&ofitti og af naaxo), lixio af St. Xejr (talte) Og af St. A«/
{lagde sig)^ og i forskjellig Person el. Numerus néipotrtm 3. Sing. af (pnlvta og 3. Plur. af St. q>a =— (pevy a« 3. Sing. Impf. og 2.
Sing. Imper. af iua, men ogsaa 1. Sing. Impf. af elfil. Og ^ kaste vi Blikket lidt udenfor denne enkelte Ordclasse, kan da ikke f. Ex. n6(rig betyde baade Ægtefælle og Drikke, noQor ikke være baade Acc. af et Substantiv og Aor. af et Ver- bum? kunne ikke Former af og, ?/' være baade possessive og relative, kan ikke det enklitiske toa være baade Pronomen og Partikel, det circumflecterede li baade Partikel og Verbum V I alle disse Tilfælde have altsaa de strenge Grammatikere ikke gjort nogen Betoningsforskjel mellem vedkommende Former og Ord; og hvorfor ikke? ganske simpelt fordi de ikke kunde det uden at gjøre voldeligt Brud paa Betonings- love, som ikke vare vilkaarlige Paafund af dem, men grundede i selve Sprogets Natur og Udviklingshistorie; hvor disse medførte en Betoningsforskjel, der gjorde de den, som i
Nord. tidskr. f. filol. Ny række. X. *■*-
154 ^* P* GhristenBen Schmidt:
taiafiw (Ind.) Og éaiafisy (Inf.) i Modsætning til défier, Ijwr,
Idfisy, men det hørte der da ingen særlig strenge Distino- tionsteudentser til. Men hvad kommer nu som sagt alt dette Spørgsmaalet om Elisionen eller Ikke-Elisionen i oti ved? Ja, skal der overhovedet være nogen Mening deri — og en Slags Mening maa man vel dog forudsætte — , da kan det kun være den, at hvor Grammatikerne forefandt to eliderede Ord, der i fuldt udskreven Form kun adskilte sig ved Slat- uingsvocalen, der skjelnede de principmæssigt mellem dem ved forskjellig Betoning, saa at man, hvor en saadan ikke er overleveret, med Sikkerhed kan slutte, at der kun fore- ligger eet elideret Ord. Men hvor i Alverden have vi da et Exempel paa en saadan forskjellig Betoning af to forskjel- lige Ord eller Ordformer med elideret Slutningsvocal? Er der nogensomhelst synlig Forskjel mellem eliderede Former
som af i,vtrf<ra Og ijvrijrre, oida og ol^s, txovtra Og l;|fOV(r», SOm af t/ere, a/'sre, qtuiB Og e/eio, ityBto^ (pato, SOm af l|p/8a^e Og fp/«- (T&aij som af 7,iTai, xsiTcre, etaiat Og ii,<roy xaho, autio eller endog
blot som af (acre (Aor. af itiu) og eaai (Præs. af elfjU)? er der nogensomhelst Forskjel mellem elideret nvxiva og cw/m, mel- lem elideret naldn, XéoyTu, icfvtaj Bvdovtn Og nalda, Xéovre, iorta,
e4'<Wt8 eller endog blot mellem eliderede Ord af forskjellig Ordclasse som Xina (i Xin iiulot) og Xlne (af Xaifna) eller Ad- verbiet xeTcre og Verbet xaTcro? Ikke det ringeste Spor, saa lidt som mellem de eliderede Formef af de føromtalte Ord
ttfifiB, VfifiB^ <Tq)By ftB^ (TB Og Uft/Uy VfijUlf (T(pt^ (iOl, (TOé ellor af O«^,
«v^t, uXlo&i Og 018, rtvre, iiXXojB foran Vocaler med spir. asper; kort sagt, alle Ord, som ikke netop have Acut paa sidste Stavelse, betones i den eliderede Form ganske som i den fuldt udskrevne, uden at de strenge Grammatikere ere faldne paa at krumme et Haar paa deres Ploveder eller have kunnet falde paa at gjøre det, fordi de, selv om de maaskee nok ved en og anden uskadelig lille Subtilitet hist og her kunde udvide eller lempe, dog ikke ligefrem kunde trodse og bryde de Urundregler for Sprogets Betoning, som de ældste af dem havde udfundet og iixeret og de senore i alt Fald skulde hævde og overlevere. Thi hvorledes skulde de uden det have baaret sig ad med at gjøre Betoningsforskjel mellem
Den antagne homeriske Gonjanotion v tt. 155
den eliderede Form af Ord som ai^n,^ vfi/Ai og nftfie, vfifie eller foran spir. asper mellem den eliderede Form af a&t og ors, da disse Ord i fuldt udskreven Form alle havde Acut paa den næstsidste korte Stavelse? der kunde jo ikke gjøres nogen undtagen ved i det ene Ord at sætte Gircumflex over den korte Vocal eller lade den betonede Stavelse fremtræde som ubetonet; men ingen af Delene kan man dog egentlig med Billighed forlange at de skulde have bestemt sig for. Og hvorledes skulde de overhovedet have været i Stand til at gjøre Betoningsforskjel mellem elideret fie og fioi, ae og aoi, (rq>e Og <r<pé, som efter Elisionen ikke engang eiede en Vocal til at anbringe et Tonetegn over? Og lige saa lidt som mellem elideret a/ifity vfifn og o(AfA%^ vfifia eller mellem elideret o^^ og aiB foran aspireret Vocal kunde der gjøres nogen Betoningsforskjel mellem elideret m og ore, saa at hele denne Deel af LR.s Raisonnement opløser sig i det rene Intet. Og stort bedre staaer det i Virkeligheden heller ikke til med Resten af hans Argumenter. At avr' ikke kan være elideret mni, men kun avia, følger, hvis det skal forstaaes efter Ordene, simpelthen af, at Præpositionen oyri jo er oxytonerot og efter den overleverede Regel (hvorfra G. Her- mann de emend. rat. p. 105 rigtignok vil have gjort en Undtagelse netop i Tilfælde af Elision) som iQlxQovoq heller ikke blev anastropheret, forsaavidt den stod bagefter sin Styrelse, og er det kun et mindre heldigt Udtryk for, at elideret åvz (ay^') altid bør acueres, fordi det er =-= arra og ikke =uyxl (sml. S. 120), da staaer dette øiensynligt i For- bindelse med et Betydniugsspørgsmaal, nemlig om avti som selvstændigt Ord (Præposition) med Genitiv hos Homer blot betyder istedenfor og hvad der hænger sammen dermed eller ogsaa kan betyde foran, ligeoverfor eller imod, et Spørgs- maal, hvorom Grammatikerne ikke vare enige, og hvori Herodian, som mener det Første, havde Aristarch imod sig (s. Spitzner, Excurs. XVII t. Iliaden). Her har nu efter al Sandsynlighed Herodian og hans Meningsfæller Ret og Ari- starch Uret, skjøndt Sammensætninger som avi/cr/err^e x 74,
0[trte(pé^ovjo E 701, ttvxe^oXtiaB 11 790, avd^iatavxo II 305, ayrflro^o-ey
m. Gen. E 337 og avwVri? m. Dat. r 70 og 72 (der forresten
156 ^- P* Cbristenten Schmidt:
selv tildeels bave maattet lade sig rive i Stykker paa Doo- triuens Prokrustesseng) kunde synes at tale for Aristarchs Mening, og da forekommer unegtelig Præpositionen artl som selvstændigt Ord (bortseet fra den tvivlsomme Overlevering O 163 'pjvaixoq ff^ mru téiv^o el. oruréTv^o^ hvorfor ogsaa læses vvtethv^o og art* ititv^o, S ml. LR. S. 120) i de homeriske Digte f ae tisk ikke i elideret Form, men det kan ved eD Freqvents af i det Høieste 7 Steder (bvad LR. S. 121 Anm. 47 ogsaa selv bemærker) godt være reent tilfældigt; at den, naar den havde Betydningen istedenfar^ principielt ikke skulde kunne elideres hos Homer, har, saavidt j^ veed, Ingen paastaaet, og det vilde ogsaa ligeoverfor Sammen- sætninger som urttt^og, MyTr,ya(f Og ligeoverfor hele den øvrige Litteraturs eenstemmige Vidnesbyrd have været en lovlig hazarderet Paastand. Rimeligere er det, at ns^/ hos Homer ligesom hos Attikerne principielt ikke clideres, men det kan have havt særlige phonetiske Grunde, som ore skjulte for os; at det skulde være for at undgaae Forvcxling med det enklitiske ne^, som uuegteligt eukelte Gange ogsaa kan fore- komme med en Genitiv bagefter, er en saa naiv Antagelse, at den, selv um den maatte findes hos en eller anden (irauimatiker, kun kunde tjene til Beviis paa, at de gamle Gramomtikeres Kaisonnementor stundom kunne være temmelig overfladiske, hvad der da hverken er saa ubekjendt eller saa uforklarligt. I det anførte Sted af Epimerismerne staaer der ikke noget Saadaiit; der staaer kun, at Præpositionen ne(}l ikke elideres, men altid beholder sit t, thi i Forbindelser
som iV 419 uiV ot"^' Hxyvfterog neg toi nfiélfjtTBv éinigov QT na^ ikke
Pra^positionen. Desuden forekommer ne^/ som bekjendt i elideret Form i alt Fald hos Pindar (01. 6, 38, Pyth, 4, 265), for ikke at tale om Sammeusa>tninger, i hvilke det findes elideret ogsaa hos Hesiodos (Theog. 678 og 733; sml. Pind. Pyth. 3, 52 og Fr. 131 samt deu delphiske Indskrift C. I. 1688 1. 16) og foran i hos attiske Komikere (Meineke fr. com. II p. 348), og hos Æolerne forekommer det endog apokoperet, altsammen uden at de saa strengt hovmestererende Grammatikere i mindste Maade have seet sig i Stand til at forhindre det, saa at dog ikke Alie kunne have været saa
<
Den antagne homeriske Gonjnnction o r«. 157
bange for, at det skulde blive forvexlet med det enklitiske fta^. At endelig li (t») principielt ikke elideres, er der intet Menneske, der tvivler om *), men det kan som oftere bemærket have sin gode og gyldige Grund i, at dette fienstavelsesords stærkt fremtrædende selvstændige Betydning i Sætningen ikke tilsteder nogen Formindskelse af dets i sig selv meget svage Lydcomplex; at Forestillingen om Muligheden af en For- vexliug med te her skulde have kunnet spille nogensomhelst Rolle — credat Judæus Apella! Men kan der saaledes ikke paavises et eneste Tilfælde, hvor med nogensomhelst Rime- lighed Undladelse af Elision kan antages at have sin Grund i Muligheden af en Forvexling, da kunne vi vel ogsaa roligt tage Afsked med La Roche; thi naar han bagefter tilføier: „Dass iTi bei den Attikern nicht elidiert, ist ebenfalls ein Beweis fiir die Richtigkeit der hier verfochtenen Ansicht^, da er — selv under Forudsætning af Kjendsgjerningens Uomtvistelighed — dette Beviis lige saa lidt bevendt som alt det Andet. De attiske Digtere vare jo væsentlig skrivende og skreve for et i alt Fald tildeels læsende Publicum, og at slutte fra dem til de væsentlig syngende og for et blot hørende Publicum digtende Epikere gaaer altsaa ikke an; de attiske Digtere have jo f. Ex. heller ikke elideret lotaet i Dat. Plur. i 3die Declination — mærkværdigt nok forresten, da denne Form ved sit o- gjennemgaaende var sikkret mod enhver Forvexling med nogen anden Form, og da de utvivl- somt stundom have elideret lotaet i Dat. Sing. (der rigtig- nok ikke havde den fuldere Form paa -tv ved Siden) — , medens Homer uden Betænkning eliderer x^Q^' ^no JimgoxXoio o. 1., og jeg gjentager altsaa trøstigt med Faesi: „nulla probabilis caussa neque adhuc allata est, neque opinor afferri poterit, cur elisionem vocalis i on particula non admiserit^.
Til at begrunde Existentsen af den antagne Conjunction o TB = o eller on bliver der altsaa absolut intet Andet til-
^) I det af Amhros. 75 sidstfremdragne theokriteiske Digt XXX v. 12 maa r» %axatot læses som Daktyl, men det kan vel skee ved en — rigtignok ganske onestaaende — Synizesis.
158 C. P. Christenseu Schmidt:
bage end det reent abstracto Raisounemont: hvorfor skulde Grækonie, da de have brugt Acc. SiDg. Neutr. baade af Se og af ocrrH* el. oug 8om CoDJuDCtioD, ikke ogsaa have brugt Acc. Sing. Neutr. af oma paa samme Maade? Ja, den Slags Spørgsmaal kan man jo gjøre — man kan jo ogsaa f. Ex. spørge: hvorfor have Grækerne, da de een Gang havde baade o og ow som Conjunction, beholdt on, men bortkastet o? — ^ men paa den Slags Spørgsmaal giver Sproget som bekjendt intet Svar eller svarer i alt Fald kun med den absolute Monarchs „car tel est notre bon plaisir**. At Sproget kan have havt en Fornemmelse af, at det vilde blive ubeqvemt at have Lydcomplexen ojb i saa mange forskjellige Func- tioner, kan man jo tænke sig Muligheden af; men Mulig- hedernes Rige er saa stort, at det vist er sikkrest at holde sig fortrinsviis til et mindre, til Kjendsgjeruingemes. De oplyse nu ganske vist ikke Noget om, hvorfor Grækerne ikke havde en saadan Conjunction; men det troer jeg at have paaviist, at de heller ikke oplyse det Allermindste om, at de havde den, og inden vi antage det, maae vi altsaa have Ret til at oppebie, at der fremdrages nye og mere bevisende Ejendsgjerninger, som maatte kunne hæve særlig denne Mulighed, om ikke til fuldkommen Vished, saa dog til overveiende Sandsynlighed.
Skulle vi nu til Slutning sammenfatte Resultatet af vore Undersøgelser i en Hovedsum, da maa det altsaa blive som følger:
1) Conjunctiouernc v og on ere Acc. Sing. Neutr. af Relativpronominerne og og ocrnv el. on^:, Accusativformens syntaktiske Function er Indholdsaccusativens, og deres første og egentlige Betydning som Conjunctiouer er at
2) Conjunctionen ore er opstaaet af Kelativstammen og en Endelse, hvis oprindelige Betydning er fuldstændig ube- kjendt; dens første og egentligste os bekjendte Betydning er den temporale naar eller da.
3) Til at antage en Conjunction otb eller o tb = Acc Sing. Neutr. af oore og med samme Betydning som o og on foreligger der ingensomhelst objectiv gyldig Grund.
Den antagne homeriske Conjanc-tion o t§. 159
4) Selv om CoDJunctionen on hos attiske Forfattere maaskee aldrig er bleven elideret, findes der ingensomhelst fyldestgjøreude Grund til at betvivle dens Elision hos de gamle episke (ikke-attiske) Digtere.
5) Hvor apostropheret or' forekommer hos de gamle episke (ikke-attiske) Digtere, kan det altsaa — bortseet fra Muligheden af, at det paa enkelte Steder maaskee er = oine — enten være = det oprindeligt temporale ore eller "=- den simple Relativconjunction or«; hvilket af disse Ord det i hvert enkelt Tilfælde skal antages at repræsentere, maa afgjøres efter Sammenhængen, og hvor begge Opfattelser maatte vise sig lige mulige, maa man tilstaae dem begge relativ Berettigelse og søge at beflitte sig paa den ogsaa i mange andre Tilfælde anbefalelsesværdige Kunst, som kaldes ars nesciendi.
Spicilegium Thucydideum.
Scripsit Car«li8 lide.
lis, quae in (Commentariis criticis ad Thucydidem' et in .adnotationibus Thucydideis' (iu huius cphenieridis vol. IX pag. 211) ad historias Thucydidis receuseudas coutuli, pauca et pusilla hoc loco addere libet, ue argumentatiouum mole editio librorum VI— VIII, quae brevi tempore fore ut prod- eat spero, prematur. Parva haec quidem pleraque, nec tamen editori prorsus speruenda.
Lib. VI Cap. 6 § 2. xivdwov elvatiy fit] note . . /Étogiifg te Jtaf^ne^'in xoT« TO ^VYT^^^^ ***** ^f*^ unoixoi idiq exnifixpnai lUlonovvf^frloic (iofi&t]-
(ravreg xiX.] Vocabulum J/ blonovvrjvloig, quod per ^e ipsum supervacancium est quodque scholiastes rolg fxnifiyiairtr] toic Koqivd^loig aduotauB uon legisse videtur, sechulcudum est.
C. 7 § 4. xal txxov xai dixaroy biog ereXerrot tot noléfioi lotda
xiX.] Et hoc loco tt loco q. e. II, 70, 5 verba ad similitu- dinem locorum q. s. II, 103, 2; III, 25, 2 (mi. om. AB); 88, 4; 116, 3; IV, 51; 135, 2; VI, 93, 4; VIII, 6, 5, ubi consensus codicum collocationem exquisitioremiw noXiftoi ireXevia TM^e exhibet, transponenda suut; nam iu hac re a librariis erratum esse loci q. s, VII, 18, 4 et VIII, GO, o testaiitur, quorum priore cod. B solus, altero omnes praeter hunc h^X. TM noX. tbida praebeut.
C. 9 § 3. et ni T6 vnagxovJa ab.^Biv nagat^voiijv xal fiif toig éxolfioig xtvdvvevBiv] la ^b vnaQxovra SCribeudum esse SUSpicor;
neque euim de duabus rebus, sod de uiia sola, imperii prae^ sentis conservatioue, agitur, quae re diversa addita disertius
Spicilegium Thucydideum. 161
explicatur. Has autem voculas sacpissime inter se permutari notissimum est.
C. 34 § 5. ol då ... . ånoQoley av xaia /lu^/a égtifia, xal ^/
lUvonsq noXiogxdino av KtX.] Notionem obsidendi, inclu- den di, quae verbo noXiogxaiv inest, ab hoc loco alienissimam esse facile apparet; nam ab Siciliensibus Tarenti uioraQtibus Athenienses obsideri non potuerunt. Kruegerus senteDtiae quam verbis aptius commeatu iutercludi vertit, Classe- nius nimia audacia taXamægoivto coniecit. Fortasse Thucydidcs ixnoXioQxolrfo scripsit, quod verbum VII, 14, 3 vim farne ad deditionem cogendi håbet ueque hoc loco miuus aptum est, nisi quod non de deditione, sed de profectione agitur. Certe post Itt. eo- praepositio ix facile intercidere potuit.
C. 38 § 4. vftag fiév rwg noXXoig nsl^biv , lovg då tit xoiavta fifiX^vbifiévovg xoXtt^ijv . . . . f loxg å* av oXijovg xtX.\ Optime WeiliuS
(rev. de philol. II p. 92) iu Athenagorae oratione praeter multitudinem et optimates nullum tertium civium geuus commemorari potuisse perspiciens particula då deleta iufini- tivum xoXa^Biv de participio nei&av pendentem restituit; for- tasse tameu Thucydides Tovada scripsit, quo verbo in duo, ut in codicibus vulgo fit, diducto proximum fuit, ut participium xoXaiav falso iiiferretur. Eaudem medicinam loco qui est II, 44, 1 {tb d' Bxrtvxég) adhibeudam esse an te me (a. 1888) perspexeruut Couradtius (ann. philol. nov. 1886 p. 41) et PoUius (ibid. 1887 p. 344), quorum tamen ille participium iQa<pivTBg perperam pro subiecto, non pro apposito subiecti håbet.
C 63 § 2. tiQvg tov ngmov (fo^ov xal t](v n^oadoxlav] Melius
cod. E articulum ti]v omittit, ut adiectivum ngmov etiam ad ngoadoxiav referri possit.
C. 65 § 3. xal oi TB Ji&rjvaioi (ifia fw i^é^aivov .... ok; to
etQatonedov xataXfixpofievoi xtX.] Articulum to ex auctoritate Laurentiani deleverim; ueque enim eum satis tuetur locus q. e. II, 81, 4, qui similis esse videtur: ovr* énéaxov to atgaxCnedov xataXa^eivy cuius plane alia ratio mihi esse videtur. Sive enim articulum to ad infinitivum rettuleris (cf. VII, 33, 3:
inåcxov tv inixBigslv] Soph. Phil. 881 : éniax^f*^*' ^^ nXelv) sive
eum substantivo coniunxeris, ut infinitivus ipsc a verbo iniaxov pendeat (cf. Xen. comm. III, 6, 10)^ havLC '^siXjLV^vsNA^
162 Carolns Hade:
fiet: neque distulerunt quin castra ponerent, quam verae loci sententiae diversissimam esse apparet. Restitu- endum igitur geuetivum finalem tov fng. *aralafiéi¥ (neque morati saut castra pouendi causa) esse suspicor.
C. 69 § 3. JO d' vnffXoov xæp ^fifiaxfov fiåjriatov fuv .... to ngo&vfiov ei/oi'y tnBira dé ir na^é^ta xal 6f^ ri aXXo ^ptataaj^eipafiiroif
Qitov aviok vnaxoifTBtai.] Hanc optiinorum codd« (CG) scrip* turain (quam cod. B leviter corruptam: 'tpofiipoég exhibei) ideo aspernari uecesse est, quod participium multo aptius de sociis vectigalibus cum Atheniensibus alios subigentibus quam de his ipsis dicitur. Neque tameu nomiuativo ivj^wna- tnQB^fnfievoi ex vestigiis cod. E (-t^o/ieyoi) rescripto locum sanatum fore existimo, cum hoc quidem loco in eodem enuntiato in- congrueutia numeri participii et verbi finiti paulo gravior sit. Boehmius et Madvigius, ut alios omittam, dativo ftvpuna- (TT(f6tpafiévoig servato satis audacter vnaxweiv htnai ille, bio vnaxoxwaiv Btnai couiecerunt; Stahlius deuique Haackio prae- euutc scholiastam ut sibi videbatur secutus ^vz^taratnow^a-
fiByoi. . . . VTiaxovtTovtM SCripsit, sed ille verba ^(fdlag vnaxovirorttu
laudaus sententiam, non ipsa scriptoris verba reddidisse videtur. Ego quidem in scriptura codicis E ^j'MTamgsyfa- fiBvov laterc suspicor, quod quo minus scribatur pluralis (el/oy) et singularis {vnaHox^Biai) cum substantivo generis coUectivi coniuncti vix impediunt; cff. c. 60, 4: ocJe^o?...
lapcjv . . . xal dBivbv noiovfiBvoi et C. 61, 2 : crr^anoe . . rrv/a . . n^osl-
^ovaa . . nQOKTijfnnBQ. Paulo supra (§ 2) ncscio an pronomen nvxZiv^ quod apud éxaiégav plaue otiosum est (nam aliter V, 41, 2; VII, 34, 6 ninol éxåxBqoi, positum est), delendum sit, nisi forte nqmov quod praecedit ex ngcjzoi corruptum est.
C. 86 § 5. deofiBvoL rifV i'Ti«^/ovo-av an alX7]kfav åfi(p(niQOi^ {(Tcitrfglav) fiii ngofiidovai, vofiiaai tb xxXi\ vofiiaat ds SCribendum
esse suspicor, cum hoc membrum praecedenti: /ut; ngodiSit^tn opponatur, non adiungatur.
C. 88 § 8. X«* ol Koqivd-ioi^ BX'Sx'g 7p7}(pi(rttfievoi avrol nginm
wiTTB ncttTfi ngo^fiiif oifixvBtv xtL] Nescio an verbum ngSnoi ditto- graphia verbi aviol (a'ioi, cf. comm. crit. p. 116) irrepserit; neque enim fieri potuit, ut alii priores quam Corinthii Syra- cusanis auxilium decernereut, ut qui primi rogati sint.
Spicilegiain Thucydideam. 163
C. 90 § 4. /^t]/uffiff di xal &lrov, diore BxmoqmBQov Yi^rea&al
Tir avTwv, xtA.] Pro Ti in cod. C tiva scriptum est, quod ipsum propter pluralem aspernaDdum est; sed fortasse ibi
latet Tt av, cf. SChoL: tjate evnoganegop uv alri xrX.
C. 91 § 7. finXiata dé ii/g anb rSjy ^fifiaxav ngoaodov ^^atrov ditttfogovfiivrjg (sC. anotneQTfaovtai) xiX.] Et aliud VCrbuWl pro
dtaffogwfiivfig y quod vulgo notiouem di ri pi en di håbet, et futurum tempus requiri recte Madvigium (adv. crit. I p. 328) yidisse credo; sed quae substituta malebat, dianoQevaofiévfic: vel Staxofiiovfiiviigy a scriptura tradita nimis recedunt. Mihi potius in praepositioue JIA particula an latere videtur, qua repo- sita et significationem futuri temporis et vocabulum de sociis (foQov ferentibus aptum habebimus.
C. 97 § 5. (pQovQiov énl Tw AttfidaXM laxodofA^fTnv én axqoig Tolg xgrj(ivoig tov 'EninoXojv og&y nglg Tcr Miynqa xiX.\ vq(i)Vti, re-
scribendum est, cum non situs castelli, id quod verbis inl Tw Aa^HÅXta satis factum est, sed situs Labdali i))sius Thucy- didi siguificandus fuerit. Quam facile ante litteram n litterae T* intercidere potuerint, nemo non videt; cf. v. c. x* VIII, 71, 1 ante mfrreVoiy in Laur. omissum.
C. 101 § 1. étsixiiov ol lA&rpfttiot tov xQTjfivov . . . . , xal yneq
avxoUg pgnxvtajov iylyyno xtå.] In particula xal oifcndebatur Bauerus, neque iniuria; sed locum non ea deleta sanandum, sed ad sirailitudinem loci q. e. c. 99, 1 : ol de Xl^ovg xal l^vXa
^ffKpOQovviBg naqépaXXov énl tov TQ^iyiXov xaXovftsvoVj aUl j^neQ ^gaxv-
taxov éYlyvsto (sic recte distinxit Kruegerus) corrigendum esse existimo, ut åbI vel alsl restituatur.
Lib. VII cap. 19 § 4. /uer« dk tovtovg Koqlvd^ioi ov noXXw viTtBQOv neviaxoaiovg onXitag .... xal ag^ovta 'A* K, ngoirtd^avtBg
åninBfi^av.] Delenda est particula xal, quae plane otiosa est, cum ea servata accusativum aqxoyta ad participium referri per collocationem non liceat; cf. III, 26, 1, ubi hodie e certissima emendatione Stephani a^/ovra pro e/ovra scribitur.
G. 25 § 1. at di ivdBxa viifig ngog tifV ^ItaXictv BnXavaav^ nw-
d-avofisvai xtA.] Kruegerus in participio nwd-avoftBvai ad naves relato offeusus ex deterioribus codd. nw&avofiBvoi. recepit, rectene, alii viderint; mihi enim neutrum satl^&^t^l\£L^\!^^^^\'&^
164 Garolas Hade:
cum haud dubie haec sententia Thucydidis sit, Syracusanos omnes, non modo eos qui in illis navibus veherentur nuntium de onerariis Atheniensium adnavigantibus accepisse. Itaque genetivum absolutum nwd^arofiéyæv restituendum suspicor, qui cum non intellectus esset ut participium ad al vtflg ap- plicaretur proximum fuit.
C. 30 § 2. fJiigog di u xal h xf nolei avtf di åQna^r(v é^xa-
jaXfiq)&åv ånæXno.] Kecte, opinor, Bauorus Abreschio scripturam codd. deteriorum i^aralBup&év amplexanti obloquitur, sic vertens: deprehensi quia pracdae immorabantur; paulum tamen dubito an Thucydides d& agna^iig, inter praedandum, scripserit, cf. Kruegeri index s. y. Sta, I.
C. 44 § 1. Kai énav&a ^fiti iv noXXfj xaqaxfi xa* ånoglq. i^i- ^vovio ol ^A^uvcCUn, ^(tf ovdé nv^ic-d'ai ^adiov i^v ovd' a(f érigæv oxia
xQonM txaaxa Svrtivéx^] Accusativum ffV vulgo sic explicant, ut prolepsi (juadam tamquam ?xaaxa non secuturum fuerit positum eum esse pntent. Verum non tumultum et neces- sitatem Atheniensium, sed ordinem proelii ab utrisque cognoscere difiicile fuisse Thucydidem dixisse credo, quae ut sententia evadat ante pronomen ^v praepositio Si inse- renda est
C. 53 § 2. xof* ax^xovg ol Tvqai]vol .... XQånovai xal étT^alXovaiv ég Ti/y Xifivfjv xifV .ivrrifiéXaiav xaXovfiévfiv] NeCiiSSario i x (idXXovtriv
scribeudum est; nam in staguum eiciuutur, non iuiciuutur.
Cff. c. 71, G: i^ineaov ég to axQaxvitadov et C. 52, 2: i^Bto&ovv ig xi^v
Y\v\ Thucydides autem neque ia^atXXatv neque ix^aXXeiv alibi hac significatione posuit.
C. 69 § 2. o ^6 Nixlag vni twv nagi vtcjp éxuBnXfiy^ivog xal oq(jiiv . . . . , (Tzeidif xal otroy ovx efieXXov åynYBtr&ai, xal vofiieag xtå.J
Particula xal ante vofilaag posita delenda est, ut verba inBidr, , , . , årdj^B(T&ai, quae non: quando iamiamque hosti erant occursuri (sic Haasius vertit), sed: cum iam in eo ipso esset, ut eveherentur valent, cum verbis vofiiaag .... avBxåXBi , non cum eis quae praccedunt iuugantur.
C. 73 § 2. eiv/e yag avtoig 'JIquxXbI tovti^ X7,v i^égav ^vaia
ova«] Dativum xavxr^ xfi nf^^Q^ scriptum fuisse suspicor, nisi forte duo dativi qui proxime praccedunt in causa fuerunt, cur accaa&tivua qui Herodoteum sonat poneretur.
Spicilegiam Tbacydideom. Ilt^
C. 75 § 3. Ktu Ol ^ciirTC^ snroxcjfflttiifroi r^<r«*uffrmi rf xni
vum Tol; ^wri, cum Ol »oiTTfc jcarcuUino^ÆrcM praecossorit« do abeuntibus inepte poni recte yidit Classenius. iiiro iumuoii aliquod propter verba «V ftwo^wW »a^timtcar (se. rtwotV) quao sequuntur requiri adicieus; sed infeliciter o^mti ille. Her- werdenus aniottri coniectura substituebant, quae nimis a lue- moria librorum recedunt. Si sententiam spectaveris. nikil, opinor, quam trwg (vel o-ciKri, quod amiciis meus proposuit), incolumibus, malueris, quae taiiien formå adhiic testi- moniis caret, ut emendatio in incerto versetur. Quid p lulo infra (§ 4) in adiectivo dliy<av, quod Classenius frusira sibi defendendum sumpsit, lateat, viri docti varie couiectantes {Xvj'ifiiiv, avx^on^i åloYott^ olxigw, Ai^^sW all.) uonduni oxpedivo- ruut; mihi in mentem venit, fortasse lofiiov (atrociuin) scriptum fuisse, quod si littera M in litteras Ji transiisset facile in 6X1^^^ corrumpi potuisse apparet.
C. 81 § 4. fbig M&aT(}i^(ov xvxXo%*tttt re vn* ax^tiov xnl iv noXXui &o(^at atfjog tb xat ol ftsj avvov [/i&tfVnTin] ifirar.] Prae-
positio év quam cod. B solus exhibet abesse non potest; sed veri simile est, x«* ex xåv corruptum esse, cf. VI, 00, 5; 87, 4 (hunc locum emendavit Kruegerus). Kadom ratio
loci q. e. VIII, 96, 5 {uXXag te xal év vovtmlj ^(fXfh ^^ ^^^^' Codd.
praeter B) esse videtur.
Ibid. § 5. TO Y(t(} ånoxivdvvBvety n(fvg ttvd-(fwnovg nnoyevotifiivm*^ ov TtQog ixsivar fiiiXXov i,y tn 7/ nftig Jijy *4&fjv(ti(ov^] Nescio ati
Thucydides fiaXXov l^v n scripserit; nam ne anioa quidem contra viros de salute desperantes periculum adire magis o re Syracusanorum (ixelvav) quam Atheniensium fuerat, ne(|uo aptius txi etiam quam iam valet.
C. 86 § 3. Tovg ya^ ix tt/^ vtjtrov (ivd(}ttg ju/y AuxBHaifiovltav o Nixiag nQ0%ydvfiii&7j , . . . uaie ttq)8&7fPm.\ Vorba Twy yluxedai'
fiovlfav sintne genuina valde dubito; nam et captivi illi Lacedaemonii verbis roig ix tT/^ v7]aov (tyt\ag satis, j)uto, desig- nati sunt et de Lacedaemoniis agi ex iis (piae ))roxime praeceduDt facile apparet, nec genetivus, sive partitivus Hive coniunctivus est, apte cum accusativo juugitur.
166 Carolos Hade:
Lib. VIII cap. 4. IIa(}B(rxBvdiono dé xal M&tp^aToi .... xtjy TG vavnfjjUxp . . %(u Suvriov ruxifTttvteg, onag .... neQtnXov, xal jo T8 ip jjj Aaxenfixfi jeixifTfia ixhnurteg .... xal raXXa .... fvøraZAo-
fievfH xtX.] Optimo iure Kruegerus in hac laxissima verborum iunctura offeusus est, qua participium Taixl<rartBg verbis t/jv T8 vavniryiov respondet; neque enim facile enuntiatum q. e.
tnutg nsqinXov ad na^scrxava^oyTo refertur, id quod Stahlius
suasit. Kruegerus post vovnrf^iaa^ verba xal xaXXa addi censuit, quod si factum erit, participia ^(inogiaa/AsviH et xBixitrariBg parum apte iungentur; Herwerdenus Wilamowitzium verba $tUa ^finoQKrufiwoi, frustra deleutem secutus post povnri^iav noio\fi8voi inserere et retxiiovreg scribere maluit, vix melius, nisi quod iure in aoristo T£t//(rorrre? haesit. Mihi veri simi- lius esse videtur, verbum itelx^frar in teixltravjeg transiisse, deinde, id quod apud Thucydidem saepissime factum est, post neglnXov particulam xal iuculcatam esse (cif. c. 15; 33, 2, ubi hodie vulgo expungitur), quibus correctis oratio rectissime procedit; nam byperbaton particulae re, quae post nagefTxBvuZopto poni dcbuit, levissimum est (cf. Kruegeri index s. v. T«). Participia ixXinovieg et ^trtbXXofieyoi iis quae praece- dunt melius subiungi quam adiungi quivis dabit.
C. 5 § 3. xal noXv fioXXop (ag einelv xaia lovxov tov xat(fiv ttvTOv oi ^vft/naxoi vntfXOvov 1/ tav åv xjj noXei AaxB^aifiovrnv] Ad
haec verba scholion exstat: åvxl tov - ^t ol h x// noXei Aaxt- dttifioyiot, quod qui scripserit, eum particulam »/ in suo ex- emplo non legisse luce clarius apparet, ut baud dubie re- movenda sit. De particula «/ apud genetivum comparativum genetivo applicatum omissa conferatur praeter locum contro- versum q. e. VIII, 94, 3, ubi voculam ?/ insiticiam esse plerique recte consentiunt, locus q. e. VII, 51, 1: cS^ xal
nirrujv xajB'pKoxoTOv iidrj ^rixiu XQ8i(ra6v<av elvai (T(p(ov] rem KruegerUS
gramm. § 47, 27 adn. 1 et Madvigius synt.2 § 90 sub cont. attigerunt. Hoc loquendi usu parum cognito loco Xeno-
phontis q. e. COmm. III, 9, 5 {xal noXXw xgelTZov oIljv Tfi xal
aiym' xal fiootv (piXtov aj'sXrp^ x8xii,(rdai) Stephanus 7^ inserendum esse male censuit, quera secuti sunt plerique refføi^gnB^ Gilberto excepto qui pervers^^iilÉmguens 1
enarrare sibi visus est. Quod f ^werba q
se^iilÉmguen
Spicilegiam Thucydideum. 167
sequuDtur: dvvafnv ^oq Bxtav ev&vg (pro hoc verbo codd. AGEFGM avtog exhibent) éxaarctx^^^ detvbg na(ffiVj ab iis quae comm. crit. p. 44 de hoc loco disserui decodere hodie cogor, neque tameu scripturam Vaticani exf&vg meliorem esse credo;
Sed loco q. e. VIII, 72, 2 (åninafiytap otxfjoxtg ev&vg fiera ii,v mX.)
in cod. C solo oviov?, in cod. G solo sv&^^g omittitur, qua re sospicio mihi orta est, ut illo quoque loco utrumque verbum geDuinum esse, sed in sua quodque codicum familia inter- cidisse putem.
G. 27 § 2. tTa(pb)g sidorag ngbg vnoaag re vavg noXe/iiag xnl taoug fiQog nvtag totT^ (rqartQaig xrJl.] Verba n()bg avjug, quae
post illa: n(fog unoaag i. v. n. plane otiosa sunt, nescio au delenda sint.
C. 32 § 3. ri yaq J^fifiuxovg nXeiovg aq>åg f^Bty if tov? Mdfi-
pedovg, %v xi aqtalXayjai, xaxcMrsip.^ Recte, opinor, Dobreeus post u particulam »al addi iussit; sed fortasse etiam iwg ^^ ^^v
paiovg SCriptum fuit, cf. VI, 18, 4: ?, xaxéaofiiv yh Sv^otxoalovg', VIII, 88: ^ IleXonowtiaioig j^e xaXvaaiv iX&aiv.
G. 33 § 4. big r^vgov anccp inl ercuTij^fVjc rav åv&ifdjnay ix tl^g Sofwv nQO<pa<n(r&iy xtX.] Difficulter verba ^x rig Safiovy Cum
genetivus r&y åv&gumav interpositus sit, ad acjny^/^ refertur (ut ex Sam o salvi evaderent), quae difficultas sublata erit, si post ov&^ainav articulum tcj^, quo addito senten tia eadem manet (ut homines qui Sami essent ex Samo salvi evaderent), excidisse statuerimus.
C. 37 § 2. firfié q>6(}ovg nQaaasad-oi .... fi^re Aaxedaifioviovg (åfiTB Tot«? ^fifinxavg rav jiaxadatfioviay^ Verba rar Aaxed. tamquam
supervacanea delevit Herwerdenus, quae tamen in hoc curiali scribendi genere ferri possunt, nisi quod ad similitudinem verborum proxime praecedentium rovg rescribendum est.
C. 41 § 1. xal vofiidag nurrn vare^nt aivai taXXa ngbg t6 yntv«; T« . . . TOfretvrag ^finaqoixofilaai xal rovg Aotxsdoitfioyiovg .... tt(Tq>aXu}g
9E8^ifod^,vM xril.] Minus infinitivo ^finafjaxofilaai et enuntiato '^aifg AttxaS, neqma&r^vai, iuxta positis offendor quam ea re, quod Astyochus tantum numerum navium una traducturus ^886 dicitur, cum iis quae Gauuo adventabant Antisthcnes praefuerit (cf. c. 39, 1). Sin autem c. 39, 4 inspexeris, vix itaveris quin Thucydides hoc quoque loco ^^naqaxQ-
Ih^
168 Carolns Hade:
fitfT&7ivai (ut tot naves una oram praeterveherentur) scripserit.
G. 42 § 1. xal avTO) vetog tb xat ret éx tov ovgavov ^vvré(pela
oKT« xtL] Fortasse praepositio ix dclenda est, cum verbis Tu ^x jov ov()apov p lu vi ae, non caelum significari debeant, cf. II, 77, 6. Dissimillimus est locus q. e. IV, 81, 2 (tå ix Sixeliag) queui Amoldius contulit, de quo cf. Krueg. ad III, 102, 2.
C. 46 § 3. xal ovx slxbg Bivai Aaxednifiovlovg ånb fih <Tq)Sfp [rojr 'EllitVbiv] ilev&egovv vvv tovg ^'EXXrpfng, unb d^ ixelyar [t<ar ^a(f^a^(ay], ^,v fi7j note nitovg [/iJJ i^tXatn^ ui^ éXev&efjbxrm.] Quod ad Senten-
tiam huius loci attinet, etiam nunc ea quae comm. crit. p. 57 scripsi (nisi quando eos (Lacedaemonios) ever- tissen t (Persae)) vera habeo, quae etiam Herwerdeno quamquam dubitanti placuisse hodie demum video. Num quos ad duns negationes tuendas locos attulerunt, ii prorsus nihil valent: Lycurg. 140 ncgatio tam arte cum pronomine r«iT« cohaeret, ut notio verbi oXXa efficiatur, Andoc. I, 22 negatio anteposita ad duo membra particulis fiér et dé con- iuncta, unum negativum, alterum affirmativura, pertinet, loco denique Thucydidis q. o. II, 13, 1 (jii] . . . naqaXlnrj xal fiif UtjUMTt/) prior negatio ad verbum significatione ti men di prae- ditum refertur. Sed nostro loco nulla causa suberat, cur duae negationes ponerentur, cum altera negatio cum verbo é^sXuiTt coniuncta minime in unam notionem coalescat. Verum ut haec mihi certa esse videntur, ita dubitatio quaedam residet, ut Thucydidem non i^sXaai, sed i^eXdaaair (e x pu- lisse nt) scripsisse suspicer, quam in partem etiam ea verba
quae proxime sequuntur {ineit ifirj tovg IIsXonoyvri<rlovg ånaX'
X(i^fti hx t7^^ x^(f"^) ducunt.
c. 48 § 4. aXX^ o te MXxi(iiudfjg . . . ot'div fiaXXov oAi^rt^/i«^ tf dtjfiox(jatittg deltr-d^av éSoxei avtM t; (cod. B: ovS*) nXXo ti exonetiXt^fn
xtX.] Ad usum particulae ij post negationem positae, quo non intellecto diasceuasten cod. Vaticani ovd' substituisse comm. crit. p. 58 posui, comprobandum praeter locum (V, 105, 1) ibi adlatum conferri potest locus Demosth. XXIII,
113: oi^* i/e* tuv fil' n(jtttt6vt(tiv ovdelg oqov 7, teXevtiiv xf/? tov
nXeovextelv éni^vfåiag, ubi omues codices praeter optimum, £
Spicilegium Thucydideum. 1G9
dico, o\^é pro Ti exhibent; nain verbum relBviiir verbi oqov glossam esse, id quod Westermannus suspicari videtur, veri minime siraile est. In §7 ^ost Jikxt^iadov particula nal, quam Valla non vertit, delenda est; nam neque praeter Alcibiadem quisquam alius illo tempore agebat neque bie ipse antea cum exercitu Atheniensium egerat. Quid Portus etiam vertens sibi voluerit, non intellego. Addi autem potuit j)ar- ticula ab aliquo qui praepositione nno apud verbum passi- vum posita offensus erat; sed cf. v. c. I, 17, 1; VI, 61, 1.
G. 51 § 2. ott dé nafjå tov^ J4Xxi(littdov énKnoXat ov noXit xtrtSQov tjxoy oTi ngodtdoini te to <n(fatevfåa vno 4>^vy//ov xal ol
noXéfiioi fiéXXovtnv ém&iaatT&ai'.] Nescio an iis quae sequuntur convenientius ngodédotal (ae potius ex Laurentiano nagndi- dotai) scribendum sit, cum ob id ipsum, quod exercitum Atheniensium Phrynichus trucidandum se eum praebiturum esse pollicitus (cf, c. 50, 5) prodidisset, hostes aggressuri fuerint.
C. 53 § 1. fiåXifTta ds (ag i^eiif avToi<; .... PaaiXia t8 ^'(fifiaxov É/etf xal JleXonowTfaiav neQi^Bréd&ai.^ Nonne cr/eii' SCripsit
Thucydides?
C. 58 § 7. »V T8 Aoxédaifiovibiv v7y£$ xal al idv ^/ufiri/cjv xal al ^aa^Xéfog xoivji tov ncXefiov noXsfiovvKov xiX.^ Fortasse alterum
ai insiticium est, cum satis mire naves sociorum ab navibus Lacedaemoniorum seiungautur et nominatim proferantur, tanquam praeter Atticam non duae solae classes, Dorica et Persica, fuerint.
C. 62 § 1. fiBia ds Tovio ev&i^g tov JegxvXidov ne^Jj ix rlfg Mdi]tov nags^eXd-onog xjX.] nageXO-oviog SCribendum OSt; neque
enim Dercylidas praetervectus vel elapsus est, id quod verbum naqB^bX&Blv sonat (cf. lexx.), sed per oram pro- gressus est. Alia verba ab na^ex- incipientia apud Thucy- didem non exstant.
C. 76 § 6. ^gotxv T« Tt Bivai xal oidspog a^ioy, w . . . . t/
noXtg (Tifiin /(»ii<rt/io^ t^f xtX.] Scriptura Laurentiani o pro w exhibentis errori calami tribui potest illa quidem, quam in partern ego comm. crit. p. 70 inclinavi; sed accusativus quoque apud adiectivum /^7>t/io^ aptissimus est, cf. Xen. Anab. II, 5, 23 et Krueg. gramm. § 46, 4 adn. 4.
Nord. tid.kr. f. fiJoL Ny række. X. VJt.
170 Carolus Hade:
C. 81 § 3. nuTtevaat 5' uv {Tiacaqåqyrj) fiovdiq jidrfvai'oig^ el fTb)g avxbg xaiaX&uy (!^iXxtpittdrig) aviai ilvaSé^aixo.] VeheOieDter iu
codicibus seriptura huius loci variatur: pro verbis tr&g ovrog, quae meliorum M solus (cuin recentissiuia mauu codicis A cousentiens) praebet, in B cj^ tttiot-?, in AEF d)g avtog, in C codice (codex G autem, alibi huic proximus, h. 1. mancus est), quocum Suidas s. v. MtXuéidiig consentit, aviog solum scriptum est; deinde pro avrw ABEF ovroT? exhibent. Dativus ttVToig ad Athenienses rclatus ferri non potest, cum åyadéxBa&al TiF«, non tt. Tivi praestare aliquem sonet (cflF. Polyb. V, IG, 8; Theophr. char. 12); nec apte mentio eius cui prae- statur omittitur. Scripturam codicis M, qui quidem haud ita magna fide dignus est, scholion : l^^^otiy bI (Waato&elg UXxi^i- adrig onlaa avddoxog yévoito coniprobare videtur, sed nescio tamen an scholiastes, ut in interpretando saepe copiosior est, participium xaTeX^wv ipsuin verbis åvuaæ&elg dnlaa enarrare potuerit; quod si ita est, nihil aliud quam corrocturam baud ineptam scripturae corruptae w$ a^o^ codiceui M praebere existimo. Fortasse igitur ita se res håbet, ut avjov? (Athe- nienses, quorum mentionem aegre desideramus) genuina seriptura sit, quae cum non intellecta esset in una codicum familia (C) in nvjog, in altera (B) in w*? axiwg correcta sit, quarura scripturarum inter se conflatarum progenies serip- tura ug avtog sit. Scribendum ergo: si axrovg xaibX&biv aviiu
uvctdi^uito, si eos redux illi praestitisset.
C. 84 § 2. xujv '^afi JSvgaxo<ri(OV xal Oovglbiv ocio ftnXiaTU xal
iXev&egoL J,(Tav tb nXii,d^og ol ruviai., xiX] Ilecte, opinor, Haackius verba ol vuvtoi ut ex interpretatioue orta delevit (cf. § 3: ro dénXi&og); sin autem haec spuria sunt, Thucydidem iX6v&e(tov i,v scripsisse veri simile est, quae cum illa verba irrepsissent facillime in pluralem transierunt; Laurentianus quidem vesti- gium genuinae scripturae iXev&eQoy exhibet.
C. 86 § 9. o(pixovto då oi jig^sioi fitxa rav JlagaXdiv ^ oV Tore httx^r^^ftv .... negi^nXtiv Ev^oiav xai vtyovtBg .... ngéafiBig A. xttl Ji. xal M. oV inBidi^ ^^fiVovro nXiovxeg xrtt ^Agyog, xovg fiir
7igia(ikig xiX.] Antiquam couiecturam Aemilii Porti u'j^eir pro iiyovieg scribcutis, quam recentiores (Krueg., Class., Stahl., ilerwerd.) mentione indiguam iudicasse videntur, cum et ipse
Spicilegium Thucydidouro. 171
in enm inciderim, in uieinoriain reducent inihi libet, qua sola verborum structura vitiata sanatur. Hodie vulgo Reiskium secuti alterum oV expuugunt, qua re uihil profectum est; sive enim participium n'^oriec verbo éinx(>n^av applicatur, particula xnl (etiam) supervacauea aut saltem miuiuie apta est (naiu er/in bie suum locum baberet), sive ad verbum ifirorto refertur, collocatio insolita uescio quo modo satis excusari possit. Coiiiecturae Porti Poppo id oppouit, quod „ut Icgatos Lacedaemonem duccreut non simul iis imperatum erat c. 74^, quae res si ullius momcnti esset, non minus iu illam interpretationem quam priorem commemoravi caderet; sed Paralos legationen) Lacedaemonem ducere a quadrin- gentis postea iussos esse Thucydidem antea non diserte commemoravisse certe minime mirum est. lufinitivo restituto forsitau aliquis in prouomine oV repetito offendatur, quod tamen tanto intervallo satis excusari puto.
C. 92 § 9. o dé 'Aqlfnoiqxog xol ol ivarxioi tw nAi'^ei ixaXé- naivw. ol då onllTtti' oftoae re i^MQavv ol nlaiinoi toi tQ^ot xnl ov
finsfiéXoviOy xtA.] Sic in omnibus libris melioribus scriptum
est, sed ad verba toj nXii&ei boc scholion: ^g<i<peTtti rSi ttXtj^Bl
exstat, quod Valla re vera vertcns secutus est. Huic tamen
scripturae duae res obstant, unum quod ol ivarxioi sic nimis
uude positum est, alterum quod nullo alio loco verba xw
åXiii^Bi hac significatione invcniuntur; quominus autem scrip-
turam tm nX{,&Bi praeferamus, verbum ixaXénaivov de homini-
bus ex auimi sentcntia increpantibus nimis obscure
positum impedit. Stahlius verba tw aXii&tl ix- re i veri-
tatem aegre ferebant vertit, quod per structuram fieri
licet, sed putidissimum est, quasi vero rerum species quae-
dam, non simulatio Tberamenis iracundiae Aristarchi et
ceterorum opposita sit. Hue accedit quod in proxima
sententia verba to> kQ^oj locutioni ofi6<TB xf^g^'tr insolenter ad-
dita sunt, qua re adductus Kruegerus baec verba ex prae-
cedcntibus, ubi glossemate t6j aXij&el expulsa esseut, in bane
sententiam irrepsisse suspicatus est; sed cum verba toi
nXi,&8t, quae consensas librorum exbibet, non apte absint,
veri similius mihi esse videtur Thucydidem sic scripsisse:
12»
172 Carolus Unde:
. ... ol ivavt'oi XM nh'i&Bi to> tif^oj ixo^^énnivov. ol åi onllrai. ffitve te ixo}QW)v oi nleiaroi xal ov fiBtBfiékovro tnX.
G. 95 § 4. oi d* iTVxov ovx éx xtjg »^o^oc Itqiinop iniai"
u^ofisroi xtA.] Nescio an verbum agnTTor ab aliquo additum sit, cui émiTm^ofievoi iuterpretatione egcre visum esset (cf.
SChol. ad VI, 94, 3: éni<nTi(Tafievoi- ifjrovv é(p6din la^oneg)'^ DUS-
quam enim alibi verbum én&auiZea&ai, quod sciam, obiecto addito ponitur. Ut autem aQKnov ipsum adderetur, verba
o yaQ 'AYTiaavdgidag aQifnonoifiaafisvog (§ 3) efficere potueruut.
C. 99 init. cj^ Tgoq>i]y re ovdelg idldov itinf tnv Turanqd^rovg TOTS cJre inl ti/K "Aenavdov nnqjiBi nQotTTax&ét^diV, xiX.] llerwerdcDO
verba tujv .... nQotnax^ivxbty deleuti comm. crit. p. 81 oblo- cutus sum, neque, opiuor, iuiuria; sed scholio quod ad hunc
locum exstat {tfov xeXevtr-O-éytfov dijXadi, imo Tifraatpéqvovg, ore ttvrhq
elg "Aanevdov ånf,8i) inspecto dubitare cogor, an scholiastes verba oti inl ii^v "AGnevdov nag/^ai, quae glossam adverbii TOTS esse iam antea ipse suspicatus eram, in suo exemplo non legerit.
C. 104 § 4. ineifOfiivav dé rav llBkonowtitTUJV nqaiBQiiv te
fy)fjLfillaL ml] nqcxåqtav, ni fallor, scnbeudum est, cf. comm. crit. p. 143 (ad IV, 124, 3); quam suspicioncm unice con-
firmat SCholiou: ånl xo\r t^nblj^ovTO ol IItXonowt]aun ti^oxbqoI re
(TVflfJU^ttl.
Lib. II cap. 4 § 6. — iPovlevovio eiie xcrrax«tvcu(riv ....
ttxB XL itXXo jfpi^awyi«*.] Sic vulgo scribitur, nullo sauo scusu; nam nihil Thebauis inclusis facere Plataeeuses non poteraut. Scribendum est t/, id quod casu quodam codex Vaticauus exbibet (nam in talibus nuUum fere momentum codicum est); trausitio igitur in novam interrogationem facta est, cf. Madv. synt.2 (ed. germ.) § 199 c, not. ^) (cf. Plat. Menex. in., Xen. comm. III, 6, 11).
C. 11 § 7. na(Ti> Y^Q ^'^ '^^'^^ Ofjfttt(rt^ xal iv toi naQavnixa o^cry nnaxoyxug Tt ari&Bg oqyii ngoaninxBi xxX.] Duae maxime res
in hac verborum iunctura offendunt, unum, quod dativus naai, et accusativus naaxoyxag nullo modo inter se coniungi
Spicilegium Thucydidcum. 173
possuDt (nam ridicule Classenius locos q. s. I, 53, 1 ; 72, 1 ; II, 7, 2 affert, quibus cum accusativus iDfiuitivo interposito applicatus sit, similitudo prorsus uulla fil), alterum, quod
post vb. iv -iolg ofifiaai vb. iv t^ nagavrixa ogur saue inutilia
suDt. Illi difficultati Kruegerus obiecto verbi oquv, uude accus. naaxoytag peoderet, cogitaudo („irgeud welche der Ihrigen", „éovtoxg^) medebatur, quod tamen durissimum est; hane Usener verbis iv toig ofifiaat deletis removebat, quae Dullam emblematis speciem offerre Herwerdenus quoque, homo omnium suspicacissimus ^), coucedit. Boehmius dure infinitivum 6gay ab locutione 6gp, ngoanimei pendeutem fecit, neque melius Badhamius scriptura cod. Palatini og^J/ recepta nog .... nåaxf»iv scriptum maluit; sed pessimam interpre- tationem Stahlius (in ed. Popp. tertia) proposuit, qui transi- tiooem ab dativo in accusativum factam ea re oxcusatam valt, quod verbum ngocnlnjBiv aliis locis cum accusativo iuDgitur, duobus locis Thucydideis allatis, quorum unus (I, 62, 3), qui cum dativus Bxom iufinitivo applicatus sit nostri parum similis est, correctione unius litterae (l/oyra), alter (VI, 85, 2) ope codicis Laurentiani sanari potest. Mihi qui- dem remedio fortiore utendum esse videtur, uti verbis xal
iv TUi nagavxixtt 6 g av ut glossa verborum iv Tolg oftfJia<n (de
particula xal addita cf. v. c. VI, 73, 4) deletis n da x oval re- stituatur; nam dativum ob praecedentem infinitivum o^ai^ facile in accusativum corrigi potuisse in perspicuo est. Locutione autem iv tolg fffifiatn, nocr/eiy ti (cf. Soph. Trach. 241, 746 I.
T. o. ognvy digxea&ai) elegantissime illud iv T// ^Jj bgoLV dijovvTag
(§ 6) variatur. Verba xal iv t^ n. dgav servari possuut illa quidem, sed a brevitate Thucydidi in orationibus utique usitata abhorrent. Geterum subdubito, an dfidig pro mi&eg scripserit Thucydides.
C. 12 § 4. — tpfb) V Irigxi'^ofiog on ol jl^ijvaXoi ovdév nu
ivdoxrovaiv xxX.] Pro adverbio nw, quod apud verbum futuri temporis offendit, nag scribendum esse suspicor; cf. V, 15,
2 {ovn<ag).
*) Haec anteqaam editionem libri quarti a Ratherfordio caratam (Lond. 1889) coguovi icripBeram.
174 Carolas Hade:
C. 15 § 3. TO då nQv rorrot« i* axitdnohq i* vvp ofnrtt noltg
Iv xtI.] Repetitio articuli i^ per se ipsa satis loco q. e. 11^ 23, 3 (ritv ^Iflf jifV jtrk.) defenditur, sed apud verbum noktg articulo aegre carcmus, ut fortasse verba sic trauspo- nenda siut: { åugonoUg vxv ovtra i] noltg Jiv. Ccterum pro TOVTOV ex cod. Laur. tov rescribendum, cf. § 2 et III, 98, 2.
C. 25 § 5. — xal xw 'JlXelav f, nokXii ?J<Ji'/ ot^«t4« n^fT^(k-
(iorfOt]xei.] In §§ 3 — 5 dictuni est, Atbeuienses, cuin ad Pheam naves appulissent, iuventutcm delectam Elidis quae Coele vocatur et agrorum adiacentium proelio vicisse, sed postea, quamquam Phea a Messeuiis, sociis Atbeniensium, capta esset, bis in naves impositis avectos esse, quia reliquus iani exercitus Eleorum subvenisset (cf. adnot. Kruegcri). Apparet, Tbucydiden) t, liXkr, Idij aiQarta scripsisse.
C. 40 § 2. fiovot "j^aQ TOV TB fitjdh Tm'de fjerixovta ovn nnqÅ- ^fjLovtty uXX' åxQfiiov rofA'iofiBV, xal avTOi i)roi XQtvofiif yB i) évxh)fJio\'fie^a
xtX.] Molius, opinor, codices Laur. et Monac, quorum scrip- turam Valla secutus est, ol axftol cxhibent, quod ad ea quae praecedunt, in quibus (an^nj^fAova) notio agendi latet, ri^fe- rendum est: et iidem aut certe decernimus nos qui- deni aut deliberamus eqs.: cf. §3: ToXftnv re ol avroi
ftotXtata xal .... ixXaj^t^ec^ai,
C. 42 § 4. TWJ'^e (5t 01T6 nXoxTov (sic, nou nXovTM, ex
codd. ACEG scribendum est, cuni inepte dativus nXoxnw (BFM) dativo iXnidi., qui non vitae condicionera, sed affcctum
signiiicat, opponatur) ug' t*V en dnoXavaiv nQ0iifii,tTag ffinXnxi<r&ff ovTB neviac iXnt'di, dtg x«i' bu diaipv^'on' avTi{v nXovTif(TeteVj ara(ioXiiV
rov deivox^ énoii\(TaTO'] Genetivuni TiBviag coiiiunctivum, non obiectivum esse („der Hoffnung mit dor Arme sich zu scbmei- cbeln pflegen") loco q. e. VII, 61, 2 {iXnlg rov (po^ov) collato recto, opinor, vult Kruegerus, quod si verum est, pronomen ftvTi.y subdure non de pauperibus, sed do paupertate ipsa posituin est; contra Stahlius neviag genetivum obiectivum per attractionem quandam positiim esse putat, quae sane propter siguificationes verborum éXnidi et diacpv^dn' inter se diversissi- nias durissima est. Sed vide ne axriiy ex interpretations falsa irrepserit, cum verbum diatpvj-elv nullo obiecto positum
Spicilegiuni Thucyilideum. 175
(cf. I, 110, 4; VII, 59, 2; Plat. Crito p. 45 e) non intelloc- tuin esset.
C. 43 § 1. — axonovvrag fii, ko^oi fxtvuj ti,y (oq^eXiaVy )]v uy TK ngoi; ovdiy ;|f8i^o>' aiTovc vuag eldorni; fiiixvvin xtA.J Nescio En
pronomen i^iaq interpretationis causa addituiu sit, cff. IV, 59, 2: ir fltJoai et similia additanienta VII, 14, 4; 08, 3.
C. 44 § 2. ;|fa>lenoy fxh ow oldu nei&Biy ov, aif . . . . tfj'fiXle- vdv xttl kvnri Ol'/ atv xrk.] Verba xal Ivnti (sc. iarlv) tam laxe
adiuncta sunt, ut vix cum iis quac praecedant cohaereant, et apud explicationem postea additam particula de (autem), non xff/ suum locum håbet; sed fortasse Thucydides UnrfV scripsit, ut participio ovaav ex ov audito etiam hoc inembruui ex oldtt pendens faceret.
C. 48 § 3. XB^åTu ^BV oiv ne^l axjov tjg ixaaiog yi'pfbjfrxBi tal iuTgbg xal IdKOjffg t\(p ov elxog i(y yhviodoLi niTo, xttl ihg nhlng oojivag vofjil^ei joaavrrfg fÅSTa^oXt,g Ixavug Bivai^ dvvnfiiv ég to fiBin-
vtiitTui (T/eTr] Verbum Iv haud dubie glossema participii tlxog (cf. VIII, 2, 3 scriptura cod. Vatic.) habemus; nequo onim de ea causa agitur, unde illo tempore pestilentiani orituram esse expectari poterat, sed de ea, quam pestilentiae causam fuisse aliqujs postea suspicetur, ut apud Blxog necessario écrrti', non i]v cogitandum sit (de infiuitivo aoristi apud elxcg sensu temporis praeteriti posito cf. Lys. VII, 38); accedit quod vo^i'^Bi sequitur. Prolixitate eorum quae sequuntur iure I. M. Gesner ofifensus est, sed minus bene verba dvvnfnv ig to /uei«- mil,am axBiv expunxit, quo facto adiectivum Ixavåg definitione aliqua indigere recte vidit Classcnius; sic potius scribendum:
atrtivag rofii^Bi too"«vtij9 ^BTa^oX\g [Ixavag Bivai] dvvafA&v [dg tit fiBta-
trtJifrni] (txbIv, ut aoristus a/ely apud verbum vofiiiBtv aliquanto aptior servetur; verba autem ^ivafnv axtiv haud dubie ex- quisitiora sunt. De locutione dvvafiiv tx^iv cum genetivo coniuncta cf. Plat. Rep. I, 328 c: iv SvvdfjBt tov no^svBc&ai bIvui.
C. 67 § 3. 6 dl nBia&Big noQBvofiivovg avrot'? .... ^XXafÅ- fiavBiy nXXovg ^finéfdtpog xtX.] Cod. LaureutianUS oXXovg då ex-
hibet, quare di, scribendum esse suspicor; dii explicative {„n€mli(f) sicut III, 26, 2 (restituit Stahlius) et VII, 81, 2 positum est. Similiter hane particulam in dk corruptam idem codex solus (in cod. G tamen rasura duarum litterarviva. <éi?$.\\
17G CaroluB Hade: Spicilegium Thucydideum.
VIII, 70, 1 (correxi in comni. crit. ad h. 1.) et codices AEFM VIII, 82, 3 (IVa dé doxj^, correxit Stahlius) servarunt
C. 87 § 3. — vofi'aai dé Talg fiåy ivxniq évåbXBC&at aipnXlBC'&tu jovg åvd-gtonovg, raig dé pKOfiaig jovg axnovg aiel avdifeiovg o^i^u$
ehm xtL] cod. Laur. oQ&btg apdge'ovg exhibet, qua coUocationis varietate adiectivum avd^elovg glossani esse veri simile fit; neque taiuen o()^»i'ff (ercctos) rescribendum essoputaverim, in quam suspicionem Badhamium antequam ego incidisse video, sed
verba tovg avrovg praedicatum verbi eJyai {toig avd-^fonovg)
haboo, cf. c. 61, 2: ^;'« — o avrog elfjti\ verba au tern d^&i^ ehtti, idem atque elvm dstv valent. Stahlius satis dure dativum inTg 2'vu)fAaig ad Tovg avtovg („qui mente s i bi con s tant") rettulit, qua in interpretatione adverbium aiel sententiam turbat. Uti autem uvdQafovg adderetur, facile fieri potuit; cura vb. Tot ttvdgelov nagovTog sequantur.
C. 89 § 9. — o tg TB IOC nokXa twv noXefiixCnf ^fi<pé^ei xal ynvftaxt'ff ov/ i[utatn xtX,] ad dativum rei vavfiaxiit verbo ^fi<fiQS$
additum excusandam Kruegerus locum qui est I, 123, 1 (toT^ vxrv, gen. neutr.) attulit; verum aliquantofacilius coudi- cioni rerum praesenti quam pugnae navali utilitas aliqua afFerri dici potest. Qua re fit, ut Thucydidem xuv vnviiaxiif scripsisse suspicer; cff. adnott. Thucyd. ad VI, 31, 1 et snpra (p. 1G5) ad VII, 81, 4.
C. 102 § 5. — vnemovta ovx Bivai Xvaiv tusv dsifiaTWv n^iv
xtI.] Terrorura, formidinum vertunt, quod mihi quidem parum perspicue dictum esse videtur; sed fortasse al/iaTtay {.Modshyld'') scriptum fuit, cf. Plat. leg. IX, 872 e (Ji rw
^vj'Yepiin' uluiiTuv ti fibt (fog dixii) et rep. II, 364 e (Xvasig . . udixtf ^itTtov).
Om det friare brnket af pluralis hos Tirgilius.
Foredrag h&llet vid Nordiska filologmotet i Stockholm 1886.
Af R. Tornebladh.
Medan man egnat mycket och noggrant arbete åt den grammatikaliska utredningen af det prosaiska språkbruket hos romarne, har ingalunda samma uppmårksamhet kommit det poetiska språkbruket till godo. Enskilda under- sokningar af yissa stållen hos skalderna i forening med textens faststallande samt åfven afhandlingar om sårskilda forfattare8*egendomligheter finnas visserligen, men en verkligt utt5mmande behandling har åmnet icke fått. I de gramma- tikaliska lårobockerna forekomma spridda uppljsningar om åtskilliga språkforeteelser , men grammatikernas regler afse till 5fverTågande del prosan, hvilken ju också i och for fast- st&llandet af språkets allmånna lagar spelar hufvudrollen. Det &r nemligen lått insedt, att skalderna maste vara friare i sitt s3.tt att behandla språket, och att hos dem mycket får sin forklaring af den individuella uppfattningen samt den storre eller mindre formågan att foga språket i den bundna formen eller i korthet uttryckt af smak en (jfr Lucretias de rerum natura I, 136). Men om ock forhållandet år sådant, låra skalderna icke kunna losgora sig från vissa objektiva lagar eller bestammelser, ehuru de inom gifna omraden kunna och maste rora sig mera fritt och obehin- dradt. Det lonar derfor modan att soka uppdraga grånserna, i den mån sådant låter sig gora, for den poetiska språk- behandlingen; jag sager, i den mån sådant låter sig gora,
Nord. tidikr. f. fllol. Ny række. X. \^
178 R. Toraebladh:
med afseende derpå, att skalderoas djerfvare våDdningar icke alitid kunna inordnas ens under kategorier af mera vid- stråckt omfattning.
Såsom ett anspråkslost bidrag till losning af den upp- gift, jag hår antydt, hvilken, likasom de flesta dylika, endast genom forenade bemodanden kan losas, tillåter jag mig framhålla några synpunkter for bedomande af det så ofta omtalade friare bruket af pluralis hos skalderna. Jag inskranker mig dock till en skald, eraedan tiden ej med- gifvit mig att i storre skala behandla åmnet. Då jag valt Virgilius franifor andra, ligger dock redau i valet en antydau derom, att belysningen af den enskilda forfattaren i viss måu innebår en belysning af det poetiska språkbruket i det hela. Virgilius år nemligen den typiske romarskalden , hvad språket vidkommer. Han har om ej skapat, dock gifvit på en gang utbildning och stadga åt det poetiska språket hos romarne, hvilket efter honom jemvål i många fall inverkat på prosan. Fore honom var skaldespråket icke fullt utveckladt; eftertrådarne på skaldefåltet åter hafva ofver- hufvud taget foljt i hans fotspår, ehuru de naturligtvis i åtskilliga fall gått uågot på sidan om dessa.
Det år också framfor allt mot Virgilius, som de anmårk- ningar riktats, hvilka af en eller annan blifvit framstålda angående skaldernas — egentligen de episka diktarnes — friheter i etymologien och syntaxen. Så har sårskildt Kone i sin skrift „tjber die Sprache der romischen Epiker" (1840) sokt framstålla många friheter i ordformernas bruk såsom tillkomna for meterns behof. Det bor emellertid vara klart for hvarje språkkånnare , att, om ock den bundna formen maste hafva sina kraf och gora dem gållande på annat salt ån den obundna, likvål ord, bildningar och uttryckssått skapade endast for meterns — eller hos de nyare for rimmets skull — icke derigenom kunna ega hemul inom språket. Tvårtom: allmånhetens språksinne eller språkora år alltfor omtåligt att ej visa ifrån sig ordformer och vånd- ningar, som ej i och genom sig sjelfva hafva formåga att viuna tiltråde till och bibehålla sig i publikens smak. Men ord- koDstnårns skicklighet visar sig just deri, att han våljer
Om det &iare braket af pluralis hos Virgilius. 179
eUer fogar sina ord så, att de kuDna tillfredsstålla denna smak. Ocb i det afseendet var Virgilius en mastare. Hans framstallning var starkt retorisk och fann hårigeDom eu sl&er y&g till den vid retoriska foredrag så vana litteråra romarpublikens oron. Men vid sina nybildningar maste han, likasom hvarje skald, taga hånsyn till hvad språkets ånde kunde medgifva. Och hårutinnan blef analogien naturligeu beståmmande. I sjelfva verket spelar denna den vigtigaste rollen vid språkets utveckling, och ur densamma forklaras en mångd bildningar och bruk, hvilka småningom rotfast sig i språket. For det poetiska språkbruk, som haller på att danas, blifver analogien inom prosan till hjelp och ledning, hvaremot det en gang stadgade skaldespråket bjuder efterkommande poeter på redan utstråckta analogier, hvilka fk tjena till forebilder for ytterligare nya ordfogningar och sammanstållningar.
Då vi nu skola i korthet angifva, huru Virgilius betråf- fande bruket af pluralis anlitat språkets hjelpmedel och sokt stod i redan gångse uppfattningar , anmårka vi , att från foregående skalder till honom i det afseende, hvarom nu år fråga, finnes ett icke ringa afstand. Hos comici år pluralis- bruket i det hela foga utvidgadt utofver hvad prosan med- gifver, såsom ock naturligt år, eftersom språket hos dem nårmar sig det hvardagsliga uttrycksåttet ock icke har eller kan hafva hvad man skulle kunna kalla retorisk hållning. Lucretius, ehuru djerf i många fall och delvis åfven i fråga om pluralis, har dock ett vida mindre forråd af poetiska pluralisformer an Virgilius, och i Catulli jam- biska dikter åro — såsom fallet plågar vara i denna vers- form — dylika pluraler mindre vanliga. Något talrikare åro de i hans hexametriska qvåden, men icke i den grad som hos Virgilius. Dennes samtida Ovidius har deremot en rikare samling, i afseende å hvars beskaffenhet och for- delning i olika grupper vår for tidigt bortgångne landsman Samuel Gust. Cavallin gifvit kortfattade, men goda anvis- ningar i sin skolupplaga af Ovidii Metamorphoser i urval. I sjelfva verket finner man i de få rader, som håråt af honom egnats, nåstan lika god belysning af frågan som i
180 B. Tomebladh:
Jacobs' Commentatio de usa Dumeri pluralis apud poétas latinos (1841), der for ofrigt nppgifter lemnats om bithdrande på åtskilliga stållen spridd litteratur, i bvilken dock snarare enstaka fall bebandlatsi — såsom bos Ruddi* man, Reisig m. fl. — an fdreteelsen skårskådats i sitt sammanhang.
Hvad nu sårskildt angår Virgilius,så bar Wagner i sina Quae.stiones Virgilianae betråffande vissa ord gjort forsok att uppdraga grånserna mellan bruket af de olika numeri, hvarvid ban anroårkt, att bans undersokningar i de enstaka fallen kunna gålla såsom ett slags antydan om den riktning, i hvilken sådana i storre omfattning borde kunna ske. Men, med allt erkåunande af den stora noggran- beten, fliten ocb skarpsinnet i Wagners undersokningar, lar man dock svårligen kunna å ena sidan godkånna de stundom bårfina gr&nsskilnader, som uppdragits mellan de båda numeri, eller å den andra bitråda den åsigt, som i vissa fall något formycket skattar åt det metriska tvångets for- mente inverkan. Otvifvelaktigt bar deremot Wagner baft rått i att fåsta uppmårksamheten på omsorgen om vålljudet såsom i många fall afgorande. Emellertid ser det ut, som om mer ån en gtång valet af den ena eller andra numerus berot endast på ycke ocb smak eller poetiskt sinne, bvilkett uttryck man nu vill bruka. 1 flertalet fall torde man dock kunna med en viss sannolikbet yttra sig om de grunder, som blifvit foljda. Jag skall också nu soka teckna de allmån- naste dragen af låran om pluralis i dess friare anvåndning hos Virgilius.
Forst komma i betraktande^) de abstrakta substan- tiven. I afseende på dem framtråder tydligen det romer-
^) Vid uppstallaodet af de olika kategorierna for bruket af pluralis har dock ej kunuat undvikas, att ett oeh aunat uppta^its under en rubrik, oaktadt det måbaoda snarare knnnat hanforas under en annan. Man må emellertid erinra sig, att ett och samma orde bruk stundom kan betraktas fråo mer an en synpunkt, och i vissa fall hafva ord, som så att saga hora till ett fdrestållninf^sområde, stålts bredvid hvarandra, åfven om deras olika egenskap af abstrakta eller konkreta kunnat skilja dem.
Om det friare braket af pluralis hos Virgilius. Igl
ska skaldespråket benågenhet att låta det abstrakta begreppet ofvergå til ett konkret. Hår år icke stallet att ingå i en yidlyftig unders5kning af skilnaden emellan abstrakta och konkreta substantiv, en skilnad, som i de grammatikaliska lårobockema icke år till fuUo utredd. Jag anmårkar endast, att det år egentligen genom pluralisbildningen , som det abstrakta slår ofver i det konkreta. Hvad nu betråiFar utstråckningen af analogien i afseende på pluralisbild- ningen hos abstrakta substantiv och andra, som vanligen sakna pluralis, inses lått, att språket icke låter tvinga sig, utan upptager endast varsamt danade nybildningar. Om man i svenskan skulle vilja skapa pluralisformer af alla abstrakta substantiv, skulle utan tvifvel allmånhetens sprak- sinne uppresa sig deremot; så t. ex. i fråga om orden Mrlek, alskogy vrede^ harm, mod, somn, hyla, or o m. fl., hvar- till kunna låggas åmnesnamnen guld och silfver m. fl. Med andra åter går sådant for sig, utan att orat deraf stotes; jfr t. ex. dumhetj dumheter med hlygsamhet^ losning med låsning^ jern med bly m. fl. Sak samma i latinet, ehuru låttheten att bilda pluralis der år storre i fråga om abstrakta. Detta år dock ingalunda fallet i afseende på åmnesnamn; ingen har någonsin tilltrott sig att saga aura^ argenta, icke ens ferra (ehuru aera), hvilket sista visar, att det icke år metallens sållsynthet, som hår år afgorande, något som Reisig antagit for sannolikt.
De fall, i hvilka abstrakta i latinet forekomma i pluralis, åro, kortfattadt, foljande:
1) då man vill beteckna olika slag eller arter t. ex. avaritiaej constantiae m. fl.;
2) då man vill utmårka sårskilda'
a) yttringar: insaniae yttringar af vansinne, van- sinniga handlingar m. fl. ;
b) forekomst hos flere personer eller i flere forhållanden (fall).
Kåndt år, att latinet hårutinnan skiljer sig vida från svenskan. Jag behofver hår endast erinra om animi mUi" tumy ingenia hominum (hos Virgilius ingenia arvorum G. 2, 177) Jfr Cic. de imperio Cn. Pompeii 5, 13: eius modi homines
182 R- Tdroebladb:
mittimtis, ut . . . ipsorum adventiis in urbes sociorum non multum ab hostili expugnatione differant och Cic. pro Milone 26, 69: Vide, ... quaniae infidelitates in amicitiis, quam ad tempus aptae simulationes , quantae in periculis fugae proxi- morum, quantae timiditates.
c) forekomst hos en person i olika så att saga moment: amares kånslor af kårlek, metus af fruktan (— farhågor), odia, irae m. fl.
3) då man vill med det abstrakta ordet utmårka fore- mål, t. ex. amores ålskling, auxilia hjelptrupper m. fl. Erinras bor, att en dylik ofvergång forekommer jemvål i singularis.
Det forst anforda slaget tillhor mest prosan och sårskildt den filosofiska. I svenskan uttr}ckas motsvarande forestållningar oftast genom tillågg af »slag^ eller „arter", t. ex. „arter af ståndaktighet", „slag af girighet" ; vidare „verksamhet", „verksamhetsarter" , medan dock af ven verk- samheter^' brukas. Det andra slaget år, hvad a) och b) vidkommer, icke alls ovanligt i den latinska prosan, men bruket år yåsentligen uttstråckt i skaldespråket. Det onder c) upptagna tillhor mest poesien. I svenskan begagnas hår sammausatta ord, eller ock sker ersåttning genom nårslågtade ord eller omskrifningar: „kårlek", „kårlekstankar", „fruktan", „farhågor", „hopp", „forhoppningar", „hat", „kånslor af hat", jemfor vidare „oro" och „bekymmer'* (sing. och plur). Det tredje slaget forekommer både i prosa och poesi, sår- deles i den senare. I svenskan år det vanligare an det audra; så kan man saga „odlingar" i betydelsen af „odlade stråekor", men sålian i samma bemårkelse, som Virgilius anvånder cultus (pi.) arvorum ell. =« „odlingsforetag".
Vi ofvergå nu till att skårskåda sårskilda ordgrupper. Forst och fråmst inårka vi ord, som beteckna en sinnes- ståmuing eller kånsla.
Så finner man irae (personifieradt Aen. 12, 336), odia, furores anvånda dels om flera personer, dels om en och samma — etl i ogonen fallande exempel år vobis . . . desidiae cordi (Aen. 9, 614 — 615) — så att kånsloma tånkas yppa sig vid olika tillfållen eller alltjemt upprepas. Hår må
Om det friare bmket af pluralis hos Yirgilins. 183
anfdras Ecl. 3, 80, 1 : Triste lupus stabulis^ maturis frugihus imhres, arboribus venti, nobis Amaryllidis irae, Ofvergången blir hårifrån lått till betecknande af en ståmning for långre tid eller for hela lifvet, så amores om Dido (Aen. 4, 28) : alla kånslor af kårlek, all k&rlighet; jfr frater ut Aeneas pelago tuus omnia circum Utera iactetur odiis lunonis iniquae, nota tibi (Aen. 1, 667 ff.). Hårifrån ledes åter betydelsen af en personligheten karakteriserande concentrerad passion: fastus hogmod, som alltj&mt låter kånna sig, om Pyrrhus (Aen. 3, 326). Men pluralis brukas jemvål så, att en enskild kånsla fo re- stålles innefatta olika moment, som folja på hvarandra likasom vågor (jemfor hos oss „svall" och „svallningar"). Upplysande åro i detta afseende metaforerna i Aen. 12,831: irarum tanios volvis sub pectore fluctus samt 4, 532 och 564: magnoque irarum fluctuat aestu och varios irarum concitat aestus, Vidare må anforas Aen. 5, 827,8: Hic patris Aeneae suspensam blanda vicissim gaudia pertentant mentem (jfr taedia 6. 4, 332); 10, 813, 14: saevae iamque altius irae Dardanio surgunt ductori; 7, 445: Allecto exarsit in iras ni. fl.
Metonymiskt brukas abstrakta ord om handlingar, som framgått ur en kånsla; så Aque Chao densos divum narrabat amores (G. 4, 347), der amores betecknar „kårliga lekar^ eller „kårleksåfventyr". Vidare om foremål for kånsla; ^kamores\ spes et solatia nostri Pallanta, Aen. 8, 514; Clytium . . . nova gaudia, Aen. 10, 325, m. fl. Jfr attoUentem iro^ (Aen. 2, 381); sammanståldt med fastidia finnes irae E. 2, 14, 15 (om en person). Ord, som utmårka beståmdt framtrådande yttringar af kånsla (smårta), må dernåst upptagas. Så- dana åro exempelvis questus, fietus, gemitus. Jfr tantos illa suo rumpebat pectore questus (Aen. 4, 553): klagan likasom i flere repriser eller allt jemt fortgående. Att singularis åfven kan forekomma i detta likasom i andra fall, torde knappt behofva sagas.
Hårmed kunna jemforas yerbalsubstantiv, som beteckna Ijud, såsom sonitus, I Aen. 2, 731, 732 står creber ad aures visus adesse pedum sonitus, der epithetet creber ersåtter pluralis; vidare mu^^ti^r vrålande låten; i sammanhang hår-
184 R* Tdrnebladh:
med må ericras om stridores, sagdt om hafvet, (6. 2, 162); murmura om blixtens dån och om yindfl&ktens sus (susnin- gar). I yiss mån analogt år visus — blickar.
Vi dfvergå nu till ord, som utmårka rorelse eller verksamhet i en eller annan form. Om cwrsus anm&rker Wagner, att det brukas i sing. med verben dirigere och contendere, Håremot må stållas cursus detorquet {kexi. ^^ 196); hvad torquet medios nox humida cursus (Aen. 5, 738) angår, hårleder W. plur. från afseendet på vålljudet; jfr åfVen avidos extendere cursus (Aen. 12,909). Måhånda har skalden stundom tånkt sig fården i dess fortgång eller såsom utstråckt, likasom på det af W. anforda stallet Aen. 7, 8, 9: nec can- dida cursus Luna negat Om en bast heter det cursibus auras provocet (G. 3, 193, 4), en pluralis, som icke år lik- betydande med den syenska i „lopningar". — Singularis står fullt naturligt om afresa eller affard (Aen. 4, 299) och om lefnadsloppet såsom ett afslutadt helt, Aen. 4, 653: vixi et, quem dederat cursum fortuna, peregi, Pluralema cursus . . . aqiiarum (G. 4, 136) och et mutata suos reqtiie-- runt flumina cursus (E. 8, 4), finna sin gifna forklaring, likasom alternos gressus (Aen. 12, 386); incursus lupoi-um (G. 3, 407); recursus languentis pelagi (Aen. 10, 288, 9) om vågornas tillbakasvallande; ingressus (G. 4, 316): de forstå stegen; assxdtus (Aen. 5, 442). Hårmed kan sammanstallas iwpetus i prosan. — Åfven aditus foreter olika bruk; det begagnas, helt naturligt, i sing. om tilltrådet eller vågen såsom ett: occupat Aeneas aditum cusiode sepuUo (Aen. 6, 424), men i plur. (Aen. 4, 293 och 423) om vågarna till hjertat; samt (Aen. 5, 441) om vågarna till en plats eller alla mojligheterna att komma dit in; jemfor åfven Aen. 2, 494; 6, 43; 11, 466 och 525 {fatu:es aditusque).
Rediius i plur. utmårker dels hemkomst for två(Aen. 10, 436), dels hvarje återfård eller alla mojligheter till en sådan (Aen. 2, 118); jfr hårmed congressus i Aen. 5, 733. — Obitus, Aen. 4, 694, synes beteckna dodssått; alltså en modi- fikation af betydelsen i och genom pluralis.
Orft/5 brukas dels om flere: Daphni, quid antiquos signorum suspicis ortus (E. 9, 46), dels om en och samraa himlakropp
Om det friare bruket af pluralis hos Virgilius. 185
6&som framtr&dande på olika tider d. y. s. dagligen; deraf metonymiskt om våderstrecket: Solis ad ortus, (G. 3, 277) hvarmed kan jemforas ortu quarto om Luna (G. 1, 432). Aen. 6, 255 synes ortus (solis) hafva blifvit assimileradt med det foregående luminaj eller ock beteckna soluppgången såsom småningom (i flera moment) forsiggående (jfr liknande om Aurora G. 4, 544). Deremot står occasus i sing. G. 1, 225 och 402 samt 3, 336; om våderstrecket Aen. 9, 668 och 11, 317.
Torius och ictits behofva knappt nåmnas, likasom ej heller flatus. Mera mårkligt år morsus roboris (Aen. 12, 782, 3) om trådstammens formåga att alltjåmt båUa lansen fast. Pasius står i plur. metonymiskt for att bet. foder eller bete; så åfven i prosa.
I pluralis forekomma ofta bellum, certamen. proelium^ pugna\ hvad de tre senare angår, år derom intet att saga; hélla åter synes stundom beteckna ett krig i dess olika skeden (jfr „fejder"); så om Junos krig mot Trojanerna: una cum gente tot annos hélla gero (Aen. 1, 47, 8). Dock nårmar det sig till sin betydelse ordet certamen\ se Aen. 2, 439; Aen. 2, 84 står plur. om krig allmånt fattadt. Mora torde knappast behofva sårskildt upptagas; rumpemoras Aen. 4, 569.
Ord, som utmårka ett tilstånd, vare sig i afseende på en menniska eller mera allmånt, finnas ofta brukade i pluralis« Vi må hår forst fåsta oss vid somnu^s. Det be- gagnas ej blott om flere (G. 2, 470, Aen. 2, 9) — i svenskan år sådant oroojligt — utan ock om en; så Aen. 4, 560 i forening med dupere, som håntyder på utstråckning ; vidare Aen. 1, 353; 2, 270; 4, 353 och 466 om somnens timmar, då drommar te sig; jemfor uttrycket per somnum. Insomnia forekommer blott i pluralis; jejunia om flere; jfr i svenskan „fastor*^. Silentia finnes endast i pluralis, hvartill utan tvifvel den for metern beqvåma formen medverkat. Det forekommer, utom med linguis (Aen. 11. 241), således om flere, Aen. 2, 255 och 755 om nattens tystnad; på båda stållen afses en rundt omkring sig stråekande tystnad, jfr åfven Aen. 1, 730; Aen. 3, 112 betecknar det mysterier, som återkomma vid olika tilfållen.
186 R- Tornebladh:
I sammanhaDg hårmed må nåmnas orden connubiaj fuh spitia, contagia, incendia. Pluralis af det forstå faller under en annan rubrik, hvarom mera s. 195 f.; det andra 8tår metonymiskt om herbergen G. 3, 343. I G. 4, 24 synes det afse arbos såsom omfattande flere tillf&llen eller lågen- beter till herberge; om Aen. 1, 672 se långre ned. Contagia i £. 1, 50 syftar på pectiSy och i G. 3, 468, 9 visar hela frasen, att det år fråga om utbredning: priusquam dira per incau- tam serpant contagia vulgus. I fråga om incendia kan Aen. 10. 406 tjena såsom typiskt exempel: dispersa immitUt sUvis incendia pastor; jfr incendia miscet (Aen. 2, 339) och glo- merat incendia ventus (G. 2,311). Exsilia^ Aen. 2, 780, synes utmårka landsflykt under olika tidsafdelningar; fastidid, E. 4, 61, år hånfordt till decem menses \ fumantia excidia, Aen. 10, 45, 6, håntyder på sjelfva ruinerna, från hvilka rok hår och der uppstiger.
Otia tyckes i allmånhet beteckna utstråckning : fort- farande lugn eller overksamhet, stillhet: lugna dagar; se E. 1, 6: O Melihoe, deus nobis haec otia fedt samt E. 5,61; G. 2, 468; om flere G. 3, 377, 8: ipsi , , . secura sub alta otia agtint terra; Aen. 4. 271 ; 6, 813: otia qui rumpet patriae: freds- tider. I detta sammanhang må behandlas saectda, som vanli- gen står i plur.- i betydelsen „tidsalder"; Aen. 1, 291: aspera: 6, 792,3; aurea; G. 1, 468: impia. Det har jemte sig virum G. 2, 295 : (aesculus) multa virum volvens durando saecula vincit. — Hit kan ock foras regna, t. ex. Saturnia och val åfven regna Tyri germanus Jiahébat Pygmalion Aen. 1, 346, men ordet hor for det mesta under eu annan kategori. — Om exordia, primordia, rudimenta torde ej behofva vidare talas.
Ord, som utmårka varme eller kold, såsom calor, fervor, aestus, frigus , stå i pluralis, då de angifva „tid** („årstid") eller „våderlek"; så mediis fervoribus (G. 3, 154) under middagshettan, aestibus ... mediis likaså G. 3, 331; 1 G. 4, 401 och Aen. 7,495; dock medio aestu{G. 1, 297); frigora kali våderlek E. 7, 51; 10, 48; G. 1, 300 och E. 10, 65 samt G. 1, 48 (solem — frigora) vintertid, vinter; ca- hrcs ausirini (G. 2, 270, 1) sunnanvindens varme, varma viudar från soder; jfr spirantes frigora cauri G. 3, 350.
Om det friare brnket af pluralis hos Virgilins. 187
H&rmed kan sammaDstållas ad medias ... pruinas (G. 1, 230) Vidare kunna jemforas mediis . . . aquilonibiis (Aen. 4, 310) och ai4stri (G. 1, 241) såsom betecknande sodern. Man tånkte sig nemligen vindarna såsom blåsande från samma båll alltjemt eller en långre tid bortåt.
Vi ofvergå nu till 2) substantiv, som utmårka amne eller myckenhet, samling.
Sådana åro aes; aqua, latex, ros, spuma, vinum, mel] nix, arena \ frumentum, seges, herba, gramen. pabidum, venenum, tiiSj silva\ m. fl. Bruket i fråga om dessa år visserligen temligen kåndt, men torde dock bora belysas med några exempel.
Aera finnes brukadt om produkter af koppar eller brons (jfr „bronser"); så Aen. 6, 847: spirantia aera; 9,809: solida aera om hjelmens bronsdelar; 2, 73, 4: aera micantia blixtrande vapen (skoldar och hjelmar) af brons; G. 2, 464: Ephyreia aera; Aen. 3, Hi: Coryhantia aera.
Aquae, vattendroppar, vattenfloden eller vattenmångd; G. 2, 349: inter ... labentur aquae; G. I, 322: agmen aqua- rum ^ imher; G. 4, 136 vatten på olika stallen; jfr „kring vattnen sokte han rof" (Runeberg). Latex står ofta i plur.; dock ej Aen. 1, 686: laticem Lyaeum, hvarmed betecknas vinum, Hårmed kan jemforas fontes, vatten från kållor, kållvatten; se G. 4, 376 och Aen. 2, 686.
Bores forekommer G. 1, 385, der det skildras, huru hatsfåglarne och svanarne i floden Caystrus i Lydien mot annalkande ovåder begjuta sig med daggstånk; i svenskan skulla plur. „daggar"^ helt visst taga sig mycket illa ut, såsom betecknande något helt annat. For ofrigt kan jemforas Hor. Od. 3. 3, 54 — 6: visere gesUens, qua parte debaccJieniur igneSy qua nebulae pluviique rores; om nehulae se G. 4, 424
Spumae i plur. finnes t. ex. G. 3, 111 om flere håstar; likaså 3, 203: spumas aget ore cruentas; om hafvets skum spumae salis Aen. 1, 35.
Nårstående hårtill år squama, som, eget nog, stundom brukas i sing. såsom kollektiv; så Aen. 5, SS och 9, 707; deremot i plur. Aen. 11, 488 och 754 m. fl.
188 R- Toniebladh:
Vina forekoiBQier t. ex. Aen. 1, 195; vidare 4, 455, der man kan tånka på upprepade fall; G. 2, 97 står det som apposition till en pluralis: Sunt et Aminneae vites, firmissima vina.
MeUa brukas, då det år fråga om honung på flera hall eller rikt forråd; jfr Aen. 1, 432 och G. 4, 213 conatmcta mélla (honungskakorna). Jfr forofrigt Hor. Od. 2, 19, 13*
Nives år ej o vanligt; så Alpinae nives (E. 10, 47); hårmed kan jemforas G. 3, 354, 5: iacet aggeribus niveis (drifvor) informis . . . terra.
Arena finna vi i sing. G, 1, 105: cumulosqiie ruit male pinguis arenae; Aen. 1, 172, 540; 5, 34; 6, 316, på hvilka fyra stållen det betecknar sanden på en kust eller flodbr&dd ; plur. står G. 2, 105 — 8 i bet. „sandkorn"^ . . . Libyci velit aequoris idem discere quam muUae jsephyro turhentur arenae out . . . nosse, quot lonii veniant ad litora flucitis. Plur. arenae brukas åfven i bet. „sandmassor** t. ex. Aen. 1, 107; 3, 557, eller „sandfålt"'.
Frumentum i plur. brukas åfven i prosan och betecknar dels sådeskornen, Aen. 4, 405, 6: pars grandia irudunt . .. frumenta; vidare sårskildt om „sådesslag*', dels ock „våxande groda**. Hos Virgilius an våndes det i plur. om „sådesgroda*^ t. ex. i motsats till vinskord (vinodling), jfr. G. 2, 205 och 228 altera f terra) frumentis . . . favet^ altera Baccho. Plur. farra (G. 1, 101) och segetes (skordar, sådesfålt) kunna hårmed sammanstållas; likaså hordea. Om detta ord an- mårkte hånfullt Bavius och Maevius: hordea qui dixity superestj ut iritica dicat. Men Virgilius sade icke tritica, likalitet som hos oss „hveten"^ „hafrar*' blifvit an vandt, ehuru man brukar „rågar^. Deremot i latinet avenae m. fl. Våxters namn stå nemligen ofta i plur. — så ligusiraj vac- cinia (E. 2, 18) m. fl. — hvilket år helt naturligt, eftersom man hår tanker på de olika våxtstånden; huru plur. och sing. omvexla, kan man se af Ecl. 5, 36 ff., der hordea^ lolium. avenae, viola, narcissus , carduus och paliurus stå bredvid hvarandra. Hårmed kan sammanstållas kollektiv sing. i svenskan i sådana uttryck som „ros och lilja*^. Herba år behandladt af Wagner. Någon egentlig begreppsskilnad
Om det friare bruket af pluralis hos Virgilias. 189
«
emellan sing. och plur. år svart att uppvisa; skalden har omvexlat, såsom vi kunna med „i gråset^ och „bland gråsen'^ ; „lågagr&sen^. Oramen brukas mest i plur., likaså pa&uZum; venenum i plur. betecknar „giftiga orter** och „giftmedel^. SUva utmårker i plur. dels olika slag,- såsom G. 2, 26: sUvarutn aliae (somliga skogsplauteringar), dels „skogstrakt^ ; jfr i svenskan „skog och mark". Arbusta, virgtdta åro vanliga.
I sammanhang hårmed må behandlas ord, som utmårka. „eld" eller „Ijos": ignis, flammay lumen. Plur. ignes synes beteckna elden såsom omfattande flere sårskilda delar; jfr immissi diversis partihus ignes Aen. 12, 521; flammae for- klaras af Wagner med plures eller multi, crébri ignes \ flam- marum globi står Aen. 3, 574; om sjålens eld anvåndas sing. Angående lumen jfr åfven vid ortus; ordet brukas ock om Ijus i storre utstråckning : lumina vitae Aen. 7, 771. I G. 1, 251 kan det beteckna återkommande Ijus, men åfven „Ijus- massor^, „Ijusfloden". Aura år ett af Wagner nårmare be- handladt ord; det betyder egentligen luftstrom eller flakt: omnes . . . ceciderunt aurae (E. 9, 57 f.); i plur. ofvergår det (jfr G. 2, 422) att beteckna atmosferen eller dagsljuset; vidare luftlagren uppe i ett rum Aen. 8, 24, hvaremot sing. bet. dels „doft^, dels „strålglans^. Umbra år noggrant be- bandladt af Wagner. Ordet bet. i sing. sårskildt „svalkande skugga^; i plur. dels „skuggor*' (såsom i svenskan), mera eamlade t. ex. då det talas om humentes umbrae noctis; vidare „skuggverlden" 1. Orcus (metonymiskt). Om en enda afliden sagas dels umbra, dels umbrae , det senare formod- ligen med afseende på vålnaden såsom återkommande.
Det torde redan hafva iakttagits, att i fråga om de ord, som utmårka myckenhet eller samling, pluralis ofta anvåndts af den grund, att man tånkt på samlingen såsom bestående af flere delar; så t. ex. silva, seges m. fl. Det finnes också i sjelfva verket.
3) en sårskild grupp af ord, som i pluralis skola be- teckna ett (storre) helt såsom omfattande flere delar, någonting utbredt, hvilket framtråder for forestållningen såsom flertal af stråekor eller någonting dylikt. Naturligtvis år det egentligen fråga om utstråckning i rummet; dock
190 R- Tornebladh:
kunna åfven ord, somutmårka tid, begagnas påliknande 8&tt; så t. ex. det på annat stalle nåmnda saeculutn, I sTenskau forekomma ofta likartade fall; mau sager t. ex. „trakt** och „trakter", »bygd" och „bygder", „nejd" och „nejder". Prosau har hårvid iorebilder att lemna i loca^ montes ^ valles m. fl.
Vi erinra forst om poluSj som ofta står i plur.; deremot ej c(iélum\ isvenskan både „himlar" och „himlafålten" (Tegner),
Aequora år synnerligen vanligt, åfven sammanståldt med ponti: „boljans slatter"* (Tegner); vidare med campi.
Vanliga ftro freta, vada, stagna, lacus^ flumina och fluefita (floden åfven om en flod); amnes (Oceani amnes — ^al, alltid plur. hos Homerus), rivi\ ostia om en flods mynning, och ej endast om Nilens sju. Mare och maria forekomma båda, och exemplet terras tractiisque marts cae- lumque profundum (G. 4, 222) kau lemna upplysning, huru man foreståilt sig saken.
Om ierra har Wagner yttrat sig. Hans redogorelse visar, att bruket vexlar. Detta år fallet åfven, når fråga år om jorden i motsats till luften, hafvet och elden; se nyss aiiforda ex. och E. 6, 32, 3: semina terrarumque animaegne marisqtie , . . et liquidi simid ignis. Plur. begagnas om en mera vidstråckt trakt samt naturligtvis om skiida lander likasom jpa^ria G. 2, 116: divisae arboribus patriae,
Vidare stå litus, ripa och ora ytterst ofta eller till och med oftast i plur.; det sista brukas till omskrifning, såsom Wagner anmårkt t. ex. luminis orae (G. 2, 47). Ofta mon- tes, iuga, colles, valhSy convalles^ campi, såsom motsvarande ord i svenskan; upplysande år exemplet altis montibus errant (Aen. 3, 644) ; jfr åfven Aen. 3, 675, der det talas om, huru Cycloperna komma fram e silvis et montibus aKt5, tydligen från olika hall. JSwra, pascua, saltus torde blott behofva uåmnas. Åiven plar. Avema, Tartara o. d. åro vålbekanta. JRegnum auvåndes ofta i plur.; det bet. t. ex. då flere riken eller ett rike såsom en forening af småriken eller omfattande i hela sin utstråckning flere lander; jfr Tegners: „forodda voro re'n hans lander". Upplysande for ofvergången år Aen. 3, 106: Centum urbes habitant magnas, uberrima regna och
Om det iriare braket af pluralis hos Virgilias. 191
0. 4, 202 cerea regna om bikupans celler. Om besittning i allmånhet brukas plur. t. ex. Ecl. 1, 69.
De ord, som beteckna ett hus och dess delar, stå ofta i plur. Så domus (jfr dafiaia), atria, limina, culmina, fastigia ; i prosan har man aedes, Måhånda kan hit råknas åfven sedes. Ordet tecta synes hora under annan rubrik (se 5). Deremot kunna hårmed sammanstållas stabula samt antra och cavernae.
Vidare 4) brukas ofta i pluralis de ord, som beteck- nar kroppens delar. Detta år fallet, icke blott når delarna tagas parvis eller åro flere lika, utan ock med deui, somyi plåga uppfatta såsom enheter, neraligen colla, pectora, carda, terga, ora\ deremot ej med lingua eller dorsum (så G. 3, 116 impositi dorso Lapithae om flere), ej heller med fades och naturligtvis icke med caput. Måhånda har man omedvetet foljt analogien af de parvis framtrådande lem- mama, såsom manus, pedes, oculi, tempora (jfr Aen. 9, 418 tempus utrumque), så att skalden forestålt sig t. ex. brostet liksom deladt i eller omfattande två halfvor, såsom ju ock i sjelfva verket fallet år med hjertat (cor). Så brukas oscula — l&pparna; jfr Aen. 1, 256: oscula libavit natae, Jfr for of rigt Aen. 11,497: luduntque iubae per colla, per armos. Pedora og corda brukas i plur. åfven i fråga om sinnelaget hos en, t. ex. Aen. 10, 151: violenta pectora Turni; vidare
1, 722 (om Dido) iam pridem resides animos destietaque corda] af de sist anforda år animus ju mycket vanligt i plur. åfven i prosa. For ofrigt begagnas orden metonymiskt, likasom hos oss „sjår och „hufvud**, och til omskrifning Aen. 11, 215, 6: hic matres miseraeque nurus, hic cara sorarum pectora. Medullae och viscera kunna få sin forklaring i utstråckningen (jfrofvan3). Vultus årvål oftast— anletsdrag — jfr Tegner: „AUvarsamt och bottenårligt hvart enda af hans anletsdrag^ ; det kan dock åfven betyda „blickar^, likasom ades (jfr Aen. 6, 788 hue geminas nunc fkcte acies): figitque in virgine vultus Aen. 12, 70. Ihågkommas bor ock, att i prosan vissa namn på kroppsdelar åro pluralia tantum eller mest forekomma i plur.: praecordia (eg. adjektiv), nares, cervices, fauces m. fi. Hvad angår corpora, brukas det i plur. om en
192 R* TornebUdh:
Aen. 11, 276, men synes der falla under en annan rubrik, hyarom mera 1 angre fram. Det begagnas for ofrigt af andra skalder åfven om en, formodligen med afseende på utstr&ckningen eller omfattningen , så att det kan fSrklaras efter 3).
5) Adjektiv i neutrum, bvilka åfven i prosa ofta forekomma i pluralis, betecknande inbegreppet af hvad adjektivet utmårker t. ex. part. promissa, iussa^ mandata m. fl. såsom vera, fcUsa, seria (iocique) m. fl. — i svenskan lofte, befallning, sanning, logn, allvar — finna hos skalderna vidstråckt anvåndning. Hit åro att hånfora part. sata (t. ex. arboribusque satisque), strata, serta, culta — åfven med til- lagda epitet t. ex. sata laeta, flaventia culta m. m.; tecta allt som år tåckt eller under tak d. v. s. hus; mojligen kan dock ordet upptagas under 4); jfr nuntifis per regia tecta ruit (Aen. 11, 447); vidare deserta, framfor allt fata eg. hvad som blifvit uttaladt eller spådt -» odets bud, odet, ausa samt alta, mortalia, media, extrema (med epit. omnia Aen. 3, 315) m. fl.; stundom år ett genitivattribut tillagdt t. ex. gxirgitis ima, ardua terrarum o. d. Från prosan må anforas: et facere et pati fortia (hvad som erfordrar hjeltemod) JRomanum est Liv. 2, 12.
6) Hvad betråffar den så ofta omtalade pluralis excel- lentiae eller majestaticus, synes bruket af densamma vara temligen inskrånkt. Man har till den velat hånfora pluraler sådana som numinaj tenipla, oracula, arces m. fl., men templa kan, i många fall åtminstone, tolkas såsom utmårkande en bygnadskomplex med flere afdelningar eller rum; oracula torde ofta kunna forklaras såsom indefinit — dock ej alltid; se t. ex. Aen. 2, 114 oracula Phoebi\ numina om en gudomlig- het kan vara bildadt analogt med pectora eller carda om menniskan; arces kan i flere fall uppfattas såsom verklig pluralis t. ex. G. 2, 535; septemque una sibi mwo circum- dedit arces; åfven torde det beteckna en hojd med en bygg- nadskomplex; se Aen. 6, 9, 10: arces, quibus altus ApoUo praesid^t Till nåsta grupp kan hånforas Aen. 6, 774: Hi
CoUatinas imponent montibus arces.
Om det friare braket af pluralis hos Virgilius. 193
AfVen currus plågar hår upptagas. Detta ord synes dock ku Dna tånkas såsom utmårkande något sammansatt eller inuefattande en mångfald; jfr ock plaustra, axes hos Ovi- dius. Vidare finner man funera, foedera (dock mojligen med afseende på de två parter, som afsluta ett forbund) monstra, pondera, munera m. fl. Nekas bor icke, att någon gang bruket af pluralis svårligen kan forklaras från någon annan synpunkt ån den ofta angifna d. v. s. att beteckna något såsom mera stort eller fråmstående t. ex. immania pandera bdltei (Aen. 10, 496); sårskildt måhånda monstra och sceptra\ jfr Aen. 1, 57 sceptra tenens^ der den beqvåma formen kan hafva lockat, och 3, 296 sceptrisque potitum, der åter metern ej hindrar bruket af sing. Stundom kan dock tanken på en mångfald hafva foresvåfvat skalden t. ex. auri pandera facti (Aen. 10, 527), och det finnes åfven exem- pel, som åro svåra att f5rklara på annat sått an såsom en ren frihet med afseende på den beqvåmare formen t. ex. ob nostra . . . effugia Aen. 2, 139, 40; jfr åfven Hor. Od. 3^ 27, 75, 6: ftia sectus orbis nomina dw^et,
Att for ofrigt inom poesien, likasom i prosan, forstå personen stundom betecknas genom en pluralis, år knappt nodigt att nåmna; så t. ex. Aen. 2, 89, 90: et nos aliquod nomenque decusque gessimus, hvarmed kan jemforas det vål beråknade bruket af plur. i nos^ tua progenies etc. (Aen. 1, 250). I det sist anforda fallet afses tydligen retorisk exaggeration. Hårtill anvåndes plur. hos Virgilius ganska ofta. Dess bruk i sådant syfte torde emellertid bora upp- tagas under
7) anvåndningen af pluralis for att på ett mera obeståmdt sått beteckna något genom an- gifvande af slaget eller arten, ofta motsvaraude obe- ståmd artikel (i sing. eller plur.) i svenskan. Vi kunna ndja oss att hår urskilja två grupper, nemligen
a) obeståmd beteckning i allmånhet. I hit- horande fall utmårker i regeln pluralis, att det, som åsyftas, f5r tillfållet ej behofver nårmare angifvas ån såsom till arten bånforligt, lika godt om det år det ena eller det andra. Hårmed kan jemforas Cic. Lael. 11, 37: C. Blossius inAsiam
Nord. Udtkr. f. filol. Vj røkke. X. W
194 R- Tornebladh:
profugit^ ad hostes se conttditj der fråga år blott om en, Aristonicus; i svenskan: en fiende — ad eosy qui hostes essent, såsum Seyfifert forklarar det, hvilken h&r anfor Cic. in Verr. 2, 10, 26: Verres calumniatores apponebat (om en). Hos Virgilius fiuna vi Aen. 6, 366: portus require Vdinos (om en hamn vid Velia, hvilken som helst); Aen. 5, 23, 4: nec litora longe fida reor fratema Erycis portiisque Sicanos ; 8, 503 : extemos qptate duces (om en); 1, 671, 2: et vereor^ quo se lunonia vertant hospitia (en junouisk gåstvånskap, ell. gåst- vånskap hos luno i heunes stad); hvarmed kan jemfdras 10, 494, 5: haud illi stabunt Aeneia parvo hospitia, Vidar e Aen. 6, 200 : quantum acie possent oculi servare sequentum (en efterfoljandes blick); 5, 400: nec dona moror (skanker, någon skank, ehuru visserligen sårskildt kunde tånkas på den utlofvade stuten); 6, 446: cntdelis nati monstrantem vtdnera^ der icke mer au ett sår. bebofver menas; 6, 37: Non hoc tsta sihi tempus spectacula poscit^ sådana skådespel, som det i l'råga varande; £cl. 5, 24, 5: Non ulli pastos iUis egere diebus frlyida^ Daphni, boves ad flumina\ G. 3, 212, 3: tauros . . . in sola relegant pascua post montem oppositum et trans flumina lata\ Aen. 8, 379: quamvis et Priami deberem plurima natis, der Venus egentligen syftar på Paris, men betecknar houom på ett mera obeståmdt sått; 5, 585: pug- naeqtie cient simulacra en skenfaktuing ; 2, 189; si vestra fnani4S violasset dona Minervac en skank till Minerva (naturligtvis afses tråbåsten) ; så torde plur. dona^ munera ocb praemia på uier an ett stalle — jfr Aen. 4, 263, 8, 729, som dock kunna falla under 6), ocb 2, 537 — kunna uppfattas ; G. 4, 449 veni- mus, hine lassis quaesitum oracula rebus \'Åiyeu på andra stallen kan måhånda oracula tolkas indefinit; Aen. 12, 799: vim crescere victis (en besegrad fiende) ocb mojligen 12, 875, 6: ne me trrrete timentem obscenae volucres (om det ej bor till 6) ; Aen. G, 109, 70: Bardanio Aeneae sese fortissimus Jieros addiderat socium, noninferiorasecutuSy deradj. ineutrum angifver saken allmånt: hvad icke såmre var, något icke såmre. Allmåntstår stiperi om de biuimelske, himlens makter Aen 1,4, der vi superum sedermera nårmare beståmmus genum augifvande af lunos naniu; likaså 11, 784, 5: superos Arruns sic voce
Om det friare braket af pluralis hos Yirgilius. 195
precatur: summe deum, sancti custos Soractis Apollo; jfr E. 4, 49; Aen. 6,322; 10,228; 11,276,7: cum ferro caeUstia corpora demens appetii et Veneris violavi vidnere dextram, Att har anfora plur. sådaoa som Decios Marios magnosque CkmiUos (G. 2, 169) år knappt nodigt, då bruket hårutinnan år allmånt kåndt; vi anmårka blott, att Scauros i Hor. Od. 1, 12, 37 torde kunna på samma sått forklaras. Nati synes kunna anvåndas om ett barn, se Aen. 2, 579, der åfven patres står på liknande sått, och 10, 532, likasom i prosan liberi,
Åt frågor gifves stundom ett st5rre omfang, oaktadt svaret skulle hafva ett mindre; se t. ex. E. 3, 106,7: D/c, gwibus in terris inscripti nomina regum nascantur flores; jfr Aen. 4, 47.
b) obeståmd beteckning med retorisk fårg- låggning.
Hår angifves något såsom allmånt gållande eller af om- fattande betydelse, ehuru i sjelfva verket blott ett enstaka fall ligger till grund fer induktionen. Ett sådant uttrycks- sått begagnas åfven i prosa och hos oss; Ti saga t. ex.: „se spoken på Ijusa dagen*', åfven når blott en sak år i fråga; „umgås du med sådant folk?", då någon ses i såliskap med en mindre aktad person m. m. Från den latinska prosan plågar anforas Gie. Div. in Gaec. 3, 7: populatae^ vexatae, funditus eversae provinciae, der man dock kan ha anledning att tånka på mer ån Sicilien; vidareVerr. 5, 70, 179: expHa- taeprovinciae; Tac. Agr. 5: incensae coloniae (hår menas blott Camalodunum)j interæpti exercitus.
Gruppen karakteriseras af Aen. 2, 663 : gnatum anie ora patris i patrem qui obtruncat ad aras, der amplifikationen ligger i bruket af presens, likasom om Pyrrhus hade for sed att gora, hvad Aeneas nyss sett honom gora sig skyldig till i ett fall. En amplifikation af dylik art maste finna en tacksam jordmån hos romarne, hvilkas smak for retorisk fårglåggning år kånd.
Från Virgilius må hår antecknas eocsulibusne datur du- cenda Lavinia Teucris (Aen. 7, 359), der naturligtvis blott en kan vara i fråga; talia coniugia . . . celebrent . . . Vener is
196 R- Tornebladh:
genus et rex ipse Latinus (7, 555, 6) ; nec exanimes possunt retinere magisiri (5, 669, om e n) ; nec vires heroum infusaque flumina prosunt (5, 684) ; tu Cresia mactas prodigia (allm&Dt) et vastum Netneae sub rupe leoneni (8, 294, 5); NamadtNn- que petam connuhia supplex? (4, 535); h&r menas ensaint larbas^ likasom i te propter Lihycae gentes Nomadumqtie tyranni odere (4, 320); vidare fatisque datas non respicit urbes (4, 225); extremas Coryfhi penetravit ad urbes (9, 10); Qtiid rrpetam eocustas Erycino in littore classes? (10, 36); soceros legere et gremiis obducere pactas (10, 79); parceret hospitibus quondam socerisque vocatis (11, 105). Till dessa exempel kunna låggas många andra; vi noja oss dock att anfora ett upplysande sådant från en annan skald, Seneca Medea 143, 4: Culpa est CreonUs tota, qui sceptro impotens conjugia solvit.
Vi hafva nu genomgått de ordgrupper, som åro vigtigast med afseende på det utstråckta bruket af pluralis hos Yirgilius. Under behandlingen af dessa har det mer 'Ån en gang visat sig, att sing. och plur. omvexlat med hvarandra, och att bruket af den ena eller andra numerus mera berott på skaldens ora eller tycke och smak for tillf&llet an på en strångt genomford begreppsåtskilnad, sårskildt der pluralis betecknat utstråckniDg eller mångfaldigande i olika delar eller fall. Stallet, der det såges om Fama (Aen. 4, 186, 7): luce sedet custos aut summi culmine tecti iurribus aut altis et magnas territat urbes — jemfor: „kriget har jag flitigt fort mot skogens ulf, mot bergens gamar" (Tegner) — kan gifva en forestållning om, huru beråttigad skalden i sjelfva verket ofta år att vålja den ena eller andra formen. Erkånnas maste ock, att pluralisbruket tjenar att gifva omvexling åt språket sårskildt med hånsigt till rytmens och vålljudets fordringar samt ofta bereder en viss retorisk lyftning åt franistållningen. Deremot år skalden, såsom vi ofvan an- gifvit, bunden af en viss naturlig liånsyn till allmånhetens smak och kan derfor ej utstråcka sina analogier ofver vissa grånser. Hvilka dessa i latinet voro, derom år det for oss svart att doma; och vi kånna ej heller med såkerhet, om verkligen allt, som blifvit forsokt, hållit sig inom dem; ty det år ej
Om det friare bruket af pluralis hos Virgilius. 197
gifvet, att al la nybildniDgar vuDnit erkånnande eller efter- foljd. Så mycket torde dock vara visst, att anal o gi eo Tarit best&mmande. Att i någon mån uppvisa dess betydelse bårutinnan, bvarvid afseende blifvit fast jemvål på det svenska språkbruket, har varit afsigten med den nu lemnade fram- stållningen. Det publikum, infor hvilket denna framtrådt, Tet for ofrigt mer an val, att den egentligen utgor ett upp- slag for grundligare forskningar i det åmne, som behand- lats, sårskildt i frågan om abstrakta och konkreta ords be tydelse och forhållande till hvarandra.
Et Far Brudstykker af Alain de Lille's Værker, oversatte i Roman de la Rose.
Af I. R. Søheft-Jensen.
Medens Roman de la Rosens litterære Betydning, dens hele Stilling i den franske Litteratur oftere er blevet be- handlet*), savner man meget et indgaaende Studium af Kilderne til dette i saa mange Henseender høist interessante Værk. Paulin Paris' Artikel i Hist. littér. de la France t. XXUIp. 1 — 61 giver en udførlig og fortræffelig Analyse af Digtet, en kort Oversigt over de Mss., som findes i National- bibliotheket i Paris, osv,, men med Hensyn til Kilderne ere Oplysningerne kun sparsomme. Derimod indeholder den udmærkede Forsker Gaston Paris' fortrinlige Bog La littérature frang. au moyen åge (XI* — XIV®s.), Paris 1888, trods den korte og sammentrængte Form en Mængde Fingerpeg i saa Henseende.
6. Paris henleder i denne Bog Opmærksomheden paa, at en enkelt Episode i „Roman de la Rose"*, nemlig den. hvor Naturen i sit Værksted*) fremfører sine Klager over Mennesket og fremsætter sit Skriftemaal for Genius, er en Fifterligning af Alain de Lille ^). Det er denne Forfatters
V F. £z. i Ni 8 ard: Histoire de la litt. fr., Lenient: La satire
au moyen &ge. ^) Denne Allegori findes, med nogle Forandringer, ogsaa i Brunetto
Latinis Tesoretto. ^) Om Alain de Lille's (Alanus ab Insulis) Liv og Yrarker se et
Studie af Brial i Hist. Utt. de la Fr. t. XVIp. 396—425. En Del af
H. K. Bøltoft" Jensen : Alain de Lille i Roman de la Rose. 199
Værk De planctu Naturae (eller EnchiridioD de rebus Naturae), som Jean de Meun her har efterlignet *).
En nærmere Undersøgelse af, hvad J. de M. i denne Del af sit Værk skylder A. de L. vilde i og for sig være meget interessant, men jeg skal dog ikke, i alt Fald paa dette Sted, komme nærmere ind derpaa. Derimod vil jeg henlede Opmærksomheden paa et Punkt i Forholdet mellem disse to Forfattere, der, saavidt jeg veed, endnu ikke er frem- draget i Litteraturen*), nemlig at J. de M. i sin Fort- sættelse af Guillaume de Lorris' Digt har indflettet et* Par direkte Oversættelser af ret omfangsrige Steder i AL d e L.s Værker. Jeg vil tillade mig her at aftrykke de paagjældende Steder af de to Forfattere overfor hinanden, da det ikke er .uden Interesse at sammenholde den latinske o^; den franske Text. Det vil ses, at J. de M. i det Hele har holdt sig saa nøie til den latinske Text, som Hensynet til Versifikationen tillader.
Den første af de paagjældende Oversættelser er den ^Litanie de l'Amour" *), som findes i Rom. de la Rose, V.
hans Værker ere ndg. af De Viscb: Alani de Insulis Opera, Antuerpiae 1653 in fol. — „Anticlaudianus" og „De planctn Naturae" findes i Th Wright: The Anglo.-Latin Satirical Poets and Epigrammatists of the XII ceot. IL
*) Hos G. Paris 1. c. p. 170 er der feilagtigen kommet til at ataa „Anticlandianus*^ i St. f. „De planctu Natnrae". — De Planet. Nat. er skrevet i Prosa med indblandede Vers i forskjellige Yersemaal (Hexametro, Disticha, sapphisk Metrum etc). Det er i Formen en Efterligning af Boethius, De Gonsolatione Philo- sophiae. Indholdet er kortelig, at Naturen aabenbarer sig for Forfatteren, fremfører Klager over de menneskelige Laster, navnlig over den overhuandtagende Utugt, og sluttelig lader sin Præst Genius ezkommunicere samtlige Laster. Stilen er i høi Grad opstyltet og svulstig, men Værket er forøvrigt ikke uden Interesse, ogsaa for Sædernes Historie.
') Gaston Paris har, som han har meddelt mig, allerede tidligere i en Forelæsning draget hele Sammenligningen mellem Alain deL. og Jean de M.'s Værker. Den berømte Lærde har imidlertid ikke udgivet denne Forelæsning, der har været mig ganske ubekjendt.
•) Den anden „Lit. de l'Amour" (V. 5025— 5059) er, som fremhævet af P. Meyer i Romania IV p. 883, en Interpolation. Den er
200 H. K. Søltoft- Jensen:
4910—4949 éd. Michel"). Den findes i „De PI an eta Nat.^ som Begyndelsen af en „Descriptio GupidiDis*^ i Disticha.
Alain de Lille. ^)
Pax odio fraadique fides, spes juncta tiraori
Est am or, et mixtus cam ratione furor. Naufragium dalce, pondus leve, grata Gharybdis,
Incolumis languor, insatiata ') farnes. Esuriens saties, sitis ebria, falsa voluptas,
Tristities læta, gaudia plena malis. Dalce malum, mala dulcedo, sibi dulcor amaras,
Cujus odor sapidus, insipidusque sapor. [Tempestas grata, nox lucida, lux tenebrosa.
Mors vivens, morieos vita, saave malum.] ^) Peccatum veniae, venialis culpa, jocosa
Pæna, pium facinus, immo suave scelus. Instabilis ludus, stabilis delusio, robur
Infirmum, firmum mobile, firma movens. Insipiens ratio, demens prndentia, tristis
Prosperitas, risus flebilis, ægra quies. Muliebris infernup, tristiR paradisus, amænus
Carcer, hiems verna, ver hiemale, malum. Mentis atrox tinea. quam regis purpura sentit,
Sed neque mendici præterit illa togam.
heller ikke medtaget i Méon's Udg. af Roman de la Rose. —
Om lignende Fremstillinger i andre middelalderlige Værker se
ibid. ^) Versetællingen i MichePs Udgave er, som bekjendt, utilladelig
skjødesløs. Af Bekvemhedshensyn skal jeg dog følge den her. 2) Citeret efter Th. Wright's Text. ' ^) Varianten et aatiata maa foretrækkes. Den franske Text har det
tilsvarende Udtryk, og iøvrigt viser Gontexten tydelig nok, at der
her kræves et Oxymoron. *) Disse to Vers mangle i den franske Text. Gjentagelsen af det
næst foregaaende Vers's (2uice malum i suave malum kunde maaske
tyde paa, at de ere uægte.
Brudstykker af Alain de Lille i Roman de la Rose.
201
Jean d
Amors ce est pais hai'neuse, Amors est haine amorense; C'est loiautés la desloiaus, C'est la desloiaute loiaus; C'est paor toute asséurée, Espérance désespérée ; C'est raison toute forsenable; C'est forsenerie resnable; C'est dons péril å soi noier, Orief fais légier å paumoier; C'est Caribdis la périlleuse, Désagréable et graciense; C'est langor toute santéive, C'est santé toute maladive; C'est fain saoule en habondance, C'est convoiteuse sofQsance; C'est la soif qui tons jors est ivre, Yvrece qui de soif s'enyvre ; C'est fans délit, c'est tristor lie, C'est léece la corroucie; Dous maus, douQor malicieuse, Douce savor mal savoreuse;
e Meun.
Entechiés de pardon péchiés, De péchiés pardon entechiés; C'est poine qui trop est joieuse, C'est félonnie la piteuse; C'est le gieu qui n'est pas estable, Estat trop fers et trop muable; Force enferme, enfermeté fors, Qui tout esmuet par ses esfors; C'est fol sens, c'est sage folie, Prospérité triste et jolie; C'est ris plains de plors et de
lermes, Repos travaillans en tous termes; Ce est enfers li doucereus, C'est paradis li dolereus; C'est chartre qui prison soulage, Printems plains de fort yvernage \ C'est taigne qui riens ne refuse Les porpres et les buriaus use; [Car ausinc bien sunt amoretes Sons buriaus comme sous bru- netes.]
Umiddelbart efter (4959—4962) staar der med tydeligt Henblik paa „De planctu Naturae"^
(Amors) est li diex qui tous les desvoie Se ne sunt cil de male vie, Que Genius escommenie For ce qu'il font tort å Nature.
Den anden Oversættelse er den berømte Beskrivelse af Fortunas Bolig, der findes i Rom. de la R. V. 6657—6854. Den findes i Al. de L.'s „Anticlaudianus sive de Officio viri boni et perfecti""), Slutningen afDistinct. Vn og Begyndelsen af Distinct. VIII.
^) Ogsaa kaldet Encyclopædia. Det er et Digt i Hexametre i 9 Distinotiones , der i allegorisk Form behandler videnskabelige^
302 H. K. Søltoft-Jensen:
Alain de Lille.
Est rupes maris in medio, qaam verberat æqaor Assidue, cum qna corrixans litigat anda; Quæ variis agitata modis, percnssaqae motn ContiDUO, nuDC tota latens sepelitur in andis, Nunc exuta mari, saperas exspirat^) in auras: Quæ nullam retinet formam, quam singula matant In varias momenta vices, quæ sidera florum Jactat, et in mnlto lætatur gramine rupes, Dum levis Zephyrns inspirat singula flatu. Sed cito deflorat flores et gramina sævus Deperdit Boreas; ubi dum flos incipit esse £xplicit, et florum momento sistitur ætas. Sicque furens Aquilo prædatur singula, flores Frigoris ense metit, et pristina gaudia delet. Hic nemus ambiguum, diversaque nascitur arbor. Ista manet sterilis, haec frnctum parturit; illa Fronde nova gaudet, haec frondibus orphana plorat. Una vi ret, plures arescunt, unaque floret, Efflorent aliae; quædam consurgit in altum, Demittuntnr humi reliquæ; dum pullulat una, Marcescunt aliae. Varius sic alterat illas Casus, et in variis alternat motibus omnes. Multa per antiphrasim gerit illic alea casus, Pygmea brevitate sedens, demissaque cedrus Desinit esse gigas, et nana myrica gigantem Induit; alterius sic accipit altera formam. Marcescit laurus, myrtus parit, året oliva, Fit fecunda salix, sterilis pyrus, orphana fructu Pomus, et in partu contendit vitibus ulmus. Hic jaculis armata suis spineta minantur YuIdus, et insultans manibus nocet hispida taxus.
theologiske og filosofiske Spørf^smaal. Det frembyder i flere Hen- seender betydelig Interesse. Navnet Anticlaudianus skyldes den Omstændighed, at Di(|rtets allegoriske Form er efterlignet efter Glaudianas' Satire mod Rufinas (se Hist. litt. de la Franoe XVI p. 486). ^) Varianten rtspirat maa i Overensstemmelse med den franske Text foretrækkes.
%
Bradetykker af Alain de Lille i Roman de la Rose.
SOS
Jean de
Une roohe eet en mer séans, Monlt parfont ou milieu léans, Qoi BUB la mer en haat se lance, Centre qui la mer grouce et tance ; Li flos la hartent et débatent. Et tons jors å li se combatent, £t maintes fois tant i cotissent, Que tonte en mer l'ensevelissent. Ancnnes fois se redespoille, De l'iaue qui tonte la moille, Si cam li flos arrier se tire, Dont saut en l'air et si respire; Més el ne retient nule forme, Ain^ois se transmue et reforme, Et se desguise et se treschange, Tons jors se vest de forme
estrange : Car quant ainsinc apert par air, Les floretes i fait parair. Et cum estoiles flamboier, Et les herbetes verdoier Zéphims, quant snr mer che-
vauche; Et qnant bise resouffle, il fauche Les floretes et la verdure A l'espée de sa froidure, Si qne la flor i pert son estre Si tost cum el coramence å nestre. La roche porte un bois redoutable, Dont li arbre snnt merveillable, L'un est brehaigne et riens ne
porte, L'autre en fruit porter se déporte ; L'autre de foillir ne défine, L'autre est de foilles orphenine; Et quant l'un en sa verdor dure, Les plusor i sunt sans verdure; Et quant se prent Tune åflorir, A plusors vont les flors morir;
M eun.
L'nne se hnnco, et ses voisines Se tiengnent vers la terre enclines ; £t qnant borjons å l'une viennent, Les an tres flestries se tiennent. Lå sunt li genestes jaiant, Et pin et cedre nain séant. Ghascnn arbre ainsinc se deforme, Et prent l'un de l'autre la forme, Lå tient sa foille toute flestre Li loriers qui vers déust estre; Et seiche redevient l'olive, Qui doit estre empreignant et vive ; Saulz , qui brehaignes estre
doivent, I florissent et fruit re^oivent; Contre la vigne estrive l'orme, Et li tolt du roisin la forme. Li rossignos å tart i cbante; Més moult i brait et se demente Li chahuan o sa grant bure, Prophétes de male aventure, Hideus messagier de dolor, £n son cri, en forme et color. Par lå, soit esté, soit ivers, SVncorent dui flueves divers Sordans de diverses fontaines, Qui moult sunt de diverses vaines ; L'un rent iaues si docereuses. Si savourées, si mielleuses, Qu'il n'est nus qui de celi boive, Boive en néis plus qu'il ne doive, Qui sa soif en puisse estancbier, Tant a le boivre dous et cbier; Car cil qui plus en vont bevant, Ardent plus de soif que devant; Ne nus n'en boit qui ne s'enivre, Més nus de soif ne s'i délivre: Car la dou^or si fort les boule, Qu'il n'est nus qui tant en engoule,
204 H. K. Søltoft-Jensen:
Hic raro philomela canit, citharizat alauda, Crebrius bie miseros eventus bubo prophetat, Nantios adversi casus, et præco doloris. Hic dao decorrunt fluvii, quos dividit ortus Dissimilis, dispar valtus, diversa coloris Formå, sapor varius, distans substantia fontis. Prædulces håbet alter aquas, mellitaqne donans Pocula, melle suo maltos seducit, et haustæ Plus sitiuntur aqaæ; potantes debriat, immo Dum satiat, parit unda sitim, potnsque sititur Amnis, et innumeros hydropicat ille bibentes. Murmure lascivit tenui, dulcique susurro Murmurat, et placida rupem præterfluit unda. Amnis in ingressu multi sistuntur, et ultra Non patet accessus, qui dulces fluminis undas Yix tangUDt, libantque parum, tantoque sapore Tacti plus cupiunt, immergi plenius undis Optant, et to tos perfund i fluctibus artus. Procedunt alii, quos alto gurgite mersos Plenior amnis babet, et provehit altior unda« Quos tamen imbutos tanta duloedine fluctus Ad ripam levis unda refert, terræque remittit.
Præcipiti lapsu fluctus ^) dilabitur alter Sulphureis tenebrosus aquis, absintbia gignit Unde sapore suo reddit fervore caminum; Sicque color visum, gustum sapor, impetus aurem Turbat, et insipidum fastidit naris odorem. Non has crispat aquas Zepbyrus, sed funditus illas Evertens Boreas, in montes erigit, undis Indicens helium, cognataque prælia miscens, Fluminis in ripa lacrimarum flumina multos Demergunt, qui demergi tor ren tis abysso Amne furente timent et fluctus ferre tumultus. Multus in hunc amuem populus descendit, et altis Consepelitur aquis, tumidoque impellitur amne. Absorbet nuDC unda viros, nunc evomit, istos Fluctibus immergit, hos respirare parumper Permittit; sed quam plures sic sorbet abyssus
^) Variant: fiuviua.
Bradstykker af Alain de Lille i Roman de la Rose.
205
Qu'il n'en vneille plus engouler, Tant les set la doa^or bouler; •Car Lécherie si les pique Qu'il en sunt trestuit ydropique. Gil flane cort si joliemeDt, £t mene tel grondillement, <)u'i] résonne, tabore et tymbre, Plus soef que taber ne tymbre: N'il n'est nus qui cele part voise, Que tons li cuers ne li renvoise. Maint sunt qui d 'entrer ens se
hestent Qui tuit å Tentrée s'arrestent, Ke n'ont pooir d'aler avant. A peine i vont lor pies lavant, Euvis les douces iaues toichent Combien que du flueve s^aproi-
chent. XJn petitet, sans plus, en boivent ; TStt quant la douQor apar^oivent, Yolentiers si parfont iroient, Que tuit dedens se plungeroient. Li autre passent si avant, Qu'il se vont en plain gort lavant Et de l'aise qu'il ont se loent, Dont ainsinc se baignent et noent. Lers vient une ondée légiére Qui les boute å la rive srriére, £t les remet å terre seiche, Dont tout li cuers lor art et seiche. Or- te dirai de Tautre flueve, De quel nature l'en le tnieve. Les iaues en sunt ensoufrées, Ténébreuses, mal savorées, Comme cheminées fumans, Toutes de puor escumans; N41 ne cort mie doucement, Ains descent si bideusement Qu'il tempeste l'air en son oire Plus que nul orrible tonnoire.
Sus ce flueve, que ge ne mente, Zéphirus nule fois ne vente, Ne ne li recrespit ses undes, Qui moult sunt laides et par- fondes ; Mes li dolereus vens de bise A contre li bataille eroprise, Et le contraint par estovoir Toutes ses undes å movoir. Et li fait les fons et les plaingnes Saillir en guise de montaingnes, Et les fait entr'eus batailler, Tant vuet li flueves travailler. Maint bome å la rive demorent, Qui tant i sospirent et plorent, Sans metre en lor plor flns ne
^ termes, Que tuit se plungent en lor
lermes. Et ne se cessent d'esmaier Qu'il n'es conviengne ou flun
naier. Plusor en cest flueve s'en entre, Non pas solement jusqu'au ventre, Ains i sunt tuit enseveli. Tant se plungent és flos de li. Lå sunt empaint et débouté Du hideus flueve redoute. Maint en sorbist l'iaue et afonde, Maint sunt bors reflati par l'onde; Mes li floz maint en asorbissent, Qui si tres en parfont flatissent, Qu'il ne sevent trace tenir Par Oli s'en puissent revenir; Ains les i convient séjorner, Sans jamés amont retorner.
Cis flueves va tant tornoiant, Par tant de destrois desvoiant O tout son venin dolereus, Qu'il chiet ou flueve doucereus,
206 H. E. Sifltoft-Jensen :
Quos revocare gradum, superasqae evadere ad auri Non liæt, et redituB yestigia nulla sapersunt. Hic flaviuB variis carrens amfractibas, intrat Torrcntem prædulcis aquæ, oogitqae flnentem Degenerare, luemque suam partitur eidem. NubiluB obtenebrat clarum, fermentat amaruB Prædulcem, tepidum calidus, fætoBus odorum.
Rupes in abrupto BuspeuBa roiDauBque ruinam, Fortuuae domuB id præceps descendit, et omnem VeDtorum patitur rabiem, cælique procellaB Su sti net, et raro Zephyri roaoBueta sereuat Aura domum, fletusque No ti Boreæque rigorem Parcius abstergit lenis clementia flatus. Pars in monte turnet, pars altera vallis in imo Subsidet, et casum tanquam lapsura minatur, Fulgurat argento, gemmis scintillat, et auro Resplendet pars unn domus, pars altera vili Materie dejecta jacet; pars ipsa ^) superbit Culmine sublimi, pars illa fatiscit hiatu. Hic est Fortunae sua mausio, si tameu usquam Res manet instabiiis, residet vaga, mobilia hæret.
I Notices et extraits des mss. de ]a Biblio- théque du Roi (publ. p. TAcad. des inscriptions et belles- lettres, Paris 1787—1813, 9 vol. in 4^), t. V. p. 546—559 omtaler Le g rand d'Aussi en fri Oversættelse fra d. XIII A århundrede af Anticlau dianus i franske Vers, som han sætter meget over Originalen^). Det vilde være interessant at sammenligne det paagjældende Sted i denne Oversættelse med Jean de Meun's Oversættelse, men det har ikke været mig muligt, da dette Manuskript, saavidt mig bekjendt, ikke er udgivet.
O Trykfeil (?) for isia.
*) Det fremgaar iøvrigt af Lejjrand d'Aussi's Analyse, at de Stykker i den franske Oversættelse, som efter L. tV A.'s Mening skyldes den franske Oversætter, i Virkeliprheden ere Efterligninger eller Over- sættelser af Alain de Lilleøs de Planctu Naturæ.
Bmdstykke r af Alain de Lille i Roman de la Rose.
307
Et li treBOHue sa nature Par sa puor et par s'ordure, Et li départ sa pestilence Plaine de male meschéance, Et le fait estre arner et trouble. Tant l'envenime et tantletrouble; Tolt li s'atrempée valor Par sa destrempée chalor; 8a benne odor néis li oste, Tant rent de puor å son oete.
En haat, ou cbief de la mon-
taingne, Oa pendant, non pas en la
plaingne, Mena^ant tous jors trébuchance, Preste de recevoir cheance, Descent la maison de Fortune; Si n'est rage de vent nésune Ne torment qu'il puissent offrir, Qu'il ne lé conviengne soffrir. Lå re^oit de toutes tempestes £t les assaus et les inolestes ; Zophirus, li dous vens saos per, I vient å tart por atremper Des durs vens les assaus orribles A ses souffles dous et pésibles.
L'nne partie de la saln Ya contremont, et l'autre avale ;
Si semble qu'el doie chéoir, Tant la puet-l'en pendant veoir ; N'onc si desguisée maison Ne vit, ce croi, onques mes hon. Moult reloit d'une part, car gent 1 sunt li mur d'or et d'argent; Si r'est toute la coverture De cele méisme féture, Ardans de pierres précieuses Moult cleres et moult vertn-
euses. Ghascuns å merveilles la loe. D'autre part sunt li mur de boe, Qui n'ont pas d^espés plaine
paume, S'est toute coverte de chaume. D'une part se tient orguilleuse, Por sa grant biauté merveilleuse ; D'autre, tremble toute esfraée, Tant se sent foible et esbaée, Et porfendue de crevaces En plus de cinc cens mile
piaces. Et 86 chose qui n'est estable Comme foloiant et muable, A certaine habitacion Fortune a lå sa mancion.
I Hist. litt. de la France t. XXIII p. 46 udtaler Paulin Paris, at man fristes til at tro, at de mange Efterligninger af O vid hos Jean de Meun ere tidligere For- søg af denne, som han først senere er faldet paa at indflette i sin Fortsættelse af Guillaume de Lorris' Digt. Hvis man er enig med P. Paris heri, turde maaske en lignende Betragtning gjøre sig gjældende overfor Oversættelserne af. Alain de Lille. Vi vide jo (som J. d. M. selv siger i Oversættelsen af Boethius' De Consolatione), at han
208 H. K. Søltoft-JeDsen : Alain de Lille i Roman de la Rose.
har oversat adskillige middelalderlige latinske Skrifter paa Fransk, og det er da ikke umuligt, at han i sin første Ung- dom har forsøgt sig med mere fragmentariske Arbeider at lignende Art, som han senere har optaget i sit HovedTserk, Fortsættelsen af „Roman de la Rose''.
De .peripolis Åtticis.
Scripsit €. L. Selehai.
Quæ est sententia Hermanni, Schoemanni, Wachsmuthii, ceteroram qui de rebus antiquis AthenieDsium scripserunt, adolescentes inde ab anno ætatis octavo decimo ad annum vicesimum obstrictos fuisse, ut inter peripolos militareDt, ad Boeckhium auctorem referenda est, qui a. 1819 in indice lectt. BeroL de hac re primus disputavit. Itaque si quid in ea sententia mutandum aut corrigendum mihi videtur, cum illo uno mihi res est. Videamus igitur, quæ Boeckhius docuerit et quibus testimoniis usus sit.
Verba ejus hæc sunt: Ubi primum civium filii inter ephebos recepti et in illis, quas diximus, tabulis (lexiarchicis)
inscripti sunt, — ab eo tempore duos ephebiæ
usque ad vicesimum annos in terræ Atticæ circuitoribus {nB^inolotg) egere, quod et Aeschines (n. naqani^Bfr^. p. 329) de se ex pueris egresso narrat et grammatici uno ore omnes tradunt: quibus annis hine inde in castellis præsidia agebant, et fossis aggeribusque faciendis exercitabantur, neque tamen extra fines patrii soli proficiscebantur, quod militiæ genus ex ephebis demum egressi obibant (Seebode, N. Archiv 1828, 3, p. 86).
Jam hæc testimonia inspectemus. Apud Aeschinem 1. 1.
sic legimus: ix naldæv anotklaj^elg neg'nolog Jtig x^^? ravTtig fyBPOfifjv dv tjri, xaljovicjv v/jily rovg avv9q>i,^ovg xal TO\g agxortoig i,fjLb)v Kord. tidskr. f. fllol. Ny rakke. X. ^^
210 6- L- Selchan:
fiofftvgeii naqikouM. Ibi, quamquam dod lege miinas pen- polorum adolescentibus impositum faisse didtnr, tameD, quoniam Aescbines æquales suos ut commilitones testificatnr, recte concludi videtur, morem tam fuisse, ot adolesoentes per biennium eo munere fungerentur. Testimonia grammati« corum, quæ deinde B. affert, omnia ex ano loco libri Aristotelei derepubl. AthenicDsium, scripti (qai none nonexstat^)) pendent; is locus, ab Ilarpocratione laudatus et ex eo ad ceteros gramniaticos translatos. non satis sanus est, sed tamen cer- tum est de ephebis mentionem f uisse et in extremo sic
quod cum verbis Aeschinis conspirat. Itaque his duobas fjiisdein ætatis tcstimoniis adbibitis recte concludi potest^ illis tcmporibus (sæculo quarto) morem fuisse, ut adoles- centes munere peripolorum fungerentur. Et ipsum illad niunuH recte Boeckhius describere videtur, cum eos hine inde in cast(;lliH (ni modo ea sunt illa qwlaxriffia Aristotelis, quod post vi(I(>nmuH) præsidia agentes facit; quod vero addit eos forsis a^gtTil)us(iu(f faciendis exercitatos fuisse, deceptus est, (|U()(1 IMiito (l<'K^. p. 778 E, unde hoc sumpsit) de juvenibus, sic nude (rioic), loquitiir, nec animadvertit, philosophum paulo aiitea, ubi prima de hac re mentio est, non adolescentibus minus viginti annos natis, sed juvenibus plus viginti quinque et minus triginta annos natis id genus exercitationis dedisse (p. 760 C ot E). Verum hoc parvum est, et si Boeckhius ita sententiam suam posuisset, ut de quarto demum sæcolo cogitandum esse adjiceret, nihil aut fere nihil esset, quod reprehenderem. Nuuc vero, quum etiam de anteriore tem- pore idcm statuit, in errorem iucidit. Nam videor mihi (lemonstrare possc, quinto quidem sæculo, belli Peloponnesiaci temporibus — neque uUam aliam partern ejus sæculi bene novimus — , ot multos adolescentes inter peripolos non militasse et munus peripolorum prorsus aliud fuisse, quod iiuDC agcjredior.
Prirnum igitur mirari certc licet, si omnes adolescentes bicnrjium isto modt militasseut, quomodo tiat, ut in dialogis
V ;i.'ifji*.;it,.'iti<:rii Slib fiiicm saiijcctam.
De peripolis Attiois. 211
Platonis et Xenophontis, ubi tot adolescentes inducuDtur, ea res prorsus non commemoretur. Nam si tum bie tum ille adolescens, ut peripoli munus susciperet, urbem relinquere cogeretar, vix intelligitur sermonem in eam rem nunquain incidisse. Et in rpbl. Platonis, ubi certi labores certis annis adolescentium assignantur, quum ad annos qui sunt ab anno XVni ad annum XX penrentum est, peripolorum munus ne yerbo quidem attingitur, et contra legimus id biennium exercitationibus gymnasiorum, quæ prorsus alia est res, dari solere (p. 537 B). Sed certiora afferri possunt. — In coUoquio cam Glaucone instituto (Xen. Mern. III cap. 6) — qui tum ea ætate erat, ut inter peripolos numerari deberet, nondum enim annos XX expleverat — Socrates quum alia ab eo quærit tum de castellis in confinio agri munitis quid existimet (§ 10); adolescens confidenter respondet ea omnia tollenda esse, quoniam negligenter custodiantur ; deinde quærente Socrato, num ipse castella adierit, Glauco, qui ut peripolus ea bene nosse deberet, se e conjectura sola judicare fatetur, et quidem non coufusus conscientia officii relicti sed intre- pide ut rem nihil ad se pertinentem fatetur. Quod si inter peripolos versari illo tempore debuisset, Socrates certe non omisisset eum jocose castigare, quod neglecto tam gravi negotio in contionibus tempus tereret. Perspicuum igitur est, hunc quidem adolescentem neque legibus neque more fuisse constrictumf ut inter peripolos militaret.
Alterum exemplum e Lysiæ oratione XXI peti potest. Enumerat ibi reus, quas liturgias inde ab eo anno, quo inter viros receptus sit (anno ætatis octavo decimo), reipublicæ præstiterit, et videmus eum ab ipso illo anno statim trierarchi munere fungentem bello interesse (§ 1 : i^c^ ^h idoxifiåa&tty
flir 4nl Øsonofjinov agxoviog (a, 411) — — — ; § 2 rov dé fisxa^v
XQ^ov itQiTiga(fxovv énxa strj (a. 411— -405, ut apparet e § 3
inBidr ^8 xcttinksvaa in Jile^lov a^xovrog [a. 405]). Itaque ne is
quidem unquam peripolus fuit, sed inde ab anno ætatis octavo decimo extra fines militat. Quod si quis dicat, hunc adolescentem non militis, sed trierarchi munere functum esse, primum nihilo minus verum erit, eum peripolum per illud biennium non fuisse; deinde equidem non puto hæc
212 G. L. Selchau:
duo munera, militis et trierarchi, sejungi posse: nam qoi convenit trierarchum, qui in nave sua vehatur eique, niri aliquis prætorum cum eo sit, ipse in proelio præsit (ut hic quidem adolescens § 9 de se ipso dicit), militis munere non fungi? Immo vero non modo miles sed dux militum nari suæ impositorum censendus! — Et si quis porro contra me disputare velit non esse mirum, si homines divites, qui ut trierarchi multo meliorem operam reipublicæpræstarepotuerint, munere peripolorum liberatos fuisse, quid tandem de Glau- cone illo existimandum, qui nihil boni faciebat sed Tana jactantia in rostra escendere et contionari gestiebat? Nonne in agros ad æquales suos inter peripolos versantes relegandus erat?
Sed jam tempus est locum afferre, qui omnem dubita- tionem tollat et rem ad certitudinem adducat. In sermone cum Pericle adolescente (Periclis filio) habito (Xen. Mern. III cap. 5) Socrates sub finem capitis ab eo quærit, nonne, si prætor factus sit, in animo habeat civibus suadere, ut, quoniam fines incursionibus hostium infestentur, is mos introducatur, ut adolescentes leviter armati montes finibus objectos insideant et hostes populationibus arceant — ipsum igitur illud, quod peripoli efficere debebant! Satis igitur apparet, illo quidem tempore (paulo ante a. 406) eum morem non dum introductum fuisse et id genus militiæ, quod peri« polis vulgo attribuitur (ut fines tueantur) tum omnino non exstitisse.
Eam ob rem operæ pretium mihi visum est inquirere, quibus initiis orta res in eum ordinem adducta sit, quem Aeschinis et Aristotelis temporibus constitutum invenimus.
Videamus igitur, quid a scriptoribus sæculi quinti de peripolis tradatur. Apud Thucydidem nomen peripolorum duobus locis reperimus. Lib. IV capite 67, ubi de expedi- tioue Atheniensium ad Megara facta mentio est, legimus duos prætores eo missos esse, alterum cum sexcentis hoplitis Atheniensibus, alterum cum Platæensibus levis armaturæ et præterea cum peripolis aliquot; deinde, portis moenium dolo patefactis, Platæenses cum peripolis irrupisse et custodibus cæsit portas hoplitis Atheniensibus tradidisse. Videmus
De peripolis Atticis. 213
igitur, peripolos ita cum Platæensibus levis armaturæ con- juDgi, ut recte concludi possit, eos et ipsos levHer armatos fuisse (quod idem altero loco [VIII, 92, 5] planum fit, ubi rursus hoplitis opponuntur), et ita hoplitis Atheniensium (jolg j&v Jid-ipfttiav onXhaig) opponi, ut suspicio nascatur, eos cives Athenienses non fuisse. Et confirmatur ea suspicio altero loco Thucydidis. Lib. VIII capite 92, ubi turbæ intestinæ sub finem imporii quadringentorum illorum ortæ narrantur, audimus a duobus peripolis impetum in Phryni- chum factum esse; deinde percussorem effugisse, alterum, socium ejus, hominem Argivum compreheusum esse. Eadem res copiosius et accuratius, certissimis testimoniis appositis, a Ljsia (or. 13, 71) narratur. Ibi nomen utriusque sicarii ponitur, et videmus utrumque p^regrinum fuisse, alterum, percussorem, Calydonium, alterum Megarensem (Thucydides igitur non recte Argivum eum fecit); et Lysiæ potius cre- dendum esse inde apparet, quod populiscitum commemorat, quo civitas Atheniensis ambobus pro mercede donata erat. Certum igitur est, homines peregrinos inter peripolos fuisse. Jam quis sibi persuadeat, cives Athenienses, etiam nobi- lissimos et divitissimos, hominibus peregrinis et mercenariis (nam quoniam peregrini erant, certe mercede conducti erant) immixtos fuisse et promiscue inter eos militasse? Saltem si aliqui immixti fuerunt, nonnisi de hominibus egentissimis ex infima plebe cogitandum est. Accedit, quod leviter armati erant; cives vero Athenienses locupletes semper cum scuto, etiam qui minima ætate erant, militabant, ut apud Thue. (II, 13, 7) ol vemajot in numero hoplitarum com memoran tur ^). Cum hoc de peripolis judicio congruit, quod eos Thucy- dides omniuo non magni facit neque multum momenti in
^) Hos quidem peripolos ab ephebis Atticis distiDgaendos esse, Boec- khius et ipse dicit (ad Corp. inscr. gr. I p. 305). Itaqae si Boec- khium sequimar, temporibas belli Peloponnesiaci duo (jrenera peri- poloram nobis statuenda sunt, unam hominum (peregrinorum?) leviter armutorum, alteram epheboram Athenieusiam scutatoram; et similem divisionem Wachsmathias (II, p. 316) ponit. Veram hujas posterioris generis apud illoram temporum scriptores ne minimum qnidem vestigium ezstare, jam satis ostendi.
214 . 6* L. 8elchaD:
iis esse existimat, ut VIII, 92, 5 dicit, postquam a paucis hoplitis initium potentiæ quadringentorum impugnandæ fao- tum esset, peripolos Munychiæ in statione coUocatos ei conatui favisse; quod autem maximi momenti esset^ multitudinem hoplitaram idem studuisse {avwånalttPono 9i
nvzoXg nat IStlXoi xat "Egfnjv jig xSiv neqinåXav xStr Mowvx^^tm isTtt^fiivonf S^jifoir TO dé fié^iatov, rw ånlncjv j6 arkpog tmnm
i^ovlsxo, ubi id quoque animadyertere licet, quam negligenter præfectum eorum ('Egftov ug) commemoret ; de præfecto AtheDiensium adolesceutium vix sic locutus esset, quoniam de stratego vel de trierarcho nunquam vocabulo Ti$ utitur). — Nec abhorret, quod ex Aristoph. Av. 1172 sqq. elici posse videtur. Ibi cum Quidam deorum (Iris) a coelo delap* sus in oppidum illud avium irrupisset:
ovxovp d^ija, inquit, nBQinoXovg ixQh^y néfitpM %m avibv Bv&vq; ^AXl^ inéfiyfafisv xific/ÅViflovg iigaxag innotoSotag,
unde videmus, animos auditorum aperipolis facili transitu ad hippotoxotas transferri potuisse; jam quoniam hi barbari erant, nimio spatio peripoli ab iis distarent, si civium, etiam nobilissorum et opuleutissimorum, liberi inter eos essent.
His omnibus rebus perpensis videor mihi recte statuere, peripolos quinto sæculo certe maxima ex parte fuisse homines peregrinos, mercede conductos; fieri autem potuisse, ut ex infima plebe cives nonnuUi egentissimi iis admixti essent, non præfracte nego.
Quod munus iis attributum fuerit, fere e locis allatis perspicuum est. Gustodes erant pacis publicæ, qui homines turbulentos et maleficos corriperent (Aristoph. av.); eam ob rem partim per agros vagabantur, ut e nomine concludere licet, partim certis quibusdam locis certi numeri singulis præfectis subjecti in statione erant (nam quoniam comme- morantur apud Thue. ol MovrvxtafTi TeTctyfiévoi ns^lnoXoi, apparet etiam alibi alios in statione fuisse; in foro quoque statio fuisse videtur, quoniam domus præfecti ibi erat [elg tov neQinoXoQxov VIII, 92, 2]). Interdum etiam extra fines ad bellum educebantur, ut ad Megara, quod fortasse ea causa factum est, quia, tlesertis propter incursiones Peleponnesi-
De peripolis Attiois: S 15
orum agris, quum nihil negotii peripolis ibi relinquereturi major eorum numerus erat, quam qui in urbe et in portibus satis occuparetur. Ad casiella yero finibus imposita tuenda non mittebantur, nam ibi Athenienses ipsi in prsesidio erant (Thue. Vni, 60, 1 de Oropo: ji^ttmv ifjL(fgovQovn(op) et quidem hoplitæ (Thue. U, 13, 5: oniltaq åé TQHTxMovg xal
(ÅV^lovg elftu Sirev ray h tolg qtgovgioig xal xcjv nag* enaX^iv iiomaxiXlcir xal fiv^/oy ) ; et illos prSBsidiarios {(fQOVQovg)
e firmissima juventute sumptos esse, e loca Platonis supra allato G^gg* 760 G) colligere licet.
Hæc sunt quæ belli Pelop. temporibus et de genere hominum et de munere eorum constant. Jam de sæculo quarto yideamus, et primum quidem de munere, utrum idem an aliud fuerit.
Reperimus peripolos aut per agros cnstodiæ causa vagantes (na^inoXovai. TTjy x^^i Aesch. et Aristot.) aut certis quibusdam locis in statione collocatos (ut Terentius, Menan- drum secutus, in Eunucho dicit: Miror qui ex Piræo abierit, nam ibi custos publice est nunc, II, 2, 59); et de his sta- tionibus sine dubio explicanda sunt Aristotelis illa verba, supra allata, dioT^lfiavat h jolg qwlanxrigloig (de castellis cogitare, ut Boeckhius vult, ipsum verbum qwlamtQiov vetat, nam castellum græce est teixog vel q>(f<yiQiov). Efficitur igitur, pror- sus idem^) fuisse munus peripolorum sæculo quarto atque antea.
Sed munere ipso nihil mutato, in hominibus magna mutatio facta erat, quoniam tum, ut initio vidimus, Atheni- ensium adolescentibus ea cura mandata erat, et quidem „publice** (Terent.), lege igitur, quod idem e testimoniis Aeschinis et Aristotelis, quamquam minus certe, coUigi potest. Cujus mutationis quæ fuerit causa, non difficile est conjectari; nam quum florentissima republica custodia illa pacis ad homines peregrinos mercede conductos (ascitis fortasse aliquot
^) Qaod initio Boeckhio dedi, cum dicerem, manas peripolomm recte ab eo desoriptum esse videri, id nanc ei retrabendum est; neqae enim in Castellis peripoli militabant, neqae omnino militaris eorum opera erat; nihil alind iis mandatum erat quam custodia paoit.
316 G. L. Selchau: De peripolis Atticis.
ex infimis et egentissimis civibns) rejecta fuisset, post bellnm Peloponnesiacum exhausto ærario et fractis opibus Athenienses ipsi illad munus sustinere coacti sunt.
Annotatio. Quoniam, dum hæc typis consignantor, liber ille Aristotelius inven tus est, locum, quem supra adhibui, sanaré nunc licet. Legimus igitur ephebos primo anno Pi- ræum tenuisse ibique sub certis magistris disciplina militari
instructos fuisse (sig Jlatgaiia nogetorrai »al fpgovgowriv ol (ih ttpr trflf Movrvxiay oi dé titv 6aa%v. /8i^o[Tom] 5« (sc. o Sr^oq) uoé .... di,da(T%åXovq, [oVjitye; onXofiaxetv nal to^eveiv nal åuonKsiv x[oi] xorofiél-
Tipf å(fiiytti dtdaaxoviTiv. Aristotle OU the Gonstitution of Athens ed. by F. G. Kenyon, London 1891, p. 108). Altero anno, simu- lacro certaminis coram populo edito, armis bellicis ptiblice donati, regionem protegebant et in castellis degebant (ånodeifd-
fievoi T& Srjiai ra negl tag Ta^stg xal Xa^ovteg åanlåa xot* Slgv notqa xrfi nåXetag nBginoXovtn %r(if /co^ay %al diaTgl^ovtnv h toig qtvXaxtrfQlot^^
(pgovQovai, då ta dvo hti ... p. 109). Non recte igitur supra negavi, operam peripolorum Aristotelis temporibus cum re militari conjunctam fuisse. Nam quia q>govgeiv diserte dicon- tur, apparet eos maxime ad incursiones hostium arcendas adhibitos fuisse. Itaque tum effectum erat id quod supra commemoravi Socratem apud Xenophontem suadere.
Anmeldelser.
Frederik Weilbach: Græsk Formlære til Skolebrug. Kjøbenhavn. 1889. C. A. Reitzel. 104 s.
Anmælderen af ovennævnte skolebog finder sig foranlediget til på forhånd at bemærke, at han ikke råder over den special- knndskab indenfor den videnskabelige grammatik, som hører til for at forfatte og strængt taget også for at bedømme et sådant arbejde, men kun mere periferisk er kommet i berøring med dette fag; synspunktet for anm ældeisen vil derfor væsenlig blive et pædagogisk-praktisk, hvilket jo også ved en udelukkende til skolebrug bestemt bog må være det vigtigste.
Som forf. udtaler i sit forord, er bogen „væsentlig en Formlære for den attiske Prosa", og desuden har han „draget Grænsen endnu snævrere ved at udskille alle Skrifter, som ikke eller kun rent undtagelsesvis læses i vore Skoler''. Derved bliver ^emstillingen ganske vist på mange punkter overskueligere, men på den anden side savnes undertiden ting af en vis vigtighed, f. ex. under komparationen det attiske nirfaiaiTagog og det både attiske og homeriske fAi,xi(nog\ i modsætning hertil vækker det forbavselse at se det, såvidt mig bekendt, kun efterklassiske og digteriske vnågiegog medtaget, medmindre det er sket af hensyn til det klassiske na&vnéqnBqoq, Mig forekommer det at være ngtigere at medtage sådanne former, der vel kun sjælden fore- komme i attisk prosa, men hyppigt findes hos Homer, f. ex. dualisformeme af de personlige pronominer, superlativen véoLxog {vaicnog) oev. I § 77 bemærkes, at kun ol^o) danner perfekt medium d>£v/ti/uai, medens det analoge ffaxvfifim {s 180) heller ikke er anført i den tilføjede oversigt over den homeriske dialekt.
Et afgjort fremskridt betegner W.'s formlære derved, at der ' er taget hensyn til de forandringer i texterne, som ved de in^- ,\ akrifUigt overleverede former allerede er indtrådt og måske endnu i mere vil indtræde, efterhånden som en noget større fasthed op- \ nås paa dette område; imidlertid savnes der her i ikke ringe grad konsekvens. Reglen § 23, 2 om sammentrækning af ord som JlXaraievg er for skarpt formuleret (smlgn. Meisterhans : gramm. der att. inschr.* § 55, 9 — 10); ved r,gag burde som akkusativ- former også 7,Q(a, der støttes af indskrifter, og den dermed analoge figiag (smlgn. Stahl: quaest. gramm.^ p. 55) være anførte; § 26, 18 vilde jeg foretrække /sf^oly for /e^otv (Meisterh. § 56, 17); bemærkningen § 36 om anvendelsen af formen jikfiv foran talord er fremsat så apodiktisk, som hørte vi Cobet selv tale; i § 55, 3, hvor vokalforandringen ved augmentet forøvrigt er meget anskueligt fremstillet, burde bemærkningen om ei>- være udstrakt.
218 K. Hude: Anmeldelse af
til også at gælde el- (smlgn. Meisterh. § 62, 14); § 67, 1 havde „kan behandles" været mere passende; hvorfor raima af TfVo) er nævnt, men /le/^o) af fiijn^vfn forbigået, forstår jeg heller ikke. Disse exempler, som kunde forøges med flere, ere for- holdsvis ubetydelige; derimod må jeg bestemt misbillige, at man endnu skal belemres med formen jB&eina (for jé&fpta), som det vist har gjort mangen en lærer ondt at måtte indprænte sine elever istedenfor den rigtige form, der af sig selv kommer dem på læberne, — såmeget mere, som medialformen ti&eifitu lykkeligt er ryddet af vejen og erstattet af hbI/åm^ hvilket burde være omtalt strax i § 82 og ikke forstukket i § 88 og opkogt i § 96. Jeg skal dernæst gå over til at undersøge, hvorvidt W.'a bog ved praktisk anlæg og ordning egner sig til at afløse de tidligere, meu kan dog ikke her tilbageholde den bemærkning, at en nødvendig bibetingelse derfor — ialfald med den nu brugelige undervisningsmetode — synes mig at være en til den afpasset elementarbog, noget, der af mange grunde kuede være særdeles ønskeligt. Det vilde da være ubilligt at nægte, at bogen i rationel og overskuelig behandling af stoffet har endel fortrin for sine forgængere; men der findes rigtignok ved siden deraf mangler, hvorved disse lyssider i høj grad svækkes, som det nn i det enkelte skal blive påvist. Strax ved hunkønsordene af første deklination (§ 10) finder jeg det lidet praktisk at foretage ind- delingen efter endevokalens længde eller korthed (ylufj, oinla — ^akttrra^ fiolga)^ selvom det i sig selv er mere rationelt. Forøvrigt betvivler jeg meget, at man gør eleverne en velgæming ved at befri dem for at lære udenad, ved hvilke forangående konsonanter dei' findes overgang fra n til r^ i dativ og geuetiv; jeg tror, at man ved at sammenfatte de enkelte tilfælde, som dog ikke er så ganske få, under én regel befæster dem bedre i hukommelsen. Som et fortrin betragter jeg det, at bøjningen af adjektiverne efter første og anden deklination er knyttet nøje til substan- tivernes. Ordningen af de mange uensartede stammer, som sammenfattes under tredie deklination, er ikke tilfredsstillende; således burde x^ar?^^ og (pvla^ med den forskellige nominativ- dannelse ikke være sideordnede og nartiQ ikke opstillet som paradigma. Jeg forstår ikke, hvorfor hankønsordet Jtoyivfii, der heldigt er sideordnet med ^ivoq^ ikke er bøjet i flertal for at gøre parallelismen fuldstændig; for meningens skyld kan der da ikke være noget stødende derved. Forresten fortjener indførelsen af totalsformen révsi, at fremhæves. I § 23 havde jeg foretrukket formen ^aaiX7,g i noin.^pTur. anbragt i en anmærkning. Afsnittene om adjektiverne efter første og tredie deklination, participierne og adjektivernes komparation hører til bogens bedste partier. Hvad flugår „pronominerne** *), vil man måske efter det ovenfor
^) Dette kuDstord regner jej; til dem, som „med stor sejhed har hævdet deres plads'^, og ser det nødigt ombyttet med „stedord**. Det
Weilbach, Græsk Formlære. 819
om de personlige pronomiuers dualisformer bemærkede undres over, at jeg forkaster sideordningen af e med l/w og trv; men er- faringen har lært mig, hvor meget bryderi dette reflexivpronomen kan volde eleverne, såat jeg mener, at det fra første færd må læres med den størst mulige stringens. I det hele taget savner man altfor ofte fornuftigt blik for det pædagogisk heldigste. Under § 47 mangler ovjog ved en aldeles utilgivelig uagtsomhed, som det ialfald havde været forlæggerens pligt at redressere. For- klaringen af partiklen -na^ (§ 48, 1) måtte hellere enten være affattet i bestemtere udtryk end de valgte eller helt udeladt. Fordelingen af de korrelative pronominer på de forskellige klasser af pronominer forekommer mig afgjort uheldig; derimod er det praktisk nok strax på dette sted at medtage de korrelative adverbier, men mod opstillingen af dem er der forskellige ind- vendinger at gøre. Det er vildledende at opstille ir&ada, iviav^a Bom enstydige {der) med éxsi, da analogien med ode, ovrog og iutirog ligger saa nær ; under relativerne burde ird^a og tv&er være opførte, såmeget mere, som de ikke står under demonstrativerne; ifudelig burde det navnlig ved Homer så vigtige &g og vel også waavtag ikke være forbigåede.
Jeg går over til bogens vigtigste afsnit, verberne, som måske — navnlig for de regelmæssige verbers vedkommende — kan betegnes som ganske heldigt. Uden at have gjort noget praktisk forsøg dermed tør jeg rigtignok ikke med bestemthed udtale mig om det fordelagtige ved at samle alle verber på 6i til en, „første", konjugation (modstillet verberne på gii som „anden" konjugation), således at a-stammerne som tredie klasse danner en slags overgang fm de vokalisk udlydende til de med andre konsonanter udlydende stammer; imidlertid forekommer det mig at have visse fortrin, ialfald det. at disse ikke uvigtige 4r-stammer ikke bliver så hjemløse som ellerst Om enkelthederne flkal jeg indskrænke mig til følgende bemærkninger. Benævnelsen de præsentiske tider (§ 52, 1) for præsens, futurum og perfektum kan fra et videnskabeligt synspunkt være fuldt be- rettiget, men må for en tænkende elev, der jo ikke altid kan rekurrere til lærerens forklaring, blive et pinligt mysterium. Blandt de former, som det er „af vigtighed at lægge mærke til" „for at kunne bøje et verbum rigtig", burde perfektum medium ikke mangle af hensyn til de klasser af verber, der i perf. med. ender på -afiaiy men i aorist passiv adskiller sig fra hinanden ved at ende henholdsvis på -ø-^y eller blot -i^fjv {lanevafiai^ niq>a<yfjuti — ianeva&rjv^ éq>åy&ifv), § 56, 1 skal der stå „Begyndelses- medlyden"; under 3 savner jeg fiéfAVfiuat. Den skematiske frem-
må påskønnes, at forf har optaget benævnelsen „ental** for „enkelttal"; men iøvrigt vil vist de fleste med mig misbillige den forsætlige inkonsekvens i kunstordenes anvendelse.
220 K. Hade: Anmeldelse af
stilling af sammentrækningsreglerne udmærker sig ved stor anskuelighed, kun at det havde været naturligere at fremstille o som absorberet af både æ og ov. I §§ 68 — 72 forekommer den skarpe adskillelse mellem verber med uudvidet og udvidet præsensstamme mig uheldig, da der foruden selve udyidelsen ikke lader sig opstille bestemte skelnemærker imellem dem. Derimod er fremstillingen af andet aorist god. Ved verberne Mrngfu, Xrifiif %i&fi(ii, diddfn (§§ 82 — 87) havde det været afgjort heldigere, om hvert verbums bøjning var blevet behandlet for sig; analogierne frembyder sig nok af sig selv. I § 93 (eifif) er dualisformerne for præsens og imperfektum ligesom ved de andre verber, hvor det af hensyn til den derved opnåede besparelse i plads (o : i tid under tilegnelsen) sammenholdt med formernes sjældenhed måske kan forsvares, opførte i en anmærkning for sig istedenfor i selve bøjningsmønstret ved et temmelig pedantisk antipedanteri ; værre er, at futurum aldeles ikke er optaget: om det er forvaret i en eller anden anmærkning, skal jeg lade være usagt; i § 102, hvor det kunde findes, står det ialfald ikke, heller ikke blandt de uregelmæssige verber. Blandt dem vil man derimod (under o) finde futurum til ol^a, den eneste form, som mangler ved det derover opstillede bøjningsmønster i § 99, 3. I § 98 har forf. under ét fremstillet bøjningen af aoristformerne Ij^, Bp^av og bSw og i §§ 100 — 101 givet en oversigt over betydnings- forskellighederne ved visse aorister og perfekter, begge dele ikke uden held; men man mindes den bekendte kogebogsopskrifb „det samme på en anden måde^ ved at se, hvorledes de samme former går igen på flere steder: § 101, 1 (olXvfii) er lig § 81, 5; § 101, 2 {nei&o)) genfindes under de uregelmæssige verber, hvor der heldigere kunde have stået om néneic/Åai^ at det har passi visk og præsentisk betydning; dvo) optræder endda ikke mindre end 3 gange (§§ 98, 100, 104). Det er dog en for nonchalant benyttelse af det ærværdige ord „repetitio mater studiorum". I § 104 burde a? hensyn til Xen. Anab. I, 4, 16 under aivéo) stå, at énaivéo) i reglen har roedialt futurum; ved åXi(TxofiM savnes en bemærkning om brugen som passiv til alQéco i betydningen tager; åvaXåæj grundformen for de andre former af åvallaxa, burde som god attisk ikke mangle; over- sættelsen af déoftat (beder) er for snæver; ved doxécn er pedantisk anført dédoxtatrj ikke dédo^fiai (smlgn. eiQ^atnai § 103, 1, hvor dog el^^aa&rtv har fået lov at stå!); xaivæ burde af hensyn til Xen. Anab. III, 2, 12 være anført. Under rvyx^^ ^år forfatteren et anfald af syntaktisk interesse, vist det eneste, og beder eleven mærke sig betydningen af TVT^/orci) naqtavy hvad han forhåbenlig vil gøre allerede på grund af bemærkningens isolerthed.
Som kapitel VIII er tilføjet en kortfattet lyd- og betoningslære, mod hvilken jeg intet har at erindre ; dog er det vel endnu lidt for tidligt at sige, at krasis kun undertiden betegnes ved koronis, selvom fremtidens udgaver vil bringe overraskelser i den retning,
Weilbach, Græsk Formlære. 221
Bogens slutning dannes af oversigter over den homeriske og den berodoteiske dialekt, som det jo i visse måder kan være heldigt at fremstille for sig; imidlertid er og bliver det altid en stor ulempe, at eleven så ofte ved verberne, der også her optager broderparten af pladsen, skal slå efter både i den attiske og den homeriske formlære.
Idet jeg til slut ex tuto henskyder bedømmelsen til det rette foram, græsklærernes praktiske erfaring, vil jeg sammen- fatte mit eget indtryk af hr. Weilbachs bog i den bemærkning, at den til trods for visse fortrin fremfor de hidtil brugte ikke or så god, at den fortjener at fortrænge dera.
I april 1890.
Karl Hude.
Efterskrift Fra forlæggeren har jeg som bogens anmælder senere modtaget et exemplar med siderne 23 — 24 og 61 — 62 omtrykte, hvorved de ovrog og aifii vedrørende fejl ere afhjulpne.
J. Aars: græsk litteraturhistorie til skolebrug. Kristiania. Fabritius & sønner. 1889. VIII -f- 96 ss.
Denne håndbog er, som forf. straks i begyndelsen af sin fortale fremhæver, afpasset efter det af den (norske) lærde skole ved examen artium stillede krav til „kundskab i det vigtigste af den græske litteraturhistorie indtil den alexandrinske tid, navnlig forsåvidt de læste forfattere og de af dem repræsenterede litteraturgrene angår^, en fordring, der i det væsenlige falder sammen med den i Danmark opstillede, således som den nærmere er præciseret i undervisningsinspektionens beretning for 1888 s. 7 anm.; på et enkelt punkt, nemlig den efterklassiske litteratur, er forf. klogeligt gået videre end undervisningsplanen og har i et tillæg på ikke mere end 6 sider medtaget det strængt nødvendige. Hans bog bliver således, hvad selve stofmængden angår, for Korges og Danmarks vedkommende en passende afløser af Tregders lidet brugelige håndbog og egner sig særdeles godt dertil ved den klare og underholdende fremstillingsform. Forf. betoner selv, at ikke på langt nær alt er bestemt til at læres, og har på en meget praktisk måde ved ydre, typografiske midler sondret mellem det vigtige og det mindre væsenlige; det ligger desuden i bogens plan, at de i skolerne hyppigst læste forfattere er behandlede med størst udførlighed, medens disciplen ikke plages med navnene på dem, af hvem han aldrig kommer til at læse noget og som ikke har fremragende betydning for ved- kommende litteratnrgren. I det hele må forf. siges at have været heldig i sit valg; dog kunde jeg på enkelte punkter have
222 Hude: Anm. af Aars, jpræsk litteratarhistorie;
ønsket det anderledes. Det er meget prisværdigt, at forf. ikke føler sig nødt til at omtale alle de 10 attiske talere; men det havde dog måske været heldigt at dvæle lidt ved AnHfoflj der er afspist med et par ord i en anmærkning (s. 77). Af Aristofanes's stykker kunde jeg have ønsket AJcarneme berørt af hensyn til det deri indeholdte angreb på Perikles. Vel megen plads indtager filosofien, i hvilket afsnit forøvrigt nogle af de mest vellykkede partier findes.
Man mærker helt igennem, at forf. omhyggeligt følger den videnskabelige forskning og ikke er bange for at medtage dens nyeste resultater (selv Elytaimnestra går ikke ram forbi og den for nylig fundne tale af Hypereides er også omtalt); særlig påagtelse fortjener i så henseende §§21 og 35, hvor teatrets indretning skildres på gruudlag af de sidste undersøgelser af Dorpfeld o. a. Som en enkelthed, der synes at være undgået forfatterens opmærksomhed, vil jeg nævne C. S. Blinkenbergs interessante afhandling: „Sokrates's anklager i Xenofons erin- dringer om Sokrates^ (Kbhvn. 1889, særtryk af festskr. ved Borchs kollegiums 200-år8 jubilæum); hvis han havde kendt den, vilde han sikkert ialfald have nedstemt den apodiktiske tone i sin omtale af PolykrateshypoteRen (s. 48 nnm. 2). Mindre heldigt forekommer det mig at være, når det (s. 35) siges om den gamle komedie, at den i sit sprog slutter sig nær til tragedien; det kan ikke naturligt forstås om selve dialekten, og skal det gælde ordforrådet eller stilen og tonen, er det øjeusynligt ukorrekt. Som tillæg har forf. tilføjet oversigter over Herodots historie og Xenofons Anabasis; jeg vilde foretrække den første noget udvidet og den sidste udeladt, da læreren jo altid med lethed kan sætte disciplene ind i situationen, hvis man begynder et sted inde i skriftet. Bogens udstyreiso og tryk er upåklagelig; i navne- registret er jeg tilfældigt blevet opmærksom på en trykfejl, idet der under Tukydides skal stå 77 for 75.
Efterat ovenstående anmældelse længst var skrevet, er ud- kommet:
J. M. Secher: Hovedpunkter af den græske Li tera- turhistorie, fremstillede til Skolebrug. København. C. A. Reitzel. 1890. 105 s.
Heller ikke denue fremstilling gør krav paa fuldstændighed ; den går endnu videre end Aars's i at udelade det for skolen uvæsenlige, og alt i alt kan rann indrømme, at begrænsningen af stoffet er foretaget med held. Som et exempel på det modsatte kati nævnes, at taleren Lykurgos, som dog undtagelsesvis læses
Secher, græsk LiteratarhiRtorie. 223
i skolerne og hvis politiske betydning forøger hans ikke store litterære, helt er forbigået, skeptikeren Pyrrhon derimod med- taget. Hvad angår fremstillingen, mærker man ganske vist helt igennem den rutinerede skolebogsforfatter, men undertiden svigter også rutinen, som s. 44, hvor det hedder: „Sophokles indfører den stadige Brug af tre Skuespillere i det samme Stykke^, hvilket naturligst må forstås således, at S. altid lader 3 skuespillere ▼ære på scenen samtidig. I det hele forbavser det mig, at forf., der har havt så frie hænder overfor et så tiltrækkende stof, ikke har fået mere ud deraf; på mange steder synker fremstil- lingen afgjort ned i det kedeliges genre. I det følgende skal jeg berøre forskellige enkeltheder. Indholdsangivelserne til Illa- den og Odysseen, der fylder hele 5 sider, kunde uden skade have ▼æret borte, da sådanne allerede foreligger i forf.'s mytologiske håndbog. Det homeriske spørgsmål er behandlet besindigtog objektivt (s. 12); kun kunde jeg have ønsket „Homers^ sandsynlige afhæng- ighed af tidligere sangere, som er antydet s. 4, fremhævet i denne sammenhæng. S. 35 er det uheldigt, at Demokrits atomlære strax er slået i hartkorn med Anaxagoras's lære ved den bemærkning, at de har „en vis Lighed^ ; modsætningen, der er nok så stor, findes kun antydet i slutningsordene: „for et aandeligt Princip har D. ingen Brug i sit System^. S. 36 stødes jeg ved den godt- købsbemærkning, at „det var derfor [fordi Athen havde bragt de største ofre i Perserkrigen] retfærdigt, at Athen høstede de største Fordele af Krigen^; Athens nye stilling som sømagt og den joniske befolknings livlighed og foretagsomhed i modsætning til den stagnerende dorisme burde omtales. S. 37 er udtrykket qKomikere^ for komediedigtere uheldigt. S. 38 fremstilles tea- trets indretning i overensstemmelse med den nye teori, men ikke meget anskueligt; ordet „Scenebygning" indføres, uden at dt^r gøres en skarp forskel mellem scene og (rx?/vv S. 39 savnes den instruktive betegnelse vnoHQiti,g for skuespilleren. S. 40 omtales Aischylos som en af „de saakaldte Marathonskæmper", skal vel være: krigerne fra Marathou; ti ordet „kæmpe" kan næppe længer i prosa bruges om en „kæmpende^. Sammesteds hedder det om korsangene, at „de indskydes i Dialogen og deler denne i flere Afsnit, Epeisodier^ ; da nu epeisodicr i sig selv betyder „indskud"*, en oplysning, læreren vel skal tilføje, må det dog for eleven stå som mærkeligt, at denne benævnelse ikke anvendes om det indskudte selv. Fremstillingen af tragedien er i det hele tilfredsstillende; dog savnes en bemærkning om den hæmmende indflydelse, som tilknytningen til religionen ialfald hos de ældre tragikere havde både med hensyn til valget og behandlingen uf de tragiske æmner. S. 50 — 51 findes en slem trykfejl, der ikke er bogens eneste: „paa Literaturens Omraado bekæmper han (Aristofanes) den Retning, der har gjort sig gældende mod (læs: med) Sofisterne og Furipides og anbefaler en Tilbagevenden til den gode, gamle Tid^. Denne periode afgiver også et exempel
224 Hude: Anm. af Secher, græsk Literatnrhistorie ;
på den skødesløse interpunktioD, som er en virkelig plet på bogen, ikke fordi den afviger fra den n'ormale, hvad der på flere punkter har fald berettigelse, men fordi der, såvidt jeg kan se, ikke følges bestemte principer af anden art, f. ex. tydeligheds- hensynet. Hvis der ikke var tale om en skolebog, vilde jeg selvfølgelig ikke gøre så meget væsen af sådanne ubetydeligheder. Ved afsnittet om komedien kunde jeg have ønsket et par ord om den forholdsvis ringe indflydelse, som den gamle komedie til trods for digternes ideale stræben i virkeligheden havde, f. ex. i politisk retning ; ellers må det vække forbavselse, at f. ex. Eleon ikke var politisk dødsdømt efter Aristofanes's voldsomme og af publikum vel optagne (smlgn. s. 49) angreb på ham. S. 59 siges Thukydid at "være i besiddelse af „en sjelden Overlegenhed og Upartiskhed", et noget overdrevent udtryk, når man betænker hans ensidighed f. ex. i skildringen af Perikles og Eleon. At 8de bog „foreligger i ufuldendt Skikkelse'* (s. 60), er vel et mindre heldigt udtryk for, at den er ufuldendt; at formen ikke lader noget tilbage at ønske, vil nutildags vist de fleste være enige om. Godt behandlede er sofisterne og Sokrates, især hvad deres indbyrdes forhold angår. Kun forstår jeg ikke rigtigt, hvorfor det, endda to gange (ss. 70, 72), siges, at Sokrates „egentlig ikke var Filosof" ; ti at han ikke betragtede sig selv som en vidende, men som en sandhedssøger, berettiger ikke til denne karakteristik. Når Thales kaldes filosof, kan Sokrates vel også bære navnet med rette. Den s. 71 angivne grund til, at S. holdt sig borte fra politisk virksomhed, er vist mindre korrekt end den af Platon (Apol. p. 31 e, smlgn. Secher s. 76) angivne. Platons idelære er fremstillet klart nok, men noget vidtløftigt; i forhold dertil er det mærkeligt, at Aristoteles's poetik end ikke er nævnt, da den dog hører til det, hvortil „et vist Kendskab maa kunne forlanges af unge Mennesker, der indstille sig til Studentereksamen'* (se forordet).
I tillæget om den alexandrinske og den romerske tidsalder er stoicismen og epikureismen godt karakteriserede (s. 100 læs ^tfbaag for ^lætrag).
Samtidig og efter lignende principer er udkommet:
CH. Rafn: Hovedpunkter af den latinske Literaturs Historie. Til Skolebrug. Kbhvn. C. A. Reitzel. 1890. 78 s.
Alt i alt må det siges, at adjunkt Rafn har løst opgaven heldigere end rektor Secher: af det i sig selv ikke videre tak- nemmelige stof har han vidst at give en virkelig interessant fremstilling, og om man end på enkelte punkter føler sig stødt af en vis ubehjælpsomhed og kejtethed i udtrykket (f. ex. s. 3 : Forbundstraktater, som de sidste Konger eller Romerfolket havde sluttet 08V., 6. 4: Bestemmelser af den gamle Sædvaneret, som senere ere blevne nedskrevne og vilkaarligt fordelte mellem Kongerne), opvejes dette ganske af den friskhed og originalitet
Rafn, den latinske Literaturs Historie. 225
i aynsmåden, hvorom bogen helt igennem bærer vidnesbyrd. Særligt må fremhæves den gode skildring af de vexlende åndelige og sædelige tilstande, der betinger eller ialfald delvis bestemmer litteraturens præg. Af visse hovedforfatteres værker, f. ex. Cæsars og Sallusts, er der givet længere indholdsangivelser; den over Yergils Æneide, specielt den sidste halvdel, kunde uden ekade have været betydelig kortere. Både bevarede forfattere, Bom LiviuB og Tacitus, og tabte, som Cato og 6. Gracchus, er fortrinligt karakteriserede ved længere uddrag eller mindre brud- stykker, og hyppigt er forfatternes levned oplyst ved citater af . deri's egne værker; ligeledes er senere digteres domme om deres ^ forgængere med held anførte for at vise deres ejendommeligheder. Undertiden er hr. Rafn dog gået lidt for vidt på dette punkt: dit kan være interessant nok for filologen at undersøge, om de op- bevarede brudstykker af Cæcilius Statius og Attius svarer til Uorats's karakteristik af dem; men for skoledisciple, der næsten aldrig kommer i berøring med fragmenterne, er det aldeles be- tydningsløst at vide, at den ene udmærkede sig ved kraft, den auden ved tragisk højhed.
Begrænsningen af stoffet er i det hele foretaget fornuftigt; i begyndelsen synes forf. at have været vel forsigtig, f. ex. når han medtager de arvalisJcc brødres sang oj sahirce's anvendelse Bom exodia. Derimod betragter jeg det rigtignok som en stor mangel, at Sallusts hovedværk historice. hvormed eleven også gennem Henrichsens versjonsopgaver kan komme i berøring, end ikke er nævnt, skønt haus skrifter om Catilina og Jugurtha dog kun er monografier i forhold dertil.
S. 4 siges det om App. Claudius Caecus, at „han optog de frigivne i Tribus"; sandsynligere er dog den af Madvig: den romerske Stats Forf. og Forv. I s. 1G8 hævdede opfattelse af den ikke ganske sikre overlevering, at han gav dem plads også i tribuB rusticæ. Mærkelig er interpunktionen s. 17: ^Dette Embede beklædte han, 2 Aar efter at osv.'* ; men værre er ude- la«iel8en af et kommu s. 27, hvorved man kan få den forestilling, at Hirtius foruden til 8de bog af commentarii de bello Gallico også er forfatter til commentarii de bello civili. Exempler pa lignende unøjagtighed findes s. 7, lin. 4 fra ueden, s. 24, 1. 7 fra oven. S. 25 omtales som Catuls venner .,Cicero og Corne- lius Nepos, hvem han dedicerede osv.'' ; hvem? foler man sig uvilkårlig fristet til at spørge, da dedikationen jo godt kunde være rettet til et vennepar. Bestemmelsen af Sallusts levetid (b. 30) vidner om en overdreven frygt for at overlæsse hukom- melsen med årstal ; i virkeligheden er det vist for flertallet lettere at huske 86 (eller 87) — 34, end at S. fødtes „20 Aar efter Cicero** og levede endnu 10 Aar efter Cæsars Død. Af Ciceros skrifter kunde måske talen for Murena, der dog ikke sjælden læses, være medtaget bude pu grund af forbindelsen med den katilinariske sammensværgelse og af hensyn til en sa vigtig
Nord. tidtkr. f. fliul. Ny rirkke. X. \^
326 Hade: Anmeldelse af Rafn, den lat. Literatars Hist.
historisk personlighed som Cato Uticensis. Ved omtalen af Ciceros påtænkte trinmf havde et stænk af ironi været på sin plads. S. 42 barde titlen på Varins's ene epos: Panegyricus Augusti være nævnt af hensyn til Hor. epist. I 16, 27 flgg. Æneiden og specielt dens hovedperson Æneas er lidt magert kai'akteriseret; især forbavser det ikke med en stavelse at se omtalt, hvorledes digtet er en bevidst forherligelse af den juliske slægt og dens arvetager Angustus. Afsnittet om Horats, der fylder hele 7 sider, er behandlet con amore og meget tilfreds- stillende; kun er måske det indtryk, man gennem hr. Rafns frem- stilling får af brevenes 1ste bog, lidt for gammelmandsagtigt.
Den ydre udstyrelse af dhrr. Sechers og Rafns håndbøger
gør forlæggeren al ære. I oktober 1890.
Karl Hude.
Ordbdjningen i Yåstmannalagen. I. Substantivets boj ni n g. Akademisk afhandling for vinnande af filosofisk doktorsgrad af Karl K : son SiUestrand. Linkoping 1890. Ostgota Correspondentens boktryckeri.
Det år ett ganska digert arbete (182 sidor IV:o), vårs titel hår åvan anjivits, ock ett, som vittnar om sårdeles stor flit ock utbållighet. Rorande arbetets plan sager fdrf. i sitt forord, att han sokt så fullståndigt som mojligt redojora for varje enligt Schlyters edisjon i lagens antingen huvudkodeks eller variant- håndskrifter forekåramande substantiv, ock han meddelar dårfor utom de olika substantivfårmerna åven uppjift på belåggstållenas antal for varje från buvndkodeksen håmtad farm samt anfor tillika vanligen nårstående, for bedomandet av resp. subst:s bojning åller jenus av intråsse varande ord. Substantiven åro årdnade åfter stamslutet inom de olika avdelningarna, ock vid slutet av dessa avdelningar meddelas nodvåndiga oversikter. Dessutom kammer fdrf. naturligtvis på ett ock annat stalle åven in på ordforklariogar. Om de av forf. lemnade må dåck såsom ett totaloradome sagas, att de icke forefalla sårdeles slående eller overtygande. Dåremot fortjånar fdrf. pris fdr det sått, varpå han lost sin ejåntliga uppjift, det tålamodsprovande ordsam- landet; detta låv anser jag mig kunna uttala på grund av det intryck jag fått om arbetets pålitlighet i detta avseende, sedan jag vid jenomlåsandet av detsamma flerfaldiga ganger haft an- ledning jenom jåmfdrande med lagtaksten hos Schlyter prova uppjifbers riktighet.
After dessa allmånna uttalanden vill jag sår&jilt yttra mig om visisa punkter i forf:8 avhandling samt tillika meddela några
Wadstein: Adid. af Siljestraod, Ordbojn. i VmL. "227
f5r8lag till ordforklaringar, som vid jenooigåendet af densamma fallit mig in. Jag forbigår hårvid en ock annan oriktighet åller ondjaktighet, som tydligen beror på att forf., såsom han i for- ordet meddelar, på grand av att avhandlingen år utarbetad i landsorten icke haft tillgång till den nyare litteraturen i hit- hdrande frågor, ock som år av den art, att var ock en, som med denna år något fortrogen, for varje sårsjilt fall jenast finner den riktiga Idsningen.
Sid. 1 meddelar forf. sitat ])å den icke forut inom fsv. nppvisade intråssanta farmen hissup<Br^ på vårs -SS- em el lertid den omojliga forklaringen jives, att det nppkåmmit jenom assimilasjon or sk. Har farmen uppstått på fsv. båtten, så kan den endast forklaras såsom beroende på invårkan från den faktiskt forekåm- mande synkoperade farmen hisp^ i vilken k uttrångts såsom »tående mellan två konsonanter. Synkopen i denna farm har intrått, då ordet stod i mindre betonad stållning framfor ett namn, men det år ock mojligt, att man någonstådes haft en bdjning: nom. biscupter, dat. *biskpe > bispe^ ock så har man till bispe bildat en nom. bissupær. Det år emcllertid mojligt, att farmen bissupter beror på lån. Prof. Noreen påpekar nåmligen for mig, att SC i detta fall uttalades SS i medelnederlåndskan, vilket nttal ja ock kan ha stråckt sig uppåt nordvåstra Tyskland, var- ifrån det så kan hava kåmmit in i fsv.: Sverge lades ju forst ander årkebiskopsstolen i Hamburg, till vilken också en tid det i Nederlandernas nårhet liggande Bremen horde.
S. 5 fores jenit. sing. lota (i likhet med hos Rydqvist, II: 152) till detstarka subst. lotter^ luUer, Men granskar man f6rf:s ordsamling sid. 39, finner man, att -r i hår i fråga varande fall, åljes endast saknas hos ord, som stå såsom forstå led i en samroansåttning, varvid -r altså står i injud. Dårav år sannolikt, att i lota intet -r bårtfallit, utan att denna jenit. år att fora till det (åtminstone i Gotlandslagen nppvisade) svaga subst. hiti (isl. hluté) med samma betydelse som lutter. På forekåmsten av en dylik svog farm tyda ock de av forf. till det starka subst. fdrda, (med tvekan) såsom plur. fattade fårmerna lufcer^ lutfeer, åftersom -(Sr nårmast motsvarar -ar, ock det år onodigt att an- tag^, att denna åndelse skulle bero på lån från a-stammarna.
Å samma sida som nyss anforts upptager forf. ntan någon reserva^on Schlyters oversåttning (se Gloss. sid 435 ock 602) av mater i uttrycket ware stens fnater oc strandær^ vilket enligt Schlyter skalle betyda »(tjuven) vare sten- 1. strand mat". Me- ningen år, att bråttslingen skulle atforas på en stenmark åller strand fdr att dår mista livet (jfr vad Schlyter s. 602 anfor såsom stdd for att avråttsplatserna plågade forlåggas till dylika Btftllen). Men med betydelsen „mat*' på mater skulle ju uttrycket innebåra en svårbegriplig ock altfdr långsokt, for att icke saga misslyckad bild. Jag anser dårfor, att en annan betydelse, ock denna just den nrsprungliga , av ordet mater hår fdreligger.
228 EUs Wadstein: Anm. af
Delta ord ar nog (jfr Osthoff, Perf. 71) att sammanBtalla med mæta^ tyska niessen, ock betyder alltså ejåntligen „tillm&tt'' (jfr isl. tamr ejåntligen —> „tamd'*: fht. zSman), så „mått'^, „por- sjon" ; jfr med betydelseovergången till „mat*' från „matt'' det nsv. mål, ty. fnahl, som enligt Kluge Wtb. hdr till reten „tné messen ''. — A. st. i Y&stmannalagen år alltså att oversåtta: ^[tjuven] vare stenrosets ock strandens tillmåtta del*^ *— „(tillm&tt, tilldelad) hemfallen till [att dodas på] stenros eller strand*'.
S. 10 uppfores (visserligen med ?) utan grund ordet skioldcer såsom forekåmmande i lagen, i det forf. vill insåtta detta i at. f. det faktiskt i densamma stående skioldapær. Detta senare ord år visserligen icke åljes nppvisat från fsv., men då isl. har skialdaår, vårs betydelse fortråffligt passar hår, så bor lagens lydelse bibehållas.
S. 17 anser forf. mojligt, at dopra i uttrycket til dopra dagha år en skrivning for dopar, jenit. sing. till subst. doper. Men då samma uttryck forekåmmer icke blått 2 ganger i VmL., utan ock i DL. och SdmL. samt YGL. II, så får det val ha en annan forklaring. Nårmast till bands ligger ju att antaga, att man tanklost uppfattat forstå sammansåttningsleden i dopaddgher såsom adj., som man så satt i jenit. plur. i anslutning till dagha,
S. 18 noten ock s. 60 anser forf., att uttrycket eP ængon ock dat. sg. (mæp) en ep sino hånvisa på ett neutr. ep. Men cengon kan ju vara mask., likavål som Pøn, vilket forekåmmer såsom nom. ack. sg. mask. Ock en ep sino kan bero på att originalet haft *enepe sino (jfr fno. eineidi, neutr.); skrivaren har så uppfattat -e såsom dat.-åndelse, varfor han, såsom han åfta jort med denna åndelse, utelemnat densamma.
Med Schlyters tålkning (glossar s. 268, 287) av uttrycket (er helt bape hun oc heil såsom betydande „åro både takås ock troskel hela** kan jag lika litet som forf. s. 29 tjånna mig till- fredsstålld. Men med forf:s oversåttning „dorr el. fdnsterpost** på heil kan man ju ånnu mindre an med Schlyters bibehålla oversåttningen „takås** på hun. For ovrigt forstår man icke, varfor just dorr- ock fonsterpåster i forstå band skulle vara ut- satta for åvårkan vid ett inbrått; man våntar i stallet, att något på dorrarna åller fonsterna sjålva skulle brytas sonder. Jag tror också, att något sådant åsyftas hår. héU anser jag vara idåntiskt (jfr prell i VmL. f. PrcelT) med nsv. dial. hal „pinne att dårpå upphånga något** (Rietz), som nog fiktigt samraau- stålles med got. fht. håhan „hånga** (alltså < urg. *hanhil'\ om den {-suff. åtfoljande instrumentalbetydelsen jfr Kluge, Nom. Stammbild.-lehre § 89 fi. ; heil år dåck icke hår att återje med „påst*^, utan med den ursprungligare betydelsen da. „hængsel*", SV. dial. „hångsla** („gångjåm**). Det andra ordet hun sammanfor jag med gda. hund „dørskodde** (anfort hos Kaikar, II: 295), varmed det antingen år idåntiskt (ifall nn såsom åfta i gda. står ondast grafiskt for nn, åller ifall nd beror på fålketymolågi) åller
K. Siljestrand, Ordbojningen i Våstmannalagen. 229
också beslftktat; hun betydde val ejantligen „stark ståck^ (jfr Dygatn. Mm ^takås*^ ock isl. hu7in, som i Morphol. Untersachun- gen etc. von Osthoff lY: s. 117, 118 nog riktigt sammanstalles med Bskr. gilnds ^geschwollen^ av en rot, betydande „geschwoUen, voll, stark sein"), så „bom", „skodde", „regel". St&llet i VmL. &r alltså att oversatta med: »Åro^ (åfter det att stold sjett i en Ijyrka) „såval bom som bångsla [reglar ock gångjårn] hela" (så skall kl&ckaren stå till svars for stolden).
S. 29 uppfores wceghna, styrt av a/, såsom mojligen varande acknsat. Men då af (enligt Schlyters glossar til VmL.) styr „abl." d. V. s. dativ liksom också i isl.-fno., dår en sådan konstruk- Bjon som af vegna eins forekåmmer, så år tydligen forf:s upp- fattning alldeles omojlig. wcBglina får anses for en såsom adv. stelnad jenit. Om dess bildning se Noreen, Sprachg. § 173, 6 och 174, 7.
8. 31 anser forf. andra sammansåttningsleden i grunduale vara id&ntisk med fsv. waldcer. isl. vollr. Men skulle delta vara riktigt, så våntade man att i ovriga sammansåttningar med woUdttr få se enkelt l\ men i stallet har VmL. hiorfwalle, SUnnawdUi ock toighwalle. Jag anser dårfor sannolikt, att andra sammansåttningsleden i „grundval" icke år idåntisk med isl. vpllr, utan med isl. vplr-, ordet betyder altså ejantligen „gmndståck'* ; jfr sv. dial. val „ås, bjålke^. Från denna nrspmngliga betydelse har „grundval" senare overgått till att beteckna grunden i allmånhet, alltså åven då denna utjordes av sten åller jord; jfr nsv. dial. bakval 2) „klabb eller sten, som lågges under håfstång for att upplyfta tyngder".
S. 32 noten uttrycker forf. något tvivel om riktigheten av Schlyters tålkning av a7igs, ængs i lat(Bi' sæp sina til ængs (var. angs) Standa såsom idåntiskt med isl. angr (med radikalt -r), ntan att forf. dåck sjålvkan bjuda någon tillfredsstållande forkla- ring av ordet. Jag finner fdrf:s tvivelsmål beråttigade, ock detta B&rsjilt emedan cs-vokalisasjonen med Schlyters åsikt blir oforkla- rad, ock emedan betydelsen „sårj, bedrovelse, olågenhet*' år omojlig i den i (YmL. I) DalaL. ock SdmL. forekåm mande frasen scetia eghu (1. eng) til angs. Dårfor må hår en annan forklaringsmojlighet framhållas. Jag haller for troligt, att vi i angs ha att se jenit. till ett *hagn (jfr ^icmg^ æng i VmL., vilka icke, såsom forf. uttrycker sig, bero på „forvrångning" av picegn ock cegn, utan på overgang av den ton. spir. g till guttur. n) — „inhångning'', som forhaller sig till hage liksom isl. prn: are (jfr ock neutr. plur. yxn till uxe)\ h skulle då fallit bart, emedan det i for- bindelsen tU hagnSj den enda i vilken detta ord bevarats, kåm- mit i injud. Farmen med ee-vokalisasjon forklaras lått såsom beroende på invårkan från vårbet hæghna, Ett *hagn „inhång- ning" jer god mening i båda de anforda fraserna. latær s<ep sina til angs standa år att oversatta „låter sin sad stå, till inhångning" d. v. s. så att hångnad maste hållas omkring den
i
230 Elis WadBtein : Anm. af
(om til såsom utniårkHnde resultatet jfr Fritzner under til 6). Den andra frasen, som i SdmL. B. VIII: 2 forekåmmer i fd^. samnianhang: Nu kan npcor eng til anx sætiæ at prangalosu. sipan alle hawa ho sinu burghit. wari ogUt (obs. att balken handiar Vm ogilda garpa). betyder altså „såtta till iuhångDing*" d. y. s. hålla inbångnad.
S. 36 sager forf., att te, såsom svarabbaktivokal framfor mask. uom.-ånd. -r, år allroånn regel i buvudhandskriften av YmL., ock dåråfter uppjives, att dylikt -ær skulle forekåmma 283 ggr. Men denna summa har ju intet v&rde, åfbersonv den befinnes endast avse forbållandet i edisjonen, men icke i hds. I den senare år nåmligen, såsom forf. sj&ly i not s. 37 meddelar, svarabhakti- vokalen -|-r i en mangd af de fall, dår ed. insatt -eer^ uttryckt jenom forkårtningstecken, som lika val kan betyda -er åller -tr. Då emellertid Schlyter jenom kursivering av andelsen framhåller de fall, då densamma år betecknad jenom forkårtningsm&rke, aå hade ju forf. kunnat ock bort utesluta dessa vid sina under- Fokningar rorande svarabhaktivokalens kvalitet. Endast på detta sått hade en sifferuppjift erhållits, som vore något att bygga på. — Liknande anmårkning. som hår jorts rorande fdrf:s redojorebe for ae såsom svarabbaktivokal, jåller om fdrf:s uppjifter a. bi. om e i samma funksjon.
S. 44 mcddelar forf. åtsjilligt, som skulle tyda på det intrås- sangta forbållandet, att i fsv. funnits ett neutr. dogh. Det uiåsta forf. darvid anfor år dåck så gått som intet beviaande. Sårsjilt jåller detta om uttrycket sighir "pæn dagh till epa sum annaiiggia ær hælaght ella fastu daghir, vari farmen Juelaght redau dårfor icke kan bevisa neutralt tjon for dagh, emedan attributet til) dagh, nåmligen pæn, har mask. farm. Hårtill kammer så, att fno. har uttryck sådana som halda htsilogt ar tid Olafs konongs (i den legend. Olafssagan) samt ensamt lata, halda hæilagt « „hålla hålj", vilka visa, att hæilagt hår står advårbielt.
S. 61 har forf. jenom forbiseende sammanfort fev. lip neutr. med isl. leid fem. i st. f. med isl. lid neutr.
S. 63 hade forf. åtminstone bort såtta frågetecken for det av Brate, Å.VmLrs Ijudlåra 63 not, uppstållda fsv. ordet *$orp, VraL. synes nåmligen ingalunda styrka tillvaron av ett sådant ord. I YmL. skulle det endast forekåmma såsom andra sammansåttnings- led i wizorp. Såsom variant till detta ord upptråder emellertid 1 gang (se Siljestrand s. 62) vitorp, ock wizorP forekåmmer i lagen så gått som uteslutande i pluralis, vilken senare om- ståndighet likaledes jor otroligt, att hår en sammausåttning med ett *sorp „svårjande, ed" skulle foreligga, då plur. „eder"* icke passar i sammanhanget, dår det i regeln blott år fråga om en ed. Troligen år ordet dårfor sammansatt av vit ock orp.
Om forklaringen av ro, som forf. s. 75 anser utan tvivel vara skrifiFel for ror, men s. 120 med tvekan uppfor såsom fem. vokalstam, se Kock T. f. F., n. r. IX: 183. — For att hlopwite
K. SiJijestrand, Ordbojninflfen i VåstmaDDalagen. 231
(Siyestrand, s. 79 not.) skulle haft kart i fordras, att ordet i nav. skulle vara lån (jenom lagspråket) från fsv.. ty filjes skulle ju ordet i nsv. icke heta blodvite, utan -vete.
S. 86, 87 antages, att fsv. piufwala i piufwala hot „boter for h&rb&rgerande af tjuf 1. gommande af tjufgods*' skulle <[ *piufhæla, jen. plur. till ett *piufhæli; eks&mpel på dylik over- gåog €8 >> a finnas dåck icke, sedan nu på de av forf. såsom stdd anforda en båttre forklaring jives (enligt prof. Noreen har i eks. med urspr. ^ detta forkårtats i svagtonig sammansåttningsled; i foreg, kart stav. har ju icke i-omjud vårkats av bårtfallet i, varfdr a bevarats). piufwala får val alltså fdrklarns på annat sått, och då antingen så som forf. s. 71 (åfter Schlyter) foreslår <[ *piufhola, åller ock finnes en annan mojlighet. piufwala kan ju vara.jenit. plur. av ett *piuf -hal, vårs fial: hcele^^fncU: male. Detta år så mycket sannolikare som en jenit. haU vårkligen finnes uppvisad i fsv. från Christf. LL. Bg XXX1X:1,2 var., faståu Schlyter icke upptar den i sitt glossar.
S. 122 redojor forf. for våkslingen -er c» -ir i n. a. plur. av feminina vokalstammar, men har hår liksom å|jes å ett ock annat stalle icke framhåft det anmårkningsvårda forhållandct, att endera farmen sårsjilt år att finna i lagens præfatio, index åller rubrikoverskrifter, något som alltid bort best&mt framhålles, åftersom dessa delar av lagen tydligen visa ett yngre sprak, be- roende på att de utan tvivel blivit i senare tid tillsatta. 1 hår i fråga varande fall år det -tV, som sårsjilt år karaktåristiskt for dessa yngre delar, i det åtmiustone halva det antal eksåmpel fdrf. anfdr vid åftersyn befinnes vara taget från præf., ind, åller rubriker. Detta talar också beståmt emot f6rf:s s. 42 framstållda åsikt, att i-vokalisasjonen i åndeiser i YmL. står kvar „såsom en mer eller mindre tillfallig reminiscens af en aldre tids skrifsått'*.
Med fsv. miærPe for ogonen hade forf. s. 128 icke bort anfora såsom isl. motsvarighet ett nuBrd. Något sådant ord med lang vokal finnes icke. Fritzner uppfor visserligen en dylik f&rm, men denna år fno., och dess (B bor i nårmaliserad skrift åteijes med e,
S. 129 o. f. forklaras namnet qppogha — val på grund av det nsv. Opphoga — såsom uppkåmmet ur ett *op'bogh€. Jag anser sannolikare, att ordet uppstått ur ett *upp-}uiuga\ jfr t. e. skrivningen Vphogha i en hds. av UL. samt det fno. gårdsnamnct Upphaugr hos Munch, Hist.-geogr. Beskriv, over Norge etc. s. 86 av har hår >* O i svagtonig stavelse (Noreen, Sprachg. § 41 b); andra eksåmpel på dylik overgang i YmL. åro: Dozdrap M.lLl, wsorum p. XVIIrl var. C, loghadaghen Kr. XXVI pr. var. D, loindogha M. XXX:I. Det nsv. Opphoga dåremot beror på fålk- etymolågisk anslutning till Arhoga\ obs. att Opphoga strim just år namn på ofre Arhogaån.
S. 141 antager forf. tillvaron av ett fsv. — åven i andra germ. sprak motsvarighet saknande — svagt fem. wata, som
232 f^lis Wadstein: Anm. af
skulle ingå i sådans sammans&ttomgar som toatuteeper, men den redan av Rydqvist II: 105 antydda fdrklaringen , att saknaden av n hårror från en gang forefintliga n-losa farmer av ordet vatn, ock att bindevokalen -u- beror på analågi, forefaller ja mera sannolik. Det av forf. i detta sammanhang framdragna nsv. dial.-ordet votoger utj5r icke något slags stod for hans åsikt, då det ju lika val kan vara en bildning till ett svagt neutr. *wata (motsv. got. vato) som till ett svagt fem. av samma farm.
Samma forklaring som forf. s. 143 jer på ordet hleca år redan fdmt framstålld av Bugge, T. f. F., n. r. IH: 259.
S. 158 antages en „forsvagning^ av -ur, -or till -er i watn^ tipper, vari emellertid åndeisen befinnes vara uttryckt jenom forkårtningstecken , varfor mojligt år, att detta blivit oriktigt uppl5st; huru som hålst kan hår icke någon forsvagning fore- ligga, då en sådan skulle vara enastående. I det av forf. bit- forda inwipety 'Oer år åndeisen ock uttryckt jenom forkårtnings- tecken, ock f5r resten har forf. sjålv for detta fall s. 159 antytt en annan forklaring. Vad snteJce angår, så kan det ju icke <[ sncekiury åftersom hår „genitiv vore det råtta^ ; sneke kunde forr < *snæhie < snæhia jen. plur. (jfr westmanne jen. plur. i YmL. Er. rubr. ock jen. plur. mænniskia hos Birgitta).
S. 179 år forf. mycket forvånad 5ver att håndskriften F har orått mot hds. C:s orat. oråti år emellertid tydligen alldeles rått, ock C:s drat år en lått begriplig felskrivning for ordY, i det skrivaren eatt den krok, som sjiljer d från a ock O från o, over den forstå typen i st. f. over den tredje, oråt passar nåmligen bra i sammanhanget, vilket år folj.: eei ma owor- maghe liff ællær lim fore styld ællær oråt lata (jfr uttrycket gora valdsgaerninga æller oræt, Schlyters Glossar s. 487), ock det passar båttre an drap^ som huvudhaDdskriften i stallet har, åftersom det i det foregående år fråga om tjuvnad, icke om drap.
Såsom en allmån anmårkning må till slut sagas, att jag anser, att forf:s avhandling vunnit på, om forf. endast hållit sig till redojorelsen for substantivforhållandena i huvnd- kodeksen, i stallet for att såsom nu stålla dess farmer ock varianterna från andra håndskrifter om varandra. Boken hade dårijenom blivit klarare ock overskådligare, ock forf. hade varit befriad från svårigheten att lemna forklaringar på variantfårmer, vilkas råtta forklaring åfta forst torde kunna utfinnas, sedan man haft tillgång till ett storre material an det Schlyter i sina noter meddelar. Att forf. insett omojligheten av att kunna prestera någon fuUståndighet i redojorelsen for varianterna (jfr forordet), borde for ovrigt i ock for sig varit tillråcklig grund for att icke medtaga några sådana. Huvudhandskriften ensam innehåller också redan olikartade delar (jfr min anm. till s. 122), vilkas inbordes sjillnad fdrst Ock frårost bort klarjoras ock framhåvas, något som nu icke alltid ock tillråckligt jorts, val i foljd av att forf:8
E. Siljestrand, OrdboJDingen i VåstmannalageD. 233
nppm&rksamhet alltfor mycket tagits i anspråk med att sårhålla
yarianter ock huvndkodeks.
Jagrill sluta denna anmålan med uttalandet av den oDskan,
att forf. snart måtte få tid ock tilfålle att meddela forts&ttningen
på sitt arbete, så att inora kart en lika nyttig redoj oreise, som
fdrf. hår lemnat for sabstantivfårmerna, måtte foreligga for hela
ordbojningen i YmL.
Uppsala i angusti 1890.
Elis Wadstein.
Les Plaideurs, comédie p a r Jean Racine. With introduc- tion and notes by E. U, W. Bravnholti. Cambridge 1890. XXVI + 148 s. 8^*».
Les Précieuses ridicules par J.-B. P. loliére. With introduction and notes by E. <i. W. Bravnholti. Cambridge 1890. XXXV + 100 s. 8^^.
Ingen af disse udgaver bringer noget egentlig nyt, hvad der jo heller ikke er til at undres over, når man husker, hvor gennemkom menteret det syttende århundredes store dramatiske forfattere er, og hvilke fortræffelige og indgående undersøgelser de to pågældende stykker for nylig har været genstand for i Frankrig; jeg skal særlig minde om Armand Gasté's udgave af „les Plaideurs" (Paris 1884) og Gustave Larroumet's udgave af „les Précieuses" (Paris 1884). Alligevel er begge dr. Braun- holtz's bøger fortjenstfulde arbejder, der fortjener anerkendelse og udbredelse. De indeholder foruden omhyggelige indledninger en pålidelig tekst og udførlige noter, der næppe lader et eneste vanskeligt sted — og vanskelige steder findes der jo ikke få af i de to pågældende stykker — blive uforklaret. Begge udga- verne, der præsenterer sig i en særdeles tiltalende skikkelse med klart tryk, godt papir og elegant indhæftning, afsluttes med et alfabetisk register over de mange i noterne behandlede sprog- lige og litterære spørgsmaal, hvilket i høj grad forøger bøgernes praktiske værdi. Jeg tror særlig at kunne anbefale Braunholtz s udgaver til yngre studerende, der ønsker god og pålidelig for- klaring af fransk sprogbrug i sidste halvdel af det 17de år- hundrede.
Racine's komedie, eller rettere farce, er som bekendt en efterligning af Aristofanes's ^Hvepserne", og grunden til, at le fendre Racine (der jo forresten kunde være alt andet end „tendre" imod sine samtidige) skrev denne satire over dommer- standen og proces vrøvlerier, var, som han selv antyder i sit for- ord, en proces „som hverken mine dommere eller jeg selv nogen- sinde rigtigt har forstået". Racine har iøvrigt benyttet Aristo- fanes meget frit, han har udeladt meget og tilføjet meget; i
\
234 Nyrop: Anm. af Racine, Les plaidears;
flere af disse tilføjelser har han været ubetinget heldig (f. eks. scene 7 i første akt) i andre ubetinget uheldig (f. eks. i ind- førelsen af det elskende par). Stykket indeholder megen vild lystighed og mange særdeles vellykkede enkeltheder, men lider også af betydelige fejl, og det forekommer mig, at man ofte overdriver dets værdi.
Braunholtz indlader sig ikke på nogen nærmere æstetisk redegørelse af stykket; han holder sig mest til de rent histori- ske torhold og er her en ligeså pålidelig vejviser som i sine sproglige noter. Enkelte tilføjelser kunde vel gøres hist og her.
V. 17 — 18. On me donnait le soin — De foumir la maisan de chandelle et de foin. Man ser af disse vers, at tjeneren blandt andet købte lys ind til huset; at han ikke så på her- skabets fordel , fremgår tydeligt nok af det følgende : mais je vCy perdais rien. „At købe lys" har altaaa været en slags lov- lige eller ikke lovlige sportler. Dette forhold synes at være gammelt, ti allerede i la farce de Patelin træffer vi „chandelle*^ omtrent med betydning af sportler: Ce sont diz de rente — Pour tes dez et pour ta chandelle (v. 1143 — 1144).
Y. 32. Med den her omtalte anvendelse af certain kan man passende sammenligne sp. cierto^ der jo hyppigt fungerer som ren ubestemt artikel.
V. 72. Que de sacs, Udg. burde have gjort opmærksom på den specielle betydning af ordet $00 i dette vers (omtrent advokatmappe).
y. 228. Udg. burde have gjort opmærksom på, at Racine har skrevet six-vingt uden Sj især da han andre steder følger den første udgave i dens ortografiske ejendommeligheder.
V. 389. Rimet monsieur: honneur, der genfindes v. 550 (monsieur: crieur), havde vel fortjent en omtale. Som bekendt findes det jo endnu, f. eks. hos Augier (rAventuriére).
V. 867. Est trykfejl for es.
Indledningen til „les Précieuses ridicules" giver, foruden en udsigt over Moliére's liv, en klar og kortfattet rede- gørelse for de forskellige litterære og historiske pro- blemer, der knytter sig til hele Precieusespørgsmålet. Som bekendt indeholder dette spørgsmål endnu forskellige uløste gåder, hvoraf nogle dog kun antydes af B. Spørger man, mod hvad Moliére rettede sin satire, lyder svaret naturligvis: imod hele tidens prédosité^ mod dens unatur i følelser og snærpethed i sprog; men spørger man, mod hvem er den rettet, bliver svaret vanskeligere. Tidligere sagde man altid, at den var et udfald mod Hotel de Rambouillet. Hvor forfejlet denne antagelse end er, og hvor grundig den end mange gange er bleven vist tilbage, går den dog stadig igen selv i temmelig nye håndbøger i fransk litteraturhistorie. Sådanne fejl er mærkværdig sejglivede og viser, hvor ukritisk håndbøger hyppig kompileres. Hotel de Rambouillets glansperiode falder 1630 — 1640; i 1645 forlader
Moliére, Les précieases ridicalet, by Braanholtz. 235
Julie d^Angenoes 8iii moders hus som hertuginde af Montausier, og hermed ophører egentlig denne salon. Moliéres „Précieuses^ fra 1659 kan således ikke godt være rettet imod Håtel de Ram- bouillet, der jo dengang forlængst var ophørt. Mange andre vægtige grunde taler også bestemt mod den omtalte anskuelse. Man har da hævdet, og denne mening deles af B., at stykket var rettet imod Mile de Scudéry og hendes lange, lange romaner. Denne forståelse af stykket lader sig meget bedre forsvare end den foregående og rumiper sikkert nogen sandhed. Moliére har uden tvivl villet give forskellige hip til forfatterinden af le grand Cyrus og Clélie, men at hele stykket skulde være rettet mod hende, forekommer mig både urimeligt og ubevisligt. Hvor- for ikke tro Moliére på hans ord, når han i sit forord skriver: „Les veritables Précieuses auroieut tort de se piquer lorsqu'on joue les ridicules qui les imitent maP. Når man går ud herfra og iøvrigt ser nøgternt på stykket, synes det naturligst at op- fatte det som en satire dels over det unaturlige, det affekterte og overdrevne, som undertiden gjorde sig gældende i den tids puristiske sprogbestræbelser, — dels som en satire over latterlige proviosdamer, enfoldige og i deres enfold indbildske mennesker (Madeion og Cathos), der er blevet fortumlede af romanlæsning, der tager romanernes fantasiliv for alvor og vil indføre i det priiktiske liv hvad der kun er „des jeux d'esprit**') — dels endelig satire ove^* tidens „gigerl'^, de af ham senere så hårdt medtagne marquiser (Mascarille og Jodelet)^).
Hvad stykkets intrige angår, har man hidtil aldrig beskæf- tiget sig videre med den. I en lille mig utilgængelig afhandling har Dalimier nylig hævdet, at Moliére har lånt intrigen fra VHéritier ridicule af Scarron'). £n nærmere sammenligning mellem de to stykker taler for denne antagelses rigtighed. 1 tredie akt af Scarron's stykke optræder således Filipin, lakaj
■ *) Set i dette lys frembyder „les Visionnaires" (1637) af Desmarets Saint-Sorlin, Richelien's litterære højre hånd, tor enkelte partiers vedkommende en interessant og mærkelig parallel; jes skal hen- lede opmærksomheden på Melisse, der er „amourense a' Alexandre le Grand** o^ Sestiane „amoorease de la coroédie", og som hegge er blevet tossede af at læse romaner og komedier (E. KoarDier^ Théåtre fran^ais aa 16« et aa 17« siécle II. ; se især nogle repliker 8.397,411). Stykket fortjener iøvrigt en nærmere undersøgelse og værdsættelse. Demogeot's ukorrekte omtale af det er naturligvis vandret videre i flere håndbøger „Les Yisionnaires** kan også sidestilles med den noget ældre sat'riske roman af Charles Sorel „Le berger extravagant" (1627) og med H. E. Schacks mær- kelige fortælling „Phantasterne*' foruden med forskellige andre, som det vilde blive for langt at komme ind på her. Jeg har kun villet give antydninger.
*) Dette hyppigt oversete punkt fremhæves bestemt af B., der tillige giver morsomme uddrag af ks Lois de la Oalanterie til sammen- ligning med Mascarille's tåbeligheder i klædedragt og optræden.
*) Bevue cHHque 1890, II, 197.
236 I^yrop: Anmeldelse af
hos den forsmåede elsker Dom Diégae de Mendoce, som fornem herre under navnet Dom Pedro de BnfiPalos fulgt af sin for til- fældet anBka£fede tjener CarmagnoUe og erobrer ved sin fingerede rigdom og sit latterligt karrikerede elskovsfnlde sprog og hele robnste optræden lettelig den falske Helene. Scenen er ret morsom, iøvrigt den eneste morsomme i hele stykket, der kun er et tarveligt rutinearbejde. Jeg benytter lejligheden til at meddele enkelte uddrag af den pågældende scene.
Filipin kommer ind, fulgt af CarmagnoUe, og henvender sig straks til sin „bel objet^ i udtryk som:
^Que dites-vouB de moi, d'oser sans parasol „Visiter an soleil? c'est nn acte de fol.**
Helene bliver straks forelsket i ham, og han fortsætter med en række karrikerede og smagløse komplimenter, der svarer til hans plumpe optræden. En gang afbryder han sig selv med:
„Madame, fermez-les, fermez-Ies, ces paupiéres, „Ces assassins qui font eofler les cimetiéres.**
Dette minder om Mascarille's replik i tiende scene : „Quelque vol de mon cæur, qnelque assassinat de ma franchise. Je vois ici des youz qui ont mine d'étre des forts mauvais gar^ons, de faire insulte aux libertés*', eller maaske snarere om de sidste replikker i samme scene, hvor Mascarille beklager sig over det dobbelte angreb fra Cathos og Madeion og truer med at han vil „crier au meurtre*^ Det samme indfald vender iøvrigt flere gange tilbage hos Moliére, således hvor Jodelet og Mascarille taler om deres mange krigstog og fortæller, hvor varmt det gik til, „mais non pas si chaud qu'ici". Nogenlunde tilsvarende hos Scarron er versene:
Mitigez-les, madame, oa s'en faadra bien pen, Si voas continnez, que je ne crie au fea."
Iøvrigt er Filipin måske endnu mere nærgående i sin op- træden end hans pendant hos Moliére. Man dømme efter føl- gende Linier:
„Qa' on me donne un fauteuil, „D'ou je paisse aisément faire la guerre å l'æil „Sur ces tettons de lait, amoureuses collines, „Ces deux mondes jumeaax, ces boules assassines.**
Scarron er kun glimtvis morsom, og behandlingsmåden er ukunstnerisk og plump; men der er dog intet i vejen for, at Moliére kan have lånt ideen til sit stykke hos ham, især da vi jo har mange eksempler på, i hvor høj grad Moliére har ud- byttet Scarron. Braunholtz har ikke underkastet „l'Héritier
Moliére, Les précieases ridicales, by BrauDholtz. 237
ridicule" nogen nærmere undersøgelse; men af en note s. 54 fremgår det klart, at han bar haft øje for de to stykkers slægtskab.
Koterne er, som alt bemærket, både fuldstændige og pålide- lige. Hist og her kunde vel gøres en enkelt tilføjelse.
S. 8. Ptemiéretnenty il doit voir au temple ou å la pro- menade ... la personne dont il devient amoureux. At kirken brugtes som obligat mødested for elskende, dokumenteres ikke blot af litteraturen i det 17de århundrede^), men kan også påvises langt tidligere, således f. eks. i „les quinze Joy es du mariage^ (la quinte joye), hvormed kan sammenlignes VÅmant rendu cordeUer v. 529 ff.
S. 9. Du haut Style. Udg. bemærker, nt vi her har eu tilsyneladende undtagelse fra den almindelige regel om delings- artiklen, og antager, at du anvendes istedetfor de^ da liaut style er at opfatte som et enkelt ord. Mon det virkelig hænger så- ledes sammen? Har man nogensinde kunnet sige de haut style'^ Næppe. Man må huske, at den foran et adjektiv reducerede delings artikel først fremtræder i det 17de årh. og vel kun skyldes grammatikernes vilkårlighed. Moliére kan således blot have fulgt, hvad der endnu på hans tid var alm. folkelig brug (cfr. Misanthrope v. 791: du bon gout). Endvidere, at den reducerede delingsartikel aldrig synes at være trængt igennem ved abstrakte ord i ental* Har man nogensinde kunnet nøjes med de alene i forbindelser som avec de la bonne volonté on vient å bout de tout. Un intérét bien tendre pour de la simple amitié. 11 y aurait du mauvais gout a . , , De la mauvaise humeur osv.? Dette spørgsmål synes mig at fortjene en nærmere undersøgelse.
Kbhvn., jan. 1891.
Kr. Nyrop.
BeMKrkninger til Perikles' Epitafios (Th«k. II, 35—46).
Oov%v6i6ov IvYYQ^^^h Thvfjdide, histoire de la guerre du Péioponnése, texte grec. . . . avec un commentaire ciitique et explicatif . . . par Alfred CroUet. L. I — II. Paris, Hachette & c*'. 1886. XXVIII + 467 p.
Tharydidis de bello Peloponnesiaco libri octo. Explanavit E. F. foppo. Ed. tertia, quam auxit et emendavit 1. H. Stabl. Vol. I Bcct. II. Lipsiae, Teubner. 1889. 260 pp. .
Thttkydidesy erklårt von I. Classen. II. 2tes Buch. 4te
') Se især FourDel, Les contemporains de Moliére I, 71.
238 K. Hade: Bemærkninfi^er til
Aufl., besorgt von I. Stevp. Berlin, Weidmann. 1889. IV + 238 8.
Kap. 35, 1. Ingen af de tre udgg. har efter cod. Laurentianus (se Schdnes kritiske udg. af I — ^11) tilføjet ovif {orsku nollol, skøut det langt lettere kunde falde ud efter fUr end indskydes og pas- sende resumerer de tidligere taleres betragtninger over ligtalens indførelse; smlgn. Demosth. I 2. Måske tjener partiklen her dog snarere til at fremhæve inddelingen, smlgn. III lOI, 2;IV104, 5.
— Ved ordene c^ xalbv xtX. følger Stabl K Higer i at underforstå participiet ov, som Croiset har tilføjet, hvortil også Steup er til- bøjelig (ligesom allerede Classen). For Krygers fortolkning synes at tale ni 94, 3, hvor dog c^ xnkov ligeså godt kan stå lig <5g (for oTi) xaXåv ioTtv, smlgn. Krtig. gramm. § 65, 1 anra. 4. Jeg anser det derfor for naturligere på dette sted at opfatte o^ xaXbv (se. iatlv) lig quam decorum sit^ styret af det i knaivovai indeholdte ytringsverbum. — Ordene nollinf aQstag lader kun Steup (efter Gottleber) være subjekt til m(n8vd^,vai, såat denne akk. m. inf. bliver subjekt til xiw^kfVBvBa&on, hvorimod Stabl og Croiset be- tragter dem som subjekt til xirikfVBv8<r&aij hvortil ni(nev&f,vcn på en friere måde knytter sig; det sidste er utvivlsomt langt mere stemmende med græsk sprogbrug (smlgn. Herod. VII 52 : inl jovTotfTi, t* natra liBQetTtij (npctTiii h^iveto diaqy&eiQai xal n8ginoir,attt) og anbefales afgjort af ordstillingen. — § 2. Croiset er til- bøjelig til med Bobme at henføre Ordene év v til to just^co}^ elnetv, roedens såvel Stahl som Steup opfatter dem lig ry nQa^^ficni év ^, dog med den forskel, at Stahl forstår v d6xfi<nq TT^^g aXi^'^Btog som talerens ry for at tale sandhed („ut orator vera dicere putetur"), Steup derimod som hans forestilling om virkeligheden („die erkannte Wahrheit"), altså som Krttger, der dog henførte det til tilhøreren („das von dem Zuhorer als wahr Anerkannte"). For den sidste opfattelse taler afgjort den øvrige anvendelse af doxr^aig og uh'i&tin hos Thukydid (se Bétant: lex. Thucyd.), og doxrfffig ^e^niovtnt kan vist uden vanskelighed forstås om talerens mening, der slås fast hos tilhørerne, hvorved Kriigers og Steups fortolkninger forenes. Bohmes opfattelse af iv ot forekommer mig at give tanken en altfor generel karakter.
— Optatlven axovoi vil Steup mærkeligt nok ligesom Classen have opfattet som iterativ, skønt den åbenbart korre8ponderer med det foregående av vofiiaete; Stahl har gjort opmærksom på fejlen. I det hele taget er Steups skånsomhed mod Classens arbejde, som han selv i forordet betoner, ilde anvendt på det grammatiske område, hvor han har så mange svagheder. — Det efter dgåfraL stående xt -betragter Steup som overflødigt og ikke stemmende med det foregående el' t« vnåg Tr^v éavrov (Laur. giver her nok så passende atrov, ipsius) cpvaiv axovoi-, men pronominet betegner.
Penkles' Epitafios (Thuk. II, 85—46). 239
at tilhøreren ved hver enkelt handling tænker på sin egen ævue til at udføre den, og er således fuldtud på sin plads ^).
Hap. 36, 1. Yed ordene xal ngénov då iifia henviser Croisct til I 132, 4, hvor han til xal Iv dé ovxag gør den bemærkning, at han betragter det som den eneste overalt tilfredsstillende forklaring af forbindelsen xal — di at forstå xal soin et og dé i betydning af et svækket dii. Man må beklage, at han kun an- fører et ikke ezisterende sted (I 65, 5) til bevis for denne teori, der måske er rigtigere end den sædvanlige {xal — etiani, de -» (tuiem); af en mængde steder, hvor jeg selv har været tilbøje- lig til at drage denne i tvivl, har jeg desværre på rede hånd kun Xen. Conv. 8, 31 xal ^OQétnrjg då xal llvladrfi xal O^^tfBvg xal llei^l&ovg xal alloi dé nokXol xjk. og det ejendommeligere Hellen. II 4, 6 Nix6(nQat6y te ... xal allox'c dé dvo xtl. For Croiaets opfattelse taler vel også den homeriske brug af xnl dé uden mellemstillet ord. — § 2. For at fjærne modsigelsen med den følgende sætning rot dé tkIbIij avrliig xtX. har Croiset for Bxofisv skrevet tcrxofABv {quantam ab illis accepimus), en meget uheldig konjektur; Thukydid vilde sikkert have skrevet nageXa^ofiev eller lignende. Denne modsigelse er imidlertid næppe mere end til- syneladende, når man, hvad også Croiset gør, forstår avrtig^) som komparativ, ikke partitiv genetiv („das Weitere ansser der Herr- schaft**, „ce que nous avons en sus de cette puissance**) og med Stabl og Steup opfatter t« nXelo inrfV^t^rafAsy mere som be- tegnelse for herredømmets indre befæstelse end for dets territo- riale udvidelse. Med den sidste at antage inr^^f,an^8v for intrans- itivt (-« n^oxoQBiv), såat t« nXeiæ bliver OCCUS. relationis, er der næppe grund nok til, skønt betydningen addere rigtignok er ene- stående. — § 4. Genetiven oiv opfatter efter Kriigers exempel b&de Stabl og Steup som hankøn, henført til oi naiiQeg Ifiwv
^) I det kritiske tillæg henled^ r Steap opmærksomhedeu på en mod- sigelse, som formentlig skal bestå mellem begyndelsen af §2, hvor „die richtige Wiiriiigung der Verdienste der Gefallenen und die iiberzeugende Darlegung der er k annten Wahrheit** opstilles som talerens opgave, oe kapitlets slutningssætning, hvor det kaldes hans pligt „den Gefuhlen und Vorstellungen seiner Horer, so weit wie moglich, zu entsprechen** ; han opstiller da den mærkelige for- modning, at ordene xal fiij iv ivt avåQl (§ 1) • • . . tjåtj xal untatovatv skal være „ein von Th. ans irgend einem Anlass nachtrå|(lich hin- zugeftigtes Stuck*^. Mig forekommer det selvfølgeligt, at hvis den tilsyneladende modsigelse er mere end formel o : en retorisk mod-' sætning mellem talerens ideale opgave og den ham af forholdene pålagte nødvendighed, kan den dårligere tænkes fremkommet ved en senere, udførligere bearbejdelse af et oprindeligt udkast — og anden „Anlass" har jeg ondt ved at tænke mig — end under en første, sammenhængende udarbejdelse; uægte bliver ordene ial- fald hverken i det ene eller det andet tilfælde.
^) Poppos konjektur autttv er med rette skrevet i glemmebogen, hvor- til også Marchants [avxTig] i Class. Rev. 1890 bedst egner sig.
240 ^* Hade: Bemærkninger til
(§ ^) og avnol Tifietg oXde (§ 3) ; mig forekommer det mindre tvun- gent med Croiset at forstå den som neutrum, omfattende hele den i det foregående filmstillede magtudvikling. Det håndskrift- lige noXefiov har Croiset og Stahl med Haase ændret til noliftiow, hvorimod det foregående to xotå noXi/ÅOvg bq^'oi sikkert ikke taler, som Steup synes at antage ; imidlertid er det dog måske rigtigere med denne efter Dobrees forslag at stryge nåle/iov som indkommet fra en randbemærkning, f. ex. et noXéfiiov som glosse til iniåtna, — For IfX^oy har såvel Stahl som Steup med Bekker fra Lau- rentJanus optaget det med det foregående r^fiwdfiB&a og det føl- gende /^6),fi8^oc (kap. 37 bog.) langt bedre passende i^X&ofABr, medens Croiset (ligesom Classen) uden begrundelse fastholder IX&ov^ der også grafisk har sandsynligheden imod sig.
kap. 37, 1. I ordene naQadeiffia .... xm ser Steup med M. Hertz (n. jahrb. 1881 s. 288) træffende en hentydning til det romerske gesandtskab, der år 454 kom til Athen. Også her- ved anbefaler sig Laurentianus' xi&lv^ der passer bedre med det flg. fiTf^oi;^. Læsemåden ig oXl^ovg ... oixelv, som alle tre udgivere følger, støttes allerbedst ved VIII 53, 3 noXitevcofisv ... ig olij'ovg, når man der fjærner de i Laur. manglende ord tag o^/a^ noAijcro- fi8v, smlgn. mine comm. crit. s. 61 ; kun bør man vist hellere underforstå et almindeligt subjekt, f. ex. tovg noXttevonctgy end henføre olxeiv til det i xéxXr^Tal liggende subjekt (it noXtreia), — Steup har bibeholdt Classens mærkværdige fortolkning af fti^ovg som et politisk parti, ikke klasse; den støttes ialfald ikke af det eneste sted, der anføres: VI 39, 1, hvor oXi^aqx^^ ^r modsætnin- gen til d7/uo? som folkets masse {IvfAnav), ikke som demokrati og altså lig med ol oXi^^oi, — § 2. xi{v nqlg uXX'i^.ovg ... vno^uxy] udgg. har alle stillet sig afvisende overfor Madvigs forslag en o^iv og Reifferscheids åwnoxpiav, sikkert med rette; smlgn. comm. crit. ad VII 63. 3. — Steup er blevet stående ved Classens lidet sandsynlige fortolkning af åx^rfiovag ngoaTi^éfisroi som aerum- nas prae se ferentes^ dog uden at optage Badhams lette rettelse n(joti&éfiBvoi, som Stahl rigtigt påviser vilde være nødvendig. Sikkert er, at iVCrffAiovg passer langt bedre til nxd^yidovag i betyd- ningen af de tilføjede ydmygelser („humiliations^ Croiset) end i betydningen af andres ærgrelse over næstens extravagancer.
Map. 38, 1. tdiairg då xmaaxevalg evngsnéaiv] kun Steup har fundet sig foranlediget til at omtale W. Schmids konjektur (rhein. Mus. 1888 s. 628 ff.): iegotg dé {xat) xaraaxevaigf der væsenligt støttes på ligheden med I 10,2: ovre lei^oig xal xajaaxevttlg („profanbauten") noXvreXéai /^»/o-ffjum/^, men både er altfor vold- som og fordærver meningen, da det dog nok så meget er den i de huslige indretninger gennemførte skønhedssans som arkitek- turens værker, der giver Atheniensernes ånd dens lyse, lette præg (to XvnTfQov éxnXi\(TCF8i) .
Map. 39, 1 har kun Stahl optaget Kriigers lette og på grund af den påfølgende dativ næsten nødvendige rettelse xåv for xal
Perikles' Epitafios (Thuk. II, 85—46). 241
{taig TW nole/uxay fieXéjaig) ; om denne forskrivning smlgn. mit epicil. Tkucyd. ovenfor s. 165 (til VII 81, 4). Omvandt har kun Croiset efter Useners forslag omstillet ordene iaonalelg Kivåvvovsy medens Stabl og Steup fortolker overleveringen hver på sin måde, den første som paris momenti pericula, den anden som „Gefahren und Kåmpfe, bei welchen uns gleiche (nicht ubermåchtige) Erftfte gegeniibertreten**. Den sidste opfattelse holder sig nogenlunde nær ' til ordets egenlige betydning (IV 94, 1) og har en vis støtte i Dio Cass. XLIV 30, 5 {å^w i(TonaXr,g) ; men udtrykket er og bliver dog meget dristigt. — § 2. For det håndskriftlige xcr^' åxéiinovg'^) har uu også Steup indført det ved Vallas per se tantufn antydede xaå^ éennovg. For fina narray vilde jeg fore- trække med Laurentianus at skrive: fieS^ ånéartcav, smlgn. § 3: vq>^ ånéeirtwv. — § 3. åd^Qdtg. xe] Stabl har skrevet di for at opnå korrespondens mellem xoct^*' éonrtovg : onrrol og fistå nartav då : å'&qoq. då xji dw&fiBi^ hvad der forekommer mig meget søgt; Steup be- mærker i det kritiske tillæg bl. a. træffende, at aviol må betyde vi selv, ikke vi alene ^ hvad der måtte hedde ^^/uel^ ovro/, og at der i det hele ikke tages hensyn til Athens forbundsfæller. — § 4. Den mærkelige dativ xolg fiikXovatv åX'yairoig opfatter Steup med Classen som kausal: ^durch die bevorstebenden Leiden^, altså nærmest som Eriiger, der kaldte den instrumental; Stabl oversætter futuris aerumnis (non laboremus), såat han vel for- står den på lignende måde. Jeg skulde snarere hælde til at se en dativus commodi deri : til bedste for, af hensyn til — . Langt mere påfaldende er sikkert xa fiéXXoyri XQ^^V V 16, 1, der dog kun kan forstås på denne måde. — Hvad angår kapitlets slutnings- ord : xoc tv te tovroig tifV noXtv å^lav elvai S-cnjfidisff'&cti xal ett iv hlXoiq, har såvel A. Weidner (i brev til Steup) som Stabl — hvem prioriteten tilkommer, skal jeg ikke kunne afgøre — med mærkværdig overensstemmelse set, at denne infiniti viske sætning for meningens vedkommende meget dårligt hænger sammen med forsætningen: el ^&v/il(ji fiaXXov ... é&éXofiev xivdvveveiv, og foreslået at indskyde henholdsvis olfiat og yofiiia foran elyai, såut den nye tankegang (og dermed det nye kapitel) tager sin begyndelse med nal sv re xtA. Iagttagelsens rigtighed sjmes mig ubestridelig; grafisk anbefaler sig af de to forslag mest Weidners. Map. 49, 1 forbavser det mig ikke lidt, at hverken Stabl, Boro i sin nye bearbejdelse af Poppos udgave (I, 1 praef. p. 46) ialfald indrømmer Laurentianus pladsen som det bedste håndskrift efter Vaticanus, eller Croiset, der i sit forord p. X flgg. nærmest betragter de to hdskr. som ligestillede'), fra Laur. har optaget
O Croiset har glemt at bemærke, at dette også står i Cisalmnus, hvis læsemåder ellers gennemgående anføres efter en ny^ at ham selv, som det synes med stor akkuratesse, foretaget kollation ; det frem- går forøvrig^ af den almindelige adnotatio critica.
*) Steup har ikke, såvidt mig bekendt, nogetsteds bestemt taget
Nord. tidskr. 1. fllol. Ky røkke. X. VI
342 ^' Hade: Bemærkninger til
det særdeles passende is efter q>$XoxalovfiBv* Også i § 3 mener jeg, at Laur.'s o i avtol fortjener fortrinet fremfor det blotte orvro*, smlgn. spic. Thnc. s. 174. — § 2 harClassens smakke konjektur ttBQu {ooåå. : iri^oig) fandet almindelig anerkendelse; van Herwer- dens hegoia ligger ganske vist overleveringen lidt nærmere, men er ikke fhldt så passende, skønt jeg finder det „ineptnm^ med Stabl at kalde den ^ineptus'^, fordi ordet ellers ikke fore- kommer bos Tbnkydid. — Ved i^to« xgiyo/Asv ^ ?/ åp&vfiov/iB&a lader Stabl (med Krtlger og Bobme) fa være indskrænkende {saltem\ såat det første led bliver det svageste, medens Stenp og Croieet vist rigtigere følger Classen i at opfatte ^b som frembævende, bvorfor verbernes betydninger afgjort taler. — § 3. diaqtBgorrtag faq dtt %a\ todB ex^M^ ^^'] m&ske skal der læses r^da, såat meningen ikke bliver: „vi bar jo nemlig også i særlig grad denne egenskab '^j men: vi adskille (udmærke) os jo nemlig også i dette punkt (se. rcijv aXXav)^ bvilket stemmer bedre med det fig. 8 rok ^IXoig xtA., hvorved Atbenerne i dette punkt ikke blot frem- bæves blandt, men stilles i bestemt modsætning til alle andre. Om duiq>BQ6vTag c/eiy ■« diaq>éQBiv smlgn. I 22, 4 : aQnovvttag é^ei
— å(^écBt; om di(x<péQfty brugt absolut smlgn. Plat. apol. p. 35 a.
— Cobets forslag nsgl &y (av) irnxBtgi (r a fiBv, som Stabl afviser, forekommer mig dog altid opmærksombed værd; det simple futu- rum er lidt påfaldende istedenfor en omskrivning med juilXa. — Relativet o forklarer Steup og Stabl som en accus. relaUonis (^mit Bezugworauf, wogegen**, .,wåbrend"), smlgn. R. Schneiders overbevisende artikel i neue jahrb. 1883 p. 457 Ågg.j medens Croiset med Bobme antager en sammenblanding af to forskellige udtryk. — § 4. Ordene æatB ocpeiXofAsvrfV . . . ata^Biv opfatter Croiset og Stabl efter Erdger som betegnelse for den mulige følge, der er hensigten med og årsagen til velgørerens fortsatte velvilje mod modtageren (w — ■ tovtov [gen. obiect.], £), hvilken forklaring Steup kalder utilfredsstillende, uden dog at stille nogen bedre i stedet ; Classens fortolkning af i dédaxs atoieiv som „in dem Emp- fanger (die Verpflichtung, t^ X"Q^^) lebendig erhalten^ anfører ban imidlertid først efter den sædvanlige, og den lader sig heller næppe forsvare. I det flg. har Stabl ganske tiltalende skrevet nXX^ ég 6(pBiXrifia; fejlskriften ig lå sikkert meget nær.
Rap. 41, I har udgg. alle stillet sig afvisende overfor van Herwerdens forslag nng' 7,fiiy, som det forekommer mig med urette, navnlig da, når man med dem opfatter ordene xa&^ fxa- arovxtX, som gældende kun Athenerne selv („quo d ad unumquem* que civem attinet'^ Stabl; „jeder einzelne Athener^ Steup; „venant d'entre uous. C'est å peu pres le méme sens que s'il y avait seulement le génitif (partitif), sans naQa*^ Croiset); henføres de derimod til alle Hellenere, hvad sammenhængen synes mig at
stillins til dette spørgsmål, men synes dog ikke at være så blind en tilhænger af Yaticanns som Classen, der overvurderede det.
Perikles' Epitafios (Thuk. Il, S6— 46). 243
gøre sandsynligere, bliver genetiven ifiCtv måske forsvarlig, men meget søgt. — § 3. Medens Croiset og Stahl fastholder det over- leverede T^ nolBfuia inBX&ovtty har Stenp efter et forslag af Badham slettet participiet, hvis appositive stilling rigtignok forekommer mig mærkeligere end selve dette ords anvendelse her; Croisets bemærkning: ^insX&ovu (sans article) *=» iw ug inikd^rf' forklarer intet. Dog må man indrømme Steup, at det her er unaturligt at karakterisere fjenden som angriber, da netop angriberens ulykke (xaxona&la) altid er berettiget, og jeg vilde derfor fore- trække Badhams andet forslag noXifua na&ovrij medmindre Thu- kydid har skrevet n na&cvn eller blot na&oyu for inBX&cm. — § 4. Kun Stahl har, vist med rette, efter KrQger strøget xal foran avdév nQoadsåfAsvoij medens Steup og Croiset beholder det roed Classens forklaring („und zwar^, „et cela"). — { ttXt]&Bia har Em. Hoffmann (n. jahrb. 1874 p. 628) villet ændre til alfi&ei(iiy og det lader sig ikke nægte, at både den af fortolkerne almindeligt antagne betydning af (iXmneiv („gøre skår i") er på- faldende og modsætningen mellem rn fi^/^a og { dXri&eta så søgt, at det forbavser selv hos Thukydid. Stahl og Steup omtaler forslaget afvisende. — navxnxov dé fAv^jfjieia xaxcjv xe nå^a&uy aldut Svpunotxiaayteg.] Denne håndskrifternes læsemåde bevarer kun Steup, medens Stahl og Croiset efter van Herwerdens for- slag retter til xnXiov; Stahl anfører, at da a/oci^» må betegne krigsbedrifter, ikke velgær ninger, måtte xaxu forstås om de Renden tilføjede ulykker, der jo også er krigsbedrifter og altså ikke kunne stilles i modsætning til a^a&a. Mig forekommer det, at det foregående naanv fiåv &aXa<r<Tav ... xaTava^xnaavxeg 'j^evéa^ai karakteriserer Athens aktive og kulturspredende udenrigspolitik og xnxo. te xå^'a^n erobringens ulykker og velsignelser. Hele vendingen er så græsk i tankegangen som vel muligt.
Rap. 42, 2 foreslår Steup xal ovx hv (iv) TioXXdig, hvad der sikkert ikke er nødvendigt. Til Ixoafiriaotv gør Stahl den bemærk- ning, at man ikke siger xoafieiif nvun (se Kriigers anm.), og han synes at opfatte det fra a underforståede tnvta som virkeligt objekt for ^xwr/uijerav (som han oversætter adornarunf), hvorved sand- heden af det foregående: eTi^at avi9,g tk fié^'Knn bliver tvivlsom. Imidlertid siger man jo f. ex. både vtxav uva /ua/;; og iiax^- — Dobrees lette, men næppe nødvendige konjektur tia c^oi har ikke vundet udgivernes billigelse. — § 4. Kun Steup har efter Laur. med Bekker skrevet nXomov^ medens Stahl og Croiset holder fast ved 7iiloi^a>; alle tre forklarer nevlag iXnldi ved at antage en anticipation, i strid med Krtlger, smlgn. spic. Thue. p. 174. — i^ovXy^-d-riaav /u«t' avtov, tovg fuv TifiCiQelc&aty t&v di åq>le<T&M,] således læser både Croiset og Stahl efber Poppos for- slag, medens Steup med en lidet overbevisende motivering har genindsat det håndskriftlige iq>iea&aå i Classens udgave. I det påfølgende hciiS CondamattiS : xal iv aviia Ta» (t^ Vatic. med de fleste andre hdskr.) ufivvta-d-an xoi ntt&Biv fiaXXov t,^rf(Toifjeyoi f^ ro
244 ^' Hade: Bemærkninger til
(t^ Laur.) it^dovTsg (rw^ecd^w tal. har Croiset og Steup optaget Dobrees rettelse af fiaXXor til xdlXiov og følgelig skrevet h orvT^' tb ufivyaaS-m; Stabl, som i textudgaven af 1873 fulgte Sauppe og skrev éctvtatw for év axt^, er nu vendt tilbage til over- leveringen, idet han ved en række steder, ialt ni, søger at godt- gøre, at meningsverber undertiden kan bruges som viljesverber, og oversætter xctl na^éiv fAoikiop ffpiaåfiwoi etiam mortem sibi potius obeundam esse rati\ tb foran éi^dortag rettes til n. Af de anførte steder er imidlertid de fleste lidet bevisende: enten kan de uden stor vanskelighed ændres, såat de stemmer med den pædvanlige sprogbrug (Eur. Or. 555, Lys. XII 26 [ikke 28] og Dinarch. I 89, som henholdsvis Kirchhoff, Madvig og Blass bar forbedret), eller opfattes anderledes (f. ex. Xen. Oecon. 17, 9 og 11, hvor vofiiita er lig sUo^a). Medens Dobrees xåXUov fore- kommer mig næsten sikkert, nærer jeg nogen tvivl om ægtheden af det efter den foregående udvikling temmelig overflødige dfÅvvea&M, der let kunde komme ind som glossem til avr^, og vil foreslå at skrive : xo< iv avtw tb \a/ivvB<r&ai xal] nad-etv xdkkiop xtX, ; om det tilføjede xal smlgn. f. ex. VI 72, 4. — Af ordene di' iXaxl(rtov xaigov tvxfig har Croiset en ret mærkelig opfattelse, den nemlig, at tvxtig er styret af did og selv styrer xaiQov („par le hasard d'un instant^); endnu mærkeligere er dog Steups, der mener, at ordene dfia d%ny . . . dåovg i sig selv ikke kan forstås, og derfor vil lade dem styre xaigov tvxv^ (»Q^it dem hdchsten Grade mehr der Erwartung als der Befdrchtung eines entschei- denden Eingreifens des Geschicks^), medens dt' iXaxitnov skal stå adverbielt („in kilrzester Zeit^). Hellere end at gå ind på denne opfattelse vilde jeg næsten, når galt skulde være, slutte mig til van Herwerdens „nefarium conamen^ (Stahl), at slette ordene (AOiXXov ?/ tov dåovq\ men det forekommer mig, at Thukydids ord er et ganske vist meget søgt og skruet, men dog forståeligt ud- tryk for den tanke, at de faldne krigeres død ikke var resultatet af deres frygt i dens kulmination, men blev højdepunktet af deres ærefulde opofrelse.
Kap. 43, 1. Dativen ty tioåsc, som Croiset og Stabl ikke berører, forbinder Steup ligesom Heilmann og Eruger med ngovfj- xorrag] snarere hører den til ^/tyovio, smlgn. IV 80, 3: 7'«7'fi- vr,<r&ai, acplaiv aQicnoi. — Krugers lettQ og smukke rettelse d<r<faX9- otBQOL har mærkeligt nok ikke fundet optagelse; forøvrigt kunde Tv/9jy, som Reiske savnede, temmelig let være faldet ud foran fi*/8(r^ax. Heller ikke Krugers konjektur ?> (t/) av xig^ som Croiset fejlagtigt tillægger Badham, har vundet udgg.'s bifald, og strængt taget er den mere sandsynlig end nødvendig. Om vfihg smlgn. spic. Th. p* 175. — (ycxovv xal tV noXiv ^s] skrivemåden wxovv har kun Croiset beholdt, medens Stahl og Steup nok så tiltalende skriver ovx ory, den første med den begrundelse, at det er paral- lelt med ovv III 95, 1; VIII 57, 2, på hvilke steder det dog synes mig blot resumerende, ikke soni her sluttende. Udgg. over^
Perikles' Epitafios (Thuk. II, 35—46). 245
BSBtter det henholdsvis: «on ideo certe, non tumen, non ideo (deshalh doch nicht). — § 2. naget tw (vxvxovti (tul %al Xoyov xo* %qY<^ %aiQia\ alle odgg. ere enige om at forbinde ivxvxovxi, med ntuq^^ i modsætning til Kruger, der af hensyn til den sæd- vanlige brug af naqå med dativ, der er indskrænket til personer, mente at måtte opfatte maigia som tw fiéllovit /^ovoi V 16, 1. Det lader sig heller ikke nægte, at de af Stahl og Steup anførte steder ikke have beviskraft for dette, da naqå i alle disse står om et lokalt, ikke som her temporalt forhold, såat Kriigers forklaring vist bliver den korrekteste. — § 3. Ordene xlfi ^vafAtig ficdXov t^ TOV åg^ov forstår Croiset vist rigtigt med Reiske og Kriiger som ohjeJctive genetiver til juvi^'/uij („le souvenir de leur valeur encore plus que du resultat effectif de leur action*^) og gør opmærksom på, at ved opfattelsen af Y^wfAr^ og igyov som aninms (se. posteri- tatis) og monumentum passer artiklen ikke foran tg^ov] Steup formoder da, at der skal læses t; tov. Modsætningen mellem OTfiX&v Im^ygaq)!] og afQa(foc fivifirf er i sig selv skarp nok, såat den ikke behøver at akcentueres endnu stærkere ved gentagelsen lipT'oi' og 7^w/Mi?, hvad Steup synes at mene. — § 4. I strid med den almindelige fortolkning er jeg af hensyn til ordstillingen tilbøjelig til at opfatte to Bvdaifiov og t6 dUlev&sgov som objekter og TO iXevd^egov og to evt^v/ov som prædikater, såat xqIvbiv er erUære for, forstå som, — § 5. ol^ iXnlg ovx tor' aj^a&ox] Stahl skriver nu efter Laur. rigtigere l'oriv. Uden nødvendighed vil Steup såvel for tankens skyld som for at opnå parallelisme med andet led {åXX^olg . . . xal iv oig) tilføje xa< foran dg. Det foran olg stående iv, som Kryger fandt påfaldende, søger Stahl for- gæves at forsvare ved et par steder, hvor iv styrer betegnelser for ting, ikke personer (Plat. Polit. p. 259 e, 285 b). — § 6. Foran ttX^eivaréga har Steup tilføjet aAX', hvad der bliver over- flødigt, når man forstår // ... xcixaatg ikke blot om nederlagets skam, men om den af fejheden resulterende ydmygelse (niiseria, amoindrissement). Derpå har Croiset og Stahl efter Bredows forslag slettet iv toi, som Stobaeus udelader; kun var det natur- ligere at beholde Laur.'s ordstilling: t^ fietn tov [iv tm\ fiuX Steup har foretrukket med Schneider at slette fÅBxn tov, hvorved aorist infinitiv, der dog vel har præteritums betydning, mindre passende står ved præpositionen iv, og ydmygelsen er jo ikke samtidig med, men en følge af den udviste fejhed. — Slutnings- ordene g^ver Laur. i denne form: «/uo re 'jr^'^trvfisrog xal nvnlfT&fj- tog ^åvmog, hvilket smager stærkt af interpolation; men måske er også »/uo Yi^vo/ABvog glosse til fisra ligesom iv toi til fisttt joi'.
Rap. 44, 1. Det forbavser mig unægteligt, at ingen af udgg. har optaget Abresch^s sidst af mig (spic. Th. p. 161) anbefalede ændring af to d^ til råd^; ellers bliver inifnoLvini rQa(pévxeg istedenfor det blotte itgåtfrianv i den foregående sætning unaturligt, eller også skulde man vente jgaffinag (se. toi*^ ts^vs-
I
246 K- Hade: Bemærkninger til
anag). Medens ClaBsen lod to ovtvxk afhænge af iniatartai (med underforståelse af ov), underforstår også Stenp med Stahl og Croiset éarlv til tb svtvxég, kun at den sidste vil forklare tb som demonstrativt pronomen, hvorfor de anførte steder (I 37, 2; 70, 3; 137, 2; II, 46, 1; 65, 5) dog kun giver en usikker støtte. — xal olg éwBvåaifÅoy^faal te o ^iog ouoUag nal ivteXmn^irtu ivrafiB^ tgii&fi,] Det har virkeligt glædet mig på dette sted at se Croiset fastholde overleveringen trods de mangfoldige angreb på den, idet han smukt oversætter: „et dont la vie å été mesurée de telle SOI te que la limite du bonheur et l'heure de la mort y (iy) coincident (^-).'' Stahl, som i testudgaven efter Poppos forslag skrev ev TeAevTY^o-oi, hvorved, som Croiset rigtigt bemærker, ofÅolag bliver uforståeligt, har nu med Reifferscheid tilføjet ij svdaifåovia eftor éyt8Xavti,<rai \ men jeg ser ikke rettere, end at hans hovedindvending mod overleveringen: „vitam non morte, sed in vita finiri absurdum est^, som jeg forresten selv ikke til- lægger nogensomhelst vægt, ligesåvel lader sig anføre mod denne læsemåde, da i, avdoufiovia jo begrebsmæssigt er lig v evdaificiw ^log* Endnu voldsommere er Steup gået tilværks, idet han istedenfor ineXevtlaai med forkastelse af Classens to forslag ivak- Y'rtCtti eller éXlvnrt&r,yat har optaget van Herwerdens irtalainfa- Qiaat og desuden ændret olg til oXi^'oig, fordi der formentlig i andet led måtte have stået ar med konjunktiv som i første, hvis begge skulde stå i forbindelse med to evnz/cV* Han overser derved, at overgangen fra det hypotetiske og generelle (oV ar — XnxtjiT^v) til det faktiske og specielle {olg — ^we^uer^r^tJ-ij) i høj grad undskyldes ved det indskudte åcneg oide fiév vvv. Heller ikke den derved fremkommende tanke, at kun et mindretal foruden livets lidelser opnår positiv lykke, synes mig efter hele talena tankegang at passe her og stemmer kun med den efter min mening forkerte opfattelse af det foregående, at lykken består i (to svtvxig i(Ttty) den ærefuldeste død, ikke med den anden, at et tilfælde som det foreliggende (to^^), at opnå en sådan død, er en lykke (evTv/eV). — § 2. /nifiTioy fih ow oida nei&eiy op xtX,] Siden Madvig (adv. crit. I p. 310) drog rigtigheden afnel'&eiv i tvivl, har dette sted været genstand for forskelliges behandling« Reifferscheid anså vel det absolute nal&eiv i sig selv for anvende- ligt, men stridende mod inlatartoi tb svrv/t^, som han forklarede som Classen; dog fandt han Madvigs ana&aiv altfor stærkt og foreslog selv nev&elv, såat /ailfinoy skulde betyde tungt, ikke vanskeligt. Steups ånak^elv (smlgn. 61, 4) er ganske tiltalende, men Qæmer sig vel langt fra overleveringen. Sidst er stedet blevet behandlet af Marchant^ der vil læse (fiil) no&Blv. — At ordene nat Xvnrj xtX. kun står i en meget løs forbindelse med det foregående, har Steup rigtigt set; men efter dennes fortolk- ning at lade også Xxnti (se. ^oriV) styre relativet av, såat xa* . . . vnofÅvi,fiatn og xal Xvnri sideordnes, er sikkert altfor tvungent, såat man viet hellere må læse Xvni]v (se. ol^oi ovø-oy), som fore-
Perikles' Epitafios (Thuk. II, 35—46). 247
slået af mig spic. Th. p. 175. — Alle udgg. læser med rette naiQacafiwog, der dog ikke, som af Croiset angivet, er Monacen- eis' læsemåde, men indført af en anden hånd. — Yaticanns's oufcuffB^eifjf som Classen holdt på, har også Steup ladet fare.
Kap. 45, 1. Ordene ror y^^ ^^ tuvtoi annq eioa-dsy inaivéiv havde allerede Classen efter forslag af Steup (rhein. Mus. XXYin 181 ff.) slettet; Croiset beholder dem og ligeså Stahl, der med rette lader d^m danne en parentes, såat natal . . . o^a fiåjrttv tov Åjrurya Og nat fioXig &y ... xgid^eitB knyttes nærmere sammen. I det følgende har Steup slettet rolg iSxn, medens Stahl mener at kunne hævde overleveringen ved at oversætte: invidetur enim viventibus propter aemulationem^ hvad der fore- kommer mig at være overordenligt tvungent. Mere tiltalende er Croisets konjektur n(^bg tuv {%bv Laur. og andre hdskr.) åvrina- lav (eller tov avrmcfAov), „de la part de leurs rivaux^; Steup gør herimod gældende, at der i andet led er tale om dem, som ikke står andre i vejen, ikke om dem, som ingen medbejlere har, en indvending, der falder til jorden, når man med Steup selv opfatter oyja^(ayi<nog aktivisk („neidlos'', ikke rivaliserende).
Kap. 46. I modsætning til Kriiger, der forstod xal ifiol ligesom xal Ifié 35, 3, lader Steup rigtigt xal korrespondere med xal foran e^&), hvortil også Stahl synes mest tilbøjelig. — § 2. v\v dé ttnoXo(ffVQafÅevot ov fiQO(n]xei ixaarog ono/cj^eira.] Ordstillingen gør det rimeligere efter Laurentianus (Ixaora}) at læse éxåatta. For ånoxfogeitB giver det samme håndskrift aniTBj der står såvel i Platons Epitafios (Menex. p. 249 c) som hos Pseudo-Demosth. LX 37. Da der på førstnævnte sted ligesom her står ånoiofpv- fåfiarotj forekommer det mig sandsynligst, at Thukydid ikke har ladet Perikles afvige fra det traditionelle udtryk i de formelle slutningsord, men at aTro/cti^eTre er glosse til »mie. Med Steup at antage dette udtryk for mere ngel&ufig*^ for afskriverne og indbragt på denne måde synes mig ikke videre begrundet.
Til disse bemærkninger, som forhåbenlig kan give en fore- stilling om, hvorledes udgiverne har behandlet det i sit slags be- tydningsfuldeste og for fortolkeren vanskeligste afsnit af 2den bog, turde det måske være heldigt at knytte en almindeligere karakteristik af de tre kommenterede Thukydidudgaver, der for øjeblikket vel kan siges efter Eriigers originale og stadig meget værdifulde arbejde at indtage den væsenligste plads i studiet af denne forfatter. Hvad nu først dot kritiske angår, differere de tre udgivere ikke synderlig fra hinanden: ganske vist hævder Stahl i teorien Yaticanus' fortrinlighed, men i praxis tager han dog så meget hensyn til Laurentianus, at han nærmer sig stærkt til Croisets eklektiske standpunkt, og noget lignende gælder som ovenfor antydet om Steup. I det konjekturalkritiske er Croiset mere konservativ^ medens Stahl og Steup snart bruger kniven, snart undlader at foretage meget lette og sandsynlige ændringer. Større er forskellen på exegesens område. Stahls
248 Hnde: Bemærkn. til Perikle«' Epitafios.
kommentar er sikkert den indholdsrigeste, men skæmmes ved
en trættende bredde og vidtløftighed, som tilmed ofte finder et
uheldigt sprogligt adtryk; han har afgjort givet diskassionen
med modstandere altfor stort raaderum i sine spalter. Croiseta
har sit største fortrin i en vis fin takt både med hensyn til
indholdet og det sproglige og admærker sig ved koncis knaphed,
men lader dog hyppigt læseren i stikken. Om Steaps arbejde
er dommen noget vanskeligere, da han har været så stærkt
bandet af Glassene; imidlertid synes udgaven under ham at
udvikle sig til det bedre i retning af ædruelig betragtning og
klarhed i fremstillingen.
København, jan. .91.
Karl Hude.
Mindre Meddelelser.
Cnniedirae Aristnteieae.
(Ad Aristot. Renip. Ath., iterum ed. Kenyon, Londinis. 1891.)
Cap. 2 (p. 3 v. 9. T(bv xat« tiJc noXiteiag [oiQX^ Hh f**^"] i/eiv. *)] Genetivus stare non potest; rescribas t?^v noltTslny [idem invenit Wyse].
C. 6 (p. 15, II). /pewv tt[7io]no7icxc in[o]lr,<rB xal rwy iditav xal TOV drffioaiav^ &g (Tfiiaot/^eiav xakoviTiv, æg ånoaeKTOfAevoi (anofrt^ aafisvot cod.) rb ^agog'^ Pluralis åno(Tei(Ta(ievoi> si recte se haberet, ixaXecay vel ixaXovv (se. ol tore avdgwnoi) baud dubie praecede- rct; nunc åno(reKTot(ÅBvow (se. tov 2'oitci}ya) vel åTioaetaafÅévov resti* tuendum est. Nam medium pro activo positum apud scriptorem huius aetatis nihil certe admirationis håbet. — Infra (p. 16, 4) quod scribitur: ug d' ol [xexrijj^évot, ^XaaqtrifiBiv xal avtbv xoivtwuv^ aut in verbo [nBxxri\fiivoL aliud participium, velut Povlofieyoi^ latet [in idem incidit Wyse] aut pXct<rq>fifiBlv ex ^Xaaqti^ fiov <r t cor- ruptum est. Sed certiora apographum ipsum, quod summe desi- dero, dabit.
C. 8 (p. 22, 3). (Tfjfieiov d' tu xXrfQarhg inolr,(T(xv ix twv Ti- /uij^oTOjy o TiBql tav rufiicjv vofiog xtA«] inoir^Gov editori vel typothe- tae deberi videtur; nam Aristoteles haud dubie inol-naBv (se. o S6Xviv) scripsit, cf. initium capitis. Ceterura nnte oii et post
') Qui editionem ipsam in maoibus noo habebunt, id praemonitos volo, uncis quadratis ea inclnsa esse, qnae cam plane legi nequis- sent coniectara sapplereutur.
Hade: Coniectarae Aristoteleae. f249
ttfififiént9P distingnendam fait. — Infra (p. 24, 8) quod scribitur: jtal TO nlAajtt x<u to fiépara xSxv noXnaw dt8if,Q8i (ty taiv Jigeonajreå- X&9 fiavl^)y nohtixcjy reBtitaendum est, cf. c. 3 (p. 9, 1): ditaxet di TO fiilsiaTo xo* to fii'jriata xCtv iv rff nélaé.
C. 13 (p. 36, 9). (Trffiéiov d\ lui fista tr,y (an excidit twt?) tvQayvatv maiéarainv inoifiirav diatprffuafÅiy xtå.] Quid vocabulum dio<]pi;/ui(r/u6$, quod editor liberios, ut levissime dicam, proclamation vertit, boc loco sibi velit, me non intellegere fateor; sed baud dubie dm- iffflfpiafibv rescribendum est, quod de civibos qui iniuria civitate ntuntur (fro^/^ofrxoA, oi i&i ^^vai /ut) na^aqol, cf. supra) soum locam håbet [hoc ante rae viderat Sandys]. Ceteram énoiir aavTo malim.
C. 15 (p. 41, 13). nat ngCnov fiév (Fvvwni<rB negl tov Biq(ioLio¥ %6lnov x^9^ xil^ oiv &xnrB scribendum. — In extremo capite (p. 43, 3) post verba r&y Idicav excidisse eiva«, ex „corrigendis^ docemar; immo fielvai scriptum fult.
C. 16. Extrema verba capitis (p. 45, 9) sic fere rescri- benda esse videntur: iav uvBg inl tvgotyyidi inavttrxCnrtai f, i^g <rvpia&Kn7^ ir,v ivgayyida xtX, Paulo supra (v. 7) potius ngbg Tr,y tvgawlda (cf. adnot. crit.) editum oportuit.
C. 17 (p. 45, 16). e<p[t7']ey fag to Xoina.] lyev^^ey scrip- tum foisse potins opinor. Proxima sic scribenda sunt: dib xal qxKtfsgijg Itigovtn (pt) (paaxovieg xtA., neque infra (v. 22) ngoaf^otfov- TS^, cam XOT87/OV, non xaiicrxov praecesserit, pro eo q. e. ngoa- ^ovteg stare potest.
C. 18 (p. 48, 18). — iVo tt<T8^r,aatev o/uo xai fivoino tt/ev- veXg årBXorteg xtA.] Nescio an permutatione litterarum sane audaci iyaj'BXg rescribendum sit.
C. 19 (p. 50, 5). — f,doy iv toig trxolioig aiai' alal Atxffvdgioy xtX,] aki haad dubie aut in al ni mutandum et cum scolio qnod laudatur iungendum (cf. c. 20 extr.) aut ut dittographia inser- tom delendum est; Athenaeus quidem (XV p. 695 e) oeol semel modo exhibet. — Infra (p. 51, 12) pro inB^ioyiag rescribas vtib^ lértagy cf. Herod. V 65: v n Bxri&éfuyoi /o^ c^cj t^^ X^*i^ ol naXdBg tSnf Jlutntngandéav ijilijo-ay [correctionem praecepit Wysé],
C. 21 (p. 54, 7). dia Tovfo ^6 ovx Big dcufdsjxo (ftvXåg avvéja' ^øy, ^71 [cj^ oJvToi fiTj avfi^aiytj fABgi^eiy xata tåg ngovnagxovtrag tgit- Tt'$ ' rfVay fag ix jertagay qyvXbjy dædaxa tginvBg, okrr' ov [cruyJenA- niBy ayafAiff'jrBa&ai, to nXi,&og.] Verba l<ray . . . rgimag in pareuthesim redigenda sunt, ut enuntiatum q. e. ojot' . . . nXi,&og artius enan- tiato q. e. 6n(og ... t^itti*; applicetur; sed post avyéntntey, ni faller, particula av, quae sane ante litteras av- facillime excidere potait, addenda est, ut haec sententia evadat: quod si fecisset, non contigisset, ut muUitiido misceretur, quod ipsum voluit Clisthenes, cf. p. 54, 2: åya/ii^at SovXofisyog xtA.
C. 22 (p. 59 — 60). ixvafiBvaay roi^g iyyia ^gxovxag xata apvXag ix tay ngoxgi&értay vnb t&y druioxtay neyxaxoffiay (énaiiy coniecit Kenyon) toig fittn riv ivgavyidn ngmov xrii.] Quid hoc loco
250 Car. Hade:
dativuB tot g sibi velit, nullus intellego; fortasse scribendom tcts quod satis apte cum ady. ngCnov (tunc primum) jungitur. — lafra (p. 63, 1) quod or Xé^av oti /^f/craim totg /^Y/iacriv xfi* Bcribitur, u ti scriptum oportuit [ideip vidit Wysé}, et v. 3 post vb. atqécuji distinguendum fuit.
C. 27 (p. 74, 9) nqlaxov, non ngdnov verum est [in idem iuoidit Sichards], nisi forte rectius ngo tov scribi Jackson iuBsit. — Infra (p. 76, 11) dq>^ &v oluurfal rivBg x^^^^f (^* tov; dmcttndg) f^evéa'&ai scribendum suapicor; neutrum enim plaralis xelgiii (cod.) de rebus in peius conversis obscuriua est.
C. 28 (p. 77, 2). avx svdoxtfiovtrta %if nctgå Totg ini9iMåaar\ Articulus Toi dittograpbiae terminationis praecedentis imputandiu est [occupaverunt et Ridgeway et Wyse]. — Infra (p, 78, 4) nescio an pronomen åriifav rei oppositae (rot* di^fAov) antepoaitum ferri nequeat; fortasse evn6(f(av latet, cf. p* 77, 14 [ia&lw et p. 78, 4 et p. 77, 15, hoc quidem loco iniuria, substitutum vult Wyse],
C. 29 (p. 80, 14). /uBTot xifV h £iKeXUf ^evofÅénpf diaq>OQar xri.] diaifOQov corruptum esse recte Kenyon docet, sed quod vocabu- lum rescriptum vult, diaip&ogayj nimis grave est; equidem crvfi- qtoQov malim. — Infra (p. 82, 5) non ngoM,a8igj sed ngocxlifaatg scribendum, cf. v. 7 : n^ocrxa^Tac [consentit Wysé],
C. 30 (p. 84, 8). Tovg dl élkrivotofiiag oV iav diaxBi(flioai ta Xf^rtfAota fii, avfi^ovXeve^y.] Pro verbis oV éocv, quae intellegi prorsus nequeunt, or av vel oV (ty scribendum suspicor.
C. 43 (p. 111, 7) codex ooai rj/iBQat exhibet, quod editor, quia formå dissoluta scriptoribus bouae aetatis parum comprobata esset, in 6ei}/iégai vertit; sed extant tVo crij [Xenoph.] rp. Atb. III 4, bcoi /uYjVfi; Demosth. XXIV 142, o c at fjfiéQat denique apud Thucyd. VIII 64, 3 ex optimo codice, Laureniiano, ipse restitui, cff. mei comm. crit. ad. Thue. p. 64.
Hae emendatiunculae cum perscHptae essent, ephemeridibus Anglicis temporis recentissimi (Acad. nr. 979 — 981, Athen. 3302 — 3305) inspectis earum quasdam a philologis Anglis, quippe libri Aristotelei aditum promptiorem habentibus, praereptas esse cognovi; quas tamen, cum et conseusu quodam modo confirmari et nostratibus certe haud ingratas fore existimarem, tollere noluL A. d. VII. Id. Mart.
Carolus Hude.
Additiunculae.
Dum ea quae supra posui segnius typis excuduntur, plura mihi occurrerunt, quorum quaedam subicere libet. Pauca Her- werdenum (Berl. philol. Wochenschr. 1891 nr. 11) mihi prae- ripuisse postea repperi.
C. 31 (p. 87, 4). Tolg dé vofioig oi iav te&cjaiv xiL] av, non i^ay scribendum fuit. Infra (p. 88, l) quo modo locus graviter
Coniecturae Aristoteleae. 251
corruptuB q. e. elg ^^ tw aXXow X9^^^^ ^^' sanetur, non expedio, nisi quod ij'fip^ai scribendnm esse videtur; sed haud paulum ad sententiam profectum sit, si particulas tVa et luay locum inter Be mutare iusseris: in futurum, cum quadringenti in quattuor ffCmturias^ disMbuH sint, ut civibm cum ceteris senataribus fieri Uceat, ceniumviri eos distribuant Cff. pp. 84 — 85.
G. 32 (p. 89, 6). Post t^/oy ante tlf, ni fallor, jb excidit.
C. 33 (p. 90, 10). fiia'&oqiOQav] Rescribatur fii<rd-oq>6Qov (Herw.).
C. 35 (p. 93, 18). xal tag aXXag a^/ot^ x(nct<nr}<rayrBg éx n^o* m^lttav in j&v /lil/ctiyj Qui i Hi mille sint, prorsus obscurum, et quingentos ex selectis ex mille viris eligi subabsurdum fuerit. FortaBse q>vXcjw scribendum, cf. v. c. cap. 31 v. 4. — Infra (p. 94, 5) post dioutBlv fortasse Katn excidit.
C. 36 (p. 96, 10). tdo^Bv et ^;'7'6;'^f)r/i|UfVci)y (Herw.) rescribas.
C. 37 (p. 97, 9). Alterum 7/ spurium est, cff. quae sequun- tnr: w — a^qporø^ciiv xrX. — Infra (p. 98, 7) post ngéa^sig aut då aut Tø infiereudum.
C. 38 (p. 99, 14). Cum orrt> inepte ad Ti,y Movyvxiav refe- ratnr, ovtovg (Herw.) rescribendum est.
C. 39 (p. 100, 17). %bt¥ *A&fiyai(av (jCp) h aarai fietvartav (Herw.), V. 24 fort éxocté^oig, p. 101, 5 åxoneQov, v. 10 (di) iSkotn, V. 13 nglv (or) ånojrgtttpiiTai scribendum.
C. 40 (p. 103, 21). ii^ovfiBvoi TOVTo ngckov åqx^tv fiiv xii? o/twoiag,] Godex non /uøy, sed dev exhibet, in quibus litteris haud dubie delv latet. Infra (v. 23) cum neque activum neque aori- Btus apta sint, dilt/ioi x^aTi^o-ayre^ restituendum.
C. 41 (p. 104, 9 — 10). Si [i^ovei]aw recte suppletum est, in versa proximo avzov^ non avivv scribendum. Y. 13 ante "lavog fort. ^ excidit. Infra (p. 106, 4) ivonti Jyj, v. 12 åyeXfjXv&aaiv, V. 17 (to) noXXtt scribendum.
C* 42 (p. 109, 6) diB^ajrovat, v. 7 ^^vofiivfig, v. 13 avfifii- ^W'oyToti {ovfÅfivjftiiv u dubitanter editum est) conicio.
C. 43 (p. 111, 10). xai V Ti ov xa^/^xei subridicule scribitur. Nonne »a^oTi ov xa^éaxr^ne {quoad non trdlaticium est) scri- bendum ?
C. 44 (p. 116, 5). xal tov d' a<]p87yoi potius scriptum fuit.
C. 47 (p. 120, 21). TCJi' fiév *(iiv* ttpa^gdipag iv f^Q(tfifi(ne[ioj]
afiipoig] ttfiBvwv probabiliter coniecit AfVyse; ullima fortasse to ve (ttad-ovfiivovg sunt.
G. 48 (p. 121, 11). évre\*&ev iYY^YQf*nxni (Herw.) restituatur«
A. d. XI. Kai. Apr.
C. H.
252 M. Cl. Geriz:
Til ArisUteles^S M^iivaiav nolttaia.
Det er ikke vanskeligt at g5re Konjekturer til dette Skrift, da Udgiveren Kenyon (endog i 2. Udgave, hvad man med Bette kan dadle,) ikke har været tilbørlig opmærksom paa Texten, hvorover man dog ikke bør glemme hans andre Fortjenester. Af de Rettelser, jeg ved den første Læsning havde optegnet, har jeg senere fandet mange tidligere fremsatte af flere Englændere (i Academy og Athenæum indtil 21. Febr.) og Tyskere (Blase og Diels), og dem vil jeg ikke gentage her; jeg skal i al Korthed fremsætte det væsentligste af, hvad jeg har tilbage. Jeg citerer efter Sider og Linier hos Kenyon.
p. 5, 3 : imnLonéoT'n [9/ TroAeJfio^/roc dia tb fBviad-ai . . (to ogsaa Blase), p. 6, 6: na^axoQTiaåvTtav lav Kod^gov éviav] t^ agxcm do^ay
p. 6, 12: toig ini&hoig avvav^rf&eUra (c'^-avy).
p. 9, 11 bør der om den af Drakon indførte nye Ordning, siges i Impf. (som ellers i dette Stykke): anBåidoio [{] noUtsia tdif onka naqBxo(Aévoiqy ikke ccTreJfJoTO.
p. 11, 5 sqq., efter at Census og de andre Betingelser for Stra- tegers og Hipparchers Valg ere nævnte, kommer der i de følgende Ord et mærkeligt xovg n^watg dumpende ind og i den næste Linie et lige saa mærkeligt tw Y'^ovg, Da jrirog utvivlsomt intet har at gøre her, ere disse sidste Ord vist- nok en Fejlskrift eller Fejllæsning for tov téXovg, og disse to Ord bør vist omstilles, saa at hele Stykket lyder: tot- tov S'idai [elvat xnl] tovg n^vtaveig tov téXovg' *al tovg <r. X. T. Innagxovg fÅéxQi> ev&wæv [op/eiy, ioyierjxo? déna tot nvtov télovg dexofiévovg ovneg oi atgatifjrol xal oi 'innngx^^- Er dette rigtigt formodet, har Prytanerne i Drakons Raad af 401 Mand ikke været et vexlende Udvalg af Stammernes Raadsherrer, saaledes som senere i Kleisthenes's Raad, men et staaende Udvalg af de fornemste, og de militære a^/oi er blevne valgte paa ubestemt Tid, eftersom Forholdene krævede det; begge Dele vilde stemme godt med Forfat- ningens aristokratiske Charakter.
p. 12, 2 bør der hellere suppleres: ngo toi- 7tayt[ag nag^sl&B'iv (se. ég titv oQX'f,v).
p. 13, 1 — 2: anéttitBv o fitv n. tgBlg dgaxfiug, o [d*i]nn8vg ^v', o ^BvpTrjg di fiiav,
p. 14, 5 maa der i St. f. ini]Xctvv6v staa et andet Ord i Pressens, maaske ^TiaÅ^vyexa«.
p. 14, 8 havde ogsaa jeg tænkt paa ^ttret (i St. f. ^iaBi); men rigtigere er vel o-'aVei— ■ cvyece*.
p. 16, 4 — 5 havde jeg tænkt mig saaledes: ik ^' ol [nBigcr] fÅBvoi ^Xtt<rq)f)fiBlv, xal avtbg ixoivévBi, Der kommer en lille Anakoluthi ind; men Meningen tillader næppe at lade
Til Aristoteles' !d^aiwv TtoXttM. 253
ual avtbv noivfovbiv staa, afhængigt af avvé^ti, — Lin. 16 fordres der Aor.Inf. xottaQQvnfivai, og vist ogsaa i L. 13: ånex'O^éfT&ai,
p. 20, 3. Der kan ikke staa 2 Pentametre; og da DifiloB er afbildet, er det vel ogsaa ham, der har rejst Billedet; alt- saa bør der vel staa: Jiqukog Xv^bfiiavoq ti,vd' åvé&tixa ^Boid^. I det følgende, som ganske vist er korrupt, bør Tfjv Innådo, vist indsættes efter eiXojrfoiBQor, hvor det savnes (L. 6), og der maa da skrives: xo^ naQitntjxep Xnnog f infAOLf^TvqUjv (Blass : ix tojy agKnagar) €jg tovto (p * diftixov . . ofABitpéfiByog) atifiaivov a a*
p. 21, 4: o^ [éxå(r]tti ngox^lweie jw (pvX(oy, Madv. § 132 d.
p. 24, 7 — 8: wnsQ vn%Qx^ **• ^- Maxonog over« (Krtiger 56, 3, 1 eztr.) t^g noXueiag i g ta nolXa.
p. 27, 1: onæg ri t^g xifiascjg ixn [^ ^iM^ x^v(fog (ikke xvgtog), dr* p. 94, 9. — L. 7 vistnok: ngo di Tt? vofia&ealag inoiriira[t d ti,v toiv /^Jea)^ unoxoniflf, — L. 13 er det, for at Bemærkningen skal have nogen Mening, vistnok nødvendigt efter dldgaxfiov at tilføje nogle Ord som: tots If i^iy^io TfiT^a^^ot/juoy. Ogsaa det næste er korrupt, navnlig er ^fuvGOLg med Urette henført til fivug i St. f. til xoXolvxov\ tænker man paa Forholdet med den attiske Haudelsvægt, maa man formode: inoitiae ds xal tna&fiov ngog to vofitafia, tgeig xal 6^do7ixovxa jÅVctg to %6t.XoYtov ayov véag; cfr. Hultsch Metrol. § 25, 1.
p. 28, 7 har flere i 8t. f. det urigtige åno^rifiloLV ilo^itrato for- modet inoiiivato, og Mayor mener, at dette virkelig staar i Haandskriftet; men det kan ikke være saa af Hensyn til den følgende Infinitiv oleo-i^oti. Jeg formoder énijiriaato, cfr. Plut. Sol. 25 extr., Soph. El. 1124.
p. 30, 12 — 13 formoder jeg, at de korrupte Vers bør skrives saaledes: ^Ejri) dt tw fiir ovvex^ å^opfildrovv \ diffåov t/cjv, tCjv nglv Tv/wy t' tnavaå /m*f, | av/i/jtagrvgoirj taW &v xiX. — a^orrjXaTow (billedligt om Statsstyreren, cfr. p. 31, 18: xhxqov Xa^dw) er fundet af Blass; Tv/tøy^av/u^o^b/y'
p. 32, 8 bør der staa Adverbiet diaqtqådriv'^taggifitiv. — L. 14 bør der vel af Hensyn til Medium inaracno staa : otx &y xaxitrxB Xi,fi or, og saaledes vel ogsaa p. 31, 20; begge Steder mener Solon, at en anden vilde have gjort sig til Tyran.
p. 33, 3 — 4: ov xatétnticav fi^/ovra.
p. 42, 5: xal xataXa^ay [jriy noXtjy, — L. 11: [éntTtidég 5^ iq>d>y]fi(Tev fiixgvv,
p. 47, 11: ^Tv;'Z«y«' T^g ovtog fiiv (ja) inagxåfteyog (se. t^^
nofjinlg), p. 50, 12: oixodofielv no-O-Bv avnogiiVtiPteg /^ij^erTtør. p. 53, 19: ngmay fih avvipeifiB ndvrag aig dixa (pvXai;, cfr. p.
54, 8; 104, 14; 174, 3. p. 56, 7: ov yog unartag xniigxBv (se. ngoawjrogBvaai) inlxoigténoig.
254 M. Cl. Qertz:
p. 60, 1 er Tallet neyiaxoaiatv utroligt; der skal vel staa new to-
xociofiBdlfAvaPt idet disse vistnok den Gang endnu alene
kande blive Arcbonter; naar innéig bar faa^et Adgang, siges
ikke, men Kenyons Formodning S. 73 er meget sandsynlig.
Det følgende roXg bavde ogsaa jeg rettet til tots, p. 64, 8: Navnet er vist ^Yyftixl^, cfr. Pint. Sol. 10. p. 76, 7: og idåxei rav noXuevfi at ar Biinfpjtr/Q bIviu t^ /iB^tmltiL
L. 9 bør der staa Komma foran didåpnty saa at denne Inf*
henføres til (rvfi^ovXBdovTog ovt^. p. 91, 6: cfr. Xon. Heil. I. 7, 32; Diodor. XIII. 99. p. 94, 5: tiQOtnnoiorvio diaxaiy trpf natgiap nohtBiop, p. 95, 2: iåy /lij fittvtawri']ri,Q(ag '<C7jq>ttQiidx(av fj vévov ¥vbmbp^
7/ Y^vaixl nei&ofiBvog, cfr. Dem. 46, 14 (Wyse og Blass have
været inde paa det samme), p. 96, 9 : savnes Inf. éxq^iQBiv efter vnsQaffallovTo, men staar paa
et umuligt Sted i L. 10. p. 97, 1 : TovdB <roy>- xgonov] lige saa p. 17, 8 (Blass) og 82, 11. p. 101, 9: Maaske: d[(ad8x]n '^fief^ojv; i alle Fald er Sia galt, og
Fristen synes for kort. p. 102, 1 : iv xoXg <Civ Tw otaxet, tok> t« <[« vt a^- TifAri/ÅCtta notQBx^fiWO&g, p. 103, 13: (ifin -<^e> doxovmy. — L. 21 er fih aabenbart g^t;
men Hdskft. har dsy, som bører til næste Linie, hvor der
bør læses: iv dé talg aXlaig noXeaiv ovx ot» ovdip x&
ngooTi&éttat xtX, p. 104, 12: nQmti iikv yaq i^ivBJO \x]cttd<na(ng tolg s^ ^(fXV^
^lavoc xal tav fjiet avrov (TxrvoixtiaavTOiv (til Dels med Blass). p. 105, 2: nqmri fiexa jovzol [vtay] sxovaa nokneiag rd^iv xrX. p, 111, 10: x«^' o,T* xa^ifxet (ov er Begyndelsen af ovro* og
maa have været punkteret), p. 112, 14: <CneQi^ gjv av ^ovXrjtai, p. 113, 10: rag ts xXJ^dag Tc5y Ugav.
p. 119, 8: déxa, xXT^[QOVTai S*]eig ix tifg qAjXttg, som i L. 14. p. 120, 13: te[X6vTciivjog tov] iviamov. p. 121, 11« ivtav-d-^ i^yé'jf'Qantat. p. 122, 5 — 6: 8v&vvttv wy t* tdlnv av te d[rjfio<riav] ifi^aXia&a^y
cfr. L. 11—12. p. 125, 1 vil Læsemaaden efter Kenyons noget usikre og næppe
ganske nøjagtige Angivelser sikkert blive denne: ivrbg C
(«=»5«xa) isia^luiv <Cdno tov> rstxovg, p. 132, 3: nai^d xovg éncivvfiovg. — L. 12 er toig diatrfixng
rigtigt; ellers kunde der ikke være Tale om lq>B(ng, p. 135, 3: TioAcTs/otic betyder ^Dekreter om Borgerrets Meddelelse^, p. 139, 15: nqog xhv Xi&ov, v<p' w xd x6(åi éaxlv, cfr. Dem. 23, 68. p. 143, 6: (va d'[^| Ev/ioXnidav fva] S* ix KfiQvxotv (som hos
Harpokration). — 7: inl Arjvalw, xavxa d' iaxl [ndxqta. xlf^v\
fiåv o\v nofinijv xxX* — 10: diaxi'&i^ai. p. 144,5: <o?> dy fiiv ix rrgovoiag (eller: dv fiiv ix n, <w^>).
Til Aristoteles' Li^ijvauar nohtna, 255
p. 145, 2: xal 6 (pev^tav anoloy'^siTat n. év nXoUa. dixaiovat, xjL — 9: ov5' elg tr^v »[yo^Joty ^[sdoTat ^J/u^aXeZy avtia. cfr. Dem. 24, 103. 165; Wyse var her omtrent falden paa det samme, og ligeledes strax efter: otov Hi xig <C(*r,'^ eldt^ top noir,<Tttrta^ ræ dgatrarn (neutr.) ila^'/ctyet; der er Tale om Domstolen inl ngvravBibt. — 13: maaske: jov åXaXæv icxov. p. 146, 8: Totv ^s TV V^^Ii ^»xa^ovTd^ ; der menes de 40, se p.
122, 11 sq.; 130, 9; 132, 4. p. 148, 12: avlXi^nat dé%6 tXaiov, — 15: ^7rcaXei=-„bortforpagtede**. p. 149, 17: (TTQajfijrovg déxn, nqéiBqov fiév . . . p. 152, 5 : xvQiot då jany aviav bI(tiv (ovneg oi (ngaTr,Yol xiX. —
6: 'jrlverai <xo*> tovtcjv. p, 153, 3: xXfjQovfisvai, <Co«>> dirjQovrto xrX. p. 159, 1: e;f8* S* fxacnog dixa<n\g [fv] nivdxiov.
Af de Rettelser, jeg har fælles med andre, vil jeg dog nævne: p, 100, 1: ^arXXog 6 ^Axsgdovaiog; p. 120, 20 sqq. : TtQvin- yalag. a[wdiotxet S* ttvToig?'\ , xal o ^acriAei'^, rug fiia&cjaeig tojv TBfievSiv mfaygatpag év yQanfiatB[loig XBXBvx^cufiévotg] p. 122, 18 og 19: tgixstv, 23 og 25: « n o/etpoToyijcrr ; p. 141, 8: xal o^/a- &e(!U[Qovg t]oi r(^taxovtoQi(a , cfr. Boeckh Staatsh. 11 p. 95 (Torr: a^/ii9«cu^ov^) ; p. 142, 2: yovåav xaxtoaBtog; p. 150, 6: Tf.^ X^i^hS (d. e. ^IlBTiavBittg, Thukyd. VIII, 90) ^m^eXotvrm; p. 151, 10: Xal ixxriQvl^ai, Lys. 3, 45.
24. Marts 1891. M. Cl. 6ert2.
De dvobns ioris Hosteilariae Planti.
I, 1, 10. Duo servi altercantnr, qnornm Tranio alterum Grumionera servum rusticum reprehendit, quod clamore et voci- ferationo ante aedes utitur expostulaus Tranionem, qui et ipse egreditur et Grumionem verberat. Tum Grumio: Perii; cur me verberas? Ad haec Tranio: Quia tliuis. Sic ex cod. scripsit Ussingius, ceteri Qllia tu vis, utrumque parura apte; nara dicen- dnm erat: quia clamas (v. 6 quid iibi hic ante aedes clamitatio est?), Potest igitur fieri, ut in litteris illis (uiuis) lateat verbum ignotnm ex genere onomatopoeiae ortum (velut jlijis) de clamita- tione bubulci, qua solet boves agere. Cf. vocabulum a Festo (Pauli exe. 104, 7 Mnell.) notatura, quod est iugere, de milui avis cantu (:,iugit miluus, cum vocem emittit" gloss. Isidori).
III, 1, 54 (v. 570). Scribendum videtur Quid ego hue recursem^ ut [pro aut] operam sumam aut conteram? Nihil se impetraturum, ait danista, recursando nisi ut operam in hac re ponat aut adeo perdat. Quo modo factum sit, ut vocabulum ut in aut mutaretur, cum alterum aut sequeretur, facile intellegitur.
C. Jørgensen.
256 Nekrolog.
Nekralog.
Vilhelm Trenckner.
Den 9. Januar d. A. døde Palisten Vilhelm Trenckner, en stille Videnskabsmand, kjendt af Få, selv blandt vore Lærde. Han var født den 26. Februar 1824, blev altså benved 67 År. Som Søn af en indvandret Tydsker, Rugbrødsbager Tr., blev han sat i Petri dentscbe Realscbule og confirmeredes derfor på Tydak i Petri Kirke. Derefter blev han privat forberedt til Examen artium af cand. theol. H. G. Bohr, den siden så bekjendte Be- styrer af det von Westenske Institut, og bestod £xamen i 1841 med bedste Character og med Udmærkelse i Fransk, Tydsk og Arithmetik. I sine første Ar ved Universitetet hørte han Fore- læsninger under Madvig, og han fremhævede i sit senere Liv oftere, hvormeget han havde lært af Madvigs ypperlige kritiske Noter til Cicero de finibus. Efter at have gjort Bekjendtskab med Raskes Skrifter, vendte han sig først til Sprog i Almindelig- hed, senere specielt til de semitiske Sprog, blandt hvilke han især blev dygtig i Arabisk, men da han havde begyndt at studere de oldindiske Sprog, lagde han det Arabiske på Hylden og concentrerede tilsidst fra 1855 sine Kræfter om Pali. Han afskrev, tildels stenographisk, sågodt som alle de Pali-Manuskr., som Rask havde hjembragt fra Indien og overgivet til det Store Kongelige Bibliothek, og samtidig dermed begyndte han at samle til et Pali-Lexicon. Disse Samlinger, som upåtvivlelig ere de righoldigste, der findes, fordi Trenckner havde så stort et Mate- riale i Afskrifter, ere nu, med tilhørende Afskrifter, af den Afdødes Arvinger skjænkede til Universitetsbibliotheket. Tr. var 55 Ar før han fremtrådte som Forfatter. Han har udgivet 3 Skrifter, som ere anerkjendte som noget af det Bedste, der er fremkommet i dette Fag, nemlig: 1. Pali Miscellany; Part I, London 1879; 2. The Milindapaiiho , London 1880 og 3. The Majjhima-Nikaya vol. I, London 1888. Disse Bøger ere alle trykte i Kjøbenhavn med latinsk Skrift, men forlagte i London. De udmærke sig ved en sjælden Correcthed, og den første indeholder en Fylde af ypperlige Oplysninger til Forståelse
af vanskelige Påli-Ord og Phraser.
Y. F.
Fra Epidauros.
BemærkniDfrer til de ndgrivne indskrifter af Chr. Blinkenbrrg.
Ifjor udgav sprogforskeren Johannes Baunack under titelen Aus Epidauros et epigrafisk studie, delt i to hoved- afsnit: det forste indeholder væsentlig en række textændringer til en stor mængde af de tidligere udgivne indskrifter, det sidste en indgående behandling af den vigtige tempel-stele samt en ny udgave af dennes text på grundlag af forfatterens egen undersøgelse af stenen; i slutningen af 1888 havde B. nemlig opholdt sig en månedstid i Hieron for at tage nye afskrifter af de fundne texter. For det nævnte værk forelå afsluttet, udgav han i Philologus 48. Bd., s. 391 IF. udbyttet af sin undersøgelse af den stele, som omhandler grænse- stridighederne mellem Epidaurierue og Korinthierne. Da han til behandlingen af de øvrige indskrifter har valgt den mere rummelige ramme, som et særskilt skrift frembyder, tor man vel nu betragte hans meddelelser om de tidligere udgivne indskrifter som afsluttede.
Bauuacks bog er anledningen til, at jeg her fremstiller udbyttet af mine undersøgelser af de samme indskrifter. I foråret 1890 havde jeg lejlighed til to gauge at opholde mig en kortere tid i Asklepioshelligdommen. Der forelå den- gang endnu intet af Baunacks arbejde, ialfald var endnu intet deraf nået til Athen. Det forste, jeg tog mig for, da jeg kom til mit bestemmelsessted, var en sammenligning mellem den udgivne text og de steler, som indeholder for- Nord, tidvkr. f. fllol. Ny røkke. X. \^
\
258 ^^^- Blinkenberg:
tælliDgerne om miraklerne i helligdommeD; senere nnder- kastede jeg de andre indskrifter, som står i direkte for- bindelse med gudsdyrkelsen, en lignende undersøgelse (tempel-stelen og indskriften angående grænsestridighederne måtte jeg opgive af mangel på tid). Da jeg efter min til- bagekomst til Athen var ved at bearbejde resultaterne heraf, kom den forste del af B.'s bog til byen, udgiven som pro- gram for Nikolaiskolen i Leipzig. Jeg har måttet fremhæve dette, for at læserne kan vide, hvad forhold de følgende meddelelser står i til B/s arbejde; de grunder sig på en kollation foretaget uden benyttelse deraf. Det må være mig tilladt her i få ord at udtale min mening om denne af- handling, som har gjort en stor del af mit arbejde over- flødig. B.'s kollation er i alt væsentligt foretaget med megen skonsomhed og omhu. Næsten punkt for punkt stemmer mine resultater overéns med hans. De anker, jeg har at gore mod B.'s bog, angår mest ydre forhold: den er lidet overskuelig; tråden, som skulde forbinde det mange- artede indhold, er tit tynd. Mere væsentligt er det, at B. efter min mening har taget altfor meget med. Han har ment ved særligt tryk at burde betegne de bogstaver, som på stenene ere mangelfulde, fordi en flis er sprungen af eller overfladen er noget forvitret — til ingen verdens nytte, forekommer det mig. Thi når både et tegns betydning og dets form erkendes med sikkerhed, har alle slige angivelser ikke mindste interesse, hverken for den, der vil studere ind- holdet, eller for den, der søger at forfølge skrifttegnenes historie. Grænsen bor lægges der, hvor sikkerheden i op- fattelsen begynder; hvad der falder indenfor denne, kan begge trygt bygge på. Ved den fremgangsmåde, B. i så henseende anvender, har han kun opnået at fylde sin bog med en mængde aldeles overflødige meddelelser. Det er dog ikke meningen med disse indvendinger at svække den ros, som med rette tilkommer B.'s arbejde. Ved dette er dei* på mange punkter lagt en langt sikrere grund for for- ståelsen af de epidauriske indskrifter; der vil i de allerfleste tilfælde være lidet at ændre ved den text, som fremgår heraf.
Fra Epidaoros. 259
Inden jeg fremsætter mine tilfojelser og ændringer, må ' jeg ved et par ord søge at stille det store arbejde, som tidligere forskere har udført, i den rette belysning.
At der i den forste udgave af et så stort og så ulige- artet materiale, måtte indløbe en del fejl, fulgte af sig selv; alle må være Eabbadias taknemlige , fordi han så hurtigt har kunnet yde en så god udgave af de mange vigtige mindesmærker, som hans udgravninger bragte for lyset. At han måtte arbejde under ugunstige ydre forhold, h«ir b& le Baunack fremhævet i fortalen til sin afhandling og jeg selv måttet sande under mit ophold i Hieron. Men dertil kommer endnu, at en stor del af indskrifterne foreligger i en sådan tilstand, at man kun kan læse dem ved lang og mojsommelig undersøgelse i forskellig belysning. Da Askle- piosdyrkelsen i den begyndende middelalder sygnede hen og tilsidst helt ophørte, blev Hieron, Qærnt som det lå fra køl)- stæder og landsbyer, mere og mere forladt. Indskrifter, og hvad der ellers fandtes af værdiløse genstande, stod udsatte for sol og regn århundreder igennem, indtil jorden tilsidst gemte dem i sit skød og skærmede dem mod fuldstændig ødelæggelse. Men da var de for en stor del meget stærkt forvitrede. Tit ser man nu på stenen istedenfor de klare skarpe bogstaver kun flade furer, som stundom løber i ét med dem, forvitringen har frembragt på den oprindelig glatte overflade. I mange tilfælde er ødelæggelsen endnu videre fremskreden, så at kun den afvigende farvetone, som stenen antog, hvor bogstaverne stod, viser disses form. Som en følge heraf må man tit arbejde længe, selv med korte indskrifter, inden man kommer på det rene med læsningen. Men omvendt lykkes det da også stundom ved ihærdig undersøgelse under gunstig belysning at læse indskrifter, som man under mindre heldige forhold helt måtte opgive. Et oplysende exempel herpå afgiver en forlængst bekendt indskrift. Den blev forste gang trykt i Le Bas*s samling af græske indskrifter II 149 i formen
re noXiq rav EmdnvqiftiV Tirov StareiUov Teifio
260 C^r. BlinkeDberg:
vawei vai
Xttl
I 1868 så den dygtige Epigrafiker Foucart stenen og læste yderligere det meste af tredje og begyndelsen af Qerde linje således (se hans note til det anførte sted hos Le Bas)
. . . arov . . . f . . . rrpioti' Mb/å- fiiavoy
Da jeg så den forste gang, lykkedes det mig at læse enkelte bogstaver til; da jeg senere endnu en gang så den i fuldt sollys, fik jeg følgende text ud deraf, hvorved indskriften er bleven ikke lidt fuldstændigere:
yi noXig o rtjv ^ KmdctvQt'tov TiTov JSrareihor Teifio- [xg](xTOvg tnbv yiafjTTQinv Msu-
[!4]7ioAA(«[i'et(Bv] xrt' !'/[cr]xArt7i[ie '«!'].
Til de i 'E(piifteQlgl4QxatoXoyixi] 1883 — S5 udgivne indskrifter har Baunack (det anf. skrift s. 1 — 20) ydet et stort antal berigtigelser. Jeg har yderligere nogle bemærkninger at gore til læsemåden i enkelte af dem; nogle af dem lader det til at B. ikke har genfundet, da han opholdt sig i Hieron. På de stene, der bærer votivindskrifter, findes for en stor del nummere og forskellige symbolske tegn. Men da begge dele ikke hører med til den oprindelige indskrift, men er fojede til i en langt senere tid. tager jeg her intet hensyn til dem; andensteds agter jeg at omtale dem i sammenhæng.
6 (o: 'E<p. (Iqx- 1883, s. 28, nr. 6). De forste linjer er stærkt forvitrede; men det lykkedes mig dog at læse så meget, at hele indskriften kan suppleres
Fra Epidauros. 26 1
[M]agitov tov M\d(j]xov [toi]
'Egfi (ianoVf *£^/i ff ax [ov] ,
tr t \ I »» %*r'i
ÉTov? y xnt, () irovc os ['jtq j
'En(tq;Qug ^EnaffQiig MoQ'
ÅlUQXOV xov nVQOlfO-
nvQoq)OQi\(Tttg. ()},aag. liaxXif
Jixoiio(Tvvy,g. TllOV.
Begge indskrifter står på én og samme sten i to spalter, adskilte ved en lodret fure. — Årstallet 103 har næppe noget at gore med nogen almindelig udbredt tidsregning, men er vist regnet fra en eller anden begivenhed af gennem- gribende betydning i helligdommens historie. Lignende tids- bestemmelser findes i mange epidauriske indskrifter. Foucart henførte dem vel med rette til Hadrians ophold i Epidauros (se hans bema^rkning til indskriften Le Bas II 146 b). — Markos Hermaskos's son forekommer også i en uudgiven votivindskrift.
7. Stenen blev senere benyttet til en ny votivindskrift, idet man vendte op og ned på den. Af den senere indskrift var dog intet at læse undtagen sidste licje <po^/>«i; o: slut- ningen af ordet nvQO(pogi<Tag. Blandt de udgivne indskrifter findes flere exempler på, at man således har benyttet en sten to gange. Når det votivstykke, som en sådan basis oprindelig havde båret, var ødelagt eller forsvundet, har senere slægter tit brugt de gamle fodstykker som et nemt og billigt materiale til opstillingen af en ny gave; sædvanlig har man da ikke engang gjort sig den ulejlighed at udslette den gamle indskrift.
10. Det 3dje tegn i navnet Scoaa^w syntes mig usikkert; man skal rimeligvis læse den almindelige form Sodagiov, Baunacks antagelse (anf. skrift s. 11), at c betegner ud- talen ^ --= d, forekommer mig hojst usandsynlig.
11. 3dje linje: exTW'(ikke exr«), altså vel: éx tS)[v tov
13. Indskriften er allerede udgivet i Corpus inscr, Grræc. 1175 og hos Le Bas II 146. I 2den linje står åer Uaxlfimu).
262 Chr. Blinkenberg:
30 — 31. Stor fællesbasis til tre statuer, sammeoBat a{ tre stenblokke med to store overliggere, hyoi*på fodsporene ses. I min afskrift lyder de tre indskrifter:
a (yderst tilvenstre, fordelt på to blokke)
[l4 noUg u t]o)v ^En[i]
[noXvxQ]ttTfi Ev
[*Eni]da\giov t
davgmy av&eog bv avtocg
BVS\0\rB\TCtV.
b (i midten)
td noXtg å lonv ^Eni$avgio}v dté&tfxe Evav&if Evvouov *EnidavQiov a^Btag fvexBv xctl kvvoiagj ng i^^^ dtmsltl
eU otvrav.
C (til hojre)
yi n]6Xt[g tt Twjf *E7iid[ttVQi(i)v — — — ]
Evvt'fiov ^Enida\[Qiov E]va[vd-Eog]
v^iojviv (rvfA^ovle[vo]vTn t« xqci-
Tiatct iv nnvil xat^m xnl uvdQn
d^«^oi' ovrn tisqI rctv noliTB'av
xnl 616^6 rr^xoTot nolXa xal /U6[^ft-]
Xa rav noXiv aoeta[g] l'vBxev xtt[l]
Bvvoing ihg sig otrrai'.
Indskrifterne stammer fra begyndelsen af kejsertiden. Deu slægt, hvortil de tre personer hørte, har spillet en stor rolle i Epidauros. Polyhrates Euanthes^s son nævnes i nr. 32 som en aW,^ (ptXonaxQi^ og leder af de hellige lege. Flere medlemmer af familien forekommer i de allerede udgivne indskrifter; blandt de uudgivne henligger et omfangsrigt, desværre noget ilde medtaget dekret om store æresbevis- ninger mod Euanthes Eunomos^s son til tak for alle de vel- gerninger, han har vist staten i gode og onde år. Rimeligvis på kejser Klaudius's tid har slægten fået romersk borgerret (se "A&ivmov X 529). Af flere indskrifter fremgår det, at den har blomstret endnu langt senere. Jeg vil ikke her gå
Fra Epidauroa. 263
yidere i detaljer, men blot fremhæve, at den brogede blanding af navne, der ved forste blik møder os i ind- skrifterne, for en stor del svinder ved et nærmere studium. Så mangelfuld overleveringen end er, yder den os dog i store træk vished for, at ganske få slægter, fremragende ved deres rigdom og dygtighed, lange tider igennem har indtaget «u dominerende stilling i den lille doriske stat.
36. Smlgn. Baunacks bemærkninger om texten; de stemmer med mine optegnelser. De noget utydelige bogstav- rester i 1. 9 må læses: [io]t'C fiév imTrfiei[ovf].
49. Begyndelsen er . . log ^låaovog^ slutningen mal ^AtTHlamm,
r4. 2den linje: Bv^oL^iwoq,
56. Indskriften lyder efter miu afskrift
//. ATkioQ Jiovxaioi 3 linioxov legano- Xt\(Tttg liaxliiniCi) xai Toig iv Tb) l/tyaxe'b) &edtg,
Forste linje havde både jeg og andre forlængst rettet ved konjektur. P. Ailios Dionysios's fader var vel den P. Ailios Antiochos, der var præst, dengang M. Julios Apellas søgte og fandt råd i Hieron (nr. 60).
59. Baunack har, som rimeligt er, anvendt megen tid og flid både på denne stele og de øvrige storre dokumenter. Jeg finder derfor i mine optegnelser kun såre lidet, som bor fojes til. L. 17 nana (det sidste a erkendes sikkert). L. '23 af ep (i åqn'xeto) QT en rest tilbage. L. 41 ender med ordet ttq>€iivog (ofr. Baunacks bemærkning); den følgende linje har vel altså begyndt [ovtog åq>i]xno. L. 79 de bogstavrester, der findes på stenen, stadfæstede en gammel konjektur af mig 6l[g to] iaQ[ov ignov]; af ^gnoiv er nemlig endnu så meget tilbage, at bogstaverne e . . oiv er sikrede. L. 87 éialgei (eller iloti^eX?). L. 104 naidl (det sidste t erkendes sikkert). L. 125 foran v mente jeg at se svage spor af en skrå streg; navnet må da læses Avaav..
Siden den interessante stele blev funden, har den alle- rede oftere været genstand for behandling. De konjekturer,
264 Cbr. filinkenberg:
hvorved jeg allerede for flere år siden søgte at udfylde hullerne i indskriften, er derfor nu for storste delen over- flødige. Jeg finder kun anledning til endnu at foreslå følgende. L. 53 [xeye^y bISb t&]v. L. 58—59 læsemåden e . , l&f^vavav&Bfia xtX, er sikker, men forklaringen volder van- skeligheder. Baunacks tydning gor vold på texten og er også af andre grunde lidet tilfredsstillende; den støtte for den mærkelige form imS^^p, som han mener at have fundet i] et epidaurisk psefisma, svigter (se nedenfor indskrift nr. XXVIII). Jeg formoder, at der i det mærkelige ord skjuler sig et stednavn, mon ikke 4^ '-A]&rivav nv&efia xtA., skont byen anden- steds i indskriften kaldes Id&ova^?
61. Efter mine optegnelser må indskriften læses således:
U^tt^^it [Tv]xfi' Ti§. KL SéviQog ^iryænexc lAnéX- AOivt, Mttkedta xai 5 ^(otIqi lAdxhiniw xttT vva()y ov o xrevg élaanro iv tw iv-
Qttdag txo[vxa] énl 10 tov Tpfr/»][Aov] xnl
xa()xivov [tov cotJoé:
i7nat(x[g jug,
o'iog é(n[tv ]
inl l6Qib)[g MajQ. 1 5 AvQ. II ov
iTovg [exrtTo]o'-
(TJOV 7i[^(iJTJ0V.
L. 1 af Tvxn er <^J^ bevaret. L. 8 af q ses endnu den lod- rette streg. L. 10 af xv er den øverste halvdel bevaret. L. 11 af T i mog ses en del af den vandrette streg. L. 12 ender, hvad også Baunack har set, med sammenskrevet <uc; det nærmest foregående bogstav har været t eller ;'. L. 13 mon oloc i(Ti[iv iv Tb) vad]? L. 14 af CC ses endnu den ene skrå streg. Fornavnet Mu^xov findes forkortet på samme måde
Fra Epidauros. 265
i indskriften nr. III (se nedenfor s. 268). L. 16 — 17: det forundrer mig, at ingen af de tidligere udgivere har set, at disse to linjer indeholder en årsangivelse skreven helt ud. De forsøg, man har gjort på at udfylde lakunerne, er al- deles forfejlede. Det supplement jeg har indsat, kan ikke betragtes som helt sikkert; der kan også have stået f. ex«:
j^ioxo] <J'[m)] (Tfov n [«/mjit] ov, 64. L. 3 Ilttvaaviag
65. Stenen har læcge ligget oven jorde; indskriften er derfor meget utydelig. Slutningen lyder således
a(tg BTOvg 7i[(t'] xekexaavTi Jil l'ltjxkrinib)
Af årstallet kunde jeg kun med sikkerhed bestemme det fors te tegn.
70. Mine optegnelser angående den forste linje stem- mer ikke ganske med Bauuacks text. Men indskriften er så utydelig, at jeg ikke med sikkerhed kan supplere den.
73. I „museet" fandt jeg et fragment, som passede til den udgivne del af indskriften. Denne lyder nu således:
MVQtOg dv&Q(07lO ....
yvxTog nQBG^vxttJ .... te(fevg NB[ix]sg(i)g
Jeg formår ikke at supplere den.
79. L. 2 ses endnu v foran T^valx«. Efter bogstavernes form stammer indskriften fra den forste kejsertid. Kabba- dias^s supplement er derfor urigtigt.
80. De tilfojelser, jeg har at gore til Baunacks om- hyggelige kollation, er hojst ubetydelige. L. \9 g i i^trfi erkendes sikkert. L. 20 de ubetydelige bogstavrester, der findes, stadfæster supplementet &[ula(ya]av. L. 23 afj^arjcjt. L. 62 efter t« (slutningen af linjen) synes at stå i. L. 69 % sikkert {AXmog). L. 72 7r8^[l %]bv « . . . . L. 97 efter dvvafiiv ses rester af e. L. 122 efter Kaqwiav ses en lodret hasta.
L. 129 negl naid(t}[p].
266 (^l>r. Blinkenberg:
L. 8 foreslår jeg supplementet ana}^ov[ia o &e6g vip]inX., L. 67 er det yistnok rigtigst at supplere xogag eller xo^a? ol) dertil passer tilføjelsen tag xalovfiivag bedre end til det af Diels Hermes 23, 286 foreslåede Xo^ådag,
. 84. L. 3 a^ fiQodf^oi (både < og o ses tydeligt). L. 42 den øverste del af il er bevaret. L. 50 på stenen læses tydeligt MoigSnf. L. 60 det sidste g i lAaxXrim^g bevaret. L. 75
jiaxXantå,
99. Baunacks bemærkninger om texten i forste linje stemmer med mine optegnelser; imellem 6) og o er der kun plads til tre tegn. Der kan næppe være tvivl om, at man skal søge et tilnavn til Dioskurerne i forste linje; mon
[n]ila>[Tix]o7y?
100. Faderens navn har Kabbadias læst forkert; på stenen står ^EgpXov. Aristarcbos Ergilos^s son nævnes som giver i en anden votivindskrift, der endnu henligger uudgivet.
Indskrifterne fra forste udgravuingsår blev udgivne i det græske tidsskrift Ud^^vaiov 10 Bd. De har haft den ufortjente vanskæbne at blive meget lidt påagtede. Gardthausen har i Rheinisches Museum 45. Bd. s. 612 — 621 efter Baunacks afskrifter udgivet fem, som angår det romerske kejserhus, uden at vide eller ialfald uden at omtale, at de alle i for- vejen fandtes trykte i det nævnte tidsskrift; Baunack har ligeledes et par steder i sin afhandling offentliggjort „ine- dita^, som findes sammesteds. At det ikke blot er epi- dauriske indskrifter, som er undgået B.'s opmærksomhed, viser hans afhandling i Philologus 48. Bd. Det er ikke min hensigt at rette nogen stærk bebrejdelse mod de nævnte tyske lærde herfor, men blot ved disse exempler at vise, hvor vanskeligt det er at overskue den store epigrafiske litteratur — selv for vore sydlige naboer, som plejer at regne det for en dødssynd ikke at „kende litteraturen^, når man behandler filologiske og archæologiske æmner^).
*) Et andet exempel, ogeå hentet fra Baunacks arbejde, kan tjene til ^ at vise, hvor farligt det er at bygge slutninger på ufuldstændige
Fra £pidauro8. i267
Texten i de indskrifter, som er trykte i !4^>o«of, giver iøvrigt kun anledning til få bemærkninger.
S. 529, 4. På stenen står ae^aarolv],
552, 1 — Rhein. Mus. 1890 s. 617 nr. V. Den forste linje er udeladt i Kabbadias's text; skont den synes bort- mejslet med vilje allerede i oldtiden, læser man dog endnu
ordet AxnoxQortoQa.
554, 7. Indskriften står på en plade med ophojet ramme, af den slags som i Romertiden jævnlig indmuredes i offent- lige bygningers ydervæg og indeholder meddelelser om deres opførelse. Desværre er der kun lidt tilbage af denne vigtige tavle. De ord, hvis begyndelse endnu findes, kan nok sup- pleres med nogen sandsynlighed ; men videre kan man næppe nå, med mindre der findes andre fragmenter af samme tavle
lAnoXXbivi Ma[Xeatai\
dx -dsfieXlmy]
T« xal nvQia[r'i,Qiov'?]
fiivoig na<r[iv]
vnénav P[æfial(>}v] Mv-
[(r]/ot? T
ar
Mv læses på et lille stykke af randen til hojre; jeg har henført det til femte linje. Af forste bogstav i sjette hnje findes på stenen kun en vandret streg, der ligeså godt kan stamme fra et a som fra et r-
indskrifttexter. Af en laDf?, stærkt forvitret indskrift ved Tholos har Baunack afskrevet ordene tov tAaxlamov tlxitva /ailx^ar (anf. skrift s. 7 not.), så enhver må tro, at her er tale om en Asklepios- statue af bronze. Ved at arbejde læng;e med indskriften under g^unstig belysning fik jeg slutningen afskrevet i sammenhæng. Stenen bærer et lakedaimonisk dekret til ære for den tidlig afdøde Titos Stateilios Lamprias, og vedkommende sted lyder ara&titai åt
autov xal iv *EmdttVQ(oi iv «ouk ^^cu[c] tov uiaxXaniov tlxova /ailjrtfav xtX.
'>
268 Obr. Blinkenberg:
Ikke få indskrifter findes udgivne for forste gang i Baunacks afhandling, deriblandt nogle som frembyder stor interesse. Da de gennem B.s arbejde måske ikke vil blive synder- lig udbredte blandt filologiske læsere i Norden, optrykker jeg dem her, så meget mere, som de hos B. fremtræder i en lidet overskuelig form, for en del spredte omkring i noter og anmærkninger. Til flere af dem må der desuden gores ret væsentlige ændringer og tilfojelser. B.s målsangivelser har jeg beholdt; mine afsiger hist og her en smule derfra.
I = B. 8. 14, 72. Hojde 52 ctm., bredde 55^ ctm. Bogstavernes bojde 2— 2^ ctm.
'■I&ttv (ig Sxoix^lag
Ztiago'^dog Sunga"
II = B. 14, 66. — H. 73, B. 61, T. 30; BH. 5.
JinokXavog
Etnvxog ]) nv(fO-
(fOffftffng
TO ?/ xctl Tie
L. 2 B. : 'iikiov, L. 5 B. : to tpi(?) xal ns. Den femte linje kan jeg ikke tyde med sikkerhed. Det går næppe an at læse TO r/ xal n %{jog)^ — Uudgivne indskrifter viser, at flere af Eutychos's frænder har tjent Asklepios som pyrforer og præster.
III = B. 8. 21, d, smlgn. s. 5, 37 — Lille marmoralter. H. 30(, B. 19i— 21i, T. 16— 16i. BH. 1,2.
liytibrjL txxrti •
MTitXkævi liv-
&i(ot> I len Q 10-
(O 6 tE^fevg tov
Sæjl,oog *4axXfi-
71*01' TO ^71«' MOQ,
VotV. Jndovxog Twv '£Aev(7e*y*
Frm EpidmorM. ^9
IT = B. s. t. d. — Lille marnjknilter.
TO ^ÉMIcV.
[o' T^W^ir^ (bladoraainentV
OtTCS .... fi>C
mcF<r cw
L. 2 B. : $rrf'ior. L. 4 B. : ?i[o]T«p. L. 5 — 6 B. : T[fl ;f»iiM(/^]»,. Jeg mener med sikkerhed at have læst ordet ^-frt^l^ og så også spor af de to o'er i toIo. Trekløveret Apollon, Aigla« Asklepios, som B. mente at have fundet her, forekommer« mig bekendt, ellers ikke i nogen votivindskrift. — L» 7 B, :
olrex?*??vag. L. 8 B. : wxea??? rreo)*).
Y = B. 8. 4, 5. Det øverste af en oylinderformet pillo med simpel profil; fragrmentets H. 20, omkreds 51. Det nederste af don samme pille er også bevaret, tilligemed et firkantet fodstykke, hvori det er befæstet. Indskriften stammor fra den alexandrinske tid.
dvé&ifXB
VI = B. s. 4, 5. — H. 48. B. 46, T. 85.
JSoQdiviag.
VII := B. 8. 4, 5. — Pille af kalksten. U. 117, B. 88, T. 29.
E\xQ(itiig
J4(Txkfjnto)i
åvi&r}xe.
^) Trykkeriet har ikke kunnet gengive de punktcredo bogstaver i B.s text. De, som ønsker nøjagtig oplysning om, hvilke tegn han angiver som usikre, m& jeg derfor henvise til hans afhandling.
270 Chr. Blinkenber^:
Vin = B. «• 8, 67. — LaT kalkttentpille uden profilarinfr. GL 99,
B. 40}, T. sa
NBiuiQog Kalhfiåxcv UQanoHaag yitrxXfir
Kun sidste linje er udgivet hos Baunack. Den er fojet tQ hovedindskriften i en sén tid. Det samme er tilfældet med den anden dedikation til Hypnos, som B. omtaler sammen med denne (se nr. XX), — Forøvrigt er det en ældre basis, som Neikeros har benyttet til sin votivgave (smlgn. min be- mærkning ovenfor, s. 261 nr. 7). Den oprindelige indskrift er bevaret, men der er ingen anledning til her at aftrykke den.
IX = B. 8. 18, 61. — Pille af kalksten, stærkt beskadiget for- oven; K. 126, B. 37, T. 28.
. e . . o vo?
d}/ JifTxkriniB
lovde (t?)qov a8*^o-
fievoc (n ?)veQoy
utpiv (T\g T«/yi^É:, nglv ^kq cro<: elg x^Q^^ ilS^eiv (Tuv Te xéxvbjv xei^tti yovtrov vnb (nv^egag tvTivog wf (rrii&og /ei-
Q(OV TB UXQntl]g^ (TV ^f,
Hniut\ n8UF[a]g (åb »^a(r^[(Xi]
Hvormeget der mangler af indskriftens begyndelse, lader sig ikke afgore med vished, da man på grund af stenens stilling ikke kan komme til at undersøge den. Ovenstående text har jeg afskrevet efter et papirsaftryk. De forste linjer har ilere og mindre bogstaver end de sidste; de manglende tegns antal kan ikke angives aldeles bestemt, da skriften er meget uregelmæssig.
Fra EpidaaroB. 271
X = B s. 2 c •). — H, 37i, B. 17, T. 14.
HavteXirj Bnxxfo 18
xttl at'Ti]
fhEQ(Te(poy8irf ei<r* Viril] &bo-
Baunack bemærker med rette, at der i alt kun kan have stået tre hexametre på stenen. A.f det sidste kunde jeg kun læse de tre bogstaver i slutningen af 8de linje.
XI = B. 8. 2cW. — H. 32i, 6. 16, T. 16.
[ll]ttVTeXiri
Buxx^ 18
(re<f[o]veti^ ie(f[o(fttv]jtfg ti[<T* tfr'fi ^jeo-
Baunack har endnu læst et par af de bogstaver, jeg ovenfor har betegnet som forsvundne.
XII = B. 8. 3 e. — Det nederste af et lille marmoralter. H. 17, B. lOi, T. 8.
xkrj
. . . IfQaxli-
[evx]tt(fi(rihQ^- [ov] hovg gla.
%
270 ^bf* Blinkenber^:
Vin = B. 8. 8, 57. — Lav kalkstenspille aden profilering. H. 69, B. 40i, T. 30.
hQaiioXi<Tttg Havtkri-
Ir nvæt.
Kun sidste linje er udgivet hos Baunack. Den er fojet til hovedindskriften i en sén tid. Det samme er tilfældet med den anden dedikation til Hypnos, som B. omtaler sammen med denne (se nr. XX), — Forøvrigt er det en ældre basis, som Neikeros har benyttet til sin votivgave (smlgn. min be- mærkning ovenfor, s. 261 nr. 7). Den oprindelige indskrift er bevaret, men der er ingen anledning til her at aftrykke den.
IX =: B. 8. 13, 61. — Pille af kalksten, stærkt beskadiget for- oven; K. 126, B. 37, T. 28.
. e . . o voc!
(Ttf JifTxkrintB
lovde (t?)qov cieiQa-
fievoc (n*f)veQOV
o\ffiv (rf,c T«/viyc, nglv ^kq nag elg x^Q^? il&tiv <T(av T£ Tcxvojr Ttélfim voviTov vno Gtv^BQag kvnvog Cjv orf^^o? /e*- qCov T8 (/x^ntTi]^, cri» ^f, llniar^ n8X<r[a\g fiB tt^a(r^[on] ToyJfi o»'o[o"]ov <5/«^eti'.
Hvormeget der mangler af indskriftens begyndelse, lader sig ikke afgore med vished, da man på grund af stenens stilling ikke kan komme til at undersøge den. Ovenstående text har jeg afskrevet efter et papirsaftryk. De forste linjer har ilere og mindre bogstaver end de sidste; de manglende tegns antal kan ikke angives aldeles bestemt, da skriften er meget uregelmæssig.
Fra £pidaaro8. 273
XVII = B. 8. 2 b. — H. 28,6, B. 13,4, T. 11,8. BH. 1.
(i) • • « « • •
XVIII = B. 8 5, 33.
T8XBaq>6Q<a,
XIX = B. 8 6, 52. — H. 64, B. 160, T. 49.
står der med store i sen tid indhuggede bogstaver på stenen. Oprindelig bar denne en anden indskrift, som er udslettet eller forvitret; kun sidste linje deraf er endnu nogenlunde læselig
Baunacks læsning afviger en lille smule fra min.
XX = B. 8. 8, 57. — H. 115, B. 39, T. 30.
'laQOfiyotfiOPB [XjXeiixl^g Avxiag åvB&ev,
Baunack har kun afskrevet de to forste linjer (1. 2: laQOftvafiovag -^ „mit den darauf folgenden fast unleserlichen Namen håbe ich mich nicht abgemiiht"). Ordet vnrm er forst i sen tid med rå og plumpe bogstaver indhugget over den oprindelige gamle indskrift Denne hører til en særskilt lille klasse blandt de epidauriske votivindskrifter, der ikke nævner den gud (Asklepios), til hvem gaven var bestemt; de skyldes for en del ligesom den foreliggende hiaromnamonerne.
XXI = B. 8. 1 not. «) og 8. 3, 3.
*0 legavg [lor] aæti^QO^ J4(rx[Xriniov ]
ov dadov[xog^ loiv -d^aoXv IS'
vov Md^rji\y(no\g ib uynXfAo. i6[qvfTa'io\. Mord. tidakr. i. fllol. Ny r«kke. X. V^
^
274 Chr. Blinkenberg:
Indskriften står på to sammenpassende fragmenter af et lavt fodstykke; foroven ses endnu noget af fordybningen til statueplinthen. Baunack har på de ovenfor anførte steder udgivet hvert fragment for sig uden at se, at de hørte til samme indskrift. — I slutningen af forste linje har der måske stået et tilnavn til Asklepios, hvortil ov i begyndelsen af anden linje hører; slutningen af linjen har da indeholdt præstens navn og begyndelsen af hans faders. Det sidste bogstav i tredje linje er af Baunack læst som a.
XXII = B. 8. 6, 48. — Fragment H. 12, B. 8. T. 7.
«... oog .... . . . • X0(0 ....
XXIII = B. 8. 20, 88. — Frajjfraent. H. 121—18, B. 26, T. 1 .
EvxXmTi . . .
XXIV = B. 8. 4, 80. — H. 26, B. 76^, T. 58.
J4 noXtg [«] xicv ^EnidavQiav Evav&riv Exvofiov ågnåg fretca xal etvo'a? rag elg avtav.
Baunack: }i nChg t&^v xtL
XXV = B. 8. 15, 77.
J4xoiol ual Botarol xal fpuxeig ral Ei'^oeig xal Aoxgol xttl JcjQielg Tliov SxaieiXiov Teifioxf^ttxri YQCtfifittritt rtvxbyv ^^evofjievoy UQetT,g fvexn,
Baunack læser i 1. 4 7'8t/uoxpaT[ov(?], 1. 5 ^^pa/u/uorr«« ^ kV Y^ofiévov
og udelader 1. 6. — Under hovedindskriften findes på stenen ordlyden af den beslutning, ifølge hvilken Timokrates's billede blev opstillet i Hieron. Af mangel på tid måtte jeg nojes med at afskrive begyDdelsesordeue af den utydelige ind- skrift; de viser, at de sædvanlige indledningsformler, som i dette tilfælde vilde have haft særlig interesse, her ikke ere
Fra Epidauros. 275
tagne med: ^Eneidi, l^rog itonelXiog TifiOKQctrtig åpr,Q ålii6[X]<yjrog xal
TOV n(fmov xaf'fAOJog ktX, Jeg vil muligvis andensteds få lejlig- hed til i sammenhæng at fremstille, hvad man véd om den ansete slægt, hvortil T. Statilios Timokrates hørte; her n5jes jeg derfor med at henvise til Foucarts bemærkninger. Le Bas Inscr. II, 148.
XXVI = B. 8. 6, 52.
[Mo^ag fi]év x^Xtcbg jervntofiivog eixvva xov^e
[afÅ(pa]tv8i, ToXfÅOtg d't(f^tt ^Q&tdig agerer,
ay^* wv, TriXåfivottnej tov J^vtupitta tre ^aj^wra
K^fTftaietg t<nufjav »(fKrrevaavteg iv atxiJint {jkfT-d^Xoig Y^9 Ti/ictv lovg u'j^n&oxg Zmov) eol xaXbv ov&efi^, nva^ J4<rxXttni9j xaid^ ^EnidavQfOt, FoQTVv dqi* oig av/et rovde ^B'^iiaa nojQa.
Att^Qéag Jlot^fÅonBid-sog [-Vj^^epo]? ^[n]o/[fJ<re.
Et par af de bogstaver, der her er angivne som tydelige, har jeg ikke kunnet læse med sikkerhed; men da de ikke er af betydning for forståelsen, har jeg ikke fundet det nød- vendigt at ændre Baunacks text. Dog har jeg 1. 4 trykt tca, da jeg ikke så noget spor af et iota. L. 3 har min af- skrift A istfr. A. Supplementerne i f5rste og anden linje skyldes Meister (se Baunacks skrift s. 102); fiåv og ufiq^alvai, hvad også jeg havde formodet, tør vel anses for rigtigt, og da fAOQq>og vistnok træffer meningen, har jeg ikke betænkt mig på at optage det i texten, skont man vel ikke med vished kan påstå, at just dét ord oprindelig har stået på stenen.
Indskriften har særlig interesse ved, at de forhold, hvortil der sigtes, er kendte fra Polybios's historie. Vi får derved tillige at vide, at de argiviske kunstnere Labreas og AthenogeneSy som i fællig udførte flere værker til Asklepios- helligdommen, levede henimod midten af andet århundrede for Christus.
276 Chr. Bliokeaberfir:
XXVII = B. 8. 18, 81.
MBWoXAvotv Niqfovoq Klavdlov KttliraQog £6-
Efter Baunacks angivelse findes indskriften på den tredje side af dun basis, der på to andre sider bærer indskrifter til ære for Ugandas Lykortas's son og Agrippina {X&i,paiov X 528, 1) Så korte texterne end er, har dette fodstykke dog interesse som en tydelig kommentar til de mange kvindestatuer med løst indsatte hoveder, som findes rundt um i alle samlinger. Den påtvungne kejser- og kejserinde - hyldest søgte man at slippe så let over som muligt; et nyt hoved på den gamle statue, en drejning af fodstykket, en ny indskrift på den side, der nu kom frem — og den nye herskerinde stod fix og færdig.
XXVIII =: B. 8. 9, 68 — 59. — Det øverste af en niarmoratelc kronet af en fj^avl med akroterier. (U. 39), B. 88^. T. 6^. BH. 1,2
Øeog, Tt'/a å'/'a&a. ^Edo^e toig [*É]nidav^Loic J4<nvna[X]ttiBV' [ajty anoixotc 'EnidavQidiV iovcriv xal evBQ^éTottg åri- 5 [^]eiff»' elfiBv nnvtav xal nav- kiav xttl iv iQnvnir xal iv no- Xifioi xal xajit yuv xal xartf ^Qla(T<rav xal la ta^[rd/i]oin [ijdii' X(TXvnaX\ai\i()i%' 7ie[/Mjn8(r- 10 \d-a\i^ criV iHi i\b}v\ ^E7ttdai*Qf-(0V [nofj]n(ii xal ^[vfijr rdic ^fi«i[^] [roig] iv *Ent\dav^(i)i . .)
B. har ikke trykt hele indskriften i sammenhæng, men kun de partier deraf, som ikke hører til de sædvanlige formler, der bruges i æresdekreter. I betegnelsen af, hvad der er læseligt og hvad ikke, er der en ubetydelig forskel mellem
Fra EpidaaroB. 277
B.s Og min afskrift. SIutDiDgen af iDdskriften har B. skreyet forkert af. Hvad suppleringen af de små huller ang&r, må jeg med bestemthed tilbagevise infinitivformen &8iv (1. Il), som B* med stor lærdom har konstrueret efter forskellige andre dialektformer af rl^rffu, og som han anfører til støtte for den ligeså tvivlsomme form &i,y Cfi<f^n/u. agxaioL nr. 59 1. 59, se ovenfor s. 264). På stenen ses endnu en lille rest af det sidste af de to bogstaver, der mangler, en vandret streg for- neden. Da her jo må have stået en vokal, er det så godt som sikkert, at ordet har endt på -øv o: den epidauriske dialekts infinitivendelse.
At don nqonofjLndtt, der ved dekretet tilstås staden Asty- palaia, gælder for o nnvot^^iq twv ^anXainBlmv ^ følger af sig selv.
XXIX - B. 8. 4, 23. — H. 30, B. 19, T. 8^.
KaXlup — — Tifiotn
(Oliven gren).
Nmtaqli Aa — —
L. 4 ender i Baunacks afskrift på M (istfr. Aa).
XXX =: B. 8. 21. — Gravsten funden i Palæo-Lignrio. H. 81, B. 45, T. 11. BH. Si.
xV(xao'a>
XXXI. Et nyt fragment af en af stelerne med mirakelbistorieme har Bannack ndgivet s. 20. Da der i hver linje kan er bevaret nogle få bo^^ntaver, kan man ikke få noget ud deraf.
Kbhvn, oktober 1891.
Mindre Meddelelser.
%
Tot Anixedtu^iavioiq.
Det hos Pausanias V, 24, 3 omtalade bekauta epigrammet :
Jil^o ava^ Kgovlda Zsv 'Okvfinié xaXov a^alfia iXoM &vfioj toig Aaxedatfioviotgy
har i sitt 1876 vid gråfningarne i Olympia återfunna original foljande utseende (jfr Rohl Inscr. graec. ant. uo. 75, Dens. Imag. ioBcr. graec. ant. pag. 24, no. 18, Roberts Introd. to Greek Epigr. I, DO. 261, Cauer Delectus, 2 ed., do. 14):
. . . (o/'«)*' . {^)x(^ovida{i)svoXvrn i6xaXova'jralfiah^l{8)^o . . . fiOiioiXaMdtttfioyi{o) , (. .)
(Luckorna aro utmårkta med punkter; de bokståfver, som lidit någon betydligare skada eller också raojligen fråa borjau varit felaktigt bildade, har jag satt inom parentes.)
Epigrammets hexameter, sådan den foreligger på inskriften, ofverensstammer alltså i allt våsentligt mod dess hos Paus. gifna lydelse; den senare har endast på ett par stållen gifvit ett yngre skick åt språkformen och ortografien (inskr. /-avfffj^, *OXvyni^e) — såvidt man namligen i nåmda hånseende får lita på hans vulgata- text. I pentametern tycks han dåremot med mindre trohet ha återgifvit originalet. Om de olika forsok, som gjoi^ts att på detta stalle supplera inskriften, jfr t. ex. Roberts och Cauer å a. st. De båda foljande tyckas hafva vunnit den storsta till- slutningen (jag anfor dem i vanlig ionisk omskrift) : UY^a)[i i^]/icac t(M Aaxedmfiovi(i}[i] Curtius, Kaibel, Cauer — U»//"(u[j da]fiui TOM AoLitB8aifiovl(ii[v\ Ahrens, Rohl (Roberts). Af dessa versioner har den forrå, ehuru mindre elegant och ledig, ett gifvet fore- tråde dårutinnan, att den vida nårmare ansluter sig till Pau- sanias' text, ty att denna i någon storre utstråckniug skulle bero på konjekturer vare sig af denne forfattare sjålf eller hans .af- skrifvare, forefaller hogst otroligt. Hvad nu specielt det forstå ordet betråfifar, så blir man såkerligen alltmera ense dårom, att detsamma verkligen varit ^A8^o[<] «■ Uy^m; Pausanias har så-
o. Å. Danielsson : Tm JaxtåaifiovCois. 279
lunda hår endast insatt den vanliga och honom mera, eller troligare ensamt bekanta episk-poetiska formen ilnogy om bvilkens forhållnnde til Uij(^)o$, Xkeog (åfven dor.) man t. ex. kan jåm- fora Solmsen i Zeitschr. f, vgl. Sprachf. XXIX, 351 (G. Meyer Griech. Gramm.' s. 149, not.). Det ligger då uåra tillhands att gora sig den frågan, om icke mdjligen ett likartadt forhållande åger rum med slutorden tot kaxadaifiovio . . i fhde till Paus« tdtg Aaxsdtttfiovloigf d. v. 8. om icke åfVen har Pausanias' afvikelse år af rent formel natur, en ovåsentlig modernisering. Man behofver ju blott uppkasta denna fråga, fdr att genast besvara den jakande. Den ,,8atsfonetiska^ assimilationem af slutande »g med bdi;jande X- i nåsta ord år numera, sedan de senaste kretiska upptåckterna, en vålbekant foreteelse: jfr stora Gortynerinskr. X, 33 rd Aet (— li? Af/), V, 32 rod keiovei,, Mus. Ital. Il, 658 no. 19 ToiA Ae..., Mittbeil. d. deutsch. arch. Inst. in Athen X, 95 lod Xatoeioig. Att lakoniska dialekten kant till samma assimila- tion, framgår af uttrycket ^A Aaxadalfiova Cauer Del.' no. 26, hvilket utan tvifvel år att fcirstå såsom — ég [icke év] A — o, något som G. Meyer Gramra.' § 267 och efter honom flere andre (Solmsen Zeitschr. f. vgl. Sprachf. XXIX, 347, Schulze Quaest. borner, spec. pag. 3 n. 5, jfr Bechtel i Collitz' Samralung der griech. Dialektinscbr. III, 2, s. 116) påpekat. I analogi hårmed bor urspr. xolg /I axedtti fiovloi^ i lakon. dial. ha gifvit toTA A — oig, Detta fdreligger också i vår inskrift, endast med fdrenkling af — A A — till — A — , en fdrenkling som ju hvarken ur språklig eller ortografisk syupunkt kan våcka någon f5rvåning, isynnerhet som foregående vokalljudet år låogt och ingen konsonantgemina- tion for dfrigt forekommer i inskriften. Jfr t. ex. st. Gort*- inskr. radixag — tag dlxag etc. (Bailnack Die Inschr. v. Gortyn s. 18), attiska inskr. eifTTViXrjv (senlakon. ^itnaXav Miillensiefen De titu- lorum lacon. dial. 65), xf^crT^Ai;?, tov(n(fcar,Yovg o. dyl. (Meisterhans Gramm. der att. Inschr.* ss. 70, 71 — 72). Jag f6rmodar, att den Hesychiska glossan rot, d. v. s. for ifrågavarande betydelse to7, — — åyzl Tovroig år abstraherad ur sådana fdrbindelser som de nu nåmda: tdi{g) A — , Toi{g) at — , Tol(g) trn — o. s. v. och folj- aktligen icke får begagnas på det sått, som J. Baunack gjort i sina Studien I, 175.
Det fins såluoda intet skål till den fdrmodan, att -? i roi {AcLMdaifAovio\tg^ blott genom onojaktighet å stenhnggarens sida komrait att utlemnas (jfr. Scbubart Jahrb. f. Philol, CXV, 1877, s. 386, Hinrichs D. Litteraturz. 1882, s. 1643), hvilket anta- gande skulle synas mig vara att foredraga såsom det lindrigaste, ifall icke en tillfyllestgorande språklig forklaring låge så nåra tillhands.
Upsala, juli 1889.
0. A. Danielsson.
280 Hade : Xenophontea.
XeBopkoBte«.
Hellen. I 7, 8. juero dé rat^ra fyl^no Mnatovgia, h olg oi T8 noiTåQBq xcr» ol avf^wéig trvvanTt aqdatv avtoig.] q^QCttBQeg haud . dubie rescribendum esse postqaam ipse iotellezerara , in conieoturam q>QaTOQBg iam Bmnckium et Zeunium incidisae vidi; qaibuB cum laudem debitam reddam, meam ipsius emendationem ad Bcnpturam libroram paulo propius accedere sincere gaudeo.
Ibid. § 29. ^E^amvidtii d* énl ravg nQog MvTiX7,yriy noXefiiovg j^v Ta//oT9}y nltiiy ananas.] Nulla fere matatione dativus MvrM,vtf reatituatur.
Ibid. § 33. (lit xoivvv^ cu a. Jl., åvxl fiév . . . ., avtl di xdv i% &eov åvcfptaiav aYVfOfioveiy dol^rjftB^ ngodoeiov xdtxaf^'åyreg åvrl t?^^ advvttfiing, ovx ^f-^ocvovq ^'^vofåérovg xrA.] Hartm mum (anal. Xen. p. 293) hunc locum desperasse dod miror, nec id ipsum, rectene ixavoiv ^bvo- fiéviov Bcribi censuerit, pro certo diiudicare audeo. Summa autem difficultas verbis åyvtafiovBiv doirje continetur, de quibua id solum mihi constat, subiectum verbi åpftofioyéiv duces reos non esse ; quod si ita esset , oYvafiovf^aai necessario scriptum esset. Nam Breitenbachinm sic vertentem: „das håbe boser Wille derer verschaldet, die . . . ." valere jubeo. De populo inique et crudeliter iudicante afvafiovBlv fortasse ferri potest; qaamquam åfrvjr^viofiayeiv longe maluerim, qnod verbum adiectivo åtrvYY^^biv Demosth. XXI 100 tradito satis firmari opinor. Sed verbum dlfyrfiB periphrasim satis inutilem håbet, quae ut tollatur, fortasse oi^vftifAoavvfiv iydBi^Ticrd'B scribendum.
II 3, 16. bI ^s, cTt TQiaxorxa icfiBt xal ov/ Big, ijxov n oXb^ &<rnBQ tvQawtdog Tcttrij? t%g a^x^t^ XQ^i*'^^ intfiBXBia'&ai , Bvi'&fjg el.] Verba ccansg rvQavvidog hoc loco inepta esse alii recte viderunt, sed nimis audaoter deleverunt. Melius G. Hermannus ante iotmBQ particulam 7^ inseri voluit; sed nescio an Xenophon tvgayvidog solum scripserit, quo genetivo non intellecto facile fieri potuit, ut &<Tn6Q adderetur. De particula 7/ in comparatione ante gene- tivum omissa conferantur quae exempla in spicil. Thucyd. ad YIII 5, 3 (huius vol. p. 166) collegi, in primis Xenophontis ipsius locus q. e. comm. III II, 5, qui etiam ea re nostro similis est, quod genetivus comparativus antepositus est.
Ibid. § 27. ei fiiv roivvv i^ oqx^S xaxia i^ifroiaxBy nolifiio^ fiév ry, ov fiérrot novrfQtg yav dixaiag ivofiliBto'] Omissionem par- ticulae av in priore membro factam neque ea re, quod in secundo posita est, neque vero iis quae Mndvigius synt. Gr. § 118 b extr. attulit satis excusari arbitror, et facile post fiév intercidere potuit.
Ibid. § 50. "j^voxg o Kgitlag ot* ei inuqéipoi if/ ^ovXif dtenptji'
q>iSB(T'&ai nsgl avior, ttvoKpBv^oito,] (i n o q>Bv^oiro restituendum esse
quis non videt? Theramenes enim ut ex iudicio evaderet,
non re fugeret fore Critias intellexerat.
Carolua Hude.
Hude: Spicileginm Aristoteleum. 281
Spifilegimii Aristoteleim.
Mihi per hane hieraem ad usum scholae editionem libelli Aristotelei nuper reperti a Kaibelio et Wilamowitzio egregia diligentia sagacitateque confectain pertractanti emenda- tiuDCulae quaedam occurrerunt, qaas non omnino inutiles fore
speraverim.
Cap. 4 § 2. i2"]rvtiTag d' ix rov avtov téXovg dexofiévovg^ ovneg ol OTQaxtj^ol xal ol (Vinor^/ot.] Utut ea quae proxime praeoedunt scribenda eunt, vix dubitari potest quin post o^tibq verbum alaiv, quod compendio scribi solet (cf. ed. Kenyonis p. LII), interciderit; qnod si abest, baec sententia falsissima evadit: sponsoribus quattuor ex eadem classe acceptis, ex qua {plne(f — é^ ovnBQ) praetores et praefecti equitum accipiant.
C. 6 § 3. okrx' — ttfiffOtiqoLq an6x^i(Td-€tir xctl negl nXaiovog noif'tirav&cn xtX.] Suspicionem , qua post anex&éa^ai infinitivum éXia-d^ai propter homoeoteleuton excidisee putaveram, confirmavit extremura caput 11: eXXero nqlg afi(fOTiQovg unBx^éad^ai ; verba au- tern ånex'd-évd'tti et negl nXs'ovog 7roii,<ra(r&tti^ genere notionnni diversissima, baud satis eleganter coniuucta sunt.
C. 16 § 6. idæv ^6q Jiva n... Xtog iv néiqonc ananjoyja xal iQ^a^ofievov tcrX.] Adverbium quod requiritur forsitan intfislwg fnerit.
C. 19 § 4. ^fiiad'tJfTnpro rov iv JeXqtolg vbgjv olxodofieiv o&ev evnoQfifray /^ij^erToy nghg tt^v rav Aaxiayov ^or'^fiicty.] Verbum t&9v quin corruptum sit, nihil dubito; quid scriptam fuerit, Herodoto duce fortasse inveniri potest, qufm Aristoteles hoc loco in aiiis quoque secutus est, cf. v. c. verbum nqotféQHv de sortibus Pythiae ab utroque (Her. V 63, Ar. paulo infra) positum. Herodotus igitur Alcmeonidas ola xQVf^^^^ s^' i,xovTttg aedem pulcberrime exaedificasse narrat, quam sententiam nostro loco ba- bebimus, si or* vel diori restituerimus. — Verba nQog t%v tibv A. ^oi&eictv si ad vb. l/uier^wo-arro referenda sunt, obscuritatem quan- dam satis duram habent, ut baud iniuria Kaibelius et Wila- mowitzius lacunam statuendam esse censuerint; sed åno^Xénovteg simileve aliquid suffecerit.
C. 22 § 8. xa* ib Xoiniv &Qt<rav rolg^ voTQaxiiofiévoig .... xortoixelv 7/ orlfiovg elyair xa-&ana^.^ Verba rolg 6(n(f. , ni egregie fallor, in accusativum rov g -ovg mutanda sunt, ut subiectum in* finn. xatoixéiv 7/ oni/ÅOvg elvai fiant, aut åxlfioig scribeudum.
C. 24 § 3. Verba xtu lav ^vfjfiaxav K. et W. incluserunt; verum cum vectigalium (tcjv teXiov) nntea nulla mentio facta sit, tav il nb tbjv $. rescribere cautius fuerit. Paulo infra nuraerum naviuro ad stipendia exigenda missarum (al lovg (pvgovg nYOvtrai) decem fuisse, si moris tralaticii navium armandarum rationem babemus, ex verbis toxg nnb rov xvdfiov dt<rxUlovg satis apparet, id quod iam Kenyon protulit; sed nescio quo modo dixa pone verba nXXat då addere supersedit. Post a'^rovaai participium e/ovo-«* intercidisse suspicor.
282 Hade: Spioilegiain Aristoteleam.
C. 30 § 2. Particula xal, quae post élXijvoTafiiag in charta exstat, delenda est, ut genetivus tiav akXav o. xQ*if*^^^ anartæp a vb. éXXrivoxafÅlag pendeat. Fateor me nescire, unde editores Ger- mani, qui verba mutila iudicaot, verba per vices, quae locum vertentes addunt, petierint, Disi forte hane senteDtiam ex verbis paulo infra scriptis: tovg dé éXXrjvoJOfilag oV Siv diaxBiQiicixnrV tot XQtffÅaja elicuerunt; ubi fortasse urav (cf. huius vol. p. 250) vel potius i'ag av scribere praestiterit.
C, 34 § 3. éqi' ojxe noXitevaoyjcu x^^ nortQiov noXtzaiav] Prae- positio xoTot (x) an te tifV excidisse videtur.
C. 36 extr. Emendationem edo^ev, quum supra p. 251 pro- tuli, hodie quoque tueor, in primis ob xal particulam praepositam quae effectum consilii propositi significat (virkelig, endelig); infinitivum autem ixqdQeiv post vneQepaXXorro transponendum esse GertziuB ibid. p. 254 iuro adnotavit. Sed ut locus plane sanetur, restat ut i^/iXBiipotv et paulo post årtevé^Qarpay scribatur, cum de iterata nominum promulgatione agi vix possit. Una formå per- peram scripta alteram quoque in eandem partern facile trahi potu- isse perspicuum est.
C. 38 § 3. (og d* ol xl/y II, xal tTfV M, s/ovre^] pro articulo ol fortasse ovxoi (se. ol ånb «IfvXi,g) scribendum; nam antea Piraei occupati mentio non facta est.
XII Id. Mart.
Carolus Hade.
En EetteUe.
I mysteriet om saint Laurent^) siger en af bødlerne, da han hudfletter stykkets hellige helt:
Voyla pour ton corps dommagierl En pren! et deux I et troislet quatre! — Ain8i doit l'en tel paillart batre — £t ciDq! et six! or tien poar septl
(V. 5638-5642.)
En pren i anden linje gor vanskeligheder*), og her fore- ligger utvivlsomt en trykfejl, enten den nu skyldes de nye ud- givere, eller den virkelig allerede forekommer i det gamle gotiske tryk. Ved en simpel forandring af n til M, hvorved fås preu
*) Le Mystére de saint Laurent publié d^aprés la seule edition gothi- que et accompagné d'une introduction et d^un glossaire par W. Soderhjelm et A. Wallénekold. Helsingfors 1890.
*) Udjfjr. har vel forstået en pren som prends-en; men dette er util- stedeligt dels på grand af ordstillingen dels på grund af betyd- ningen; „prends-en** måtte jo betyde ^^der har du den,*" men dette udtryktes ellers altid med tien (v. 5574 et passim).
Kr. Njrop: £u Rettelse. 283
lor pren, forsvinder enhver vanskelighed ; man bor derfor sikkert
læse verset:
JEn preul et deux! et trois! et qaatre!
Når mau talte, oversprang man i ældre fransk undertiden
tallet et og erstattede det med det mystiske en preu eller empreu.
Således f. eks. i „Le jeu de Robin et Marion**, hvor der leges
„konge*'; det bestemmes at „cil qui chiet en dis soit roys^; og
man begynder da at tælle for at se, hvem der skal „være den^.
Gautier siger:
Je commencherai volentiers. Empreu *) I
(V. 496—497.)
De andre fortsætter derefter med: Et deus! et trois! et quatre osv. £t andet exempel findes i farcen om Patelin i den scene, hvor kræmmeren måler de sex alen toj op:
NoQB les aalneron; 8i sont-elles cy, sans rabattre: Empreu, et deux, et trois, et quatre, £t cinq, et six.
(V. 268—271.)
I Arnoul Greban's pHSsioosmysterie anvendes empreu mindst tre
gange af bødlerne, der tæller de slag, de giver Kristus (v. 22844,
22847, 22852); vi træffer også i det samme mysterie den enkelte
form preii:
Preu, deux et trois.
(V. 27726.)
Ordet bruges endnu i det 16de årh.') og anføres hos flere nf renaissance-grammatikerne ; Dubois (1531) begynder talrækken med „un ou preut^, Périon (1555) har empreu, og hos Henri Estienne') læses: „Empreut pour En preut, quand on commance å conter, IV nqunov^. Af dette sted ser vi bl. a. grunden til det t, hvormed man har pyntet på ordet.
Estienne's etymologi vil i vore dage næppe godkendes af andre end Vabbé Espagnolle; vi må derfor se os om efter et andet etymon. Det er udenfor al tvivl, at empreu kun er en sammenskrivning af en preu, og i dette sidste ord har vi rime- ligvis det velbekendte substantiv prod, pro, prou, preu (flere former se Godefroy), der betyder fordel, held, lykke eller lign. og hyppigt forekommer i forbindelser som: al preu del pueple, pour nostre preu, osv.; særlig må mærkes udråbet „Bon preu (prou) vous fasse!" (— Gid det må være til gavn, velbekomme, osv.), der endnu anvendes af Lafontaine^). Er denne forklaring
O Et af manuskripterne har en preu i to ord.
') Se exempler hos Godefroy.
') TraicU de la conformité du language Ftangoii avec le Orec* [Paris
1565], 8. 146. *) Se Littré under prou.
•284 Kr, Nyrop: En Rettelse.
af empreUj en preu rigtig, må der uden al tvivl have ezisteret en eller anden overtroisk mening, ifølge hvilken det knnde hringe skade at tælle; man har da villet værge sig herimod ved et slags „omen detestor*', der skulde aflede og forebygge ulykken, og tællingen indlededes derfor med et „en preu**^ der efter- hånden— muligvis på grund af en vis lydlighed meå premjer — fortrængte det fyrste talord og antog dettes betydning; ordets beskyttende kraft synes samtidig herroed at være fuldstændig forglemt.
Jeg er desværre ikkn i djeblikket istand til at anføre noget- somhelst bevis for den antagne overtros ezistens^); jeg må ind- skrænke* mig til en beskeden lille parallel.
En abcbog hed på ældre fransk croix de par D/eu*); i farcen „les trois galans" står der således:
J'apriDS UDe croix de par Diea Toute nouvelle.
(V. 62—63.)
I en anden samtidig farce findes formen croisette de par DieUf oprindelsen til denne betegnelse er bekendt nok. E. Picot*) skriver herom: „L'usage de faire précéder Talphabet d'une croix b'est conservé jusqu'å nos jours, et dans certaines families on fait encore lire aux enfants: -f- (croix de Dieu), A, B, C, D etc* Benævnelsen skyldes altså en lignende synekdoke som i ordene: abc, alfabet, futhark osv. Tilsvarende udtryk for abcbog findes i italiensk, hvor den kaldes lu santa croce:
Piglia la santa croce e va' å scnola.
(Tigri, Canti pop. toscani s. 821.)
På spansk fandtes tidligere en lignende benævnelse, nemlig JeSHS^ der brugtes ved siden af det almindelige Abecedario^).
Der har vel aldrig været nogen overtroisk frygt for at op- ramse bogstaverne, men de anførte udtryk, der godtgor, at man
s
^) Skulde nopren af tidskriftets læsere kende en sådan overtro? Hos Thiele (Danmarks Folkesagn III, no. 143) hedder det, at man ikko må tælle penge, da voxer snmmen ikke; men det ligger vel for Qærnt.
^) Smlgn. Littré under croix, no. 8.
^) Catalogue de la Bibliothéque de James de Botschild I, 179. Her oplyses også, at croix de par Dieu tillig:e brnørtes som benævnelse pa en katekismus.
*) Smljjrn. følgende bemærkning af Pedro Antonio de Alarc6n: „Co- menzåbase por el Jesus 6 Abecedario. Jesus era entonces la pri- mera palabra que proferia el niiSo al comenzar å civilisarse. Des- pués 8e(]roia la primera letradelalfabeto^* (Cosas que fueron. Madrid 1882. S. 333). Alarcén har ojensynligt kun halvt forstået, hvor- for en abc kaldtes Jesus.
Kr. Nyrop: Ea Rettelse. 285
påkaldte guds Davn, inden man påbegyndte et eller andet, viser dog hen på en tanke, der synes beslægtet med den, jeg formoder har fremkaldt udtrykket en preu. Man bragte også at påkalde gud (tegne et kors), når man skrev brev, hvilket fremgår af følgende spanske Cid-romance:
Pidiendo å las diez del dia Papel å SU secretario, A la carta de Jimena Responde el Rey por sa mano. Después de hecha la cruz Con cuatro puntos y un rasgo, Aqaestas palabras nnoa A guisa de cortesaDO^).
P. Lacroix har i sin udgave af Patelin (Paris 1876) for- søgt en anden forklaring af efnpreu\ han giver følgende note: „Du latin primus et imprimis^. Dette er naturligvis umuligt, men det er højst rimeligt, dt man senere ved en folkeetymologi bar antaget preu for en afkortning af premier. Lacroix tilfdjer : „Les enfants disent encore preu pour premier, seu pour second^ og Jaubert^) oplyser: Les enfants, dans les jeux ou on tire les piaces au sort, disent, par abréviation, preu pour Premier, seu ou seg pour Second, ter pour Troisiéme, der ou dergne pour Dernier.*^ Disse afkortede former, der særlig synes at have hjemme i hornenes sprog, er utvivlsomt at betragte som videre analogidannelser efter preu, opfattet som en afkortning af pre- mier. Hvad iøvrigt preu angår, anvendes det også i det parisi- ske vulgærsprog og betyder dels forste sal, Marc Mounier skriver således: „Il vous a loué tout son preu" («— premier etage), dels den første arbejder på et værksted. Rigaud ') bemærker: „Le preu dans un atelier est le meilleur ouvrier de Tatelier***).
Efterskrift. Ovenstående bemærkninger blev skrevne 1890. Efter trykningen er jeg blevet opmærksom på en lille artikel af G.Paris {Romania XYll, 100), hvor empreu forklares på samme måde som jeg har forsøgt her: „En preu répond å féliciter de tant de debuts . . . on sait que, d'aprés des croyances super- stitieuses tres rcpandues, compter porte malheur". Kr. Nyrop.
^) Bomancero del Cid^ ed. C. Michaelis, s. 63.
*) Glossaire du centre de la France II, 211.
') Dictionnaire du jargon parisicn s. 281.
*) Jeg benytter lejligheden til at anføre nogle aadre rettelser til le mystére de eaint Laurent: V. 2705 sera, 1. fera\ v. 3487 or, 1. od; V. 3633 OQ, 1. ou-j v. 4491, efter trois stryges punktum, der sættes efter metUeur; v. 5223 amesray, I. amerrai/; v. 6077 S'a, 1. Ua; V. 8772 vien, 1. bien, S. 176 forklares montjoye ved „foule, troupe" ; det pågældende vers lyder: „A Dieu, des dames la montjoye, baises-mol^. Man ser heraf, at udøvernes forklaring er umulig; raontjoye betød i det 15de årh.: trésor, triomphe eller lign.; for- bindelser som: la montjoye des cieux la montjoye de tous biens forekommer hyppigt nok.
286 Chr. Haanttnip: Nofifle Bem»rkniii((er om
Nøgle BeHRrkninger •■ Br. iobertags HoHmentar til firlHHels* hansens Sinipllf Isslnins I Kinchners „Bentsrhe NatUnal-Lltteratnr''
(lind XXXIll »g XXXIY).
Udgiveren har gjort sig megen Umage for Tekstens Pålide- lighed (Forf.'s sidste Bearbejdelse er lagt til Grund), og man kan i denne Henseende vel være tilfreds; hvad derimod hans Kommentar angår, må den benyttes med stor Varsomhed, efter- som den ofte er jasket og undertiden ligefrem urigtig, særlig hvad det XXXIII Bind angår. Navnlig må man undres over intet Steds at kunne mærke, at der er taget noget Hensyn til Schmeller» „Bayerisches WSrterbuch", der på mange Punkter vilde kunne have bragt ham over de for ham farlige Skær.
I det følgende betegner Gr. : Griram, Deutsches Worterbuch, Schm. : Schmeller, Bayerisches Worterbuch 1872, Sd.: Sanders, Worterbuch der deutschen Sprache, Sd. E. : samme Forf.'s Er- gånzungs-Wdrterbuch, Vilm.: Vilmar, Idiotikon von Kurhessen, Schmid: Schwåbisches Worterbuch af Schmid (1844), B. : Bobertag.
F. Ex. IV. Kap. eimige forek. her og mange flere Steder i Bet. einige, B.'s Kommentar kommer først i XII. Kap.
VIII. Kap. S. 25 og 26 forekommer blandt en hel Samling Skældsord: ungehobelter Biilfjs B.: unflatiger Mensch, Schm.: grober Mensch; ungehobelt passer heller ikke godt til B.'s Kommentar.
IX. Kop. S. 29. Ob zwar nun es ihm beschwerlich gefallen, meine verdriiszliche Gegenwart zu gedulten, so o. s. v. B. : ver- driiszUche, storende. Sd. : verdrieszlich machend, Unbehagen erregend. B.'s Forklaring er ikke nøjagtig.
X. Kap. Simpl. har hørt den gamle Eneboer læse i Bibelen og tror derfor, at der i Bogen findes nogen, han taler med. Da S. er bleven alene , slår han Bogen op og får Øje på et kolo- reret Billede, som han begynder at udspørge. Da de på Billedet fremBtillede Personer ikke svare, giver han ondt af sig: „Ihr kleinen Iludler, habt ihr dann keine Måuler mehrV håbet ihr nicht allererst mit meinem Vater .... lang genug schwatzen konnen?"
B. : Hudler, einer der etwas schlecht macht, etwas nicht recht kann. Dette er sikkert ikke Meningen. Sammenhængen viser, at han er vred ovtr Billedets formentlige Stædighed. Vilm. 177: Hudler, bekanntes ålteres, noch jetzt in Oberhessen in der Form Huller ubliches Schimpfwort -« Lump (jfr. Hudel hos Schm. I, 1055 og Schmid 289).
XI. Kap. S. 33 wildes Schweinlein eingefangen,
welches wir in einen Pferch versperret. B. : Pferchj Zaan. Når B. endelig vilde glossere dette forøvrigt temmelig alminde- lige Ord, vilde Umhegung ell. Umzdunung have været heldigere.
Dr. BoberUf^ Kommep.tor til Grimmelthftosent Simplicissimnt. 2S7
ibid. S. 35 dabero es kommen dasi ich
dannocb der Einftltiggte verblieb. gestalten icb, wie ich den Wald verlasaen, ein soicher elender Tropt in der Welt war. dase man keinen Hund mit mir ans dem Ofen hatte locken kdnnen. B. gestålien^ insofem als; Schm. II, 754 ^ indem, sintemalen (hvad Meningen kræver).
Xni. Kap. S. 40. . . . doch kamen ihnen (nml. den Banern) tbeils (af de med dem kæmpende Soldater) in die Hånde, mit denen sie leyden Qbel umgiengen.
B. leyden, abschenlich, greulich. Schm. I, 1440 — 1441 (jfr. 1445: leichnam saur): sebr. B.'s Kommentar smager som sæd- vanlig noget hjemmebagt. Jfr. ogsaa 6r. VI, 667.
I XIV. Kap. berettes der bl. a., hvorledes nogle Soldater fange og hævne sig på 5 Bønder, som have været med til at mishandle nogle af Soldaternes Kammerater. Først fortælles der, hvorledes en af Soldaterne gør det af med en af Bønderne, og der fortsættes (S. 44): Indessen batten die andern Soldaten die dbrigen vier Banren .... auch unterbanden, die banden sie dber einen umgefallenen Baum .... und fidelten ihnen 80 un- sanberlicb hindurch, dasz osv. B. : unterhanden , in ibrer 6e- walt. Sikkert urigtigt, thi Soldaterne havde hele Tiden Bønderne i deres Magt; Sammenhængen giver tydelig, at det betyder: „under Behandling**, og Behandlingen er den ovenfor nævnte.
XVn. Kap. S. 49. Til en „Feldvraibel", som ærgrer sig over, at ganske unge Adelige springe ham forbi, siges der: „Graue Bårte schlagen den Feind nicht**. Dernæst forherliges i et Vers den kraftige Ungdom i Modsætning til Alderdommen, og der fortsættes: Sage mir, du alter Krachwadel o. s. v. Herved skal der i Kontinuation af det Foregående betegnes en gammel svag Mand, hvilken Betydning også findes hos Grimm. (Birlinger, Schwåb.-Augsb. WSrterb. : alter gebrechlicber Greis. o. s. v.) B. : auch Krachwedel, magerer Mensch, hvilket aldeles ingen Mening giver. Smign. ogeå Schmid.
ibid. S. 51. ... dann da (neml. når I ere gamle) ist die Hitze der Jugend verlopchen, und godencket ihr nur pchlechts dahin, wie ihr eneren krancken Leibern . . . gtltlich thun , und wohl pflegen rooget. B. schlechts : unverrflekt, strå oks. Aldeles hen i Vejret. Schm. II, 503 (b): bios, nur. Det passer.
XXI. Kap. S. 63 sintemahl ich bey so gutcr
Schnabelweit und Maulfntter augenscheinlich zunahnie. TiltrodM for at B. i ludledningen XLV gør opmærksom på, at hun hnr rettet „eine Anzahl wirklicher Fehler", der fandtes hos Kurz (der har lagt den samme Text til Grund som B.), tør man sikkert rolig følge Kurz, der har Schnabelweid (jfr. Gr. VI, 1804).
XXIV. Kap. S. 72, Hingegenwaren Weibsbilder, die hatten ihre eigne Schdnheit vor ihren Gott aufgcworfiPen. Diese gcdachten sie, wird mich wol vermannen osv. B. vermannen^ vertreten; hier vielleicht mit Nebenbedeutung zu einero Manne verhelfen.
288 Chr. Haonstrap: Nogle Bemærkninger om
(Kurz: beschtitzen.) Jeg ser ikke, hvorledes vertreten (altså i Bet.: „træde i Skranken for^) kan godtgøres; derimod passer denne „Nebenbedeutung*^ godt. Jfr. mhd. sich vermannen --" sicfa verheiraten. Sd. E. har samme Opfattelse.
ibid. Zuschlag (sidste Linie) kommenterer B. : Yerdienst. hvilken Forklaring er noget valen og ikke nøjagtig. Schm. IL 518: Zuwachs an Personen oder Sachen. Yilm. 473: Kandschaft eines Wirtes, eines Handwerkers, Kaufmanns.
XXV. Kap. S. 76. Zum aller-erschrockliohsten kam mir Yor wann ich etliche Groszsprecher sich ihrer Bossheit .... rtlhmen horete. £n siger således: Ich håbe ihm den Stein gestoszen, dasz er den Hals hatte brechen mogen. B. : den Stein gestossen, ihn za Fall gebracht. Hvorfor „zu Fall^? Efter mit Skøn er der underforstået „in den Weg^ ell. lign., altså som en Hindring (jfr. Sd. E. 516).
XXVII. Kap. S. 80 etliche lernen die Knnst und
haben Arms genug, wissen aber die Oriffe nicht, so die Kunst erfodert, wann man dadurch will reich werden: andere wissen und konnen alles, was dazu gehoret, sie wobnen aber an der Fehlhalden und haben keine Gelegenheit wie ich, die Kunst recht- schaffen zu &ben.
B.: An der Fehlhalden wohnen -" es zu nichts bringen. Gr. VII, 1429: an der Schlucht, am Abhang, wo man gleitet und fallt. Der anføres kun dette ene Citat. — Schmid: auf der Fehlhalte stehen: keinen sichem Standpunkt haben (han glosserer Fehlhalte: unsicherer Punkt, unsicherer Standort osv.). — Sd. E. 247 anfører dette Sted og tillige: „auf die Fehlhalde gerathen", sprichw., wohl hergenommen von der tauben Halde (wo kein Erz zu gewinnen ist). Dette sidste forekommer mig at have mest Sandsynlighed, så at det omhandlede Udtryk altså er synonymt med det følgende: haben keine Gelegenheit osv.
XXVIII. Kap. S. 83. Aber er eyferte mit mir (var skinsyg på mig) wegen der grossen Gunst, die mein Herr zu mir trug . . . besorgte, ich mdchte ihm vielleicht die Schuhe gar ausz- tretten. B. : die Schuhe jemandeni a., ihm schaden. Både Gr. og Sd. have den rigtige Forklaring, Gr. I, 1003, 4: einem dicht nachtreten, nachfolgeu, ura seinen Platz werben. Sd. III, 1372 eig. : dadurch dasz man in dieselben bineintritt, sie ihm nehmen ; ihn verdrången.
XXX. kap. S. 86 allerhand .... 011a Potriden
zugeschweigen welche durch tausendfåltige kUnstliche Zuberei- tungen und unzahlbare Zusåtze dermassen verpfefifert, ilber dummelt, vermummet osv. waren.
B. : iiberdummelt, iiberwarzt. Denne Forklaring rammer ikke ganske. Jfr. Schm. I, 509 dummeln: dumm werden oder riechen und schmecken {dumm i Bet. abgestumpft, unkråftig. jfr. Gr. II, 1574, 8) altså: berøvede deres Smag.
Dr. Bobertags Kommentar til Grimmelshaasens Simplicissimos. 289
XXXIII. Kap. S. 93. Schlåpp-Såcke glosserer B.: Schimpf- wort ffir weibliche Personen. Hvorfor ikke gengive nøjagtigt? Sohm. II, 531: adultera, pellex, sucouba.
II. Bog.
I. Kap. S. 99 (Simpl. er bleven indespærret i en Gåsesti) Drey gantzer Stunden ... in meinem eigenen Unlust muste ioh sitzen bleiben, eb einer herza scblioh und au dem Riegel anfieng zu rappen. B.: rappen, klappern. Selvlavet. Qr. VIII, 119 an etw. rappen: reissen, zerreu, rtltteln (jfr. XXV. Kap. S. 179).
IL Kap. S. 101. Ich folgete meinem Gutbefinden, vor der Thilr anzuklopfien, damit war icb so iroportun, dass micb endlioh die Magd mit Unwillen einliesz. Als sie aber roche, was ioh mitbrachte, ward sie noch schelliger. B. : schelliger^ unsinniger. Det er klart, at „noch eohelliger** betegner, at Pigens „Unwille** er bleven forøget. Det er da misvisende overfor den Læser, der forudsættes ikke at kende „sohellig*', at glossere, som B. har gjort; han burde have skrevet: aufgebraoht, zornig. Side 116 L. 17 i VII. Kap. derimod kan det glosseres ^unsinnig**. (Diese, als ich zu ihnen kam, entsatzten sich årger vor mir als vor einem Wolf, ja sie wurden so schellig . . .).
III. Kap. S. 103. Simpl. er i Knibe. På Grund af hans Dumheder og uhøviske Adfærd har hans Herre i Sinde at lade ham geunemprygle og derpå at jage ham Pokker i Vold. Hans Yen, Præsten, lægger et godt Ord ind for ham og lover at for- tælle nogle pudsige Historier om ham, hvoraf man tillige skal kunne se, at han kun har været ubehøvlet og naiv, men ikke ond. Dette går Herren ind på, og det hos denne forsamlede Selskab går til Bords. S. 104 . • . Als sie aber von ihren eigenen Thorheiten beydes zu reden und zu horen mtide waren, muste sich der arme Simplicius leiden . . .
B. : leiden^ gedulden. Han rammer ikke Sømmet på Hovedet. Efter htile Sammenhængen må sich leiden betyde: holde for (gik det ud over den stakkels 8.). Stedet anføres hverken bos Gr. ell. Sd. , men Gr. har VI, 665 (b, 2) sich leiden: in Schaden kommen, Not leiden.
ibid. S. 105. Præsten undlader at fortælle en Historie, der er noget slibrig „weil ihu bediinckte, es hatten sich an seiner Person etliche Saturnische Holtzbooke geårgert". B. Holtzbocke, milrriscbe alte Leute, alte Sauertopfe. Gr. IV, 2, 1768 anfører Stedet under Holzhock: Sohimpfwort fUr Menschen mit beson- derer Betonung des steifen, storrischen. (Her vilde på Dansk „Stivstikkere^ passe.) B. burde ikke være gået på egen Hånd.
IV. Kap. S. 107. Ein Schindhund hist du, ders Geld nimmtl Soviel Geld hastu mir abgeschweist, dasz osv. B. : ab- geschweist, ausgepresst wie den Schweisz. Nej. sch weissen —
Nord. tidtkr. f. ftlol. Nj rakke. X. IQ
290 Chr. Uaanstmp: Nogle Bemærkniof^er om
bløde og Schweisa »- Blod er meget alm. i ældre Tyek, jfr. f. Ex» Schm. II, 649 — 650.
IX. Kap. 8. 123. Simpl., der er bleven en Slags Hofnar^ skal for sin Herre holde en Lovtale over og beskrive en Dame. Han siger bl. a. : Ja, ihr glaubet nicbt, wie er (Skræderen) den fenzigen Hnren so scbone Kleider macben konnen. B.: fenzigen possierlichen, vgl. Alfanzereien. Urigtigt; Scbm. V, 735: galant, artig, mnnter. Han anfører dette Sted. Gr. citerer Schm.
XX. Kap. S. 159 — 160. Om Spillere siges der: . . . weil sich jeder Kopff nach seinem Qltlcke sinnete. 6. sinnete, ge- sinnt war. Sd. E. 483, a bar den rigtige Forklaring: darauf sann, danacb strebte.
XXIII. Kap. S. 171. Er ermasz unscbwer ans den Um- stånden, dasz Olivier seinem Sohn disz Bad durch den Provos batte znricbten lassen osv. B. disø Bad eurichten lassen, vgl. etwas ausbaden. Disse to Udtryk have ganske forskellig Betyd- ning, idet det sidstnævnte betyder: at bøde for (ofte noget, som en anden bar gjort), betale Gildet o. 1., jh*. das Bad anstragen (mfissen). Udtrykket i den foreliggende Tekst bet.: at lægge Snare for, bringe i Fortræd o. 1.
XXIX. Kap. S. 191. Om en gammel Soldat, der altid bar levet meget magert, fortælles der, at ban bliver kommanderet ben i ft Kloster, „nicbt zwar, als w&re er viel nutz darzu ge- wesen, sondern damit er sich begrasen und wieder mondiren soUte.
B. begrasen^ sich wieder auffattern. Hvorfor wieder? sich begrasen betyder blot: stoppe sig, fede sig. Gr. I, 1306, 4 anf. Stedet (begrasen: ausfressen).
%
III. Bog.
III. Kap. S. 220. BoerdeB.: Niederung. Ordet turde være for bekendt til at trænge til Kommentar, derhos er denne her ikke pålidelig. Gr. II, 239: ein frucbt barer, ebner Landstrich, z. B. die Magdeburger, Soester, Warburger Borde.
V. Kap. S. 228. Der er Tale om, at alle Theologer skalle komme sammen og få deres indre Stridigheder bilagte. . . Um dieselbige Zeit wird sich Pluto (o: Djævelen) gewaltig hintercn Ohren kratzen ... ja er wird allerley . . . List entdeoken, ein Que darein zu machen.
B. ein Que, einen Zusatz, ein Einschiebsel. Gr. VII, 2334 bar den vistnok rigtige Forklaring: mnd. que ans quede (Schiller- LtLbben); bierher gehort vielleicht mit Anlehnung an das lat. que des Gegensatzes das que in einigen Redensarten mit der Be* deutung: ein Aber, ein Einwand, Hindernis. Så citeres dette Sted. Jfr. Schm. I, 1391.
Dr. Bobertags Kommentar til GrimmelshaasenB Simplicissimns. 291
VI. Kap. S. 231 er massen brugt i Bet. „ligesom^, hvilket B. burde have bemærket, da Ordet i denne Betydning kun er ejendommeligt for det 17. Årh. (Gr. VI, 1738).
VIII. Kap. S. 238 — sagte demnach, er solte sich aus dem Trog gehejen. B.: er solle sich dårum k&mmern, wie er heraus kårne. B. lægger en Betydn. ind i Verbet, som det her ikke har. Jfr. Gr. IV, 1, b, 2342 (Slutn.) og Schm. I, 1027: sich g'heien^ sich packen, fortmaohen.
XI. Kap. (S. 249. Simpl. klæder sig ligeså flot som de højeste Officerer.) S. 250 Ich war aber ein schrocklich junger Narr, dasz ich den Hasen so lauffen liesz. B. kommenterer dette : 80 leichtsinnig lebte. Vistnok selvlavet. De to Sætninger forklare og supplere kun hinanden; jfr. Gr. IV, 2, 529. — Sd. E. 259 (midterste Spalte): der Narrheit ihren Lauf lassen.
XII. Kap. S. 255. Simpl. finder i en Kælder en stor Skat, deriblandt en Slump Sølvpenge „in einem versporten ledemen Sack**. B. versportj morsch, verwest. Det betyder schimmelicht verschimmelt. Schm. II, 682, Schmid 503, jfr. Sd. under sparen 10, også Sd. £.
XIV. Kap. S. 261. Deswegen hielt ich vor n6tig mich wieder demfithig zu stellen — , mit den gemeinen Kerlen wieder anten und oben zu ligen. vor den Hdhern aber den Hut in Hånden zn tragen ....
B.: oben øu ligen in allen Lagen zu verkehren (!). Sd. E. 375, unten und oben zu ligen: sich herum balgen, jfr. Ghr. Vn, 1068.
Chr. Hannstnip.
\%*
Anmeldelser.
9tt« Jespersen, Studier over engelske kasus. Forste række. Med en indledning: Fremskridt i sproget. København. Kleins forlag. 1891. 222 s.
Ser man et skrift, der benævner sig ^Stadier over engelske kasus', så tænker man, at det er et arbejde som der gives hundreder af, værdifuldt materiale, sjældent interessante, i reglen det modsatte. Nærværende skrift er imidlertid af en anden beskaffenhed. Dets forfatter er ingen håndlanger, der nojes med at tilvejebringe materialet: han er en tænker, der sammenføjer materialierne til en bygning. Det indledende kapitel kunde være en portal til en meget storartet bygning. I indledningens sidste ord på 8. 66 lader forfatteren os, som igennem det berdmte noglehul i portalen på Aventiner bjerget, kaste et blik, i vort tilfælde så langt som til sprogets oprindelse. At en bygning, der vilde svare til denn«^ portal, nu ikke i virkeligheden fore- ligger, kan selvfølgelig ikke bebrejdes forfatteren: det ligger i sagens natur. Hvad der foreligger, kan sammenlignes med fire islandske sammenstillede huso, der, når der kommer flere lignende til, til hvilke forfatteren besidder materialet, nok med tiden kan udgore et anseligt kompleks.
Indledningen: ^Premskrldt I sproget^ (s. 1 — 66, §1 — 53), om hvilken forf. på s. 11 håber, at den ikke vil være helt blottet for interesse, er i virkeligheden meget interessant og uden tvivl den del, der frembyder storst almeninteresse.
Forfatteren vil give en vurdering af de forskellige sprog- typer. Han opkaster straks i § 2 det sporgsmål : Hvilken sproglig verden ^er den bedste'? ^den, som de ældre sprog af vor sprogæt fører os ind i\ eller den, som nutidsengelsk er repræsentant for? Han bebrejder senere hen på s. 64 Sayce uklarheden ved be- ' svareisen af sporgsmålet om, 'hvilket sprog der står h5jest\
Et fyndigt, konkret svar på det sporgsmål, hvilket af de nu existerende eller ældre sprog der er det bedste, kan læseren af nærværende skrift ikke med rette kræve, da sporgsmålet ikke var stillet i denne forni. Men efter forf.s principer må det være hans mening, og læseren må også få det ud af hans overvejelser, at det kinesiske og de med dette beslægtede østasiatiske sprog ^ absolut må være de bedste, og dernæst vistnok det nyengelske
H. Møller: Anraeldelse af Jespersen, Studier over engelske kasus. 29B
sprog, skdnt på sine steder også de agglutinerende sprog af den finske æt, specielt det magyariske, roses på en sådan måde, at læseren ikke med sikkerhed kan se, om uyengelsk eller magyarisk skal være nr. 2 i rækken.
Forf. kommer i § 44 til det resultat, at ^sprogene stadig, om end ikke altid i de ligeste linier, er gået fremad'. I det hele og store er dette resultat rigtigt. Men om de ^ikke altid lige linier' hører vi hos ham ikke så meget, som vi kunde ønske at høre. Sprogene g6r nemlig ikke altid blot fremskridt, roen i det enkelte også tit tilbageskridt. Men i den udvikling, som forf. beskriver, ser vi aldrig noget tilbageskridt, kun frem- skridt. I § 8 (s. 11) lover han (for det følgende I. kapitel af sine ^Studier over engelske kasus') en ^gennemført vurdering af et sprog i dets ældre og nyere skikkelse', en ^rationel op- gørelse af et sprogs vindings- og tabskonto, hvor det i historisk tid har frigjort sig for bojningsformer'. Men i det almindelige billede af sproglivet, som han giver i indledningen, findes ikke et eneste ord om tab, vi ser kun vinding.
At flexion kan have sine fordele, at tabet af bdjnings- former kan være et virkeligt tab på den ene side, om end vin- dingen på den anden kan være storre, ses hos forf. intetsteds: hos ham falder al skyggen på flexionen, alt lyset på flexions- frihed, stundom også på agglutinationen. Og dette er den fdrste og hovedsagelige indvending, jeg har at gore: forf. er ikke ret- færdig overfor flexionen.
8. 13, hvor han sammenligner latinsk cantaveram med dansk jeg havde sungety siger forf., at i den danske verbalform ^den talende efter behag kan pointere person-, tids- eller handlings- momentet'. Yi véd, at man kan det i den danske sprogform, og Intin har ingen af os nogensinde hørt, men man kan dog nok a priori antage, at man også på latin kunde pointere de for- skellige momenter ved en forskellig akcent på de forskellige stavelser eller det tilf5jede pronomen, altså måske cantaveram (non sdltaveram) Jeg havde sunget', cantaveram {non cantabam) jeg havde sunget', égo cantaveram jég havde sunget'. — Forf. siger, at i latin ^er verbalbegrebet nødvendig personbestemt'. 1 denne form vilde en sådan påstand dog kun gælde for en tid da de indoeuropæiske dialekter endnu ikke havde en infinitiv: forf. mener, at verbum finitum nødvendig er personbestemt.
At fiexion i tilfælde som de, forf. behandler i § 13 — 15, hvor han taler om kongruens, står tilbage for flexionsfrihed, at ne. all good old men's works er at foretrække for en latinsk ord- forbindelse af samme betydning, må man give ham ret i. Men på den anden side kan kongruensen, gentagelsen af en ^minder' (forf. s. 20) dog også have sine fordele, idet den tillader, at hvert enkelt ord, så snart som det bliver fremført, forstås rigtigt i det rigtige kasusforhold o. s. v., således at hverken forståelsen af de enkelte ord forbliver in suspenso, eller meddelelsen endogså
294 H. Møller: Anmeldelse af
forstås forkert, indtil omsider den rigtige forståelse opkommer som et lyn, oplysende det forudgående^).
Hvor forf. taler om kongruensens tvang, kunde han forresten godt have sagt et ord om, at kongruensens Ioy i mange tilfælde kan brydes eller undgås, som han senere hen, hvor der er tale om den bundne ordstillings tvang, ikke undlader at bemærke (s. 53), at der gives ^mange måder at neutralisere denne tvang på'. F. eks.: s. 16 siger forf., at dansk har fået forspring for engelsk, idet vi på dansk kan sige enten du eller jeg har uret med en verbalform har, der passer til begge pronomener: her kan den samme anke rejses imod tysk som imod engelsk, men i praksis er der aldeles ingen vanskelighed, idet enhver vil sige entweder du hast tmrecht oder ich eller entweder ieh hobe unrecht oder du med ikke flere ord end på dansk.
Men i tilfælde, hvor flexion og flexionsfrihed kunde synes at stå lige, og også i sådanne tilfælde hvor dot kunde synes, at flexion måtte foretrækkes, lader forf. dog overalt vægtskålen stige i vejret til ugunst for flexioneu.
Cantaveram har fire stavelser, jeg havde sunget fem. I denne henseende er der altså ingen stor forskel. Ellers er nemlig efter forfatterens principer det korteste det bedste. Engelsk had, siger han, er bedre end de tilsvarende gotiske former — <bedre' siger han i § 10 — , fSrst fordi den engelske form er kortere. (Den engelske form', siger han i § 9, ^er at foretrække, såvist som enhver, der under lige forhold har valget at gå en vej på en mil og en på fire, vil foretrække genvejen'. Lydlig afslibning og især bortfald af vokaler, hvorved ordformen hver gang bliver en stavelse kortere, er efter forf.s principer en vinding. Altså er f. eks. tostavelses superlativformer, som tysk stårkste, reinste ^hedre' end trestavelses forroer som dansk (den) stærkeste, reneste; et tostavelsespræteritum som t. lébte, sdtbte ^bedre' end et tre- stavelsespræteritnm som det danske på -ede; det engelske en- stavelsespræteritum lived naturligvis det bedste.
Men når nu, som meget hyppigt, en flekteret form er kortere og tilmed meget kortere end en flexionsløs: hvilken form er så den bedste? Der gives nemlig ikke noget, der kan være kortere end flexion i sådanne tilfælde, hvor det drejer sig om ét flekteret ord uden videre kongruensfølger. En enkelt tilfojet konsonant som 'S eller "t kan betegne det samme, som der ellers må et eller flere ord til. — Her kommer forf.s principer i konflikt med hinanden. Han siger os ikke, hvad han i så tilfælde vil foretrække, roen det kan ikke betvivles, at han fra sit standpunkt
^) Således kan i dansk ikke sjælden en række ord, der skal opfattes i geoitivforholdet, forstås som ikke*genitiver, indtil man omsider når geaitivmærket fsom det kan ske i en notits som den følgende : Døde i N.: Justitsrad, Overlæge ved ... hospitalet i N., Dr. med. & chir. N. N.s hustru N., f N. . . .).
Jespersen, Studier over engelske kasus. 295
altid vil foretrække den flexionsløse form og at det korteste i sådanne tilfælde for ham ikke er det bedste.
Set fra forf.s standpunkt har det været et stort fremskridt, da man istedetfor amabo begyndte at sige amart haheo. Da man så igen fik flexion og istedetfor amare habeo sagde ital. umerd o. s. v., må det altså have været et tilbageskridt, skont formen blev kortere. Men forf. taler, som sagt, aldrig om tilbageskridt. Vi finder hos ham slet ingen redegorelse for, hvad der i sådanne tilfælde var fremskridtet og hvad tilbageskridtet.
Var artiklens opgivelse i latin et fremskridt, så var opkomsten af en ny artikel i romansk et stort tilbageskridt, og omvendt.
De nyere sprogs passivdannelse, f. eks. engelsk / am loved, er efter forf. sikkert ^bedre' end lat. amor. Men når nu i de nordiske sprog et passiv elskes opstår af ældre elske sig, hvilket tilbageskridt efter forf.s principer! en til bagesynken til flexion. en fSaromenfiltring\ skont de fleste vil finde og har fundet, også tyske lærde, som f. eks. Jakob Qrimm, at dette ny nordiske korte passiv er en stor vinding.
Også den nordiske suffigerede artikel må forf. sikkert for- domme. Det er en gentagelse af den samme proces, der engang lod indoeurop. dcm-s O écvo-s ^equus') ved (Sammenfiltring' opstå af ældre åcvå -\- pronomen sa. £t selvstændigt ord som artikel må forf. fra sit standpunkt foretrække.
Istedetfor et ensidigt .fremskridt i sproget', når analyse er fremskridt, viser de anførte eksempler, der selvfølgelig let kunde forøges i hnndredevis, os et kredsløb: (Sammenfiltring' (og dermed flexion), analyse, atter sammensmeltning. — I det sprog, der er videst fremskredet og som er hovedgenstand for forf.s videnskabelige kærlighed og nærværende ^Studier', står ^sammen- filtringen' i frodig vækst ('5 [-jer] «— is, has; *d — had, loould, shauld; 'Il — wiU; don't, wont, can't, shatit o. s. v.).
I virkeligheden kan for (de talende menneskers tarv' (s. 8) synthetiske og analytiske former være lige gode. I § 10 taler forf. om ^et betydeligt åndeligt arbejde', der i sådanne sprog som engelsk er ^sparet for hvert barn, der skal lære sproget, og for hver den, der skal bruge det', skont sådant et åndeligt arbejde i barnets forste leveår vistnok ikke skader det mindste og ikke g5r barnet mindre dygtigt til andet åndeligt arbejde. Måske tværtimod. Man har ikke hørt at de kinesiske horn er mere opvakte eller i anden retning dygtigere end europæiske. For at blive ved de sidst anførte eksempler, lærer det danske barn sikkert at bruge formen hvset og formen vaskes lige saa let, som det tyske barn lærer das haus og getoaschen loerden* Imellem et selvstændigt formelt ord og et præfix eller suffix er der for barnets sprogfølelse og i virkeligheden slet ingen forskel: das i das haus kan opfattes som præfix ligesom stavelsen ge-, og ligesom -et i hitset, 'S i vaske-s er suffix eller flexion. På samme måde læres
296 H. Møller: Anmeldelse af
alle et flekterende sprogs ti eller hundrede bøjningsendelser med samme lethed som om det var selvstændige formelle elementer.
For dem der lærer et fremmed sprog ad kunstig vej (thi de voksne, der har lært sproget som bdm nd naturlig vej, kan forf. ikke mene, hvor han taler om det betydelige &ndelige arbejde (for hver den, der skal brugo det^ består hoved vanskeligheden heller slet ikke i de ti eller hundrede eller endnu flere enkelt- heder, af hvilke dette sprogs formlære kan bestå: disse over- vindes i reglen forholdsvis let, og enten det er ti eller hundrede gdr i reglen ikke nogen synderlig forskel. Ho ved vanskeligheden består i de tusende chikaner, som den tyranniske og lunefulde, fuld- stændig uberegnelige såkaldte sprogbrug kan volde, medens denne dog på den anden side ikke, således som formlæren kan det, volder barnet, der lærer sproget noget bryderi.
At det er en vinding, når flexionens uregelmæssigheder efter- hånden bortfalder og samme forhold altid betegnes ved samme middel, og kun én gang, som det kan ske i nyengelsk, må man selvfølgelig være enig med forf. i: men denne simplificering forudsat finder jeg fiexion, betegnelse af et bestemt forhold ved en endelse, for at tale med forf. ^bedre', fordi den er kortere og nemmere, end betegnelsen ved et tilfdjet selvstændigt ord. Jeg finder altså nyengelsk med sine levninger af fiexion bedre end kinesisk, for så vidt jeg kan ddmme om dette sidste sprog. Når jeg siger ^bedre', sker det selvfølgelig overalt kun idet jeg stiller mig på forf.s standpunkt: for mig gives der ikke noget absolut bedste sprog, d. v. s. ikke noget der absolut lettest kan udtrykke tanken. Set fra mit standpunkt er kinesisk det bedste (det sprog der lettest udtrykker tanken) for Kinesere, engelsk for Englændere, dansk for Danske.
Når forf. foretrækker analytiske betegnelser fremfor fiexion, er forudsætningen vistnok den, at ét analytisk sprogmiddel træder i stedet for et fiexivisk (eller fiere) til at betegne ét bestemt tidligere grammatisk forhold, som når genitiv i de romanske sprog afiøses af præpositionen de, eller den efterfølgende genitiv i engelsk af præpositionen of. Men når ét fiexivisk sprogmiddel afiøses af en hel række forskellige analytiske midler, f. ex. den efterfølgende genitiv på dansk af en hel række præpositioner, således at en status constructus må læres for hvert enkelt ord {s6n af, fader til, arving til, enke efter, tjener hos, herre aver, lærer i, ende på, eksempel på, munden på, navn på, genstand for, formand for eller i o. s. v.), så kan forf. efter sine principer vistnok ikke betragte dette som nemmere og ^bedre' end at betegne samme status constructus ved efterfølgende genitiv f. eks. tysk vater des (der) etc. Om noget ^betydeligt åndeligt arbejde' for det danske barn, der lærer sproget, kan der her selvfølgelig ikke være tale, men en fremmed, der skal bruge sproget, lærer sikkert lettere et fiekterende sprogs forskellige måder at danne genitiv på.
Jespersen, Studier over engelske kasus. 297
Hvad der gælder om béjningsendelserne må også gælde om orddannelaesBaffikser, om hvilke forf. ikke siger noget: hvem der forddmmer hine, må også fordomme disse og foretrække analytiske betegnelsesmåder. „Form fattigdom" siger forf. i § 7 ^er en fordel'. Set fra hans standpunkt er det bedre at betegne komparativbegrebet og superlativbegrebet ved tilfojet mere^ mest end ved endelser; bedre at sige {a) lady- friend, {a) Ikinish lady enå (emé) freundm^ J)ånin\ bedre at tilfoje et adjektiv liUe end at danne deminntiver som de italienske på -mo^ tyske som fischlein, o. s. v. Jeg finder, forudsat også her, at det samme forhold altid kan betegnes ens, suffikser bedre, fordi de er kortere og langt nemmere end analytiske betegnelser.
I § 42 priser forf. en bunden ordstilling i modsætning til den friere ordstilling, som flexionen tillader. Han siger her: ^Kan der vel tænkes noget sprogmiddel værdigere arten ^horoo sapiens' end det at lægge forskellig botydning ind i fire sætninger som : Peter slår Hans — Hans slår Peter — slår Peter Hans? — slår Hans Peter 9^
Til dette eksempel må man bemærke at, hvad der gor de to spørgesætninger til sådanne, slet ikke er ordstillingen, men en bestemt akcent: et sprogmiddel som forf. her slet ikke tager i betragtning. Udsagnsætningen Peter slår Hans bliver, såsnart denne sporgeakcent træder til, til en sporgesætning: Peter slår Hans? Omvendt er de tre ord slår Pef^'Hans?, såsnart sporge- akcenten bortfalder, slet ikke mere nogen sporgesætning, som i (Idet jeg træder ind) slår Peter Hans. Tysk Kam ein schXa/nker hursch gegangen^ Kammt ein vogel geflogen og lignende er ikke spørgesætninger, men vilde ojeblikkelig blive til sådanne, såsnart sporgeakcenten træder til.
Ser vi derfor her bort fra de to spørgesætninger, så påstår forf., at der ikke kan tænkes noget værdigere sprogmidde) end det at lægge forskellig betydning ind i to sætninger som Peter slår Hans — Hans slår Peter. Flexion som udtryk for det samme: Marcus Quintum (verberat), Quintus Marcum, der til- lader at nuancere udsagnet: Quinttis Marcum og Quintum Mar- cus, er altså i gunstigste tilfælde et mindre værdigt sprogmiddel. * Jeg benægter selvfølgelig ikke, at en bunden ordstilling er et værdigt sprogmiddel, men den kan være en tvang for den talende, som forf. selv erkender (s. 52), og den letter ikke for- ståelsen i hojere grad end flexion formår at hjælpe på forståelsen for den hørende.
Præpositionernes stilling er i dansk, som bekendt, meget fri i modsætning f. eks. til hojtysk. Forf. siger (s. 52), at fOrden' er bedre end (Uorden\ Jeg finder i dette tilfælde, at den friere stilling er en stor lettelse for den talende.
S. 52 vil forf. vise, at en fri ordstilling, som den latinske, kan volde misforståelser, og han benytter her som eksempel det horatsiske satis beatus Ufticis Sabinis, som det er blevet tolket af Madvig (Tidskr. f. Philol. og Pædag. I 37). Hertil må bemærkes, at
298 H. Møller: Anmeldehe af
(forudeat at Madvig har ret) dette eksempel ikke er heldigt. At eatis kunde opfattes som saUs, er ikke den latinske fri ord- stillings skyld, kun orthografiens. Sådanne misforståelser som denne er overalt mulige, hvor to så forskellige ting som kort og lang vokal betegnes ens. Misforståelsen er ikke en følge af den omstændighed, at tmicis Sabinis kunde skilles fra satis: den var mulig for djet, så længe satis, afhængigt af beatus, kunde stå på samme sted som et til heatus tiifojet sa^. Når Horats selv foredrog sit vers iSatis beattys Unicis 8abini8\ var aldeles ingen misforståelse mulig Den misforståelse, der her er bleven mulig ved læsningen, har altså slet ikke noget med sproget at gdre og kan ikke bruges som argument i det her foreliggende spdrgsmål, om en fri ordstilling kan være et gode.
Om forf.s vurdering af sprogene kunde der endnu siges meget: jeg skal indskrænke mig til kort at berøre et punkt, som han selv ikke bemærker ret meget om, nemlig en sådan vurderings og det anførte resultats mulige praktiske konsekvenser. Sådanne kan tænkes på to forskellige områder, et mindre, det enkelte sprogs, og et stort, hele menneskehedens.
Når sprogene i det hele og store stadig går fremad, opstår der for den enkelte nation det praktiske spdrgsmål, hvorledes nationens dannede medlemmer da i det givne ojeblik skal tale og skrive. Dette praktiske spdrgsmål er indgående blevet behandlet af Adolf Noreen, Om språkriktighet (Upsala 1888), nu på tysk af A. Noreen og Arwid Johannson i Brugmann og Streitbergd Indogermanische forschungen I 95 — 157. At man ikke kunstigt skal fastholde fortidens sprog (f. eks. verbets flertalsformer i dansk, sml. forf. h. 16), er klart. Men skal man da anticipere fremtidens sprog i sådanne tilfælde, hvor dette alierede hist og her har begyndt at vise sig i enkelte spirer (som når f. eks. genitivens -s i tysk hist og her findes undertrykt)? Imod en sådan anticipation vil jeg for mit ved- kommende med bestemthed protestere. I denne retning synes Noreen og Johannson mig undertiden at gå for vidt. Man skal tale og skrive nutidens sprog, idet man holder den rette middel-* vej mellem denne og hin yderliglied.
Hvis ét sprog havde vist 8ig som det ^bedste', var det så ikke ønskeligt, om hele menneskeheden talte dette ene sprog? Vilde det ikke være et gode. om alle andre sprog uddøde og kinesisk blev almindeligt verdenssprog, eller engelsk, når dette sprog kun blev endnu mere ^tilslebet i tankens tjeneste\ således at alle udvækster og kanter, som endnu er tilstede fra en tid- ligere tilstand, forsvandt? Vi (inder hos forf. ikke denne slut- ning dragen, men at dette, set fra hans standpunkt, måtte være et gode for menneskeheden, vil hans læsere ikke betvivle. På disse veje kan jeg ikke følge. Dur gives vel intet sprog der står så lavt, at det med sikkerhed kunde siges, at dets uddøen ikke vilde medføre nogle uerstattelige tab, omend, når dette
Jespersen, Studier over engelske kasus. 299
sprog af de talende ombyttes med et andet, den åndelige vinding kan være storre end tabet. Men en garanti for, at det sejrende af to sprog altid er det ^bedste^ haves på forhånd ikke (det (bedste' sprog og den hdjeste kultur befinder sig ikke med nødvendighed på en og samme side). Og om så var, så er det sprogfilosofisk bedste ikke i et givet ojeblik også praktisk for alle parter det bedste. Sålænge den ene nation har andre interesser end den anden, kan sporgsraålet om det absolut bedste sprog kun rent sprogfilosofisk besvares: praktisk vilde et resultat, der var rigtigt for den nation, der taler det sprogfilosofisk bedste sprog, være urigtigt for alle andre nationer. Spørgsmålet, om det fra et sprogfilosofisk standpunkt set ønskelige mål engang vil nås i en forhåbentlig fjern fremtid, lader mig forblive kold i øjeblikket. —
Dernæst vil jeg erklære, at jeg ikke er fuldstændig enig med forf. med hensyn til det historiske resultat, til hvilket han kommer i § 49. Hans resultat er (s. 59 nederst), ^at sprogene i det hele og store går i den modsatte retning af den, Schleicher antager, nemlig fra polysyntetisk flexion gennem agglu- tination til flexionsløs ^isolation''.
At der er en vej, der fører fra flexion til flexionsløs isolation, og det endog den allerdirekteste vej, ser vi, og det samme så også Schleicher. Og at det kinesiske sprog, som det foreligger, ikke er primitivt, i modsætning til Schleichers anskuelse, anser jeg med forf. for sikkert. Men i to hoved- punkter er jeg ikke enig med ham: for det forste betragter han polysynthese som det ældste; for det andet lader han vejen fra flexion til isolation føre gennem agglutination.
Tager vi forst dette sidste, så benægter jeg, at vejen fra flexion til flexionsløshed fører gennem agglutination. Forf. har intetsteds vist, hvordan flexion kan føre til agglutination. Han siger nok på flere steder, at engelsk i mange punkter har lighed med agglutinerende sprog, men engelsk hverken er, eller har været, eller kan nogensinde blive til et agglutinerende sprog, medens det med lethed engang kan blive fuldstændig flexionsløst og isolerende. Hvad man kalder agglutination, er et stort kar, der rummer mange ting. Der gives en agglutination, der, som Schleicher vilde, er ældre end flexion, og der gives en agglutina- tion, der står ved siden af flexion. Flexion kan umulig være noget oprindeligt, vi ser jo tildels flexion opstå for vore ojne: enhver flexion er fremgået af en ældre tilstand, der kunde kaldes agglutination. Flexionsendelser på en' enkelt konsonant som et 'S kan ikke være oprindelige: dengang disse konsonanter var enklitiske stavelser, -s i nom. sing. en stavelse (et pronomen) sa, inden aflyden som følge af akcenttorhold var indtrådt, stod de indoeuropæiske dialekter på et trin, der kan kaldes agglutine- rende. Deri giver jeg Schleicher ret. Men agglutination behøver, som enhver ved, ikke med nødvendighed at blive til flexion. Dea
300 H. Møller: AnmeldeUe af
bliver til flexion som følge af bestemte akcentforhold , men sådanne foreligger ikke overalt. Der gives en agglntination der bliver stående, der holder sig gennem århundreder eller &r- tusender som forstenet på en måde, der er umulig for flexion. Men der gives også en vej fra agglutiuation til isolation, en anden end den, der fører gennem flexion. Jeg mener altså: der gives en vej, der fra agglntination gennem flexion fører til isolation, en anden der fra agglntination direkte fører til isolation, og der gives en sidevej eller afvej for agglutinerende sprog, der ikke fører videre.
Som den ældste sproglige tilstand betragter forf. den polysynthetiske. Han siger i § 48: ^Forfølger vi de linier, vi kan se ved at betragte det erfaringsmæssig tilgængelige tidsrum, længere tilbage, får vi som et ur-arisk (fdr-fællesarisk) sprog et tungemål, der sikkert i mange stykker bar lignet baskisk eller et af de indianske sprog, hvor sætningerne bestod af sammenfiltrede uadskillelige ord lued alle mulige bestemmelser uopløselig forbundne til et meget kluntet udtryk for tanken'. Og i § 49 mener han, at det er sandsynligt, at både engelsk, finsk og kinesisk har udviklet sig fra polysynthetiske eller ^sammenfiltringssprog'. Dette finder jeg aldeles usandsynligt. Der gives, som allerede antydet, mere end én vej, ad hvilken sprogenes udvikling kan gå for sig. (Forf. selv erkender (i samme § 49): (Udviklingsmulighederne i sprogene er mangfoldige, der gives . . et mylr af veje til et mer eller mindre heldigt udtryk for mennesketanker'.) Polysynthese ligger slet ikke på den direkte vej, men er en afvej, der ikke så let fører videre, hverken til flexion eller isolation. Polysynthese kan allermindst være udgangspunkt. Alt hvad der er synthese: agglutiiintion, flexion eller pol3'synthese. kan ikke være noget oprindeligt; barnets sprog begynder ikke med synthese, og menneskebedens sprog kan heller ikke have gjort det: forud for al synthese roå en primitiv mere analytisk tilstand ligge. Deri har efter min mening atter Schleicher ret, skont denne primitive tilstand ikke har haft samme udseende som han tænkt« sig. FIcxionselementer, ældre: agglutinationselementor, harengang været selvstændige ord. Det hele er et kredsløb: Sch.eicher beskriver rigtig vejen fra den ældste analytiske flexionsløse til- stand gennem agglntination til flexion, og forf. beskriver vejen fra flexion igen til flexionsløsheden.
At kinesisk i en præhistorisk fortid skulde have gjort kæmpe- skridt, sum det måtte have ^ort efter forf.s anskuelse, hvorimod det i de sidste årtusender er gået sneglegang, kan jeg ikke tro. Det har vistnok fra en primitiv analytisk tilstand stadig gjort fremskridt i samme langsomme tempo, ialfald ikke i fortiden i et hurtig< re tempo end i den historiske tid. Forf. siger selv s. 66, at (historie' kan fremskynde sprogudviklingen.
£n levning fra den præindoeuropæiske analytiske tid har vi endnu i vore komposits. ©eo(-;'«Vi^?) er ældre end genitiven ^ea-g (i ^eug "jréro;), der er en (Sammenfiltring' af &Ba -j- en
Jetpersea, Stadier over engelske kasas. 301
^minder' (som forf. meget pasBende kalder sådanne elementer). Det bedste efter forf.s principer, en sammenstilling af isolerede former som i kinesisk, er i dette tilfælde tillige det ældste. — En and^^n levning fra den ældste tid er bestemte talords flezions- frihed, sml. J. Schmidt, Piur. der indogerm. neuira 292 ff.
Den bundne ordstilling, der i de af forf. anførte tilfælde er yngre end den ved flezionen muliggjorte friere ordstilling, kan på den anden side også meget godt være gået forud for denne, da vore indoeuropæiske flexionsformer viser tilbage til en ældre fast ordstilling, f. eks. ufravigelig bhére H, ikke j^H bhére^.
En udtryksmåde der mathematisk kan anskueliggores ved formlen an -{- bn -\- en (sml. slutningen af § 14) er ikke under alle omstændigheder med nødvendighed ældre end en udtryks- måde {a -{- b -jr c)n. Spansk clara, concisa y elegantemente er, som vi ved fra latin, ikke, hvad man efter forf.s principer skulde tænke, yngre, men ældre end gentagelsen fif -mente {-ment) i italiensk og fransk. Denne gentagelse skyldes ikke en ^trang til tydeliggorelse hos et uudviklet menneske' (f. 19), hvilket vilde forudsætte, at -mente havde beholdt sin fulde betydning: den er simpelthen en følge af, at denne betydning var ^Xemi og -mente blevet til et formelt element. En udtryksmåde an -\- bn -{-en kan således vistnok i reglen fSrst være opstået, efter at det tiltrædende n var blevet til et tomt element, altså ikke have været til fra begyndelsen.
I § 12 (s. 14) siger forf.: ^Jo længer tilbage i tiden vi går, des flere undtagelser og anomalier støder vi på\ For at give billedet af sproglivet fuldstændigt, burde han dog også have meddelt, hvad han intetsteds gor, at jo længere tilbage i tiden vi går, des flere af de senere undtagelser og anomalier viser sig som rester af en ældre regel, som f. eks. ne. foot^ pi. feet med sine fæller, der stammor fra en fællesgermansk og indoeuropæisk fortid, hvor det slet ikke var nogen anomali, men hvor der med en nom. sg. pod-S af aig selv fulgte en nom. pi. podes. Vi finder ikke ensidigt anomali som det ældre, regel- mæssighed som det yngre, men regelmæssighed, uregelmæssighed og atter regelmæssighed veksler, som alt det andet, i kredsløb.
I begyndelsen af § 33 mener forf.: ^Som det ældste trin kunde vi måske sætte det, at det grammatisk noje sammen- hørende betegnes ved helt forskellige ord: der må en hel ny rod til som ved jeg-. mig\ Mon forf. for alvor antager, at alt hvad der var nomen, oprindelig dannede genstandsform, fler- tal o. 8. V. så uregelmæssig som jeg: mig, fl. vi: os (§ 32) (altså måske nom. „tyr^, akk. „okse^ o. s. v.)? Et sådant forhold var dog kun muligt for nogle bestemte enkelte ord, som de af hvilke vore personalpronomener er fremgået. At stammen ma (akk. med akut mé, mé gé) (røig' oprindelig også kunde bruges i nom., viser verbalendelsen, sekundær -m (<I opr. enklitisk -ina), primær -mi (<< opr. -ma-ja?): på den anden side kan det let
302 H- Møller: Anmeldelse af
forstås, at der netop for begreber som Jeg', ^y'i gaves udtryk der kuu brugtes i nom. (indoeurop. raed akut é-ghd-m^ vé^jd-m^ > snn^ikr. ahåmf vajåm^ prægermansk v^jes). Dobbeltformeme y\ (opr. va-ja): ,ob' (< nse, nsmé, < opr. na eller ana jvi' -\- sama ^selv') kan ellers også oprindelig have betegnet en helt anden dobbelthed, den eksklusive (,vi andre\ ^nous autres*) og den inklusive pluralis (sml. anekdoten hos Fr. Mtiller, Grnndr. der sprachwissensch. I, 114). — Ved de ^rester af vore forfædres grammatiske system', som § 32 omhandler, kan en eller anden læser måske tænke: ^Hvorfor anføres ikke et så udmærket eksempel som liUe, flert. små? Efter forf.s prineiper må dette vistnok være ældgammelt' — et eksempel på. at en slij; anomali ikke altid er det ældste, men meget godt kan være af yngre dato.
Afsnittet § 16 — 22, der omhandler de sydafrikanske Bantu- sprogs præfixer og deres kongruens, giver mig endnu anledning til et par enkelte bemærkninger.
§ 19. 20: At Båntu-præfizet ku oprindeligt skulde være identisk med præpositionen hUy som Bleek (Comparative grammar II, § 432) antager, kan være rigtigt, men i så tilfælde fore- kommer det mig aldeles utroligt, at det, hvad forf. anser for muligt, oprindeligt skulde have været præposition og at det fra at være en præposition skulde være blevet mærke for den 15de af de 16 til vore kon svarende klasser. (Forf. drager en interessant, men næppe træffende, parallel med en moderne udvikling i engeluk, hvor Jo, den oprindelige infinitivpræposition, kan stå som en ^minder', en repræsentant for et verbum, der skulde gentages i infinitiv', f. eks. Let her ride, if she uxints to M. Twain; I tvant fo sleep: I have a right to O'Reid.) Oprinde- lige præpositioner kan dog næppe have eksisteret: vi ser der- imod i historisk tid, indtil vore dage, meget almindeligt præ- positioner opstå af ældre nomener. Jeg vilde derfor foretrække at antage, at et ældre nomen, hvis betydning jeg her ikke skal indlade mig på at udfinde, på den ene side er blevet til den 15. klasses mærke, på den anden side til en præposition.
I § 22 læser vi følgende: ,Af et sted hos Bleek (II, 234) ser vi . ., at i de nordvestlige stammers sprog er der foregået en sådan udvisken af de oprindelige forhold, at kongruensen nu ofte synes snarere at blive anvendt som en slags bogstavrim (as an alliterative proceBs) end som et grammatisk middel — et interessant negersidestykke til den fra europæiske digtere vel kendte tilbøjelighed til at smykke sine vers med ellers uddøde grammatiske former (engelsk Oiou-, he hath o. s. v.)'. At der af kongruensen i Bantu-sprogene let kunde opstå en slags allittera- tion, kan forstås, da alle en sætnings ^mindere' jo havde samme konsonant, samme /, m, s, k, enten i forlyd eller i indlyd efter en kort vokal, der let kunde falde bort. Og man kan også let begribe, at for denne allitterations skyld en minder kunde træde i stedet for en anden oprindelig mere berettiget (Bleek smat.
Jesperaeo, Stadier over engelRke kasos. 303
§ 506 : ^prefixes may have beeD confounded with each other, and correspondeDces dififering from the original ones may have arieeo through the force of analogy'). Men hvordan dette kan siges at være et sidestykke til hvad forf. sammenligner, kan jeg ikke se. Bleek siger jo slet ikke sådant noget, som at disse allittererende ^mindere' i de nordvestlige Båntustammers sprog kun bruges i hdjtidelig tale. —
Skriftets egentlige æmne når vi s. 67, hvor vi finder over- skriften fingthit kasHg\ Denne ^forste række' af J.s ^Studier' over dette æmne bringer tre afhandlinger ander navn af kapitler.
Kap. I behandler ^Det ganle og det Hje (d. v. s. oe. og ue.) kasHSSjstCM^ (s. 67 — 104, § 54—102). Istedetfor den i gram- matiske værker almindelige paradigmatiske opstilling af bojningsforhold og de i sprogsammenlignende værker som Schlei- chers Compendium og Brugmanns Grundriss brugte sprog- historiske opstillinger anbefaler forf. i dette kapitel en anden, som han kalder ,den rent grammatiske'. Vi får (s. 70) (to opstillingsmåder, eftersom vi
enten kan tage det formelt sammenhørende sammen, den morfologiskes opstilling^ (f. fks. s. 74: endelsen oe. -a udtrykker 1) nom. sing. mask., guma^ 2) akk. sg. mask. i ^Late West Saxon\ swna, «3) dat. si g., su/na, 4) gen. sing., suna^ 5) nom. akk. pi.. 6) gen. pi.),
eller kan lægge funktionen til grund, den ^syntaktiske opstilling' (f. eks. s« 85 : akk. sg. udtrykkes ved — , -e, -W, -an^ -ne, (-a, -«)).
^Forholdet mellem de to opstillinger^ bemærker forf., ^blir ganske parallelt med det mellem de to dele af en ordbog; i den ene er formen givet, og betydningen søges'; i den anden ^er betydningen det kendte' og ordformen (det man ønsker at vide\
Selve forf.s grammatiske opstillinger i dette kap. er begribe- ligvis just ikke interessante ut læse, men det er dog interessant i hans opstilling at se, hvor komplicerede de oe. bojningsforhold i virkeligheden var, og derefter at se simplificeringen i ne« Jeg vil ikke nærmere gå ind på disse forhold. Kun nogle bemærk- ninger til enkelte punkter.
I § 74 (s. 80 ff.) opføres en hel række ændringer af ord- kernen i den oo. nominalhojning, som ikke for sprogfølelsen har spillet den rolle at differentiere kasus. Blandt disse burde også have været opført vekslen imellem lang vokal og kort vokal i tilfælde hvor ældre kort vokal er bleven forlænget foran Id^ nd (mb, ng, rd, r«), eller ældre lang vokal er bleven forkortet foran konsonantgrupper. Både hin forlængelse og denne for- kortelse er fælles for engelsk og frisisk. Forlængelsen, om hvilken mange akcenttegn i oe. håndskrifter vidner, er ældre end forkortelsen. Dengang man sagde cUdy gen. pi. cUdra (dette med sekundær forkortelse foran Id -\- r sS den tidligere ved Id forlængede vokal), har man også i engelsk og frisisk lydret
304 H. Møller: Anmeldeløe af
sagt gdd^ men gen. pi. godra^ akk. ag. m. goåne. S. 80 uoder (4) har vi ikke alene kvalitativ {(k — £) men også kvantitativ vokalveksel i ån^ CBfine (— oldfris. €n^ anne), Sml. nu Kloge (Pauls Grundr. 1 866 ff.), § 83. 87.
S. 80 under (5) siger forf., at der i et tilfælde på oe. var en tendens til at udnytte vekslen imellem enkelt og dobbelt konsonant ^som middel til at udtrykke en betydningsforskel, nemlig mann subst. — num pren.'. Dersom man udtalte substan- tivet mann mann med dobbelt eller langt n, har man naturligvis også sagt cynnj eynnes, ikke cyn med kort n, skdnt man kunde skrive således. Det lange ti's forkortelse i pronomenet man kommer så selvfølgelig af at ordet var pro- eller enklitisk. Hvis man derimod har sagt cyn, eynnes med forkortelse af konsonan- tisk længde i udlyd, har mau også sagt man mon med kort n, og den anførte forskel imellem substantivet og pronomenet har så kun været grafisk.
I § 84 ((Kerneforandring' i ne.) ansætter forf. (s. 90) under 2) for nom. akk. pi. chUdren endelsen som -n, hvilket er rigtigt for hrethreny istedetfor at han burde have sat den som -r -)- -«.
S. 101 læser vi i § 98: J mange tilfælde gjorde det (for oe.) aldeles ikke noget til sagen, om den talende valgte den ene eller den anden kasus. Således fandtes der ikke få verber, der snart forbandtes med en, snart med en anden kasus, uden at forskellen tit er til at f& oje på. Og ligeså med andre ord- klasser; præpositionen on om tiden har snart dativ (instr.), snart akk.; vi finder således lige efter hinanden (Chron. 979 C) on pys geare . , . on Pone sunnandæig; (smst. 992 E) on pere nihte de hi on done cUei togædere cumon sceoldon'. Dette eksempel med præpositiouen on er mindre heldigt, da der dog er en forskel imellem on med dat. og on med akk. I vestsaksisk er som i frisisk og i Heliand præpositionen in falden sammen med an (on). I de anførte sætninger står on med dativ, hvor det står for det ældre in, svarende til uht. in dansk }', derimod med a|^k. hvor det svarer til nht. an dansk på.
S. 100 i § 97 mener forf.: jLad os tænke os, at endelserne -a, -e, 'U på oldengelsk havde hver sin bestemt udprægede og skarpt afgrænsede betydning, . . . vilde der så være nogen sandsynlighed for, at en lydlov gående ud på deres sammenfald nogensinde var trængt igennem? Nej, hensynet til forståelighed vilde ha modvirket enhver tilbojelighed til en sådan udtale af endelserne\ Dette er jeg ikke så sikker på. Og på s. 102 i slutningen af § 99 mener han, at hans ^\ det foregående som den ægte grammatiske betegnede ordstilling' viser ^de forskellige kasussers og endelsers chancer i kampen for tilværelsen. Vi er ved hjælp af den til en viss grad istand til at stille hele systemets horoskop og forudsige dets skæbne i hovedtrækkene\ Jeg tror, vi kan nok gore dette bagefter, men havde vi gjort det iforvejen, kunde vi let have taget fejl i meget vigtige
Jespersen, Studier over engelske kasos. 305
punkter. I den følc^ende § 100 siger forf., idet han forst taler om de Yokaliske endelser: ^Det er intet under, at disse endelser forblanåedes og udviskedes, og heller intet, at de senere faldt helt bort'. I oldfrisisk var endelserne i de fleste tilfælde de samme og forholdene de samme som i oe., og forf. vilde derfor for det frisiske vistnok have stillet samme horoskop som for det engelske. Men endelsernes skæbne har i de forskellige frisiske dialekter tildels været meget forskellig fra den i engelsk. På øen Wangeroge f. eks. er oldfrisisk kort vokal i udlyd efter kort stavelse overalt bleven bevaret, -te som -u, sånu ^sdn', pi. sxUpu (Skibe' af skipu; -i og -e som -», stroti (oe. Prote ne. throat\ nåfi (ne. m>/e); -a som -6, f^me <tage', kume ^komme', hcife ^hare', medens den er falden bort efter lang stavelse. Og i nordfrisisk, den gren der står engelsk nærmest, har den ene dialekt, den egentlig frisiske (se ref., Ae. volksepos s. 85), bibeholdt endelsen -a som -e efter kort og lang stavelse, medens alle andre vokaliske endelser er bortfaldne, altså f. eks. haf^ ^hare', måne (mo^ne^ mene) ^måne', men nåS si nofe\ i den anden dialekt, ødialekten, er alle vokaliske endelser bortfaldne og ordene blevne til enstavelses- ord som i nyengelsk. Hvorfor har den ene dialekt beholdt endelsen -a som -6? Forf. kunde svare: fordi -a i nom. sg. føltes som udpræget hankonsendelse ; alle ord med -a i nom. sg. var hankdns- ord. Det nuværende -e føles som sådan: alle ord på -e er hankonsord (hunkons- og intetkonsord er, i 'roodsætRing til disse, enstavelsesord: ved adjektiverne siges f. eks. i mask. de live ^den kære', i fem. og ntr. jø liv, dat liv). Men når dette gjaldt for denne dialekt, hvorfor ikke for den anden og hvorfor ikke for engelsk? Skulde vi ikke, idet vi med forf. stillede horoskopet, for det engelske have ventet det samme? Og det Wangerogiske viser os, mener jeg, at den ægte grammatiske opstilling alene ikke er tilstrækkelig ved stillingen af horoskopet, at også andre forhold, især akcentforhold, må tages i betragtning, forhold som vi for den ældre tid ikke fuldstændig kender og for fremtiden ikke kan forudberegne med sikkerhed.
fl^asalend eiserne' siger forf. i slutningen af § 100 ^stod også for fald, væsentlig på grund af endelsen -ati's overordentlig almindelige brug i de svage adjektivformer, hvor den ikke havde det fjærneste at sige for betydningen og derfor uden skade kunde negligeres'. Jeg tror ikke, at dette sidste var grunden. Hvorfor kan da f. eks. ikke også de danske svage adjektivformers endelse -e negligeres ? Efterat -fi'et var bortfaldet på grund af de af forf. i det følgende konstaterede, ikke forklarede ^tendenser til at slojfe det i udtalen', er den vokaliske endelse i engelsk bleven behandlet som enhver anden vokalisk endelse.
Om de to 5-endelser, -as og -C5, siger forf. i § 101 (s. 103): fAt de ikke kan holde sig adskilte, men i de fleste tilfælde blir ens, skyldes væsentligt indflydelse fra de andre endelser: da a og e i disse blandes sammen, fører det til en almindelig svækkelse
Nord. iidskr. f. fi]oL Njr række. X. ^
306 H. Muller: Anmeldelse af
af de samme vokaler også i -as og -es.' Forf. mener altså, at a forst i udlyd blev til -e og at derefter som følge deraf også aet i endelsen -as blev til e. Altså der gaves en tid, om ené aldrig så kort, hvor man sagde méney men i flertal endnu ddmas, men da i udlyd kun -e forekom i stedet for ældre -a, -6, -u, bevirkede dette en svækkelse af -as til -es. Jeg finder, at dette er en meget uhistorisk opfattelse. At -a i udlyd blev til -e, kommer ikke så meget af forskellens betydningsløshed, som det nord- frisiske viser, men er hovedsagelig en følge af akæntforholdy i engelsk som i frisisk og tysk og dansk, men disse samme akcentforhold gjaldt for endelsen -o«: démas blev til dornes på samme tid og af den samme grund som ména blev til mane.
S. 104 taler forf. i forbigående om den ældre ordning af kasus, der stammer fra de græske og latinske grammatikere og endnu er almindelig i Tyskland: i denne, siger han, flyttes akk. fra sin naturlige plads hen efter genitiv. Hvem der ikke kender denne ældre ordning af kasus, vil efter hans ord tro, at denne var nom., dat., gen., akk. (eller nom., gen., akk., dat.)* Jeg finder forresten af historiske grunde sammenstillingen af nom. og gen. meget rigtig, da nom. og gen. oprindelig, i den ældste indoeuropæiske tid, for mask. og fem. var en og samme form, kun med forskellig akcent: i den uafhængige nom. med den højeste akcent, akut eller gravis, på forste stavelse, i den af et andet ord afhængige gen. med den samme akcent på anden stavelse (sml. P. B. Beitr. 7, 499 ff^. 522, f. eks. vdrha-sa ^ulv", gen. varkd-så] påda-sa ,fod*, gen. padå-sa, >- fælles-ieu. vérkdSy vrkésd; podSj pdds).
Kap. II: ^Kasusferskjdninger 1 preneMenerae' (s. 105—169, § 103 — 155). Til dette kapitel giver jeg kun nogle enkelte bemærkninger.
I Chaucers Knightes Tale v 950, der læses:
that sche, for whom they have this jelousye, can hem therfore as moche thank as me»
(she er Emilia, me vilde være Theseus som taler), vil J. (s. 121 i noten) i modsætning til Child, der giver dette som eneste eksempel hos Chancer på kasusforveksling i pron., opfatte me som dativ, jelousye er Morris' konjektur: alle hss. har iolitee {'ite, -yté). Men me^ som alle hss. har, kan heller ikke godt være det rigtige: det giver ingen god mening i sammenhængen som Child forstår det, og passer efter mit skon endnu mindre som J. vil forstå det, og rimet på jeloiis^e forlanger et helt andet ord. Sammenhængen kræver for os moche as med det følgende rimord betydningen ^meget lidt, slet ikke'; måske os moch thunk as a flie,
§ 115 omhandler akk. efter than. Efter at have anført paralleller fra dansk, akkusativer efter end, sammenligner J. i slatningen nf note 2) på s. 124 også en akk. i et tysk vers:
JespersoD, Studier over engelske kasus. 307
Ich denke gott mir, sprach die miicke. vieltausendroal so gross als mich.
Hertil må bemærkes, at det med dette mich forholder sig ander- ledes end med de engelske og danske akkusativer. Forf. siger rigtig i forste note, at than, ikke efterfalgt af en sætning, for sprogfølelsen næppe står anderledes end en præposition. Det samme kan gælde for dansk end i de af ham anførte sætninger, men ikke for tysk cUs. Kun i én af hans engelske sætninger kunde akk. gengives ved tysk akk. : s. 122 Thackeray, Vanity fair 412 ^she fancies herself better than yon and me', når fanq/ gengives ved et transitivt verbum med akk. I den anførte tyske sætning står akk. af samme grund: mich er objekt til denken og kan slet ikke opfattes anderledes. Ved et verbum med dativ, som i sætningen (Besseren månnern als ich ist es ebenso ergangen' (Karl Biltz) er istedetfor nom. efter cUs selvfølgelig kun dativ tænkelig.
Akk. efter verbet to he finder forf. (s. 137) hos Shakespeare ftre steder, og det fortjæner at fremhæves, at de to er lagt i munden på simple folk . • . ; det tredie sted er det den opbragte Timen, der siger : [I am proud] that I am not ihee'. Dette tredie sted bortfalder som Shakespearesk, ifald, hvad der er sandsynligt, Timon og Troilus ligeså lidt er af Shakespeare, som Pericles og de Sh. tillagte scener af The Two noble Kinsmen.
S. 148 i § 136 anfører forf. en sætning (found written in the second Queen Mary's Bible) (This book was given the king and I at our coronation', og sporger: ^Hvorledes skal dette I forklares?' Han erklærer, hvis der stod ^The king and I were given this book', så vilde det kunne henføres til de i det fore- gående af ham behandlede passivkonstruktioner. Dette er rigtigt. Men i sætningen, som den foreligger, vil han forklare I på en anden måde. Han mener ^at I begunstiges efter and, fordi den af simpel høflighed fordrede ordforbindelse you and 7, he and I o. s. V. i det daglige liv fandtes så overordentlig hyppigt . . ., at det blev til en slags stående ubojelig sammensmeltet formel'. At denne forklaring er mulig, benægter jeg ikke, men jeg fore- trækker forf.s forste forklaring. Sagen er vistnok simpelthen den: sætningen er en inskription i en bog. På sådant et sted er bogen hovedsagen, personen eller personerne, som får eller ejer den, kommer i anden række. En sådan notits i en bog plejer at begynde tThis hook\ Derfor er sætningen i grammatisk hen- seende at bedomme, som om der stod ^The king and I were given this book', kun er her ordstillingen den omvendte af den anførte grund. Konstruktionen er den samme, som kan forekomme ved et tysk verbum, der kan forbindes med to akkusativer, som 'Diese kunst wurde ich damals gelehrt\
S. 156 i 143 anser forf. det for meget sandsynligt, at de sammentrukne former youWe, you'll (er sammevktt^VLw^ '^'^i^^ ^^
308 H* Møller: Anmeldelte ai
you toere, you 7mU^ roen af ye fcerej ye unU, så at altså vokalen U er en repræsentant for to i verbet'. Dette er vistnok rigtigrt, men sagen er i lydlig henseende ikke så simpel: forf. burde derfor i en note have forklaret de lydlige forhold lidt nærmere. Sagen må have været den, at vokalen é i ye forbandt sig med det følgende medlydende u eller w til den difthongiske lyd- gmppe iu. Denne lydgruppe (der kunde skrives m, iw^ eUj eiCj u o. s. V.) blev senere til jU (juw), idet akcenten, på samme måde som i den nordiske difthong, flyttedes fra fdrste til anden bestanddel, der blev forlænget, og kons. y -^^ iu kunde også kun blive til samme jU (juw\ skrevet i det foreliggende tilfælds you. Jeg tilfojer endnu en anden lydlig bemærkning til pronominal- formen you. I § 144 siger forf., at formen me. jU måtte være bleven til ne. you med difthong [jau]. Dette er rigtigt, og forf. viser også, at denne form, rimende på thou, how^ now, tildels har eksisteret. Han mener nu, at den nuværende udtale af you som jU (nordengelsk) eller juw (sydengelsk) må skyldes for- længelse af svagformen ju- Dette er efter min mening ikke rigtigt. Ved siden af formen jU^ der findes som ^wv hos Orm, senere som 58 yU, 50U you^ må, i det mindste i vestsaksisk eller en del af samme, en anden form, don lydrette fortsættelse af oe. éow være vedbleven at bestå. Oe. éoi€ måtte lydret i ældre me. blive til éu: vi finder denne form i den vestsaksiske dialekt, skrevet eu og tildels endnu eow. Den sydvestsaksiske under- dialekt, der forvandler hvert eo, éo til o, d (Poema morale etc), (hvorfra i skriftsproget ne. choofe, Icfe, shoot og fra me. tid almindelig four) har ou, ow. Hint eu måtte senere blive til 4u og tilsidst til ,;u, på samme måde sora ordet oe. iw, éow ^takstræ', me. éw, éUj blev til ne. yetv. Det lange U i lydgruppen ne. jU < /w kan forst være blevet til, efter at difthongeringen af det ældre lange u som i hUs var fuldendt. Ne. you (Jil, juw) er altså fuldstændig lydret udvikling af det oprindelige éotv: skrivemåden, der historisk skulde være ew^ skyldes en identificering af denne form med formen you, som det i litteraturen bestemmende østen skrev. Udtaltes dette you forst etsteds som ^elv\ så kunde denne udtale let udbrede sig videre (som man har set i mange lignende tilfælde). Når nutildags you og thou ikke rimer, er det altså efter min mening fuldstændig i sin orden og ikke gået til, sora forf. i den følgende § 145 antager.
En del af de i dette II. kapitel undersøgte problemer kan ikke med sikkerhed løses på det ene sprogs område, kun på et storro område. De af forf. givne eksempler fra dansk er meget velkomne. Men alle germanske sprog, i hvilke de samme fænomener findes, burde have været medtagne til sammenligning, især nedertysk og frem for alle andre frisisk. Dette havde imidlertid vanskeliggjort arbejdet i en betydelig grad og kunde let have haft til følge, at arbejdet på det ene sprogs område 9 vnr blevet mindre dybtgående. Jeg bebrejder derfor ikke forf.,
Jespersen, Studier over engelske kasus. 309
at han i det væsentlige indskrænker sig til betragtningen af det engelske: vi er tværtimod taknemmelige for hvad han her har givet. —
I det følgende
Kap. III: ^tcMMeforliold i dekliaatioBeB^ (s. 170—217, § 156 — 209) søger forf. forst at vise, at spiranterne f, s, p i oldengelsk har været stemmeløse i forlyd og udlyd, derimod stemte (§ 193 fif.) i ind lyd. Dette anser jeg for fuldstændig rigtigt. Jeg har aldrig delt Sweets anskuelse, ifølge hvilken oe. /*, 5, p skal have været stemte (undtagen ^when combined with hard consonants'), jeg har tværtimod siden min forste beskæftigelse med frisisk angående dette punkt haft samme anskuelse som forf. I frisisk, det sprog der står engelsk nærmest, er forholdet nøj- agtig det samme, medens tysk (inkl. nederlandsk) på den ene side og nordisk på den anden har lidt afvigende forhold, idet spiranterne i tysk har været stemte i forlyd, i nordisk stemte i udlyd. I § 158 (s. 171) erklærer forf. med rette overfor Sweet, at nederlandsk og tysk beviser meget lidt med hensyn til engelsk udtale: på dette sted kunde han have henvist til det frisiske, der, i modsætning til tysk og nederlandsk, ikke kender stemte spiranter i forlyd (bortset fra pronomenet).
Meget vigtig og interessant er en af forf. iagttagen skrive- måde i Ancren Riwle, der danner et sidestykke til den bekendte (Notkeiske regel^ (§ 159 fif.): A. R. ^skriver nemlig med stor konsekvens i forlyd f efter en stemmeløs, men f, U efter en stemt lyd'. For udlydens vedkommende (§ 163) viser dette uigendriveligt, at de tre spiranter var stemmeløse år 1230.
Hvad forlyden angår, drager forf. (§ 162) den slutning, at den sydengelske stemte udtale af spiranterne i den forste tredie- del af det 13. århundrede endnu ikke var fuldstændig gennem- ført, da de i Ancren Riwle kun i de tilfælde var blevet stemte, hvor det foregående ord ikke endte på stemmeløs lyd, at de germanske spiranter altså i oldengelsk i forlyd har været stemme- løse. Dette resultat anser jeg for fuldstændig rigtigt, men forf. har ikke tænkt på en invending, som en tilhænger af den Sweetske theori kunde gorc. Antaget at de germanske spiranter, som Sweet mener, i oldengelsk (i den sydlige dialekt) i forlyd var stemte, så var det jo tænkeligt, at de sekundært i det 13. århundrede i Ancren Riwles dialekt var blevet stemmeløse efter stemmeløse konsonanter, v efter stemmeløst s ti\ f i fdt o. s. v.
Den stemte udtale af spiranterne i forlyd har forresten ikke været almindelig ^sydengelsk'. S. 216 siger forf.: ^forlydende f^ Py 8 bliver stemt, men kun i Syd(vest?)england'. Den stemte udtale har haft l^emme syd for Themsen inkl. Gloucestershire, den har altså været sydvestsaksisk, sydsaksisk og keutisk: nutildags er den gået tabt i den østlige del af det nævnte område, Kent, Snssex, Surrey indtil en linie, der går fra syd til nord igennem
^
310 H. Mpller: Anmeldelse af
Hampshire og Berkshire, men er bibeholdt østfor denne lioie (sml. nu Pauls Grundriss I 980, 796, 857).
S. 172 i en note sporger forf., om den antagelse, at Kent hørte til de lande, der i middelalderen sikkert havde stemt lyd i forlyd, er hævet over enhver tvivl. ^Kunde Dan Michel' sporger han ^ikke tænkes at have talt og skrevet en anden dialekt end den kentiske?' Dan Michels dialekt er sikkert den samme som den, William af Shoreham (i Kent) skrev, og den samme, som foreligger i brudstykket af en oversættelse af Maurice de Sullys Sermons (ed. Morris, An Old English Miscellany s. 26 ff.). Det er også sikkert den samme dialekt, der i en ca. 350 år ældre skikkelse foreligger i de af Zupitza (Zeitschr. f. deutsches altertum 21, 1 ff.; 22, 223 fif.) udgivne .Kentiske gloser', hvis indhold henviser til Canterbury (Zupitza 21, 1). Denne dialekts vigtigste kendemærke er 6, é som omlyd af u, u (det samme e findes enkeltvis allerede i de ældre kentiske mindesmærker). At dette e, é endnu den dag idag har Igemme i Kent, ses af følgende to korte notitser i A dictionary of the Kentish dialect by Parish and Shaw (Engl. Dialect Society), London 1887, Introduction p. VI: ^i appears as e in such words as pet for pit\ ^. , . i \b occasionally prouounced like double e; as f,The meece got into the Jieeve^ for j^ihe mice got into ihe hive^,' {kwe har omlyd af Uj me. huve, huive^ hive, héve,) Dan Michel, ^hrother of the cloystre of saynt Austin of Canterberi', siger selv om sin bogs dialekt : ^pi$ hoc is ywrite mid engliss of Kenf (ed. Morris, EETS XXIIII s. 262). — Det eneste, der bringer forf. til at opkaste dette sporgsmål, er imidlertid Bedas beretning om Kents kolonisation. Men lad Kent være koloniseret hvorfra man vil, så var der ikke det Q erneste til hinder for, at den kentiske dialekt i det 12. århundrede sammen med de østligere dialekter syd for Themsen lod de forlydende spiranter blive stemte. Når Kent nutildags har stemmeløse spiranter, så er dette ikke andet end hvad der er sket i tysk (uden det nederlandske), hvor ældre stemt V i forlyd (undtagen i mellemfrankisk) er blevet f og ældre stemt / (undtagen en stor del af Nordtyskland) til stemme- løst s,
Forf. synes at antage, at det middelengelske stemte v i forlyd i de sydlige dialekter har haft den samme lyd som det nuværende danske v, Nutildags er lyden v, som i de i skrift- sproget optagne ord, som forf. anfører s. 171 i note 1, viten, vane etc. Men når et f bliver stemt, bliver det ikke umiddel- bart til denne lyd v. Imellem f og dette v ligger en anden lyd, det stemte f. Midt på s. 171 lader forf. Sweet sige, hvad der også er fuldstændig rigtigt, at hojtysk også hnr haft stemt lyd i volk. Men når han eller Sweet antager, at lyden her nogen- sinde har været det nuværende danske v eller ne. v, så tager de fejl: denne lyd har det tyske v i forlyd aldrig haft. Lyden bar været nojagtig den samme, som den endnu foreligger i det smst
Jespersen, Stadier over engelske kasus. 311
på samme linie anførte nederlandske voUc, Når et ældre f bliver stemt, må det overalt forst være blevet til dette stemte f^ det nederlandske f. Stemt f kunde skrives /*, som i angelsaksisk i indlyd og i nordisk i indlyd og udlyd. Dette stemte f kunde senere gå over til v^ som det er sket i engelsk og nordisk.
I § 161 (s. 175) gores der rede for de få undtagelser fra reglen i Ancren Riwle. At skriveren istedetfor vu skrev fu i ful^ fuhten o. s. v., siger forf. kan let forklares ved bestræbelsen for at undgå skrivemåden uu. Dette er uden tvivl rigtigt: forf. kunde her have henvist til, at man i tysk på samme måde af samme grund, medens v var stemt /*, tit skrev f istedetfor v foran u, af hvilken grund man den dag idag aldrig skriver vu-, vU', kun /w-, fii-, derfor fiir, men tw, fUlle, men volL
I § 165 (s. 178) behandler forf. den franske skrivemåde med Zj cz eller te (dette sidste anfører han ikke, tvaUs <»* was\ der findes, ikke alene i The Pearl, som han nævner, men også i de andre allittererende digte fra Lanoashire af samme digter, der findes i samme håndskrift: senere hen taler han dog om ^samme digte'. Forf. hævder med rette overfor Sweet, at dette z eller cz ikke kan betegne den stemte, kun den stemmeløse lyd. I ét ord er den franske skrivemåde med z jo almindelig bibeholdt som tz indtil den dag idag: fiiz (der nu efter orthografien udtales fita)^ i ældre me. kun skrevet med jer, Jesu fiz Mario. s. v.
I den midterste halvdel af III. kapitel fra § 166 søger forf. at påvise en cVernersk lov på engelsk', der skal være indtrådt i det 15. og 16. århundrede. At forklare de forskellige ny- engelske stemte spiranter, der står for ældre stemmeløse, på denne måde, er en tanke, som vist flere har haft. Jeg for mit vedkommende har tidligere haft den, men forkastet den, da jeg ikke fandt den gennemførlig. Der er så mange ting, der taler imod den, at den sikkert i den udstrækning, i hvilken forf. vil lade den gælde, ikke kan være rigtig.
Efter forf.s anskuelse er lydlove ikke undtagelsesløse (se dette Tidskr., n. r. VII 207 ff., Techmers Internationale Zeitschr. III 188 ft.), men han opererer her, som om de for ham var und- tagelsesløse. Ved hjælp af analogien i så stor en udstrækning, som han bruger den, kan man på dette område bevise hvad det skal være. Fra sit standpunkt kunde forf. have taget sig sagen noget lettere, men jeg vil ikke dermed sige, at hans fremstilling havde været mere overbevisende, om han havde gjort det.
Lad os forst tage 5-lyden. Jeg skal tillade mig kort at sige, ' hvordan jeg tidligere har ment at sagen forholdt sig og hvad jeg også endnu anser for det rigtige. Keglen var den, at oldfransk stemmeløs s-lyd blev gengivet ved engelsk stemmeløst s, og old- fransk stemt s-lyd ved engelsk stemt s. Stemt s i romanske ord forekom kun i indlyd, enten opstået ifølge Neumanns lov (Zur laut- und fioxionslehre des altfranz., Ueilbronn 1879), som i me.
312 H. Møller: Anmeldelse af
plefe^ reifån^ r^oun, ne. pkaje, reaf(m^\ eller det var latinsk s imellem vokaler, der allerede i latin var stemt, som i co-fobrinus mlat. ccifintiSf ofr. caujtn me. ccifin ne. eoufin. Som her efter 00- behandledes et enkelt latinsk 8 i forlyd også efter andre forstavelser endende på vokel, rø-, de-^ P^oe-t som de-fiåerare ne. dejire. I § 170 opfører forf. en række ord, der ikke kan bringes ind under hans (Vernerske lov', deriblandt også flere med disse præfixer, ne. re-, (2ø-, pre-: research^ recewe^ decewe^ decease, precise. Han mener, i re-search og de-^xase har den etymologiske sammenhæng med simplex beskyttet den stemmeløse lyd, men i de tre andre ord bliver det ^vanskeligt' at forklare den. Jeg tænker, jeg kan sige ham grunden, hvorfor disse ord har stemmeløst s: simpelthen fordi de ikke har haft latinsk Sj der blev stemt imellem vokaler, men latinsk c, også research, ofr. recercher. Der er ikke et eneste latinsk ord med disse præfixer re-, (2e-, prae- og følgende c, der efter forf.s lov i England har fået stemt /: s'et er overalt stemmeløst. Derimod for de latinske ord med disse præfixer og følgende 8 har jeg tidligere gjort (og i forelæsninger foredraget) følgende iagttagelse. I alle de ord, der allerede eksisterede i middelengelsk og fra me. tid lige til nutiden bestandig har levet i England, er 5-lyden stemt: den har været stemt i latin og har sikkert været stemt i den oldfranske dialekt, fra hvilken det engelske modtog disse ord, hvordan forholdet så har været i andre franske dialekter og hvordan det så er i nuværende franski Og den er stemt, enten den følgende stavelse eller en anden eller præfixet er tryk- stavelsen. Altså, stemmende med forf.s regel i rejémble, rtjéundy deférve, deflre^ verbet prefént o. s. v., mod hans regel i difert subst. og adj., préfent^ préfence, réfidue. Dette forhold taler ikke for rigtigheden af forf.s regel. Englænderen kunde jo dog umulig vide, at [s-lyden [i research o. s. v. var jlatinsk e, men i refenihle o. s. v. latinsk 8. Derimod i alle yngre lærde ord med disse præfixer, ord som ikke fandtes i me., er klyden stemmeløs: stemmende med forf.s regel f. eks. i désignate, désidtory^ désuetude^ mod hans regel i desist^ deslccatCj desideraie, desipient^ presénUment^ presuppofe, resétUe, resalute o. s. v. refurréction^ et lærd ord, har stemt / fordi det er et gammelt lærd ord, rae. refurreccumn (Will. of Shoreham), der fra dets optagelse bestandig har levet i England. Det samme gælder om refistence^ Chancer rej%sténce\ prefumpiUm^ Ancren Riwle prefumciun. Det samme gælder om det anførte reS'idue, Derimod désolate, adj. og verbum, er for ne. et lærd ord, lat. desolare^ -atuSj skout allerede Cbaucer havde brugt hint latinske participium som defolat (s?).
For moderne lærde ord gælder deu hovedregel, at lat. og græsk 8 gengives ved engelsk stemmeløst s, undtagen i forbindelsen sm {cofmo-, ordene på -fm etc), s -\- stemt kons. {Lejhia). (Special-
\
') Med / vil jeg her betegne den stemte lyd, hvor skriften har «.
JesperseD, Stodier over engelske kasus. 313
regler forlanger for enkelte tilfælde stemt /, se nedenfor.) Efter denne hovedregel er s stemmeløst i alle ord på -sive, 'Sory^ -osity (uafhængig af fransk -oJUé: kun endelsen gengives ved -ty Bom på dansk ved -fe^, nht. 'iåt, ni. -teit o. s. v.). Græske ord har så godt som alle efter hovedreglen stemmeløst s^ alle på -sy^ -siSy dys-, proS" o. s. v. phUosophy har stemmeløst s, ikke efter forf.s regel, men som lærd ord, skdnt middelengelske lærde har hrugt ordet med stemt /, fUoøoftCy (Dan Michel), ph^fic har stemt / fordi det fra rae. tid har været et folkeligt ord, me. fijike, fiftk (dette ord synes at have meddelt sit stemte / til det andet medicinske ord med samme endelse, phthific).
Men antaget, at forf.s forklaring af rejéfhble er rigtig, åt fransk stemmeløst s (nyfr. ressenibler) er blevet til engelsk stemt s fordi en stærk betonet vokal følger lige efter: hvorfor er så ikke også romansk f blevet behandlet ligesom s? Hvorfor hedder det defénd med /*, hvorfor er f ikke blevet enten til v eller til stemt f? Efter Verners lov behandles jo germ. f ligesom germ. s. Efter forf.B lov er der slet ingen grund at ojne, hvorfor f ikke er behandlet som $: for mig derimod er sagen fuldstændig klar. f kunde her i engelsk ikke blive til t;, simpelthen fordi latin og romansk her kun kendte /*, ikke den stemte lyd, som for s imellem vokaler.
Videre: antaget, at forf.s lov er rigtig for refemblCf altså for s i romanske ord, hvorfor gælder det samme så ikke 8 i germanske ord? I § 170 opfører forf. nogle herhenhørende ord som undtagelser: hesidej beséechy asunder. Han mener, den etymo- logiske sammenhæng med simplex, side, seek, sunder^ har beskyttet s i disse tilfælde. Men sagen er simpelthen den: i germanske ord bliver aldrig nogensinde et s i forlyd efter ubetonet præfix i engelsk til stemt lyd, ligesålidt som det i romanske ord er sket i England.
Blandt forf.8 undtagelser i § 170 findes også hesiege. s'et i dette ord er et latinsk s, og ordet siege er et romansk ord, men det foreliggende verbum er ikke romansk: præfixet be- er engelsk. Verbet er i England dannet med germansk præfix, me. bi-sége, og s*ei kunde her altså ligeså lidt blive stemt som i beseech.
Ligeså lidt som germ. s bliver de andre germanske spiranter fj th under samme betingelse stemte i ord som before^ bethink.
Ligeså lidt som umiddelbart foran stærkt betonet vokal, bliver i ubetonet stavelse efter trykstavelsen et romansk stemme- løst s i England til stemt s, som det skulde efter forf.s lov. Han siger selv i § 183 og 184 (s. 194), at, hvad -s (i udlyd) angår, ^da træffer vi her en del undtagelser'. Han anfører nogle, men der gives selvfølgelig, som han selv erkender, mange fiere, pdlacey license, pdradise, prémissef o. s. v., medens de tilfælde, hvor hans lov synes at gælde, let kan tælles. Forf. anfører som undtagelse ordene på -esSj ^men', siger han, ^me. richesse hedder nu riches ritsbiz'. Men i dette ord er det jo aldeles klart^
314 H. Møller: Anmeldelse af
hvorfor endelsen har fået stemt /: den opfattedes og opfattes af sprogfølelsen som flertalsendelsen. ^Men kun ved Joven'', siger han, fkan jeg forklare mig den almindelige udtale af -es i fremmedord som -is: series, species o. s. v.' Disse ord er ikke så gamle, som hans lov skal være: udtalen af disse lærde ord vilde altså være en sag for sig. Endelserne -eSy -iés danner en und- tagelse fra den ovenanførte hovedregel for lærde ord: -es, som i ne. MoseJ'y har vistnok fulgt den me. endelse -és, som i cites, ne. cititfy og -ies, som i seriefy den ligeså skrevne engelske endelse, som i ladief.
Dersom forf.s regel var rigtig for romansk -s i udlyd, var det ikke til at indse, hvorfor den ikke også skulde gælde for spirant -é i udlyd, som i finish, punisk, Forf. påstår rigtignok, at hans regel gælder i sådanne ord som sausage, som han hehandler i § 175. Han siger, at ^stemmelyden forklares ved vor lov og at en lukkelyd er hleven indskudt. Men vi har her simpelthen en (ikke sjælden) analogisk suffixveksel.
Jeg anerkender heller ikke, at reglen gælder for romansk -/* i udlyd, thi endelsen -ive i activey capiwe o. s. v. kan, som forf. selv siger (§ 182), let forklares på anden måde.
Jeg anerkender altså ikke, at reglen gælder for romansk stemmeløs spirant i fierstavelsesord efter trykstavelsen.
Alle forf.s undtagelser i § 170 har jeg forklaret: kun har jeg endnu ikke udtrykkelig hemærket, at latinsk ss imellem vokaler naturligvis ikke ligesom enkelt s i latin og romansk hlev til stemt s: altså at assure, (issaU ikke følger forf.s regel, har sin gode grund.
Men rigtigt er det, at ordene poJXs)éss, di(s)f6lve og dif(c)érn har fået stemt /; endvidere passer til reglen behandlingen af forbindelserne bs i abfolve, obférvet og gs eller ks, ké, skrevet x, iexist, luxuriance o. s. v (§ 168). Ligeledes følger lydforbindelsen té, skrevet ch, i en række tilfælde forf.s regel (§ 172 — 177), skont han selv siger, at verbet grudge, me. grucche{n\ har fået den stemte lyd mod reglen.
Yi kan måske bringe disse bs, x, ch under én regel, idet vi siger, at forbindoben lukkelyd -|- spirant s eller é følger forf.s Vernerske lov: lukkelyd + s i obférve, exålt o. s. v., lukkelyd + é i ajar, knowledge o. s. v. og luxuriance etc.
Ret har forf. desuden med sin forklaring af stemt udlyd i sætningssvage enstavelsesord (§ 179 — 181), og samme lov som disse pro- og enklitika følger den engelske bojningsendelse -s, -es (§ 185 fi.). Den stemte udlyd i disse tilfælde har jeg altid forklaret mig på samme måde. Engelsk ubetonet bojnings- endelse kunde opfattes som enklitisk ord (genetivens -s er jo blevet opfattet som et enklitisk his). Ved romanske endelser kunde man ikke tænke sig noget lignende.
Derimod kunde nok romanske ubetonede enstavelses-præfixer,
Bom dis og fra/ns i åij-own^ tranf-aci o. s. v. (§ 169) opfattes
aom seivstændige proklitiak© ord., o% ^^t'i^ ^i^'^^ ^\sA behandles
JeBpersen, Stadier over engelske kasus. 315
som i germanske proklitiske ord. (dis- har sikkert i en række tilfælde haft stemt / fra middelengelsk tid : rae. def-mdie og demdie{n), ne.difindy; me. dej^-déin, diS-dém og dedéin, ne,diSddin\ me. def-, diS'^ de-gtfe ne. c^guife; me. def-efe ne. difeafe-, også me. dif'tiSe(n) med /P, nu dis-itfe.) I diS{c)emt Chaucer disceme, er dif' blevet opfattet som præfix: der udtaltes i forvejen kun ét s. På samme måde har man i pof{s)es8 behandlet pof- som præfix. I germanske ord som heside opfattedes s som forlyd: i disse romanske ord kunde man ikke føle det samme. (di{s)-J6lve^ me. dis-solv€j har derimod vist rettet sig efter ab-folve, re-folvCj me. re-folve,)
Om forf. også med rette forklarer det stemte th i forlyden af pro- nomenerne the, that, this, ihou o. s. v. ved hjælp af samme lov (§ 178, i lighed med A. Kocks forklaring af det tilsvarende nynordiske d, dette Tidskr. n. r. III, 241 ff.), er jeg ikke sikker på, da også alle frisiske dialekter i samme tilfælde har stemt lyd. Tildels er den stemte lyd her sikkert ældre, som forf. selv anerkender, en følge af hans anden ^ud- og indlydslov' (s. 216), og jeg tror, at denne lov er fuldstændig tilstrækkelig til forklaringen af pronomenets stemte forlyd i engelsk og frisisk.
I § 207 (s. 214) anføres med urette ne. smithy blandt de ord, om hvilke det må antages, at den ældre udtale har haft stemt lyd, og at den stemmeløse lyd skyldes analogien, i dette tilfælde altså med ordet smith. smithy har aldrig nogensinde på engelsk jordbund haft stemt th: ordet har i oe. og me. overalt haft i skriften dobbelt eller lang (stemmeløs) spirant, smidde, svarende til on. smiUjja got. *simpjd (spiranten er behandlet som i oe. sceddan got. skafjan, hleMian gol. hla^an), Me. snUdde måtte på nyengelsk være bleven til *smith, enslydende med smith ^smed', men ordet er blevet videre dannet med endelsen -y af ældre -^c, fe.
I § 195 (s. 204) opkaster forf. det sporgsmål, om lyden x i indlyd foran vokal, som i furhum (i Epinalgl.), forsvinder efter forst at have været stemt, eller gennem A-lyd, men han lader spdrgsmålet henstå ubesvaret. Det rigtige er sikkert det sidste: / er blevet til hj og det er A'et, der forsvinder. A'et i Epinalgl. furhum har ikke været et /, som forf. synes at antage, hvad det engang har været på fællesgermansk standpunkt, men et h. Hvis et X ^^^ blevet stemt, var den stemte lyd ikke forsvunden: den var falden sammen med den stemte bagtungespirant, der ikke forsvinder. At et / bliver til h og at et h forsvinder, er derimod den alleralmindeligste sag. (Forf. siger rigtig på s. 216, at h under samme betingelser bortfalder, under hvilke indlydende spiranter f, 5, bliver stemte : et Vb (stemmeridsespirantens, spiritus aspers) bortfald (» overgang til spiritus lenis) svarer til andre spiranters ^stemmelse'. Det samme forhold finder vi ved den senere ^forlydslov' : de samme sydengelske dialekter, der har stemt spirant i forlyd, lader h i forlyd forsvinde.)
316 H. MøUer: Anmeldelse af
Forf. fortsætter (på s. 204): ^dog har vi i et tilfælde veksel mellem h og spirantisk g : tcoh : i/ooges\ Men dette g kan umuligt være den lige ai ham postulerede efter hans lov II, ^ud- og ind- lydsloven', stemte lyd. Enten er wå^es en analogidannelse, som forf. i det følgende selv er tilbojelig til at antage med Sievers, eller denne veksel mellem / og 5 må være den oprindelige fælles- germanske efter Verners lov.
I samme § 195 siger forf. tilsidst, at midttungespiranten 5 efter palatale vokaler regelmæssig har bevaret den stemte lyd også i udlyd. Her havde det været godt, om han havde anført grunden, hvorfor dette sker, ellers må læserne finde dette forhold meget påfaldende og inkonsekvent. Grunden var den : den midt- tungespirant 3 efter palatale vokaler, som forf. taler om, var slet ikke mere midttungespirant, men var bleven til mediydende i (j), hvilken lyd skreves 5: det hed ikke mere dæj^es men dæ^es. Dette 5 (j) kunde i udlyd ikke blive til x^ derfor har vi dæ^, dæies (d. e. dæj^ cU^eSy j skrevet g (3) som i dansk), medens vi sikkert vilde have haft ckex ved siden af dæ^es.
§ 196. Når wdwes (af wå^h) i Ancren Riwle også skrives med hwt wouliwes^ og huruwea (til hurtnh) ligeså hiiruhwes^ kan det efter min mening slet ikke være ^tvivlsomt', hvordan hw skal opfattes. Forf. mener: ^hvis det betyder en stemmeløs lyd (måske som nordeng. wK), er det analogidannelse fra sg.' Men når stemmeløs spirant i udlyd overalt blev stemt i indlyd, efter hvilken analogi skulde så den stemmeløse lyd være trængt ind i de oblikve kasus? Der er ikke alene ^også mulighed for', men det er den eneste antagelige mulighed, at ^vi her virkelig har stemt lyd, så at h blot i skriften er indkommet fra de former, hvor det står i udlyd*.
S. 215, note 2. Når I med to (f. eks. used to live) udtales med stemmeløst st, kan grunden slet ikke være nogen anden, end den af forf. angivne (^assimilation til t i to^, da det enkelte u/ed kun udtales med stemte konsonanter. Forf. kunde derfor gerne have str5get ordet ^rimeligvis'.
S. 201, note 1, savner jeg ordet ^tillige': ^Herved advares altså tillige mod en udtale af posts som poss\ Hvis don i teksten anførte udtaleregel nemlig kun mente dette, vilde bemærk- ningen her slet ikke være på sin plads (^in one syllable' advarer mod udtalen i to eller tre stavelser, postes, posteseSy som fort. lige har talt om). —
Korrekturen er læst omhyggeligt. Af trykfejl findes der kun nogle få. Jeg har bemærket følgende: S. 60, 1 1. polysyn- te^isk. S. 83, 7 1. timgan istedetfor tungen. S. 114, note ^) istedetfor lxvi 1. lxvii f. S. 121, note ') istedetfor mc 1. me. S. 160, O 1. skylden for you-. S. 162 1. (§) 149. S. 196, note ^) 1. 2 f. n. opført 1. opfører. S. 216, 1. 11 istedetfor oe. 1. ne. (S. 1, 1. 7 f. n. 1. viss.)
JesperseD, Stadier over engelske kasus. 317
Det er et ioteresBant og værdifaldt bidrag til sprogvidenskaben i almindelighed og det engelske sprogs videnskabelige grammatik i særdeleshed, forf. har skænket os. Vi vil håbe, at den ^Anden række' ikke altfor længe vil lade vente på sig, men når man ser hen til Jespersens bekendte overordentlige flid, kan man vel i den henseende være rolig.
Herman Møller.
Den græske Nominalflexion sammenlignende frem- stillet i sine Hovedtræk. Af Dr. Alf Torp. Christiania. Gammermeyer. 1890. 156 Sider.
Efter en Indledning, hvorom nedenfor, giver Dr. Torp i denne Bog en sproghistorisk Fremstilling af den græske Deklina- tion under Sammenligning med alle Hovedrepræsentanterne for den jafetiske Sprogæt. Bogen er, som allerede Sidetallet vil vise, et Kompendium, som i sammentrængt Form giver en Udsigt over Yidenskabens hidtidige Resultater og nuværende Standpunkt overfor de paagældende Problemer. Det er et dygtigt Arbejde, som vil kunne gore Nytte ogsaa udenfor de egentlige Fagmænds Kreds. Det fortjener at fremhæves, at Dr. Torps Fremstilling, er udkommen for end det tilsvarende Afsnit af Brugmann's „GrundrisB der vergleichenden Grammatik der indogermanischen Sprachen*'; dog blev den ved uheldige Omstændigheder forsinket saa meget, at Brugmann ikke var istand til at benytte den til sit „Grundriss^, som allerede var under Trykning. Sammenligner man nu disse to af hinanden uafhængige Fremstillinger, vil man med Tilfredshed konstatere den gennemgaaende Overensstemmelse ; at der ogsaa findes Afvigelser, er selvfølgeligt; i nogle af disse Tilfælde turde Brugmanns Opfattelse være at foretrække, i andre Torps. Torp har saaledes indtaget en forsigtigere og rigtigere Holdning end Brugmann overfor Sporgsmaalet om den fælles- jafetiske Endelse i Lokativ Pluralis, idet han kun ansætter den ene Endelse -SU, som er bevaret i Arisk og Slavisk-Baltisk. Heraf er den græske Endelse -tn opstaaet ved Indvirkning af Ent.'s -i {*no(r(rv > nofrtrl paa Grund af nodf)', ligesom andie Ordformer paa -tn antog Flertalsformen v iq^elxvanxov, som natur- ligvis ikke kunde finde Indgang i Singularis; i en isoleret Form som fÅsra^ (sml. Dannelser som skr. ud-dk-^u af ud-dnc- „opad- vendt") blev den ældre Endelse bevaret. Skont Torp (S. 41) ikke anser denne Forklaring af det græske -at for sikker, har han dog ikke ladet sig forlede til som Brugmann (Grundr. II, p. 699 ff.) at opstille tre forskellige Endelser for Grundsproget. Støttet paa to af Bartholomae antagne Lokativer paa 'Si i Avestisk anser nemlig Brugmann baade -si o^ -su C^x ^«^\«^-
318 fi* Pedenen: Anmeldelse af Alf Torp, Den græske
jafetisk Arvegods; han fojer hertil en tredje Endelse -S (hvoraf 'SU og 'Si skal være opstaaede ved Tilfojelse af enklitiske Par- tikler), men belægger den kun med nogle italiske Former og en Henvisning til litavisk raAkose vUhusé ved Siden af det ældre rafikosu viVcusu, idet han opfatter raHkose som rankos-e. Men i Latin kan man uden at støde an mod nogen Kendsgerning an- tage, at et udlydende kort U faldt bort; Torp har utvivlsomt Ret, naar han S. 94 sammenstiller lat sat (hvoraf satis er Kom- parativ, se S. 141) med Neutrum af lit. sotu-s „mæt^, sx&l. ogsaa lat. satu-r^ lat. mox er identisk med skr. mak^ »hur- tigt *'. Lit. vilkuse er ikke opstaaet ved Enklise af en upaaviselig Partikel e, men er Nydannelse efter Lok. Sing. vUke (hvorledes nu end denne Form roaatte være at forklare). Saalédes maa man fuldstændig billige, at Torp kun har antaget én jafetisk Endelse for Lok. Plur. Et andet Punkt, hvor Torps Frem- stilling fortjener Fortrinet fremfor Brugmanns, er Behandlingen af Ord som ^ailevg og Afjtd). Ordene paa -exg antages af Torp ganske simpelt for u-Stammer, medens Brugmann sikkert med Urette formoder, at de ere Stammer paa -e/u-. Jeg kan ikke indlade mig paa eu Drøftelse heraf, men gor blot opmærksom paa, at Meringer i Bezzenbergers Beitråge XYI 228 — 30 slutter sig til Torps Opfattelse (dog med en anden Forklaring af de enkelte Kasus) ^)» Dette blot exempelvis. — Der hersker nu- tildags et venskabeligt Forhold mellem Filologi og Sproghistorie; man bar indset, at en Sproghistoriker uden filologisk Fordannelse intet dur; man har paa den anden Side indset, at ogsaa Filo- logen ofte trænger til at raadsporge Sproghistorien. Af det, som Torp udvikler S. 140, vil saalédes en i den nyeste Tid ret ud- bredt Anskuelse paa det filologiske Omraade kunne korrigeres. Man har paastaaet, at delv i ftiotgov $eiv „paa lidt nær^ skulde være Participium sammentrukket af diov ligesom nlelv af nléor. Men nléov kunde ved Sammentrækning kun give *nXow, og heller ikke af nXeiov kan nXeiv være opstaaet; en saadan Synkope er nemlig ukendt i Græsk (paa Grund af, at Accenten ikke var ex- spiratorisk, men musikalsk). Formen nXeiv beror paa den fra Grundsproget nedarvede Afiyd i Komparativerne; med Hensyn til dély maa man vende tilbage til Madvigs rigtige Forklaring, Græsk Syntax § 168 b. — Der er da ogsaa mange baade ældre og yngre filologiske Lærere, som under Læsningen af de latinske Forfattere i Skolen benytter Lejligheden til at fremdrage nogle af Sproghistoriens Resultater, et Middel til at vække Elevernes Interesse for de gamle Sprog, der af den, som evner at benytte
') Med ^rjtM sammenligner Torp S. 100 rigtigt skr. såkhd^ urigtigt skr pdntfiå'S of^ månihå-s; pdnthå-s har jeg i „Zeitschr. f. vgl. Sprachf XXXII 269 forklaret som a-Stamrae; ogsaa mdnthå-s er a-Stamme, identisk med Udattaroden i maiJ^-n-å-mi , hvorom jeg snart vil faa Lejhghed til at udtale mig udførligere.
Nominalflezion sammenlignende fremstillet i sine Hovedtræk. 319
det, desto mindre bor vrages, jo mere disse Sprog efterhaanden er trængt tilbage i Undervisningsplanen, og jo vanskeligere det derved er blevet at fremkalde Kærlighed til dem hos Eleverne. Den Lærer, som indlader sig herpaa, vil sikkert blandt andet gore opmærksom paa Bojningssystemets Identitet i de jafetiske Sprog. Det tor da antages, at et Kompendium som det fore- liggende vil være mange Lærere kærkomment, især da der her tages mere Hensyn til Oldnordisk end i tyske Bøger. — End- skont Bogens Æmne nødvendigvis medfører en vis Ensformighed, vil man dog ikke lede forgæves efter interessante Enkeltheder i Form af etymologiske Oplysninger o. 1. — Desværre er det Uheld indtruffet, at Dr. Torp under Bogens Trykning i længere Tid var syg og maatte lade Korrekturlæsningen besorge af andre. Der har herved indsneget sig et ret betydeligt Antal Trykfejl; en Del af disse er ret kedelige (f. Ex. S. 1 L. 13: sdva, læs tdva^ S. 53 Fodnote 3: geba, læs giba, en Del Accentfejl i Sanskrit, Græsk og Litavisk og nogle forstyrrende typothetiske Fejl), dog er der næppe nogen ligefrem ondartede. Forfatteren selv rammer den Anke, at Fremstillingen undertiden er for kortfattet.
Jeg har opsat indtil nu at omtale Indledningen (S. 1 — 18), fordi denne efter min Overbevisning kun har Betydning for Fag- mænd. Dr. Torp forsøger her fra Fællessprogets Standpunkt at gaa et Skridt længere tilbage og navnlig at paavise en oprindelig Enhed i Deklinationen. Det vilde her sikkert have været rigtigt af Dr. Torp at afvige stærkere fra Traditionen og ikke forholde sig blot refererende overfor Hypotheser som Joh. Schmidt's om Neutmm Pluralis eller Brugmann's om Femininendelsen a. Skont jeg ikke skal nægte, at Dr. Torp har fremført interessante Enkeltheder under sit Forsøg paa at aflede de ko nsonan tiske Stammer fra O-Stammerne, tror jeg dog ikke, at dette Forsøg har ført til nogen stor Sandsynlighed. Medens nemlig de øvrige Deklinationsklasser ikke viser store indbyrdes Afvigelser, har O-Stammerne i ikke faa Kasus stærkt fremtrædende Ejendomme- ligheder; hertil regner jeg: Nom. Sing. Mask. -S, der i de øvrige Deklinationsklasser fra først af ikke synes at have haft nogen stor Udbredelse; Nom. Akk. Neutr. -m; om ogsaa -m i Akk. Mask. oprindelig kun tilhørte o-Stammerne, som Brugmann Grundr. II, 518 formoder, tor jeg ikke afgore; Ablativ -d; Genitiv -SJO; Lok. '(é)i el. -(o)}, medens de øvrige Deklinationsklasser i stort Omfang intet Kasusmærke anvender; Nom. Akk. Dual. -oti; In- strumentalis Plur. -OW; Lok. Plur. '(o)isu. Under disse Om- stændigheder anser jeg det for langt sandsynligere, at o-Stam- merne kunde være opstaaede af de konsonantiske Stammer; ekvO'S kunde maaske forholde sig til pod omtrent som rnss. HOBBlfi til HOBlt; dog maa denne Sammenligning forstaas cum grano salis, da der udenfor Nom. Sing. naturligvis ikke kunde være Tale om at forklare O-Stammernes Ejendommeligheder vod Sammensætning.
320 F- J6nM0ii : Anmeldelse af L. Larsson, OrdfSrrådet i de filtta
Idet jeg nu atter vender tilbage til selve Bogen, gentager jeg, at det er et værdifuldt Arbejde, der her foreligger; det var at ønske, at Forfatterens pessimistiske Spaadom om Udsigt til Tab for Forlæggeren ikke maatte gaa i Opfyldelse.
København, den 80. Januar 1892.
Holger Pedersen.
1. LarssM: Ordfdrrådet i de ålsta islanska hånd- skrifterna leksikaliskt ock gramatiskt ordnat. Lund 1891. V + 438 s. 4^
Til sine tidligere velbekendte arbejder — udgaver af et par af de ældste islandske håndskrifter — har dr. L. Larsson na fojet det værk, hvis titel står over denne artikel, en titel, som tilstrækkelig tydelig angiver bogens indhold. Dette består nemlig af en alfabetisk fortegnelse over alle de ord, der findes i de håndskrifter, man tor betegne som de ældste islandske. Ifg. dr. Larssons fortegnelse er disse håndskrifter følgende: Reyhjoholts mdidagi, AM. 237 fol.^ Gml hgl. saml 1812, 4"* (ældste del med gloserne), AM. 249 fol. (gloserne), Stockh. Homiliebogen^ AM. 673 A 4% 645 4\ 674 A 4\ 673 B 4% 315 D fol. Bortset fra Homiliebogen er de fleste af disse fragmenter kun af ringe udstrækning, men på grund af deres ælde er de alle lige vigtige for islandsk sprog og sproghistorie. Hidtil er de sikkert ikke blevne tilstrækkelig benyttede, da det har været forbundet med så meget besvær for den enkelte at gennemgå dem og excerpere dem alt efter hvad han i øjeblikket havde brug for. Man har netop savnet en sådan bog, som dr. Larsson nu har udarbejdet og udgivet. Jeg tvivler ikke om, at enhver nordisk filolog, ja enhver, som beskæftiger sig med germansk og sammenlignende sprogvidenskab, vil hilse denne bog med den storste glæde og erkendtlighed, så meget mere som den er udarbejdet med den flid og grundighed, forf.s tidligere arbejder har lagt for dagen.
Dr. Larssons „Ordforrådet^ er indrettet som alle andre glossarer, — kun findes der ingen oversættelse af de enkelte ord (enkelte sætninger anføres slet ikke) , hvilket turde være mindre heldigt. Forf. havde uden tvivl gjort vel i at tilfoje kortfattede oversættelser. — Under hvert ord opregnes alle de enkelte former i ethvert hdskr. for sig, og det således, at de gengives i den form, de har i hdskr., med kursiverede opløsninger. Her er den storst mulige fuldstændighed i opregning af ord og former tilsigtet og sikkert med meget få, måske ingen, undtagelser op- nået. Selve opslagsordet er normaliseret.
Denne fuldstændighed eller udførlighed i ezemplemes for- tegnelse ser mnn bedst ved at slå op på ord som en (konj., -«
iilSnaka handskrifbenia lekrikaliskt ook gramatiskt ordnat. 321
men), som fylder godt og vel 5 spalter, t (præp.), 8 spalter osv. Skont bogen herved ganske vist får et endnu storre tilforlade- lighedens præg, kan det dog ikke nægtes, at forf. i disse og lignende tilfælde godt kvnde have sparet sig megen ulejlighed og arbejde, da det aldrig kan falde nogen bruger af bogen ind at slå jeg vil sige mere end Vioo ^^^ ^^ earempleme efter. En så fuldstændig opregning af de ligegyldigste ting er uden al praktisk betydning. Jeg skulde dog ikke have gjort denne be- mærkning, hvis forf. helt igennem havde været konsekvent. Enkelte gange lader han sig nemlig ndje med at angive, hvor mange gange et ord forekommer (f. ex. oc i Reykjah. m. 22 g; OG i Homil. 3064 g., oc 341 g«, OC 545 g.). Dette er aldeles tilstræk- keligt, og forf. kunde have båret sig ad på samme måde i flere tilfælde, uden at hans fortræ£Pelige bog havde tabt noget derved.
Overfor et arbejde, som det her foreliggende, føler man i øvrigt liden lyst til at fremdrage enkeltheder for at kritisere dem. Jeg skal dog tillade mig at bemærke et par ting, som i en anden udg., der forhåbenlig hurtigere, end forf. synes at tro, vil blive nødvendig, bor rettes. Bogen er ikke i alle henseender praktisk indrettet; således mangler der, hvad der i øvrigt ofte er temmelig generende, overskrifter over de enkelte sider (ko- lumnetitler), som angiver deres indhold. Den måde, hvorpå de enkelte ord i spidsen af artiklerne er normaliserede, er ikke altid ubetinget heldig eller praktisk; f. ex. at bruge eo for 0 (eopre — æpré).
Af positive fejl i det egentlige glossar har jeg fundet nogle få, m. h. t. talangivelser ikke én. Impf.-formen SCpmPosc (Hom. 207.10, £1. 97.5) kan ikke komme af skemmasc (s. 298*); impf. heraf må nødvendigvis hedde skemmdisC] scpmposc kommer af scammasc, S. 233 vil forf. (se Rattelser s. 438) læse mtmngåt (•^ øl); ordet hedder dog sikkert mungdt (af munr 'sind*), som det altid findes skrevet og som det hidtil er blevet opfattet; de gamle nordiske øldrikkere var sikkert vel vidende om, i hvilken munter stemning øllet kunde bringe deres sind. TJnåer pr^Pa (s. 258) anføres som „pt nsm^ (nom. sing. mase. part. perf.) et *rvd* fra Plac. IO.17; men nom. (pr^ddr) kan der her ikke være tale om, hvad der så end har stået. Forf. havde gjort vel i, hvis han havde opført ord som ofvalt {avalt) for sig, da det må betragtes som ét ord. Forf. følger det princip, at hvor der efter en konj. eller præp. følger en modus eller casus, som ifg. sin form både kan være f. ex. ind. og konjunktiv, acc. og dat., da at betegne denne modus eller casus som „osaker". Dette princip er særdeles uheldigt, da det i regelen aldeles bestemt kan siges, hvilken modus el. casus det er, der foreligger. Så- ledes anføres der under at 60 exempler alene fra Horn. på „kasus osåker^ (heraf bortfalder dog H. 68.16 og 144.32, hvor at er infinitivmærke og de følg. ord hana^ leiga inf.); men i virke- ligheden er der ikke tvivl om styrelsen i et eneste af disse til-
322 J6&880I1: Anm. af Larsson, Ordldnidet i de ftlsta isL hdskr.
•
fælde. I Rb. 7.i8 er gegtide efter an atvivlsomt indik.. ost. osy. Alt dette burde ændres i en eventnel 2. ndg.
Efter hoved glossaret følger en særdeles velkommen liste over ^fremmede ord med fremmed bojning*^, b&de person- og stedsnavne, samt over rent latinBke ord. Til slut kommer en „grammatisk ordning'^ af alle glossarets ord efter stammer osv. Heri findes adskillige fejl, hvoraf forf. selv dog har rettet flere. Til a-stammer at regne ord som gramrj malr^ våsidr, p^tr (p: Pytr) og til 6-stammer ord som foldy grund^ hior [„n. pr.*", hvilket i øvrigt er ntr. plnr.; i så gammel tid har det sikkert ikke været fem.], osh er mindre rigtigt; ligeledes til i-st. at henføre ord som HeifndaHr, dalr [jfr. dat. sandali osv.], hvalr^ moJcstTy uUr o. fl. ; iårdån er fremdeles snarest at betragte som 6-8t. Fremdeles er det urigtigt at opstille en infinitivform som n^setja (formedelst part. perf. n^settr); sådanne former er ulogiske og har heller aldrig ezisteret; det vilde også være rigtigere, at opstille et oskygnasCy end et oskygna. Men jeg skal ikke dvæle ved sådanne småting mere. Jeg skal slutte med en oprigtig tak til forf. for dette værk, som han har anvendt så megen flid på og udført med så megen nøjagtighed og grundighed, et værk, som vil få en meget stor betydning for studiet af det gamle islandske sprog. Kun var det at ønske, at forf. havde taget flere hdskr r. med, og at vi fik en ligeså ud- mærket fortsættelse, hvortil de vigtigste øvrige kilder fra det 13. årh. (f. ex. Grågåsen) blev benyttede.
Kbhvn. *V« 1892.
Finnur Jénsson.
i:^
x^
M^v li 7 1943