

(267 DM ge 


til 


Kundskaben om Middelhavets 


Invertebratfauna 


af 
G. O. Sars. 
Hy 
Ka) 
” 
å 
NN 
EN.  & 
o 
Ostracoda mediterranea. AN 
(Sydeuropæiske Ostracoder). 


å | 

"Med 20 autographiske Plancher. Ve 
G 
00 


å Separataftryk af Archiv for Mathematik og 
Naturvidenskab,. 


å 
» 


Kristiania. -a 
Forlagt af Alb. Cammermeyer. 
1887. 


Gag 


Bairdia og en ægte Cythere, der ulig de øvrige Arter er en 
virkelig Ferskvandsform. Endelig har jeg for Fuldstændigheds 
Skyld medtaget en Art af Slægten Candona fra Lago di Garda. 
Paa denne Maade har jeg havt til Undersøgelse ikke mindre 
end 10 forskjellige Slægtstyper henhørende til begge de for- 
nemste Afdelinger af Ostracoderne. Af enhver af disse Slægts- 
typer har jeg foretaget en saavidt mulig fuldstændig anatomisk 
Undersøgelse, ligesom det har været mig om at gjøre at levere 
ikke blot nøiagtige Figurer af Skallen og af de enkelte anato- 
miske Detailler, men ogsaa af det hele Dyr med de forskjellige 
Lemmer i sin naturlige Situs, saaledes som dette viser sig, 
efterat den ene af Valvlerne er fjernet. Paa meget faa Und- 
tagelser nær, har jeg af samtlige Former havt Anledning til at 
undersøge begge Kjøn og har derved kunnet paavise den ofte 
i høi Grad paafaldende sexuelle Ulighed, der tidligere i enkelte 
Tilfælde har givet Anledning til Opstillelsen af nominelle Arter 
og Slægter. 


De Lokaliteter, hvorfra Ostracoder haves, er følgende: 
Spezia. Golfen ud af Porto Venere, 20—30 F. D. 
Messina. Det indre af Havnen, 10—20 F. Udløbet af Havnen, 
i Vandskorpen. 
Siracusa. Porto grande, 10—20 F. 
Cyane. Circa '/s Mil ovenfor Elvemundingen. 
Goletta. Golfen lige ud for Byen, 6—10 F. 
Lago di Garda. Desenzano, 6—10 F. 


Systematisk Fortegnelse over de i det følgende nøiere be- 


skrevne Arter: 


Divisio: Myodocopa. 

Fam. 1. Oypridinidæ. 
1. Asterope elliptica, Phil, 9 & &. 
2 « oblonga (Grube), $ & %- 


LE EG 


3. Oypridina mediterranea, Costa, 9 & $. 
4. » angulata, n. sp., $. 

5. Philomedes Folinii, Brady, $ & %. 

6. Sarsiella capsula, Norman, 9. 


Fam. 2. Conchoeciideæ. 
7. Conehoecia pellucida. n. sp., 9 & 1. 
8. » tetragona, n. sp., 1. 
9 » striolata, n. sp., 4. 


10. Haloeypris Clausii, n. sp.,, 9 & 1. 


Divisio: Podocopa. 
Fam. 1. Cypride. 
11. Pontocypris intermedia, Brady, 9 & 5. 
12. Candona negleeta, n. sp., 9 & 1. 
Fam. 2. Bairdude. 
13. Bairdia subdeltoidea, Miinster, 9 & %. 
Fam. 3. OCytheride. 
14. Cythere amnicola, n. sp, 9 & %. 


Almindelige Bemærkninger om Ostracodernes Morphologi. 


Inden jeg gaar over til at beskrive de ovenfor nævnte For- 
mer, finder jeg det hensigtsmæssigt med nogle Ord at omtale 
disse Dyrs almindelige Morphologi, væsentlig for at have en 
fast Basis at gaa ud fra ved Terminologien. Den for Ostra- 
coderne mest udprægede Character, der ogsaa har givet Anled- 
ning til Benævnelsen, er utvivlsomt den saakaldte Skal, hvori 
Dyret fuldstændig kan inddrages og som ofte har en paafaldende 
Lighed med en Muslingskal. Ligesom denne sidste bestaar den 
altid af 2 Valvler, der langs den dorsale Side er forbundne 
med hinanden enten ved et simpelt elastiskt Ligament eller 
tillige ved en compliceret Laas. I visse Tilfælde er disse Valv- 
ler stærkt inerusterede med Kalk og viser da gjerne en mere 
eller mindre udpræget ydre Skulptur, hvorved deres Lighed 


med Muslingskaller bliver end større. At Skallen hos Ostra- 
1* 


ENN 


coderne, trods dens afvigende Udseende, er homolog med Ryg- 
skjoldet (carapax) hos andre Orustaceer, er vel noget, som nu 
alle Naturforskere er enig i. Inden Branehivpodernes Orden 
har vi som bekjendt tydelige Overgange fra en det hele Legeme 
omgivende tveklappet Skal, som hos Ostracoderne, til en mere 
begrændset dorsal kappeformig Duplicatur, 1 et og alt svarende 
til Rygskjoldet hos høiere Orustaceer. Skallen er hos alle 
Ostracoder uden Undtagelse forbunden med Legemet ved en 
stærk Adductormuskel, hvis Insertion til den midtre Del af hver 
Valvel frembringer en ofte meget iøinefaldende Gruppe af klare 
afrundede Muskelindtryk (lucid spots), hvis Tal og Anordning 
synes hos de forskjellige Former at vise et characteristiskt og 
constant Forhold, hvorved de ofte bliver af systematisk Værd. 
Inden Myodocopermes Afdeling er Dvret desuden befæstet i 
Skallen ved en tydeligt markeret dorsal Forlængelse, hvori 
Hjertet har sin Plads, og til hver Side af hvilken en Del skraat 
gaaende tynde Muskler passerer fra hver Valvel til Dyrets 
Legeme. Hos de øvrige Ostracoder er denne dorsale Forlæn- 
gelse mindre tydelig, skjønt den vistnok ialfald delvis existerer. 
Undertiden, som hos de allerfleste Oyprider, forlænger visse Ind- 
volde sig mere eller mindre langt mellem Valvlernes to La- 
meller. Dette er saaledes Tilfældet med de fra den forreste 
Afdeling af Tarmen udgaaende laterale Blindsække og med 
Kjønsorganerne, baade Testes og Qvarierne. Det Sted, hvor 
disse Indvolde træder ind i Skallen, ligger altid i den umiddel- 
bare Nærhed af Insertionen for Skallens Adductormuskel. I 
ethvert Fald er der hos alle Ostracoder en nøie organisk For- 
bindelse mellem Dyret og Skallen, saaledes at Blodet har An- 
ledning til at eireulere indenfor dens to Lameller. — Hvad 
selve Dyrets Legeme angaar, saa findes i Regelen ikke nogen- 
somhelst udpræget Segmentering og derfor heller ikke nogen 
distinet afsatte Kropsafsnit. I det høieste kan man adskille 
en For- og Bagkrop, den sidste mere eller mindre nedadbøiet 
eller slaaet ind under Forkroppen og endende med et Par for- 


20 je 
skjelligt formede, med Kløer eller Børster forsynede Plader, 
svarende til den saakaldte Postabdomen hos Cladocerer og Phyl- 
lopoder. Disse Plader, der ialmindelighed forestiller kraftige 
Bevægeapparater, kan dog hos visse Former (Uytheriderne) være 
ganske rudimentære. Mundaabningen er fortil overdækket af 
en somoftest stor, hjelmformig Overlæbe og er ogsaa i de fleste 
Tilfælde begrændset bagtil af en vel udpræget, tildels temmelig 
compliceret Underlæbe. Analaabningen ligger hos alle bekjendte 
Ostracoder mellem Caudalgrenene. Hvad Lemmerne angaar, 
saa er de, sammenlignet med hvad Tilfældet er hos andre Cru- 
staceer, i høi Grad reducerede i Antal og, i Overensstemmelse 
med den stærke Forkortning af Legemets Bugside, tæt sammen- 
trængte paa et indskrænket Rum, saa at det ofte bliver van- 
skeligt nok med Sikkerhed at bestemme deres Rækkefølge. De 
er ogsaa udviklede paa høist forskjellig Vis hos forskjellige Fa- 
milier, og homologe Lemmer er i Overensstemmelse hermed 
ofte beskrevne under meget ulige Benævnelser, hvad der tildels 
har vanskeliggjort en exact morphologisk Sammenligning. Især 
er dette Tilfældet med de Lemmer, som følger bag Munden, 
hvoraf et større eller mindre Antal er benævnt, alt efter deres 
Structur og Function, dels som Maxiller, dels som Fødder. Hos 
Cypridina adskilles saaledes 3 Par Maxiller og kun 1 Fodpar, 
hos Oonchoecia og Cypris 2 Par Maxiller og 2 Fodpar, men 
hos Cythere og Bairdia kun 1 Par Maxiller og 3 Fodpar. Der 
er selvfølgelig intet iveien for, at Lemmerne benævnes i Over- 
ensstemmelse med deres Structur og Function, men man maa 
herved vel huske paa de virkelige Homologier. Det vil saa- 
ledes, naar man gaar ud fra Forholdet hos Cypris, være urig- 
tigt og vildledende at sige, at hos Cypridina mangler lste Fod- 
par, medens der er et Par overtallige Maxiller, eller at der hos 
Cythere er et overtalligt Fodpar og at et Par af Maxillerne her 
mangler. Sagen er, at hos de ovennævnte Typer er Lemmernes 
Tal i Virkeligheden det samme, og selvfølgelig har hvert Par 
hos den ene Form sit fuldkomne Homologon hos de øvrige. 


EL NAP 


Kun hos de to anomale Grupper Oladocopa og Platycopa er et 
Par af Lemmerne, nemlig det bagerste, ganske obsolet. Hos 
alle øvrige bekjendte Ostracoder, altsaa ogsaa hos samtlige i det 
følgende beskrevne Former findes ialt 7 Par Lemmer. Af disse 
er 2 Par præorale og svarer altsaa til de 2 Par Anterner hos 
andre Crustaceer, 1 Par ligger til hver Side af Mundaabningen 
og forestiller saaledes Mandiblerne, medens de 4 følgende Par 
Lemmer er postorale. Det forreste af disse postorale Lemmer 
er aldrig fodformige og benævnes derfor overalt som Maxiller. 
Derimod kan alle de 3 følgende Par mere eller mindre tydeligt 
antage Formen og Functionen af virkelige Gangfødder (Cythere), 
og benævnes da i Overensstemmelse hermed som lste—3die 
Fodpar. Da man hos den store Flerhed af Crustaceer ialmin- 
delighed adskiller 2 Par Maxiller, og det det Par postorale 
Lemmer ialfald hos en stor Del af Ostracoderne har baade Form 
og Function af virkelige Munddele, anser jeg Benævnelsen 2det 
Par Maxiller hos disse Former for fuldt berettiget. Naar man 
imidlertid, som hos Oypridina, gaaende ud fra Structuren af det 
derpaa følgende eller 8die Par postorale Lemmer, ogsaa benævner 
disse som Maxiller, da tør dette strengt taget være mindre cor- 
rect, og heller ikke finder jeg, at Benævnelsen » Fødder« hverken 
for dette eller det bagerste Par godt kan anvendes. Bedst synes 
det mig derfor her at være, at betegne disse Lemmer med den 
indifferente Benævnelse næstsidste og sidste Par Kropsvedhæng 
eller Lemmer. : 

I det følgende Schema er til nærmere Qversigt Lemmerne 
hos 5 Slægtstyper, tilhørende ligemange Familier, paralleliserede 
med hinanden under de sædvanlig benyttede Benævnelser: — 


? 


'(sØa[ UvrIBAO) 


Joppoy 184 orpg | Jeppe 184 pg | Jeppad 184 19P3 | I9pPpe 184 19P3 Jeppoy ILA 
J9PP94 184 99PG | Oppe 18d19P3 | Toppø 184 OYST | Jeppag 184 OYIST | TEPpXBy 194 OPE | TA 
Joppe 181 935 JoOppeH 181 IST «To[[IX8]] I8J J9PG Jo[PXYEN ed 19PG Jop[IX*e 181 19P3 A 
JOJ PX JE[[X8] JQ[pXep[ 184 9991 | JOS] 184 OST | J91PX8N[ 184 999T | AT 
| TE AE Å 
= Cqafnrt 
'T9UUDJUV I18J 19PZ) 
IE JEJqPUE[ JTo1q1PUep JOJq PUBY JEJqIPUeg Jeppøpre[nqipue[ | III 
('qafiprT uoppøjaumøsg) 
JouugjuV I8q J19P3 JouudJUVILJJOPE JouuoguV 181 J9PG JouugjuV Ved 19PG JouuoguV 181 J9PG II 
JOUUDJUV IEJ99S5I JOUUgJUV 18J9JS]J JouuojUV te 99SI Jouuoguy 181 9JS5I JouugguV te 995] I 


: 18101804 


[e10PpV 


[810811 


—————ZCTT—7—— [22000000 


34194149 epiIeg | sLId£9 v1990Y2UOI euprad£) 


EG 


De to store Afdelinger af Ostracoderne, hvorunder de i det: 
følgende beskrevne Former lader sig indordne, Myodocopa og 
Podocopa, skiller sig, foruden ved Lemmernes forskjellige Byg- 
ning, ogsaa meget væsentligt i sin indre Organisation, og den 
første af disse Grupper viser herved i flere Henseender en umis- 
kjendelig Tilnærmelse til Branchiopodernes Type. Navnlig er 
Tilstedeværelsen af et tydeligt Hjerte hos disse Former i høi 
Grad charakteristisk og antyder et betydelig høiere Udviklings- 
trin end hos Podocoperne. Ligeledes vil man idethele her finde 
Sandseapparaterne langt fuldkomnere, og de ialfald hos en stor 
Del af Myodocoperne (Oypridiniderne) forekommende, men hos 
Podocoperne altid manglende, sammensatte Øine viser en Bygning 
meget nær overensstemmende med samme hos Branehiopoderne. 
Naar hertil kommer, at der hos en herhen hørende Slægt (As- 
terope) endog er paavist tydeligt udviklede Gjeller, vil Myodo- 
copernes høie Standpunkt ligeoverfor Podocoperne være indly- 
sende. Der er imidlertid ét Organsystem, der hos den sidst- 
nævnte Afdeling viser en betydelig høiere Udvikling end hos 
Myodocoperne, nemlig Kjønssystemet, og navnlig er hos Oypri- 
derne Grenerationsapparaterne af en saa mærkværdig compliceret: 
Bygning, at man neppe blandt Crustaceerne finder noget Side- 
stykke hertil, ligesom den eiendommelige og colossale Udvikling 
af Spermatozoerne hos disse Dyr synes at være ganske ene- 
staaende og har allerede tidligt vakt Naturforskernes Opmærk- 
somhed. 


Divisio I. Myodocopa. 
Fam. 1. Cypridimidæ. 


Charact. fam. Valvulæ testæ subæqvales, sat duræ, inter- 
dum valde calcareæ, cardine edentulo, marginibus lævibus, sæ- 
pissime antice ineisura profunda pro extrusione antennarum præ- 
ditæ, parte supra ineisuram plus minusve produeta. Oeuli ple- 
rumqve adsunt 2 bene evoluti, compositi, subpeduneulati, longe 
sejuncti, et inter eos medio ocellus sat magnus simul cum 
tentaculo frontali de basi ocelli prodeunte. Antennulæ sat fortes, 
vix natatoriæ, ad basin geniculatæ, 5—Tarticulatæ, setis apicali- 
bus fortibus instruetæ, duabus earum in mare vulgo valde elon- 
gatis. Antennæ validæ, natatoriæ, parte basali valde dilatata, 
subeordiformi, ramo altero elongato, eylindrico, setis natatoriis 
fortibus instructo, altero in femina saltem rudimentari, in mare 
nune eidem feminæ simili, nune prehensili, subeheliformi. Man- 
dibulæ imperfeete evolutæ, parte incisiva rudimentari vel om- 
nino obsoleta, palpo vero magno pediformi, 4artieulato, medio 
genieulato, apice ungvifero. Åppendicum postoralium paria an- 
teriora 3 dense aggregata, plus minusve maxilliformia, nunqvam 
pediformia; appendices ultimi paris structura singulari, elongatæ- 
supra vergentes, valde flexibiles, annulatæ, vermiformes, parte 
apicali spinis rigidis denticulatis munita. Laminarum vibrato- 
riarum 2 paria adsunt valde dissimilia, anteriores de basi ap- 
pendicum antepenultimi paris prodeuntes, permagnæ, semilunares, 
setis numerosis fortibus et plumosis marginatæ, posteriores apici 
appendicum penultimi paris affixæ, inferne vergentes, triangulares,. 
vertieales, juxtapositæ. Rami caudales lamelliformes, ovales- 
vel subtriangulares, ungvibus numerosis fortibus armati. Ova: 


LA 


sub dorso testæ deponuntur; evolutio directa, absqve ulla meta- 
morphosi. Organa copulationis maris symetrica, lobulosa, parum 
inerustata. 

Bemerkninger. I ovenstaaende Diagnose har jeg søgt at 
sammenfatte de Characterer, der synes mig at udmærke nær- 
værende Familie ligeoverfor den anden Familie af Myodocopernes 
Afdeling, Conchoeciidæ. Mest characteristisk er utvivlsomt den 
eiendommelige Bygning af de 2 bagerste Par Lemmer, hvoraf 
ingen egentlig viser Characteren af Fødder, idet det forreste 
Par er udpræget maxilleformigt og derfor ogsaa har været be- 
skrevet som et 3die Par Maxiller, medens det sidste Par har 
et Udseende uligt alt hvad man kjender hos andre Orustaceer. 
-'Ogsaa i Bygningen af lste Par Antenner, Mandiblerne og 2det 
Par Maxiller er der væsentlig Forskjel mellem de to Familier, 
ligesom ogsaa de 2 sammensatte, stilkede Øine er en for nær- 
værende Familie eiendommelig Character. Hertil kommer en- 
delig, at Æggene hos alle bekjendte Oypridinider opbevares 
under deres Udvikling indenfor Skallen i en Slags Klækkehule 
eller Matrix ligesom hos flere Branchiopoder. Hvad selve 
Skallen angaar, saa er den altid af betydelig fastere Con- 
sistens end hos Conchoeeiiderne, undertiden endog i høi Grad 
inerusteret med Kalk. Derimod er det ialmindelighed som 
-characteristiskt for Familien opførte forreste Indsnit i Valvlerne 
ikke tilstede hos alle Former, idet Slægten Sarsiella ganske 
mangler et saadant. De vigtigste Typer er Slægterne Asterope, 
Cypridina, Philomedes og Sarsiella, som alle er repræsenterede 
i Middelhavet og vil blive udførligt omhandlede i det følgende. 
Foruden disse Slægter er 2 andre i den nyere Tid blevne op- 
stillede af Brady, nemlig Eurypylus og OCrossophorus. Hvad 
den første af disse (beskreven i »Les fonds de la mer<) augaar, 
saa synes det mig meget tvivlsomt, hvorvidt denne Form over- 
hovedet kan regnes til nærværende Familie. Dyrets Lemmer 
er nemlig ganske ubekjendte, og Skallen viser enkelte meget 
væsentlige Afvigelser fra samme hos de øvrige Oypridinider og 


minder noget om S1. Polycope; muligvis tilhører den saaledes 
en ganske anden Afdeling af Ostracoderne. Derimod er den 
2den Slægt, Crossophorus (beskreven i »Report on the »Chal- 
lenger« Ostracoda) en utvivlsom Oypridinide og staar meget 


nær Slægten Philomedes, Lilljeb. De 4 ovennævnte i Middel- 


havet repræsenterede Slægter vil kunne kortelig characteriseres 
efter følgende Schema, hvorved baade er taget Hensyn til 
Skallen og til Bygningen af de forskjellige Lemmer: 


[ [ adsunt dorsales lamelliformes, biseri- 
atæ.  Maxillæ lmi paris structura 

singulari, truncum antice porrectum, 
curvatum, margine altero setis longis 
pectinatim ornatum formantes; 92di | Asterope, 

paris, parte terminali in laminam te- Philippi 

nuem tortuosam setiferam producta. 

| Appendices penultimi paris lobis ma- 

en sticatoriis destitutæ, lamina vibra- 
toria vero permagna, triangulari. 
| 


——== mm 


Branchiæ 


desunt.  Maxillæ [ similis. Processus 
structura normali.|masticatorius pe- | 


Valvulæ 
testæ 
antice Appendices penul-|dum mandibulari- M-Edw 
timi paris lobis ma-lum simplex. 
sticatoriis distine- dissimilis, subehe- 
tis instruetæ. Ra-lliformis. Proces- å 
mus —antennarumlsys masticatorius  T”*/omedes, 


appendieularis  in|pedum mandibula- |- Hilieb. 
| mare eidem feminæ|rjum bipartitus. 


non incisæ. Pedes mandibulares processu masti- | 

catorio et ramo appendiculari carentes. Appen- | Sarsiella, 

dices penultimi paris minimæ, lamellas simpli- i Norman. 
| ces rotundatas formantes. J 


Gen. 1. Asterope, Philippi, 1840. 
Archiv f. Naturgeschichte. Jahrg. VI. Bd. I. 
Syn.: Oypridina, auctorum (ex parte). 

Cylindroleberis, Brady. 
Copechæte, Hesse. 


Charact. gen. 'Testa plus minusve oblonga, in femina et 
mare sat dissimilis, in hoc nonnihil major et parte postica humi- 


KDL 


liore. Valvulæ glabræ, antice profunde incisæ, ineisura inferne 
lamella obliqva definita, parte rostrali late rotundata ad angulum 
inferiorem parum produceta. Qeuli in utroqve sexu bene evoluti. 
Tentaculum frontale elongatum et attenuatum. Antennulæ fe- 
minæ breves et robustæ, setis marginis antici fortibus et recur- 
vatis, apicalibus subæqvalibus; maris magis elongatæ, setis 2 
apicalibus prælongatis; articulo penultimo in utroqve sexu ungve 
forti antice curvato armato, antepenultimo postice appendice 
sensoria magna eiliis olfactoriis instructa prædito. Amntennæ in 
utroqve sexu natatoriæ, ramo appendieulari in femina rudimen- 
tari, in mare vero sat magno, 3-articulato, prehensili, articulo 
ultimo ungvem fortem recurvum formante. Labrum parvum, 
apice bilobato. Pedes mandibulares robustissimi, articulo basali 
processu masticatorio magno faleiformi postice curvato instructo, 
240 postice in processum auxiliarium conieum et spiniferum 
producto, penultimo sat magno et compresso setis numerosis 
annulatis marginis anterioris ornato, ultimo ungve singulo et 
setis 3 fortibus munito. Maxillæ 1i paris struetura singulari, 
truncum curvatum antice porrectum ad marginem inferiorem 
setis longis et tenuibus pectinatim ornatum adqve basin antice 
lamella membranacea triangulari instructum formantes; 2% paris 
lamina tenui tortuosa margine altero subtiliter setifero termi- 
natæ. Appendices penultimi paris lobis masticatoriis carentes, 
lamina vibratoria permagna, subtriangulari, antice attenuata et 
exserta.  Laminæ caudales breves, ungvibus vero sat fortibus, 
apicem versus longitudine valde inerescentibus. Branchiæ ad- 
sunt in superficie dorsali corporis postici utrinqve 7 magnæ, im- 
bricatæ, elongato-lamelliformes.  Appendices copulationis maris 
haud magnæ, apice bilobato. 


Bemerkninger. — Denne Slægt skiller sig i flere Henseen-- 
der meget væsentligt fra de øvrige Cypridinider og synes at 
indtage det fuldkomneste Trin af Udvikling inden Ordenen. 
Navnlig er Tilstedeværelsen af stærkt udviklede dorsale Gjeller 


Eg 


en i høi Grad eiendommelig Character, hvorved denne Slægt 
paa en Maade er ganske enestaaende blandt FEntomostraceernes 
vidtløftige Afdeling. OQgsaa i Lemmernes Struetur forefindes 
flere mærkelige Eiendommeligheder, skjøndt de, naar undtages 
Iste Par Maxiller, hvis Udseende er i høl Grad anomalt, idet- 
hele viser sig at være byggede efter den for Oypridiniderne cha- 
racteristiske Typus. Kjønsforskjellen er her særdeles skarpt 
udpræget, ikke blot ved enkelte af Lemmernes Bygning, men 
ogsaa. og det paa en meget paafaldende Maade, i Skallens Form, 
hvad der har givet Anledning til Opstillelsen af ialfald en no- 
mine) Art, idet, som jeg paa et andet Sted har gjort opmærksom 
paa, Å. Marie (Baird), utvivlsomt er Hannen af Å. teres Nor- 
man; noget som forøvrigt Brady endnu ikke synes at ville er- 
kjende fuldt ud. Af begge de 1 Middelhavet forekommende 
Arter har jeg kunnet undersøge baade Han og Hun og ser mig 
saaledes istand til her nærmere at præcisere Kjønsforskjellen. 
At den af Hesse*) under Benævnelsen Copechæte opførte Slægt 
er identisk med Asterope, er utvivlsomt. Hesse henfører imid- 
lertid denne Slægt ikke til Ostracoderne men til Branchiopoderne, 
hvad der kunde synes at være et særdeles grovt Mistag, men 
som 1 Virkeligheden er mere undskyldeligt end flere andre Feil- 
tagelser, hvori denne Naturforsker har gjort sig skyldig. Be- 
skrivelsen og Afbildningerne af de 4 af ham opstillede Arter 
fra den Franske Kyst er aabenbart kun lidet correcte og tillader 
ingen sikker Artsbestemmelse.  Foruden de 2 nedenfor nærmere 
beskrevne middelhavske Arter hører herhen en engelsk Art, 
A. Marie (Baird) (= Å. teres, Norman 3) og 2 nordiske Arter, 
A. norvegica, G. 0. Sars og Å. abyssicola, G. 0. Sars Ingen 
af de i Dana's Værk beskrevne Cypridinider synes mig at kunne 
henføres til denne Slægt, og fra Challenger Expeditionen nævner 
Brady kun et Par incomplette Exemplarer, som han formoder 


hører herhen, men hvoraf ingen Beskrivelse gives. I et af Dr. 


* Amn, d. sciences nat. Tome VII (1878). 


ME | Me 


A. Dohrn forfattet Arbeide »Die Geschichte des Krebsstammese 
er flere Steder henvist til en i »Jenaische Zeitschrift« indført 
Afhandling af Fritz Miller, hvori er omtalt Forekomsten af. 
Gjeller hos visse exotiske Oypridiner. At disse med Gjeller 
forsynede Former ikke har været ægte Cypridiner, men Arter 
af nærværende Slægt, anser jeg for givet. Desværre har jeg 
ikke havt Anledning til at conferere nøiere med Fritz Miiller's 
Afhandling, da ovennævnte Tidsskrift mangler i vort Univer- 
sitets-Bibliothek. 

Ingen af de mig bekjendte Beskrivelser af denne Slægt 
synes mig at være fuldt correcte eller udtømmende, hvorfor jeg 
har troet i det følgende at burde give en saavidt muligt ind- 
gaaende og udførlig Fremstilling af den anatomiske Bygning 
hos nærværende Slægtstype. 


Generel Beskrivelse af Slægten. 


Skallen (se Tab. I) er i Regelen betydelig smalere end hos 
de øvrige Cypridinider, undertiden, som hos Å. oblonga Grube, 
endog nærmende sig til den eylindriske Form (Fig. 5—7), og 
Slægtens Arter kan ialmindelighed strax herved kjendes. Kun 
hos Hunnen af den britiske Art, Å. marie (Baird) (= A. teres 
Norman) har den en noget mere afrundet oval Form. Den be- 
staar, som sædvanlig, af 2 langs Rygsiden med hinanden ved 
'et Slags elastiskt Ligament forbundne Valvler af fuldkommen 
ens Størrelse og Udseende Fortil har hver Valvel noget neden- 
for Midten et temmelig dybt og ialmindelighed meget smalt, 
skraat Indsnit, hvorfra Antennernes Svømmegren strækkes ud, 
naar Dyret bevæger sig. Dette Indsnit er nedentil begrændset 
af en indad skraat fremspringende, stærkt chitiniseret Lamelle- 
(se Tab. I, Fig. 8; Tab. IV, Fig. 2), hvorved Antennernes 
Svømmegren under Bevægelsen stadig kommer til at holdes i 
en saadan Stilling, at dens Slag til Siderne falder i samme 
Plan. Indsnittets Kanter er forøvrigt ganske glatte, uden Spor 


Mk 


af nogen lignende membranøs Bræmme som hos de 2 følgende 
Slægter. Den over Indsnittet beliggende Del af Valvlerne er 
temmelig bred og har Randen fortil og oventil jevnt buet, uden 
nogensomhelst Begrændsning fra Dorsalkanten; nedentil ender 
denne Del med et noget fremspringende Hjørne, der dog neppe 
nogensinde antager Formen af et Rostrum som hos SL. Oypri- 
dina. Den ydre Flade af Valvlerne er jevnt convex, uden 
Fremspring af nogen Art. Invendig findes derimod (se Tab. IV, 
Fig. 2) en tydelig fremspringende Chitinliste, der begynder hvor 
det dorsale Ligament ender bagtil og 1 nogen Afstand fra de 
frie Kanter af Valvlerne strækker sig rundt disses bagre og 
nedre Del. Fortil slutter denne Liste sig til en Duplhcatur af 
Skallen, hvis frie Kant krydser Valvlernes indre Flade i Høide 
med Indsnittets Bund, og som ender oventil ved det dorsale 
Ligaments Begyndelse med et afrundet Fremspring. Skallen 
er temmelig tynd og halvgjennemsigtig, dog forholdsvis af fast 
Consistens og stærkt chitiniseret, især langs Kanterne, hvor der 
findes en klar, fint tværstribet Bord. I enkelte Tilfælde afsættes 
Kalk i Valvlerne, hvorved deres Consistens bliver betydelig 
haardere. Denne Caleificering begynder fra flere Centrer, hvor- 
fra Kalksubstansen udbreder sig straaleformigt i alle Retninger, 
indtil de fineste Udløbere støder sammen med dem fra de til- 
grændsende Centra (se Tab. IV, Fig. 2). Paa denne Maade 
kan Skallen tilsidst helt igjennem blive stærkt forkalket og fuld- 
kommen ugjennemsigtig, hvad der dog kun sjeldent synes at 
indtræffe. Hvad Skallens finere Structur angaar, saa viser den 
kun en ensformig fin Punktering, der væsentlig synes at hidrøre 
fra de talrige fine Tværbjelker, der forbinder Skallens ydre 
chitiniserede Lamelle med den samme indvendig beklædende 
tynde Membran. Af Haar eller Børster er der saagodtsom intet 
Spor at opdage, hverken langs Kanterne af Skallen eller paa 
dennes ydre Overflade. Kun ved Spidsen af Rostraldelen sees 
under stærk Forstørrelse nogle meget fine Haar, der ved nær- 
- mere Undersøgelse viser sig at være fæstede langs den ydre 


2 ARME 


Del af en skraat over Indsiden af dette Parti til det nedre 
Hjørue løbende svag Kjøl (se Tab. I, Fig.8; Tab. IV, Fig 2). 
Valvlerne bevæges mod hinanden ved en stærk Lukkemuskel, 
hvis Insertion noget foran Midten af deres Længde frembringer 
den sædvanlige Gruppe af klare Pletter (lucid spots). Af disse 
smaa Muskelindtryk findes et temmelig betydeligt Antal, 12—14 
idethele, og de 7 eller 8 øverste er mere eller mindre regel- 
mæssigt ordnede i Form af en Rosette (se Tab. I, Fig. 1,3. 5; 
Tab II, Fig. 1; Tab. IV, Fig. I; Tab. VI, Fig. 1). Hannens 
Skal (se Tab. I, Fig. 3, 4; Tab. II, Fig. 1, 2) er temmelig 
ulig samme hos Hunnen. Den er ikke saa lidet større og altid 
af en meget smal Form, med det bagre Parti forholdsvis svagere 
udviklet, hvorimod det forreste, paa Grund af de præorale Lem- 
mers kraftigere Udvikling, er ligesom opsvulmet. Ogsaa er 
Valvlerne tyndere og mere gjennemsigtige end hos Hunnen, og 
det forreste Indsnit ofte anderledes formet. Ved den bagre 
Ende af Skallen findes oventil og nedentil nogle fine Haar, som 
ganske mangler hos Hunnen, 

Dyrets Legeme (se Tab. IV, Fig. 1; Tab. VI, Fig. 1), der 
paa langt nær ikke udfylder Skallens Hulhed, viser den sæd- 
vanlige stærke ventrale Curvatur, idet Bagkroppen er stærkt 
nedadkrummet eller bøiet ind under Forkroppen, saa at Caudal- 
pladerne ialmindelighed træder frem fra Skallens nedre Del 
mere eller mindre nær Midten. Hos Hunnen er der over og 
til hver Side af Bagkroppen tilstrækkeligt Rum til Æggene, 
som ofte ophober sig her i temmelig betydeligt Antal (se Tab. 
I, Fig. 1 og 5). Naar Dyret fuldstændig trækker sig ind i 
Skallen, hvad der altid skeer naar det pludselig forstyrres, op- 
tages alle Kroppens Vedhæng indenfor den ovenomtalte Chitin- 
liste og den forreste Skalduplicatur, i hvilket Tilfælde Valv- 
lernes frie Kanter kan bringes i umiddelbar Contact med hin- 
anden. Skallen vil da overalt være hermetisk lukket, undtagen 
fortil, hvor der igjennem det forreste Indsnit altid er en fri 
Passage for Vandet. 


dr ete 


Øimene (se Tab. IV, Fig. 1; Tab. VI, Fig. 1) er hos begge 
de middelhavske Arter vel udviklede baade hos Hun og Han, 
skjøndt de hos den sidste altid er betydelig større end hos Hun- 
nen. De er vidt adskilte og fæstede til korte ubevægelige Stilke, 
samt ligger tæt ind mod Skallens Indside, saa at de ialminde- 
lighed skinner tydeligt igjennem Valvlerne. Som hos de øvrige 
Cypridinider er de sammensatte og af væsentlig samme Bygning 
som hos Branchiopoderne, idet der i et mørkt Pigment findes 
indleiret et stort Antal af lysbrydende Medier 1 Form af næsten 
kugleformige Krystallindser, der viser en lignende Segmentering 
som hos Cladocererne. Det hele Organ, der har en mere eller 
mindre afrundet Form, er udvendigt beklædt af en tynd gjen- 
nemsigtig Hud eller Kapsel og har den ydre Flade ganske 
svagt hvælvet. 

I Legemets Midtlinie findes desuden mellem Roden af lste 
Par Antenner et eiendommeligt Organ (Tab. IV, Fig. 1, oc; 
Tab. V, Fig. 1), der ligeledes maa betragtes som et Slags Syns- 
redskab og som aabenbart er homologt med Øinene hos Podo- 
coperne, ligesom ogsaa med det mediane enkle Øie eller Ocellus 
hos Brancehiopoder og andre Crustaceer. Det er af temmelig 
betydelig Størrelse og viser en afrundet trekantet Form, med 
den øvre Side tagformigt tilskærpet og Sidefladerne skraat af- 
faldende og næsten plane. Enhver af Sidefladerne er omgivet 
af en smal Rand af rødt Pigment, og hos nærværende Slægt 
findes desuden en tværgaaende Pigmentstribe, der ligesom deler 
Sidefladerne i 2 Facetter. Paa det levende Dyr viser dette 
Organ en meget iøinefaldende stærkt irideseerende Glands, der 
trods Organets skjulte Beliggenhed meget godt lader sig observere 
igjennem Skallen. 

Fra Basis af det ovenbeskrevne mediane Synsorgan udgaar 
nedentil en enkelt fortilrettet tentakelformig Fortsats (se Tab. 
V, Fig. 1) af en særdeles tander Structur. Denne Fortsats, 
der gjenfindes mere eller mindre udviklet hos alle Myodocoper 


og i det følgende vil blive omtalt under Benævnelsen »Pande- 
2 


MEG Lt 


tentakelen«, repræsenterer aabenbart et specifiskt Sandseorgan, 
men af hvilken Art er det vanskeligt at afgjøre med Sikkerhed- 
Den er hos nærværende Slægt af smal eylindrisk Form, lidt 
indknebet ved Basis og omtrent dobbelt saa lang som det me- 
diane Øie. 

1ste Par Antenner er hos Hunnen (Tab. IV, Fig. 1, a", 
Fig. 3; Tab. V, Fig. 2) af ualmindelig undersætsig Bygning 
og rækker ialmindelighed ikke udenfor Skallen. De danner 
hver en temmelig tyk og noget sammentrykt Stamme, bestaaende 
af 6 Led, hvoraf de 2 første er størst og danner med hinanden 
en stærk knæformig Bøining. lste Led er stærkt muskuløst, 
men uden enhver Børstebesætning, hvorimod 2det Led har ved 
Enden i den forreste Kant en stærk, opadkrummet Børste, der 
i den ene Kant er fint eilieret. Det følgende Led har fortil 
et større Antal af lignende krummede Børster, hvorat dog de 
yderste er ueilierede. 4de Led mangler Børster i den forreste 
Kant, men har ved Enden bagtil et eylindriskt, tæt tværstribet 
Vedhæng (omdannet Børste), der i den ydre Del bærer 6 klare 
Sandsetraade. 5te eller næstsidste Led er ved Enden bevæbnet 
med en stærk, bevægelig, fortilrettet Klo og et Par tynde tvær- 
stribede Børster. Sidste Led endelig er meget lidet og derfor 
vanskeligt at se. Det er imidlertid tydeligt afgrændset fra fore- 
gaaende Led og bærer i Enden 4 temmelig ens udviklede Bør- 
ster, der er tæt tværstribede og forsynede i den ene Kant med 
spredte Sidehaar. — Hos Hannen er disse Lemmer (Tab. VI, 
Fig. 1, 2) betydelig stærkere forlængede og har ogsaa et større 
Antal Led, idet 3die og 5te Led hvert ved en skraatgaaende 
Sutur er delt i 2 Segmenter. De udmærker sig desuden ved 
den enorme Udvikling af 2 af Endebørsterne, der endog er 
længere end hele Legemet og kan bevæges ved særskilte Musk- 
ler, saa at de snart kan strækkes lige ud af Skallen, snart bøies 
tilbage indenfor Valvlerne. Endelig er det i den bagre Kant 
fæstede Sandsevedhæng betydelig stærkere udviklet end hos 
Hunnen og besat i begge Kanter med et særdeles betydeligt 


Antal af fine Sandsetraade, hvorved det faar et næsten kost- 
formigt Udseende (Fig. 2). 

2det Par Antenner (Tab. IV, Fig. 1, a*; Tab. V, Fig. 3) 
er som hos de øvrige Myodocoper udviklede til kraftige Svømme- 
redskaber, hvorved Dyret roer sig frem 1 hurtige Sæt gjennem 
Vandet. Basaldelen er særdeles bred og noget affladet, af ulige- 
sidet triangulær, eller snarere hjertedannet Form, samt fyldt 
med stærke mod Spidsen eonvergerende Muskelbundter. Den 
er særdeles bevægeligt forbundet med Legemet lige under lste 
Par Antenners Fæste og kan ved særegne Muskler dreies saa- 
ledes, at Spidsen snart vender næsten lige opad, i hvilket Til- 
fælde det hele Organ bliver inddraget indenfor Valvlerne, snart 
kommer til at ligge i Høide med Bunden af det forreste Ind- 
snit, hvorved Svømmegrenen kan udstrækkes åf samme og ud- 
føre sine Bevægelser. Den til Enden af Basaldelen ved et 
særdeles bevægeligt Led fæstede Svømmegren er af smal eylin- 
drisk Form, meget bøielig og omtrent af Basaldelens Længde. 
Den er sammensat af 9 Led; hvoraf det lste er størst, omtrent 
saa langt som alie de øvrige tilsammen, og uden Børster. Et- 
hvert af de 7 følgende Led har derimod ved Enden 1 den for- 
reste Kant en stærk, tæt tværstribet og med lange Sidehaar 
eller Cilier forsynet Svømmebørste. Sidste Led bærer ved 
Spidsen 2 lignende Svømmebørster og desuden en betydelig 
kortere tæt cilieret Børste. Noget nedenfor Spidsen af Basal- 
delen er fæstet den saakaldte Bigren. Den er hos Hunnen 
meget liden og som det synes ganske ubevægelig, smalt eylin- 
drisk, utydeligt leddet og ved Spidsen forsynet med en lang og en 
meget kort Børste. Hos Hannen er derimod denne Gren (Tab. IV, 
Fig.5; Tab. VI, Fig. 1 x; Fig. 3, 4) betydelig stærkere udviklet, frit 
bevægelig og uddannet til et Griberedskab, hvormed Hunnen fast- 
holdes under Parringen. Den bestaar her af 3 vel markerede 
langstrakte Led, hvoraf det yderste er omformet til en noget 
sammentrykt og i Enden tilspidset Klo, der kan slaaes ind med 


en tilsvarende Fure i det foregaaende Led. Dette sidste er 
o% 


= 90, — 


noget udvidet paa Midten og har her en Vvinkelformigt bøiet 
Kant, nedenfor hvilken 3 korte Børster er fæstede. En bety- 
delig længere Børste udgaar desuden fra Basis af Kloen bagtil 

Idethele er Svømmeantennerne hos Hannen kjendelig kraftigere 
udviklede end hos Hunnen, skjøndt, naar undtages Bigrenen,: 
af et temmelig overensstemmende Udseende. 

Overlæben (Tab. V, Fig. 4, 5) er, i Modsætning til hvad 
Tilfældet pleier at være hos Ostracoderne, her meget liden og 
svagt chitiniseret. Den ender med to membranøse, smalt af- 
rundede og i Kanten fint eilierede Lapper, der i Midten er 
skilte ved et dybt Indsnit. 

Nogen Underlæbe har det ikke været mig muligt at paa- 
vise. Hvis den overhovedet er tilstede, maa den 1 ethvert Fald 
være yderlig svagt udviklet. 

De saakaldte Mandibularfødder (Tab. IV, Fig. 1, Mp.; 
Fig. 4; Tab. V, Fig. 6) træder frem lige under Svømmeanten- 
nernes Basaldel og omfatter mellem sig Overlæben tilligemed 
Mundaabningen. De er af særdeles kraftig og undersætsig Byg- 
ning, fuldkommen fudformige, med den ydre frie Del stærkt, 
næsten knæformig krummet paa Midten og ialmindelighed mere 
eller mindre fremragende fra den nedre Kant af Skallen fortil. 
Man kan paa dem adskille 5 tydeligt begrændsede Segmenter, 
hvoraf det lste egentlig svarer til Mandibelens Corpus, medens 
den øvrige Del repræsenterer Mandibularpalpen; men der er her 
ikke den skarpe Begrændsning mellem begge disse Dele som 
hos andre Crustaceer. Basalleddet, der i noget skraa Retning 
er fæstet til Siderne af Legemet bag Svømmeantennerne, er 
meget voluminøst og fyldt med kraftige Muskler, men uden 
nogen Børstebesætning. Derimod har det paa den indre Side 
en eiendommelig, leformig, bagud og opadkrummet Fortsats, 
der, trods dens anomale Udseende, nærmest synes at svare til 
Mandibelens Tyggedel hos andre Orustaceer. Denne Fortsats 
(Tab. V, Fig. 7), der forøvrigt meget let kan unddrage sig 
Qpmærksomheden, da den ligger tæt ind mod Leddets Indside 


gr 


ro 2 


og derfor ved første Øiekast snarere tager sig ud som en simpel 
Chitinliste, er grovt tandet i den nedre Kant og har desuden 
nærmere Basis, fæstet til en egen Afsats, en kort eilieret Torn, 
hvorimod dens øvre Kant danner en særdeles tynd og gjennem- 
sigtig glat Bræmme. Alene Grube synes at have seet og be- 
skrevet denne eiendommelige Fortsats. Det følgende Led er 
ligeledes meget stort og som det synes meget bevægeligt for- 
bundet med Basalledet. Det gaar bagtil ud i en konisk Fort- 
sats, der er rettet mod Mundaabningen og besat ved Spidsen og 
i den nedre Kant med flere grove Torner, hvoraf nogle er grovt 
tandede i den ydre Del. Ogsaa denne Fortsats maa betravtes 
som et Slags Tyggeapparat, der understøtter den til Basalleddet 
hørende ved Sønderdelingen af Føden. Fra Enden af Leddet 
udgaar fortil et lidet lancetformigt Vedhæng, der nærmest synes 
at svare til det saakaldte Branchialvedhæng paa Mandibular- 
palpen hos andre Ostracoder. Det er imidlertid her ganske 
rudimentært, og kun forsynet med 2 meget smaa Børster ved 
Spidsen Til bver Side af det omtalte Vedhæng staar 2 kraf- 
tige Børster, og en lignende findes ogsaa i Midten af den øvre 
Kant af Leddet. 3die Led er forholdsvis kort, men temmelig 
bredt, med Forkanten glat, hvorimod der til dets bagre Hjørne 
er fæstet 3 lange, tæt eilierede Børster. 4de Led er noget 
smalere og mere forlænget, men dog, i Sammenligning med 
hvad Tilfældet pleier at være hos andre Cypridinider, temmelig 
bredt og sammentrykt. Det har langs den forreste Kant flere 
stærke, tæt tværstribede Børster og ved Enden i den bagre 
Kant 3 lignende. Sidste Led endelig er ganske kort, noget 
skraat afskaaret i Enden og bevæbnet mod en stærk kloformig 
Torn og bag den med 3 Børster af samme Beskaffenhed som 
de paa foregaaende Led. 

1ste Par Maxiller (Tab. IV, Fig. 1, m'; Tab. V, Fig. 8) 
viser en særdeles eiendommelig og fra samme hos de øvrige 
Qstracoder meget afvigende Bygning. Man kan paa dem ad- 
skille en smal, fortilrettet og næsten halveirkelformigt krummet: 


Stamme, samt et til Basis af samme oventil fæstet membranøst 
Vedhæng. Stammen er uleddet og afsmalnes successivt mod 
Enden, der er uddraget i en konisk nedad rettet Spids, forsynet 
med 2 uligelange Børster; langs ad dens nedre Rand er fæstet 
et særdeles stort Antal af meget tynde og forlængede Børster, 
der tilsammen danner en tæt og regelmæssig Kam af et lignende 
Udseende som paa Branchialfødderne hos Sidider og Daphnier 
blandt Cladocererne. Ved det stumpt afrundede bagre Hjørne 
af Stammen findes desuden en Gruppe af noget grovere diver- 
gerende Børster. Det basale Vedhæng har Formen af en for- 
tilrettet membranøs Plade af lancetdannet Form og uden ethvert 
Spor af nogen Børstebesætning. Hvad Tydningen af disse Dele 
angaar, saa synes Stammen nærmest at svare til Palpen paa 
disse Lemmer hos andre Ostracoder; dens bagre børstebesatte 
Hjørne har ifølge sin Stilling Characteren af en Slags Tygge- 
fortsats og skulde saaledes egentlig høre til Basaldelen, der dog 
her ikke er tydeligt afgrændset. Det membranøse Vedhæng 
gjenfindes ogsaa 1 mere eller mindre forandret Form hos andre 
Cypridinider og synes at være homologt med den saakaldte 
Branchialplade, der findes fæstet til disse Maxiller hos de til 
Podocopernes Afdeling hørende Ostracoder. 

2det Par Maxiller (Tab. IV, Fig. 1,m?; Tab. V, Fig. 9) 
har, som hos andre Cypridinider, den bagre Kant af Basaldelen 
udvidet til en halvmaaneformig, med en regelmæssig Rad af 
stærke Fjærbørster besat Plade. Derimod er det ydre Parti 
af disse Maxiller her temmelig afvigende bygget, dannende en 
simpel fortilrettet membranøs Fortsats af smalt tungedannet 
Form og vreden paa en eiendommelig Maade. Langs den ene 
Kant af denne Fortsats findes en regelmæssig Rad af fine ci- 
lierede Børster, og til en særskilt Afsats paa Bagsiden er fæstet 
en enkelt betydelig stærkere fortilrettet Børste. Af virkelige 
Tyggelapper findes derimod intetsomhelst Spor. 

Næstsidste Par Lemmer (Tab. IV, Fig. 1, m*; Tab. V, 
Fig. 10), eller, som de ialmindelighed benævnes, 3die Par Ma- 


eee IgG aa 


xiller, mangler ligeledes ethvert Spor af Tyggelapper og kan 
derfor, ialfald hos nærværende Slægt, kun høist uegentlig kaldes 
Kjæver. Disse Lemmer repræsenteres her kun af et Par tem- 
melig store membranøse Plader af triangulær Form, der træder 
"frem tilsyneladende lige under 2det Par Maxillers Insertion (se 
Tab. 1V, Fig. 1, m?) og er stillede verticalt, kun skilte ved et 
ganske smalt Mellemrum. Fortil er enhver af disse Plader ud- 
draget til en tynd, med korte Børster besat Spids, der delvis 
er overdækket af en hyalin Membran og rækker omtrent lige 
langt fortil som 2det Par Maxillers Endedel. Den nedre og 
længste Rand af Pladerne, der ligger ganske nær og parallel 
med Valvlernes ventrale Rand, er ganske svagt buet og forsynet 
med en Rad af Fjærbørster, der successivt tiltager i Længde 
mod det bagre, afrundede Hjørne. Hos det levende Dyr er 
disse Plader i en stadig svingende Bevægelse, nogenlunde syn- 
chron med Bevægelsen af 2det Par Maxillers pladeformige Ud- 
bredning, og der er derfor al Grund til at antage, at de for en 
væsentlig Del bidrager til at vedligeholde den for Respirationens 
Fremme nødvendige Strømning af Vandet indenfor Skallen. 
Paa den anden Side kan det ogsaa tænkes, at de staar i et 
nærmere Forhold til Næringsoptagelsen, idet der mellem dem 
dannes et Slags Canal, hvorigjennem de sammen med Vandet 
indenfor Skallen optagne organiske Smaapartikler kan ledes 
fortil mod Mundaabningen. Idethele er Munddelene hos nær- 
værende Slægt af en saadan Bygning, at der her ikke godt kan 
være Tale om en virkelig Prehension og Sønderdeling af grovere 
Næringsstoffer. 

Sidste Par Lemmer (Tab. IV, Fig. 1, p; Tab. V, Fig. 
11) viser den for Oypridiniderne særdeles characteristiske Byg- 
ning, forestillende et Par overordentlig bevægelige, ormformige 
Vedhæng, der udspringer temmelig høit op paa Siderne af Dyrets 
Legeme, lige bag 2det Par Maxillers pladeformige Udvidning 
og retter sig opad og bagud, med en mere eller mindre stærk, 
ofte dobbelt Krumning paa Midten. De er af temmelig bety- 


delig Længde og smal eylindrisk Form, tilsyneladende delte i 
et stort Antal af korte Led, hvorved Kanterne faar et bølge- 
formigt eller erenuleret Udseende. Det sidste Led er noget 
udvidet og viser ved Enden 2 fremspringende, tandede Læber 
samt bærer til hver Side 3 divergerende Torner, der i sit ydre 
Parti er grovt tandede; en Del lignende Torner findes ogsaa 
enkeltvis fæstede til nogle af de foregaaende Led, ialmindelighed 
det 7de—1l0de fra Spidsen regnet. I det basale Parti af disse 
Lemmer træder ind nogle temmelig kraftige, skraat løbende 
Muskler (se Tab. V, Fig. 11), hvorved det hele Vedhæng kan 
svinges til en vis Grad frem og tilbage, og gjennem dets hele 
Længde løber i Midten en muskuløs Streng, ved hvis Contrac- 
tioner en Bøining og Krumning af alle Dele kan bevirkes. 
Angaaende disse besynderlige Lemmers Function, saa kan der 
neppe være Tvivl om, at de hovedsageligt tjener til at rense 
den bagre Del af Legemet for fremmede Dele. bragte ind i 
Skallens Cavitet sammen med Vandet ved de svingende Plader 
paa de 2 foregaaende Par Lemmer, og at saaledes den tydske 
Benævnelse »Putzfusse ubetinget er at foretrække for den 
engelske >ovarian legse. Dette bliver end tydeligere for nær- 
værende Forms Vedkommende, hvor deres Beliggenhed og Stil- 
ling er en saadan, at deres ydre Parti kan føres frem og tilbage 
over hele det mærkværdige Gjelleapparat og saaledes sørge for 
dettes stadige Renselse for fremmede Partikler. At de ikke 
kan have noget med Æggene at bestille, bevises derved, at de 
er fuldkommen ligesaa vel udviklede hos Hannerne som hos 
Hunnerne (se Tab. VI, Fig. 1). 

De saakaldte Haleplader (Tab. IV, Fig. 1, ep; Tab. V, 
Fig. 12), hvormed Legemet ender, er forholdsvis af ringe Stør- 
relse og ligger som sædvanlig tæt ind mod hinanden, saa at der 
mellem dem kun er et trangt spaltformigt Mellemrum. De er 
langs den nedre eller bagre Kant bevæbnede med en Rad af 
6—38 kraftige, i Spidsen krummede Kløer, der hurtigt tiltager 
i Størrelse mod Enden, saa at den yderste er over dobbelt saa 


SR 


lang som selve Halepladen. Alle Kløer er i den bagre Kant 
regelmæssigt tandede (se Tab. V, Fig. 13), saaledes at der med 
bestemte Mellemrum findes enkelte stærkere Tænder, mellem 
hvilke et stort Antal af yderst fine Tagger er fæstede. Hale- 
pladerne er bevægeligt articulerede til Legemet og kan ved 
Hjælp af flere stærke Muskelknipper, der fæster sig til dem 
saavel fortil som bagtil, til en vis Grad bøies og strækkes i 
Forhold til Bagkroppen. 

Det mærkværdige Gjelleapparat (Tab. IV, Fig. 1, br; 
Tab. VI, Fig. 1, br; Fig. 6,7), hvorved nærværende Slægt 
udmærker sig fra alle andre bekjendte Ostracoder, er hos samt- 
lige af mig undersøgte Arter af fuldkommen ens Bygning. Det 
bestaar ialt af ikke mindre end 14 forholdsvis meget store hori- 
zontalt stillede og bagudrettede Lameller, af aflang firkantet Form 
og ordnede i to regelmæssige, i Midten ved et smalt Mellemrum 
adskilte Rader, 7 i hver Rad. Lamellerne, der er fæstede langs 
ad Bagkroppens Rygside, ligger tagstenformigt over hinanden, 
dog adskilte ved smale spaltformige Mellemrum, og dækker, 
naar Dyret sees fra Siden (se Tab. IV, Fig. 1; Tab. VI, Fig.1), 
en større Del af Bagkroppen, ligesom de ikke ubetydeligt over- 
rager sammes Dorsalkant. Med Hensyn til den finere Bygning, 
viser de (se Tab. VI, Fig. 7) fuldkommen den samme ligesom 
spongiøse Structur som Gjellebladene hos andre Crustaceer, saa 
at der om deres Function ikke kan være nogensomhelst Tvivl, 
skjøndt deres anomale Beliggenhed gjør, at de vanskeligt kan 
homologiseres med Gjellerne hos de høiere Crustaceer. Prof. 
Dohrn har i sit oveneiterede Arbeide (Geschichte des Krebs- 
stammes) fremsat den sindrigt udtænkte Hypothese, at disse 
Gjeller egentlig repræsenterer den øvre Gren (Epipodit) af lige- 
saamange forøvrigt ganske oblitererede Lemmer og søger herved 
at bestyrke den af ham ligeoverfor Fritz Miiller forfægtede An- 
skuelse, at Ostracoderne oprindelig skulde nedstamme fra skal- 
bærende Phyllopoder. Hvis denne Hypothese om Ostracodernes 
Phylogeni er rigtig, hvorom der dog kan være forskjellige Me- 


Re 


ninger, vilde nærværende Slægt, skjøndt ifølge sin Organisation 
utvivlsomt indtagende det fuldkomneste Trin, dog være den 
mindst omformede og derfor ogsaa mest primitive af alle be- 
kjendte Ostracoder. 

Angaaende den indre Organisation, saa synes denne idethele 
nøle at stemme overens med samme hos Sl. Cypridina, saaledes 
som vi allerede delvis kjender denne efter Prof. Claus's Med- 
delelser*). Ligesom hos sidstnævnte Slægt munder det skraat 
-Gpadbøiede Spiserør i en særdeles voluminøs sækformig For- 
døielseshule, der fylder den største Del af Bagkroppen og mang- 
ler ethvert Spor af Afdelinger eller blindsækformige Vedhæng, 
hvorimod den overalt er beklædt med store, livligt farvede 
Celler (Leverceller). Ved Enden af Bagkroppen gaar den over 
i en ganske kort Endetarm, der munder mellem de to Caudalplader. 
Hjertet (Tab.IV, Fig.1, h) er særdeles tydeligt og beliggende oventil, 
omtrent ved Midten af Skallens Længde i den dorsale Forlængelse, 
der forbinder Dyrets Rygside med Skallen. Det er af sækfor- 
migt Udseende og omgivet af en rwmmelig Pericardialsinus, 
hvori Blodet optages inden det gjennem de to venøse Spalter 
træder ind i Hjertet.  Fortil har Hjertet en temmelig vid Aab- 
ning, hvorigjennem Blodet stødes ud; men ingen egentlig Aorta 
synes at være tilstede, ligesaalidt som andre Blodkar. Om Nerve- 
systemets Bygning har ikke Claus givet os nogen Underretning, 
og det har heller ikke lykkets mig at faa dette System fuld- 
stændigt udpræpareret hos nærværende Slægt. Derimod har jeg 
hos vor nordiske Form, Cypridina norvegica Baird, kunnet un- 
dersøge Nervesystemet i sin Helhed og tvivler ikke paa, at det 
i alt væsentligt er bygget paa samme Maade hos nærværende 
Slægt. Det udmærker sig navnlir; ved den stærke Reduction 
af Buggangliekjæden, som her egentlig kun bestaar af 2 gang- 
liøse Masser, en forreste, der danner den umiddelbare Fortsæt- 
telse af den særdeles voluminøse Svælgring, og en bagerste, 


*) Ueber die Organisation der Oypridinen. Zeitschr, f. wiss. Zoologie. 
Bd. XV. 


ET 


aflang oval, i Bagkroppen beliggende Del, begge forbundne ved 
2 temmelig lange og tynde Commissurer.  Kjønsorganerne hos 
baade Han og Hun er beliggende symetriskt til hver Side af 
det bagre Parti af Tarmen og udmunder paa Bugsiden foran 
Caudalpladerne. Begge Slags Organer er temmelig simpelt 
byggede, ialfald i Sammenligning med hvad Tiltældet er hos 
Podocoperne.  Ovarierne (Tab. IV, Fig. 1, ov.) danner to 
mere eller mindre voluminøse drusklaseformige rundagtige Mas- 
ser, der hver munder gjennem en kort, men forholdsvis vid 
Oviduet ved Basis af et lidet ovalt knudeformigt Vedhæng. 
Testes (Tab. VI, Fig. 1, t) har Formen af et Par simple 
afrundede Sække, hvorfra en noget bugtet Udførselsgang udgaar, 
der, inden den udmunder i de ydre Kjønsvedhæng, danner en 
temmelig stærk sækformig Udvidning (Tab. IV, Fig.6; Tab. 
VI, Fig. 5). De ydre Kjønsvedhæng eller Copulationsredskaber 
(ibid.) er forholdsvis ikke synderlig stærkt udviklede, og kun 
svagt chitiniserede. De er fuldstændig symetriske og viser 
hvert to mere eller mindre skarpt sondrede Lapper, hvoraf den 
ydre tildels kan antage Formen af en Krog. Som hos de øv- 
rige Oypridinider optages hos Hunnen Æggene i Skallens Ca- 
vitet ovenover Bagkroppen, hvor de gjennemgaar sin Udvikling. 
Denne er ganske directe, uden nogen Metamorphose, og Ungerne 
kommer til Verden med det fulde Antal Lemmer og i alt væ- 
sentligt overensstemmende med det voxne Dyr. 

Arterne af denne Slægt findes ialmindelighed paa maadelig 
dybt Vand, især hvor Bunden er mudret. En af Arterne, Å. 
abysstcola, G. O. Sars, gaar dog ned lige til 200 F. D. Baade 
Hun og Han er begavet med Svømmeevne, og navnlig er Han- 
nernes Bevægelser særdeles raske og sker i hurtige Sæt eller 
Spring. 

I Middelhavet er Slægten repræsenteret af 2 distinete Arter, 
som begge allerede tidligere har været observerede, men kun 
ufuldkomment beskrevne. 


sd ER 


1. Asterope elliptica, Philippi. 
(Tab. I, Fig. 1—4; Tab. IV). 


Asterope elliptica, Philippi; Arehiv f. Naturgeschichte 1840, 
p- 188, Tab. IIT, Fig. 9—11, £. 


Charact. spec.  Testa feminæ subcompressa, elliptica, vix 
duplo longior qvam altior, margine dorsali medio leviter arcuato, 
extremitate postica haud dilatata, rotundata, antica supra inei- 
suram prominula angulo inferiore sat producto, ineisura infra 
medium sita haud profunda; supra visa latitudine maxima me- 
diana, antice et postice fere æqvaliter attenuata. Testa maris 
antice qvam postice et altior et latior, margine dorsali irregu- 
lariter curvato, extremitate postica obtuse truncata, antica supra 
incisuram submutica. Antennulæ feminæ brevissimæ, articulo 
349 seqvente multo minore setis marginis antieis modo 5 in- 
strueto, ungve apicali sat elongato. Rami appendicularis an- 
tennarum maris ungvis terminalis vix dimidiam longitudinem 
articuli antecedentis superans, medio valde curvatus. Appendix 
terminalis artieuli 24 pedum mandibularium elongato-conica. 
Longit testæ feminæ 1,44 mm; maris 1,72 mm. 


Bemerkninger. Philippi's Beskrivelse er vistnok af den 
Art, at den i høi Grad vanskeliggjør en sikker Artsidentifieation, 
hvor det gjælder saa nærstaaende Former som Arterne af nær- 
værende Slægt. Da jeg imidlertid med fuld Sikkerhed har 
kunnet identificere den anden af de 2 middelhavske Arter med 
den af Grube beskrevne Form, og finder, at den her omhand- 
lede Art i ethvert Fald stemmer bedre overens med Philippi!'s- 
end med Grube's Art, anser jeg det for i høl Grad sandsynligt- 
at det er denne Form, Philippi har havt for sig. Den ligner 
i Skallens Form temmelig den norske Art, Å. norvegica, G. 0. 
Sars, men er betydelig mindre og afviger ogsaa fra samme 1 
enkelte af de anatomiske Detailler. 


— 29 — 


Beskrivelse. — Skallen hos den fuldt udviklede ægbærende 
Hun overskrider ikke en Længde af 1"/2 mm, hvorimod den 
hos Hannen er ikke wubetydeligt større, næsten 2 mm lang. 
Den er hos de to Kjøn af meget forskjelligt Udseende. Hos 
Hunnen har den, seet fra Siden (Tab. I, Fig. 1), en temme- 
lig regelmæssig elliptisk Form, med den største Høide, der fal- 
der lidt foran Midten, noget større end den halve Længde. 
Baade den dorsale og ventrale Rand er noget buede, især den 
første, der lidt foran Midten viser en meget tydeligt fremtræ- 
dende Convexitet. Den bagre Ende af Skallen er stumpt til- 
rundet og ikke bredere end den forreste, hvorved Skallen be- 
stemt skiller sig fra den engelske Form Å. tferes, Norman. Det 
forreste Indsnit ligger temmelig langt nede og er ikke synderlig 
dybt, skjøndt forøvrigt af sædvanlig Form. Den Del af Skallen, 
der begrændser dette Indsnit oventil, svarende til den saakaldte 
Rostraldel hos andre Former, springer stærkt frem foran den 
bagenfor liggende stumpt tilrundede Parti af Forenden og gaar 
nedentil ud i et spidsvinklet Hjørne (se ogsaa Tab. IV, Fig. 2). 
Qvenfra seet (Tab. I, Fig.2) er Skallen bredest paa Midten og 
afsmalnes mod begge Ender, hurtigst mod den forreste. Breden 
er betydelig mindre end Høiden, og Skallen derfor temmelig 
sammentrykt. Hos Hannen (Tab. I, Fig. 3, 4) har Skallen 
en mere uregelmæssig Form og er ogsaa kjendelig smalere, med 
Dorsalkanten uregelmæssigt bugtet og den bagre Ende stumpt 
afkuttet. Den forreste Ende af Skallen ovenfor Indsnittet er, 
som hos Hunnen, temmelig fremspringende og har Forkanten 
stærkt buet; derimod er det nedre Hjørne her langtfra saa 
spidst udtrukket som hos Hunnen. Selve Indsnittet er noget 
bredere og mere horizontalt. Endelig er saavel den største 
Høide som Brede af Skallen her beliggende betydelig foran 
Midten. Hos begge Kjøn, men især hos Hannen, er Skallen i 
Regelen temmelig tynd og halvt gjennemsigtig, af graalig Farve 
og saagodtsom ganske glat, naar undtages ved den bagre Ende 


hos Hannen, hvor nogle spredte Haar rager frem fra Kanterne. 


HiG == 


I Bygningen af de forskjellige Kropsvedhæng staar denne 
Art meget nær følgende. Dog bemærkes ved en nøiere Sam- 
menligning ogsaa i denne Henseende enkelte characteristiske 
Afvigelser. 

Saaledes udmærker ste Par Antenner hos Hunnen 
(Tab. IV, Fig. 3) sig ved sin ualmindelig korte og undersætsige 
Form, hvilket navnlig grunder sig derpaa, at Sdie Led her er 
meget lidet udviklet. Dette Led er nemlig betydelig kortere 
end det følgende og i Enden til og med dybt udrandet, samt 
bærer i Forkanten kun 5 Børster. Derimod er den fra Enden 
af disse Antenner udgaaende opadrettede Klo ber meget stærkt 
forlænget og tynd. 

Ogsaa Mandibularfødderne (Fig. 4) er forholdsvis mere 
undersætsige end hos de øvrige Arter og udmærker sig desuden 
fra samme hos følgende Art ved den forlænget koniske Form 
af det til Enden af 2det Led fæstede Vedhæng, ligesom ogsaa 
ved den større Længde af den apicale Klo. 

Hos Hannen har Bigrenen paa Svømmeantennerne (Fig. 5) 
sidste Led, eller Kloen, forholdsvis kort, neppe mere end halvt. 
saa lang som det foregaaende Led, og stærkt bøiet paa Midten, 
med den ydre Del simpelt tilspidset. 

Hannens Copulationsvedhæng (Fig. 6) er forholdsvis smaa, 
med de 2 Endelapper omtrent af ens Størrelse og Udseende. 

Forekomst. — Det af Philippi beskrevne Exemplar var fra 
Golfen ved Neapel. Selv har jeg kun taget denne Form i 
Havnen ved Messina paa 10—20 F. D. Foruden i Middelhavet 
forekommer den imidlertid ogsaa ved Furopa's Atlanterhavskyst. 
Jeg har nemlig havt til Undersøgelse vel udprægede Exemplarer 
af denne Art, tagne af Marquis de Folin i Biscayerbugten uden- 
for Cap Breton. 


HETS 


2. Asterope oblonga, (Grube). 
(Tab. I, Fig. 5—8; Tab. IT, Fig. 1—2; Tab. V, VD. 


Cypridina oblonga, Grube. Ueber Oypridina und eine neue- 
Art dieser Gattung. Axrchiv f. Naturgeschichte 1859, p. 322, 
Pab: NG. 

Do. do. Ein Ausflug nach Triest und dem Qvarnero, p. 93, 
ab: V. 09: 


Charact. spec. — Testa feminæ sat augusta, subeylindriea, 
plus duplo longior qvam altior, margine dorsali et ventrali fere 
rectis et subparallelis, extremitate utraqve obtuse rotundata. in- 
eisura antica profunda, fere mediana; supra visa, latitudine ma- 
xima pone medium sita, antice sensim attenuata, extremitate 
postica qvam antica latiore. Testa maris eidem speciei ante- 
cedentis non dissimilis, sed nonnihil major, ineisura antica sat 
lata, fere rectangulari, parte rostrali inferne angulo sat pro- 
dueto terminata. Antennulæ feminæ iisdem speciei antecedentis 
majores, articulo 34% subqvadrato seqventes 2 junctos longitudine 
æqvante, setis marginis antiei 7, ungve apicali brevi. Appendix 
terminalis artieuli 24 pedum mandibularium minima, rudimen- 
taris. Longit. testæ feminæ adultæ 1,70 mm; maris 2,07 mm. 


Bemerkninger. — At nærværende Form er identisk med 
den af Grube paa ovenanførte Sted beskrevne Art, anser jeg 
for ganske utvivlsomt. Den er meget let kjendelig fra fore- 
gaaende ved Skallens Form, der navnlig hos Hunnen er bety- 
delig stærkere forlænget, næsten eylindrisk og desuden udmærket 
ved det forreste Indsnits Form og Beliggenhed. 

Beskrivelse. — Skallen hos ægbærende Hunner har en 
Længde af 1,70 mm; hos Hannerne er den som sædvanlig be- 
tydelig større og bliver endog over ? mm lang. Nærværende 
Art opnaar saaledes gjennemgaaende en betydeligere Størrelse 
end foregaaende, skjøndt den i denne Henseende staar adskilligt 
tilbage for den nordiske Art, Å. norvegica. Hunnens Skal (se 


hd BØ 


Tab. I, Fig —7) udmærker sig 1 høi Grad ved sin ualmindelig 
smale og langstrakte, næsten cylindriske Form. Medens hos 
foregaaende Art Skallens Høide altid overgaar den halve Længde, 
er den her betydelig mindre og næsten ens overalt, idet baade 
den dorsale og den ventrale Kant er næsten fuldkommen ret- 
liniede og indbyrdes parallele. De 2 Ender af Skallen ser derfor 
ogsaa temmelig ens ud, idet de begge har samme Høide og er 
jevnt afrundede, skjøndt den forreste ved nøiere Undersøgelse 
viser det sædvanlige Indsmit. Men dette sidste er her rykket 
høiere op, nær Midten, og den samme nedad begrændsende Del 
af Skallen er saa stærkt fremspringende, at den sammen med 
det ovenfor liggende Parti danner en temmelig jevn Cirkelbue. 
Indsnittet selv er meget smalt og dybt, samt som sædvanlig 
noget skraat (se ogsaa Fig. 8). Seet ovenfra eller nedenfra 
(Fig. 6) har Skallen sin største Brede bag Midten og af- 
smalnes ganske jevnt fortil, mindre stærkt bagtil, saa at Bag- 
enden i denne Stilling bliver den bredeste. Hos Hannen har 
Skallen (se Tab. II, Fig. I, 2) en Form meget lignende samme 
hos Hannen af foregaaende Art, men den er kjendelig større 
og skiller sig desuden derved, at det forreste Indsnit er betyde- 
lig bredere, næsten retvinklet, ligesom ogsaa den over samme 
beliggende Del af Skallen (Rostraldelen) er mindre buet fortil, 
med det nedre Hjørne stærkere fremspringende. Skallens Struc- 
tur og øvrige Beskaffenhed er forøvrigt meget lig hos begge 
Arter. 

ste Par Antenner er hos Hunnen (Tab. V, Fig. 2) 
forholdsvis større end hos foregaaende Art og skiller sig navnlig 
ved den langt stærkere Udvikling af 3die Led, som her er lige 
langt som de 2 følgende tilsammen, ret afskaaret i Enden og 
af næsten qvadratisk Form; ogsaa er Antallet af Børster i For-, 
kanten af dette Led større, nemlig ialt 7. Ved en svag skraat- 
gaaende og noget bueformig Linie er antydet en ufuldstændig 
Deling af samme Led 1 to Segmenter. Den apicale Klo er 


PT 


temmelig stærk, men forholdsvis neppe halvt saa lang som hos 
foregaaende Art. 

Mandibularfødderne (Fig. 6) er vistnok i alt væsentligt 
byggede paa samme Maade som hos foregaaende Årt, men viser 
dog enkelte vel udprægede Afvigelser. Saaledes har den fra 
2det Led bagtil udgaaende Tyggefortsats et større Antal Torner 
ved Spidsen, og det til Enden af samme Led fæstede Appendix 
er særdeles lidet og rudimentært, saa at det meget let kan over- 
sees. Endelig er den apicale Klo forholdsvis betydelig kortere 
end hos Å. elliptica og overrages betydeligt af de 3 terminale 
Børster. 

Bigrenen paa Svømmeantennerne hos Hannen (Tab. VI, 
Fig. 4) er forholdsvis kraftigere udviklet end hos foregaaende 
Art, og dens sidste Led, eller Kloen, er her forholdsvis større 
«og mere jevnt leformigt krummet, ligesom den ydre tilspidsede 
Del af samme viser en eiendommelig riflet Structur, der ikke 
findes hos Hannen af A. elliptica. 

Endelig viser Hannens (Oopulationsvedhæng (Fig. 5) et 
noget forskjelligt Udseende, idet de 2 Lapper er mere tydeligt 
sondrede og ogsaa temmelig forskjelligt udviklede. Den ydre 
Lap har nemlig her antaget Formen af en fingerformig, noget 
krummet Fortsats, medens den indre, betydelig stærkere frem- 
springende Lap er jevnt tilrundet i Enden og oventil forsynet 
med en buet secundær Lap eller Flig. 

Forekomst. -- Nærværende Art blev først opdaget af Grube 
i Adriaterhavet ved Øen Cherso. Selv har jeg taget den paa 
ikke mindre end 4 forskjellige Punkter i Middelhavet, nemlig 
ved Spezia, Messina, Siracusa og Goletta, Dybden fra 5—20 F. 
Endelig kan jeg ogsaa constatere denne Arts Forekomst ved 
Europas Atlanterhavskyst, idet jeg har havt til Undersøgelse 
vel udprægede Exemplarer, tagne af Marquis de Folin i Bis- 


kayerbugten sammen med foregaaende Art. 


Gen. 2. (Cypridina, M—Edw. 1840. 
Hist. nat. des Crustacés, T. ITI. 


Charact. gen. — Testa ventricosa, ovalis, im femina et 
mare parum dissimilis, antice medio ineisa, ineisura sat brevi 
et membrana tenui investa, parte rostrali inferne acute producta. 
Qeuli in utroqve sexu bene evoluti. Tentaculum frontale bre- 
vissimum, submammilliforme. Antennulæ in femina et mare 
parum dissimiles, elongatæ, 7-articulatæ, apice non ungvifero 
sed setis ex parte sat elongatis instructo, artieulo antepenultimo 
postice appendice magna sensoria prædito. Antennæ in utroqve 
sexu natatoriæ, ramo appendieulari et in mare et in femina 
minimo et rudimentari.  Labrum sat magnum, plus minusve 
lobatum. Pedes mandibulares angusti, articulo basali pro- 
cessu masticatorio simplice, securiformi, ineurvato et valde 
hirsuto munito, 240 processu masticatorio nullo sed appendice 
terminali parva bisetosa instrueto, penultimo elongato, attenuato, 
antice dense setifero, ultimo minimo ungvibus 3 brevibus 
armato. Maxillæ 1"i paris sat fortes, lobis 53 masticatoriis 
setiferis et palpo magno biarticulato, complanato, ad apicem 
setis validis ex parte ungviformibus armato, appendice præterea 
parva membranacea, trisetosa, inferne vergente ad basin palpi 
instruetæ. Maxillæ 24% paris ad apicem lobis brevibus ex parte 
fortiter ungviculatis præditæ, palpo minimo, membranaceo, tri- 
lobato. Appendices corporis penultimi paris maxilliformes, 
lobis masticatoriis 4 setiferis instruetæ, lamina vibratoria haud 
magna, triangulari. Laminæ caudales sat magnæ, ovato-trian- 
gulares, unguibus fortibus, apicem versus sensim majoribus 
armatæ. Branchiæ nullæ. Appendices ecopulationis maris sat 


complicatæ, subprehensiles. 


Bemærkninger. — Dette er den først opstillede Slægt 
inden Afdelingen Myodocopa, og, som det gjerne pleier at gaa, 


har en hel Del Former, som nu generiskt skilles, tidligere været 
beskrevne under denne Slægtsbenævnelse, baade Arter af fore- 
gaaende Slægt og af den følgende, Philomedes. I den Be- 
grændsning, hvori Slægten her tages, er den især characterise- 
ret ligeoverfor følgende Slægt, hvem den staar nærmest, ved 
Mandibularføddernes Bygning og ved Formen af den fra sam- 
mes Basalled imdad udgaaende Tyggefortsats. Ligeledes er 
Kjønsforskjellen her forholdsvis langt mindre udpræget end hos 
de øvrige til denne Familie hørende Slægter, idet baade Skal- 
lens Form og de forskjellige Lemmers Bygning 1 alt væsent- 
ligt stemmer overens hos begge Kjøn. Slægten synes at om- 
fatte talrige Arter fra alle Have. Den først beskrevne Art 
UC. Reynaudii M—Edw. er fra det indiske Hav. De af Dana 
beskrevne Oypridinider synes 1 Virkeligheden alle at kunne 
henføres til denne Slægt, og ogsaa de fleste af de af Baird fra 
forskjellige Have beskrevne Former synes at maatte kunne 
regnes herhen. Endelig har Brady beskrevet forskjellige exo- 
tiske Arter, hvoraf 2 fra Challenger-Expeditionen. Ved Norges 
Kyster forekommer 2? herhen hørende Arter, nemlig UC. mnorve- 
gica, Baird og UC. megalops G. O. Sars. I sydligere Have 
synes visse Arter at forekomme 1 store Mængder og stiger til 
visse Tider op til Overfladen af Havet, hvor de for en væsent- 
lig Del bidrager fil den her ofte brillante Phosphorescens. 
— Ogsaa den nordiske Art CO, norvegica har jeg ofte fundet i stort 
Antal sammen, men altid kun paa større Dybder. I Middel- 
havet har jeg truffet to herhen hørende Arter som i det føl- 
gende nærmere vil blive omtalte. 


3* 


3. Cypridina mediterranea, Costa. 
(Tab. II, Fig. 3—5;, Tab, VII; Tab. VIII, Fig. 1—5). 


Cypridina mediterramea, Costa, Fauna del regno di Napoli. 
Orostac. 

Cypridina messinensis, Claus, Ueber die Organisation der Oy- 
pridinen. Zeitschr. f. wiss. Zoologie, Bd, XV, p. 148, 
Tab: X. 

Cypridina mediterranea, Claus, Lehrbuch der Zoologie, 3. 
Ausgabe, p. 354. 9 & 3. 


Charaet. spec. — Testa feminæ a latere visa regulariter 
ovalis, antice et postice fere æqve alta, margine dorsali et 
ventrali æqvaliter arcuatis, extremitate postica inferne leviter 
exserta et rotundata, ineisura antica brevi, obliqva, sat angusta, 
marginibus inerassatis, parte rostrali inferne acute producta, 
supine haud angulata; supra visa oblonga, latitudine maxima 
mediana, antice et postice æqvaliter attenuata. Testa maris 
paulo magis elongata, extremitate postica humiliore et inferne 
magis exserta, parte rostrali inferne minus produeta. Valvulæ 
glabræ, sat duræ, plerumqve semipellueidæ, interdum valde cal- 
careæ et opacæ. Qeuli elliptici, verticales, in mare qvam in 
femina majores. Antennulæ feminæ struetura solita, setis 3 
apicalibus sat elongatis præditæ; maris nonnihil majores, setis 
2 apicalibus prælongis et fortibus. Ramus appendicularis an- 
tennarum minimus, setis 4 tenuibus, apicali sat elongata, in- 
struetus. Appendix terminalis artieuli 24 pedum mandibula- 
rium articulo 3" vix brevior, apice acute produeto. Lamella 
vibratoria appendicum corporis penultimi paris regulariter trian- 
gularis, margine exteriore seriem continuam setarum exhibente. 
Longit. testæ feminæ oviferæ 2,62 mm; maris 2,80 mm. 

Bemerkninger. — At den her opførte Art er identisk med 
den af Claus paa ovenanførte Sted under Benævnelsen 


Cypridina messinensis omtalte Form, er ganske utvivlsomt. 
Mindre sikker synes dens Identification med OCosta's UC. medi- 
terranea at være. Men da Claus senere har anseet sin Art 
for at være den samme som Oosta's, tror jeg at burde følge 
ham i denne Antagelse, saameget mere som de af Costa leve- 
rede Figurer ialfald passer bedre paa denne end den føl- 
gende Art. 

Beskrivelse. — Skallen opnaar hos Hunnen en Længde af 
noget over 2"/2 mm; hos Hannen er den i Regelen noget større, 
skjøndt Forskjellen ikke er saa betydelig som hos Arterne af 
foregaaende Slægt. Af Form er den hos Hunnen, seet fra Siden 
(Tab. IT. Fig. 3), temmelig regelmæssig oval, med den største Høide 
betydelig større end den halve Længde, og med saavel Dorsal- 
kanten som Ventralkanten jevnt buet, dog den første noget. 
stærkere end den sidste. Den bagre Ende af Skallen er om- 
trent af samme Høide som den forreste og danner pedentil et 
noget sammentrykt afrundet Fremspring. Den forreste Ende 
har paa Midten det sædvanlige Indsnit. . Dette er ikke synder- 
lig dybt, men temmelig smalt og skraatgaaende. De det be- 
grændsende Kanter og Valvlerne er stærkt fortykkede og lige- 
som polerede, og fra dem hæver sig til hver Side en særdeles 
tynd og gjennemsigtig, fint tværstribet Membran, der delvis 
fortsætter sig som en tynd, klar Bræmme langs Valvlernes 
nedre Rand og langs den forreste Kant af Rostraldelen. Denne 
sidste er kun svagt fremspringende og gaar nedad ud 1 et 
spidst Hjørne, medens dens Kanter oventil uden tydelig Vin- 
kel gaar over i Dorsalranden. Ovenfra seet er Skallen (Fig. 4) 
aflang oval, omtrent dobbelt saa lang som bred og jevnt af 
smalnende mod begge Ender. — Hos Hannen er Skallen (Fig. 
5), baade hvad Størrelse og Form angaar, temmelig lig samme 
hos Hunnen. Dog bemærkes ved en nøiere Sammenligning 
enkelte mindre, men eonstante Afvigelser. Saaledes er Høiden 
noget mindre i Forhold til Længden og den bagre Ende af 


28 SPE 


Skallen smalere, med det afrundede Fremspring betydelig stær- 
kere uddraget.  Ligeledes er Rostraldelen noget mere frem- 
springende fortil, medens dens nedre Hjørne er mindre spidst 
(se ogsaa Tab. VIII, Fig. 1 og 5). Hos begge Kjøn er Skallen 
jevnt hvælvet og glat, uden noget udpræget ydre Skulptur og 
uden tydelig Haarbesætning. Ialmindelighed er den, som hos 
Arterne af foregaaende Slægt, halvt gjennemsigtig, saa at Øi- 
nene og adskillige andre Dele af Dyret skinner mere eller 
mindre tydeligt igjennem. Dette synes dog ikke altid at være 
Tilfældet. Thi hos et enkelt Exemplar, en fuldvoxen Hun, 
taget i Havnen ved Goletta, var Skallen ganske ugjennemsig- 
tig, af porzelænhvid Farve og stærkt forkalket i sin hele Ud- 
strækning. 

De sammensatte Øime (Tab. VII, Fig. 1) er vel udviklede 
hos begge Kjøn og især hos Hannen af betydelig Størrelse 
(Tab. VIIL, Fig. 1,0). Af Form er de noget ovale, eller ellip- 
tiske i skraa vertical Retning, og bestaar som hos foregaaende 
Slægt af talrige næsten kugleformige Krystallindser, indplantede 
uden nogen synderlig streng Orden 1 et mørkt Pigment. Disse 
sidste viser sig ved 2 hinanden krydsende Cirkellinier tydeligt 
delte i 4 Segmenter (Tab. VII, Fig. 2) og er ikke alle af 
samme Størrelse, idet de ved den nedre Del af Øiet bliver 
meget smaa, tildels ganske rudimentære. 

Det enkle Øie, eller Ocellus (Fig. 3, 4) har en lignende 
Form som hos foregaaende Slægt. Derimod er den fra Basis 
af samme udgaaende Pandetentakel (ibid.) her meget kortere, 
næsten mammilleformig og stærkt indknebet ved Roden. 

1ste Par Antenner hos Hunnen (Tab. VIL Fig. 5) er be- 
tydelig slankere af Form end hos foregaaende Slægt og sam- 
mensatte af 7 tydeligt begrændsede Led. Af disse er ogsaa 
her de 2 første størst og danner med hinanden en stærk knæ- 
formig Bøining. Begge Led er uden al Børstebesætning. Deri- 
mod har de 2 følgende Led hvert 2 simple Børster, en i hver 


ME reg 


Kant. Det derpaa følgende eller 3die sidste Led er som hos 
foregaaende Slægt bagtil forsynet med et eiendommelig udviklet 
børsteformigt Vedhæng, besat paa Midten med cirea 10 klare 
Sandsetraade, men Spidsen af dette Vedhæng gaar her ud i en 
fin Snært ligesom paa de apicale Børster. De to sidste Led 
er betydelig mindre end de foregaaende og det første af dem 
ganske børsteløst; hvorimod sidste Led har ialt 7 Børster, 
hvoraf de 3 er stærkt forlængede, næsten at hele Antennens 
Længde, tæt tværstribede og i den ene Kant forsynede med 
spredte Sidehaar. En lignende Bygning viser ogsaa 2 af de 
kortere Børster, medens de to øvrige har mere Characteren af 
Sandsetraade — Hos Hannen har disse Antenner (Tab. VIII, Fig. 
l,a!; Fig. 2) i alt væsentligt samme Bygning som hos Hunnen 
og er ligeledes 7-leddede; men de er kjendelig kraftigere udviklede 
og desuden udmærkede ved Forholdet af de apicale Børster. 
Af disse er nemlig de 2 midterste særdeles stærkt forlængede, 
skjønt neppe i den Grad som hos Hannerne af foregaaende 
Slægt, medens den bagerste Børste er betydelig reduceret i 
Længde. Saavel denne sidste som den næstyderste Børste har 
det basale Parti stærkt fortykket og forsynet med et specifikt 
Vedhæng, der mangles hos Hunnen. Paa den bagerste Børste 
har dette Vedhæng Formen af en stærk Torn, paa den næst- 
yderste derimod af et eiendommeligt klart, bægerformet Appen- 
dix, aabenbart af sensorisk Natur. Endelig er det til 3die 
sidste Led bagtil fæstede Sandsevedhæng kjendelig stærkere 
udviklet og forsynet med et større Antal af Sandsetraade. 
Svømmeantennerne (Tab. VIL Fig. 6) viser idethele en 
Bygning meget nær overensstemmende med samme hos fore- 
gaaende Slægt, og der er her ingen anden Forskjel mellem 
Han og Hun, end at Basaldelen hos den første er noget større 
og kraftigere udviklet (sml. Tab. VIII, Fig. 1, a*). Derimod 
er Bigrenen fuldkommen af samme Udseende hos begge Kjøn. 
Den er (Tab. VIL, Fig.6; Tab. VIII, Fig. 3) særdeles liden og 


rudimentær, af konisk Form, samt forsynet med 4 simple Bør- 
ster, hvoraf den fra Spidsen udgaaende er temmelig lang. 

Overlæben (Tab. VIL, Fig. 7; Tab. VIII, Fig. 1, L) danner 
en forholdsvis temmelig stor kjødagtig Lap, udmærket ved en 
eiendommelig ligesom riflet Skulptur. Dens forreste Del er 
stærkt sammentrykt og uregelmæssig crenuleret i Kanten, me- 
dens dens bagre Parti er bredere og viser 2 paa lignende Vis 
riflede og crenulerede laterale Fremspring. 

Af nogen Underlæbe har jeg heller ikke her kunnet se det 
mindste Spor. 

Mandibularfødderne (Tab. VIL, Fig. 8; Tab. VIII, Fig. 1, 
Mp) bestaar som hos foregaaende Slægt af 5 tydeligt markerede 
Segmenter, hvoraf det lste ogsaa her tydeligt nok viser sig at 
svare til Mandibelens Corpus hos andre Urustaceer. Ved Enden 
af dette Segment paa den indre Side findes en noget indad og 
bagud krummet øxeformig Fortsats, der er tæt besat med fine 
Haar og i Spidsen med nogle faa korte Pigger (Tab. VIL Fig. 
9). Den forestiller utvivlsomt et Rudiment af Mandibelens- 
Tyggedel, og dens Beliggenhed staar ogsaa her i fuld Overens- 
stemmeise med en saadan Tydning. Den ydre Del af Mandi- 
bularfødderne, svarende til Mandibularpalpen hos andre Cru- 
staceer, er forholdsvis betydelig stærkere forlænget end hos 
Asterope, mere udpræget fodformig og stærkt kuæformig bøiet 
paa Midten. Dens lste Led er særdeles stort og mangler den 
hos foregaaende Slægt meget tydelige Tyggefortsats bagtil. 
Derimod findes ved Enden af Leddet fortil det sædvanlige 
koniske Vedhæng, der i den ene Kant er forsynet med 2 
stærke Børster, medens Enden er udtrukket i en skarp Spids. 
Ved Basis af dette Vedhæng findes 2 krummede Børster og 
paa Midten af den forreste Kant en enkelt saadan; endelig er 
til Bagkanten fæstet fortil en lang Fjærbørste og længere bagtil 
nogle korte, tildels tornformige Børster. Det følgende Led er 
ganske kort og bærer bagtil ved Enden 2 Fjærbørster. Næst- 
sidste Led er stærkt forlænget og afsmalnes hurtigt i det ydre 


EG SE 


Parti, som herved antager en smalt eylindrisk Form. Langs: 
Forkanten af dette Led findes en Rad af stærke, tæt tværstri- 
bede Børster, mellem hvilke staar korte Torner, og i Bagkan- 
ten 3 smaa simple Børster. Sidste Led er særdeles lidet og 
bevæbnet med 3 korte, men kraftige, krummede Kløer, foruden: 
et Par simple Børster. 

1ste Par Maxiller (Tab. VII, Fig. 10, 11; Tab. VIIL, Fig. 
1, m)) har et fra samme hos Asterope meget forskjelligt Ud- 
seende, hvorimod deres Bygning stemmer mere overens med 
den hos Ostracoderne sædvanlige. De bestaar af en temmelig 
tyk, noget krummet Basaldel, hvorfra udgaar indad 3 tydeligt 
begrændsede, med tornformige Børster besatte Tyggelapper, 
udad en vel udviklet 2-leddet Palpe. Palpens lste Led er 
meget stort, aflang firkantet og noget affladet, medens sidste 
Led er meget lidet og stærkt indbøiet samt bevæbnet med flere 
stærke Torner, der delvis antager Formen af Kløer. Ved 
Roden af Palpen er paa den ydre Side fæstet et nedadrettet 
smalt membranøst Vedhæng forsynet med 3 eilierede Børster. 
Dette Vedhæng synes at være homologt med den store hos 
Oyprider og Cytherider til disse Maxiller fæstede saakaldte- 
Branchialplade. 

2det Par Maxiller (Tab VII, Fig. 12; Tab. VIII, Fig. 1, 
m*) har som hos Asterope en bred og muskuløs Basaldel, fra 
hvis bagre Side hæver sig en halvmaaneformig, med en Rad af 
stærke Fjærbørster besat pladeformig Udvidelse. Paa Ydersi- 
den har Basaldelen en Længdekjøl, der ender med en tunge- 
formig, stærkt chitiniseret og noget indbøiet Fortsats. Det ydre- 
Parti af disse Maxiller dannes af 4 indadrettede Tyggelapper, 
hvoraf de 3 inderste er meget smaa og besatte med tornfor- 
mige, grovt cilierede Børster, medens den ydre Lap er betyde- 
lig større og stærkere chitiniseret samt bevæbnet med 2 Szxt 
af stærke krummede Kløer, hvorved den faar Udseendet af at 
være tvekløftet i Enden (Fig. 12 a). Lige bag denne sidste 
Lap er endelig fæstet et særdeles tyndt og gjennemsigtigt 


membranøst Vedhæng, der er delt i 3 afrundede, med eilierede 
Børster besatte Lapper, og som nærmest synes at svare til den 
saakaldte Vifteplade (lamina vibratoria) paa det følgende Par 
Lemmer. 

Næstsidste Par Lemmer (Tab. VIL, Fig. 13; Tab. VIIL 
Fig. 1, m?), der som hos Asterope synes at være fæstede ikke 
bagenfor, men lige under foregaaende Par, er her udpræget 
maxilleformige, idet de indad er forsynede med 4 tydeligt be- 
grændsede, børstebesatte Tyggelapper. Den fra Enden af disse 
Lemmer udgaaende membranøse Plade er langt mindre udviklet 
end hos Asterope, af nogenlunde regelmæssig triangulær Form 
og iangs den noget buede uedre Rand forsynet med en eonti- 
nuerlig Rad af stærke Fjærbørster, hvoraf den til det bagre 
Hjørne fæstede er størst. 

Sidste Par Lemmer (Tab. VII, Fig. 14; Tab. VIIL Fig. 
1, p) er fuldkommen af samme Udseende som hos Asterope og 
skiller sig kun ved et større Antal af Torner i det ydre Parti. 

Halepladerne (Tab. VIL, Fig. 15; Tab. VIII, Fig. 1, ep) 
er forholdsvis større og kraftigere udviklede end hos foregaaende 
Slægt, af aflang oval Form, og de til den bagre Kant fæstede 
Kløer er kortere og tykkere, samt tiltager ikke saa hurtigt i 
Længde mod Spidsen, saa at den yderste og stærkeste Klo 
paa langt nær ikke opnaar Halepladens Længde. Deres Antal 
er hos nærværende Art 10 paa hver Plade, og de er alle fint 
tandede i den bagre Kant. 

Af Gjeller er her ikke det mindste Spor at opdage, hver- 
ken hos Hun eller Han. Men Bagkroppen viser hos begge 
Kjøn en tæt tværrynket Struktur og har oventil flere særdeles 
stærke langsgaaende Muskelbaand (se Tab. VIII, Fig. 1). 

De ydre Kjønsvedheng hos Hunnen (Tab. VIL Fig. 15, 
x, Fig. 16) har omtrent samme Udseende som hos Asterope. 
Derimod er Hannens Copulationsvedhæng (Tab. VIIL, Fig. 4) 
mere indviklet byggede og ogsaa stærkere chitiniserede. Man 
kan ogsaa her paa hvert Vedhæng adskille 2 terminale Lapper; 


> 


men enhver af disse er igjen delt i flere Flige, og den ydre 
Lap er i Spidsen indbøiet i Form af en Hage. Testes (Fig. 
1, t; Fig. 4, t) er af oval eller ægdannet Form, og Vas defe- 
rens (v) noget bugtet, samt udvidet i sit ydre Parti, dog mindre 
stærkt end hos Asterope. 

Forekomst. — Nærværende Art blev først opdaget af Costa 
i Golfen ved Neapel og senere gjenfunden af Claus ved Mes- 
sina. Selv har jeg taget den ved Spezia og Goletta. Den 
overveiende større Del af de indsamlede Exemplarer var 


Hanner. 
4. Cypridina angulata, n. sp. 
(MAR Fres 2 Rab VI, 81506, 7): 
Charact. spee. — ö Testa a latere visa rotundato-ovalis, 


margine dorsali et ventrali regulariter. arcuatis, extremitate utra 
qve fere æqve alta, postica infra medium exserta et angulum 
distinetum prominentem formante, ineisura antiea qvam in 
specie antecedente minus angusta, parte rostrali sat prominente 
antice subtruncata, angulo inferiore distineto, superiore subobso- 
leto. Qeculi permagni. Appendices corporis structura ab iisdem 
speciei antecedentis parum discrepantes. Longit. 2,62 mm. 


Bemerkninger. — Denne, som jeg formoder, nye Art er 
let kjendelig fra foregaaende ved Skallens høiere, mere afrun- 
dede Form og navnlig ved det skarpe Hjørne, den danner 
bagtil. Iløvrigt synes Arten at staa meget nær foregaaende. 

Beskrivelse. — Skallen hos den fuldt udviklede Hun har en 
Længde af noget over 2"/2 mm, eller omtrent som hos foregaa- 


ende Art. Den er seet fra Siden (Tab. III, Fig. 1) af afrundet oval 


ai US 


Form, forholdsvis kjendelig høiere end hos OC. mediterranea, og 
har saavel Ventral- som Dorsalkanten temmelig stærkt buede 
og begge Ender omtrent af ens Høide. Bagtil danner Skallen, 
som hos foregaaende Art et sammentrykt Fremspring, der dog 
ikke som hos denne Art er jevnt afrundet, men ender med et 
tydelig markeret, næsten retvinklet Hjørne; heraf Artsbenæv- 
nelsen. Det forreste Indsnit (Tab. VIII, Fig. 7) er forholds- 
vis noget bredere end hos foregaaende Art, og de det begrænd- 
sende Kanter er mindre stærkt fortykkede, men har en fuld- 
kommen lignende tynd membranøs Bræmme. Rostraldelen er 
temmelig stærkt fremspringende og fortil afstumpet, med det 
nedre Hjørne spidst udtrukket, det øvre utydeligt. Ovenfra eller 
nedenfra seet (Tab. IIL, Fig. 2) viser Skallen en aflang oval 
Form, med den største Brede, der er kjendelig mindre end den 
halve Længde, paa Midten, og afsmalnes jevnt mod begge 
Ender. Skallen er af hvidagtig Farve, halv gjennemsigtig og 
ganske glat, uden nogen tydelig Haarbesætning. 

Øinene, som skinner tydeligt igjennem Skallen, er (Tab. 
VIIL Fig. 6) forholdsvis kjendelig større end hos Hunnen af 
foregaaende Art, forøvrigt af en fuldkommen lignende Bygning. 

Hvad de forskjellige Kropsvedheng angaar, saa synes 
disse (Tab. VIIL Fig. 6) 1 alt væsentligt at stemme saa nøle 
overens 1 sin Bygning med samme hos foregaaende Art, at en 
detailleret Beskrivelse af dem vil være overflødig. 

Forekomst. — Jeg har af denne Art kun fundet 2 Exem- 
plarer, begge Hunner; det ene ganske ungt, det andet fuidt 
udviklet med store Ovarier (Tab. VIII, Fig. 6, ov). Begge 
Exemplarer tages i Havnen ved Messina paa 10—20 F. D. 


Gen. 5. Philomedes, Lilljeb. 1853. 
De erustaceis ex ordinibus tribus in Scania occurentibus. 


Syn: Cypridina, Lilljeb. 9. 
Bradycinetus, G. O. Sars (olim) 9. 


Charact. gen. — Testa feminæ ovata, ventricosa. sæpius 
hispida, interdum valde calcarea et costis longitudinalibus 
seulpta, incisura antica brevi, fere perpendiculari, parte rostrali 
prominula, subtruncata, ad angulum inferiorem plus minusve 
producta. Testa maris eidem feminæ valde dissimilis et multo 
angustior, forma oblonga, ineisura antiea latissima, rectangulari, 
parte rostrali obtusata, angulo inferiore obsoleto. OQeuli feminæ 
parum evoluti, interdum omnino defieientes, maris vero sat 
magni, pigmento nigro. Tentaculum frontale elongatum, angus- 
tum. Antennulæ 6-articulatæ, in femina et mare sat dissimi- 
les, in illa haud magnæ, setis apicalibus subæqvalibus, articulo 
antepenultimo appendice sensoria destituto, in hoe multo fortio- 
res, setis 2 apicalibus prælongis et mobilibus, articulo antepe- 
nultimo appendice sensoria magna instrueto. Antennæ feminæ 
vix natatoriæ, ramo prineipali haud elongato, articulis 8 exte- 
rioribus subæqvalibus setisqve qvam solito brevioribus obsitis, 
ramo appendiculari minimo, inartieulato; maris multo validiores, 
ramo natatorio prælongo, articulis 3 prioribus ceteris majoribus, 
setis natatoriis valde elongatis et dense eiliatis, ramo appendi- 
eulari sat magno, 3-artieulato, prehensili, artieulo ultimo ungvem 
angustum recurvatum apice obtuso formante. Pedes mandibu- 
lares apicem versus qvam in Cypridina minus attenuati, pro- 
cessu masticatorio articuli basalis apie» bipartito. Appendices 
postorales et laminæ candales fere ut in Oypridina, maxillæ 
tamen 24 paris in mare armatura lobi masticatorii exterioris 
multo debiliore insignes. Branchiæ nullæ. 


Bemærkninger. — Den indenfor nærværende Slægt særdeles 


2, 


skarpt udprægede Forskjel mellem begge Kjøn, saavel i Skal- 
lens Form som i Bygningen af de præorale Lemmer, har tid- 
ligere foranlediget, at Han og Hun ikke blot har været hen- 
regnet til forskjellige Arter, men endog til forskjellige Slægter. 
Saaledes har Prof. Lilljeborg paa ovenanførte Sted beskrevet 
2 Former under Benævnelsen Cypridina globosa og Philomedes 
longicormis, der i Virkeligheden hører sammen som Hun og 
Han af samme Art, og ogsaa jeg selv var i Begyndelsen af den 
Mening, at disse Former maatte repræsentere 2 distincte Slæg- 
ter, især da jeg af den førstnævnte Form troede at have obser- 
veret Hannen, som kun skilte sig lidet fra Hunnen. Da jeg 
imidlertid fandt, at Lilljeborg's Cypridina globosa i visse Hen- 
seender adskilte sig væsentlig fra den typiske Slægt Cypridima, 
foreslog jeg for samme en ny Slægtsbenævnelse, Bradycinetus, 
hentet fra dette Dyrs træge Bevægelser og Mangel af Svømme- 
evne. Først senere kom jeg til fuld Vished om Sagens rette 
Sammenhæng, nemlig at de af mig tidligere undersøgte Han- 
ner til OC. globosa endnu ikke var fuldt udviklede, og at PMi- 
lomedes longicormis repræsenterede den slægtsmodne Han af 
denne Art*). Egentlig var saaledes hverken Slægten Bradyci- 
netus eller Philomedes længere holdbare og derfor en ny Slægts- 
benævnelse paakrævet. Men for ikke at bebyrde Synonymien 
med flere Navne end strengt nødvendigt, troede jeg dog at 
kunne foreslaa bibeholdt det ældste af disse Navne, Philomedes, 
dog selvfølgelig saaledes, at den saa benævnte Slægt op- 
fattedes i en anden og videre Udstrækning end af Prof. Lillje- 
borg gjort. Det synes imidlertid som om Prof. Brady, der ved 
sine mange og vigtige Arbeider over Ostracoderne maa ansees 
for en særdeles stor Autoritet paa dette Gebet, ikke har fundet 
fuldt ud at kunne dele mine Anskuelser 1 dette Punkt, og da 
han ogsaa 1 sit sidste store Arbeide, »Report on the Challenger 
Ostracoda«, henholder sig til sine tidligere Udtalelser og 


*) Undersøgelser af Christianiafjordens Dybvandsfauna. 


Peder (ss 


fremdeles bibeholder Slægten Bradycimetus ved Sides af Philo- 
medes, har jeg troet her nærmere at burde imødegaa hans Ind- 
vendinger mod den af mig fremsatte Opfatning. Det er navn- 
lig i en i »Proceedings of the Royal Society of London< f. 
1871 indført Afhandling*), at Prof. Brady med Bestemthed 
udtaler sig mod min Opfatning at de 2 af Lilljeborg beskrevne 
Cypridinideformer, UC. globosa og Philomedes longicornis, er 
Hun og Han af samme Art, og tror at kunne bevise Rigtig- 
heden af sin afvigende Anskuelse ved Fundet af hvad han 
anser for den rette Hun af Philomedes longicornis. Hertil er 
imidlertid at bemærke for des første, at det af ham saaledes 
benævnte og afbildede Fxemplar ikke er en Hun, men aaben- 
bart en ung, endnu ikke slægtsmoden Han, hvad der tydelig 
nok fremgaar af Udseendet af 2det Par Antenners Bigren (Fig. 
4, €). Dernæst er ikke, som Brady mener, Philomedes longi- 
cormis Lilljeborg og P. interpuncta (Baird) identiske. Jeg har 
nylig havt Anledning til at undersøge nøiere denne sidste 
Form, hvortil det af Brady afbildede Exemplar utvivlsomt 
hører, og finder at den vistnok ligner meget P. longicornis og 
ligesom denne kun repræsenteres af det ene Kjøn (Hannerne), 
men at den dog er artsforskjellig, idet den efter al Sandsyn- 
lighed er intet andet end Hannen af Cypridina (Bradycinetus) 
Macandrei, Baird. Det vil af ovenstaaende fremgaa, at de 2 
Slægter Bradycinetus og Philomedes umuligt begge kan opret- 
holdes, men at enten den ene eller anden af dem ganske maa 
sløifes, da de kun repræsenterer de to Kjøn af en og samme 
Slægtstype. Som man vil se, har vi her et Forhold fuldkom- 
men analogt med hvad vi kjender hos Cumaceerne cg tildels 
ogsaa hos andre Crustaceer (f. Ex. visse Isopoder og Amphi- 
poder), hos hvem ogsaa Kjønsforskjellen kan være saa særdeles 
paafaldende, at man tidligere ofte har skilt Han og Hun af 
samme Art endog generiskt. Ogsaa her er der gjort lignende 


*) A Review of the Cypridinidæ of the European Seas, with Deserip-- 
tion of a new Species. 


Den 


Tndvendinger, idet man har troet at kunne paavise til de for- 
skjellige Arter Hanner, der kun i ringe Grad skiller sig fra 
Hunnerne, og omvendt. Men den nøiere Granskning har vist 
at disse Individer endnu ikke har været slægtsmodne. Ved 
Generationsorganernes funetionelle Udvikling hos Hannerne 
sker der meget ofte en særdeles betydelig OQOmformning ikke 
blot af visse Lemmer, men ogsaa af den hele Kropsform, og 
disse Forandringer optræder i Regelen ganske pludselig efter 
en eneste Hudskiftning. At Hannerne af denne Slægt (Philo- 
medes) ofte tages i store Mængder, medens Hunnerne (Brady- 
cinetus) kun undtagelsesvis erholdes, har sin ganske naturlige 
Grund deri, at Hunnerne paa Grund af sin mangelfulde 
Svømmeevne altid holder sig ved Bunden, ialmindelighed paa 
større Dybder, medens de langt mere bevægelige Hanner til 
visse Tider kommer op lige til Overfladen af Vandet og da 
med Lethed kan fanges i Overfladenettet. — Vi kjender af 
denne Slægt med Sikkerhed kun 5 Arter nemlig Philomedes 
brenda (Barid) (== O. globosa & Philomedes longicornis). Ph. 
Macandrei (Baird) (= C. Macandrei & interpuneta), Ph. Lillje- 
borgii, G. O. Sars, Ph. Folinti, Brady og Ph. Whyville- Thom- 
somii, Brady. Cypridina gibbosa, Dana, som Brady henfører 
til denne Slægt, tror jeg derimod er en ægte Cypridina, og 
Cypridina olivacea, Dana, som jeg først antog for en Philome- 
des, er jeg nu mere tilbøielig til at anse for Hannen af en 
ægte Oypridina. I Middelhavet har jeg kun truffet 1 herhep 
hørende Art, nemlig: 


5. Philomedes Folinii, Brady. 
(Tab. IL, Fig. 5, 4; Tab. IX), 
Philomedes Folinit, Brady, Proceedings of the Zool. Society of 
London 1871, p. 294, Tab. X XVII. 


Charact. spec. — Testa feminæ a latere visa obliqve ovata, 
vel subrhomboidea, margine superiore valde arcuato, extremitate 


postica inferne in processum triangularem sat prominentem 


Lo 


 exserta, ineisura antica brevi, parte rostrali anguste truncata ad 
angulum inferiorem parum producta; supra visa oblongo-sub- 
hexagonalis, extremitate utraqve, imprimis vero posteriore, subito 
coarctata et exserta. Valvulæ valde calcareæ, foveolis numerosis 
seulptæ et earinas 4 longitudinales sat inerassatas et prominentes, 
antice et postice ex parte connectas exhibentes.  Testa maris 
paulo minor et multo angustior, forma oblonga, valvulis minus 
calcareis et tantummodo vestigias carinarum exhibentibus, inci- 
sura antica latissima, obtusangulata, parte rostrali obliqve trun- 
cata. Ramus appendicularis antennarum feminæ seta una mar- 
ginis anterioris permagna et dense eiliata instructus. Lamina 
vibratoria appendieum corporis penultimi paris anguste triangu- 
laris, setis marginis inferioris eirciter 16. Laminæ caudales sat 
angustæ, ungvibus circiter 10 armatæ, exterioribus 4 ceteris 
multo fortioribus. Longit. testæ feminæ 2,42 mm; maris 2,27 mm. 


Bemerkninger. — Denne af Brady først beskrevne Form 
udmærker sig især ved sin stærkt forkalkede Skal og Valvler- 
nes skarpt udprægede Skulptur, 1 hvilken Henseende den skil- 
ler sig fra alle de øvrige kjendte Arter, alene med Undtagelse 
af Ph. Wyville-Thomsomii Brady, der har et noget lignende Ud- 
seende, skjøndt den utvivlsomt er artsforskjellig. Hun og Han 
viser her fuldkommen lignende Afvigelser fra hinanden som 
hos de øvrige Arter, saavel i Skallens Form som i den anato- 
miske Bygning, og den eiendommelige Skulptur af Valvlerne 
gjør det ialfald ber umuligt at miskjende begges Sammenhøren 
under en og samme Art. Dette har ogsaa Brady erkjendt for 
denhe Arts Vedkommende og tilføier, at Hannen har alle Cha- 
racterer af en Philomedes (1 den Forstand, hvori Lilljeborg tog 
denne Slægt), medens Hunnen slutter sig til Slægten Bradyci- 
netus. Men saameget mere besynderligt er det, at han i den 
selvsamme Afhandling bestrider Rigtigheden af min Opfatning 
angaaende Forholdet mellem Cypridina globosa og Philomedes 


longicormis og opfører disse 2 Former, der viser de selvsamme 
I 


— Hip 


Forskjelligheder fra hinanden, ikke blot som distinete Arter, 
men som henhørende til 2 forskjellige Slægter. 

Beskrivelse. — Hunnens Skal har en Længde af nær 21/2 mm 
og viser, seet fra Siden (Tab. IIT, Fig. 3), en temmelig bred, 
skjævt oval eller noget rhombisk Form, med den største Høide, der 
omtrent er lig */s af Længden, paa Midten. Dorsalranden er 
særdeles stærkt bueformigt bøiet, med den største Convexitet 
noget foran Midten, og ogsaa den ventrale Kant viser en jevn, 
men mindre stærk Krumning. Den bagerste Ende er nedenfor 
Midten uddraget til en temmelig stærkt fremspringende trian- 
gulær Fortsats eller Hjørne, hvis nedre Kant gaar i lige Flugt 
med Ventralranden, medens den øvre danner med Dorsalranden 
en tydelig Indbugtning. Det forreste Indsnit er kort og tem- 
melig bredt, samt meget skraat, næsten perpendiculært opsti- 
gende, med Kanterne stærkt fortykkede og forsynede med en 
lignende membranøs Bræmme som hos foregaaende Slægt. 
Rostraldelen er stærkt fremspringende og temmelig smal, samt 
næsten tvært afkuttet i Enden, med den nedre Vinkel kun 
lidet uddraget. OQvenfra seet (Fig. 4) viser Skallen sig temme- 
lig stærkt buget og af en uregelmæssig kantet Form, med Side- 
fladerne i Midten næsten plane og parallele, medens begge 
Ender er pludselig afsmalnende og noget uddragne i Spidsen, 
navnlig den bagerste. Valvlerne er af særdeles haard Consi- 
stens, fuldkommen ugjennemsigtige og stærkt inerusterede med 
Kalk, samt udmærkede ved en meget skarpt udpræget ydre 
Skulptur. Hver Valvel har nemlig 4 stærkt fortykkede og 
fremspringende Længdekjøle, der delvis anastomoserer ved 
begge Ender af Skallen. De 2 øverste af disse Kjøle ligger 
begge ovenfor Midten og er stærkt buede, navnlig i sit bagre 
Parti, idet de idethele følger Skallens dorsale Krumning. Den 
øvre Kjøl viser sig, naar Skallen sees ovenfra (Fig. 4), gaffel 
formigt tvedelt i sit forreste Parti, eller udsender indad en 
smalere Udløber, der ligger nær ind mod den dorsale Kant af 
Valvlerne. Fortil løber begge disse Kjøle ud paa Rostraldelen, 


Apr 


hvor den nederste ender med et knudeformigt Fremspring. 
Den 3die Kjøl er beliggende lidt nedenfor Valvlernes Centrum 
og har et mere lige Forløb. Den er noget uregelmæssigt 
knudret og især i sit bagre Parti stærkt fremspringende, samt 
forbinder sig ved en mindre tydelig Udløber med den foregaa- 
ende Kjøl noget ovenfor Skallens bagre Fremspring. Den ne- 
derste Kjøl endelig ligger ganske nær Ventralkanten og har 
som denne et jevnt buet Forløb; den fortsætter sig lige ud paa 
Valvlernes bagre Fremspring, hvor den støder sammen med 
den nederste af de dorsale Kjøle. Ogsaa denne Kjøl er stærkt 
fremspringende, hvorfor Skallen seet fra den ene af EFnderne 
viser sig ligesom tvært afkuttet nedentil. Alle de 3 sidst- 
nævnte Kjøle forenes fortil ved en noget bueformig Tværeom- 
missur, der omgiver Skallens forreste Indsnit i nogen. Afstand 
fra Kanten og nedentil danner et vinkelformigt Fremspring. 
Valvlernes Qverflade er uden tvdelige Haar, men derimod 
overalt mellem de ovenbeskrevne Kjøle forsynede med smaa 
uregelmæssigt kantede og i Midten fordybede Felt eller Gru- 
ber. — Hannens Skal (Tab. IX, Fig. 11) er meget ulig samme 
hos Hunnen og ogsaa kjendelig mindre, idet den kun opnaar 
en Længde af noget over 2 mm. Den er seet fra Siden af en 
meget smal, aflang oval Form, med Høiden neppe mere end 
halvt saa stor som Længden. Den dorsale Kant er, ligesom 
den ventrale, kun ganske svagt buet, men sænker sig bagtil 
temmelig pludseligt ned mod det bagre Fremspring af Skallen. 
Det forreste Indsnit er særdeles bredt, endog noget stumpvink- 
let, og Rostraldelen er mindre nedbøiet, samt noget skjævt af- 
kuttet i Enden, med det nedre Hjørne mindst fremspringende. 
Kanterne af Indsnittet er forsynede med en særdeles bred og 
klar, tværstribet Membran. Valvlerne er betydelig tyndere end 
hos Hunnen og mindre kalkholdige, men viser en fuldkommen 
lignende areoleret Structur. Derimod er der kun yderst svage 
Spor af de hos Hunnen saa skarpt markerede fortykkede 
4* 


Su ope 


ed 


Længdekjøle, hvoraf alene det bagerste Parti af de 2 mid- 
terste lader sig med Sikkerhed paavise. 

De sammensatte Øine synes hos Hunnen at være ganske 
og aldeles rudimentære. Derimod er de hos Hannen vel ud- 
viklede og skinner tydeligt igjennem Skallen som to elliptiske, 
lodret stillede mørke Pletter (Tab. IX, Fig. 11). 

Ocellus (Tab. IX, Fig. 1) er vel udviklet hos begge Kjøn 
og af en lignende Bygning som hos Oypridina. Derimod er 
Pandetentakelen (ibid.) temmelig ulig, idet den er stærkt for 
længet og meget smal, endende i en fin Spids. 

1ste Par Antenner hos Hunnen (Fig. 2) ligner ved første 
Øiekast temmelig samme hos Oypridina. Ved nærmere Efter- 
syn skiller de sig dog væsentlig derved, at de kun er sammen- 
satte af 6 Led, og at 3die sidste Led mangler ethvert Spor af 
det hos de 2 foregaaende Slægter her forekommende Sandse- 
vedhæng, 1 hvis Sted der kun findes 3 simple Børster. De fra 
Spidsen af Antennen udgaaende Børster er alle af ens Beskaf- 
fenhed og ingen af dem udmærker sig her ved nogen synderlig 
Længde; deres Tal er som hos foregaaende Slægt 7; men her- 
til kommer endnu en fuldkommen lignende fra Enden af næst- 
sidste Led bagtil udgaaende Børste, der mangler hos Oypri- 
dina. Ethvert af de 2 foregaaende Led har 2 Børster i For- 
kanten, og 2det Led, der hos Oypridina var uden enhver Bør- 
stebesætning, har her 3 lignende Børster Hos Hannen er 
disse Antenner (Fig. 12) langt kraftigere udviklede og desuden 
udmærkede, for det første ved Tilstedeværelsen af et vel ud- 
viklet Sandsevedhæng af sædvanlig Beskaffenhed ved Enden af 
Sdie sidste Led bagtil. dernæst ved den enorme Udvikling af 2 
af de apicale Børster, der næsten opnaar hele Legemets Længde 
og, som hos Hannen af Asterope, er særdeles bevægelige, idet 
de ved særegne Muskler snart kan strækkes lige ud, snart bøies 
tilbage indenfor Valvlerne. 

2det Par Antenner hos Hunnen (Fig. 3) viser vistnok idet- 


hele samme Bygning som hos de 2 foregaaende Slægter; men 


SG 


de er forholdsvis mindre kraftigt udviklede, og de til Svømme- 
grenen fæstede Børster er ualmindelig korte, med Oilieringen 
grovere og mindre tæt. I Virkeligheden kan disse Lemmer 
hos Hunnen kun uegentlig kaldes Svømmeantenner, da de ikke 
benyttes til Svømning, men kun som et Slags Arme, der un- 
derstøtter Mandibularfødderne og Halepladerne ved Dyrets 
langsomme krybende Bevægelser paa Havbunden. Basaldelen 
er her af mere regelmæssig hjertedannet Form, og Svømme- 
grenen har de 8 ydre Led ganske korte og alle omtrent af ens 
Størrelse. Bigrenen er meget liden og delt i 2 utydeligt ad- 
skilte Segmenter, hvoraf det lste bærer et Knippe af korte 
Børster. Det ydre Segment er noget sammentrykt og har den 
apicale Børste særdeles liden og noget krummet, hvorimod der 
til Midten af Forkanten er fæstet en ualmindelig lang og stærk, 
tværstribet og tæt haaret Børste. — Hos Hannen er disse Lem- 
mer (Fig. 13) betydelig større og udviklede til kraftige Svøm- 
meredskaber. Basaldelen er særdeles stor, af uligesidet trian- 
angulær Form og fyldt med særdeles kraftige Muskler, der con- 
vergerer mod Svømmegrenen. Denne sidste er stærkt forlæn- 
get, betydelig længere end Basaldelen, og af de 8 ydre Led er 
her de 2 første betydelig større end de øvrige samt meget be- 
vægeligt forbundne med hinanden. Endelig er Svømmebør- 
sterne stærkt forlængede og forsynede med en særdeles tæt og 
fin Ciliering 1 begge Kanter. Bigrenen er helt ulig samme 
hos Hunnen og, som hos Hannerne af Slægten Asterope, ud- 
viklet til et Griberedskab. Af dens 3 Led er det lste meget 
lidet, hvorimod 2det Led er stærkt forlænget, noget sammen- 
trykt og paa Midten af Forkanten forsynet med 3 stærke Bør- 
ster. Endeleddet er omformet til en særdeles lang og tynd 
leformig Klo, der er opadbøiet og i den indre Kant bevæbnet 
med fine Gjenhager; dens Ende er stumpt afrundet, og i nogen 
Afstand fra Spidsen er fæstet 2 korte Børster. 

Overlæben har det ikke lykkets mig at faa se tydeligt. 


en 
Hos vore 2 nordiske Arter, Ph. brenda og Lilljeborgii er den 


hjelmformig og ender fortil i en stump Spids. 
Mandibularfødderne (Fig. 4) viser en Bygning, noget lig- 


nende samme hos Oypridina, men skiller sig dog i enkelte Hen- 


seender meget kjendeligt. Saaledes er den fra Fnden af Basal- 
leddet indad udgaaende Tyggefortsats her ikke enkelt, men 
dybt tvekløftet i Enden, og paa det følgende Led findes i det 
øvre Parti af Bagkanten 3 stærke, i den ene Kant med grove 
Sidetagger bevæbnede Torner, der synes at have den Bestem- 
melse at understøtte hin Fortsats ved Sønderdelingen af Føden 
(se Fig. 5). Dette Led har desuden i samme Kant en hel Del 
grovt eilierede Børster, der tiltager i Længde udad, og bærer 
ved Enden det sædvanlige koniske Vedhæng, der dog her ikke 
ender med en dolkformig Spids som hos foregaaende Slægt, 
idet den ene af de 2 Børster udgaar umiddelbart fra Enden. 
De 3 stærke Børster i Forkanten af dette Led mangler heller 
ikke her. die Led er forholdsvis større end hos Oypridina og 
har bagtil 4 stærke Børster. Derimod er næstsidste Led for- 
holdsvis kortere og mindre hurtigt afsmalnende mod Enden; 
det bærer i Forkanten ovenfor Midten 2 Tværrækker af Bør- 
ster og i det ydre Parti af Bagkanten 2 mindre Børsteknipper. 
Sidste Led endelig er som hos Oypridina meget lidet, hvori- 
mod de til samme fæstede Kløer er betydelig stærkere for- 
længede. 

1ste Par Maxiller (Fig. 6) er i alt væsentligt af fuldkom- 
men samme Bygning som hos Oypridina, alene med den For- 
skjel, at det ved Basis af Palpen fæstede membranøse Ved- 
hæng her er forholdsvis kortere, med en af de apicale Børster 
stærkere forlænget. 

Qgsaa 2det Par Maxiller (Fig. 7) er byggede efter fuld- 
kommen samme Type scm hos foregaaende Slægt og skiller 
sig væsentlig kun ved den ydre Tyggelaps noget forskjellige 
Bevæbning. Udad har denne nemlig kun en enkelt meget stor 
og stærkt chitiniseret, kloformig Fortsats uden Sidetakker (Lillje- 


| 


RE 


- borgs »mandibelformige Vedhæng«) og indad ligeledes en enkelt 
kloformig Fortsats, men som i den ene Kant er bevæbnet med 
grove Sidetakker. Hos Hannen er disse stærke Tyggeapparater 
ganske rudimentære, ligesom Munddelene idethele viser en 
svagere Udvikling. 

Næstsidste Par Lemmer (Fig. 8) har som hos foregaaende 
Slægt 4 børstebesatte Tyggelapper, hvoraf dog den inderste er 
meget liden og derfor let at forbise. Endepladen er forholds- 
vis bredere end hos Cypridina, med begge Hjørner stærkt ud- 
dragne; den bærer langs den nedre, svagt buede Rand en 
uafbrudt Rad af eirca 16 stærke Fjærbørster, hvoraf de ba- 
gerste som sædvanlig er de største. 

- Sidste Par Lemmer (Fig. 9) viser den for Familien cha- 
racteristiske Bygning. Antallet af de til det ydre Parti fæstede 
Torner er hos nærværende Art kun 10 ialt, hvoraf de 6 ud- 
gaar fra sidste Led i 2 divergerende Knipper. 

Halepladerne (Fig. 10) er af aflang triangulær Form og 
temmelig stærkt afsmalnende i sit ydre Parti. De bærer hver 
10 Kløer, hvoraf de 4 yderste er særdeles kraftige, medens de 
øvrige er pludselig meget mindre. Alle Kløer er i Bagkanten 
fint tandede. 

Forekomst. — Nærværende meget characteristiske Art blev 
først opdaget af Marquis de Folin i Biskayerbugten udenfor 
Cap Breton paa 70 F. D. Selv har jeg taget den i nogle faa 
Exemplarer ved Messina paa 10—20 F. D. 


Gen. 4. Sarsiella, Norman, 1868. 


Report of the British Association for the Advancement of 

Seience. f. 1868. 

Charact. gen. — % Testa calcarea, areolata, costis concen- 
tricis et radiantibus seulpta, forma suborbiculari, compressa, 
postice inferne exserta, incisura antiea nulla. Oeuli minimi; 
ocellus vero bene evolutus. Tentaeulum frontale breve, eylin- 


26 2 


drieum. Antennulæ subpediformes, 5-artieulatæ, setis apicalibus 
subæqvalibus, appendiee sensoria nulla. Antennæ natatoriæ, 
parte basali ovato-cordata, ramo natatorio elongato, setis præ- 
longis et dense ciliatis instrueto, ramo appendiculari obsoleto. 
Pedes mandibulares, articulo basali permagno, oblongo-ovato, 
processu masticatorio mnullo, 249 brevi appendice terminali 
destituto, 3 ultimis magnitudine valde deerescentibus, setis ca- 
rentibus, sed utroqve postice ad apieem ungve singulo forti 
armato. Maxillæ 1”i paris robustissimæ, lobis masticatoriis: 
confluentibus, palpo forti, applanato, articulo ultimo ungvibus 
validissimis ineurvatis armato, ramo appendiculari minimo, bise- 
toso. Maxillæ 2 paris lobis mastieatoriis carentes, parte ter- 
minali membranacea, inæqvaliter bilobata. Appendices corporis 
penultimi paris minimæ, lamellas simplices rotundatas setiferas 
formantes; ultimi paris struetura solita. Laminæ caudales 
oblongæ, ungvibus fere rectis et longitudine valde inerescenti- 
bus. Mas ignotus. 

Bemerkninger. — Denne Slægt er opstillet af Norman for 
en eiendommelig Ostracode taget i et enkelt Exemplar ved 
Shetlandsøerne, og er velvillig opkaldt efter nærværende For- 
fatter. Da nogen anatomisk Undersøgelse af det eneste fore- 
liggende Exemplar, der desuden var tørret, ikke kunde fore- 
tages, har Norman alene havt Skallen at holde sig til og har 
herefter foreløbig henført denne Form til Cytheridernes Fa- 
milie. Den anatomiske Undersøgelse, som jeg nu har været 
saa heldig at kunne foretage af vel conserverede Spiritusexem- 
plarer, har imidlertid vist, at den i Virkeligheden hører til en 
ganske anden Afdeling af Ostracoderne, nemlig Myodocopa, og 
maa henføres til Familien Cypridimide, trods den fuldstændige 
Mangel af det for denne Familie hidtil som characteristiskt an- 
seede forreste Indsnit i Valvlerne. Ogsaa i flere andre Hen- 
seender afviger denne Form, som det vil sees af ovenstaaende 
Diagnose, fra de øvrige bekjendte til denne Familie hørende 
Ostracoder, hvorfor Slægten utvivlsomt maa opretholdes. Man 


Ev 


kjender hidtil kun en eneste Art, som nu foruden i Nordhavet 
ogsaa har vist sig at forekomme 1 Middelhavet. 


6. Sarsiella eapsula, Norman. 
(Tab. III, Fig. 5—7; Tab. X) 
Sarsiella capsula, Norman, Last Report on Dredging among 
the Shetland Isles. Report of the British Association 
for the Advancement of Science f. 1868, p. 298. 


Charatc. spec. — % Testa a latere visa suborbicularis, 
margine dorsali postice fere perpendiculariter deflexo, infe- 
riore et anteriore arcum æqvum continuum formantibus, 
extremitate postica inferne in processum magnum conicum 
exserta; supra visa anguste oblonga, postice latior et irre- 
gulariter angulata apice subito coarctata. Valvulæ sat 
duræ, parte centrali aream excavatam magnam irregulari- 
ter qvadrangularem carina concentrica valde incrassata cir- 
cumdatam formante, parte marginali costis numerosis (cir- 
citer 15) de carina concentrica radiantibus sculpta, margi- 
nibus liberis subtiliter pilosis. Longit. testæ feminæ adultæ 
153 mm. 

Bemerkninger. — At nærværende Form er identisk med 
den af Norman paa ovenanførte Sted omtalte Ostracode, 
fremgaar allerede tydeligt nok af den af ham givne tem- 
melig udførlige og nøiagtige Characteristik af Skallen, og 
jeg har endyderligere faaet Vished herom ved skriftlig at 
henvende mig til Norman og ved Qversendelsen til ham af 
en Copi af min Tegning af Skallen. Da Slægten for Tiden 
saaledes kun er repræsenteret af en enkelt Art, har jeg 
ikke troet at kunne i Artsdiagnosen optage nogen anato- 
misk Character, men har kun hertil benyttet Skallens Form 
og Skulptur. 

Beskrivelse. — Skallen hos den fuldt udviklede ægbæ- 
rende Hun opnaar en Længde af omtrent 1"/2 mm, hvad der 
nogetnær svarer til det af Norman opgivne Maal, */15 Tomme. 


Den er temmelig stærkt sammentrykt fra Siderne, kalkag- 
tig, af graahvid Farve og ganske ugjennemsigtig. Seet fra 
Siden (Tab. III, Fig. 5) viser den en næsten cirkelrund 
Form, med Høiden kun lidet mindre end Længden, naar 
den bagre Fortsats fraregnes. Dorsalkanten har sin største 
Krumning i sit bagerste Parti, hvor den er noget uregel- 
mæssig: vinklet, eller danner 2 mere eller mindre tydelige 
stumpe Fremspring. Bagenfor disse bøier den sig pludse- 
lig næsten perpendiculært nedad mod den bagre Fortsats. 
Denne sidste ligger betydelig nedenfor Skallens Axe og er 
meget skarpt afsat baade oventil og nedentil, af stump 
konisk Form og noget skjævt nedadrettet. Ventralkanten 
danner en jævn og temmelig stærk Bue, med den største 
Convexitet foran Midten. Den forbinder sig fortil med 
Dorsalkanten, uden at være tydeligt afgrændset fra samme, 
hverken ved noget Indsnit eller noget rostrumlignende 
Fremspring. Dog bemærkes ved nøiere Eftersyn, at de 
frie Kanter af Skallen fortil ovenfor Midten danner en 
noget skarpere Krumning end ellers, og dette Sted maa 
vel nærmest svare til Rostraldelen hos andre Cypridinider. 
Naar man trækker en Axe fra Spidsen af den bagre Fort- 
sats til Centrum af Skallen og fortsætter denne fortil, vil 
den netop træffe dette Sted. Ovenfra eller nedenfra seet 
viser Skallen (Fig. 6, 7) sig meget smal, af aflang oval, 
eller næsten kiledannet Form, med den største Brede, der 
-er betydelig mindre end den halve Længde, i den bagerste 
Del. Fortil afsmalnes den ganske jevnt, medens den bag- 
til danner flere vinkelformige Fremspring og derpaa plud- 
selig indknibes til en smal konisk Fortsats. Valvlerne har 
en særdeles ujevn Qverflade, idet deres peripheriske Del er 
skulpteret med stærkt fortykkede og fremspringende Kjø- 
ler. Den centrale Del af hver Valvel er derimod næsten 
plan, dannende et stort, uregelmæssig firkantet, fordybet 
Felt, rundt om begrændset af en stærkt fremspringende 


— 59 — 


concentrisk Kjøl. Fra denne Kjøl løber ud til Kanterne, 
med bestemte Mellemrum, korte radierende Ribber, hvis 
Antal synes at være noget varierende, men i Regelen be- 
løber sig til omkring 15 ialt. Mest regelmæssigt ordnede 
er disse Ribber i det ventrale Parti, hvor de begrændser 
temmelig regulære firkantede Felt. 2? af de radierende 
Ribber er constant stærkere fortykkede end de øvrige og 
foraarsager de 2 ovenfor omtalte vinkelformige Fremspring 
i det bagre Parti af Dorsalkanten. Paa den concentriske 
Kjøl, hvorfra alle disse Ribber tager sit Udspring, er det 
dorsale Parti betydelig stærkere fremspringende end det 
ventrale, hvad der tydeligst bemærkes, naar Skallen sees 
nedenfra (Fig. 7) eller fra en af Enderne. Selve de frie 
Kanter af Valvlerne er ligeledes stærkt fortykkede (Fig. 7) 
og tæt besatte med fine Haar (Tab. X, Fig. 1). Hvad 
Valvlernes finere Structur angaar, saa viser de i hele det 
centrale Parti, ligesom i Mellemrummene mellem de radie- 
rende Ribber, et lignende areoleret Udseende som hos Phi- 
lomedes Folimii; enhver saadan Areola betegner ogsaa her 
egentlig en grubeformig Fordybninz i Skallen. 

Trods Skallens i mange Henseender fra de øvrige til 
denne Afdeling hørende Ostracoder afvigende Udseende, 
stemmer dog Dyret (Tab. X, Fig. 1), saavel hvad Lemmer- 
nes Bygning som de øvrige anatomiske Forhold angaar, 
idethele saa nær overens med de i det foregaaende beskrevne 
Former, at nærværende Ostracode nødvendigvis maa ind- 
ordnes under samme Familie, skjøndt repræsenterende en 
meget distinct Slægtstype. 

De sammensatte Øine (Fig. 1; Fig. 2,0) findes paa sin 
sædvanlige Plads, men er særdeles smaa og ufuldkomment 
udviklede, med kun yderst faa Crystallindser indplantede i 
et rødligt Pigment. 

Derimod er det enkle Øie, eller Ocellus (Fig. 2, oc) vel 
udviklet og af samme Bygning som hos Cypridina. Den 


ea EE 


fra Basis af samme udgaaende Pandetentakel (t) er som hos 
Cypridina ganske kort, men af simpel cylindrisk Form. 

1ste Par Antenner (Fig. 1, a"; Fig. 2) ligner ved første 
Øiekast noget samme hos foregaaende Slægt, men er for- 
holdsvis mindre og skiller sig desuden væsentlig derved, at 
de kun bestaar af 5 Led, idet Sdie og 4de Led her er sam- 
mensmeltede. lste Led er det største og uden enhver Bør- 
stebesætning, de 3 følgende Led omtrent af ens Længde og 
sidste Led, som sædvanlig, særdeles lidet. Angaaende For- 
holdet af Børsterne, saa bærer 2det Led kun en enkel saa- 
dan i Forkanten. 3die Led har ved Basis 1 Børste i hver 
Kant og ved Enden 1 Børste i Forkanten og 2 i Bagkan- 
ten. Næstsidste Led har som hos foregaaende Slægt ved 
Enden bagtil en stærk Børste af samme Beskaffenhed som 
de til sidste Led fæstede. Disse er af middelmaadig Længde 
og tæt tværstribede, men synes, ligesom de øvrige Børster 
ganske at mangle Sidehaar. Af noget specifict udviklet 
Sandsevedhæng er der, som hos Hunnen af foregaaende 
Slægt, intet Spor at opdage. 

Svømmeantennerne (Fig. 1, a*; Fig. 3) har Basaldelen 
forholdsvis mindre end hos de øvrige Cypridinider og af 
omvendt pæredannet Form. Derimod er Svømmegrenen 
stærkt udviklet og ikke ubetydelig længere end Basaldelen. 
Den bestaar som hos de øvrige Cypridinider af 9 Led, 
hvoraf det Iste er størst, de øvrige successivt aftagende i 
Størrelse indtil det sidste, som er særdeles lidet. Svømme- 
børsterne er særdeles lange og tæt cilierede samt i den 
forreste Kant delvis piggede. Bigrenen er her ganske ob- 
solet og alene repræsenteret af en enkelt, umiddelbart til 
Basaldelen fæstet Børste. 

OQverlæben (Fig. 2, L) viser en lignende Form som hos 
Slægten Philomedes og gaar fortil ud i et temmelig spidst 
Hjørne. 

Mandibularfødderne (Fig. i, Mp; Fig. 4) skiller sig i 


er 


flere Henseender kjendeligt fra samme hos de øvrige Cy- 
pridinider. Saaledes er Basalleddet her ganske ualminde- 
lig massivt og ogsaa stærkere chitiniseret end sædvanligt. 
Det har derfor ogsaa her mere Udseendet af et virkeligt 
Mandibelecorpus, medens den ydre, fra samme skarpt afsatte 
Del her tydeligere fremtræder som en virkelig fodformig 
Palpe. Nogen tydelig Tyggefortsats findes imidlertid ikke 
paa Basalleddet: derimod sees paa dens Sted en noget 
buet og tilskjærpet, med fine Cilier besat Kant. Dette Led 
er forøvrigt fyldt med særdeles kraftige Muskler og viser 
en aflang oval Form, med den ydre Flade jevnt vonvex 
og oventil forsynet med en særdeles stærk buet Chitinliste. 
Af de 4 Led, der sammensætter det ydre Parti eller Pal- 
pen, er her, ganske i Modsætning til hvad Tilfældet er hos 
de øvrige Cypridinider, det lste ganske lidet og mangler 
det sædvanlige Appendix ved Enden, hvorimod det i Bag- 
kanten har en Gruppe af korte Torner. Det følgende Led, 
som hos de øvrige Cypridinider er ganske kort, er her be- 
tydelig større end det foregaaende og af eylindrisk Form. 
Derimod er næstsidste Led, som pleier at være det læng- 
ste, her særdeles kort. Begge disse Led er ganske blottede 
for Børster, men har hvert ved Enden i Bagkanten en 
stærk Klo. Sidste Led endelig er yderst lidet, knudefor- 
migt og forlænger sig til en enkelt særdeles stor bagud- 
krummet Klo. Da næstsidste Led. som anført, er ganske 
kort, kommer alle disse 5 Kløer til at ligge tæt sammen, 
alle bølede samme Vei, saa at de ved første Øiekast samt: 
lige synes at udgaa fra Spidsen af disse Lemmer. 

1ste Par Maxiller (Fig. 1, m!; Fig. 5—7) er af overor- 
dentlig kraftig og undersætsig Bygning, aabenbart særdeles 
virksomme Redskaber for Fødens Prehension. 'Tyggefort- 
satserne er her sammensmeltede til en enkelt uregelmæssig 
pladeformig Udvidning, bevæbnet med stærke Børster og 
Torner, tildels ordnede i flere Partier. Palpen er særdeles 


EN 


bred, stærkt affladet og forsynet med kraftige Muskler. 
Dens lste Led er som sædvanlig størst og tiltager i 
Brede mod Enden, hvor det bærer i hver Kant en ual- 
mindelig stærk, noget krummet Børste. Sidste Led er 
mindre rudimentært end hos de øvrige Uypridinider, næsten 
firkantet og ved Enden bevæbnet med 5 kraftige Kløer, der 
er grovt cilierede i begge Kanter og saa stærkt indad- 
krummede, at man udvendigt fra kun ser deres Basis. Ved 
Roden af Palpen er, som hos de 2 foregaaende Slægter, 
fæstet et membranøst Vedhæng eller Sidegren; men denne 
er her yderst liden og kun forsynet med 2 uligelange Bør- 
ster ved Spidsen. 

2det Par Maxiller (Fig. 1, m”*; Fig. 8) har den sædvan- 
lige pladeformige, med stærke Fjærbørster besatte Udvid- 
ning af Basaldelen. Derimod er Endepartiet kun svagt ud- 
viklet, dannende en membranøs i 2 uligestore, med simple 
Børster besatte Flige udgaaende Udvidning, der nærmest 
svarer til det hos de 2 foregaaende Slægter omtalte tynde, 
trelappede Endevedhæng. Af de 2 Flige er den ydre 
størst og har Kanterne rundt om tæt cilierede; den er 
svagt udrandet i Spidsen og forsynet med 5 tynde Børster 
ordnede i 2? Partier. Den indre Flig er meget mindre, 
konisk og ender med 2 Børster af samme Beskaffenhed som 
de paa den ydre Flig. Ovenfor den er til en svag Ud- 
bugtning af Basaldelen (maaske Rudimentet af en Tygge- 
lap) fæstet en enkelt kort Børste. 

Næstsidste Par Lemmer (Fig. 1, m?; Fig. 9) er meget 
smaa og mangler ethvert Spor af Tyggelapper, saa at de, 
som hos Slægten Asterope, kun repræsenteres af den mem- 
branøse Endeplade. Denne er imidlertid her langtfra saa 
stærkt udviklet og betydelig mindre end hos nogen af de 
øvrige bekjendte Cypridinider. Af Form er den afrundet 
trekantet, med det bagre Hjørne noget mere fremspringende 
end det forreste og besat med 2 tykke og tæt cilierede 


— 638 — 


Børster; i nogen Afstand fra disse er fæstet langs den 
nedre Rand af det tilrundede forreste Hjørne en hel Del 
betydelig tyndere Børster, og ovenover dem igjen staar en 
enkelt kort og tyk ucilieret Børste. 

Sidste Par Lemmer (Fig. 1, p; Fig. 10) viser fuldkom- 
men samme Bygning som hos de øvrige Cypridinider, og 
alene herved stemples denne Ostracode tydeligt nok som 
et ægte Medlem af Familien. Antallet af de i det ydre 
Parti fæstede Torner er dog her mindre end hos nogen af 
de øvrige Former, idet der foruden de 6 fra sidste Led 
udgaaende kun findes, noget længere bagtil, 2 saadanne, en 
i hver Kant. Samtlige 8 Torner er af fuldkommen ens 
Udseende, ganske lige, tæt tværstribede og i sit ydre Parti 
med visse Mellemrum bevæbnede med parvis ordnede Side- 
tagger (Fig. 11). 

Halepladerne (Fig. 1, ep; Fig. 12) ligner temmelig 
samme hos de 2 foregaaende Slægter, men er forholdsvis 
noget mindre og af aflang triangulær Form. De til dem 
fæstede Kløer er ogsaa færre i Antal, nemlig kun 6 paa 
hver Plade, og næsten fuldkommen lige, samt meget hur- 
tigt tiltagende i Længde mod Spidsen, saa at den yderste 
betydelig overgaar Halepladen i Længde. Alle Kløer er 
fint tandede i Bagkanten paa en lignende Maade som hos 
Asterope, idet der med bestemte Mellemrum findes enkelte 
større Tænder og mellem dem Grupper af betydelig mindre - 
saadanne. 

Hvad den indre Organisation angaar, saa synes denne, 
saavidt det har ladet sig gjøre at faa udredet samme hos 
des eneste nøiere undersøgte Spiritusexemplar, i alt væ- 
sentligt at stemme overens med samme hos de øvrige Cy- 
pridinider. Da det undersøgte Exemplar heldigvis var æg- 
bærende, kunde endnu en vigtig Character, specielt eien- 
dommelig for nærværende Familie i Modsætning til føl- 
gende, constateres, nemlig at Æggene gjennemgaar sin 


AE NE 


Udvikling indenfor Skallen og paa et tilsvarende Sted som 
hos de øvrige Cypridinider (Fig. 1, ov). 

Forekomst. — Denne mærkelige Form blev, som ovenfor 
anført, først opdaget af Norman i St. Magnusbay ved 
Shetlandsøerne, hvor et enkelt Exemplar erholdtes fra et 
Dyb af 30—60 F. Selv har jeg truffet den paa 2 Punkter 
i Middelhavet, nemlig i Havnen ved Messina, hvor nogle, 
fordetmeste yngre Exemplarer toges paa 10—20 F. D., og 
ved Siracusa, hvor det ovenfor beskrevne fuldt utviklede 
Exemplar erholdtes fra omtrent samme Dyb. 


Fam. 2. (Conchoeciidæ. 


Charact. fam. Valvulæ testæ subægqvales, tenues, fere 
membranaceæ, cardine edentulo recto, extremitate antica 
supra medium plerumqve incisa vel emarginata, parte rostrali 
plus minusve prominula. Qculi et ocellus desunt; tentaculum 
frontale vero bene evolutum. Antennulæ in femina et mare 
sat dissimiles, in illa debiles, indistincte articulatæ, haud 
mobiles, apice faseiculo filorum sensoriorum instructæ; in 
hoe multo fortiores, distinete articulatæ et mobiles, setisqve 
apicalibus elongatis præditæ. Antennæ in utroqve sexu 
natatoriæ, structura simili ac in Oypridinidis, ramo appendi- 
culari brevi et crasso, in mare prehensili. Mandibulæ bene 
definitæ, angustæ, parte incisiva leviter dilatata et limbo 
semieireulari ex parte dentato instructo, palpo magno, pedi- 
formi, geniculato, 4-articulato, apice spinifero, artieculo basali 
postice inferne in lobum masticatorium magnum, dentatum, 
parti incisivæ mandibularum juxtapositum excurrente. Ap- 
pendicum postoralium par anticeum maxilliforme; cetera plus 
minusve distinete pediformia; penultimum par omnium maxi- 
mum, in femina et mare dissimile; ultinum par minimum. 


1 GR 


TLaminæ vibratoriæ adsunt parvæ structura exacte simili ad 
basin appendicum penultimi et antepenvltimi paris. Corpus 
posticum magnum et crassum, laminis caudalibus brevibus 
et ungvieulatis terminatum. Appendix copulationis maris 
unicum sinistrum. Ovaria et testes asymetrica. Ova in 
cavitate testæ non recipiuntur. 


Bemerkninger. — Nærværende Familie, skjøndt utvivl- 
somt tilhørende Myodocopernes Afdeling, skiller sig dog 
meget væsentlig fra den i det foregaaende omhandlede 
Familie saavel ved Skallens som Dyrets Bygning. Skallen 
er her altid meget tynd, næsten af membranøs Beskaffenhed, 
og aldrig inerusteret med Kalk, hvad der staar i nærmere 
Sammenhæng med disse Dyrs udelukkende pelagiske Levesæt. 
Af Lemmerne er navnlig de postorale her meget væsentlig 
forskjellige, og medens man hos foregaaende Familie ikke 
egentlig kan tale om virkelige Fødder, er her ikke blot de 
2 bagre Par, men ogsaa 2det Par Maxiller udpræget fod- 
formige. Kjønsforskjellen er, foruden i de 2? Par An- 
tenner, ogsaa udtrykt, og det paa en meget paafaldende 
Maade, i næstsidste Par Lemmers Udseende, og hos begge 
Kjøn findes en mærkelig Asymetri i Kjønsapparatet, hvor- 
til intet Spor var at bemærke hos de til foregaaende Fa- 
milie hørende Former. De 2 herhen hørende Slægter, Con- 
choecia og Haloeypris, staar hinanden særdeles nær, saa der 
maaske kunde være nogen Tvivl om den sidste Slægts Hold- 
barhed. Indtil videre har jeg dog troet at burde opretholde 
disse Slægter, da der saavidt mig bekjendt endnu ikke er 
paavist nogen tydelige Overgange mellem begge. Jeg skulde 
endog være tilbøielig til at antage, at den af Brady*) be- 
skrevne eiendommelige Form, Halocypris imbricata egentlig 
burde danne Typen for en 3die nærstaaende Slægt. I Mid- 
delhavet er begge de tidligere bekjendte Slægter, Conchoecia 


*) Report on the »Challengerc Ostracoda. . 


Qu 


ha GBE 


og Halocypris repræsenterede. De vil efter Skallens Form 
kunne characteriseres paa følgende Maade: 


| subecompressa, oblonga, postice altior i 
et truncata, antice distinete incisa, ; Conchoeeia, 
parte rostrali prominula. Dana: 


| ventricosa, rotundata, postice obtusa, 
antice sæpius obsolete emarginata, parte , 

rostrali plerumqve obtusa, raro acute Halocypris, 
| producta. | Dana. 


Gen. 1. (Conehoecia, Dana. 18583. 
Crustacea of the United States Exploring Expedition. 
Syn: MHalocypris, Brady (ex parte). 


Jharaet. gen. — Testa subcompressa, oblonga, extremi- 
tate postica altiore et truncata, angulo superiore plus 
minusve producto, antica distinete incisa, parte rostrali pro- 
minula. Valvulæ nunc læves, nunc decussatim striolatæ. 
Tentaculum frontale elongatum, parte terminali in mare 
dilatata et mobiliter articulata. Antennulæ feminæ anguste 
cylindricæ, apice filis sensoris 4 et seta una elongata 
obsito; maris 5-articulatæ, artieulis 2 prioribus ceteris multo 
majoribus et subæqvalibus, parte terminali brevi setis 3 
elongatis et appendicibus 2 sensoriis inæqvalibus, postica 
elongata et recurva, instructa. Åntennæ validissimæ, parte 
basali permagna, obpyriformi, multo longiore qvam latiore, 
ramo natatorio 8-articulato, articulo lmo elongato, ceteris 
brevissimis; ramo appendiculari biarticulato, articulo basali 
lammellari-expanso, ultimo brevi, in femina fasciculo filorum 
sensoriorum, in mare præterea ungve valde curvato armato. 
Labrum magnum, antice euculli instar productum; labium 
distinetum, bilobatum. Articulus basalis palpi mandibularis 
ceteris junctis multo major, prope apicem seta una dense 


See Os 


ciliata pro appendice branchiali instructus, articulus ultimus 
spinis 3 elongatis margine altero ciliato armatus. Maxillæ 
Imi paris lobis masticatoris 2 instructæ, palpo magno biar- 
tieulato, articulo lmo dilatato et complanato, ultimo parvo, 
ineurvato, ungvibus pluribus curvatis munito. Maxillæ di 
paris pediformes, parte incisiva processum simplicem seto- 
sum et aculeatum formante, palpo inferne vergente, 3-articu- 
lato, articulo ultimo minimo, ungvibus 3 inæqvalibus antice 
curvatis armato. Pedes lmi paris elongati, 5-articulati, in 
femina infra vergentes, parte terminali palpo maxillarum 
2di paris structura simili; in mare multo validiores, intra 
valvulas reflexi, setisqve 3 valde elongatis subæqvalibus 
apicem versus curvatis terminati. Pedes ultimi paris minimi, 
biarticulati, reflexi, setis apicalibus 2? inæqvalibus, altera 
longissima, instructi. Laminæ caudales rotundatæ, margine 
postico serie ungvium brevium armato, antico medio spina 
elongata et leviter curvata ornato. Appendix copulationis 
maris oblongo-ovata, apice integro. 

Bemerkninger. — Der kan ikke være nogen Tvivl om, 
at den ovenfor characteriserede Slægt ganske svarer til 
Dana's Slægt Conehoecia, og at denne Forsker derimod hen- 
førte de ved sin korte og stærkt bugede Skal udmærkede 
Former til sin 2den Slægt Haloeypris. Hvorvidt begge disse 
Slægter kan opretholdes, derom kan der maaske, som oven- 
for bemærket, være nogen Tvivl, da de i den anatomiske 
Bygning kun viser meget ringe Differentser. Men i ethvert 
Fald tror jeg at Slægtsnavnet Conehoeeia maa hævdes, da 
denne Slægt af Dana er opført først. Jeg kan derfor ikke 
være enig med Brady, naar han benytter som Fællesbe- 
nævnelse Navnet Halocypris. Enten maa alene Benævnel- 
sen Conchoecia bruges, eller Haloeypris kun anvendes i den 
Begrændsning, som af Dana foreslaaet. Jeg er tilbøielig 
til at vælge det sidste.  Slægten synes at være repræsen- 
teret i alle Have, skjøndt endnu forholdsvis faa Arter er 


beskrevne. Dana opfører 2 Arter, UC. agilis og rostrata (begge 
væsentlig kun, som det synes, undersøgte i Han-Individer). 
Af Lubbok beskrives I Art under Benævnelsen Haloeypris 
atlantiea, der synes mig nærmest at maatte henføres til nær- 
værende Slægt, og af de 3 nordiske Arter, beskrevne af 
mig paa et andet Sted, er ialfald de 2, U. elegans og borealis, 
utvivlsomme Medlemmer af denne Slægt. Fndelig opfører 
Brady fra Challenger Expeditionen 3 Arter Haloeypris, 
hvoraf imidlertid kun den ene H. brevirostris Dana er en 
ægte Halocypris, medens de to andre slutter sig nærmere 
til nærværende Slægt. Den ene af disse sidste, en utvivl- 
som Comehoeeia, har Brady, som jeg tror, feilagtig identifi- 
ceret med Lubboks Halocypris anlanttea; den anden H. 
imbricata er en meget eiendommelig Form, der maaske helst 
bør danne Typen for en egen Slægt. Det samlede Antal 
af de tidligere bekjendte Arter bliver derefter 6. Men her- 
til kommer endnu 3 middelhavske Arter, som i det følgende 
nærmere skal omtales, og som jeg ikke har kunnet identifi- 
cere med nogen af de tidligere beskrevne. Da alle Arter 
i sin anatomiske Bygning viser stor Qverensstemmelse med 
hverandre og ingen af de tidligere Beskrivelser er fuldt 
correct, anser jeg det for hensigtsmæssigt, inden jeg gaar 
over til at omtale de middelhavske Former, at give en al- 
mindelig Fremstilling af Organisationen hos nærværende 
Slægt, saaledes som jeg har havt Anledning til at studere 
samme ikke blot hos de her omhandlede, men ogsaa hos de 
nordiske Arter. 


Generel Beskrivelse af Slægten. 


Skallen, hvori Dyret som hos andre Ostracoder kan 
fuldstændig inddrages, er i Modsætning til hvad Tilfældet 
er hos Gypridiniderne af en meget tynd, næsten membranøs 
Beskatfenhed, aldrig inerusteret med Kalk og kun meget 


NE 


lidet chitiniseret. De 2 Valvler er fuldkommen symetriske 
og forbundne langs Størsteparten af Rygsiden ved et sim- 
pelt Ligament. De er hos visse Arter ganske gjennem- 
sigtige, uden nogen udpræget Structur (Tab. XI, Fig. 1—6); 
hos andre har de derimod (Tab. XIV, Fig. 1) en meget 
tydelig stribet Tegning, idet 2 Sæt af buede Striber kryd- 
ser hverandre og danner delvis en tæt Reticulation, noget 
lignende den, som findes hos visse Cladocerer, f. Ex. Slæg- 
ten Daphnia Af Form er Skallen (Tab. XI, Fig. 1—6) 
noget sammentrykt, især hos Hunnerne, og har den forreste 
Del af Dorsalsiden tydelig affladet, eller endog, som hos 
Hannerne, noget fordybet langs Midtlinien. Seet fra Siden 
viser Skallen altid en mere eller mindre aflang Form, med 
den bagre Ende høiere end den forreste og ialmindelighed 
tvært afkuttet. Dorsalkanten er næsten fuldkommen lige, 
eller endog lidt indbugtet i Midten, og Ventralkanten kun 
svagt buet samt uden tydelig Vinkel overgaaende i saavel 
den forreste som bagerste Kant. Derimod er det øvre bagre 
Hjørne af Skallen i Regelen tydeligt fremspringende og hos 
visse Arter (f. Ex. den nordiske Form UC. elegans) uddraget 
i en spids tandet Fortsats. Forenden af Skallen danner 
oventil et tydeligt fremtrædende Fremspring, der, naar 
Skallen sees fra Siden, har Formen af et tilspidset, noget 
nedadbøiet Rostrum. Under dette Fremspring findes et 
vinkelformigt Indsnit i Valvlerne. hvorfra 2det Par An- 
tenners Svømmegren udstrækkes, naar Dyret bevæger sig. 

Dyret er, som hos de øvrige Ostracoder, forbundet med 
Skallen ved en stærk Adductormuskel (Tab. XIV, Fig. 2,m), 
der insererer sig til hver Valvel omtrent i dennes Midte; 
men paa Grund af Valvlernes hudagtige Beskaffenhed er 
Muskelindtrykkene her meget utydelige, neppe bemærkbare. 
Desuden findes som hos Cypridiniderne en tydeligt markeret 
dorsal Forbindelse mellem Dyret og Skallen (Tab. XII, Fig. 
1; Tab. XIII, Fig. 1), og paa dette Sted har ogsaa her 


Jer 0 


Hjertet (h) sin Beliggenhed. Dyrets Bagkrop er, navnlig 
hos Hunnen, særdeles voluminøs og viser hos denne sidste 
bagtil i Midten et stumpt Fremspring. Den er, som hos 
Cypridiniderne stærkt nedadkrummet, saa at Halepladerne 
ialmindelighed træder frem fra Skallens nedre Rand mere 
eller mindre langt fortil. De postorale Lemmer bliver der- 
for ogsaa her sammentrængte paa et forholdsvis lidet Rum, 
dog saaledes, at her deres Rækkefølge altid er tydeligt 
udpræget. 

Af Øine findes intet Spor, og heller ikke noget Oeellus 
er her tilstede. Derimod forekommer hos visse Arter, f. Ex. 
hos vore 2 nordiske Former, i det basale Parti af Iste Par 
Antenner en Del eiendommelige lindseagtige Legemer, der 
maaske tør ansees for et Slags ufuldkomne Synsapparater. 
Hos de middelhavske Former har det ikke lykkets mig at 
paavise dem. 

Imellem Basis af lste Par Antenner udspringer hos 
alle herhen hørende Former en stærkt udviklet Pande- 
tentakel, der viser en meget udpræget Forskjel hos de 
to Kjøn. Hos Hunnen er den (Tab. XII, Fig. 1,t; Fig. 2) 
af simpel eylindrisk Form og kun ganske svagt udvidet i 
sit ydre Parti, der neppe rækker til Skallens Forende. 
Hos Hannen derimod er den (Tab. XIII, Fig. 1,f; Fig. 2,f; 
Fig. 5) betydelig stærkere forlænget og navnlig udmærket 
derved, at dens ydre stærkt opsvulmede Parti er bevægeligt 
articuleret til den øvrige Del, med hvilken den ialmindelig- 
hed danner en Vinkel. Dette eiendommeligt omformede 
Endeparti rager frit frem fra Spidsen af Rostrum (Tab. 
XIII, Fig. 1,f) og er fint cilieret i den nedre Kant. 

1ste Par Antenner er hos Hunnen (Tab. XII, Fig. 1,a!; 
Fig. 2) kun svagt udviklede, og som det synes fuldkommen 
ubevægelige. De bestaar hver af en simpel cylindrisk, lige 
fortilrettet Stamme, der er af en særdeles tander Structur 
og uden nogen tydeligt udpræget Leddeling. Til Spidsen 


LT et 


af denne Stamme er fæstet et Knippe af 4 klare, ens ud- 
viklede Sandsetraade og foran dem en mere end dobbelt saa 
lang, tynd, i begge Kanter fint cilieret Børste, hvis noget 
opadbøiede Ende træder frit frem fra Spidsen af Rostrum. 
Hos Hannen er disse Antenner (Tab. XIII, Fig.a'; Fig. 2) af en 
langt kraftigere Bygning og meget bevægelige. De er her sam- 
mensatte af 5 tydeligt begrændsede Led, hvoraf de 2 første er 
særdeles store og fyldte med kraftige Muskler, medens de 3 
ydre Led er forholdsvis smaa og danner tilsammen en meget 
bevægelig Endedel. Man kan, ligesom hos Hunnen, adskille 
5 apicale Vedhæng; men disse er her væsentlig modificerede 
i sin Bygning. Af de hos Hunnen forekommende 4 ens ud- 
viklede Sandsetraade har her kun de 2 bibeholdt sin Cha- 
racter af sensoriske Vedhæng; de er imidlertid af forholds- 
vis plumpere Form og meget ulige i Størrelse, idet den 
forreste er ganske kort, medens den bagerste er stærkt 
forlænget, uregelmæssigt bugtet og tilbagebøiet. De 2 
øvrige Sandsetraade er omformede til stærkt forlængede, 
tværstribede Børster, og ogsaa det yderste børsteformige 
Vedhæng har undergaaet en væsentlig Forvandling, idet 
dets midterste Parti er kjendeligt fortykket og bevæbnet 
med en dobbelt Rad af tilbagebøiede Tænder eller Hager, 
medens Yderdelen er pludselig stærkt indknebet og vinkel- 
formigt bagudbøiet. Ved nærmere Eftersyn befindes kun 
de 2 ydre Børster og det ydre af Sandsevedhængene at ud- 
gaa fra sidste Led, medens den 3die Børste og det bagerste 
Sandsevedhæng er fæstet til næstsidste Led. Til Indsiden 
af 2det Led er endelig hos Hannen fæstet en stærkt chitini- 
seret Hage (ikke angivet paa Figuren), hvorved disse Lem- 
mer ligesom hegtes sammen, saa at deres Bevægelser kun 
kan ske samtidigt. 

2det Par Antenner (Tab. XII, Fig. l,a”; Fig. 3; Tab. 
XIII, Fig. 1,8”; Fig. 3; Tab. XIV, Fig. 2,a?) er hos begge 
Kjøn udviklede til kraftige Svømmeredskaber, af væsentlig 


eg EE 


samme Bygning som hos Cypridiniderne, dog med enkelte 
vel markerede Forskjelligheder. Saaledes er Basaldelen her, 
navnlig hos Hannerne, forholdsvis betydelig større, ofte 
endog opnaaende mere end Skallens halve Længde (Tab. 
XIII, Fig. 1,82, og af aflang triangulær eller omvendt 
pæredannet Form, altid betydelig længere end bred. Den 
er som hos Cypridiniderne stærkt affladet paa den indre 
Side (Tab. XIV, Fig. 2,a*) og fyldt med særdeles kraftige, 
mod Enden convergerende Muskelknipper. Svømmegrenen 
er betydelig kortere end Basaldelen og sammensat af 8 
Led, hvoraf det lste er meget stort, omtrent dobbelt saa 
langt som alle de øvrige tilsammen. Ethvert af disse sidste 
bærer en med særdeles lange og tætte Cilier forsynet 
Svømmebørste, der ender med en hudagtig, smal lancetfor- 
mig Udvidning, og til Spidsen af det meget lille sidste Led 
er endnu fæstet 2 lignende Børster, hvoraf dog den yderste 
er ganske kort. Bigrenen, der udgaar fra Basaldelens nedre 
Side i nogen Afstand fra Spidsen, bestaar hos begge Kjøm 
af 2 tydeligt begrændsede Segmenter, hvoraf det lste er 
særdeles bredt og pladeformigt udvidet, med den bagre 
Kant jevnt udbuet, den forreste delt i 2 korte Fremspring; 
det øverste af disse Fremspring er simpelt tilspidset, hvor- 
imod det nederste er stumpt tilrundet og forsynet med 2 
korte Børster. Det ydre Segment af denne Gren er ganske 
lidet, af firkantet Form og bærer hos Hunnen (Tab. XII, 
Fig. 3) et Knippe af 5 klare Sandsetraade, hvoraf en er 
noget længere end de øvrige. Hos Hannen er Bigrenen. 
(Tab. XIII, Fig. l,r; Fig. 3) idethele større og langt mere 
bevægelig end hos Hunnen, Den er desuden her udviklet 
til et Slags Griberedskab, idet der fra sidste Led udgaar 
en hageformigt fortilkrummet Klo; ligeledes er 2? af 
Sandsetraadene her omformede til tynde Børster, hvoraf 
den ene er af meget betydelig Længde. Ved nøiere Efter- 
syn vil man hos alle Hanner finde, at Kloen paa høire An- 


> 


- tennes Bigren (Flg. 3) constant er betydelig stærkere ud- 
viklet (over dobbelt saa lang) end den paa venstre (Fig. 4), 
hvad der synes at staa i Sammenhæng med den mærkelige 
Asymetri i Kjønsapparatet, hvorom mere nedenfor. 

OQverlæben (Tab. XII, Fig. 1, L; Fig. 4) er forholdsvis 
stor og udvidet fortil til et afrundet hætteformigt Frem- 
spring, der fordetmeste dækkes til Siderne af Mandibular- 
palpernes Basalled. Dens mod Mundaabningen vendte Kant 
er tilskjærpet, stærkt chitiniseret og gaar ud i 2 med tætte 
Cilier forsynede Fortsatser, mellem hvilke et lidet mediant 
tandet Fremspring bemærkes. 

Underlæben (ibid. og fig. 5) er her, i Modsætning til 
hvad Tilfældet er hos Cypridimiderne, meget tydeligt ud- 
viklet, dannende en oval, noget buet Plade, der ved Euden 
er forsynet med 2 bevægelige, i den indre Kant fint cilierede 
Lapper. 

De adorale Lemmer (Tab. XII, Fig. 1, M, Mp; Fig. 6; 
Tab. XIII, Fig. 6), svarende til de saakaldte Mandibular- 
fødder hos OCypridiniderne, bestaar her tydeligt af 2 vel 
begrændsede Hoveddele, Mandibel (M) og Palpe (Mp). Den 
første Del er helt igjennem stærkt chitiniseret, af meget 
smal, langstrakt kiledannet Form og fæstet i skraa Retning 
langs Siderne af Legemet lige bag Svømmeantennernes 
Fæste. Dens nedre, til Siden af Mundaabningen liggende 
Parti (pars incisiva) er ved en svag Indsnøring eller Hals 
afmarkeret fra det egentlige Corpus og gaar fortil ud i en 
stump knudeformig Fortsats. Paa Indsiden har den en 
halveirkelformigt buet Kant, der udad er grovt tandet, 
længere indad fint og tæt haaret (Tab. XIII, Fig. 7). Pal 
pen er særdeles stor, fodformig og knæbøiet paa Midten. 
Den bestaar af 4 tydeligt begrændsede Led, hvoraf det Iste 
er særdeles stort, selv længere end alle de øvrige tilsammen. 
Det er fæstet til Mandibelens Corpus med en bred Basis og 
udvider sig umiddelbart nedenfor denne til en stærkt frem- 


SJ 


springende Tyggelap, der ligger tæt op mod Mandibelens 
Tyggedel, som den endog noget overrager. Langs den stumpt 
afkuttede og tilskjærpede Endekant af denne Tyggelap fin- 
des en Rad af stærke Tænder, hvoraf en er fæstet noget 
høiere op paa den indre Side. NSaavel ifølge sin Bygning 
som Stilling har denne Tyggelap aabenbart en lignende. 
Function som den skjærende Del af Mandiblerne har andre 
Crustaceer, medens selve Mandibelens pars incisiva her mere 
synes at forholde sig som en Slags Tyggeknude (tuberculum 
molare), til Fødens finere Sønderdeling. Til Ydersiden af 
Tyggelappen findes fæstet en Del simple Børster, og nær 
Enden af Leddet sees i Forkanten et lidet knudeformigt, 
med en enkelt tæt cilieret Børste forsynet Fremspring, der 
synes at svare til det terminale Vedhæng hos Cypridiniderne 
og til det saakaldte Branchialvedhæng hos Cypriderne. 
De 5 ydre Led af Mandibularpalpen, der tilsammen danner 
dennes bevægelige Endedel, er temmelig ligeligt udviklede. 
Det Iste er stærkt indknebet ved Basis og bærer nær En- 
den i hver Kant en stærk Børste. 2det Led har i hver 
Kant 2 noget mindre Børster og desuden ved Enden i For- 
kanten en forlænget, i den ene Kant fint cilieret Tom. 
Sidste Led endelig, der neppe er kortere end 2det, bærer 
paa den noget skjævt afskaarne Ende 3 lignende Torner, 
hvoraf hen midterste er længst, og bag dem en simpel Bør- 
ste. Som hos GCypridiniderne rager disse Lemmer med 
Spidsen mere eller mindre frem fra Skallens Ventralkant 
fortil. 

1ste Par Maxiller (Tab. XII, Fig. 1, m!; Fig. 7, 8) har 
en temmelig tyk og muskuløs Basaldel. fra hvis indre Side 
udgaar 2 vel begrændsede Tyggelapper. Den yderste af 
disse er størst og bevæbnet i Spidsen med flere korte og 
grove Torner samt med 2 noget længere saadannne i den 
bagre Kant; den inderste er smalere, tungeformig og paa 
Spidsen forsynet med grove, tildels tæt cilierede Børster. 


Til Ydersiden af Basaldelen fortil er endvidere fæstet en 
vel udviklet, bevægelig Palpe, bestaaende af 2 Led, hvoraf 
det lste er meget stort, af oval Form og stærkt affladet 
samt 1 begge Kanter forsynet med stærke Børster; dens 
sidste Led er derimod meget lidet, stærkt indbøiet og paa 
Enden forsynet med flere krummede Torner, der suecessivt 
tiltager i Længde indad. Ved nøiere Fftersyn kan endnu 
adskilles ved Basis af Palpen et yderst lidet koniskt med 
en enkelt Børste forsynet Fremspring (Fig. 8), der ifølge 
sin Beliggenhed aabenbart svarer til det nedadrettede mem- 
branøse Vedhæng hos Cypridiniderne og den stærkt udvik- 
lede Vifteplade hos Podocoperne *). 

det Par Maxiller (Tab. XII, Fig. 1, m”; Fig. 9) er af 
en fra samme hos Cypridiniderne væsentlig forskjellig Byg- 
ning og kan, ifølge deres Form, med vel saa megen Ret 
kaldes Fødder. Man kan paa dem adskille en Basaldel, en 
Endedel og en til den første fæstet Vifteplade. Basaldelen 
forlænger sig fortil til et simpelt stumpt koniskt Fremspring, 
der er besat med flere, tildels cilierede Børster og en Gruppe 
af stærke Torner ved Spidsen. Da dette Fremspring er 
rettet mod Mundaabningen og delvis tør understøtte lste 
Par Maxiller ved Tilveiebringelsen og Sønderdelingen af 
Føden, kan det opfattes som en Slags Tyggefortsats. Fnde- 
delen er fuldstændig fodformig, nedadrettet og bestaaende 
af 3 vel begrændsede Led, hvoraf det lste er størst og i 
den forreste Kant forsynet med flere cilierede Børster. 


*) Brady har hos sin Halocypris atlantica, der aabenbart er en ægte 
Conchoecia, afbildet en børstebærende »Branchialplade: ved Basis af 
disse Maxiller og anfører denne Character baade i sin Familie- og 
Slægtsdiagnose, skjøht han i en Note gjør opmærksom paa, at dette 
ikke stemmer med den af mig tidligere givne Characteristik af Fami- 
lien. Det er aabenbart, at Brady her har ladet sig skuffe af en 
mindre heldigt udført Dissection, hvorved tilfældigvis den til 2det 
Par Maxiller hørende Vifteplade er kommet at hænge ved en af lste 
Par Maxiller, hvad der meget let kan indtræffe, da begge disse Par 
Leimmer ligger tæt sammen. 


MG 


2det Led er betydelig smalere og har paa Midten i den 
bagre Kant 1, i den forreste 2 simple Børster. Sidste Led 
endelig er særdeles lidet og bevæbnet med 3 fortilrettede 
kloformige Torner, hvoraf den midterste er størst. Den 
ved Roden af Basaldelen bagtil fæstede Vifteplade er for- 
holdsvis liden, vertikalt stillet og af elliptisk Form, med 
den bagre Kant delt i 3 afrundede Lapper, enhver besat 
med 5—6 lange divergerende Fjærbørster. 
1ste Par Fødder er hos Hunnen (Tab. XII, Fig. 1, på; 
Fig. 10) fuldkommen byggede efter samme Type som 2det 
Par Maxiller, alene med den Forskjel, at Tyggefortsatsen 
mangler. De er imidlertid betydelig stærkere forlængede 
og har i Led flere i Endedelen, saa at de, Basaldelen ibe- 
regnet, bliver 5-leddede. Bagtil ved Basis ere de forsynede 
med en Vifteplade, præcis af samme Størrelse og Udseende 
som paa 2det Par Maxiller. Hos Hannen viser disse Lem- 
mer imidlertid (Tab. XIII, Fig. 1, på; Fig. 8) et temmelig 
afvigende Udseende. De er her betydelig kraftigere udvik- 
lede, med Leddene skarpere afsatte og navnlig det 2det 
særdeles stort og fyldt med talrige Muskelbundter; sidste 
Led bærer i Spidsen 3 særdeles lange og stærke Børster, 
af ens Udvikling, alle 5 tæt sammen stillede og i sit ydre 
Parti stærkt, næsten hageformigt krummede samt forsynede 
med lange og fine Cilier i begge Kanter. Istedetfor, som 
hos Hunnen, at være nedadrettede med Spidsen fremstrakt 
fra Valvlernes nedre Rand, er disse Lemmer her bøiede opad 
langs Siderne af Bagkroppen, saa at Spidsen af Endebør- 
sterne træder frem lige under det øvre bagre Hjørne af 
Skallen (Fig. 1). At den ovenfor omtalte eiendommelige 
Modification af disse Lemmer hos Hannen maa staa 1 nogen 
Sammenhæng med Copulationsakten, er vel utvivlsomt; men 
det er meget vanskeligt at gjøre sig en Ide om, hvilken 
Rolle, de herunder spiller. I ethvert Fald synes det mig 
lidet tænkeligt, at de, som Claus mener, kan fungere som 


EE: 


 Griberedskaber til at fastholde Hunnen med under Par- 
ringen. 

Sidste Par Fødder (Tab. XII, Fig. 1, p*; Fig. 11; Tab. XITI, 
Fig. 1, på) er særdeles smaa og fuldkommen af ens Udseende 
hos begge Kjøn. De bestaar hver kun af en simpel, smalt 
tilløbende Stamme, der er rettet skjævt opad og ender med 
2 Børster. Paa Stammen kan adskilles et yderst lidet Ende- 
led, og af de 2 paa dette fæstede Børster er den ene ganske 
kort, medens den anden er stærkt forlænget, flere Gange saa 
lang som Stammen og tilskjærpet i den ene Kant eller næsten 
baandformig. Hvad disse Lemmers Function angaar, saa 
kan der ikke være nogen Tvivl om, at de intet har at be- 
stille med Dyrets Locomotion, men at de kun kan tænkes 
at have den Bestemmelse, at rense Dyrets Bagkrop fra 
fremmede, indenfor Skallen frembragte Partikler. Forsaa- 
vidt svarer de altsaa ganske til sidste Par Lemmer hos 
Cypridiniderne, skjønt de her er af en ganske anden og langt 
simplere Bygning. 

Halepladerne (Tab. XII, Fig 1, ep; Fig. 12; Tab. XITI, 
Fig. 1 & 9; Tab. XIV, Fig. 3) er ikke meget store, men 
stærkt chitiniserede og bevægeligt articulerede med Bag- 
kroppen. De er af afrundet Form og i Bagkanten bevæb- 
nede med en Rad af forholdsvis korte, dog mod Enden suc- 
cessivt noget i Størrelse tiltagende Kløer, der er fint tan- 
dede eller cilierede i den ene Kant og ganske svagt krum- 
mede. Mellem dem danner Randen af Halepladen stumpe 
Fremspring, hvorved den faar et noget erenuleret Udseende. 
I Midten af Forkanten er desuden til en særegen Afsats 
fæstet en betydelig længere og tyndere, i Spidsen svagt 
bøiet Klo, der er bøiet samme Vei som de øvrige og viser 
en skraa Tværstribning. 

Hos Hannen findes foran Halepladerne et enkelt Copu- 
lationsvedhæng (Tab. XIII, Fig. 1, x; Fig. 9, x; Tab. XIV, 
Fig. 5), som altid udgaar asymetriskt fra venstre Side og 


2 


er rettet fortil. Det er af aflang oval Form, sammentrykt 
fra Siderne og noget udvidet paa Midten, med Enden stumpt 
tilrundet. Igjennem dets Indre løber nærmere den nedre 
Kant en Kanal (Fortsættelse af vas deferens). der munder 
ved Enden af Vedhænget med en spaltformig, af 2 fortyk- 
kede Læber begrændset Aabning. I det midterste Parti 
sees flere stærke Muskelknipper, der løber skraat paatværs 
og maaske er virksomme ved Fjaculationen af Sperma. 

Den indre Organisation synes, naar bortsees fra Kjøns- 
apparatet, idethele at være temmelig lig samme hos Cypri- 
diniderne. 

Det stærkt muskuløse, fra Mundaabningen skraat op- 
stigende Oesophagus (Tab. XII, Fig. 4, 0e) danner ved En- 
den en stærk Udvidning, der delvis springer frit frem i 
Tarmens Cavitet og er omgivet af en kraftig Ringmuskel 
eller Sphincter. Tarmen selv (Fig. 1, i) har som hos Oyp- 
ridiniderne Formen af en særdeles voluminøs, en stor Del 
af Bagkroppen udfyldende Sæk, uden blindtarmformige 
Vedhæng, men beklædt med store, livligt farvede Fpithel- 
celler. Den udmunder gjennem en kort Endetarm mellem 
Caudalpladerne. 

Hjertet (Tab. XII, Fig. 1, h; Tab. XIV, Fig. 2, h; 
Fig. 4) er tydeligt i den omtrent fra Midten af Dyrets 
Dorsalside udgaaende Forlængelse, der forbinder samme 
med Skallen, og synes ganske at være bygget paa samme: 
Maade som hos Cypridiniderne. 

Ogsaa Nervesystemets Centraldele synes i Hovedsagen 
at være construeret paa en lignende Maade som hos denne 
Familie. 

Derimod viser Kjøsnapparatet vel udprægede Forskjel- 
ligheder og er navnlig udmærket ved dets paafaldende asy- 
metriske Anordning. 

Hos Hunnen findes saaledes kun et enkelt Qvarwum 
(Tab. XII, Fig. 1, ov; Fig. 13) hvis Hovedmasse ligger helt 


le 


over paa venstre Side i det ydre Parti af Bagkroppen. Det 
forlænger sig imidlertid i transversel Retning rundt Bag- 
siden af Tarmen, saa at ogsaa en mindre Del kommer at 
ligge noget over paa høire Side. Det hele Organ faar der- 
ved en temmelig stærkt buet, næsten halvmaanedannet Form 
(Fig. 13), med den nedre Kant dybt indbugtet og den for- 
reste Flade concaveret. Paa Yderfladen og langs den øvre 
fortykkede Rand findes talrige Ægfollikler, indeholdende 
Æg 1 alle Stadier af Udvikling, fra ganske smaa klare Celler 
til forholdsvis store, mere eller mindre opake kugleformige 
Legemer, de sidste stærkt fremspringende og givende Ova- 
riet et mere eller mindre drueklaseformigt Udseende. I alle 
Æg findes en meget stor og tydelig Kimblære, der indeholder 
en hel Gruppe af Kimpletter. OQvariets Størrelse beror paa 
Æpggenes større eller mindre Udvikling; naar disse er fuldt 
udviklede, kan det fylde en forholdsvis stor Del af Bag- 
kroppen. Paa venstre Side udgaar fra Qvariet en enkelt 
kort Oviduct, der ved Basis danner en stærk, næsten kugle- 
formig Opsvulmning (v), der maaske er at opfatte som et 
»receptaculum seminis<. Qviducten udmunder paa Bugsiden, 
noget foran Caudalpladerne, ved Basis af et lidet knude- 
formigt Fremspring (Fig. 1). 

Hos Hannen har jeg ligeledes kun kunnet paavise en 
enkelt Testikel, som ligger helt over paa venstre Side (Tab. 
XIIT, Fig. 1, t; Fig. 9,6). Den er af oval, eller noget 
pæredannet Form og afsmalnes successivt fortil, hvor den 
gaar over i en trang Udførselsgang, der imidlertid igjen 
hurtigt udvides til en elliptisk, bagudbøiet Beholder (Sæd- 
blære) (v), fra den indre Side af hvilken først det egentlige 
»vas deferens« (d) udgaar. Dette strækker sig med et noget 
bugtet Forløb fortil og gjennemsætter hele det ydre Copu- 
lationsvedhæng (x), paa hvis Spids det munder med en 
spaltformig Aabning. 


Blandt de talrige Exemplarer, jeg har indsamlet af vore- 


* 


to nordiske Arter har jeg ligesaalidt som hos de middel- 
havske Former nogensinde fundet Individer med Æg i Skal- 
lens Hulrum, hvorfor jeg maa antage, at Æggene her, strax 
de er modne, afsættes af Hunnen og rimeligvis gjennemgaar 
sin Udvikling frit svømmende i Søen. 

Alle herhen hørende Former er ægte pelagiske Dyr, 
der ofte er at træffe lige i Overfladen af Havet, langt fra 
Kysterne, men ogsaa for en Del, saaledes som Tilfældet 
synes at være med de nordiske Arter, kun holder til i de 
dybere Vandlag. Deres Bevægelser er særdeles raske og sker 
ved hurtige Spring eller Sæt i Vandet. Hannerne er som 
sædvanlig de livligste. 

Alle 3 Middelhavsformer er tagne med det fine Net lige 
i Vandskorpen. 


7. Conchoecia/ pellucida, n. Sp. 
(Tab. XI, Fig. 1—4; Tab. XII; Tab. XITI, Fig. 1—4). 


Charact. spec. — Testa feminæ a latere visa oblonga, 
antice angustlor, altitudine maxima dimidiæ longitudini 
cerciter æqvali, margine dorsali omnino recto et horizontali, 
ventrali paulo obliqvo et medio leviter sinuato, extremitate 
postica rotundato-truncata, angulo superiore obtuso et parum 
prominente, parte rostrali leviter infra curvata; supra visa 
sat angusta, latitudine altitudine multo minore. Testa 
maris eadem feminæ paulo brevior, sed magis ventricosa, 
fere æqve lata ac alta, parte rostrali minus curvata. Val- 
vulæ in utroqve sexu pellucidissimæ, structura nulla di- 
stineta. Artieulus 21 palpi mandibularis seqventibus 2 
junetis vix longior. Laminæ caudales ungvibus marginis 
posterioris 7, minutissime aculeatis armatæ. Longit. testæ 
feminæ 1,25 mm; maris 1,15 mm. 


pe 


Bemærkninger. — Denne, som jeg formoder, nye Art 
udmærker sig navnlig ved den særdeles gjennemsigtige Skal, 
der mangler ethvert Spor af den hos de fleste øvrige Arter 
forekommende stribede Tegning. Fra følgende Art, der 
ligeledes har en fuldstændig glat Skal, er den let kjendelig, 
foruden ved sin ringere Størrelse, ved Skallens mere for- 
længede Form, ved den tydeligt indbugtede Ventralrand og 
ved det mindre fremspringende øvre bagre Hjørne. 

Beskrivelse. — Skallen hos den fuldt udviklede Hun op- 
naar kun en Længde af noget over I mm, og nærværende 
Form hører saaledes til de mindste Arter af Slægten. Den 
er, seet fra Siden (Tab. XI, Fig. 1), af aflang Form, noget 
afsmalnende fortil, og med Høiden neppe større end den 
halve Længde. Bagenden er kjendelig høiere end Foren 
den og stumpt afkuttet, med det øvre Hjørne kun lidet 
fremspringende. Dorsalkanten har et fuldkommen lige og 
horizontalt Forløb, uden at nogen tydelig Indsænkning i 
Midten bemærkes. Derimod er Ventralkanten paa Midten 
tydeligt, skjøndt ganske svagt indbugtet og noget skjævt 
opstigende. Fortil overgaar denne Kant med en ganske 
jevn Bue i Forkanten, bagtil ligeledes med en jevn, men 
betydelig stærkere Krumning i de bagre Kanter. Rostral- 
delen danner et vel markeret, noget nedadbøiet næbformigt 
Fremspring, og det under samme liggende Indsnit i Valv- 
lerne er temmelig smalt og dybt, hvorfor Forenden af Skal- 
len nedenfor samme synes stærkt udbuet. Ovenfra eller 
nedenfra seet (Fig. 2) er Skallen af en meget smal aflang 
Form, med den største Brede, der ligger noget foran Mid- 
ten, betydelig mindre end den halve Længde. Rostraldelen 
viser sig i denne Stilling fortil stumpt afrundet. Hannens 
Skal er, seet fra Siden (Fig. 3), forholdsvis noget kortere 
end Hunnens, med Bagenden mindre? udbuet og Rostral- 
delen mere horizontal. Ovenfra seet (Fig. 4) viser den sig 


betydelig stærkere buget, idet den største Brede omtrent 
6 


Er; ME 


er lig Høiden; ogsaa er Rostraldelen mere lige afkuttet for- 
til. Skallen er hos begge Kjøn meget tynd og i høi Grad 
gjennemsigtig, saa at de forskjellige Dele af Dyret med 
stor Tydelighed skinner igjennem samme. Dens Overflade 
er ganske glat og glindsende, uden Spor af den hos de fle- 
ste øvrige Arter saa tydeligt udprægede netformige Strib- 
ning. 

I Lemmernes Bygning skiller denne Art sig kun lidet 
fra de øvrige bekjendte Former. 

Mest foranderlig indenfor denne Slægt tør maaske Man- 
dibularpalperne være, navnlig hvad det indbyrdes Størrelses- 
forhold af dens Led angaar. Hos nærværende Art er (Tab. 
XII, Fig 6) dens Basalled omtrent saa langt som alle de 
øvrige tilsammen og ganske jevnt afsmalnende mod Spidsen- 
Af Endedelens 3 Led er det lste neppe længere end de 2 
følgende tilsammen, og disse sidste er omtrent lige lange, 
skjøndt af ulige Brede. 

Halepladerne (Fig. 12) har hver, foruden den til For- 
kanten fæstede lange Torn, 7 Kløer, der tiltager jevnt i 
Størrelse mod Spidsen og i Bagkanten er meget fint tan- 
dede; den yderste er omtrent af Halepladens Længde. 

Forekomst. — Jeg har taget denne Art i temmelig be- 
tydeligt Antal ved Messina, navnlig ved indtrædende Høi- 
vande, da Strømmen nordenfra sætter ind mod Havnen. 
Hanner og Hunner forekom omtrent lige hyppigt. 


8.  Conehoecia tetragona,) n. Sp. 
(Tab. XI, Fig. 5, 6; Tab. XIII, Fig. 5—9). 
Charact. spec. — 3. Testa a latere visa oblongo-tetra- 


gona, altitudine dimidiam longitudinem superante, margine 
dorsali medio leviter impresso, ventrali subrecto et horizon- 


tali, extremitate postica antica vix altiore fere perpendicu- 
lariter truncata, angulo superiore prominulo, sed ad apicem 
obtuse rotundato, parte rostrali parum curvata; supra visa 
oblongo-ovata, latitudine dimidiam longitudinem æqvante. 
Valvulæ tenues et pellucidæ, structura nulla distincta. Ar- 
ticulus 24 palpi mandibularis 2 seqventibus junctis multo 
longior, setis 3 marginis posterioris præditus. Laminæ cau- 
dales fere ut in specie antecedente. Longit. testæ 1,66 mm. 

Bemerkninger. — Nærværende Art er kun grundet paa 
et enkelt Exemplar, en fuldt udviklet Han, men som aaben- 
bart er specifisk forskjellig fra foregaaende, da baade Stør- 
relsen er betydeligere og ogsaa Skallens Form forskellig fra 
samme hos Hannen af denne Art. 

Beskrivelse. — Skallen har en Længde af over 17/2 mm. 
og er seet fra Siden (Tab. XI, Fig. 5) af aflang firkantet 
Form, med Høiden kjendelig større end den halve Længe 
og temmelig ens overalt. Dorsalkanten har i Midten en tyde- 
lig Indsænkning, medens Ventralkanten er fuldkommen lige 
og horizontal; den sidste overgaar med en temmelig stærk 
Krumning i de forreste, skjævt opstigende Kanter, og bagtil 
er Krumningen mellem den nedre og bagre Rand saa stærk, 
at den næsten fremtræder som en Vinkel. Bagenden af 
Skallen, der neppe er synderlig høiere end Forenden, er 
næsten verticalt afkuttet, og det øvre Hjørne er her stærkt 
fremspringende, skjøndt afstumpet i Spidsen. Rostraldelen 
er mindre nedadkrummet end hos foregaaende Art, og Ind- 
snittet under samme forholdsvis bredere. Ovenfra eller 
nedenfra seet (Fig. 6) er Skallen af aflang oval Form og 
temmelig buget, skjønt neppe halvt saa bred som lang. 
Valvlerne er, som hos foregaaende Art, meget tynde og 
gjennemsigtige, uden nogen tydeligt udpræget Structur. 

I Lemmernes Bygning stemmer denne Form saa nær 
overens med Hannen af foregaaende Art, at det bliver tem- 

6* 


Ne ped 


melig vanskeligt at paapege nogen mere udprægede Diffe- 
rentser. 

Mest iøinefaldende er Forskjellen i Mandibularpalpernes 
Udseende (Tab. XIII, Fig. 6). Deres Basalled er her for- 
holdsvis endnu kraftigere udviklet end hos C. pellucida, og 
af de ydre Led er det 1ste kjendelig længere end de 2 øv- 
rige tilsammen og desuden udmærket ved Forekomsten paa 
Midten af Bagkanten af 2 smaa Børster, hvoraf intet Spor 
var at se hos foregaaende Art. 

Halepladerne (Fig. 9) er noget bredere og mere afrundede 
end hos C. pellucida, men de paa dem fæstede Kløer stem- 
mer saavel i Tal som i Form fuldstændig med samme hos 
denne Art. 

Forekomst. — Det ovenfor beskrevne Exemplar toges i 
Havnen ved Messina sammen med foregaaende Art. 


9. (Conchoecia striolata, n. sp. 
(Tab. XIV, Fig. 135). 


Choract. spec. — $. Testa subventricosa, a latere visa 
sat angusta, oblonga, plus duplo longior qvam latior, antice 
humilior, margine dorsali medio paulo impresso, ventrali 
simul cum antico areum æqvum formante, extremitate po- 
stica fere perpendiculariter truncata, angulo superiore sat 
prominente, parte rostrali horizontaliter porrecta, incisura 
subrostrali lata, fere rectangulari. Valvulæ parum pellu- 
cidæ, ubiqve distinctissime decussatim striolatæ. Appendices 
corporis fere exacte ut in specie antecedente; ungves lami- 
minarum caudalium tamen fortiores et postice dense eiliati. 
Longit. testæ 2,36 mm. 

Bemerkninger. — Nærværende Form, hvoraf ligeledes 
kun et enkelt Exemplar, en fuldt udviklet Han, erholdtes, 


er let kjenhelig fra de 2 foregaaende, foruden ved sin langt 
betydeligere Størrelse, ved Skallens skarpt udprægede Skulp- 
tur, hvoraf Artsbenævnelsen. I denne og enkelte andre 
Henseender viser den en vis Lighed med den af Brady fra 
Challenger Expeditionen beskrevne og under Benævnelsen 
Halocypris atlantica opførte Form. Skallen er dog hos vor 
Art forholdsvis betydelig smalere og det forreste Indsnit 
bredere. 

Beskrivelse. — Skallen hos det foreliggende FExemplar 
har en Længde af nær 2'/2 mm, og denne Form hører saa- 
ledes til de større Arter af Slægten og overgaaes i denne 
Henseeude kun af den nordiske Form 0. borealis. Seet fra 
Siden (Tab. XIV, fig. 1) er den af meget smal og langstrakt 
Form, mere end dobbelt saa lang som høi og noget afsmal- 
nende fortil. Dorsalkanten har et noget uregelmæssig bug- 
tet Forløb og er tydeligt indtrykt i Midten. Derimod dan- 
ner Ventralkanten sammen med den forreste Kant en tem- 
melig jevn Bue. Bagenden af Skallen er noget høiere end 
Forenden og verticalt afkuttet, med det øvre Hjørne tem- 
melig stærkt fremspringende, skjøndt noget afstumpet i 
Spidsen.  Rostraldelen er næsten fuldkommen horizontal og 
temmelig fremspringende, og det under samme beliggende 
Indsnit i Valvlerne bredere end hos de foregaaende Arter, 
næsten retvinklet. Qvenfra seet viser Skallen sig temmelig 
buget, med Bredden omtrent lig den halve Længde. I 
Modsætning til hvad Tilfældet er hos de 2 foregaaende 
Arter, har Valvlerne her en meget tydeligt udpræget stribet 
Skulptur, hvorved de ogsaa bliver langt mindre gjennem- 
sigtige. Striberne har delvis et concentrisk Forløb, idet de 
følger Valvlernes Conturer; men disse mere skarpt frem- 
trædende Striber, er igjen krydsede af et andet System af 
finere Striber, hvorved forekommer en tæt, tildels temmelig 
uregelmæssig Reticulation. 


OG 


I Lemmernes Bygning (Fig. 2) er 'der ingen væsentlig 
Forskjel fra samme hos foregaaende Art at notere. 

Halepladerne (Fig. 3) har ogsaa en fuldkommen lignende 
Form og det samme Antal Kløer; men disse sidste er for- 
holdsvis noget kraftigere og har i Bagkanten en særdeles 
tæt og fin Ciliering, der pludselig hører op et kort Stykke 
nedenfor deres Basis. 

Forekomst. — Det ovenfor beskrevne Exemplar toges 
sammen med de 2 foregaaende Arter i Havnen ved Messina. 


Gen. 2. Haloeypris, Dana, 1853. 
United States Exploring Expedition, Crustacea. 


Charact. gen. — Testa ventricosa, abbreviata, forma 
plus minusve rotundata, margine ventrali valde arcuato, 
extremitate postica obtusa, angulo superiore vix prominulo, 
antica nunc leviter modo emarginata, parte rostrali obtuse 
rotundata, nune distincte incisa, rostro prominulo. Anten- 
nulæ feminæ brevissimæ, præter appendices terminales seta 
una elongata marginis superioris instructæ; maris bene 
evolutæ, 5-articulatæ, articulo basali seqvente breviore, ap- 
pendicibus sensoriis ambabus brevissimis et subæqvalibus. 
Åntennæ qvam in genere antecedente minus validæ, parte 
basali breviore, ramo =appendiculari in mare qvam in 
femina multo majore, ungve validissimo curvato' armato. 
Articulus basalis palpi mandibularis latissimus sed ceteris. 
junctis multo brevior. Appendices postorales et laminæ 
caudales fere ut in Conchoecia. 


Bemerkninger. — Det er meget muligt, at de ovenfor 
anførte Characterer ikke vil befindes tilstrækkelige til Op- 
retholdelsen af denne Slægt ligeoverfor Slægten Conchoecia, 
og at en nøiere anatomisk Undersøgelse af de herhen regnede 


NN 17 


Former vil vise tydelige OQvergange mellem begge. Dog 
tror jeg indtil videre at burde hævde Slægten, da der ialfald 
i Skallens Form er vel udprægede og let opfattelige For- 
skjelligheder mellem denne og foregaaende Slægt. Foruden 
de 2 af Dana opførte Arter, H. inflata og H. brevirostris, 
som begge udmærker sig ved Mangelen af noget egentligt 
Indsnit i Valvlerne fortil, tror jeg at burde henføre til 
denne Slægt den af mig tidligere under Benævnelsen Con- 
choecia obtusata characteriserede nordiske Form, samt den 
nedenfor nærmere omtalte middelhavske Art. Begge disse 
Arter har et tydeligt Antennalindsnit og et Rostalfrem- 
spring af samme Udseende som hos Slægten (Conchoecia, 
men synes i alle andre Henseender at slutte sig nøie til 
de 2 ovennævnte Dana'ske Arter. 


10. Haloeypris Clausii G. O. Sars. 
(Tab. XI, Fig. 7—10; Tab. XIV, Fig. 6—18). 
- Halocypris sp., Claus, Ueber die Geschlechtsdifferentsen von 
Halocypris. Zeitschr. f. wissensch. Zoologie, Bd. XV. 1865, 
p. 400, Tab. XXX. 


Charact. spec. Testa feminæ å latere visa sat abbreviata, 
rotundato-ovata, parum modo longior qvam altior, margine 
dorsali subrecto et horizontali, ventrali simul cum anteriore 
et posteriore arcum æqvum sat curvatum formante, extremi- 
tate postica vix expansa, angulo superiore obtuso, antica 
supine distinete incisa, rostro prominulo, leviter infra eur- 
vato; supra visa late ovata, latitudine maxima dimidia 
longitudine multo majore pone medium sita. 'Testa maris 
a latere visa paulo angustior, parte rostrali horizontali; 
supra visa latitudine maxima ante medium sita. Valvulæ 
distinete decussatim striolatæ. Longit. testæ feminæ 0,99 mm; 
maris 0,88 mm. 


MAA 1 


Bemærkninger. — Nærværende Art er først beskreven 
af Prof. Claus som en Halocypris, men uden at noget spe- 
sifiskt Navn er vedføiet. Jeg tillader mig at foreslaa, at 
Arten opkaldes efter denne af Crustacernes Naturhistorie 
saa høit fortjente Forsker. At denne Form i Virkeligheden 
maa henføres til Dana's Slægt Halocypris, kan jeg ikke be- 
tvivle, skjønt den afviger fra de af Dana opførte Arter ved 
det tydeligt markerede Antennalindsnit og det rostrumlig- 
nende Fremspring over samme. 

Beskrivelse. — Skallen opnaar neppe en Længde af 1 
mm, og denne Art hører saaledes til de mindste Former 
inden Familien. Den er hos Hunnen, seet fra Siden (Tab. 
XI, Fig. 7) af en meget kort rundagtig-oval eller rettere 
halvrund Form, kun lidet længere end høi og neppe lavere 
fortil end bagtil. Dorsalkanten er næsten fuldkommen lige 
og horizontal, medens Ventralkanten er stærkt krummet og 
danner sammen med de forreste og bagerste Kanter en 
continuerlig, mere en halveirkelformig Bue. Det øvre bagre 
Hjørne af Skallen er kun lidet fremtrædende og stump- 
vinklet. Derimod er Forenden oventil uddraget til et vel 
markeret noget nedbøiet rostrumlignende Fremspring lige- 
som hos Sl. Conchoecia, og nedenunder dette er der et 
meget tydeligt og temmelig dybt Indsnit i Valvlerne. Oven- 
fra eller nedenfra seet (Fig. 8) viser Skallen sig stærkt 
buget og af bredt oval Form, med den største Brede, der 
ligger bag Midten, betydelig større end den halve Længde; 
Forenden er noget uddraget, men stumpt afrundet i Spidsen. 
Hannens Skal er noget mindre end Hunnens og, seet fra 
Siden (Fig. 9), noget smalere, med Ventralkanten mindre 
stærkt udbuet og Rostralfremspringet næsten horizontalt. 
Ovenfra seet (Fig. 10) viser Skallen sig i det forreste Parti 
ligesom opsvulmet og noget fordybet langs Midtlinien, me- 
dens dens bagre Parti er forholdsvis smalere end hos Hun- 
nen. Valvlerne er af en fuldkommen lignende tynd, hudagtig 


-— Beskaffenhed som hos foregaaende Slægt og viser en meget 
tydeligt udpræget Skulptur, lignende den hos Conchoecia 
striolata. 

I Dyrets Bygning er der en særdeles stor Overensstem- 
melse med foregaaende Slægt, og Kjønsforskjellen er ud- 
trykt paa en fuldkommen lignende Maade. 

Af Øine eller Ocellus er heller ikke her det mindste 
Spor at opdage. 

Pandetentakelen er hos Hunnen (Tab. XIV, Fig. 6) gan- 
ske kort, simpelt cylindrisk, dog noget kolbeformigt op- 
svulmet i Enden. Hos Hannen er den (Fig. 14) betydelig 
større og udviklet paa samme Maade som hos Hannen af 
foregaaende Slægt, idet dens ydre Parti danner et eget 
stærkt opsvulmet Segment, der er bevægeligt articuleret til 
den øvrige smalt cylindriske Del. 

Iste Par Antenner er hos Hunnen (Fig. 6) meget smaa, 
utydeligt leddede og forsynede med fuldkommen lignende 
apicale Vedhæng som hos Sl. Conchoecia. Derimod synes 
de at afvige ved Tilstedeværelsen af en temmelig lang og 
tynd fortilrettet Børste, der udgaar fra Midten af den øvre 
Kant og som ogsaa gjenfindes hos den nordiske Art H. ob- 
tusata, ligesom den er angivet af Dana hos H. inflata og 
af Brady hos H, brevirostris. Den er ved en Forsømmelse 
udeglemt paa den her givne Figur. Hos Hannen er disse 
Antenner (Fig. 14) langt stærkere udviklede og bestaar, 
som hos Hannen af foregaaende Slægt, af 5 tydeligt be- 
grændsede Led. Ogsaa her er de 2 basale Led størst; men, 
ialfald hos nærværende Art, er deres indbyrdes Længde- 
forhold temmelig afvigende, idet 1ste Led neppe er mere 
end halvt saa langt som 2det. Til Indsiden af dette sidste 
er som hos Conchoecia fæstet en stærkt chitiniseret Hage. 
Antallet og Formen af de apicale Vedhæng stemmer ogsaa 
i alt væsentligt overens med samme hos denne Slægt. Dog 
synes den yderste Børste ganske at mangle den dobbelte 


OG 


Rad af tilbagebøiede Hager, som fandtes paa Midten af 
denne Børste hos Hannerne af Sl. Conchoecia, og det bagre 
Sandsevedhæng er her ganske kort, kun lidet større end 
det forreste. 

2det Par Antenner (Fig. 7) er idethele, ialfald hos Hun- 
nen, mindre kraftigt udviklede end hos S1. Conchoecia, og 
Basaldelen af mindre forlænget Form, mere lignende samme 
hos Cypridiniderne. Derimod er Bigrenen her forholdsvis 
større og har Iste Led mindre stærkt udvidet. Til Spidsen 
af denne Gren er hos Hunnen fæstet 4 ens udviklede klare 
Sandsetraade. Hos Hannen er Bigrenen (Fig. 15) omformet 
til et meget kraftigt Griberedskab, idet sidste Led er be- 
væbnet med en særdeles stærk, hageformigt fortil og opad 
krummet Klo, der i det ydre Parti er forsynet med fine 
Sidetagger. Som Tilfældet var hos S1. Conchoecia, er denne 
Klo paa høire Antenne (Fig. 15) langt kraftigere end paa 
venstre (Fig. 16), og Forskjellen er her endnu mere frem- 
trædende end hos hin Slægt, ligesom selve Grenen er be- 
tydelig større paa høire end paa venstre Side. 

Over- og Underlæbe synes ganske at stemme overens i 
sit Udseende med samme hos foregaaende Slægt. 

Mandiblerne (Fig. 8) er derimod idethele forholdsvis 
kraftigere og af mere undersætsig Form, og udmærker sig 
navnlig ved den stærke Forkortning af Palpens Basalled og 
ved den stærke Udvikling af dette Leds Tyggelap. 

De postorale Lemmer (Fig. 9—12) synes i alt væsent- 
ligt at stemme saa nøie overens med samme hos foregaaende 
Slægt, at en detailleret Beskrivelse af dem bliver overflødig. 
Forskjellen mellem lste Fodpars Bygning hos de to Kjøn 
er udtrykt paa en fuldkommen lignende Maade som hos 
denne Slægt (sml. Fig. 11 og 17), og sidste Fodpar (Fig. 12) 
er neppe heller væsentlig afvigende, skjønt jeg kun har 
fundet en enkel apical Børste, istedetfor som hos Con- 
choecia to. 


mo 


Halepladerne (Fig. 138) er temmelig brede, næsten halv- 
cirkelformige og har en lignende Bevæbning som hos fore- 
gaaende Slægt, Nogen lateral Ciliering eller Tandbevæb- 
ning paa Kløerne har jeg dog ikke kunnet paavise. 

Hannens Copulationsvedhæng (Fig. 18) er ogsaa her enkelt 
og ligger helt over paa venstre Side; det er af forholdsvis tem- 
melig betydelig Størrelse, næsten jevnt bredt og noget skrast 
afskaaret i Enden, med den nedre Kant fint crenuleret i 
det ydre Parti. 

Forekomst. — Jeg har taget denne Art ikke ualmindelig 
ved Messina, hvor ogsaa Claus fandt den. Hanner og Hun- 
ner forekom omtrent lige talrigt. 


Divisio IT. Podocopa. 
Fam. 1. OCyprideæ. 


Charact. fam — Valvulæ testæ plerumque tenues, cor- 
neæ, subæqvales, vel paulo inæqvales, superficie sæpius 
lævi, marginibus integris inferne plus minusve sinuatis et 
inflexis, cardine edentulo. Qculi simplices, plerumque in 
unum confluentes; interdum obsoleti. Antennulæ angustæ, 
attenuatæ, sæpius T7-articulatæ, valde flexibiles, setis ple- 
rumqve longis, fasciculum densem formantibus, instructæ. 
Antennæ pediformes, geniculatæ, ad apicem ungviferæ, 4— 
>-articulatæ, articulo 24% sæpius extus ad apicem fasciculo 
setarum instructo. Mandibulæ fortes, parte incisiva bene 
evoluta dentata, palpo antice porrecto 4-articulato, ad ba- 
sin appendice vibratoria setifera instructo. Appendicum 
postoralium paria 2 anteriora plus minusve distincte maxil- 
liformia, anteriores ad apicem 4-digitatæ, digito externo vel 
palpo distinete biarticulato, lamina vibratoria magna in- 
structæ; posteriores parvæ, lobo masticatorio simplici, palpo 
in femina sæpius inarticulato, raro pediformi, in mare pre- 
hensili. Pedum 2 paria, structura dissimili, anteriores ro- 
busti, inferne vergentes, ambulatorii, ungve longo antice 
curvato terminati, posteriores intra testam reflexi, non am- 
bulatorii. Rami caudales plerumqve bene evoluti, elongati, 
lineares, valde mobiles, apice ungvibus ? vel 3 armati. 
Intestinum dilatationes 2 formans, qvarum anterior utrinqve 
appendice coeciformi intra valvulas producta instructa est. 


å Ne 


Organa generationis structura valde complicata et magna 
ex parte intra valvulas recepta. Glandula mucosa utrinqve 
adest magna et structura singulari, testibus adjecta. Ap- 
pendices copulationis maris symetrica, magnitudine me- 
dioeri. 

Bemærkminger. — Repræsentanter af denne Familie har 
længe været kjendte fra det ferske Vand og fordetmeste 
henførte til Slægten Cypris. I den nyere Tid er imidlertid 
ogsaa flere marine herhen hørende Slægter blevne charac- 
teriserede, ligesom den tidligere Slægt Cypris er bleven op- 
løst i flere Slægter. Herved er Slægternes Antal betydelig 
tiltaget og beløber sig for Tiden til ikke mindre end 14 
ialt, hvoraf de 6 tilhører Havet. Derimod har jeg troet 
at burde fraskille de tidligere til denne Familie henførte 
Slægter, Bairdia M'Coy og Bythocypris Brady, under en 
særskilt Familie, Bairdiide. — Hvad der især er characte- 
ristisk for denne Familie, er Forholdet af de 3 bagerste 
Par Lemmer, som altid er meget ulige udviklede, idet det 
forreste af disse Par i Regelen er udpræget maxilleformigt 
og det sidste Par tilbageslaaet indenfor Skallen, saa at 
alene ét Par af de postorale Lemmer, det næstsidste er 
virksomme under Bevægelsen. Fremdeles kan fremhæves 
den i Regelen stærke Udvikling af Halegrenene; endelig 
Generationsorganernes særdeles complicerede Bygning, og 
navnlig Tilstedeværelsen hos Hannen af et Par eiendomme- 
ligt udviklede Biorganer til Kjønssystemet, de saakaldte 
Slimkjærtler (»mucous glands<). — At Familien er talrigt 
repræsenteret ogsaa i Middelhavslandene, saavel 1 det fer- 
ske Vand som i Havet, er vel utvivlsomt. Her skal blot 
2 herhen hørende Slægter nøiere omtales, den ene marin, 
den anden fra det ferske Vand. 


Gen. 1. Pontoeypris, G. O. Sars, 1865. 
Oversigt af Norges marine Ostracoder. Christiania Vid- 
Selsk. Forhandl. 


Charact. gen. — Testa compressa, subtriangularis, antice 
qvam postice altior, extremitata antica rotundata, postica 
plus minusve exserta, cuneiformi. Valvulæ subæqvales, 
tenues, corneæ, hispidæ, marginibus lævibus, vel ad extre- 
mitatem posticam serrulatis. OQculus unicus vel nullus. 
Antennulæ sat elongatæ, longe setiferæ, articulo basali 
inerassato, 2 seqventibus subito multo angustioribus, ulti- 
mis 4 brevibus. Antennæ illis paulo fortiores, 4-articulatæ, 
articulo 24 ad apicem fascieulo setarum longarum adqve 
basin postice vesicula hyalina pedicellata instructo, ultimo- 
ungvibus 4 perlongis spiniformibus armato. Mandibulæ 
haud fortes, parte incisiva dentibus simplicibus ungviformi- 
bus setaqve una elongata et ciliata antice prope apicem 
armata, palpo sat magno et robusto, spinis tenuibus et. 
elongatis terminato. Maxillæ 1" paris, lobis masticatoriis 
brevissimis, palpo vero sat magno setis longis et curvatis 
obsito, lamina vibratoria mediocri, forma oblonga. Maxillæ 
2di paris feminæ subpediformes, palpo elongato inferne ver- 
gente, 3-articulato, apice ungvifero, lamella vibratoria nulla; 
maris processu masticatorio carentes, subcheliformes, 3-arti- 
eulatæ, articulo 29 valde inflato, ultimo ungvem mobilem 
faleiformem formante. Pedes 1"i paris structura solita; 
ultimi paris illis vix minores, postice vergentes, articulo 
ultimo minimo et occulto, spinis 3, una earum in margine 
altero denticulis tenuibus pectinatim ornata, armato. Rami 
caudales sat magni et elongati ad apicem ungvibus 2 et 
seta parva ante eosdem sita armati, margine posteriore 
setis 3, una apici approximata, instructo; ad basin ramo- 
rum postice protuberantia adest conica, seta una dense 


do 


ciliata obsita. Appendices copulationis maris haud magnæ" 
et parum complicatæ. Glandulæ mucosæ imperfecte evo- 
lutæ. Animal natandi aptum. 

Bemærkninger. — De til denne Slægt hørende Arter er 
let kjendelige fra de øvrige marine Cyprider ved sin noget 
sammentrykte og tæt haarede triangulære Skal, der altid 
er høiere fortil og mere eller mindre kileformigt udløbende 
bagtil. I amatomisk Henseende udmærker de sig navnlig 
ved de stærkt forlængede Børsteknipper, hvormed begge 
Par Antenner er udrustede, og som betinger, at de herhen 
hørende Arter kan svømme ligesom de ægte Cypriser; frem- 
deles ved Bygningen af 2det Par Maxiller, der hos Hun- 
nen, ved den stærkt forlængede og tydeligt leddede Palpe,. 
faar et tydeligt fodformigt Udseende. OQgsaa 1 flere andre 
Henseender afviger Slægten meget bestemt fra de øvrige be- 
kjendte til denne Familie hørende Slægter. I Nordhavet 
forekommer 3 vel udprægede Arter af denne Slægt, nemlig 
P. mytiloides, Norman, P hispida, G. 0. Sars og P. trigonella, 
G. 0. Sars. Desuden har Brady opført 2 andre Arter P. 
acupuncetata og angusta fra den engelske Kyst; men da ingen 
af disse har været anatomiskt undersøgt, er det endnu 
tvivlsomt, hvorvidt de i Virkeligheden hører herhen. Af 
samme Forsker er ogsaa beskrevet (efter Skallen) flere exo- 
tiske Arter, hvoriblandt 5 fra Challenger Expeditionen. I 
Middelhavet har jeg af denne Slægt kun fundet en enkelt. 
Art, nemlig: 


11. Pontocypris intermedia, Brady. 
(Tab. XV, Fig. 1, 2; Tab. XVD. 
Pontocypris intermedia, Brady, Marine Ostracoda from Tene- 
dos. Ann. & Mag. Nat. Hist. 1868, p. 220, pl. XIV, 
Figs 1, 2. 


Charact. spec. — Testa å latere visa inæqvilateraliter 
triangularis, altitudine maxima dimidiam longitudinem. 


UG PE 


æqvante, margine dorsali ante medium distinete angulato, 
ventrali subrecto, extremitate antica late rotundata, postica 
sensim attenuata; supra visa anguste oblonga, antice qvam 
postice latior. Valvulæ ubiqve dense pilosæ, marginibus 
lævibus, non serrulatis. Color albido-flavescens, fusco mne- 
bulosus.  Qculus nullus. Antennularum articulus 34" se- 
qventibus junctis longitudine æqvalis. Ungves terminales 
-antennarum qvam solito longiores. Maxillæ 2% paris in 
mare haud dissimiles, palpo in femina angusto, ungve ter- 
minali perlongo. Pedum ultimi paris articulus 21"* geqven- 
tibus junctis multo longior; spinæ apicales sat inæqvales, 
posteriore spinam pectinatam longe superante. Rami cau- 
«dales apicem versus sat attenuati, ungvibus terminalibus 
inæqvalibus, seta una marginis posterioris sat forti, subungvi- 
formi. Longit. testæ et feminæ et maris 0,82 mm. 

Bemerkninger. — Nærværende Art stemmer i Skallens 
Form saa nøie overens med den af Brady under ovenan- 
førte Navn opførte Form, at jeg ikke kan tvivle om beg- 
ges Identitet. I Skallens Udseende staar den, som af 
Brady bemærket, paa en Maade midt imellem de 2 nordi- 
ske Arter P. hispida og trigonella, idet den er kjendelig 
kortere og høiere end hos den førstnævnte, men mere ulige- 
sidet trekantet end hos den sidstnævnte Art. Ved den 
anatomiske Undersøgelse, som jeg har kunnet foretage af 
saavel Hun som Han, har det vist sig, at den ogsaa i en- 
kelte af Lemmernes Bygning skiller sig kjendeligt fra de 
øvrige bekjendte Arter. 

Beskrivelse. — Skallen opnaar neppe en Længde af 1 
mm og er fuldkommen af samme Udseende hos Han og 
Hun. Seet fra Siden (Tab. XV, Fig. 1) er den af uligesi- 
det trekantet Form, med den største Høide, der ligger ad- 
skilligt foran Midten, omtrent lig den halve Længde. Dor- 
salkanten er høit hvælvet og danner foran Midten en 
stump, men meget tydeligt fremtrædende Vinkel, hvorfra 


Gr 


den sænker sig ganske jevnt fortil, mere brat derimod bag- 
til. Ventralkanten er næsten fuldkommen lige og horizon- 
tal, med kun en yderst svag Indbugtning foran Midten. 
Forenden af Skallen er bredt afrundet, medens Bagenden 
hurtigt afsmalnes og er næsten kileformigt tilløbende. 
OQvenfra seet (Fig. 2) viser Skallen sig temmelig stærkt 
sammentrykt, af smal aflang Form, med den største Brede, 
der kun lidet overgaar "/3 af Længden, beliggende helt for- 
til; begge Ender er tilspidsede, den forreste noget mere 
end den bagerste. Valvlerne er næsten fuldkommen syme- 
triske, temmelig tynde og halvt gjennemsigtige, dog tyde- 
ligt chitiniserede, uden nogen udpræget Structur, men over- 
alt besatte med tætte og fine Haar. Kanterne er 
ganske glatte, uden Spor af Saugtænder ved den bagre 
Ende, som hos de 2 nordiske Arter P. mytiloides og hispida. 
Seet fra Indsiden (Tab. XVI, Fig. 2) viser enhver Valvel 
baade fortil og bagtil en tydelig Duplicatur, der indad be- 
grændses af en vel markeret jevnt udrandet skarp Kant. 
Da Dyret i Forhold til Skallen er af forholdsvis ringe 
Størrelse (Tab. XVI, Fig. 1), kan, naar Valvlerne lukkes, 
hele Legemet tilligemed dets forskjellige Vedhæng optages 
indenfor disse Duplicaturer. Som hos de øvrige Cyprider 
danner Ventralkanten af hver Valvel foran Midten indad 
en liden Udbugtning, der bidrager til Skallens mere fuld- 
stændige Lukning, idet disse Udbugtninger i saa Tilfælde 
griber over hinanden saaledes, at ialmindelighed den paa 
venstre Valvel ligger over den paa høire. Dei Midten af 
hver Valvel synlige Muskelindtryk er forholdsvis store, af 
elliptisk. Form og meget faa i Antal, kun 5 ialt (Fig. 1 og 
2), hvoraf et ligger oventil, de 4 øvrige parvis under 
samme. 

Farven er hvidgul med mørkebrune Shatteringer i det 
dorsale Parti af Skallen. 

Af noget Øie er der intetsomhelst Spor. Paa det Sted, 

7 


ror 


hvor dette Organ sædvanlig er beliggende, findes kun en 
svag Udbugtning, uden Pigment eller lysbrydende Medier 
(Tab. XVI, Fig. 1). 

iste Par Antenner (Fig. 1, a"; Fig. 3) er af temmelig 
spinkel Form og sammensatte af 7 vel begrændsede Led, 
hvoraf de 2 første tilhører Basaldelen, de 5 følgende den 
meget bevægelige Endedel. Af Basaldelens 2 Led er det 
Iste temmelig voluminøst, medens det 2det er pludselig 
meget smalere og af forlænget cylindrisk Form. Dette 
sidste Led har kun en enkelt Børste i Forkanten, 1ste Led 
derimod ialt 5 saadanne, hvoraf de 2 staar ved Basis, de 
3 øvrige ved Enden, en i Forkanten og 2 i Bagkanten; af 
disse sidste er den bagerste meget lang og tilbagebøiet. 
Endedelen er kortere end Basaldelen og af smal cylindrisk 
Form; dens Iste Led er temmelig forlænget, neppe kortere 
end alle de øvrige tilsammen, og har ved Enden i hver 
Kant en Børste, hvoraf den i Forkanten er længst. De 3 
følgende Led aftager hurtigt i Størrelse og har hvert i 
Forkanten 2 særdeles lange og tynde Børster og desuden i 
Bagkanten en betydelig kortere saadan; dog er den fra 
næstsidste Led udgaaende stærkt forlænget som de i 
Forkanten. Sidste Led er yderst lidet og bærer i Enden 
2 eller 3 særdeles lange Børster. 

2det Par Antenner (Fig. 1, a*; Fig. 4), som er fæstede 
i temmelig betydelig Afstand fra 1ste Par, til hver Side 
af Overlæbens Basis, er forholdsvis af kraftigere Bygning, 
fodformige og stærkt krummede. De bestaar saavel hos 
Han som Hun af 4 Led, hvoraf Basalleddet er det største 
og ved Roden noget albuformigt bøiet. Det bærer i den 
nedre Kant kun 2 Børster, en nær Basis og en anden meget 
lang og tynd ved Enden. 2det Led, der altid med Basal- 
leddet danner en stærk knæformig Bøining, er noget kor- 
tere og betydelig smalere end dette, næsten cylindriskt. 
Det har ved Enden paa den ydre Side et Knippe af 5 


2 gør 2 


særdeles lange og tynde, nedadrettede Børster og ved Basis 
et eiendommeligt blæreformigt, paa en smal Stilk siddende 
Vedhæng, rimeligvis et Slags Sandseredskab*). 3die Led 
er kortere end foregaaende, med hvilket det sædvanligvis 
danner en mere eller mindre stærk vinkelformig Bøining, 
og har ved Enden i hver Kant en tornformig Børste. Sid- 
ste Led endelig er meget lidet, skraat afskaaret i Fnden 
og bevæbnet med 4 særdeles stærkt forlængede og næsten 
lige Kløer, hvoraf dog den forreste er kjendelig kortere 
end de øvrige. 

Qverlæben (Fig. 1 L; Fig. 5) er hjelmformig, noget 
sammentrykt og langs ad Midten forsynet med en skarp 
Kjøl, der i sit ydre Parti er grovt saugtakket; den ender 
nedentil med et skarpt, vinkelformigt Hjørne. 

Underlæben (ibid.) synes kun at danne en enkelt smal 
lancetformig Plade, der er rettet skraat nedad, parallel med 
Overlæbens Bagkant. 

Mandiblerne (Fig. 1, M; Fig. 6) er ikke synderlig kraf- 
tigt udviklede og har Tyggedelen kun ganske svagt ind- 
bøiet samt bevæbnet i Enden med en Rad af 7—8 ualmin- 
delig stærkt forlængede, næsten kloformige Tænder; til 
Forkanten af denne Del er desuden fæstet en temmelig 
tyk, tæt cilieret Børste, der er nedadrettet og overrager 
betydeligt Mandibelens Ende. Palpen er forholdsvis af be- 
tydelig Størrelse, omtrent saa lang som hele Mandibelen 
og stærkt krummet. Den bestaar af 4 vel begrændsede 
Led, hvoraf det lste er størst og neppe kortere end alle 
de øvrige tilsammen. Dette Led har i den nedre eller 
bagre Kant en Gruppe af tæt cilierede Børster og bærer 
paa Ydersiden et bagudrettet Viftevedhæng, af smal oval 
Form og forsynet med 5 stærke Fjærbørster. De følgende 


*) Det er paa Figureu feilagtigt fremstillet, som om det var fæstet til 
Enden af Basalleddet. 


T* 


— 100 — 


Led aftager hurtigt i Størrelse, og sidste Led er meget 
lidet samt bevæbnet med 4 lange og tynde kloformige 
Torner. Fra Enden af næstsidste Led udgaar bagti! en 
lignende Torn og fortil en Gruppe af korte cilierede Børster. 

1ste Par Mariller (Fig. 1, m!; Fig. 7) bestaar som hos * 
de øvrige Cyprider af en tyk muskuløs Basaldel, fra hvis 
Ende udgaar 4 skraat fortilrettede Lapper. Det viser sig 
imidlertid tydeligt nok hos nærværende Form, at kun de 
3 inderste af disse Lapper forestiller virkelige Tyggelap- 
per, medens den ydre eller forreste Lap er homolog med 
Palpen paa disse Maxiller hos foregaaende Afdeling. Denne 
sidste Lap er nemlig her betydelig større end de øvrige, 
mere fortilrettet og bevægeligt articuleret med Basaldelen. 
Den bestaar desuden af 2 tydeligt begrændsede Led, et 
temmelig stort og noget buet Basalled og et meget lidet 
knudeformigt Endeled; begge Led er ved Enden forsynede 
med temmelig lange, stærkt krummede Børster. De egent- 
lige Tyggelapper er særdeles korte, noget aftagende i 
Størrelse bagtil og ligeledes ved Spidsen besatte med stærkt 
krummede Børster. Bag dem er til Basaldelen fæstet en 
enkelt, noget grovere Børste. Med Ydersiden af Basalde- 
len er, som hos de øvrige til denne Afdeling hørende For- 
mer, bevægeligt articuleret en vel udviklet, skraat bagud- 
rettet Vifteplade, utvivlsomt svarende til det rudimentære 
nedadrettede Vedhæng paa disse Vedhæng hos Cypridini- 
derne og meget væsentlig forskjellig fra den fra 2det Par 
Maxillers Basaldel hos disse Former udgaaende halvmaane- 
dannede Udvidning. Denne Plade er omtrent af Basalde- 
lens Længde og af smal oval Form, med den bagre Rand 
noget buet og forsynet med en Rad af 14 særdeles lange 
og stærke Fjærbørster. 

2det Par Mawxiller er hos Hunnen (Fig. 1, m?; Fig. 16) 
næsten fuldkommen fodformige, og det eneste, der berettiger 
til at kalde dem Maxiller, er at Basalleddet gaar ved 


— 101 — 


Enden fortil ud i en med Torner besat, stumpt konisk Fort- 
sats, der er rettet mod Munden og saaledes synes at fun- 
gere som et Slags Tyggefortsats. Den ydre Del af disse 
Maxiller danner en smal, skraat nedadrettet, tydeligt 3- 
leddet Stamme, der ialmindelighed under Dyrets Bevægel- 
ser træder frem fra Skallens Ventralside og synes at un- 
derstøtte lste Fodpar, naar Dyret kryber paa Bunden. 
Denne Stamme, der forestiller Palpen, afsmalnes jevnt mod 
Enden og har de 2 første Led omtrent af ens Længde, 
hvorimod sidste Led er meget lidet, samt bevæbnet med en 
særdeles lang og tynd, næsten lige Klo, foruden en ganske 
kort simpel Børste. Af nogen Vifteplade (Brancbialved- 
hæng) er der intetsomhelst Spor at opdage. — Hos Han- 
nen er disse Maxiller (Fig. 8, 9) omdannede til kraftige 
Griberedskaber, hvormed Hunnen fastholdes under Parrin- 
gen, og deres Character af Munddele er her ganske opgi- 
vet, idet intet Spor af nogen Tyggefortsats kan paavises. 
De bestaar nver af 3 vel begrændsede Segmenter, hvoraf 
de 2 første danner med hinanden en stærk knæformig Bøi- 
ning. liste Segment eller Basalleddet er forholdsvis smalt 
og forsynet i Forkanten med 2 simple Børster. Derimod 
er 2det Segment stærkt opsvulmet og løber ved Enden for- 
til ud i en fingerformig, med en kort Torn og en tynd 
Børste forsynet Fortsats. Sidste Segment er omdannet til 
en noget leformig sammentrykt Klo, der er fæstet til det 
bagre Hjørne og ved Hjælp af et Par kraftige i foregaa- 
ende Led synlige Muskelbundter kan strækkes ud eller 
bøies ind mod den ovenomtalte fingerformige Fortsats. 
Hos de øvrige Arter af Slægten pleier disse Maxiller hos 
Hannen at være temmelig ulige udviklede paa høire og 
venstre Side. Hos nærværende Art er Forskjellen langt 
mindre iøinefaldende, skjøndt der ogsaa her kan paavises 
visse Uoverensstemmelser mellem høire og venstre Maxille. 
Saaledes er den fingerformige Fortsats paa venstre Maxille 


— 102 — 


(Fig. 8) mere forlænget og Tornen i den ydre Kant tyndere 
end paa høire (Fig. 9), og ogsaa Endekloen viser paa de 
2 Maxiller en noget forskjellig Form, idet den paa venstre 
(Fig. 8) er mindre stærkt krummet og bredere paa Midten: 

Iste Par Fødder (Fig. 1, p'; Fig. 10) er fuldstændig 
byggede paa samme Maade som hos den typiske Slægt 
Cypris. De danner hver en temmelig stærkt forlænget, ved 
Basis knæformig bøiet, 5-leddet Stamme, der er rettet skraat 
nedad og bevæges i Retningen bagfra fortil. Af Leddene 
er det lste temmelig kort og egentlig sammensat af 2 uty- 
deligt begrændsede Segmenter; det bærer ialt 4 simple 
Børster. De 4 ydre Led forestiller tilsammen den meget 
bevægelige Endedel og afsmalnes succesivt mod Spidsen. 
Dens lIste Led er omtrent saa langt som de to følgende 
tilsammen og har ligesom disse ved Enden i den forreste 
Kart en simpel Børste. Sidste Led er meget lidet, men 
forsynet med en stærkt udviklet, fortilkrummet Klo, næsten 
af samme Længde som hele Endedelen, og desuden med en 
ganske kort, simpel Børste. 

Sidste Par Fødder (Fig. 1, p*; Fig. 11), der er fæstede 
ganske tæt ind ved foregaaende Par og noget længere udad, 
er som hos alle andre bekjendte egentlige Cyprider slaaet 
tilbage indenfor Skallen, skjøndt de her er mindre stærkt 
opadkrummede og næsten horizontalt bagudrettede. De er 
temmelig kraftigt byggede, neppe mindre end foregaaende 
Par og ligesom dette sammensatte af 5 Led, men som 
baade i Form og Bevæbning er væsentlig forskjellige. Iste 
Led er meget kort og uden enhver Børstebesætning. Deri- 
mod er 2det Led særdeles langstrakt og adskilligt længere 
end de 3 følgende tilsammen; det er af simpel cylindrisk 
Form og kun forsynet med en enkelt meget liden Børste 
ved Enden i den nedre Kant. 3die Led er stærkt indkne- 
bet ved Basis og danner med foregaaende ialmindelighed 
en vinkelformig Bøining; i Enden er det skraat afskaaret 


— 103 — 


og har det ydre Hjørne tæt cilieret, det nedre forsynet 
med en enkelt Børste. 4de Led er betydelig kortere end 
3die, noget udvidet mod Enden og i den øvre Kant fint 
cilieret, i den nedre forsynet med en tynd, noget bugtet 
Børste. Sidste Led endelig er saa lidet, at det kun med 
Vanskelighed kan sees, især da det ligger ligesom indsæn- 
ket i det foregaaende Led. Det bærer 3 temmelig ulige 
Torner. Den øverste af disse udmærker sig, ligesom hos 
de øvrige Arter af Slægten, derved at dens ydre Parti er 
forsynet med tynde Sidetorner, kamformigt ordnede i en 
enkelt Rad, dog saaledes, at den inderste og største af dem 
er fjernet fra de øvrige ved et større Mellemrum. Den 
midterste Torn er betydelig mindre og og tyndere, hvori- 
mod den nederste er, uligt hvad Tilfældet er hos de øvrige 
bekjendte Arter, meget stærkt udviklet, betydelig større 
end de øvrige og næsten af Fodens halve Længde. Begge 
de 2 sidste Torner er forøvrigt ganske glatte, uden Spor 
af Sidetorner. 

Halegrenene (Fig. 1, ep; Fig. 15) er vel udviklede, 
stærkt chitiniserede og meget bevægeligt articulerede med 
Bagkroppen, saa at de snart kan bøies ind under samme, 
snart strækkes lige bagud. Af Form er de temmelig ulig 
samme hos P. mytiloides og hispida og ligner mere samme 
hos P. trigonella. De er dog forholdsvis stærkere afsmal 
nende mod Enden, som er meget skjævt afskaaret, uden 
tydelig Begrændsning mod Dorsalkanten. Ved Enden er 
de, som hos de øvrige Arter, bevæbnede med 2 stærke 
Kløer, hvoraf dog den yderste her er meget mindre end 
den anden og neppe mere end halvt saa lang. Af de til 
Dorsalkanten fæstede Børster er den yderste rykket nær 
ind mod Apicalkløerne og er temmelig stærk, næsten klo- 
formig. De 2 øvrige Børster staar tæt sammen noget nedenfor 
Midten af Halegrenens Længde og er betydelig tyndere 
samt stærkt bøiede. Lige bag Halegrenenes Fæste gaar 


— 104 — 


Bagkroppen ud i en liden konisk, med en enkelt cilieret 
Børste endende Fortsats (ibid.). 

Hannens OCorpulationsvedhæng (Fig. 12, x; Fig. 14) er 
fuldkommen symetriske og hvert med en temmelig smal 
bøielig Stilk fæstet til Bagkroppens Bugside foran Hale- 
grenens Insertion. De er forholdsvis ikke meget store, 
horizontalt stillede og af smal elliptisk Form, med den 
bagre Del baade længere og bredere end den forreste samt 
endende med en skjævt nedadrettet, triangulær Flig. Om- 
trent ved Midten af den bagre Del og noget nærmere den 
ventrale Kant findes paa Indsiden et stærkt chitiniseret 
pidskeformigt, i en Bue bøiet Vedhæng, der synes at kunne 
bevæges frit ved et Par stærke Muskelbundter, hvis Ud- 
spring ligger helt fortil. Ved Basis af dette Vedhæng fin- 
des Mundingen af en trang Kanal, der staar i Forbindelse 
med den saakaldte Slimkjærtel. 

Hvad den indre Organisation angaar, saa synes nær- 
værende Slægt idethele at stemme temmelig nær overens 
med de typiske Cyprider. 

Tarmen er (Fig. 1,i) som hos disse ved en tydelig Ind- 
knibning delt i 2 Afdelinger, en noget større i Forkroppen 
beliggende, kugleformig Udvidning (Mave) og en i Bag- 
kroppen liggende oval Afdeling, som ialmindelighed er fyldt 
med mørke Contenta; den udmunder gjennem en kort Ende- 
tarm ved Basis af Halegrenene, lige under den før omtalte 
koniske Fortsats. Det har vistnok ikke lykkets mig med 
Sikkerhed at paavise de sædvanlige i Formaven mundende 
Blindsække, men jeg tvivler ikke paa, at de er tilstede og 
som hos de øvrige Cyprider forlængede mellem Valvlernes 
2 Lameller. 

Qgsaa Kjønsapparatet stemmer forsaavidt overens med 
samme hos de typiske Cyprider, som baade Ovarier og Te- 
stes udsender Forlængelser mellem Valvlernes Lameller ; 
dog er Anordningen af disse Forlængelser noget ulig samme 


— 105 — 


hos Ferskvandsformerne. Den indeni Valvlerne optagne Del 
af OQvarierne (Fig. 1, ov) er kun indskrænket til det bagre 
Parti af Skallen, hvor den danner et noget bugtet mod 
Enden afsmalnende Rør, der i Størsteparten af sin Længde 
er fyldt med en enkelt regelmæssig Række af tæt sammen- 
pakkede, næsten skiveformige Ægceller, successivt aftagende 
i Størrelsen bagtil, hvor de afløses af et mere pladeformigt 
udbredt Lag af meget smaa Celler.  Saavel de større som 
mindre Ægeeller er alle forsynede med en meget tydelig og 
stor Nueleus. Af Testes er en forholdsvis større Del optaget 
mellem Valvlernes Lameller (Fig. 2), Fra Egnen om Skal- 
lens Adductormuskel strækker sig 4—5 baandformige, tæt 
sammen liggende Udløbere, enhver indeholdende talrige: 
traadformige Sædrør, ind i den bagre Del af Valvlerne, 
hvor de bøier om paa Ventralsiden, følgende langs ad de 
nedre Kanter til Forenden. Her bøier de, efterat have fulgt 
Forkanten et Stykke, pludselig om, dannende en fuldkommen 
cirkelformig Slynge, der udfylder en stor Del af Valvlernes 
Forende. Ved Bagenden findes ogsaa her et Lag af indiffe- 
rente Celler, samt alle Overgange til de langstrakte Sædrør. 
Hos nærværende Art har det endvidere lykkets mig at con- 
statere Tilstedeværelsen af et Par tydeligt udviklede »Slim- 
kjærtler« (Fig. 12, gl; Fig. 138). Disse Organer er dog her 
langtfra saa stærkt udviklede som hos de typiske Cyprider 
og mangler ganske de hos disse forekommende Krandse af ra- 
dierende Chitinstave, hvorimod de indeholder et fastere, time 
glasformigt, Legeme, der gjennemsættes af en fin Kanal, og 
i begge Ender viser et Lag af Ringmuskler. Fra den bagre 
Ende af hver Slimkjærtel udgaar en tynd, stærkt bugtet Ud- 
førselsgang (d), der træder ind i de ydre Copulationsvedhæng 
og udmunder her ved Basis af det ovenfor omtalte pidske- 
formige Appendix. 

Forekomst. — Nærværende Art blev først funden af 
Brady i en Bundprøve fra Kysten af Øen Tenedos i det 


— 106 — 


græske Archipel. Selv har jeg taget den i 2 levende Ex- 
emplarer $ & $ ved Messina paa 10—20 F. D. 


Gen. 2. (Candona, Baird, 1850. 
Natural History of the British Entomostraca. 


Charact. gen. — Testa oblonga, subreniformis, albida, 
in femina et mare forma dissimili, in hoc nonnihil major, 
inferne profundius sinuata, parte postica sat expansa. Val 
vulæ paulo inæqvales, sinistra majore, glabræ, nitidæ, sæpe 
margaritaceæ, sparse pilosæ. Qculus unicus, parvus, imper- 
fecte evolutus. Antennulæ breviusculæ, articulo basali im- 
crassato, ceteris brevibus setis haud elongatis ex parte 
spiniformibus obsitis.  Antennæ fasciculo setarum articuli 
24 carentes, in femina breves et robustæ, 4articulatæ, in 
mare paulo magis elongatæ et 5-articulatæ, articulo ante- 
penultimo postice spinis 2 sensoriis instructo. Mandibulæ 
fortes, ad apicem breviter dentatæ, palpo medioeri. Maxillæ 
[i paris lobis masticatoriis brevibus, palpo illis multo ma- 
jore, articulo ultimo obliqve truncato vel obsolete bilobato, 
lamina vibratoria permagna et elongata; 24 paris appendice 
vibratoria destitutæ, palpo in femina simplice, uniarticulato, 
trisetoso, in mare multo majore, valde chitinoso, apice sub- 
hamato. Pedes 1i paris structura solita; ultimi paris illis 
vix breviores, setis 3 apicalibus elongatis et divergentibus 
instructi. Rami caudales apicem versus attenuati, ungvibus 
apicalibus 2 et seta una parva armati, margine posteriore 
seta unica tenui prædito. Appendices copulationis maris sat 
magnæ, supine dilatatione alæformi instructæ. Glandulæ 
mucosæ permagnæ, ceylindricæ, verticillis 7 instructæ. ÅAni- 
mal natandi ineptum. 

Bemærkninger. — Til denne af Baird opstillede Slægt 


— 107 — 


henregnedes tidligere alle de Ferskvandscyprider, der mang- 
lede Svømmeevne, saaledes ogsaa visse Former, der nu ind- 
befattes under Slægten Cypris, f. Ex. UC. reptans Baird, og 
det var først Lilljeborg som mnøiere præciserede Slægtens 
Omfang ved at fremhæve visse anatomiske Distincetionscha- 
racterer, nemlig Mangelen af noget Børsteknippe paa 2det 
Par Antenner og af Branchialvedhæng paa 2det Par Max- 
iller. Taget i denne Begrændsning viser Slægtens Arter i 
sin ydre Habitus indbyrdes stor Lighed og vil med Lethed 
allerede efter Skallens Udseende kjendes fra andre Cyprider. 
Slægten er udelukkende eiendommelig for det ferske Vand 
og synes at være meget rig paa Arter. Alene i Omegnen 
af Christiania har jeg saaledes iagttaget ikke mindre end 
10 forskjellige Arter, hvoraf flere ubeskrevne, og det er 
rimeligt, at Arternes Antal ved en nøiere Undersøgelse af 
flere Lokaliteter vil endnu blive betydelig forøget. Fra 
Middelhavslandene har jeg hjembragt en meget vakker Art, 
som i det følgende nærmere skal omtales: 


12. Candona neglecta, n. sp. 
(Tab. XV, Fig. 5—7; Tab. XIX). 


? Candona candida., anetorum (ex parte). 


COharact. spec. — Testa feminæ a latere visa oblongo 
— reniformis, plus duplo longior qvam altior, margine dor- 
sali subrecto et horizontali, ventrali medio profunde sinuato, 
extremitate antica obtuse rotundata, postica obliqve trun- 
cata et inferne parum modo producta; supra visa anguste 
ovata, latitudine maxima dimidia longitudine multo minore, 
extremitate utraqve obtusa. Testa maris multo major, 
parte postica valde expansa et ad angulum inferiorem late 
rotundata limboqve inferne eireumdata tenui antice subangu- 
lata. Valvulæ albidæ, parum pellucidæ, nitidæ, margaritaceæ, 
tuberculis minutis sparsis ubiqve ornatæ, pilisqve brevibus 


— 108 — 


ad extremitatem utramqve præditæ. Rami caudales fere 
recti, sensim attenuati, ungvibus apicalibus fere æqvalibus 
in margine altero subtiliter denticulatis, seta marginis po- 
sterioris sat elongata in parte tertia exteriore longitudinis 
rami sita. Longit. testæ feminæ 1,18 mm; maris 1,40 mm. 


Bemærkninger. — Jeg anser det for høist sandsynligt, 
at denne Form ogsaa er bleven observeret af andre For- 
skere, men urigtigt identificeret med U. candida Miller, fra 
hvilken Art den dog skiller sig bestemt ved Skallens Form 
saavel hos Hun som Han. Saaledes synes baade den af 
Lilljeborg og af Zencker meddelte Figur meget bedre at 
passe paa nærværende Art end paa C. candida, der har en 
forholdsvis betydelig kortere og mere buget Skal. Derimod 
viser saavel den af Baird som Brady givne Figur af Hun- 
nen, at de har havt den Miillerske Art for sig. Dog ser 
det næsten ud som om Brady ogsaa har sammenblandet 
disse 2 Former; thi de af ham givne Conturtegninger af 
Hannen*) synes idethele at stemme bedre med Hannen af 
nærværende Art end med Hannen af C. candida. I sine 
anatomiske Detailler staar den meget nær UC. candida; dog 
er Halegrenene mindre stærkt buede end hos denne Art. 
Hvad Skallen angaar, saa skiller den sig ikke blot i sin 
Form, men ogsaa i sin Structur, idet de her meget tydelige 
smaa Tuberkler ganske mangler paa Skallen hos den Miil- 
ler'ske Art. 

Beskrivelse. — Skallen opnaar hos den fuldt udviklede 
Hun en Længde af noget over I mm; hos Hannen er den 
betydelig større, næsten 1'/2 mm lang. Seet fra Siden er 
Hunnens Skal (Tab. XV, Fig. 5) af aflang nyredannet Form, 
med Høiden neppe halvt saa stor som Længden, og fortil 
kun ubetydelig lavere end bagtil. Dorsalkanten er i Stør- 
steparten af sin Længde næsten fuldkommen lige og hori- 


*) A Monograph of the recent British Ostrscoda, Tab. 25, Fig. 7, 8- 


— 109 — 


zontal, eller kun meget svagt opstigende bagtil, medens 
Ventralkanten er dybt indbugtet i Midten. Forkanten er 
noget skjævt afrundet og afgrændser sig oventil fra Dor- 
salkanten ved et lige over Øiet beliggende utydeligt vinkel- 
formigt Fremspring. Bagkanten forbinder sig derimod med 
Dorsalkanten ved en jevnere, men meget stærk Bue og er 
brat nedadskraanende mod det nedre bagre Hjørne af Skallen. 
Dette sidste er paa langt nær ikke saa stærkt uddraget 
som hos C. candida og stumpt afrundet i Spidsen. Ovenfra 
seet (Fig. 6) viser Skallen sig temmelig sammentrykt, af 
smal oval Form, med Breden betydelig mindre end den 
halve Længde og begge Ender stumpt tilspidsede. Hannens 
Skal er seet fra Siden (Fig. 7) betydelig lavere fortil end 
bagtil, idet dens bagre Parti, i Overensstemmelse med Kjøns- 
apparatets mægtige Udvikling, er stærkt udvidet. Derved 
bliver ogsaa Dorsalkanten mere opstigende bagtil og Ven- 
tralkantens Indbugtning dybere. Endelig er Bagenden mere 
jevnt afrundet og har nedentil en sammentrykt klar Bræmme, 
der saavel bagtil som fortil ender med en tydelig Vinkel, 
hvorved det nedre bagre Hjørne af Skallen faar Udseende 
af at være skjævt afkuttet. Valvlerne er hos begge Kjøn 
noget asymetriske, idet den venstre Valvel delvis griber 
over den høire saavel oventil som nedentil. De er af tem- 
melig fast Consistens, kun lidet gjennemsigtige, af hvid 
Farve, stærkt glindsende og med et perlemoragtigt Farve- 
skjær. Overfladen er glat; dog sees ved tilstrækkelig For- 
størrelse talrige meget smaa knudeformige Fremspring, der 
er spredte uden nogen béstemt Orden overalt over Valvlerne. 
Ved begge Ender bemærkes en meget fin Besætning af for- 
holdsvis korte Haar. Indtrykkene af Adductormuskelen er 
7—8 i Antal, noget uregelmæssigt ordnede idenfor en 
Cirkel. 

Øiet (Tab. XIX, Fig. 1, 0) er forholdsvis lidet og skin- 
ner kun utydeligt gjennem Skallen. I sin Bygning synes 


— 110 — 


det ogsaa at være mindre fuldkomment end hos de øvrige 
Ferskvandscyprider. 

1ste Par Antenner (Fig. I, a"; Fig. 2) er temmelig smaa, 
men tydeligt 7-leddede og stærkt afsmalnende mod Enden. 
Iste Led er meget voluminøst og støttet af flere Chitinlister; 
det bærer ialt 4 Børster, 2 i Forkanten og ? betydelig læn- 
gere ved det bagre Hjøre. 2det Led, der sammen med 1ste 
danner Basaldelen, er meget kort og kun forsynet med en 
enkelt Børste i Forkanten. De 5 følgende Led er alle om- 
trent af ens Længde og danner tilsammen Endedelen, der 
er smalt cylindrisk og meget bevægeligt forbunden med 
Basaldelen. Af Leddene bærer det Iste kun en enkelt 
Børste i Forkanten, hvorimod ethvert af de 3 følgende har 
2 noget længere opadbøiede Børster i Forkanten og en kor- 
tere saadan i Bagkanten. Sidste Led er meget smalt og 
bærer i Spidsen, foruden 2 Børster, en forlænget Torn; en 
lignende udgaar ogsaa fra Enden af næstsidste Led fortil. 

2det Par Antenner (Fig. 1, a?*; Fig. 3, 20) er af betydelig 
kraftigere Bygning og som sædvanlig fodformige og knæ- 
bøiede paa Midten. De er hos Hunnen (Fig. 20) forholdsvis 
korte og kun bestaaende af 4 Segmenter, der hurtigt afta- 
ger i Størrelse, saa at det lste eller Basalledddet er lige saa 
langt som alle de følgende tilsammen. Dette Led har ved 
Basis flere Chitinlister og bærer i den nedre Kant 3 Bør- 
ster, 2 ganske korte ved Roden og en betydelig længere 
ved Enden. 2?det Led, der med det foregaaende danner en 
stærk knæformig Bøining, er større end de ? følgende til- 
sammen og har fæstet til et lidet knudeformigt Fremspring 
paa den ydre Side nær Basis en temmelig lang og tynd, 
fortilrettet Børste. I Midten af Bagkanten staar et ganske 
kort børsteformigt Vedhæng, der ender med en klar eylin- 
drisk Del og aabenbart svarer til den stilkede Blære hos 
Pontoeypris, og ved det bagre Hjørne er fæstet et Par 
simple Børster. Derimod er der intet Spor af det hos fore- 


— 111 — 


gaaende Slægt forekommende Knippe af lange Børster. 
Næstsidste Led har i Midten af Forkanten en enkelt kort 
Børste og ved det bagre Hjørne 2—3 lignende; desuden ud- 
gaar fra Enden af Forkanten 2 kraftige nedadrettede Kløer. 
Sidste Led endelig er særdeles lidet, men bevæbnet med 4 
kraftige Kløer, hvoraf de 2 midterste er længst og omtrent 
saa lange som de 2 sidste Led tilsammen. Hos Hannen er 
disse Lemmer (Fig. 1, a*; Fig. 3) kjendelig større og har, 
som allerede af Lilljeborg paavist. I Led flere, idet næst- 
sidste Led her er delt i 2 tydeligt begrændsede Segmenter; 
fra Enden af det Iste af disse Segmenter udgaar paa den 
indre Side 2? eiendommeligt modificerede Torner (Fig 4), der 
er noget fortilbøiede og ender med en klar pladeformig ud- 
udvidet Del (Fig. 5). 

OQverlæben (Fig. 1, L; Fig. 6) er temmelig stor, af hjelm- 
dannet Form, med Forkanten jevnt buet og endende bagtil 
med et vinkelformigt Fremspring. 

Underlæben (Fig. 6) er tydeligt udviklet og støttet ved 
flere stærke Chitinlister, hvoraf en paa hver Side har en 
Rad af grove Tænder. 

Mandiblerne (Fig. 1, M; Fig. 7) er kraftigt udviklede og 
har Tyggedelen stærkt chitiniseret samt bevæbnet paa den 
noget skraat afskaarne Ende med omtrent 6 ganske korte, 
tildels tvekløftede Tænder, mellem hvilke der staar stive 
Haar; 1 Forkanten af denne Del findes en enkelt kort Bør- 
ste, der paa langt nær ikke rækker til Tyggeranden. Pal- 
pen er kjendelig kortere end selve Mandibelen, stærkt 
krummet og som sædvanlig sammensat af 4 Led, hvoraf 
Basalleddet er det største. Dette Led er noget indknebet 
ved Roden og bærer i den nedre noget udbuede Kant 3 
cilierede Børster, hvoraf den forreste er meget kort. Til 
Ydersiden af Leddet er fæstet et vel udviklet saakaldt 
Branchialvedhæng, der er rettet opad og forsynet med 6 
stærke Fjærbørster. 2det og 3die Led er næsten af ens 


— 112 — 


Længde og i begge Kanter forsynede med tynde Børster. 
Sidste Led er ganske lidet og paa Spidsen bevæbnet med 
flere korte, tildels tornformige Børster. 

1ste Par Maxiller (Fig. 1, m*; Fig. 8) har som hos fore- 
gaaende Slægt de 3 Tyggelapper forholdsvis korte, hvor- 
imod Palpen er temmelig forlænget og tydelig 2-leddet. 
Dens iste Led er eylindriskt, noget bøiet og ved Enden 
fortil forsynet med 3 krummede Børster. Sidste Led er 
meget kort, skjævt afskaaret i Enden og ligesom delt i 2 
Lapper, hvoraf den forreste er stærkest fremspringende og 
forsynet med 3 kraftige, næsten kloformige Børster; 3 noget 
mindre Børster staar ved det bagre Hjørne af Leddet. 
Ovenfor den inderste Tyggelap er til Basaldelen fæstet 2 
temmelig lange cilierede Børster. Viftepladen er forholdsvis 
af meget betydelig Størrelse, næsten dobbelt saa lang som 
Basaldelen og smal aflang, med den bagre Kant besat med 
en regelmæssig Rad af cirka 17 særdeles stærke Fjær- 
børster. 

2det Par Maxiller er hos Hunnen (Fig. 21) forholdsvis 
smaa og udpræget kjævedannede. Basaldelen gaar fortil 
ud i en enkelt, temmelig stærkt fremspringende i Enden 
skraat afskaaret og med talrige krummede Torner bevæbnet 
Tyggefortsats og har desuden i den indre Kant et lidet 
knudeformigt Fremspring, hvortil er fæstet 2—3 noget læn- 
gere Børster. Fra Ydersiden af Basaldelen udgaar en sim- 
pel, skraat nedadrettet, uleddet, fligformig Palpe, der er 
betydelig kortere end Basaldelen og forsynet i Enden med 
3 simple Børster, Af noget Branchialvedhæng er der intet 
Spor at opdage. -- Hos Hannen er disse Maxiller (Fig. 11, 
m”*; Fig. 9, 10) betydelig større og udviklede til kraftige 
Griberddskaber, hvormed Hunnen fastholdes under Parringen. 
Basaldelen forholder sig dog fuldstændig som hos Hunnen 
og har Tyggetortsatsen vel udviklet. Derimod er Palpen 
af et helt andet Udseende og betydelig større, samt uddra- 


— 113 — 


«get i Enden til en noget indadkrummet tilspidset Flig. Den 
er særdeles stærkt chitiniseret, af hornbrum Farve og meget 
bevægelig, men, som hos Hunnen, uden noget Spor af Led- 
deling og kun forsynet med 2 korte Børster fæstede fortil 
i nogen Afstand fra Spidsen. Ved nærmere Undersøgelse 
viser Palpen sig noget forskjellgt formet paa venstre og 
høire Maxille. Paa venstre Side er den (Fig. 9) kraftigst 
udviklet, næsten jevn bred og med Endefligen mindre stærkt 
krummet; paa høire Maxille (Fig. 10) er den derimod stærkt 
indknebet ved Basis, tydeligt udvidet 1 sit ydre Parti og 
har Endefligen temmelig stærkt indadkrummet. Paa det 
levende Dyr sees ofte disse Palper fremstrakte fra Skallens 
nedre Parti foran Midten, og under Parringen anbringes de 
mellem Hunnens Valvler saaledes, at Endefligerne griber 
om paa Indsiden af Valvlerne, hvorved Hunnens Skal bliver 
fastholdt. 

1ste Par Fødder (Fig. 1, p'; Fig. 11) er af den for 
Cypriderne sædvanlige Bygning, dannende et Par kraftige 
fortilbøiede 5-leddede Stammer. Basalleddet bestaar egentlig, 
som hos foregaaende Slægt, af 2 ufuldstændigt adskilte 
Segmenter og danner med den følgende Del (Endedelen) en 
knæformig Bøining. Af denne sidste Dels 4 Led er det 
Iste temmelig stort, omtrent saa langt som alle de følgende 
tilsammen og ogsaa kjendelig bredere; det er i begge Kan- 
ter forsynet med knippevis ordnede Haar og har ved Enden 
fortil en enkelt tynd Børste. De 2 følgende Led er ind- 
byrdes omtrent af ens Størrelse og har ligeledes ved Enden 
i Forkanten en simpel Børste. Sidste Led er betydelig 
mindre, noget koniskt tilløbende og bærer paa Spidsen en 
lang fortilkrummet Klo samt 2 simple Børster. 

Sidste Par Fødder (Fig. 1, p*; Fig. 12), der som hos 
alle egentlige Cyprider altid er skjulte indenfor Skallen, er 
kun lidet mindre end Iste Par, men af temmelig afvigende 


Udseende. De viser ved Basis en særdeles stærk vinkel- 
8 


— 114 — 


formig Bøining og er derfor rettede temmelig steilt opad: 
Siderne af Bagkroppen (Fig. 1). Basalleddet er her meget 
lidet og Ledforbindelsen mellem dette og følgende Led 
ufuldstændig. 2det Led er kun lidet større end de følgende 
2 Led, lidt udvidet mod Enden og forsynet i hver Kant 
med en meget lang og tynd Børste, hvoraf den i Forkanten 
er stærkt tilbagebøiet. De 2 følgende Led er indbyrdes 
omtrent af ens Størrelse, begge noget indknebne ved Basis, 
og det sidste af dem forsynet i Bagkanten med en enkelt 
tilbagebøiet Børste. Sidste Led er særdeles lidet, knude- 
formigt, og bærer 3 stærkt forlængede Børster, hvoraf er 
er rettet forover, de 2 øvrige bagover; den forreste er den 
længste og af de to øvrige den inderste kortest. 

Halegrenene (Fig. 1, ep; Fig. 13) er af smal lineær 
Form, næsten fuldkommen lige og jevnt afsmalnende mod 
Enden. De er ved Spidsen bevæbnede med 2 stærke Kløer, 
næsten af ens Størrelse og i Bagkanten forsynede med fine 
Sidetænder, der dog ikke strækker sig helt ud paa Spidsen 
af Kløerne. Foran den yderste Klo, staar en meget liden, 
simpel Børste, og til en særegen Afsats i Bagkanten er i 
dennes ydre Trediedel fæstet en enkelt temmelig lang og 
tynd saadan. 

Hannens ydre OCopulationsvedhæng (Fig. 1, x; Fig. 15) 
er af temmelig betydelig Størrelse og meget compliceret 
Bygning. De er, som hos foregaaende Slægt, fuldkommen 
symetriske og fæstede i horizontal Retning noget foran 
Halegrenenes Fæste. Af Form er de uregelmæssig ovale, 
eller elliptiske, med den bagre Del betydelig større end den 
forreste og oventil udvidet til en tynd vingeformig Plade. 
De er overordentlig stærkt chitiniserede og derfor af mørk 
hornbrun Farve, med et Virvar af bueformigt i hinanden 
slyngede fortrykkede Chitinlister. I det bagerste Parti sees 
ogsaa et stærkt Knippe af oventil convergerende Muskler, 
og helt fortil træder en trang bugtet Kanal fra Legemet 


— 115 — 


ind i hvert Vedhæng, repræsenterende Udførselsgangen for 
Slimkjærtelen. 

Hvad selve Kjønsorgamnerne angaar, saa er disse allerede 
saa ofte og indgaaende bleven beskrevne, at jeg anser en 
detailleret Omtale af dem her for unødvendig. Da en stor 
Del baade af Ovarierne og Testes er optaget mellem Valv- 
lernes Lameller, er disse Organer allerede udvendigt fra 
tildels synlige; Ovarierne [Tab. XV, Fig. 5) som et fra Eg- 
nen om Skalmuskelen skraat bagtil mod Skallens nedre 
bagre Hjørne sig strækkende, simpelt, mod Fnden afsmal- 
nende Rør, hvori Ægeeller af forskjellig Størrelse og Udvik- 
ling, alt efter deres Beliggenhed nærmere eller fjernere fra 
Valvlernes Midte, tydelig skinner gjennem Skallen; Testes 
(Tab. XV, Fig. 7; Tab. XIX, Fig. 1, t) som 5 lange baand- 
formige Udløbere, hvoraf de 4 bagerste, adskilte ved korte 
Mellemrum, ligeledes strækker sig skraat bagud mod Skallen 
bagre Ende, hvor de pludselig bøier om mod Dorsalsiden, 
hvorimod den 5te Udløber retter sig lige fortil og følger 
Forkanten af Valvlerne nedad, slaaende sig om paa Bugsi- 
den og derpaa strækkende sig langs Skallens nedre Rand 
til dens bagre Hjørne. Ogsaa de kolossalt udviklede » STim- 
kjærtlere hos Hannen skinner tildels gjennem Skallen (Tab. 
XV, Fig 7; Tab. XIX, Fig. 1, gl.) De er af regelmæssig 
bredt eylindrisk Form (Fig. 14) og forsynede med 7 Krandse 
af Chitinfortsatser omkring den centrale Kanal. — Spermato- 
zoerne lod sig tildels paa Spiritusexemplarerne meget godt 
undersøge i alle Udviklingsstadier, fra simple kjernholdige 
Celler (Fig. 19) til lange traadformige Bundter, indsluttede i 
rørformige Follikler (Fig. 16), der sammensætter de ovenfor 
omtalte baandformige Udløbere af Testes. I fuldt udviklet Til- 
stand, saaledes som man finder dem i den ydre Del af Udførsels- 
apparatet, viser de under stærk Forstørrelse den af Zencker 
beskrevne eiendommelige spiralvredne Structur (Fig. 18), 


med Enden uddraget i en særdeles fin haarformig Spids, 
; 8* 


— 116 — 


der er omgivet af en i løse Spiraler oprullet Traad, hvorved 
Conturerne faar ved første Øiekast et uregelmæssigt, ligesom 
pigget Udseende (Fig. 17). 

Forekomst. — Jeg har taget denne Art i Lago di Garda 
ved Desensano paa 6—10 F. D., hvor den ikke var ual- 
mindelig. Hvis min Antagelse, at denne Form ogsaa har 
været observeret af andre Forskere, er rigtig, har den imid- 
lertid en temmelig vid Udbredning ogsaa i Nord- og Mellem- 
Europa. 


Fam. 2. Bairdiidæ. 


Charact. fam. — Valvulæ testæ sat duræ, sæpe calca- 
reæ, valde inædqvales, superficie lævi, cardine edentulo. 
OQeuli nulli. Antennulæ vix geniculatæ, 7-articulatæ, arti- 
culis 2 prioribus elongatis, ceteris brevissimis sed setis lon- 
gis et tenuibus obsitis. Antennæ pediformis, 5-articulatæ, 
fasciculo setarum carentes, apice ungvifero. Mandibulæ 
magnæ, parte incisiva incurvata et fortiter dentata, palpo 
bene evoluto, appendice vibratoria vero parvo, setis paucis 
non ciliatis obsita. Appendicum postoralium par antieum 
solummodo maxilliforme, seqventia 3 pediformia, inferne 
vergentia, ambulatoria, structura simili. Laminarum vibra- 
toriarum 2 paria, anteriores maxillis, posteriores appendici- 
bus pediformibus anterioribus affixæ Rami caudales di- 
stinete evoluti, qvamqvam haud magni, lineares, apice ung- 
vifero. Apppendices copulationis maris sat magnæ et com- 
plicatæ. 'Qvaria et testes non intra valvulas continuata; 
glandulæ mucosæ desunt. Animalia natandi inepta. 

Bemerkninger. — Den nøiere anatomiske Undersøgelse, 
jeg har kunnet foretage af en middelhavsk Art af Slægten 
Bairdia, har overbevist mig om, at denne Slægt, som jeg 


— 7 — 


tidligere henførte til Cypridernes Familie, vanskelig kan 
have sin Plads her, da den afviger i flere meget væsentlige 
Characterer fra de øvrige bekjendte Repræsentanter af denne 
Familie. Heller ikke kan den godt henføres til Cytheriderne, 
skjønt den i visse Henseender aabenbart synes at slutte sig 
nærmere til denne Familie end til Cypriderne. Jeg har 
derfor troet at burde opstille en egen Familie, Bairdiide, 
som paa en Maade staar midt imellem de 2 tidligere opførte 
Familier inden Podocopernes Afdeling, og er endyderligere 
bleven bestyrket heri, da denne Familie foruden SI. Bairdia 
ogsaa kommer at indeholde en anden nærstaaende Slægt, 
Bythocypris, nylig opstillet af Brady for 3 Arter fra Chal- 
lenger Expeditionen. De Characterer, hvorpaa Brady grun- 
der denne Slægt, synes vistnok, hvad Lemmernes Bygning 
angaar, at være mindre correcte, da hans Undersøgelse af 
selve Dyret kun har været meget ufuldkommen. Jeg er 
imidlertid saa heldig at kunne berigtige og supplere disse 
Undersøgelser, idet jeg anser det for utvivlsomt, at de 2 
nordiske Arter, Bairdia complanata Brady og B. obtusata, 
G. 0. Sars, tilhører samme Slægtstype. Hos begge disse 
Arter har jeg allerede tidligere foretaget en fuldstændig 
Undersøgelse af Lemmerne, og finder ved at sammenligne 
mine Figurer med de af Brady givne anatomiske Analyser 
af Bythocypris reniformis, naar bortsees fra visse, aabenbart 
paa en ufuldkommen Undersøgelse beroende Afvigelser, en 
meget paatagelig OQverensstemmelse. Ligeledes passer de af 
Brady fra Skallen hentede Characterer ganske paa de oven- 
omtalte nordiske Arter. Paa den anden Side har jeg ved 
Undersøgelsen af den middelhavske Form, der utvivlsomt er 
en ægte Bairdia, fundet flere distinetive Characterer, som synes 
mig at maatte tillægges generisk Værd, og som fuldstændig 
gjenfindes hos saavel den britiske Form, Bairdia inflata 
(Norm.), som Bairdia villosa Brady, deeneste Arter af Slæg- 
ten Bairdia, der hidtil har været delvis anatomisk undersøgt. 


— 118 — 


Det er meget muligt, at man ved en nøiere sammenlignende 
anatomisk Undersøgelse af de talrige til Slægten Bairdia hen- 
førte Arter vil kunne paavise endnu flere Slægtstyper inden 
Familien. Ligeledes er jeg meget tilbøielig til at antage, at 
den af Costa opstillede Slægt Nesidea nærmest maa finde sin 
Plads her, og at de af denne Forsker opgivne tilsyneladende 
abnorme Characterer (navnlig Lemmernes Antal) vil ved nøiere 
Undersøgelse befindes at bero paa en ufuldkommen Obser- 
vation. For at vise Forholdet mellem de 2 Slægter Bairdia 
og Bythocypris, som begge af mig er nøiere undersøgte, 
meddeles følgende Oversigt af de for disse Slægter mest 
udmærkende Characterer: 


inflata, triangularis vel subrhomboidea, cal- ] 
carea, pilis fortibus hirsuta, marginibus sæpe 
dentatis.  Antennulæ tenues, articulis 4 ulti- 
mis bene sejunctis, fasciculo setarum perlon- ”. 
garum et tenuium ornatis. Antennæ elongatæ, [ 
parte terminali valde attennuata. Rami cau- | 
dales ad apicem uugvibus 3, mediano sat | 
elongato, setiformi, armati. 


Bairdia, 
M'OCoy. 


Testa 


— 


compressa, plus minusve reniformis, tenuis, 
glabra, breviter pilosa. Antennulæ crassius- 
culæ, articulis 4 ultimis arcte conjunctis setis 
sat longis, vix vero faseiculatis obsitis. An- 
tennæ robustæ, haud elongatæ. Rami cau- 
dales ad apicem biungulati. 


Bythocypris, 
Brady. 


———E nn EE EE EE 


Gen. Bairdia, M'Coy, 1844. 


Carb. Limestone Fossiles of Irland. 


Charact. gen. — Testa valde inflata, a latere visa tri- 
angularis ved subrhomboidea, extremitate antica late rotun- 
data, postica plus minusve exserta. Valvulæ sat duræ, 
calcareæ, pilis fortibus hirsutæ, marginibus antice et postice 


— 119 — 


 sæpe dentatis. Valvula sinistra dextra multo major. An- 
tennulæ tenues, articulis ultimis 4 bene sejunctis setisqve 
perlongis et tenuibus, faseiculum arcte conjunetum forman- 
tibus ornatis. Antennæ sat elongatæ, parte terminali valde 
attenuata, ungvibus apicalibus 2 fortibus armatæ. Mandi- 
bularum pars incisiva dentibus 5 elongatis et fortiter acu.- 
leatis munita, palpo breviter piloso et sat angusto, appendice, 
vibratorla setis 3, anteriore valde elongata ornata. Maxillarum 
lobi masticatorii angusti et elongati, palpus illis et forma 
et magnitudine exacte similis, uniarticulatus; lamina vibra- 
toria sat magna ad basin postice dilalationem late rotun- 
datam setis tenuissimis non ciliatis ornatam formans, parte 
ejus terminali rotundato-ovata, setis fortibus plumosis cireum- 
circa marginata. Pedes longitudine sensim increscentes, 
struetura simili, articulo penultimo angusto et elongato. 
Lamina vibratoria pedibus 1"i paris affixa magna, oblongo- 
triangularis. Rami caudales haud magni, lineares, diver- 
gentes, ungvibus 3 apicalibus, medio valde elongato, setiformi, 
armati, setis marginis posterioris 4. 
Bemerkninger. — Af Slægtens Arter har tidligere kun 
2 været delvis anatomiskt undersøgte, nemlig den britiske 
Form, B. inflata Norman, og en Art fra Challenger Expe- 
ditionen, B. villosa Brady, saa at det endnu er uvist, inden- 
for hvilke Græudser Artsforskjelligheden i Lemmernes 
Structur bevæger sig. Men begge disse Arter, skjøndt aaben- 
bart specifiskt forskjellige fra den nedenfor nærmere be- 
skrevne middelhavske Art, synes at vise en saa stor Qver- 
ensstemmelse i Dyrets Bygning, at man er berettiget til at 
antage, at de ovenfor for Slægten givne Characterer i alt 
væsentligt ogsaa vil passe paa de øvrige Arter. Fra Slægten 
Bythocypris skiller nærværende Slægt sig, foruden ved Skal- 
lens Form og Structur, saavel ved Antennernes Udseende, 
som ved Maxillernes og Halegrenenes Bygning. Ligeledes 
ær den til 1ste Fodpar fæstede Vifteplade her betydelig 


— 120 — 


større og af en anden Form end hos hin Slægt. — Man 
kjender en hel Mængde fossile til denne Slægt henførte 
Former, dels fra Kridtformationen dels fra tertiære Dan- 
nelser, hvoraf dog enkelte synes, efter Skallen at dømme, 
rigtigst at burde henregnes til andre Slægter. Da Ar- 
terne idethele er udprægede Dybvandsformer, er det først i 
en forholdsvis ny Tid, at man har faaet nogen Kundskab 
om, i hvilken Udstrækning denne Slægt er repræsenteret 1 
den nuværende Jordperiode. Det synes imidlertid herefter 
som om Slægten ogsaa for Tiden er meget artsrig og repræ- 
senteret i de fleste Have. Alene fra Challenger Expedi- 
tionen opfører saaledes Brady ikke mindre end 23 Arter, 
hvoraf dog flere allerede tidligere har været beskrevne af 
samme Forfatter fra andre Lokaliteter. Fra Middelhavet 
er af Brady noteret 3 herhen hørende Arter, nemlig B. sub- 
deltoidea Miinster, B. crosskeyana Brady og B. formosa Brady 
Af disse har det kun kykkets mig at finde den først- 
nævnte Art. 


13. Bairdia subdeltoidea (v. Minster). 
(Tab. XV, Fig. 3, 4; Tab. XVII & XVIII). 


Cythere subdeltoidea, v. Minster, Jahrbuch f. Mineralogie, 
p- 64. 
Bairdia subdeltoidea, Jones, Entom. of Cretaceous Formation 
p. 23, Pl. 5, Fig. 15, a—. 
— — Bosquet, Entom. Fossiles des Terrains Terti- 
aires de la France, p, 29, PI, 1, Fig. 13, a—d. 
— — Jones, Entom. of Tertiary Formation, p. 52, 
Pl. 4, Fig. 2, a—b, 3; PL 6, Fig. 1,a—b, 2 
— — Eøger, Ostracoden der Miocæn-Schichten, p. 5, 
Tab. 1, Fig. 1, a—e. 
HE — Speyer, Ostracoden der Cassler- Tertiærbil- 
dungen, p. 43, Tab. 1, Fig. 5, a—ce. 


— 121 — 


— —, Brady, On New or Imperfectly known Spe- 
eies of Marine Ostracoda. Trans. Zool. Soc. Vol. 5, 
pr JONPL LVH, Pig. 9, ah. 


Charact. spec. — Testa a latere visa subtriangularis, 
altitudine dimidia longitudine multo majore, margine dor- 
sali valde arcuato, ventrali fere recto, extremitate antica 
obliqve rotundato-truncata, supine fere angulata, postica 
leviter exserta, obtuse acuminata; supra visa late ovata, 
latitudine maxima dimidiam longitudinem æqvante paulo 
ante medium sita, extremitate utraqve acuminata. Valvulæ 
valde inæqvales, sinistra dextram supine nonnihil superante, 
pilis fortibus obscure fuseis ubiqve hirsutæ, margine antico 
inermi, parte postica ventralis vero distincte serrata. Color 
obseure fusco-brunneo, facie dorsali maculis irregularibus 
flavescente-albidis, fascias transversas 3 interruptas forman- 
tibus ornata, parte marginali pallidiore, semipellucida. Ap- 
pendices coporis extremitatem versus obscure corneæ. luon- 
git. testæ feminæ adultæ 1,23 mm; maris 1,09. 


Bemærkninger. — Jeg anser det for noget tvivlsomt, 
hvorvidt alle de ovenfor givne Synonymier i Virkeligheden 
refererer sig til denne Art. De anføres imidlertid her efter 
Brady, der synes at have undersøgt baade fossile og recente 
Exemplarer. Arien er let kjendelig fra DB. inflata Norman 
ved sin høit hvælvede, næsten trekantede Skal og ved den 
fuldstændige Mangel af Tænder i Forkanten, i hvilken sid- 
ste Henseende den ogsaa skiller sig fra de 2 øvrige middel- 
havske Arter B. crosskeyana og formosa. 

Beskrivelse. — Hunnens Skal opnaar en Længde af 
1,23 mm; Hannens er noget mindre, neppe I mm lang, men 
forøvrigt omtrent af samme Udseende som hos Hunnen. 
Seet fra Siden (Tab. XV, Fig. 3) er den forholdsvis kort og 
høi, næsten triangulær, med Høiden betydelig større end 
den halve Længde. Dorsalkanten er stærkt hvælvet i Mid- 


— 122: — 


ten og sænker sig jævnt mod Forkanten, brattere mod den 
bagre Ende af Skallen, Ventralkanten er næsten lige, med 
en neppe mærkelig Indbugtning foran Midten og ganske 
svagt opstigende bagtil. Forenden af Skallen er betydelig 
høiere end Bagenden og noget skraat afstumpet, med en 
mere eller mindre tydelig Vinkel oventil; Bagenden er ud- 
trukket til et stumpt koniskt Fremspring. Ovenfra seet 
(Fig. 4) viser Skallen sig temmelig stærkt buget, af bredt 
oval Form, med den største Brede, der falder lidt foran 
Midten, vel saa stor som den halve Længde, og med begge 
Ender tilspidsede. Valvlerne er af meget ulige Størrelse 
og ogsaa temmelig forskjellige i Form. Høire Valvel (se 
Tab. XVII, Fig. 1) er kjendelig mindre end venstre og 
af en mere kantet, næsten rhombisk Form, idet Dorsal- 
kanten er i Midten tvært afskaaret og Ventralkanten tem- 
melig stærkt indbugtet foran Midten. Venstre Valvel 
(Fig. 2) har derimod Dorsalkanten stærkt buet og om- 
bøiet indad, saa at den betydelig overrager samme paa 
venstre Valvel (ogsaa Tab. XV, Fig. 4); ligeledes griber 
Ventralkanten noget over den paa venstre Valvel og er 
mindre stærkt indbugtet; endelig er den bagre Ende mere 
tvært afkuttet. Valvlerne er af meget haard og fast Con- 
sistens, stærkt kalkholdige, og har den ydre Flade jevnt 
hvælvet, uden nogen udpræget Skulptur, men overalt besat 
med ualmindelig grove og lange, mørkebrunt farvede Haar. 
Forkanten er ganske glat, uden Spor af Knuder eller tand- 
formige Fremspring; derimod er det bagre Parti af Ventral- 
kanten bevæbnet med en Rad af stærke bagudbøiede Tæn- 
der. Paa venstre Valvel (Tab. XVII, Fig. 2) er disse 
Tænder skilte ved tydelige Mellemrum og omtrent 14 i 
Antal; paa høire Valvel (Fig. 1) er deres Tal betydelig 
større, og de staar her tæt sammen langs ad en klar Kant 
eller Bræmme, der herved faar et fint saugtakket Udseende. 
Det periphere Parti af Valvlerne er af haardere og mere 


— 123 — 


compact Consistens end den centrale Del, og uden Pigment, 
hvorimod den viser en fin radiær Stribning. Paa Indsiden 
begrændses denne Del af en vel markeret Linie (Tab. X VII, 
Fig. 1 og 2) og indenfor denne sees fortil og bagtil en for- 
holdsvis liden, halvmaaneformig Duplicatur af Skallen. Som 
hos de fleste Podocoper danner Ventralkanten af hver Val- 
vel foran Midten en liden indadrettet Udbugtning, hvoraf 
den paa venstre Valvel skyver sig over den paa høire, naar 
Skallen lukkes. Adductormuskelens Indtryk (Tab. XV, 
Fig. 3, Tab. XVII, Fig. 1 og 2) er temmelig store, ovale og 
noget uregelmæssigt ordnede indenfor et circulært Felt i 
Midten af hver Valvel, dog saaledes, at de 6 øverste danner 
en nogenlunde regulær Rosette; deres Antal er 9—10 paa 
hver Valvel. Skallens Farve er i frisk Tilstand meget mørk 
brun, med uregelmæssige lyse Pletter 1 det dorsale Parti, 
tildels dannende 5—4 afbrudte Tværbaand. Den periphere 
Del af Valvlerne er, som ovenfor anført, altid lysere og 
halvt gjennemsigtig. Den ydre Del af samtlige Lemmer er 
af en meget mørk hornbrun Farve, ligeledes de paa samme 
fæstede Torner og Børster. 

Dyret er i Forhold til Skallen temmelig stort, saa at 
det, naar Lemmerne er inddragne indenfor Valvlerne, næsten 
ganske fylder Skallens Cavitet (Tab. XVII, Fig. 1 og 9). 

Af Øine findes intetsomhelst Spor. og paa det Sted, 
hvor de skulde ligge, er ikke engang den mindste Udbugt- 
ning synlig. 

1ste Par Antenner (Tab, XVII, Fig. 1, a!; Fig. 3) er af 
temmelig svag Bygning og ligner idethele mere samme hos 
Cypriderne end hos Cytheriderne. De bestaar af 7 vel 
begrændsede Led, hvoraf de 2? første er betydelig større end 
de øvrige. lste Led er igjen adskilligt længere end 2?det, 
men af temmelig smal, cylindrisk Form og uden enhver 
Børstebesætning. 2det Led er af aflang oval Form og kun 
forsynet med en enkelt kort Børste i Bagkanten. De 5 


— 124 — 


følgende Led, der danner den meget bevægelige FEndedel, 
er tilsammen neppe længere end det foregaaende Led og 
aftager hurtigt i Størrelse. Det lste af disse Led er noget 
udvidet i Enden og gaar fortil ud i en tilspidset Flig; ved 
det bagre Hjørne har det 2 Børster. De øvrige 4 Led er 
simpelt cylindriske og meget tydeligt afsatte fra hinanden, 
samt forsynede med overordentlig lange og tynde, mørke- 
brune Børster, der tilsammen danner et tæt sammenlagt 
Knippe, mere end dobbelt saa langt som den hele Antenne. 

2det Par Antenner (Fig. 1, a*; Fig. 4) er fuldstændig 
fodformige, knæbøiede ovenfor Midten og adskilligt længere 
end lste Par. De bestaar hos begge Kjøn af 5 tydeligt. 
markerede Led. 1ste Led er temmelig voluminøst og som 
sædvanlig ved Basis noget albueformigt bøiet samt her 
forsynet med flere stærke, mørkebrune Chitinlister; det bæ- 
rer ved Roden 2 korte Børster og ved Enden paa den ydre 
Side en enkelt temmelig lang fortilrettet Børste; desuden 
findes i Forkanten en noget kortere saadan og i Bagkanten 
2 uligestore Børster. 2det Led er neppe mere end halvt 
saa stort, noget afsmalnende mod Enden og i Midten af 
Bagkanten forsynet med en temmelig stærk, til en særegen 
Afsats fæstet Børste, ved det bagre Hjørne med 2? ganske 
smaa Børster. 3die Led er omtrent af samme Længde, men 
betydelig smalere, skraat afskaaret i Enden og ved det bagre 
Hjørne forsynet med en enkelt Børste. 4de Led er særdeles 
smalt og forlænget, omtrent saa langt som begge de fore- 
gaaende tilsammen, meget stærkt chitiniseret og af lineær 
Form; det har i Forkanten 3 korte Børster og ved det bagre 
Hjørne en kloformig Torn, Sidste Led er som sædvanlig 
meget lidet, men bevæbnet med 2 særdeles kraftige horn- 
brune Kløer, hvoraf den forreste er længst; foran den er 
desuden fæstet en tynd Børste. Hos Hannen har jeg fun- 
det den længere apicale Klo constant modificeret paa en 
eiendommelig Maade, idet Spidsen er kløftet i 2 Grene, 


Grane 


der tilsammen danner ligesom en ufuldkommen Chela 
(Fig. 5). 

OQverlæben (Fig. 6) danner en temmelig stærkt fremsprin- 
gende, fortil jevnt hvælvet, oval Lap, der til hver Side 
støttes af en stærk bueformig Chitinliste. 

Underlæben (ibid.) er forholdsvis stor, fortil noget ure- 
gelmæssigt lappet, og med den nedre Kant temmelig buet 
samt delvis besat med fine Haar. 

Mandiblerne (Tab. XVII, Fig. 1, M; Tab. XVIII, Fig. 3) 
er kraftigt udviklede, med Tyggedelen temmelig stærkt 
indbøiet og bevæbnet paa Enden med 5 stærke, noget for- 
længede Tænder, der i den ene Kant er forsynede med 
grove Sidetakker; mellem dem staar stive Haar, og i For- 
kanten af Tyggedelen er til en særegen Afsats fæstet en 
kort Børste. Palpen er af middelmaadig Størrelse, paa 
langt nær ikke saa lang som Mandibelen, og kun ganske 
svagt krummet. Den bestaar som sædvanlig af 4 Led, 
hvoraf det lste er størst, men kortere end de øvrige til- 
sammen. Ved det bagre Hjørne bærer dette Led et Par 
simple Børster og har nær Basis paa det ydre Side det 
sædvanlige Viftevedhæng, som dog er meget lidet, næsten 
knudeformigt og kun forsynet med 3 ueilierede bagudrettede 
Børster, hvoraf den forreste er særdeles lang, de øvrige 2 
successivt betydelig kortere. ?det Led er forholdsvis kort 
og har ved Enden i hver Kant 2 Børster. 3die Led er 
betydelig længere, men smalere end 2det og ved det bagre 
Hjørne ligeledes forsynet med 2 Børster, i Forkanten med 
et Knippe af 4—6 lignende, men noget mindre Børster. 
Sidste Led er koniskt tilløbende og bærer paa Spidsen en 
Del korte, tildels kloformige Torner og i Forkanten nogle 
simple Børster. 

Maxwillerne (Tab. XVII, Fig. 1, m; Tab. XVIII, Fig. 4) 
er byggede efter den for Podocoperne characteristiske Type, 
men skiller sig i visse Henseender saavel fra samme hos 


= j96 


Cypriderne som Cytheriderne. De fra Enden af Bsaldelen ud- 
gaaende Tyggelappe er meget smale og forlængede, lineære 
og ved Spidsen forsynede med korte bøiede Børster. Palpen 
skiller sig hverken i Størrelse eller Form fra Tyggelappene 
og bestaar som disse kun af et enkelt Segment; den er imid- 
lertid bevægeligt articuleret til Basaldelen og har nær 
Spidsen i Forkanten en liden Afsats, hvortil er fæstet 2 
Børster. Viftepladen er temmelig stor og af en meget eien- 
dommelig Form. Den er nemlig ligesom delt i 2 Segmenter, 
hvoraf det første danner bagtil en bredt afrundet Udvidning, 
hvortil er fæstet 6 lige nedadrettede tynde, ueilierede Bør- 
ster. Den ydre Del af Pladen er af afrundet oval Form og 
rundt om forsynet med en Rad af 25 stærke Fjærbørster, 
hvoraf de i Forkanten er stærkt bøiede og den inderste i 
Bagkanten fæstet i nogen Afstand fra de øvrige. 

Fødderne (Tab. XVII, Fig. 1, p:—p*) er som hos Cythe- 
riderne 3 Par i Antal, idet 2det Par Maxiller her er fuld- 
stændig fodformige og som de 2 følgende Par ægte locomo- 
toriske Organer. 

Dette Iste Par Fødder (Tab. XVII, Fig. 5) udmærker 
sig dog i høi Grad derved, at det til Basalleddet har fæstet 
en meget stor bagudrettet Vifteplade, hvoraf intet Spor 
sees paa de følgende Par. Denne Plade er af aflang trian- 
gulær Form og besat i den øvre Kant med en tæt Rad af 
14, udad suecessivt i Længde tiltagende Fjærbørster, hvoraf 
den yderste og stærkeste er fæstet noget indenfor Spidsen; 
den nedre Kant af Pladen har 3 omtrent ens udviklede 
Fjærbørster og desuden nær Basis en meget tynd, ucilieret 
Børste, der er fæstet til en smalt udtrukket konisk Fortsats 
og rettet lige nedad. Selve Foden bestaar af 5 Led, hvoraf 
Basalleddet er størst og danner med den øvrige Del en 
stærk knæformig Bøining. Ved Enden bærer dette Led 
fortil 2 tynde nedadkrummede Børster, og 2 lignende er 
fæstede til en særegen Afsats i nogen Afstand fra Spidsen. 


— 127 — 


De følgende Led, der danner den meget bevægelige Endedel, 
afsmalnes stærkt og er kun sparsomt børstebesatte, idet 
Iste Led kun har 2, ethvert af de følgende 2 Led en enkelt 
meget liden Børste ved Enden i Forkanten. Af disse Led 
er lste og 3die omtrent af ens Længde; 2det betydelig kor- 
tere. Sidste Led er særdeles lidet, knudeformigt, og bærer 
en stærkt forlænget, i Enden fortilkrummet Klo, ved Basis 
af hvilken der staar en meget liden Børste. Hos Hannen 
er disse Lemmer fuldkommen af samme Udseende som hos 
Hunnen. Den eneste Forskjel, jeg har kunnet finde, er, at 
der ved Basis af Viftepladen staar i den nedre Kant 2 ens 
udviklede tynde, ucilierede Børster (Fig. 6), istedetfor som 
hos Hunnen kun en enkelt saadan. 

De to følgende Fodpar (Fig. 7, 8) er, naar afsees fra 
Mangelen af Vifteplade, fuldkommen af samme Bygning som 
Iste Par, men tiltager successivt noget i Længde, hvad der 
væsentlig skyldes den stærke Forlængelse af næstsidste 
Led. Ogsaa Endekloen bliver paa disse Par forholdsvis 
længere og er paa sidste Par (Fig. 8) næsten dobbelt saa 
lang som paa Iste. I Basalleddets Børstebesætning bemærkes 
ligeledes nogen Forskjel. Saaledes er de 2 Børster ved En- 
den rykkede noget længere fra hinanden, og i Forkanten 
staar kun en enkelt Børste; endelig findes i Bagkanten nær 
Spidsen paa 2det Par ?, paa sidste Par en enkelt Børste. 

Halegrenene (Tab. XVII, Fig. 1,cep; Tab. XVIII, Fig. 11) 
er forholdsvis smaa, men af et lignende Udseende som hos 
de typiske Cyprider og som hos disse bevægeligt articule- 
rede til Enden af Bagkroppen. Ved nærmere Undersøgelse 
finder man imidlertid den ikke uvæsentlige Forskjel, at de, 
istedetfor som sædvanlig at ligge tæt ind mod hinanden, 
her divergerer temmelig stærkt (Fig. 9,14). Af Form er de 
lineære, noget buede ved Basis og ganske lidt afsmalnende 
mod Enden, der er skjævt afskaaret og bevæbnet med 3 
hornbrune Kløer. Af disse er den yderste og inderste 


— 128 — 


næsten af ens Størrelse, hvorimod den midterste er mere end 
dobbelt saa lang og uddraget til en fin, bugtet, børstelignende 
Spids. Til Bagkanten af Halegrenene er i den ydre Del fæ- 
stet 4 Børster, hvoraf de 2 yderste er temmelig lange, medens 
de 2 øvrige er særdeles smaa. 

Umiddelbart foran Halegrenenes Fæste findes hos Hunnen 
2 fra Bugsiden udgaaende, forholdsvis store og stærkt ehitini- 
serede afrundede Lappe (Tab. XVII, Fig. 1, x; Tab. XVIII, 
Fig. 9), der forestiller de ydre Kjønsvedhæng. 

Hannens Oopulationsvedhæng (Tab. XVII, Fig. 2, x; 
Tab. XVIII, Fig. 13, 14) er af betydelig Størrelse og meget 
compliceret Structur. De ligner idethele mere samme hos 
Cytheriderne end hos Cypriderne og dækker som hos hine 
ganske det ydre Parti af Bagkroppen, idet de næsten stø- 
der sammen oventil. Sidedelene er af uregelmæssig oval 
Form, stærkt chitiniserede og ender nedad med 2 horn- 
brune, kloformige Fortsatser, der synes at være bevæge- 
lige, da der til deres Basis løber flere stærke Muskelbund- 
ter. Længere oppe udspringer fra Indsiden af hvert Ved- 
hæng et noget bugtet, pidskeformigt Appendix, hvortil lige- 
ledes stærke Muskelbundter passerer. 

Hor Hannen findes endnu mellem Basis af 1ste Fodpar 
et eiendommeligt uparret Vedhæng, (Tab. XVII, Fig. 2, y) 
der maa antages at spille en eller anden Rolle ved Copu- 
lationen. Det har (Tab. XVIII, Fig. 12) Formen af en 
noget sammentrykt og fint tværrynket, koniskt tilløbende 
Fortsats, der er rettet lige fortil, og paa den tvært afkut- 
tede Spids forsynet med et tæt Knippe af overordentlig 
fine og lange Haar eller Sandsetraade. Foruden dette 
Knippe, der træder frit frem fra Skallens Ventralrand om- 
trent paa Midten, findes endnu ved Basis af Vedhænget et 
noget mindre Knippe af lignende Haar. Et fuldkommen 
lignende Vedhæng er ogsaa af Costa afbildet hos hans 
Nesidea hirsuta i Forbindelse med lste Fodpar; hvad der 


— 129 — 


ændyderligere synes at bestyrke Rigtigheden af min For- 
modning, at denne Form tilhører Bairdiidernes Familie. 
Hos Cypriderne er der intet Spor af et saadant Vedhæng. 
Derimod finder man hos alle Hanner af Cytheridernes Fa- 
milie et fuldkommen homologt Appendix, der imidlertid her 
er kløvet i 2 divergerende, lineære, eller i Enden pladefor- 
migt udvidede, børstebesatte Grene (sml. Tab. XX, Fig. 11), 

Hvad den indre Organisation angaar, saa synes den, 
saavidt jeg har kunnet undersøge samme paa Spiritusexem- 
plarer, idethele at ligne mere samme hos Cytheriderne end 
hos Cypriderne, skjøndt der i enkelte Henseender forefin- 
des Forskjelligheder fra begge Familier. 

Det næsten perpendiculært fra Mundaabningen opsti- 
gende Spiserør danner ved Overgangen i Formaven et com- 
pliceret af stærke hornbrune Chitinlister støttet Kmuseap- 
parat (Tab. XVIII, Fig. 1, 2), aabenbart svarende til den 
saakaldte Tyggemave hos de høiere Crustaceer. Brady har 
ved Dissection af et Exemplar af Bairdia villosa faaet iso- 
leret dette Apparat og har afbildet samme paa PI. III, 
Fig. 36; han har imidlertid feilagtigt tydet det som Over- 
læbe. De? Afdelinger af Tarmen (Tab. XVII, Fig. 1, ii) 
er tydeligt begrændsede ved en median Indknibning, som 
hos Cypriderne; men den forreste af disse Afdelinger mang- 
ler her ethvert Spor af laterale Blindsække. Analaabnin- 
gen findes som sædvanlig mellem Roden af Halegrenene og 
'overdækkes bagtil af en meget liden tornformig Fortsats 
(Tab. XVITL, Fig. 9, 14) 

Kjønsorganerne er temmelig ulige samme hos Cypriderne 
'og aabenbart byggede efter samme Type som hos Cytheri- 
derne. De optages helt og holdent i Dyrets Legeme, uden 
som hos Cypriderne, at udsende nogen Forlængelser ind 
mellem Valvlernes Lameller. Qvarierne (Tab. XVII, Fig. 
1, ov) er meget voluminøse og fylder en stor Del af Krops- 
caviteten til hver Side af Tarmen. Hos fuldt udviklede 
9 


ET ke 


Exemplarer strækker de sig fortil i Høide med Adductor- 
muskelen og er ofte fyldte med forholdsvis store, opakt 
hvide Æg, der ligger noget uregelmæssigt fordelte. Testes 
(Tab. XVII, Fig. 2, t; Tab. XVIH, Fig. 138) har forekom- 
met mig kun at bestaa til hver Side af 2 simple sækfor- 
mige Beholdere, der ligger nær op mod Rygsiden af Dyret. 
Udførselsgangene (d) er særdeles lange og ligger til hver: 
Side oprullede i talrige tætte Spiraler; de udmunder i de 
ydre Copulationsvedhæng ved Basis af det pidskeformige 
Vedhæng. Af nogen »>Slimkjærtel< er der intetsomhelst 
Spor at opdage, og Spermatozoerne synes at vise den for 
Cytheriderne characteristiske korte, simpelt traaddannede 
Form. 

Forekomst. — Jeg har taget denne vakre Form ikke 
uålmindelig i Havnen ved Messina paa 10—20 F. D. Som 
de øvrige til denne Familie hørende Former, mangler Dyret. 
fuldstændig Svømmeevne og kryber kun ganske langsomt: 
om paa Havbunden ligesom Cytheriderne. 

Udbredring. — Arten er først beskreven efter fossile 
Exemplarer og er noteret saavel fra Kridtformationen som 
fra tertiære Dannelser. I levende Tilstand er den anført. 
af Brady fra flere Punkter i Middelhavet og desuden fra 
Australien og Vestindien. Hvis der ikke her foreligger en 
Forvexling med andre nærstaaende Arter, synes denne 
Form saaledes at have en videre geographisk Udbredning 
end nogen anden kjendt Ostraeode. 


Fam. 3. Oytheridæ: 


Charact. fam. — Valvulæ testæ plerumqve duræ, calca- 
reæ, superficie sæpe valde iniqva, pilis sive omnino destituta 
sive sparsim obsita. Cardo sæpius distinete dentatus. Oeuli 


— 131 — 


| plus minusve disereti, interdum defieientes. Antennulæ subpe- 
diformes, ad basin gepiculatæ, 5—7-articulatæ, setis brevibus 
ex parte spiniformibus obsitæ. Antennæ validæ, pediformes, 
curvatæ, 4—5 artieulatæ, apice biungulatæ, articulo basali ex- 
tus ad apicem flagello longo setiformi, biarticulato, vas deferens 
glandulæ venenosæ continente instructo, 24% faseiculo setarum 
destituto. Mandibulæ plerumqve fortes, parte ineisiva dilatata 
et breviter dentata, palpo bene evoluto, antice porrecto, setis 
plerumqve marginis posterioris validis et curvatis ornato, appen- 
dice vero branchiali imperfecte evoluta. Appendicum postora- 
lium par anticum solummodo maxilliforme, seqventia 3 pedi- 
formia, inferne vergentia, ambulatoria, structura simili. Lami- 
narum vibratoriarum unicum mado par adest, maxillis affixum. 
Rami caudales obsoleti, lobos modo duos rotundatos, immobiles, 
setiferos formantes. Appendices copulationis maris magna et 
struetura sat complicata; appendix præterea adest mari peculia- 
ris bifurcata inter pedes 1" paris sita. Ovaria et testes non 
intra valvulas continuata; glandulæ mucosæ desunt. Animalia 
natandi inepta. 

Bemerkninger. — Denne væsertlig for Havet eiendomme- 
lige Familie slutter sig nærmest til foregaaende Familie, fra 
hvilken den dog skiller sig bestemt blandt andet ved den sæd- 
vanligvis tydeligt tandede Laas, de fodformige, kort børstebe- 
satte lste Par Antenner, det i Forbindelse med 2det Par staa- 
ende eiendommelige Giftapparat, Mangelen af Vifteplade paa 
Iste Fodpar og ved de fuldkommen rudimentære Haiegrene. 
Familien indeholder talrige Slægter, hvoraf hidtil alene 2 er 
kjendt som reprærenterede 1 det ferske Vand, vemlig Slæg- 
terne Limmicythere Brady og Cytheridea Bosquet. Hertil kan 
imidlertid nu ogsaa føles den typiske Slægt Cythere Miller, 
hvoraf det har lykkets mig at finde en vel udpræget Art le- 
vende i fuldkommen ferskt Vand. 


9% 


— 132 — 


Gen. GCythere, O. Fr. Miller, 1785. 


Entomostraca, seu Insecta testacea. 


Charact. gen. — Testa a latere visa plus minusve renifor- 
mis, antice rotundata, postice subtruncata vel obtusata, margine 
dorsali parum arcuato, ventrali ante medium distinete inflexo. 
Valvulæ sat inæqvales, duræ, opacæ, superficie sæpius foveolis 
minoribus rotundatis tubereulisque singulis ornata, margine an- 
tico dense piloso. Cardo dentibus valvulæ dextræ 2, sinistræ 
unico anteriore armatus. Qeuli plerumqve bene evoluti. An- 
tennulæ sat fortes, 5-articulatæ, spinis marginis anterioris 3 ar- 
matæ. Antennæ robustæ, 4-articulatæ, flagello in utroqve sexu 
sat elongato. Mandibulæ apicem versus dilatatæ et breviter 
dentatæ, palpo haud curvato, minus distincte artieulato, appen- 
dice branchiali minimo. Appendices copulationis maris per- 


magnæ, partem posticam corporis ad latera omnino obtegentes. 


Bemerkninger. — I den Begrændsning, hvori jeg har 
troet at burde tage denne Slægt, indeholder den en Del for- 
detmeste meget smaa littorale og sublittorale Former, med mere 
eller mindre udpræget nyredannet Skal og udmærkede ved sine 
5-leddede lste Par Antenner, den stærkt forlængede Flagellum 
paa 2det Par og de overordentlig store, oventil næsten sam- 
menstødende Copulationsvedhæng hos Hannen. Typen for 
Slægten er den nordiske Art, Cythere lutea, Miller. I de 
fleste Henseender staar imidlertid denne Slægt meget nær SL 
Qythereis Jones, og Brady har derfor ogsaa forenet begge disse 
Slægten til én, hvad der dog paa Grund af Arternes store 
Antal synes mig mindre: praktiskt. Alle Slægtens tidligere be- 
kjendte Arter er marine, og det er derfor af Interesse, at nu 
en ægte Repræsentant af Slægten ogsaa kan paavises fra det 


ferske Vand. 


— 138 — 


14. OCvthere amnicola, n. sp. 


(Tab. XV, Fig. 8—10; Tab. XX). 


Charact. spee. — Testa maris å latere visa oblongo-reni- 
formis, duplo cireiter longior qvam altior, antice et postice fere 
æqve alta, margine dorsali vix areuato, antice supra oculos 
distinete angulato, ventrali ante medium profunde inflexo, extre- 
mitate antica obliqve rotundata, postica subtruncata et ad angu- 
lum inferiorem leviter exserta et rotundata; supra visa oblongo- 
ovata, latitudine maxima dimidia longitudine multo minore, 
antice qvam postice magis attenuata. Testa feminæ multo 
magis abbreviata, subqvadrangularis, margine dorsali leviter 
deelivi, extremitate postica supine subemarginata.  Valvulæ 
sat duræ, foveolis minutis et rugis longitudinalibus seulptæ, 
margine antico dense piloso, dentibus eardinalibus sat magnis. 
Qculi distinetissimi, in protuberantiis testæ rotundatis, pellucidis 
siti. Antennulæ sat elongatæ, articulo penultimo antecedente 
fere duplo majore, ultimo vero brevi spina apicali armato. Pal- 
pus mandibularis seta una marginis posterioris magnitudine 
insveta et valde curvata insignis. Pedes sat elongati, artieulo 
240 seqventibus 2? junctis multo breviore, ungve apicali angusto 
et elongato. Appendices copulationis maris magnitudine insveta, 
parte basali qvadrangulari, terminrli subtriangulari, angulis 
muticeis. Color testæ obseure brunneus, zona marginali palli- 
diore, semipellueida; appendices omnes corporis saturate luteæ. 
Longit. testæ maris 1.00 mm; feminæ 0,84 mm. 


Bemerkninger. — Nærværende Art staar idethele temme- 
lig nær den typiske Form, OC. lutea Miiller, men er dog meget 
let kjendelig fra denne saavel ved Skallens Form hos begge 
Kjøn, som ved enkeite af Lemmernes Bygning. Ogsaa opnaar 
den en betydeligere Størrelse end denne Art. 

Beskrivelse. — Skallen har hos Hannen en Længde af 


— 134 — 


fuldt I mm, hvorimod den hos Hunnen er adskilligt mindre. 
Formen er ogsaa temmelig afvigende hos begge Kjøn. Han- 
nens Skal er seet fra Siden (Tab. XV, Fig. 8) af aflang nyre- 
dannet Form, ikke ulig samme hos Hunnen af Cythereis villosa 
G. O. Sars, med Høiden kun lidet større end den halve 
Længde, og omtrent lige høi bagtil som fortil. Dorsalkanten 
er 1 Størsteparten af sin Længde næsten ganske lige og danner 
fortil over Øinene en tydeligt fremtrædende Vinkel, medens 
den bagtil med en jevn Krumning overgaar i de bagre Kanter. 
Ventralkanten viser 1 sit forreste Parti en meget tydelig og 
temmelig dyb Indbugtning, medens den længere bagtil er næ- 
sten lige og horizontal. Forendenfaf Skallen er skjævt afrun- 
det og nedentil temmelig stærkt fremspringende; Bagenden af- 
stumpet og 1 sit nedre Parti noget udtrukket og stumpt afrun- 
det. OQvenfra seet (Fig. 9) viser Skallen sig temmelig stærkt 
sammentrykt, af smal oval Form, med den største Brede bety- 
delig mindre end den halve Længde og noget stærkere afsmal- 
nende fortil end bagtil; begge Ender viser sig tilspidsede. 
Hunnens Skal (Fig. 10) er betydelig kortere, med Høiden 
større i Forhold til Længden, og Dorsalkanten noget nedsti- 
gende bagtil. Det vinkelformige Fremspring over Øinene er 
ogsaa mere fremtrædeude, og Bagkanten er 1 sit øvre Parti 
noget udrandet og afgrændset fra Dorsalkanten ved en tydelig, 
omend stump Vinkel. — Valvlerne er hos begge Kjøn noget 
ulige saavel i Størrelse som Form, idet høire Valvel er kjen- 
delig mindre og mere kantet end venstre (Tab. XX, Fig. 1). 
De er af særdeles haard og fast Consistens og tydeligt kalk- 
holdige. Som hos de fleste øvrige Arter af Slægten, er deres 
Overflade noget ujevn, med talrige smaa Gruber og *nudefor- 
mige Fremspring, samt viser desuden, især i sit nedre Parti, 
en mere eller mindre tydelig Længdefuring. Det marginale 
Parti af Valvlerne er af fastere Consistens end det centrale og 
halvt gjennemsigtigt, samt viser en fin rad:ær Stribning (Tab. 
XX, Fig. 1); ud mod Kanterne er dette Parti besat med korte 


— 135 — 


og fine Haar, der fortil danner en tæt Bræmme, medens de 
bagtil er mere spredte. Den paa Indsiden af Valvlerne frem- 
trædende Duplicatur af Skallen er ikke meget bred og af- 
grændset, saavel ved hver Ende som nedentil, ved en vel mar- 
keret buet Kant; foran Midten sees nedentil den sædvanlige 
fra Ventralkanten indad udskydende afrundede Lap, der ind- 
tager Bunden af den ventrale Indbugtning. Valvlerne er oven- 
til forbundne med hinanden ved en temmelig compliceret tandet 
Laas (Tab. XX, Fig, 1 og 2), idet der paa høire Valvel findes 
wed hver Ende af Dorsalkanten en meget tydelig og stærk, 
indadrettet Laastand (Fig. 1, d*, d*; Fig. 2), der passer ind i 
en tilsvarende Fordybning paa venstre Valvel. Umiddelbart 
bag den forreste af disse Fordybninger er ogsaa venstre Valvel 
forsynet med en stærk Laastand, der griber ind i en Fordyb- 
ning 'tæt bag den forreste Laastand paa høire Valvel. Selve 
Laasranden er paa hver Valvel stærkt fortykket, med en Fure 
langs Midten til Fæste for Ligamentet. 

Øimene (Tab. XV, Fig. 8—10; Tab. XX, Fig. 1,0) er 
særdeles tydelige og beliggende til hver Side ved den forreste 
Ende af Laasranden i knudeformige, af en klar Cornea dækkede 
Fremspring af Skallen. De er af den for Podocoperne sæd- 
vanlige simple Bygning og forsynede med et mørkt Pigment, 
der bægerformigt omgiver den stærkt iridescerende centrale Del. 

1ste Par Anlenner (Tab. XX, Fig. 1, a"; Fig. 3) er af 
forholdsvis kraftig Bygning, næsten fodformige og temmelig for- 
Jængede. De bestaar af 5 Led, hvoraf de 2 første er størst og 
«danner med hinanden en stærk knæformig Bøining. Ilste Led 
er ikke meget opsvulmet, svagt Sformigt bøiet og ved Basis i 
Bagkanten forsynet med en Gruppe af tætte Haar, samt ved 
Enden i Forkanten med nogle faa lignende Haar. %2det Led, 
der er meget bevægeligt forbundet med lste, er noget kortere 
end dette, indknebet ved Basis og af aflang oval Form; det er 
i hele Forkanten samt en Del af Bagkanten eilieret og bærer 
«desuden ved det bagre Hjørne en tynd Børste. 3die Led ær 


— 136 — 


ganske kort, lidt udvidet mod Enden og ved det forreste Hjørne 
bevæbnet med en forlænget Torn. d4de Led er dobbelt saa 
langt, noget afsmalnende og i Forkanten forsynet med 2 lig- 
nende Torner, hvoraf den ene udgaar fra en særegen Afsats i 
Midten af Leddet; ved enhver af disse Torner staar ogsaa en 
Del fine Børster. Sidste Led er meget lidet, neppe '/3 sam 
langt som foregaaende, koniskt tiiløbende og paa Enden be- 
væbnet med en forlænget Torn og nogle fine Børster. 

2det Par Antenner (Fig. 1, a*; Fig. 4) er særdeles kraf- 
tigt udviklede, fuldkommen fodformige og meget stærkt chitini- 
serede. De bestaar af 4 Led, hvoraf det lste som sædvanlig 
er størst og ved Basis noget albueformigt bøiet samt forsynet 
med talrige hornbrune Chitinlister. Fra Enden af dette Led 
udgaar paa Ydersiden en stærkt udviklet, børsteformig Flagel- 
lum (s), der bøier sig nedad foran Antennens Fndedel, og 
kjendelig overrager dennes Spids. Denne Flagellum bestaar af 
2 tydeligt begrændsede Segmenter, hvoraf dog det yderste er 
ganske kort, og indeholder en noget bugtet Kanal, som med 
Tydelighed lader sig forfølge gjennem hele Basalleddet og videre 
opover et Stykke langs Siderne af Forkroppen, bvor den udvi- 
der sig til en blæreformig, af talrige celleformige Legemer om- 
givet Beholder (gl. Man har ialmindelighed tydet dette Ap- 
parat, der constant gjenfindes hos alle til nærværende Familie 
hørende Former, som en Giftkjærtel med sin Udførselsgang. 
2det Led, der med Basalleddet danner en stærk knæformig 
Bøining, er forholdsvis kort og har i Forkanten en Gruppe af 
fine Haar, ved det bagre Hjørne en enkelt kraftig Børste. 3die 
Led er stærkt forlænget, af lineær Form og i hver Kant for- 
synet med en stærk, med 2 Børster besat Afsats, hvoraf den i 
Forkanten ligger længst nede; fra det bagre Hjørne af Leddet 
udgaar desuden en kort. bagudkrummet Børste. Sidste Led 
er meget lidet, bagudbøiet og paa Spidsen bevæbnet med 2 
kraftige Kløer, hvoraf den forreste er lidt længere end den ba- 
gerste. 


— 137 — 


Qverlæben (Fig. 1, L; Fig. 5) er temmelig stor og stærkt 
hvælvet, med en tæt eilieret Kjøl efter Midten; den ender 
bagtil med en stumpt tilspidset, med lange Cilier besat Lap og 
har desuden til hver Side fortil en vingeformig, fint eilieret Flig. 

Underlæben (Fig. 5) er vel udviklet, darnende en temme- 
lig bred, nedentil hvælvet Lap, der fortil i Midten er svagt 
udrandet og fint eilieret. 

Mandiblerne (Fig. 1, M; Fig. 6) har Tyggedelen stærkt 
udvidet og noget sammentrykt samt paa den næsten lige af- 
skaarne Ende bevæbnet med 6—7 korte Tænder, mellem hvilke 
der staar stive Haar; i Forkanten af denne Del findes den sæd- 
vanlige Børste, der er forholdsvis liden og fæstet temmelig 
langt fra selve Tyggeranden. Palpen (Mp) er forholdsvis stor, 
neppe kortere end selve Mandibelen, og kun meget svagt krum- 
met. Den bestaar tilsyneladende kun af 2 Segmerter, idet alene 
det sidste Led er tydeligt afsat, medens de 3 foregaaende er 
mere eller mindre fuldstændigt sammensmeltede til et mod En- 
den jevnt afsmalnende Stykke, hvorpaa dog Leddene antydes 
ved 2 fra Bagkanten udgaaende Lappe. Til den inderste af 
disse Lappe er fæstet 2 eilierede Børster og til den anden 4 
saadanne, hvoraf dog de 2 er meget smaa, medens den yderste 
er stærkt forlænget og leformigt krummet samt forsynet med 
grovere Cilier end de øvrige. Foran denne Lap er der endnu. 
en tydelig Afsats, hvortil er fæstet en overordentlig stærk og 
tyk, leformig krummet Børste, der 1 sit ydre Parti er forsynet 
med lange og fine Cilier. Omtrent i Midten af Forkanten: 
findes en mindre, med 2 ganske smaa Børster forsynet Afsats, 
og til Enden af dette Parti er fortil fæstet 5 lange og tynde 
buede Børster. Ved Basis sees det sædvanlige saakaldte Bran- 
chialvedhæng, der dog her er ganske rudimentært, knudefor- 
migt og kun forsynet med en enkelt Fjærbørste. Sidste Led 
er forholdsvis lidet og særdeles smalt, af lineær Form og paa 
Spidsen bevæbnet med 4 tornformige Børster. 

Maxillerne (Fig. 1,m; Fig. 7) er af sædvanligt Udseende,. 


— 1388 — 


med Tyggelappene af lineær Form og suceessivt aftagende i 
Længde indad. Palpen er betydelig større end disse og tyde- 
ligt 2-leddet, med 1ste Led størst og ved Enden i Forkanten 
forsynet med 3 krummede Børster. Viftepladen er af middel- 
maadig Størrelse og oval Form, samt forsynet med 14 stærke 
Fjærbørster. 

De 3 Par Fødder (Fig. 1, p'—p?; Fig. 8—10) er alle 
omtrent af ens Udseende, ægte Gangfødder, med Endedelen 
nedadrettet og jevnt tiltagende i Længde bagtil. De er for- 
holdsvis betydelig stærkere forlængede end hos den typiske Art, 
C. lutea Miiller, men viser forøvrigt en meget lignende Byg- 
ning. Det mere eller mindre stærkt fortilrettede Basalled af- 
smalnes stærkt mod Enden og har ved Basis i Bagkanten en 
stærk og tyk eilieret Børste. I Forkanten findes paa lste Par 
(Fig. 8) 4 grove, tværstribede Børster, hvoraf de 2 er fæstede 
i kort Afstand fra Spidsen, de 2 øvrige til en særegen Afsats 
nærmere Basis. Paa 2det Fodpar (Fig. 9) er der kun 3 saa- 
danne Børster, fæstede til ligesaamange særskilte Afsatser, og 
paa sidste Par (Fig. 10) kun 2. det Led, der med Basalled- 
det danner en stærk knæformig Bøining, er ligesom de 2 føl- 
gende meget smalt, lineært, og har ved Enden i Forkanten en 
enkelt tornformig Børste, hvorimod de øvrige er ganske nøgne. 
Paa lste Fodpar er alle disse 3 Led omtrent af ens Længde; 
paa de følgende Par bliver det første af dem successivt noget 
længere, skjøndt paa langt nær ikke saa langt som de 2 føl- 
gende tilsammen. Sidste Led er paa alle Fødder yderst lidet 
og ikke tydeligt afgrændset fra den lange og stærke, fortilret- 
tede Endeklo. 

Bagkroppen (Fig. 14) ender med en liden konisk Fortsats, 
hvortil er fæstet en enkelt grov, tornformig Børste. Nogen 
egentlige Halegrene findes ikke. I deres Sted bemærkes kun 
et Par afrundede, fuldstændig ubevægelige Lappe, der er for- 
synede hver med 2 bagudrettede, noget bugtede Børster. Hos 
Hunnen findes foran disse Lappe til hver Side et ovalt, 


— 139 — 


'knudeformigt Appendix, der er fyldt med et granuløst Indhold 
og forestiller de ydre Kjønsvedhæng. 

Hannens Copulationsvedhæng (Fig. 1, x; Fig. 12) er af en 
ganske overordentlig Størrelse, saa at de næsten ganske dækker 
Bagkroppen til Siderne og rækker lige op til Skallens Laas- 
rand. Man kan paa dem adskille et basalt og et terminalt 
Parti. Det første er af noget vligesidet firkantet Form, lidt 
smalere oventil end nedentil, og fyldt med stærke skraatgaa- 
ende Muskelbundter samt omgivet af stærke, hornbrune Chitin- 
lister, hvoraf en passerer perpindieulært over den forreste Del 
og ender med en stærk Fortykkelse. Den fra det forreste ne- 
derste Hjørne af Basaldelen udgaaende Endedel er pladeformig 
og af trekantet Foim, med stumpe Hjørner. Paa Qvergangen 
mellem disse to Dele findes et eompliceret System af chitinøse 
Fortykkelser, der delvis springer frem i Form af uregelmæssige 
Fortsatser, hvis nøiere Tydring det er overordentlig vanskeligt 
at give. Vas deferens synes at udmunde netop paa dette Sted. 

Hos Hannen findes desuden et eiendommeligt, mellem 
Basis af Iste Fodpar udgaaende Appendix (Fig. 1, y; Fig. 11), 
der tidligere urigtigt har været tydet som et Par Maxiller. 
Dette Appendix har Formen af en uparret, stump konisk Fort- 
sats, der i Enden kløfter sig til 2 divergerende, lineære Grene, 
enhver paa Enden forsynet med et tæt, kostformigt Knippe af 
fine Børster eller Haar. Vedhænget svarer aabenbart til den 
hos Sl. Batrdia ovenfor beskrevne uparrede Fortsats og kan 
umulig apsees for at være homolog med et Par Lemmer. 

Af de indre Qrganer har det lykkets mig at faa udpræpa- 
reret Testes temmelig fuldstændigt (Fig. 13). De ligger, som 
hos alle andre Cytherider helt og holdent ind i Dyrets Legeme, 
noget dorsalt (Fig. 1, t), uden at udsende nogen Forlængelse 
ind mellem Valvlernes Lameller. Deres Bygning synes at være 
adskilligi mere compliceret end af Zencker fremstillet. Jeg har 
fundet dem at bestaa til hver Side af 4 kugleformige Behol- 
dere, giapperede tæt sammen paa Ydersiden af 2 stærke, 


— 140 — 


baandformige Udførselsgange, Disse sidste løber fortil sammen, 
idet de her danner en bred Slynge, medens de længere bagtil 
ligger tæt op mod hinanden og, efterat have dannet en dobbelt 
knæformig Bøining, udmunder særskilt i hvert Copulationsved- 
hæng. 1 de kugleformige Beholdere finder man Spermatozoer 
paa alle Udviklingstrin, fra simple, kjernholdige Celler til fuldt 
udviklede, kort traaddannede Legemer. Udførselsgangen er 
alene fyldt med Spermatozoer af den sidste Art. 

Forekomst. — Jeg har taget denne Art kun paa et en- 
kelt Sted, nemlig i Elven Cyane ved Siracusa, circa '/a Mil 
ovenfor dens Udløb. Den forekom her meget almindeligt i 
stille Viger af Elven paa den mudrede Bund mellem Siv og 
andre Vandplanter. 


Fig. 


| 
RØNK 


Pig. 1 


— 4. 


— 5. 


EXPLICATIO TABULARUM. 


Tab, I. 
Fig. 1—4, Asterope elliptica, Phil. 


Femina adulta ovitera, å latere sinistra exhibita, 38ies aucta. 
Eadem superne visa. 
Mas adultus, å latere sinistro exhibitus, amplitudine eadem. 


Idem superne visus. 


Fig. 5—8, Asterope oblonga, Grube. 


Femina adulta ovifera a latere sinistro exhibita, 38ies aucta. 
Testa ejusdem inferne visa. 

Fadem ab extremitate antica exhibita. 

Pars antica valvulæ dextræ ejusdem, a facie interna exhibita, 


89ies aucta. 


Tab. II. 
Fig. 1—2, Asterope oblonga, Grube. 


Mas adultus å latere sinistro exhibitus, 38ies auctus. 
Testa ejusdem inferne visa. 


Fig. 3--5, Cypridina mediterranea, Costa. 


Femina adulta ovifera a latere sinistro exhibita, 28ies aucta. 


Fadem superne visa. 
Mas adultus a latere sinistro exbibitus, amplitudine eadem. 


Fig. 


Fig. 


Fig. 


— 


ear pg 


— 142 — 


Tab. III. 
Fig. 1—2, Cypridina angulata, n. ep. 
Femina adulta a latere sinistro exhibita, 28ies aucta. 
Testa ejusdem inferne visa. 


Fig. 3—4, Philomedes Folinii, Brady. 


Femina adulta a latere sinistro exhibita, 28ies aucta. 
Testa ejusdem superne visa. 


Fig. 5—7, Sarsiella capsula, Norman. 


Femina adulta å latere sinistro exhibita, 38:es aucta. 
Testa ejusdem superne visa. 
Eadem inferne visa. 


Tab. IV. 
Asterope elliptica, Phil. 


Femina adulta, valvula sinistra sublata, åa latere sinistro exhi- 
bita, 89ies aucta; oc ocellus, a" antennula, a" antenna, Mp pes: 
mandibularis, mm" maxilla 1mi paris, m* maxilla 2di paris, m* 
appendix penultimi paris, p appendix ultimi paris, cp laminæ- 
caudales, br branchiæ, h cor, ov ovarium. 

Valvula sinistra ejusdem speciminis å facie interna exhibita, 
calcificationem testæ incipientem ostendens. 

Antennula una feminæ, 105ies aucta. 

Pes mandibularis dextra ejusdem. 

Ramus appendicularis antennæ maris. 

Appendices copulationis maris, simul cum vasibus deferentibus- 
140ies auctæ. 


Tab. V. 
Asterope oblonga, Grube $. 
Ocellus cum tentaculo frontali, å latere sinistro exbibitus; 
105ies auctus. 


2 
3 
4 
5 
6. 
t 
8 
9 


— 10. 
— 11. 
— 12. 
— 43. 


— 143 — 


Antennula una feminæ. 

Antenna sinistra ejusdem. 

Labrum aå latere sinistro exhibitum. 

Idem superne visum. 

Pes mandibularis dexter. 

Processus masticatorius articuli basalis ejusdem. 
Maxilla 1mi paris. 

Maxilla 2di paris. 

Appendix penultimi paris. 

Appendix ultimi paris. 

Laminæ caudales, åa latere sinistro exhibitæ. 
Extremitas ungvis externi laminæ caudalis, fortius aucta. 


Tab. VI. 
Asterope oblonga, Grube %. 


Mas adultus, valvula sinistra sublata, a latere sinistro exhibi- 
tus, 46ies auctus; x ramus appendicularis antennæ, br bran- 
chiæ, p appendix copulationis: ? testis. 

Antennula maris, 56ies aucta. 

Antenna sinistra, åa facie externa exhibita. 

Ramus appendicularis ejusdem antennæ, 89ies auctus. 
Appendices copulationis cum vasibus deferentibus. 

Corpus posticum cum branchiis, superne visum. 

Lamella una branchialis, fortius ancta. 


ab. VII. 
Cypridina mediteranea, Costa 9. 


Qculus sinister, 56ies auctus. 

Lentes 2 crystallini ejusdem, fortius aucti. 
Ocellus cum tentaculo frontali, superne visus. 
Idem a latere rinistro exhibitus. 

Antennula sinistra. 

Antenna sinistra, 


Fig. 


— 144 — 


Labrum a latere sinistro exhibitum. 

Pes mandibularis dexter. 

Processus masticatorius ejusdem, fortius auctus. 
Maxilla 1mi paris å facie externa exhibita. 
Eadem a facie posteriore visa. 

Maxilla 2di paris, å facie externa exhibita. 


. Pars terminalis ejusdem maxilla å facie interna visa. 


Appendix penultimi paris. 
Appendix ultimi paris. 


Extremitas corporis postici cum laminis caudalibus; æ noduli 


genitales. 


Noduli genitales inferna visi, fortius aucti. 


Tab. VIII 
Fig. 1—5, Cypridina mediterranea, Costa 3. 


Mas adultus, valvula sinistra sublata, å latere sinistro exhibi- 
tus, 32:05 auctus; 0 oculus compositus, oc ocellus. åa" antennula, 
a* antenna, L labrum, Mp pes mandibularis, m! maxilla 1mi 
paris, m* maxilla 2di paris, m? appendix penultimi paris, p 
appendix ultimi paris, cp laminæ caudales, x appendix copu- 
lationis. Å cor, & testis. 

Antennula una, 56165 aucta. 

Ramus appendicularis antennæ, 89ies anctus. 

Appendices copulationis, cum teste dextro (t) et vasi deferente 


-(v), 56ies anctæ. 


Pars antica valvulæ sinistræ, a facie interna exhibita, 32ies aucta. 


Fig. 6—7, Cypridina angulata, n. sp. 


Femina adulta, valvula dextra sublata, a latere dextro exhibita, 
32ies aucta; ov ovarium. 
Pars antica valvulæ sinistræ, a facie interna exhibita. 


Fig, 


1 lå 
2. 
3. 
4 


ær) 


9. 
10. 


LA 
12. 
13. 


10. 


sener ee 


ae NAG. 


Tab. IX. 
Philomedes Folinii, Brady. 


Ocellus cum tentaculo frontali, superne visus, 56168 anctus, 
Antennula femina. 

Antenna ejusdem. 

Pes mandibularis. 

Processus masticatorius ejusdem simul cum spinis masticatoriis, 
fortius auctus. 

Maxilla 1mi paris. 

Maxilla 2di paris. 

Appendix penultimi paris. 

Appendix ultimi paris. 

Extremitas corporis postici cum laminis caudalibus, a latere 
sinistro exhibita. 

Mas adultus åa latere dextro exhibitus, 28ies auctus. 

Antennula ejusdem. 


Antenna. 


Tab. X. 
Sarsiella capsula, Norman. 


Femina adulta ovifera, valvula sinistra sublata, å latere sinistro 
exhibita, 54ies aucta; a* antennula, a* antenna, Mp pes mandi- 
bularis, m! maxilla mi paris, m? maxilla 2di paris, m? appendix 
penultimi paris, » appendix ultimi paris, cp laminæ caudales, 
ov ova in cavitate testæ recepta. 

Pars antica corporis cum antennula una, å latere sinistro, exhi- 
bita, 78ies aucta; OQ oculus compositus, oc ocellus, t tentaeulum 
frontale, ÅL labrum. 

Antenna. 

Pes mandibularis. 

Maxilla 1mi paris, å facie externa exhibita. 

Eadem a facie posteriore visa. 

Eadem a facie interna exhibita. 

Maxilla 2di paris. 

Appendix penultimi paris. 


Appendix ultimi paris. 
10 


— 11. 


— 12. 


=—18. 


1 

2. 
= 

4 


Elg 


— 146 — 


Spina una ejusdem appendicis, fortius aucta. 


Extremitas corporis postici cum laminis caudalibus, a latere 
sinistro exhibita. 
Pars apicalis ungvis externi, fortius aucta. 


Tab. XI. 
Fig. 1—4, Conchoecia(pellueida, n. Sp: 


Femina adulta a latere sinistro exhibita, 46ies aucta. 
Testa ejusdem inferne visa. 

Mas adultus a latere dextro exhibitus. 

Idem superne visus. 


Fig. 5—6, Conchoecia(tetragona, n. SP. ; 


Mas adultus a latere sinistro exhibitus, 38ies auctus. 
Testa ejusdem inferna visa. 


Fig. 7—10, Haloeypris Clausii, n. sp. 


Femina adulta å latere sinistro exhibita, 46ies aucta. 
Eadem inferne visa. 

Mas adultus a latere sinistro exhibitus. 

Idem superne visus. 


Tab. XII.) 
Conchoecia/ pellucida, n. sp. 


Femina adulta, valvula sinistra sublata, a latere sinistro exhi- 
bita, 78ies aucta;  tentaculum frontale, åa" antennula, a* an- 
tenna, ” ramus ejus appendicularis, L labrum, M mandibula, 
Mp palpus mandibularis, m* maxilla 1mi paris, m*” maxilla 2di 
paris, p* pes 1mi paris, p* pes ultimi paris, cp laminæ caudales, 
i intestinum, Åh cor, ov ovarium, v receptaculum seminis (?). 


Antennula una simul cum tentaculo frontali, 105i1es aucta. 


Fig. 


eo) 


dte 


— 147 — 


Antenna. 
Labrum et labium simul cum oesophago (0e), å latere sinistro 


 exhibita. 


Labium inferne visum. 

Mandibula sinistra cum palpo. 

Maxilla 1mi paris, a facie externa exhibita. 

Eadem å facie posteriore visa. 

Maxilla 2di paris. 

Pes 1mi paris. 

Pes ultimi paris. 

Extremitas corporis postici cum laminis caudalibus, å latere 
sinistro exhibita. 

Ovarium, a facie anteriore exhibitum; v receptaculum seminis, 


d oviductus. 


Tab. XIIL prs 
Fig. 1—4, Conehoecia' pellucida; n. sp. 3- 


Mas adultus, valvula sinistra sublata, a latere sinistro exhi- 
bitus, 78ies auctus; f segmentum terminale tentaculi frontalis, 
a* antennula, a* antenna, 7 ramus ejusdem appendiceularis, p! 
pes lmi paris, p* pes ultimi paris, x appendix copulationis, 
t testis. 
Antennula simul cum tentaculo frontali, 105ies aucta. 
Pars setæ apicalis anterioris ejusdem antennulæ, fortius aucta. 
Antenna dextra. 
Ramus appendicularis antennæ sinistræ. 

S/M Un 

Fig. 5—9. Conehoecia (tetragona, n. sp. 3. 

Tertaculum frontale åa latere sinistro exhibitum, 72:65 auctum. 
Mandibula sinistra cum palpo. 
Pars incisiva ejusdem mandibulæ simul cum processu mastica- 
torio palpi, a facie interna exhibita, fortius aucta. 
Pes 1mi paris. 
Corpus posticum cum laminis caudalibus, a latere sinistro exhi- 
bitum; æ appendix copulationis, å testis, v vesicula seminalis, 


d vas deferens. 


Fig. 


Fig. 


— 


— 148 — 


Tab. XIV. 
Fig. 1—5 Conchoecia striolata, n. sp. 3. 


Mas adultus a latere sinistro exhibitus, 28ies auctus. 

Animal e testa extractum, superne visum, 33ies anctum; f' ten- 
taculum frontale, a" antennula; a* antenna, r ungvis rami 
appendicularis antennæ, br lamellæ vibratoriæ, m* maxilla 2di 
paris, p' pes 1mi paris, p* pes ultimi paris, cp laminæ canda- 
les, m musculus adductor testæ, Å cor. 


Extremitas corporis postici cum laminis caudalibus, a latere 


sinistro exhibita, 56ies ancta. 
Cor superne visum. 
Appendix copulationis, a latere sinistro exhibita. 


Fig. 6—18 Halocypris CUlausii, n. sp. 


Antennula feminæ simul cum tentaculo frontali, 105ies aucta. 
Antenna dextra. 

Mandibula sinistra cum palpo, 

Maxilla 1mi paris. 

Maxilla 2di paris. 

Pes 1mi paris. 

Pes ultimi paris. 

Laminæ caudales. 

Antennula maris simul cum tentaculo frontali. 
Extremitas antennæ dextræ ejusdem. 

Ramus appendicularis antennæ sinistræ. 

Pes 1mi paris. 

Appendix copulationis. 


Tab. XV. 
Fig. 1—2. Pontoeypris intermedia, Brady. 


Femina adulta åa latere sinistro exhibita, 60ies aucta. 
Eadem superne visa. 


Fig. 3—4, Bairdia subdeltoidea, v. Miinster. 


Femina adulta a latere sinistro exhibita. 46105 aucta. 
Fadem superne visa. 


eg 


Fig. 


10. 


— 149 — 


Fig. 5—7, Candona neglecta, n. sp. 


Femina adulta a latere sinistro exhibita, 46165 aucta. 
Fadem superne visa. 
Mas adultus a latere sinistro exhibitus, amplitudine eadem. 


Fig. 8—10, Cythere amnicola, n. sp. 


Mas adultus a latere sinistro exhibitus, 46105 auctus. 
Idem superne visus-. 
Femina adulta a latere sinistro exhibita, amplitudine eadem. 


Tab. XVI. 
Pontocypris intermedia, Brady. 


Femina adulta, valvula sinistra sublata, a latere sinistro exhi- 
bita, 105ies aucta; a" antennula, a* antenna, L labrum, M 
mandibula, Mp palpus mandibularis, m*' maxilla 1mi paris, m? 
maxilla 2di paris, p* pes l1mi paris, p* pes ultimi paris, cp 
rami caudales, ? intestinum, ov pars ovarii intra lamellas val- 
vulæ dextræ recepta. 

Valvula sinistra maris å facie interna exhibita, duplicaturas 
testæ, impressiones musculares, et vasa spermatica intra la- 
mellas ejusdem recepta ostendens. 

Antennula maris, 140i:es aucta. 

Antenna sinistra. 

Labrum et labium å latere sinistro exhibita. 

Mandibula sinistra cum palpo. 

Maxilla 1mi paris. 

Maxilla sinistra 2di paris. 

Maxilla dextra 2di paris. 

Pes 1mi paris. 

Pes ultimi paris. 

Corpus posticum maris å latere sinistro exhibitum. 105105 auc- 
tum; gl glandula mucosa, d ductus efferens ejusdem, æ appen- 
dix copulationis, cp rami caudales, s seta terminalis. 


. Glandula mucosa, 140:05 aucta. 


Appendix copulationis dextra, a facie interna exhibita. 
Ramus unus caudalis. 
Maxilla 2di paris feminæ. 


Fie: 


| 
ov 


— 14. 


— 150 — 


Taos KVINT: 
Bairdia subdeltoidea. v. Miinster. 


Femina adulta, valvula sinistra sublata, a latere sinistro exhi- 
bita, 74ies aueta; å" antennula, a* antenna, L labrum, M man- 


dibula Mp palpus mandibularis, m maxilla, 0' lamina vibra- 
toria ejusdem, p*" pes 1mi paris, /* lamina vibratoria ejusdem 
pedis, p*—p* pedes 2di et 3tii paris, æ lobus genitalis, 
cp rami caudales, % å intestinum, ov ovarium. 

Mas adultus, valvula dextra sublata, a latere dextro exhibitus ; 
æ appendix copulationis; y processus medianus piliferus, t 
testis, d vas deferens. 

Antennula feminæ, 110ies aucta. 

Antenna sinistra ejusdem. 

Extremitas ungvis apicalis antennæ maris. 300ies aucta. 


Labrum et labium a latere sinistro exhibita. 


Tab. XVIII. 
Bairdia subdeltoidea, v. Minster. 


Apparatus triturationis ad initium proventriculi situs, åa facie 
superiore exhibitus, 110i0s auctus. 

Idem inferne visus. 

Mandibula sinistra cum palpo. 

Maxilla sinistra. 

Pes 1mi paris cum lamina vibratoria. 

Basis laminæ vibratoriæ ejusdem pedis in mare. 

Pes 2di paris. 

Pes 3tii paris. 

Extremitas corporis postici feminæ, cum ramis caudalibus et 
lobis genitalibus, superne visa, 89:05 aucta. 

Lobus genitalis, 110i:0s auctus. 

Ramus unus caudalis. 

Processus piliferus inter pedes 1mi paris in mare situs, å latere 
sinistro exhibitus. 

Corpus posticum maris, å latere sinistro exhibitum, bases pe- 
dum, appendices copulationis, ramum alterum caudalem et 
testem sinistrum cum vase deferente ostendens. 

Idem a facie posteriore exhibitum, appendices copulationis et 
ramos caudales ostendens. 


Biesdle 


| 
pa JED 


| 
or 


| 
«I 


| 
ee 


pl. 


Tab. XIX. 
Candena negleeta, n. sp. 


Mas adultus, valvula sinistra sublata, a latere sinistra exhi 
bitus. 56ies auctus; O oculus, a" antennula, a* antenna, L 
labrum, M mandibula, m* maxilla 1mi paris, 7 lamina vibra- 
toria ejusdem, m” maxillæ 2di paris. p* pes 1wi paris, p* pes 
ultimi paris, cp rami caudales, x appendix copulationis, gi 
glandula mucosa, å vasa spermatica intra lamellas valvulæ 
recepta. 

Åntennula maris, 105ies aucta. 

Antenna dextra ejusdem. 

Extremitas ejusdem antennæ, 160ies aucta. 

Aculeus sensorius articulo antepenultimo antennæ affixus. 
220ies auctus. 

Labrum et labium a latere sinistro exhibita, 105ies aucta. 
Mandibula cum palpo. 

Maxilla 1mi paris. 

Maxilla sinistra 2di paris. 

Maxilla dextra 2di paris. 

Pes 1mi paris. 

Pes ultimi paris. 

Ramus unus caudalis. 

Glandula mucosa. 

Appendix copulationis. 

Pars tubi spermatici cum faseieulo spermatozoorum. 
Extremitas filiformis spermatozoi complete evoluti, 630ies aucta. 
Pars ejusdem spermatozoi ad initium extremitatis filiformis, 
amplitudine eadem. 

Cellulæ 2 spermaticæ. 

Åntenna una femmæ, 105ies ancta. 

Maxilla 2di paris ejusdem. 


Tab, XX. 
Cythere amnicola, n. sp. 


Mas adultus, valvula sinistra sublata, a latere sinistro exhibi- 
tus, 74168 auctus; d" dens cardinalis anterior, d* dens cardina- 


lis posterior, 0 oculus, åa" antennula, a* antenna, L labrum, 


Fig. 


pe EN He 
KeSNNHO 


OD 0 FT IGNORE pa 


— 152 — 


M mandibula, Mp palpus mandibularis, m maxilla, p*—p* pedes 
1mi—3tii paris, y appendix bifurcata inter pedes 1mi paris 
oriens, cp lobus caudalis, æ appendix copulationis. % intesti. 
num, ?% testes. « 

Margines cardinales valvularum, supra visi. 

Antennula una, 140ies aucta. 

Antenna sinistra; s flagellum setiforme, gl glandula venenosa. 
Labrum et labium a latere sinistro exhibita. 

Mandibula cum palpo. 

Maxilla. 

Pes 1mi paris. 

Pes 2di paris. 

Pes 3tii paris. 

Processus bifurcatus inter pedes 1mi paris oriens. 

Appendix copulationis. 

Testes cum vasibus deferentibus, inferne visi, 

Extremitas corporis postici feminæ cum lobo caudali et nodulo 


genitali, a latere sinistro exhibita. 


FE. I 


rm 
læ 


M.Lyng: lifkAnst 


Sad 


nl 
2 


c 


V 


VG 


a, Ph 


te 


ope elle 
5-y Asterope oblomga, Gru 


114 Astro, 


Ft: 
å 


ETEN pa 


M.Lyng: lithAnst 


<o 
x 
Of 
& 
så 
d 
Få 
R 
DS & 
8 
pr 
SY 
Q å 
> Å 
ude: 
R* 
SV 
Gu ON 
I å 
See 
så I 
På 
LX m 
REN 
KR 
I 
å 
BE 
S 
b 


IE tlogr M.Lyng: lithAnst 
eng ? gå 1-4. Cyp ridina angålalæ, 20. Sj VE, 


k LE Budeder Folinil ) Brudy. hå 
PG, 357. Sarsiella capsild, Norreæare- 


Fo x* 


od 


PALE 
Ö å 


—————— == 


Fasmer 


M.Lyngi lithAnst 


- 


på; Ki 
JØENEE g 


in 


/ 2 

å en 9 

frk TEN Då 
Å VE MG 


Ii | 
| 


AL FÅ. AN 


OG mik FAP 
| | NNG Får 


G-O-S'ærs aulogr. M Lyng: lithAnst 


Asterope oblomnga Grude $ . 


"Å 


FET NM. RÅ 
JÅ Å 38 
Bu Va UNG - 
ar 


sr 


Vale 


—e— 


å 3 
Lad 


HA 


M Lyng: lithbAnst 


Åsterope oblonga, Grube å. 


GOSars adtogr 


Kin: 
om SG LETE 


JE EG 


M Lyng: lithAnst 


CO. Sars EP 
| Cynridena meditrranen, Costa $- 


re RT SEP SN EE 


en 


Tat VIL. 


GO. Sars atte 7. M.Lynqs lithAnsi 


H- JEG ypredena medikerranea, Cas ta. t 


FG- 6-7 Cypridena sr 723. TF 


SK IE 


GO. Sars adlogr. 
Philomedes Fond, Brady. fed. 


Sarsiellaæ anså le Norman ?. 


0 Sars aulogr. 


&. 


KEN TN 


tn EA 


ar 


nst 


å å 

N å 

ar B = 
9 E 
MØ 
ay 
i = Ok 

kli KN: 

Ad N v N 
v s S0N 
JP 


sø 
HEL 
VA 
FAK 


e 


et. 
ere 
lå 


eaæ 


He. 1-$%. Conchoec 
79.5-6. Conchkoece 
ig 7-40. Halooy 


2 


SE 


GO Sars a 


Tai XIL. 


M.Lyngi lithånst. 


GO Sars alt 


(onehoeera nelluetda, msn? 


- 


VAR 


Tab XL 


re 


lithån 


M. Lyne: 


- 


TU 


EGG Sars 


7 Ka 2 
one, n sp. å 


æ pellucida 
eta Str 


nå 


f-$+. Onehoeer 
9. Gneho 


Ai 


27% 
å 


ÅGE 


778 /-5, Conehoecea» slrrolalæ, za SR- P 
P. 6-18, Hatoeypres Cladsit, 2 3P 2ad. 


Brady * 


v.5n. $ud- 


7 


mlermede 


på 
é 


oypres 
ear 


/-4. Panzö 


Par 


é& 0. Mars aklogr 


ten, £ 


m One. 


toea 
Vi 
,, 78- 


s$utbdelto 
egledte, 
2IEL CD 


orde 
landora 
d-d0, Cyrhere æ 


n 


3-$& Ba 


%G 
7 


SE) 


og 
| 


fontseyp is imtermedia Brady Lx Å. 


0 5Sars Al 


Taö-XVIL. 


Anst 


pe 
n 


M.Lyngq: lit 


GO. Sars axlogr. 


Bairdeiz subdettordea, Munster, I X 73. 


KR Ne 
RE 


he 


| 
ben i 
= 
Es 


Badrdia subdeltordea, Munster, 2&T. 


2 
kår å 


 GO.JSars aålegr. 


ev. 


egleda, 2.5n: As f. 


Candorræ 72 


&.0.Sars AG 


kis 


FEE 


Lyng: lith Anst 


G.0.Sars adltøgr. 


Fu, 


dar, 


He re anno 


3 9088