This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project to make the world's books discoverable online.
It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that 's often difficult to discover.
Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this file - a reminder of this book' s long journey from the publisher to a library and finally to you.
Usage guidelines
Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying.
We also ask that you:
+ Make non- commercial use of the files We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these files for personal, non-commercial purposes.
+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the use of public domain materials for these purposes and may be able to help.
+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each file is essential for informing people about this project and helping them find additional materials through Google Book Search. Please do not remove it.
+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe.
About Google Book Search
Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web
at http : //books . google . com/|
Digitized by
^~tr- .T— — :» » . ^ —.
l^arbarli Colltøt l.tbrars
.FROM THE GIFT OF
Mrs. E. c. hammer, of Boston
For the purchase of Scandinavian Books and Books relating to Scandinavia
IN MEMORY OF
EMIL CHRISTIAN HAMMER
DANISH CONSUL AT THE PORT OF BOSTON FROM 1859 TO 1894
Received I JNcV^VaJL.^ \'\^\-
Digitized by
Digitized by
Digitized by
Digitized by
Digitized by
<f>
NORDISK TIOSKRIFT
FOR
FILOLOGI
HT RÆKKE.
SYVENDE filND.
KØBENHAVN.
GYLDENDALSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & s5N).
TBTKT HOS J. JOBGKNBEN é OO. (M. A. HANNOVER).
1885—87.
Digitized by
Q-Jdl^b^sr
aojwwvv: i-j-f^'i^
Digitized by
Tidsknftets redaktion:
|
M. profi |
Cl. Gertz, Bssor, dr. phil., Kbhm. |
Vilh. Thotnsen, docent, dr. phil., Kbhrn. HoTedred»ktør. |
Ludv. F. A. 1 professor, dr. Kbhm. |
¥imn phil., |
|
S. Bugge, professor, Krlstiftnia. |
Chr. Cavaiiin, professor. Lund. |
' Medarb^dere i dette bind:
Bang, J. P., overlærer, dr. phil. Viborg.
Birch, F. C. C, etatsråd, dr. phil. København.
Christensen Schmidt, C. P., fh. kollaborator. Københ.
Danielsson, O. Å., docent, dr. Upsala.
Drachmann, Å. B., cand. mag. København.
Gertz, M. CL, professor, dr. København.
Gi gas, £., dr. phil.. bibliotheksassistent. København.
Hude, Karl, cand. mag. København.
Hoffding, H., professor, dr. København.
Jespersen, O., cand. mag. København.
Jorgensen, C, cand. philol. København.
Kinch, K. F., dr. phil. København.
Kock, Axel, docent, dr. Lund.
Korsch, Th., professor, dr. Moskva.
Lange, Julius, docent, dr. København.
Larsen, Sofus, cand. philol., bibliothekassistent. Københ.
Monrad, M. J., professor. Kristiania.
Nyrop, Kr., dr. phil. København.
Olrik, Axel, cand. mag. København.
Pal SS o n, Pålmi, cand. mag. Island.
Paulsen, Johannes, fil. kand. Lund.
Selchau, G. L., adjunkt. Rønne.
Østrup, J., stud. mag. København.
DlgJtlzed by
Indhold.
Side
De ætate Xenophontis. Scripsit G, X. Sekhau 1.
Til Legemsstillinfjreraes Historie. (Et kunsthistorisk Brudstykke.)
Af Jid. Lange 25i.
Om det græske Aorists Tidsbetydning i coDJanctiviske Relativ-,
Tfds- og Betingelsessætninger. Åf C. P.Christenseti Schmidt 81.
Forblommede ord. Af Kr, Nyrop 119.
Kritiske Bemærkninger til græske Forfattere. Af Sofus Larsen. 131.
Om nogle Steder i Taoitns's Agricola. Af F. C. C. Birch 161.
Adonis' Fødsel, et pompejansk Væggemaleri. Af £. F. Kinch.. 181.
£n nordisk Tragedie af en italiensk Klassiker. Af E, Gigas . . . 187.
Til sporgSmålet om lydlove. Af O. Jespersen S207.
De mothacibus Lacedaemoniis. Scripsit A. B. Drachmann 246.
Nogle af Hariris makamer. Ved J. Østrup 257.
NonnuUa de Platonis philosophandi via et ratione. Oratiuncola
habita a M. J. Monrad 282.
Adnotationes criticae ad [Demosth.] or. LIX [xata Neai^ag). Scripsit
Carolus Bude 289.
Några ordforklaringar. Af Axel Kock 801.
Himlre Heddelelser.
Om etymologien af armytu Af O. A, DanUhson 188.
Om de Ord, som Augustas efter Sueton. Octav. 99 udtalte paa sit
Dødsleje. Af J. P. Bang 149.
Til Demosthenes XX {n^og Jtntivriv). Af Karl Hude 251.
Notae criticae in Ouidii Fast. III, 523—710. Scripsit M. Cl,
Gertz 812.
AnBeUelser.
Islendzk æventyri. Islandische legenden, novellen und marchen.
Hrsgeg. von H. Gering. 1882—84. Af Pdlmi Pålsson 50. f
Samme bog, Af Kr, Nyrop 61.
DigitizedbyCjOOQlC X^
8ide Jean PiOj NtwlÅtivtxa na^f»v&ta. Contes popolaires grecs. 1879.
Af 1% Korsah 66.
R Flach, Geschichte der gnechischen Lyrik. 1884. Af A. B.
Drachmann 69.
/. /. Schwickert, Kritisch-exegetiache ErdrteraDgen zu Pindar. II.
1884. Ai A. B. Drachmann *. 77.
J. Aars, Sokrates skildret gjennem Oversættelser af Platon. 1882.
Af H. Høffding 78.
C. M* Zander, De relatioue pronominali ea quae est per quod et
id quod. Af C. /. 152.
J* Haller j Altspanische Sprichworter und sprichworterliche Redens- arten. 1883. Af Kr. Nyrop 166.
K, Brekke, Engelsk Læsebog for Middelskolens 5te og 6te Klasse.
1885. Af O. Jegpersen 261.
Sazonis Gramniatici Gesta Danorum, hrsgeg. v. A, Holder. Af
Axel Olrik 264.
Baslian Dahl, Znr handschriftenkande und kritik des ciceroni- chen Cato major. L 1885. Af C. J. 255.
C Kunst, De Theocriti versu heroico. 1887. Af Joks. Paulson. 315.
Svar til hr. A. Larsen. Af O. Jespersen 80.
Quousque Tandem 820.
Digitized by
Alfabetisk fortegnelse
over
behandlede steder af forfattere og texter.
(Steder, der kun ere anførte som exempler i grammatiske, lezikalske, historiske eller antikvariske undersøgelser, medtages ej.)
Side Aristophanes, 'A/a^p- 128 134.
— Né(f,élai 451 131.
— — 1216 132.
— — 1289 133.
— — 1389f —
Demosthenes, XX, 12. 23. 36. 46. 53. 64. 79 261.
H LIX, passim 290ff.
Ovidius, Fast. III, 523—710 312fif.
Platon, Phaidros 241 B 136.
— Symposion 205 D 136.
Plutarch, de lib. educ. 4C (kap. 7) 136.
— — 8F(kap. 11) 137.
— — 9 B (kap. 13) —
Suetonius, OcUv. 99 149.
Taci tu s, Agricola 5, 3 161. 177. 179.
— — 8. 10 161.
7- — 10, 17 : 161. 177. 179.
— — 11—13,3 163.
— — 11,7 179.
— — 13, 12 165.
— — ' 14, 8. 19, 8 166.
— — 19, 15 169.
— — 24,1.28,6.30,11 170.
— - 34, 6 171.
— — 34, 10 172. 180.
— — 35,7.36,14 174.
— - 42,17 176.
aetteUe.
S. 216 1. 3 f. n. exemplarer, læs exempler.
Digitized by
De ætate XeiLopliontis.
Scripsit 6. L. Selohau.
Post Eriigeri de Xenophontis vita disputationem com- munis est opinio hominum doctorum, Xenophontem non post a. 444 natum esse. Et tamen. si id verum est, multæ et inextricabiles difficultates oriuntnr. Nana primum satis mi- rum est, Xenophontem plus quam quadraginta annos prorsus ignotum vixisse neque uUum signum illius ingenii dedisse, quod post prælium ad Gunaxa tam præclare enituit. An patriam suam indignam judicayisset, cui eandem operam navaret, quam decem illis millibus mercennariorum ex omni Græcia coUectorum præstitit? At cives suos tanti faciebat, ut bonaro existimationem eorum sibi comparare præclarum jadicaret et eximie gauderet fore, ut propter ea, quæ in re- ducendis militibus fecerat, a civibus suis laudaretur (in Anabasi, passim). An nuUa occasio rei bene gerendæ domi ei oblata esset? At, si sub finem belli Peloponnesiaci qua- dragenarius fait, fere quotannis bello interfuerit necesse est. Et si quis mihi objiciet, eum domi non nisi prætorem crea- tum aliquid momenti ad belli administrationem afferre po- tuisse, respondebo, mirum Tideri oportere, eum, qui in media Asia, rebus afflictis, dormire non potuerit et unus præter omnes ad communem salutem summo studio incubuerit — eum domi, ubi ciyium sålus ageretur, non omnibus viribus annisum esse, ut inter prætores legeretur et rei publicæ, qnantum in se esset, succurreret. An inter annos vitæ tri- ginta et quadraginta, quod spatium vitæ ejus in decem postremos annos belli Peloponnesiaci incidisse fingitur,
liofd. tldakT. f. filol. Ny rnkke. VU. 1
Digitized by
2 O. L. Selchaa:
nihil in eo animi, nihil vigoris, nihii prudentiæ fuisset? At illa pars vitæ ad res gerendas aptissima est. Hoc unum cum quadam specie probabilitatis dici potest, Xenophontem, ut hominem cum Socrate coDJunctum, sine dubio jam tum optimatium partibus magis quam plebi favisse, et eo factum esse, ut re publica administranda prohiberetur. At e Xeno- phonte ipso scimus, eum post expeditionem demum Gyri plebi inyisum fuisse, neque in Anabasi uUa minima inest significatio, eum domi a rebus gerendis exclusum fuisse.
Hoc igitur primum miror, Xenophonti ante quadragesi- mum annum vitæ nullam occasionem virtutis bellicæ pro- mendæ domi oblatam esse. Alterum, in quo offendor, est, quod mihi incredibile videtur, hominem plus quam quadra- genarium a Proxeno adolescenti nondum triginta annos nato induci potuisse, ut patria relicta, ubi necesse est statuere eum jam certum et stabilem quendam cursum vitæ amplexum fuisse, mutatis omnibus consiliis apud Cyrum prorsus noyam rationem vitæ iniret; ejusmodi consilia non ab hominibus ejus ætatis, sed ab adolescentulis rerum noyarum cupidis iniri solent.
Deinde certum est, Xenophontem usque ad profectionem in numero Socratis auditorum fuisse. Jam constat, eos, qui Socratem sectarentur, fere omnes adolescentes fuisse; satis erit admonere, Gritiam illum, unum e triginta viris, quum Socratem auditoribus privare vellet, edixisse, ne cum iis, qui triginta annis minores essent, colloqueretur. Veri simile igitur est, Xenophontem et ipsum tum minorem annis tri- ginta fuisse.
Denique, si Xenophon ante a. 444 natus est, computando reperimus, eum eo tempore, quo Hellenica componeret, ab anno ætatis nonagesimo non procul afuisse; nam magna pars ejus libri post a. 357 (vel 359, nam huic anno mors Alexandri Pheræi rectius attribuitur) scripta est; neque tamen quidquam senile vel languidum in eo opere depren- ditur. Et videtur Xenophon consilium Hellenica scribendi non ante a. 362 cepisse, quoniam in eo anno consistere decreverit; jam quivis concedet, talia consilia ab hominibus plus quam octogenariis iniri non solere.
Digitized by
De tttate Xenophontis. 3
Hæc omnia cogitanti non inutile mihi yisum est quæ- stionem de Xenophontis ætate denuo pertractare et, rectene Kragems tam maturum tempus natale ejus constituerit, inqnirere. —
Qnnm antea homines docti, Diogenem et Lncianum secati, statnerent, Xenophontem a. 450 natum et a. 360 mortuam esse, sub finem sæculi proximi exstiteront duo homines Galli, interpretes Anabasis, eques de la Lucerne et Larcherus, qui duobus locis Anabasis fisi contenderent, Xenophontem, quum expeditioni Gyri interesset, nondum triginta annos natum fuisse. Sub idem fere tempus Mit- fordus in historia græca sua idem copiosius sed tamen festinanter, ut in re parva, probavit. Ulos duos Gallos Sohneidems'in præfatione editionis suæ Hellenicorum parum accurate refatayit; Mitfordum Krugerus libelle ad id ipsum composito (qui inscriptus est: de Xenophontis vita quæ- stiones criticæ, 1822) erroris convincere conatus est, neque adhuc, quod sciam, exstitit qui disputationibus ejus contra- diceret. Gum Knigero igitur mihi res est.
Quoniam Xenophon ipse ætatem suam nusquam certe definit, et ii loci, e quibus conjectura de ea re capi posse Yidetur, a Kriigero et post eum ab aliis tam mire torti snnt, ut cum ratione temporum ab eo instituta facere vide- antur, eum ordinem in hac disputatione sequar, ut primum extema illa testimonia, non e Xenophonte ipso petita, qui- bus Krugerus fisus est, in litem vocem, ut dijudicetur, utrum fide digna sint necne; deinde, si indigna fide reperientur, eTersis his quasi adminiculis, quibus fultus Krugerus ipsius Xenophontis, ut equidem existimo, apertis verbis vim inferre conatus est, opem Xenophonti ferre et scriptorem præter ceteros plane et aperte loquentem a crimine obscuræ et ambiguæ dictioniSf quod crimen, si Krligeri explicatio vera est, jure in eum conferri potest, defendere conabor. Duæ igitur emnt partes hujus disputationis, quarum una in testi- moniis extemis judicandis, altera in iis, quæ e scriptis ip- sius Xenophontis coUigi possunt, ordinandis versabitur.
1*
Digitized by
4 G. L. Selchan:
I. Duobus adhibitis locis, uno Strabonis, altero Diogenis Laertii, in quibus Xenophon in pugna Deliaca (a. 424) ex equo delapsus a Socrate, quum hostes superarent, servatus esse dicitur, Kriigerus disputat, eum, quoniam huic pugnæ ante annujm ætatis vicesimum exactum interesse non potuerit, post a. 444 natum esse non posse. Locus Strabonis ost
p. 403: Snov {ir Jrik(f^) fiaxU ^Kj^Oivteg ^A&^alot nf^ffonadfir up%rjror ■ iv di rfj qtv^Ji naaoyra åcp Xnnov Sevwparttt idw iielfieroy tw FffvlXov Stangatfig 6 (piX6<roq>og OT^ocT8t«)y neibg tov tnnov ^aj^or&fog Bnnoday MXa^e tok: Ufioig avtw nal B<r(ii<rep inl noklovg <nadtovg,
it»g . inawraio fi (pvj"/}. Et Diogenes Socratem coinmemorans
dicit (II, 22): SevtxpHnrra aql' tnnov nhvana h xtj xofo /Ér^XlQy liaxfl d^<Ff^^if^ vnola^tav * ots xal nårtfov <pe%r]r6pjw ^Adi/f^nUav avtbg r^ifia åyexfOQ^h naif8ni<n(^eq>6fiayog ^*Tvxfi ital Ti}^€»y åfiwaa&cti, bi tig ol inihS-oi.
Sed non animadvertit homo doctissimua, his duobus testimoniis , si modo duo sunt ae non Diogenes rem a Strabone sumpsit, testimonium multo gravius opponi posse. Notissimum est, Platonem pugnam Deliacam quum alibi tum Symp. p. 221 commemorare et fortitudinem Socratis eo potissimum prælio enitescentem summis laudibus extoUere, quum ceteri effuse fugerent, Socrates animo nihil perturbatus ad hostes persequentes sæpe conversus quieto gradu rece- deret — verum præstat verba Platonis referre. Alcibiades igitur Socratem apud convivas laudans dicit: hi tolvw, u
aifd^Bg, S|ioy r^ ^Booao'&tti JS'oix^rcri}, cire ano Jtjliov (fwjrfj ånex^Bi JO o^Qtaonadov • stvxov yoiQ nctffa^Bvofiwog innor ^xovy ovtog dé (Socr.) onXa. åvBXfo^et ow éirxedaoftipiay ffifi taf av&(f<anov ovtog te ofta xal Aaxfig ■ xal fyia neifitvyx^^f **** *^^ B\>&vg naQansXavofMu t« avtolv -^aqqéiv, %(u tX^yov oti ov% anoleiyfo} avtu. értavd-a Sif ical tcAlliov i&eaoåfirfV Sæx^atrj ?/ ir Ilotidaiff • avtbg fot^f rfttov év <p6^ r^ dia tb éfp* linnov eivai * nQutov fiév ooov neifiifV Aåx''itog Ttø Bfiq>(ftiiv aJvai * tnsita Bfiot^s idoxeiy O) ^AQi<n6q>avegf tb obr dv/ tovto, nal ixei diano^svetT'd'ai wmeff mu fv&ade, ^(fevS-våfiwog xal twp&akfii) naffa^akkfov, tiqéfia na^iaxoniHjv *at tovg g>iliovg xal tovg nolsfiiovgy drjXog &v nanl xal nåw noffi^S-er, oti, Bl Tig a^etai tovtov tov avd^og, fiaXa i(f(fCåfAéy<ag åfAWBitai. dib Hal å(rq>aX&g anyei nål ovtog xal 6 Frs^og.
Digitized by
D<^ »tate Xenophontis. 5
Ita igitur res se håbet: Socrates ad pugnam inteutus quiete recedit, Lachete et Alcibiade comitantibus; Xeno- phontis ne verbo qnidem mentio fit. Quod si, Straboni (et Diogeni) obtemperantes, huic descriptioni affingimus, Socratem adolescentem quendam hameris port&sse, prorsus ridicula imago nascitur; nam quum Socrates sinistra manu scutum, dextra telum teneret (aliter enim pugnare non poterat), qnibos tandem manibas Xenophontem humeris impositum retineret? An, quum semel adolescentem suis libratum pon- deribus in hnmeros suos imposuisset, dicamus Socratem, in terram pronum, summa cam cautione incessisse? Verum ne sic qaidem pugnare poterat, et omnino per se intellegitur, militem, hominem portantem, ad pugnam inutilem esse, qnod etiam in Anabasi diserte dicitur (III, 4, 33: noXXcl fag
iftmr itnåfåttxoh ol jb tn^fiiifoi nal ol ixeivovg <påQ0Vt6g). Et
quoniam Alcibiades, in equo sedens, aderat, nonne multo prudentius Socrates fecisset, si Xenophontem in equo toUi et asportari jussisset? — Sic igitur res est: Si Socrates Xenophontem humeris portavit, neque pugnare neque omnino talis, qualis a Piatone in hac pugna pingitur, esse potuit; rorsus si Plato verum dixit, Xenophon a Socrate in hac pngna portatus non est. Jam quum optandum sit, utrum Platoni, ejusdem temporis homini, an Straboni et Diogeni, qni multis sæculis post vixerunt, credamus, res dubia esse non potest.
Accedit, quod ex Athenæo, æquali Diogenis, videmus, tnm nondum ab omnibus creditum esse, Xenophontem pugnæ Deliacæ interfuisse; nam ubi Athenæus (p. 216 a) mendacii Platonem arguit, quod Socratem in hac pugna solum hosti- bas terrorem injicientem faciat — neque enim putat fieri potoisse, ut unus homo, ceteris omnibus fugientibus, hostes persequentes, ne se aggrederentur , deterreret — si credi- diaset, Xenophontem a Socraté humeris portatum esse, certe Don omisisset ille philosophorum sævissimus castigator Pla- tonem, hoc tacentem, vel neglegentiæ vel fraudis accusare. Et alio loco (p. 216 d) plane dicit Xenophontem a. 421 «mmirum (Uroi) nondum natum vel in prima pueritia fuisse**.
Digitized by
6 GL. Selchau:
Tota igitur hæc de Xenophontis cum prælio Deliaco conjunctione narratio ficta est, et originem hujus commenti explicare posse mihi videor. Nam quoniam jam a Piatone commemoratum erat, Alcibiadem a Socrate in pugna Poti- dæeDsi servatum esse, facillime fieri potuit, ut aliquis innumerabilium illoram scriptorum, qui posterioribus tem- poribus de vitis philosophoriim veterum vera et falsa mis- cuerunt, idem de Xenophonte desideraret; nam quia e notis- simis Socratis discipulis Alcibiades et Xenophon soli laudezn bellicam consecuti essent, non inconcinnum viden poterat, hos ambo adolescentes a magistro non modo mente con- formatos sed etiam e periculo mortis servatos e8se;[finxit igitur aliquis homo otiosus, Socratem in prælio Deliaco Xenophonti eandem operam navasse, quam, teste Platone, in prælio Potidæensi Ålcibiadi navasset. Verum hane ex- plicationem non magni facio ; satis habeo demonstrasse, Xeno- phontem a Socrate in prælio Deliaco servari non potuisse.
Sed ne forte quis existimet, me nimis temere ausum esse Straboni et Diogeni in hac re fidem abrogare, insti- tutum cursum orationis paulisper inhibere cogor, ut demon- strem, me id meo jure facere. Nam præter id, quod jam dixi, hos scriptores multis sæculis post Socratis tempora vixisse, apparet, Strabonem, dum rebus geographicis sum- mam curam impenderet, in rebus ad historiam yel ad litteras pertinentibus facile e multis et variis libris perlectis quædam falsa in libros suos inferre potuisse, ut notissimam illam de libris Aristotelis narrationem (p. 609). Quod enim Strabo narrat, hos libros p6st Theophrasti mortem in loco subter- raneo occultos fuisse, et eo factum esse, ut ii, qui doctrinam Aristotelis tnerentur, donec libri sub finem sæculi secundi prodirent, pauca haberent quæ disputarent (jiffih bx^v g>éXo<rwpBw nifa^^fAonnægX id verum esse non potest, quoniam nunc demon- stratum est, libros Aristotelicos per tertium et secundum sæculum Peripateticis notos fuisse. Jam si tam longa narra- tio, unam totam paginam occupans, falsa est, multo facilius credimus, illa, quæ de Xenophonte paucis versibus a Strabone di eta sunt, e scriptore parum diligenti arrepta esse. — Quod ad Diogenem attinet. quem Kriigerus „diligentissi-
Digitized by
De ætate Xenophoatis. 7
muin** appellat, perfacile mihi est ex ipsis iis, quæ de Xeno- phonte dicit, immanem quandam Beglegentiam et socordiam hominis ostendere; inyitus hoc facio — neque enim scrip- torem veterem quamvis vitiosum insectando delector — sed qaoniam necessarium est, vem ingratam aggredior. In eo igitur capite, quo Diogenes vitam et scripta Xenophontis pertractat, hæc vitia occurrunt: § 49 Aristippum quendam sequens dicit, XenophoDtem Gliniæ cujusdam amatorem^fuisse et ha3C in ejus laudem dixisse: vvr ^^a^ fyo) KXeiviay rfiiov ftåv
-^t&fuu t/ t&XXa nétmcL la. h w&ffwioig icaXd • twplbg ds %w akXfov navxunt d^ttifiipf w ri KXairiov évog irrog fwie&ai. "Ax&Ofiai då %al vwal wu vnptf, oft iuéhw ovx o^& * r^éifif dé nal r/ilta} rrpf fiafl<nrjv ;|f o^if olådi,
OU fioi Kluvlav waipaiyavtn — et obliviscitor, hæc Tcrba in symposio Xenophonteo reperiri, non a Xenophonte (qui ejus dialogi particeps non est) sed a Gritobulo dicta (symp. 4, 12)! — Deinde § 50 ad inimicitias Xenophontis narrandas accedit. Hoc loco operæ pretium est animadvertere, quam neglegenter, quam obliviose scribat. Nam quum in Anabasi (II, 6, 21 — 28) legisset, Menonem prætorem hominem pravis moribus, ad omnia vitia inclinatam, sordidis quoque amoribus deditum fuisse, et alio loco (III, 1, 26 — 31) ApoUonidem quen- dam centurionem, quum, Xenophonti adversatus, arma hosti- buB tradi censuisset, a Xenophonte ob ignaviam et stulti- tiam grayiter vituperatum, auribus, quas perforatas gereret; barbarum repertum esse — ex his nihil aliud Diogenes retinuit quam illa: Menonem fædissimis amoribus inquinatum filisse et ApoUonidem, alterum inimicum Xenophontis, aures perforatas gessisse {loidoQa» ovtw (Menona) gn^aiv avtov fteif^oui
^X9V^^^i nmdiMoiq. l4Xka nol jinollavlåtf rivl wudi^ jert^rja&at
Ttt ma) ! — Deinde § 55, Hermippum sequens, dicit Socratem *) elogium Grylli, in pugna Mantineensi occisi, composuisse; facta est ea pugna quadraginta fere annis post mortem Socratis ! Ibidem dicit, Xenophontem quarto anno Olympiadis nona- gesimæ quartæ (a. 402 — 401) viguisse {omfiaifiiv)\ sed § 59 dicit, se „alibi** repperisse, eum circa octogesimam nonam
■) Fieri tsmen potest, nt nomen Socratis h. 1. errore librariomni potitnm sit; fdenmt qui 'laoxqdtti coDjicerent.
Digitized by
g G. L. Selchau:
Olymp, (id est, fere viginti annis aDte) viguisse; utrum verum sit, nihil carat! — Porro, StesicUdis chronographi testimonio fisus, § 56 dicit, Xenophontem a. 360 mortuum esse, quamquam ex HelleDicis scire poterat, eum complures annos post id tempus vixisse. ^ Hæc tot vitia in paucis paginis deprendi possunt, et talem scriptorem Kriigerus „diligentissimum'^ appellat! Sed satis jam diu in hac re moratus sum.
Rejectis testimoniis Strabonis et Diogenis, nunc ad locum quendam Philostrati, a Kriigero laudatum, venio. Apud Philostratum (vit. Sophistarum p. 496) sic legimus:
ngadixov tov Keiov wofia Toaovroy inl (roqtlijt ifwno, ég ual xw Ff^vliov SfivoffSivxa h Bouaxoiq ds&érta mt^oaa&fu dtalB^'Ofiiyov, *a^i<n6rra åfyvrfirpf tov v^atoq. Quod hoc loCO Xeuophon
apud Thebanos aliquamdiu captivus vixisse dicitur, Kriigerus suspicatur, eum a. 412, quum Oropus dederetur (Thucyd. VIII, 60), in hostiam potestatem venisse ; quod si verum est, efficitur, eum illo tempore certe ætate militari fuisse. — Locus a Kriigero allatus alio loco ejusdem scriptoris firmari potest; nam ejusdem libri p. 482 — 483 legimus, Prodicum apud Lacedæmonios et Thebanos magno in honore fuisse et adolescentes educandos ei traditos esse; facillime igitur videtur fieri potuisse, ut Xenophon, quum casu quodam aliquamdiu Thebis viveret, adolescentium Thebanorum ex- emplo incitatus ad iustitutionem Prodici se conferret.
Bestat, ut inquiratur, num Philostratus fide dignus sit, quod Kriigero s plane omisit. — Ut hoc dijudicetur, suma- mus ea, quæ de Protagora et Goigia, Prodici æqualibus, narrat, et videamus, utrum vera sint an falsa veris immixta sint. Facit Protagoram (p. 494) adolescentem, quum Xerxes in Græciam eum exercitu proficiscens Abdera venisset, a Magis regem comitantibus sapientia instructum esse. Quod, præterquam quod prorsus absurdum est, regem Persarum, ad Græcos ulciscendos proficiscentem, Abderis constitisse, ut adolescentem Græculum suorum hominum sanctissima sapientia initiaret, et philosophiæ Græcorum ullam eum disciplina Magorum conjunctionem fuisse (quamquam Philo- strati quidem æqualibus, omnium gentium placita et inventa
Digitized by
De ætate XenophoDtis 9
confuDdere jam dia suetis, talis opinio arridere poterat), jam Herodoti testimonio falsum esse demonstratur, quoniam constat, Xerxem oppidum Abdera omnino non intrasse (VII, 109). Ne longnm sit, cetera quæ de Protagora dicit scrutari supersedeo. De Gorgia in ratione temporum graviter peccat, quippe qui Gorgiam Periclis temporibus Athenas venire et admirationem ejus advertere faciat, quum constet, illum sophistam a. 437 demum a ciyibus suis Athenas missum (Thue. m, 86) et tum primum ab Atheniensibus auditum esse (Plat. Hipp. maj. 282 B). Idem error Philostrati in epist. 13 p. 919 recurrit, ubi dicit, Aspasiam Periclem hor- tatam esse, ut ad exemplar Gorgiæ se conformaret (lÅanatria
riiv TOV IlBifixXiovg f'l&Ttav xara thv Fo^Utv ^(oti Xiynoii),
Jam satis multa dixisse mihi videor, ut planum fiat, nobis cavendum esse, ne Philostrato temere credamus. Nunc ad ea, quæ de Prodico et Xenophonte dicit, revertor. Aperte falsum est, quod dicit Prodicum apud Lacedæmonios magno in honore fuisse et adolescentes educandos ei traditos esse; nam quum aliunde tum ex Hippia majore Platonico constat, Lacedæmo- nios noluisse adolescentes aliter educari, atque more ma- jorum traditum esset (p. 384 B: ov nvt^^ Aom^daifAwiotg . . .
na^o tå eia&éfia naidawv xovq viovg). Neque magis veri simile
est, Thebanos sapientiam et eloquentiam Prodici magnopere esse miratos, quippe qui artem dicendi non raagni facerent (Plat. Symp. 183 B: ådwortm Uj'up). Illud Lacedæmoniorum et Thebanorum in sophistas studium a posterioris antiquitatis hominibus (ictum esse videtur, qui, quum assueti essent tres magnas urbes Græciæ veteris sibi animo proponere, per- facile adduci possent, ut, quum apud veteres scriptores legerent, sophistas per „omnes** urbes Græcas vagantes summo hominum studio receptos esse, præter Athenas Spartam et Thebas potissimum significari putarent. Desinamus igitur Philostrato, Thebanos sapientiæ et eloquentiæ fautores fin- genti, fidem tribuere, et Platonis testimonio fisi audeamus negare, Prodicum Thebis in honore magno fuisse. — Restat, ut explicemus, quemadmodum ea opinio oriri potuerit, Xenophontem Thebis Prodici auditorem fuisse. Quoniam in Xenophontis Memorabilibus fabula illa de Hercule a Prodico
Digitized by
10 GL. Selchaa:
composita exstabat, unde conjicere licebat, hunc sophistam in aliquo honore apud Xenophontem fuisse, facillime fieri potait, ut posterioris ætatis homines curiosi explicare yellent, unde Xenophon hane cognitionem doctrinæ Prodici sump- sisset; jam, quum parum veri simile iis videri deberet, Pro- dicum Athenis a Xenophonte auditum esse, quoniam id sine offensione Socratis fieri non posse iis yideretur, alibi id factum esse fingere cogebantur; et quoniam Thebæ non longe ab Athenis aberant et Proxenus Thebanus amicus Xenophontis erat, non prorsus sine causa' hæc urbs potissi- mum electa est, in qua Xenophon disciplina Prodici insti- tueretur. Et quod ad captivitatem attinet, quum semel fictum esset, Xenophonti in prælio Deliaco aliquod incom- modum accidisse, id facile ita perverti poterat, ut a Theba- nis captus esse putaretur. Verum hane explicationem, licet non inconcinnam existimem, invitis animis hominum imponere nolim; satis erit ostendisse, Philostratum omuino scriptorem neglegentem esse et in iia, quæ de sophistis narrat, non raro errayisse. Et tali homiui Krugerus fidem temere habendam esse censetl (Video etiam Rankium testimonio Philostrati diffidere [„de Xenophontis yita et scriptis" pag. 7].)
Pergit Eriigerus testimonia extema adyocare. Nam loco Giceronis, qui est de inyent. I cap. 31, allato disputat, quoniam apud Æschinem Socraticum Aspasia cum Xeno- phonte et Xenophontis uxore coUoquens inducatur, neces- sario existimandum esse, eum multo ante expeditionem Cyri uxorem duxisse. — At si Aspasia recte in eo coUoquio introducta est, hæc ratiocinatio Kriigeri eo peccat, quod, ut dicitur, nimium probat. Nam quoniam mortuo Pericle Aspasia certe nullo in honore fuit, neque fieri potuit, ut ea mulier post Periclis mortem^) cum honesto ciye Atheniensi ejusque uxore familiariter colloqueretur, præsertim de re uxoria, id coUoquium non post a. 430 habitum fingi potest.
*) Si maxime verum est, AspaBiam post mortern Periclis Lysicli caidam napsisse enmqae ex ignobili et tardo illnstrissimum elo- quentia reddidisse (Plat. Per. 24), tamen is jam a. 428 mortaus esse videtur (Thue. III, 19); certe nemo alius eo nomine his annis apud Thue. nominafcur.
Digitized by
De ætate Xenophontis. 1 1
Verum sic efficitur, Xenophontem ante a. 450 natum esse! Accedit, quod perquam dubium eet, isne dialogus, de quo h. 1. agitur, ab Æschine compositus fuerit; nam e Diogene Laertio (II, 60 et 61) scimus, multos. dialogos, qui sub Æschinis nomine ferren tur, spurios fuisse et ex ipsis illis septem, qui vulgo genuini haberentur, in quo numero est is, qui Aspasia inscribitur, judicem locupletem Persæum, disci- pulum Zenonis Stoici, plerosque ut spurios rejecisse; et quoniam Athenæus (p. 220 a — b) illos dialogos fædissimis verbi«, quæ non nisi apud comicos reperirentur, repletos fuiftse testatur, eo magis veri simile fit, Aeschinem auctorem eorum non fuisse.
Postremo, quod in initio symposii Xenopbontei legimus, scriptorem ipsum illi conyivio, quod a. 431 habitum esse fingitur, interfuisse, certum argumentum ex bis verbis peten- dum esse vix quisquam sibi persuadebit; potest enim scrip-' tor hoc tantummodo ad fidem sibi faciendam dixisse.
lis, quæ supra disputavi, id jam assecutus esse mihi videor, ut appareat, quæ de ætate Xenophontis, externis maxime testimoniis accitis, docere conatur Kriigerus, lide prorsus indigna esse. Restat igitur, ut ad ipsius Xeno- phontis libros accedamus, e quo fonte solo verum hauriri posse videtur.
n.
Priusquam ad Anabasin veniamus, unde maxime sperare videor certa quædam ad ætatem Xenophontis definiendam erui posse, quippe ubi tam multa agens, tam multa dicens inducatur, non inscitum erit examinare, nonne etiam e Memorabilibus aliquid in usum nostrum acciri possit; nam profecto mirum erit, si in tot sermonibus Socratis coram Xenophonte habitis nullæ certæ notæ temporum inerunt.
In hoc negotio eum ordinem sequi præstat, ut e re- centissimo sermone ordiamur, deinde recedentem ordinem annorum sequamnr, donec ad eum annum pervenerimus, quo certa significatio temporis desinat.
Digitized by
12 Cy. li Selchaa:
Nou multo ante a. 400 habitus esse videtur sermo, qui est II, 2; nam maximus uatu filiorum Socratis, qui ejus dialogi. persona est, adolescentulus (vewiaxog) ibi appellatur; iu Platonis autem . apologia ætatem puerilem pauIo ante
excessisse dicitur {bU ft^ fiai^faxiov rfdrj, dvo Sé naidia, 34 D).
Ad annum 403 vel. 404 referendi sunt sermones II, 7 et II, 8; nam in illo significatur Piræum a popularibus teneri et bellum civile cæptum esse; in hoc dicitur aliquid tem- poris post bellum Peloponnesiacum finitum effluxisse {vnb
tiflf xcrroilvø'iy tov nolifwv — vvv di).
Et sine dubio etiam II, 10, 4, ubi multi homines in summa iuopia rerum esse dicuntur. {vvv di dta toc nifa^fiara
ewavoftojovg eWi gdXovg åfct&avg 7ttr,iTaiT&ai)j aut de obsidione a.
405 aut de turbis anni 404 cogitaudum est.
Anno 404 coUoquium Socratis cum Critia et Gharicle habitum est (I, 2, 33). Annus 406 significatur I, 1, id, ubi judicium de prætoribus factum commemoratur.
Non ante annum 409 habitus est sermo, qui est III, 6, ubi Glauco, frater minor Platonis, in contionem prodire cupiens a Socrate retinetur; is adolescens nondum viginti annorum ibi dicitur, sed non multo juniorem eum fuisse per se apparet; tribuamus ei igitur undeviginti annos; jam, quo- niam Plato a. 429 natus est, frater ejus non ante a. 409 ea ætate esse poterat.
Non multo ante a. 407 habitus est sermo III, 5; nam Pericles, filius magni illius Periclis, ibi dicitur prætor fieri cupere, quod a. 407 consecutus est.
Postremis annis belli Peloponnesiaci adjudicandi viden- tur etiam sermones III, 1 et III, 4, quoniam ibi ad munus prætoris magnopere pertinere dicitur, ut victus militibus
provideatur (1, 6 nogifnuthy rSnf initfjdBloy, 4, 2 jånijrfieux
ixnogl^siv), quod posteriore tantum parte belli, quum exhau- stum jam ærarium esset et socii defecissent, difficile erat.
li homines, qui in Memorabilibus consuetudine Socratis simul cum Xenophonte usi esse dicuntur, omnes extrema demum parte ætatis ejus se ad eum applicare potuerunt, ut Simmias et Cebes, Hermogenes et Phædondas, Epigenes, Apollodorus, Antisthenes, Aristippus. Nam hi omnes apud Pla-
Digitized by
De ætate Xenophontis. 13
tonem (Phæd. 59 B) in nnmero eornxn recensentur, qui supre- mam diem Socratis simul cum eo in carcere transegerunt^), et omnes adolescentes fuisse admodum probabile est, quoniam eos, de qnibus certum quid constat, adolescentes faisse vide- mus, nt Epigenem (Apol. 33 E; pater ejus in judicio adest), ApoUodomm (a. 417 pner erat, Symp. 173 A), Antisthenem et Aristippum (dicnntur circa a. 435 nati esse; sed pro- babile est, etiam minores eos fuisse*)), Simmiam et Gebe- tern (quorum uterque aperte adolescens in Phædone indu- citur). Et omnino auditores Socratis adolescentes fuisse, etiam ex eo intellegitur, quod, ut jam antea dixi, Critias et Charicles a. 404 edicto interposito, ne Socrates cum iis, qui triginta annis minores essent, coUoqueretur, sperare potuerunt, se eum omnibus fere auditoribus privaturos esse. Rursus, quæ de Alcibiade et Gritia ex eo tempore petita, quo Socratis consuetudine utebantur, in Memora- bilibus narrantur, ea Xenophon se ab aliis audisse dicit (I, 2, 30 et 40 Aé}^8TOi), et omnino tempora Periclis ut multo ante præterita sæpius commemorantur (II, 6, 13
iixovaa fiev or« /Zs^ixXr^c . . .; II, 6, 36 &g nota éy^ Idanatrlag 'iwvffa] III, 5, 22 olfiod ae (Periclem f.) noXka Tfiir natqi^
Sic igitur res se håbet: Eorum sermonum, quibus Xenophon se interfuisse dicit, non pauci certas notas tem- porum gerunt, iique omnes non ultra annum 407 (409) receduut. Itaque, si statuemus, ceteros sermones aliquanto ante id tempus habitos esse, id sine uUo jure faciemus; multo magis veri simile est existimare, eos, de quibus nihil constat, eodem temporis spatio contineri atque eos, de quibus aliquid constat
Jam vero, si Kriigeri rationes veræ sunt et Xenophon ante annum 444 natas est et inde ab anno 428 in consue- tudine Socratis esse potuit (solebant adolescentes aliquanto ante annum vicesimum ætatis philosophiæ studio se dåre),
') Aristippus tom in Ægina aberat (69 C).
*) 8a]tem Antiflthenes cmn Apollodoro, Gebete, Simmia at æqualis conjangitnr Mern. IIT, 11, 17.
Digitized by
14 G. L. Selchan:
quo tandem miraculo factum est, ut omnia, quæ de Socrate memoria retineret, paucis illis postremis annis vitæ ejns continerentnr? Nonne multo probabilins erat, ea, qiue prima adolescentia audisset, firmius in mentS ejns inhæsisse, quippe quæ nova et antea inaudita essen t? Quemadmodum fieri potuit, ut Xenophon, qui plerosque auditores Socratis ingenio superaret, mutus et auditor tantum sermonibus interesset? Nam modestia ejus factum esse, ut eos sermones, quorum ipse partes sustinuisset, silentio præteriret, non credo, quoniam unum sermonem ejus generis refert (I, 3, 8 sqq.)' Gur denique de Alcibiade et Gritia nihil aliud narrare potuit, quam quæ ab aliis audiverat, quum nihil obstaret, quominus ipse hos homines cum Socrate coUo- quentes audire potuisset? Alcibiadem saltem, etiam post- quam consuetudinem Socratis anno ætatis suæ vicesimo confecto reliquisset, interdum sermonibus Socratis interfuisse, et e Platonis symposio et e Memorabilibus (I, 2, 47 si TtQOfriX&oiBv) conjicere licet.
At si audemus statuere, Xenophontem, quum Socratem et Athenas relinqueret, adolescentulum paulo plus quam viginti annos natum fuisse, omnia facillime explicantur. Et hoc ipsum ex eo sermone, quem unum supra significavi inter Xenophontem et Socratem habitum esse, planum facere posse mihi videor. Dicitur enim Socrates (I, 3, 8 sqq.)i quum audisset Gritobulum (filium Gritonis) filio Alcibiadis osculum dedisse, coram eo cum Xenophonte sermonem instituisse, quo amatores puerorum castigaret; et quoniam hic sermo a Xenophonte ut exemplum propositum est, quo demonstraret, Socratem mores adolesoentium formare conatum esse (I, 3, init.), et Gritobulum et. Xenophontem adole- scentes existimare cogimur (in hac re Eriigerus mecum facit). Jam videamus, num definire possimus, quo anno hic sermo habitus sit. Quis fuit ille „Alcibiadis filius**? Hæc duo verba enarratores mire torserunt. Alii prorsus tacent; alii, ut Schneiderus, pro „filio" legi volunt „fratrem**, credo, quia in convivio Xenophonteo Gritobulus Gliniam quendam amans inducatur et fratri Alcibiadis id nomen fuerit; verum frater Alcibiadis, quoniam pater anno 447 mortuus est,
Digitized by
De ætote Xenophontis. 15
provectiore ætate erat, quam ut a Gritobulo, æquali Xeno- phontis, amari posset, etiam si rationem Krngerianam veram existimamus. Sed nihil mutandnm est, locus prorsus sanus est.
Filius Alcibiadis, ejusdem nominis, apud Isocratem et Lysiam commemoratur, et apud Lysiam quidem (or. 14, 16) prorsus eodem modo atque hoc loco simpliciter „Alcibiadis filius'' appellatur, unde apparet, etiam nostro loco de cele- berrimi illius Alcibiadis filio cogitandum esse. Is, teste Isocrate, paulo antequam Alcibiades Athenis cum classe Syracusas profectus est, natus est; nondum quattuor annos natus propter exilium patris in periculum mortis venit; puer a triginta viris in exilium ejectus est; deinde cum ceteris exulibus rediit {n. £01^. cap. 17: ev&vg fiåv ^wofiwog
[adolescens ipse loquitur] å^avog ncneXaUp&ip'i tov (ikv nattog ifv^åmog vr^ då (ifftffog T6Xavtfi<ra(Tr}g, ovna dé ihjaQa Iti} ^j^efovag Siit Ttflf TOV ncngog qAyjrrpf nsql rov aofnnog dig xlvdwov KOtjiarrjVj vti då nctig &tf vnb x(av xqwxerto in tfig nåXåtog éJUftBVor * xatBl&oPTon' 8å
xw ix iiBiQttufog — — ). Puer eximia pulchritudine sed im- pnris moribus erat, Lysia teste (or. 14, 25 sqq. ndig &v naq'
^Jl4fX^dTifua — — — nolX&v offortfoy Mnivs fuv vnb t« avx^ Ifiaxiiu »ttxoatBifAevogj iutofiaSs då fiB^* ^fÅåqanf, avri^og éiaiQov e^oiy), et Ut his
flagitiis eriperetur, a patre in Thraciam accitus est (fiBXBnifuif^ d^wib jiXiu^ittdov, inBidfi <pttifBQik H^fifiå^arB) ibique etiam post mortern patris aliquamdiu versatus est.
Omnia igitur cum nostro loco quadrant: Alcibiadis filius erat pulcher, erat dissolutis moribus, erat ea ætate, ut postremis annis Socratis a Gritobuld amari posset. Necesse est igitur statuere, illum sermonem aut anno 404, antequam filius Alcibiadis a triginta viris ejectus est, aut a. 403, quum exules redissent, habitum esse. Eo igitur anno Xeno- phon adolescens erat.
Nunc ad Anabasin venio.
Ibi primum reperio, universam imaginem Xenophontis, quæ nobis proponatur, multo potius adolescentis quam hominis mediæ jam ætatis esse. Acceptis enim litteris Proxeni hospitis, Xenophon e sententia Socratis oraculum Delphicum adit; sed tam ardenter in Asiam proficisci concupiverat,
Digitized by
16 O. h. Selchao:
tantopere verba hospitis eum ad fortunam tentandam ex- ciiayerant, at illud, quod plurimi intererat, utnim profici- scendum esset annoD, quærere oblitus id unum ApoUinem rogaret, quibus dis sacrificandnm esset, ut iter, quod in animo haberet, feliciter eveniret. Omnia præclara sperans, qunm a litore loniæ Sardes proficisceretnr, oblato in itinere omine, summo cam gaudio ab augure comitante docetur, gloriam imperatoriam quamquam cam perioalis conjonctam sibi portendi. Deinde benigne a Gyro receptas, at non de plebe homo (eques enim erat), ad fortanam ejas se associat; ignaras, qao eatar, nallo certo manere sibi in exercita man- dato, occasionem aliqaam laadis et decoris incerte sperans, expeditioni interest. Jam prælio ad Canaxa facto et Gyro mortao, quum quinqae illi prætores Græcoram, et inter eos Proxenas amicas, a Tissapheme dolo capti essent et in castris omnes tristitiæ et desperationis pleni essent, Xeno- phonti prorsas ut adolesceutalo de caris parentibas semper cogitanti io somno species domus „patemæ'' ardentis obver- satur. Experrectas, qaam nemo alias de re commani consiliam initurus esse videatar, ipse, qaamqaam nondam ad sammam vigorem ætatis perrenerat, salati exercitas proyidere instituit. Gonvocatis centarionibas et si qai præ* tores sapererant, qaam novi prætores e sententia ejas crea- rentar, ipse, at aactor lotias rei, in hane nnmeram allegitar. Deinde, quam ordo itineris constitaendas esset, ei ut minimo natu et velocissimo manus agmen cogendi traditur; velo- citatem autem is locus requirebat, quoniam in hostes inse- quentes impetus faciendus erat^et deinde celeriter ad signa recurrendum. Et is ordo, ab initio institutus, per totum iter servatur. Præterea, quæcunque alia summa cum celeri- tate agenda erant, Xenophonti simul cum iis militibus, qui propter adolescentiam yelocitate præstabant, mandantur; et quamquam plerumque, ut par erat, equo yehebatur, non raro ex equo descendit et pari ter cum militibus, ubi summa celeritate opus est, cursu contendit.
Nonne hæc omnia adolescentis sunt? Neque a me primo hæc prolata sunt, sed magna ex parte jam a lilit- fordo. Sed quoniam Kriigerus disputationem Mitfordi im-
Digitized by
De ætate Xenophontis. 17
pugnavit, videamus, quomodo factum sit^ ut hæc, quæ mani- festa Yideantur, labefactari potuerint.
Primum, quod de ætate juvenili Xenophontis sæpius mentio fit, etiam si plus quam quadraginta annos natus esset, ætatem juvenilem recte ei tribui potuisse dicit Krii- genis, quoniam etiam Agesilaus (in Agesilao Xenophonteo I, 6), quam rex crearetur, juvenili ætate fuisse dicatur, quam- quam tum plus quam quadraginta annos natus esset. Certe, sed non animadvertit homo acutissimus, in eo loco adjec- tum esse verbum quod est „etiam tum" (hi véog Sy); nam hominem plus quam quadragenarium „etiamtum'^ vel „adhuc^ juvenili ætate dici, prorsus mirum non est, et sic etiam nos loquimur; simpliciter vero juvenili ætate (véog) non recte dicitur, neque exemplum ejus generis Krugerus attulit. — Deinde, quod Xenophon simul cum militibus natu minimis (minus quam triginta annos natis) et velocissimis summa celeritate currit, et quidem in adversos montes (VII, 3, 45 sqq., III, 4, 47 sqq., IV, 2, 16; IV, 3, 20), Krflgerus: „non eadem" inquit ,;est militum et ducis ratio; in illis cum præter animos corporis vires atque celeritits requirantur, ætas spectanda est: ducis prudentia et consilium omnia moderantur, tametsi provectior est et infirmior" (p. 16). Velim mihi dicat Kriigerus, quæ alia ratio ducis et militum in currendo sit, et num dux, si „provectior et infirmior" sit, tamen, quia „prudentia et consilio" superet, etiam cursu militibus præstare vel certe par esse possit! — Deinde Kriigerus dubitat, num „omnino quisquam prætorum quadra- ginta annis minor" fuerit; „quis" inquit „sibi persuadeat Græcos se juveni imberbi dedidisse?^' Hoc loco homo doc- tissimus vehementer errat; nam apud Græcos, ut apud om- nes gentes, non raro factum est, ut homines non modo quadraginta sed etiam triginta annis minores prætores eli- gerentur, ejusque rei facile erit exempla afferre. Ut in Memorabilibus homines adolescentuli commemorantur, præ- tores aut fieri cupientes aut jam facti (III, 1, 1 eXel^e ng6g
uva tay evvoytoty, ov ffa&uyero ^ovlé/ievov t7,g TtfirfC ravri^^ rv/elv, ÅiQXf^w fiirroi, cu yeavia', et 8, 8<jpr/ o veaviaxog'^ III, 2, 1 Mord. tidtkr. f. iUologi. Ny række. Vn. 2
Digitized by
18 G. L. Selchan:
^Evivxb}y 8é note (nQorttjij^etv f/^/isyiw roj ^) ; III, 3, 1 inna^x^'h iivt f/^ftiv(u olda nors atrtw toiååa diaXex'O'iyta * txoig Sy, 'di veaviuy
sineiw . . .). Pericles, filius Periclis, qui a. 407 prætor factus est, vix supra 30 annos evectus erat; nam eum morte patris (a. 430) puerum fuisse e Plutarcho scimus (v. Periclis cap. 24 e comædia quadam Eupolidis hæc afferuntur: Pericles iDortuus quærere fingitur: 6 v6&og dé fim £f/; respondetur: Kai naXai /&y 7,v ^vi]^, el fih-^-'^ patre igitur vivo Dondum MiQ erat). In Gyropædia Cyrus non plus quam Tiginti quinque vel sex annos natus exercitui præest et summas res gerit, quod Xenophon fingere certe non ausus esset, si in Græ- cia tantummodo homines quadragenarii bella administrare sole- rent. Et quoniam Åthenienses totam rem publicam homini- bus adolescentibus (ut Alcibiadi post mortem Gleonis) com- mittere non dubitaverunt, quidni ejusdem ætatis hominibus exercitum committere ausi essent? Denique ex ipsis iis ducibus, qui in Anabasi commemorantur, Proxenus tri- ginta annos natus et Meno, illud ipsum quo Kriigerus offen- ditur, "imberbis" (11,6,28) fuisse dicitur; quod si quis neget ex his postremis exemplis quidquam coUigi posse, quoniam ii prætores a Gyro, non a militibus ipsis constituti essent, jure mirere Gyrum, prudentissimum illum hominem, eos potissimum duces instituisse, quibus milites non libenter obtemperaturi essent — immo, quoniam Gyrus illis adole- scentibus imperium deferre voluit, colligendum est milites
duces tara juvenilis ætatis aspematos non esse. ^ Pos-
tremo ipsius Xenophontis verbis, quibus apertissime se dicit nondum summum ætatis vigorem assecutum esse et eam ob rem munus prætoris recipere dubitAvisse, Kriigerus yim in- ferre conatur. Verba Xenophontis sunt hæc: 'J&yw ow tw éx
noi'ag noleag err^aTT^^'Ov n^foadoxS) Tot-r« nQaJ^eiv; noiav d^i^iniccv Ifi- avjM hl^air uvnfjévb); ov ^ag i^^ ^'^^ n^Ba^vtei^oq Baofiai, iav titfiBifov ngodo) éfiotvrbv rolc noiefilovg (III, 1, 14). HæC forma inter- rogandi (tov iu noiag noleiag — noiav S'iiUtdnv) non est sim-
pliciter interrogantis, sed acerbe aspernantis; exempla apud
^) Ib dod diserte adolescens appellatnr; sed apparet, eum in nnmero aaditorom Socratis fuisse; vix igitur prnvectiore ætate erat.
Digitized by
De ntate Xenophontis. 19
omnes scriptores abundant; satis sit ex ipso Xenophonte afferre HeU. UI, 5, 12 et IV, 1, 9, Cyrop. VUI, 1, 2. Inter- pretandum igitur est: „Quid igitnr attinet me sperare, præ- torem ex alia urbe hæc facturum esse? et quid attinet me exspectare, dum ætas major mihi contigerit? neque enim omnino numerus annorum mihi augebitur, si hodie hostibus me tradidero.^ Et ejusdem capitis sect. 25 hæc leguntur:
Kvjrudå, bI fAfy vfåsi^ i-^éXna iioQfAov énl tavta, f'netr&cit vfttv ^ovXofAai- u dé v/isig joenari fia r^Burd'aiy ovdév nQO(pa(TlCoftai xijy r^ndavy ålXa xal åx/ia^ r^ovfiOi iffvxeiv an éfiavtov Tce »anal „Si VOS auctores hujus
rei esse vultis, ego vos sequi volo; sin me negotio præesse Yiiltis, ætatem non excnso sed etiam vigorem ætatis me assecntum esse existimo ad pericola propnlsanda^* (nam ad id quidem quayis ætate contentnm esse oportet; periculo enim appropinqnante, viribus qnæ adsunt utendum est, ne- que quisquam, ubi vitæ periculum adest, quamvis tenera ætate sit, hostem, quantum in ipso est, propulsare dubitat). Ex his yerbis Xenophontis intellegitur, eum tum nondum ad summum yigorem ætatis pervenisse (oxfia^øif); nam qui sic dicit: ætatem non excuso atque etiam plenum vigorem me assecutum puto ad pericula quidem propulsanda — is aperte significat, se ad plenum vigorem nondum prorsus perrenisse. His igitur verbis, ut supra dixi, Kriigerus vim inferre cona- tiir; nam : „etiamsi'^ inquit „Xenophon plus quam quadraginta annos natus fnit ideoque iv ox^jy erat, tamen, ne juventus sibi exprobraretur, timere potuit, cum seniores adessent iique Lacedæmonii (hos enim respiciunt verba: tov å% noiag nåleag
(nqmt^hfif ngoffdoxoj xavta nQn^Biy).^ Xenophon dicit se non*
dum mtfiå^aiy vel év attfif^ esse, Kriigerus dicit eum jam ^y oxftf fuisse. Quo quid perversius esse potest? Ipsiusne scriptoris verba evertere audere? Nos vero Xenophonti credemus dicemusque eum a. 401 nondum iv mtfif/ fuisse.
Et his verbis frustra erit opponere, quæ Seuthes regulus ille Odrysarum de ætate Xenophontis existimavisse videtur; facillime enim fieri potuit, ut homo barbarus, quum de ætate Xenophontis, multis illis laboribus, quos per biennium snstinuerat, confecti, conjecturam iniret, a vero numero anno- nun aberraret et quinque vel sex annis majorem quam
Digitized by
20 ^- L* Selchan:
oporteret eum existimaret; jam, si paulo plus quam triginta annos ei dedit, homini Thraci, quæ gens in libidinem prona erat, probabile videri poterat, eum filiam adultam habere; dicit enim se Xenophonti filiam suam in matrimonium daturum esse et in vicem, „si ei filia sit^ (erxi^ (toI tort ^v^^éjfti^ VII, 2, 38), eam more Thracio accepturum esse (jam quat- tuordecim annos natæ puellæ in matrimonium dabantur, Xen. (Econom. VII, 5).
Jam videamus, num definire possimus, quo anno ætatis bomiues apud Græcos ax^afe^v incipere dicti sint. Apud Platonem (rpbl. 460 E) id spatium ætatis, per quod summus vigor hominum (mcfAri) extendatur, ab anno quinto et vicesimo incipere dicitur, et ita dicitur, ut appareat, eam fuisse com- munem hominum existimationem, non ad rationes philosophi accommodata hsec esse (avtfi ^ovv ånfiii (rdftatog, a discipulo, non a Socrate, dicuntur). Et Xenophon (Cyrop. I, 2, 8 et I, 2, 12) dicit, inde ab anno ætatis vicesimo sexto vel sep- timo bomines iBXeiovg esse, quo verbo prorsus idem signi- ficatur atque illis: iv ax/i// éivat. Quamquam igitur prorsus certus annus ejus rei poni non potest — et apparet, apud Græcos ut apud omnes gentes alium alio anno ad summum vigorem corporis animique pervenisse dici potuisse — id tamen pro certo sumere posse mihi videor, circa annum vicesimum quintum initium ax/uf,? ponendum esse. Ad eam igitur ætatem Xenophon a. 401 nondum perve- nerat.
Sic duas diversas vias, alteram per Memorabilia, alteram per Anabasin ducentem, secutus eodera perveni; nam testi- monio Memorabilium planum feci, Xenophontera a. 404 vel 403 adolescentulum fuisse, et ex Anabasi demonstravi, eum a. 401 nondum annos viginti quinque natum fuisse; eo magis certior res videatur oportet. Jure igitur statuere mihi videor, Xenophon tem circa a. 425 natum esse.
Ita ætate Xenophontis constituta *), omnes illæ difficul- tates, quas initio significavi, facillime solvuntur, efficiturque
*) Plat. rpbl. 496 B: Hara/ntxQov rf»J ti Xnmtai fåjv xat^ a^iav ofuXovvton
Digitized by
De ætate Xenophontis. 21
venustissima imago vitæ Xenophontis, in qua prorsus nihil offendamur. —
Postscriptum. Postquam hæc scripseram, coinperi, eandem fere de ætate Xenophontis sententiam jam a Cobeto (Nov. leet. p. 535 sqq. 1858) propositam esse. Existimat homo doctissimus, Xenophontem a. 430 aut uno vel altero anno post natum esse, et magna ex parte iisdem quibus ego argnmentis usus est: Narrationem illam de prælio Deliaco aspernatur, Diogeni et Straboni fidem abrogat, verba Ana- basis eodem modo interpretatur. Neque tamen operam meam supervacaneam fuisse puto. Nam quoniam cetera a Kriigero ad suam rationem stabiliendam allata refutare aut noluit aut neglexit (omnino librum Kriigeri non nominat), et quoniam, etiam e Memorabilibus quædam ad rem illu- strandam acciri posse, animad ver tisse non videtur, vereor, ne ejus disputatio ad errorem jam inveteratum tollendum parum profecerit. Accedit, quod ego ultra annum 425 recedendum non esse existimo«
rj-^og^ ano^ia tw åtatp&t^vrtoyv xata (pvatv fittvat ån* avtti "— qaiB non agnoscit Xenophontem, adoleacentulum lectissimnm, in exiliom ejectnm et bIc in philosophiæ (virtutis) studio retentnm? — Con- cidunt igitor, qnæ homines qnum antiquis tam recentioribus tem- poribns de inimioitiis, qoas Plato cum Xenophonte gesBérit, suspi- cati sunt.
Digitized by
22
Til Legemsstillingernes Historie.
(Et kunsthistorisk Brudstykke.) Af Jul. LtDge.
Et Sted i Platons „Loye^ ^) har altid spillet en stor Rolle for den moderne videnskabelige Betragtning af den ægyptiske Kunst, skjønt man i den seneste Tid er mest til- bøjelig til at forkaste Platons Opfattelse. Vi kunne ikke forbigaa dette Sted , som næppe forstaas eller vurderes rigtig.
Platon hævder, eller lader den ene af Samtalens Per- soner, y^Athenæeren^^ hævde, at Opdragelsen til de skjønne Kunster ikke alene bør overlades til de særlig kunstforstan- dige, at Staten ikke kan godkjende Kunsten, blot fordi den fyldestgjør de rent tekniske og æsthetiske Fordringer, og at den ikke maa forholde sig indifferent til Kunstens ethiske Indhold. Det gjør Staten imidlertid saa at sige allevegne undtagen i Ægypten. — Da der med Forundring spør- ges, om sligt da virkelig i Ægypten er ordnet ved Lovene, svarer Athenæeren:
„Ja man studier endog ved at høre Tale derom. Ægyp- terne synes engang for lang Tid siden at være naaede til den Anskuelse, som vi nu udtale, at de unge Mennesker i Stæderne bør vænne sig til at lægge Vind paa skjønne Legemsstillinger (ligesom paa skjønne Sange). Efter at de nu vare komne til en fast Orden med Hensyn til disse Legemsstillinger — hvilke de bør være, og hvorledes de bør være — , fremstillede de dem ved Billeder i Templerne. Og det tillodes hverken Malere eller andre, som fremstille Legemsstillinger og den Slags Ting, at gjøre noget nyt . eller at opfinde noget andet end det , som var nedarvet fra Fædrene. Og heller ikke nu er det tilladt hverken paa
*) Leges II, p. 656.
Digitized by'
Jal. Lange: Til Leg^Tnsstillinf^ernes Historie. 23
dette Omraade eller overhovedet i hele den skjøDoe Kuust (^ovcrix^). Naar man ser efter, vil man finde, at de Malerier eller Billedhuggerarbejder, som udførtes der i Landet for ti tusinde Aar siden — jeg siger ikke „ti tusinde Aar** som en Talemaade, men i egentlig Betydning — hverken ere skjønnere eller .hæsligere, men udførte ganske med den samme Kunst som de, der udføres nu."
I bogstayelig Forstand har Platon visselig ikke Ret i, at Kunsten i Ægypten til alle Tider har staaet paa én og samme Hiørjde. Den nyere Videnskab har uomtvistelig godt- gjort, at den har havt sine ringere og fuldkomnere, raaere og finere Perioder. Man kan jo heller ikke vente, at Pla- ton skal være nøjere underrettet om det, som man i modern Betydning kan kalde den ægyptiske Kunsthistorie. Han har — enten selv eller hans Hjemmelsmænd — været stillet lige over for den store ægyptiske Monumentverden — en uendelig rigere og mere fuldstændig Repræsentation af ægyp- tisk Kunst, end den vi kjende — ; han har hørt om de uhyre Tidsforskelle imellem de enkelte Monumenters Ud- førelse; og saa er han, Manden fra Grækenland, hvor man levede saa hurtig, og hvor Udyiklingen gik i et frygtindgydende Firspring, faldet i Forbauselse over, at Kunsten i Ægypten egentlig ingen Historie har havt, at der til Trods for Aar- tusinder ingen virkelig Udvikling var i den.
At han opfatter deune Stilstand, denne Mangel paa en dybere gaaende, omskabende Udvikling som en Følge af en ældgammel Lovgivning, er vistnok atter et Fejlsyn: Stil- standen beror paa, at et naturgivet Stade i Udviklingen er fastholdt gjennem sejg national Vedtægt. Og at han betragter Mangelen paa Udvikling som en Hæder for Ægyp- ten, som en højere, ærværdigere Fuldkommenhed, det maa han og hans Filosofi bære Ansvaret for. Vi spørge ikke om hans Dom om Ægypten, men om hans Indtryk af det.
Og dette Indtryk er fuldkomment sandt og rigtigt og fra et græsk Synspunkt nødvendigt.
Platon taler her særlig om Legemsstillingerne (cr/r^ora) i de ægyptiske Figtirer. Statuernes rette og fron- tale Holdning, som vi tidligere nøjere have beskrevet, havde
Digitized by
24 Jul. Lange:
den ægyptiske Kunst vel til fælles med den ældre græske; men for Grækerne paa Platons Tid maatte det netop staa som et forbausende og tankevækkende Særsyn, at Ægypterne med uforstyrrelig Konservatisme bibeholdt den, medens Græ- kerne aldeles havde forladt den. Men ved de ægyptiske Figurers Stillinger er der desuden andre og meget væsent- lige Ejendommeligheder, der betegne en skarp Grænse mellem dem og de græske. Naar en Græker saa disse Ejen- dommeligheder fastholdte med umaadelig Ensformighed i hele den umaadelig rige ægyptiske Billed verden, maatte de nødvendigvis indprænte Anskuelsen om den ægyptiske Kunsts Stabilitet, uagtet der vel kunde være Forskel i Henseende til Behandlingen af Overfladen.
Naar man vil se nøjere til, omfatter den hele Mængde af ægyptiske Statier kun et ganske lille A.ntal af Legems- stillinger, der ere blevne typisk udprægede allerede i en Periode, som skjuler sig for os i forhistorisk Mørke. Medens efter nyere Begreber t. Ex. den staaende eller siddende Stilling hver for sig egentlig indbefatter en uendelig Mængde forskellige Stillinger, staa eller sidde de ægyptiske Statuer alle væsentlig paa samme Maade. Kun i Stillingen af Arme og Hænder finder der nogen større Variation Sted, dog kun saaledes, at Typerne derved blive lidt rigere paa specielle Nuancer, som atter ensformig gjentage sig — ikke saa- ledes, at Armenes og Hændernes Stillinger vælges med virke- lig individuel Kunstnerfrihed.
De typiske Stillinger ere følgende:
1. De helt oprejste, paa Fødderne støttede Figurer, Denne Klasse omfatter dog to forskellige Typer, idet man baade finder
a) staaende Figurer, som holde Fødderne ganske jævn- sides^ og
b) Figurer, som sætte den ene Fod frem foran den anden i et Skridt.
Det sidste forekommer aabenbart hyppigst. I begge Tilfælde holdes begge Figurens Knæer fuldkomment strakte, og begge Fodsaaler slutte helt til Grundfladen. Alligevel betegner den sidstnævnte Stilling, hvor Figuren sætter den
Digitized by
Til Legemsstiliingenies Historie 25
ene Fod frem, undertiden virkelig en gaaende Bevægelse. Dette er i hvert Fald tydeligt ved Træfigurer, som støtte det bageste Ben ikke lodret mod Jorden, men lidt skraat bagud og strække den ene Haand frem med en Støttestav; Exempler herpaa er den ypperlige Træfigur af 'en Embeds- mand fra det gamle Riges Tid, i Bulak*Museet, og en Træ- figur af Seti I, 19de Dynasti, i det britiske Museum. Ved Stenfigurer, der for det meste, men ikke altid, støttes bag- fra af en arkitektonisk Pille, er Reglen den, at det bageste Ben staar lodret med Jorden, medens det andet Ben er strakt fremad i et — undertiden ikke kort — Skridt, hvilket da uundgaaelig medfører, at Benene blive ulige lange, hvil- ket atter kan tjene til yderligere Bevis paa, at det ikke er Figurens organiske Bygning eller det menneskelige Legemes Proportioner, som den ægyptiske Kunst fortrinsvis har Op- mærksomhed for (Exempel: en Stenfigur fra det 4de Dyna- stis Tid i det britiske Museum og en Mængde senere Fi- gurer). Skal man nu opfatte slige Figurer som staaende eller som gaaende? Deri er der virkelig hyppig en Tvetydig- hed, som Kunstneren, bunden til en overleveret typisk Form, ikke har tænkt paa at give Svar paa. hverken for sig selv eller for andre*). Undertiden kan det betragtes som sik- kert, at Figuren, uagtet den sætter den ene Fod frem, skal opfattes som staaende; det er f. Ex. Tilfældet med en Stenfigur fra det 19de Dynasti i det britiske Museum, der til hver Side holder en til Jorden lodret støttet Standart ind til sig med Armene: det er klart, at han ikke kan be- væge sig fremad med dem i denne Stilling.
2. Siddende Figurer, Ved dem er det fast Regel, som næppe har nogen Undtagelse, at Fødderne holdes al- deles jævnsides. Fra Knæet af støtte Benene lodret
') To af de Stenstatuer i Louvre, som dér anses for de allerældste, man kjender af ægyptisk Kunst, ere fremstillede i et Skridt og holde i den ene Haand en Stok, men holde den tæt ind til Forsiden af af Kroppen. Formodentlig er der hermed ment det samme, som ved den ovennævnte gaaende Træfigur i Bul ak, der strækker Haan- den med Stokken frem; og Forskellen beror blot paa, at Figurens Masse, hvor den udarbejdes af Sten, maa holdes tættere sammen, medens den, hvor der arbejdes i Træ, kan spredes mere.
Digitized by
26 Jill- Lange:
mod Jorden, Sædets Flade er vandret, og Krop og Hoved holdes atter lodret: Figarens Totalmasse er saaledes i høj Grad regelmæssig. Hyppig gjør heller ikke Armenes Stil- ling Brud paa den absolute Symmetri: Nogle sidde med begge Hænder fladt udstrakte overLaarene eller holde foran sig en lille hellig Genstand, som de støtte fra begge Sider med Fingerspidserne; Guden Aiemhept (Æskulap) holder med begge Hænderne en over Knæerne udbredt Rolle. An- dre holde Hænderne lidt forskellig, f. Ex. den ene fladt ud- bredt over Laaret, den anden knyttet (med Hankekorset) over det andet Laar. Sammenordnes Figurerne i Grupper, lægge Personerne undertiden deres to hinanden nærmeste Hænder i hinanden, eller deres to hinanden nærmeste Arme om hinandens Ryg.
3. Figurer, som sidde paa Hug paa Jorden, Bagdelen hviler ikke ganske umiddelbart paa Jorden, men paa en ganske lav, skiveformet Forhøjning, der dog næppe kan opfattes som en Afbildning af noget virkeligt, men som en kunstnerisk Nød- hjælp til at opnaa større Regelmæssighed i Figurens Stil- ling som Helhed. Laarene holdes opad; Knæerne ere saa skarpt bøjede som muligt, og den underste Del af Benene, fra Knæerne, støtter lodret mod Jorden. Armene hvile over Knæerne, saaledes at Underarmene ligge krydsvis over hin- anden. Med [Indtagelse af Hovedet danner Figurens øvrige Masse: den lodret holdte Krop, de stærkt bøjede Ben og over Knæerne vandret hvilende Arme, et omtrentlig kubisk Vo- lumen, paa hvis Overflade Lemmerne mere ere antydede i Relief end egentlig udførte. Underarmene ere f. Ex. flade og skære ind i hinanden, eftersom de ellers, hvis de vare virkelig rundt udførte, vilde springe for langt frem fra Total- massens regelmæssig tilskaarne Form. Undertiden er saa godt som hele Massens Form, Krop og Lemmer, samlet under en glat Overflade, der er benyttet som Tavle for Hieroglyfskrift. Figurerne i denne Stilling ere fuldkomment symmetriske.
4. Figurer , som sidde paa Jorden omtrent i den Stil- ling, som Skrædderne indtage, naar de sidde paa et Bord og sy, og som jeg derfor vil kalde Skrædderstillingen for at
Digitized by
Til LegemsstilliDgernes Bistorie. 27
have en kort og tydelig Benævnelse for den. De trække Benene saaledes ind under sig, at Skinnebenene krydse hin- anden, og Fødderne hvile med Yderkanterne mod Jorden; de skarpt bøjede Knæ stikke ud til begge Sider. Saaledes sidder f. Ex. den berømte, temmelig lille Stenfigur af en' Skriver fra det ældste Riges Tid, som er en Prydelse for Louvre-Museet; det mellem Laarene stramt udspændte Skørt tjener ham som en Slags Skrivebord, hvorover Papiret er udbredt, han holder paa Papiret med venstre Haand og skriver med højre. Ogsaa her har Kunsten for Massens Regelmæssigheds Skyld tilladt sig en stærk Frihed i Hen- seende til det plastiske, idet dé ydre Rande af Fødderne med de to yderste Tæer af hver ere sænkede ned i Plinthen. I andre og maaske hyppigere Exemplarer vende Fødderne Saalerne opad, og Knæerne lægges ovenpaa Fodsaalerne, højre Knæ paa venstre og venstre paa højre (Exempel: en meget gammel Figur i Berlin af Kong Snefrus Bygmester). Den store Vanskelighed ved Formningen af den stærkt drejede Ankel omgaas aldeles: Fremstillingen er rent vil- kaarlig.
Medens det blandt de ægyptiske Monumental -Statuer i det hele taget er Reglen, at Krop, Hals og Hoved vende lige lodret i Vejret, er det blandt Statuer i Skrædderstillingen mere almindeligt, at Hovedet bøjes lidt fremad. Stil- lingen anvendes nemlig særlig til Figurer, som enten skrive paa et Papyrusblad eller læse af et saadant.
5. Knælende ligwrer,
a. Knæerne holdes samlede og hvile begge skarpt bøjede paa Jorden, saaledes at Laarene og Bagdelen hvile eller sidde paa Læggene og Hælene; Krop og Hoved lodret i Vejret. Hænderne støtte hyppig hver fra sin Side, aldeles symmetrisk, en Helligdom i lille Maalestok, en „Naos'^, med en lille Statue i. Denne Naos hviler da enten ovenpaa Laa- renes Skraaflader eller paa Jorden mellem Benene, saaledes at disse ere anlagte som Relief paa dens Sideflader. — Ikke sjældne ere Træstatuetter af kvindelige Figurer, især af Gudinden Nefthys, fremstillet som den, der græder over den Afdøde 9 knælende paa begge Knæ og holdende Hænderne
Digitized by
28' J"l- LaDge:
opad, saaledes at de med Inderfladerne dække for Øjnene, dog i nogen Afstand fra dem.
b. Langt sjældnere synes de Figurer at være, som knæle paa det ene Knæ, idet det andet, skarpt bøjet, vender opad. En lille Bronzefigur i denne Stilling findes i Louvre; dens Krop bøjer lidt forover, den lægger venstre Haand paa Panden, højre Haand paa højre Laar. En saadan Stilling er forholdsvis kun lidet symmetrisk og af en ægyptisk Figur at være temmelig spredt og fri; dog overskrider den i Virke- ligheden slet ikke den primitive Statues Ritual.
6. Ikke i større og monumentale Figurer, men i Sta- tuetter^ forekommer en Række andre Stillinger: Figurer, som ligge paa Maven og bøje Hovedet opad (udførte af Træ og anvendte som Skaft til en Ske); Figurer, som knælende eller staaende bøje sig forover og ælte; Figurer, som ro (de maa dog egentlig henregnes til de knælende). Alle disse Stil- linger ere imidlertid, som fremhævet , i strceng Forstand frontale. Om den ægyptiske Kunst indenfor denne snævre Be- grænsning skulde have produceret Statuetter i Stillinger af ellers ubunden Mangfoldighed, er noget som man vanskelig kan vide med Sikkerhed. Vi ere ganske utilbøjelige til at an- tage det. Vi holde det for sandsynligt, at ogsaa Statuetterne ville lade sig samle under et ringe Antal bestemt udprægede og idelig gentagne Typer.
Den ægyptiske Statues forskellige Stillinger, som vi nu have gjennemgaaet, gjenfindes alle i Figurerne paa den ægyp- tiske Fladefremstilling (Relief, Koilanaglyf, Maleri); kun ere de der ikke udsondrede til bestemte, stereotype, idelig gentagne Modeller, men gaa paa friere Maader over i hverandre og varieres med ubunden Mangfoldighed. Figurer- nes Stillinger tilhøre jo overhovedet ikke udelukkende Kun- stens Værker, men betegne Folkets Sædvaner, som og- saa vilde have. fundet Sted, hvis der ingen Kunst havde været, men som indvirke paa Kunsten og i høj Grad bidrage til at give den et ejendommeligt Præg. De samme Sædvaner
Digitized by
Til Le^emøstillingenies Flistorie. 29
forefindes endnu den Dag idag blandt Ægyptens Befolkning og over en stor Del af Jordkloden forresten, kun for en væsentlig Del ikke i Europa eller den Del af Menneske heden, som er opdraget i den europæiske Kulturs Skole.
De fleste ueuropæiske Folkeslag anse det ganske sikkert for stemmende med sømmelig selskabelig Anstand at staa og især at sidde i en stivere og rettere Holdning end Euro- pæerne finde nødvendigt. Men ganske særlig Meir*- psiske ere de Stillinger, hvis Særkjende er, at ■eiMcskel ikke bl«t ned FøUeme^ ««■ agsaa mti hmiwt iele af Ltgitmtif bertrcr J«r4€i eller flilvet (nøjagtig: den samme Flade, paa hvilken Fødderne træde). For en nem og tyde- lig Fællesbenævnelses Skyld ville vi kalde saadanne Stil- linger de J«r4WM4iie: dertil hører altsaa at sidde paa Hug, at sidde i Skrædderstilling og at knæle. Man forbinder hyppig en ubestemt og aldeles ukritisk Forestilling om noget „orientalsk" med dem, Skrædderstillingen benævnes undertiden at sidde „a la turque^. Sandheden er imidler- tid, at de findes baade i Øst og Vest og i Nord og Syd; men at kun den europæiske Civilisation har forkastet dem, skudt dem ud af det sociale Livs Sæd og Skik. Det er derpaa, Eftertrykket ligger. Vel kan en Europæer i en given Situation, „i en snæver Vending", som man siger, indtage enhver mulig Stilling, ogsaa sætte sig paa Jorden; men at en europæisk Rangsperson og Embedsmand, saaledes som hin ægyptiske Skriver, eller overhovedet en Person, som har nogen Værdighed at overholde, skulde ses i alvor- ligt Samkvem med andre siddende paa Hug eller plat ned paa Jorden, end sige lade sig „forevige '' ved et Portræt i en saadan Stilling, vilde jo være en social Umulighed. Den eneste jordbundne Stilling, der er optaget som Skik og Sæd i det europæiske Liv, er den knælende som Hyldings- og Ydmyghedstegn især overfor Guddommen. Under dette Syns- punkt skulle vi i et følgende Kapitel betragte den i For- bindelse med andre Hyldingsbevægelser ; her maa vi kun fremhæve, at blandt de ældste Kulturfolk har den knælende Stil- Ung ikke udelukkende Betydning afHylding, Ydmyghed eller
Digitized by
30 Jnl. Lange:
Bøn, men aDvendes i større Almindelighed paa lignende Maade som andre jordbundne Stillinger.
For nøjere at præcisere disse Stillingers Betydning i det moderne Europa i Modsætning til de ueuropæiske Folk skal jeg anføre enkelte Træk fra Kunstens Omraade. Paa Veiazquez's Portrætter finder man vel det spanske Hofs Dværge og Idioter siddende paa Jorden, men, som det næsten er overflødigt at bomærke, hverken Hoffets Adelsmænd etler den kongelige Familie eller spanske Borgerfolk. Billed- kunsten har undertiden fremhævet en eller anden Pointe, som netop angaar det urimelige, upassende, .komiske i, at en Kespekts-Person i et ubevogtet Øjeblik kan blive set siddende paa en saadan Maade. Man har et lille daarligt Kobberstik (Isidoro Weiss fecit 1796), hvis Indhold er an- givet i følgende Underskrift: „Marquis d'Argent erstaunt iiber Friederich den Zweyten, den er auf dem Fussboden ruhig sitzend findet, wie er seine Hunde fiittert.*^ Alt hvad der herved er at forbauses over, er at en Marquis kan finde en Konge rolig siddende paa Gulvet. Et noget lignende Motiv har Ingres behandlet i et bekjendt Maleri: en frem- med Gesandt kommer ind til Kong Henrik den fjerde af Brankrig og finder ham krybende omkring foran Kaminen, legende med sine Børn. Det er Ubetydeligheder, om man vil; men de handle om en Grundmodsætning i hele Livet, der ogsaa gjennemgaaende er af den største Vigtighed for Kunstens Fremstilling af Mennesket og træffer mangt et Kunstværk lige i Centrum: Modsætningen mellem den sociale Værdighed og den til sig selv overladte, ubevogtede Natur- lighed, der frigjør sig for Samfundsreglemes Baand.
I en af den moderne Kunsts vigtigste Udviklings-Rækker, hvori de berømteste Kunstnere have taget Del, kommer denne Modsætning for Dagen paa en meget karakteristisk og lærerig Maade, nemlig i Madonna- Billederne fra Middel- alderen og Renæssancen. I Middelalderen fremstilles Ma- donna tronende, og Renæssancen forkaster ikke dette: hvor hun fremstilles som Himmeldronning mellem Helgener, beholder hun i Reglen sit ærværdige Sæde paa Tronen. Men efter at de ældre Renæssance-Mestre, fremfor alle Filippo Lippi,
Digitized by
Til Legemsstillingemes Historie. 31
havde forvandlet den nedarvede Madonna-Type og meddelt hende Præget af en virl^elig Kvinde-Natur, opkomme de saa almindelig bekendte og me^et yndede idylliske Bil- leder af Jesu Barndom, det hellige Familieliv, hvor ogsaa hyppig den lille Johannes optræder som Jesusbarnets Lege- broder. Michelangelo, Rafael, Gorreggio, for ej at tale om andre, lade i saadanne Scener engang imellem Madonna sidde umiddelbart paa Jorden, og noget sikrere Kjendetegn paa Scenens idylliske og tvangløse Karakter kunde der næppe gives 0. En samtidig borgerlig eller ade- lig Kvinde, en Moder med sit Barn, vilde uden Tvivl ikke have ladet sig fremstille saaledes paa et Familieportræt; det vilde have stridt mod hendes Begreber om Anstand og Samfundsværdighed. Man skulde vel tro, at Guds Moder, for hvem man daglig forrettede sin Andagt, maatte gjøre Krav paa end større Værdighed; men det er netop karak- teristisk, at den ideal^religiøse ForestiUingskreds her glider over i den Verden, som emanciperes fra de for Samfunds- ethiken gjældende Former. Man vilde her ikke imponeres af Madonna; men man vilde ret fortrolig gjenkjende Menneske- naturen i hende og fortrylles af dens Sødme. Videre end nogen anden i denne Retning gik Gorreggio*).
Medens de jordbundne Stillinger altsaa betegne en saa bestemt Modsætning til Samfundslivets Skik i Europa, vise
O MichelangeloB rande Relief i Akademiet i London, Rafaels „Ma- donna della oasa d'Alba** i Eremitagen i St. Petersborg; CorreggioB „la Zingarella** i Maseet i Neapel, og adskillige flere.
*) I lidt ældre, sent middelalderlij^r Kanst forekommer et ret paa- faldende Fænomen, som egentlig har en rent anden Betydning end hine idylliske Madonnabilleder, men maaske dog kan have banet Vejen for dem og dannet Overgangen til dem. Baade paa nord- europæiske og italienske Billeder fra det 15de Aarhnndrede (endof( endnu paa Rafaels „Messen i Holsena**) ser man Kvinder ander kirkelige Forhold, ogsaa Helgeninder, sidde umiddel- bart paa Oalvet, navnlig Kirkegulvet Et ganske tydeligt Exempel er Tilhørerinderne ved Stephanus's Prædiken i Fiesoles
Digitized by
32 Jal. Lange:
de i det gamle Ægypten en nær Overensstemmelse med Abernes Manerer. Man kan foran ethvert Abebur i en zoologisk Have overbevise sig om, at Aberne sætte sig paa Hug paa samme Maade, ^om man ser det i ægyptiske Sta- tuer; og fra den ægyptiske Kunst har man ogsaa Billeder af Aber, som sidde paa Hug ligesom Menneskene. Det er ikke overdrevent at sige, at der i denne Henseende er en tydeligere Grændse mellem Ægyptere og Europæere, end der er mellem Ægyptere og Aber^).
De jordbundne Stillinger ere i det hele et Træk af en lavere Civilisation. Der gaar gjennem Udviklingen af al Civilisation en Stræben efter det middelbare, idet Civilisa- tionen fortsætter den Tilvejebringelse af Midler og Red- skaber for Livets Behov, som allerede er Grundtrækket i den organiske Udvikling. De allerlaveste Dyr kunne siges at gribe deres Føde med selve Maven; paa et højere Ud- viklingstrin danner Naturen særegne Redskaber ved Ind- gangen til Fordøjelsesorganerne til at bemægtige sig Nærings- midlerne (Tænder, Næb). Men medens f. Ex. Oxen afgnaver Græsset, hvor def gror, 'ere andre Dyr komne videre i Ret- ning af det middelbare , idet de bruge andre Dele af Legemet — Elefanten sin Snabel, Aben sin Haand — til at tage Næringsmidlet fra dets Sted og føre det til Munden. Saaledes ogsaa det primitive Menneske. Men det betegner et Fremskridt i Civilisation, at Mennesket danner sig sær-
Malerier i Nicolaus den femtes Kapel i Vatikanet. Disse Stillinger have ikke den vilkaarlige Fribed som i de ideale Madonnabilleder, de ere mere rituelle og ligne noget den orientalske „Skrædder- stilling". De bero ganske sikkert paa en i det 15de Aarhundredes kirkelige Liv brugelig Skik; men hvilken historisk Forbindelse der turde åndes mellem den og den orientalske Skik (der f. Ez. er fremstillet i Gentile Bellinis Maleri af S. Marcus's Prædiken i Alexandria i Brera- Galleri et i Blilano), derom tør jeg ikke have nogen Mening. ') Overhovedet droge Ægypterne ns^ppe saa skarp en Grænse mellem Abernes Væsen og Menneskets, som vi gjøre. Ikke alene var Ba- vianen (Kynokefalos) indviet til Thot, ligesom andre Dyr til andre Guder; men Aberne fremstilles endog som delagtige i Ægypternes Religion i subjektiv Betydning, som tilbedende den opgaaende Sol (Fodstykket af Luksor-Obelisken, i Louvre).
Digitized by
Til LegemsstiUingerneB Historie. 33
egDe Ting, Redskaber: Bæger, Ske, Kniv og Gaffel, til at dele Madeu med og føre den til Munden. Paa lignende Maade tilvejebringer Civilisationen selvstændige Ting, Møbler, til at skaffe Legemet Hvile og Sæde og forkaster den umiddelbare Hvilen paa Jord eller Gulv.
Dertil kommer endnu noget andet. Mennesket siger, at det adskiller sig fra Dyrene ved sin oprejste Stilling. Det siger det med Stolthed, netop fordi det opfatter den op^ rejste Stilling som Tegn paa Selvfølelse. Om dette Forholds dybere Betydning skulle vi senere tale: her undersøge vi foreløbig den Overgang, der paa historisk Grund kan iagt- tages fra de jordbundne til de oprejste Stillinger.
At sidde paa Hug er allevegne almindelig Skik blandt de mindst udviklede Folk; og fra denne Skik blandt de levende hidrører den at sætte Ligene i Graven i samme Stilling; saaledes finder man dem i gamle Grave i Mexiko og Peru, fra Tiden før Europæernes Indvandring. Fra de samme Lande har man ogsaa Statuer af Figurer, som sidde paa Hug ganske som de ægyptiske, med Armene hvilende vandret over Knæerne. Men i kunstnerisk Gjennemførelse staa disse Figurer langt tilbage for de ægyptiske. Det er det ejendommelige ved den ægyptiske Kultur, at den, æld- gammel som dens Oprindelse er, og rolig og uforstyrret fort- sat gjennem Aartusinder, har beholdt saa mærkelige Træk af rent primitive Sæder, og tillige har overleveret dem til Eftertiden i den mest afslebne og fuldendte monumentale Kunstform. Denne Forening af Primitivitet og bevidst Civi- lisation finder man ikke hos Folkeslag, der først senere ere traadte ind i Historiens og Kulturens Drama. I denne Hen- seende kunne de østasiatiske Folk vel nærmest sammen- lignes med Ægypterne; man har ogsaa kinesiske Figurer, som sidde paa Hug.
Skrædderstillingen synes at rangere lidt højere i Ciyilisation. Den findes ej alene blandt raa Folk, men er ogsaa meget almindelig i Lande med ejendommelig og højt udviklet Kultur, foruden Ægypten ogsaa hele det øst- lige Asien (de indiske Lande, Java, Kina, Japan) og det gamle Amerika. Især har Stillingen i hele det østlige Asien faaet
Vord. tidakT. f. flloL Ny rnkke. VIL 3
Digitized by
34 Jnl* Lange:
en kanonisk Anvendelse i Figurer af Buddha. Naar In- derne sidde i denne Stilling, lægge de hyppig Fødderne ovenpaa Knæerne, højre paa venstre Knæ og venstre paa højre, medens Ægypterne, som ovenfor sagt, lægge Knæerne ovenpaa Fødderne. Den indiske Stilling forudsMter endnu større Bøjelighed i Anklerne end den ægyptiske. I Asien og Amerika finder man de jordbundne Stillinger ikke alene i de rene og skarpt sondrede Typer som i Ægypten, men og- saa i forskellige Blandingsstillinger, idet Figuren f. Ex. sidder paa Hug med det ene Ben og i Skrædderstillingen med det andet, eller sidder paa et Sæde med den ene Fod lagt hen over det andet Knæ. Ejendommelig for Østasiaterne er overhovedet en vis Tilbøjelighed og Vane til i allehaande siddende Stillinger at dreje Fodsaalen noget indad, endog mere eller mindre opad»
Det er en Kjendsgjerning, at al den oprindelige Kunst, som er tilbage fra det sydlige Mellemasien og det vestlige Asien (Persien, Babylonien, Assyrien, Lilleasien, Fønicien o. s. v.) melder overordentlig lidt om jordbundne Stillinger, meget mindre end den ægyptiske og den øst- asiatiske, dog med Undtagelse af de rene Hyldingsbevægelser (f. Ex. Fodfald). Ved den persiske (achæmenidiske) Kunst kan dette godt hidrøre fra, at den er saa fattig og mangel- fuldt overleveret, og at dens Repertoire er saa særdeles snævert begrænset, næsten helt indskrænket til Hoflivet. Noget lignende gjælder om den assyriske Kunst: den er langt mere end f. Ex. den ægyptiske indskrænket til Hofliv og krigersk Liv og giver overhovedet næsten ingen Oplys- ning om det lavere Folks Skik og Sæd under fredelige For- hold. Dog er Sagen der unægtelig mere paafaldende, fordi assyrisk Billedkunst er os efterladt i saa stor Mængde. De assyriske Skikkelsers Holdning er meget oprejst og rank, og det kan vel være, at allerede dette Folk har nedsat de jordbundne StiUinger i en lavere Klasse af det sociale Liv; paa den almindelige Skik at sidde paa Jorden kjender jeg
Digitized by
Til Legemsstillingernes Historie. 35
fra assyriske Skulpturer kun ét, endda ikke ganske utve- tydigt Exeinpel^). Herved har det vel Betydning, at den hqere assyriske Kultur, som vi kjende gjennem Monumen- terne, ikke er af nær saa gammel Oprindelse som den ægyp- tiske. Blandt det lidet, som er bevaret fra den langt ældre kaldæiske Kunst fra de sydlige Eufratlande, findet man Figurer, som sidde paa Hug').
Ogsaa i Monumenter fra Fønicien og dets Kolonier forekomme engang imellem Figurer, som sidde paa Jorden, til Vidnesbyrd om, at dette ikke var fremmed for Folkets Vaner'). Fra Cypern har man i mange Exemplarer, ældre og yngre, en Barnefigur („Eros^), der sidder paa Jorden, med det ene Knæ løftet. Naturligvis vil Kunsten til enhver Tid lettere frembyde Exempler paa, at Børn, end at voxne sidde paa Jorden; men der er dog ved disse Bømeskikkelser noget typisk, som gjenfindes i rent europæiske Figurer (to etruskiske Bronzer i det vatikanske Museum).
Et eget Fænomen i gammel asiatisk, ogsaa assyrisk, Kunst er en knælende Skikkelse af en naturbeher- skende Gaddom, et mandligt Sidestykke til den Gudinde, som Grækerne kaldte den persiske Artemis (Anai'tis). Han knæler paa ét Knæ og holder med hver Haand fast om For- eller Bagpoten af en Sfinx eller en Løve eller om Halen af en Vinge-Oxe. Man finder den samme gud- dommelige Person i den samme Situation ogsaa fremstillet staaende: Forskellen beror i flere Tilfælde aabenlyst kun paa Hensyn til Pladsen, Indfatningen af Billedet. Men netop dette beviser, at man endnu paa dette Udviklingstrin — og Typen er vistnok meget gammel — , ikke er naaet til at
O Nemlig et Belief fra Central -Paladset i Ninive, afbildet i Layard, I%é monuments of Nmeveh, fol. PI. 67 Å. Der ser man en Assyrer, som sidder paa Jorden, drikkende, og nogle Kvinder med deres smaa Børn: det kunde se ud, som om de knælede; men Meningen er yist snarere den , at de sidde i Skrssdderstillingen. Smlgn Xe- nophons Cyrop. V, 1.
*) Perrot & Ghipiez, Histoire de Vart dans ranUquité, Tome II, pag. 6æ.
^ Perrot & Gliipiez, Histoire de Vart dans VanHquité, Tome III, Fig. 230—31, p. 305; Fig. 827, p. 458, fra Carthago.
3*
Digitized by
36 Jal- Lange:
gjøre Qogeu klar Forskel mellem den knælende og den staaende, den jordbundne og den oprejste, Stillings Udtryk; med den knælende har man saa lidet forbundet nogen Fore- stilling om Hylding og Underkastelse, at den endog bar kunnet benyttes til at udtrykke Vælde og Højhed over Na- turen ^). Knælende Gudeskikkelser forekomme ogsaa i det vestlige Asiens Kunst, med forskjellige Attributer, bl. a. en stor Kugle (Atlas?).
Og paa dette Punkt er der en aldeles flydende Over- gang mellem Asiens og Europas Kunst. I senere Tider have aabenbart græske Kunstnere udført slige Skikkelser paa Asiaternes Vegne*); men i en ældre Tid finder man den samme Fremstillingsmaade paa Europas egen Grund. Ikke alene ser man paa Mynter fra Kreta hin fra Øst eller Syd indførte Gud med Oxehoved, som Grækerne kaldte Mi- notauros, knælende paa dét ene Knæ; men i samme Stilling har man endog Apollon (med Lyren, men ikke spillende) paa arkaiske Mynter fra Tarent, der dog næppe ere ældre end Begyndelsen af det 5te Aarhundrede f. Chr.^).
Atter her kan man spørge sig selv, om ikke den knæ- lende Stilling er motiveret af Myntrelieffets Cirkelform, der kunde opfordre til at sprede Figurens Stilling for at fylde Fladen. Det kan være muligt; men vilde den fuldt udvik- lede Kunst, der dog lige saa godt forstod at fylde en Flade, have taalt en knælende Apollon? Desuden kjendte man fra Grækenlands ældre Tid ogsaa knælende Gudebilleder som fritstaaende Statuer, saaledes de to Frugtbarhedsgudinder
') Figaren forekommer paa assyriske Gemmer (Layard, A second series of monuments of Nimveh (Tværfolio), PI. 69, No. 43), og paa indridsede Prydelser paa Kongernes og deres Ledsageres Dragter paa Relieffer fra Nimrad (Layard, The monumentB of Nineodi^ fol. PL 6, 8 — 9, 43—62). Disse Indridsninger, som forestille Broderier eller vævede Prydelser, er det Element, som tydeligst knytter den assyriske Kunst sammen med Vestasiens og Grækenlands (det korinthiske Vasemaleri).
«) Felix Lajard, CuUe de MUhras, PI. LXIX, No. 8. — Sign. Perrot & Ohipiee, Histoire, III, p. 292, 322, 418.
') Friedlander & Sallet, Bas Mnigl M&nghdbinet, Berlin 1878, No. 36 og 463 (med Figarer).
Digitized by
Til Legemsstillingernes Historie. 37
Domia og Auxesia i Epidauros og paaÆgina; det var knæ- lende Figurer af Oliventræ. Herodot fortæller (V, 86) det Sagn, at disse Billeder engang, da man vilde røve dem bort, vare faldne paa Knæ, hvilket synes at tyde paa, at Grækernes Fantasi i en senere Tid, da man ikke var for- trolig med denne Fremstillingsmaade, har følt Trang til en Forklaring af dette sjældne Fænomen. Man bevarer endnn, f. Ex. i Paris og Berlin, smaa Terrakottafigurer af en nøgen Kvindeskikkelse („ Aphrodite anadyomene") med Muslingskaller staaende ud fra Ryggen som Vinger, knælende med sam- lede Enæ; den hele Figur er strængt symmetrisk, og røber derved en gammel, vistnok indvandret Type, uagtet Udførel- sen i de Exemplarer, jeg har set, ikke hidrører fra nogen meget gammel Tid.
Til de knælende Gudeskikkelser høre ogsaa tre Billeder, som først i en senere Tid, efter Romernes Sejr over An- tiochus den store, indførtes fra Syrien til Rom og fik Plads i Minervas Tempel paa Gapitol udenfor Gudindens Celle. Det var altsaa rent asiatiske Guder. Romerne kaldte dem paa Grund af deres Stilling nixi (Ovid. Metam. E^, 294); Hankjønsf ormen viser, at det var mandlige Figurer. Naar de ikke des mindre særlig paakaldtes af Kvinder i Barnsnød, beroede dette vel sagtens paa det Ry, som de medbragte fra Asien. Men hverken kan den knælende Stil- ling i og for sig, end mindre i mandlige Figurer, have noget som helst at gjøre med Kvinder i Barnsnød; den maa for- klares efter Analogien med de øvrige asiatiske, naturbeher- skeode, knælende Gdddomme. Naar Romerne søgte et Lig- hedspunkt imellem disse Guders Stilling (signa . . . geni- bu8 nixa) og deres særlige Funktion som Fødselshjælpere (velut præsidentes parientium nixibus. Festus), saa var det et rent Spil med Ord: de have søgt en Forklaring ligesom Grækerne med Hensyn til Damia og Auxesia, og ikke fundet nogen, som var bedre. Et Stjærnebillede (Her- kules? Bootes?) har ligeledes været tænkt under Skikkelse af en knælende Mand (Nixus genu, Ovid. Metam. VIII, 182): det beror uden Tvivl atter paa orientalske Forestillinger.
Digitized by
38 Jol Lang^e:
Ved en fuldstændig Ransagning af litterære Efterret- ninger og Monumenter vilde der vistnok lade sig paavise ikke faa Exempler paa jordbundne Stillinger i ældre græsk- italisk Kunst, særlig i Gudebilleder. De vilde dog, som det synes, lade sig samle til faa Typer.
I Antiquariet i Berlin bevares der smaa gamle Vaser fra Syditalien og Etrurien i Form af Figurer, som knæle paa samme Maade som de ægyptiske. En af dem har al- mindelig mandlig Form og synes at hidrøre fra det 6te Aar- hundrede f. Ghr., andre have Karakter af Silener^). Man har ogsaa solide Terrakottafigurer af slige Silener, som sidde paa Hug med Hænderne lagte over Knæerne'). Det er i nogle Exemplarer aldeles øjensynligt og for længst iagttaget, at denne Type oprindelig hører sammen med den barokke, dværgagtige Skikkelse med det store maskeagtige Hoved (Pataiker, Kabirer, Bes, den føniciske Herakles), som især findes i Ægypten, uagtet Forestillingen Hge saa lidt hører hjemme der som i Europa^). Denne paa Hug sid- dende Silen (eller skæggede Satyr) er optaget paa Mynter fra Naxos paa Sicilien og gjengivet af den mest udviklede Kunst. En senere lille Broncestatuette af den samme Silen- Type gjør paa mig Indtryk af en forsætlig Parodi paa Kun- stens gamle Manerer, som den udviklede Kunst let maatte finde komiske.
Af lignende orientalsk Oprindelse som hin Silen-Type er en anden paa Hug siddende Skikkelse med maske- agtigt Hoved paa et etruskisk Bronze-Relief: den holder med hver Haand en Løve i Struben, og da den er frem- stillet helt forfra, ere Benene bredte ud til Siderne*). Den
*) Vasesalen, Skab II. Sammesteds smaa Figrarvaser i Skikkelse af Aber, som sidde paa Hug, fra Nola og Sicilien; den ene af dem holder en Unge ind til sig. Det er meget ukultiverede Ar- bejder, i hvilke man hverken skjønner ægyptisk eller almindelig græsk-italisk Stil.
*) Exempler baade i den Kgl. Antiksamling i Kjøbenhavn og i Museet i Berlin.
*) Sign Referatet af mit Foredrag i Udsigt over det filol. hist. Sam- funds Virksomhed 1860—74.
'} K. O. Muller, Denkmåkr d, a. K., Nr. 1298.
Digitized by
Til Legemsstilliiiffemes Historie. 39
er formodeutlig mythologisk i Slægt med bin asiatiske, knæ- lende Løvebetvinger, som oyenfor er omtalt.
Men saadanne spredte Træk ere alligevel kun som Draaber i Havet i den store antik-europæiske Figurverden. De tilhøre slet ikke den ejendommelige, frit udviklede græsk- italiske Kunst, men kun den Navlestreng, hvormed den i sin Fostertilstand er knyttet sammen med sin Moder, den orien- talsk-ægyptiske. Det er aabenbart, at det netop er hine ældste europæiske Kulturfolk, og først og fremmest Græ- kerne, som definitivt have afskaffet de jordbundne Stillinger, eller rettere i høj Grad indskrænket deres Brug og tydelig anvist dem en lavere Rang i Forhold til de oprejste. Derom indeholder den antike Kunst en Række umiskjendelige Vid- nesbyrd af forskellig Art, som vi her ville betragte i en kortfattet Oversigt« I Almindelighed maa det forud bemær- kes, at de jordbundne Stillinger, hvor de forekomme i den fuldt udviklede „klassiske"" Kunst, ikke have en saadan strængt fastholdt typisk Karakter som i den ægyptiske. De ere friere, mere forskelligartede. At sidde paa Jorden vil her just ikke sige det samme som at sidde i den ægyptiske Skrædderstilling eller Stilling paa Hug.
1. For det første vidne Monumenterne om, atmankjendte de jordbundne Stillinger netop som noget for barbarisk Skik ejendommeligt. I Isistemplet i Pompeji har man fundet Malerier, som forestille Gudstjeneste efter ægyptisk Ritus: der ser man en Figur, som knæler paa ægyptisk Vis, en, som bevæger sig fremad paa sine Knæ og klirrer med Sistra i de fremrakte Hænder, en, som sidder paa Hug og blæser Fløjte. Malerierne ere ellers ikke holdte i ægyp- tisk Stil, men i den sædvanlige pompejanske. Knælende Stillinger — paa begge Knæ, eller paa det ene, idet det andet Ben strækkes frem — ere almindelige i de græske Fremstillinger af Skytherne paa Monumenter fra Krim, og de bidrage meget til at fremhæve Folkefærdets ugræske Karakter. I den senere antike Kunst tager Fremstillingen
Digitized by
40 Jul Lange:
af de nordeuropæiske Barbarer en stor Plads op, og de ka- rakteriseres hyppig i Modsætning til Romerne ved at de sidde paa Jorden; men her har Stillingen tillige Betydning af Sorg, Nederlag, Fangenskab. Som Exempler blandt mange skal jeg fremhæve de store Kameer, som ere udskaame til Ære for de romerske Vaabens Sejre over Barbarerne, især den i Paris, hvor Tiberius troner som Hovedperson: der sidde alle Barbarerne, baade orientalske og europæiske, paa Gulvet, men ingen af de andre Figurer.
Naturligvis maa man ved Undersøgelsen af denne Sag bestandig se bort fra alle saadanne Tilfælde, hvor en Person paa Grund af ydre Tvang kommer til at sidde eller ligge paa Jorden, f. Ex. naar han er kastet omkuld eller falden i Kampen; eller hvor han i et eller andet bestemt praktisk Øjemed vælger en saadan Stilling (f. Ex. at Bueskytter knæle; at en saaret Mand, som forbindes, sidder paa Hug; at en Pige, som vil plukke en Blomst, bøjer sig ned mod Jorden). Sligt beviser intet — hverken for Barbarernes eller for Græ- kernes og Italernes eget Vedkommende — om, med -hvilke Øjne man betragtede Stillingerne, hvorledes de forholdt sig til Livets almindelige Sæd og Skik. Antiken er jo en Kunst, som rører sig frit og ikke er pedantisk. Der er ikke meget af det menneskelige, som den i hvert Fald forud ude- lukker.
2. Naar der nu spørges om, hvorledes de jordbundne Stil- linger forekomme blandt Fremstillingerne af Grækerne og Italerne selv, saa kunne vi strax anføre den mærkelige Marmorstatue i det capitolinske Museum af en gammel, drukken Kone, som sidder paa Hug paa Gulvet med en stor Vinflaske mellem Knæerne: det er klart, at her bidrager Stillingen til Indtrykket af noget komisk og uværdigt. Men det er dog næppe ellers det fremherskende Synspunkt. Man tør uden Tvivl antage, at det blandt de sydeuropæiske Folk i Oldtiden, ogsaa under deres højeste Kultur, forekom hyppig nok, at i alt Fald unge Mennesker toge Sæde umiddelbart paa Jorden eller paa Gulvet, uden at dermed forbandtes nogen egentlig Forestilling om Uværdighed. Aristofanes omtaler (Nub. 944 ff.) som noget, der ogsaa fandt Sted i ældre og
Digitized by
Til Legemsstiiiingernes Historie. 41
bedre Tider, og som i og for sig ikke var dadelværdigt , at Tnglingene i Gymnasierne, naar de vare ledige og hvilede sig, satte sig lige ned paa Sandet. Noget lignende har man Exempler paa i de dejlige graferede Omridstegninger paa den „ficoroniske Gista", der forestille Argonauteme, som paa deres Søfart ere ankomne til Bebrykemes Land. Der ser man blandt Skibet Argos Mandskab en ung Mand, som har sat sig paa Dækket ganske magelig i en Stilling, som nærmer sig temmelig til den ægyptiske Skrædderstilling, kun at den er friere og naturligere gjengivet. En anden er steget ud af Skibet og har sat sig ned paa Landjorden. Dette har efter Kunstnerens Mening ganske sikkert ?æret skjønt, men vel at mærke indenfor en bestemt Situation. Thi den Stemning, som her er udtrykt, er netop den fuld- komment tvangfri Hvile, der gjør sig Livet rigtig bekvemt efter den lange Sørejses barske Besvær. Det samme er og- saa udtrykt ved Figuren af den unge Mand, som ligger paa Dækket og rigtig sover ud med aaben Mund. Der er her en fin Grændse, som er meget vigtig for den rette Opfattelse af Billedet, og som skiller det fra Fremstillinger af Samfunds- livet og Stadlivet, hvor det er gjennemtrængt af Følelsen af sin Værdighed og vaager over den (Parthenonsfrisen f. Ex.). Den græske Kunst tager i det hele afgjort Parti for Samfundsværdigheden og dens Anstand, og derfor forekomme Figurer af Grækere, som sidde paa Jorden, og som ere mente i skjøn og lykkelig Betydning, ganske sikkert over- maade sjældent i den. Antiken spiller overhovedet langt mindre end den moderne Kunst med Modsætningen mellem den strænge Saitifundsanstand og det emanciperede, idyl- liske Naturliv. Den kjender f. Ex. ikke disse landlige Glæder (fétes champétres), som den venetianske Malerkunst indførte i Renæssancen, og som bleve et saa yndet Thema i den, hvor man ser Herrer og Damer lejrede i Græsset, nogle af dem somme Tider afklædte, andre iførte fuld Modedragt (Gior- gione, Bonifazio, Cranach, Rubens, Watteau). Men til Gjen- g]æld gjennemtrænger den selve Samfundsværdigheden langt mere med fri, bevægelig, ægte menneskelig Natur, frigjør den langt mere for Stivhed og Uniform og Ceremoniel, end
Digitized by
42 J<>1- Lange:
baade de gamle orientalske og de moderne europæiske Mon* arkier have gjort det (atter Parthenonsfrisen !).
3. I den senere antike Knnst er det meget almindeligt, at Guddomme og Personifikationer, saa vel mand- lige som kvindelige, hvis mythologiske Betydning særlig er knyttet til Jorden og dens Lokaliteter (deriblandt ogsaa Havet, Floderne osv.), frem- stilles i en paa Jorden halvt liggende^ halvt sid- dende Stilling (6æa, Thalassa, allehaande Flodguder, lokale Nymfer, Personifikationen af „Campus Martins^ paa Fodstykket af Antoninus Pius^s Triumfsøjle m. m. m.). De kunne vel ogsaa fremstilles paa andre Maader: man finder f. Ex. ogsaa baade 6æa og Flodguder hæve sig op fra Grunden, saaledes at man kun ser dem i halv Figur; men den liggende Stilling er dog virkelig et af Kunstens typiske Midler til at angive, paa htilket mythologisk Omraade slige Skikkelser høre hjemme.
Vi have allerede i Renæssancens Madonnabilleder set Exempler paa, at Stillinger, som ligge udenfor det virkelige Samfunds Regler, kunne findes mere anvendelige paa det ideale og guddommelige Omraade. Her se vi det samme i Antiken. Men saa hyppigt end Fænomenet er, saa holdes det dog indenfor meget bestemte Grændser. Den olympiske Gudeslægts Medlemmer fremstilles ikke saaledes liggende, overhovedet ikke i jordbundne Stillinger, om eiid deres oprindelige Betydning af terrestriske Naturguddomme er tydelig nok og aldrig forglemt (Demeter, Poseidon). Hine liggende Guddomme forholde sig til de staaende eller tro- nende Olympiere som det mere emanciperede landlige Liv til det af ethiske Former beherskede Samfundsliv i Stæderne. Paa Overgangen mellem de to Verdener staar Dionysos, som en sjælden Gang, i en Marmorstatue i Louvre, fremstilles lig- gende ligesom Naturguderne. Det emanciperede Livs rette Repræsentanter ere Satyrerne, blandt hvilke man ogsaa finder en ubunden Mangfoldighed i Stillingerne. De sidde f. Ex. paa Hug paa Jorden eller paa lave Jordsæder med Be- nene strakte langt fra sig (Lysikrates^Monumentets Frise).
Digitized by
Til LegemsstiUing^emes Historie. 43
Deres urolige Natur floder dog mere sit Udtryk i stærke og kaade Bevægelser eod i jordbundne Stillinger.
Med Hensyn til hine lokale Naturguddomme tør man vistnok antage, at Kompositionen af Templernes Gavl- grupper har været den egentlige Aarsag til, at den senere Kunst har opfattet det som noget, der hørte med til deres Væsen, at ligge paa Jorden. Saa længe som Guddommene optræde hver for sig, hver i sin HeUigdom, lægges Vægten mere paa, at den fremtræder som den mægtige og herskende lige over for Mennesket: i dette Forhold gjøre alle Guddomme væsentlig det samme Krav. Det er først hvor Guddommene optræde i rigere indbyrdes Sammenspil, at der bliver rigtig Opfordring til at gjøre karakteristiske For- skelle imellem dem. Disse Sammenspil maa være digtede i Sang og Sagn, før Kunsten fremstiller dem ; og Homer havde ogsaa virkelig paa sin Vis individualiseret Gudeskikkelseme, længe før Kunsten ret indlod sig derpaa. De store mytho- logiske Gavlkompositioner, f. Ex. Parthenons, fik en lignende Betydning for den kunstneriske Mythologi, som den gamle episke Digtning havde havt for den poetiske.
Dertil kommer nu Gavlfeltets arkitektoniske Form •— den lave Trekant — , og de Betingelser, som denne Ramme stiller til Fremstillingen af Figurerne. Den gjør ligefrem Krav paa forskelligartede jordbundne Stillinger i begge Gav- lens spidse Vinkler. Havde Grækerne ikke hos sig selv fundet en Glæde ved en vis Frihed, en livlig og flydende Afvexling i Stillingerne, havde de været Pedanter i deres Op- fattelse af Mennesket, saa havde de aldrig indladt sig paa slige Opgaver. Men der var alligevel uskrevne Love, som ikke turde overtrædes. At Hovedpersonerne sættes i Midten, og at Hjørnerne fyldes med mere underordnede Figurer — i visse Æmner f. Ex. af tjenende Personer — følger af sig selv. Det bar været et ligefrem genialt Greb, da en af Grækenlands Billedhuggere — det har maaske været Fidias selv ved Kompositionen af Parthenons Gavle — første Gang faldt paa at fylde Hjørnerne med Skikkelser af Tidens og Stedets Guddomme: Solen, som dukker op af Havet, og Maanen, som dukker ned, eller hvilende Naturguder, den
Digitized by
44 Jul* Lange:
liggende Flodgud, Havguderne paa Strandbredden. Det passer saa fortrinlig baade til Fremstillingens Indhold og til Pladsen. Noget lignende har fundet Sted ved Zeus- templet i Olympia (Pausanias V, 10, 7, bekræftet af de fundne Levninger). Nærmest til Naturguddommene slutte sig saa andre Figurer i mer eller mindre jordbundne Stil- linger (Sidden paa Jorden, Knælen o. s. v.). Den ikke ganske sikre Fortolkning af disse Figurer paa Parthenon og i Olympia skulle vi her ikke fordybe os i; kun det maa vi fremhæve, at selve den jordbundne Stilling i hvert Fald maa gjøres gjældende som et vigtigt Moment i Fortolkningen af slige Figurer, i Henhold til den i den græske Kunst gjennemgaaende Betragtning af saadanne Stillinger.
4. Vi have nu set, at Antiken kunde fremstille baade Guder og Mennesker i lykkelig Betydning i jordbundne Stil- linger, dog saaledes, at disse bestandig holdes under et vist Niveau af ethisk Værdighed. Tilbage staar at betragte en Række Tilfælde, hvor der med slige Stillinger ganske tydelig forbindes en Forestilling om en Ufuldkommenheds-Til- stand, en Tilstand, hvori Personen føler sig ude- lukket fra sine Ønskers Maal eller fra sine Rettig- heder, undertiden kun foreløbig, undertiden ved- varende, og at de derfor ogsaa kunne faa en udprssget Karakter af Sorg, endog af Fortvivlelse, eller af noget ilde varslende, ulykkeligt.
a. De, som bønfalde en Guddom om Beskyttelse, sætte sig hyppig enten lige paa Gulvet ved Gudebilledet, eller paa det lave Trin, hvorpaa det staar, undertiden lidt højere, paa Billedets Fodstykke. Exempel paa, at en bøn- faldende sidder umiddelbart paa Gulvet, er Ifigenia ved Ar- temis's Billede paa Relieffet uden om den store mediceiske Marmorvase i Florents: hun sidder med fremadbøjet Hoved, et Udtryk for hendes Sorg og Angst. Blandt andre bøn- faldende, som sidde meget lavt, kan anføres Orestes og Kassandra paa forskellige Kunstværker ^). En smuk Marmor-
*) Oreates paa et temmelig gammelt Terrakotta -Relief fra Melos, i Berlin; ligeledes paa et Vasemaleri i den Egl. Antiksamling i
Digitized by
Til LegemsstillingemeB Historie. 45
statue af en E vinde, i græsk Stil fra det 5te Aarhundrede, i Palazzo Barberini i Rom, opfattes paa Grund af det meget laye Sæde i Almindelighed som en supplex, formodentlig med Rette. I Lighed mod slige Figurer har Homer vistnok forestillet sig Thetis siddende paa Gulvet eller paa en lav Skammel foran Zeus, hvor hun bønfalder ham om at gjen- oprette Achilleus's Hæder (Iliad. 1, 500):
Lige foran ham han satte sig ned O og slynged sin venstre
Arm om hans Knæ, med den højre han tog ander Hagen ham bønlig —
I Henseende til Betydningen og Hensigten gaar denne paa Jorden siddende Stilling altsaa omtrent ud paa det samme som den fremadbøjede, knælende, naar Formaalet er at favne den Persons Knæ, hvis Beskyttelse eller Skaansel man an- raaber (hvilket nærmere skal blive omtalt under Hyldings- bevægelseme). Forskellen bestaar mest i, at den knælende er mere foreløbig, den siddende mere vedvarende og af- ventende.
Et meget oplysende Exempel herpaa har man i Odys- seens syvende Sang. Da Odysseus ukjendt og fremmed træder ind i Hallen hos Alkinoos, bøjer han sig først for Husfruen og favner hendes Knæ med Bøn om Hjælp; derpaa sætter han sig paa Gulvet ved Amen. Men det højsindede Selskab finder det ikke smukt eller passende at lade en Fremmed sidde saaledes paa Gulvet (xo^ou la&ai, V. 160), og Værten byder ham da tage Sæde paa en sølvbenaglet Stol. Derved er han først optagen i Selskabet. Dette falder jo naturligt nok for en moderne Betragtning: Forskellen mellem Homers Grækere og Nutidens Europæere bestaar kun i, at Grækerne dog endnu bibeholdt de jordbundne Stillinger i Livets Sædvaner, men i degraderet Betyd- ning. Allerede her ere de i denne Retning komne videre end det samtidige Ægypten, som i andre Henseender jo havde en langt rigere udstyret Civilisation, for ej at tale om de rene Barbarer.
Kjøbenhavn, E. O. Maller & Wieseler, Denkm. d. alt, Kunat, No. 148. Kassandra paa et Terrakotta-Relief fra Eythnos i Berlin.
Digitized by
46 Jul« Lange:
b. Det er let at forstaa, at BrudgommeD, iDden han endnu er indtraadt i Ægteskabets Rettigheder, sidder paa Brudekamrets Tærskel eller for Enden af Brudesengen ganske i samme Stilling som de bønfaldende. Dette er netop Tilfældet paa det bekjendte Vægmaleri „det aldo- brandinske Bryllup'', hvor den ventende Brudgom sidder meget lavt, medens Bruden sidder paa Sengekanten ved Siden af Ægteskabsgudinden, der overtaler hende til at give sig hen^).
c. Opfyldes Haabet ikke for den bedende eller ventende, saa vendes det om til Sorg eller Fortvivlelse. Det „lave Sæde" er netop et karakteristisk Udtryk for disse Stemnin- ger, især naar det forbindes med, at Hoved og Underkrop hælde fremad, i Modsætning til den magelige Hvilen bag- over hos Naturgudeme.
Man anfører et Sted fra en oldkristelig Forfatter, hvor dette ligefrem er udtalt. Den h. Basilius siger i en Tale om Tørke og Hungersnød (Homil. II, 63), at „Bønderne sidde paa Markerne {Tolg aqov^ai^ inixa&rifiepw) med Hæn- derne sammenflettede over deres Knæ — saaledes er nemlig de sørgendes Stilling — , og klage over deres frugtesløse Arbejde." Selv om hin forklarende Indskuds- sætning skulde hidrøre fra en Afskrivers Pen, hvad den ser meget ud til, saa er den ikke uden Værdi , men uden Tvivl rigtig. En Beskrivelse i Appulejus's Metamorfoser (IH, 1) er i denne Henseende meget oplysende. Romanens Helt, Lucius, fortæller, at han en Aften ved et Gilde havde drukket for meget og derefter paa Gaden slaaet tre Mennesker ihjel i den Tro, at det var Røvere. Han vaagner nu den næste Morgen og bliver hed om Ørerne ved at tænke paa, hvad han har gjort. „Med den ene Fod lagt over den anden og
^) Paa en anden Brndescene, nemlig paa den bekendte Barberiniake Glasvase i det britiske Mnsenm („Portlands -Vasen**) sidder Bruden (The tis) paa Jorden, medens Brudgommen, Pelens, nærmer sig til hende. Dette kan have flere Gmnde, snarest den, at Thetis er en Havgudinde (se ovenfor). Eller det er maaske et Tegn paa hendes tidligere, na først overvundne Sorg over eller Yrangvillie imod at skulle ægte den delelige Mand ?
Digitized by
Til Legemsstillingernes Historie. 47
med Hæoderne flettede over Knæerne, idet Fingrene stak ind imellem hverandre, saaledes sad jeg paa Hug paa min Seng^) og fældede rigelige Taarer, idet jeg allerede forestillede mig Sagen for Retten, Dommens Afsigelse, ja tilsidst Bødlen selv.'' — At Udtrykket af at søjge gaar over til at gjælde ogsaa om at volde Sorg eller Ulykke, er i Henhold til almindelige Analogier ikke vanskeligt at forst-aa. Baade Litteraturen og Kunsten frembyder ogsaa Exempler derpaa^, men ikke saa fuldstændig tydelige med Hensyn til det Punkt, der særlig interesserer os, det lave Sæde, at de kunne anføres som afgjørende i denne Sammenhæng.
De filologiske Forskere, som have samlet disse For- fattersteder'), have især havt Øje for Betydningen af de OTer Knæerne sammenflettede Hænder, mindre for den paa Gulvet siddende Stilling. Ethvert af disse Træk forekommer for sig som Tegn paa Sorg uden at være i Følge med det andet ^). En af de nydelige smaa Terrakottafigurer fra Tanagra i Museet i Berlin, der i Følge hele sit Udtryk af alle opfattes og maa opfattes som sørgende, sidder umiddel- bart paa Gulvet med den ene Haand hvilende i Skødet, og med
') Complicitis deniqae pedibas ae palmaiis inter alternas digitoram vieissitadines super genaa connexis, sic grabatum coxim insidens — — . Coxim (cossim) betyder netop paa Hag (qni coxim caoant).
*) Navnlig Ovid. Metam. IX, 297 fi. om Lacina, som forhindrer Alk- menes Fødsel: snbsedit in illa Ante fores ara, dextroque a
poplite lævnm Pressa genn et digitis inter se pectine janotis Sns- stinnit partns.
*) En Oversigt over dem findes i Beckers Charikles, 2den Udgave, ved K. F. Hermann, I, S. 249.
O I>erfor er ogsaa den hjrppig anførte Beskrivelse hos Pansanias (X, 31 y 6) af den i Underverdenen sørgende Hektor paa Polygnots Maleri i Delphi ikke foldkomment tydelig ("Extan uhv xa&§ivft9voi
a/iip^i^g }/«f tag x*^^^ ^'^^ ^^ affiafQov yoyv, avtafiivov ox^ifia ififa{^ vcor). Spørgsmaalet er, om Hektors „Stilling af en sørgende** {anm/iémv oxnh«) ^^ot bestod i det samme, som er anført lige i For- vejen (at Hænderne vare flettede om Knæet), eller om der hen- tydes til et andet Moment: at han sad paa Jorden. Umiddelbart derefter anføres der om hans Sidemand, Memnon, at han sidder paa en Klippe, hvilket altsaa vel ikke kan have været Tilfældet med Hektor, der da vel maa have siddet paa Jorden.
Digitized by
48 J^l* Lange:
Hovedet støttet mod deo andens Inderflade ; det sidste er et meget almindeligt Tegn paa Sorg, der ogsaa forekommer paa siddende og staaende Figurer, men selvfølgelig udelukker en Sammenfletning af Hænderne. Omvendt har man ogsaa Sammenfletningen af Hænderne uden det lave Sæde, endog i staaende Figurer, som Udtryk for Sorg eller Ulykke eller snigende Vanheld. Grækerne havde aabenbart en vis For- kjærlighed for en fri og aaben Legemsfore og en tilsvarende Uvillie mod sammenkrøbne eller sammenflettede Stillinger, med hvilke der let forbinder sig Forestillingen om indre Strid og der- for om indre Ulykke O* D^ fandt heller ikke Behag i at Hæn- derne sammenflettedes over Ryggen*); og i Følge Aristofanes (Nub. 938, 954) blev man i den gode gamle Tid fra Barns- ben afvænnet med at sidde eller staa med „flettede Ben** (det ene Ben kastet krydsvis over det andet).
Men man bør ikke forstaa Sagen saaledes, at Legems- stillingeme hos Grækerne i deres bedste Tid skulde have uddannet sig til et pantomimisk Tegnsprog, i hvilket visse Træk havde engang fastslaaede og givne Betydninger ligesom Ord eller Sætninger, — hvilket ogsaa vilde stride imod en sand og fri Kunst. Hverken det lave Sæde eller de sammen- flettede Hænder behøvede i og for sig at opfattes som Ud- tryk for Kummer eller Vanheld. Vi have allerede set, at den paa Gulvet siddende Stilling ogsaa forekommer i lyk- kelig Betydning. Og naar man paa Parthenonsfrisen finder en af Figurerne i det guddommelige Selskab, som er Vidne til Panathenæerfestens Procession, siddende med Hænderne flettede om det ene Knæ, saa maa dette sikkert gjælde som fuldgyldigt Bevis for, at der hos Athenerne paa Perikles's Tid ingen Skygge hvilede over dette Motiv. Thi kan noget overhovedet antages a priori, saa maa det vel være, at der ikke kunde forekomme noget sørgeligt eller ildevarslende i den ideale Fremstilling af Gudindens Fest, som smykkede hendes Tempel. Heller ikke bærer den unge Mand, som
*) Sign Nord. Tidskr. for Filologi IV, S. 190, om det hercolanen-
siske Maleri af Medea. ^) Hippokrates, anført hos Vales. in Ammian. Marcellin. L. 29 cap.
2. p. 560.
Digitized by
Til LepremMtininf^enies Historie. 49
sidder saaledes, i mindste Maade Præg af Sorg eller Ulykke, derimod vel af noget vist landmandsagtigt i Manererne, hvilket stemmer med, at Figaren formodentlig forestiller Triptolemos (han sidder ved Siden af Demeter).
d. At de jordbundne Stillinger imidlertid let opfattedes som Tegn paa Sorg og Nøds-Tilstand, og i Oldtidens senere Tid maaske yirkelig fik et saadant Stempel paa sig af den gældende Vedtægt, er allerede et blandt mange Beviser for, at Grækerne og Romerne ingenlunde vilde indrømme dem den samme sociale Ret som de mere oprejste, og i det hele ikke kunde lide dem. Men ikke alene dette. Nogle af Oldtidens Moralister have endog udtalt sig imod disse Stil- linger som Tegn paa Sorg, fordi de ej engang fandt dem værdige dertil. „Hvad er saa usselt og hæsligt som en Mand, der bærer sin Sorg til Skue?" spørger Dion Chryso- stomos (oratio XVI). Han finder det allerede uhyggeligt og stygt nok, at Legemet nedslaas af Sjælens Lidelser og giver efter for dem; men saa har man desuden opfundet nogle yderligere Tegn paa Sorg, saasom sorte Klæder, Sammen- fletten af Hænderne og at sidde lavt {Tanuyal xa&édQai), Ugesom for at fastholde Sorgen og hindre den fra at vige! Plutarch roser sin Hustru i Trøstebrevet over Tabet af deres Datter, fordi hun ikke har givet efter for Sorgen. Der gives et hæsligt Overmaal lige saa vel af Graad som af Latter. „Hvad kan være urimeligere end at trættes med sin Hustru for Pomades og Purpurs Skyld, men derimod at give hende Lov til i Sorgen at afklippe sit Haar, at gaa med sorte Klæder, at sætte sig i holdningsløse, usøm- melige Stillinger (xa&iaeig ofiogifoi), at lægge sig til Sengs, overvældet af Kummer?"
Slige Ytringer ere ægte antike i deres Aand, og de give en fortrinlig Kommentar til den antike Kunsts frem- herskende Forlgærlighed for de oprejste Stillinger, den staaende og den tronende.
Nord. tidtkr. f. ftlol. N7 rlskke, VIL 4
Digitized by VjOOQ IC
50 Pålmi PålssoD
Anmeldelser.
Islendzk æventyri. lelandische legenden,' novellen und marchen. Heransgegeben von Ivg« (tfrittg. Verlag der buchhandlung des waisenhauses. Erster band: Text. Halle a/S. 1882. XXXVin + 314 8. — Zweiter band: Anmerkun- gen und glossar. Mit beitrågen von Reinhold Kohler. 1884. LXXVI + 396 s.
Efkerat dr. Cederschiold i Germania for 1880 s. 129 ff. ved en kort udsigt over en i en amamagnæansk membran (657 B 4to) opbevaret samling af gammelislandske »ventyr og ved henvisninger til beslægtede fortællinger hos andre folk havde givet en idé om disse, i middelalderen så hojt skattede, fortæl- lingers indhold og oprindelse og tillige bebudet en snarlig ud- gave af samtlige i håndskrifter bevarede islandske oversættelser og bearbejdelser af disse ved dr. Gering, hvis nidkærhed og omhu på den nordiske filologis område man allerede i forvejen havde set prøver på, var interessen for disse æventyr og følelsen af deres betydning, navnlig med hensyn til middelalderens folke- lige litteratur, bleven vakt; dette var såmeget mere berettiget, som man for savnede tilstrækkeligt kendskab til disse i flere århundreder uænsede skatte, uagtet nogle af æventyrene (Gerings nr. LXXIX— LXXXII) allerede i 1860 var blevne meddelte i dr. Ko nr. Gislas o ns 44 prøver (nr. XIV, XV, XVI og XVII), foruden at 5 andre (Gerings nr. III, XI, XIX, XXIII og XXIV) efterhånden havde fået indpas henholdsvis i Heilagram s. I (s. 714—16), Karlam. saga (s. 541—47), Fomm. s. XI (s. 440 —46), Biskupa s. II (s. 223—30) og Postola s. (s. 383—89). Det er denne fra flere sider med længsel imødesete samling, der nu foreligger afsluttet. Den består af 93 fuldstændige og 8 kun fragmentarisk bevarede æventyr, til hvis tekst der er benyttet ikke mindre end 19 håndskrifter, hvoraf .d^ fleste findes i den arnamagnæanske samling i København, resten i Stockholm.
Det er navnlig med hensyn til udgiverens betragtning af håndskrifternes indbyrdes forhold og hans sproglige behandling af de foreliggende tekster, tilligemed et par hermed i forbindelse stående småting, at jeg vil tillade mig at gore nogle bemærk- ninger. Derimod skal jeg ikke komme ind på det mere reelle sporsmål, æventyrenes forhold til den middelalderlige litteratur^) osv., hvortil jeg savner de fornødne forkundskaber.
^) I forbigående kan bemærkes, at i det mindste 8 episdder af æven- tyrene (nr. XLin, LXXVI og LXXXII § 2) i det 17. eller endog
Digitized by
Anm. af Hugo Gering, Islendzk »ven ty ri. 51
I fortalen til første bind findes en udførligrbeskrivelse af kilderne. De håndskrifter, der have afgivet det betydeligste materiale, ere 3^ amamagnæanske membraner og 1 papirband- skrift (fra 1690) i Stockholm, der uden tvivl på første eller anden hånd stammer fra et nu tabt pergamentshåndskrift; de andre ere benyttede både til udfyldning af manglende stykker og forbedring af de i hine foreliggende læsemåder. Det ældste af disse håndskrifter (B) tilhører midten af det 14., de andre (A og C) slutningen af dette og det følgende århundrede. Ud- giveren har i de fleste tilfælde gennemført den i de såkaldte normaliserede udgaver brugelige retskrivning, hvilket fuldstæn- dig må billiges, da samlingen i modsat fald på grund af hånd- skrifternes forskellige alder vilde have fået et hojst broget ud- seende. Skrivemåden i det ældste håndskrift fra midten af det 14. århundrede er lagt til grund, hvorfor lydbetegnelsen i dette er bleven meget nojagtig angivet. Normaliseringen er „der gleichmåssigkeit halber** foretagen med stor — næsten altfor stor — nøjagtighed og føren tilbage til de hyppigst forekom- mende former^), som f. eks. når y i ordet myrginn altid må vige pladsen for O (cfr. I, s. XVI). For det lange e {^: é) bruges altid tegnet e^ hvormed Rask vilde betegne det nyisland - ske jæ^ men som nu i udgaver af oldskrifterne vitterlig er fuld- stændig opgivet, da det hverken stemmer overens med den gamle eller nyere udtale, skont det af og til endnu bruges af nyislandske forfattere. Noget besynderligt er -det at sé prono- minerne ^ess og ^essi osv. altid skrevne med -r^-; udgiveren bemærker I, s. XXII med hensyn hertil, at dette er den med éo undtagelse i håndskriftet herskende skrivemåde, hvilket for så vidt kan være rigtigt som det i alle disse tilfælde optræder i formen p^'f, p^fi osv., der efter snirkelens sædvanlige betydning måtte opløses som ^ers, Persi osv., men når man lægger mærke til tegnets forskellige anvendelse både som -er, -ir, ja endog -yr (cfr. I, s. XVI), bliver det overmåde tvivlsomt, om skriveren nogensinde har tænkt på denne lydforbindelse. I de ældste og bedste islandske håndskrifter (f. eks. Islendingabék , Stockh. Homiliub6k, Leifar (AM. 677, 4to), Elucidarius osv.) findes skrivemåden med -rs- aldrig, men ene og alene i norske eller af Nordmænd påvirkede Islændingers afskrifter (cfr. Wimmer, Oldn. forml. § 96, anm. 2). Så meget synes klart, at denne udtale med -rs- (i ordene pess og Pessi) aldrig siden littera- turens begyndelse har været gældende på Island, da netop hele sprogbevægelflen i dette og mange andre tilfælde er gået i mod-
16. årh. igennem folkelig overlevering ere satte på vers, hvoraf det første kvad endnu er meget udbredt 1 Urigtig erklærer udg. I, s. XIV formen Tiand (genstf.) for en skriv- fe)l ; det er kun den nomlydte form for hånd ligesom logandwn for U^ondum osv.
4*
Digitized by
52 P^lmi Pålsson:
sat (progressiv assimilerende) retning, idet et oprindeligt -rs- meget tidlig er bleven assimileret til -SS- (cfr. Eonr. GiBlason, Oldn. forml. § 107, 9). Til yderligere bekræftelse på dette for- hold skal jeg nojes med at anføre et par verslinjer, f eks. af GnSmundar drapa Arngrims fra 1345 (Bps. II, 187 ff), der lyde således :
heilagt vers (o : vess) ték hann sem hnossir 8 ^
Pessa fer9 hve hins hyggju hvossa 13 ^
landar hress k pålmi Pessa 40 ^,
hvilket tnrdé være et tilstrækkeligt bevis for den med håndskriftet samtidige udtale. Forkortelserne i de senere håndskrifter svare ikke altid til den virkelige udtale, men ere ligesom forstenede lævninger fr& ældre tid, der ofte have fået en mere udstrakt anvendelse. Til I, s. X kan bemærkes at 1. pers. sing. ind. af udso. hafa nu aldrig hverken i skrift eller i tale hedder hefir men enten hefi eller hef, ligesom acc. dat. gen. af fodir og moåir ikke hedder foår og médr men fddur og mådur. — Heller ikke synes der nogen væsenlig grund til at fordrive alle de „deutsch-danische lehnworter^, der fandtes i håndskrifterne, som f. eks. penkja, selskapr, Jcvinna, deydi osv., og indsætte de islandske ord eller former isteden, da der i de selvsamme styk- ker mylrer af uislandske talemåder og ordforbindelser, som ^ikke kunne forandres. En ligeledes unødvendig ændring forekommer det mig at være, når udg. i LXXI 4 ombytter håndskriftets: Penna fjdrMut ' t^di hann nu aUan med pessum .... dllvmy skont der rigtignok lidt senere i samme fortælling 1. 42 findes: er fenu hafdi t^t, og udso. t^na overhovedet ikke styrer acc. i det almindelige sprog. Genstandsformen er her snarere fremkommen ved en ubehjælpsom eller slavisk oversæt- telse af den latinske original end ved afskriveren J6n YigfiissonB (eller hans forgængeres) skødesløshed. Desuden gives der eks- empler på lignende syntaktiske ejendommeligheder fra den senere middelalderlige litteratur^).
Teksterne ere overhovedet meget nojagtig og samvittigheds- fuldt behandlede og når et stykke forelå i flere håndskrifter, kan man vistnok altid være sikker på, at de bedste læsemåder ere op- tagne i teksten^). Dog kan der undertiden være spdrsmål, om udgiveren, når han havde med en eneste, på flere steder meget forvansket overlevering at gore, har truffet det rigtige eller løst sin opgave på en fyldestgørende måde. Jeg vil tillade mig at
^) Sål. i nærv. samling nr. XL 13: Hann skaut ut iuvufuna^ i næste linje derimod den sædvanlig forbindelse: at hann skaut hmm ut^ hvilket d^ ikke synes at have vakt anstød hos udg.
^) I nr. XIa 29 har udg. dog, rimeligvis i overensstemmelse med teksten i Fms. XI, s. 441, udeladt det uundværlige objekt riffu i sætningen: hverja rigu (bevægelse^ svingning) Jiann (o: vadrinn) gjorir yfir pveran akrinn.
Digitized by
Anm. af Hugo Gering, Islendzk æventyri. 53
anføre nogle eksempler. I nr. XX 5 — 7 findes en sætning, som lyder således: Sendt hon eina sina J^&nostukonu, at han hoeri har- nii padan langt fyrir einar hirJgudyrr, ok [két] par nidr leggjaj ok Sfxi gjordi hon. Dette „héf^ fattes i håndskriftet, som rimeligt var, da det, efter min mening, med ligeså megen ret kande indskydes i en hvilken som helst anden sætning i bogen. Sætningen ok par nidr leggja står i lignende forhold til hovedsætningen som de tilfælde, Lund har opført i sin Ord- fojningslære § 139. — Nr. XXH 181—2 lyder: Nu sakir pers at ek einn hefi satt vancUæti yåarra vegna i miUum kirkna; hertil bemærker udg. i noten, at satt vandttBti (hdskr. har UMMlæti) måske står i steden for slett um vandræåi. Jeg tror ikke, at det afor ståelige heri ligger i vandlteti, men snarere i satt, der efter min mening må ændres til sett (cfr. Icel. Engl. Diet. under setja 17), altså: „. . . . for eders skyld fremsat (anordnet, hævdet) en (fuldt berettiget) nidkærhed (påpassenhed) imellem kirkerne (o: med hensyn til bægge kirkers gensidige rettigheder)^. Desuden, forekommer det mig, fattes der noget foran denne sæt- ning, en nærmere udvikling af, hvorfor klokkeren har udøvet den omhandlede vold mod munkene. — Sætningen (nr. XXVllI 46) : en bæn hifaz på hvergi er rigtig oversat i glossaret (under hifae) ved: „die bitte ruhrt (sie) in keiner weise^, men der skal naturligvis skrives haenbifaz (i inf. — precibus moveri), ligesom bænheyraz og mange andre ^). — Udg. formoder (II, s. 90 note), at i nr. XXVUl 137 — 41 „die ungeschickte hånd eines inter- polators sparen zurfkckgelassen hat'^ Yel muligt; men den uover- ensstemmelse, der findes imellem ordene: er siåan heUdti eignina rangfengna (v. 1. rangliga), beror dog snarere på en a&krivers forandring af et almindeligt udsagn, og imod den sidste ssBtning {HatoSir .... kné) kan der vistnok ikke rejses nogen begrundet indvending; svaret på, hvorfor de fra deres jorder fordrevne bønder pådrog sig deres medborgeres uvi^e, er givet med ordene: gengu fra sinni eigu fyrir annara hné, — I nr, XXXTY 6 er et ord blevet læst urigtig, næmlig: vemdodiø, hvil- ket i glossaret har f&et betydningen „umsetzen, umschlagen", en betydning, som dette ord aldrig har haft. Der står meget rigtig i håndskriftet uhdadiz (med en streg over mellem u og n, ikke et er-tegn), der ifølge håndskr. idelige fordobling af n foran d (og i), hvorpå der er gjort opmærksom i I, s. X, burde gengives ved uenndadiz — ver^dafiiz^ hvilket ord netop har den ovenfor anførte bemærkelse. — I et af de stykker (nr. XLEK 17 — 19), der ere tagne efter det næsten i et og alt forvrængede Stock- holmer håndskrift (66 fol.), findes følgende passus: pd svaraåi arniarr: ^Enn er annarr hdttr så er ^bokk^ kallaz er dUum monnum [er] varandiz\ hvilket skal være en oversættelse af:
^) Denne urigtige opfattelse er uforandret gået over i den nye udg. af Friteners ordbog.
Digitized by
54 Pålmi PålsBon:
Dicit ei unus ex discipulis sais: ^Estne aliud genus hypocrisis, unde homini cavendum sit?* (se II, s. 366 ^*~^*). Hiar fore- ligger åbenbart en eller anden forvanskning eller udeladelse af ord, hvorpå der findes mange eksempler, som udg. har løst på en meget tilfredsstillende måde^). Jeg for min del tvivler ikke på, at ovennævnte sætning skal læses: pd svaradi . . . , sd er [å] bék kallaz pii^ocrisis] er dUum monnum [er] varandiz. Hvad bokk^) >»- bok angår, findes undertiden i håndskrifter fra ældre og nyere tid ch eller ck brugt for (enkelt) k; herpå findes flere eksempler anførte i dr. Konr. Gislasons Frumpartar s. 81— 82 (ofr. s. 105—6), og i dr. Cederschioldé udg. af Banda- manna saga anvendes denne skrivemåde af og til. Hertil kom- mer endvidere Postola sogur s. 849 '^ hvor det selvsamme ord (i ob6ckfrodir) skrives på denne måde. — 1 nr. LXXXVII er der foretaget flere ændringer, om hvis nødvendighed der i alt fald kan være stor tvivl; således er 1. 76 håndskriftets gorr o-, gor (fem.) foraudret til gjort \ det første måtte dog vel anses for ligeså klassisk som det' sidste. L. 209 er ændringen af hånd- skriftets vitni til visin vistnok noget forhastet; at vitni skolde ved en skrivfejl være opstået f. eks. af visin^ et ord som man i denne forbindelse (et legemes forrådnelsesproces) desuden næppe vilde have brugt, er ikke meget sandsynligt; jeg kan ikke indse, at der er noget påfaldende eller mistænkeligt ved at opfatte vitni som acc. sing. af vitnir^ den gamle benævnelse på ulven (som et fortryllet dyr, se Icel. Engl. Diet), altså: et uhyre, der indjager én skræk og modbydelighed og som man såvidt muligt bor undgå, hvilket vilde give lignelsen, hvori det anvendes, en helt anden og fyldigere farve end det magre visin. Desuden synes lignelsen at måtte indeholde noget sådant, dersom den skulde være et adækvat udtryk for den pågældende persons sindelag og handlemåde. Med hensyn til den indvending, der muligvis kunde gores, at det poetiske ovå^vitnir ikke vilde være bleven anvendt i det 14. årh.s prosa, skal bemærkes, at i det selvsamme håndskrift findes et i den gamle poesi endnu sjæld- nere ord (ni. farri XC 109) ligeledes i overført betydning. I alt fald burde udg. hellere have indsat det sproglig rigtige ToUn^ da stedet i Barlaams ok Jésaphats saga s. 21 var ham bekendt (jfr. n, s. 203). Endvidere er der 1. 290 indsat et uhjemlet hræsinn i steden for håndskriftets rettinn o : réttinny der (skont det muligvis ikke forekommer andre steder, ofr. dog Lex. poet.) meget naturlig kan have betydningen : rigidus, stiv, umedgorlig eller lign., hvilket også passer udmærket til sammenhængen. Det er dannet på samme måde af réUa som f. eks. hroBSinn af hråsa. — I noten til XCV 13 siger udgiveren: „Hann var aus her k . .
^) Dog findes et unødvendigt og i dets forbindelse arig^igt han ind- skudt i nr. LXVIII 28, *) I glossaret erklæres dette ord også (ved ??) for uforståeligt.
Digitized by
, Anm. af Hugo Gering, lalendzk æventyri. 55
gebessert''. Men sagen er, at disse bogstaver, der desuden ere nsikre, ikke skulle tages med, idet skriveren selv ved småstreger har betegnet dem som urigtige: han har nemlig åbenbart været i f«rd med at overspringe sætningen: sæmdr .... Idndum (1. 14) og begynde på den næste: hér kemr at droUinn osv. — Længere hen i samme nr. 1. 166 — 67 har udg. lavet to navne- ord af et opr. sammensat ord. Der står neml. : ^eir er hann geymåu hendu at Utti [ok] gaman hvat er hann sagdi i steden for håndskriftets léfti^aman; det sidste lader sig forstå, det første denmod slet ikke. — I denne forbindelse skal jeg gore opmærk- som på et sted, hvor udg. efter min mening har begået en fejl i modsat retning; at dette ikke er en blot og bar trykfejl, frem- går af de i glossaret givne forklaringer. Der står nemlig i nr. XXV 86 — 88 : ok ef pér vUit petta veita, pd hjédum persum fjdndmanni er mk hefir rægt ok leggit honum vid sjdlft undir- drdpit, at hann etc, og i glossaret under leggja findes følgende fortolkning: „L eht vid ehm jmd'etwas auferlegen (?) XXV 87", og om det påfølgende navneord hedder det: „undirdrdp, n. sache der sich jmd unterzieht; aufgabe, strafe XXV 88". Ved en overfladisk betragtning give disse med stort besvær og vil- kårlighed fremtvungne forklaringer (hvilket dr. Gering også med hensyn til første punkt har haft følelse af) rigtignok en slags mening. Der må en lille bitte forandring, en sprængning af anstødsstenen til, for at alt skal være klart og fuldt naturligt; den sidste del af anførte sted skal læses: ok leggit honum vid sjdlft undir drdpit, at hann etc. idet vid sjdlft i syntaktisk henseende ikke har noget med de andre ord i sætningen at gore (cfr. Icel. Engl. Diet. under sjdlfr II) og leggit honum undir drdpit betyder: „I skal befale ham under dødsstraf". En lignende ordforbindelse forekommer i selvsamme nr. 1. 70: Ijådit honum undir makligri piim. —
Det navnlig for tyskere udarbejdede glossar, der er ved- fojet bogens anden dél, indeholder mange gode bemærkninger, som ofte i hdj grad lette forståelsen af flere temmelig vanske- lige steder. Et par ved flygtigt gennemsyn opdagede urigtige opfattelser vil jeg her tillade mig at gore opmærksom på; således findes under udso. banna (s. 259) følgende sætning forklaret: ^heUsan bannar Ufit^ der empfang (seitens der tenfel) wehrt ihm das (ewige) leben (??) XL VI 7". Forf. har her åben- bart forvekslet ordet heilsa (— > sanitas, sundhedstilstand) med heilsan (-■ salutatio), hvilket sidste ord han på sit sted meget rigtig oversætter med „gruss", hvorimod det første ikke er bleven optaget i glossaret. Det i nr. LXXXVU 283 forekommende navne- ord drokur antages for at være flertalsform af draka (s. 265) og oversættes ved: „laune, einfall", der ikke synes at give nogen mening. Der står: JEVi svd som fémunir vaxa^ aukaz honum dhyggjury ok vahir næi/r allar, reidubuinn at pjåna, pmat drohtr at eins mjok léttar renna honum i hrjåst, der
Digitized by
56 Palmi PåUson:
(i &i oversættelse) må gengives ved: „. . . . da han blot fik en let (og urolig) sovn" ^). Hvilken ordets egenlige betydning er, eller om det med forf. bor sættes i forbindelse med drdk, skal jeg lade være usagt; håndskr. har droku/r. der ifølge håndskrlT- tets lydbetegnelse (cfr. I, s. XIII) med ligeså stor ret kan hen- føres til en stamme drokan- eller dråkan- som drcJcan-, Eller skulde det med nogen rimelighed kunne henføres til det ord, som i 8n. E. I, 532 skrives dirokkr, dirocr, dyreykr, drockr og 1. c. II, 547 drokr (cfr. Lex. poet. og Fritzners ordbog under dirokkr^ Icel. Engl. Diet. under drokr ^)) og betyde: træthed, mathed, tungt og besværligt åndedrag eller lign.? Side 287 oversættes inntak ved „die bruøtoffiiung des mantels (?)'', medens selve stedet synes at pege hen på, at herved menes det greb eller håndfæste, vedkommende røver havde fået i munkens kåbe. S. 294 oversættes leggja eht yfir ved: „Ubertreten (?) II 151", (cfr. n, s. LIX, 1. 8 f. n.), men et andet sted nr. XI 11 ved: „etwas hinzufugen, noch ausserdem etwas tnn^, hvilket sidste forekommer mig i bægge tilfælde at give en rigtig mening. S. st. gengives leggjoz ('Lagdig fru Aglais fd^ IV 68) ved: „sich anschicken(?)^. Der skal vel læses lægdiz. S. 295 an- føres léttibam, men uden nogen forklaring; det er dannet på samme måde som léttiskiita og lign. og bruges (ironisk) i betyd- ningen: en mand, som er næm at omgås med, let at komme i kast (få bugt) med. S. 324 findes: „timbera, f. entschuldigung(?) XX Vin 95 (oder ist um bera verbum?)". Det sidste er vist- nok det rigtige, idet skrivemåden st€Brst um i C enten må an- ses for at være opstået ved urigtig opfattelse af afskriveren (eller ligefrem en skrivfejl) for sttBrstu (hvilket F meget rigtig har) um eller stærstum. Sætningen : Man pat på staerstu um (el. stærstum) bera vil da her sige så meget som: det vil i sandhed være af storst betydning (for sagens fremgang), have mest på sig (cfr. Icel. Engl. Diet. under bera C II 5).
Men for at komme bort fra dette i sig selv noget kedelige synderegister — om jeg så må sige — skal vi tage bogens anden del i djesyn. Her giver forfatteren en hojst interessant og lærerig fremstilling af den mands lævned, hvem kilderne på flere steder nævne som æventyrenes fader, deres genfortæller på islandsk grund. Denne mand var ingen mindre end den Skål- holtske biskop J6n Halldérsson (1322 — 39). Efter at han i en meget ung alder') var bleven optagen i dominikanerklostret i Bergen og der havde udmærket sig ved flid og påpassenhed, blev han af sine ordensbrødre funden værdig til på klosterets
1) Fritzner har (ordbogen s. 260 a) nojedes med at anføre ordet uden nogensomhelst forklaring i den af Gering angivne form.
*) Dersom ordet star i forbindelse med dansk drog^ skal det vel skrives dråkr, cfr. hråkr = krog o. lign.
•) Dr. Gering er den første, der med uigendrivelige beviser har godtgjort J6n Halldérssons norske herkomst (cfr. U, s. VII).
Digitized by
Anm. af Hufiro Gering, Islendzk æreDtyri. 57
bekostning at sendes til adlandet for der at faldende og afslutte sine studier. Han opholdt sig derpå flere år i Paris og Bologna, hvor han seW har været ojenvidne til et par af de æventyr, som skrive sig fra ham. Efter sin hjemkomst, rimeligvis i året 1310 eller lidt for, blev han kanonikas ved Trinitatiskirken i Bergen; denne stilling beholdt han, indtil han den 1. avgust 13ft2 af ærkebiskoppen i Trondhjem blev viet til biskop over Skålholts bispedomme, hvilket embede han dog først tiltrådte i løbet af næste sommer. Ved siden af de mange forretninger, han i embeds medfør måtte påtage sig, udfoldede J6n Halldérs- Bon en betydelig litterær virksomhed, hvis fragt er Claras saga (ndg. af G. Gederschidld, Lund 1879) og en betydelig del af de her omhandlede æventyr. Medens adgiveren af Claras saga tilligemed Gering, vistnok med faldkommen ret, hævde, at J6n Halldérsson virkelig selv har nedskrevet den ham i indled- ningen til sagaen udtrykkelig tilegnede oversættelse af denne, er dr. Gering derimod, navnlig ved sproglige undersøgelser, med gensyn til æventyrene kommen til det resultat, at ingen af disse således som de ere overleverede, kan siges at være biskoppens eget uforandrede arbejde, men at han kun ved sin store fortæller- gave ^) og sine omfangsrige kundskaber på dette område af den middelalderlige litteratur har ligesom givet stødet til, at også denno gren deraf for alvor blev indført og fandt velyndere på Island. Han tror således at kunne påvise 4 forskellige forfattere eller samlere, af hvilke den første kuu sjælden har benyttet skrift- lige forarbejder, men også hvor dette var tilfældet, anvendt mange friheder i gengivelsen; denne bearbejder tilhører den største del af samlingen, deriblandt J6n Halldérssons levneds- beskrivelse tilligemed de deri optagne æventyr. Den anden bear- bejder har som oftest haft latinske kilder for sig og står i fremstilling meget tilbage for den første. Den tredje skyldes oversættelsen af Disc. clericalis. Den Qærde endelig har ved siden af latinske især bearbejdet engelske æmner efter Robert of Brunnés Hand- lyng Synne fra 1303, men skont han er den yngste, må han dog antages at tilhøre det 14. årh. (cfr. II, s. XXV— VIII). Foraden de i Jens påttr biskups Halldérssonar (ur. XXIII) op- tagne 3 æventyr, som der udtrykkelig tillægges ham som den, der har fortalt dem („hans gååvili var at gledja nærverandis- menn medr fdheyrdum cUemisoffum er hann hafdi tekit i utlond- rm'^ etc. nr. XXIII 10 fiP.), tillægger Gering biskoppen end- videre 4 andre i AM. 624, 4to foreliggende fortællinger {o-, nr. LXXXV A, LXXXm, LXXXVIII og LXXVHI) på grund af en lille foran disse indrykket notits om at „denne lille samling indeholder de historier, som biskoppen J6n Halldérsson fortalte
1) Han skal endog i sine prækener (cfr. J6n8 {»åttr. nr. XXIII 125 ff.] have benyttet æventyrene, altså der, hvor folk ellers vare vante til at høre legender og lign.
Digitized by VjOOQ IC
58 P^mi Pålsson:
for at underholde folk dermed" (cfr. nr. LXXXV A note, II, s. XXII). Herved er der to ting at anmærke. For det første fattes der i håndskriftet et ubestemmeligt antal blade mellem nr. LXXXin 109 og LXXXVin 14 (som Gering påpeger II, s. XXIH), hvorved den række fortællinger, denne kilde ellers vilde have tillagt ham, efter al sandsynlighed bliver noget reduceret. For det andet er der, såvidt jeg kan sé, ingen tvingende grund til med Gering at opfatte den fornævnte (af8kriver)bemærkning som prolog for de følgende 4 fortællinger; snarere har den op- rindelig været bestemt til at gælde for et slags epilog eller redeg5relse for, fra hvem de foregående fortællinger stamme; der findes også andre eksempler på, at afskriverne (eller forfat- terne selv) knyttede lignende bemærkninger såvel bagved som foran de enkelte stykker (cfr. GySinga saga, udg. af Gudm. f>orlåks8on 1881, s. 101). Men den stdrste vægt for denne an- tagelses rigtighed må dog uden tvivl lægges på den kendsgerning, at Barnieren af A 2 (således som Gering betegner denne del af håndskriftet, II, s. XXV note) selv har sat sig som mål at til- vejebringe en såvidt muligt fuldstændig samling af de æventyr og lignende mindre fortællinger, som han allerede havde ved hånden eller havde håb om at kunne overkomme. Denne forudsætning støttes i hoj grad ved den lange og udførlige fortale (Formåli B), hvormed samlingen indledes. Naturligvis kan man her, støttende sig til Gerings antagelse af at fortalen 6 er forfattet af den første bearbejder (af ham betegnet ved a, cfr. II, s. XXVI), fremkomme med den indvending, at denne i samlingerne B og G formedelst tidens ugunst er gået tabt. Dette lader sig ikke be- stemt modbevise, men rimeligt er det ikke, da fortalen på grund af dens hentydninger til de i A 2 nærmest påfølgende stykker (nr. XV og XXIII ^)) her alene synes at være på sin plads; i modsat fald måtte den da give et nogenlunde pålideligt billede af, med hvilke fortællinger den oprindelige samling (arketypen a) har begyndt. Men hvorledes det end forholder sig med fortalen B, er der ved den imidlertid vistnok givet et sikkert bevis for, at den ovennævnte korte bemærkning af samleren (eller af- skriveren) A 2 er indsat for yderligere at konstatere, hvem de foregående stykker („Bæklingr sjå hinn litli") skyldes, da han selv vidste, hvem denne mand var, og af en eller anden grund ikke har haft lejlighed til at få mere med eller måske haft håb om i den nærmeste fremtid at kunne opfylde sit ønske. Herved bliver dog i virkeligheden antallet af de æventyr, hånd- skrifterne tillægge biskoppen, ikke forøget, ti der er netop, når man undtager Jens påttr, ligeså mange fortællinger foran notit-
^) Disse tilligemed nr. XXII ere nemlig kun fragmentarisk bevarede på tre (den store samling C tilhørende) løse blade i AM. 764 B 4to og give altså ingen reel oplysning om den oprindelige sam- menhæng.
Digitized by
Anm. af Hago Geriofir, Islendzk »ventyri. 59
sen (ni. nr. XV, XXII O XIX og LXXXIX) som bagved den. — Til Gerings øvrige s&arpsindige og vistnok i hovedsagen ud- tommende bemærkninger om og redegorelse for J6n Halldérs- sons middelbare andel i æventyrene har jeg ikke noget at sige; deslige undersøgelser må, når man ikke har noget fast at holde sig til, i mere eller mindre grad bero på skon. Han søger således biskoppens medvirkning til overførelsen af æventyrene ene og alene i den ældste samling, der for største delen ikke synes at støtte sig til skriftlige kilder, men derimod ofte ligefrem at være nedskreven efter hukommelsen, hvilken fremgangsmåde da også tor antages at måtte kunne give de sikreste resultater i så henseende.
Med hensyn til ordningen af æventyrene har Gering efter min mening ikke været rigtig heldig, idet han fuldstændig har bortset fra de resultater, ^an er nået til angående deres forskel- lige tilblivelsesmåde og deraf følgende ulige stil og tone, men derimod søgt at henføre hvert enkelt af dem til visse grupper ifølge deres indhold. Ingen af disse måder at ordne æventyrene på vil nemlig lade sig strængt gennemføre: den første på grund af at man om nogle af de enkelte nrr. næppe kan sige med fuld- kommen vished, at de tilhøre denne bearbejder og ikke en anden ; den anden, fordi grænserne mellem de opstillede kategorier undertiden ere altfor skarpe, til at inddelingen ikke snarest får præg af at være gjort efter den enkeltes forgodtbefindende. Rigtignok har Gering herved fået lejlighed til at tage 3 æven- iyr, der hvert for sig forelå i 2 bearbejdelser, under et (nr. XLII, LXXY og LXXXV), hvorimod regelen ikke er bleven overholdt med 3 andre ligeledes i 2 bearbejdelser foreliggende æventyr (nr. L + XCI, U + XCH og liXIX + XCIII). Håndskrifternes og vel også den oprindelige orden er således fuldstændig brudt, sammenhørende stykker ere vidt adskilte som f. eks. fortalen B og nr. XV, hvortil der ikke synes at være nogen særlig grund, allermindst dersom Gering har ret i at henføre ovennævnte for- tale til bearbejderen a, ti i så fald er der stærk formodning for at A ^ ligefrem har kopieret hans værk i dets oprindelige skikkelse.
Til slutning finder jeg mig så meget mere forpligtet til at takke hr. Gering for hans omfangsrige og i alt væsenligt for- trinlige arbejde, hvormed han har beriget og belyst den gamle islandske litteratur, som jeg her ifølge min oprindelige plan sær- lig har måttet dvæle ved dets svage side.
Juli 1884.
Pålnl Pålstoi.
') Gering ser sig navnlig „aus inneren granden" ikke i stand til at kunne tillægge biskoppen noffen andel i denne fortælling, da den handler om nogle tiggffermunKes gærrighed og vold mod en præst, idetJ6n selv hørte til disses orden (ofr. U, s. LXYII). Mon den ge- mytlige biskop virkelig har været så omfindtlig overfor ^tigger- munkeordenen, at han har kannet bare sig for at give en så lyste- lig fortællig til bedste for sine venner ?
Digitized by
60 PÅlmi Pålsson:
Efterslæt. Ved de omfattende katalogarbejder over den amamagnæanske samling er der fdndet ét blad i^ en skindbog fra det 15. århundrede, hvilket cand. mag. 6a8m. |>orlak680n velvilligst har gjort mig opmærksom på. Dette i almindeligt kvartformat skrevne blad opbevares nu blandt stumperne af flere andre gamle håndskrifter, der have delt lignende skæbne, i ÅH. 667 4}"" nr. XVIII. Det hører, såvidt jeg kan se, ikke til noget af de fragmentariske æventyrhåndskrifter, Oering har benyttet, det skulde da være AM. 335, 4*^, da det nojagtig har samme format, men retskrivning og skrifttræk er ikke fuldstændig de samme på hægge; den indre margen er helt bortskåren, hvorved nogle bogstaver i hver linje ere gået med i løbet, ellers er skriften på enkelte ord nær meget tydelig. Bladet indeholder på s. 1 — 2 ^ slutningen af æventyret om eneboeren og engelen, der i en meget ufuldstændig skikkelse, idet hele midterpartiet fattes, står hos Oering som nr. G (I, s. 311 — 13) og umiddel- bart derpå begyndelsen af et andet om kongesonnen eg konge- datteren, der med enkelte mindre væsenlige afvigelser findes 1. c. nr. LXXIX (liige 1 — 40: ek h[uat]). Det første stykke har be- tydelig interesse; skdnt langt fra at udfylde det hul, der findes i æventyret efter det eneste håndskrift, Gering var henvist til, giver dette brudstykke dog et værdifuldt supplement til de for bekendte, d& man deraf får flere af dette mærkelige æventyrs enkeltheder at vide, hvoriblandt den ikke uvigtige underretning om, at den ene af de handlende personer er selve ærkeengelen Gabriel, hvorved Gerings udtalelser (II, s. 249) angående den islandske bearbejdelses hoje ælde og oprindelighed i hoj grad bestyrkes.
Dette brudstykke optrykkes derfor her med bibeholdelse af håndskriftets skrivemåde, interpunktionen undtagen, således som det kan lade sig g5re med almindelige typer og uden at betegne forkortelser. Det første ord -vm er usikkert og Ultegna (gen. pi. — tiltekna) er muligvis skrivfejl for iattegna. De bortskåme ord og bogstaver ere efter skon indsatte mellem []. Ved * be- gynder sidste brudstykke hos Gering.
(S. 1.) -um monnum. Ecki mnn til saka, bondi, sagdi hann. Bondi uill ecki at hann fare leinn[gra u]pp aa halsenn. Buazst peir ok fara leid sina; er bonda son j ferd med peim; ok [er peir] koma upp aa halsenn at gliufrunum, mællti hinn ungi madr uid ein8etu[mannenn : S]kal ek ecki drepa hann, sueinenn? Hinn suarar: Fyrir guds skyild gidr ecki pat. Hann suarar: ni[st s]kal ek drepa haim; prifur sueininn okfleyger honum ofan j gliuf- nrinn suo huert [bein] brottnar j honum. Ok er einsetumadr sier petta fellr hann j ouit af aullu sa[man ajngri ok otta, ok er hann raknar nid mællti hann: Aumur uar ek ok uesæll er ek kom j ferd [med] pier, pui suo herfilega ma at kudda at ek uerda j pessi ferd bædi piofur ok mord[ingi] ok ransmadr, ok
Digitized by
Anm. af Hogo Gering, Ideiidzk æventyri. 61
ecki ueit ek huerea ek fæ petta bætt nid rainn skapara. [Ueit] hann na nalla huat hann skal at hafazst fyrir harmi; na pegar omegin petta [rennr] af honum litazst hann am ok sier huargi na sinn kumpan, porer ecki aptar at fara til [bondans] ok leitar fram aa ueginn; hann sier sitia a& hafam steine suo tignlegann mann, sno [at o]ngaann sa hann slikann, med skinanndi birti, sno narla feck hann moti sed. Sia [heiljsar honom ok mællti: Ferst pier ecki greitt. Hann kuad pat satt uera: Hefi ek mist foni[nan]t minn. f>at bætest pier nu skiott, eeger hann, pai ek hefi farit med pier pessa daga [er pu] hefer aa ferd uerit, enn nu nil ek ecki leynazst leingar fyrir pier, ok er ek Gabriel ein[g- ill 8]endar af gndi at reyna stadfesti piua, ok ueit ek at pier piker marger hluter [and]arliger a uordner j ferd ockari; skal ek na segia pier merking tiltegna minna: par [er ek] drap ku karls, pat uar uili guds, paa purftu ecki leingur poi ata hennar uannzt [peim meda]nn * pau lifdu bædi, — ok eru j himiriki. |>adan foru uit til eckiunnar, giordi [hun uid] ockur uel sem uid marga adra; padan tok ek bordker, ok uar pat uili guds, pui par [hafd]i hun suo mykla elsku aa, at par fyrir gleymdi hun tidum ok mdrgum au[drum go]dum hlutum, peim er nu fremur hun. Fra eckiunne foru uit til brædra tneggia; [pann ^]^ giorda ek pier mykla mædu j erfuidi ok gaungu, uar pat guds m[li at] profa pig suo, skalltu par fyrir taka aumbun pott sidar se; bnødrum pessum gaf [ek keri]t, uar pat ok guds uili, pui peir taka ut himiriki sitt pessa heims j gledi ok fag[nadi] sæmiligra hluta, er peir draga saman med agirne ok metnnadi ok missa [par fyrir] himneskra audæfa. {>adan foru uit til enns goda bonda, ledi hann ockur son [sinn til] leidaruisess, honum kastadi ek j gliufur, suo hann do af; hefdi hann uordit [ro8k]inn madr, pa hefdi hann uordit piofur ok mordingi, enn nu er hann j himiriki; naut (s. 2) hann at pessu faudur sins, en hann skal taka aumbun af gudi fyrir skapraun, er [hann poldi] fyrir hans saker. Enn fyrir pat er ek onadadi pig, skal ek flylja pig aptur j ein8et[u pina] ok par af aungua mædu af hafa. Enn pat er einskis mannzs at koma skiln[ing a] leynda doma guds. For einsetumadr heim med fiilltingi eingilsens ok enndi pa[r Hf] sitt j godri elli ok lycktazst suo petta æuenntyr.
P. P.
n.
Til ovenstående anmeldelse skal jeg knytte nogle kortfattede litterærhistoriske bemærkninger om de af dr. Gering udgivne
Samlingen omfatter i det hele 101 fortællinger, og her findes i broget blanding gamle kristelige legender om paver, biskopper og andre hellige mænd, historiske sagn om romerske
Digitized by
62 Kr. Nyrop:
og byzantinske kejsere, om Karl den Store, Vilhelm Erobreren og hans sønner, Thomas af Becket, Lanfranc og Absalon, des- uden mange østerlandske noveller, facetUB og ganske enkelte æventyr {miwchen). Til lettelse for de forskere, der ikke kan benytte de islandske tekster, har Gering i andet bind (s. 1 — 252) leveret en dels ordret, dels forkortet gengivelse af alle for- tællingernes indhold, og med virksom bistand af Reinhold Kdhler i Weimar har han til hver enkelt fortælling føjet ligeså udførlige som indholdsrige og belærende oplysninger vedrørende deres op- rindelse og senere vandringer. Det er særdeles betydeligt arbejde, som her er præsteret, her er en fylde af nye og for det meste afsluttende undersøgelser, vedrørende saavel kendte som hidtil ukendte temaer, og vort kendskab til middelalderens legende- og sagnlitteratur er herved blevet udvidet på mange væsent- lige punkter. Jeg skal i det følgende henlede opmærksomheden på nogle af de interessanteste fortællinger; hertil må min opgave som anmelder væsentligt indskrænke sig, da jeg kun hist og her vil få lejlighed til at tilføje nye oplysninger om fortællingernes udbredelse.
Nr. XI. Frå Karlamagnusi, Indeholder en interessant redaktion af det i middelalderen almindelig udbredte sagn om Karl den Stores rejse .til Konstantinopel og Jerusalem (smig. Nyrop, Den oldfranske heltedigtning s. 122). Kilden til den islandske fortælling er Speculum historidle (XXIV, 1 — 3). Hvad der berettes om kongens hanske, at den bliver hængende i luften som båren af usynlige hænder, er et i mange middelalderlige legender forekommende træk. Hos os fortælles der jo således, at den hellige Andreas plejede at hænge sin hue og sine hansker på solens stråler; se nærmere herom E. Schebel, De danske helgene s. 164; L. Daae, Norges helgener s. 194, 202; Wolf, NiederUindische Sagen nr. 336; FedraJieimen 1882, nr. 26: „Segner frå Listeland".
Nr. XIV. Af Silvestro pdfa. Fortælling om Silvester II (999 — 1003), der sluttede forlig med djævelen og havde fået løfte om, at han ikke skulde dø, førend han havde sunget en messe i Jerusalem. Han mente derfor at have et langt liv for sig, men døde pludselig, da han engang havde sunget messe i Lateran- kirken, der også førte navn af Jerusalem. Dette sagn er ud- førligt behandlet af Liebrecht, Zur Volkskunde s. 47— 48; smig. Woycicki, Polnische Marchen s. 80; Germania XXV, 133; Jerusalems skomager (Kbhvn. 1828) s. 98.
Nr. XXVI. Fra Pvi er pukinn gjoråui dbåti. En mærkelig prototype for sagnet om „Broder Russ'', der jo er almindelig udbredt i det 16de og 17de århundrede, men hvis ældre kilder man hidtil ikke har kunnet efterspore. Foruden de af Gering anførte behandlinger af sagnet kan også henvises til Broder Hasses historie. 1555 Udgiven påny med en indledning af Chr. Bruun (Kbhvn. 1868).
Digitized by
Anm. af Hngo Gering, Itlendzk æventyri. 6^
Nr. XXXIV. Fra einum da/uåum matmi er kom Hl veidu. Som titlen angiver, drejer denne fortælling sig om en død mand, som et levende menneske i ungdommeligt overmod indbyder til et gæstebud. Den døde mand modtager indbydelsen og giver møde, men Qæmer sig roligt igen, efter at måltidet er forbi og bordsalmen sunget. Gering anfører kun én parallel til denne legende „Dødningen" (Jens Kamp, Danske foUceceventyr s. 170). Nær beslægtet bermed er dog sikkert også det islandske æventyr „Brudgommen og spøgelset'' (J6n Arnason, Islenzkar Jjådsogur og æfint^ I 8. 242; Carl Andersen, Islandske folkesagn I, s. 138) og en siciliansk folkesang „Lionziu", der er udgiven af Salomone- Marino (Leggende popolari. Palermo 1880. Nr. 26) og bandler om en mand, der på en kirkegård finder en bjæmeskal, som han med et spark indbyder til sit selskab (smig. Grober's Zeitschrift IV, 398). Disse forskellige redaktioner fortjener i bøj grad at blive gjorte til genstand for nærmere undersøgelse; jeg formoder, at vi i dem alle har udløbere fra det sagn, som blev dramatiseret af Tirso de Molina og derefter knyttet til navnet Don Juan.
Nr. XLII. Af einum greifa. To forskellige redaktioner af den bekendte legende, som fornylig er bleven udførligt be- handlet af Varnbagen^), og som hos os måske er bedst kendt gennem Rudolf Schmidts drama „den forvandlede konge''.
Nr. XLV. Af Marin/u fMmk, Legenden om den hellige Marina, der i mandsdragt opholdt sig som munk i et kloster. Dette sagn, der jo ogsaa er .knyttet under forskellige former til helgeninderne Pelagia, Eugenia og Theodora, foreligger dramatiseret i den oldfranske litteratur i „Miracle de Théodore" (Mirades de Nostre Dame p. p. G. Paris og U. Robert III, 67 f. f.).
Nr. XL VI. Af dauda husfreyju ok bonda. Fortællingen om datteren, der så sin moder i helvede og sin fader i himlen. £n gammel italiensk versjon er fornylig bleven udgiven af Ulrich {Bomania XIH, 41— 43).
Nr. XL VIII. Af spslumanni ok fjånda. Interessant side- stykke til Theophilus- og Faustlegendeme.
Nr. XLIX — LXXVI inderholder en temmelig fuldstændig oversættelse af „Disciplina clericalis" (af originalens 39 fortællinger findes her de 28). Der er her det mærkelige forhold, at denne oversættelse kun findes i a, et Stockholmer-håndskrift, der er skrevet i året 1690 af islænderen J6n Vigfusson, derimod findes den ikke i nogen af de ældre codices. Den indledes imidlertid af en fortale, der genfindes i B (14. årh.), og da man i dette hs. tillige finder en rød overskrift „Af Enoch" (begyndelsen til „DiBciplina") og endvidere i en meget fri genfortælling tre hi- storier, der sikkert stammer fra „Disciplina", drager dr. Gering den slutning, at den tabte del af B må have indeholdt en fiild-
^) Bvn mdischea Marchen auf seiner Wanderwig durch die asiaiiachen und europåischen Litteraturen. Berlin 1882.
Digitized by
64 Kr. Nyrop:
stændig gengivelse af hele Petrus Alfonsas' novellesamlmg i lige så fri genfortøUing som de tre bevarede historier. Senere, mener dr. G., er denne bearbejdelse falden i hænderne på en mand, der kendte originalteksten, og har foretmkket at levere en ordret over- sættelse istedetfor den frie omformning. Imod denne betragtnings- måde har Moltke Moe^) fremført adskillige berettigede indven- dinger, og jeg er med den sidstnævnte forfatter tilbøjelig til at antage, at den versjon af „Disciplina", der har stået i den nu forsvundne del af bs. B, i virkeligheden repræsenteres af J6n Vigfdssons afskrift, og at den altså ikke har været nogen fri genfortælling, men en ordret oversættelse; de tre omtalte historier i B skyldes rimeligvis mundtlige genfortællinger (af biskop J6n?).
Nr. LXXVII. Af Poliniano keisara. En bekendt historie, der også genfindes i en nærbeslægtet form i „Gesta Romanoram" (kap. 102), og som knytter sig til den i middelalderen alminde- lige overtro, at man kunde tilføje et menneske skade ved at forfærdige et billede af ham i voks og derefter mishandle det på forskellig måde; de sår, man tilføjede voksbilledet, mente man, overførtes på det pågældende menneske'). Denne tro går langt tilbage i tiden (smig. A. Graf, Boma ndla memoria cfe2 medio evo I, 202 — 203) og har spillet en stor rolle hele middelalderen igennem. Således træffer vi f. eks. i Frankrig i det 14de år- hundrede flere interessante processer imod folk, der er anklagede for at have forsøgt på envoutement^) , Denne overtro omtales også i „Mallens maleficarum*' (kap. 11 og 12), og endnu i det 17de århundrede har den kostet mange troldmænd livet; at den ikke er uddød endnu, kan ses af en interessant lille oplysning hos Kamp, Danske folkeminder nr. 1389*), hvortil Kohler henviser.
Nr. LXXVIII. Af dcmda ok kångssyni. Den ældste hidtil kendte europæiske versjon af det vidtudbredte æventyr om døden ved hovedgærdet, se Asbjørnsen, II, nr. 45; Grimm, E, M.
;?
ArUv f<yr nordisk filologi II, 180 ff.
En anden anvendelse af voksfigurer i middelalderen forekommer en gammel dansk folkevise „hustrn og mands moder**; se Grundt- vig, 2>. g. f II, 404; III, 858; Skattegraveren I, nr. 284, 486.
") Saledes kaldtes den formentlige forbrydelse; ordet er dannet af verbet ennouter^ (vlat. incuUaré)\ se nærmere Dacanffe, Littré og Ghérael, Dieiiownaire historiqw des insHtuUons de la Franee s. 856, 1183.
^) Frimurerne. Det mystiske halvmørke, hvormed frimurerne omgive sig, har gjort, at almuen i alle egne af landet lige til denne dag har antaget, at det at være frimurer og at forskrive sig til djævelen var et og det samme. — Forskrivelsen sker dog ikke til den onde selv, men til formanden for lavet. Denne stikker et hul på synderens finger, og med blodet tegner han et billede af ham på vægeen. Den, der forskriver sig, sværger derpå ikke at røbe hemmelig- hederne og lover ikke at ødsle alt for galt med penge. Hvis han siden bryder de indgåede forpligtelser, kan formanden straks se det, thi da vil billedet på væggen falme, og han behøver da kun at stikke et spyd i billedet for at dræbe den mensvome.
Digitized by
Anm. af Hu^o Gerinfr, Islendzk æventyri. 65
nr. 44. Til Kohlers henvisniDger^) skal jeg yderligere tilføje følgende; Germania XXV, 138 og Preludio V, 1881, s. 71 (bemærkninger af Prato).
Nr. LXXXI. Af meistara Pero ok hans leikum. Trold- manden, mester Perus, optræder også i Glamssaga; han er rime- ligvis ligesom hans kollegaer Basin, Malaquin og Maagis i den oldfranakc litteratur (se Nyrop, /. c. 70, 114, 115, 180—183) af orientalsk oprindelse. De tre historier, der fortælles om Perus i det islandske æ ventyr, fortjener i mange henseender vor opmærk- somhed. Til nr. 1 har Kohler føjet nogle oplysende bemærkninger, der imidlertid ikke fuldt ud tilfredsstiller os; hvis virkelig hi- storien er beslægtet med den anførte gamle tyske mestersang, hvad jeg nærer nogen tvivl om, må den også være beslægtet med det æventyr, som H. C. Andersen har benævnet „Fyrtøjet**, og af dette æventyr foreligger der såmange orientalske og occiden- talske versjoner, at en nøjagtig sammenligning af disse tekster måtte kunne opklare spørgsmålet. Nr. 3 er nær beslægtet med den Ilte novelle i „Conde Lucanor^; en orientalsk parallel fore- ligger i „Magieren Schachabeddin eller beviset for underværkers mulighed" {Palmeblade. Kbhvn. 1834. 8. 144) og Manna nr. 3 (Berlin 1846).
Nr. LXXXni. Af romverska ddranum. Fortællingen findes også på dansk, se Tang Kristensen, Jyske folkeminder VII, 230.
Nr. LXXXIY. Fra BaUpadio greifa. Det samme tema genfindes foruden de af Kohler anførte steder tillige hos Yinson, Le Folk-Ijore du pays hasque, Paris 1883. S. 10. Grundtvig, Danske folkeæventyr. Ny samling. S. 215. Kristensen, Jyske folkeminder III. nr. 458.
Nr. LXXXVII. Af einum meistara. Nærmere oplysninger om den indskudte fortælling om sønnernes skiveskydning efter faderens lig findes hos Gaster, lÅteratv/ra popula/rå romånå 8. 151 ff. og i Mystére du viel Testament p. p. Rothschild [et Picot] IV, cxv.
Nr. XCI. Af hdlfum vin. Nr. XCII. Her segir af oUum vin, Nr. XCIII. Fra datiska manni ok kerlingu. Disse tre æventyr indeholder frie genfortællinger af „Disciplina clericalis" og svarer til capitlerne 50, 51, 69 i den fuldstændige over- sættelse (originalens cap. 1, 2, 16)*
Efter anmærkningerne følger et udførligt, indholdsrigt glossar (s. 253 — 334), der omfatter alle de ord og vendinger, som ikke forekommer i Mobius' Altnordisches glossar; herefter følger en fortegnelse over personnavnene (s. 334 — 338) og stednavnene (s. 338—340). I et tillæg (340—392) har Gering derpå lade+,
^) Kohler fremhæver særlig, at det er den ældste af de hidtil kendte europæiske versjoner. Jeg har dog i mine papirer en bemærkning om, at æventyret findes behandlet i en fableau og en henvisning herom til Bevue poUtique et littéraire 1880, I; men dette tidskrift er mig i øjeblikket ikke tilgængehgt
Nord. tidtkr. f. filol. My raekke. VIL 5
Digitized by
66 Tb. Korsch:
aftrykke de latinske og engelske tekster, der ligger direkte til grund for flere af fortællingerne; her findes således uddrag af „Speculum historiale'*, af Martin fra Troppaus krønike, af Gaesa- rius af Heisterbach, af Robert Mannyng af Brunné {Handlyng synne\ af Petrus Alfonsus (kritisk tekst på grundlag af de to trykte udgaver) og af „Gesta Romanorum".
Jeg har endnu kun tilbage at bringe dr. Gering en tak for hans interessante og indholdsrige bog. Dens sproglige værdi — æventyrerne indeholder jo f. eks. en mængde sjældne og hidtil ubekendte ord — overtræffes langt af dens betydning for litteraturhistorien. Den giver et vigtigt bidrag til vor kundskab om novellen i middelalderen og forøger vort kendskab til kreds- løbet i verdenslitteraturen, idet den føjer et nyt led til den lange kæde af fortællinger, der fra Indien har udbredt sig til alle verdenshjørner. Den giver os tillige mange ny synspunkter vedrørende den nordiske traditionsforskning , og det er at ønske, at dr. Gering såsnart som muligt vil få leilighed til at udgive de gamle islandske fortællinger, der ikke har kunnet finde plads i nærværende samling.
Kbhvn. Januar 1885.
Kr. Nyrop.
ISECÆAAHNIKA HAPAMYØIA. Contes populaires grecs publiés
d'aprés les mannscrits du Dr. J.-G. de Hahn et annotés par
Jean Plo. Copenhague. A. F. Høst & fils. 1879. XI + 260 pp.
Anmelderen ønsker paa dette Sted kun at omtale nogle Enkeltheder i de Anmærkninger, hvormed Udgiveren ledsager denne vigtige og lærerige Bog^).
S. 1: „crwqp^ff? — (TOijprf?**. Fortællingens Sammenhæng (xal (TTQorsi 10 aovipga xal (péQvei xal to (pa^l) kunde vise, at der tales ikke om en Sofa, men om et Bord. /Og virkeligen betyder SO fra paa tyrkisk Bord. Jeg benytter denne Leilighed til at ud- trykke min Tvivl om Rigtigheden af Forfatterens Forhold til de tyrkiske Ord: kun sjelden betegner han dem som saadanne, for det meste nøies han med at gjengive dem ved de tilsvarende
') [I det russiske tidskrift „Russkij Vjæstnik" har Prof. Korsch givet en mere populær anmeldelse af afd. Prof. Pios bog, hvilken anden- steds kan ventes gengivet på dansk. De her meddelte bemærk- ninger, der af forf. selv ere skrevne på dansk, ere tænkte som en fortsættelse ai denne aDmeldelse. — Red.]
Digitized by
Anm. af Jean Pio, Contes popnlaires fjc^ecs. 07
græske Ord uden at omtale deres Oprindelse. For en Læser, Bom ikke kjender det tyrkiske Sprog, kan Undladelsen heraf have nbehagelige Følger; endnu for nylig have vi jo seet Ordet fiailfiov Abe (pers.-tyrk. maimun) udledt af det gamle fUfjKOy i For- bindelse med deraf uddragne fonetiske Slutninger. Ligesaa vilde det være ønskeligt, om der ved ethvert slavisk Laaneord havde været gjort opmærksom paa dets Oprindelse. Af slige Ord har jeg i Commentaren noteret mig følgende: S. 4 aiftja Sold — siiO'y S. 31 xAvTo-a (maaske xlioxrtaa?) en lang i den ene Ende krummet Stok — kljutsch eller hrjuk Krog; S. 85 ^xlå^n (i Texten n "piU^a) ^cerveau** (?) — glava Hoved; S. 183: xoTcr* Ben — kostj\ S. 228 vtBfinélrjg „fainéant" — debél tyk, fed.
S. 22: y, (iirKT* U,<n ^^ dixttOTf iQiov^ , Apostrofen kan her ikke betegne Udeladelsen af en Yocal, saaledes som i /ftT(7*;i^xi — tyrk. chadschilik (S. 54), thi hint lyder paa Tyrkisk (Arabisk) medschlis. Betegner ikke Apostrofen den tyrkiske Udtale sS vttr?
S. 52 (ikke 51, som det er trykt): „rr/nov (ital. di piu), encore davantage\ comp. p. 73*^. Etymologien kan vel være rigtig, men Sammenhængen paa begge Steder (52 : to hb^I a^tnriHe ninov, 73: o (tå^fBlQaq tb Btpneiaaa tb (pa^ai yrinov åvdkmo) peger snarere hen paa Betydningen ganske, fuldstændigt, aldeles.
S. 53: „tagjaga /iaQraga; fnÅqfiaQa est nn mot insignifiant, forme d'aprés Taqnaqa^, Det er øiensynlig rigtigt; men jeg vilde tilføie, at det ikke er en tilfældig Fordreielse af det foregaaende Ord, men en regelmæssig Dannelse efter tyrkiske Originaler, som gezmek mezmek at spadsere og fordrive sin Tid paa andre lignende Maader. Saaledes sige Armenierne gir mir^ Bøger og andre lignende eller tilhørende Sager, o. s. v., endogsaa naar de tale russisk. Ligesaa er dannet det i Caucasus udbredte Udtryk churdd'tnurdd Udrustning, £ffecter — dandsynligvis fra pers. churdan at spise. Ogsaa Russerne have et Ord schury-mury hemmelighedsfulde Forbindelser og Forstaaelser.
S. 68: yydfadexaQa '^ dfodexdda, oi avju^ovXoi rov ^aaiXitog*^, Jeg kjender denne Form ogsaa fra en trapezuntisk Vise hos Joannides, *IiTTogio xal .(natnnixri Tgane^ovvrog (^Ev K-noXsi 1870): ^E^o) wVtw (— nischan) ^a dol^fo tré, TO 'x tx (■" esch) ^ SadexaQU.
S. 73: „«/ xf/ daqnfla^^ano t. d.^, Ikkedestomindre er åx ikke det fordærvede anåy men den normale Forandring af åx (^ ix\ hvilket findes f. Ex. i Fortællingen om ApoUonius fra Tyras (hos Wagner, Garmina graeca medii aevi) v. 477, 493, 535 og 664. En anden Levning af Præpositionen ix eller é^ i Nygræsk er det trapezuntiske ag (foran Artiklen, ligesom åx)^ hvilket forholder sig til det gamle bøotiske, thessaliske, arkadiske og kyprifike ig (— ix, é^) som ax eller åx ^i^ ^*' Se min Under- søgelse „SpoBoby otnositeljnago podtschinenija^ (Maaderne for den relati viske Subordination) S. 89 Anm. m.
S. 81 : yfåno^Qdiåvg — åno(rneQr,g (ou ånoanéQag)^ dés le soir sammenlignes af Foi*fatteren med ånonoXXii,gy ano/a^o;'^:, ånoxaivov^ptg,
6*
Digitized by
68 ^h* KofBch: Anni. af J. Pio, Gontes pop grecs.
ånagx^i^i onoxaQdiag og ånofuag. Hvis dette er rigtigt, inaa Ordet skrives nno^^adi,g, hvad der dog synes at være imod Analogien, der snarere krævede *ano^QadBtag eller i det mindste åno^Qadeifig. Udtrykker derimod Forfatterens (eller Hahns) Orthografi virkelig Ordets Oprindelse, da vilde den dertil nærmest svarende Dannelse være onofuxgog fra Barndommen af, som Grækerne nn sige i Stedet for det ældre ånofux^o&w.
Ib. : ^naip^idagliæ, jouer^ — saaledes ellers naiyvidia^ij^ta, som er det sædvanlige?
S. 82: „finafinag, pére, papa^. Dette tyrkiske Ord (baba Fader) burde være forklaret allerede til S. 74.
S. 93: „in(fég, moyen?"^. Hvis dette er Ordeta Betydning,
— og der kan ingen Tvivl være om, at dette er Tilfældet (— gr. TQonog) — er dets rigtige Orthografi ritt^ég eller Tcra^g
— tyrk. (pers.) tscharé,
S. 97: „åfiéttf ^^ &^ , Denne Oversættelse er vistnok altfor svag. Det arabiske atnan (Fred, Ro, Sikkerhed, Naade) er et vore 'Soldater vel bekjendt Ord: saaledes raabe Tyrkerne og Tatarerne til de angribende Fjender, naar de ville undgaa Døden og lade sig tage tilfange. Her (o/iay ^m to Oeå, dh sJr* ida xmrivotg a&(f(onog mk.) er det omtrent enstydigt med akXolfiwov.
S. 113: „naoriUt (da latin postiUus), gåteau de tioces^, Sikkerlig ikke umiddelbart fra Latin, men opstaaet af det italienske pastéllo.
S. 154: „åv^nlvTog '^ anXvTog, ^noQog, tionlavé, ^a26 (Jeann., ^Jiafi. KQTft. p. 319). Comparez årrinQ6xonog «- å^QafifÅcnog. Scarlat., M^,**. Den samme Jeannarakis anfører der opi^ovlTjg -— „Sps^ ^ovXi^g, åixTfn^ ; desuden finder jeg i Weigels Ordbog ovrfpafrUjiy åyffp^aarog med nægtende Betydning.
S. 197: „De cette forme ancienne fiéjrag on emploie méme un génitif fi^^a^. Der er endnu et andet Exempel paa et Adjectiv flecteret efter 1* Declination, nemlig fiax(^ i Betydning af ^caX^, hvoraf Genitiven forekommer i det uanstændige Ordsprog:
7/ xoiUå (lå tiiV xoihd Tov fiax(^ xafLVu dovlata.
Herved er rigtignok at mærke, at dette Adjektiv i det anførte Exempel bruges som Substantiv; men /li'f'ag er paa Nygræsk heller ikke et sædvanligt Adjectiv og forekommer kun i visse Forbindelser, navnlig som en Titel.
S. 225: „xåaxeXa (du ture kassd?), inixrfieg, exprés*^. For- fatterens Formodning er ganske rigtig; kun bestaar Ordet af to Dele, af hvilke den anden er Postpositionen tZe — med: qagd ile eller, efter den virkelige Udtale, Jcdstylja (d. e. TcdsUilj-d) svarer fuldstændigt til det danske med Flid.
S. 230 : „axo^q>iiofiai — ;fTVfrw cr'io x8<paXi, 86 fmpper le ftOfit^ :
Panden eller Issen — MOQ(pi'f — xo^fVfpt]? Det er slet ikke umuligt.
Grækerne ved tilsvarende Leiligheder benytte en anden Ge-
Digitized by
Drachmann: Anm. af Flach, Qesch. der griech. Lyrik. 09
bærde end vi. Saaledes skalle, efter hvad der fortælles, Tyrkerne og Grækerne, i det mindste paa nogle Steder, oci^wbvbiv som i fordums Tid, d. e. kaste Hovedet tilbage, som Udtryk for Næg- telse eller Afslag.
S. 231: aiTTQwofjLog i Stedet for aarvyofiog forekommer ogsaa i Bjzantios' Komedie Ba^Xmfla.
I Texten S. 84 maa Spørgsmaalstegnet efter Ordene noibg nXaiBty noihq (nccfiornat være en Trykfeil: se MuUachs Grammatik S. 212, 2 og mit ovennævnte Skrift S. 25 Anm. 5.
Maatte disse Bemærkninger tjene som Vidnesbyrd om den Interesse, som Hr. Pio^ Bog vækker hos enhver Yen af det ^æske Sprog og dets Literatnrl
Moskva.
Th. Korsob.
Oeschichte der griecbisohen Lyrik nach den Qnellen dar- gestellt V. Dr. Ians Flach^ a. o. Professor an der Universitåt Tabingen. Tabingen. Fues. 1884. XX + 6 + 698 s.
Det foreliggende værk behandler den græske lyriks historie fra dens begyndelse til henimod år 400 f. Ghr., dog således, at Pindar er forbigået. Fremstillingen er helt igjennem udførlig, især for den ældste tids vedkommende, både kilderne og den nyere litteratur er gjennemgående anførte; i anmærkninger under texten gives jævnlig nærmere begrundelser af enkeltheder og kritik af andre forfatteres anskuelser; dog er denne sondring meUem fremstilling og forskning ikke strængt overholdt. Det hele er delt i to store afsnit; i det første gives, foruden en indledning om lyrikkens tidligste forudsætninger, de ikke-græske folks indflydelse og musikkens udvikling, en behandling af de for- skjellige digtarters historie i et tidsrum, som forf. selv angiver at være fra ca. 730 — 580, men hvor dog Alkaios, Sappho og Solon ikke er medtagne; det andet afsnit giver derpå i det hele de samme digtarters videre historie i samme orden indtil ud- gangen af den Peloponnesiske krig, men som sagt uden nogen udførlig behandling af Pindar.
Forf. siger i sin fortale (p. IV) nogle ord om den notoriske mangel på en brugbar Græsk litteraturhistorie. For så vidt hermed menes en håndbog, der kunde omfatte den hele litteratur, må man vel give ham ret; men hvad selve det felt angår, han har valgt sig, så må han dog tage konkurrencen op med arbeider som K. O. Mallers og Bernhardy 's. Det vildavære ubilligt at forlange af enhver nyere udførlig fremstilling af den Græske
Digitized by
70 A. B. Drachmann:
litteraturhistorie, at den som helhed skulde overtræflFe disse for- gjængere; roen man må dog vente, at den på visse områder repræsenterer et fremskridt fra det ældre. Dette synes nu forf, også at have følt; i alt fald søger han i sin fortale (p. IV ff.) at gjøre rede for, på hvilke punkter han mener at have ført forskningen videre. Disse punkter er i korthed følgende: for det første er musikkens udviklingsgang stadig taget i betragtning og dens betydning for lyrikken påvist; dernæst er de historiske forudsætninger, særlig den orientalske indflydelse, nøiere oplyste; for det tredis er chronologien behandlet med særlig omhu; og endelig er gjennemgående Hesychios Milesios's angivelser, således som de åndes samlede i forf.s udgave af resterne af denne bio- graphs ovofictioX6/ogj lagte til grund for behandlingen af det biographiske.
Hvad nu det første punkt, musikkens udvikling, angår, så skal jeg ikke indlade mig på at afgjøre, om forf. indenfor selve det musikhistoriske, som han behandler med ikke ringe vidt- løftighed, har fortjenester af forskningen; jeg savner dertil bl. a. også den specielle sagkundskab. Kun det skal jeg bemærke, at hans fremstilling af de herhen hørende spørgsmål ikke udmærker sig ved den klarhed og forståelighed, som man netop her kunde ønske; hans bog er jo dog ikke skrevet for musiktheoretikere, men for folk med almindelig philolpgisk dannelse. Heller ikke kan man uden betænkelighed følge ham i de resultater, han kommer til på enkelte punkter; særlig gjælder dette hans be- handling af den Phrygiske musiker Olympos, om hvem de gamle åbenbart havde meget uklare forestillinger, men af hvis levneds- løb og virksomhed Fl. giver et meget detailleret billede. Til at gå nærmere ind på enkeltheder i disse undersøgelser har jeg dog også af den grund følt mig mindre opfordret, at en stor del af dem kun står i meget fjærn forbindelse med den hovedopgave, forf. har sat sig; herhen regner jeg f. ex. afsnittene om fløite- spillets og strængespillets udvikling (p. 59 — 96), der under ingen omstændigheder behøvede at være så udførlige, selv om forf. havde ret i sin påstand, at fløitespillets udvikling i Phry- gien har været af største betydning for elegiens fremkomst. Selve denne påstand er mig imidlertid overordentlig tvivlsom. Da vi på den anden side her har et spørgsmål, der er af virkelig be- tydning for litteraturhistorien, så skal jeg gå lidt nærmere ind derpå.
Det Phrygiske fløitespils og Olympos's umiddelbare betyd- ninn for den Græske elegi søger Fl. deri, at Olympos har kom- poneret melodier for fløite i en sådan takt, at det elegiske versemål umiddelbart kunde underlægges dem. Han mener altså, at sådanne melodier først existerede uden text; dernæst benyttede digtere dem, idet de skrev text til dem; de første elegier var altså „komponerede^, d. v. s. hver tone dækkedes af en stavebe (p. 159 f.). Heraf sluttes videre ganske rigtig, at de tidligste
Digitized by
Anm. af H. Flach, Geschichte der griechisohen Lyrik. 71
elegier må have været korte; thi, siger han, større kompositioner med gjennemgående fløiteakkompagnement er faktisk umulige.
Nu er det jo imidlertid så uheldigt, at de ældste elegiske digtere, Eallinos og Tyrtaios, netop har skrevet sådanne elegier, der efter deres hele art og tone at dømme umulig kan have været „komponerede^, hvad forf. også meget rigtig bemærker (p. 160 ff.). Han har da kun tilbage at antage, at den første elegiske digter (og det må han erklære Eallinos for at være, da Olympos og han efter FL var omtrent samtidige) har Qæmet sig betydelig fra elegiens ældste form og på grund af den ræson- nerende charakter, han gav den, væsentlig har måttet vælge det rhapsodiake foredrag. Dog mener forf., at han så vel som de andre ældre og senere elegikere har beholdt det gjennemgående akkompagnement i digte af mindre omfang. (Om sådanne „mindre" digte af Kallinos er os rigtignok intet overleveret.)
Jeg tror hermed at have angivet hovedtrækkene af denne eiendommellge hypothese, som jeg anser for betegnende for forf.s hele methode. Ganske bortset fra det i og for sig mærkelige i, at en så speciel form som det elegiske distichon skal have exi- steret i den rene instrumentalmusik før end i poesien, så synes det mig værdt at lægge mærke til den forkerte fremgangsmåde ved hypothesens opstilling. Vi har to faste punkter: en betydelig Beform på det musikalske område, foregået i Phrygien og af de gamle tildels knyttet til navnet Olympos, og de opbevarede frag- menter af Kallinos og Tyrtaios. I og for sig synes der ikke at være anden forbindelse mellem disse to ting, end at de efter Fl.s ansættelse af Olympos synes at være nogenlunde samtidige, og at stederne for Olympos's virksomhed (Phrygien) og for Eallinos^s (Ephesus) er så temmelig i nærheden af hinanden; derimod findes der, som allerede nævnt, intet i de ældre elegikeres digte eller i beretningerne om dem, der peger hen på en særlig nær forbindelse med musikken, og intet i beretningerne om Olympos, der peger hen på et nært forhold til elegien ; thi bemærkningen hos Suidas 8. V. "Olvfinag (noifftfig fAskav xal ils'^ralani) afviser FL selv som be- roende på en misforståelse. Det er under disse forhold allerede en betænkelig sag at begynde med at opstille en så lidet be- grundet hypothese som den om Olympos's musikalske distichon; men denne fremgangsmåde bliver endnu mærkeligere, når man husker, at hjrpothesen egentlig slet ikke tilveiebringer nogen til- knytning til det andet faste punkt: den os foreliggende ældste elegi; tværtimod, hypothesen nødvendiggjør en ny, ligeså ube- grundet antagelse: tilværelsen af gamle, kortere, „komponerede^ elegier, om hvilke intet er overleveret. Denne byggen luftkasteller strider ganske sikkert mod sund methode.
Hypothesen om Ol.s distichon søger FL at støtte på en etymologi af ordet ela^og (p. 158). Han mener, at det er et fremmed ord og gjenfinder det i Armenisk, i nogle betegnelser for ulykke, klage o. 1. Selve afledningen ser just ikke over-
Digitized by
72 A. B. DrachTnann :
dreven plausibel ad (jélem ell. jegem ulykke, med nogle smn- sætninger og afledninger af denne stamme); men selv om den var rigtig, så ligger det da endon ingenlunde, som Fl. mener, klart for dagen, at Hellenerne har fået ordet %l^<iq gjennem den Phrygiske musik; heller ikke, at i denne hn bestemt, klagende melodi har ført det navn. Også dette vilde kun være en mulighed; at tale om „ evidens ** og „udelukkebe af enhver tvivl ^ i den slags sager, som Fl. gjør (p. 159), er lidet berettiget.
Også i overleveringen søger Fl. at ånde en støtte for sin antagelse; men dette forsøg falder næppe heldigere ud. I Plat. nBfjit flove. cap. 8 findes en efterretning om, at der var en gammel yåfjiog Kqadiaq, som (efter Hipponax's udsagn) Mimnerm skulde have foredraget på fløite (ovÅ^ø-oi). Dertil er føiet forklaringen: iv oLQxfi 7^9 ileYBia fiefAaXonoM/iftéya ol ailmdol jfiop — ord, som ikke synes at passe i denne forbindelse; thi efter den hele sammenhæng synes vofiog Kgadiaq at måtte have været auletisk, og Mimnerm betegnes heller ikke ellers som arhi^doqi men som avXfiiiq. Westphal har derfor med rimelighed flyttet den hele bemærkning, så at den kommer til at gjælde Sakadas. Men også uden hensyn hertil skulde man ikke tro, at disse ord kunde an- vendes på Olympos af en forfatter, der bestemt har fremhævet, at O. kun var aulet, at hans kompositioner ingen text havde (cfr. ovfr. p. 70). Og dog sker det, både pag. 137, hvor det hedder: „Von den komponirten elegischen Formen [des 01.] hat uns durch Zufall die Nachwelt nichts nåheres berichtet, . . •; wir wurden sie annehmen mussen, selbst wenn uns nicht eine zuftlllige Nachricht daruber erhalten wåre, welche sie ausdrficklich za be- zeichnen scheint**. Dertil noten: „Vgl. Plut. mus. 8 h agxfi /a^** o. 8. V. „Fur Plutarch aber (oder seine Quelle) steht iv å^xji dieser Auletik [sicl] stets Olympos,** — og pag. 159: „. . . Die Zeit vor diesem [den ovenfor pag. 70 omtalte] Uebergang in die Vokalmusik ist ausgezeichnet charakterisirt durch den Satz des Herakleides: iv åqxll 7^9^ o. s. v. Må man dog ikke her spørge, om auletik og aulodik er ét og det samme, siden de sådan blandes mellem hinanden? Og selv om Plutarch kunde have forvexlet de to ting, viser så ikke udtrykket ilvfw fiefieXonoififiiya ^ der dog kun kan betyde: elegiske digte med musikakkompagnement (cfr. de umiddelbart følgende bemærkninger om atdoden Sakadas, hvor ganske det samme udtryk bruges), at her virkelig er tænkt på sang og ikke på fløitespil alene? Jeg må tilstå, jeg forstår ikke det hele ræsonnement.
Dette vil forhåbentlig være nok til at vise, hvor lidet forf. er egnet til at behandle disse vanskelige og usikre forhold. Om end manglen både på methode og naturlig takt træder særlig skarpt frem i det anførte exempel, så er dog hele fremstillingen af musikkens forhold til poesien også i senere tider, hvor over- leveringen er klarere og fyldigere og den nære forbindelse mellem de to kunstarter hævet over enhver tvivl, lidet klar og oplysende.
Digitized by
Anm. af H, Flach, Geschichte der f^riechischen Lyrik. 73
Noget stort firemskridt tror jeg derfor ikke, rnrket på dette punkt repræsenterer.
Med påvieningen af da historiske forudsætninger og særlig af den orientalske indflydelse står det næppe bedre til; særlig indeholder afsnittet „Thrakisch-pierisches Lied*^ (p. 33 — 59) meget løst og uantageligt. Forf. tager her af den samling prooemier, der indleder den Hesiodeiske th^goni, anledning til at opkaste det spørgsmål, om der ikke hos Grækerne existerede en gammel knltuspoesi, svarende til Indernes, som den er os overleveret i Rig-Yeda, og efter at have besvaret dette spørgsmål bejaende, går han over til en undersøgelse af sporene af denne poesi. Medens i de Lilleasiatiske kolonier disse gamle religiøse digte tidlig skal være trådte i baggrunden, så at vi nu kun finde tarve- lige spor af dem i de Homeriske digte (hvorfor hymn. Hom. IX skal regnes til beviserne for sådanne offersanges ezistens også i Lilleasien, forstår jeg ikke), så skal de have holdt sig så meget des friskere i moderlandet, særlig i Delphi, og allermest i det Pieriske Thrakien, norden for Olymp. Thrakisk påvirkning finder nu forf. i høj grad i Hesiods theogoni (også, men her i alt fald sikkert med urette, i prooemierne dertil); derimod savnes den hos Homer. Dette bringer ham til at slutte, at den Thrakiske poesis blomstringstid har ligget mellem Homer og Hesiod; og som en personification for denne blomstring sætter han Orpheus, der på én gang skal repræsentere en Bacchisk, enthusiastisk og en Apollinsk, mere behersket sang og musik. Sådanne „Orphiske** digte mener forf. endog har foreligget så sent som ved Terpanders tid, der siges at have benyttet dem. — Kud på ét punkt i hele denne luftige bygning skal jeg henlede opmærksomheden, fordi det er af mere almindelig interesse. De Thrakere, her er tale om, må åbenbart ikke opfattes som Grækere, og det synes FL heller ikke at gjøre (p. 43 : das am spåtesten aus der asiatischen Heimath eingewanderte Volk der Thraker; p. 58 f. bemærkes, at de ældste Thraker var langt nærmere beslægtede med Hellenerne end de senere). Men i så fald bliver det meget vanskeligt at forstå, hvorledes man skal tænke sig en direkte påvirkning fra deres side på den Græske litteratur. Sproget var jo dog for- skjelligt; og i de dage studerede man ikke fremmede litteraturer. Hvorledes skal vi f. ex. tænke os de „Orphiske^ digte, der forelå Terpander, når de da skal have været ægte? Som oversættelser? Eller som skrevne i et for Grækere umiddelbart forståeligt sprog? Begge dele synes mig lige usandsynlige. At forf. ikke har haft rigtigt blik for denne vanskelighed, fremgaar af hans slutnings- ord p. 58: „Auch die Einfiihrung dieser Culte [Kotyto- og Bendisdyrkelsen] liefert den untruglichen Beweis, dass . . . die Griechen der klassischen Zeit . . . kein Bedenken getragen haben, thrakische Feste und Gebråuche zu adoptiren. Dann ist aber keine Veranlassung raehr, deren Einfluss auf die Litteratur zu
Digitized by
74 A.. B. Drachmann:
leagnen". Således kan man netop ikke rsBaonnere^). — Hvad den første del af hypothesen, om den oprindelig Græske eller fælles- Ariske religiøse digtning angår, så forstår jeg ikke, hvor* ledes man af rhapsodernes indledningssange, frie og rent litterære som de er, kan bringes til at tænke på en sådan gammel rituel poesi.
Heller ikke forsøgene på at se digterne og deres virksomhed mod den historiske baggrand er faldne synderlig heldigt ud. De indskrænker sig undertiden til en simpel opregning af be- givenheder fra den ydre historie (cf. f. ex. behandlingen af Theognis p. 396 ff.); hvor forf. søger at give et billede af mere kultur- historisk art, der forfalder han ofte til ensidighed og vilkårlighed; således i skildringen af livet ved fyrstehofiferne på Anakreons tid og i undersøgelsen om grundene til den monodiske lyriks under- gang (særlig p. 549).
Hvad behandlingen af det chronologiske angår, så bemærker forf. i sin fortale (p. VII), at han i reglen har kunnet blive stående ved Erwin Rohdes banebrydende undersøgelser. Disse er virkelig også gjennemgående benyttede; og om de end mere går ud på at finde grundene til de gamles angivelser og afvigel- serne mellem dem, end på objektivt at fastslå chronologiske resul- tater, så indeholder de dog så megen belæring og giver i så mange tilfælde fast grund under fødderne, hvor der før herskede usikkerhed, at forf. s stadige hensyntagen til dem ikke har kunnet andet end bære gode frugter for hans arbeide. Dog- går FL en hel del videre end Rohde med hensyn til den vægt, han lægger på Hesychios's (Suidas's) angivelser; hans overdrevne tiltro til denne biograph får ham endog til at sætte andre, langt pålide- ligere angivelser til side, som f. ex. når han nægter Mimnerms he- kjendtskab med Solon, der dog støtter sig på dennes fragment hos Diog. Laert. I, 60, fordi Suidas har sat Mimnerms oxfi^ til den 37te OL; og det skjønt denne ansættelse ellers intetsteds findes, og skjønt Suid. føier til, at andre gjorde Mimnerm til en samtidig af de 7 vise, hvilken angivelse Rohde (Rhein. Mus. XXXIII, 201) erklærer for den rigtige.
Yi kommer herved ind på det fjerde punkt: den stadige benyttelse af Hesychios. Forf. siger herom selv i sin fortale (p. VII), at nogle kritikere måske vil finde, at han hist og her har tillagt disse notitser for megen vægt. Men i stedet for en redegjørelse for dette forhold, hvilken ingenlunde vilde være overflødig, følger så et i en lidet værdig tone holdt angreb på visse „phrasenreiche und marktschreierische" philologer, hvorved der åbenbart sigtes til v. Wilamowitz-Moellendorf og hans skole.
^) Noffet ganske lignende er det, når Linossangen uden videre erklæres for at være „kommen til Grækerne fra orienten**, gjennem de Phrygisk-Thrakiake folkeslapr (p. 6 og 7). Det er her lige så lidt klart, hvorledes FL tæaker sig denne overførelse foregået.
Digitized by
Anm. af H. Flach, Geschichte der griechlBchen Lyrik. 75
Jeg tvivler dog på, at disse forf.s Q en der vil være de eneste, der vil ytre mistillid til hans fremgangsmådes rigtighed i denne sag. Jeg tror, de allerfleste vil finde, at der g] øres altfor meget af denne Byzantinske biograph, hvis værk ligger til gmnd for Snidas's litteraturhistoriske artikler, ^år f. ex. Hesychios's bemærk- ning om Tyrtaios: Aaxav ?/ Mdrt<noq skal brages til at fastslå som afgjort, at Tyrtaios stammede fra Milet, således at Lykurgs og Platons vidnesbyrd uden videre skydes til side, så må dette dog betegnes som en mærkelig brug af den historiske kritik. Der er ganske vist ingen grund til at nære særlig ti] lid til de Attiske forfatteres vidnesbyrd her, og man har vel med rette billiget Strabo.s kritik deraf (VIII, p. 362); men uden videre at sætte dem (og Strabos vidnesbyrd) til side for en ganske isoleret og nforklaret angivelse hos en Byzantinsk grammatiker, der skrev i det 6te eller 7de århundrede e. Ghr., det går dog næppe an. Når man så tilmed ser, hvilket skudsmål for flygtighed og upå- lidelighed denne samme Byzantiner får i £. Rohdes afhandlinger, og hvorledes hsn overbevises om »de groveste misforståelser og sjuskefeil i det chronologiske ^) , så bliver FLs blinde tillid tO ham næsten uforståelig. — Hvad forf. ellers (p. 181 ff.) anfører for at gjøre det sandsynligt, at Tyrtaios var fra de loniske kolo- nier, er særdeles lidet overbevisende: kun dér, siger han, blom- strede den gang en elegi, der kunde svare til Spartanernes hen- sigter — som om en digterisk begavelse, der var født i Attika eller Lakedæmon, behøvede andet end en blot formel kundskab om en sådan digtart for at frembringe noget selvstændigt deri. Og endelig, at han har nævnt Midas og Einyras som exempler på rige mennesker, det skal gjøre det lidet sandsynligt, at han var fra det Græske moderland! — Noget anderledes, men ikke stort bedre er det, når der til grund for levnedsbeskrivelsen af Olympos lægges Suidas's to artikler ^Olviinoq således, at der tages af den første, som egentlig handler om den rent mythiske, gamle Olympos, hvad der kan passe på den anden, senere, og med Plutarchs efterretninger om O. s kompositioner, medens det, der ikke passer, skydes ud. Før man kan bruge dette materiale 8åle*des, må det hele være bearbeidet således, som Rohde tildels har behandlet den chronologiske del deraf: man måtte finde kilderne til forvirringen og feiltagelserne, se dem i deres opståen. Cfr. herom Rohde i Rhein. Mus. XXXIII, p. 161 f.
Har vi således ikke set os i stand til at tillgende forf. synderlige fortjenester på de områder, hvor han selv har ment at kunne gjøre krav på anerkjendelse, så gjælder dette endnu mindre for de punkters vedkommende, om hvilke han tier. Allerede Hiller har i sin anmeldelse af Iste bind (Deutsche Litteraturzeit. IV, 23) gjort opmærksom på, at ordentlige angivelser om for-
1) Se f. ex. Rhein. Mus. XXXIII, p. 187, 189, 190, 192, 203 £., 206, 207 08V.
Digitized by
76 Drachmann: Anm. af Flach, Gesch. d. f^riech. Lyrik.
fatternes dialekt, deres stilling til det Homeriske sprog o. 1. næsten ganske savnes; og dette forhold er ikke blevet bedre i 2det bind. Det er et meget væsentligt punkt, der her er forsømt.
Jeg har hidtil næsten udelukkende dvælet ved områder, hvor den exakte methodiske forskning er den væsentligste fordring til forf. ; men også hele den mere æsthetiske side af værket, hvor der skulde vises overlegenhed over stoffet, takt og smag, for- tjener nogen omtale. Rigtignok er det efter mit skjøn den uheldigste del af det hele. Forf. synes på den ene side at have den ærgjerrighed at ville danne sig en selvstændig opfattelse af de digtere, han skriver om, og på den anden side ikke at be- sidde den aandelige bøjelighed og den energi, der hører til for at sætte sig ind i en svunden tids åndsliv og fælde en uhildet dom derover. Så meget er vist, at hans domme om personligheder som Anakreon, Stesichoros og Xenophanes bærer præg af en vil- kårlighed, der egentlig ikke kan undskyldes. I ganske særlig særlig grad har den Eleatiske skolee stifter vakt hans mishag; han taler om hans „sehr unpoetische Abstractionslust^ (og det i anledning af gjæstebudselegien, fr. 1 Bgk.), „voUst&ndige Qaei^ kdpfigkeit" (på grund af Xenophanes's kritik over beundringen af de Olympiske seiervindinger, fr. 2). Overfor Stesichoros er den affeiende tone endnu mærkeligere, da de få fragmenter, vi har af denne digter, er af den art, at der ud fra dem ikke kan fældes nogen begrundet dom om hans hele digterindividualitet. Fl. er meget vred over hans forandringer af mytherne og skriver hans store ry næsten udelukkende på de metriske og sproglige fortrins regning. Men hans hele behandling gjør langt mere indtryk af en løs, subjektiv kritik end af et alvorligt forsøg på at nå til en blot nogenlunde plausibel forklaring af det ingen- lunde let forståelige phænomen, der her foreligger.
Af en noget anden art er forkertheden i udtalelser som dem om Anakreon. Forf. giver den besynderlige fremstilling (p. 533), at Anakreons digte til skjønne drenges eller ynglinges pris egentlig var skrevne ud fra Polykrates's standpunkt, at han, for at smigre denne tyran, ligesom anstiller sig forelsket i dem; dette giver så anledning til nogle udfald mod hofdigtet^ i almindelighed, der ender med et peremptorisk : „Menschen mit Gharakter kdnnen solche Stellungen Uberhaupt nicht bekleiden." På lignende måde hedder det senere (p. 543): „Man kann sagen, dass bei ihm [Anakreon] jedes Gef&hl f&r etwas besseres und jeder sittliche Gedanke voUståndig vermisst wird^ o. s. v. Det er her, foruden de ud af luften grebne og ganske urimelige hypotheser, åbenbart hildethed og dogmatiseren, der skader forf.s omdømme og gjør hans betragtninger så godt som værdiløse. Men heller ikke hvor han ytrer sig anerlg endende, som overfor Tyrtaens og Sappho, gjør hans udtalelser indtryk af inderlighed eller betydeligked. ^
Digitized by
Drachmann: Ånm. af Schwickert, Eritiach^ezef^etischeErdrternngen. 77
Jeg véd helt vel, at et værk som det foreliggende alene på grund af sit omfang og det deri nedlagte arbeide kunde fortjene en mere indgående prøvelse, end jeg på disse blade bar været i stand til at underkaste det. Tiden har manglet mig til den nøiere undersøgelse i det enkelte, som det egentlig havde været min hensigt at foretage. Dog er jeg overbevist om, at nogen væsentlig ændring i den her givne opfattelse havde en sådan undersøgelse ikke medført; dertil er bogens feil og mangler alt- for iøinefaldende. Når derfor forf. i slutningen af fortalen til 2det bind (pag. F) ikke har generet sig for at udtale det håb, „dass dies von Begeisterung f&r das Griechenthum getragene, aber auf nflchterner Forscbung und ohne modemen Schwindel aufgebautes Buch mehr und mehr Yerebrer finden m6chte^, så tror jeg også, man er berettiget til at udtale den dom, at der skal ganske andre egenskaber til at skabe „Yerebrer^, end dem, Hr. Flach i dette arbeide har vist sig at besidde.
A. B. Draohnann.
Kritisch-exegetische Erorterungen zu Pindar von Prof. Dr. Jeh. Jos. Sehwtrkert. II. Trier 1884. 4^.
Dette lille skrift indeholder en række exegetiske bemærk- ninger til Pindars 4de og 5te Olympiske ode; ved siden deraf enkelte forslag til rettelse af texten. Hvad de sidste angår, så står to af dem i åbenbar modstrid mod metrum: 01. lY, 6 årefAoétraotg (for hdss.'s åpefi6e<r<rav) og Y, 2 OvXvfinlag for hdss.'s OvXvfAnitf, hvor -a forkortes foran den følg. vokal. Yed to andre er der alvorlige grammatiske betænkeligheder: 01. Y, 10 aeiQei fitt for åslSeir (åw (brugen af fiatå i bet. ^til^ er på dette sted vistnok meget betænkelig), og ibid. v. 16 tiv Så rvxéovxeg for bdsB.'s metrisk urigtige bv S^Bxovtsg (evrvxéca kan næppe adskilles ved troesis). Ibid. v. 12 indføres den tvivlsomme form IV (dat. af i) uden nogensomhelst nødvendighed {dg IV for oI<nv). Ende- lig rettes i v. 23 det aldeles klare: v^ievra d' eV rig ol^op oQdu til det kunstige og forskruede: vf^levra d^ el xvti* ol^og agdsi med forandring af interpunktionen i det følg. (komma efter ^la^xicuy).
Med exegesen er det ikke bedre bevendt. Hvor der gås ud over rene trivialiteter (som f. ex. 01. lY, 22: „év svteai jj^oÅMotcr^ -« in eherner rustung, snea, hier — * rtistzeug*^), opnås sædvanlig ikke andet end at erstatte Boeckh's og Dissens rigtige og natur- lige forklaringer med • kunstige og forkerte. Som et oplysende ezempel kan anføres forkl. til 01. lY, 11: ... åéxev . . . xåvda xtofiOftf. Vavftidog ifof} ixet oxiotv. ve ilnia ateqxtvd'd-aic JJitraJidi xvåog o^aai
Digitized by
78 Harald Høffding?:
(Tnevåei Kafiag'vqi, Her forklares først oj^sW: på vognen (således også tidligere lEominentatorer ; denne lokale genetiv er dog vist meget tvivlsom; de exempler, Schw. anfører, er næppe ret be- visende); og spørgsmålet: hvorfor sangen holder sit indtog i Jnppiters lund i Olympia på en vogn? besvares dermed, at Psaurois har travlt {<rnevdBi} med at hædre Kamarina. Hermann har, under tilslutning af Boeckh og Dissen, allerede rigtig for- klaret oxioiv som styret af det underforståede xaj^oc: sangen kommer til ære for P.s vogn (hvormed han har seiret). Snevdu er naturligvis «— studet; cfr. Herwerden Pindarica p. 10. — Og således næsten overalt.
Endnu kan blot bemærkes, at det ikke er passende, når man anfører håndskrifternes læsemåde på steder, man vil rette, da at gjøre det i følgende form (Schw. pag. III): [Pyth I, 28] wo von Herm Ty. Mommsen ir rig statt HEJ AIS gelesen wird nEJOI (»» nédoj) [sål. alle hdss. og udgg.], wåhrend doch usw. Og på samme måde overfuses Th. Bergk strax efter med et: durchaus unrichtig, fordi han Pind. fr. prosod. 69 (ligesom alle andre) læser vnB^qtlalog og ikke, som Schw. vil, vnegquMa.
A. B. Draohnam.
J. Aars I Sokrates, skildret gjennem Oversættelser af Platon, med Indledning og Anmærkninger. Eristiania. W. C. Fabri- tius. 1882.
Hensigten med denne smukt udstyrede og med et Billede af Sokrates (efter Sokrateshermen i Neapel) forsynede Bog er at give en Skildring af Sokrates's Karakter, som kunde være til- gængelig for alle dannede, og som tillige øste af selve Kilderne, eller rettere tjente som Indledning til Fordybelse i Platons egne Skildringer af Sokrates. Denne Plan fortjener al mulig Sympati. Der er gjort altfor lidet for at gøre den græske Oldtid til- gængelig for dem, der ikke kunne studere den i selve Kilderne. Selv deu studerende Ungdom trænger højlig til en saadan Hjælp, som Forfatteren her yder; thi det er kun saare lidet af den græske Litteratur, der læses i Skolerne, — saa lidet, at det er et fuldt berettiget Spørgsmaal, om den anvendte Tid og Kraft ogsaa staar i Forhold til Udbyttet. Særlig hvad Sokrates angaar, kan der sikkert ikke gjøres nok for at stille hans forunderlige, paa én Gang saa klare og saa gaadefulde Skikkelse frem for den almindelige Bevidsthed. Den Maade, hvorpaa han bevægede sig gennem sin Tids aandelige Modsætninger, hævdende Tankens Bet som den væsentlige Betingelse for Udfoldelsen af det sande per-
Digitized by
Ånm. af J. Aars, Sokrates. 79
Bonlige Liv, kan i maDge Henseender tjene til Forbillede i en Tid som vor, hvor Appel til Samvittigheden saa ofte anvendes som Skræmmemiddel over for den frie Forsken, og hvor paa den anden Side Tankefrihed ofte betragtes som uforenelig med Pietet. Rigtignok vil hans Skæbne tillige kunne tjene som tragisk Exempel paa, hvor hensynsløs Reaktionen kan optræde, naar den først er bleven vakt. Vi maa her vel vogte os for at kalke Profeternes Grave. Dette er en Bemærkning, som naturlig fremkaldes ved Forfatterens i Skildringen indskudte teologiske Henvisninger. Han sympatiserer med den antike Sokrates, men vilde neppe sympatisere med en moderne Sokrates. Alt hvnd Sokrates brød sit Hoved med i hele sit lange Liv, synps for Forfatteren at have fundet sin fulde Besvarelse i den kristelige Teologi. Hans Ytringer i denne Retning ville ikke undlade at vække adskillige af hans unge Læseres Kritik. £n moderne Discipel af Sokrates vil nemlig ganske simpelt svare Forfatteren paa hans Henvisning til Dogmerne, at han ikke har Tid til at tænke derpaa, da han har nok at gøre med at prøve sig selv, — ganske som Sokrates svarede Faidros, da denne spurgte, om han troede paa Myten om Oreityjas Bortførelse. Man kunde i det hele have ønsket at genfinde noget mere sokratisk Aand i den ellers smukke og fyldige Skildring. Der mangler faste Linier og skarpe Grænser, som meget vel kunne forenes med en populær Fremstilling. Det er, for at nævne et enkelt Exempel, en meget uklar Maade, hvorpaa Forfatteren stiller sig til det Spørgsmaal, om Sokrates hyldede Nytteprincipet eller ikke. Han indrømmer, at Sokrates, naar han nærmere skal bestemme, hvad det gode er, ofte sætter det ligt med det nyttige; „men,^ til- føjer han, „Grundtanken hos ham er dog [sic] den, at alt kommer an paa, hvad der er væsentlig nyttigt, altsaa ikke paa den ydre og timelige Lykke, men paa hvad der er til Gavn for Menneskets Sjæl og dets evige Bestemmelse^ (p. 63). Efter hvilken Logik hører det væsentlig nyttige ikke ind under Nytteprincipet? Det maa dog snarere høre derind end det uvæsentlig nyttige. — Udtrykket „Menneskets evige Bestemmelse ** er aldeles usokratisk, er ikke en Gang platonisk.
Oversættelserne viJle være særdeles velkomne for mange. Saa vidt jeg kan dømme, ere de heldige og nøjagtige, maaske undertiden for nøjagtige, for græsk-norske. Man skal ganske vist høre en græsk Tone klinge, men det er ikke det samme som at høre græske Vendinger og Konstruktioner. — Det havde maaske været mere fortjenstligt, om Forfatteren havde oversat nogle af de Dialoger, der hidtil ikke ere oversatte (f. Ex. Fai- dros); derved vilde han have udfyldt et virkeligt Hul. Dog maa det bemærkes, at den af Forfatteren givne Oversættelse af Apologien er den første gode Oversættelse af dette mærkelige evig unge Skrift.
Digitized by
80 O. Jespersen: Svar til hr. Å. Larsen.
Jeg tillader mig at benytte Lejligheden til at omtale, at TA. Ziegler i sit omtrent samtidig med det foreliggende udkomne Skrift „Geschichte der Ethik ** (Ister Theil) har søgt at godtgøre, at det er med Urette, at Aristip betragtes som en egentlig Dis- cipel af Sokrates. Allerede den hos Xenofon opbevarede Sam- tale mellem dem taler derimod. Derfor kan Aristip godt have lært meget af Sokrates.
Trods de fremførte Indvendinger bør Bogen modtages med Tak og vil sikkert være til Gavn og Olttde for mange.
Harald Høffdino
Srar til hr. A. LarscB.
Da hr. Larsen to gange i det forsvar, han har skrevet (i dette tidskr. YI s. 328 — 29) imod min anmeldelse af hans bog om engelsk udtale, har misforstået mine udtalelser, nødes jeg til med et par ord at se at berøve ham den tro, at han har gjort det af med mine udsættelser på hans skrift. — Jeg har ikke sagt, at hr. Westerns lydbetegnelse var let at lære og at huske, fordi den i det væsentlige var den samme som prof. Storms, eller at hr. L.s var uheldig, fordi den fjærnede sig derfra; til en udtalelse om det nævnte fortrin ved W.s betegnelse knyttede jeg blot (for deres skyld, som muligvis kendte Storms ikke aldeles ubekendte værk) oplysningen om de to lydskrifters lighed; derpå udtalte jeg, at hr. Larsens betegnelsesmåde derimod ikke var heldig, og for at retfærdiggøre denne dom anførte jeg så en del grunde, som hr. L. imidlertid aldeles ikke rører ved. — r For det andet har jeg ikke med en stavelse antydet, at det skulde være umuligt eller vanskeligt at udtale et lukket o foran et u, men blot sagt, at man på den måde næppe kan frembringe et engelsk w; hvor svært det end lader til at falde hr. Larsen at forstå dette, håber jeg dog, at de fleste kyndige vil give mig ret heri. — De øvrige bemærkninger, hr. L.s svar kunde give anledning til, skal jeg rolig lade ligge.
Kbhvn. i oktober 1884.
0. Jeaperten.
Digitized by
81
Om d«t græske Aorists Tidsbetydning i GOi]junGtiYiske Relatiy-, Tids- og Betmgelsessætninger/)
Af c. P. Chri8ten8en Sohmidt.
Som det vil være bekjendt, udkom der for lidt over et Aar siden af J. N. Madvigs græske Syntax i den tydske Bearbeidelse en 2den forbedret Udgave, som næsten umiddelbart efterfulgtes ogsaa af en Oversættelse paa Fransk. I Hovedsagen, og navnlig i hele Grundplanen og Anord- ningen, er denne nye Udgave ikke forandret, men derimod byder den i det Enkelte et ikke ringe Antal mindre, men for største Delen meget værdifulde Tilføininger, saa der er al Grund til at være den høitfortjente Forfatter taknemme- lig, fordi han endnu i sin fremrykkede Alder og under vanskelige Årbeidsvilkaar har vidst at finde Leilighed til ved Siden af andre betydelige Arbeider ogsaa at føre dette til Ende. Det kunde nu synes at være en egen Maade at vise sin Taknemmelighed paa, naar jeg her vil forsøge at reise ludvendinger mod een af de foretagne Forandringer, og det mod en Forandring, der maa betegnes som fremfor alle indgribende og, i Betragtning af, at den paa et saa vigtigt Punct først er foretagen nu, henved 40 Aar efter den første (danske) Udgave af Bogen , som øiensynlig modent overveiet, og man vil maaskee finde det noget dristigt af mig. Jeg veed imidlertid ikke nogen bedre Form at give min Tak, saa vist som det er den udmærkede Forfatter selv, der har lært mig bestandig fortrinsviis at raadspørge selve de sprog- lige Kjendsgjerninger og at prøve de forskjellige Opfattelser deraf først og fremmest paa Phænomenerne selv, og saa vist som Indvendinger i alt Fald vise, at jeg stadig er op-
') Meddeelt, paa ADinærkniDgerne og enkelte uvæsentlige Ændringer nær, i det philologiek-historiske Samfund d. 12. Febr. 1885. Nord. Ud»kr. f. filol. Ny række. VIL 6
Digitized by
82 Christenøen Schnfldt: Aorists Tidøbetydninfjr
mærksom paa Mesterens Ord og lader dem anspore mig til fortsatte Bestræbelser for at finde det Rette, og Dristig- heden maa da finde sit Forsvar i den gode Hensigt.
Den Forandring, jeg sigter til, er den, hvorved i § 128 (om Conjunctivs Tider) Aorist Conjunctiv er bleven fjernet fra den Plads, den i alle tidligere Udgaver har indtaget ved Siden af Imperativen som den ene af de to Modi, i hvilke Aorist udenfor Indicativ erkjendtes ikke at have nogensom- helst Fortidsbetydning, og rykket ind i Rækken af de Modi, som der tillægges en deelviis Fortidsbetydning, hvilken Række altsaa nu er kommen til at indbefatte baade Gonjunctiven, Optativen, Infinitiven og i Virkeligheden ogsaa Participiet; thi om end Forfatteren meget bestemt hævder Participiets gjennemgaaende Fortidsbetydning, kan han dog ikke und- gaae selv at statuere en Undtagelse med Hensyn til Parti- cipiet med mf. Jeg for mit Vedkommende — thi mit Syn særlig paa dette Forhold hænger naturligviis sammen med, at min Opfattelse af de græske Verbalformer i det Hele, som der jo foreligger ogsaa andre. Vidnesbyrd om, i Tider- nes Løb paa væsentlige Puncter er bleven noget afvigende fra min høitagtede Lærers — jeg kan nu, for strax paa Forhaand tydelig og bestemt at betegne mit eget Stand- punct i Sagen, slet ikke gaae ind paa en saadan deelviis Fortidsbetydning i den Forstand, hvori Madvig antager den, nemlig saaledes, at de paagjældende Former fra først af skulle være dannede med den dobbelte Bestemmelse at be- tegne deels Handlingen som forbigangen og deels Handlingen uden Tidsbestemthed ^) ; jeg kan kun tænke mig eet af to Alternativer, nemlig at de paagjældende Former, hvad der saa end kan være skeet med dem senere, i deres Tilblivel- ses Øieblik enten fik eller ikke fik Fortidsbetydning, og det forekommer mig, at der efter alle foreliggende Data er over-
*) Bemerkungen fiber einige Pancte der griechischen Wortfofirnngs- lehre S. SS: Wåhrend sich also ein idfim ohne alle andeutang der vergangenheit bildete, entstand ein Xafiiiv zngleich nm Ua{iov in dem indirecten berichte zu reprasentiren (l^i; Xa(i»iv) nnd am bloss den begrifT des verbums als einzelne nnd momentane hand- lung gedacht auszudriicken {fiovlofiai lafieTv neben /f. Xa/ipdvttv).
Digitized by
i conjunctiviske Relativ-, Tids- og Betingelsessætninger. 83
veiende Sandsynlighed for, at de ikke fik den^). Indirecte og middelbart erkjender jeg, at Aorist Optativ i declarative Gjeostandssætninger og afhængige Spørgesætninger om det Factiske ved Yttrings-, Menings- og Kundskabsverber og Aorist Infinitiv i samme Forbindelse virkelig gjennemgaaende har faaet en Art Fortidsbetydning, men kun ad reent nega- tiv Vei, idet Fremtiden her betegnedes ved de netop dertil dannede og conseqvent anvendte Futurumsformer, og det Samtidige ved den Slags Verber i Regelen kun kunde fast- holdes som saadant ved at sees i Præsensform, saa at der for Aorist væsentlig kun blev netop Fortiden tilbage*), hvor- imod Aorist Participium (uden av) vel er udelukket fra at
^) Her kan jeg kun i al Korthed minde om følgende bestemmende Momenter: 1) Aoriststammen i sig selv indeholder i ingen Form noget Element, hvori man knnde see en utvivlsom Fortidsbetegnelse, og er i sine to meest primaire Former identisk med selve den rene Verbalstamme. 2) Selv om Aorist Indicativ har været dannet nok saa længe forud for de øvrige Modi og dannet udelukkende i den historiske Tids Form, kan Fortidsforestillingen heller ikke antages ad den Vei at have amalgameret sig med Aoriststammen; thi i Hovedsætningen, hvor vi maae søge den ældste og oprindeligste Brug, har ingen personlig Aoristmodus undtagen Indicativ For- tidsbetydning (eller rettere overhovedet Tidsbetydning). S) Aorist Infinitiv og Participium ere rene Nominaldannelser og medføre som saadanne ingen Tidsforestilling, der ikke allerede ligger i Stammen.
') Dog ligger der, naar det Lys. II, 89 hedder »] nov åia tiv naqovta
(pofim noKXa fi'kv vit'i^riaav lérlv éiv ovx ildor. ftoXXa (f dxovaat dtv ovx
ijKovaav, imellem Infinitiverne og Hovedverbet ikke mere end det forsvindende Minimum af Tid, der skiller Sandseindtrykket fra Forestillingen derom, og i den ureflecterede Anskuelse vare de vist for Grækerne lige saa samtidige, som de ere det for os, naar vi sige „de troede at see og at høre". Hyppigere bruges paa denne Maade åoxtiv, saaledes — foruden de talrige Steder, hvor der er Tale om Drømmesyner — Soph. El. 78, Oed, R. 729, Xen. Anab. IV, 5, 4, Cyr. VIII, 3, 14, Oec. 8, 11, Apol. 23, Plat. Phæd. 62 £, Prot. 315 E (sml. det ganske lignende Tidsforhold mellem et Sandsningsverbum og det tilhørende Participium, f. Ex. YQ^^"^*og axovaai Arist. Nub. 963, naQaxuipar ideir Thesm. 799 O. 1.). Endog om det absolut Samtidige synes Aorist Infinitiv ved doxtiv mig at Btaae Eur. Iph. Taur. 785 og Panyas. Stob. flor. XVIII, 22 v. 9, hist om en reent momentan Handling, ber om et heelt Menneske- liv seet under Eet (sml. den anden Anmærkning herefter).
6*
Digitized by
84 ChristeDBen Schmidt: Åorists Tidsbetydning
brages om det Fremtidige, som man ogsaa her har Partici- pium Futurum til at betegne, men derimod — indenfor de ved selve Aoristformen givne Grændser — lige saa vel kan bruges og i stor Udstrækning er brugt om det med Hovedverbet Samtidige, ja enkeltviis endog om det Efter- - følgende, som om det Forbigangne. Jeg kan efter mine Iagt- tagelser ikke andet end i alt Væsentligt dele den navnlig af G. Gurtius forfegtede Opfattelse, efter hvilken de græske Tempusformer udenfor Indicativ — med Undtagelse af Fu- turum — overhovedet slet ikke indeholde nogen egentlig direct Tidsbetegnelse, men blot betegne, hvad han kalder „Tidsarten^, Andre have kaldt „Udviklingsstadiet*", og hvad jeg vilde kalde Handlingens Anskuelses- eller Fremtrædelses- form, nemlig Præsens Handlingen seet — for at tale med Syntaxens Fader Apollonios Dyskolos *) — i naqmafnq, d. v. s. i Udstrækningens Form, som fprtsat og fremskridende Hand- ling, som gaaende for sig, Perfectum Handlingen seet i Af- sluttethedens Form, som færdigt Resultat, som foreliggende i sine Virkninger, og Aorist Handlingen seet, som Apollonios siger, i ovyreifirW*^, d. V. 8. i selve Fuldbyrdelsens Form, alt- saa Handlingen i sig selv, Handlingen som saadan, derfor baade i sin Enkelthed og Særskilthed og i sin Sammen- hørighed og Fuldstændighed, Handlingen seet under Eet fra dens Begyndelse til dens Ende som een, som heel, som sam- let Handling*). Jeg antager, at overalt, hvor man har villet see Fortidsbetydning i Aoristformer udenfor Indicativ, beroer dette paa, at man har forvexlet denne Anskuelse af Handlingen i Fuldbyrdelsens Form, som fuldbyrdet i sig selv, med Anskuelsen af Handlipgen i Forbigangenhedens Form, som fuldbyrdet i Tiden, en Forvexling, som frem-
*) S. f. Ex. de constr. I, 86 (p. 70, 24 fif. Bekker).
') HandliDgens „Moxnentanitet", „Pnnctualitet'', eller hvad man nu har kaldt det, udgjør in^i^en nødvendig Side af Aoristfonnens Betydning. Hvad enten der er Tale om Gnisten, der springer af en Flintesteen, eller om Tartessiemes Konge Argonthonios, der herskede i 80 Aar og levede i 120 (Herod. I, 16S), kan der om Handlingen brages Aorist, for saa vidt den sees som een enkelt samlet Handling.
Digitized by
i conjanctiviske Relativ-f Tids- og Betingelsesaætainger. 85
træder i sin meest slaaende Form, naar 6. Bernhardy, der sætter Aoristets eiendommelige Betydning i den absolute Forbigangenhed, troer at finde den af Aoristets personlige Modi, der næstefter Indicativen skarpest har bevaret denne Betydning, i Imperativen, der aldrig kan angaae Fortiden*), men som forøvrigt maa indrømmes at ligge meget nær, da en Handling, der er seet under Eet i sin Heelhed, derved efter Sagens Natur er saa godt som udelukket fra at sees som nærværende ^), hvorved altsaa udenfor Fremtidens Sphære Aoristformerne faae et vist Skin af temporal Modsætning til Præsensformerne ^), og da Aoristet jo i overordentlig stor Udstrækning, og i Indicativ bestandig, er brugt netop om Handlinger, der ogsaa maae tænkes som fuldbyrdede i Tiden, som virkelig forbigangne, hvad der imidlertid i Indicativ er betegnet ved særlige Midler og udenfor Indicativ slet ikke er betegnet. At saadanne Verbalformer uden temporal Be- tydning virkelig vare i Stand til at gjøre Fyldest, troer jeg ikke vil kunne benegtes, naar der sees hen til den Lethed, hvormed vi formaae at opfatte og gjøre 'Rede for Tids- forholdet ogsaa i et Verbalsubstantiv, som jo i Forening med sin Subjectsgenitiv netop repræsenterer Indholdet af en Sætning uden Tidsbestemthed, eller særlig paa Dansk i det passive Participium, som jo i sin eneste Form maa gjøre Gavn for hele tre græske, blot ved Hjælp af Forbindelsen og Sammenhængen i Forening med Forskjellen mellem den enkelte samlede og den vedvarende eller gjentagne Handling, skjøndt vi her ikke engang have denne grammatisk betegnet, men maae see den enten af selve Ordet som Ord eller lige- ledes af Sammenhængen. Naar man siger „jeg beklager
*) WissenBchaftliche Syntax der griechischen Sprache S. 383.
^ Om der af Aoriststammen nogensinde har været dannet Indicativ ogsaa i Hovedtidsfonn, vil vel aldrig med Sikkerhed kunne afgjøres; i 912/it (s. G. Cartias, das Verbum der griechischen Sprache I S. 142) kunde man uden væsentlige Hindringer enten fra Formens eller fra Brugens Side see et enkelt særlig seiglivet eller i det Hele exceptionelt Exemplar af en saadan Dannelse (}itpii<ra er jo først en senere Udvæxt).
*) Sml. Chr. Cavallin, Grekisk Syntax § 146 A.
Digitized by
S6 Chrisiensen Schmidt: Aorists Tidsbetydning
hans Uheld", veed Enhver, at Manden har havt et Uheld, og naar man siger, Jeg ønsker ikke hans Undergang'', tænker Enhver sig Undergangen som endnu kun fore- staaende; det er givet ved Forbindelsen. Siges der „hans Sygdom vækker Bekymring overalt", da forstaaer man straz, at Sygdommen er nærværende, siges der derimod „hans Død vækker Sorg overalt", da veed man, at Døden er indtråadt; og hvoraf veed man det? kun af selve Sub- stantiverne, kun af, at Sygdom er noget Vedvarende, men Døden en samlet Begivenhed. Men hedder det saa endelig „hans Død indtraf netop i det beleilige Øieblik*', da see vi den samme samlede Begivenhed som samtidig med den ligeledes samlede Handling, der betegnes ved Verbet, lige- som paa Græsk i hvxe d^avm og lignende Forbindelser. Men hverken „Uheld", „Undergang", „Sygdom" eller „Død" inde- holder nogensomhelst Tidsbetegnelse , men de betegne blot Begivenheden eller Tilstanden som saadan. Og ligesaa ved det passive Participium. Naar der siges „ramt af et fjendt- ligt Spyd holdt han endnu længe Stand i Kampen (maatte han tilsidst trække sig tilbage til sit Telt)", da opfatte vi strax „ramt" som førtidigt, siges der derimod „agtet og elsket af Alle levede han endnu en lang Række af Åar (døde han tilsidst i en høi Alder)", da opfatte vi „agtet og elsket" som samtidigt, ikke paa Grund af nogen i Participiets Former betegnet Tidsforskjel — thi Formen er ganske den samme — , men udelukkende fordi „ramt" ud- trykker en enkelt samlet Handling, „agtet og elsket" der- imod en vedvarende og fortsat. Men siger saa en Digter „brat slukt i Nattens Mulm forsvandt nu Stjernens Glands", da see vi ogsaa den samlede Handling „slukt" som samtidig med Ho ved verbets ligeledes samlede Handling. Denne Handlingens Gharakteer som samlet eller som ved- varende Handling sees selvfølgelig heller ikke af nogen For- skjel mellem Formerne — thi en saadan existerer ikke — , men kun af selve de enkelte Verber som saadanne, og ikke engang altid det; men selv ved absolut Gongruents baade i Ord og i Form ere vi alligevel i Stand til at gjøre For- skjellen, og at gjøre den ogsaa i personlige Verbalformer,
Digitized by
i conjtmotiviske Relativ-, Tids- og BetingelseBsætninger. 87
blot ved Hjælp af Forbindelsen alene. Siges der f. Ex. „han følte sig i de Dage ganske forladt^, da skjønner En- hver, at „følte'' her er brugt om en chronisk Sindsstem- ning, medens Participiet „forladt'' er brugt om en dermed samtidig af forbigangne Begivenheder resulteret Tilstand — paa Græsk Perfectum Participium ved Hovedverbam i Im- perfectnm — , siges der derimod „saae du? han følte sig øiensynlig truffen", da skjønner man lige saa let, at det samme „følte" er brugt om en acut Fornemmelse og Parti- cipiet „truffen" om en dermed, for at tage det meget nøi- agtigt, relativ samtidig samlet Indvirkning — paa Græsk Aorist Participium ved Hovedverbum i Aorist — . I Regelen sees et Participium, der udtrykker en fortsat og vedvarende Handling, som samtidigt, et Participium, der udtrykker en enkelt samlet Handling, som førtidigt, men hvor Hoved- verbet selv er af samme Art, kan ogsaa et saadant Parti- cipium sees som samtidigt; ellers maa den enkelte samlede Handling i Participialform for at opfattes som samtidig være seet iterativt og paa den Maade paratatisk, f. Ex. „skjøndt atter og atter ramt af Qendtlige Spyd, vedblev han at forsvare sig til det Yderste", hvorimod stundom i Medfør af Forbindelsen en vedvarende Handling ogsaa kan opfattes som forbigangen, f. Ex. „længe haanet og spottet fandt han tilsidst fortjent Anerkjendelse" , eller en samlet Handling som efterfølgende, som jeg f. Ex. for nylig i en Dagblads- feuilleton læste følgende Sætning: „Efterat han saaledes havde slæbt sig gjennem tre eller fire Aar, døde den anden Søster, nogle Maaneder senere fulgt af den tredie". Paa samme Maade antager jeg da — thi i enhver af disse Sæt- ninger har et græsk Sprogphænomen sit Analogon — , at ogsaa Grækerne have opfattet Tidsforholdet i alle Verbal- former udenfor Indicativ, for saa vidt ikke en særlig Trang til Betegnelse af den specielle Tid havde skabt særlige Midler dertil (i Futurum Optativ, Infinitiv og Participium), blot ved Hjælp af Forbindelsen og Sammenhængen i For- ening med den i deres Sprog ved selve Tempusstammemes Form betegnede Forskjel mellem den samlede og den ved- varende Handling.
Digitized by
88 Christensen Schmidt: Aorists Tidsbetydntng
«
Saameget har jeg troet at burde forudskikke til Rede- gjørelse for min egen Opfattelse af Forholdet , da jeg for- øvrigt gjerne vilde søge at holde min Fremstilling af de sproglige Ejendsgjeminger ligesaa objectiv og forudsætnings- løs, som jeg har bestræbt mig for at holde mig ved selve Undersøgelsen af dem. Mit Apparat af Exempler vil komme til at bære et vist Præg af min tilfældige Læsning i den Tid, der er forløben, siden Bogen udkom — thi jeg havde aldrig troet at skulle faae Brug for Steder særlig til at be- vise, at Aorist Gonjunctiv i nogen Slags Sætning ikke havde Fortidsbetydning — , men nogenlunde tilstrækkeligt, haaber jeg, det i Hovedsagen dog vil vise sig at være.
Medens altsaa i de tidligere Udgaver ved Siden af Imperativen ogsaa Conjunctiven var beskreven som den ene af de to Modi, i hvilke Aoristformen „aldeles ikke betegner den forbigangne Tid*', gjælder dette efter § 128 i den nye- ste Udgave kun om Aorist Gonjunctiv i Opfordringer, i Spørgsmaal og i Hensigts- og Gjenstandssætninger,- medens den i Betingelsessætninger med iéey, ved relative Ord med av og ved TidsGonjunctioner med w siges at „betegne Handlingen eller Tilstanden som gaaende forud*^, hvad der da naturligviis ogsaa i § 134 medfører en Tilføining om, at Aoristformen i de tilsvarende optativiske Sætninger ligeledes „antyder den forudgaaende Handling", og i Overeensstemmelse dermed hedder det i Noten under Tex- ten til § 111, at Aorist, ligesom i Indicativ, saaledes ogsaa i visse Arter bl. A. af Gonjunctivsætninger har „Betydning af den forbigangne Tid". Skal nu denne forandrede Op- fattelse af Aorist Goujunctivs Tidsbetydning i Relativ-, Tids- og Betingelsessætninger med w kunne accepteres, da maa det, bortsect fra Spørgsmaalet om, hvorfra Aoristformen her ligesom overhovedet udenfor Indicativ skulde have faaet denne Betydning — thi Udtrykkene kunne kun forstaaes sensu strictiori om en Betydning, der er betegnet ved For- men som saadan — , dog vel i alt Fald kunne betragtes som givet, at disse Sætningers Indhold faet i sk overalt gaaer forud for Hovedsætningens. Om denne Omstændighed, dens Rigtighed forudsat, alene er tilstrækkelig til at begrunde
Digitized by
i conjanctiviske Relativ-, Tids- og BetingelsesBætninger. 89
Antagelse af Præteritums Betydning for Aorist Conjunctiv i disse Sætninger, kan der vel endda være Tvivl om. Thi at en Form bruges under visse givne Forhold, berettiger i sig selv endnu ikke til at antage, at Formen betegner disse Forhold; Sproget kan jo ogsaa lade Forhold ube- tegnede. Naar f. Ex. Aorist Indicativ i Tidssætninger med iTiBl, ineidi, og ag ved et Hovedverbum af Fortid bruges om Handlinger, der gaae forud for Hovedsætningens, og om hvilke vi paa Dansk i Regelen bruge Plusqvamperfectum, berettiger dette ikke til at tillægge Aorist Indicativ Evne til foruden Fortiden ogsaa at betegne Førfortiden, og i Syn- taxens § 114 b lader Madvig ogsaa i hine Sætninger Tids- forholdet være betegnet ved Conjunctionerne og siger i den tilsvarende Paragraph i den latinske Grammatik (§ 338 b), uden Tvivl fuldkommen cornect, at „begge Handlinger blot Ugefrem betegnes som forbigangne, uden at deres indbyrdes Forhold tilkjendegives i Verbet". Her derimod, hvor vi paa Dansk i Regelen ikke betegne Tidsforholdet, men for det Meste sætte Præsens, skal Aorist Conjunctiv virkelig have Fortidsbetydning. Man kunde vel have Lov til ikke at finde det nødvendigt, og Madvig selv maa jo længe have antaget det Modsatte; men dette Spørgsmaal kræver i ethvert Til- fælde først Besvarelse, for saa vidt det virkelig stadfæster sig, at Formen factisk her overalt er brugt om det, der gaaer forud, og jeg skal derfor her ikke gaae nærmere ind derpaa. Heller ikke skal jeg opholde mig videre ved de forskjellige Anomalier, der fremkomme ved, at der her til- lægges Aorist Conjunctiv en Tidsbetydning , som ikke til- lægges andre Aoristmodi i Forbindelser, hvor de staae i ganske det samme Tidsforhold, saaledes Aorist Optativ i hjpothetiske Betingelsessætninger, f. Ex., for dog at antyde Forholdet ved en enkelt Sammenstilling, ti di^j av (sS^oig), si nv&oio Arist. Nub. 154, hvor nv&oio ikke skal have Fortids- betydning, medens derimod, naar det hedder ti dtfta WC««^, V nv&7j (Pherecrat. com. fr. 1 06 v. 22) *), nv&ji skal have For*
O Fragmenter af Komikerne ere citerede efter Meinekes mindre Udgave.
Digitized by
90 Christensen Schmidt: Aorists Tids betydning
tidsbetydning, eller Aorist Infinitiv ved ^r^tV, som dog kan forekomme ogsaa, hvor n^lv ^ med Gonjonctiv er det Al- mindelige^), eller endelig Aorist Infinitiv ved almindelige charakteriserende Udsagn, hvor der jo i samme Betydning ogsaa kan staae o^ av med Conjunctiv, som i det § 195 b
anførte Sted Thue. VI, 14 {vofåit^e rb xalag agJiai TOVT* étvaiy og av T//y nttTQidtt aKpekriatj cSc nlst<na T; éxuy eivai fAfidåv ^^onprjf)^ hvor
Relativsætningen og av æq>8Xr,(Tr] rj ^Xayfjj dog ikke staaer i noget andet Tidsforhold, end Infinitiverne wpeltjaai og |?ildh^a» ogsaa vilde staae i, og end Infinitiven a^iai virkelig staaer i ^), lige- som der jo ogsaa her i visse Tilfælde (hvor der er Tale om en Handlings Følge eller Nytte), og ligeledes som Æqvivalent for en Betingelssætning saavel i optativisk som i conjunctivisk Form^ kan staae Aorist Participium, som Madvig meget bestemt tillægger Fortidsbetydning. Men jeg skal strax gaae til Hovedsagen: er Aorist Conjunctiv i Re- lativ-, Tids- og Betingelsessætninger med av virkelig overalt brugt om det, der „gaaer forud"?
Det maa da nu strax fra først af uden Betænkning ind- rømmes, at i det Hele og Store forholder det sig virkelig saaledes, og det ligger jo, nærmere beseet, i Sagens Natur. Hvad Relativsætningerne af denne Form angaaer, da høre de, naar vi see bort fra det homeriske Sprog, netop til dexi Glasse af Relativsætninger, som man i nyere Skrifter efter B. Delbriicks £xempel kan finde betegnede som prioriske Relativsætninger (K. W. Kriiger kalder dem hypothetiske), d. V. s. saadanne, hvis Indhold danner Forudsætningen for Hovedsætningens, og det Samme gjælder ogsaa om Be- tingelsessætningerne; men Forudsætningen maa jo, logisk
*) F. Er. Eur. Med. 94, Herc. far. 60B, Ariat. Pac. 307, Herod. I, 165, 2, Thue. V, 10, 8, VH, 50, 4, Plat. R. publ. 501 A. Omvendt GoDJunctiv istedenfor sædvanligere Infinitiv Enr. Or. 1218, Herod. VII, 10, 7.
*) Eller er, for ogsaa her at sammenstille bestemte givne Ezemplery Tidsforholdet et andet, naar det Lys. VII, 21 hedder otAft/uAKv aiitiv rjyovfitiv av tivat /noi aatij^Cat rj ah jtnaai^ end naar der I, 6 staaer
xu TtiTtQaYfiéva? eller er Tidsforholdet forskjelligt for to ivctvx^oat og for otav ttg anotvxit Æsch. III, 88?
Digitized by
i conjanctiviske Relativ-, Tids- og BetingelsessætniDger. 91
seet, altid være given forud for Hoyedsætningen, og for saa vidt der er en real Nexus imellem dem (men rigtignok ogsaa kun for daa vidt), maa den ogsaa i Tiden gaae forud eller kan i alt Fald ikke falde bagefter den. Den kan falde samtidig dermed; men da der om det Samtidige nærmest tør ventes Præsens, bliver Aorist ganske naturligt den regel- mæssige Form, hvor Bisætningens Handling i sin Heelhed falder forud for Hovedsætningens. Tidsforholdet kan efter vor Opfattelse være snart af større, snart af mindre Betyd- ning; undertiden føle vi Nødvendigheden af at betegne det paa Dansk (ved Perfectum), som naar Æschylos Årist. Ran.
1431 siger: ov xQV ^^ovrog (Txvfivoy iv nolai TQ8(pBiVj tp^ d imgoupfi
Ti«;, Toig TQonoig vn7]Q9jsiv, men i Regelen sætte vi Præsens. Ogsaa paa Græsk sættes der, som Madvig bemærker, stundom Præsens selv om det Forudgaaende, men paa Dansk er dette som sagt det Almindelige; imidlertid er det jo i sig selv meget tænkeligt, at Grækerne kunne have følt en stærkere Trang end vi til at fremhæve Tidsforholdet, om der end gaves Tilfælde, hvor det ogsaa i deres Øine var mindre magtpaaliggende. Hvad endelig Tidssætningerne angaaer, da følger jo her Tidsforholdet af sig selv, hvor Conjunc- tionen netop betyder „efterat", og for saa vidt som Con- janctionen efter sin Natur kan indlede Sætninger baade af samtidigt og af førtidigt Indhold, vil der jo atter her om det Samtidige kunne ventes Præsens, hvad der da naturlig- viis ogsaa er Tilfældet, hvor Conjunctionen betyder „medens". HqIv bruges med denne Sætningsform jo kun ved benegtet Hovedsætning, hvor altsaa Negteisen bevirker et Omslag i Tidsforholdet, hvorved dette bliver et lignende, som hvor Conjunctionen betyder „efterat", saa det vil heller ikke a priori kunne volde videre Betænkelighed. Tilbage blive da de Conjunctioner, der bestemt henvise til en paafølgende Tid ved Betydningen „indtil". Her kan nu ganske vist Bi- sætningens Handling aldrig opfattes som gaaende forud for selve Hovedsætningens Handling, hvad jo forøvrigt Mad- vig heller ikke siger, men kun for Afslutningen deraf (»der skal være Vaabenhvile, indtil Kongen har faaet eders Besked" — Xen. Anab. II, 3, 7 — o: Vaabenhvilen skal
Digitized by
92 Christensen Schmidt: Aorists Tidsbe tydning
først høre op, naar Kongen har faaet eders Besked; Vaaben- hvilen selv gaaer forud for dette) ; men bortseet derfra have vi jo her netop samme Tidsforhold ved en Hovedsætning i affirmativ Form, som vi have for n^iv ved en Hovedsætning i negativ Form (,,VaabenhviIen skal ikke høre op, førend Kongen har faaet eders Besked^). Der kan rigtignok møde Tilfælde, hvor det for vor Opfattelse seer høist paafaldende ud, at Grtekerne skulde have følt særlig Trang til at betegne den Begivenhed, der medfører Afslutningen, som gaaende forud for denne, f. Ex. i Forbindelser som „han spiser, til han er revnet" (Phoenicid. com. fr. 3) eller „han vil blive staaende som fastnaglet, indtil en af hans Venner har trukket ham bort^ (Hegesipp.com.fr. 1, 25); men udenfor Mulighedens Grændser, tør man vel ikke paastaae, det ligger. Ogsaa ved n^fv kunne slige Tilfælde møde; vi kunne paa Dansk heller ikke sige „han gaaer ikke, før man har truk- ket ham afsted'*, og naar Kinesias Årist. Av. 1408 siger:
ov navaofiat, nffiv oy ntSQCi^elg di^adQåfia tov åé^a, viUo vi ganske
sikkert foretrække at sige „jeg hviler ikke, før jeg kan flyve", men det maa unegtelig indrømmes, at ^or at vide, at han kan flyve, maa han have prøvet det først.
I det Hele og Store er altsaa det Tidsforhold, sooi i disse Sætninger skulde give Aorist Conjunctiv Præteritums Betydning, virkelig tilstede og begrundet i selve Sætninger- nes indre Væsen. Man kunde nu naturligviis, med Henviis- ning ogsaa til hine Sætninger med Aorist Indicativ efter ^718', ineidt] Og ug ved et Hovedverbum af Fortid, gjøre gjæl- dende, at Tidsforholdet netop derfor ikke kræver nogen Betegnelse, ligesom det jo paa Dansk i Regelen heller ikke fa aer nogen saadan; men jeg vil for det Første holde mig til Spørgsmaalet om det factiske Tidsforhold. Med Hensyn til dette skal jeg da nu, idet jeg forbigaaer hele den store Masse af Tilfælde, i hyilke Bisætningens Indhold umiddel- bart viser sig som virkelig gaaende forud for Hovedsæt- ningens, d. V. s. den Handling, Bisætningens Verbum be- tegner, forud for den ved Hovedsætningens Verbum beteg- nede, og idet jeg sammenstiller de andre efter indbyrdes Slægtskab, først gjøre opmærksom paa de Sætningsforbin-
Digitized by
i con juncti viske Relativ-, Tids- op: Betingelsessætninprer. 93
delser, som i deres simpleste Form repræsentere blotte al- mindelige Syntheser eller prædicative Udsagn. Her tilhører da selvfølgelig hverken Hovedsætningen eller Bisætningen nogen virkelig ^ller speciel Tid, men begge tilhøre Tiden i reen abstract Almindelighed eller, for at tale grammatisk, Nutiden som almeen Tid, kun at Bisætningen betegner den enkelte Person, det enkelte Tilfælde, Hovedsætningen det almindelige Begreb. Vi møde her først den simple Defini- tion, som vi have den f. Ex. Menand. fr. 293 ro pfia&i aavxov
taKr, ny xa ftQajrfima I8rjq xa (rctvrov xal rt aoi noir(xéov eller, for
at tage Exempler fra en anden Sphære, Philemon. jun. fr.
1, 6 fia^Bigo^ åaxtv ovn éav ';^(Ofiii(^'(nv l/ojv xic f^^fj naU fidxaiQav n^6g Ttyft, ov<5' av x^g eig xag lonndag Ix^vg ifi^ot^jj Og Posidipp. COm. fr. 24, 17 tiansQ yaQ eig xåfAnogta t?,? t^/i'ijc nsQag tovj iaxify ov ev ngoadQocfii]c ngbg xb axofia. Mig forekommer dst nu sta- dig naturligst at opfatte Aoristerne i slige Sætninger som Betegnelse blot for den enkelte samlede Handling i Nutiden som almeen Tid, og efter den tidligere AflFattelse af § 128 var der heller ikke Noget til Hinder derfor, idet Aorist ogsaa kunde staae „om den nærværende Tid for at betegne det Forbigaaende og Enkelte". Jeg kan imidlertid tænke mig Muligheden ogsaa af en anden Opfattelse, hvorved Bi- sætningens Handling kan sees som gaaende forud, idet man nemlig seer det almindelige Begreb, der danner Hoved- sætningens Indhold, som det, der først ved Bisætningens Handling realiseres, saa at det altsaa bliver Resultatet af det i Bisætningen Udsagte og for saa vidt i Tiden falder bagefter det. Ligesaa, hvor Hovedsætningen indeholder en simpel cbarakteriserende Benævnelse, som Eur. Cycl. 538
oq riv ftedvff&elg iv Sofioig ^bIvij, aocfog eller Phoon. 584 Kfia&lai
^oh Blg Tttvd^' oxttv fiolrfxov, tx^i(nov xaxov. Man kan forstaae, at En først bliver viis ved at holde sig hjemme med sin Ruus o. s. V. At den blotte Manifestation af en Egenskab kan opfattes som en Realisation deraf, have vi jo ogsaa i anden Form et Exempel paa i Udtryk som Mqn n^n&ov rivi(T&ai „at vise sig tapper", og til Støtte for Aorist Con- junctivs Præteritumsbetydning her kunde man endog anføre, at Grækerne i den Slags Sætninger ogsaa have brugt Aorist-
Digitized by
94 GhristeDsen Schmidt: Aorists Tidsbetydning
former med utvivlsom Præteritumsbetydning, nemlig Aorist Indicativ, som f. Ex. Eur. Phoen. 509 nyavdf^ia ^d^^ x6 nléw oaxic otnoXåtrag Tovlatrtrov lla^t eller Anaxandrid. com. fr. 55
oiTTig Xo^ovg naQaxaxdiyifitifV ^a^ la(ib}y i^einev, ndixog iartv ?; ax^otrr^^
»T-rtv. Disse Aorister kunne jo rigtignok betragtes som gno- miske; de staae paa en Maade om Nutiden (d. v. s. om enkelte samlede Handlinger i Nutiden som almeen Tid), og de kunne findes forbundne med Præsensformer, som Phile- mon, fr. 92 avii() dixaiog ianv ovx • • • • oq rh fitxgu Xafi^aveir dnitrxBto, all og rot fis-jraXa xagreQei (ir^ Xafi^nvav] men Spørger
man mig, om jeg da ikke anseer et gnomisk Aorist for et virkeligt Præteritum, da tør jeg, skjøndt det syntaktisk kan fungere som Præsens, ikke benegte det. Særlig let falder Opfattelsen af Aorist Conjunctiv i Bisætningen som gaaende forud og af Hovedsætningen som Resultat deraf, hvor Ud- sagnet istedenfor at staae i reen Almindelighed henføres til Fremtiden, altsaa til en bestemt speciel Tid og derved mere til Realitetens Sphære, som Eur. Or. 1316 xnlov tb ^nq(tn\ \v fUai, j'evt,<TeTai (sml. Arist. Eccl. 631), eller hvor Hovedsæt- ningen er gjort afhængig af et futurisk Verbum, saa at man kan see Bisætningen i Relation til dette, som i det før om- talte Sted Thue. VI, 14 vofii^k to x«Ac*c »^la^ tovx elvai. og av ttiV TiaxQida bKfeXi](rrj wc nXetaxa T/ éxcor eirai ovdh ^Xdipt^ (sml.
Philemon. fr. 93). Lidt vanskeligere vil man maaskee finde denne Opfattelse at gjennemføre, hvor man fra den simple Definitions eller Benævnelses Omraade kommer over paa den egentlige charakteriserende Doms. Ja, hvor der er Tale om en Handlings Nytte eller Behagelighed, falder det let nok at see Nytten eller Behageligheden som Resultat; men ogsaa, hvor der er Tale om, at en Handling er god eller slet, smuk eller styg o. s. v., maae Grækerne have seet Sagen paa samme Maade, hvis Aorist Conjunctiv her skal være brugt om det Forudgaaende, hvad enten Dommen ud- siges reent objectivt, f. Ex. i Formen xaX6v itniv Arist. Av.
758 (toi't' ixÉi xaXbv naq fffiiv icntv, 7\v xi>g xw naxql ngocdQaftav elnij nojd^ag ' aigs nXtfXXQov, et fioxtt) eller aiaxgov itniv i et Frag- ment af en ubekjendt Digter Stob. flor. XXXVI, 13 {alaxqw
j oxov xig . , . . j^Xioatri^ fiaxalovg é^axovxlarj Xoyovg), eller deu har
Digitized by
i coDJuDctiviske Relativ-, Tids- og Betingelsessætn Inger. 95
mere subjectiv Form, f. Ex. fuaS) Menand. monost. 352 Oi^crcj, nopiigbg x(^n^^ ^^a^ «*«,'/ ko^ov) eller et dermed eenstydigt Ud- tryk paa et Sted, som vistook Mange med mig jævnlig have benyttet til at paapege Forskjellen mellem Aorist netop uden Præteritumsbetydning og Præsens, Iliad. IX, 312 ^/^^oc
Ytt(} fiot xslvog ofifog jildao nvkrjaiv, og x ^'^sqov fiév xsv&t^ ivl q>Qe(rlv,
ulXo då hXnji). £n Handling bliver jo ganske vist ikke smuk o. s. V. først ved at udføres, man hader ikke Hykleren først, naar han den enkelte Gang har sagt noget Andet, end han mener, men Handlingen er smuk i sig selv som blot tænkt Handling, man hader Hykleren som saadan til enhver Tid; men Grækerne maae, hvis Aorist Conjunctiv her skal være brugt om det Forudgaaende, alligevel overalt have seet Begrebet som realiseret eller Dommen som resul- teret af den enkelte Handling; anden Mulighed seer i alt Fald jeg ikke til at forklare Forholdet som et Fortidigheds- forhold, og denne Opfattelse, troer jeg ogsaa, lader sig gjennemføre, hvis der ikke viser sig Hindringer paa andre Puncter.
Hermed har jeg da sagt, hvad jeg havde åt sige om de Tilfælde, hvor Aorist Conjunctiv efter den tidligere Affattelse af § 128 maatte opfattes som brugt om det med en almeen- præsentisk Hovedsætning Samtidige; thi i et Par Exempler af Herodot, som jeg tidligere har lagt Vægt paa som sær- lig bevisende for dette Forhold, maa jeg indrømme, at der dog kan statueres en TidsforskjeP), og hvor der en enkelt Gang forekommer Aorist Conjunctiv i Bisætningen om det med et gnomisk Aorist i Hovedsætningen Samtidige, kan Formen^ jo siges at være brugt endog om det absolut Forbi-
0 S. Nord. tidskr. for filol. Ny række III S. 169 f. Conjunctiverae i Bisætnmflfeme kunne her forstaaes om forudgaaende Begiven- heder og Hovedsætningerne om Resultaterne deraf {ixtfiqti om den indvundne Afgrøde). Ogsaa Eur. fr. 901, 7 Nauck (ti xiytiy i*, orav ti xi^t /grj åoxélv^ xuv /ui; Uyji^ kan lé^ii forstaaes om den enkelte faldne Udtalelse og é^ Xdyatv ligesom x^yij om dens vedblivende Gharakteer. Derimod seer jeg ikke ret, hvorledes av ,ioi tt/i/r« Demosth. XIV, 13 skulde blive fortidigt, uden at atpafia^ttv blev det Samme; sml. ogsaa (p^iy^t^ai Æscb. I, 88, xatailnij Isæ. III, 68.
Digitized by
96 CfaristenseD Schmidt: Aorists Tidsbetydning
gangne, som MenaBd. fr. 679 iav i(foqn,v d^ tov In^dvx oveidlar^Cj åytiv&l(a ncntnatTag 'Artlxbr (liU eller Demostb. I, 1 1 ^). I de
Tilfælde, jeg i det Følgende vil tale om, maatte AoristCon- junctiv efter den tidligere Affattelse forstaaes om det Frem- tidige.
Af dem kan nu en stor Deel ved meget simple og fald- kommen forsvarlige Midler bringes til at gaae ind under Regelen ogsaa i dens nye Skikkelse. Jeg skal ikke opbolde mig ved Forbindelser , hvor man . alligevel , aldeles bortseet fra Bisætningens Tidsforhold, maatte statuere en i ethvert Sprog naturlig og umiddelbart forstaaelig Brachylogi, som
naar vi Sosipat. COm. fr. 1 {oi* navxBXui; svxftrnifQOVffTOi: tf tix^3
Ttv xatnvor^atfi^ lauv ii^iov, Jfifivke) maae opfatte Hovedsætningens „vor Kunst er ikke foragtelig" som et kort Udtryk for „du vil indsee, at vor Kunst ikke er foragtelig"'). Saadanne brachylogiske Vendinger, hvorved man istedenfor at betegne en Ting som Gjenstand for Omtale eller Erkjendelse nøies med en umiddelbar Angivelse af Tingen selv, medfører al- mindelig Sprogbrug overalt, og vi vilde finde en saadan her, selv om vi slet ikke tænkte paa Tidsforholdet mellem Bi- sætningen og Hovedsætningen. Men der er andre Tilfælde, hvor dette spiller en større Rolle. Naar Kreusa Eur. Ion. 1415 siger med Hensyn til Kjendetegnene i Kurven: xlh^ (ih ifQatra ^(0, xaidrtvsiv v<pi<na^oti, saa kunde vi tidligere opfatte dette som en Forpligtelse, hun indgaaer paa Forhaand for det eventuelle fremtidige Tilfælde, at hun ikke maatte være
*) Men længere tilbage kan man saa rigtignok heller ikke komme, hvor Bisætningens Conjanctiv i Virkeligheden falder fomd for det gnomipke Aorist i Hovedsætningen, som Demosth. II, 21, XIX, 225, Lys. XXVII, 6. Hvor vi i almindelige Udsagn finde Aorist Conjanctiv i Bisætningen med Perfectam i Hovedsætningen, vil allerede den Omstændighed, at Perfectam jo betegner netop det nærværende Resultat, være tilstrækkelig til at begrunde Opfattelsen af Bisætningen som fortidig, ikke blot hvor der er Tale om reent tænkte Forhold (som Demosth. XVIII, 2i7, Æsoh. III, 233), men ogsaa — hvor dens Handling i sig selv nok kunde betragtes som virkelig forbigangen — i Udsagn om det factisk sig Gjentagende (som Demosth. VIII, 12).
>) Sml. det Madv. § 125 Anm. 1 anførte Sted Demosth. XXVII, 20.
Digitized by
i conjnnctiviske Relativ-, Tids- ofr BetingelsepsætniD^rer. 97
i Stand til at angive Kurvens Indhold overeensstemraende med Virkeligheden; men saadanne Forpligtelser paa For- haand for et eventuelt fremtidigt Tilfælde kjender § 128 nu ikke mere til. Midlet ligger imidlertid her — og saaledes i mangfoldige lignende Forbindelser — nær nok; vi behøve blot istedenfor at betragte Bisætningen i Relation til Hoved- verbet vq^iarafiai at see deu i Relation til den deraf af- hængige Infinitiv xat&avaiv, saa have vi Fortidighedsforholdet ganske tydeligt. En saadan Infinitiv kan nu ogsaa være erstattet ved et Pronomen, og da maa Bisætningen sees i Relation til dette, som Arist. Nub. 1499 tovt avxb /o^ xal
^ovkoftai (nml. anoXiaai vfiag), tiv i/ afiivvri fioi fjitj ngodu tåg iXnidctg
7i ^^u 'jiQOTBQov ntag cxT^a;ifijXiø'^6) natron'^). Eller Bisætningen maa sees i Kelation til Hovedverbets Object, som Arist.
Pac, 371 ag ola&a &dvatov or* ngoucp 6 Zavg ^ og åy tavtrpf
åvo(fVTj<ay evQe&fi^, Eller den Forestilling, Bisætningen maa
^) Det her tilføiede n^otaQov beviser natnrligviis Intet med Hensyn til den i Verbal formen liggende eller ikke liggende Beteg- nelse af Fortid, saa lidt som paa andre Steder et tilføiet vw£ (Arist. Eqn. 389, Yesp. 1851, Lys. 1056, Antiph. de cæd. Her. 90). Vi Danske bm^e jo Præsens og tilføie lige godt „forinden**, lige- som ogsaa efter præsentisk Forsætnin^ paa Dansk Eftersætningen jævnlig indledes véd „saa** og i tydske Dialekter med endnu tyde- ligere udtrykt Forestilling om Tidsforskjel ved „hernach** eller „nachher** (sml. lirimm, Deutsch. Worterb. IV, 2 p. 1117 Exemplet * ),denn, wenn er mich in schaden bringt, hernacher hilft nichts**).
^) Exempler ogsaa paa dette Tilfælde ere ikke sjeldne. Dog kan Forklaringen hist og her vække Betænkelighed, som f. Ex. Arist.
PI. 480 ti åi]ta aoi tCfirifi iTttyi^axfJto tfi dCxti^ tav a^rTi;, hvor deu kun
kan anvendes, naar man tager tifirj/na ligefrem som Betegnelse for selve Straffen; thi Klagerens Forslag om denne gaaer jo fornd for Domfældelsen (hvorimod Delinqventens følger bagefter, saa at det er ganske correct, naar Æsch. II, 59 ^avdtov ttfivfiat — i hvilket Udtryk man ellers maa see Bisætningen i Relation til 9ttra*ov — staaer sideordnet med det utvivlsomme præsens pro futuro xata^alvoi), I alt Pald hvor Objectet er et substan- tiveret Adjectiv af ubestemt almindelig Betydning, som ån9iXiiaa; nartoia Herod. I, 117 eller noXla umaxvovftMvo; Demosth. XIX, 160, ligger det nærmere at see Bisætningen som fortidig i Relation til den fremtidige Handling, der kan siges at være antydet i Hoved- verbet (s. det nærmest Følgende). Ligesaa f. Ex. Eur. Alc. 868 aix' ovv ixalat ttgoadoxa n\ ikav ^arcu. Imidlertid vil man let see, at
Nord. Udskr. f. filul. Ky række. VII. 7
Digitized by
98 Chrifltensen Schmidt: Aorists Tidsbetydning
sættes i Belation til, kan ved en Prægnants i Udtrykket ligge implicite i Hovedsætningens Verbum, som Eur. Rh. 614
aAJL* åxTog avtor ta^eav xaTevvntrev "ExtaQf itag Sy vv| d/jLsiyfriini (fao^y
hvor xntsvva<rev kan opfattes som „bød at ligge"*), eller i et Substantiv, som Arist. Eccl. 287 6 xivåvpog /a^ ovxl fnxgog, tfV aÅoytey, hvor xiydwog kan siges at medføre Forestillingen om det, de vedkommende Personer ville komme til at lide. Alt dette vilde man med fuldkommen god Samvittighed kunne gaae ind paa.
I andre Tilfælde maa Bisætningens Handling bringes til at falde forud for Hovedsætningens ved, at man i Hoved- sætningen antager den dertil fornødne Fremtidsforestilling for ubetegnet, idet der er sat Præsens istedenfor Futurum. At dette kan skee, er bekjendt nok og omtalt Madv.§ 110 a Anm. 3 med en Tilføining i sidste Udgave, som netop an- gaaer den Form af Phænomenet, der her finder Anvendelse, og denne Sprogbrug falder ganske ligefrem og naturlig, saa at vi uden Betænkning kunne gjøre den gjældende, hvor denne Opfattelse af Præsensformen ogsaa uden Hensyn til Spørgsmaalet om Bisætningens Tidsforhold maa ansees for indiceret ved de forøvrigt givne Omstændigheder, som f. Ex.
Xen. Gyr. VI , 1 , 3 oy vfielc ånik-d^i^iB , Bf^Qsi tåfia navrekStg og
paa mangfoldige andre Steder. Hvad der har fremkaldt Brugen af Præsensformen, er naturligviis Forestillingen om Beredvilligheden eller Visheden som nærværende, men dev tænkes utvivlsomt paa Fremtiden og det netop paa den specielle Fremtid, der falder efter Bisætningens Tid. Be- tænkelig kan man derimod have Grund til at blive paa saa- danne Steder, hvor der forøvrigt ikke er nogen tvingende Grund til ved Præsensformen at tænke paa Fremtiden. Til denne Kategori maa jeg ogsaa henregne det som Exempel i selve § 128 anførte Sted Xen. Cyr. V, 5, 13 v' jI a i^^
ogsaa Opfattelsen af resp. StrafFeforslaget , Traseleo , Løftet , For- veDtningen som Forslag o. s. v. for det fremtidige Tilfælde eller Tidspunct i sig selv faldstændigf tilfredsstiller Tankens Krav; sml. endvidere Iliad. VI, 226, Lys. XXX, 22, Demosth. XVII, 22, ') Sml Soph. Oed. Col 114, Lys. XIII, 26 (Optativ), Æsch. III, 21.
Digitized by
i conjaoctiyiske Relativ-, Tids- of^ Betingelsessætninger. 99 (foyat xnxov nenoniKatg, o^oXo^^ ndtxsiv, hvor TUftD gEDsko vist til
Støtte for Opfattelsen af ofiola^b) «» ofiolo^^riiro) kan henvise til, at der i andet Led staaer Futurum {av fimoi firidåv
(fn-'viaftai xaxov nenoit^mog fitidé ^ovXrjf&uq, ov mal av av ofÅolo^ifffeig
ftrfiév wi" éfiov adtxBia&tti ;) , men hvor der dog i det umiddel- bart Foregaaende ogsaa staaer et Præsens, som ofioXoj"^ lige saa vel kati opfattes som sideordnet med (xal tt^v év <piXotg ^ixnriOTftTtjy xmoS^effiv l/o) V7i(yii&ivai, altsaa „jeg kan foreslaae dig det Grundlag, det Vilkaar, som er meest passende mellem Venner: for det Tilfælde, at det skulde vise sig o. s. v., indrømmer jeg at have handlet urigtigt, men hvis det derimod viser sig o. s. v., vil du vel saa til Gjengjæld ind- rømme ikke at være forurettet^). Jeg skjønner ikke rettere, end at man i sig selv meget godt kunde nøies med at op- fatte ofioloyS) som en saadan Indrømmelse paa Forhaand for det eventuelle fremtidige Tilfælde, altsaa som virkeligt Præ- sens, og jeg skal til Sammenligning anføre et andet lignende Sted, hvor denne Opfattelse ligger endnu nærmere, nemlig Åntiph. Tetr. 1, 4, 8, hvor den Anklagede siger: ånoaoi ^aq
^loi fioL 7f dovkal aiaiy navtag naf^adldafii ^aaaviaat, xal iav (ii\ (favb) xainji tv vvxxl h otxai xad-BvdiDv ^ å^BX&biv noi, ofioXo^S) ipovsvg
ilrm. Her er ofioloYO) utvivlsomt sideordnet med naQadldofjti, og det forekommer mig, at Tilbudet først faaer den rette Charakteer af Selvsikkerhed, naar vi opfatte ogsaa o/iolo^a som virkeligt Præsens, som Betegnelse for en Indrømmelse, der gjøres paa Forhaand inden Forhøret, og hvorved Taleren fornd lukker Munden paa sig selv for det Tilfælde, at Vidnesbyrdet gaaer ham imod. Imidlertid er jo den anden Opfattelse unegtelig ogsaa mulig, og jeg tør paa Under- isens nærværende Trin ikke bestemt forkaste den^).
*) Det var maaskee ogsaa muligt at bringe Fortidighed i Bisætningen ved at see den i Relation til den afhængige Infinitiv {ddtxtZv, tpwi/g 9ivai) ', man kande nemlig gjøre gjældende, at adtxcb og ipovtvg Hfii jo have en Slags Perfectsbetydning , og at altsaa Præsens her paa en Maade kan siges at fangere som Perfectam = Fatarnm exactam (s. det nsermest Følgende), ligesom det kan siges f. Ex. om vtxa Æsch. Eum. 741. At Bisætningen formelt nærmest slotter «ig til Hovedverbet o/*oioyoi, vilde ikke kanne betragtes som nogen
7*
Digitized by
XOO Christensen Schmidt: Aorists Tidsbetydningr
Ligesom Præsens istedenfor Futurum kan der fremdeles ogsaa forekomme Perfectum istedenfor Futurum exactum, f. Ex. Arist. Pac. 364, hvor Trygaios paa Hermes' Trusel
anolbilag, « xaxådotifÅOv SVarer: ovxwv f^v iLa/(i) * 'Egfirfi ^^^ ^' x^»/^w
noir,(Tetg old" ori, Ogsaa dette er almindelig Sprogbrug (til Sammenligning skal jeg anføre Xen. Anab. I, 8, 12 nav tovt\ cqpij, vixfofiBv, nttv-d^ i,fÅiv nenoirjm), Og man kunde øhske, at der til § 112 var føiet en Bemærkning derom i Lighed med den i § 110 om Præsens. En enkelt Gang maa ogsaa et Aorist opfattes paa denne Maade, hvis Tidsforholdet skal komme frem, saaledes Philemon. fr. 182 éocv névTfxa 'pffivhv évdvatfg 6^&r, fiaikov nnédvcrng avror, r/v oveiå'fffjg. Thi vilde vi her Opfatte Ud- sagnet som Udsagn om Nutiden som almeen Tid, saa at ånéSvffag kunde betragtes som ligefrem Præteritum, og der- med ogsaa ivdvarig — thi det er jo den selvsamme Handling, de begge ere brugte om — , da kunde den anden Bisætning Iv ovBidiar^g slet ikke sees som gaaende forud, og paa den anden Side lader ogsaa Brugen af Aorist istedenfor Futu- rum exactum sig sikkert nok constatere. Af Prosasteder
afgjørende Hindring, da det Samme kan være Tilfældet, hvor Bi- sætningen repræsenteres ved et Parti cipi am i Aorist (Soph. Phil. 618 f., Eur. Rh. 172). Man maatte da selvfølgelig^ overalt ikke tænke paa selve den forbigangne Handling (den begaaede Uret, det forøvede Drab, den vundne Seir), men knn paa den frem- tidige (af Forhandlingen, Forhøret, StemmeoptælHngen afhængige) Constatering deraf; thi istedenfor Futurum exactum i egentlig Forstand (om den i Fremtiden afsluttede Handling) kan aåtxitt og tpovtifc tlvat naturligviis ikke fungere, ligesom der heller ikke knude sættes adixt]a»iv, tpovtvq Hata^m, i Stedet, medens der hos Æschylos godt kunde staae vtxtiasu Om man i det med Hensyn til Bisætningens Stilling ganske analoge Sted Demosth. XV, 16
{oUyov åh dito Xiyuv^ iuv avtot; i&tXi'iarjn fiotjStjaai, tof xal awtvivox* taxfx
avtoig) vil forstaae awtviivox* paa lignende Maade (= awtvipfoxota (pavtitat) eller simpelthen ^= Futurum exactum (awtrrjvoxota tatai) eller forklare det som fremtidigt ved en Slags Prægnants (om den nærværende Tilstand som Disposition med Hensyn til Frem- tiden) eller endelig forlægge Xiyiv til en fjernere Tid (bagefter i^iXriaijta) ^ kan jeg kun henstille; det Simpleste var dog vel, om man turde lade Meningen være ligefrem „jeg er næsten fristet til at sige — forudsat da, at I ville hjælpe dem — , at de endog have havt Gavn deraf*.
Digitized by
i coiganctiyiske Relativ-, Tids- Of{ Betingelsessætninger. IQ I
fra den ældre Tid har jeg rigtignok kun optegnet eet, nem- lig Her od. VIII, 102 JJv xaxaffTQéyftitM (^MttQåoviog) ta q>ij(rt é&éXsiv mal ol ngoxo>^ti(Tfi tol vosav XsysIj gov xb tqyovy oi 8é<Tnota, j'^vetat '
01 ^oQ (Tol dovXoi xojBQjraaavTo j men paa samme Maade findes Åorist ogsaa baade hos Homer (Iliad. IX, 412 ff.) og hos Euripides (Alc. 386, Med. 78), og Sextus Empiriens (Pyrrhon. Hypotyp. II, 151) siger ligefrem éap dai^a . . . ., tdei^a «-» „si ostendero — , ostendero", saa jeg seer ikke Noget, der kunde være til Hinder for at paaberaabe sig den samme Sprog- brug ogsaa her.
Men der vil møde større Misligheder. Hvorledes skulle vi, for at begynde med en enkelt bestemt Forbindelse, bære 08 ad f. Ex. med Xen. Anab. VII, 7, 18 é&éXone d'mf lovtotg inixifé^aiy onifXBQ av ipfi(p'a(orxttt; eller med Herod. IH, 83
(niJ(^6cyTfov tw Jlsgaifov nktf&ei, xov ov inBivo fAijrat? Skulle vi
tillægge énnqinBiv xivi en Særegen Betydning, hvorefter dets Handling kunde falde bagefter Bisætningens, en Betydning 8om „rette sig efter En", „godkjende Ens Beslutning** el. 1.? Man kunde maaskee troe sig beføiet til at statuere en saa- dan Betydning paa Grund af Steder som Xen. Cyr. HI, 2, 5 V Sé'xig fuxXaKvvfftcu, fiti énixQénere O. a. 1. ; men ganske ansdoge ere den Slags Steder dog ikke, for saa vidt som her Bisæt- ningens Verbum staaer i Præsens, og der kun er Tale om forsøgte Handlinger, som man tillader Vedkommende at frem- ture med, og ikke om allerede udførte Handlinger, som man bagefter giver sit Samtykke til. Eller skulle vi lade imtifinBiv beholde den nærmest liggende Betydning „over- lade **, opfatte Bisætningen som afhængig Spørgesætning og antage, at saa behøver dens Handling ikke at gaae forud? Der er vel ikke Andet for; men vi maae da vove det paa egen Haand, thi Madvig lader os desværre her i Stikken. Han siger vel i § 128 a, at Aorist Gonjunctiv i Spørgsmaal „kttn adskiller sig fra Præsens ved at betegne Handlingen som enkelt og forbigaaende", altsaa ikke har Fortidsbetyd- ning, men han talQr her, som Parenthesen — (§121) — tydeligt viser, kun om reent conjuncti viske Spørgesætninger (uden &y) , Spørgesætninger om hvad der skal gjøres, hvilke Sætninger have deres ikke-spørgende Gorrelat i Op-
Digitized by
102 Ghristeostin Schmidt: Aorists TidsbetydniDfi^
fordringssætningen , hvor Aorist Coujunctiv jo ikke angives at have Fortidsbetydniog, saa det er meget naturligt, at den i de tilsvarende Spørgesætninger heller ikke har det; om Verbets Tidsbetydning i conjunctiviske Spørgesætninger med o» adtaler han sig slet ikke O- Man kan beklage denne La- cune, man kan, om man vil, gaae i Rette med Forfatteren derfor; men den er der, og den maa paa den ene eller den anden Maade udfyldes. Troer man altsaa — og jeg maa indrømme, at jeg ikke seer, hvorledes Madvig selv kan have opfattet Sagen anderledes — at kunne frakjende Aorist Conjunctiv Fortidsbetydning i relativt indledede Spørge- sætninger med av uden med det Samme at frakjende den Fortidsbetydning ogsaa i egentlige Relativsætninger med o» — hvad jeg for min Part ikke troer, men foreløbig og med fornødent Forbehold vil gaae ind paa — , da er unegtelig for denne Forbindelses Vedkommende Spørgsmaalet dermed løst. Det samme Expediens kan man da fremdeles anvende ogsaa paa en Række af Steder, hvor der ved Verber, som efter deres Natur kunne forbindes med en afhængig Spørge- sætning, navnlig saadanne, der betyde „give Agt'', »passe paa", „oppebie" , staaer Aorist Conjunctiv efter • et relativt Tidsadverbium med av, som f. Ex. Arist. Ran. 1002 xal
(pvltt^Big, ffvln ar to nvevfAa Xélov xal xa&6(nrjx6g lu^r^g, Arist. Eccl. 633 énmjQBi, otav ij^i? Y^ dtanQaiofjieyog naQadto troi devtagiaiaiv eller Lycurg. in Leocr. 86 naQOYTeilorta xoiq li&rfvaloig nqaaixuvy orotf
teJi6VT7,(rtj xbif ^Iw, Man kunde her ganske vist ogsaa, idet man sammenlignede Forbindelser som fiéfivrifiat ote, oUa bra o. 1., tage Sætningerne som rene Tidsaætninger og supplere det substantiviske Begreb „Tid" — „passe paa den Tid, naar Vinden har lagt sig" o. s. v. *) — , men ^erved vilde
') Der findes i det Hele ikke Andet x)m dem end den korte og noget reaerveerte Bemærkning § 199 b (om idv ved Verber, der betegne at see til og overveie), som efter sin Form — navnlig i de danske Udgaver — endog kan synes at lade det uafgjort, om Forfatteren overhovedet reginer nogen Slags conjunctiviske Sætninger med av for virkelige foldbaarne Spørgesætninger.
') Sml. Xen. Heil. VI, 8, 15 ti ow å§l ixtlwor tuy /qovov ava/uirtcf, «ai; ar
Digitized by
i conjanctiTiske Relativ-, Tids- og Betingelsessætninger. 103
man dog kun faae den ved Aorist Gonjunctiv betegnede Handling til at gaae forud netop ved denne specielle Slags Hovedverber; naar det derimod f. Ex. Eur. fr. 257 Nauck
hedder : ov X9V Mld^siVf oldw (^ dlufl) * åW ovx oltrd-a avj bnoxav
wpra fioXovffdt dioliarj naxovg, saa kan der her slet ikke være Tale om, at Meningen skulde være „du veed ikke Tiden, naar hun har ødelagt^, men kun „du veed ikke Tiden, naar hun vil ødelægge^. Man maa da vel ogsaa her havne i den spørgende Opfattelse, om ellers denne Havn yder tilstrække- lig Sikkerhed, hvad jeg foreløbig lader staae hen; nogen anden Udvei er jeg ikke i Stand til at øine.
Vi komme nu til to Grupper af Sætningsforbindelser — ja, efter min Mening er det i Virkeligheden kun to Nuancer af een og samme Grundform, men for Undersøgelsens Skyld vil jeg til en Begyndelse holde dem adskilte — , i hvilke Bisætningen indledes ved iay og betegner en i Forhold til Hovedsætningen utvivlsomt fremtidig Eventualitet, i den ene Gruppe simpelthen en fremtidig Eventualitet, som man ved Hovedsætningens Handling tænker paå og forudsætter, i den anden mere specielt en fremtidig Eventualitet, som man ved Hovedsætningens Handling har for Øie som ønskelig eller ligefrem tilsigter^). Som Exempel paa den første Gruppe skal jeg anføre Arist. Eccl. 122, hvor Praxagora siger til
de andre Qvinder: neQtdr,(rofiai xcnnr} fi8&^ vfiSjv, \v 11 ftoi do^ij
Uysiv^), som Exempel paa den anden Arist. Ran. 339, hvor Dionysos siger til Xanthias, som synes, der i Nærheden af Mystemes Festplads lugter rart af Flæsk: whow åtQéfi eSet^, ?r XI xai x^Q^n? >taft/§. I begge Grupper har man opfattet Sætningsforbindelsen som elliptisk, og i den ene af dem kan man ogsaa ved denne Opfattelse faae Bisætningens Handling til at falde forud, d. v. s. forud for det, man indskyder,
*) Det er nærmest denne sidste Grappe, der er Tale om Madv. § 194 a Anm. 2, altsaa, som man vil læg{;e Mærke til, under Betingelsessætningen.
') Sml. Enr. Rh. 672, Arist. Vesp. 807, Ran. 623, 1517, Plut. 481, Hermipp. com. fr. 46, Æsch. I, 49. Præs. Gonj. staaer £ar. Rh. 521, Arist. Vesp. 1515, Thue. lY, 42, baade Præs. og Aor. Arist Ach 317. Ogsaa Optativerne Lys. XXXI, 28 o. a. St. høre herhen.
Digitized by
104 Ghristeusen Schmidt: Aorists Tidsbetyduiug
nemlig i den første. Hvorledes Madvig selv betragter Ste- derne af denne Gruppe, tør jeg ikke have nogen Formod- ning om; som særskilt Gruppe blev den udsondret og be- skreven i philologisk-historisk Samfund paa et Møde A. 1873 af nuværende Adjunkt K. Mikkelsen^), som i de herhen hørende Steder fuldkommen correct oversatte iav ved ^for det Tilfældes Skyld, at", men forklarede Forbindelsen ved Hjælp af en „i Sammenhængen liggende** Hensigtsforestilling, som han gav Udtryk i forskjellig Form efter hvert enkelt Steds specielle Indhold (i det af mig benyttede Exempel vilde han vel have suppleret „for at jeg strax kan tage Ordet^), men som man uden Vanskelighed ogsaa kunde ud- trykke i mere almindelig Form („for at vedkommende — i Hovedsætningen omtalte — Person eller Ting kan være til Tjeneste, kan komme til Nytte^ el. 1.). Der findes nu ganske vist Steder, hvor der i lignende Forbindelser er tilføiet en Hensigtsbetegnelse, f. Ex. Arist. Vesp. 812 *al n^oaétnipcav qxxxji ^offBlv iay dir^ ti (sml. Timocl. com. fr. 32), saa, hvis man af den Grund troer sig berettiget til at supplere en saadan, hvor der ingen staaer, vil man unegtelig i denne supplerede Hensigtsbetegnelse have Noget, som Bisætningen gaaer forud for. En Hensigtssætning af denne Art kan nu i den anden Gruppe i Regelen ikke tænkes til, eller det vilde i alt Fald være futilt at gjøre det, da selve den ved iav indledede Sætning her netop indeholder det, som Sub- jectet for Hovedsætningen ønsker sig (naar Xanthias har faaet Pølsen, ja saa spiser han den formodentlig; men hvem vil forlange, at man skal tænke særlig paadenConseqvents?); man bar da ogsaa her tænkt sig udeladt en Hensigts- betegnelse i anden Form, nemlig „for at see, om^, „for at prøve, om" o. dl. — hvad der slet ikke passer i den første Gruppe; Praxagora binder ikke Skjæget om for at prøve, om hun saa faaer Lyst til at tale, men for at være parat, ifald hun faaer Lyst til at tale — , og man kunde da, med Henviisning til, at Sætninger med iav ogsaa findes ved Ver-
*) S. Kort Udsigt over d. philol.-hist. Samfands Virksomhed i Aarene 1860—1874 8. 51 f.
Digitized by
i conjunctiviske Rolativ-, TidB- og BetiDgelsesaætningor. 105
ber, som efter deres Natur kunne forbindes med Spørge- sætninger, ved et saadant Supplement faae Bisætningerne i denne Gruppe ind under Spørgesætningens Schema og paa denne Maade forklare deres Ikke-Furtidighed. Af saadanne
Verber har jeg optegnet (rxontiy, 6qmf, axoveiv, qwlaatretif, i't/TeiK,
mi^ttiT^cti o. fl. a. , og der findes uden Tvivl adskillige, som jeg ikke har optegnet.
Saa vidt kunde vi altsaa synes at være ganske vel farne. Men nu paatrænger der sig rigtignok to Spørgsmaal, som synes mig at være af afgjøreude Betydning, nemlig: med hvilken Ret supplere vi disse forskjellige Hensigtsbetegnelser?^ og med hvilken Ret troe vi os beføiede til at see bort fra Fordringen om Bisætningens Fortidighed, naar vi opfatte den som afhængig Spørgesætning? Hvad det første Spørgs- maal augaaer, vil jeg blot gjøre opmærksom paa, at medens gjennemgaaende Supplementet „for at være til Tjeneste" ikke passer i den anden Gruppe, og Opfattelsen af Sæt- ningen som Spørgesætning aldeles ikke passer i den første Gruppe, gives der ogsaa Steder, hvor begge de opstillede Supplementer passe lige godt, saaledes Arist. Ran. 175 itrmiHvovy w daifiåvi, énv ^fi^ia xi troi, hvor man lige godt kan supplere „vent lidt, for at du kan være til Tjeneste, hvis jeg bliver enig med dig" og „vent lidt, for at du kan prøve, om jeg bliver enig med dig", eller — thi ogsaa i indica- tiviskForm uden av kunne vi have slige Sætninger ^) — Eur. Herc. fur. 1170 liX&ov, et ti $el, ^^qov „jeg er kommen hid for at være til Tjeneste, hvis det behøves" og „jeg er kommen hid for at see, om det behøves". Dette synes dog at være et temmelig ubedrageligt Tegn paa, at disse Supplementer i Virkeligheden begge ere lige vilkaarlige og lige lidt be-
') Sml. til yderligere Illastration af disse Sætninger som blotte An- givelser af den Foradsætning, hvorander enHaodling foretages, men aden i nogen Maade at være betinget af den, Æsch. Ag. 1661, Enr. Hel. 868, Herc. fur. 490, Iph. Taiir. 43, Æsch. III, 164 og Optativerne Plat. Phæd. 60 E og 61 A. I det første euripi- deiske Sted angaaer Foradsætningen et Forbold i Fortiden, men ligesom i alle de andre Steder et ubokjendt For- hold.
Digitized by
106 Christensen Schmidt: Åorists Tidsbetydniog
grundede i nogen indre i Sætningsforbindelsen selv liggende Nødvendighed, og ere de det, da blive begge Grupperne i Virkeligheden kun een, da bliver i dem begge Bisætningen simpelthen en Betegnelse for den blot fremtidige Eventuali- tet, ligesom den er det paa Dansk, hvad enten det. hedder „tag en Overfrakke med, om det skulde blive koldt i Aften' (første Gruppe), eller det hedder „slaa op i Veiviseren, om han skulde staae der" (anden Gruppe). Der er her overalt Tale simpelthen om et ubekjendt Forhold, hvis Realitet eller Ikke-Realitet først kan vise sig i Fremtiden, efterat Hoved- sætningens Handling er udført, og som danner den subjec- tive Forudsætning, men ikke den reale Betingelse for denne. Saaledes var det ogsaa efter den tidligere Affattelse af § 128; man kunde efter den simpelthen opfatte Bisætningen som Betegnelse for den Fremtiden tilhørende Forudsætning, under hvilken Handlingen foretoges, og lade de forskjellige op- stillede Supplementer staae hvert ved sit Værd, medens det nu, bortseet fra Nødvendigheden af at udvide Regelen om con juncti viske Spørgesætningers Ikke-Fortidighed til ogsaa at omfatte de afhængige Spørgesætninger med av, bliver en uafviselig Fordring, at vi ogsaa paa Steder, hvor begge Supplementer kunne anvendes, alligevel maae bestemme os enten for det ene eller for det andet af dem, da vi ellers ikke kunne vide, om Aorist Conjunctiv er brugt om det Fortidige eller om det Ikke-Fortidige. Og hvor vi nu be- stemme os for at opfatte Bisætningen som afhængig Spørge- sætning, er vi der saa virkelig hjulpne? Er ikke enhver af- hængig Spørgesætning, indledet ved si, altsaa ogsaa ved lor, ligesom paa Dansk ved „om", i sin Oprindelse en Be- tingelsessætning? er ikke baade „siig mig, om du har seet ham" egentlig »^ „siig mig, ifald du har seet ham" og „prøv, om du kan bevæge ham" egentlig — „prøv, ifald du kan bevæge ham" ? Og kan der ikke hist og her findes Sætninger, der staae paa Overgangen, Sætninger, om hvilke det er vanskeligt, ja umuligt at afgjøre, hvorvidt de ere at opfatte som Betingelsessætninger eller som afhængige Spørge- sætninger, eller soifi have Noget af begge Sætningsartars
Digitized by
i CO Djuncti viske Relativ-, Tids- og BetingelsessqotniDger. 107
Charakteer? ^) Og det Samme gjælder for de før omtalte afhængige Spørgesætninger i relativ Form. Er ikke ogsaa enhver relativt indledet afhængig Spørgesætning i sin Op- rindelse netop en Relativsætning? og gives der ikke ogsaa her Sætninger, der staae paa Grændsen mellem begge?') Men er dette saa, hvorledes er det da tænkeligt, at Græ- kerne skulde have kunnet bruge Aorist Conjunctiv i den Slags .afhængige Spørgesætninger om det Ikke-Fortidige, naar de i Betingelsessætninger, Relativsætninger og Tids- sætninger kun brugte denne Form om det Fortidige?*) Jeg seer det ikke. Hertil kommer nu for de ved iåv indledede Sætningers Vedkommende fremdeles, at der findes bestemte Spor af, at Grækerne stundom have seet den Slags Sæt- ninger under endnu en tredie Sætnings Schema, nemlig under Hensigtssætningens , idet f. Ex. ikke blot Homer (Odyss. IX, 229) forbinder 09^' avtov tb idoifu xal el fioi ^alna
hifiy men ogsaa Aristophanes (Eccl. 105) forud antyder en ved f/y nag indledet Sætning ved et tovtov owéxa („i den Hen- sigt, om maaskee") — thi saa vidt vil man vel ikke drive EUipsetheorien, at man anseer wpga tdoifu for side- ordnet med og TOVTOV ovvBXtt for Antydning af den Hensigts- sætning, som ikke følger efter — . Saa længe nu Aorist
O Som Ezempler paa Sætninger af den første Art skal jeg anføre:
med 9i Ear. Snppl. 1044, med idv 'Arist. Equ. 89 og Vesp. 1409,
af den anden Art: med §1 Xen. Oec. 8, 21, med idv Xen. Mern. II,
^ 73 (xoofiii) og Oec. 12, S, hvorimod den tilsvarende Sætning
/)jf^' ^* ^^ utvivlsomt er en blot og bar Spørgesætning (sml. det
^^zrCølgende dXl' mux a(>a M/ty oika; x«l.)* ^ Forbigaænde maa jeg
J^^ her, hvor Spørgesætningens Hovedverbam er xatafiav^dvtiv^
j^^x^ 8 'trille, om den, der seer et Fortidighedsforhold i tiwt&tiaar idalv,
a^^éx iånv og lignende Forbindelser, kan undgaae stundom at see
et iss^adant ogsaa i en conjunctivisk Spørgesætning med idt eller
ea '^^l.svarende optativisk; man kan strengt taget dog ikke opdage
en 1"i.ng, før den er skeet.
^ S. '^- ^x. som tvivlsomme Plat. Charm. 164 B (otav) og Xen. Gyr.
XI-. '^•s 1 (ojtwi av), som dobbeltsidigt Plat. Soph. 222 B (onottif ciy).
^) IW^^ »t tale om, at Relativ-, Tids- og Betingelsessætninger dog vel
10^^^^ antages oprindelig at have været Hovedsætninger, og at alt-
^^2^^*^ "^idsbetydningen maatte antages at have forandret sig to
Digitized by
108 Christensen Schmidt: Aorists Tidsbetydning
Conjunctiv ikke skulde betragtes som fortidig i Relativ-, Tids- og Betingelsessætninger, kunde alt dette godt forenes; man var ikke forpligtet til at afgjøre, om en Sætning med iotv var en Betingelsessætuing, en afhængig Spørgesætning eller en Hensigtssætning o. s. v., man kunde lade Grændsen være flydende og havde Plads for Overgangsphænomener, thi Verbalformens Tidsbetydning var overalt den samme. Nu derimod er, bortseet fra den stadige Tvivl om Beret- tigelsen til at forklare Sætningernes Ikke-Fortidighed af deres spørgende Gharakteer, intet non liquet tilstedeligt, ingensomhelst Latitude tilstaaet. Jeg negter ikke, at jeg befandt mig bedre ved den tidligere Frihed og fandt en vis Ubestemthed og Fleertydighed ogsaa paa dette Punct vel stemmende med Sprogets almindelige Væsen og Vilkaar; men maaskee det endnu kan forundes os at vende tilbage til den gyldne Tid, som svandt.
Lad os efter det nu Udviklede betragte et Sted som Eur. Hee. 751, hvor Hekabe efter at have betænkt sig noget paa, om hun skal bede Agamemnon om Hjælp til at hævne sig paa Polymestor eller ei, endelig beslutter sig d^rtil med de Ord ToXfiav avd^xTj , xav tv/oj xav fit} tv/«. Bisætningens Indhold er her aldeles utvivlsomt fremtidigt baade i Relation til hele Hovedsætningen og særlig til Infinitiven rolfiav, og selv om vi til toI/iov endnu tænkte os føiet den eneste mu- lige Infinitiv, der kan tænkes til (Ixereveiy), vilde det vedblive at være fremtidigt ogsaa i I>*orhold til denne. Ingen Enallage, intet Supplement er i Stand til at tilveiebringe noget Led i Sætningsforbindelsen , som xav tv/© K«y ^^ ti'/w kunde tænkes som gaaende forud for. Ikke heller vil man kunne opfatte Sætningen som afhængig Spørgesætning; thi vel vilde ToXf^av maaskee i sig selv nok være modtageligt for en spørgende Betydning som „løbe an paa" (man kunde sammenligne Eur. Her. 148 xlvdwov qlnxovTBg, elr ovv bXxb fii] YBvii(FBTtti\ saa at man ikke engang behøvede at supplere „for at prøve"", men at forbinde Ledene i en disjunctiv Spørgesætning ved xai — xai turde vel dog være noget vove- ligt; at de kunne forbindes ved w — te (i bXxb — el're) eller eudog — ved benegtet Hovedverbum — ved oOre — ovrs (i
Digitized by
i conjancti viske Relativ-, Tids- og Fietingelseasætningc r. 109
ovTB el — ovre cl), er dog neppe ganske det Samme. Men selr om Nogen maatte være dristig nok dertil, vil han dog maaskee betænke sig, narr han i Forveien kaster et Blik paa et Par Steder, hvor Bisætningen er indledet ved et enkelt xav „selv om" og altsaa paa ingen mulig Maade kan opfattes som Spørgesætning. Naar hos Antiphon (Tetr. I, 2, 2) den for en Uvens Drab Anklagede efter at have begyndt med at betegne sig sora orv/éoraTo? twv nrnntav av&Q(07ta}Vy siden alle Andres Ulykke dog hører op, naar dens Aarsag er fjernet,
fortsætter saaledes : tftol dé fwi* le nv&QænoQ åvojQonei^ TOV oiHov iyimo, ano&avctiv tb, xctv anoifxyyio, Ixnvag X%mttg xal (pQovfldctg
7iqoiTpB^Xi,xBv , saa hører ogsaa her xav ånoipv^u aldeles atvivl- somt Fremtiden til, og at tage Hovedsætningens Perfectum n^(T^é^XT(Ksv som Futurum exactum, gaaer ikke an, deels fordi det er sideordnet med ij^évero, deels fordi de Ivnm og (^^orrid^y han taler om, ved den følgende Sætning eig tovto pt^ ^rt(ivd(Ufiowiag fjxoi udtrykkelig betegnes som nærværende (de bcstaae nemlig i, at han seer sig i den sørgelige Nød- vendighed at maatte grunde paa at udfinde og paavise den virkelige Drabsmand for ikke paa Grund af det Fjendskab, hvori han har levet med den Dræbte, selv at blive dømt paa Mistanke), saa at Meningen med Bisætningen netop kun kan være „selv om jeg bliver frikjendt bagefter"*). Og naar Arist. Equ. 700 Pølsekræmmeren, som Paphlagoneren har truet med at „spise ud af Landet", paa sin Side truer
med at drikke den Anden ud „xav ixQoq)t,(Tng avtbg émdtn^Qa'jru)"^
saa er her endog Begrebet „bagefter" baade givet ved For- holdet til Participiet ixQo<pi(Tag og udtrykkelig betegnet ved Præpositionen én'., og selv om vi ville nøies med at over- sætte som Dorph „om selv jeg ogsaa skulde revne ved den
') Sml. Demoath. XVIII, 21, 87, 110, LIV, 41 Vilde man her hævde BisætniDgens Fortidighed, maatte man antage, at der ved An- givelsen af den nærværende Tilstand tillige var tænkt paa dens fremtidige Uforanderlighed, og at Bisætningen da refererede sig særlig til denne. For en saadan Medindbefattelse af Fremtiden kunde der maaskee nok paavise« Analogier, men jeg veed rigtig- nok ikke ellers at have fundet Exempler derpaa and tagen De- mosth. X, 52, hvor den desnden mere fremtræder som en acces- sorisk Udvidelse af Tidsforestillingen.
Digitized by
)|0 ChristeDaen Schmidt: Aorists TidsbetydniDfjr
Drik", kan i alt Fald Bisætningens Handling umulig være tænkt som gaaende forud; thi revner Manden forinden, da er virkelig Experimentet mislykket og Paphlagoneren gaaet af med Seirén. Men ere vi saaledes under alle Om- stændigheder nødsagede til at gjøre en Undtagelse fra Regelen med Hensyn til Sætninger indledede ved »&» og xttv — x«y, da maaé vi vel have Lov til at blive lidt be- tænkelige ved Regelen selv og at spørge, om der da ikke ogsaa ellers gives Tilfælde, hvor Åorist Gonjunctiv i de paa- gjældende Sætninger er brugt om det blot Fremtidige.
Og saadanne Tilfælde gives der aldeles sikkert. Jeg har allerede for ca. 7 Aar siden mere i Forbigaaende et- steds O omtalt et Par Steder, hvor ved en Hovedsætning i Futurum en Aorist Gonjunctiv i en Relativ-, Tids- eller Be- tingelsessætning er brugt om det med Hovedsætningen abso- lut Samtidige, saa vist som en Handling dog ikke kan være andet end samtidig med sig selv, og de kunne forøges med flere. Naar Arist. Plut. 598 Ghremylos afslutter sin Dis- cussion med Penia med de trøstelige Ord »U« (f&elgov xal
fifl fQv^tfg Ita fir,d^ oTiovv • ov ^uq neiaeig, ovS* f/y neiajfg — hvor
jo forresten Sætningsforbindelsen er ganske af samme Art som i de sidst omtalte Steder med *av i Bisætningen — , ja, saa kan man her maaskee endnu ved at gaae ud fra den bekjendte Nuance i Betydningen nsl&uv („overbevise" og „overtale") komme til en vis Tidsforskjel mellem Hoved- og Bisætningen, idet man forstaaer Bisætningens nBiaf^g om den Handling at bringe Modstanderen til at indsee, at man har Ret, og Hovedsætningens nsiaeig om den Handling at bringe ham til at indrømme det'). Men naar Eur. Alc. 725 Admetos siger til Pheres S^ctvai ^^ ftévtoi dvcrxXeiig, ototp &avfjg, eller naar Eur. Troad. 904 Helena siger til Menelaos ov dixai&g. ^ S^avtOy S^avwfie&tty saa synes det mig her aldeles umuligt at see nogen Tidsforskjel mellem Bisætningens og Hovedsætningens Handling ; man kan kun døe een Gang, og den hæderløse eller den uretfærdige Død er ikke Noget,
') Nord. tidskr. for filol. Ny række III S. 169. ') Srnl. navatt Og nauaajøiv Demosth. XVIII, 82.
Digitized by
i conjunctiviake Relativ-, Tids- og Betingelsessætninger. 1 1 1
der kommer bagefter den legemlige Død. Ja, Ære og Van- ære kan ganske vist siges først at komme efter Døden —
og Pheres svarer da Ogsaa xax&g mcoveir ov fjiélBt S-avovn (lot — ,
og Realisationen af Retfærdighedens eller Uretfærdighedens Begreb kunde maaskee, som tidligere indrømmet, være seet som Resultat af Drabet; men her staaer jo ikke dvaxlBsg loTo* eller ov ålxniov ^<nni, ja der staaer ikke engang dvaxXarig eller cv dixaiog eor«* o &dvaTog , men der staaer ligefrem
HwntXerig ^apet, ov dixalag S-avot^fiB-d-a, hvad der dog vel ikke
uden videre kan identificeres med en saadan simpel charak- teriserende Dom. Og vilde man end antage, at i disse For- bindelser Hovedsætningens Verbum havde mistet sin Selv- stændighed ved at forbinde sig med den tilføiede Bibestem- melse til en ny sammensat Forestilling, og at saaledes under Indflydelse af Bibestemmelsen dets Handling ligesom var rykket længere ud i Fremtiden^), saa mangler endelig end- ogsaa denne svage Støtte for Bisætningens Fortidighed, naar
Herodot (II, 3) siger: t« i>eT« ovk sifd nQo&vfiog é^ff^éecr&at • ta 5'w intfirria'&é(a avrwy, vnb tov Xo^ov é^ava^^xn^o^evog é7tifivrf(T&Tfaofitti\
thi her falder Hovedverbets Bibestemmelse vnb rov Xo^ov f^avaYxa';6uevog ikke i en fjernere Fremtid, men kan kun sees i det Høieste som samtidig baade med Hovedsætningens og med Bisætningens Verbum, saa, vilde man her have Bisæt- ningens Handling til at gaae forud for Hovedsætningens, kande man kun faae det ved med det Samme at erklære Hovedsætningens Futurum for at være — » Futurum exactum, en Mulighed, som vel dog maa antages at ligge udenfor Discussion. Nei, i Virkeligheden have vi her overalt baade i Bisætningen og i Hovedsætningen den samme Handling, betegnet ved det samme Verbum ^), altsaa absolut Samtidig-
') Men hvor skalde den ^ernere Fremtid søges Demosth. XIX, 195 {otcn fioi doxftis åtttfftay, av a(fa Sut;) ? xnaaskee i oiav (hvorved der, som det Følgende viser, unegtelig tænkes paa Gavens senere Gonse- qventser) ?
*) Ogsaa Forbindelser som Arist. Eccl. 803 f. (Jv åtaQqaYto åi, ti\ — xalSai; noiiiatii) høre, skjøndt Verbet ikke er det samme, nærmest herhen. At der paa Latin i lignende Tilfælde bruges Fut. exactum, som Dr. Siesbye med sædvanlig Yelvillie gjør mig opmærksom paa (s. f. £z. Sall. Gat. 51, 26 og 43), viser selvføl^^elig ikke, at der er
Digitized by
112 Christenseii Schmidt: Aorists Tida betydning
hed, d. V. s. Aorist Conjunctiv brugt om det simpelthen Fremtidige. Det Samme er fremdeles ogsaa Tilfældet, hvor vi maae underforstå ae Hovedsætningens Verbum i Futurum af en Aorist Conjunctiv i Bisætningen, som Eur. Or. H44
XQhC-^y ?*' ^^Xh^ ^mV ^^H?* oc^^ f^oi q>ilTaT ioTt toP ifiatVy eller
omvendt Bisætningens Verbum i Aorist Conjunctiy af Hoved- sætningen, hvad der kan være Anledning til ved tflf firi „und- tagen", som vel i alt Fald noget mere end det blotte el fitj opfordrer til at tænke sig et Verbum udeladt, saaledes Eur.
RheS. 117 n(o<; <5'«t' 'yeq>vQng ^lot^nAovo"' Inntflarm, f/v tt^ fil,
»Qotvcttvreg nrrvyfor /yort^, hvor man ikke godt kan supplere anden Form end ^la^alatn, Arist. Equ. 994 ^ d^/ioviay 6 nak
ovTog Ol' dxvttjcti f.adelvy l,v fii, dwQodoxfiaii^ hvor man dog vel
maa supplere fiaS-j^, eller Arist. Lys. 249 ov ^uq Toaavrag wi
ånBiXag ovr« nvq rjlovff' «;ifovTeg okjt* avot^ai t«? nvXag Tovro?, ^oi' ^r^ '<p' olaiv Tifiaig sinofiev , hvor der slet ikke kan tænkes Andet at supplere end åvoi^aciv (sml. Demosth. XXIII, 86 og det fuldstændige Udtryk Isæ. VI, 9). Mere slaaénde kan dog vel Bi- sætningens Samtidighed med Hovedsætningen og derigjennem Aorist Conjunctivs Ikke-Fortidighed ikke let tænkes mani- festeret, end hvor vi saaledes i begge Sætninger have samme fremtidige Handling udtrykt ved samme Verbum.
Der bliver altsaa, selv bortseet fra hele det temmelig udstrakte Omraade, hvor vi, tildeels gjennem en Ellipse af mere end tvivlsom Berettigelse, maatte skyde os ind under den spørgende Opfattelse, og bortseet ogsaa fra de Sæt- ningsforbindelser, hvor vi kun kunde bringe Bisætningens Fortidighed til Veie ved en Ellipse af lignende Værd, altid en lille Rest af Steder tilbage, hvor vi selv med den bedste Villie — og jeg troer ikke, man skal kunne beskylde mig for ikke at have søgt at strække mig saa langt, som jeg paa nogen Maade kunde naae — ikke ere i Stand til at finde det mindste Skjær af Fortidighed ved Aorist Con- junctiv i de paagjældende Sætninger. Men denne lille Rest kræver ogsaa sin Ret, tilmed naar vi allerede desforuden ere stødte paa Tilfælde, hvor vi kun meer eller mindre
nogen Forskjel i Sætningernes Tid, men kun, at Romerne have brngt Fut. exactum ogsaa om det blot Fremtidige.
Digitized by
i co^jnncti viske. Relativ-, Tids- og Betingelsessætninger. 113
tYiylende og modstræbende kunde gaae ind paa at auerkjende Fortidigheden; skal yor Bestemmelse af den omspurgte Forms Tidsbetydning slaae til i alle Tilfælde — og det bør man vel dog forlange — , da gjør denne Rest, i hvor stort Om- fang end forøvrigt Formen factisk er brugt om det For- tidige, det umuligt at tillægge den som Form Præteritums Betydning. Og kan vi ikke det, da maae vi ogsaa have Ret til paa de tvivlsomme Puncter at foretrække en anden Opfattelse for den, vi for ikke at foregribe Resultatet fore- løbig acqviescerede ved; da maae vi have Ret til at for- beholde os et vist frit Spillerum me^ Hensyn til Opfattelsen af vedkommende Sætninger som Relativ-, Tids- og Be- tingelsessætninger eller som afhængige Spørgesætninger, da maae vi have Ret til at antage Muligheden af Forpligtelser, Indrømmelser og overhovedet Udtalelser og Foretagender under Forudsætning af en fremtidig Eventualitet eller for et fremtidigt Tilfældes Skyld, og da maae vi endelig have Ret til at ansee Åorist Gonjunctiv for brugelig om enkelte samlede Handlinger ogsaa i Nutiden som almeen Tid.
Imod at tillægge Åorist Gonjunctiv i de paagjældende Sætninger Fortidsbetydning tale forøvrigt ogsaa andre Kjends- gjerninger, som det forekommer mig uafviselig nødvendigt at tage Hensyn til. Ligesom vi ikke kunde drage nogen skarp og bestemt Grændse mellem Relativ-, Tids- og Be- tingelsessætninger paa den ene og afhængige Spørgesæt- ninger paa den anden Side, saaledes melder der sig ogsaa særlig for Relativsætningens Vedkommende med Krav paa oprindeligt Slægtskab en anden Art af Sætninger, hvor Åorist Gonjunctiv gjennemgaaende ikke kan have Fortidsbetydning, nemlig Hensigtssætninger og Handlingsgjenstandssætninger, der jo ogsaa, for saa vidt som de ere indledede ved dtg eller onog, tildeels kunne opvise et av ved det indledende Ord. Thi vi tør dog vol ikke vægre os ved at erkjende, enten at overhovedet enhver Hensigts- eller Gjenstandssætning, der er indledet ved et pronominalt Adverbium af Relativstammen, efter sin første Oprindelse er en Relativsætning, eller at særlig ogsaa Tilføielsen af av i disse Sætninger er endnu et yderligere Beviis paa, at der her foreligger oprindelig be-
Nofd. tidskr. f. fil ol. Ny riekke. VIL 8
Digitized by
114 Christensen Schmidt: Aorists Tidal ætydning
slægtede Sætninger^). Paa et saadant oprindeligt Slægt- skab tyde desuden ogsaa andre sproglige Kjendsgjerninger, navnlig den vistnok ikke ganske almindelige, men fuld- kommen sikkre Sprogbrug, hvorved et on(ag eller cj; i en saadan Bisætning sættes i Correlation til et ovtag i Hoved- sætningen. Saaledes finde vi først den navnlig hos Xeno- phon ikke saa ganske sjeldne Forbindelse ovtta noiéip onag — „facere ut", f. Ex. — for at tage det Sted, hvor Verbal- formen kommer den her omhandlede nærmest ~ Xen. Cyr.
VII, .3, 10 ^T'O) ^i fåfOQa noXXå diBKeksvofirjv avi& ovta noisiw, onag
aoi (p'kog afiog Xo^w q^vBiri^)\ saaledes finde vi endvidere og- saa ovttag foran åg eller dg av med andre Verber, som f. Ex.
Eur. Hel.. 997 ovrca dk %qivov, w? aTiaa^y åvdaviig^\ Og saaledes
finde vi da endelig ogsaa wttag foran en Sætning med tnfog fiv og Aorist Conjunctiv Arist. Ach. 929 tvlhriaoy & ^ltia%8 r^
^év(a xal&g Tf^y dfinolifV <nT(ag ontag oy fÅtf <påf^fov xot(x(//, en For- bindelse, der paa Tempusformen i Bisætningen nær har et fuldkommen tilsvarende Sidestykke i Eur. Khes. 877 dyorre^
ftVTof Big dofiovg éfAovg oi't«?, on&g av fiii Y*«^,5> noqavvnB. Ud- tømmende kunne Sætninger som disse sidste egentlig kun charakteriseres ved tre Bestemmelser: efter deres Oprindelse og sproglige Materiale ere de Relativsætninger, efter An- skuelsens formelle Schema Hensigtssætninger og efter deres Indhold og Mening Følgesætninger, d. v. s. Udtryk for den tænkte og tilsigtede Følge. I den attiske Litteratur ere nu den Slags Sætninger ikke saa hyppige, at de jo kunne
M Om man ogsaa gaaer nd fra, at Hensigtssætninger af denne Form have deres umiddelbare Udgangspnnct i den afhængige Spørge- sætning (stnl. Madv. § 128 Anm. 1), kan det dog ikke være i den ved nojg indledede, af den directe Spørgesætning fremgaaede, men kan i den ved ui; og ontoi (smL iva) indladede, af Relativsætningen og med denno af den anaphoriske Hovedsætning fremgaaede af- hængige Spørgesætning.
«) Sml. Xen. Cyr. II, 4, 31, V, 3, 9, VI, 8, 28, Heil. II, 4, 17, Oec. 7, 16, Herod. VII, 18, 2.
») Sml. Xen. R. eqn. 12, 3, Cyr. V, 8, 21 (cif a>). Heil. VI, 2, 31 og Cyr. II, 1, 29 (Optativ). Heraf ndvikle sig saa Forbindelser som Xen. Anab. VII, 6, 16, hvor oVtag har mistet Gharaktéren af Maadesadverbiam og blot tjener til at antyde den efterfølgende H en sigtsbe tegnelse (=: inl tovtoi).
Digitized by
i conjanctiyiske Relativ-, Tids' og BetingelaesÉætninger. 115
tænkes at unddrage sig selv en opmærksom Iagttagelse; men er man bleven opmærksom paa dem, da vise de sig efter deres hele Charakteer ligefrem som sildigere Udløbere af den gamle homeriske Sprogbrug, efter hvilken denne Form for Sætninger, der betegne den tænkte eller tilsigtede Følge, netop er den regelmæssige ; s. f. Ex. Iliad. XXIV, 336
§WTx t&h luu Ilgtafiov KO^lag inl vtjag jixwaif &g ofjfwf <, æg firjT ig
ug % /ii9>' a(f J8 vor,(ru. Men ere nu ogsaa Sætninger af den Art som oniag av liii (péqav xajd^Tj hos Aristophanes i deres Oprindelse at betragte som Relativsætninger, da kunne vi ogsaa af Hensyn til dem ikke gaae ind paa at Aorist Con- junctiv i Relativsætninger med av kan som Form i sig selv have havt Fortids Betydning.
Jeg er her kommen til at berøre den homeriske Sprog- form, hvis særegne Phænomener jeg hidtil med Forsæt har holdt udenfor Betragtningen, indtil Kjendsgjemingerne fra det senere, udviklede Sprog vare tilbørligt fremdragne og værdsatte. Men her til Slutning tør jeg maaskee dog til- lade mig et Øieblik at dvæle ogsaa ved denne den ældste Form af Sproget, for at prøve, i hvad Retning dens Vidnesbyrd gaae i det foreliggende Spørgsmaal. Jeg skal da først henlede Opmærksomheden paa, at i det homeriske Sprog Relativsætningerne af den her omhandlede Form ingen- lunde gjennemgaaende ere af priorisk Natur, men — bort- seet fra de Tilfælde, hvor de fungere som afhængige Spørge- sætninger, — ganske jævnlig ogsaa betegne Hensigt og Be- stemmelse eller blot fremtidig Mulighed, ligesom jo over- hovedet Conjunctiv med &v hos Homer er en hyppig Form for det potentiale Udsagn. Hvad enten det hedder' (Diad.
XV U, 93) f*ri tig fio& JaraSnf vs/iec'^fTnai, og nay tdtftai — priori sk
Relativsætning — eller (Iliad. VH, 171) xA^^« vw nandXaa&a duifineqigj og m8 Xåx^cnv — afhængig Spørgesætning — eller
(Odyss. IV, 29) »/ aXlov nifAnca/iW ixavifASv, og xe q>d^crf — final
Relativsætning — , har Sætningen overalt ganske den samme Form som i en simpel potential Relativsætning som f. Ex.
(Hiad. XXUI, 345) ovx 6<t&^ og X€ (r' iitjct fiBTttXfiwog ovdi na^H&r^.
Skulde det da være tænkeligt, at i den ene af disse formelt faldkommen ligedannede Arter af Sætninger Aorist Conjunc-
8*
Digitized by
116 Christensen Schmidt; Aorists Tidsbetydninj?
tiv kan have havt Betydniug af Fortid, i alle de andre ikke? Det ligger ikke nær at antage det. Og endnu Eet. Ogsaa i- virkelig prioriske Relativsætninger saavel som i Tids- og Betingelsessætninger med or eller xsv findes der hos Homer istedenfor Aorist Conjunctiv enkelte Gange ogsaa Futurum Indicativ, hvad der dog ikke synes at kunne have været Anledning til, hvis man pleiede at opfatte disse Sætningers Indhold som fortidigt. Saaledes læse vi f. Ex. i en Relativ- sætning Iliad. IX, 167 el 5* oj^s, rovg av é^cn imoipofiw, ol di nt&iff&atv, i en Tidssætning Iliad. XX, 335 «AA' avax(aqTi<rm, oxb X8V (TVfA^liflsm oivxia Og i en Betingelssætning Iliad. XV, 213
ttt xer ttVfiv ifié'&ev xal li&tivatrjg å^BXeifjg .... ^Illov (unsivfig
7ieq)id7i(TBTai O. S. V., ganske paa samme Maade som i Relativ- sætninger, der betegne Bestemmelse eller fremtidig Mulig- hed, f. Ex. Iliad. I, 1 74 nag^ ifioi /s xal aAioi, ol' x« /le tiftif<Tov<n, ligesom jo ogsaa dette hos Homer er en overhovedet ikke ualmindelig Form for det potentiale Udsagn. Snarere end paa en med Aorist Conjunctiv i nogle af disse Sætninger forbunden Fortidsforestilling tyde da ogsaa de her paapegede sproglige Kjendsgjerninger paa et oprindeligt Slægtskab mellem alle disse Sætningsarter, og spørge vi saa atter om deres fælleds Oprindelse, da er der kun eet eneste Sted, hvor vi kunne søge det for dem alle fælleds Udgangspunct, nemlig i Potentialitetsforestillingen , og den historiske Pro- ces, der er foregaaet, bliver da den meget naturlige og ingenlunde usædvanlige, at den Overflødighed af Former, som det ældre Sprog havde til sin Raadighed for denne Forestilling, under den senere Udvikling deels blev opgiven (Futurum Indicativ med &v) og deels fordeelt paa for- skjellige oprindelig uadskilte Omraader, saa at man til Be- tegnelse af den rene Potentialitetsforestilling som saadan kun anvendte Optativ med »y, medens man beholdt Con- junctiv med av som Udtryk for de mere secundaire og af- ledede Former af Potentialitetsforestillingen, den enkelte ubestemte Mulighed mellem fiere i Forudsætninger og Bi- bestemmelser og den i potential Form anskuede Forestilling om Hensigt o«; Formaal. Først ved at betragte alle con- juucti viske Bisætninger med Hv, hvad enten det er Relativ-
Digitized by
i conjanctiviske Relativ-, Tids- og Betingelsessætninger. 117
sætninger , Tidssætninger , Betingelsessætninger , afhængige Spørgesætninger eller Finalsætninger, som i deres første Op- rindelse potentiale, først derved bliver det muligt at samle dem alle under eetSynspunct og see dem i deres indbyrdes Sammenhæng, og den Mulighed, finder jeg, er saa værdi- fuld, at vi ikke uden meget tvingende Grunde bør give Af- kald derpaa.
Det endelige Resultat med Hensyn til Spørgsmaalet om, hvilken Tidsbetydning vi skulle tillægge Aorist Conjunctiv i de her omhandlede Sætninger, bliver altsaa dette, at vi under alle Omstændigheder ubetinget maae foretrække den tidligere Affattelse af § 128 for den nuværende, at vi vel kunne give den reent negative Bestemmelse, at Aorist Con- junctiv ikke kan bruges om den specielle netop nærværende Nutid, fordi den samlede Handling ikke i Forestillingen kan fastholdes som nærværende, men at den forøvrigt, alt efter Forbindelsens Medfør, kan bruges om Handlinger (d. v. s. enkelte samlede Handlinger) baade i Fortiden, i Nutiden som almeen Tid og i Fremtiden, d. e. den har aldeles ingen Tidsbetydning, men betegner blot Handlingen som enkelt og samlet Handling i den ved Conjunctivformeu udtrykte Mo- dalitet. Bisætningens Fortidighed i Forhold til Hovedsæt- ningen, for saa vidt den er tilstede — og at den er tilstede i særdeles stor Udstrækning, har jeg fra første Færd af anerkjendt — er altsaa overalt ubetegnet, ligesom Fortiden ogsaa er det, hvor den en enkelt Gang viser sig i en con- junctivisk Frygtssætning eller Hensigtssætning eller i en bptativisk Ønskesætning eller hyputhetisk-betinget Sætning^),
*) 8. Kort Udsigt over d. philol.-hist. Samfunds Virksomhed i Aarene 1874—1876 8.32 f. og Nord. tidskr. for filoi. Ny række III S. 163 ff. og 195 ff. (sml. 176 fi.). Dog bør jeg ikke undlade, med Hensyn til de Uds. S. 33 og tidskr. S. 169 omtalte Rzempler paa Hensigts- sætninger, hvis Handling tilhører Fortiden — hvortil jeg kan føie Arist. Ran 1416 — , at gjøre opmærksom paa, at hvad jeg tidskr. 8. 196 ff. har bemærket om Muligheden nf en Opfattelse af visse hypothetisk-betingede Sætniugcr hos Homer, hvorved de kunde sees som ikke fortidige, ogsaa kan gjøres gjældende hor. Til £xempleme paa Frygtssætninger kan jeg føie £ur. Rh. 292 (sml. 289) og fr. 781 V. 48 Nauck, samt af Prosaister Demosth. XIX,
Digitized by
118 Christensen Schmidt: Aorists TidB.betydning.
Og ligesom Førfortiden er det i indicatiyiske Tidssætninger med ^718/, éneidri Og ag ved et Hovedverbum af Fortid; men da det jo i Forveien yar in confesso, at Tidsforholdet ogsaa i conjunctiviske Relatiy-, Tids- og Betingelsessætninger allige- yel ofte ikke fremhæyedes, men at ogsaa Præsens her yar brugt om det Fortidige, kan der ikke ligge noget For- uroligende deri; Fortidigheden betegnes jo hellerikke, hyor Relativ-, Tids- og Betingelsessætninger staae i Futurum In- dicatiy eller i hypothetisk Optativ, uagtet den her fuld- kommen lige saa godt kan yære tilstede i Virkeligheden. Paa Dansk betegne vi, som ofte bemærket, jo heller ikke Tidsforholdet i den Slags Sætninger undtagen i enkelte Til- fælde, hvor det af os føles som særlig magtpaaliggende ; at Grækerne ikke kunde betegne det heller i saadanne Til- fælde, ja, det kan man, om man vil, betragte som en Ufuld- kommenhed ved deres Sprog, men vi ere jo heldigviis ikke satte til at documentere det græske Sprogs Fuldkommen- hed, men kun til i al Beskedenhed at søge at forstaae det. Til Løsningen af denne Opgave skulde da ogsaa de her meddeelte Bemærkninger om muligt yde et lille Bidrag; maatte kun Evnen ikke være bleven alt for langt tilbage for Villien!
224 (Cavallin Gr. Synt. § 207 Anm. 4) og Antiph. Tetr. II, 3, 4, hvor dog Phænomenet kan forklares ved Assimilation.
Digitized by
119
Forblommede ord.
Af Kr. Nyrop.
Ved forblommede ord forstår jeg sådaDne omskrivende ord eller yendinger, hvormed man tilsyneladende siger ét, medens man i virkeligheden mener noget ganske andet; det følger af sig selv, at denne omskrivning, som regel i alt fald, må være af en sådan art, at den tillige på en eller anden let forståelig måde, peger hen på eller står i for- bindelse med det direkte uomskrevne udtryk, så at meningen er klar for den hørende. Sådanne forblommede talemåder er især ejendommelige for det mere folkelige sprog; de hører fortrinsvis hjemme i let spøgende spil, byernes argot, tyvesprog o. s. v.; derimod træffer man dem kun sjælden i højere stil, skønt de i og for sig selv aldeles ikke er ude- lukkede herfra.
Som oplysende eksempler skal jeg fra spansk*) anføre: Vdmos d la comedia for d comer ; es un Don Cémodo om en mage- lig persbn ; mas våle ser Cornelio Tåcito que Publio Comelio om en hanrej med hentydning til „tacitus" og „publicus**). Spot over hanrederiet synes overhovedet hyppig at skaffe sig luft i forblommede udtryk; i et katalansk digt omtales således en hanrej som „kaptajn af Cervillo"'); Ariosto skriver Credeano che da lor si fosse tolto — Per gire a Roma^ e gito era a Corneto (Orl. fur., canto 28, v. 24), og på fransk siger man envoye^- en Cornouailles, eller som Sganarelle ud-
0 De spanske eksempler skylder jeg dr. phil. E. Gigfas, og de senere
anførte græske cand. philol. G. Jørgensen. *) Smgl. hermed følgende copla:
Cdsate, y tendrås muger,
Y viinrås santamente;
Llegards å Coronel
Sin hober sido Temente,
*) Emama X, 490.
Digitized by
120 Kr. Nyrop:
trykker sig: Sganarelle est un nom qu'on ne me dira plus, — Et Von va m^ appeler Seigneur CorneiUius (M oliere, Sgana- relle se. 6). Af andre franske eksempler skal jeg anføre det ældre faire un voyage a Naples for avoir le mal de Naples, det moderne coucher å Vhotel de la Bétle-Etoile for at sove under åben himmel; monsieur Dufour est dans la salle for at betegne, at et stykke må gøre fiasko (foufy; aller voir monsieur Bernard, at aflægge et besøg hos naa- dam Sørensen, eller som Tyskerne siger: zur Tante Meier gehen. Den franske talemåde forklares iøvrigt som en „allusion irrévérencieuse å saint Bernard, représenté ordi- nairement avec des tablettes å la main", og skal oprindelig være opstået i dé gejstlige seminarier. En moderne proven- (jalsk talemåde, der især anvendes, når man har mistet et eller andet, er Anueg es Sent-Leugier — Mes degreti Æaco d'ier^): idag er det den hellige Léger's dag, jeg er ked af „det" igår, altså med hentydning til adj. leger-, på gi. fransk havde man vel påkaldt Saint Pou, Apostelen Paulus (med hentydning til pou af pauciim), som Rustebuef gør, når han, betragtende alle de rigdomme i Paris, som han ikke ejer, siger : 11 mH souvient plus de saint Pou — Qu^il ne fait de nul autre apotre. Pa dansk vilde man i et sådant tilfalde ty til Tomas ] om han oprindelig er hellig eller ej,|ved jeg ikke. Af andre danske udtryk skal anføres at ofre til Nep- tun; at kalde på Ulrik, der svarer til det tyske den heiligen Ulrich anrufen; eller som man med en anden omskrivning siger nach Speier appellier en; hermed kan sammenlignes nach Bettingen ivollen d. v. s. at ville gå iseng (B. en Landsby ved Basel); aus Tauhach sein d. v. s. at være døv (T. en Landsby ved Weimar).
Der kan let anføres en mængde andre eksempler, men de anførte må være tilstrækkelige til at vise, hvilke midler man i almindelighed tager sin tilflugt til for at danne så- danne talemåder. Som de sidst anførte tyske eksempler godtgør, bruger man også den fremgangsmåde at sætte en person i en eller anden forbindelse med et stednavn, idet
') Zeitichr. fOr ram, FhOologie VI, 540.
Digitized by VjOOQ IC
Forblommede ord. 121
man betegner dette som hans oprindelse, hans opholdssted eller hans mål og undgår således direkte at betegne ved- kommende persons væsen eller handling, medens den egent- lige mening må søges i stednavnet, hvis lydlige beskaffen- hed leder tanken hen på det nomskrevne udtryk. I alminde-' lighed tager man sin tilflugt til virkelige stednavne, men hyppig danner man også efter deres mønster nye stedlige benævnelser; eksempler herpå er det spanske udtryk poner pies en Polverosa^ at løbe sin vej, hvor P. hentyder til den støvede landevej, og de danske talemåder at være født i FjoUerup, at være døbt i Tosserup o. s. v., der næppe be- høver nogen nærmere forklaring, ligeså lidt som det sles- vigske mundheld: Det tordner i Røvstrup, og e lysn slter ned i Bovstrup (Kok, nr 1695). Da jo disse forblommede talemåder hyppig vedrører ting, man nødig siger rent ud, og tilmed i almindelighed har et meget humoristisk anstrøg, er det let forståeligt, at de med forkærlighed anvendes af folkelige forfattere, der særlig efterstræber at iklæde deres tanker en vittig stil, og som derfor også hyppig selv skaber sådanne. Abraham a Santa Clara siger således i en af sine prædikener: Was der verlorne Sohn fur ein Landsmann gewest^ ist eigentlich nit hékannt: ich glaube aber etn Irrldnder. Her have vi med en ligefrem vittighed at gøre; det er ikke og har næppe været nogen almindehg brugt talemåde.
Den tyske sproglærde Wilhelm Wackernagel har i andet afsnit af sin fortræflfelige afhandling: Die deutschen Appellativ^ namen^)^ udførlig behandlet de forblommede talemåder, der således knytter sig til et stednavn, og senere har Reinhold Kohler givet et interessant tillag hertil '). For de romanske sprogs vedkommende har Adolf Tobler særlig behandlet disse talemåder i gi. fransk •). I tilslutning til disse ar- tikler skal jeg nedenfor give en række nye eksempler fra
') Germania V, 290—356. Afhandlingen er genoptrykt i Kleinere SchHften lU, 69 ff.
') Germania VII, 235—237.
*) VerblUnUer Ausdruck und Wortspiel in altfranzdsischer Bede (Sær- tryk af Berlinerakademiets Sitzungsberichte 1882, XXVI, 581—659).
Digitized by
122 Kr. Nyrop:
nyere fransk, italiensk og dansk, hvor dette spørgsmål, så vidt jeg ved, endnu ikke er blevet behandlet.
Franske eksempler^).
Angtiléne. Aller å Angouléme, faire passer par la voie cTAngoidéme at slage {engouler), Blason populaire s. 62. Villatte s. 5. Sachs. løvrigt bruges A. i Paris ligefrem i betydning af en mund, f. eks. i talemåden se caresser Fan- gouléme.
Argenton. tPai besoin Æaller å Argenton. H y a long- temps que je vCai été å Argenton, jeg trænger til penge (argent), Blason populaire s. 99. Sachs.
Baviére. Aller en Baviére. „Maniére de parler libre: pour baver ou suer la vérole" (Le Roux, Dictionnaire ca- miqué). Her hentydes altså til den salivation, som følger med den mod syfilis anvendte merkurialkur.
Béthine. Un carrosse de Béthune d. v. s. en enspænder- vogn. Blason populaire s. 69. Vel nærmest en dårlig vittighed.
Caehan. Aller å Cachan d. v. s. at skjule sig (cacher). Blason populaire s. 184. Villatte s. 31. Talemåden findes allerede hos Oudin, Ouriosités frangoises (Paris 1640). Smig. Furetiére, Roman bourgeois II, 38.
Ctmtuailles. Envoyer en GornotiatUes at gøre til han- rej. Eksempler findes hos Tobler {. c. s. 534.
Craetfle. Avoir ses lettres de Gracovie^ venir de Cracovie at lyve, at have patent (være bekendt) som løgner {debiter des craques), Rigaud s. 103. Villatte s. 56. Littré, svg^, Une cracovie bruges i Paris spøgende for en løgn.
') Der henvises foruden til Littré's og Sachs's leksika til Mgende bøger:
Gaidoz et Sébillot, Blason populaire de la JEVance. Paris 1884.
Lorédan Larchey, Dictionnaire Mstorique éP Argot Haitiémo edition. Paris 1880. Supplement; ib. 1888.
Lucien Rigaud, DicHonnaire du jargon parisien, Paris 1878.
Césaire Villatte, Pariaismen, Berlin 1884.
Digitized by
Forblommede ord. 123
Crefftit. Aller å Grevant d. v. s. at dø (crever). Bla- sen populaire s. 100. Jaubert, Glossaire du centre I, 301.
Flanilre. Estre de Flandro bruges i Provence i betyd- ning af at blive ruineret. Blason populaire s. 153. Her forklares talemåden som hvilende på et ordspil mellem Fbndre og flambé. Muligvis foreligger her blot en sydfransk form for det nordfranske faire Flandre, der af Le Roux for- klares som „faire banqueroute, s'enfuir'' ^).
■•ntpéiat. Boll pas estre un auncle de Mounipézat bru- ges i Oascogne i betydning af je ne veux pas étre un onde å charge. Blason populaire s. 169.
■ontretott. Aller å Montretout bruges i Paris om offent- lige fruentimmer, der lader sig underkaste lægevisitation. Rigaud s. 227. Villatte s. 141.
■ortaine. Aller å Mortaine d. v. s. at dø {monrir). Tant oppressée de mal qylon cuidast bien qu'eUe allast åMor- taigne. Eksemplet findes i Cent nouv. nouv, p. p. Le Roux de Lincy II, 183.
Mltri. Prendre le chemin de Niort d. v. s. at nægte {nier\ lyre. Ne pas aUer å Niort at bekende for retten. Envoyerå Niort at afvise, sige nej til. Blason populaire s. 266. Ri- gaud. Larchey (suppl.). Littré. Sachs. Talemåden findes allerede hos Le Roux. J. Richepin opfører i sit „Glossaire argotique" {La chanson des gueux s. 287 ff.) niort i betyd- ningen nej.
■•■ea. Aller d Rouen at gå til grande, at blive ud- pebet; envoyer a Bouen at bringe i fordærv. Rigaud. Lar- chey. Larchey har i sidste tillæg (s. 139) tilbagekaldt sin tidligere uholdbare forklaring: „Allusion å la Seine qui flCoule" de Paris å Rouen" (at ruinere hedder i argot- sproget couler) og mener, at her snarere foreligger et ord- spil mellem Rouen og ruif^. Dette er næppe rimeligt. Dr. V. Thomsen træffer åbenbart det rette, når han antager, at, bad der tænkes på her, er roue, rouger, rouet. Smig. „rouer
^) I friaulisk dialekt siger man også få Fiand/re, hvilket betyder at at gøre stort bytte eller at alå ihjel (^se Ostennann, Proverbi s. 287). Uvorfra stammer denne talemåde?
Digitized by
124 Kr. Nyrop:
qn. signifie aussi faire souffrir å qn. beaucoup de douleur" (Furetiére, Dictiofinaire universd), og „ou dit qu'on a mis un homme au rouet, pour signifier qu'on Fa déconcerté, qu'il ne. sait plus que faire ni que dire" (Le Roux. Dic- tionnaire comiqtie).
Snede. Aller en Svede. „Maniére de parler figurée qui signifie stie7' la vérole" (Le Roux, Dictionnaire comique). „Quand ou dit absolument qu'un bomme a sué, on entend qu^il a été traitté de la vérole" (Furetiére, Dictionnaire universel). Den anførte talemåde betyder altså „at være smittet af veneriske sygdomme" og hentyder til de især tidligere så almindelig anvendte svedekure. Mange eks. findes i den ældre litteratur; se f. eks. Tabarin (p. p. Georges d'Harmonville. Paris 1858) s. 58, 106, 110.
Snrie. Aller en Surie, samme betydning som det fore- gående og ligeledes med tilknytning til suer^). En une demy-heure . . . elles baillent une lettre de cJiange å un homme pour aller en Surie (Tabarin s. 134). Leur travail est si penible guHls suent perpétuellement pour elles; ils font des voyages estranges pour ce sexe, ils vont en poste å Naples; de lå, passant sur la ligne equinoctiale, ou est la zosne torride, ils reviennent^ par le pays de Sirie, Suede et Baviére, et tom ces voyages se font sans bbuger de leur place (Tabarin 8. 106).
Yersailles). Aller å Versailles d. v. a. at vælte (verser). Blason populaire s. 190. Sachs. Talemåden var i brug allerede i det 17de århundrede, den anføres således af Ou- din, Guriosités s. 569. Smig. Furetiére, Roman bourgeois I, 60.
Dette ordspil godtgør således, at man i ældre tid har udtalt Surie; en forbindelse mellem suer og Syrie vilde næppe være mulig. Tabarin's vaklende ortografi synes imidlertid at vise, at ordet dengang bar haft en dobbelt udtale. Formen med u har vel været den simplere. På lignende måde har man opfså tidligere sagt murte og myrte^ arrumer og arrimer^ bugne of^ bigne etc. , se Thnrot, Be la pron<mciation frangaise 1, 236.
Digitized by
Forblommede ord. 125
IL
Italienske eksempler*).
Calcioija. Mandare a Calcinaja d. v. s. at sparke (mal- iraUare cd ccHci). Modi s. 333.
Filigoo. Andare a Fuligno d. v. s. at skalle hænges (tilknytning til ordene fune og legno). Modi s. 125.
Legiago. Andare a Legnago d. v. s. at få prygl (legnata), Rigutini e Fanfani. Boerio, Dmonario del dialeUo vene- eiano. Den samme betydning har
Legoaja. Andare a Legnaja. Modi s. 235, 332.
LeTaote. Mandare in Levante d. y. s. at stjæle {levare)'y venire di Levante d. v. s. at være stjålet (levato), Manuzzi.
Lodl. Andare a Lodi d. v. s. at rose (lodare). Rigutini e Fanfani.
LiogoDa. Andare a Lungmia d. v. s. at blive hængt (rimeligvis tilknytning til ordet lungo). Modi s. 124.
latteliea. Venire da Mattelica d. v. s. at være gal {maitoy). Modi s. 333.
larea. Visitaré il Be di Morea d. v. s. at dø (moriré). Modi 8. 332.
lortara. Andare a Martara d. v. s. at dø. Modi s. 332.
Patrasso. Andare a Patrasso d. v. s. at dø (ire ad patres suos). Modi s. 85. Canello i Archivio glottologico III, 372. Morandi s. 20.
Pelacaii. E passata per la via dé Pelacani brugtes tid- ligere som en spøgende omskrivning for verbet pelare („plukke"). Modi s. 297. Via de' Pelacani (garvergaden) var indtil for nogle få år siden navnet på en gade i Firenze.
^) Der henvises til følgende bøger:
Modi di dire toscani ricereati neUa loro origine. Venezia 1740. Manozzi, Gran vocabolario deUa lingua italiana. Firenze 1859—67. Rigutini e Fanfani, Vocabolario italiano deUa Ungua parlata. Firenze 1883.
Loigi Morandi, Jn quanti modi 9% possa morire in Italia* Seconda edizione 1888. *) I ældre italiensk Lrngtes talemåden aver del Matteo = essere matto ; se Comparetti e d' Ancona, Bime antiche I, 208.
Digitized by
126 Kr. Nyrop:
Piaceoia. Andare a Piacema d. v. s. at behage (piacere). Rigutini e Fanfani.
PIccardla. Andare in Piccardia å. v. s. at blive hængt (impiccato). Rigutini e Fanfani.
Terrarioa. Andare a Terracina d* v. s. at dø, at lægges i jorden (terra). Morandi s. 20. Rigutini e Fanfani.
Yaldibija. Andare in Valdibuja d. v. s. at dø, at rejse til mørkets dal. Modi s. 80.
Yolterra. Andare a Volterra^ samme betydning som de foregående. Modi s. 86. Morandi s. 20. Rigutini e Fanfani.
Med et nøje kendskab til dialekterne vilde man natur- ligvis kunne anføre mange flere eksempler paa sådanne talemåder, men nyere dialektforskere synes ikke at have skænket dem videre opmærksomhed; jeg skal dog anføre, at SalvioniO i anledning af den milanesiske talemåde Ve qui de Pisa (o: é qua il sonno; med tilknytning til jpi^^-pe^an^e, languido) bemærker følgende:
E cioé non infrequente in milanese che quando un nome proprio abbia una qualche rassomiglianza esteriore con una parola del dialetto il senso di questa parola venga espresso perifrasticamente prendendo ad ajuto quel nome proprio; cosi el dotor de Lena significa „un pezzo di legno**, andå a MUsdcc divenir imbronciato [at blive muggen] a causa di „miiso" che significa broncio, véss de Biasonn mangiar sopra qualcuno [at leve på borg?] a causa di „biasså^ biasciare, andå aLécc adulare [at smigre] a causa di „lécå" leccare, véss de Loca (Locate) essere sbadato, ba- lordo [at være distrait] a causa di „locc" sbadato e cosi via.
For den friauliske dialekts vedkommende anføres nogle eksempler af Ostermann^):
Bagnarole. L'é stat di Bagnarole siges om én, der er bleven våd (bagnato).
^) Carlo Salvioni, Fonetica del dialetto tnodemo deUa cittå di Milano.
Torino 1884. S. 61. •) Valentino Ostermann, Proverbi e modi proverbiali fritUanL Udine
1877. S. 286—87.
Digitized by
Forblommede ord. 127
Ciptd«fie. A Te om di Capadode^) siges om én, der har et godt hoved (capo).
Cernegloos. A Ve di Cemeglons siges om en mand med en høj pande (cemeli).
Cragn. Al ven fur. dal Cragn siges om en griset {er agn — &porco) person.
Corain. A Ve di Oumin siges om en hanrej.
BatiMis se Raspan.
Legiago. A Vé passSt par Legnago; se ovenfor.
lalaMoe. Al Vé di Malamoc siges om én, der løber sin vej (tilknytning til verbet mocåse^ at flygte; i præs. me la mochij jeg flygter). M. er én af de smaa øer ved Venezia.
leiarnl. A Vé de Menarui siges om e^ onanist (til- knytning til verbet menå, at bevæge). M. er en lille landsby i Frianl.
Napoletan. A Vé Napoletan siges om én, der har en stor næse (nåpe bruges overført i betydning af nasone).
Patrag. Vé lat a Fat/ras; se ovenfor.
Pest. Lu han fat passå par Pest, d. v. s. man har pr}'glet ham ordentlig igennem (tilknytning til verbet pestå, at slå).
Raspai. Dé di Raspan e no di Baiimis bruges om én, der er gærrig (tilknytning til raspa^ at file og stjæle*), og do). På spansk udtrykkes den samme tankegang finere med Mas me gustan los tomåtiles que los ddtiles^), jeg holder mere af „tomater" (hentydning til tomar, at tage) end af „dad- ler" (hentydning til dar), altså — modsat Evangeliets ord —
') Når Pirona {Vocabolario friidano 8. 61) opfører capadode som en anden form af capidbrie (af capi), gør han sipr vist skyldig i en lif^nende fejl som Rigand, der opfatter angouieme (i betydning mund) som en afledning af gouie. *) Også på italiensk har raspare fået betydning af at stjæle; er også Tort at rapse (platt. rapsen) oprindeligt det samme som at raspe? ps = ap er vel ikke nmnligt, smig. h/veps ligeoverfor lat. vespa^ *) Også som copla:
Segun dice quien lo sabe, Todas las mugeres son Amigas de los tomates^ Mas de los ddtUes no.
Digitized by
128 Kr. Nyrop;
det er bedre at tage end at give. På friaulisk brager man iøvrigt også San Donatj der opfattes som en afledning af donare: Pretindi che tal doni? Ehl che a San BonSt lux no Vi nance passat par donge (Tror du, sådan en giver noget? Han er såmænd ikke engang kommet forbi 8. D.). Således også på gi. fransk; når Rustebuef klager over, at alle har mistet lyst til at give, siger han: Chascuns a son Bonet perdu (se Tobler, 1. c. s. 538).
m.
Danske eksempler^).
Bissernp^ se Flakkebjærg.
Eonegsted. Han er præst ved Ennegstedkirke siges om en lediggænger. (Enneg slesvigsk form for ingen.) Kok nr. 1783«).
FerholM. Vil du med til Ferholm^ d. v. s. vil du med iseng. Kok nr. 1695.
Fernp. At gå til Ferup, d. v. s. at gå iseng. Skatte- graveren II, 127. Kristensen s. 330.
Flakkebjærg. At have hjemme i FlaJckeijærg , d. v. s. at være landstryger. Molbech, s. 366. Peder Syv (Aldminde- lige Banske Ordsproge. Kbhvn. 1682, II, 80) giver „Haver hjemme i Bisserup i FlaJckebjærgs herrit.''
Crydernp. At gå til Crryderup, d. v. s. at koges (med- delt mig fra Jylland).
Skive. „A hår soeld hcejsten ve Skytvw markend."^ — „Ja, Skyww markend er åw de hæjst^ Meningen er, at hvad der sælges hjemme ved bordskiven, sælges bedst, for det tærer mindst. Kristensen, s. 335.
') Der henvises til følgende bøger:
J. Kok, Danske Ordsprog og Talemåder fra SønderjyUand, Kbhvn. 1870.
Molbech, Danske Ordsprog, Kbhvn. 1850. Skattegraveren ved Tang Kristensen I— III. Kolding 1884—85. Tang Kristensen, Sagn og overtro fra Jylland, Kbhvn. 1883. *) Kok tilføjer „I Norge bruges Vidheim, AUstad og Ingenstad som navn på den husvildes hjem."
Digitized by
Forblommede ord. 129
SliMstnp. At skulle til Slumstrup og have I^ederholt over sig bruges i Hammerum herred om at gå iseng; SI. og Fj. er to byer i Rindsogn. Skattegraveren III, 179.
SoTsfrip. At være i Sovstrup bruges vistnok over hele landet for at sove eller være søvnig. Skattegraveren I, 635.
Tange. „Wås de æ gån te Tånng^ , siges om noget spiseligt eller drikkeligt, der er sluppet op. Bruges i egnen omkring Tange, Højbjærg sogn, da Tånng er både Tange og tunge. Kristensen, s. 334.
Tara. At sende noget til Tarm, d. v. s. at spise det. „Vi sender det til Tarm'' [vi avler ikke mer, end vi spiser] sagde manden fra Brande, de spurgte ham, om han solgte smør. Skattegraveren I, 610. Der er middag i Tarm siges, når man er sulten. Kristensen, s. 334.
Et par jydske mundheld , som Tang Kristensen anfører (s. 336), hører vel også herhen: y^Suelen gor alle nie i Daw- sirup, å den stor dlle dp i Mørke.^ (Dagstrup ligger i Mørke sogn, Øster- Lisbjærg herred.) Om et par nygifte siges der hyppig, når der spørges, hvor de skal bo: „Di skal bowo Hwegholm å ha Rcehndholm i forpagtning.*^ Begge stednavnene ere opdigtede. At hvege er at høre og spørge omkring efter noget.
Ovenstående samlinger gør naturligvis aldeles ikke for- dring på at være endog blot tilnærmelsesvis fuldstændige. De forskellige ordbøger giver i almindelighed kun få oplys- ninger, og jeg har hverken haft tid eller lejlighed til systematisk at gennemgå den litteratur, hvor jeg kunde vente at finde oplysninger; jeg giver nærmest kun, hvad jeg tilfældigvis har truflfet på. Det vilde være mig kært, om mine få bemærkninger skulde fremkalde supplerende be- mærkninger fra andre sider.
Jeg skal endnu blot gøre opmærksom på, at forblom- mede udtryk af den omhandlede art også forekommer hos klassiske forfattere; således f. eks i Aristophanes's komedie »Achamerne", v. 808, hvor Megarenseren vil sælge sine døtre som grise til Dikaiopolis, siger denne, da han prøver,
Nord. Udtkr. f. filol. Ny række. VIL 9
Digitized by
130 Kr. Nyrop: Forblommede ord.
om de vil spise, og opdager, at de grådig æder den til- kastede føde: ^Hvor er de grise fra<? de synes at være fra Tragasai'' (lille by i Troas) med hentydning til aoristen hxqa^ov (af T^wT'O), gnasker). Woldemar Ribbeck oversætter: „Wo sind die Ferkel geboren? sicher im Essener Land.'' Miiller anfører et par steder til af samme komedie (Sykophanter fra Phasis med tilknytning til fpaiyuv). En tre- dobbelt forblommelse forekommer hos^Aristophanes i „Rid- derne^ (vers 78 ff.) om Kleon , der spottende siges at skræve umådeligt langt, hans ene ben er på krigsskue- pladsen i Pylos, det andet i folkeforsamlingen i Athen og imens er hans bagdel év Xaåciv i Chaonemes land (med hen- tydning til ;^a(rx6tv, at gabe, her om utugt), hans hænder i Aitolien {aliBlv begære, om havesyge) og hans tanke i Klopidai (fordrejelse af Kropidai, en deme i Attika og med hentydning til »kanela, Klonrt tyveri). Dorph oversætter:
Og medens han nu sådan står og skræver ud,
Så er hans bag livagtig over Fløseby^
Hans hænder i Tiggerrød, hans sjæl i Tyverup.
På latin skal findes et udtryk litare Vacunae „at ofre til gudinden Vacuna" i betydningen: ottosum esse^ vacuum esse (være ledig) ved en let forståelig etymologi af den sabinske gudindes navn; Scheiflfele (i Pauly's Realencyclo- pådie VI, 2, s. 2283 f.) anfører udtrykket, men uden at citere steder, hvor det forekommer.
Digitized by
Kritiske Bemærkninger til græske Forfattere.^)
Af Sofus Laraen.
I Aristofanes' Skyer V. 440—451 udtaler den af sine Kreditorer haardt trængte Strepsiades sin Beredvillighed til at underkaste sig alt muligt ondt, naar han blot kan blive en dygtig Lovtrækker. Versene lyder saaledes*):
TOtrri TO y i^ihv <ro}fi avrdiiriv naqixfn Tvntaiv^ neivifV, dttpT,v, avxfisiv, ^yjræv, aaxbv deiQBiv, sXneQ Toe /^<a diacpavliov/Åai, joig T tty&Q(anoig elvay Ho^ta S-i^atTvg, Bv^XatTogt JoXfiriQog, Vxrig, ^aXvQogy 'ipBvdiitv av^xoXXiiTrjg, BVf^atanrfg, nBQixqmua dixHjv, TtvQ^ig, XQOtaXov, udvadog^ i^fitri, fiaa&Xrjg, 8V(^<av, ^j^Xoiågy aXa^ioVf xénqtiyif, fåiaqog^ <ng6q>igy aff^aXéog fiOTioXoix^'
Der kan ikke være nogen Tvivl om, at de Egenskaber og Færdigheder, Strepsiades her ønsker sig for at kunne kaste Sand i Dommernes Øjne, alle maa henhøre til den „lavere Ju8^, og saaledes forholder det sig i Virkeligheden ogsaa; kim den sidste Betegnelse „fianoXotxog^ ^ der i denne Hen- seende ikke kan danne nogen Undtagelse, har hidtil trodset alle Fortolknings- og Rettelsesforsøg.
Bentley foreslog med Henvisning til et hos Athenaios') og Martial*) opbevaret Ord at skrive (junivoXoixk, hvilket da
') Disse Bemærkninger er for største Delen en Gengivelse af et i det
filologisk-historiske Samfund holdt Foredrag. ') Jeg benytter Bergks Udg. Leipzig. 1881. ') XIV p. 668 B: ftattvtjt wofia^ov nar to noXvtåXhg %å9afia. O XIII, 99, 2: inter qnadrnpedes mattea prima lepus.
9*
Digitized by
132 Sofus Larsen:
maatte betyde en, som slikker paa lækre Sager; men denne FormodniDg har de fleste Fortolkere med Rette tilbagevist, især, som Teuffel siger i sin Kommentar til Stedet, „weil ,Lecker- maur flir eineu verschmitzteu Rechtsverdreher keineswegs die passendste Bezeichnung oder gar der bochste Trumpf ist.^ Jeg formoder, at Forfatteren oprindelig har skrevet fioifjvgoXoiYég O: en Vidnepest; at Ordet er dannet „for til- fallet** og ellers ikke findes i den græske Litteratur, har efter min Mening intet at betyde, hvor Talen er om en Forfatter som Aristofanes, der har en sand Mani for og Virtuositet i Dannelsen af den Slags efemere Ord. I dette Tilfælde har han desuden haft til Forbillede den ærværdige Homer, som flere Steder^) kalder Åres „^^otoAoi;'o$". I Teksten passer Be- tegnelsen fortræffeligt; ingen Lovtrækker kan ønske sig noget bedre end at være en Vidnepest o: kunne mistænke- liggøre og fordreje Vidnernes Udsagn, saa de falder virk- ningsløse til Jorden.
Skyerne V. 121 4 — 1 5. Situationen er følgende : Aager- karlen Pasias træder ind med et Stævningsvidne , for hvem han maa tænkes at have fremsat sit Forhold til Strepsiades udenfor Scenen; efter at være traadt ind fortsætter han der- næst saaledes:
eiT* ovdqu iljjv otvtov ri X9^i ^qoUvm;
Det er bekjendt nok, at den udhævende Partikel ^ ikke sjældent paa Dansk kan gjengives ved ja, jo el. lign., men jeg har aldrig sét omtalt, at den ogsaa kan betyde „nej*^; dette er imidlertid Tilfældet her; fAsUnoxi yh maa oversættes: Nej ingensinde! Et aldeles tilsvarende Sted findes i denne Komedie V. 102. Strepsiades ytrer dér om Sofisterne :
^eQifivoq^QOVTKnal xaXoi re xåYd^ol.
Hvortil Feidippides svarer:
ai^oi, novrjQol y.^ oida.
O: Tvi! Nej slette er de. Det ved jeg.
») II. V, 31; Od. Vm, 115.
Digitized by
Kritiske Bemærkninger til græske Forfattere. 133
Skyerne V. 1283—1289.
Stedet lyder. efter Haandskrifterne saaledes:
Strepsiades.
ncjg ow ånola^eiv tåq'py^iov S'xaiog el, si fåvfikif OKT&tt TCJv fiete(OQ(ov n^wjrinåTfOV ;
Amynias.
liilil' 81 anavi^eic:, jaQj^vg'ov fiOi tov toxov 'f anodog 7'e.
Strepsiades.
TOVTO 9* t<r&' 6 lojtog i/ &f^qlov;
Strepsiades stræber gennem hele denne Scene ved Hjælp af sin nys erhvervede „højere filosofiske Indsigt^ at narre Aagerkarlen Amynias for de Penge, han skylder ham ; navn- lig lader han, som om han misforstaar den andens Mening. Saaledes siger Amynias i de ovenfor citerede Vers: „Men bvis du er i Bekneb, saa giv V) mig i det mindste Renten af min Kapital". Strepsiades^s Svar paa denne Opfordring bviler paa det dobbelttydige i Ordet i6%oq O: Rente og Af- kom. Strepsiades holder sig mod bedre Vidende til den sidste Betydning og lader, som han ikke forstaar Amynias. Saavidt er alt klart; men i den overleverede Skikkelse er Strepsiades^s Spørgsmaal meningsløst. Hvad enten man oversætter: „Dette, Afkommet, hvad er det for et Dyr?" eller: „Dette, Renten, hvad er det for et Dyr?", er det lige galt; i sidste Tilfælde gaar Pointen tabt; i første maa man tage sin Tilflogt til besværlige Underforstaaelser for at faa Meningen ud af den klodsede Form. Alle Vanskeligheder hsves, naar man læser: jovtov d'tvS^ 6 xlmog ii &riQiw; tovtov gaar naturligvis paa tå^^qiav (o: „Kapitalens Afkom? Hvad or det for et Dyr?«).
Skyerne V. 1385 — 90 lyder den overleverede Tekst:
* — — — — <Tv di fiB vvv anofjcxfiiv ^ootyra xal K8XQa']r6&' om XBiffnmiVy ov» BjXfig
') 0: da og din Søn; man retter nemlig dno^og y til anodvt:
Digitized by'
134 - Sofus Larten.
avTov 'noirio'a xaxxav.
Forud for de anførte Ord gaar en 5 — 6 Vers, hvori Strepsiades udmaler den faderlige Ømhed, han i syunden Tid har vist sin vanartede Søn. Han slutter med at minde om, at ikke saasnart havde denne givet Tegn til at være trængt, før han tog ham, bar ham ud og holdt ham frem. I Modsætning til den sidste Omhu søger han i de citerede Vers at stille Sønnens Optræden overfor ham i hans Alder- dom i det sorteste Lys; i de sidste to Linier af Systemet har der imidlertid i den overleverede Tekst indsneget sig et Par meningsforstyrrende Smaafejl. Det er allerede stødende, at Feidippides ikke er den handlende Person i den sidste Sætning, men aldeles utilstedeligt er det sikkert at forbinde énolfjaa med Infinitiven xaxxw paa denne Maade. Denne Vanskelighed fjæmes imidlertid, og en bedre Mening vindes, naar man skriver:
avTOv ^nolr^caq xaxxocr.
Akharnerne V. 126—128 siger Dikaiopolis, da Herol- den bekendtgør, at Perserkongens Gesandt (Kongens Øje) — naturligvis i Forbindelse med hans Følge — er bleven ind- budt af Raadet til Spisning i Prytaniet:
Tftvxa 8i(i ovx a^X^^Vi xnnBiJ i'^o) 81(1 ivS'adl (TTga^'^'evofittt; Tovc 8é ^svi'Ceiv ovdénoté 'f l'axei -d^v^ot.
Infinitiven SBvliatv kan ikke forklares, saaledes som Ver- sene nu læses; ligeledes volder åi efter xovg nogen Vanskelig- hed, da Meningen tydelig nok viser, at toiis di ikke danner en korresponderende Modsætning til ^^w i V. 126. — Alle Vanskeligheder hæves saa at sige uden nogen Rettelse ved at forbinde og interpungere rigtigt:
T«vra 67(7 ovx å^xovtj ; xaneiT é^yco drpi* év&adt trtQcx'yj'Bvofjiat ; tovirde {w/fetr ovdénoTS ^ Xgxu &vga.
Paa Dansk altsaa: „Er dette ikke til at gaa hen og hænge sig over? Og saa tøver jeg her? At beværte disse Menne-
Digitized by
Eriiiske Bemærkninger til græske Forfattere. 135
sker (se. Gesandterne)! Døren staar jo ingensinde stille." Infinitiven betegner et forundret Udraab, smlgn. Madv. gr. Synt. § 168 a, 3; Sofokles Aias 410 — 11 roiad' &vdga xon^^t^yv
Efter at denne Rettelse var gjort, har jeg sét, at Blay- des i sine Addenda ^.lierede har foreslaaet at læse x(yi}u6B\ hans Rettelse er imidlertid ikke bleven optaget af nogen Udgiver, og hans Forsøg paa at gøre Infinitiven leWJeiv for- klarlig er temmelig ubehændigt og voldsomt; han bytter nemlig V. 127 og 128 om og interpungerer saaledes;
xovade ^eyiyeir;
hvorved man kommer til at savne et Subjekt til Infinitiven. Platons Symposion 205 D. — Diotima søger her og i det foregaaende i Samtalen med Sokrates at vise, at Eros er et meget omfattende Begreb, der egentlig i sig indeslutter hele Lysten til at opnaa Livets Goder og Lykken, men i daglig Tale bruges i indskrænket Forstand om en enkelt begrænset Side af denne Tendens. Hun oplyser sin Tanke- gang ved at bruge som Eksempel Poesien, der ogsaa kun betegner en enkelt Side af det i Ordet noirfaig liggende Be- greb. Derefter vender hun tilbage til tgmg og siger: Ovtæ
loiwr xal ne^i xof c^cuto* to fiiv KB(palat6v é<ni natra r/ læv åya'd-Gtv inv&vfi'a xal tov evdaifiovsiv 6 né-jrKnog re xal SoXe^bg tgoag navil, —
At boleqog er galt, har alle indset, men de Rettelser, som er blevne bragte i Forslag*), ligger dels for langt borte fra den overleverede Teksts Ordlyd, dels fjerner de sig for meget fra det, Meningen kræver. Hvad om man rettede Stedet
saaledes: to (iky xBapåXai&v 4an nå(ra t/ iiov uYad-iiiv im&vfila xal tov ^*^a^flopBTv 6 ^iYifnog tb xal bléqfog c^cjc, O: „i det Hele taget er Lysten til Livets Goder og Lykken i videste Forstand {nana) den største og hele Eros omfattende Eros". Ordet oUqag findes ganske vist ikke ellers i den opbevarede Litteratur, men det er dannet i Analogi med bekendte Former som oia^^oc, oXoxlra^og O. fl. Det maa betragtes som en af de Former, der i ethvert Sprog dannes i rigelig Mængde for at
*) Se den kritiske Note til Sehanz's Udgave.
Digitized by'
136 Sofus Lanen:
tilfredsstille et øjeblikkeligt Krav, og som formedelst det døgnflueagtige i deres Eksistens sjælden findes paa mere end et enkelt Sted^.
Platons Faidros 241 B læser alle Udgivere saaledes:
(f>vYCtg dfi "^l/jryBTtti ix Tovtav , xa* anetrtBQiptcDg vn åvaptfig o wfir é(fa<nrig, oor^crxov finaneaoytog, Xerai qArjji fi^afiakæp.
Sokrates søger her at vise det uheldige og sørgelige i det hos Grækerne almindelig eksisterende Elskovsforhold mellem Mænd og Ynglinge, særlig for de sidste, som, naar Elskeren var kommen til Fornuft, ofte blev bedragne for alt det, han havde lovet dem, medens Lidenskaben holdt ham fangen. Derfor flygter den, der tidligere var Elsker, naar han mindes om sine Løfter, og fjærner sig hastigt, saasom han har skiftet Sind. — Tanken er klar nok, men i de ovenfor citerede Ord har der, som alt flere har set, uden Tvivl indsneget sig en Fejl; ånetneQtiXGtg er meningsløst, som det staar her, og alle Forklaringsforsøg preller aldeles af. Skulde Platon maaske have skrevet anstrxo^T'ca??*) Verbet findes i den Betydning, som her kræves, flere Gange i den opbevarede Litteratur (se Ordbøgerne). Oversættelsen vilde saa komme til at lyde saaledes: „Som Følge heraf bliver den tidligere Elsker en Desertør, og da hans Kærlighed paa Grund af Nødvendighedens tvingende Magt er dunstet bort (egenl. da han har ophørt at elske), flygter han ilsomt af Sted med forandret Sind, efter at der er indtraadt et Om- slag".
Plutarkh — eller hvem der nu end maatte være For- fatter dertil — siger i Skriftet om Børns Opdragelse 4 C
^) Dr. Siesbye har velvilligt henledet min Opmærksomhed paa en Del lignende Former i Dansk. £n af de mest karakteristiske findes hos Goldschmidt, der paa en yderst træffende Maade benytter Ordet „Æresbuxer*" (61. Skrifter I. Bd. S. 18), som vel ellers næppe turde findes indenfor den danske Litteratur; smlgn. det ovenf om Årist. bemærkede (S. 182).
*) Samme Tanke har, hvad jeg først ved Korrekturlæsningen er bleven opmærksom paa, Dorville haft, idet han, rigtignok med en gal Form, vilde skrive dna<rt§(ixwg.
Digitized by
Kritiske Bemærkninger til græske Forfattere. 137
(Kap. VII): vvv Sé n^ xav Kajantvtreis tav ntnåqtav MW, olWe^ nqh dwufMcai jovg fAiXlovtag didaaxeiv, di ap^ouxp, imi S'ove xal ^ ÅnBi^iap, åvS-Qemoig ådoxlfioig xal n€t(faiTf)inoig ifxeiQliovin jovg naiSag,
"Apfota Og ånsi^ia betyder væsentlig det samme, men da For- fatteren udtrykkelig betegner de to Led som noget for- skjelligt, maa der vistnok for ofvoiav skriver avoiav o: Tanke- løshed.
Sammesteds 8 F (Kap. XI) staar der: xal latna fiév dit
T^ l^ta na^eq>OQuaafifpf , Xv* iifs^i^g xal taXXa ta qmiforta n^bg ri/v
o^&ipf iSiv viwv tt^toftflf (Tvyo^G}. Den sidste Sætning bliver — særlig paa Grnnd af det efter é<peJiTtg følgende xai — menings- løs; man bør vistnok Isese .... na^eq>oifU(rafÅipr yvv dU<pa&^ xal t&XXa xtX.
Sammesteds 9 B (Kap. XIII)Mæses i Følge den over- leverede Tekst saaledes : "Hdtj di iivag fya sldov nmi^ag, olg to l*av tpdiiv TOV fiij (pilelv (utMV xarccm}. ti ovp imiv o ffovko/iai XéYSiv; iVa t^ naQadel^jrfioTi qmxBtvarB^w noi^itria tov 'X&jror. anevdovrag ^a^
xTÅ. Hvad enten der læses Xva ria, som alle Udgivere har, eller IVb wji, som andre har foreslaaet, er en Hensigtssæt- Ding paa dette Sted mildest talt højst generende, da den kommer til at mangle en uundværlig Hovedsætning. Der bør uden Tvivl staa ikke IV o toi naQadBi^iAori, men lxav&
naQadeiYfioti, smlgn. PI. Hipp. min. 369 C: ånodalia crot mv$ XoY'ia ** OfiriQoy Id^dXéa ninMuxévm åfABiva 'Odvafréaig. Symp. 179 B: TOVTOV då xal ^ IleXiov •^v^crr^p lAXxi}<n:lg ixarijv (laqftvqiav naqix^jat, xtX.
Digitized by
138 O. A. DanieUsoii!
Mindre meddelelser.
•m etj»»logieo af ayc^o. .
Ordet forekommer hufvudsakligen i det episka språket, dessa- tom bos Herodot och hos tragici, samt en gang i de kypriaka inskrifterna (jfr Kubner Gr. I*, s. 775, Steph. Thes. s. v., Froh- wein Verbum bom. s. 13^), Fick Die bom. Od. s. 324). Till sin ursprungliga form år det, bvad det i yttre måtto också aldrig fullstandigt appbort att vara, ett perfektum: avoYa, -o;, -6(y) etc, med. ttvaxrai (cod. avoncttti) • xeXaverai Hes., plqpf- ''iyoyjrea, 3 s. ftv6jrei(v), av(b^ei{v) {ovof^éBv Christ E 899) o. B. V. Betydeken ar daremot presentisk '), ocb denna omst&ndigbet har natarligtvis i bog grad medverkat till uppkomsten af vissa sidobildningar, som tyckas återgå till en tematisk presensstam mnayo-: ind. pres (2 s. åvtaj^ig Qu. Srayrn. 13, 238), 3 s. avc^^eij 2 da. mKojmov A 287, en form som man med hånsyn till det & nåmda stalle efterfoljande digammaordet \(fi (Knos De dig. s. 128) bar velat ratta till 2 pi. av(å^8T6 — att den i alla båndeiser år en ind., icke en imper. (Seiler-Capelle, Frohwein o. a.), år val tydligt af sammanhanget — vidare impf. (— « plqpf-) 1 s. mfinyov, 3 s. ov^%{y) (^w;^ h. Ger. 297, Hes. Op. 68), 3 pi. ^ivin^ovy mnayof m. m. (jfr Cartias Vbm II', s. 200, 256). Hos Homer bar denna sistnåmda boj- ning af somliga forskare betraktats med en viss misstro; fram- forallt har man tagit an s tot af den dubbeltydighet hos 3 p. dvatj'ei och cryoi^afy), bvartill densamma giTvit upphof, och fdljaktligeu ansett sig bora skrida till åndringar af texten, i syfte att bårutinnan åvågabringa ett mera likformigt och redigt språkbruk (se Ebelings lex. B. y., La Roche Hom. Textkr. s. 194 f. och isynnerhet Christ Hom. II. proleg. s. 114). Sannt år också, att samtliga bomeriska bevisstållen for pres. avto^ei ytterst Ifitt kunna undanskaffas, enår detsamma enda8t tråffas i slutet af yersen') och således ofverallt kan utbytas mot perf. av(i>;'e(f), dårest man icke en eller anuan gang skulle foredraga att gora det till plqpf. (t. ex. Z 439 énm^wBv Kai aro^et Christ (Duntzer), Nauck i n., samma låsart Christ O 43; O 180 år med orått af Frohwein uppfordt bland presensexemplen). Hvad återigen angår forsoket att på samma
O I nåstsista raden af den dår meddelade forteckningen på Homer-
stållen bor det beta F 857. — Veitch's arbete, Greek verbs etc.
har japr icke varit i tillHille att begagna. *) Åf?en Soph. Oed. Col. 904, trots Ellen dt-6enthe Lex. Soph.; jfr
Kuhner Gr. II, s. 117.
For jåraforelsens sknll må nåmnas, att också perf. 1 s. avtaya blott ^) en gåag (v 364) af inalles 13 fall står inuti verseu.
Digitized by
Om etymologien ftf ai><»ya. 139
sått ersstta impf. av(My^B{v) med plqpf. åvt&yeiy så strand ar detta fallkomligt på de två stallen, b 276, o 97, dår fdrstn&mda form står innti versen och f5re konsoQantiskt borjande ord — ^ayev 5 482, V 139, fff 368 efterfoljdt af vokaliskt framljud kunde åndras till ovc^bi, eller mojl. oyc^s' — och på pluralen i),v(0'yoy Svo^w motsvarande kypr. Syw^'ov (Ganer Del.* 472, 2), hvilken man i alla håndelser maste lemna orubbad. Håraf framgår också, att Christ's i sig sjålft mojliga låsningsforslag åvfoyBa (1. oycå^^e') i st. f. 1 8. ^vioYw, i 331 och E 805, maste forfalla^). Tager man nu vidare i betraktande, att åtminstone (med und. af tragici) i senare kållor — jag bortser således från det nyss omnåmda, mojligen tvistiga wwy-erw (-tb) — den tematiska flexionen af ordet finnes så godt som fullståndigt genomford, att dårtill den redan hos Homer upptrådande forstå aoristen, inf. ay&^cti, konj. orøSo/iøy (Hes. Se. 479 ^©l«), i sin mån hftnvisar på en verbal-*) och presensstam artiiy]r{o') — fut. mfæ^ca kan likavål till h or a perf. — och slutligen att en ofverflyttning från perfekt- till pre8ensb6jning ju icke innebår den ringaste osannolikbet (jfr Cartins a. st.), så synes det vara ganska tydligt, att åfven den jåmfSrelsevis så l&tta åndringen af horn. pres. ovo^bi till perf. ccyfi>;'8(y) år obefogad. Dårmed år naturligtvis ingalunda sagdt, att nåmda presens icke en eller annan gang, sårskildt t. ex. i formeln inorgwei *ol åvéj'Bt {i, x. avtofsv O 126 Christ), skulle kunna ha uttrångt den aldre perfekt formen ur vår text. Men den ^ålfgjorda analogistiska regeln, man velat håfda, år ohållbar.
Én ytterligare presensbildning optoYBo- (jfr 'j^Bj^cavia : j'é^æva) skulle foreligga i impf. 3 pi. ^æ^Bov II 394, i fnll denna de basta handskrifternas låsart vore riktig. Emellertid hafva nyare utgif^are, med undantag af La Boche (se hans skoluppl. Il*, B. 159), i allmånhet frångått densamma och skrif\ra i stallet ^©T'tt (f/yei^'Of).
orai/'o har redan inom den gamla grammatiken framkallat en del etymologiska tolkningsforsok. Ett par af dessa tankar ha kommit att åtempptagas af moderna språkforskare, och det torde således icke vara alldeles olåmpligt att forberedelse vis ågna de antika hårledningame någon nppmårksamhet, huru ringa också det verkliga utbyte i sak, som dårigenom vinnes, af flera skål maste blifva. En, såvidt jag kan bedoma, tåmligen fuUstandig Qppråkning af desamma lemnar artikeln avoy^B i Etymologicum magnum 115,24 f*, som jag dårfore hår vill anfora efter Gais- fords upplaga:
^'JvfOYB : Aaovq d^lAtQBidtig ånokvfialyBa&on JxtKa'jfBv [.^313] ^EmXbvbv. Eati TO d-éfia åyta^&f nf^érrig ovfv^/off TÅf nBQKrnuifih'av. Fé^ovev
') Leo Meyer, Ygl. Gr. P, s. 898 anser tvårtora, att ^tjy§a och iivaytt
bora rattas til! ^wyov och ijvmyv. ') Jfr. ytterligare de primåra nomina dvtoyri (Ap. Rhod), avm^ig-
(tovXtvatg {uiXwaig?), avtaxfiw (ss. (o>x/i6g: (tfy) ' ttiXåvattxov, Hesych.
Digitized by
140 O. A. DanieUson:
['yiverat åé nuf^å xh Va.] årtn'jrfj tovto naQO xb ava [ava Va.J to iYttsXavefiaxixhv dni(f^fifAa. *H noLf^å xb Offo, o/o), 077/ [^^'^'^^^ Va.J, xai avfiypi^ t/ iftiiXwei^, åt rfi o^o/uey t» xal (péQOftw. 'O nagcttfniMag, T/ycd^ow • TO xffixopf rivfajru • Jel^at d'rifc^u w n8Vi9-e^ai [z 170]. *0 fuXXfoVf åratpitro * o ao^iCTo?, t/rcj^'ijo-a * o dsvre^o^, ijyoij^s, xa^ jecrro
aato avoToltjiPj avoyjrBv. *H ix tov åva^fa, ff ix xov ava^a [araia Vb.J fiilXovxog [åpa^a. xovxo ix xov aya{. o fiélXtav wåifa Sorb.] * o (iAarog naffaxBifASvogy åvrijra * xal åtrna^ ix xov nénXrif^a fuaov nagaxsif/m^ov i^irexo ^^a nenXifyaf ovxa xal ånb xov åvti^a fiiaov naqmtBifiévtny ^Ivntu ^tifia åvatj^a, xgon^ xov fAaxgov eig fiax^bv xov årrijro xxL
De ogonskenliga fel, hvaraf tezten på detta stalle lider, kan man till storre delen utan svårighet afhj&lpa genom att anlita Oaisfords kritiska apparat, ur hvilken jag ofvan inom klammer bifogat de for roitt &ndamål viktigare varianterna. — Det forstå stycket om wci/w (-8g), jfr ofvan) af åvta^i^ ocb detta senares tvanne h&rledningar återfinnes med några få afvikelser i den utforligare redaktionen af Zonaras' lexikon, ed. Tittmann I, 223, något som Gaisford lemnat oanmarkt. fiyovev åvio^fi ger ingen mening, ocb synes darfore bora åndras till ^^»/'oye 8å nagit xb ciyoy^it, detta i ofverensBtåmmeUe med Vossianus a. ocb till någon del också med Zonaras, som har j'é^ovs dé å,, med ett i detta samman- bang ofbrklarligt diy som Tittman vill stryka. Luckan år naturligtvis frarakallad af den i nåsta sats omedelbart foljande ordforbindelsen nagå TO. Hvad nu betråffar nomen avayjrii, grundordet till det fdregifna verbet avayyicay så fir man att vålja mellan två forklaringar. åvaj^ kan for det forstå komma af det ,,uppmanande adverbet'^ ocva (om afled- ningen lemnas ingen upplysning ; jfr t. ex. to/t; : Uvai 481,2l). Detta år emellertid for ofrigt alideles obekant. Ar låsarten riktig^), kan det nåledes icke gårna vara någonting annat ån en just i och for denna etymologi ocb efter monstret af det lokala wta i forbållande till prep. åvd npp^ord biform till det imperativiska ara — åvåaxriS'i {åraæta\ och mdjligtvis har detta forbållande på något sått varit uttryckt i stållets ursprungliga ordalydelse (ot^a ii ov atKo 1. ngt dyl.). Benåmningen inlQQtjfia i^yxaXavirfAaxixoPy likbetydande med den vanliga termen i. naQaxaXwfrfiatixop (ex. elot, u'^Bj (pégB, Jev^o o. dyl.), år kanske i fråga om ava (hvarom jfr Lentz Herodian. II, 207 not.) mindre bruklig; men man kan i detta afseende jåmf5ra Et. M. 100,54, dår &va : avatB (?) stalles på samma linie som o^b : a^^ers, eller Et. Gud. 53,22 och Cramer An. Oxon. II, 281,21, på hvilka stållen avå<na kallas ett énlq^tifia naQaMXBvtTBfag. — Den andra hårledningen af avayjrij utgår från verbet c^o. Enskildheterna dåraf bli olika, allteftersom man låser åjr& ajrti eller, med Voss. a., åfo^y^. Ehuru tvifvekatan
') avto i Bt f ava, som man våntade, beror kanske på nåf]ron slaffs forblandninjf mrd det nårraast forut etymo logiserade arwytw, jfr Et. Gud. 61,55.
Digitized by
Om etymologien af avoiya. 141
awoyp genom hvarjehanda konstgrepp skulle kunna vinnas åfven
ar en grundform o^^O) torde dock den si&tnamda l&sarteu, som
dessntom bestyrkes af Zonaras a. st. (t/ nnf^h tb ayfo ^^iveron
^T^T^i' **** fimiu ot^aYfi [av — ?] r/ i^yxéksviri^ xri.), ur meningens
synpunkt bora foredragas: 07'©, åj'æ^ri (1. a^oi a^pi o^^ca^i^? Jfr
55,32) xa^ — sciL xora jgonriv — åro'jrri ij é'j^xilevcig xtl,* något
annat exempel på bokstafsforvandlingen y^ till v kan jag for till-
fallet icke påvisa, men detta år också af bekanta grunder alldeles
obehdfligt. I afseende på uttryckssåttet i sin helbet kan man
med Yårt stalle t. ex. jåmfora £t. M. 168,33 avj^rmocQa to o/o),
op;, nal av^% dC \q a'j^åfiB&a. Låsarten o^o) åpj beror kanske
på fbrvexling med 077; : o/cli, xXocvta (Et. M. 9, 9) och 07^ : a^^éj,
^avfiå^a (8,36). — De båda fdljaude etymologierna tyckas åga det
draget gemensamt, att de såtta av(o^a i nåra samband med
Bubst. åva^itdig 'jråg oyacrø-ovcri [nal a^/ovat Ad. Ox.] niq>vK8 to xeXsvaiVy
beter det i cod. Sorbonensis af Et. M. ocb i An. Oxon. I, 14.
Denna åsikt om ordets ursprung tråffas redan hos Apollonius
Sopbista, ed. Villoison I, 152: avittyeiv. xelsxetv. xyQitag då, avamog
(nlxatnq (-&$?). Det ena etymon oyaT^tø skalle enligt ordalagen
i ood. Sorbonens. och An. Oxon. I, 14,3, hvartill Gaisford
hånvisar, komma från oraf, men å andra sidan finna vi bland
de olika harledningame af aval^ också ett par, som omvandt gdra
oro^^fii till dess grundord, dels i passiv bemårkelse: nqbq ov narta
opwpi^fAw (Et. M. 97,52, jfr Et. God. 50,43 och 52,24), dels
åfren i aktiv mening: Et. Gud. 52,16 o TtfV avæ taSiv l/a;y (jfr
Et. M. 97,52, An. Oxon. I, 34,16) xal a^ycDv, naqa ti,v åvanqo&Btnv
wi xhv oi<o fiéXlorta. Samma obestftmdhet i beteckningen af ett
ord såsom primitivum eller derivatum kan man åfven eljest iakt-
taga, t. ex. i art.,jr«/fa> och noiig Et. M. 657,35 f. — I det
Aadra satsledet bor det val i st. f. ^ ^x jov mfaito fiåXloyrog riktigare
skrifvas: ^ ix xov åyafrca}, 6 fiéXX(ov åvot^aiy i dfverensståmmelse med
£t. Gad. 61,57. I hvarje fall åsyftas hårledningen från mfotaao},
Et. M. 100,18, efter hvilket stalle waaaai (hvarmed Et. M. 95,50
också subst. avd^fi sammanfores) skulle vara en paragogisk form
af verbet av(o — ocvvai. Det år vål också på grund af en likartad
tankegang, som Eustathius 1784,39 omedelbart forbinder oycu;'«;
med detta avu} {avviu), hvaraf det skall vara bildadt på samma
8&tt 8om xqay^m af dess prototypon t^&.
Af nyare uttalanden i denna fråga åro foljande mig be- kanta:
Enligt Buttmann, Lexil. I* (Berlin 1865), s. 276 f., vore roten i arwfa åvr^, en fullare form af det å^^'i ^^'^ upptråder i ^-iXoq, -ciUUi>; vokalvexlingen skulle vara att jåmfora med den i
^) Det forklarande tillågget di in (v. 1. åt ol) ayofih ti xal tpåqofiw visar, att man endast har att tånka på den enkla stammen a/, icke på en sammansåttning med prep. dvd ; jfr Et. M. 6,51 åyyMv :
unh tov il avtov ti aytm xal ipiqtiv.
Digitized by
142 O- ^» Danielsflon:
åifio^Ti af å(fTi2't». Bnttmann vill dock icke haf^a denna ein etymo- logi betrakUd såsom något annat ån en afsevard gisBiiing och anser endast så mycket vara s&kert, att Srw^a hvarken år ett sammansatt ord, ej haller ett perfektnm af pres. mfd^jro}, Pott Et. F. 1\ B. 184 (jfr ri*» 2, 2, 8. 52) erinrar håremot, att a^2"^Xog sjålft troligen år ett kompositam ^), en uppfattning, som låter forsvara sig ftfven i det fallet, att n&mda ord år i slåkt med akr. dfigiras och med pers. a^^a^og (Fick II, s. 13, jfr Yaniiek Gr.-lat. etym. Wbch s. 203). Ytterligare anmårk- ningar åro, att *otvf^, den for avoÅ^a erforderliga biformen af r. åy'y, år alideles obestyrkt, att frånvaron af rednplikation, vare sig attisk eller temporalt augmenterande, maste anses i viss m&n besynnerlig hos en med enkel kort vokal i dppen stafvelse bor^ jande verbalstam, såsom *m'i]jr (jfr Gnrtias Vbm II*, s. 167 f.), och att dfverensståmmelsen i betydelse mellan o^^^eXo;, ajr^ilXw och Syayjroi år ingenting mindre ån slående.
Benfej, K. Z. IX,^s. 126 f. (jfr Griech. WzUex, II, s. 144), sam- manståller Svai^a med Swa^ st. oyo^-T-, ofoxr- och på grund håraf, med fasthållande af det engang assimilerade slutljndet, åfven åyax'\ detta i trots af det senare ordets framljndande digamma, hvilket kan vara ett „oorganiskt^ tillågg, såvida icke tillåfventyrs tvårtom oyoi^'a mycket tidigt mistat det dig., som från borjan tillkom detsamma. Den forstnåmda mojligheten har mera for sig, ity att avayjra (och dårmed j:-(Kvaxi-) sannolikt utgår från en rot *a^Y "■ «// {^TX^y axwfiai, Ufigo etc.) „trånger** och i ofverflyttad mening „tvingar^. Nåmda rot vore hår reduplicerad till år-ctjr^ och af deona reduplicerade form skulle perf. Sroyjra vara bildadt, med undvikande af ytterligare rednplikation och med nasalbortfall (i analogi med avrp^o&e, iv^oxa) samt vokalforlångning i den ursprungliga rotstafvelsen. — Hnru oriktigt allt detta nnmera maste anses vara, torde knappt behdfva antydas. /-oyol med sitt såkra digamma (flera inskriftsezempel 6. Meyer Gr. § 231 f.) och avcjya med sin lika såkra brist på digammatiskt framljnd (Hom.; kypr. atfto^ov) kunna rimligtvis icke hdra ihop (jfr Pott a. st.), och skulle man också vilja tillåta sig den formodan, att digamma i ^ava^ vore ett blott yttre påhång, d. v. s. något prefix- fragment, så återstode dock ålltid olikheten i slutljudet mellan SvaxU^y -Ol) och avio^tt), hvilken man också blott gissningsvis kunde forklara (tarent. åraZfo fdr -o-ø-co år analogibildning, jfr Osthofif Perf. s. 297). Det forefaller således ganska underligt, att de Saussure Mém. sur le syst. prim. des voyelles indoeur. 8. 155 funnit denna jåmforelse vård att omnåmnas, ehuruvål han anser, att den till grund liggande roten år oklar. — Bvad angår Benfeys vidare utf5rande af sin etymologi, så kan det vara
^) -Y*^- for han ihop med lat. gcUlus och t. geUen, Den senare jåm- forelsen år natnnigtviB oriktig; snarare kande man tånka på no. kaU^ kaUa och dårmed samhorande germ. ord.
Digitized by
Om etymologrien af avaya. 143
DOg att ffista uppmårksamheten darpå, att nasalens forsvinnancie i mniyfoi af w-tiyy vore alldeles oforklarligt.
C ur tins, Vbm IP 168. yttrar sig på foljande sått* „Die Herkunft ist noch dnnkel, doch ist der Zusammenhaug mit mfoyyvri nicht unwahrscbeinlich. Vielleicht beruht daher av-uy^ti auf attischer Reduplication in der Art wie ax-o/xi^, wobei der Nasal in der Stammsylbe, nachdem er Erweichung des Consonanten bewirkt, verscbwunden wåre. Auch das oskiscbe anyit (tab. Bant. 2), nebst angetuzet (ib. 20), das man obne hinreicbenden Grand mit lat. agere identificirt bat, wåhrend ibm die Bedentung aaferlegen, befebien zukommt, konnte verwaudt sein/ Mot detta, såsom man ser, myoket tveksamt f ram ståida antagande galler ungefår detsamma som mot det foregående, endast att ofyergången från dr-øT^x- till åy-u}^-, med „uppmjukning'' af det slutande x till ;<, * år ånnu en grad svårare att råttfårdiga. Det ånna ej fullt utredda osk. angetuzet (angit år osåkert) torde numera de flesta efter Bucbelers. foredome håUa for en sammansåttning med prepos. an (— ovcé).
De forskare, bvilkas meningar jag ofvan återgifvit, synas ba tagit det som en afgjord sak, att avto^a skalle vara en osamman- satt form. Vore denna standpunkt riktig, så vore knappast mer an en mojligbet till forklaring ofrig: man finge antaga, att roten år * ^nag\ d. v. s. *neg 1. *nag (nSg)^ jfr Leo Meyer Vgl. 6r. P, s. 892. Håraf kunde man måbånda forestålla sig av<o^a
vara bildadt på samma vis som skr. uvSca af vac, således med rednktion af reduplikationsstafvelsen ne- till n- (^sonans') — gr. o-. £tt annat sått vore kanske att, i likhet med Leo Meyer a. st., a&kilja a- såsom såregen grekisk protes, så att perfektstammen ^wtfjr blefve utan reduplikation. Ett perfektum af denna art fore- ligger, som bekant, i foida^ ocb det år ju ganska tånkbart, att denna reduplikationslosa bildning i tidigare språkskeden ågt en ganska betydande utetråckning, kanske också att den oredupli- oerade, enstafviga perfektstammen (jfr ififax-vg : tctQax-rit i^toq : it^e-t^oy o. dyl.) enligt regeln haft lang rotvokal, såsom till ex. torde vara fallet i in-(oxono (om samborigt med in-8x<o, Gurtius Vbm n*, 8. 240), lat. sedi, vBni, germ. sétum etc.^). Hårmed må emellertid forhålla sig hurusombelst : skalle också det nåmda forslaget vara oklanderligt i formelt bånseende, så forblir det likafallt utan allt varde, sålånge en rot ^nag^ med bår anvånd- bar betydelse icke år fonnen.
vy<o^a bar också af några etymologer uppfattats såsom ett sammansatt ord, ocb det återstår nu att se till, buruvida man på den vågen bar ernått lyckligare resultat. Beståndsdelame i formen kunna under denna foratsåttning icke vara några andra
^] Gr. yiyona af geti (kånna' åger både lang rotvokal ocb reduplikation, liksom skr. jajåna af gen (fdda\ o. s. v.
Digitized by
144. O. A. Danielsson:
an prep. icvå och, då bvarje tecken på inre spirantbortfall saknas, ^éyoL, perfektum lill eu verbalBtam ^S^* (^d! — a, e, o), Yisserligeu har Pott Et. F. I\ 8. 183 f. yttrat den åsikten, att muty^ti ut- ginge från eo Bammansåttning af roten jvto (•^i/pfioaxai)^ mot- svarande det skr. anu-jHa^ men han har sedermera i £t. F. II', 2,2 (— Wurzelwbch I, 1), 8. 51 så godt som ofvergifyit deona hogst betånkliga forklaring, som jag darfore också alideles lemnar åsido. — Gå vi nu att bland de befintliga eller antagna rottema af formen ^ag' (Fick Wbch II, s. 10 f., Leo Meyer Vgl. Gr. P, B. 863 f.) nppsoka den^ hvarifrån det formodade perf. *w^a sknllé hårledas, så tyckes det egentligen icke finnas mer ån en, som hår kan komma ifråga, nåml. ag ^drifva', a^-eiv. Vid forstå på- seendet skalle man val kunna tveka mellan denna och den rot ag <8åga\ som gemenligen anses ligga till grund for lat. adagiunty indigitare, (an)axare etc. (jfr om denna ordfamilj Osthoff Perf. 8. 174)^), men vid nårmare besinnande marker man l&tt, att den sistnåmda vida såmre låmpar sig fdr det angifna åndamålet, ty dels år denna icke med såkerhet påvisad i något annat grekiskt ord, dels kunde den faktiska anvåndning, hvari ava^a forekommer, endast med svårighet forklaras ur en grundbetydelse ^indico'. Återstår således det antagaudet, att avat^a kommer från det vanliga verbet ava^j^uy ^drifva fram'. Detta år en åfven i nyare tid f5r l&nge sedan uttalad mening, som blott haft det missodet att bli bortglomd i den for dgonblicket mera g&ngse och anlitade språkvetenskapliga litteraturen^). Så heter det t. ex. hos Grimm D. Gramm. P (1840), s. 572: ^Svto^a jubeo wird mit fug zu åvå^to gehalten, man vgl. ovcjyv inipulsus, mandatum'^).
*) tifii (Gurtins Vbm I-, s. 158, Osthoff a. st.) brakar tagas från r.
agh (skr. åha, lat. aio)^ hvilkens forhållande till ag {gkig) ar ytterst oklart. Enl. Fick Wbch II, s. 12 skulle den lat. gruppen ag^ och dårtill aio^ h5ra tillsammans med gr. ayav^ ayafiai^ ayallofiat (dessa ord har han sedan, Bezzenb. Beitr. Y, s. 168, forklarat på helt annat sått), dyavos^ dya&og eto., rot ag „ehren — billigen*', hvilket forefaller ganska osannolikt. For ofrigt kunde det for- tjana att undersokas, om icke nyssnåmda lat. ord mednfva hår- ledning från agere. Indigitare {-etare ^ ifr subigitare) takalla en for det sårskilda tallet kompetent gudomlighet' (PreUer RonL Myth.* I, 8. 186. II, 8. 204) skalle då från borjan haf^a betydt ^arcessere', ^adhibere'; desiderativbildningen axare Qh axites, aadtiosii kunde mojligen fattas på något hårmed analogt sått; prodigium kommer såkert af proaigere = ^prodere' , jfr partenium {ostentum, monstrum). Adagium, -io (jfr exagium?) år dock svart att forklara ss. (id quod adigitur*.
^) Åtminstone har jag sjålf forst under utarbetningen af foreliggande uppsats kommit under fand dårmed, att denna etymologi redan forut var framståld.
>) Det hos Pott a. st. af Et. F.* efter omnåmnandet af Grimms, (Såkerligen falska', åsikter rdrande x^øya (: yavos splendor) och avtuya tillfogade citatet: n^^l' Grecelius Hofer [Zeitschr. f. d. Wissensch. d. Sprache] III. 344,'' har tvart emot sammanhangen endast afseende på den Grimmska forklaringen af yirofyO} h?ilket Grecelius på nåmda stalle utan vidare åberopat.
Digitized by
Om etymologien af avmya. 145
1 Matthiae Lex. Enrip. I (1841), s. 316 f. år samma forklaring utforligare motiverad: Jmo av-é^eiv stirps est. Cuias verbi perf.
2 vel simpliciter fuit« (åv-ioya) Syoj^a vel exuta compositi natura
primum ^o;'«, deinde ut in tjo^biv — ioQ^aiv permatatis
quippe intervallis Svto^cu I afseende på vokalvexlingen o (o): a jimforas såsom beslftgtade ord oj'fiog, ox^n (och oXybiv !) ; betydelsen anges sålnnda: permovere, impellere (antreiben), iubere. For ofrigt bar jag endast på tvånne stållen hittat ifrågavarande etymologi, nåml. i Passow's storre ordbok, bvarest atom Bntt- mannas ^oyyio samt de antika ivm (-ik(#) ocb åva<riT<a åfven avayo}^ fdrmodligen efter Et. M., omnåmnes såsom f5reslaget grundord, ock i Suble-Schneidewin's tJbersichtliches gr.-d. Handwbcb (Leipz. 1875), dår, ntan uppgif^en kalla, den fSrmodan yttras, att aviOYct år beslåktadt med åv&Yto^ i Pape-Sengebusch såges blott i all- månhet, att ordet troligen år ett kompositum.
Efter denna forklaring år alltså ofcoT^a ett perf. (Secundum' til] iy»jra}, Rotens afljnd <o : « kan jåmforas med det i ^^(0^% Åjrop^ég o. dyl. (G. Meyer Gr. § 49). Accentens stållning på prepositionen (jfr avroida) år att fatta på enahanda sått som vid perf. Qfr Osthoff Perf. s. 170 f,) xa^ri/iai : -to^a har aldrig haft augm. temp., ej haller kommit att såttas i gemenskap med de (ersåttningsvis for redaplikation) augmenterade perfekterna, detta en fo^d af hela formens tidigt fdrvårfvade sjålfståndighet och karaktår af verbnm simplex (jfr ipfc^ea, f,va}^ov; ayHnncu hos Hesych. maste råttas, se ofvan).
Ordets betydelse år den af ett præsens intensivum (jfr Car- tius Ybm H«, s. 170 f., 177 O, Delbruck Synt. Forsch. IV, s. 94) : jag drifver (formår) till', och dårnåst Jag manar (råder, beder), bjuder, befaller'. Begreppsofvergången år således alldeles den- aamma som i xalevæ, wlofAon,, egentligen Jag såtter i rorelse, drifver fram^ (/tocrri;'« vteXevBiv, InnoxéXev&og — lyrnijAaTa *) ?) , se Fick Wbch n, s. 57, Curtius Et.« s. 139, och jåmforlig med den som forekommer i en mångd andra verba hortandi (incitandi, }b Albrecht, Curtius Studien IV, s. 24 f.), ss. t. ex. aylrifju (VVO' <^^»^/** inoffWfii, of^wco inoTifvviO — not^oQfASiy nQfnqinui o. a. Att grund betydelsen hos avitt^a år den nyss angifna, fram- går vål alldeles tydligt af vissa bekanta, mer eller mindre stående och just dårfSre lårorika talesatt, hvari ordet anvåndes, for att nttrycka en inre drift eller ett yttre nodgande (jfr Benfey's och Curtius' etymologier): t. ex. ^^)(loq {hl airi&Baaiv) åva^ei {avay^e), ^Vfibg inorr^Bi ital åv(oyBi, »qadiri xal 'dvfib^ åvcjjret (o 395), fiivog vd '^fibg Sy{o^e(v) {Jl 198), tplXov fftog ovGi^ji (« 316) — ^XQ't
O Curtius' yttrande å det senare stallet, att i avwfu den intenaiva betydelsen skulle vara utplånad eller fSrbleknad (verwiacht), blir mindre tråffande, om man antar hårledningen af åvayto.
*) Att x$XnMa (drifva', ^mana' skulle hånga ihop med xiXtv&og (Fick a. si), år ingalunda oaannolikt, aa. Curtina a. at. a. 146 påatår; jfr U-ao, transit iXtvaiu Heaych., iittXtvaai inakrt fr. Gortyn : intr. iflv^ov, ^X&ar.
Hord. tidskr. t filoL Vj røkk«. YH. 10
Digitized by
146 ^ A. Danielppon:
fioavvri T'A^ ffi'w^et (q 502). H&rmed jåmfore man: ^vftoc (^r* (nTf&eaai) xeXevei, x^aditi &v/Å6g re xeXevei, mjUtri dé é ^fiog dj^-^^OQ (m 300), xéhtai dé é ^^^^9 U 133), xiiOTo /ifi^oAi? Iq (jjl 175), uT^vvei it(fadlfj xal &v/iog o^t^co^ (<r 61), onnj^ -åvfiog énoTgwr/trir aaideiv (^ 45), &v(ibg wr^xw (t. ex. Z 256). Sarskildt beaktans- yard år den yttre och inre likbeten melian arco^ot ocfa åvUjui <drifver, åggar. manar', egL^sånder, alåppsr fram (immitto, admitto)'; se ordb. Upplysande år åfven den vanliga forbindelsen inor^vsi xal avbyjfu (jfr t' 317 xéXofiai xal avw^a) eller en rad af sam- boriga ottryck sådan som den vi finna i ( 463 f. : olvog ^^faQ ttvo^fht Y^iteoc, og x' itpérixB noXv(p(^ovd nsQ fiaX aeiaai xai&^unakby 'yeltttrat, xal r6(fx'^]<Ta<r'd-ai avijxsp, xal u inog ngoéijxw, onéq xoLffffr^iov afisivov (jfr J 286 f. aiQvvifiev — xeXevæ — åvé^etov (-re), / 703 ^/lo^ ivl OT. avf&jrfi xal &ebg o^crry, ij 217 f. (yotcrrfj^) ixikevtre — xiletai — ttra>YBt, / 483 f. avrnx^-i — oxqwov)^).
Slutligen kan också erinras dårom, att ordets syntaktiska behandling snarare talar for an emot den etymologi, som jag hår soker forsvara. Det forbindes nåmligen med ack., en eller tvånne (T 102 xå fie &vfibg ivl en. avw^-e*, hvarest antagande af ellips år ofverflodigt, jfr Albrecht s. 25), med inf. och med acc. c. inf.; se Ebelings lex. och Albrecht Curt. Stud. IV, s. 26 f. Dat. c. inf. forekommer blott på två stållen hos Homer, x 531 f. {Inoxf^ai xal nycoloci jned blandad dat.- och ack.-konstruktion) och V 139, i den senare litteraturen ett par ganger hos Ap. Rh. (I, 693, IV, 100). Såsom åfven Albrecht a. st. år bojd att anse, beror den senare konstruktionen (jfr inoxQvveiv med dat. c. inf. O 258 och dårst. La Roche) helt såkert på analogiskt inflytancle från andra verba iubendi — fornåmligast vål från Kålofiai och xbXbvw^ hvilkas rektionsfbrhållanden for ofrigt mojligen åro mindre ursprungliga och påverkade af verba ^såga tilF och ^ålågga'.
Såvidt jag ser, finnes det ofverhufvud blott en mera allvarsam invåndning, som kan rikta.s mot denna etymologi, nåmligen den, aH åvoYO) hvarken hos Homer eller i det senare språket fore- kommer i den ofverflyttade betydelse, som skulle låmpa det till stamverbum for avoy^ay utan endast i de mera egentliga och ursprungliga: jag for upp, fram, åter'. Visserligen tyckes Hesy- chius kånna till ett avayeiv =^ neld^eiv^ men den ifrågavarande glossan : aya^eiv • cr^eiy. ne'&eiv. åvaj'ivcMTxeiv, år i oordning och innesluter tydligen en annan ordforklaring: oyaj'ty&Krxfity (ion.) — ■ »ret^ety. I sin mindre upplnga har dårfore Schmidt utsondrat de båda forstå orden såsom utgorande den ursprungliga glossan och tillfogat „nei'&Biv (lones)** till det några rader långre ned foljande åvayivoKTxuv • ava'p'tOQ'^eiv. Jag vet icke, om det kunde gå an att upplosa den
') Ett ganska viktigt stalle vore S2 90 «6rc« /le xtZvog avtoy fiåyai; ^•og\
ifall man på (rrund håraf med Ebel. lex. finge uppstalla (arcesso' 88. en betydelse hos aVwya. Troligen bor man dock, med Hentze o. a., underforstå iX^tlr eller ett dyl. begrepp, som kan lånas ar xaXitt (och oqao) i v. 88; nttryckets korthet år endast något storre an vanligt, jfr t. ex. n 404, t 374, z 444, SI 670 m. fl.
Digitized by
Om etymologien af avotya. 147
forstå glossan i fiSljande tvånne: avé'^eiv - a'j^eiv, neiSsiv och ocvafai- vwntup ' nei&Biv, så att ivu'jrivdiaxeiv skulle |hafva{|f6rekommit två ganger i olika skrifiiing (ss. delvt} — divri o. dyl.) och med]olika tolkning. — I alla håndeiser kan hårpå ingenting bygges (jfr Steph. Thes. ed, Paris. s. v., sp. 337). Jag tror emellertid icke, att ofvaonåmda inkast kan betraktas såsom eynnerligen graverande. Det år jn nåmligen en ganska vanlig foreteelse, att en viss form af ett ord erhåller en mer eller mindre sjålfståndig betydelse: oi^ot ^vet' år egl. ^vidi', perf. till ^Bid ^se' (bUov)^ hvilket i sin ordning formodligen hånger samman med vid ^finna' {vindami), nriiu betyder ^andas' men nénwfiai (har besinning, forstånd', xif^ofiai ^nyttjar* men xijif^/ia^ ^behofver, åstundar', pé^krjiiai fir tråffad' kropps- ligen, fie^lfifiai andligen (en betydelse som hos Homer endast fore- kommer i denna form af ordet) — i lat. år pepigi (: pango, pago, jfr tetigi) till bmket perf. eSpaciscOTy icke &f pango, h&r prae-sens (såker- ligen icke af adv. praes [?] — præsto -f- ens, ss. Georges antar) all- deles skiljt sig från praeesse, m. m. dyl. I det fore varan de fallet borde omståndigheterna kanna hafva varit rått gynnsamma for åstad- kommande af en sådan ^isolering' af formen med dåraf foranledd (differentiering' i dess betydelse. Ett perf. till a/oi saknas hos Homer æh hittiis ofverhufvnd i den aUta grekiskan; det aktiva, aspire- rade r^xa år, såsom bekant, en jåmforelsevis nng form och trafifas forst bos attici, å^rfixa 1. «7'r^o/a (jfr Ditten ber ger Sy 11. luser. 156; not. 11) år, efter hvad det ser ut, en bildning af ånnu seDare datum och står på grånsen till det hellenistiska språket (se Curtius Vbm U«, s. 218, 221, 235 f.)i). 1 hvarje håndelse bor det forhållandet, att ocvaifa icke (råttare måhånda: icke langre) hade någon perfektform *cå^oc af a^(o eller dess samman- Båttningar att sluta sig till, hafva varit aildeles nog for att be- reda detsamma en afgjord undantagsstållning, hvilken endast kan hafva blifvit ånnn mera framtrådande dårigenom, att perfekt- vokalismen o ai pres. s, ehura efter den nu gållande vokallåran fallkomligt regelmåssig, år nåstan aildeles utan ezempel inom
O ^y^V^j ~Yox^ och i dorisk xoivt'j uyåyoxa år mojli^vis en analogi- bildning efter det till betydelsen nåra beslåktade [aynv xal (piQtiv) Ivi'ivoxa (jfr t. ex. deåttnvafiBv : tiQtatafifv^ G. Meyer § 565 anm.): iv
fyx-nr *. oy-oy-««* = Ir-j/ro/-« : tty-iio/-o. flty-i}yo/-a, 80m med mindre
trohet återger detta monster, vore tillika påverkadt af ay-ay^aTv o. 8. V. (med y i de två forstå si.), — eller också kunde tillåfventyrs irtjtoxa for en grumlig språkkånsla sonderfalla i elem enten htjv-^ pfst., och 'ora, åndelse, och dårigenom framkalla aytiy-o/a ss. efter- bildning. Om Ijudlagsenligt bortfall af y i dyt][y]oxa kan vål icke blifva taL Det <boeotiska' ayUoxa (Et. M.) år, i fall uppgiften båndelsevis skulle vara riktig, sannolikt en attisk lånform; langt rimli^are år dock det antagandet, att både dytéoxa och det af G. Meyer § 220 citerade ittay§toxotog åro vuljrarismer (med #c for ij), liksom också år forhållandet med det egypt. åiayitoxa (med toj for i;o); jfr om dessa vokaliorvexlin^ar Biass Ausspr.^ s. 30, 52, 32. — Inskriftformen *«^trew/e, hvarpå Curtius (a. st. s. 236) fornåm- ligast stoder sin uppfattning af ayii{y)o-xa ss urspr. x-perf., har antagligen blott ortografisk betydelse och kan i hvilket fall som helst icke bevisa mycket.
Digitized by
148 O. A. Danieleson: Om etymologien af atmya.
den historiska grekiskan. Det &r af ungef&rligen samma anled- ningar, som ^iY<*hfa jag gdr mig fornnmmen, hord' kommit att Bondra sig fråu roten 7^0* (eller egentligai'e, dess primfirrot *7'w), hvarmed detta ord från boijan eammanhanger (Fick II s. 93, Pott Et. F. 1 och 2 uppl. å ofvan a. st. och redan Et. M. 224, 11; jfr den Aristophaneieka nybildningen mo^taw : *toi^ z xt^ag
Det &r alltBå långtifr&n oforklarligt, om perf. ora^a aieslutande fdr fiig och for det nyskapude verbet *mfia)r(o {wfofo}, ^ya;|a) skulle hafva lagt beelag på den ofverflyttade betyd^lse, som åtminstone till mojligheten, kanske också engang i verkligheten tillkom hela temat ara^w. Ty att formågan af en sådan utveckling fdrefanns hos detta senare ord och dess former, vill vål ingen betvifla. Den hår ifrågakommande betydelseofvorgången — från ^drifva, f6ra* till ^drifva, (s6ka) formå till' (hvarur hos Sptojra ^befalla', se ofvan B. 145) — år ja i och for sig en af de mest otvangna och vanliga (jfr lat. ago, actigo, cogo, subigo\ och den har dessutom icke så sallan ågt rum både bos det enkla o/o och hos flere af dess sammansåitningur. Jfr t. ex. a^^o: Eor. Hee. 43 t^ nsn^ot- fjtwti d*a^ei S^aveiv adsit^V t^' éfitpf iv r^axt. Ap. Rhod. I, 236 6t;T' oy ayrj XQ^^? avd(^ag vnsii^ ala yavtillsiT-d'ou, Ear. Med. 309
i^idov itogtpf orm aa &vfi6g ^'j/ey; ivåyta: Herod. IV, 79 &thv
o<niq fictlvBff&M ivåfBi år&Qanovg. Y, 104 noXkåiug fisy koI nQotSQor
%hv råqyov Tia^i^o^saro åniætnaS-at anb ^aiXiog, t6t8 di nå^X^
énixeifiBvog ivifjrB - åg dé ovx BnBtS^e top Po^ov xtA.; i^dfCi (hånfor, forleder) Theogn. 413 ovåé (U olvog eiaj^Bi, Snn bItibIv duvbv %nog nBql aov (jfr Hom. oivog ^^q åpdy^Bt); ind'^ro (addaco): Horn. I 392 oi6r (T ovd^ lfi6<rag mq énrf^aYOv ovdi (tb nelS^cx Eur. Hee. 260 notBQa tb XQV*' 0"<P* inTj^a^' åy&gnmofrq^a'^BT.y . . .; nQoåfæ{i6rm&rj forleder, jfr naga'yay vnd^a): Dem. de Gor. 206 n^^'/^ayw vfi&g a^ia Xb)v nqojrovoiv fpQOVbXv ^ngotrof^ti}: Soph.Oed.R. 130^ notiiiXaåbg S<pt^^ tb ftQog noirlv (moniiv fiB&svrag iffAag råq>avTj ngoari^Bto (se vidare lex.). Det tyckes mig sålnnda, som om den etymologi, jag i det foregående sokt att belysa och råttfårdiga, skalle åga en icke ringa grad af sannolikhet. Befnnnes den vara riktig, så finge ordet i fråga, såsom ofvan antyddes, ur formell synpunkt ett alldeles sårskildt intresse. I detta fall blefve nåmligen cofoyyu — moj ligtvis jåmte nénttMta af 7iTot-(x), hvaraf dock Osthoff Perf. s. 383 f. gifvit en annan, men något for invecklad forklaring — det enda perfektum af en verbalrot med vokalismen a, som troget be- varat afljudet o, hvilket man af flera skål har forutsatt såsom urspmng- ligen tillkommande ett perfektum af det slaget. På samma gang kunde ocycjxro^, ^wfoyfa, åvG)S(o, åva^at tjåna att bestyr ka de Saussare's (Mém. s. 155, jfr 140) och G. Meyér's (Gr. § 49) åsikter, att de dør. forme rna Té^(onai,t8S-byjr/iévog,S^(ax'^^'^f ^ftj|a« : '&o^tt) (^/T'«) och sådnna praesentia som TQot^to : ftQa'yov (jfr t. ex. lit. pidu: (rg)ctiUl<(), germ. fdllan) lånat sin o-vokal från det aktiva peifektet.
Upsala i Auprnsti 1885. 0. A. DanlelSStll.
Digitized by
Bang: Om de Ord, som Angastue udtalte paa sit Dødsleje. 149
%m it %fé, MM A«g«Bt«B efter Saeto«. tctof. M ndtalle paa
tit •adsleje.
Suetonius beretter, at Aagustus, da ban følte Døden nærme tig, lod sig bringe et Spejl, lod sit Haar ordne og „mnlas laben- teø corrigi** ; dernæst spurgte ban de tilkaldte Venner, „ecquid iis Tideretar mimum yitæ commode trausegisse", og tilføjede følgende „claiuala'' :
ei di XI tx^^ xaAtø^ TO naijrviop, %q&iov åéne Ttal nocvrag '^ag fAStå x^Q^ n^oni^i^fcnB,
Almindeligt opfattes disse Ord saaledes, at Augustus ved dem skulde have kastet den Maske, han havde baaret hele sit lange Liv igjennem, og vedkjendt sig, at han i alt, hvad han havde gjort, havde lagt an paa „at synes og ikke at være^. Benlé (Auguste, sa famille et ses amis, citeret i nedenfor anførte Skrift af Hirschfeld) siger: „Toute sa vie se resume dans ces iDots qu'il pronon^a le jour de sa mort: ^La farce a-t-elle été bien jonée? ApplaudissezT II- menrt en comédien.^ Forsigtigere have andre (ligeledes af Hirschfeld citerede) Forfattere udtrykt &ig. hvilket ogsaa gjælder om den danske Bearbejdelse af Caotås Verdenshistorie, hvor dtr (II S. 244) siges, at „Augustus spurgte ^sine tilstedeværende Venner, 'om de syntes, at han havde ^opført sig vel i Livets Skuespil?' Han tilføjede et græsk Vers s af en Komedie, hvori Forfatteren beder om Publikums Bifald, og ^adaandede derpaa. For ham var altsaa Livet et Skuespil og nMennesket ikke andet end en Skuespiller i et af dets Optrin; „hele hans Liv havde i Virkeligheden været et Komediespil, hvori ghan lagde an paa at synes noget andet end han var, og at rette ^sig efter Omstændighederne.'^ Hvad der her siges, er i det væ- sentlige rigtigt indtil Ordene „Publikums Bifald'^ inklusive; naar der derefter tilføjes j,og udaandede derpaa^, stemmer dette ikke med Suetonius's Beretning, som vi strax skulle se, og det øvrige er en uberettiget Slutning af de foregaaende Præmisser. At den deri udtalte Dom om August som Menneske og Regent kan være vel begrundet, er det ingenlunde min Mening at benegte; men jeg finder det a priori usandsynligt, ja vel endog umuligt at tsnke sig, at Augustus, der efter Suetons Beretning bevarede sin Bevidsthed saa godt som usvækket lige til det sidste, ikke ogsaa i Dødsøjeblikket skulde have lagt an paa at efterlade et saa Binakt Minde om sig som muligt. Læse vi videre det anførte Sted hos Suetonius, siges der ikke som hos Cantu, at han ud- vandede efter at have citeret ovenstaaende græske Vers, men der tilføjes: omnibus deinde dimissis, dum advenientes ab urbe de Drasi filia ægra interrogabat, repente in osculis Liviæ et in hac
Digitized by
150 J. P« Bang:
voce defecit: „Livia, oostri conjugii meinor yive ae vale". Hans sidste Ord er en kjærlig Forespørgsel til en fraværende syg Slægtning og dernæst en Afsked til sin Hnstni, der, omsat i moderne Tankegang, vel nærmest vilde svare til: „Bevar mig i venlig £rindring og Gud velsigne Dig!^ I alle Tilfælde aander dette Træk og dette Ord en Stemning hos den døende, som paa ingen Maade vil rime sig med den frække Cynisme, Historikerne hidtil have tillagt ham ifølge . en forhastet og overfladisk Op- fattelse af Suetonins's Beretning.
Der kan vel neppe være Tvivl om, at O. Hirschfeld har truffet det rette i en lille Opsats, der under Titelen „Augustus und sein Mimus" læses i Wiener Studien V, S. 116 ff. Augustus „ruft die umstehenden Freunde zu Zeugen auf, dass er schicklich und wurdevoll den letzten Akt des Lebens abgeschlossen håbe**, og i det græske Vers have vi „der wehmtlthig scherzhafte Ans- druck des Lebewohls: der Schauspieler geht von dannen, der letzte Akt des Lebens ist ausgespielt". Det undrer mig blot, og det er det, der har foranlediget mig til at udtale mig om dette Spørgsmaal, at Hirschfeld ikke har henvist til nogle Steder i Ciceros Cato major, der vistnok vilde have bragt Historikerne paa det rette Spor, hvis de havde haft dem nærværende for Er- indringen. Stederne ere: § 5 a qua* (natura) non veri aimile est, quum ceteræ partes ætatis bene descriptæ sint, extremum ae- tum tanquam ab inerti poeta esse negleotum; § 64 quibus (auc- toritatis præmiis) qui splendide usi sunt, ii mihi videntur fabu- lam ætatis peregisse nec tanquam inexercitati histriones in extremo actu oorruisse (kan der forlanges noget mere tydeligt og oplysende Parallelsted til at vise den rette Mening af Auguatos's Ord?); § 70 neque enim histrioni, ut placeat, peragenda fabala est — — neque sapienti usque ad „plaudite" veniendum est; § 85 Senectus^ætatis estj peractio tanquam fabulæ. Det] fremgaar af disse Steder, at Cicero (og det samme gjælder vel ogsaa Au- gusts og SuetoniuB^s Samtidige) ikke har fondet nogetsomfaelst stødende i at ligne Menneskelivet ved etjJSkuespil og. Mennesket ved en Skuespiller, der skal stræbe at spille den Rolle til Ende paa en tilfredsstillende Maade, som er overdraget ham i Livets Skuespil. Denne Lignelse har for den'^Tids^ Mennesker ikke væ- ret en Smule mere stødende og unaturlig, end naar vi sammen- ligne Livet med en Rejse eller en Flod, og Augustus havde ved at anvende den ligesaa lidt Grund til at frygte en Mistydning, som den, der nu til Dags vilde ligne et smukt afsluttet Liv ved en vel tilendebragt Rejse, behøvede at ængstes for at nogen deri vilde se en Beskyldning mod den Afdødes Liv f. Ex. for at have været præget af Rejselivets Ustadighed og feberagtige Uro.
Det maa selvfølgelig indrømmes, at der i Suetonius's Ord er (^ ikke saa lidt, som kan foranledige og undskylde en Misfor- staaelse.l Det viser sig atter her, .hvor nødvendigt det er Ted Behandlingen af antike Forfattere at være stadig paa sin Post
Digitized by
Om de Ord, som Augustus udtalte paa sit Dødsleje. 151
mod uvilkaarlig at overføre sin egen Tids Forestillinger paa en Qern Fortid og at interpretere skarpt og nøjagtigt. Har man først ved en løselig Gjennemlæsning af Suetonius's Ord fa aet et almindeligt Indtryk, som jo ofte bliver bestemmende for Fortolk- ningen af Enkelthederne, vil man let glemme, at der staar com- mode og ikke bene, transegisse og ikke egisse (begge Del o be- mærket af Hirschfeld), ligeledes hvad der ligger i Betegnelsen cUxustUa^ og have ondt ved at frigjøre sig for det ugunstige Ind- tryk, Bom unægtelig strax betager den moderne Læser ved 3 mere fremtrædende Punkter i Beretningen. De to af dem, Ordet mi- mus og det græske Vers, har Hirschfeld aldeles tilfredsstillende forklaret. Mimus er her ikke nævnet som Farce eller Narrespil, men som Slutningsstykke , exodium^ der fulgte efter Opførelsen af de store Tragedier og afsluttede Forestillingen; paa denne Maade var Mimen allerede begyndt at anvendes i Stedet for Atellanen paa Ciceros Tid (Epp. ad. fam. IX, 16, 7). Hirsch- feld mener, at Seneca i epist. 80, 7 (hic humanæ vita mimus, qui nobis partes, quas male agamus, adsignat) har haft Augu- stus's Ord for Øje; mon vi dog ikke snarere her have to af hinanden uafhængige Exempler paa at Ordet mimus i denne Sammenhæng ligesaa lidt antyder nogen Dadel som fabula i de anførte Steder af Cicero? Det græske Vers, antager Hirschfeld, har været anvendt som en staaende Slutning paa den Slags Stykker; dertil kan føjes, at allerede Suetonius's Udtryk clausula betegner dem som en saadaq; naar man altsaa ofte hørte dem i Theatret, hleve de let til et Ordsprog eller Mundheld, og naar Augustus ved denne Lejlighed aabenbart har anvendt dem paa denne Maade, er det vist ikke Ordene xgotov daie (de, der for- nemmelig støde den moderne Læser), han særlig har villet have lagt Vægt paa, men snarest den sidste Linie. Cic. Cat. maj. § 70 viser i øvrigt', at det ikke har været stødende for den Tids Mennesker i ét Aandedræt at tale om en smuk Afslutning paa et Menneskes Liv og om de Bifaldski ap, som Tilskuerne opfordre- des til ved Forestillingens Slutning.
Tilbage bliver, hvad Hirschfeld ikke omtaler, den for os mildest talt kuriøse Omsorg for at bringe Haar og Ansigt i Lave. Den, der læser dette, fristes ganske vist til at udbryde med Beulé: Il meurt en comédien. Men Oldtiden delte ikke vor Tids Opfattelse af det affecterte og theatralske i denne Omhu for at bevare den ydre Anstand i Dødsstunden. Hvad Suetonius her beretter om Augustus, finder han aabenbart ligesaa naturligt, som naar han* fortæller om Cæsar (c. 82), at denne „ut animad- vertit undique se strictis pugionibus peti, toga caput obvolvit, simnl sinistra manu sinum ad ima crura deduxit, quo honestius caderet etiam inferiore parte corporis velata. De Ord, som Euri- pides i Hecuba 568 S. lægger Talthybios i Munden, da han be- retter Polyxenas OiØferdød:
Digitized by
152 Bang: Om de Ord, som Augustas adtalte paa sit Dødsleje.
^ de Kttl &yrf(rxov<r ofuag nolXipf nQoroiav «I/8r eva/^o)^ nstraiy,
vil en Nutids Læeer eller Kritiker yistuok finde pedantiske og snerpede, ja vil maaske endog paa Grund af dem mistænke For- fatteren for at være et Stykke af en Tartuffe; i Oldtiden stødtes man neppe ved dem.
Dio Cassius 56, 30 (citeret af Hirschfeld): tovg re értcti^ovg awaxaXeab — xQcnw dé 67^ uva naq avtSnf Ofiolfoq xolg ^rBXtoronot- oiq æg xal inl fi'fÅOv xirog tBltvtf^ cuTfitrag »al nåfitiaw ndvta ror tw ttv&Qdmonf (^lov dUainarpey har allerede Misforstaaelaen , aabenbart foranlediget ved Ordes tmmtéS', dog er den ikke her endnu, saa- ledes som hos de nyere Historikere, bleven til et direkte Angreb paa Augustus's Karakter og hans Holdning i hans sidste Stund.
Fastholder man den hos Cantii udtalte Dom over Augustus 'b Karakter — og den er det vel neppe muligt at omstøde — kan man af Suetonius's Beretning om hans sidste Øieblikke ikke ud- drage anden Slutning end. den, at det%er gaaet ham som saa mangen anden Pharisæer og TartufiFe, at han for ramme Alvor har troet at kunne lægge sig til at dø med en rolig Bevidsthed og en god Samvittighed.
J. P. Bang.
Anmeldelser.
€. I. Zander: de relatione pronominali ea quae est per quod et id quod. Lundæ 1885 (Gleerup). (Særtryk af Ars- beratt. for Karolinska Katedralskolan i Lund, 1885). 54 pp. 4.
Det er Brugen af relative Indskudssætninger med quod og id quod, der er Gjenstanden for Lektor, Universitetsdocent Z ån- ders foreliggende Afhandling. Det er bekjendt, at der ofte til Indholdet af en Sætning føjes en Bemærkning i en relativ Sæt- ning med quod, og at der hyppig i Steden for det enkelte Pro- nomen sættes den vidtløftigere Betegnelse id quod, f. £x. si a vobis, id quod non spero, deserar, tamen animo.non deficiam (Gie. Rose. Am. 10, Madvig, Lat. Spr.' § 315 b). En nærmere Redegjørelse for, i hvilke Tilfælde enhver af de to Udtryks- maader anvendes, eller om de bruges i Flæng, savnedes hidtil og er i nærværende Arbejde forsøgt givet.
De ældre latinske Forfatteres bevarede Værker give, hvad Brugen af id quod angaar, kun meget sparsomme Oplysninger,
Digitized by
c. J.: Anm. af Zander, de relatione pronominali. 153
og med Undtagelse af et Par Exempler fra Komikerne har Forf. intet kunnet finde. Først paa Giceros Tid kan en rigeligere An- vendelse af id quod paayises, føret og fremmest hos Cicero, men ogsaa hos Caesar, Lncretios og Sallnst (foruden i de af andre til Cicero skrevne Breve), derimod ikke hos Yarro, hvis Sprog- brug i mange Henseender mere ligner det gammeldags og dag- lige Sprog end Ciceros, og om hvilken Forf. forbeholder sig senere at give Oplysninger. Hvad den senere Tids Forfattere angaar, findes id quod ofte hos Liviu s, medens efter Forf. s Angivelse den augusteiske Tids Digtere ikke bruge det, ligesom senere For- fattere, saa vidt Forf. har haft Lejlighed til at undersøge det, kun sparsomt anvende den vidtløftigere Betegnelse.
Førend Forf. gaar til Behandlingen af de samlede Exempler paa Brugen af quod og id quod i relative Indskudssætninger, udsondrer han de Tilfælde, hvor en relativ Sætning med Prono- ininet i Intetkj^n ikke kan siges at være en forklarende Bemærk- ning til det hele Indhold af en Sætning, men man siges at slutte sig til enkelte Ord i denne Sætning og høre saa nøje dertil, at den ikke kan undværes, naar Sætningen skal være fuldstæudig. De simpleste Tilfælde af den Art ere saadanne Fzempler som Ter. Andr. 764 mitte id quod scio, dio quod rogo; men andre Tilfælde spille over i de parenthetiske Udtryk, som Cic. de orat. n, 29 docebo vos discipuli, id quod ipse non didici, quid de omni genere dicendi sentiam. Endvidere maa udskilles de Sæt- ninger, i hvilke quod maa opfattes som Conjunction („at^, „naar"); endelig de Tilfælde, hvor quod betegner Grunden, i Udtryk som: est, quod, „der er Grund til at", eller: hoc erat, alma parens, quod me per tela . . . eripis, ut. . . . oernam? (Verg. Aen. n, 664). Forf. gjør opmærksom paa, at quod (id quod) under- tiden ved Unøjagtighed viser hen til Ord af forskjelligt Tal (Ejøn), hvor Tanken sammenfatter Flerheden under et, f. Ex. pecunia, militibns et, quod maxime deerat, ar mis nostros duces adju- verunt (Cic. Phil. XD, 10).
Efter disse indledende Bemærkninger gaar Forfatteren over til sit egentlige Æmne, Brugen af parenthetiske relative Sæt- ninger med quod og id quod. Først maa da Hensyn tages til den Plads, Relativsætningen indtager; den kan nemlig sættes foran, skydes ind i og tilføjes efter den Hovedsætning, til hvil- ken den føjer en Bemærkning. Sættes Relativsætningen foran, bruges næsten altid det blotte quod, f. Ex. quod facile homini ingenioso in causa aequissima fuit, multa . . . dixit (Cic. Yerr. I, 126), i de to andre Tilfælde ere begge Udtryksmaader, baade ned quod og id quod, brugelige; id quod er hyppigere i Sæt- Binger, der indskydes i Hovedsætningen, end i dem, der til- Icnyttes bag efter, og i det hele naturligvis meget sjældnere end qnod. Dernæst anvender Forf. en Inddeling af de omhandlede fielativsætninger efter deres Indhold, d. v. s. efter Betydningen
Digitized by
154 ^- J*' Anm. af Zander, de relatione pronominali
af deo parenthetiske BemærkniDg, der indeholdes i RelativsætDingen: quod restat, quod reliqnam est o. 1. betegnes som en Art af transitio, qaod bene vert&t, quod di omen avertant o. I. som ønskende (precative, optative) parenthetiske Relativsætninger (hos Livius ogsaa: id quod di omen avertant, 23, 13, 4). Det er i det hele de samme Betydninger, der findes i disse relative Sætninger, som dem, der indeholdes i parenthetiske Hovedsætnin- ger, enten indskudte med autem, enim o. s. v. eller uden saadan Betegnelse, og det er meget oplysende, som Forf. har gjort, at sammenstille Exempler paa parenthetiske Sætninger af begge Ar- ter, baade Hovedsætninger og relative Sætninger. Følgen be- tegnes som bekjendt ved relative Sætninger i Coi\junctiv, Forf. finder den ogsaa i Sætninger af denne Art med quod, som ere løsere tilknyttede, f. Ex. in enodandis nominibus, quod miseran- dum sit, laboratis (Cic. nat. deor. IH, 62 — laborem, /qui mise- randus sit, suscipitis). Hertil knyttes det ejendommelige Udtryk ved oro: quod per ego te hane nunc dextram oro . . . ne — (Ter.) ligesom i Verg. Aen. II, 141, VI, 363, Hor. Ep. I, 7,94 o. s. v., hvor quod har samme Betydning som qua re. Indskrænkende (restrictivt) bruges disse Sætninger ofte (i Conj. eller Ind.) : quod sciam, quod ad populum pertinet, quod in vobis fuit. En Mod- sætning fremtræder i Sætninger som: qui si tum illam labem pestemque vicisset, quod ei tuo scelere non licuit, res publioa victa non esset (Gie. in Vatin. 25); aut ipsum sua manu fecisse, id quod negas (Rose. A. 79). I indrømmende Betydning, svarende til indskudte Sætninger med tametsi, etsi id quidem o. 1. staar id quod f. Ex. hos Cic: sin a vobis, id quod non spero, deserar * (Rose. A. 10); sin ea cmdelitas vestros quoque animos, id quod fieri non potest, duriores . . . reddidit — (ib. 150) Til sammu Kategori hører quod ego praetermitto eller id quod miserrimum est, quod equidem non euro o. s. v. En Betegnelse af Grunden finder Forf. i Sætninger som: a parentibus, id quod uecesse erat, parvus sum procreatus („thi", Cic. p. red. ad Quir. 5); ne non ille solus, id quod ad me nihil attinet, sed alii quoque plures laesos se esse putent (Rose. A. 124). Saa- ledes til Bekræftelse af et Factum : regem esse, id quod erat, rata (Liv. 30, 12, 11), og i begrundende Exempler: quod Pompejus fecit, quod (quidem) mihi accidit o. s. v., og i det hele som begrundende Parenthes: id quod saepe audistis, id quod facile intellectum est („jo"). Endelig indeholdes i de ved quud eller id quod til hele Sætningen knyttede Udsagn særdeles ofte en Forklaring, Oplysning, en Art adjectivisk (adverbi- elt) Tillæg, hvorunder maaske en Del af de Exempler, som Forf. henregner under de foran nævnte Kategorier, kan gaa ind: consulrs, quod ante id tempus accidit nunquam, — („noget som'*, Caes. B. civ. 1, 6, 7); qui cum fide defendat, id quod in hac causa satis est, non deest profecto (Cic. Rose. A. 30); Catilina, id
Digitized by
ea quae est per quod et id quod. 155
quod factu facillimum erat, omnium flagitiorum atque faciDoium circnm se tanquam stipat onim catervaB hnbebat (^med største Lethed", Sall. Cat. 14, 1); undertiden med stærkere Eftertryk: etenim si, id quod praeclare ae sapienter dicitur, vultu saepe laeditur pietus — (Cic. Rose. A. 37); id quod multo graviuB est, o. 8. V. Der opstaar undertiden en Tvivl, om en Sætning med quod skal knyttes lige til det foregaaende som en Forklaring dertil eller begynde en ny Periode i samme Betydning som et demonstrativt Pronomen;* saadanne Vanskeligbeder n>aa løses efter hvert enkelt Steds Mening. I Forbigaaende om- tales de ejendommelige Forbindelser af quod med Conjunc- tioner, quod is o. s. v., og den Brug af quod, hvor der til ProDominet knyttes epexegetisk en infinitivisk eller anden ap- positiv Tilføjelse.
I det foregaaende er i det hele Forf.s Opstilling af de for- skjellige Tilfælde fulgt; efter denne Inddeling af det samlede Stof giver han til Slutningen Resultatet med Hensyn til Brugen af quod og id quod. Hvad Stillingen af Relativsætningen an- gaar, er allerede omtalt, at en Sætning med id quod aldrig be- gynder, men kun bruges som Indskud eller (sjældnere) Tilføjelse bagefter. I øvrigt bruges de to Udtryksmaader (quod eller id qnod) i mange Tilfælde i Flæng, men ikke i alle. Quod bru- ges Baaledes i Reglen eller udelukkende ved transitio, ved Be- tegnelse af Modsætning, Ønske, Følge, Indskrænkning. Begge Dele bruges ved Betegnelse af Grund, Indrømmelse og ved Til- fjøjelse af Forklaring eller Oplysning og Bekræftelse. Men id quod bruges langt hyppigere hos Cicero end hos de øvrige For£P. paa den Tid. Forf. slutter med at fremhæve, hvad han under Opregningen af Exemplerne oftere har gjort opmærksom paa, at den indskudte Relativsætning med id quod snart viser tilbage til det foregaaende, snart foregriber og peger hen paa det følgende, uden dog paa denne eller andre Iagttagelser at ville grunde nogen Hypothese om, hvorledes fra først af den særegne Udtryksmaade (id quod) har udviklet sig, hvad selvfølge- lig ikke direkte vilde kunne paavises, eftersom ældre Sprogmindes- mærker ere saa faa.
Man kunde maaske mere, end Forfatteren har gjort, frem- drage den Omstændighed, at id quod saa overvejende hører bjemme i det prosaiske Sprog, hvor det ogsaa synes særlig egnet for det docerende eller almindelige Foredrag, saa at saa ▼el de historiske Forfattere som Talere kunne finde Anvendelse derfor. Dets Oprindelse kunde derfor maaske snarere søges i det rhetonsk uddannede Sprog end i ældre eller dagligdags Tale. Med denne Henstilling til Overvejelse vil jeg slutte den korte Redegjørelse for Indholdet af dette Arbejde, hvori med Lærdom og Flid er sammenstillet et stort Materiale til Behandling af det begrænsede Æmne, og hvori dette Materiale har fondet en ind-
Digitized by
156 Kr. Nyrop: Anmeldelse af
/ gaaende Behandling af den ogsaa ved andre Arbejder pa« den latinske Orammatiks Omraade bekjendte Forfatter.
C. J.
Joseph laller^ Altspanisohe Sprichworter und sprich- wdrtliche Redensarten nns den Zeiten vor Cer- vantes, in's Deutsche ubersetzt, in spanisoher und dent- scher Sprache erortert, und verglichen mit den entøprechen- den der alten Griechen und Rdmer, der Lateiner der sp&teren Zeiten, der såmmtliohen germanischen und romaniBchea Vol- ker und einer Anzahl der Basken, endlich mit sachlichen, sprachlichen, geschichtlichen, literarhistorischen, biographischen, geographischen und topographischen Erlåuterungen versehen, nebst Yorwort, Einleitung, Index und einem kleinen Anhang. Regensburg 1883. Erster Theil. XXXII + 652 s. Zweiter Theil: Literatur der Sprichworter. XVI + 304 s.; stort 8vo.
Hvor udførlig denne titel end er, angiver den dog ikke nøj- agtig bogens indhold. Her foreligger i virkeligheden ikke, som man kunde fristes til at tro, en almindelig behandling af de æl- dre spanske ordsprog; her foreligger kun et aftryk af de første 555 ordsprog (bogstavet A) i Pedro Valles' Libro de refromes (Saragossa 1549) ledsaget af udførlige forklaringer, tysk over- sættelse og komparative noter. F&r man således på den ene side mindre end man havde ventet, og nødes man til at under- trykke en beklagelse over, at heller ikke denne gang den span- ske ordsprogsskat, der er så interessant og righoldig som få an- dre nationers, er bleven gjort til genstand for et samlet arbejde, må man på den anden side indrømme, at mængden af de oplys- ninger, der ledsager hvert enkelt ordsprog, overtræffer ens for- ventning.
I indledningen meddeler forfatteren os med den ham ejen- dommelige udførlighed og nøjagtighed, at værket er en frugt af 1223 dages ihsérdige arbejde. At han har arbejdet ihærdigt, derfor afgiver næsten hver side i bogen talende beviser; man forbavses over hans belæsthed, over det umådelige apparat^ han har benyttet til de forklarende noter, og over de umådelig mange paralleler, det har været ham muligt at påvise. Bogen kan derfor ogsaa betegnes som en „fundgrube" for alle dem, der sysselsætter sig med studiet af ordsprog. Hallers paralleler er nemlig hentede fra alle mulige europæiske litteraturer, særlig dog de romanske og germanske, og rigssprogene såvel som dialekterne er rigt repræsenterede.
Det er ganske vist ikke uden interesse sålodes at se sam- menstillet i en klar oversigt alle de forskellige måder, på hvilke
Digitized by
J. Haller, Altspanische Sprichworter. 157
maa hos de forskellige nationer, lige fira oldtiden og til vore dage, har udtrykt den samme tanke; det har sin store interesse •i demopsykologisk og knlturhistorisk -hei^eende; dr. Haller til- føjer, at det også kan have sin betydning i sproglig henseende. Det skal indrømmes, at det, fra et rent praktisk standpunkt set, kan være Lekvemt og belærende at have den samme sætning gengivet på en række forskellige dialekter, ordnet i geografisk rækkefølge — der er således i den foreliggende bog mange interessante sammenstillinger, særlig for de italienske dialekters vedkommende — mon den sproglige betydning er dog noget underordnet, og desværre må man tilstå, at de sproglige iagt- tagelser, som forfatteren har gjort, og hvoraf der meddeles nogle prøver i indledningen til første bind (s. XV ff..) ikke altid er videre heldige; således meddeler han f. eks., at man på Sardinien sætter I i stedet for s i artiklen, altså su — sa for lu — la^). Endnu mærkeligere er hans bemærkning om milan. nagoU, hvilket ord han siger også forekommer i de nordiske Sprog (sv. något^ d. noget\ men med modsat betydning!') Jeg skal dog ikke op- holde mig herved; H.s filologiske ekskurs er en biting, som man let kan se bort fra. Bogens hovedformål er litterært, og fra dette synspunkt må den bedømmes. .
De noter og sammenstillinger, der ledsager hvert enkelt ordsprog, er, som jeg alt har sagt, udførlige og pålidelige, under- tiden vel endogså lidt for udførlige. Hver gang han således får lejlighed til at omtale en eller anden lille spansk by, meddeler han omhyggelig, hvor stor den er, og giver også oplysninger om dens handel cg industri, dens kirker, postvæsen o. s. v. (se f. eks. s. 7, 14), hvilket dog altsammen ikke kan siges i nogen væsentlig grad at hjælpe til forståelsen af de tit dunkle ord- sprog. Denne udførlighed, der i længden virker trættende, gen- finder vi også ved citeringen; s. 543 anføres således som to for- slgellige. ordsprog: „det er hip som hap^ og „det er hib som hab*^. Omvendt savner man undertiden forklannger eller i alt fald forsøg på forklaringer ved flere vanskelige ordsprog. Hvem er således den s. 10 omtalte OribotUHe qui s' saveve és Taxwe po l'jplaive? Hvad er oprindelsen til refran nr. 9: A fuer de Ara- gon: a buen seruicio mcU galardon, til refran nr. 23: Ahad de Ccrguda, comistes la oUa, pedis la eaguéla og til refran nr. 511: Å fuer d! Toledo: que pieirde la dama y paga el cauaUero? Hvad er grunden til at Aragonien, Toledo og Corguela nævnes her? Det eneste positive, vi får at vide, er, at der i Castilien findes en landsby Corguela med 358 indbyggere; og dog er det netop
O Sard. 9U — aa, iasu-^sa stammer fira lat. Upaua,
') MU. nagott(a) eller negoti(a), (intet) synes at komme af {u)na gutta'y ordet forekommer i flere norditalienske dialekter og i ræto- romansk, oberl. nagtitt(a), engad. mguoUa^ Unguotta; især disse sidste former gør Diez's afledning af ne gutta tvivlsom.
Digitized by
158 K^- Nyrop: Anmeldelse af
alle den slags ordsprog, Bom det er af vigtighed at få opklaret for at kuDue skrive en „Blason populaire de l'Espagne'*.
Jeg skal dog ikke længer opholde mig ved, hvad der mang- ler i bogen, men blot' tilføje nogle kort^ bemærkninger om de givne forklaringer.
Nr. 3. Ahaxo estd la miel kunde vol på dansk bedst gen- gives med „på bunden er rosinerne^. H. sidegtiller det — uden i øvrigt at anføre den danske form — med „hvo der vil æde kærnen, faer bryde skallen" (Peder Syv I, 21). Dette svarer dog mere til Lo que mucho vcUe, mucho cuesta, der an- føres 8. 12.
Nr. 5. Ahorreci el cdhombro: y nacio me en el hofnbro. Nr. 6. Ahorreci el perexU: y nacio me en la frente. Disse to ordsprog synes absolut at måtte have den samme betydning, og dog sammenstiller H. det første med „ ingen kan undgå sin skæbne** og det andet med „at falde fra asken og i ilden '^f hvilket næppe er ganske korrekt. Blandt de s. 9 — 10 anførte former for at falde fra Scylla i Charybdis savnes den neapoli- tanske form, hvor der har fundet en interessant udjævning sted mellem de to ord CareUa — Scélla^).
Nr. 8. A btien bocado, gran grito, må vel betyde „efter den søde kløe kommer den sure svie** og har sikkert ingen be- røringspunkter med det anførte franske ordsprog: „Åprés un bon morceau, il faut boire un bon coup".
Nr. 16. Acå lo ha marta con sus pollos. For at få mening heri må man læse Marta.
Nr. 19. A cada necio agrada su porra o porrada. Her burde H. have gjort opmærksom på småfortællinger, som illu' strerer de forskjellige former for dette ordsprog, således f. eks. „Hver synes bedst om sine børn** (Asbjørnsen I, nr. 11); dette tema findes hyppigt behandlet af fabeldigterne og kan forfølges meget langt tilbage i tiden'). Jeg skulde være tilbøjelig til at antage, at det er fortællingen, der her er det oprindelige, og ordsproget *) det afledte. Desværre er der trods de mange sam- menlignende ordsprogssamlinger kun gjort meget lidt for at på- vise, hvorfra ordsprogene stammer; at ordsprog (måske snarere mundheld; i mange tilfælde har deres oprindelse i små „facetiæ**, tør vel betragtes som en afgjort sag, jeg skal som eksempel an-
*) Se D' Ambra, Vocabolario napoletano - toscano. Napoli 1873. S.
104. Diez, E. W. I», xxiv. *) Man sammenligne La Fontaine, Fables V, 18 („L^aigle et le hi-
bou"); Galfredo nr. 88; Rothe. Romans du Benard s. 478, 502;
Robert, Fables inédites I, 348; Avianus nr. 18. *) Det findes o^jrgå p& dansk i forskellige former, smig.: De ær ål
min de køn, soi æ tawu om sine onf^er (Grundtvig, Gamle danske
minder III, s. 208)
Digitized by
J. Haller, Åltspanische Sprichworter. 159
føre det norske „det stend ikkje på setelen" ^), hvis sammen- hæng med en tamulisk historie, jeg andetsteds') har påvist.
Nr. 20. A coda puerco su scm Martin. „Hver so har sin mortensdag" eller som man siger i Slesvig: »Der gror enneg kmd for e død" (Kok s. 79) ; andre danske former anføres af Molbech s. 41.
Nr. 33. Agotan la gata, si no hUa nuestra ama. Blandt de anførte (iøvrigt ikke ganske tilsvarende paralleler) savner jeg det fortræffelige oldfranske ordsprog: „On sert le chien por le seignor — Et por Taraar le chevalier — Baise la dame Tescuier" (Dolopathos).
Nr. 36. Achaquss quieren las cosas. H. er i tvivl om, hvil- ket ord der er subjekt i denne sætning; efter al sandsynligbed må det være las cosas, og meningen er altså, at til enhver hand- ling finder man let et påskud, eller som det hedder, „den der vil have hnnden hængt, siger den bider får" (Molbech s. 170).
Nr. 66. AgtM de Buero, caldo de pollos. Dette mundheld, som H. er noget i tvivl med, er sikkert opstået i en by, der ligger ved vedkommende flod; et pendant hertil har vi i for- skellige talemåder fra Bukarest, hvor Dimbovitsa's vand roses i høje toner, hvor slet det i virkeligheden end er®).
Nr. 94. A la moga mala la campana la Uama, a la malu mala ni campana ninada. H. oversætter „ninåda" ved Einder- schelle, hvilket ikke giver nogen mening, man må læse det i to ord, ni nada.
Jeg skal ikke trætte læseren med flere bemærkninger om ordsprogene, skjønt der naturligvis endnu er meget at tilføje og ændre i H's kommentar, men gå over til bogens anden del, der indeholder en udførlig oversigt over hele ordsprogslitteraturen hos de germanske og romanske folkeslag og hos Baskerne. Foruden titlerne, der er givet med al ønskelig omhu og tit ledsaget med gode oplysninger, findes her tillige optryk i uddrag af ældre ordsprogssamlinger (s. 12, s. 61, s. 149. s. 222). Bibliografien er særlig righoldig hvad dialekterne angår, og da H. foruden ordsprogssamlinger tillige anfører alle forhåndenværende hjælpe- midier til filologiske dialektstudier, kan denne bibliografi i virkelig- heden være til nytte for mange, både romanister og germanister. Åt den skulde være fuldstændig kan man naturligvis ikke vonte, men man er dog mange steder forbavset over at savne alminde- lig bekendte bøger, medens man paa den anden side stadig kan glæde sig over de mange rariteter, forfatteren har fremdraget; hist og her er der indløbet småfejl, der viser, at forfatteren ikke selv kan have set, de af ham anførte bøger. Den bolognesiske samling La ciaqUra dia Banzola indeholder således ikke, som det
T Aasen, Norske ordsprog. Kristiania 1881. S. 226.
") Bomama XI, 413—14.
») Se Kr. Nyrop, Romanske mosaiker. Kbhvn. 1885. S. 21.
Digitized by
160 Nyrop: Anm. af Haller, Altspan. Sprichworter.
aDgives b. 249, ordsprog; det er en oversættelse nf den gamle neapolitanske ævcntyrsamling „Pentamerone*^. S. 171 anføres en til dato ukendt forfatter hr. Lomme, der skal have skrevet en ny dansk-tysk ordbog.
Alt i alt er dog det foreliggende værk et omhyggeligt og flittigt arbejde, der vel ikke giver nogen fuldstændig udsigt over de gammelspanske ordsprog, men som dog roed sit rige og af- vekslende indhold kan gøre god nytte.
Kr. Nyrop.
Digitized by
Om nogle Steder i Tacitos's Agricola. 161
Om nogle Steder i Taoitus's AgrioolaO.
Af F. c. c. Birch.
5,3: Nec Agricola licenter more iuvenum, qui militiam in lasdviam vertunt, neque segniter ad voluptates et commeatus titulum tribunatus et insdtiamrettulit; sed noscere provinciam^ nosd exercitui eet. Ordene neque segniter, hvis Betydning kun lidet passer til ad voluptates et commeatus rettulit, anser jeg medWex for uægte. Jeg antager, at de ere tilføjede af en Afskriver, der savnede et Correlat til nec — licenter,
8,10: nec Agricola umquam in suam famam gestis exsul- tavit: ad auctorem ae ducem uJt minister fortunam referebat. I Vat. A findes fortunam ikke i Texten, men er kun tilføjet i Marginen; heller ikke findes det i Puteolans Udgave, hvor der desuden i Stedet for auctorem ae ducem læses auctorem et ducem. Da det nu ogsaa i sig selv synes mindre rime- ligt, at Agricola giver Overgeneralen Æren for Lykken, der vel snarere tilkom Guderne, er jeg tilbøjelig til at anse fortunam for uægte og, hvis referebat ikke kan antages brugt uden Object — som det forresten forekommer hos Varro — , enten fra gestis at underforstaa gesta eller med Indskydelse af ea at læse: ad auctorem ea et ducem ut minister referebat
10,17: Til Beskrivelsen af Britanniens Beliggenhed og Skikkelse føjer Tacitus en Beretning om, at Nordkysten af Caledonien under Agricolas Statholderskab for første Gang blev omsejlet af en romersk Flaade, der bragte det til Vis- hed, at Britannien var en 0, og med det Samme opdagede og undertvang Orknøerne. Derefter hedder det: Dispecta est et Tkyle, quia hactenus itissum et Merns adpetebat. Sed fnare pigrum et grave remigantibus perhibent ne ventis quidem perinde attolli eet. Det er klart, at Aarsagssætningen quia hactenus iussum et Merns adpetebat slet ikke passer til Hoved-
Tildels efter et Foredrag i det philologisk-historiske Samfund.
Nord. tidtkr. f. filologi. Ny rakke. VII. 11
Digitized by
162 F. C. C. Birch:
sætningen Dispecta est et Ihyle. At man ogsaa skimtede Thyle, kan ikke fornuftigyis siges at have sin Grund i, at man kun havde Ordre til at gaa saa langt, og at Vinteren stun- dede til; og paa den anden Side gaar det heller ikke an med de fleste nyere Fortolkere, der holde paa Haandskrif- temes her anførte Læsemaade, at lægge den Betydning i Ordene, at man Tcun skimtede Thyle, men ikke forsøgte at komme det nærmere, fordi man kun havde Ordre til at gaa saa langt, efter hvilken Forklaring quia vilde komme til at henvise til et Begreb, der ikke alene ikke ligger i dispectay men ogsaa er uforeneligt med det til Thyle føjede et „ ogsaa'' ^ da det Samme jo ikke i Forvejen er sagt om andre Lande eller Øer. Men selv bortset fra det Forkerte i det ved quia betegnede Aarsagsforhold mellem de to Sætninger lader hactenus iussum sig kun ved en meget søgt Forklaring for- lige med den foregaaende Beretning om, at Nordkysten Ted denne Lejlighed virkelig blev omsejlet og med det Sted i Slutningen af Kap. 38, hvor der udtrykkelig siges, at- Agri- cola kort efter Slaget ved Graupiusbjerget beordrede Flaade- præfecten at omsejle Britannien, om end derved kun menes i det Omfang, som behøvedes ~ men som ikke forud kunde nærmere bestemmes — for at constatere, at det var en 0. Endelig er det endnu at bemærke, at den følgende Sætning sed mare pigrum eet. ikke indeholder den red sed betegnede Modsætning til den foregaaende, naar denne angiver Grun- den til, at man kun skimtede Thyle, men trertimod er i fuld Overensstemmelse med den. Wex har nu ment at ^ærne alle Vanskeligheder ved i Stedet for quia at læse sed og derimod udelade dette Ord der, hvor det stod. Ogsaa Urlichs udelader det her, men indskyder saa mellem Hkiyle og quia Ordene sed omissa. Mod begge disse Læsemaader har jeg især det at indvende, at den i Haandskrifteme med sed be- gyndende Sætning, der kun forsaavidt hører hjemme her i Beskrivelsen af Britanniens Form, som den angiver de Hin- dringer, Havet ved sin ejendommelige Beskaffenhed lagde i Vejen for den videre Undersøgelse af Nordkysten ved Om- sejling, ved Udeladelsen af Bindeordet kommer til at savne Udtrykket for sin Sammenhæng med det Foregaaende,
Digitized by
Om nogle Steder i Tacitns'f Agricola. 168
ligesom den ogsaa ved at fremtræde som et nyt, selystændigt Udsagn kommer i Strid med det næstfølgende Stykke: i^Ta- im/ram oceani atque æstus neque quterere huias qperis est ae fmdii retttdere. Derimod slutter den sig ganske naturlig Qmiddelbart til Hovedsætningen IHspecta est et Thyle, Jeg er derfor meget tilbøjelig til at antage, at hele Sætningen med quia er uægte og skyldes en Afskriver, som hermed har villet betegne, hvad han ifølge Kap. 38 SL antog var Grunden til, at Toget ikke gik videre. Den tidligere almin- delige Læsemaade quam hactenus nix et Merns abdébat tør jeg allerede af den Gtund ikke anbefale, at den savner al Hjemmel i Haandskrifteme , idet den kun støtter sig paa Conjectur dels af Puteolan, dels af Rhenanus. — I Slutnings- stykket sed more pigrum eet. har Bloch med Rette sat et større Skilletegn efter remigantibus, saa at perhibent alene kommer til at høre til det Følgende.
11—18,3. Wex antager, at hele Ilte Kapitel tilligemed Begyndelsen af 12te indtil Ordene singuli pugnant, universi vincimiur baade i Haandskrifteme o^ Udgaverne have faaet en urigtig Plads, idet den her begyndte Beskrivelse af Fol- ket afbrydes ved Fortsættelsen af den i Kap. 10 indeholdte Beskrivelse af Landet, der saa ved Slutningen af Kap. 12 atter afbrydes og med Begyndelsen af Kap. 13 efterfølges af en ny Bemærkning om Folket. Han mener derfor , at det anførte Stykke fra Begyndelsen af Kap. 11 til 12,7 bør henflyttes til 13,3 efter iam domiti ut pareant, nondum td serviant, hvorved der først kommer Sammenhæag mellem de hidtil adskilte Stykker henholdsvis om Landet fra Ordene Bfitanmaj instdartim quos Bomana notitia €omplectitur maxi- ma (10,4) til Ego facUius crediderim . . at?an«oiw (12,24) og om Folket fra Ipsi Britanni (13,1) til tmiversi vinctmtur (12,7). Et Par af de nyere Fortolkere, der forøvrigt ere enige med Wex, afvige dog forsaavidt fra ham, som de ville have det om- handlede Stykke indskudt mellem Kap. 12 og 13, idet navn- lig H. Schiitz (i Neue Jahrb. f. Philol. u.Pftdag. 1881, 4. H. S. 241), til hvem Halm henviser, bemærker, fiarst at i Kap. 13,{$ den med igitur begyndende Sætning, hvor der siges, at J. Cæsar ikke erobrede Britannien, men kun viste Efter-
11*
Digitized by
164 F. C. C. Birch:
kommerne det til Erobring, aldeles passende slutter sig til Ordene tam domiti ut pareanty nondum ut serviofU, mindre passende derimod til et foregaaende Udsagn om en almindelig Besejring (tmiversi vincuntur), dernæst at Bemærkningen i Begyndelsen af Kap. 13 om Briternes politiske Forhold til Romerne p&a Forfatterens Tid, der nu danner en ganske naturlig Ind- ledning til den følgende Oversigt over Romernes tidligere Erobringsforsøg, Til, naar man følger Wex, paa en uheldig Maade blive skilt fra denne ved det forholdsvis lange Stykke om Briternes Herkomst og Nationalcharakter og om de religieuse, militaire og borgerlige Foiiiold hos dem. I begge disse Punkter er jeg enig med Schiitz. Men mod den af ham selv anbefalede Omstilling rejser sig en anden Indven- ding. Ordene Ipsi Britanni ^ hvormed Kap. 13 begynder, der i den almindelige Text danne den naturlige Modsætning til Landet — ganske som Ipsos Oermanos i Begyndelsen af 2det Kapitel af Germania — , disse Ord ville ved den fore- slaaede Omstilling savne deres Modsætning, da der ogsaa i det umiddelbart Foregaaende kun har været Tale om Folket. Begge de foreslaaede Ændringer frembyde saaledes store Vanskeligheder, men ere ogsaa, saavidt jeg skjønner, aldeles ufornødne. Formodningen om en indløben Fejl i den al- mindelige Text med Hensyn til Ordningen af de forskjellige Stykker beror efter min Mening kun paa en urigtig Op- fatning af den foreliggende Disposition. Efterat Tacitus nemlig i Begyndelsen af 10de Kapitel har sagt, at han vil feferre Britannia siium popidosque^ afslutter han endnu i samme Kapitel den førstnævnte Del, Landets Beliggenhed og Skikkelse og i Forbindelse dermed det omgivende Havs ejen- dommelige Beskaffenhed. I det næste Kapitel gaar han saa over til Beretningen om Folket, dets blandede Herkomst og dets Nationalcharakter, som han sammenligner med de lige over for boende Grallers. Denne Skildring fortsætter han nu i 12te Kapitel, men saaledes, at han tager nærmere Sigte paa deres politiske Stilling til Romerne, idet han beskriver deres Kiigsføring og borgerlige Forhold, deres Splittelse i Smaastater og deraf følgende Mangel paa Sammenhold mod Fjenden, hvad der mere end noget andet er kommet Romerne
Digitized by
Om nogle Steder i Tacitus's Agricola. 165
tilgode i Kampen imod dem; sjældent, siger han, forene sig endog blot to eller tre Stater for at afslaa den fælles Fare; ita singuli pugnant^ universi vincunhir. Umiddelbart heitil knytter han nu forskjellige Oplysninger om de klima- tiske, meteorologiske og geologiske Forhold {cadtmi crebris imbribus ae nébtdis foedum eet.), ikke som Fortsættelse af den i 10de Kapitel givne Beretning om Landets Beliggenhed og Skikkelse, men — som Drftger og Andresen rigtig hare set — for at stille Romerne hvad han kalder pretium vie- toriay Betydningen for dem af Landets Erobring, for Øje. Endelig slutter han i Begyndelsen af Kap. 13 Skildringen af Lidvaaneme med den Bemærkning, at, om de end villig underkaste sig Udskrivning til Krigstjeneste hos Romerne og Paalæg af Skatter, finde de sig dog ikke i uretfærdig Behandling (tam domiti ut pareant, nondum td serviant), og med denne Bemærkning indleder han da tillige den følgende Beretning om Romernes tidligere Erobringsforsøg.
18,12. Wex ogDoederlein have uafhængigt af hinanden rettet Haandskriftemes meningsløse Læsemaade Divus Clau- dius auctoritate cperis til Divus Claudius auctor iterati operiSf hvad der ligger nærmere end Madvigs auctor iterandi operis. lierati synes derhos at passe bedre til Fortidsformeme i de følgende ablativi consequentiæ transvectis legionibus auxUiisque eet., ligesom ogsaa Betegnelsen af Foretagendets Gjen- optagelse som virkelig fuldbragt danner en heldig Modsæt- ning til det foregaaende agitasse de vntranda Britannia, der siges om Galigula. Spørgmaalet er kun, om man paa Latin kan sige auctor iterati operis ; men, skjøndt jeg ikke kan an- føre noget ganske analogt Exempel, tror jeg dog det maa besvares bekræftende. Auctor fuit iterandi operis mener jeg betyder: han gav Stødet til at gjenoptage Foretagendet, (Mctor fuit iterati operis derimod : Gjenoptagelsen (den virkelig udførte) skyldtes ham. Ovid (met. 9,207) siger facti auctor om den, der har gjort noget, og saavel han (ibd. 8,349) som Virgil (Æn. 9,421) téli (sc.iacti, ikke iaciendt) auctor om den, fra hvem et Spydkast er kommet. (Derimod betyder hos Horats (A. P. 45) promissi carminis auctor vel næppe sim- pelt hen den, der har lovet et Digt, men Forfatteren af et
Digitized by
166 F. C. C. Birch:
i Forrejen lovet eller bebudet og derfor med store Forvent- ninger imødeset Digt.) Aldeles uheldig forekommer mig Andresens i Orellis af ham besørgede 3den Udg. optagne Conjectur: auctor statim operis.
14,8. Didius GaUtis parta a prioribus cantintUt, paucis admodum casteUis in ulteriora promotis, per qwB fama audi offidi quæreretur, Madvig bemærker til dette Sted, at den, qui provindæ fines profert, næppe kan siges su/um oflicium augere, og at paa den anden Side officium heller ikke kan bruges om de Ondertvungnes Pligtopfyldelse o: Lydighed. Han mener derfor, at Haand skrifternes i alle Udgaver op* tagne Læsemaade aucti offidi er en Fejlskrift for aucti oh- sequii (ni. barbarorum), saa at Meningen bliver: Ved at skyde nogle ganske faa Skandser længere frem søgte Didius at skaffe sig Ry for at have forøget o: befæstet Lydigheden (blandt Briterne). At nu offidum her ikke kan betyde Pligt- opfyldelse i snævrere Forstand, være sig Statholderens eller de undertvungne Briters, synes indlysende, og, hvad navnlig den første Forklaringsmaade angaar, gaar det vistnok ikke an med et Par nyere Fortolkere, der henvise til Sallust^s Jug. 75,8 Numidæ offi^da intenderant, at forstaa offidum augere om „at gjøre mere end Pligten fordrer"; derimod er jo offidum ligesom vort „Tjeneste^ meget almindeligt i Betyd- ningen Embede, Forvaltning (som i Begyndelsen af Kap. 25 sextum offidi annum inchoabat og hos Cæs. b. c. 111,5 SI. o/]Æ- cf Mm mari^'wiMW Flaadebesty reisen, hos Plin. ep. I,5,ii me con" venit in prætoris offi^do endog om Retslocalet, jfr. prodncia), og jeg mener derfor, at det vel kan siges om Didius, der i Virkeligheden kun holdt det af hans Forgængere erobrede sammen, at han véd at rykke nogle Skandser længere frem søgte at skaffe sig Ry aucti offidiy „for at have udvidet sin Virkekreds, givet sin Forvaltning et større Omraade.""
19,3: (Agricola) .... causas hdlorum statuit exddere, A se suisque orsus primum domum stmm coercuit .... Nihil per libertos servosque publicæ rd, non studiis privatis net ex commendatione aut predbus centurionem, milites asdre^ sed optimum quemque fidissimum putare ; omnia sdre^ non omnia eocsequi eet. Saaledes Kritz og den norske Udgiver Voss, i
Digitized by
Om nogle Steder i Tacitns's Agricola. 167
det Væsentlige oyerensBtemmende med Haandskrifteme, dog med den vigtige Undtagelse, at disse i Sætningen non studHs privatis nec ex cammendatione aut pfecibus centurionem mUites ascire i Stedet for dette sidste Ord, der stammer fra Puteo- lan, hare nescire, Wex læser centurionem mUUesve ascire og mener ligesom de fleste senere Fortolkere, at ascire her er brugt prægnant i Betydningen beneficiarios eller inter beneficiarios ascire, tage i sin Tjeneste som Beneficiarier. Saaledes kaldtes nemlig Soldater, der vare fritagne for deres Tjeneste i Legionerne og ansatte bos de højere Officerer i et til disses Rang svarende Antal for ligesom fmmeutarii at benyttes til forskjellige civile Hverv, deriblandt ogsaa Politi- tjeneste hos Statholderen. 1 Spidsen for Beneficiarieme, dog uden selv at regnes til dem, stod en Centurion, der altsaa i denne StiUing beholdt sin militaire Titel. Af et Par af Plinius's Breve til Kejser Trajan og dennes Svar- skrivelser — hvis ellers disse sidste ere ægte — se vi, at Provindsembedsmændene stundom begjærede flere Beneficia- rier end der anordningsmæssigt tilkom dem (supra numerum)^ og at Kejseren i saadanne Tilfælde kun nødigt gav sit Sam- tykke til deres Fraværelse fra Legionerne. Men jeg tvivler i flere Henseender om Rigtigheden saavel af Wex's Læse- maade som af hans Forklaring af Stedet i det Hele. Naar han saaledes forstaar siudiis privaHs som ensbetydende med studiis suis, fremkommer strax den Synderlighed, at Agri- colas personlige Tilbøjeligheder skulde have stemt ham for at vælge Andre til Beneficiarier end optimum quemque^ „netop de dygtigste og braveste*". Jeg mener, med Bloch, at studiis privatis betyder private o: Uvedkommendes Ønsker og Indblanding, og at der strax efter som Modsætning der- til med Puteolan bør læses ex commendatione out precibus cenkmommm. At læse centurionem militesve — hvor ve skal være en Rettelse af ne i Haandskrifternes nescire — gaar keller ikke an af den Grund, at Genturionen, som før be- mærket, ikke selv var beneficiarius. Hovedspørgsmaalet drejer sig imidlertid om Udtrykket milites ascire. Jeg tilstaar, at hvad der først har vakt Mistanke hos mig til Rigtigheden af denne Læsemaade er en rent ydre og, som det kunde
Digitized by
168 F. C. C. Birch:
synes, kun tilfældig Omstændighed, den nemlig, at vel ikke Ordet ascire^ men dog Bogstavrækken i det i en Linies Af- stand derfra kommer igjen, kun at a'et der som Endebogstav i omnia er skilt fra sdre. Antage vi, at i et ældre Haand- skrift den første af de paagjældende Linier har endt med Stavelsen n«, den anden med det første omnia, saa at den tredie Linie bar begyndt med acire^ kunne ri forstaa, hvor- ledes Fejlskriften nescire er opstaaet, men ride da tillige^ at Fejlen ikke er at søge i na, men i Endelsen sdre, der har indsneget sig her fra Begyndelsen af den følgende Linie. Hvad nu Betydningen af milites ascire angaar, da vilde jeg fra et rent sprogligt Standpunkt være mere tilbøjelig til med J. F. Gronov at tage milites som Prædicatsaccusativ (jfr. sodos ascire) og som Object underforstaa tirones eller optiones end med de nyere Fortolkere at tage milites som Object og underforstaa heneficiarios eller inter beneficiarios. Og sely om ascire sprogligt kunde forstaas saaledes, vilde denne Forklaring dog lige saa lidt som Gronovs passe her, hvor der kun er Tale om den af Agricola indførte Hustugt, medens Hensigten med at antage Soldater til Beneficiarier^ efter hvad før er bemærket, maatte være at anvende dem til visse Administrationen vedkommende Forretninger eller Hverv (tninisteria, officia); men om saadanne handles først i næste Punctum, hvor det som Modsætning til d(mmfn stuim coercuit hedder: offidis et administraiionibus potius non pec- caturos prtsponere quam damnare cum peccassent. Snarere vilde jeg derfor efter den hele Sammenhæng ved asdre under- forstaa in domum suam, hvorved der da maatte tænkes paa cohors amicorum eller comitum, contf4hemales ^ overhovedet de Personer, der kunne indbefattes under Ciceros Udtryk (ad Qu. fr. 1, 1, § 12) domestica convictio, og som man , efterat der har været talt om Itberti og servi, med god Grund kunde have ventet omtalte i den forøvrigt temmelig detaillerede Beskrivelse, Tacitus her giver os af Agricolas Husorden og mere personlige Forhold. Paa saadanne forekommer mig ogsaa de næstfølgende Ord optimum guemque fidissimum putare at passe nok saa godt som paa Beneficiarierne, skjøndt naturligvis ogsaa disse maatte være Folk, paa hvis Troskab
Digitized by
Om nogle Steder i Tacitus's Agricola. 169
Og Hengivenhed Statholderen kunde stole. Imidlertid frygter jeg for, at der ogsaa ved denne Forklaring lægges et fyl- digere Indhold i ascire end Ordet i og for sig tilsteder. Jeg har derfor tænkt paa, om der mulig skulde kunne findes en heldigere Rettelse af det meningsløse nescire og mener da, at enten necessarios som Object for putare, »regne for sine Fortrolige", eller necessarios ascire, »tage til sine Fortrolige", i alt Fald vilde være at foretrække for det blotte ascire. Udtrykket necessarii omfatter alle til Stat- holderens domestica convictio hørende Personer, og ligesom Cicero i Talen pro Plancio Kap. II navnlig betegner Con- tubemalforholdet som en necessitudo, saaledes møder os ogsaa andensteds Exempel paa, at Overgeneralen, hvor der er Spørgsmaal om særdeles vigtige Tillidshverv, fortrinsvis betror disse til sine necessarii (Sall. Jug. 103,2: , . , ex wmi copia necessariorum quinque delegit, quorum et fides eognita eet.).
19,15: (Om Briternes Kornydelser) .... per ludi- briutn adsidere clausis horreis et emere tdtro frumenta ae ludere pretio cogébantur : devortia itinerum et longinquitas regionum indicebatur, ut civitates proximis hibemis in remota et ama deferrent, donec quod omnibus in promptu erat paucis herosum fieret Saaledes begge Haandskrifter, kun at de i Stedet lor devortia have divortia, der er rettet af Lipsius, og at i A et Mærke i Marginen synes at betegne en Fejlskrift i Ordene ae ludere pretio. Kritz (3. Udg.) har dog beholdt dem og oversætter dem ved „Spiel mit dem Preise treiben", hvad der i alt Fald ikke kan siges om Kjøberne alene. Wex, hvem de fleste nyere Udgivere følge, læser i Stedet for ludere here, „de maatte bøde med Penge"; men derved fremkom- mer der kun en aldeles overflødig Tilføjelse til det fore- gaaende emere, med mindre man, hvad jeg tidligere har heldet til, vil lade Skilletegnet efter cogébantur bortfalde, saa at devortia bliver Object for luere, „for Betaling skaffe sig fri for Omveje" (jfr. luere pericula, Liv. 10,28,13). Indtil videre foretrækker jeg Urlichs's Rettelse af ae ludere til (luctiore, „de bleve tvungne til at kjøbe Kornet til en højere
Digitized by
170 F. C. C. Birch:
Pris" (end den, for hvilken de selv hayde solgt det til Romerne).
34,1: Madvigs utvivlsomme Rettelse af nave pritna til Sabrinam (A.dvers. crit. I. p. 147) nævner jeg kun, fordi den, underligt nok, endnu ikke har fundet Vei til nogen af de nyere tydske Udgaver.
28,5: (Gohors Usiporum) .... tres libumicaSj adacHs per vim gubematoribas, ascet^dere; et uno remigante^ suspecti^ duobus eoque interfectiSj nondum mUgato rumore ut miracu- lum præveh^antur. Saaledes Haandskrifteme. Bemigante maa vistnok anses for urigtigt, men det samme gjælder om den foreslaaede Ændring regewte eller remiges regente, da de nogle Linier nedenfor følgende Ord amissis per inscitiam regendi navibus tydelig nok vise, at Usiperne ikke havde nogen af de tre Styrmænd mere ombord, og det netop var den Omstændighed, at de tre forbisejlende Skibe øjensynlig manglede søkyndig Styrelse, der tiltrak sig Kystboernes Op- mærksomhed. Af dé øvrige foreliggende Læsemaader fore- trækker jeg som den lempeligste, skjøndt ingenlunde sikre Rettelse Puteolans remigrante. Den ene Styrmand undveg (før Afrejsen?) og vendte tilbage, og da man havde Mistanke til de to andre, dræbte man dem.
30,11: Nos terrarum ae libertatis extremos recessus ^$e ae sinus famæ in hunc diem defendit: mmc terminus Sritan- niæ patet Aique onme ignotum pro magnifko est; sed nuUa tam ultra gens, nikU nist fludus et saxa eet. Paa Interpunc- tionen nær, der her er rettet, er Stedet fuldkommen rigtig skrevet i Haandskrifteme, men med Hensyn til Delenes indbyr- des Sammenhæng blevet misforstaaet af de allerfleste Udgivere — ogsaa af Halm og Andresen — , som derfor have fordær- vet Texten ved forskjellige Conjecturer og Omflytning dels af enkelte Ord dels af en hel Sætning. Stykket bestaar af to Par Sætninger, forbundne ved aique^ der med et vist Eftertryk udhæver det følgende som ikke mindre betydnings- fuldt end det foregaaende. I ethvert af disse Sætningspar indeholder den sidste Sætning Modsætningen til den første. Ordene Nos terrarum .... defendit, „Os, Jordens yderst- boende og Frihedens sidste Folk, har netop den Afkrog,
Digitized by
Om nogle Steder i Tacitas'e Agricola. 171
hvor vi have levet, og det Slør, der har dækket vort Navn, hidtil beskyttet*", have saaledes deres Modsætning i de føl- gende: nunc BritanniiB terminus patet, „nu er Britanniens yderste Grændse opdaget^; og ligesaa har Sætningen Atque omne ignotum pro magnifico est, „Og alt ubekjendt anses for stort og mægtigt^, sin Modsætning i Ordene: $ed ntdla iam fdtra gens, nikil nist fluctus et saxa, „men hinsides os er ikke mere noget Folk (altsaa heller ikke noget ubekjendt Folk), men kun Hav og Klipper^. Dr&ger er, saavidt mig bekjendt, hidtilden eneste Fortolker, der er bleven opmærk- som paa, at der er en Modsætning imellem de enkelte Led af de to Sætningspar; men ved at optage Rhenanus's uhel- dige Forandring af atque til atqui har han givet den paa- gjældende Sætning Betydningen af en Indvending, der ganske forstyrrer Sammenhængen, og naar han dernæst mener at gjengive Tanken i Sætningen sed nulla iam tiltra gens eet. ved: „leider mtissen vrir nun aus diesem nimbus der ignoti austreten'', da tillægger han Ordene en Betydning, de slet ikke have, og som tilmed i Grunden kun vilde være en Gjentagelse af, hvad der foran er udtrykt ved Sætningen ntmc Britanniæ terminus patet.
S4,6 : Quomodo silvas saltusque penetrantihus fortissimum quodque animdl contra ruere, pavida et inertia ipso agminis 8ono pell^anUåTj sic acerrimi Britannorum iam pridem ceci- denmt, reliquus est numerus ignavorum et mettientium. Nogle af de nyere Udgivere, blandt dem Drager og Halm, have ment, at ruere bør læses som ruete, hvad der vistnok ikke gaar an, ikke blot fordi der mangler Exempel paa, at Superlativ med quisque, føjet til et Substantiv, kan have Prædicatet i Flertal, men ogsaa fordi Perfectum ikke kan være brugt her, hvor der ikke berettes en enkelt Tildragelse, men beskrives, hvad der maa antages oftere at have gj en- taget sig. Lige saa lidt kan ruere efter quomodo forstaas som historisk Infinitiv. Med Hensyn til Meningen maa der- hos bemærkes saavel imod de nævnte Læsemaader som imod Andresens Conjectur ruebat, at det vel kan siges om de modige Dyr, at de bleve staaende og syntes opsatte paa at fare løs mod Hæren paa dens Marsch igjennem
Digitized by
172 F. C. C. Birch:
Skoven — men netop derfor snarest bleve fældede, med mindre Rimelighed derimod, at de virkelig angrebe den. Denne Indvending gjælder nu ogsaa mod det af Bloch efter ruere mellem kritiske Klammer indskudte praperabat^ der desuden frembringer en stødende Tautologi. Imidlertid er jeg for saa vidt enig med Bloch, som ogsaa jeg antager, at ruere har været styret af et enten udfaldet eller forskrevet Ver- bum, dog hverken properabat eller, som Halm tidligere har anbefalet, solebat, men av eb at, der har, om just ikke megen, dog nogen Bogstavlighed med det følgende pavida og fuld- komment passer her efter sin Betydning. Avere bruges nemlig oftere saavel med Accusativ som med Infinitiv netop om Higen efter at gaa Farer imøde (aspera semper avens Sil. Ital. Pun. 9,371 ; aveo pugnare Cic. ep. ad Att. H, 18 SI.). Paa Grund af de til pavida et inertia chiastisk svarende Genitiver ignavorum et metuentium er jeg mere tilbøjelig til at antage, at avebat er faldet ud imellem ruere og pavida end B.t pavida et skulde være en Forskrivning deraf.*)
34,10. Derefter følger i begge Haandskrifter : Quos quod tandem invenistiSy non restiterunty sed deprehensi sunt Novissime res et extremo metu corpora defixere adem in kis vestigiiSy in quibus puichram et spectabilem victoriam ederetis; kun har B novissimæ i Stedet for novissime. Af de mange Gonjecturer, ved hvilke man har forsøgt at rette Fejlen eller Fejlene i Ordene Novissime (eller novissimæ) res et extremo metu corpora defixere aciem, er der kun to, som jeg finder Anledning til at omtale. Den ene, som kommer Haand- skrifterne nærmest, skyldes Madvig og Ritter, der uafhæn- gigt af hinanden have foreslaaet kun at forandre corpora til torpor og altsaa læse: Novissimæ res et extremo metu torpor defixere aciem eet. Det er nu vel saa, at Tacitus paa flere Steder bruger novissima ligesom extrema og uUima i Betydningen „den sidste Stund, den yderste Nød'', men det forekommer mig, at her de tre umiddelbart paa hinanden følgende og efter deres Mening nøje sammenhængende Ud-
*) Vilde Tilføjelsen tkfconabatur foran contra ikke være »t foretrække?
M.C.G.
Digitized by
Om nogle Steder i Tacitos'B Ågrioola. 173
tryk novissimæ res, extremo metu og torpor frembringe en vis Overlæsselse og Tunghed i Fremstillingen, hvortil kom- mer, at Forbindelsen extremo metu torpor ogsaa i rent sproglig Henseende giver noget Anstød. Fremdeles mener jeg, at corpora som Object for defixere (jfr. Liv. 27, 47, 9 : fessi ... stemimt corpora), hvorved man ganske naturlig tænker sig corpora exanimata, ret passende betegner Galedoniemes baade legemlige Udmattelse og aandelige Kraftløshed, medens derimod aciem i Agricolas Mund er et noget paafaldende Ud- tryk om deres forjagne og neppe endnu i Slagorden op- stillede Hær, som han umiddelbart foran har kaldt numenis ignavorum et metuentium, ligesom ogsaa Udtrykket defigere aciemj der neppe kan betyde andet end „stabUem et immo- bUem aciem instruere*", og i alt Fald ikke udelukker, at det var deres Hensigt at gjøre Modstand, vanskeligt lader sig forlige med det foregaaende non restiterunt. Jeg anser der- for aciem for et Glossem til corpora, der tilmed incuria libra- riorum er kommet til at staa paa urette Sted. Endelig sav- nes i den omhandlede Læsemaade, hvor deprehensi sunt i Virkeligheden ikke oplyser synderlig mere, end hvad der allerede ligger i invenistis, en Angivelse af Grunden til, at de, der foran ere kaldte ceterorum Britannorum fugacissimi, ikke fortsatte deres Flugt, men faldt i Romernes Hænder, — den nemlig, at der hinsides ikke var noget Sted, hvortil de kunde flygte. Den anden Gonjectur, jeg skal omtale, er Bezzenbergers, af Halm — dog ikke i hans nyeste Udgave — optagne, hvorefter der læses: novissimi hæsere et extremo metu ae torpore defixere adem. Udtrykket novissimi luBsere ville de nævnte Udgivere uden Tvivl have opfattet i Betyd- ningen ,y8om de sidste (o: yderst boende) have de ikke kun- net komme fra det Sted, hvor de vare", men jeg tvivler om, at Ordene uden et tilføjet quippe eller en lignende Partikel kunne have anden Betydning end „de have været de sidste, der ikke kunde komme af Stedet'', hvad der jo her er meningsløst. Imidlertid finder jeg det ikke usandsynligt, at der i Endebogstavet af novissime eller — <b i Forbindelse med det følgende res eller res et slguler sig en Form af herere, der i Betydningen „sidde fast, ikke kunne komme
Digitized by
174 F. C. C. Birch:
Tidere" (jvf. Cic. Phil. 2,29,74: hærebat nebulo: qm se ver- teret non habebat) netop passer som Motivering af depre- hensi sunt. Efter alt, hvad der foreligger, skulde jeg derfor anse det for rettest at læse enten .... dqprehenai sunt n(wi$sime hærentes et extremo metu cofpora defixere in his vestigiis, „de ere faldne os i Hænderne, da de tilsidst ikke kunde komme videre, og i Dødsangsten have de med deres Kroppe klamret sig fast til Stedet her^, eller med Ude- ladelse af 6^: deprehet^i sunt. Novissimehærentes extremo
me^Mcet. (To andre Forskrivninger afParticipialendelsen — ntes
— maaske ligesom denne hidrørende fra misforstaaede Abbre- viaturmærker — møde os, som i det følgende vil blive paa- vist, Kap. 36,18, hvor gradientes i Haandskrifteme er blevet til gra diu, og 42,22, hvor se dantes er blevet til sed).
35,7: Britannorum aaes .... consUterat ita, utprimutn agmen in æquo, ceteri per oMive iugum convexi velut insur- gerent Jeg finder ingen Grund til med Puteolan og næsten alle senere Udgivere at forandre begge Haandskrift^rs con- vexi til connexi. Ordet er her i Forbindelse med insurgerent
— „ligesom højnede sig amphitheatralsk'^ — brugt prolep- tisk, men forøvrigt i samme Betydning som hos Plinius b. n. IV, 8, 31, hvor convexa iuga ere de samme, der kort foran ere betegnede som tiieatrali modo infkxa, og om Per- soner hos Claudian de VI. cons. Honorii 613, hvor Circus's Publicum kaldes convexum gradibiis vuigus. At véltU^ som Wex mener, skulde have staaet foran convexi, kan jeg ikke erkjende for synderlig mere nødvendigt end at sætte det foran connexi.
36,14: I Beskrivelsen af Træfningen ved Graupius- bjerget hedder det: Interim equitum twrmæ^ ut fugere comn- narii, peditum se proélio miscuere; et gmmqmm recentemter- rorem intulerant, densis tamen hostium agminibus et intequdlibus locis hærébant; minimeque æqm nostrisiam pugnæ fades erat, cum ægre clivo instantes simul equorum corporibus impeUerentur. Saaledes Halm og enkelte andre af de nyere Udgivere. Et foran quamquam bør vistnok, som foreslaaet af B. Schuk, rettes til sed^ og recentes, som findes i B, er maaske at foretrække for recentem. De to sidste Sætninger ere i høj
Digitized by
Om nogle Steder i Taoitnt's Agricola. 175
Grad forskrevne i Haandskrifterne, der begge have: mini- meque equestres ea enim pugnæ fades erat: Cum egra diu out stante simul equarum corporibus tmpellerentur , kun at der i A over a'et i ea er skreyet et i. Gonjecturen æqua nosMs iam for equestres ea enim^ der skyldes Anquetil, er for de første Ords Vedkommende utvivlsomt rigtig. Om en Rytterfægtning kan der her ikke være Tale , da det romerske Rytteri havde blandet sig mellem Fodfolket, og Briterne, efterat Govinnarieme vare flygtede, kun kæmpede tilfods. Heller ikke er Bogstavforandringen saa stor, som den ved første Øjekast kunde synes, da Haandskrifterne i Stedet for (B hyppigt have 6, ogsaa uden det underskrevne Mærke for a (32,28: egra for <egra\ og Formerne af noster og vester som oftest skrives med Abbreviaturer. Hertil kommer endnu, at der i nostris ligger det ellers manglende Subject til iny^l- lerentur. Derimod skjønner jeg ikke, at der er Grund til at udelade Haandskrifternes ea eller 61, da ethvert af disse Ord ret passende betegner den for Romerne uheldige Ven- diog af Kampen som blot partiel og indskrænket til Rytte- riets Deltagelse, hvortil der var saa meget mere Anledning, som Romerne baade før og umiddelbart efter denne nævnes som de sejrende. Om det følgende enim bør forandres til iam eller paa anden Maade erstattes eller uden videre bort- falde, lader sig neppe afgjøre. Hvad endelig angaar Schoe* manns af Halm og enkelte andre, som ovenfor anført, op- tagne Gonjectur ægre cUvo instantes i Stedet for Haand- skrifternes egra diu aut stantCy da ser den ganske vist noget mere tiltalende ud end nogen anden af de talrige Gonjec- turer, der her foreligge, men i Virkeligheden strækker dens Rigtighed sig dog neppe videre end til det første Ord (hvor- ved endnu er at mærke, at egra vistnok ikke er en Fejlskrift for (Bgre men for egregra o: ægre gra — ) samt Endebogstavet i det sidste. Af divo in — findes der kun lidet*) Spor i Haandskrifternes diu auty og med Hensyn til Meningen synes det overflødigt ved et nyt Udtryk at betegne, hvad der i Linien ovenover (intBqucdibtiS locis) allerede er sagt
*) Ikke fjældent er dog et cl i Codd. blevet til cL M. C. Q.
Digitized by'
176 F. C. C. Birch:
om TerraiDets Beskaffenhed. Jeg mener nu, at hvad der oprindelig har staaet foran aut, ^eller ogsaa'^, maa have have havt en just ikke modsat, men dog fra stantes vsesenlig forskjellig Betydning, og at Fejlen i Haandskrifternes grra diu afset fra Delingen alene ligger i Endebogstavet u, der, mulig- vis som Følge af en misforstaaet Abbreviatur, er kommet til at staa i Stedet for Participialendelsen entes. Sætningen bliver derefter at skrive saaledes: cum ægre gradientes aut stantes simvl equorum corporibus impellerentur.
48,17: (Agricola) .... non contumada neque inani iactatione libertatis fornam fatumque provocabaL Sciant, qui- bus moris est illicita mirari, posse etiam sub malts principi- bus magnos vir os esse^ obsequiumque ae modestiamy si inda- stria ae vigor adsint, eo laudis excedere^ quo pleriqiie per abruptQy sed in nuUum rei publicæ usum^ ambitiosa morte in- claruerunt. Slutningen af dette Sted, der her er anført efter den almindelige Læsemaade, frembyder i dobbelt Henseende Vanskelighed. Selv om man ikke vil lægge Vægt paa, at der i Stedet for eo laudis i alt Fald snarere havde kunnet ventes eodem laudis, bliver der dog noget paafaldende i, at Tacitus kun tillægger obsequium og modestia, forenede med industria og vigor, den samme Ros (thi eo laudis excedere kan ikke betyde andet end ad eam laudem pervenire) som den, der opnaas ved contumacia og inanis iactatio libertatis, og det samtidig med at han dadler disse Fejl i Udtryk som per abrupta, in nullum rei publicæ usum og ambitiosa morte. Wex har derfor ment — rigtignok uden at finde Til- slutning hos nogen af de følgende Udgivere — , at der i Stedet for eo laudis excedere, quo plerique bør læses eorum laudes excedere, qui plerique. Men foruden andet maa her- imod bemærkes, at qui plerique ikke passer her, hvor Hen- førelsen til eorum kræver en Bestemmelse, der ikke blot gjælder de fleste eller mange af den omtalte Klasse Stats- mænd, men disse i Almindelighed. Forsaavidt imidlertid en Rettelse er nødvendig, vilde jeg foretrække- at læse hoc laudis excedere, „opnaa en bedre Art Ros end den i vore Dage hyppige", idet Fejlen kunde have sin Grund i, at eo er det almindelige Correlat til quo. — I den sædvanlige
Digitized by
Om nogle Steder i Tacitua's Af^icola. 177
Text tage de fleste Fortolkere Ordene qm inclaruerunt i prægnant Betydning — quo inclarescentes pervenenmt^ hvad vistnok lige saa lidt gaar an, som med Eritz at forklare quo som Ablativus instrumenti, hvorved de to Ablativer quo og anibitiosa morte vilde komme hinanden altfor nær i Betydning til at kunne henføres til det samme Prædicat. Andre have foreslaaet at læse enisi enten i Stedet for sed — hvad Drlichs og Andresen have optaget i Texten, sidst- nævnte uagtet han i Commentaren kalder det correctio ad- modnm incerta — eller indskudt efter usum — hvilket Schoemann anbefaler — ; men da den ene som den anden af disse Conjecturer altfor meget fjæmer sig fra den over- leverede Text og eniti derhos vel snarere maa siges at inde- holde en Ros end en Dadel, vil jeg hellere foreslaa at for- andre sed til se dantes (jfr. Cic. de or. III, 16, 60: quam- cumque se in partern dedisset, omnium fuit facile princeps\ hvorefter Stedet kommer til at lyde: .... hoc laudis exce- dere, quo plerique per abrupta se datUes in nullum reipublicæ usum ambitiosa morte inclaruerunt.
Efterskrift. I Anledning af det først omhandlede Sted 5,3 har Hr. Professor Gertz som Medlem af dette Tidskrifts Redaction rejst det Spørgsmaal, om dog ikke Ordene neque segniter kunne blive staaende, naar voluptaies henføres til licenter, commeatus til segniter. Jeg tvivler herom, dels fordi det i saa Fald havde været naturligere, om der imellem voluptates og commeatfAS havde staaet det adskillende atU end det forbindende et, dels, og især, fordi segniter, der be- tegner Tilbøjelighed til Ro og Hvile, neppe lader sig forlige med commeatus, der tyder paa Stedforandring, Ustadighed. Men, skjøndt jeg endnu anser Udeladelsen af neque segniter for den nærmest liggende Rettelse, har dog det rejste Spørgsmaal givet mig Anledning til at underkaste Stedet i det Hele en fornyet Prøvelse. Denne har nu ikke blot be- fæstet min Formening om, at neque segniter ikke passer i den foreliggende Sammenhæng, men tillige kaldt min tid- ligere Mistanke til de i den næste Linie til titulum tribu-
2IorL UdskT. U filol. Ny rakke. VH. 12
Digitized by
178 F. C C. Birch:
natUrS føjede Ord et inscitiam (der i Haandskriftet B er blevet til et iustitiam) paa ny til Live, idet den gængse Forklaring, der tager dem som et Hendiadys for t. t. cum inscitia iunc- tum, forekommer mig mere at tilsløre Vanskeligheden end at løse den. Jeg har tidligere ment og helder nu atter til at mene, at begge Vanskeligheder paa én Gang ville hæves, naar man læser Sætningen i sin Helhed saaledes: Nec Agricola licenter more iuvenum^ qui militiam in lasci- viam verhmt, ad voluptates et commeatus titulum tribunatus nec segniter ad desidiam rettvHit Den dobbelte For- skrivning lader sig forklare paa den Maade, at desidiam i et ældre Haandskrift har været delt saaledes, at de er kommet til at slutte en Linie, hvor det, sammenskrevet med det foranstaaende ad til adde. senere er skrevet som &, og at i næste Linie en Afskriver, der i det uforstaaelige sidiam har søgt en Modsætning til noscere provindam^ har forandret det til inscitiam. Ordene neque segniter maatte selv- følgelig derefter omflyttes.
Ogsaa med Hensyn til It, 17 har jeg i nogle mig vel- villigt meddelte Bemærkninger af Prof. Gertz fundet Anled- ning til paa ny at tage Stedet under Overvejelse. Efterat jeg gjennem Wex — hvis Rettelsesforsøg jeg forøvrigt, som før sagt, ikke anser for heldigt — er bleven opmærksom paa et Par Steder hos Strabo, hvor denne omtaler Pytheas's Beretning om Thule, er jeg nu mere end før stemt for Gjen- optagelsen af den ældre paa Puteolanus's og Rhenånus's Conjecturer støttede Læsemaade quam (Haandskriftet A har en Abbreviatur) hactentis nix et hiems ab debat. Efter Strabo (p. 63) havde Pytheas henlagt Thule i en Afstand af 6 Dages Sbjlads Nord for Britann ien ^//v^ tifi nsnrjYvlag &ttXémfig, og dette tilfrosne Hav betegnes (p. 104) nærmere som ovre
&alaTja ovr' aij^, ålXa av^nQifid ti éx tovt(ov nXevfiovt S-alattm (O:
Vandmænd, Meduser) io^Kog. Sven Nilsson („Några commen- tarier till Pytheas's fragmenter om Thule") bemærker med Rette, at denne Skildring aldeles passer paa den blandede og sammenpakkede Masse af Sne og Is, der om Vinteren danner sig i de nordlige Have i Nærheden af Kysterne.
Digitized by
Om nogle Steder i Tacitus's Agricola. 179
[Heller ikke nu kan jeg gaa iud paa Hr. Etatsraad Birchs Opfattelse af og Rettelsesforslag til det første af de to ovenfor behandlede Steder; alene den Maade, hvorpaa Corruptelen søges forklaret, skræmmer mig bort derfra. Den almindelige Læsemaade er sikkert fuldstændig i Orden; vi har tre Forbindelser, hver af to Ord, som i „chiastisk** Række- følge svare til hinanden; den første Række er licenter — vo- luptates — titulum tribunatus, den anden er segniter — com- meatus — inscitiam. Der siges: Agricola benyttede sig ikke af den Magt og Særstilling, hans Tribunværdighed gav ham, til at give sine Lystei- og Lidenskaber frie Tøjler og styrte sig i Nydelser; og paa den anden Side benyttede han heller ikke den Ukyndighed til Militærvæsenet, som var saa naturlig hos den unge Mand, til' Dække for Dorskhed og Mangel paa Energi til at sætte sig ind i Sagerne, idet han, undskyldende sig med den, søgte Orlov og Fritagelse for de Tjeuestehverv, der paalagdes ham.
Hvad det andet Sted angaar, skal jeg først bemærke, at Tegnet i A er den staaende gamle Abbreviatur af quia (s. Wattenbach, Lat. Palaeogr. p. 27), som er ganske for- skjellig fra Tegnet for guam; dernæst, at jeg heller ikke ber af mange Grunde kan gaa ind paa nogen af Rettelserne ovenfor, men antager, at man bør skrive: Dispecta est tin C= tantum) Thide, quia hactenus iussum et Merns adpetébat\ sed et („men desuden**; der anføres. en tredje Grund; om dette sed et se Freunds Lex. IV p. 319*, C) mare pigrum et grave remigantibus (scil. est): perhibent (&c. Der synes mig ikke at være nogen Grund til at betvivle Rigtigheden 2i hoteterms iussum^ som betegner, at Flaadens „Ordre ikke gik videre** end til at undersøge, om Britannien yar en 0 (hvilket naturligvis bedst constateredes ved at sejle langs med dets Kyst i temmelig Nærhed, medens et Forsøg paa at sejle over til det fjæmtliggende Thule vilde lede bort fra Bovedformaalet med Expeditionen , hvorfor noget saadant ogsaa laa ganske udenfor Ordren).
Gap. U, 7 bør man vel af Læsemaaden i A sedes hi- tasse danne: sedes miitasse, smlgn. Hor. Carm. H, 16,18 f.
12*
Digitized by
180 Birch [og Gertz]: Steder i Tacitus's Af^cola.
Cap. S4, 10 formoder jeg, at man bør skrive: Ohvios quod tandem . . . deprehensi sunt: nouissime haesit et ex- tremo metu torporatum defixit se agmen &c. Naar man erinSrer, hvor ofte Perfectumsen delsen -it abbrevieres, ▼il man let forstaa, at hes og defix se kunde blive til res og defiæere. At skrive obvios istdf. quos anser jeg for nød- vendigt for at motivere restiterunt og som Modsætning til den forangaaende Skildring af dem som flygtende og fejge; quos . . inuenistis siger ingen Ting.]
M. Cl. Gertz.
Digitized by VjOOQ IC .
181
Adonis' Fødsel, et pomp^ansk Tæggemaleri.
Af K. F. Kinoh.
I det saakaldte Gasa dei Dioscuri i Pompei, i det til højre for Tablinum liggende TricliDium, findes paa den nord- lige Væg et Maleri, der hos Helbig, Wandgemalde der ver- schiitt. Stadte Gampaniens, Nr. 1390, beskrives saaledes:
I en Skovdal, ved Bredden af en Bæk, ses en Gruppe af tre unge Kvinder. Den ene, med Baand i Haaret og Spange om Foden, med et rødligt, blaaforet Klædningsstykke over Benene, sidder ned og holder med begge Hænder en nøgen Dreng, som hun enten har i Sinde at bade i Bækken eller løfter op efter Badet. Overfor hende sidder en anden ung Kvinde i blaa og rødlig Ghiton og Hovedklæde, støttende sig paa venstre Haand, medens hun opmærksom hæver den højre til Munden. Bag hende [den sidstnævnte] staar en tredje, med et grønligt Klædningsstykke over Ryggen, seende hen mod Drengen. Til venstre ser en vinget Snoma med Haarbaand og graalig Nimbus, klædt i en grøn, langærmet Chiton ned paa Scenen. Den gængse Forklaring, ifølge hvilken Thetis er i Begreb med at dykke Achilleus i Styx, er ganske uholdbar. Stephani formoder Dionysosbarnet plejet af Nymferne. Da .Billedet intet indeholder af bac- chisk Karakter kunde man snarere tænke paa Adonis, der ligeledes blev plejet af Nymferne. Se Ovid. Met. X, 514 fif.
Tegninger af dette Maleri ere offentliggjorte hos Gell & Gaudy i deres Værk over Pompei II, pi. 46, og Kaoul-Rochette, Monum. inéd. pi. 48 ; men til en klar Opfattelse af det frem- stillede Sujet vil man kun naa ved en personlig Betragtning af Billedet i Pompei. Træet viser sig at have en ejendommelig, menneskelig Form; de to Grene ligne to oprakte Arme, der bøje sig i Albuerne og tilsidst spalte sig i Fingre, hvis Fem- tal er ganske tydelig i den bedst bevarede højre Gren.
Digitized by
182 K. F. Kinch:
Imellem de smalle Skuldre sidder en Træbul, der har et Hoveds Form; Ansigtets Dele kunne næppe længer skjelnes, sikrere er derimod den kvindelige Frisure. Nedenunder be- tegner en tilvenstre for Stammen udgaaende Træbul det lige- ledes kvindelige Bryst, og Legemets Liuier fortsætte sig der- efter ned til de brede Hofter og videre ned til Jorden; dog er den underste Del, Benene, tildels skjult og ukjendelig. Imellem Hofterne har Træet spaltet sig, og ud af Aabningen kommer Barnet til Syne, strækkende Armene frem mod den siddende Kvinde, der modtager det og holder det omsluttet med begge Hænder. Den tilhøjre siddende Kvinde hæver sin højre Haand til Munden med en udtryksfuld, kvindelig Ge- bærde, hvori der ligger Forundring og Undseelse.
Den i Maleriet fremstillede Scene er altsaa et Barns Fødsel, og Moderen er en til et Træ forvandlet Kvinde. Træets Form er ikke saa karakteristisk udtrykt, at man deraf vil kunne slutte sig til den Mythe, der har dannet Malerens Sujet. Kunstneren har i al Almindelighed tegnet et Træ, men Motivet selv førte med sig, at han ledsagede sin Tegning med en karakteristisk Enkelthed. Ud fra Træet, sandsynligvis fra Spalten, iiyder der ned ad Stammen en Strøm, der ved Foden af Træet breder sig og til højre, hvor Maleriet imidlertid er ødelagt, kan have fortsat sig som den af Helbig formodede Bæk; ved Bredden voxer i For- grunden Græs og Urter. Ved denne af Træet udflydende Vædske er Mythen tilstrækkelig betegnet; Træet er Konge- datteren Smyrna, der af Guderne forvandledes til Myirha- træet og i denne Skikkelse blev Moder til Adonis.
Sagnet om Adonis fortælles af Apollodor (Bibi. 3, 14, 4) efter Panyasis. Ifølge denne var Smyrna en Datter af den assyriske Konge Theias og blev af Afrodite, da hun ikke viste Gudinden den rette Ære, straffet med en unaturUg Kjærlighed til sin egen Fader. Ved Hjælp af hendes Amme lykkedes det en Tid at bedrage Faderen, indtil denne til* sidst i sin Elskerinde erkjendte sin egen Datter og forfulgte hende med sit Sværd. I sin Nød bad hun Guderne om Frelse, og disse forvandlede hende til Myrrhatræet, hvis Stamme efter kort Tids Forløb spaltede sig og bragte Adonis
Digitized by
Adonis' Fødsel, et poropejansk Væ|j;gemaleri 183
tdl Verden. Rørt af Barnets Skjønhed skjulte Afrodite det, uden de andre Gaders Vidende, i en Kasse og overgav denne til Persefone, som, da hun havde betragtet Barnet, vægrede sig ved at udlevere det. Striden mellem de to Gudinder maatte da bilægges med en Voldgiftskjendelse af Zeus, hvorefter Adonis skulde opholde sig en Tredjedel af Aaret hos hver af dem og en Tredjedel kunde leve før sig selv. Adonis besluttede imidlertid at tilbringe ogsaa sin egen Del af Aaret hos Afrodite.
I en anden, tildels afvigende Skikkelse fortælles Sagnet hos senere Forfattere, udførligst hos Ovid a.- S., af hvis Fremstilling det her er tilstrækkeligt at anføre nogle Enkelt- heder. Myrrhaen er efter ham den forvandlede Konge- datters Taarer; Adonis' Fødsel fortælles dernæst saaledes (v. 510 £f.):
Constitit ad ramos mi tis Lucina dolentes admonitque maniiB et uerba pnerpera dixit. arbor agit rimas et fissa cortice aiuum reddit onus, aagitque pner, quem mollibus herbis Naides impositnm lacrimis onxere parentis.
I denne anden, hyppigere forekommende Version af Sagnet omtales hverken Afrodites Tilstedeværelse ved Adonis' Fødsel, Kassen, hvori hun skjulte Barnet, hendes Strid med Persefone eller Zeus' Kjendelse. Desto mere dvæles der her ved det erotiske Forhold, der udspandt sig mellem Afrodite og Adonis, og Døden, som han fandt paa Jagten, hvorimod hele denne Slutning, af Sagnet spiller liden eller ringe Rolle hos Apollodor, hos hvem Adonis' Død for Vildsvinets Tand om- tales i en kort Passus mod Slutningen, som næppe tilhører Paayasis' egen Affattelse, da der jo hos ham allerede en Gang er skiftet mellem Over- og Underverdenen, Afrodite og Persefone.
Den Skikkelse, hvori Sagnet foreligger hos Ovid, følges gjennemgaaende af de pompejanske Væggemalerier, der hyp- pigt fremstille Adonis og Afrodite i øm Samværen, den første udaandende i Gudindens Arme. Med denne Version AfMythen stemmer ogsaa paa det nærmeste den. af mig be- handlede Fremstilling af Adonis' Fødsel, uden dog helt igjen-
Digitized by
184 K. F. Kinch:
nem at følge den. Navnlig ere til Forstaaelsen af dette Maleri to Punkter af den ovidiske Mythe af Interesse, at Nymferne modtage Barnet efter dets Fødsel, og at de bade det i Myrrhaen. De i Maleriet til højre for Træet anbragte unge Piger ere, efter hele deres Udvortes at slutte, mytho- Jogiske Væsner af underordnet Rang, sandsynligvis Nymfer; den ved TrsBet nærmeste er ved sit Hovedklæde yderligere karakteriseret som Barnets tilkommende Amme. Nogen Usikkerhed kan der derimod være om den til venstre for Træet siddende Kvinde. Hendes Ansigtstræk ere værdigere og ikke fuldt' saa ungdommelige, paa den anden Side er hun den eneste, hvis hele Overkrop, indtil under Hofterne, er blottet; i Ørerne bærer hun Bandelokker, otn Foden en Spange. Hvor vidt det er tilladt at betegne hende som Lucina og saaledes ogsaa paa dette Punkt tilvejebringe Orer- ensstemmelse mellem Maleriet og Ovids Gjeugivelse af Sagnet, er næppe helt at afgjøre. Med de faa hidtil be- kj endte Fremstillinger af Ilithyia, saaledes som hun f. Ex. kjendes fra ældre græske Vasemalerier, stemmer denne Typus aabenbart ikke; hvorledes hun har været fremstillet i den yngre græske Kunst og hvilke Forandringer denne har indført, synes hidtil ubekjendt, og det er til denne senere Kunst, Maleriet henhører, da det er malet paa en Væg, der tilhører den sidste pompejanske Stil og altsaa ikke er meget ældre end Pompeis Undergang (se A. Mau, Geschichte der dekorat. Wandmalerei). Dog er det tilladt at tvivle om, at denne Kunst kan have betragtet det blottede Legeme, Ørenringe og Fod spange som karakteristiske for Fødselsgudinden; hele Kvindens Ydre fører snarere til den Antagelse, at det er Afrodite, der modtager det nyfødte Barn, sin tilkommende Yndling, i Overensstemmelse med den af Panyasis givne Version af Sagnet. I det næste Øjeblik maa hun tænkes at have badet Adonis i Myrrhaen ved Træets Fod og derpaa at have overgivet hans Opdragelse til Nymferne.
Ud fra denne Forklaring, som her er givet af det pompejanske Maleri, er det nu muligt at forstaa den ejen- dommelige Dragt, som Naturguden til venstre i Billedet, den
Digitized by
Adoniø' Fødsel, et pompejansk Væggcmaleri. 185
saakaldte ixoma^ bærer. Dragten er den langærmede, orien- talske, fordi Scenen ved Adonis' Fødsel foregaar i Østerleden. Theias, Smyrnas Fader, var efter Panyasis Konge i Assyrien; efter andre laa hans Rige i Fønikien, Syrien eller Ægypten. Efter Ovid forfølger Faderen sin Datter til Arabien, hvor hun endelig bønhøres af Guderne. Scenen er saaledes altid i Orienten, til hvilken jo ogsaa Adonis' Drab henlægges.
Yderligere Støtte eller delvis Berigtigelse kan den her givne Udtydning foreløbig ikke modtage, ved Henvisning til andre Fremstillinger i Kunsten af Adonis' Fødsel, da saa- danne, som det synes, hidtil ikke ere fundne. Derimod kan der henvises til det beslægtede Sujet af det andet i samme Triclinium bevarede Maleri. Dette, der er beskrevet hos Helbig under Nr. 1337, fremstiller den megariske Konge- datter Sky 11a, der ledsaget af sin Amme bringer Minos Lokken af sin Faders Haar. Saaledes er Grundtanken i begge Malerier den samme, den unaturlige og forbryderske kvindelige Kjærlighed. Sikkert har der ogsaa paa Tricliniets to øvrige Vægge, hvor Dekorationen dels er ødelagt dels allerede i Oldtiden Qernet, været fremstillet Scener af lignende Indhold. Denne Formodning kan bestyrkes ved et Fund, der andetsteds er foretaget. I 1816 fandt man ved Udgravninger et Par milia udenfor Rom i Munatia Proculas Villa ved den ardeatinske Vej et Værelse udstyret med Malerier, hvis Sujetter ere hentede fra samme Ideomraade som de her omtalte pompejanske Freskers. Malerierne, som ere i et Antal af 5 og nu tilhøre det vatikanske Bibliothek, ere udgivne i kolorerede Gjengivelser hos Raoul-Rochette, Peintures Antiques p. 397 ff. Det hos R.-R. første Maleri fremstiller Kanake bærende det Sværd, som Faderen har sendt hende til hendes eget Selvmord. Navnet er ligesom ved de følgende Figurer tilføjet i latinsk Skrift. Den næste er Pasiphae, støttende sig sørgmodig paa den kretensiske Tyr. Den tredje Skylla. seende ud af Vinduet mod den 5endtlige Lejr. Den fjerde Myrrha, flygtende, som det synes, forfærdet for Faderen. Den sidste er Phædra med det Reb, hvormed hun snart vil ende sine Dage. Overalt er Hovedpersonen en Kvinde, hvis lidenskabelige unaturlige
Digitized by
186 Kinch: Adonis' Fødsel.
Kjærlighed har voldet hendes egen Død. BehandliDgen er i disse romerske Malerier ganske afvigende fra de pooi- pejanske; det af Mythen valgte Moment er et andet, der giver Anledning til mindre Komposition, men tillader Kunstneren at lægge mere Pathos i sine Figurer. Over- ensstemmelsen i Tanken, der ligger til Grund for Valget af Sujetterne er derimod umiskjendelig ^).
Corfu, 6. Oktober 1886.
O Hr. G.'Dilthey er allerede tidligere kommen til i Hovedtrækkene samme Opfattelse af det her omtalte Maleri; dog er intet offent- liggjort af ham derom.
Digitized by
187
En nordisk Tragedie af en italiensk Klassiker.
Af E. GIgas.
Dersom der gives noget Afsnit i Digtekunstens Historie, som er særlig uindbydeude til at beskjæftige sig med, saa er det den italienske Reuaissances Tragediedigtning. Om end Renaissancekomedien i Italien, saaledes som den ud- vikledes under Bibbiena's, Macchiavelli's og deres Efter- følgeres Hænder, kan være frastødende nok, — den har dog ialtfiftld adskillige Værker at opvise, der ere beundringsværdige i formel Henseende, ved glimrende vittige Enkeltbeder i Situationer og Dialog eller ved behændig slynget Intrige. Men Tragedien har langt fra ydet saa meget* Værdifuldt. Det gik med dens tidligste Udvikling omtrent som med det komiske Dramas, under den voldsomme Paavirkning af den gjenfødte Oldtid: ved Slutningen af det 15de Aarhundrede brød man fuldstændig med den nationale Rappresentazione- Porm og dens religiøse Tragik og kastede sig med ensidig Iver paa Efterligningen af Oldtidens tragiske Digtere. Og medens Komediens Væsen dog gav Anledning til en modernere Aands Aabenbarelse i visse Frembringelser af mere populær Karakter, idet man ikke helt kunde lukke Øinene for den Tid, man levede i, naar man vilde fremstille virkelige Mennesker paa Scenen i dagligdags Færden, blev Tragedien næsten strax stemplet som de Lærdes og de Fornemmes Eiendom og beholdt dette Stempel. Dens selvskrevne Helte vare først og fremmest de antike Heroer, Handlingen et eller andet Optrin af den græsk-romerske Mythologi eller Historie, og de beundrede Oldtidsdigteres pragtfulde Diktion stræbte man at omplante med alle sine Eiendommeligheder i det italienske Sprog. Mønsteret for denne Tragediedigtning er Trissino's akademiske „Sophonisbe^ med langtrukne Deklama- tioner i forlorne jambiske Trimetre (versi sciolti), Korsange, Overholdelse af de tre Enheder og et begrændset Personale af Helte og Heltinder med deres respektive Fortrolige. Hulere
Digitized by
188 E. Gigas:
og hulere blive de pompøse Frembringelser af den italienske Melpomene, efberhaanden som Tiden gaaer: det er en Kunst, som vel havde havt sin Giotto eller Ghirlandajo (et halv- hundrede Aar før Trissino), men aldrig fik sin Rafael, knapt nok en Domenichino eller Guido Reni. Grunden til, at det 16de Aarhundredes Italien ingensinde voxede fra den åand- løse Efterligning af Antiken og naaede at skabe en ægte og derhos national Tragedie, har Hermann Hettner^) givet med de Ord: det havde ingen Samvittighed, — Cesare Borgia's Tidsalder „entbehrte der festen sittlichen Begriffe und Masz- ståbe'^ *), den besad ingen Sands for den tragiske Eatharsis. Hertil kom saa det Hæmmende i de udvortes Begivenheder: Fremmedherredømmet, det spanske Væsens og Inkvisitionens Indtrængen, Antireformationen, som lededes og gjennemførtes saa energisk. Romeren Seneca med sin rhetoriske Pathos og Higen efter EflFekt blev mere og mere et uheldbringende For- billede, og Digterne opdyngede Gruligheder paa Gruligheder for at kildre et blaseret Hofpublikums sløvede Fantasi ved de pragt- fulde Theaterforestillinger. Det er Giov. Rucellai, Trissino's Samtidige, som aabner Rækken af disse Virtuoser i Retning af det Uhyggelige, med „Rosmonda'', hvis Æmne er taget fra Paulus Diaconus' longobardiske Krønike. Han bliver dog snart overtrumfet af yngre Digtere. For en Tilskuerkreds i Nutiden vilde det allerede være galt nok at høre Heltinden i Rucellai's Tragedie anstille sørgelige Betragtninger over sin Faders afskaame Hoved og holde en pæn Tale til det, men det blev dog vel snarere parodisk end modbydeligt. Noget værre er det, at den dræbte Kong Alboins Hoved ogsaa bæres ind i Stykkets sidste Scene, for at hans Hustru Rosmonda, som har ladet ham myrde, kan fryde sig ved sin Daad; men det er alligevel Intet imod, hvad senere Forfattere tør byde. I „TuUia" af Martelli har Stoffet — hentet fra Livius' 1ste Bog — indbudt til en større Ud- maling af Forfærdeligheder, som Forfatteren giver i rigt Maal. Speroni's „Canace"^, eengang høit prist, er bygget over
O I sine „Italienische Studien^, 1879. *) Hettner, anf. Værk.
Digitized by
En nordisk Tragedie af en italiensk Klassiker. 189
det antike Blodskams-Sagn, som fortælles i Ovids Ilte Heroide, og Speroni har ikke skyet noget Middel til at vække Rædsel hos Læser eller Tilskuer. Hvad Stilen og Bygningen angaaer, ere forøvrigt alle disse Stykker Kopier af de Gamle; Versene ere i det hele veldreiede, og Forfatteren brillerer gjerne med sin metriske Færdighed i lange udramatiske Tirader. Det gælder ogsaa om det Skuespil, hvori den usunde Jagen efter Gyseligheder omtrent naaer Toppunktet, nemlig „Orbecche" af Giambattista Giraldi. Det foregaaer i Persien iblandt Oldtidens Barbarer; Blodet flyder i Strømme gjennem dets fem Akter, men Intet kan dog sammenlignes med det Optrin, hvor Lemmerne af Heltindens myrdede Børn bringes hende i en Sølvskaal, og hun for Tilskuernes Øine tager det ene efter det andet frem. Man begriber fuldtvel Forfatterens Opfordring i Prologen til den kvindelige Del af Publikum: at gaae bort, før Tragedien begynder, thi den vil være alt- for rædselsfuld for dem.
Naar vi alligevel i det Følgende ville tage een af de italienske Renaissancetragedier noget nærmere i Øiesyn, saa er det for det Første, fordi den i poetisk Værd hæver sig endel over de fleste øvrige, dernæst fordi dens Forfatter bærer et af de store Navne i Poesiens Verden, endelig fordi den giver os Leilighed til en litteraturhistorisk Undersøgelse, som berører Norden. Digteren er Tor qua to Tasso, og Tragedien er »D Re Torrismondo". —
Dengang Tasso lagde første Haand paa dette Værk, i Aaret 1574, var han — omend blot for en Stund — kommen til Hvile efter sine stormfulde Ungdomsaar med deres urolige Omflakken. Han var traadt i Tjeneste hos den kunstelskende Hertug Alfonso af Ferrara, der sikkrede ham et godt Ud- komme, dels som Pension, dels i Form af en Professorgage ▼ed Ferraras Universitet; han beundredes og feteredes for sin Digterbegavelse, især af de to fintdannede og elskværdige Fyrstinder, Lucrezia og Leonora d'Este, og det er da intet Under, at denne Periode i hans Liv er særlig rig paa dig- terisk Produktion. Medens han fuldendte sit store Epos, der har gjort ham berømt fremfor noget andet af hans Arbeider, skrev han det yndefulde Hyrdespil „Aminta" og talrige mindre
Digitized by
190 K Gigas:
Digte: Sonetter, CanzoDer, Madrigaler osv., for en stor Del til hans høie Velynderes Pris. Det er rimeligt, at den Lykke, som „Aminta'^ gjorde, tilskyndede ham til at forsøge sig som Tragediedigter. Som klassisk dannet Mand tog han fat paa den formelle Behandling af sit Æmne med stor Alvor, gav sig til at studere sin Aristoteles og anvendte sin sædvanlige Omhu paa det Metriske. Mon, da Stykkets Plan var lagt, og Lidt over den første Akt var udarbeidet, maatte Tasso standse dermed, vistnok efter Hertugens Ordre, da denne ønskede, at han skulde anvende al sin Kraft paa „Geru- salemme liberata". Den ufuldendte Tragedie findes trykt flere Steder, saaledes i Aldinerudgaven af Tasso's „Rime'' 1582, i MaflFei's „Teatro italiano** (1723) og i 5te Bind af den store Kvartudgave af Tasso's Værker (Venedig 1735). Den foregaaer i det høie Norden, imellem Gother og Nor- mænd, og, som vi snart ville see, sammensmeltedes dens færdige Partier senere hen med den Tragedie, som det lykkedes Digteren at fuldføre lang Tid efter under Titlen „Il Re Torrismondo". — Hele tolv Aar varede det, før Tasso atter optog det afbrudte Arbeide. Men da havde Tiderne skiftet paa en sørgelig Maade: ikke Tragedien „Torrismondo*', men Torquato selv havde været „nonum in annum pressus"; og den glimrende Digteryngling, i sit Genis fulde Kraft, levende iblandt Omgivelser, som foreløbig ikke kunde andet end virke befrugtende paa hans Aand, var nu bleven en legemlig og sjælelig syg Stakkel, der saae paa Livet med mørkt og for- tvivlet Blik, og hvis Vinger vare stækkede for bestandig. Lidenskabelig, mistroisk og pirrelig havde han altid været, og da det Held, som fulgte ham i de første Aar af Opholdet i Ferrara, virkelig skaffede ham endel Misundere, saa over- drev hans sygelige Fantasi disses Tal og Betydning, han troede at see Fjender og Forrædere paa alle Kanter og svævede stadig mellem Udbrud af Raseri og sløvt Tungsind. Religiøse Skrupler var det, som ret egentlig satte Kronen paa Værket. Tidsaanden var nemlig nu efterhaanden bleven overveiende bigot, siden Pave Paul den 3die havde taget sig for at samle alle Katholicismens Stridskræfter under streng Tugt til Værn mod den nordfra truende Reformation; der
Digitized by
Ed nordisk Tragedie af en italiensk Klassiker. 191
rugede et Aag af mørk Munkedespotisme over Italieu, og havde Renaissancens Humanisme forsyndet sig i Meget, saa maatte den nu ogsaa bøde meget haardt derfor. Man be- breidede Tasso, der ved Opdragelse og Udvikling hørte Pwenaissancetiden til saa godt som Nogen, at han havde fyldt sit Korstogsdigt med verdslige Episoder, Kjærlighedsscener og Reminiscenser fra den hedenske Gudelære; hans letpaa- virkelige Sind forvildedes af ængstelige Tanker, han henfaldt til Grublerier og troede sig en Kjætter, lod sig atter og atter katechisere af Inkvisitionen og fandt dog ingen Fred. I 1578 havde hans Ophidselse naaet en saadan Høide, at han ved en Hoffest i Ferrara, hvor han ansaae sig for tilsidesat, udbrød i en Strøm af Skjældsord mod Hertug Alfonso, som lod ham gribe og bringe til St. Anna-Hospitalet, — efter Alt, hvad der nu foreligger, med god Grund. Derimod kan man ingenlunde billige den strenge Behandling, som blev Digteren tildel i de syv Aar, han maatte tilbringe i Hospitalet, og det er med inderlig Medfølelse, at man hører hans dybe Sjælekval tale -gjennem de Breve, han skrev fra sit Fængsel. Han siger saaledes i et Brev til Hertugen af Mantua fra Mai 1579: „Ve mig Ulykkelige I Jeg havde isinde at for- fatte — foruden to Heltedigte over et høit og ædelt Æmne — fire Tragedier, hvis Plan jeg allerede havde lagt, mange prosaiske Skrifter i skjøn Form og nyttige for Menneskene ved det, de omhandlede, og at forene Tænkning og Veltalen- hed paa en saadan Maade, at Verden skulde bevare mit Navn i evig Erindring; og jeg havde sat mig den høieste Hæder og Berømmelse som Maal. Men nu, da jeg er tynget af saamange Ulykkers Vægi, har jeg ladet enhver Tanke om Hæder og Berømmelse fare". Det var i Sommeren 1586, at Vincenzo Gonzaga, netop den Hertug af Mantua, til hvem Tasso udtalte de nys citerede Ord, endelig fik ham løsladt. Det første Arbeide, som han gav sig i Lag med efter ^t have gjenvundet sin Frihed, var just en af de Tragedier, hvis Ud- kast forelaa fra hans Haand, — som om han ikke havde feaet Nok af Tragedie i Virkeligheden — , og gjennem hans Correspondance, hvor den hvert Øieblik kommer paa Tale,
Digitized by
192 E. Gh^a«:
kunne vi følge dens Udarbeidelse Akt for Akt. Den har øiensynlig voldet ham meget Besvær.
Desværre er den ældste Samling Breve fra Tasso saa daarlig udgivet, at der mangler Aars-* og Dagsangivelse for de fleste af dem, og de senere Udgivere af de samme Breve have ikke raadet Bod paa denne Mangel; men. naar man sammenholder dem med „Lettere inedite", der udkom 1616 og 1617 og ere forsynede med de behørige Datoer, saa kan man tildels faae Rede paa Chronologien. — Førend han be- gyndte paa sit Værk, maatte han som ægte Renaissancetragiker have »exemplaria græca" for Øie, men rigtignok ikke paa Græsk. Vi læse i et Brev fra ham til Ascanio Ceno: ^Jeg beder Eder have den Godhed at skaffe mig en latinsk Sophokles og Euripides tillaans hos en eller anden. Ven, som ikke er grumme lærd, thi de grumme lærde Folk holde mest af dem paa Græsk. Gjør mig den Tjeneste, og vær vis paa, at, dersom jeg kunde faae bragt min Hjerne til Ro, saa vilde jeg selv kjøbe dem; men den er endnu ikke kommen saa fuldstændig i Orden, at jeg ikke holder det for det Bedste at gjemme et Par Scudi i min Pung". Og til en anden Ven (Annibale Ippoliti) skriver han, om han gjennem ham kan faae en Euripides og en Seneca tillaans, — „ma gli vorrei latini" — , saa skal han snart tilbagelevere ham dem. Jeg formoder, at „Seneca" er en Trykfeil for „Sophokles", ikke blot, fordi han ønsker ham „paa Latin", men ogsaa, efter- som han i et andet Brev, der aabenbart er lidt senere, siger, at nu behøver han ikke nogen Sophokles, da han har faaet een forærende af en Bekjendt. Ja, det sees endog, at han kom i Besiddelse af to Exemplarer af Sophokles, men der- imod slet ikke fik nogen Euripides ihænde, uagtet Ippoliti havde givet ham bestemt Løfte om en saadan og Tasso yttrer en nervøs Længsel efter Bogen. Af et Brev til samme Mand frémgaaer det, at han ikke destomindre var i fuldt Arbeide med Tragedien. „Jeg er beskjæftiget med at digte det første Kor af min Tragedie", hedder det, „og har vaaget mange Nattetimer, men er alligevel knapt nok bleven færdig med et lille Afsnit deraf". Den 30 November 1586 fortæller han Antonio Costantini, at han nu omtrent er naaet til Ende med
Digitized by
En nordisk Tragedie af en italiensk Klassiker. 193
Udarbeidelsen, og den 14de December kan han, skrive til ham: „Idag har jeg endt min Tragedie; det er næsten Mid- i^at, og jeg er meget træt.^ Men skjøndt Tasso havde af- sluttet „Torrismondo's" sidste Akt, saa vare de Fortrædelig- heder, der knyttede sig til dette Værk, ingenlunde forbi for ham. Snart ærgrede han sig over, at Venner, der havde laant Manuskriptet, ikke leverede ham det tilbage med ønske- Ug Hurtighed; snart maatte han vente utaalmodig paa den Renskrift, der besørgedes til Brug ved Trykningen, og paa et med Miniaturer forsynet Mæcenatexemplar; flere Gange faldt der ham Smaaforandringer og Tilføielser ind, som han absolut maatte have foretaget ved Digtningen, ellers kunde han ikke faae Ro; saa plagedes han af nye Griller i Anled- ning af Dens og Dens kritiske Bemærkninger om Stykket, før det endnu var færdig trykt; saa var det Tanken om dets eventuelle Opførelse, der gjorde ham raadvild; saa tirredes han af den sendrægtige Trykning, idet Korrekturarkene altid indtraf for sent for hans urolige Temperament, og da Bogen til Syvende og sidst kom ham i Hænde, tilfredstillede den ham i saa ringe Grad, at han lod den omtrykke med nye For- andringer. Hans Breve bære tilstrækkeligt Vidnesbyrd om alle hans Stemninger i denne Tid; de indeholde mere end een sørgmodig og heftig Yttring, og selv prøvede Venner gaae ikke Ram forbi. „I har kun liden Aarsag til at dele mine Glæder i det hele taget", skriver han til Annibale Ippoliti, „thi de indfinde sig sent og svinde hurtig; men dersom I blandt Glæderne regner det, at jeg er bleven færdig med Tragedien, saa vil den Fomøielse være i samme Grad for- banden med Melankoli for Eder, som jeg kan mærke, at den er for mig." Den første Udgave udkom i Bergamo 1587, samme Aar kom der sex andre, næsten alle lidt forskjellige indbyrdes, hvad Texten angaaer; desuden blev „Torrismondo" udgivet to Gange til i Tasso's Levetid og adskillige Gange senere i de følgende Aarhundreder indtil vore Dage. En fransk Oversættelse existerer i tre Udgaver fra det 17de Aarhundrede. Man kan altsaa ikke nægte, at dette Digterværk har fundet mange Læsere i sin Tid.
Hord. tidakr. t filol. Ny rakke. VIL 13
Digitized by
194 £• Gigas:
Foran „Il Re Tomsmondo'* har Tasso skrevet en Dedi- kation til Hertagen af Mantua, hvori han ønsker al znolig Sorg og Ubehagelighed fjernet fra denne Fyrste og overført paa Folkene i det yderste Thule, „fra gli ultimi Bianni e fra gli mostri e le fiere e le notturne larve di quella orrida regione, dove sei mesi dell' anno sono tenebre di contiDua notte^; og i Forbindelse med dette Ønske yttrer han det Haab, at Hertug Vincenzo's herlige Egenskaber maa bliTe bekjendte endogsaa i disse barbariske Lande. Til disse Ord har Digteren taget Anledning fra Handlingens Sted i Tragedien, og vi skulle da nu betragte denne Handling lidt nærmere. Stykket aabnes med en Expositionsscene mellem AWida, norsk Kongedatter, Gotherkongen Torrismondo^s Fæstemø, og hendes Amme. Alvida har just seet et skrækindjagende Syn i Drømme og aner en eller anden Ulykke; hun fatter ikke, hvorfor Torrismondo, der har ført hende hjem fra hendes Faders Borg til sit eget Land for at ægte hende der, — efterat hun ganske har hengivet sig til ham, — bestandig opsætter det høitidelige Bryllup, og hun frygter for, at hans Kjærlighed til hende er kjølnet. Ammen kommer med de Trøstegrunde, hun kan finde, uden at det nytter Noget. Af den unge Konges derpaa følgende Scene med hans „Consigliero^ erfares Aarsagen til hans Adfærd; han havde lovet sin Fost- broder, den svenske Konge Germon do, at beile for ham til Alvida i sit eget Navn, thi hendes Fader var Fjende af Germondo's Fader og vilde aldrig have skjænket Svensker- kongen sin Datters Haand. Men Torrismondo var selv bleven greben af heffcig Elskov til Vennens Brud og veed nu i sin Fortvivlelse ikke, hvordan han skal staae til Ansvar for Germondo, der snart vil indfinde sig i Gothlands Hovedstad for at hente Alvida. Den eneste Udvei, som synes at staae ham aaben, er Selvmord. Raadgiveren søger at berolige hans Samvittighedsnag ved at forestille ham, at ogsaa Herkules, Achilles og Alexander havde maattet fornemme Kjærlighedens Magt; han foreslaaer at lade Germondo faae Kongens Søster Rosmonda til Hustru, og Torrismondo gaaer ind derpaa som den sidste Redning i Nøden. I 2den Akt melder et Bud, at Kongen af Sverig er nær; Torrismondo's Fortvivlelse stiger;
Digitized by
En nordisk Tragedie af en italiensk Klassiker. 195
imidlertid lader han sin Moder tale Germondo's Sag hos Rosmonda, der- er skildret som en Slags Mellemting mellem en Diana og en Nonne, og denne siger, at hun yil blive hans Hustru, naar hendes Slægt fordrer det. Der gjøres da Forberedelser til Modtagelsesfesten ; og her giver Digteren sig hen til allehaande Udmalinger af, hvad han anseer for nordiske Skikke. Nu indtræffer omsider Germondo (i 3die Akt); det lykkes hans gothiske Fostbroder at overbevise ham om, at Alvida^s Hjerte aldrig vil kunne tilhøre ham, og Germondo — der dog ikke har faaet Alt at vide — giver høimodig Afkald paa hendes Haand. Et Øieblik seer Alt festligt og glædeligt ud; der bringes Gaver bl. A. fra „il Re di Dacia*" ; da tvinger Rosmonda's Samvittighed hende til at meddele Kongen, hvad man har kunnet formode gjen- nem forskjellige af hendes tidligere Yttringer: at hun ikke er hans Søster, men Datter af hans Amme; den virkelige Kongedatter var bleven skjult og senere forsvunden. Kata- strofen nærmer sig med stærke Skridt: det aabenbares af en Spaamand, at den forrige Gotherkonges Datter lever, og et Sendebud fra Norge, som bringer den Efterretning, at den gamle Kong Araldo af Norge er afgaaet ved Døden, giver Anledning til, at det kommer for en Dag, at Alvida kun var hans Fosterbam; Alvida erfarer (i 5te Akt) Torris- mondo's Svig mod Vennen, og, da det tilsidst bliver aldeles klart, at hun er Torrismondo's Søster, dræbe de sig begge. Gjennem Korets gribende skjønne Slutningsstrofe er det, som om vi høre Tasso's egen Klage: „ahi lagrimel ahi dolore!** ere dets sidste Ord.
Det sees, at det ikke var for Intet, at Tasso havde to Sophokles'er liggende paa sin Skrivepult, medens han for- fattede sin „Kong Torrismondo" ; thi den græske Digters „Kong Oidipus'' har jo aabenbart været hans Forbillede i flere Henseender. Stykket er ingenlunde noget Mesterværk, saa lidt som dets Helt er istand til at vinde vor Sympathi i større Omfang; det lider af Brud paa Karakteerud vik- lingen, af bred Rhetorik, der undertiden bliver til tom Pathos, og Indtrykket af dets virkelig tragiske Momenter svækkes ved mangelfuld Teknik: mere end eet Sted følger
18*
Digitized by
196 E. Gigae:
der Monolog paa Monolog, og der findes Replikker paa et Par Hundrede Vers og derover, med vidtløftige, rent episke Beskrivelser og Fortællinger. Imidlertid er Tasso trods Alt kommen Tragediens sande Væsen nærmere end maaskee nogen anden af den italienske ^Renaissances Tragediefor- fattere, og for en længere Stund er hans „Torrismondo*^ den sidste nogenlunde værdifulde Frembringelse af den tragiske Muse i Italien. Dette er ogsaa J. L. Kleins Dom^ saavidt man kan skimte den igjennem det Væv af AUotria, hvori den efter hans Sædvane indsvøbes (Geschichte des ital. Dramas, II, P. 490 ff.). Dens største Fortrin ere uimodsigelig dens rent lyriske Partier, de overordentlig smukke Korsange, hvor blot engang imellem en altfor søgt Antithese eller opstyltet Concetto minder om, at den Digter- aand, hvem de skyldes, var i sin Dalen.
Man har tvistet endel om det Spørgsmaal: har Tasso opfundet Handlingen selv eller øst af en eller anden histo- risk Kilde? I saa Henseende kan der dog vist ikke paa- vises nogen anden Indflydelse end den fra Sophokles' før omtalte Tragedie, og „Torrismondo^s Handling maa derfor uden Tvivl betragtes som fri Opfindelse. Men en anden Ting, som det kan have sin Interesse at undersøge, er Digterens Kilder med Hensyn til hans Stykkes ret rigelige nordiske Lokalfarve. Et Sted i hans „Lettere familiari*', som ingen Litteraturhistoriker (saavidt jeg veed)* hidtil har bemærket, eftersom Ingen af dem anfører det, giver os Nøglen hertil. Der staaer nemlig i et Brev til Ascanio Ceno, skrevet da han begyndte paa sin Tragedie (altsaa i 1586): „Jeg skulde gjerne bruge Saxo Grammaticus eller Olaus Magnus, og saasnart de ere benyttede, det vil sige om to — tre Dage, skal jeg levere dem tilbage. Hvis der var en elskværdig Gentiluomo, som vilde laane mig dem, saa beder jeg Eder gaae i Borgen for mig lige- overfor ham.^ Nu vilde det jo være ganske morsomt for Saxo's Landsmænd, ifald det kunde paavises, at vor gamle Historieskriver var bleven tagen med paaRaad af den store Digter; men uheldigvis er der ingen Grund til at troe dette. Derimod er der mere end tilstrækkeligt Bevis for,
Digitized by
£n nordisk Tragedie af en italiensk IQasaiker. 197
at Tasso har kjendt og benyttet den anden Forfiatter, som han nævner. Olaus Magnus eller, med sit borgerlige svenske Navn, Olof Månsson (f. 1490, f 1558) var Broder tilJohannes Magnus, der har skrevet de gothiske og svenske Kongers -Historie, og hans Efterfølger som Erkebiskop af Upsala, men rigtignok kun in partibus, fordi Reformationen da alle- rede havde vundet Fodfésste i Sverig. Han udgav i Rom sin Broders „Historia de omnibus Gothorum Sueonumque regibus^ og omtrent samtidig (1555) et af ham selv for- fattet Værk med Titel „Historia de gentibus septentrionali- bus earumque diversis statibus, conditionibus, moribus, riti- bus, ^perstitionibus, disciplinis, exercitiis, regimine, victu, beUis, structuris, instrumentis ae mineris metallicis et rebus mirabilibus, necnon universis pæne animalibus in Septen- trione degentibus eorumque natura.*' Bogen, der altsaa baade er Historie, Mythologi, Eulturskildring og Natur- historie, siger om sig selv ikke aldeles beskedent paa Titel- bladet, at den er „opus ut varium plurimarumque rerum, cognitione refertum atque cum exemplis externis, tum ex- pressis rerum intemarum picturis illustratum, 4ta delecta- tione jucunditateque plenum maxima lectoris animum volup- tate facile perfundens.^
Den Fomøielse, som den nutildags vækker, er ganske vist for en Del af anden Art end den, som Forfatteren til- stræbte; thi man kan ikke undlade at more sig over dens naive Træsnit og høist eventyrlige Fortællinger; men hvad Olaus Magnus beretter om sin egen Samtids Skikke og Levevis, er endnu værdifuldt og afgiver den Dag idag be- tydeUgt Materiale for Kulturhistorikerne. At den vandt Bifald ved sin Fremkomst i Italien, sees bl. A. af, at den udkom i italiensk Oversættelse 1565 (i Venedig). Tasso havde følgelig havt god Leilighed til at blive bekjendt med dette Værk om Nordboerne, inden han begyndte paa sin nordiske Tragedie; og formodentlig havde han ogsaa alle- rede læst det, før han anmodede Vennen om at skaffe ham et Exemplar tillaans, thi han har gjort saa stærk Brug af Svenskerens Oplysninger om de fjerne Lande, der vare saa forfærdelige for Italienerens Tanke, at det ikke kan have
Digitized by
198 E. Gigas:
været tilstrækkeligt for ham at have Bogen „to — tre Dage'' i Hænde.
Hvad først Personnavnene angaaer, saa forekommer Alvilda („Alvida'') hos OL M. som Navnet paa en kvindelig Viking^) og paa en norsk Kongedatter, der giftedes med Kong Frode af Danmark^), — vi kjende dem begge fra Saxo. I Tragediefragmentet fra 1574, der væsentlig gik op i „Torrismondo'', er Alvida svensk Kongedatter, medens Hovedpersonen hedder „Galealto, Konge af Norge*', og der tales om en Kong Torindo, svarende til Germondo i Trage- diens definitive Form; man kan mærke, atTasso ikke havde studeret sine Kilder saa ivrig dengang.
Gotherkongens Moder hedder Rusilla; hos O. M. ') hedder en Skjoldmø saaledes. Frontone, en af Bipersonerne, er samme Navn som Frotone i den italienske Oversættelse af O. M., Frotho i den latinske Original, d. v. s. Frode; „Hal- dano^ og „Haraldo^ fandt han som Navn paa flere Konger og Kæmper i Norden, og Germondo er aabenbart det nor- diske Vermund.
Derimod hører „Rosmonda^ andensteds hjemme. Navnet kjendes bedst fra Longobardernes Krønike, og vi have jo tidligere omtalt Rucellai's Tragedie med denne Titel og Sujettet laant fra Paulus Diaconus. I Henseende til denne Sammenblanding af Nordisk i egentlig Forstand og Barba- risk i Almindelighed ligner Tasso forresten netop 01. Magnus, der — paa samme Maade som Broderen — gjerne blander Ting, der vedkomme de svenske Gøter, med Begivenheder og Personer fra Gothemes Historie i Spanien eller hvor de ellers kom hen. Ogsaa Navnet paa Tragediens Helt hen- peger paa de Gotherkonger, der af Johannes Magnus kaldes „reges extemi'*, idet vi finde en Thorismund, Søn af Vest- gothemes Hersker Theoderik og en af Attilas tappreste Modstandere, samt en „Turismod^, gepidisk Kongesøn^);
») V, 27. •)X,7.
S) V, 27 og 82.
*) Denne Sidstnævnte omtales hos Panlas Diaconns (I, c 28 f.), der citeres — men nrigtig — af 01. Magnus (VHI, 6).
Digitized by
En nordisk Tragedie af en italiensk Klassiker. 199
om ingen af de To fortælles forøvrigt Noget, der stemmer med Handlingen i Tasso's Stykke. — Af geografiske Navne møde vi adskillige, som øiensynlig ere tagne af 01. Magnus, især fra Kortet foran i hans Bog. Der er „Tile" (Thule), „i Moschi'' 9: Moskoviteme, „i Biarmi^, „Olma" som Be- nævnelse paa Sverigs Hovedstad osv. Kuriøst er det, at Tasso kalder Hovedstaden i Norge „Nicosia^; han har vist- nok her læst sin svenske Hjemmelsmand lidt overfladisk, thi hos ham staaer „Nidrosia^ o: Nidaros. Den gothiske Konges Hovedstad benævner han med det tilsyneladende mystiske Navn „Årana''. Det er den Fæstning, af hvilken 01. Magnus giver en længere Beskrivelse samt en fantastisk Afbildning i 2den Bogs 21de Kapitel under Navnet „Aa- ranes^ (i den ital. Overs. „Arane"); den byggedes, siger han, af en Kong Scarinus, som tillige anlagde Byen Skara, Vestgothemes gamle Hovedstad, i en sumpig Egn; ikke langt fra den, hedder det fremdeles, seer man endnu nogle Ruiner af Aaranes, som skal have været den vældigste Borg i sin Tid, ikke blot i Norden, men i hele Europa. Den omsluttedes mod Vest og Nord af Søen Venem, mod Syd var der talrige Sumpe; selve Borgen laa paa en Klippe, og baade Natur og Kunst gjorde den i alle Maader uindtagelig. Da Ethelred af England var i Norden paa Olof Skotkonungs Tid, boede han som Gjæst i Borgen. Man kan hertil føie, at den kaldes „Aranås" i den svenske Udgave af Johannes Magnus' Krønike, og at der i vore Dage ligger en Herre- gaard ved Navn Arnås der paa Stedet*). En af de geo- grafiske Benævnelser i „Kong Torrismondo" har jeg for- gjæves søgt nogen Forklaring til, og dersom den stammer fra den svenske Erkebiskop, saa har Tasso i ethvert Til- fælde omkalfatret den grundig: det er „il porto di Talarma"", der i 1ste Akts 1ste Scene omtales som en Havn, hvor Torrismondo løb ind med sine Skibe paa Reisen fra Norge til sit Hjemland. Mon det skulde være en Italienisering af Telemarken („Tellemarcha", 01. Magn. V, 22)? eller af
*) Sig. Hdjer, Sverige, II, P. 1417 (hvor man finder en Udsigt over Stedeta Historie i Middelalderen og den nyere Tid).
Digitized by
200 E. Gigras:
Kalmar („Calmernia**, O. M. IX, 10; „Calmarnia«, X, 8)? Næsten ligesaa uforklarligt er FolkeDavnet „Ettili^ (Å. III Se. 7), der findes i omtrent alle ældre og nyere Udgaver, men i Maffei's fra 1723 er forandret til „Eruli^ o: Hera- lerne. — Naar Tasso ved Siden af de rigtig nordiske Loka- liteter nævner den hercyniske Skov, en fra Plinius tagen Benævnelse (det var en vidtstrakt Bjergskov, som bredte sig lige fra Schwarzwald op til Harzen), saa viser det, hvad man jo kunde vente, at han ikke er helt naaet til Anven- delse af Lokalkolorit i moderne Forstand. Det stemmer med, at Torrismondo i 1ste Akt hører Samvittigheden raabe saa høit som Cerberus og som Skylla og føler den nage som den lemæiske Hydra og som Furiernes Slanger. Paa andre Punkter møde vi Hentydninger til Forhold, som laa nærmere ved Digterens Tid. Saaledes som Alvida i tredie Akts 6te Scene skildrer Vaabendysten ved „Nicosia*, falder den ind under de middelalderlige Ridderspil, og Korets Om- tale af nil pigro Arturo^ (i 2den Akts Slutningskor) hen- hører til en lignende Kategori: den minder om de gamle bretonske Sagn om Ridderkongens Tryllesøvn^). I 2den Akts 3die Scene tales der om „Bedeklokkens Klang"*, og samme- steds bliver Rosmonda sammenlignet ikke blot med „de strenge Nymfer i Oldtidens Skove^, men ogsaa med „de hellige Møer i Klostrene'' — her er man altsaa næsten ganske paa Katholicismens Grund. Flere Gange forekommer der ligeledes Udtryk som „Piaccia a Dio" o. DesL, men andensteds er det igen de græsk-romerske Guder, der nævnes og anraabes. Derimod træffer man intetsteds paa det nordiske Hedenskabs Gudenavne; maaskee Tasso paa dette Punkt har ladet sig paavirke saavel af æsthetiske som af kirkelige Hensyn.
Stykkets Naturskildringer ere heller ikke uden Remi- niscenser af Olaus Magnus* Beskrivelsiér. Naturligvis tales der paa mange Steder om Is og Sne og om den lange Dag og Nat, som karakteriserer Aarstideme i det høie Nord; men navnlig mærker man Tasso's nordiske Ealde i Skil-
*) Sig. Donlop-, Gesch. der Prosadiolitnngeii (ved Liebrecht), P. 98 f.
Digitized by VjOOQ IC
En nordisk Tragedie af en italiensk Klassiker. 201
dringen af Malstrømmen og Uveiret paa Havet (A. I, Se. 3), hyor ^den Bogs 7de samt tildels 4de og 5te Kapitel have leveret Materiale, medens Vergils Æneide er Tasso's poetiske Forbillede i den Grad, at de gamle velbekjendte „rari Dantes in gargite vasto^O dukke op igjen som italienske »rari notatori in vasto gorgo". Den „hjelmformede^ Havn, hvor de Skibbrudne søge Ly, synes ogsaa at ligge paa Kysten af Olaus Magnus' skandinaviske Halvø. Et Par botaniske Feil er Tasso kommen for Skade at begaae ved at bruge Udtrykket „Bøgenes stedsevarende Løv"*) — det kan da ialtfald kun gjælde om de smaa Risbøge — og ved at an- føre som nordiske Træer'): „faggi, omi, pini, cerri, antiche querce", hvoriblandt quercus cerris kun høist uegentlig kan kaldes nordisk, thi den trives nok i det nordlige Europas Haver, men hører som vildtvoxende hjemme i Østerrig, Un- garn, det italienske Schweiz, Sydeuropa og Lilleasien.
Vi ville nu vende os til endel Enkeltheder i Tragedien h?or Benyttelsen af Olaus Magnus bliver synlig paa for- skjellig Vis. I 1ste Akts Iste Scene kommer det „dragne Sværd" paa Tale, der ifølge 01. Magn. XIV, cap. 4, anbragtes som „custodia pudicitiæ in toro, ut etiam admisso honesto coQJugio certis temporibus refrenent amplexus". Til de nordiske Skjoldmøer, saaledes som 01. Magn. omtaler dem V, c. 27 ff., alluderes der af Rosmonda i 4de Scene af 2den Akt, og Vikingetogene bringes paa Bane især A. I, Se. '6 og A. IV, Se. 5. En ret kuriøs Hentydning til det svenske Værk træffe vi A. IH, Se. 6 af Tragedien: de Gaver, som Alvida modtager i Anledning af sit Bryllup, ere nemlig prydede med det gothiske Vaaben, en kronet Løve, — det samme, der beskrives af 01. Magn. (U c. 25) og siges af ham at være udhugget fra gammel Tid med flere andre Skjoldmærker i en Klippe ved den finske Havn Hango. At de nordiske Folk i Tragedieos 4de Akt, 1ste Scene, be- nævnes „tre popoli arcieri**, henpeger vel atter paa 01.
') Æn., I, 118. «) A. IV, So. S. •) A. V, Se. e.
Digitized by
202 E. Gigas:
Magn., der har Meget at berette om Nordboernes Færdighed i Bueskydning; hvem disse tre Nationer ere, fremgaaer af de Unionsplaner, som Torrismondo's Raadgiver i samme Scene fremsætter angaaende „i tre famosi regni'^, nemlig Svezia, Gozia og Norvegia — altsaa ingen rigtig skandina- visk Trehed efter nyere Tiders Opfattelse. I 4de Akts Sdie Scene taler Rosmonda om „sindrige Nymfer, der pleie at forudsige Andre deres Skjæbne". Hvad Tasso her bar tænkt paa, det giver igjen 01. Magn. os Oplysning om, i Sdie Bogs 10de Kapitel, der navnlig handler om den Be* tydning, som slige „Nymfers" eller „Skoyjomfruers" Forud- sigelser fik for Kong Hother; disse Væsener — hedder det — boede i Templer, der vare blevne til paa ovematurhg Vis og helligede Diana, Ceres eller Pareerne. Den mere jordiske Spaamaud, som Digteren lader optræde i 4de Scene af samme Akt, har øiensynlig ogsaa sit Udspring fra 01. Magnus, som fiere Gange kommer ind paa det gamle Nordens Stjernetyderi og Hexekunster ^). Vismanden støtter sig til en Stav, hvorpaa Stjernernes forskjellige Indflydelse paa Menneskenes Skjæbne er at læse i sælsomme Tegn: det er selvfølgelig, en Runestav, der menes, „baculus Gothicis cha- racteribus insignitus"*, om hvis Udseende og Anvendelse den gamle upsalensiske Ærkebisp giver sine Læsere Begreb, saa- vel ved Skildring i Ord som ved Afbildning.
Men den Belæring, som Tasso skylder OL Magnus, er især lagt for Dagen i 6te Scene af 2den Akt, hvor Kong Torrismondo giver sine Hofsinder Befaling at gjøré Alt istand paa bedste Maade til Festen for Germondo og hans Brud. Scenen vedkommer grumme lidt Stykkets HandUng, og i Maffei's Udgave, som væsentlig er bestemt til Brug for Scenen, gives derfor Anvisning til at udelade den; men for Litteraturhistorikeren har den sin Interesse.
Saavel Rosmonda som Alvida, siger Kong Torrismondo, skulle iklædes fyrsteligt Skrud og ledsages hver af hundrede gyldensmykkede Møer,') medens de raske Ungersvende skulle
O F. Ex III, o. 18.
^ Om Kvindernes Dragter og Smykker se 01. Magn. VI, o. 79 og XIV, c. 1 f.
Digitized by
En nordisk Tragedie af en italiensk Klassiker. 203
deltage i alskens -Lege og Idrætter. Nogle have at bygge en Borg af Sne, med en Murkrands og fire stærke Taarse paa Hjørnerne; fra dens Tinde skal der vaie et sort Banner, og denne Borg skal en Del af Ynglingeskaren forsvare, men de Øvrige sknlle angribe den. Vi finde den samme Be- skrivelse med behørige Omstændigheder samt et Billede i Træsnit hos 01. Magnus (1, c. 23), der betragter denne Leg, hvor Sneboldte ere de eneste Vaaben, som en ublodig For- skole for den krigersk anlagte nordiske Ungdom. Andre af Kongens Følge faae Befaling til at kappes i Løb og Spring, at kaste med tunge Marmorkugler O og at udslynge Jern- kugler „il qual sospinge e caccia La polve, e '1 foco, il magistero e l'arte". Dette Sidste seer jo underligt nok ud, thi da der nævnes „polve** (Krudt), mener Tasso aabenbart, at de gamle Nordboer gave sig af med at skyde tilmaals med Geværer. Rimeligvis foreligger her en Misforstaaelse af, hvad 01. Magnus fortæller i 7de Bogs 16de Kapitel (sig. XI, c. 34) om glødende Jemkugler, der af de nordiske Slyngekastere anbringes i deres Slynger istedenfor Stene og gjøre Fjenderne stor Skade eller ogsaa ved Blider og lig- nende Krigsmaskiner kastes ind i en beleiret Fæstning. Fremdeles skal der skydes med Bue og Pile eller Bolte uden Spids; Maalet er i Form af en flyvende Fugl anbragt paa en Stang, der dreier sig rundt. Det er nærmest 15de Bogs 6te Kapitel hos 01. Magn., som man her maa tænke paa (ogsaa „obtusæ sagittæ** nævnes dér), men forøvrigt forekommer Bueskydning omtalt adskillige andre Steder i hans Værk*). Medens endel af de unge Krigere faae det Hverv at forherlige Festen ved de anførte Lege, skal en anden Skare indlade sig i en farligere Dyst. De skulle fægte med Sværd, men saaledes, at de opfange Huggene „in suU' awersa fronte", og hvor haarde Slag der end falder, tør de ikke blinke med Øinene (faccia vergogna il cenno delle palpebre, a chi riceve il colpo). Vi kjende dette strenge Bud fra Fortællingen om Harald Hildetands Kæmper, men sandsynligvis har Tasso det direkte enten fra 01. Magn.
') Se O. M., XV c 14.
*) F. Ex. IV, c. 11; XV, c. 1 ff.
Digitized by
204 E. Gigw:
Vni, c. 7, hvor den militære Opdragelse hos Gotherne skildres ganske i Almindelighed, idet den sammenstilles med Spartanernes, eller (og det snarere) &a XV, c. 16, hvor netop nogle af de Udtryk findes, der ere benyttede af Digteren^). Foruden Sværdkæmpeme skullb ogsaa Næve- fægtere vise deres Dygtighed, med Hænderne ombundne med Læderremme og holdende Blyklumper i dem for at ramme rigtig tungt — fuldstændig som disse „pugiles*" beskrives og afbildes hos 01. Magn. V, c. 26.
De Lege, som derefter opregnes i Kong Torrismondo's lange Beplik, falde snarest ind ander Begrebet Gjøgler- kunster; det er ligefrem Linedands, Kolbøtter, Spring gjes- nem Tøndebaand og Saltomortaler over dragne Sværd: „Altri sovra le fani i passi estenda E sospeso nel ciel si volga e libri. Altri, di rota in guisa, in aria spinto Si giri attomo. Altri di cerchio in cerchio Passi guizsando e sembri in aoqna il pesce. Altri fra spade acute ignudo scherzi.** Disse og lignende Kunster finde vi imidlertid omtalte i „Historia de gentibus septentrionalibus^, XV, c. 23 og 24, som henhørende til den svenske og gothiske Ungdoms Idrætter og Tidsfordriv; der vedføies forskjellige Henvis- ninger til den klassiske Oldtids Forfattere, bl. A. Tacitus'). Atter her see vi Tasso citere 01. Magnus omtrent ordret: „Est et alia quædam choreæ, seu ludi species, quæ machina quadam lignea homines per aera ro tårum more, et im- pulsu jactantur; vel alio modo agilitate corporum insignes ludunt: ut hastis, circa quas se volvunt, funibus etiam, supra quos reciproci ambulant, item circulis, per quos se more piscium transmittunt^. Saa skal der endvidere op- føres Dandse af forskjellig Art — allé tydelig nok hjemme-
') „Qaorum quidam insigni dimicationis arte callentes, adversse frontis supercilium infallibili ictu ferire sulebant: quo si quis recepto versilitate palpebræ timidias conniveret, moz aala ejectus stipendiis defangebatur ** (Kapitlets Overskrift er »De exercitiis gladiatoriis.")
*) „Qai nudos ju venes inter gladios se jactare voterum more tests- tur,^ siger 01. Magn.
Digitized by
En nordisk Tragfedie af en italiensk Klassiker. 205
hørende i Olaus Magnus' Norden*). Kongens Replik om- taler tre Slags. Først en Runddands, ført af en saakaldet nEonge'', til Akkompagnement dels af „timpani^ (rimeligvis at forstaæ som Haandpauker eller Tamburiner), dels af de Dandsendes egen Sang, hvori Forfædrenes Heltebedrifter be- synges; for at give det Hele et endnu festligere Præg skulle Dandseme binde Bjælder ved Knæet. Endvidere skal der dandses en Sværddands, snart langsom, snart hurtig, til Trompetens eller Fløitens Klang, idet Vaabnene slaaes mod hverandre, saa at det gnistrer. Den tredie Dands er ogsaa en Runddands, men om et knittrende og flammende Baal; de Vers, hvori Tasso skildrer den kortelig, give ikke noget ganske anskueligt Billede af den eiendommelige Forlystelse, men de finde deres Forklaring i følgende Ord hos 01. Magnus: „Quasi tympanis excitati circumsedentes ignibus fortissimi quique viri, in gyrum saltumque se convertunt, tantoque impetu saltando constringunt, ut necessum sit postremum quemque, quasi rupta fortissima catena, in igDem illabi; moxque exiliens saltantium applausu in sub- limiori sede reponitur, ut illico pro Regii ignis violatione (det foregaaer nemlig foran Kongsgaarden) amphoram unam atque alteram, bene magnam, fortioris cerevisiæ epotet.^ Endnu et Par Festligheder komme paa Tale, nemlig en al- mindelig Turnering tilhest, med Landser og i fuld Rustning, — her behøvede Tasso just ikke at hente sin Visdom fra den svenske Forfatter, som forresten har en Notits om slige Ridderspil, XV, c. 18 —, og Væddeløb og Kapkjørsel paa Isen, dels med Heste, dels „med de fordums vilde, men nu tæmmede Dyr, der have saa lange, grenede Takker og kunne løbe hurtigere end Vinden**, d. v. s. naturligvis Rens- dyr og vistnok ogsaå Elsdyr*). — Imidlertid vil Kongen selv drage sin Gjæst Germondo imøde med en stor Skare udvalgte Riddersmænd, klædte i hans farver: Purpur og Hvidt; men den øvrige Hær skal blive tilbage ved Borgen tilligemed Ejigsmaskineme. Af saadanne nævnes „veloci
') Se O. M., XV, c. 23—80. ') Sig. OL Magn. XI, 36—37,
Digitized by
206 GigM: En nordisk Traf^edie af en italiensk Klassiker.
carri" (01. Magn. giver flere Oplysninger om Levogne, Ild- vogne og lignende militære Ødelæggelsesredskaber paa Hjul, som hans Landsmænd anvendte fra gammel Tid^)) samt „Metalheste, af hvis ildrøde Mund der udgaaer buldrende Luer og sort Røg."" Hvad der sigtes til med disse, vilde være temmelig uforstaaeligt uden „Historia de gentibus septentrionalibus^ og Saxo; her kunne vi nemlig ogsaa f&ae den danske Historieskriver med iblandt Tasso's Salder, om- end blot middelbart. I sin 9de Bog, citeret af Olaus Magnus IX, c. 4, fortæller Saxo om Regner Lodbrog, at han i Kampen mod „Kongen af Hellespont^' voldte dennes Hær betydelig Skade ved „equos æneos ductilibus rotulis super- positos, ae versatilibus curriculis circumductos'' ; rigtignok forlyder der Intet om Ild, idet det kun hedder, at de med uimodstaaelig Magt førtes ind mod Fjendernes Slagorden, men ps^ det Træsnit, hvormed Beretningen illustreres hos Olaus Magnus, seer man Flammer og Røg staae ud af Hestefigurens Mund.
Kong Torrismondo's Monolog er da altsaa at betragte som et helt lille Udtog af det svenske Værk og et Vidnes- byrd om, at allerede Renaissancetidens Forfattere vare ikke ukjendte med det, der kaldes Lokalfarve, skjøndt rigtignok den naive Lærdomsudfoldelse hos Tasso kun er temmelig fjernt beslægtet med vort Aarhundredes mere luttrede Smag eller grundigere Studier eller — til sine Tider — mere raffinerede Pedanteri paa dette Omraade.
^) Se. IX, c. -2 og 12, endv. XI, 19.
Digitized by
207
Til sp5rgsmål6t om lydloYe.0
Af Otto Jespersen.
Striden om lydlovene, og navnlig om muligheden af und- tagelser fra dem, har i det sidste åxs tid antaget storre di- mensioner, navnlig ved Curtius's sidste skrift: Zur kritik der neuesten sprachforschung (1885). De to skrifter, hvor- med de angrebne njunggrammatiker^ forsvarede sig, nem- lig Brugmann: ,,Zum heutigen stand der sprachwissen- schaft" ogDelbriick: „Die neueste sprachforschung", bragte egentlig ikke noget nyt synspunkt frem og behøvede da heller ikke overfor det skete angreb andet end på ny at gore de tidligere hævdede anskuelser gældende og anvende dem p& de tilfælde, som Curtius havde ført frem. I mod- sætning hertil er striden kommen ind på væsentlig nye baner ved Schuchardts i december 1885 udsendte åndfulde lille skrift: „Ueber die lautgesetze. Gegen die junggrammatiker." — et skrift, som her varmt skal anbefales til noje studium og prøvelse: de deri indeholdte skarpsindige betragtninger bor kendes af enhver sprogforsker, enten han så hører til det ene eller det andet parti.
Efterfølgende bemærkninger har ikke til formål at orientere om stridens gang eller at fremsætte de stridende
O Udridet og omarbejdet gengivelse af et foredrag i det filologisk-histo- riske samfnnd i København den 29. april 1886. — Hvor dansk ud- tale er betegnet, er det gjort efter et „Broad Romio** system, i hvilket der intet hensyn er taget til finere lydafskygninger; q be- tegner spiranten i ba^er, c en „ch-lyd'' (der findes, vekslende med den tilsvarende klusil, i forbindelsen gt)] længde er betegnet ved et pnnktam efter lyden, „stød^ (glottal catch) ved et komma. De tyske ndtaleformer, der som de danske er indesluttede i skarpe klammer [], skylder jeg meddelelser i breve fra min kære, des- vssrre altfor tidlig afdøde ven Felix Franke i Sorau, Nieder-Lausitz, og de er gengivne med hans betegnelsessystem, dog at wide vowels ikke er adskilte fra narrow vowels.
Digitized by
208 Otto Jespersen:
parters forskellige standpunkter, men kun om muligt at fremkalde en drøftelse fra mere kompetent side af visse tanker og tvivlsmål, der har påtrængt sig mig, dels tidligere, dels navnlig i den sidste tid ved læsningen af Schuchardts bog og af det indledende afsnit „Om lydlov og analogi'' i Kr. Nyrops interessante bog „Adjektivernes kønsbøjning i de romanske sprog" ^). Dette sidstnævnte værk tager jeg i det følgende som type på det junggrammatiske stand- punkt, fordi dette her for forste gang er blevet fyldig re- præsenteret i Danmark, og fordi det i en klar og tiltalende form fremsætter og med righoldige exempelsamlinger op- lyser alle de vigtigste læresætninger, som er fremsatte af den „nye retnings mænd" i Tyskland.
I.
Den sætning, som vel af de fleste, både venner og mod- standere, anses for den betydningsfuldeste i junggramma- tikemes system, er: „lydlovene virker undtagelses- løst" eller vel bedre, da man må give Schuchardt ret i, at denne formulering ikke er heldig,: „lydovergange foregår efter undtagelsesløse love" (»der lautwandel geht nach aus- nahmslosen gesetzen vor sich"). Nærmere forklaret vil dette efter Nyrop s. 16 sige: „Alle ensartede lydgrupper vil under de samme lydlige betingelser og indenfor det samme område af tid og sted udvikle sig ensartet."
Finder vi nu i virkelighedernes verden, i noget existe- rende sprog, en sådan lovmæssig ensartet behandling af lydene? Nej, svares der fra junggrammatikemes side; ti den gradvise forskydning af lydene, der konstituerer lyd- lovene, er ikke den eneste faktor i sprogenes udvikling (Nyrop 32). Men hvis vi i et sprog var i stand til helt at borteliminere låneord og analogidannelser (og muligvis pro- dukterne af endnu andre faktorer, hvis existens dr. Nyrop antyder, at man måske siden vil opdage), så vilde man fa lydlovene at se i deres renhed uden nogen undtagelse.
Et par exempler vil vise, at det er uberettiget, hvad
') København. G. A. Reitzel. 1886.
Digitized by
Til spdrgsmålet om lydlove. 209
lægfolk er så tilbojelige til, at anføre produkterne af disse andre faktorer som „undtagelser" fra lydlovene. Der er en lydloT, som siger: latinsk a foran en enkelt nasal bliver i betonet stavelse p& fransk til ai, men holder sig i ubetonet (halv stærk) stavelse, f. ex. fame(m) > faim; amat > aime; men awarw(w) > arner \ amore(ni) > amour. Nu er det ikke nogen undtagelse herfra, at franskmændene nutildags siger aimer og aimé] disse former er nemlig forst opståede, efterat lydloven havde fuldbyrdet sin virksomhed; de svarer slet ikke til latinsk amare og amatuim) på samme måde som aime til amat. Sagen er den, at de direkte ætlinge af amare og amatu(m), nemlig arner og amet, der længe har levet og som middelalderens franskmænd både har udtalt og skrevet mangfoldige gange, de er uddøde, og det, at man så istedenfor dem har dannet nye former med ai, kan da umulig kaldes en undtagelse fra den nævnte lydlov. — Heller ikke det, at vi på fransk har dobbeltformer af den art som chose og cause, begge af lat. cat4$a, taler imod lyd- lovenes konsekvens, da caiise er optaget i fransk ad litterær („lærd") vej, efter at de lydlove, der viser sig i den folke- lige udvikling causa > chose, har ophørt at virke; de er altsaa ikke „sidestillede udløbere af grundformen'^ (Nyrop s. 21), og man kan umulig kalde caicse for en undtagelse fra lydlovene.
Vi er altså nu komne til at foretage en tredeling af sprogstoffet, idet vi foruden arveordene — en be- nævnelse, der er indført afLiicking („erbworter**) istedenfor det tidligere af romanister brugte mindre heldige udtryk „folkelige ord" („mots populaires") — har forst nydannelser, Dyskabninger,analogidannelserO og endelig ord, hentede udefra, låneord, hvortil også må henregnes lån fra en tid- ligere periode af samme sprog, som det nævnte franske cause fra klassisk latin („mots savants'O- ^il ^i studere sporgsmålet om en lydlovs konsekvens, må vi i henhold til det udviklede se bort fra de to sidste klasser og udelukkende
*) Ti „neablldungen sind nachbildangen**, Delbriick, Einleitung in das Bprachstndium, s. 67; jfr. dog Paul „Principien der sprachgeschichte", cap. X: Urschopfung.
Hord. tidtkr. f. fllol. Ny r»kke. VII. ]4
Digitized by
210 Otto Jespersen:
bolde os til arveordene. Men herved er at mærke, at fra det ojeblik et låneord eller en nydannelse er optaget i sproget, er det naturligvis de samme videre ndviklinger underkastet som alle andre ord i sproget — ord som præst eller kontor er nok „fremmedord^ i dansk, men for den nulevende generation og for en del generationer for den har ordene selvfølgelig været samme betingelser underkastet, som alle „gode, ægte nordiske ord^, og er altsl nu lige så godt hjemlige arveord som disse. Tager man hensyn hertil, reducerer fordringen om at se bort fra låne- ord og analogidannelser sig til truismen: en lydforandring kan kun afficere de ord, der paa det tidspunkt, den virker, findes i sproget.
II.
Da analogidannelser så ofte opstilles som modsæt- ningen O til lydlove, vil måske en betragtning af analogiens virksomhed kunne kaste lys over lydlovene. Forst må vi konstatere, at der gives analogidannelser på syntaxens område. Det er ganske vist blevet benægtet af V. Henry i hans bog Etude sur Tanalogie en general et sur les for- mations analogiques de la langue grecque; Paris 1883, 6. 18 — en bog, hvis almindelige del forekommer mig at være en temmelig værdiløs gengivelse af de tyske jung- grammatikeres teorier, som han ikke engang altid har op- fattet rigtigt — ; men da vist ellers alle mennesker er enige om, at der gives syntaktiske analogidannelser, og da exempler på sådanne er lette at påvise, kan vi vel rolig gå ud fra, at de existerer. Men så bliver sporgsmålet, da lydlove og analogi opstilles som modsætninger: gives der sådan noget som syntaktiske lydlove? Eller bedre: hvad er det, der for syntaxen svarer til lydlovene i morfologien? Svaret kan ikke være tvivlsomt, når vi tager et tilfælde på syn- taktisk analogidannelse, som Nyrops exempel (s. 54)^fra dansk: „at spise til frokost" er åbenbart en analogidannelse efter „at spise til middag, til aften". Modsætningen hertil er
*) Således f. ex. skarpt af Paul i Literatarblatt f&r germ. o. rom. philologie, januar 1886.
Digitized by
Til sporgsm&let om lydlov e. ^311
åbenbart bevaringen af det ældre adtryk „at spise frokost", og vi får nu at se, at medens analogiprincippet er det ny~ dannende, det reformerende eller endog revolutionære i sprog- livet, er det princip, der gor sig gældende i lydlovene, i sin inderste kærne det konservative i sproget, det, der holder traditionerne i hævd. Men lydlove — det er jo da love for forandringer i sproget, ikke for stilleståen? Meget rigtigt; men der er det at mærke, at stilstand kender vi ikke noget til i virkeligheden; dér gælder Diderots ord „tout change, tout passe^; og når han tilfojer „ce n'est que le tout qui reste**, er dette selvfølgelig uanvendeligt på spro- get, der jo kun er en del, og en ringe del, af verdensaltet. I sproget som på andre områder findes kun relativ stille- ståen: medens den samme sprogform bruges gang efter gang, ændres den umærkelig, så at den måske tilsidst knap er til at kende igen. Det er et lignende fænomen som det, vi i dyre- og plantelivet kalder vækst: individet er det samme idag som det var igår, men er dog forandret; og analogi- dannelser kan så parallelliseres med formering: to elementer forener sig og skænker derved livet til et nyt væsen, uden at de derfor selv behøver at gå til grunde ; dette finder der- imod sted ved knopskydning, hvor et enkelt individ spalter sig til to af hinanden uafhængige: det er det, vi i den sproglige verden kalder differensiering , som når latinsk pensare spalter sig i to verber, et med betydning ,veje, tynge* (fr. peser) og et med betydning ,overveje, tænke' (fr. penser), eller når vi nu på dansk har kæreste -« ,forlovede' med kort <e, og — ,mest kær' med langt æ\ her er moderdyret med sine ubestemte omrids i henseende til lydform og betydnings- indhold forsvundet og har veget pladsen for to nye væsener, hvert med sin bestemte udtale og med sin bestemte be- tydning.
Men ligningen halter — naturligvis! Det enkelte ord er jo ikke noget selvstændigt levende væsen, men formlen for en virksomhed hos et menneske med det formål at bringe en forestilling til et andet menneskes bevidsthed. Og punk- tet, hvor ligningen ikke slår til for analogidannelsernes vedkommende, er det, at der ved analogivirksomheden ofte,
J4*
Digitized by
212 Otto Jespersen:
ja vel oftest, frembringes et resultat, der ikke er til at skelne fra det, der yilde Tære fremkommet, hvis der ikke havde været andre kræfter med i spillet end den rent kon- serverende, reproduktionen af det tidligere hørte og sagte. Dette punkt forekommer mig at være af den allerstørste be- tydning, hvor det gælder om at forstå sproglivet*), og det bar derfor forbavset mig, at, så vidt jeg kan se, dr. Nyrop ikke med en stavelse bar antydet det i sin bog. Skal jeg f. ex. bruge superlativ af et adj. som ubetydelig eller elskvtsrdigj så kommer det fuldstændig ud på et, om jeg har hørt og brugt formen for og nu blot tager den frem fra min hukommelse, eller om jeg danner formen helt fra ny efter de mangfoldige andre superlativer af lignende adjektiver, jeg bevarer i min hukommelse: dejligste, heldigste, herligste osv.; ja det vil være mig aldeles umuligt, selv ved den mest indgående analyse af min sjælsvirksomhed , at udfinde, hvilken frem- gangsmåde jeg i hvert enkelt tilfælde anvender. Lad os tage et exempel på en analogidannelse fra bornesproget: jeg hørte i sommer mange gange horn som den bestemte form i fit. af hlåhær^ altså for hlåbtBrrene^ bruge formen hlåbeme [bioborne]; idet biakcenten på stavelsen -baer som oftest svækkes, kommer blåbær også i voksnes mund til at rime med kopper, propper [kobor prober] osv., og i analogi med kopperne, propperne dannedes altså formen [blobamo] *). Her er det aldeles tydeligt, at vi har med en analogidan- nelse at gore; men sæt nu barnet ikke har lært ordet trop- per for, men i samme ojeblik, som det hører det forste gang, sporger: „jamen, mor. hvor er tropperne?^, så har det her altså foretaget akkurat den samme proces, som ovenfor med blåherne\ formen tropperne er også en analogi- dannelse; men der er den forskel, at medens resultatet der var afvigende fra sprogbrugen, stemmer det her fuldstændig overens med den. Vi kommer altså til en inddeling af
^) Sml. Paul, Principien s. 68 ff.; 8e o%%k Franke, Praktisk tilegnelse
af fremmede sprog (min bearbejdelse. 1884, s. 8). ^) Også [jo.rborne] og [hembarne] for jordbtarene og hmbaerrene
bragtes.
Digitized by
Til sporgsm&let om lydlove. 213
analogidannelser i to grupper: en, hvor den nydan- nende virksonihed arbejder i samme retning som den kon- serverende, hvor det ny altså ikke er til at skelne fra det gamle, og en anden, hvor der frembringes noget afvigende, noget andet end det, der for var i brug. Medens sprog- psykologien aldeles ikke kan adskille de to grupper, er det egentlig kun den sidste gruppe, sproghistorien taler om, når den bruger udtrykket „analogidannelser"; og vi ser nu, at det egentlig ikke er så aldeles forkert, som junggramma- tikeme gærne vil gore det til, at tale om „falske analogi- dannelser", som den ældre skole gjorde. Benævnelsen er kun urigtig, når man i den vil lægge en værdibestemmelse og anse den overleverede form for bedre og rigtigere end den nydannede; somNoreen så fortræffeligt har vist*), beror en sprogforms værdi aldeles ikke på dens oprindelse, men på den hurtighed og nojagtighed, med hvilken den kan op- fattes, i forbindelse med den lethed, den talende har ved at frembringe den. Skulde man derfor have navne på de to klasser, vilde det være heldigst, om man kunde få et andet navn end falske og rigtige analogidannelser, f. ex. skabende og opretholdende eller omdannende og gendannende analogi- dannelser: jeg vilde være taknemlig for en bedre benævnelse. Endnu et må jeg henlede opmærksomheden på i denne sammenhæng. Vi er fra skolen af navnlig gennem den i skrift brugte ordadskillelse blevne i den grad vante til at betragte ordene i en sætning som genstande, der står hver for sig, at det falder os temmelig vanskeligt rigtig at få ojnene op for det virkelige forhold, der i den senere tid tit nok er blevet fremdraget af sprogforskere som Sievers, Sayce, Sweet, Noreen og andre, nemlig det, at i naturlig tale finder der aldeles ingen ordadskillelse sted, uden hvor den talende bliver nødt til at stanse sin tales' strom af mangel på »vejr" eller fordi han ikke har det rette ord på rede hånd, så han må lede efter det, eller endelig, hvor kan ved en „kunstpause'^ vil slå et enkelt ord særlig fast eller vil gore den hørende spændt på, hvad der følger. En
*) „Om Språkriktikhet** i det Letterstedtske „Nordisk tidskrift'' 1886, «. 377—408 og 465-479.
Digitized by
214 Otto Jespersen:
sætniog som „det kan du selv være*' kan altså kun opløses i sine enkelte bestanddele af den, der forstår betydningen og kender de enkelte dele anvendte i andre kombinationer. Men den samme vanskelighed, som man har ved således at sønderdele den sammenhængende sætning forste gang, man hører et fremmed sprog tale, den samme vanskelighed har også barnet overfor sit modersmål. På sporgsmålet „hvad er det for et dyr?" fik jeg af en treårs pige svaret: ,j6g ved ikke hvad det for et dyr er"; han havde altså endnu ikke opløst de{t)foret i de enkelte ord. Af en dannet dame har jeg hørt sætningen „det må da let kunne få-å-se-s^ (passiv til få at se), og sproghistorien er rig på lignende til- fælde. Jeg skal blot minde om sammensmeltningen med artiklen i dansk verden og fransk lendemain osv. og om, at i portugisisk omgangssprog ha de *har at' ofte føles som en enkelt verbalform, så at man kan sige fuidem fazer isso 'de har at (skal) gore det' istedenfor håo de fazer isso *). — Udsondringen af de enkelte elementer vil således ikke altid falde sammen med vor sædvanlige orddeling, men snart tage mere, snart mindre med*); en del afledningsendelser, boj- ningsmærker og forstavelser kommer ved denne proces til at føles som selvstændige elementer, naturligvis ikke så selv- stændige, at de helt kan stå alene eller kan forbindes med et hvilketsomhelst ord — det er der jo også mang- foldige „ord", som ikke kan, f. ex. dansk fat, der kun lever i ganske enkelte forbindelser (få fat, tage fat, hvordan er det fat? og et par til) — men dog relativt selvstændige.
O Sweet, Spoken Partugueze p. 27. Lignende, mere tvivlsomme ver- baldannelser nævnes af Tobler, Kuhns Zs. XXIII, 421 ff.
^) Herhen hører naturligvis det kendte fænomen, at en formentlig artikel rives iøs, som i fransk azur (Dies Grammatik I 204), dansk jætte (Såby, Universitetsjub. samf.s blandinger I 24; sml. også Nyrop 49)) at på svensk endelsen i satan føles som den bestemte artikel, ses af flertalsf ormen „de der små satama'*, Strindbergr, Edda Rummet 299. Ganske morsomt er det, at Holger Drachmann i et digt til Danmark (Dybe strenge s. 69) skriver „at vort smor vi kan kærne og cBvre**: ævretsmor, der som bekendt er en sam- mensætning af ævret (ævred) ^græsning i stubbene på de høstede agre', er altså sønderdelt i ævret smør, som om ævret var et par- ticipium 1
Digitized by
Til Bporgsmålet om lydlove. 215
Hvor tidligt således genitivsmærket s føles som adskilt sprogdel, ses bL a. af det i tidsskriftet Vor Ungdom 1885, 8. 252, anførte exempel fra et to&rs barns sprog: istedenfor nhvis (hvems) er det^ sagde det „hvem-er-de(t)-s^ ; altså var 8 løsrevet, men hvem-er-det endnu ikke sønderdelt^). Andre løse sprogdele på dansk er f. ex. komparationsendelserne, den efterbængte artikel, afledningsendelser som -hed, -else, forstavelsen w- osy.
Det vil nu ses, at de allerfleste analogidannelser kun består i at forbinde disse elementer med andre elementer, og at en forbindelse hlåbær -\- ne psykologisk aldeles ikke lader sig adskille fra en syntaktisk forbindelse som mine Udbær] i begge tilfælde har vi en på samme måde istandbragt kombination af to på samme måde tilegnede taleelementer DeDne opfattelse, hvorefter vi altså her har, hvad man kunde kalde elementforbindelse eller kombinationsdan- 0 eiser, forekommer mig at være bedre begrundet end den almindelige, navnlig af Paul fremsatte forklaring, at det er proportionsdannelser, idet den talende i sin sjæl ligesom af ligningen kopper : kapperne -» blåber : x finder den ube* kendte x — Uåberne^),
Vi har set, hvorledes de to principper, man har op- stillet som skarpt adskilte, ja modstridende principper, i virkeligheden slet ikke lader sig holde ude fra hinanden, men tværtimod arbejder hånd i hånd, hvor de begge går ud på at „gore den gamle saga om igen''. At der heller ikke der, hvor de indfører noget nyt i sprogets verden, er nogen kløft mellem dem, har Schuchardt vist (se foruden hans nævnte skrift hans bemærkninger mod Paul i Literaturbl. f. germ. n. rom. philol. 1886 febr. sp. 81). Hans tankegang er denne: mellem et lydskifte, der må betegnes som „rent lydligt'', somf. ex. assimilationen i ital. conte sS com{i)te^ og en „analogi-
O Den af meddeleren, litterat N. J. Norlund givne forklaring, at
yfwem for barnet er en langt mere konkret betegnelse end hois^^
er åbenbart ingen forklaring. *) Sml. Panl Principien^ s. 64. Proportionsforklaringen kan dog måske
ikke undværes i tilfælde som strikher atrak atrukket efter drikker
årak drukket.
Digitized by
216 Otto Jespersen:
daDnelse" som it. grieve for grave på grund af Ueve kan man indskyde en række tilfælde, der gradvis fører fra det ene til det andet, så at man ikke kan pege på et punkt og sige: her hører det „fysiologiske** (efter den tidligere junggramm. udtryksmåde) op og her begynder det „psykologiske**. (Hans række er: conte-comite^ dunque-nunc , ireatro-theatro ^ egUno amano-egli amanOj non grieve ma Ueve-non grave magis leve.) „Ikke blot forestillinger om umiddelbart følgende, men også om fjærnere stående lyd anticiperes, og på den anden side beror analogidannelsérne for en stor del ikke blot på en ideel, men på en faktisk sammenstilling af ordene" (Schn- chardt Lautges. 7). Man vil se, at de analogidannelser, her er tale om, egentlig er af en så forskellig beskaffenhed fra de ovenfor omtalte, at det er hojst forunderligt, at de af alle, såvidt jeg ved, er slået sammen med dem under det ene navn „analogidannelser". Ved den art dannelser, vi her har at gore med — andre exempler er sjersjant for sersjafU^ fransk chercher for cercher; tysk dial. gehn 61 f zwolf for zehn elf zwolf — er der jo slet ikke tale om nogen proportion, hvoraf „den ubekendte" kan findes, eller om fri kombination af selvstændige eller halvselvstændige elementer. Hvad der her har fundet sted, er nærmest at opfatte som en sammen- blanding i tanken, en konfusion, idet ved „for hurtig tænk- ning^ det, der skulde holdes ude fra hinanden i tiden, ikke bliver det: medens man er ved at sige et, er tanken allerede i færd med noget følgende (i samme eller næste ord), hvil- ket kan bevirke, at taleorganerne ligesom for tidlig får be- faling til at frembringe en lydgruppe eller en enkelt lyd, navnlig når en lydlighed kan frembringe det indtryk, at man er længere henne, end man virkelig er nået. I mange tilfælde udelades lyd og lydgrupper af lignende grunde, som i græsk amphoréus for amphiphoréus og i heroi{ko)komisky tragi- {ko)komisk^); dansk almindelig udtale kun{8t)stykke,po{st)stem' pel, et vi{st) sted, engel(sk) stil^\ rib{s)gelé\ tysk otteje{tJsi)tgeit, du wei{8st) schon; fransk po{st)scriptum. Her opstår også
O En del exemplarer fra latin (8t(ip)ipendium ntt(iri)trix obv.) nævnes
af Bréal og Baiily, Diet étymol latin 1885 s. 869. ') I alle disse tilfælde ofte med langt eller gemineret 8.
Digitized by
Til sporgsmålet om lydlove. * 217
for den hørende en lydlig illusion, et akustisk bedrag, idet f. ex. -st" i Tcunstykke høres dels i forbindelse med hun- og altså danner Jcunsty dels i forbindelse med -ykke, som det udfyl- der til stykke \ og derfor kan den forkortede form let sætte sig fast. Dette er derimod ikke tilfældet med andre for- mer, hvis opståen hos den talende er nær beslægtet med de nævnte tilfælde, nemlig de af Nyrop s. 43 noten omtalte sammenblandinger af to ord med samme betydning. Den talende vakler et ojeblik mellem de to synonymer prop og iold^ han vælger det forste ord, men idet han ved dette er kom- men til vokalen o [o], bringer det, at denne vokal også findes i told^ der lige „har svævet ham på læberne^, ham til at slå over i dette ord, til altså at sige prold. Grafisk
pr p fremstillet har han i "^o valgt vejen o— 1 istedenfor den
(t/)-^ld ^ •*
punkterede o . . . p. Til de af Nyrop 1. c. nævnte exempler herpå kan fojes det af Tegner (Språkets makt ofver tanken, 1880, s. 25—6) anførte svenske pryl af pren (eller bedre pryn, isl. prjdnn) + syl Nærmere at forfølge denne art og beslægtede arter af dannelser, således på det syntaktiske område, hvor de som „udjævning af to tanke- eller talefor- mer** spiller en meget stor rolle*), ligger udenfor min op- gave her, hvor det navnlig var mit formål at vise, at der heller ikke på dette område er nogen særlig stor kløft mel-
0 Se navnlig Ziemer, Junggrammatische streifziige im gebiete der syntax. Golberg 1883. — Den her forsøgte sondring af „analogi- dannelser** i elementkombinationer (proportionsdannelser) og kon- fasionsdannelser, eller hvad man nnvil kalde dem, trænger til en fnldstændigere gennemarbejdelse, end jeg for ojeblikket er i stand til at give den; jeg skal blot bemærke, at af Nyrops to fSrste klasser (om den tredje, lydlig analogi, se nedenfor): I virkninger af overensstemmelse i ordenes betydning a) ved ord af samme stamme, b) ved ord af forskellig stamme, og II virkninger af over- ensstemmelse i ordenes grammatikalske fhnktioa — af dem falder de fleste nnder Ib nævnte exempler ind nnder min anden klasse, idet det næppe er betydningsligheden, men rækkefølgen, der er det afgørende, medens II og I a svarer til min forste klasse: jeg er heller ikke i stand til at se nogen egenlig gennemgribende forskel mellem et ords betydning og dets grammatiske fanktion: forskellen mellem amo og amas er lige så godt en betydnings- forskel som den mellem amo og moneo.
Digitized by
218 ' Otto Jespersen:
lem fænomener, der sædvanlig henregnes til lydovergange (navnlig assimilation), og andre, der kaldes „analogi- dannelser".
III.
dkr vi over til at se lidt på låneordene, så kan vi her anstille ganske lignende betragtninger som 'ovenfor med hensyn til analogidannelser. For at vise lydlovenes konse- kvens eller rettere for, hvor vi i et sprog finder fænomener, der ikke lader sig forklare ved hjælp af lydlovene, da at forklare, hvorfor disse fænomener ligger udenfor lydlovenes rækkevidde, har man ofte grebet tilden forklaring: vedkom- mende ord er et låneord. I mange tilfælde har man selv- følgelig ret: det er indlysende, at f. ex. et ord, der bevislig er trængt ind i hojtysk fra nedertysk efter den hojtyske lydforskydning, ikke kan bevise nogen inkonsekvens i lyd- forskydningen; men i andre tilfælde er man, synes jeg, ved at benytte låneordsforklaringen gået for vidt. Curtius havde f. ex. spurgt: hvor har vi lydlove i overgangen som dem, der findes i kælenavnene Bob for Robert, Beppo for Giu- seppe osv.? Dertil svarer Delbriick: vi kan her aldeles ikke sporge om lydlove, for ordene ere jo naturligvis lånte fra et andet sprog, nemlig bornesproget. Og Nyrop (s. 31) skri- ver ligeså: „de må alle som oprindelige kælenavne beteg- nes som fremmedord, de hører oprindelig hjemme i borne- sproget."
Men dermed er sagen jo ikke klaret. Har vi ikke, når vi hører, at nht. echt er et nedertysk låneord, lov til at sporge: efter hvilke lydlove har formen da udviklet sig på nedertysk grund, inden den blev optaget i hojtysk? Men anvender vi det samme på kælenavnene og sporger om de lydlove, som de har udviklet sig efter i bomesproget, inden de voksne optog dem, — ja så er vi lige vidt: hverken lyd- love eller analogi kan forklare formerne. Nu har ganske vist dr. Nyrop en lille bagdor at smutte ud ad: han fojer til de ovenfor citerede ord: „og [de] er altså i yderste in- stans at betragte som mislykkede forsøg på at efterligne de
Digitized by
Til BporgBxn&let om lydlove. 219
Toksnes tale, ti barnealderen er jo*) på alle områder kun en experimenterende tilstand". Her har vi en antydning, men rigtignok en svag antydning, af det rigtige standpunkt, der forekommer mig at være dette: det går ikke an at opstille bomesproget som et selvstændigt sprog overfor d^ voksnes sprog på en lignende måde som man stiller nedertysk over- for hojtysk eller jysk overfor fynsL Der er ingen fast grænse at drage mellem barn og voksen: i den sproglige verden har man ingen konfirmationsattest til at bevise, at man er voksen, og ingen lov kan afgore, når man er sprog- lig fuldmyndig. Barnets forsøg på at forstå sine omgivel- sers tale og på at gore den efter er kejtede og kluntede; efterhånden blive de mere og mere behændige, men aldrig når noget menneske så vidt, at hans tale bliver nojagtig ens med noget andet menneskes, hverken med hensyn til lyd eller med hensyn til den med lydene forbundne betyd- ning. Overalt har vi på grund af forholdets hele natur kun tihiærmelser. De groveste fejlgreb i udtalen, de storste misforståelser af ords betydning fjernes efterhånden, ganske gradvis, idet individet stadig er under presset af den sociale nødvendighed at gore sig forståelig og at forstå andre. Men nogle rester af uoverensstemmelse og nogen usikkerhed bli- ver der altid tilbage. — Kæleformer af navne, som de nævnte Bob, Beppo osv., er fremkomne akkurat på samme mådø som f. ex. tat for tak eller dol for stol; og holder de sig ud over den tid, da den slags iojnefaldende fejl ellers er aflagte, er grunden dels den, at der ikke har været så stor vanskelighed for at gore sig forståelig ved anvendelsen af disse navne som ved andre ord, dels den, at mødre og tan- ter af henrykkelse over deres kæledægge har fundet den af barnet selv „opfundne" benævnelse „sød" og derfor har adopteret den, ligesom de også bruger former som dengseti far „drengen" odsl. Men „fremmedord" er de i alt fald ikke for det barn, der har dannet dem^ og kun ved en hojst onaturhg brug af ordet for de voksne.
*) Sml Paul, Principien 46.
Digitized by
220 Otto Jespersen:
En anden klasse låneord må jeg også omtale. Nyrop omtaler s. 29 — 30 påvirkning i udtale fra skriftsproget som en påvirkning fra et fremmed sprog. Anvendt på et af hans exempler lyder dette: den naturligt udviklede form af ordet morgen er [må.ron]; denne udtale findes også i sammensæt- ninger som morgengnaven^ morgensko o. fl.; når vi derimod finder, at vi (eller mange af os) siger [mor.qonrø.Sa], altså med udtalt g^ så må det skyldes ortografien, det er en bogstavret udtale; ligeså udtalen [gi.ve] og [ta-qo], som vi anvender i bibelsproget „det er bedre at give end at tage*', medens man i utvungen daglig tale nojes med formerne [gi] og [ta]. Denne forklaringsmåde ser jo ganske tiltalende ud, og den er da også hyppig anvendt i sprogvidenskaben ; men en nærmere prøvelse tror jeg ikke den kan udholde. Hører man bom stave, — jeg taler her om den gamle metode, hvorefter hor- nene forst lærer bogstavernes navne, ikke om nyere og bedre metoder, der nu er ifærd med at bane sig vej — , ser man, hvordan de stadig efter at have stavet [æl-æ,-æn: læn, — ge,-e, :ge,] kombinerer stavelserne, ikke til [læn,ge,], men til det rigtige [læ^a], med andre ord: barnet foretager bestandig en omsætning fra det, der, således som det har lært at læse, er den bogstavrette udtale: [læn,ge,], til den ofte temmeli.^ Qæmt liggende ordform, der er det bekendt fra talesproget: [læi78]. Ofte vil barnet, selv om det har læst de enkelte stavelser, have svært ved at foje dem sam- men, hvilket ikke kan undre ved den store forskel, der ofte er mellem staveformen og den virkelige form; men læreren, der i reglen er meget langt fra at have nogen forestilling om denne forskels storrelse, vil da nævne ordet; barnet siger det efter, som det hører det, uden ret at gore sig det klart, hvordan [læn,ge,] kan „sige" [læiya], så lidt som hvordan [kå,o,] kan sige Pco,], men [kå,o,æm] : [kom,]. Barnet væn- nes derved til, for en stor del ved gætværk, at sætte kendte lydforbindelser istedenfor ukendte eller meningsløse. Men hvorfor indsætter det nu i mo^-genrøde ikke den form [må.ron], som det siger hver dag, for de to forste stavelser? Sva- ret kan kun være: fordi læreren her selv læser [mor.qon- rø.Se] og ikke tillader nogen anden oplæsning. Påvirkningen
Digitized by
Til sporgsmålet om lydlove. 221
sker altså ikke direkte fra skriftformen — den kan i og for sig fortolkes på begge måder — men fra lære- rens mundtlige ord. Hvor har læreren den fra? næppe fra skriften igen, men fra sine læreres eller forældres ud- talemåde, når de læste; ja man kan yel påstå, at udtalen [mor.qenrø.Sd] gennem mundtlig tradition har forplantet sig fra slægt til slægt lige fra den tid, da man altid sagde [mor.qan] og endnu ikke yar begyndt på at sige [må.r9n]. Jeg vil ikke fraskrive ortografien enhver indflydelse på ud- talen; en sådan finder navnlig sted, hvor ord optages gen- nem tryk og skrift fra et fremmed sprog med et andet lyd- betegnelsessystem end vort^; men hvor talen er om hjem- Hge ord, tror jeg rigtignok, at skriftens indflydelse på ud- talen for storste delen indskrænker sig til det at holde en udtaleform i live nogen tid efter, at den ellers Tilde være forsvunden *). Mere kan den i reglen ikke gore, bl. a. fordi skriften i de fleste sprog i masser af tilfælde er så over- ordentlig flertydig (man tænke f. ex. på de fem forskellige værdier, bogstavforbindelsen ort har i ordene stort sort (adj.) sorte bort borte), — Ligesom jeg for betonede, at man ikke kunde betragte bomesproget som et selvstændigt sprog, så- ledes må jeg derfor her hævde, at heller ikke skriftsprog og dagligt talesprog står overfor hinanden som selvstændige dialekter eller sprog.
Dr. Nyrop antyder også, at foruden indflydelse fra skrif- ten kan der „endvidere foreligge indflydelse [altså mundtlig
O Sml. også dansk tjur med misforståelse af tegnet i, der i norsk tiur betegner langt og betonet «'; faglen selv kendes ikke i Dan- mark.
*) Man kunde mod mig indvende, at når man f. ex. nn begynder al- mindelig at sige halve med udtalt v i modsætning til den folke- ligt udviklede form [halo], medens man ikke falder på at sige hølve for køUe, må grunden dertil være, at mau skriver ?uUve, men ikke længer kølve. Jeg vil hertil sige, at for mig stiller sagen sig omvendt således: fordi man i kølve ikke mundtlig havde bevaret ndtaleformen v — rimeligvis fordi ordet ikke forekommer så hyp- pig i „hojere stil** — derfor var det, at man i sin tid i skrift kunde indføre formen køUe, medens man ikke kunde tillade sig at skrive „halle", fordi v stadig hørtes i hojere stil længe efter dets bortfald i jævn dagligtale.
Digitized by
222 Otto Jespersen:
indflydeUeJ fra lærere, præster, skuespillere, store t&lere, juridiske formularer etc." (s. 30). Selv om vi ser helt bort fra det uheldige i, at „juridiske formularer^ således stilles ved siden af præster og „store^ talere i modsætning til skriftsproget, er tankegangen næppe rigtig, idet det hedder : „Disse ord og vendinger tilhører alle den hojere stil, de cir- kulerer (i de omtalte forbindelser) ikke til daglig brug i sproget, de er tilførte ad ren kunstig vej og er altså at be- tragte som låneord eller, om man vil, fremmedord.** Hvad kunstigt er der i, at man hører et ord af en lærer eller skuespiller og så bruger det igen, som man har opfattet det? Er det ikke netop den samme proces, som foregår, når barnet lærer et ord af sine forældre eller søskende eller af Maren amme? Er den forskel, at påvirkningen i det ene tilfælde måske foregår i 2-års alderen, i det andet 10 eller 20 eller 30 år senere, af så gennemgribende en betydning, at vi i det ene tilfælde har naturlig sprogtilegnelse, i det andet kunstig optagen af låneord? Og hvor må ikke det barn være ulykkelig stillet her i verden, hvis fader f. ex. er lærer og hvis moder er skuespillerinde: alle de ord, det hører af sine forældre, er „låneord eller, om man vil, frem- medord** ! Teorien er sådan, at man blot behøver at trække konturerne lidt skarpt op for at få en karrikatur frem. —
Det rigtige synspunkt er vel dette: på en lignende måde, som vi i sprogene ofte af samme ord har dobbelt- former på grund af sætningsfonetik (fr. foUfau efter næste ords begyndelseslyd), således har vi i nogle tilfælde dobbelt- former på grund af stilartens forskellighed le- vende ved siden af hinanden i samme individs sprog og stadig forplantede til nye generationer, hvor- ved ofte i tidernes løb to fra forst af kun lidt forskellige former kommer til at afvige mer og mer fra hinanden (atter ligesom fol og /bu), så at vi tilsidst har så adskilte former som [må.r9n] og [mor.qan] 'morgen', [gi] og [gi.ve] *give', [ha] og [ha. ve] 'have', [fa.r] og [fa.59r] *fader', [sa.] og [saqda]^ *sagde'osv. Den inderste grund til disse differensie-
^) Oks& [saqde] — således læser jyder det.
Digitized by'
Til Bpdrgsmålet om lydlove. 223
ringer finder jeg i det oyerordentlig yigtige, men ved disse undersøgelser næsten altid oversete princip: hensynet til forståeligheden. Wegener har i sine Untersuchungen iiber die gmndfragen des sprachlebens (Halle 1885) givet en udførlig og bred fremstilling af betingelserne for sproglig forståen overhovedet og navnlig på syntaxens område på- Tist, hvor umådelig mange ting en talende kan undlade at udtrykke i sine ord, fordi situationen fører med sig, at den hørende lægger netop dét til, som den anden ønsker; det rent lydlige ligger denne forf. Qærnt, og han har slet ikke sat sine teorier i forbindelse med det sporgsmål, der be- skæftiger os her. Men én bemærkning af ham kan vi her benytte; ban siger (s. 186): „I mindre omgangskredse, hvis medlemmer står hinanden nær, f. ex. indenfor én familie, én landsby, gor man meget hyppig den iagttagelse, at de arti- kalerer ordene meget mangelfuldere og med langt ringere expirationsstyi'ke, når de taler med hinanden, end når de taler med fremmede^). Enhver kender jo så nogenlunde den andens ejendommelige måde at tale på og forstår ham, når han holder hånden for munden, når han har piben mellem læberne eller mellem tænderne, når han gaber eller spiser osv. Man kan derfor vel sige: jo Qæmere de med hinanden ta- lende personer står hinanden, des mere vægt lægger de på en nojagtig artikulation.'^ — Særlig tydelig bliver man også nødt til at tale for at blive forstået, når man som en skue- spiller eller folketaler henvender sig til en storre mængde på en gang; her kan man jo ikke engang trøste sig med den tanke : forstås jeg ikke, bliver jeg nok afbrudt af et »hvad behager?^ Der kræves her storre omhu for sprog- formen i det hele: valg af ord, der ikke tilsteder mistyd- ninger, nojagtig sætningsforbindelse osv., men hvad der her særlig vedkommer os, er, at ligesom man må skrive tyde- ligere til en fremmed end til en, der daglig læser ens hånd-
') [Herpå beror også en af de mange vanskeligheder ved dialekt- itudier: en fremmed kan kun meget vanskeligt få en almuesmand til at tale ndjagtig, som han gor overfor line daglige omgangs- venner.]
Digitized by
2:34 ^^^^ Jesperien:
skrift, således findes der også med hensyn til udtalen for- skellige tydelighedsgrader, forskellige stilarter. Og hvor tydelig man skal tale, afhænger tillige og ikke mindst af den værdi, det har for den talende at blive for- stået: en taler vil derfor uvilkårlig komme til at sjuske meget mere med det indledende, intetsigende „Mine herrer!^ end med det, der har betydning for talens indhold, det han ønsker at lægge sine tilhørere på sinde. Det er derfor, vi i sproglivet så ofte ser, at ord og ordforbindelser, der an- vendes som ligegyldige meddelelser, ja knap fortjæner at kaldes meddelelser, undergår langt voldsommere forkortelser og afslibes langt mere end andre ord, så at lydovergangene i dem slet ikke lader sig bringe ind under love. Tysk guten morgen bliver således til „g'moin, g'mo", guten abend til [na.mt], dansk goddag til [gda,] eller endog [da,], vær så god til [v<8rsgo,] eller blot [sgo,], fransk sHl vous pUM til nSplé" (V. Henry), ligeså ofte titler og tiltaleord, som spansk vuestra merced til Usted^ russisk gosudar* *min herre' endog til et blot «, der kan sættes enklitisk til næsten et- hvert ord i høflig tiltale.
Vi er herved komne ind paa det meget omstridte sporgs- mål, om et ords hyppige brug spiller nogen rolle ved dets lydlige udvikling, så at det derved kommer til at stå udenfor lydlovene. Det benægtes bestemt af Paul, der bl. a. siger (Litbl. 1886 sp. 6): „Wir sind jetzt zu der einsicht gekommen, dass die singulåre stellung h&ufig ge- brauchter worter vielmehr darin ihre ursache hat, dass die wirkungen alten lautwandels an ihnen noch zu erkeunen sind, wåhrend sie bei den selteneren wortern durch die wir- kungen der anålogieverdeckt sind". Derimod besvares sporgs- målet bekræftende af Schuchardt og herhjemme af dr. V. Thomsen, der i sin skarpsindige afhandling om de romanske ord for ,at gå' {andare andar anar aKer^), motiverer det, at han trods de almindelige lydovergange udleder de nævnte ord af lat. ambtdare, bl. a. derved, at dette verbum ^hører
O Filologisk-hist. Bamfands mindeskrift 1879 b. 197 ff., se navnlig 8. 207—8.
Digitized by
Til spdr(|r8inålet om lydlove. 225
til en gruppe af ord, som i alle sprog mere eller mindre, om jeg så må sige, stå udenfor lov og ret, det vil sige ord, som på grund af deres hyppige anvendelse ere udsatte for langt stærkere og voldsommere forandringer end andre ord, og som derfor tildels gå ganske deres egne veje" ^).
Efter det ovenfor udviklede kan min stilling til sporgs- målet ikke være tvivlsom. At ordenes hyppighed skulde være det afgorende, kan jeg ikke tro ; dette forholdsvis ydre moment træder grelt frem bos Schuchardt, der (Die Lautges. s. 24) endog taler om, at en form (en lyd) kan behøve 10000 gentagelser*) for at blive til en anden, og at derfor et ord, der i samme tid kun bruges 8000 gange, kommer til at stå tilbage for det i lydudvikling, medmindre det på- virkes af det. Nej, var hyppigheden det ene afgorende, måtte jo f. ex. ordet morgen behandles nojagtig på samme måde i alle andre forbindelser, som det bliver i guten mor- gen^ og det gor det jo ikke. Det rette synes derfor at være: ikke hyppigheden, men den rigtignok i en vis for- bindelse med hyppigheden stående letforståelighed og værdi-
0 Jeg kan ikke næøfte mig den fomojelse her at gore opmærksom pi det kuriøse faktum, at en tysk romanist, Settegast, der (Ro- manische forschungen I 288 f.) stærkt angriber dr. Thomsens etymologi og siger: „Ich meine, dass eine etymologie, die sich auf kein einziges formell zutreffende analogon stiitzen kanu, die im gegentheil sonst bekannten lautabergången direkt widerspricht, schon hierdurch endgiltig beseitigt ist. Die ausfnhrungen des verf., wie gelehrt und scharfsinnig dieselben auch sind, åndem hieran nichts; in diesem punkte sollte man keinerlei concessionen macheUf sie wurden der etymologischen wissenschaft gefåhrlich sein** — at denne samme strænge forsker et par sider i forvejen, hvor det gælder at forsvare en af ham selv opstillet etymologi af et provencalsk ord, bl. a. siger: „Denn bei wortchen so håufigen gebrauches, wie die letztgenannten sind, konnte begreiflicherweise die formabschleifang weitér gehen als bei den entsprechenden, gewissermassen in erstarrang ubergegangenen substantiven'^, altså netop anvender det samme princip, som dr. Th. ikke må brage!
•) For resten et latterlig lavt tal, da man f. ex. snarere regner for lavt end for hojt ved at anslå de gange, et ord som han hver dag nævnes blot i en by som København, til en halv snes mil- lioner. Word. tidskr. f. filol. Ny r»kke. Vn. 15
Digitized by
226 Otto Jeiperten:
løsheden for opfattelsen af den talendes mening bevirker ved yisse ord og ordforbindelser er exceptionel lydudTiUing.
Men henred er vi komne i åbenbar strid med den or- todoxe junggrammatiske lære, at alt lydskifte foregår efter undtagelsesløse love, der intet hensyn tager til betydning eller til hyppig brug. Men jeg synes, at man ved at an- erkende dette ræsonnements rigtighed dels kommer i storre overensstemmelse med sproglivet, som vi daglig ser dets virksomhed hos os selv og andre, dels får en naturlig forklaring på visse historisk udviklede fænomener, som man ellers kun vil kunne give en tvungen og søgt forkla- ring på. Når vi f. ex. på dansk i daglig tale altid siger [sa.] og [la.] ^sagde' og 'lagde\ medens passivformeme kun kan hedde [saqdes] og [laqdos], når vi siger [fa.r — mo.r— bro.r] og ligeledes [far,bro(.)r — mor,fa(.)r] odsl., men kun [fa.59rli(q) — mo.59rli(q) — bro.59rli(q)] og ligeledes kun [fii.89rlø,s — mo.Sersmå,! — bro.59rsen,] osv., så kan jeg ikke finde nogen lydlov for disse tilfælde, jeg kan ikke tro på lån fra andre sprog eller dialekter, og der kan næppe være analogidannelse med i spillet; hvis jeg altså vil holde mig til de f. ex. hos Nyrop givne forklaringsmåder, bliver der kun to muligheder tilbage: enten er de kortere former med konsonantudstødningen de lydret udviklede, og så er de former, hvor konsonanten er beholdt, at anse som frem- medord, lånte fra skriftsproget — og det må da også an- tages i tilfælde som hader, boder, roder osv., — eller også siger lydloven, at konsonanten skal beholdes, og så må alle de korte former — og med dem [lar] for lader, [harj for haver o. fl. — betragtes paa samme måde som kælenavnene Bob og Beppo osv. og være fremmedord, lånte fra bome- sproget. Men hvilken af de to veje vi skal vælge, derom giver teorien os ingen oplysning, og istedenfor at blive stående på skillevejen uden at kunne bestemme os for den ene eller den anden vej vil jeg foreslå, at vi ikke vælger nogen af dem, men slår ind på den sti, jeg ovenfor har an- vist; derved slipper vi bl. a. for at kalde nogen af de to klasser gode danske ord, vi har med at gore, for fremmed-
• Digitized by
Til sporgsmålet om lydlove. 227
ord: de bliver lige hjemligt og lige natarligt ndyiklede former. •
IV.
I nær forbindelse hermed står sp5rg8målet, om der i sprogene som hinder for lydbeyægelsens normale forløb findesen stræben efter at konservere de betydnings- fulde lyd ;og' stavelser. Dette påstod Curtius, der derved forklarede bl. a. bevaringen af græsk i i optativ- formerne, der, hvis i som sædvanlig var bortfaldet, vilde blive ukendelige. Herimod indvender Delbriick (Einleitung in das sprachstudiam ^ 105, ' 106) dels, at man i det enkelte kan finde plausiblere forklaringer — og deri har han vel utvivlsomt ret for de af Curtius nævnte exemplers vedkommende — og dels, at man ikke har ret til at antage, at inderne og grækerne endnu havde en følelse af de enkelte lyds betydning (bedeutsamkeit) i en sprogform: fra slægt til slægt overleveres kun færdige ord. Nyrop (d. 21) vender sig ligeledes mod Curtius og siger: stammestavelseme er ikke mere beskyttede mod lydændringer end andre, „hvad er der tilbage af avus i fr. onclef"^ — Skulde der ikke heri ligge en misforståelse, grundet på en forblanding af to tiders forskellige opfattelse af det samme ord? Dengang romerne dannede ordet avuneidtts^ lå ganske vist den egentlige be- tydning af 'onkel' i av-, medens -unculus føltes som bærer af en kælende bibetydning. Men denne fordeling har næppe holdt sig i tidernes løb, medens avuncultis overlevere- des som et fuldtfærdigt ord; avus selv gik i glemmebogen, og dermed var for de yngre generationer også betingelsen for i aV' at se den betydningsfulde del af ordet gået tabt; nu måtte derfor betydningen 'onkel' knyttes til hele ordet, og som følge deraf var der ikke den mindste grund til at holde mere på av- end på en hvilkensomhelst anden lige- stillet forstavelse. Men så kan da heller ikke av-'s bortfald bruges som bevis mod den antagelse, at orddele, der føles som de betydningsfuldeste, bevares særligt. Og når Del- briick hsavder, at grækerne ikke havde nogen følelse af de enkelte suffixers betydning, så er det vel rigtigt at polemi-
Digitized by VjOOQ IC
228 Otto Jespersen:
sere mod den meniog, at grækerne skulde haye nogen følelse «af disse suffixers oprindelige, etymologiske betydning, altså f. ex. skulde føle s i det sigmatiske aorist som identisk med roden „as, at være" — forudsat da, at aorist virkelig er dannet med denne meget anvendte rod, hvad man jo nu heldigvis har lov til at tvivle stærkt om — , men han har utvivlsomt ikke ret i, at grækerne slet ikke skulde have nogen følelse for denne lyds betydning, d. v. s. dens aoristbetydning: hvordan skulde de ellers kunne anvende formerne rigtig? Og når der, som begge de nævnte forff. indrommer (se navn- lig Delbriick, Die neueste sprachforsch. s. 14 ff., Nyrop s. 22), for en lydlov er gennemført, findes en overgangsperiode, hvor der vakles mellem den gamle og den nye udtale, synes jeg ikke, at man så absolut tor nægte, at en lyd i en sådan overgangsperiode kan blive bevaret, hvor der til den knyt- ter sig et bestemt betydningsindhold, medens den ellers bortfalder. Men jeg må tilstå, at sikre exempler herpå kan jeg ikke anføre, da der næsten altid vil foreligge tilfælde, hvor vedkommende lyd (af en rent lydlig grund) er bevaret så at man kan forklare bevaringen i de andre ord som analogivirkning fra dem. — Nyrop oversætter s. 21 den ytring af Paul (Princ. s. 58), at en sådan bevaring på grund af betydningen „kunde jo kun tænkes under den forudsæt- ning, at den talende vidste noget om den truende forandring og søgte at værge sig imod denne." Hertil kan svares: den talende behøver slet ikke at vide noget om, at han selv er i færd med at føre en lydlov igennem, og så ønske at mod- virke den; han behøver blot at mærke, at han ikke bli- ver forstået, når han taler utydelig: så skal han nok, når han bliver nødt til at gentage sine ord, lade det betydnings- fulde element komme til sin ret, ja han vil endog være til- bojelig til at overdrive det.
Dette bestyrkes yderligere ved en iagttagelse, man dag- lig kan gore, nemlig at en del ord, der som reel, formel ideel^ nominel sædvanlig har sidste stavelse betonet, får en anden betoning, når de sættes i modsætning til hinanden: både reelt og formelt, ligeså sympati og antipati, primær og sekundær, tur, ikke retur (men retdrbillet, retérgods). Dette
Digitized by
Til sporgsmålet om lydlove. 229
lydskifte, der hverken kan henregnes til „lydlove" eller til „analogi'', findes også, hvor ordene står i modsætning til ord med andre endelser: således kan man ikke sjælden høre gérmansky ikke blot som modsætning til råmansk, men også modsat nordisk; også det ministerielle parti; „det er et rent materielt fænomen, der ikke har noget med sjælen at gore.'' Sml. også „han vil hellere tale end betale"; flere af den slags tilfælde findes citerede af Levin (Dansk lydlære og dansk konslære 1844. Anmærkninger s. 39), der dog stiller sig på et unødvendigt doktrinært standpunkt, hvorfra han fordommer anvendelsen af sådan modsætningsbetoning. — Fra tysk kan jeg anføre „[.infantri], aber [kåvalri. ,unt ,in- fantri.]; [zé.kunda.nor ,unt pri.ma.n9r], sonst [pri.må ner] ; [ré.a.l ,unt ,idea.l]; [,6.rient ,unt ,6ktsident], auch „Prinz Karl im 0'rient"v(und Orient), aber wohl nur Oriéntreise. "
— I nogle tilfælde har denne betoning sat sig fast, således i direkte, hvor man temmelig sjælden hører direkte, sml. indirekte, og navnlig i en mængde ord på -iv, som konser- vativ (ældre folk siger i reglen konservativ), induktiv, deduk- tiv, sdbjektiv, ébjektiv og en hel del grammatiske udtryk: indikativ, kénjunktiv, siibstantiv, adjektiv, néminativ osv. Mærk forskellen mellem den oprindelige betoning, der er bleven bevaret i „han er et dkrligt stAbjékt"^ , og modsætnings- betoningen „hvad er subjekt i sætningen?"; ligeså taler vi vel i reglen om andersøgelseso&;^6r, men om åhjektet i en sætning; „han kan sine ting perfekt^, men^^/lei^stammmen ^).
— Man vil af disse exempler se, at når jeg ovenfor har talt om indflydelse fra betydningen på lydudviklingen, kan jeg ikke have tænkt på nogen følelse af ordbestanddelenes etymologi eller oprindelige betydning — en sådan findes selvfølgelig aldeles ikke ved de her ber5rte ord og vilde jo
') Det er ganske interenant, at en fulditændig lignende akcentflyt- ning i andre tilfælde finder sted af den stik modsatte grund, nem- lig ved ubetonet stilling i sætningen, som nærmere påvist af mig i et foredrag d. 27. novbr. 84 (kort referat i Udsigt over det filol.- Iiitt samfunds virksomhed 1884—5, Ebhvn. 1886 s. 77). Ezempel : bar6n, men proklitisk baron Wedell. Eortspiludtrykket fr. car- rettu ^der' lød oprindelig hos os karé, men kåro tré; nu hedder det altid kåro, idet den proklitiske form har fortrængt den anden.
Digitized by
230 Otto Jespersen:
f. ex. aldrig kunne komme til at bevirke betoningen direkte — ; jeg har blot villet hævde, at det, der for den aktuelle sprogfølelse er det betydningsfuldeste, det som det for den talende er af storst værdi at & tilhøreren til noje at op- fatte, at dét netop derved kan tk en særlig sikret stilling.
Ja, betydningen har endno storre indflydelse på lyd- udviklingen. Det er jo den, der i de aller fleste tilfælde regulerer sætningsbetoningen, og som bekendt spiller netop sætningsbetoniDgen en meget betydelig rolle i den historiske lydlære. Fransk moi og me kommer begge af latinsk me; men det forste har udviklet sig, hvor me stod betonet, det sidste, hvor det var ubetonet, og således i mangfoldige andre tilfælde. Nu vil man i reglen sige (sml. Nyrop s. 22 ff.): dobbeltformer som moi og me beviser ikke noget brud på lydlovene, ti lydene findes jo her ikke under de samme „lydlige betingelser '^ og udvikler sig derpå på forskeUig måde, ligesom gfr. fol under forskellige lydlige betingelser (efter det følgende ords forlyd) er blevet dels fol, dels fou. Hertil er dog at bemærke, at den forandring, at et ord fra at være betonet går over til at være ubetonet, ligeså vel er en lyd- overgang som f. ex. overgang fra en klusil til en frikativ eller fra en stemt lyd til den tilsvarende stemmeløse. Man kan dog ikke godt opfatte akcenten som noget ydre i forhold til ordets øvrige lydmasse, selv om mange uden tvivl i deres stille sind gor det, vel sagtens forledede af, at akcent så sjælden betegnes i skrift, og når den betegnes, da bliver det ved hjælp af tegn udenfor den almindelige bogstav- række. De organer (mellemgulvet osv.)} der ved deres virk- somhed bestemmer akcenten (den „expiratoriske^ , tryk- akcent, „stress""), er ligeså vigtige for ordets artikulation som f. ex. stemmebåndene. Afveksling i betoning inden* for sætningen er altså ikke noget ydre, „en lydlig betin- gelse*", på samme måde som afveksling i de efterfølgende ords forlyd. Siger vi, at forskellen mellem moi og me er begrundet i forskellig betoningsgrad, har vi derved kan gjort rede for den sekundære lydovergang; tilbage står den pri- mære, selve akcentforskellen, og den er kun bevirket ved
Digitized by
Til sporgsmålet om lydlove. 231
den forskellige betydning, eller bedre ved den forskellige værdi, ordet i forskellige forbindelser har for den talende.
Efter denne beskydning af udenyærkerne kan vi vel nu give 08 i lag med hovedfæstningen selv, junggrammatikemes deduceren af lydlovenes nndtagelsesløshed. Det følgende vil, håber jeg, være en korrekt, om end ikke lidt forkortet gengivelse af tankegangen, således som den navn- lig findes hos Paul og efter ham bl. a. hos Brugmann og Nyrop.
Grunden til, at sprogene overhovedet i tidernes løb for- andrer sig i lydlig henseende, må søges i, at mennesket ligeså lidt er fuldstændig herre over sine taleorganer som over sit øvrige legeme; det er ham derfor strengt taget umuligt at sige det samme ord to gange med nojagtig de samme bevægelser af taleorganerne, altså nojagtig de samme lyd. Ingen lærer at tale ganske således som et andet men* neske; der findes altså en uendelig mængde nuancer i ud- talen hos de forskellige medlemmer af samme sprogsamfund, nuancer, der imidlertid må holde sig indenfor snævre græn- ser, da ellers forståelsen og dermed talens brug som med- delelsesmiddel vilde hindres. De enkeltes udtale kontrolle- res stadig af de andres, hvorved der sættes en skranke for hans tilbojelighed til at „individualisere^^ til at udtale, som det netop falder ham bekvemt. Forandringer kan der kun indtræde, når små forskydninger indtræder samtidig hos flere af samme sprogsamfund, og »al forandring i lydsproget [skal vel være: i sproglyd] kan vi derfor, siger Nyrop s. 14, betragte som resultatet, eller om man vil opsummeringen af de tit næsten umærkelige forskydninger i organfølelsen ^), der indtræder samtidig og ensartet hos en del individer.^ Da
O Jeg sætter dette ord ind istedenfor „beyægelsesfølelse**, fordi det jo ikke drejer sig alene om den følelse eller fornemmelse, der sva- rer til, at taleorganerne er i bevægelse, som ved overgangene, »the glides", mellem de enkelte lyd, men ognk om den, som sva- rer til, at taleorganerne er i en bestemt stilling, medens den en- kelte lyd produceres.
Digitized by
232 Otto Jeapersen:
nu (Nyrop s. 19) al lydud vikling foregår ubevidst, og da al lydforandring går tilbage til forandring i organfølelsen, er det klart, at den samme forandring i organfølelsen må ind- træde overalt, hvor det samme element vender tilbage i talen, ti organfølelsen dannes jo ikke for det enkelte ord, men for den enkelte lyd; udtalen læres jo ikke for hvert enkelt ord for sig. —
Imod den sidste kategoriske påstand kunde man fri- stes til at stille den stik modsatte: udtalen må altid læres for hver enkelt ord, ti udtalen er jo ikke andet end ordet selv eller rettere den ene, den udadvendte side af ordet, modsat den indre, betydningen. Men meningen er åbenbart den, at når barnet er kommet så vidt, at det i nogle ord ad- skiller f. ex. k og tj d. V. s. har erhvervet sig en organ- følelse for de nævnte lyd i disse forbindelser og, må vi foje til, dermed har lært at associere de forskellige lydind- tryk, så auTender det dette videre til, når det i andre ord hører lignende lyd i andre forbindelser, da at efterligne dem med de samme bevægelser; og vi behøver, derfor ikke at dvæle videre ved dette punkt.
Hvis ræsonnementet var fuldstændig rigtigt, måtte vi åbenbart, hver gang der foregik en forandring ved en lyd x, have den samme overgang overalt, hvor lyden o; forekommer: da organfølelsen jo er den samme for hvert x på det tid- ligere sprogtrin, må forandringen, der jo efter ræsonnemen- tet indtræder i alle de tilfælde, hvor organfølelsen er den samme, angribe alle x'er. Nu viser imidlertid sproghistorien på hver side, ja næsten i hver linie, tilfælde, hvor lyden x i én forbindelse bliver til x^, i en anden til x^, en konsonant behandles på én måde mellem vokaler, på en anden mellem vokal og konsonant; en vokal bliver måske nasaleret foran en nasal, ændret på en anden måde foran I og på en tredje foran r osv. osv., kort sagt, de allerfleste lydlove er netop udtryk for lydlig differensiering: hvor vi for har haft samme lyd (samme organfølelse), har vi siden to eller tre for- skellige.
Man vil måske søge at redde argumentationen ved istedenfor „enkeltlyd** at indsætte „lydgruppe". Men er da
Digitized by
Til sporgsmålet om lydlove. 233
organfølelsen forskellig for Bojagtig den samme lyd i for- skellige forbindelser? Har der ikke været en tid, da organ- følelsen for b var den samme i lat. habere og bomts eller for n i bofii^'Og bona? Og har vi ikke her alligevel for- skellig behandling i fransk avoir, bon, hvor n er bortfaldet mod at give vokalen nasal farve, og bonne med bevaret n? Var beviset fuldstændig rigtigt i alle måder, vilde sådanne spaltninger åbenbart være umulige.
Men dét er heller ikke rigtigt; det hviler på det fuld- stændig ubevislige postulat, at jeg, fordi jeg et sted har byttet lyden x med z\ eo ipso skal foretage den samme ombytning, hver gang x igen skulde forekomme under „de samme lydlige betingelser*^ ^). Der er ikke nogensomhelst grund til a priori at antage en sådan fuldstændig konse- kvens i en menneskelig vane — og andet er det jo ikke, der her er tale om. Tværtimod er der meget, der taler for» at overskridelsen af den tidligere grænse for lydens spille- rum i én retning i nogle tilfælde kan medføre, at der næste gang finder en overskriden sted i modsat retning. Og hvor vi bliver vidne til lydloves vorden, ser vi da også stadig en vaklen, en usikker svingen mellem det gamle og det nye. Man kan f. ex. her i Danmark høre ikke helt få personer i færd med at gennemføre den lydlov: inter- vokalisk s bliver foran betonet vokal halvstemt eller endog stemt [z]*). Det er endnu en ren individuel udtale- måde, men det skulde ikke undre mig, om det (hvad jeg dog næppe selv får lejlighed til at kunne konstatere) f. ex. i midten af det 20de århundrede er blevet en gennem- gående ^lydlov^. Men de, hos hvem man kan høre det, anvender det langtfra overalt; man kan næsten i samme åndedræt høre dem i det samme ord og med samme betoning
*) Man overveje også her Schuchardts indvending (s. 19 f.), at det, der i et Bprofi er „de samme lydlige betingelser*', ikke er det i et andet, ja ikke engang i det samme sprog på en anden tid, og at vi altså aldrig kan vide i forvejen, hvad der er de samme lydL bet., men forst kan abstrahere det af selve lydloven.
*) Bet samme finder ikke heller så sjældent sted efter langt betonet vokal i rose^ vise osv.
Digitized by
234 Otto Jespersen:
sige snart [s], snart [z], således i besøge, lasar^ i sinde^ Jeg har gang efter gang hørt landstingets formand, når han læste stemmesedler op, sige ,,de samme, de samme, de samme'' OST., med snart indtrædende, snart udebliyende stemmeUaDg i ^'et; men jeg mindes aldrig at have hørt ham brage udtale- formen med [z] i nogen anden forbindelse. —
Der tales endvidere om, at ændringen skal indtræde samtidig hos flere individer, men på den anden side hævdes det, at lydændringen må begynde hos ét individ for fra ham eller hende at gå videre. Delbrtick siger således (Ein- leitung s. 119), at man blot behøver at opstille sporgsmålet, om de omtalte lydændringer indtræder med et slag hos aUe medlemmerne af samme sprogsamfund, for at besvare det benægtende; og den slags overgangstilstande, hvor det nje findes hos nogle og det gamle hos andre, indrommes da vel også af alle (Paul, Princ. s. 55, Nyrop s. 22). Her- ved indrommer man, at der gives tider, hvor en eller anden lydlov ikke er gennemført inden for samme sprog- samfund. Men, siges der så, da der ikke findes to mennesker, der taler ens, må vi for at konstatere lyd- lovenes ubrødelighed strængt taget gå til det enkelte in- divid, ja endog — ti den enkelte taler jo heller ikke på forskellige stadier i sit liv ens — til et „momentangennem- snit** i et enkelt individs sprog (Delbriick). Altså, den hojst vigtige sætning, som „sprogvidenskaben må hævde som en livsbetingelse" (Nyrop 17), den reducerer sig til, at vi kun ved at optage e.t slags ojebliksfotografi over et menneskes sprog skulde finde lydlovene undtagelsesløse. Men i et enkelt moment existerer for individet strængt taget — og vi må på disse teoretiske hojder stadig bevæge os med et „strængt taget** — kun ét ord, det han er ved at udsige eller tænke, eller endnu strængere taget, kun en brøkdel af dette ord; og- selv om vi vil medtage alle de spirer til ord, der slum- rer ufødte i hans sjæl, hele det sprogstof, som han „be- hersker** o: som under visse betingelser kan blive til arti- kulerede ord, så må vi sporge: hvilke lydlove er det, vi der ser i al deres strålende renhed? De gamle, den f5rste lyd- forskydning f. ex.? Næppe. Det må vel være de i nutiden
Digitized by
Til sporgsmålet om lydlove. 235
virkende. Men lydlovene er jo (Paul 55, Nyrop 16) udtryk for visse regelmæssigheder i den historiske ndvikling, og hvor kan man i et ojebliksfotografi se regelmæssigheder i den historiske udvikling? Og hvordan forbindes talen om, at en lydlovs indtræden kræver samtidig forandring hos flere, med talen om, at vi for at konstatere lydlovene må holde 08 til en enkelts sprog, da lydene ikke forandres sam- tidig hos flere? — Der er noget her, som glipper for tanken.
VI. Desuden er der i dette junggrammatikernes ræsonnement intet hensyn taget til omstændigheder, som dog utvivlsomt spiller en stor rolle ved lydlig udvikliug. Der tales kun om udviklingen indenfor samme generation, om de for- andringer, voksnes tale gradvis underg&r. Paul fremhæver flere steder (Principien s. 36, 79) med hensyn til betydnings- overgange, til et ords løsriven fra sammenhæng med den gruppe, det tidligere føltes som etymologisk sammenhørende med, at der her ikke så meget er tale om glemmen hos én generation som derom, at det gamle ikke overleveres til en ny slægt ^); det er påfaldende, at han ikke med hensyn til lyd- overgange hævder det samme. Skulde nemlig Havet ikke have ret, når han imod Kruszewskis med Pauls teori stemmende lære om kontinuerlige mikroskopiske lydændringer siger (Revne Critique, 17 oct. 1881): „Or, en pareille matiére, natura facit saltus; il y a discontinuité d'une generation å Tautre ... Le changement d'{ en I mouillée aprés une consonne, qui s'ést accompli dans tant de dialectes romans, n^est qu'une prononciation enfantine non rectifiée, pronon- ciation qui aujourd'hui encore nait brusqaement sous nos yeox, teis parents disant tres nettement fleur blanche et leur enfant, nonmoins nettement, flleur bllanche^ ? Og netop ▼ed boms mangelfulde efterligning af deres omgivelsers tale
*) Bette gælder også om „yerallgemeinening'' ftf en form, der tid- ligere kan bmgte« i bestemte tilfælde, f. ex. foran konsonantisk forlyd i næste ord eller foran en pause, men senere anvendes oyer- ali Denne overføringf vil man vel i reglen finde, i alt fald stil- tiende, indran^^eret and er den omfattende kategori „analogi- dannelser".
Digitized by
236 Otto Jesperten:
ser man en sådan regelmæssighed i lydskiftet, at man her føler sig fristet til at tale om undtagelsesløse lydlove; når de således sætter t istf. k, så gor de det overalt: ganske naturligt, de er jo endnu ikke i stand til at høre k som forskelligt fra t eller til at stille deres taleorganer i den stilling, som fordres for at frembringe Jc, Et barn, hvis ud- tale jeg har haft lejlighed til at lære temmelig noje at kende, satte altid [g] istedenfor [q] efter lange vokaler, så- ledes [ba.g9 ka.gar — bø,gor] og ligeså [b] for [v] under samme betingelse, hvorved hun ofte kom til at bruge samme udtale som den „bogstavrette" hojtidelige form; [lø.ba — kæ.bd], men nok så ofte afveg fra den; [sgi.be] var således både shibe^ skive og bynavnet Skive \ endvidere [sgri,bdr — ha.bon (?ha.bm)] skriver, haven, og endogså [la. -bi] lagde vi odsL, derimod [feg -vi] fik vi — kort sagt en fuldstæn- dig lydlov, men uden nogen „forskydning i bevægelses- følelsen*', da hun åbenbart aldrig har udtalt de nævnte for- bindelser anderledes. Hvor afvigelsen fra de voksnes sprog er så stor, vil den jo for eller senere blive rettet (undtagen under- tiden ved kælenavne, sml. ovf.); men hvor afvigelsen er mindre, kan den let få lov til at sætte sig fast. Det danske 8 i hadey boede osv. nærmer sig, som Sweet forst har iagt- taget, ved sin dannelse en hel del mere til j end det is- landske og engelske; hos bom hører man nu meget ofte istdf. 8 enten j eller i alt fald en lyd, der er meget nærmere ved j end det normale danske 8; når man nu en gang imellem hos en voksen hører et sådant stærkt palata- liseret 8, er det næppe rimeligt, at bevægelsen hos ham er gået fra det normale 8 i retning af j ; meget snarere har han fra forst af været nærmere ved j, end han er nu, så at forskydningen i hans organfølelse er gået i modsat retning af den lydovergang, han dog virker med til at gennemføre. Endvidere har junggrammatikerne ikke taget tilstrække- ligt hensyn til den sprogblanding, der altid finder sted, idet intet individ i strængeste forstand står under sproglig ind- flydelse af personer, der taler „ens". Dette moment, der navnlig i den sidste tid er hævdet skarpt af Schuchardt (se især hans Slawo-deutsches und Slawo-italienisches, 1885), skal
Digitized by
Til spdrganiålet om lydlove. 237
jeg ikke her komme nærmere ind på, men derimod vende mig til omtalen af endnu en faktor, der bor tages med i en teoretisk undersøgelse som denne, selv om den ikke efter* lader mange blivende virkninger i sproget. Det er den om- stændighed, at de menneskelige taleorganer ikke blot er taleorganer, men også kan bevæges af andre grunde end for at frembringe sproglyd. Indtræder nu disse bevægelser samtidig med talen, kan de på en ejendommelig måde på- virke sproglydene. „Die iippenthåtigkeit, siger WintelerO, entspricht fiir i der mundgebårde der heiterkeit oder des spottes, fur u derjenigen der sammlung, des emstes oder eifers. Daher iiben auch disse affekte einfluss auf die sprache aus, wie man besonders bei kindem beobachten kaDn.*" Den stilling, læberne indtager, når man smiler, Tanskeliggor læbetillukningen, der behøves for at frembringe et m; jeg har derfor mange gange set — at høre er her ikke så let som at se — folk bruge det labiodentale m istedenfor det bilabiale, når de smilte eller lo. Schuchardt om- taler lignende forhold i andalusisk (Gr5bers Zeitschr. f. rom. philol. V, 314): „In jjosu! scheint die verstårkung eines un- betonten vocals eingetreten zu sein; in der that werden aber hier und bei jquia! fiir /ca! die lippen unter dem dmcke eines affects in bestimmter weise geformt (verwun- demd vorgestiilpt, veråchtlich auseinandergezogen) und so ein lautwandel hervorgerufen. [Man sammenligne dansk jøses! for Jesus/] In schmerz oder zom klingt (bei zu- sammengepressten zåhnen) ein italienisches s manchmal (besonders vor einer tenuis) fast wie s: *mi duole la teita', ti do uno ichiaffo' horte ich, wo sonst é unbekannt war. Man vergleiche auch das im biihnenpathos oder in wirklicher erregung stark aspirirte franz. haine.^ På dansk kan man på lignende måde høre ^ for 5 i ord som sltAdder [i(d)Iu5,or], mneri; ligeså [no.] for [næ.] (= nej) og „man kan få hdra lyUa von for lilla van i smeksamt tal"*). Hertil henregner jeg også den af Nyrop (s. 24) omtalte overgang af d til
O Die Kerenzer mnndart des kantons Glaras. 1876, s. 100. -) Landeli, Rattstafningsfrågan. 1886, s. 16.
Digitized by
238 Otto Jespersen:
tungespids-B i yalgærkøbenhavnsk i „nåsa, esr (ham!), kaaa (dy dig!), vgbu (ruppe dig!)* for ndda, etter (= efter), hi{n) duj ve {vil) du. Det er næppe, som Nyrop fremstiller det, en generel overgang, og det findes næppe udenfor en vis gadedrengestemning, som det er vanskeligt at bestemme, en slags friskfyragtig udfordrende trods. — Også tonehojden odsl. hører for en stor del ind herunder, og i en vis for- bindelse med de nævnte lydforandringer står det også, at ri i ord som nå, næ (nej), ja ikke' sjælden bruger lang kon- sonant i forlyd, noget der ellers er fuldstændig ukendt i vort sprog, nemlig når vi betænker os og ikke rigtig vil indlade os på at give et bestemt svar, og endelig det almiD- delige [mæn.o.] og [oq.o.] for men, og o. lign., som over- gang til en bemærkning, man endnu ikke har fundet ord for. Egentlig talt skulde efter junggrammatikeme de ovenfor fremstillede lydforandringer, der skyldtes småforskydninger i organfølelsen, angreb alle ord ensartet og derfor lod sig bringe ind under love, være de eneste mulige „rent lydlige^ forandringer; således bl. a, i Pauls Principien d. Sprach- gesch. og endnu hos Nyrop ^). Men nu anerkendes det dog af Brugmann (Zum heut. st. d. sprachw. 50), til hvem Paul slutter sig (Litbl. 1. c), at der desuden gives en anden art lydskifter, der foregår sporadisk og ligesom i spring; som exemplerne viser, tænkes på sådanne ting som ombytning af h$ til sky ps til sp, omsætninger som i ital. dial. crom- pare for comprare, grolioso for glorioso o. lign. Man vil se, at de fænomener, vi her har at gore med, falder ind under den klasse dannelser, jeg ovenfor (s. 216 f.) omtalte som den anden afdeling af „analogidannelser^ og om hvilke man i dag- lig tale bruger udtrykket „tungen slår sludder" ; her finder jeg ingen anledning til at komme nærmere ind på dem, tilmed da en redegorelse for dem og for deres afgrænsning over- for andre lydovergange er stillet i udsigt af Paul. Jeg skal
O Sml. navnlig de ovf. citerede ord fra 8. 14 „al forandring i lyd- sproget ..." og 8. 19 „Der gives derfor ingen sporadiske, men kun konstante lydforandringer. ** I noten til det sidste spores dog nogen vaklen, nærmest fremkaldt ved Schuchardts skrift
Digitized by
Til gporgsmyet om lydlove. 239
blot konstatere det glædelige faktum, at man således nu er kommen bort fra den absolutte formel i,alle lydovergange g&r for sig efter undtagelsesløse love^.
Til slutning må jeg her kort omtale Schuchardts teori om en „ren lydlig analogi", ved hvilken betydningslighed slet ingen rolle spiller. Sikrere end det af S. givne exem- pel er Nyrops (s. 52) fra provencalsk, hvor dobbeltformeme bo hofhy ma man har fremkaldt fon som biform til fo (fuit) og omvendt vendo som biform til vendon (vendfmt). Lydlig analogi har vi også i den bekendte indskyden åf r på en- gelsk i forbindelser som idea-r-of^ America'T'and England^ fhe law-r-of the land o. lign. på grund af, at oprindeligt ud- lydende r, f. ex. i far, letter er stumt, undtagen når en vokal følger efter : far away, better off^). Også de under navnene „coirs'' og „velours'' bekendte indskud af ;8r og ^ i fransk falder ind herunder, og ligeledes spiller lydlig analogi en ikke ringe rolle ved bestemmelsen af et fremmedords ud- tale, f. ex. med hensyn til anvendelsen af „stødtone" i dansk. — Nu mener Schuchardt, at denne lydlige analogi, måske i forbindelse med andre faktorer, kan fremkalde en lydlov, idet et lydskifte, fremkaldt af en eller anden grund i et eller i få ord, ved lydlig analogi kan føres videre og måske tilsidst så at sige smitte alle de ord, hvor den samme op- rindelige lyd fandtes under de samme lydlige betingelser. Det vil være vanskeligt at bevise dette ved et exempel, men muligheden af det tor ikke benægtes'). Sikkert er det, at vi i en del tilfælde kan påvise en „lydlovenes metamorfose'', idet ord, der nu har samme lyd og som på et tidligt sprogstadium ligeledes har haft samme lyd, på et mellemstadium har haft forskellig lyd ; sml. lat. amat dårus — nu fr. aime clair, men glfr., idet den efterfølgende konsonant bevirker forskel,
O Storm, Eng^ische Philol. I 92; Western, Eogl. Lantlehre 66. Eng- Ittndeme overfører det også på deres udtale af tysk og siger f. ex. haUer-ich, aagter-er; se Vietor, Elemente der Phonetik 70. — Det samme fænomen findes i visse østjyske dialekter.
^ Ja, man kande egentlig sige, at det i den ovf. fremstillede jung- IP^ammatiske lære om lydloves opståen var „lydlig analogi", der bevir- kede, at lydforskydningen ikke holder sig til det ord, den forst optræder i, men kommer til at gælde alle de tilfælde, hvor samme lyd vender tilbage.
Digitized by
240 Otto Jesperseu:
aime cler^ hvor vi ved talrige rim kan konstatere forskel i udtalen. Og er det ikke rimeligt, at vi på lignende måde mangfoldige andre steder, hvis vi der havde mellemstadier vilde finde en lignende marsch ad forskellige veje til^amme. mål? (Schuchardt, Lautg. 21.)
VIL
Vor undersøgelse har på alle punkter ført til skepsis overfor påstanden om lydlovenes undtagelsesløse virken og den gængse fremstilling af den måde, hvorpå lydovergange kommer istand. Nu siges der imidlertid, at når man ikke hylder denne lære, giver man derved overhovedet afkald på den mulighed at hæve grammatiken til en videnskab (Paul); at så kan der ingen etymologisk videnskab være, så bliver al etymologiseren gætværk, hvorfor sprogvidenskaben må hævde sætningen som en livsbetingelse (Nyrop). Er det virkelig så galt fat? For at afgore det, må yi se lidt på, hvor det er, vi får brug for lydlove.
Den sammenlignende sprogforskning er forst og frem- mest en forklarende sprogforskning. Sporger man imidler- tid, hvad forklaring vil sige, må svaret lyde: forklaring er en henføren af et fænomen til et eller helst flere andre, der er kendte i forvejen. Newton forklarede månens be- vægelse, d. V. s. han henførte dette fænomen til en række bekendte, nemlig tyngdens virken her nede på jorden; og ganske af samme art er også de forklaringer af sproglige fænomener, som lingvistikken giver. En forbindelse som dansk tilvands med den ved forste ojekast forbavsende genitiv forklares ved henvisningen til, at præp. til på oldnordisk altid styrer genitiv. Dette forklares igen ved henvisningen til, at ordet oprindelig er et substantiv, etymologisk det samme som ty. eiél^ og at vi derfor her som ved andre af substantiver opståede præpositioner bruger genitiv som den kasus, hvis funktion egentlig er den at sammenknytte to substantiver. Men sporger man, hvad der berettiger os til at sammenstille til med dets t med siél^ der har z^ så bort- ryddes tvivlen ved en henvisning til parrene tunge jzunge, tid zeit, tære zehren^ tegne zeichneft osv. osv., med andre ord
Digitized by
Til sporgsm&let om lydlove. 241
ved at pege på, at den samme forandring er foregået i en række ord, hvor overensstemmelsen i betydning osy. er så stor, at intet barn tvivler om, at det er de „samme ord^, vi finder igen i de to sprog. Ved denne slags forklaringer, ved etymologi seren, er det, at vi kommer til at få med be- grebet „lydlov ^ at gore, idet den fundne overensstemmelse i en del ord formuleres til „lydloven" : da. < = nht. z, Lyd- love er altså noget, vi ikc brug for, hvor det gælder om at finde et ords etymologi, at vise, at det står i forbindelse med et ord i et andet sprog. Derimod træffer vi som om- talt ikke på lydlovene, når vi undersøger sprogets livs- betingelser, dels ved en abstrakt overvejelse af, hvad spro- get er og hvordan det virker, dels ved en analyse af vort eget sprog, når vi fordyber os i det for, som Ellis kalder det, at høre det sproglige græs gro (Early Engl. Pron. IV, p. XVII).
Sætningen om lydlovenes undtagelsesløshed , anvendt som metodologisk princip i den etymologiserende del af sprogvidenskaben, er således ikke andet end den sætning: hvor en sammenstilling af to ord ikke er aldeles ojensynlig, må man, for at godtgore sin berettigelse til at identificere dem etymologisk, have aldeles slående paralleller til lyd- udviklingen. Er overensstemmelsen umiddelbart indlysende, behøver vi ikke nogen lydlov for at forsvare vor identifi- ceren, og det er netop disse ord af slående lighed, hvoraf vi udleder den lydlov, vi anvender på .dé tilfælde, der af en eller anden grund er tvivlsomme; navnlig hvor vi i vor egen bevidsthed umiddelbart har en følelse af sammen- hørighed, sporger vi aldeles ikke efter lydlov, som f. ex. n^r vi på dansk ved siden af udtalen [rectinok] 'rigtignok' har formen [renok], hvor vi vel ikke kunde påvise et eneste analogt tilfælde; ligeledes kan der ingen fornuftig tvivl være om, at [kan, — kan — kan — k(8);7 — ka — k(o)] alle er former af samme ord, skriftsprogets kan. Er derimod tvivl mulig, og det vil jo navnlig være tilfældet, hvor vi sammen- ligner ord i forholdsvis fjærnt fra hinanden stående sprog eller perioder, f. ex. ord i oldnordisk og sanskrit, eller ord i en levende romansk dialekt med latin, så kan tvivlen kun nedslås ved
Kort, tidekr. f. fllol. Ny rakke. VII. 16
Digitized by
242 * Otto Jespersen:
påvisningen af, at hvor yi i andre ord har haft den samme lydgruppe, er den bleven behandlet nojagtig p& samme måde, med andre ord: ved ubrødelig overholden af lydlovene. 6or betydningen vanskeligheder, må vi ligeledes have analoge overgange at støtte os til, blot at vi her ikke som på lyde- nes område har forholdsvis bestemt afgrænsede fænomener og temmelig let overskuelige muligheder for forandringer, men mere vage, uhåndgribelige fænomener, der i en uende- lighed kan spille over i hinanden. Traf vi i to temmelig ^æmtliggende indoeuropæiske sprog to ord, der lydlig set stemte så noje som muligt overens, men hvoraf det ene betød: 'en sandet plads, navnlig ved strandeng og det andet: ^en strike af arbejdere', så vilde vi næppe turde sige: det er samme ord; de forskellige betydninger vilde ikke tillade os det. Nu har vi imidlertid på fransk to ord greve med de nævnte to betydninger, og dér kau vi have lov til at sige: det er etymologisk* set det samme ord. Det, der giver os ret hertil, er nemlig det, at vi ad anden, udenfor spro- get liggende, historisk vej kan godtgore de to ords forbin- delse med hinanden; vi kan vise, at der på dén bestemte gruslagte eller sandede plads ved seinebredden, som særlig kaldtes la Greve (også bekendt fra guillotinens dage), var et slags tyendemarked, hvor arbejdere, der søgte plads, stillede sig op for at falbyde deres arbejdskraft, at det at begive sig derhen for at søge bedre lonnet arbejde kaldes faire gréve^ og at der derfra løsrev sig ordet une greve i betydningen: ophør med arbejde for at opnå bedre lonnings- vilkår, med andre ord „strike". Vor sammenstilling af de to. ord er altså berettiget trods det store spring i betyd- ningen, og det af lignende grunde som vor sammenstilling af [rectinok] og [renok] trods springet i lyden.
Man vil se, at med den her fremsatte opfattelse af lyd- lovene, hvor de ikke er andet end formler for lydoverens- stemmelse, end normer for, hvor vidt vi er berettigede til at gå i vor etymologiseren uden at vove os ud på usikker grund — med den opfattelse kan det ikke forenes at betragte lydlovene som naturlove, hvad man undertiden har villet gore. Skulde man paralleliisere en
Digitized by
Til sporgsmålet om lyålofe. 243
sådan „lydlov** som f. 6x. „indoeur. Jc = germansk A" med noget i læren om naturen, så blev det da ikke med sådan noget som tyngdeloven eller loven for faldhastigheden, men sna- rere med en sådan spencer-darwinsk sætning som f. ex. : aurpattedyrets forlemmer har hos aber og mennesker ad- viklet sig til hænder og hos hvaler til luffer''. Der er i Tirkeligheden ikke så få lighedspunkter mellem de to slags sætninger. Hvis vi foretog en række „momentangennemsnit" i et storre antal hvalfiskeluffer, vilde vi næppe i noget af dem finde noget, der svarede til en undtagelsesløs udvik- lingslov for forlemmerne — akkurat som vi ikke ved sprog- lige momentangennemsnit finder lydlove. Ved en mikrosko- pisk undersøgelse — ja allerede ved at se skarpt efter med blotte ojne opdager vi på begge områder utallige små- afvigelser; ikke to luffer er nojagtig ens. Men det. at vi ikke kan gore rede for grundene til alle disse nuancer, be- høver ikke at betage os vor overbevisning om, at alt går naturligt til, at der er kavsalitet overalt, og heller ikke vor tro på videnskaben. Ti videnskab er, som Herbert Spencer siger, unified Jmowledge, men deri ligger, at dens egentlige genstand er generalisationer fra mange tilfælde. Vi finder altså ikke videnskabelige udviklingslove ved betragtningen af en enkelt hvalfiskeluf i et enkelt ojeblik; men derimod kan det lykkes os at finde sådanne ved at sammenligne en samling luffer fra nutiden, uddrage det for dem alle typiske og sammenholde dette med en type for de nuværende hva- lers aners forlemmer, hvis vi kan finde sådanne, eller med deres nulevende stamfrænders forlemmer. Ligeså går det ined lydlovene; vi kan kun opstille dem, når vi fra det sprogområde, vi kan undersøge så at sige mikroskopisk, går over til at behandle sprogområder, der ligger fjæmere fra hinanden i tid og sted; for den teleskopiske betragtning existerer smånuancer ikke, vi får kun oje for de store regelmæssige træk, de store hovedstromninger, der opstår som resultanter af uendelig mange små bevægelser i de for- skelligste retninger. —
Men, zoologerne taler ikke om forlemmelove , og der kunde derfor måske, indtil de begynder at tale derom, være
16*
Digitized by
244 ^^^ Jespersen:
grund for sprogforskerne til ikke at bruge ordet lydloYC, men hellere tale om lydformler el. dsl. Ordet har nu imidlertid Tundet hævd, og der er heller ikke noget i vejen for at bruge det fremdeles; blot må man helst ikke paral- lellisere en lydloT med tyngdeloven — alene det, at vi kun har én tyngdelov, men næsten en ny lydlov i hvert hæfte af sprogvidenskabelige tidsskrifter, umuliggor sammenligningen. Derimod kan man jo opfatte dem som juridiske love, en slags straffelove af følgende indhold: „hvis du ikke ved de etymologier, du opstiller, holder dig disse lydoverensstem- melser efterrettelig, hvis du f. ex. vover at sætte græsk kaléo = dansk kalder, uagtet græsk h ellers svarer til ger- mansk h, så ifalder du videnskabens hårdeste straf: din etymologi bliver ikke taget for gode varer, og du mister din borgerret i videnskabens republik^. At dette virkelig, i alt fald tildels, har været den til grund for begrebet „lydlov^ liggende betragtning, fremgår af udtryk som disse: det og det strider imod lydlovene, denne etymologi tillader lydlovene ikke, den og den bog er dårlig, da forf. uden videre overtræder lydlovene eller intet hensyn tager til lyd- lovene osv. — udtryk, som man let vil kunne finde i masse- vis i ældre og yngre sprogvidenskabelige arbejder.
Schuchardt kalder sit skrift: „Ueber die lautgesetze. Gegen die junggrammatiker. ^ Jeg har her efter ringe ævne støttet den beromte romanist i hans kamp mod overtroen på lydlovenes undtagelsesløshed, og det vil derfor måske vække nogen forbavselse, at jeg slutter med den udtalelse, at skulde jeg absolut lade mig indrullere enten i jung- grammatikernes parti eller i deres modstanderes, vilde jeg ubetinget vælge det forste. Skont man nemlig hos jung- grammatikerne kan finde den omtalte sætning kaldt deres „forste og øverste grundsætning" ^) eller endog deres „hoved- dogme"^), forekommer det mig dog ikke, at det er det væsentligste ved hele retningen. Det ser jeg derimod i, at
^) Ziemer, Janggramm. streifzupfe s. 8. «) Nyrop 8. 6.
Digitized by
Til eporgsmålet om lydlove. 245
man virkelig for alvor og i storre omfang har søgt at for- klare, hvorledes i det hele taget nye sprogformer opstår i det talende menneskes sjæl, og endvidere i, at man ved specielle etymologiske undersøgelser ikke blot har krævet stræng iagttagelse af lydlovene — i den hen- seende er man kun gået et lille skridt videre end Schlei- cher*) — , men at man, som Wundt udtrykker det*), har stillet sig den opgave at påvise de interkurrerende årsager, der forklarer undtagelsen. I begge disse bestræbelser befinder jeg mig i fuldkommen overensstem- melse med skolen, og jeg kan ikke slutte på nogen bedre måde end ved at udtrykke min, en begynders, dybe taknemlig- hed og beundring for det værk, der forst rigtig har lært ham at tænke over mangfoldige fænomener i sproglivet: Pauls Principien der sprachgeschichte.
') Se navnlig J. Schmidt i Kuhns Zs. XXYIII, 808 fip. ^ Ueber d. begrifif d. gesetzes, mit racksioht aaf die irage d ans- nabmslosigkeit d. lantges., i Philosophische stadien III (1886), 212.
Digitized by
246 A. B. Drachmann:
De motliacibus Lacedaemoniis.
Scripsit A. B. Drachnann.
De mothacibus uirorum doctorum postremus, quod sciam, proprie egit SchoemanDus (opusc. acad. I, p. 127 sqq.). Is mothaces filios ilotidum Spartano patre prognatos fuisse putauit, qui una cum pueris Spartanis educati libertatem atque interdum ciuitatem adipiscerentur. Quae quamquam magna ex parte recte disputata esse uidentur (quare ii quoque uu. dd., qui post SchoemaoDum de uniuersa Lacedaemoniornm re publica exponere instituerunt, quae ille in re obscuriore pro certis assecutus esse sibi uisus erat, lis fere contenti fuerunt), tamen si ea quae de hac re ab antiquis scriptori- bus tradita suut diligentius aestimata fuerint, de tota re paulo aliter judicaudum esse puto. Itaque hane quaesti- unculam h. I. retractandam mihi proposui.
Loci scriptorum quibus de mothacibus agitur hi fere sunt: Phylarch. ap. Athen. VI, 271, c; Plut. Cleom. 8; Aelian. u. h. XII5 43. Conferendi sunt Hesych. s. uu. fi6&(orag, fid&aMg ; Et. M. s. u. fia&GtVy fio&an^og] Harpocr. s. u. fi^€w\ schol. ad. Aristoph. Plut. 279, Eq. 633. 697.
Testem igitur antiqaissimum eundemque grauissimum habemus Phylarchum; cuius uerba haec sunt: sUrl if d fio&caag
(TvyT^oq>oi rdy AaMda^fiovUjv ; exaarog ^a^ xSw noUxaiSw noddiov, ag ay xoH TO idw ixnoiGKriy, ol fiév IVo, oi då dvo, xwig dé xal nleiovg noiovrtai avvT(f6q)ovg aviSty, elalv ovv oi fi6&caiag ilvvd-Bqoi fuy, ov fiipf AaxedaiftwMl ^e, fmixovai di ttig naidelag natnig, Tovranf h^a <paai fwå(T&at wu AvtroLvdqov xby wnavotvfiaxfl^orta xovg 'Ad-fivaiovg ^ no- UxTpf ^svofieyov di ' åvdf^aYaS'icty.
De his primum uideamus, in quibus tractandis quae- stionem ita diuidi placet, ut primum de ipsa illa uocabuli mothacis explicatione , tum de condicione Lysandri dispu- temus; hoc uero eo meliore iure faciemus, quod Phylarchus ipse priora illa pro certis sibique notis, posteriora pro io- certis et ab aliis traditis posuit.
Digitized by
De mothaoibos Lacedaemoniis. 247
Qno loco illi avvtQoq>oi nati fuerint, Phylarchus non diserte scribit ille quidem; sed et propter ea, quae mox addit (eial ^Uev&BifiH fAéVf Kil.), et cum Aelianus et lexicographi eos in seroitute natos f nisse consentiant, ilotamm pueri intelle- gendi esse uidentnr. Hos nero tam mnltos libertinos omnes nel saltem maxima ex parte patribus Spartanis prognatos faisse neque ueri simile est neque a Phylarcho significatur; cnius uerba si ipsa per se, nullis aliunde adiumentis ad- sumptis, interpretamur, soUemnem priuatae manumissionis morem et quo magnum libertinorum numerum effici necesse esset Spartae obtinuisse sequitur^). lam uero quaecumque praeterea de ilotarum manumissione traduntur cum in eo consentiant, ilotas nisi publice propter rem bene gestam non manumissos esse et Epborus (ap. Strab. VIII, p. 365) eos manumittere dominis non licuisse diserte confirmet, mihi quidem, si de antiquioribus rei publicae temporibus acci- pienda sunt uerba Phylarchi, totum ciuitatis tune statum et maxime ilotarum condicionem respicienti res ueri prorsus dissimilis esse uidetur; neque, opinor, fieri potuit (quam- quam de Lacedaemoniorum institutis ex silentio argumentari Inbricam rationem esse scio), ut moris adeo miri et ab insti- tutis ceterarum ciuitatum adeo abhorrentis a scriptoribus, qui ante Pbylarchum res Lacedaemoniorum tractauerunt, omnino nulla mentio fieret. Geteri loci quos supra attuli ad hane quaestionem soluendam nihil praebent; Aeliani uerba
uasc sunt: KuXUui^éerfig ^8 ^vfv xot* FvUnnoq %(u Avaavdqoq év Att- M^oifiov/oi^ fié&attag ixalovirTo, oro/tto då rpf tovto %diq iSnf avnof^av liovlotqf cvg cvrB^ineftnw xoiq vloiq ol naxiqaq frwafonnQVfdi'ovg év xoiq tvpofoaloig. 6 di crv^/CA^cra^ rovto Avwyof^oq tolg ififjielvain t^ tSnf naidm åyta^jrf^ noXnaiag fAStaXa^x^^''* Quae omnia tautum abest
Ut difficultatis illius tollendae uiam monstrent, ut ad ipsum Lycurgum illum manumissionis morem referat scripter leuissi-
^) Qnod Bucluensehutz (BeBitz u. Erwerb p. 170), qui hane diffionl- tatem recte animaduertit, annmqtieinqiie mothacem per magietra- tum manumissam esse pntat, praeterquam quod de ea re omnes scriptores tacent, to tus mos, etiam si ita esset, nibilo minus a ceten's omnibus quae de ilotarum condicione traduntur mire ab- borreret
Digitized by
248 A. B. Drachmann:
mus, cttius quanta institutorum Spartanorum fuerit igno- rantia, ex ipsis uerbis (uelut illis xoig tav avnogav dovloig) elucet. Guiusmodi sint explicationes lexicograpfaorum et scholiasta- rum, ex Hesychio cognosci poterit: fiå&aMg. ol åfia tgetpofåevtH %diq vloiq dovloi noudtg. Aaxtavag. Unum Doris, omnes noris.
Uerum ut ad locum Phylarchi reuertar, testimonium huius scriptoris Cleomeni III aequalis plane reicere neque licet neque necesse est. Nam si, ut ego faciendum putaui, extrema illa tovtav iva qtaai xtk. interim relinquas, in toto loco nihil inest, cur Phylarchum sui tantum temporis morem describere uoluisse non putemus; et sic re uera rem ha- buisse etiam aliunde colligi posse uidetur. Plutarchus enim in c. 8 uitae Cleomenis haec scribit: øri^xlav dé xa» Otoi^ig »al
dio tclV (Tvytgoipfay tov KlBOfurovg, ovg fié&axag xalovaiv, ånrixoXov&ow
mL Cum autem Phylarchi uerba quae supra attulimus ex libro XXV historiarum sumpta sint (cfr. Athea. 1. 1. UyBi di
negl axnav [tStv fioS-axæv] fPvlagxog iv tlj néfintr^ xal eijtoat^ tav
latoqi5iv\ quo ipso libro de rebus Cleomenis narratum erat (cfr. Mueller, fr. hist. Gr. vol. I, p. 347), atque Plutarchum in uita Cleomenis Phylarchum potissimum secutum esse con- stet, hoc quoque loco eum Phylarchi uerba reddere ueri simile est. Ab ipso igitur Phylarcho illam uocabuli fi6&otxog explicationem hoc uel simili loco insertam esse puto; qua in re si uerum perspexi, sine dubio de ipsius scriptoris tem- poribus uerba accipienda sunt, quo tota quoque orationis formå ducere uidetur. Tertio autem a. Chr. n. saeculo, et maxime quidem Cleomenis tempore, quem aliis quoque ra- tionibus liberorum Laconiae hominum numerum augere stu- duisse scimus (cfr. Plut. Gleom. 23), talem morem Spartae extitisse nihil miri håbet
Sed haec si recte disputaui, sequi uidetur Lysandrum ceterosque uiros claros quos nominat Aelianos mothaces non f uisse; neque eniln adducor, ut illum morem, licet Cleomenis temporibus aliquanto antiquior fuerit, de quo tamen dubitari potest, iam belli Peloponnesiaci tempore exstitisse credam. Sed hic primum illud monendum est, utcumque id fuerit, hos uiros uulgaris, ut ita dicam, generis mothaces non fuisse constare. Primum enim omnes ciues fuerunt; tum uero
Digitized by
De mothacibus Lacedaemoniis. 249
Lysandri saltem et Gylippi patres quoque ciues fuisse no- uimus; cfr. Plut. Lys. c. 2; Thue. VI, 93; VIII, 2; Plut. Pericl. 22; de patre Gallicratidae, quod sciam, nihil constat. Hane igitur difficultatem Sehoemannus ita soluere eonatus est, ut Lysandrum ceterosque nothos Spartiatarum disciplinae parti- cipes factos et postea a patribus sais adoptatos itaque ciui- tate donatos esse putaret. Neque uero dubitari potest, quin iisdem fere temporibus quibus illi uiri uixerint nothi Spartia- tarum una eum ingenuis pueris interdum educati sint, uix tapen ut uulgo eiues fierent; nam ita euenisse Xenophon auctor est (Heil. V, 3, 9: nokXol 8é aw§ [Agesipolidi ad Olyn-
thum proficiseenti] xal tav nefftoUanf . . . r,7ioXov&ovy, .... xal v&d-Oi Tuv SnaqxitaSnf, fiåXa gveideig tø xat rcov iv noXei xaXStv ovx omaigoi) ;
extrema autem iUa rHiy iv nåXsi xaX&y de diseiplina Spartana, non de ciuitate, intellegenda esse recte statuit Sehoemannus 1. 1. p. 128. Sed tamen si testimoniis seriptorum Lysandri temporibus aequalium prorsus destituti essemus, de genere eios ceterorumque cautissime affirmandum esse existimarem ; Dunc ad testimonia Phylarehi dubitantis et Aeliani seriptoris leuissimi eum aeeedat loeus maioris momenti, aliquanto eer- tior res fieri uidetur. Isoerates enim in paneg. § 111, ubi de factionibus optimatium et deeemuiris post finem belli Peloponnesiaci eiuitatibus Graeeiae a Laeedaemoniis impo- sitis loquitur, his uerbis utitur: ^qovvxo dé rSnf Éikmaiy évl (ita cod. Drb.; uulg. ivlotg] lectionem cod. Urb. primus pro tulit Sauppe, credo in libelle qui inseribitur Symbolae ad emen- ^dos oratores Attieos; sed huius uidendi mihi non fuit COpia) dovkevew wrt eig tag air&y nongidag v^gl^eiv, Qui autem Wc iUia: érl xåy ÉiXénoiv signifieatur, uix alius esse potest qoam Lysander ipse, quo omnes illae faetiones in primis nitebantur (efr. Xen. Heil. III, 5, 13). Aecedit quod Xeno- phon Heil. III, 5, 12 legatos Thebanorum apud Athenienses de Lacedaemoniis querentes faeit, quod ilotas harmostas
l&dant (aXXh tovg fUv etXætag a^fiofnag a^ioveb xobd-itnåvai) \ quibus
uerbis homines Lysandri similes fortasse signifieantur; neque
tamen omnes harmostas eiues Spartanos fuisse neeesse est.
Antiquiore igitur reipublieae tempore nothos Spartiata-
^m disciplinae participes fieri potuisse atque ex his quos-
Digitized by
250 ^* ^* Drachmann: De mothaciboa Lacedaemomis.
dam propter rem bene gestam ciues factos esse pro certo babendum est. Num hi nothi mothaces uocati sint, equidem dubito; si cui coDiecturis indulgere libet, ex illo more, quo nothi disciplina imbuebantur, institutum mothacum, quale a Phylarcho describitur, originem duxisse contendat.
Restat adhuc quaestio parui illa qaidem momenti, aed quam intactam relinquendam esse non existimauerim. Nomen enim his libertinis fiS&anag fuisse omnes quidem scriptores quos adhuc attuli consentiunt; sed quidam grammatici eins- dem geueris homines fio&arag appeUatos fuisse tradunt. Cfr. Hesych.; Harpocr. s. u. fia&ap'^ schol. ad Aristoph. Plut. u. 279. Eq. 633; qui omnes fere sic explicant: fAå&tawag xalolm
Aéauitvsg tovg ntt4fotxQbffO(AW<ivq %oii ékw&9^ig naiSoig (Harpocr.).
Paulo aliter håbet Etym. Magn: fAo&fav^ fio&tarog, ovrta naXown
AancadaifAonnoi tbv MKo^svrj doviw ov oi 'Ad^ctioi wnatqt^å ipaaar. 6ed
quo minus haec recte habere et Lacedaemoniis eiusdem rei duo uocabula fuisse putemus, impedimento sunt loci Aristo- phanis, ubi fié&iov uulgaris maledicti loco apertissime ponitur neque ulla est causa, cur uocabulum stirpis Laconicae ex- spectemus (Aristoph. Plut. 279; Eq. 633; paulo aliter res est Eq. 697). Porro uocabulo quod est fio^wixog lonem Chium in Periclem usum esse Plutarchus (Pericl. 5) narrat; denique fio&faviay eodem sensu quo alaiovBiw dictam esse lexicographi tradunt, et in LXX uocabulum reperiri dicitur (uid. Pape). Haec omnia eo spectare mihi uidentur, ut fi6&wog uocabulum uernam significans Graecorum commune, propriam autem Lacedaemoniorum formam fio&ai fuisse statuamus ^\ neglecto grammaticorum consensu, praesertim cum omnes fere ex eodem fonte hausisse uideantur.
O Idem lam CO. Maeller (Dorier II, p. 46 sq.) perspexisse uidetnr.
Digitized by
251
Mindre Meddelelse.
Til len^sthenes XI (ngbg ABTnlvfjv),
§ 12. nag ov duvhvy bI — i^bv vfity arav danavrig tot dlxaia notiiacci To7g axa^^éraig Xvcaai tov i^Sfioy tpevdBC'd-ou fiaiXov ai^Tiaea'd-s ; Den nsædyanlige dativ yed nouHv ti bliver endnu mere påfaldende ved det umiddelbart følgende Xvaaai, som let fejlagtig forbindes dermed; men netop dette synes at bave fremkaldt forskrivningen af zoi'g sveg^itag.
§ 23. TTflf wanavtnv. Artiklen er ikke ret på sin plads, da leti^lsen ikke er udtrykkelig omtalt i det foregående; jeg for- moder, at der skal læses Tiy\ bvis formindskende betydning („en vis 1.^) passer godt i sammenhængen. Den sjældnere foranstilling af Ti? findes f. ex. 151; VI, 12.
§ 36. ngog oaiig xaxlag vnag^oX'^; mon ikke ocrir? § 46. oi ngovnågxo^^S ''^ ^ notelv. Dativ for genitiv findes ellers hverken ved ngovnagx^''^ ^n^f vnagx^^v i denne betydning; der må sikkert læses tov ev n., som allerede Dobree foreslog.
§ 53. fi8&^ vfiay Tcor T0T8 (TtgojBViTafÅéi'fov, Tilføjelsen får først nogen betydning, når der læses avajgoeiwaoLfAivdiv.
§ 64. — o(rovg bv noirjaayiag ^ nåXig ocytevnBnolriTCBy. ocovg er mig påfaldende, da antallet i denne sammenhæng er ligegyldigt; snarere c^^ tovg w xtX.
§ 79. Bitrff^^alXov. Der er her ingen rimelig grund til impf. efter aoristen ånåXatnViSÅ at der vel oprindelig har stået elo-r/T^;^ 8 Aor.
Karl Hude.
Anmeldelser.
i. irekke: Engelsk Læsebog for Middelskolens 5te og 6te Klasse. Eristiania, Cammermeyer, 1885.
Et af de vigtigste principper, der hævdes af dem, som i den senere tid er optrådte med fordringer om reformer i sprogunder- ningen, er det, at det forst og fremmest gælder om at tilegne sig det levende nutidssprog, således som det den dag idag lever på de indfødtes læber — i anden række kommer så bekendt- skabet med det sprog, der vel læses af alle dannede indfødte, men kun skrives af få og ikke tales af nogen: digtersproget og den dermed noje sammenhængende forældede sprogform hos tidligere århundreders prosaister. Dette princip er allerede i
Digitized by
252 O. Jespersen: Anmeldelse af
den grad trængt igennem, at det endog udtrykkelig er udtalt i det norske undervisningsdepartements undervisningsplan for middel- skolerne og gymnasierne, en udtalelse, som forf. til den fore- liggende læsebog i sit forord citerer og- gor til sin egen. Og det må da siges til hans ros, at han i det hele og store har været heldig i sit valg af læsestykker: de er gennemg&ende skrevne i et frisk og naturligt sprog, og udgiveren har ikke været bange for at ændre eller stryge forældede eller sjældne ord og udtryk, noget han måske hist og her kunde have gjort i endnu hojere grad. — Også med hensyn til indholdet er valget for det meste tru£fet med sikker takt og med forståelse af, hvad der kan interessere eleverne på det trin, bogen er bestemt for. Forf. har her heldig undgået de skær, som de to mest bragte læsebøger for det samme alders- og kundskabstrin ikke har kunnet klare. Stoffet i Løkkes læsebog for mellemklasserne er for storste delen altfor tungt, det går ofte over disciplenes horisont, ligesom sproget ikke sjælden er^ stift og for akademisk; på den anden side er fiere af stykkerne i Listovs laBsestykker, anden afdeling, ulidelig kedsommelige, lige interesseløse for lærer og elev, og det sproglige udtryk er i samklang dermed fladt og farveløst. Brekkes læsebog kan betragtes som en heldig middel- vej mellem disse to yderligheder: stof så vel som sprog er kvikt og tiltalende
Dette gælder dog i hojere grad om de novellistiske end om de historiske stykker. Man kunde her ønske, at forf. mere havde fulgt den „mere og mere anerkendte pædagogiske grund- sætning**, som han selv udtrykker sig i sit forord, „at en læsebog i et fremmed sprog samtidig bør være en læsebog om det frem- mede folk**. Sagen er jo nemlig den, at beretninger om slag tillands og tilvands, om kongers og kronprætendenters liv- og henrettelse og deslige ikke er særlig egnede til at give noget billede af det ejendommelige i folkets levevis og tænkemåde; derom får man ofte langt bedre besked i brudstykker af romaner, f. ex. i to sådanne perler som det optagne stykke af Kénelm CMUmgly (s. 103—107) og The BoaHng- Party (s. 124—135); også levnetsbeskrivelser af fredens store helte, som England jo ikke har særlig mangel på, vilde være heldigere end de optagne historiske stykker: de to sider, der ofres Newton, er dog tem- melig lidt til at give noget begreb om Englands rigdom på åndelig fremragende mænd.
Efter tezten følger omtrent 40 sider anmærkninger. Her vilde det ubetinget have været at foretrække, om hr. Brekke havde givet forklaring på alt, hvad disciplene ikke kender i forvejen, i steden for kun at give oplysninger om det, der ikke findes i de almindelige ordbøger. Det er utvivlsomt forkasteligt at lade disciplene på et- så tidligt standpunkt bruge lezikon; det spilder en tid, der kunde anvendes langt bedre på anden måde, eleven har svært ved at finde sig til rette i en ordbog og mis-
Digitized by
K. Brekke, Engelsk LæeeboK- 253
forstår ofte dens opgivelser, der så må agere syndebuk for di- sciplens egne dumheder — altsammen ulemper, man undgår ved at giye ham et fuldstændigt og korrekt glossar i hænde ^). En fordel følger dog i dette tilfælde af den dadlede ufuldstændighed, nemlig den, at bogen derved undgår at blive for norsk til at brages i danske skoler, således som f. ex. fiendeke og Stabell's bearbejdelse af Waddy's English Echo eller Brynildsens for- træffelige engelsk - norene ordbog, som man aldeles ikke kunde give en dansk skolediscipel at benytte trods dens store fortrin for Rosings engelsk- danske. Ved brugen af Brekkes bog vil det derimod være en let sag hver gang at gennemgå anmærkningerne og rette de norske udtryk til de tilsvarende danske. Mange Bteder er jo forklaringen eller oversættelsen lige forståelig for danske og norske, og selv om der er en del ting, der uden en lærers hjælp vil være en dansk dreng uforståelige, som når crackets oversættes ved kavringer eller kincUy natured ved snil, vil han dog andre steder være hjulpen, idet der gives to syno- Dyme oversættelser, af hvilke han forstår den ene. f. ex. når tmctwre (s. 234) oversættes ved snev, anstrøg.
Det, der er givet i anmærkningerne, er helt igennem n5j- agtigt og godt, selv om man naturligvis hist og her kunde ønske noget ændret eller tilfdjet. Således burde det vel være be- mærket, at den s. 67 omtalte prins George af Danmark her al- mindelig kaldes J6rgen\ en særlig uheldig stjærne hviler over anmærkningen til samme side, sålydende: „One Manryy en visM.^' — i texten står det nævnte sted ikke s. 67, men s. 66, navnet skrives der Merry, og fænomenet med one burde allerede være forklaret til s. 63, hvor der står one Mr, Johnson. S. 300 for- klares good(ne88) gracious for God gr. ved bestræbelse for at undgå at nævne guds navn; som parallel anføres så vulgært norsk nå gid I** for „å gud!^ Er dette sidste rigtigt? På dansk siges ^S^^ »å gid!^, men det føles almindelig som en afkortning af »å gid fanden ha'de dig!^ el. lign., hvad det sikkert også er: betoningsmåden taler også derfor. — Udtalen er angivet ved egennavne (dog ikke ved dem alle^)) og, som det var at vænte af forf. til „Bidrag til dansk -norskens lydlære^, på en nojagtig og rationel måde.
København, i oktbr. 1885.
Otto Jespersen.
O Denne grundsætning er herhjemme navnlig hævdet af A. Boysen i Vor Ungdom 1883 s. 101 ff., med så stort held, at endogså lærere i græsk og latin nu begynder at følge den.
') Saledes ikke ved Southampton s. 40, Fotheringay s. 48, flere navne 8. 49, Eton 8. 126, Ruthyn s. 226, Soho s. 231, Walpole s. 247.
Digitized by
254 Axel Olrik: Anmeldelse af
Saxonis Grammatici Gesta Danorum, heransgegeben von Alfred tMtr. StrasBbnrg 1886. LXXXVII + 724 S.
Siden fræmkomsten af den forste Sakse -udgave har knn to udgivere skænket vor mærkeligste historieskriver en omhyggelig behandling. Stephanius (Sorø 1644) har gjort et stort latinsk- filologisk arbejde; derimod er næsten alt, hvad han gor for at forstå det nordiske element hos Sakse, af ringe værd , fraregnet bisp Bryigulv Sveinsons jævnførelser med islandske ordsprog og digte. Peter Erasmus Møllers udgave (Kbh. 1839) har — foruden ved Madvig tekstrettelser — især gjort sig fortjænt ved , at det nordiske stof er undersøgt , sammenligninger med sagaer og sagapersoner foretagne, danske ordsprog anførte.
I den ny udgave vil den sidste art oplysninger være t«mlig udelukkede, da den ingen oplysende noter har, og af samme grund vil det latinsk - filologiske arbejde være indskrænket til tekstkritikken. Til udgiverens ros må fremhæves den måde, hvorpå han har skaffet korthed og overskuelighed og givet os det kritiske apparat med storre fuldstændighed, således den sta- dige jævnførelse med Sakse - udtoget {gesta Danoruin\ at kalde det „forfattet" af Thomas Gheysmer bliver udg. vist ene om nu til dags); derimod kunde han sikkert have stroget endnu en hel del flere af Krantz's læsemåder, end han ifølge forordet har gjort. Fuldstændighed har han dog ikke nåt; de på Sakse grundede kongerækker (Rydårbøgerne , runehåndskriftet o. H) synes at yde enkelte bidrag; langt storre er savnet af Eristjern Pedersens oversættelse, der af Holder som af alle andre regnes for sporløst tabt, skont et brudstykke af den er trykt i Stepha- nius's noter — på et sted, hvor man skulde tro en Sakseudgiver måtte se den. — Indledningen omfatter foruden oversigt over håndskrifter, udgaver, oversættelser og læsemåder også en for- tegnelse over „hjælpemidler^^ til studiet af Sakse, 85 tættrykte sider, der naturligvis alligevel ikke er fuldstændige).
Selve teksten gives med Angers - brudstykkets retskrivning. Denne er dog ikke gennemført for navnene; når Skyoldus rettes til Sdoldtis, må også Skyalmo rettes til Scialmo (bogstavet i synes overhovedet uoprindeligt i Sakses skrift). At bibeholde skrivemåden HandwantiS er vildledende; en udgiver bor opløee det til Handuvarms (isl. handarvanr el. andarvanrf). Læseren borde også være oplyst om bogstavernes lydværdi, at man ikke
O Således mangler den for Sakses tekstkritik vigtigste saga „Sogn- brot af fornkonungnm", desnden Snorra Edda, Sæmundar £daa, Sy. Grundtvigs heroisk digtning og DanmarkB gamle folkeviser, A. D. Jorgensens arbejder (også hans afhandling om Sakse 1). Blandt skrifter vedkommende &r. Pedersen (s. XIII) kender ndg. ikke Brandts bog om ham!! Havde han vidst, at Er. Pedersens fortale til Sakse er optrykt der, kunde kan have sparet det par blade, som han fylder med den.
Digitized by
A. Holder, SazoniB Grammatici Gesta Danoram. 255
tager Syritha (Si[g]ri8r) for Frojas navn S'^r ^ der hos Sakse skulde hedde Sura* Tærre endnu er, at han lader alle Pariser- ndgavens fejl blive stående: o, t^ ch og th sammenblandes, lige- ledes o, 0 og €, nnder tiden € og C eller n og u (iu og ui\ im og un o. 1.); hvorledes skal læseren i Thorny genkende mandsnavnet Torvi? Den ny udgivers virksomhed har ind- skrtenket sig til det meningsløse at optage P. E. Mullers ret- telser, men at gæmme f. eks. Sofiis Bugges i det kritiske ap- parat, hvor ingen ser dem. Selv Stephanius's vilkårlige rettelser optages, når P. E. MMler ikke har slået dem ihjæl : hvad menes der med Thorus (guden ]^6rr) som konge i Helsingland ? Sakses Thorias er naturligvis Snorres |>6rir helsingr. Og Hugletus møder op, skont udg. måtte vide, at håndskriftbrudstykkets Huglecus er det rigtige (Chr. Bruun: om det nylig fundne frag- ment af en codex af Saxo - Grammaticus. 1860. s. 12). — En tilkommende udgiver vil have efter reglerne for forholdet mellem eldre dansk og islandsk at opsøge tilsvarende islandske ordformer og rette de få formændringer og de talløse afskriverfejl: med- delelserne om, hvor vidt navnene findes i islandsk, navnlig i Forn- aldarsdgur, kan næsten uden brug af st5rre plads gives i navne- listen; det er det eneste faste grundlag for en videnskabelig be- handling af Sakses navneforråd. Dette er en nødvendig fordring til en kritisk håndudgave. En ny udgave borde dog ikke indskrænke sig til tekstkritik; alt hvad der hører til at forstå Sakses fræmstilling , havde sin plads i en sådan, jævnførelser med oldnordiske digte og især med nordiske ordsprog (til de sidste kunde man ikke ndjes med Syv, der har mange af sine ordsprog fra Vedels Sakse-oversættelse). Til nottB uberiores eller til et selvstændigt skrift borde henvises udførligere undersøgelser om Sakses forbilleder, navnlig de middelalderlige, om hans kilders art og bjæmsted, som under tiden kan oplyses af navnenes sprogformer. Men alt dette må forbeholdes en ny bearbejdelse af Sakse, som det da navnlig må tilkomme hans eget fædreland at give.
Hermed kan den filologiske læseverden vel nogenlunde vide, hvad den må væn te at finde i Holders håndudgave og hvad ikke ; som den mindst omfangsrige har den naturligvis sine fordele, medens prisen dog er lidt lavere for P. E. Mullers, hvoraf den gyldendalske boghandel endnu har oplag. Axel Olrik.
iftstiaft Sahl, zur handschriftenkunde und kritik des ciceronischen Cato major. I. Codices Leidenses. (Chri- stiania Videnskabs -Selskabs Forhandlinger 1885. No. 23,). Christiania. I Comm. hos Jac. Dybwad. 1885. 25 S.
Universitetsstipendiat B. Dahl forelægger i dette første Bidrag til Textkritiken af Cato major Resultatet af Undersøgelser,
Digitized by
256 C- J* Anm. af B. Dahl, zar handsohrifbenkande d. Cato major.
som han har foretaget i 1882, over Haandskrifter i Leiden. PariBerhaandskriffcerne, hvoraf der findes 39, blandt hvilke 4 ere de vigtigste, fremfor alle det ofte benyttede Pariainns 6332 fira det IX Aarh. (P), ville i et senere Skrift blive gjorte til Gjen- stand for Meddelelse. I Leiden var det Cod. Yossianos Fol. 12 (L), som Forf. ønskede at conferere; men da det, som der paa et Blad foran i Haandskriftet — en meget praktisk Foranstalt- ning af Bibliothekaren Dr. W. N. du Rieu — var angivet, allerede var bleven confereret af mange lærde , hvis Navne an- føres, var det kun enkelte addenda navnlig til Mommsens Golia- tion, der tilbød sig. Derimod blev Forf. opmærksom paa et andet Haandskrift Yossianus Lat. Oct. 79 , der , som det Bynes, er fra Slntn. af X Aarh., og som Forf. sætter hfQt, fordi deri ikke findes en Glosse, der ellers vender tilbage i næsten alle de andre Hdskr. (ignobilis i § 8). Det er en Collation af dette Haand- skrift (V), som her udgives, tilligemed en Beskrivelse af alle Haandskrifteme af Cato m. i Leiden. Det er imidlertid lykkedes en anden at komme Forf. i Forkjøbet med en Offentliggjørelse af Varianterne i det opdagede Haandskrift, idet W. Gemoll, som Forf. oplyser, har udgivet en Goliation i Hermes XX, S. 331 — 40 af Y. og tillige af et andet Leidener Haand8kr.(v). Dog anser Forf. det for tjenligt ogsaa at offentliggjøre sin Goliation i deoB Helhed. Saa vidt det kan skjønnes, støtter Y de bedste Haand- skrifters Læsemaade flere Steder, men bringer næppe nye Læse- maader af Betydning. Af en Bemærkning ved Behandlingen af § 66 ses det, at Forf. mener at have fandet en Bekræftelse (hvis dette var fornødent) paa Madvigs Emendation tu in ex- pectatis for Hdskr.a tum ezpectatis, nemlig i P, hvor en anden Haand har betegnet m i tum med et Punkt over og under, altsaa villet udslette det (hvad andre have overset) og tilføjet in over Linien. C. J.
Digitized by
257
Kogle af fiariris makamei
ved J. Øttnip.
En af de mest fremragende arabiske forfattere fra den senere tid er Abu Muhammed Easem ben Ali, med tilnavnet Hariri. Han var født i Basra, det nuværende Balsora, aar 446 (1054 e. Kr.) og døde 516 (1122). Om hans liv vides kun lidet, og de forskellige beretninger afviger tilmed en del fra hverandre.
Hans fag var navnlig grammatiken, og nogle mindre af- handlinger af ham om dette æmne. haves endnu, men særlig er hans navn knyttet til et værk, der ikke har noget originalt sidestykke i nogen anden litteratur, nemlig hans makamer.
Ved en makame forstaas i den arabiske litteratur en kort, i rimet prosa affattet og med indlagte vers forsynet fortælling, men saaledes indrettet, at det formelle er hoved- sagen og indholdet eller intrigen træder fuldstændig i skygge for den ydre udsmykning. Noveller af denne art træffes allerede c. 100 aar før Hariri, og endnu i vore dage er der i Orienten udkommet makame-samlinger, men alle staa langt tilbage for Hariri's. Udenfor den arabiske litteratur forekom- mer denne digtart derimod aldrig, fraregnet enkelte hebraiske efterligninger fra den spansk-jødiske tid, og det er heller ikke tænkeligt, at den skulde kunne findes, uden som efter- ligning, hos noget andet folk end Araberne, hos hvem det formelle i sproget, de fine nuancer i konversationen og de talrige ordspil var bleven det vigtigste i litteraturen, medens virkelig poesi kun fandtes hos enkelte af de ældste digtere.
I Hariri^s makamer er denne formelle kunstdigtning bragt til sit toppunkt. Rimene er slyngede sammen med overordenlig .kunstfærdighed og det vrimler af ordspil, ord- sprog, hentydninger til bekendte Koransteder og lignende; desuden forekommer ofte forskellige sproglige kunststykker, knnstige orddannelser, gaader osv.; i en fortælling er hvert andet bogstav forsynet med diakritiske punkter, hvert andet ikke, og mere af den slags.
Nord. tidtkr. f. filoL Ny nakk«. VU. 17
Digitized by
268 J- Østrnp:
Indholdet af fortællingerne • frembyder derimod ikke en tilsvarende variation. Intrigen er meget simpel og den samme i dem alle.. En gammel landstryger, Abu Seid, der har maattet flygte fra sin fædreby for korsfarerne, drager nu om i landet og udfører under de forskelligste forklæd- ninger de mærkværdigste bedrifter, som alle gaar ud paa at lokke penge fra folk, og naar han har opnaaet det, giver han sig for det meste til kende og forsvinder hurtigst mu- ligt. Han optræder f. ex. som præst, pilegrim, retslærd, digter , blind mand , krøbling osv., og har derved lejlighed til at fremkomme med de formelle kunststykker, der er for- tællingernes hovedformaal. Under alle disse omskiftelser træffer han bestandig sin ven, Hårits ben Hammåm, i hvis mund alle fortællingerne er lagte. Han griber aldrig aktivt ind, men giver kun helten lejlighed til at udfolde sig, og han følger ham bestandig med stor interesse, undtagen naar han en enkelt gang harmes over, at den andens skælms- stykker er gaaede for vidt.
Det er en selvfølge, at litterære frembringelser, hvor formen spiller en saa overvejende rolle, som tilfældet er her, ikke kan have stor værdi i æsthetisk henseende, og de to Europæere, der har bidraget mest til at udbrede kend- skabet til Hariri, nemlig Silvestre de Sacy ved sin for- træffelige, med en vidtløftig arabisk kommentar forsynede udgave, og Friedrich Riickert ved sin mesterlige oversættelse, hvor kunstfærdigheden er drevet op til det utroligste, sætter heller ikke synderlig pris paa dem; de Sacy betegner dem i sin fortale med Horats's udtryk : dtfficUes nugaCy og Riickert udtaler sig endnu skarpere. I Orienten derimod naaede Ha- riri en overordenlig berømmelse. Han blev læst af alle og kommenteret af de dygtigste grammatikere, og den aand- rigste og kundskabsrigeste arabiske forfatter, Zamakhschari, skriver følgende vers over ham:
Ved Allahs jærtegn jeg aflægger ed, ved pilgrimsrejsens maal og ndgangssted, Hariri' s værk i sandhed har fortjent med gylden skrift at blive skrevet ned.
Digitized by
Nogle af Hariris makamer. 259
I hvert fald er hans værk et saa mærkeligt fænomen, at det nok er nmagen værd at stifte bekendtskab med det, og der foreligger ogsaa oversættelser paa de vigtigste euro- pæiske sprog.
Paa dansk er det forsøg paa en oversættelse, som jeg her fremlægger, det første, og jeg haaber, at dette vil blive taget med i betragtning ved bedømmelsen. Om reglerne for min oversættelse har jeg ellers intet at bemærke; at der paa enkelte steder træffes en efterklang af Riickert, vil forhaabenlig snarere anses for et fortrin end regnes mig til last. Til grund for oversættelsen har jeg lagt S. de Sacy's udgave: Les seances de Hariri, Paris 1822, fol.
lariri't Mie Makane.
De to dukater.
Hårits ben Hammåm fortæller: En gang sad jeg, glad og tilfreds, — i en munter kreds,
— hvor venskabets ild med varme brændte — og man ej Qendskabets harme kendte; — thi alle havde kun det for øje — med skæmt og spøg sig at fornøje; — derfor vi talens traade spandt — og mangt et ordspil og gaade fandt — og meddelte hverandre baade sandt — og usandt, historier og digt — vers og prosa og sligt, — hvoraf vi megen fornøjelse vandt. — Da tiden saaledes for os randt — meget behage- lig, — traadte ind en gammel og svagelig — mand, hvis tilstand var højst beklagelig; — thi hans dragt var pjaltet,
— og paa foden han halted. — Han sagde til os: „I her- lige, som holder om glæden vagt, — I kærlige, giv paa min beden agt; — gid freden eders livsdage skærme, — og ej vreden sig med klage nærme; — gid ved hver morgens straaler I til glæder vækkes ; — gid ej sorgens skaaler maa eder rækkes. — Men se her en mand, der fordum besad — alt, hvad der gør et menneske glad, — hus og gaard — kameler og faar — oxer og haver og enge — voxne slaver og drenge, — og som ødsled med gaver og penge. — Jeg havde fuldtop af hæder — og fuldtop af glæder, — jeg
17*
Digitized by
260 J. Østrup:
samlede gæster — og var en mester — i at fejre fester, — om hvis pragt — det blev sagt, — at man aldrig havde set mage — hverken den gang eller i fordums dage. — Men det hændte, at lykken — vendte mig ryggen, — at skæbnen mig skadede, — og heldet mig hadede, — at ulykkens storm blæste — og hadets orm hvæste — og min rigdoms borg sank i gruset, — og armod og sorg blev mester i huset; — nøden plagede mig, saa at jeg rømte, — og ud den mig slængte og mig fordømte — til at lide under den elendige færden — i den vide, den skændige verden, — til altid at haste og ile — aldrig at raste og hvile, — til at flakke om uden maal og med — aldrig at have et blivende sted, — til sult at døje og lide nød — udholde møje og ublide stød,
— saa at de skadefro — fik for hadet ro, — og de mis- undelige — blev miskundelige. — Da vi nu til andre — lande skulde vandre, — idet vi et nyt hjem søgte, — blev vi paa vejen haardt hjemsøgte: — vor maves knurren lod os aldrig fred, — med søvnløsheds salve vore øjne vi gned,
— i stedet for sko havde vi bylder paa vor fod; — ved sligt nedsloges vort haab og mod, — og lykkelig syntes os døden, — som gjorde en ende paa nøden. — Men hvis der her er en medlidende, — som hjælpsom mod lidende — for min brøst vil raade bod — give mig trøst ved sin naade- flod — aabne for gavmildheds sluse — og lade den ud over mig bruse, — da er det mit haab, — at han vil høre mit raab — og modtage den medtagne — og trøste den ned- slagne."
Hårits ben Hammåm fortæller viderer Da han saaledes sin plage fremførte, — jeg hans klage bønhørte; — thi hans vellykkede — tale mig henrykkede — og hans talent jeg priste — og en dukat ham viste — og sagde: „Dig skal den tilhøre og din skal den være, — hvis du lader os høre et digt til dens ære;" — og strax han sig skyndte — og saadan begyndte:
„Jeg guldet priser mest af alt, thi uden lige;
det færdes rundt paa jord, i hvert et land og rige;
det skattes ogsaa højst af alle dødelige,
Digitized by
Nogle af Hariris makamer. 261
Og efter det at faa de alle monne hige,
og for dets skyld de ej for noget ville vige;
thi alt tilhører dem, som ere blevne rige,
og strax i ære og i agtelse de stige;
ej findes en paa jord, hvis kræfter ere slige;
thi alle stridende formaar det at forlige,
det dæmper oprørs ild, forhindrer kongers krige,
gør alle fanger fri og splitter hver intrige,
hvert ønske naas ved det, det vinder hver en pige,
det bringer ogsaa hjælp til den, hvis venner snige
sig bort, og den, hvem lumsk hans frænder ville svige.
Ja, aabenlyst jeg tør for alle dette sige,
at guldet er af alt det mest guddommelige."
Derpaa sin haand han efter lønnen rakte — og med disse ord den udstrakte : — „Det er forordnet, at enhver skal sit løfte opfylde, — den sky, der har tordnet, maa lade regnen skylle.** — Da gav jeg ham hans penge — og sagde: „Gid du bevare dem længe. *^ — Derpaa han mønten ind i munden stak, — og idet han bragte mig sin tak, — vilde han atter bortliste, — men jeg vilde ham ikke saa hurtig miste; — thi jeg var bedøvet af hans aandrigheds duft — og berøvet al min fornuft, — saa at jeg ingen udgift skyede — for mere af sligt at kunne nyde. — Derfor tog jeg en anden dinar — og sagde: „Der har — du endnu en til, — ifald du vil — mod guldet fremføre en dadel, — efter at (lu har ladet os høre dets adel." — Han rømmede sig, og hans tales bølger — strax strømmede, som følger:
„Ve over hykleren, hvem to ansigter pryde, hvis skønhedsglans formaar os attraa at indgyde, som frister os til det, vi senere fortryde, og lejlighed til vold og synd formaar at yde. For guldets skyld ej mer vi Allahs bud adlyde, men alt vi gøre vil, naar blot vi det kan nyde. Hvis guldet ikke var, da vilde man ej bryde sin ed, og ingen mer en anden vilde snyde, og tyvehaandens blod ej mere vilde fiy«de.
Digitized by
262 J. Østrup:
og naar en rejsende i nattens mørke tyede hen til en gerrigs dør, han vilde ej forbyde ham adgang til sit hus; en debitor da skyede ej mer sin kreditor, og man ej mere flyede misundelsen, ej suk og klage vilde lyde. Det værste er, dets magt har intet at betyde, hvis det ej svinder bort; hil den, det ej kan fryde, og som med roligt sind kan guldet fra sig skyde/
Da raabte jeg: „Hvor skøn er ikke din tales pragt." — Han svarede: Skønnere at gøre, hvad man har sagt. — Da gav jeg ham det andet guldstykke — med de ord : „Brag det med held og lykke." — Han gemte ogsaa det i sin mund — og takkede af hjærtens grund — og hinkede bort, støttet til staven, — idet han priste giveren og gaven.
Hårits ben Hammåm fortæller videre: Da fik jeg den tanke, at denne lamme — i virkelig- heden var den samme — som Abu Seid, min gamle bekendt^ — og jeg raabte efter ham: „Vent — du er opdaget ved dit vid; — men hvorfor kommer du saadan hid?" — flan svarede: „Hvis Hårits er dit navn, — da vorde alt dig til glæde og gavn, — og gid du leve længe uden savn." — Jeg svarede: „Ja, jeg er den, for hvem du mig tager, — men hvordan gaar det med dine sager ?" — Han sagde : „Snart op og snart ned, — snart uro og snart fred, — snart rask og snart lam, — naar det passer, skifter jeg ham." — Jeg sagde: „Du skulde dig skamme — ved saadan at gaa og spille den lamme." — Da saas paa hans ansigt et skær af vrede, — og strax var han med disse vers rede:
„Jeg hinker for armodens nød ej at smage,
jeg hinker, naar løfter om gaver mig drage,
jeg hinker, hvor haab er om mildere dage,
jeg hinker for efter min lykke at jage;
thi ofte med læmpe mest opnaar de svage,
og bedre at hinke end blive tilbage;
„med hinkende folk maa ej strængt man det tage""^).
') Citat af Koranen, (ar: XLYIII, 17.
Digitized by
Nogle af Haririt makamer. 263
larlri^t lit mAhmt.
Tandstikker og sæbe.
Hårits ben Hammåm fortæller: Jeg vilde drage bort fra Barkaid^); — da saa jeg, at nær var festens tid. — Derfor vilde jeg den glade by — ikke forlade sky .— eller fra dens gade fly, — førend jeg havde set de optog, — som en stor del af festen optog. — Og da den høje fests fryd var oprunden, — og den sløje fastes nød var forvunden — opstod der pludselig stor kon- flux; — thi alle vegne fra folk kom flux, — saa at man knap kunde flytte en fod — for folk, hvor man gik og stod ;
— saa udførte jeg, hvad profeten har sagt, — og iførte mig min højtidsdragt — og gik saa ud for at se paa festens pragt. — Da optoget ind i moské'en kom, — og den fyldtes, saa at ikke en plads var tom — overalt, hvor man saa sig om, — traadte en pjaltet klædt olding ind, — som syntes at være blind, — thi han bar et bind, — som over hans øjne sig bredte — cg en kælling ved haanden ham ledte. — Han standsed som betagen af mødighed — og hilste med en forslagen ærbødighed, — hvorpaa han til bøn sig vendte.
— Lidt efter han bønnen endte — og en pose fremdrog, — af hvilken han fremtog — nogle blade, som han gav — til sin støttestav — nemlig den gamle kælling, som flux — tog imod dem med denne instrux: — „Gaa ned gennem disse rækker,
— idet du dem en seddel rækker, — som du tror med en lille
— almisse ville -- mod nød os bjærge — for sult os værge — vor ulykke lindre — og gøre den mindre!" — Da blev min lod saa godi — at hun lod — mig faa et blad, hvorpaa der stod:
„Jeg døjet har saa meget ondt
og mine kaar er ikke blide, min lod er tung, fra jeg var ung,
mig skæbnen lod saa meget lide, selv mine brødre brød sig ej
om mig, de spotted kun min kvide,
I By nord for Motxil. '
Digitized by'
264 J. ØBtrup:
og mine veDner vender sig,
fra mig; paa dem jeg ej kan lide; men fjender finder jeg, som om
med svig sig snige ved min side. Hvor end, i mine pjalter klædt,
jeg halter om, vil ingen vide af mig; for mad jeg faar kun had,
og jeg kan ikke fra mig bide. — Gid skæbnen, som mig hjemsøgt har,
for min familje mig befriede; thi hvis det ikke var, fordi
for mine høm jeg maatte stride, jeg tiggad da ej af enhver,
af gerrige og af splendide, om krummerne fra deres bord,
min kummer heller jeg fortiede. I templet saa jeg vilde bo,
i fromhed mine pjalter slide. — Men nu! — skænk blot en hvid; thi vid,
jeg blottet er; jeg tak vil vide. Ved gud, o gid én lindre vil
min lidelse, mens det er tide.''
Hårits ben Hammåm fortæller: Da jeg havde læst disse vers til ende, — fik jeg stor lyst til at lære forfatteren at kende -r og se den mand for mit øje, — der slige vers kunde sammenføje. — Da faldt det mig ind, at jeg gennem den gamle kvinde — kunde den nærmeste vej til ham finde. — Derfor passede jeg paa, da hun igen — kom gennem rækkerne hen — for til hver enkelt rundt at gaa — for muligt noget af ham at faa, — men hun gjorde en saare daarlig høst; — thi de fleste viste grumme ringe lyst. — Da hun saaledes til enden kom — og ikke vilde gaa mere om; — skønt posen var endnu næ- sten tom, — begyndte hun, sedlerne atter at samle — for med dem at gaa hen til den gamle; — men min seddel glemte hun dog at hente, — idet hun sig ikke til mig hen- vendte, — men strax hun hen til oldingeil rendte — klagende
Digitized by
Nogle af Hariris makamer. 265
over tidernes besværlighed — og menneskenes begærlighed,
— men han- svarede: vi er i Gud, — vi vil betro os til Gud,
— ingen har magten uden Gud, — og han sagde:
„Hvad hjælper klage,
hvad nytter harme, hvor hen vi end drage,
er ingen tilbage, som vil forbarme
sig mod os arme, med aabne arme
os blidtj^modtage/
Derpaa sagde han til hende: „Slaa dig til ro, selv om tiderne er slemme, — men put nu alle bladene i dit gemme.'*
— Hun svarede: „Jeg har alt — dem alle talt, — men til min skræk har jeg fundet — at et af bladene er forsvundet."
— Da raabte han: „Gid du faa — en ulykke! og gid pesten dig slaa! — du øser intet vand -- men mister din spand, — du lader fisken fare — og tager paa nettet ej vare, — fang- sten er væk og maddingen med, — det kan man kalde dobbelt fortræd." — Da vendte hun atter om — til det sted, hvorfra hun kom — og løb rundt for at bringe til veje — det blad, som var i mit eje. — Da hun nu til mig sig nærmed, — trak jeg sedlen ud af ærmet, — lagde paa den en hvid — dertil en guldmønt, og sagde: „Vid: — hvis du nu vil have begge dele, — saa skal det hele — du mig forklare, — men hvis du intet vil aabenbare, — skal du ikke det altsammen have — men nøjes med den mindre gave.** — Hun stirrede paa det blinkende guld, — der ligned en maane, naar den er fuld — og sagde: „Lad bare — din bekymring fare — og spørg mig blot, — jeg skal svare dig kort og godt.** — Jeg spurgte da om oldingens navn — og om hans liv og hans fødestavn; — hun svarede: „Han er fra Serudj, en syrisk by — men han har maattet for Frankerne %» — og han forstaar ved versenes klang — at slynge or- dene sammen til sang.** — Hun havde knap — talt ud, før hun snap — gaven saa glubsk som en ravn, — der i lange tider har lidt hunger og savn, — og fløj dermed — som en
Digitized by
^66 J ØBtrup:
pil af sted. — Jeg tænkte strax: Abu Seid det er — som jeg atter skal træffe her; — og jeg blev saare bedrøvet, — fordi han var synet berøvet, — og jeg besluttede efter ham strax at rende — for at se, om han kunde mig genkende;
— men det var mig umuligt at naa — hen til ham uden at gaa — over de bedendes skare, — og jeg frygtede for- budet og tog mig i vare, — for at ikke de, som forsamlede vare, — skulde bebrejde mig, at jeg gjorde brud — paa profetens bud*) — og at jeg ikke frygtede Gud; — derfor blev jeg siddende, hvor jeg sad, — men passede paa Åbu- Seid, imens han bad, — indtil prædikenen var til ende; — da ilede jeg hen til ham og hende, — og jeg fortalte ham, hvem jeg var. — Derpaa skænked jeg ham en klædning for den, han bar, — og indbød ham til min gæst at være; — han takkede for den megen ære — og var strax rede — til at lade sig af mig vejlede, — for at han kunde vejen finde, — og bagefter fulgte den gamle kvinde. — Da han nu var kommen i mit hjem til sæde, — frembar jeg alt, hvad der kunde ham glæde. — Han spurgte da: „Hårits, er der nogen til stede?" — Jeg svarede: „Nej, her er ingen inde — ingen uden den gamle kvinde." — Han sagde: „Det gør intet, at hun har os fulgt; — thi for hende har jeg aldrig noget dulgt. ^ — Derpaa for bindet han sig befriede
— og saa sig om til hver en side, — og hans øjne straa- lede som en kærte, — og det frydede inderlig mit hjærte,
— at han slet intet fejlede; — men jeg undredes over den kurs, hun sejlede, — og kunde ikke dy mig for at udbryde: „Hvad skal alt dette her betyde, •— eller hvad har du haft i sinde, — siden du gaar og spiller den blinde?" — Han sva- rede blot ved noget at mumle — og blev ved paa sin mad at gumle, — indtil han havde stillet sin trang; — da kastede et blik han paa mig og sang:
„Da aabenbart verden, vor moder, er blind for, hvad der er ret, lukker øjet jeg til,
O Ifølge traditionen har profeten sagt: Den, der om fredafpen gaar over de bedendes rækker, bygger sig en bro til helvede.
Digitized by
Nogle af Hariris makamer. 267
for at sønnen kan ligne i sind og i skind, hvad moderen gør, det sønnen og vil/
Derpaa sagde han: „Hvis du nu vil forsøge — min glæde at forøge, — da staa op og hent — en, som kan vaske mit ansigt rent, — som skal være fin og blød, — lugten skal være som blomsterduft sød, — og farven skal være hvidlig rød. — Kom saa ogsaa med dens mage, — som skal mig ved sin hvidhed behage, — glat og fin og let at bøje — skal den være, en fryd for mit øje, — og af hjærtens grund — skal den kysse min mund." — Jeg sva- rede: „Tror du, jeg har her inde — baade en slave og en slavinde? — Skønt jeg dem gærne vilde give, — maa dit forlangende uopfyldt bliye." — Han svarede: „Kan ikke en gang en gaade, — der er saa let, du for mig raade ? — Med slaven jeg mener den røde sæbe, — og slavinden, som skulde kysse min læbe — og være en fryd for mit øje, — er en tandstikker, let at bøje." — Da stod jeg op for hans ønsker tilfreds at stille, — jeg anede ej, at han netop vilde — et puds mig spille ; — men da jeg atter tilbage kom, — var fuglen fløjet og reden tom; — han havde skyndt sig med den gamle hex at forsvinde, — og forgæves jeg søgte hans spor at finde; — det var, som han var sunket i den dybe bølge — eller havde gjort med skyerne følge.
larirFs Ilte nakaMe.
Talen ved graven.
Hårits ben Hammåm fortæller:
En gang under mit ophold i Sawe *) forfærdedes — jeg
Ted at mærke, at mit hjærte forhærdedes, — og at jeg blev
mere og mere vantro — og mistede min vante ro; — derfor
profetens bekendte — raad jeg anvendte*) — og tog mig
') Navn paa en by i nærheden af Hamadån. (Sohol.) ') Det berettes, at profeten sagde: „Ogsaa hjærteme kan ruste ligesom jæm." Der blev spurgt: „Hvordan kan man da rense dem?" „Yed at bede og besøge de dødes grave.** (Schol.)
Digitized by
268 J Østrup:
for at besøge de dødes grave. — Da jeg var kommen til dødens have, — hvor alle ere lig og lige — baade fattige og rige, — saa jeg en skare, som min opmærksomhed vakte,
— idet de en død paa en baare bragte, — og da de liget i graven sænkte, — gik jeg hen til dem, idet jeg tænkte — paa, hvorledes døden os henter, — naar mindst vi det venter, — og vor slægt fra os raner, — naar mindst vi det aner. — Da ceremonierne var endte, — stod en schejk op og vendte — vore øjne bort fra graven; — i sin haand holdt han pilgrimsstaven, — og en hætte hans ansigt dæk- kede, — og ved sin tale han vor opmærksomhed vækkede:
— Han sagde: „Handl herefter, I uretsindige og uretfærdige,
— forandrer eders vandel herefter, I letsindige og letfærdige,
— flyr det onde i hast, I forkastelige, — og søg frelsen uden rast, I formastelige, — lad eder advare, I, som høre, — og lad fare det liv, som I føre. — Hvordan er I dog? Føle I ingen bedrøvelse — ved vennernes berøvelse? — Kan I uden jammer — se eders ven i gravens kammer — og uden kummer — se ham i dødens slummer? — Lader I ingen taarer flyde, — naar I hører dødsbudskabet lyde? — Men nej! I vil ikke høre de grædende koner — ej heller be- dende toner, — og paa vejen til graven I beregne, — hvor- meget I kan eder tilegne — af det, der kan i hans penge* kiste være, — imens I hans ligkiste bære, — og naar I den døde nedsænker, — kun paa eders arv I tænker, — og me- dens han hos ormene ligger, — holder I gilde og æder og drikker, — og tabet af vennen ej mindes saa længe — som tabet af penge. — Naar blot I kan livet nyde, — om andres død I ej eder bryde; — I mister heller en broder — end eders jordiske goder — og heller eders fader — end dem I forlader. — Og paa kirkegaarden I træde — som til lystig dans og glæde, — og I vandre mellem grave — som i en rosenhave; — I tænker ej paa de døde — eller paa, at ogsaa I skal lægges øde, -r- som om I havde en borgen — mod sorgen — eller en forsikringsskrivelse — mod livets gælds inddrivelse — eller en, der kunde eder værge — og dødens magt besværge, — I tror vist, at AJlah tilgiver eder,
— selv om I ikke forlader eders forleder — og lader for-
Digitized by
Kogle af Haririø Tnakamer. 269
trydelsen — følge efter forbrydelsen — og forbedreisen — efter fornedrelsen! — O, I haaber — som taaber; — sand er den grund , hvorpaa I bygger, — og en drøm det haab, som eder betrygger." — Derpaa sagde han:
^Du, som af kløgt dig bryster, ▼il du ej varselsrøster forstaa? mon syndens lyster din sjæl i lænker bandt? Hvorlænge vil du synde? vil du ej snart dig skynde et nyt liv at begynde og slippe verdens tant? Hvis du vil frelse finde og saligheden vinde, lad alderen dig minde om aarene, der svandt. Vil syndens bud du lyde, ej om din sjæl dig bryde, men verdslig glæde nyde endog paa gravens kant? Du efter rigdom tragter, og den alene agter, din sjæl du dog ej magter at udfri med kontant. Kun kødets lyst du plejer, kun jordisk gods du ejer, ej det, som mere vejer end guld og diamant. O, lad dig dog belære og hold ej højt i ære, hvad møl og rust fortære! dit guldstøv er kun sand. Det gode du forstøder, din sjælefred orøder, én gang du sikkert bøder, jeg ved din skæbne grandt. Ved syndens bryst opammet,
Digitized by
270 ^- Østrup:
ved syndens lyst opflammet, din sjælekraft er lammet, til synden er du vant Dig daarlig attraa leder, du om det onde freder, og dermed dig bereder en plads i helveds brand. Og har du ikke sporet, at han, som had har SYoret, gaar quærens quem devoret omkring paa sjæleran. Dit bedre jeg han dræber, til dit fordærv han stræber, med lumskhed han dig slæber til helvedstraffens land. Din krop skal lægges øde og blive ormes føde, selv skal du give møde til herrens dom paa stand. Da vil du sikkert grue, naar du skal broen ^) skue, der strækker sig i bue til paradisets strand. Den skal du overskride, da maa du ikke glide, der er ej ved din side en, som dig hjælpe kan. Kun fromhed kan dig støtte, kun bønnen dig beskytte, kun gudsfrygt kan dig nytte, saa siger vor Koran. Du skal ej tillid nære til jordisk magt og ære som folk, der rolig bære en snog med giftig tand.
') Broen Sirat, der er tyndere end et haar og skarpere end et sværd, og over hvilken den eneste vej til paradiset gaar. To engle støde de onde fra broen ned i afgrnnden.
Digitized by
Kogle af Hariris makamer. 271
Gør ikke som de fleste,
ej ringeagt din næste,
tro ej, du er den bedste
af dem, du er iblandt.
Ej andre haardt du dømme,
din tunge læg i tømme,
thi herren vil berømme
den mand, der gør saadan.
Trøst, hver som er bedrøvet,
hvem lykken er berøvet,
hvem sorgen har bedøvet,
og skæbnen sat i band.
Giv til enhver, formaar du;
ved gerrighed forgaar du,
men for din gave faar du
et salighedens pant.
Vis mod de onde harme,
men mildt du dig forbarme,
og tag med aabne arme
mod hver en fattig mand.
Fyld haanden, som udstrækkes,
og efter gaven rækkes,
saa skal du ej forskrækkes
af gravens mørke rand.
Du disse raad skal lyde,
og ikke dem forskyde,
det vil du ej fortryde,
thi hvert et ord var sandt.**
Da han foredraget endte, — til folket han sig vendte, — idet han med snildhed — paakaldte deres mildhed. — Og da gavernes strøm holdt op at rinde, — og han ikke flere kande finde, — han med sin rige høst sig fjæmed. — Men i dette øjeblik jeg mig nærmed — og trak ham i ærmet, — og han blev ikke fornærmet, — men venlig han sig vendte, — og strax jeg ham kendte; — se! det var Abu Seid, hvis ▼ittighed — er bedre end hans samvittighed. — Da sagde jeg:
Digitized by
272 J- Østrup:
„O, Abu Seid, du slange, hvor ofte og hvor mange kan du bestandig fange i nættene du spandt?" Og han svarede trygt — uden frygt: „Hold op paa mig at skænde; du vil vist anerkende, nu da det er til ende, at dette spil jeg vandt."
Da sagde jeg: „Gaa bort, du som er betynget af brøde. — hvorfor du en gang skal bøde; — dine egenskaber er pris- værdige, — men dine hensigter er uretfærdige, — din yel- talenhed er uudtømmelig, — men dens anvendelse fordømme- lig." — Derpaa skiltes vi, og jeg til højre drog, — medens han vejen til venstre tog, — og paa rejsen mod syd jeg be- gyndte, — medens han mod nord sig skyndte.
lariri't tUe mAtmt.
Det stjaalne digt.
Hårits ben Hammåm fortæller: En gang for lang tid tilbage — i mine unge dage - vrd opholdet i hjemmet jeg kededes — og derved forlededes
— til at søge nye steder — og nye glæder. — Derfor ry- stede jeg søvnens aag — af mit øjelaag, — og afsted jeg om nætterne f6r — paa veje, hvor der aldrig saas et spor,
— men som var ubanede — aldrig kendte eller anede, — hvor aldrig nogen havde færdedes, — men over hvis en- somhed endog dyrene forfærdedes; — indtil jeg naaede Bagdad, hvor kalifen bor, — den mægtigste og prægtigste by paa jord; — da lagde jeg sorgens klædebon — og lagde ikke paa min glæde baand, — men lystighed jeg søgte
— og med de muntre spøgte. — En dag gik jeg ud for at se — den store moské; — da bemærkede jeg en menneske- skare, der vrimlede — og sammenstimlede — om en schejk, der slæbte — af sted med en yngling, der stræbte — imod. alt hvad han formaaede. — For at se løsningen paa denne
Digitized by
Nogle af Hariris makamer. 273
gaade, — fulgte jeg med, indtil vi naaede — til domhuset, hvor dommeren sad majestætisk bydende — og ærefrygt indgydende. — Da sagde schejken : „Allah ophøje vor dommer,
— saa at al mulig ære til ham kommer. — Se denne yng- ling, som jeg opdrog — og som moderløs optog, — og som jeg ernærede og belærede — og mine kundskabsskatte for- ærede; — men saa snart han fra udannet — var bleven uddannet, ~ taknemmelighedens baand han spræpgte — og ikke mere paa sin velgører tænkte. — Jeg troede ikke, at ban skulde have mig saaret, — og min velgæming slige frugter baaret.*^ — Derpaa svarede ynglingen: „Hvorved har jeg da din vrede opvakt, — da du er saa opbragt? — Ved Allah! jeg har ikke glemt min taknemmelighed — eller ud- spredt nogen hemmelighed — eller ladet nogen bestemmelse
— gaa i forglemmelse, — men bestandig søgt at være dydig
— og dine befalinger lydig." — Schejken svarede: „Ve dig! hvilken overtrædelse — er mere værdig til begrædelse, — hvilken fejl er utilladeligere, — hvilken synd er skadeligere, — hvilke laster ere roere fæle, — end at du vovede at stjæle — mine vers, som du har plagieret — og som dine egne pro- klameret og deklameret? — Thi for digtere er plagiat den støicste plage, — og de lade heller deres sølv og guld bort- tage, — og de vaage med større jalousi — over deres poesi
— og deres vers' berømmelighed — end over deres kvinders sønunelighed/ — Derpaa sagde dommeren: „Hvorledes? tog han det hele — eller enkelte dele?" — Schejken svarede: »Ved vor skaber, — som har indpodet poetisk sans i hver en Araber! — han har en trediedel udeladt — og resten ind i sit digt sat." — Da sagde dommeren: „Fremsig dit eget, — for at vi kan se, hvor lidt han tog eller hvor meget." — Schejken fremsagde da:
„O, slette jord, hvor sorg og nød bestandig gaar omkring paa rov og sine net udspænder; hvor man i dag er glad og fro, i morgen er paa baaren lagt, forladt af sine frænder. Hver gang dens skyer samles, har de skuffet kun
Hoid. tldtkr. t fllol. Nj rnkk«. VII. 18
Digitized by
274 ^- Østrup:
men regn ej sendt; kun mere tørsten brændere- Den er en jammerdal, hvor ej et trøstensord dig bliver nævnt; først døden sorgen ender. Hvor mangen blev forlokket af den tomme glans og falske prunk, som daarens øje blænder, og derved til det onde ført, men atter brat han bliver vakt, naar lykken bort sig vender. O, vogt dig, at du ikke gaar til grunde helt, forvar dig vel; thi ingen hjælp dig sender. Stol ej paa verdens ord; det er kun list og svig, men vær paa post, at intet ondt dig hænder. Forlad dens fristelser, men hjælp hos Allah søg med trøstigt mod; han lys i mørket tænder. Vid, du er den, den søger at fordærve helt med al sin kraft, som den dertil anvender. ""
Derefter sagde dommeren: „Naa! — hvad gjorde han saa?^ — Han svarede: „Mine sexføddede jamber har han taget — og derpaa fradraget — fra hver af dem en dobbelt- takt — og derved mig i vanry bragt." — Dommeren sagde: „Forklar mere tydelig, — hvorfor du er fortrydelig. — Hvad er det» han har bortskaaret — og derved din digtecære saaret?" — Den anden svarede: „Laan mig øre, — saa vil jeg fremføre — hans vers, for at du kan høre, — hvilken sorg han har mig foraarsaget, — og hvad han har mig fra- taget.** — Derpaa han følgende citerede — og med sukken reciterede :
O, slette jord, hvor sorg og nød bestandig gaar omkring paa jagt; hvor man i dag er glad og fro, i morgen er paa baaren strakt. Hver^gang dens skyer samles, har de skuffet kun, men regn ej bragt. Den er en jammerdal, hvor ej
O Billedet er hentet fra skyerne i ørkenen, som efter at have givet haab om regn, ofte atter spredes uden at have opfyldt den tør- stige karavanes forventning.
Digitized by
Nogle af Haririfl makamer. 275
et trøsteusord dig bliver sagt. Hvor mangen blev forlokket af den tomme glans og falske pragt, og derved til det onde ført, men atter brat han bliv^r vakt. O, vogt dig, at dn ikke gaar til grunde helt; tag dig i agt. Stol ej paa verdens ord; det er kun list og svig; men vær paa vagt« Forlad dens fristelser, men hjælp hos Allah søg kun uforsagt. Vid, du er den, den søger at fordærve helt med al sin magt.
Derpaa sagde dommeren til ynglingen: „Hæslig er din brøde! — Du vil den mands ry forøde, — som har givet dig sjælens og legemets føde!" — Ynglingen svarede: ^I maa mig udstød^ — af kunstens dyrkeres skare! og gid jeg maa høre — til dem, som vil den tilintetgøre, — hvis hans digt var mig bekendt, — før mit eget var fuldendt; — men tilfældig, uden sligt at ane, — har vi mødt hinanden paa samme bane." — Saaledes talte han, og dommeren troede — hans ord og blev over sin dadel ærgerlig til mode, — og han eftertænkte, hvorledes han skulde skille det gode — fra det slette — og det falske fra det rette, — og han be- sluttede de to digtere at prøve — ved at lade dem deres kunst paa samme æmne øve — og sagde til dem: „Hvis I vil, at den værdige skal æres — og den usandfærdige af skam fortæres, — saa gør eder rede til en væddestrid — og tag fat med flid, — for at den sejrende kan blive hæ- dret — og den tabende fornedret." — Da svarede begge med en mund — og i samme stund: — „Med denne prøve er vi tilfredse, — hvorom du dig strax kan forvisse." — Derpaa sagde dommeren : „Jeg anser paronomasien — for den største pryd i poesien; — derfor skal I i ti dobbeltlinjer vise — eders kunst hertil, idet I prise — en kvinde, som jeg er bunden til med elskovs lænker, — og paa hvem jeg stadig tænker: — Hendes mund er — et skønheds under,
18*
Digitized by
376 J. Østrup:
— og hendes figur er bedaarende, -- men hendes stolthed saarende, — hendes gang er let, — hendes blik er koket
— sine løfter hun bryder, — og sin uordholdenhed hun ej fortryder, — hendes overmod er ataalelig, — men min kær- lighed er dog umaalelig." — Saaledes talte han, og strax den gamle begyndte, — og den unge efter ham sig skyndte,
— og saaledes kappedes de ord for ord, — idet den ene fulgte den andens spor:
Ved Allah! hendes ynde mit hjærte har henrevet og sønderrevet ganske; jeg hendes rov er blevet.
Hun smerte har mig voldet, med vold hun mig betvinger, og hendes høje skønhed i elskovs vold mig bringer.
Og hendes sorte lokker har lokket mig og bundet og vundet sig om hjærtet, som skønheden har vundet.
Min lidenskab for hende har bragt mig til at lide, min glæde er kun liden, men bitter er min kvide.
Naar jeg har hende villet forlade i min vrede, til hende at forlade jeg lod mig dog forlede.
Skønt troløs hun bedrager, hun dog mig til sig drager, skønt alt hun mig fratager, hun dog mig helt betager.
Og alle hende rose og rosen hende kalde, fordi ved skønhedsduften hun kan beruse alle.
Skønt for den største smerte et bytte jeg er blevet, jeg vil med dem ej bytte, som elskovsløst har levet.
Dog er jeg mod i sindet, og modet er kun ringe, naar hun, hvad jeg formoder, et afslag vil mig bri
Beskeden vil jeg nøjes med den besked, hun giver paa mine elskovstilbud, hvor besk den ogsaa bliver.
mig bringe.
Digitized by
Nogle af Hariris makamer 277
Da de havde deklameret dette med yærdighed, — for- bansedes dommeren over deres kunstfærdighed — og sagde : „Ved Allah! I ere saa lige som to tvillinger — eller som to skillinger; — denne yngling giver af sit eget, — skulde han stjæle, da han har saa meget? — Du, schejk, skal din mistro opgive — og den mistroede tilgive." — Schejken svarede: „Det være langt fra, at han atter skal opnaa — min kærlighed eller faa — min tillid, da han idelig — vil staa for mig som upaalidelig, — da han ikke min velgær* ning har paaskønnet, — men mit gode med ondt løkmef — Da udhrød ynglingen: „Bestandig at skænde er utilstede- ligt, — og at beskylde den brødefri er uredeligt; — se til, at du kan din harme forvinde — og lade din mistanke for- svinde. — Og sæt, at jeg havde en uret begaaet — og nu med ond samvittighed staaet, — husker du da ikke, hvad du digtede i vor venskabs tid — før vor Qendskabs strid:
Selv naar din broder gør dig sorg,
du skal til ham ej bære nag;
naar han er ond og vild mod dig
og syndigt handler, hævn ej tag:
gengæld hans onde daad med godt,
med trofast støtte hans bedrag.
Vær mild mod ham, naar han er stræng,
naar han er raa, vær til behag.
Vær trofast, naar han svigter dig,
naar han hovmodig er, vær spag.
Søg ej det fuldkomne paa jord;
thi ondt og godt i samme lag
er blandet sammen inderligt
i livet; derfor ej beklag
dig, naar i det, du sætter højst,
der findes tidt en bitter smag.
I alt det gode findes ondt,
og godt selv i den værste sag."
Saaledes talte han og den gamles øjne spillede, — og &em han sig stillede — og sagde: „Ved ham, som himlen
Digitized by
278 J. Østrup:
med stjærner pryder — og regn fra skyerne udgyder! — jeg tøver du blot — med forsoning af frygt for spot; — thi denne yngling jeg plejede — og støttede ham med alt, hvad jeg ejede ; — thi tiden var ikke besværlig, — og jeg var ikke begærlig. — Men nu ere tiderne sløje, — og livet er kun nød og møje; — jeg har kun barmhjærtiges for- æring — til fortæring; — thi i mit hus — er der ikke til at føde en mus/ — Ved fdisse ord han rørte — dommeren, som ynkedes over det liv, de førte, — og han besluttede at bringe dem paa fode — og gøre dem til gode, — og han befalede tilskuerne at gaa. •— Fortælleren siger: Allerede længe stod jeg og saa, — om jeg kendte ham, men jeg kunde ikke naa — hen til ham paa grund af den skare — af tilskuere, der vare — samlede til stpde, — og som ikke vilde mig adgang tilstede. — Men da hoben havde Qæmet sig lidt, — og stedet var bleven frit, — se, da var det Abu Seid, og jeg gjættede, hvad han foretog, — at han sin gamle vise foredrog. — Og jeg var lige ved at have rendt
— hen og til ham mig henvendt, — men han vinkede til mig) — og hans øje blinkede til mig, — og jeg fattede, at han vilde, — at jeg skulde staa stille. — Da sagde dom- meren til mig: „Hvad er det du attraar, — siden du ikke gaar?" -^ Men Abu Seid sagde hurtig: „Det er en ven, jeg i høj grad ærer, — han har givet mig den kappe, jeg bærer.*
— Da vilde dommeren mig ikke bortjage, -^ men indbød mig til plads at tage. — Derpaa gav han hver af dem nogle penge og en dragt, — som var forfærdiget med megen pragt, — og formanede dem til at leve uden strid og spUd
— men i enighed hele deres levetid. — Derefter hans bolig de hurtig forlod, — idet de priste hans ædelmod, — og jeg fulgte dem for at faa nærmere besked om det sete — og forklaring paa det skete. — Da vi havde forladt dommerens ejendom — og ud paa vejen kom, — kom en af hans tje- nere og hentede mig, — idet han sagde, at dommeren ven- tede mig. — Da sagde jeg til Abu Seid : „Jeg tror, at dom- meren sender mig bud — for at fritte mig ud; — sig mig, skal jeg følge sandhedens lige vej, — skal jeg sige al ting eller ej?" — Han svarede: „Fortæl ham blot om det puds,
Digitized by
Nogle af Hariris makamer. 279
der er spillet ham, — og den fælde, der blev stillet ham,
— og at han er bleyen sknfifet, — og hans klogskab over- truffet, — for at han kan vide, at hans visdom — denne gaDg til en endnu mere vis kom.'' — Da sagde jeg: „Bare
— du ikke udsætter dig for fare, — hvis hans vredes glød slaar ud i flammer, — og hans hævn dig rammer/' — Han svarede: „I denne time drager jeg til Ruha^), — og hvor- ledes mødes Suhail og Suha')?'' — Derpaa skiltes vi, og jeg vendte om, — og da jeg ind til' dommeren kom, — hårde han aflagt sin embedsmæssige værdighed, — og han begyndte at omtale schejkens kunstfærdighed, — idet han beklagede, at en saadan mand — skulde gnaves af nærings- sorgens tand. — Og han spurgte: „Er det dig, der har ydet ham beskyttelse — mod nøden ved din understøttelse?"
— Men da han hørte sammenhængen, skød der lyn — - ud under hans øjenbryn — og han sagde: „Ved ham, der troner foroven, — endnu har ingen været saa for- voven; — aldrig har jeg heller hørt, — at en schejk har sig saaledes opført — eller handlet paa' en saadan led; — ved du ellers, hvad han hed?" — Jeg svarede: „Alle — Abu Seid ham kalde, — han er bekendt som den listigste — og dristigste.** — Dommeren spurgte: „Ved du, hvorhen han drog, — og hvad vej han tog?" — Jeg svarede: „For din straf han frygtede, — derfor han strax fra Bagdad flygtede." — Da sagde dommeren: „Allah berøve ham hver en glæde — og lade alt visne, hvor hans fødder træde; — hvis det ikke var for hans aandrige tale,
— vilde jeg ikke tiden forhale, — men strax forsøge at faa ram paa ham — og hævne min skam paa ham; — aldrig er jeg bleven saaledes behandlet, — og det gode har sig aldrig saa hurtig til ondt forvandlet. — Men jeg frygter, — at byens rygter — skal udsprede — denne historie og snart den udbrede — saa at jeg bliver til spot hos folk over- hovedet, — og kommer i miskredit hos overhovedet." ^- Derpaa forlangte han, at jeg ikke nmatte sige et kny — til
^) Raha, en by i Aldjesire. (Schol.)
') Suhail er en stjænie i syd, Snha en i nord. (Schol.)
Digitized by
280 J. ØBtrop:
en eneste i den hele by, — og at jeg skulde love ikke at forblive — i Bagdad, men snarest mig bort begive. — Det lovede jeg, og beller ikke det forsømte — saa trofast som SamawaP) den berømte. —
larlrFs 12te MakaMe.
Vejviseren,
(Nedenstaaende er en bøn, som Abn Seid, der her optræder som vej- viser, lærer de rejsende at bede for at undgaa farerne paa rejsen fra Damaskus gennem ørkenen.)
Allah, du, som giver og raader, — som opliver og be- naader, — som en gang skal alle — de døde kalde — frem fra havenes grund — og gravenes bund, — du, som byder og forbyder — og forskyder — hver forbryder, — velsign Muhammed, menneskehedens spejl — og profeternes segl, — velsign ham og hver en kvist af hans stamme — og hver en gnist af hans flamme! — Allah, vær min beskærmer — mod hver fornærmer, — beskyt mig mod, at Satans kunst henriver mig, — og mod at en sultans ugunst fordriver mig,
— mod dem, der røve og stjæle, — ondt forøve og hæle, — mod venskab med mine fender — og fjendskab med mine frænder, — mod de havesyges uredelighed — og de avind- syges ufredelighed, — mod de uærliges listighed — og de begærliges dristighed, — mod de hoffærdiges prægtige færd
— og de uværdiges nederdrægtige hær, — mod forlokkelse af de yndige — og forstokkelse som de syndige! — Allah, hør min bøn, min indstændige, — beskyt mit udvendige og mit indvendige; — gid du lede og bestemme — min færd baade
O Samawal var en jøde fra den før-islamitiske tid, hvis troskab blev til et ordsprog. Da han en gang af den berømte åi^t Immlqais havde modtaget nogle pansere i forvaring, vilde han efter dennes død ikke udlevere dem til en konge, der uberettiget gjorde for- dring paa dem, men forsvarede sig i sin borg. Kongen fangede hans Bøn og gav ham valget mellem sønnens drab og pansernes udlevering, og trods alles raad valgte han det første, og udleverede senere panserne til de virkelige arvinger. (SchoL)
Digitized by
Nogle af Hariris makamer. 281
ude og hjemme, — min henfart — og min hjemfart, — naar jeg hviler, — og naar jeg iler, — naar jeg haster, — og naar jeg raster; — se for mig, at jeg ikke forser mig, — og at intet sker mig — vær min redning — og min vejledning,
— vær min bevarer — i alle farer, — gør ørkenløverne sky, — og lad udaadsndøverne fly, — lad vejens torne blive til rosenkranse, — og til en hyrdestav min fjendes lanse!
— Allah, bønhør mig — og før mig, — før mig fra nu og til min død, — i livets glæde, i livets nød !
Digitized by
282
Nonnulla de Platonis philosopli&ndi via et rations.
Oratitmoola in cironlo jayenum aDtiqnitatis stadiosomiii Christianiensiiun
habita a
Mtreo Jaoobo MoRrad.
Rogatus, at de Piatone aliquid latine dicerem, qnum ex immensa rerum, quae hic se offerunt, silva anus neque nimis amplus locus seligendus esset, decrevi de philosophaodi methodo Platonis pauca disserere. Quae si admodum manca atque imperfecta erunt, neque scilicet quidquam novi vel magni momenti continebunt, ob breyitatem temporis mihi ad hocce opusculum concessi benignam veniam sperare audeo.
Primum hoc tenendum arbitror, Platonem philosophum quidem inter omnes, quos humanum genus tulit, eminentem et magistrum quoque philosophiae solertissimum, neque tamen ex nostrorum temporum ratione professorem sive doctorem (ut nos loquimur) philosophiae fuisse. Quippe philosophia ipsa tum non, quemadmodum nunc, peculiaris quaedam disciplina exstabat, a ceteris disciplinis sejuncta atque a communi hominum vita scilicet abstracta ae secreta. Immo philosophiam apud Platonem adhuc modo inchoatam atque incipientem videmus, e vita et naturali animorum cogitandi sciendique necessitate enascentem et excrescentem. Itaque ne nomen quidem philosophiae ad fixam et ut nos loquimur technicam significationem concreverat et indu- ruerat, manente adhuc viva vocabuli originis et compositionis conscientia, ut quicunque philosophiam nominabat, semper de sapientiae amore cogitaret. Philosophari re vera nihil aliud erat, nisi sapientiae amore sciendique cupidine mentem agitare deque omnibus, quas soire hominum interest, rebus cogitando quaerere et meditari, id quod non tam in scholarum umbris doctorum lucubrationibus, quam in coeti- bus hominum, in conviviis, in gymnasiis, ubi homines fre- quentes congregabantur, colloquendo, vicissim interrogando et respondendo exercebatur«
Digitized by
Monrad: De Platonis philosophandi via et ratione. 333
Ac praecipae hoc quidem usu veniebat« ex quo Socra- tes, at antiquitns dictum est, philosophiam e caelo devoca- tam in domos hominam introduxit. Antea Sopbistae, quum omnium rerum mensuram in homine ponerent, quamvis boc ita intelligerent, ut pro veritate arbitrariam cujusque opinio* nem substituerent, et saepe in inanes argutias et captiosas cavillationes delaberentur , tamen ea tenus de philosophia bene meruerant, quod hominem quodam modo in semetipsum converterant, mentisque motum atque agitationem excitarant et praecipue juventutem ad disputandum et rationes dis- quirendas instigarant. Igitur exstiterunt multi liberalioris ingenii adolescentes, q>iX6XoYw a se ipsi appellati, sennonum philosophorum amatores, qui ubicunque convenerant, quae- stionibus philosophia inter se agitandis mentes exercebant. Quae res quum saepe in inanem lusum degeneraret et, quod pejus erat, late serpentem de omnibus rebus dubitandi pru- htum ad religionem, rempublicam, omnia sacra eyertenda pertinentem excitaret: tum Socrates prodiit, acerrimus hujus abusus adversarius et integerrimus veritatis vindex, qui, quum hoc teneret, yeritatem praecipue hominis menti inesse, ex ipsa mente eruendam, nihilominus eam non e singulari cnjusquam arbitrio pendere, sed in semetipsa positam atque innixam accurata modo cogitatione cognosci atque intelligi posse docuit. Quum igitur veram pl^ilosophiam ex infinitis istis sophistarum cavillationibus et dubitationibus reduceret, quippe suam veritati fidem et dignitatem restituens, illam baud scilicet e caelo terraque petendam neque omnino ex- triosecus menti humanae inferciendam , sed ipsi menti na- tura insitam esse atque inhaerere persuasum habuit. Hine profectus est ille notissimus Socratis docendi mos, quo non doctrinam afiquam quasi ignaro discendam tradebat, sed potius ex auditoris mente, ut quae ipsa rei yeritatem licet inscia in se contineret, hane interrogando elicere et in con^ scieutiae lucem extoUere studebat. Haec illa Socratica ironia est, qua ipse se nihil scire professus, eam tantum, quae cuique innata esset, scientiam promere atque a falsis, quibns detineretur, opinionibus liberare conabatur, Hine
Digitized by
284 M. J. Monrad:
Socrates, se ut matre obstetrice natum tantummodo matris artemexerceredicebat; seenim, ipsamsterilemJunioramaniiDOs Teris et pulchris cogitationibus praegnantes in partu adjuvare, foetusque, utrum vitales essent^ecne, explorare. Haec ars yero nomine dialectica sive coUoquendi ars erat, quippe quae sermonibus conferendis, vicissim interrogando et respon- dendo consisteret. Quae, ut jam diximus, eo nititnr, quod yeritas ipsa, intima veritatis quasi meduUa, men ti hamanae saltem potentia (dwofiai) inhabitare creditur, ut non a magi- stro aliquo proprie tradi ae doceri, sed potius mutuo ser- moDum commercio elici atque expUcari debeat.
Haec de sophistis et Socrate praemittenda Tidebantur, quo melius Platonis philosophandi et docendi ratio intellige- retur. Hic enim Socratis yestigia premens veritatem non in rebus extemis ae sensibus subjectis, quippe fluxis ae muta- bilibus, coUocabat, sed in i deis site formis aetemis et semper eisdem manentibus, quarum mens humana, et ipsa ex aetema origine, natura particeps, tamen, in hoc corpus delapsa et cum materia mixta, oblivione obruta esset. Igitur discere (secundum Platonem) nihil est nisi reminisci sive conscium fieri idearum menti penitus insidentium, quas pro- trahi et ab adhaerentibus sensuum et opinionum sordibus purgari et liberari oporteat. Hoc proprium magistri muDus esse, qui ob hoc ipsum, ut dixerat Socrates, obstetricis ?ice fungi putandus sit.
Hine facile intelligitur, dia lo gi formam Platonicae disciplinae quasi sponte se praebuisse, ut quae toti illi philosophandi rationi, quam a magistre acceptam ipse sedulo excoluerat, unice conveniret. Nam potissimum colloquendo mentes hominum ita excitantur et moventur, ut quae veri- tatis semina in se habeant, expromant atque explicent, sicut etiam diversae opiniones, ubi inter se occurrunt et altera alteri impingitur, quasi destringuntur et depurgantur, ut, quem contineant, veritatis nucleus liber et perspicuus appareat.
Hue accedit, quod dialogi sive mutui sermones non speciem praebent scholae sive disciplinae cujusdam abstrusae atque a vita communi remotae, sed contra cum hac com-
Digitized by
De Platonis philosophandi via et ratione. 285
muni hominum vita cohaerere eamque exprimere videntur. Quae res cum tota philosophiae illius temporis condicione, qaalem jam supra indicavimus, optime congruit. Sic enim philosophus non ut proprius quidam magister sive doctrinae professor apparet, sed tantum hominum sermonibus se libere immiscere et ex tempore occasione sumpta sensim accura- tiorem veri disquisitionem atque investigationem movere videtur.
Itaqne Plato semper Socratem inducit in foro, in gym-
naaiis, alio quolibet loco cum hominibus omnis generis con-
fabnlantem, opiniones, quae de re qualibet proferan tur , et
rationes, quibus nitantur,.sciscitando explorantem, sermones-
que sensim eo ducentem, ut et vulgares sententiae et sophi-
stamm argutiae fragiles ae vanae appareant, remque vere
accuratiore inquisitione indigere patescat, quam postremum
fere magis significet, quam exsequatur. In omnibus dialogis
hic Socrates Platonicus, sine dubio ad vivum exemplar ex-
pressuSy ab omni doctrina putida atque umbratili alienus,
eleganti urbanitate conspicuus, sermones salibus facetiisque
passim conspergit. Sic philosopha disputatio nobis non
nada offertur, sed speciosis vitae morumque imaginibus
inyoluta, quibus quum totum illud Graecorum acre et sagax
ingenium, tum interlocutoris cujusque natura peculiaris
Tivis coloribus depingitur.
Vere igitur dici potest, dialogos Platonicos non magis ad philosophiam, quam ad poésin pertinere. Sunt quasi extremae propagines illius poesis , qua antiqui, ut Par- menides, Empedocles, alii, etiam versibus philosophati erant, quae nunc in ipso transitti ad puram ae sobriam philosophiam faciendo versus remisit. Et quum prisoa illa de philosophia poemata epici generis fuissent, haec novis- sima, ut par erat, potius ad scenicam poesin appropinqua- hånt. Etiam Aristoteles, in loco ceterum obscuro (de Poetica c* 1) sermones Socraticos (qui sine dubio Platonis sunt) inter poetica opera numerare videtur. Certe idem Aristoteles &pud Diogenem Laertium dicit, tV xSxv loYtop idiay avtov (tov
^^^W9g) ^6Tcx$v noiTifUtvog slyoi ica* ne^ov X6fov (Diog. Laert. 111,37).
Digitizegl by
286 ^- J- Monrad:
Videmus itaque, ut ipsam philosophiam sive cogita- tionem philosopham ex uniyersa hominum vita, sic philoso- phiae expositionem e poesi, quod proprie vitae speculum est, sensim emergere, ut scientia denique hbera et in se reflexa ae retracta etiam suam sibiqne parem doctrinae formam nanciscatur. Dtraque ratione Platonem, nt jam dizimus, quasi in transitu positam, et in eo philosophiam nascentem, DOD jam factam et paratam, conspicimus.
Et quum nuper fuerit, qui professoribus philosophiae e cathedra docentibus „humanitatis philosophos^ opponeret (Schopenhauerum dico), Plato utique verus humanitatis philosophus dicendus est. Quamquam hujus landis magna pars ad illam aetatem pertinet, quum a nostroram tem- porum philosophis jure diversa et philosophandi et docendi ratio requiratur. Negari tamen nequit, illud Platonis cogi- tandi dicendique genus, quo omnia velut recens nata juve- nili quadam viriditate et integritate nitent, miro pulchritu- dinis sensu animos legentium perfundere. Et quum pul- chritudinem proprie poesis, philosophia autem veritatem spectet, redit illud, quod jam de Platonicae philosophiae cum poesi conjunctioue animadvertimus, ut dicere possimus, apud eum verum adhuc quadam tenus pulchro involutum videri et ab hoc involucro modo sensim sol vi ae liberari; in quo profecto illius philosophiae quum virtutem, tum etiam defectum atque imperfectionem cernere licet. Nam ipsa res fert, ut philosophia majorem maturitatem nacta illud poesis velamen prorsus exuat, ut veritas ipsa sola per se pateat omnibusque pulchritudinis quasi lenociniis facile careat. Quam rei progressionem atque explicationem ab ipso Pia- tone adumbratam videmus. Nam in Symposio, quod omuino totius Platonicae rationis luculentissimum exemplum est, de amore ita agitur, ut excussis et explosis vulgaribus amoris generibus diversisq^^ de eo opinionibus, postremum ad eum verissimum amorem perveniatur, qui in pulchri verique studio cernitur nec nisi aliud nomen est philosophiae sive amoris sapientiae. Hic autem ipse amor per plures grados demum ad summum ideae fastigium ascendere ostenditar. Primum enim pulchris corporibus detinetur; inde pulchros
Digitized by
De Platonis philoBophandi via et ratione. 287
animos et actiones studiaque pnlchra amplectitur, donec postrexnum his omnibus missis ipsam pulchrum, quod idem Terum bonumque est, assequitur.
Ita significatur, philosophiam sive sapientiae studium, ubi ad perfectionem venerit, imaginibus omnibusque externis adminiculis carere debere et in eo solo, quod ipsum per se, æternum atque immortale est, intuendo yersari. Hine sequi Tidetur, philosopham cogitationem etiam sic exprimi opor- tere, ut non poeticas formas et imagines mutuetur, sed dun- taxat verbis et speciebus propriis ex ipsa re petitis utatur, hoc est, ut philosophia dicendi genus sibi habeat proprium, non imaginationi, sed rationi purae accommodatum. Quam sententiam amplius persequentes facile yidebimus, dialogi formam, utpote externam tantum dialecticae speciem, abro- gandam esse, et in dialecticam veram intemam, qua quis meDte cum semetipso quasi colloquatur remque a diversis partibus contempletur, transire debere.
Sed Plato, quum hane verae philosophiae et dialecticae naturam quasi divinando recte prospiceret, tamen ipse poesis vinculis quodammodo detinebatur. Quamquam euim in posterioribus scriptis scenicum illum apparatum, quo inprimis priora ejus opera abundant, sensim contraxit im- minnitque, ut ejus in Timaeo nonnisi umbra restet: tamen dialogi formam semper retinuit, neque unquam directe et ex propria persona loquitur. Atque etiam tum, quum (ut supra diximus) in Symposio veram philosophiam ut ab imaginibus solutam ae liberam describit, hoc per poeticas imagines exprimit. Quid quod hujus de summo amore doctrinae ne Socratem quidem ipsum interpretem facit, sed Diotimam illam yatem inducit quasi diyino afflatu mysteria amoris aperientem.
Hue pertinet, quod in uniyersum Platonem videmus, ubi aut vulgaribus opinionibus ant sopbistarum tricis dialec- tice refutatis et satis salse tractatis ipse ad altiorem et Teriorem rei rationem reddendam se accingat, fere ad fabu- las et fictas imagines confugere, quibus verum magis in- nuatur et obscure quasi praesagiatur, quam perspicue ex- plicetur. In hunc finem saepe antiquas et populares fabulas
Digitized by
288 Monrad: De Platonis philosophaodi via et ratione.
adhibet quas refingit et in suum usum trahit, ut, dum aDi- mus imaginis suayitate alliciatur et delectetur, semper sub- tilior sententia subesse animadvertatur, et saltem aculeus ad rem accuratius perquirendam instigans in animo legentis relinquatur.
Atque baud scio an Plato hac ipsa philosophandi ra- tione, quae, quatenus rem non plene conficit neque c(^ita- tionem ad summum puritatis fastigium exsequitur, imperfec- tione quadam laborare videtur, tamen optimus praecipue juven- tutis philosophiae sacris initiandae antistes habendus sit. Nam si verum est, quod etiam nos persuasum habemus, philoso- phiam non proprie tradi et ab altero accipi posse, sed in sua cujusque mente renasci et perfici debere, is fortasse ma- gistri munere optime fungetur, qui rerum disquisitioneio non absolvet aut ad summum finem, in quo quis acquiescere possit, perducet, sed potius, via tantum ostensa et fine, quo perveniri possit, obscure praemonstrato , ad cogitationem proprio Marte persequendam anditoris mentem excitabit atque instigabit.
Digitized by
Adnotationes criticæ ad [Demosth.] or. LIX
Scripsit Garoliis Hilde.
Antequam ad singnlos locos pertractandos venio, pauca de aniversa librorum manu scriptorum ratione præmittenda esse videntnr. E plurimis codicibus, quorum øonnulli nec adhttc inspecti nec qui inspiciantnr satis digni suDt, codex 2 (Parismus 2934, a. f. g.) cum vetustate tum vero boni- tate ita eminet, ut recte ab editoribus recentioris temporis pro ultimo receusionis fuudameuto habitus sit. Eum Din- dorfiu« quod sciam postremus ad usum editionis suæ con- fereDdum curavit, qua coUatione parte aliqua codicis ipse inspecta pro vera atque accurata uti non dubitayerim. Nec tainen præstantia codicis £ ita eximia est, ut sicubi scrip- tura vacillet testimonia ceterorum codicum plane neglegenda sint; imroo potius ita se res håbet, ut omnes ex uno iam antiquitus satis corrupto fonte, ita turbato ut sæpius men- dis solis cognationem investigare possis, originem duxisse videantur. Proxime, si cognationem solam spectes, ad cod. 2 accedunt codd. Y, O, r, v, qui cum multo peioris notæ sintaliquando scripturam meliorem præbent; longe alia ratio est codicum F (Marciani 416) et B (Monacensis 85), qui- bascum fere cod. Q consentit, qui haud sane raro ita a cod. 2 discrepant, ut scripturam veram servasse videantur. Codice B usus est Reiskius, qui tanta diligentia verba codicis huius reddidit, ut ego quidem parte pæne dimidia co- ' dicis coUata nihil fere quod correctionem desideraret invene- rim. Qtto facilius ferimus, nullam accurate factam colla- tionem codicis F extitisse; quem cum miratus quod aliquot locia a B cod. discreparet perlegissem, apparuit, coUationi ftDindorfio adhibitæ minime fidem haberi posse codicemque
Hord. tidilcr. t filol. Ny rakke. YII. 19
Digitized by
290 Carolas Hude:
huDC pæne ubivis cum B cod. consentire, ut' hic codex apogra- phum illius habendus sit. Ceternm de hac re cf. Baer- mannum in Herme XXI, 1, 1886.
§ 4. — itVQiov — TOtf drjfiov Bivai ns^l xwy airov o,n h
^ovkfijat n^a^ai] sic Dind. edidit ex Q 7-^. et aliis codd. contra S, qui cum ceteris conscDtiens § 13 pro ^wXantu ^f,w præbet; sed certe correctio num. pluralis in singul. in promptu erat et § 88 extr. loco simili nuUa librorum discre- pantia ^ovXavtai scribitur, quam scripturam hic quoque retinendam puto. — Paulo supra codd. F et B fortasse rec- tius onotttv pro cjosv præbent.
§ 8. — ålV hlfiijear TaXctrrov, wora dvvrt&i,vat ay sxrccrat /ioIk]
miror, editorem partic. av quam Schaeferus expnngebat in textu q. y. reliquisse; apparet enim, ApoUodorum maltam luisse. Ceterum baud scio an ex codd. aliquot deterioribus (Y, r, y) ante dvi^f/ya« part. %al quæ effectum significat (nostrum „virkelig'^) addenda sit; cf. Stein, ad Her. I, 75 et Thucyd. VI, 38, 2. Paulo aliter § 15 partic. eadem post tMTTB ad duarum rerum inter se conyenientiam significandam posita est.
§ 9. — (o Siiipavog) nct(^aax9vaaafi6tfog uv^^omovg dwlov^ tal xaiaaxavaaag ag KvQrpfaioir stijo-oy, ngoeinsy avr^ inl IlallaSiei q>69ov.] yixdubium est, quin in yocabulo Xv^ijvaioi corruptela lateat quod etiam yarietas codicum (yelut in S cod. yerba «ag Kv(f. Bvriaw desunt, sed lacuna yerborum omissorum capax est) confirmat. Schaeferus in uniyersum excusat, „Athenienses non ignorayisse, quid rei hocfuerit"; Reiskiusinterpretatns: ut tnercatores sese Oyrenaeos ferrent ita locum intellexisse yidetur, ut illos condicionis seryilis homines hoc mendacio testimonii dicendi ius sibi sumpsisse putaret. Sed potins illnd non significatum esse mireris, quomodo Stephanus et ei quorum yice in causa dicenda (cf. seqq. Us^e T7,y dUiir) fnuge- batur ius accusandi, quod in iudiciis eius generis propin- quorum dominorumye solorum erat (cf. Antiph. V, 48). adepti sint. Itaque in yocabulo Kvgrivaioi yerbum kv^ioi (an KVQiM atrtTjg?) latore suspicor.
§ 10. i^Gilaittv avr^ u(u ^ivei xal olxlijt inagatråfieyoc, a ovt i^ivsto xtA.] ante U^dileuKv in codicibus o^ai/icf^o^ scribitor,
Digitized by
Adnott critt. ad [Demosth.] or. LIX. 291
qaod ut supervacaneum Reiskius expunxit. Sin autem al- teratmm verborum a^cafievog et inoLqaoå^woq glossse loco irrep- sisse putamns, potius ÅqG^tavogy sæpius a poetis usnrpatum magisqae interpretatione egens, retinendum est; éna^aird^aLt etiam XXIV, 151 legitur. Sed rectius fortasse Lambinus Terbum pro inaf^aafiwog quæsivit, qnod ciim iis quæ se- cnntur conveniret, inofiotrafiBvoq, nisi me fallit memoria.
§ 12. na^inakoivTOiv djj fis ånavjtav, IdUf Ttgoatåyitop ifiol, inl Tifi€J(f!(xv r(fine(r&ai jcril.] in libris mSCr. Vel n. téfiol (S, Y, O,
r, ▼) vel «. jé fioi (F, B, Q) scribitur; particulam xe, quod verbum x^énsa-d-ai cum n^oaiorrcM^ iungi non posset, delevit Tay- lorus. quem editores secuti sunt. Sed infinitivus post n^ocr- »wo* positus similitudine verbi juotw«* (ambiré) Thucyd. VIII, 73, 5 sic constructi satis defenditur; accedit quod notio tov
nm^nxaleiy prævalet, Ut ngoatåvriov quodammodo diå fiiffov po-
situm esse putari possit. Commata delenda sunt. — Ora- tioni, si vulgatam retinemns, anacolutbia inest, cum enunti- atam a verbis nagnftctlovytwr Sri ft8 énttvtøv incipiens non con- tinuetur, sed nova sententia (§ 13 in.) a verbis xal wn^q xrX. incipiat; cui anacoluthiæ faciilime particula %al, quam omit- tit cod. O, deleta medearis, sed melius fortasse verba nnl wne^ transposaeris , ut (oøneq xnl et ovr© ital inter se re- spondeant. Ceterum cum Schaefero ex codd. Y, O, r, v «9W««o pro ctfpiiqffio, cum tempus plusquamperfectum de conatu non perfecto poni minime liceat, recipiendum est.
§ 15. dsi (f vfiag rf| cevr^ ji,g åXrjSslag — ovzæg ^flri jctX.] iisec ut iungantur, hypostigme post wA^^fi/a? ponenda est; de ^x præpositione cf. Krueg. gr. § 68, 17 adn. 10. Si cum «xot;«royrtt^ vel åxqi^Bimf iungautur, abundantia vix ferenda sit. — In § 18 post 5fityf/ U in codd. scribitur xal dwafuyriy quæ verba tamquam glossam sustulit Reiskius. Supervacanea «unt illa quidem; sed in hoc oratore non est quod talem copiositatem mireris nec explicatione verbum deiyi] eguit.
§ 24. (TvmptoXovdsv då ?^ NMfKqhvj wvtji — ] Codd. F, B, Q
"vrij habent, quod minime convenit, cum pronomen avn? ^nlgo de rea ponatur; sed nominativus «i'r^, {ipsa) dativo ^h («) præferendus est, concedente cod. s, qui avxri præbet.
19*
Digitized by
292 Garolas Hade:
§ 27. Ante verba tji ^on^Blq. codd. F, B, Q tJ^b habent, sane superyacaneum ; sed cnm pronomen facilias omitti (propter sequens t//) quam addi posset, contra cod. s resti- tuendum est. — Infra pessimein edd. vulgatis distinguitur; comma post fti^r^ji positum, cum particc. ifovrifiwog et déav artissime inter se cohæreant (cf. Erueg. gr. § 56, 14 adn. 2), delendum est, nec vero quod comma post vv. %av yofnav ponitur retineri potest, cum genetivi absoluti ovarig åx^æ aTslBiag par- ticipio HbX&w subiuDCti sint.
§ 30. ttXl* lidiotg ar avtoig att^ tlcanovTe tåff^^iov xofii<raa&M
Kfl.] i^dofiévotg malim; ut enim crebro (iam Horn. II. IX, 551) adverbia xalw?, xaxéi?, 6^&ag (cf. Krueg. gr. § 62, 2 adn. 3), ita rarissime alia cum Yerbo ehm iunguntur (Soph. An tig. 432, quem locumPapius affert, nunc aliter scribitur). Compendia terminationum -fiévoig et -ag inter se permu- tata esse videntur. Ceterum recte pro amolg Bekkerus avrok scripsit (similiter 41 v. 4 avifj, 51 v. 2 ovrov, 54 v. 3 »vrw et G7 y. 5 avta Schaeferus); nec paulo infra edd. pro- nomen Torvfijy e dittographia natum, quod iam Schaef. ex- punxit, relinquere debuerunt.
§ 34. MX* elaTiaad-tti énl K(aXiå5t\ éatiaa^ai (infin. imperf.)
potius scribendumj est; cum supra bis formæ ab c*- inci- pientes scriptæ essent, librarii typis litterarum m et e minimum inter se differentibus facillime errare potuerunt.
§ 37. Participium præsentis temporis Hctiaj^ofierop inter particc. aorist. inUhifirfeavra et nlrfaiaeavra yix fercndum est; fuit certe %arayay6fiBrov, Innunierabilia sunt quæ in hoc genere peccaverunt librarii. — Quod infra legitur 6ia tb
Tidixfixévcti (lév avjtiv, éneivov 5é OQ^ilag bxbiv oit//, hæc verba yix
aliud quam: guia se (Neaeram) iniuria affedsset (Phrynio) significare possunt, quæ sententia a præcedenti qx^povfiivfj ab- horret. Melins scribas aut avrbv aut avrri, quorum utrumque eandem sententiam præbet; equidem ob molestam similitu- dinem (ctvri/ — «vtJ) eyitandam avthv malim (de pron. ixBlrog post pron. avrbg de eadem persona posito cf. Krueg. gr. § 57, 7 adn. 10 extr.).
§ 39. dvoly S'erejta t^X^bv l/oy avTr,v xri.] Codd. pSDUe omnes
(præter y corr.) ovvBjta præbent, quam formam recte Schoe-
Digitized by
Adnott. critt. ad [Demosth.] ur. LIX. 293
manii. ad Isæ. p. 481 prosæ Atticæ esse negavit; cf Mei- sterhsDsii gramm. att. inscr. p. 104. Hoc loco, cum par- tic, dé potius epanalepticam vim quam adversativam habeat, ^oh d' ovv ivena scriptum fuisse suspicor; de loco particulæ 0^ cf. Xeu. Anab. I, 2, 12, Thucyd. I, 3, 4; 10, 7; H, 5, 4; 34, 4.
§ 41. ovdåv ffnov tj nff&tegov] melius in codd. F, B, Q scribitur to n^ors^ov, in superiore vita.
§ 42. 71 då dioijtfiaig trvxvrfi onors Séoi tovtov te xal om'ti/V
Tfé^eiy Kil.] interdum partic. onSts ita ponitur (cf. exx. ab Krueg. gr. § 54, 16 adn. 3 allata), ut idem ae partic. quoniam valeat; sed plerumque statum temporum, cui causa quædam inest, siguificat, quæ notio a senteotia huius loci abhorret. Magis etiam ofifendit optativus, qui cum notio iterationis hic absurdissima sit nuliam probabilem explica- tionem håbet. Lortzingius 6nin tdei scribendum esse cen- suit; equidem potius onov idei coniecerim, cf. Thue. VIII, '^7, 2; 96, 2; Her. I, 68.
§ 43. ovte 'jrag ånb trjg noXitslag nqoatjU StBqtovta tovtta a(u>i'
loyotr] frustra laborant qui verba ovre yhq pro xoi fitq ov po- sita esse volunt, paucissimis locis nisi, ubi edd. recte ovdé r^ restituerunt (Herod. I, 3; Lys. VI, 20), cum ovte et ovdé in libris mscr. sæpissime commutata esse constet; itaque hic aut similiter ovdé scribendum aut, id quod mihi quidem magis placeat, putandum est, oratorem propter parenthe- sin: ov yaq na ml. alterius membri, quo de ceteris negotiis Stephani acturus erat, oblitum esse. Ceterum pro zorr^, quod hic abundat, nescio an tota tt scribendum sit-, cum præsertim rarissime adiectivum neutr. pronomine indefinito non addito usurpetur (Thue. VI, 21, 1 a^iov tr^ diavoiag ma- gis pro substantivo positum est); similiter Thue. IV, 50, 2 ® Laurentiano fraqdg t* restituendum est. — Infra post verba ég toti lUrv distinguendum est, ut seqq. k«* (5$ — &8ovg a verbo dU^eifit pendean t; sic enim et molestum intervallum sententiæ regentis et sententiæ finalis tolletur et ipsa verba y 8i5f/T8 KtX. multo meliorem sensum habebunt.
§ 44. Il xal Néaiqot avtri] scriptura codicum O, r, v avTi? ^t gravior præferenda est.
Digitized by
294 Carolus Hude:
§ 48, 'Hg S* åntiiXa'j^fiévoi tfeca^ ol naqovreq éxaiiqw , énl
delnvov lactv Ktl.] „cutn discessissetit Uf qui utrique advocati fuissent"^ vertit Reiskius, sed mellus post verbum Itrar comma ponitur, ut sententia hæc sit: cum (litigantes) discessissent, ii qui utrique affuerant — ventiixibant etc. Magis etiam pla- cet quod M. C. Uertzius, v. d., proposuit: (og då ditilla^'f^iroi 7/<7oy, ol naqwTBg mL — In testimonio inserto facillima emeu- datione, quam Westermannium occupasse video, tFvfintsZv pro ovfinlvuv scribatur; præcedit awdeinyittrai.
§ 51. ar i(jr^oeto lag St8(pttvov •&vfociéqa lafi^éaKav xal ov iVe- aiffag, åkXa rovtn^ é^ åtniiig avti^v fvvmitbg oJtroty xri.] prODOmen
ntVr/y prorsus abuudat nec absolutum accusativum, ut dtg au- diatur, positum esse putari licet, cum part. og ad ^etparov S^onéi^a, non ad kafA^arov pertineat. Itaque aut delendum, quod etiam Schaef. proposuit, aut post £t8q>. ^t^. transpo- nendum est.
§ 52. In lege inserta melius ex codd. F et B ixåtåCt (cett. éxdu) scribitur.
§ 53. it^2^rpdtfni] sic 3* ed. Dindorf. (in Oxon. est i^r^- YVfiwvai) contra consensum codd. optimorum qui § 40 xow;'-
'pniffByj § 49 xartiYYVfi&riy § 51 i(f"]rvato [évafvocto F, Y, Q in yp.)
exhibent. Sed etiamsi in aorist. et imperf. augmentum post præpositionem positum reicitur , fortasse difficilius in perf., ubi codd. præbetur, mutari potest (cf. Lobeck. ad Phryn. p. 154 — 55 et exx., quæ coUegit Veitch. verb.
Græc. s. V. i^'jrvwa). — Ante verba; Joig iaxajcug ififdaig ns-
QmBaalv in libris mscr. xal scribitur, quam particulam nulia necessaria causa edd. expunxerunt; vi enim intendendi præ- dita satis frequenter ante superlatives ponitur (vd ultimis suppliciis), cf. V. c. Thue. IV, 17, 5, Xen. Anab. II, 5, 15; m, 2, 22; V, 4, 29*
§ 56. xtu BQfifiog 7flf tov -^Bgctnevorrog tb votryfin] tov •S'e^a- neveovtog scribendum est; in idem incidit Bekkerus. Cor- rectionem plane confirmant LUI, 29, IV, 29, XX, 50 & 103, Thue. II, 51, 3, Lys. XII, 98, Plat. resp. 496 b, quos locos benevolentiae O. Siesbyei, v. d., debeo. — Paulo infra scrip- tura vulgata in verbis Vate ^nov asyndeton vix excusandum
Digitized by
Adnott. critt. ad [Demosth.] or. LIX. 295
håbet, quod particula då secundum codd. F, B, Q ^9- post roTs reposita tollendum est. Hausit particulam syllaba dt]-.
§ 58. dg — xttl Sff/w inieixag rh ø-ojpo] elx^ malim, CUm
condicio corporis curatione melior facta significanda sit.
§ 67. Tor TB vofior értl tovtoig na^exofiBvog^ deindCy de- ni^ie vertunt; sed potius idem quod ws^l Tovrcoy valet, cf. 92, XX, 152 (ubi sane rovtotg mase. generis est), ut post fofioy artic. tov addendus sit. — iv tJ a^o^{t n&lSnrl t* ttnon9(paaftiyii}g] ad huDC locum pertinent dnæ Harpocrationis
glosssd: ånonBq^aCfiivov mnl tov ånodedstYfiévov. Jfjfiofr&ivrig xorra iVear^a^ „anoneq>a(rfuvag n&kovrtai*^ åvrl toi q>ctv8go)g] naXaai- Jilliofjd-wrfi iv jw jcaT« Nsalgag „tj iv ty njrogqt ntaloxrl ti, åno- nHpaffftdviag.**^ Jldvftog tpriaiv åvtl tov noQvevuai q>aveQS)g • naleiv jaq TO naQBXBty éavti/v tolg povXoftévoig, o&ev *al tb no(fvev8iVy onSQ i<m ne^ttvM. iyo} då (ffjfti mi nvqibug IroSs vvv 6 ^^ttag tb ntaleiv * (pr,frt ^UQ TOV våfiov ovx iav inl tavtiig fioixov Ict^eiVj onåtrai av in i^aatiigiov xaS'cavtai ij iv tf/ a^jroqu tkoXShtI ti dnon8<pa<rfiivag. Ean-
dem legem Solooeam Lys. X, 19 laudat: baai då netpafrfåsvag noXovvtai (liber optimus X naX., ut vix noX. præferendum sit
[C. F. HermaDU]) — tb fiåv ne(pa(Tfiév(>)g iatl (pavsgciig, noXaia&ai dé ^dli^y] cf. Plut. Solon. 23: Sera* neqxtafiivfog naXovvtaiy Xi'ytav ^ T«^ étaigtxg * avtai faq ifiq>av(og qpoiTCtxrt 9t(fbg tovg åidovtag. Fx
his locis satis apparet, in lege Solonea naXeia'^ai („ventitare mercedis causa^, Taylor.), non naXeiv (vendere) scriptum fuisse, sed nostrum locum iam antiquo tempore in aliqaot codici- bus corruptum fuisse, velut uno eorum quibus Harpocratio utebatur. Itaque cum Heraldo (animadvv. V, 8, p. 357 sq.) nuÅ6)yTat pro ntaXSHTi t( scribendum est; recte Dindorfius Admonet, t^v iv tf, a^oQif i^aalav inhonestam non habitam fuisse, de qua lege adeo cautum fuit, ut ex Dem. LVII, 30 constat (Beckerum aliter locum tractantem [Gharicl.s II, p. 136 sqq.] iam Westermann, neue jahrb. vol. XXX refellit). Longius progressus Frankius (Jen. Litteraturz* 1844, p. 741) etiam illud iv ti åyoq^ delendum esse censuit, cui Dindorf. assentitur, fortasse recte, ut glossa opinor verbi ånonBffairnivftig fuerit; fieri tamen potest, ut orator ipse verbi antiqui ttw- Uiad-cLt explicandi causa (cf. Lys. 1. 1.) hæc verba addiderit, cam veri simillimum sit, meretrices maxime in foro versatas
Digitized by
296 Carolus Ilude:
esse, utique ea ipsa causa mendosæ correctioDis fuerit. — Obiter corrigendus est Harpocr. s. v, nal&aiy cuius codices præter unum cum Dostris ^, r, v consentientes inl Towtr^? præ- bent; apud eundem s. v. /«^^a scribendum est: Itoi ovv joviw i<ni (%& év) T& vnåg K%i\<n(p. mX.
§ 68. wcrre Ttfi fiåv å'jfyvriq avjovg ttq>aXa'd-ai, rtfV dé y^^yV étvBXie&M TOV ^EnaivBTov] recte Reiskius avtoif pro vulg. ovTor
scripsit, quod non Epaenetus, sed praedes a vadimonio ab- solven di essen t. Schaeferus Mnof å(pi<rd-air (se. loiv ^;^/TOi) proposuit; sed dq>éfT&ai active intellegi vix licet. At certe quod sequitur aor. oofsXia&ai postulat, ut å(pi<T&ai scribator. § 72. avyBvnogi,(Tag ayaXutfiatoiy, ata eitr/fei eig xi^v a^x^pf, Sti-
qtavog ovTovi, xcu vnel^^ xtA.] de Theogene magistratum Id- eunte, non de Stephano agi perspicuum est, sed subobscu- rum eo fit, quod incommode verba Sréfpavog ovroai inculcata sunt, cuni Stephanus idom subiectum participiorum avrsvno- ifitrotg præcedentis et vneX^dn^ sequentis sit. Hæc igitur verba delenda sunt, præsertim cum paulo supra et pauIo infra posita molesti s sime repetantur.
§ 73. ålX^ ?y t) TOV ^aailiag ^^Q sic recte Bekkerus, codd. omnibus ri (ij vel ri) semel modo præbentibus; XXI 121 (in litis instrumento) particulæ aXXa post fiffieig hB^og positæ alia ratio est, cum hic de exceptione non agatur. Sed rectius aXV ff r) scripsisset, cum discrimen quod Krueg. (gr. § 69, 4 adn. 6), ut alios omittam, inter oU' ?/ et aXV ?, esse statuit vix probari possit (cf. Madv. synt. §91, adn. 2), ne ita quidem, ut cum utrumque ex aXXo % ducatur, åXX I in unum verbum quasi coaluisse dicatur (cf. Rehdantz. ind. Dem. II s. åXX" r,). Perspicuum enim est, verbo aXXo ab I separate maius quoddam pondus accedere; sed illa scri- bendi ratio åXV f origine non intellecta extitisse videtor. Exemplum aXV ?/ post aXXog positi v. Plat. Phaedon. 83 a. — tag T^B^a^a?] sic Dindorf. e codd. deterioribus (Y, O, r, v) ; optimi ^egaiifag sive ^egatQag (sic F , acc. omiserunt 2 et Q) hic et §§ 78, 79 exhibent. Monacensis scholion håbet
(ja^aiå, rj fgavg * xal 'jreQaial, ai t& Jiovwna ie^e>fifyon j^whIm^), ex Harpocratione qui nostram or. laudat ductum, cuius pleriqne codd. ^BQouU, N solus (per correct., cf. præf.) f^gagal exhibet.
Digitized by
Adnott. critt. ad Pemoath.] or. LIX. 297
In Bekkeri anecd. p. 231 ^^gaif^nl scribitur (cf. p. 228, 9) et Dionys. Halic. (in Etymol. M. laudatus) Y^aiqat (a verbo pqalifuy ductum) scripsit; contra Hesych. T's^o^a/ præbet. Id hoc testimoniorum dissensu in scriptara optimorum codd. X^qftlqai, (s. /s^oi^æt) acquiescendum est.
^ 76. OT* Tf/V ^8 IT ol 'jrvva'ijta ^o^ao/ucVi^ — xoiaxxriv ål^iovfiBv
eiyoa.] sic libri. CoUatis §§ 73 & 110 Taylorus W/v Jiovva(a coniecit, quod Reiskius recepit; e Schaeferi coniectura Din- dorfius Ttpf ^e &B^ scripsit. Sed articulum omissum hicaegre ferimus, cum versu superiore jw &Bhv scriptam sit; itaqae potins olbI, quod memoriae codicum pauIo propius est, coniecerim. Quamquam ne partic. y^ quidem hic satis placet.
§ 78. mav é^ogxoi rag f^^^^^g év x av ol g n^hg t(o pafi^y ngh aniBad-ai t&v ie^oiv] apud vel anfe canistra vertit Reiskius, quem sequitur Thraemer. in Roscheri lexic. mythol. p. 1073; Sebaeferus (Xen. Cyrop. II, 3, 14 coll.) pro canistra gestan- tes, ut esset idem quod xavr^qovaag, dictam accepit. Sed neutrum per consuetudinem loquendi fieri licet; itaqueverba iv xavo7^ aut transponenda, ut scribatur rav iv xavolg U^av, aut tamquam glossa yerborum t&v ie^atv inducenda suut.
§ 79. (piffB dr^ xttl fiaffxvqlav nagåfTXfaiiat vfiiv di anotf^fjfrov fiiv ^Bjrevfifiéviiv, ofiotg Så xtX.] sic vulgo scribitur; sed cod. JS r^Bvrifiivav exhibet, ut a rec. manu lit. ti superscripta sit. Quæ scriptura baud dubie præferenda est; nec enim testi- monium Theogenis in iure occulte dictum erat, sed eæ res ad quas testimonium pertinebat in consilio Areopagitarum nuUis arbitris (cf. 80 extr. iv ånoqQr(t(a) actæ erant. Causa cur immutaretur seqq. vv. q>avBqw ovaav xtX. fuisse videntur.
§ 80. joig xa&fixovaaig 7,fid^ig] ante hæc verba præp. iv, quam codd. F, B, Q exhibent, additam malim.
§ 85. Big o xal tr^v ^ivijv xal xipf dovXipf H'&bIv d^ovtrlav
gJotrcty — Biaiivai] scribendum el^ S, in quod iam Reiskium inci- disse video. Infinitivus iX&Btv, qui ad sententiam plane inutilis est et constructionem enuntiati pessime turbat, delendus est; e versu paulo superiore eum irrepsisse veri simile est.
Digitized by
298 Carolns Hade:
§ 86. Ixaror qx't^ov tctlg ^'^rai^l na^ao'Keva^on' tov iT€aq>(fov8iv — ,
didaex(ov dtg Ktl.'] quod genetivus tch! aoHpQWBiv tnX. a substantivo (p6(iov (timidam ctéram) vix pendore posset, Reiskius StdatrxaXow Goniecit; sed nihil mutaDdum censeo. Genetivas finalis (cf. Krueg. gr. § 47, 22 adn. 2) est, quein satis frequenter ora- tor ponit (vi§ 57, 106, 112, 114); sæpius part. /«/ adhibita usur- patur ille quidem, sed affirmative positus v. c. Thue. I, 4, Dem. XXIV, 36 invenitur.
§ 90. Verba 6 ftilliap Itiyfsa&at post Verba oynva ftillst noUxifw notr,(ree&ai plane abundautia deleta malim.
§ 91. oufsllejo TO dMa<rTf}Qi&v] in optimis codd. (£, F, B, Q) «<jp. sig TO å. scribitur, pra^positionem delerunt edd.; an in ea verbum al latet?
§ 93. Male edd. post 8w^i<r&fj distinguuut Reiskium secuti, qui locum sic vertit: et qtMfn fortes viri fuerint bi, quorum in gratiam hæc lex sancita est. Partic. (og causam significat: tU viros fortes etc.
§ 94. Ex^otav wp éavjut noifjtTctfisvog] dubito, rectene haec scriptura codicum pessimorum accepta sit an potius tq^ éavTM, quod codd. s, F, B, O, v exhibent, servandum sit. Sane locutio vcjn' éavTo) 9totBi<T&tti pervulgatissima est, sed dici- tur etiam énl Tm noieiv (XVIII, 215) in potestatem alicnius dåre, et locutiones dnl nvt j^f^vea&m, elvM ubivis invenias. Ceterum post ^E^etQiag hypostigme toUenda est, cum partic. noiTj<rd/it8pog ad ofot/w^cjr, non ad ånéfiri referatur.
§ 96. Kol t/ ftoXig — vnb Twy avftftttxoiv] hfiBC VOCabuH t»/C
i^Bfiovlnq correctio nttQer&Btixag addita est, ut neque ab «W neque ab on pendeat, qua re fit ut potius sic distinguendum sit: vnb Twr 'Eklriv(av, — xat jnl.] cf. similem orationis inter- missionem in § 36. Infra verbis V ol^ qwari&Bk epanalepsis
fit. — Dativum ti/ då (fiXorifil^ pro eig (vel nQog) Si tt/v (piloTi-
fiittv positum eo, quod t? ftsv ålrj&elif præcedit, forsitan ex- Gusare possis; sed veri similius est, scriptum fuisse rf^^ de (pdojLfiiag, cf. Krueg. gr. § 47, 21, adn. et Thue. I, 136, 4.
§ 99. KO* énetåfj t)fié(fa é^évBjo] Thucydides, cuius narra- tione in universum nititur orator, Platæenses cum de condi- cionibus ageretur paucitatem hostium animadvertisse, deinde „noctu iamque ipso adventante diluculo^ eos aggressos esse
Digitized by
Adnoit oritt. ad [Demosth.] or. LIX« 299
tradit (II, c. 3, §§ 2—4), ut scriptura codd. F, B, Q ^^'i^yeTo, quæ propius ad veritatem accedit, cum formas fr*r*- et i^sp- in libris sæpissime permutatas esse constet, recipieuda esse videatur.
§ 100, (p&apovffiv (ol IJlajaisig) ånokiaapteg avtovg (jot^g ^yfiaiwyg) n^lv lovg åXXovg n^oapofj&iliecu] SUmma eorum quæ
secuntar hæc est, ceteros Thebanos qui ad urbem proces- sissent AthenieDses Platæensibus subveuisse videntes domum revertisse; tum (§ 101 in.) orator exponit, Platæenses viros qnos in piigna yivos cepissent interfecisse. At qui hi viri faeriot, prorsus incertum est, cum supra Platæenses Theba- nos eos qui priores venissent occidisse (q>^ny(yvfny ånolétrctytBg)^ ce- teros vero manum non conseruisse dictum sit. Locus sana- tus erit, si ånalaaavreg scribetor; cf. Thue. II, CC. 5 — 6.
§ 103. Comma post to ns^aelxifrfta toUendum est, cum participium ktt&^eg participio vtte^^arrag subiunctum sitC^cum hostili exercitu inscio murum transcendissent^').
§ 104. tud ngoefUPOig anarta rå avt&iy] propter præcedens
irdedaijrfiéifoig potius nqoBifiivotg scribendum esse censeo; per- fectum generis medii activo sensu XVIII, 114 positum est. — Similiter paulo infra propter sequens ^véfTBa^s magis
placeat ttrtai (o POftog). In populiscito inserto imxifiovg
scribendum est, quod idem Baiterus in Lycurgi Leocratea § 41 restituit.
§ 106. Kai fAfi éfyavdt] mire partic. xal, quam ut minime ferendam expunxit Sauppius, Dindorfius reliquit.
§ 108. fi noi ovn iliiXv&8y x%X.] nol Reiskius rccte pro nov scripsit; sed post verba j^ (rwfian lenius distinguendum est, ut scilicet plus ponderis illud nov in initio positum habeat, cui respondent ea quæ secuntur: ovn ir iiBXonomn^ia
ni. — Quod infra SCribitur : t^ wtavw^y xa« uBf^upavotg ifytaafiivip^ iito nantav yr^ nsglodov eiq^j^etafiévrp^ ktL , lurinUS part. Kai post
verba na^tq>av&g é^v(aofiiniv transpositam malebat; sed potius post verba vnb nart<av, quæ verba ab fyvanTfiivrp^ incommode diiunguntur, ponenda est.
§ 109. i'iTtg r(if Kai ola >>«f?f/K8] proptcr imperf. r/v fortasse Tflt^flLBt scribendum est.
Digitized by
300 Garolas Hade: AdnotU critt. ad [Demosth.] or. LIX.
§ 110. €*; xttl iivf^fioviiiti<; nat imfiBlutg xril.] pOSt ^ codd.
F, B, Q ev adduDt, quod delevit Bekkerus; sed cam facilius omitti quam addi posset, servandum est.
§ 113. vvv fih 'jra^j itotv ctnoQfj&r/ tig, Ixctyf/f nQO%H ovijj
o vofAog avfi^aXXaiai, — ] de hac re agit Harpocr. s. v. S-ijre^ (p. "JS
V. 9 Bekk.) : — inavaj^xsg d& tjy xoig l^^mTff '^irovg rag ^IfO-aag ^ lotfi^areiv n^bg "jfåfiov t/ névxB fivag didorai, (Lg xal JloffBidmnag nov 6
wafuxog (priaiy. Gum verbum ånoqauT&M, ut sensuDi nu dum egen di habeat, pro aTrn^ei*' nusquam, quantum scio, invenia- tur (cf. exx. quædam a Schoemann. ad Isae. p. 192 allata), forsitao melius scribatur: ånoQt^ ^»/tt« (vel &rina rig); Har- pocratioDem hunc locum non laudasse ne miratus sis, quem nostram orationem uon incorruptam legisse ex § 67 (rid. adnot.) constet.
§ 114. — Tfltvr«? év Ttø i'ffw q>MVB<T&ai /uere/otVa^ t/J —
avjr^B^BTfifiBvti] xfotf XfTGiv couiecit Schaefcrus, locum nulluin seu- sum habere recte videns. Sed év x& mtu per se optimum est (cf. Thue. IV, 106); itaque potius lacuna statuenda est, ut genetivus a ^tb/mW«? pendens, velut xw t% noUo^g (§ 111) 8. Twy éy t// noUi, (§ 113), excidisse putetur; audiri vix licet.
§ 115. TOi' BkBYX^v Tfiiv Bi^fifiwtav] x&v XIV Bi(f. cod. Q UDU8,
e qua scriptura Bekkerus elicuit xov xæv, quod receptum esse oportuit.
§ 116. oxi Sivdmtf — -aqodOLfoviTi] b^erøy] dubito an nqoa-
»T'ftT'ova;/ scribendum sit, cf. adu. ad § 37.
§ 122. TO yhq iTvvoixBlv xtA.] hæc omnia verba usque ad — tvdov (fwXaxa mtrxifV t/ety hoc loco posita ordinem narra- tionis incommodissime iuterrumpuDt, cum oec partic. ^hq facile ad proxima superiora referri possit et illa verba quæ infrasecuntur: åætB bI xxX. laxe cum autecedentibus cobæreant.
Itaque haud dubie post verba avrt/v anoq>aivovfn ^wtuxa Bx^vta
(in fine § 118) transponenda sunt, ubi optime sententiæ conveniunt.
§ 126. vofiieavtag ftri In&Blv] codd. F, B, Q in ^q. scrip- turam l^'jaBiv exhibent, quæ recipienda est, cum infinitiyus aoristi post verbum nuda ptitandi vi præditum positus ferri non possit; cf. Madv. Synt. § 172, a, adn.
Digitized by
301
Sågra ordf5rklariiigar.
Af Axel Kock.
fandei, fai, „djåfvul^. Som bekant indentifierar man all- månt det fsv. fætidin, aldre nysv. fanen, nysv. fan, id, fænden, nyd. fanden med participiet fiande, fiande ^fiende, djåfvul", så att fændin, fan skulle vara beståmda formen af detta ord, egentligen „fienden". Denna etymologi, som åfven jag forr antagit såsom riktig, synes forst hafva blifvit fram- stålld af Ihre i hans Glossarium svio-gothicum, och ånnu Noreen anser i sin just nu publicerade skrift „Om ord- dubbletter i nysvenskan^ s. 34 (i Språkvetenskapliga såll- skapets i Upsala forhandlingar 1882 — 85) det vara gifvet, att fanden ursprungligen år samma ord som fsv. fiande(n), „ehuru den egentliga anledningen till formdifferenseringen ånnu år oklar". Senast bar Ealkar i „Ordbog over det. ældre danske sprog^ framdragit skål till etymologiens be- styrkande.
Enligt min åsigt år den emellertid icke hållbar, och det af foljande skål. 1) Man har icke kunnat påvisa uågot såkert fall, dår i har forsvunnit ur Ijudforbindelseu /S-, hvarom vidare nedan. 2) Om ftsmdin vore identiskt med fiænde, så våntado man sårskildt att någon gang iinna • af- nott i fiænde „fiende". Men någon form fcmde i denna betydelse har icke påvisats hverken i fsv. eller fd. *) 3) Då fsv. fiande (liksom isl. fiandi) betyder så vål „djåfvul" som „fiende**, och då det åfven i den forrå betydelsen brukas i obeståmd form (exempel i Soderwalls ordbok), så år det mycket påfallande, att man hvarken från fsv. eller fd. funnit
O Det på ett stalle i en høkr. till Sj ålens trdst antråffade nnderliga fædinge (Soderwalls ordbok under fiande) kan tydligen icke i vanlig mening vara någon form af fiænde; textkodex har fiandha* Det i Kalkars ordbok från ett stalle anforda fæynde 'fiende* beror vål på hogtysk påverkan, om hår icke foreligger ett skrif- eller trvckfel: fteynde i st. f. fyande.
Digitized by
302 Axol Kock:
„fan" i obeståmd form, således något fænde eller dylikt*). om nåmligen fændin verkligen vore beståmda formen af fiænde, Och detta blir så mycket forunderligare, når man besinnar, att fsv. fændin^ fd. fænden stundom obetingadt brukas såsom obeståmd form, t. ex. shulle togh hans fendcm hiærta brista (Schacktafvels lek 2674) „skulle dock hans djåfvuls-hjårta brista". IluUcken fenden førde dig her ind (Peder Smed D s) »hvilken dj&fvul forde dig hit in?" Jmf. hårmed sådana nysv. uttryck som en fan „en djåfvul", fai^t^ „djåfvulstyg'*, i hvilka fan tydligen åfven utgor obeståmd form. Ett uttryck sådant som huUken fenden blir obegrip- ligt, om fenden skall vara beståmd form af fiande.
For att bestyrka identiteten af fænden och fiendm yttrar Kaikar i sin danska ordbok I, s. 821: „Med hensyn ti]l bort- faldet af „j" jvfr. fade, fedring (fejring) (se Qerdang), færn (se u. fjær)". Enligt min åsigt har dock j icke fallit bort i något af dessa ord. Adjektivet fæm(e) „§ærn" &r uppen- barligen ett tyskt lån (mnt. veme)^ och en liknande app- ^ fattning uttalar Kaikar sjålf s. 555. Såsom former af fier- dung anfor Kaikar från år 1486 ^ fedringe jord, från 1533 tivo fcringh iord och från år 1573 feyring. Men feffmg återfinues i mut. veirdufig\ feringh vål snarast i mnt. verink. I fedringe kan d stå i st. f. i, en skrifning, som kan hafva framkallats af utvecklingen 3 (dh) > i i danska dialekter; jmf. fd. væd/ier nyd. vejr (i riksspr&ket uttaladt vår), fd. mødhe sigh, senare møje sig etc. Om fedringe åter mojligen står i st. f. ferdinge, så motsvaras detta af fsv. ferdungher (anfordt i Soderwalls ordbok), som någoo gang antråffas i st. f. fiærpunger. På fsv. har man åfven ferthaluter (^'fuerdJialuter) och ferthaiuts attunger (^fiaf- dhaluts attunger). Alla dessa former visa vokalen obruten liksom de isl. ferfaldr, ferdægra^ ferdagapr, ferbyrpingr, ferhymdr etc. For ofrigt år påverkan af mnt. verdink. verink på fsv. ferdunger (d. *ferding) naturligtvis åfven mojlig.
*) Det i den fsv. Didriks saga antrafiFade fædhinih, fædini „djafvnl" kan icke formellt identifieras med famdin eller med fiandey ham an ordet for dfrif|rt skall etymologiskt forklaras. Jmf. det nyss an- forda fædinge.
Digitized by
N&gnra ordfdrklariii(|rar. 303
Når den gamle danske lexikografen Moth, som ofver hufvud anfor åtskilliga annars icke påvisade ord, upptager eitfjade'^ fade „tåbe", så foreligger har icke någon forlust af ;. Fade år nåmligen ett låneord, identiskt med platt-t. fade, faad „Geschmack entbehrend, albem, thoricht" (Berghaus, Der Sprachschatz der Sassen), fr. fade. Det år således icke frånYaron af j i fade utan tvårtom nårvarou af j i fjade^ som behofver forklaras. ^)
Jag ser i fan ett låneord liksom i de dårmed liktydiga (ijåfvul och satan; och fan, fanden har kommit till Norden från lågtyskan (frisiskan), liksom detta år fallet med det liktydiga fsY. dyffwil, diivell, iå. dytvel, diivæl. Jmf. mnt. duvél, platt-t. diiwel och sårskildt det frisiska diwél (Halbertsma, Lexicon frisicnm). Samhorigheten mellan det nordiska fan och det frisiska fannen, fånnen har blifvit antydd redan af N.Outzen i Glossarium der friesischen Sprache (Kph. 1837),
*) J i fjade, som val knappt varit ett verklifjen kurant ord, forklarar ja)( flå, att, når man med samroa betydelse anvånde fonte och fjante „tåbe** ocb med samma eller våsentlij^ren samma betydelse fantagtig och fjanteagtig, fantevom och fjantevom, och når man redan egde fade med samma betyde Ise som fante^ så bildade man efter fante: fjante etc. till fade ett fjade. — Att tåoka på bortfall af j i fante, låter sig icke gora, då ordet som bekant tor de samman- hånga med it. fante^ lat. infans, hvilket Kaikar åfven nåmner. — Såsom stod for forlasten af i i fændin kunna natarligtvis icke så- dana dubbelformer som fsv. fiæt: fæt (sålian; isl fet), tay. fiærran: farran; fsv. fUerre: færre „fjårran* (åfven isl. fiarri: ferri, se Fritzners Ordbok^) anforas, i hvilka våxlin^ af bruten och icke bmten vokal foreligger. Då i fsv. en gang (se Soderwalls ordbok) moter ner æUor fer „nåra eller Qårran" i st. f. nær æller fiær, så kan fiæri fer f5rklaras liksom nyss anforda ord (om fer ej år felskrifvet) ; men snarare har stråfvan efter storsta mqjliga ijndlikhet mellan rimorden ruBr och fiær framkallat forandringen till fer\ jmf. fsv. mæpeme (i st. f. mdpeme) efter fæpeme. Hum det i latinska diplom från 1200-talet och forrå hålften af 1300-talet några fk ganger motande faUaland, som synes stå synonymt med ftaOalafut (fiæUaiand) och feUdland „urfjålP,' skall forklaras, vet jag icke. Man kunde mojligen tånka på olika afljuds-stadier i faU- och fkLUa- (feUa-). Eller skulle faUa bero på kompromiss mellan fialla- och feUa7 Något nåmnvårdt stod åt den gamla etymologien af fændin gifver det sållsynta falialand i alla hån- delser icke.
Digitized by
304 ^®1 Kock:
ehuru det af hans yttrande icke framgår, huni han narm&re tanker sig forhållandet mellan orden. Han sager nåmligeQ: ^Fanjen, Fannen u. Fånnen, dån. u. schw. Fanden, Fanin (vergl. isl. fenja en Jætteqvinde) ^ der Teufel, fannigscheed, teufelsmåssig, wie hellisch, hollisch, eigentlich der Versucher, wie Math. 4, 3 das Participium fandiend, von fandian, fan^- gan. afandan versuchen, neml. in feindseliger Absicht.'^
Deuna Outzens forklaring af det frisiska fanjen, fannen, fannen „djåfvul" såsom utgorande part. presens till ett verb, motsvaradt af ags. fandian^ år riktig. Det ags. fandian be- tyder 1) „aufs Finden ausgehen, untersuchen, versuchen* 2) „versuchen, d. h. in Versuchung bringen", t. ex. nd fanda pines dryhtnes „versuche deiuen Herren nicht" (Ælfr. Hom.; enligt Leo, Ags. Glossar). Det återfinnes i fsax. fandm „versuchen, in Versuchung fiihren", t. ex. ni skaU hérron thines fandon, i fifris. fandia „besuchen", i hollåndska vafiden „besuchen" och i det platt-t. vannen eller „besser vanden'^ med betydelsen „besoka en barnsångskvinna" (Bremiscbes Worterbuch). Part. presens af ffris. fandia, nåmligen fandiand, återfinnes i det af Outzen anforda nyfris. fanjen, fannen, fåmien, af hvilka former fanjen, fannen å ena si dan och fannen å den andra val tillhora eller ursprungligen tillhort skiida dialekter. Betråffande betydelse-utvecklingen i part. fandiand „frestande> fre8taren> djåfvulen" jmf. det fht part. heilant, nht. Heiland, fsax. héliand med betydelse-ut- vecklingen „frålsande> frålsaren> Kristus". I platt-t. skall enligt Rietz s. 126 ett fan*en „djåfvul" forekomma, hvilket jag dock icke kunnat återfinna. År Rietz* uppgift riktig, så har vål detta platt-t. fanden samma upphof som det fris. fannen. Det nyfris. fannen har, såsom af det anforda fram- gått, utvecklats ur aldre fanden, och det fris. fanden, fannen återfinnes i fsv. fændin, någon gang fennen, fd. fænden och lefver kvar i norska fenden. Enligt Aasens ordbok skall /igtjcZmn„djåfvulen" forekomma åfven i senare „fornnorskan*, och det år då naturligtvis att forklara liksom det lika lydande ostnord. ordet. Det fris. fannen (aldre fanden) återfinnes i nyd. fanden. I fall ett platt-t. fanden „djåfvul" med samma ursprung som fris. fannen existerar, så år måhånda det
Digitized by
Några ordforklaringar. 305
aldre nysY. fanen att narmast indentifiera med denna form. Annars har det uppstått ur fris. fanden^ farmen^ vare sig att assimilationen af nd (eller forlasten af d^ intrådt i frisiskan eller forst i svenskan. • Åfven i nor skan brnkas fanen, I fsv. moter (se Soderwalls ordbok, artikeln fiande) ett par ganger åfyen formen fanin med æ och kort n (skriften ftenyn en gang i Didriks saga, i gen. en gang fænens från år 1508), och i Nylandsmålet brukas ånnu fy fånin! (H. Vendell, Samlingar af ord ur nylåndska allmogemålet).
Med denna forklaring af fsv. fændin^ fd. faenden &r det lått begripligt, att den obestamda formen fænde icke an- tråffas: redan fcendin (fænden) var nåmligen obeståmd form, och nu forstår man sådana uttryck som hans f endens hiceria „hans djåfvuls-hjårta", en fan, fanstyg „djåfvulstyg" med/ewden, fan brukade såsom obeståmd form.
A andra sidan år det alldeles icke forvånande, att fandin^ fænin stundom uppfattades såsom beståmd form; så t. ex. thzta (sr fæwyn jach sither aa (Didriks saga af Bern 300, 21} „detta år djåfvulen jag sitter på^, liksom det- samma val snarast ånnu år fallet med det nyd. fanden. Det fbrklaras lått, dels dåraf att fændin slutade på -in, dels dåraf att i det inhemska och med fændin liktydiga ficendin „djåfvulen" -n verkligen utgjorde artikeln, dels dåraf att fændin ursprungligen och egentligen brukades blott om en enda, beståmd person, i hvilkens benåmning man dårfor gåma såg beståmda formen (jmf. „cfen lede", „Ww onde"). Jmf. hårmed att man som bekant i svenskan uppfattat det slntande -n åfven i satan såsom beståmda artikeln, hvar- igenom formen sate pi. satar uppstått.
Också det nysv. uttrycket åt fanders har måhånda upp- stått under lågtysk påverkan ; jmf. det af Berghaus i Sprach- schatz der Sassen upptagna „fander, -ner eine Benennung des Teufels: Bu Fanner! Ein Scheltwort auf boshafte Menschen u. Kinder." Nylåndskan anvånder fdndern „fan" (Rietz). Jag har icke funnit någon platt-tysk forebild till det nysv. fanken, ehuru dess åndelse -ken i forening med ordets i jåmforelse med fan något formildrade (forminskande) betydelse synes tala for tyskt ursprong.
IXotd. tidskr. f. flloL Ny rakke. VIL 20
Digitized by
306 ^3Lel Kock:
haMB, „skugga, spoke". Detta nysv. ord, som i nu- ▼arande rspr. allmånt uttalas hamn, skrifves af en och aDDan yeteDskapsman i våra dagar ham, tydligen emedan man anser det nysv. hamn vara en relativt modem rådbråkning af det fsv. hamber (isl. hamr), under hvilket senare ord Rydqvist II 51 åfven omtalar det nysv. hamn. En dylik uppfattning år dock enligt min åsigt icke hållbar. Ordet hamn forekommer redan i fsv. under formen hampn, fi^ædar hampn (Rietz anfor i sitt dialektlcxikon s. 239 exempel); i Gustaf I:s N. T. Rom. bl. 5 s. 1 moter åfven hampn, och andra exempel ur den aldre nysv. anforas af Rydqvist II 51. En påverkan af hamn ^portus" på ham år icke heller mojlig till folje af ordens stora olikhet i betydelse. Hamn {hampn) år ursprungligen identiskt med det i isl. likami, fsv. likame ingående -hami „omholje"*) ags. homa. hvilket återfinnes åfven i fht. Uhhamo. Hamn år alltså ursprungligen en an- stam, men det har i motsats till (Uk)ame utgått från de svaga kasus och har senare uppfattats som en a-stam. For- hållandet har som bekant varit detsamma med vatn, namn; och hamn forhaller sig till (UJch)ame, ags. homa som vatn till got. vato (dat. pi. vatnam)\ namn till got. nafno (nom., ack. pi. namna) etc.
') Jmf. med *Ukhame > Kkame de fsv. noihus > notos, erikvar > ernior samt ortnamnen Qdk(hjetn, Varn(h)em etc. (dessa hos Ryd- qvist IV, 408), Fagerhult Faghrult, i ArooUte nu ArhuU, i Lang- holte och i Langolte na Långhult (belaggstållen i registret till Dipl. svec. Ny saml. I), de Hæalgerultæ nu Elghult (Sv. Dipl. V, 496); dessa på -(%>tt i Småland. Yiåe^re Jn towlthom (or TofhulUm (ib. IV, 244) i Sormland, ii Odhosdghe nu Odeshog (Dipl. Ny saml. I 526) i Ostergotland, Fiokn (ib. 261 flera ggr) jåmte Fiholm i Sormland, fsv. KonunghæUa och KonungæUe (belaggstållen hos Rydqvist II 62) aldre nysv. Kungelle (01. Petri's Kronika) nu Kungelf. Fsv. Gunhild, Bagnhild etc. aldre nysv. Gunnild (t. ex. hos P. Svart), Bagnild etc. (i lat. diplom från medeltiden afven Gunnildis). 1 aldre nysv. bonhås och bonås „bonhas* (Studier II 412), vårs haerra træ > vaserratre, fsv. (thar)niup(m > nypan (? Schagerstrom i Sv. landsm. II, 4,82), de nysv. hu8(h)åUa, lands- (h)6fd%ng etc. Jmf. ock ihål> i(h)jål, vidare (hos Laffler i Antiqv. tidskrift V, 286) de fev. manna'(h)<af, hinu'(h)caf.
Digitized by
K&gra ordforklariDgar. 307
■åmessa. Dalins storre ordbok upptager mormessa med uttalet mårmessa och forklarar: „fordom en af de storre kyrkofesterna, såsom antagen att vara J. Mariæ fodelsedag. Ar i almanackan upptagen under d. 8. Sept/ Hans mindre ordbok aufor ordet mormessa under moder. Emellertid uttalas namnet på den 8. september åfven mor(s)messay och nåmnda uttal {mormessa med slutet 6) angifver Westes ordbok (af 1807). Vanligén torde man nppfatta mårmessa såsom en forandring af mo(de)rmessa. Detta synes vara Dalins mening, och åfyen jag har i Svensk akcent II 130 antagit detta.
Det år emellertid icke riktigt. Redan i 01. Petri's Kro- nika forekomma nåmligen Mår€messo(n) (302, 308), Mårs messo tijdh (205) flera ganger, och att verkligen också hår- med betecknades den 8. sept. , framgår af hans yttrande s. 326 : thetta inridhandet skedde på stunde daghen i Septem- hris månat som ar Mårmessa affton. ^-Ijudet i detta Mdremessa, Mår(8)messa kan icke forklaras genom o-ljudets forkortning framfor dubbelkonsonant i Mormessa > Mår- messa och sammanstållas med det nysv. Tårrsten af Torsten; isl. pdrsteinn; det nysv. dialektiska marrbror af morbror etc. Ty (i-Ijudet i Måremessa^ Mårmessa skulle då vara kort. Men att detta icke var fallet, inser man dels af 01. Petri's skrifning Måremessa (ej Mårremessa), dels dåraf att han stafvar ordet med å, ej med o, ehuru han plågar med detta senare tecken återgifva kort ^-Ijud.
I Måremessa ser jag ett ursprungligt Mari-messa med fortis på forstå stafvelsen, en forsvenskning af det la- tinska Mariæ missa. Handlingar rorande Skandinaviens historia, delen V inhåller ett „Nordiskt Kalendarium for medel-åldern", och dåri upplyses s. 43, att ifrågavarande dag kallades Marimessa, Vår Fru-Dag om hosten, Mariæ naUvitas. Åfven i andra lands kalender år dagen uppkallad nied jungfru Marias namn. På tyska beter den så t. ex. Mariæ géburt. Att namnet Maria (trots det lat. Maria) i fsv. haft langt a i forstå stafvelsen, kan man sluta dåraf, att detta var fallet i isl. Oxfordordboken upptager nåmligen ordet for det aldre språket under formen Maria med tillågget
20*
Digitized by
308 Axel Kock:
„mod. Maria^ och meddelar: „in old writers souuded with an a, see old rhymes, e. g. Lilja, passim ; and is still soanded 80 in Mdri-atla (— Måriu-erla), the wagtail, motacillaalba^.^) Det i Nordiskt Kalendarium anforda fsv. Marimessa har alltså haft langt a i forstå stafyelsen, och liksom nn detta namn i flera bygder har fortis på forstå stafvelsen: Jtfdrja, Mari, så hafva utan tvifvel åfven i fsv. Maria och dess sam- mansåttning Marimessa kunnat hafva fortis på nåmnda staf- velse. Af fsv. Marimessa blef enligt de vanliga Ijudlagarna på aldre nysy. Måremessa, Jmf. åfven det i Skånemålet brukliga MareUokTca eg. „Marieklocka^, „klåmtning och ring- ning vid solnedgangen", Mare-rokk eg. „Marierock**, „stjåro- bilden Orions bålte" (Rietz). Redan på 01. Petri's tid synes man emellertid hafva fdrlorat minnet af ordets hårkomst, eftersom han jåmte Måremessa åfven anvånder formema Mårmessa och Mårsmessa.
Når efter reformationens inforande flera af de gamla kyrkofestema forlorat sin betydelse, så kunde åfven deras namn lått missforstås. Så ofversåtter Serenii ordbok (1741) mår-messa med „dies Martini". På hans tid har man alltså sammanblandat mårmessa med Mårtensmessa, Jmf. hårmed att i ny SV. fastlagen ofta an våndes i betydelsen af fastan, Att emellertid namnet mårmessa ånnu till våra dagar (eller åtminstone ånnu till for få år sedan) lefvat kvar i sin ur- sprungliga betydelse, framgår af den ur Dalins storre ordbok meddelade uppgiften.
Måhånda år mormessa endast en folketymologisk om- bildning af det aldre mårmessa^ men det kan yål åfven vara direkte sammansatt med mo(de)r, I „En kort Beråttelse Utaf Hyad tilfålle De Personers Namn Blifwit inforde Uti Almanachen, Som der stå antecknade** (andra uppL Vesterås 1768) forklaras mormessa „thet år Jungfru Mariæ, Guds Moders, messa** (jmf. ock Sahlstedts ordbok). Men for- modligen år mormessa yida aldre.
') Jmf. med kvantitetsforandriiigen i Maria, att det lat. stdla „presto
dragt**, „prestbiodel" etc., hvilket afven lånats till Norden, hår.
hade langt o: isl. stola, fsv. stol (j^^- n^ina Stadier ofver fsv ljudlåra U 6).41
Digitized by
Några ordforklariDgar. 309
MMjIghUr (dijdidjIghUr). Ordet moter i Bonaventura 92, dår det heter som man plæghir sighia. at somlike see trol æUa dyddylghio, och Rydqvist VI, 83 (jmf. ock Rietz' Dialekt- lexikoQ 112) har med tvekan sammanstållt det med dod och isl. dyjgiar „kvåfd fiendskap''. Denna uppfattniDg år enligt min åsigt vasen tiigen riktig. Men eftersom Soderwalls ord- bok upptar ordet utan att hånvisa till något beslågtadt ord och under dyd dylghia (ej under den normaliserade formen ddddylghia), så synes Rydqvists formodan om ordets ursprung icke hafva vunnit fuUt erkånuande och torde dårfor tarfva ytterligare stod. Att dyddylgio(r) — som på det enda stalle dår det antraffats, år pluralis — betyder „spoken", gores tro- ligt af sammanhanget, och så ofversåttes det åfven af Soder- wall. Att ordets forstå kompositionsled år dodher, framgår isynnerhet dåraf, att (se lED.) det isl. dolgr „fiende" an- våndes i sammanstållningen daupir dolgar med betydelsen nghosts**, samt dåraf, att på Ibres tid „dodoljor"^ i Upp- landsmålet betydde „manes defunctorum" (se hans Dialekt- lexikon och jmf. Rydqvist anf. st). Af dolgr „fiende" år dylghia pi. dylghior en feminin afledning, som i fsv. val ur- spruDgligen betydt „kvinlig fiende*'; jmf. hårmed den isl. pluralen dylgiur „fiendskap^. Af dodhrdylghior har genom assimilation af dh {S) och d blifvit doddylghior liksom af gufdomber blifvit guddomber, Y i forstå stafvelsen af dyd- dyJghior år att sammanstålla med y i dyt „dodt" i st f. dot (SD. N. S. år 1402); jmf. Soderwalls ordbok), fyrningar i 8t. f. forningar (Vestm.-l. II Æ. 1, 3).
Vid forkortning af 6 framfor det långa konsonantljudet i dytt (skrifvet dyt), dyddylghior och(?) framfor konsonan- • tema m i fyrningar synes o hafva dialektiskt blifvit y*), liksom i samma stållning den parallela Ijudutvecklingen o>ii dialektiskt intrådde: skalldtter > skallutter etc. (se férf. i Arkiv IV), och liksom i fsv. slutet é-ljud vid forkortning ofvergick till i: ett > itt etc. Betydelseutveck-
*) Iv&ra dagars valgåra skånska har o f&tt samma atveckling: fytter „fotter", hyst nhost**, yster „oster**, hykt „hogt** etc. med oppet yrljud ; daremotA^^ etc. med o-ljud.
Digitized by
310 Axel Kock:
Ungen hos doddylghia (dyddylghia) har val varit »dod kyinlig fiende", „kvinligt spoke", „spoke", och ordet lefver kvar i bygdemål under formen dodolja f. „trog, overksam menniska**, hvartill finnes ett mask. dodolger med samma betydelse (Rietz 112). Huruvida fsv. jåmte pi. dbddylghior (dyddylghior) brukat ordet åfven i sing., år ovisst; jmf. Ihres plurala do- doljor och isl. daupir dolgar.
bagB. Det i den gamla ordboken Variarum rerum voca- bula (tryckt i Stockholm 1538) s. 194 upptagna „truncus boll bagn" identifierar Rydqvist VI med isl. håhn^ fsv. hah\, baghn „mårke". Detta kan icke vara riktigt. Att fsv. bakH (isl. bdkn „mårke") haft en sidoform baghn, framgår val af Soderm.-l. B. 19 pr., dar textkodex tre ggr har bahi men hskr. B tre ggr baghuy men det i Var. såsom synonym till bagn anforda boll (fsv. bol „trådstam") åfven som den lat. ofversåttningen truncus visar otvetydigt, att dotta bagn be- tydt „trådstam." Ordet återfinnes vasen tligen i det af Rietz från bygdem&l anforda bagne „grofre gren". Om ock den språkhistoriska stållningcn af bagn „trådstam" icke i allo ar klar^), står ordet dock tydligeu nåra got. bagms „tråd*^. Det år frestande att uppstålla en analogi isl. bdptnr: sv. bagn: ftawm „stjålk, stam" (i Vesterbotten ; Rietz) af *6amw"- isl. fdpmr: fsv. fagn^): fsv. famn, Dock år att invånda, att bapmr synes motsvaras af fht. ftowm, fapmr af fht. fadatn^ under det att got. saknar motsvarighet till fdpmr^).
nht. dlMBst — isl. påstr. I sin Etym. Wb. yttrar Kluge mod anledning af nht. dunst, fht. tunist^ dunist, dunst „sturm, hauch" : „Wie die entsprechende got. Form lauten wiirde,
*) Det Bom Noreen Sv. landsm. 1, 323 anf5r till belysning af det i bygdemål forekommande bagne, år enligt min åsigt otillfreds- BtåUande.
*) I fsv. en g&ng fc^m (jmf. Soderwalls ordbok).
^) Isl. har som bekant Jåmte bapmr „tråd** afven ett bapmr |,barm^. Då detta senare ord motsvaras af got. barms^ ags. bearm, fht.
Digitized by
Nog^le ordforklaringar. 311
låsst sich nicht bestixnmen, da den iibrigen germ. Dialekten das Wort fehlt (pufists? dunsts?)*^. Man synes hafva for- bisett, att ordet återfinnes i isl. påstr „1) a strong gust of wind, 2) a chafing, anger". Jmf. med dessa betydelser dels det fht. dunist „starm, hauch" ; dels det mht. dunst „1) dampf, dunst, 2) noth, schmerz". Ordet har alltså på urgerm. standpunkt och i got. borjat med p.
liuud, april 1887.
barm, fsy. harmber, %atii. harmbr, så har såkerligen ett aldre isl. barmr ombildats till bapmr, Detta har dels skett genom diasimilation af de två på hvarandra foljande r i nom. barmr (aadra exempel på liknaDde diasimilation i isL anforas af Bugge i Arkiv II 241 f.: Bagndidr for Bagnriår etc ), dels har tili stad- gande af noro. bapmr ack. bapm etc. påverkan från det till samma begreppssfer horande fapmr „famn** kraftigt bidragit.
Digitized by
312
Mindre Meddelelse.
Nétac erilicae in eiiMii Past. III, $23—71«.
Scholis per Bemestre autumnale anni 1885 in nostra nniuer- Bitate habitiB inter alia Ouidii oarmina hane quoqne Fastorum locum plane egreginm aaditoribas enarrani. Subnatas mihi htc occasione coniecturas qaasdam ad textum uerborum emendandum, at opinor, pertinenteB hic qaam breuissime potero pablicabo.
V. 541: occurri nuper. aisa est mihi digna relatu
pompa: senem potum pota trahebat anas.
Ad illa occurri nuper ex superioribuB intellegendam erat: redeunUbus; sed his uniaerBis 8e occurrisse non erat car poeta narraret; immo hoc unum ad saperiuB dicta exemplo illuBtranda narrare et uoluit et debait, singolari se illi pompae, qaam mox describit (uel illam sibi), occarrisse. Itaque sic scribendam esse uidetar :
occurrit nuper (uisa est mihi digna relatu) pompa: senem potam pota trahebat anus.
£t orationem quoque hoc luodo melius cohaerere qoiais, opinor, concedet.
y. 593 : uincitar ars uento, nec iam moderator habenis utitar, aut aotis is quoque poscit opem.
Sic codex optimas R(eginenBiB), nec uerba is quoque ullo modo matanda esse ostendet comparatio loci, qai est Triet. I, 11, 21 Bq. Gubernator quoque, non årtis tantum ignari uectorefl ad uota confugiunt. Sed aut oorruptum est, nec in eo latere uidetur at^ quod minime poéticum hoc loco est, nec praepositio a, quam sermonis lex respuit; interiectionem a! reponendam esse credo.
Y. 599: ducitur ad Laurens ingenti flamine litas
puppis et expositifl omnibus hausta perit.
Verbum ducitur iuxta illa ingenti flamine positum nimis langoere apparet; figitur, quod ex codd. dett. mul ti scripsei-unt, omni bona auctoritate caret nec per se bonum est, siue Bententiøin t$iue constructionem specteB. Sine dubio irudUur uerum est; cfr. Lucret. I, 292; VI, 1031.
V. 609: quo fugiat? quid agat? quos terrae quaerat hiatus?
Digitized by'
J
Gertz: Notæ criticae in Oaid. Fast. III. 313
Sic Qulgo editiir, praepoBtero interrogationum ordine; Dam guid agai primo loco ponendnm fdisse apparet. Et in R eat: Heu fugiat quos terrae. quid agat quaerat hiatus, sed eignificatur aerba quid agat ante aerba quos terrae transponenda 6886. Gorrectorem non satis accurate egisse credo, cetemm uera nerba in R extare, qnae sic transponenda fuerunt:
hen, quid agat? fugiat? quos terrae quaerat hiatus?
Tertia interrogatione significatnr consilium fugiendi, de quo Anna cogitauerat, statim ei inutile nisum esse ideoque relictura.
V. 633: omnia promittit falsumque Lauinia uolnns
mente premit tacita dissimilatque fremens.
fremens ad sensum quodam modo aptnm est, sed manifest ae interpolationi codicis V(r8iniani) debetur; in R metus scribitur, quod alii praue in meUim (ant meiu) mutarunt: neque . enira metnit Lauinia, sed irascitur. Latet sine dubio iumens (se. ira).
V. 643: exilit, et ueloz humili super arua fenestra se iacit: audacem fecerat ipse timor.
humiU ex Silii Italici narratione (VIII, 189) receperunt editores, satifl male; neque enim humili fenestra se proicere ulla audacia est. RY Uli pracbent; ex hoc retractis duabus litteris sequen- tibus (8u)j quae semel scriptae sunt, cum bis scribi debuerint, et sic corruptelae ansam dederunt, efficio: t^elox nisUy quae uox de prosilienti aptissima est. Nam arua pro ausa recte substitu- tnm esse credo.
V. 689 : credit amans thalamosque parat
Sic R; at V gaudeé amans håbet. Cum utrumque ferri pos- sit, tamen gaudet ut poético sensui coouenientius mihi uisum praetnlerim. Sed unde tam mira scripturae uarietas? nonne ueri simile nideri debet Oaidiam ipsnm g es tit scripsisse, quod de cupiditate Martis aptissimum uerbum est, indeque credit errore ortum esse, gaudet interpretamento deberi?
V. 693: ridet amatorem carae noua diua Minernae
Sic codd. RY. Sed si cara Marti significatur, hoc epitheton plane supemacunm (post amatorem) nec suo loco esse quiuis pentiet; sin autero cara Annae Perennaej nihil in superioribus de bttiuB erga Mineruam amore, quo epitheton defenderetur, dictum est. raua€f quod de Bentleii coniectura quidam scripsernnt, uanum hoc loco epitheton ornans est nihilque agit; castae, quod Fran- ^B proposuit, iam ideo parum aptum est, quød paulo post id em
Digitized by
314 Gertz: Notae criticae ia Oaid. Fast. IIL
adiectinum recurrit. Verum praebere mihi uidetur qnidam codex Heinsii, in quo catMe est. Ouidias iocoso canae Minernae cog- nomine Annam anum uocauit, quae decepto amatori pro Mineraa oblata erat.
Obiter moneo in loco Martialis, qui huius narrationis occa- Bione in commtntariis adferri solet, epigr. IV, 64, 16, scribeu- dnm esse :
et, quod uirgineo rub or e gaadet, Annae pomifenim neraus Perennae.
Scribitur crtiore; sed dea non sacrificiis humanis gaudet, uerum uirgines inter obscenorum carminum cantandorum ofdcium pudico rubore perfundi uidere eam iuuat. [Sic iam Heiusium Bcrip{<i88e postea uidi ex noua Friedlacnderi editions, quem miror hoc non probasse.]
V. 707: testen estote, Philippi,
et quorum sparsis ossibus al bet humus.
Ad haec Peter: „vor quorum (ossibus) ergånze ei, nåralich die bei Philippi gefailenen Verschworeuen^' ; quasi hi ullo modo apte testes inuocarentur ! Nullus dubito, quin quorum ad Phil^i referri uoluerit Ouidius ideoque et iuterpositum corruptum sit, in quo interiectionem lieti uel potius a latere suspicor.
His adicio, u. 537 duras mihi quoque seruandum esse uideri et rusticas significare (cfr. Am. II, 4, 23; III, 4, 1), cum notio adiectiui iunctas iam ipso nomine choreas contineatur. V. 573 tamen nuUo modo defendi posse credo; nam quod „doch wenig- stens^ enarrant, plane absonum est, cum hospitii munus non parui res moment! sit; conieceram, quod postea Krebsium prae- cepisse uidi, tn (tamen) pro eo q. e. tfH (tantum) scriptum esse, et hoc uerum esse credo, sed Umtum scilicet h. 1. adiectiuum cbt, cum munus coniuugeudura; uerba q. s. sed Umuit, quod ad sententiam attinet, uim enuntiati condicionalis (nisi Hmuisset) habent. V. 645 Heinsius ex cumque (qmmqué) melius ^Mogi*« fecit quara alii quaque\ 647 cupidis, quamuis dett. tantum codd. praeferant, cum tamen ad amorem fluuii significandum aptius sit, prae altera scriptura tumidis probo. V. 664 eo magis Bentleii coniecturam agit (pro erat) amplector, si uere dicit Guthling scripturam abit in R esse, cum Riese in R erat, in V abit scribi dicat. V. 684 Ouidium formam pronominis liaec usurpasse non credo, sed simplex hic error est iam in ipso R correctus, qui hec håbet. — In ceteris cum Riesio consentio.
M. Cl. Gertz.
Digitized by
315
Anmeldelse,
c. KlDSl, De Theocriti versu heroico. (DisBertationes pbilologae Yindobonenses. Volum. I. Lipsiae, Freytag; Pragae, Temp- sky. 1887. Pag. 1—124.)
Ofvanstående afhandling år ett synnerligen vårdefullt bidrag till kånnedomen om den grekiska hexametern, och bland de ar- beten, som egnats åt enskilde skalders bruk af den heroiska versen, torde det nåppeligen afstå från fdrsta mroroet. Det Btatistiska materialet år, så vidt referenten kan doma, samladt med synnerlig omsorg och ordnadt på ett ofverskådligt sått, och forf. vaktar sig i allmånhet for att draga obefogade slntsatser af det samma. Der det varit forf. mojligt, har han ej fdrsummat att stålla Theocriti verskonst i sitt råtta historiska samman- bang genom jemforelse med andra, foretrådesvis samtids, skalder, utan att dock arbetet på någon punkt tynges af ofverflodiga från anDat hall lånade uppgifter. Referenten, som nu lågger sista hflnd vid ett analogt arbete ofver Hesiodns^), kan ej annat an beklaga, att ej Kunsts arbete forut vnrit honom tillgångligt, då ban skulle på mer ån en punkt i st. f. ett vidlyftigare forsok till Qtredning nojt sig med att hånvisa till Kunst; på samma gang får dock ref. gifva tillkånna, att han understundom hyser en från Kunsts afvikande mening, såvål hvad betrå£Far ordnandet af det statistiska materialet, som de slntsatser, hvilka kunna och bora dragas deraf.
Amnet grupperar sig under fyra kapitel. Det forstå band- lar om den Theocriteiska v^rsens yttre form, d. v. s. om vex- liogen af daktyler och spondéer och de deraf betingade olika versformerna ; det Andra vånder sig till inskårningarne i versen ocb behandlar utforligt de s. k. hufvudcaesurerna (tredje och fjerde fotens caesurer); med det tredje ofvergår forf. till frågan om position framfor muta c. 1., for att i det fjerde och sista behandla de olika arter af hiatus, som forekomma hos Theocritus.
Det år foretrådesvis kapitlet om caesurerna, som hår intres- serar oss. Forf. sager pag. 41, med hånsyn till inskårningens betydelse for versen, att skalderna fdretrådesvis maste sorja for att de delar, i hvilka versen genom caesuren sonderfdll, blefve vålljndandø (sonorae). Detta uttryck år dunkelt, om ej rentaf ▼ilseledande. De delar, i hvilka caesuren sonderskår versen, &ro eller kunna sagas vara vålljudande endast i det omsesidiga forbållande, hvarutinnan de tillsammans bilda ett metriskt helt. Hafvudsaken år, att delen fogar sig i det metriska helas harmoni. Vi skulle ej fast oss synnerligen vid uttrycket, om det ej hade
') Studia Hesiodea I. I Lunds Universitets Årsskrift. Tom XZni.
Digitized by VjOOQ IC
316 Johs. Paalson: Anm. af
Bjnis 088 ega sin grund i den yanliga foreteel8en, att man Tå] har oga f6r caesurens betydelse såsoin itndelande vereen, men icke uppmårksammar, att deniia itudelning, från en annan sida sedd, p& samma gang år just ver8f6tterna» forenande till ett metriekt helt.
Som redan nåmnts, forbigår forf. alla de caesorer, sooi sro af mindre betydelse for versen, eller behandlar dem blott i forbigående. Ett sådant sått att gå till våga år nåppeligen låmpligt. Frågan om caesurernas talrikhet och styrka år af mera vidtgående betydelse ån man vauligen foreståller sig, och såvål i behandlingen af position framfor muta c. 1., som afven af hiatus och andra prosodiska foreteelser har man stand igt skål att komma tillbaka till caesuren. Då dertill kommer, att faktiskt exempel foreligga, der versens hufvudcaesur år forlagd utom såvål tredje som Qerde foten*), så maste valet af caesorer, for hvilka man skall statistiskt redogora, bli i hog grad godtyck- ligt, derest man ej, hvilket den statistiska metoden fordrar, redogor for dem alla.
Afvenledes haller ref. det for låmpligt att i behandlingen skilja daktylernas caesurer från spondéernas, sårskildt hvad be- tråfPar tredje och fjerde fotterna. Betråffande Qerde foten plags metrikerna anmårka, att den, om den år daktyl, foretrådesyis anvånder bukolisk caesur, om den åter år ^spondé, semiseptenana. Angående tredje foten synes en sådan sårskilning vara åunn nod- våndigare. Forf. sager, pag. 46, att man knappt kan tvifla på att semiquinaria år den daktyliska hexamelerns yppersta caesur (pulcherrima). Som allroån lag maste det galla, att caesurema frekventeras, i samma mån de åro måktiga att hoja versens vålljud. Om man med forf. sammanråkuar exemplen på semiqui- naria i daktyler och i spondéer, kommer man visserligen for denna caesur till en mycket hog sifii-a, om icke till den hogsta; men detta beror derpå, att tredje fotons spondé endast sålian umbår manlig caesur. Om man åter sårskiljer den tredje dak- tylens semiquinaria från den tredje spondéns, kommer man, be- tråffande den forfattare, hvars bruk referenten bast kånner, Hesiodus, till det resultat, att både andra och fjerde daktylen — och detta ånskoot den fjerde daktylens hufvudcaesur år den bu- koliska — fdrhållandevis oftare begagna manlig caesur ån den tredje, med undantag dock for Opera, som åfven i detta for- hållande oftare anvånda semiquinaria ån semiternaria. Af en kombination af forfattarens tabeller på sidd. 21 och 47 synea
O Detta år i synnerhet fallet med sådana verser, som interpuoRera utom tredje och fjerde fotterna. Som exempel kan nnforas Tb. 1. 3,60 och andra. Ref. vet val, att denna mening år bestridd ^bland andra af Hartel) Men den kan endast bestridas, om man till forman for versaccenten från kånner ^atsacceuten all betydelse — något som man nåppeligen kan ((ora, då man besinnar, i hara hbf^ grad versens ooh satsens naturliga afdelningar plåga sammanlalla.
Digitized by
c. Kanst, De Theocriti versu heroico. 317
framgå, att Theocritas i allm&nhet åtminstone icke mera an Uesiodus favoriserat Bemiquinaria.^)
Som grund till omhandlade caesurs luakt att hoja Tersens skonhet, anfor forf., 1. ]., att genom den delas versen i tvenne hålfter, af hvilka den eua har daktylisk, den andra anapaestisk rytm. Ref. gissar, att detta år sagdt nårmast med tanken på daktyl i tredje foten. Men åfven om det i lika hog grad afser den tredje spondén, så år det klart, att om det ar en speciel skonhet hos versen att sonderdelas i tvenne hålfter med full- komligt olika rytmisk gang, så bor for det forstå daktylen i icke mindre grad an spondén betjena sig af detta sått att hoja Tersens Tålljud , em ed an i den kan åstadkommas en tydligare, mera utpreglad anapaestisk takt, och for det andra bor den tredje daktylen mest af alla Tersens daktyler Tara tjenlig for en sådan Tersens sonderskårning i delar med olika rytm, emedan en inskårning efter dess starka del mer an en sådan efter andra eller Qerde daktylens starka stafvelser åstadkommer jemnbordigare och derigenom sjelfståndigare delar af Tersen, hTilka just på den grund ytterligare skårpa den rytmiska motsatsen. Att det forrå icke år fallet, Tisar det statistiska forhållandet, att en spondé i tredje foten endast undantagsTis saknar semiquinaria, under det att den tredje daktylen i raedeltal endast på ett stalle af fyra anTånder manlig caesur (i ofriga fall trokaisk); och att det år af helt andra skål ån for att i Tersens andra hålft åstadkomma en anapaestisk rytm, som den tredje spondén anTånder semiqui- naria, ligger i dppen dag; att det senare icke heller eger rum, år redan i det foregående antydt. Referenten ar for sin del bojd att hårleda den relativa sållsyntheten af den tredje dak- tylens manliga caesur i någon mån just ur en stråfTan att und- Tika Tersens delning i tvenne hålfter af antydda motsåttning i rytmiskt hånseende.
NodTåndigheten att skilja caesurerna i daktyler och spon- déer från hvarandra, framgår åfren af andra fdrhållanden. Fdrf. anfor, att de sårskilda sångema understundom afTika från hvar- andra i frekvensen af de olika caesurerna. OfTerallt har ref. ej kontrollerat fdrhållandet, men i allmftnhet Tisar det sig, att den antydda skilnaden beror på den olika talrikheten af spondéer och daktyler, och b5r foljaktligen hånfdras till denna som sin grand.
Med forbigående af andra punkter, hTarutinnan fbrf.s och ref.s åsigter diTergera, Till ref. blott tillågga, att det skulle varit fordelaktigt, om forf. på ett stalle sammanfdrt hTad han
*) Forf. anfor, pag. 47, n. 3, Harteis nppgifb om det statistiska for- bållandet mellan semiquinaria och tertia trochaica hos Homeras. Emellertid år Harteis uppgift fullståndigt felaktig, något som ref. t påvisat Stod. Hesiod., I. pag. 42, n. 2, och som kan for^ena
j Iramhållas sårskildt med hånsyn till den gångse okritiska tron på
Har teis statistiska nppgifter och de slatsatser, han ar dem dragit
Digitized by
318 Johs. Paulson: Anm. af
har att beråtta om interpuDkiionen, hufvadsakligen emedan det skuUe belyst frågan om Ratsaccentens forbållande till versaccenteo. Bf^tråffande produktion och korreption framlor muta c. 1.. galler som all man lag, att ju nårmare vokalen vid uttalet for* enas med konaonanterna, desto storre ar benågenheten for for- låugning ocb tvartom. Kunst har riktigt observerat detta for- bållande for dftt fall, att vokalen år slutvokal och kousoDanterna begynnelsekonsonanter (pag. 67), ocb han uttrycker det så, att forlångning eger rum mestadels i syntaktiskt nåra foreoade ord. Låmpligare torde det dock vara att saga, att forlångning eger rum foretrådesvis i svaga caeBurer, enår, från metrisk synpunkt sedt, caesurerna begreppf^enligt åro det primåra, ocb de syntak- tiskt nåra forenade orden foretrådesvis vå\ja sådana versst&llen, der versen låttast umbår starka caesurer. Men då detta står fast, år det naturligt vis endast genom en inkonsekvens fo rf., be- tråfiFande XIV, 53:
oi-x olSa. nXay Xtftoig 6 rag ^Ynoj^ilKH) i^a<r&ei'g
ocb andra liknande stållen, kan saga, att interpunktionen i sin mån bidrager till forlångning af kort betouad taktdel. Tvenne i allo motsatta orsaker kunna ej ha samroa verkan. For sådana falls forklaring bar man att vålja mellan foljande tre niojlig- heter : a n t i n g e u spåra vi hår någon analogisk inverkau (1), e I i e r kontinueras rosten, trots pausen, ofver från vokalen till konso- nanterna, så att forlångning eger rum på vanligt sått (2), eller också tråder en så stark paus emellan, att rosten fullst åndigt upphor ocb ansattes på nytt efter interpunktionen, på samma sått som i versens slut, der versaccentens vålde upphor, en syl- laba anceps forekommer, innan rosten efter den metriska pausen ofvergår till den foljande metriska perioden (3). Fallet 1) kan nåppeligen ega rum, då positionen framfor muta c. 1. alltigenom visar sig vara bygd, icke på theori, utan på lef vande sprak- foreteelser. Fallet 2) kan intråda, endast om vi medg^fva, att versaccenten år så stark, att den, trots ofvergången från en sats till en annan, hvilka begge satser begrånsa sig mot hvarandra under sina egna satsacoenter, icke låter denna ofvergång beteck- nas genom rostens upphorande. Liksom versaccenten otvifvel- aktigt efter slutet af hyarje metrisk period (— vers) kan åstad- komma ett afbrott i den språkliga perioden, till trots for att denna sammanbålles af sin accent, så skulle den åf^en kunna ofvervinna ett den språkliga periodens afbrott i det inre af ver- sen och i uttalet sammanbinda den vokal och de konsonanter, som stå på hvar sin sida om de språkliga periodernas moies- pnnkt. Men ett sådant versaccentens vålde ofver satsaccenten år tvifvelaktigt derfor att vi i regel finna de begge accenterna i versens inre understodja hvarandra, under det att de hår skulle bekåmpa hvarandra. Hvad det tredje och sista antagande.t be- tråffar, så kan deremot anforas, att det i lika mån som det an-
Digitized by
c. Kanst, De Theocriti versn heroico. 319
dra innebår den ena accentens kufvande under den andra, nem- ligen versaccentens under satsaccenten. Men icke desto mindre ar re£. mest bojd for det. En liknande uppfattning år icke heller fråramande for Rzach, som i sina Hesiod. Studien, pag. 25, sågei* pm ett analogt fall : ,,Die Stirome halt inne und die eingetretene Pause muss das, was zur Lange der Silbe raangelt, zur Wahrung des Tactes ersetzon". Derigenom att pausen tråder emellan och sammanhanget afbrytes, observeras det mindre, att en viss stafvelse brister i kvantitet, an om den kommer i en fortlopande metrisk serie, der hvarje stafvelse bor kunna fylla sitt beståmda rum. Men att vindicera åt pausen denna betydelse ar något belt annat an att hålla fore, att den medverkar till Btaivelseforlångning. Pausen år egentligen i metriskt hån- seende det rena intet, och kan val inom metriken ingen annan betydelse hafva ån den att vara hvad den år, en paus.
Ått ref. i dessa och andra punkter har en från forf.s afvi- kande åsigt, innebår icke en modifiering af det omdome, som år faldt i denna gransknings borjan. Afhandlingens tyngdpunkt ligger, som redan år antydt, i samlandet och ordnandet af det statistiska materialet, och då den foljer sunda statistiska grund- satser, eger den den stora fortjensten, att den gor låsaren i hvarje sårskildt fall mindre beroende af forf.s egen syn på saken, just derisrenom att den såtter honom i hånderna det nodvåndiga underlaget for ett sjelfståndigt omdome. Forf. har hedern att hafva åstadkommit ett arbete af beståndande yårde, och lika vål 8om hftdanefler hvarje kritiskt studium af den Theocriteiska tex- ten skall nodgas taga hånsyn till det, lika visst år, att det lår droja lange, innan det faller någon in att gora hans arbete om igen.
Johannes Pautson.
Digitized by
»20
Quousque Tandem.
Qaousque Tandem, skaqdinavisk forening for en forbedret sprogundervisning, tillader sig herved at anmode d'hrr. forfattere af bøger eller artikler vedrørende sprogundervisning om at ind- sende exemplarer deraf til en af undertegnede, da de så vil kunne gore regning på omtale i en redegørelse for reform- bevægelsen, som agtes udgivet i løbet af dette år. Ligeledes modtages med taknemmelighed enhver meddelelse om forsøg i den af foreningen repræsenterede retning (anvendelse af fonetisk omskrivning, indskrænkning af oversættelse og desL).
I februar 1887.
•U« Jespersen,
Ole Siihrsgade 18, København K.
J. A. Initll,
Docent, Uppsala.
A«g. Weaten,
cand. mag., Frederiksstad.
Digitized by
NORDISK TIDSKRIFT
FOR
F I L O L O G I.
NT RÆKKE.
OTTE9DE BIND.
KØBENHAVN. O^Til>E>llDAhSKE BOGHANDELS FORLAG (F. HEGEL & SON).
TBYKT HOS J. jObGEKSBN & 00. (M. A. HANKOVEB).
1887—88.
Digitized by
1
Digitized by
Tidskriftets redaktion: M. Cl. Gertz, Vilh. Thomsen, Ludv. F. A. Wimmer
piofaMor, dr. phiL, profetior, dr. phil^ profttitor, dx. phil.,
KbhTB. Kbhrn. Kbhrn.
Horedredaktør.
S. Bugge, Chr. Cavallin,
proftttsor, profttssor,
KiUtiania. Lund.
Medarb^deie i dette bind:
Birch, F. C. C, etatsråd, dr. phil. København. Christensen Schmidt, G. P., fh. EoUaborator. Kbhvn. Drachmann, A. B., cand. mag. København. Gigas, E., dr. phil., bibliotheksassistent. København. Jespersen, Otto, cand. mag. København. Johansson, Karl Ferdinand, docent, dr. phil. Upsala. Jorgensen, C, dr. phil, adjunkt ved Metropolitanskolen.
Kbhvn. Kock, Axel, docent, dr. phil. Lund. Nissen, C. A., dr. phil. København. Nyrop, Kr., docent, dr. phil. København. Paulsen, Johannes, docent, dr. phil. Lund. Siesbye, O., dr. phil. København. Sorensen, S., dr. phil. København. Western, Aug., adjunkt. Frederiksstad (Norge).
Digitized by
Indhold.
Side
De maniimiesioDe semorum apud Qraeoos qualem ex insorip-
tionibus cognoscimus. Scripsit A. B. Drttehmann 1.
Nof^le ord til minde om Johan Nicolai Madvig. Af O. Sieåbye*
(Hermed et portr9t i fotogpravore efter G. Blochs maleri.)- •• 81.
Bemærkninger til nogle Steder i Horats's Breve. Af F, C, C. Birch 161.
Spanske Smaating. Af S. Gigas 184.
Bidrag till grekisk etymologi och formlara. Af Karl Ferdinané
Johansson 195.
£n syntaktisk metonymi. Af Kr, Nyrop 819.
Om de til est (nihil est, quid est) oar o. 1. svarende græske Sæt-
ningsforbindelser. Af C. P. Christensen Sékmidt 241.
Fornsvensk språkforskning. Av Axd Kock 284.
Mladre Meddelelser.
Wesenbergiana, meddelte af O. Siesbye 227.
*Pvitt(fau Scripsit C. Jårgensen 32a
AaneUelser.
J. A. Lytikens och F. A., Wulff, Svenska spr&kets IjodlSn och
beteckningslåra. 1885. Af O. Jespersen 76.
C. P. Caspari, Eine Augustin Ælschlich beilegte Homilia de sa-
orilegiis. 1886. Af Zr. Nyrop 79.
The Mahabharata, translated into English prose. Pablished and
distributed by Protap Chandra Roy. 1888 ff. Af 8, Sårensen 1^. G. Oråber, Gnindriss der romanisehen Philologie. I. 1886. Af
Kr. Nyrop 158.
Digitized by
.Side
D. Behrens^ Beitrage zar Geschichte det franzos. Sprache in Eng- land. 1.1888. Å{ O. Jespersen....... 281.
Fr, Beyer, Das Lantaystem dea Nenfranzonachen. 1887. — P.
Passy, Les sons du fransais. Af Aug. Western 283.
S, Skovbos, Hovedreglerne for den tyske Udtale.l 1887. Af C. A. Nissen 288.
S, BeUer, De syllabarnm in trisemam longitndinem prodnctanim nsn Aesohyleo et Sophocleo. 1887. Rec. J. Paulson 289.
P. Yergili Maronia opera. Ed. TF. Khuéek. P. II. Aeneis. 1886. Rec. A. JB. Drachmann 805.
F. Henry, Précis de grammaire comparée du grec et du latin. 1888. Af Karl Ferdinatul Johar^sson 812.
BV. Blass, Ober die Anssprache des Oriechischen. S. Anfl. 1888.
Af F. m '. 826.
Tredje nordiska filologmotet .
Digitized by
Alfabetisk fortegnelse
over
behandlede steder af forfattere og texter.
(Steder, der kan ere anførte som exempler i gframmatiske, lexikalikc, historiske eller antikvariske undersøgelser, medtages ej.)
Side
Cicero, de Inv. I, 91 MO.
— pro Marena, passim .^ 228ff.
— de Orat II, 252 23a
— Orator 80. 160 -
— Top. 48 -
Horats, Epist 1, 1, 4 Æ 161.
— - I, 1, 69 ff. 168,
— — I, a, 65 ff. 164.
— — I, 6, 5 ff. 166
— — I, 7, 84 ff. -
— — I,7,94ff. 167.
— — I, 10, 1 ff -
— — I, 12, 21 ff. 16a
— — I.18,6ff;llff. 170.
— — I, 13,-16ff. 172.
— — I, 17, 1 ff.; 38 ff 178.
— — I, 17, 43 ff. 174.
— — I, 18, 15 ff. 176.
- I, 18, 22 ff.; 87 ff. • 177.
— — I, 18, 96 ff. 17a
— — II, 1, 28 ff. -
— — II, 1, 60 ff. 181.
Plato, Phileb. p. 64 B 265.
Xenophon, Anab. I, 9, 13 264.
— Oecon. 20, 18 261-
Rettelser.
8. 87 1. 25: om fortrolighed, læs om hans fortrolighed - 240 1. 86: aequiesceremns l9s acqniesceremas.
Digitized by
Be manumissione seruorum apad Gtraecos qualem ex inscriptionibus cognosciinus.
Scripsit A. B. Drachmann.
vfuae hic publici iuris fit disputatiuncula ab origine
ad maius quoddam opusculum pertinebat, cuius in priore
parte de manumissione seruorum qualis fuit Spartae et Athenis
exposueram. Sed quod in ea operis parte ad rem illustrandam
plurå qaam quae e libris usu peruolgatis peti possent attu-
lisse nec mihi nec aliis uisus sum, excepta breuissima de
mothacibus disputatione, quae ante paucos menses in lucem
prodiit^), cetera quaecunque de manumissione seruorum
apud Graecos conscripseram intra scrinium premere et ea
taixtum, quae ex inscriptionibus illustrari possent, publicandi
causa denuo pertractare statui. Neque ignoro, etiam in his
uix perpauca noua et quae ab aliis dod praecepta sint me
proferre posse; sed quia his quadraginta annis, quibus per-
malti manumissionum tituli antea ignoti in lucem prodierunt,
uniuersam hane quaestionem diligentius pertractatam esse
BOD puto, in titulis'huc pertinentibus indicandis et rebus
maxime memoratu dignis breviter enarrandis operam non
plane inutilem me positurum spero.
Antequam igitur ipsam seruorum manumissionem ex inscriptionibus illustrare aggredior, tituli hue pertinentes,
') liord. Tidskr. f. filol. VII, p. 246 ss.
Nord. tldikr. t, filol Ny rnkke. VIII.
Digitized by
2 A. B. Drachmann: De manamissione seraomm
qui quidem publici iuris facti et mihi cogniti sint, ubi editt reperiantur breuiter demonstrabo. Ceterum in tanta titu- lorum multitudine, praesertim qui per omnem copiam librorom talia reperta continentium dispersi legantur, uix fieri potuisse quin aliqua me fugerent non nescius sum; plerosque tameD mihi iunotuisse credo. ^)
Primo loco ponam titulos in Thessalia repertos:
In monte Olymp o uel eius uicinia: Heuzey, le mont Olympe et rAcamanie, n. 4. 11. 13—15. 18.
Oloossone:
Ussing, inscrr. Gr. ined. n. 9—11 (Le Bas 1314— 13 16. Cfr. Leake, travels in Northem Greece III, p. 347; Heuzey 1. 1. n. 2).
Heuzey 1. 1. n. 3 b. c.
Cyretiis:
Leake IV, n. 176—79. Ussing n. 12 a (b—e— Leake 176—79; omnes ap. Le Bas 1305—9).
Oonni:
Lolling, Mitth. des Dtsch. archaol. Inst. IX, p. 299 sqq. Larisae:
Leake I, n. 13 (Curtius, anecd. Delph. p. 13. Uss. n. 8 b. Le Bas 1241).
Uss. n. 7. 8. (Le Bas 1239. 1240? n. 8 etiam ap. Du- chesne et Bayet, mission scient. au mont Athos, in Årchives des miss. scient. et litt. sér. III, uol. 3, n. 163, ubi pro nouo et antea ignoto editur).
Duchesne et Bayet 1. 1. n. 150—62.
Miller, Revue archéol. Sept. 1874.
Lolling, Mitth. des Dtsch. archåol. Instituts in Athen,. VII, p. 226 sqq.
Atrace:
Lolling, Mitth. VIII, p. 129.
') In indice titnloram componendo non id propositum habui, ut omnes libros in quibus qoisque titalns legatur afferrem, sed abi commodissime inueniri posset optimeque editns esset at indioarem. Itaque qnicumque titali in Corporibus quae aocantar inscriptionam uel similibas libris inneniantnr, in iis afferendis ipsnm illnm libraixi nominare fere satis habui.
Digitized by
apnd GraecoB qaalem ex intcriptionibas cognofoimnt. 3
Phaytti: Id. ibid. p. 12o.
Metropoli Pelasgiotidis : UssiDg s. 6 (Le Bas 1295).
Pheris: Ussing n. 4 (Le Bas 1217).
Aeginii: Leake I, n. 7 (Le Bas 1208 I & II). Le Bas 1206 b. 1207. Duchesne et Bayet 1. 1. n. 194 — 95.
Gomphis: Le Bas 1195—98.
Metropoli Thessaliotidis : Dssing n. 5 (Le Bas 1192. Heuzey et Daumet, miss. arcbéol. de Macédoine 218). Heuzey et Daumet 219. Monceaux, BuU. de corr. Heil. VU, p. 52. Lolling, Mitth. VHI, p. 210.
(Rousso): Heuzey et Daumet 222. 223.
Cierii: Le Bas 1191.
Pharsali: Heuzey et Daumet 215.
Hali: Heuzey et Daumet 214.
Lamiae: 'E(pifiBQig oQxcuoXo^'txii Aug. Sept. 1838 (Raugabé, Antt. Heil. 946—52. Curt. anecd. p. 14 sqq. Le Bas 1148—53 0.
Hypatae: Pittakis, 'Eipr,fi. ågx. I, D. 192— 95 (Le Bas 1125—35. Cfr. Curt. inscr. Att. XII, p. SI sq.) Lolling, Mitth. IV, p. 219.
Ad titulos Thessalicos formå proxime accedunt tituli reperti :
') Ephemeridis aidendae non fuit mihi copia; e oeteris solus Le Bas omneB titulos habere nidetar.
1*
Digitized by
4 A. B. Drachmann: De manamissione seruoram
Dodonae: Carapanos, Dodone et ses ruines, n. 10 — 16. 17. 19 (S. I. G. 442—43).
Thermi: LoUing, Mitth. IV p. 222 (S. I. G. 441).
Mantineae: Le Bas-Foucart, Péloponnése n. 352 k— o (1 et m iain ap. Rossium, iascrr. Gr. ined. I, p. 9. S. I. G. 444). Orchomeni Arcadiae: Milchhofer, Mitth. VI, p. 304.
Galymnae: Newton, Jourual of Hellenic studies II, p. 362 sqq. Newton, Ancient Greek inscrr. in the Brit. Mus. II. n. 306—14.
Marcel Dubois, BuU. corr. Heil. VIII, p. 43/4.
Elateae: Curt. anecd. Delph. n. 39 a — d. Thespiis: Larfeld S. I. B. 241. Foucart, BuU. corr. Heil. IX, p. 421, n. 28.
in regno Bosporano: C. I. G. 2114 b et bb (Pauticapaei; Curt. anecd. p. 25 sq.; bb etiam in Antiquités du Bospore n. XXII).
C. I. G. 2131 b (Anapae; Curt. p. 26; Antt. du Bosp. n. XXIII).
Stephani, Mel. Gréco-Rom. II, p. 200 sqq. (Anapae). Newton, Ane. Gr. inscrr. II, n. 180.
Qui sequuntur tituli manuinissionem specie consecra- tionis factam continent.
Olympiae ad templum louis Olympii; I. G. A. n. 552.
In Tåen ar o ad t. Neptuni: I. G. A. 83. 84. 86. 88. Newton, Ane. Gr. inscrr. II, n. 139. Porro tituli Phocenses: Stiride ad t. Aesculapii: Ross, inscrr. Gr. ined. I, n. 73 et 74 a. b. (73 ap. Cur- tium p. 22. Le Bas 993—95. S. I. G. 445).
Mondry Beaudouin, Bull. corr. Heil. V, p. 446 sqq.
Digitized by
apud Graecos qaalem ex inscriptionibas cognoscimus. 5
D au lide ad t. Mineruae Poliadis: C. L G. 1725 (Le Bas 811).
Ross, inscn-. Gr. ined. I, n. 8i (Curt. p. 28. Le Bas 812). et Boeotici: Chaeroneae ad t. Serapidis: C. I. G. 1608 a— h (Le Bas 797).
Preller, Berichte der Kgl. Sachs. Ges. der Wiss., 1854, p. 199 sqq. (Larfeld, S. L B. n. 54. 55). »)
Stamatakes, J/^i?v.IX, p. 319 sqq., 353 sqq. (S. I. B. 53 b— i). Decharme, recueil d'inscrr. inéd. de Béotie n. 17. 18 (S. G. B. 56. 57)
Latichew, Bull. corr. Heil. VIII, p. 54 sqq. (n. 1—8).
Ibidem ad t. Dianae Lucinae: C. L G. 1610 (Le Bas 796). Latichew 1. 1. n. 9.
Ibidem ad t. Magnae Matris: Latichew 1. 1. n. 10.
Orchomeni ad t. Serapidis et Isidis: Decharme 1. 1. n. 1—4 (S. I. B. 27—29. Correctius ed. Latichew 1. 1. p. 67 sqq., n. 1—4).
Foucart, Bull. corr. Heil. IV, p. 91 sqq. (S. I. B. 30. 31). Latichew 1. 1. n. 5,
Lebadeae ad t. louis Regis et Trophonii: Foucart, Bull. corr. Heil. IV, p. 96 sq. (S. I. B. 71). Stamatakes, M^riv. IX, p. 361 sq. (S. I. B. 72. a. b).
Goroneae ad t. Serapidis: Ross, inscrr. Gr. ined. I, n. 86 (Curt. p. 21. Le Bas 666).
Thisbae ad t. Dianae Lucinae: Foucart, Bull. corr. Heil. VIII, p. 402 sqq.
Id titalis qui sequuntur manumissiones sacrae uendi- tionis specie factae leguntur:
Delphis ad t. Apollinis: C. L G. 1699— iVlO.
Thiersch, Abhdl. der phil. Classe d. kgl. Bayer. Acad. vol III 1840, n. 1 & 3.
Curtius anecd. Delph. n. 2 — 37. ') Larfeldii sylloge tituli uulgari sermone scripti dod continentiir.
Digitized by VjOOQ IC
6 A. B. Drachmana: De manamissione seraomm
(Titulos Thierschianos et Curtianos repetiit Rangabé, Antt. Heil. n. 903—45. Omnes quos adhuc recensui titulos et nonnuUos praeterea edidit Le Bas, n. 898 — 963; sed propter rationem huius operis in his partibus nondum per- fecti difficillimum est inuenire, unde petiuerit titulos quos alibi editos reperire non potiierim).
Wescher et Foucart,. Inscriptions recueillies å Delphes, n. 19 — 450 (horum paucos iam ediderant Michaelis et Conze, Annali deir Instituto 1861, p. 67 sqq.).
HaussouUier, Bull. corr. Heil. V, p. 406 sqq., n. 15—4^.
Amphissae ad t. Aesculapii: Mondry Beaudouin, Bull. corr. Heil. V, p. 451 sq.
Tithoreae ad t. Serapidis: Ulrichs, Rhein. Mus. N. F. H, p. 544 sqq. (Le Bas 823—26).
Chalei ad t. ApoUinis Nasiotae: C. L G. 1607.
Naupacti ad t. Dionysi: C. L G. 1756—58 (Le Bas 102d— 24). Ib i dem ad t. Aesculapii: Weil, Mitth. des Dtsch. arch. Inst. IV, p. 22 sqq.
Phistyi ad t. Ueneris Syriae: Bazin, Archives des miss. scient. et litt. ser. IL vol. I p. 369 n. 11.
Arsinoae ad t. Herculis: LoUing, Mitth. VIII, p. 339.
Tituli Hyampolitici quem ed. Curtius in anecd. Delph. (n. 38) qualis fuerit formå discerni non potest.
Antequam de formis manumissionis qiiales ex his inscrip- tionibus cognoscimus dicere incipiam, de ipsorum titulorum specie et aetate pauca praefanda sunt. Praeter Delphicos igitur quosque Naupacti repperit Weil (Mitth. IV, p. 20), quorum longe diuersa ratio est, omnes fere more Graecorum in tabulis lapideis incisi sunt. Tituli Dodonaei in aes incisi, ut singulae litterae punctis ordine dispositis efficiantur;
Digitized by
apud Graecos qaalem ex inscriptionibus cognoscimuR. 7
titulus Olympius item ahenens, sed litterarum species uul- garis. Ceteri autem eo inter se discrepant, quod plerique quidem in tabulis ad id ipsum factis leguntur, baud pauci tamen in basibus quae statuas uel alias res dis consecratas ab origine ferebant atqne etiam in altaribus scripti sunt. Quod propterea euenit, quia catalogi manumissionum, etiam ubi formå earum cum cultu deorum non coniuncta erat, ualgo in templis asseruabantur; qua de re cfr. quae dispu- tauit fieuzey, le mont Olympe p. 32 sqq. lam si magistratui cui cura illarum tabularum conficiendarum obuenerat nouum marmor deerat, uetere utebatur.
Aetate quamquam bi tituli longe inter se distant, tamen
quod sciam nullus ex iis medio fere tertii a. Cbr. n. saeculi
antiquior est, exceptis solis consecrationibus loui Olympio
et Neptuno Taenario factis; titulos enim Taenarios saeculo
quinto tribuit Foucart (Bull. corr. Heil. III, p. 96); de
tituli Olympii aetate dictum esse equidem nusquam repperi;
sed admodum antiquum eum esse litterarum formå ostendit.
Neque uero e ceteris multi a nostro aeuo tam longe rece-
dunt quam qui longissime; nam anno a Chr. n. 200 anti-
quiores sunt fere perpauci e Delphicis (de quorum aetate
po8t uidebimus), Boeoticorum aliquot, fortasse etiam aliunde
unns et alter; reliqui omnes recentiores sunt, tamen ut, si
Thessalicos exceperis, baud multi liberae reipublicae Ro-
manae tempora excedere uideantur; Delphicorum enim et
Boeoticorum, qui ceteros omnes numero longe superant,
plerique finibus secundi a. Chr. n. saeculi continentur. De
tota autem hac re ubi singula titulorum genera tractabimus
diligentius quaeremus.
I.
De titulis Thessalicis. ^ Qualis in Thessalia fuerit manumissonis formå, quam- quam håud pauci inde tituU in lucem prodierunt, tamen ut
O Cfr. Ussing, inscrr. Gr. ined. p. 10 sqq. — Cartius anepd. Delph. p. la sqq.
Digitized by
3 A. B. Drachmann: De manamissione seroornm
Dobis ab ornni parte notum sit multum abest. Sunt enim illi tituli omnes fere eiusmodi, ut nihil nisi breuissimom libertinorum indicem contineant. Cuius formå cam exemplis melius quam meis uerbis cognosci possit, hic apponam frag- menta titulorum duorum ab Ussingio editorum.
Uss. n. 4 (titulus Pheris repertos) u. 5: Jirtikitmoc \ xw
'EniKgoTOvg T«/Mt8i'o[v]|To? T^c noleag ti^v nQmti[y] | øla/iiji'Of to« inavtw TOV I inl (nQoiTiiYoi- SefitaxoYf\vovg tov Mrd^oa&évovg ol \ dediaxareg in «ri» ttneX6v\&8Q0i T$ nolet toi*g ^8x«7T81'|t8 GTorriiQag xor« TOf r6\fiov, KUra otio !^^;)feA»oi* I TOV Vof nox^OTOvc xixi V/[7']ijo-«f |5^ff ? xf,? 'Innofiaxov , KalAKr\itt r<7T0 K^n-ilvov tov IloUfJtavog x[al] \ JixatonoXeag Ttfg *4qi<nftirog xri.
Uss. n. 8 (tit. Larisaeus) — DuchesBe et Bayet 168: Jletd-aYogag Msj'ttXoKXélovg] \ o 'jrBYOVCDg tafÅlag T7,c 7i6A6[i»?]|Tt'y- 5etT«^w
é^afirfVov h o"T^(rtTi;^oi) K | Ivnio txovg bi ftVTOx^»To^o[c] | Kahn^:
Tgnittvov JéåQiavo[v] \ Seflatnov aré^garpev rovg (fa\fUyovg aTtrfXfv&Bgua^m h Toi I TI? tnfielag avrov /^o^o), oXuveg td[o}]\Kctv tove ^'Sivo/iårovg jj, nolei (TTttTrigac \ fir^rog Aaaxavogfov nertexaidsxattf Xiåxvg vnb ^ayogw \ rov EUra^ogov dr,(ytt(fia) x^^- E^noQog vno *o^Tov>'ttTo[i'] | ror
J^Q'Oxavog an8X€v{-d'é(fov) dri, x^^ xjL
Duo quos hic exscripsimus tituli formularum uarietatein peruulgatam illustrant; aut enim pecuniae ciuitati persolutae non amplius semel, post magistratuum praescriptorum no- mina, mentio fit, aut post singula libertinorum nomiDa repetitur.
Hos indices publice coufectos esse tota eorum ratio apertissime demoustrat; quin etiam ut omnes seruonim manumissioues io tabulas publicas referrentur in Thessalia
lege Cautum fuisse uerba illa: ol dedaK&teg xaxå xby rofiov
ostenduDt. Ea igitur illic ratio confirmandae manumissionis erat; cuius singulas partes iam illustrare couabor.
Pecunia illa cur soluta sit, iu quibusdam titulis La- miensibus et Hypataeis indicatur. Lamienses enim ap. Curt.
1 & 2 haec habent : åneXe^&BQoi dedoxoTBg h tav ataXav tovg dexanwTt
<natii,Qttg; tit. Hypataeus ap. Le Bas 1134: Ikdaxoteg pot ta ir^
atr^XoY gafplag dti, x^^ (h. e. dip>aQia elxocrt dvo rffiicv). Eo igitur
pertinuisse credas pecuniam, ut inde nomen libertiui in tabiilas publicas referretur. Tamen et maior est quam ut
Digitized by
apud Graecos qoalem ex inscriptionibns cogDOBcimas. 9
tota in hane rem opus fuisse putari possit*); et magistratus Domen quod in titulis Hypataeis comparet, quod est imfia- kmg xiov anelBv&BQtic&v /^/uarcjy, rem ita habiiisse ostendit, ut illa pecunia non solum nominis inscribendi causa, sed etiam pro securitate ea qnam respublica libertino praestaret sol- ueretur. Hoc iam uidit Curtius, inscrr. Att. XIL p. 33.
Summa soluenda aut quindecim stateres aut uiginti duo denarii et dimidius fuit. Utramque autem pecuniam idem ualere ex titalo supra allato (Uss. n. 4) apparet, ubi co- Ittmuae posterioris quae restant sic incipiunt: [xarn To]vvo/jo[vy
« 7']*yÉTff[* x]flfT« tb 8i6[^](Ofia åetvaQia sIxo<t[i] dvo i'ifÅvav. TituluS
Augusto imperante scriptus est; de noua nummornm ratione cf. quae Ussing p. 14 disputat. Ex eodem autem loco perspi- cuum est, titulos in quibus stateres occurrant Augusti tem- poribus fere antiquiores, in quibus denarii, recentiores esse. Recentiorum aetatem interdum certius definire possumus, uelut titulus ap. Ducb. et Bayet n. 162 anno p. Ghr. n. 41 {ir
to} nQOftt^ hei Tt^e^'ov Klavdiov Kaiaaqog FB^fioiviHov He^aatov), Uss.
D. 8 anno p. Chr. n. 131/2 (anno quinto decimo Hadriani imp.. cfr. fragm. supra allatum) scriptus est; in antiquioribus idem licere nusquam inueni; numerus autem eorum omnino minor est.
Pecunia cum in aerarium referretur, ipsi ciuitatis quae- stori, cuius nomen indici praescribitur, uulgo pendebatur; Hypatae magistratum eiusdem rei causa institutum cui nomen esset émfÅslfftrfi x&fv ånelevdsqinav /^i;/ioT6>y denarios recepisse iam uidimus (Le Bas 1134. 1135).
Titulos Thessalicos in quibus haec pecunia soluta esse DOD indicetur non nisi unius generis nouimus, omnes in uico cui hodie nomen Selos est in monte Olympo repertos, qui leguntur ap. Heuzeyum n. 4. Quorum formå cum aliis qnoque rebus a ceteris differat, unum minus quam ceteros mutilatum bie. apposuisse operae pretium fuerit: SiqanfiYovnog
') Cfr. Hartel, Wiener Sitzungsber. 91, p. 157 sqq., qui antiquiore saltem tempore etiam amplos titulos minore pretio quatn ui(i;iDti dnamm drachroarum iDcisos esse demonstrat
Digitized by
10 A. B. Drachmann: De manumissione semorttm
xntn TOV vofiov ty/v åoLVj\<iv do\vl(MV Evnargor Jiptiy^wov. S!erodo*oi - Tff/o? (PiXoieyog Ilavaaviov • tdioi Sepodoxoi • *Y[niQnX]ovTog [^iÅo]|erov, J^Qoiav M^a&ævog, 4>ihnnog [ili}^]a^/ov. De his xenodocis dispU-
tETit Heuzey (p. 33); magistratas eos fuisse pates, quae sententia titalo Phayttensi a Lollingio (Mitth. VIII, p. 125) edito confirinari uidetur, caius in priore parte decretum qao homini nescio cai proxeaia datur continenti (infra qaod manamissio scripta est, cf. qaae p. 7 dixi) ferodoxog at uidetur decretum incidere iubetur. Tamen dubitationem mouet illud quod in tit. Olympio exstat: tdioi J^svodmtoi; neque enim Idiog nisi priuatus iutellegi potest; priuatis autem fwodoKOi^ hic TttT-o^, quo nomine singularum ciuitatum Thessalicaram magistratas uuigo appellabantur (cfr. S. I. G. 202, 2), in tit. Larisaeo a Duchesne et Bayet edito, ut opinor, xoivbg Ssrodoxog
Opponitur (n. 159: o déiya Kpåiitvoq anrilev&8(fSHr&ai vnb tov deiroq
idtanB xTil. httvriw xoivov SsvodoKov), Itaque ispodoxov magistratus nomen fuisse non puto, sed in quibusdam ciuitatibus qui in manumissionibus et ceteris rebus ad peregrinos pertinenti- bus^) testium munere fungerentur iepo86xov? appellatos esse, aliquem autem magistratum interesse necesse fuisse, qui ob id publicus SepodoKog uocatus sit. Omnium autem titulorum in quibus ea uox legitur aetas antiquior est; quin etiam tituli Seli reperti si ab Heuzeyo temporibus successorum Alexandri recte tribuuntur, omnium de quibus hic agimus antiquissimi sunt. Denique hoc instituto libertinos Thessalos antiquiore tempore peregrinorum iure agitasse demonstratur; quamquam de ea re uix quisquam dubitaturus fuit.
In titulis nonnuUis (Lamiensibus ap. Curt. n.' 1. 2. 4; Metropolitano ap. Uss. n. 6; Larisaeo in Mitth. VII, p. 226 sqq.; Halensibus ap. Heuzey et Daumet n. 214; Olym- piis ap. Heuzeyum n. 4) singulis libertinorum nominibus aliud nomen genetiuo casu additur, ut puta: S(o[T]figixa a^anw
ono ^EQYwplX[fig tJiJ^ Jitriov xal ttnl[6Tov] tov Evnolov, et quae si-
milia sunt. His nominibus patres libertinorum significari putaait Ussingius (p. 17); sed huic sententiae obstat quod
Xenodocis et cum peregrinis et cum libertinis rem fuisse iam suspicatus erat Heuzey I. 1.
Digitized by
apad Graecos qaalem ex inscriptionibas cognosciinus. H
neque alibi fere de parentibus seruorum quaeritur et saepe difficile erat scire, quo patre prognatus esset senius; tum quod in his titulis Domen libertino additum cum ipsius manumissoris Domine saepius congruit quam ut id casa euenisse putari possit, tam saepe autem dominos ex anciliis liberos pro- creauisse^) aut talia publicari ciuitates uoluisse non puto, quamquam idem in uno titulo alibi reperto (Le Bas-Fouc. 352 k) aperte declarar^ in aliis (uelut S. I. B. 5^ dA; Ji&riv. IX, p. 356) fortasse significari non ignoro. Quibus de causis Dominibus illis seruorum dominos ita indicatos esse puto, ut, siue seruus domi natus et educatus esset, ipsius manu- missoris aat, si is mortuus esset et liberi eius manumitterent, patris eorum nomen adderetur, siue aliunde emptus esset, nomen prioris domini, a quo eum manumissor emisset. Eodem modo in titulis Delphicis, si natio serui ignorabatur, nomen prioris domini aflferebatur (Wescher et Foucart n. 65. 126. 130. 197. 198. 247).
Post nomina liberti . et manumissoris interdum additur uocabulum Smx.^, saepius illud quidem omisso iota subscripto ; qui error in titulis recentioribus peruulgatus Curtium induxit, ut uocabulum pro seruae nomine haberet (inscrr. Att. XII, p. 31 sq.); nam in ipsis titulis Hypataeis, quos edidit Cur- tius, frequens est haec formula. Ussingius (p. 25) hane explicationem protulit, „duplicem fuisse manumittendi ratio- nem ciuibus et peregrinis, émxf^iov et fsvix^; in uulgari ratione nihil scribi, in hac |ay»x// addi.** Haec ita, credo, intellegenda sunt, ut, si manumissor peregrinus sit, levixf/ addi, si ciuis, abesse putemus. Quod si ita res haberet^ ut patria peregrini manumissoris significaretur expectandum erat, quod tamen ubi illud iwtnff additur nusquam tit, cum in titulo Larisaeo in Mitth. VII p. 226 publicato domini peregrini IwMcJ non addito diserte nominentur. Porro in titulo Metro- politano (Mitth. VIII, p. 210) post uulgarem manumissionis formulam (o dsly« ctnb tov deivog) additur non Sevixfj, sed l^evixdi;] quod fieri uix potuit, nisi ad libertini condicionem signifi-
') In titulo Usaingii sexto in dnodeniginti fere mannmissionibus octo nomina congrnunt.
Digitized by
I
12 A. B. Drachmann: De manumissione Beraorum
candam illa uox pertineret. Denique in titulis Hypataeis illud Imx// saepius legitur quam ut ex ratione Ussingii ex- plicari posse uideatur. Quam ob rem cum animaduertisse mihi uidear m duIIo titulo ante imperii Romani aetatem scripto (de qua re ex ratione pecuniae plerumque facillime diiudicare possumus) formulam illam inueniri, et tituli Hj- pataei saltem, in quibus saepissime comparet, quarto uel (juinto p. Chr. n. saeculo tribuanj;ur, potius crediderim emnes titulos de quibus hic agitur eo demum tempore con- fectos esse, quo omnibus imperii Romani incolis ciuitas data esset et ob eam rem libertini lege lunia aut ciues aut pere- grini qui Latini luniani dicebantur fierent (ofr. Madvig, Den Rom. Stats Forf. og Forvaltn. I, p. 162 sqq.). Hane igitur Latinitatem illo levixf/ significatam esse opinor, quod in titulis Hypataeis, si de eorum aetate recte iudicauit Curtius, factum esse certum habeo*).
Praeter ea quae attuli de mauumissione seruorum ex his titulis perpauca comperimus. Pretium pro manumissione domino persolui solitum esse inde intellegitur, quod duobus locis post illud åneXBv&eQ(o&Blg additur xoToc doiifedv uol solum Sai^edv (Heuzey, le mont 01. n. 2, b; Heuzey et Daumet d. 222 — 23). Uno loco (Uss. n. 8 u. 21) manumissio per testamen-
tum COmmemoratur: Ji'jréXri vnb Nsixavd^ov tov émtgonov Bttxx^ ^ TaXdov (ralatov Duch. et Bayet) xaS^ %v énoiioaio dM&ffXipf Baxx^-
In titulo Atracensi (Mitth. VHI, p. 125) seruus publicus manu- mittitur; nam manumissor est ^ jitga^iav 7i6hg\ cf. Wescher et Foucart n. 41 : å nåXig tov JsXipcJy.
De diebus quibus manumitti solebat egit Ussingius p. 21. In plerisque autem titulis Thessalicis dies omnino non indi- catur; rursus eorum, in qaibus indicatur, duplex est ratio. Nam aut in unaquaque manumissione quo die facta sit ad- soribitur, uelut in titulis Seli repertis (Heuzey n. 4);^ håbet
') Huic sententiae obstare uideo, quod in titulis Dodonaeis, qni »e- cundi fere a. Cbr. n. saeculi snnt, ^snxa Ivatt le^i uidetur (Garapao. D. 12. 19. 22). Sed cum in aliis hoc ipsum incertom sit (12), in aliis mim omnino de manumissione agatur dubitari possit (19. 22), maxime propter titulos Hypataeos explicatione quam supra pro- posui standum puto.
Digitized by
apad GraecoB qaalem ex inscriptionibas eognoscimus. 13
hic tit. primas diem 15, secundus 5, quartus 9, quintus 19. Item in Heuzeyi n. 11: tit. primus håbet diem T^, in quattuor seqaentibus diei nulla mentio fit, quintus håbet 30. Hic igitur certos dies manumissionibus faciendis non institutos fuisse apparet. In altero titulorum genere plures manu- missiones uno die factae leguntur, uelut in Uss. n. 5: eefnfnlov lifitff] item in Uss. n. 8, ubi primae quinque manumissiones Aeuxtnfoqlov nsytsiuudaKéetff factae esse dicuntur; at in ceteris Don dies, sed tantum pars mensis (uelut vovfirivlov, oloxvxXlov) additur, nisi quod uno loco est: åkmtvxllov oydor^. Itaque ne ex talibus quidem titulis manumissiones certis diebus fieri soiitas esse efficitur.
Sed quoniam hane quaestiouem attigi, ex ceteris quoque manumissionum titulis quae ad eam illustrandam peti pos- sont breuiter percurram. In titulis igitur Calymnaeis a New- tonio editis plerumque dies indicatur; sed et hic tanta uarietas est, nt de sollemni aliquo more cogitari uix possit. In reliquis manumissionum titulis, sicut in omnibus Delphicis, qaoruro longe maximus est numeras, dies fere non indicatur; excipiendi sunt tituli Chaeronenses , quorum in longe pluri- mis dies additur; porro hic dies ubique fere ost aut 15 aut 30; in uno titulo (S. I. B. 53 f A) duodetricesimum legi memini. Tantae autem titulorum copiae titm uniuersus consensus cum casu existere non. potuerit, Ghaeroneae certos dies, et quidem mensis quintum decimum et tricesimum, manumissionibus faciendis constitutos esse sequitur. Mire autem accidit, quod inter perpaucos titulos Atticos qui ad libertinos pertineant (sunt autem qui in C. I. A. n. 768 -76 leguntur, omnes unius generis) solus in quo diei mentio fiat eundem diem, quintum decimum dico, praebet. Titulus enim C. I. A. 776, qui sicuti ceteri indicem paterarum argentearum Mineruae a libertinis clientela solutis uotarum continet^), in superiore parte, in cymatio, maioribus litteris incisa '
håbet haec : yjio^ Jrifiojikovi: tov Jivufiåxov j4[k\
oi anoqpt^ovTø^ (?) a7i]ocrra(7/ot» ^ExaiofiSniatfog Tre/iynei énl déxa. Potest
') In hac re Bchenklio, qui in Zeitschr. f. Oesterr. Gymn. XXXII, p. 167 8qq horum titulornm explicationem protulit, contra Koeh- lernm assentior.
Digitized by
14 Å. B. Dracbmann: De maomnisaione seruoram
sane casu fieri, ut Athenis idem dies qui Ghaeroneae nobis occurrat; sed tamen rem aunotatu dignam putaui. Qua uero de causa illi ipsi dies instituti fuerint, frustra quaesiui.
Propter rationem manumissionum publicandarum , qua Thessali utebantur, quam frequentes in singulis oppidis fuerint manumissiones interdum diiudicari potest. Uelut Hali in oppido uix inter maiora numerando uno anno quin- decim serui manumissi in tabulas referuntur (Heuzey et Daumet 214): Pheris uno semestri octo (Uss. n. 4); Larisae in urbe ampliore uno anno, ut uidetur, 38 (Mitth. VII, p. 226); ibidem (Duchesno et Bayet 162) uno mense 6, altero 1, tertio non minus tredecim (neque enim integer index seruatus esse uidetur). Possum equidem totius rei rationem conficere; sed cum propter uniuersam horum titulorum condicionem num tali enumeratione quicquam effici possit dubitem (nam plerique pessime habiti sunt), eo labore supersedeo.
lam si quaecunque ad seruorum manumissionem illu- strandam ex his titulis coUiguntur paucis comprehendemus, sic fere statuendum erit. lam satis antiquo tempore de formå manumissionis in oppidis Thessalicis leges erant; hae seruorum manumissorum nomina in tabulas publicas referri et eo nomine quinos denos stateres uel uicenos binos de- narios et dimidios in aerarium persolui iubebant, quae pe- cunia re uera uectigalis locum obtinebat; libertinorum con- dicio antiquiore tempore peregrinorum erat, postea secundum leges imperii Romani aut ciues aut Latini fiebant.
II.
De ceteris titulis simplicem manumissionis formam ex- hibentibus iam disputabo.
Titulorum Thessalicorum et eorum quos in enumera- tione secundo loco posui id commune est, quod seruus simpli- citer manumitti, non deo alicui consecrari aut uenire dicitur. Ceteris rebus quamquam multum inter se differunt, tamen distributio quaedam institui potest, quam in enumeratione quoque significaui. Aut enim dei templiue cum manumissione
Digitized by
apnd GraecoB qualem ex inscriptionibua cognosciznus. 15
coniuncti aliqua loco mentio fit aut talia omnino desunt. Atque posterioris generis exempla, quibus quae cuiueque generis sit ratio cognoscatur, iam apponam; sunt autem qui hue pertinent Dodonaei, Mantinenses, Thermitanus, Calymnaei^ denique nonnuUi ex titalis regni Bosporani. Nemo autem hic mihi opponat, quod huius generis tituli plerique uel in templis reperti uel etiam in altaribus scripti sint; nam idem in Thessalicis euenisse, quos cum cultu deorum nullo modo coniunctos fuisse nomina magistratuum qui manumis- sionum rationem habebant ostendunt, supra in pag. 7 demon* straui.
Titulorum igitur Dodonaeorum omnium fere ualde mu- tilorum specimen hoc sit (Carapanos n. 14 •» S. I. 6. 442):
M'^a&a xvxif' SiqaT(iYOVv\xoq JinBi^iatocv Avaavia KoQonoVj \ TT^oorn- TBvortog MoXoatrow '£'/6Åao(v) | IlagdiQov, iuptpie JivTi^oXog Nixayoffog Jo\BeaTbg éXev&e^ov MvdffofÅévtj tov aiTOv, | [aJTexfo? Sy. Ma^rvQee • Mfilttog Jif(v)Ti6/ov, AvxåipQav \ JinUxov, Ji^avå^og KefpaXov, Ji^iXouod) | [Jvm]ixaTov, KoXnaioi.
Tituli Dodonaei quo modo incisi sint supra (p. 6) comme- moraui; aetas duorum, n. 11 et 14, certius definiri potest; cf. Garapan. ad n. 11, Bursian in Sitzungsber. d. Kgl. Acad. zu Munchen 1878, II, p. 15 sqq., Dittenb. ad n. 442 S. I. G. Uterque tempore regis Persei confectus est. — Quae formå titulo supra exscripto est, eadem omnibus Dodonaeis fuisse uidetur, neque usquam magistratus aut legis ad manumissionem pertinentis mentio fit. Tamen hi tituli qui inter rudera templi inuenti sunt sine dubio publice asseruabantur; sed confectio eonim utrum lege iussa fuerit an ex libera manumissoris uolnntate pependerit, incertum est. — Interdum manu- missio plena et integra plur^bus significatur, uelut in n. 10:
wp'eni ttvtol an aviåv xal rav ixYO/vdiv , avtav xal ^ivog ix yBPBag \
et infra: [Tqa]nAa^ai 071« xol ^e'Ajy. In n. 17 uerba: (ati iftcFaT[« — ad interdicta in aliis titulis, sicut in Delphicis, soUemnia, ne quis libertino manum iniciat, spectare uidenturj item
in 18: iw dé ug éqta[ntfrfai ; scd CX tam mutilis fragmentis
plura elicere nequeo. — Unus titulus (n. 8) non simplicem manumissionem, sed emptionem manumittendi causa factam continet, quae res uerbo i^en^lato indicatur; cfr. quae anno-
Digitized by
1() A. B. Drachmano: De maDamisaione seraoram
tHuit Dittenberger ad S. I. 6. d. 443, Bursianum qui simplicem manamissionem esse putanerat refutans. — Quod in duobus titulis, D. 13 et 14, manuinissor se orbum esse scribit {(TT9wog S»\ Dittenberger (S. L G. 442) lege prohibitum fuisse putat, ne quibus liberi esseDt manumitterent. Sed hoc neque per se ueri simile est et titulo cuius uerba supra attnli n. 10, ubi mariti ån ovxw »al xw ^nymfwr manumittunt. refutari aidetur; coDsensusque liberorum uel, si ipsi miDores erant, cognatorum si requirebatur, satis erat causae cur orbitas indicaretur.
lam supra (p. 12 not.) monjii. in quibasdam titulis Do- donaeis (Carap. 1*2. 19. 2*2) eadem uerba quae in Thes- balicis inuenireraus, ^emtu IvtrBi, inesse uideri; in uno titulo {n, 27), qui sine dubio manumissionem non continet (cfr- Egger ap. Carap., Annex B, p. 201), potius |m[xfti *^]iaBt legendum est. Reliquis uero tribus diligentius examinatis primum 12 reiciendus est; neque enim tabulae partes quae post u. 3 et ante u. 4 interierant numerum litterarum ad illa uerba efficienda necessarium capere uidentur. In 19 illud mirum est, quod pro uocabulo in ceteris sollemni. quod est aqi'fju (eccp/avTi, åq>tiXB), legitur åniXv<r8v; in 22, qui omnino pessime habitus est. uerbum hodie legi nequit. Neque tamen equidem negauerim, propter uniuersam horum titu- lorum formam manumissiones iis contineri ueri simile esse; sed tam mutili ftunt, ut nec de ea re quicquam pro certo statuere neque omnino iis aliquid momenti tribuere audeam. Itaque totam hane quaestionem attigisse satis .habeo, omni soluendi conatu abstinens.
In titulo Thermitano^) (qui infra decretum publicum inscriptus est) ne quis propter soUemnem louis, Terrae, Solis inuocationem de ficta consecratione qualis in Boeotia alibique erat cogitet monuit Dittenberger (S. I. G. n. 441); recte, credo, quamquam eadem plane formula in titt Anapensibus, quorum alia ratio est, legitur (Stephani, Mel. Gréco-Rom. II,
') Haec 8Uat uerba eius: IIoXv(p{o)oiv Jurou *if[iV»y]rTar Ti,p idiav &Q§Jtttit ' ajtåltv^iQtuasy Vftu Jia rTfV "^Hhov fitjåtvl \ fitjåiv not>at\xovaa\ xata xovi Ærtalm \ vofiovi iavtan xai Ivtti^ioi (Mitth. IV, p 222 r::^ S. I. G. 441).
Digitized by
I apud Graeoos qualem ex inscriptionibus cognoscimas. 17
I
! p. 200 sqq.; Newton, Ane. Greek Inscrr. II, n. 180; cfr. quae infra dicemus). Difficilior est quaestio, quid sibi uelint illa
> xttxa jovg Aitakan' vogiovg ieoTeXri xal evreifiov. DittOøberger de
isotelia qualis Athenis erat cogitat, coUata glossa Hesycbii:
'Krmskrfi - o i^Xev&SQog xal fÅnéxcav rav vofitav xtX., caiu8 priorem
partern mutilam esse auspicatur. Sed haec ratio eo minus placet, quod illa naxa T(yvg AkciXæv vofAovg commune omnium libertinorum ius significari demonstrant; hoc antem, si pere- grini erant Aetolorum libertini, isoteliam fuisse, quo nomine condicio melior quam qua ceteri peregrini fruebantur indi- catur, ueri dissimile est. Ipsa uerba potius eo ducunt, ut plenum ciuitatis ius intellegamus; nam meifiog sic positum idem quod apud Atticos iniufiog est sonare uidetur^). Sed hoc omnium ceterorum Graecorum institutis apertissime re- pugnat, uf ego quid statuam prorsus ignorem. Titulorum Mantinensium hunc exscribo:
^Eni iegé&g tw \ Iloaidavog jin\okk(aviov, dex|ir/^o^ då Moqhov \ tov TiTov, tx(Afq é|^^o/iov ual xeaaiqct\%o(nov , Sia&tixrig åvla'jrytafrd'elaTjg Y, /iipr|6$ tqixofv xqwnådij nLx\vXog Iloeeidinov åqnji\Ke too^ Mav &eif6naiv\av ilivdiqav Sa<pé. \ xal x6 é^ éaxag naidloy | ^Ovi)iTUf>6QQv infievl fii{\biv
^Qo<FiiXoyx$c (Le Bas 352, n). AUud exemplum legitur S. I. G. 444. Horum aetas e duobus perspicitur, altero quem supra exscripsi anno 100/99 a. Chr. n. confecto, altero qui est ap. Le Bas 352, o anni 101/0. Sunt autem sine dubio indices publice confecti; nam et in uno lapide plures tituli incisi sunt, et n. 352, o (S. I. G. 444) haec praescripta håbet: 'Eni Uifk>g xri. ol ånoxaqvx^srxBg éXev&sgofy sane una tantum manu- missio sequitur, sed ea res nihil miri håbet, cfr. Dittenb. 1. 1. Idem ex illo anoxaqvx'^iyjBg efficit, manumissiones Mantineae per praeconem pronuntiari solitas esse, quamquam uim uerbi ånoxrjqvtxBiv uolgo longe aliam esse recte monet. Sed eodem modo dictum est in tit. Thespiensi (S. I. B. n. 241): nno-
xa^loTco inl xSt fivdfiotjog (manumissoris) ol åeiveg, kXev&aqa d-aXvai
xå ffdafittxa åq>iiyia E^vxov xtX. Eiusdem rei uocabulum in titt.
* Calymnaeis est åyaxagvtresivy cf. infra p. 18. — Pretium pro
manumissione domino persolutum in n. 352,1 (= Ross I, 9)
commemoratur: åoveav xj^v vnkq åamrig xi^r(p\ manumissio per
') Cfr. Gilbert, Staatsalterth. II p. 300, s.
Nord. tidtkr. f. filol. Ny række. VIII.
Digitized by
18 A. B. Drachmann: De manumissione Bernornm
testameutum ter recitatuin facta d. 352, n. ; filia domini manumissa 352 k (cfr. p. 11). Getera mlDoris momenti sunt. Tituli Calymnaei a Newtonio editi omnes in templo ApoUinis reperti, sed partim in basi statuae alicnias, partim in Iapidibu8 quibns paries exstmctus erat incisi sunt. Duo tituli a Duboisio publicati in ara marmorea, tertins in alins generis lapide leguntar; priores illi duo ab eodem Duboisio temporibus Augusti imperatoris tribuuntur (BulL VIII, p. 43). Formå etsi multum inter se differunt, tamen qualem plerigue praebeant ex hoc fere cognosci poterit:
^Enl fi{oyci^X^ Kkefovvfiov KXavavTov /lera fi6{vaqx^^ ^^ ^
xal fPikiTog øtXiroVy qwtrei åå Ni\xttyo(fogy %al NixavaQ øiI'tov SaxT/Qog tag W\nq ^(fenrag ^A^refiiv xal 'Eknida, iip i nn^cifiB\v8i(v) ^jiqrgBfttw NixaroQi NixécvOQog io¥ tag Sf»i\ag avrov XQ^^^ ^EXnig di ogsoliag fra^a/uerjei TfixåvoQi Nixtjifoifov xtu 4>iXixfa r^ rag (aåg ttv\TSnf ;)f^oroy
&giyfBi. då xal &Qififta \ . . æ yixétyoffi øtXhov ■ ^Sfcrrici Så
avtalg åfi<poj[é\(f]aig ixnXTv ianlTv åyBnixælvrag (BuU. VIII, p. 43, b}.
Ceteri quamquam multa habent propria, tamen singulas manumissiones continent, excepto tit. Newt. n. 306 d:
*Enl <rteqfayaq>6QOV H^iaraiov tolda \ ovBxaqrx^frov in éXsv&egi^' \ *4nokX(avitt. vnb KQatida xal ^Innixr^g naifa\fiivaaa åp<potéQOtg fiixif' fa»(ic^, I Jé'jra&tav vnb Evv[l](ovog xal EMfovog.
Eiusdem generis fuisse uidentur Newt. 310 et 311, quo- rum exigua fragmenta restant. Gfr. tit. Mantin. ap. Le Bas 352, o (S. I. G. 444), de quo supra dictum est.
Omnes hos titulos publice confectos esse perspicuum est; ofr. quae de Mantinensibus disputauimus. Sunt autem tituli Galymnaei iam eo nomine memorabiles, quod, quam- quam simplicem manumissionis formam praebent, tamen officia a liberto cum manumissore contracta diligenter per- scripta habent, quae res alioqui manumissionis sacrae pro- pria est; tum quod in iis certa quaedam ratio lege consti- tuta, quae inter patronum et libertum intercesserit (imeZav-
&egixa dixaia Bull. VIII, p. 43; anBlav&BQGnixa d. Newt. 306 c),
disertis uerbis commemoratur. Atque de officiis quae manu- missor stipulabatur postea, cum de titulis Delphicis dicendum erit, diligentius exponemus; hoc loco quae memoratu dignis-
Digitized by
apad Graeoos qnalem ex inscriptionibiis cogpioscimiiB. 19
sima uidentur breuiter attigisse satis habebo. Satis igitur frequeDs est condicio na^fAovrjg, ut libertns post manumis- sionem domi apud manumissorem permanere iubeatnr, uelut
in tit. Newt. 306 b: MnoXUivUhig riXev&iQ&asr Tbff tdtov ^gemw Mtwitofya iip i^e nciQaftetm thr tag ^aag X9^^ aita re xal rfj S-geyfåtn^
ttvTov Jittif&8yi8&. Cfr. 307, ubi manumittit Theodota qaaedam, paramone est tdig ^^é^aaiv, h. e. ipsi Theodotae et fortasse marito eius, si quem habebat. Alibi non apnd manumis- sorem, sed apud alium aliquem paramone est, uelut in Bull. VIII, p. 43 a et b; Newt. 306 c. Etiam in indice breuissimo quem supra exscripsi (Newt. 306 d) paramone indicatur. Interdum liberto potestas datur eligendi, utrum permanere an pecuniam soluere malit, uelut in Newt. 306 c:
nu^ftwal di trj cpvau fivftql ^AKtji tov rnc Jo«? ttvti,g /^oyøy fj vno- HéoBi eivjf^ drjv, t. Ibid. 308 : iånf då fti^ [noiQafialvfj]y ånodéasi ixdinfjQ
rtiuifag åatrågi, d. Cfr. Wescher et Foucart, inscr. rec. å Delphes n. 146. Aliud officium, quod et ipsum in titulis Delphicis occurrit (W. F. 54), est educatio pueri, quo patronus uel alius quis postea seruo utatur; ofr. Dub. p. 43 b; Newt. 808:
^IfhffBi di *al toig vidig avtov (manumissoris) Iiir<f[aXi8i xal] Nov- fiijyita åKaarta ^^fifia aqq&f ri éxaaxf^ avT&¥ åva dtpf. y. ^)
Cum condicionibus a manumissore impositis illa aneXsv- ^e^oTMÅ dUaut, quae supra significauimus , non confundenda esse inde apparet, quod in tit. Newt. 306 c ab iis diserte
Seiunguntur : Ji^tpanog .... riXsv&é^ta<nv j4^a&&noda ånoXeXvfUvov Tur anelBvd^agtinixiv dixaitav • naqafiwsi di xfj ipviFBi fttftQl "jitamj
xTÅ. (cfr. supra). Hic igitur puer qui manumittitur apud
^) In einsdem titali parte snperiore Newton sic scribit (n. 8 sqq.): if tatt Ttagaftwfi [tMg &^éxf/aatvj \ tov «a; ^coa; avtov X9^^ * '^^ ^^ f^Vi I aitoåuatt åxtiatrjs iifiégas aooaQi, d | xcw toig Mi(vodvtov ttatdiois -^^étpa*] \tot a^Qot tj diff, V x«2., addena ad u. 6 : the conetniction reqnires ^Qéy/n^ as in line 12; but tbis restoration would leave the -«•( nnexplained. Quaai tiero restitntio Newtoniana qnicqaam ezplioet 1 Mannmiesores snntÅiphales et Menodotus; sic igitnr scribendmn: I9 utt noQafiwvH ylafpaXin] \ tov tag ^o>ag avtov x^^^ ' ^^* ^^ f**l [^>^o^A**^'>72Ji I aaoåéxrti ixdatrig rjfiégag aooaqi. d» [S(fitffi dh] \ xal Toi$ Mifvoåotov naiålotg ^^ififia. ...] |
ttg o^tr xtÅ,y qnamqnam in finibns nersanm 4 et 5 nullnm laounae signnm poinit N. Illnd -fg fortasse restai ex adiectiuo aelnt t^nig^ qno aetas pmeri edncandi indicabatnr.
2»
Digitized by
20 ^* B. Draohmann: De manamisaione seraoram
matrem suam permanere iubetur eodemque tempore officiis manumissori praestandis soluitur. Item in 306 b, postquam libertus apud patronum et uxorem eius usque ad mortern eorum permanere iussus est, haec uerba adduntur: fUrur
ånaXev&BQog tcnf éx qtvtraag ctvrant xiierav fwroPy quibus idem discri-
men significatur. Conferendi sunt 306 f: V ^< tarcu ane- Xev&iga nvtov (tov) fiåvw, ubi nulla paramone est; 307: /«ot« di
xhv d-awtnov ami^ ovåayog cfrrai aneilsv^^a; item 308. Leglbus
igitur Galymnaeis libertis certa officia patronis praestanda imposita erant, quae cniusmodi faerint nanc ignoramus; tantum apparet, haec officia etiam ad heredes manumissoris pertinuisse, sed a manumissore liberto remitti potuisse uel ex toto uel ita, ut sibi ea seruaret, heredibus eriperet. Ipsa autem haec manumissori concessa potestas liberti of&ciis lege impositis soluendi causa est, cur in his titulis talia commemorentur; neque enim id usquam alibi fieri memini, quamquam non dubito, quin ubicumque manumissionis sacrae mos non obtinuerit similia de patronis et libertis instituta exstiterint. Nam in manumissione sacra libertum nullis aliis erga patronum officiis quam quae hic stipulatus esset teneri solitum esse infra ostendemus.
Hoc loco interponam titulum sane memorabilem Orcho- meni Arcadiae repertum, quem Milchhofer litteris maiusculis expressum edidit (Mitth. VI, p. 304). Ego hic eundem litteris minusculis exscribam meaque supplementa quamuis incerta adiciam, ut formå saltem tituli clarius appareat*).
^Enel Siaaijdrjg ]éog é¥ 'O^jifo/utycai xaioinw eig top YQ(tft'
fÅtnij T&y avri\[d^<Mtv x(né^ttl]8 rag analsv&egwnog a^jrv^iov
'^lAVCuov NOTOt T^ vofiov, | [adoie Tciig a^/ov(r]» xal uvyidqoig dofUOQ- foifg Tovg to é^Ofåipto\[atw ttog a^;|roiTa(? ava^goiy;](u tov SmautXiog
5 åneXav&B^atv elg tov ^ofAwW [tag ]. Mtpfog o^doov fxrm una-
fiipov Jafioiayog -^{[yla *0^x<^f^]'^9 åqilrfti Hbv&bqov SoaiKkrj tov t^iw <rvy| \to%g avtov naaufy no^aila^aiy] naq ovrov to tgo^psia a^j^Qtov fita? t^alg xa\[l ] •dyoKrxtav Jctftéiepog Jijfia ^Oifxo/jiiyiog 6 to»'|
*) Lapis a sinistra parte fraotns est; ae ne quis supplementa omni ratione oarere existimet, qnocanque modo sappleueris, aenanm magnitadinem ainistra imparem eoadere moneo.
Digitized by
*apDd Graecos qnalem ex inscriptionibas cognoscimus. 21
[ ] jreiag natt]Q. Miiqrtv(^BQ daiiiOQY^W [ ]***^> 10
r^wailuq^ Scrtélrfg Asmiva • 7^(a)/u/ua|[T8t>$ tSw awédgcav IJalgfjievldttg
EvTt^iov • idianotv J4noXX6d(a\[Qog ]Xig Jiovvehv 'O^/o/téyiot. (
[FifafiiKnevovtog Tjctyr awidQiav SaxFixgértov rov -?^^a|[ • fifp']og
dadexvtov eixadi tdol^e lolg OiQ\\[xov(n xal (rvvåd(^oi]g • ineil Xnlfovog ^^5 xfirT^aAe h TbH iTwe\[dg'(Oi eig tov 'jrQafifintri tag aTreiUv^aj^GJo-ioc to
« Tw vofiov (TrocTf^^ff^ 0XT6) ^wrf|[a , tov? åafiMgY^ åva^gdyfai
at'jtov Tory åneXevS-éQioeiv eig tov ^tofibv Tag\ [ jeTov. Mfirog
doiåBXttTov néfintm åni6nog\[ 6 délva rov delvog] dipt^}Ti iXev&sgov
ib\\[v tdior HyriYovov naQaXa^biv uffyvffllov <ru/Wjua/«ov ^^tf;|f/u|[a9 '20
/^EOT« då ^^vTi'jrovai, oixe]iv ov av avrbg ^fi|[Ar/4. Md^Tvgeg ]
'Emfiévftg -*^?/|[ J]iovv<nog M^a (cetera in alio
lapide scripta fuisse uidentur).
Notis interrogationis fere abstinui; nam alioquin ubique ponendae fuenint. Si u. 4 recte suppleui (quod nequa- quam certum habeo), titulus anno circiter 76 a. Chr. n. confectus est. Formam autem manuiDissionis Orchomeni eam fuisse apparet, ut libertiao res publica libertatis auctor et uindex fieret, si pecuniam quandam (non semper eandem) in curia scribae senatus persoluisset; tum enim manumissio in ara deae nescio cuius inscribebatur itaqne rata erat. Qua in re mirum est, quod ad manumissionem confirmandam senatus decreto opus erat (quamquam idem fortasse in Boe- otia mos erat); tum quod hoc integrum, ut uidetur, in lapide perscribebatur. Pretium quoque pro decreto persolu- tum permagnum fuisse uidetur (in priore manumissione mina dimidia, in altero octo stateres et aliquanto plus); propter quae omnia dubito, an Orchomeni omnes manu- missiones ita fieri non necesse fuerit. (juod uero in ara incidi decretum iubetur, originem totius rei a manumissione sacra ductam esse quis putet; sed cum idem alibi, ubi de tali causa cogitari nequit, saepe factum sit, neque hic multae templo cedentis aut similium ulla mentio fiat, de ea re nihil affinnare ausim. Cetera annotatu digna pauca sunt; u. 7 rot igwpela sunt pecunia quam dominus ad seruum educan- dum expenderat; u. 8 quid sibi uelit illud ^vaiaxæv non ex- pedio; nam cetera de manumissione per testamentum facta
Digitized by
22 A. B. Drachmaoo: De maQamissioae sernortim
cogitare fere uetant. Uersum 21 ex tituHs Delphicis suppleui; plena et integra manumissio significatar.
lam omnes fere titulos qui simplicem et quasi natoralem manumissionis formam praebeot perlustrauimus. Tamen restant adhuc pauci, qaorum quae sit ratio supra (p. 14 sq.) obiter significaui. Inter hos primum deElatensibas agam (uid. ap. Curtium in anecd. Delph. p. 24; p. 74 sq.); qui quasi medium tenent inter eos quos iam tractaui quiqne in sequenti capite tractandi sunt. Nam formå quidem manu- missionis simplex uerbo å<plritt., quod omnium commune est,
indicatur; porro haec aq>B<ng iv iwåfua éxultiirUjf, xow avnd(fav^
h. e., credo, id aenatu legitime coacto^), fit; sed multa si quis libertino manum iniecerit pendenda tota aut dimidia Aesculapio cedit (39 c: [6 dé xaradovltiofisyog aTionto-OTO) n]o&iB^or
Tw ^itTxXanito a^YVif'(n} Tål(Kp[tov ; cfr. 39 d), et sacerdos
dei una cum magistratibus ciuitatis uindices (hedixoi) libertini esse iubentur. Quae res cum in omnibus fere titulis in qui- bus manumissio consecrationis specie fit occurrant, simul quia in ceteris Phocidis ciuitatibus, quautum nouimus, aliqua sacrae manumissionis formå instituta erat, Elateae quoque initio mauumissiones consecrationis specie fieri solitas esse, sed eam formam postea ex parte in obliuionem uenisse exi* stimo. Ae ne quis huic sententiae obstare putet, qaoJ manumissio in senatu fit, similem P hys c is morem fuisse ex tit. Delphico (W. F. n. 432), qui consecrationem in contioDe Physcorum sed ApoUini Delphico factam continet, comperimus. Deniqae medii huius inter manumissionem sacram et pro* fanam status optimum exemplum habemus titulum Stiri- densem (ap. Curt. p. 22), qui primum håbet: ay '»^li /l«-
^é^ovg, deinde de eadem re: ataliig åWw å avd'&airig.
Deinde commemorandus est titulus Thespiis repertus (S. I. B. n. 241), in quo quinque serui ita manumittuntur, ut apud dominum quamdiu uiuat permaneant. Seruos autem teste Aesculapio tribus uiris credit dominus, qui, cum ipse mortuus sit, libertatem eorum ratam praestare {ovtatg dé nqwrwxut^^*
*) Curtius (anecd. p 24) uertit: in sollemnibus comitiis; sed tum quid sibi aelint ilia tSn auréågmv non intellegitar.
Digitized by
Googk
apnd Graecos qaalem ex inscriptionibus cognoscimas. 23
mrtay x^ éinfUle*T&ai on<ag ^e^sia eli} avrok a il8vd-e(fln) et HXaHU-
missionem in sepulcro domini pronuntiare iabeotar (anroxot-
^laio) énl T6} fivdfittxog, élev&a(fa -d-dtyai toc aéfåaia åq>urta Evtvxoy
xoToc TOV (TtaXay rut^ åv Jiaxlanieiot.^)), Etiam hic deum testem adhibitum et tabulam in témplo coUocatam manumissionis sacrae in cetera Boeotia usitatae uestigia esse crediderim; quamquam hic minus certa res est. Quod Gilbert (Staats- alt. II, p. 290,s) hane manumissionem per testamentum esse <;ontendit, minus recte existimat', nam serui ipso titulo manumittuntur, modo ita, ut apud dominum permaneant, et cetera omnia pro cautelis sunt addita, ne quis mortuo domino libertate eos priuaret.
Ålterius tituli Thespiensis (Bull. corr. Heil. IX, p. 421) quamquam perexigua sunt quae restant, tamen ad condi- cionem libertinorum Thespiensium illustrandam alicuius mo- menti hoc fragmentum est. Quae hodie legi possunt, haec
sunt : aag] xa [d]wei, xr^ \ [hvqiov] elfiw "H&avla | Jin]oXlodai(fag
a[(i)g I x]a ^[caja*- inl åi xa \ [TjeXwrao-e* '^Jl&wvy i\k8v&é^av Blfisy}in\oXXod(o(fav xfi ttvi^noKpov XT} v8fÅB(i8[tf]\. . ooraTflty anb | xa\ (cetera de-
sunt). — Ad u. 9 Foucartius, qui titulum edidit, haec adno- tauit: „Dans les derniéres lignes il [le maitre] parait dire qu'elle pourra habiter et aller oii elle voudra. Les lettres oenoray m'avaient fait songer å n^JoeriaTw; mais avant o, je crois distinguer ane barre droite, et la place manque pour la préposition qui régirait ce substantif. L^affranchissement B'a pas été fait par consécration å une divinité; car, dans ce cas, il y aurait eu ia^op éifAw JinollodfOQvv^ Extrema haec de manumissionis genere recte disputata esse etiam titulus supra commemoratus ostendit. Sed priora an non recte habeant, dubito; equidem legendum esse existimo: ån^oaxmon', Deque aliud uocabulum facile restitui posse intellego'). Haec coniectura etiam eo confirmatur, quod in altero titulo
Thespiensi leguntur illa: oviag då fi^oaTaxal/isy avTov xtl,
Ipsum uocabulum nqomtntlv in nuUo alio titulo legi memini;
^) Hane tabnlam ipsam lapidem de quo agimas faisse opinor. *) Ipsum hoc aocabalnm nusquani alibi repperi; apad recentioris aeui scriptores inueniuntar dni^tdr§inoi et dn^oatdttitos.
Digitized by
24 A. B. Drachmann: De manmnissione semoram
nam ffliud est quod in Delphicis aliisque saepennmero inue-
nitur nQo'iatttyai uel nQot&raa&ai (vn^) Ttvog\ neque Yr^crrcrTv^ hoC
quidem sensu nisi apud scriptores Atticos repperi. Sed si alterius tituli Thespiensis uerba recte restitui, alterius recte enarraui, Thespiis libertinis et cum prostata et sine eo uiuere licuisse sequitur. Geterum in tanta ignorantia publicae libertinorum Graecorum condicionis uersamur, ut neque quae condicio libertini prostata carentis neque quae officia prostatae Thespiis fuerint definire possimus. Mirumest illud, quod utrum prostates futurus esset necne ex uoluntate manumis- soris pependisse uidetur; sed similia Calymnae licuisse uidimus (uid. p. 20).
Tituli regni Bosporani omnes ad ludaeos pertinere uidentur; sed sicut aetate multum inter se distant (tit. C. I. G. 2131 b Tiberio regnante, titulus a Newtonio editus intra annum 231 et 233 p. Chr. n. incisus est), ita formå quoque admodum differunt. Exemplum sit titulus a Stephauio editus (Mel. Gréco-Rom. II, p. 200):
ØBvk vyfi<rt(oi 7iayto\xQåto^i bvIo^iiTw. Ba\ailsvovtog ^afnli\G>g [Mt&ga]da[To]v <;pcAo|[^ci>]^afov xtu (ptXon6t\Qtdog ttovg Vflt firi\vog ^eiovj IJo&og 2[t]\QttP(avog åvi&rfX iv \ ty nq[ofi\6V)[r^ mat ^X^h' ^Q^^'^**y iocvTov, ;/ ovo\fia Xifvca, i<f u If mfinoi\fpog xa* oveTrfj^eWrofcJl uno navthg idr,qo[vl]\fi<iv vnb Jia rii,v "llXtov .... (A. 338 acui Bosp.
— a. p. Chr. n. 42).
Titulum C. I. G. 2131 b, in quo neque proseuches neque synagoges mentio fit, Boeckhius ludaicum esse negauerat; sed postquam Stephanius (1. 1. p. 203 sq.) eum eadem illa Os^ xtX. quae titulum supra exscriptum praescripta habuisse ostendit, iam quo pertineat dubitari non potest. De titulo Newtoniano minus certa res est; sed tamen formå titulo Stephaniano simillimns est. — In his quoque titulis modo a<pli,fit, modo ttvati&Vffn dictum inuenimus, uelut in t. C. I. 6.
2114 bb: åq^aittfii inl tijg ngotrBvxTfig t et in fine: avventtgoneéffrig
xat if/p awa'jr€iy]r7,c tav 'lovdal&v] item in t. C. I. G. 2114 b; in Ste- phaniano: ttpé&fjx iv tji n(^o<Tevxi,i (ita Steph.; potuit tamen esse:
ttré&r,xev tji rr^.); Newtonianus haec håbet: ttys&ipiay ØalXovaav d-gsntiiV i,fiiav vaiovQicar (?) inl nagafÅOVii,i. Hic qUOque, sicut
Stephanianus , formulam de qua iam in Thermitano diximus
Digitized by
apad Graecos qaalem ex inscriptionibus cognosoimus. 25
praebet: slvai aM,v iXevd^égav vno Jia r7,v "nXiov, quae in titulo ludaico satis mira uideri debent. Sed et haec et ipsum uerbam åyax'&ijfii. eo nos ducere mihi uidentur, ut ludaeos sacrae manamissionis morem a Graecis inter^'quos habitabant quo- dam modo ad se transtulisse et ob eam rem iisdem for- mulis quibus Graecos, licet minus aptae fuerint, interdum usos esse putemus. Scilicet manumissio in proseucha, celebri loco, facta maiorem et manumissori honorem et mauumisso securitatem parabat. Ceteris autem numeris hi tituli me- moratu parum digni su'nt; eadem quae Graeci de paramone libertoruro, de plena et integra post paramonen libertate, de consensu heredum constituta habeut. Tres tituli ad uerbum a<p'V* ^el avi'&rjHev adiuncta habent xar svxr,v uel si- milia (Stephan.; xata svxtig fiov C. I. G. 2114 bb; xara evxr,y narQog iffi&v 2131 b), ut mauumissio ex uoto facta esse ui- deatur.. In t. G. I. G. 2131 uocabulum dagaicv in fine additum pretium jiulgo persolutum esse ostendit. ludaeorum pro- prium est quod in t. C. I. G. 2114 bb libertus proseucham
mtrare uetatur (tQénBa-d-ai å* avxhv onov oiv ^ovXrfTai avenixælvKog .... Z^Qh ig xf^f nQoaevxTiV -d-ansiag re xal 7tQOiJx[atttn]t,<T8(og{?). Sic
enim Curtius (anecd. Delph. p. 26) uerba recte explicasse uidetur, neque ei obloqui debuit Meyer (AUg. Litteraturz. 1843^ n. 232).
III. De manumissioue consecrationis specie facta.
Hane manumissionis formam et antiquissimam et locis longe diuersis in usu fuisse ex titulis hue pertinentibus apparet. Nam quamquam longe plurimi in Boeotia et Pho- cide reperti et aetatis recentioris sunt, tamen et titulos regni Bosporani hue spectare me denionstrasse puto, et non- nuUi in Peloponneso eruti hic quoque et quidem saeculo a. Chr. n. quinto consecrationes seruorum factas esse ostendunt. Quorum hic unum apponam, consecrationem Neptuno Tae- Dario factam continentem:
Digitized by
26 ^ 6- DraohmaDn: De mannmissioae seraoram
Xvi&MM I TM noolHmfi \ yUujv \ Niua^po^ida | mu Avirtnar | «u NinoLf^X^Hav \ mal TavrcÉ$ nécrta. \ "EifOffog | Evdafiidag* | inaxoe \ Mert- XotQl^a^t I J4yd^(tédrjg. (I. 6. A. n. 86.)
Ancilla Nicaphoris cum duobus filiis et omnibus boDis suis Neptuno consecratur. Ceterorum titulorum prorsus eadem formå est, ut ad rem illustrandam nihil faciant Ephori Foucartio (BuU. corr. Heil. III, p. 96) curatores templi fuisse uidentur; inmtoe sine dubio testes significat; in aliis titulis formae inanoa (I. G. A. 83) aut in6no (ibid. 84, 88) occurrunt, et cum ubique duo nomina- sequantur, has formas ad dualem numerum stirpis énaxoo- pertinere apparet. Idem credo de inaxoe statuendum, qaamquam hic stirpis formam aliam fuisse necesse est; fuit autem fortasse inajto^-, Quod in titulo Newtoniano (Anc% Gr. inscrr. n. 139) post énaxo unum nomen legitur, ex ea re nihil efficere ausim, cum in- certum sit, an lapis infra fractus sit. 'Entptåovg autem testes sif^ificare Hesychius s. u. dicit.
Uideo dubitari posse, hae consecrationes uerae'an fictae sint. lUud Foucartio placuit (BuU. I. 1.), neque per se ueri dissimile uidetur; sed contra facit titulus quidam Olympiae repertus (I. G. A. n. 552), Taenariis uix recentior. Cuius praeter nomina propria quae legi possunt haec fere suot:
.... atdag aiptpcs élBv&aQag rov an 6 Sq>iv^ag yovov Xaq^ to) Aiog tu
'OAwTr/oi* xtti iin&oi avyiipa X^^ida ^/orij^; ut de manumissione consecrationis specie facta cogitare necesse sit. lam uero cum tam remotis temporibus seruos manumittendi causa dis consecratos esse constet, si uniuersam titulorum Taena- riorum formam omnium communem, si certum testium nu- merum consideraueris, denique si in plerisque titulis Ghaero* nensibus quoque, ubi sine dubio consecratio ficta est, liber- tatem ne uerbo quidem significari memineris, profecto etiam hic manumissionum , non consecrationum titulos nos habere iudicaueris. Templum autem Neptuni Taenarii ad mana- missiones faciendas etiam a peregrinis adhibitum esse inde intellegitur, quod in uno titulo (I, G. A. n. 88) is qui conse-
Crat Epirota est {yivé&tjxe Jmtxi^Iov Mneti^ånag roi JlooidScvi ml.)
Ceteri omnes eiusdem generis tituli in Boeotia aut iB P h o C i d e reperti sunt. De aetate eorum pauca dicere -possum,
Digitized by
apad GraecM qaalem ex inscriptionibus cognoscimus. 27
propterea qnod plerosque litteris minusculis descripserunt editores neque cai tempori tribueDdi sint commemorauerunt. Tamen pars maior Boeoticorum secundo a. Chr. n. saeculo neque antiquiores nec multo recentiores esse [uidentur, neque quod meminerim in hoc titulorum genere usquam Romanae originis nomina occurrunt. Exempla afferam Chaeronensium et Orchomeniorum :
(Tit. Chaeronensis ap. Stamataken J4&rt*. IX, p. 355 —
S. I. B. 53 g et Collitz n. 394) : et]bg novxa å^aåa. Meivb^' II(fona\[T8i]Qi<a jQiaxadt fPiXo^avog Evfjia^'dao \ »ytl&eiti th SaQani m^cry Toy ^id'\ay dovXav yiaxXaniav, tav avad^saiv rroi|o/4eyo$ dw rS) cowedQifa xorr rov vofiov.
Pleniorem formam praebet hic (ibid. p. 356 sq.) : U^xonog
yf vjlf ia^ot) , firprbg Bovx(nl\ov t(fia*ttdiy Aafinqlg MoXvv&oVy nagovltfav avrfj [tot <ip]lXav Evavdqov tov TY/uo^^/lTOfo^, )iva\^]i66ifAOv tov KnXXi- xfOTOv^l, }i(f^(noxXå[o]vg ttnf Tifioyltovog^ Åya\tl&ri<Ti ^) H^y [i](5tW SovXt^v 2(i§a(fby ieQ&w \ Tci S8Qani[di]t firf&avl ngooa^ovaotv /Åfi\&éyy rf/y [dv]<'- &Bfn,v noiOVfUm^ diå | tov ©"[vjyedp/ov xorra tltv vofiov.^)
(Tit. Orchomenius, ap. Latichew, BuU. corr. Heil. VIII,
p. 68 «- S. I. B. n. 27) : [yino]XX[ovt]dtto a(fxov\tog, [ia]Q8ittddonog [Jiv- ulyléytog [2cj]x(fajtog, (a^o(^;|fi6[y]|Toiv lAj^etaivlxoi Sov[l^QOtx]ogi \ Saai^iov Uofyd-lXXiog, | åytl&Biti G' tav -^«^OT^fc/|[o>] tov fidiov fvxitav lAxQ'aio[v] \ laqov eJftav tS) Saqaniog xri Ta|[? *i\Giog; xtf fiel i^etfjiBv fi8i\&evl é(pdnt8<Tt[ri] liBtdå xa\tad(wXlttaaTfi- ^ åi xd tig iq>ot\ntBi,tri , xovf^iog satæ 6 iaQevg Ktf tv I Mx^cé^/1} xfj tv aovvBdgv trvXavtBg xri dafuaovteg.
Stiridensium ét Daulidensium exempla leguntur ap. Curtium p. 22. 23; Stiridensium etiam in S. I. G. 445. E reliquis quae memorata digna erunt separatim afferemus.
Quam iam in titulis Taenariis proposuimus quaestionem, coDsecratio ficta an uera esset, eadem hic occurrit. Quamquam de ceteris, in primis de Stiridensibus et Daulidensibus, cum libertas serui consecrati aperte declaretur, dubitatio nulla esse potest; in Chaeronensibus quod sciam nusquam libertas
M In aliis titulis Chaeroneasibas uerbam est avu^or, unde etiam
*) Ne quis ex dialecti ratione maltum ad aetatem titulorum coguo- scendam effici putet. in eodem lapide et Boeotici et nulgaris sef- monis hisoriptioncs permixtas legi rooneo.
Digitized by
28 A. B. Drachmann: De manamissione sernornni
diserte commemoratur. Tamen his quoque manumissiones contineri certum est et iam a Boeckhio (C. I. G. I, 1608) significatum, a Curtio autem (anecd. p. 20) diserte pronun- tiatum. Quibus uiris cam praeter titulos Chaeronenses octo (C. I. G. 1608 a — h) paucae admodum huius generis manu- missiones nec eandem speciem praebentes cognitae essent, suo iure de uera illarum consecrationum ui dubitare po- tuerunt; nunc in tot eiusdem formae titulis postea repertis permulta sant, quae eos recte iudicasse confirment. Uelut in fine tituli Chaeronensis (S. I. B. 53 c) haec leguntur:
Étdé xo ;'8waaei Xov^tV« (ancilla deo COnsecrata) Ir* icxrag Ila^&éyac
(haec est domina, apud quam Surina dum uiuet permansura est), ecrrw t6 ywofievov åiev^e^w. Si re uera Surina serua maneret, qui ea nati essent in libertaie nasci non poterant. Ibid. 53 d G: xf/ xawjJttXe (serua consecrata) xv tnfifti inl rar
IttQOV tb ytviov/iBvov dgaxfiotg ^ixcrti nagaxQétfia. Si serua deO
donaretur. ultro eam fisco sacro pecuniam soluere certe ini- quum erat. Accedit quod in his, sicut in ceteris omnibus, persaepe paramone constituitur; quae propria manumissionis est. Ne igitur in re minime obscura pluribus argumentis utar: ompes seruorum consecrationes, quibus similis formå est ei cuius supra exempla attuli, re uera manumissiones fuerunt.
De ipso manumissionis ritu haud multa comperimus. Gonsecratoribus homines qui consecrationi consentire dicantur saepe adesse uidemus (nagionog x^ aowevdotuovrog in titt, Chaer.)- Suut hi fere heredes manumissoris, quibus eo mortuo seruus uisi manumissus erat cedebat; qua de re cum de titulis Delphi cis agemus diligentius quaeremus. — Testium mentio admodum rara; inueniuntur tamen in titulis Daulidensibus, Lebadensibus, Stiridensibus (excepto eo qui ap. Ross. n. 73 est). Ea res inde explicatur, quod consecratio plerumque in aliquo loco publico fiebat, uelut Ghaeroneae dia tov ovye^^tov; Orcho- meni quoque idem moris fuisse inde coUigi posse uidetur, quod in duobus titulis (S. I. B. 27. 29) testes desunt (cur autem in ceteris adsint, mox uidebimus), in omnibus uero praeter flaminem et hierarchas avvedQoi quoque libertatis uindices esse iubentur; cfr. quae supra p. 22 de manumissione h éwéfii^
Digitized by
apud Graecos qaalem ex inscriptionibus cogaoscimas. 29
i%xXfi<riqi facta dixlmus. Cum hoc Qptime conuenit, quod Chae-
roneae seruis manumittendis certos dies constitutos fuisse
nidimus (uid. supra p. 13). Neque uero, opinor, cum testibus
aut cam consentientibas illis confundendi sunt homines qui
coQsecratoribus adesse dicuntur. De qua re paulo accu-
ratius aideudom est. In titulis enim Boeoticis ubicumque
mulieres seruos consecrant, uir aliquis iis adesse dicitur^).
Unde statim colligas, mulieribus nisi uiro praesente seruos
mannmittere non licuisse. At enim cum Delphis mulieribus
etiam nuUo uiro auctore manumittere licuisse constet et
tamen in plerisque titulis Delphicis mulieribus manumitten-
tibua uiri adesse et consentire dicantur, casu accidisse uideri
potest, ut in titulis Boeoticis mulier nuUo uiro praesente
mannmittens fere nusquam appareat. Sed tamen alia est
ratio titulorum Boeoticorum, alia Delphicorum. Nam in his
quia nir qui adesse dicitur semper aut maritus consecratricis
aut aliqua cognatione cum ea coniunctus est, tantum con-
sentiendi gratia, ne post mortem dominae libertum in serui-
tutem assereret, adhibitus esse potest; quod re uera sic
habuisse infra ostendam; in illis etiam amici, ex quibus
nihil eiusmodi metui poterat, mulieribus. consecrantibus
adesse dicuntur : ut in titt. Orchomeniis duobus (S. I. B. 27.
29), ubi uiri consecrant, nulli testes sunt, contra in n. 28,
30, 31, ubi mulieres consecrant. uiri iis adesse dicuntur,
atque in 31 his uerbis: naQeinv tJ, KXiia <plÅv xrl, Similia in
titt Chaeronensibus inueniuntur ; uid. BuU. corr. Heil. VIII,
P- 55 (n. 1 a): KalÅXg Tifiiddao naqiovTog avifi g>iXtav KdiXfovog Ttfitttduo, Jafictjrsija Kaqnaodétqio. 'A&rtv, IX., p. 356. SacpiuS
sane maritus uel cognati consecratricis adesse dicuntur (Bull. VUI, p. 64, n. 9 a; Har^v. IX, p. 359; C. I. G. 1608 b; c; e; eet.), atque hi, quoniam mortua domina hereditatis lure in eius locum succedere poterant, interdum etiam consentire (irwtvaQB<n6lv C. I. G. 1608 a) dicuntur. In primis memoratu dignus est titolus ap. Latichew (Bull. VIII, p. 55, n. 1 b), ubi
T^klittc Ewoftav xal naqafAwa KrjtpttTodtogov xal KriipitrodcjQog TaXkiov
ancillam nomine Zoilam consecrant; cuius extrema haec
M Untis titalus excipiendus est, qai legitnr in Ball. corr. Heil. YIII, p. 57, n. 2 b.
Digitized by
30 A. B. Drachmann: De manumisøione øeruornm
SUUt: JInfflv JJa^afiovtf o åvi,^ xal Krj<pi(rod(0(f(a o norrf,^ TiiiJLén^
Evvonov, ut uxorem eodem loco quo filium nondum adaltum habitam esse appareat. De hierarcha praeseote mox uide- bimus. — Pretium pro manumissione templo semper perso- lutum esse ueri siniile est, quamquam eius rei raro mentio fit (uid. supra p. 28; cf. S. I. B. 53 d C; Bull. VHI, p, 61, D. 6 d; m; qui omnes Chaeroneae reperti sunt). Pretium fult iiiginti drachmarum ; propter additum illud na^ax^ufia uulgo non statim persolutum esse nideri potest atqne ea fortasse est explicatio tituli ^A&rfV. IX, p. 356, qui haec
håbet: Ztailog jiQv'oVf I égtofisvog vnb rov &(féyfavTO^ | *A^vtov, U^bg T^ SsQanei, na(fa\fi8ivag df avr^ te ^Aqv'tf. xal t^ [^]|yaix^ atrrot> Aafin^idif xal na^o/je|/ueyt;x6)c xcrra rf^y avUQdnnv . . . | , xtnéfiakBP | fiov
Yivofuvov |. Scilicet pecunia paramone demum perfecta
soluta est. — Praeter titulum lapidi iDcisum litterae quoque, credo quibus dominus cum seruo de manumissione paciscitur, interdum commemorantur (S. I. B. 71: <p6(iw ror h Tji &BixTi Y^Yf^^fmivw), Quod in Daulidensi apud Ross.n. 81 TO avoyifwpw rag åva&écsog commemoratur, id tantum exemplum ipsius tituli in charta perscriptum fuisse opinor.
Officia post manumissionem priori domino praestanda in his titulis saepe commemorantur, sed semper ita, ut ea dominus cum seruo ante pactus esse uideatur; qua de re alio loco dicam. Nom etiam legibus libertinis erga priores dominos officia imposita fuerint. dubito; neque enim seruus consecrationis specie manumissus ad dominum priorem, sed ad deum pertinebat; in huius tutela erat, huic officia si quae ei imposita erant debebantur. Quae omnia me ita optime demonstraturum esse puto, si de iure horum liberti- norum in uniuersum exposuerim ^).
Nomen iis fuisse uidetur i«^o/; nomen dei cui conse- cratus erat séruus uulgo additur (øda la^a rei SaQoni. S. I. B.
53 h B; Evipqoaova iaqa Tag Mati^og tav &iuty BuU. VIII, p. 57;
et saepe alibi). In titulis Orchomeniis, Lebadensibus, Stiri- densibus, si quis libertino manum iniecerit, sacerdotes et hierarchae eum in libertatem uindicare et assertori multam dicere iubentur (cf. supra p. 27 et S. I. B. n. 72 a: ovn^i^Måy^a
M Cfr. Foucart, Ball. corr. Heil. VIII, p. 408 sq.
Digitized by VjOOQ IC
apud Graecos qualem ex iDScriptionibus cognoBcimus. 31
xi; 7tQoi<nuy&fo TV T8 ia^Bieg ntf tv la^a^/i; tv f,l kv a^/67 lovreg xtI.).
Mnlta autem aut tota aut dimidia teiuplo cedit (cfr. titt.
Stind., Daulid., Coronensis). Chaeroiieae cuiii serui hoc
modo mannmissi alios sernos libertate doDant, semper iis
adest hierarcha, sicut mulieribus consecrantibus uiros adesse
snpra (p. 29) uidimus {na^ovTog avTfj tov UQttQxw; cfr. S. I. B.
53 c; 53 b B, cett.; n, avrw t. L, !a&ijv. IX, p. 359); quare
hane eodem loco quo prostaten Atheniensem fuisse putauit
Foncart(l. L); mihi quidem hoc dubium esse uidetnr. In uno
titalo (Boll. VIII, p. 57, n. 2 c), nbi praeter mnlierem Matri
Deorum eacram etiam maritus eius consecrat, non nominatur
hierarcha; mariti praesentiam satis fuisse credo. — Interdum
praeter sacerdotes et hierarchas etiam alii magistratus liber-
tiuo praesidio esse iubeutur; uelut Orchomeni senatores
(tv Govvedifv, in omnibus titulis) et polemarchi (S. I. B. 30. 31).
Denique in plerisque titulis (exceptis Chaeronensibus) priua-
torum quisquis uoluerit libertino opem ferre licere additur
{tw aXXav o ^edéfieyog S. I. B. 30 ; iU<rT(o dé n^oojafiev vnkq avTovg
Tor &iXorTa tj^axifov). Miram formulam praebet tit. Stiridensis (ap. Ross. 74) : n(touna<r[&a då vnå(f Tovg aptne&Bfiéyovg ^) 6 li<rnla]' nib^, ineita dé nal 6 UgBvg tov ji<TxXa[niov xol aXXog o naQUTVx]^
tap SrsiQiay t8 xal øaxitav. Nam haec a Rossio omnino recte restituta esse tituli Delphici ostendunt; neque usquam clarins apparet, omnes illas cautelas nomine dei institutas esse. — Est ubi multa illa de qua iam diximus certius defi- niatur; magnitudo eius alibi alia est, Stiride triginta aut qnindecim minarum, Daulide decem, Coroneae totidem. Neque nero serui erga deum officia nuUa fuisse cum ex praesentia hierarchae in titt. Chaeronensibus memorata, tum ex Leba- densi (S. I. B. 71) intellegitur; cuius extrema uerba haec
SUnt: ^Avdifimbv åé XeiT(a(fyifji6p ir Tr^g •d-ovlyg Totv &iav ovtov (louis
Regis et Trophonii, quibus consecratur Andricus).
Condicio igitur libertini consecrationis specie manumissi eo ab iure Attioo differebat, quod Athenis modo ciaium praesentium quisquis uoluisset pro libertate eius intercedere licebat, illic uero dei nomine sacerdotes eiusatque ciuitatis magistratus libertatem uindioare etiam iubebantur. Quae
^) Melins. fortaBse: vnlq avtoig nqvrtw fthv q 'AaxX.
Digitized by VjOOQ IC
32 A. B. Drachmano: De manaraiBsioue seraoram
ut ita esseDt merito expectares; nam cam seruus deo tra- ditus esset, quisquis eum prehenderat, deum laedebat; quare hunc per ministros suos uindicem fieri oportebat. Sed quae ab initio dei causa constituta erant, ea procedente tempore libertinis praesidio esse coeperunt. Ita euim totum honc consecratioDis morem ortnm esse existimo (ne hane quae- stionem intactam relinquam), at, postqaam condicio hierodu- loram tam bona facta esset O« ut libertatis instar haberi posset, auctoribus sacerdotibus ceterisque, quibas res tern- plorum curae essent, homines addacerentur, ut pro simplici manumissione seruos suos libertatis causa dis consecrareot; mox uero de tota re leges latas esse ueri simile est. Nam ita duae res simul effectae suut, ut libertinis deus libertatis .auctor et uindex fieret, et ut templa quaestum sibi parerent: nam iis semper aliquid pecuniae persolutum esse cerium habeo.
Omnibus erga priorem dominum officiis seruum deo consecratum solui monuit Gurtius (anecd. Delph. p. 19); debuit tamen addere: nisi quae cum eo priuatim pactus esset; atque etiam ubi talia deerant, officia legibus consti- tuta cuiusmodi fuerint aut num omnino ulla fuerint, ignora- mus, quamquam et comparatio manumissionis Delphicae et formulae quaedam titulorum Boeticorum, uelut illa in Chae- ronensibus usitata fir^ ngoaiixoyxa fiTfåsvl firi^hf, Curtii sententiam ueri baud dissimilem reddunt. De condicionibus autem, quae libertis a dominis ex pacto imponebantur, cum quae e Boeo- ticis ceterisque eiusdem formae titulis comperimus pauca nec magni momenti sint, in capite quo de manumissione Delphica agetur commodius exponemus. Unam hic rem attingam, in qua mihi Gurtius mire errasse uidetur, neque quemquam ei obloqui memini. Is enim in anecd. Delph. p. 38 haec profert: „Ubicunque sub formå dedica- tionis manumittitur (Ghaeroneae, Stiride, Goroneae, Dau- lide), donatur libertas manumittendo ; quare pretii soluti
') Conferri potest quod in titnlo Ephesio (S. I. G. 253, u. 44 sqq) inter laottXnc »ai na{joixovi et iit^^v^igov; xal ^ivov;, qnibus si armK ceperint ciaitas promittifcari etiam Ic^oi nominantnr, cum ipsis serail pablicit tantam at ndgoucoi fiant concedaiur.
Digitized by
apud Graecos qaalem ex inscriptionibns cognoscimas. 33
iD illis documentis mentio nulla inesse potesf Cfr. quae in Goett, Nachr. 1864, p. 139 disputauit, ubi legi quam in Anecdotis proposuerat unum exemplum non conuenire concedit (W^scher et Fouc. n. 406). Sed illa sententia neque quod sciam ullo idoneo argumento nititur et titulo postea cognito aperte refntatur. Nam quod in titulis consecrationes con- tinentibas excepto illo Delphico pretii nusquam mentio fit, id Bero prorsus nullius moinenti est; neque enim pretium si quod ante consecrationem seruus domino soluerat ad consecrationis ritum pertinebat, sed ad manumissionem, quam consecratio nihil aliud quam confirmat, et ob eam rem ne in documento quidem consecrationis pretii mentionem fieri oportebat. Prorsus diuersa res est in manumissione Del- phi ca; nam hic ipsum pretium pro manumissione pactum a deo domino solui fingitur, ut mentio eius deesse non possit. Utra autem ratione, consecratione an uenditione, utendum esset, id non ex rationibus inter unumquemque dominum et seruum intercedentibus, sed ex more et legibus ciuitatis, in qua manumissio fieret, pependisse luce clarius est. Quid quod in titulo a Stamatake edito (Ji&rip, IX, p. 360), Curtio sane nondum cognito, ad woai^naiv adiectum est illud ånl 8«^eo?i) — Ergo in Boeotia et Phocide, sicuti cetera Grae- cia, seruos uulgo nisi pretio persoluto non manumissos esse certum est.
IV.
De manumissione sacra fictae uenditionis specie facta.
Mos seruorum sacrae uenditionis specie manumittendorum q^iamquam in aliarum quoque ciuitatum monumentis publicis reperitur, tamen nobis maxime e titulis Delphicis, quorum Dumerus iam quingentos excedit, cognitus est. Qui cum ad totnm illud manumissionis institutum illustrandum tanti mo-
') Adiectum autem est non quod ad consecrationem pertineat, sed qaia manumissor liberalitatem suam publice notam esse uoluit
Nord. tiddkr. f. filol. Ny rekke. Vlil. 3
Digitized by
34 A. B. DrachmaDTi: De mannmisnone seraorani
mentisint, haud indignum uidetur, quo ordine quaque ratioDe reperti et ab hominibns doctis explicati sint, breniter re- cognoscere.
lam a Cyriaco, Ghandlero, Glarkio Delphis in muro theatri cniusdam in solo Åpollini sacro aedificati atqne etiatn aliis in locis nonnullae inscriptiones manumissiones conti- nentes repertae erant, quae hodie omnes in C. I. G. noL I (1699 — 1710) leguntur. Praeter hos duos eiusdem generis titulos edidit Thiersch in dissertationibus Acad. Monac. a. 1840. Eodem autem anno Carolus Odofredus Mueller cum Delphos accessisset, media aestate murum ipsi templo sub- structum^) ex parte detegendum curauit qaaeqne ibi incisa erant summo studio legere et describere coepit. Sed cum in hac ipsa opera graui morbo correptus mortern obiisset, unus ex comitibus eius, Ernestus Curtius, quae iam descripta erant edenda suscepit. Ita anno 1843 prodierunt Ånecdota Delphica, in quo libro praeter alia triginta septem tituli manumissionum Delphici primum editi sunt. Quorum descrip- j tioni Curtius disputatiooem adiecit, qua sacrae et in primis Delphicae manumissionis ritum Muelleri suisque (nam aegroto Muellero ipse plerosque descripserat) et antea publicatis i titulis usus omni ex- parte illustrare conatus est. Huius operis recensiouem egit Meier in actis quae uocantur Ållge- meine Litteraturzeitung (1843, n. 230 sqq.). Titulos Curtianos I et Thierschianos repetiuit Rangabé (Antt. Heil. n. 905—45); sed inscriptiones Delphicae quae ante annum 1860 in lucem j prodierant dili^entissime collectae et optime editae sunt ' apud Le Bas, Voyage archéol., n. 898—963; quamquam mi- j nus commode hoc libro utimur, quia adhuc solus titulorum j textus maiusculis expressus litteris editus est. Nouos titulos paucos nec diligenter descriptos publicauerunt MichaéUs et Conze (Annali dell' Instituto 1861). Sed multo maiorem huius generis titulorum numerum (sunt uniuersi 422), inter quos sunt etiam tituli a Michaéli et Gonzio antea editi,
O De hoc muro, unde petiti sunt et omnes tituli Curtiani et qoi- cnmqne postea editi Bunt, cfr. Foiicart in Archives des miss. scient., nov. ser. vol. II, p. 1 sqq.
Digitized by
apad Ghraecos qaalem ex inscriptioDibns cognoscimas. 35
emerunt Galli duo, Wescher et Foucart; quos omnes litteris minusculis descriptos auuo 1863 ediderunt iu libello qui inscribitur: Inscriptious recueillies å Delphes par MM. We- scher et Foucart. Ne uero his titulis omnis commentarius deesset, idem Foucart, postquam de rebus maxime memoratu digDis in Comptes rendus del'acad. desinscr. 1863, p. 129—55 breuiter disputauerat, a. 1867 Parisiis libellum edidit qui inscriptus est: Mémoire sur raffraucbissemeut des esclaves par forme de yente å une divinité. Et iam antea Cur- tius quaestiones hue pertinentes in dissertatione quadam tractaQerat (Goett. gelehrter Anzeiger 1864). Denique recen- tiore tempore (1881) HaussouUier nouostitulostrigintaquattuor in Bull. corr. Heil. uol. V, p. 406 sqq. edidit et breui com- mentario instruxit. Scriptis autem quae hic nominaui, qua- tenus hue pertinent, usus sum.
Quaestionis de temporibus titulorum Delphicorum aliquas partes diligeutissime pertractauit A. Mommsen in disserta- tione quae inscribitur Delphische Archonten nach der Zeit geordnet (Philol. XXIV, p. 1 sqq.). Eorum quae ad rem illustrandam is effecit summam hic paucis comprehendam. Annos archontum Delphicorum* qui ab anno a. Chr. n. 198/7 usque ad 169/8 magistratu functi sunt definiuit Mommsen, ut omnium titulorum qui unum ex his archontibus prae- scriptum habent aetatem optime nouerimus. Anno autem a. Chr. n. 198/7 perpauci tituli antiquiores sunt, et ne ii qui- dem ab eo fine longe recedunt; ceteri omnes a. 169/8 recen- tiores. Rursus horum plerique proximis annis fere uiginti sex ascribi possunt, ut qui anno a. Chr. n. 140 recentiores nideantur haud multi sint; neque eos a ceteris nimis longo spatio remotos crediderim. Unus titulus non in muro reper- tus nomina Romana ostendit et Uespasiani imperatoris tem- pore recentior uidetur (G. I. G. 1710).
lam uero de ipsa titulorum formå uidebimus; in qua re breuiorem me esse posse duxi, quod hane partem praeter ce- teras Curtius perdiligenter tractauit (anecd. Delph. p. 28 sqq.). Primum igitur tempus tituli indicatur, praescripto archonte Delphico, interdum etiam duobus senatoribus semestribus et eorum scriba, semper autem mense Delphico; si uenditor
3*
Digitized by
36 ^' B. Drachmann: De manamlBsione semoram
peregrinns est, etiam magistratus eius ciuitatis aut foederis cui illa subiecta erat cum meaee qui illic erat praescribitur; uelut ubi incolae oppidorum circa sinum Corinthium sitorum seruos uendunt, uulgo praescribitur nomen praetoris Aetolo- rum. Sequitur ipsa uenditionis significatio: anédmo uel hu joifrde ånédoto (ånédono), tum nomen uenditoris, adiecto nomiDe patris et, si peregrinus est, uulgo patriae quoque; rarius J8lq>6g, Jslfplg additur. Possunt et plures uendere. Deinde in multis titulis adicitur consensus cognatorum: ^rwevlhjaoinw Tw deivciv, Tum dei nomen:, t^ jinålXtavi tå iiv&l(a\ porro
serui Sexus: (rStfia åvdQeloyy ^rvyof-xaioVy avdf^eujv ntudåqiov^ j^ifvoixfito* jco^oø-toy ; — et nomen: ^ (y) cvofia u. c. ^cjt^^/o^ (*Ora<rMfoporj,
et saepe natio: t6 Yhoc olw>Yev% s^tqw^ similia; interdum pro natione nomen prioris domini ponitur (cfr. p. 11). Sequitur pretium: t*/*«? a^^^^/ov nt puta fivaq\ saepe pecuniam rite solutam esse additur : mal xo^ xtfiav s/et nww. lam uero totam uenditionem fictam esse in plerisque titulis sic significatur: xttd-oig inlaravas U. C. ^^eert^ t^ MnolXaavt. (tw -d-aa) tof wåVi iif
me iXev&sQa élfjtw. Haec est formula breuissima; saepe aut^m
plura ad dun tur: xa^ åyi<pa7tTog anb navjav tov narta ^Iop uel /^woy; porro etiam: notovco 5 x« ■d-ilj^ xal Ånox^ixovctt oic (s. «
quod idem sonat) %a dilri\ sed ubi baec extrema (xol røiore^ xovtra ml,) adduntur, fere certa quaedam indicatur manu- missionis condicio. lam si manumissor officia liberti erga se paciscitur, saepius ea h. 1. afferuntur, interdum post ea quae mox descripturus sum; ut puta: na^afieivoKa dé }iq>f^o^aio
nag Alaxidov axQt xa ^tar^ Aiaxidag, notovva to notitaaffOfiwop naf
tb dwatbf ttvBYxlr{toic xil.\ nam talia cum maxime uaria sint, hic pertractari non possunt. Sequitur igitur nomen eius, qui deo uenditionem ratam se praestaturum promittit, quem
Sponsorem UOCamus: ^efiatatrji^ xatå t^v véfiov s. tovg yofMvg to; néhog (si peregrini uendunt, saepe : xata tbv våfiov xal tb avfi^lov) o deiva tov åaiyog] possunt etiam piures spendere. Tum in plerisque titulis, si quis libertino manum iniecerit, quae sint manumissoris et sponsoris officia exponitur: si dé ti^ ifpttmoijo tov åéivÅg inl xataåovhfTfim, ^i^ctiov naqexovtov tw &b^ tw driaf o T« ånodofAevog (o daiva) xal 6 ^e^auotijQ (o daivajj in ter du Ud iidem si hoc neglegant multari posse dicuntur: s* då fii] na^xo*^
Digitized by
apad GraecoB qnalem ex iDScriptionibas cognosoimas. 37
^i^å09f, iwqaxiifioi åovxotv xcnå tov vofiov jag noXiog] quanta uero
pecunia multari possint uulgo non definitur. Tum illa:
oftoUaq de xdt 6 na(fajvx^ xr^io; tario avXitov tov deiva (liberti-
num} (og iXev&eqov ovta 8. eig iX9%y&8Q'otv (interdum: ég iltv&Bi^v
tnrga notl tov ■d'BWJy åZåfiiog &v xal ownodimog naaag dlnag ual J^afiiaig,
qaibus quisquis praeterea uelit libertinum defendere impune
licere significatur. Postremo testium nomina dantur, qui
triplicis generis sunt: ol M^elg, sacerdotes ApoUinis, Dusquam
plus duo, interdum unus; raro desunt; ol S^/ovre^, iidem qui
ubi praescribuntur povXavtal appellantur (archon eponymus
Bumqaam inter testes comparet); uusquam plus qaam tres
inueniuntur, quorum tum unus est-scriba; haud raro omnino
desunt; denique testes priuati (idi&iai), quorum numerus non
definitus fuisse uidetur; ubi alieuigenae ueudunt, saepe
homines eiusdem ciuitatis cuius est uenditor aut uicinarum
adsunt. — Praeter sacerdotes Åpollinis haud raro aedituus
(o pooxé^og), uno alteroue loco etiam ol n^atåtan (tov UqoZ)^)
inter testes comparent.
Praeterquam quod formulas condicionum liberto imposi-
tarum postea tractandas seposui, ceterarum quoque formula-
rum uarietates ut in tanta titulorum copia paene innumera-
bOes omnes fere omisi; neque enim h. 1. aliud mihi
propositum erat, quam ut horum titulorum speciem qualis
plurimorum communis est breuiter exprimerem. Siugula
ab hac abhorrentia, quae quidem alicuius momenti esse
mdeantur, cum uerba titulorum euarrare aggrediar, quoad
potero breuiter indicabo. Exempla titulorum Delphicorum
commentariis instructa leguntur io S. I. G. n. 446 — 467.
Ceterarum eiusdem genens manumissionum formas (quae a
Delphica omnino non multum abhorrent) qui cognoscere
uoluerit, is tit. Tithorensem ap. Curt. p. 20 descriptum et
iii C. I. G. titulos Chalienses et Naupactios inspiciat. Qui
postea editi sunt, parum noui attulerunt.
Uenditiones quae in his titulis fieri dicantur fictas oeque aliud quam manumissiones esse cuiuis, credo, per-
') W. F. 255. 285. 881. 864. 407. Haassoall. 16. 44. Gfr. Foucart mém. p. 21.
Digitized by
38 A. B. Drachmann: De manumismone seraoram
spicuum est. Ne igitur in re dilucida loDgior sim, ueram rationem paucis aperiam. Seruus, qui cum domino manu- missionem suam ante pactus erat, una cum eo 'ad templum Apollinis se conferebat. Hic sacerdotibus, ut uidetur (nam hi inter testes numquam desunt), pretium pro manumissione soluendum tradebat; illi autem certo quodam loco, praesen- tibus testibus, pecuniam a seruo acceptam domino eius per- soluebant; quo facto libertatem serui aliquo ritu sollemni declaratam esse ueri simile est; simul litterae uenditionis conficiebantur; denique titulus muro lUi templo substracto incidebatur. Sed de singulis totius actionis huius partibus titulis Delphicis, id quod nusquam fere alibi fit, quaedam docemur; de quibus iam exponendum est.^)
Inderdum enim in fine tituli, aut proxime ante testium uomina aut post ea, haec adduntur: xavia dé i^Bxo åya fiétrov TOV vttov x(u tov ^fiov (W. F. 345. 376. ii84. 407; wp6 tov vtzov xo* TOV fi&ftov 346). Omnes autem hi tituli inter antiquissi- mos sunt (345 et 346 anni 196, 376 anni 197; 384 et 407 Mommsen in Philol. XXIV, p. 10 not. I anno 199 antiquiores esse putat). Uerbis illis . magna ara ante templi frontem sita significari uidetur (Gurtius Goett. Nachr. p. 144); quae uero hic facta sint, clarius indicatur in alio titulo, W. F. n. 288, ubi post uulgarem uenditionis formulam haec sequun-
tur: xal TO ÅQYvqiMf sXa^e ir t^ vai^ inl tov odov xara to fiijro dvqafia, Hic igitur, in limine magnae ianuae, h. e. in ipsa aedis fronte, dominus a sacerdotibus pecuniam accipiebat. Sed huic mori interdum saltem etiam alius accessisse uidetur, ut dominus et seruus contra pactiones se non facturos iure iurando inuicem se obstringerent. Guius rei in uno tantuin titulo (W. F. n. 407) mentio fit, et his quidem uerbis: ^O/jioaaio då MépaQXOS (manumissor) évavriov JUiv iaf^étav tov vo/Åifiov ogitoy naga tov Hnollta fiifis avtbv (tåtxtitrsiv Stvaya firfii Jlei/d-élaov (seruOS manumissos) ag %a il fitidé &Xlta invtQé^Bof xiX. Tov avtov dk og%oi^ ofioaavtta Sivcov xal Jlei&oXaog Møva^/w, rnxgafieveiv naga Mé- vagxov bvtb not itarj fina nnaag evvoiag dovXsvovteg 9uu nouovtsg to notnatrtréfievov. Et postremo: "Jlfiotrav noxi t^ ^o/u^ tuu avr^
O Cfr. Curt. Goett Nachr. 1864, p. 144 sq. Foao. mém. p. 40 sqq.
Digitized by
apud GraecoB qaalem ex inscriptioDibus coffnosoimua. 39
cKiis^a rrorvTi xwv Uqifov %al jéofi fiaqfivqtav. — Propter il la: tov
yofufiov o^%w Foucart (mém. p. 42) haec semper facta esse
suspicatnr; quod mihi quidem dubium uidetur. Nam ius
iurandum, quod supra exscripsi, ad solam paramones condi-
cionem conuenit; itaque, ubi haec pacta esset, ius iurandum
dari necesse fuisse ueri simile est, quod uocabulo vofufiog
optime significari potest; num etiam nulla paramone pacta
iure iaraodo opus fuerit, ignoramus. Illod autem recte mo-
nait Foucart 1. 1., quod in hoc solo titulo hic mos comme-
moretur, inde eum alias non obseruatum esse nequaquam
ef&ci. Primum enim hic titulus ceteris autiquior est, fierique
potest, ut postea omnes illae ambages e titulis omissae sint;
tum uero titulos lapidi incisos omnia ad uenditiouem perti-
nentia continere non necesse erat, sed potius rerum summam
certis formulis expressam indicabant. Nam ipsa uenditio
cum omnibus condicionibus, cum chirographis uenditorum,
sponsorum, testium litteris consignabatur, quibus in titulis
Delphi cis nomen est å wd (a ovYrQoupå W. F. 54; tb oftélofw
W. F. 84. 167). O Harum litterarum saepe mentio fit, cum
ubi asseruentur in finibus titulorum additur; unde moris
fuisse comperimus, ut ipsae litterae in templo apud aedituum
deponerentur (W. F.. 247: a tayå iv tw w^(u %m na^a tw puwo^oy
Mmttfta'^ cfr. Hauss. 15: å oxvh xéhai cir ts t^ IsQæ tov Jin6XXoy(K xcm
naga KXåufva tw totoxoQov jeiA.); interdum apud sacerdotes (W. F.
403. Hauss. 42. G. I. G. 1607 in titulo Chaliensi: cl &ew6Xoi
w JinolXavog tov yatrn&ta) aut seuatores uel alios magistratus
(W.F. 415; tit. Tithor. ap. Curt. anecd. p. 20/1). Sed haud
i^&ro etiam apud homines priuatos deponebantur; quod ubi
recte et ordine indicator, hominem pro deo litteras seruare
SCribitor (W. F. 346: tav ^av f^ei t^ &ea A^^ofiaxog JBl<f6g).
Uulgo autem plures litterae erant, quarum unae « cwi
*) In W. F. d7. 98. 99 aliter res habere uidetur; ubi ita eoribitur: iUota åh tot na^tttvyxarovti xal ,&élovrt avléovtt Tifiæva xata tav ttvoYl^tpav xal wåv tav h tot U^oj avafff^afifiévar ; et in 99 : to avtfy^tpov ifvldaatt KaiUtffog; hic enim d wd — dvaytyifatifiiva uix aliud quam ipsum titulum lapidi incisum signifioare potest, to drtiyqatfw hniuB exemplar intellegendum est. Prorsus eodem modo in titt. Tithor. i md et to ai^y^a^ov opponuutur. Cfr. GurtiuB, Ooett. Nachr.
p. isa
Digitized by
40 A. B. Drachmann: De manamisBione semonim
proprie dicebantur, ceterae x« orir^^a^a. Dbi peregrini uen- duDt, persaepe alterae litterae Delphis, alterae apud homi- nem eiusdem ciuitatis cuius erat uenditor deponebantur.
Cfr. W. F. 50: å (opa nne^a ^evox^ari} Jelfpof jmm naga KaXUimir
Adtari (Agamestor Lilaeensis uendit); ibid. 53. 198. 213 cett. Titulus autem ut conficeretur lege sanctum erat: cfr. Curt.
anecd. n. 3: å dé opo nwqla $<nta ava^B'jrf^a/i/Åiva év xw b^ m Mnéll&vog, et C. I. G. 1710 B: tl&Sfjiat trflf wifV xf fih ^^/o^o|8(ra 8K TO lagov tov IJv&lov l4.n6llci}yog elg S-ionqw »ctta tor vofioi'i if, M
tl&efiai inX. Gurt. aoecd. p. 46 sq.
Quidam tituli alibi reperti ad ipsas uenditionis litteras propius accedere uidentur; ut in Amphissensi (Bull. V, p. 451) haec leguntur: x^9^9^^f>^ K^itodofiov Jago&iov Jtlipw vnåif ZfOfivgav Msyavdgov 'AfiqucralSa naqovcav utal xakavovaety 'jr^åifM vnsQ avjw, énal bIb^sw avtå Yqafifiaxa fir, HdévM' anéåoro ml., ut ili
Delpbicis. Haec ex ipso chirographo expressa esse mani- festum est; ånde etiam singularis titulorum Tithorensium figura explicatur. Ex iis enim nonnuUi haec praebent:
Xgritrotytog %r(if x^^ ''ov dairog (Ulrichs n. V in fine tituli : e/pi?<r« tf?f xégct 6 åelva)] quae Ulrichs (Rhein. Mus. N. F. II, p. 353) de dextris iungendis interpretatus errasse mihi uidetur; multo potius de eo accipienda sunt, cuius manu litterae scribuntar, qui in tit. ap. Ulr. n. II (— anecd. p. 20), ut uidetur. ipso- rum uenditorum unus est. Tithoreae autem mos erat, ut uenditionis pactum et litteris consignatum apud archontem et lapidi incisum in aede Serapidis seruaretur; quod ut fieret, in uno titulo (Ulr. n. IV) ipsa ciuitas in legitima
COntione COncessisse dicitur (dovtrag rag nåhog to yfåipurfiu..
ir ivpåfMu iitMlvi(riif)y ut hic cum uenditione sacra consensum populi coniunctum fuisse appareat; cfr. quae de consecra- tionibus pp. 22 et 28 diximus. Delphis eiusdem rei nnllum uestigium est; tamen inter testes senatores saepe adesse uidimus.
De testibus in uenditione adhibitis iam supra (p. 37) satis dixisse mihi uideor; neque aliud h. 1. restare arbitror, nisi ut de hominibus qui uenditioni consentire dicuntur breuiter exponam. Nam de magnitudine pretii, de natione dominorum et seruorum quaeque similia sunt alio loco
Digitized by
apad GraecoB qaalem ex inscriptionibns cogaoscimuB. 41
dicendum erit. In permultis igitur Delpbicis aliisque eiusdem
generis titulis iuxta uenditores alii quoque homines nominan-
tur, qui consentire ^) dicuntur. De hoc more, qui in omnibus
fere generibus manumissionis Graecae redit, diligenter quae-
siuit Foocart mém. p. 6 sqq. Quorum consensus significatur,
sempe fere ei homines sunt, quibus post mortern uenditoris
seruus, nisi manuraissus esset, legitime hereditatis iure cedere
posset; reperiuntur igitur saepissime agnati, filii filiaeque aut
nepotes, porro uno alteroue loco frater, soror (W. F. 23. 75.
133.), interdum parentes atque etiam auia (W. F. 96. 364);
denique mariti, uir aut uxor, nominantur, fortasse etiam sororis
maritus (W. F. 133). Num talis cautela necessaria fuerit,
dubitari potest; sed cum a maiore parte titulorum Delphi-
corum consentientes desint, ego, quamquam in duobus titulis
(W. F. 140. 143) ad illud awevdoxBovroiy additur xotrdt TOV våfMv trfi
noXeog, tamen Foucartio consensum horum hominum ex libero arbitrio manumissoris pependisse censenti (mém. p. 9) assen- tior. Ne mulieribus quidem seruos deo uendentibus ullius uiri consensum necessarium fuisse ex titulis Delphicis satis apparet«) (cfr. W. F. 36. 56. 60. 81. 98. 102. 110. 115. 132. 134. 147. 165. 181. 185. 187 cett; in 168 mulieri uendenti tres filiae consentiunt). Atqui Athenis saltem mulieribus nisi tutore auctore nullam rem agere licuisse constat. Hane rem sane miram ita explicare conatus est Foucart (mém. p. 5), ut in rebus sacris, inter quas manumissio quoque Delphica numeranda esset, uirorum consensu mulieres carere potuisse suspicaretur. Quae explicatio etsi per se probabilis oideri potest, tamen parum cum iis conuenit quae in aliis ciaitatibus Graecis instituta erant. Nam in manumissione Boeotica, quae et ipsa ad res sacras pertinebat, mulieribus nisi uiris praesentibus seruos consecrare non licuisse supra
') Iwtvéoxåiv in titt. Delphicis, rarius awanatvatv; awvaq»afXv in Tithorensibns (etiam awvåoxnv)', reliqaa uideantnr ap. Curt anecd. p. 38.
*) Ueri enim pronns dissimile est, onm in his titulis etiam airis cog- natos consentire saepe aideamas, mulieribus uendentibus, si bie consensus legibus efflagitaretnr, significationem eius tam saepe omissam esse.
Digitized by
42 A. B. Drachmann: De manamissione sernornm
(p. 31) uidimus; quamquara tutoris quMeni nusquam mentio est; contra Calymoaey ubi Dullum manumissionis sacrae uedtigium exstat. mulierem duIIo adiuvante ancillam manu- mittere.uidemus (Ane. Gr. inscr. IL 307). Porro tenendum est, Delphis propter ipsam uenditionis sacrae formam uirum adesse semper necesse fuisse; nam ^e^umi,^ quidem dus- quam mulier est. De ceteris quae de hac re a airis doctis disputata sunt uid. Thalheim, Rechtsalt. p. 9 sq. Mihi qui- dem, sicut Tbalheimio, res nondum satis liquere aidetur.
Ceterum cum illo cognatorum consensu ex libera uendi- toris uoluntate pendenti non confundendum est, quod saepe non unus, sed duo uel etiam plures uenditores sunt. Quod multis de causis euenire potuisse demonstrauit Fouc. p. 6. Uelut persaepe fit, Dt fratres et sorores seruunj in commune possideant; hic iis hereditate cessisse potest. Neque magis mira res est, ubi mariti aut bomines cognati senium communiter uendunt; sed illud quoque occurrit, ut qui ne eiusdem quidem ciuitatis sint coniunctim manumittant (W. F. 284. 360). Hic non ipsam serui operam, sed quaestum quem labore suo peperisset dominos inter se partitos esse fere necesse est; ubi domini non eiusdem quidem familiae, sed eiusdem ciuitatis erant, aliter res ordinari poterat; Fouc. L 1. de pactione inter duos amatores meretricis libertiuae facta ([Dem.] LIX, 47) recte monet. Denique inW. F. 41 uenditor est ipsa ciuitas Delphorum (a nSX^g xw jBUpw)\ cfr. titulus Atracensis p. 12 commemoratus.
Postquam de formå titulorum Delpbicorum in uniuersum exposui, de ui ae natura manumissionis sacrae deque iis, quae ea ad ius et condicionem cum prioris domini tum liberti efficiebantar, dicendum est. Sed antequam hoc facio, commemorationem inseram titulorum quorundam, quorum formå ab ea quae uulgo inuenitur adeo abhorret, ut silentio praeteriri non debeant.
In nonnullis igitur titulis seruus deo non uenit, sed consecratur. Uelut W. F. 432 consecrationem neque illam Delphis, sed Physcis, ae tamen Apollini Delphico factam et postea Delphis inscriptam continet. Itaque praescripti uerba baee sunt: !l<^jfovTO$ (se. év Jsltpolg) tov delvog, ^Åsvoytav scri,
Digitized by
apod Graecos qualem ex inscriptionibus cognoacimas. 43
nrBfQaqnj n itvn&BfTig. — M'yovoTt&éovtog (sc. rcov Ao*Q(i»>) rov delvog xii., é^ di ^injaxioig ff^/ovroj tot« dBivog^ fitjvhg ii^arvov x(finxadiy iv
(Tvofåfo inxkr^tTiqi Åvid^iM t/ åaiva. t^ ^AnoXlfovi tw JIv&lm (rayfia
2^fvcuiuilcv, ^ ovofitt Mvttcéf clxrts Uqciv elfiev xal ttvi<fanroy xtu ikev'&iifnv
ytvatrw. Quia consecratio est, sponsor abest, item pretii siguifica- tio; inter testes nominHHtur ol avfinaf^ovrag iv tiji ixHl^titrUg.. Iteiri titulus W. F. 406 consecrationem håbet: "Atroivd^og Mevavdgov Be^outTog åvaxl&v^tn. iw ^AnoXlavi tw IIv&luj ilsv&égav éfi TKtga&fiXt^ Evno- Q'txv Tipf avtov nai$i<Txriv xaTa^e^ir/xvmv d^axi^^? 'AXB^ttyd^a'ag dtaxofrlag.
Curtius, qui hunc titulum in Goett. Nachr. 1864, p. 139 comme-
tnorauit, pretii mentionem in consecratione iieri miratur. Neque
ego boc mirum esse negabo, sed non propterea quod in conse-
crationibns pretium uulgo non solutum sit; nam eam rem
aliter ae putet Curtius habere supra docui ; at neque seruo con-
secrato in titulo pretii mentionem fieri oportebat, et Delphis
seruam quae pretium persoluisset consecratam esse, non uenisse,
satis mirum est. Collato autem titulo quem modo attuli, W. F.
432, res ita habuisse mihi uidetur, ut propter causam nescio
quam sollemnem uenditionem sacram perfici non potuisse
putem; quam ob rem dominum pretio iam accepto. ut liber-
tatem confirmaret, hac formå usum esse. lUis uero : ifi nuqa-
^itttj similia sunt quae in tit. Stiridensi (BulL corr. Heil V,
p. 448) leguntur: oiq>ii^Ti xal notqotxvtarl^rfu naqa tovg &6ovc xnl
Toy Uaxlanibv xal rovg noUxag xal Tot'^ (tnaxBig. Nimirum seruus
apud deum quasi deponitur ea spe, fore ut ille eam pro
libero habeat; hic autem illa uerba propterea addi, quod
deus pretium manumissionis ab ancilla non acceperit, recte
monet Dittenberger (S. I. G. 451,3).
Neque tameu, etiamsi manumissor Delphis adesse non posset, seruum deo consecrari necesse fuisse atque eum sic quoque uendere licuisse ostendunt tituli qualis est Hauss. n. 45, ubi neque archon Delphicus praescribitur et post sollem- nem manumissionis Delphicae formulam et testium nomina hliec adduntur: Xii^o^qoKf^ Botaxov loi ølXavog (uenditoris)' ^Oftolo^Ui, 6fAoX<yjré(a xal awavaifeinita t« n(^o^8^i^fifÅéva • (ovaxag (?) ilei*&Bqog. Magw^g ol avtol (iidem scilicet qui ipsi uenditioui interfuerant, quique supra nominati sunt). XiQo^qaipov ShKovog 10V øilavog (alterius uenditoris) • ofiolo^iæ xtA., prorsus ut supra.
Digitized by
44 A. B. Drachmann: De manamisaione lernornm
Uenditione Chalii fåcta exempluni litterarum Delphos allatum est, quod in moro inscriberetur; hine nientio chirographorum iieodi torum , quae post exemplum addi necesse erat, et testium chirof^rapba genuina esse declarantium. Cfr. quae Haussoullier ad ipsum titulum aunotauit. Etiam W. F. 177, in quo item archon Delphicus omittitur, sacerdotes inter testes desunt, n^oanodora^, DOD ^tuonf^ scribitur, eodem per- tinere putauerim. Denique in titulo Hauss. 32 tres filiae Eumnasti, qui Nicaeam ancillam suam manumissurum promi- serat sed ante mortuus erat quam promissum exsoluisset, quia ipsae Delphis adesse non possunt, Megacli cuidam Ara- phissensi (fortasse marito unius ex iis) totam rem perficieo- dam tradunt, ut ipse Megacles uenditor inscribatur; quod his uerbis post manumissionis formulam iusertis declaratur: IJa^aXofiav M8jrtt9tlil,g tav wixy naQa [fw] adelipay xw Evfivånov -dvYOxif^iaWf KqivIov *Afji4pi(Teldogf A , , , . Kallinolitldog Tta* vné^ KXev- noet^(KV Tqixovlda. Evfivaarov Tqi.xwioqj xw inlaxevtn Nixma avco^ oirro; ånfoiv inl ofitnovniif, (?) EvfAv6<rxi^ x^ naxégi avray.
In tit. 436 ap. W. F. manumissionem per testamentum coDsecrationis specie factam inueDimus. Alcesippus enim Butherae fi. Galydonius Apollini Delphico et ciuitati Del- phorum praeter pecuuiam haud exiguam cetera omnia sua et inter ea seruam nomine Theotimam post mortem suam
donat, åaxB iltv&igav elfiev avxaVy at xl xa nå&ij (cum ipse mor-
tuus sit). Theotima autem et tres alii homines (libertini, credo, ante manumissi) Alcesippo mortuo iusta soluere iuben-
tur åno xojv /aXxcay xw xaraXifinavBt nnff avQOvxov nal X&fW åno-
dwvai, xq. nolet. Cfr. Keil, Rhein. Mus. XVIII, p. 262 sqq. — Aliud per testamentum manumissionis exemplum est W. F.
419: xadB dti&exo Nixtov vné(f J(t)gr,fAaxog , «rw»v^oxaovo"o^
xxLi si flip xa åni^iwrji Tfixew ru; ofCTcb r^ nkaUnfo, naifafi^atra» f ø» xl MK na&]i NiwaVj iXev&iQov elfiw JoH^fiar sin ante annUID
octauum Nico mortuus sit, reliquo quoque anno minam dimidiam Dorema filiae eius soluere iubetur; tum haec se-
quuntur: inl xovxoig Ednatca ISiwav xov (ovhip JaQr^ottag xæ IdnoUtari x& nv&ia}. B9^(u&XTf(f xovxav inixBlBa&ivxonr !i4!^/£ltto? ØtfioYO^
Jehpog. Hane consecrationem esse Gurtius (Goett. Nachr. 1864, p. 139) contendit; mihi in primis quod sponsor adest
Digitized by
apad Graecos qnalem ex inflcriptionibas cognoacimus. 45
contra uidetur: aDcillam, cum dominus mortuus sit, uenituram esse fingitur, et ob eam rem scribitur: ^e^auaxTj^ jovtoy inna- Ua&éfrrotr; h. e. cum Dorema permanserit uel pecuniam soluerit. Sed in uenditione illa pretiam non persoluendum esse do- minus miro mode dissimulat.
Alia est ratio tituli W. F. 29. de quo ofr. Curtius 1. 1.
p. 145. Hic enim priuatus priuato ita uendit, ut ancilla
emptori donec uiuat permanere, mortuo autem eo libera esse
iubeatur. Cfr. quae de manumissione Neaerae ex [Dem.]
LIX^ 31 sq. comperimus. Sed praeterea emptor seruam
manumissam in sacro Apollinis Delphici uenditoris nomine
inscribendam curare iubetur {am^Qaxpona då B&ti&og øg^trcray
ano tov JiXeiavåf^ov ovofioaog iHa ^e«); unde is ipse titulus quo
de agitur in muro legitur, quamquam hane eius formam
esse uenditorem uoluisse non puto. Qua in re nihil miri
est nisi quod tota res non uulgari ratione transigitur, per
formam fictae uenditionis deo factae adiecta ea condicione,
ut serua apud Boethum permaneat, qualia nonnumquam
facta alibi inuenimus; cfr. quae infra p. 58 sqq. dicentur.
lam uero omissa hac enumeratione de ui ae natara for-
mularnm in plerisque titulis Delphicis usitatarum disputabi-
mus. De qua re accuratissime quaesiuit Foucart in libelle
praedicto (Mémoire etc); quem quamquam omnino sequen-
dum putaui, tamen erit ubi ab eo dissentiam.
Primum uideamus de ipsa uenditionis formula. Dominus deo seruum uendit, xa^wc iniarevae (o dovkog) t« &eoi xa» wvåvy iV ^e åUo^BQw alvcu — haec uerba ipsius uenditionis ratio- nem declarant. Quorum de structura grammatica quia uiros doctos non plane consentire intellego, de ea re nonnulla dicenda sunt. Qui adhuc de uerbis illis exposuerunt, Curtius (anecd. p. 38) et Foucart (mém. p. 10), illa xa&étg — rav wov ad praecedentia pertinere consentiunt, quo modo perti- neant differunt. Curtius enim ita explicat: „dominus uendit — non ut uulgo uendunt, sed illo modo, quo modo seruus deo emptionem credidit". Foucart uero uerba de quibus agimus ad pretii significationem sane proxime antecedentem referre uidetur, cum sic scribit: „Nous avons vu les prétres remettre la somme convenue au maitre, mais c'est l'esclave
Digitized by
46 A. B. Drachmann: De manumisaione Bemoram
qui Ta fournie. Ce payeraeDt est toujours constaté: Ma&^ éniaiwtn t^ &em tov d/por, ^comme l^esclave a contié au dieu la vente",*) c'est-å-Hire le soin et les moyens de Tacheter*'. Et infra: ,,Le maitre a vem\\i k ApoUon Pythien IVsclaTe, et Tesclave a confié la vente au dieu å ces conditioos: ^^* oTw" Ktl, Uult igitur sic aerba intellegi: dominus seruum deo uendidit, et seruus quoque deo pecuniam qua emeretur credidit, ea lege, ut liber esset seruus. Mihi quidena et sententiae et ratiouibus grammaticis ita demum satisfieri uidetur, si illa xot^wg — tot wav cum sequentibus coniun- guntur: dominus seruum deo uendidit ea lege, ut (V arta) seruus liber esset, qua lege seruus quoque deo emptionem credidit, h. e. nam ea condicione (scilicet ut liber esset) seruus deo empt. er. Enuntiatum igitur illud: xa&(ag — rar (irctv sequenti ^9 otw xtX. quasi apponitur; quod rursus cum ipso enuntiato primario: o dsiva anidoro jaJinolXtavi coniuDgen- dum esse cum inde apparet, quod illi anidoro saepissime apponitur inl toitrde, quod scquens V Stw quasi uenturum praenuntiet; tum in quibusdam titulis (uelut Curt. n. 16. 22. W. F. 314), ubi seruus manumissus post mortem demum domini plena libertate fruiturus esse dicitur, repetitis illis BlBv&8(fog eoTO) Ktl. adiciuntur haec: na&tog énlaravoe top whv
Quocumque autem modo explicaueris, ea sententia efficietur. ut duos hic contractos esse uideamus; nam et cum deo uenditor et cum eodem deo seruus contrahit (Fouc. p. 10). Dominus autem cum deo paciscitur, ut a se seruum certo pretio emat, seruusque ita emptus liber sit; seruus a
^) Debait esse, opinor, „rachat"; nam wa est emptio, non uenditio.
*) In titulis extra Delphos repertis tota haec formnla non inueaitor, sed ant simpliciter habent: aniåtyto toi ^toi in Utv^tQitf ao^'a xtL nel similia (ita fere Tithorenses), ant etiam ån iUv9»Qta deest et liber- tatis mentio postea fit (aelut in tit. Amphissensi Ball. V, p. 451). Utraque formå in Delphicis quoque, sed raro, inuenitur; prior in W. F. 232; posterior in 426, 427, aliis. Interdum libertatis signi* ficatio prorsas omittitur. ut in W. K. 282. 292. — Geterum in qoi« busdam titulis illa xa&a>; — tav mav ea ratione poni, quae ezplica- tioni qnam dedi repugnet, non ignoro; sed in his formulis adhiben- dis Bcribas saepe parum diligeutes fnisse etiam aliunde apparet.
Digitized by
apnd Graeoos qaalem ex inicripiionibns cognoscimus. 47
deo paciscitur, ut ille pecunia, quam ipse ei credidit, ad se emendum ntatur, emptus uero ut liber sit.
Nemo autem putet, senium a deo emptum deinde manu- mitti. Neque enim usquain talis manumissio significatur, et interdnm etiatn contrarium diserte enuntiatur; cuius geoeris
Snnt haec: et di ti x« na&rj nokvov (doraiDUs), tov &eov loTfiiaotv Zifi&Vf TavgUay, iXBv^eqoi o^xeq xrX. (W. F. B. 314); et haec: i^el di xn dutXInrf Starlwv, lef^å stnæ *^Hdeia tov Mnollævog xaH årifpaniog ml. (W. F. 417; cfr. 153. 253. 341; Curtius Goett. Nachr. 1864, p. 140 sq.). Hoc igitur, seruum liberum esse, sic quoque declarari potest, ut dei esse dicatur; duabus his formulis uua atque eadem res significatur.
lam uero si ita res håbet, inde aliud quoddam haud parui momenti efficitur. Nam quod in his titulis fieri indi- catur, usu quidem et effectu, quod ad seruum attinet, manu- missio est, sed iure et quod ad dominum attinet uenditio (cfr. Fouc. mém. p. 15). Itaque in hoc manumissionis genere priori domino ut rata esset manumissio molto magis cauen- dnm erat quam usquam alibi fiebat. De quibus cautelis iam diligentius exponendum est.
Quia seruus in possessione dei remanebat, hic ut in qnauis alia uenditione uenditorem emptori possessionem rei neoditae certam et integram praestare necesse erat. Itaque in plerisque titulis Delphicis hisce similia leguntur: ei di ng i(fttnTono AtQitnog Inl xoeiaSovlKTfiio , 8i8aiov nuQexovna rta &8^ tav wray II re oinodofLSVog Mmoldvog xrX. (Curt. n. 8). Practerquam
igitur quod ut in omnibus aliis manumissionibus, ubi de ea re quicquam notum est, ciuium quisquis uolebat, si casus daretur, libertinum in libertatem uindicare licebat (qua de re mox uideudum erit), hic ipse manumissor idem facere iube- batur. Cuius rei cum nusquam alibi mentio fiat, cum tali manumissionis formå qualis Delphis esset eam coniunctam fuisse ueri simile est; hoc uero ideo euenisse, quod emptor deus a ueuditore securitatem postularet, ex ipsis illis ^i^aiw ?i«f8/oirro T^ &eæ rav mhtv elucet (Fouc. p. 14 sqq.). Eadem autem obligatio in quibusdam titulis etiam heredibus (toXc imv^fioiq) uenditoris imponitur (W. F. 46. 52. 147. 293. 314. Hauss. 25. Cfr. Fouc. p. 16).
Digitized by
48 A. B. Drachmann: De mannmissione ■emoram
Sed De his quidem cautelis deus contentus erat. Praeter ipsnm entm uenditoreiii etiam alium sibi obligari oolebat, qui iisdem quibus uenditor condicioQibus tenéretur. Itaque a Dullo titulo, quicumque specie ueDditionis manumissionem contiDent, deest sponsor, qui iuxta uenditorem ut rata sit deo emptio cauet. Nomen eius uulgo erat ^auarrj^^): ita in longe plurimis titulis Delphicis est, item in Chalieusi, Phistyensi, Tithoren sibus; in Naupactiis nomen est n^o- anodåtagy idemqoe in paucis Delphicis redit (W. F. 177. 325. 363. Hauss. 15; ubique uenditor Locrensis est); cfr. Ditten- berger in S. I. G. 446, not. 6. In omni autem uenditione sacra sponsor at adesset Delphis lege sanctum fuisse osten-
dunt illa: ^e^monrK^ xara Toy vofiov xae nolioCf quae SollemniS
formula est; sed de numero sponsorum uix quicquam con- stitutum erat, cum persaepe unus uel duo, interdum tres aut quattuor, semel quinque reperiantur, neque inter hunc nume- rum et numerum aut pretia seruorum qui ueneunt^) aut personas uenditorum ulla ratio intercedere uideatur (Fouc. p. 17). Ubi uenditor peregrinus est, praeter sponsorem Delphicum saepe peregrinus cauet, sed alibi solus Delphus. alibi solus peregrinus nec is semper populahs uenditoris inuenitur (Fouc. p. 17/8). Sponsorem a uenditore constitu- tum fuisse inde apparet, quod haud raro cognatus eias est; tamen sacerdotibus eum probari sine dubio necesse erat. — Porro item ubi uenditor peregrini^ est, post illa wnå ror vofiatf tag nohog saepissime adduntur etiam haec: »al xaxa xh»
avfi^Xav s. tb (TVfA^okov; UnuS titulus (W. F. 47) xatå to trvfi^^
tw ipaxiiav praebet. ') Haec ad pactiones inter Delphos et ciuitates uicinas factas, quae obligationes in altera ciuitate contractas etiam in altera ratas esse iuberent, spectare
^) Apud Atticofl qnoqne de eadem re (i§{i<uow usnrpabatnr; cfr. Isae. V, 21 sqq. Pint de nit. aere al. cl. — Cnrt anecd. p. 42. Fouc.
p. 19, 0. ^) W. F. 408 pretinm est duarum minarnm, sponsores quattuor; Hauss.
15 pretinm uiginti minarum, spoosor unus. ^) In W. F. 310 et Hauss. 25, ubi Delphi uendere dicuntuTy sponsores
xctta tov vofiov *al tav ofioXoyiav dautur; sed cum in utroque titulo
praeter archontem Delphicum praetor Aetolorum praeøcribatar,
errorem aliquem subesse credo.
Digitized by
apad Graecos qaalem ex inscriptiombns cognoscimiiB. 49
uidit Foucart (p. 20 sq.), cum ante eum alii de eadem re minus recte iudicassent (aelut Gurtius in Goett. Nachr. 1864, p. 142 sq.). De talibus symbolis cfr. Gilbert, Staatsalt. II, p. 380 sq. Hic autem huius pactionis uis ea erat, ut a peregrino qni Delphis spopondisset, si ex ea sponsione debita non praestitisset, Delphis poenas rep^eti liceret.
Poenas enim et uenditori et sponsori, nisi libertatem seixii deo uenditi uiudicassent, propositas fuisse multi tituli ostendunt. Nam post illa: ^ifioioy noLqsxotniov to) S-bw xw wav saepc haec leguntur: si då fir^ na^éxoisy, nqénttifioi écrftøv itctta tbr rogiop Ta$ noXiag (xac tav avfi^oXw W. F. 53. 213. HauSS.
40; cfr. qnae cum maxime dispatauimus). Fuit igitur mnlta lege constituta, si uenditor aut ^s^aunxrii^ debitum non prae- stitissent. Illud quoque interdum significatur, cui ab iis multam illam repetere licuerit; nqmnifiot éotnm^ ra '^aw xalSoniiu (ancillae manumissae) xal t^ vnég rbv ^bw &iloyii nQåaasiv W. F. 341; cfr. 384. 407. Recte hic primum emptori, postea quis- quis dei nomine agere uelit multam repetere licere dicitur; quod libertini idem ius esse additnr, ea res non ex ipsa fictae uenditionis ui ae natura, sed quodam modo ex aequi- tatis ratione explicanda est. In ceteris titulis quamquam dei mentio nuUa fit (cfr. W. F. 195; 169 aliique), tamen constare nidetur, iure legitime in uenditorem et sponsorem actionem dei esse, quocum obligatio contracta est. Cui multa cesserit, in titulis Delphicis nusquam diserte dicitur; sed cum in aliis titulis multam iniusto assertori dictam ex dimidia parte deo, ex dimidia petitori cedere uiderimus (p. 22; idem in titt. Tithorensibus fieri iubetur), Delphis similia constituta fuisse suspicari licet. Pecuniae magnitudo uaria fuit; uulgo de ea nihil additur; in quibusdam antiquioris aetatis titulis (W. F. 341. 347. 384. 407. 415) formula haec legitur: nqoTcufioi, iåvjta onrtov xfu tov '^loXlov uel similia ^) ; interdum addi- tur ut puta fiyotv ti, ubi pretium pro manumissione persolu- tum 4 minarum est. Qua re inductus Foucart (mém. p. 18) ita uertit, quasi avtov nol tov rifnoUov idem sit quod simplex tov rtfuoUovy ut ipsum pretium et dimidium intellegatur; sed rec- tins Curtius Goett. Nachr. 1864, p. 142 bis tantum quantum
) W. V . 347: dnottiadvtory avxa xal tu tjfxwXta. Nord. tidikr. f. fllol. Ny rakke. VIII. 4
Digitized by
50 A. B. Drachmann: De manumisiione semoram
roaDumissioDispretiumsit^tdimidium intellegi uult; quamqaam mirari possis, cur, ubi peouniae significatio additur, ibi non tota multa, sed modo t6 iffuoXiav definiatur. — In aliis titulis aliæ rationes inueniuntur; nelut in W. F. 32. 33 et C. J. G. 1706 multa pretio sexies sumpto efficitur; in W. F. 43 bis tantom est. (^uid sibi uelint illa quae håbet Curt. n. 13: fi^dsm^uM laTfiKTiir 8 MotjafiåXoito Jiointovqldttg (nam sic edidit Le Bas n. 930) nescio; ipsius Gurtii tentamina nnllo modo pro- bari possunt. Totam autem rem consideranti Curtio assen- tiendom mihi uidetur illa ftvrov xa» tov ^^iU'ov multam lege constatutam significare, sed in ipsa manumissione etiam aliter definire licnisse dicenti (1. 1. p. 142). — Quae in nonnullis titulis (uelut Curt. 29) post ea quae de multa sont addun- tur: xa* oiioUnq o deiva iXsv&e^og Marat, libertinum ab iniusto assertore multa soluta in seruitutem reuocari non potuisse indicant.
lam quaecumque ex ea manumissionis formå quae Del- phis erat sequi oportebat pertractauimus. Quae si cum iis quae in consecrationibus inueniuntur comparaueris , in iis omnino nihil harum rerum comparere inuenias. Neque hoc mirum est; nam consecrationis uisea est, ut seruus deo dono detur, neque uero quisquam ab eo, a quo donum accipit, ut hoc sibi ab omni parte ratum praestet postulat, neque in donatione de sponsore cogitari potest. Itaque si pluribus argumentis opus esset, cur omnes illas cautelas ex formå uenditionis fluxisse persuasum haberemus, uel hoc ipsum, quod in fictis consecrationibus, etiam quae ceteroquin formae Delphicae simillimae sint, talia prorsus desunt, ad rem pro- bandam sufficeret.
Omnia autem illa uerbo quidem pro deo, sed re ipsa pro libertino constituta esse perspiouum est. Sed ne his quidem libertas serui deo uenditi satis munita uidebatur, cum uenditor et sponsor libertino, cui Ubere commeandi potestas erat, non semper adesse possent. Itaque ne Del- phis quidem praesidia Ubertatis in ceteris ciuitatibus usitata deerant, quamquam hic quodam modo cum peculiari manu- missionis formå coniungebantur. Igitur si quis libertino
manum iniecerit {å7tTB<T&ai, iq>a7n8<rS^ai, érttima&cu, åv&ttTttBff&at
Digitized by
apad Graecos qualem ex inscriptionibuB cognoscimns. 51
[inl xatttdovliafÅm], iniXafi^åvetT^ai, ntnadovU^BirS'aiy aj^Biy] in titt. Tithorensibus hexvgå^eiv] cfr. anecd. D. p. 43), quisquis uelit eum in libertatem uindicare licere in plerisque titalis indi- catur; interdum inter homines qnibus uindicare licebat se- paratim nominantnr ol aQxorteg xa* 61 U^eig (W. F. 94. 122) aut persona priuata cum manumisso coniuncta (W. F. 138). Neqne tamen eo stabat lex Delphica; nam ipsi quoqne liber- tino idem ius concedebat. Itaque baud raro hane formalam
innenimns: el di xi^ éipaTnono n. c. Måveog inl uatadovliafAa,
xvgiog Bino Mavfjg avgenov (cfr. de hac pronominis formå Keil, Rhein, Mus. XVIII, p. 262 sqq.) avXitav^) ofe iXsfy^Bgog &y (W. F. 31; cfr. 36. 62, cett.). Quae res cum legibus Atticis non consentit; Athenis enim, nisi quis alius praedibus datis liber- tinum uindicauerat, hominem prehendere licebat, resistenti- que actio de ui intendi poterat (Plat. legg. 915 a.). Sed in hac re ut in multis aliis lagodwlla illa ficta Delphica ipsa plena libertate Attica liberier et securior erat.
Uindici libertatis plena ab omni poena aut multa Securi- tas promittitur: a^afuog iw natrag dlxag nat ^afiiag. Contra eum, qui in seruitutem assereret, accusare et multare licebat (W. F. 33. 38. 130). Quanta fuerit multa, in titulis Delphicis nus- quam legimus*); quamquam in W. F. 442 scriptum erat
(ei Si Ti^ éffånxoiTO , aTror^crarca åq^f^iov ), sed iam legi non
potest. In titt. Tithorensibus multa talentum argenteum est; dimidium deo Aesculapio, dimidium uindici cedere iube- tur; Delphis fortasse similia constituta erant. Tota autem haec uindicatio dei nomine fieri saepius dicitur {avlsiv vné^ Tw ^8^ W. F. 163. 286 cett.; énl xbr &Bbv 100. 105. 107 cett.; moKa&i<ntt<nftag iv to Uqhv 417). Cfr. FoUC. p. 11 Sq. Curt.
Goett. Nachr. p, 140 sq.
De cetera libertinorum Delphicorum condicione si quaeri- mns, duplicis eam generis friisse inuenimus. Nam aut seruo
^) Hoc in titnlii Delphicii soliemne nocabalnm est de nindicatione.
De aindioe (non de ipso libertino) dicitnr etiam n(fdtataa&ai («<yo«
vnhif t9w &tov). ^<pai(}9Uf&at, qnod apnd Atticos soliemne est, W. F.
417. 460. ^) Fortasse tamen in W. F. 88 {to yrfqafifiirw ånitifttov) eadem peconia
significatnr, qua oenditor et sponsor mnltari poterant, qaae sapra
in eodem titnlo definita est.
4*
Digitized by
52 ^' ^' Drachmann: De nianamiaaione semoram
pleoa libertas statim concedebatur, aut ut apod priorem dominum aliquod tempus permaneret imperabatur, quo tem- pore peracto demum plena ei libertas redderetur. Prunum igitur de hac ipsa plena libertate ita agemus, ut seruum cam domino nihil pactum* esse fingamus.
In titulis Delphicis plena et integra manumissio saepe
bis uerbis sign ifica tur: i<p^ oxæ iXev&6(fOP slfiey »al årKpamor ror nmna /^o^ov, no^éovra o xa d-éXji %al anoti^éxovxa olq xa '^'sirj (pro ånatgix^iv raro legitur duxti^i^uv [W. F. 2071, watm^kpsa^ai
[W. F. 3211 uel similia). Nam quae notaui extrema uerba, si perpaucos titulos exceperis^), in iis solis ipsi uenditionis formulae apponuntur, ubi permansionis nulla mentio fit; interdum uero permansione finita libertino libere commeare licere iisdem uerbis scribitur. E quibus illud primum effici mihi uidetur, libertinum uenditione sacra Delpbica manu- missum, nisi quid cum priore domino pactus esset, nullo erga eum officio deuinctum fuisse. Hoc iam ipso uocabulo ånaii^ixeiv significari puto ; tum tota manumissionis ratio eodem spectat; nam qui seruum suum uendiderit, is, nisi cum emptore aliter pepigerit, omne aduersus illum ius perdat necesse est. Cfr. Curt. Goett. Nachr. 1864, p. 166 sq. Meier, AUg. Litteraturzeit. 1843, n. 232. Neque illa ånotgéxew ok «<> ^éXr^ ita accipi possunt, ut tantum domum uenditoris, non patriam relinquere libertino licuerit; nam ubi hoc uel simile quid caueri uult uenditor, iuter condiciones diserte comme- morandum curat; uelut in W. F. 53: fAi, otxijcroritf dé Idirla l^o Ailalag firede nohrevaarfa ayev tag ^Enixf^Q^^o ^c2^a$. W. F. 109: notdovca o xa 'd'éXr^, firi ént^alvovira in jixalof] cfr. 136. Clarias
etiam uis illius formulae perspicitur ex tit. Hauss. 32, qui haec håbet : nohtevovtrav ama¥ el xa ^éXj^, Magis dubium uideri potest, an illud ius retinuerit dominus, ut liberti, si orbus mortuus esset, heres esset; sed quoniam hoc quoque in qui-
') £xceptione8 notaui hasce: W. F. 82. 99. (158). 167. 178. 260. 280. Hnno nameram in tanta titaloram mnltitndine non maiorem esse puto, quam ut omnes exceptiones incuriae eorom qui titulo« con- fecerunt deberi possint; qui quantas saepe turbas mouerint omit- tendo, repetendo, permutando, baud pauca ezempla snnt Cfr. Curt. anecd. n. 14 et p. 28.
Digitized by
apud Graecos qualem ez inscriptionibus cognoscimus. 53
busdam titulis (W. F. 213. 226. 425 cett.) disertis uerbis cauetur, etiam hic legibus nihil constitutum fuisse ueri simile est. Cfr. Fouc. mém. p. 24, et quae infra p. 54 sqq. de ea re dicentur. In uniuersum igitnr aestimanti libertinus plena et integra mauumissione Delphica omni erga priorem domi- num officio solutus esse uidetur.
Denm sine templum eius aliquod in libertinum ius retinuisse ueri multo similius nideri potest, cum sernum nomine saltem non manumissum esse, sed in potestatem dei transisse docuerimus; itaque re uera fuisse demonstrare conatus est Curtius (Goett. Nachr. 1864, p. 167). Neque tamen rationes, quas ut sententiam suam probaret attulit, satis momenti habere uidentur; nam quod in uno titulo (W. F. 165) libertus post mortern patroni Delphis manere sic inbetur, ut eius rei causa non perspicua sit, id, cum toties alibi ius libere commeandi et ubicumque uelit habi- tandi concedatur, prorsus nihil ualere apparet; et quaerenti, quis tandem praeter deum libertum officia, quae ultra per- mansionis tempus domino sese facturum promisisset, praestare coegerit, responderi potest, talia ex litteris manumissionis iudiciis ciuilibus optime diiudicari potuisse; neque in omni- bus iis, in quibus de iure patroni, si lit)ertus debitum non praestiterit, agitur, usquam templi mentio iit. Multo potius id afferri potuit, in Boeotia templa aduersus libertinos ali- quod ius retinuisse (uid. p. 30 sqq.); sed hoc ipsum, quod in illis titulis huius rei mentio fit, in Delphicis de eadem pror- sus tacetur, aliter rem habuisse ostendit. Sine dubio liber- tinus uenditione Delphica manumissus ne erga templum quidem ullum officium contraxit; exceptis quae cum domina pepigerat omni uinculo solutus summa libertate fruebatur.
De ratione quae inter libertinum et ciuitatem, cuius esset manumissor, intercesserit nihil omnino nos scire contendit Gilbert (Staatsalt. II, p. 292); neque ego ei assentiri non possum. Adeo quidem tota res in obscuro esse mihi uide- tur, ut excepto quod libertinum ciuem non factum esse apparet, de publioo eius iure nihil praedicare audeam.
In omnibus quae adhuc de condicione libertinorum Del- phis manumissorum disputaui ita rem habere finxi, ut seruus
Digitized by
54 A. B. Drachmann: De xuanumiBsione Bomonun
cum domino ante manumissionem nihil pactos esset, atque in hoc manomissioDis genere summam et paene absolutam libertini libertatem fuisse demonstraui. Sed re uera haec libertas legibus concessa persaepe iis quae inter seraum et dominom priuatim conuenerant magnopere imminaebatur. Harum autem condicionum genera sic dioidi placet, ut liber- tas aut domi manumissoris manere ibique omnia ministeria facere aut suam quidem ipsius domum habere, sed priori domino aliquid uel operis uel pecuniae praestare iubeatur. Atque de his primum uideamus; in tota autem hac parte non modo titulis Delphicis ceterisque eiusdem formae, aed etiam Boeoticis atque omnino quicumque manumissioni sacrae tribui possint uti me moneo.
In manumissione Attica liberti rem familiarem, si orbus mortuus esset, patrono iure cessisse constat. Delphis, quod seruus deo ueniret, talem legem non fuisse iam supra (p. 52 sq.) monui; hic quo modo manumissor, si illud ius retinere uolebat, de ea re in titulo cauerit uidebimus. In titulis igitur nelat W. F. 213. 226. 425 hoc simpliciter fit his uerbis: d 9i %a
xékrnnÅofl Swroq mwifoq^ %a xtnaXBtqyd-érra vna^/ovra Séaov néirta
KalliHifw Bormy (213) uel similibus; 226 et alii heredes quo- que patroni idem ius habere iubent. In W. F. 19 ut ius patroni etiam ad liberos liberti, si ii orbi mortui sint, per- tineat cauetur. In aliis uerba eiusmodi sunt, ut, etiamsi liberto liberi sint, tamen patronus heres institui uideatur
{éftal 8i na raiavTafn^ Maia, tå vfvcr^/orra otvtag nwxa boxøw 'J?7f i/a^i^a r, tw ånwhiMov avrov W. F. 53; cfr. 94. 152); quamquam eum horum titulorum sensum esse uix adducor ut credam. Deni- que iuri illi hereditatis, quo libertus tantum testamenti faciendi potestate priuabatur, saepe ea quoque cautela ad- ditur, ne cui libertus dum uiuat suorum quicquam donet; uelut in Curt. 13 (Le Bas 930): xa» ^t^ åx^^ JtointwQi^ai
ånaXlojQiSKFtu fiffié xa^' onoimf T»yoiTo(?); W. F. 31: nuu fitj éHarti iiovala Mwei didcrti iir^Bvl xa w c/17; cfr. 53. 94. 213 cett.
Curt Goett. Nachr. p. 152 sq. Fouc. mém. p. 24. Talis autem condicionis uim eam fuisse apparet, ne libertus sua aliis ante mortem donando patronum hereditate fraudaret. Ipsa
Digitized by
apud Graeoos qnalem ez insoriptionibas cognoscimus. 55
antem barum coDdicionum uarietas priuatis inter dominum et seruiun pactionibus eas consistere ostendit
Sed pleraeque huius generis condiciones inde oriebaDtur, quod seruus totum manumissionia pretium non extemplo solaere poterat, ut aliquid post manumissionem praestandum relinqueretnr. Uelnt ubi paramone est, finita ea morte patxoni heredibus eius pecuniam soluere libertus interdum iubetur : W. F. 84 : nmanote^iratia då x6 loinw vag -ufåigy åfpjffiov T^ca ^ifiwaia, Bt^o^'OQI^ '^fAtfivaiw, Jiåqodifa r^fUjAvavov^ -^QX^ ^fivaioff ;
tnm in tit. 85 heredes se pecuniam accepisse testantnr (S. I. G.
455. 456). Similiter W. F. 52. Cfr. Diog. Laert. V, 72 (Lyconis
test.) : JfifAtfTQi^ fMv iXevQ-i^ nalai orn wpt^fii tot Xvv^a. In W. F. 202
etiam totum manumissionis pretium intra paramones tempus
solaendum est; nam pretium est trium minarum, serua autem
manumissa apud dominam sex annos permanere quotannis
minam dimidiam soluens iubetur; sin domina prius mortna
erit, pecunia Galliae cuidam aut alii cui uoluerit uenditrix
cedet. Plerumque tamen huius rei ea formå est, ut libertus
aes alienum a patrono contractum dissoluere iubeatur. Hue
pertinent titt. W. F. 89. 107. 126. 139. 213. 244; accedit
tit. Chaeronensis Ot&iiv. IX, p. 319). Rem tractauerunt Fouc.
mém. p. 28; Dittenberger S. I. G. 433, 462; Gurtius Goett.
Nåchr. p. 149.0 Cfr. Thalheim, Rechtsalterth. p. 65. Neque
tamen post omnia quae ab his aliisque uiris doctis disputata
sunt non multa hodieque obscura sunt. Ego in iis quae
iam traditurus sum potissimum Ditten bergerum sequor, ut
qui explicationem nequaquam certam illam quidem sed ceteris
probabiliorem protulisse uideatur.
Illud igitur aes aUenum uulgo ea ratione contractum erat, ut aliquis pecuniam ab amiois corrogauisset eiusque singolas partes certis diebus reddendas suscepisset; talis autem pecunia sgayog uocabatur. Sed saepe pecunia ita coUata
') Curtias qaidem de tota re minas rede iadioanit, cam åf>a9&v9 qui in titulis commemorantar sooietates, qaae seruis mannmittendiB pecunias necessarias mataas darent, foisse suspicetur. Neque enim tautas BumiDas quantae hic commemorentur seruis opus fuisse ueri simile est, neque tHulus Chaeronensis cum ezplioatione Gurtii ullo modo conciliari potest.
Digitized by
56 A. B. Drachmann: De mannminione Bemonim
plures utebantar, ut non tota summa, sed tantum pars eius ad eum qui corrogauerat pertineret; et hae quoqae partes B^wM uocabantur.
£ nostris titalis simplicissimam formam praebet Chaero-
nensis: *Bi8¥9piéitn dé Swrar (libertus) tov s^mfw hr awåfajrh ØkiP (manumissor) ifi <>avat»i, t6 vné^ SwiPog ovofåo, ^ ^ ^^^
Åa|^ 6 s^€a^oq. Theo igitur ab amicis popularibusque sttis (et ipse øwatévg, h. 6. Panopensis, erat) pecuniam coirogauerat, quae iam liberto soluenda {étupi^v est usque ad finem per- soluere; eb. W. F. 213: &X9^ wx éSavej^x^ri ^ cipo^o?) imponitur; quamquam hic quoque ipsi Theoni non totam summam soluendam fuisse ex iUis th iniq ekwoq oro/ta efftci uidetur. In titalis Delphicis nusquam uenditor ipse pecuniam corro- gauisse dicitur, quamquam in W. F. 139 de ea cauere se scribit, ^) sed semper alias quis, cuius nomen ut t^cofog signi-
ficetur semper additur (W. F. 126: nmepeniatta 9é rXmnUag ror Spotrof Tor avraio» "A&afi^og xiw Eva'yo^ag, ubi t^aww simul de paite
ab unoquoque soluenda et de tota summa accipi necesse est); interdum totius pecuniae magnitudo definitor (W. F.
107. 213: tw XQiotfiorfttfAvaiop, xnta^tatortafiva'iov), Portio liberto
soluenda alibi alia est; in n. 89 tres minae dimidiae tribus annis; in 244 tredecim minae tredecim annis (est hoc ipsum manumissionis pretium), in 126 5 stateres et 10 oboli quarto quoque mense, quae pecunia dimidium totius summae quam debeat dominus esse dicitur. In reliquis magnitudo portionis non indicatur. Denique interdum cautionis gratia ea con- dicio adicitur, ut libertus donec pecunia persoluta sit apnd dominum permaneat (W. F. 89. 213).
Titulus Boeoticus quem supra attuli post illam condi- cionem aliam håbet intellectu pauIo difficiliorem, quam hoc
loCO exscribam: Ttflf dé oitUay, i^ c/m Tf/y KiTjtT^v Aqfiittg M^Unmwoq 7i8ni<novfdt^oq na^ct Swtavoq (serui manumissi), HOfueaff&o Sway xb in avtfi dweiw tuu MaXavcaia anodovvai T {xaXmrtov?) xrpf wvif
j7,g oixlag ^fUvp eiwft (manumissori). Quae ego sic explico: Soso peculio suo aedes emerat, quas quia ipsi possidere
^) ffic igitar peennia liberto ita demum solnenda est, si is pro qao spondet dominas debitum non soluerit.
Digitized by
apud Graeoos qnalem ez inscriptionibas cognoBcimuB. 57
per leges non licebat, fictum possessorem, qui sine dubio ciiiiB fait, substituerat. Praeterea ei dominus pecuniam aedibus cantam mutnam dederat. lam dominus sernnm mannmittens, quod aedes ipse habere cupit, illum sibi aedes per fictum possessorem n endere iubet, totum autem pretium qnia soluere non unit, pecuniam sibi debitam aedibusque cautam ad libertum suum transfert. Qua de re si recte disputaui, seruis pecunias haud exiguas colligere interdum licuisse, id quod aliis quoque locis comprobatur, hoc titulo coDfirmatur.
Alia condicionum genera, si paramonec quaeque cam ea artissime coniuncta sunt excipias, haud multa inueniuntnr. In W. F. 234 medicus a seruo quem manumittit postulat, ut, si opus sibi sit, artificii sui quinque annos socius sit, pro opera quam praestiterit omnia ad uictum et uestitum perti-
neDtia accipiens {Xaft^avonf to ép xctv xqwpav nåvxa imu åydvåitmS-
fiwog xtt* mgofjiattt XafA^éeyfov). Haec autem nulla paramone est; nam huius natura ea est, ut liberto omnia opera seruilia imponi possint. In 239 libertus, qui adhuc puer est, oum apud fuUonem permanens id artificium perdidicerit, priori domino omnia opera fuUonia quorum domus eius indigeat praestare iubetur. Dertique in 406 dominus paciscitur, ut liberta se in Macedoniam peregrinantem sequatur. — Inter- dum autem non ipse pro se, sed pro alio homine uenditor operam liberti postulat; nelut in W. F. 43 Medae ancillae manumissae imponitur, ut parentibus suis cum adoleuerit uictum cultumque praebeat (T^e^éray koI svexvf^^^Sf^^X siue adhuc seruiant sine liberi facti sint. Puella igitur quae hic manumittitur peculio parentium adhuc seruientium e serui- tote redempta est. Gfr. Fouc. mém. p. 26. In 219 libertus Domine Thracidas post mortem domini prioris mulieri nomine Dorcadi uictum praebere iubetur, si cum eo uiuere uelit; si minus, cibariornm uim deiinitam singulis mensibus domum eius ut apportet ei imponitur.
Haec omnia inter dominum et seruum etiam simplici manumissione non omnem usum toUi solitum esse osten- diint. Opera autem liberto ita imposita ut rite praestaren- tur, sine dubio legibus quae de rebus contractis erant
Digitized by
58 ^' B. Brachmann: De manamissione seraornm
cauebatur; sed aliquando poena quoque, si libertus neglegens fuerit, in ipsis titulis constituitur. Quod in primis ibi fit, ubi de pecunia soluenda aut de iure hereditatis agitur; hic enim uulgo cauetur, ut, si libertus pecuniam non solnat ant aliqnid bonorum snorum abalienet, tota manumissio irrita fiat (W. F. 126: el dé /u?/ xaiwipifj, axvQog liøTca a ara, cfr 53.
94. 139. 213). Ubi praeter pecuniae solutionem paramone constituta erat, tali poena minus opus erat; itaque a W. F. 89 deest. In W. F. 213, si debitam pecuniam non praesti- terit libertus, ipsum et omnia bona eius domino abduoere licere SCribitur (å^tofifÅog 6<na S&aog KalXi^ff avTog xo* ro
Dtvrov nona). X^éyifjiog autem hio non, ut alibi (uelut Dem. 23, 11), eum significat, quem in ius, sed eum, quem in seruitutem abduoere licet (cfr. Plut. Sol. 13; Dem. 53, 11); ita illa quoque ra avtov narra sensuni habent. — Num autem libertus ita se gessisset, ut uenditio irrita esset, e litteris uenditionis a iudicibus, opinor, aestimari oportebat.
Restat ut de instituto, quod paramonen uocabant Graeci, disseram. Ea uero ubicumque serui a priuatis manumitterentur in usu fuisse uidetur, neque solum in titulis Delphicis, sed etiam in Boeoticis et in testamentis philosophorum Atheni- ensium saepe commemoratur; quamquam quae de eanouimns longe maximam partem ex his titulis petuntur.
Saepissime igitur uenditiones Delphicae ea condicione fiunt, ut libertus post manumissionem aliquod tempus apud dominum priorem permaneat.^) Uulgatam huius condicionis formulam ex hoc exemplo perspicias: na^afi^vétia d$ il^fo-
daitrla nttq Jlaxldtty axQt xa fcø// Jlotnldagf notovaa tb notnoGfréfåBifOf
nav 10 dwatw mf8[Y]*krjfttag (Gurt. n. 16). Uulgo enim usque ad mortem manumissoris permanere iubetur libertus, quod in titulis Boeoticis, ubi paramone est, semper fere fit; neque enim in iis paramone nisi hac formula: (o dsata orm^cri ror
deipa) naQafAslvatna åavt^ avepikrfrag itag op lyy uel simillima}
^) Uno aut altero loco seruo qm manamittitur optio datur at 6li||[ati utrum permaaere an pecuniam solnere malit; ofr. W. F. 146, ubi in singnlos annos quibus non permaneat libertus 30 stateres soluendi esse dicnntur. In 62 ut alium eiusdem aetatis serauin in suum locum praebeat ei conceditur.
Digitized by
apnd GraecoB qualem ex inscriptionibas cognoscimus. 59
usquam iodicatur, excepto quod sciam uno loco, tit. S. I. B. 71, ubi paramone est 10 annorum. In Delphicis haud ita raro tempus paramones certo annorum numero definitur; uelut in W. F. 290. 319 duo anni, in 31. 89 tres, in 94. 146 decem, in aliis alia temporis spatia inueniuntur. Rarius alio modo dies praefinitur, ut in W. F. 306 donec filius manumissoris uxorem duxerit permanere iubetur libertus; cfir. W. F. 300; interdum utraque ratio coniungitur, uelut in W. F. 82: si di xl xo na&r^ Ewp^éofOQ (uenditor, ad cuius
mortern paramone est) n(fb tov tov viby avrov TifiOY^felw fvvfUKn
cfr. W. F. 77. Curt. Goett. Nachr. p. 157. Ita paramone etiam ultra mortem patroni extenditur; qua cum re conferri potest, quod in manumissionibus per testamentum factis haud raro apud heredes domini paramone constituitur; uid. Diog. Laert. V, 15. 55. 73.
Quod hoc modo fieri uidemus, ut apud alium atque manumissorem sit paramone, idem aliis quoque rationibus interdum euenit. Nam ubi maritorum alteruter manumittit, nonnumquam constituitur ut apud utrumque libertus per- maneat (W. F. 92; C I. G. 1608 c; ^^. IX, p. 360). Illud quoque inuenitur, ut apud cognatum manumissoris sit para- mone (lA-d-rpf. IX, p. 357: na^fislvaaav tfi tAtjfiql bvtc^, tiMq hf irjf
ammiaitag). Sed etiam apud hominem ut uidetur manumissori non cognatum interdum permanere iubetur libertus (W. F. 58. 158. 350); cuius rei causa sine dubio saepe ea erat, quae in W. F. 58 disertis uerbis explicatur: inel 8(5«« JinoX-
Xoikigog vnkq øeuviav Nixoi (uenditrici) tåg Ttéyte fjLwag (manu-
missionis pretium); nam hac ratione qui pecuniam dederat simul officia liberti sibi parabat et bene de eo merebatur. Similis est W. F. 29, de quo supra p. 45 dixi. Alia est ratio paramones in W. F. 239 constitutae, de quo p. 57 dictum est.
Praeter paramonen et simul cum ea alias quoque con- diciones imponi potuisse, uelut pecuniam soluendam, iam tkidimus (p. 56). De aliis eiusdem generis pactionibus, qualis est educatio infantium, cfr. Gurtius, Goett. Nachr. p. 146 sq. Neque tamen talia saepe occurrunt, scilicet quod sepa-
Digitized by
60 A. B. Drachmanii : De manomissione seraonim
ratim ea afferri non necesse erat; unum tantum officium cam paramone quae ad mortern patroni duratura erat comunctum saepe diserte commemoratur, ob bane ipsam causam. quod patronus libertam id praestare ipse cogere non poterat; funus dico, quod ut patrono faciat et omnino iusta soluat baud raro liberto imponitur. Qua in re nerbo antea ignoto utuntur Delpbi, quod est ro^ aXXaS^eadag 7so«^(u (W. F. 66. 110. 131). Pbilo est quidam, qui cum duobns seruis quos manumittit idem paciscitur, ut post mortern suam Delpbis ne discedant et bis in mense, diebus primo et septimo, imaginem suam (credo in sepulcro incisam) corona laurea plexa oment (W. F. 136. 142, qui n. 420 repetitm, addito ne Delphis discedat libertus; cfr. Curt. Goett. Nachr. p. 147. 161). Hoc autem officium ideo tam saepe postulaba- tur, quod homines liberis orbi qui senectutem suam colerct et funus sibi faceret hac manumissionis formå comparare solebant; cfr. Fouc. mém. p. 29 sq. Pro tali autem officio liberti interdum etiam heredes instituuntur; uid. W. F. 134. 404. 435. — Sed iam in uniuersum de libertorum apud do- minos manentium condicione dicendum est.
Officia liberto praestanda eadem sine dubio erant quae seruis uulgo imponebantur; hue spectant illa noiotr t6 nou- tatrtr^fiww nav tb dvratov {tcuil WKibg xtu Ofii^ag W. F. 58), et
quae similia sunt, quae in omnibus fere paramones formulis leguntur. Cfr. Curtius, Goett. Nachr. p. 146. Et hoc qui- dem ubique sic constitutum fuisse uidetur propriumque para- mones fuisse dici potest; sed quo modo agendum esset, si libertus non wepdrftfiåg, h. e. nuUi reprehensioni obnoxius, imperata fecisset, de ea re multum diuersa pacisci domini soliti esse reperiuntur. Tamen uulgo domino libertum nt seruum uerberibus uel aliis modis castigare licuisse inueni- mus; quod saepe sic significatur: ^(«oto u. c. KaXUdi noXåiav na&ag xa orvra d-ilij, nal &XX(^ wisq KaXUv ov ml KaXUq MXwffji
(W. F. 90); idem, credo, intellegendum est, ubi formula
etiam breuior OCCUrrit: si di xéi xt tovtenf /nij notj,, iiwaia s<rTtf 4>/Aw* noislv Aåtuvw o x« ^% (W. F. 136; cfr. 78 w^la tino JafiouQéteui t/ aXXog vnå^ JotfiOKgatBioy no4tW 'Podlav o 9ta &iXfi\)' Gastigandi igitur potestas etiam ad alium transferri potest;
Digitized by
apad Graecos qnalem ex insoriptionibus cognoscimns. 61
et 8ic in W. F. 369 post mortern dominae, si quid in eam intra paramones tempus deliquisse libertas repertum sit, heredibus eas castigare licere scribitur (ei di xl xa å^naiy&myti^) ne^l NsonojQttv nsnovTiQBVfUVM r^ t^ NeonociQag vnagx^^^ ^*> xv^ioi i&yzta ol iniyofioi TtoXå^orreg aviag xa^' o ti xcr avtoig doxf^ xtå.;
quae post uerba illa quibus libertis mortua dumina summa
libertas promittitur leguntur). — Tamen ne hoc quidem
castigandi ius nullis terminis circumscriptum erat. Primum
enim libertum pro seruo uendere domino non licere in qui-
busdam titulis diserte scribitur (W. F. 58. 134. 354. Hauss.
39. Curt. 16), et semper, credo, nisi contrarium indicatur,
intellegendum est; nam quod iam dei esset, uenditori, nisi
aiiter cum deo pactus esset, cuiuis uendere licuisse non ueri
simile est. In W. F. 354 libertum sic uenditum in liber-
tatem uindicandi ius cuiuis conceditur. — Porro ne uitae
membrisue liberti castigatio noceret prohibitum fuisse uide-
tur; saltem in uno titulo haec est formular iwQu>g saia ém-
rifi$(>>y wxl (ia<nt/^6iav nXa^jraig åtrtyéoig (Curt. anecd. n. 3).
Eodem pertinere illa, quae in W. F. 49, Curt. anecd. 11 leguntur: imtifjuGiy ég iXev&é(fqi, uidit iam Curtius (anecd. p. 41; cfr. Fouc. mém. p. 36/7). Hane quoque cautionem, etiamsi non addatur, tamen uuigo intellegendam esse puto, propterea quod alioquin quod iure dei esset patrono laedere et imminuere licuisse sequitur.
Tamen grauiora saepe constituuntur, atque si libertus patronum deseruisset, uenditio uulgo sublata esse uidetur, ut libertus rursus seruus fieret. Cfr. W. F. 167, ubi ceterae inter patronum et libertum contentiones ad arbitros reiciuntur, sed si patronum deseruerit libertus, uenditio irrita esse iube-
tar (éi 5é f*r, naQafieivat 2(tnr^ix^g naf^a Mfåvrtav xa&tiK ^cy^aTrrtti, å t6 cnfa ttralrtg xal uKVQog cøro), xal 6 fie^auaniig (iti ^e^aiovta). Item
in W. F. 154 primum in ceteris delictis uulgatum castigandi ius patrono tribuitur; tum haec sequuntur: 8* dé n vofffpiiaivto
KfafiiMog xal ^latvlg toj^ Maffalov (patron i) xal i^8X92'X'^8lfi(rttify mtvffog l<na aviay å ava xal orsilr^^. Sed etiam si libertus tantum im- perata non fecisset, ut ei in seruitutem redeundum esset
*) A^rtdt- amaxw StxaXoi. Uesjch.
Digitized by'
62 A. B. Drachmann: De manumissione semoram
interdum constituebatur; cfr. W. F. 37. 189. In plerisqae titalis utrum ex his intellegendum sit dubium esse potest.
Longe alia ratione^ patroDi libertique iura constituta reperiuntur in aliquot titulis Delphicis (W. F. 24. 29. 31. 167. 193. 209. 306. 384. 407). In his emm pro iis, quae in ceteris de iure castigandi scribuntur, ita statuitnr, ut, si qua contentio inter patronum et libertum orta sit, tres ar* bitri inter eos diiudicent. Qui quo modo eligendi sint, in aliis titulis aliter defiuitur; in 384 et 407 (qui inter Del- phicos antiquissimi sunt) duo sacerdotes Apollinis et homo priuatus arbitri esse iubentur ; priuatus autem aut a patroDO solo (407) aut ab utroque, et patrono et liberto, in commune (384) deligendus est; secundum ceteros titulos omnes tres uiri e consensu partium eliguntur« quare nomen iis est Ko^voig s. Ttow&g awrjQfifUyoig, Denique in 167, si quis arbitroruDi decesserit, quid faciendum sit diligentissime praecauetur. Semper autem ut arbitri iurati sententiam ferant et quicquid sic iudicauerint ratum sit praecipitur. In tit. 167 poenam, si libertus patronum deseruerit, reditum in seruitutem esse iam supra dixi; in 24 ante arbitroram mentionem haec
leguntur: el dé fAtj nouoiSP JNlxaw xal ^Itr-d^/iog (sc. to notnoicaofisrw)f fåTf B<no ^é^tuoq avrdig å åva, åXX^ aKVffog sotoi. Hic igitur iam, si libertus patrono parere recusauisset, quid iudicarent arbitri praescriptum erat. Quid sibi uelint illa quae in W. F. 167
U. 17 exstant (to ^e Ijpcili^/uo /Åti fnx^fOTB^ov ifmtalala&aa dtfitpfovjy
non expedio. De tota autem re conferendi sunt Foucart, mém. p. 39 sqq., et Curtius Goett. Nachr. p. 154 sqq.; quamquam hi duo uiri docti ita existimare uidentur^), quasi in omni paramone tale indicium fuerit. Quod mihi nequa- quam probatur; nam ab omnibus titulis, ubi arbitroram mentio fit, ea quae de iure castigandi alibi scribuntur desant, ut hæc instituta ubicumque inueniåntur fauore domini seruo ante manumissionem concessa esse putem.
De iure quod in personam liberti domino erat iam dixi; sequitur ut quo modo cum bonis eius actum sit quaeratur. Qua de re tituli nostri diserte pacta raro exhibent; tamen
O De Foncartio certa res est; cfr. 1. 1. p. 89.
Digitized by
^
apud Graecos qnalem ex inøcriptionibus co^noscimus. 63
W. P. 133 haec håbet: ocra di xa xrr/cnjTm JufÅaqx^ f*!POvtTa tto^cc
eetWIiu^oy, JafiaQxt^9 €<^<»- Gfr. 209. Diog. Laert. V, 54. Ex
ipsa huius rei mentione liberto manenti booa possidere
uuigo non licuisse efficias, praesertim cnm seruis quoqne
in ipsa manumissione idem ius habendi, quae sibi in serui-
tnte paranerint, interdum concedatur (W. F. 263. 273). Sed
huic sententiae repugnat quod his libertis certae pecuniae
soluendae imponuntnr; cfr. p. 55 sqq. Itaque in uniuersum
aestimanti ins sua possidendi libertis apud dominos manen-
tibtts fuisse credibile est; cfr. Curtius Goett. Nachr. p. 149;
quamqnam tam certa quam putat ille res mihi non uidetur.
Atque qui de ea re ita statuit, is certe patronum liberto
omnia non solum ad uictum sed etiam ad cultum pertinentia
praestare debuisse minus confidenter af&rmauisset (ibid.
p. 154); nam titulus in quo uno de ea re aliquid scriptum
exstat (W. F. 234) paramonen quae proprie dicitur non
continet; cfr. p. 57. Tamen ita uulgo euenisse ueri simile
est; neque omnino, si quae de iure castigandi supra dicta
sant exceperis, quotidianam uitae consuetudinem , qualis
semo fuerat, paramone instituta magnopere immutatam
esse puto.
De condicione liberorum intra paramones tempus na- torum (nam qui ante id nati erant, nisi una manumitteban- tur, serui manebant) haud multa comperimus. In W. F. 133 libertas iis disertis uerbis conceditur: si ^wbov noitfaano
t<nia Tuu åt>$q>anjog å j^svei; item in Hauss. 35; atque sic uulgo faisse censet Curtius (Goett. Nachr. p. 152); quamquam et ab'ter pacisci licuisse ostendit tit. Ghaeron. G. I. G. 1608 b:
Tot då ^jrtryndina ^( avtiiw iv r& trjg nct^ctfimnig X9^^ sorcxroy dovla
Minnag tT^g M&ctyiov (consecratricis). Foucart (mém. p. 25) de ea re separatim caueri necesse fuisse putat; sed tum ut sæpius commemoretur exspectes, quare ego potius Curtio assentior.
Paramone uulgo usque ad finem in ipsa manumissione constitutum durabat,^) neque liberto ea solui cupienti alia
*) Legem prorsns Bingiilarexn continet tit. W. F. 167, ubi paramone ert octo annoram. Hic enim constituitar, nt, si libertas plns duos
Digitized by
64 A. B. Draohmann: De manumisBione seraonim
ratio erat, nisi ut domino aliquo modo persuaderet ut se dimitteret. Interdum tamen ipsis uenditionis litteris liberto concessum esse, ut pecunia soluenda uel simili ratione para- mone se liberaret. iam uidimus (p. 58). Tollendae au tern para- mones uariae erant formae; saepe inter patronum et liber- tum rem priuatim trausactam esse crediderim; sed et publice eam tolli potuisse Donnulli tituli Delphici ostendunt. Ita in W. F. 86 post alius mancipii manumissionem patronus liber* tam paramone soluit bis uerbis: tw avtinf dé x^wiov evdoxi^irs
tag naQafiOvoig xai i^^atriag an avtogonnov, xa^oi? ir t^ w^ (scilicet
quae ante facta erat) ^Bj-^amtu kiX. Similis est formå W. F. 254 (S. I. G. 450), nisi quod bie titulus tanturo ipsam para- mones solutionem contiuet, et quod pro ea trium minarum pretium persoluitur; eadem autem ancilla in n. 253 quinque minis uenierat ea lege, ut apud dominos donec uiuerent maneret; iam cum buius tituli annus sit a. Cbr. n. 179, illius 170, post nouem annorum paramonen ancillam tres minas persoluisse apparet.
Sed et alia est ratio tollendae paramones, ut libertas iterum ueneat. Eius exempla sunt W. F. 81. 179. Hauss. 42. Hic igitur libertus quasi seruus sit iterum deo uenit, sed ut iam prorsus liber sit; priorem autem uenditionem
tolli additur (Hauss. 42: M då n^vteffola ayå a feFOfiéra JSéffov Tw JinoXhiw in aqxortog év Jehpoig Ø^øvxXiovg ttm ta ép xif w^ natifB^^fifiåva, åata naffttfieirai Swrov naqa TiXaya iteu XÅt/tcIi ag xa Ziiayfit årslifg xal tt(fftwa s<no>), Hunc titulum quod noii-
dum cognouerat Curtius, ceteros in quibus eadem res minus perspicue significatur non recte intellexit (Groett. Nacbr. p. 140). Tota autem res ita accipienda est, ut prim'um ueuditione priore sublata libertum rursus seruum fieri, tum eundem deo denuo uenire fictum sit.
Totam paramones rationem si respiciemus, illud, credo, primum occurret, ubi ad mortern patroni permansurus esset
menses aeger fuerit, expleto paramones tempore tam din qaam morbus durauerit ultra permaneat (»i åh fialaxta^Mi Swtt'i^txoi, o ftii yivottOf nknov difii^ov, inanodotw tov nltiwoi /^ofov ^'cøvi/^/o; Afivrfa
Digitized by
apud Grttecos qualem ex inscriptionibus cogooscimus. 65
libertus, paramonen manumissionis per testamentum factae iDstar saepe fuisse, cum et omnia seruilia officia liberto praestanda essent et patronus idem castigandi ius qnod do- mino ante manumissioDem fuisset saepe retineret. Tamen aliquod discrimeD semper fuisse supra monui, neque etiam si grauissimae condiciones imponebantur, si quouis delicto libertas amittebatur, commuDi legum praesidio seruis dene- gato libertus priuari poterat. Interdum autem talem fuisse liberti apud priorem dominum manentis condicionem , ut a seruitute longe abhorreret et re uera quasi medius quidam inter eam et libertatem status fieret, ex iis quae supra attuli satis perspicuum est. Quae uero Foucart in libello illo saepe a me laudato de libidine dominorum tam graues condiciones libertis imponentium compluribus locis questus est, ea omnia speciosiora quam ueriora esse existimo. Liber- tate enim nuUum maius beneficium a domino seruo concedi poterat; ubicumque honesta eius tribuendi causa erat, ex sola humanitate et beneuolentia domini pendebat; neque enim ulla ratio facile excogitari potest, cur homo liber quam seruiens utilior sit, praesertim cum quicquid pecuniae col- legisset seruus domino ei adimere liceret, neque id pro liber- Ute pretium accipere ullo modo cogeretur. Quae cum ita sint, seruum pro libertate sua non solum dignum pretium soluere, sed alia quoque officia post manumissionem prae- stare certe non iniquum erat. Accedit quod in manumissione Delphica non ut Athenis aliqua saltem erga patronos officia libertis legibus imponebantur, quo magis de iis priuatim caueri necesse esset. Porro quod multa ex iis quae seruis imponebantur nobis superbiae et libidinis plena uideri pos- suDt, semper hoc tenendum est, eam rem tanto temporis spatio interiecto ab hominibus usus qui inter unumquemque dominum seruumque intercesserit ignaris plerumque omnino non posse diiudicari; uelut, ne alia proferam, ubicumque paramone ad mortern domini est, de huius libertique aetate nusquam fere quicquam comperimus, ut quam cuique liberto grauis fuerit haec condicio prorsus ignoremus. De incom- modis seruitutis multa grauiter dici possunt; seruitute se*-
Kord. tldskr. f. filol. Ny række. VIII. 5
Digitized by
66 A. B. Drachmann: De manumissione seraornm
mel instituta condiciones manumissioDum cauillari inconsi- derati hominis est.
Melius fecit idem Foucart, quod in his titulis quaecum- que ad pretia pro manumissioDe persoluta pertinent dili^ genter perscrutatus est. Quod uero hoc eo consilio fecit ut quanta illo tempore fuissent seruorum pretia illustraret. contra eius rationem haud paiica disputari possunt; sed ea omnia absoluisse mihi uidetur Buchsenschiitz in libri qui inscribitur Besitz und Erwerb im griechiscben Alterthume pag. 201. Ad ea quae ille disputauit unum addam: si quis numeris quos in pretiis significandis hi tituli praebeant ad seruorum pretia illustranda uti uelit, eum titulos in quibus pretia aut exigua aut permagna occurrant relinquere neque quicquam nisi quae pecuniae summae saepissime inueniantur quaerere debere.
Sed de manumissionis pretio si quaerimus, tales cau- tiones non sunt necessariae. Hoc igitur si in uniuersuni computes, Delphis saeculo a. Chr. n. secundo inter tres et quinque minas erat. Ex 496 seruis deo uenditis non minus 369 tali pretio uenisse ostendit Foucart (p. 48). Hue acce- dunt tituli ab Haussoullierio editi, Foiicartio nondura noti. quorum ratio eadem fere est (25 ex 34). Tamen in tituli*: ubi paramone sit uulgo haec ipsa pretia uel saltem dod roulto maiora inueniri animaduerti, ut, si recte computes, medium illud pretium aliquanto maius euadere ueri sinoile sit. Omnino pretium ex iis solis titulis , in quibus plena et ut ita dicam nuda manumissio inuenitur. rectius computare- tur; sed huius rei diligentiorem rationem conficere non licuit. Porro nulla in his titulis minor summa comparet illa, quae est apud Curt. n. 33, ubi femina adulta, et apud W. F. n. 125, ubi uir adnltus 20 stateribus (h. e. 40 drachmis) uenire dicitur. Nam quid sibi uelint illa, quae in W.F. 357 leguntur, sss nescio ; seruum enim adultum tribus stateribus (h. e. sex drachmis) manumissum esse uix adducor ut credam. Cptera pretia solito minora, singularum minarum uel etiam infra, pleraque pro pueris puellisue paruis soluta sunt; tamen et adulti homines singulis minis ueneunt. — Maximum in his titulis pretium est uiginti minarum (Hauss. 45; idem
Digitized by
apnd Graecos qaalem ez iuBcriptionibas oognoscimus. 67
in tit. Tithorensi I, qui Delphicis multo recentior est ; omnino in his pretia maiora sunt; cfr. Curt. anecd. p. 38). Inter- dnm maioris pretii causam perspicere possumus, uelut in W. F. 177. 429, ubi artifices {rexvTftig avXr^tf^lq, ffxvTflvcr) denis minis ueneunt; item in 313 seruus artificii nescio cuins peri- tus sex minis tienit ille quidem, sed eranum pendere, omnia artificii sui opera domino gratiis praestare, puerum eodem artificio erudire iubetur. — Denique inter nationem åut sexum semi et pretium nnllam rationem intercedere uideri ostendit Foucart p. 50.
Ad originem seruomm manumissorum quod attinet,
maiorem partern uernas fuisse, id quod iure exspectes,
titulis comprobatur (Fonc. p. 46/7); nam ex 254, quornm
origo nota est, 116 uemae sunt,^ et quorum de origine
nihil scribatur plerosque eiusdem generis esse ueri simile
est. Qui alibi nati sunt, maximam partem ex Asia aut
Thracia oriundi sunt (ex Asia 56, e Thracia 36), scilicet
quod maior pars seruorum inde exportabatur; tamen ipsa quo-
que Graecia haud spernendum numerum praebet (26); seruos
autem Graeca natione saepius quam barbaros manumitti
solitos esse ueri simile est. Sed de hac re ad seruitutem
potius quam ad manumissionem illustrandam idonea uideatur
Foucart 1. 1.
Quam diuulgatus fuerit mos seruorum Delphis manu- mittendorum, diligenter quaesiuit Curtias (Goett. Nacbr. p. 170—75), Inter homines igitur Delphis seruos deo uen- dentes maiorem partem ipsorum Delphorum esse consen- taneum est; sed tamen ciuitatum uicinarum homines hac manumissionis formå multum usos esse ex titulis nostris satis apparet. E quibus, ut par est, Phocenses et Locri Ozolae frequentissimi sunt, adeo ut ex solo oppido Amphissa amplius 40 manumissiones Delphis factae reperiantur. Porro haud pauci uenditores Aetolici, Dorici, Thessalici, Locrorum denique orientalium inueniuntur; semel aut bis Thebani, Thespienses, Achaei, Macedones, Athenienses; denique unus
') Numeri sunt Foucartii, adiectis qui ex titulis Haussoollierii com- pntantur.
5*
Digitized by
68 A. B. Drachmann: De manamisøione seraomm.
Syracusanus (W. F. 433) et rex Pergami Attalus (W. F. 336; cfr. Curt. Goett. Nachr.. p. 170). Uenditione igitur sacra Delphica etiam pro celebritate templi ApoUinis populos uicinos satis frequenter usos esse apparet ; qua in re monen- dum est, ciuitates quae saepissime compareant omnes fere circa annum a. Chr. n. 200 foederi Aetolorum subiectos fuisse. Itaque quod Boeoti, quamquam a Delphis minime loDge aberant, inter uenditores perraro reperiuntur, nihil miri håbet; nam illo tempore ad foedus Aetolorum non per- tinebant; porro in plerisque oppidis Boeoticis aliam sacrae manumissionis formam in usu fuisse uidimus, qua scilicet incolae uti quam eiusdem rei causa Delphos proficisci malebaut. sicut etiam sacerdotes eam propter quaestum inde percep- tum quam maxime frequentari cupiebant. Hane quoque causam fuisse puto, cur inter ciuitates Phocidis, quae cam Aetolis coniunctae erant, Stiridenses et Daulidenses rarissime appareant; nam ibi consecrationem usitatam fuisse nouimus. lUud magis mirum, quod inter ciuitates Locrenses tam saepe Åmphissa occurrit; nam etiam Amphissae uenditiones sacras fieri solitas esse constat (Bull. corr. Heil. V, p. 451). Idem de Chalio ualet (cfr. C. I. G. 1607); sed utraque urbs Del- phis prope uicina fuit. Contra Naupactii, qui longius aberant, suis ipsorum templis uti malebant; nam inter uen- ditores Delphicos raro (quater) occurrunt, et uenditionis sacrae morem ibi eodem tempore quo Delphis exstitisse nouimus (cfr. Weil, Mitth. des Dtsch. arch. Inst. IV, p. 28 sq.), quod de Åmphissa et Chalio incertum est.
lam uero disputatio nostra eo progressa est, ut de origine uenditionis sacrae dicendum uideatur. Itaque, ut quae ad rem pertineant breuiter comprehendamus : inde a fine saeculi ante Chr. n. tertii morem de quo agimus Del- phis exstitisse nouimus; inter manumissores qui eo utantur praeter ipsos Delphos multos homines peregrinos, quorum ciuitates illo tempore omnes fere, sicut Delphi et ipsi, cum Aetolis foedere coniuncti essent, fuisse inuenimus; denique ceterae ciuitates, in quibus eundem morem in usu fuisse comperimus (sunt autem eae Naupactus, Åmphissa, Chalium, Arsinoe, Phistyum, Tithorea), omnes ad idem foedus Aetolo-
Digitized by
apvd GraecoB qnalem ex ioscriptionibus cognoscimus. 69
rum pertdnebant. Propter haec omnia Weilium uerum uidisse existimo, qni uenditionem sacram cum foedere Aetolico ali- qoa ratione coniunctam fuisse contendit (Mitth. 1. 1.)- Sed cuiusmodi faerit haec ratio dum explicare studet uir doctus, minus fortasse cautus fuit. Is enim ita existimare uidetur, tamquam sub finem saeculi a. Chr. n. tertii lege foederis Aetolici communi lata tota haec manumissioDis formå insti- tuta sit;^) quod mihi minus probatur. Primum euim quod inter titulos hane manumissionis formam exhibentes nnllus adhnc repertus est, qui anno a. Chr. n. 200 multo antiquior sit, inde nihil efficitur, cum hoc mero casu factum esse possit. Tum uero tota manumissionis sacrae formå ea est, ut eam subito lege creatam esse ueri prorsus dissimile sit; immo ubicumque rem per se simplicem tot ambagibus inuo- lutam et formulis a re et ueritate longe abhorrentibus quasi obscaratam geri uidemus, facere non possumus quin de longiore temporis spatio cogitemus, quo uis quae ab initio in illis formulis fuerit paulatim immutata sit. Eodem fert comparatio titulorum Boeoticorum, qui eiusdem rei similem iormam exhibent, sed quam admodum antiquo tempore usitatam fuisse constet. Itaque uenditionem sacram sicut consecrationem a uera hierodulia originem duxisse existimo, Boeckhium, Curtium, Foucartium secutus, quibus omnibus idem placuit. — Potest porro quaeri, utrum unoquoque loco ipsa per se exstiterit, an primum in una aliqua ciuitate inuenta et aucta sit, deinde imitatione latins serpserit. lUud autem ideo minus ueri simile est, quod eadem paene titulo- rum formå ubique occurrit; quare morem illum Delphis primum ortum, inde foederis Aetolici tempore, cum propter commercia inter ciuitates eius participes instituta a multis
') Mitth. IV, p. 28: „Da nan, wie sich aas dem Vorigen ergibt, die Freilassung in der Form des Scheinverkanfs beschrånkt ist anf das eigentliche Aetolien and die wahrend des 3. Jabrbnnderts mit Aetolien vereinigrten Tbeile von Lokris and Pbokis, wird dieselbe anf die Gesetzgebang des aetoliscben Bundes zuruckgefabrt werden miissen. Annåbemd lassi sicb aach ibre Entstebungszeit bestim-
men ; beide Strategenjabre [Cbalepos et Agetas II] geboren
aber in das letzte Jabrzebnt des 8. Jabrbnnderts.^
Digitized by
70 A. B. Drachmann: De manamisBione seruorum
etiam peregrinis bominibus adbiberi coeptus esset deque ea re fortasse leges quoque latae essent, in alias illias foederis ciuitates imitando translatuxn esse crediderim. Quae etsi omnia T^oniectura non certissima niti sentio, tamen rationes quas supra exposui quodam modo inter se diuersas, fines dico quibus ille mos circumscriptus erat et ipsam moris formam, aliam explicationem uix pati puto.
De singulis manumissionis formis quaecumque dicenda babui postquam ad finem persecutus sum, restat, ut earam comparationem breuiter instituam. Grauissimum igitur in ea re discrimen et quod latissime pateat boc est, quod manumissiones aut aliquo modo publice fiunt aut totae priuatis inter dominum et seruum pactionibus transiguntur. In om- nibus autem fere ciuitatibus, unde tituli ad manumissionem seruorum spectantes in lucem prodierunt, aut ipsam rem publicam per magistratus suos aut templum alicuius dei publice coli soliti per sacerdotes manumissioni interfuisse uidimus. In ceteris ciuitatibus, in quibus tales tituli non inuenti sunt, qua ratione manumissiones fieri solitae sint fere ignoramus, nisi quod Athenis rem publicam manumissiones seruorum omnino non curasse satis constat. Sed quam- quam ex eo, quod in una aliqua ciuitate nuUi manumissio- num tituli eruti sunt, de eius in hac re institutis nibil effici- tur, tamen monendum est, inter omnes ciuitates, in quibus publicam manumissionis formam exstitisse nouerimus, nullam inueniri, cuius incolae lonicae stirpis sint. Quod si casa accidit, in tanta titulorum multitudine ae uarietate satis mirus casus est, praesertim cum una ciuitas lonica cuius instituta nota sint priuatam manumissionis formam habuerit. Sed rem incertissimam longius persequi nolo.
Quod uero in tam multis ciuitatibus manumissiones publice fieri iubebantur, eius rei iusta causa non deerat. Nam cum in seruo uendendo, sicut in quauis alia re alie- nanda, simpliciter inter homines priuatos res contrahatur,
Digitized by
apnd Graeoos qaalem ex insoriptionibas cognoscimiis. 71
in seruo manumittenclo etiam de rei publicae commodis quodam modo agitur. Hoc in manumissione Romana, qua qui antea seruus fuerat in ciuitatem transibat satis per- spicuum est; itaque Romae inde ab antiquissimo tempore manumissionem, quae quidem ad publicam manumissi con- dicionem aliquid ualitura esset, si uiuo domino fieret, more legibus instituto publice fieri necesse fuisse^) et pro seruo manumittendo uectigal persolutumesse, posteriore uero tem- pore ipsam manumittendi potestatem legibus circumscriptam es3e uidemus. In manumissione Graeca quamquam ratio ^\uae inter seruum et rem publicam intercedebat non tanto opere immutabatur, tamen cum seruus uulgo in eam condi- cionem transiret, ut ciaitatis, cuius ciuis erat dominus, inqui- linus fieret, sine dubio ciuitatis intererat scire, quot et quales serui manumitterentur. Hoc autem breuibus manu- missionum indicibus, qui ut conficerentur in Thedsalia legi- bus constitutum fuisse uidimus, satis praestabatur , ut, si nibil aliud quaeras nisi quid rei publicae scire interfuerit, quae ad patroni libertique rationes pertinerent ex titulis publicis excludi et, quatenus non legibus in commune definita essent, ad priuatas inter ipsos pactiones reici debuisse appa- reat. Quae si more et ordine litteris consignatae uel testi- bus confirmatae erant,. sine dubio sicut quasuis alias obli- gationes priuatim contractas iudicia ciuilia eas tutabantur. Ita titulis Thessalicis, qui re uera omnibus talibus pactioni- bus carent, quae in manumissione rei publicae partes esse debeant optime significari uidemus.
Sed in plerisque ciuitatibus Græcis praeter nudam manu- missionis publice confirmatae significationem multa alia titulos manamissionum continuisse satis constat. Quod etiam ibi fit, ubi formam titulorum alioquin Thessalicis baud dissimi- lem inuenimus. Uelut Galymnae, ut optimo exemplo utar,^) indicibus qui a Thessalicis non multum abhorreant (uid. Newt. II, n. 306 d. 310. 311; cfr. huius disputationis p. 18
O De TnannmissioQe per testamentum similiter disputari posse apparet;
itaque in re minime obscara longior esse nolo. ^ Poteram et titulos Mantineuses afferre, quorum ratio omnino a
Caljmnaeis nen multum abhorret
Digitized by
72 A. B. Drachmann: De manamissione øeraorum
8q.) intermixtos legimus plenioris formae titulos de para* mone ceterisque rebus priuatis pacta continentes. O Nec ut talia introducerent homines sensim adductos esse mirnm est. Nam ubi semel ad manumissioDem aliquis mos quo illa publice coniirmaretur adiunctus eråt, ibi in tabulas publicxis eius rei causa confectas ea quoque, qnae ad futuras inter patroDum et libertum obligationes pertinerent, referri prop- terea utile erat, quod ut illae pactiones ratae essent meh'us caueri non poterat. Itaque sicut ipsa manuroissionis con- firmatio rei publicae causa instituta erat, ita quae postea eidem adiecta suut ob patroni libertique commoda tuenda introducta esse existimo.
lam uero in manumissione sacra longe alia uia et ex initio propemodum diuerso eodem peruentum est. Hane enim ab origine rem inter hominem et deum priuatim contractam fuisse neque ei rem publicam omnino interfuisse, id quod ex ipsa eius natura et ratione exspectes, ex antiquissimis huius generis titulis, qui consecrationes Neptuno Taenario factas continent, satis apparet. Porro ex eadem rei natura sequebatur, ut aliqua saltem ex iis, quae in titulos Caly- mnaeos quasi iniuria irrepserunt, in titulos manumissiones sacras continentes iure et necessario referrentur, Nam in manumissione sacra cum seruus deo uel donatus uel uendi- tus traderetur, si is qui tradebat deum serui possessione aliquod tempus uel ex parte uel ex toto priuari uolebat, de ea re litteris quibus seruus tradebatur diserte caueri opor- tebat. Accedit quod ut hoc fieret maxime suadebat plena illa et absoluta libertas seruo a;i templum manumisso, nisi cum domino aliter pactus esset, legibus concessa. Itaque tales pactiones ubicumque factae erant ab hoc titulorum genere abesse non poterant.
Sed manumissio ad templum facta etsi per se res priuata erat, tamen non pauca habebat, quare cum rebus publicis facile coniungeretur. Primum enim in templo fiebat, loco celebri omnibusque patenti; tum sacerdotes qui ei
') Tamen etiam in breui indice n. 306 d paramones mentionem fieri monui p. 19.
Digitized by
apad Graecos qaalem ex mflcriptionibus cognoscimns. 73
interesse solebant, licet magistratus proprie dici non pos- sint, tamen publica auctoritate non destituti erant; denique uniuersus deorum cultus, qui quidem legibus sancitus esset, inter res publicas habebatur. Quodsi praeterea memineri- mns, quanti interfuerit rei publicae manumissiones seruorum cognoscere, nihil profecto miri babebit, quod in manumis- sione sacra praeter sacerdotes semper fere magistratas ciui- tatis adesse aidemus. Uelut in titulis Orchomeniis pole- marchi et senatores, in Gbaeronensibus senatus, in Delphicis magistratas qai modo agzon^ modo ^ovXevrul aocantar com- parent; Tithoreae litteras aenditionis apud ipsam archontem eponymam deponi reperimas (uid. p. 39). Quin etiam qai- basdam locis, uelat Elateae, rem eo sensim addactam esse demonstraai, at, qaae ab origine consecratio ad templum Aescalapii facta f aisset, ea manamissio pablica in senatu facta eaaderet, neque qualis res ab initio faisset alia uestigia remanerent qaam quae de multa deo cedenti constitata essent. Geteran^ in tales titalos nihilo minas qaae dominus et seraas de paramone priuatim pacti essent relata esse consentaneumest; cfr. Gart. anecd. n. 39 c. Itaqae a diuerso initio rei priuatim contractae profecti ad formam mana- misssionis ei, cuias origo pablica fait, simillimam peruenimus. In daabas manamissionis sacrae formis, consecrationem dico et aenditionem, comparandis illad maxime qaaerendam est, utra ex iis ipsam rem et aeritatem melias expresserit et complexa sit. Nam in atraqae aliad fit, aliad fieri fingi- tur; quod aatem fieri fingatur cam eo quod fiatquam maxime coDgruere utile est. Quod nusquam aeque atque in uen di- tion e sacra euenit. Nam etsi in consecratione quoque para- monen, quia durante ea deus possessione sua carebat, nomi- nari necesse erat, tamen quaecumque de pretio pro manu- missione soluendo dominus et seruus pacti erant ob ipsam rei formam titulo quo manamissio continebatur exclusa erant. Gontra in uenditione sacra non solum omnia illa quae de paramone constitaebantur aeque necessario in titulos referebantur , sed pretii quoque mentio, cum ipsa uendi- tionis formå efflagitaretur, abesse nuUo modo poterat. Ita bac formå effectum est, ut per fictam uenditionis speciem
Digitized by
74 A. B. DrachtnanQ: De manamisaione seraoram apad Oraecoe.
omnes uerae manumissionis condiciones apertissime declara- rentur.
Denique quod ad ipsam iuris artem rationemque attinet, de uenditioDe sacra egregie disputauit Meier in recensione Curtii anecdotorum Delphicorum (AUg. Litteraturzeitung 1843, n. 232); cuius ipsa uerba nonnuUis omissis h. I. afferam: „Was aber die freilassung durcb verkauf an einen gott be- trifft, so sprach fiir diese noch ein specieller grund.') Diese hat nåmiich die entschiedenste åhnlichkeit mit dem Romischen suis nummis emptus" *) etc. — „Was nun bei dem Romischen institut der schein-emptor war, das war bei dem Griechischen der gott;" — . „Aber wåhrend man bei dem Romischen in- stitut, wie die Romischen juristen selbst eingestanden, die augen zudriicken musste, um das geld eines sclaven als suos nummos ansehen und zwischen einem sclaven und dem schein-emptor ein contracts-verhåltniss statuiren zu konnen, hat bei den Griechen der gott als ein wahrer deus ex machina ihnen iiber alle formale schwierigkpiten geholfen.''
M Uellem hic paulo aliter locatns esset n. d. ; nam Graecis, homini- bus iuris scientiae minime cariosis, talia obnersata esse non crediderim.
^) Et hic enim specie uenditionis, sed bomini factae, manamittebatnr, itaqae omni erg[a priorem dominam officio libertus solaebatar.
Digitized by
Anmeldelser.
J. A. Lyttkens och F. A. Wulffs Svenska språkets Ijudlåra och beteckningslåra jamte en afhandling om aksent. Lund, Gleerup. 1885. XI + 351 + 115 S.
I den moderne lydvidenskabs historie er der få lande, ja man kunde fristes til at sige intet land, der har spillet så stor en rolle som Skandinavien eller rettere — da Danmarks andel er meget lille, altfor lille, i sammenligning med nabolandenes — som Sverrig-Norge. Prof. Joh. Storm har i forskellige skrifter, navnlig i sin Engelske Filologi kastet lys over mange punkter i de fleste europæiske sprogs lydlære og har nu sidst i Norvegia med mesterhånd behandlet et mere begrænset område, de norske dialekters fonetik; og i hans fodspor er flere dygtige disciple af ham trådt. I Sverrig har interessen mere udelukkende været henvendt på det nationale, særlig undersøgelsen af lydforholdene i landsmålene, og hvad svenske forfattere her har præsteret, står ved siden af eller over det bedste tilsvarende i udlandet. Det svenske rigsmåls lydlære, der tidligere bedst var behandlet af Noreen i den af ham og Schwartz udgivne, desværre ufuldendte grammatik (Svensk språklåra, Ista håftet 1881) og i Sweet's Sounds and Forms of Spoken Swedish^), har nu fået en ny og fyldig fremstilling i det skrift, her skal anmældes.
Efter en indledning med definitioner af sådanne fundamentale begreber som sprog, at tale, læse, sprogbrug, rigssprog o. dsl. gives en fremstilling af den almindelige lydlære med afbildninger af taleredskaberne, hvorpaa den egentlige svenske lydlære begynder med en fremstilling af de svenske selvlyd. Hver enkelt vokal beskrives for sig meget omhyggelig, og derpå følger lange lister over ord, hvori den findes; efterat de alle er gennemgåede, følger et afsnit om „sjålfijudens beteckning^, hvor det ved hver enkelt vokallyd bemærkes, hvorledes den svenske ortografi betegner den i forskellige ord. Så kommer medlydene til behandling på samme måde, idet der dog for de enkelte medlyds beskrivelse er ind- skudt kapitler om medlydsfor bindeiser med nojagtige tabeller over, hvilke medlyd der på svensk kan findes sammen foran og efter vokalen, om „Ijudstafvelse" samt om raedlydenes indvirk-
0 Trykt i Tranaact. of the Philol. Society 1877—79, ubetinpret den bedste fremstilling af et talesprog, der overhovedet er givet af en udlænding.
Digitized by
76 O. Jespersen: Anmeldelse af
ninger på hinanden. I slutningen af bogen findes endelig en selvlyds- og en med lydstabel, der har særlig interesse derved, at de i modsætning til selve bogen også omhandler ikke-svenske lyd. — Ved omtalen af bogen skal jeg deri afvige fra forfatter- nes orden, at jeg forst omtaler det i bogen, der har interesse for lydvidenskaben i almindelighed, og fdrst derefter gor nogle få bemærkninger om det specielt svenske.
Hvad da vokalerne angår, har forfatterne forladt det Bell-Sweetske system, sk5nt de (se fortalen s. lY) fra forst af betragtede det som „det yppersta tillgaugliga system '^f og i stedet, efterat dette spørgsmål „under åratal fordrojt arbetets utgifvande^, endelig bestemt sig til en ny opstilling, hvor tre rækker, væsentlig svarende til de tre arme i Wintelers system, optræder som hovedserier; til disse knytter sig bisener, på vokaltavlen to til hver hovedserie, medens det antydes, at en del lyd (udenfor svensk rigssprog) ikke kan få plads i disse, men kræver ansæt- telsen af yderligere serier. — I hver serie ansættes så trinnene 1 — 6, flere steder med mellemtrin, betegnede ved brøker. Medens der for den f5rste gruppes vedkommende — hovedserien går fra det lyse a i sv. haft, fr. patte (ikke meget forskelligt fra vort danske a i Ttat, patte) gennem æ- og e-lydene til i — ikke er meget at bemærke, giver derimod flere ting i den anden anled- ning til tvivl. Som forste trin ansættes vokalen i eng. earth, btim, men paa denne lyd passer ikke den side 37 givne bestem- melse af seriernes natur, idet den derefter skulde have samme tungestilling som det oven omtalte a, og samme læbestilling som trin 1 i tredje serie, nemlig det dybe a («) i svensk hat (der sættes -" det norske a, tysk gabe, fr. pas). På pladsen 2 sættes SV. drt, ^n (lidt forskellig fra det danske r-påvirkede d i fihrst, ronné)] S^^Bv.dmm, n^dlk, smår, h. setU, veuf; 3*/« ■" ty. gdtter, langt på SV. i nogle enkelte ord, hvor det dog af mange erstattes af nabolyden 6: l&n, skdn, gr6t^ dansk håm^); 4 bliver 6 i sv. d6, 6ga, fr. peu, creuse, ty. achéfiy bOse (da. ø, øse). På 5te trin opføres fr. htm, tuMe, dure, eumes, nue, ty. g^ck, hUtte; her for- bavser det en, at den franske og den tyske lyd sættes lige, og at de (eller i alt fald den franske) ikke anbringes på den yderste (6te) plads, der lades helt åben; i en samtale med mig var den ene af forff., Dr. Wulff, tilb5jelig til at sætte det danske y i styg, fylde, syge, syner på pladsen 6, men disse ansættelser står stadig for mig som tvivlsomme, navnlig den store forskel, der derved sættes mellem dansk y og fr. u (— • forskellen mellem da. i i si og 6 i se). Derimod er det vist fuldkommen rigtigt, at det svenske y i stygg, fynd, ny, yr (og ? tysk grUssen) sættes i den „ofre biserie^, adskilt fra hovedserien ved, at læberne er
^) Det andet i vokaltavlen anførte da. exempel øm er uheldigt, da det vel nok så ofte udtales med ø (4); bedre er snore, smdre, Soren^ håne.
Digitized by
Lyttkens och Walfi, Sveaska apr&kets Ijadlåra 77
„utrundade^, o*« at deres røde del er skudt frem, så at de næsten danner et rdr (§ 100, 169). — Tredje hovedserie svarer nærmest til Wintelers (og Trantmanns) række fra det dybe a („u-basis^) til Uf' men idet de svenske forff. som karakteristika sætter „tUDgspetsen jåmforelsevis konstant" og „underkåken alt igenom
låg tandoppningen således stor**, medens læberne derimod
rundes mere og mere, bar de, afvigende fra det sædvanlige, som yderpunkt (6) måttet sætte ikke u, men o, sv. o i bomm, bo, medens u (det „europæiske") bliver stillet i en biserie og der, mærkelig nok, på 4de trin, medens lyden dog ellers af alle anerkendes for at være ^bigh" ("- 6). Fiere tvivlsmål, sål. sær- lig med bensyn til danske lyds vurdering^), skal jeg her ikke indlade mig på at omtale. »
Ved forff.s opstilling af konsonanterne må man særlig lægge mærke til den adskillelse, der ved frikativerne gores mellem a) konvexe (hoptrångda) lyd, ved hvilke mellemrummet, hvor gnidningen foregår , bliver lille, idet det virksomme taleorgans mellemste del gores „kulirig och hojes uppåt" — således f v, p9, de forskellige chAjå med de tilsvarende stemte (j; T' i dansk age) — og b) konkave (vidgado), ved hvilke mellemrummet på midten udvides (ved dannelsen af en rende) — således w (eng.), s z og s z. Yed Mydene (sidoppna) gores en lignende forskel, der dog her på grund af forholdenes natur kommer til at bero på noget andet („tangans sammanklamning^); det engelske I i imll er konkavt i modsætning til det svenske, tyske og franske (samt danske) almindelige L —
Både vokal- og konsonanttabellen indeholder mange fine og ny iagttagelser om forskellige sprogs lyd, men det må beklages, at der ikke i bogens text findes nogen nærmere gåen ind på eller beskrivelse af andre lyd end svenske. I visse tilfælde viser den plads, vedkommende exempel får i lydskemaet, tydelig nok, hvad meningen er — således ved det interessante forhold, at andaluserne erstatter s foran en læbelyd ved stemmeløst m (i ord som mismo, huesped)^ foran en tungespidslyd ved stemmeløst n {mieto, desdé) og foran en tungerygslyd ved stemmeløst f} (riesgo, mesda); men i andre tilfælde er dette ikke nok, således ikke« når der som exempler på p nævnes dansk hat, godt, sult; folk, der ikke kender dansk udtale, må jo tro, at det er ^, der her udtales som p, medens meningen dog må være, at der efter t udtales et p (altså er t „affricata'*, ikke „aspirata"), og det må endda modificeres til, at den åndende afslutning undertiden (og kun in pausa) bliver så stærk, at den kan opfattes som p.
') Det er i det hele forbavsende, så svært svenske (og norske) fone- tikere har ved at opfatte og gengive danske lyd — og desværre også omvendt! De særegne akcentforhold biarager vel en del hertil
Digitized by
76 O. Jespersen: Anmeldelse af
De fleste (eller alle) lydlærer går (måske efter en lyd- fysiologisk beskrivelse af lydene) gennemgående ad fra retskriv- ningen og giver mer eller mindre udtommeude lister over de ord, hvor det og det bogstav ndtales således, og de andre, hvor det udtales anderledes; svarer en lyd og et bogstav (som f. x. sv. i) gennemgående til hinanden, gives der kun få exempler. Ander- ledes den foreliggende bog, der helt igennem stiller sig på det fonetiske standpunkt: lydene for sig uden hensyn til den mere tilfældige ortografi, og først i anden række „beteckningslåran". Ved hver enkelt lyd anføres lister, der så vidt muligt indeholder alle de ord, hvori lyden forekommer. Det er klart, at dette princip, konsekvent gennemført, må føre til mange gentageiser (et ord som ofantlig må sættes på 8 forskellige steder under hver af de lyd, det indeholder), og selv om forff. ikke går til de yderste konsekvenser i så henseende, idet de f. ex. henviser til ordbogen, hvor der er tale om ordenes begyndelseslyd , så går de dog vidt nok, så vidt, at man tit sporger sig selv, om ikke en lille henvisning kunde have sparet en i sig unyttig gentagelse. £t exempeP) vil oplyse dette: udtalen af ordet hmsårt omtales på følgende steder: § 132: konsær't eller kongsa'r [' angiver længde af den foregående lyd]; § 334: konsår, åfven konsæT ["t — det supradentale ^, der træder istdf. r^]; § 419: koijsår, konsår el. -å^t; § 563 (uden bemærkning); § 659: konsar, (koijså'r el. konsæ^t')! Men vist er det, at disse udførlige lyd- lister, der er samlede med utrættelig flid, vil gore stor nytte, f. ex. for kommende dialektforskere ; særlig påskonnelse fortjæner det, at vaklende udtale er opført i et omfang som ingensinde tidligere for noget sprog; i bøger om udtale er man jo ellers vant til, at hver forfatter kun kender eller i alt fald kun aner- kender sin egen udtale, men sligt træffes ikke her, hverken med hensyn til de enkelte lyds dannelse eller deres anvendelse i en- kelte oi:d eller m. h. t. akcentuering.
Akcentlæren, der udgor et hele for sig med særlig pagine- ring, er ikke den mindst interessante del af værket. Forfatterne, af hvilke den ene, Dr. Wulff, allerede har vist sit skarpe øre for akcentforhold ved sit foredrag ved filologmødet i Kristiania 1881, har her givet en fortrinlig, klar og selvstændig fremstilling af de vanskelige svenske tryk- og tonforhold, og selv om måske ikke alle enkeltheder står lige fast — jeg skal blot nævne regne- stykket, hvorved forff.s talformler 4: 1 og 3: 2 for de to akcent- former Hjal'mar og An'na („akc. nr. 1 og nr. 2^, som Kock nn efter Verner kalder dem) temmelig kunstigt skal passe både for det „melodiske", det „dynamiske" og det „kvantitative" forholds vedkommende — så kan man dog trygt anbefale dette aftnit så vel som de øvrige til indgående studium.
') Sml. også omtalen af salat §§ 129, 198, 355, 491, 647.
Digitized by'
Lyttkens ocb Wulff, Svenaka språkefs Ijndlara. 7^
Til slutning skal jeg bemærke, at en billig kortfattet ud- gave indeholder alt det væsentlige af den egentlige lydlære, og at lignende udtog af de andre dele („beteckningslåran*^ og „akcent- laran'^) stilles i udsigt.
KøbenhavD, i Decbr. 1885.
Otto Jespersen.
Eine Augustin fillschlich beilegte Homiliade sacrilegiis. AuB einer Einsiedeler Handschrift des achten Jahrhunderts herausgegeben und mit kritiscben und sachlichen Anmerkungen, sowie mit einer Abhandlung begleitet von Dr. C. P. CasparL Christiania, Dybwad. 1886. 73 s.
Den hér udgivne homili fortjener stor opmærksomhed, sær- lig på grund af de interessante kulturhistoriske oplysninger, den indeholder, vedrørende den tidlige middelalder. Den er sikkert den betydeligste af de forskellige tekster, der tillader os at studere hin tids overtro, og den giver en desværre kortfattet, men dog ret indholdsrig udsigt over en stor del af de overtroiske fordomme og hedenske skikke, som kirken bekæmpede og efter bedste ævne stræbte at udrydde. „Homilia de sacrilegiis" inde- holder næmlig en række forbud mod ting, som det var usømme- ligt at kristne gav sig af med. Det forbydes således, hvis man ikke vil „fidem et baptismum perdere" og anses for „paganus** og Qsacrilegus*', at ofre til stene og trær, at rådsporge hekee, at tro på håndspåning, at tage varsler af torden, hundegøen, nysen o. s. v., at anvende trylleformularer (carmina, incanta- tiones) for at fordrive krampe, feber, diarré, hovedpine, ligtome;, det forbydes at tro på heldige og uheldige dage, det forbydes ved nytårstid at tage varsler, at bringe spiseofre, at opføre fester (feclum [vitulum] et ceruulum et alias miseriås vel lusa quæ in ipso die insipientes solent facere), og i februar må man ikke „hibemum ezpellere^. Det er også helligbrøde at helbrede med magiske ringe, at fordrive fostre, at „ryge'' djævelen ud eller foijage ham med stål og jæm o. s. v.
Teksten ledsages af „sachliche Anmerkungen" (s. 17 — 41)^ i hvilke udg. har givet interessante prøver på sin omfattende belæsthed og store lærdom, idet han ved talrige parallelsteder hentede fra gamle kirkeforfattere i hoj grad har hjulpet til den rette forståelse af de mange forskellige forbud; hist og her vilde dog sikkert en folklorist ex professo med lethed have kunnet give udførligere og mere forklarende oplysninger^).
^) Af mangel på plads må jeg her afholde mig fra tilfoielser; jejjr skal blot henvise til S. Berger's bemærkninger i Melusine III^
Digitized by
80 Nyrop: Anm. af Gaspari, Uomilia de sacrilegiis.
Bogens sidste del (s. 42 — 73) optages af seks mindre undei^ Bøgeiser vedrørende homiliens indhold, form, sprog, affattelsestid, affattelsessted o. a. De sproglige ejendommeligheder Endes sammen- stillede s. 52 — 62; intet iagttagelsesværdigt er undgået udg., mea hans forklaringer er ikke altid rigtige. Af mærkelige former skal følgende anføres: ienuarias (§ 17), greue (6), Agustmij aguriatur (17), scultandum (5), scuriscere (16), sagrdecus (7), stemtidationes (27), bergamena (19), ^[>almum (15) for spasmum; stria^ (16), awra^w (10), i beggo er g udfaldet; feclum (17) for vitulum er påfaldende. I cervunu/ni (21) foreligger vistnok en analogidannelse efter apru(g)nMS (smig. capnmus hos Anthimus). I per sibelos et iubUos (for iubila) foreligger en analogidannelse af samme art som dem, jeg har anført i „Adjektivernes kons- bojning" s. 45. Nominativsformer på rdLS (for -^b) er normale i vulgærlatin, hvad udg. efter bemærkaingen s. 7, note 6 (sml. 8. 14, note 7; s. 59, note 5) ikke synes at vide. Hvorfor an- tage, at der i „cervolo facientes^ står dat. for akk.? Gaspari antager selv s. 58 akkusativer som lunn, umbra etc, og på samme måde må naturligvis cervolo opfattes. Meget interessante er genitiverne lunes og mercures (for lunæ, mercurii se. dies), analogidannelser efler soles^ martes, toves etc. Præpositionerne in og cum forekommer gentagne gange med akk. Mærkelig er den § 15 forekommende benævnelse ocidus puMinus^ der synes at have betydningen ligtorn, og hvormed altså kan sammenlignes sp. ojo de polio og t. HUhnerauge.
Hvad vor homilie affattelse angår, har udg. tilstrækkelig godtgjort, at den ukendte forfatter har været en uvidende og skødesløs kompilator, der sikkert ikke har benyttet egne iagt- tagelser, men øst af ældre kilder og sammenblandet germanske og romanske skikke; enkelte spredte angivelser ligesom flere af de anførte sproglige ejendommeligheder kunde tyde på, at et sydligt romansk land (Provence, Spanien) var affattelsesstedet, men andre indicier taler for den nordlige del af det frankiske rige.
Hermed skal jeg på det bedste anbefale Gaspari's mønster- værdige og indholdsrige nye bog til filologers og folkloristers opmærksomhed.
Kr. Nyrop.
Digitized by
Digitized by
-7^
Digitized by VjOOQ IC
• I .* ■ 1' ■ir- I. :-,.
i i- li
■ ' .1 I
:•' :j ■ •
- T -. . • r t • ' , • : • , ri f ; I . . • %\ »•♦'■ ..-, . »Il
Digitized by
•j ^ f - |V;»i
">., JL
.»:
i-^,^ -^--t-
ij- -7?
• .s- .* - ■!{;.■:
»«-*A>^>'
V^ -^
/
Digitized by
81
Nogle ord til minde om Johan Nicolai Madvig.
Foredrag holdt i det filologisk-historiBke samfand den 10de februar og den 10de marts 1887
af 0. Siesbye.
(Hermed et portræt i fotogravnre efter C. Blochs maleri.)
Vort samfdnds højtærede bestyrelse har opfordret mig til at indlede vore forhandlinger iaar med nogle ord til minde om samfundets ældste og naynkundigste medlem, og jeg har lovet at efterkomme denne opfordring, skjønt med ikke ringe betænkelighed. Ikke længe før Madvigs død havde en af hans disciple i et værk over den danske litteratur, der er beregnet, paa en større læserkreds end vort samfund tæller, givet en fremstilling . af hans virksomhed som filolog i det hele, med en fyldigere redegjørelse for en enkelt side, hvis egentlige beskaffenhed og betydning maa ansees for mindst forstaaelig for de fleste. Dernæst er der efter hans død i to af vore mest udbredte aviser givet endnu større kredse lignende fremstillinger, ligeledes af to disciple, som desuden begge havde været hans embedsfæller, den ene i en lang række af aar; den ene fremstilling er kortere og holder sig navnlig til Madvig som filolog, den anden, udførligere tager ogsaa andre sider med. De ville indse, at jeg var noget be- tænkelig ved den opgave, der var stillet mig, efter at der allerede var sagt saa meget, som jeg i alt væsentligt kunde underskrive. Ganske vist: en udtømmende skildring og vur- dering, jeg vil ikke sige af Madvigs offentlige virksomhed i hele dens omfang — som videnskabelig gransker og for- fatter, som tilsynsmand ved undervisningen, som deltager i det politiske liv, men selv blot, hvad der i denne kreds maatte ligge nærmest, som filolog var der endnu ikke givet. Men om en saadan kan gives allerede nu, forekommer mig meget tvivlsomt. Hvorfor, troer jeg bedre at kunne udvikle senere; her vil jeg blot gjøre opmærksom paa, at Madvigs
Nord. tidtky. f. filoL Ny xakke. Vm. ^
Digitized by
82 O. Siesbye:
nærmeste forgænger som præsident i videnskabernes selskab, A. S. Ørsted, havde været død i 24 aar, førend man fik en fremstilling af hans gjerning, og at efter dennes fr.emkomst tre jurister have forenet sig om at give en mere fyldig og dybtgaaende. Men selv om dette kan gjøres for Madvigs vedkommende allerede nu, er det vist, at jeg ikke er manden derfor. Jeg har derfor, idet jeg maatte indfri mit løfte, be- sluttet at give nogle bemærkninger om Madvig som videnskabs- mand, især som filologisk docent og forfatter, mest bestemte for samfundets yngre medlemmer. Finde de ældre i det, jeg har at sige, noget der kan vække gamle erindringer hos dem, vil det glæde mig; noget haab om at sige noget for dem nyt tør jeg ikke nære. De rent biografiske data kan jeg vel ikke helt udelukke, men skal indskrænke dem saa meget som muligt.
Madvig blev student 1820 i en alder af lidt over 16 aar; efter dernæst at have taget den saakaldte anden examen, besluttede han at underkaste sig den 2 aar iforvejen om- dannede examen for skolemænd, der almindeligt gik under navnet store philologicum, ved hvilken fagene vare latin, græsk, hebraisk, religion (i disse fag foretoges prøverne paa latin), fremdeles historie, geografi, filosofi og mathematik. Det var navnlig de to saakaldte klassiske sprog, der drog ham til sig; dog lagde han sig ogsaa med iver efter he- braisk, et sprog, hvis grammatiske og lexikalske detailer han naturligvis senere tildels glemte — ti fuldstændigt glemme noget een gang. tilegnet kunde han næppe —0) ^^^^ han altid var glad ved at have lært det, ikke blot for dets litteraturs skyld, men ogsaa fordi han derved var kommen ind i en sprogæt, der er saa højst forskjellig fra vor. Der var fire unge mænd, alle dog noget ældre end Madvig, der sammen med ham forberedte sig til denne examen : Henrich- sen, Elberling, Olsen og Rasmussen; den sidste døde ung, de tre første have indlagt sig ikke ringe fortjeneste, baade som forfattere og som skolemænd. Det er nogle meddelelser
O Peder Hjort fortæller etsteds, at Madvig enganf^ havde sa^: Hvor kan man egentU^;^ glemme noget?
Digitized by
Nogle ord til minde om J. N. Madvig. g3
af HenrichseD, jeg skylder det, jeg nu skal fortælle om den akademiske undervisning paa den tid i de klassiske sprog.^) Der var ansat fire docenter, men den berømteste, Brøndsted, opholdt sig i udlandet; af de andre yar Schow, som i sine yngre dage havde haft et vist navn, aldeles affældig; Thor- lacius, der ved siden af de klassiske sprog, især latin, ogsaa drev nordisk filologi, gavnede heller ikke de studerende stort, da hans aandskræfter vare svækkede, og han vel talte latin meget flydende men tillige med mærkelige skødesløsheds- fejl. Den eneste docent, hos hvem de filologiske studerende virkeligt lærte noget, var F. C. Petersen, hvis omhyggeligt udarbejdede forelæsninger og interpretationsøvelser angik den græske filologi i stort omfang (antiqviteter, mythologi, archæologi, litteraturhistorie, Hesiod, Pindar, tragikerne).
Under disse forhold vare de studerende mest henviste til at lære af udenlandske, navnlig tyske filologer, og der var netop paa den tid nok at lære. Fra omtrent midten af det attende aarhundrede var navnlig ved Heyne den tidligere mere spredte virksomhed paa enkelte omraader samlet til et hele, og i det attende aarhundredes sidste og det nittendes første aartier var der i flere retninger kommet noget helt nyt frem. Som den, der dels ved skrifter dels ved virsomhed som akademisk lærer har grundlagt den klassiske filologi i Tyskland i dette aarhundrede, betragtes i Tyskland selv Fr. Aug. Wolf, og Henrichsen fortæller, at de yngre her hjemme ivrigt studerede hans skrifter og betragtede hans paastande som orakler. I Madvigs første skrifter mærker man ogsaa denne anerkjendelse ^), men senere kølnedes hans beundring stærkt, ja han kunde tale om Wolf med en vis indignation, ikke fordi han i flere punkter, f. ex. det saakaldte homeriske spørgsmaal, havde skilt sig fra ham, men fordi han ansaa ham for en højtbegavet mand der for tidligt havde slaaet.sig til ro ved den een gang vundne berømmelse (navnlig
O Se Indbydelsesflkrift til HøitidelighedeD i Odense Catbedralskole 1843. I Illustreret Tidende 1871 findes en artikel om Henrichsen, jeg ogsaa kande have benyttet, aden tvivl af Madvig, men hans navn staaer ikke tinder den.
') £mend. p. 17.25 (vir summas). 49.95. De Ascon. p. 76.
«♦
Digitized by
84 O, Siesbye:
i selve det uæTnte spørgsmaal, idet han aldrig førte de i Prolegomena ad Homerum begyndte undersøgelser videre, skjønt han først døde 30 aar efter deres udgivelse), og i det hele letfærdigt traadte op med paastande, som han kun daar- ligt beviste eller endog kastede hen uden at forsøge noget bevis, og desuden havde vist en mindre smuk opførsel mod Heindorf, en filolog, Madvig satte meget højt. For den græske sprogkundskabs vedkommende var der i de nærmest fore- gaaende aartier begyndt en ny epoche ved Ph. Buttmanns be- handling af den græske sproglære, især formlære, og den homeriske ordfortolkning, og ved G. Hermann, hvis første grammatiske og metriske skrifter allerede kom ud i slat- ningen af forrige aarhundrede; Madvigs forhold til ham vil jeg senere komme til at omtale nærmere. August Matthiå, der ikke har gjort epoche men var en særdeles flittig mand med et forstandigt omdømme, udgav sin græske sproglære første gang 1807; ham har Madvig baade jævnligt citeret og særligt udtalt sig med erkjendtlighed om i fortalen til sin græske ordføjningslære. Lobecks af lærdom næsten overfyldte arbejder plejede han at nævne med anerkjendelse, men de behandlede æmner laa ham i det hele Qemere. For et indtrængende studium af den attiske sprogbrug havde Immanuel Bekker begyndt at lægge en fast grundtold ved sine kritiske udgaver af Platon, Thukydid og talerne; for ham nærede Madvig en stor agtelse, som han ogsaa flere gange har udtalt i sine skrifter. Hvad der ellers paa den tid udrettedes for de enkelte græske forfatteres fortolkning, skal jeg ikke dvæle ved, men kun, da Madvig netop i sine studenteraar syslede ivrigt med Platon, minde om Heindorfs udgave og Schleiermachers oversættelse af hans dialoger. Men fremfor alle maa paa den græske filologis omraade nævnes August Bockh, der den gang allerede foruden min- dre arbejder havde udgivet Pindar og Staatshaushaltung der Athener; i denne aandfulde mand, hos hvem sikker sprog- kundskab var forenet med et omfattende og skarpt ind- trængende blik paa oldtidslivet, saa Madvig utvivlsomt vort aarhundredes største klassiske filolog. Ogsaa Scho- mann og E. O. Muller, hvis stræben gik i en lignende ret-
Digitized by
Nogle ord til minde om J. N. Madvig. 85
ning, ydede han anerkjendelse. Paa den latinske sprogkund- skabs omraade udrettedes der paa den tid ikke synderligt; kun Schneiders begyndelse til en udførlig latinsk grammatik bør jeg maaske nævne. Heller ikke er her paa textkritikens omraade noget navn, der kan stilles ved siden af Imm.^ Bekkers, hyoryel Lachmann allerede havde begyndt sin virk- somhed; af exege tiske arbejder ved jeg kun at anføre Mat- thias udgave af nogle ciceronianske taler og Heindorfs af Horats's satirer, som Madvig satte megen pris paa; ellers maatte man i det hele ty til ældre arbejder som Heynes ingenlunde udmærkede udgave af Vergil. Derimod havde studiet af de romerske stats- og retsinstitutioner netop ved aarhundredets begyndelse faaet et stærkt opsving og var slaaet ind paa helt nye baner. F. G. Savignys Geschichte des romischen Rechts begyndte at udkomme 1815, Nie- bnhrs Romische Geschichte udkom første gang 1811 — 1812. I Savigny saa Madvig en af de granskere der i høj grad havde fremmet en rigtig historisk opfattelse af de romerske institutioner, og da han selv udgav sit værk om disse, beklagede han, at han ikke kunde sende det til Savigny. Om hans opfattelse af Niebuhr kommer jeg siden til at tale. Disse studier fik en støtte i uventede fund af old- tidsværker (Ciceros skrift De re publica 1822, Gaius's Institutiones fundet 1816, udgivet 1820, foruden flere mindre skrifter). Da mythologi og archæologi i det hele laa Madvig fjernere, skal jeg ikke dvæle ved den dertil hørende litteratur.
Efter denne digression vender jeg tilbage til Madvigs studiegang. Allerede 2 aar efter at han var bleven student, forsøgte han at løse en af universitetet stillet prisopgave: om hvorledes det af Verres indrettede kunstmuseum havde været ordnet, samt hvorvidt Cicero kunde ansees for skikket til at bedømme græske kunstværker. Han fik kun accessit for sin besvarelse; men det har vist været af betydning for hans studiers senere gang, at han saa tidligt kom ind netop paa denne opgave ; som belgendt var Cicero en af de oldtids- forfattere, han siden allermest gav sig af med. I februar 1825 underkastede han sig embedsexamen med karakteren
Digitized by
86 O. Siesbye:
Laudabilis unanimo consensu og tog kort efter ogsaa den praktiske prøye; meD hans hu stod ikke til skoIegjemiDgeD. Den 15de juli 1826 forsvarede han sin for magistergraden skrevne disputats „Emendationes m Giceronis libros de legibus et Academica", og den 26de august samme aar blev han ansat som docent og examiuator i latinsk filologi under Thorlacius's fraværelse i udlandet; 1828 blev han fast lector, og 1829 ved Thorlacius's død professor i latinsk filologi. Madvig har selv mange aar efter udtalt en tvivl om hvorvidt han i en saa ung alder var skikket til en saadan stilling; vist er det at han ikke agtede at tage sig arbejdet let, ti allerede første gang anmeldte han foruden de to forelæsninger, der i vinterhalvaaret skulde holdes til den saakaldte anden exa- men, endda forelæsninger over Ciceros skrift De finibus bono- rum et malorum, samt, hvis det ønskedes, latinske stil- øvelser. En for et par aar siden afdød mand, der var bleven student 1826 og uden at høre til Madvigs nærmeste disciple nærede stor veneration for ham, har fortalt mig, at Madvig indledede sit første foredrag med en opfordring til de unge studerende til at være flittige, og endte den med de ord: „A me diligentia non deerit". Og er noget løfte ved en saa- dan lejlighed blevet holdt, er det visselig dette: Madvig har, saa længe han overhovedet holdt forelæsninger, næppe nogensinde (bortseet fra et par udenlandsrejser, af hvilke i det mindste nogle ikke vare uden frugt for hans videnskabe- lige virksomhed) forsømt en forelæsning, undtagen hvor et andet offentligt hverv gjorde det nødvendigt, eller taget sig udarbejdelsen deraf let. Og han havde ikke saa lidt offent- lig virksomhed ved siden af: for det første var der den gang med professoratet i latinsk filologi forbundet forpligtelsen til at skrive latinske programmer ved akademiske festlig- heder, en forpligtelse, der vist undertiden tyngede ham, men som han opfyldte med stor samvittighedsfuldhed. Først 1838 blev dette hverv mere ligeligt fordelt mellem alle pro- fessorer; i sit professorats første 10 aar maatte han skrive 23 latinske programmer, senere 1 latinsk og 8 danske. Sidst i november 1833 blev han desuden universitetsbibliothekar og var det til oktober 1848. I november 1848 blev luin
Digitized by
Nog[le ord til minde om J. N. Madvig. 87
minister, og maatte saa naturligvis helt standse sin akade* miske lærergjeming; da han gjenoptog den i foraaret 1852, ▼ar han tillige undervisningsinspektør, en stilling, han først fratraadte 1874, og samtidigt hermed (paa en ganske kort tid nær) medlem af de lovgivende forsamlinger, en tid folke- tingsformand, senere 8 aar præsident i rigsraadet; men han lagde altid forelæsningstimerne saaledes, at forhandlingerne i rigsdagen eller rigsraadet ikke gjorde nogen forstyrrelse deri. Omfanget af æmnerne for hans forelæsninger og øvelser var indtil 1848 noget mere begrænset, end han vist selv fandt det ønskeligt, og det i en dobbelt henseende. Han havde hidtil studeret den græske og den latinske litte- ratur lige ivrigt, eller maaske den græske lidt ivrigere; selv har han fortalt, at det kun var et tilfælde, der fik ham til at vælge Ciceros filosofiske skrifter og ikke Platons Love til gjenstand for en magisterdisputats.^) Nu maatte han saa godt som udelukkende holde sig til den latinske litteratur med dens bividenskaber, ikke blot fordi hans ansættelse lød derpaa, men fordi de to andre docenter. Brøndsted og Peter- sen, kun læste over græsk filologi. Først 1842 begyndte han, men endda kun sparsomt, at tage sig lidt større frihed, og læste nu foruden over latinsk filologi tillige over græsk syntax og enkelte prosaister; indtil den tid maatte han, som han selv siger, kun i stilhed dyrke den rigeste side af oldtiden, saa at hans afhandlinger ikke kunde vidne om fortrolighed med den græske fylde og ynde.^) Den anden indskrænkning laa, som ovenfor berørt, i den da bestaaende anden examen: der skulde hvert vinterhalvaar holdes en exegetisk forelæsning og en over antiqviteter eller litteraturhistorie. Foruden disse to discipliner læste han over filologiens encyklopædi, sprogets væsen i almindelighed, latinsk grammatik, samt metrik; til gjenstand for exegetiske forelæsninger og øvelser valgte han Ciceros taler og filosofiske skrifter, Lucretius, de romerske elegikere og satiredigtere, Livius og Tacitus. Ved sin tilbagekomst til universitetet (som professor i klassisk
^) Adv. Crit. I p. 2. *) Opasc. II præf.
Digitized by
88 O. Siesbye:
filologi) udtalte Madvig det haab, at, hvis oldtidens aande- lige indhold nogensinde havde været hans eje, maatte det vel være det endnu trods den treaarige afbrydelse; og at det var saa, havde han lejlighed til at vise i en større udstrækning, idet han nu kunde medoptage den græske filologi i sine forelæsninger, i saa stort omfang han vilde. Han IsBste da over græske antiqviteter og litteraturhistorie, samt over forfattere i stort omfang (Sofokles, Euripides, Aristofanes, en enkelt gang Pindar, Thukydid, Platon, talerne, af senere Polyb og Plutarch); med hensyn til latinen opgav han litte- raturhistorien, Lucretius og elegikerne, men optog paa den anden side nye forfattere, som Vergil, Ovid, og især Seneca. Madvigs forelæsninger udmærkede sig foraden ved den kundskabsfylde, han havde i saa høj grad, og hvor æmnet medførte det, den strænge systematiske behandling, ved stor klarhed og simplicitet ; alle vidtløftige indledninger, der ikke tjente til virkeligt at lede tilhørerne ind paa æmnet, vare ham imod, ligesom alle overflødige citater eller litteratur- angivelser, eller lang dvælen ved urigtige anskuelser, naar disse gjendrev sig selv saa snart den rette var meddelt. Den store detail, der i en disciplin som romerske antiqvi- teter ikke kunde undgaaes naar der skulde gives et fyldigt billede,, blev altid meddelt saaledes, at det centrale frem- hævedes. Man følte overalt, at her var en docent, der paa ethvert punkt selv havde undersøgt sagen og kunde indestaa for hvad han sagde; derved fik hans foredrag en egen karakter af tilforladelighed, som gav ogsaa det, der ikke var nyt, et vist nyhedens præg. Ved siden af forelæsninger lagde han megen vægt paa øvelser, baade mundtlige og skrift- lige, en særegen art vare disputationsøvelser; selv har jeg desto værre aldrig deltaget i saadanne, og vilde meget ønske at nogen af deltagerne vilde give en udførligere skildring deraf. At hans forelæsninger i det hele have været af stor betydning ikke blot for filologer, men, saa længe anden exa- men bestod, for alle studerende, er der ingen tvivl om; et udtrykkeligt vidnesbyrd derom fra en enkelt mands side foreligger i følgende udtalelse af botanikeren Vaupell, der ^ hørte ham 1841: „Madvigs forelæsninger over de romerske
Digitized by
Nogle ord til minde om J. N. Madvig. 89
antiqviteter, siger han, skaffede mig et blik paa de antike samfund og deres forhold til de moderne, som maa yære en stor tilfredsstillelse for enhver, der i den lange skoletid har læst klassikerne og saaledes samlet mangfoldige kundskaber til oldtidens samfund, men endnu mangler den ledende ide, der skal bringe sammenhæng og forene de mange enkelt* heder til et hele.** *)
Blandt Madvigs forelæsninger er der een, som jeg skal tillade mig at dvæle lidt længere ved, nemlig den over filo- giens encyklopædi, eller rettere det første kapitel, i hvilket han udviklede den klassiske filologis væsen og opgave. Jeg vil forsøge at give en meddelelse om dens indhold efter mine optegnelser fra den tid, jeg hørte denne forelæsning. Det er vistnok 34 aar siden, men jeg troer ikke at hans opfattelse paa dette punkt væsentligt forandrede sig siden.
Man plejer jo at skjelne mellem filologiens sproglige og reale side. For Madvigs opfattelse dannede disse en uad- skillelig enhed; han hævdede bestandigt paa den ene side filologien som sprogvidenskab, paa den anden side som hørende til historien, som efter sit væsen ens med denne, om end forskjellig fra den i fremtrædelsesformen. Filologien er, for at bruge hans egne ord ved filologmødet i Christi- ania, forskningen over og fremstillingen af svundne kultur- perioder og kulturtilstandé gjennem fortolkning af disse perioders og tilstandes efterladte mindesmærker, fremfor alt litteraturen, i hvilken fortolkning da sprogvidenskaben ind- træder som det overvejende middel, medens denne viden tillige i folkenes sprog selv søger et stort vidnesbyrd om deres dannelse og kultur og om deres historiske sammen- hæng med andre folk. *) Filologien opløser sig, efter de for- slqellige kulturperioder og kulturtilstande der vælges til bearbejdelse, i flere filologier; blandt disse er den saakaldte klassiske. Dennes opgave satte Madvig i tilvejebringelsen af en alsidig, fyldig og selvstændig erkjendelse og beskuelse af Grækenlands og Roms tilværelse som et særeget trin i
O Yaupell, De danske Skove s. lY. O Nordiik tidakrift 1881 s. 490.
Digitized by
90 O. Siesbye:
menneskehedens historie; den gaaer ud paa at bevare old- tiden i dennes mindesmærker selv og derved vedligeholde en vigtig del af menneskehedens bevidsthed om sin egen ud- vikling. t)en bliver altsaa selv den fuldstændige gamle hi- storie i dennes fulde alsidighed, og ikke som beretning, men som beskuelse. Dens særkjende er autopsien, hvortil hører beskuelsen i selve de gamle sprog, hvorigjennem vi først faa billedet i alle dets fine nuancer. Berettigelsen til at behandle den græske og romerske oldtid under eet ligger i folkenes stammeslægtskab , parallele stilling i hi- storien og gjensidige meddelelse. Men den stillede opgave frembyder en dobbelt vanskelighed, for det første med hen- syn til tidsgrænsen: naar hører oldtiden op? Dette spørgs- maal er ikke let at besvare; der er jo overhovedet ingen skarp grænse mellem de historiske perioder. Men saa længe oldtidslivet ikke helt er uddød, saa længe det endnu kæmper med den frembrydende nyere tid, kan man ikke standse. Det er aabenbart, at den store tidsudstrækning gjør det umuligt for den enkelte filolog at omfatte det hele ligeligt; vi trænges hen til visse afsnit, hvor den antike ejendomme- lighed fremtræder concentreret og fyldig. En anden vanske- lighed ligger i indholdets omfang. Vi træfife i oldtiden menneskelivet udviklet ikke i een enkelt retning, men fyl- digt i alle, skjønt ikke ligeligt hos de to folk: alle de ele- menter, der samle sig i videnskab og kunst, trsede stærkest frem hos Grækerne, evnen til at danne et statsliv stærkest hos Romerne. For nu at beskue oldtidens liv i alle ret- ninger maa filologen medbringe et aabent blik for disse retninger; det for oldtiden ejendommelige kan kun fattes af den der har fattet det almindelige; man maa medbringe forudsætningerne for forstaaelsen fra sin egen tids dannelse. Den der kun vil være klassisk filolog bliver det ikke fuldstændigt. Kan nu hver enkelt filolog med- bringe alsidige og klare forudsætninger nok til at forstaa det hele? Nej, her maa arbejdet deles; kun ved fleres be- stræbelse vil et fuldstændigt billede kunne naaes. Men en- hver filolog maa gribe det centrale i oldtiden, og dette er det, som i oldtiden mest bestemmer det almenmenneskelige
Digitized by
Nogle ord til minde om J. N. Madvig. 91
til en særegen form, nemlig dels det borgerligt - sædelige liv, dels det frie aandsliv, den ubevidste opfattelse af til- værelsen i religion og mythe, og den bevidste i videnskab og talens kunst; han maa altsaa dvæle ved de perioder, hvor disse sider kom til den fuldeste udvikling. Det saaledes for visse sider og perioder af oldtidsliyet dannede billede kunne saa de enkelte filologer supplere ved bidrag fra andre sider og andre perioder, men her maa arbejdet deles. Den nødvendige forudsætning for saaledes at danne og udfylde billedet er den sproglige indsigt og fortolkende kunst; mangler denne, saa mangler grundlaget for den beskuelse der skal naaes. Hvad enhyer filolog maa stræbe efter, er, ad rationel vej, altsaa gjennem reflexion, at komme til en omfattende og liv- lig sans og takt, der uden reflexion overskuer alle sprogets midler. Men da ogsaa de gamle sprog foreligge over et longere tidsrum, er her igjen noget der kan fordres hgeligt af alle filologer, nemlig tilegnelsen af sprogformen i litteraturens bedste og stærkest repræsenterede tid; derfra kan saa den enkelte se baade frem og tilbage og (i dialek- terne) til siden, saa vidt hans specielle studier fordre det. Ligesom nu den historiske beskuelse fordrer lingvistisk ind- sigt, fremmes igjen denne ved hin : for at have den rette kund- skab i de gamle sprog maa man kjende de gamles liv. Medens litteraturen og de andre mindesmærker, hvor oldtidens kul- tur meddeles gjennem sproget, indskrifterne, have det ejen- dommelige, at ordet kan afløses fra det materiale hvortil det er knyttet, og overføres andetsteds hen, haves der ved siden af dem som bekjendt en række andre mindes- mærker, hvor ordet enten slet ikke findes eller dog spiller en underordnet rolle, medens deres betydning ligger enten i sammensmeltning af materiale og form (husgeraad) eller i formen alene (kunstværker). Disse mindesmærkers betydning satte Madvig i det vidnesbyrd, de indeholde om den livs- orden hvori de brugtes, og den forestillingskreds hvoraf de udsprang; for de egentlige kunstværkers vedkommende til- lige om den skjønhedssands og kunstneriske dygtighed der fremkaldte dem. Behandlingen af dette stof, archæologien, betragtede Madvig som en del af filologien, men som træ-
Digitized by
93 O. Siesbye:
dende til side i sammenligning med behandlingen af litte- raturen.
Idet filologien vil beskue oldtiden i dens ejendomme- lighed, gaaer den ud paa erkjendelsen af det antike. Men hvad det antike egentligt er, kan ikke forklares fyldigt før- end man er trængt ind i selve oldtiden; i indledningen til dens studium kan det kun betegnes som det primitive : old- tiden begyndte kulturarbejdet forfra, vi have liggende forud for os en til bevidsthed kommen kultur. Denne oldtidens primitivitet betegnede Madvig som et faktum, ikke som en ros. Han advarede altid mod at betragte oldtiden som bedre end nutiden, en betragtning, som ikke var ganske sjelden paa den tid, i hvilken hans ungdoms dannelse falder; W. von Humboldt har saaledes udtalt, at han ved alle sine sprogstudier altid kom tilbage til den anskuelse, at det grsBske sprog og overhovedet den græske oldtid vedbliver at være det fortrinligste, menneskeaanden har frembragt. Lige saa lidt som Madvig erkjendte rigtigheden af hvad der tit er blevet sagt om de gamle sprogs fortrin for de moderne, lige saa lidt ansaa han den antike litteratur for en mønster- litteratur, som det skulde være nutidens opgave at efterligne. Heller ikke i oldtidens statsformer saa han noget særligt fortrinligt, eller noget som det kuude være rigtigt at overføre paa nutiden, selv om en saadan overførelse var mulig. Den klassiske filologis berettigelse som led i nutidens dannelse fandt han deri, at den sætter os istand til at beskue den antike kultur som den primitive og fælles forud-sætning for de specielle kulturer, hvori den antike har opløst sig, og den romerske sides endda særligt deri, at det yar i den latinske form, at den antike kulturs indhold overførtes til den følgende tid.
Om end filologien efter sit begreb udgjør et hele, maa den dog som gjenstand for successiv tilegnelse og med- delelse sondres i visse afsnit, fremtræde som en række af discipliner. Men hvorledes dens indhold bedst fordeles, bar der været meget forskjellige meninger om. Madvigs inddeling var simpel; han satte tre hovedafsnit: 1) Viden om de gamle sprog i deres hele omfang og benyttelse. 2) Viden om old-
Digitized by
Kogle ord til minde om J. N. Madvig. 93
tidsmindemes rigtige behandling, grundet paa deres til- blivelse og OYerleveringsmaade (kritik og hermeneutik), for- uden epigrafik og numismatik som blot særlige anvendelser paa en vis art mindesmærker. 3) Viden om oldtidens kul- tur eller dens hovedretninger, altsaa en række realdisci- pliner, nemlig a) Kundskab om oldtidens borgerligt -sæde- lige liv som skjæbne og tilstande, d. v. s. dels politisk hi- storie med geografi som forudsætning, dels det der særligt kaldes antiqviteter. b) Kundskab om oldtidens frie aands- liv, der udvikler sig enten mere ubevidst som religion og mjthe, eller mere bevidst som videnskab og talens kunst altsaa mythologi og litteraturhistorie, c) Kundskab om den bildende kunst. Af disse discipliner stemmede den sidste uden tvivl mindst med Madvigs aandelige disposition, og han har aldrig foredraget den. Naar han heller ikke foredrog mythologi, kan jeg i det mindste kun beklage det; ti jeg troer at han her vilde have ydet noget udmærket, navnlig ved at anvise de forskjellige faktorer, der have virket til my- thernes dannelse og videre udvikling, deres relative ret, mens i almindelighed netop paa dette omraade meget forskjellige opfattelser gjøre sig ensidigt gjældende. Den disciplin der tiltalte ham allermindst var vist numismatiken ; jeg har hørt fortælle, at, da han engang ex officio opponerede ved en doctordisputats af numismatisk indhold, sagde prof. Brøchner, der var tilstede som decanus, at det var den eneste gang, han havde fundet Madvig kedelig.
Hvor stor betydning end Madvigs forelæsninger have haft, har dog hans forfattervirksomhed haft om ikke en intensivere, saa en der har strakt sig baade over et videre rum, langt ud over Danmarks grænser, og tillige over en længere tid, det sidste allerede nu, og tør vi vel haabe, endnu en god stund. Idet jeg nu skal søge at give en ud- sigt over den, har jeg anseet det for rigtigst, med forbi- gaaelse af alt hvad der ligger udenfor filologien, ikke at folge en strængt chronologisk orden, men en combineret chronologisk-systematisk, idet jeg agter at gjennemgaa hans skrifter i* fire rækker efter den tidsfølge, hvori det første i hver række fremkom: først de kritisk-exegetiske, saa de
Digitized by
94 O. Siesbye:
litteraturhistoriske, dernæst dem der behandle oldtidsinsti' tutioner, endelig de sprogvidenskabelige.
Vi møde da først Madvigs magis ter disputats : „Emenda- tiones in Giceronis libros de legibus et Academica^ (1826). I fortalen retfærdiggjør han valget af æmnet med den be- mærkning, at texten i Ciceros skrifter, især de filosofiske, endnu kun var mangelfuldt behandlet og fuld af fejl; og navnlig var der hos de sidste udgivere af de to bøger meget, han maatte dadle. Den letfærdighed, hvormed ukyndige udgivere havde drevet conjecturalkritik, havde hos adskillige fremkaldt den anskuelse, at man helt skulde holde inde dermed og vente alt af nye haandskrifter; herimod bemærker han, at netop paa den tid blev der til liden nytte draget meget frem af sene og slette haandskrifter; men selv om man fik alle haandskrifter af Cicero bragt for lyset og under- søgt, vilde der blive mange fejl tilbage, som kunde rettes ved en rimelig conjectur; vel ere haandskrifter af vigtighed, men de skulle ikke benyttes iflæng, der skal vælges mellem dem, og man skal benytte de bedste, der haves, med an- vendelse af „ars conjectandi'' ; ved den vil det vise sig, at det der i haandskrifterne synes mest forvansket ofte kommer sandheden nærmere end det der seer rigtigt ud* Ved textkriti- ken gjælder det ikke om at finde hvad der nogenlunde kan forstaaes eller anbefaler sig ved et vist skin af elegaDce, men om hvad man „certiore quadam nota^ kan anse for det sande; ti (siger han med nogle ord af Matthiå): „Nulla gråvior pestis his litteris inferri potest quam si, quid scribi potuerit, non quid scriptum fuerit, spectes^. De der kjende Madvig som textkritiker af hans senere arbejder ville se, hvorledes der allerede her findes ikke saa lidt af hvad han senere fremsatte og hævdede, navnlig om vigtigheden af at skjelne mellem haandskrifterne efter deres beskafienhed, samt om det urigtige ved i textkritiken at søge det mulige eller i stilistisk henseende tiltalende istedetfor det faktiske. Ligeledes ville de gjenkjende ham i udtalelser som denne (p. 17): „Det er en lige saa væsentlig opgave for kritiken at forsvare den rigtige overlevering som ikke at forvanske tex- ten", samt i denne (p. 60): „Det er ubesindigt at udstøde en
Digitized by
Nogle ord til minde om J. N. Madvig. 95
hel række ord, som findes aldeles ens i alle haandskrifter og udgaver, og især er dette meningsløst, hvis man hverken kan forklare paa en rimelig maade, hvorfor de ere føjede til, eller paavise noget i dem, der kan ligne en afskrivers til- sætning^. Hvad der ellers, troer jeg, ved en gjennemlæsning af bogen, aldeles bortseet fra de enkelte steders behand- ling, maa paatrænge sig læseren, er navnlig to ting: den store belæsthed ikke blot i Ciceros skrifter, men overhovedet i den antike, ogsaa græske litteratur, og den selvstændige optræden mod andre filologer. Den første har sat Madvig istand til at behandle under eet flere rækker af textfejl (saaledes galt forbundne eller adskilte ord og galt afdelte sætninger) og give enkelte grammatiske excurser (navnlig om to sætningers forbindelse som sideordnede, hvor man kunde vente en hoved- og en bisætning, fordi meningen ikke angaaer hver sætnings indhold for sig, men deres indbyr- des forhold). Den selvstændige optræden viser sig navnlig mod de to sidste udgivere, Gorenz og Moser, overfor hvem de ældre, som Victorius, Manutius, Lambinus, Ernesti tages i forsvar; men selv mod en saa betydelig filolog som Bentley er der med al anerkjendelse af ham (vir eximius) rettet en bemærkning (p. 128). Dette skrift fremkaldte en recension i Heidelberger Jahrbiicher; recensenten, der netop var en af de stærkt angrebne, nemlig Moser, tog Madvig det sær- ligt ilde op, at han havde taget saa haardt fat paa saa mange filologer, især Gorenz. Herpaa svarede Madvig kort, men tilstrækkeligt i sit næste skrift. Forøvrigt var Mosers langt navnkundigere lærer Fr. Greuzer heller ikke gaaet ram forbi, og Madvig har engang fortalt, at da biskop Munter, som altid tog sig af ham, vilde anbefale ham til Greuzer, gjorde anbefalingsskrivelsen ikke nogen god virk- ning.
Samme aar da Madvigs magisterdisputats udkom, be- gyndte Orelli sin bekjendte udgave af alle Giceros skrifter; ved behandlingen af Ax^ademica og De legibus tog han hensyn til Madvigs bog, og til ham skrev Madvig saa 1828 sit bekjendte „Epistola^ om texten i de to sidste bøger af talerne mod Verres. Efter en indledning om den i Kjøben-
Digitized by
I
d6 o. Sieibye:
havn opbevarede collation af et pariBerhaandskrift, der har foranlediget skriftet, og nogle andre haandskriftspmrgsmaal, vises der, hvilket udbytte hint haandskrift, tildels i for^ bindelse med andre af samme klasse, yder, idet det dels flere steder udelader ord der ogsaa i og for sig kunde vække betænkelighed, dels tit har en bedre ordstilling end den hidtil kjendte, dels endelig i andre henseender frem- byder en renere text, hvorved det dog indpræntes, at man ikke skal følge de gode haandskrifter slavisk (ita tamen, ut ei auctoritati obtemperemus, ne serviamus). Medens der i det forrige skrift blot i almindelighed var talt om gode og daarlige haandskrifter, tales her om en dobbelt haand- skriftfamilie, en betragtningsmaade, der vel ikke først var fremdraget af Madvig, men som han dog i en fortrinlig grad har gjort gjældende i sine senere arbejder. Ligesom før advares der ogsaa her imod at antage noget for uægte tilsætning, blot fordi man ikke forstaær det; bedømmeken af hvad der er senere tilføjelse, hvad ikke, beroer, foruden paa undersøgelse af det haandskriftlige grundlag, paa nøjag- tigt kjendskab til Ciceros stil, navnlig hans ejendommelige ordstilling og periodebygning; men, bemærkes der: „Dette kan ikke indbefattes under regler, og ingen detailiagttagelse kan frembringe den ^^rs^^ der helt beroer paa begavelse og judicium^ (p. 51). Et par ytringer skal jeg endnu meddele. Efter at have rettet en aabenbar grammatisk fejl ved hjælp af de bedste haandskrifter, siger han: „Paa hvor mange saadanne steder plage vi os ikke med at udfinde en eller anden forskruet forklaring? hvor skjældes der ikke under- tiden ud paa folk, som paa dette gebet sætte mere pris paa fornuftigt ræsonnement end paa den gængse læsemaade paa et enkelt sted, og det skjønt denne læsemaade, der for- svares saa ivrigt, slet ikke findes i haandskrifteme?'' (p. 71). Et lille afsnit handler ogsaa her om steder, hvor ordene ere rigtigt overleverede, men galt fordelte i udgaverne; dette afsnit ender med denne naive tilstaaelse, der ret viser en videnskabsmands glæde ved hans gjeming: „Jeg har ladet mig henrive til denne digression ved den glæde, jeg føler, hver gang jeg troer at kunne bringe mening tilveje i
Digitized by
Nogle ord id minde om J. N. Madvig. 97
et forvansket sted og tillige give en sønderhakket og knudret stil den rette rhytkme saa godt som uden at forandre noget i overleYeringen" (p. 96). Ogsaa i dette skrift findfes der en stor mængde sproglige iagttagelser (f. ex. om utilstedeliglieden af et^ ae, atque ved sidste led i en opregning, om den deEnitive genitiv). Bogen fremkaldte et meget venligt svar fra Orelli (1830 foran en udgave af Ciceros Orator m. m.), ligesom Zumpt omtalte den med stor anerkjendelse i sin udgave af Verrinerne. Overhovedet var Zumpt en af de tyske filologer, der tidligst anerkjendte Madvig; saaledes sagde han allerede 1829 ved at anføre en conjectur *af ham til et sted af Qvin- tilian: „ei viro mox fore auguror ut multum litteræ nostræ debeant".
Den saaledes begyndte virksomhed fortsatte Madvig for det første i sine udgaver af Ciceros taler, hvoraf den første, som udkom 1830, paa mere end 600 steder afviger fra Orellis text, dels ved en omhyggelig benyttelse af det for- haanden værende i flere henseender utilfredsstillende apparat, dels ved skarpsindig conjectur; af de følgende udgaver ere navnlig 2den og 4de af betydning formedelst omhyggelig prøvelse af det i mellemtiden stærkt forøgede kritiske grund- lag; men alle, selv den i udgiverens meget høje alder (1885) foranstaltede 7de, indeholde forbedringer. Af lignende art er udgaven af Ciceros Cato og Lælius.
Medens Madvig her gav hele texten, vendte han derimod i flere programmer, der angaa talerne for Sestius og 4 andre, tilbage til den tidligere fremgangsmaade, nemlig at give en række bidrag til textens fastsættelse paa enkelte steder, hvorved han støttede sig til en coUation af et haandskrift i Paris, som en ven havde bragt hjem derfra. Her har han første gang forsøgt at give et slags genealogi af alle hid- hørende haandskrifter. Det har senere vist sig, at den collation, han havde holdt sig til, var meget unøjagtig, og han har i den nye udgave af Opuscula ændret denne genealogi; men heldigvis beroede de fleste rettelsers værd ikke i sidste instans derpaa. Ved siden af Cicero gav han sig i sine programmer ogsaa af med Lucretius, for hvis vedkommende han gav stødet til den nøjagtige kritiske behandling, som
Nord. tidvkr. f. filoL Ky rakke. VHI. 7
Digitized by
98 O. Siesbye:
senere Lachmann og andre haye gjennemført, og med Juvenal. Hos denne digter var det dog mere fortolkningen end kri- tiken, der sysselsatte ham, idet han skarpt dadlede de tid- ligere udgiveres mangel paa nøjagtig sprogkundskab og deraf følgende løshed og overfladiskhed, samt lyst til overalt at søge allusioner til fjerntliggende ting istedetfor at holde sig til hvad der laa i selve forfatterens ord.
Et værk hvori kritik og exegese virke sammen paa den mest harmoniske maade er udgaven af Ciceros skrift De finibus bonorum et malorum, der, allerede bebudet 1828^), først udkom 1889. I fortalen hertil er Madvigs betragtning af textkritikens opgave og midlerne hvorved denne løses fremsat klart og fyldigt. Opgaven er at restituere texteD, som den er udgaaet fra forfatterens haand, uden hensyn til om formen i hvert enkelt tilfælde er den skjønneste, ja selv med den mulighed at han kan have udtrykt sin mening ucorrect, for ikke at tale om at selve hans tankegang kan have været uklar. Midlerne ere først og fremmest en nøj- agtig undersøgelse af de forhaanden værende haandskrifter, hvortil kan komme citater i andre skrifter (eller allusioner og efterligninger); men ds^ ofte et haandskrifts vidnesbyrd strider mod et andets (nogles mod andres), gjælder det om at udfinde, i hvad forhold de forskjellige haandskrifter staa til hinanden ; her er det da at spørgsmaalet om haandskrift- klasser og haandskriftfamilier opstaaer. Man maa søge at reducere vidnesbyrdene til saa faa som muligt, helst til eet enkelt haandskrift hvorfra alle vore stamme, hvilket natur- ligvis ikke falder sammen med forfatterens eget haandskrift, men kan være skilt derfra ved aarhundreders mellemram. Er stamhaandskriftets læsemaade funden, og der ingen grund er til at tvivle om dens rigtighed, bliver den simpelthen at optage; men hyppigt kan der allerede der være indløbet fejl, enten blotte bogstavfejl eller udeladelse af ord eller vil- kaarlige rettelser eller indskud. Her bliver saa brug for conjecturen, og ligesaa meget som en løs leg med conjeo- turer maa forkastes, lige saa urimeligt er det at vrage alle
') Ep. ad Orell. p. 101.
Digitized by'
Nogle ord til minde om J. N. Madvig. 99
conjectorer og ved de urimeligste midler at forklare en for- vansket text. Men, som sagt, conjecturen maa bygges paa et sikkert grundlag, og det maa være bevist at der er en fejl, før man giver sig til at rette. (Dette indskærpede Madvig særligt yed spørgsmaal om uægte tilsætninger.) Det er fremdeles ikke nok istedetfor det gale at sætte noget andet, der i og for sig kan være rigtigt, men det maa paavises, hvorledes det gale kan være opstaaet af det rigtige. Til den rette udøvelse af conjecturalkritiken hører foruden begavelse og kundskaber en vis aandelig livlighed og oplagthed, hvor- ved man netop i det givne øjeblik ved et forvansket sted kan udfinde baade hvad der oprindeligt kan have staaet og hvorledes som sagt det gale kan være fremkommet heraf; tillige fordres der en vis resignation, idet man maa indse, at nogle fejl kan man rette fuldstændigt, ved andre kan man paavise den oprindelige texts beskaffenhed i det hele men ikke naa til selve forfatterens ord, andre maa man aldeles opgive. Om man retter faa eller mange steder i et skrift, er lige- gyldigt, naar kun rettelserne ere sikre: „In arte quidquid prndenter fit, satis modeste fit^.
Efter de udviklede grundsætninger har saa Madvig leveret Ciceros text med fuldstændig angivelse (saa vidt det da lod 8ig gjøre) af afvigelserne mellem sin recension og haandskrift- grundlaget; et hovedhaandskrift, som den gang kun var ufaldstændigt bekjendt, var blevet nøjere undersøgt, da bo- gen udkom anden gang 30 aar efter; som følge heraf og til- lige af fortsat granskning, tildels af andre lærde, maatte ad- skillige enkeltheder ændres, men i hovedsagen er texten den samme. Til den med variantangivelse forsynede text knyttes saa en commentar, i hvilken den særligt kritiske del (redegjørelsen for textconstitutionen), den sproglige for- tolkning og den reale gaa haand j haand med hinanden. Den reale er i hovedsagen efter indholdets medfør en op- klaring af Ciceros forhold til de græske kilder, han har be- nyttet. Madvig viser her hvor fortrolig han var med den gamle filosofis historie, men tillige skinner det flere steder igjennem at han med den blot historiske viden forbandt interesse for selve de filosofiske problemer. Jeg kan ikke
7»
Digitized by
100 o. Sieibye:
her gaa ind paa den rigdom af bidrag til oplysning af la- tinsk sprogbrug, baade i grammatisk og lexikalsk henseende, der indeholdes i commentaren og excurseme.
Den her med stort held gjennemførte kritiske methode anvendte Madvig (1860) i sine »Emendationes Livianæ'' paa Livius^s romerske historie ; det hele fremtræder som eet yærk^ men kan godt betragtes som fire, da hver af de opbevarede dekader har sit haandskriftlige apparat, der skulde prøves. (For den sidste dekade er apparatet meget simpelt, ti der er kun eet haandskrift; men dettes ganske ejendommelige beskaffenhed gjorde opgaven fra en anden side desto vanske- ligere.) Den polemik mod tidligere udgivere, der allerede var begyndt i Madvigs foregaaende arbejder, er i disse to Yæ^ ker fortsat med en sjelden energi og skarphed, og man kan godt sige, at han har gjort det helt af med det navn, Gorenz og Alschefski en gang havde som filologer. Til Emendationes Livianæ, der udkom to gange, slutter sig en udgave af selve Livius, bygget derpaa, men tillige paa gjennemgaaende benyttelse baade af ældre og nyere ud- giveres værker.
Madvigs sidste arbejde paa dette omraade er „Adversaria Critica**, hvis to første bind udkom 1871—1873. Efter fire indledningskapitler af mere systematisk art (hvor der navn- lig er samlet en hel række rettelser af et eget slags, nemlig egennavne der ved afskriverfejl ere gjorte ukjendelige) er her en overordentlig stor række baade græske og latinske forfatteres text behandlet, ganske vist ikke lige indtræng- ende for alles vedkommende, men der er adskillige for hvilke det her præsterede uden tvivl i fuldt maal kan sættes ved siden af Madvigs tidligere arbejder, f. ex. filosofen Seneca. Der er enkelte af disse forfattere, som Madvig kun kjendte tildels og kun havde læst flygtigt — noget, han ingenlnnde lægger skjul paa, og det vil ikke være underligt, om lærde, der særligt have gjort dem til gjenstand for studium, her kunne finde endel at udsætte. Men det var ligesom den kritiske begavelse, nu uddannet gjennem saa mange a&rs øvelse, ikke tillod ham at læse en gammel forfatters text uden at forsøge paa at fjerne de anstød, han følte ved læ9-
Digitized by
Nogle ord til minde om J. N. Madvig. 101
ningen, ogdetogsaa ved værker, han selv satte meget ringe pris paa og egentligt kun læste som han siger „philologi et grammatici officio satisfaciens^S f. ex. Ovids Ars amatoria eller Statius's Thebaide. Havde han i den fremrykkede al- der, hyori han udarbejdede værket med bestandigt svagere synskraft, kunnet fordybe sig i Aristoteles, hvis hoyedyærker han ganske vist havde læst, men ikke saa tidligt eller ind- trængende som Platons, vilde det uden tvivl have ydet ham selv mere tilfredsstillelse. Det parti, der vel i det hele er mindst vellykket og ogsaa mest har været gjenstand for en ublid, tit vistnok ubillig kritik, er behandlingen af digterne, især de dramatiske. Her kan det ikke nægtes at der ved siden af meget heldige rettelser er fremsat ikke blot mindre heldige forslag, men saadanne der indeholde fejl mod pros- odi eller metrik. Madvig beklagede selv tit, at han for silde var kommen til at holde forelæsninger over de græske tragikere, og derfor ikke saaledes var trængt ind i deres sprogbrug, som han var det f. ex. i Ciceros eller Livius's. Over de latinske dramatikere holdt han aldrig forelæsning, og det studium, han i yngre dage havde gjort af Plautus og Terents mest i grammatisk øjemed, slog især for Plautus's ved- kommende næppe til, da han, omtrent 70 aar gammel, gav sig til at læse komedierne paany for at give bidrag til kritisk behandling af texten; han følte det ogsaa selv og udtalte det inden han fremsatte de enkelte forslag. Men da han med al anerkjendelse af Ritschls fortjenester, som han ogsaa tidligere havde udtalt^), gjorde indsigelse imod det, han fandt at dadle i Ritschls hele methode, er det ikke til at undre sig over, at denne blev fortrydelig, om man end kunde ønske, at han havde givet sin uvillie luft i noget mindre hæftige udtryk, end han gjorde det.*) Som sagt, Madvig var her vel ikke paa sit egentlige omraade; men naar der er blevet talt om hans forsætlige ignorering af de sprog- videnskabelige forskninger med hensyn til archaisk latin').
^) Se fortalen til Sdie tyske udgave af den latinske sproglære. ") Rheinisches Mnsenm B. 31.
') Bnrsiao, Qeschichte der classischen Philologie in Dentsohland s. 947.
Digitized by
102 O. Siesbje:
maa der nedlægges indBigelse. Madvig kan haye oveneet endel, maaske meget af hvad der fremkom i denne retning; endel kjendte han ganske yist uden at tage hensyn dertil, fordi de opstillede paastande forekom ham usikre; men om en forsætlig ignorering kunde der for en mand med hans til det sidste vedligeholdte erkjendelsestrang og fremfor sit med hans sandhedskjærlighed slet ikke være tale. En filolog der vel havde ret til at tale med om textkritik, nemlig Cobet, har fældet følgende dom om 1ste bind af Adversaria^): „En bog, jeg gjeme tager i haanden, er Madvigs Adver- saria, i hvilken ,sunt mala, sunt quædam mediocria, snnt bona plura\ og i sandhed der er mer end gode teztrettelser, der er udmærkede og aldeles indlysende, de latinske, saa vidt jeg kan se, alle, af de græske en ikke ringe del*'. Efter at have bemærket, at Madvig ikke havde noget rigt palæo- grafisk apparat, ikke havde haft øvelse i at læse græske haandskrifter eller havde indgaaende kjendskab til de græ- ske grammatikere (lutter mangler, Madvig selv vilde have anerkjendt), udtaler han sin beklagelse over, at Madvig ved at behandle de græske digtere havde givet visse lærde, der stod langt under ham, en altfor let kjøbt adgang til gjen- drivelse og dadel; men han ender med disse ord: „Overalt hvor opgaven kan løses ved sund fornuft og rigtig dønune- kraft, er han aldeles uforlignelige. — Da Madvig udgav dette værk, troede han vist selv at han ikke skulde komme til at skrive mere i den retning; men, som jeg før antydede, trang- en var for stærk. Jeg gjemmer en lille billet fra ham fira 1877, hvor han meddeler nogle textrettelser til Appian; de have til overskrift: „Livstegn fra en blind mand, der ikke kan aflægge gamle vaner *". I sit 80de aar afsluttede han saa denne virksomhed med 3die bind af Adversaria Gritica.
Hvor høj en plads Madvig end selv indtog som kritiker og hvor højt han end satte andre udmærkede kritikere, saa var textkritiken for ham dog altid kun et middel, men ganske vist efter don maade, hvorpaa oldtidsskrifteme ere opbevarede, et nødvendigt middel til forstaaelsen af den an-
^) Yariæ Lectiones, ed. % p. 408.
Digitized by
Nogle ord til minde om J. N. Madvig. lOS
tike litteratur, først de enkelte værker, dernæst litteraturen i dens helhed i dens historiske udvikling. Som jeg før har omtalt, skjelnede han mellem det centrale i litteraturen, sona alle filologer burde tilegne sig, og det mere periferiske. I overensstemmelse hermed var der næppe nogen af hoved- periodernes forfattere, han ikke havde læst, om end, som jeg ovenfor berørte, ikke alle lige indtrængende; af de øv- rige læste han fuldstændigt og omhyggeligt de værker, der kunde tjene til oplysning af de sider af oldtidens kultur, han især studerede, f. ex. Stråbens geografi, Plutarchs bio- grafier, Dio Gassius^s romerske historie, Diogenes's og Sto- bæos's meddelelser til filosofiens historie. Naar han der- imod kun havde stiftet et hurtigt og ufuldstændigt bekjendtskab med de alexandrinske digtere eller den latinske sølvalders epikere, saaledes at han dog havde et klart billede af deres stilling i litteraturen, ansaa han det for tilstrækkeligt, og mente ikke at hans indsigt led noget væsentligt tab derved. Han udtalte tit, at de moderne litteraturer nu havde naaet et saadant omfang og havde en saadan betydning, at filologen i almindelighed ikke kunde lægge an paa at kjende den an tike saa fuldstændigt, som det 17de og tildels endnu det 18de aarhundredes filologer kunde det. Og jeg troer paa ingen maade at hans forelæsninger over de to gamle litteraturers historie, som jeg ikke selv har hørt, have lidt under denne mangel, hvis det er en saadan. Desto værre ere disse fore- læsninger ikke udgivne; men over enkeltheder har han le- veret monografier, af hvilke een efter mit skjøn er noget af det allerfortrinligste, han har skrevet. Jeg mener hans bog „De Q. Åsconii Pediani et aliorum veterum interpretum in Ciceronis orationes commentariis", som han 1828 forsvarede for doctorgraden. Baiter kaldte den „aureolus libellus^ ^) ; nu læses den vist kun af faa, fordi de resultater, Madvig i den naaede til, ere saa sikre og almindeligt anerkjendte, at de ere gaæde over i de almindelige fremstillinger af den la- tinske litteraturhistorie. Men gangen i skriftet er saa simpel,
>) Cio. ed. Orelli Y, 2 p. 1.
Digitized by
104 O. Siesbye:
bevisførelsen saa slaaende, at jeg har anseet det for rigtigt at give en lille udsigt derover. For dem, der ikke vide det, vil jeg blot bemærke, at Asconius Pedianus var en i det første aarhundrede e. Gbr. levende forfatter, under hvis navn vi have commentarer dels til Ciceros taler mod Verres, dels til fem andre.
Efter en indledning om vigtigheden af at studere de gamle commentatorer, navnlig naar deres levetid ikke falder meget langt fra de forfatteres, de have fortolket, behandler Madvig først Asconius's levned, og giver dernæst en udsigt over hvad der hidtil var gjort for den kritiske behandhng af de commentarer, der gik under hans navn. Disse to af- snit have nu mindre interesse, navnlig det andet, da vi have faaet en paa et sikkert grundlag bygget udgave. Dernæst behandles, og dette er bogens hovedafsnit, selve commen- tårernes indhold; først gjennemgaaes de der dreje sig om andre taler end Verrineme. I disse henvender forfatteren sig til sine sønner, for hvem han har skrevet dem; han citerer længere sammenhængende stykker af talerne, undertiden med større mellemrum, i hvilke der ikke var nogen vanskelighed. Fortolkningen er væsentligt af historisk indhold og vidner om en i stor detail gaaende kundskab til datidens historie, bygget paa kildestudium (baade af forfattere og dokumenter), med be- nyttelse af andre historiske forfattere. Af statsindretninger oplyses kun hvad der paa Asconius's tid var forandret Der er ingen rhetoriske eller grammatiske bemærkninger. Kort sagt: alt er som det kunde ventes af en forfatter der om- trent midt i det første aarhundrede e. Ghr. skrev commen- tarer til Ciceros taler. Fremstillingen er jævn, kortfattet, og uden overflødige prydelser; i flere detailer stemmer sprogbrugen med sølvalderens. Allerede tidligere filologer havde nu fundet væsentlige fejl i de commentarer der gik under Asconius's navn, og undret sig over at en i det hele saa kyndig mand kunde begaa slige bommerter; Manutius havde saaledes ved et sted i commentaren udraabt: „Non semper vigilas, Asconi'' ; for at forklare dem havde man an- taget interpolationer. Ingen havde bemærket at alle fejlene netop fandtes i commentaren til Verrinerne, indtil Niebuhr,
Digitized by
Nogle ord til minde om J. N. Madvig. 105
men ganske kort, a. 1816 udtalte at denne commentar ikke var af Asconius. Denne udtalelse, der yar forbleven saa godt som upaaagtet, er det nu at Madvig ved en udførlig beyisførelse bekræfter og sætter udenfor al tvivl. Commen- taren til Yerrinerne er ikke henvendt til bestemte personer; Ciceros text gjennemgaaes paragraf for paragraf, undertiden ord for ord, fortolkningen er væsentligt rbetorisk og gram- matisk, sysler med forklaring af lette ord og sætninger (f. ex. detrimento esse, usu venire^ iste som betegnende Verres), er fald af misforstaaelser og taabelige indfald, f. ex. etymo- logier, saasom at dlacer kunde komme af lacer (den hvis sanser ikke ere ødelagte), o^^^ ånb tov Sorso?. Hvor hi- storiske detailer og statsindretninger omtales, er der de be- synderligste fejl. Forfatteren er imidlertid aldeles uskyldig i den fejltagelse, man har begaaet ved at kalde ham Asco* nius; ti han taler flere steder om Ciceros tid som en langt tilbage liggende, og et enkelt sted sees det at han har været Christen, idet han forklarer Ciceros ord: Ita mihi deos velim propiUos saaledes: Genus tims iurandi id est, quod dkimus: Tantum mihi divinitas faveat Hans sprog tyder paa kejser- dømmets seneste tid, formodentligt har han levet kort før det Testromerske riges undergang. At hans commentarer saa længe haye gaaet under et galt navn, skyldes yel kun den omstændighed, at den første udgiver, Fr. Poggio, fandt begge samlinger i eet bind og udgav dem sammen. Tilsidst behandles nogle andre nylig af A. Mai udgivne scholier til andre taler af Cicero, ligeledes fra en sen tid, men dog ikke af samme beskaffenhed som de til Yerrinerne. For- uden de sproghistoriske bidrag, hyorpaa dette skrift er rigt, indeholder det ogsaa nogle til behandlingen af de romerske statsindretninger, navnlig om judices qtuBstionis,
Aaret efter at dette skrift var udkommet, skrev Madvig sit første universitetsprogram, til hvilket der kun levnedes ham grumme lidt. tid: det yar egentligt Thorlacius der skulde skrive det, men han bley pludseligt syg, og Madyig maatte oyertage hans hyerv. Det har i æmnet en tilsyne* ladende lighed med skriftet om Asconius, for saa vidt ogsaa
Digitized by
106 O. Siasbye:
her en forfatter hensættes til en ganske anden litteratur- periode end den, man havde givet ham plads i; men lig- heden er kun tilsyneladende. Mens nemlig forfatteren til commentaren over Verrinerne har været et ganske vist temmelig uvidende menneske, men aldeles uskyldig i at man har identificeret ham med Asconius, er der her tale om et faa aar iforvejen fundet og udgivet skrift af en vis Apulejos, som blev antaget for at tilhøre det 6te aarhundrede og syn- tes at indeholde en hel skat af berigelser til den latinske litteraturhistorie; Madvig viser, at det er et plumpt bedrageri af en eller anden forfatter i det 15de aarhundrede.
Endnu en gang kom Madvig til at behandle et lignende æmne, idet han 1857 paaviste, at et da nyligt fondet histo- risk skrift, eller rettere brudstykker af et skrifb, af en hidtil ubekjendt forfatter Granius Licinianus ikke, som de første udgivere havde ment, skrev sig fra den første kejsertid, men tilhørte en langt senere tid, formodentligt det 3die eller 4de aarhundrede, og at den berigelse for den romerske historie, der kunde uddrages deraf, var saare ringe.
Naar Madvig saaledes flere gange har maattet sætte en forfatter eller et skrift længere ned i tiden, saa har han paa den anden side vist sig meget conservativ lige overfor saadanne forkastelser af traditionen, der forekom ham ugrun- dede. Af den romerske digter Attius, der virkede i det andet førchristelige aarhundredes anden halvdel, anføres der hos senere forfattere adskillige brudstykker af et værk ved navn Didascalica, d. v. s. om den dramatiske poesi og deos historie. Det kunde nu synes underligt, at en saadan lærd gjenstand var bleven behandlet i en saa tidlig periode af den romerske litteratur, da vi hos Grækerne ikke finde noget tilsvarende førend i den alexandrinske tid, tidligst i ethvert tilfælde spor dertil hos Aristoteles. En tysk lærd Fr. Osann havde derfor ment, at Attius slet ikke havde skrevet noget saadant værk, men at dets forfatter var en i republikens sidste dage levende grammatiker Ateius, og for at forsvare denne paastand søgt at skaffe alle de steder af vejen, hvor Attius nævnes som dets forfatter, snart ved læmpelige snart ved voldsomme midler. I et program fra 1831 har nu
Digitized by
Nogle ord til minde om J. N. Madvig. 107
Madvig paa den mest slaaende maade gjendrevet Osanns paastand, og vist at Attius virkelig havde forfattet hint skrift. Æmnet kan synes abetydeligt, da der handles om nogle faa brudstykker; men Madvig har behandlet det fra et videre synspunkt, idet han paapeger en væsentlig forskjel mellem den græske og latinske litteratur. Hos Grækerne ere de forskjellige stilarter opstaaede paa national basis, langsomt og successivt, her er derfor tale om en primitiv litteraturperiode; hos Romerne kvaltes de primitive nationale spirer ved bekjendtskabet med den i alle retninger ud- dannede, fuldmodne græske litteratur, og derfor kom litteratur- grene hurtigt op hos dem, der hos Grækerne nødvendigvis skød sent frem. Allerede Livius Andronicus overførte jo baade eposet og tragedien og komedien paa romersk grund, saa at det slet ikke bliver underligt, at der allerede omtrent 100 aar efter gjordes forsøg med litteraturhistoriske skrifter, og Madvig påaviser flere lignende fænomener fra samme tid, f. ex. at satiredigteren Lucilius behandlede orthografiske spørgsmaal.
Et mønster paa afvisning af hvad man har kaldt hyper- kritik, mens det kun er mangel paa kritik, findes i fortalen til 2den udgave af Ciceros taler, hvor Madvig tilbageviser de forsøg der den gang vare gjorte, ogsaa af Orelli» paa at erklære de tre sidste catilinariske taler for uægte. Med hensyn til de 4 taler efter Ciceros tilbagekomst, som Mark- land og Wolf havde erklæret for uægte, delte han længe denne anskuelse; senere blev han vaklende og udtalte, at talernes text var daarligt overleveret, men at baade angribere og forsvarere, istedetfor at søge et sikkert grundlag, havde ladet sig nøje med at tage texten som den forelaa i Gru- terus's ukritiske udgave, at derfor meget var angrebet og forsvaret som blot tilhørte senere afskrivere, og at Wolf overhovedet havde taget hele sagen altfor let. Saaledes ud- talte han sig 1842 uden dog endnu at betegne talerne som ssgte^); siden, da det fornødne kritiske grundlag var tilveje- bragt, erklærede han bestemt at de vare ægte, ganske vist
O Opnsc.n. p. 58.889.
Digitized by'
108 O. Siesbje:
«
daarlige taler, som tit maa forekomme Yor smag anstøde- lige, men forfattede af Cicero. ^) Længst yedbloT han yel, for at dvæle endnu et øjeblik ved Cicero, at tvivle om de lige- ledes af Markland forkastede breve til Brutus, men ogsaa ved dem kom han 1884 til den anskuelse at de ere ægte.^ Overhovedet indskærpede han altid, at den saakaldte højere kritiks opgave lige saa vel som den laveres er af hi- storisk, ikke af æsthetisk art; den retning i kritiken, der efter et subjectivt skjøn forkaster enten hele værker, især digterværker, eller dele deraf, var han i højeste grad en modstander af; han har baade skriftligt og mundtligt udtalt sig skarpt mod Hofman - Peerlkamps sønderlemmelse af Ho- rats og andre lignende forsøg baade ved græske og romersb digte. Vor smag, der er fjernet fra oldtidens gjennem flere aarhundreder, kunde han ikke anerkjende som dommer over hvad der paa Perikles^s eller Augusts tid ansaaes for skjønt, endsige over hvad der er ægte. Hvor han derimod i sprog- form eller i hele tankegangen fandt gyldig grund til at af- vige fra traditionen, der gjorde han det, og hvor en kort paavisning forekom ham tilstrækkelig, Mtog han sig selv for vidtløftig bevisførelse; saaledes har han, ubekymret om de forsøg, man har gjort paa at vise en genetisk udvikling af Tacitus's stil fra Dialogus de oratoribus til de historiske værker, simpelthen sagt: „Dialogum de oratoribus Taciti esse neque credidi unquam nec credam, ingenio, proposito dicen- dique genere ab illo remotissimum^.') Jeg tør ikke opholde Dem med en fremstilling af hans opfattelse af det saakaldte homeriske spørgsmaal, men vil blot tilføje een bemærkning. Madvig havde meget imod detailerede undersøgelser af an- tike forfatteres fødselsaar, dødsaar eller lignende biografiske enkeltheder, især naar der var tale om forfattere hvis værker ikke mere haves. Hvad han ansaa for vigtigt, var at faa forfatternes stilling i litteraturen i det hele, deres for- hold til den samtidige historie og kulturforhold klaret Jeg husker, at han engang ved en skriveøvelse, hvor han havde
') Adv. Crit. II p. 211. «) ibd. in p. 197. «) ibd. n p. 670.
Digitized by
Kogle ord til minde om J. N. Madvig. 109
stillet som opgave „De Anacreonte et poesi Ånacreontea", yar meget misfornøjet med, at nogle af deltagerne udtrykke- ligt havde angivet Anakreons fødselsaar. Hvor det var af vigtighed for et værks fortolkning at vide bestemt, naar det var skrevet (f. ex. ved de fleste af Ciceros taler), vilde han naturligvis have det med; men saadanne undersøgelser som de stadigt tilbagevendende om ordenen af Demosthenes's olynthiske taler o. lign. vare ham imod, saa snart han ved undersøgelse af overleveringen var kommen til den anskuelse, at den ikke frembød et tilstrækkeligt grundlag for et sikkert resultat. Han betragtede med mistillid den masse afhand- linger om slige ting, der stadigt komme frem som dispu- tatser eller i programmer og tidskrifter, og kunde udtale sig herom som overhovedet om filologernes polygrafi med en vis tør spot, som naar han siger: „Quot poterant etiam Dunc de illo Platonis et hoc Horatii loco programmatum paginæ impleri! Potuisse dixi? Poterunt; ne desperes**.^)
Medens Madvig ikke kom til at udgive nogen sammen- hængende fremstilling af den græske eller latinske litteraturs historie, har han derimod, hvad der uden tvivl, vil være Dem alle bekjendt, leveret et udførligt værk over den romerske stats forfatning og forvaltning. Det udkom først et par aar efter at han, 75 aar gammel, var traadt tilbage fra den akademiske lærervirksomhed; men som jeg før har meddelt, allerede 1826 havde han holdt forelæsninger over skriftets gjenstand, og senere jævnligt gjentaget dem, ligesom han havde behandlet enkeltheder deraf i en række programmer, forst et i et noget tungt sprog skrevet om et sted i Ciceros skrift De re publica, der angaaer den romerske ridderstand, dernæst „De iure et condicione coloniarum populi Romani^, og „De tribunis ærariis"^; til disse paa latin skrevne kom senere to danske: „Om Befalingsmændene og For&emmelses- vilkaarene i den romerske Hær, betragtede i deres Sammen- hæng med Standsforholdene hos Romerne i det Hele*^ (1364), samt „Bemærkninger om enkelte Punkter af den romerske Strafferetspleie i Republikens Tid" (1879).
Adv. Crit I p. lOSin.
Digitized by
110 o. Siesbye:
Fra sine barndomsforhold medbragte han, som han seW har bemærket, en tidligt vakt interesse for een enkelt men en meget vigtig side af det romerske statsliv, nemlig rets- livet og dets former, som de fremtraadte i en vistnok meget indskrænket kreds ^); hans fader var nemlig byskriver i Svaneke. Han føjer til, at denne interesse ikke savnede næring under hans ikke-juridiske videnskabelige og embeds- virksomhed; desuden er det vel rimeligt, at hans deltagelse i de offentlige debatter og hans administrative virksomhed som undervisningsinspektør ikke har været uden betydning med hensyn til et indblik i forretningslivets detail, som ogsaa kunde komme hans opfattelse af den antike statsfor- valtning tilgode; men at hans grundbetragtning af oldtidens statsforhold var dannet og befæstet ikke faa aar førend hin deltagelse begyndte, derom vidne ikke blot flere alminde- ligere betragtninger i de monografier, han udgav før 1848, men ogsaa hans i almindelighed vist kun lidet bekjendte 1840 udgivne program : „Blik paa Oldtidens Statsforfatninger lued Hensyn til Udviklingen af Monarchiet og en omfattende Statsorganisme**. Han var kommen til denne grundbetragt- ning saa vel som til sin opfattelse af enkelthederne navnlig af de romerske statsforhold ved et omfattende og dybtgaaende studium af den herhen hørende antike litteratur og ind- skrifter, et studium, han fortsatte ogsaa efter udgivelsen af sit hovedværk paa dette omraade, idet han stadigt gjorde sig bekjendt med de nye indskrifter der bleve udgivne, og herved ligesom ved forfatterlæsningen havde opmærksom- heden henvendt paa ethvert nok saa lille træk, der kunde udfylde eller modificere det billede, han havde givet i sin haandbog. Men han havde tillige fra begyndelsen af sat sig grundigt ind i den moderne litteratur paa dette omraade, fra de ældre arbejder af Manutius og Sigonius (for blot at nævne et par hovedforfattere), indtil dem der, som fiør be- mærket, i hans ungdom virkede saa stærkt til at give denne videnskab et helt forandret udseende, af Savigny og Niebohr samt disses efterfølgere. Ogsaa den nyere litteratur vedblev
^) Univertitetets indbydelsesskrift ved kongent fødselsdag 1879 s. i2.
Digitized by'
Nogle ord til minde om J. N. Madvig. 111
han at følge med, skjønt ikke til det sidste i hele dens om- fang, idet dels hans syn hindrede ham deri, dels hans tanke rettede sig paa andre gjenstande, og han desuden efter sit eget helt igjennem antoptiske studium ikke ventede synder- ligt stort udbytte af andres arbejder.
Men medens Madvig saaledes læste og benyttede den mo- derne litteratur og taknemmeligt udtalte hvad han skyldte andre, iagttog han bestandigt en selvstændig holdning lige overfor dem. Det vil navnlig her være af interesse at se hvorledes han stillede sig til Niebuhr. Jeg har allerede om- talt, at han i sit værk om Asconius optog og gjennemførte en af Niebuhr fremsat paastand, mens han gjendrev en anden: Niebuhr havde ment at commentaren til Verrinerne og de af Mai kort tid iforvejen udgivne scholier havde samme forfatter, Madvig ansaa dem for at tilhøre to for- sk)ellige forfattere. Hverken enigheden eller uenigheden be- rørte jo her noget principspørgsmaal ; til en udtalelse herom kom det i Madvigs afhandling om colonieme. Madvig ud- taler her, at Niebuhr navnlig har indlagt sig to fortjenester, den ene, at han havde opfattet de gamle forfatteres, især Dionysios's og Livius's maade at skrive historie rigtigere end det hidtil var skeet, og derved vist hvor nødvendig en fri kritisk undersøgelse af den romerske oldtid var, den anden, at han fordrede fuldstændige og klare, indbyrdes overens- stemmende og naturlige forestillinger om de gamle insti- tutioner; han anerkjender hans mangesidige lærdom og store combinationsevne. Hvad han har at udsætte paa Niebuhr, er ikke, at han drev kritiken for vidt, men snarere, at han ikke drev den vidt nok, navnlig mod sig selv; han siger nemlig, at Niebuhr af lyst til at opstille et harmonisk og symmetrisk billede undertiden har taget det usikre for sikkert og overseet hvad der kunde stride mod hans opfattelse, at han af og til har opbygget en temmelig stor bygning paa en altfor svag grundvold, som naar han mente at den ældste romerske historie havde været opbevaret i et episk digt, at han til støtte for sine meninger undertiden fortolkede de gamle forfatteres vidnesbyrd urigtigt, og efter omstændig- hederne snart roste snart dadlede samme forfatters (navnlig
Digitized by
112 O. Siesbye:
Dionysios's) historiske paalidelighed, og at hans i og for sig rosværdige iver efter ogsaa at benytte mindre bekjendte for- fattere tilsidst bragte ham til en overdreven og forkert be nytteise af dem. At Madvig i mange enkeltheder stemmede overens med Niebuhr, om end med modificationer, siger han selv. Hans dom om manden i det hele, som jeg blot har villet referere, vedblev senere væsentligt at være den samme, kun, troer jeg, efterhaanden noget strængere.
Inden jeg gaaer over til at omtale hovedværket, vil jeg kun bemærke, at, hvorvel de forudgaaende monografiers resultater ere optagne heri, er det dog langtfra, at de der- ved have mistet noget af deres værd, da bevisf^rrelseD for disse resultater i det-ailen maa søges i dem, om den end i sine hovedtræk ogsaa findes hist. Navnlig vil jeg fremhæve afhandlingerne om colonieme og om befalingsmændene i den romerske hær, og af den første igjen eet punkt. Alle, der nu i skolen lære noget om de romerske statsindretninger, faa det vel indpræntet, at de romerske borgere der sendtes ud som colonister beholdt deres borgerret, med mindre læreren anseer dette for saa indlysende, at han slet ikke omtaler det; men at det var saa, har først Madvig bragt til fuldstændig sikkerhed ; de ældre forfattere havde enten nægtet det eller anseet det for usikkert.
I fortalen til hovedværket siger Madvig, at han vilde give et, saa vidt kildernes beskaffenhed og hans evner tillod det, sammenhængende, sandt, ved indre klarhed og over- skuelighed tanken tilfredsstillende billede af den romerske statsforfatning og de romerske offentlige indretninger efter deres væsen og historiske udvikling; hovedopgaven er frem- stillingen af den egentlige antike romerstat i republikens tid og af det dertil sig sluttende efterliv i kejsertiden indtil det tredie aarhundrede, mens den følgende tids indretninger knn medtages som et afsluttende tillæg, der henviser til middel- alderen. En prøvelse af kildernes beskaffenhed var det, Niebuhr havde begyndt, men, som vi have seet, ikke paa en maade der tilfredsstillede Madvig. Han siger selv, at han tilegnede sig Niebuhrs frihed i betragtningen af den ældre romerske historie, men søgte at sikre og begrænse den ved
Digitized by
No^le ord til minde om J. N. Madvig. I13
en roligere, alsidigere og forsigtigere prøvelse af overlevering- ens grundlag og beskaffenhed. Kilderne til vor kundskab om fioms statsforhold flyde som bekjendt ikke i samme om- fang for de forskjellige tidsaldre. For tiden mellem Sulla og republikens undergang have vi en samtidig litteratur, der, hvad der end kan være at udsætte paa de enkelte forfatteres upartiskhed eller nøjagtighed, giver et alsidigt og fyldigt billede af de forskjellige sider af det. offentlige liv, folkefor- samlinger, senatsforhandlinger, retspleje, provinsbestyrelse og krigsvæsen; vi have her kilder i ordets egentligste forstand at øse af. For en enkelt periode af det forudgaaende lange tidsrum have vi en samtidig forfatters beretning, der vel ikke var Romer, men stod i forbindelse med højtstaaende Romere og havde en klar opfattelse af institutioner, og Polybs værk, navnlig hans 6te bog, er en meget rig kundskabskilde. Men hvor ganske anderledes seer det ikke ud med de store tidsrum der gaa forud for hans tid, og med det mellem ham og Sulla. Hovedforfatteren for den ældre tid er Livius, og af hans værk mangler som bekjendt ikke blot hele par- tiet mellem 293 og 219, men ogsaa hele slutningen fra aar 167 af. For denne mangel kunde man maaske vente en er- statning deri, at vi for den allerældste tid, hvor de senere institutioners udspring maa søges, kongetiden og republikens første tid, ogsaa have en meget udførlig fremstilling af Dionysios fra Halikarnas, men det er, hvad allerede andre have udtalt i almindelighed^), men Madvig paaviste i det enkelte, sikkert, at ikke blot hans fortællinger om begiven- heder men ogsaa hans meddelelser om institutioner ere meget upaalidelige: hele den græske skolerhetoriks forkerthed af- spejler sig i hans værk. For de perioder, hvor Livius's værk mangler, yde heller ikke de andre græske forfattere stor erstatning, hverken Appian eller Plutarch.
Hvad nu selve Livius angaaer, da viser han vel langt større maadehold i detailskildringen af de ældste dunkle
O Be de i fortalen til Gobets Observationes in Dion. Hal. anførte ytringer af Reiske. Znmpt siger i fortalen til sine Annales : Actam esset de omni historia, si ex ejnsmodi scriptoribos solis esset discenda.
Mord. tidakr. f. filoL Ny rnkke. VIU. 8
Digitized by
114 O. Siesbye:
tider end Diooysios (han fortæller saaledes kongehistorien i een bog, Dionysios i fire), ligesom han heller ikke forsætligt har opdigtet noget til fordel for en vis forudfattet mening (som naar Dionysios, der mente at Romerne havde faaet alt fra Grækerne, lader Romulus og Remas faa underrisning i græsk litteratur og yaabenbrug); hans stilling som Romer har fremdeles bevirket, at han ikke som de græske forfattere var udsat for at indblande uromerske forestillinger, og at hans terminologi er fastere end deres. Men alligevel er ogsaa han, hvad Madvig i tilslutning til Niebuhr og andre, men vistnok skarpere, bar eftervist, ikke nogen paalidelig fører: han skrev for at give sine landsmænd en til den tids litterære krav svarende fremstilling af hele den romer- ske historie, men uden at have gjort de fornødne forstudier. Han har benyttet sine forgængeres arbejder, men uden be- stemt forestilling om, hvad paalidelighed der kunde tillægges dem: hvor han fandt forskjellige fremstillinger af begiven- hederne i samme aar, giver han flere steder først en ud- førlig fortælling, støttet paa en af hans kilder, men tilføjer saa kort, at andre havde en hel anden beretning; kortsagt, skjønt han undertiden giver sig skin af kritik, mangler han den aldeles. Han dadler stærkt en af sine forgængere, Valerius fra Antium, fordi han overdrev med hensyn til tal; men selv har han flere steder urimeligt høje talangivelser, formodentligt netop tagne fra Valerius, fra hvem overhovedet hans detailerede udmaling af mange ting i en Qemtliggende tid efter Madvigs mening væsentligt skriver sig. Hvor han har fulgt Polyb, den eneste af hans kilder, vi nu have, har han undertiden misforstaaet ham. Han forvexler navne og personer, fortæller samme ting to gange, indskyder bagefter bemærkninger der skulde være anbragte tidligere. Ichrono- logien er der tit forvirring. Hans partiskhed for Romerne træder flere steder stærkt frem. Hvad navnlig statsind- retningerne angaaer, har han dels vel ikke haft synderlig interesse for dem, dels tit ikke forstaaet de ældre paa bans tid forsvundne; hans behandling af dem er derfor flygtig og overfladisk, som naar han ved at omtale den liciniske lov
glemmer at den ager^ her tales om, er ager puMicus-
Digitized by'
Kogle ord til minde om J. K. Madvig. 115
Medens nu Madvig fremhæyer alle disse mangler hos Livius, der naturligvis mest træde frem i værkets første bøger, har han tillige vist, hvad der tjener til undskyldning i det mindste for endel af dem. For det første var en kritisk behand- ling af histOTien og navnlig af den hele romerske historie paa den tid et overordentligt vanskeligt, for een enkelt mand uoverkommeligt arbejde. Man havde ikke nogen fast og overalt gjældende tidsregning, ikke som nu chrono- logiske tabeller, ingen let haandterlige bøger til at slaa op i, registre, landkort el. desl. Desuden fordrede vistnok den almindelige smag paa Augusts tid netop en fremstilling, hvor det i traditionen optagne indhold gjengaves i en ele- gant form; og det var paa hans tid, da Rom fra en lille by var voxet op til hovedstaden i et verdensrige, over- ordentligt vanskeligt at sætte sig ind ikke blot i de aller- ældste tiders vilkaar og tilstande, men selv i nærmere liggende, naar politiske forhold eller institutioner, der den gang havde spillet en stor rolle, vare forsvundne. Ikke blot den saakaldte civitas sine suffragio var paa Livius's tid ufor- staaelig, men forbundsfællekrigen (overhovedet, som Madvig plejede at udhæve, et hovedvendepunkt i Roms historie) maatte gjøre det vanskeligt at opfatte forskjellen mellem Italiens beboeres politiske stilling i en ældre tid. Hertil kommer, at den antike historieskrivning overhovedet ikke kjender til nogen egentlig forfatningshistorie, idet den væsent- ligt gaaer ud paa fremstilling af personlige og individuelle handlinger og søger at faa de almindeligere folkebevægelser ind derunder. Man havde jo i det hele ikke nogen klar fore- stilling om visse gamle institutioners langsomme og succes- sive udvikling, men vilde have alt henført til bestemte individer, som Lykurg, Romulus, Numa. Medens dette og mere forklarer og undskylder Livius's mangler, gjør det dem naturligvis ikke mindre. Ligesom nu for republikens tid vore kilders omfang og værd er meget forskjelligt, gjælder det samme ogsaa for kejsertiden, hvilket det vil være over- flødigt at paavise i det enkelte; kun maa det anføres, at for tiden efter Hadrian ere kilderne i det hele meget tarve- lige; men fra denne tid kunne vi her se bort.
Digitized by VjOOQ IC
116 O. Siesbye:
For den foregaaende tid har Madvig fremstillet det som heDsigtsmæssigt, ved undersøgelsen af de romerske statsfor- hold at gaa ud fra de tider, for hvilke kilderne gjøre det muligt at danne sig et fast og bestemt udpræget billBde, og dermed forbinde den tilbagegaaende betragtning af for- udsætningerne i den ældre forfatning under en besindig prøvelse af det overleverede efter vidnesbyrdenes og vidnernes beskaffenhed og vel forstaaet historisk analogi. (Naturligvis tænkes ved den tilbagegaaende betragtning netop kun paa undersøgelsens, ikke paa fremstillingens art.)
At prøvelsen af traditionen ikke blot maa føre til at forkaste og rette endel, men ogsaa til at supplere, har Madvig bestemt udtalt, men han har overalt ved at frem- hæve hvad der er overleveret, med angivelse af kildestederne, sat læseren istand til at kontrolere sin fremstilling. Hypo- theser kunne naturligvis ikke undgaaes; men for løse hypo- theser har han, som han selv siger, stræbt at holde sig fri, og overalt skjelnet mellem det der med sikkerhed kan vides, det der kan ansees for sandsynligt, og det hvorved vi maa til- staa vor uvidenhed; han har opkastet de spørgsmaal, hvor- til hvert punkt gav anledning, men tillige ligefrem angivet, hvor der fattes midler til en sikker eller rimelig besvarelse. Det er den samme resignation, som Madvig ansaa for nød- vendig ved textkritiken; og i det hele er jo den historiske forsknings maal og midler beslægtede med dennes; begge gaa ud paa at finde det der har været, gjennem en prøvelse af det der er overleveret.
Et par exempler paa den omtalte resignation maa det være mig tilladt at anføre. Det er almindeligt bekjendt, at der i den ældre romerske historie ved siden af de to store hovedbestanddele af befolkningen, patriciere og plebejere, fremtræder en tredie klasse, de saakaldte clienter, en lavere befolkning, der havde borgerret men stod i et slags liv- egenskabsforhold til patricierne. Efter decemviremes tid omtales de slet ikke; det spørgsmaal ligger da nær: hvor ere de blevne af? Ja derpaa lyder Madvigs svar : Clienteme frigjorde sig og gik, vi vide ikke hvorledes, over til plebs. Den til Servius TuUius henførte inddeling af folket
Digitized by
Nogle ord til minde om J. N. Madvig. 117
i klasser og over 190 centurier, efter hvilken afstemningen paa centuriatcomitieme fandt sted, var, som vi vide af de gamle forfatteres vidnesbyrd, helt ophævet i den senere tid, idet der da afstemtes efter en ejendommelig corabination af klasse- og centurie- og tribusinddeling. Naar og hvorledes var nn denne indgribende forandring foregaaet? Den maa, siger Madvig, være skeet ved en eller et par hoyedforan- dringer; den maa være foregaaet inden den anden puniske krigy under hvilken den nye inddeling omtales som be- staaende; men videre siger han ikke, fordi bestemte vidnes- byrd mangle, og han afviser Niebuhrs forsøg paa at hen- føre den til et bestemt aar. Disse exempler maa være nok; enhver, der har læst værket i dets helhed eller et større af- snit deraf, vil vide, hvor tit vendinger forekomme som: herom vides intet, til at angive dette savne vi paalidelige midler, dette punkt er uklart, her opstaa tvivl og spørgs- maal som vi maa lade ubesvarede, o. dsl.
Men, som ovenfor sagt, der er ogsaa punkter, hvor Madvig griber rettende og supplerende ind i overleveringen. For nu ikke at tale om hans udvikling af grundforholdet mellem patriciere og plebejere eller hans lære om agerpt4blicu8^ hvor, hvad han selv siger, allerede Niebuhr havde vist vej, vil jeg blot minde om hans fremstilling af civitas sine suf- fragio, og lidt udførligere omtale hvad han lærer om sena- torcensus i republikens ældre tid. En udtrykkelig angivelse om at der var en saadan, findes først ved overgangen til monarchiet, og man har paastaaet at den aldeles ikke havde fundet sted i ældre tid, hvorved man dels har støttet sig til de bekjendte fortællinger om fattige senatorer fra republikens første tid indtil Regulus, dels til en ytring af den ældre Plinius, at fra den tid, da man havde begyndt at vælge senatorer og dommere efter formueshensyn, og formue var det der mest ansaaes for en pryd for embeds- mænd og hærførere, var det gaaet tilbage med sædeligheden. Madvig derimod hævder at der fra gammel tid maa have været en senatorcensus; han støtter dette for det første paa, at romerstatens timokratiske karakter viser sig allerede fra gammel tid af i klasseinddelingen, og at vi ikke i hele
Digitized by
118 O. Sietbye:
republikens historie finde nogen ny lovforanstaltning der gaaer i timokratisk retning; men dernæst have vi en ud- trykkelig beretning om, at senatorerne stemte i ridder- centurieme, og en riddercensus vide vi bestemt var æld- gammel, fremdeles om at erhverv ved haandværk, industri og handel var senatorerne forbudt, idet de vare henviste til at leve af indtægten af deres ejendomme; endelig blev det i den anden puniske krigs tid paalagt de borgere, der ejede en formue af over 50,000 asses, at stille slaver til tjeneste paa flaaden, antallet forskjelligt efter formuens størrelse, højst 7, men senatorerne 8. Der er altsaa ingen grund til at tvivle om, at der til alle tider hos senatorerne krævedes en grundejendom af en vis værdi, der kunde sikre deres existens. Men nu fortællingerne om senatorernes fattigdom og Plinius^s vidnesbyrd? Det sidste er i grunden slet intet, idet det beroer paa en hos sølvalderens forfattere over- hovedet, især hos Plinius, hyppig tilbøjelighed til at frem- stille den ældre tid som særligt fri for den ærbødighed for rigdom, der herskede paa deres egen. Og hvad senatorernes fattigdom angaaer, bero fortællingerne derom dels paa mis- forstaaelse, idet man har forvexlet begravelse paa offentlig bekostning som æresbevisning med trang dertil af fattigdom, dels paa en senere tids rhetoriske udmaling af jævnhed og tarvelighed som fattigdom, idet man tillige tog sin egen tids rigdom som maalestok. Idet Madvig altsaa hævder, at senatorcensus er lige saa gammel som hele den timokratiske samfundsordning i Rom, opstiller han tillige en anden der- med nøje sammenhængende sætning, at der ogsaa har været fordret en vis formue for at opnaa de højere embeder, ikke blot i den tid da man ikke kunde blive senator uden at have beklædt qvæsturen, men ogsaa tidligere, hvorvel der ingen bestemte vidnesbyrd haves derfor, og en ytring hos Tacitus, af samme art som den før nævnte af Plinius, ud- trykkeligt taler derimod; han opstiller alligevel denne sæt- ning i kraft af romerstatens stræugt conservative fastholden af det timokratiske princip. Bestemt at fastsætte summen kunde ikke falde ham ind, saa lidt som at angive aarstallet for en eller anden lov naar der ikke er meddelt noget derom;
Digitized by
• Nogle ord til minde om J. N. Madvig. 119
men hvor der er tale om en med romerstatens karakter stemmende institution, der fremsætter og hævder han en anskuelse ikke blot uden udtrykkeligt vidnesbyrd i kilderne, men selv mod et saadant, naar kildernes beskaffenhed over- hovedet opfordrer til tvivl om deres paalidelighed, som i det omtalte tilfælde naar sølvaldernes forfattere af misfornøjelse med deres tid lade sig henrive til en uhistorisk lovprisning af fortiden. *)
Jeg vil anføre endnu et exempel, hvor med hensyn til et enkelt individs sociale stilling vidnesbyrd staaer mod vidnesbyrd. I den før nævnte afhandling oip den romerske hærs befalingsmænd er det mod en tidligere gængs op- fattelse bevist, at der i republikens tid var en med hele den timokratiske forfatning sammenhængende meget skarp adskillelse mellem underofficerspersonalet og de højere offi- cerer, saa at navnlig under lovlige tilstande en menig sol- dat ikke efter at være bleven centurion kunde avancere til krigstribun, end sige højere op, idet man for at naa denne stilling maatte være romersk ridder. Men nu fortælles der om Marius, der som bekjendt var consul 7 gange, hos Seneca, Plinius og Juvenal, at ban havde begyndt sin krigstjeneste som menig infanterist. Paa den anden side siger Vellejus udtrykkeligt at han var af ridderstand, Plutarch fortæller at han ved en mønstring fremtraadte med hest og mulæsel i god stand, hvilket tyder paa ridderen, og Diodor siger at han ved en vis lejlighed blev overseet af andre officerer, fordi man mente at han havde været publicanus^ atter et kjendetegn paa ridderen. Naar nu Madvig foretrækker disse tre forfatteres vidnesbyrd for hines, er det ikke fordi de ere historikere (ti alle tre have de begaaet betydelige fejl), men fordi deres fortælling har hele den romerske forfatnings analogi for sig.
Hvis Madvig istedetfor det foreliggende strængt syste- matiske værk havde villet skrive en romersk historie, hvor
*) Naar jeg har dvælet saa længe ved spørgsmaalet om censas for senatorer og embedsmænd, er det ogsaa af den grund, at Momm- sen har udtalt lige den modsatte anskuelse; se Bomisches Staats- recht 1 S. 400 (1ste Ausg.).
Digitized by
120 O. Siesbye:
de forskjellige institntioners begyndelse og senere ændringer bleye omtalte efterhaanden som de fremkom, og med an- givelse af den maade hvorpaa dette i ethvert tilfælde skete, de handlende personers motiver, de forudgaaende forhand- linger o. lign., vilde han uden tvivl være kommen til at give en meget tør og mager fremstilling, i det mindste for de første fem aarhundreders vedkommende. Ti de detaile- rede fremstillinger, vi finde hos de gamle forfattere, ikke blot af krigsbegivenheder, men ogsaa af den indre historie, navnlig de lange taler, ansaa han i det hele for senere ud- malinger, hvorved der, som han plejede at sige, var sat kød paa et skelet; disse udmalinger maatte han have ude- ladt, og en kritik af dem i det enkelte vilde han efter sin betragtning af det hele næppe have anseet for nødvendig; sætte noget andet istedetfor vilde han naturligvis ikke; men derved vilde den detail, der efter en berømt historikers be- mærkning udgjør historiens sjæH), være kommen til at mangle; kun skelettet var blevet tilbage. Nu har han ved at vælge den systematiske form og omtale den historiske udvikling for hvert enkelt punkts vedkommende, hvorved hin detail ikke fordres, frembragt et værk hvoraf navnlig den første del utvivlsomt maa forekomme enhver, der har interesse for gjenstanden, tiltrækkende som et overalt paa selvstændig iagttagelse bygget, med stor conseqvens gjennem- ført billede af romerstøtens forfatning; med hensyn til den anden del, hvor forvaltningen i det enkelte skildres, kan man, skjønt den ganske har de samme udmærkede egen- skaber, ikke vente at den helt igjennem skal tiltale alle lige meget; ti det er ikke vist, at den samme læser i lige grad har interesse for retsvæsen og krigsvæsen eller for cultus og finansvæsen. — En sammenligning mellem Mad- vigs og Mommsens behandling af samme æmner skal jeg alene af den grund ikke indlade mig paa, at Mommsen endnu lever og ikke har afsluttet sit værk; forøvrigt har Madvig selv .i fortalen til den tyske udgave udtalt sig om
O Am. Thierry: Récits de Phistoire Romaine anV néole (I8Q0 p. X): LeB détails sont l'&me de Phistoire.
Digitized by
Nogle ord til minde om J. N. Madyig. 121
forholdet mellem de to værker i det hele, og flere steder i bogen selv om enkeltheder.
At et yærk som det omtalte ikke kunde skrives uden stor interesse for selve gjenstanden, er indlysende; men da Madvig ogsaa optraadte som activ politiker og havde ord for at være conservativ, ligger det spørgsmaal nær, om værket ogsaa er skrevet med sympathi for den i saa høj grad conservative stat og forfatning. Jeg troer ikke, at dette spørgsmaal kan besvares med et ubetinget ja. Mad- vig saa i romerstaten og romerriget, for at bruge hans eget ord, et stort fænomen ; han mente, at romerfolket med kraft og dygtighed under elementære former havde samlet et stort rige og derved bragt nødvendigheden af en ny skikkelse til gjennembrud, og ansaa det for en taknemmelighedsgjæld at bringe det til bevidsthed, hvad det havde virket.^) Men dette er noget andet end sympathi, en følelse, Madvig over- hovedet vist ikke har haft for nogen antik statsform. Jeg vil nu her ikke tale om, hvad han altid fremhævede, at den antike frihed var kjøbt med slaveriet; aldeles bortseet herfra, var der i alle de enkelte staters forfatninger, om ikke paa deres første trin, saa i deres udvikling, og navnlig paa den tid hvor de for os fremtræde fyldigst, noget hvor- med han ikke kunde sympathisere. Ganske vist tiltalte den romerske opfatning af individets forhold til staten ham mere end den spartanske, hvor „staten paa det fuldstæn- digste og strængeste gjennemførte den enkelte borgers underkastelse og ophævede eller helt udelukkede privatlivet, men hvor saa ogsaa individerne, der ikke maatte udvikle sig alsidigt, reve sig løs og søgte erstatning i herredømme og magt og snart ogsaa i materielle goder og rigdomme" *), mens derimod i Rom staten vel holdt individet under stræng disciplin, men paa den anden side værnede om dets ret og anerkjendte dets krav paa denne rets beskyttelse i person og paa ejendom.') Paa den anden side tiltalte vel ogsaa
O Blik paa Oldtidenø Statsforfatninger s. 6. *) Smstds. 8. 10. ') Snutds. 8. 12.
Digitized by
122 O. SieBbye:
den næynte strænge disciplin ham mere end den egen- raadighed og mangel paa lydighed, der karakteriserede Athenæerne, da demokratiet begyndte at udarte^); men den aristokratiske forfatning formaaede jo heller ikke at holde udartningen borte, og Madvig betragtede vist ikke bestikkel- sen ved valgene, ophidselsen af pøbelen ved lejede bander eller misbrugen af de nedarvede former^ med større syrn- pathi end Athenæemes forfængelige glæde ved at sidde i folkeforsamlingen og høre sig smigrede og fatte beslutninger uden at bekymre sig synderligt om deres udførelse.^) Det er muligt, at han, naar der skulde vælges mellem to onder, foretrak det romerske timokrati for den raa opfatning af ligheden, der i Athen viste sig overfladisk i besættelsen af embeder ved lodkastning ^); men at den timokratiske stats- ordning i og for sig skulde have haft hans sympathi, vil næppe nogen tro, der har kjendt ham, og han selv har flere steder forvaret sig mod en saadan antagelse.^)
I de græske forbundsforhold før den makedoniske tid fandt han hos lederne en idelig mistroisk paapassen og et irriterende lunefuldt overmod, der maatte spore de ringere stillede til løsrivelse, saa meget mere som de vare af samme folk og stamme som de mægtigere; i modsætning hertil maatte han vistnok i det tilsvarende romerske forhold aner- kjende den store fasthed og conseqvens, hvormed, naar først det enkelte folks underkastelse var afgjort, det hele be- handledes ligeligt og i de indre forhold overlodes til sig selv, naar det roligt bøjede sig for den utvivlsomme over- magt.^) Men den romerske provinsbestyrelses forkastelighed, navnlig i republikens sidste tid, har han selv skildret med stærke træk; jeg behøver her ved en saa almindelig be- kjendt gjenstand ikke at gjengive hans skildring i det enkelte, hellere vil jeg anføre følgende ord, der give en vejledning til opfattelse af hans betragtning af statsforholdenes historie
^) Blik paa Oldtidens Statsforfatninger s. 9. *) Den romerske Stats Forfatning 1 s. 225. ^) „Med det gjennemførte timokrati knnne vi ikke let fortone os.**
Univ. indbydelsesskr. 1864 s. 65. Jfr. Den rom. Stats For£ 2 s. II. *) Blik paa Oldtidens Statsforfatninger s. 11.
Digitized by
Nogle ord til minde om J. N. Madvig. 123
i det hele: ^Den ulykke, der træffer den romerske provlDS- verden, følger saa aldeles af det antike statsbegreb, at det er højst forkert at dadle Romerne for provinsforholdets dannelse i det hele, saa meget man end ved de enkelte krige og erobringer seer Romerne give efter for fristelser, som rigtignok aldrig i den grad have været til for noget andet folk, og saa dybt man maa ynkes over folkenes for- nedrelse og over megen vold og uret, der efterhaanden fulgte af formens ufuldkommenhed.'' ^)
At forst aa oldtidens politiske historie, opfatte de enkelte fænomener i deres sammenhæng indbyrdes og med den hele antike kultur, det var den opgave, han havde sat sig; han saa naturligvis lyssiderne saa vel som skygge- siderqe, men idet han forsøgte at forstaa disse saa vel som hine, kom han derved til fra et videnskabeligt standpunkt at dømme skyggesiderne mildere, end han fra et rent menneskeligt kunde gjøre; baade sympathi og antipathi maatte her træde til side. Med' hensyn til det romerske kejser- dømme, for at ende disse betragtninger hermed, har han vist, hvorledes den gamle stat, hvor al personlig deltagelse i statslivet var knyttet til byen Rom, stod magtesløs foran den opgave, forbundsfællekrigen havde stillet den, at ind- arbejde det nye borgerskab i den allerede iforvejen i sin virksomhed forstyrrede organisme, og hvorledes monarchiet maatte komme og blive modtaget med velvillie af en be- folkning, der var træt af borgerkrigens elendighed, og navn- lig af provinsbeboeme; men nogen sympathi for det, enten som det opstod eller som det udviklede sig, nærede han ikke, snarere en dyb medlidenhed med de slægter der maatte bære dets aag. For saa vidt Romerne havde løst en større politisk opgave end Grækerne, efterladt Europa former for riger og i forbindelse dermed en under ind- flydelse af et stort riges trang og erfaring uddannet privat- ret'), maatte han ganske vist fra denne side stille dem hqere end Grækerne, der kun havde bragt det til dannelsen
^) Blik paa Oldtidens Statsforfatninger s. 17. *) Smstda. s. 23.
Digitized by
124 O. Sietbye:
af elementærrepubliker, og mens de havde vist Persernes angreb tilbage, bukkede under for Makedonerne. O Men hayde Madvig end baade en uddannet sans for statslivet og en dyb overbevisning om dets betydning for menneskeheden, saa var staten dog ikke det højeste for ham. Den aandige fylde og bevægelighed, det rige og alsidige livsindhold hos Grækerne^) satte han vist lige saa højt, om han end i sin omtale af den græske kultur undertiden var noget kølig — uden tvivl navnlig af uvillie over en uhistorisk beundring af den græske oldtid som menneskehedens bedste tid, som jeg før har omtalt.
Det kunde vel se ud, som om Madvigs sprogviden- skabelige arbejder burde være omtalte allerførst, da sprog- kundskab jo (ikke blot efter hans opfattelse) er den- nød- vendige forudsætning baade for textkritik og for grundig til- egnelse af litteraturen og benyttelse af denne til historiske undersøgelser. Naar jeg dog har valgt at omtale denne række af hans skrifter sidst, da er det, som ovenfor sagt, fordi de første af dem fremkom senere end de første i de andre rækker. Men her er endnu een ting at tage i be- tragtning. Det er jo meget muligt, dels at man kan have en sikker og fin sprogkundskab, saa at man ikke misfor- staaer noget sted hos en forfatter og udleder ga}e slutninger deraf, dels at man kan være en udmæjrket textkritiker, uden at man derfor kan opstille en eneste grammatisk regel, frem- deles er det jo muligt, at man kan opstille en enkelt eller flere saadanne, meH ikke kan samle dem til et systematisk hele, og endelig kan man ogsaa have denne evne, uden Bt man fra behandlingen af eet sprog eller en række sprog, maaske en hel sprogklasse, har vendt -sig til betragtninger over sprogets væsen i almindelighed, den for alle sprog fælles men af de forskjellige folk og paa de forskjellige udviklingstrin forskjelligt løste opgave. Men Madvig har, som vel alle mine tilhørere vide, ikke blot meddelt en række detailiagttagelser over latinsk og græsk sprogbrug, men givet systematiske fremstillinger af den latinske sprog-
*) Blik paa Oldtidens StatBforfatninger s. 13.
Digitized by'
Nogle ord til minde om J. N. Madvig. 125
lære i dens helhed og den græske ordføjniDgslære, og des- aden, hvad der maaske ikke er saa almindeligt bekjendt, i en række af afhandlinger givet bidrag til løsningen af det mere omfattende problem, sprogets liv og væsen i alminde- lighed. Selv satte han en videnskabelig . betragtning heraf overordentligt højt, baade i og for sig og som middel til en paalidelig og sikker opfattelse af de enkelte sprog; men det kan jo ikke nægtes, at disse arbejder ligge udenfor den egentlige klassiske filologis omraade, saa at der ogsaa heri er en grund til at omtale dem sidsL
De skrifter, hvori Madvig har nedlagt sine bidrag til det nævnte problems løsning, ere: en i videnskabernes selskab 1835 foredragen afhandling: „Om Ejønaene i Sprogene, især i Sanskrit, Latin og Græsk", samt 4 universifetsprogrammer; de findes alle samlede, i enkeltheder undertiden omarbejdede i hans „Eleine philologische Schriffcen". Som den meddelte titel viser, havde Madvig ogsaa lagt sig efter sanskrit; og for en mand med hans begavelse netop som sprogforsker og tillige med hans trang til omfattende betragtning af de videnskabelige problemer, han overhovedet syslede med, var det næppe muligt helt at forblive ubekjendt med et sprog, der indtager en saa betydelig plads mellem de indo- europæiske; i en senere periode lagde han sig ogsaa efter russisk for at lære den slaviske udformning af vor sprog- æts grundtype at kjende. Ganske vist trængte han ikke ind i disse sprog, heller ikke i oldnordisk (kvad han flere steder har beklaget), eller i hebraisk, som i de to saakaldte klassiske; ti ved disse saa vel som ved de moderne, der ligge os nærmest, var det ham om at gjøre at opnaa den umiddelbare sikkerhed og takt i forstaaelsen, hvorved han kunde tilegne sig litteraturen og derigjennem igjen folkepes kultur og aandsliv; ved de andre vilde han netop kun naa ben til en opfattelse af sprogets væsen i almindeligbed, om bvilken han mente, at den først da kunde blive sand og £ri (— han brugte gjeme udtrykket f rig j øren de om et sammen- lignende sprogstudiums virkning — ), naar betragteren ikke var bunden til enkelte sprog eller sprogklasser, ja selv sprogætter som de to hidtil nævnte. Han har derfor ogsaa
Digitized by
126 O. Sietbye:
baade i den nærnte afhandling og i de senere undertiden henvist til analogier i chinesisk eller andre Qemtliggende sprog, naturligvis altid med stor varsomhed, da han her var aldeles afhængig af andres angivelser; han har selv ud- talt, at han ikke ansaa sig for selvstændig besidder af et rigt og mangfoldigt comparativt stof. ^)
En stræben efter en almindeligere sprogvidenskabelig betragtning var nu, da Madvig foredrog afhandlingen om kjønnet i sprogene, ikke noget nyt, men den maade hrorpaa man hidtil havde behandlet opgaven tilfredsstillede ham ikke. Man havde nemlig, for saa vidt man ikke blot lod sig nøje med en materialsamling til sammenligning mellem forskjellige sprog, søgt noget i sprogene, som ikke ligger i dem, dels et slags logik, idet man f. ex. mente at se de logiske domme, inddelte efter modaliteten, i verbernes modi, dels et slags speculativ filosofi, idet man troede at finde op- lysninger om tingenes væsen og forhold eller folkenes verdensanskuelser nedlagte i sprogformer; man havde be- tragtet de formrigeste sprog som fuldkomnere end de form- fattigere; man havde snart opfattet sproget som en kunst- bygning, der var frembragt med klar bevidsthed om det der skulde betegnes, snart som et væsen der med en for- underlig skaberkraft udviklede sig selv af ordrødder. Det er mod disse og flere gængse forestillinger at Madvig oppo- nerer baade i afhandlingen om kjønnet og senere; ti de vedblev at holde sig længe efter den tid da denne frem- kom, og have vist ikke tabt sig endnu. Maaske endnu mere end i sine andre skrifter træder Madvig i disse pole- misk op, og det ikke blot mod mindre betydelige forfattere, hvis navne nu ere saa godt som glemte, men mod meget berømte mænd, jivis virksomhed han selv tildels satte meget højt og udtaler sig om med anerkjendelse, som Wilh. v. Hnm- boldt, A. W. Schlegel, Jac. Grimm, K. O. Miiller, G. Gurtias, af vore egne N. M. Petersen.
Men han lader sig ikke nøje med at afvise de fore- stillinger, han ansaa for vrange; samtidigt med at gjendrive
^) Univeraitetéto indbydelBeBskrift af 1856 s. 6.
Digitized by'
Kogle ord til minde om J. K. Madvig. 127
dem (og han aosaa det setop for vigtigt, ikke blot at af- vise men med dialektisk skarphed at modbevise det gale) har han selv opstillet en række positive betragtninger, alle ndgaaende fra een grundtanke: at sprogets opgave er at være meddelelsesmiddel imellem fornuftvæsener, og at det fra sin første oprindelse og gjennem hele sin udvikling er et værk af den menneskelige aand, udgaaet fra og bestan- dig baaret af en trang til meddelelse paa den ene side og til forstaaelse paa den anden. Det gamle spørgsmaal: om sproget er blevet til ifølge naturen eller ved sætten {[pvasi Ti ^«V8i), besvares saaledes, at begge sider komme til deres ret: sproget er opstaaet ved en saadan sætten som laa i den menneskelige naturs væsen.
Maaske vil det synes underligt, at Madvig, der ved spørgsmaal henhørende til staternes eller litteraturens hi- storie saa bestemt holdt paa at gaa ud fra det historisk givne og med den største varsomhed behandle de perioder hvor traditionen svigter, at han her har givet sig i kast med et forud for al tradition liggende fænomen som sprogets oprindelse; men han har selv udtrykkeligt sagt, at her er et punkt, hvor en detaileret udmalen af hvad der ligger foran al historie aldeles ikke hører hjemme, men hvor dog grundtrækket af acten og derved dens mulighed maa an- gives. ^)
Hans tankegang her er omtrent følgende: Menneske- naturen kræver meddelelse, og som stof til at danne et meddelelsesmiddel frembyder lyden sig naturligt, fordi den frembringes af mennesket selv, uafhængig af ydre redskab eller erhvervet færdighed, og i sin opfatning er underkastet de færreste betingelser, og fordi den, ogsaa før der er tale om sprog, fremkaldes som en naturlig reaction mod ydre indtryk og virkning af sanselig fornemmelse, fordi den kan nedsættes til et blot tegn, og fordi den alene kan lade fore- stillingerne træde adskilte og dog forenede frem i eet mo- ment. Naar altsaa et individ i samværen med flere havde modtaget et stærkt indtryk af et sanseligt fænomen, som
') IndbydelsesBkrift af 1842 s. 9.
Digitized by'
128 O. Siesbye:
vakte hans opmærksomhed, kom han naturligt til at gen- give dette indtryk gjennem en lyd, og derved tillige hen- lede de andres opmærksomhed paa fænomenet og hos dem vække den forestilling, det havde fremkaldt hos ham selr. Idet nu det samme subject i en tid, der var fattig paa forestillinger og bestemte ytringsformei:, havde en tilbøje- lighed til at vende tilbage til samme lyd, blev denne ogsaa fælles for andre ved at gjentages som besvarelse og ved den paa livets daværende trin særligt virksomme efter- lignelsesdrift; saaledes dannede der sig en for flere fælles tilknytning imellem denne bestemte lyd og den forestilling der havde fremkaldt den; den samme lyd blev gjentaget og forstaaet af andre og fremkaldte den samme forestilling. Lydene beroede altsaa fra begyndelsen af paa det indtryk, et vist fænomen havde gjort paa et enkelt individ under en vis stemning; paa grund af stemningens forskjellighed kunde det samme indtryk have fremkaldt helt andre lyde; men de een gang brugte fastholdtes, løsreves fra stemningens umiddel- barhed, og sattes som tegn paa en forestilling, uafhængigt af det første indtryk; ved denne sætten bleve lydene til ord. I det færdige sprog er der ikke noget i en naturlov begrundet forhold mellem lyd og betydning; al tale om lydsymbolik afviser Madvig bestemt. Den mulighed, der paa det første trin havde været for andre lyd som beteg- nelse for samme indtryk eller for samme lyd som betegneUe for andre indtryk, forsvinder naar lydene ere satte som tegn; den enkelte kan i det fuldendte sprog ikke ophæve eller unddrage sig den forstaaelse, tegnet nu har faaet; sprogets benyttelse beroer paa vedtægt. Der er hidtil talt om spro- get; sprogdannelsen kan imidlertid godt være begyndt paa flere steder, og Madvig finder det efter de resultater, den historiske sprogforskning hidtil har naaet, rimeligt at an- tage dette. De første lyddannende indtryk udgik fra san- selige gjenstande, men idet menneskene hævede sig fra be- tragtning af disse til forestillinger om det ikke -sanse- lige, overførtes de forhaanden værende ord herpaa, idet man beholdt det sanseliges analogi og billeder, noget der, ligesom overhovedet sprogdannelsen, foregik meget langsomt
Digitized by
Nogle ord til minde om J. N. Madvig. 129
Al forskning over sammenhæDgen mellem ordenes betydning, selv i de mest udviklede sprog, forer til at opfatte den til ilet sanselige knyttede forestilling som den første. Sprog- dannelsen blev naturligvis ikke staaende ved udtryk for de enkelte forestillinger; den væsentlige opgave var at frem- stille disse enkeltforestillingers forbindelser til anskuelser hvori det forestillende væsen bevægede sig, for at anskuelserne paa samme maade som enkeltforestillingeme kunde opfattes og efterdannes, eller med andre udtryk: opgaven var af ord at danne sætninger. Men jeg vil ikke prøve paa at følge Madvigs fremstilling af dette sprogdannelsens trin eller af de derpaa følgende i det enkelte; jeg er bange for at det ikke er lykkedes mig at gjengive det hidtil meddelte tilfreds- stillende; indholdets vanskelighed maa tjene til min und- skyldning.«
Jeg skal nu forsøge mere frit at gjengive enkelte punkter- af Madvigs hele sprogbetragtning. Der er et fænomen hvorpaa ban stadigt henledede opmærksomheden, at der i sprogene benyttes forskjellige midler til at naa det samme maal, og at det samme middel kan anvendes til at naa forskjellige maal; og dette kan iagttages baade ved at sammenligne for- skjellige sprog, og ved at betragte det samme sprog til for- skjellige tider, ja selv det samme sprog paa een tid. Be- tragte vi den maade hvorpaa de forskjellige tider udtrykkes paa græsk, finde vi reduplication anvendt i stor udstrækning ved dannelse af perfectstammer, langt sparsommere ved prsBsensstammer, endelig i den homeriske sprogform ved aoristdannelser. Til betegnelse af det fortidige bruges regel- mæssigt dels en foran sat stavelse, dels vocalforlængelse, dog saaledes at visse verber af fonetiske grunde maa und- være begge dele, og i den ældste tid viser sig her i det hele vaklen. Se vi særligt paa aorist, da kan der næppe i tid »betydning paavises nogen forskjol mellem inolijea, ehnor og ip^ov, mens maaden hvorpaa disse ord ere dannede er forskjellig; i passiv indtræder en hel ny formation, men svarende til alle tre active: snotif&rtv, il8l<p&fiv, i^^wa&Tp', Paa den anden side betyder vofu^æ ifOKqwir^ ttnno nohfiCHi jeg troer
&t Sokrates har gjort det, ^ovlofÅOi Scixi^arri jovjo noni<rat jeg Nord. tidtkr. f. filol. Ny rakke. VIU. 9
Digitized by
130 O. Siesbye:
vil at Sokrates skal gjøre det, mens amog i<ni Stax^aif, tmto 7ro«^<rfM baade kan betyde: det er rimeligt at han har gjort det, og at han vil gjøre det; ganske den samme form er anvendt helt forskjelligt. Og ligesaa betyder vofdia SoK^Tt Tovr' aw nw^icai baade: jeg troer at Sokrates (under en Yis forudsætning) vilde have gjort det, og at han nok vil være tilbøjelig til at gjøre det. Vende vi saa fra græsken bUkket hen paa latin, se vi, at reduplicationen kun bruges i ringe udstrækning, og mere i sprogets ældre periode end senere, samt at tempusdannelse ved et præfix af en enkelt yocal eller vocalforlængelse aldeles ikke ^kjendes. Og dog ud- trykte Romerne det fortidige lige saa fuldt ved scribebam og scripsi som Grækerne ved sf^a<pop og cT^^o^a. Men be- tragtningen af scripsi fører os et skridt videre; ti som be- kjendt svarer det ogsaa til jré^^wpa: hvad Grækerne brugte tre former til, udtrykke Romerne ved to. Omskrivningen ved participier, der paa latin spiller saa stor en rolle, er meget indskrænket paa græsk, mens omvendt det saa vigtige ord oy ikke har noget tilsvarende enkelt ord paa latin, og dog er det vistnok muligt at gjengive enhver af de vendinger, hvor det findes, ogsaa der. Se vi et øjeblik ind til en anden sprogæt, da finde vi paa hebraisk kjønsbøjningen, der i rore sprog er indskrænket til nomiua og pronomina, ogsaa an- vendt i verberne: han har skrevet hedder .itld, hun har skrevet ^DTlS, men rigtignok uden conseqvens; ti jeg har skrevet hedder ens for begge kjøn "^tn^tld- Sammenhængsfor- holdet mellem to substantiver udtrykkes der ganske ander- ledes end hos os; et hus hedder In"^« men herrens hus TTTX tr^a. hvilket ordret oversat vilde være husherre (htis, forskjelligt fra hus). Det vil være let at forøge de nævnte exempler med flere; man tænke f. ex. paa vor dobbelte passivdannelse med snart større snart mindre modification i betydningen, mens man paa tysk kun kjender omskrevne former, men saa igjen det passivdannende verbum i en anden forbindelse bruges til at betegne futurum, eller paa hvor- ledes det latinske scripsi paa fransk snart hedder ficriviSf
Digitized by
No(;rle ord til minde om J. N. Madvif^. 131
snart fat écrit, eller paa brugen af étre som hjælpeverbum dels til at danne passiv, dels ved reflexive verber ganske i betydning af avoir. Vi komme til det resultat, at det hele system af grammatikalske midler, hvis skikkelse og brug det er en af sproglærens opgaver at fremstille, aldeles ikke beroer paa nogen logisk nødvendighed; dets omfang er jo ogsaa meget forskjelligt i de forskjellige sprog; det er frem- kommet uden reflexion over det maal der skulde naaes, idet man har grebet et eller andet middel der tilbød sig, f. ex. lydskifte, præfixer, undertiden flere midler i forening, mens man lige saa godt kunde have grebet og tildels i samme sprog har grebet andre; det en gang brugte middel holder sig undertiden gjennem mange tidsaldre, og gaaer i andre tilfælde helt eller delvis af brug; den samme forms betydningsomfang indskrænkes eller udvides. Hvor lidt her er tale om logisk conseqvens, kan sees ved et blik paa de indoeuropæiske sprogs casussystem. Det største antal casus, vi træffe, er (foruden vocativ) syv; disse findes paa sanskrit alle i en enkelt klasse nomina i singularis, ellers smelte i dette tal genitiv og ablativ sammen ; i dualis derimod danne instrumentalis, dativ og abl. een form, mens gen. og locativ smelte sammen; i pluralis endelig ere kun dativ og ablativ sammensmeltede, de øvrige holdes ude fra hinanden. Jeg behøver ikke at dvæle ved de andre sprog af samme æt; komme vi til vort eget, have vi som bekjendt kun to casus i substantiver, og i pronominerne levninger af en tredie. Og hvor lidt selv genitiv, som baade vi og Englænderne have beholdt, er nødvendig, viser fransken; betegnelsen ved de er ligesaa tydelig som den ved et efterhængt 8. Naar vi sammenligne det nuværende dansk med oldnordisk, er der unægteligt foregaaet et tab af bøjningsformer; dette ere nu mange tilbøjelige til at betragte som en forringelse af sproget, mens andre, der ikke kjende oldnordisk, komme til samme beklagelse ved sammenligning f. ex. med tysk eller for verbernes vedkommende fransk eller endelig et af de to Uassiske sprog, navnlig latin, der &a gammel tid har faaet ord for at være et særligt logisk sprog, skjønt det kun seer maadeligt ud med logiken i et sprog hvor cave cadas og
Digitized by
132 O. Siesbye:
cave ne codas betyde ganske det samme, ligesom did non potest quin hoc ita sit og negari non potest quin hoc ita sit
Mod hele denne gængse betragtning af formrigdom som et fortrin yed et sprog er Madvig traadt meget bestemt op; enhver vurdering af det ene sprogs fortrin for det andet, der skulde bygges herpaa, har han bestemt afvist. Naar vi sige: jeg gav drengen bogen, udtrykke vi vor mening ligesaa tydeligt, som naar en Tysker siger: ich gab dem knaben das buch, og selv Tyskerne maa jo bruge uns og euch baade som accusativ og som dativ. Brugen af seW- stændige ord (som hjælpeverber, adverbier og præpositioner), ordstillingen, men fremfor alt den nøåyenåige forudsætning for sproget overhovedet, den hørendes trang og villie til forstaaelse samt hensyn til sammenhængen, erstatter fuld- komment de manglende bøjningsformer. Vi have ikke Græ- kernes og Romernes forskjel mellem datid og egentlig for- tid; men for ikke at tale om at denne i mange tilfælde synes at forsvinde, have vi ikke i vendinger som: jeg sad og skrev, da min broder bankede paa døren, eller: jeg var ved at overveje hvad der skulde gjøres, men blev forstyrret ved et uventet besøg, have vi ikke her lige saa gode udtryk for den imperfecte handling som de med deres scrAebm og iffnanavr? Hvad særligt hjælpeordene angaaer, har Mad- vig fremhævet, at selv de formrige sprog jo ingenlunde kunne undvære dem og tit bruge dem overflødigt, hvor en enkelt casus var nok : man siger Bomam proficisd, men in ItaUam, man siger scribere magna cura og cum magna cwra; man har en enkelt form for det active perfectum, men maa lade sig nøje med en sammensat for det passive, osv.
At det ene sprog skulde være mere logisk end det andet, navnlig de formrige mere end de formløse, beoægtede Madvig bestemt; „den skarpeste tænkning (for at bruge hans egne ord) lader sit indhold lige saa let og uhindret, hyad grammatiken angaaer, henstrømme gjennem engelsk, det europæiske sprog, der viser den største simpelhed i formt som igjennem det relativt formrige tyske eller det græBke*"; men deraf følger ikke, at han ansaa logiken for at være
Digitized by
Nogle ord til minde om J. N. Madvig. 133
sprogyidenskaben, særligt syutaxen, hvor man jo især maatte søge det logiske, uvedkommende. Tvertimod.. Mens han bestemt hævdede, at de grammatikalske betegnelser ere dannede uden reflexion, hævdede han ligesaa bestemt, at iagttagelsen, opfattelsen og fremstillingen af deres brug er en opgave der kun kan løses ved en udviklet abstractionsevne og skarp logisk- sans; det er i vor behandling af gramma- tiken, ikke i selve dennes indhold, at logiken har hjemme; her kræves skarpe og nøjagtige definitioner, men dette kræves jo ogsaa i andre videnskaber. Skal f. ex. den latin- ske conjunctivs brug fremstilles, maa naturligvis de for- skjellige ved iagttagelse fundne anvendelser sondres og deres indbyrdes sammenhæng paavises, saa vidt det er muligt. Conjunctivens oprindelige function har vel været at betegne den ved verbet udtrykte tilstand eller handling som ikke virkelig, som gjenstand for et ønske eller som noget der muligvis kan indtræde; om den optative eller potentiale brug paa latin ere sammensmeltede til den ene modus, vi nu kalde conjunctiv, eller kun een af dem er oprindelig, kan her være ligegyldigt. Med denne oprindelige brug stemmer nu meget vel, at conjunctiven i den periode af sprogudviklingen, da bisætninger dantledes, blev brugt i hypothetiske betingelsessætninger , hensigtssætninger, samt gjenstandssætninger ved verber som efficere, petere, timere, prohibere o. lign.; maaske kunde man endda forklare con- junctiven i nemo est qui hoc dicat som potential; men i følgesætninger, efter cum, og i flere tilfælde kunne vi kun forstaa den som opstaaet ved en overførelse fra en art sætninger, hvor den oprindeligt havde hjemme, til en anden, formedelst en ingenlunde stræng logisk men i en vis ydre lighed begrundet analogi. Hvilken rolle overhovedet analogi- følelsen har spillet i sprogenes udvikling, har Madvig flere steder udviklet.
Idet han nu forkastede al tanke om en saakaldet al- mindelig grammatik, stillede han til fremstillingen af de enkelte sprogs syntax det krav at vise, hvorledes den almindelige opgave er løst netop ved hjælp af dette sprogs midler; en- hver syntax maa være formsyntax, men* til formerne hører
Digitized by
134 O- Siesbye:
foruden bøjningssystemet ogsaa ordstilliugen. Syntaxen fal- der naturligt i tre hoyedafsnit: læren om de enkelte ords forbindelse til en sætning (dels i congruensforhold dels i styrelsesforhold), læren om sætningens eget forhold for anskuelsen (tempus- og moduslære), samt læren om ord- stillingen; men de forskjellige afsnits omfang bliver natur- ligvis forskjelligt i de forskjellige sprog; i en dansk sptax bliver casuslæren mindre men ordstillingslæren større end i en græsk. Det der skal beskrives er sprogbrugen med an- givelse af dens chronologiske differenser, sondring mellem det hyppigere og sjeldnere, det alle stilarter tilhørende og det for en enkelt særegne, det der kan udledes af sprogets egen bygning, og det der skyldes fremmed paavirkning; de enkelte regler skulle gives med den størst mulige skarp- hed, men tillige med stadigt hensyn til den vaklen der under sprogets udvikling altid indtræder paa eet eller flere punkter.
At den færdige sprogbrug ikke kan fejle, er en sæt- ning, Madvig bestemt hævdede: en form eller construction der for 100 aar siden var rigtig kan nu være gal, og en der nu er gal kan maaske om 100 aar være rigtig; ti sproget er, som et værk af menneskeaanden, dennes almindelige love underkastet, derfor foranderligt, dog saaledes at der altid, og navnlig naar litteraturen har naaet et vist omfang, er et stort omraade hvor den er fast.
Med hensyn til sit eget modersmaal var Madvig, hvor brugen er vaklende, conservativ; han indrømmede f. ex., at talbøjningen i verberne er ved at tabe sig, og kunde saa meget mindre heri se noget slemt, som han altid gjorde op- mærksom paa, at denne bøjning i og for sig er en luxus, idet en forestillingsmodification , der vedkommer subjectet er overført til prædicatet, hvor den ikke har hjemme; naar vi sige: mændene rejse, er det jo slet ikke meningen, at de foretage flere rejser. Men for sit eget vedkommende fastholdt han talbøjningen, og han syntes ikke om, at man i skoleundervisningen tillod disciple at forsømme den eller vel endog befalede det. Han betragtede det som en slem fejl at sige: jeg er bleven overdraget en forretning, og om
Digitized by
Nogle ord til minde om J. N. Madvig. 135
jeg ikke busker fejl, har han fortalt mig, at han som mi- nister søgte at faa slige vendinger Qernede fra den officielle stil; men med henblik paa græsk og engelsk sprogbrug næg- tede han ikke, at det ogsaa paa dansk kunde blive det al- mindelige og dermed det rigtige.
Det samme grundsyn, som bestemte Madvigs opfattelse af de grammatiske fænomener, havde han med hensyn til det lejdkalske. At den til det sanselige knyttede betydning over- alt er den første, gik han, som før bemærket, bestemt ud fra; men overgangen fra denne til de ikke-sanselige betydninger er atter her ikke bunden til bestemte regler, men ideassocia- tionens frie spil viser sig paa mange maader, uden at man bag- efter altid kan paavise, ad hvilke veje der er gaaet frem; hvorfor saaledes Grækerne have gjort mellemgulvet til sæde for det aandelige, kunne vi ikke sige, og heller ikke, hvorledes Romerne fra forestillingen om at samle (cogeré) ere komne til forestillingen om at tænke (cogitare)\ ti at vi nu tale om at samle forestillingerne, beviser ikke, at Romerne netop ere gaaede samme vej. Hvorledes der ud fra den utvivlsomt samme grundbetydning kan naaes til helt forskjellige af- ledede, kan tydeligt sees ved betragtning f. ex. af ajr& og ago: det græske verbum har bl. a. betydningen agter, skatter, som er det latinske aldeles fremmed, derimod be- tyder dette bl. a. forhandler, en betydning, det græske slet ikke har. Omvendt kunne verber, hvis grundbetydning er aldeles forskjellig, i afledede betydninger træffe sammen, som naar baade dticere (føre), pendere (veje) og putare (rense) faa betydningen at vurdere, baade ffj^elaS^M (anføre) og vofUiuv (have for skik) at mene. Navnlig ved sammensatte ord og ord- forbindelser er der en stor mulighed for forskjellige, ja helt modsatte betydninger. En ingenlunde udygtig filolog, Stiiren- burg, havde opstillet den sætning, at latin særligt skulde være et sprog hvor ingen tvetydighed er mulig. Mod denne besynder- lige paastand traadte Madvig skarpt op; et meget interessant bidrag til at vise dens urimelighed er hans udvikling af de forskjellige maader hvorpaa tanti est bruges. Især træder, hvad Madvig i en særskilt lille afhandling har bemærket, det aldeles uberegnelige frem i præpositionernes betydnings-
Digitized by
136 O. Siesbye:
bevægelse, //^o og pro ere utvivlsonit beslægtede, meu mens Grækerne sige xi^iirlv heiri ngb tov noXéfiov, vilde triennio pro héHo have været en grov fejl, og omvendt vilde ingen Gr&ker have forstaaet, hvis en Romer oversatte aheunt pro rtcti$ ved åniqx^"^^ ^Qo vwMr^éyanf. Her ledede samme etymologiske udgangspunkt til forskjellig anvendelse i det enkelte; om- vendt have to i oprindelse saa forskjellige ord som ne^« og de faaet samme betydning, naar det hedder ns^i uvog UfUf og de re hquiy og ganske det samme forhold viser sig. naar vi sige: tale om noget, mens det paa tysk hedder: von etwas sprechen.
Mens nu Madvig med stor interesse undersøgte ordenes betydningsbevægelser hvor det med sikkerhed lader sig gjøre (jeg skal endnu blot henvise til hans bemærkninger om forholdet mellem stare og visse former af étré), ad- varede han derimod stærkt mod den opfattelse af etymolo- giens betydning, at den rette forstaaelse af hvert enkelt ord beroer paa kundskab til dets oprindelse. Det nu existe- rende ords sandhed laa for ham i den betydning eller del hele betydningsomfang, det har for de levende brugeres be- vidsthed, ligesom dets sandhed paa et tidligere trin af sprogets historie i den betydning eller det betydningsom- fang, det den gang havde, og paa samme maade i de gamle sprog. Til forstaaelsen af det danske ord enten bidrager det (for at tage et af ham selv benyttet exempel) slet ikke. at man ved at det kommer af annat tveggja, og kan for- følge alle udviklingstrinene derfra til dets nuværende form; derimod faaer etymologien af dette enkelte ord sin betyd- ning i den hele række af enkeltheder, hvoraf det nordiske sprogs udvikling fremgaaer. Det etymologisk-historiske sprog- studiums betydning satte han overhovedet væsentligt dels deri, at det forsyner den almindelige sprogbetragtning med klare exempler og beviser i det enkelte paa sprogenes ud- viklingsgang og aandsarbejdet deri, dels deri, at det påa- viser sprogenes og derved folkenes sammenhæng i det store og det enkelte, fremdeles deri, at det aabner og sikrer for- staaelsen af hvad der er skrevet i den gamle sprogform,
Digitized by
Nogle ord til minde om J. N. Madvig. 137
og gjør alle de historiske minder og tegn tydelige, der ligge i det sproglige, f. ex. ved stednavne. Med hensyn til bear- bejdelsen af det nuværende sprog derimod tillagde han det en begrænset vigtighed: hvor det gjælder at udfinde og fastsætte betydningen af ord og former, der kan en paalide- lig kundskab om oprindelsen give en nyttig antydning under søgningen og samlingen af brugens adspredte elementer og kan, naar udviklingen ikke har fjernet sig altfor meget fra .oprindelsen, give det udfundne et vist holdepunkt for erin- dringen; men betydningen selv maa findes i og af brugen. Hvor dernæst betydning og skikkelse endnu vak- ler, der har oprindelsen og den tidligere brug en ret til selvstændigt at veje med i afgjørelsen.^) Madvig var meget langt fra at tro, at den historisk - etymologiske sprogforsk- ning nu havde naaet de resultater der overhovedet kunne uaaes; han har tvertimod bestemt udtalt, at den stadigt maa yedligeholdes og udvides; at derimod sprogvidenskabens opgave skulde være løst med den, at navnlig, som Jac. Grimm mente, syntaxen skulde ligge halvt udenfor gramma- tiken, det var en anskuelse, han bestemt polemiserede imod. „Ingen historisk-etymologisk forskning, siger han, kan træde istedenfor den systematiske, forstandsmæssige fremstilling af formernes og overhovedet betegnelsernes brug, der, naar et virkeligt og sandt indhold skal gives, kræver abstractions* evne og logisk klarhed. Det er en meget nærmere liggende del af den franske grammatiks gjerning at beskrive brugen af den givne form af conditionnel end at undersøge, hvor interessant endog denne undersøgelse fra en anden side er, om det franske futurum (og dermed tillige conditionnel) er op- staaet af agglutination af at til infinitiven/*) For de rent fonetiske undersøgelser, der ere af saa stor betydning for den historiske sprogforskning, havde han ingen synderlig interesse; det var ganske vist en ensidighed; men at han skulde have villet hæmme de i den retning gaaende studier, som jeg har hørt udtale, maa jeg paa det bestemteste nægte.
^) TJniverntetets indbydelsesskrift af 1857 8. 89—40. ^ Smstds. 8. 41.
Digitized by
138 O. Siesbye:
Men jeg tør ikke dvæle længere ved Madvigs alminde- lige sprogbetragtning; kun een bemærkning maa jeg endnu tilføje. Mens han afviste enhver tale om nogle sprog som mere logiske end andre eller saadannne anskuelser, som at eet sprog efter sin grammatiske bygning var mere anlagt for en mod det ideale, et andet for en mod det materielle rettet tænkning og lignende, saa han derimod i den til- stand, hvori et sprog til en given tid befandt sig, et vidnes- byrd om, at der var arbejdet mere eller mindre i og med sproget, at der havde været større eller mindre aandelig bevægelse hos folket, og en bekvemhed for fremtidigt ar- bejde. Fra dette synspunkt stillede han ganske vist det græske sprog højt, fordi man gjennem dets syntax kan skjønne, at i det ringeste mange af Grækerne vare i stand til at bevæge sig i store og sammensatte forestillingsgrupper^ af dets metrik, at de havde en i sanseligt skjønne og mang- foldige rhythmiske former indklædt poesi, oj; af ordforraadet og de enkelte ords betydningsforraad kan mærke, at ikke blot forhandlinger som de, Demosthenes førte, men ogsaa som de, for hvilke Platon og Aristoteles stode i spidsen, have fundet sted hos dem, at alle aandslivets egne ere gjennemvandrede af dem. Men han føjer til, at ogsaa hans eget sprog, uden savn af casusendelser o. dsl., indtager en plads i rækken af de sprog, hvori der har væref arbejdet og fremdeles kan arbejdes mangfoldigt i aandens højere tjeneste. O
Om Madvigs arbejder paa de to gamle sprogs specielle omraade kan jeg fatte mig kort. Som forarbejder til den latinske sproglære, skjønt skrevne før Madvig tænkte paa at udgive en saadan, maa nævnes to latinske programmer, af hvilke navnlig det første „De formarum quarundam verbi Latini natura et usu*' er meget vigtigt; det viser tilstrække- ligt, at Madvig, om end syntaxen væsentligt interesserede ham, dog ogsaa tillagde selve formernes rigtige forklaring stor betydning. Saa vel i den latinske grammatik som i den græske syntax var det hans hensigt at give skolebøger,
') Univenitetets indbydeUesskr. 1857 s. 88 fif.
Digitized by'
Nof^le ord til minde om J. N. Madvig. 189
i hvilke den klassiske litteraturperiodes sprof^brug lægges til grund for fremstillingen; selv har han siden erkjendt at de begge vare for omfattende til dette brug, og givet et ud- tog af den første; den anden lod han beholde den oprinde- lige størrelse, men udtaler i fortalen til den sidste tyske ud- gave, at den egentligt mere passer for filologer og lærere end for disciple. Forøvrigt vilde hele anlæget være blevet det samme, hvis begge fra begyndelsen vare skrevne kun i et videnskabeligt øjemed; men naturligvis vilde der dels være blevet taget mere med, dels den dogmatiske form vel for en del være veget for en mere ræsonnerende behandling. Baade da den latinske grammatik udkom og senere er det blevet bebrejdet Madvig, at han ikke havde taget mere hen- syn til den historiske sprogforsknings resultater, men f. ex. beholdt de gamle 5 bøjningsmaader for substantiverne og 4 for verberne. Han har i nogle bemærkninger, der udkom kort efter selve bogen, gjort rede for dennes plan i det hele og i mange enkeltheder, og bl. a. afvist ogsaa hin anke. At den .latinske bøjning baade i nomina og verber er adgaaet fra to grundbøjningsmaader, anerkjendte han og har udtalt det i selve grammatiken; men i den historiske udvikling, var sproget kommet ud over den oprindelige tohed, og det var det historisk udviklede sprog hvis bygning han vilde fremstille. Forøvrigt vil man paa flere steder finde den historiske sprogforsknings resultater benyttede, men med varsomhed. Den græske syntax, hvis gjenstand var langt mindre bearbejdet, indeholder uden tvivl mere nyt og ejen- dommeligt end den latinske; ogsaa den ledsagede Madvig med en særskilt lille bog, hvori han med stor lærdom har behandlet mange enkelte punkter, ikke uden skarp polemik navnlig mod 6. Hermann. Allerede i Madvigs ældre skrifter var hans misfornøjelse med denne filolog glimtvis traadt frem O, men her samt i hans program om den antike me- trik og i Adversaria Gritica viser den sig i sin fulde styrke. Han betragtede Hermann som en meget begavet mand, der i sin første forfatterperiode i sin betragtning af sproglige
') Ep. ad Orell. p. 77. Ann. ad Gie. Finn. 111 § 49.
Digitized by'
140 O. Sieibyé:
fænomener i almindelighed var kommen ind paa en vrang retning, som han siden ikke kunde komme bort fra, og som, hvad særligt textkritiken angaaer, snart misbrugte sin be- gavelse til at opstille de vilkaarligste conjecturer, snart igjen paa en spidsfindig maade forsvarede fejl i overleveringen. Desuden beklagede han den maade, hvorpaa Hermanns ud- talelser bleve benyttede som orakelsprog af filologer af meget underordnet betydning, f. ex. af B&hr i udgaven af Herodot, hvor et „Tu vide sis Hermannum ad Vigerum* eller lignende udtryk anvendes som et universalmiddel. Traadte Madvig saaledes strængt op imod en af Tysklands navn- kundigste filologer, fandt han paa den anden side lejlighed til at udtale sin anerkjendelse af en mindre berømt men udmærket dygtig, i sit fædreland paa grund af en vis sær- hed og stridsindethed vistnok endel tilsidesat lærd, R. W. Eriiger. Dem, der vel ville anerkjende Madvigs viden- skabelige berettigelse til at forfatte fremstillinger af de gamle sprogs syntax, men mene at hans bøger ikke egne sig til skolebrug, kunde jeg have lyst til at svare med Kriigers ord: „Eine grammatik die statt eines lehrers blosz einen abfragenden mitschiiler voraussetzt ist eine schulergramma- tik, keine schulgrammatik*'. Maaske er jeg for resten ikke istand til at dømme aldeles upartisk om bøgeir, efter hvilke jeg er bleven undervist lige fra den tid da de kom ud, og som jeg siden stadigt har brugt og endnu bruger ved undervis- ning og selvstudium. Jeg vil derfor endnu kun tilføje dette, at enhver, der stræber efter en rationel opfattelse af vort eget sprog i dets nuværende skikkelse, vil finde megen vejledning dertil i disse bøger, baade hvor de gamle sprogs bygning stemmer med vort og hvor der er forskjeL
Til Madvigs grammatiske arbejder slutter sig hans frem- stilling af den antike metrik. Ogsaa her bevæger han sig for en del polemisk, ikke blot, som før bemærket, mod 6. Hermann-, men ogsaa mod dennes berømte modstander Bockh. Men gjenstanden selv ligger mig for fjernt til at jeg skulde forsøge at give et uddrag af dette skrift, og det er over- hovedet paatide at jeg slutter denne udsigt over Madvigs filologiske forfattervirksomhed. En lille række skrifter endnu kommer jeg om lidt til at berøre.
Digitized by VjOOQ IC
Nogle ord til minde om J. N. Madvig. 141
Mange af de tilstedeyærende ville uden tvivl mindes den smukke fest, hvormed det første nordiske filologmøde slutte- des 1876. I den tale hvori Madvig takkede for den ære, der var vist ham i ord og sang, sagde han: „Jeg har ikke brudt nye veje, ikke skabt nogen ny videnskab^. Og den klassiske filologi var jo visselig en gammel videnskab, og han var, som vi have seet, vel bekjendt med den i dens tidligere udvikling; overalt greb han ind hvor der var ar- bejdet før. Ogsaa den almindelige sprogvidenskab var jo — om man vil, meget gammel, da allerede Indere og Grækere havde syslet med den, fra en anden side seet meget ung, men heller ikke her har Madvig frembragt nogen ny viden- skab. Selv betragtede han det som sin fortjeneste, at han havde arbejdet paa at bringe klarhed og forstand og me- thode der hvor han skulde arbejde, at han havde stræbt med tankens klarhed at erkjende, hvad der laa til grund for alle de fænomener hvormed han syslede i deres enkeltheder. Men medens han saaledes ikke vilde regnes mellem dem der havde brudt nye veje, nægtede han ikke — og det vilde jo have været en underlig falsk beskedenhed at nægte det — , at han i det enkelte havde udtalt meget nyt og ejen- dommeligt, og det ikke blot paa den almindelige sprogviden- skabs omraade, hvor det maatte være lettere, men ogsaa for den saa længe dyrkede klassiske filologis vedkommende. Stoffet var her i det hele et givet, og de berigelser, det har faaet i hans levetid, skyldes ikke ham; der er ikke noget værk i den antike litteratur eller nogen indskrift som han har opdaget. Bearbejdet var stoffet ogsaa for det meste iforvejen; naar han saa dog har kunnet bringe saa meget nyt frem, saa skyldes det naturligvis først den ham med- fødte genialitet, men dernæst ligger hans egen fortjeneste deri, at han tog stoffet op til ny bearbejdelse; ti, som han selv ved en anden langt betydningsfuldere fest har sagt, „Bearbejdelse er prøvelse, og prøvelse fører til vanskelig- heder og vækker tvivl, der nødvendig fører ud over det givne''. ^) Madvig har ikke fra begyndelsen af lagt an paa at
^) Beretning om Kjøbenhavns Universitets Firehnndredaarsfest s. 84.
Digitized by'
142 O* Siesbye:
være original eller sige noget nyt; han har, overalt byggende paa det givne grundlag, søgt at komme til sandhedens er- kjendelse, og han har arbejdet herpaa uden at trættes af vanskelighederne og uden at svækkes af tvivlene. Derved at han fordybede sig i stoffet, at han under al sin benyttelse af andres arbejder overalt vilde se selv, at han modtog pri- mitive indtryk, er det at han har vundet nyt syn paa saa meget. En autoptisk opfattelse af oldtiden var det, han selv stræbte efter at naa og bringe sine disciple til. Hvis man nu ved autopsi tænker paa en skuen med det legem- lige øje, da var jo ganske vist hans personlige kjendskab til de to lande, hvis oldtid sysselsatte ham saa stærkt, meget begrænset: til Grækenland kom han aldrig, til Italien først i en fremrykket alder, da han mere fik det billede af landet bestyrket og udfyldt, som han havde vundet ved studier, end han modtog et helt nyt; han levede under sit ophold der ganske vist mere i det moderne liv end han for- dybede sig i det gamle Roms topografi. Det yar langtfra saa, at han vragede denne art af autopsi; men det var ikke den, han først og fremmest søgte. Selv haandskrifter, hvis betydning for restitutionen af den gamle litteratur han saa stærkt fremhævede, kjendte han mest paa anden haand; i Kjøbenhavn er der ingen rigdom paa gode haandskrifter af græske og latinske forfattere; da han forberedte udgivelsen af Ciceros bøger De finibus, maatte han lade collationer foretage i udlandet, men var ellers ved textkritiken for det meste henvist til at se med andres øjne; wienerhaandskriftet til den sidste pentade af Livius er, om jeg ikke husker fejl, det eneste betydeligere, han selv og endda kun tildels har undersøgt. Den autopsi, han arbejdede for, yar aandens autopsi, tankens umiddelbare syslen med sin gjenstand, til- egnelsens inderlighed; og fordi han altid havde stræbt efter den, kunde han, 77 aar gammel, skrive: „Halvblindhed svæk- ker haandens sikkerhed, men ikke forestillingens klarhed, hvis denne ellers er tilstede"".^)
Det er blevet sagt om Madvig, at hans liv gik hen med
') Jole-Roser 1881 s. 11.
Digitized by VjOOQ IC
Nogle ord til minde om J. N. Madvig. 143
at nddrage slutninger paa grundlag af detail-undersøgelser.') Udtrykket synes mig noget stærkt; men vist er det at han har anstillet mange detail-undersøgelser, tit over gjenstande, han selv betegnede som smaalige, men disse undersøgelser sigtede overalt til en' totalerkjendelse; selv hans behand- ling af meget specielle punkter læser man ikke let uden at tanken drages hen til mere omfattende synspunkter. Han vidste en stor mængde detail, ogsaa udenfor sit særlige fags vedkommende; formedelst hans sjeldne hukommelse var der naturligvis enkeltheder derimellem, som ikke assimi- leredes med hans hele aandelige eje; men den overvejende mængde beherskede han saaledes, at den traadte i den sammenhængende erkjendelses tjeneste. Han bestræbte sig altid for at anbringe enhver speciel notice paa en saadan plads, at den ikke stod løsreven, men bidrog til at oplyse den almindelige tanke, han vilde fremsætte. I hans haand- exemplar af den latinske grammatik, hvori han til det sidste vedblev at gjøre eller, da hans syn var helt svækket, lade gjøre optegnelser, findes flere steder en eller anden be- mærkning gjort med dén tilføjelse: hvor anbringes det og det? Hvor meget han end skattede viden, var dog tankens arbejde, der af viden frembringer videnskab, hovedsagen for ham.
Naar han under sin prøvelse af det overleverede kom til en anden opfattelse end hans forgængere, var det en trang for ham, bestemt at udtale sin uoverensstemmelse, og han gjorde det ingenlunde altid i den mildeste form, navn- hg lige overfor saadanne forfattere, hos hvem han mente at finde hule og opstyltede udviklinger uden spor af bevis, frase- smykte vrængebilleder af dybsindigheden.') Det kan ikke være andet end at han ved sine af alle conventionelle hensyn ubundne, aldeles uforbeholdne udtalelser om endnu levende, tildels fremragende videnskabsmænd tit har stødt maaske ikke saa meget dem selv som deres disciple og landsmænd. Selv havde han ikke isinde at saare nogen, og efter sin
*) Nutiden 1886 s. 111.
') UniTenitetets indbydelsesskr. af 1867 s. 28. Eleine philol. Schr. s. VII.
Digitized by
144 O. Siesbye:
egen forsikring har han drejet og vendt paa mangt et ud- tryk, og tænkt om ikke det samme kunde siges mildere og dog blive forstaaet; men det vilde ikke gaa. Imidlertid medfører netop denne ejendommelighed ved hans forfatter- virksomhed en særegen vanskelighed for en fyldestgjørende vurdering af hans betydning som videnskabsmand, og det var det, jeg havde for øje, da jeg i indledningen sagde at en saadan vurdering næppe kunde gives for det første. Det forekommer mig, at de lærde, han er traadt op imod, jeg mener ikke de nu helt glemte, men de berømte, hyis betydning han selv anerkjendte, have et krav paa, at det bliver undersøgt, om han ikke undertiden, u&ivillig er kommen til at gjøre dem uret; men en saadan undersøgelse kræver lang tid. For resten har han jo heller ikke været sparsom med anerkjendende omtale; men denne fremtraadte tit i en stereotyp form, der noget svækker dens virkning, som „Hauptius, vir præstantissimus^, „der treffliche Miiller'' o. lign.; dog mangler det heller ikke paa mere fyldige ud- talelser.
Naar en forfatter er kommen til at rokke ved eller helt omstøde saa mange paastande som Madvig, og derimellein tit netop saadanne, der vare almindeligt antagne og havde et berømt navn at støtte sig til, ligger det spørgsmaal nær, om de af ham selv opstillede tør vente et langt liv. Om nogle af dem tør det vist siges ubetinget: Ingen vil vistnok i fremtiden paastaa, at Asconius har forfattet commentaren til Verrinerne, eller at de romerske colonister mistede deres borgerret, og af hans conjeoturer er der vist mangfoldige der stadigt ville hævde deres plads. Sikkert er det, at hans textkritiske methode mere og mere er trængt igjennem, og at de af ham fremsatte anskuelser om sprogets væsen ogsaa ere blevne udtalte af andre, der uafhængigt af ham synes at være komne til samme resultat; han glædede sig ved paa dette punkt at finde sig i overensstemmelse med Whitney og Lotze. Men at alle de af ham fremsatte anskuelser skulde staa urokkede, vilde det være en forunderlig naivitet eller nationalforfængelighed at tro. Selv skjelnede han jo altid strængt mellem det visse og det blot sandsynlige;
Digitized by
Nogle ord til minde om J. N. Madvig. 145
selv har han i nye udgaver af sine bøger tit ændret enkelt- heder, naar den fortsatte prøvelse fremkaldte tvivl hos ham om deres rigtighed, og han har ikke blot paa et senere standpunkt rettet steder i de gamle texter, som han før havde anseet for rigtigt overleverede, men ogsaa taget æn- dringsforslag tilbage eller indsat andres istedetfor sine egne. Hans kritik var lige saa vel rettot mod hans egne som mod andres anskuelser. Men de mangfoldige tvivl, som dels overleveringens ufuldstændighed dels den fortsatte gransk- ning maatte vække om mange enkeltheder, medførte ikke for ham nogen tvivl om videnskaben i dens helhed. „De til et vist omraade indskrænkede historiske tvivl af tydelig til- fældig anledning ængste og forstyrre ikke den videnskabe- lige bevidsthed i betragtning af den hele gjenstand", har han sagt med hensyn til den antike metrik ^), og paa samme maade har han udtalt at tilliden til den almindelige sprog- betragtnings rigtighed ikke forstyrres derved, at hele store ætter af sprog endnu ere utilstrækkeligt eller slet ikhe kjendte og beskrevne.*) Gjennem det uafbrudte tankear- bejde var han kommen til en sikker tro paa sin videnskabs realitet i det store, hvor mange tvivl der end blev tilbage i det enkelte. Men den almindelige erkjendelse trænger til at befæstes, og af de tvivlsomme punkter er der dog vel altid nogle som kunne klares; derfor vedblev han at studere, at ind- samle ny viden, fomye den gamle, og bearbejde baade den gamle og nye. Havde det været ham om berømmelse at gjøre, kunde han for længe siden have slaaet sig til ro paa de vundne laurbær. Han havde tidligt vundet aner- kjendelse ogsaa i udlandet: 1836 blev han medlem af Ber- liner-akademiet, og da Oehlenschlåger 1844 i Miinchen talte med Fr. Thiersch, sagde denne om Madvig: „Der ist unser groszter LateineT'^
Men Madvig var ikke blot klassisk filolog. Allerede hans almindelige sprogvidenskabelige betragtninger gaa jo
O Universitetets indbydelse sskrift 1867 8. 6. ') Nordisk Tidskrift 1881 s. 486.
NOTd. tidikr. £. fllol. Nj rakke. VIIL 10
Digitized by
146 O. Siesbye:
ud over den klassiske filologis grænser, og hans taoker vendte sig ogsaa paa andre omraader ud over denne. Der var tider i hans liv, har han selv sagt, da han ønskede at sige den helt farvel for at overlade sig til andre tanke* retninger, men han blev tro mod det valg, han havde gjort i sin ungdom, pligttro som han overhovedet var. fieldigris var hans begavelse saa stor, at han dog fik tid til ogs&a at tilfredsstille den videre gaaende trang. Jeg vil ikke dvæle nærmere ved, at han i en fremrykket alder begyndte at sætte sig ind i den højere mathematik, og at han fulgte med naturvidenskabens fremskridt; væsentligt var det dog menneske- aanden og menneskelivet der fængslede hans tanke. Han vedblev at følge den historiske litteratur, og navnlig læste han i den senere tid gjerne saadanne skrifter, hvor mere eller mindre fremragende personligheder i den nyere tid selv havde givet bidrag til deres tids historie, men over de mange individuelle træk glemte han heller ikke her det hele, folkenes og staternes skjæbner, den ene tidsalders for- hold til den anden. Og ved siden af historien fordybede han sig i spørgsmaalene om menneskets forhold til til- værelsens inderste grund og ophav. Ogsaa her, ligesom i sin specielle videnskab, var han vel bekjendt med hvad tid- ligere tænkere havde udtalt, men han bevarede sin frihed ogsaa her; hvad han selv haf sagt om Poul Møller: ,,HaD havde ladet sin tanke selvstændig følge saavel den græske som den tyske filosofiske speculation, men skolemæssig havde han ikke givet sig i tugt^ ^), det gjælder ogsaa om ham; istedetfor tysk kunne vi gjerne sætte europæisk, ti han fulgte ogsaa med den franske og engelske filosofi. Hans filosofiske studier gaa meget langt tilbage i tiden, og i skrif- ter fra en vis periode af hans forfattervirksomhed vil man i udtryksmaaden træffe paavirkning af .Hegel, hvem han ogsaa selv flere steder nævner, idet han snart slutter sig til, snart opponerer mod hans anskuelser. Han vidste at der her, endnu mere end paa de særskilte videnskabers
') Om Skandinavismens Forhold til den almindelige Goltnr s. U,
Digitized by
Nogle ord til minde om J. K. Madvig. 147
omraade, er grænser for erkjendelseu, som ikke kuDoe over- skrides, men han troede paa menneskeaandens ret til at grunde over de højeste problemer, og var der end de filo- sofer, hos hvem han kun fandt lidt eller intet der tilfreds- stillede ham, saa var der andre, jeg troer især Kant, som han nærede en stor veneration for, og det er ikke mange aar siden han fandt lejlighed til at udtale denne følelse mod Spinoza. Hans egne filosofiske anskuelser foreligge ikke for en større læserkreds; kun fra een side, der staaer i nøje forbindelse med filologien, har han udtalt dem. Idet han i sproget saa et meddelelsesmiddel mellem fornuftvæsener, saa han det tillige som det medium, hvorigjennem individet knytter sig som medlem sammen med slægten som fornuft- slægt*), og han lededes derved til at undersøge den rolle, de forslgellige sprog spille ved kulturens udbredelse. Og idet han fremdeles i sproget fandt folkepersonlighedens grænse og sammenhold, og han selv hørte til et folk, hvis sprog er lidet udbredt og hvis nærmeste stammefrænders er ligesaa, maatte han spørge sig selv, hvad betydning disse sprog og disse folk have for verdensudviklingen i det hele. Det er betragtninger af denne art, han har forfulgt i nogle smaa men tankevægtige skrifter: „Om Skandinavismens Forhold til den almindelige Gultur*', „Om Begrebet og Betydningen af Folkeejendommeligheden'S „Om de smaa Folks Stilling og Vilkaar i det almindelige Aandsliv og Kulturbevægelsen''. At denne stilling ikke kunde blive en saadan som de store folks, saa han vel, men han fandt ikke deri noget mis- trøstende; han mente, at ethvert folk, der med dygtighed og kraft greb ind i det store fælles kulturarbejde, ogsaa turde nære haab om et fortsat liv. Al tale om nogetsom- helst folk, ogsaa det, han selv tilhørte, som et af forsynet særligt begunstiget, var ham imod; men opgivelse af natio- nalitet og sprog var det lige saa fuldt; til et virkeligt og fyldigt menneskeUv hørte efter hans opfattelse netop natio- naliteten med. Ligesom de to andre store sproggranskere,
^) Universitetet« indbydeløesskrift 1842 s. 5.
lO*
Digitized by
148 O. Sieabye:
Danmark har haft i vort aarhundrede, Rask og Wester- gaard, elskede han sit fædreland inderligt; han elskede det, ikke fordi han fandt det bedre end andre eller dets sprog fortrinligere; men fordi han elskede landet som sit fætlre- land, glædede han sig over, at ogsaa det havde ydet sit bi- drag til menneskeslægtens udvikling, og at dets sprog til- fredsstiller tankens og følelsens trang, at det er livskraftigt og modtageligt for højere udvikling. Han vidste, at i tider- nes løb nationaliteter ere forsvundne, tildels knuste ved vold fra de mægtigeres side, at dette brutalitetens værk fortsættes endnu den dag idag, men han troede næppe, at det bestandigt skulde være saa. Han ansaa det ganske vist for rimeligt, at sprogdannelsen er udgaaet fra forskjellige punkter, og jeg troer ikke, at han fandt noget urimeligt i den tanke, at ogsaa menneskeslægten er fremkommen pa& forskjellige steder, at vi ikke nedstamme fra eet par. Meo at menneskeslægten, hvorledes dens første oprindelse end har været, dog er een, det var hans faste overbevisning, og det glædede ham, at denne tanke efterhaanden fandt ud- bredelse; han haabede, at den skulde finde det endnu mere og virke kraftigere i fremtiden. Det er ikke fra Græken- land, at denne tanke skriver sig, om end græske vise i en senere tid have haft den ; den er udtalt tidligere i Palæstina, og det er i religionsformer udgaaede herfra, at den er kommen til Europa; kan det antages, at den vil naa over hele jorden netop knyttet til disse former? Jeg skal med- dele uden nogen commentar, hvad Madvig skrev derom til mig i januar 1874: „Der er en betragtning, der i den senere tid beskæftiger mig endel, over menneskeslægtens slægtsbevidstheds udvidelse og opklaring, hvori vi ere komne saa langt ud over Grækerne; men hvorledes kunne, for blot at berøre det ydre omfang, forestilllDger, der ere fødte under en snæver horizont, undgaa at sprænges i kampen under den uhyre udvidede? Hvorledes kan det, der samler sig om Sinai og Bethlehem, livskraftigt og fyldigt gjøre sig gjældende, naar hele jorden skal om- spændes?"
Digitized by
Nogle ord til minde om J. N. Madvig. 149
Fra disse betragtninger ( — drømme kunde han under- tiden kalde det — ) over en fjern tid, da nationerne leve i fred med hinanden, vendte hana sind sig dog med aner- kjendelse af virkelighedens krav til den nuværende tid med dens kampe. Eun faa have vist følt den smerte som han, da 1864 hans fædreland sønderlemmedes; men han varetog sin gjerning som ellers og arbejdet gav ham styrke til at holde sindet oppe; han ølte sandheden af det gamle ord, der er sat over Rasks grav: Den som arbejder gaaer ikke til grunde. Han var dengang ifærd med udgivelsen af den sidste pentade af Livius; der var netop her en stor masse detailerede undersøgelser og overvejelser at foretage; men ingen vil enten i textens behandling eller i den redegjørelse herfor der gaaer forud kunne paavise, at den sorg der tyngede hans sind skulde have svækket hans aandelige syn; kun i de ord der slutte fortalen udtalte han sine følelser kort og simpelt i det fremmede tungemaal: „Satis verborum de pusillis rebus tristissimo tempore **. Ogsaa i de senere aar var han tit forstemt ved tanken om sit fædrelands skjæbne, men, som sagt, arbejdet holdt ham oppe, og ved siden der- af et i en sjelden grad kjærligt familieliv og omgang med venner og disciple. Af hans ungdoms venner vare de aller- fleste gaaede bort, og han havde overlevet mangfoldige af sine disciple; men han omfattede ogsaa de yngre og yngste blandt de endnu levende med kjærlighed. Nogen egentlig skole kan man næppe med rette sige at han har stiftet; men han har, hvad der i det mindste forekommer mig bedre, haft en stor kreds af disciple, af hvilke nogle nær- • mest holdt sig til de fag, han havde foredraget, andre fulgte andre retninger« men vistnok ingen uden taknemmelighed og hengivenhed for deres gamle lærer. Fra hans karakter laa det fjernt at forlange en slavisk be træden af de samme veje, han var gaaet; han glædede sig ved de yngres stræben og virken ogsaa i aandens andre sfærer Da vort samfund blev stiftet, troer jeg, at han i førstningen nærede nogen betænkelighed ved at træde ind; han var bange for at virke trykkende ved sin stilling og sit navn. Men det varede ikke længe før han lod sig optage som medlem, og der er
Digitized by
150 O. Siesbye: Nogle ord til minde om J. N. Madvig.
næppe nogen der har følt sig trykket ved den milde gamle mands nærværelse; han kom her gjeme, fulgte for- handlingerne med opmærksomhed og interesse, og gav ogsaa gjerne sit bidrag til dem. Det vil være et godt varsel for vor fremtidige virksomhed, naar hans minde plejes og hædres her: „Et retsindigt menneskes ihukommelse er til velsignelse."
Digitized by
151
Annieldelser.
The Maliabharata of Erishna-DwaipayanaYyasa, trans- lated into English prose. Published and distributed chiefly gratis by Pr«tap Chandra K«y. Calcutta 1883 fgg.
Mahabharata er som bekendt et kæmpemæssigt Sanskritepos om en blodig kamp mellem to nær beslægtede grene af én af de beromteste kongeslægter i den Indiske sagnhistorie, tned en mængde indskudte episoder af fortællende og didaktisk indhold, så at det adgdr en slags meget uordentlig encyclopædi. Den bar søgt at samle alt, hvad der var oyerleveret af sagn og alle slags oplysninger i populær form, som man vilde have opbevaret. Den er det magasin, hvoraf næsten hele den populære Indiske literatur i middelalderen og den nyere tid har øst sit stof, og betragtes endnu af Inderne som én af deres helligste bøger. Det er næppe for meget sagt, at ingen bog kan måle sig med den i vigtighed for den Indiske literatur- og kulturhistorie. Ikke desto mindre er den behandlet forholdsvis meget lidt af de Indiske filologer, væsentlig på grund af dens forfærdelige udstrækning og uorden; den indeholder 200,000 verslinjer (8 gange Bå meget som Homer), hvor alt muligt er rodet imellem hinanden i et uoverskueligt chaos. £n oversættelse er derfor dobbelt nødven- dig, dels for at ikke- specialister kunne gore sig bekendte der- med, dels for at lette overblikket for fagmasndene og skaffe dem en foreløbig orientering. Et sådant foretagende er imidlertid overordentlig langvarigt og bekosteligt (den oversættelse, som er genstand for denne anmeldelse, er beregnet at ville medtage 200,000 kroner), og der hører ikke ringe mod til at indlade sig derpå. Kun ét forsøg på at oversætte værket i et Europæisk sprog er bragt i udførelse, nemlig af Franskmanden Hippolyte Fauche; men hans oversættelse er sorgelig mislykket og blev på halvvejen stanset ved oversætterens død. Protap Ghandra Roy's arbejde står uendelig hojt over Fauche's. Men fdrend jeg går over til nærmere at omtale oversættelsen selv, skal jeg sige et par ord om forfatteren og hans dristige foretagende; thi hans arbejde har*, foruden den alt omtalte, en ganske særlig og ene- stående interesse.
Protap Ghandra Roy er en troende Hindu, af livsstilling boghandler. Efter nogle års anstrengende og ihærdigt arbejde var han så heldig at tjene så meget, at han kunde have trukket sig tilbage og levet af sine penge. Han havde imidlertid fra
Digitized by
152 S. Sdrensen: Ånm. af
Bin første nngdom dromt om at gore Indiens store religion*- bøger almindelig tilgængelige for sine landsmænd, i det håb, at man derved kunde modarbejde tidens tiltagende skepticisnie og irreligiøsitet. Denne plan besluttede han at bringe til udførelse nu, da hans stilling var oeconomisk sikkret. Han begyndte med at besdrge en Bengali-udgave af Mahåbharata, som først solgtes for en billig betaling (ca. 82 kroner); men da mange, som ønskede at få den, alligevel vare ude af stand til at købe den, og han ingen mere havde at sorge for, da han havde &et sin eneste datter gift og lagt så meget til side, som netop var tilstrækkeligt for ham selv til at leve af, uddelte han restoplaget gratis. Dette bragte ham kun skuffelse, da de, som havde fået exemplarer forærende, gave sig til at sælge dem i boghandelen. Han lod sig dog ikke afskrække; kun indså han, at der måtte øves Control med uddelingen. Han stiAede et selskab til gratis uddeling af det gamle Indiens store religionsbøger (Datavya Bharata Karyalya) og satte en subscription i gang for at skaffe midler dertil, og hans appel til hans landsmænd var ikke for- gæves. Da selskabet havde bestået i 7 år (1883), havde det uddelt eller var i færd med at uddele gratis 13.783,500 trykte ark (3 udgaver af Mahabhårata, 1 af HarivafH^a, 1 af Ramayana) o: 18000 exemplarer. Efter disse for Indien bestemte udgaver beslttttede han at foranstalte den her omhandlede Engelske over sættelse af Mahabhårata og uddele den gratis i Indien, Europa og America, for at lette Europæerne og navnlig Englænderoe adgangen til at gdre sig bekendte med deres Indiske brødres åndelige arv fra fortiden og derved fremkalde en dybere foi^ ståelse og stdrre tilnærmelse imellem dem. Der vil hertil, som ovenfor sagt, medgå omtrent 200,000 kroner. Den trykkes i 1250 exemplarer, hvoraf 800 uddeles til Indiere og til Europæiske og Americanske lærde; 200 holdes i reserve for at erstatte, hvad der går tabt ved transporten; resten, 250 exemplarer, skal betales med 50 rupi' er (omtrent 100 kroner) i Indien og 65 rapi'er udenfor Indien, forsendelsesomkostningerne iberegnede; dog kan prisen, i tilfælde af bevislig trang, nedsættes til henholdsvis 12 og 25 mpi'er. Disse 250 exemplarer er det eneste af, hvad selskabet udgiver, som ikke uddeles fuldstændig gratis; de, som tage exemplarer til den nævnte betaling, betragtes dog ikke som købere, men som bidragydere til Bharata Karyalya. Foretagendet har så stor en interesse for videnskaben, at det fortjener at støttes på enhver måde; navnlig burde vore bibliotheker skynde sig at gribe lejligheden til at komme i besiddelse af exemplarer; heller ikke privatmænd ville fortryde at have anskaffet et værk, der, foruden sit poetiske værd i de fortællende partier af hogea, har den endnu hojere adkomst til at omfattes med interesse, at det er den vigtigste religionsbog for 200 millioner mennesker.
Oversættelsen er gjort med omhu; den er let læeelig, men holder sig dog tro til originalen, og der gdres intet forsøg P^
Digitized by
The Mahabharata, translated into En^L prose. 153
*
at tilsløre ting, som må støde en Europæisk smag. Grundlaget er Galcnttandgaven ; men også de 2 andre trykte udgaver ere le|lighed8vi» benyttede og håndskrifter eftersete ved vanskeligere steder; desuden har oversætteren rådført sig med Europæiske lærde; navnlig synes Max MfiUer at have omfattet foretagendet med levende interesse. Det kan ikke være andet, end at der er steder, hvor der kan være forskellige meninger om den rette for- ståelse, navnlig når man ikke er sikker på nojagtig at have den samme text; oversætteren har nemlig ikke angivet, hvor han er afvegen fra Galeuttaudgaven. ^) En lille anke er det, at egen- navnenes skrivemåde ikke er fuldkommen konsekvent; navnlig i begyndelsen er den aldeles regelløs; senere bliver den betydelig stabilere. Tilfdjelsen af nogle oplysende noter vilde for lægmænd være af stor betydning; de kunde f. ex. gives i et anhang som et slags glossar.
Protap Ghandra Roy's så usædvanlig opoffrendé og patriotiske foretagende har vundet fortjent anericendelse og er blevet over- ordentlig rosende omtalt i en mængde tidsskrifter, så vel i In- dien som i Europa og America. Hidtil er omtrent '/« af værket udkommet. Måtte det lykkes ham at få sit ædle og for kend- skabet til Indien så vigtige arbejde fuldført, som det er be- gyndt!
8. SSrenee«.
Crrundriss der romanischen PMMogie unter Mitwirkung von ftLnfundzwanzig Fachgenossen herausgegeben von tastav drober. 1. Liefening. Mit 4 Tafeln. Strassburg, Karl Trflbner. 1886.
Det er nu akkurat 50 år siden, at Diez udgav første del af OramrnaUk der romanischen Sprachen (I — III, Bonn 1836 — 38), et arbejde, der jo så at sige grundlagde det metodiske kompara- tive studium af de romanske sprog. En forøget og i mange væsentlige punkter omarbejdet udgave udkom 1856 — 60, og alle- rede en halv snes år efter (1870 — 73) blev denne udgave igen afløst af en tredje, der også indeholder en del ændringer, som dog ikke altid er forbedringer. En Qerde og en femte udgave
*) Hans inddeling af Iste bog i 286 kapitler stemmer ikke med nogen af udgaverne; i 2deD bog har han samme kspiteltal som fiombsyerudgaven (81).
Digitized by
154 Kr- Njrop: Anm. af
fulgte efter med korte mellemram (1875 — 77 og 1882), men er i virkeligheden intet andet end ordrette aftryk af tredje, da „der altmeister^ dengang var død. Det er derfor ganske naturligt, at dette arbejde ikke længer tilfredsstiller fdldt od på alle punkter; den romanske -filologi har i de sidste årtier gjort så betydelige fremskridt, at mange af de resultater, Diez var kommet til — dette gælder særlig fonetiken og morfologien — nu må anses for forældede og forladte standpunkter. Mian misforstå mig ikke; Diez's grammatik er og vil altid vedblive at være et storslået arbejde, lige imponerende ved de nye, geniale synspunkter og ved det rige og fortræffeligt ordnede stof, et arbejde, hvor der stadig er ny belæring at hente, og hvis store, almindelige syns- punkter står urokkelige; men mange detailspørgsmål vil viden- skaben nu besvare anderledes end Diez, og en mængde enkelt- heder, som han ikke havde fundet plads til, gøres nu til genstand for udførlig videnskabelig diskussion.
For at bøde på disse mangler og for samtidig at præcisere videnskabens nuværende standpunkt begyndte G. Kérting for et par år siden udgivelsen af en EncyMopaedie und Methodologie der romcmischen FMologie (I — II, Heilbronn 1884). Dette værk er — på grund af forfatterens lange sygdom — endnu ufuldendt, og jeg skal derfor heller ikke her udtale nogen dom over det, da det tilmed er den afsluttende og vigtigste del („die roman. Einzelphilologien**), der mangler;^) — men at skrive den på en tilfredsstillende måde ligger sikkert over en enkelt mands kræfter. Dette har sikkert også været indlysende for G rober, siden han for at give et „grundrids af den romanske filologi'* har anset det for rigtigst at dele arbejdet, og det er derfor i samarbejde med dygtige romanister, at han er skredet til at ud- give det værk, hvis første løfterige hæfte nu foreligger.
Værket skal omfatte en prop aideu tisk del, en metodo- logisk del, en real del og desuden et tillæg, hvori grænse- videnskaberne behandles af Scheffer-Boichorst (politisk hi- storie), A. Schultz (kulturhistorie), Jaoobsthal (musik) og Jani- tschek (kunst)* Den reale del bliver naturligvis den vigtigst«, den skal omfatte en udsigt over de romanske landes oprindelige beboeres st>rog og fremmedelementerne i de rom. sprog forfattet
Digitized by
Qrober, Grnndriss der roman. Philologie. 155
(kreolo-rom.), metrik og stilistik behandles af E. Stengel, og de forskellige landes litteraturhistorie af Grober (senere latinsk litt. og Frankrig), Bartsch (Provence), Morel-Fatio (Katalonien), Baist (Spanien), Braga (Portugal), Torraca (Italien), Gaster (Rumænien), Decurtins (ræto-rom. litt.).
Som man ser, er programmet for dette store foretagende særdeles lovende og mangesidigt, og medarbejdernes navne borger for en ligeså omhyggelig som sagkyndig behandling; der er vel heller ingen tvivl om, at Grdber's „Grundriss" vil blive af den største betydning for den romanske filologi og virke inciterende og befrugtende på mange områder. Det hele monumentale værk vil komme til at omfatte omtr. 100 tættrykte ark i stort oktav og skal efter bestemmelsen være færdigt om halvandet år. Til det foreliggende første hefte skal jeg knytte nogle enkelte be- mærkninger.
Den propaideutiske del, der skyldes Grober, omfatter en ndsigt over den romanske filologis historie (s. 1 — 139) og den romanske filologis opgave (s. 140 — 154). Det første afsnit er absolut det heldigste og indeholder et forbausende rigt stof, som det tit må have kostet overordentligt meget ar- bejde at få samlet, især da forarbejder for de ældre perioders vedkommende næsten fuldstændigt manglede. Så meget mere velkomment må det hele afsnit siges at være. Jeg håber senere at kunne gå nærmere ind på enkelthederne i det, idag blot et par tilføjelser. S. 37: Her burde den bekendte novellist Restif de la Bretonne være omtalt i anledning af hans ortografiske reformforslag (det er ret mærkeligt, at denne mand også er glemt af Didot i hans „Histoire de la reforme orthographique^); som prøver på hans skrivemåde kan følgende eksempler tjene: dås (dans), iporiU (importun), åiso (oiseau), vute (voéte), grhe (grille), åfur (autour), xeval (cheval). *) S. 53 : Den rumænske forsker hedder ScMnkcd ikke Sinkay. S. 55: César Oudin's Oram- mcdre espagnoUe expliquée en frangds fortjente at omtales her; mit eksemplar, der er »augmentée par Antoine Oudin,** er trykt i Paris 1659. 8. 64 : Medens Michel's, Jubinal's og Lacroix's missioner rundt i Europa for at opsøge franske håndskrifter nævnes, er Geffroy's mission til de skandinaviske lande glemt, skønt G.*8 NoUces et exfrcUts des mantéscrits æncernant Phistoire mi la UttércUure de la France qm sant conservés en Suéde, Dane- mark et Norvége (Paris 1855) dog må antages at være ret bekendt. S. 89 . Af tidligere rumænske arbejder bør ikke glemmes Bågari de seama asupra kanoanelor gramaUcest^ de B, Jordake Ooleskul (Bucuresti 1840, 4to). S. 93 : Er ikke G. her for streng i sin dom mod Langensiepen og for mild mod Mahn?
O Se nærmere Les conkmporaines melées p. p. Assesai. Paris 1875. S. 264-66.
Digitized by'
156 Kr. Nyrop: Anm. af
S. 106 : Ved sideD af Hasdeu, den eneste der anføres som repræ- sentant for romanske stadier i Rumænien, savnes bl. a. To el- le s cu, udgiveren Af Rivista pentru Istorie^ Archeologie siFUologie. løyrigt er her som næsten overalt i bogen oplysningerne om Rumænien temmelig mangelfulde. S. 106, 1. 2 f. n.: Bvad be- tyder årstallet 1875 anbragt i parentes ved omtalen af KbhTns. universitet? S. 111: Quicherat's Histaire du costume fortjente dog også at omtales ved siden af de anførte tyske bøger, og hvorfor særlig nævne Livet's udgave af Les précieuses ridicules og ikke Larroumet's (Paris 1885)? S. 115 : Ved siden af Bohmer bør Darmesteter nævnes, da han jo ligeså tidligt som B. opdagede forskellen i det ældste fransk mellem e i ord som evesgve, dette og i bdle, perd (se Romania VII, 632). S. 120: Blandt for- fattere af dialektordbøger burde Axel Romdahl være med- taget. 8. 135: Saintsbury's bog A skort story of French UtercUure (Oxford 1882) er glemt. S. 138: Gilliéron er ikke den første der har vist vejen til en rationel, kritisk behand- ling af folkeviser ; den første erSvendGrundtvig, og man kan vel her særlig henvise til hans mesterlige lille studie over „ El ve- skud" (Kbhvn 1881).
De skandinaviske lande er blevet noget stedmoderligt be- handlede i indledningen; ganske vist har de ikke bidraget så overmåde meget til de romanske studiers fremme, men der er dog i ethvert tilfælde præsteret mere arbejde, end Grober synes at ane. Jeg skal holde mig til tiden før 1859; af danskje navne anføres kun Abrahams^), Brøndsted og Rothe. Dette er ubilligt. Allerede 1824 udgav Rasmus Rask en Spansksprog- lære efter en ny PUm, og et par år efter ItaUænsk Fomdære (1827); nogle Samlmger til frcMsk Sproglære er optaget i hans „Samlede Afhandlinger" (HI, 305 — 82)^ og blandt hans efter- ladte papirer') findes et Udkast til en Portugisisk Sproglære (Ny kgl. saml., no 149, c, 40) og nogle Optegnelser om Qrammeir ^nsk (ib. no 149, c, 39). I 1830 drøftede H. F. J. Estrup Den rette Udtale af Bogstavet C i det latinske Sprog og OrdUg- heder mellem det danske og det italienske Sprog (optrykte i hans „Samlede Skrifter" III, 498 — 512). Dette sidste æmne er også blevet behandlet af pastor O. Claus son i hans Fortegnelse over oprindelig danske Ord, tmder Lcesnmg samlede af Spansk, Portu- gisisk, Italiensk og Fransk (Vejle 1831).
I 1841 udgav Meisling Qn/mdtrækkene af den spanske ChrammaUk, og første udgave af Abrahams's FVan^ Sproglære tU Skolebrug er fra 1845. Et par år efter forsvarede Fistaine sin disputas om Principia nomma neolaima formandi dedinandique
O Ordber omtaler kan hans håndskriftkatalog og disputas men ikke
hanø udgave af Balthasar Gastiglione (1848). ^) Nogle uddrag af disse papirer agter jeg at udgive til Rask-jubilæet.
Digitized by
Grdber, GniDdriøa der roman. Philologie. 157
(1848). Af litteraturhistoriske afhandlinger kan anføres J. L. Heiberg's dispntas De poeseos dramaUcæ genere hispanieo, præ- serUm de Petro CeUderone de la Barca (1817), Meisling'a ind- ledning til hans oversættelse af Gozzi's IhramaUske Æventyr (1821), Paludan-Muller's Undersøgelse om MachiamlM som Skrtbmt især m. H. f. Bogen om Fyrsten (1839), Grimur Thomsen's afhandling Om den nyframke Poesi (1843), L. A. Rothe's Undersøgelser om Holger Danske (1847), Louise Westergaard *s forsøg på at skildre Den franske Tragedies noHonal-poeUske Charakteer (1853) og endelig P. L. Møller's prisafhandling Det nyere Lystspil i Frankrig og Danmark (1858). Af oversættelser er også forskellige at anføre, f. eks. Gervantes's Don Qnijote og Fortællinger overs, af Ch. D. Biehl (1776 — 77, 1780 — 81), Straparola's æventyr overs, af J. C. Riise (1818), Gozzi's dramatiske æventyr og maskekomedier overs, af Me is- li ng (1821, 1825), Camoéns's Lusiade overs, af H. Lundbye (1830), ikke at tale om ældre arbejder som Arrøbo's Hexaé- meron (bearbejdelse efter Dubartas), Søren Terkelsen's Astrea (efter Honoré d'Urfé) osv. Arbejder af mere almindeligt, histo- risk og kulturhistorisk indhold som Estrup's Bemærkninger paa en Beise i Nonnanåiet i Efteraaret 1819 („Samlede Skrifter" IH, 1 — 125), Glauswitz, Skildringer og Beiseqptrin fra Tyrkiet (heri en del iagttagelser fra Rumænien; trykt i G. Molbech's tidsskrift II, 1828, s. 102 ff.), Schiern's Dm italiske (roman- ske) Folkestamme (Europas Folkestammer I, 168 — 373) o. a. bør heller ikke glemmes. Af danske forskere efber 1859 nævnes kun G. Brandes, T.Sundby, Y. Thomsen og anm.; også her er natur- ligvis flere navne at tilføje ; hvorfor nævnes f. eks. ikke G. Rosen- berg, hvis disputas, Bdandskvadet (1860), netop i den senere tid har tiltrukket sig fremmede romanisters opmærksomhed? Men jeg skal ikke fortsætte med yderligere bibliografiske notitser. Flere af de anførte bøger har jo nu kun historisk interesse^) og må nærmest betegnes som dillettantmæssige forsøg, men de viser dog tydeligt, at det her hjemme ikke helt har manglet på interesse for romanske studier. Jeg skal henstille til svenske kollegaer at supplere Grober's ligeledes mangelfulde oplysninger om svenske arbejder.
Værkets anden afdeling omhandler den romanske filologis kUder, og deres behandling. De skriftlige kilder er behandlet (s. 155 — 96) af den bekendte palæograf Wilhelm Schum, der kort og præcist har givet en fremstilling af skriftens udvikling fra den tidlige middelalder til renaissancen og hertil knyttet en- del bemærkninger om dokumenters og andre håndskrifters ud-
*) Om studiet af de nyere sprog i tiden før 1800 skal jeg henvise til N. M. Petersen, Den danske Hteraturs historie^ HI, 270-271, IV, 218, V b, 84.
Digitized by
158 Kr. Nyrop: Anm. af
seende, datering, eprog, indbinding ost., om anbringelse af segl og underskrift, om chartæ excisæ og meget andet. Til yder- ligere vejledning er dette afsnit ledsaget af 4 autograferede tAT- ler, der giver en sammeubsengende udsigt over de enkelte bog- stavers udvikling såvel i epigrafisk som i palæografisk anvendelse. Hvor velkomne disse tavler end er, vilde det sikkert have været mere praktisk at give reproduktioner af bestemt daterede hss. fra de forskellige romanske lande; ti det kan ikke næ^^s, at bogstaver og abreviaturer tager sig temmelig forskelligt ud, efter- som man ser dem i sammenhængende skrift eller, som på Schum's tavler, adskilte og i alfabetisk rækkefølge. Med de tekniske hjælpemidler, der nu står til vor rådighed, er sådanne reproduktioner ikke overdrevent dyre, og man kunde jo som prøve nøjes med et par liiger af hvert hs. ^). løvrigt skal Jeg kun bemærke, at Schum burde have benyttet Monaci's samling faksimiler') der jo er udgivet særlig til brug for romanister og derfor indeholder en del af de ældste romanske sprogmindes- mærker, således det s. 166 omtalte Casseler- glossar (pi. VII — XI) og de s. 170 behandlede Florentinerfragmenter af „Alexander^ (pi. XII— xin).
De mundtlige kilder behandles (s. 197 — 208) af G. Grober; mod dette afsnit kan man anføre den anke, at det er for kortfattet. G. 's sammentrængte prægnante stil, der i den bibliografiske oversigt var på sin rette plads, passer her så dår- ligt til æmnet; det er ganske vist lykkedes ham på et ringe an- tal sider at sammenstille en del faktiske oplysninger om romansk folkelitteratur, betragtet såvel fra en sproglig som litterær side (dialektstudier, folklore), og om denne litteraturs alder, forekomst, betydning, osv. , men det er sket på overskuelighedens og klar- hedens bekostning, stoffet er sammenhobet, men ikke altid godt sammenarbejdet, og det hele virker trættende ved den tunge form. Hvor velgørende vilde ikke en lille smule fransk esprit have været her! Gaston Paris burde have skrevet dette afsnit. Man kan også anke over, at G. i sine angivelser væsentlig hol- der sig til Frankrig og Italien, men lader de andre lande ude af betragtning, hvilket naturligvis er mindre heldigt. S. 201 siges således, at egentlige folkesangere endnu kun findes i Ita- lien („cantastorie^, „Rinaldi^); dette er ukorrekt, de findes også i Rumænien („låutari*'), hvorom jeg for nylig har givet
') Jeg benytter leiligheden til at henlede opmærksomheden på Lecoj de la Marche, Les manuscrits et la miniature (Paris s. a.), en dyg- tig bog, der admærker sig ved sine gode afbildninger og store prisbillighed«
^) FacsimUi di antid^i manoacritti per uso deUe scuole di fUologia nedatinay pubblicati da £me8to Monaoi. Faso. I — H. Roma 1881, 1883.
Digitized by
Grdber, Gmndriøø der roman. Philologie. 159
oplysniiiger i Bomania (XIV, 154)^). S. 201 omtales også de italienske mciggi (folkelige skuespil, der opføres om sommeren); men hvorfor tages her ikke hensyn til de ulige vigtigere repras- sentanter for det folkelige „dramma parian te" , jeg mener de forskellige gejstlige skuespil {rappresentaeioni sacré)^ der endnu stadigt opføres i Syditalien og er de sidste rester af middel- alderens mysterier og mirakler?*) — Til s. 201, 1. 2 f. n. be- mærker jeg, at aviser skrevne i dialekt foruden i Frankrig og Italien') også findes i Schweiz, f. eks. Fdgl cFEngiadma^ der trykkes i Samedan (Samaden) ved Inn.
I det andet afsnit af den metodiske del gives dernæst en fremstilling af kildernes behandling; her har først G. 6rd- ber og dernæst Adolf Tobler ordet. Grober påviser „den sprog- videnskabelige forsknings metode og opgave" (s. 209 — 250) gennem en sammenlignende karakteristik af den empiriske, den hiBtoriske og den genetiske sprogforskning, det hele oplyst ved en mængde velvalgte og interessante eksempler. Overhovedet må det siges, at afsnittet som helhed i høj grad fortjener op- mærksomhed; det er affattet i en klar og præcis form, er des- uden overordentlig mangesidigt og rigt på fine og nye bemærk- ninger; ikke blot romanister men enhver, der giver sig af med sproglige undersøgelser, vil her finde noget at lære og tænke over* At man hiøt og her i enkelte detailspørgsmål kan være af en anden mening end G., er i og for sig naturligt og kan aldeles ikke svække eller forandre det gunstige indtryk af hel- heden. Alle vil således sikkert godkende G.' s opfattelse af sub- jonctif 8 anvendelse i en sætning som qu'U menne, når han siger, at den er „ein Hauptsatz nur auf dem Papier, nicht aber in der
Anm. skal her tilføje, at han selv bar haft lejlighed til i en kro nord for Pitesti at høre en låutar foredrage flere fifamle ballader. Se nærmere Pitré's forskellige arbejder, som for nyligt er blevet plaffieret af Th. Trede, Das geisUiche SduMspiel in SiUktaUen. Berlin 1885.
Til fuldstændig belysning af det interessante, men (trods mange forsøg) endnu ikke rationelt behandlede spørgsmål om det virkelige forhold mellem det litterære sprog og difdekterne i Italien vilde også hø«*e en redegørelse for, i hvilken udstrækning de for- skellige dialekter anvendes som skriftsprog. Som et beskedent bidrag hertil skal jeg meddele en fortegnelse over de dialektblade, som jeg er blevet opmærksom på i Italien, og hvoraf jeg ejer en lille samling: i Udine ndkommer Flarean dal PakusM (frianlisk dialekt), i Venedig L'ombra de Sior Antonio Bioba (navnet på en gammel folkelig fiffnr) ogBarababao („Bussemanden'', anvender også rigssproget), i Bologna £hi! ch'al acusa („Med forlov'Oi i Florens Im chiacchiera („Sladresøsteren") , i Neapel San Var- Uno og Cola Capasso (navnet på en neapolitansk folkedigter f 1745). Nogle af disse blade er humoristiske, andre alvorlige; de er alle enten dag- eller ugeblade; flyveblade har leg udelukket Muligvis vil en anden, der har været i flere ital. byer end jeg, kimne tuplere min fortegnelse.
Digitized by
160 Kr. Nyrop: Anm. af Grdber, Gmodrias der rom. Philologie.
gesprochenen Rede; bier vielmehr ein Nebensatz, abhangig nicLt zwar von einem Zeitwort, wohl aber yom Affekt, der in Geberde und Gestus zuin Horenden spricbt. Der franzosiscbe Subjonctif ist daher ausscbliesslicb Modus des abh&ngigen Satzes^ (s. 214). Men når han dernæst fortsætter: „Er ist immer aucb nur eines Sinnes, Gegensatz des Indikativs^^ turde dette, i det mindste for det moderne sprogs vedkommende, være noget tvivlsomt Dels kan jo her undertiden sabj. og indik. anvendes aldeles i flæng (smig. „cest le mieux quo vous puissiee faire** og „voila le meilleur éloge qu'on peut faire d'un livre*'), dels er subjonctifs anvendelse i flere tilfælde kun begrundet i en analogi damielse; lydlig overensstemmelse (fuiy fut etc.) kan vel også have bi- draget til, at forskellen er blevet noget udjævnet. Dog skal jeg ikke komme ind på flere enkeltheder, men kun tilføje, at de bibliografiske angivelser ikke altid er fuldstændige eller heldige; på 8. 213 omtales kun Wiggers men ikke P. Forster, £^- nische SpracJdehre (Berlin 1880), ligeledes tages der intet hensyn til Pumnul, Orammatik der rumånischen Sprache (Wien 1864; en ny bearbejdelse af Isopescul er udkommet i Czemowitz 1882); s. 217 er glemt Vieira, Qrande diccionario poriuguet (I— V, Porto 1871—75) osv. S. 245 forklares gfr. setmedi rigtig som en folkeetymologisk form for samedi (sdtibati åks)^ i mod- sætning til K. Hofmann, der mener, at ordets oprindelse er at søge i sepUma dies (Rom. For. II, 355).
A. Tobler gør tilsidst rede for „den filologiske forsknings metodik" (p. 251 — 280) gennem en karakteristik af tekstkritik, litterær kritik og hermeneutik; dette sidste afsnit er, som sit, hvad der kommer fra den berømte sprogforskers hånd, smokt ordnet og . indholdsrigt og vidner om hans alsidige kundsksber, men det er vel et spørgsmål, om mange andre end netop hans landsmænd vil have tålmodighed nok til at arbejde sig igennem alle disse almindelige betragtninger; jeg fatter i det hele taget ikke nytten af al den systematiserende og rubricerende metodik.
Det er med en varm tak til Grdber for det betydelige ar- bejde han her har præsteret, at jeg slutter denne foreløbige anmeldelse ; såsnart den næste levering er udkommet, håber jeg at kunne gøre udførligt rede såvel for den som for endel punkter i indledningen, jeg denne gang ikke har kunnet få plads til at omtale. Hermed være Grober's Qru/ndriss på det bedste anbefalet medforskeres opmærksomhed. ^)
Kbhvn, i juni 1886.
Kr. Nyrsp.
>) Af trykfejl har jeff kun noteret fiilgende: s. 16,s 1. Galepino; s. Sl,i« 1. Tory; s. 41,« 1. Bréquigny; s. 63,« 1. Du Guesclin: «. 67,15 I Talbot; s. 76,80 1. Jasmin; s. 109,17 Norwegen 1. Schweden; s. 109,9 1. A. Morel-Fatio; 8.137,82 1. Gonsiglieri; s. 178,6 1. Sainte; §. 224,90 1. S. 187.
Digitized by
161
BemttTkninger til nogle Steder i Haiats's Breve.
Af F. c. c. Birch.
Cfter to Foredrag i det philologisk-historiske Samfund.
De Bemærkninger, jeg nu skal have den Ære at fore- lægge Dem, ville med Hensyn til Restiltaterne ikke indeholde synder- lig Andet, end hvad jeg i tidligere Dage plejede at meddele mine Di- Boiple ved Gjennemgangen af de paagjældende Steder. Adskillige af dem ere før fremsatte af Andre; men da de ikke have fundet Vej til de almindelige Skoleudgaver, medtager jeg dem for at henlede Op- maerksomhedén paa dem og mulig skafife dem Indpas hos os.
1. h 4 fgg.:
Veiauius armis Herculis ad postem fixis latet abditus agro, Ne populum extrema toties exoret arena.
Overensstemmende med Scholiastemes Bemærkninger Ted den sidst anførte Verslinie forstaa de allerfleste nyere Fortolkere Udtrykket populum exoret om den udtjente, men efter Opfordring gjenoptrædende Gladiators Bøn til Publicum om fornyet Fritagelse for at kjæmpe paa Arenaen. Der fremkommer herved den allerede i sig selv noget paa-^ faldende Tankeforbindelse mellem Hoved- og BisæUiingen: Veianius har taget Afsked fra Fægteskolen og lever ube- mærket paa Landet for ikke saa ofte at ^uUe trygle Publi- oum om ny Afsked. Af et Sted hos Svetonius (Tib. 7: ru- diariis quoque quibusdam revocatis Auctoramento centenum millium) ses rigtignok, at rudiarii undtagelsesvis ved meget store Fester (ved den omtalte Lejlighed Tibers Mindefester for August og Drusus) kunde opfordres af Festgiveren til mod en høj Betaling at optræde igjen ved Kamplegene; men netop naar Veianius har været rudiarius, altsaa har faaet sin Afsked in .optima formå — hvad Ordene armi$
Nord. tid»kr. f. fllol. Nx »«kke. VIH. U
Digitized by
162 F. C. C. Birch:
Herculis ad postem fixis og i V. 2 donatum iam rude om Horats selv gjøre saDdsynligt — , er der ingen Rimelighed for, at han var forpligtet til at efterkomme Op- fordringen, endnu mindre for, at han, naar han havde efter- kommet den, behøvede at bede Publicum — det maatte da i alt Fald snarere være Festgiveren eller lanista — om ny Afsked og gjentage saadan Bøn, hver Gang han var op- traadt paa ny. Hertil kommer, at Hovedpunktet i Sammen- ligningen mellem Horats og Veianius ved den anførte For- klaring næsten ganske gaar tabt. Begge ere nemlig saa- ledes stillede, at de ved at fortsætte deres tidligere Virk- somhed, hvortil de ikke længer have Lyst eller Kræfter, ud- sætte sig for Ydmygelse og Spot hos det Poblicum, der for- hen skjænkede dem sit Bifald, og den samme Fare anskae- liggjøres kun yderligere under et nyt Billede, idet Horats i de tre næstfølgende Vers lader Fornuftens Stemme i hans Indre atter og atter tilraade ham itide at fraspænde sin aldrende Digterhest, at den ikke tilsidst skal snuble og blive til Spot ved sin Hiven. Men at skulle bede Poblicnm om en ny Afsked kan just ikke anses for den værst« Yd- mygelse, der kan times en udtjent Fægter, som selv ønsker en saadan. Jeg tvivler nu ikke om, at Misforstaaelsen af populum exoret er foranlediget ved det tilføjede toties, der med Hensyn til Anvendelsen paa Horats unægtelig frem- byder nogen Vanskelighed, ligesom det ogsaa har vakt nogen Mistanke hos mig om en deri stikkende Forskrivning. Saalænge der imidlertid ikke foreligger en nogenlunde sikker Rettelse, mener jeg, at Stedet maa forstaas saaledes: Veia- nius har trukket sig tilbage fra Kamplegene og gemt sig paa Landet for ikke at udsætte sig for saa ofte, som det allerede er hændet ham, og, dersom han forbliver i Tjenesten, rimeligvis ogsaa fremdeles vil hænde ham, at ligge under for sin Modstander og derfor maatte trygle Publicum om Naade d. e. om at beholde Livet. Af de faa Fortol- kere, der have fulgt denne Opfatning, have blandt de ældre Turnebus og Lambin antaget Veianius for en fejg Gladiator der oftere besejret kun paa Folkets Forbøn har beholdt Livet og endelig er bleven afskediget, .og i en tildels lig-
Digitized by
Bemærkninger til nogle Steder i Horats's Breve. 163
nende Retning gaar en af de nyeste Udgivere, Hermann Schntz, der mener, at Veianins har været vel ikke en fejg, dog heller ikke en tapper, men kun en tilstrækkelig prøvet (satis spectatns) Gladiator, som efter at være bleven gammel og kjed af Professionen er deserteret fra Fægte- skolen og har skjult sig et Sted paa Landet, hvorfra man ved enkelte burleske Forestillinger har hentet ham tilbage for at tjene Publicum til Moro og Spot. Men ligesom det romerske Publicum næppe vilde flere Gange have benaadet en være sig fejg eller af sin Tjeneste kjed og træt Gladia- tor, saaledes er det ogsaa kun lidet rimeligt, at Horats med Hensyn til den paatænkte Afslutning af sin Virksom- hed som lyrisk Digter skulde paaberaabe sig en fra Fægte- skolen undvegen Gladiators Exempel. Veianius maa vist- nok tænkes som en i sine yngre Dage dygtig og yndet Fægter, men som — hvis ellers toti es er rigtigt — i en mere fremrykket Alder oftere har havt det Uheld at blive besejret og derfor maattet ty til Publicums Naåde, indtil han søgte og fik Afsked.
I, 1, 59 fgg.:
At pueri ludentes „Rex eris", aiunt, „Si recte facies''. Hic murus aeneus esto: Nil conscire sibi, nuUa pallescere culpa.
Den sidste halvanden Linie udelod Wieland i sin Over- sættelse, fordi han mente, at Ordene Hic murus
culpa vare altfor højtravende for Drengenes Sang under deres Leg. Ogsaa af de øvrige Udgivere have enkelte nyere — Meineke, Lehrs, Ribbeck — betegnet dem som uægte; de fleste anse dem imidlertid for ægte, men opfatte dem ikke som Del af Drengenes Sang, men som Horats's egne Ord, i hvilke han, som Lembcke bemærker, „udtaler sin Bekræftelse af Børnesangens Lære^. Men det kan sik- kert paa ingen Maade antages, at Digteren, umiddelbart før han opfordrer sin Læser til selv at sige, hvem af de to der har Ret, den store Hob, der i Samklang med den Rosciske Lov sætter Pengene, eller Drengene, der i deres
11*
Digitized by
IM F. C. €. Birch:
Sang sætte Dyden som det Højeste i Livet, skulde foregribe hans Dom ved selv i meget prægnante Udtryk at erklære den cDe Anskuelse for den rigtige. Vistnok ere de om- handlede Ord ikke virkelig forekomne i Drengenes nenia, saaledes som de foregaaende „Rex eris, si recte facies^^ men da Digteren for at benytte disse til sit Øjemed maatte underlægge dem en anden og dybere Betydning end den, hvori de vare mente i Sangen, har han efter Stykkets øvrige Formning maattet lægge Drengene sely de dertil be- nyttede Ord i Munden. Citationstegnet, hvis saadant bru- ges, bør derfor ikke sættes efter facies, men efter cnlpa. I fuld Overensstemmelse hermed har andet Led i den første af de strax derpaa følgende disjunctive Spørgesætninger, an puerorum nenia, quæ regnum recte facientibus offert, et maribus Gurlis et decantata Gamillis •— hvor forresten decantata vel næppe, som Lembcke har gjengivet det, betyder „som Heltene i de gode gamle Dage sang i deres Barndom*', men vel snarere „som Heltene plejede at synge "" o: havde gjort til deres Valgsprog, til Leveregel — tydelig Hensyn til de først anførte Ord af Børnesangen, derimod samme Led i den anden Spørgesæt- ning, an qui fortunæ te responsare superbæ libe- rum et erectum præsens hortatur et aptat, til Sangens sidste Stykke, den af Digteren i Drengenes Navn tilføjede Udlægning.
I, 2, 65 fgg.:
venaticus, ex quo Tempore cervinam pellem latravit in aula, Militat in silvis catulus.
Relativsætningen forklare alle mig bekjendte Fortolkere om Benyttelsen af en udstoppet Hjort til Jagthundens Dres- sering. Men cervinam pellem betyder kun et Hjorteskind slet og ret, og Dresseringen betegnes først yed militat i Hovedsætningen. Meningen er: „Fra den Stund af at den unge Jagthund ved at gjø ad Hjorteskindet i Jægerens Oaard har røhet, at Jagtdriften er vaagnet i den, følger
Digitized by
Bemærkninger til nogle Steder i Horats's Breve. 165
den med paa Jagten i Skoven.'' Denne Forklaring skylder jeg min tidligere kjære Medlærer, Dr. Pingel, med hvis Til- ladelse den her meddeles.
I, 6, 5 fgg.:
Quid censes munera terræ, Qnid maris extremos Arabas ditantifi et Indos, Ludicra quid, plausus et amici dona Quiritis, Quo spectanda modo, quo sensu credis et ore?
Saaledes skrives Stedet i Almindelighed, med Skille- tegn efter ludos og det sidste quid. Maris hører da ligesom terræ til munera, og ved ludicra forstaar mau ludi publici, hvorved der imidlertid møder den Betænkelig- hed, at Ordet i denne Betydning ellers kun forekommer i Enkelttallet. Og bortset herfra bliver ogsaa Forholdet mellem ludicra og de to følgende Substantiver noget uklart, idet her ikke foreligger en Opregning af tre side- ordnede Ord, i hvilket Tilfælde e t mellem de to sidste vilde være udsædvanligt, og paa den anden Side heller ikke Sammenstillingen af Forlystelsessyge (ludicra) med Higen efter Folkegunst (plausus) og Æresposter (amici dona Quiritis) som beslægtede Lidenskaber synes ret passende. Jeg tvivler derfor ikke om Rigtigheden af den af Madvig (Advers. crit. II p. 62) og Luc. Mtiller (Leet. Hor. 703) fore- slaaede og derefter af Hirschfelder — men hverken af Lembcke, Kruger eller Schiitz — i Texten optagne For- andring af Tegnsætningen i V. t^ og 7, idet de sætte Komma, ikke som ovenfor efter Indos og det sidste quid, men efter ludicra, der, nærmere bestemt ved maris, betyder „Legetøj, Bijouterier", som Perler. Koraller, Konchylier o. d.
I, 7, 34 fgg.: Hac ego si compellor imagine, cuncta resigno; Nec somnum piebis laudo satur altilium nec Otia divitiis Arabum liberrima muto.
Sætningen Nec somnum piebis laudo satur al- tilium forklarer Lembcke — omtrent ligesom Doederlein
Digitized by
166 F* C. G. Biroh:
*— saaledes: »jeg vil ikke, som Folk stundom pleje, midt i Vellevnet . føre affekteret Snak om „Fattigdommens Lykke; jeg veed ret godt, hvad en sorgfri Stilling er værd''. Men satur altilium betyder ikke „midt i Vellevnet *"; idet Ho- rats her kalder sig „mæt'' af lækkre Spiser, vil han aller- mindst dermed sige, at han endnu sætter Pris paa saa- danne eller overhoyedet paa Vellevnet, hvad der ogsaa vilde være i Strid baade med hans umiddelbart foran udtalte Beredvillighed til ifn^lge Væselens Raad til Ræven „macra cavum repetes artum, quem macra subisti^ at give Afkald paa alle Mæcenas's Velgjerninger og med hvad han kort efter (V. 39) siger, at han med Glæde kan give Mse- cenas haus Gaver tilbage. Langt bedre stemmende saavel med de anførte Yttringer som med Tankegangen paa det ber omhandlede Sted er den almindelige, af Orelli, Kriiger og Schiitz fulgte Forklaring: „Hverken priser jeg den Fat- tiges Søvn (blot da), naar jeg er mæt af lækkre Spiser*" o: min Anprisning af den Fattiges Søvn er oprigtig ment^ ikke et tomt Mundsvejr. Men det er næppe tilladt at ind- smugle den i „blot da'' liggende Indskrænkning, og paa den anden Side give Ordene uden denne ingen rimelig, i alt Fald ingen i den foreliggende Sammenhæng passende Me- ning. Jeg har derfor en stærk Formodning om, at der er en Fejl tilstede i Texten, og da navnlig at Nec er en For- skrivning for N5 o: Nunc (jfr. Cic. de or. I, 249, hvor Haandskrifternes non uden Tvivl efter Schiitz's Conjectur bør rettes til nunc, og Sen. ad Marciam de consol. 8, 2, hvor det arabrosianske Haandskrift i Stedet for nunc lige- ledes synes at have havt non, s. Gertz). At Horats be- toner, at han nu, i Modsætning til hans yngre Dage, har faaet nok af det rige Bords Glæder og priser den Fattiges sunde og rolige Søvn, stemmer baade med hans foregaaende Ord til Mæcenas (V. 25 fg.): Quodsi me noles usquam discedere, reddes forte latus eet. og med de efter- følgende (V. 44 fg.): mihi iam non regia Roma, sed vacuum Tibur placet. Om lignende Forhold bruger han nunc i 1, 10: Nunc itaque et versus et cetera ludicra
Digitized by
Bemærkninger til nogle Steder i Horats's Breve. 167
pono, strax efterat han (V. 4) har sagt: non eadem est «tas, non mens.
I, 7, 94 fg. Quod te per Genium dextramque deosque pe-
nates Obsecro et obtestor, vitæ me redde priori.
Om quod i Begyndelsen af den første Linie bemærke Fortolkerne, at det er — d^&n, propter quod, og i Analogi med dets Brug foran si, nisi og enkelte andre Bisætnings- donjunctioner antyder Tankens Sammenhæng med det Fore- gaaende. Men den saaledes paaberaabte Sprogbrug (Mady. Or. § 396) har vistnok Intetsomhelst at gjøre med dette ^ted, hvor quod ligesom paa de af Fortolkerne anførte Parallelsteder (Verg. Æn. 2, 141: Quod te per superos .... oro, miserere laborum tantorum og 6, 368: Quod te per cæli iucundum lumen .... oro, eripe me his malis) er tilføjet Verbet som Indholdsaccusativ (jfr. te hoc obsecrat, Cic. p. Quinctio 31 extr.og illud te obtestor Verg. Æn. 12, 819) og forøvrigt henviser til den følgende imperativiske Hovedsætning. Samme Art. Henvisning finde vi jo i den ^taaende Formular Quod bonum faustum felixque sit med følgende Imperativ i Hovedsætningen (jfr. „Hvad jeg Yilde sige, glem ikke^).
I, 10, 1 fgg.: Urbis amatorem Fuscum salvere iubemus Ruris amatores: hac in re scilicet una Multum dissimiles, at cetera pæne gemelli Fraternis animis quicquid negat alter, et alter, Annuimus pariter: vetuli notique columbi Tu nidum servas, ego laudo ruris amoeni Rivos et musco circumlita saxa nemusque.
Den her givne luterpunction (Kolon efter amatores i
V. 2 og efter pariter i V. 5, derimod intet Skilletegn efter
. €olumbi i s. V.) har jeg stadig fulgt ved min tidligere Skole-
Digitized by
168 P- O. C. Birch:
UDdervisning. Schiitz har i sin Kommentar omhyggelig be- grundet den, og den findes nu foruden i hans Text ogsaa i Doederleius og Hirschfelders , derimod ikke i Ritters, Erii- gers eller Lembckes. Til med Hitzig, A. Nauck og L. Muller at forkaste Ordene quicquid negat alter, et alter, annuimus pariter, hvor det første Led selv- følgelig er -<- negamus pariter, finder jeg lige saa lidt som Schiitz nogensomhelst Grund.
I, 12, 21 fgg.:
Verum seu pisces seu porrum et cæpe trucidas, Utere Pompeio Grospho eet.
I det Vsesenlige overensstemmende med den alminde- lige, fra Torrentius stammende Forklaring af Ordene seo pisces .... trucidas bemærker Lembcke, at Meningen er „hvad du saa lever af", og at der i trucidas „ligger en Spøg med Empedokles's Lære om Sjælenes Vandrisg gjennem Dyr og Planter, hvorefter det altsaa var et Mord, hvad enten man nærede sig af dyrisk eller af Planteføde'. Empedokles havde nu rigtignok i sit Digt om Naturen for- talt om sig selv, at han oprindelig havde været en Gad, men paa Grund af et i Hidsighed begaaet Mord var bleven udstødt fra' Himlen og derefter afvexlende havde været Plante, Fisk, Fugl og endelig Menneske, for derpaa efter tilendebragt Soning og Renselse som en af Menneskehedens Velgjørere atter at gaa over til Guderne; men forøvrigt var han ingenlunde Tilhænger af Pythagoras og hans Lære om Sjælevandringen. At heller ikke Horats i de to nærmest foregaaende Linier, hvor han omtaler Empedokles,. har tænkt paa Fictionen om hans Sjælevandring, men paa haus langt vigtigere Lære om tpdia og veixog som Tilværelsens Principer, fremgaar tydelig nok af Udtrykket rerum concordia discors i V. 19. Desuden vilde den formentlige Spøg først faa nogen rigtig Betydning, dersom Iccius, til hvem Brevet er skrevet, saaledes som Orelli og de senere Bearbejdere af hans mindre Udgave have antaget, selv var Pythagorøer og troede paa Sjælevandringen, idet Horats da drillende
Digitized by
Bemærkninger til nogle Steder i'Horats't Breve. 169
lod ham høre, at hao, h?ad enten han nærede aig af Fisk eller af Purrer og Løg, syndede mod sin egen Tro og Lære; men heraf findes intetsomhelst Spor; tvertimod er ban her i V. 15—20 fremstillet som Naturphilosoph, i Oden til ham I, 29, 13 fgg. som Sokratiker og Stoiker. Schiitz forkastor yel med Rette Tanken om, at her skulde være sigtet til Sjælevandringen som „spidsfindig'', men slutter sig forresten til den almindelige Opfatning af Stedet: „Lev som du vil, tag kun venlig mod Grosphus'', idet han tildels i Overens- stemmelse med Scholiasternes Forklaring „sive laute sive parce vivis** bemærker, at pi se es altid er et noget bedre Næringsmiddel end porrum og cæpe, hvori han gjen- finder de i V. 7 nævnte horbæ, og derfor mener, at tru- cidas er et fra Hverdagssproget laant Udtryk, svarende til det tydske ^vertilgen'' (paa Dansk vilde ban maaske kalde det „gjøre Kaal paa'')t I sproglig Henseende er vel næppe noget herimod at indvende. Spørgsmaalet er kun, om Hen- sigten med den Massacre, som Iccius saaledes forudsættes at anrette paa Fisk og Kjøkkenurter, skal antages alene at være den, at de skulle tjene ham selv til Spise og at han dermed vil forsyne sit eget daglige Bord. Denne Meniug deles i alt Fald ikke af en anden nyere Fortolker — hvis Navn jeg imidlertid ikke længere erindrer — , der vil have trucidas oversat ved „anatomerer'' eller „dissekerer" og Sætningen forstaaet om Iccius's zoologiske og botaniske Studier. Af saadanne findes der dog hverken andensteds her i Brevet eller i Oden til ham nogensomhelst Antydning. Hellere vil jeg sætte Ordene i Forbindelse med, hvad der umiddelbart foran Opregningen af de forskjellige natur- philosophiske Problemer, der beskjæftige Iccius, siges om ham i V. 14, at ban nemlig samtidigt med sublimia curare færdes inter tantam scabiem et contagia lucri og derefter forstaa dem om en eller anden til Landhushold- ningen hørende grovere Gjerning, hvoraf han er optagen paa den Tid, Brevet er skrevet, uden at man dog behøver at tænke sig den udført af ham personlig. Jeg har derfor Intet at indvende imod Ritters Forklaring: „hvad enten du sønderlemmer Fisk for at salte dem eller Purrer for al ud-
Digitized 6y
170 * F- C. C. Birch:
presse Saften (der anyendtes som Lægemiddel) eller Løg for at sylte dem*"; men han fejler utyivlsomt, naar han søger Bey iset for dens^Rigtighed i Ordene utere Grospho, der kun kunne betyde »kajt 6. til dig*^ eller „tag dig ven- lig af 6.^, men ikke, som han mener, „benutze die Dienste des Grosphus^, hvad der maatte hedde utere Grospho mini- stro eller utere Grosphi opera, ligesom det ogsaa vilde være en underlig Anbefaling for den romerske Ridder og i alt Fald tidligere Godsejer Grosphus at opfordre Iccius til at anbringe ham, selv som Opsynsmand, ved Saltekarret eller Syltekjedlen. £n bedre Støtte for Forklaringen af- give Brevets Slutningsord: aurea fruges Italiæ pleno defundit Gopia cornu, ved hvilke der naturligst tænkes paa Efteraaret eller Høsten, altsaa netop den almindelige Tid til Saltning og Syltning.
I, 13, 6, fgg.: Si te forte meæ gravis uret sarcina chartæ, Abjicito potius, quam, quo perferre juberis, Glitellas ferus impingas Asinæque paternnm Cognomen vertas in risum et fabula fias.
Glitellas i V. 8 er aabenbart et spøgefuldt Udtryk for sarcina, Pakken med Digtene, i V. 6, idet Digteren tiltaler Vinius Asella som den, der i god Overensstemmelse med sit Binavn her udfører et Æsels Tjeneste. Bemærk- ningen kunde synes overflødig; men endnu i Orellis sidste, to Gange reviderede mindre Udgave hedder det — mirabile dictu — : „clitellas muli vel asini tui, quibus sarcina illigata est atque inde solvenda'*.
I, 13, 11 fgg.:
Victor propositi simul ae perveneris illuc, Sic positum servabis onus, ne forte sub ala Fasciculum portes librorum ut rusticus agnum.
Gomment. Gruqu. bemærker ved sic positum: ^mti«^* en Forklaring, som jeg næppe vilde behøve at betegne som
Digitized by
Google j
Bemærkninger til nogle Steder i Horats's Breve. 171
uantagelig, naar ikke Lembcke havde taget den for god. — Bentley anfører, at sic føjet til positum, ligesom oftere det græske ovta, har Betydningen af en vis Ligegyldighed eller Utilbøjelighed til at forandre Stilling, altsaa — temere, sans fagon, slet hen, uden videre, idet han til Sammenlig- ning anfører Sat. I, 2, 106: Leporem venator ut alta in nive sectetur, positum sic tangere nolit, hvor leporem posi- tum sic — 1. p. in medio betegner den skudte Hare, som henligger ubevogtet paa et Sted, hvor Enhver, der finder for godt, kan tilegne sig den, og Verg. Æn. 2, 644, hvor Anchises, der ikke vil lade sig bære bort fra sin Bolig, siger: Sic o sic positum adfati discedite corpus, „siger mig Farvel, som jeg her ligger, og Qemer Eder saa**. Herefter skulde Meningen, af Ordene sic positum servabis onus vel være: „Lad din Byrde blive liggende i samme Stilling, som den i Forvejen har havt**; men det synes lidet rime- ligt at paalægge Vinius, naar han endelig har naaet sin tunge Vandrings Maal, endnu længer at bære den ind- pakkede Bogrulle i den Stilling, i hvilken han har baaret den paa Vejen, nemlig — hvad der tydelig fremgaar af Udtrykkene gravis sarcina uret i V. 6 og clitellas fe rus impingas i Sammenligningen med Æselet V. 8 — paa Skulderen eller Ryggen. De øvrige mig bekjendte For- tolkere give alle i det Væsenlige den Forklaring, der inde- holdes i Orellis Omskrivning: sic pones et, quum posueris, etiam sic servabis, ne eet., hvor da ne er at forstaa — ut non. Som Bevissted i sidstnævnte Henseende anfører man Å. P. 152, hvor det hedder om Homer: atque ita menti- tur, sic veris falsa remiscet, primo ne medium, medio ne discrepet imum. Men ita, ne og sic, ne betyde her ikke „saaledes, at ikke^, men „kun forsaavidt, at ikke"" (Madv. Gr. §402 Anm.: „med den Forsigtighed og Indskrænkning**), idet Meningen er: Naar han opdigter No- get og blander Digt med Virkelighed, sørger han dog for, at Midten ikke er i Strid med Begyndelsen, Slutningen ikke med Midten. Og i anden Betydning kan sic, ne ikke bru- ges. Fejlene i de tre foranførte Forklaringer have uden Tvivl deres første Grund i, at man har forbundet sic, der
Digitized by VjOOQ IC
172 F- C- C- Birch:
alene hører til servabis, med positnm. Men positnm onns betyder den (fra Skulderen eller Ryggen) af tagne Byrde (jfr. ponere sarcinam, Testem, arma). Meningen af de overskrevne Linier bliver altsaa: „Saasnart du har naaet dit Bestemmelsessted (Augusta Bolig), skal du, efter at have aftaget din Byrde, endnu holde den tilbage (o: ikke straz overrække den), men dog vogte dig for, at du ikke kommer til at bære den under Armen som Bonden sit Lam^. For- resten har Bentley med Grund antaget, at Martial har havt et Par Udtryk i dette Brev (serv ab is i V. 12 og si poscet i V. 3) for Øje, naar han Epigr. V, 6 paalægger Parthenius, der skal overbringe Domitian et Hefte af hans Digte:
Nec porrexeris ista, sed teneto
S i c, tamquam nihil offeras agasque.
Si novi dominum novem sororum,
Ultro purpureum petet libellum.
I, 13, 16 fgg.:
Ne vulgo narres te sudavisse ferendo Garmina, quæ possint oculos auresque morari Gæsaris; oratus multa prece nitere porro.
Istedenfor ne i V. 16 eller, som enkelte Udgaver have, nec, mener jeg, at der med Bentley bør læses neu, der findes i et Par ældre og adskillige yngre Haandskrifter (S. Keller og Holder). Men hvad enten man læser ne eller neu, bør Sætningen ikke forstaas som et Forbud, da et saadant kun hos ældre Digtere og selv hos dem sjeldent udtrykkes ved ne med anden Person af Præsens GonjunctiT (Madv. 6r. 341 Al), ej heller med Schiitz, der læser ne, som afhængig af oratus (se. a me), men som negativ Hen- sigtssætning med Komma istedenfor det større Skilletegn efter Gæsaris: „Og forat du ikke skal fortælle (o: lade
dig friste til at fortælle) saa stræb videre fremad,
om ogsaa man beder dig meget (ni. om at fortælle, hvad da har i din Pakke, og til hvem du skal bringe den).
Digitized by
Bemnrkninger til nogle Steder i Horats's Breve. 173
I, 17, 1 fgg.:
Quamyisy Scæva, satis per te tibi consulis et
scis, Quo tandem pacto deceat majoribus uti/ Disce, doceodus adhuc quæ ceqset amicu-
lus eet.
Tandem i V. 2 er jeg tilbøjelig til at anse for at Tære forskrevet, da dette Adverbium næppe kan bruges i indirecte Spørgesætninger, uden hvor disse ere styrede af et Ord med nægtende eller spørgende Betydning. Her vilde det ikke blot, som Lembcke mener, antyde, at Sagen ofte har været, men at den i Almindelighed er Gjenstand for Spørgs- maal og Tvivl, hvad der formentlig vilde være i Strid med Betydningen af det styrende Verbum scis. Horkel (Anal. Hor. 129 sqq.) synes mig paa en heldig Maade at rette Fejlen ved istedenfor tandem at ville læse tenuem, hvil- ken Læsemaade derefter er optagen af Meineke, Ribbeck og Doederlein, medens derimod Lehrs ikke har betænkt sig paa at erklære hele Verset for uægte og i Slutningen af det foregaaende Vers istedenfor et scis læse ipse.
I, 17, 33 fgg.:
Res gerere et captos ostendere civibus hostes Attingit solium Jovis et cælestia tentat; PrincipibuB placuisse viris non ultima laus est. Non cuivis homini contingit adire Gorinthum. Sedit, qui timuit, ne non succederet: esto. Quid? qui pervenit, fecitne viriliter? Atqui Hic est aut nusquam, quod quærimus. Hic
onus horret Ut parvis animis et parvo corpore maius, Hic subit et perfert.
Der kan næppe være Tvivl om, at adire Gorinthum i V. 36 ligesom succederet i den næstfølgende Linie er at forstaa om principibus placuisse viris i V. 35 og ikke, som Lehrs mener, om res gerere eet. i V. 33, hvorom det vilde være overflødigt at bemærke, at det ikke er hver
Digitized by
174 ^- C. C. Birch:
Mands Sag, efterat der allerede er sagt, at det attingit solium Jovis et cælestia tentat. — OreUis OmskriT- Ding af Udtrykket Esto i V. 37: Quid curamus hominem ignavum? ... si propter inertiam cessaverimns, digni sane erimus, qui contemnamur giver Verset en Betydning, der umulig kan forliges med, hvad der er sagt i V. 10: nec yixit male, qui natus moriensque fefellit. I esto, k la bonne heure , godt , lad ga^ , ligger tvertimod en Indrømmelse af, at den, der holder sig tilbage fra Omgang med de Store, har en relativ Berettigelse dertil, naar han mangler Mod og Energi til at stille sig i det rette Forhold til dem. — I V. 39 forklarer man i Almindelighed det første Hic ved in faciendo viriliter, idet man alene hen- fører det til fecitne viriliter? i den foregaaende Linie, medens dog de strax efter følgende Ord Hic onus horret, * . . . . hic subit et perfert burde have vist, at det lige saa meget er at henføre til sedit, qui timiiit eet. Me- ningen er: „Hvad det væsenlig kommer an paa, er, om man som den, qui sedit, mangler, eller som den, qui per- venit, besidder Mod og Villiekraft (vir tus) til at under- kaste sig de Vanskeligheder og Farer, som Omgangen med de Store fører med sig^.
I, 17. 43 fgg.:
Coram rege suo de paupertate tacentes
Plus poscente ferent; distat, snmasne puden ter
An rapias: 'atqui rerum caput hoc erat, hic
fons. „Indotata mihi soror est, paupercula mater, Et fundus nec vendibilis nec pascere firmas'', Qui dicit, clamat: „Victum date^. Saccinit
alter: „Et mihi dividuo findetur munere quadra". Sed tacitus pasci si posset corvus, haberet Plus dapis et rixæ multo minus invidiæqne. Ved atqui rerum capot hoc erat, hic fons i V. 45 bemærker Comment. Cruqu.: ut scias, quomodo petas
Digitized by
BemærkniDger til no^le Steder i Horats*« Breve. 175
i. e. in hoc vertitur ars illa, de qua agimus, ut nihil aut pudenter poscamus. I det Væsenlige overensstemmende hermed vil Lemhcke ligesom Th. Schmid have Imperfectet erat forstaaet som Betegnelse for, hvad der skulde (hurde) være sket, og angiver derefter som Sætningens Tankeindhold : ,,det er altsaa ikke Klientforholdet, der er foragteligt, men de slette og trællesindede Klienter". Disse Forkla- ringer bero dog sikkert paa en Misforstaaelse. Erat bør, som Orelli, Krtiger, Schiitz og maaske flere rigtig haye set, henføres til, hvad der i V. 11 og 12 sagdes om Hensigten med at søge Omgang med de Store: „Si prodesse tuis paulloque benignius ipsum te tractare voles, accedes siccus ad unctum''; hoc og hic vise tilbage paa farent i V. 44, idet distat, sumasne pudenter an rap i as kun er en parenthetisk indskudt Bemærkning. Meningen er altsaa: „Og dette (ferre, „høste Fordel") var jo dog (efter hvad jeg ovenfor sagde) Hovedhensigten med og Kilden (Bevæggranden) til Alt, hvad du med Hensyn til dette Forhold foretager".
I V. 49 forklarer man Futuret findetur som Udtryk for „Forventningen og derved her den ubeskedne Bøn*". Men som Object for succinit, „stemmer i", i den fore- gaaende Linie ventedes dog snarere en til victum date svarende directe Bøn. Forsaavidt vilde enkelte Haand- skrifters Læsemaade findatur vsere at foretrække. Men paa den anden Side synes saavel den foregaaende i Al- mindelighed udtalte Sætning de paupertate tacentes plus poscente feren t som ogsaa den efter V. 49 ved s ed tilknyttede Bemærkning om Ravnen: tacitus si pasci posset, haberet plus dapis at kræve et udtrykkeligt Udsagn om,- at den første Betlers ordrige og højrøstede Bøn kun vil have til Følge, at han faar mindre, end han vilde have faaet, hvis han havde tiet. Doederlein, til hvem senere Keller, Ribbeck og Schiitz have sluttet sig, har nu bragt den rigtige Mening for Dagen uden nogen anden Textforandring, end at han sætter Udraabstegn efter mi hi. Den anden Betler stemmer i: Et mihil ni. victum date,
Digitized by
176 F. C. C. Birch:
hvorefter Horats tilføjer: „Brødet vil da blive flsekket, idet GaveD deles*" (saa at hver kuD faar det halve).
I, 18, 15 fgg.:
Alter rixatur de lana sæpe caprina, Propugnat nugis armatus: „Scilicet ut non Sit mihi prima fides et, vere quod placet,
ut uon Acriter elatrem? pretium ætas altera sordet"".
Saaledes Orelli, Kriiger, Lembcke og vel de fleste njere Udgivere. Af de forskjellige Rettelser, der ere forsøgte for at fjerne det stødende Asyndeton i de to første Linier mellem rixatur og propugnat, synes mig enten Bentleys af Th. Schmid optagne Tilføjelse af et i Enden af det første Vers eller Withofs af Keller billigede Conjectur pro pugno foir propugnat at fortjene Fortrinet for de øvrige. Ingen af dem anser jeg dog for sikker, medens jeg paa den anden Side ikke tvivler om Tilstedeværelsen af en Fejl i den al- mindelige Text (hvor forresten nUgis næppe, som Kriiger og Lembcke mene, er at forbinde som Dativ med pro- pugnat, men som Ablativ med armatus). — Den næst- følgende Sætning Scilicet ut non eet. forklares i Al- mindelighed (efter Madv. Gr. 304 Anm.) som Spørgsmaal om det Utænkelige („Skulde man ikke først og fremmest tro mig?**), men der savnes da en Forbindelse mellem denne og den følgende Sætning pretium ætas altera sordet. Jeg foretrækker derfor med enkelte ældre og nyere Ud- givere istedenfor Spørgsmaalstegn at sætte Komma efter elatrem, saa at ut non bliver at tage i Betydningen „paa den Maade, under den Betingelse, at ikke** og Stedet i sin Helhed at oversætte omtrent saaledes: „Ja naar man ikke vil tro mig fremfor nogen anden, og naar jeg ikke maa ud- tale fra Leveren, hvad der er min sande Mening, saa blæser jeg ad Tilbudet om et andet Liv som Betaling^. Vel er denne Betydning af ut non indskrænket til de Tilfælde, hvor det er afhængigt af en negativ Hovedsætning (Madv. Gr. 2. Udg. 355 Anm. 4), men en saadan er efter Scholiernes
Digitizéd by VjOOQ IC
Bemærknioger til nogle Steder i Horats's Breve. 177
rigtige Forklaring „Altera vita non est tanti, ut taceam'* ogsaa her tilstede i Begrebet af s or det.
I, 18, 22 fgg.:
Gloria quem supra vires et vestit et ungit, Quem tenet argenti sitis importuna famesque, Quem paupertatis pudor et fuga, dives amicus Sæpe decem vitiis instructior odit et horret.
I Modsætning til de øvrige Fortolkere (pgsaa Lembcke i Indholdsangivelsen), der forstaa argenti i V. 22 om Penge, forstaar Doederlein det om Sølvtøj, Kunstsager af Sølv o. 1. Rigtigheden af denne Opfatning fremgaar saavel af den foregaaende og efterfølgende Linie, hvori Klienten advares henholdsvis mod Forfængelighed i Klæder og mod ikke at ville være sin Fattigdom bekjendt, begge Steder altsaa mod Lysten ikke til at være, men til at synes rig, som ogsaa af den rige Velynders strax efter følgende Ord : .
meæ — contendere noli — Stultitiam patiuntur opes; tibi parvula res est. Arta decet sanum comitem toga; desine mecum Certare.
I, 18, 37 fgg.: Arcanum neque tu scrutaberis illius unquam, Commissumque teges et vino tortus et ira.
Ira betegner ikke, som Orelli, Kriiger og Lembcke for- klare det, Lollius's Ærgrelse eller Hævnsyge, naar han en- gang tror sig fornærmet af sin Velynder; tor tus ira se. tua vilde daarligt stemme med tortus vino se. a per- contatoribus, hvortil kommer, at Digteren efter denne Opfatning vilde tilføje LoUius's Charakter en grov Fornær- melse. Det er utvivlsomt at forstaa om deres Vrede, der, naar de forgjæves have anvendt lempeligere Midler (vinum), ved Trudsler eller Vold ville afpresse Klienten den ham af Patronen betroede Hemmelighed.
Nord. tidtkr. f. filol. Ny række. VUI. 12
Digitized by
178 F. C. C. Birch:
I, 18, 96 fgg.:
Inter cuncta leges et percontabere doctos, Qua ratione queas traducere leniter æyum, Num te semper inops agitet vexetque capido, Num pavor et rerum mediocriter utilium spes, Virtutem doctrina paret naturane donet.
Agitet yexetque i V. 98 kan ikke, som Kjær over- sætter det, betyde „skal pine og plage'' eller, som Orelli omskriver det: „agitare debeat**. Paa den anden Side er det lidet rimeligt, at Horats skulde opfordre Lollius til at forelægge de Vise Spørgsmaalet om' sin egen Sindstilstand, om han stadig plages af umættelig Begjær o. s. v. — et Spørgsmaal, han i Kraft af ^^Ct&i amnor snarere maatte fore- lægge sig selv. Jeg mener derfor, at der i Stedet for den almindelige, rigtignok paa de allerfleste Haandskrifter støt- tede Læsemaade Num baade i V. 98 og 99 bør med Lam- bin, Cruquius, Bentley og flere læses Ne, saa at Spørge- formen i V. 97 først gjenoptages med V. 100: Virtutem doctrina paret naturane donet.
II, 1, 28 fgg.:
Si, quia Græcorum sunt antiquissima quæque Scripta vel optima, Romani pensantur eadem Scriptores trutina, non est, quod multa lo-
quamur; Nil iutra est olea, nil extra est in ouce duri; Venimus ad summum fortunæ; pingimus atque Psallimus et luctamur Achivis doctius anctis.
Sætningen Nil intra est olea, nil extra est in nuce duri i V. 31 anse nogle Fortolkere — af de nyere Orelli og Schtitz — for en ordsproglignende Sentents, der jevnlig skal have tjent til Exempel paa en belgendt logisk Fejlslutning. Meningen af de fire først anførte Linier skolde derefter være: „Naar man, fordi hos Grækerne netop de ældste Skrifter ere de bedste, vil veje de romerske Skri-
Digitized by
Bemærkninger ti] nogle Steder i Horats's Breve. 179
beuter paa samme Vægtskaal, begaar man i GruDden samme Fejl, som naar man, fordi OliTenen og Nødden begge ere Fragter, hvoraf der presses Olie, deraf vil slutte, at hvad- somhelst der kan udsiges om den ene af disse Fragter, og- saa gjælder om den anden". Men man kommer herred i Forlegenhed med de næstfølgende to linier. Thi hvor fejl- agtig Slutningen end er, berettiger dog end ikke den videst førte Consequents af den til den Paastand, at Romerne endnu paa Horats's Tid ogsaa i Maleri, Musik og Athletik endog skulde overgaa Grækerne. For at slippe igjennem dette logiske Skjær har man nu enten i Forbindelse med den foran anførte Forklaring eller — som Eriiger og Lembcke — uafhængigt af den villet have Sætningen for- staaet som et almindeligt Mundheld om en hvilkensomhelst urimelig Paastand („manifesta negare'' er Porphyrios Ud- tryk), saa at der f. Ex. lige saa godt kunde have staaet: nsaa er hvidt sort og sort hvidt". Man har imidlertid intet andet Sted kunnet paavise et saadant Mundheld, hvor netop Benægtelsen af det haarde som haardt skulde være brugt som almindeligt Udtryk for det urimelige, og.selv bortset herfra forekommer det mig, at Horats, ihvorvel han forudskikker „saa kunne vi fatte os i Korthed", dog har gjort altfor kort Proces, idet Sætningen saaledes forstaaet ikke indeholder nogensomhelst Antydning af, hvorfor Slut- ningen Ara Grækerne til Romerne just er saa urimelig. To af de nyere Forfattere, Doederlein og Ribbeck, have nu heller ikke villet tage denne sidste Forklaring for god, men hvad de have sat i Stedet, er rigtignok efter mit Skjøn endnu uheldigere end det, de forkaste. Doederlein sætter Spørgsmaalstegn saavel efter duri iV. 31 som efter unc- t is i 33 og tænker sig saa det første Spørgsmaal besvaret med „Jo visselig", det andet med »Nej langtfra"; men alle- rede Spørgeformen i og for sig stemmer kun daarligt med det foregaaende non est, quod multa loquamur; Rib- beck vil med sædvanlig Vilkaarlighed have Versene 32 og 33 henflyttede mellem 107 og 108; men da der umiddelbart foran 107 har været Tale om den romerske Folkecharak- ters overvejende Retning mod det nyttige og lucrative,
12*
Digitized by
180 F. C. C. Birch:
kunne de ingenlunde siges derved at være komne paa deres rette Plads. De mig bekjendte Fortolkere fejle nu, saavidt jeg skjønner, alle deri, at de intet Hensyn have taget til den overførte Betydning af durus, der, hvor Talen er om Litteratur eller Kunst, bruges som Betegnelse for det form- løse, raa og plumpe, altsaa netop det, som Horats, der ved Siden af ingenium altid kræver doctrina og ars, allermest dadlede hos de ældre Forfattere, og som bragte ham til i det Hele at undervurdere deres Frembringelser ligesaa meget, som hans Modstandere, de æsthetiske Chauvinister, overvurderede dem. I denne Betydning bruger han ogsaa det tilsvarende Adverbium allerede lidt nedenfor, V. 66, hvor han netop med Hensyn til Bedømmelsen af de gamle romerske Digtere erklærer sig enig med den, der „plera- que dure dicere credit eos'', og medens han (8at. L 4, 8) erkjender, at hans Forgænger som Satiriker, Lucilius, var facetos og emunctæ naris, tilføjer han dog som Dadel, at han var durus componere versus, ligesom det ogsaa væsenlig var dette samme „haarde^, der gav ham Anledning til hans gjentagne Klage over de romerske Dig- teres endnu paa hans Tid almindelige Ulyst til at udslette (litura, V. 167) og bruge Filen (limæ labor et mora, A. P. 291). I god Overensstemmelse med disse Udtalelser siger han nu her, at naar man, fordi de ældste græske Skrifter tillige ere de ypperste, vejer de romerske Skribenter paa samme Vægtskaal — og eo ipso paastaar, at der intet „haardt'' findes hos dem — , saa kan man ligesaa gjeme kort og godt sige, at der overhovedet ikke gives noget „haardt^ under Soleu, ikke indvendig i Olivenen, ikke udenom paa Nødden. Og med hine Kunstdommere for Øje, der ingensomhelst Fejl vilde se hos de gamle og tillagde dem charakteristiske Egenskaber, der netop udelukkede durum, der f. Ex. erklærede Livius Andronicus's Digte for emendata et exactis minimum distantia (V. 71 fg), der atter og atter fortalte, at Romernes ældste, forHorat^s Samtid næppe forstaaelige skriftlige llindesmærker vare dicterede af selve Muserne paa Albanerbjerget (V. 23 fgg og 86), der kaldte Pacuvius „den kunstforstandige Gamle''
Digitized by
Bemærkninger til nogle Steder i Horats's Breve. Igl
(docti senis famam aufert, V. 56), lode Terents vin- cere arte (V. 59) og saaledes næsten syntes at regne det i Virkeligheden haarde o: uskjønne og formløse, blot fordi det var gammeldags, for en Dyd, — med dem for Øje fort- sætter han derefter ironiserende og med en god Del be- vidst Overdrivelse: „saa have vi" — hos hvem i Modsæt- ning til Grækernes Formalisme vestigia ruris endnu ere kj endelige — „naaet Højdepunktet af Lykke, saa male og musicere og brydes vi jo mere kunstforstandigt (doctius) end de salvede Achiver".
II, 1, 50 fgg.: Ennius et sapiens et fortis et alter Homerus, Ut critici dicunt, leviter curare videtur. Quo promissa cadant et somnia Pythagorea.
„Ennius, der ifølge vore Æsthetikeres Dom baade er sindrig og djærv og en anden Homer, bekymrer sig øjen- synligt kun lidet om, hvorledes det gaar med Opfyldelsen af hans Løfter og pythagoreiske Drømme^. Diintzer udtaler sig om dette Sted saaledes: „Horaz, der mit dem Lobe des Ennius beginnt, fallt unwillkiirlich in einen Tadel des alten Dichters, der im Gedichte selbst seinen Homer rein ver- gessen zu haben scheine". Ogsaa flere andre Fortolkere synes at forstaa enten hele den første Linie eller dog Ordene et sapiens et fortis som Udtryk for Horats's oprigtige Anerkjendelse af Ennius's Fortrin; Schiitz bemærker ud- trykkelig ved de sidstnævnte Ord, at de ere sagte „ohne Spott''. Denne Opfatning er dog altfor meget i Strid med Sammenhængen saavel med det Foregaaende og Efterfølgende i Almindelighed, hvor Horats bekæmper Kritikernes og Publicums Overvurdering af de gamle Digtere, som ogsaa med selve Sætningens Prædicat ; Horats kan ikke uden Selv- modsigelse i sit eget Navn kalde Ennius baade sapiens i Tanker og fortis i sin Stil med det samme han dadler ham, fordi han i sit Digt rent har glemt sit i Indledningen under Form af en Drøm givne Løfte om at skulle blive for den latinske Litteratur, hvad Homer havde været for den
Digitized by
182 F. C. C Birch:
græske. Enten, og, som jeg mener, helst maa derfor Ordene ut critici dicunt henføres ikke alene til alter Homerus men ogsaa til sapiens og fortis eller — hyad der med Hensyn til Meningen ikke er meget forskjelligt derfra — de sidstnævnte Betegnelser forstaas, som Bentley vil, om den store Hobs (volgi, V. 63) Dom om Ennius, hvilken Horats er lige saa langt fra at ville underskrive uden Forbehold som dens nedenfor (V. 56) spotvis anførte Charakteristik af Pacuvius som doctus senex eller af Accius aom altas. Ogsaa Prædicatet leviter curare videtur eet. har været Gjenstand for megen vrang Tydning. Orelli omskriver efter Porphyricui Sætningen saaledes: „Adeo præstans ergo est poeta, ut prorsus securus esse possit de suorum promisso- rum eventu, quæ nunc magis, quam fortasse ipse sperarat, impleta sunt", og omtrent ligesaa Lembcke: „le vi ter cu- rare] behøver ikke at være meget bekymret for (thi hans Alder er jo nok til at sikre ham udødelig Ære)^. I Stedet for „securus esse possit'' burde Orelli i alt Fald hellere have skrevet „securus esse potuerit'' (se. in carmine suo componendo) og Lembcke i Stedet for „behøver ikke'' hellere „behøvede ikke'' eller „havde ikke behøvet" (ni. under Ud- arbejdelsen af sit Digt) ; dog er denne Bemærkning for saa vidt overflødig, som leviter curare videtur lige saa lidt kan have den ene som den anden af de anførte Betydninger. Udsagnet indeholder tydelig nok en i Form af bidende Spot indklædt Dadel, og Lambin har aldeles rigtigt og klart ud- trykt Meningen ved sin Omskrivning: „ita negligenter scri- bit, ut videatur oblitus esse, quid de se promiserit ae som- niarit: dicebat autem, se somniasse ex Pythagoræ senten- tia, animam Homeri in corpus suum immigrasse, ex quo se optimum poetam extitisse versusque Homericis similes con- scribere". De førstnævnte Fortolkeres Fejlsyn er maaske foranlediget ved, at de — hvad der i og for sig er fald- kommen rigtigt •— have henført Ordene adeo sanctum est vetus omne poema i V. 54 ikke blot til, hvad der umiddelbart foran siges om Nævius, men 'ogsaa til den her omhandlede Udtalelse om Ennius. Rigtignok skulde denne for at være logisk correct have været formuleret om-
Digitized by
Bemærkninger til nogle Steder i Horats's Breve. Ig3
trent saaledes: EnniuB, etsi leviter curare videtur
et sapiens et fortis et alter Homerus est, at critici dicunt. Nu laaa Ordene adeo sanctum est eet. nødvendigvis hen- føres ikke til Prædicatet, men til de til Subjectet Ennius føjede Attributer.
Digitized by
184
Spanske Smaating.
Af E. 6lflM.
I. „El No".
»
Berøringspunkterne mellem J. L. Heibergs Digtning og Spaniernes ældre Litteratur ere som bekjendt talrige nok, og der er da i og for sig ikke noget Forunderligt i at møde en hidtil upaaagtet Indvirkning af spansk Drama i eu af hans ypperste Vaudeyiller, omend det ikke er Calderon eller nogen anden af det 17de Aarhundredes klassiske Roman- tikere, der har forsynet den danske Digter med et Motiv ved denne Leilighed.
At Hovedmotivet i „Nei"" ikke er Heibergs egen Op- findeise, har allerede været bragt paa Bane tidligere, idet „Fædrelandet'' for 21de Oktober 1868 indeholdt en Feuilleton, hvori hans Stykke sammenstilles med et lille tydsk Enakts-Lystspil i rimede Vers af Gustav von Bårne- kow, med Titlen „Nein", opført i Dresden og Prag 1825 og altsaa 10 Aar ældre end den danske Vaadeville. Bame- kows Stykke duer ikke synderlig; men det har Nei-Motivet, idet en Fader befaler sin Datter i hans Fraværelse at sige Nei og ikke Andet end Nei til Enhver, der maatte indfinde sig, deriblandt da ogsaa den af hende begunstigede Elsker. Hvor langt Tydskeren staaer tilbage for Heiberg, sees af, at han slet ikke begrunder dette Indfald, ja ikke engang giver Tilskuerne den fornødne Underretning i tide, saa at de i den første Scene mellem de to Unge ikke kunne be- gribe, hvad det evindelige Nei skal betyde, og ligesaa klun- tet bærer han sig ad i det Følgende, da Publikum har faaet den gamle Herres Grille at vide, medens EUskeren paa sin Side aner Sammenhængen saa klart, at han kan forme sin Tale saaledes, at den unge Piges Nei for ham maa blive som Ja.
Digitized by
Spanske Smaating. 185
Motivet synes imidlertid ikke at være tydsk , men spansk. Vist er det, at imellem den Mængde muntre Smaa- stykker, som Don Ramon de la Cruz (1731 — 1795) skrev under Navn af Saineter, iSndes ogsaa et med den Titel, som staaer over denne lille ArtikeP). Personerne i Saineten ere Don Alejandro (Elskeren), to gamle Søskende, deres Niece og D. Alejandro's Tjener, Roque. Sidstnævnte har paa egen Haand, blot for at tjene sin Herre, absenteret sig fra ham og skaffet sig Indpas som Tyende i Lauras Onkels Hus; der seer man den gamle Jomfru Paca akjændes dyg- tig med sin Broder Juan, eftersom han vil have den unge Pige snart gift, medens hun ikke vil vide af noget Ejæresteri mellem Niecen og hvilkensomhelst ung Herre. For at sætte sin Krig igjennem lader hun Roque, hvem hun blindt stoler paa, holde Vagt ved Husets D^re; men Laura, en Ingénue i Lighed med Moliére's Agnes, faaer streng Befaling af hende til at svare enhver ung Kavaleer, der kommer til hende med ømme Talemaader: No, ikke Andet end bestandig No! At Laura stadig har Alejandro i Tankerne, er hun ufri- villig kommen til at røbe ved et Ark Papir, hvorpaa hun atter og atter har gjentaget hans Navn. Da Tante Paca er borte, lister den unge Mand sig ind, idet Roque har lukket op for ham, og i den paafølgende Samtale gjør Sva- ret „No" ham i Begyndelsen fortvivlet, men snart passer det saa fortræffelig til hans Spørgsmaal, som han vel kan ønske sig. Den korte Scene, der altsaa er at jævnføre med den sidste mellem Hammer og Sophie i Heibergs „Nei^, lyder saaledes:
Alejandro. ; Hermosa Laura !
Laura. (j Ay de mi!) No, no (jAy de mi!)
A. ; Prenda mia idolatrada
iLlegé la hora por fin de vernos? Dime ^no iguala tu placer al mio?
No.
*) R. de la Grnz, Sainetes, ndgiyne ved Dnrån, Madrid 1848, I, S. 265 Æ
Digitized by
186 , E. Gigas:
A. (i Qué 68 lo que escucho! ; Mal haja
la voz de Roque, qae asi
engafié mis esperanisas !)
Abreme tu corazon,
mi bien: ^no apruebas la Uama
que enciende mis ojos? L. No.
A. ^Y deseas que me vaya
de tu vista? L. No, no, no.
A. ; De gozo no cabe el alma
en el pecho! i Te ofendieras
de que en una de tus blancas
manos jurase mi etema
fidelidad? L. No.
A. Pues daca,
y & tus pies rendido juro . . .
Her forstyrres Samtalen imidlertid af Tanten , som jager Alejandro paa Døren. Resten er en anden Intrige: Roque optræder nemlig som en Marquis, der er forelsket i Tanten; hun rækker ham sin Haand og erklærer, at Niecen nu kan gjøre, hvad hun vil. Naturligvis underskrive hun og Alejandro strax deres Ægteskabskontrakt; men Tante Paca bliver ude af sig selv ved at faae Sandheden at vide angaaende den foregivne adelige Beiler og slutter med at spørge Tilskuerne, om ingen af dem vil have hende.
Umiddelbart er Motivet dog vistnok ikke naaet fra La Cruz til Heiberg; thi Saineten er ikke trykt i den 1786— 91 udkomne Udgave af den spanske Digters dramatiske Skrifter, men derimod i den før citerede Samling fra 1843. Skulde Heiberg have kjendt den i 1835, maa det have været i en Enkeltudgave, hvad der ikke er rimeligt paa Grund af disses Sjeldenhed.
2. Sancho og hans Graae. I den Fortegnelse over Ordsprog, der forekomme i „Don Quijote^ , hvilken optager det Meste af 6te Bind af
■ Digitized by
Spanske Smaating. 187
J. M. S bar bi '^ „Refranero general espafiol^ (Madrid 1876), anføres ogsaa (P. 270) : „ AUå va Sancbo con su rocin" med den Tilføielse, at vel staaer det ikke udtrykkelig i Cervantes' Roman, men man har det ,,implicitamente'' i forskjellige Udsagn om Sancbo Panza's og hans Æsels Uadskillelighed (2den Dels 34te og 35te Kap.). Og — siger han — man kan være vis paa, at disse Yttringer have foranlediget, at Ordsproget blev til. Men heri tager Sbarbi ganske feil, paa samme Maade som naar han for et andet bekjendt Ordsprogs Ved- kommende holder paa Formen „Al buen callar Uaman Sancho** istedenfor „sancbo'^ (o: sanctum), hvilken Læse- maades Urigtighed A. Morel Fatio har tilstrækkelig godt- gjort i „Romania^'s Ilte Bind (1882), S. 114 fif.
Den lærde og omhyggelige Gommentator Glemencin har i sine Anmærkninger til „Don Quijote^ Intet, der tyder paa, at han har lagt Mærke til Sammenhængen mellem Ord- sproget og de paagjældende Steder hos Gervantes. Han fremkommer kun med en temmelig flau og pedantisk Be- mærkning, i Anledning *af 2den Dels 34te Kapitel, om Mod- sigelsen mellem Fortællingens foregivne Ælde og mauriske Oprindelse paa den ene Side og den Omstændighed, at nylig indtrufne Begivenheder komme paa Tale. „Naar Gide Hamete (Gervantes' fingerede mauriske Hjemmelsmand) siger, at han altid har seet Sancbo og Æslet sammen, saa har han jo ikke blot været fra la Mancha, men ogsaa Sancho's Samtidige og fra hans Egn". Glemencin formoder da en skjult Allusion, saaledes som de spanske Fortolkere gjeme gjøre det, nemlig at Gervantes ved Gide Hamete hentyder til en eller anden manchansk Uven, der ansaaes for at have Maurerblod i sine Aarer og altsaa ikke at være Det, som enhver Spanier dengang satte sin Stolthed i at være, d. v. s. „cristiano viejo". — Noget Mere finde vi hos John Bowle, hvis Udgave af „Don Quijote" med Noter er fra 1781. Ved Kap. 35 i 2den Del citerer han ligefrem Ordsproget „Allå va Sancbo con su rocino*' tilligemed den Forklaring, som Govarrubias giver af det i „Tesoro de la lengua castellana" (udkom 1611): „man siger, at denne Sancbo var en Spas- mager, der havde en lille Hest, som han altid førte med
Digitized by
188 E. Gigu:
sig, hvor hao saa kom hen; vi anvende dette Ordsprog, naar to Venner til Stadighed ere i Følge med hinanden", — sig. Yor Talemaade: at være som to røde Køer.
Skjøndt Govarrubias' Anekdote utvivlsomt er af den Slags, der laves efter et Ordsprogs Tilblivelse for at for- klare det, burde dog den Ejendsgjerning, at Bowle anfører Ordsproget efter ham, have bragt Sbarbi til at tvivle om, at det stammer fra Cervantes' Sancho. Seer man nu efter i de ældre spanske Ordsprogsamlinger, træffer man først den med Gervantes samtidige Gésar Oudins „Befranes 6 Proverbios castellanos traducidos en lengua francesa^ (Paris 1605) med disse tre enstydige Ordsprog:
Topado ha Pedro con su companero. Pierre a rencon- tré son compagnon.
Topado ha Sancho con su rocin. Sancho a rencontré son roussin.
Top6 el Breton con su compafion. Le Breton a ren- contré son compagnon. *
Lidt længere tilbage i Tiden see vi „Topado ha Sancho con SU rocin^ benyttet af Komediedigteren Lope de Rueda i „Gomedia de los enganos" (1556) — Rueda, hvis Optræden som Forfatter og Skuespiller hørte til Cervantes' Barndoms- erindringer. Det er i Stykkets Sdie Akt, 5te Scene, at deD gamle Virginio — som har faaet Nys om, at hans Datter Lelia er flygtet fra sit Kloster, forklædt i Mandsdragt — seer Broderen Fabricio komme, hvem han forlængst har anseet for død, men nu paa Grund af Ligheden med Lelia antager for denne*), og udbryder: „Hvad kunne vi ønske mere? Sancho har truffet sin Hest!" Morsomt nok over- sætter M. Rapp dette Sted saaledes: „Freund Sancho {^Cer- vantes'. „Sancho amigo*^] hat seine Mahre gefunden", saa at man kan mærke , at han netop har havt Don Quijote's Vaabendrager i Tankerne^). Samtidig med Ruedas Komedie
^) Æmnet er, som det sees, det samme som i Shakespeare's „HeUigtre-
konf^fers Aften**. ^) Rapp, Spanisches Theater, I (1868), S. 271.
Digitized by VjOOQ IC
Spannke Smaatinff' 189
støde vi paa den store Ordsprogsamling af Hernan Nuflez, der almindeligyis gaaer under Navnet „Refranes delComen- dador griego'^O' udgiven første Gang 1555 og ofte siden; den meddeler ogsaa Ordsproget under Formen ^Topado ha Sancho con su rocin'^, men ikke „AUå va S.^ osv. De faa endnu ældre Samlinger have ikke været mig tilgængelige, undtagen Marquien af Santillana^s (fra 1496), der kun har det synonyme „Top6 el Breton con su compaflon"; thi J. Hallers Optryk af en Stump af Pedro Valles' „Libro de Re- franes'^ (i „Altspanische Sprichworter^ , Regensburg 1883) giver ikke noget ordentligt Begreb om, hvad denne Sam- ling indeholder.
Efter Cervantes forekommer Ordsproget bl. A. i Mar- tin Caro y Cejudo's „Refranes y modos de hablar caste- Uanos^ (1675), hvor der siges om det, at det ikke blot an- vendes om „to Alen af eet Stykke'', f. Ex. en daarlig Lærer og en ligesaa daarlig Discipel, men ogsaa om at træffe paa sin Ligemand i Kamp. Det spanske Akademis Ordbog for- klarer i sin første og udførligste Udgave^) Talemaaden „Encontrar Sancho con su rocin'' saaledes: „Frase con que se replica que alguno hallo otro semejante å él, d de su génio, d que le entendiesse sus modåles, y se las impug- nasse''; den sammenstilles med det latinske „Fabullus in Fannium incidit". Men om Ordsproget „AUå va Sancho '^ osv. er der en egen Artikel, hvori det hedder, at det bruges om to Perlevenner, der aldrig ere fra hinanden; derhos an- føres den lille Fortælling fra Covairubias' Tesoro om den historiske Sancho, og der citeres den latinske Talemaade „Perca sequens sepiam''. Cervantes tales der Intet om.
Mon vi nu ikke kunne vende Sbarbi's Gisning om og sige: Don Quijote's Forfatter er ikke Ordsprogets Ophavs- mand ved sin Skildring af Kammeraterne Sancho og Æslet. men det gamle Ordsprog har derimod givet ham Impulsen til Skildi-ingen af det udødelige Vennepar. Analogier her- til ere ikke vanskelige at finde. Saaledes f. Ex. Anven-
») Sig. Don Quijote, II, 34.
^ Madrid 1726— «9, s. v. rocin.
Digitized by
190 E. GigM:
delsen af just det Ordsprog, som Morel Fatio har gjort til Gjenstand for en Undersøgelse (se ovenfor); Don Quijote's Efterligning af Sagnhelten Diego Perez de Vargas Machuca med Egekniplen (I, 8); •endvidere Lægen „Dr. Pedro Recio de Agiiero fra Tirteafuera'S over hvis Hjemstavns Navn der laves Ordspil (II, 47), og Beskrivelsen af det natlige Lig- tog til Segovia (I, 19), der efter den almindelige Mening er paavirket af Overførelsen af Helgenen San Juan de laCraz' Levninger til denne By i Aaret 1591. Noget Lignende er det, at spanske Dramatikere have digtet hele Stykker over et Ordsprog, saaledes Tirso de Molina^s „Averigiielo Vargas'^, „Don Gil de las calzas verdes'' (Ordsproget „Estoy como perro con vejiga, que siempre hay un Gil qui me persiga*^ benyttes som Motiv og citeres) og „Al buen callar Uaman Sancho*' (ogsaa med Titel „El Celoso prudente^), Moreto's „El lindo Don Diego** (Talemaaden er nemlig ældre end Komedien) samt Lope de Vega's „No son todos ruisefiores*', underfr.: los que cantan entre las flores.
Der er imidlertid den Vanskelighed , at Ordsproget taler om Sancho's „rocin", medens Don Quijote's Vaaben- drager ikke eiede et saadant Ridedyr. „Rocin'' eller „ro- cino*', hvilket Ords Etymologi endnu er usikker^), betyder i det ældre Sprog noget saa Fint som en Ganger (f. Ex. i Romancen om Lanzarote), paa Gervantes' Tid en Arbeids- hest, Plovhest, eller i Almindelighed en simpel og daarlig udseende Hest, — men dog altid en Hest. Rocinante var rocin, førend den forfremmedes til Stridshest. Derimod benævnes Sancho Panza's kjære Langøre ofte med et NavD, som ellers bliver Heste tildel, nok saa hyppig som Æsler, nemlig „rucio'', den Graae; og især i 3den Del forekommer det næsten som Æslets Egennavn. Hvor stor Pris Digteren i det hele lader Sancho sætte paa den firbenede Ven, og hvor vigtig en Rolle „el Rucio^ spiller i Fortællingen, er jo bekjendt nok; men her skal blot anføres et enkelt Bevissted, fordi Ordet rocino staaer der. Sancho siger
^) S\g. Diez, etymoloflfisches Worterbneh der roman isohen Sprachen, 4de Udgr. yed Soheler, s. v. rozza.
Digitized by
Spanske Smaaiiiig. 191
(II, 31) til Hertugindens Duefia, at han elsker sit Æsel saa høit, at han ikke yilde bytte det bort for Lanzarote^s Gan- ger. Naar det dreier sig om et saa ualmindeligt Æsel, tør man yel nok troe, at Cervantes, da han digtede det rørende inderlige Forhold mellem den Graae og dens Herre, har tænkt paa Ordsprogets Sancho og hans Hest.
3. En uovervindelig Vanskelighed for Oversættere.
Et Digterværk som „Don Quijote^, hvori Stilen har saa uhyre Meget at betyde, er egentUg uoversætteligt. De mange Smaafinesser, det Ft^rvespil og Glairobscur, som for den dannede Spanier fremkalder en saa stor Del af Nydelsen af Cervantes' Mesterværk, maa for Størstedelen forsvinde ved Overførelsen i et fremmed Sprog. Men Fac- tum er, at Bogen har fondet Oversættere i Mængde ligefra Digterens egen til vor Tid. Disse — her tales om de gode iblandt dem — have da maattet gaae een af to Veie: enten have de givet Afkald paa korrekt Gjengivelse af Enkelt- hederne, men idethele søgt at fastslaae en Sprogtone, der skulde gjenkalde Originalens, og paa de enkelte Punkter erstattet Cervantes' Indfald med mere eller mindre heldige Surrogater af indenlandsk Herkomst; eller de have stræbt at vise sig som kyndige Fortolkere, hvis filologiske Lærdom af og til lægger sig for Dagen ved Anmærkninger, hvori Testens ordret oversatte, men lidet forstaaelige Vittigheder og Hentydninger blive forklarede. Til den første Art hen- hører f. Ex. SmoUets, til den anden L. Braunfels^ i sin Slags ypperlige Oversættelse.
Strax i Begyndelsen af Romanens % 1ste Kapitel træffer man paa et Sted, der kan tjene som slaaende Exempel paa „la intraducibilidad del Quijote^O* Naar man seer, hvor- meget Oversætterne have døiet med disse faa Ord, misfor- staaet og opgivet Ævret, og saa tænker paa, at slige haarde Nødder findes der i Hobetal i Bogen, maa man dobbelt be-
0 Udtryk, benyttet af J. M. Sbarbi, som har skreyet en hel Boff om dette Æmne, nemlig 6te Del af Refranero general espaf&ol.
Digitized by
192 E. Gigas:
uudre Cervantes, fordi hans Værk endnu i Oversættelse knn gjøre den Virkning, som det gjør. I Beskrivelsen af Hel- tens tarvelige Levemaade ude i den lille By i la MaDcha, før han drog ud paa sit mindeværdige Tog, hedder det bl. A^ at om Lørdagen pleiede han at spise Noget, som kaldes „duelos y quebrantos". En fintmærkende spansk Læser — naturligvis en saadan, som er i Besiddelse af den be- hørige Dannelse — vil her paa samme Tid have Følelsen af noget Fattigt og Ynkeligt ganske i Almindelighed be- slægtet med doler, gjøre ondt, føle Smerte, og quebrantar, slaae istykker, svække, volde Kummer, og den erfarings- mæssige Bevidsthed om , at saaledes hed i gamle Dage en virkelig Ret Mad i la Mancha, tillavet af alskens Afiali utvivlsomt ingen synderlig substantiel eller velsmagende Spise. Pellicers Forklaring i hans Udgave af Romanen^) er denne. I visse Egne af la Mancha pleiede Faarehyrderne om Lørdagen at aflevere de Dyr af Hjorden, som i Ugens Løb vare døde eller komne til Skade; deres Kjød blev saa røget, men af Hovedet, Fødderne og Knoklerne lavedes Suppe, hvorpaa disse Dele spistes kogte. Suppe og Kjød med Urter var og er den daglige Middagsspise i Spanieo, den saakaldte „olla", „puchero" eller „cocido"; men der var da den Forskjel paa Lørdags- Olla'en og den, som man fik de andre Dage, at paa 'Ugens sidste Dag turde man ikke spise saa solid Kost som ellers. Til Minde om Kong Al- fons den 8des Seir over Maurerne ved las Nayas de Tolosa i Aaret 1212 var der nemlig paabudt en Halvfaste*), som først ophævedes 1748 af Pave Benedikt den Ude*). Be- nævnelsen „duelos" skulde hentyde til den Ærgrelse, som de paagjældende Faars Eier følte over, at de vare omkomne for ham, og „quebrantos** til de itubrudte Knokler (Pelhcer). Imidlei-tid har A. Puigblanch, bekjendt som Forfatter til en
') Madrid 1797.
^) Cleznenoin i hans Udg. af Don Quijote, I, Madrid 18SS (ADmørk-
ning til dette Sted). ') Diccionario de la Acad. esp., s. v. daelo (de nyere UdgaFer). D^r
tilføies den latinske Forklaring: „cibi genns ex pecndum fragrmen-
tis et ossibas fractis".
Digitized by
Spanske Smaatinf?. 193
Inkvisitionshistorie, hævdet O, at den famøse Ret Mad op- rindelig hed „dejos y quebrantos"^ , idet det første Ord be- tyder det Samme som „despojos^. Levninger, specielt Ind- voldene, men „quebrantos" de sønderbrudte Ben. Paa Grund af den dobbelte Betydning af „quebrantos^ menes det saa, at Folkevittigheden — eller maaskee Cervantes — har for- andret dejos til duelos. Denne Forklaring synes nu at være fulgt i Almindelighed, og som sideordnede Exempler anføres „azotes y galeras"*, o: Pisk og Galeistraf, om en daarlig Fortæring, men „la merced de Dios'', o: Guds Gave, om Æggekage med Flæsk og Honning, fordi den er saa nærende.
Vi ville nu see, hvad Oversætterne') have faaet ud af Navnet, og finde da med Forundring , at den tidligste engelske Oversætter, Shelton (1620), gjengiver det ved „col- lops and eggs"" og Franskmændene Oudin og Rosset (1625) ved „des oeufs et du lard"^, medens Frapciosini i sin ita- lienske Oversættelse (1622) har noget Lignende: „uova con carne secca^. Senere hen i det 17de Aarhundrede træffe vi rigtignok hos Hollænderen Lambert v. d. Bosch (1657) en saa fri Gjengivelse som „een Stockvisch^, men den ano- nyme tydske Oversættelse fra 1682 har „Eyer mit Speck auf Spannische Manier^, den franske fra 1681 ligeledes „des oeufs au lard å la maniére d'Espagne^, og Filleau de St. Martin (omtr. 1700) har det Samme. Denne omtrentlige Enstemmighed igjennem et længere Tidsrum forklares ved den utvivlsomme Kjendsgjerning, at den spanske Fortolk- ning dengang selv har lagt denne tilsyneladende rimelige Betydning i Navnet; thi i det spanske Akademis Ordbog, Iste Udgave, III (1732), s. v. duelo, hedder det: „saaledes kalder man i la Mancha Æggekage med Faarehjerner^). Lat. Ex o vis cerebrique medulla frixus obiculas*^. Hertil slutter Bowle sig ogsaa i Anmærkningerne til Don-Quijote-
*) Opuscalos gramåtico-satiricoB, II, London 1882 (citerede i Sbarbi's
Refran. gen. eep., VI, 26). ^ Der ezisterer en hel Del flere OyersættelBer end de her citerede,
men kun disse have været mig tilgængelifre. ^) Sesos, endnu en yndet Spise i Spanien.
Nord. tidskr. f. fllol. Nj rakke. VIII. 13
Digitized by
194 ^- GigAs: Spanske Smaftting. .
UdgaveD af 1781. Naturligvis sætter Ordbogens Forklaring sit Spor i den følgende Tid: Bertuch (1775) har „Eier anf Speck", Soltau (1800) ^Eierkuchen" og Florian (omtr. 1790) „des oeufs frits'^. En Særstilling indtage de engelske Over- sættere i forrige Aarhundrede, der slet ikke ville lade Don Quijote faae nogen Mad om Lørdagen, idet de oversætte de to Ord ordret; Smollet (1755) f. Ex. siger, at hans Føde paa den Dag kun var „gripes and grumblings" (Kammer og Ærgrelse, tillige: Mavepine og Knurren i Maven), medens Jarvis (1742) har ^pains and breakings'' uden yderligere Forklaring og allerede Motteux (1712, ny Udgave ved Lockhart 1822) gjengav Ordene ved „griefs and groans^. En mere ideologisk Gjengivelse forsøgte den danske Jfr. Charlotte Dorothea Biehl (1775), men hun kom ikke rigtig heldig derfra: „Smalhans var Kjøkkenmester om Lørdagen ligesom de andre Dage^ er jo temmelig flaut. Heldigere i denne Retning er Tieck (1799) med „arme Ritter", som han har bibeholdt i den omarbeidede Udgave fra 1830; ogsaa Schaldemoses „Plukkemad" (1829) kan til Nød gaae an, skjøndt det snarest gjengiver „salpicon", der ifølge Gervantes var Heltens sædvanlige Aftensmad. Derimod er det komisk, naar Svenskeren Stjemstolpe (1818) taler om, at den spanske Adelsmand spiste „olsoppa" om Lørdagen. Lidt ind i vort Aarhundrede kan man mærke, at Pellicérs og Clemencins Kommentarer ere blevne Oversætterne vel- bekjendte, thi L. Viardot (1836) har „des abattis de bé- tail". Den tydske Oversættelse, indledet af H. Heine, der udkom 1837 med Benyttelse af Viardot's franske, holder sig imidlertid endnu til Tiecks „arme Ritter", med en til- føiet Forklaring, der svarer til den, som de danske Koge- bøger give af denne Ret. Endelig er der L. Braunfels (1885) med „jåmmerliche Knochenreste" — en fyldest- gjørende Omskrivning, men ingen virkelig Oversættelse, sim- pelt hen fordi en saadan ikke kan gives.
Digitized by
195
Bidrag till grekisk etymologi och fonnlåra.
Af Karl Ferdinand Johansson.
1. Gr. ^OXofinoQ ooh besl&ktade ord.
Bezzenberger har (BB. IV, 334 f.) forklarat forhal- landet mellan de båda namnen "oXvfinoq och "Oaru så, att de skalle Tara s. k. 'kortnamn', båda utgångna från ett ^'OXfo- otrtrcv (se. o^) ^). Betr&ffande "Oatru år jag fullst&ndigt af samma mening. Det år likaledes troligt, att det postulerade adj. *^OXjro-o<raw år en bildning på -jo af samma stam som "OXvftno- d. Y. 8. * Okmqo-, Dock synes mig "OXvfjinog icke kunna anses som ett 'kortnamn^ af * 'ox^oo<raoy, utan repre- senterar just den fuUa, men icke med -io ntbildade stammen ^ Okmqo-. Att adj. * 'oXj:oo<t<tw ligger till grund for det tessa- liske stadsnamnet ^OXooaeav {b 739, jfr Bur s i an Geogr. 1, 42 anm. 1; 55 anm. 3), anser jag sannolikt liksom Bezzen- berger. Sjålf forklarar han: „was *'OXfooa(rov bedeutete, kann ich nicht sagen'*. Hårtill vill jag anknyta foljande yisser- ligen djårfra, men i sig sjålf, som mig synes, mojliga tyd- ning af namnet.
Hår vil jag genast antyda, att jag ansåtter det fojrut- satta adjektivet som *'OXojrotFaov icke som * 'OX^ooaaovy något som kommer att visa sig under den foljande framstållningen.
Hvad kan nu stadsnamnet 'oXooetfév betyda? Af Bur- si an s uppgift (Geogr. lp. 55), att det i nårheten af detnu- varande Elassona eller Alasséna (jfr A^awog hos Procopius De æd. IV, 4) linnes en brant hojd, „welche offenbar die Akropolis der alten stadt war^, framgår åtminstone det, att det ej kan vara otånkbart att forutsåtta en benåmning ungefår som 'bergstad' eller något dylikt (jfr namnen Uxif^oX^Sy "Ax^cu o. s. V.). Och om min foljande framstållning
*) Den aldre hårledningen af ntkmnei*t)Xvfinog ur Xdftna {C ur ti vlb Et. ^ 265, Yaniéek Wb. 886, Henry Etnde snr PAnalogie p. 96) kan knappast på ^and af de olika befintliga dialektiska formerna nppratthåUas.
IS*
Digitized by
196 K* ^- Johansson:
år antaglig, så ofverensst&mmer denna formodan troligen med varkliga forhållandet.
Som bekant, fans det forutom det beromda tessaliska "OXvfinog, gudarnes boning, åfven andra berg med samina namn. Så kan man af det nuvarande namnet Elmbo (ett berg i Attika) sluta, att det i forntiden* haft namnt "Olvftno; (Bursian Geogr. I, 356 f.); vidare fans det ett "Olvftnin i Lakonien (Bursian U, 116; 135), ett i Arkadien (ib. IL 184; 235), ett i Elis (ib. II, 273; 287), ett på Euboia (något som man kan sluta af ett derstådes ånnu idag befintligt bergsnamn EUmbos, Bursian II, 397; 701; 417; 420; 422), likaså i Epirus vid Nikaia; dessutom finnas berg med detta namn i Mysien, Lykien, Galatien, Lydien, Jonien (vid Smyma), på Kreta, Pankhaia och Cypern och mojligen annorst&des (jfr Benseler Worterb. d. gr. eigenn. xmåer "Ohofinog).
Nu kunde man visserligen påstå, att de anforda bergen helt och hållet eller delyis blifvit benåmnda efter det tes- saliska berget, yare sig att från Tessalien utvandrade stammar for yissa berg i de trakter, der de nedsatte sig, anvåndt namn från deras forrå boningsplats (något som man antagit for namnen^Olv/ino^ och^Oacro i Elis), eller att det tessaliska bergsnamnets stora rykte gifvit anledning till uppkallande af andra berg med samma namn. Jag finner det dock na- tur\igare att {"'Olviinog soka en betydelse, som kunde ?ara egnad till benåmning ungefår for hvarje bergshojd, d. v. s. betydelse af berg par préférence, en formodan, som just gores sannolik af den omståndigheten , at nåstan hvarje landskap har haft ett "OXvftnog att uppvisa. Jag tror derfor, att vi i ^Olv/inog har att soka en stam med den allmåima betydelsen berg, sten, Idifpa o. d.
Om vi nårmare undersoka namnet "Oilooirfrc^, så firamgir, att det knappast kan forklaras ur andra former an *'Ol«(o- xjiiw, * 'OWo-jtjcw eller * '0),o>ro-jc3[«w. Jag våljer den sista formen såsom den enda antagliga, dels emedan vi på grusd af det tidiga forsvinnandet af spiranterna » och c (meUan vokaler) annars maste vånta' oss en kontraherad form, dels emedan jåmforelsen med "Olv^inog gor den sannolikare. Vi Ulåste derfor ansåtta det forstå ledet som * clo^O', Af denna
Digitized by
Bidrag till f^rekisk etymologi och formlåra. 197
form åro flera ailjadsstadier tånkbara. Ur en stam ^ol-ur forklara8*Oil-v-/*«o$i); ur ♦o?-|t- kunde t. ex. uppstå en form * OlfionqO'j hvaraf ett jon.^Ovloginog; genom kontamination af ett "OXvfinog och ett * OvXo/nnog uppstod sannolikt det jon. oilvfinog (jfr Wackernagel KZ. XXV, 261), som direkt motsvaras af ett mojligen en gang befintligt dor.''silvfAnog.
Rorande suffixet vill jag icke gora något beståmdt på- stående, t. ex. huruvida det skulle sammanh&nga med s. -ane-, 1. -inquo-, gr. -ano-^ lit. -inka-, germ. -inflro-, -unga- eller icke. Blott det vill jag framhålla, att jag i ett annat indoeuro- peiskt sprak tror mig kunna påvisa ett ord af samma stam bildadt med samma suffix (se nedan).
Nårmast behandla vi det forstå elementet. Uppstaldt i sin schematiska form * (az)l(ax)u(ax) tror jag, att det maste delas *axlax'%ax samt likstallas med ett element *axlax'iax, d. V. s. som w- och f-stammar t. ex. *efo-jj-, *ofe-^- och *elo-i',
* ole-i' eller såsom tematiska stammar i allmånhet * el-jio-, *o/-j«c-, *d'-io-y *ol-i€-, eller *(o)l€'jiO', *(o)lO'j/te- och *(o)le-io-,
* (ojlo'jfi- och naturligen genom reduktionsafljud deraf upp- komna kortare former. Anser man nu, att t. ex. genom- bojda tt- och i-stammar på det såttet uppstått ur enskilda kasusformer, att dessa helt och ballet eller delvis såsom temata (1. stammar) lagts till grund for andra kasus, och att derigenom total eller partiel heteroklisi uppstått (se en uppsats af mig i BB. XIV), så har man i denna an- tydan en forklaring af orsaken till, att parallela u- och i-stammar kunna upptråda bredvid hvarandra, i detta fall
* axlox-^ax) och * axlux-j^ax).
År det sagda riktigt, kunna vi vånta att någonstådes finna stammar så val utan ji- som utan j(-suffix. En sådan form anser jag mig finna i lit. åla 'felsen' (jfr itletas 'felsig', åltngas 'felsig\ itltnis 'von felsen, steinem', ålåtas 'felsig' Kurschat Wb. p. 480), lett. oAJa 'kiesel, kleiner stein', som hvarken låta forklara sig ur * blua- eller ur blia, I åla o. s. V. ha vi med afseende på den ur *axlax' uppkomna stamformen den forstå af de s. k. balansafljudsformer, som
>) Det 8. k, koiiskti "rivfinog ar en fiktion, jfr Meister Diall. I, 68 n.
Digitized by'
198 K. F. JohanssoD:
jag schematiskt annorstades sokt belysa nåmligen * ol- (* Oxl-) (: * Uxlox' : ISx" ; jfr forf. De derivatis verbis contractis linguæ græcæ quæstiones, Upsala 1886 p. 92 ff. och BB. XIII och XIV). De ofriga formerna * oh- (jfr * hXo-^o-) ocb * Jo- (* IdTx-) kunna vi y&nta att finna annorstades (se nedan).
Det frågas nu, om ord och former horande till den ena eller andra stammen låta sig antråffas.
Till den med ^ utbildade stammen for jag med Bez- zenberger (BB. II, 271) och Fick (BB. II, 188, j£r åfren O. Weise BB. VI, 117 f., G. Meyer Gr. Gr.«§ 168) det grekiska ordet Xoo^, laq 'stein, fel8en\ mast poetiskt^). An- gående detta ords bildning och flexion se under 2.
Forutsatt att laatq på rimligt sått kan forklaras genom antagande af kortare afljudsformer, kunna vi yånta oss att någonstådes återfinna den normalt vokaliserade rotfonnen. Denna vinner intet stod i den troligen med orått antagna doriska formen l^dg, som år en fiktion (se nedan), men deremot i Xewa (< * W'-a-o , jfr dock Solmsen, KZ. XXIX,
94), A«vo--t6(, X8v-o->tt^, Xev-iF'fi^y lav-c-iftogj xiftnaikuag ^hartsteinig/
-felsig'«).
Jag skall nu vidare anfora några ord och former, som antingen med såkerhet eller med storre eller mindre sannolik- het kunna antagas sammanhanga med stammen i Xaag^ lag.
Forst och fråmst hor hit laifJ^ (loijjag • U^oi vnb vdcnoe leXuur-
ftwoi. Bvioi <pdqttYf8g, aXloi xolutag, fux(fol li^oi Hes.) hos Homer s 433, i 59. Detta ord maste anses bildadt i grekisk tid medels det till deminutivsuffix utvecklade -{t)^(^)\ ty det kan forst då hafva uppkommit, når stamformen la- (på det af mig nedan beskrifna såttet) maste anses ha uppstått, så
M De ftldre 8«minan8t811niiiganie kan man se hos VaniSek Wb. p- 282, Ebeling Lexio. Horn. under låas, O. Weise BB. VI, 114. I allmanhet fdrman det till s gråvan \ detta ord maste man dock helt och hållet skilja från låag och antin^n med Bugge KZ. XIX, 432 fora det till fisl. kU eller med Windisch Eahn's und Schlei- cher'sBeitr. VIII, 430 (jfr Stokes BB XI, 91) till g. qaimus, fir. br6 o. 8. V.
') Mojligen hor hit också låwntt^j jfr Lobeck Path. I, 201.
^ Jfr ord sådana som fvatyi^ (po^fuy^, «n/^y|, i<')M^Y^i ^*^Y^ o. s. v. (ang. aksentnerinffeD jfr Ch and ler Gr. Acc 177).
Digitized by
Bidrag till grekisk etymologi ucb formlåra. ]99
vida man icke hos Homer skulle kunna låsa Xavi^^ I. dyl. I hyarje fall kan intet omedelbart sammanhang — annat an hvad ror sjålfva stammen — statueras mellan Xa^l och fir. Ua, såsom Stokes antager (BB. XI, 86).
Endast i forbigående har jag att nåmna foljande med stammen i las sammansatta ord, nåmligen de )at. lau-tumiæ, lau-tumius (ungef. gr. la-tofUa), som naturligen åro grekiska lånord (se O. Weise Die gr. lehnw. im. Lat. p. 31; 310; jfr Muller Festus p. 117).
Ehuru egentligen afseende att forst till slut anfora de mojiigen till ifrågavarande stam horande ord, som blifvit ut- bildade med afledningssuffix, vill jag dock hår anfora några, som till utseendet mera tyckas sammanhånga med vissa de- klinationsstammar. Forst och fråmst sådana, som tyckas forutsatta en deklinationsstam på-r, således * Ja^axj-r-. Hit kan man, fastan det maste anses oafgjordt, stålla foljande
glosser : Xav-go-v ' [rty daqfrrpi] • if fihaXXov å(f^v(^ naqh 'A^ijriitloig Hes. och Aavgaut • to 'AS-riVriiri /^asio (?) fiétalXa Xtj'åfjtsra Hes. Och namnen .iav^ioy, Aavgaioy (se Bens el er under Aavgior), berget med de bekanta silfvergrufvoma i sodra delen af Attika. Dessa ord kunna helt naturligt sammanhållas med Xag\ men man maste också medge en annan mojlighet, nåmligen att det nårmast till grund for lavgwp o. s. v. liggande ordet vore i«v^ 'strasse, gang' (d. v. s. ungefar ^ Strasshert/ ^ i hvilket oppuingar och gångar forekomma). F<n annan fråga år då, om det homeriska lavgr^ 'gåsschen, gasse, strasse' bor samman- stållas med Aoff, som Vaniéek gjort (Wb. p. 1240). Troligen år detta forslag att forkasta, och i stallet bor man med Bezzenberger(BB.IV, 332) likstålla det med 1. feira 'ofinung, ofliiung eines schlauches' (jfr Fick Wb. II, 224); jfr forofrigt foljande glossa: lavga • ^^fitj dé i^ o labg MC^znoi'?/ q>l6^- ol dé Tonovg ngbg vnox€>fg^^iy muBfiivwg * ol dé åfKpvdia * ol dé (rravonovg • xa* diodoi Hes.^) — Till den nu afhandlade stammen *la%(ax)'r-
0 I denna glossa låter i synnerhet ofversåttningeii ti tploi fråmmande. Åro mojiigen två ord med formen iavQa sammanblandade och ar lavfftt • (pid^, att jamfora med lat. lUrar, luridus 'blassgelb' o. s. v.? Eller har man for dessa senare ord att statnera ett tema ^ghele-u-^ hvaraf a) 1. *cZ-vo-, b)*^We-i«- och *ghlU'>lu-? (jirdock Osthoff
Digitized by
200 K- F. Johansson:
kunde man gissningsvis fora ett hittils oforUaradt ord, jag menar (nh^ag) la^Utg (CD. 181,98 ; andra mer eller mindre såkra citat for detta ord kan man se hos Kumanudes Swa^ox^j lal å&rio. p. 201). Jag antager som en mojlighet, att detta ord &r att hårleda ur r-stammen *lau(ax)^-, ty la^- kan an- tingen hafva uppstått ur dor. *laf8^ eller *Kl[jrtt^' (^ *to»-r-) eller ur att. -jon. *W>8^- (jfr namnet Aaé^trig?), och samman- stållningen nh^tx^ Xo^iag Tore endast att forstå som ett for- tydligande af det i båda orden liggande begreppet af skn, Mippa (jfr nedan lig nh^ri). Åfyen kunde man formoda, att stiCdsnamnet Aå^Kr{ir)a vore uppkommet ur *laj!(ax)'r' ; kanske var det egentligen namnet på akropolis, en formodan, som viuner något i sannolikhet, om man betånker, att r n^aan, A&Qi<yn^ 'eine am abhange eines der vorberge des Othrys ge- legene stadV Aa^iiTOL, kanske just var benåmdt efter berget (jfr Bursian I, 82). Och ^o^»<r((r)o var såv&l namn på ett berg i Argolis (Bursian II, 40 f.; 49 ff.) som på ett kasteli i Akhaia (Bursian II, 321); jfr åfven bergsnamnet Aa^mw i Lakonien (Bursian II, 144). Aagwnw skulle man konoa tolka ur *Za)^-«o- (jfr v. Bradke ZDMG. XL, 347 fif.); det vore i så fall också mojligt, att Aaqi<T{a)a kan ha uppkommit ur samma grundform genom någon slags vokalassimilatiou i st. f. *Aå^ir{a)€t, I hvarje fall år ordet en bildning af samma art som n^ia, o^t^mx, &via O. S. V. (jfr Wheel er Der gr. nom.- acc. p. 111; 115; Prellwitz GGA. 1886 p. 767).
Den hittilis behandlade r-stammen skulle man kuona tro sig återfinna i de italiska namnen Laf4rentum och Lo»fo- Lavinium (jfr lavf^w ofvan o. s. v.). Denna gissning skulle mojligen vinna i sannolikhet, i fall man finge antaga, att just i den senare delen af namnet Lauro-Lavinkm åfren- som i namnet Lavinium funnes en med r-stammen enligt det vanliga bruket våxlande eller korresponderande n-stam (jfr 1. jeeur: jecinis o. s. v.) Man kunde då antaga, att LaurO'LSviniuin vore af samma slags fortydligande tavto- logiska hopstallningar som mojligen nnga^ XoQtlag (se ofvan),
M U. IV, 822). — I den lilla editionen af Hea. såges, aU Xav^ -f^ skall anses tyda p& ett arspmngligt lafi^.
Digitized by
Bidrag till grekisk etymologi øch formlara. 201
lapides lausiæ, Xlc néif^ o. s. v. (se nedan). Nu har muu en- ligt min mening varkligen skal att på itaUskt gebit antaga en n-stam, nåmiigen i det italienska lavagna 'stein'. Detta ord knappast behofver eller kan, såsom vanligen antages (se Diez Wb. II', 41), vara lånadt från nå^ot af de ger- manska språken. Mojligt &r, att till grund for det substrat * lavaniay hvarur lavagna uppstått, bor låggas en ursprunglig med r-stammen korresponderande n-stam *laxf!i(ch:)'n''
Sannolikheten af de sista antagandena styrkas också af den omståndigheten , att vi af samma grundelement med tåmlig sakerhet nodgas antaga tillyaron af en ^-stam (^laji(ax)-s-), Forutom i gr. lav-cr^og, Aev-u-Tr^*) o. s. V. finna vi denna «-stam troligen på annat hall. I den s. k. lex metdUi Vipascensis fSrekommer: „quwe lapides lausiæ expe- ditæ in lcgnc(Bdi[nis erunV^ 54 (se Biic hel er Wolfflins archiv II, 605 ff.). Biicheler framståUer lausiæ såsom synonymt med lapides ^ hvad jag tror år riktigt; och åfven for honom galler ordet såsom rotbeslåktadt med lag. Men han har knappast rått, når han fortsåtter: „ableitung mit den gleicheu bildungssilben wie lat. minutiæ, nuptiæy noxiæ u. s. w.", dock ar den rigtiga tydningen ånnu icke funnen. Antagligen ar det ett galliskt-norditaliskt ord, som i sig innehåller det i keltiska språken ytterst vanliga suffixet -^-(Zeuss-Ebel Gr. C.p.785f., jfr Thurneysen Keltorom. p. 17). Ett till grund for detta lausiæ nåra liggande ord tyckes efter dess upptrådande i de romanska dialektema att domma ha varit mycket utbredt. Det for de olika dialekternas former till grund liggande substratet har mast vara *lausa 'stein' (se Grober Wolfflins archiv III, 510, jfr åfven Schuchardt Grobers Zeitschr. VI, 424, Thurneysen Keltorom. p. 66). Hårstamma nu de nåmda orden från keltiska språkstammen, så maste de g&lla som utvidningar af en ursprunglig ^-stam (Thurneysen Keltorom. p. 52), och vi hade som nedan nåmdt ett motstycke till Zøv-a- i Xw-cf-to^ o. s. v.
De nu behandlade tre grundstammaroe * lax^(ax)'r- ^hixy^agyn- och • toxjtf a*^-5- (som enligt min mening åro att hårleda ur ursprungliga s. k. kasusformer) skulle kunna
M Såvidt a&mligen a icke inkommet genom analogi.
Digitized by
202 K. F. Johaonon:
anses jåuiforliga med t. ex. de tre stammarDe s. ahary ahan och ahas o. s. v. (jfr 8. uSas- : uSar-, ali^ : «Mf o. 8. v.).
Några inojligen med lag 8ammaDhångaiide dunkU glossor skola hår aiifora8. utan att jag kan gora något fdrsok att tolka dem. Sftrskildt svar år liada' 4, iioxh tdv nn^år, Hes., hvartill M. Schmidt i noten tilfogar: „Xs. da cod., Uada Mus., qui literam expunxit. Infra Xidda' t/ éioxv ^^ nra^rw. ^ai^da. i^oxhv non ausim componere. niddn — ««?«?** Moj ligtvis gommar sig i denna glossa en kårna, som hånger till- sammans med stammen i lag\ något såkert kan derur dock ej vinnas. Det redan nåmnda Utmnnqla • U∈ UUtg Hes. ^fr \Xionkqiov' U&og Xelog] och i noten : „immo UionhqiQv** , kan stå for urspranglip;t * Uj^ia-, men bor kanske sammanhållas oied Xlg nhifti o. s. y., hor det an må vara att tolka (jfr dock Baunack Studien 1,1 p. 35). Glossan Xifpfog. Xt&onv^ia^ i noten : „Xaiyavg Tivgyovg Eur. Tr. 5 cfr. XoHu^op • nx^og Xi&ivog^ er- bjuder knappast något material for vår undersokning O-
Hittilis ha vi blott haft att gora med staraformema *(o)le-U' och *(o)la'U'. Ett ^oUhyk- med rotcns fuUare två- stafviga form finna vi enligt min mening i **OXo-^o-(r<rtjr. Den forstå beståndsdelen leder mig ofver till en annan grupp af ord. Från betydelsen sten år ofvergång til betydelsen af en viss metail eller en metall hvilken som hålst mycket lått. Vi åro sålunda beråttigade att med Bezzenberger (BB. n, 271) hitfora de af J. Schmidt (Voc. H, 146) samman- stålida orden: lit. alvas, lett. ahoa 'zinn\ fpn akois 'blei', fbg., scrb., slov., russ., 6ech. olovo 'blei', pol. oléuf^ nsorb. wolaj. Detta gifyer också anledning till den formodan, att åfyen det mht. låt, ndl. lood, ags., engl. lead (jfr åfven mht. loetefi, loetec o. s. v.) åro att fora hit (jfr Bezzenberger a. st.). Dessa ord forutsåtta en germansk grundform *laiiia'. Denna form år, hvad suffixet vidkommer, enligt min mening att
^) Anna osåkrare år den hesykhiska glossan {Xicadtn. lidix*vatoi\ hvar- till M. Schmidt i noten: „Tmo Uwliiq vel X»ioAti?J* JtøcnZr/c åter gloB- seras med x%Uini il^n<: (j^ Baunack Stadien I, 1 p. 34 f
Digitized by
Bidrag till grekisk etymologi och formlara. '^03
återlora på en indoeuropeisk form *layL'dho' eller Hoyk-dho-^). Detta år en u-form af *o2o-, utbildad med samma suftix och pa samma sått ungefår, som den nedan afhandlade «-foitna- tionen af samma ursprungliga bas blifvit gr. U-&og (aflju- dande med ett *laxi'dho-).
JsLg har hårmed kommit till den med i-suffix utbildade stammen. Tydligast yisar sig i-formationen i fs. 2e»a, mht. Jeie^ lei, nht. lei, leie 'fels, stein' (i Lordei, jfr Kl uge Wb. 199). Två ganger motes hos Homer ordet Xlg och då i sammanhang med nhgri (/a 64; 79). På båda stållena hai* denna kombination betydelse af en otUlgånglig Uippa i allmånhet; 79 nh^] ^ag kig étnif ne^^etnfj ehwia synes visser- ligen forklara denna oiillgdnglighet derigenom, att klippau såges vara glatt o. d. Genom denna omståndighet och genom mojligen i forntidei\, skedd association till ^slo^, hirtFog 'glatt^
^) Mojligen kunde man hår åf^en tånka på s. lohå^ såsom adj. 'rotlichy kapfem, eisern', såsom sabst. 'rotes metall, knpfer', senare 'eisen' och 'metall' dfverhnfvud (fomtom andra betydelser). Som bekant, ntveoklade sig de indoeur. liquidæ i skr. på foljande sått: i > i (liksom i de europ. språken), l^ (r^) > r (i de europ. språken och armeniskan O, r ^ r (liksom i de 5friga språken). I skr. kunde r (uppkommet af r eller I^ [rj) senare (dock vål blott dialektiskt) bli I (jfr. B ru g man n Grundriss p. 210). Jag vill hårmed*icke forkasta den af Fick (Wb I, 200 f. o. s. v.) och Schrader (Sprachvergl. u. Urgesch. p. 267; 271; 294; 297) o. a. forordade sammanstållningen med den s. k. roten * (e)reudk (s. rudhi-ra^ iqv9'(fo9y tQw^-oi, L ruber o. s. v.)* hvaraf 1. raudus, rodus, rudus (jfr Festns 265, 4; 22), fbg. rtida, fisl. randt o. s. v. Men man kunde vara bojd for att tro, att i s. lohd vore två olika ord sammanfallna, nåm]. ar. * raudha- och * laudha-, Denna formodan kunde mojligen erhålla ett stod i den omståndigheten, att loM senare får den all- månna betydelsen af 'metall' och 'eisen' (kanske med foranledning af de båda ordens sammanfall i Ijudligt hånseende), och att, under det så vål rohUa som lohita betyder koppar o. d., det dock inte finnes något spår deraf, att ett rOfui skulle betyda koppar eller metall ofverhnfvnd. Det i loha upptrådande h (vare sig Qr * Ufdha- eller * rodha-) maste forklaras med tillhjålp af de principier v. Bradke ZDM6. XL 656 fi.) framstålt. — Det fornsvenska lodh, nysY. lod i olika betydelser (Rydqvist Sv. Språkets lagar YI, 278; 385) liksom fsv. verbet lodka, nsv. loda åro lånord från mit. (se Tamm Fonetiska kånnetecken på lånord i nysv. riksspr. p. 59).
Digitized by
204 K. F. Johansson:
har man kominit derhåii att i O^ se ett adj. med be- tydelsen glatt Men bortsedt derifrån, at vi ingenstades marka vare sig en ^stam, såsom t. ex. i liro-g eller en }f-stam såsom t. ex. i 1. le-m-s, Isiog < (* lifii(i)0' eller ♦téi-MO-, jfr W. Schulze KZ. XXVIII, 266 n. 1)») — blott nom. lig forekommer — så &r dock i och for sig den om- ståndigheten ofyerraskande , att detta adj. — hvars form dertill icke forefaller sårdeles vanlig — blott forekommer i forbindelse med nåjgri. Det tyckes snarare, som om vi åro beråttigade att i Ug just se ett gammalt substantiv. Och* om vi i kombinationen Ug nét^ vilja soka en bctydelse som glatt (eller 6ran<) klippa, — en fordran, som dock ej år all- deles oeftergiflig — så kan just Ug sjålf betyda det och har fått nh^ri blott som appositivt fortydligande. Hele kombina- tionen kan vara mycket gammal. Den uppstod på en tid, då Ug så att s&ga borjade forsvinna som appellativ och nn^ tillades for att uppfriska den appellativiska betydelsen, alldeles som t. mndhund, windspid (mht. tointbracke^ wintr spid) åro fortydlingar af ett mht., fht. wint 'windspieP; jfr nysv. gwrdsgård, fiskljuse (se forf. BB. XIII, 118), SV. lindorm (t. lindtvurm), sv. fargalty t. diebstahl, mojligen också lapides lausiæ, nit^ag Xa^lag^ 1. LaurO'Laviniufn ofvan (forofrigt jfr Kluge Wb. p. 375; Nyrop Sprogets vilde skud p. 69 f.). Dessutom kan man betånka, om dock icke just det appositiva nh^ egentligen (d. v. s. hår dock blott relativt) år ett adjektiv med en adjektivisk betydelse, som såsom sådant dott ut, men hvaraf i nåmnda kombination en svag efterklang Ijuder. Just den Fick-ska etymologien (BB. III, 166), hvarpå jag icke tviflar (jfr 1. triquetrus o. s. v.) tyckes tala derfor. Mojligen moter oss i grekiskan sjålf ett spår af det adjektiviska bruket i dubbelformema nh^ och nh^a. Det er nu fullt mojligt, att Ug vårkligen har kommit till betydelsen glatt klippa, vare sig genom så småningom skeende betydelsedifferentiering eller genom folketymologisk anslutning till orden laiog, Xiaeog, Utog. I hvarje fall år då for-
*) Ordet Ut 'glatt' galde for de gamle grammatici såsom axhtwy se t ex. Herodianas (Lentz) II, 697, 80 f., der forofrigt Xlt férklaras med ofAalii,
Digitized by
Bidrag tiU grekisk etymologi ooh formlåra. 205
hållandet alldeles det samma, som når U&aS glosseras med ok&a^&e^ nif^, ^ tgctxfi^j V^a^^« hos Hesykhios; d. V. 8. Xi&tti hade just antagit den betydelse, som man kan formoda for
lig. Forofrigt klingar glossan U&axi nhqji • xf/ iQaxdq, • anb TOV
a^fiå^sfifpcarog icko olika kombinationen Ug nhgti: betyder Xi^a^ ^JucF'&Bqa, nh^, så betyder sannolikt åfven Ug det samma; och XlS-aS år ju dock ett af U&og afledt substantiv. Åf?en i denna glossa synes nkga mer bora uppfattas som adj. Att Ug dock åfven i femtiden har blifvit uppfattadt som sub- stantiv, kunde man mojligtvis , sluta af en glossa i Et. M. p. 513, 30, i fall man der finge antaga Ug- U&og (jfr Lobeck Paral. 86) i).
Jag tror mig alltså haf?a gjort något så når sannolikt, att Ug år et substantiv med den urspruugliga betydelsen klippa, sten o. dyl. Jag fattar sålunda Ug som ett s. k. rot- Domen af t-stammen liksom lag (ist. f. * iiowg) af te-stammen (se nedan); och Ug forhaller sig till fs. leia o. s. v. som *kavg till gr. *Xa^a i Aa, Aag, Aéug (se nedan). F6rofrigt forhaller sig Ug till fs. leia som s. dhis, nadis o. s. v., gr. xig, nolig, -tg (gen. -idog): s. devt, gr. -mx. Jag tror mig åfven i grekiskan ha funnit en form motsvarande fs. leiUf gr. subst. -«a. Hos Hes. forekommer nåmligen en glossa Xeag • tag ånb t&v i<nuv xgefAoywfiitfag catgag^). Sannolikt menas dermed våfstename
*) Af Lobeck år detta stalle såvål oriktigt som ofdllståndigt cite- radt. Notisen lyder hos Gaisford: Kiar^nx To xia^^iw, naqa to xtrtla&ai Iv ttn aaiquy. f otc xAnjii; ^(Sturz-Sylborg blott : *CariXtq ifv) * xal xata fiutafioXipr xov I tig ^ xlaijQtg fta^a (8t.-S. »^ ^o^a) to xl^ xai to iCq^ 6 vnh xiog Ug (St.-S. : vnoxiog Ug) - U&og yaff iotw åiafitfif^wfihog (St.*S. : ix-) • xig ya^ ^^^by iotir ia^lw nvf^ovg xai xqi^ag, Bortsedt från den absurda tydningen xCati^^g naqa to xlg xa» to Xlg, o vno xtog i»Vf så ligger i denna glossa mojligtyis en bekraftelse af min åsikt, att Ug år snbst. Vid det antagandet, att Xig skall betyda glatt, blir forklaringen 6 vno xtog Ug • Xl&og yaq lauv diaiitji^afAivog oforstielig; men som texten nu år, kan Ug ej haller vara snbst. (nigot som St-8. och Lobeck tyckas vi^a haf^a antydt genom skrifningen vnoxiog Ug), Jag formodar, att notisen bor hafva haft nngefår
foljande lydelse: o vnh xtog Ug ix- {\.åta-) fit^afiivri' U9og yaff lattv ita-
(1. ix-) {tt^fiévog O. S. V. Om så år, maste Ug (= kUppa, sten 1. mojligtyis glatt sten 1. dyl.) hafya varit uppfattadt som substantiv. *) Jfr PoUux 7, 10; a««a n. pi.; Et. M. 668, 67: Ua f.; Aristot. De gen. anim. 6, [7]: Uuag; se f5rdfr. Thes. Å«ui, Xia,
Digitized by
206 K. F. Johansson:
(1. pondera), Hårtned år framfor allt att jåmfora samma betydelse hos det nord. ordet klé (se Bugge KZ. XIX, 432), Bom naturligtvis icke med Bugge år att sammanstalla med lag eller Ha. Till grund for detta ord ligger nu en stam *lekh, som oafsedt rotvokalen tåcker sig med fs. leia 'stein' ')« Liksom lag (d. v. s. *hwg) forhaller sig till *ol(o)u(o}-j så forhaller sig lig till *ol(oX(o). Denna stam kunde man moj- ligen återfinna som 6loi- (afljudande med *oiU«-, *oii-) i oXoi- TQoxog^) (Herod. VIII, 52, Xenoph. Anab. IV, 2, 3, jfr Theocr. XXII, 49) och dXooi-T^oxog (Hom. iv, 137; Herod. V, 92, 2). Jag medgifver gårna, att om oJtooZ-t^/o; maste galla som den urs prungligare formen, så kan det formelt lika så val tydas ur *dkoj^oi'TQoxog. Men år detta icke nodvåndigt — d. v. s. om olooi'TQoxog beror på episk diektasis — och år just en dylik stam- 1. kasus-form af *6X{o)^0' en smula påfallande, så kunde man deri se den atematiska kvalitativt afljudande stamformen Sloi-. I hvarje fall synes det mig naturligare att i detta ord soka ett sammansåttningsled med betydelsen sten, klippa (hela sammansåttningen ungef. stenrullare, jfr masten) an med Pott (P, 781 ; IP, 638; jfr åfven Roe diger De græc. compos. Leipz. 1866 p. 76; Knds De digammoHom. p. 70 ff.; B.rugmann C. St. VII, 334 f.»)) deri se en stam *folfo- (jfr 1. voho). De metriska stållena ( J/^/s ^5^
"Emtaq I åntxqv fi8fÅtt(agy olooltQoxog &g anb nh^g N 137; Aafiåa XV81, Tt^Bv d^ olooixQoxov ' iv de TiBfrahai | . . . Herod. V, 92, 2 ; ttnoarav 'itVtB nh^fu oloirgoxoi, ovotb itvXivdia | . . . Theocr. XXII, 49), lika
så litet som den varianta skrifningen 6l(p)oir^xo9 tala for antagandet af ursprungligt digamma. Såvidt skrifningen med spir. asp. hårstammar från gammal tid, torde den yara
O Gmndform år *la%a (jfr Kogel P.-B. B. IX, 643).
^ Hvarp& doc. Persson har røort miur nppmårksam.
*) De ofriga mera namnvårda tydningame kan man se hus TaniSek Wb. p. 917; angående fdrklarinj^en af oi{o)oi- såsom lokativ se de anforda stallena och 6. Meyer C. St. V, 94; VI, 884 och der- slades anford jitteratar; jfr åfven Gr. Ghr.* § 860 och K. Zacher Znr gr. nominalcorop., Breslan 1886 p. 41, som forsvarar den af mig begagnade vanliga accentneringen samt anger, att enlifift Schol. II. 13, 137 Romanos och Ptolemaios Askalonites paroxy- tonerade ordet.
Digitized by
Bidrag till grekisk etymologi och formlara. 207
att tillskrifva folketymologiska invårkningar (t. ex. af olog), Huru an dX(o)ai' år at tolka — ur ^olo-i- eller \xT*ol(h%-<}i-, så blir deck for mig det påståendet sannolikt, att detta samman- såttningsled har betydelse af sten, Mippa o. dyl. samt så- londa sammanhånger med ofvan behandlade ord.
Vi komma nu till några med olika afiedningssuffix bil- dade ord, som tyckas hora till den behandlade ordgruppen. En Æ-utbildning af i-stammen moter i fir. ail gen. ailech, som enligt Win dis ch (P.-B.B. IV, 211) år att tolka ur en grundform *diaka-, enligt Stok es (BB. XI, 85) ur ett ^aU'h-s (jfr *dariks — 1. larix, fir. dair); jfr bret. fec'A, som Thurneysen (Keltoroman. p. 66) återfor på en stam *fiacc-, samt kymr. U4ch, gael. leac 'stein, fels'. Från en (i- eller) g-formation af j^-stammen hårstammar gr. *'OXo^O'xi<av > ^OloiHTtråy^). — Nu år det en redan indoeuropeisk foreteelse, att nasaler kunna 'infigeras' — det lemnas hår oafgjordt, hvarpå denna infigering beror (jfr Brugmann Grundriss p. 190 f.) — och vi behofva sålunda icke undra, om for- utom ett *oloji'0'q' åfven ett *ol(o)U'nq' > "Olvfinog fore- kommer.
Nu frågas, om det icke någonstådes i de indoeuropeiska språken ges en form, som tillnårmelsevis stammer tillsammans med *(o)l(o)ji(o)'nqO'. Enligt min mening år fir. lia gen. Hac 'stein' (jfr Zeuss-Ebel Gr.C.p.67; 173; 259ff.o.s.v.) en sådan form. Stok es (BB. XI, 86) återfor detta ord på en stam *livanks\ Men så vida den forstå stafvelsen i iriskan har varit obetonad, skulle vokalismen kunna forklaras på olika sått. Jag skulle hållre vilja foreslå en urkeltisk grund- form * (o)lhvonq(o)'S. Vore denna grundform någorlunda
^) Endast som en mycket osaker mojlighet vill jag {ramhålla, att bergnamnet Aaaiwv (o^o; Bur si an II, 806) ar att fora hit och på en grundform * la'mkio- > * Xa[f)aa(a)o- : * la'mkHo- > * Xa{f)axto- Och genom kontamination * la{j:)aato-\ Aaaay * «^v jåagiaav fies. — mdjligen oksi AASAKXS (S6D. 845, 19) skulle till nods kunna stå for * lauaJUa-^ såyidt Jdad ej ar att anse som ett slags 'kort- nanin'. — Jvxtog (^ Jvttog^ den vanligaste formen p& de k re tisk a inskrifbema) kunde anses innehålla samma stam, jfr Jvttoi • ol tnffilXoi tonoi Hes.
Digitized by
208 K. F. Johanwon:
riktigt konstruerad, så finnes ingen mera betydande skilnad melian de grundformer, som maste forutsattas for "Olv/tna; och lia, annat &n med hansyn till rotstafvelsens afljud. Denna skilnad forklaras enkelt genom antagande af baJans- afljudet *bl(o)-%-: *(o)J^-^, *(o)lh^' (for leu- talar mojligen xQviouXwig < *le}tO', ehuni det åfven kan yara. att harleda ur *lejids).
Andra utvidgningar t. ex. med dh^sutåx af u-stammen, ieu. *laxjk'dhO' > t. lot, af i-stammen ieu. * l(ax)i'dho- Z> ^^^ hafva ofvan blifvit nåmnda (forofrigt jfr Bezzenberger BB. II, 271).
Åndtligen skulle man kunna vara bojd att i le-^ag (jfr Lobeck Path. ProL 19 n, 1; 455; 443) och 1. lapis, jfr Aanl&eg (^bergbebyggarne'?) se en annan utvidgning af det enkla ele- mentet *a«Jajr- (jfrFick Wb. II, 218), i synnerhet om bergs- namnet Al-pes kunde foras hit; det vore då att fatta som en balansafljudsform till la-pis. Denna senare formodan år dock hogst osåker ; ty Al-pes år med god rått tolkadt som kel- ti sk t lånord (jfr Thurneysen Keltoroman. p. 9). Man kunde dock betanka, om icke just de keltiska orden, som ju latinet skulle ha att tacka for namnet Alpes, nåmligen Albian, ir. Alba, AJpa (såsom namn for Skottland par préférence), jfr '"AXfiux, "AlnMj ^'Akneig (Thumeyseu a. st.) åro att samman- hålla med vår stam (omojligen *a{-{-). •
2. Om XåaQ, XåQ 'sten. klippa'.
Jag har ofvan redegjort for den ordfamilj, med hvilken lag efter all sannolikhet etymologiskt sammanhånger. Jag antydde der, att låg troligen har utgått från den med u utbildade stammen. Emedan detta ords bildning och flexion hittills blifvit foga klarlagd, vill jag h&r något nårmare redogora derfor. De homeriska formema (se Kiihner I, 400; Ebeling Lex. Hom. under laag) åro n. Xaag, g. lao?, d. Icti, a. laav, du. lae, pi. IdoTj Xtt8<T<n\ hos senare diktare &. Xaa (Callim. fr. 104), Iosvl. Forofrigt år den attiska flexionen
foljande: Ing {laag)y Xaog, Xcn, Xay (Xaav), Xoe, Xaoir, Xaeg, XaoTy Xåei, Xaug. Hesykhios har glossorna Xaay • Xi^Q> och Xaas^ ' Xi^oi^
Digitized by
Bidrajir till f^rekisk etymologi och formlara. 209
Ttér^ccy 7^ nhQog. Hos Herodianos (Lentz) I, 109, 6 (to dé laog na^ct ^KHpoxlet „én ootgov Xåov^ [Oed. Gol. 195} anb ;<eyM% trf Xaog „2Laog vnb ^nr^g^ [M 462] éig ev&aiav fi8J8noirf&t}) Oinnåiniies
den sofokleiska gen. Xdov, på grund af hvilken kan kon- strueras en nom.laog. Dindorf, Meineke, Schneidewin hafva andrat detta låov till lw>g (jfr Lobeck Paral. p. 173; åfven Et. M. 552, 44).
Huru låter nu det långa « forklara sig? Med afseende på Homer skulle man mojligen kunna saga, att det &r en åolisk form, hvarfor man hade att ans&tta en urgr. stam *laf. Dermed har man dock icke kommit sårdeles langt; ty *X£^^- skulle som bekaot i attiskan upptråda under for- men *Xni/i' f och man hade då att yanta en flexion som vid yavg^). Den enda mojligheten att likstålla ett attiskt la^' med ett i den joniske Homer från åoliskan inkommet lajs' år, om man antager, att det forstå blott vore ett poe- tiskt i attiskau från Homer ofvertaget lånord. Detta an- tagande har dock i sig foga sannolikhet, och jag tror, att såvål det faomeriska som attiska Xaag, lag kan forklaras på annat sått.
Om Dom. laag såger Herodianos I, 59, 10: to fdyxoi fUjrag
nal Xåag j^Xaag orat^i^g'* (^ 521) trvaréXXorta to a OfAtag ^aQvvoriaiy
inatdii ov dw tov dog xXivoirtiu. A£ ungef&r samma innehåll åro de kortare notiserna I, 525, 29 och U, 7, 26, jfr 326, 16, som ingenting annat innehålla ån den anmårkningen, att af barytonerade ord på -ag ftéfog och X&ag hafva kort -ix^; likaså i II, 610, 22 f., hvarest han, sedan han omnåmnt, att nom. propr. Attug flekteras annorlunda, fortfar sålunda: t6 di XStag
TO n^ooifjrogixbp Kai rb fUj'ag ånldmw ^å awhoraXfihunf bx^ ^^ ^ *^^ dia xad-agov og xXhovtai, olov 6 Xaag tov Xdaog, »al *ata ngaaiv Tc5y dvo aa eig hf fiaxqbv tov Xdog, „Xdog vnb ^7i^§" (M 462), jfr åfven
II» 649, 22 fif., hvarefter 617, 1 kommer en torr och vårde-
los f5rklaring, hvarfor to Xdag xh n^oar^o^MOv xa* tb fiifag tb
') S o linsens fdrklarinfr (KZ. XXIX, 94) tråffar knappast det riktiiir&- Hans antagande, att de med hvarandra afljadande formema * leur (som atminstone ej år att slnta ar den troligen oriktiga samman- st&llningen med lit révå) och *l^, sknlle blifvit utjamnade till *låU' (låjr-h har for mig ingenting ofvertygande.
Nord. tidikr. f. flloL Ny rakke. Vin. 14
Digitized by
210 K. F. Johansson:
inl^nw avracrraifåiror å/øi rh a. De ofriga stallena roraode laag (633, 24; 635, 33 o. s. v.) innehålla egentligen ingen- ting annat an att Hag i gen. icke har -dog. Ur denna nom. låag tror han sig nu bora forklara gen. laaog^ hvaraf looc (I, 408, 26; II, 314, 11, jfr ofvan) ocb sdker i grundformen iJtto? orsaken, hvarfor laog år barytonerad (jfr II, 649, 22 ff.*); II, 83, 29); &fven Wheel er Gr. nom. acc. p. 17 antager for forklaringen af laog en grundform Xåaog, Utofter denna loi- klaring af ordets stambildning och flexion har man hittills icke kommit. Eiihner t. ex. ansåtter roten som laf- och tillfogar „d. Nom. hat an die Wurzel a angesetzf Brug- man n (C. St. IV, 154, 35) forklarar det långa a genom er- s&ttningsforl&ngning, hvad han naturligtyis nu mera icke håUer på, så mycket mer som det hos Homer forekommande (b 685) sannolikt hithorande stadsnamnet ack. Adop upp- ▼isår kort a^. Det långa a maste ha ett annat ursprung.
Skulle man sluta af den nominativiska formen Hag, si vore den nårmast liggande mojligheten att antaga, att den vore en ^-stam. Detta antangende kande erhålla ett sken- bart stod i afledningarne lev-tr-tågy lev-a-irf^, Xtva-fiog (Aescb. Eum. 180), M-a-i/Mog (jfr Solmsen K. Z. XXIX, 94) och mojligtyis %^mal-ke&g, så till vida som det har en stor likhet med adj. (af ni^g) på -xaqnig (Slxag&g O. S. Y., i joniskan enligt Herodianos iV'ww« jfr G. Meyer Gr. Gr.* § 321). De forst- n&mda orden kunna lått hafva erhållit sitt c genom analogi från andra verbalstammar på -sv-o-, jfr of^erhufvudtaget den yanliga foreteelsen af ett e i afledningen (se Osthoff K. Z. XXIII, 313 ff.; J. Schmidt K. Z. XXVII, 313 f., Brug- mann ib. 589 ff., åfven som Leskien G. St. II, 67 ff.);
') Notisen hos Herodianos II, 649, 28: to åh n^giiyoQucw låag avttaiai-
fiivov ijifov to a oXov f,låai avaM^iJ;*', xXivtcu, åia xa^ttQov tov o;, ot»viaa; Xaaof, o xata x(^aiv ton åvo au »Ig )iv fiaxQw yivvtai JiMog «^o; v«o ^n\i ( Af 462) ar, som synes, ingenting annat an den ander II, 616, 22 f. anforda; jfr forofrigt Et. M. 552, 66; 558, 16, afven som 562» SOf. Andra gramatiker s tallen rorande stammen och betoningen i Ht;, lag åro t ex. Choerob. 454, 6 (Gaisf.), Joh. Alex. 7V»r. «a(». 19, I (Dind.). •) G. Meyer beror ej ens bojningen af xåag^ kag.
Digitized by
Bidrag till grekisk etymologi uch formlåra. 211
men åfven om <r i de nåmnda orden kan anses tåmligen ursprungligt (jfr ofvan), så bevisa de ingentiDg for antagande af en a-stam i lag. Och x^motilBag kan i och for sig ingen- ting beTisa (jfr de båda antydda mojligheter till forklaring ofvan). Å andra sidan talar såvål genus — 6 eller v — som framfor allt den faktiska flexionen helt och hållet emot ett sådant antagande. Detta bevisas af foljande. Forst och fråmst synes man bora antaga en grekisk stam med ^. En nrgrekisk nom. skulle då af en ^-stam heta *Xa^a?, gen. Ha^aiTog O. S. V. Jåmf5r man nu t. ex. gen. (af x^'o^) x^&g o. s. V., så maste man, alldenstund <r har fdrsvunnit tidigare an >r, vUnta en gen. *Xa^(ag > Haag o. s. v. En 5-stam kan sålonda icke låggas til grund for flexionen. Såvål de ho- meriska som attiska formerna fordra en annan tydning.
Jag antager, att den urgrekiska formen af detta ord var *X«v$; deraf gen. *io^o$, dat. *la^l, ack. *la^av (enligt J. Schmidt K. Z. XXVII, 283, jfr åfven Bezzenberger BB. VII, 74) såsom antevokalisk form ur *la/m. Vill man ofversåtta Homer till åoliskan, så kunde man alltså snarare skrifva lavg, Xavog, laviy Xavav O. 8. V. till foljd af den van- liga diftongiseringen af jr efter kort vokal (M eis ter Diall. I, 93 ff.; 109 ff.; G. Meyer Gr. Gr.« § 239) an med Fick skrifva lavg, laj^o^, lajri, lavw (t. ex. * 537, ^168) o. s. v. Det år dylika former, som hos Homer ersatts med jon.- attiska former. I dessa dialekter uppstodo forst formerna *hxvg, *kaog^ *Xa*, itaoti' o. 8. V., bland hvilka *la«v tidigast kontraherades till kav. Hårefter nyskapades en nom. lag. Sedan inforde man la- såsom stamform i hela paradigmet; åfven cirkumflexen forblef fast på samma stalle, emedan Xo-, inford både i nom. och ack., tånktes såsom en specifik stam (jfr hårmed Gottling Allgem. Lehre vom Gr. Acc. p. 245; Wheel er Gr. nom. acc. p. 17) lag, laog, Im, lav och till och med laa (Callim. frg. 104). Detta laa^ som naturligt- vis kan vara en tidig formation, gaf, kontaminerad med lav, ^n ack. låav, efter hvilken en nom. laag analogice uppstod. Detta laag kunde mycket lått hafva blifvit indfSrdt i de attiska och joniska redaktionerna af Homer i st. f. de aldre och ursprungligare formerna. Eller också kunna laag och
14*
Digitized by
212 K. F. Johantson:
law, någut som ej år att fortiga, genom rent ytlig diektasis uppkommit for att utfylla metem (jfr Cavallin N. Tidskr. f. fil., n. r., VI, 283 n. 4). Blott poetiskt ord som det rar, kunde dessa former lått anvåndas just i en med konst ska- pad form hos senare och attiska diktare.
Mitt ansåttande af en ursprunglig ack. *lajfaw och nom. *Xavg kunde mojligtvis erhålla ett stod i ett par inskrifts- former, om de n&mligen vore någorlunda sakra. Dessa for- mer åro (l)avi» (CD. 34), såsom Baunack Rh. Mus. XXXVIII, 296 foreslår (m Åavor i st. f. xeawni) och XwMw^) (CD. 37) så- som Foucart (hos Le Bas Voy arch. II n. 162 a, expl p. 79) och Baunack a. st. skrifva, eller Åoay, såsom Cauer skrifver, jfr dock Add. 34 och 37 (se Hiillensiefen De titulorum laconicorum dialecto, Diss. phil. Argent. VI p. 31). Dessa former kunna visserligen, åfven om de &ro riktiga, icke representera den ursprungliga ack.-formen *laj:w, men kunna dock vara framgångna ur en analogice från en la- konisk nominatiy *Xwf^^) forallmånligad stam lav-. Nu fir dock ej den mojligheten uteslutas, att de nåmnda doriska ackusativformema åro nyskapningar af arkaiserande skrihare.
Den sofokleiska formen laov år redan ofvan omnåmd (jfr åfven Et. M. p. 552, 57). I kretiskan år den tematiska flexionen den ensam gållande: Ido gen. Gort. X, 36, lJ[o] XI, 12 (se Baunack Inschr. t. Gort. p. 69 f.). Det kan dock såttas i fråga, om Baunack har rått i att skrifra Xaog och icke iloo;, emedan ett langt a i kretiskan knappast har kunnat uppkomma på det ofvan beskrifna s&ttet; och att antaga en stam med annat qvantitativt afljud år icke sårdeles tilltalande.
*) Manne av ^ o i senare lakonskan? (jfr Mullensiefen nedao anf. arbete n. 58, 10, hvarest ortm forekommer = amt;).
') En dorisk nom. Xtvg, som varit antagen, finnes ej. Det enda bvarp^ antftfi^andet af en sådan nominativform skalle stoda sig, ar låsarieo Xåifg xannøitaq hos Paasanias 111, 22, 1. Detta ar en onddig ocb oriktig konjektur af Sjlburg (jfr Lobeck Paral. 92) i st f. ban dskrif temas riktiga låsart z«v; xanfrwrag (enligt Danielas od, jfr Bur si an Øeogr. Il, 146).
Digitized by
Bidrag till j^rekisk etymologi och formlåra. 213
Den till grund for de anforda formerna liggande stam- men ar, tror jag, att ansHtta som *IS-^' eller mojligtvis *b-ll- (*/u-), d. V. 8. en svag form af stammen *{ax)lax jkidx)-, in. a. o. ett rotnomen ungef&r som s. hho-s o. s. ▼. Den enda skilnaden år, att i *l9jL'S fo- blifvit la- och icke -9%- till a. Derfor kunde man mojligen med skål antaga afljuds- graden *la-^- (*Zdf-jt- forhaller sig ungefår till *fø-3é- som den med -dr afljudandfe formen -a i den ieu. Æ"-deklinationen for- haller sig till 'i <*-9 i neutr. pi.). Ett urgr. *A«v?, iflv-(r-*) forhaller sig till ett *lvg (s. *r«- eller *&!-) som t. ex. lavga, lav^åg (jfr Bugge Sv. Landsm. IV, 2, 116) forhaller sig till 1. Ulra o. s. V.
Med såkerhet maste foljande namn sammanhållas med
lag. Forst och fråmst ett stadsnamn Aaag (Et. M. 552 30 f.,
i allmånhet se Benseler under Aa, Aog, Aaag) b 585 (jfr
Steph. Byz. 404, 5 och Herodianos I, 404, 25) i Lakonien.
Detta namn forutsåtter med nodvåndighet en grundform
*2a/'o-5 efter den vokaliska deklinationen^. Nu upptråder
samma namn åfren under foljande former: Aag gen. Aag
och Aa (jfr Herod. II, 635, 24; II, 648, 20, hvarest till-
fogas: TWiodåKtu nmafiiyif »al Xl&w xal n6Uv afjfialvei; se åfven I,
394, 14), d. Aai och ^$, ack. Aav; som stadsnamn åf^en f.
Att. Aaag och Aag f5rekomma åfven som personnamn. Alla
dessa former åro metaplastiskt bildade efter Æ- deklinationen
och forutsåtta en ieu. grundform *lSt^-.
Det år enligt min biening antagligt, att denna grund- form *la^a• (> *la^a-g) forhaller sig till *la^-8 (> *lavg, Xag) som nqétT^a forhaller sig till nQia-^-g eller som s. madhu-s till tnadhu-Sy tanU-s till tanu-s o. s. v. (se Whitney Ind. Gr. § 355 c) eller som nomina på s. -i gr. -w till s. i-s, gr. -i-g
O Se l9va, liv-o~t6g, Xåv-a^riif^ de normalt aflj udånde formerna, ofyan.
*) Hot flerod. II, 649, 18 (i hafrndsak lika med II, 817, 5) forekommer
foljande karakteristiska forklaring : xai to ^w Adag to xv^ov Jnfnxiir
x^att n4nov&9v. { y^Q Jaaog ytrex^ t^tavlka(img fitayttat tig »v&ttav xai yirttat o Jdaog (oaffq o Kannadog tov Kannaåoxog xal o Kunitaåoxog xal xata xQaaiv åw^iit tov a xal o »Ig a ftaxQw yivtai Aaag want^ JIttffiXaog I7t9(fiXag xai Mtvilaog Mtrilag i'.j naq Evf^nid%i Iv AfåffOfid/jl (486) tov at^tnXdta MåriXag, ovrcag i Jdag tov Ada „jida rtåQi X£&oiv yXviptig (ovfos liSoyXv^og >/v).
Digitized by
214 K. F. Johansson:
(gen. -tog o. s. V.) eller -»-$ (gen. -4^05), jfr Wia: ii^ft, IV*. I4M gr. Aa«: Ug (ofvan) o. s. v. (angående n^a^ se Bezzen- berger BB. VII, 73, jfr Prellwitz De dialecto thessalica p. 30^)).
3. Gr. diifiaQ ooh betlftktade ord. Ordet aXi^ag forekommer på foljande stallen : Soph. frgm.
751; m^i xm åXifiartH Plat. Rep. III, 387 c (Schol. a«Å ri/p
U^ASog åfu&eiiw)] Plat. Symp. VIII, 10, 3 (forbund, med int$ln6g\ båda namnen sagas håmtade från ^^a/a); Calliin. frgm. 88 skall enl. Et. M. olyog åXi^ag betyda åttika (jfr Lo- beck Paral. 80 n. 5). Hårtill sluta sig foljande glossor
hos Hes. : aXifiag • vaxf^og. »/ ^ov^og . ?/ nota/iog . ^ o^ ') ; aUfiamg * ol VBuqoi . dia JO ifi(^ elvai, xtå oiov vj^Qaalay tira fii^ s/m^. Ordet
betyder sålunda Men dode, vex^og'. Andra forklaringar af ordet an de redan antydda antika har jag ingenstades funnit. Forst och fråmst fattar jag ordet som en s. k. ^partici- pial'-bildning på -nt- af en a-stam (eller -bas) *(a)Zi^. Denna stam kan antingen ha fungerat som verbalstam, i hvilket fall den ifrågavarande bildningen kan forliknas med
atag, (pag, xXag^ 1. stans^ infans, prtB-gnOns^ å-néfiag, a-ddfiac,
namn på -da/^iag (t. ex. XXmd&fiag O. S. Y,), toXo^ (urspr.
*t9la'nt'i jfr tttXavTw), namnet Ta^ag, vna^xvdaytag {Xxcuavg Hom.)
O. s. y.; eller den kan hafva blifvit uppfattad foretrådesvis
O Ehnrn vid sidan om det egentliga amnet UU&ter jag mig att har tillfoga den bemarkningen , att jag anser ags. cu^ fisl. l^-r bon återforas på en ieu. grnndform * gu- som forhaller sig til -gU- aldeles s. madhU-8 : madhu-s o. s. v. (jfr Panl P.-B.B YII; 1^), ooh således ioke anser skal att antaga J. Schmidts forklaring KZ. XXV, 17; XXVI, 9f. QfrMahlowDielang. voc.p.61), emedan svårligen den ags. formen cu kan forstås med antagande af Schmidts teori.
*) Hårtil fogar M. Schmidt i noten: ^yLemma mihi dUftas [xa» dli^f ex margine] faisse videtur, cfr, gi. præccedentem. • Pro {i^wxog coni- cio ii(fvtog, qua de significatione cfr. Lobeck Aglaophamos p. 878. De fluvio ap. inferos ofr. E. M $50, 88, Bekk. 876, 21, Eastath. 1679, 32. *ti^o( qui in o^ mutatnm iverunt ope E. M. 68, 51 Orion. 90, 14, Ghoerob. p. 1815, Bekk. alii refntantnr ab ipso Hes. s. v. !4lii^f^ qua de cfr. scite disputantem Ellendtium Lex. Soph. I p. 68 sq."
Digitized by
Bidrag till grekitk etymologi ooh formlåra. 215
so in nominalstam, i hyilket fall en jamforeUe med foljande bildningar lått gifVer sig: Bias (: ^/o), T6Xfi<xs (: %6lfia\ øég^ag (: <p^^fia:), x^9l^i (åxaftotrta-xoiftfåay vok. hos Pind.: x^t^^) eller annu narmare ifidg (: s. sima, jfr Iftém o. s. v.) o. a. former (jfr Fick Gr. Personn. LIII ff.}. Det maste dock bemllr- k&s, att ett strångt skiljande mellan nominal- ooh verbal- stam ganska ofta knappt &r genomforbart.
Yi hafva sålanda att statuera en bas *{a)liga'. Denna torde forst ooh fr&mst sammanhånga med Ut. liga 'krank- 1ieit\ Med detta Ugå har nu Bezzenberger (BB. IV, 332f.) sammanstålt såvål Xoi^^og som oXifogy en sammanstallning, som jag anser for riktig. Jag finner sålanda i åXi^as en grund- betydelse ungef&r som 'den forderfvade, forintade, forstorda', (jfr a-défuxg 'okufvad' som ger en anledning att sluta, att ett Séfiag kan ha betydt 'kufvad, betvungen') o. d. alldeles som t. ex. P8H^6g år en 'participiar-bildning på -ro af roten eller basen *neke (s. noQyatij 1. nee-em o. s. v.)^). Som rot har man att statuera {djleig- med och utan u-affektion hos g.
Denna rot tror jag mig vidare finna i de germanska språken, nåmligen i orden f5r t. leiche, sv. lik o. s. v. nåm- ligen mht. lichy Itche^ 'leib, korper' 1. 'zu begrabender toter, leiche', fbt. Uh gen. Whhes 'leib, fleisch', ags. Uc 'leib, korper, leiche', g. Idk 'fleisch, leib, leichnam', fisl. Uk 'korper, leiche' ; forofrigt mht. Uchname, fht. Uhhinamo (< *lihkin-hamo)j Uhhamo^ mht. Uchamey ags. Ikhoma, fisl. Wcamr ^ ISkami (< urg. HUc-hama-y se Kluge Wb. p. 200). Den german- ska ordgruppen har alltså två olika betydelser: 1) 'leib, korper' (och 'fleisch'), 2) 'leiche'. Huru låta nu dessa båda betydelser forena sig med hvarandra? Mig synes ut- vecklingen bkadodhropp till hott och kropp i allmånhet forr vara att fororda an den motsatta vågen. Jag tror sålunda, att detta ord *(a)leigO', *{a)loig€-, *{a)Uge', -a- nårmast i det ieu. urspr. haft betydelse af dod Jcrqpp. Betydelseutveck-
') Jfr ro-bildningar s&dana som åw-dov^ 1. ^n-^^t ^fiaos, JZ«i/^«-^off, it Jotåf-roj ^leif-ro se DanieUson Zur altit. wortforeoh. u. formenl. p. 51).
Digitized by
216 K. F. Johansson:
lingen från dod krqpp till kott år ju lått forståelig, d. y. s. kottet fattades foretrådesvis som den doda kroppen. Likaså kunde lått den forallmånligande betydelsen kropp utveckla sig ur dod krqpp. Blott sålunda kan jag forstå de liktidiga betydelsema kott, kropp och lik i de germ. språken. — Den germanska neutrala formen *Uka{in) tyckes håntyda på en 8. k. participialbildning; ursprungligen var sålunda betydel- sen ungefar 'det forintade, dodade o. s. y.\ eller abstrakt ungef. 'dod, fordårf . En tråffande parallel for den hår an- tagne betydelseutvecklingen det dodade, fordårfvade: dåd kropp: kott erbjuda fn. sldtr eg. 'slag 1. det slagna', sedan yål 'dod kropp' och till sist 'kott' ^åfven som sv. dial. /dr/ofl (sSfaUa\ som betyder det dodade fåret, den doda fårkroppen, fårkottet^).
I sammanhang hårmed vill jag i korthet anmårka, att några nordiska ord mojligen kunua sammanstållas med de nu behandlade orden, nåmligen sv. lik-torn, d. ligtom, n. åfren liktaam (It. lik-dom), n. dial. lik-taa, Antagligen hafya flera folketymologiska invårkningar gjort sig gållande vid bil- dan det af de olika dialekternas ord; men sannolikt år, att den forstå delen sammanhånger med Hk o. s. v., mojligen under betydelse af kott eller dott kott o. d. Hum vida ett sv. dialektiskt Ukkna ner 'digna ned' (hos Rietz p. 404) på något sått bor hårledas ur den ursprungliga verbal-stammen (a)lig' ofvan, vill jag ej afgora.
Kanske år det forhastadt, men man kunde dock for- moda att i *(a«)le- (jfr i synnerhet 1. ah-ole-re, le-tum) gom- mer sig samma enkla element, som vi återfiuna med olika afledningssuffix i: *(ax)/ejf- (pAAvp < *oX-y-v-p, hlues, lit. Iw«- tis^ fisl. l^a), *{ax)lei- i utbildningar just som vart *(aar)fei-^- o. s. V. (jfr Danielsson Zur altit. wortf. u. formenl. p. 49).
4. Qv. xe7)fOQf éxetvoQf x^voq. G. Meyer har (6r. Gr.* § 434) visat, att man, for luiivog, Miyog knappast får antaga åkta diftong (jfr Ganer
*) Så ock n. diaL fatt 'krop af et slagtet dyr' såsom nautsfaU, smak- faU; jfr liknande betydelser i 1. cadaver (: cado), ntofio (: ;fiW»o»), fisl. hrør (: aj^s. hreåsan; se Bugrge Edda Gadr. I, 5, 12, p. 24S).
Digitized by
Bidrag till grokisk etymologi ooh formlåra. 217
C. St. VIII, 256). Om så år, kunde man vara bojd for att
tro, att lesb. (Me ister Diall. I, p. 67) och dor. (Ah ro ns
II, 267 f.) xr,ifog uppstått genom kontraktion. Så år trots
detta icke forhållandet på grund af xl (: x^yo? — tiJ : Ti>o?).
Man kan icke, som Gauer, antaga, att xtivog ofvergått till
att. iuilvog genom någon mekanisk Ijudlag; ej båller kan man
som Baunack (Inschr. v. Gort. p. 131) forbigå den om-
ståndigheten, att i aldre joniska och attiska inskrifter skrif-
▼es nEvo- {CD. 480 hvarest dock en gang x8tyo(v)), ixEvo- {CIA.
I, 9, 34; 47 c, 5; e, 2). Hum skall nu detta forklaras?
Att xrivog år bildadt af x?;, faller nåstan af sig sjålf;
ndan skulle af ven med Baunack vånta, ^it neivog, ixeivog skulle
atergå på adv. ixal, xel- (jfr néi, rei-de, ovre* O. S. V.). Denua
uppfattning låte forena sig med hvad vi ofvan framhållit,
om man for jon.-att. finge antaga såvål {é)it8hog som xtjyog,
och att det just vore xr/yo^, som vore menadt i de ofvan an-
forda foreuklideiska citaten. Detta senare låter knappast
forsvara sig: man undrar nåmiigen, hvarfor forst blott nit,vog,
sedan blott uaivag, éxBlvog anvåndes. Men kan man nu åter
icke påstå, att i de Dåmda fallen E skulle vara tecken for
akta 81 (hvad det dock någon gang kan vara: oXEZtav CIA.
I, 9, 10; 37 a, 17), så maste man vårkligen med G. Meyer
for jon.-att. antaga en kontraktion. Nu vågar jag en for-
modan, att vi i ett *ic8i8vog ha att se den ursprungliga två-
stafviga (sammansatta) pron.-stammen *keiO'^ ^Tcejfi- o. s. v.,
som efter olika balansafljud kunde bli *iei: *Me)i{e)\
*Me o. 8. V. Den kortaste formen af denna stam hafva
vi i 1. d'tro o. s. v.. lit. szis^ germ. hi- {hina o. s. v.). Och
hvad år denna stam aunat an en ursprunglig lokalkasus
hypostaserad (begagnad som bojningsstam åfven for andra
kasus), d. V. s. x«*-^)? Formen *Jceie- vore ingenting annat
&n en annan afljudsform till lokat. xa-^-^. *1^- kunde man
*) Angående hypostasering som en rik kalla for flexionstambildning i allmanhet bar jag handlat i en uppsats i BB. XIV, hvarest jag åfven specielt sokt visa, att såvål vissa r-, n- och ^-stammar som åfven i- och u- stammen nppkommit genom hypostasering af lokal- kasusformer ('satsord') på -r, -n, -8, -t, -u.
*) Eller från den vanliga uppfattninge ns syn punkt: *kei + snfiF. -cno-, afijudande med '■no-.
Digitized by
218 Johansson: Bidrag till grekisk etymologi och formlara.
formoda gommer sig i ci^Qw, crf/Ts^ (der man åfven kunde tanka på *^i-, jfr s. pron.-8t. iya), ang. de ofriga formerna se G. Meyer 6r. Gr. ' § 263, Baunack Studien auf i geb. o. 8. V. I p. 28 ff., hvars forklaring jag dock ingalunda kan anse lyckad. — Man skulle kunna tro, att i jon.- attiskan två former sammanfallit, nåmligen ^nsj^vo- '>*mr^ > xalvo' och (å)it8i'V0' (af *{é)ke'i'). Och en grekisk form {é)x8i-yo' (af *{e)k€-i') med åkta diftong vinner ett medelbart stod genom jamforelsen med det lit. kSno 'we88en\ ehuni det visserligen forutsåtter ieu. *qei', — I joniska inskrifter finnes såvål xeiyo- (CD. 480) som Mi-po- (CD. 492—394). - Hvarthån Prellwitz (De dial. thess. p. 41*)) syfter med sin form ^ex^e-vog — om det samma som jag foreslagit — , vet jag icke.
Upsala 28 Juni 1887.
Digitized by
219
En syntaktisk metonymi.
Af Kr. Nyrop.
I noterne til Letture itaiiane^) gor prof. T. Sundby op- mærksom på, at condizionale passato ofte bruges, hvor vi efter vor sprogbrug snarere skulde vente condizionale sem- ])\ice, og henviser til syv steder i de af ham udgivne tekster for at godtgore denne ejendommelighed. Jeg skal tillade mig at anføre disse steder in extenso:
Mé lo diceva tante volte la sua povera madre, che io cosi vecchio come sono, avrei potuto torre esempio da lui. (P. 77, 2.)
AUora Ottorino domando a uno dei barcajuoli, se una T^^\^ avrehbe potuto reggersi con un lago cosigrosso. (P.79,a) Guardavo le gradinate deir anfiteatro, e mi pareva che mi si aprissero innanzi a poco a poco come le fauci di un mostro, che mi avrébbe inghiottito appena avessi lanciato nella sua bocca il snono dell' ultima parola. (P. 101, 26—29.) Lo sapevo che un di o Taltro mi sureste capitati nelle unghie. (P. 120, 12.)
Gli andava raccomandando di tenersi sempre sul petto Pabitino della Madonna, e di mandare le notizie ogni volta che tomava qualche conoscente dalla cittå, che poi gli avrebbero mandati i soldi per la carta. (P. 219, 30—38.)
Padron 'Ntoni dovette spiegarle che se il negozio an- dava bene, c' era del pane per Tinverno, e gli orecchini per Mena, e Bastiano avrebbe potuto andare e venire in una settimana da Riposto, con Menico della Locca. (P. 225, 2—5.) Sebbene. quasi beffando, l'Estense presagisse che l'uc- Cello sarebbe scappato di gabbia. (P. 237, 27—29.)
O iMture ikLliane I (Gopenaghen 1888). S. 292.
Digitized by'
220 Kr. Nyrop:
Jeg skal hertil foje et par andre eksempler ligeledes hentede fra moderne forfattere:
Egli dovette . , . prometterle che le avrébbe condoUo, un giomo, presto, il bambino*).
Il papa . . . fece bandire che avrebbe data salva la vita e un premio di dieci mila scudi alFautore della satira, se si fosse spontaueamente rivelato*).
Disse che sarebbe stato lietissimo di conoscerne Pau- tore ').
Fece spargere voce che avrebbe concesso un grosso pre- mio al satirico, se si fosse rivelato^).
Om denne ejendommelighed , som nærmere skal be- handles i det følgende, skriver prof. S., at han »aldrig har set den mindste antydning"" af den i grammatiker; jeg for- moder, at her må foreligge en lille lapsus memoriæ, da fænomenet gentagne gange og allerede for længe siden er konstateret. Således står der i § 464 hos Fbrnow*):
„Das Futurum perfektum wird zuweilen statt des Fu- turi imperfekti gesetzt; dies geschieht gewohnlich, weon jemand die Rede eines andem nacherzåhlt, ohne sich der eigenen Worte desselben zu bedienen; z. B.: Disse che V avrébbe fatto, e che mai da' consigli vostri non sarébbesi dipartito; wo es eigentlich heissen sollte: che lo farebbe^ e che da' consigli vostri mai non si dipartirebbe.*^
Det er sikkert det samme fænomen Buchholtz^) sigter til, når han i sine kortfattede syntaktiske bemærkninger siger: „Åusserst beliebt ist das zweite Kondizional statt das erstere zu setzeu"". Desværre giver han ingen eksempler.
Udførligere behandles sagen af Vogkbradt') i hans for- træffelige syntaks. Her læses i § 230, anm. 1. følgende: „Oft wird in Nebensåtzen, die eine vom Standpunkte der
') Ka. Nyrop, L'Italia modema, Kbhvo. 1887. S. 11, i— s.
*) Ibidem s. 94, «7— so.
') Ibidem s. 97, ao.
*) Ihtdem s. 97, 25—28. Smlj?. ib, 8. 36, 22.
^) Fernow, Italienische SproMehre får DeiUscke. Tdbingen 1804.
") II. liucHHohrz, Italienische SpracMehre, Hannover 1882. S. 137.
^) H. VocKKHADT, Léhrhuck der italieniBcken Sprache* Berlin 1878.
Digitized by
En syntaktisk metonymi. 221
Vergangenheit zukiinftige Handlung als stattfindend be- zeichneD, das Cond. passato statt des Condizionale (pre- aente) gebraucht". Regelen oplyses dernæst ved en del særdeles velvalgte eksempler, af hvilke jeg hidsætter et par:
Il boon prete gli promise che YavrMe raccomandato al Conte.
M'annuncio con mistero una visita che m'avrebie recato piacere.
Jeg tænker, at de anførte eksempler må være tilstræk- kelige til at vise, hvorledes vort fænomen optræder, og at det i og for sig ikke forekommer så sjældent endda, lige- som jo citaterne godtgor, at det ingenlunde er undgået så om- hyggelige grammatikere som Fernow og Vockeradt. Sporgs- målet bliver nu: hvorledes forklares den påviste ejendomme- lighed? Ti man må jo i syntaksen ligesom i fonetiken og morfologien søge at nå videre end til det rent statistiske arbejde, der indskrænker sig til at konstatere et fænomen, man maa søge at komme til en forståelse af det
Ved anvendelsen af det sammensatte condizionale istedet- for det enkelte bliver jo en handling, der efter sammen- hængen blot skal udsiges som fremtidig i forhold til den forbigangne tid — han sagde, at han vilde gore det, disse che lo farebbe — og derfor ofte vil kunne blive samtidig i forhold til den nærværende tid — jeg vidste nok, at jeg skulde få fat på jer en dag, sapevo che un di o Taltro mi capitereste nelle unghie — fremstillet som allerede af- sluttet eller fuldendt inden et vist fremtidigt tidspunkt, stadig i forhold til den forbigangne tid, idet handlingens indtræden forudsættes med stor sikkerhed — han forud- sagde, at fuglen vilde flyve bort, vilde være bortflojen, presagisse che Tuccello sarebbe scappato.
Den talende anticiperer altså; hans tanke kommer på en måde begivenhederne i forkøbet, idet de tænkes ikke som skullende finde sted eller som stedfindende, men som allerede havende fundet sted, den af handUngen resulterende tilstand sættes i stedet for selve handlingen. Jeg skal til yderligere oplysning hidsætte et eksempel fra S. Pellico's „Le mie prigioni** (s. 14): Nelle circostanze in cui era
Digitized by
222 Kr. Nyrop:
ritalia, io tenea per fermo che TAustria nvrébbe dato e»erapi straordinari di rigore e ch'io sarei stato condanmto a morte.
I analogi med denne anvendelse af cond. passato bru- ger man også på italiensk, som prof. T. Sundby rigtig gor opmærksom på, trapassato del congiuntivo i stedet for im- perfetto:
Ottorino saltando fuori della cameretta per dar quel soccorso che avesse potuto, vide la nave etc. {Letture ita- tiane s. 72, 83.)
Mando in Toscana suo legato il cardinal Napoleone degli Orsini per sedare se fosse stato possibile le faziooi di Firenze {ib. 209, 9). Andre eksempler findes ovenfor.
På tilsvarende måde anvendtes tidligere også perfectum infinitiv og futurum exactum for præsens infinitiv og futu- rum simplex; dette har allerede forlængst A. Tobler gjort opmærksom på^); jeg skal anføre nogle af hans eksempler:
lo ti diro quel ch^io ho pensato fare: d'aver costei alla balia mandata (Sacre Rappres. III, 262.)
Faccioti certo che Varai trovato, {Orlando innam. I, 88.) Jvnf. hermed:
Fa che Vabbi lassata in un deserto. (Sacre Rappres, III, 264.)
Dette fænomen er imidlertid aldeles ikke noget ejen- dommeligt for italiensk; det genfindes f. eks. i ældre fransk, hvor det endogså har haft en temmelig udstrakt anvendelse, således at regelmæssigt infinitiv perfectum kunde træde i stedet for infinitiv præsens, conjunctiv perfectum og plus- quamperfectum for conj. præs. og imperf og futurum ex- actum og conditionalis II for fut. simplex og cond. simplex. Et par eksempler vil nærmere oplyse dette:
Ou bois de Lorion sont au devant alé Au pas OU li gloton durent estre passé^).
{Aye å^ Avignon s. 28.)
') Jahrhwh fur rom. Philologie XV, 249.
'^) „Hvor de må komme forbi''; straks efter siges det samme med
præs. inf. : £1 bois de Lorion, Par ou devoient passer Aman^ifDin et
Sen son.
Digitized by
En syntaktisk metonymi. 223
Par quoi je lo, mais que soit par vo gré, Que D0U8 de Roume ne soions remué. Si soient ci venu et arronté.
{Enfances Ogier v. 622—624.)
Lors desira tantost k'eu^^ Mahom guerpi.
{Beuvon de Gommarchis v. 2678.)
Et je croy c'a vo gré se serant obey.
(Eugon Capet s. 28.)
Il aimeroit mieux s^estre rompu ung des bras que avoir pensé a me faire ou dire desplaisir. (Quifus^e joyes de ma- riage éd. TouloD, 8. 37.)
løvrigt skal jeg om enkelthederne ved dette fænomen henvise til Engwbb*s fortræffelige disputats^) og blot tilfoje, at lignende forhold endnu forekommer i folkesproget i Paris; således anfører Siede*) følgende eksempler fra Henri Mon nier:
Il lui tarde d^étre parti^),
Rendez gråce å Maugé de m'avoir donné Pexcellent conseil de m!étre retiré de bonne gråce de la liste pour la décoration.
£t aldeles tilsvarende fænomen foreligger på latin, hvor jo perf. infin. anvendes for præs. inf. efter verba voluntatis, hvilken brug Zieiceb^) karakteriserer således: „Es geschieht
O Theodor Engwer, ffber die Anwendtmg der Tempora PerfecUe Biatt der Tempora Imperfectæ AcUonis tm AUfranzosisehen. Ber- Un 1884.
') Julius Siede, Syntaktische JEigerMmlichkeiten der Umgangssprache toeniger gebUdeter Pariaer. Berlin 1885.
^) Aldeles tilsvarende på oldfransk. II m'est tart certes que je I'aie veu = il me tarde de le voir (Théåtre frangais au moyen åge S, 687).
*) ZiKMER, Jwnggrammatische StreifgUge im Gebiete der Syntax, Zweite Auflage. Colberg 1888. S. 79. Ziemer hentyder til ana- loge forhold i græsk: i9éXot xat§a>tovåda»m (Herodot II, 173), og i middelhojtysk: ich wolde sin geriten (Nibelungenlied n. Lachmann 821, 2; [Zarncke's udg. s. 48, 7 gpiver dog her: ich wolde liinnen riten]).
Digitized by
224 Kr. Nyrop:
dies Yor allem bei energischeD Willensåusserungen am den Eifer und die Uugeduld mit welcher auf die ErfuUimg des Wuiisches gewartet ond gedrungen wird, deutlicher zntage treteu zu lassen^. Som eksempel skal anføres:
Justam rem et facilem esse oratam a vobis volo.
(Plautus, Afnph.j prol. v. 33.)
Beslægtet hermed er jo også en formel som: nei quis *Bacanal habuise velet, adiese velet {Senat, cons. de Bacch.) og forskellige andre anvendelser af perf. inf., der er bleTet udførligt behandlede af Madvig^) og Zieheb*).
Det for alle de anførte eksempler fælles grundtræk er altså, som tidligere fremhævet, at opmærksomheden under talen er rettet ikke på selve handlingens udførelse, men på den deraf følgende tilstand, på dens resultat; og når jeg harkaidt dette fænomen for en syntaktisk metonymi, har jeg gjort det, fordi det forekommer mig rigtigt — om med rette eller ej. må andre domme om — at man ved sema- siologiske undersøgelser tager hensyn ikke blot til det eo- kelte ord i og for sig, men også til den syntaktiske anven- delse af dette ord i dets forskellige former (hvorved man altså får en syntaktisk semasiologi, der i visse måder kan paralleliseres med sætniugsfonetiken) ; jeg behøver næppe at tilfoje, at jeg således delvis vil sammenstille vort fænomeD med den art af metonymier, der består i at virkning tages for årsag, det frembragte for det frembringende eller om- vendt.
Som eksempler på disse to arter af metonymier skal anføres:
I. Årsag tages for virkning:
fr. buée, vask og damp;
fr. engin, snildhed og snild maskine;
') Madvig, Opuscula aeademiea altera. Hauniæ 1842. P. 119 S.
(2. udjf. 1887. P. 498 ff. Jf. samme, Latinsk sproglære, 8. odjf
§. 407; 7. adg. § 361). ') ZiBMER, Op. laud, S. 76—83.
Digitized by
En syntaktisk metonymi. 225
fr. mouvement, bevægelse og ujævnt terraia^);
ir. timbre, klokke og lyd;
8p. aaotCt pisk og piskeslag;
d. ris, kvistebnndt og slag heraf;
d. henrette, dømme skyldig') og eksekvere dommen.
II. Virkning tages for årsag:
fr. condusi(m, slutning og forstand');
fr. odeurs ^ duft og vellugtende sager;
fr. potence, støtte, styrke*) og krykke;
d. cirkel, rundkreds og passer '^);
t. erschrecJcen, springe op*) og forskrækkes^).
Lad os nu betegne handlingen eller det frembringende med a, den færdige handling, resultatet med b og de sprog- lige benævnelser herfor med A og B. Ved et ord som håtiment ser vi, at det oprindeligt blot betegner „handlingen ** bygge" men dernæst også får betydning af „bygning"; tanken er altså ilet i forvejen og er fra den stedfindende virksomhed gledet over til også at omfatte resultatet af virksomheden; altså A oprindelig blot betegnelse for a er også blevet betegnelse for b.
Ved odeurs er det modsatte foregået; fra betydningen „duft" er tanken blevet ført tilbage til den nødvendige
*) „Un moavement de terrain, an sentier transversal k propos, nn bois, un ravin peuvent arréter . . . nne armée''. (V. Huoo, WtUerloo,)
') Oprindelig betydning; se Ealkar, Ordbog II, 188.
') Således i farcen om Patelin (v. 993):
Dienxl qn'il a dessoulz son heaalme De mennes conclnaions.
*) Forældet betydning.
') Således i valg. københavnsk.
') Oprindelig betydning; endnn bevaret i Heusehrecke,
'') Andre eks. af Behaohbl, Die deutsche Spradie, Leipzig-Prag 1686. S. 105. Særligt oplysende er følgende sætning, der findes i HebePs „Schatzkastlein" : „Schon manoher ^autfC^ ist seitdem ' aaf den Bergen gewachsen". Nord. tidtkr. f. fllol. Ny rakke. VIU. 16
Digitized by
236 Kr. Nyrop: £n syntaktitk* metonymi.
forudsætning for duftes, til det, der frembringer den, og ordet har derfor fået betydning af „lugtende sager'* og ved almindelig synekdoke „yellugtende sager*"; altså B oprinde- lig blot betegnelse for h har også fået betydning af a.
Hvorledes stiller nu disse to slags metonymier sig over- for vort syntaktiske fænomen, overfor sætninger som bibisse volo eller il lut tarde cPébre parti? Det forekommer mig klart, at vort fænomen ikke svarer nojagtigt til nogen af de anførte metonymier, men snarere må siges at have noget tilfælles med dem begge, eller på en måde forene dem begge i sig.
Med tilfælde I: A (a^ h)^ er det rent psykiske mo- ment fælles; tanken slår sig ikke til ro ved det sted- findende, men ser allerede det deraf resulterende, fra hand- lingen at bygge, rejse eller drikke iler den videre og om- fatter også det konkrete resultat, huset, eller den fuldendte handling at ha^e bygget, at være rejst, at have drukket. Men medens ved tilfælde I det sproglige udtryk bliver uforandret, således at A både udtrykker a og b, stiller sa- gen sig anderledes ved vort syntaktiske fænomen, hvor der kun er tale om en tilstand; denne får sit tilsvarende ud- tryk, og har derved det rent formelle moment fælles med tilfælde II: B (b, a)^ idet étre parti kommer til at fungere som partir.
At étre parti i virkeligheden kun fungerer som parUr^ kun er et forskelligt udtryk for den samme handling, set fra et andet standpunkt, hvorimod f. eks. et ord som odeurs i sine to betydninger er udtryk for to forskellige ting, er jo også en karakteristisk forskel, men som alligevel næppe gor det utilladeligt at sammenstille de anførte meto- nymier med anvendelsen af tempora perfectæ for tempora imperfectæ actionis.
Digitized by
227
Mindre Meddelelse.
Wesenbergiana.
I udsigten over det filologisk-historiBke' samfiDrnds virksomhed for 1874 — 1876 har UDdertegnede givet et udtog af prof. A. S. WesenborgB kritiske bemærkninger til Sallusts Catilina og Ciceros tale for S. Roscins. Foruden disse havde Wesenberg ogsaa med- delt mig nogle bemærkninger til talen for Mnrena samt til Ciceros rhetoriske skrifter. De første udgjorde en fuldstændig revision af Orellis text, idet alle de steder vare anførte, hvor Wesenberg mente at måtte afvige fra denne, hvad enten afvigelsen beroede på tilslutning til det håndskriftlige gmndlag (archetypen eller enkelte håndskrifters vidnesbyrd mod andres) eller optagelse af tidligere fremsatte conjecturer eller endelig egen formodning. En meddelelse af hele denne revision vilde nu have ringe betydning, men et udvalg har jeg, ved en så interessant men tillige så usikkert overleveret tale, ment kunde have noget værd. Wesen- bergs apparat ved udarbejdelsen var meget lille: han havde af udgaver udkomne efter Orellis kun Steinmetz's og Klotss's; et og andet sted (f. e. § 69) er han ad egen vej kommen til samme resultat som en senere udgiver. Uden tvivl vilde han, hvis han havde haft et større apparat, på flere steder have udtalt sig anderledes, ikke at tale om at han, hvis han havde oplevet ud- givelsen af 3die bind af Madvigs Adversaria Critica, sikkert havde foretrukket Madvigs rettelse i § 3 for sine egne forsøg.
Meddelelserne til de rhetoriske skrifter vare af en anden art, nemlig blot en række bemærkninger til det afsnit i 2det bind af Adv. Crit., der angår disse skrifter. Her har jeg anset det for nok at angive, hvor Wesenberg afveg lidt eller meget fra Madvig.
Af hensyn til udenlandske læsere har jeg beholdt den latinske sprogform, mens jeg i sin tid i filologisk-historisk samfund fore- trak en gjengivelse på dansk. Endnu vil jeg tilføje at det af Dr. J. P. Bang her i tidskriftet (N. R. 6 s. 153) under titlen: Et „Wesenbergianum** meddelte Ændringsforslag til Cic. in Cat. I, 28 er af Matthiæ, men Wesenberg har rigtignok søgt at vise ændringens nødvendighed i sine „Kritiske Bemærkninger til M. Tallins Ciceros Tale for M. Caelius*' s. 8.
O. Siesbye. 15*
Digitized by VjOOQ IC
2*28 Wesenbergian«,
In orationem Ciceronis pro L. Murena.
§ 1 scribendnm ob tin en dum, at eet., omisso et.
§ 3 Bor. a me t nna. Foitne a me aniYersa (cir. pro Flacco 94, de domo 142)? an a me nnnc? an summa?
§ 6 ser. Ae de offieio defensionis meae, de ra- tion e eet. Alteram ae aberrando ad prins additum.
§ 9 sor. nnlla inertiae m/*aifita, nnlla eet. (Lamb. nota add.) — Ibd. seribendumne neeesse e$8e put as? Gfr. inCat. I, 16, ad Att. X, 8, 4.
§ 14 ser. Bene se håbet?
§ 19 ser. Reliqni temporis spatium, quod in cooi- tentionem Voeatur, ab utroque — traetatum est? qaod Par. 9, mg. Ven.
§ 26 ser. PRAESENTIBUS**, ISTAM, ut exciderit vindicias sumunto, nisi forte Gieero ipse senten tiam non ex- plevit; cfr. Festus s. ▼. superstites. Item ante ISTAM deesse non nulla videntur, qnibus praeparetnr illud: ISTAM VIAM DUCO. ITE VIAM. — Ibd. ser. et hoe: ANNE eet. Yulgo haee seribitur, sed quod sequitur : ANNE — VINDICA- YEBIS unum est; eontraria referuntur hoe et illa omnia, ut Bupra eeteris rebus et in illo. Deinde vulgo ex areh. SED ANNE, sed Par. 4 eonspieios et haee, ut set ex illo s et natum esse videatur. An in sed latet POSTULO TU DI- CAS? Cfr. Oai. lY, 16, a quo Steinmetzius QUA EX CAUSA sumpsit.
§ 28 ser. seientia [consularis] numquam, eoll. § 25, 29, al.? Cfr. tamen § 23, 34 extr., al. — Ibd. fort ser, LI- CETNE CONSULERE?
§ 29 ser. sie nos non nullos videmns? Apud Qnintil. est nos videmus, areh. Gie. non nullos videmus. An scri- bendum, ut apud Quint. est? — Ibd. ser. Magnus est dicendi labor? Cfr. Quint. IX, 3, 36.
§ 31 ser. Atque ex, item § 32 Atque si pro atqni.
§ 32 ser. ut ego f mihi statuo. Dieitur sibi pro- ponere, sibi statuere vix item. Livius XXXIV, 2, 4 apud animum suum, Cicero alia sig^nificatione eum animo vel se- eum statuere.^) Lambinus (ex Memm.?) egomet; ex met fieri potuit me, deinde mi.
^) rPagiste sane Wesenbergium videtur loens ex orat pro Salla § 50: Te existimo tibi statuisse, quid faciendam putares. Verum ibi statuere sibi ita ponitor, utsit ipsom deliberare, eum nullias alterias auctoritate aut connlio opus esse videatur, quem- admodum Caesar B. G. VII, 62 sibi judieare dixit, B. C. I, 1 sibi consilium eapere, Qointilianas IX, 4, 15 sibi experiri, nee multo aliter Livius Y, 28, 10 praedam sibi aettimare.
O. S.]
Digitized by
meddelte af O. Siesbye. 229
§ 35 Bcr. agitationes commntationesque flnctuam. Cod. arch. agitationesqae, Qnint. VIU, 6, 49 agitationes commntationeBj Bequitnr commntat. Cfr. Caes. B. 6. Y, 1: commntationes aetltanm.
§ 45 sic interp. deponnnt: ant eet.
§ 47 8cr. proderant.* Illa« Excidit ant Quid (Lamb.) ant J am.
§ 58 Bcr., nt in codd. non nnllis est, eximiam yim et dignitatem; viB ea est qnae snpra dicitnr eloqnentia, fides, integritas, dignitas qnae snpra anctoritas; cfr. etiam panlo infra: non vim maiorem aliqnam, non anctoritatem excel- lent«m.
§ 61 ser. noB, qni sapientes non simus? Si diceret eoB, non nos, confidenter scripsiBBem sint; y. snpra sint — seryiant, infra fnerit — suffocayerint.
§ 66 notandnm optimnm ood. St. Yiot. habere et pane do mi, nnde Klotzins, andacter deleto et, male fecit Panae- tinm domi.^) Nomen hominis neque opus fnit addi neqne post illnd id em facere qnod tn .aptnm. Inarcb. si fuit nt in S. Y., diyinum excidit ante domi, et pane ex paenefactum; nam Gmteri coni. plane minns apta.
§ 67 ser. gladiatoribns loons tributim. Ynlgo ante tribntim male abnndat; cfr. de eadem re § 72 spe et a- cnla snnt tribntim data. (§ 73 de ntraque re commnniter Yulgo dicitnr, qnod hic aberrando ad seqnentia additnm est.)
§ 69 ser. criminosnm est pro crim. sit. Ut snpra est: si — non possim reddere, qnid babet admirationis, sic hic:- si — addam — , nnm ant criminosnm est ant mi- ran d n m eet. •
§ 74 post condemnetnr signnm interrogationis ponendnm.
§ 77 ser. sin, etiam ut noris; cod. areh. sin etiam noris, yuigo ex Lamb. coni. sin etiamsi noris. Deinde post insnsurrarit? sic ser. qnid qnod, qnnm admoneris, tamen — salntas? qnid qnod, posteaqnam (e coni. Orell. ; an qnod, posteaqnam sine qnid?) eet. De repetito qnid qnod ofr. in Pis. 89, ad QFr. I, 3,3, al.; cfr. pro Mnr. 69 qnid si qnater repetitnm.
§ 81 recte Lambino snspectnm fnit design at i tribun i; solet dici non tribnnns, ,sed tr. piebis et tr. pi. desig- natns; inepte Cicero ad collegae tni addidisset des. tr., praesertim sequente ad tribunatnm pe ten dum.*)
O [Ea non Klotzii coniectura est, sed scriptara cod. Lag. 9, a Nie-
buhrio prolata. O. S.] ^) (Ad § 79. Apud Quint. YT, 1, 35 ser. pridie calendas
Jannarias ^ cansuXea ingredi consnlatnm; excidit
facile II c 08 s. post as.)
Digitized by
230 Wesenbergiaoa, meddelte af O. Siesbye.
§ 82 Bie interp. te quoqne, aliqua ratione si pos- sent, tollere.
§ 87 sic interp. fait. Sit apud vos eet
In Ciceronifl Rhetorica.
De Inv. I^ 91 ego qaoque GracchuB, sed post duos ad- ditO| qaod abesae vix poteat, filio«.
De Orat II, 252 Bcripseram imitationia; haad raro -is et *e terminationes inter se confundantnr a librariis.
Orat. § 80 erravit, oplnor, Madrigias, qnnm codicom iUnd ant factam delevit; Cicero eniiøi nt aolet (cfr. de Orat. III, 149), tria illa ita posait, non at dao tantam postrema dupiici modo dicerentar, sed at omnia per a o s. e t explioarentor. Meqae yero transferre mntao dicitar, sed samere mntao, et dici solet samere aliande, non transferre aliande, sed nåde transfer re. Recte Orell. ex Lamb. coni. tran si a tam et (s. ae) samptam aliande at mntao; v. de Or. III, 156: hae translationes qaasi matuationes sunt, qaam, qaod non habeas, aliande samas. Nec miram, si libra- rias aberrando, at bis aat pro ae (vel et), sic faotam pro sump tam posait. Loco a Madvigio laadato tria qaidem item sunt, sed omnia item paria, singalis tantam verbis (facieadis, trans fe rendis, priscis) appellata. Dicendnm certe fuit, si totnm. illad factam delendam esset, tranBlatnm et qnasi mataam.
Ibd. 160 Mady. ex aat tantam barbaris casibas feeit aat etiam b. c. ; ego olim ex mea coni.,. mnlto rectins, opinor: aat tam in b. c. (scil. qaam gen. Phrygnm et dat. PbrygibuB sont); et ecce sic ood. ille optimas Einsiedl. Bec- tias etiam aat certe malto asitatias adhiberi sic cam in ponitar qaam cum dativo. Qaae notio in etiam inest, eam ante recto casu salim addere nihil opus fait.
Top. 43 ego olim at Madv., sed servato illo finibas re- gundis, qaod et paritas daoram membroram postulat et non solum cod. Erf. aliiqae habent, sed etiam Boetbii codex habuit; V. etas coram.
Digitized by
231
Anmeldelser.
1. BehreMt Beitr&ge zar Geachiohte der frauzosiBchen Spraehe in England. I. Zar Lantlehre der franzosiBcben Lefaivworter im Mittelenglischen. (Franzds. Stadien Y, 2.) Heilbronn. Gebr. Henninger. 1886.
Det romanske og da særlig det franBke element i engelsk frembyder interesse i mange benBeender og har da også yæret behandlet fra forskellige synspankter. Delfl bar man nojedes med at tttlle det i forbold til det indfødte element og er da, som rimeligt er, kommet til bojst forskellige resaltater, idet man anart bar talt ordene sammen« i en eller anden ordbog og snart har nndersøgt en del tester; jo mere sproget i disse nærmer sig til dagligdags tale, des storre overrægt får det indfødte (ger- manske) element ^). Dels bar man sammenlignet de begrebssfærer, som disse forskellige elementer repræsenterer, og deraf adledet kaltarbistoriske resaltater (eller deri søgt bekræftelse for sådanne) ; se f. ex. Morris: Histor. Oatlines of Engl. Åocidence p. 30 og 35 ff. SanskritiBten Hj. Edgren bar i en på temmelig kejtet fransk skrevet afhandling (Qoelqaes observations sar l'élément roman de l'anglais, i Lands Univ. Årsskrift XIX) sammenlignet de i engelsk bevarede franske ord med nyfransk, men har ikke tl»ængt rigtig til bands i de problemer, han berorer, bl. a. fordi hans afhandling væsentlig støtter sig på et ordbogskendskab til de pågældende sprog, i alt fald for de tidligere perioders ved- kommende. Således bliver særlig hans andet afsnit (Les mots congénéres qni se sont difiEerenciés par lear forme) afyldestgorende, idet ban temmelig vilkårlig griber nogle fænomener ud for at vi||^ at engelsk har været mere konservativt i lydbehandlingen end fransk, idet det ikke hår fhlgt franske lydbevægelser, der f^rst er begyndt i Frankrig efter ordenes optagelse i engelsk. Det kande man næsten have sagt sig selv; men den slatning, at engelsk i det bele er mere konservativt end fransk med hensyn til formen (medens det omvendte efter Edgren er tilfældet med hensyn til betydningen) stemmer dog vel næppe med det faktiske
O Bom exempel på de forskellige resaltater, man kan komme til, skal jefi^ nævne følgende: efter Whitney erV? af ordene i de store ord- bøffer af ikke-klassisk oprindelse, og Edgren har i Skeats etymo- lofiriøke ordbog talt 4000 germanske stamord af 13600; men i den forate samtale i Sweets Elementarb. d. fi^esprochenen Engl. (stykke 53) findes 7 germanske ord for hvert 1 romansk
Digitized by
232 O^^o Jespersen: Anm. af
forhold, især n&r msD, hvad E. forBommer, søger bagom bog- staveme for at finde lydene. Engelsk og fransk cotism er både med henayn til skriyexnåde og betydning boj st konservative; men sammenligner man de talte former [k^zn] og [knze], er det ikke let at se, hvor konservatismen er storst ^): hvert ord har selvfølgelig falgt sit sprogs advikling, og for ret at bedomme forholdet mellem dem må man have et ndje kendskab til bsgge sprogs historie.
Denne betingelse opfylder den forfatter, hvis værk står som overskrift over disse linier. Med et grundigt, pa omfattende læsning støttet kendskab til gammelfransk, som han har lagt for dagen i sin afhandling fra 1882 om „Unorganische Lautver- tretung^* i de franske verber, er han g&et til at forfølge de franske låneords lydlige skæbne i en lang række middelengelske texter. Efter en kort indledning giver han en alfabetisk liste over de ord, der findes optagne i de ældste tester (indtil 1250) og derpå en fortegnelse over de af ham benyttede texter fra deo anden periode (indtil Chancer). Derpå følger den egentlige lyd- lære. Det svageste pnnkt er måske straks det allerfdrste kapitel om akcent, hvor man egentlig ikke får anden oplysning om den meget omfattende akcentforskydning, der finder sted ved næsten alle låneordene, end den korte: ^Ganz allm&hlioh vollaieht sich dieser process^. At efterspore de kræfter, der derved har været virksomme, og bestemme deres indbyrdes forhold, vilde være en ganske vist ikke let, men til gengæld lonnende opgave; ti er* kendes det, at processen ikke er foregået med ét slag, ligger deri jo en opgivelse af det standpnnkt, at englænderne på grund af deres sprogs akcentlove ikke kunde lægge tryk på sidste stavelse og derfor straks ved optagelsen flyttede de franske ords akcent^). Derimod udmærker de følgende, afenit sig ved om- hyggelig gennemgåen af de enkelte vokaler og konsonanter; de vil ved det rige materiale, der er samlet, bestandig have stor betydning, selv om man hist og her kunde ønske, at forf. havde indladt sig noget mere på en forklaring ved siden af den blotte konstatering af kendsgerninger. Således kan i nyeng. medcUe < gfr.'mesfer (nu meler) =- lat. misculare og i eng. mecUar < gfr. meslier af lat. mespilum d næppe opfattes som opstået af S (Behr. s. 183); sagen er vel den, at der mel- lem s [z] og I blev indskudt d på gfr. (smi. tilfælde som
^) Det afledede verbum (fr. coimncr) har på engelsk undergået ganske de samme lydliflre foran dringer som substantivet ofi lyder altså [kAzn], men skrives eozen: atter en advarsel om ikke at Dojes med undersøgelse af ortografien. BetydningBovergangeQ er her ganske mærkelig: fra „at behandle som fætter** til „at snyde, bedrage** — efter princippet „frænde er frænde værst**.
^ Fremstillingen hos Ten Brink (Chancers Sprache u. Verskunst 1884 § 283 ff) giyer mere end Behrens, men søger heller ikke tilUge til årsagerne.
Digitized by
Behrent, Beitr. z. Gesch. d. franz. Spr. in En^l. 233
causdre af lat. eo(n)$uifre ost.); foran dette d som foran en stemt lyd i almindelighed er så 8 bortfaldet. Fa samme måde m& vel og8& anglonorm. skrivemåder som didne, ahnodmer 08V. (Behr. 1. o.) beddmmes, hvor der på engelsk ikke findes spor af dette indskudte d bevaret. — Bogen vilde have vundet, om alle de nyengelske ord og former, der anfører, havde v»ret forsynede med en konsekvent udtalebetegnelse, ti selv om forf. egentlig indskrænker sig til middelengelsk, - strejfer han ofte nok ind på det nyere sprog, og i mange tilfælde er man for at be- dømme ordenes ældre lydskikkelse nødt til at tage deres nu- værende udtale med på råd. Enkelte steder gor han forsøg i denne retning, men ikke altid heldigt, således når s. 113 cofåple og auffer omskrives cæple og eæfifer istedenfor f. ex. [kApl, SAfe]* °
I reglen er al vedkommende litteratur benyttet meget sam- vittighedsfuldt; forf. synes dog at have overset Edgrens oven- nævnte afhandling og, hvad der er mere påfaldende, artiklen Frenoh Language i Encyelop. Brit. IX af den dygtige en- gelske fonetiker Nicol, der jo netop havde gjort Fr ene h Sounds in English til sit livs hovedstudium og som i den nævnte artikel har antydet en del af resultaterne af de undersøgelser, som hans tidlige død desværre hindrede ham i at fuldføre.
København, juli 1887.
Otto Jespersen.
Frans Bejer. Das Lautsystem des Neufranzosischen. Mit einem Kapitel aber Ausspraehereform und Bemerkungen flir die Unterrichtspraxis. Gothen. Verlag von Otto Schultze.
1887. 104 s.
FanI Passy. Les sons du fransais. Leur formation, leur combinaison, leur représantation. Paris. Librairie Firmin- Didot, 64 s. liden 8^.
Den virksomhed, som er udfoldet på den praktiske fonetiks område i de sidste fem-seks år, kan ligefrem kaldes storartet. Længe var de korte oversigter over de nyere sprogs* udtale, som findes i Sweets Handbook (1877), det eneste pålidelige, man havde. Så kom i 1879 Storms Engelsk Filologi (tysk udgave 1881) med en fylde af bemerkninger, især om engelsk udtale, og siden er der neppe hengået noget år, uden at et eller flere arbeider over tysk, fransk el. engelsk udtale har set lyset. I 1684. kom Vietors Elemente, som allerede iår foreligger i nyt
Digitized by
234 Aag. Western: Anm. af
oplag, og omtrent samtidig første del afTrantmanns Spracli- lavte (fuldendt iQor); i 1886 Frankes Pkrases de tons les jonrs 4>g Passys Le Fran^ais parlé, begge med tekster i fonetisk transskription, og n« iår de to OTenacvnte arbeider. Endelig m& også navnes, at et nyt tidskrift, Phonetische Stadien, særlig for praktisk fonetik, hvoraf 1ste hefte foreligger, er sat igang af Vietor. -^ Man kan derfor nu ikke længer kUge over mangel på l^ælpemidler; vilde man benytte godt en del af dem, man har, vilde det være bra. Blandt disse indtar de to oven- for nævnte, der er det nyeste på franskens område, en frem- ragende plads. Passys bog er særlig interessant derved, at den er den første fonetisk-videnskabelige fremstilling af de franske lyd, som er forfattet af en franskmand.
Beyers bog begynder med et kapitel „Znr Ånsspracbe- reform", hvori han drager skarpt tilfelts mod don herskende tyske skoleodtale af fransk og nærmere gjennemgår fremetillingen af den franske udtale i de almindelige skolegranmatikker (af Ploetz, Maas, Toussaint-LaDgenscheidt, Bennecke), som han finder mere eller mindre utilfredsstillende, fordi den ikke er bygget på fonetisk^videnskabelig grand. — Endel af dette har natarligvis som specielt tysk mindre direkte interesse for os, så meget mere som det i enkelte dele af Tyskland synes at stå endnu væire til i denne henseende end hos os; men selv om vi er fri for enkelto af de tyske feil som f. eks. at udtale Comeille kamdch, så er der igjen andre, som vi begår og tyskerne er fri for; jeg vil i den henseende blot minde om kons.-forbindelserne ri, rn, rs, rt udtalte med supradentalt I, n, s, t og endelsen Han udtalt ^ong^ en udtale, som jeg selv mødte op med til examen artium.
£fter derpå kortelig at have omtalt og gjennemgået de vig- tigste af de hidtil opstillede vokalsystemer slatter forfatteren sig i sin opstilling af de franske vokaler nærmest til det bell-sweetske, noget som særlig fortjener at fremhæves, da tyskerne ialm. er modstandere af dette. Foruden Si e vers er det, såvtdt jeg ved, kun A. Se bro er (prof. i Freiburg), som har antat dette sy- stem. Dog mener også Beyer ligesom jeg (Engl. Laatl. s. 4), at der i det engelske system mangler plads for de kontinentale a-lyd, hvilken mangel det netop er, som har stødt de fleste tyske fonetikere bort fra det. Det synes derfor nnderligt, at forf., uagtet han anerkj ender dette, og uagtet han synes at være enig i den af mig foreslåede modifikation, dog ikke bestemmer sig for denne, men beholder det engelske skema uforandret. Dette sker, siger han, „einesteiis um das traditionelle Schema des Vokal systems, das mich sonst so wohl befriedigt, ohne swin- genden Grund nicht zu stdren, andemtoils weil die Setsang dieser vierten a-Reihe noch auf Schwierigkeiten stdsst, da all die ver- schiedenen a- Artikulationen in derselben ihre Stelle finden mnseten.' Jeg synes, det er tvingende grund nok, at de kontinentale a-lyd ikke finder nogen plads i systemet, og desuden er det vel ikke
Digitized by
Beyer, Lsataystem des Keufranzosiachen. 235
nødyendigt, at alle a*artikalationer finder sin pUds i den nye rakke. Hvis det engelske a virkelig er nUdrbcuik, tå kan jo det simpelthen bli stående, hvor det st&r^ det kommer ikke de øvrige sprogs o-lyd ved. —
De franske vokaler er gjennemgående rigtig opfattede og beskrevne. Forf. har vøret i forlegenhed med at anbringe det såkaldte stumme e i Bells skema og har derfor ladet det bli stående der, hvor B^U selv satte det, nemlig på pladsen for mid-mtxed-narrow. Denne Bells analyse af lyden er imidlertid na af alle erkjendt for at v»re urigtig, og jeg forstår derfor ikke, hvad det skal være til at opretholde den på papiret. Forf. forklarer selv, at* lyden ikke er identisk med tysk ubetonet e i Gabe, som han forresten anser for wide^ og beskriver den nær- mest som en mellemting mellem ø i feu og 0 i heure med noget tilbagetrukket tunge og hævet tungespids, hvorved lyden nærmer sig til mixed. Hermed stemmer, så vidt jeg kan se, Paseys be- skrivelse af samme lyd. Den ligger således mellem mid-mixed- og nud-fr(mt--mdeHraund, og det kan praktisk være det samme, på hvilken af disse to pladse den anbringes. Pas sy sætter den på den første med tillægger „advanced**; jeg skulde være ligeså tilbøielig til at anbringe den paa den sidste plads med tillægget „retraoted"; den har en altfor udpræget d-karakter til godt at lEunne anbringes i rækken mixed, og Passy erkjender selv, at den vanskelig kan skjelnee fra d i heu/re. Grunden til, at forf. ikke har op^rt lyden som mid^front-ioide^ound, er vistnok den, at han har reserveret denne plads for 6 i heure. Sidstnævnte lyd blev af Sweet først opført som law-front-narrouhround; dette har han imidlertid senere forandret til mid-front-ivide^aund, hvori han stemmer med Storm, og siden har dette været den alm. op- fatning, ligesom også, at den tilsvarende urundede, æ i phre, er mid-frontrwide* Om rigtigheden heraf har jeg været i sterk tvil efter at ha set Trantmanns opstilling af vokalerne (i DieSprach- laute etc.). Der er nemlig, som jeg har gjort opmerksom på i min Engl. Lautl., og som Trautmann selv ikke synes at ha nogen anelse om, en merkelig overensstemmelse mellem dette system og det bellske, som kun vilde lide en væsentlig forstyrrelse ved an- tagelsen af de nævnte franske lyd som mid^oide istfr. louHUxrrow, Det er derfor med stor glæde, at jeg ser, Passy opfører begge disse lyd som hno-narrow, hvorved naturligvis ikke er sagt, at de er ganske identiske med norsk æ og 0 i kere og før; sidst- nævnte lyd er i min egen udtale snarere toide end narrow og således ikke identisk med den tilsvarende svenske lyd, som jeg finder merkbart forskjellig fra den norske. — Videre finder forf., at det „stumme" e er narrow j hvilk«*t forekommer mig tvil- somt. Lyden forekommer mig ligesom Passy bestemt wide* For- resten har forf. mange fine og interessante bemerkninger om for- holdet mellem denne lyd og ø i heure. Han optager også til besvarelse det gamle spørsmål, om det stumme e skal høres i
Digitized by
236 An^. Weitern: Anin. ■£
poesi eller ei. I de g6de, gamle dage var som bekjendt udtalen af det stumme e i poesi et udtale- dogme (et af de ft, man i det hele opstillede); så kom en fornegtelsens tid, da man søgte at omstyrte dette dogme, og for tiden er der vel ikke mange, som tror derpå længre. Nu synes imidlertid forf. af nærv«rende bog at ville støtte den gamle antagelse og atter indsætte det poetiske e i sine gamle rettigheder, og til bevis} herfor anføres Le gouv ét og M™* Ernests recitationer og privat underretning af franske venner. Hele denne strid om udtalen af det stumme e i vers er i virkeligheden en strid om pavens skjeg. For det første må man nemlig huske på, at denne udtale, hvor den findes, helt og holdent er kunstig, tillært og derfor individuel, ti man lerer ikke at recitere vers på samme måde, som man lærer at tale sit modersmål. Følgelig beror det for en del på vedkommende deklamators smag og behag, om e skal høres ' eller ei; nogen fonetisk betydning har det ikke. Men dernæst er det også at merke, at hvad man i poesi ofte antar for det stumme e, ikke er andet eaoÅ den udlydende voice-glide, som så ofte høres i fransk, ikke blot i poesi, men også i jevn prosa (dagligtale), og som ikke blot høres der, hvor der skrives et e, men også hvor der intet e står, hvorfor de to ikke simpelthen kan identificeres. —
Hvad forf. siger om de franske nasalvokaler er meget godt. Om oralbasis for det nasale d i tin er narrow el. wide er natur- ligvis ikke så let at afgjøre, jeg skulde dog nærmest være til- bøielig til med forf. at anta den for wide, mod 8torm, som sætter den lig svensk d i f&r. Sikkert er, at den er åbnere end ø i heure.
Behandlingen af de såkaldte franske diftonger, d. e. tilfælde som mien, Im, roi, bør særlig fremhæves som vellykket. Jeg er fuldstændig enig med forf., når han betviler, at første element i disse forbindelser bør regnes som konsonant også efter nasaler og likvider; det er også en aldeles rigtig bemerkning, at hvor i i disse forbindelser virkelig optræder som konsonant (j), der er det mere fremskudt end i de germanske sprog. Enhver normand vil straks høre forskjel på fr. mieux og norsk niiødy it. nm og norsk Bjukm.
Også konsonanterne er indgående og særdeles godt behand- lede, andres urigtige anskuelser tildels berigtigede. Forf. synes noget i tvi], om man kan tale om gemineret m, ff, I, r i forb. som immense, mné, illegal^ maurrai. Mig forekommer det, at skel man overhovedet tale om geminerede konsonanter (og jeg ved ikke, hvorfor man ikke skulde gjøre det, til forskjel firs lange), så må det være her.
I det hele er Beyers bog et særdeles dygtigt arbeide, som enhver, der overhovedet vil ha nogen mening om fransk udtale, ikke kan gå forbi, og som enhver, der endnu ikke har nogen mening i dette stykke, bør studere flittig. Forf. giver i fortalen løfte om et følg. hefte med regler for bogstavernes lydværdi; vi
Digitized by
Paasy, Les bous da fransais 237
imødeser dette med utålmodighed, ti efter den foreliggende del et dømme tør vi her vente et særdeles grandigt arbeido.
Passys bog er ikke så vidtløftig som Beyers og er også mere popalært holdt, idet forf. ncrmest har bestemt den for dem „qni ne sont pas lingoistes de profession'^ Det vilde dog være meget uheldigt, om derfor -les lingnistes de profession skulde indbilde sig, at der intet var at lære for dem deri, og overlegent gå den forbi. Der er tvertimod overmåde meget at lære af den, endog for fonetikeren af fagogendmere da for almindelige døde- lige« Den omstændighed, at forf. er indfødt franskmand, fonetisk uddannet og særdeles fortrolig med de fleste germanske og ro- manske sprog, gjør også, at man i tvilsomme punkter med større tiltro lytter til ham end til ikke indfødte.
Efter en kort indledning om taleredskaberne og den an- vendte lydskrift, som i parentes sagt kunde været heldigere, går forf. over til Formation des sons, hvorunder først konsonanterne, dernæst vokalerne behandles. Her får man blandt andet den overraskende oplysning, at det franske gn, foruden som palatalt n med el. uden efterfølgende j, også findes udtalt som alm. ^ 4" jf ),8urtout parmi les gens d'une certaine éducation'^, som altså udtaler nasalen på samme måde i regner og panier, d. v. s. som i vor skoleudtale. Jeg må tilstå, at jeg hidtil har troet, at denne udtale, af fr. gn kun eksisterede udenfor Frankrig. — Det er jo meget trøstefuldt for vore skoler.
Afsnittet om vokalerne er af særlig interesse for fonetikere, fordi det giver et efter min mening vellykket kompromis mellem det engelske og tyske vokalskema, hvorved Bells benævnelser kan beholdes, på samme tid som der skafifes plads for de kontinen- tale o-lyd. I et følgende afsnit — Combinaison des sons — be- handles stavelselsedannelse, akcentuation, kvantitet og glidelyd, i :Qerde afsnit — Jes acsessoires du langaje — styrke, hurtighed, •tonhøide, klang, og i sidste afsnit gives sprogprøver i fonetisk transskription. Endelig er bogen også af interesse derved, at forf. har benyttet den simplificerede franske ortografi, som fore- slåes af Société de reforme ortografique.
. Både denne og Beyers bog må på det kraftigste anbefales vore filologer og fransklærere til flittigt studium.
Fredriksstad, 8. sept. 1887.
Aug. Western.
Efterskrift. Hr. Beyer har senere paa samme forlag udgivet „Franzosische Phonetik fiir Lehrer und Studierende", der dels indeholder en delvis omarbeidelse af den her omtalte bog, dels en „syntetisk del*', hvori behandles stavelsedannelse, kvantitet, akcent, tonelag (intonation, stemmemodulation), snndhi-forekomster, m. m. tilligemed nogle transskriberede tekster. Hvad der ovenfor er sagt om hans Lautsystem
Digitized by
238 Nissen: Anm. af Skoaboe, Den tyske Udtale.
gjælder natnrligvis i end høiere grad denne hans Phonetik, der i det hele er at betragte som en ndvidet bearbeidelse af den første.
S. Skaibaes Hovedreglerne for den tyske Udtale. Kjø- bénhavn. Carl Larsen. 1887. 20 S.
Denne lille Bog, der væsenlig er et Uddrag af de i Yie- tor's „Elemente der Phonetik** fremstillede Regler for Udtalen af Tysk, maa siges at være en ret praktisk Hjælpebog, navnlig for yngre Lærere, der ikke have nogen Øvelse i at tale Sproget, og hvis Øre derfor svigter dem ved Undervisningen; dens ringe Om- fang og billige Pris gjør den tillige anvendelig i selve Skolen, men den fordrer da, paa Gmnd af sin sammentrængte Frem- stilling, at Lærerens Ord staar forklarende og udfyldende ved Siden af. Anm. skal benytte Lejligheden til at gjøre nogle faa spredte Bemærkninger, som han ved Gjennemlæsningen har fun- det Anledning til. — S. 9. Blandt Undtag. 1. kunde været medtaget Ocker (Flod), samt Personnavne (f. Ex. Broekes). — Vokalens Længde i Érde, toerden, Arzt og håtséheln er vistnok højst tvivlsom, efter Anm.'s Erfaring er den overvejende kort, i det mindste i det nordtyske Sprog, som har ssørlig Interesse for 08. — Det -er næppe heldigt, at tydelige Bøjningsformer som labst, lébst, liébsf, legt, liegt, trUgt, hvis Vokallængde beror paa Stammens Længde, ere blandede imellem de øvrige Ord, og hvad har ie (lU^sf, liébt) her at bestille? — S. 10. Om Sydtyskerne virkelig sige Obaeht med langt o, tør Anm. ikke udtale nogen bestemt Mening om; Nordtyskerne gjøre det som Regel ikke. — S. 12. Anm. skal meget betvivle, at oi i åhqf, Bqje, Koje nogen* sinde lyder som du el. eu, samt at Myrte almindelig staves Mirte. — S. 16. Rækken af tyske Ord, der staves med x, er ikke fuldstændig, der bør i det mindste tilføjes Taxe\ Kux er ved en Fejltagelse stavet Kuks. — S. 17. Det forekommer Anm. meget uheldigt at medtage den y-1ignende Udtale af ^, som jo kun er en Indrømmelse til den slette Berliner-Udtale ; a og ^ burde altsaa falde sammen. — S. 18. Det er næppe hel- digt at opstille som almindelig Regel, at s foran p og t i For- lyd sl(al udtales som sch^ da ingenlunde alle'Tyskere gjøre dette; Udtalen vil derved ufejlbarlig blive dreven over i den Yderlig- hed, som man især hører af Holstenerens Mund; man bør vist- nok indskrænke sig til at fordre en „svag, tynd scA-Lyd, frem- bragt i den forreste Del af Munden*^. — 8. 20. Hovedreglen i § 10 er naturligvis rigtig, men de valgte Exempler i No. 1 ere særlig uheldige , da de alle fire faktisk kunne have Tonen pas andet Leds første Stavelse; det bør vistnok bemærkes, at IFd- talen af sammensatte og afledede Adjektiver paavirkes noget af Sætningstonen.
C. A. Nisae«.
Digitized by
J. Paolton: Anni« af Beiter, De lyllabarnm etc. nsa. 239
S. Kelters De Byllabaram ih trisemam longitudiuoin prodnctarum nsn Aeschyleo et Sophocleo. (»» Dis- Beriationes philologae ViadoboiienBeB. Vol. I. LipBiae, Frey- tag; Pragae, TempBky. 1887. Pag. 125— »35).
Inter quaeetioiieB ad rem metricam pertinentes yiz est, de qua magis in diverBas partes abierint viromm doctomm iudicia, quam ea, quam dissertatione sua traetandam sibi Bumpsit Reiter. Hodie at ipsam rem agnsBCunt, ita in emendandis choricis tra- goediariun, qnae cormpteliB paene insanibilibiiB deformata nobis tradita snnt, ntram inre nbiqne antistrophicam responsionem re- stituant, an fieri possit nt plenus pes ad arsim (lege: thesim; utinam rei metricae scriptores vero årtis vocabolo utantar!) po- lysemam respondeat, disceptant.
Praemissa praefatiuncula , primo capite (pag. 129—141) scriptor critico calamo ezponit, qaae faerint doctonim virorum de hac re sententiae inde a Bentleyo Porsonoqne nsqne ad haec tempora. Nominantnr et iadicantur Hermann, Apel, Boeckh, Feussner, Bellermann, Bossbach et Westphal, Schmidt nterqne (HenricDB et Mauricins); ad extremum scriptor mentionem facit Christii, y,qui^, inquit, ^^qna est religione, mediam ingressns viam inter Hermanni doctrinam metricam recentiommque rationem rhythmicam, qoid in utraqne haberet probabilitatis vim, caute examinavit^. Qaae Ians, qanm oriticam aestimationem effdgiat Christ, ostendit, ni fallor, Reiternm, si principia qnaeras, eum sequi. Qaod quam ita sit, quam praesertim universam qaae hue pertinet rem tractandam sibi non proposuerit, dubius haereo, ecquam utilitatem dissertationi afiEerat critica haec aestimutio eorum, qui Christio qnasi viam praemunierunt.
Secundo capite (pag. 142*r-176) quaeritur ,,de pleni pedis arsisque trisemae responsione antistrophica". lam indicavi esse, qui operam dent, ut antistrophicam responsionem ubique restituaut. Reiter autem> „non potui'', inquit, „non mirari tot locis corpus sanissimum adfectnm esse volneribus a mediois istis, qui liberioris responsionis naturam non perspexerant, inlatis". Homines doc- tos iusto magis neglexisse quaerere, „fierine potuerit et reapse factum sit, ut . . . strophae pleni pedis vicem subiret arsis po- lysema^'. Quam rem ita in examen vocat, ut omnes locos hue pertinentes Aeschyleos et Sophocleos inspiciat. Quorum locorum summa est apud Aeschylum circa LX, apud Sophoclem LXXX. Goncedo numeros tantes esse, ut facile quispiam sibi persuade- ' at legem illam de exactissima antistrophica responsione minus valuisse apud tragicos poetas quam apud rei metrioae scripteres recentiores; quare bene de re metrica meritus est Reiter, qni hos locos collegerit. Sed in iis tractandis non aequus est iudex. Quum enim in oratione numeris adstricta versemur, non acquie- scendum est in ea re, quod licet verba tradita interpretari ; accedit metrum, cuius etiam est ratio habenda, ne leges suas
Digitized by
240 J* Pftalson: Anm. af Beiter, De syllabaruip etc. usa.
violet. Reiter vix ita. Persaepe enim emendatorea facilliniis emendaudi ratlonibus usi reaponsionem restituerunt — ut, ne plera aiSeram, Aesch. Pers. 645 fåBfovxn pro fiBj'tti4Kvxv reponeodo — . Quas etnendationes non miniiB improbat Reiter, quaro qaae loo^na a librorum maBu Bcriptonim verbis recedant, nihil ampliuB re* qnireus qoain ut aanam praebeant yerba aententiam; qaamquam etiam ex corniptis, qaalia noa habemas, choricis tragoediarnm apparet poetis valde cnrae fuisse , oe qnid diveraitatis inter strophas et antiatrophaa intercederet. Qui caute de hao re ia- dicant (Christ , Metrik der Griechen und Rdmer , pag. 627; Alexanderaon, Orekiak Metrik § 263), ut non quaslibet coniectaras accipiunt , ita cavent , ne aspementar emendatioDea , qaae et responaionem reatitaant, neque e longinquo petitae sint.
Huic capiti adiungitnr tertium (pag. 177 — 188) „de syl- Inbis in tetraaemam longitudinem prodactis**. De quo idem fere, quod de aecundo, yalet iudicium. Hoc capite scriptor etiam patefacere conatur, quae aequendae aint rationes in dimetienda paenultima syllaba yerauum in troohaeo vel apondeo deainentium.
Quartum caput (pag. 189 — 232) inacribitur: „De rfaytmixo-- raeni oum rhythmo congruentia, qnalem in triaemis uaurpandia Aeschylus et Sophoclea conaequi atuduerunt^. In difficillima re versari elucet. Occurrit nobis hic iterum maxima illa Reiteri in locis coUigendia diligéntia. Si oui videtur vanum eaae quae- rere , quem ad modum in triaemia usurpandia rhythmi cum rhythmizomeno concentum inatituerint poetae, neacio an meliua enm edoceat Reiter. Quamqnam enim non credimna fieri poaae, ut singula huius quaestionia persequamur, tamen inspectia, qaae de atrj voce docet Reiter pag. 213^), dubitara non licet, quin studuerint poetae, ut productionia rhythmicae auctio maxime ad vocea aententiarum conexu iam intentas accederet.
Quamquam Reiter id non aaaecutua eaae videtur, quod est qnaai caput disaertationia, ut nobis perauaderet offendendum non esse in neglecta stropbarum responaione, tamen baud dubie rei metricae multum profuit, et quod omnes hoc nomine inconcinnoB locoB diligentissime coUegit, et quod, quaeatione denuo in examen vocata, prohibuit, ne temere in émendationibus aequieaceremus.
Luudae a. 1888.
Johftnnea Paulaon.
j^Dignum sane memoratu est prioris huius vocis (atiD syllabae pro- ductionem tantis in deliciis habitam esse ab Aeschylo, ut non minus XXII locis inveniatur. In universum hane vocem in tragoe- diis superstitibas quater et quadragiens reperis (deciens in trime- tris, quater in versibus anapaestiois, quater in versibus dochmiacis). Iq versibus ifptar logaoedicis — ubi quinquiens et viciens haeo vox obviam 6t — tribus vel duobus tantum modo locis atii arsi ternaria non intenditur*'.
Digitized by
Ul
Om de til est (nihil est, quid est) cur o. 1. SYarende græske Sætningsforbindelser^).
Af €. P. Christensen Schmidt.
«4
Paa Latin konne som bekjendt saa vel Udsagn og Spørgsmaal om Tilstedeværelse eller Ikke-'Tilstedeværelse af Gmnd til tænkte Handlinger eller Forhold som ogsaa Ud- sagn og Spørgsmaal om Grunden til givne Handlinger eller Forhold udtrykkes i Form af sammensatte Sætninger, i hvilke Hovedsætningen indeholder selve Udsagnet eller Spørgsmaalet — med eller uden udtrykkelig Betegnelse af Begrebet Grund — , medens Bisætningen, indledet ved et Ord eller .en Ordforbindelse, der betyder hvorfor , angiver den Handling eller det Forhold, som der er Tale om Grund eller Grunden til. De paagjældende Bisætninger ere, for saa vidt de have conjunctivisk Form — hvad der hos Guld- alderens Forfattere er gjennemgaaende Regel — , Madv. lat. Spr.* § 372 b Anm. 6 betegnede som Gjenstandssæt- ninger lige saa vel som de i samme Forbindelse af og til forekommende Bisætninger, der indledes ved utj og der er for saa vidt heller ikke det Mindste at indvende mod denne
O Nærværende Afhandling falder, paa en Deel af Anmærkningerne nær, i alt Væsentligt sammen med et Foredrag, som jeg holdt i philolo^sk-historisk Samfund d. 21. Oot. 1886; dog er den sidste Halvdeel, som' jeg for at imødekomme Ønsket^om et Foredrag netop til den nævnte Tid havde hastet lidt mere end ønskeligt med, senere tildeels omarbeidet, ligesom jeg med det Samme har bestræbt mig for at tage skyldigt Hensyn til de Bemærkninger, der efter Foredraget bleve gjorte deels af min senere afdøde nfor^ glenunelige Lærer, Johan Nicolai Madvig, hvis venlige Dom om Arbeidet i dets Heelhed jeg er såa meget taknemmeligere for, .som det skulde blive Mesterens sidste direct opmuntrende Ord til mig, deels af min høitagtede Yen Dr. Siesbye. Den Sidste skylder jeg ogsaa Tak bl« A. for nogle latinske Forfattersteder, som jeg haaber at have benyttet overeensstemmende med hans Intentioner.
Nord. tldskr. f. flloL Ny række. VIII. 16
Digitized by
242 C. P. Ghriitensen Schmidt:
Betegnelse, da de utvivlsomt angive Gjenstanden for den i Hovedsætningen udtrykte eller foresvævende Forestilling: om Grund • — causa cwr faciam lige saa vel som causa ut fadatn
— causa fadendi — ; andre Grammatikere have betegnet dem mere almindeligt som Relativsætninger, hvad der ligeledes er fuldt berettiget — Schemaet est causa cur er jo umiskjendeligt aldeles homogent med est loous ubi^ est tempus quum^ ligesom Schemaet est cur med est ubi, est quutHj og Madvig sammenstiller ogsaa § 363 Anm. 3 Con- junctiven i de paagjældende Sætninger med ConjunctiYeii i visse Relativsætninger, nemlig dem, der „betegne Hensigt eller Bestemmelse'' — , og da der nu i slige Forbindelser i alt Fald hos de ældre Digtere (Plautus og Terents) fore- komme Bisætninger ikke blot med conjunctivisk, men af og til ogsaa med indicativisk Form O, maa jeg her, hvor jeg har at gjørø med Sætningsforbindelsen i densHeelhed, fore- trække denne mere almindelige Betegnelse. Ogsaa paa Græsk gjenfindes, om end i langt ringere Udstrækning, den samme Sætningsforbindelse i sin væsentlige Grundform, men med adskillige Divergentser i det Enkelte, deels i Hen- seende til de i Bisætningen optrædende Modusformer — hvad der naturligviis har sin Grund i den almindelige Forskjel mellem Modusbetegnelsernes Anvendelse i de to Sprog — , deels ogsaa i Henseende til de forskjellige For- . mer for Bisætningens Tilknytning til Hovedsætningen. Alt dette kunde det vel være nyttigt at have et samlet Over- blik over, i alt Fald har jeg for mit Vedkommende ikke sjelden følt Trang til at kunne gjøre mig nogenlunde Rede for de herhenhørende Phætiomener, og da jeg ikke veed nogensteds at have fundet dem behandlede i Sammenhæng
— hvad der jo forresten ingenlunde udelukker Muligheden af, at de maaskee kunne være det alligevel — , har jeg be- stræbt mig for at forfølge Sprogbrugens Forekomst i den
^) Plant. Bacch. Y, 2, 25 (28) sed qaid est, qnapropter nobis nos malum minitamini? Epid. I, 1, 89 est causa, qua oansa simul meoom ire ueritust. Ter. Heo. V, 1, 6 edepol credo te non nil mirari, Bacchis, qnid sii, quapropter te hnc foras pnemm enocsre iussi.
Digitized by
De til est car o. 1. svarende groeke Sætningsforbindelser. 243
græske, særlig den attiske, Litteratur og skal nu søge, saa vidt det i Korthed er muligt, at beskrive og illustrere den og at drage Grændselinieme for de enkelte Formers Om- raade. Den Form af vedkommende Sætningsforbindelse, som det fra først af særlig har været mig magtpaaliggende at komme til Klarhed om, er den, der svarer til det latin- ske est (non est, guid est) quod; men den vil det være hensigtsmæssigst at gjøre til Gjenstand for særskilt Behand- ling, naar vi først have betragtet de andre Former, i hvilke Relativet fremtræder i en mere speciel Casus eller styret af en Præposition.
Jeg skal begynde med de Forbindelser, i hvilke der er Tale om Grunden til en allerede stedfindende eller fuldendt Handling, og da først med dem, der i Hovedsætningen inde- holde en udtrykkelig Betegnelse af Begrebet Grund — ved Substantiver som ahla eller nQoqxxtrtg — . Betragte vi nu her Forbindelserne Demosth. XXIV, 195 ovdefålw r^q ^ ^^f^^
tzoig alXfjy nQ6q>aaty, åt ^fp xoiovtw éniiQ&r^ sitrepB^xsir POfiw, XXX, IS-avK e<rt einaiv éUXijy nq6(pa<ruf, åt ^^v ol% ånidovar, &X^ ard'pni tavrrpf ahat Tr^y aitiar, dC t)^ dovpot rtfl' nf^ow ovu inlaxivifov Og Prooem. 32, 3 bI di . , n(f6<pavtg . . aXlri tk vnaart, dt 9ip jaita ntfoaiQ&vytai, n&g ov XQV (ffxvXfpf rcevttpf vnoXafi^&PBW, rftiq nor
itniv; og sammenligne dem med Demosth. L, 24 ftorc^ toLrw
jomta tor aXXcjv dtadoxdiv ovn BOtt nQOipaaig inoXetnofiévfi, di (& ti av nåXai ffltsy int xriv poxv. Plat. Alcib. 118 £ aoi xlva alxlmf waS-Si^y ^»' o T( 1TB (nrwiq s^royra nBqioq^; Og Eur. Iph. Taur. 926 \ ^ uhia t^,
ffy^' o TOV xtbIpbi nomv; da kunne vi ikke undgaae at lægge Mærke til, at i de tre første Steder har det af Præposi- tionen styrede Relativum simpel Relativform og retter sig i Kjøn efter Substantivet i Hovedsætningen, medens det i de tre sidste Steder har ubestemt Relativform og staaer i Neu- trum (p^ o Ti, uv&^ cirov), altsaa i Forbindelse med Præposi- tionen danner et relativt Causaladverbium svarende til La- tinens €ur, quare, quamobrem o. 1.^). Hvor Meget af denne
Med Hensyn til det Bidet anførte Sted maa jeg vel, for at man ikke skal minde mig om, at efter Berg gr. Forml. § 60 Anm. „or»i tkovy ofoiff, otæy brages for alle Kjøn" og altsaa Ihov i dette Sted kan være Femininum, i Forbigaaende bemærke, at jeg bortseet
16*
Digitized by
244 C- P- ChriBteoBen Schmidt:
Forskjel i Relatiyets Form, navolig dets Kjønsform, kan du antages at beroe pas fast Sprogbrug og byor Meget paa frit Valg? Ved negtende Hovedsætning synes det for det Første klart, at Relativets Form maa være overladt til den Talendes frie Valg, eftersom vi her havde Exempler baade paa dl T> og dt o T». Ved spørgende Hovedsætning barde vi kun Exempler med Neutrumsform (Si o w, ar&* oiov), men at denne skulde være den eneste mulige, kan jeg ikke faae mig til at troe; i det Mindste finde vi i Forbindelser, hvor Substantivet i Hovedsætningen staaer som Object for et verbum quærendi, Relativer i Femininum, saaledes nvr&ar&r&m
TtiV ahiav, di i]v tocvt* Blnev Æsch. U, 36, ^riTstv TtfV ahiat^ ^i
tfV xavia noiovaiy Demosth. Prooem. 6, 2 — ligesom det hedder
eineiv, <p(få^Biv, nQay(faq>8ip ti{V aitiav, di Tt]v O. 1. — , saa at Og-
saa her Formen synes at være facultativ. Med den spør- gende Hovedsætningsform synes endvidere den betingende at maatte følge, og vi beholde da kun Forbindelser med ligefrem affirmativ Hovedsætning tilbage. Her kan der i alt Fald kun tænkes Mulighed for et Valg, for saa vidt der i Hovedsætningen maatte være Tale blot om Grund i reent ubestemt Almindelighed (est causa cur), hvad jeg ikke har truffet Exempler paa; hvor den bestemte Grund paapeges,
fra det ioniske crtawDr G. I. 2008 (Gauer, Del. 135) ikke mindes udenfor den her omhandlede Forbindelse og andre dermed nsr beslægtede, hvor Relativet godt kan opfattes som Neatmm (Lyi.
XII, 2 ijtit ^ avtcXg n^g trp^ noXiv fy^Qa, avd-' otov toiavta itolfiijoaf §lg avttiv i^a/AaQtdv9iV Og Arist. Gqu. 1320 t£v ^X*"** 9"V"7* aytt^^ i^Kn
i(p Stcrt xvtaSfitr ayvids-), at have fandet nogen af disse Former i Relation til et Femininum, det skulde da være Zt^a Enr. Iph^Taor. 1071, hvor Iphigeneia bønfalder Ghoret, som onegtelig bestaaer af Qvinder, bl. A. ved dets K|ære derhjemme, fttiti^i natno; u *ai téxvmv, ottu xvQtZ, et Vers, som Nog^le have anseet for nægte, fordi Ghoret andensteds betegner sig selv som et Jomfruchor, meden« Andre med god Grund have hævdet, at der i alt Fald ikke ligger særlig Vægt paa Kjønnet, saa Relativet godt kan staae ogsaa i Masculinum som den almindelige, begge de naturlige Ejøn om- fattende Form, og at jeg derfor indtil videre for den attiske Litte- raturs Vedkommende troer at burde holde mig bl. A. til Kriiger, som gr. Spr. § 26 , ' 9 A. 1 lærer, at vtto , otov o. s. v. altid er Mascnlinnm eller Nentrum, hvad der efter Meisterhans' Gramma- tik der attischen Inschriften p. 70 (§ 37, 6) ogsaa finder Medhold i Indskrifternes Sppgbmg.
Digitized by
X>e til est cur o. 1. svarende græske Sætningsforbindelser. 245
k&n Helativets Form kun være det simple Relativum med Concordants i Henseende til Kjønnet, som vi ogsaa finde
det f. Ex. Isocr. XII, 118 al..nk'tti, dt ag fxeréXa^ov . , , ctvrot* .. t^^accv eller Epist. 6, 3 nt . . ahiai, .dl ag ovx B^eari . ., TouiVTai
tr^ftfie^rixatnry ja jeg betvivler i høi Grad, at selv en For- bindelse som den latinske multæ sunt causæ, quamobrem tør antages at have været gængs og gjæv paa Græsk; det m&atte vist hedde noXlal alaiv ainai, ål a^ (sml. Demosth.
2LXJII, 95 nokXal Y^^ n(fO(paaBig étal, di ag noXXoaug vfisig iiijna"
Tijo^fi). At man overalt, hvor der er frit Valg mellem å^ i]v og dl o TI, ogsaa havde maattet kunnet bruge di rfvriva, synes, sljøndt jeg ikke kan anføre Exempler derpaa, at være en Selvfølge; Brugen af Neutrum synes altid at have medført ubestemt Form.
Jeg skal derefter tilføie Exempler påa saadanne For- bindelser, i hvilke Hovedsætningen ikke indeholder nogen udtrykkelig Betegnelse af Begrebet Gnind, Det følger her •af sig selv — da Grækerne ikke bruge Sammensætninger som quare, quamobrem o. 1. — , at Relativet altid staaer i Neutrum. Saaledes Demosth. XXIV, 81 xotro* t/ n(n ^,y,
dl o nqotfYQå^ai aa(po)g Sannrias Kxé; Philemon. fr. 109 w not iarlr a^ft, di o ti ^ovXeiai (a idejv; Soph. Ant. 237 ti S* é<Ttly, årS-^ ov ftfl^d" 8^8«^ tt'&VfiUtv; Plat. Prot. 316 B ti ovv di) ifftiv, ov Bvsxa ifX8t6; Og Luciau. Catapl. 8 ti di éativ, ov j^ct^iy d<pixia&tti
^iXaig; Hovedsætningen er her overalt spørgende, og nogen anden Form af Hovedsætning uden substantivisk Be- tegnelse for Begrebet Grund har jeg, hvor der er Tale om Grunden til en Kjendsgjerning, ikke fundet repræsenteret. Derimod foreligger der for Bisætningens Tilknytning til Hovedsætningen et rigt Udvalg af Former: di o, di o tt — o og o T* synes at være lige gode — , a^^' ol, ol l'vexa, ol xoQivy alle med Relativet i tydelig Neutrumsform.
Betragte vi nu alle de anførte Exempler under Eet, da viser der sig fremdeles en iøinefaldende Forskjel mellem græsk og latinsk Sprogbrug. Medens man paa Latin finder Bisætninger i conjunctivisk Form ikke blot, hvor der er Tale om Grund til en tænkt Handling (Nihil affert Zeno, quare mundum ratione uti put emu s), men ganske jævnlig.
Digitized by
246 ^' P* Cairistensea Schmidt:
ogsaa, hvor der er Tale om Grunden til en given Kjends- gjerning (Multæ sunt causæ, quamobrem bunc hominem cupiam abducere. Quid fuit causæ, cur Cæsarem in Africam non sequerere? Quid est, cur tu in isto loco se de as? for blot at nævne de hos Madvig anfiørte Exempler), staaer Bisætningen paa Græsk her altid i Indi- cativ, d. V. s. Romerne kunne i den heromhandlede Sæt- ningsforbindelse ogsaa i dette Tilfælde betegne Bisæt- ningens Indhold som blot Forestilling, Grækerne ikke. At den latinske Gonjunctiv her skulde være en reen og bar Af hængighedsmodus , opstaaet ved ligefrem Udvidelse af Modusformens egentlige Omraade, saaledes som den f. Ex. er det i Bisætninger, der betegne den factiske Følge, tør vistnok ikke antages; der ligger i den, som ogsaa Madvig antyder baade ved Beskrivelsen af Phænomenet og ved Sammenstillingen med Conjunctiven i relative Hensigts- sætninger, utvivlsomt et skal\ men netop derigjennem be- tegner den jo Bisætningen, uanseet dens factiske Realitet, som noget blot Forestillet, hvad der paa Græsk aldrig er Tilfældet. Ganske vist savne heller ikke Grækerne Midler til at betegne den Kjendsgjeming, hvis Grund der i Hoved- sætningen tales eller spørges om, som en blot Forestilling, men i en ved hvorfor indledet finit Bisætning kunne de ikke gjøre det; de maae give Bisætningen infinitivisk Form. Saaledes finde vi — altid kun med udtrykkelig substantivisk Betegnelse af Begrebet Ghiénd — deels en simpel Accnsativ med Infinitiv, f. Ex. Plat. Symp. 307 B ra då ^^/o tig aixla ovxog iQOTixag dionl&Baå'ai; Og paa samme Maade ved %i cSuw Ar. Ach. 607 ff., ved %ig ng6(paing Eur. Rh. 78, deels en ved Tilføielse af Artikelen substantiveret Accusativ med Infinitiv, enten i Genitiv, f. Ex. Isæ. III, 9 o t< nai 9> to airtoy tov
fiffiw To\nviv T^aT'flv^cr^oi Og ligesaa ved %i <p7iiTo/i6p atuow elpm
Xen. Apol. 17, eller i Accusativ som Indholdsbetegnelse,
f. Ex. DemOSth. VIU, 56 ri nox oiw étrrl to aVtiov tb fiffiiva
nanm ainew xré; — i denne Form er Forbindelsen i alt Fald overleveret — og ligesaa IX, 63, deels endelig Infinitiv med
Sorø Eur. Iph. Aul. 1435 e/o Tdutcut'a nf^wftauiv &frt ai^fl«f tpqiva
(sml. Xen. Cyr. UI, 1, 27), hvilken sidste Forbindelse nær-
Digitized by
De til est cur o. 1. syarende græske Sæiningsforbindelser. 247
mest svarer til det latinske eatisa ut. Ogsaa paa andre M&ader kan en lignende Tankeforbindelse udtrykkes paa Græsk, inen gennemgaaende ikke saaledes, at Kjendsgjer- ningen er betegnet som blot forestillet; navnlig er dette ubetinget ikke Tilfældet, bvor den tilknyttes i Form af en Grjenstandssætning med ot», som f. Ex. Plat. Lys. 209
B ri nvt av ow øtij to oXxwv ^ ou ivrav&a fiiv ov ditntiaXvoveiv , h
oU 9i a^t ilijrofiw xotXvovatv; Og mangfoldige andre Steder, lieller ikke, hvor den tilknyttes i Form af et appositivt Participium, som Plat. ApoL 34 B riya &kkw Mxovtn l&fov
fiori&owjBg éfiol aXX" tj tov oq&op tb %al dlxaiov taé; Kun bvor i
dette sidste Tilfælde Hovedverbet har or hos sig, kunde der være Tale om, at Participiet betegner vedkommende Hand- ling som blot forestillet, ikke blot — hvad der er en Selv- følge — , hvor den i Virkeligheden endnu kun er mulig,
som £ur. Ion. 721 f. arsyofiéra Y^q av nåhg 6/^ frrnjtpiv feviMOv
ela^Xocv, men maaskee ogsaa, hvor den maa antages allerede at have factisk Realitet, som i det anførte Sted af Plat. Apol. i den umiddelbart forudgaaende Sætning aviol f^åv ^^q ol di8<p&oi(^fiivoi låx &y Xb^ov 1%^^ ^or^wnriBq\ dog kan jo Parti- cipiet her ligesaa godt siges at være Æqvivalent for et simpelt idet som for et hvis eller naar^ og i alt Fald er det ikke Participiet, der medfører Opfattelsen af Handlingen som blot forestillet, men det er selve Hovedverbets særegne Udsagnsform. Men hvorom Alting er, saa svare altsaa, hvor Talen er om Grunden til en Ejendsgjeming, de græske Bi- sætninger, der ere indledede ved et hvorfor, ikke til de la- tinske med Verbet i Conjunctiv, men til de i Begyndelsen omtalte paa Latin sjeldnere med Verbet i Indicativ.
Vi gaae nu over til de Forbindelser, i hvilke der er Tale om Tilstedeværelsen eller Ikke - Tilstedeværelsen af Grund til en blot tænkt Handling. I disse Forbindelser staaer, for saa vidt jeg tør dømme efter de Exempler, jeg har truffet paa, Relativet altid i samme Kjøn som Substan- tivet i Hovedsætningen, hvor et saadant findes, medens Val- get mellem det simple og det ubestemte Relativpronomen, hvad enten der bruges Femininum eller Neutrum, synes at være frit. For saa vidt som Hovedsætningen her har af fir-
Digitized by
248 C. P. GhriBteDsen Schmidt:
mativ Form, kan den ved hvorfor indledede Bisætning selT- følgelig kun indeholde en fremtidig Handling, da nær- værende eller forbigangne Handlinger, hvortil der siges at være Grund, derve'1 eo ipso ere bestemte som virkelig stedfindende eller skete, saa at Forbindelsen altsaa i dette Tilfælde vilde høre til den foregaaende Kategori; for saa vidt som derimod Hovedsætningen har neg ten de (eller spørgende) Form, kan Bisætningens Handling tilhøre en- hver Tid. I hele denne Art af Forbindelser kan efter Sa- gens Natur Bisætningen lige saa lidt paa Græsk som paa Latin have reen indicativisk Form, naar den angaaer Nu- tiden eller Fortiden, hvorimod der i Overeensstemmelse med den øvrige Sprogbrug paa Græsk nok vil kunne tænkes Futurum Indicativ; naar Handlingen tilhører Fremtiden. Dette sidste Tilfælde er nu ogsaa — hvad man ligeledes efter den øvrige Sprogbrug allerede a priori kunde betragte som givet — det eneste, i hvilket vi her paa Græsk møde Gonjunctiv, og vi møde den endda meget sparsomt. For Conjunctiv ved affirmativ Hovedsætning kan jeg anføre Isocr. XXI, 1 Ov nQo<pa<rBiM>g ånoqoi (den dobbelte Negtelse bekræfter), dC ^fvriva Xsj^a vns^ NiKiov tovTovi, hvor låj^tå kun kan være Conjunctiv, da Sætningen staaer lige i Begyn- delsen af Talen, saa at Taleren endnu hverken har talt eller taler for sin Client, men først vil til at gjøre det. Conjunctiv ved benegtet Hovedsætning forekommer — uden Substantiv i Hovedsætningen — Andoc. IH, 16 si dé ^^t8 di
" ri fi7{Te oTOiin fir'fis å(p otov nolBfiriatofiev eoT*, n^itg ovx é* nnvTog r(f6nov Tr/v ei^7{Vfpf noivfiiov ^ifiiv; Men ved Siden af Con-
juDctiv forekommer der, i alt Fald hvor der tales om mere specielle Former af Grund, nok saa hyppig Futurum Indi- cativ, saaledes ved affirmativ Hovedsætning Demosth. XX, 97 (om' en i Loven anviist og hjemlet Grund) nf^wf^fnc
dtxnia (nml. «<rri.), di* -^y, ov ay vfiiv doxj^ , xwit'creT t/Biv Ti/r
daQsnv, ved spørgende Hovedsætning Demosth. LIV, 17 (om en foreven dt Grund til StrafiErihed) ^nv/uffj« ^n^ tj^iajré, a» nV
éoTi TtQoqxtffig nag vfuv ty (rxi/tpig svQfjfiivti, Si »Jy, av v^gi^&v r*f
H^sUyx'T'^^ leal tvnT(av, dlntiv ov daurBi^ ved negtende Hovedsæt- ning sammesteds § 21 (om samme Slags Grund) SiMtuov (u»
Digitized by
De iil eet cor o 1. svarende prræslre Sætningsforbindelser. 249 avdevt Sr^nov <nn(^iv ovdsfitnv Tommr^ mrrs ademv vnaQx^t^ »i«p' vfiiln',
3** ?;y t5j9^éf6»y iUfTjai og uden Substantiv i Hovedsætningen Demosth. XXI, 207 (om en plausibel Grund til Anklage)
CC Tox'g aXXawq qadio}^ n^ivtav éfiå .firidév £/e»^, f(p^ otoj jovto not 1/(78« 9.
Lige 8aa hyppig er fremdeles i Bisætningen Optativ med or, som jeg dog kun har fundet ved negtende Hovedsætning, deels med nQ6q>a(rig foran, Demosth. XX, 140 ovx bxbi 9tff6q>a(nv,
dl TffV nv TV /o* av^yy^i^Qj o tovto nBnov&djg Og XXV, 17 &are fArfiBfi'ctv xmnkeinBa-d-tti nf^ixpnaiy, di i\v ar xig airur onpslfif deels
uden Substantiv i Hovedsætningen, Demosth. XXXVI, 53
nfnrtoLXU o^xojicjy ov6h &^6>, dt o ri ol v troi neitT-d-évteg Jovdl xara-
tp titpiaaivTo Og med Relativet i Genitiv uden Præposition Soph.
Phil. 1308 f. Tff filv dif tot 6/8*?, xovK l(r^' oTov oQY^iV txoiQ av
9vdé fiififptv sk éfik Denne samme potentiale Form af Bisæt- ningen finde vi endvidere — og det er den eneste, vi finde — , hvor der benegtes at være Grund til, at Noget nu eller i Almindelighed skulde finde Sted, saaledes
Xen. Anab. II, 3, 23 ovre paadBi åvTtnowvfia&a tii,g 0^/^? 01 t iatir, inov fvetta ^ovkolfia^a av ri^y (iaadiag /cj^ov naxiag noieiv
(O: ov ^ovXofAB&n) eller Plat. R. publ. 382 E ovn «^« sativ, ov
tyexn nv 'dsog tf/ avd 01 to (o: -d-Bog ot' yjevdsrai) ^ ligeSOm vi Ogsaa
finde potential Udsagnsform, hvor der benegtes at være Grund til, at Noget skulde være skeet — hvor der da naturligviis staaer Indicativ med av — , saaledes Isocr.
XXI, 5 cMTtB ovx 6<ni, dt o TI ttv éni^qd"!} ådixæg in Ev^ajvow il&eip.
Det vil altsaa sees, at i hele den her omhandlede Sæt- ningsforbindelse Bisætningens Udsagnsform paa (iræsk over- alt er paa det Bestemteste betinget af Indholdets Forhold til Realiteten. Hvor det er en allerede stedfindende eller fuldendt Handling, der er Tale om, staaer der Præsens eller Præteritum Indicativ, hvor det er en blot tænkt fremtidig Handling, staaer der Conjunctiv, Futurum Indicativ eller Optativ med av, og hvor det er en blot tænkt Handling i Nutiden eller Fortiden, staaer der henholdsviis Optativ og Indicativ med av. Der er her kun Eet, der kræver nær- mere Omtale, nemlig Oprindelsen til Coiijunctiven i enkelte af disse Bisætninger. Den maa vel, om den end paa Latin
Digitized by
250 G. P. Ghristenflen Sohmidt:
har en langt mere udstrakt Anvendelse end paa Græsk, dog i begge Sprog være opstaaet paa samme Maade og kunne tilknyttes til den øvrige Brug af Conjunctiven paa samme Punct. Paa Latin sammenstiller som sagt Madvig den — og han er ikke ene om det — med Conjunctiven i Relativ- sætninger, der „betegne Hensigt eller Bestemmelse*'. Men, vil man maaskee sige, her kan den da ikke tilknyttes paa Græsk; paa Græsk staae jo Relativsætninger, der ^betegne Hensigt og Bestemmelse", ikke i Gonjunctiv; i det Mindst« anfører Madvig selv gr. Ordf. § 140 b saadanne Relativ- sætninger efter Præsens og Futurum med Henviisning til § 115 a Anm. — hvor der er Tale om Futurum Indicativ i den Slags Sætninger — blandt „de Tilfælde, hvor Grækerne ikke ved Verbets Modus betegne, at Sætningen ikke lige- frem udsiges som virkelig, uagtet der kunde være Anled- ning dertil". Men dette maa forstaaes cum grano salis, og det havde vist været heldigere, om det havde været udtrykt noget mindre almindeligt. For det Første tilføies der nem- lig, at der efter Præteritum staaer Optativ, hvorom der hen- vises til § 132 d, og naar vi da der i det paagjældende
Exempel Soph. Phil. 280 avd^a ovdév tvtonop ét^Wy wrut
agxéaeiev saa vel som paa andre. Steder (Soph. Phil. 691 ff., Eur. Iph. Taur. 588 fif.) finde Optativ i Aoristform, saa forudsætter dette aldeles bestemt i de tilsvarende Sætninger efter Præsens og Futurum ikke Futurum Indicativ, men Aorist Gonjunctiv, ligesom Præsens Optativ (som vi finde Xen. Oec. 20, 25) forudsætter Præsens Gonjunctiv*)- Og
*) Futurum Indicativ maa ved Hovedverbam af Fortiden selvfølgelig, for saa vidt det overhovedet forandres, gaae over til FatnromOp- ' tativ (sml. Madvig, Bemerk. lib. einige Pancte d. griech. Wori- fdgnngslehre S. 27 ff.), pg denne Form findes ogsaa Soph. Ged. Beg. 796, Xen. Heil. II, 3, 11, Plat. Tim. 38 C, l8». II, 10. — Oprindelig Con- jonotiv synes endvidere at være den nødvendige Forudsætning for Forekomsten af Aorist Optativ i en saadan Relativsætning ogsaa ved ønskende Hovedsætning (Soph. Traoh. 953 •!&* avfiwaaa u^ yivovt Knov^t kattaaig av^a, fjtif fi ånoixiaMv jx «o7(»y, ont»i «cnr Zjfro; alxijuov yovov /u>; ta(^(ialia -^avoifii /novvov åtatdovi/ afpaQ)\ thi Om 6nd
Relativsætningens Indhold her selvfølgelig ogsaa er Gjenstand for Ønske, kan den dog efter Forestillingens Form ikke opfiattes øom blot Fortsættelse af Ønsket, men kan som Bibestemmelse derved,
Digitized by
De til est cur o. 1. svarende (i^ræske Sætninfjøforbindelser. 251
deimæst ere Belativsætninger, der „betegne Hensigt eller Be- stemmelse" og virkelig staae i Gonjunctiv, slet ikke saa ganske ualmindelige paa Græsk og heller ikke uomtalte hos Madvig; men de have beskedent gjemt sig i en Parenthes i Slutningen af § 121 bagved de conjunctiviske Spørgesæt- ninger om, hvad der skal skee. Blandt Exemplerne paa saadanne i indirect Form er der i Paragraphen anført Plat. Enthyphr. 11 B ovx l/ci, ontjg goi Btnta a vola, og der tilføies saa i Parenthesen: "Æ/cu og ovx tx^ ») ^^ (o) med Conjunctiv ofte ogsaa i Betydningen „har (ikke) Noget at", med Exempel
af Plat. Symp. 194 D ovdiv Sbinqaiei Sioiau, iiof fiovov tzfi, otw
lige saa vel som f. Ez. den efterfølgende cozganotionale Hensigts- sætning (paa potential Optativ nden av vil man vel her ikke let tænke). Det Samme gjælder fremdeles ogsaa, hvur en Relativ- sætning af lignende Art og Form staaer som Bisætning til en hypothetisk Betingelsessætning i Optativ, som det er Tilfældet Arist. Eccl. 794 §i ^r^ 'xoifi onoi tavra xata&titjv Og vistnok Xen. Oec.
20, 18 ti di Xiq nartattaatv a/ycu; »hj, ti duvatat <pi(f9iy ^ y^if ^^^ f*^'t^* iåaXv }^oi xaQrtov fi^tt (pvtov avttis fititt otov axovaai ttiv dXrji^etav 7t»()i
avttig l/<M, hvor der er overleveret dxovaai, som Saappe har gjen- optaget, men som enten ødelægger Parallelismen eller, hvis det skal forstaaes efter G. Hermanns Tanke de part av p. ISO, utvivl- somt er aldeles ugræsk ; Schneider rettede vtov til xov , hvad der baade er sprogrigtigt og giver god Mening, men nemmere er det vel dog med Breitenbach blot at forandre Accenten {ti fii] »tti hatig ta aiawvx^érea aa^oi ib. 7, 40 Svarer til )iattv oattg am^tt Og hører ikke herhen). Hvor derimod Relativsætningen hører til et hypo- thetisk-betinget eller potentialt Udsagn i Optutiv med aV (Enr. HeL 435 w^ ' t£g av rtvXm^og ix åofiwv fioloi^ oaug diayyMlXtit xcifi tiato xand; Arist. Ran. 96 yovtfiov ål tioiijtiiv av ovx tVQOtg Htt C>7*cor aV, oatig
^ijfia ywalov xdxM^ samt endvidere Lys. XXI, %\ ov ydq av ^x^^f**^ ^
TI tovtov fiti^ov avtcXg tu^at/nriv xaxov — Sml. Plat. Gorg. 486 B — og
med Yerbet i Præsens Plat. Charm. 157 G ovx av txotfåtv '6 ti aoioifiév aoi — sml. Crit. 45 B — , hvis man vil regne Bisæt- ningen i disse sidste Steder for en Relativsætning), kan Modas- formen ogsaa forklares ved UnderforRtaaelse af av — sml. den ikke sjeldne Form af sammensat Sætning, som er repræsenteret ved det Madv. Ordf. § 137 anførte Sted Xen. Cyr. UI, 2, 28 —, en Forklaring, som i lignende Gontext ogsaa er anvendelig paa af- hængige Spørgesætninger om, hvad man skal gjøre (Enr. Cyel. 96 f.) — sml. Madv. Ordf. § 121 Anm. 8 — , og som er den eneste mnlige, hvor Relativsætningen blot udtrykker Følgen af en Be- skaffenhed (som Soph. Oed. Col. 560 f., hvor Yerbet har Præsens- form).
Digitized by
252 G. P. Christensen Sohmidt:
diaXs^TfTtti Og i de tydske Udgayer desuden af Isocr. IV, 44 éxmsQoi Bxovaiv i(p^ olg <ptkoTifjitfd-cMnv. At der nu slet ingen Be- tydningsforskjel er imellem Bisætningen i en Forbindelse
som 8/61 oTOi dialijrfjtai eller Mxovtrtv é(p' oig tpiXoT^fiiid-bKrtv
Og paa den anden Side i en Forbindelse som den § 115 a Ånm. anførte Xen. Anab. III, 1, 20 ovx exo^ey, aiw <rhor 6tvfi(r6fi8&a eller — for ogsaa at tage et Exempel paa den potentiale Form — Demosth. L, 53 ol (ngaumai ^/ow ov9h cnov av iniaijltraivjo, er umiddelbart indlysende, og at ogsaa de conjuncti viske Bisætninger af denne Art lige saa vel som de latinske i n^U hdbébam^ quod scriberm eller hæc hahui, quæ dicerem ere i alle Maader fald- kommen velconditionerede RelatiTsætninger, kan der heller ikke være Tvivl om, eftersom de kunne referere sig til et bestemt Ord i Hovedsætningen, saasom til et Prono- men Xen. Mem. II, 1, 30 d<a t6 ftridév ^xbiv, 6 n Tiou/V
(sml. Heil. I, 3, 21), til et Adjectiv Plat. Crat. 425 D
ov Y^Q sxofiev TOVTOV ^sItioVj elg o ti inavevéf'Kiii^, eller endog
til et Substantiv, som Æsch. Prom. 470 f. ovn £/&> aoipKrfi oT(o T7/C vvy nttQov(rr}g nt^fiovifi ånalXaY^i. Strengt taget betegne alle disse Relativsætninger ganske vist ikke egentlig enten „Hen- sigt'^ eller „Bestemmelse", men i det Høieste kun „Hen- sigtsmæssighed^ eller rettere sagt blot Beqvemhed til en eller anden Brug; men de ere alle af den Art, som Madvig ellers overalt henfører under denne almindelig orien- terende Benævnelse lige saa vel som de egentlig finale Re- lativsætninger i strengere Forstand , med hvilke de ogsaa i Henseende til Modusformens Oprindelse høre sammen, og der burde altsaa med Rette i § 140 b have været taget bestemtere Hensyn til dem. Hvad den Udstrækning an- gaaer, i hvilken den Slags finale Relativsætninger i Con- junctiv forekomme, da ere de i det Væsentlige indskrænkede til visse bestemte Forbindelser; de findes — i Relation til et (udtrykt eller foresvævende) almindeligt Begreb — efter e/cj og ovx %x^ (til de anførte Steder kan endnu føies Xen. Oec. 7, 20), efter IVny og orx IVmv (Soph. Aj. 514, Eur. Herc. fur. 1245) samt efter andre Udtryk af lignende Be- tydning, som efter ov% oUa — non novi Soph. Phil. 938 o«'
Digitized by
De til est cor o. 1. STarende gpr æske SætnicgsforbiDclelser. 253
^hQ allov ais' or« Aa/w, efter Siyroi Plat. Prot. 348 D Cn^ål OTW iitidai^ai xal fi8&' oiov ^effaKofftjiai , efter ka/i^ocv(a Ar. PaC. 521 nv&av ov lå^oifiL ^,fta (ÅVQiafiq>ogov, otf^ n^otrelmo aa; Og efter det
lidt fjernere liggende Spørgsmaal tI U^eig Plat. Grat. 420 B Tt til Xij'Big, o TI axono)fiey; (quasi kvad giver du os at under- søge?), en Forbindelse, hvori disse Conjunctivers Sammen- hæng med de mere primære Phaser af Conjunctiven som Udtryk for et skal er særlig tydelig (ligesom forresten og-
Saa Ar. Eqa. 1320 tiv e/cuy (pi^fir^v afa&itV i]x8ig, iq)* ot(a xnaoftsy nyvtag; Og Eur. Iph Anl. 1454 KfT&' o tt x«t "Affj'og åQoxyd aoi
xagiv q>iif(ai). Enkeltviis synes Praxis noget at have kunnet overskride disse Grændser, som naar det Soph. Trach. 903 hedder (ved et Hovedverbum af Fortid) xQvtpaa éavriv ly^« fiT, Ttg eUridoi, hvor jo Aorist Optativ med Nødvendighed forud- sætter Conjunctiv ved et Hovedverbum af Nutid ; ogsaa Plat.
Menon. 89 E elg xakbv Tifuv "lAvvTog ode naqaxn&iyBio ^ ia fmadafisv
T7,$ Znti^etag (hvor der ved Relativet henvises til en bestemt Person), kunde man maaskee ved Sammenligning med Symp.
174 E 6*^ xalov 'f,x8tgj onwj Gvvdemvriayg — jfr. Xen. Cyr. III, 1 , 8 8<^ xaiQOV tixug, onoig ti^g dlxtfi • åxovarig — ledes til at an- tage Bisætningen for final (sml. idoneus qui), men der kan heller ikke indvendes noget Afgjørende mod den gængse Opfattelse, der tager Relativet blot continuativt og Conjunc- tiven som ligefrem opfordrende^), og at en Forbindelse som den Thue. VII, 25 overleverede vavg &x«^o nQia^eig aYovca, oinaq cpgaaaai xal inoti^aat (ikke at regne Steder som Lys. XIX, 25) skulde være godt Græsk fra 5te Aarhundrede, synes der fornuftigviis ikke at kunde være Tale om, skjøndt
vi jo Diod. Sic. XIV., 8 rigtignok læse xareaxevaaav da xal ^rixctvTifiocja y di av t« ^elxii (Talevortsg iU^tofn, I Hovedsagen
staae i alt Fald de angivne Grændser fast, og disse Grænd- ser rumme ogsaa Alt, hvad vi behøve til at forklare Con- junctiven i Bisætninger med dt o n o. 1. til Angivelse af den tænkte Handling, der er eller ikke er Grund til, i Overeensstemmelse med den for de tilsvarende latinske Con-
*) S. Rost gr. Gr. § 123 Anm. 1 Slutn. og Anin. 6, Kriiger gr. Spr, § 54, 18 A. 2, Madvig Synt. d. gr. Spr.' § 120 a.
Digitized by
354 G. P. Christensen Schmidt:
junctiver statuerede Oprindelse. Ganske vist er der Gram- matikere (som f. Ex. Matthiå, Kriiger, Aken), der slet ikke anerkjende Relativsætninger efter l/ej (ovx sx(a) i Betydningen have (ikke Jiave) Noget at, men behandle alle slige Sæt- ninger som afhængige Spørgesætninger uden at lade sig afficere af, at det indledende Ord kan henvise til et bestemt Ord i Hovedsætningen, eller af den analoge Forbindelse BOTiv {ovK stniv) o TI — Og netop derfor kunde jeg have ønsket, at Madvig havde undt disse Sætninger i alt Fald en udtrykkelig Betegnelse som det, han dog øiensynlig er- kjender dem for, som Relativsætninger — , og ganske vist lader denne Unøiagtighed i Opfatningen sig til en vis Grad forklare, idet der til en vis Grad virkelig er et umiskjende- ligt Slægtskab mellem Relativsætningen og den afhængige Spørgesætning i hine Forbindelser, hvad enten saa Sæt- ningen har conjunctivisk, optativisk, futurisk eller potential Form, eller Begrebet skal er udtrykt ved x9^i — thi ogsaa denne Form forekommer (f. Ex. Thue. III, 11, 3, Demosth. XXIII, 211) — , men en nærmere Betragtning af dette Slægt- skabs Væsen og Grund vil snarere lede til at erkjende den relative Forbindelse for den principielle, den interrogative for den mere secundaire. Thi det er vel dog hævet over enhver Tvivl, at Grundbetydningen af «/« er jeg har og ikke jeg veed, og at ogsaa mellem Begreberne Haven og Viden Forholdet er dette, at enhver Viden er en Slags Haven (in casu en Haven paa rede Haand af det, man skal gjøre), men derimod ingenlunde enhver Haven ogsaa en Viden. Naar saaledes ethvert s;r<^ jeg veed altid har Noget af et jeg har i sig, maae vi være berettigede til at antage, at saalænge det ikke foreligger aldeles haandgribeligt givet, at den afledede Betydning er fuldt od gjennemført, maa den oprindelige forudsættes endnu at være levende. Medens alt* saa 01 X 8/0), ti 8*716) ligesom det latinske non habeo^ quid dicam utvivlsomt kun kan betyde jeg veed ikke^ hvad jeg skal sige, betyder ovx 1;^« o t* 8in<a 'først og fremmest jeg har ikke Noget at sige, og saaledes betyder ogsaa ow I/« ono&Bv ^xT/ffo) lige saa vel som det latinske non habeo undt solvam (Madvig lat. Spr.^ §d63a) først og fremmest jeg har
Digitized by
De til est cnr o. 1. svarende grttske Sætningsforbindelser. 255
ikke Noget at betale tned^ oix 1;^« onr/ qpiYw jeg har ikke noget Sted at tye hen, ovx ej^w oww? ^Xno jeg har ikke r^ogen Maade at sige paa (aml. ovx stniv ontag Madv. gr. Ordf. § 102 b Anm. 2). Kun for saa vidt som den her omtalte Haven ikke kan være Andet end netop hiin Haven paa rede Haand i Bevidstheden, kan det indrømmes at være ligegyldigt, om man opfatter s>a) som har eller som veed og altsaa Bisætningen som Relativsætning eller som afhængig Spørgesætning , overalt derimod , hvor den paagjældende Haven kan være af mere almindelig Art, bør den oprinde- lige Betydning og dermed Opfattelsen af Bisætningen som Relativsætning fastholdes. Og saaledes ogsaa ved andre Verber; saalænge 'Cnta> kan betyde søger, er der ingen Grand til at foretrække den specielle Betydning undersøger o. s. v. Dermed skal ikke være udelukket, at jo undertiden ved en Uklarhed i Tanken de to Betydninger og dermed de to Constructioner kunne være sammenblandede, saaledes som det ved oUa — der jo forresten, ligesom det danske veed, med begge sine Betydninger {novi og scio) heelt og holdent hører hjemme i den indre Bevidstheds Sphære, saa at Be- tydningerne ligge hinanden særlig nær — er Tilfældet Iliad.
XVin, 192 ttlXov d' ov T©w olda, T8V &r xJOvra tbvxbo dv«, hvor
det foransatte aXlov rev, skjøndt ved Assimilation sat i Ge- nitiv istf. aXXoy twa, dog bestemt kræver Betydningen kjender og en følgende Relativsætning, medens alligevel Bisætningen tilføies ved det spørgende tsv, altsaa forudsætter Betyd- ningen veed\ men slige eiendommelige Undtagelsestilfælde bør ikke influere paa den almindelige Opfattelse af For- holdet. At den ved oatiq indledede Bisætning endog skulde være en afhængig Spørgesætning, hvor Hovedsætningen inde- holder et udtrykkelig betegnet Object {ovdh o n, alXov ota, ^éXtior ug o n, votfnafMx, otoj, ^ifin otoi O. S. v.)j burde der for- nuftigviis aldrig kunne være Tale om, og lige saa lidt tør en afhængig Spørgesætning ansees for mulig efter %<ni,v, selv om det et enkelt Sted kan findes overleveret med et direct Spørgeord (Lys. XX, 33 i en ogsaa forøvrigt øiensynlig corrumperet Text — bXti n6&8v ixiltræfisv efter Hovedverbum af Nutid —); thi ikke at tale om, at ogsaa her Fore-
Digitized by
256 C. P. Christensen Schmidt:
komsten af et udtrykkelig betegnet Sobject taler bestemt for den relative Forbindelse (Eupol. £r. 239 ifiol ^^ <^^ «^' oVd« ilao-ay , ottov /caej), vil selv et Upersonligt l<rr/r ikke kunne paavises i nogen Betydning, der kunde tilstede inter- rogativ Forbindelse {constat — .er bek^encU — eller ligu.). Derfor kan en Conjectur som Naucks £ur. Alc. 1090 ovx tmt rig Toid' ovdQl (Tv^HXiS-i^iTBTiu , hvor correct methodisk den end er construeret efter Haandskrifternes indbyrdes For- hold og de forskjellige overleverede Læsemaader, dog ikke tages for fulde, saalænge Forbindelsen skal repræsentere en sammensat Sætning. Rigtignok tænkte Nauck sig, da han gjorde Conjecturen, aabenbart endnu, at den ved nV idgI- ledede Sætning skulde være en Relativsætning, og hvis den kunde det, vilde vi jo ikke kunne have Noget imod For- biiidelsen ovx tW* t/?; men det kan der påa Euripides' Tid ganske sikkert ikke være Tale om. Vel kan det jo ikke negtes, at ogsaa det græske Sprog besad en Mulighed for at kunne bruge det spørgende Pronomen som relativt ved Siden af og, lige saa vel som Tydskeme bruge wer og wélcfier ved Siden af der og vi selv Jwo og hmUcen (det la- tinske Sprog har jo endog heelt og holdent dannet sit Rela- tivpronomen af Interrogativstammen, medens omvendt det græske bruger Relativerne ogsaa indirect spørgende); men denne Mulighed er aldeles utvivlsomt ikke bleven til Virkelig- hed før i en langt senere Tid. I Euripideische Studien (U p. 82) er det da ogsaa gaaet op for Nauck » at „die aus ålteren Schriftstellern beigebracbten Belege flir rig statt oarig sind durchgångig von der Art dass die urspriingliche Bedeutung des rig noch deutlich hervortritt" , hvorfor han der forandrer Interpunctionen til ovx B<ni • tig tw5' ord^* cv^xXi&riffsrtM; Med denne Interpunctiou bliver Conjecturen brugelig; ovx tan bliver saa en Hovedsætning for sig i Be- tydningen af et nei, aldrig! eller umuligt! ., en Betydning, i hvilken det ikke sjelden findes hos Dramatikerne, og rig riad' åvdi^l (ny^xXi&i,c8iai bliver et afvisende direct Spørgsmaal (hvo skulde vel dele Leie med mig?)., men med denne Inter- punctiou gaaer ogsaa Stedet ud af de Forbindelser, hvor- med vi her have at gjøre. Det maa da have sit Forblivende
Digitized by
De til eet cnr o. L svarende græske Sætningsforbindelser. 257
yed, at i &>&> (oi'x l^o)) S u og lignende Forbindelser Bisæt- ningen afgjort er en Relativsætning undtagen maaskee i de Tilfælde, i hvilke yi før betegnede Opfattelsen som lige- gyldig-, men de vedkomme os egentlig ikke her, hvor vi særlig beskjæftige os med de Forbindelser, der udsige, at der er eller ikke er Grund til en Handling; thi i dem have vi, saavidt jeg da har lagt Mærke til, aldrig i Hoved- sætningen BX(o eller noget andet Verbum, der kunde styre en afhængig Spørgesætning, uden at et udtrykkelig betegnet nominalt eller pronominalt Object er tilføiet og derved den relative Opfattelse uafviseligt indiceret. Vel tør jeg ikke benegte, at der kan gives Tilfælde, hvor ved en Sammen- blanding af indirect spørgende og relativ Tilknytnings- form det substantiviske Begreb Grund synes at være be- stemt, iøvrigt ganske paa samme Maade som her, ved et ikke relativt, men spørgende Si o ta; men en saadan Sam- menblanding bør man dog ikke forudsætte uden Nødvendig- hed. Vi have et Exempel paa den Plat. Legg. .831 B a^'
ovv ^i'pfaxrxofiBV anavreg ti^v ahlav, di o ti noTB vvv iv taig noletriv 7/ ToiavTfi ;|fo^/a xal å^^tavta axsåbv ovdafif^ ovdafitog tmir, et fii^ naw
Ti (T/iix^o; Sammenligne vi hermed f. Ex. Herod. IX, 8' ovS"
IjjfO) elnai to aVtiov, di o ti nnixofiéyw fiév J4k8^avd^ov rov Maxe- dopog ig M&t,vag enovdrfV jua^^erZijy inoitjaavTo fiif fAtjåhm M&tiyniovg,
Tore ås &Qfiy inoir,(Tttvxo ovdBfiiotv^ da er der den Forskjel, at der i Stedet af Platon til det Bisætningen indledende di o %i er føiet et nori, som viser, at Bisætningen her er en afhængig Spørgesætning; denne Partikel føies nemlig jævnlig baade til tig og til det spørgende ootk, men derimod ikke til det relative, undtagen hvor den relative Betydning er stærkt svækket eller ganske forsvunden, d. v. s. deels i ubestemte Relativsætninger, der ikke tjene til at omskrive et sub- stantivisk Begreb (hvosomhelst der), men egentlig ere blotte Indrømmelsessætninger (hvo end *« om saa end enhversom- helst) og som saadanne staae i nær Berøring med den af- hængige Spørgesætning (hvo end =- ligegyldigt, hve^n), deels i det blot ubestemte otnig d7]not8. Det grammatiske Schema i Stedet af Platon bliver da det samme som f. Ex. i Verg. Æn. I, 8 ff. Musa, mihi causas memora, quo numine læso
Kord. tldskr. t fliol. Ny rakke. VIII. 17
Digitized by
258 C. P. Christensen Schmidt:
quidve dolens regina deum tot volvere casus insignem pie- tate virum, tot adire labores impulerit. Forholdet mellem det substantiviske Begreb og den afhængige Spørgesætning er i begge Steder et Appositionsforhold , beroende paa, at Hovedsætningens Verbam kan have til Object baade et substantivisk Begreb og en afhængig Spørgesætning. Men der er dog en Forskjel. I Stedet af Vergil kan Forholdet betegnes som et fuldkommen correct Appositionsforhold, idet det substantiviske Begreb her er bestemt i Forveien ved umiddelbart forudgaaende Omtale af det Factum, hvis Grund der tales om, saa Appositionen virkelig kun giver en nærmere Bestemmelse (i et andet lignende Sted, Thue. I,
23 dl o TI d* zXv^av^ tag ahlag ni^ovj^Qarpa xal rag diaipoffag^ staær
endog omvendt Substantivet i Apposition til den afhængige Spørgesætning). Hos Platon derimod er det i Bisætningen indeholdte Factum ikke omtalt i det Foregaaende, den af> hængige Spørgesætning er altsaa ikke, som et correct Appo- situm bør. være, blot en nærmere Bestemmelse af et alle- rede forud bestemt Begreb, men den er det Første og Ene- ste, hvorved Begrebet bestemmes, dens Function falder alt- saa ganske sammen med Relativsætningens, og Artikeleo, som egentlig skulde vise tilbage til en tidligere Omtale af det substantiviske Begreb, viser i Virkeligheden frem til den følgende afhængige Spørgesætning ganske som til en Relativsætning. En saadan Sammenblanding af en appositiv afhængig Spørgesætning med en' attributiv Relativsætning er altsaa mulig; men den er og bliver dog en Uregel- mæssighed, som der aldrig kan være Anledning til at sta- tuere, undtagen hvor Bisætningen i sin egen Form bærer aldeles umiskjendeligt Præg af at være netop en afhængig Spørgesætning og ikke en Relativsætning. Og om en virke- lig appositiv Spørgesætning kan der i Udsagn om Grund eller Ikke-Grund til en Handling slet ikke være Tale; om man i Forbindelser som 7rvv&(xve(T&(ti, Blnalv, ^i'p'dKrxsip r^y aiiUtv^ dl o T« j^f^'Bia' TI vil opfatte Bisætningen som en appositiv Spørgesætning eller som en Relativsætning, det kan — lige- som, det gjaldt om Opfattelsen af Bisætningen i w^ t/w 5 « stna og lignende Forbindelser — i alt Fald tildeels betegnes
Digitized by
Øe til est cnr o. 1. svarende græike Sætningsforbindelser. 259
som fuldstændig ligegyldigt, saaledes i det anførte Sted af Herodot IX, 8, fordi der Artikelen i to aVrioy lige godt kan være tilbagevisende og fremvisende; men i Forbindelser som
ov TtifiHfatreag ano^a, di tjrriva Asy«) eller ovdsr 6^&>, di o ti hf
xvimfni<pi<Taino seer jeg Intetsomhelst, der loinde bevæge os til at' antage Bisætningen for Andet end en fuldkommen reen og klar Helativsætning.
Efter denne unegtelig noget vidtløftige, men til Bestem- melse af de paagjældende Bisætningers Art og til Belysning af de i dem optrædende Modusformer nødvendige Excurs komme vi nu til den anden Form af de til Undersøgelse foreliggende Sætningsforbindelser, den, der svarer til det latinske est (non est, qtdd est) quod. Men inden vi gaae nærmere ind paa den, vil det maaskee være rigtigst først at gjøre os klart, i hvilken Udstrækning Accusativ i Nen- trum af de relative Pronominer udenfor disse Forbindelser paa Græsk forekommer i causal Betydning. De relative Pronominer have nemlig, som de jo overhovedet i denne Function tilhøre et forholdsviis seent Trin i Sprogudviklingen, utvivlsomt ogsaa modtaget den causale Betydning i Accusa- tiv Neutrum længe efter de interrogative og demonstrative og netop efter disses Analogi, og i hvilken Udstrækning de have modtaget den, kan være meget forskjelligt i de for- skjellige Sprog. Paa Græsk findes da Accusativ af det simple Relatirum paa denne Maade af og til hos Digterne i reent continuativ Tilknytning (8 xai — to x«/)*), enkeltviis ogsaa — som Udtryk for Hensigt og Øiemed — indirect
>) Saaledes S xai Ody8fl.iy, {206, XVIII, 892, £ar.Hec. 18, S xai Soph. Trach. 188. I S xal åiåoixa Eur. Phoen. 155, 268, Arist. Eccl. 888 knnde man maaskee være tilbøielig til kan at see en almindelig Henviisning til det Foreg^aaende ligesom i de Madv. Ordf. § 195 d omtalte Ptosaforbindelser, medens omvendt Nogle maaskee ville tillægge ogsaa et eller andet S xa£ i Prosa Betydningen hvorfor ogsaa, hvad der stundom ikke vilde ligge saa meget fjernt (f..£x. Lyc. in Leocr. 66, Demosth. XIX, 86; sml. o««^ Isocr. VIII, 7). Men hvor vid eller snever man end vil drage Grændsen for det causale o (S) — endogsaa af Digterstederne have jo de fleste været Gjenstand for Tvivl eller anden Fortolkning — , (^aaer det i alt Fald ikke udenfor den reent continuative Tilknytning.
17*
Digitized by
260 C- P- Christensen Schmidt:
spørgende*), men aldrig i egentlig relativ Forbindelse. Og hvad det ubestemte Relativpronomen angaaer, da er ganske vist o TI som indirect spørgende Causaladverbinm ingen- lunde ualmindeligt*), men et relativt S n med causal Be- tydning veed jeg ikke et eneste sikkert Exempel paa. Der er i et Par Digtersteder en Mulighed for, at der maaskee kan foreligge et saadant o ti, men i det ene er den relative Function, i det andet den causale Betydning ikke sikker. Utvivlsomt causalt, men ikke nødvendigviis relativt og i alt Fald ikke relativt i Ordets egentlige Forstand er, Skrive- maadens Rigtighed forudsat, det o Tt, Nauck har indført i Eur. Phoen. 1300, hvor Choret synger om Eteokles og Po-
lyneikesi ittlnreg^ S u noré fiorofiax^*^ ^^' 7?^' i,X&éTfiVt ^o«/ fia^ ^ff^o) ia/Mf (Ttsvaxtav fieXofiévtty vBHqolg daxifvtrt ^^(»i,e(a (om man
med Nauck o. fl. efter i^&éirpf sætter Komma, saa at Hoved- sætningen til den ved o n indledede Bisætning kan være den efterfølgende udsigende Sætning — &^fl^t,<T(a — , eller med andre Udgivere et større Interpunctionstegn , saa at Hovedsætningen bliver det forudgaaende beklagende Udraab toXttt'eg, er med Hensyn til Bisætningsordets Betydning lige- gyldigt). Før Nauck. læste man her mi som Causalconjunc- tion, og der var vel ikke Noget til Hinder for, at det til- føiede nori, som vel sagtens er det, der har bevæget Nauck til den forandrede Skrivemaade, bgsaa kunde staae ved en saadan (de Usalige^ at de nogensinde have kunnet o. s, v.)] men det kan godt være. at Nauck alligevel har gjort Ret i at skrive o Tt. Hvorledes han selv vil have dette o rt op- fattet, har jeg ikke seet nogen Tilkjendegivelse om ; Causal- adverbium maa det naturligviis være, men skal det være relativt, kan det i alt Fald kun være ubestemt relativt med indrømmende Betydning ("hvorfor nu end), en Function, der som før bemærket allerede staaer i nær Berøring med den indirect spørgende. Og saalecles kan det utvivlsomt op-
*) Soph. Ged. Gol. 1291 a d* ll&ot, ijdti ao< ^iXm Xi^aiy nat9Q, *) For at nævne enkelte Steder fra forskjellige Tider og Spbærer 8. f. Ex. Iliad. I, 64, Herod. III, 27, Eur. Rhes. 186, Ari«t. Plut 966, Thue. I, 90, Xen. Heil. IV, 6. 9, Demosth. XX, 167.
Digitized by
De til est oiir o. L Bvareude græske Sætaingsforbindelser. 261
fattes; thi om end den nærmeste (psycbologiske) Grund til Brødrenes blodige Beslutning er fuldkommen vitterlig, er der dog i Digterens Phantasi bagved denne endnu Plads for en beel Række Qemere og dybere skjulte Grunde (sml. V.
350 ff. olono, Tcrd* elre aida^og bXt tqig ette natifff 6 abg aittogy
bViB TO daifioviov xcnsxafiafTB Stofiaaiy oldinoSa)^ Og om end til Be- tegnelse af saadanne Qernere, ikke psycbologiske Grunde et oniog eller ono&Bv kunde synes at ligge nærmere, kan dog et o Ti heller ikke siges at være utilstedeligt. Men Sætningen kan ogsaa ganske ligefrem være en afhængig Spørgesæt- ning, d. V. s. afhængig af en ikke udtrykt , men blot fore- svævende Forestilling om Spørgsmaal, rigtignok ikke et al- mindeligt Spørgsmaal om en virkelig omtvivlét Grund, men et undrende Spørgsmaal om den fornuftigviis utænkelige Grund til det paafaldende og abnorme Forhold, der om- tales, en Forbindelse, hvori det saaledes spørgende hvorfor indirecte bliver eenstydigt med et fordi i Forhold til den i Hovedsætningen udtrykte Stemning (Beklagelse, Misbilligelse o. 1.), som det er udviklet af F. W. Wiehe i Tidskr. f. Phi- lol. og Pædag. IV p. 325 f., og som det er Tilfældet med
det græske o n ^la^uv Plat. Apol. 36 B ri a^^og elfAi na&siv 5
ånoriaaij 6 u (la^iav %ié. Og flere andre Steder, med det la- tinske cur f. Ex. Horat. Epist. I, 8, 9 f. fidis offendar me- dicis, irascar amicis, cur me funesto properent arcere ve- terno, og upaatvivlelig ogsaa kan være Tilfældet med vort eget hvorfor ^y Her er altsaa, hvis o t* overhovedet er rig- tigt, den causale Betydning sikker, men den relative Func- tion tvivlsom og i alt Fald lige paa Grændsen af den indi- rect spørgende*); det Omvendte derimod er Tilfældet i det
1) Jeg mindes med Bestemthed i mandtlig Tale at have hørt For- bindeleer som han blev ved at skjænde paa mig, hvorfor jeg haiode haaret mig saa dumt ad, og i den gamle danske Over- sættelse af Mandevilles Reise staaer der S. 112 i M. Lorenzens Udgave: wy strafu€Bdæ thøm foræ huy te gafuæ ickcæ fatikt falk ten mad>
*) Ganske anderledes staaer vistnok S «< i et andet Sted hos Euri- pides, der bar nogen Lighed med dette, nemlig £1. 1161, hvor Choret beklager Agamemnon med de Ord: ilafiuv nCaii, o u noth
Digitized by
262 O. P. Christensen Schmidt:
mærkelige og meget forskjelligt forklarede Sted Iliad. X, 141 f., hvor Odysseus spørger Nestor og AgamemnoD; der
vække ham ved Nattetid: Ti4p&* ovræ xara vi^ag åva (TT^vTor oloi nltt(T&B vvxta dl cr/i^^oø-Zy/f ^ o n dif X9^^^ roeow Vxm; Enhver vil
see, at der her ikke vilde være nogensomhelst Vanskelighed, hvis den anden Sætning havde Form af et nyt direct Spørgs- maal om den omtalte Nød enten efter dens Tilblivelsesmaade (nco^ ^9^ xgBtc TocroF Xxai;) eller efter dens Art og Beskaffenhed (t^ dij X9^t^ ''otrov Vxat;) ; men ingen af disse Udtryksformer er der i Overleveringen ringeste Antydning af. Den tradi- tionelle Opfattelse af dette o t«, hvorefter det skulde være direct spørgende i indirect Form, kan man derijnod umulig slaae sig til Ro ved; hvad man har kunnet anføre til Støtte for en saadan Brug, indskrænker sig til Steder som Odyss. I, 171, XIV, 188, Iliad. X, 409, hvor der — bortseet fra Ægt-
tav talaitar Ka/av xanov. Ogsaa her læste man tidligere oc< tom Gonjanction; o ti skriver sig fra Fix, men er optaget baade af Kirchhoff og Naaok, der rigtignok her ligesom Rhes. 186 begge skrive S ti nof — hvad der sammenlignet med Bacch. 694, Hel. 185, 1149 og for den Sidstes Vedkommende med Phoen. 1300 i alt Fald maa kaldes mindre conseqvent — men, som det oxyto- nerede o viser, mene det Samme. Vil man her i Bisætningen see en Causalsætning — som jeg f. Ex. selv har gjort i min Over- sættelse — , da gjør, hvad enten man læser vtt eller o yi , det uden nogen- somhelst Bibestemmelse tilføiede xaxw Vanskeligheder, og skjøodt disse maaskee kunde hæves ved Gonjectnr {yafiw eller en lignende Bestemmelse vilde i alt Fald ikke stride -mod correct Sprogbrag), er det dog naturligere at tage o c< som Attribut til xaxw. Fix's Forklaring {quaUm tandem istam improbam habuii peaiem) er imidlertid uforenelig med Bisætningsordets ubestemt relative Form og det tilfjøiede noti^ hvad enten Sætningen skal forstaaes som Ud- raab (Kruger § 51, 8 A. 1, Madvig § 193 b Anm.}, eller qwUem skal være = quia talem (Kruger § 51, 18 A. 17, Madvig § 198 a Anm. 8) Skal S ^t forbindes med xaxov, kan det ogsaa her kun staae ubestemt relativt med indrømmende Betydning, saa at Sæt- ningen bliver et Udtryk for den Tanke, at et Væsen som Kly- tæmnestra — med Hensyn til Brugen af xaxov jfr. Odyss. XII, 118 i] di tot ov ^i»/T»; aXl' ds^dvator xaxov itrttv oni Skylla — maa antages snarere at høre hjemme i enhver anden Verden end i den menneske-.
lige (sml. det følgende o^tia tig é>; Xiatv oQyddtav å^voxa rtffftiva
taå* xattivva»vy Og saaledes er Stedet vistnok at forstaae, om end Tanken unegtelig er noget vagt udtrykt
Digitized by
De til est cur o. 1. ivareude græske Sætningsforbindelser. 263
Hedsspørgsmaalet — i det Foregaaende staaer et Verbum, der kan styre en afhængig Spørgesætning. Men selv om o T» yirkelig kunde være det Samme som t/, behøvede et W ber ingenlunde at have causal Betydning, ja et causalt xi l^unde her egentlig kun staae, for saa vidt som Nøden, der forudsættes at ligge til Grund for den foreliggende Kjends- gjerning, den natlige Om vanken i Leiren, kan være forvexlet med Virkningen af Nøden, med selve denne natlige Om- vanken — thi det er den alene, der spørges om Grunden til — , eller for saa vidt som %i kan være identisk med naq (hvorledes gaaer det til, at — ? sml. f. Ex. Odyss. VI, 25 ivavcr*xua, n vv a w^8 fÅ6&r,/iova ^Bivtao fi7fi7ig ;) , i alt Fald vilde et ji som simpel Indholdsbetegnelse (sml. XI, 606 tI di ee /^ea> ifiéio;) være fuldkomment lige saa vel paa sin Plads. Naar da nu Sætningen kun kan forstaaes som Bisætning og altsaa o Ti som relativt, henvisende til Hovedsætningens tUtb — thi de Forsøg, der ere gjorte med '6u som Gonjunction, maae betegnes som fuldstændigt mislykkede — ^), da kan og- saa dette relative o n godt opfattes som ganske simpel Ind- holdsaccusativ og behøver ikke nødvendigviis at have spe- cielt causal Betydning.
Paa Basis af denne Opgjørelse, som unegtelig ikke paa Forhaand giver Udsigt til nogen særlig fyldig Repræsenta- tion af den her nærmest omspurgte Sprogbrug, kunne vi da skride til Betragtningen af de paagjældende Sætningsfor- bindelser selv. Her bliver da først, hvad Bisætningsverbets Form angaaer, igien at minde om, at der paa Latin som bekjendt ogsaa i denne Forbindelse, lige saa vel som i de først omtalte med cur, quare,. quamobrefn o. 1. findes Con- junctiv i Bisætningen ikke blot, hvor der er Tale om Grund
^) De forskjellige ForklariDgsmaader kan man finde i Hentzes „An- hang^. Forklaringen af Iki som at (siden) vender ligefrem op og ned paa Meningen {hvor/or 'Vanke I sacUtdes om^ at saa haardNød er kommen eder paa? istf. hvad haard Nød er kommen eder paa, at I sadledes vanke om?), og Forklaringen {etwa) weU røber sin Utilstedelighed ved selve den tilføiede Parenthes; det spørgende Ord knnde her slet ikke andværes (sml. »] Iki Odyss. XIX, 72, ?i tva Iliad. I, 208 og adskillige andre Steder).
Digitized by
264 G. P. GhristenBeii Schmidt:
eller Ikke-Grund til en blot tænkt eller foresat Handling (som i det hos Madvig anførte Sted Non est quod invideas istis , quos magnos felicesque populus vocat eller Plant. Aul. II, 2, 26 est quod uisam domum), men ogsaa, hvor der er Tale om Grunden til en allerede stedfindende Handling (som Plaut. Curc. I, 3, 9 (10), hvor Phædromus' Udraab Palinure, Paliuure! besvares med: eloquere, quid est quod Palinurum uoces?), ja dette er i Sprogets centrale Udvik- lingsperiode endogsaa gjennemgaaende Regel. Noget Til- svarende vil der paa Græsk lige saa lidt kunne være Tale om i denne som i de først omtalte Forbindelser; Conjnnctiv og de dermed i Række staaende Udsagnsformer (Optativ istf. Conj. ved Præteritum, Futurum Indicativ, Optativ eller Indicativ med av) vil man ogsaa efter et Iworfor i denne Form paa Græsk kun kunne vente at finde, hvor der ér Tale om Grund til en blot tænkt eller foresat Handling. Men Forventningen vil endda blive skuffet; der findes, saa vidt jeg veed, i den foreliggende Litteratur slet intet Exempel af denne Art, i det Mindste ikke i Form af en fuldstændig sammensat Sætnifig; thi Xen. Anab. I, 9, 13, hvor Kriiger har troet at finde en saadan Forbindelse — i hvilken han jo forresten opfatter det relative hvorfor som spørgende — hører slet ikke herhen. Det berettes der, at paa Grund af den strenge Justits, Kyros holdt i sit Satrapi, ijrhbro »«
"EXXipft xttl ^a^^d^o) fitfiev aducovvtt fxSaibg no^rair&cu onjj xiq f(dtk»^
txoni o w nQox(OQol7j. Dette Bxoni 6 ti nqox<t»(^oiri ^ som Weiske i Overeensstemmelse med Ldvrenklau havde forklaret ved quum seoum haberet, quidquid commodutn esset , gjengiver Kriiger ved si haberet cur iter faceret, og hvis denne Op- fattelse var tilstedelig, vilde det efter Stedets Sammenhæng unegtelig være rimeligst at ansee nqoxfnqoh] for opstaaet af nqoxfOQl, som Kriiger gjør i Lexikou zu Xenophous Anabasis under o<niq, og ikke af n^o/oi^al, som han gjør sammesteds under n^o/w^eTi/; thi é'^évero (licuit) Opfordrer utvivlsomt nær- mest til at tænke paa Reisen som blot tilsigtet Mulighed. Men ngoxtaQeiv kan ganske sikkert lige saa lidt betyde gjøre en Reise {noQBvBfr&at) eller endog blot tiltræde en Beise {i^oQfiav) som det latinske procedere eller proyredi eller som
Digitized by
De til est car o. 1. svarende græske Sniningsforbindelser. 265
det tydske vargehen^ hvorved Kriiger fuldkommen correct først oyerssdtter det, og J. 6. Schneider, som han i den la- tinske Udgave beraaber sig paa, mener apaatvivlelig med sit mthi Xenophon de justa itineris causa et honesto profec- tionis preetextu loqui videtur noget ganske Andet, nemlig blot, at n^ox€J^6i betyder det er passende og altsaa s/oyr« o Ti nqoxviqolri hvis han havde y hvad der var passende o: hvis han havde en passende, en forsvarlig Grund (nml. til Reisen); at det er det upersonlige n^oxtaQBi, han tænker paa, frem- gaaer tydeligt af de tilføiede Parallel steder (Arrian. de Ve- nat. 21, 1, Xen. Cyrop. I, 3, 4, VIII, 2, 6 og III, 2, 29). Heller ikke efter Schneiders Opfattelse vilde altsaa Stedet kunne komme i Betragtning her; men den gamle For- klaring (idet han førte med sig, hvad der var ham heUiligt) er i Virkeligheden upaatvivlelig den rigtige, som betingende ▼ilde ixorn efter det ligeledes betingende /uf^dcy ådiytovvTi ikke engang være ret paa sin Plads. En Forbindelse af denne Art i den her omspurgte Form have vi da kun i et eneste Sted hos Platon, hvor endda Sætningsformen er ufuldstændig og saavel Prouominalformens causale Betydning som dens relative Function af en ganske eiendommelig flygtig Be- skaffenhed, nemlig Phileb. 54 B, hvor Sokrates paa Protar- chos' Spørgsmaal — eller rettere Opfordring i Spørgsmaals-
form — xi ow ovx ttvtbg ånaxglvcit aovrw, o) Séxf^ftTsg; svarer:
ovdiv o n ov ' ffv fåértoi tov loyov iTVfifnirexB. Det kan her be- tragtes som temmelig sikkert, at den Handling, der ved ovdåv o n ov foresvæver den Talende,, staaer for ham som en fremtidig Handling. Thi om end et saadant il ov med Aorist (Præsens) Indicativ, som det, hvorpaa der her svares, formelt taget jo er et Spørgsmaal om, hvorfor en Handling ikke er bleven (bliver) udført, er det dog efter Meningen ikke Andet end en ligefrem Opfordring; hvor der ellers svares paa et saadant ri ov, svares der derfor gjennem- gaaende ganske som paa en Imperativ, f. Ex. Xen. Cyr. II, 1, 4 med axove dtf, Xen. Mem. III, 11, 15 med dav ys ri^ Jla
nsi&t/g fis cv. Plat. Prot. 310 A med navv fisv ovv ' xal X"9*^ T^e BiGofitti, tav ttxoxffiSy Og skjøndt der her, hvad jeg ellers ikke veed noget Exempel paa, i Svaret er taget bestemt Hensyn
Digitized by
266 C. P. Christensen 8ohmidt:
til Opfordringens spørgende Form, synes dog det tilføiede aif fiinoi, tov lo^ov avftfihaxe bestemt at tale for, at der ogsaa her maa være tænkt paa Handlingen som fremtidig. Skulde der altsaa til ovdh o n ov suppleres en bestemt Verbalfonn, vilde det utvivlsomt ligge nærmest at supplere ikke m&i^ivofitirj men med Stallbaum ånoKgirwfim eller, om man saa vil, ånoxqivfOfAon eller omoitQtvaLfirpf av. Efter den traditionelle Ellipse- theori vilde saa Forbindelsen unegtelig blive en sammensat Sætning, bestaaende af Hovedsætningen oiåh {ttruv) og Re- lativsætningen o %i ovx (oénox^ivov^a« éiAOVzia)^ hvor da oi^h selv- følgelig vilde være Nominativ og den causale Betydning kun kunde søges i det relative o n. Men i Virkeligheden er Sa- gen sikkert nok den, at i Grækernes egen Opfattelse Mw her slet ikke var Nominativ, men Accusativ, og Mi» o u w slet ikke en sammensat Sætning, men simpelthen ligesom naw fisy ovv i Stedet af Protagoras en blot Svarformel, et i Overeensstemmelse med Opfordringens negativt spørgende Form eiendommelig udtrykt ja meget gjeme. Allerede i Ivxim og, hvor man dog havde Verbet baade i Hoved- og i Bisæt- ningen bevaret, havde Grækerne, som Formerne iexw ol, tfTTLv ovq o. s. V. tydeligt vise, ganske tabt Følelsen af, at Udsagnet var en sammensat Sætning; hvor meget mere maatte da dette ikke være Tilfældet med Maiq oaxiq ov, hvor Hovedsætningens Verbum heelt er kastet bort ! I denne For- bindelse tilfalder jo den Function, der i en virkelig sammen- sat Sætning udelukkende vilde tilkomme Relativet, først og fremmest det negtende Pronomen og bestemmer ubetinget dettes Casusform (s. Kriiger gr. Spr. §51, 10 A. 11), medens Relativet, om det end selvfølgelig staaer i samme Form, dog egentlig kun tjener til Tilknytning af Negtelsespartikelen og i Virkeligheden- er fuldkommen overflødigt, saa at oi^ itniq ov slet ikke er Andet end ovdalc ov, og t Ex. oifdéra ovtira ovn ån&nBiyay i Virkeligheden slet ikke betyder der var Ingen, som de ikke dræhte, men simpelthen de dræbte Ingen (som) ikke o: de dræbte Enhver, I den Grad er det her det negtende Pronomen og ikke Relativet, der er den egentlige Bærer af Gasusformens Function, at man endog med god Føie har kunnet henstille det som tvivlsomt, om det i Praxis
Digitized by
De til est cur o. 1. svtreude græske Sæiningsforbiiidelser. 267
virkelig er tndek, der har antaget Relativets Form, eller det ikke snarere er Relativet, der retter sig efter ovdslg (Matthiå gr. Gr. § 483 b). Herefter vilde det da ogsaa i det fore- liggende Sted blive o\yåév, der først og fremmest maatte be- tragtes som Accusativ og gjælde for den egentlige Bærer af Accusativformens causale Betydning (sml. Lach. 196 G), medens Relativet kan vilde blive en væsentlig betydningsløs Levning af den i det enkelte Tilfælde fuldstændig forglemte oprindelige Sætningsforbindelse. At i vort Sted ogsaa Neg- telsespartikelen lige saa vel som Relativet er væsentlig over- flødig, ligger naturligviis i, at Udtrykket her tjener som Svar paa et Spørgsmaal i negtende Form, hvis Negation da gaaer med over i Svaret, ligesom man f. Ex. paa Spørgs- maalet tig ov ^ovXeiat, Bv ngmsiv; kan svare ovåalg ooTig ov d. e. Ingen (Euthyd. 278 E). Saaledes betyder da ogsaa her ovdh o Ti ov i Virkeligheden slet ikke der er Intet , hvorfor jeg ikke skulde svare mig selv, men det betyder simpelthen for Intet (hvorfor) ikke^ hvad der atter i Medfør afNegtelses- partikelens Overførelse fra det forudgaaende Spørgsmaal i Virkeligheden ikke er Andet end et blot aa, for Ingenting, Dette saa ganske enestaaende og tilmed saa overordent- lig svage og usikkre Spor er, saa vidt jeg har kunnet op- dage, Alt, hvad den græske Litteratur fra Homer til De- mosthenes har at opvise til Repræsentation af en paa Latin saa almindelig udbredt og hyppig Sprogbrug; man vil ind- rømme, at saa Lidt er i Grunden for slet Intet at regne. Men maaskee finde vi Mere paa det sidste Felt, vi endnu have tilbage at undersøge, nemlig Udsagn og Spørgsmaal om Grunden til en allerede stedfindende eller fuldendt Handling, i hvilke altsaa Bisætningen efter det ovenfor Ud- viklede maa have Verbet i Præsens eller Præteritum Indi- cativ og bliver at sammenstille ikke med det latinske quod med Conjunctiv, men med det latinske quod med Indicativ, som i saadaune Forbindelser forekommer temmelig jævnlig hos Komikerne, navnlig efter quid est og de tilsvarende affirmative Udtryk hoc (iUuc) est^), og hist og her kan
^) Qaid 68 1: Plaut Cas III, 5, 8 (10) tiam quid est, qaod hæo hue timida atque exanimata ezsiiuit foras? Gurc. I, 2, 45 (47) sed quid
Digitized by
268 C P. Chrisienien Schmidt:
træflfes ogsaa hos Guldalderens Forfattere, som Cic. in Verr. IV, 20, 43 si emeras, quid erat quod confirmabat se abs te argentum esse repetiturum, si id tibi sua voluntate vendide- rat? eller Verg. Æn. II, 664 hoc erat, alma parens, quod me per tela, per ignis eripis, ut mediis hostem in pene- tralibus utque Ascanium patremqae meum juxtaque Grea- sam alterum in alterius mactatos sanguine cemam? Ja, her foreligger paa Græsk ganske vist den omsporgte For- bindelse, om end udelukkende i een bestemt Form , nemlig med spørgende Hoyedsætning, dog i noget talrigere og som virkelig sammensatte Sætninger tydeligt udprægede Exempler; men der opstaaer her til Gjengjæld paa Grund af Bisæt- ningsordets eiendommelige Fleertydighed et andet Spørgs- maal, som gjør det saare tvivlsomt, hvorvidt ogsaa paa Latin den egentlige Hovedbestand i hele denne Gruppe af
est, quod (B quid) lubet perditum dicere te esse? Epid. lY, 2, 1 quid est, pater, quod me excinisti ante »dis? Men. IV, 3, 8 scb, quid est, quod ego ad te uenlo ? Mere. I, 2, 68 -(65) qoin ta espe- dis, quid siet, qaod me per arbem cairenB qaærebas mode? Most I, 1, 66 qoid est, qnod (G quid) ta me nunc optaere, furcifer? Pseud. I, 1, 7 quid est, qnod tu exanimatas iam hos maltos diei gestas tabellas tecam, eas lacrumis laais neqae tai participem consili quemqaam facis? Ter. Heant. III, 3, 62 qaid est, qnod tam a nobis grauiter crepaerant fores? Enn. III, 6, 10 Ghsørea, quid est, qnod sio gestis? qaid sibi hic aestitus qaærit? quid est, qnod lætas es? V, 6, 8 qaid est, qaod ta trepidas? Ad. m, 2, 7 me miseram, quidnamst, quod sic uideo timidam et properantem 6e- tam? — Hoc est: Plaat. Asin. Y, 2, 14 hoc ecastor est, qaod illic ad cenam cotidie ait sese ire ad Archidemnm eet. Bacch. V^ 1, 18 hoc, hoc est, quod <Ccor!> peracescit, hoc est demom, quod percracior, me hoc ætatis ludificari. Gas. III, 2, 1 hoc erat ecastor, quod me uir tante opere orabat meus, at properarem arcessere iAinc <Chinc^ ad me uicinam meam, liberss ædes at sibi essen t, Gasinam quo deduceret. Men. V, 9, 76 hoc erat, qaod hæc te meretrix huius uocabat nomine Mere. IV, 8, 12 pol hoc est, ire quod rus meus uir noluit. Stich. I, 2, 70 sed hoc est quod ad uos uenio quodque esse ambas conuentas nolo. — Illac est: Plaut Gas. II, 8, 26 itluc est, illuc, quod hic hane fecit uilli- cnm. Rud. IV, 7, 32 illuc est, quod nos neqnam seruis atiraar. — Det blotte est veed jeg kun at have fundet Ter. Andr. II, 6, 17 sed est, quod suscenset tibi og Hoc. II, 2, 81 nam est, qnod me tran- sire ad forum iam oportet. — Til Forbindelser med negtende Hovedsætning var der her ikke let Anledning.
Digitized by
De til est cnr o. 1. »yarende græske Sætningsforbindelser. 269
Forbindelsier oyerhovedet kan siges at høre til den Kategori af sammensatte Sætninger, som vi her have at gjøre med, og som vi fra først af bestemte ved, at Bisætningen var indledet netop ved et hvorfor. Den causale Accusativ af Pronominer i Neutrum er jo, som det til Evidents er godt- gjort af Schoemann i Afhandlingen De accusativo prono- minnm significatione causali usurpato (Opusalll p. 263 ff.), ikke Andet end en særegen Nuance af den almindelige pro- nominale Indholdsaccusativ og beroer som saadan paa en eiendommelig Art af Synthese, hvorved Aarsagen opfattes som simpel Qvalitetsbestemmelse ved det i Verbet liggende substantiviske Begreb (hoc gaudeo =- hoc gaudium gaudeo). Denne Synthese kan naturligviis, saa længe Forestillingen bevæger sig i den udsigende eller spørgende Enkeltsætnings Ferm, kun have sit Sæde i den attributive Forbindelse mellem Pronominet og det latente Substantivbegreb, og det Samme gjælder for Relativsætningens Vedkommende over- alt, hvor den hører til en Hovedsætning med enkelt Prædi- cat, altsaa i alle conjunctiviske Relativsætninger og i de indicativiske efter simpelt est Anderledes derimod stiller Forholdet sig, naar vi komme til quid est quod og hoc est quod med Indicativ. Qtiid est quod gaudes? hoc est quod gaudeo, ere kun Omskrivninger for det simple quid gaudes? hoc gaudeo, og det spørgende eller paapegende Pronomen bliver ved Omskrivningen istedenfor Attribut Prædicatsord til hiint latente substantiviske Begreb, saa at der vel kan være Anledning til at spørge, om ikke ved Omskrivningen ogsaa Forestillingen om Grunden følger det spørgende eller paapegende Pronomen fra den attributive over i den præ- dicative Synthese, hvorved der da for Relativet ikke bliver anden Function tilbage end at tilknytte det rene Indhold af det paagjældende substantiviske Begreb udtrykt i Form af Bisætning, d. e. at fungere ikke som Pronomen eller Pro- nominaladverbium, men som blot Gonjunction {qtiod og oxi — at). At en Synthese af causalt Indhold kan op- træde ogsaa i prædicativ Form, kan der, om fornødent, hentes Exempler paa fra alle Sprog. Saaledes sige vi paa Dansk det er en stor Tadbelighed at bære sig saaledes ad og
Digitized by
270 C. P. Christensen Schmidt:
mene dermed, at vedkommende Adfærd har sin O rund i stor Taabelighed, og paa samme Maade udtrykker man sig som bekjendt baade paa Latin og paa Græsk; saaledes hedder det f. Ex. Cio. Nat. Deor. III, 34, 84 esse enim stultitiam, a quibus bona precaremur, ab iis porrigentibus nolle
SUmere og Xen. Mern. II, 3, 19 utx &y nolXr, afia&t'a efi? xal xnHoditiftovia to7c in wpBXBt« nenoiTffjérotg ivil ^Xd^r^ /^cT'^a« ; Og
denne Art Synthese kommer igjen i mange Forbindelser, baade udsigende, som hine illæ lacrumæ, hæc illast miseri- cordia Terent. Andr. I, 1, 99, ovttj iatlv ^ 8ia^Xi, t' éfi-it xal Tff tthw TrttT« itnt, Plat. Apol. 24 A (o: derfra skriver sig o.s.v.)^\ og spørgende, som quid illuc tumulti est? Plaut. Poen. I, 1, 79, rig f, fio^; Arist. Lys. 830 og oftere {fwad er det for en Larm, for en Baahen? o: hvoraf kommer den?)^.
^) Sml. endvidere (jeg indskrænker mig til græske Elxempler) Sopb. Trach« 1278 ovåht tovtotv oti fiii z«u$, Ear. Hel. 560 99og y^ '^^ ^^
Ytyyotaxtiv (pilovg Og 708 "H^ag tdå' ^yo xal ^ttor tiftaaw liqti (hvor den
eiendommelige Synthese først optræder i andet Led), for ikke at tale om saadanne op^saa hos os ganske dagligdafrs Forbindelser som Luc. Dial. Mort. 20, 4, hvor Empedokles paa Menippos' Spøric»- maal om, hvorfor han har styrtet sig i Krateret, svarer: M^ layxolla tiiy rø Mivinn* o: det var o. «. V, — Omvendt kan ogsaa, som i det danske det er en Ohsde, Jam/mer, YfA at see o. 8. v-, Prædicamentet indeholde Virkningen, s. f. Ex. x^'^*? Iliad. IX, 316 f., XVII, 147 f„ ^évoi Mal dlx^ Iliad. IX, 706, XIX, 161, «Jlya —
XOQfiata Odyss. VI, 184 f., x^aro; Odyss. IX, 398, xvåog Mol ttYleébi x<u
or»ta^ Odyss. XV, 78, ddxQva — Utoi Eur. Or. 831 f., ano^ Eur. Ion. 971, l:r)ftia — axpiXata Xen. Mem. II, 3, 6 (om en Person, lat damno — utilitati), tqiavrtj Plat. Lach. 184 G. *) Paa det alt andet end sjeldne tig ri fiot]; (tig 6 &6^vfiog-) skal jeg kan tilføie endnu eet Exempel, hvor den eiendommelige Synthese er forbunden med en anden af granske almindelig Art, nemlig Soph. Oed. Gol. 886 tig no&* ») ^io^l; titovQYoy; (det sidste Led betyder ligefrem hvad er det, der er skeet? sml. Demosth. LIV, 20), — Ligesaa kan ti (iati) tovto; betyde hvori er dette begrundet? hvori ligger det^ hvoraf kommer det? hvorledes hænger det sammen der- med? s. Plat. Phæd. 58 A {ti oZv Jy tovto, a ^aiduv;); Theæt. 166 G, Ion. 633 C, Xen. Cyr. III, 3, 32, Oec. 2, 17, Demosth. XIX, 88 og 211; sml. Brugen i blot forundrede og indignerede Spørgamaal, som Arist. Av. 1206 fif., Thesm. 783. Den samme eiendommelige Synthese have vi ogsaa i det indirecte Spørgsmaai Demosth. LU, 8 olitd-d tot, Mtpi], o ti iativ w Uaaiotv, o or« iqnyiot; o: h/vorfOT jeg gjør dig dette Spørgsmaai. — At prædicative Forbindelser (udsigende eller
Digitized by
De til est car o. 1. svarende græske Sstningsforbindelser. 271
Særlig bør her fremhæves , at den samme Forestillings- form øiensynlig gjør sig gjældende ogsaa i en Forbindelse, der staaer de her omhandlede overordentlig nær, nemlig paa Latin i Forbindelsen quid hoc est, qtiod —? som møder os gjentagne Gange hos Plautus og Terents (Plaut. Asin. II, 1, 14 sed quid hoc, quod picus ulmum tundit? Gist. IV, 1, 3 sed quid hoc est, hæc quod cistella hic iacet cum crepundiis, nec quemquam conspicor alium in uia ? Most. V, 1, 15 (14) sed quid hoc est, quod foris concrepuit .proxume uiciniæ? Ter. Eun. IV, 2, 14 sed quid hoc, quod timida subito egreditur Pythias?) og som heller ikke hos Senere er uden Exempel (Gell. XIX, 1, 8 quid hoc est, o philo- sophe, quod, quum in periclis essemus, timuisti tu et pal- luisti« ego neque timui neque pallui?). Der spørges ogsaa her, lige saa vel som ved det blotte quid est quody utvivl- somt om Grunden (Forklaringen) til den foreliggende Ejends- gjerning, der udgjør Bisætningens Indhold; quid hoc est, quod betydeir hvoraf kommer det, at — , hvori ligger det^ at — , hvorledes gaaer det til, at — ? skjøndt det tildeels ogsaa kan gjengives paa anden Maade (hvad betyder det, at — , hvad skal det sige, at -— ?), og der kan ikke være Tvivl om, at der ved hoc netop kun kan være henviist til denne foreliggende Kjendsgjerning, hvis Grund der spørges om, og ikke til det bagved liggende Forhold, der indeholder Grunden, saa at altsaa det efterfølgende quod kun kan være et at, ikke et hvorfor. Den samme Opfattelse Mgger efter Sammenhængen ogsaa nærmest, hvor der istedenfor hoc i
spørgende) ogsaa bruges ikke blot til at betegne ligefrem Ord- betydning og Synonymi (Plat. Grat 898 D, Gorg. 459 A) eller Betydningen af forblommet Tale (Herod. IV, 164, V, 1 og 79) eller Actstykkers Tanke- og Bestemmelsesindhold (Arist Eccl. 1014, Xen. Heil. I, 7, 34), men ogsaa Betydning i mere overført For- stand, saasom Mening og Hensigt (Isæ. IV, 10, Demosth. VIII, 27 f.) eller Vægt, Magtpaaliggenhed, Interesse (med Dativ Theogn. 1067, Demosth. IX, 44, XX, 20, Arist. Equ. 1198, Lys. 614, Thesm. 498, EccL 520 f., Diphil. fr. 32, 18, absolut Plat. Gorg 448 B, Prot. 809 A) eller bevisende Kraft (Arist. Nub. 347, 1188, Vesp. 356, Demosth. XIX, §2, Plat. Gorg. 497 E, Charm. 164 A, R,publ. 472 B), beroer altsammen ligeledes blot paa eiendommelig prægnante Syntheser.
Digitized by
272 C. P. ChrifteDien Schmidt:
HovedsætniDgen staaer illuc eller istuc ^); men disse PronomiDer kunde dog efter deres Natur endnu tænkes at henvise og- saa til det Fjeniere, hvad der ved hoc er umuligt. At end- videre den paagjældende Forestillingsform godt kan finde sprogligt Udtryk i lignende Forbindelser ogsaa uden sligt Demonstrativpronomen som Subject, have vi -et Beviis paa i det tydske wqs isfs, dass — uie kommfs^ dasz eller tcie gehfs zu. dasz, f. Ex. Zedlitz, Waldiråulein VIII, 74: Was ist's, dasz'deine Wang so bleich, dasz du hinschwindest, Schatten gleich? en Forbindelse, som paa det til Antydning af Bisætningen paaTydsk nødvendige es nær er fuldkommen ligeformet med quid est qtwd og ligesom dette ogsaa har sit ud* sigende Sidestykke i et til hoc est quod svarende das isfs, dasz, f. Ex. Klopstock, die Trennung (Oden): Das war's, dasz ich noch ernster als du und tiefer in der Seel' es wurde, da sie die Leiche voriibertrugen. Ogsaa disse For-
>) S. Plaut. Atin. II, 1, 17 sed quid illao, qaod exånimatai carrii hio Leonida? Epid. V, 1, 3 qaid illuc est, qaod illi caperat frons seueritadine ? Men. V, 5, 55 qaid illao est, quod med hisce homines insanire prædicant? Mere. I, 2, 10 qaid illuc est, quod ille tam expcditam ezqoirit cursuram sibi? II, 8, 29 quid illuc est, qnod solus secum fabulatur filius? II, 3, 45(44) quid illuc est, quod ille Bolus se in consilium seuocat? II, 8, 88 sed istuc quid est, tibi quod commutatust color? Stich. I, 2, 50 quid istuc est, quod hac exquisitum mulierum mores uenis?' Navnlig hvor vi her efter qm^ iUuc est have ille Of^saa i fii sætningen, er det klart, at UUåC viser hen netop til det foreliggende Factum, og at altsaa quod kun kan være at. Mindre iøinefaldende er Forholdet ved blpt hen- tydende id i Hovedsætningen, som jeg kun veed at have truffet Ter. Hee. IV, 4, 53 ignarum censes tuarum lacrumarum esse me, aut quid sit id, quod sollicitere ad hunc modum? (hvor Conjanc- tiven kun synes at beroe paa oratio obliqua); dog kan id q[uod ogsaa her godt være det^ at. Anderledes at forklare er derimod Gonjunctiven efter istuc Plant. Gapt. III, 4, 9 quid istuc est, quod meos te dicam fugitare oculos, Tyndare, proque ignoto me asper- nari, quasi me numquam noueris? og quod kan her kun forstaaes som hvorfor, skjøndt der egentlig slet ikke er Tale om, hvad Grund der er til at udtale sig om Kjendsgjerningen, men om Grunden til Kjendsgjerningen selv. Man maa her gaae ud fra den lignende Brug af dicam hos Plautus i simple' spørgende Enkelt- sætninger (f. £x. Curc. I, 1, 1 og 12, Psend. Il, 4, 54) og antage den for overført paa den relative Omskrivning.
Digitized by
De til eet car o. I. svarende græske Sætningsforbindelser. 373
bindelser ere , ligesom guid hoc est , quod , faldkommen gjennemsigtige. At. Bisætniogsordet føles som Gonjunction og ikke som Pronomen eller Pronominaladverbinm, er alle- rede givet ved Skrivemaaden , og hvad Slags Bisætning det indleder, kan der heller ikke være Tvivl om ; thiatW. Orimm i Dentscbes Worterbuch II S. 817, 7 henfører Bisætnings* ordet i den herhen hørende spørgende Forbindelse 1 Kong. 21, 5 i Luthers Oversættelse: was ist's, das«^) dein geist so unmnts ist, und das du nicht brot issest? til dasa „in såtzen, welche folge und wirknng aasdriicken", kau — al- deles bortseet fra den hebraiske Grundtext til det anførte Sted*) — kun have sin Grund i, at han overhovedet ikke bestemt adskiller den virkelig grammatiske Følgesætning fra den blot en Følge eller Virkning indeholdende begrebs- udfyldende Gjenstandssætning, med hvilken den jo paa Tydsk forresten ogsaa formelt staaer i nøieste Sammenhæng, og en virkelig grammatisk Følgesætning kan der her, saasandt det udsigende das tsfSj dasz dog maa kunne gaae ind under samme Schema som det spørgende was isfs, dasjs, aldeles ikke være Tale om. Bisætningen kan da ogsaa her kun være en i Forhold til es indholdsaugivende declarativ Gjen- standssætning, ligesom den er det i Forbindelser med sub- stantivisk Prædicatsord i Hovedsætningen, f. Ex. Goethe,
') Saaledes skrev Lather endnu baade Pronotninet og Goi^nnctionen; men at Ordet ogsaa bar er meent som Conjnnction, har der ikke været og kan der ikke være Tvivl om.
«) Dnb b?N tjS'^KT n'HD '^in^'n ^l.?"^?, tvor M-r-n?2 vel nn gjen-
' nemgaaende forklares som blot „forstærkef Spørgeadverbinm (warum denn?\ men dog vel ogsaa kan tænkes opfattet som selv- stændig Spørgesætning {quid hoe?) med efterfølgende ndsigende Hovedsætning (sml. den danske Oversættelse „hvad er det for noget, at din Aand er saa ilde tilfreds, og da æder ikke Brød?** og det ganske eensartede wa$ is^s, das Præd. 7, 10 (11), hvor og- saa Gmndtexten har en sammensat Sætning). Demonstrativer som Snbject i lignende Spørgsmaal brages selvfølgelig ogsaa paa Tydsk; 8. f. Ex. Goethe, Gotz von Berlichingen II, 1: Er will nicht kom- men, sagtet ihrl . . Was das seyn mag? eller endnu stærkere Klopstock, David IV, 9: Noch Eeinen nicht erreicht (nml. hat die Pest)? . . Was ist denn Diesz?
Nord. tidskr. f. fllol. Nj rnkke. Vin. 18
Digitized by
274 ^' P- Christensen Schmidt:
Egmont IV, 6: Es ist nicht Misztrauen, dasz ich dir erst jetzt entdecke, was geschehen soli, som Daturligviis ogsaa kan findes i spørgende^ Hovedsætninger og bl. A. i ligefrem Sideordning med selve det spørgende Pronomen, f. £x. Wieland, der neue Amadis XII, 27: War*s Grille, oder was war's, dasz sie sich so benahm ? ^ Er da saaledes baade i det latinske quid hoc esty quod og i det tydske toas {das)
NatnrligriiB kan, da yed denne Form af prædicerende Syntheae Aarsagen til en vis Grad identificeres med Virkningen, det an- tydende (resp. paapegende) Pronomen i slige Udtryk ogsaa til en yis Grad siges at hentyde til Aarsagen, nemlig for saa vidt som den er tilstede og viser sig i selve den foreliggende Virkning* — toas istSj dasz = waa ist die Ursathe (davon)^ dasz o. s. v., sml. Forbindelser somZedlitz, Todtenkranze 106: Diesz Blåt, das hier geflossen (hvor der nn staaer Kom og Blomster) — , ligesom ogsaa Substantiver i tilsvarende Fnnction faae en tilsyneladehde prægnant Betydning — Was ist dem Kummer? (Iffland, Hans- frieden I, 8) = toas ist die Ursache deines Kummers? eller JDas ist mein Schmerz (Claudius, bey dem Grabe Anselmo's) = das ist die Ursache meines Schmerzes — ; men det er i Virkeligheden kun Synthesen, der er prægnant En med det ovenomtalte toas isfs, dasz inldkommen analog Forbindelse haves paa Tydsk endvidere i toas heiszfs, dasz — f. Ex. Gellert, der Knabe (Fabeln and Er- zåhlnngen): Was heiszt es denn, sprach dranf der Knabe, dasz ich fast nichts erkennen kann (nml. i Faderens ^Sehrohr")? eller med Demonstrativpropomen i Hovedsætningen (parallelt med quid is tue estj quodi Lessing, Nathan DI, 10: Was hiesz denn das, dasz Ihr so Enall und Fall Ench ans dem Staube macbtet? — , hvorved der ogsaa i Realiteten spørges om Aarsagen — sml. Wie- land, Oberon XI, 22 = der neue Amadis IX, 15: was anch die Ursach heiszen (o: sein) mochte — . Meningsnuancen hvad betyder det^ at beroer, for saa vidt sOm der ved den kun er Spørgsmaal om ligefrem Tilkjendegivelse og ikke om Vægt eller Magtpaaliggen- hed, udelukkende paa, at den reale Følge opfattes som det for Iagttagelsen første Givne, som Tegn paa den reale Aarsag — 8. f. Ex. Goethe , VoUmondnacht (w.-d. Divan , Buch Suleika) : Herrin, sag was heiszt das Flustern? was bewegt dir leis die Lippen? — men den vidner i begge Phaser umiskjendeligrt om Bisætningens Charakteer som simpel indholdsangivende GJenstands- sætning — s. f. Ex. Vosz, der zufriedene Sklave (Oden und Lie- der): Dasz mondbeherrschend der Planet sich um die Herrsoher- sonne dreht, was ist's, als Reoht des Starkem? og Goethe, Leiden des jungen Werthers (henimod Slutningen): Und was ist das» dasz Albert dein Mann ist? — .
Digitized by
De til est cnr o. 1. svarende græske Sætningsforbindelser. 275
isfs, dasz Forestillingen om Grunden utvivhomt nedlagt ikke særlig i Bisætningsordet, men i selve den prædicative Forbindelse, da maa det Samme lige saa vel kunne være Tilfældet i det latinske qxiid est quod tilligemed de til- svarende affirmative Udtryk hoc (iUuc) est, quod^) og i det ligelydende Spørgsmaal paa Græsk. Og at det factisk var Forestillingsformen hvad (dette) er det, at, som laae til Grund for disse Udtryk, og ikke Forestillingsformen hvad (dette) er det, hvorfor*), synes for den latinske Komedies Ved-
0 Naar Schoemann i den omtalte Afhandling S. 269 (8) udtaler sig saa haardt, som han gjør, om dem, .„qai in talibas loquutionibus quod ooninnctionem , non pronomen esse opinantur", da dog Bi- sætningsordet kun kan opfattes som Verbets „obiectum intemnm** — lylmperite . . faciunt^ lyder Dommen — , synes han at have overseet baade sit eget Sprogs levende Vidnesbyrd og den Om- stændighed, at ogsaa Conjnnctionen quod i sin Oprindelse slet ikke kan være Andet end netop Pronominet som ,^indre Objeot", at f. Ex. quod vicisU knn kan være kommet til at betyde at du Tiar seiret, fordi det kande betyde det, som du har seiret o: Seiren, som du ?Mr wmdet Hvad enten hoc est quod glorior er meent som dette er det, hvoraf jeg praler eller som dette er det, at jeg praler, siger det i Virkeligheden ikke Andet end dette er det, som jeg praler (hæc est gloriatio, qaam glorior), og den, der her opfatter quod som Go^jnnction, afviger kun fra den, der opfatter det som Pronomen, ved at han søger Forestillingen om Grund i Hovedsætningens udtrykkelige prædicative Synthese, medens den Anden søger den i Bisætningens kun latente attributive Synthese.
O En tredie Forestillingsform, som man, for saa vidt Hovedsætningen er spørgende, maaskee ogsaa kunde komme til at tænke paa, er den, der paa Dansk udtrykkes ved hvad er der (paa Fjerde), at (siders) o. 8, v. (med hmåd som Subject). Det er den, der ligger til Grund, naar f. Ex. Forchhammer gjengiver Plant. Mere. I, 2, 68 (66) f. quin tu expedis, quid siet, quod me per urbem currens quærebas modo? ved mer^ saa forklar da, hvad der er i Vejen, siden du kommer løbende og søger mig over hele Byen-, men den synes, da her Hovedsætningens Tanke dog øiensynlig skal træde langt mere selvstændig ud fra Bisætningens, at kræve et noget bestemtere udformet Qovedsætningsindhold, som vi da ogsaa finde det paa Tydsk, hvor denne Forestillingsform maa erkjendes for den eneste mulige, naar Opfattelsen af was som Subject er indi- ceret ved manglende es, f. Ex. Zedlitz, zwei NsLchte zu Valladolid II, 6: doch was ist Euch, theures Weib, dasz Ihr zittert? (i den umiddelbart forudgaaende Replik derimod hedder det efter- Fore- stillingsformen hvad er det, at: Sagt, was ist es, dasz Ihr unver-
18*
Digitized by
276 G. P. Christenflen Schmidt:
kommende klart at fremgaae af den iøinefaldende Parallelisme mellem Forbindelser som Plaut. Most. V, 1, 15 (14) sed quid hoc est, quod foris concrepuit proxume uiciniæ? og Ter. Heaut. III, 3, 52 quid est, quod tam a nobis graoiter crepuerunt fores? eller Ter. Eun. IV, 2, 14 sed quid hoc, quod timida subito egreditur Pjthias? og Plaut. Gas. III, 5, 8 (10) nam quid est, quod hæc hue timida atqne exanimata exsiluit foras? eller mellem Forbindelser med nominalt Subject som Ter. Phorm. V, 9, 23 hæc illæ erant itiones crebræ et mansiones diutinæ Lemni? og f. Ex. Plaut. Asin. V, 2, 14 hoc ecastor est, quod illic ad cenam cotidie ait sese ire ad Archidemum o. s. v., ligesom ogsaa i Spørgs- maalet scin quid est? »- veed dUj hvoraf det kommer? Plaut. Poen. V, 3, 48 (53) det fra den foregaaende Replik under- forstaaede Subject for den afhængige Spørgesætning, hvis det var udtrykt i Sætningsform , maatte være en Sætning med qtiod =— at^). Disse Vidnesbyrd opveics ikke ved, at
hofft erscheint? — Den ForeBtillingsform, der finder sit Udtryk i det paa Dansk ikke nalmindelige hoorfor er det^ at o. 9. v., vil man vel ikke let falde paa at tænke sig realiseret enten paa Græsk eller paa Latin. Som jeg seer, statuerer C. M. Zander (de rela* tione pronominali ea quæ est per quod et id quod, Lund 1885, S. \% f.) den i Latin for Forbindelser i udsigende Form (som hoc erat quod Yerg. Æn. II, 664, Propert III, 24 b, 1, Petron. c. 100 o. 1.), men for ikke at tale om den iøinefaldende Inconseqvents i at betragte hoc i hoc eat qmd som Accusatiy, men quid i quid etf quod som Nominativ, maa hele dntte Forestillingsschema med Ud- sondring af Adyerbialbestemmelsen som selvstændigt Prædicament vist siges at stride aldeles mod Sprogets Aand^ det plantiaske diust quod (Ussing t. Plant Amph. 2d8, jfr. Madv. lat Spr.' § 209 Anm. 2) er af ganske forslgellig Art.
Identiske Forestillingsformer ligge øiensynlig ogsaa til Grund for Forbindelser som paa den ene Side Ter. Ad. II, 2, 2 quid istnc, Sannio, est, quod te audio nescio quid concertasse cum ero? og paa den anden Gie. ad Att. XII, 52, 2 sed quid est, quod andio Spintherem fecisse divortium? og XYI, 1, 2 sed quid est quæso, quod agripetas Buthroti concisos audio? (sml. XV, 29, 3 obsecro te, quid est hoc? om det samme Rygte). I disse Forbindelser er det ikke ligefrem Grunden, der spørges om, men kun, hvorledes det egentlig hænger sammen med det Hørte ; men ogsaa, hvor det virkelig er Grunden, der er Tale om, kan naturligviis ved den prædicative Forbindelse Forestillingen om Grunden ikke være be-
Digitized by
De til est car o. 1. svarende ijrræske SætniudrgforbiDdelter. 277
man paa den anden Side ogsaa kan parallelisere Forbin- delser som Plaut. Men. IV, 3, 3 scin quid est, quod ego ad te nenio? hvorpaa der svares: scio, ut tibi ex me sit uolup (jfr. Cas. III, 2, 1, Epid. IV, 2, 1), og Plaut. Cas. I, 18 ego, hue quod ueni in urbem, ubi impetrauero, uxorem ut istanc ducam o. s. v., eller Forbindelser som Ter. Eun. III, 5, 10 quid est, quod sic gestis? . . quid est, quod lætus es? (jfr. V, 5, 8) eller Plaut. Bacch. V, 1, 13, hoc, hoc est, quod <cor> peracescit, hoc est demum, quod percrucior, me hoc ætatis ludificari o. s. v. og Ter. Andr. II, 6, 17 est quod suscenset tibi. Thi i quid hoc est, quod eller hæc illæ erant itiones (for ikke at tale om quid est med underforstaaet Subject) foreligger Forestillingsformen hvad (dette) er det, at fuldstændig dooumenteret i hele sit Omfang, ved ht4C quod ueni eller est quod suscenset derimod er der i Virkelig- heden ikke godtgjort Andet, end at quod med Indicativ i Betydningen hvorfor ellers er brugeligt hos Plautus og Terents deels til Betegnelse af Formaal og Øiemed ^), deels ved Verber, der betegne en Sindsstemning eller Yttringen af en saadan — de eneste to Tilfælde, i hvilke det bortseet fra blot continuative Sætninger af lignende skarp Begrænds- ning*) overhovedet kan paavises — , men at det er dette quodj der foreligger ogsaa i quid est quod og hoc (illuc) est quod, derom sige hine Forbindelser i sig selv slet Intet, fra andre relative Omskrivninger (som quis est qui o. 1.) kan heller intet Beviis hentes, da jo Relativet i dem slet ikke kan være Andet end Pronomen'), og hvad de tilføiede Bi- sætninger angaaer, da kan en Hensigtssætning lige godt
tegnet som saadan, men kun indirecte gjennem den almindelige Foreatillinff om Væsen og Qvalitet, hvori den selv kun udgjør et enkelt Moment; s. Sohoemann S. 267 (6)
>) Om dette finale quod s. Ussing t. Plant. Ampb. 902 og Gnrc. 327; et Par af de der anførte Steder høre dog netop til de her om- handlede Forbindelser, og i Epid. III, 4, 20 (24^ har Bisætningen indirect spørgende Gharakteer, som det ogsaa er Tilfældet Ter. Ueant. Prol. 8.
») Ter. Andr. I, 6, 54, Heo. DI, 2, 3; sml. Att. h.'Non. v. tetritado.
*) Under denne Analogi gaae umiddelbart kun de Tilfælde ind, hvor quod ved et Verbum, der betegner Sindsstemning eller Yttring af
Digitized by
278 C. P ChriBtenten Schmidt
føies til hoc est, quod uenis^ hvad enten det betyder dette er det, hvorfor du kommer eller dette er det^ at du kommer o: dette er (Hensigten med) ditKomme^ og enAccusativ med Infinitiv kan lige godt føies til hoc est, quod percrucior, hvad enten det betyder dette er det, hvorfor jeg grcemmer mig eller dette er det, at jeg grtemmer mig o: dette er (Grunden til) min Oræmmélse, mindre endnu vilde en Bisætning med quia her bevise Noget, da quia jo i en nærmere Bestem- melse til hoc est quod godt kunde betyde at (s. Dssing t Plaut. Asiu. 55) og i et Svar paa quid est quod staae som blot forklarende Partikel (s. Ussing t. Plaut. Amph. 788) O- Men stiller Forholdet sig saaledes hos Plautus og Terents, hvor vi dog have quod som utvivlsomt Causaladverbinm med Indicativ temmelig fyldigt repræsenteret, da kan der vel endnu mindre være Tvivl om Opfattelsen af de enkelte Steder, i hvilke vi møde quid est quod eller hoc est quod med Indicativ hos Guldalderens Forfattere, hvor quod som relativt Causaladverbinm — bortseet fra den digteriske Brug i blot continuative Sætninger af næsten formelagtig Charak- teer og ganske samme Art som hos de ældre Digtere ') — ellers ufravigelig synes at medføre Gonjunctivform. I quid erat, quod confirmabat Gie. Verr. IV, 30, 43 og i hoc erat, quod eripis Verg. Æn. II, 664 kan quod allerede af den Grund vanskelig tænkes at være Andet end at^), og saa-
Sinds stemning, kan staae «om virkeligt Object (Plaut Anl. IT. 9, 5 quid est, quod ridetis? Bacch. I, 1, 20 quid est, quod metnis?) eller som Subject (Gas. II, Si, 11 sed quid est, quod tuo nunc animo ægre est?).
^) Et saadant quia have vi i den reoiperede Text Plaut. Curc I, 2, 45 (47), hvor Spørgsmaalet : sed quid est, quod lubet perditmn dicere te esse? besvares med: quia ego id quod amo careo; men Hovedhaandskriftet har her slet ikke quod, men quid, hvad der vel heller ikke enten logisk, grammatisk, rhythmisk eller æsthetisk kan indvendes Noget imod (sml. Mil. glor. II, 2, 16 f, Enn. h. Cic. de Or. III, 41* 164, Cic. de Div. I, 46, 108).
>) Verg. Æn. II, 141, VI, 363, Hor. Ep, I, 7, 94.
') Der kunde maaskee endog være Grund til at antage det Samme om et og andet quod med Conjunctiv, navnlig i Forbindelser med Modus- og Tempusforhold som Gie. Rose. .\m. I, 1 credo ego voe, iudices, mirari, quid sit, quod . . ego potissimum s ur r exe rim,
Digitized by
De iil eét car o. 1. svarende græske Sætningsforbindelser. 279
ledes er det ogsaa aabenbart opfattet i Stedet hos Cicero ba&de af Halm, der oversætter tvas hatte da die Versicherung fuT einen Sinn? og af Bichter, der forklarer quod ved iUudy quod, og vistnok ogsaa i Stedet hos Vergil af Lund, der omskriver det var altsaa din Hensigt med at udrive mig. Vende vi os da herefter endelig til de enkelte Tilfælde med spørgende Hovedsætning, ved hvilke Forbindelsen var repræ- senteret paa Græsk, da vil der for deres Vedkommende nu ikke let knnne anføres Noget, der kunde tale for at opfatte Bisætningen i dem paa anden Maade end som Gjenstands* sætning; thi paa Græsk havde vi jo udenfor denne Forbin- delse ikke et eneste Exempel paa et sikkert og tydeligt relativt o tt i Betydningen hvorfor, hverken med Indicativ eller med nogen anden Verbalform, og at Forbindelsen selv skulde kræve et saadant, kan der efter det nu Udviklede heller ikke være Tale om. Udgiverne have da ogsaa her gjennemgaaende opfattet Bisætningsordet ikke som Prono- men, men som Conjunction; saaledes læse vi Arist. £qu.
183 oXfiOi, il ntfr Btrd-^ (kt aavibv ov q>Tjg afioy; saaledes Plat. Hippi. /)83 D ti Sffr &y atfiy oii int&vfiovKtag xal IjifotTe^ XQVI^^^^ xdl aov dwafiivov ta fiéj^tara avtovg dHpeXeh ov nXi[gfj <ra åg^giov
åtiinagi^ttv; Og saaledes Ogsaa Xen. Mem. U, 7, 3 ti. noxi iariv,
LU Ksgéifiæy fiiv noilovg tgé^ffov ov fiåvov éavræ te Mtl tovtotg tant,- irfiBéa dvvoctap nagix^vp , åXXa %al n^gutoiBiTat. xoaoXna Shtxb tiotl nXovtBiv, <rv Si noXXovg TQi<po>v Sidotxag, ftri di IV^eiof tSiv innrfialæv unansg ånåXfja&B ; ^) Kun Arist. Thesm. 202 skrive nogle Ud-
hvor GoDJanctiven 9urreooerim snarere synes at beroe blot paa oratio obliqna end paa nogen Forestilling om et skal eller kan. ') Enighed om oti som Conjunction er der ogsaa i den eenstydige
• Forbindelse Arist. Eccl. 894 dtaq té to n^åyfi ^v, Srt toaoirtw XQVf*
o/Aov oiktof Jy oi^ ^-914^7 uden at dette dog maaskee udelukker enhver Divergents i Opfattelsen, om det end ubetinget udelukker Betydningen hvorfor, som der da heller ikke ret vel kan være Tale om. Rigtignok kan to nqåyfiot i sig sely omtrent lige godt tænkes at betegne baade den foreliggende Kjendsgjeming og det bagved liggende forklarende Forhold, ligesom det paa Dansk er Tilftoldet med det tilsvarende Substantiv i Sagen (Tingen) er den, at (hvor i Modsætning til det græske Sted Bisætningen ikke inde- holder det Factum, der skal forklares, men det, der Ijener til For-
Digitized by
380 C. P. GhristenBen Schmidt:
givere jI S" cor^y o u dédo&xag él&8i» avtéaa; Spørge vi, hvad der kan have bevæget dem til denne Skrivemaade her i Modsætning til Equ. 183, da ere, saa vidt jeg kan see, kun to Grunde tænkelige. Enten maae de have antaget, at et o T* som relativt Cansaladverbium ikke er tilstedeligt f. Ex. ved (pnfii (Equ. 183), men vel ved didoi»a. Hvad der skulde gjøre dette Verbum egnet til en saadan Særstilling, kunde vel da ikke være Andet end dets Egenskab af Sindsstem- ningsverbum. Men selv bortseet fra, at åidotxoi her (med efterfølgende Infinitiv) slet ikke er noget egentligt Sinds- stenmingsverbum, men nærmere et Villiesverbum, saa er der paa Græsk ellers heller slet ikke større Tilbøielighed til at
klaring), og paa Latin finde vi efter det noget lignende Udtryk guid negoiii est et utvivlsomt hvorfor Plant. Capt. III, ^,11 "^ qoid negotist, qnam ob rem snBcenses mihi? men for saa vidt der her overhovedet foreligger en sammensat Sætning og ikke snarere to sideordnede Spørgesætningei:, har i denne Forbindelse dog baade Hovedsætningen og Bisætningsordet en noget anden Form end i den græske. Et utvivlsomt hvorfor er ogsaa det quod med Conjunctivt vi finde efter guid i 8 tue est negoiii Plant Amph. I, 8, 4 qnid istuc est, mi uir, negoti, quod tu tam sabito domo abeas? og maaskee Rud. III, 2, 24 ut mihi istuc dicas ne- goti quid sit, quod tumultues (hvor dog Gonjunctiven kan beroe blot paa oratio obliqua); men heller ikke ditfse Steder (nndtagen eventuelt det sidste) kunbe sammenstilles med Stedet af Aristo- phanes. . Næimere ligger quid hoc negotii est guod med Indicativ Plaut. Bach. III, 3, 11, Cist. V, 1, Men. V, 2, 10; men der er Bi- sætningen ved ?u>c tydeligt bestemt som in dholdsangi vende GJen- standflsætuing, hvad den vel ogsaa maa være efter quid illuc negotii est Rud. II, 7, 1 quid illuc obsecro negoti, quod dnæ ma- tierculæ hio in fanoUeneris signum flentes amplexæ tenent, nescio quem metuentes miseræ? I Lighed hermed kunde man da ogsaa opfatte ti to jTQåYn' h ^h om end det latinske Odtryk adskiller sig lidt derfra ved sit stærke og utvetydige Determinativ. En ganske conform Forbindelse have vi derimod paa Engelsk (Shakspeare, Macbeth II, 8 What's the business, that such a hideons trumpet calls to parley the sleepers of the house? sml. what's the matter, that f. Ex. Goriolanus HI, 3, Othello II, 8), og der- efter vilde det da maaskee ligge nok saa nær, i dette grsaake Ud- tryk at betragte Hovedsætningen som indeholdende en i sig selv afsluttet Tanke og Bisætningen som staaende i det løsere, mere med Omstændighedsbisætningen beslægtede Forhold, der foreligger i det danske hvad er der paa Færde, at (siden).
Digitized by
De til est car o. 1. svarende græske Sætningsforbindelser. 281
bruge et relativt Causa ladverbium — eller overhovedet pro- nominale Gansaladyerbier — ved Sindsstemnings- end ved andre Verber, ligesom ogsaa netop det samme Verbum, og det som virkeligt Frygtsverbum, Xen. Mern. II, 7, 3 i denne samme Forbindelse staaer i een og samme Bisætning med to andre Verber af ganske forskjellig Art, hvad der da ikke tyder paa, at det af Grækerne selv her betragtedes med andre Øine end ethvert andet Verbum. Eller de maae være gaaede ud fra, at den her ved Omskrivning udtrykte direct Bpørgende pronominale Accusativ ved didoMa med Infinitiv netop ikke er bleven saa ganske til reent Causal- Adver- bium som ved andre Verber. Deri kunde man nu ganske vist reent theoretisk seet til en vis Grad give dem Ret; thi denne Accusativ repræsenterer utvivlsomt i pronominalt an- tydende Form det samme Led i Forestillingen, som udtrykt efter sit Indhold betegnes ved en Sætning med firi (som Xen.
Anab. I, 3, 17 i^ycj ^^g ouvolfjv fiåv &v elg ja nXdia ifi^alveiv, S Tifjuv doiri, fAfi %fiaq talg xQirigeet xaxadvaij, ifo^olfifjv l^hv tw r/fa/ion ^ dolfi ineir&ett, fii^ rffiag Oi^^YV ^^^ ^^ tfnai i^eX&tiv), og en
saadan Sætning tjener utvivlsomt først og egentligst kun til nærmere Begrændsning af Frygtens Omfang og Gjenstand, til at betegne den farlige Side ved Handlingen, i Henseende til hvilken man frygter for at indlade sig paa den, og har altsaa i nominal eller pronominal Form sit nærmest Til- svarende i Accusativ som simpel Omfangs- eller Henseendes- betegnelse. Men det bør dog ikke oversees, at man her, hvor der er Tale om Frygt ikke som et blot og bart nd&ogy men som en paa Overlæg grundet Betænkelighed ved at handle, uden Forsyndelse ogsaa kan opfatte Sætningen med fiv som Hensigtssætning , at Forestillingerne om Hensigt og Grund ganske jævnlig forvexles, og at endelig en saadan Sætning med /i^ factisk kan findes i sideordnet Forbindelse netop med en Gausalsætning, som Plat. Hippi. 364 B åteyow
Y^Q inaregia&oit f dt&ti, 5/Ao^ te noXvg Bvdov r(if xa» /i^ ao^ ifinodinf
eXrfv igcixav t// imdel^et, Og kan det saaledes ikke antages, at Grækerne i Praxis have gjort nogen Forskjel mellem den pronominale Accusativ i ti Sédoixag iX&Blv paa den ene og
Digitized by
282 C. P. Christensen Schmidt:
f. Ex. tI (Tcnnlv ov vpffq JStitov paa den anden Side, da kan og« saa det omskrivende Udtryk med Bhai. ikke af den Grund gjøre Krav paa at opfattes anderledes i det ene Tilfælde end i det andet. Jeg troer altsaa, at man i alle Maader er i sin gode Bet, naar man ogsaa Arist. Thesm. 202 skri- ver ti S' iarlp^) *m didotxag iX&siif otviåae; Og saaledes Ogsaa her opfatter Bisætningen som en simpel Gjenstandssætning Og Forestillingen om Grunden som udtrykt ikke ved Bi- sætningsordet, men ved selve den prædicative Forbindelse, hvorved da det causale o t* vilde være udelukket ogsaa fra hele denne Gruppe af Forbindelser.
Er nu den her udviklede Opfattelse af den causale Syntheses Plads i det latinske guid (hoc^ iUuc) est quod og det tilsvarende spørgende Udtryk paa Græsk rigtig og grundet, og er der, som jeg haaber, ikke i det Foregaaende overseet noget væsentligt Moment eller Vidnesbyrd om Sprog- brugen, da kunne vi altsaa efter samtlige foreliggende Data som Slutningsresultat af den herhen hørende Deel af Under- søgelsen fastholde dette: 1) at et causisklt S t» med klart og fuldt udpræget relativ Function overhovedet slet ikke er kommet til virkelig individuel Udvikling paa Græsk , og 2) at hvor der i Form af en virkelig sammensat Sætning, hvis Bisætning er indledet ved et hvorfor, tales eller spør- ges enten om Grunden til en allerede stedfindende eller fuldendt Handling eller om Grund eller Ikke-Grund til en
De paagjældende Udgaver have Hauv, uvist hvorfor; thi Mængden af heterogene og tildeels vilkaarlige og slet formulerede Regler er her stundom mere til Hinder end til Gavn for (Qensidig For- staaelse. Det kunde være allerede paa Grund af Eliaionen i åi — efter Rost gr. Gr. § 12 Anm. 4, hvis Hjemmel forresten er mig nbekjendt — , det kunde ogsaa (i alt Fald for saa vidt der sættes Komma efter Hattv) være som Udtryk for Opfattelsen hoad er éUr paa Færde ^ at (siden) — : %ativ = «5*a^/«t efter ol nalaiol Eustath in Iliad. p. 880, 22 — , men det er vel dog nærmest (ligesom der Demosth. LIX, 8 læses o ti %ativ . , o at iQtota^ fordi Spørgsmaalet angaaer Tingens egentlige Væsen — ^auv = iatlv o» efter G.Her- mann de emend. rat. Græc. gramm. p. 86 — ; i Conseqvents heraf maatte der da ogsaa Xen. Mem. II, 7, 3 skrives r£ natt Høtiv.
Digitized by
De til est cur o. 1. syarende græske Sætningsforbindelser. 283
freiQtidig eller oyerhovedet blot tænkt Handling, er i Over- eensstemmelse dermed den i Bisætningsordet nedlagte Fore- stilling om Grund paa Græsk ingensinde udtrykt ved adver- bial Accusativ, men altid enten ved mere specielle Gasus- former eller, hvad der uden Sammenligning er det Hyppigste, yed en Præposition.
Digitized by
284
Fomsvensk språkforskning.
Av Axel Kook.
I. Till behandlingen av brytningsdlftongen iu, io.
Soderwall upptager i sin ordbok såsom normalformer gitårp (subst), giur^a (verb), fagiurper (subst. „pånning- pung"), fægiurpU (subst. „pftnningpung**) med iu (ej io), eburu som bekant fsv. såsom brytningsdiftong, oppkommen av e och efterf5ljande u (o), i regeln anvånder io. Såsom jag tror, b5ra åven de nåmnda orden anforas under formen ffiorp etc. med io, om ock av ett par bland dem former med iu fdrekomma. Jag skall motivera denna uppfattning genom att yttra några ord om behandlingen av brytnings- diftongén iu, io i fsv.
JP5r fsv. riksspråket galler fSljande regel: brytnings- diftongen &r iu 1) omedelbart framfor gg, 2) [jmf. Brate: Aldre Vestmannalagens Ijudlåra s. 41] når i nåst- foljande stavelse står ett u-ljud; annars år bryt- ningsdiftongen io.
Exempel på tu framfSr gg åro fsv. biug, tyugga „tugga** (Våstg.-lagen s. XIV), stiugger „stygg", nysv. njugg. Nysv, bar åven kvar bjugg. Dialektiskt moter detta ord i fsv. under formen biog och en gang i Låkebocker med Ijud- utvecklingen io av io (jmf. Kock: Studier ofver fsv. Ijud- låra II, 483) i sammansåttningen byogswdh (exempel hos Schlyter och Soderwall). Den vanliga fsv. formen år tugga (någon gang otoggadher, Bydqvist I, 231), nysv. tugga, hvari Noreen (Arkiv I, 169 noten 1) vill se en kompromissform av de med hvarandra våxlande rotstavelseformerna tiugg- och^j^^-. Orsaken till att det av w utvecklade ^^r hade for- måga att bevara iu, år den, att detta gg ånnu i fsv. egde
Digitized by
Fornsvensk spr&kforskninff. 285
ett labialt element, en omståndighet, som åven vållade, att det genom w-omyud av a uppkomna o framfor gg over- gick till u: hug, hugga, dugg etc. (se Kock: Studier II 469 fif.). Då fsY. mycket ofta har fiukker jåmte pioJckery så kan man fråga, humvida kk havt ett labialt element liksom gg, hvil- ket element vållat bevarandet av iu i piukker.
lu moter framfor foljande u i fsv. fiughur, fiughurtan, Uughu, och på samma sått år val ock iu i impf. hiuldo, fiUI'lo (jåmte de vanligare hioldo, fioUo av hcdda, faUa; exem- pel i Soderwalls ordbok) att forklara, om (såsom Aksel Andersson i Arkiv I, 173 antar) brytningsvokal hår fore- ligger. I relativt sen tid har i detta ord åndelsevokalen u overgått till o. Brate frågar i Aldre Vestm.-lagens Ijudlåra 41, humvida det i nåmnda lag (vid sidan av /^ugfAur, thiughu) motande hioldu har io (ej iu), emedan diftongen genom två konsonanter skiljes från åndeisens u. Jag tanker mig sna- rare en påvårkan av sing. hiolt, som utvecklades ur htult, eme- dan hår intet u f5ljde efter. Bevisande for påvårkan av åndei- sens u på foregående diftpng år sårskilt det nysv. tiog i motsats till tjugu (i fsv. emellertid åven sing. tiughir m. i Våstm.-lagen I och tiugh n. i Våstg.-lagen IV), och hårmed bor sammanståilas, att åndeisens u-ljud i hovup, huvup ut- ovat ett liknande inflytande på foregående o (d. v. s. p; se Kock: Studier II, 478).
Exempel med brytningsdiftongen io: iorp, ifiorp, hiorter, fiorlæsUng, fiorper, biom, mioper, fiol, skioMer, giolskaper, miok, kiol, miol^ fi^permæningi (Håls.-l.). Vid sidan av dessa ord våntar man giorp (got. gairda), och i sjålva vår- ket år detta den enda påvisade formen. I Schlyters ord- bok finnes ordet icke, och alla av Soderwall anforda citater hava io, Forhållandet år detsamma med det mask. subst. fægiorper „pånningpung". Formodligen år det den om- ståndigheten, att part. giurper, losgiurper flera ganger och sarskilt i lagarna forekommer, som foranlett Soderwall att såsom normalformer upptaga giurp f. och fægiurper m. Men med detta particip giurper, losgiurper forhaller det sig på ett annat sått ån med substantiven giorp, fægiorper.
Digitized by
286 Axel Kock:
Soderwall upptar ett verb. giUrfa med impf. -afe och giurde, part. -aper och giurfer. Men åven om demia an- ordning — att till infin. giorfa (giurpå) fora så val impl och part. -o^e , -aper som impf. och part. giurde, giurper — kan fr&n speciellt fsT. synpankt vara beråttigad, så kunna som bekant impf. och part. giurpe^ giurper ej egentligen hånforas till en inf. giurpa med lang rotstavelse och utan omljud. For ovrigt åro de vårkligen med tu på- visade formema mycket få. I SdderwaUs och Schlyters ord- bocker finnas anfordaendast från God.bildst. en gang impf ^'ter- du8 och en gang part. giurdhadhir samt dessutom från Ostg.- lagen part. giurper och från Våstg.-lagama , Uppl.-lagen, Soder m. -lagen och MELL. det sammansatta part. losgiurper. Något presens giurpa har alltså icke blivit konstaterat, utan med iu blott part. (Id8)giurper, impf giurpe och en gang part. giurpaper. Nu år det att påakta, att så v&l OGL. som Uppl.-!., Soderm.-l., Våstg.-lagama och MELL. hava t. ex. iorp med io men (ld8)giurper med iu. På lik- nande sått har Cod. bildst. iardh (åtminstone fakultativt) men impf. giurdu, part. giurdhadhir. Detta visar,^ att iu i (lds)giurp€r, giurpaper, giurpe ej ar brytningsdiftongen , iy i så fall borde ordet havt io liksom andra ord med brytnings- diftong.
Jag forklarar giurpe , giurper, giurpaper på foljande sått. Isl. har ett verb gyrpa „omgjorda^ med impf. gyrpa, part. gyrpr, hvilket verb moter i fsv. part. losgyrpe (i st. f Wsgyrpe „lost omgjordade"; VML. II M. 30, 1) och impf -gdrdddhom (en gang i Leg. III; ex. hos Soderwall under giurpa). Efter sådana verb som dglia — duide (dolde) — dulder (dolder), flytia — flutte — flutter etc. hava i fsv. åt- skilliga verb, som ursprungligen bojdes som fylghia — fylghpe
— fyiffhper, foråndrat sin bojning; så t. ex. just fylghia — fulghpe — fulghper. På liknande sått har fora jåmte forpe
— forper fått forpe — forper \ fylla (vp)fulte etc. (exempel i Soderwalls ordbok). Liksom t. ex. fylghia fick impt ftdghpi (så t. ex i Ostg.-lagen) och part. fulghper, så fick gyrpa impf. giurpe, part. giurper (så t. ex. i Ostg. -lagen). Det konsonantiska i efter g- i giurpe, giurper infordes från inf.
Digitized by
Fomsveosk språkforsksinfif. 287
gyrpa (uttalat giyrpa), och hårvid har kanske också på- Yårkan av Ijudforhmdelsen gi i suhst. giorp spelat en roll. Jftmte (ld$)gitirper har man emellertid &ven (t. ex. i VML. 1) losgiorpir med io. H&r har man efter inf. gorpa (se ovan) bildat part. giorper (jmf. fvra — forpe — forper), men ftven från snbst. giorp kan io hår vara infort. I VML. II 30, 1 hskr. D synes en form utan inskott av i foreligga i part. losgorpe. Men då man alltså hade två verb gyrpa — giurpe
— giurper och (det av mh^i,giorP bildade) ^forja — giorpape
— giorpaper med samma betydelse, så våcker det ej for- våning, att i God. bildst. en gang antrå£Fas pBit. giurdhadhir med iu infort från part. giurper.
Samtliga av mig kånda exempel med iu i denna ord- grupp hava nu omtalats atom det en gang i God. bildst. motande fægiurdMa (av det normala fægiorpU „pånning- pung"*). Antagligast år, att iu in trangt i detta ord från impf. giurpe, part. giurper, åven om den mojligheteii ej år alldeles utesluten, att hår ett dialektiskt exempel på bryt- ningsdiftongen iu skulle foreligga.
Når av *biu(v)ur, *siu(v)u genom sammandragning av brytningsdiftongen med ett foljande u blir biur „båfver", siu »sju" (jmf. Noreen i Arkiv I, .163), så bibehåUes detta iu. Det må påminnas dårom, att fsv. jåmte fiughurtan har fiurtan (mera sålian) och fiortan^ nysv. fjorton, och Våst- manna-lagarna fiurmænninger *).
O Att detta Yastmanna-lagarnas fkimumninger InDehåller brytnings- diftongen iu och ej den i fsv. fiurir ing&^nde difkongen iu, fram- går dels av isl. fermenningar, dels av Hålsinge-lagens fiopermæningi (Jhper ar en bmten form, motsvarande got. fidur-fdlpB eto. och delvis också fsv. fiaper-shipter etc.), dels och i synnerhet d&rav, att r&kneordet fyra i Vastm. -lagen I har diftongen io (ej iu) i de former, som motsvaras av isl. former jned io: fiora etc. (men aven fyra), nnder det att isl. fhgur motsvaras av fiiugur, fiuwr, JB^ughur* nuenninger har sammandragits till fiunnænninger liksom fsv. fiughurtan till fiurtan.
Det år anmårkningsvart, att (for så vitt av materialet i Schly- ters och Soderwalls ordbocker och i Collins och Schlyters lag- glossarer framgår) den normala fsv. diftongen iu i Vastm anna- lagama alitid motsvaras a? to så val i fiorir, fiorpi, fiorpunger Omf-Rydqvist IV, 126; Kock: Studier II, 520), som i tiopra, tiopter
Digitized by
288 Axel Kock:
Såsom redan nåmDt har jag ovan tagit hånsyn endast till behandliDgen av brytningsdiftongen i riksspråket. Det kan emellertid nåmnas, alt den lilla V&8tg.-lagen IV, hvil- ken åven annars visar dialektiska egenheter (jmf. Kock: Studier I, 147 fif., 152 ff.), i strid mot riksspråket bevarat iu i iurpriki, iurdrihi, iurdrihiz man^ iurpriJdshiærUeiær (alla i 12; dår dock åven en gang iorpriM). Då skriften for ovrigt tillåmpar den annars i fsv. genomforda regeln for be- handlingen av brytningsdiftongen, och man alltså dår fioDer t. ex. Biorn, stdrbioitij wyoJCy »mycket'^, skyoldæ „skoldar** och åven ioråpisd^ær (14, 2), iordædhær (15, 11), så frågar man sig ('såsom Tegner anmårker), huruvida det icke år det i penultima av iurpriki befintliga i, som dialektiskt kon- serverat iu i antepenultima. Jmf. hårmed, att i åven i
8takij eharu desea ord for ovrigt ej i fsv. forekomma med to, ocb fastån Yåstm.-lagarDa hava diftoDgen iU i Mtf^o, piufnaper, Uus^ liustra, liugha, skiut, skiuta^ aiuper ^.påDniDgpung" etc. Diftongen io i dessa vastmanlandska fiarir, Hoper kan omedelbart Bamman- Btallas med det isl. tå i fiorir, tiåper, nnder det antagandet att i Vaatm.-lagarnas sprak likeom i islandBkan diftongen iU (id) obe- roende av sitt nrsprang framfor vissa konsonanter hade formen is, framfor andra t'a. H&rvid år dock att anmårka, att Vastm- lagarna i atrid med isl. hava iU i de anforda »iuper, akiuta etc. Det år dårior mojligt, att iS i Yåstm.-lagarnas fiorir, Hoper bor f5rklaras på något sårskilt sått i motsats till iU i siuper etc. Man b5r i så fall ihågkomma, att iff, iU i isl. fiorir, fsv. fiurir har ett annat urs pr ung ån »d, iu i isl. siéper, fsv. aiuper etc., och att fiorir val ntgått från fegwar- (jmf. got fidwor-, se Klage': Germ. Conjagation i Qaellen und ForschnngCD XXXII, 102) med o i andra stavelsen, åven som att, i fall fjitder^ såsom man antagit, sammanhånger med got. tiuhan, ett h bort£alIit efter io i Uoper (jmf. sot med o av 8uht' etc.)>
Det år ganska sålian, som man annars i svenskan finner to motsvarande det normala iU; dock t. ex. aihmot (Liljegren 600), ouniotr (Liljegren 1046, se Bagge i Antiqvarisk Tidskrift X, 87), skioter (Rydqvist IV, 150), Hover „Ijnf* (Cod. bur, enligt Rydqviet VI; Saso 193. 26; Bon. 15, 11), liofhet, lioflata, UofMser, UofUihet, lioflatugher (Rydqvist VI), liomer „Ijam« (Låkeb. 106, 4; 110, 29; jmf. Rydqvist III) och Ijom ånnn på 1700-talet, t. ex. i Halenii konkordans. Obs. åven Hot „Ijamt*^ (Bon. 132, 14 av lior; jmf Rydqvist VI, 270), nysv. Ijomhord (foråldrat, men hos Gyllenborg Ijumhord enligt Rydqvist III).
Digitized by
Fornsveosk opråkforskning. 289
andra sprak bar en dylik konseryerande formåga. Så har det germanska o^omljodet av u till o icke iøtratt, n'År det ursprungliga u-ljudet skyddades av ett foljacde t, j, t. ex. fsax. hugffian, fht. huckan, ags. hycgan^ isl. %^^fa (icke "^hoggian etc). Att m i iurpriJci icke på analogisk våg iindantrångts af io i iorp, ior'pæ (obs. iordpceSptBr), forklaras dårav, att sammansåttningen iurpriki var ett fullt gangbart ord, och på liknande sått bibehoUs i svenskan lange sam- mansåttningen himiriJce, utan att I intrångde från himil. Nyd. Iiar t. o. m. ånnn himmerige ^).
I F-omljudet s. 33 ff. ocb s. 93 har Låffler från skiida fsv. skrifter anfort exempel på former med iu och med io av ord med brytning av i, utan att han soker uppstålla nå^on regel for bruket av dessa olika diftonger. En gransk- ning av hans exempel (s. 93) visar emellertid, att VsLstm.- lagen II brnkar stionka men siunga, MESL. sionka men stiung j Cod. bur. sionka men siunga (så vanligen, men åven sionga). Dessa urkunder anvånda alltså io framfor nk men iu (ateslatande eller i regeln) framfor ^. Sam- manståller man detta dårmed, att iu bibehåUes framfor ^^ i niugg,' stiugger etc. (se ovan s. 384), och besinnar man, att ng i siunga etc. vid denna tid uttalades såsom guttural na- sal + guttural sangbar explosiva, så kan detta faktum ej anses vara tillf&lligt. I andra fsv. urkunder år f5rhållandet ett annat Så har Smålandslagen så vål -iunk- som -iung- {stiunka ocb siunga; Håls.-lagen siunka), och detta år som bekant ock fallet i nyav. riksspråket: sjunka, sjunga etc. I andra fsv. urkunder moter dåremot åven -iong- i sionga^ liangkopunger etc. (jmf. Låfflefr anf. st.).
') Detta himirike, himmerige (aven i fnorskan himirike; se Fritzner") forklarar jag av himinrike. I Tmiinrike bortfoll n framfor r, lik- 8om i lérept (jmf. lin), pårr (jmf. t. danner) etc, åvcn om forlasten .av n i himirike m&hånda intrEtt under en senare period an i de andra orden med r av nr.
Nord. tidakr. f. flloL Ky nakke. Vm. 19
Digitized by
290 Axel Kock:
Exkin. /-•Myid at brjtalagsdlltoagea m.
Brytningsdiftongen iu har fått en sårskild utveckling i {sy. -ykil „istappe, som ingår i de sammaBsatta hws thakx yJdom (Birg. III), ysyJcil (Gamla ordspråk; exemplen anforda av Ry dq vist IV, 126) O- Jag tanker mig f5rhållandet • så- lun da. Under det att brytningsdiftongen ia foreligger i isl. iaki „a piece of ice, broken ice", moter brytningsdiftongen iu i no. juJeul, jukel (isl. igkuU). Detta jukul har på ett aldre stadium heiaX*€hid'. Men att man vid dess sida å?en havt ett *ekil- med avledningen -t7, framgår av det fsv. isikil (anfort av Rydqvist VI) och av det i nysv. bygdemål
*) Det i Qamla Ordspråk motande ysykii år ej något fallgott boTis for, att -ykH uttalats med y-ljnd, eftersom i denna skrift y standom åven anoars synes representera t-^ud. Men att skrivningen huM thakx ykUm i Birg. III 145, 22 Tårkligen angiver nttalet (och att y således icke representerar t-ljud), framgår darav, att åtminstone på de narmast omg^vande sidorna (s. 140—149) i samma skrift y- tecknet aldrig återgiver i-ljad. Hårifrån gor icke mykyt (142, 11; 142, 17 etc.) nndantag, ty det år otvivelaktigt, att såsom nrkon- dernas btavoing visar, nltima av myhin^ mykit (mykyn, mykyt) i åtskilliga fsv. trakter hade y-^xnå (jmf. Kock: Arkiv III, 148), lik- som detta ånna år fallet med mycken (uttalat mytsy etc.) i flera 9venska och norska bygdemål (se om dylika bygdemålsformer t. ex. Lundell: Sv. Landsm. I, 136; Amund B. Larsen: Kgl. norske Yi- densk. Selskabs Skrifter 1881 s. 40). Hår foreligger en assimila- tion mellan åndeisens och rotens vokal, hvilken assimilation i vissa nrkander kanske står i sammanhang dårmed, att ordet hade kort rotstavelse. I nynordiska bygdemål år som bekant lik- daning av åndeisens och rotens vokal i dylika ord mycket ut- bredd, och om också oftast rotens vokal likdanas med åndeisens, forekommer också den motsatta ntvecklingen; se t. ex« hos Amund B. Larsen anf. st. om fyry, myky, nykyl etc. av fyri, mykin, nyiti etc. — Overforandet av labialiseringen från rotens till åndeisens vokal fdrekommer åven annars i fsv. Så har rotstavelsens 6 ofta med sig likdanat åndeisens e t. ex. i en håndskrift av Stadslagen från mitten av 1400-talet: bdtå, forondto, gomd, Idsd etc. (seSchly- ters foretal s. XI) samt i Sjålens trdst (från omkring år 1490): dopto (impf. 40, 15; 45, 27), sokto (89, 7), dådhd (10, 21), foddd (impf. 8, 17), hdgho (18, 2), bånd (boner 29, 29; 46, 12), ånd (dat best. form av 6 'insnla' 86, 9; 44, 18), omogholikit (47, 15; 47, 16) etc. Se Kock i Arkiv III, 148 om assimilation av åndeisens i med rotens y i denna senare skrift.
Digitized by
Fornsvensk språkforttning. 291
forekommande ikél, isikel (obs. åven det våsentligen for- åldrade, endast dialektisk! bevarade nyd. husegel „istappe). Diftongen iu har från iuhui' overforts till motsyarande ord med ayledningen -il, så att man fick iuhil-^ och bar har genom det yngre t-omljudet (jmf. Kock i Arkiv IV, 141 S,) brytningsdiftongen iu blivit omljudd till y, alltså ykil
Åven i ett annat ord har enligt min åsikt y-ljndet samma upphov, nåmligen i det sållsynta ^fghu^ sidoform till tiughu, Detta iyghu moter två ganger i Våstg.-lagen IV (se Collins och Schlyters glossar). Som bekant år *^^- en u-stam, och den har alltså Ijudlagsenligt. brutits till tiugh- i sådana kasus, som till åndelse vokal egde ett u; ack. pi. tiughu år således den Ijudlagsenliga formen. I nom. pi. år iighir (av aldre *tegiB), i dat. sg. *Hghi (av aldre *teghi) den Ijudlagsenliga ntvecklingen. Men fore det yngre i-om- Ijudets genomforande intrångde brytningsdiftongen iu åven i sådana kasus, som Ijudlagsenligt hade e, och man fick nom. pi. Hiughis, dat. sg. *tiughi. Sedan vårkades i*omljud av åndeisens t, så att man erhoU *tyghir ^), *tyghi, och detta y antogs på analogisk vag delvis åvei) i ack. pi., hvari- genom tyghu uppstod jåmte det vanliga tiughu. Som be- kant hava många u-stammar utbytt ack.-åndelsen -u i plu- ralis emot -i, och åven av detta subst. forekommer någon gang (i Våstg.-lagen III; belåggstållen i Collins och Schly- ters glossar) tiughi. F5r den håndelse att mojligen denna ack.-form på -♦ anvåndes redan fore det yngre i-omljudets genomforande, så har y-ljudet i tyghu utvecklats i ack., och man behover ej antaga, att det intrångt från andra kasus. Utvecklingen har i så fall varit den, att sedan tiughu an- tagit 'i jåmte -w, tiughi blev i-omljutt till *tyghi, hvarefter ^enom omsesidig påvårkan av parallel-formema tii4ghu och *tyghi man jåmte det vanliga tiughu åven fick iyghu och tiughi, Också i isl. har som bekant ifrågavarande ord er-
') Jmf. hårmed att åven i en annan u-stam (9on) det yngre i-omljadet varkat i nom. p]. p& en vokal, som på analogisk våg blivit inford i denna kasas. Isl nom. pi. sønir (jåmte aynir) forklaras nåm- ligen dårav, att o fr&n andra kasns intrångt i nom. pi., hvarefter *8onis blev t-omljutt till aønis, aønir,
19*
Digitized by
292 Axel Kock:
h&Uit våxlande rotvokaler (tegr, tøgr, tigr, tugu), hvilka huTadsakligen uppstått darigenom, att den vokal, som Ijud* lagsenligt tillkom endast Tissa kasus, intrftngde från dessa aven till andra (jmf. Bugge: Arkiv II, 252).
Ed fuUståndig parallel till den hår påvisade utveck- liugen av brytningsdiftongen iu till y framfor foljande i har tnan dåri, att som bekant diftongen iU (aldre »u, eii) t-om- Ijuddes till p: hr^tr av ^hriuiiR etc. Endast i ytterst f& ord har emellertid brytningsdiftongen knnnat bliva under- kastad t-omljud. Det var nåmUgøn mojligt endast i sA- daoa, d&r an tingen brytningsdiftongen eller en ftndelse med t på analogisk v9g inforts.
II. Tili bruket av h.
I hskr. nr. 393 i Palmskoldska samlingen på Uppsala bibliotek^), hvilken från 1400-taIet stammande håndskrift utgivits av Reuterdahl och innehåller „Gamla ordspråk'^, fin- nes en best&md tendens att efter de slutljudande ex- plosivorna p, i, g, (langt p-Ijud och ^-Ijud i forbindelsen guttural nasal + 9-^y^A) tillfoga ett A, under det att ett 4j'likt h icke eller sålian tillfogas efter samma explosivor, når de stå m^dljudande.
Detta framgår av foljande:
Efter slutljudande _p skrives h i fædraaph (290*)), /ro- skaph (343), ærkæbiscoph (47), hcph (640, 682), hiælph (subst 122, 698, 903), hiælph (imperat 983). Dåremot brukas ph icke i midljud.
Efter sljutljudande k skrives h i strykh (57), fikh (105), bwkh (132), jakh (257), mesrkh (232); efter midljudande h blott i wterkhir (227), takhir (168) »).
M Jag har anvlint en av docenten Carl af Petersens gjord avskrift.
*) Talet angiver ordspråkets nummer i Reaterdahls applaga.
') Ch sl&r i det ntlåndska paascha (1014), hvilken stavning bmkas ftven under den &ldre nysv. perioden (se Kock: 8tadier I, 89), i a baehi (707), a bacfnn (778). Huruvida c^ i detta sista ord ntmarker palatalt ib-ljad, liksom detta synes vara fallet i hskr.B av Sodermannalagen (se Studier I, 110), tilltror jag mig ej att med visshet avgora.
Digitized by
Fornsvensk Bpråkforskning. 293
LåDgt midlj udånde ^-Ijud skrives med ^^ (eller fram- for konsonant slundom med g), t. ex. siyggir, hryggir^ <BggU, ivgglOj toiggia, hyggia; gnægiar, ligia etc. etc. Dock med ggh i liggkir (344), lægghir (1043). Langt slutljudande gA}ud skrives ofta (men ej nteslutande) med gh: hugh (^hugg^ 100, 119, 394, 761), beenshugh (837), ægh (241), gaas ægh (681), bygh (imperat. 917).
Åtminstone i de 300 forstå ordspråken skrives i regeln såsom slutljud -ngh, såsom midljud -ng-: sprangh, scmgh, drængh{2\X thingh (10, 292, 300), pungh (133), gangh (168), sprangh (232), mangh (278, 292), pæningh (199), jæmstangh (214). I slutljud blott såUan -ng: ihung (277), p€ming (257). D&remot jfingey mangs^ sænga stock, pungir, mange, langan, €engin, længe, vnge, fangin, pæningir etc. etc. Mindre ofta ngh såsom midljud, t. ex. vnghir (58), enghin (212).
Brate har i Aldre Vestmannalagens Ijudlåra iakttagit, att i denna lag råder en tendens att anvånda ngh dch ng efter sammå norm som den hår for Gamla ordspråk an- mårkta, och han år bojd att dårav draga den slutsatsen, aitt ngh betecknar guttural nasal -f- sangbar explosiva, ng dåremot blott sangbar explosiva, så att den aldre Ijudfdr- bindeisen guttural nasal 4' sangbar explosiva skulle i slut-. Ijud hava bibehållits men i midljud hava overgått till blott guttural nasal. Jag kan ej anslota mig till denna uppfatt- ning. Hårémot tala nåmligen foljande omståndigheter. 1) Enligt Aurivillii uttryckliga uppgift (Cogitationes s. 81, 79) anvåndes ånnu på 1600-talet guttural nasal + sangbar explosiva så vål i midljud (springa, tunga etc.) som i slut- ljud (sprang, ting etc). 2) Skrivningen ngh och ng vore ett mycket otjenligt medel att gora skillnad mellan de två av Brate antagna uttalen. 3) I Gamla ordspråk forekomma sådanaskrivningar som brtin^an^^oZ (76; »som brukar gå till brunnen"), Icengge (246), tiinggor (83), hvarmed tydligen Iju- den ng + g (guttural [palatal] nasal + sangbar guttural [palatal] explosiva) angivas.
Enligt min åsikt bor tillfogandet av h till slutljudande jp, Te, g (gg och ng) forklaras på samma sått, och jag ser dåri ett forsok att utmårka den efter slutljudande ex-
Digitized by
294 Axel Kock:
plosiva tydligt mårkbara aspirationen O- Lyttkens och Wulff anm&rka (Svenska språkets Ijudlftra 267), att en dylik aspiration framtr&der vid tenues jp, t^ k, mftst når de stå i fram- och slutljud , mindre n&r de stå i midljud. Emellertid framtr&der den enligt min iakttagelse obe tingat mast i slutljud, och isynnerhet efter lang tenuis. Så t. ex. m&rker man aspirationen m&st i locky mycket åven i okj vida mindre (men dock tydligt) i Jcom, knappast i åka. Aspirationen framtråder emellertid &?en efter slntljudande mediæ b, d, g (fastån ej lika tydligt som efter slntljudande^ tenues), och i synnerbet efter slntljudande långa mediæ &r den tydligt fomimbar, t. ex. i ågg, udd, nubb. Det i vår bskr. tillfogade Abetecknar denna aspiration i hcph ^hopp** ^bwkh^ægh^ thinghetc.
I bruket av t och (&, d och dh ar vår håndskrift foga konsekvent, och jag har ej iakttagit, att th oftare ån t eller dh (fdr att utm&rka dd-ljud) oftare ftn d brukas i slutljud.
Hår må tillfogas en anmårkning om den fsv. interjek- tionen akh (vart ack!). Aspirationen efter slutljudande (i synnerbet långt) A-ljud framtråder i all synnerbet, når or- det over huTud uttalas med stark expiration, såsom t ex. vid emfas. Detta gor, att vår interjektion ackl (som just brukas i emfas) ofta eller oftast uttalas akkh med en stark aspiration. Detta uttal återgives ay det fsv. aJch, Ordet forekommer nåmligen (enligt Soderwalls ordbok) endast hos Suso, men dår moter det flera ganger, och i alla de sex av S5derwall anforda exemplen skrives det dkh, under det att annars slutljudande k ej plftgar hos Suso efterfoljas av h, utan dår skrives gak^ jak, ok et c.
I de nysv. interjektionerna ah, dh uttalas stundom ett slutljudande h (jmf. Lyttkens och Wulff: anf. arb. 301). I overensståmmelse hårmed har Suso dels aa dels ah (be- låggstållen hos Soderwall), det forrå motsvarande vart d(h), det senare antingen detta elier vart ah, Merendels skrives denna interjektion — dessa interjektioner — i fornsvenskan blott a.
O Med tvekan foreslår Brate sjålv anf. skrift s. 56 denna atvag for att forklara, att i Våstm -lagen någon.gång skrives tft i st. f. ^ i fllatljud.
Digitized by
Fornsvensk tpråkforskoing. 295
III. Spår av regelbunden vixilng aV former med och utan
a-omljud.
Så vitt jag kan påminna mig, har det icke egentligen 1)11711 ådagalagt, att man i fsv. eger spår av en dylik regel- banden yåxling. Detta år dock fallot 1 textkodex av Ost- gota-lagen. Dår finner man nåmligen nom. hona men gen., dat., ack. hunu (se Collins och Schlyters glossar och jmf. Rydqvist IV, 62 noten); sona son, sona dottir (dock åven son) men dat. pi. suntim (se Collins och Schlyters glossar); doraper „fSrsedd med dorr", odoraper „utan dorr" men dat pi. dt4ruin (Vap. 32, 4), lof^ olovandis, trolova, men dat. luui, lufi; dock åven lufliker, lufseper (jmf. glossaret). Vid en granskning av de 1 glossaret upptagna och clterade stållena, dår verbet komma moter, finner' man dessntom, att av detta verb pi. ind. pres. i regeln heter koma, pr. ind. sg. kombær (o från pi. koma)j båda med o; dåremot sing. part. pass. kumin, kumU (pi. komne oftare ån kumne)\ pr. sing. konj. kumi (Kr. 8, 2). Åven de sammansatta part. laghkumin, temlaghkumin hava u (de åro påvisade blott 1 den anforda formen). [Impf. av komma heter kom, komu.]
De hår anforda orden med våxlingen o:u åro så pass många, att den icke kan vara tillfållig.
Emellertid synas åven andra omståndigheter ån a-om- Ijudet hava spelat en roll vid valet av rotvokal 1 de be- handlade orden. Man bor nåmligen påakta, dels att i flera former med u 1 roten åven åndeisen innehåller ett ti-ljud, dels att de anforda formema med ursprungligt u hava kort rotstavelse. Så har man i dat. pi. simum men i nom. sg. son (trots aldre sunus) med o infort från gen. I ordet sunum har alltså den tendensen gjort sig gållande att i ord med kort rotstavelse om mojligt låta rotens vokal våra identisk med åndeisens: når man, så att saga, hade valfrihet mellan formema sunum och sonum, så valde man den forrå for att erhålla samma vokal i roten som i ån- deisen ^). Hårmed bor sammanstållas, att Ostgota-lagen
O I annat sammaDhang kanske något mera om den roll, som en dylik vid valfrihet T&rkande tendens havt i språket.
Digitized by
296 Axel Kook:
låtit det genom u-omljud 'av a uppkomna o i houup o?erg& till u genom påvårkan av åndeisens u (alltså huuuip) men dat. hofpe (se Kock: Studier II, 478), och forhåUandet i Ostgota-'lagen kan jåmforas med den bekanta 8. k. tilljåm- ningen (likdaningen av rotens med åndeisens vokal) i ord med kort rotstavelse i många moderna bygdemål: lam av leva (liva), hsa av lesa „låsa*^ etc.
Under dessa forhållanden kan man fråga sig, faumvida i Ostgota-lagens swtum etc. en assimilation av rotens med åndeisens vokal forsiggått, så att utvecklingen varit sunum > sonum (genom intrångande av den a-omljudda vokalen från andra kasus) > sunutn (genom assimilation). Enligt min åsikt bor frågan besvaras nekande, eftersom mellanformema sonum etc. icke torde kunna påvisas såsom ensamt rådande under någon aldre period av fomostgdtskan. Det år dår- f5r enklast ocb riktigast att antaga^ det sunum etc. allt- jåmt bibebållit rotens ti-ljud, ehuru den omståndigheten, att orden hade kort rotstavelse och i andra stavelsen ett u, bi- drog till att bevara detta rotens u-ljud, så att det icke genom analogi-i nvårkan ersattes av det i audra kasus brukliga o. Att den gamla våxlingen någon gang kvarlevat utan nyss- nåmnda st5d visa vål emellertid hf, olovandis, trohva: dat. luui; koma: kumi.
Åven i andra skrifter ån Ostgota-lagen finner man sp&r av en regelbunden våxling av o: u, och i likartade ord. Liksom nåmnda lag har kona : kunu, så moter i fsv. en lik- artad våxling i en annan feminin on-stam, nåmligen hola: oblik kasus hulu, pi. hulur^ dat. pi. huJum. Detta framgår av foljande. I Leg. III forekomma orden Uarghhola, hiærghs- hola en mångd ganger på s. 463—4, 470 — 5 (jmf. Sdder- walls ordbok). Den enda gang, då ordet står i nom., har det formen bærgholan, 1 oblik kasus i sing. och i pL har det alitid u i penultima, och sexton exempel på dylika for- mer finnas (borg hwluna, bærgxhuiunay bærgh hwhmne, bærgh hwlonne etc.) ; undantag gor blott en gang btergx holo (463, 21). Ordens former på andra, i Soderwalls ordbok ur den fsv. literaturen , citerade stållen overensståmma med den hår uppstållda regeln, och forhåUandet ar huvudsakligen
Digitized by
Foros vensk språkibrskning. 297
detaamma med de anforda exemplen på det enkla hola: hulu, hulur. Hår må ock Dåmnas, att nom. sg. beter fora (ej fura) på de två enda stållen (VGL. IV och RK.), från liTilka ordet påvisats i fsv., undei! det att nysv. har av furuy furu(ved etc.)) och man i den aldre nysv. anvånde den oblika formen furu åven såsom nom. (så t. ex. Serenii ordbok^)), hvilket forklarar, att vi numera hava formen fura med u i penultima.
Om våxlingen av former med och utan a-omljud av isl. ordet suriry gen. sonar se Gering: Islenzk ævintyri I x^j, Noreen: Isl. Grammatik § 172 anm.
IV. Dialektisk ijudutveckiing e > æ framfdr dental.
Det år sedan gammalt kant, att vissa fornsvenska ur- kunder sporadiskt hava æ i sådan st&llning, dår man vån- tar langt a-ljud. Dåremot har det, så vitt jag erinrar mig,
*) Har brakas s&som nom. åven frMtuffu, hadstugu^ risbadstugu (men rddatuga; se Kock: UnderBokningar i svenak språkhistoria s. 102 om dylikt brak ay atughu i komposit a aven som av gatu, futku m. fl. arspr. oblika former av fem. on-stammar i Synonymornm libellus, tryokt 1587, fdrfattad av Elaas Petri från H&lsingland). De fdrkortade nysv. formema bastu^ riabastUf flkitu^ farsiu^ rå(d)' 8tu hava ntgått från de aldre, arspr. blott s&som oblika kasus an- vånda bafstuvu etc. eller, eftersom v framfor u i dylik stallning overgick till to (se Noreen i Arkiv I, 161), kanske snarare fr&n badatmou etc. Overgangen från 8ti*(to)u till -stu har foranletts dSrav, att det sista u hade levissimns (semifortis foll på penultima). Jrof. hårmed Ijndndveoklingen f€BmHghi etc ^ femti etc., i hvilka ord akcentneringen var likartad. En Ijadatveckling uvu > n(u))u ^ u under vasen tiigen likartade akcentaeringsforhållanden f5religger i några fsv. komposita p& humP'i hwåklade (BtFH.; fr&n &r 1608) v&rt nysv. hudile, hwcEkgardher (FH.), hwdhguOd (SD. NS.), hwdh- penninggomen (SD.), huup staP (God. bur.; belaggstallen for dessa former i Soderwalls ordbok), hwzstndl (Schlyters ordbok). I huwup- klæpe etc. med fortis p& forstå och semifortis p& tredje stavelsen hade andra stavelsen -wup- levissimns liksom -ktu i bastuwU' Dår- emot hava vi fortfarande humtd med le vis p& ultima. £mellertid forekommer i RK. aven hwéOdt (bis; bel&ggstallen hos Soderwall) nhuvudet*'. Kanske hade vid denna tid levis overg&tt till ultima av det trestaviga hutoupity s& att -wu- aven i detta ord hade levissimns.
Digitized by
298 ^el Kock:
icke bliyit iakttaget, att i yissa skrifter <b intr&der i stallet for 6 endast framfor dentaler. Detta &r emellertid fSrhållandet.
I textkodex av Magnus Erikssons landslag moter icke sS^llan (B i st. for langt e. Men åtminstone på skriftens forstå 60 sidor (till och med Gifto-balken VIII) eger detta rum endast framf&r dentaler. Man moter således i denna del av håndskriften nteslntande med e t. ex. Aem, ftie, ^ean, lékara, legKodrænger^), under det att t. ex. fSljande ord i håndskriften antr&ffas med æ v&xlande med e eller — mera sålian — med uteslutande æ: hætir („heter" K. 1, Æ. 3), hæte (pr. konj. av heta; G. 4), hæpin (K. 5, 6) , vræper (K. 23, 8), vræsf værkum (K. 23, 7), inlæpa (B. 9 pr.), fUere (K. rubr. 14), mære (Eghno-b. 20), åven suærihe (K. 1), stBnan (Dr. VI. 25, 1), åven Utmaji (G. 7 pr. „klenod« ; mnt. H^ node). De av Schlyter (i foretalet s. iij) bland exempel på ord med æ i st. f. e anfdrda <sn „en'', æt „ett** behoya ej hava fått æ till folje av de efterfoljande n och ^, utan ^ kan hår vid forkortning framfor det långa konsonant-ljudet hava dvergått till æ.
Den i Palmskoldska samlingen på Uppsala universitets- bibliotek under nr. 393 upptagna håndskriften') brukar i. regeln e såsom tecken for langt e-ljud, men æ forekommer framfor dentaler i fætha („feta" nr. 28), fætan (nr. 847), toæth „vet" (nr. 401), stæn (nr. 366), m<Bra (nr. 1091).
Såsom stod f5r den hår framstållda åsikten kan ock nåmnas, att nåstan alla de av Rydqvist IV, 39 från aldlda fsv. skrifter anforda exemplen med æ i st. f. e åro sådana, dår æ åtfoljes av en dental: från aldre Våstg.-lagen' r^^ mære, lædæ „leda" (och (Bndaghæ)\ från Cod. bureanus læta „leta", tpræpan, upræst (och ænsamæt^)); från Uppl.-lageo
*) Brætte („brev** K. 15), som ock moter under formen brette (K. 27 etc.)> Qtgdr ej nåp^ot nndantag. Fsv. braf Sr den regelbandna motsvarigheten till isl. bréf, nnder det att fiv. bref, nysv. brev fått ^-Ijnd genom lågtysk påvårkan (mnt. brfff),
') Jmf. ovan s. 292 noterna 1 och 2.
*) Det av Rydqvist från denna skrift npptagna impf. sUegh nSteg** har (B motsvarande isl. é i impf. sti (jmf. Tamm i Arkiv II, 845).
Digitized by
Fornsvensk språkfonkniDg. 299
t4;æU (nvet**), æpær („ed"), flæri, mæræ, pær („de"), men Hven lækmanz. Men då jag icke sårskilt granskat, om eller i hvilken utstråckning deasa senare skrifter anvftuda æ i st. f. e i annan st&Uning, så år det mojligt, att någon iv dem visar tendens att over huvud låta S overgå till æ bbero- ende av det efterfoljande Ijudet; så kanske Uppl.-lagen.
Man torde i viss mån finna en parallel till den hår på- visade Ijudutvecklingen € > æ framior dental i ett av Sie- yers pablicerat fragment av den norska aldre Frostatings- lagen. Detta fragment' tillåmpar nåmligen vokalharmonien på åndelsevokalerna i ; e, men såsom Sievers (Tiibinger bruchstiicke der ålteren Frostathingslog s. 12) påpekar, an- våndes i strid med denna lag e stundom i st. f. i efter æ, når åndelsevokalen foregås av en dental (bæde etc). Hår liksom i de anforda fsv. handskrifterna har alltså invid en dental en 5ppnare vokal trått i stallet for en mera sluten.
Från några diplomer har jag antecknat ett av e ut- vecklat æ framfor 6 Ijud, under det att de ej i annan stall- ning hava æ i st. f. e. Diplomet nr. 57 t. ex. i Nya sam- lingen I (från år 1401) har berædha (mnt. bereden), hædhelika (i st. f. hædherlika), Diplomet nr. 3106 i bandet IV (senare avskrift, tryckt efter Hadorph) har hædne, hcedhjndom. Jag lemnar oavgjort, huruvida i vissa trakter ^ blott framfSr 6 overgått till æ, eller om det år endast tilltalligt, att jag från dessa (och vissa andra) urkunder antecknet æ for e blott i sistnåmnda stållning.
Jag skall i detta sammanhang fåsta uppmårksamheten på, att omvånt normalt fsv. ec-ljud i en viss stållning dia- lektiskt overgått till e-ljud.
Olscni anmårker i Sodra Luggudemålets Ijudlåra (Sv. landsm. VI, 4 s. 20, 21), att man i detta mål genom fraraåt vårkande assimilation fått av ta, ej blott ja utan åven je i fjed 'fjåt\ fjel fsv. fiæl 'bråda' etc, fjela 'stoppa korf fd. ficdæ, schéla 'stjåla', bjer trådgårdssång fd. biærgh, tjena Hjena'; bjé^lke 'bjålke', tjiflke 'kalke', fjé^lstor 'fjålster' etc. Denna uppfattning år utan tvivel riktig. Emellertid hade Olséni kunnat tillågga, att åven i målets ijel 'i hjål' e-ljudet
Digitized by
300 Axel Kock :
*
beror dårpå, att Ijudforbindelsen ja genom framåt vUrkande assimilation overgått till je.
Jag finnet denna Ijudutveckling ftven i det i Rimkroni- kan II nnotande i hed, j heeU (bel&ggstallen i Soderwalls ord- bok), jåmfort med det normala fsv. i h<d. Av den i Rimkr. II och åven annars någon gang i fsy. antråffade stavningen i Mel liksom av skrivningen i hijeU i Rimkr. III (belagg- stålleu i Soderwalls ordbok) framgår, att man redan i fsv. låtit ett j'ljnd utvecklas mellan i och a-ljndet. Att ja overgått till jB, framgår av i heel, j heéll med två e. Jmf. hårmed att man ånnu i rspr. har uttalet tjma (liksom i Luggude-målet) jåmte tjåna. — Mojligen sammanhåDger seden att stava Ijudforbindelsen ja med je i djefvtd, djekne, spjéla etc. ; jemn, jemte etc. delvis dårmed, att man fordom i vissa bygder låtit Ijudforbindelsen ja overgå till je.
Att A-tecknet var (eller kunde vara) stumt i fsv. i hiel^ i hijeU liksom i nysv. i hjel (i hjål), år klart, eftersom J-ljndet annars icke kunnat utvecklas framfor e (å). Men då man icke de^o mindre bibehoU stavningen med h i fsv. i hiel, i hijell etc, så talar detta for, att h i Ijudforbindel- sen hi' (i hiælpa etc.) redan vid denna tid forstummats också i andra -ord. FuUt bevisande i detta avseende år dock icke stavningen i bid etc, ty vid sidan av uttalet ^d (ijål) existerade val ånnu genom anslutning till subst. héd också uttalet i hal, och genom påvårkan av detta i hal skulle skriften vål kunnat bibehålla h åven i i hid etc, åven om h ånnu var horbart i hiælpa etc. For åtminstone dialektisk forlust av A i forbindelsen hi- redan under 1400- talet tala dock sådana i Birg. III forekommande skrivniogar Bomjonalagh, jcerta (belåggstållen i Soderwalls ordbok), åven om dylika exempel åro sållsyuta.
V. Dativu8 piur. bestfimd form.
Som bekant hava isl. och fsv. olika former for denna kasus: isl. tungunum, men fsv. tungomen, en olikhet som jåmte andra plågar anses vara karaktaristisk for de båda språken. Dessa former framhållas också av Rydqvist i hans fram-
Digitized by
Fornøyensk språkforskning. 301
stfillDiDg av substantiveos beståmda form i fsr. i Svenska Bpråkets lagar II, 246 ff. Någon anDan form for dat. pi. best. form såmner ban icke.
Sådana finnas emellertid, om de &n åro mycket såll- synta. I Våstgotaskrifben Lydekini aDteckningar låser man nftmligen bondonom (V6L. IH, 77). Denna form har in- tresae sårskilt dftrfor , att den Sverensst&mmer med den norsk-isl. dativ-formen på -unum. I mina Studier ofver fsv. Ijudlåra II, 502 ff. har blivit framhållét, att fomvåstgotskan ander fgrra hålften av 1300-talet i flera avseenden stod nårmare fomnorskan, ån fallet var med fsv. riksspråket. Till det dår anfSrda kan alltså låggas åven bildningen av dat. pi. best. form.
I langt senare tid moter denna kasus under en form, som i viss mån påminner om typen bondonom.
Den lilla skriften HSfwisks Lifwåmis Skipån av S. Bern- hard (tryckt i hans skrifter s. 265—276) intar i ett par avseenden en undantagsstållning , hvad språket betråffar. Hår har man tydliga spår av åndelsevokalernas långd i ord med korta rotstavelser (se Kock i Arkiv IV, 87 ff.). Dess- ntom finner man dat. pi. best. form på -omom (-umom): psdlmomom (271, 20*)), forældromom (268, 19), ænglomom (269, 1), cUtarumom (271, 26), men åven t. ex. Jdædhomnten (268, 18). Det sista konsonantljudet år i formema på ^omom ('Umum) i håndskriften utmårkt med forkortnings- tecken, men utan tvivel har det av utgivaren riktigt blivit återgivet med m (ej med n). Utvecklingen av åndeisen 'Omom har såkerligen varit ijengluminum > ænghmnum > tenglumum. Den formedlande formen englunmum forekommer som bekant någon gang i isl., men vid den vidare utveck- lingen av denna form hava isl. och ifrågavarande dialekt gått skiida vågar. Vår håndskrift ar från omkring år 1500.
Hår må ock nåmnas den hos Peder Månsson (Strids- konst s. 26) forekommande gen. pi. capitenarommens, hvilken år bildad genom att till dat. pi. best. form foga s. Jmf.
') Forstå talet angiver sidan, det andra raden.
Digitized by'
302 Axel Kock:
harmed de i Våmbhiis i Dalarna brukliga gen. pi. .best. form smidumes „smedernas^, åstumes „h&starnas^ etc. (Ryd- qyist II, 258) Hvensom riksspråkets hvems samt det t. ex. hos Messenius (Disa s. 7) forekommande mdngams vndergångh,
NSir fsv. twngomen uppstått ur tungomenom^ så har den principen till&mpats, att substantivets ilndelse ioke fick vara mera &n tvåstavig. I de allra flåsta bojda former hade uåmiigen substantiven hogst tvåstaviga åndelser {tungonar^ tungnanna, hdtr€na[r], syninir, andana, andanom etc). Sprak- kånslan fordrade darfor, att de ytterst få former, som hade trestaviga åndelser, forkortades: liksom av tungomenam bley tungomen, så blev av gen. sg. fem. bokarinnar boMnnar^). (Detta år endast en ytterligare tillåmpning av samma prin- cip, enligt hvilken *andarinir blivit anda[r]nir, *tungormar iungfojmar etc, men nom. sg. byrin [„staden"], ack. sg. fiæturin, burin etc. bibehålla i). Sedan substantivet (fioJdnnttr) på detta sått forlorat åndeisen i gen. sg. fem. best. form, bidrog denna form till åndeisens bortkastande åven i gen. sg. fem. obeståmd form (talrika exempel . på så- dana gen. som sinna iorp, varræ sannind etc. anforas av Soderwall: De sv. kasusformerna 11 f.). Når nom. och ack. sg. hette i best. form bok-in och i obeståmd form bok^ så bildade man av gen. sg. best. form bok-innar den obe- ståmda bok, hvarvid naturligtvis åven den omståndigheten att nom., dat., ack. sg. redan hette bok spelade en roll.
VI. Gen. sg. andæs i fsv.?
Det heter i åldre Våstgota-lagen Kirkiu Bolkær I pa scal gudfdpir dopæ. ...» namn fapurs oc suner oc andres
^) Formen bokarinnar åter hade f&tt en trestavig åndelse (i motsats till anda(r)mr etc.) enligt fSljande på nttalsmojligheten beroende regel: tvåstaviga former av artikeln forlora t efter subsUntivets r, flå vida icke tre konsonanter (respektive en kort konsonant + en lang konsonant) darigenom skalle sammanstota; alltså and<i(rjmr men b6trma(r), br6prene(r) , brdprenom (dat. sg.), bokarinnar, moporinnar, I fc^renom, broporenom etc. har e bevarats genom
Digitized by
Fornsvensk språkforskning. 303
helagha. Denna gen. andces, som moter på forstå sidan av vår mast låsta fornsyenska skrift, har blivit diskuterad av flera forfattare. Man våntar nåmligen obetingat gen. andæ (anda), Rydqyist II, 177 f. omtalar andres såsom en „oregel- bundenbet, sannolikt ntan betydelse^, och till hans mening synes Soderwall (De sy. kasusformerna ander medeltiden 8. 13) vilja sluta sig. Schlyter betraktar dåremot i sin Ordbok (s. 27) andæs såsom „skriffel*' utan att vidare iu- låta sig på frågan. Emellertid bibehålles ordet oforåndrat i Schwartz' och Noreens normaliserade text av aldre Våst- gotalagen, och i sin oversåttning till lagen medgiver vål Ivar Otman, att fdrekomsten av gen. andas i aldre Våstg.- lagen hogeligen forvånar, men tanker sig den mojligheten, att genitivens s redan tidigt intrångt i de maskulina anr stammamas genitiv i hvardagsspråket, men att denna gen. på '8 „lange hallen for groft fel, i omsorgsfullare tal undveks samt endast någon gang, liksom of5rvarandes, fram- trådde i vårdad skrift" »).
Alla åro således ense om, att gen. andæs år i allra hogsta grad forvånande^). Ja, i aldre Våstg.-lagen brukas annars gen. anda (Rydqvist anf. st.) och „for 5frigt qvarstår den regelråtta bojningen hela medeltiden igenom^ (ib.). Icke haller i Soderwalls ordbok finnes något exempel på gen. andas (andæs). Det av Rydqvist nåmnda thes hcelgha andz hor natnrligtvis icke hit, eftersom anda år gen. av
formernas anslntniofif till ovrififa dativformer skoghenom , ræt- tenom etc.
Såsom ett stod for gen. andæs i Vastg.-lagen I kan icke det p& Sjornps-stenen i Skåne forekommande tukas eun anforas^ ty såsom Mnnch (Nord. Runeskrift s. 42) och Bngge (Antiqvarisk Tidskrift X 282) antaga, ar skrivningen tukaa .i st. f. tuka framkallad av 8 i det nåst efter foljande 8un,
Den gen. domaris, som Soderwall (anf. arb.) från ett stalle i aldre Våstm.-lagen namner tillsamman med andæs, ar bårmed icke lik- stallig. Ty dels kan — såsom S. aven antyder — gen. damaris vara ett minne av ordets bojning såsom ja- stam (jmf. isl. mutaris av mutarir = mutari etc), dels aro orden på -are ej haller annars fullt likstållda med ånde etc. (deras pluralis i den senare fsv. bojes på olika satt).
Digitized by
304 Axel Kock: ForntveDBk språkfonkning.
and (ej av andé). Emellertid har det blivit forbisett, att uttrycket andres hehgha i VGL. I inneh&ller åven en annan påfallande oregelbandenhet. På motsyarande stalle i yngre Våstg.-lageD beter det fhæs halgha anda. Men &n mer. Pi alla de i Schlyters lagglossarer citerade stallen, dar ut- trycket forekommer, brukas artikel fore hælgha med undan- tag av ett st&Ile i Soderm.-lagen (K. 9 pr.), dar två unga håndskrifter utelemna artikeln. Textkodex har den emeller- tid åven hår.
Då således uttrycket andæs helagha i trk avseenden innehåller påfallande oregelbundenheter, så torde man vara beråttigad till en emendation. Eftersom uppenbara skrivfel flerestådes forekomma i vår hskr., såårdetickefordjårvtatt antaga. att dår ursprungligen stått andæ Mm helagha. Dock år en så stor emendation ej behovlig. Forkortningstecknet for n kan vara uteglomt 5ver æ i andas^ och det kan ur- spr. hava lytt andæns helagha. Åven annars fdrekommer nåraligen i fsv. hest. artikeln på detta sått tillfogad fore- gående substantiv, fastan den egentligen snarare tillhor det omedelbart efterfoljande adjektivet. Så finner man t. ex. i en annan Yåstgdta-skrift handinoi hælhu „åen heliga banden*" och bohinæ bono „den utsirade boken" (VGL. IV, 16, 12) *), och i f5retalet till Upplands-lagen står Erikinum hælghæ. Det år att påakta, att i två bland dessa exempel det år adj. hehgher, som efterfoljer substantivet, liksom i andtens helagha, och den omståndigheten, att VGL. I sålian brukar postpositiv beståmd artikel, kan ej anforas mot den fore- slagna emendationen enår — såsom nåmnt — artikeln sna- rare tillhor det efterfoljande adjektivet ån det fdregående substantivet.
^) Se betråffande denna oversåttiiingr G. Annerstedt i Scriptores remm eaecicaram medii ævl T. DI. Sectio posterior s. 114 samt Bagge i i Tidekrift for Filologi N. R. III, 269.
Lund 5 maj 1888.
Digitized by
305
Anmeldelser.
P. Yergili Maronis opera. Scholamm in nsiun edidit W. KUtéek. Pars IL A en eis. Lipsiae. Sumptus feoit G. Freytag. MDCCCLXXXVI. VI -f 2 -f 338 pp. (Bibliotheca scriptorom Graeoorum et Romanorum edita curante Carolo Schenkl.)
Praeter breuem praefationem et indicem nominum pro- pnomm haec editio continet textum Aeneidis et in imis paginia Bcripturaa codicnm breuiter enotatas. Qua re cum a plerisque Vergilii editionibos in usum scholamm comparatis discrepet, pri- mum qua ratione quaque cura bio apparatus qui uocatur criticus confectus sit, deinde quo modo ipsa poetae uerba tractauerit editor uidendum erit.
In scripturis igitnr codicum enotandis nuUam sibi propriam laudem uindicanit editor, cum omnes uel ex apparatu editionis Ribbeckianae uel ex libro ab Henrico edito qui inscribitur Aeneidea, uel ex coUatione codicis Pragensis a Kvifiala publioata se excerp- sisse dicat. Neo tale consilium in ea editione quae discipnlorum et quotidiano magistrorum usui destinata sit quisquam uitupera- bit^), si cum oura et diligentia rem gestam esse apparebit; nam quod scripturas codicum indicare uoluit, per se omni laude dignum est.
Apparatum autem ita instituit Elou6ek ut scripturas codicum non omnes, sed quae paulo maioris momenti esse uiderentur ad- Bcriberet, id quod in tali editione aliter fieri non potuit; delec- tum tamen eum adhibuit, ut, si alterutram in partem peccandum esset, nimis multa quam param multa eum commemorare maluisse appareat. Itaque interdum eo deductus est ut discrepantias
O Tamen h. 1. fortasse hånd inutile est monere ne Ribbeckiano qui- dem apparatu nos contentos esse posse. Nam in scriptnris codi- ois Medicei cognoscendis conlatione a Petro Fogginio anno 1741 facta neqne nUo praeterea snbsidio hodieqae nos niti Ribbeck ipse disertis nerbis scribit (prolegg. p. 220). Hane collationem pro illius temporis ratione satis fidelem esse constat : sed tamen D6 granibuB qnidem erroribns eam prorens carere, id quod iam per se ipsnm satis credibile erat, demonstraait Henry (Aenéid. I, p. XXV sqq.). Kord. tidtkr. f. flloL Ny r«kk«. ym. 20
Digitized by VjOOQ IC
306 A. B. Drftohmann: Anm. af
plane minutas et in re orthographica fere nersanteB indicaret; uelut in libri noni u. 60 ecripturam codicis Palatini gtiom, 187 quietest codicum M*P*, 418 ii^ Palatini, 575 Idam codicum ?y bc/7 attulity ut exempla ex uno libro petita ponam. fiiasmodi autem remm curiosi cum Elou6ekii apparatu nequaquam contenti esse possint, talia ab hac editione melins abessent.
Scriptnram editionis Ribbeckianae, ubicunque ab ipsius texta discrepat, semper indicauit; qaod cur fecerit, nollam eqnidem idoneam causam uideo; nam ratio qnam in nerbis poetae trac- tandis secntus est Ribbeck a KlouSekiana mnltam difEert. Quo- cunqne autem consilio id fecit, non ita fieri debuit at in I, 550, nbi haec legimus: arvaqne] M, armaque Ribb. (PRT^bcm; sunt e. q. s.); mnlto etiam minus ut in YI, 802: atque] Mark- Iandus, aut Ribb. e libris (ubi in omnibus codicibus scriptam est at/U). De codicibus primum dicendum fnit, de Ribbeckio postea.
Sed haec minuta; sunt alia grauiora et diligentius perse- quenda. Neque enim Elouéek subsidia quibus usus est ea qua par erat diligentia adhibuit, et in nonnullis rebus ita peccauit ut incuriae et socordiae crimine liberari nequeat. Quo iam iUud pertinet quod in scripturis codicum afferendis librariorum manus parum accurate distinxit. Ubicunque enim in codicibus aliquid correctum esse Ribbeckius adnotauerat, secundae manui correc- tionem tribuit Klou^ek, quasi prima manu corrigi omnino non potuisset. Yelut Medicei scripturas his tribus locis prorisus eodem modo indicauit: II, 56 maneres M^ maneret M'; II, 632 deo M^ dea M^; V, 347 reddantur M^ reddtmtur M*. Sed primo loco t rubrum est, altero o supra a scriptum sine ulla adnota- tione exhibet Ribbeck (unde prima manu correctum esse eificias), tertio litteram u manu recenti scriptam esse idem monet. Quodsi apparatu critico omnino usuri sumus, talia inter se confundi ae misceri non oportet, quod per totum librum et in omnibus co- dicibus fecit Klou6ek. Ae ne quis editionis eius spatium an- gustius fuisse defendat quam ut huius rei diligentem rationem habere posset, permultis locis totas sententias ex Seruii commen- tariis excerptas in adnotations posuit. Quam rem etsi utilissimam fore ipse in praefatione scribit, tamen quid commodi habitura sit equidem non intellego; nam qui Servii coramentarios curant talibus frustulis uix contenti erunt.
Haec autem quamquam probari non possunt, tamen sciens uolensque fecisse uideri debet; quod uero ubi Ribbeck de scrip- turis codicum quae cum ipsius textu congruunt tacet, ibi de eadem scriptura, etiam si ab eius textu discrepat, nihil adnotat, aut, si consentit, unum aliquem codicem nominat, ceteroB silentio transit, id nisi neglegentia factum est explicare non possum. Exempla ponam ex libro nono haec, quae breuitatis causa ita exscribam, ut Elou6ekii et Ribbeckii uerba lineola interposita iuxta ponam: 143 discriraina (F*) parua (F*, panMS P*)]
Digitized by
P. Vergili Maronis Aeneis, ed. W. Klou^ek. 307
discrimme M/ , paruo FiMP^R;- (cfr. HI, 685). — DIS-
A CRIMINE {ståp. m. rec) F DISCRIMINE M^. Bine praeter F eiiam in PR discfimine Bcriptum esse efficitnr; nisi ita est, Rib- becldi apparatn nti omnino non possnmus. — 274 quod] P \
S quos MPVc*/r. — QVOD P^QVOS Mrc2. Itaque cum Rib- beck in textn habeat qtu>d, boo etiam in Rbc^ scriptum esse apparet. — 382 complebant] M, conplerant VP;'bc, Ribb. — Itane uero? Primum Ribbeok in texta complerant håbet, non 4^>f^lerant; tnm in adnotatione idem: CONPLERANT Pj^bc COMPLEBANT M; itaque in YR complerant scriptum esse pu- tandam est. Cur hic Klou&k de Y et Ribbeckio falsa rettnlerit, R silentio presserit, nemo opinor intelleget. Eodem modo in 632 (in nerbo adducta) de cod. b, in 685 de ^c, in 733 de bc, in 747 de b dicere neglexit. Ae ne in uno libro subsistam, ex secundo quoque praeclarum hoc exemplum afferam: 226 difiPogiunt] M aliiqne libri; effugmnt Macrobius (III, 4, 4), Ribb. — Sane Ribbeck in textn effugiunt scripsit , séd nihil aliud adnotat nisi in M scriptum esse diffugnmtj de ceteris libris tacet. Item III, 652: prospexi] M/*, conspexi y^ Ribb., ubi Ribbeck, qui in textu håbet conspexi, haec adnotat: PROSPEXI JM: cf. 648 Con- spexi, al. j>fpexi Y. De codicibue igitur Pabc ex silentio Rib- beckii iudicandum est.
Sed Elou&k errorem etiam grauiorem et qui nnllo modo excusari possit in apparatn Ribbeckiano exscribendo commisit. Nam cum Ribbeck, quae in uetustis codicibus quod corrosa nel oblitterata essent legi nequirent, ita indicasset, ut litteris minu- sculis inclinatis describenda curaret (cetera autem omnia, sicut in ipsis codicibus , litteris capitalibus rectis descripta snnt), porro in his quae nusquam exstarent suae editionis nerba snpra in textu posita in apparatn quoque expressisset, KlouSek tota hac ratione non perspecta aliquotiens codicibus scripturas tribuit quae in iis omnino non inveniuntur. Exempla notani haec: I, 670: hnnc] F^MRT-b/z, mmc F*P, libri deteriores, Ribb. — De scriptura codicis P sic Ribbeck: wimc phoenissa téSET. — I, 703: longam] P, Charisius; longo MB^hcmJI. At Ribbeck: quibus ordine longam P. — I, 725: fit] MR/'^c/J , U Ribb. (P^^^b , libri quidam deteriores , e. q. s.). Ribbeck : U — tectis P. — 111, 340: quem] FMT^bc/i , Seruius; quae P. Rib- beck: quae Ubi idfÆP. (Hoc loco KlouSek de Ribbeckio, qui quae scribit, nihil dixit, sed quae de scriptura Medicei tradidit ex Henrici Aeneideis recte emendanit.) — ID, 527: celsa] MP' /^abc, prima Ribb. (G;'*, ima P*). At Ribbeck: prima ©O-
^) In hac re cam cetera, tnm illad maxime miram est, qaod in XO, 709, abi de codicis Yeronensis scriptara Ribbeok prorsas eodem
20*
Digitized by
308 ^' B. Drachmann: Anm. af
Et haec quidem pauca . sunt; sed ut tales errores castigarem totum Klouéekii apparatum perscratari super aacanenm duxi, qaia exemplis quae attuli neglegentia editoris satis demonstratnr, eiusmodi autem peccata damnare, non corrigere critici est.
In libri secnndi u. 567 — 88, qui a bonis libris omnibus ab- snnt, quod de oodicnm scripturis plerisque tacuit editor, in hac editione fortasse non magnopere reprehendendum est; quamqaam Klouéek quidem, qui bos nersus Yergilio non abiudicaaerit, dili- gentior esse potuerat. Sed qui editionem soam apparatu critico instruere nellet, utique non debuit tacere, in u. 584 quae uulgo scribuntur nec hobet omni codicum auctoritate carere (cfr. editio Heynii quarta et vol. I p. 3 editionis 3eruii a ThUone confec- tae), porro in u. 587 quae uulgo scribunt nec mutauit Klouftek ultricis flammcie uix in uno et altero codice scripta esse. Kam de omnibus codicum scripturis ut taceret non fuisse editorié con- silium satis ostendunt illa quae ad u. 579 adscripsit: domnmqae, patres] domumgue patris ood. Menag. II.
Neque uero solis illis quae persecutus sum generibua edito- rem peccauisse , sed ' aliis quoque modis male rem gessisse ostendent haec, quae paucis libris perlustratis notaui: I, 518 pro lecU in RP^^ scriptum esse lectis et idem a Seruio commemorari dicere omisit. — II, 349, ubi E. sicnt omnes fere editores (mdentem scribit, item dicere omisit in M;^^a^ auden^ scriptum esse, nec traditam scripturam nisi codicum a'bcY' et Seruii auctoritate niti. — II, 448 codicis F scripturam silentio praeteriit, qui supra iHa scriptum håbet alta. — In VI, 672 quo modo factum sit ut in utraque Ribbeckii editione nuUa scriptnrae discrepantia adnotata hic, in ceteris omnibus quas inspexi edi- tionibus huic scriberetur, nescio; K. et ipse huic håbet, infra haec adnotat: 672 huic] Xic Ribb. — VI, 827: „premnntur] pre- mentur Bentleius^. £t codd* P^Rb^ de quibus Ribbeck hoc disertis uerbis testatur. — IX, 465 in codice Palatino non legi adnotandum fuit. — IX, 514 codicum soriptura sic indicatur: iuuat] libet M%bm/7; sed haec non sufficiunt; nam in F iuuat sic scriptum est ut tres priores litterae manu recenti in rasura suppletae sint, in P iubat (sed supra a soripto e), in M m. 1 lisibat Sed talia persequi longum est.
In uirorum doctorum coniecturis a£Perendis cum suum quiø- que ingenium siue libidinem sequatur, de Klouéekii ratione dicere parum utilitatis håbet ; sed tamen bie quoque uituperatione dignas uidetur , primum quod de Maduigii inuentis plerisque tacuit
modo quo alibi, sed falsa rettulerat (cemere feRRO F), Elou&k Henrico dace errorem correxit. Nam de hoc loco haec scribit Henry (Aeneid. I, p. XXV , ubi de erroribua Ribbeckii exponit): „[Ribbeck says] that the Verona MS. , testified by my own senses to read . . . . de cemere (12, 709), .... is defective with re- spect to decernere**. Hic igitur, si nasqaam alibi, intellegere debebat Klouéek quid sibi aeUent illae litterae inoHnatae; qua re perspecta priores errores faoili opera oorrigi potuerunt
Digitized by
P. Vergili Maronis Aeneis, ed. W. Eloniek. 309
(aelut in III, 340; VI, 601; IX, 282 sq.), tum quod de Geb- hardii hariolationibns non taouit. Hnic enim niro oum non id maxime propositnm fuerit at uerba qaae poetam scripsisse pu- tandum esset restitueret , sed ut Aeneidem talem confingeret qaalem poeta si dintius uixisset scripturus faerit, de omnibus quae hoc oonsilio in uerbis poetae nouauit inter philologos ta- cendam est. Neque enim nos in scriptoribus antiquis edendis illad caramas, quo modo nostri saeculi homo soripta eoram emendata uelit, sed quo modo ipsi scripserint, nec Gebhardi ipse rationem suam philologis , sed paerorum magistris probare uolebat.
Quoniam de apparatu oritico satis dixisse uideor, qua ra- tione ipsa poetae uerba recensuerit editor uidendum est. Et in oodicum quidem auctoritate aestimanda nihil nouauit; nam quod a Ribbeckio codici Palatino plurimum tribuenti dissentit et codicem Mediceum quantum licet sequitnr, recto iudicio usus est ille quidem , sed cnm ceteris qui post Ribbeckium Yergilium ediderunt fere consentit. Quod autem ad oeteram teztus con- stituendi rationem attinet, in omni editore oarminum Vergilia- norum primum illud quaeritur, utrum eorum sententiam probarit qui haeo carmina in codicibus nostris mul tis erroribus foedata atque interpolationibus corrupta legi existimant, an eorum qui eadem ceteris quae ex antiquitate scripta ad nos peruenerunt integrius seruata esse contendunt. Sed in ea re de K. quidquam affirmare difficile est. Nam sicut in totis uersibus transponendis uel tamquam spuriis eiciendis suo ingenio satis libere obsequitur, ita in singuiis • uerbis scribendis intra codicum auctoritatem fere standam putauit^). Itaque locis quos corruptos esse in quouis alio scriptore omnes oonsentirent (qui inYergili carminibus haud pauci occurrunt), parum opis attulit bie editor; uelut in YI, 254, qui uersus in optimis codicibus sic traditus est: pmgue auperque oleum infundens eandentibus extis, illud que (quod non håbet quo rcferatur) codices deteriores secutus delere satis habuiit; YI, 407 sq. codicum scripturam retinuit, ut illa tumida ex ira tum corda residunt poetae tribuat^); YI, 602 cum optimis codicibus håbet quos super-, IX, 48 comitatus et urbi non mutauit; item IX, 282 sq. tantum fortuna secunda haud aduersa cadat; IX, 403, ubi in codicibus scribitur su^ciens cUtam hmam et sic demde precatur uel similia, nihil aliud quam et deleuit, quod iam in editionibus
^) Omoino hoc proprium est Yergilii editorum, etiam eorum qui de codicum fide summo contemptu loquuntar, ut in singuiis uerbis corrigrendis aliorum coniectaras fere spemant nec suis magnopere indulgeaut; qaae res cum superbia illa in codicibus aestimandis mire discrepaU
*) Eodem loco couiectura resident minus recte tribuitur Gebbardio, cum iam Heroins, si uerba Sibyllae fatura essent, sic corrigendam esse monuent. Scriptam ig^tar oportuit : resident post Heynium Gebhardius.
Digitized by
310 A. B. Draohmann: Anm. af
ueteribas factum est; ibid. 412 e duobus libris detenoribus pro aduersi recepit auersiy qua quidem in re ab ommbufl fere edi- toribas non dissentit. In his ubi codicam scripturam integram seruauit, nuUa scilicet reprehensione dignus est; sed ubi correc- tione aut aperte falsa (uelut VI, 254; IX, 412) aut ratione ca- renti (uelut IX, 403, ubi cur illad et additam putemas nuUa causa demonstrari potest) rem expedire conatus est, ibi si tra- ditae soripturae cmcem addidisset melioris certe et candidioris editoris partes egisset. Alios eiusdem generis locos suo ingenio, sed parum feliciter correxit; uelut Y, 290 pro cansessu medmm Bcripsit consess^lm m medium (quod tam facile intellectu est at qua ratione in scripturam oodicum obscurissimam abire potoerit explicari nequeat). In IV, 436 {cumulatam morte remitt€mj qoae ipse antea tentauerat {cumtUatum mare remittam uel cumiéiatum mimere mittam uel cum multo mimere mittam) quamquam iam abiecisse uidetur (et optimo iure is quidem), tamen commemo- randa duxit. In toto autem hoc genere, ut supra dixi, paucissi- mis locis ipsa poétae uerba mutauit editor, paulo saepius in annotatione sua inuenta commemorauit , ex quibus hic nonnulla afferam. II, 332, ubi in codioibus scribitur dbsedere alU teUs angusta uiarum^ pro cUu soribendum coniecit UH, quod etiam in textu posuit, coniectura facili sed neque necessaria nec speciosa. Et toto hoc libro nihil praeterea, sexto et nono nihil huius ge- neris, quod ipse inuenisset, in textum recepit. Neque uero multa in annotatione commendauit; uelut II, 87 pro prnrns coniecit firmis, 501 pro centumque ntM-us caesctsque nurus, 645 pro ^»se manu mortern muemam uel ma/num morti uel manens m4>rtem (quasi Latine dioi posset: manum morti inueniam, hoc senaa: inueniara qui me interficiat, aut quasi illud ipse non in atraque scriptara sensu careret); VI, 537 pro castigatque: uesUgcUque. Intra librum nonnm omnino nihil hniusmodi tentauit; in libro decimo paginas uoluenti obtulit mihi se coniectura, quam silentio praeterire iniquum sit. Nam in u. 186 , loco sine dubio cor- rupto, pro Oinyre et scribi maluit tacitum (quod inuentum pro se ipsum uel tacitum clamat) uel camaris (de quibus nihil aliud nouimuB nisi genus id nauium fuisse in Ponto usitatum!).
lam uideamus de uersibus uel uersuum partibus transpositis uel eiectis; cuius generis coniecturis baud sane pepercit editor. Velut in É, 184 postrema illa nefas qwe triste piaret ad inter- pretanda quae praecedunt pro numine laeso adscripta fuisse et postea in textum irrepsisse suspicatur, immemor. credo moria Yergilii, qui eandem rem duobus orationis membris saepissime exponit (ofr. I, 298 sqq. : ut terrae utgue nouae pateant Cartha- gims arces . . . ., ne faU nescia Dido finibm arceret] II, 230 sq.: sacrum qui cuspide robur laeserit et tergo sceleratam intorserit hastam; eiusdem uel similis generis sunt II, 56; 121; 169). Eiusdem libri u. 263 et 264 transposuit; qua re nihil aliud efQcitur nisi ut illa primusque Machaon postremo loco ponantur,
Digitized by
P. Vergili Maronis Aeneis, ed. W. Klou^k« 311
iiV>i cur melius quam qaouis alio loco, exoepto primo, sese
li&l>eaiit nesoio. V. 272 — 73 sine alla caasa deleuit. In u*
4&4 8q. illa inter se Priami postesque réUcU a tergo unois inclusit,
credo quia non intellexit. Neque qaisquam alias haec intellexit;
se^ in tam facile remediam neminem .ante Klou^ekium incidisse
pHilologorum laus est. Post u. 522 apodosim exci disse aut illa
9M>n si ipse meu8 rnrnc ctdforet Hector interpolatoris manu adiecta
esse putat, qua de re in Zeitschr. f. Oesterr. Gymn. 1881 p. 589
sqq. ita disputauit ut post non nihll aliud quam egeret intellegi
poBse, sic autem enuntiatum primarium cum condicionali parum
conuenire oontenderet. Et haec quidem recte disputata uideri
posBunt; sed tamen fugit eam , similem difficultatem in iis quae
proxime p^aecednnt relinqui. Neque enim usitate sic dicitur:
defensoribus istis tempus non eget, si ita intellegendam est: de-
fensores isti hoc tempore nihil efQcere possunt. Atqui reote sio
dici non est our negemus; tum uero etiam quae sequuntur proce-
dunt: non egeret, h. e. nihil ab talibus defensoribus effioi posset,
etiamsi omnium potentissimus, ipse Hector, adesset. — Ys. 695 —
97 sic scripsit: iHam summa super labentem cfdmma tecU sig-
nantemque uias daram se condere sUiM cemmus Idaea, permutatis
illis sigtMintemque tms et cermmtts Idaea, Hane coniecturam ce-
teris quas attuli speciosiorem esse confitendum est; sed traditam
Bcripturam corrigendi nullam necessitatem uideo, cum nihil pror-
Bus habeat quo quis iure offendatur * ).
Duo praeterea huius generis exempla addam, altenim conieq- turae quae probari posse uideatur , alterum uersuum sine ulla ratione permutatorum. Y. 325 libri sexti post 328 collocauit Klou6ek y ut SibyUa Aeneae de umbris errantibus sic respon- deat :
„Anchiaa generate, denm certissima proles, Cocyti stagna alta uides Stygiamque paludem,
324. di cuiuB iurare timent et fallere numen.
326. portitor ille Charon; hi quos uéhit unda sepulti;
327. nec ripas datur horren das et rauca fluenta
328. transportare prius quam sedibus ossa quierunt.
325. haec omnis quam cernis inops inhumataque turbast;
329. centum errant annos uolitantque haec litora circum; tum demum admissi stagna exoptata reuisnnt.
Hane orationem conoinnam esse et membra inter se apte respondere nec hunc uersuum ordinem si traditus esset quem- quam mutaturum fuisse apparet. Sed tamen Yergilium non ita
^) Scilicet adiectiuum quod est claram et participium quod est si^nantem illo pM ianguntur, in qua stmctara, praesertim in Yer- giiio, nihil miri ineet; ofr. II, 517: eondenaae et diuom amplexae smuiacra sedebanL
Digitized by
313 Drachmann: Anm. af Vergili Aeneis ed. Kloaéek.
at^traditur scripsiBse neqaaquam certnm est; potnit enim Si- byllam primum de unaquaque re breaiter reBpondentem , deinde cur illo modo animae discernerentar fusius expHcantem facere. Itaque in tradita scriptara nezus aententiarum hic esae nidetnr: haec om nis tnrba inhamatornm est, hi qni uehnntar sepnlti. Neque enim licet Charonti animas transportare nisi corporibua hnmatis; alioqnin centnm annos iis errandnm est cett. — Kloa- Sekii ratio eo quoqne improbatar quod neqne contradictionem qaae in nersibns 328 et 330 inter ae comparatis ineat toUit neqne qna de causa a. 325 sedem mutauerit ezplicat. Sed in tales suspiciones etiam uirum doctnm qni arte et ratione poetae nerba tractaret incidere potuiase nemo negabit; transpoaitionem nero qnam in einsdem libri u. 614 — 20 tentanit Elon6ek omni ratione carere fatendnm est. Versibns enim 614 et 615 eiectis 616 — 20 post 607 transponi inssit, „qno oratio Sibyllae fieret con- cinnior^. Talinm antem inuentomm omnium una ratio est: ai in aoribendis iis oarminibus, quibus ex omni antiquitate nulla nobis melioribus aut uetustioribus codicibus tradita sunt, tales errores commiserunt librarii uel qui praeterea eorum editionea ourauemnt, iam primum omnium haeo, tum uero multo etiam magis cetera omnia antiquorum scripta in integrum statum noa restituere posse desperandum est. Sed feliciter accidit quod cur ita factum putemus nullam unquam quiaquam idoneam cauaam afferre potuit.
Eorum quae in hac editione reprehendenda uisa sunt ut summam breuiter comprehendamus , neque apparatus criticus ea diligentia cohfectus est neque, quae ad uerba podtae emendanda pertinent eo iudicio et modestia administrata sunt, ut in carmini- bus Yergilii legendis commode libro uti posaimus.
A. B. Draohmann.
V. lenry, Précis de grammaire comparée du greo et du latin. Paris. Hachette. 1888. XVIII + 356 a.
Forevarande arbete fOrtjenar redan genom arten och om- fattningen af det språkmaterial, som gjorts till fOremål f5r jåm- fdrande behandling, odelad uppmårksamhet ej blott bland apråk- vetenskapsmånnen ex professo utan ock bland alla, som från en eller annan synpunkt sysselsatta sig med grekiskt och latinskt Bpr&k. F5rf. har enligt forordet, som med r&tta hafdar behofvet af en l&tt tiUgånglig j&mforande behandling af de bårda fdv n&msta ddda kulturspr&kenø form och byggnad, haft fSr afisikt
Digitized by
Johansson: Anm. af Henry, Précis de gramm. comp. 313
att i kort och sammantrftngd form sammanfSra resultaten af den moderna språkvetenskapen, så vidt de rdra de - båda nåmnda språken fdr att infora de klassiska filologerna i denna vetenskaps elementer; liksom arbetet också bor kanna tjena idkare af an- dra grenar af den indoeuropeiska språkvetenskapen såsom en orienterande ofversikt ofver de klassiska språkens formella egen- skaper. Fdrntsatt att arbetet tillfredsst&ller reella och formella fordringar, bdr det tjena 'elementarlårare, men framfdr allt i all- månhet alla klassiska filologer, som icke idka sjålfva språkveten- skapen såsom hnfvudfack, men som g(>ra den klassiska filologien i dess hittills anv&nda och ånnu allmånt brukliga betydelse till foremål for sitt hafvadstudiam. Ty det kan vftl nu icke bestri- das, att åfven dessa bora kånna elementerna af den vetenskap, Bom syssels&tter sig med språkens historiska forklaring ur åldra språkstadier och forhållande till andra beslåktade spr&k, i detta fall n&rmast hvad r5r de klassiska språken. Klassisk språk- yetenskap såsom en del af den klassiska filologien innebår denna f ord rans oeftergiflighet.
Meu vidare bdr ett sådant arbete som det foreliggande yara alla dem till tjenst, som gora den indoearopeiska språk- forskningen i allmånhet eller en sårskild gren deraf till sitt hafvudstudium , i synnerhet så till vida som det kan utgdra ett repetitorinm och en dfversigt ofver ftmnet i fråga. Att detta åmne hår inskr&nker sig till de klassiska språkens jårafdrelse, beror på det enkla faktum, att dessa sprak, ehuru ej nårmare beslågtade med hvarandra inbordes ån med vissa andra språk- familjer (t. ex. latinet med de keltiska språken) , alltjåmt och med sk&l utgora de allmftnnast studerade af forntidens kultur- sprak.
De fordringar for arbetets ftndamålsenlighet och bmkbarhet i nåmnda afseende, som med skål knnna stållas, anser jag på ett fortjenstfnllt sått infriade. I rent formelt pedagogiskt hån- seende år f5religgande arbete af stort v&rde. Ett klart och måttfnllt framstållningssått i fdrening med en mdnstergill grup- pering af materialet och framfor allt en sanda grammatiska for- dringar tillfredsstftllande indelning och rubricering af de olika afdelningame utgora i nåmda afseende stora fortjenster hos ar- betet. Efter en allmån inledning, som behandlar den genealogi- ska indelningen af vår språkstams olika grupper och afdelningar, fo^er den egentliga grammatiska framstållningen. Denna år indelad i tre afdelningar, motsvarande de tre fdrnåmsta språk- liga beteckningskategorierna , nåmligen om ljuden:ljudlåra; om stammarne : ordbildningslåra (eller etymologi i inskrånkt bemårkelse); om (bdjnings-) form er na : f orm- lår a (eller morfologi i inskrånkt bemårkelse). Syntaxen — hvad som år att beklaga — var ej afeedd att behandlas. Man kan medge, att fdrarbetena på detta område åro sparsammare; men just derfor skulle en kort jåmforelse mellan de olika .syn«
Digitized by
I
314 K. F. Johansson: Anm. af
taktiska kategoriernas atveckling i de ollka spr&ken varit B&r- deles vålkommen ooh val ej med afseende på ntforandet af allt for stor Bvårighet.
Hvar och en af dessa stora afdelningar &r indelad i ka* pitel, af hvilka det forstå i hvai^Je innehåller alimånna och for- beredande anmårkningar eller låne-satser ur andra nårgrånsande discipliner. Fdrsta hufvudafdeln ingen innehåller 1. en kort re- sumé af fonetikens hafvudsatser, i synnerhet indelning af Ijn- deu, 2. de båda språkens vokalism, 3. nasaler och li- kyida, 4. konsonanter, 5. kombinatoriska Ijadfdr- åndringar, 6. accentnation. Andra hafvadafdelningen, som borjar med en klar, låttfattlig och på riktiga alimånna grund- satser baserad inledning ofver betydelsen af termerna rot och stam, omfattar tre kapitel, hvaraf 1. handlar om den p ri- mår a stambildningen, 2. om den sekundåra (tertiara o. s. ▼.)> 3. om komposition. Ehuru indelning i primåra och sekund&ra afledninger från yissa synpunkter år teoretiskt beråttigad och praktiskt nyttig, så tror jag dock i forevarande fall, att det fdr ofyersiktena och utrymmets skull varit lyckligare att behandla de båda slagen af suf&x på en gang, så att for hvaije sufBx, som i regel tjånar både som primart och sekundart afledande, de olika stadierna af deras historiske och funktionella utveckling i sam- manhang hade kunnat klargoras. Skilnaden mellan oHka grader af afledninger år ibland tåmligen svag och svåfvande, och ofta får godtycket afgora , hvart man skall hånfora en bildning. £mel lertid har man allt skål att vara fdrfattaren så mycket mera erkånsam for denna afdelning om afledningame som den vanligen behandles tåmligen styfmoderligt. For latin ooh gre- kiska har L. Meyers Yergleichende grammatik i detta afseende varit snart sagdt det enda — men derfor ock for samlingarnes rikhaltighet vårdefuUt arbete. Tredje afdelningen omfattar, for- utom några inledande anmårkningar om åndeiser och form- bildande element, två stora afdelningar: nominal- (och pro- nominal-) och verbalbdjningen. Deklinationslåran inne- håller 1. den parisyllabiska deklinationen, 2. den im- parisyllabiska, 3. den pronominale. Emedan jag anser indelningen af den nominale deklinationen i parisyllabisk och imparisyllabisk både praktiskt obehoflig och teoretiskt betydelse- los, skulle enligt min mening f5rfattaren tillgodosett likformig- heten båttre genom att indela deklinationslåran i den nominala och den pronominale, hvarefter det forstå kapitlet låmpligen kannat indelas efter de olika stammerne. Konjugationslåran omfattar 1. augment och reduplikation, 2. personalåndelser, 3. tempus- och modusstammars utseende ooh fdrhållande till hvarandra. Hvarje kapitel år indeladt i efter åmnets art låm- pade underafdelningar (sektioner och paragrafer).
Hvad sjålfva innehållet och materialet angår, så år detta i det hele fordeladt och afVagdt i ofverensståmmelse med planen
Digitized by
Henry* Précis de g^ammaire comparée da grec et da latin. 315
for arbetet att utgdra så v&l ett elementårt som i hnfvndsak refererande. Forklaringarne af foreteelserna ha merendels varit gifna forut i den Bpråkvetenskapliga litterataren. Bland dem va^er forfattaren den enligt hans mening b&sta eller gor en . kort resnmé af de fdmåmsta, som framstalts, når han ej funnit skal att gifva en beståmd foretradet. I det hela står f5rfattaren på språkvetenskapens nuvarande standpunkt, och i allmånhet ' pråglas framst&llningen af en sond och forstandig smak. Så yidt referenten kan mårka, åro inga fdr en elementår framståll- ning' viktigare fenomen eller fakta utelemnade. Urvalet af det språkmaterial, hvari de beskrifna lagarne vårkat och hvarigenom de olika fenomenen ådagalagts, &r åndamålsenligt och illustra- tivt. Forf. har undvikit att polemisera mot andra meningar, och detta visserligen med rått. Deremot tviflar jag på, om han icke bort, åtminstone for de viktigaste frågorna och stridspunk- terna, citera den viktigaste derom hånd lande litteraturen; valet borde dervidiag val ej blifvit så svart, och citaten ha kannat inskr&nka sig till sådana hånvisningar , der man kunde få Ofriga behofliga litteraturstållen anforda. Sannolikt hade en sådan an- ordning ej behdft oka bokens volym med mer ån på sin hojd ett balft ark; deremot skulle den gjort densamma mera brakbar for sådana, som genom densamma vilja soka infora sig i ele- menten af den komparativa klassiska språkvetenskapen. Den i borjan fdrutskickade litteraturforteckningen år fbrtjenstfull. Jag saknar t. ex. foljande for bokens åmne viktiga pablikationer : af Da- ni el s son i synnerhet bidragen i Paalis Altitalische Studien: tJber ambrisches und oskisches esufy essufy Zur altitalischen wort- forschung und formenlehre; samt American Journal of Philology. Bokens brakbarhet år ansenligt forokad genom två indices, sår' skildt nyttig år „index des finales^. Tryck och atstyrsel åro, hvad man kan vånta från fransk officin, mdnstergilla.
Når jag na går att i sak — for att om mojligt dervidiag gora denna anmålan en smula fruktbringande — gora några an- mårkningar, så onskar jag, att dessa endast skola fattas antingen som nttryck for olika standpunkt i vissa speciella frågor, eller som fdrsok att på de stållen, der forfattaren lemnat sporsmål olosta, bidraga till dessas losning. Det foljande borsålunda ingalunda fattas som ett klander af det fortjenstfulla arbetet i desB helhet, utan snarare som ett nttryck af den uppmårksam- het, det i allo fortjenar. • Jag foljer den inom klammer i mar- ginalen antecknade fortidpande paragraferingen.
8 c. Tessaliskan år dock na tåmligen val kånd genom Larissa-inskriffcen, jfr i synnerhet Prellwitz De dialecto thessa- lica, Gottingen 1885.
9 e. Hår gor sig angående koine en något skef åsikt gållande, så till vida som forfattaren anser, att det var den från forntiden årfda (8krift-)koine, som gifvit upphof till ny- grekiskan. Sannolikt ar detta ej fallet; saken forhaller sig
Digitized by
316 K. F. Johansson: Anm. af
saonolikt så, att en med skrift -koine parallel atvecklad tai- eller vulgftr-koine småningom utvecklats till det nygrekiska allmanspråket. Jfr Krumbaoher, £in irrationeller spirant im griechischen i Sitzungsber. der konigl. bayr. Akad. der Wissen- Bch. 1886, ref. Nordisk familjebok art. Nygrekiska språket.
19 f. Det hade varit åndamålsenligt att afhandla termen sonanter i forhållande till vokaler o. s. v.
26, 1. Formerna omnes, omneis och amnfs framst&llas som blott grafiska varianter af en och samma form. Detta år enligt min mening afgjordt oriktigt, hvad jag skall nårmare framhållm nedan vid deklinationslåran.
30. De fall, som anfdras for ofvergång af o till i», bora kanske bestemroas så, att u (eller ursprnngligt o) blir o (resp. kvarstår) fore r — jet; så åfven
28, I > e fore r — ø, jfr 32 A (9.
32 B. Huruvida gr. i direkt kan motsvara iea. d, be- tviflas: 9iog år ien. *dt%o- eller af *dij/ii<h,
33. L. films, så vidt af ^dheUo- (j^i" ^o<^^ ^^^' ^')> ^^^ sannolikt f på grund af afledningens u
34 A p. Hår apptages såsom en mojlighet Havets (Mém. V, 43) formodan, att vo-, voi- skulle knnna i lat ge ve-, oei-. Denna standpunkt torde vara att uppgifva, når man betånker sannolikheten af olika a^jud i dylika fall, t. ex. 1. vimås ^ g. veihs : j^dixog; jfr Danielsson Zur altit. wortf. u. formenl. p. 38.
35; 121, 6; 141, 4. Hår berdras det fonetiska forhållandet i fur och part. -urus. Jag tillåter mig hår några fdrmodanden om detta U och dess uppkomst. Dessa ord ha ofta varit om- nåmnda, utan att man kunnat lemna några såkra synpunkter fSrderas forklaring (se t. ex. J. Schmidt Yoc. Il, 228; Brugmann €. St. IX, 403; 405 f.; Hdbschmann Vocalsyst. 141 f.; om fUr de Saussure Syst. 214; Froehde BB. VII, 119; Gorssen I, 548 o. a.). Gorssen, som betraktar U såsom en „trfibung^ af o, behandlar II, 107 1. hOc, UlUc, istUc (forutom dialektiska inskrifbsformer på -ud)y 192 f. 1. -Ur(h af -dro- (de senlat. och it. dialektiska fallen hora ej hit). Men någon egentlig forkla- ring lemnas ej. Thurneysen KZ. XXVIII, 156 tyokes antaga (såvål att OU i sluten stafvelse genom o blir U som) att urspr. o regelmåssigt skulle blifvit U, och sager „unter welchen be- dingnngen das o sich erhålt, bleibt noch ssu ergrfinden''. Att behandla de, som det synes, fullt regelmåssiga och ulrepnuigliga fallen af lat. o *» ieu. o såsom undantagsfall synes mig litet rimligt. Snarare har man att finna grunden hvarfor o i några få fall ofvergått till U. Och sannolikt fordra de olika fallen del- vis åtminstone sina sarskilda forklaringar. Fdrst fikr (— gr. <pGH3>)' Sannolikt våxlade i detta ord de ieu. stammarne ^hhar- och *bhr(r)' i bojningen, t. ex. n. *hh6r gen. *bhrr6s eller ana- rare *bhrrés liksom *pddrs eller '^ped-s gen. p(e)d68 eller sna- rare *p(e)dé8 o. s. V. (jfr Moller P,-B. B. VH, 499). Det år
Digitized by
HeDry, Préciø de grammaire oomparée dn grec et da latin. 317
då fråga, hvad dessa båda former gåfvo i lat. Att den forstå formen blef *for^ kan man anse for eij&lfklart. Att jr blir or åtminstone inuti ord, ar tillråckligt bekant. I slutl^jud upp tråder det som -ur (jecur, femur o. s. v.). Nu frågas, om det också icke inuti ord kan upptråda som -ur-. Jag formod ar, att (-r- eller ønarare) -fy- (— r fore vokal) upptråder som ur fore urlat. betonad palatal vokal i nåsta stafvelse eller åtminstone, ifall i den foljande betonade stafvelsen fans et i eller j. Jag tanker mig så- lunda mojligbeten ntaf att ien. hhfrés gaf urlat. *furé8, hvar'af *furis. Sedan skedde en kontamination meUan stammarne ^for- och ^fur- med kvantiteten från den forrå och kvaliteten från den senare formens vokal, och så uppstod fUr- i alla kasus. £tt fullt motsvarande exempel på en dylik kontamination år att. no{g (202 angifvet Bom oforklaradt), som med bibehållande af långden i det ur- sprungliga ntog har ombildat kvaliteten efter det slutna o i nodog o, s. V., en forklaring, som jag nyligen någonstådes sett antydd, utan att kunna minnas hvar. Den ursprungliga andel- sen -eyy i ord på -oi år efter kasus på -ovg, -oi med slnten o- vokal ombildadt til -ovr (Miste li EZ. XIX, 82, Danielsson Gr. Anm. II, 51). En annan mojlighet till forklaring af 0 i fUr vore att antaga, att nom. urspr. hette for gen. furis ell. *foris^ derefter genom fdrallmånligande af for- nom. */or- go^- *foris\ sedan med Ijudlagsenlig dfvergång af foris till fwris o. s. v. på grund af den palatala vokalen i foljande stafvelse forallmånligadt /Ur gen. fS/ris, — Denna senare forklaring vore kanske den nårmast liggande for part. -ikrus. Man kunde nåmligen formoda, att i de kasus, der åndeisen inneholl en o-vokal, participial- formen ursprungligen borde varit ^-orus^ men i de fall der ån- deisen innehdll en palatal vokal, t. ex. gen. sg., n. pi. -8r}, d. abl. pi. -Uris^). Men jag vågar ej obetingadt antaga en dylik forklaring. Att nåmnda participier ej kunna skiljas från nomina agentis på-^'^^or-, år temligen evident och allmånt antaget. Men lika litet kan man skilja dem från desiderativerna på -urio med kort u. Dessa senare kunna knappast uppkommit ur annat an * Lfio eller (*-rid') *-r)i^ o. s. v, *). Nu kandes val i synnerhet
') Man kande for att yttra en formodan, som blott bor fattas så, eå- långé saken ej år nojaktigare undersokt, antaga, att variantema nonuBi nundinum^ tmus: tUtus, fl. losna (CIL. I, 55, jfr zd. raokhshna) : lUna, lotus: jfr élUtus vore att tillskrifva olika former i paradigmet, flå att o-formema vore beråttiffade, nar åndelsen i foljande stafrelse inneholl en lab i al vokal, tl-formerna, når åodelsen innehdll en palatal, sål. t. ex. nonos: *nuni^ nUndinumj losna: lunai. Så kunde i" i opUio tillhora stamordet *^o2o-, UpUio afledningen. Angående det på detta sått af ou appkomna eller urBprungliga o-s for- hållande till ett derxned under vissa forhållande våzlande au har man att jamfora Havet Mém. soc. lingu. IV, 234; Y, 444; Thurn- eysen EZ. XXYIII, 156 ff. , nyligen åfv^en Z an der Carminis saliarie reliqaiæ p. 16 ff.
^) Det i earmen scuiare forekommande (Mamurie) Veturie (jfr Z an- der Carm. sal. rel. 9) torde vara det ien. ordet *uei(o}- *%fit(e)'
Digitized by
318 K. F. JohftnsBon: Anm. af
i borjan ett så n&ra etymologiBkt Bammanhang mellan partici- pierDa på *'5ru8 och deaiderativerna på -urio, att en eventaell sammanblandning eller kontamination mellan de nrspmngliga stam m arnes former ar tånkbar, så att ^-dras knnnat ombildas till -^mis. — På samroa sått tror jag, att hOmonus år ombildadt från ett ursprungligt *Ao«»>ani45 efter humus af en italisk grand- form *hmo- liksom Sfinms med italisk st&mtonntTeckling af •mus (jfr Moller P.-B.B. VII, 523). — Adverbema hue, mc, isiuc (217, 7) gå vål ytterst tillbaka till u-stammar. Atminstone . kan man till pron.-st. q(h^ qe- och q(e)i' anfora en parallelstam g(e)U' i 8. Mddy huha, håbra mojligen ock i 1. c&r. Dylika f«-8tammar kunna vara starkt deiktiskt lokala kombinationer af de ursprungligen enkla stammame och det lokativiska elementet -tt, all deles som q(e)f' med ett dylikt element -t.
36 A a. Forf. antager Osthoffs (Perf. 572 ff.) regel att slutljndande a >> 6 (K pede -^ nedo). Att denna regel ingalnnda år sftker, har man sk&l att formoda, ehurn det år svart att stringent motbevisa den; emellertid antaga flera forskare, att in- strumentalåndelsen var -^ ej -a (Danielsson Oram. Anm. I, 19 n., J. Schmidt KZ. XXVII, 291 ft.)- En ablativform *peded år hdgst problematisk (jfr ned an).
39 A. Gr. r^a bor med all sannolikhet till lit. jéffUy nujégå o. s. v. (Bezzenberger BB. II, 190) och enligt min mening åfven till ai^tjog ai^iiiog, ej till 1. jumnis o. s. v. — B. Att ett lesb. <fwUo skalle representer a ett ieu. hhujfi, år allt annat an sannolikt. Antingen år det af *bhu(%)iid eller också betecknar » i qwia endast ett sekand&rt atveckladt glidningsljod. Detta ar så mjcket antagligare som „æoliska*' dialekter mer an andra gjort sig utaf med intervokaliska i, åfven sådana, som i andra dialekter kvarstå. Och en utveckling af ett dylikt glid- ningsljnd knnde sarskildt vara motiverad genom den allm&nna fortrångning (och palatalisering) af urspr. o*vokaler, som man iakttagit i mindre- asiatiska dialekter. — Forf. omfattar den från Wackernagel hårrorande afBrngmann upptagna åsikten, att i ex. xorico, TeXs'io, toio genom epentesstadierna *x«i^c), *T8lei«r<», *Toi<ro blifvit %am, xbUUh, xoio. Denna åslkt år både onddvåndig och på gmnd af epentesf^reteelsens ringa ntstråckning i allm&nhet — med såkerhet påvisad endast i ett bestamdt fall — oantag- lig. Man kan lika gårna antaga en utveckling som -«{- >• -jei- > -ii' > -*- o. s. V. eller -5«|- > -n > -»-. Fordfrigt kan man enligt min mening hysa beråttigadt tvifvel, om Telco, tov uppkommit af xbUIw, toio (jfr 187, 11; se ref. De deriv. verb. contr. p. 214).
utbildad med r-suffix (liksom t^ittti^t o. s. v., got. v^trus. fht Widar) och ytterligare afledt: *y^trio', deraf nrlat. véiurio^ hvar- igenom ur i st. f. or vore betingadt.
Digitized by
Henry, Précis de grammaire comparée du grec et dn latin. 319
40 C a (jfr 112, VII). Gr. noXXo- kan ej h&rstamma från *noX^<y- — ty deraf att. *nolo' — , utan maste håriedas nr en st. ^pdno-, jfr pOrna- (se G. Meyer Gr. Gr.^ §75; 272). — 8. Hnrnvida jritr^og, Xaaoq &r att sammanst&lla med 8. vigvd, år osåkert; det hor i hyarje fall till ved. ack. ^g,viévam {st.viéva-, eg, en hypostaserad s. k. „lok. pl."-form *vi'S-u, jfr s. mak-S-u^ fi8tax-tT-Vy g. taths-^v-: y,i6k, sg." de^i- i defpogy de^nsifog, dak-é-i- i dakåina').
41 ff. Den Osthoff-Brugmannska yokall&ran ligger till grund for forf.s framst&Uning af afljudet. Dervidlag skulle det enligt ref.s mening ej varit ur vågen att gora en eller annan modifikation, framfor allt att anfora några af de talrika fall af afijudBstadierna B ooh o i den s. k. korta ^serien. Framfor allt kunde med fordel laran om (49, 1) „betonad nas. sonans^ ute- blifvit.
47 C. Åfven tessaliskan har nwcra SGD. 326, 21. — Om Sqpijva, UfAStvoL o. s. Y. har man att jåmfora den yisserligen icke helt tillfyllestgorande framstallningen af Solmsen KZ. XXIX, 59 ff., sårskildt 65 £P.
57. Behandlingen af de velara gutturalerna skulle man kunnat onska utforligare och framfor allt beståmdare och rik- tigare. Att i sak når mare ingå hårpå skulle dock fora f6r langt.
68, 3. Hår kan låmpligen anmårkas, att /u/a mojligen år att tillskrifya en bojning som *^mjj(a *zmiic^8, dåraf *iTfua gen. iuaq\ d. y. s. når hufvudaccenten ej stod på den nårmast s fol- jande vokalen, utan på den derpå foljande stafvelsen, uppkom ø^ Bom sedan bortfoll (forofrigt jfr Solmsen EZ. XXIX, 84 ff.).
69, 1. Bibjhållandet af 8 i miser och fiicog år enligt Da- nielsson att tillskrifva ett langt s, sål. af *mis5(^6)rø- och *^Mro-o$, som upkommit, i det den korta stamformen *imS'S- ( : miso^s-y ^mise-s-) lagts till grund f5r ordbildning och bojning. — Ang. a t. ex. i dUacFtt år åfven att jåmfora W. Schulze KZ. XXIX, 266 ff. I allmånhet har man vål dock att antaga dubbel aor.- karakter, i det nårmaste motsvarande s. -^-aoristen.
72, 2. lon.-att. /^ år vål att framstålla genom foljande stadier: ;^«a (;-«a? ack. pi. CD. 496 C, 10 — IGA. 381 från Ohios) <! ^^^rfi < *'yaa <! V^i^J 7^^ deremot har uppstått ur Yf»H t. ex. ur gen. *;'oiia'ff. — 9. moq år att tolka ur *vtjro^^ en tematisk bojd w-st., jfr Schulze Commentationes philol. in hou. sodal. phil. Gryphisw. Berlin 1887, p. 17 ff.
73, 3. Former sådana som ClocUs, ComeUs, aiis o. s. v. åro sannolikt ej att tillskrifva en grafisk forkortning utan re- presentera formodligen ieu. former på -is, -ts; eller också har tema - vokalen e inkommit i nominativen och gifvit ie >- i, jfr Kre- mer BB. Vn, 60.
79, 2. Att cUmdo skulle vara att återfora på *clå^vido, har man anledning att betvifla på grund af de germ. motsvarande orden t. ex. fht. sHoøan o. s. v.
Digitized by
320 K. F. Johantton: Aum. af
82 B. 100 n. L« quattuor ftr sannolikt en kontaminationB- form af de regelbandna dnbbletterna quattor och ^qwxtuor (b. D a- nielsson Z. altit. wortf. n. formenl. p. 58).
67, III. Att f€ci BkuUe vara af ^ftrfed^ år ▼&! obevisadt; f^d år i hnfyadsak att likstålla med »-^ijit^o.
88, y. Ått o^yv^i BkuUe repreBentera et arBprongligt *r wu , anser jag OBannolikt; o^ har b. k. perf.^vokaliBm.
89, VII; 287. De grekiska konjanktiverna finofimft mfifn&w o. B. y. åro antingen att anse Bom analogiska nybildningar eller mojligen som raster af s-aoristens konj. (— fut.), således *^ofiw >> P^ofiw; d. Y. B. fifiOfiBv vore att tolka som konj. af ett fdrBvannet *€^i]a << *B^fi<ra, då deremot futuram ^fttrofiar år att tolka Bom konj. af Ij^ijaa, vare sig denna form beror på ett *£j^o--cr-a eller på analogisk nybildning. 1 hvarje fall åro konjunktiver som luxiofitv, TQan^fifABv o. 8. v. analogibildningar.
90, IX. L. mquit, inquam hårledas enligt min ofvertygelae bast ur HfiF-sque-t, ^m-squa-m^ jfr 1. tnsece^ wi-ans^ M-<rfir>o, se Brugmann MU. III, 34 f.; ett analogt fall år ccmquere af ^eo-m-squ- af rot seq-^ s^q- „skåra^.
92, XII. L. dåsco maste vål tolkas ur cU-dc-scOy jfr åé-da- vxa af *'di-daK-inuA och 1. doceo,
112, VI, 197. For egen del kan jag ej kånna mig ofver- tygad om riktigheten af den af forf. refererade gångse åskåd- ningen med afseende på grek. primåra och afledda moverade eller abstrakta fem. på -la. Enligt denna åsikt skulle t. ex. en urspr. stam "^^aqi hetat i ack. *]iqqj^, hvaraf man fått *j:mciqp > tatrar ooh så nom. o<raa bildad på ack. På samma sått skulle i latinet typen species ha utvecklats. Jag ser åtminstone i gr. -<a en afljudsform ti 11 urspr. -ia eller -ie, ett antagande som jag anser sannolikt på grund af en hel klsss af fem. på -a (xy/o-oa o. 8. V.), der man icke kan antaga ursprungligt f-suf&E.
115, X, 6. Med afseende på suffixformen -ffino- o. s. ▼. visar det sig, hum svart det år att uppdraga någon beståmd grans meilan primåra och sekundåra afledningar. Hvarfor skulle ej t. ex. 1. alumnus (156, YI) vara en lika god primår bildning som t. ex. piXefAVor?
125. Angående pass. inf. -ier i lat. jfr åfven Fick Oott. gel. anz. 1885, 586, Windisch, Ober die verbalformen mit dem charakt. r im ar. , it. u. celt. , Leipzig 1887 (i Abh. d. phil.-hist. cl. d. kgl. såchs. ges. d. wissensch. b. X) p. 62 (508).
127, XXVn. 8uff. -é'-^, -e-t- år ej våsentligen skildt från det 120 behandlade å-dfiif-j- o. s. v.
137; 171. Ang. part. -«Æ>- har man nu att jåmforaBrug* mann Am. Journal of Philol. VIII: sectmdus < *secatnO't jfr lit. sektinas, -btmdus < *hhutnO', jfr lit. butinas, o. s. v.; ro- tundus (163, XVIII) < *rotdtno-, jfr åfven J. Schmidt hos Bersu Outt. 134.
Digitized by
Henry, Précis de (ifraininaire comparée du grec et dn latin. 321
104, II; 147, II. Hår nidter den åsikten, att ett hj&lpverb, nngefår *'hh^ain, *'hh%d, sknllo yara tillagdt yerbaistammen for att bilda imperf. ocb fut. Ett dylikt sått att bilda nya former ofverensståmmer knappast med lagarne fpr kategori- och ordbildning. Man maste forutsåtta en syntaktisk kombination af tyå ursprnngliga ord, ocb man bor med Westpbal Phil.-hist. gr. der deatscb. spr. 109, J. Schmidt EZ. XXVI, 397, Stolz Zur lat. verbalflex. 10, Lat. gr. § 111 fatta det forstå elementet som en infinitiy- eller kasosform. Bildningen har yål ursprungligen uppstått i den tematiska (III) konj. och sedan genom analogi fortplantat sig till de afiedda konjnga- tionerna.
157, YII. L. avtmctUtiS år yisserligen en dcminutiybildning. men en på -lih eller -culo- — ej med ett nybildadt lat. suffix
'UnciUo emedan stammen avon- &r direkt att sammanstålla med
fisl. afi, di och sannolikt 1. avonco- identiskt med dh- i fht. åh eim af ^aunh-. Till de npprftknade deminutivbildningarne hov formodligen discvpulus — genom dissimilation f6r *disci€tUits — hyaraf disdpUna 158, IX.
174, VIII. L. ju/veniUi- &r att jåmfora med g. gamamdups. ajukdups (se Eluge, Nom. stammbildungsl. s. 59 f.).
179, 2. L. eguit' o. s. y. kan knappast galla som samman- satt, i fall — hyarpå jag ej tvifiar — det bor nårmast samman- stallas med gr. inn&ia^ -Trjg o. s. v. — 5. Om bubulcus an- m&rkes „l'u bref et le second terme sont énigmatiqnes^. Jag yill hår forsoka en fdrklaring. Det forstå man kande tSnka på, yore att fatta hubtUcus som en afledning af hubultts. Men dels blir betydelsen ej derigenom f5rklarad , dels gor skilnaden i kyantitet hos stafyelsen hu- syårighet. Icke haller finnes mycken sannolikhet fdr att antaga en afledning med 'btUo- (— ieu. *-dhlO') af en nominalstam. Och åfyen om så kande ha skett, blir den for stamordet till hubtdcus till grund liggande betydelsen af Jøord Bvår att yinna; åtminstone ges inga ezempel -på en dylik any&ndning af saff. -hulo-. Man maste derfdr gå en annan y&g. L. qpUio, Upilio ar. sammansatt af st. av(i)' 'får' och ett samman- såttningsled med ungefårlig betydelse yaktaie, herde. Men nu år tydligen hela ordet en afledning på -io af ett enklare stamord, ungefar *opolO', *Upol(h. Det år knappt mdjligt annat ån att delta ord bor direkt sammanhållas med ainolog. Man har tånkt på att fdrena ledet -nåXog med s. pala- Vaktare' således ainolog lika med s. avipolå- 'fåraherde' Qat. Br. 4, 1, 5, 4 (så t. ex. senast Pauli Altit. St. Y, 32). Men jåmfor man aln6log med ^QM%6Xogf kan man knappast undgå att återfdra dem båda på ett \eM,*qolo- af rot qde- (jfr Curtius Et.« 470). Och for skil- naden ainolog och ^ovxålog har de Saussure (Mém. d. 1. soc. de lingu. YI, 161) funnit en eyident forklaring. Man torde då yål också kunna antaga , att lat. *opolo- , *tlpola- år att
Nord. tldikr. f. filol. Ny rakke. ym. 21
Digitized by
322 ^- F* Johansson : Anro. af
tolka or *dqolO', ^Uqolo- (så Froehde BB. VIII, 166, hvarcmot Bersu Gatt. 157). Nu har yisderligen Bersa fullkomligt ratt i att håfda, att q ej blir p i lat. uoder vanliga forhålianden. Men det torde ju h&pda, att de fall af p f6r q, som finnas i lat., &ro att forklara genom (mdjiigen assimilatoriska) inflytelser af når- liggande labialer, afven om regeln finnu ej kan fallt bestammag (Bugge BB. XIV, 63 ff.). Man torde sålunda kunna ha ritt att fdrmoda, att ^ov-qoh- på grund af forrå sammanBattuiag^ ledens v har blifvit *av^olO' !> *apoIO'y *UpolO'. På samma »U skulle jag vilja fåreslå att fatta btibuieus som en afledning med kO'SwSix af ett ^bupolo- (^^^ovxoXog), Saroroans&ttningsledet hu- motsvarar den svaga formen ^ i s. drista-gu-, hhiri-gur o. s. t. och p i st. f. c voru att forklara på samma sfitt som i ti^^lio genom inflytande af hu-. Når suff. -ho trådde till, kunde uod^r inflytande af accenten uppstå en form *bU'ple-k(h 1. *hthpl(hko; i hvilket fall J9 kunde bli b alideles som i ptld/u^MS i forbållande till papuliiS, Under inflytande af specielt latinska accent fdrhållaDdea kunde af et *hM>le'ko- eller *biirblo-kO' ett lat. *bu-hl'ko- uppstå, hY&raf bubiUcHS med låtthet forklaras ^). På samma linie med bléukus står subulcttSf såvidt det icke år senare bildadt och efter bubul- CU8, i hvilket fall -btUcus blifvit uppfattad som en aflednings- åndelse^). Så vidt aubtibtUcus^) hos Loewe Prodromus 349 ar riktigt — Båhrens konjicierar derfor Jen. Lit-zfc. 1877 p. 156 au-biUctiSy hvad viserligen &r mojligt, men icke behofligt; kunde då uppfattas i ofverensståmmelse med den senare af de af mig frarostålda mojligheter for forklaring af 8f4btUcus — så har man att fatta det som en sammans&ttning,. der bt^tilciis har den all- månna betydelsen af her de, och af samma art som. inno^ovxokm t. ex. hos Eurip.^). Skulle den af mig forsokta fdrklaringen af opUio, UpUio och bubulcus vara riktig, vore orden nårmast att inordna under afleduingarne och fdrst de till grund for deasa liggande stamorden under sammans^åtningarne.
187 ff:, 193 ff. Hår refereras den gångse åsikten om indo- europeiska vokalsam mand ragningar i uominalbojningens åndeiser. Likaså 249 A angående dylik 8am mandragning i 1 sg. ind. af
*) Denna forklaring galler naturligtvis likavål. ifall man definitivt maste antaga sammansåttning med ett ieu. ^polo- i det narmaste =: s. påla-.
') Denna senare mojlighet har ej så myoket for sif;, då ordet torde vara Hka gammalt som bubulcu8\ ^ibuleus forekommer hos Yarro, bubulcus dock red an hos Plautus.
') Angående o-, u- i opilio^ Upilio se Thurneysen KZ. XXVIII, 169; o-, upilio kan vara af *ov-pilio — utan i — och då ar det regel- bundet utveckladt; om af *cvipilio, så maste t'ha fallit bort, innan la^iren om ov >> av v&rkade; av- dåremot upptråder så vål i aubu- bulctis som avillus, agnus recttUia partus Miiller Fest. 14 enligt Loewe Prodr. 848 f. Qfr Froehde BB. I. 327, Bersu Gutt. 124).
*) Jfr. också s. gopd' som ursprungligen betyder 'koherde', men se- dan 'herde' i allmånbet och anvandes under denna bet. i samman- såttningar; af samma art år ainoXo; alyw ^ 247 o. d.
Digitized by
Henry, Précis de gnrammaire cotnparée da pfrec et da latin. 323
den tematiska . ko^jngationen : ieu. *blierd af *bhérO'a, och 1 sg. konj.: *bherd af *hherO'0-a. Jag ftr fullt 6fvertygad om, att man inte kan uppleta något stod fdr dylika vokalBammandragningar. Ty på hvad såltt skulle man kunna gora antagligt, att den eller den andelsen borjat på vokal? Detta antagande har utgått från den forntsattningen, att den otematiska deklinationen skulle vara primår i forhållande till den tematiska; då deremot alla skål tala for att antnga den tematiska deklinationen åtminstone for lika ursprunglig^eller snarare primår. År detta fallet, år det ingenting, som hindrar att antaga, att dé fali inom den otematiska deklinationen , som pretenderats tyda på med vokal borjande kasussufFix — som man sedan ansett 5f- vørfdrda på den tematiska — åro att tillskrifva s. k. tematiska former. 8å anser jag principielt t. ex. ieu. *pedei eller *p€dai i 1. pedi vara att afdeia *pede-i *ped4Xri, så att pede- peda- år den ursprungligaste 2-stHfviga stammen, som i *p^d- *pdd- i 1. pes, nåq har sina fnlia kvantitativt motsvarande enstafviga former. Allt tyder på, att vi snarare principielt ha att antaga, att åndel- sema ursprungligen bdrjade på konsonant. Hår ett ezempel. Åndeisen i ack. sg. antages allmånt vara -m (af urspr. me-, mo-), t. ex. i ieu. ^ékyto-m och *ped-rn eller *pdd-m (>• 1. equom, s. padam, i st. f, *pada, gr. *7i«5a ombildadt till ntda, 1. pedem)^ hvari på ett frappant sått skilnaden mellan tematisk och ote- matisk deklination framtråder. Nu hette med all sannolikhet ack. pi. *ékyLd-ms (jfr s. agvan) , hvaraf gr. och lat. urform *ékyL6-ns > Int. equds, ^innovg, Innwg, Skulle man nu antaga, att den långa vokalen i denna ieu. urform endast vore att till- skrifva en kontraktion, vore man nodgad att ansåtta åndeisen som *'(>ms 1. dyl. Men nu talar vål allt for, att man i ofverens- ståmraelse med sing. -m uppfattar *'m3 som åndelse. Håraf blir det en oundgånglig foljd, att man har att forklara o i ekuO" som en afljudsform till o i *ekuO'. Och hvarfor då -icke också for- klara *ekudd > 1. equod, *ekuoi >• iVinwi, *ekudm "> mfiow ur *ekiid-dy *ekud'i och ^ék^o-m? jfr s. mdd <C ieu. ^me-d-, hvar- for också ]. med ur ieu. *me'd. Vi ha haller ingen anledning att forklara qps^o), 1. fero som ofvan antyd ts, utan kunna helt en- kelt anse ieu. *hherd såsom en afljudsform till den i perf. mo- tande formen ^hke-bhorå eller *hhe-hherå i s. ba-bhåra, jfr gr. fi^wa o. 8. V. — Sårskihlt vill jag hår med afs. på instruro. 187, 7; 217, 5 framhålla, att gr. x^ og några andra s. k. in- strum. ej åro att fdrklara ur ett urspr. éT utan ur e: lak. Trr^-no- jca, gort. o-nri =— g. hvé, x^ i dor. xi^yo^, t^ i dor. trivog *— g. pé (se t. ex. M eister Gr. Diall. I, 67, Bezzenberger BB. X, 204, J. Schmidt KZ. XXVII, 293, Festgruss an Boehtlingk 100 ff.).
191. Jag tviflar på, at ett *«>'<»7'ijo-o kan låggas till grund f5r neutr. pi. ovajrBG) (ordet forofrigt oattiskt v. Bamberg ZeitBchr. f. gymnas.-w. 1874, p. 2). Denna form, såvidt dfver-
21*
Digitized by
324 K F. Johansson: Anm. af
hafvud betygad^), maste v&l tillskrifyas någon slags analogibild- ning. El&nslan af att o intrådde, der annars andra vokaler i paradigmet funnos, kunde ha foranledt -6) fdr -o afven i n. pi.
200, 7. Ang. /s/^ och dess bdjning jfr nu Wackernagel KZ. XXIX, 131 AF.
203, 1. I afs. på genU och cornU såsom ursprungliga dua- ler se Danielsson Z. altit. wortf. u. formenl. 1 ff.
204, 6; 9; 206 G^r ^^^^n 26 p. 31). Med afseende pi sådana former som t. ex. d. pi. atnnes, amneis och omnxs hyllar fSrfattaren den teorin, at dessa skrifningar firo liktydiga> i det att, under antagande att formerna med e skulle vara de tidiga- Bte, ^ genom stadiet ei skulle blifvit f. Denna åsikt, som fram- st<s t. ex. af Bticheler Deel.* § 78 f., 133 ff., 246 ff., 275 ff. och fsyts af Stolz Lat. gr. § 37; 81; 83; 86; 88, år san- nolikt oriktig. Riktiga antydningar redan hos Kfihner. Fram- for allt har Corssen Ausspr. I, 726 fi.» i synnerhet 738 ff. o tvetydigt visat, att ^, ei, f ej åro till tiden eflerfdljande hvar- audra, utan att de på inskrifter — t. o. m. i samma — fdre- komma samtidigt från midten af 2dra årh.; och ingenting ger vid banden, att e skulle vara aldre. Allt talar fdr att anse ei och f å ena sidan som tecken for urlat. i (e>), deremot e som tccken fdr urlat. S, De fall deremot, i hvilka € vaxlar med e/, hvaraf sedan f, åro af helt annan art nåmligen af oi-åiit. t. ex i n. och d. pi. af o-st. eller n. sg. hic, quL I de olika kasas torde fdrhållandet ha varit fdljande.
„Dat."^ på -f (e») af t-stammar &r refrelbunden vare sig instr. eller lokativ; -e hos samma stammar (so/tt^) år troligen en an- nan kasusy kan alltfor val forklaras ur lok. -e (J. Schmidt KZ. XXVII, 286 ff.). Dat. på i (ei) hos konsonantBtammarne {pedi, patri) år antingen lån från i-stammarne eller ursprunglig dat. på -ei eller -ai (OsthoflF). Osk. paterei kan i hvarje fall icke vara af -a2. Dat. på -e hos dessa stammar kan vara lån från niot- Bvarande bildning hos t-stammarne men också urspr. instrum.
„A bl." iunefattar ursprungliga ablat., instrum. och lokat. Den lokativiska ablativen på i och éT fins både hos i- och konsonantstammarne. Åndeisen f i peregri, Carthagini, rurl, Ti- buri år en lok. egentligen tillhorande i-stammarne og ofverflyttad på konsonantstammarne. Andelsen -^ i lokativt anvånda ord fios både hos p- och kons. - stammarne peregre, Carthagine , fure, Tibure och torde vara att forklare antingen som lok. -i' ft^ kons. - stammarne dfverford på i-stam roarne , eller (enligt J. Schmidt) urspr. lok. -e af i-stammarne, i så fall dfverfdrd på konsonantstammarne. — Den eg. abl. (-instr.) i lat. a) på -« kan vara 1) ursprunglig instrum. på -éf (Osthoff -a), 2) lok. af kons. -stammarne och så vidt -e forekommer i i-stammar , l&Q
') I inskrifter forekommer till liftUxtawv ack. pi. rifiitxrtla CIA. add. 894 b, I, 16; Bull. Vni (1884) p. 195.
Digitized by
Henry, Préois de grammaire oomparée do greo et da latin. 325
frkn kons.-st. ; b) på -f tillhdr t-stammame, och såvidfc det fo- rekommer i kons.-Bt., lån från de f<5rra och kan fbrklaras 1) ur abl. 'fd i lat. nybildad efter abl. -o-d {marid, airid), 2)in8tr. af i-8t. (mdjligen 6fyerflyttadt till kons.-st. cum primo luci, som dock kan vara) 3) lok. af i-st. Abl. -é (paire hos Plaatue) kan vara en kontamination af é' och f, men ookså urspr. instr. ^ s. pitrS. .
Nom. pi. 'és i turbini^ o. s. v. (hos Plaut.) kan ej, som Buoheler och Stolz antaga, vara urspningligt -é^s i kons.-st., ty deraf borde blifva -is, som Henry riktigt anm&rker, utan har uppkommit af metriska sk&l genom m&tning af ^- som ^^, Ån- delsen -es tillhdr f'-st.; i kons.-st. h&rstaromar -Ss från i-st. eller fir ack. anvfind som nom. {*pedfns >> pedes). De få fall af -fs {-eis), som forekomma, hufvudsakligen af i-at, {ceiveia, fims)^ firo antingen af -ies eller lån från ack.
Ack. pi. '€8 tillhor urspr. kons.-st. {*pedms > pedes), -fs (reis) tillhdr i-st. (af -Ims, jfr s. -fn). Når det forekommer -^s hos i-st. eller (s&Uan) -fs hos kons.-st., så beror detta på ana- logiskt utbyte.
217, 9. En yiktig modifikation af Meuniers forklaring af gen. 'tus, dat. -f af pron. hos Danielsson Studia grammatica isht. p. 31 ff.
229. Vok. mi torde vara regelbundet utvecklad af ^mfe <i *meie (såsom ii, m se ref. De deriv. vb. contr. 195 f.)-
238. L. sedi sedmus kan knappast skijjas från germ. sét- Båvfil i sing. som pi. (fht. sacuSy g. pi. sétum). År si fallet, d. V. 8. fir sed- ieu., men kan det icke fbrkiaraa på det af Osthoff i Perf. forsokta sfittet (*seødmé — *8€dmé), så fo^er, att vi maste antaga en afljudsvftxling e : é^ (liksom i rinaQ, zå,yakare: Ljifcur, s. ydkftj Ttaaiov: 1. sé^quius o* s. v.), något som i och fdr sig år an- tagligt nog. L. legi och veni aro sålunda lika val att antaga som ieu. afljudsformer, hvad också forfattaren med fuU rått an- tager for €ffi, fed, cépu
249, 2. Jag kan icke ofvertyga mig om den g&ngse for- klaringen af (péQSig, så l&nge man icke kunnat bortforklara den omstandigheten, at *'8<n >- -at finnu hos Hom. ej -ei; men (piQaig foruteåtter en ursprunglig diftong (Collitz Anz. f. d. Alt. V, 342, SmythDiphth.Æi p. 55, Bechtel Phil. Anz. 1886, 18 f.).
267. Ang. med.-passivet i lat. har man numera fram for allt att jamfdra Windisch tTber die verbalformen mit d. char. r im ar., it. u. celt., som forklarar paes. -åndeisen r såsom 3rtter8t gående tillbaka till vissa ieu. andelser på -r, jfr nu också Zim- mel KZ XXX, 224 ff.
276. I st. fdr den af f5rf. som regelbunden konstruerade opt. af rot ei 'gå' i gr. *iirtv skulle vi val snarare våntat *tijy eller *'lrjv, jfr b. iyåm.
Digitized by
326 JohaxLMon: Anm. tf Henry, Préoit de gramm. comp.
Det finnes visserligen flera punkter, der ref« &r af olika mening med f6rf. eller de af honom refererade Asiktema, likaom å andra sidan — hvad som oftast ftr fallet — f^rfattarens åsik- ter och forklaringnr &ro egnade att vinna erk&nnande; men som denna anm&lan redan nått fdr stor utstr&ckning, kan jag icke in- låta mig på n&rmare påpekande deraf, och jag vill endaat ånnu en gang på det varmaste rekommendera forevarande arbete.
F. t. Kristiania.
Karl Fenll«a«d Johanaaoii.
hieilr. IlasSj Cber die Aussprache des Grieohischen. Dritte^ umgearb. Anfl. Berlin. Weidmann. 1888. Vm + 140 8.
Det i 1882 udkomue 2det, fuldstændigt omarbejdede oplag af denne fortræffelige lille bog er allerede bleven efterfulgt af et tredje oplag, der i alt væsentligt stemmer med det 2det, men er bleyen forøget ved fyldig benyttelse af det siden da frem- komne nye materiale. Hvad der i denne henseende kande være at tilfoje, turde være meget lidet. S. 97 note 374 og s. 107 note 404 a henviser forf. til J. Psichari i Revne crit. 1887 s. 266 f. angående den nygræske udtale af tennes og mediæ efter en nasal og det heri liggende vidnesbyrd om den oprindelige ud- tale af §, Y, d som virkelige mediæ; i denne anledning må her mindes om, at vor afdøde landemand Jean Pio allerede 1883 udførligere har påvist det samme i dette tidskrift VI, s. 55 ff. („den oldgræske Udtale af ^, f og d, belyst af det nygræske Folkesprogs Udtale^). Også de af Pio i Tidskr. for Philol. og Pædag. VII, 38 £P. (1866) meddelte prøver af almuemålet på Syra, hvor der er lagt særlig vægt på den ndjagtige gengivelse af lydene til dels ved Igælp af en omskrivning efter Lepsius's system, kunde måske have fortjent opmærksomhed til sammen- ligning med de oplysninger, forf. giver på grundlag af meddelelser fra Hr. Psichari (se især „Anhang*' s. 132 S.).
Selve undersøgelsen af de græske lyds udtale gennem de vexlende tider og i de forskellige dialekter er for øvrigt gennem- ført med lige så megen klarhed som lærdom, og forf.s resultater ville vistnok i det væsentlige finde fuld tilslutning hos sprog- historikere; kun ganske enkelte tilfælde turde der være, hvor rigtigheden af dem måske kan drages i tvivl eller hvor argu- mentationen i alt fald ikke er overbevisende. Dette gælder efter min mening f. ex. om udviklingen af det „uægte** s«, s. 30. Når forf. s. 113 ff. for C — utvivlsomt det bogstav, hvis nojagtige
Digitized by
V. Th.: Anm af Blass, Aussprache des Griechischen. 327
lydbestemmelBe frembyder de storste yanskeligheder — hævder udtalen zd som den sandsynligste bl. a. særlig i attisk dialekt, jævnsides med dz i forskellige andre dialekter (som følge af for- skellig udjævning mellem oprindeligt zd og dz) ^ er det rimeligt, at dette er rigtigt; dog forekommer det mig, at en del af de for udtalen zd opstillede argumenter, navnlig for så vidt de grunde sig på at ^, i ægte græske eller fremmede ord, er trådt i stedet for o-d, ikke egentlig have nogen beviskraft med hensyn til den faktiske udtale på den givne tid. Udtalen af £ som <r^ blev for øvrigt, som også berSrt af forf. (der har ment at have trufPet den hos folk udgåede fra slesvigske skoler for 1864) i fortalen s. VI, hos os i sin tid hævdet af Rask (Saml. Afhandl. II [ikke „VI"], s. 38) og derefter optagen af Tregder i hans Oræske Formlære (og af ham brugt også ved skoleundervisningen, hvor den på grund af den uundgåelige sammenblanding med st turde være lidet praktisk); på samme måde gengives i i de for- ste udgaver af Bergs „Schema til den græske Formlære** og i Fibigers tyske bearbejdelse af denne bog, „Schematische Dar- stellung d. griech. Formenlehre" (1859), der til 1864 brugtes ved de sydslesvigske skoler. Når forf. på det anf. sted tilfdjer, at £ nu i Danmark udtales „als S-laiit**, må dertil bemærkes, at den udtale, der hos os, når vi læse græsk, almindeligt bruges eller i alt fald tilstræbes, sikkert er ds {dz)^ der dog som en os ikke hjemlig lydforbindelse let slår over i det mindre vanskelige ts (efter en vokal kan også høres Øs) ; men på den anden side er det ganske vist, at der, når vi ikke lægge særlig vind på at gengive den græske lydform, let indtræder en afslibning til s, i særdeleshed i forlyd, hvor en forbindelse ds, dz, ts er os mest fremmed , og særlig i denne stilling høres da ganske jævnligt — i almindeligere kendte og brugte ord eller navne vel så godt som gennemgående — det blotte 5, altså f. ex. s^ta (dseta) £7ja, Sdus Zevg (ligesom altid i ord, dpr ere gåede helt over i spro- get, som zoologi, ekzem, horizont).
Med disse få periferiske bemærkninger være dette nye op- lag på det bedste anbefalet til filologernes opmærksomhed.
København. V. Th.
Digitized by
328
Mindre meddelelse.
VvKTQai.
Vocabulum adhuc ignotnm in inscriptione Attica (in ^Etpifi. oQx- A* 1884 p. 165 8B. transcripta) aetatis Romanae exstat, io arce Athenaram reperta, qua de quibusdam pablicis sacrisqne aedificiis et loois urbis et portus refioiendis et rei pablicae resti- tuendis, cam a privatis occupata essent, agitnr. Bis vocabulum sic usarpatur (v. 43 et 45) : [Se. MriTQodci^ ånoxaTéaniire eet.] ipvxrgag tag n(^ig t[oX]$ vBaQioi[g x]ov Xifiévog rov iv 2^m nQog toX;
nXsilj&Qo^ . . .]} deinde xpinrqotg xixg iv xIm fie^'dlai tov
ne(fixlBu>fi$yov roig vBtaffloig nål jcm lAfpQodia'an xal joig arotug f^Xif* ilav xXel-^ifæp .... Qoales fnerint illae yfvxtQtu, non constat. G. Wachsmuth (Berichte db. die Yerhandl. d. k. eåcfas. Ges. d. Wiss., philol. hist. Classe 1887 p. 376) signifioari putat nemora, et vocabulum quod est tpvitjf,giw comparat; alii porticas fuisse opinantur. Apparet loca vel aedificia fuisse portubns vicina, quae navalibus (roig vaiagioig) adjuncta erant.
Suspicor aedificia fuisse idonea ad naves subductaa reparan- das et siccandas, ciji rei operam ab antiquis datam esse apparet ex verbis qua-e sunt diayix/Biv et åvaiifv/Biv, quibus in hac re utuntur HerodotuB (VII, 59), Thucydides (VII, 12, ubi de eadem re ånoifiQavai), Xenopbon (Heil. I, 5, 10), alii, velut apnd Lucia- num Cbaron memor temporam Trojani belli queritur de contioaa navigatione mortuorum trajiciendorum causa, c^ dixa olov irHnf firi pBaXxTiaai fåijdi diaytviai to <ntcupldtw (Cbaront. c. 23 cam Tib. Hemsterbusii annotatione). Cum alibi in litoribus subductas naves exsiccarent, in portubus velut Piraei loca vel aedificia ad eam rem apta fuisse veri simile est, quae yfvxiQm appellarentur.
Hauniae, m. Junio MDCGGLXXXVUI.
C. JSrgenaen.
Tredje nordiska flioiogmotet.
Sedan de ledam5ter af bestyrelsens Stockholmsafdelning, hvilka haft i uppdrag att soka anskaffa offentligt understdd tili tryckning af en beråttelse om mdtets forhandlingar, trots ifriga bemodanden icke lyckats utverka medel for sagda åndamål, har jag af de i Stockholm bosatta medlem mama af bestyrelsen blifvit anmodad att fdr dfriga deltagare i motet tillkannagifva, det någon beråttelse om Tredje nordiska filologmotet icke år att forvftnta.
Stockholm i September 1888.
G en er aisekreter ar en.
Digitized by
Digitized by
Digitized by
Digitized by
Digitized by
mhl3 30-,
ligitized by
Digitized by