NYT MAGAZIN FOR NATURYIDENSKABERNE. Grundlagt af den Physiographiske Forening i Christiania. Udgivet ved Th. Kjernlf. D. C. Danielssen. H. Mohn. Th. Hiortdahl. 25de Bind. 2den Rækkes 5te Bind. Med 18 Plancher og 16 Træsnit i Texten. CHRISTIANIA. P. T. MALLINGS BOGHANDEL. 18 80. DET MALLINGSKE BOGTRYRKERI, INDHOLD. Iste Hefte.' I. Dislokationslinien ved Skrim i Hedenstad annex, ved O. A. Corneliussen 1 II. Dagbog fra en reise i Trysil 1878. Af L. Me ini ch 12 III. Botanisk Beise paa Hardangervidden 1877. Af N. Wille 27 IV. Über einige Kontaktgesteine des Kristiania- Silurbeckens. Von Albrecht Penck in Leipzig 62 2det Hefte. V. Fra den norske Nordhavsexpedition af D. C. Daniel ssen og J. Koren 83 VI. Bidrag til Vestlandets ornithologiske Fauna. Af Leonhard Stejneger 141 3die Hefte. VII. Beretning om den internationale Meterkommission af 20de Mai 1875 og om Møderne i den ved samme oprettede internationale Komite for Maal og Vægt i Aarene 1875—79, afgiven af Dr. O. J. Broch 149 VIH. Bidrag til Kundskaben om Udbredelsen af Norges Land- og Ferskvandsmollusker i forskjellige Egne af Landet, af Birgithe Esmark 215 IX. Annelider fra den norske Nordhavsexpedition i 1878, af Gr. Armauer Hansen 224 4de Hefte. X. Resultater fra den norske Nordhavsexpedition. 1. Om søvandets faste bestanddele, af Ludvig Schmelck 235 XI. Norske apatitforekomster. Af W. C. Brøgger og H. H. Reusch 255 ’XII. Lepidopterologiske Bidrag til Norges Fauna. Af W. M. Schøy en 301 ; G . : v.- r:' C; Kl ’ . ,0 i;.!-/-' •' • im ■ : A -i F .... < (It! '' ' 1.0 g? ... ! !.:.'S ' J' ï A ■ 1 \ •• : ■ A A J ’ .TV s: ü W .. . ' ' ' • i> • A Af ;A; JH ' 'Ut4 ■ ' ■■■ " ; À ' i.": ■ t ö$ mh fc.0* .T. ; . . .. , ........ 15 *'7' /• ft I u i ' • 'f •• . 7 1- "»<: iit ’gjàlbiÇL, ,XY . m . . v- y« sîlâH 8ÎS S ;.r;tù fÿ «in ‘ K if-' tifî - i * :' -r • IÎY £$ßtftöjüi of Oil! . Î8 ,t!MV fi T ' •• .-Y fitTO: Y‘0 fâiïl . >o -b&.ü ÜO i fil :v-MU J'|§ oii^i ■•ziÉ5 fe rj'5fe-A[^5 f»:- "OU 'oflt . : - 'jJffu' • 'K, > *U •0 s . . . ■ : ■ 'ï . , .•y r8 Tî?f. £ iu.iîfî>-if|X . IlnO1 no h' >. ■ - un ..Zi £.<>>. . j • g'tràBf. 'ï Bj?rrA c'.r • : . y... '.'i ’■ • A. .7 iA n Ki s •■■■ ■•'I A • k I 7' .'Wrv: CY*-Cc o~n ^c ■» *** Y o- $**i y OA Q^~, U/fc^Jr jstj; NYT MAGAZIN :fcùx\ 7ià FOR NATÜRVIDENSKABEME. Grundlagt af den Phy s iographi ske Forening i Christiania. Udgivet ved Th. Kjerulf. D. C Danielssen. H. Mohn. Th. Hiortdahl. 25de Binds lste Hefte. 2den Rækkes 5te Binds lste Hefte. Med 2 farvetrykte Plancher samt 13 Træsnit. CHRISTIANIA. P. T MALUNGS BOGHANDEL. Trykt i det Mallingske Bogtrykkeri. 1879. ä, ' Dislokationsl inien ved Skrim i Hedenstad annex ved 0. A. Corneliussen. I sommeren 1877 fik jeg af hr. professor dr. Th. Kjerulf til opgave, noget nøiere end før gjort at undersøge silnrpartiet i nord for Skrimfjeld og derunder specielt at have min op- mærksomhed henvendt på, om der her skulde vise sig tegn til en fortsættelse af den af ham selv før påviste disloka- tionslinie fra Vestfossen over Ekern sø og over til Hvam- sal ved Laugen elv. Videre skulde jeg søge at opgå græn- serne for gabbrofeltet ved Skollenborg jernbanestation. Re- sultatet fremlægges her, idet der henvises til medfølgende Kart, der er reduceret fra det benyttede (1: 50,000) til en hundredetusinddels målestok, over partiet mellem Laugen og Skrimfjeld. Medens grundfjeldets lag på Laugens østside har mest vestligt fald, er det på vestsiden som regel østligt. Et sted mod syd må altså systemet vende, og da faldet i den af sølv- værket nys optagne nye drift strax i syd for de gamle Kis- gruber på dybet er nordostligt med en vinkel af blot 50° — 60°, så tænkte jeg, at muligens lagenes svingning begyndte her. Dette viste sig imidlertid ikke rigtigt, da faldet strax i syd atter var steilt mod øst, ligesom det samme er tilfælde hele veien sydover til Ljøterud. Derimod er faldet vestligt i nærheden af Berg og nordvestligt ved Gjøgrefos nær Dal, på veien herfra over mod Hillestad og ligeså ved Kjørstad. Den søndre vending af lagene dækkes altså af silurfeitet, der møder ved Ljøterud- og Ravaldsjøelven. Nyt Magazin f, Naturv, XXV, I. 1 2 0. A. Corneliussen. Orændsen for den svagt rødlige, stribede granit i vest herfor går noget længer østover end på Kongsbergkartet af 1859 (se N. Mag. f. Nat. Ilte B. 2det H.), imellem Sleike- bækdam og Kisgruberne, noget nærmere den første; herfra fortsætter den i en omtrent r et linie sydover til strax vest for Ljøterud og stikker så opunder de yngre lagfølger ved Ljøterud-elven. I Skrim f j eldene optræder såvel granit som syenit. Strax op for Breistnl står der mørkegrå, temmelig grov- kornet syenit, aldeles lig meget af den fra Fredriksværns- kanten; medens der derimod i den østlige del, i det såkaldte Ho vdebøfj eld, der ligger noget isoleret og danner et frem- spring mod nord af de yngre eruptive masser her, optræder en rød orthoklasgranit af temmelig grovt korn, med rigelig kvarts, slet ikke eller høist ubetydelig glimmer, noget sort hornblende og indsprængte kobber- og jernertser. Den ligner meget graniten omkring Kristiania. Det så ud, som om det blot er dette Ho vdebøfj eld tilligemed de strax i nord herfor opragende mindre kupper, hvoraf «Børgaren», som består af denne granit; grænsen blev imidlertid ikke opgået. Omkring de her liggende gårde, Hovdebø, der efter min måling skulde ligge omtr. 870' o. h., og Landeg, er grunden dækket af sand, grus og blokke, der synes at være rester af en gammel moræne, skjønt det ikke var mig muligt at finde noget tilsvarende på østsiden af Laugen og heller ikke nogen fremtrædende morænevold i dalen. På en høide af omtr. 1300' ligger en kisblok af omkring én kubikfavns oprindelige størrelse; den er dog nu af skjærpere for en del ituskudt. Den består af mest svovlkis, noget magnet- og kobberkis; en del vedhængende glimmerskifer med granat viser, at den er kommen fra grundfjeldsegne. Nogle mindre kisblokke er også fundne på gården Landegs grand. Kisen ligner meget den fra sølvverkets «Kisgrube», der dog ligger ca. 400' lavere, så den kan ei være derfra. Den havde oprindelig ligget godt- som helt omgivet af gruset, der senere var bortgravet. Idet jeg nu går over til det mellem Laugen, de nævnte eruptiver og grundfj eldet optrædende parti af undersiluriske lagfølger, begynder jeg længst i øst med profil I*) fra Kjør- stadelvens udløb i Laugen op til graniten i Hovdebø. •) Målestokken for pofilernes længde er Vmoqo. Dislokationslinien ved Skrim. B Nederst står en grå, til grundfj eldet hørende gneis med fald temmelig steilt mod vnv. Derover kommer først en kvartsit- isk bergart, der er stærkt kissprængt og med fald mod so-s; så sees sorte skifre med sort streg, meget forandrede, hærdede, fulde af kiastolitnåle og kissprængte. Derpå følger mørke skifre med grå streg og så alunskifer Over denne ligger først lidt ovenfor Kjørstad gård noget almindelig grålig lerskifer og så kalksten med ortoceras vaginatum , hvorpå følger for det meste hærdede skifre med knoller, tilhørende etagerne 3 og 4 opover mod Hovdebø gårdene, hvor, som før omtalt, granit optræder. Et stykke nedenfor såes også lidt opstikkende kalksandsten. Følger man selve Kjørstadelven opigjennem, fåes et prægtigt snit opover til henimod Landeg, i nærheden af hvilken gård kalksandstenen optræder mægtigere. Opover veien fra Kjørstad til henimod Løvervand sees de samme bergarter. Veien går et langt stykke vestover på alunskifren, derpå ortocerkalk, knollede skifre, kalk fuld af krinoidestilke, hvorpå kalkbrænding drives, atter noget skifer og så kalksandsten. Det næste profil, Ila, går fra gården Dal strax i syd for Hedenstad kirke ti] opimod den sidst nævnte kalksand- sten på veien til Løver. Ved Dal er fjeldgrunden dækket af 1er hovedsagelig, først i elven vest herfor sees grundfj eld med fald n. v. ca. 70°, derpå ser man atter et lidet stykke ikke den faste fjeld- grund, indtil man kommer til foden af den maleriske «Grjøg- refos«, der har skåret et ypperligt profil gjennem primordial» faunaens lag, etagerne 1 og 2. Dette snit sees forstørret i Ilb. Nederst står i selve elveleiet mellem 2 grønstensgange, gg en eiendommelig bergart. Man kommer let i tvivl om, enten det er en grå granit eller en brudstykkebergart ; den gjør imidlertid et bestemt indtryk af at være laget, men jeg kunde ei her med sikkerhed komme efter dette. Den sees også udenfor elven strax i vest for den og med en inægtighed af omtrent 8' — 10', målt efter faldet hos de overliggende skifre, Der er imidlertid neppe tvivl om, at den er en art sparag- mit. Ved en senere tur ud til disse trakter fandt jeg nemlig, som i det følgende under profil III anført, konglomerat ind» leiet i samme slags bergart. Disse 8'— 10' mægtige lag skulde 1* i nærmest Longendalen. 4 0. A. Corneliussen. q ii L. Ljøterud. — S. Sagvolden- L. Løver-sag. — H. Hon-sæter. — S. Skrim. — gn. Grundfjeld. — 1 Og 2. Sort skifer. — 3. Ortocerkalk- — 4- Skifre med graptolit, knollede skifre. — 5. Skifre med ortis og krinoider, kalksandsten og skifer. — S. Syenit. Dislokationslinien ved Skrim. 6 0. A, Corneliussen. altså rimeligvis svare til den i det centrale Norge så mæg- tige sparagmitformations nederste afdeling, På denne hviler med svagt fald, 10° — 12° mod s. o., sorte skifre med sort streg i en mægtighed af 42 fod*), derover 15 fod mægtig, mørk blågrå skifer og så 7 fod mægtig sort skifer, begge med grå streg. Jeg formodede, at disse berg- arter tilhørte Kjernlfs etage 1; men jeg var ikke istand til den første gang, jeg besøgte stedet, at ånde fossiler deri. Væggen er meget steil, såat man kun med det 3^derste besvær formår at klavre opigjennem den, og endnu vanskeligere bli- ver noget arbeide med opspaltning af skifrene. Senere var jeg dog så heldig at finde nogle få, især agnostnsarter, der syntes mig at ligne dem fra Øxna i Østerdalen, i et lidet stinkkalklag i de nederste skifre, ligesom også nogle fossiler fandtes i de overliggende. De indsendtes til mulig bestemmelse til hr. W. C. Brøgger, der erklærede de fra de sortstregede skifre at tilhøre para- doxides Tessini nivå , og de fra de gråstregede paradoxides Forchhammeri nivå **), eller Kjernlfs afdelinger 1 c og 1 d. Den samlede mægtighed af alt dette underliggende skulde herefter altså blive = 74'. Over disse skifre kommer den til etagen 2 hørende alun- skifer i tildels svagt krusede lag, men næsten horizontale i det store taget. Den synlige mægtighed af disse er omtr. 90'; men mellem dem og de derefter optrædende kalk- og ler- skifre med trilobiter, henhørende til det underste af et. 3, er der et lidet stykke bedækket terræn; medtages dette i målet, får man alunskifermægtigheden = 112 fod. Derefter har man ved Strengehagen, som forresten ligger lidt længer øst, ortocerkalken i næsten horizontale lag, derover graptolit- skifer, skifre med kalkknoller og kalksten med en mængde *) Målene er tagne med nivellerspeil. **) I det netop modtagne brev bestemmer han dem således; Fra par. Tess. nivå: Agnostus fallax, Linrs., agnostus hybrida, nyt sp., agnostus parvifrons, Linrs. var. mammillata, Br., paradoxides Tessini (?), Brongn. Fra par. Forch. nivå: Agnostus bituberculatus, Ang., agnostus brevifrons (?) Ang., arionellus difformis, Ang., paradoxides Forchhammeri, Ang. pleura, hyolithes tenuistriatus, Linrs. Dislokationsiinien ved Skrim. 7 krinoidestilke, ortis, strof ormena, hvor der stak fast fjeldgrund frem. Tæt opimod Dalen gård står fremdeles skifre med knoller, fin kalksandsten og sandig kalkskifer, i hvis knoller hyppig såes koraller. Fra Strengehagen til Dalen står altså hele den undersiluriske rækkefølge, etagerne 3, 4 og 5. Strax i syd for Dalen, der ligger 894' o. h. skråner ter- rænet temmelig brat ned til et lidet dalføre, hvor alt var bedækket; men nogle hundrede alen i øst sees atter en ud- mærket ortocerkalk med ortoceras vaginatum og derover skifre fremdeles med fald mod s. o., men s vagere. Strøget er sådan, at ortocerkalken absolut må komme frem umiddelbart syd for gården i det bedækkede terræn, og man stiger altså her uden mellemkommende folder lige fra etage 5 over til etage 3. Der må altså her være en brudlinie tilstede, hvorefter den sydlige del af feltet er hævet tilveirs. Det er givet, at efter dette også forholdet ved Kjørstad (se Kartet) må forklares som fremkaldt ved den samme dislokationslinie; man kunde jo, da terrænet her i n. v. er bedækket, ellers også tænkt det som en foldning af lagene. Går man nu til profil III fra Ljøterud opigjennem Ryen- fossene i Ravaldsjøelvens Revne til Løver-sagen og videre langs Krogsbæk til nær Honsæter, så vil det samme her gjentage sig. Efterat have passeret over samtlige etager, indtil der ved Lø- ver-sagen, hvor Ravaldsjøelven bøier i sydvestlig retning og altså nogenlunde følger strøgretningen, langs elven står kalk- sandsten, kommer man over en ryg med skifre og endnu noget kalksandsten ned til det dalføre, hvori Løvervandene ligge. Faldet er den hele tid svagt, fra 7° indtil høist 20°, mod s. o. omtrent. I denne rygs søndre afhæld og i selve dalbunden er der imidlertid lidet fast fjeld at se; af og til blot stikker noget kalk, tildels med sandig overflade frem. Faldet er ikke godt at få rede på; et par steder sees det fremdeles at være sydostligt, men indimellem synes der at være modsat fald; det ser altså ud, som om der her er etage 5 fremdeles, men i folder. Noget længer syd ikke langt fra Løvervands vestre ende står i Krogsbækken påny ortocerkalken fra etage 3 først i et par folder, derpå med fald mod s. o. , derover knol- lede skifre med lidt kalk og så kalksandsten lige ved en myr, lidt før man kommer op mod Honsæter. I øst for myren 8 0. A. Corneliussen. optræder en liden skiferkuppe med tilsyneladende nordvest- ligt fald. Det synes altså som om også her dislokationslinien er tilstede, men mere skjult, fordi terrænet netop ved denne er stærkt tildækket. Forholdene er imidlertid så, at det er umuligt, at de mægtige skifre mellem ortocerkalken og kalk- sandstenen her kunde få plads til en fold. Følges veien fra broen over elven ved Hillestad til opover mod Ljøterud, hvor sidstnævnte profil begynder, så vil man i elven tæt ved broen se sorte skifre i horizontale lag gjennemsat af en mægtig grønstensgang, porfyragtig ved større hvide feldspatkry staller; skifrene viser sig atter tæt oppe ved Hillestadgården, hvor der også forekommer et stink- kalklag med lingulaer; mægtigheden er her tilsammen = 95', men de underste lag sees ikke. Strax over ligger en gråstre- get skifer, her omtr. 20' mægtig, og så langs veien et langt stykke bortover ortocerkalk. Nede ved Bagstevolden står atter alunskifer; forøvrigt er her omkring Krogsrud meget bedækket. Nede ved elven strax i nord for denne gård sees på nordsiden (den søndre elvebred er utilgjængelig steil) den før omtalte brudstykkebergart, som ved Grjøgrefossen; men her i det nederste parti lige i vandkanten optræder et 1' mægtigt konglomeratlag med kvartsknoller af størrelse fra små erter indtil almindelige hasselnødder. Bindemidlet består, i al fald for en meget stor del, af kalk. Faldet er som for de derpå hvilende sorte skifre ganske svagt, næsten horizontalt mod s. o. og mægtigheden også her omtrent 10 fod. Strax bagenfor møder i høi, steil væg grundfjelds gneis med strøg magnetisk nord og v fald vestligt, steilt. Lidt længre oppe ved elven, strax før den svinger mod syd og åbner profil III, sees i elven grundfjeld, grå gneis og hornblendeskifer, og derpå hviler en sandsten med kalkholdigt bindemiddel og kvartsitiske lag; kun yderst få brudstykker såes her i denne. Umiddelbart herpå hviler de sorte skifre, som fortsætter hen til profillinien, hvori de aller underste lag ikke sees. Sluttelig viser IY et, iøvrigt af bedækket terræn noget afbrudt profil fra Ljøterudelven over Haugsæter til Breistul. Opigjennem denne elv, der rinder i strøgretningen og næsten Dislokationslinien ved Skrim. 9 lige i grændsen mod den nordenfor mødende stribede granit, står overalt fladt faldende lag af en tæt bergart, der nær- mest må ansees for en kvartsit, og som danner fortsættelsen af de før noterede brudstykker bergarter. Derover kommer sorte skifre, ved Haug sæter ortocerkalk, videre bærdede, knollede skifre, kalksandsten o g atter skifer nedimod Itavaldsjøelven. Omkring denne og indtil Breistul er der desværre så myr- dækket, at intet fast fj eld sees. På selve Breistul-volden står derimod en krystallinsk kalk med strøg omtrent som før, men med aldeles lodret fald. Det var mig ikke mnligt at opdage spor af fossiler i denne kalk, der ikke er sandig at føle på, skjønt den på den anden side af og til kan give en gnist for stål og således indeholder lidt kvarts, men vistnok bøist nbetydeligt og tilsyneladende blot i de urene striber. Hvorvidt den derfor tilhører etage 5, som da her måtte ligge i en fold, eller om den tilhører ældre lag, og således dislokationslinien også her er tilstede, tør jeg derfor ikke afgjøre. Jeg er mest tilbøielig til at antage det sidste; den ligner af ydre udseende ortocerkalken. Faldet er i denne profillinie steilere end i de foregående; det begynder med at være omtrent horizontalt, men vinkelen bliver stadig større og større indtil omtr. 50°. Den på Laugens østside fundne dislokationslinie, er altså også tilstede på vestsiden, men er her noget mere skjult. Deo følger ikke som hist nogen fremtrædende dalspalte med steile vægge, skjønt der under Skrim overalt, hvor jeg har seet eller an et den, vistnok også er mindre forsænknin- ger i landskabet. På kartet har jeg tegnet den op med en tykkere grænselinie. Hvorvidt dens forløb er ganske som angivet, ved jeg ikke, men det må dog være tilnærmel- sesvis således. Vilde man søge et mål for størrelsen af den hævning, hvorfor den sydligste del af feltet ved brudlinien har været udsat, måtte dette grunde sig på mægtigheden og den relative høideforskjel på det sted, hvor brudlinien er observeret, og den høide, hvori de samme lag findes i urokket stilling. Til mægtighedsberegningen måtte man kjende den midlere fald- vinkel. Sættes denne til 10° for partiet nord for dislokati- onslinien, så vilde man ved Kjørstad, hvis afstand efter kar- tet fra en fortsættelse af grændselinien for de underste lag er omtr. - 8500', få: 10 O. A. Corneliussen. 8500‘. sin. 10° - 1466 fod Grundfj eldet ved Gjøgrefos og Kjørstad ligger omtr. i samme høide. Yed Dalen fåes: 5580‘. sin 10° + 550' (Dalens høide over Gjøgrefos) — 1532 fod og ved Ljøterud til Løvervand: 5589‘. sin. 10° + 483' (Løvervands høide over Ravalsjø- elven ved Ljøterud) « 1452 fod. Gjennemsnitsmægtigheden skulde altså efter dette være omtrent 1480 fod for de her optrædende etager 1 til 5. Fratrækkes på hvert sted mægtigheden af de under dagen ved brudlinien liggende lag, altså vedKjørstad intet, ved Da- len og Løvervandene 190 fod. nemlig mægtigheden under or tocerkalken, fåes hævningen ved Kjørstad = 1466', ved Dalen « 1342' og ved Løver-vand = 1262', altså størst i øst, mindre i vest, noget som både stemmer med den mere øst-vestlige strøgretning for lagene i det hævede parti og rimeligvis også med hævningen øst for Laugen, der vistnok må være større, i al fald fremtræder der det hævede grundfj eld høit over dalbunden. Alt afhænger imidlertid her af, at gjennem- snitsvinklen virkelig er omtrent 10° også mod dybet, hvad der jo altid må gjøre en sådan beregning usikker. På kartet er indtegnet en «augitporfyrgang» strækkende sig fra Lindås tvertover til Rai-sæter. Jeg har beholdt dette navn, der er benyttet på Kongsbergkartet af 1859, skjønt det ingensteds, hvor jeg undersøgte denne bergart, kan siges at være ganske rigtigt. Neppe nogetsteds var nemlig porfyrka- rakteren med grundmasse og iliggende krystaller fremtræ- dende; den var nærmest blot en sammenhobning af større og mindre krystaller, og disse syntes at være uralit. Oversiluriske lag synes ikke at forekomme her nede ved Skrim med mindre dette skulde være tilfælde omkring Ås- sætrene, hvorhen jeg ikke er kommen; dog er vel dette neppe rimeligt, når der intet andet sted kan sees spor deraf. Kongsbergfeltets gabbro såes ikke i den beskrevne stræk- ning. Derimod blev gabbro’ en opgået ved Sko 11 en borg; den er som på de fleste steder omkring Kongsberg af noget variabelt udseende. Medens den i en jernbaneskj æring lidt i øst for stationen er aldeles typisk med smuk, brun, tvillingstribet labrador og diallag tildels i nævestore stykker, Dislokationslinien ved Skrim. 11 for det meste dog af mindre korn, så er den ved Skriverplads stribet og med granat, såat den ikke så ganske lidet ligner en hornblendeskifer eller rettere bornblendegneis; også dette hører dog utvivlsomt medtil samme eruptivfeit. Dette felt er ganske betydeligt; det begrænses i øst af en linie fra Brænde til elven mellem denne gård og Poppe- rud ; grænsen følger derfra elven mod s. v. og fortsætter til Skriverplads. Herfra udbreder det sig mod syd helt nedover til Laugen; i al fald står gabbroen i alle de små åsrygge mellem jernbanelinien og denne elv ligesom også i bunden af det lille dalføre, som fra Brænde omtrent går i sydvest ned- over til Laugen. I øst herfor optræder de siluriske lag i Hadselåsen. Kongsberg november 1877. Anm. Se angående brudstykkebergarten og skifrene, tilhørende primordial - faunaen også hr. stipendiat W. C. Brøggers af handling: «Om para- doxidesskifrene ved Krekling«. Nyt Mag. f. Nat. Bind 24, Iste Hefte, 1878. Dagbog fra en reise i Trysil 1878. L. Meinich. Juli 14de. Fik hest og reiste afsted kl. 2 eftm. fra Akre, kom til Østvolden kl. 7, hvor overnattedes. 15de. Til Snerta ved Høgberget. Løse kalkblokke — tildels store — såes ved veien ve- stenfor Haga- (Osdal-,) sæter, samt nogle små længer øst ved Osåen. 16de. Orienterende vandring i Høgberget, idet jeg gik sydo- ver mod søndre plads, derfra op på toppen af Høgberget. Ned igjen på nordsiden. 17de. Grik videre om i Høgb. under sammes vestlige fod. Begyndte på at udarbeide et detaljkart over Høgberget i målestok 725000. 18de & 19de. Fuldførte kartet og korrigerede det ved at tage terrænet i øiesyn fra forskjellige punkter i Høgb. Studerede nøiere 0. Schiøtz\s Indberetninger fra 1870, 71 og 72; O. Schiotz’s observationer, som førte til at antage afvigende overleining af Høgbergets egen række (se Nyt Mag. f. Naturv. Bd. 20, undersøgelser af sparagmit-kvarts- fj eldet i den østlige del af Hamar Stift), fandtes rigtige. [Senere fandt jeg forholdene afvigende i et punkt — nemlig med hensyn til den sorte skifers plads i forhold til kvartsiten — hvorom mere nedenfor] 20de. Yar atter oppe under Høgb.’s vestlige fod, idet jeg spe- cielt undersøgte, om det skulde lade sig gjøre at forklare ortokerkalken som yngre end kvartsiten og sparagmiten 13 Dagbog fra en Reise i Trysil 1878. på Høgb’s top ved at forudsætte en foldning og stærk in- version i presning ind imod Høgbergets rand og således, at den sorte skifer sknlde være etage 2. Forholdet lader sig ikke forklare på denne måde; den sorte skifer er ut vi vl- somt leiet over kalken, og skulde der her være en inver- sion, måtte den sorte skifer findes også under kalken, hvil- ket ikke finder sted. Heller ikke kan man godt forklare sig kalken som yngre ved at antage, at der her foreligger simpelthen en disloka- tion med senere påfulgt denudation i stor målestok. Man måtte da antage, at det oprindelige forhold har været så- ledes, at de yngre siluriske lag blev afleiede over den røde sparagmit, derefter har det vestre parti sunket efter en slet ab og har fået en stilling som hosføiet, hvorefter man måtte antage, at store masser var blevne bortskurede. På denne måde forklaret måtte den underliggende røde sparag- mit antages at være yngre end sparagmiten på Høgb.’s top, man måtte altså antage, at den røde sparagmit tilligemed siluriske lag har lagt over den nuværende top af Høgb. og er bleven bortført, (c — d). Men dette vilde være en altfor 14 L. Meinich. vilkårlig antagelse, og kvartsiten samt sparagmiten på top- pen er dertil ntyivlsomt yngre end den røde sparagmit. Forholdet lader sig således heller ikke forklare på denne måde. 21de. Besteg toppen af Høgberget. Toppen af Høgberget 1173 fod over Snerten. Fandt det ikke tydeligt, at den sorte skifer stikker under kvartsiten. På et sted såes skifre at stikke under kvartsiten med samme strøg og fald som denne, men skiferen her lignede ikke den sorte skifer læn- gere nede, så ud mere som glindsende lerskifer. I den do- lomitførende kvartsit saaes høiere op ikke sjelden tynde lag af en lignende glindsende lerskifer. Kvartsitens strøg op for søndre plads 670 fod over Sner- ten var retv. 128°, fald 45° N. Den lyse, rødlige, tildels kvartsitlignende sparagmit ved Høgb.’s top havde strøg retv. 133—158, fald 20—25° N. 22de & 23de. Tildels regn. Undersøgte nærmere forholdene på nordsiden af Høgberget. Her træffes kalken i en høide af omtr. 500' over Snerten, har strøg retv. 98 — 103, fald 20 — 30° mod nord. Hvor kalken skulde sees at støde ind til foden af Høgberget, var terrænet overalt tildækket. Den sorte skifer ligger længer nede (nærmere Snerta elv) med omtrent samme strøg og fald som kalken. — Opimod toppen af Høgberget observeredes strøg og fald for sparag- miten, nemlig strøg 123—133, fald 25 — 30° N. Fandt O. Schiøtz’s observationer rigtige også på denne kant. 24de. Begyndte at mistvivle om at kunne komme til en løs- ning af spørgsmålet. Gik dog stadig omkring for muli- gens at kunne udfinde nye udgangspunkter. Fortsatte så- ledes hele Torsdag og Fredag uden at finde noget holdbart udgangspunkt ; terrænet er så sørgeligt tildækket overalt ved de grændser, hvor spørgsmålene om overleining, inver- sion eller dislokation ellers med lethed kunde være blevne bes vårede. Jeg kan fremdeles ikke erkjende den skifer, som sees at stikke under kvartsiten, for at være den sorte skifer, det er derimod glindsende lerskifer, som kan forføl- ges længer sydover og her med kvartsit under sig igjen. Søgte efter forsteninger» fandt i kalken brudstykker af ortokerer. 15 Dagbog fra en reise i Trysil 1878. 27de. Gik til Kokemoen, hvor jeg satte over elven forat stige op under Bødmundfjeld ved Skjærbækken. Overensstemmende med 0. Schiøtz stødte jeg ved bækkens udløb i sletten på en grønlig brun lerskifer (lignende den ved øvre løb af Snerta strax øst udenfor kartet) i foldede og krusede lag med nogle lidt mere tykskifrige sandstenlag indimellem. Disse sandstenlag syntes ikke at have stor udstrækning hverken efter strøg eller fald, idet de kilede sig ud og kom atter tilsyne som små kiler. Hovedfaldet for skiferen syn- tes at være svagt mod NV. Oppe på det fladere plateau var terrænet meget bedækket, dog såes et eller to steder den samme lerskifer at stikke frem. Oppe i Skjærbækkens trange kløft såes grå sparagmit i svagt faldende lag. Løse ortokerkalkblokke bleve hyppigere, og tilslut stod denne kalk på et lidet stykke i fast fjeld med strøg retv. 53°, fald 45° NY. Baromerteret viste 1040 fod over Snerten. Kalken havde en mægtighed af omtr. 30 fod. I det hæn- gende og liggende stod grå sparagmit tilsyneladende med samme strøg og fald som kalken, og mellem kalken og spa- ragmiten optrådte et løsere mere forvitrende sandigt berg af et par fods mægtighed, hvilket især i det liggende op- trådte tydeligt. Det er sandsynligt at den herværende kalk kun er gjenstående rester af en eneste skarp fold, og fra dette sted lader der sig ikke hente noget sikkert bevis for aldersforholdene. Den overliggende sorte skifer, som åndes ved Høgberget åndes da under hin forudsætning ikke i folden, og en del af folden er bortskaffet. 16 L. Meinich. 29de. Det var bleven mig fortalt, at der fandtes løse kalk- blokke nordenfor Snerta hvorfor jeg foretog en tur nordo- ver. Stødte på en meget stor kalkblok (antagelig mindst V2 kub.favn) på veien over Mana en mils vei nord for Snerta. Den lignede kalken i Høgberget, men der såes ikke forsteninger i den. Fortsatte turen sammen med forstme- ster Berbom nordover til Gathla, hvor jeg den følgende dag lå over og fiskede for at proviantere. 31te. Gik tilbage til Snerten. Gjorde en afstikker opun- der åsen ved Granberget for muligens at linde fast Fj eld og kalk, uden at nogen af delene lykkedes. Aug. Iste. Jeg havde i de foregående dage oftere undersøgt den underliggende røde sparagmit og var da kommen til samme resultat som.O. Schiøtz, nemlig at dens strøg og fald var utydeligt eller ubestemmeligt. Tog atter fat på at under- søge i detalj denne røde sparagmit ; den er blottet på mang- foldige steder, men terrænet er yderst besværligt at pas- sere på grund af en masse bråte og nedfald. Omtrent ret ned for den øvre sæter (eller rettere lidt VSY for sammel 250 fod over Snerten står rød sparagmit, med stilling, som der neppe kan mistydes, nemlig strøg 163° fald 50 — 55° mod øst. Ganske nær ved, lidt nordligere i retning mod kalken og en smule høiere op kommer en glind- sende grønlig sort skifer af liden mægtighed med fald mod nord, og lidt længere op og nord (290 f. o. S.) kvartsit (her lignende grå sparagmit) med strøg 63° fald 45 — 50° mod nord. Denne sidste har også liden mægtighed, derpå kom- mer kalksandsten og uren kalkskifer til henimod øvre sæter (henved 400 f. o. S.) samt derover endelig sort skifer, alt med omtrent samme strøg og fald som kvartsiten. Her ha- ves altså afvigende leining mellem den røde sparagmit og de overliggende siluriske lag. Sydvest for søndre plads, nede ved bækken (300 f. o. S.) står rød sparagmit med tydeligt strøg: misvisende N. — S. det er retv. 13° og fald 35 — 40° mod øst. Nogle fod høiere op og en halvhundre skridt mod NØ. står kalksandsten og kalkskifer med det sædvanlige øst- vestlige strøg og med fald mod nord. Her atter haves altså 17 Dagbog fra en reise i Trysil 1879. tydelig afvigende leining mellem den røde sparagmit og de siluriske skifere. (Se problème nedenfor). 2den. Gik fra snerten til Hagasæter (Hagasæter ligger 694 fod over Snerten) derpå videre sydvestover og omkring den nordlige skråning af Skarven. Her står grå sparagmit, strøg 23° fald omtrent 45° Y ; lidt længer mod vest blev sparagmiten mere fin körnig og kvartsitlignende, dog kunde den endnu erkj endes som klastisk bergart bestående af grå feldspath og kvarts. Endnu lidt længer mod vest stod blå kvartsit (fuldstændig lig blåkvarts) i tykke lag med utyde- ligt strøg og fald, dog troede jeg et par steder at se steilt fald mod øst. Grik derpå mod syd frem på veien til Østvolden; ber (altså i den vestlige skråning af Skarven) såes mange kalk- blokke lig dem ved Høgbergets fod; et par utydelige snit af ortokerer såes ligeledes. Det var ber prof. Kjerulf fandt blokke med ortokerkalk 2760' o. b. Strax søndenfor veien ligger ber et lidet kjærn; på vest- siden af dette stod den samme blå kvartsit, som ovenfor er omtalt, også ber med utydeligt strøg og fald, men an- tagelig med steilt fald mod sydøst. På østsiden af det lille kjærn stod kalken i fast fjeld. men så lavt nede, at det meste stod under vand. J eg tror dog, at den bavde samme strøg og fald som blåkvartsen. S Gik videre langs efter sydvestre skråning af Skarven men terrænet var desværre overalt tildækket; det er påfal- dende, bvor vanskeligt man bar for at støde på «skjær»; med dette for forholdene betegnende navn benævnes nemlig på disse kanter af landet det opstikkende faste fjeld. Gik derpå tilbage til Hagasæter ; i veien nedover østre skråning af Skarven og videre østover såes mange blokke af en bergart, som på stedet antoges for oli vinsten. Nyt Magazin f, Naturv. XXV, I. 2 18 L. Meinich. 3die. Gik fra Hagasæter til vestre Hvidåsen; her lys grå kvartsit i horizontale eller svævende lag, ofte med meget smuk lagning samt med små foldninger og krusninger. Top- pen ligger 440 fod over Hagasæter (eller 1134 fod over Snerten). Derfra til midtre Hvidåsen. I vestsiden af samme står lys kvartsit med splintrigt brud, strøg omtr. N — S med svagt fald mod vest. Længer østover og på toppen står rød sparagmit fremdeles med svagt fald mod vest. Sparag- miten indeholder rød feldspath i små korn overveiende og desuden nogle korn af grå feldspath, fedtglindsende grå kvarts og et mørkt, grønligt eller sort mineral (glimmer). Toppen af midtre Hvidåsen ligger 550 fod over Hagasæter eller 1244 fod over Snerten. 4de. Fra Hagasæter til Monkbeitsæter (Monkbeitsæter ligger 1020 fod over Snerten). Tørfjeld består af grå finkornig sparagmit eller grå kvartsit med svagt østligt fald. 5te. Fra Monkbeitsæter over Hødmundfj eld til Snerta. I vestre skråning af Rødmfj. står grå finkornig sparagmit med svagt østligt fald, og det samme svage, tildels horizontale og svævende fald observeredes i hele den del af Bødmfj., som jeg denne dag passerede. Gik et langt stykke ned langs Skjærbækken for muligens at ånde flere rester af kalken, men i denne høide fandtes ikke engang løse blokke af samme. Terrænet blev mer og mer ufremkommeligt, og jeg måtte vende uden at finde kalk. Østenfor Skjærbæk- ken, i den nordøstlige skråning af Rødmundfjeld står kalk- sandsten (Engerdalens) i smukke lag med meget svagt fald mod sydøst. 6te. Gik om eftermiddagen opover langs nordre bred af Snerta. Den røde sparagmit, aldeles lig den ved sydvestlige fod af Høgberget, træffes et lidet stykke op for Snerten gård og sees på mange steder opover langs Snerta lige til en 500 alen forbi Yeumåen. Strøget er østligt til sydøstligt, der observeredes retv. 88, 78 og 73°, faldet er fra svagt til 25° mod nord. 7de. Omtrent 1000 alen NO for Yeumåsen står (på søndre side af Snerta, lidt ovenfor Iste bæktilløb fra øst) glind- sende lerskifer, strøg 133°, fald 20 — 30° N. B. viste 326 fod over Snerten. 19 Dagbog fra en reise i Trysil 1878. Ved 2det bæktilløb fra øst står grøn lerskifer med omtr. samme strøg og med svagt fald mod NNV. 363 fod over Snerten. Den samme skifer holder ved lige til broen over Snerta, hvor skiferen har strøg 93°, fald 20—45° mod nord. 673 fod over Snerten. Grik ned igjen paa søndre side af Snerta; her er terrænet aldeles overdækket, indtil kalken træffes, derpå er alt atter overdækket. 8de. Var atter oppe under Høgbergets fod og gik sålangt sydover, som terrænet endnu var nogenlunde blottet. Om- trent 800 alen syd for søndre plads, 320 fod over Snerta, står kalk med strøg 93°, fald 35° mod nord. (Dette sted ligger kun nogle hundrede alen søndenfor det sted, som er omtalt pag. 16 nederst, hvor den røde sparag- mit har nordligt strøg 13°, fald 35 — 40° mod øst.) Ret op for ovennævnte kalk, omtrent 400 alen østenfor denne og 410 fod over Snerta står Høgbergets grå kvartsit (sparagmit) med strøg 353°, fald 15° mod øst. Omtrent 50 alen længer nord står den hvide dolomitfø- rende kvartsit med lidt småfoldet lagning men med samme hovedstrøg og fald som den grå kvartsit. Den står lidt lavere i fj eldet end den grå kvartsit (se kartet) og er ty- delig overleiet af denne. Disse observationer i forbindelse med de pag. 16 anførte synes mig at være afgj ørende til bevis for, at der her er en afvigende leining, således at den røde sparagmit, den hvide dolomitførende kvartsit, og den grå kvartsit samt sparagmiten på toppen ere konformt leiede, men silur-kalken og tilliggende skifere ere afvigende leiede hos og over de ældre sparagmiter og kvartsbergarter, Den største synlige mægtighed af den dolomitførende kvartsit er over 200 fod, og enkelte forhold ved denne kvartsit, [navnlig at den i den nordlige del af Høgberget synes at forsvinde, og at den i den sydlige del af Høgberget nærmer sig såmeget til den understliggende røde sparagmit, at der er en vertikal afstand af kun 110 fod mellem kvarts- itens øverste grændse og den røde sparagmit] gjør det des- uden sandsynligt, at der her finder en dislokation sted langs Høgbergets bratte front. Det er i dette tilfælde tænkeligt, at det netop er denne dislokation og det derved fremkomne beskyttende næss af 2* 20 L. Meinich. de hårdere bergarter i Høgbergets nuværende top, som bar bevaret fra denudation de rester af silur-lagene, som endnu findes ved foden af Høgberget. Hosføiede to profiler frem- stille forholdene ved Høgberget. «M .i c3 H fl rfl ® co d 3 |fi 52 CO • rH - — I fl fl r# 7fl CO fl <32 <32 60 60 Ph <32 Ph -+J rfl <32 Ph .a *g -g % <32 Ph <32 60 d 5) 43 co 02 45 <32 Ph <32 fli CO <32 <32 CO fl <32 d <32 Ph <32 ÖD“ O HÖ fl <32 rfl r-H c8 rfl Ph <32 rfl CO 60 <32 •'—a .15 fl co <32 ocö Ph Qj 02 ^ rfl d PH PH 2 £ 3 n3 <32 fl > <32 d CÖ A4 co d <32 S <32 fl Ph -+J 02 î> rfl rfl fl <32 .d Ph <32 > H 2 'a p I5 PH fl pP - Ph 60 gî co fl H « <32 -+3 <32 d Ph 1 <32 60 * rH "fl I «w fl 60 o= 'to fl 02 •SPM -3 d fl . d 60 ‘S3 .2 fl Ph rfl <32 CO <32 > fl <32 d § „C0 fl <32 rd g g d co <32 <32 CO CO Ph <32 d <32 ? d .a d <32 is § r— H Ph o Ph fl rO M <4h . ^ fl rrt <32 *=* .a rrH ® .3 ^ d fl <32 60 50 60 g 3 e0 fl _Q £_■ •PH fl <32 fl d fl d fl 02 £ fl o d ■* i 02 a s o •+= 02 1 Ph -+-* 02 fl2 -4f 02 ’a % SPJ Ph rû 1:0 Ph d æ j§ 60 m O i? += > «rH CO rfl •+-> PH £>' A lü 21 Dagbog fra en Beise i Trysil 1878. a &0 & §p£ p m Efterat jeg således havde fundet en løsning af forholdene ved Høgberget, bestemte jeg mig til at reise til Trengen fjeld forat udføre den anden opgave, som var mig stillet, nemlig at bestemme grændser og mægtighed af grønstenen og grønstenporfyren dersteds. Jeg lagde veien om Enger- dal en, hvor der findes en kalksten, som Hr. 0. Schiøtz har 22 L. Meinich. sammenlignet med Høgbergets kalksten, samt gjorde forøv- rigt de observationer, som faldt i min vei. 9de. G-ik fra Snerta over Veumsæteren til Veltbu i Enger" dalen. Hegn om eftermiddagen. 10de. Grik fra Veltbu til Kvitvolas top. Scbiotz’s kalksand- sten fandtes tæt ved toppen (1700 fod over Veltbu). På afLefëningsfladerne navnlig, men også undertiden inde i kalksandstenens tætte masse, sidder terninger af svovlkis. Ovenfor og nedenfor kalksandstenen står grå kvartsit, til- dels tæt med splintrigt brud, i smukke horizontale og tyndskifrige lag. I Kværnhusroa — ligesom på de andre steder — fandtes Schiøtz’s observationer rigtige. Kalkste- nen her ligner påfaldende den ved toppen af Kvitvola, li- gesom den også indeholder terninger af svovlkis; her nede er den for det meste noget mere tykskifrig end på toppen. Jeg beholder nogle stykker af disse kalkstene til kemisk undersøgelse. Det forekommer mig ikke at være utænkeligt, at disse 2 kalklag høre sammen og ere blevne adskildte ved dislo- kation. Engerdalens trange spalte tyder på en dislokation, og den store ydre lighed mellem de to kalksandstenlag peger i samme retning, navnlig forekommer det mig påfaldende, at begge kalklag føre svovlkis i terninger langs lagenes skiktnings Hader. Det synes rigtignok som mægtigheden af kalklaget ved Kværnhusroa er større end ved toppen af Kvitvola, men det må erindres, at den horizontale afstand mellem disse to steder er flere kilometer, og at et lags mægtighed kan variere på så lang afstand; ligeledes må det bemærkes, at terrænet fra foden og lige op til toppen af Kvitvola er meget bedækket, såat den hele mægtighed på sidste sted muligens ikke kan observeres. — Jeg har efter min tilbage- komst analyseret kalksandstenen fra Kvitvola henimod top- pen (a) og do. fra Kværnhusroa (b) og har fundet: a b Uopløseligt i Saltsyre 59.04 % 51.38 % lerjord og jern (jernet bestemt som oxyd) 1.06 0.87 CaO 22.18 25.02 23 Dagbog fra en reise i Trysil 18 78. hvilket bestemt som CaCOo gjør 39,59 44.63 96788 MgO spor spor. Disse analyser vise en påfaldende overensstemmelse, de vise kun den forskjel, at det stykke, som havdes af kalk- sandstenen fra Kværnhusroa, var en liden smule renere end det fra Kvitvolas top. Kalken på disse steder er visselig ikke silurisk, ligesom den ingen lighed har med kalken ved Høgb’s fod. 11te. Fra Vestbu i Enger dalen til Heggeriset. Kom ikke længer den dag, da der ikke kunde opdrives nogen mand, som vilde benytte «kvesotbåten», der var eneste hjemme- værende båd. 12te. Fik anden båd, som ikke skulde være smittet, roede over Engersøen og kom til Rødmoen, hvor overnattedes. 13de. Fra Rødmoen over Nysæter og Drevdalen til Skåret ved Frengen fjeld. Fra Rødmoen opover i lien står rød granit, temmelig grovkornig, bestående af rød feldspath, kvarts og mørkebrun glimmer. Graniten holdt ved at vise sig undertiden i fast fjeld men især i meget talrige brud- stykker lige til et stykke forbi (østenfor) Rødåen. Senere meget bedækket terræn med blokke af forskjellige bergar- ter (granit, rød og grå kvartsit, sandsten). Y ed Nysæter stikker op nogle små kupper af en mørk grøn, uren blød bergart. I Skalfjeld er bergarten en sandstenagtig kvartsit, på toppen har den fald af omtr. 30° mod SY. Længer øst, i østre skråning af. Skalfjeld står den samme bergart med strøg omtrent retv. 23°, fald 40° mod øst. På toppen af Drevfjeld står fremdeles en sandstenagtig kvartsit med svagt fald mod vest. I østre skråning af Drevfjeld — en 5 — 600 fod over Skå- ret — står rød sandsten med omtrent 20° fald mod sydvest. [Havde de 3 sidste timer denne dag stridt regn med blæst]. 14de. Regn hele dagen. 15de. I Frengen fjeld. Gik op nordre vei fra Skåret. Omtrent 100 fod op fra dalbunden står en krystallinsk lys bergart, bestående af hvid feldspath og et mørkegrønt mineral (hornblende eller en augitart). Bergarten er jævnt om end sparsomt ind- 24 L. Meinich. sprængt med magnetkis; Denne grønsten står ved et godt stykke opover og såes sidste gang ved 475 fod over dalbnnden. Yed 525 fod over dalbunden kommer bry- nesten, en fin, rød fler) sandsten, der er ledsaget navnlig efter afløsningsfladerne af skjæl af rødj ernsten. Den ligger i omtrent horizontale lag; jeg fandt ingen for- steninger eller mærker efter sandborende orme. Strax oven- for brynestenene stå svævende lag af en sandstenagtig kvartsit. Yed 600 fod over dalbunden står en ikke meget tyk bænk af porfyragtig grønsten. Høiere op mod sæteren står atter den sandstenagtige kvartsit fremdeles i omtrent horizontale lag. — På grund af tiltagende regn måtte turen over toppen af Frengen ud- sættes. 16de. Det holdt ved at regne. Grik desuagtet opover til Linnes, V* mils vei nord for Skåret. På østsiden af Lørenelven står den foran omtalte grøn- sten som en mægtig bænk hele veien til Linnes, og den skal strække sig videre nordover langt ind i Sverige. I Litleskjæret under Bratfj eldet er den nederste synlige grændse af grønstenen 140 fod over Skåret. Yed Linnes, står grønstenbænken ligeledes på østsiden af elven, til omtrent 400 fod over dalbunden ; høiere op i Bratfj eldet (omtr. 700 fod over dalbunden) står rødlig og grå sandstenagtig kvartsit i smukke horizontale og svæ- vende lag. En halv times vei SY for Linnes, på vestsiden af elven, står rød sandsten, som tænkes at kunne bruges til slibe- sten [de par stykker som var udtagne til dette brug, var dog antagelig både for hårde og for grove]. Strøg 88°, fald 30° mod nord, Den står 530 fod over dalbunden, som her ligger 160 fod høiere end Skåret. 17 de. Gik op efter nordsiden af Frengen, men efter en vei, som ligger lidt sydligere end den, jeg fulgte den 15de. Yed 250 fod over dalbunden står en grå kvartsit. — : — 335' o. dalb. en mørk, blåsort do. fra 530 til 620 en rødlig grå kvartsit tildels sandstenagtig, alt i horizontale eller svævende lag. Yed 620 fod over dalbunden haves øvre grændse af den samme tykke grønstenbænk, som er omtalt foreg. side. 25 Dagbog fra en reise i Trysil 1878. Herfra til toppen (1480 fod over Skåret) såes sjelden fast fjeld, og da altid af den lysrøde sandstenagtige kvartsit. Denne bergart ndgjorde også størsteparten af de løse blokke, men hele veien såes desnden talrige blokke af grønsten både grovere og finere. På det sydlige afhæld af Frengen, nær ved toppen står lys rød kvartsit med svagt fald mod HØ; ellers er lagningen overalt omtrent horizontal. Længer nede, i den sydlige skråning såes tynde lag af brynesandstenen indimellem kvartssandstenen. (630 fod over Skåret). Ved 450 fod over Skåret står her på sydsiden øverste kam af den tykke grønstenbænk. 18de. Tilbage fra Skåret over Barflo og Borgsæter til Try- sild. I den nordøstlige skråning af Skærfj eldet, 680 f. o. Skåret, står den samme rødlige kvartsit med svagt fald mod nord. Terrænet forresten overalt nærmest ved veien bedækket. Store myrstrækninger. 19de. Fra Trysil til Elverum. Høid em ålinger med et Baker’s aneroid barometer. Koppang er ved jernbanestationen angivet at ligge fod over havet. Grående nd herfra fandt jeg: Akre skydsstation i Bendalen 970 f. o. havet. Østvolden sæter - do. 2420 - — Haga sæter - do. 2474 - — Bevoldssæter - do. 2293 - — Snerten i Engerdalen 1780 - Høgbergets top - do. 2953 - Gathlen gård - do. 2144 - Monkebet sæter i Rendalen 2800 - Toppen af Rødmundfjeld omtr. 3580 - Trysilelven ved Kokemoen 1713 - 1183 26 L. Meinich, Vestlms (Veltbu) gård i lille Engerdalen er af prof. 0. Schiøtz angivet at ligge 1745 fod over havet, og gående ud herfra har jeg fundet: Heggeriset i Engerdalen — 1445 fod over havet. Rødmoen i Trysil — 1435 — - — Ny sæter - do. — 2308' For de følgende observationer går j eg ud fra Mo skydsstation i Elverum, der af prof. 0. Schiøtz er angivet til en høide at 1098 Middel 2338' fod over havet, og med denne angivelse som udgangspunkt tin- der jeg: Nysæter i Trysil — 2367 Drevdalen gård i do, — 2271 — - — Toppen af Skalfj eld i do. — 3099 — - — Toppen af Drevfj eld i do. — 3136 — - — Skåret gård i Lørdalen - 1638 — - — Toppen af Fr engen fjéld — 3118 — - — Borgsæter i Trysil — 2001 — Sørhus skydsstation i do, — 1061 — Det bemærkes, at veiret tildels var regnfuldt og varia- belt under den sidste del af observationstiden, og at som følge heraf alle angivelser fra Yesthus af ere mindre at stole på. Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877, Af N. Wille. (Indbere tiling’ til det akademiske Collegium). Sommeren 1877 botaniserede jeg med Stipendium paa Hardangervidden og i tilgrændsende Egne. Reisen varede fra Midten af Juli til Midten af August. Jeg reiste op gjennem Hallingdal til Løite i Aal, tog derfra over Vidden syd om Ustavandet til Sysendal, hvor jeg tog Kvarter paa Maursæt og foretog Exkursioner til Grønnuten, Gryteberget og Bjoreidalsnuten. Fra Sysendal en reiste jeg til Eidfjord og derfra op Hjelmodalen til Hallaskarsætrene, hvorfra Gra- nanutene og Haarteigen besteges; derfra videre over Venarhei om Dimmedals våndet til Hansebodlægret, hvorfra foretoges en Tur til Holberget og Lakedalsnutene. Videre fulgtes • Dalen langs Kvænsøen til Litlossætrene, derfra over lille Kold, gjennem Koldvasdalen til Valdalen og Røldal. Paa Reisen fra Røldal til Odde opholdt jeg mig en kort Tid paa Jøsendal og besteg derfra T veitsnuten. Sysendalen og den centrale Del af Vidden blev bedst undersøgte, Valdalen og Røldal kun flygtigt, da Penge mang- lede til et længere Opbold. Under Reisen havde jeg Følge med Hr. Stipendiat W. C. Brøgger. Geografiske og geologiske Forhold. Hardangervidden kaldes den store Fjeldmark, som mod Øst begrændses af Thelemarkens, Numedalens og Hallingdals øverste Dele; mod Nord strækker den sig til Hallingkarvens 28 N. Wille. og Har danger] øklens mægtige Fjeldmasser og Eidfj ordens Hevne; mod Vest skilles den fra Folgefonden ved Sørfj orden og dens Fortsættelse, Dalføret over til Røldal, hvorfra man maa sætte Sydgrændsen i en Halvcirkel over til Kvænas Dalføre lidt østenfor Hansebodlægret. Efter denne Begrænds- ning indbefatter Har danger vidden en Strækning fra 59° 50' — 60° 30' n. Br. og fra 24° 20' — 40° 50' østl. Ld.; det er altsaa en ikke ganske liden Strækning denne Fjeldvidde, som er saa skarpt begrændset paa alle Kanter, undtagen mod Øst, bvor den nmærkelig gaar over i de Fj eldstrækninger, som ligge mellem de omtalte østenfor liggende Dalfører. At kalde Hardangervidden et Fjeldplateau vil dog ikke bjælpe til For- staaelsen af dens Karakter, som er belt forskjellig paa de forskjellige Steder. Hardangerviddens centrale Del om Grana- nntene og Haarteigen ndmærker sig ved sine Bølgelinier. Flade, vide Dale, binanden lignende, svagt skraanende Fjelde, som ikke bæve sig særdeles bøit over Dalbnnden, gjør det her vanskeligt at trække nogen Grændse, bvor Dalen hører op, og Fj eldet begynder, saa fnldstændig gaar de over i hver- andre. Fra Haarteigens bøie Cylinder, eller rettere mange- kantede Prisme, ser man en stor Del af Vidden i Fugle- perspektiv under sig. Man kunde da fristes til at betragte det hele man ser som et oprørt Hav, forstenet før dets Bølger fik Tid til at berolige sig. Haafteigen staar som et Taarn, bvorimod Bølgerne taarne sig op. Overalt paa Fjeldsiderne. ligge Snefonder; i Dalbunden vil man i Hegelen finde større eller mindre Indsøer og fordetmeste sagteflydende Bække, som ude mod Periferien samle sig til større Elve og styrte i Fosse, eller rivende Stryk, ned i de større Dales trange og dybe Hevner. Her paa den centrale Del af Vidden ligge Dalene neppe lavere end 3000', og Fj eldene bæve sig sjelden høiere end 4500'. En Undtagelse danner dog Haarteigen, som bæver sig 5400', og som fortjener, at man betragter den lidt nærmere. Over en stor Del af Vidden, indtil flere Miles Afstand, lægger man straks Mærke til denne besynderlige Cylinderform, som ndmærker Haarteigen fremfor alle Hardangerviddens øvrige Fjelde, og da den bar samme Udseende seet fra alle Kanter, kan ingen, som engang bar seet Haarteigen, forveksle den med noget andet Fjeld; den gjør saaledes Nytte som et «Land- 29 Botanisk Beise paa Hardangervidden 1877. mærke» paa Vidden. Haarteigens Fod ligger omtrent i samme Høide som Toppen af de øvrige Fjelde paa Viddens centrale Del, og derfra hæver den sig med bratte Vægge, nedentil omgiven med en Ur af nedramlede Sten, omtrent 1000' næsten lodret op, saa steil at den næsten vilde være nbestigelig, om den ikke havde to Kløfter, som strække sig tvært over. Stiger man op over den af nedstyrtede Sten dannede Ur og videre op igjennem en af de trange og bratte Kløfter, kan man med nogen Vanskelighed naa Toppen. Seet paa Fra- stand giver Haarteigen det Indtryk, at den ovenpaa er flad som skaaret over; kommer man op, bliver man forbauset ved at finde, at dette langt fra er Tilfældet. De to Kløfter, man bemærker ved Foden, fortsætter sig ogsaa tvært over Toppen, saa den bliver delt i to smaa Dale og tre Bygge, en i Midten og en paa hver af Siderne. I hver af de to Fordybninger er et ganske lidet Kjern, underholdt af Våndet fra den smeltende Sne, som her ligger hele Sommeren over. Bundtom, baade i Dalene og paa Byggene, ligge en Mængde uordentlig om- strøede, kantede Klippeblokke. Jordsmonnet er knapt, og Vegetationen er fattig. Den mellemste Del af Vidden paa Overgangen fra Hal- lingdal til Eidfjord ligner meget den beskrevne Egn om Haar- teigen og Grrananuterne, dog har Landskabet her et mere fladt Udseende, som for en Del bevirkes af de mange større og mindre Indsøer. Blandt disse bør mærkes de lange og smale Olavsbodvande, som ligge omtrent midt paa Vidden og have Udløb til begge Sider, idet de mod Øst staa i Forbindelse med Halnevand og Heieren og rinder ned mod Numedal, og gaar mod Vest, efterat have optaget Kjelda og Leira, ned gjennem Sysendalen til Eidfjord. Længere mod Øst findes desuden nok en Bække mindre Vande, kun skildte ved lave, fugtige Myrstrækninger ; de største ere: Bredvand, Sjerja- vand og Gfrønsøen, til sammen dannende en flad Strækning af over en Mils Længde, hvad man ellers neppe vil finde paa hele Vidden. Mod Nord, nærmere Hallingskarven, ligger det store Ustavand. Fjeldtoppene ligge spredte og ere kun faa: Ustatind, Bjørdalsnuten, Grønnuten og Halnekollen, med en Høide af omtrent 4400', vistnok i sig selv en ganske betydelig Høide, men da selve Vidden her stiger til omkring 3700/, vil Fj eldenes Høide ikke overstige 7— 800'. Naar man derfor 30 N. Wille. kun kommer op paa en ganske liden Høide, kar man en vid Udsigt, mod Nordvest lige til Hardangerjøklens blaa Ismasser. Anderledes er Viddens Karakter, efter Opstigningen fra Hal- lingdal, sydost for Ustavandet. Her træffer man, efter en temmelig brat Opstigning fra den forholdsvis brede Hallingdal, en Mængde nær hverandre liggende, runde Koller, lignende kjæmpestore Myretuer. Smaa Bække, ikke større end at man let kan hoppe over dem, rinde i Regelen i Dalene mellem dem. Overalt mellem disse Koller, hvor der er lidt Ly, finder man en forholdsvis frodig Vegetation, medens Kollerne selv hæve sig graa og nøgne. Stiger man op paa en af de høieste, ser man dem ligge som Øer omgivne af Grønsvær, Birke- og Vidie- krat, og over dem ser man ned i Hallingdalen og den temmelig brede Skurdal med sine i Bække liggende Indsøer. Megen Lighed med denne Egn har ogsaa Fjeldvidden mel- lem Normandslaagen og Kvænas Dalføre; her er ogsaa to brede Dalfører og mange runde, nøgne Koller: Holberget, Blaanuten, Lakedalsnutene o. fl., men de ere brattere og dannede efter en mere storartet Maalestok, end de smaa op fra Hallingdal. Meget steilere falder Vidden af ned mod Eidfjord. Naar man fra Olavsbodvandene følger Kjelda, er Nedstigningen vist- nok temmelig jevn, indtil man kommer forbi Fiskekjøn- og Smytlesæter og til det Sted, hvor Kjelda lorener sig med den grumsede, i Stryk paa Stryk fra Hardangerjøklen kommende Leira. En usikker, vaklende Bro, bygget af to ved Siden af hinanden liggende Stokke, uden Bækværk, fører her over Leira, som gaar hvid vel 20 Alen under. Gaar man over Broen og nogle faa Skridt videre, aabner Udsigten sig. I Baggrunden hæver sig Hardangerjøklen, oventil med et Dække af Sne, nedentil blaa Ismasser, hvori et skarpt Øie, endog paa denne Afstand, kan opdage Revner. Foran ligger Sysendalen med det store, rolige Sysenvand. Dalen er ikke saa ganske smal; paa Nordsiden strækker sig en lodret flere hundrede Fod høi Klippevæg indtil forbi Instestølen, og derefter en hel Bække, mere eller mindre steile Fjelde, indtil Gryteberget, som mod Vest styrter brat af ved Garen, lidt ovenfor Vøringfossen. Mod Syd ligge de mere langbratte Fjelde: Gjerenuten og Bjoreidalsnuten; mellem begge fosser Bjoreia, for at forene sig med Leira og efter siden at have optaget endnu en Elv fra Isdalen, styrter Elven sig som Vøringfossen udover Fj eldet. Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. 31 Omkring Vøringfossen ere Fj eldene saa bratte, at Veien fører i Trappetrin og Zigzag ned til Bunden af Dalen eller Revnen, som man beiler kunde kalde den. Dalbunden udfyldes af Elven og paa begge Sider strækker sig bratte Ure op mod Fjeldvæggen, som næsten lodret reiser sig over dem. Først benimod Eidfj ordvandet udvider Dalen sig noget. Det andet Dalføre, Hjelmodalen, som fra Eidfj ordvandet fører op mod Vidden, er trangt og brat, dog ikke som det foregaaende; ogsaa ber styrter et Par bøie Fosse sig ned fra Vidden, men de kunne hverken bvad Vandmasse angaar eller i Høide maale sig med Vøringfossen. Fra Hjelmo fører en steil Sti opover Fjeldsiden til Berastølen, og vi befinder os atter paa Vidden. Mod Vest skraaner Vidden steilt og fra en stor Høide ned mod Sørfj orden. Ved Ullensvang skal saaledes, ifølge L. v. Bucbs Maaling, Viddens yderste Kant ligge 4292' over Havet, og fra denne Høide skraaner Fj eldet, uden Af bry deiser, ned til Præstegaarden under en Vinkel af 35°*). Sørfj ordens Revne fortsættes i Fjeldmassen fra Odde op mod Røldal; dog saaledes at Dalføret hæver sig, tildels endog temmelig steilt, indtil 3375' midtveis mellem Seljestad og Røldal, hvorfra det atter sænker sig, som en ny Dal, ned mod Røldalsvandet, der kun ligger 1190' over Havet. Overalt langs dette Dalføre hæver sig bratte Fj elde: T veitsnuten, Skarsfj eldet og Horrebei, som danne Viddens yderste Kant. Selve Røldal ligger, som en fuldstændig Fjeldkjedel, overalt omgiven af steile paa Toppen snedækte Fjelde. Et langt og interessant Dalføre, Valdalen, fører fra Røldal op til Vidden. Dalen er for det meste temmelig trang med bøie, bratte Fjelde paa begge Sider; kun et Par Steder ud- vider den sig noget, især ved Valdalsvandet. I sin øverste Del gaar Valdalen over i det trange Skar, hvori Holmevandet ligger, som harUdløb til Kvænsøen, og det endnu fælere uvei- somme Dalstrøg, Koldvasdalen, som strækker sig over lille Kold henimod Litlossætrene. Denne Dal ligger over 4000' bøit og fyger saa fuld af Sne om Vinteren, at den korte Sommer ikke rækker til for at faa den smeltet. I Begyndelsen af August laa der Sne næsten over hele Dalen, Isen laa og drev *) Ueber den Vegetationscharacter von Hardanger in Bergens Stift. Von A. Grisebach. Archiv für Naturgeschichte X. 1. 1844. 32 N. Wille. i Yandene og selv paa de smaa Flække, hvor Sneen var smeltet, stak knn frem sort, nøgen Jord; ikke et grønt Straa i hele Dalen. Knn Salix herbacea og Oxyria reniformis gjorde Forsøg paa at sky de Blade, men de kom neppe langt, før Sneen atter dækkede dem. Hardangerviddens geologiske Forhold ere i det større tem- melig ensartede. Indtil 3500 — 4000' bestaar Bergarten af Granit- eller Grundfjeld; derover kommer en Skiferformation. I den nord — østlige Del følger i Almindelighed glindsende Skifere umiddelbart over Graniten; i den syd — vestlige Del kommer først en sort Skifer (Alunskifer), derover en ca. 100' mægtig Blaakvarts og Kalklag, som komme tilsyne hist og her, og endelig en betydelig Mægtighed af glindsende Skifere og til- dels, f. Ex. i Sandskarnuten i Valdalen, Kvartsiter; i høie Toppe, som i Haarteigen, kommer der øverst krystallinske Skifere. Hele Skiferformationen ligger i Regelen, dog ikke overalt, i Hade, bølgeformede Lag. Som Følge af disse geolo- giske Forholde vil Bunden af Dalene i Regelen dannes af Granit, undtagen hvor Dalbunden hæver sig henimod eller over 4000', hvad der er Tilfældet ved Bessebotnene, nær Dim- medalsvandet, og ved Litlossætrene. Da Skiferformationen har temmelig fiadt Fald, kan man paa nogle Steder over en læn- gere Strækning træffe: sorte Skifere som ved Litlos, eller Blaakvarts som ved Bessebotnene, eller Kalk som ved Dimme- dalsvandet, Haarteigens Fod, Grananuten og øverst i Koldvas- dalen; men i Regelen vil dog Høiderne indehaves af de glind- sende Skifere. V egetationsforhold. Øverst i Hallingdal, 2680' over Havet, ligger Gaardene Løite og Tufte. Furen stiger enkeltvis nogle hundrede Fod høiere, medens Granen svinder lidt lavere nede. Af Kornarter kan dyrkes Byg; Havre og Rug skulle derimod være udsatte for at fryse bort før de modnes. Nogen synderlig rig Vege- tation kan ikke være at vente paa denne Høide, da Jords- monet ikke er frugtbart; det bestaar af Morænegrus, kun med Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. 33 et ganske tyndt Lag Muldjord. Floraen bestaar af et tarve- ligt Udvalg af de almindeligere Planter. Grøns været er dannet af: Poa pratensis, trivialis, alpina og annua, Festuca rubra og ovina, Aira caespitosa, Anthoxanthum, Carex vulgaris, vaginata, capillaris og pallescens og Lusula campestris. Blandt disse vokste enkeltvis: Peristylis albidus, Pumex Acetosa og Acetosella, Poly- gonum viviparum, Plantago major og media, Solidago , Frigeron acre, Antennaria dioica, Hypochaeris maculata, Leontodon autum- nale, Campanula rotundifolia, Galium boreale og uliginosum, Eu- phrasia officinalis, Veronica Chamaedrys, Rhinanthus minor, Me- lampyrum, Pingvicula vulgaris, Carum Carvi, Ranunculus acris, repens og auricomus, Silene rupestris, Melandrium silvestre, Gera- nium silvaticum, Epilobium angustifolium og montanum, Alche- milla vulgaris, Trifolium pratense og repens , Lotus corniculatus Vicia Cracca. Desuden som Ugræs i Agrene, eller i Nærheden af Husene: Chenopodium album, Rumex domesticus, Polygonum aviculare, Matricaria inodora, Achillea millefolium, Taraxacum, Galium Aparine, Galeopsis versicolor, Prunella, Myosotis arvensis, Veronica serpyllifolia, Cardamine amara, Capsella bursa pastoris, Tlaspi arvense, Viola canina og tricolor , Spergula arvensis, Sagina procumbens, Stellaria media og nemorum , Silene inflata og Melan- drium pratense. I Dalbunden, blandt Birkeskoven, fandt man ogsaa, foruden flere af de nævnte : Polypodium JDryopteris, Majanthemum, Juniperus, Linnea, Vaccinium, Myrtilli, Calluna, Pyrola minor, Cornus suecica, Aconitum septentrionale, Empetrum, Sorbus Aucuparia, Potentilla verna og Tormentilla, Fragaria vesca , Rubus idaeus og saxatilis. Desuden havde ogsaa nogle af de mere alpine Planter trængt sig ned fra de høiere Birkelier og Fj eldene: Phleum alpinum, Carex saxatilis, Juncus trifidus, Lu- mla spicata, Salix glauca, lanata og lapponum, Erigeron alpinum, Gnaphalium norvegicum, Gentiana nivalis, Phyllodoce caerulea, Sagina saxatilis, Cerastium alpinum og Alchemilla alpina; de syntes især at have faaet fast Fod paa de græsbevoksede Bakker, ovenfor Husene, op mod Fj eldet. Over Elven, paa Sydsiden af Dalen, fører en steil Sti, gjennem frodige Birke- og Yidielier, op mod Vidden. Efter- hvert som man stiger, blive Alpeplanterne flere og Dalplan- terne færre. I en Høide af noget over 3000' viser Gentiana purpurea sig; Betula nana, Pediadaris lapponica og Veronica alpina ere almindelige, og Betula glutinosa finder man næsten Nyt Magazn f. Na.turvi XXV, I. 3 34 N. Wille. kun som Mellemformer (Hybrider?) til Betula nana] Birke- grændsen synes rettest at maatte sættes ved omtrent 3400'; det er dog vanskeligt at angive den absolute Høidegrændse, da den, mellem de mange runde Koller, kan være meget for- skjellig, eftersom der er Ly for Yinden og let Adgang til Sollys og Varme. De fleste øvrige Planter vise heri samme Forbold som Birken; selve Kollerne ere derfor næsten nøgne og graa, kun med nogle graabrune Græs- og Luzulaarter vok- sende bist og ber mellem Stenene. I Dalene mellem dem derimod, især om der tillige flyder en Bæk, dækker et friskt Grønsvær, væsentlig bestaaende af Boa alpina og Festuca ovina og desuden Salix herbacea, Oxyria, Älchemillae og et tæt Krat af Betula nana og buskartede Salices , bist og ber med en Gymnadenia conopsea og Peristylis viridis . Temmelig byppig paa græsbundne, tørre Steder vokse ogsaa: Salix reticulata, Majanthemum, Trientalis, Mélandrium silvestre, Potentilla verna og Tormentilla. Paa Sætervoldene, som kj endes lang Vei paa sin grønne Farve, vokser Boa alpina særdeles frodig indtil 1 og 172' høi, Stellaria media , som ogsaa bid bar fulgt Menne- skene, Carices, Cerastium trigynum, Parnassia 0. fl.; paaBrænd- sæter vokste ogsaa den fine Selaginella spinulosa sparsomt mellem Græsset. Udenfor Sætervoldene Ander man kun lidet. Floraen er overordentlig fattig paa de flade Strækninger fra Ustetind indtil Halnekollen og videre til Fiskekjønsæter. Paa lange Strækninger vil man ofte kun finde en Græsbund af Festuca ovina og Carex saxatilis, bvori spredt, et Exemplar bist et andet ber, Lycopodium Selago og alpinum, Eriophorum capitatum, Salix herbacea, Oxyria, Antennaria alpina, Pedicu- laris lapponica, Trientalis europaea, som ber næsten altid bar svagt rosenrøde Blomster, Arctostaphylos alpina, Andromeda hypnoides og Azalea procumbens. Kun paa gunstigere Lokali- teter kan man desuden finde en eller flere af følgende: Carex pulla, Tofieldia borealis, Salix reticulata og myrsinites, Polygonum viviparum, Petasites frigida, Gnaphalium supinum, Euphrasia officinalis neppe en Tomme bøi, Pedicularis Oeder i (kun til Haine), Andromeda pollifolia , Bhodiola rosea, Saxifraga stellaris , Banunculus pygmeus og acer, Arabis alpina, Parnassia palustris, Viola biflora og palustris , Alsine biflora, Cerastium alpinum, trigynum og vulgatum, Silene acaulis, Epilobium alpinum, Geum rivale og Astragalus alpinus. Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. 35 Sy sendalen med omliggende Fj eldes Flora har megen Lighed med Floraen paa den østlige Del af Yidden og om Løite; naturligvis mangle nogle Arter, og andre komme til. Furen gaar nu ikke høiere end til Garen, 2300'; dog fandtes tydelige Mærker af, at den, for ikke ret langt tilbage, havde gaaet mindst til Sjursløken, ovenfor Maursæt, som ligger 2360' o. H. Birkegrændsen maaltes paa flere Steder: ved Broen over Leira, ovenfor Instestølen, 2956'; paa Grønnuten 3050' og paa Bjoreidalsnuten ved 3000'. Betula glutinosa viser her som ellers i Høiden i den Grad Mellemformer til B . nana , at det er vanskeligt for ikke at sige umuligt at sætte nogen Grændse mellem dem. Disse Mellemformer kunde man maaske tænke sig være opstaaede derved, at oprindelige Bastarder mellem Betula glutinosa og B. nana , senere en eller flere Gange, ere krydsede med en af Hovedarterne, og derved kommer til at ligne disse mere eller mindre. At nogle ere fremkomne ved Varier en er nok rimeligt, men der kan vel neppe antages, at saa er Tilfældet med alle; da det dog skulde være et mærkeligt Træf, om Betula glutinosa , som der optræder under saa mange Former, kun skulde variere hen- imod B. nana og denne paa sin Side kun henimod B. glutinosa , og det er mellem disses typiske Former, at næsten hele den øvrige Række ligger. Planter, som jeg har fundet paa Østsiden af Vidden, men ikke ved Maursæt i Sysendal, ere: Polypodium Br g opter is, Selaginella spinulosa, Carex pallescens, Juncus alpinus og arcticus, Lumla spicata var. glomerata, Gymnadenia conopsea, Peristylis albidus, Chenopodium album, Plantago media, Petasites frigida, Erigeron acre og alpinum, Matricaria inodora, Achillea millefolium, Hypochaeris maculata, Gatium boreale, Aparine og uliginosum, Linnea, Gentiana nivalis , Prunella, Myosotis arvensis, Veronica Chamaedrys, Pedicularis Oederi, Ranunculus auricomus, Tlaspi, Cardamine amara , Viola tricolor, Spergula arvensis, Sagina pro- cumbens, Stellaria nemorum, Silena inflata, Melandrium pratense, Epilobium montanum, Frag aria vesca og Vicia Cracca. En stor Del af disse gjenfinder man dog længere nede henimod Eid- fjordvandet og i Hjelmodalen. Til Gjengjæld ere da følgende fundne ved Maursæt i Sysendalen, men ikke fundne ved Løite : Polypodium rhaeticum (fra Haine), Woodsia ilvensis , Polysticum filix mas, Cystopteris 3* 36 N. Wille. fragilis, Alopecurus geniculatus , Agrostis rubra, Aira flexuosa var. montana, Vahlodea atropurpurea, Festuca dumetorum, Poa nemo- ralis, Carex rupestris, pauciflora, irrigua og Buxbaumii, Orchis maculata, Erigeron uniflorus, Mulgedium alpinum, Pedicularis palustris, Oxycoccus palustris, Pyrola secunda, Angelica, silvestris, Saxifraga rivularis, nivalis og oppositiefolia, Ranunculus aconitie- folius, Cardamine pratensis, Arabis petraea, Draba hirta ß rupes- tris, Montia fontana, Stell aria borealis, Epilobium palustre, Hippuris vulgaris, Dryas octopetala og Prunus Padus. En stor Del af disse ved Løite manglende gjenfinder man dog længere nede i Hallingdal. Da jeg havde Leilighed til at botanisere længere Tid om Maursæt end om Løite, vil Fortegnelsen over Sysendalens Flora være forholdsvis fuldstændigere. En stor Del af Ulig- hederne vilde uden Tvivl svinde ved en mere nøiegaaende Undersøgelse, end jeg havde Leilighed til at anstille. Des- uden ere ogsaa flere af de for Løite anførte Ugræsplanter i Agrene, og disse have selvfølgelig ingen Anledning til at vokse om Manrsæt, hvor der ikke dyrkes Korn. Løite har ogsaa en heldigere Beliggenhed, da det er bedre afstængt fra Havvinde; at det ligger 160' høiere end Maursæt vil være af aldeles forsvindende Betydning. Om Maursæt var der ikke særdeles rigt paa noget enkelt Sted; Vegetationen var temmelig jevnt fordelt og aftog raskt mod Høiden, saa de høieste Toppe omtr. 4000' vare næsten nøgne; kun nogle faa af de haardføreste, som Salix herbacea, Oxyria, nogle Græsarter o. fl. kunde endnu holde sig. Et Sted udmærkede sig lidt, det var paa Grændsen af Graniten og Skiferformationen, omtr. 3500', fra Grønnuten og under en liden Høide, som førte henimod Haakaahelleren. Skifervæggen hæver sig 30 — 40' brat iveiret, og skraaner derpaa temmelig steilt op mod Toppen. Her var udmærket Ly for Vinden fra Nord og Øst, og Stedet vendte lige mod Syd, saa det kunde ikke forundre, at der hist og her langs med denne Skraaning var rigere end ellers. Følgende bleve fundneher: Cystopteris fragilis, Vahlodea atropurpurea, Carex rupestris, Angelica silve- stris, Saxifraga oppositiefolia, nivalis og rividaris, Draba \ hirta ß. rupestris, Silene acaulis, Melandrium silvestre, Geranium sil- vaticum, Epilobium angustifolium,* Dryas octopetala, Rubus saxa- tilis og Prunus Padus, foruden flere af de ellers almindelige. Botanisk Reise paa Hardangervidd en 1877, 37 Lidt længere borte i et aabent Skar, bvor Sneen nylig var smeltet, stod Arabis petraea i fiild Blomst. I Nærheden af Instestølen ved Haakaah eller en under en bøi lodret Fjeldvæg var i enHøide af 3350' en Slags Ur af store Stene, hvorimellem en frodig Græsvæxt og enkeltvis flere ellers ikke al- min delige Planter : Aspidium Lonchites, Sausurea alpina , Miägeäium alpinum , Saxifraga cernua og oppositiefolia, Ranunculus aconitie- folius og en Rigdom af de almindelige subalpine Salices. I Bunden af Dalen forekom hyppig større og mindre Myrstrækninger, hvorpaa Carices, Salices, Betulae og Rubus Ghamaemorus, den sidste er almindelig overalt paa Myrene lige til Toppen af Fj eldene. I selve Elven lige nedenfor Maursæt, vokste Hippuris vulgaris og Callitriche sp. og paa den anden Side, opunder Bjoreidalsnuten, stod Salix myrsinites i Mængde. Paa Toppen af G-ryteberget og G-rønnuten, samt paa nogle af de høiereliggende Flader paa Viddens centrale Del, fandtes hist og her større enkeltvis liggende Klippeblokke, som laa paa selve Fjeldgrunden. Mostæppet, som ellers rundt om dækkede Fjel det, syntes at sky disse Blokke, og omgav dem i en Afstand af 1 — 2'; paa dette Mellemrum vokste der ikke noget, men stak op nøgent Fjeld. Da dette iagttoges ved en stor Mængde større Blokke og paa flere Steder, kan det neppe ansees for blot tilfældigt. Maaske Grunden til at ikke Mos- tæppet strækker sig ind til selve Stenene er Vinden, som med stor Kraft hvirvler om disse Stene, som hindrende træder den iveien paa dens raske Fart over den forøvrigt flade Strækning; om Vinteren skulle ogsaa efter Sigende disse Stene ligge omgivne af en Ring, som strækker sig ca. 2' fra Stenen, paa hvilken Stræk- ning Sneen fyger ganske bort og fremviser den blottede Fjeld- grund, uagtet den ellers kan ligge høit nok rundt omkring. Fra Høl i Sysendalen, 2125', fører Veien ned nær Vøring- fossen, man stiger her omtrent 1000' lodret ned. Uagtet Dalbunden ikke kan ligge høiere end 1200', er dog Alpeplan- terne næsten overveiende i den øvre Ende af Dalen. Grunden til, at de ikke fortrænges af Lavlandsfloraen, maa rimeligvis søges deri, at Alpeplan terne stadig og let kunne rekruteres. Ethvert Vindstød, enhver Bæk kan let føre Frø, maaske ogsaa hele Planter, lige ned til Bunden af Dalen, da denne er meget smal og Fj eldene rage næsten lodret op paa Siderne. Lavlandsplanterne maa derimod kjæmpe sig frem efter hele 38 N. Wille. Dalens Længde for at naa herop. Ved Maabø bar Lavlands- floraen allerede Overvægten, og endnu flere komme til etter- hvert som man nærmer sig Eidfjordvandet. Af Planter, som vokse i Dalens øvre Ende, nær Vøringfossen, kan mærkes: Strutiopteris germanica, Lycopodium annotinum, Milium effusum, Poa nemoralis, Calamagrostis Pseudophragmites, Luøula pilosa, TJrtica dioica, Carduus crispus, Circium heterophyllum, Artemisia vulgaris, Linnea, Saxifraga Cotyledon, Stellaria graminea & nemo- rum, Silene inflata, Hypericum perforatum , Epilobium montanum, Fragaria vesca og Trifolium repens fornden mange Alpeplanter. Omtrent ved Maabø kommer endnn nogle flere Lavlands- planter til: Alnus incana, ß tomentosa, Ulmus montana , Cen- taurea Scabiosa, Galium boreale og verum, Prunella, Pimpinella, Saxifraga, Anthriscus silvestris, Sedum acre, Melandrium pratense, Geranium Bobertianum, Impatiens noli tangere, Geum urbanum og Potentilla argentea. Yed Eidfjordvandet er Lavlandsfloraen næsten eneraa- dende, kun ganske faa Alpeplanter vokse ned til Yandet; af disse lægger man især Mærke til Arabis petraea og Alchemilla alpina, som vokse i Mængde lige fra Yøringen til Havet. Det andet Dalføre, som fra Eidfjordvandet fører op mod Yid- den, er Hjelmodalen. Da den ikke er saa trang som fore- gaaende, har Lavlandsfloraen ogsaa trængt mere op her, for- resten har Vegetationen megen Lighed med det foregaaendes, men er ikke saa fig. Den centrale Del af Yidden, den sydøstlige til Hansebod- lægret og mod Sydvest indtil Yaldalen, har en forholdsvis fattig Alpeflora lignende den om Manrsæt, men mange Lav- landsplanter, som kunne gaa op til Manrsæt, mangle aldeles, da Yidden ligger meget høiere. De laveste Steder ere Halla- skarsætrene 3170' og Hansebodlægret 3600'. Betula glutinosa stiger op indtil Hallaskar, hvor nogle faa stode paa den anden Side af Elven og et eneste forkrøblet Exemplar i Nærheden af Frisetsæter; derimod steg den ikke saa høit op soin til Hansebodlægret. Paa en saa stor Høide kan man vistnok ikke vente mange Arter, men Hardangervidden synes idethele- taget at være i høi Grad fattig; med Dovre taaler den natur- ligvis ingen Sammenligning. Vegetationen synes at være mere eller mindre rig efter det forskjellige Underlag. Paa Graniten er Floraen i Hegelen fattig, undtagen paa Grana- Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. 39 nuten, hvor det dog rimeligvis skyldes den Kalksten, som ligger over, i Skiferformationen, og som smuldret kan være blandet i Jordbunden nedenfor. De sorte Skifere have ogsaa sjelden nogen rig Flora, men ingensteds er der dog saa faa Arter som paa Blaakvartsen. Paa en lang Strækning, over Venarhei til Dimmedals våndet (Bessebotnene), laa Blaakvart- sen som Underlag, og her vokste ikke synderlig andet end: Festuca ovina , Nardus stricta, Carex saxatilis, Eriophorum capi- tatum, Lumla spicata og arcuata, Salix herbacea, Oxyria, An- dromeda hypnoides, Saxifraga stellaris og Viscaria alpina. Yed Dimmedalsvandet, omtrent 4100', kom Kalklag og her vokste paa en liden Flæk: Eriger on uni florus, Gnaphalium norvegicum, Veronica saxatilis og alpina, Frimula scotica , Fyrola minor, Saxi- fraga caespitosa, Ranunculus pygmeus, Cardamine bellidifolia, Dr aba hirta ß rupestris, Silene acaulis og Dryas octopetala . Senere kom glindsende Skifere og de fleste af dem forsvandt; de vare altsaa her utvivlsomt bundne til Kalken. Idetheletaget synes det, som om Vegetationen er rigere, hvor der er Kalk. Paa Grananuten er Kalklag og her er den rigeste Flora paa hele Vidden; ved Haarteigens Fod var Kalk, ogsaa her fandtes flere af de sjeldnere Arter. I Koldvasdalen var der vistnok ogsaa Kalk, men da der næsten ikke var en eneste snebar Plet uden nøgent Fjeld, kunde naturligvis intet vokse op. De glindsende Skifere ere, efier Beliggenheden, paa sine Steder temmelig rige, men paa de fleste fattige. Floraen paa denne Del af Vidden bliver saaledes idetheletaget ensformig fattig, men hist og her, især hvor der er Kalk, finder man Kolonier, som undertiden kunne besidde Arter, som ellers mangle paa Vidden. Af saadanne Kolonier har jeg fundet 3 bedre, nemlig: Grananuten, Haarteigens Fod og ved Dimmedalsvandet, des- uden 2 mindre gode: Beregja og nær Litlossætrene, de sidste to Steder paa glindsende Skifere og Alunskifer. Af disse sta ar Granuten ubetinget øverst, vistnok paa Grund af de gunstigere Forhold. Kalken kan saaledes paa Grananuten føres ned paa den lavereliggende Granit, hvor der er godt Ly for Vinde fra Nord og Nordost; dette er ikke Tilfælde de andre Steder. Af Planter, som ikke eller meget sjelden bleve fundne udenfor Kolonierne, kan nævnes: Carex ustulata (Grananuten), Juncus castaneus og biglumis , Peristylis viridis, 40 N. Wille. Veronica saxatilis, Primula scotica, Saxifraga caespitosa, Ranun- culus glacialis, Cardamine bellidi folia, Draba hirta ß rupestris, Alsine biflora og hirta (Grananuten), Silene acaulis, Vahlbergella apetala (Grananuten), Dryas octopetala og Oxytropis lapponica (Grananuten). Noget mere uafhængige af Koloni erne ere: Juncus triglumis, Koenigia islandica, Eriger on uniflorus, Gnapha- lium supinum, Saxifraga nivalis og Stellaria borealis. Paa Toppen af Fj eldene fandt man kun faa Arter, paa Granan utens Top saaledes kun : Festuca ovina, Carex saxatilis, Lusula spicata og arcuata samt Lycopodium Selago og alpinum. Da Hoiden ikke er saa særdeles stor, omtrent 4500', maa Grunden rimeligvis ligge i, at Toppen ikke kar større For- dybninger og saaledes ligger aaben for Yind og Veir. Paa Haarteigens Top lykkedes det, mellem Stene, i Klipperifter og bvor der ellers var lidt Ly og J ordsmon, at finde et knapt Forraad af Høifjeldsplanter: Lycopodium Selago , en fjorgammel vivipar Poa alpina, Carex saxatilis, Lumla spicata og arcuata , Polygonum viviparum, Rhodiola rosea og Ranunculus glacialis (desuden nogle Moser og endel Lavarter, Alger derimod ikke), Yistnok ikke mange Arter, men dog mere end man kunde vente 200' over Snegrændsen*), og bvor Livsbetingelserne ere saa lidet gunstige. J ordbunden er overordentlig mager, næsten kun Sand uden Muldjord, og at Yeirliget ikke er synderlig blidt, kan man forstaa, naar der ved Middagstider den 3die August kunde indtræffe et saa beftigt og langvarigt Sneveir, at Planterne næsten helt vare begravede i Sne. Desuden bave Plantefrø liden Udsigt til at komme berop, bvor der paa alle Kanter er bratte høie Fjeldvægge og i Kløfterne kun Sten og Sne. Frø kunne neppe komme did uden ved at kastes op af Stormen, og selv da venter en ublid Skjæbne: fattigt Jordsmon, koldt og raat Klimat og under disse Om- stændigbeder optage Kampen med de haardføre Arter, som bave optaget Pladsen. Yed Foden vokste flere Arter, nogle bave endog faaet Fæste flere Steder i Revner og Afsatser paa selve Prismet, men synes ikke at kunne naa Toppen. Stiger man fra Yidden ned. i Yaldalen og følger denne, indtræder i Begyndelsen ingen Forandring; ogsaa ber er Vege- tationen den samme som Yiddens i Almindeligbed. Længere *) Ifølge L. y. Buchs Maaling er Snegrændsen paa Haarteigen ved 5200', 41 Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. nede i Dalen træffer man flere og flere Arter eftersom Høiden over Havet aftager. Gentiana purpurea begyndte at vise sig ved 3320', den havde ber kun Blade, men efterhvert længere nede var den mere og mere udviklet, saaat den i Røldal stod i fuld Blomst. Yed Solnutb eller en i en brat Ur vokste: Polypodium rhaeticum, Polysticum dilatatum, Altosurus crispus, Angelica silvestris (ogsaa tidligere) og Ranunculus aconitiefolius. Ved Enden af Grønheller våndet, ved 2970', begyndte Birken (Betula glutinosa var.,) at vise sig og med den en Række af Planter: Polypodium PJiegopteris, Majanthemum bif otium, Peris- tylis viridis, Populus tremula, Ajuga pyramidalis , Melampyrum pratense og silvaticum, Rubus saxatilis og Lotus corniculatus . Endnu bavde Vegetationen for en stor Del Viddens Karakter, men den forandrer sig med engang, naar man stiger ned over den bratte, med bøie Birketræer bevoksede Skraaning til Valdals våndet. Valdalsvandet ligger 2200' over Havet; ved den nordlige Ende er en Sæter, Valdalen, som før skal have været en Gaard, hvorfor den er omgivet af England, som rimeligvis engang har været opdyrket, nu skjøtter det sig selv. Om Sætren vokser: Poa annua , Festuca ovina var. vivipara, Poly- gonum aviculare, Plantago major, Veronica serpyllifolia og Stel- laria media . Paa begge Sider skraaner Fj eldet temmelig brat op, hist og her med steile 60 — 100' høie Afsatser. Frodige Birkelier strakte sig høit op, og i dem trives en yppig sub- alpin Vegetation, høiere, over Birkegrændsen, vokste næsten kun Viddens almindelige Planter. Mange Fj eldbække fra Sne- fonderne paa Høiderne fosse udover Fjeldsiderne vandende Marken, og Solen maa i denne trange Dal kunne frembringe en drivende Sommervarme; det er derfor ikke underligt, at alt trives saa ypperligt. Om der end ikke forekommer nogen særdeles Rigdom af Arter, vokste de dog i en saadan Mængde og saa overordentlig frodigt, at der ikke var en bar Plet. Dog har vel ikke hele Valdalen en saa rig Vegetation som Sandskarnuten (det af mig besøgte Fjel d), der havde en heldig Beliggenhed mod Sydost og Syd. Birkegrændsen er ved 3070'. Af Birkeregionens Vegetation kan nævnes: Cystopteris fragilis, Aspidium Lonchites, Polysticum Oreopteris, Asplénium filix fe- mina, Blechnum Spicant, Milium ejfuuum, Aira caespitosa og flexuosa, Poa nemoralis og caesia , Melica nutans, Molinia caerulea, 42 N. Wille. Carex pallescens og irrigua , Scirpus caespitosus, Luzula pilosa, Narthecium ossifragum, Convallaria majalis og verticillata, Orchis maculata, Peristylis albidus, Alnus incana ô 'glabra, Valeriana sambucifolia, Circium heter ophyllum, Mulgedium alpinum, Ajuga pyramidalis, Pyrola minor, Saxifraga aizoides i fuld Blomst, Stellaria nemorum , Silene rupestris, Hypericum perforatum, Epi- lobium montanum , Sorbus Aucuparia, Rubus idaeus, Prunus Padus og Trifolium repens ; en ikke ubetydelig Tilvekst, som med engang kommer til Viddens almindelige Vegetation. Paa Sydsiden af Valdalsvandet bæver sig flere mindre Høider tilvoksede med Birkeskov. Træerne bave ber et eien- dommeligt Udseende, altfor gj ennemgaaende til at det kan være kun tilfældigt. Træernes Stilling er ellers i Alminde- ligbed lodret, med Boden vendende mod Jordens Centrum; paa flad Mark vil altsaa Træets Stamme danne en ret Vinkel med Marken, staar Træet derimod i en Bakke, vil det danne en spids Vinkel med Skraaningen; denne Vinkel vil blive spidsere, jo steilere Bakken er. Dette er som bekjendt det normale Forbold; men i Birkelierne søndenfor Valdalsvandet (jeg bar ogsaa bemærket det andensteds, saaledes i Støren i Trondbjems Stift) er Stammernes Stilling anderledes. De vokse nemlig ikke lige op fra Boden, men først med Bakkens Skraaning og begynde saa at rette sig iveiret, saaat de komme til at danne en Bue, som vender sin concave Side opad. Jeg bar ikke iagttaget dette uden paa mindre Høider med bratte Sider, og bvor der ikke er Skov af større Trær. Det ligger nær at søge Forklaringen til dette eiendommelige Forbold i Sneens Tryk. Snefog kan faa stor Kraft mellem de runde Koller, og Sneen dynger sig op og trykker ned de unge Planter; maaske ogsaa undertiden en Glidning af Snemassen finder Sted. Først naar de bave vokset saameget, at Toppen kan naa over Sneen og følgelig ikke bøies, begynde de at vokse ret op, efter den almindelige Lov. Bøldal er overalt omgiven af høie og bratte Fjelde, paa Toppen som oftest dækkede af store Snefonder. Sneen synes dog ikke at bave nogen Indfly deise paa Varmen i selve Dalen, derimod bar Fj eldene i sig selv mere at betyde; da de under en stor Vinkel stige meget bøit op, vil Skraaningen af Fj eldene mod Øst og Syd ligge i Skygge den største Del af Dagen; Sneen ligger derfor ogsaa ber i Kløfterne næsten lige ned til Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. 43 Våndet hele Sommeren over. Fj eldene mod Nord og Nordvest, som vende til Solsiden, ere derimod snebare til en stor Høide. Vil man finde nogen rig Vegetation, maa man altsaa søge paa Nordvestsiden op under Horrehei. De geologiske Forhold ere her som ellers paa Vidden; underst ligger Granit, derover Alunskifer, glindsende Skifere og krystallinske Skifere. En steil næsten uafbrudt Skraaning fører op til Alunskiferens Begyndelse; overalt her finder man en frodig Græsvækst og Birkeskov, lignende Sandskarnutens Vegetation, men endnu rigere. Alunskiferen har hist og her lodrette indtil 100' høie Styrtninger, ellers en brat Skraaning, som er rigt bevokset. Foruden de for Sandskarnuten anførte vil m an her finde : Carex atrata , G-ymnadenia conopsea, Erigeron alpinum , Gnaphalium silvaticum , Veronica saxatilis, Saxifraga Cotyledon, Polygala vidgaris og Anthyllis vulneraria. Høiere oppe bliver Vegetationen fattigere og fremby der kun de almin- deligste Alpeplanter. Omkring Røldalsvandet, 1190' o. BL, kunne de alminde- ligste Kjøkkenvækster og Prydplanter dyrkes i Kaverne; Moreltræet kan vokse der, men faar dog ikke moden Frugt; Lind skal være indplantet og synes at ville trives. Almen vokser vild i Stenurene nær*Vandet, men det vil neppe vare længe før den bliver udryddet ligesom Furen, hvoraf nogle faa Individer skulle vokse paa Østsiden af Våndet kun lidet høiere. Af Planter, som vokse i de laveste Dele af Bygden om Præstegaarden og Juvet, kan nævnes: Polypodium Dryop- teris, Woodsia ilvensis, Polysticum filix mas, Strutiopteris germa- nica, Lycopodium clavatum og annotinum, Alopecurus geniculatus, Calamagr ostis Pseudophragmites, Festuca rubra med ß hirsuta, Glyceria fluitans, Dactylis glomerata, Phalaris arundinacea, Tri- ticum caninum og repens, Carex stellulata, panicea, flava og veci- caria, TJrtica dioica, Salix capraea, Ulmus montana, Knautia ar- vensis, Succisa pratensis, Artemisia vulgaris, Matricaria inodora, Achillea millefolium , Carduus crispus, Hypochaeris maculata, Ga- lium uliginosum, Prunella vulgaris, Myosotis arven sis, Veronica officinalis, Vaccinium, Myr Ulli, Carum Car vi, Pimpinella Saxi- fraga, Anthriscus silvestris, Sedum annuum, Aconitum septentrio- nale, Actaea spicata, Erysimum cheiranfhoides , Drosera longifolia, Viola tricolor, Montia fontana, Spergula arvensis. Sagina procum- bens, Stellaria graminea, Silene inflata, Geranium Rober tianum, 44 N. Wille. Rosa canina, og villosa, Potentilla argentea , Fragaria vesca, Spi- raea Ulmaria, Vicia Cracca og sepium samt Lathyrus pratensis, foruden flere af de før nævnte. Birkens Høidegrændse varierer efter de mere eller mindre gunstige Forhold; jeg har maalt den tre Steder paa den nordvestre, og altsaa heldigste, Side . af Røldal. Paa Horrehei ret op fra Røldalsvandet var Birke- grændsen ved 3020', ved Hamrestølen, noget længere i Nordost og mereudsat for kolde Norden vinde, 2760' og ved Veien over til Seljestad var den ved 2824". Paa den anden Side af Fj eldet mod Seljestad var Birke- grændsen ikke høiere end 2380'. Grunden til denne Synken kan vel neppe søges i andet, end at Fjeldskraaningen mod Seljestad vender mod Nord, følgelig ligger mere i Skyggen og mere aabent for Norden vinden. Furen følger paafaldende raskt efter; den stiger sammesteds op til 2240', altsaa ikke halvandet hundrede Fod lavere end Birkegrændsen. Stiger man endnu lidt lavere, er man inde i en fattig Lavlandsflora, som dog bliver noget rigere, efterhvert som man nærmer sig Odde. Jeg besteg T veitsnuten, men lidet nyt var at finde; ved Foden, lige ved Laatevandet, vokste: Pteris aquilina, Myrica Gale, Plantago lanceolata, Centaurea Jacea, Drosera rotundifolia og longifolia ß obovata. Birken stiger til Toppen. Furens Grændse maa sættes ved 2480'; vistnok fandtes et ganske lidet Exemplar næsten oppe under Toppen ved 2960/, men for dette ene Exemplars Skyld at sætte Grændsen 500' høiere, synes urimeligt, En Eiendommelighed ved den sydvestlige Del af Vidden er, at Betula nana synes at være forholdsvis sjelden; medens den paa den centrale og østlige Del kan be- dække større Strækninger, finder man den paa den sydvestre Del mere enkeltvis og sjeldnere. Paa Tveitsnuten fandt jeg saaledes ikke et eneste typisk Exemplar af Betula nana , kun en Busk af en Mellemform til B. glutinosa (nærmest B. al- pestris Fr.). Noget Tegn tll Kystflora finder man ikke før ved Odde* våndet, hvor Digitalis purpurea optræder. Ogsaa her kunne enkelte Alpeplanter gaa lige ned til Havet, saaledes vokste Ålchemilla alpina paa Stranden ved Odde. Granen mangler aldeles baade i Eidfjord, Røldal og ved Odde. Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. 45 Torvmyrene. For at faa nogen Oplysning om Vegetationsforholdene i tidligere Perioder, undersøgte jeg Torvmyrene, naar Leilighed gaves; men da jeg manglede Boreredskaber, havde jeg kun Anledning til at anstille Unders'ogelser i tilfældige Gjennem- skjæringer, som for det meste kun fandtes i Udkanten af Myrene og derfor kun vare af en ringe Dybde. Paa selve Vidden vare de Snit jeg saa kun 1—2 Alen dybe, men i Røldal, hvor man havde skaaret Torv, saa jeg Snit over 3 Alen dybe, som endnu ikke naaede Bunden. Torvmyrene syntes overalt at hvile paa blaat Ler, som ofte er temmelig grusblandet. I Torven fandt man forskjellige Lag ofte med Trærester. Ved Hansebodlægret laa som ellers i Bunden Blaaler, midt i Torven var der et Lag med Levninger af Betula glutinosa, B. nana og Blade af Salices , nu var Myren tilvokset med Græs og Stargræs. I en Myr ved Krokevats- sæter laa, under 2' Torv, en Rod af Juniperus communis og længere borte et helt Lag med Trærester ( Betula glutinosa ); ogsaa denne Myr var nu tilvokset med Græs, Storgræs og Dværgbirk. I en Myr ved Røldals Præstegaard var der skaaret Torv og aabnet et godt Snit; i Bunden laa Blaaler, derover et Lag med Rester af Equisetum limosum, omtr. D/V, saa et Lag med Rester af Birk (Næver og Grene), omtr. 2', og derpaa et Lag med Rester af Equisetum limosum , omtr. P, øverst var den nu græsbevokset. Ogsaa i en Myr ved Hamre- stølen i Røldal fandtes lignende Lag. Det synes saaledes som om Myrene have havt en tør Periode mellem to fugtigere, da Levninger af Birk kan åndes mellem Lag med Levninger af Equisetum limosum. Ved dybere Snit vilde man formodentlig ånde flere saadanne Lag*). Furen gaar nu i Sysendalen ikke høiere end til Garen, 2300'; imidlertid blev der af troværdige Folk fortalt, at Fure- stubber vare fundne, under 1 — 3' Torv, langt høiere, ved Tin- hølen, Nordmandslaagen, ca. 4000', og ved Hallaskarsætrene, *) Se A. Blytt: Forsøg til en Theori om Indvandringen af Norges Flora under vekslende regnfulde og tørre Tider. Nyt. Magazin for Naturviden- skaberne, 21de Binds 4de Hefte, 1876. 46 N. Wille. 3200' o H. Til de to første Steder kom jeg ikke, men ved Hallaskarsætrene, henover mod Frisætsæter, netop hvor nn Birkegrændsen er, fandt jeg paa 6 Steder i Myrene Bester af Træ, som ved mikroskopisk Undersøgelse viste den for Coni- ferernes Træceller eiendommelige Struktur, og da Gran ikke vokser i Hardanger, maa Stykkerne være af Fure. Hr. Sti- pendiat Brøgger har ogsaa tidligere fundet Levninger af Fure i Myrene paa den anden Side af Elven ved Hallaskarsætrene. I Sysendal stod Stubber af Fure paa en Myr ved Sjursløken ovenfor Maursæt. Yed øvre Krokevatssæter, 3700', var der i en Myr mange Levninger efter Birk, nu stiger den ikke en- gang op til Hansebodlægret. Endelig bleve Levninger af Birk fundne i Yaldalen ovenfor Birkens nuværende Grændse. Dette viser, at Yegetationsgrændserne ere sunkne, og der stiller sig da de Spørgsmaal : Hvor høit har Furen og Birken gaaet ? Hvad er Grunden til denne Synken af deres Grændser ? For at kunne afgjøre, hvor høit Furen og Birken engang kan have steget paa Hardangervidden, maa der naturligvis anstilles omhyggelige Undersøgelser i de høiereliggende Myre. Da man ikke ubetinget tør stole paa Opgiften om Fund af Furestubber ved Normandslaagen, vil Grændsen indtil videre være ved Hallaskarsætrene, ca. 3200'. Om den større Del af Lavlandsfloraen i Hardanger og Bøldal er indvandret did over Vidden, vil derfor ogsaa henstaa uafgjort, indtil man er istand til at bestemme, hvor høit Yegetationsgrændserne engang have steget paa Yidden. Grunden til, at Yegetationsgrændserne synke, kan ikke alene søges i Landets Stigning, som kun ud- gjør 5 — 600' siden Istiden, men staar vistnok i Forbindelse med de klimatiske Forandringer, som Landet antages at have undergaaet*). Jeg skal her ikke undlade at gjøre opmærksom paa Sæ- trenes store Yedforbrug, som vistnok har medvirket til Skovens Ødelæggelse. Yed Hallaskarsætrene kunne gamle Folk erindre stor Birkeskov, nu tinder man kun nogle faa forkrøblede Birke- trær; til Brændsel maa benyttes Dværgbirk og Ener, som tages med Boden, saa de ogsaa begynde at forsvinde omkring Sætrene. Dette var især Tilfældet ved Litlossæter, hvor alt brændbart var udryddet i en vid Omkreds, saa man maatte f) Se A* Blytt, 1. c. Botanisk Beise paa Hardangervidden 1877. 47 drage omtrent V2 Mil, før man kunde støde paa større Masser af Dværgbirk og Ener. Mange Sætre maa nedlægges af Mangel paa Brænde, saaledes Litlossætrene, hvor der før skal have været 18(?) Støle, nu var kun en beboet; om Hansebod- lægret stod ogsaa Levninger efter flere Støle, Taget var revet ned og brændt, kun en stod endnu ubeskadiget, men blev ikke mere benyttet som Sæter. At ogsaa Skovbrande kan have ødelagt Skoven, synes rimeligt. I Sysendalen skal man saaledes næsten overalt kunne finde Kul i Jorden, jeg fandt selv nogle smaa Stykker i Nærheden af Garen. Ordnet Fortegnelse af de fundne Arter med deres Voksesteder*). Equisetaceae. Equisetum arvense, L., alm. i de lavere Egne, som ß alpestre ogsaa alm. paa Fj eldene til omtrent 4000'. E. silvaticum, L., alm. i de lavere Egne; gaar op til Maur sæt. E. fluviatile , h., var. limosum stiger op til Krokevatssæter, 3700'. Filices . Polypodium vulgare, L., Eidfjord op til Vøringen. P. Phegopteris, L.. alm. omtrent til Birkegrændsen. P. rhaeticum, L., alm. paa Fj eldene. P. Dryopteris, L., alm. i de lav. Egne, sj. paa Fj eldene: f. Eks. Grananuten. Woodsia ilvensis , Br., Maursæt, Bøldal, [Laate]**). Aspidium Lonchites, Sw., Haakaah eller en og Yaldalen til over Birkegr. Polysticum Oreopteris, D. C., Yaldalen og Bøldal alm. P filix mas., Both., i de lavere Egne; stiger op til Maursæt. *) Jeg har i denne Fortegnelse ogsaa tilføiet, hvad der findes af Opgifter om disse Egne i »Blytt: Norges Flora«; de derfra hentede Opgifter ere mærkede med f. Samtlige Plantebestemmelser ere vel villigt gjennem- seede af Hr. Universitetsstipendiat A. Blytt. **) Be i [] staaende Voksesteder ligge udenfor Viddens Gebet. 48 N. Wille. Foly stimm spinulosum , D. C., aim. til over Birkegr. F. dilatatum, BL, i de lavere Egne. Gystopteris fragilis , Bernt. , tem. alm. til høit over Birkegr. Asplénium filix femina, Bernh., alm. i de lav. Egne; den stiger op til ovenfor Valdalsvandet. A. viride, Huds, Hjelmodalen. A. septentrionale , Sw., Hjelmodalen. [Fteris aquilina , L., Laatevand ved Odde], Blechnum Spicant, Roth, alm. i Yaldalen og Røldal. Strutiopteris germanica, Willd., Eidfjord ved Vøringen, Røldal. Allosurus crispus , Bernh., Røldal og Yaldalen til Solnuthelleren. Ly copodiaceae. Lycopodium Selago, L., alm. overalt. Paa Toppen af Haar- teigen, 5400'. L. annotinum, L., Eidfjord nær Yøringen. L. alpinum, L., alm. til Toppen af Fj. L . clavatum, alm. i de lav. Egne. Selaginella spinulosa, Br., Brændsæter op fra Hallingdal. Gramineae. Alopecurus geniadatus, L., i de lav. Egne; stiger til Garen. Phleum pratense, L., i de lav. Egne. F. alpinum , L., alm. Phalaris arundinacea, L., Røldal. Anthoxanthum odoratum, L., alm. til meget over 4000'. Milium effusum , L., Eidfjord, nær Yøringen, Yaldalen, Røldal, f Catabrosa algida , Fr. Meilern Ullensvang og Morsæter. (Grisebach). Agrostis vulgaris, With., i de lav. Enge. A. alba, L., i de lav. Egne. A. rubra, Wg., til over 4000'. f Calamagrostis stricta, Hartm., Stikstnen paa Normands vidden (Ifl. N. Wnlfsberg), Hallaskar i Eidfjordfj eldene (Blytt). C. Pseudofragmites, L., Eidfjord nær Yøringen, Hjelmodalen, Røldal. Air a caespitosa, L., alm. til over Brk.gr. ; var. ochroleuca Røldal. A. alpina, L., som var. vivipara alm. paa Fj. i den nordlige Del. A. flexuosa , L., & ß montana fl. St. til Brk.gr. 49 Botanisk Beise paa Hardangervidd en 1877. Vahlodea atropurpurea, Fr., Fj. i Sysendalen. f Trisetum subspicatum , P. B., Normandslaagen, Hallaskar (Blytt). Poa annua, L., alm. om Huse og Sætre. P. alpina, L., alm., som ß vivipara til Toppen af Haarteigen. P. trivialis, L., i d. lav. Egne. P. nemoralis, Wg., i d. lav. Egne. P. caesia, Sm., Grønnuten, Valdalen, Røldal. P. serotina, Ehrb., i d. lav. Egne. f P. compressa, L., Ullensvang (S. Somf.). P. pratensis, L., alm. til Dimmedals våndet, 4100'. Glyceria fluitans , Wg., Røldal. Melica nutans, L., Valdalen, Røldal. Molinia caerulea , Moench. Valdalen, Røldal. Dactylis glomerata, L., i d. lav. Egne. Festuca ovina, L., til Toppen af Fj. var. vivipara aim. paa Fj. og stiger i de vesti. Dele lige ned i Lavlandet, saaledes ned til Eidfjordvandet og Røldal. F. dumetorum, Fr., Maursæt. F ’. rubra , L., alm. i d. lav. Enge; den stiger op til Maursæt, var. hirsuta træffes hyppig sammen med Hovedarten. F. elatior , L., nær Eidfjordvandet. Bromus mollis, L., nær Eidfjordvandet. Triticum repens, L., Ugræs i Haven paa Røldals Præstegaard. T. caninum, L., Røldal. Nardus stricta , L., alm. til 4500'. Gyperaceae. Carex dioica, L., Grananuten. C. pauciflora, Ligthf., Gryteberget i Sysendalen. G. rupestris, All., Grønnuten, Røldal, f Hallaskar (Blytt). C. helvola, Fr., mellem Hallingdal og Maursæt, f Langelisæter, Hattevand, Normandslaagen, mellem Vierslaboden og Olavs- dalssæteren, Hallaskar i Vidiebæltet (Blytt). f G. muricata , L., Eidfjord i Hardanger (Blytt). C. lagopina, Wahlenb., alm. til Toppen af Fj. 0. stelhdata , Good., Røldal. C. canescens, L,, alm. C. Personii, Sieb., alm. 0. Buxbaumii, Wahlenb., Gryteberget. 0. atrata, L., Røldal og Valdalen. Nyt Magazin f. Naturv, XXV. I, 4 50 N. Wille. G. saxatilis , Gunn., alm.; fra Løite— Toppen af Haarteigen, 5400'. G. pulla, Good., alm. paa Fj. G. vulgaris, Fr., alm. f C, rotundata, Wahlenb., Hardangervidden paa fl. St. ; f. Eks. i Mængde paa Myrene nær Lageros Fiskebod ved Bj ernes- fjorden (i Selskab med C. pulla). C. vaginata, Tausch., alm. C. panicea, L., Røldal. G. pallescens , L., alm. til henimod Brk.gr. G. irrigua, (Sm.) Hoppe, tem. alm. t G. rariflora, Sm., Hardangervidden: Myrene mellem Olavs- dalssætren og Vierslaboden vestomNormandslaagen (Blytt), G. ustulata, Wahlenb., Grananuten. G. capillaris, L., tem. alm. G. filiformis, L., (?). O. vesicaria, L., Røldal. Den er vistnok alm. (ligesom ogsaa følgende), men da den blomstrer sent, findes den som oftest steril, og er da vanskelig at skjelne fra den følgende. G. ampulacea, Good., Røldal. Scirpus caespitosus, L., tem. alm., til over Brk.gr. Eriophorum alpinum, L., Røldal. Den er vistnok alm., men da den ligner meget Sc. caespitosus, naar den ikke har moden Frugt, er den rimeligvis ofte overseet. E. capitatum. Host., alm. til høit over Brk.gr. E. vaginatum, L. E. angustif otium, L., tern. aim. til over Brk.gr. J u ncaceae. J. arcticus, Willd. Paa Fj eldet syd for Ustavand efter Op- stigningen fra Løite, Krokevatssæter. J. filiformis , L., alm. J. castaneus , Smith, Haraldshougene, Grananutene, Kirkesten- dal en henimod Haarteigen. fYaldalen (Lindeb.). J. biglumis, L., Dimmedalsvandet, ca. 4100', f Hardanger- vidden (Blytt). J. triglumis, L., hist og her. J. trifidus, L., aim. J. articulatus, L., Røldal. ? Juncus alpinus, Vili. 51 Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. J. bufonius, L., Røldal. Lumla pilosa , Willd., Eidfjord, Valdalen, Røldal. L . campestris , D. C., alm. under mange Former, undertiden med mere eller mindre tydelige Mellemformer til L . spicata. L. arcuata, Hook, alm. paa Fj. L. spicata, Desv., alm. paa Fj.; ß glomerata Løite. Narthecium ossifragum, Huds., Røldal, Valdalen til Sandskar- nuten. Melanthaceae. Toheldia borealis, Wahlenb., tem. alm. Smilaceae. Convallaria verticillata, L., Sandskarnuten. C. majalis, L., Sandskarnuten, Røldal. Majanthemum bifolium, D. C., alm. undert. til over Brk.gr. Orchideae. Orchis maculata, L., alm. til Brk.gr. Gymnadenia conopsea, R. Br., Røldal, Vidden ovenfor Løite. Peristylis viridis, Lindi., tern. aim. P. albidus , Lindi., Løite, Sandskarnuten, Røldal fl. St. Potamog e tone a e. Potamogeton {natams, L?) i et lidet Kjærn søndenfor Valdals- vandet. Den vokste for langt ude til at kunne naaes. On pre s si ne ae. Juniperus communis , L., alm.; paa Fj. som var. alpina. Abietineae. Pinus sylvestris, L., ved Løite, Graren til 2300', Røldal, ovenfor Seljestad 2380', paa T veitsnuten Furegr. ved 2480, et- enkelt Individ fandtes ved 2960/. Picea excelsa, Link., i Hallingdalen til Løite, mangler vesten f j elds i Hardanger. C allithri chaceae. Gallitriche verna, Fl. D., alm. til ca. 3200'. Myriceae. [Myrica Gale, L., Laatevandetj. 4* 52 N. Wille. Betulaceae. Betula verrucosa , Ehrb. ) danne indbyrdes Overgangsformer, og B . odorata , Becbst. ( benimod Birkegr. gaa de ved Mellem- former (Hybrider?) som B. intermedia, Thom., og B. alpe- stris, Fr., over i B. nana , L., alm.; paa den sy dvestre Del forholdsvis sjeldnere. Alnus incana , L., ß tomentosa Eidfjord, y glabra Valdalen, Røldal. C up u li ferae . [Corylus Avellana , L., nær Odde]. Ulmaceae. Ulmus montana, Sm., Maabø i Eidfjord, Røldal. Ur ticaceae. Urtica dioica , L., Eidfjord, Røldal. U. urens , L., Eidfjord. Salicineae. Salix Capraea, L., i de lav. Egne. S. hastata, L., den nordlige "Del af Vidden. S. glauca, L., aim. S. lapponum, L., tern. aim. S. lanata, L., tern. aim. S. myrsinites, L., Vidden meli em Hallingdal og Maursæt, Bjor- eidalsnuten, Hallaskarsætrene. S. herbacea, L., aim. S. reticulata, L., aim. S. norvegica, And., a) alpestris, And., Røldal ved Hamrestølen. Populus tremula, L., tem. alm til Brk.gr. Chenopodiaceae. Chenopodium album, L., alm. Ugræs. Polygoneae. Oxyria reniformis , Hook, alm. paa Fj. Rumex domesticus , Hartm., i d. lav. Egne. R. Acetosella, L., aim. R. Acetosa, L., aim. 53 Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. Koenig ia islandica , L., .Hallaskarsætrene, store Grananuten, lille Grananuten, Yiersdalssæter, Gulleksvand, Hansebodlægret, f Stikstuen paa Normands vidden (Wulfs ber g), Halla- skar (Blytt), Solemmedal og Finnabu (Cbr. Smith). Polygonum aviculare, L., alm. om Husene og Sætrene. P. Persicaria , L., Eidfjord. P. viviparum, L., alm. P Convolvulus, L., Eidfjord. Fagopyrum Tataricum, Gärtn., Eidljord. Plantaginege. Plantago major, L., alm. om Husene. P. media, L., i d. lav. Egne. [P. lanceolata, L., ved Laatevandet]. Valerianeae. Valeriana sambucifolia , Mikan, Yaldalen, Røldal. Bips ac eae. Knautia arvensis, Cault., Eidfjord, Røldal. Succisa pratensis, MoencR Røldal. G o mp o sitae-, Petasites frigida, Fr., hist og her: mellem Hallingdal og-Maur- sæt, nær Haraldshougene, Kirkestendalen. Tussilago farfar a, L., Hjelmodalen, Røldal. Solidago virga aurea, L., alm.; som ß alpestris til over 4100'. Erigeron acre, L., Løite, Eidfjord. E. alpinum, L., Løite, Røldal. E. uniflorum, L., tem. alm. Gnapbalium silvaticum, L., tem. alm., damner mod Høiden Mel- lemformer til G. norvegicum, Gunn., tem. alm. G. supinum, L., hist og her. Antennaria dioica, Gärtn., alm. Paa T veitsnuten en meget stor Form med de ydre Kurve meget langt, de indre kort stil- kede, den gik ved Mellemformer fuldstændig over i Hoved- arten. A. alpina, Gärtn., alm. paa Fj. Artemisia vulgaris, L., Eidfjord nær Vøringen, Røldal. 54 N. Wille. Matricaria inodora, L., i d. lav. Egne. Achillea millefolium , L., i d. lav. Egne. Senecio vulgaris , L., Eidfjord til Hjelmo. Circium heter ophyllum, All., i d. lav. Egne; Valdalen til Sand- skarnuten. C. arvense, Scop., i d. lav. Egne. Carduus crispus, L., Eidfjord nær Vøringen, Røldal. [Centaurea Jacea , L., Laatevandet]. C. Scabiosa, L., Maabø i Eidfjord. Sausurea alpina, D. C., alm. især i de subalpine Birkelier. Hypochaeris maculata, L., i d. lav. Egne. Leontodon autumnale, L., alm. Taraxacum officinale, Web., alm. Lactuca muralis, Fresen., Hjelmo. Mulgedium alpinum, Less., Haakaahelleren, Valdalen, Røldal. Soyeria paludosa, G-odr., i de subalpine Birkelier. Hieracia pluria. Ca mpanulaceae. Campanula rotundifolia, L., alm.; paa Grananuten en liden en- blomstret Form (lignende noget C. uniflord). Bu biaceae. Galium boreale, L., i d. lav. Egne; stiger op til Løite og Maabø. G. verum, L., Maabø. G. uliginosum, L., omtr. til Brk.gr. G. Aparine, L., Løite og Eidfjord som Ugræs. Caprifoliaceae . Linnea borealis, L., omtr. til Birkegr. Gentianaceae. Gentiana purpurea , L., tem. alm. omkring Brk.gr. G. nivalis, L., Løite, f Valdalen (Lindeb.). Menyanthes trifoliata, L., Valdalen, Røldal. Labiatae. Ajuga pyramidalis, L., Røldal, Valdalen til G-rønhellervandet. Lamium purpureum, L., Eidfjord, Røldal som Ugræs. 55 Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. f L. intermedium, Fr., Eidfjord. Galeopsis Tetrahit, L., som Ugræs i d, lav. Egne. G. speciosa, Mill., som Ugræs i d. lav. Egne. Prunella vulgaris, L., alm. i d. lav. Egne. ? f Origanum vulgare, L., Hardanger (BL). Asperi foliae. Myosotis silvatica, Hoffm., aim. paa Fj. M. arvensis, Roth., alm. i d. lav. Egne. Anchusa arvensis, M. Bieberst., Eidfjord som Ugræs. S ehr oph ul a r in ea e. Verbascum nigrum , L., Eidfjord. Linearia vulgaris, Mill., Eidfjord. Veronica serpyllifolia, L., alm. til henimod Brk.gr. F. saxatilis, L., fl. St. f. Eks. Grananuten, Røldal. V. alpina, L., tem- alni, paa Fj. V. officinalis, L., i d. lav. Egne. V. Ghamaedrys, L., i d. lav. Egne. Euphrasia officinalis, L., aim.; over Brk.gr. forekommer en meget liden Form neppe over 0,5". Bartsia alpina, L., alm. paa Fj. Rhinanthus minor, Ehrb., alm. til henimod Brk.gr. Pedicularis palustris, L., alm. til henimod Brk.gr. P lapponica, L., alm. paa Fj. P. Oederi , Vahl., tem. alm. paa fugtige Steder paa Vidden syd for Ustavand efter Opstigningen fra Løite, til Halnekollen. Melampyrum pratense , L., alm. til over Brk.gr. M. silvaticum , L., alm. til over Brk.gr. Lentibulariaceae. Pingvicula vulgaris , L., alm. Primulaceae. Primula scotica, Hook., Grananuten, Dimmedalsvand, fHaar- teigen (Chr. Smith). Trientalis europaea, L., alm. til over 4000'. Paa større Høider næsten altid med mere eller mindre rosenrøde Blomster. Ericaceae. Vaccinium Myrtillus, L., alm. 56 N. Wille. F uliginosum , L ., alm. F. vitis idcea, L., alm. Oxy coccus palustris , Pers., Maursæt, Røldal. Arctostaphylos alpina , Spreng., alm. A. uva ur si, Spreng. ? Andromeda polifolia, L., alm. til over Brk.gr. A. hypnoides, L., alm. paa tørre St. paa Fj. Phyllodoce caendea , Gr. o. G-odr., alm. paa Fj. Azalea procumbens , L., alm. paa tørre St. paa Fj. Calluna vulgaris, Salisb., alm. til over Brk.gr. Hypopityaceae . Pyrola minor, L., tem. alm. til over 4100' ved Dimmedals- våndet. ?t P. uniflora, L. Hardanger (Strøm). P. secunda, L., i d. lav. Egne. Umbelliferae. Garum Carvi, L., i d. lav. Egne. Pimpinella Saxifraga, L., i d. lav. Egne. Angelica silvestris, L., alm. til liøit over Brk.gr. Anthriscus silvestris , HofFm., alm. i d. lav. Egne. Cornaceae. Cornus suecica, L., alm. til over Brk.gr. I Høiden ofte med grønne Svøbblade. Crassulaceae. Sedum Rhodiola, D. C., alm. til Toppen af Haarteigen, 5400'. S. annuum. L., fl. St. Paa Østsiden af Vidden ovenfor Hal- lingdal stiger den op til omtr. 3500'. S. acre, L., i d. lav. Egne. S axifragaceae. Saxifraga Cotyledon, L., Eidfjord ved Vøringen, Røldal. S. stellaris, L., alm. Nær Vøringen vokste en meget grov, rigtblomstrende Form. S. nivalis, L., bist og ber, t. Eks. Sysendalen, G-rananuten. S. oppositie folia, L., bist og ber. S. aizoides, L., alm. 57 Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. S. cernua , L., tem. alm. S. rivularis, L., hist og her; Sysendalen, Grananuten. S. caespitosa, L., hist og her. Ranunculaceae. Thalictrum alpinum, L., hist og her. Ranunculus glacialis, L., Grananuten, Haarteigen, f Valdalen (Wulf sh erg). R. aconitiej 'olius, L., Sysendalen ved Haakaahelleren, Valdalen, Røldal. R. reptans, L., Hallaskarsætrene. R. pygmeus, Wahlenb., tem. alm. paa Vidden. R. repens, L., i d. lav. Egn. R. acer, L., alm. til over 4000'. R. auricomus, L., Løite. Aconitum septentrionale, Køll., Løite, Røldal, f Valdalen, Odde- dalen (Lindeh.), Eidfjord (Blytt). Actaea spicata, L., Røldal. Fumariaceae. Fumaria officinalis, L., Eidfjord som Ugræs. Crucifer ae. Barloarea vulgaris, R. Br., Eidfjord, f Eidfjord og Oddedalen 1500' (Lindeb.). Arabis petraea, Lam., Grønnuten i Sysendalen, Eidfjord fra Vøringfossen til Havet, Berakopen (W. C. Brøgger), f Da- lene i Eidfjord og Simedalen (a & fi) kun faa Fod over Havet (Bl.). A. alpina, L., alm. paa Fj. Cardamine pratensis , L., Sysendalen ved Sjursløken, Grana nuten. C. amara, L., Løite. f C. hirsuta, L., Ullensvang (Sørensen). C. bellidifolia, L., fl. St. paa den centrale Del af Vidden, f Røldal (Lindeb.). Dr aha hirta, L., a) rupestris, Hartm., fl. St. Eks. Grønnuten, Grananuten, Haarteigens Fod, Dimmedalsvandet. Thlaspi arvense, L., i d. lav. Egn. f Sisymbrium Sophia, L., Eidfjord (Strøm). 58 N, Wille. Erysimum cheiranthoides , L., Røldal. Capsella bursa pastoris, Moench, Ugræs om Husene og Sætrene. Dr oser ace ae. [Drosera rotundifolia, L., T veitsnuten ved Laate våndet]. D. longifolia , L., Røldals Præstegaard. Parnassia palustris, L., alm. Violaceae. Viola palustris, L., tem. alm. V. biflora, L., alm. F. canina, L., tem. alm. til Krokevatssæter, 3700'. V. tricolor, L., i d. lav. Egne. Portulaceae. Montia fontana, L., Sy sendalen, Røldal. Paronychieae. Scier anthus annuus, L., Hjelmo. Al sin a ceae. Spergula arvensis, L., i d. lav. Egne. Sagina procumbens, L., i d. lav. Egne. S. saxatilis, Wimm., tem. alm. paa Fj. Alsine hirta , Hartm., Grananuten. f A. stricta, Wahlenb., Hardangerfj eldene (Chr. Smith og Schow), saasom ved Haarteigen lidt nordenfor 60° (Bohr Herb.). A. biflora, Wahlenb., tern. alm. fra Hallingdal til Maursæt, Fj. i Sysendalen, ved Grananuten, f Hardangervidden, omtr. 60° (Blytt), Arenaria serpyllifolia , L., Eidfjord. f A. ciliata , L., Haarteigen (Chr. Smith), Munkebo Sæter (Friele Herb.)- Stellaria nemorum, L., i d. lav. Egne. S. media, Vill., alm. som Ugræs om Huse og Sætre. S. graminea, L., i d. lav. Egne. f S. Friesiana, Ser., Valdalen (Lindeb.), Eidfjord (Blytt). S. borealis , Big., fl. St., f Røldal (Lindeb.). Cerastium alpinum , L., alm. paa Fj. 59 Botanisk Reise paa Hardangervidden 1877. Cerastium trigynum , Kill., alm. paa Fj. C. vulgatum , L., alm. til Brk.gr. Silenaceae. Silene inflata , Sm., alm. i d. lav. Egne. S. rupestris, L., tem. alm. til Toppen af Bjoreidalsnuten, ca. 3800'. S. acaulis, L., ikke sj. ? Viscaria vulgaris, Rochl. V . alpina, Fr., alm. paa Vidden. Melandrium pratense, Rochl., alm. i d. lav. Egne. Jf, silvestre , Rochl., alm. til ca. 4000'. I Høiden med lysere, næsten rosenrøde Blomster. Vahlbergella apetala, Fr., G-rananuten, f tidligere funden sam mesteds af Sørensen. Hypericaceae. Hypericum perforatum, L., Eidfjord til Vøringen, Valdalen til Sandskarnuten, Røldal. Polyg aleae. Poly g ala vulgaris, L., Røldal. Empetreae. Empetrum nigrum, L., alni. Euphorb iaceae. Euphorbia helioscopia , L., i Eidfjord som Ugræs. Geraniaceae. Geranium silvaticum , L., aim. til over 4000'. G. Robertianum , L., Maabø i Eidfjord. [Er odium, cicutarium, Hersb., Vik i Eidfjord]. B al saminaceae. Impatiens noli tangere, L., Maabø, f Eidfjord (Blytt), Onagr ar iaceae. Epilobium angustifolium , L., alm. til omkr. 4000'. E. montanum, L., i d. lav. Egne. 60 N. Wille. Epilobium alpinum , L., aim.; paa Grananuten med livide Blomster. E. palustre , L., tem. alm. til lienimod Brk.gr. Circaea alpina, L., Hjelmo. Halor a gea e. Hippuris vulgaris, L., i Elven nedenfor Maursæt. Pomaceae. Sorbus Aucuparia, L., alm. til Brk.gr. f Cotoneaster vulgaris, Lindi., Røldal (Sørensen). Rosaceae. Älchemilla vulgaris, L., alm. A. alpina, L., alm. i Eidfjord og Odde lige til Havet. Rosa canina, L., Hjelmodalen, Røldal. R. villosa, L., Røldal. Rubus idaeus , L., tern. aim. til over Brk.gr. f R. fruticosus, L, Ullensvang (BL), f R. caesius, L., Ullensvang (Bl.). R. saxatilis , L.. tem. alm. til høit over Brk.gr. R. Chamaemorus, L., alm. Dryas octopetala, L., Grønnuten, Haraldshougene, Berakopen (W. C. Brøgger), Granannten, Haarteigens Fod, Dimme- dalsvandet, Litlos. Sibbaldia por cumbens, L., alm. paa Fj. Geum rivale, L., alm. ved omtr. 4000' ved Gulleksvand. G. urbanum , L., Maabø, Eidfjord. Comarum palustre, L., alm. Potentilla argentea , L., Maabø, Røldal, f P. norvegica, L., indre Hardanger (Strøm). P. verna, L., tem. alm. P. Tormentilla, Scop., tem. alm. til over Brk.gr. Fragaria vesca, L., i d. lav. Egne. Spiraea Ulmaria , L., Røldal. Dr upaceae. Pmnus Padus, L., som ß borealis, Schübl., indtil over Brk.gr., paa Grønnuten, saaledes til omkr. 3500' . 61 Botanisk Beise paa Hardangervidden 1877. Papilionaceae. Anthyllis vulneraria , L., Røldal. Trifolium repens , L., tem. alm. til henimod Brk.gr. T. pratense, L., tem. alm. til henimod Brk.gr. Lotus corniculatus , L., alm. til henimod Brk.gr. Astragalus alpinus, L., tem. alm. Oxy tropis lapponica, Gaud., Grananuten. f Orobus vernus, L., Hardanger (Strøm), saasom under Sote- nuten (Sørensen). Lathyrus pratensis, L., Eidfjord, Røldal. Vicia Cracca, L., i d. lav. Egne. F. sepium , L., Røldal. Über einige Kontaktgesteine des Kristiania-Silurbeckens. Von Albrecht Penck in Leipzig. Es giebt wohl kaum ein zweites Gebiet im geologisch be- kannten Europa, welches eine so ausgedehnte Kontaktzone aufweist, wie die Umgegend von Kristiania. Auf viele Meilen Entfernung hin ist hier in einer fast ununterbrochenen Keihe von Aufschlüssen die unmittelbare Berührung zwischen Granit und silurisehen Schichten deutlichst verfolgbar, und es lässt sich überall wahrnehmen, wie diese letzteren verändert worden sind und wie die Intensität der Veränderung nach dem Gra- nite hin zunimmt, von diesem weg sich dagegen vermindert. Man hat es hier nicht nur mit einer Kontaktmetamorphose in dem Sinne Lossens zu thun, nämlich mit »physikalischen und chemischen, einseitigen oder wechselseitigen Veränderungen, welche sich von der Berührungsfläche zweier Gesteine aus in einem derselben oder in beiden in solcher räumlichen Verbin- dung kund geben, dass sie mit Noth wendigkeit auf das Zu- sammentreffen der beiden Gesteine bezogen werden müssen, mit Ausschluss der Erscheinungen der Verwitterung, Zer- setzung und der Strukturveränderungen, welche Erstarrungs- gesteine gegen die Grenze des Nebengesteines zeigen kön- nen»*) — also mit blossen Kontakterscheinungen , sondern mit *) Lossen: Über den Spilosit und Desmosit Zinckens. Zeitschrift der Deutschen geologischen Gesellschaft. 1872. XXIV. 750. Über ein. Kontaktgesteine d. Kristiania-Silurbeckens. 63 physikalischen und chemischen Umwandlungen . welche ein Grestein als solches, nach seiner Festwerdung also, durch den Kontakt mit einem andern erfahren hat, Umwandlungen, welche daher an das Zusammentreffen beider Gesteine gebun- den sind und ihre höchste Intensität an der Grenze beider aufweisen. In der Umgegend Kristianias gewinnen diese Um- wandlungen das höchste Interesse dadurch, dass hier die verschiedensten Gesteine von ihnen betroffen vorden sind, nicht bloss wie in Barr-Andlau im Eisass, wie bei Lengefeld in Sachsen Thonschiefer, nicht nur grauwackenähnliche Ge- steine, wie im Harze, sondern sämmtliche, bald thonige, bald kalkige Gebilde eines reichgegliederten, mächtigen Schichten- systemes, sodass hier nicht nur Gelegenheit geboten ist, die Intensität der Umwandlung zu beobachten, sondern auch deren verschiedenartige Endprodukte. In nachstehenden Zeilen soll nun versucht verden, die petrographische Beschaffenheit einiger höchst metamorphosirter Gesteine zu schildern, so wie sie durch eine mikroskopische Unter suchuchung erkannt werden kann. Das zu Grunde gelegte Material wunde auf mehreren Excursionen in der Um- gegend Kristianias gesammelt, unter fortwährender Berück- sichtigung seines geologischen Auftretens, seiner Lagerungs- verhältnisse und seiner Verknüpfung mit anderen Gesteinen. Herr Professor Dr. Th. Kjerulf hatte die Güte, mich von den Punkten freundlichst in Kenntniss zu setzen, vo sich solches am besten wahrnehmen lässt, für welche wohlwollende Unter- stützung ich ihm hierdurch meinen aufrichtigsten Dank aus- spreche. Am Südufer des Ekernsees befindet sich ein sehr schönen Kontakt zwischen Granit und sibirischen Straten der Etage III. Während die Graptholithsehiefer der letzteren vorzüglich bei Bagstevold aufgeschlossen sind, zeigt eine kleine Entblös- sung am Seeufer unweit des Weilers Gunildrud die in Horn- felse umgewandelten Mergelchiefer und eine Bank metamor- phosirten Kalksteines dieser Etage in der im unten stehenden Profile wiedergegebenen Verknüpfung. Dem unbewaffneten Auge erscheinen die Hornfelse im allgemeinen dicht, die der Gruppen I und II mikrokrystalli- nisch, die übrigen dagegen porzellanähnlich, sogenannten Bandjaspisen gleichend. Hier und da lässt sich eine Andeu- 64 Albrecht Penck. tung yon Schichtung wahrnehmen, welche durch Schwankungen der Farbennüancen hervorgebracht wird, und man gewinnt den Eindruck, als ob das vorliegende Schichtensystem lediglich ein und dieselbe, mehr oder weniger feinkörnige, verschieend III. IV V. VI. I. JE> g © w Ö Ö s n. <© © g« a ö 2, ^ ® 'S S 'S ,®f r ~- 'J w S- ll '*> i 145 Bidrag til Vestlandets ornithologiske Fauna. Farven er ren hvid; Hovedet og øvre Del af Halsen med rustgule Fjærkanter, der staar tættest paa Pandevinkelen. Næb- bet sort, ved Roden, ca. 15 mm bag Næseborene tilligemed de nøgne Tøjler rødbrune (nu i tørret Tilstand; frisk har disse Dele gul Farve). Fødderne sorte. Størrelsen findes angivet i nedenstaaende Tabel, af hvilken tillige fremgaar, i hvor høj Grad denne Art afviger fra Cygnus musicus Bechst. ved sine ringere Dimensjoner. Fra Næb- a Tæernes Længde fH p- o så 4-3 Mit. Ti d H M i> <3 •r-* w £ CD 03 8 . 106. 176 Dr. 0. J. Broch. De af mig foretagne hydrostatiske Veininger gave følgende Resultater (Procès-verbaux du comité international 1877 p. 14). Endestykke afskåret af Meterstang No. I 21.oso o g 21 dels den antagne Entreprenør ikke havde vist tilbørlig Om- sigt og Omhu, dels tilbørlig Tilsyn havde manglet. Efter forudgående skriftig Konferens, var Komiteen derfor allerede i Begyndelsen af inde værende Ar bleven enig om ved Over- enskomst med Entreprenøren at ophæve den med ham ved- tagne Kontrakt og at overdrage Observationsbygningernes Fuldførelse til en anden Arkitekt. En Overenskomst afsluttedes med Selskabet Raoul Pietet & Co. om de til Observationssalenes Ventilation, deres Op- varming med varm eller kold Luft, samt med varmt eller koldt Vand, og til Fabrikation af Is fornødne Apparater. Til Driften heraf bkal anvendes en Dampmaskine pålO He- stekræfter. Den samlede Udgift herved blev ved to Kontrak- ter fastsat til ialt 40600 francs. Udførelsen har kostet Sel- skabet betydelig mere. Bygningerne og de til samme hørende Installationer til Afkjøling og til Opvarmning af Observationssalene ere nu på det allernærmeste færdige, og, uagtet de endnu (1878) fremby de visse Mangler og navnlig ere særdeles fugtige, er det dog at håbe, at disse Mangler i kort Tid kunne afhjælpes og Obser- vationssalene efterhånden tages i Brug fra Begyndelsen af næste År (1879) af. Af de bestilte Instrumenter ere flere afleverede, hvoraf her bemærkes: 2 Komparatorer for Længdem ål, hvoraf den ene skal benyttes til Bestemmelse af Metrenes Udvidelseskoeffici- enter, 1 Apparat til Bestemmelse af Udvidelseskoefficienterne for Legemer af små Dimensioner efter Fizeaus Methode, 4 Vægtbalancer, hvoraf 1 til Sammenligning af Kilogrammer i Luften under lukket Kasse med automatisk Ombytning af Lodderne, og 2 bestemte til hydrostatiske Veininger, flere Normal-Thermometre, ssmt flere andre mindre Instrumenter og Apparater. Af Etalonner vare ligeledes afleverede 2 af Komiteen be- stilte Metre af ren Platina-Iridium Legering med rektangu- lært Tversnit, 2 Kilogrammer og 2 fuldstændige Lodsatser af mindre Lodder nedover til 1 Milligram af samme Me- tal m. fl. Den internationale Komitee Møde 1878. 183 Den franske Regjering har, som Følge af den af Komiteen i dens Møde i 1877 fattede Beslutning og til Grand for sam- me liggende Beretning fra den særlig til Undersøgelse af den franske Sektions til Forarbeidelse af Metre anvendte Legering og deraf uddragne Stænger nedsatte specielle Komite, pålagt nævnte Sektion at aflevere til Komiteen 3 fuldfærdige Metre af den ældre Legering, støbt i 1874, og af 3 nye Metre af ren Lege- ring, hvilke sidste skulde støbes og hamres af Matthey i London og forarbeides til den bestemte X-Form af Branner frères i Paris ved Udhøvling, istedetfor som de ældre ved Uddrag- ning. Ingen af disse Metre vare endnu fuldfærdige, men li- gesom de første sagdes af være færdige til Tracering, såle- des sagdes også de sidste at være under Arbeide. Uagtet Pluraliteten i den franske Sektion hidtil i det længste har modsat sig Forfærdigelsen af disse sidste, er det således dog at håbe, at den endelig vil efterkomme det samme af dens Regjering givne Pålæg, og at det af den franske Regjerings Udenrigsministerium ved officiel Meddelelse til den interna- tionale Komites Præsident givne Løfte om Afleverelse af disse 6 Metre, — 3 af den ældre ög 3 af den renere Legering, alle i den for Metrene vedtagne X-Form, de første forarbei- dede ved Uddragning, de sidste ved Udhøvling, — snart vil blive opfyldt. Under enhver Omstændighed er den internationale Ko- mite som nævnt allerede i Besiddelse af 2 Metre af ren Le- gering, rigtignok af rektangulær Form, og af 2 andre Meter- stænger i X-Form, forarbeidede af den ældre Legering af 1874, hvilke den da selv kan lade polere og tracere. Alle- rede disse ville kunne tjene til den vigtige Undersøgelse af disse Legeringers Udvidelseskoefficienter ved absolute og di- rekte Bestemmelser. Bureauet er således nu i Besiddelse af de fornødne Ap- parater for at kunne påbegynde det samme ved Konventio- nen af 20 Mai 1875 overdragne Hverv med Hensyn til Un- dersøgelserne af de nye Prototyper, og antages disse viden- skabelige Arbeider at kunne begynde næste Ar, 1879. Bureauet er ligeledes allerede istand til at kunne udføre en Del af det samme ved Konventionens Art. 6 overdragne Hverv, at sammenligne de nationale Normaler for de fremmede Regje- ringer, som ønske sådan Sammenliguing företagen. Herom 184 Dr. 0. J. Broch. ville alle deltagende Stater blive officielt underrettede af den internationale Komites Præsident. Det amerikanske Medlem, Hilgard, der er Direktør for de forenede nordamerikanske Fristaters Justervæsen, ønskede allerede næste År at kunne benytte sig af denne Adgang til at erholde ndført Sammen- ligninger og Undersøgelser, hvilke han på denne Måde let- tere og nøiagtigere kunde erholde udført end ellers for ham muligt. Ued Bureauet ere ansatte tre videnskabeligt uddannede Mænd, nemlig som Iste Adjoint Dr. Benoît, Franskmand, som 2den Adjoint Hr. Marek, Bøhmer, og som tilkaldt Viden- skabsmand Dr. Pernet, Schweizer. De have alle Bolig i Pa- villon Breteuil. Den sidstnævnte har hidtil, efteråt den tid- ligere Direktør, Grovi, foregående År indgav sin Demission, fungeret som midlertidig Direktør. Da nu omfattende og regelmæssige videnskabelige Un- dersøgelser skulle påbegyndes, vilde det være ønskeligt, at Direktørposten kunde blive besat. Komiteens Præsident hen- vendte sig i denne Anledning, efter Samråd med flere af dens Medlemmer, til mig med Opfordring om at over- tage denne Post. Mange Grunde gjøre det næsten til en Nødvendighed, at Bestyrelsen af Bureauet fortiden övertages af en af den internationale Komitees Medlemmer, der er nøie inde i Alt, hvad hidtil er afhandlet og udført i denne Sag, og tillige kj ender til de mange personligeForholde, som her have øvet sin Indflydelse. Også Nationalitetshensyn må her- ved tages Hensyn til, og disse bevirke navnlig, at der ikke kan blive Tale om nogen Tydsker og fortiden ligeså vanskelig om nogeu Franskmand, En fransk Yidenskabsmand med An- seelse vil desuden ikke kunne ventes erhvervet for denne Post, idet han ikke med samme kunde forbinde nogen Em- bedsstilling, og Direktørposten ikke er således aflagt, at den efter franske Forholde derved bliver tilstrækkelig tillokkende. Ligeledes er ingen Pensionsret knyttet til samme, noget, der allerede under Diskussionerne om Konventionen i 1875 af flere blev fremhævet som en Mangel, men som navnlig den schweizerske Minister på det bestemteste modsatte sig. Uagtet de nu ved Bureauet ansatte 3 yngre Videnskabs- mænd alle erkj endes at være særdeles dygtige Mænd og på en heldig Måde ved sine særlige Studieretninger supplere Den internationale Komites Møde 1878. 185 hinandcn, har dog ingen af dem den fremragende Autoritet og videnskabelige Anseelse, som antages nødvendig for Be- styreren, isærdeleshed fortiden under Bureauets første Virk- somhedsperiode, indtil de internationale og nationale Proto- typer ere færdige og afleverede. Uagtet den indtrængende Opfor dring, som i denne Sag rettedes til mig. afslog jeg dog bestemt at o vertage Posten permanent eller endog blot for de 3 Ar, som det har været påregnet endnu ville medgå, forinden de forskjellige natio- nale Prototyper kunne kære færdige, undersøgte og fordelte og derpå i Henhold til Konventionens Art. 3 og Reglemen- tets Art. 7 den almindelige Konferents forhåbentlig i 1881 første Gang vil blive sammenkaldt. Jeg erklærede, at jeg anså mig bunden ved Pligter til mit Fædreland, som jeg un- der ingen Omstændigheder permanent eller endog blot for et Tidsrum af 3 År vilde forlade. Da Komiteen ikke fandt fortiden at kunne på anden Måde erholde Direktorposten fast besat, henvendte dens Præ- sident sig påny til mig med Opfordring om provisorisk at overtage Bestyrelsen af Bureauet og de videnskabelige Ar- beider, som der nu skulle påbegyndes. Jeg erklærede mig da villig til at overtage dette Hverv indtil Komiteens næste Sammentræden, altså for en Tid af omtrent 6 Måneder fra Begyndelsen af Februar 1879 af, da Bygninger og Apparater antages at kunne være bragte i fuld brugbar Stand. Jeg betingede denne Erklæring af Forudsætningen om, at jeg, li- gesom i 1877 og i indeværende År, om end denne Gang for en lidt længere Tid, kunde erholde Permission fra mit Em- bede som Professor ved Universitetet og fra de øvrige offent- lige Hverv. jeg er betroet, uden at behøve at opgive disse. Jeg skal herom tillade mig igj ennem vedkommende Regj erings- Departementer at indkomme med særlig underdanigst An- sogning. I Henhold hertil vedtog Komiteen enstemmig, at det fra lFebr. 1879 af overdrages mig provisorisk at overtage Direk- tørens Funktion mod sådan Godtgjørelse, som Komiteen i sit næste Møde derfor måtte bestemme. Indtil den Tid vedbli- ver Dr. Pernet som hidtil at bestyre Bureauet og vil have at sørge for Fuldendelsen af de ved Bygningerne med Tilbe- hør tilbagestående Arbeider, 186 Dr. 0. J. Broch. Det bemærkes, at Konventionen nu er ratificeret af de forenede nordamerikanske Fristater. Som i mine tidligere Beretninger nævnt, har det kun været formelle Hindringer, begrundede i disse Staters Unionsforfatning, der sålænge har forsinket Ratifikationen, om hvilken forøvrigt aldrig har væ- ret nogen Strid eller Tvivl. De forenede nordamerikan- ske Fristater have derefter også i Midten af Oktober dette Ar indbetalt sit skyldige Bidrag til Oprettelse af Bureauet samt de på dem udlignede årlige Bidrag for 1876, 1877 og 1878 med ialt 63138 francs. Af de øvrige deltagende Stater stode således nu blot Ve- nezuela og Peru til Rest med sine Bidrag, såvel det engang for Alle, som de tre Arsbidrag. Denne Restance udgjør ialt 10423 francs. Beretning om den internationale Komites Møde Septb. og Ohtb. 1879 og om Virhsomheden ved Bureauet i Pavillon d,e Breteuil i 187 9 . Det regelmæssige Møde af den ved Konvention af 20 Mai 1875 oprettede internationale Komite for Mål og Vægt fandt Sted i Komiteens Bureau. Pavillon de Breteuil, Pare St. Cloud, ved Paris, den 23 Sept. d. A., og vårede i noget over 3 Uger. I Mellemtiden, siden det sidste årlige Møde i 1878 var i Overensstemmelse med Art. 14 i Konventionens Reglement og den i 1878 af Komiteen fattede Beslutning, de to vedUd- trædelsen af de Delegerede fra Storbritannien og fra Hol- land, på Grund af disse Staters Vægring ved at tiltræde Konventionen, ledigblevne Pladse blevne besatte, efter skrift- lig Votering af Komiteens øvrige Medlemmer, med Krusper fra Buda-Pest, Direktør for Juster væsenet i Ungarn, og Gould, Astronom fra Cordova i den Argentinske Konfederation. Den internationale Komites Møde 1879 187 Begge have modtaget Valget Næst de Valgte havde Prof. Holten i Kjøbenhavn 3 Stemmer, samt Prof. Oudemanns i Delft (Holland), S. W. Thomson i England. ogAleoschete i Lissabon hver 1 Stemme. Af Komiteens 14 Medlemmer fremmødte i 1879 kun 9, nemlig Ibams fra Spanien, Komiteens Præsident, Hirsch fra Schweiz, Komiteens Sekretær, undertegnede Broch fra Norge, der mid- lertidig havde fungeret som Direktør, Morin fra Frankrig’ Govi fra Italien, Herr fra Østerrig, Krusper fra Ungarn, Foer- ster fra Tydskland og Stas fra Belgien. De 5 ikke mødende Medlemmer vare Hilgard fra de forenede amerikanske Stater, Gould fra den argentinske Konfederation, Wrede fra Sverige, Wild fra Rusland og Husny-Bascha fra Tyrkiet De 4 først- nævnte havde fremsendt Undskyldningsskrivelser med An- meldelse af Grunden e for deres Fravær denne Gang, medens der heller ikke denne Gang indløb nogen Underretning fra Husny-Pascha, fra hvem overhovedet Intet har været hørt siden Konferentsen 1875, i hvilken han deltog som Delegeret fra Tyrkiet Efter h vad der på anden Måde blev mig bekjendt har han en militær Komando i Tyrkiet i Grændsedistrikterne mod Bosnien, og har formentlig i denne Tid været forhindret fra at kunne forlade samme. Et Rygte, der en Tid var ud- bredt, at han samtidig med Mehemed.Paseha var dræbt af de albanesiske Oprørere, har vist sig at være ugrundet. En ny Stat, Serbien, har i det sidste Møde tiltrådt Kon- ventionen i Henhold til Konventionens Art. 11. For Komiteen blev af Undertegnede, der siden Midten af Februar 1879 havde fungeret som Direktør for det interna- tionale Bureau, afgivet en Beretning over Bureauets Virk- somhed. Denne Beretning vil i sin Plelhed blive optaget i den Rapport, som Komiteens Præsident årlig afgiver til de i Konventionen deltagende Staters Regjeringer. Jeg fremhæ- ver heraf kun de enkelte Punkter, der kan antages at have en mere almindelig Interesse. Bureauets Regnskabsvæsen var af mig allerede forinden min Afreise fra Paris efter det foregående Møde i 1878 hie- ven grundlagt ved et ordentlig indrettet Bogholdcri. Da tid- ligere intet fuldstændigt Regnskab var ble vet ført, var dette Bogholderi nu ordnet helt fra Bureauets Oprettelse i Begy li- delsen af 1876, Af den samlede Oversigt, som jeg efter Ho 188 Dr. 0. J. Broch. vedbogen meddelte for de forløbne 32/3 År indtil 31 August 1879 fremgik at: Indtœgterne havde ndgjort: I. Staternes konventionsmæssige Bidrag til Bureauets Oprettelse 399 999 fr. II. Staternes årlige Bidrag, for 1876: 75 000 fr. « 1877: 75 000 « c 1878: 100 001 « « 1879: 100 001 « — 350 002 * III. Renter, godtgjorte af den franske Re- gjerings Depositokasse, samt af Bureau- ets Banker 10 882 « 12 c Samlet Indtægt i disse 32/s År 760 883 fr. 12 c Udgif terne havde udgjort : I. Udgifter ved Bureauets Oprettelse (Kon- vention-Reglementets Art. 5): a. Bygninger 411 722 fr. 83 c Udgifterne til disse fordele sig i runde Tal således: Pavillonen med Kontorer, Konferents- sal, Bibliothek, Familieboliger for Di- rektøren og for 1 assisterende Viden- skabsmand, samt Bolig for en ugift Adjoint 110 000 fr. « Bygning medFamilie- boliger for 1 gift Ad- joint, forl Mekanikus og 1 Fyrbøder samt indeholdende i Kjæl- deretagen 1 Rum til kemisk Laboratorium og 2 Rum til meka- nisk Værksted . . . 20 000 « « Disse to Bygninger vare ældre under Be- At overføre 130 000 fr. 411 722 fr. 83 c Den internationale Komites Møde 1879. 189 Transport 130 000 fr. « 411 722 fr. 83 c leiringen næsten heit ødelagte Byguinger. derfor Bureauets Be- kostning og under Be- styrelse af sammes Arkitekt vare gjenop- førte og tildels udvi- dede. Af Pavillonen var blot Kjældereta- gen og ubetydeligt af de ydre Mure brug- bart, medens den an- den Bygning noget mere kunde bibe- holdes. Observatoriebygnin- gen, indeholdende 6 Sale, 2 Værelser til den fysikalske Sam- ling samt Bolig for en Bureautjener . . 220 000 « « Maskinbygningen . . 6 000 « « Ismagasin .... 1 500 « * Gasledning .... 6000 « « Vandledning 9 000 « « Drænering .... 2 000 « « Understøttelsesmure. 14 000 « « Gjær der og Veianlæg 10 000 « « Arkitekthonorarer og andre Honorarer . . 8 000 « « Diverse Udgifter . . 5 222 « 83 c Tilsammen .... 411 722 fr. 83 c b. Maskiner og faste Apparater ... 49 638 « 21 « Herunder er indbefattet en lOHestes Dampmaskine, en Maskine til Fabrika- tion af Is efter Pictets Methode vedCon- densation og Fordampning af Svovel- At overføre 461 361 fr. 04 c 190 Dr. O. J. Broch. Transport 461 361 fr. 04 c syrling. Endvidere indbefattes her- I under de dobbelte Zinkvægge og Zink- tage i samtlige Observationssale og Zinkgulve i to af disse. c. Instrumenter 49 669 « 03 « d. Bibliothek £>12 « 58 « e. Møblement til Konferentssalen, Bureau- erne og Observationssalene samt til- dels for 1 Adjoint 9 090 « « Familieboligerne ere kun tilståede umøblerede og må derfor møbleres af Vedkommende, der benytte dem. Tilsammen Udgifter ved Bureauets Oprettelse 520 632 fr. 65 c II. Udgifter ved Forfærdigelsen af Bureau- ets Hovednormaler og Kontrolnormaler (Konvention-Reglementets Art. 21): Udgifter i 1877 ... 9 955 fr. « i 1878 ... 30 770 « 60 c Tilsammen indtil 31/s 1879: 40 725 « 60 « III. Årlige Udgifter (Konvention-Reglemen- tets Art. 6): Udgifter i 1876 ... 18 707 fr. 45 c — i 1877 . , . 26 716 « 67. « — i 1868 ... 51 541 « 11 * — i 1879 (9 Mdr.)57 188 ,<< « c Tilsammen indtil 31A 1879: 154153 « 23 « Samlede Udgifter i disse 32/3 År 715 511 fr. 45 c Heraf følger et Overskud af Indtægter til Beløb 45 371 fr. 67 c hvilket henstod således: I. Kontant i Kasse, hos Bureauets Bankør, og i den franske Regjerings Deposito- kasse 23 519 fr. 67 c At overføre 23 519 fr 67 c 45 371 fr. 67 e Den internationale Komites Mode 1879. 191 Transport 23 519 fr. 67 c 45 37 1 fr. 67 c II. Tilgode hos folgende Stater : hos Peru og Venezuela disse Staters samlede Bi- drag fra Konventionens Begyndelse, og hos Tyr- kiet dets Bidrag for 1879, tilsammen ...... 21 856 « « 45 375 fr. 67 c hvorimod skyldes til de forenede amerikanske Stater , som form eget indbetalt af disse ... 4 « « « Som ovenfor 45 371 « 67 « Den kontante Beholdning antages at ville medgå til de årlige Udgifter for de tilbage vær ende 4 Måneder af 1879. Udgifterne ved * Bureauets faste Oprettelse var i Konven- tion-Reglementets Art. 5 beregnet til 400 000 francs. De have, som det vil sees, indtil Udgangen af August 1879 ud- gjort ialt 520 632 fr. 65 c Hertil vil endnu komme 16 920 « « « for større Instrumenter, der dels ere mod- tagne i den sidste Tid, dels snart ventes. Tilsammen 537 552 fr. 65 c hvilket vil give en Overskridelse på denne Konto af 137 552 fr. 65 c en Overskridelse, der ikke bør vække nogen Forundring, når man tager i Betragtning det meget Nye i et sådaut. Etablissement, og særlig den fuldstændig nye Anord- ning af Observationssalenes Opvarmning og Afkjøling ved Vand, der ledes ind mellem de dobbelte Zinkvægge, ved hvilken Methode en hidtil ukjendt Nøiagtighed er opnået i Vedligeholdelsen af en konstant Temperatur hele Uger igjen- nem på et hvilketsomhelst Trin mellem noget under Nul Gra- der til henimod 40 Grader Celsius, og dette uanseet Foran- dringerne i den ydre Lufts Temperatur Også har Observa- 192 Dr. 0 J. Broch. toriebygningens Fundamentering og Drænering forvoldt upå- regnet store Bekostninger på Grund af det bløde Lerlag, hian ved Udgravningen traf på. Når Overskridelsen ikke er større, omtrent 35 pCt., skyl- des dette dog tildels den Omstændighed, at en fransk Rig- mand, Hr. Bischoffsheim, har övertaget at betale Restbeløbet for en hos Starke & Kämmerer i Wien bestilt Universal-Kom- parator med 26000 francs; af Bureauet er ved Bestillingen af dette vigtige Instrument tidligere betalt 10000 francs. Hr. Bischoffsheim har oftere vist sin Interesse for Videnskaberne ved storartede Gaver og Donationer, således tidligere ved Gave til det astronomiske Observatorium i Paris af en stor Reflektor af Eichens med særligt tilhørende Bygning, og ny- lig ved en stor Donation (IV2 Million francs) til Oprettelsen af et fuldstændigt astronomisk Observatorium i Nærheden af Nizza, hvilken sidste Gave tillige omfatter den fornødne Ka- pital, af hvis Renter samtlige Udgifter ved Observatoriets Bestyrelse skulle udredes. Overskridelsen på Kontoen for Bureauets Oprettelse er ble vet dækket ved Besparelser på de årlige Udgifter, hvilke i de første Ar forinden Observationsbygningen toges i Brug, vare betydelig mindre end det dertil ved Konventionen be- vilgede årlige Bidrag. En sådan Overførelse fra det årlige Budget til Bevilgningen for Bureauets Oprettelse var også forudseet allerede ved Konventionen. Først fra 1879 af er det årlige Budget helt ud anvendt efter sin egentligeBestemmelse. Den anden Ho vndudgiftskonto: Udgifter ved Forfærdi- gelsen af Bureauets Hovednormaler og Kontrolnormaler blev først oprettet i 1878, idet de i 1877 på denne Konto udbe- talte Summer i Beretningen for dette Ar findes opførte under de årlige Udgifter. De ere nu udsondrede fra disse og over- førte til den nævnte nyoprettede særegne Konto. YedUdgan- gen af 1878 udviste denne en samlet Udgift af 40 725 fr. 60 c. Indtil 31 August 1879 var hertil endnu in- gen yderligere Udgift kommen. Men der står af allerede modtage Hoved- og Kon- trol-Normaler, samt for Arbeide vedkom- mende Undersøgelserne af den til disse anvendte Metallegering tilbage en Ud- gift af omtrent . . .... 16 000 « « « Sum 56 725 fr 60 c. Den internationale Komites Møde 1879. 193 Dette Beløb fordeler sig således: 2 Kontrol-Normaler for Metre af ren Platina- Iridium, 90 pCt. Platina og 10 pCt. Iri- dium, forfærdigede af Johnson Matth ey & Co. i London, afstregede af Brunner frères i Paris 12 847 fr. 50 c. Disse to Normaler have rektangulært Tversnit, og ere ved begge Ender ned- skårne til den halve Tykkelse. Stregene ere herved anbragte på den neutrale Axe. 1 Hovednormal af ren Platina-Iridium i X- Form, forfærdiget ved Afhøvling af J ohnson Matth ey & Co. i London. Denne Normal er endnu ikke afstreget. Dette skal udføres af Brunner frères i Paris efter en det franske Observatorium til- hørende Meter. Prisen for denne Npr- mal vil formentlig blive ...... 10 000 « « « En Kontrol-Normal for Decimeteren, ligele- des i X-Form og af ren Platina-Iridium. Den er endnu ikke afstreget. Den er bestemt til at modtage Inddelinger for 11 Centimeter, hvoraf den yderste deles i Millimetre. Den antages at ville koste omtrent , 1 000 « < « To Kilogrammer af ren Platina-Iridium, det ene i Cylinderform, det andet i Form af en med parallele Grundflader afskåret Kugle. To fuldstændige Lodsatser af samme Metal, fra det halve Kilogram ned til Milli- grammet, de større Lodder af afstumpet Kugleform, den ene Sats efter det sæd- vanlige System med Lodder på 1, 2, 5, 10, 20, 50 o. s. v. Milligram og Gram, den anden Lodsats efter et af General, At overføre 23 847 fr. 50 c. Nyt Magazin f. Naturv. XXV. III. 13 194 Dr. 0. J. Broch. Transport 23 847 fr. 50 c. I Baron Wrede foreslået System med Lod der på 1, 2, 3, 4, 10, 20, 30, 40 o. s. y. Milligram og Gram. Samtlige disse Lodder ere forfærdi- gede af L. Oertling i London, Legerin- gen af Johnson Matthey & Co. De have kostet 11 654 « 10 « 1 Lodsats, fra 500 Gram nedover indtil 1 Milligram af Bergkrystal, forfærdigede af Laurent i Paris. De ville blive at betale med 2 000 « « « Typer for de til Legeringerne anvendte Me- taller, såvel rene som legerede i forskjel- lige Forhold. Udgifterne for Metallerne i disse Typer have indtil nu udgjort . . 2 181 « « < Udgifter ved Forfærdigelsen af disse Typer, samt ved deres Undersøgelse, og ved Un- dersøgelsen af de til ovennævnte Nor- maler anvendte Legeringer have hidtil udgjort 14 043 «•*.«« og vil hertil endnu antagelig komme for Ar- beider udførte i ^Sommeren 1879 ca. . . 3 000 « « « Sum som ovenfor .56 725 fr. 60 c. Ifølge Konvention-Reglementets Art. 21 skulle disse Udgifter, — der ikke ere indbefattede i Udgifterne efter Art. 5 til Erhvervelse eller Opførelse af Bygninger og Omkost- ninger ved Indkjøb og Opstillen af Instrumenter og Appara- ter -- udredes særlig af de i Konventionen deltagende Sta- ter efter samme Forholdstal som de øvrige Bidrag. Da Bureauet nu ikke længere ser sig istand til at for- skyde samme af de til dets Disposition stående årlige Bi- drag, såmeget mindre som på samme står til Restance hos forskjellige Stater henimod 22 000 fr., besluttede Komiteen, at den stedfundne Udgift nu skulde fordeles på de delta- gende Stater efter det konventionsmæssig bestemte Forholds- tal. På Norges Part vil heraf således kommme henimod 300 francs. Der vil herom fra Komiteens Præsidentskab udgå Den internationale Komites Mode 1879. 195 en nærmere officiel Meddelelse til samtlige i Konventionen deltagende Stater gjennem deres i Paris værende Legationer. De årlige Udgifter for 1880 bleve anslåede til 100 000 fr. og ville således blive fordelte med samme Beløb som i de to sidste Är. Konventionen af 1875 fastsætter disse Udgifter i Bureauets Iste Periode, — indtil Prototyperne ere forfærdi. gede, nndersøgte, sammenlignede og fordelte — til 75 000 fr. med Adgang for Komiteen til at forøge samme til 100 000 fr. Denne Forøgelse vil vedblivende være fornøden. Personalets Aflønning vil ikke overskride det for samme i Konventionens Budget fastsatte Beløb, og dette uagtet 1 Videnskabsmand mere end forudsat er fast ansat ved samme, idet Direktørens Post bliver benståønde ubesat. og hans Funktion imidlertid er övertaget af Undertegnede mod en mindre Godtgjorelse, der netop kan dække mine personlige Udgifter ved mit Ophold i Paris den Tid af Aaret samme tiltrænges. Derimod vil fremdeles noget større Beløb end p år egnet udkræves til Ind- kjøb af forskjellige mindre Instrumenter, ligesom Udgifterne ved Præcisions-Opvarmning og Afkjøling af Observationssa- lene vise sig at ville blive betydelig større end oprindelig påregnet. Dette i Forbindelse med, at der stadig må påreg- nes Bestancer i Bidragene fra enkelte i Konventionen delta- gende Stater, vil formentlig vedblivende i hele den første Pe- riode, de to eller tre følgendelAar, kræve, at det årlige Bud- get må holdes op i 100 000 fr. Bygningerne og de faste Maskiner og Apparater ere nu fuldstændig færdige, og deres Konto må nu betragtes som af- sluttet. De Arbeider derved, som herefter ville finde Sted, vill blot være at betragte og i Begnskabet at opføre som Vedligeholdelsesudgifter. Observationsbygningen er 52 Meter lang og 15 Meter bred med et Fremspring på Façadens Midte i 3272 Meters Længde og med 472 Meters Bredde. I dette Fremspring er på den ene Side af Indgangen indrettet Bolig for en Bureautjener og på den anden Side to Værelser for det fysikalske Kabinet. Det Indre af Hovedbygningen indholder en langs Bygningens Ydervægge løbende Korridor, der omslutter sex Observations- sale og en Kjældernedgang. Observationssalene, der således ved Korridoren ere aldeles isolerede fra Bygningens Yder- mure, fra Betjentboligen og fra det fysikalske Kabinet, er- 13* 196 Dr. 0. J. Broch. holde sin Belysning ovenfra gjennem store (2 Meter i Kva dpt) i Loftet anbragte dobbelte Speilglasruder. Salene kom- municere knn med Korridoren ved en mod denne anbragt Dør, og ere forøvrigt isolerede ved dobbelte Mure, hvis Mel- lemrum er fyldt med Jernspån. Såvel mod Væggene som mod Taget er i Salene anbragt en dobbelt Zinkklædning, den inderste plan, den yderste bølgeformet i en .kort Afstand fra Muren og fra hinanden indbyrdes. Loftet er ved tyndere Mure afdelt i tilsvarende Kum. Igjennem store firkantede, af Bord dannede Kum falder Lyset gjennem i Taget an- bragte dobbelte Speilglasrdder lodret ned på de ovennævnte Speilglasruder i Salenes Tag. Et almindelig diffust Dagslys erholdes derved i Observationssalene, uden at Sollyset di- rekte eller skarpt reflekteret kan trænge ind i disse. Observationssalene kunne af kjøles og ophedes ved særlige fra Maskinhuset anbragte Ledninger, såvel ved Luft som ved Vand. Luften kan dels ledes ind i Salene, hvilke samtidig her- ved ventileres, dels ledes mellem Zinkvæggene samt endelig mel- lem disse og Murene. Våndet kan ledes ind i øverst ved Tågene mellem de dobbelte Zinkvægge anbragte Kør og løber gjennem i disse anbragte Åbninger nedad den mod Salen vendende bøl- geformede Zinkvæg. Af kjølingen foregår med Saltvand, som ved et Fryseapparat er afkjølet til hetydelig under Nul Gra- der. Den hele Anordning af dette Opvarmnings- og Afkjø- lingsstem er udført af Pietet. & Co., og Fryseapparatet, der tillige tjener til at producere den for Afkjøling af Luften og til dethermiskelagttagelser nødvendige Is, er indrettet efter det be- kj endte af Pietet patenterede System ved Fordampning og etterfølgende Kondensation af Svovelsyrling. Dette System for Opvarmning og Akfkjøling af Salene til en med Nøiagtighed vedligeholdt bestemt Temperatur må ansees som vellykket. Efter at nogle mindre Forbedringer vare tilføiede efter Forslag af Dr. Pernet, den ved Bureauet ansatte Videnskabsmand, der før min Ankomst, og senere i mit Fravær fungerer som Direktør, sigtende til en bekvem- mere og nøiagtigere Regulering, virker dette System nu på en særdeles tilfredsstillende Måde. Temperaturen i de Sale, hvor det har været anvendt, har i hele Uger, Dag og Nat, kunnet være holdt tilstrækkelig konstant ved forskjellige Tem- peraturer mellem 1 Grad under Nul til 35 à 40 Grader over Den internationale Komites Møde 1879. 197 Nul. Variationer i Salen have aldrig overskredet få Tiende- dele af en Grad, endog under stærke daglig Temperaturfor- andringer af den y dre Luft. Navnlig har en næsten absolut Uforanderlighed i Temperaturen været let at opnå ved høi- ere Temperaturer. I det Indre af den til Sammenligning af Metre bestemte Komparator har Variationen i Temperaturen været umærkelig under den hele, daglig flere Timer varende Ob- servationsrække, og overskred sjelden et Par hundredels Grader. Denne Uforanderlighed i Temperaturen under længere Tidsrum er aldeles fornøden for med absolut Sikkerhed at kunne sammenligne og bestemme Differentsen mellem forskjel- lige Længdemål med den Nøiagtighed, der nu i flere viden- skabelige Retninger udkræves. Ved foregående Temperatur- forandringer optage disse Målestænger nemlig disse Foran- dringer stedse senere end de ved samme anbragte Thermo- mètre, og man vilde således, såfremt endog kun små Variatio- ner fandt Sted i Temperaturen, stedse være usikker om, hvil- ken havde været vedkommende Længdemåls sande Tem- peratur. Isærdeleshed er denne Uforanderlighed under et længere Tidsrum nødvendig ved Sammenligning af Metre af forskjellige Metaller og af forskjellig Form og Masse, idet disse som Følge heraf med forskjellig Hurtighed følge Tem- per aturforandringerne. Disse sidste lade sig med fuldstændig undersøgte og korrigerede gode Thermomètre aflæse indtil enkelt hundredels Grad. For ved Sammenligninger, som flere af de i den forløbne Sommer udførte, mellem Metre af Platina- Iridium og af Messing, hvor Forskjellen i Udvidelsen for 1° er indtil 10 Micron (en Micron er en Tusindededel af en Milli- meter), at kunne opnå en Nøiagtighed af to eller tre Tiende» dele af en Mikron, er det således nødvendig, at Temperatu- ren i Komparatorens Indre under den hele Række af Obser- vationer ved en bestemt Temperatur ikke varierer mærkeligt over 1 hundredels Grad. Dette Resultat har man kunnet op- nå ved det System for Præcisions-Opvarmning og Af kjøling af Salene, som nu er endeligt istandbragt veddet internatio- nale Bureau. Navnlig er dette let ved Temperaturer, der betydelig overstige den ydre Lufttemperatur. Ved Afkjøling af Salene ere Vanskelighederne større, men også herved have udmærket nøiagtige Resultater været opnåede. Som allerede nævnt er denne Præcisions-Opvarmning og 198 Dr. 0. J. Broch. endnu mere Afkj elingen af Salene temmelig kostbar, idet ikke alene Dampmaskinen, en 10 Hestes Maskine, herunder må holdes i stadig Gang Dag og Nat, men også fordi Zink- væggene stærkt angribes, særlig af det ved Af kjølingen an- vendte salte Vand. Gjentagne Reparationer vare derfor nød- vendige ved den ene af Salene, der i afvigte Sommer hyp- pigst blev opvarmet og afkjølet. Nogle påtænkte Forbedrin- ger, som i denne Anledning nu her skulle udføres, ved hvilke Zinkpladerne på de mest udsatte Steder skulle erstattes el- ler beskyttes ved et Belæg af Blyplader samt ved at overstryges indv endig med et tjæreagsigt Overtræk, håberjeg ville formindske disse Ulemper og herved Yedligeholdelses- udgifterne. De 6 Observationssale ere disponerede således : Sal I til thermometriske Undersøgelser og Sammenligninger. Her opstilles første Normalbarometer. Denne Sal er be- stemt til senere at modtage den geodetiske Komparator, men er nu midlertidig indrettet og benyttet til oven- nævnte Øiemed. Sal II til Sammenligning af Endemetre, samt til Opstillen af en Universal-Komparator, der vil blive at benytte så- vel til Sammenligning af Stregmetre, af Endemetre, og disse indbyrdes, som også til Sammenligning af Un- der afdelinger af Meteren. Sal III til Iagttagelser over Legemers Udvidelseskoefficienter. Sal IV til Sammenligning af Stregmetre. Sal V til Vægtundersøgelser. De større Vægtbalancer med tilhørende Hjælpeapparøter og det andet Hovednormal" barometer opstilles her. Ligeså foretages de hygrome- triske Undersøgelser fortiden her. De hydrostatiske Vægt- undersøgelseJ foretages ligeledes her. Sal VI til Vægtundersøgelser med de mindre Vægtbalancer. Af de bestilte større Instrumenter vare flere allerede af- leverede i 1878 og andre ankom etterhånden i 1879. De bleve, såsnart Observationssalene i Februar 1879 vare bragte i fuld- stændig Stand, opstillede i disse på de for dem bestemte Stenpillarer og efterhånden forsynede med de til deres Brug fornødne Apparater og Hjælpeinstrum enter. Blandt de modtagne og allerede benyttede større Instru- Den internationale Komites Møde 1879. 199 menter fortjener særlig at fremhæves en Komparator for Streg-Metre af Brunner frères i Paris. Med denne har Dr. Pernet kunnet opnå en hidtil aldeles ukjendt Nøiagtighed ved Sammenligning af Metre. Ved Sammenligning af de to Bureauet tilhørende Metre af Platina-Iridium med rektangulært Tversnit, nedskårne på Enderne til den halve Høide for Stregernes Anbringelse i den neutrale Flade, er deres Differents bestemt til 4.so Mi- kron (1 Mikron er en Tusindedel af en Millimeter). Den sandsynlige Feil af Resultatet er kun ± O.03 Mikron, og da man som Regel kan antage, at fuldkommen Sikkerhed haves inden G-rændsen af det tredobbelte af den sandsynlige Feil, er Differentsen mellem disse bestemt med fuldkommen Sik- kerhed inden Grændsen af en Tiendedel Mikron, eller i For- holdet af 1 til 10 Millioner, en hidtil ved Længdesammenlig- ninger aldeles ukjendt Nøiagtighed. Den sandsynlige Feil for en enkelt Observation har været ± O.4 Mikron, og Afvi- gelserne af en enkelt Observation fra det af de samlede Ob- servationer udledede Resultat har sjelden oversteget 1 Mikron. Efter at den ene af Metrene (No. II) i længere Tid havde været anvendt til Sammenligning med andre Metre ved for- skjellige Temperaturer, og derunder særlig havde været ud- sat for hyppige Temperaturforandringer mellem ~~ 2° og + 40°, blev den påny sammenlignet med Meteren No. I, og den samme Differents Meter No. II = Meter No. I + 4/*. so db Oa*.o3 gjenfunden. Ved Sammenligning af Metre af forskjellige Metaller, bli- ver selvfølgelig den absolute Nøiagtighed mindre, på Grand af Usikkerheden ved Temperaturens absolute Bestemmelse. Men også her var ved Sammenligning med Metre, hvis Stre- ger vare rene og tydelige, den egentlige Observationsfeil den samme; den sandsynlige Feil af en enkelt Observation over- steg ikke 0.4 Mikron. Stregene ved Bureauets to Norma- ler have en Bredde af omtrent 8 Mikron, men ved flere af de til Sammenligning fremsendte Metre var Stregernes Bredde betydelig større, oftere mellem 20 og 30 Mikron. Da Stre- genes Bredde hyppigeu overskred Afstanden mellem Mikro- skopernes Filamenter, og disse således måtte observeres in- 200 Dr. O. J. Broch. denfor Stregens Kanter, hvilket, ved mindre god Belysning medfører Vanskeligheder, vil en Forandring med Anbringelse af/ flere Filamenter i forskjellig Afstand blive forsøgt. Præcisionsopvarmningens Nøiagtighed er ved Sammenlig- ninger af Metre af forskjellige Metaller, altså med forskjel- lige Udvidelseskoefficienter, af den største Betydning, Ligeså Nøiagtigheden af de anvendte Thermomètre. Disses Under- søgelse blev företagen med den største Omhyggelighed, og Korrektionerne for deres Inddeling, Kalibering og Forandring med Lufttrykket, Fundamentalafstand m. v. undersøgt og be- stemt indtil få Tusindedels Grads Nøiagtighed. Før og ef- ter enhver Undersøgelsesrække hlev Nulpunktets Beliggenhed på det nøieste undersøgt. Iagttagelserne af de anvendte Kviksølvthermometre kan ansees sikker indtil på et Par Hundredelsgrader nær; disses Sammenligning med Luftther- mometeret står dog endnu tilbage at udføre, og vil herved en, dog rimeligvis ikke betydelig, Korrektion endnu blive at tilføie. Endvidere må fremhæves en Vægt, bestemt til Sammen- ligning af Kilogrammer i Luften, af Rueprecht med Apparat for Kilogrammernes automatiske Ombytning af Herrmann Schorss efter Arlbergers System, fra Wien. Denne Yaegt ma- nøvreres og iagttages ved Reflektionsspeil i en Afstand af 4 Metre. For at kunne anvende denne Vægt og dens Ombyt- ningsapparat også ved Lodders Etalonering, hvor det er nødvendigt at anbringe flere Lodder samtidig på Vægtskå- lerne, blev Vægtskålerne forsynede med to cirk eirunde Skiver af Platina-Iridium, af omtrent 1 Millimeters Tykkelse ved Omkredsen, den underste Grundflade plan, den øvre noget konkav, så at Tykkelsen i Midten kun udgjorde 3A Millime- ter. Disse Skiver, der oprindelig bleve anskaffede væsentlig for at give ovennævnte Adgang til Etalonnering samt for at sikre Overførelsen af Kvartskilogr ammer der ofte have en ubekvem Form, ere senere benyttede ved alle Vægtsammenlig- ninger. De afgive nemlig ved disse en værdifuld Kontrol for Yeiningens Nøiagtighed, og bevare de sammenlignede Kilogram- mer mod ethvert Slid eller Rids under den automatiske Om- bytning af Lodderne. Skivernes underste Flade viser efter længere Brug svage Rids, fremkaldte ved det mekaniske Ombytningsapparat. For Skivernes Vedkommende, har dette Den internationale Komites Møde 1879. 201 ingen videre Betydning, eftersom deres Vægtdifferents stedse påny bestemmes; men for Kilogrammerne vilde sådan Slid eller Bids, der efter længere Brug vilde fremkaldes på deres nederste Grundflader, være farlig. Denne Vægt har i Hr. Mareks Hænder leveret Resulta- ter med hidtil aldeles uopnået Nøiagtighed. Sjelden har Fei- len ved en enkelt fuldstændig Veining oversteget =b0.02 Mil- ligram, og af flere hundrede Yeininger har ingen givet en større Feil end ± O.034 Milligram, Bureauets to Kilogrammer af Platina-Iridium. forfærdi- gede af Oertling i London,, det ene (C) af Cylinderform, det andet (S) med Form af en ved to parallele Planer afstumpet Kugle, ere blevne sammenlignede direkte ved 4 Observations- rækker, med ialt 20 Yeininger, med Resultat: S — C = 0. mg 1444 zb 0. mg 0022 og indirekte ved 4 andre Observationsrækker og ialt 40 Yei- ninger med to andre Platina-Kilogrammer, det ene (Cs) tilhø- rende Schweiz, det andet (Z) Østerrig, med Resultat: S C = 0. mg 1474 db 0. mg 0053. Den specifike Yægt af Kilogram C var før dets Mod- tagelse på Anmodning blevet bestemt i det engelske Stan- dards-Office i London af dettes Bestyrer, Chaney, ved hydro- statisk Yeining til 2I.50195, dets Yolum ved Nul Gra- der altså til 46.5074 Kubikcentimeter. Dette Kilogram er se- nere hverken blevet neddykket i Yand eller afvasket med nogensomhelst anden Yædske, eller anderledes aftørret end med en fin Pensel. Det andet Kilogram S med den afstum- pede Kugleform har derimod været gjentagne Gange veiet i Yand, afvadsket med Spiritus og Benzin og aftørret med et fint Linklæde. Det har herunder efter den første Behand- ling med disse Yædsker vist sig aldeles uforandret. Dets specifike Yægt er ved hydrostatisk Veining i Bureauet be- stemt til 21.44055, dets Yolum ved Nul Grader alfså til46.64o»; Kubikcentimeter. Dette sidste Kilogram blev af Hr. Marek i London i Standards Office med dertil af Board of Trade meddelt Til ladelse sammenlignet med det engelske Platinkilogram, (£, 202 Br. O J. Broch. der i 1855 af Prof. Miller på det om hyggeligste har været sammenlignet med det franske Arkivkilogram, o g antages at have en Værdi af (S = Arkivkilogrammet — l.mg568 dz 0.mgoi2. Ved Sammenligning af S med (£, fandtes: s = (£ 4- 2.mg387 zb 0.mgoi5 og antages herefter det internationale Bureaus to Normalki- logrammer at have Yærdierne: S = Arkivkilogrammet + 0.mg8i9 dz 0.mgoi9 C = Arkivkilogrammet + 0.mg675 zb 0.mgo2o. Ba Arkivkilogrammet, indtil de Normalkilogrammer, der skulle leveres af den franske Sektion, ere færdige, ikke må benyttes ved nogen Sammenligning, har denne indirekte Sammenligning gjennem det engelske Normalkilogram hidtil været den eneste tilgjængelige Vei. Senere direkte Sammenligninger med det franske Arkivkilogram vil da vise, hvorvidt det engelse Nor- malkilogram har holdt sig uforandret i de siden dets Sam- menligning med Arkivkilogrammet forløbne 25 Ar. Bet er et af de få Kilogrammer, der med en større Grad af Nøiagtig- hed har været sammenlignet med Arkivkilogrammet. Bet sees af ovenstående Resultater, med hvilken høi Grad af Nøiagtighed Yægtsammenligninger kunne udføres i det internationale Bureau. Endog ved Sammenligning af to i Volumen så forskjellige Kilogrammer som et Kilogram af Kvarts, med et af Platin-Iridium, hvorved Volumforskj eilen var nær 330 Kubikeentimeter, opnåedes for Resultatet af en længere Observationsrække en sandsynlig Feil af kun 0.mgoo7. Bet fremgår heraf, at man ialfald ved ikke altfor store Volumdifferentser nu ved Yægtsammenligninger af Kilogram- mer kan opnå en fnldkommen Sikkerhed i Forhold af 1 til 100 Millioner. Til Bestemmelse af Udvidelseskoefficienten haves to Ap- parater, en Komparator efter General, Baron Wredes System konstrueret under hans Tilsyn af Sørensen i Stockholm og et Apparat efter den franske Fysiker Fizeaus System, kon- strueret af Laurent i Paris. Den internationale Komites Møde 1879. 203 Det første er indrettet til absolute Bestemmelser af hele Metres Udvidelseskoefficient. Dette Apparat er nu opstillet og forsynet med de fornødne Hjælpeapparater, hvoriblandt Regulatorer for at underholde en konstant Temperatur i de Trouge, hvori de til Sammenligning bestemte Metre anbrin- ges. Denne Komparator skiller sig fra Brunners deri, at der her haves to Trouge, i hvert af hvilke en Meter anbringes og underholdes ved en forskjellig Temperatur, medens ved Brunners Komparator kun haves et Troug, hvori begge Me- tre anbringes ved Siden af hinanden og underholdes ved samme Temperatur. Trongene ere ved begge Komparatorer dobbelte og Metrene anbringes i det indre Troug; dette indre Troug er ved Wredes Komparator fyldt med Glycerin, i hvilken Metrene ere neddykkede, medens ved Brunners Kom- parator Metrene .kun ere omgivne umiddelbart af Luft. De ydre Trouge ere i begge fÿldte med et Fluidum, ved Wredes Komparator Yand, ved Brunners Komparatur Glycerin. Da ved Anvendelse af Wredes Komparator til Sammen- ligning af to Metre ved forskjellige Temperaturer, hvorved den ene holdes konstant, medens den anden varieres mellem Nul Grader og 40 Gr eder, det selvfølgelig er uden Nytte at opvarme eller af kjøle Observationsalen, og i samme vedligeholde en konstant Temperatur, maa her den konstante Temperatur i Trougene søges opnået på anden Måde. 1 dette Øiemed ere de ydre Trouge satte i Forbindelse med Begulatorer, således at Yand af en såvidt mulig konstant Temperatur stadig gjen- nemstrømme disse. Temperaturforandringerne i de ydre Trouge kan herved igjennem et længere Tidsrum indskræn- kes inden snævre Grændser og i de indre Trouge opnåes her* ved en konstant Gjennemsnitstemperatur uden mærkbar For- andring. Regulatoren! e ere indre ttede efter et af Adjoint ved Bureauet Benoît udviklet System, og virke, navnlig ved høiere Temperaturer, med stor Nøiagtighed. Denne Komparator er først nu fuldstændig indredet og vil endnu tiltrænge nogle mindre F orandringer. Bestemmelser af Udvidelseskoefficienter med samme have endnu ikke været foretagne. Fizeaus Apparat er bestemt til Undersøgelse af Udvidel seskoefiicienten for Legemer af små Dimensioner, der ikke synderlig overstige 1 Centimeter. Disse Legemer afslibes 204 Dr. O. J. Broch. med to nøiagtig parallele planeFlader, hvis Afstand nøiagtig be- stemmes ved en Sphærometer. Det Legeme, som skal under- søges, lægges nu på Apparatets Trefod, og i en kort Afstand ovpr sammes øverste Flade lægges en plan-konvex Glasplade, hvilende på tre lodret opad stående Søiler, der i Form af Skruer tillige danne Appaeatets treFødder. Meilern det un- dersøgte Legemes øverste Flade og Glaspladens plane Un- derflade dannes da Newtonske Binge, som reflekterede ved et Prisma kunne iagttages gjennem en Kikkert. Beliggenheden af disse Binge bestemmes ved deres Stilling til en stor Mængde på G-laspladens øvre konvexe Side anbragte Punk- ter. Ved monochromt Lys, f. Ex. Sodiumlys, vise disse Binge, hvoraf kun en Del sees igjennem Kikkerten, sig som krumbøiede parallele Striber. Opvarmes det hele Apparat, udvide såvel Apparatets tre Søiler som det undersøgte Legeme sig; Afstanden mellem de to Flader forandres, og Bingene sammentrækkes eller udvi- des, eftersom Trefodens Udvidelse er mindre eller større end Legemets. Striberne sees da atbevæge sig indad eller udad. Ved at iagttage, hvormange Binge der ved en bestemt Tem- peraturforandring bevæge sig i den ene eller anden Betning forbi de på Grlaspladens øvre Side anbragte Punkter kan ef- ter Theorien for de Newtonske Binge Størrelsen af den Foran- dring, som Afstanden mellem de to parallele Flader, der frem- kalde disse Binge, undergår, bestemmes. En Flytning af 1 Stribe svarer nemlig til en Forandring i denne Afstand lig V2 B0I- gelængde af det anvendte Lys ; denne er for det monochrome Sodiumlys, den frauenhoferske Linie D, = 0.5888 Mikron. Dif- ferentsen mellem de tre Søilers Udvidelse og det undersøgte Legemes Udvidelse kan heretter beregnes, og heraf Different- sen mellem begge Materiers Udvidelseskoefficienter findes. Det gjælder nu med største Nøiagtighed at bestemme de tre Søilers Udvidelseskoefficient. Denne bestemmes på lig- nende Måde, men uden noget mellemliggende Legeme, ved de Newtonske Binge, der dannes mellem den oven på de tre Søiler liggende Glasplades nedre plane Flade og Trefodens øvre plane og polerede Flade. Da Søilerne ere dannede som Skruer og samtidig danne Trefodens Fødder, kan denne Af- stand gives forskjellig Størrelse og nye Observationsrækker udføres med forskjellig Længde af de tre Søiler. Den internationale Komites Møde 1879. 205 Under Iagttagelserne må selvfølgelig Temperaturen hol- des meget konstant. Dette opnåes ved den af Adjoint ved Berionet Benoît indrettede Regulator, der tillige giver let Adgang til at forandre Temperaturen. Temperaturen måles ved et i Apparatet anbragt Kviksølvthermometer. Det til Trefoden anvendte Metal er ren Platina-Iridium med 90 pCt. Platina og 10 pCt. Iridium. Tre Observationsræk- ker have været udførte til Bestemmelse af denne Trefods Udvi- delseskoefficient og har som Middel givet følgende Værdier: a = 10~8 (839.74 + 0.290 t). Stribernes Beliggenhed lader sig bestemme med en stor Grad af Nöiagtighed og den midlere Feil ved en enkelt Be- stemmelse efter Middeltallet af samtlige iagttagne Punkter på Glasfladens øvre konvexe Side, overtiger ikke 1/w af Af- standen mellem to Striber, en Forandring, der svarer tilO.004 Mikron. Nøiagtigheden er således her meget stor. Vanske- ligheden ligger derimod i den nøiagtige Bestemmelse af Tem- peraturen. Det hertil anvendte Kviksølvthermometer må nemlig på Grund af det hele Apparats Form og Lidenhed, gives en ubekvem Form og kun Inddeling i hele Grader. Det er derfor meget vanskelig at bestemme Temperaturen endog blot indtil på Vio Grad nær, medens man ved den af Benoît indførte Regulator kan holde Temperaturen konstant med en adskillig større Nøiagtighed. Forsøg vil nu blive gjort med Anbringelse af flere Thermomètre, hvoraf hvert kun omfatter en mindre Gradlængde, der da til Gjengjæld kan gives større Dimensioner, så at Inddeling kan finde Sted i 1/b eller Vio Grad, og herved en nøiagtigere Temperaturbe- stemmelse opnåes. Ligeså ville Forsøg blive at foretage med thermo elektrisk Bestemmelse af Temperatnren. Den fundne Udvidelsoskoefficient stemmer, hvad dens før- ste Led angår, temmelig nøie overens med den Koefficient, som jeg har udledet af Fizeaus forskjellige Observationer og efter Korrektion i Henhold til den kemiske Analyse af de af ham iagttagne Legeringer. Jeg havde, som allerede ovenfor nævnt, (Procès verbaux des Séances de 1877 p. 241) deraf i 1877 udledet Værdien: a ==■ 10~s (842.4 -j- 0.392 t).* 206 Dr. O. J. Broch Men Koefficientens andet Led er, som det vil sees, efter Benoîts Observationer betydelig mindre end efter Fizeaus. Undersøgelser med dette Apparat ville nu blive fortsatte n^ed rene Metaller, Platina og Iridium, af hvilke nu Bureauet er i Besiddelse af Stykker af omtrent 1 Centimeters Høide med parallele, slebne, plane Grundflader. Ligeså haves i lignende Form Typer af ren Legering af 90 pCt. Platina og 10 pCt. Iridium. Ligeså ville Undersøgelser blive anstillede med de afskårne Stykker af Bureauets to Normalmetre, og derved Sammenligning kunne erholdes mellem de ved Fizeaus Apparat opnåede Resultater og de ved direkte Bestemmelse af disse Metres Udvidelseskoefficienter med Wredes Kompa- rator fundne. Et stort Antal Kviksølvthermometre ere blevne kalibre- rede og undersøgte med en Nøiagtighed, der ubetinget over- går, hvad hidtil i denne Retning har været udført. Disse Ther- momètre ville nu blive sammenlignede indbyrdes og med Luft- thermometre, ligesom Sammenligninger ville blive anstillede mel- lem de sidste indbyrdes. Der ere bestilte hos Alvergniat frères i Paris tre Luftthermometre af Glas af forskjellig Form, med omtrent samme Volum, men betydelig forskjellige Overflader, og der vil blive bestilt et Luftthermometer af Platina hos Matthey & Co. i London. Forinden denne Sammenligning er udført, kunne ikke de med Kviksølvthermometrene iagttagne Temperaturer blive endelig reducerede til absolute Værdier. Da Bureauet nu besidder flere forøvrigt meget nøiagtig be stemte Kvivsølvthermometre såvel af franskt som af tydskt (Thüringer) Glas, vil Forskjellen mellem disse Thermomètre, beroende på Glassorternes forskjellige Udvidelseskoefficienter, tillige kunne blive nøiagtig bestemt. Det er efter andre Fy- sikeres Iagttagelser at antage, at Thermomètre, forfærdigede af enhver af disse Glassorter, have en temmelig nøiagtig overensstemmende Gang, men at disse to Glassorter afvige mere fra hinanden og endog i forskjellig Retning fra Luft- thermometret. Med Hensyn til Thermometrenes Fundamentalpunkter bemærkes her, at Fundamentalpunktet 100 Grader vil blive bestemt ved kogende Vands Temperatur under et Trvk af 760 Millimeters Kviksølvhøide ved Nul Graders Temperatur for Kviksølvet samt reduceret ved Beregning til 45 Graders Den internationale Komites Møde 1879. 207 Bredde ved Havets Niveau , og tit den af Régnault for rent Kviksølv bestemte specifike Vœgt af 13, 59593. Hidtil har ved Be- stemmelsen af Thermometrenes 100 G-raders Punkt ikke be hørigt Hensyn til disse sidste Reduktioner været taget, uag- tet Forskjellen i Tyngdekraften på de forskjellige Observa- tionssteder bevirker, at til den samme Kviksølvhøide ikke øveralt svarer den samme Tension af Luften, og altså ikke den samme Temperatur for Kogepunktet. Forskjellen i denne Henseende mellem det ved Christiania og det ved 45 Graders Bredde bestemte Kogepunkt for Vand ved den samme Kvik- sølvhøide på ethvert af disse Steder udgjør 0°.o3, enForskjel, som ikke kan sættes ud af Betragtning ved nøiagtig be- stemte og fint inddelte Kviksølvthermometre, ved hvilke hun- dredels Grader med Sikkerhed kunne aflæses, Endnu større Usikkerhed kan Forskjellen i det til Barometrene anvendte Kviksølvs specifike Vægt fremkalde. I Henhold til den foregående Ar til de forskjellige del- tagende Regjeringer udfærdigede Indby deise om at sende de- res Normalmetre og Normalkilogrammer til Bureauet for Sammenligning med Bureauets provisoriske Normaler, ere så- danne dette Ar modtagne i større Antal. Metre ere således modtagne til Sammenligning fra Rusland, fra Østerrig, fra Schweiz, fra Belgien, fra Tydskland og fra Spanien; Kilo- grammer ere modtagne fra Rusland to Stykker, det ene af Kvarts, det andet af Platina-Iridium, fra Østerrig, fra Schweiz to, det ene af Platina, det andet af forgyldt Mes- sing, fra Belgien, fra Spanien og fra Norge. Yderligere For- sendelser vare før min Afreise anmeldte. Af Forarbeider vil nu blive at påbegynde den ab- solute Bestemmelse af Udvidelseskoefficienten for de Bu- reauet tilhørende 2 Normalmetre med rektangulært Tversnit, af 1 Normalmeter med X-formet Tversnit, alle tre af ren Le- gering, samt af en Meter med X-formet Tversnit af den fran- ske Sektions Legering. Disse Bestemmelser ville blive at udføre med Wredes Komparator. Ligeledes de før nævnte Sammenligninger af Thermometrene med flere forskjellige Luftthermometre og med et thermo-elektrisk Apparat af Sie- mens og Halske, samt endelig Bestemmelsen på flere forskjel- lige Måder af det destillerede Kviksølvs specifike Vægt. Samtlige tre ved Bureauet ansatte Videnskabsmænd ville her- 208 Dr. O. J. Broeh. med o g med de tilbagestående Sammenligninger af frem- sendte Metre og Kilogrammer have fuldt Arbeide for et belt År. I Jeg bar tidligere i min Beretning fra 1877 anført den af den internationale Komite efter Forslag af to af dens Medlemmer, Herr fra Østerrig og Wild fra Rusland, fattede Beslutning, at erklære for den franske Regjering, at Komi- teen ikke vilde kunne modtage Prototyper for Meteren og Ki- logrammet, der vare forfærdigede af den Mai 1874 støbte Le- gering, idet denne ikke svarede til de af den store Meter- kommission i 1872 vedtagne Betingelser. Som ovenfor nævnt havde den franske Regjering som Følge heraf pålagt den franske Sektion, bvem Forfærdigelsen af de nye Prototyper ved Konventionen af 1875 vedblivende er overdraget, at af- levere til den internationale Komite tre fuldfærdige Metre af den ældre Legering og tre uye Metre af ren Legering. Komiteens Erklæring af 1877 bar senere givet Anled- ning til stadige Stridigheder med Pluraliteten af den franske Sektion, og særlig med det franske Medlem af den interna- tionale Komite, General Morin. Denne har dels søgt at be- stride Nøiagtigheden af de af den internationale Subkomite an- stillede Undersøgelser, dels påstået, at det kun er de Fremskridt Metallurgien vedkommende, som Platina-Metall erne have gjort siden 1874, der nu tilstede at fremstille disse Metaller i større Renbed, medens den i 1874 støbte Legering ialfald svarer til det Standpunkt, som Kundskaben til disse Metal- ler i 1872 gav for en sådan Legering, og at navnlig Lege- ringens specifike Vægt meget nær svarer til den i 1872 an- tagne og på den Tid af de med Hensyn til Kjendskaben til disse Metallers Egenskaber mest kompetente Personer opgivne. Den franske Sektions Medlemmer fremholde særlig, at den fundne Urenbed i Legeringen ialfald ikke kan have nogen skadelig Indflydelse på dens Anvendelse til Metre, medens de, ialfald tildels, medgive, at den kan være til Hinder for dens Anvendelse til Kilogrammer, hvis Forfærdigelse derfor den franske Sektion hidtil bar stillet i Bero. At Platina-Metallernes Metallurgi bar gjort store Frem- skridt siden 1872, er vistnok ubestrideligt. Men af Beslut- ningen i 1872 følger ikke, at man ikke skulde føre sig disse Fremskridt tilgode. Den franske Sektions Medlemmer blev Den internationale Komites Mode 1879. 209 desuden allerede Høsten 1874 såvel af H. Sainte-Claire De- ville, som af flere Medlemmer af den internationale Komite gjorte opmærksom på Sandsynligheden af, at Legeringen måtte lide af en eller anden Feil, og opfordrede til itide nøie at undersøge dette og rette derpå, forinden Fabrikationen af Meterstængerne var videre fremskreden. (Se min Beret- ning om den internationale permanents Meterkomites Møder i 1873 og 1874). Den vedvarende Strid berom foranledigede den interna- tionale Komite til at søge sålangt muligt at imødekomme den franske Sektions Ønsker om at erholde Anvendelse for de forfærdigede Metre, og derfor at indskrænke sine Fordrin- ger til Legeringens absolute Renhed til den internationale Prototyp for Meteren, der skal opbevares i det internatio- nale Bureau i Pavillon de Breteuil og som for Fremtiden skal være Bepræsentant for Meteren, m edens det skulde over- lades de respektive Begjeringer at vælge, om de ønske Metre af den franske Sektions Legering fra 1874 eller af ren Le- gering. Det er nemlig den internationale Prototyp, Meterens fremtidige Bepræsentant, som det er vigtig at have af en Materie, som man er sikker på stedse at kunne reproducere med uforandrede Egenskaber. Hvor nøiagtige og fuldstæn- dige de Undersøgelser nemlig ere, som man nu vil underkaste denne Meter, forinden den erklæres for Prototyp, så må det dog forudsees, at Fremtiden vil kræve disse Undersøgelser gjentagne efter nyere Methoder med endnu større Omhu og Nøiagtighed, ligesom den kan finde det nødvendigt at ud“ strække disse Undersøgelser til andre Områder end der, nu tænkes på. Men med den internationale Prototyp selv ville sådanne Forsøg ikke al tid, ja kun sjelden, kunne anstilles, idet man fremfor Alt må søge at bevare den aldeles uforandret i enhver Henseende, og ikke altid forud kan være sikker på, at de Undersøgelser, man måtte ønske at anstille, ikke i så Henseende kunne være farlige. Det er derfor nødvendig, at denne Prototyp forarbeides af en Materie, som man kan være sikker på at kunne reproducere med identisk Nøiagtighed med Hensyn sil alle fysiske og kemiske Egenskaber. Men dette er det til Evidents godtgjort ikke er Tilfæl- det med Legeringen af 1874. Nyt Magazin f. Naturv. XXV. III. 14 210 Dr. O. J. Broch. De nationale Prototyper ere af mindre Yigtighed, idet disse ikke ere de nøiagtige Repræsentanter for Meteren, men kun sammenlignede med samme, og have hver sin ved denne Sammenligning bestemte Ligning, der udviser deres Længde- differents fra den internationale Prototyp ved Nul Grader og deres Udvidelseskoefficient. Dette Forslag blev allerede underhånden omtalt for den franske Regjering foregående År (1878). Den franske Minister for Handel og Agerdyrkning, der af Komiteens Præsident blev gjort bekjendt med samme, er- kj endte også strax, at det var meget imødekommende, og nagtet ingen officiel Meddelelse endnu er modtaget derom, kan det formentlig antages som givet, at det ingen Modstand vil møde hos den franske Regjering. Derimod synes nogle af den franske Sektions Medlem- mer at nære Fry gt for, at de forskjellige i Konventionen del- tagende Stater, når Valget overlades dem, alle ville forlange Metre af ren Legering, og at der isåfald ikke bliver Anven- delse for alle af den franske Sektion allerede forarbeidede Metre. Da imidlertid disses Antal ikke er synderlig over Halv- delen af det Antal, som i sin Tid påregnedes som nødven- digt, er denne Frygt neppe begründet. Flere af de Delege- rede for de større Stater, der have forlangt to eller flere Ex- emplarer, have desuden erklæret at ville i Tilfælde tilråde sine Regjeringer at tage en Meter af hver Sort. Da de allerede forfærdigede Metre og det tiloversblevne betydelige Affald efter samme beholder sin Metalværdi, og en Omsmeltning og Rensning af samme ikke er nogen over- hånds kostbar Sag, er det ikke det pekuniære Tab, der kunde blive en Følge af Mangel på Afsætning af de forfærdigede Metre, der herved spiller nogen Rolle, men mere den person- lige Tilfredsstillelse ved at have sat sin Mening igjennem og knyttet sit Navn til en så stor Sag som et internationalt Sy-' stem for Mål. Med Hensyn til Kilogrammerne, da har den franske Sektions Medlemmer nu erkjendt, at samme bør forfærdiges af ren Legering. Udførelsen heraf er overdraget en Subkomite, hvoraf Sektionens Præsident Dumas er Medlem. s Den internationale Komites Møde 1879. 211 Ifølge Opfordring fra Schweitz diskutterede den interna- tionale Komite for Yægt og Mål de forkortede Betegnelser for det metriske Sy stems forskj eilige Benævnelser, som det måtte være ønskeligt overalt at anvende, ikke blot i videnskabelige Arbeider, men også i Statistiken og i alle officielle Opgaver. Man vedtog berved at anbefale følgende Betegnelser: Kilometer betegnes ved km. Meter — << m. Decimeter — « dm. Centimeter — « cm. Millimeter — « mm. Kvadratkilometer — « km2. Kvadratmeter — « m2. Kvadratdecimeter — « dm2. Kvadratcentimeter — « cm2. Kvadratmillimeter — « mm2. Kubikkilometer — « km3. Kubikmeter — « m3. Kubikdecimeter — « dm3. Kubikcentimeter — « cm3. Kubikmillimeter — « mm3. Hektare — « ba. Are — « a. Stere — « s. Hektoliter — « hi. Liter — « 1. Deciliter — « dl. Centiliter — « cl. Ton — « t. Kilogram — '« kg. Gram — « g. Decigram — « dg. Centigram — « eg. Milligram — « mg. Dette Forslag vil af Komiteens Præsidentskab blive på officiel Yei anbefalet til alle Regjeringer. Dets almindelige Yedtagelse vil lette Benyttelsen af statistiske og andre Tal- angivelser med metriske Benævnelser i fremmede Sprog. 14* 212 Dr. 0. J. Broch. Da jeg antager det for Bestyrere af fysikalske Samlin- ger og af Justervæsenet kan have Interesse at kjende Pri- serne på de af det internationale Bnrean erhvervede Instru- menter, meddeles her en Liste over de væsentligste af disse, tilligemed Angivelse af, hvilken Mekaniker har leveret dem, og deres Kostende. Komparatorer. Komparator for Streg-Mål ef- ter Baron Wredes System, af Sø- rensen i Stockholm. Kostende . 3 623 fr. 53 c Komparator for Ende-Mål efter Steinheils System af Stollenreuther i München 10 094 « « « Komparator for Streg-Mål af Brun- ner frères i Paris 15 000 « « « Universal-Komparator af Starke & Kämmerer i Wien . . . . . 36 000 « « « Vcegtbalancer. Hydrostatisk Vægt af Sacré i Bryssel, Bæreevne 2 Kilogram i hver Skål 2 020 « Do., Bæreevne 500 Gram .... 685 « Vægt af Do. til Veining indtil 20 Gram 1 535 « Vægt af Rueprecht i Wien, Bære- evne 1 Kilogram, mpd Apparat til auto > atisk Ombytning af Lod- derne af Hermann Schorss i Wien efter Arlbergers System, Aflæs- ning og Manøvreren i 4 Meters Afstand 3 483 « « « « « « 2 Plader af Platina-Iridium til denne Vægt, af Oertling i London . 728 « 80 « Vægt til Sammenligning af Kilo- grammer med Apparat til Ombyt- ning af disse samt til Pålægning og Aftagen af Hjælpelodder, alt i lufttomt Kum, Aflæsning og Man- øvreren i 4 Metprs Afstand, af Bunge i Hamburg 8 750 « « « Den internationale Komites Møde 1879. 213 Fiøeaus Apparat til Bestemmelse af Udvidel- seskoefficienten på optisk Måde, konstrneret af Laurent i Paris, Trefoden af Platin a-Iridium fra Johnson, Matthey & Co. i London DelemasJcine med Skrue af 55 Centimeters Længde af Perreaux i Paris . . Normal-Barometer med Manometer, Catheto- meter, Jernstativ, to Barometerrør og 1 Thermometer af Société géné- voise i Genf Skala til samme Barometer, almindelig, fra Do. . . Thermomètre. 4 Thermometre fra Greiner & Sohn (Fuess) i Berlin 1 Thermometer af Geissler i Bonn 2 Normal-Thermometre af Baudin 1 Paris 7 Thermomètre fra Baudin i Paris 2 Thermomètre med Inddéling i Tiendedels Grader af Lefèvre i Paris Desuden et stort Antal alminde- lige Thermomètre fra Greiner & Sohn i Berlin o g fra Alvergniat i Paris. 2 metalliske Thermometre, med Vi- sere, der angive Maximum og Mi- nimum af Hermann & Pfister i Bern Hygromètre. 4 Hårhy gr ometre af Hermann & Pfister i Bern . 2 Hårhygrometre af Hottinger i Zürich , . . 1 Hygrometer til Bestemmelse af Dugpunktets Temperatur efter Alluards System, af Golaz i Paris 1 omdreiende Aspirator til Brug ved samme, af Golaz i Paris . . 2 595 fr. « c 2 000 « « « 1 800 « « « 122 « 50 « 173 « « « 262 « 50 « 56 « 25 « 200 « « « 334 « « « 40 « « 66 « « « 151 « 60 « 82 « « « 123 « « « 150 « « « 214 Dr. 0. J. Broch. Kikkerter, Lindser og Prismer. 2 Kikkerter 3 aplanatiske Linser og 1 rektan- gulært Prisma fra Steinheil i München 15 Lindser af forskjellige Dimen- sioner og Brændvidder af Günther 1 Bathenow i Preussen . . . . 2 achromatiske Objektiver af Lau- rent i Paris Niveauer og Ver ifikations- Apparater for samme. 1 meget følsomt Niveau af Société génévoise i Genf , . 1 Verifikations- Apparat for at be- stemme Niveauernes Skalainddeling af Brauer i St. Petersburg . . . Dette Apparat kan tillige benyt- tes som et Sphærometer. Sphærometer af Herrmann & Pfister i Bern . Cathetometre. 2 Cathetometre af Société gé- névoise i Genf Luftpumpe. En Luftpumpe efter Deleuils System. Kjøbt som Leiligheds- kjøb hos Alvergniat i Paris for . Kviksølvpumper og Kviksø Ivtr omber. 1 Kvik- sølvpumpe af Alvergniat i Paris . 1 Kviksølvtrombe med 2 Grene af Alvergniat i Paris 442 fr. 70 c 60 « 40 « 9 « « « 60 « « « 314 « 40 « 170 « « « 1915 « « « 300 « « « 400 « « « 150 « « « Bidrag til Kundskaben om Udbredelsen af Norges Land- og Ferskvandsmollusker i forskjellige Egne af Landet af Sirgithe Esmark. Ramnæs i Jarlsberg. Bergarten væsentligst Porfyr; Underlaget lerkoldigt. Limax maximus L. var. einer eo-niger Wolf apud Sturm. Meget almin- delig paa Yeikanterne ved opdyrkede Marker. Conulus fulvus Müll. Temmelig almindelig under vissent Løv. Præstegaarden. Hyalina petronella , Charp. Et Eksemplar. Helix arbustorum L. Meget almindelig. H. strigella Drap. Tiltrods for stadig Eftersøgen gjennem flere Aar, kar jeg kun fundet et eneste Eksemplar. H. hispida L. Almindelig. H. lapicida L. Almindelig. Cochlicopa lubrica Müll. Meget almindelig. Clausilia laminata , Mont. Ikke sjelden, og ofte sammen med Cl. bidentata ved Boden og paa Stammen af Has- seltræer og mellem Stene. Foruden Hovedformen kar jeg fundet: a. Form med fire Svælgfolder, Iste, 2den (som begge udgaa fra callus palatahs) og 4de lange, Bdie derimod kort. 216 Birgithe Esmark. b. Form med fem Svælgfolder, Iste, 2den og 5te lange, de to første udgaa fra callus palatalis] 3die og 4de korte, næsten paralelle med 5. føl. bidendata, Strom. Almindelig under Hasselbuske i Præ- stegaardsskoven. Succinea putris , L. Almindelig. Planorbis contortus, L. Faa og smaa Eksemplarer i Molle- dammen paa Berg. Planorbus albus , Müll. var. cinctutus Westerl. Paa Yandplanter i Liring- bækken 1868. Physa fontinalis , L. Almindelig. Som oftest fæstet til Træ stykker. Liringbækken. Limnæa ovata , Drap. Meget almindelig; med kortere Spire end Hovedformen. Ramnæselven og Liringbækken. var. patula , Da Costa. Et Eksemplar, som det fo- rekommer mig ligger nærmest denne Form; gul- brunt og glindsende. Stokke vand. Margaritana margaritifera , L. Almindelig paa Bamnæselvens stenede Bund. Som oftest fandtes i Muslingerne Per- ler af forskjellig Størrelse. Enkelte var som et Knappenaalsboved, andre saa store som en liden Ært. Sphærium corneum , L. Skallet med et gult Baand ved den skarpe Kant. Liringbækken 1869. Vaale i Jarlsberg. Underlaget lerboldigt. Limnæa peregra , Müll. Ikke ua]mindelig. Fossanelv 1874. L. ovata , Drap. Almindelig. Fossanelv. 1. Nogle Eksemplarer har meget kort Spire, den sidste Vinding opblæst og bred. Det største Eksemplar har Høiden ll2/3 mm, Bred. HP/a mm; Mund. Høide 9 */a mm, Mund. Br. 61/# mm. Fand- tes i Mølledammen, hvor Våndet er roligt og flyder langsomt ind. 2. Paa et Eksemplar med kort Spire er den sidste Vinding tvert udgaaende før den bøier nedad. Norges Land- og Ferskvandsmollusker. 217 3. En tredie Form kar tyndt skjørt Skal med bleg, graagul Farve. De to sidste paa Stene nedenfor Mølledammens Udløb. 1873. Sphærium mammillatum , Westerl. Skallet lysgnlt, Bukkeltop- pene glindsende. L. 10 mm, H. 874 mm, Br. 53A mm. Fossane 1874. Bergarten silnrisk Kalksten og Lerskifere. Hyalina norvegica , n. sp. Testa convexa, pellucida, nitida, subviridis et regulariter stri- ata; anfr. — 5, ultimus non descendens; spira convexa; umbilicus latus; sutura profunda; apertura rotundato-lunaris. Diam. 7 — V/z mm, alt. 37* — 33A mm. Dyret viser sig i Skallet blaasort. Kjævens konkave Side med en stor konveks Udbøining paa Midten. Radula kar omtrent 81 Tverrader; AntaJlet af Hager i kver Tver- rad varierer fra 53 — 57 fordelt saaledes: 19 — 7( — 9) — 1( — 9 — 7 — 19 Hager. Tegningerne er fra en af de midterste Tverrader; Fig. 1 a. Midtkage, b. tørste Hage af første Or- den, c. 9de Hage af do., d. Hage af 2den Orden. Figur 2. Kjæven. Skallet paa begge Sider konvekst, gj ennemskinnende, glindsende, men med lidt stærkere Grlans paa Undersiden. Oversiden er tæt og regelmæssig stribet. Striberne mest Caly culina lacustris , Müll. Fossane. r Langesund. Fig. 1. 218 Birgithe Esmark. fremtrædende ved Sømmen. Farven grønagtig. Skallet paa begge Sider ensfarvet, med matte, hvide, uregelmæssige og spredte Pletter. Yed skraat indfaldende Lys faar Farven \ et svagt brnnligt Skjær. Vindingerne 41 /2 — 5 konvekse, den sidste ikke nedbøiet ved Mnndingen, men hurtigt tiltagende i Bredde, saa at den bliver ligesaa bred som de to fore- gaaende tilsammen. Spiren konveks. Sømmen dyb. Nav- len vid og meget dyb. Mundingen maaneformet rund. Mundsømmen skarp. Spindelkanten nedadbøiet, bueformet og noget længere end Yderkanten. Største Diam. 7 — 772 mm, mindste Diam. 6 — 672 mm, Høide 37* — 33A mm. Fundet 1873 ved Mustad i Bamble i Nærheden af Langesund un- der bladrige Urter paa en tør Bakke. Bulimus obscurus , Müll. 3 Eksemplarer paa Langø. Clausilia bidentata. Strøm. Langø. Succinea arenaria , Westerl. Alle Eksemplarer lyse. Under smaa Orebuske i Nærheden af de opdyrkede Mar- ker paa Øens Vestside. Bamble 1874. Bergarten Gneis. Arion albus, L. Hvid med gul Fodbrem. Meget almindelig i Skovkan- ten ved Tangvald. Helix hispida , L. Tangvald. II. lapicida , L. Almindelig overalt. Clausilia bidentata , Strøm. Ikke ualmindelig. Balea perversa , L. Paa tildels vaade Stene ved en gammel Mølle. Tangvald. Succinea pfeijferi , Rosm. Ved Tangvaldbækken. Limncea truncatula , Müll. Almindelig i Tangvaldbækken paa Myriophyllum alterniflorum. L. glabra , Müll. Almindelig i en Myr ved Apatitgruberne paa* Ødegaarden. — a. elongata, JefFr. 2 Eksemplarer. Skallet mørkt gulbrunt, Vindingerne mindre konvekse end hos Ho- vedformen. Norges Land- og Ferskvandsmollusker, 219 Planorbis contortus , Lin. var. labiatus , Westerl. 5 Eksemplarer, det største kar en Diameter af 2 mm, Høide 1 mm. Farven mørkebrun. Alle Eksempl. bar den sidste Vinding temmelig udvidet lige ved Mundingen, hvorved denne bliver bredt halvmaaneformig. Mundsømmen sammenhængende paa Mundingsvæggen ved et Lag Kalksubstans. Tangvaldbæk paa Myriophyllum. P. albus , Drap. Haar ene fordetmeste affaldne. Paa gamle Træstykker ved Bredden af Vissestadvandet. Cochlicopa minima , Siem. Trosvig ved Brevig. Glausilia bidentata , Strøm. Almindelig i Trosvig. Brevig. Helix rotundata , Müll. Helaas i Eidanger. Hyalina cellana , Müll. Porsgrund 1874. Sandefjord . Underlaget Syenit. Jordbnnden sandholdig. Hyalina hammonis , Strøm. I Skovkrat. Ikke ualmindelig. Hyalina petronella , Charp. Under fugtigt Løv i Orelunden sammen med Vitrina pellucida. H nitida, Müll. I Præstegaardshavens skyggefulde Lund ved Bækken. Vitrina pellucida , Müll. Almindelig i Orelunden under fugtigt Løv. Helix ruderata , Müll. Ikke sjelden under St ene i Kratskov. H. rotundata , Müll. Almindelig. H. hispida , L. Almindelig. Glausilia laminata , Müll. Ikke ualmindelig under Stene i Grønlien. Gochlicopa minima, Siem. Et Eksemplar. Limnæa glabra , Müll. I Buegaardsbækken ved Teglværket. L. truncatula , Müll. Blot meget unge Eksemplarer. Planorbis albus , Müll. lemniscatus , Hart. Et Eksemplar med mørkt, brunt Skal. Buegaardsbækken. 220 Birgitte Esmark. Helg ø en i Mjøsen 1878. Silurisk Kalk og Lerskifere. V itrina pellucida , Müll. Paa en fugtig Mark ved Kjelsrud. Conulus fulvus , Drap. Under en Vidjebusk. Vien. Hyalina hammonis , Strøm. Sammen med foregaaende. Helix pulchella, Müll. Paa en fugtig Mark i Græsset under en Busk. Kjelsrud. Cochlicopa lubrica, Müll. Sammen med foregaaende* Pupa muscorum, Müll. Uden Tænder. Yed Kjelsrud. Succinea arenaria , Westerl. .Vien. Limnæa truncatula , Müll. Meget almindelig. Paa Stene og Træstykker i Damme og grunde Brønde. Grims- rød og Vien. L. ovata , Drap. 2 unge Eksemplarer. Det største 6V2 mm langt, blegt, graagult med fine, tætte og regelmæs- sige Striber. Paa Stene i Mjøsen ved Holmen. Planorbis contortus, L. Baade a. typica og ß. labiatus , We- sterl. I en Dam i en delvis tilvokset Myr paa Holmen, Hovindsholm tilhørende. Planorbis cr istan , L. nautilus, L. Denne lille Planorbis fandtes tem- melig rigelig i Bøstedammen paa Høiden af Helg- øen. Alle Eksemplarer var døde og afblegede og viste sig som hvide Spetter i det sandholdige Mud- der paa Bunden. Vandets største Dybde var neppe mer end en Fod, saa at jeg temmelig nøiag- tigt kunde undersøge Dammen, for muligens at finde levende Eksemplarer, hvilket imidlertid var aldeles forgjæves. Bunden var delvis dæk- ket af Lemna trisulca , som næsten fuldstændig var belagt med en Skorpe, der ved Undersøgelse viste sig at være kul sur Kalk, Hvorvidt denne i opløst Tilstand har virket dræbende paa Dyrene; er vistnok et Spørgsmaal. Ogsaa Sphærium comeum fandtes kun i døde Eksemplarer. Valvata piscinalis , Müll. Et ungt Eksemplar paa omtrent 6 — 8 Favne Vand. Optaget med Bundskrabe i Mjø- sen ved Helgøens Vestside. 221 Norges Land- og Feskvandsmollusker. Sphærium corneum , L. Kun døde Eksemplarer sammen med Planorbis crista i Røstedammen. Puya muscorum, Müll. unidentata, Pfr. Sandvigen. Asker 1872. Planorbis gredleri (?), Bierz. I store Mængder sammen med P. contortus paa Lemna i en Dam paa Veien til vestre Aker. Succinea pfeijferi , Rossm. I stort Antal paa den oversvøm- mede, græsbnndne Strandkant ved Sundvolden, Stensfj orden. Limnæa lagotis, Schrank. Kun nogle døde Eksemplarer paa Stranden ved Sundvolden. 1876. Følgende Mollusker er mig velvillig overladte til Bear- beidelse : Vitrina pellucida, Müll. Ostøen ved Kristiania (Collett), Faa- berg. Conulus fulvus , Müll. Langø v. Holmestrand, (Frøken S. Møl- ler), Tromsø, (Collett), Faaberg. Hyalina hammonis, Strøm.. Faaberg. H. petronella , Charp. Tromsø og Maalselvedalen, (Collett). Hetix nemoralis, Müll. Af denne har jeg modtaget i store, smukke Eksemplarer følgende Former; 1,2 3,00; 1, 2, 3, 0, 0; 1, 2, 3, 0, 0; 1, 2, 3, 4, 5. Stavanger (Stud. med. Lange). H. arbustorum , L. Drammen, Lillehammer, Jædderen, et Eks- emplar taget i Sommertiden paa Tromsø. (Collett). Dovre (Siebke). H. lapicida , L. Et halvvoksent Eksemplar, Ostøen ved Kri- stiania, (Collett). H. hispida, L. Lysere end Hovedformen med faa Haar, til- dels glindsende. Drammen. (Collett). — albina. Et ungt, meget haarrigt Eksemplar. Ost- øen v. Kristiania. (Collett). 222 Birgithe Esmark. H. ruderata , Stud. Ostøen y. Kristiania, Rennebo. (Collett). Faaberg. H pulchella, Müll. \ — var. costata. Fire Eksemplarer, alle med brun Epi- dermis, som danner de ophøiede Ribber; hvor denne stykkevis er afrevet, er Skallet næsten glat. (Sml. Jeffr. Conch. I Side 226). Faaberg. Cochlicopa lubrica , Müll. Langø v. Holmestrand (Frk. S. Møl- ler), Tromsø, Drammen, Maalselvedalen. (Collett). F aaberg. C. minima , Siem. Ostøen v. Kristiania, (Collett), Langø v. Holmestrand. (Frk. S. Møller). Clausilia laminata , Mont. Smukke, stærkt gj ennemskinnende Eksemplarer. Ostøen ved Kristiania. (Collett). Cl. bidentata , Strøm. 5 Eksemplarer med 2 Folder paa in- terlamellare. Et Skal mørkebrunt glindsende og med kun 1 lidt større Fold paa interlamellare. Ost- øen ved Kristiania. (Collett). Balea perversa, L. Kragerø. (Collett). Fra Egersund kun to Eksemplarer, som var fuldt udviklede. Paa det ene af disse mangler den tandformede Knude paa Mundingsvæggen. Pupa muscorum, Müll. unidentata, Pfr. Langø v. Holmestrand. (Frk. S. Møller), Dovre (Siebke). Carychium minimum , Müll. Faaberg. Succinea pfeifferi, Rossm. contorta , Westerl. Uden Perlemorsglans indven- dig i Mundingen. Tromsø (Collett). S. oblonga , Drap. har jeg modtaget som fundet for flere Aar tilbage paa Brandskjær ved Kristiania. Limncea stagnatis , L. Af de modtagne Eksemplarer ligger tre nær Hovedformen, medens de øvrige ved sin slankere Bygning nærmer sig var. vulgaris , Leach. En tredie Form har lyst, gult og fint stribetSkal; Yindingerne er konvekse; Spindelen næsten lodret nedstigende. L. 212/3 mm, Br. 122/3 mm, Mundin- gens L. 123Amm, Md.s Br. 6V2 mm. Bakkejordet 1 Gudbrandsdalen. (Collett). Norges Land- og Ferskvandsmollusker. 223 L. lagotis , Sehr. Jædderen. (Collett). Fra Yalders (Siebke i Univ. Saml.) en smnk Form. Farven lysegraa med svagt, brnnligt Anstrøg og regelmæssigt stribet. Alle Eksemplarer med en mere eller mindre udpræ- get hvid Stribe tvertover sidste Vinding, 2 — 3 mm fra Mnndingsranden. L, ovata , Drap. Lillehammer, Bakkej ordet i Gudbrandsdalen . (Collett). L. peregra , Müll. Yalders (Siebke). Et Eksemplar sammen med L. lagotis. Physa fontinalis, L. Fossane Elv i Yaale, Jarlsberg. (Frk. S. Møller). Planorbis rotundatus , Drap. Jædderen. (Collett). P. spir orbis, L. Ny for vor Fauna. Paa Myriophyllum ver- ticellatum i et oversvømmet Dige ved Arekilen, Kirkø, Hvaløerue, (Frk. S. Møller). P. contortus, L. Almindelig. Skallet fast, Farven varierer fra lysbrun til sortbrun. I Damme paa Fossane og Bakke i Yaale, Jarlsberg. (Frk. S. Møller). Pl. albus , Müll. Dovre (Siebke). — lemniscatus , Hartm. Bakkej ordet i Gudbrandsdalen. (Collett). Valvata piscinalis, Müll. Paa forskjellige Potamogetonarter. Fossane i Yaale, Jarlsberg. (Frk. S. Møller). Sphœrium corneum , L. Stokkevand i Ramnæs, Jarlsberg, i lerholdigt Mudder. (Frk. S. Møller). Meget lyse- gule skjøre Eksemplarer. — Fra Tøien(?). Det største Specimen har følgende Dimensioner: L. 13 mm, H. 10 mm, Br. 10 Va mm. Alle med et gult Baand ved den skarpe Kant. Calyculina lacustris, Müll. Helle i Berg, Smaalenene. (Frk- S. Møller). \ A n n e I i d e r fra den norske Nordhavsexpedition i 1878. Af G. Armauer Hansen. Euphrosynidœ. Spinther arcticus, M. Sars Stat. 275. Da der, mig bekendt, ikke findes nogen afbidning af dette dyr*), medgiver j eg en sådan (T. I, fig. 1 — 5). Da exemplaret er stærkt sammentrukket i alcoholen, knnne mål ei angives med fuld pål ideligbed, men længden er mindst 15 mm o g bredden 8 — 9 mm, medens Sars angiver længden til 8 mm og bredden til 4 mm, altså kun omtrent balvdelen af det på expeditionen indfangede exemplars størrelse. Noget boved eller tentakel kan ei opdages paa det fo- religgende exemplar, og børsterne i den øvre finne, der af Sars angives at være forsyn^de apice furcata seu bicuspide, bave samtlige en enkelt spids, paa enkelte lidt krummet (fig. 5). Aphroditidœ. Aphrodite aculeata, Lin Stat. 260. Lætmonice flicornis , Kinbg. ....... Stat. 290. *) Johnstons afbildning af hans Spinther oniscoides kan, selv ora dette dyr er identisk med Spinther arcticus, ikke ansees som svarende til fordringerne til en god afbildning. INDHOLD. 25de Binds 3die Hefte. Yl. Bidrag til Vestlandets ornithologiske Fauna, af Leonhard Stejneger (forts.) . . . 141. VII. Beretning om den internationale Meterkommission af 20de Mai 1875 og om Moderne i den ved samme oprettede internationale Komite for Maal og Vægt i Aarene 1875—79, afgiven af Dr. 0. J. Broch: Meterkonvention af 20 Mai 1875 ......... 149. Beretning om den internationale Komites Møde 1876 og 1877, afgiven til Departementet for det Indre 27 Oktober 1877 168. Beretning om den internationale Vægt- og Maal-Komites Møde i Paris September og Oktober 1878, afgiven 9 November 1878 179. Beretning om den internationale Komites Møder Septbr. og Oktbr. 1879 og om Virksomheden ved Bureauet i Pavillon de Breteuil 1879 186. VIII. Bidrag til Kundskaben om Udbredelsen af Norges Land- og Fersk vandsmollusker i forskjellige Egne af Landet, af Birgi- the Esmark 215. IX. Annelider fra den norske Nordhavsexpedition i 1878, af Gr. Ar- mauer Hansen 224. Bidrag til Magazinet bedes indsendte til Prof. Hiortdahl i Christiania. Aarlig vil af Nyt Magazin for Naturvidenskaberne udkomme 2 til 4 Hefter, bvert paa 6 til 7 Ark, som koster for Subskribenterne 2 Kroner. Med Posterne bli- ver det frit forsendt. Subskription modtages af Tids- skriftets Kommissionær P. T. Mailings Boghandel. Forfatterne ere selv ansvarlige for deres Afhandlinger. U- & Àzk (/--’JO- Y" ? y NYT MAGAZIN FOR NATURVIDENSKABERNE. Grundlagt af den Physiographiske Forening Christiania. TJdgivet ved Th. Kjerulf. D. C. Bamelssen. H. P4ohn. Th. Hiortdah!. 25de Binds 4de Hefte. 2den Rækkes 5te Binds 4de Hefte. Med io Plancher. CHRISTIANIA. P. T. CALLINGS BOGHANDEL Trykt i det Mallingske Bog trykkeri. ! b ty* 1 8 8 0. Annelider fra den norske Nordhavsexp edition i 1878. 225 Polynoinœ. Stat. 263. Polynoe assimilis , n. sp. (T. II fig. 1 — 5). Kroppen liden, fladtrykt, 34 led, 15 par elytrer. Ho- vedlappen fortil stærkt indskåren; tentakelbasis temmelig tyk, tentaklen selv tynd omtr. 2 gange så lang som hovedet, palperne rnnde, glatte, lidt længere end tentaklen, tentakel- cirrerne af længde som tentaklen; de tynde tilhæng tæt oili- er ede. Ely tr erne af vanlig form, overalt nndtagen langs in- dre fordre rand besatte med små hårde knuder, der ndad og bagtil tiltage lidt i størrelse og ved bagre rand findes 2 større knuder, der vise sig at bestå af et stort antal små knuder; disse ere små runde cylindre med en øvre crenele- ret rand (fig. 4). Tætte og lange cilier langs ydre rand og indover den ydre bagre del af fladen; små cilier også langs ydre rand helt rundt (fig. 3); fodknudernes øvre gren meget kort (fig. 2); centralcirren rækker ikke hen til spidsen af fodknuden. De dorsale børster noget kortere end de ven- trale, begge af vanlig form, tværtandede; de ventrale med enkel spids (fig. 5). Stat. 363. Polynoe spinulosa , n. sp. (T. II fig. 6 — 10. Kroppen flad, 7 ctm lang, 3 ctm bred med børster, 36 led, 15 par elytrer. Hovedlappen liden, lidt længere end bred; tentaklen tynd, omtr. 4 gange hovedets længde; pal- perne runde, besatte med 6 rader små papiller, alene synlige under mikroskopet; tentakelcirrerne af samme længde som tentaklen. De tynde hovedtilhæng ligesom dorsalcirrerne, der kun række ganske lidt udenfor børsterne, tæt cilierede. Elytrerne af vanlig form, tæt besatte med små koniske hårde knuder undtagen langs fordre indre rand. Mod den bagre rand blive knuderne større og for en stor del sortfarvede. Ved bagre rand findes en gruppe af 3 meget lange koniske knuder, mørke og med kløftede spidser (fig. 9, 10); langs ydre rand 2 — 3 mindre og lyse sådanne. Skællene ere langs ydre rand tæt cilierede, og spredte cilier findes også langs bagre rand. Fodknuderne korte og tykke; den ventrale gren no- get længere end den dorsale (fig. 7). De dorsale børster me- get fint tværtandede, noget kortere end de ventrale, der ne- Nyt Magazin f. Naturv. XXV. IV. 15 226 Gr. A. Hansen. denfor den glatte, enkle, lidt krummede spids ere noget gro- vere tværtandede (fig. 8). Poly noe f or amini f er a, n. sp Stat. 332. (T. ni, fig. 6, 7, 9, 10, 11) 267. 275. Et exemplar fra hver station, det ene 6, det andet 8 ctm langt. Kroppen fladtrykt. Hovedet lige bredt som langt. Tentakel, antenner og tentakelcirrer tynde og cilierede. Pal- perne tykke, besatte med 6 rader papiller. 15 par skæl, der dækker hele kroppen. Skællene (fig. 10) forsynede med en enkel lang hård knude ved den bagre rand og forresten be- satte med tætstående små hårde knuder, der ere lyse, men mod den bagre rand blive større og sortfarvede; langs ydre rand 3 — 4 større knuder. Cilier langs ydre rand tætstående, sparsomme langs bagre rand. Desuden på alle skæl flere foraminiferer, der imponere som hvide, skinnende knuder (fig. 10, a, a , fig. 11). Fodknuderne med to korte lapper; ventral- cirren kort, rækker ikke hen til spidsen af fodknuden (fig. 7). Børsterne af vanlig form (fig. 9), de dorsale kortere end de ventrale, der have en enkelt uoget krummet spids og ere grovere tværtandede end de dorsale, der ere meget fint tvær- tandede. ? Nemidia Torelli Mgrn. Stat. 374. (T. I, fig. 6-9). 2 ufuldstændige exemplarer, hvorfor diagnosen ikke kan stilles med fuld sikkerhed. Det ene, 2 ctm langt og 0.8 ctm bredt med børsterne, med 20 segmenter og to elytrer, 1 af Iste og 1 af 2det par på den ene side. Kroppen flad; hoved- lappen noget længere end bred, udtrukket i to skarpe spid- ser, uden tydelige øine. Tentaklen tynd, omtr. 3 gange så lang som hovedet. Palper ne glatte, middels tykke, noget længere end tentaklen. Tentakelcirrerne glatte, af tentak- lens længde. Antennerne meget korte, 1A af hovedets længde. Elytrerne glatte, uden spor af hårde knuder og cilier. Dor- salcirrerne række til spidsen af børsterne, glatte. Fodknu- derne delte i to meget spidse grene; de dorsale børster få i antal og meget kortere end de ventrale (fig. 7); såvel de dorsale som ventrale yderst tynde og med sylformige spid- ser (fig. 8). Annelider fra den norske Nordhavsexpedition i 1878. 227 Det andet exemplar, der må henføres til samme art, er noget større, har også 20 led, men er 3 ctm langt og 1.5 ctm bredt med børster. Der sidder fast det første par skæl og medfølge flere affaldne, der vise samme bygning som hos det første exemplar. Børsterne ere noget tykkere end hos hint, især de dorsale, der have en noget afrundet spids tilnærmel- sesvis som ellers hos polynoerne (fig. 9), men udmærke sig ligesom hos det andet exemplar, ved sin yderst fine tvær- tanding. De ventrale børster aldeles som hos den første med en meget lang, tynd, sylformig spids. Øinene ere hos dette exemplar mere fremtrædende end hos hint; alle de tynde ho- vedtilhæng ucilierede. Skællene ere farve^øse, enkelte af de større med nogle brnne flekker; langs ydre rand og på den ydre del af fladen et ringe antal yderst korte cilier. Polynoe (Eunoe) Scabra, Ørsted Stat. 280. Polynoe ( Harmathoe ) imbricata , Lin. Magdalenebay Stat. 280. — 261. — 374. Polynoe { Nychia ) cirrosa , Pal. — Magdalenebay Stat. 366. 374, 257. Polt/noe [Nychia) globifera, Gr. 0. Sars . . . Stat. 395. Polynoe ( Lagisca ) raris pina, M. Sars .... Stat. 257. Polynoe ( Antinoe ) Sarsi Knbg. . . . Beeren Island 15 f. Pylonoe (Lænilla) glaberrima , n. sp Stat. 366. (T. III fig. 1—5, 8). Dyret har megen lighed med Lænilla glabra Mgrn. ; men palperne ere fuldstændigt glatte; heller ikke under mikro- skopet viser sig papiller. Tentakelcirerne lidt kortere end palperne, sparsomt cilierede. I deres basalstykke findes ikke som hos L. glabra to børster, men derimod en tyk acicula (fig. 2). Hovedets form som hos L. glabra (fig. 1). Skællene fuldstændigt glatte uden spor af hårde knuder og med nogle få og tynde cilier langs ydre rand (fig. 3), og ligeledes enkelte et stykke ind over fladen (fig. 4). De dorsale børster tåleligt tykke og fint og hyppigt tværtandede (fig. 8); de ventrale meget længere og tyndere med en lang, tynd nøgen spids. Ingen af børsterne biden- tate (fig. 8). 15' 228 Gr. A. Hansen. Sigalionidœ. Leanira tetragona , Ørst Stat. 261, 257. Nephtydidce. Nephtys incisa , Mgrn. . - Stat. 273. Nephtys ciliata , Ørst. — Magdalenebay Stat. 337, 267, 260, 326, 257, 30—50 f. — Malmqreni Théel Stat. 337. — 261. Stat. 262, 312. Nephtys Hombergi , Aud. & M. Edw Stat. 262. — cæca , Fabr. . Stat. 326. Phylodocidæ. Phylodoce grønlandica , Ørst Stat. 374. — arctica, n. sp Stat. 321. (T. IV, fig. 1-3). Hovedlappen med bjerteformig basis, noget bredere end lang. Den udkrængede proboscis cylindrisk, på den bagre del forsynet med 12 rader små papiller, 6 på fiver side, med omtr. 15 papiller i hver rad. Den forreste del noget tykkere end den bagre, uden papiller, men forsynet med tværrynker og fortil langs randen besat med en enkelt rad lidt længere papilller. Fodknudens øvre blad afrundet firkantet, det nedre blad aflangt, lidt tilspidset, rækker lidt udenfor spidsen af børsteknuden (fig. 2). Børsterne sammensatte, yderleddet svagt, krummet og fint tandet på den konkave rand (fig. 3). Dyret har mest lighed med Phyl. mucosa, fra hvilken den ho- vedsageligst adskiller sig ved antallet af papiller på sna- belen. Eteone spitsbergenis Mgrn. . . Magdalenebay 30 — 50 f. Anaitis Wahlbergi Mrgn Stat. 337. 312. Nereidæ. Nereis zonata Mgsn Stat. 366. Annelider fra den norske Nordhavsexpedition i 1878. 229 Nereis pelagica Lin St at. 231. — 280. Ceratocephale Loveni Mgrn Stat. 261. Lumbrinereidœ. Lumbrinereis fragilis , Müller Stat. 374, 357. Magdalenebay 30 — 50 f., 20 f. Stat. 262. 267, 275. Onuphididæ. Onuphis conchylega M. Sars Stat. 273, 374. 367, 260. 326, 323. Goniadidæ. Goniada norvegica Ør st Stat. 261. Ophelidæ. Ammotrypane aulogaster Bathke . . . Stat. 374, 261. Travisia forbesi Johnst Buren Island 15 f. Chlor œmidœ. Flabelligera affinis M. Sars . Stat. 366 (Magdalenebay). Brada granulata Mgrn Stat. 337. — 270. — 326. — 275. — 323. Brada granulosa n, sp Stat. 337. T. Y fig. 4—6. — 270. — 366. — 275. — 323. Det længste exemplar 5 ctm. langt, 1.5 ctm bredt, pølse- formigt, tilspidset i begge ender. Sipbonen indtrukket hos alle exemplarer. Kroppen overalt besat med villi, der ere længere på ryg end på bugfladen. Denne flad, hin hvælvet. 230 Gr. A. Hansen. Over villi et slimoverdrag med småsten. Børsterne, de ven- trale, 6 — 8 i hvert bundt, tykke, tværstribede og med en krummet, afrundet spids (fig. 6). Ingen dorsale børster at opdage. Brada inhabilis Rathke . . . Magdalenebay 30—50 f. do. 20 f. Stat. 374, 366. Trophonia arctica n. sp Magdalenebay 20 f. T. V fig. 1—3. Stat. 312. 2 ctm lang, 4 mm bred med den sædvanlige trophonia- form, med afrundet forende og afsmalnende mod bagenden (fig. 1). 21 børstebærende segmenter. Rygfladen jævnt små- grynet, tugfladen med færre og mindre papiller. De to for- reste leds børster rettede fortil, ikke meget lange, af samme bygning som de dorsale børster bagenfor, lange^ tynde, led- dede (fig. 2, 3, a). De ventrale børster sidde i en liden knu- de, 4 — 5 i hver, med en lang, klar spids og nedenfor denne temmelig fint tværstribede (fig. 3, b). Trophonia borealis n. sp. . . . (T. IY fig. 8—12) 3 ctm lang, afrundet for begge ender. Fortil lange frem- adrettede børster, der have dyrets halve længde. Hele over- fladen fint grynet; de dorsale børster temmelig lange og let synlige; de ventrale børster kun at opdage under lupen. Farven brunlig, skyldes et overtræk af slam, imprægneret med sand og småsten; når dette afskrabes, er huden farveløs og besat med villi jævntæt på bug og ryg. I øvre børstebundt 12 — 14 lange, tynde hårbørster (fig. 9), der ere leddede (fig. 12). I det ventrale bundt 5 — 6 korte, svagt S-formigt krum- mede tykke børster, der nedenfor den glatte, farveløse, let krummede spids have tynde tværstriber og en skråtgående længdestribning (fig. 9 og 11), Stat. 270. — 260. — 275. Annelider fra den norske Nordbavsexpedition i 1878. 231 Trophonia rugosa n. sp. . . . Magdalen ebay 30 — 50 f. (T. IV fig. 4—7). 31/2 etm lang, 7 mm tyk, afsmalnende mod den bagre ende. Huden på rygfladen tværrynket, på bugfladen små- grynet. På Iste segment fortil rettede børster af ringe længde; bagenfor 25 led. På disse led findes en ventral li- den knude, medens de dorsale børster ingen knuder bave. Disse sidste, 4 — 5 i bvert bundt (fig. 7), ere tynde og led- dede (fig. 5). De ventrale, 5 — 6 i bvert bundt (fig. 7), ere tykke, brune, med en temmelig lang farveløs spids og neden- for denne temmelig tæt tværstribede (fig. 6). Maldanidæ. Maldane biceps M. Sars Stat. 260, 261. 326. Clymene (Nichomache) lumbricalis Fabr. . Stat. 261, 262. 357, 326. Clymene ( Praxilla ) praetermissa Mgrn. .... Stat. 260. Ammocharidæ. My riochele Sarsi G. A. Hansen Stat. 295 Amphictenidce. Pectinaria ( Cistenides ) hyperborea Mgrn. . . Stat. 374. — 260. — 326. — 257. Ampharetidæ. Amphicteis Gunneri M. Sars Stat. 273. — 261. — 260. Sabellides borealis M. Sars .... Magdalenebay 20 f. Babellides octocirrata M. Sars Stat. 261. 232 Gr. A. Hansen. Terebellidœ. Thelepus circinnatus , Fahr Stat. 363. — 280. — 312. Pista cristata , Müller Stat. 366. EreutJio Smitti, Mgrn Magdalenebay 30—50 f. Scione lobata Mgrn Stat. 267. Artacama proboscidea Mgrn Stat. 357. Terebellides Stroemi M. Sars Stat. 273. — 374. — 260. — 261. — 326. — 357. Magdalenebay 30 — 50 f. do. 20 f. Sabellidœ. Chone infundibuli formis, Kröyer, Magdalenebay 30 — 50 f. Stat. 366. Sabella neglecta M. Sars Stat. 395. Forklaring over figur erne. Tavle I. Fig. 1. Spinther arcticus fra rygfladen, nogle gange forstørret. — 2. Do. do. forenden fra bugfladen med udkræn- get snabel. 3. Do. do. fodbladene, af et gennemsnit af kroppen. — 4. Do. do. den sammensatte børste i den ven- trale fodknnde. — 5. Do. do. børster af den dorsale børstelamelle. — 6. Nemidia Torelli ?, forenden. 7. Do. do. en fodknude. — 8. Do. do. en dorsal og en ventral børste. — 9. Do. do. en dorsal og ventral børsse af et andet, noget større individ. Annelider fra den norske Nordhavsexpedition i 1878. 233 T. II. Fig. 1. Polynoe assimilis , for enden. — 2. Do. do. en fodknude. — 3. Do. do. en elytre. — 4. Do. do. en hård knnde på en elytre. — 5. Do. do. dorsal og ventral børste. — 6. Polynoe spinulosa , for enden. — 7. Do. do. en forknude. — 8. Do. do. dorsal og ventral børste. — 9. Do. do. en elytre. — 10. Do. do. de 3 store knuder ved den bagre rand af elytren. T. III. Fig. 1. Polynoe glaberrima , forenden. — 2. Do. do. første fodknude eller tentakel- cirre-basis med sin acicula. — 3. Do. do. en elytre. — 4. Do. do. en del af elytrens ydre rand. — 5. Do. do. en fodknude. — 6. Polynoe foraminifera , forenden. — 7, Do. do. en fodknude. Igà . 8. Polynoe glaberrima , en dorsal og to ventrale børster. ' — 9. Polynoe foraminifera , dorsal og ventral børste. — 10. Do. do. en elytre. — 11. Do. do. foraminiferer fra elytren. T. IV. Fig. 1. Phyllodoce arctica, forenden med udstrakt snabel. — 2. Do. do. en fodknude. — 3. Do. do. en børste. — 4. Trophonia rugosa. — 5. Do. do. dorsal børste. — 6. Do. do. ventral børste. — 7. Do. do. af et tværsnit af kroppen, de to børstebundter. — 8. Trophonia borealis. — 9. Do. do. af et tværsnit af kroppen, de to børstebundter. 234 G. A. Hansen. Fig. 10. Trophonia borealis , en villus. — 11. Do. do. en ventral børste. — 12. Do. do. en dorsal børste. T. Y. Fig. 1. Trophonia arctica. — 2. Do. do. af et tværsnit af kroppen, de to børstebundter . — 3. Do. do. a. dorsal, b. ventral børste. — 4. Brada granulosa . — 5. Do. do. en villus. — 6. Do. do. en børste (ventral). Resultater fra den norske Nordhavsexpedition. f. Om søvandets faste bestanddele af Ludvig Schmelck. Den temmelig rige litteratur, der handler om søvands- undersøgelser, går helt tilbage til slutningen af det forrige århundrede. De kemikere, der fra begyndelsen af tog dette emne under behandling, lagde naturligvis først og fremst vægten på at bestemme vandets samlede saltgehalt eller dets tilsvarende egenvægt i de forskjellige deie af oceanet. De første undersøgelser i denne retning førte snart til den slut- ning, at havets saltholdighed ikke var underkastet andre forandringer, som ved datidens analytiske midler kunde på- vises, end slige, der var en nødvendig følge af særegne forud bekj endte naturforhold, f. ex. fortyndingen i de polare egne ved store ismassers smeltning. Denne havets ensartethed med hensyn til dets samlede saltgehalt sandsynlig- gjorde naturligvis også den antagelse, at forholdet mellem dets enkelte bestanddele var af en lignende uforanderlig be- skaffenhed. Skjønt de første forsøg på at bestemme søsaltets sam- mensætning ikke førte til sådanne resultater, der fra kemiens 236 Ludvig Schmelck. nuværende standpunkt vilde betegnes som overensstemmende, ser vi dog, at allerede Marcet (Phil. trans 1822) drager den slutning af sine søvandsanalyser, at der kun er meget liden variation i forholdet mellem kalk, magnesia, klor o g svovl- syre i havvandet. At havet er en ensartet blanding, eller at variationerne i dets sammensætning kun kan drej e sig om små størrelser, er senere bekræftet ved talrige undersøgelser, men den største del af de analyser, der er udførte i denne retning, er dog — lige indtil den tid, da Forchhammer of- fentliggj orde sin af handling om søvandet — temmelig værdi- løse, da de ialmindelighed er behæftede med altfor store feil til at kunne have nogen betydning fra et nyere standpunkt be- tragtet. De talrige og fortrinlige undersøgelser, Forchham- mer har udført forat komme til klarhed i denne sag, viser tydelig, at man skal arbeide med stor omhyggelighed, hvis ikke feilene ved analysen skal blive større end de små va- riationer i havets sammensætning. Denne udmærkede for- sker har undersøgt 180 vandprøver fra de forskjellige dele af verdenshavet og udført sine analyser med en grundighed og nøiagtighed, der giver dem en ganske anden betydning end de foregående. Imidlertid kan der efter Forchhammers eget udsagn gjø- res nogle indvendinger med hensyn til indsamlingen af disse vandprøver, der for største delen blev medbragte af forskjel- lige søfarende, hvorved man ikke altid kunde have den nød- vendige garanti for deres omhyggelige optagelse og opbeva- ring. De feilkilder, der på denne måde kunde opstå, er må- ske for en del skyld i de uoverensstemmelser, der hist og her forekommer i Forchhammers tabeller, hvor den overvei- ende del af tallene kun viser små og i almindelighed let for- ståelige differentser. Forat skaffe vand op fra dybet har Forchhammer betjent sig af en tilproppet tom flaske, som firedes ned til det bestemte dyb, hvorved våndet trykkede proppen ind og fyldte flasken. Ved opbringelsen bragtes på grund af den tiltagende varme og det aftagende tryk prop- pen atter på sin plads i flaskens munding. Man kan indse, at denne fremgangsmåde ikke yder nogen tilstrækkelig sik- kerhed for, at det optagne vand virkelig stammer fra de be- stemte dybder; og Forchhammer indrømmer også villig dens mangelfuldhed. De dybvandsiagttagelser, Forchhammer på Resultater fra den norske Nordhavsexpedition. 237 denne made har anstillet, er også temmelig fåtallige og ind- skrænker sig ialmindelighed til de høiereliggende vandskik- ter, såat man ikke deraf kan drage nogen slutning med hen- syn til det vand, der beånder sig i nærmere berørelse med havbunden. Der var jo en mulighed for, at der her kuude gjøre sig andre kræfter gjældende — f. ex. dyrelivet eller havbundens beskaflenhed — som kunde frembringe forandrin- ger i havets sammensætning. Andre kemikere har vistnok i den senere tid hehandlet dette emne, og enkelte har også fundet, at våndet fra bunden har en noget anden sammensætning end våndet fra overfladen, men disse iagttagelser er dog i flere retnin- ger så ufuldstændige, at nøiere undersøgelser må være af in- teresse. Da den norske noreihavsexpedition i årene 1876, 1877 og 1878 udgik på sine forskjellige togter forat undersøge havet mellem Norge, Færøerne, Island, Jan Mayen og Spitsbergen i fysisk, zoologisk og kemisk retning, var der sørget for et til- strækkeligt antal, med glasproppe forsynede flasker (hvoraf de fleste rummede 2, nogle 5 liter), som skulde tjene til op- bevaring af vandprøver. Disse blev dels tagne fra overfla- den, dels hentede fra bunden og de intermediære dyb ved hjelp af en af hr. kaptein Wille konstrueret vandhenter *). Yed optagelsen af våndet, såvel som ved påfyldningen af flaskerne, blev der anvendt den største omhyggelighed, idet disse operationer enten foregik under opsigt af hr. Tornøe, der fra 1877 var ansat som expeditionens kemiker, eller af mig, der i det følgende år deltog i expeditionen, da hr. Tornøe ikke alene kunde overkomme alle de kemiske arbeider, der var nødvendige under reisen. De af os medbragte vandprø- ver er hentede nordenfor den nordlige polarkreds; de øvrige, der er tagne søndenfor denne, er på samme vis indsamlede og opbevarede af hr. Svendsen, der var expeditionens kemi- ker på dens første udflugt i 1876. Alle de arbeider, der er udførte ombord, såsom : luftudkogninger, bestemmelser af *) Beskrivelse og tegning af dette apparat findes i Tornøes af handling om den i søvandet opløste lnft. Journal für prakt. Chemie (2) Bd. 19 S. 401. 238 Ludvig Schmelck. kulsyren, klormængden og den specifiske vægt er senere be- arbeidede og diskuterede af min ven br. Tornøe, der bar overtaget den fysisk-kemiske del af arbeidet, medens det for mig stod tilbage at underkaste de medbragte vandprøver en kemisk analyse med bensyn til de øvrige, faste bestanddele. Yed disse undersøgelser bar jeg nu sat mig som formål at udfinde, bvorvidt forholdet mellem søvandets bestanddele er udsat for så store forandringer, at de lader sig påvise ved de nøiagtigste analytiske metboder, og om man af de fundne tal kan uddrage nogen regel med bensyn til de mulige for- skjelligbeder i søvandets sammensætning. I dette øiemed bar jeg udelukkende lagt vægten på de af søvandets bestanddele, der for det første lader sig be- stemme med den største letbed og sikkerbed, og for det an- det — efter al erfaring og sandsynligbed — må være de stoffe, som fortrinsvis kan påvirkes af andre i bavet forekom- mende kræfter. Med dette formål for øiet, må man nærmest benvende sin opmærksombed på kalk, magnesia, svovlsyre og klor. Natron, kali og de øvrige i mindre mængde forekom- mende baser og syrer bar med bensyn til det foreliggende spørgsmål liden eller ingen interesse, da de ikke kan bestem- mes med den nødvendige nøiagtigbed. Heller ikke kan man for alkaliernes vedkommende tænke sig, at de skulde være synderlig afbængige af fremmede påvirkninger, uden forså- vidt som en variation i klornatriumsmængden, der jo udgjør den overveiende del af havsaltet, vilde være ensbetydende med en tilsvarende forandring i den specifiske vægt. Da der imidlertid er stor uoverensstemmelse mellem de tal, der af forskjellige kemikere er fundne for kalimængden i søvandet, bar jeg for sammenlignings skyld bestemt denne bestanddel i nogle vandprøver fra forskjellige punkter af bavet. Blandt de salte, der forekommer i mindre mængde i sø- vandet, bar den kulsure kalk isærdelesbed været gjenstand for kemikernes opmærksombed. Mange bar bestemt denne forbindelse ved at koge en vis portion af søvandet i længere tid — under stadig erstatning af det fordampede vand — og derpå veie det udskilte bundfald. Yed at analysere detté bar jeg imidlertid ikke fundet spor af kalk1). Dette bund- x) Sml. Tornøes afhandling om kulsyren i søvandet. Journal für prakt. Chemie (2) 20 S.. 44. Resultater fra den norske Nordhavsexpedition. 239 fald viste sig at bestå af magnesia foruden en smule jern- og fosforsyre og neppe mærkelige spor af kulsyre. Inddamper man derimod en liter søvand til dens kalve volum, så danner der sig et bundfald, som for den største del består af gibs og kulsur kalk og kun indeholder små mængder magnesia. Men hvorvidt den kulsure kalk, som i dette tilfælde udskil- 1er sig, virkelig fra begyndelsen af har været opløst som så- dan i sø våndet, kan naturligvis ikke afgjøres ved dette for- søg. Tvertimod synes det med megen rimelighed at fremgå af hr. Tornøes undersøgelser over kulsyren i søvandet, at denne fortrinsvis må være bundet til natron som dobbelt kul- surt salt. Yed videre inddampning af søvandet. udskilles gibs og klornatrium. Endnu efterat hovedmassen af kogsaltet har afsat sig, indeholder moderluden alle de kali- og magnesiasalte, der fra begyndelsen af har været tilstede i våndet. I en sådan mo- derlud fra 20 liter søvand lykkedes det mig at påvise jod efter den af Koetstorfer *) angivne methode. Ved af kjøling under 0° udskilte den krystaller af svovlsurt natron, ved høiere temperatur svovlsurt magnesia. Forchhammer angiver i sin afhandling om søvandet, at han flere gange har fundet svovlvandstof i de hjemsendte prøver. Han tilføier imidlertid, at denne forbindelse muli- gens kan være opstået ved en mindre omhyggelig rensning af flaskerne; men i enkelte tilfælde føler han sig dog forvis- set om, at den må have dannet sig af søvandets egne be- standdele. Jeg har aldrig kunnet opdage den karakteristiske lugt af denne gas ved åbningen af de fra expeditionen med- bragte vandprøver. Selv nogle af disse, der undtagelsesvis var blevne opbevarede i almindelige, med korkproppe forsy- nede, flasker og først åbntde efter et par års forløb befand- tes at være fuldkommen lugtfrie. Efter Forchhammers me- ning skulde svovlvandstoffet have dannet sig ved oxydation af de organiske stoffe på de svovlsure saltes bekostning. Forat bestemme søvandets organiske bestanddele benyttede Forchhammer kogning med kamæleon, og indførte derved en methode, der som bekjendt senere har fået en udstrakt an- 0 Zeitschrift für anal. Chemie 1878 S. 305. 240 Ludvig Schmelck. vende] se med hensyn til drikke vand. Han tilsatte søvandet såmeget af en bekjendt opløsning af overmangansur kali, at det efter et opkog og henstand i 12 timer beholdt en rødlig farve. Den i overskud tilsatte kamæleon fandtes ved at be- stemme den mængde af denne, der var nødvendig forat frem- bringe samme farve i det samme volumen rent vand. Yed at anvende denne methode har jeg fundet, at 100 gr. søvand i almindelighed affarver 0.0005 gr. overmangansur kali, hvad der omtrent skulde svare til 0.0025 pCt. organi- ske stoffe. Dette er mindre end halvdelen af, hvad Forchhammer har fundet som middeltal for havets organi- ske bestanddele, men stemmer ganske godt overens med nogle bestemmelser, der i den senere tid er udførte af prof. Almén1) i en del vandprøver fra omegnen af Spitsbergen. Almén an- vender hertil den samme methode som ved drikkevand, idet han tilsætter søvandet svovlsyre og ved gjentagne kogninger med kamæleon oxyderer de organiske stoffe. For at forhin- dre den skadelige virkning af klormetallerne, fortynder han det i forveien med destilleret vand. På denne made finder han, at 100 kc ishavsvand indehol- der 0.0018 — 0.0038 gr. organiske substantser. Nordsøen, Skage- rak og Kattegat skulde efter hans undersøgelser indeholde en større mængde organiske bestanddele, men dog ikke så- meget som det ferske vand fra floder og indsøer, hvilket vi- ser, at søvandet ikke fremfor dette er begavet med nogen særegen reducerende evne. På mange af de fra expeditionen medbragte flasker havde der i tidens løb udskilt sig et ubetydeligt fnokket bundfald af organiske stoffe, der under mikroskopet viste sig at inde- holde diatomeer. Filtratet forholdt sig imidlertid ganske or- dinært ligeoverfor den overmangansure kali. Til bestemmelsen af kalk, magnesia og svovlsyre i hav- vandet har jeg betjent mig af de almindelige velbekj endte methoder, men de forberedende undersøgelser, jeg har gjort, forat forsikre mig om pålideligheden af disse, har vist mig, at de ikke altid giver så nøiagtige og overensstemmende re- sultater, som er nødvendige for et arbeide, som det forelig- gende, hvis man ikke i enkelte retninger tager nogle forsig tighedsregler, der er altfor løst omtalte i de analytiske lære- 1) Svenska läkaresällskapets nya handlingar Ser. II, del IIL Stockholm 1871 Besultater fra den norske Nordhavsexpedition, 241 bøger. Jeg yil derfor i det følgende gå lidt nærmere ind på de fremgangsmåder, jeg har brugt forat erholde de nøiagtig- ste bestemmelser. Kalk og magnesia. Til disse bestemmelser afveiedes liter søvand. Efterat magnesia ved tilsætning af omtrent 25 kc koncentreret salt- syre og derpå følgende neutralisation med kone. ammoniak- opløsning indtil et ubetydeligt overskud var forhindret fra at falde ud, blev kalken i kulden bundfældt med et overskud af oxalsur ammoniak. Efter en nats henstand frafiltreredes bundfaldet, opløstes i varm saltsyre og udfældtes atter i koghede med ammoniak og nogle dråber oxalsur ammoniak. Efter 12 timers forløb blev bundfaldet bragt på filtrum og bestemt som ætskalk. Tilstedeværelsen af klornatrium har ingen skadelig indflydelse på kalkbestemmelsen, men synes tvertimod at bidrage til en smuk krystallinsk udfældning af den oxalsure kalk. Følgende kontrolbestemmelser viser analysernes pålide- lighed: I no. 1 fandtes 0.0595 og 0.0602 pCt. CaO. I « 11 — 0.0580 « 0.0590 — I « 26 — 0.0590 « 0.0596 — I « 33 — 0.0585 « 0.0595 — I « 34 — 0.0590 « 0.0593 I « 35 — 0.0585 « 0.0588 I « 36 — 0.0577 « 0.0579 I « 49 — 0.0578 « 0.0582 — I « 50 — 0.0583 « 0.0588 — Den største differents mellem bestemmelserne i et og samme vand er altså 0.001 pCt. Til bestemmelsen af magnesia inddampedes de to filtra- ter fra kalkfældningerne i en platinskål til omtrent 150 kc og bundfældtes derpå med fosforsurt natron og en så stor mængde koncentreret ammoniakopløsning, at denne kom til at udgjøre omtrent 7^ af vædskens volum. Iagttager man ikke den forsigtighedsregel, at tilsætte et sådant overskud af ammoniak, vil man let få uoverensstemmende resultater. Nyt Mgaazin f. Naturv. XXV. IV. 16 242 Ludvig Schmelck. Ved at anvende forskjellige ammoniakmængder fandt jeg i et og samme vand følgende tal for magnesia: Med 9 dele vædske og 1 del kone. ammon. 0.2044 pCt. MgO. « 5 — * — 1 — 0.2061 « 2 — 1 — 0.2140 I et andet vand fandtes på samme måde: Med 9 dele vædske og 1 del kone. ammon. 0.2054 pCt. MgO. « 2 —r— 1 — 0.2112 — Nødvendigheden af at tilsætte et sådant overskud af am- moniak forat få en nøiagtig bestemmelse af magnesia efter denne methode er altfor lidet fremhævet i de analytiske læ- rebøger. Rimeligvis er denne mindre påagtede feilkilde grun- den til, at flere kemikere har fundet meget uoverensstem- mende og lave tal for magnesia i søvandet. Forchhammer, hvis resultater med hensyn til kalk- og magnesiamængden stemmer godt overens med mine analyser, inddamper filtratet fra den fosforsure ammoniakmagnesia til tørhed og får ved opløsning af residuet i ammoniak altid en liden rest af det fosforsure salt. En sådan inddampning er imidlertid ikke nødvendig, når man blot før fældningen kon- centrerer vædsken til det mindst mulige volum og tilsætter det nødvendige overskud. af ammoniak Når bundfaldet derpå efter 24 timers henstand frafiitreres, giver filtratet ved ind- dampning ingen rest af fosforsur ammoniakmagnesia. Men nagtet disse forholdsregler, kan magnesia ikke bestemmes med samme sikkerhed i havvandet som kalk og svovlsyre. Nedenstående tal viser differ entserne mellem kontrolbestem- melserne : I no. 33 fandtes 0.2160 og 0.2200 pCt. MgO. I « 35 — 0.2180 « 0.2207 — I « 36 — 0.2173 « 0.2180 — Største differents = 0.004 pCt. Svovlsyre. Til denne bestemmelse har jeg afveiet omtrent 100 gr. søvand, som tilføiedes 8 — 10 dråber kone. saltsyre og i kog- hede bundfældtes med en klorbariumopløsning, der tilsattes Resultater fra den norske Nordhavsexpedition. 243 af en byrette forat forhindre et skadeligt overskud. Flasken med bundfaldet hensattes derpå i kulden og filtreringen fo- retoges først efter 12 timers forløb. På denne måde erhold- tes ved kontrolbestemmelserne følgende tal: I no. 6 fandtes 0.2226 og 0.2236 pCt. S03. I « 11 — 0.2145 « 0.2155 — I « 12 — 0.2219 , « 0.2221 — I « 40 — 0.2176 « 0.2195 — I « 42 — 0.2156 « 0.2165 — Største différents = 0.0019 pCt. Hvis man lader bundfaldet afsætte sig i varmen og der- på filtrerer det ved den samme temperatur, taber man altid en del af den svovlsure baryt, da dette salt er noget opløse- ligt i varmt søvand, og filtratet udskiller derfor ved af kjø- ling og benstand et krystallinsk bundfald af tungspath. Denne opløslighed skyldes det tilstedeværende klornatrium. Jeg har overbevist mig om dette ved sammenlignende forsøg med en kogsaltopløsning af en koncentration, der omtrentlig svarede til søvandets. Tilsættes en smule svovlsyre eller svovlsur kali til et vist kvantum af denne opløsning, vil der trænges mere af en fortyndet klorbariumopløsning, for deri at frembringe bundfald, end der er nødvendig til samme volumen rent vand, hvortil er tilsat den lige mængde svovl- syre. De feil, der kan opstå i bestemmelserne, hvis man fra- filtrer bundfaldet ved almindelig vandbadtemperatur (80° — 90°) er vistnok ikke betydelige, men giver sig dog klart til- kjende, da de i almindelighed er flere gange større end diffe- rentserne mellem de ovennævnte kontrolbestemmelser. Anm. Som exempel kan anføres følgende analyser: i varmen : i kulden : I no. 20 fandtes ved filtrering 0.2172 0.2150 pOt. S03 I « 87 — — 0.2140 0.2194 — I 00 CO — =— 0.2144 0.2183 — I « 44 — *— 0.2087 0.2120 - I « 46 — 0.2140 0.2205 — I « 48 — — 0.2110 0.2150 — I « 49 — 0.2207 0.2215 — Ved ikke at tage hensyn til den svovlsure baryts opløslighed i varmt søvand, vil man altså få en feil, der i almindelighed beløber sig til om- trent 0,004 pCt. 16* 244 Ludvig Scbmelck. R. Fresenius har (Zeitschrift für anal. Chemie 9, S. 52) undersøgt for- skjellige saltes opløsende eller forurensende evne ligeoverfor den svovlsure baryt og fundet, at klornatrium ikke har nogen skadelig indfly deise på svovlsyrebeStemmelsen. Yed analyser, der kræver en speciei nøiagtighed, har altså dette blot sin rigtighed under forudsætning af, at bundfaldet får anledning til at af- sætte sig i kulden. Hvorvidt Fresenius ved sine forsøg har iagttaget denne forsigtighedsregel, fremgår ikke af hans af handling, men differentserne mel- lem to svovlsyrebestemmelser, han har udført med eller uden indvirkning af klornatrium, falder ialfald til fordel for den svovlsure baryts opløslighed, om de end er for ubetydelige til at kunne tages med i betragtning ved en en- kelt bestemmelse. Den svovlsure baryts opløselighed i koldt søvand er neppe påviselig. Yed tilsætning af en fortyndet klorbariumopløsning fremkommer her bundfaldet ligeså hurtig som i en opløsning af svovlsur kali i rent vand. Klormagnesium forekommer i altfor ringe mængde i søvandet til at kunne have nogen skadelig virkning ved svovlsyrebestemm eiserne. Jeg har des- uden ved forsøg overbevist mig om, at selv en mere koncentreret opløsning af dette salt ikke har nogen mærkelig indfly deise på udfældningen af den svovlsure baryt. Kali. Denne bestemmelse, der kræver lang tid og omstænde- ligt arbeide, bar jeg, som for sagt, kun udført i nogle få vandprøver. Hertil bar j eg anvendt omtrent 50 gr. søvand og fraskilt kalk og magnesia efter den af Classen1) angivne metbode med oxalsur ammoniak, alkobol og edikkesyre. Fil- tratet blev inddampet til tørbed, ammoniaks altet bortjaget, og den tilbageblevne saltmasse befriet fra svo vlsyre ved gj en- tagne glødninger med et overskud af salmiak. De samlede klorider blev derpå opløste i vand, overførte i platindobbelt- salte og derpå behandlede efter den metbode, der af Frese- nius foreskrives til bestemmelsen af kali og natron i mine- ralvand. Det er imidlertid meget vanskelig at få al svovl- syre fjernet ved afdampning med salmiak, og det frem stillede kaliumplatinklorid indeboldt derfor altid spor af svovlsure salte. Der er således en muligbed for, at de fundne kali- mængder er noget for bøie, skjønt bestemmelserne i de for- skjellige vandprøver stemmer nogenlunde godt overens med binanden. — 0 Zeitschrift für anal. Chemie 18, S. 873. Resultater fra den norske Nordhavsexpedition. 245 f Hvis man iforveien veier de samlede klorider og derfra trækker den erholdte klorkaliummængde, skulde man altså kunne finde søvandets klornatriumgehalt. Men da kloriderne ialmindeliglied er forurensede med små mængder svovlsyre og magnesia, der ikke er blevet fuldstændig fjernede ved de fo- regående operationer, og kulrester fra ammoniaksaltenes af- dampning, vil man ved denne indirekte bestemmelse få altfor høie og uoverensstemmende tal for klornatrium. Man vil på denne måde ialmindeligbed finde omkring 2.8 pCt. af dette salt, medens man efter en anden beregning, som senere skal omtales, neppe får et tal, der overskrider 2.7 pCt. Klor. Med hensyn til den nærmere beskrivelse af disse bestem- melser, der er udførte ombord ved titrering, må jeg henvise til min ven hr. Tornøes af handling om saltmængden i havet1). For at bestemme vandets samlede saltgehalt har hr. Torrnøe inddampet en vis portion deraf til törhed, glødet residuet over en Bunsens lampe og derpå ved titrering korrigeret for den tabte saltsyre. Efterat have udført disse bestemmelser i nogle vandprøver, har han på grundlag deraf beregnet salt- gehalten i de øvrige af klormængden og den specifiske vægt. I den følgende tabel har jeg ordnet bestemmelserne efter nummeret af de stationer, hvor vandprøverne er optagne. Bestanddelene er i tabel I. beregnede som procenter af sø- vandet. I tabel II. har jeg i lighed med Forchhammer ud- regnet bestanddelenes forhold til klormængden, når denne sæt- tes = 100. De tal, der er satte i parenthes, er enten fundne ved beregning eller udledede af bestemmelser fra nærliggende vandprøver. Egenvægten af søvandet er i tabellen udtrykt ved 17.5°, sammenlignet med vand af samme temperatur. *) Et arbeide, der for øieblikket er under trykning’. 246 Ludvig Schmelck. c QC O § £ s >"5 & Samlet Salt- mængde 3,51 CO 03 CO CO VO MO mO MO co' co' CO CO 3,52 3,55 (3,50) (3,51) 3,42 3,52 03 MO CO 3,50 00O 03 03 05 05 00 C0C0 rtf,VO MO MO rtf rtf_ rtf MO, MO cd cd cd cb co co' co co" cd 05 CO 03 MO CO TH VC MO CO CO rtf •| 05 MO MO CO 03 CO 05 CO MO o °q. 05 05, 05,05,05 05 00,05, 05, pH rH i—l pH 1—1 1—1 pH H pH 03 03 03 CO CO CD CD o ^œt-Tfcooj 03 03 1-1 03 03 03 03 03 03 OJ 03 03 03 03 ©' cT o' o' o' o' o' OOblOOO-iH CD 05 03 05 rtf MO rH 03 03 OO r-1 03 H r— < H 03 03 03 03 03 03 03 03 03 03 03 03 03 03 03 o' o' o' o' o' o' o' ö o' o' 00 O rtf CO MO b- MO H CO O CM O Oi H 03 03 03 03 OI 1—1 03 03 03 03 03 03 Ol o> CÖ H -tf O » 05 o 03 rtf o o 05 H CD 05 rtf 05 o t> pH 00 CO CO co rtf CO 03 03 H 03 1— 03 H 03 pH Y— ' T— 1 03 03 03 03 03 03 03 03 03 03 03 03 03 03 03 03 03 03 03 o' o' o' o' o' o' © © o' o' o' o' o' o' o' © MO 05 03 O CD © C5 0)00^0>0 03 t— i 1—1 03 03 03 03 03 03 03 03 03 03 03 ©' ©'© o' o' o o 05 O 1> |> 00 CO >0 CO mO MO mo >o ©,© 0,0 o ©, o' o o' o' o' o' 03 OiC^-^OO 03 ptf o 03 00 t- 05 b- 00 CO t> 05 CD t- lO MO lO VO vO lO VO VO >o VO lO o o o o o o o. o O O o © o' o' o' o' o' o' o' o' o' o' M>HC0 10 00005(M 3>OOCOQOJ>*05l>OOaO MO vO MO 1-0 lClOiClO MO O O ©,© o o o o o o' o' o' o' o' o' o' o' o' rC • CD vO MO O CD 00 l> 05 CD 0 CD CD eg o lO [- t'- MO CD CD CD CD CD vO CD CD CD CD 03 03 03 Ol 03 03 ooS ' 03 03 03 03 03 © 0,0,0 o q. © q. 0,0 q. i— 1 — ' 1— T pH rH hh,h rH pH pH r-T pH CO CO !>■ t-~ ~H CO •th' 00 t-» CDcDCDCOcDCDCDCDCD 03 03 03 03 03 03 03^03 ooooooooo QC O CO VO 1—1 00 03 1-1 05 CO O i— ! CO OOOI> o CO CO 1—1 vO 00 rtf 1— ! 05 o t>> o o o 00 OO rtf OCOOOO-^HOOO 1— i CO MO 00 03 CO § o o o © MO 03 t> CO CO CO CO , MO, MO 00 CO t>' t-' 03 MO rtf rtf o © o CO t>> H 03 03 03 CO MO MO MO MO . ^ MO MO ^ Y- rtf co " CO CO CO CO rtf 00 o rtf ■ptf 00 00 00 pH rH pH i—l s % 03 03 - - MO MO CO >. ptf rtf ~tf O O MO >0 03 MO 03 0000000r-«0 MO MO 03 Ol !>* © i— < 03 03 H pH 3>* pH HHCOCO^ „ „ HMO rtf rtf m3 vO © © 03 03 vO OOOC’OOOO© 05 05 O O i — I H 05 00 00 CDCOtp*t>«t>*tr-COCOCO 05 05l0l0C0C0OlC5t> 00 00 hh(M(?3^^^ pHtH0303 03 03030303 03 CO rtf MO CO t>00 05 0 MO CO t». 00 05 O H 03 CO ^ pH 1— MH p- I 1— I 03 03 03 03 03 247 Resultater fra den norske Nordhavsexpedition. 247 co *P- Tfl M m "g C H 5 æ H *1 on <33 CO EO . ■+J S-l •a* 00^ (M03H010H Ol © ^iq iq ^ iq iq oi ©" ©" co © co co 00 00 b- CD © b- 0l>t>00)0^ - ic -rHTtiDi ^ ^ iococo'^-^'^'q^1'^ sco o co t> o <-i iq co" CO CO CO CO co CO CO CO CO CO CO co" co“ CO CO co co o ^ (M 03 © 00 © © © © © tH 03 03 © 03 tJi CO cc 03 03 T—l 03 CO © b» 03 H rH 03 °i 03 03 « 03^03 oq 03 03 ©^ 03 cqoo os © » rH T— 1 i— 1 r— 1 rH rH i— < 1— 1 rH l—l rH rH rH rH rH rH lH CD T- 03 03 OI 03 03 03 o' Ö © 3b b- © 1C 03 ^ 00 OD CO CO iH 03. H H 03 03 03 rH 03 03 03 03 03 ©~ © © ©~ © © O O rt(COH©ÆOOCCiOOO^iOCOO lO 03 O 03 00 1C b- 35 H lO CD 1C 03 Th O © 30 CO ^H 03 r“H 03 i—l 03 ^03 03 03 03 03 © o' ö o"© © © cf © © © © cT ©" © o o © 1—1 03 1C © © © © © 03 ^ 00 © CO rH H(30Hb- H 03 03 i-H 03 r— . 03 03 i— I 03 03 03 ©" © © i© © 03 03 i© iH i— I H i— i r— < 03 i—l i— I 03 03 03 03 C3 03 03 03 ©' ©' ©" ©" © © O' © ta © © co i-i 03 03 03 ©0©03-ii ^ ^ ^ ^ ^ ^ ^ x ic ^ b t>OIHH o o o © 03 03 03 rH b* H OJ o © o .. © o © 03 •qi CO CO rH r- rH 5P h c 5^ 03 WO 03 )C 03 03 03 03 03 5* 03 «5 CO 1C lb a a rH i— H rH rH iH ib îb © © © H ib © © © © 1C 1C H 03 © © © 03 03 *H rH rH H rH 03 rH rH ic ùo t» ^© © r . „ © © © © © ©"© 03 > ■rf4 ö © © © © 03 03 © ■g* OO 1C 1C CO 1> b 1C )p lO © © rH rH © © ic © ; 03 03 03 wo oC 1C b- © © © TjH ‘^H H ^_i O-i 03 03 © ta WO fc 03 © © © © b* 03 © 00 © b- t> b- b- b- b» t> tH b- b> b* t- IH 5H IH. !> t> b- b b b © © © © rH ^ 1C © © 1C 1C ic 1C 1- 1- © © © W05000H 03 03 © 1C 1C © © b- © © © © © © © © © o © © 03 © WO WO WO 1C © © b- 03 03 03 03 03 03 03 03 03 03 C 03 03 03 © © © © ©©©©©© © © © © b- OO © © rH 03 © rH ic © t> ao © © rH 03 © ic © b- CO © © t—H 03 03 03 03 © © © © © © © © © © Th T}1 r^l T}< ic ic Dette mærke betegner de intermediære dybder. iSt® è t ë sss s ” ” s ssssgsgsgsg g g Tabel I No. Station No. . Bredde. Længde fra Greenwicli. Ä Egenva^t MgO. KaO. J so,. Cl, Ss31[-t 1— 1 3 61"52' 5°15,3' 0 618 1,0266 10,0595 0,2214 0,2202 3.51 Sognefjorden. 62*28,3' 2°29' V 690 L,O270 0 0573 0,2260 0,2242 3,56 65°53' 1163 1,02665 0,2197 0,2192 3,52 52 65°47,5‘ 3°7' 0 1,0268 0,0585 0,2249 0,2273 3,53 3°7' 515* 1,02675 0,0566 0,2190 0,2243 3,53 52 65*47,5' 3°7' 1861 -1,0267 0,0572 0,2202 10,0476 \ 0,0470 0,2236 0,2226 3,52 7 af Nålso 0 1,0269 0,0580 3,55 63u23'~ 20°45'- 1 0 1,0266 0,0575 0,2177 . 0,2190 (3,50) Islands sydkyst. 9 87 64°2' 5°35' 0 498 (1,0266) 0,0594 0.2210 ’ ; 0,2220 10 '107 65°21 ' 10°44' 172 0,0574 0,2180 0,2197 (3,51) 11 143 66°58' 10°33' 0 1,0257 10,0580 i 1 0,0530 10,2134 \0,2134 10,2145 10,2155 1,899 3,42 12 143 66°58' 10°33' 189 1,0265 0,0572 0,2234 1 0,2219 10,2221 1.956 3,52 13 183 69°59 5' -6°15' 0 1,0267 0,0594 0,2240 0,2221 1,952 3,52 14 183 69°59!5' 6015' 1600* (1,0267) 0,0560 0,2260 (0,2204 15 184 70°4' 9P'2, coP'3/2, <*>P'9/b(?), <*>P'3/2, coP'7A, eoP'5/ 2, eoP'4, 2P' co, 5 A Pco. fladepar : øP, Poo, £PcO, 3 Poo, CoPcO, P, OOP (X>. hemipyramider : 2P, P2, — P' 2, derhos usikre 3 P' 6 og 6P' 3. De nævnte former, hvoraf temmelig mange ikke var kj endte på wagnerit, er beregnede af wagneritens axeforhold: a:b : c — 0.95694 : 1 : 0.75267 (B & M) /? = 71°53/, Se: Zeitschrift für Krystallographie (P. Grroth) . Bd. III. S. 474 — 478: cÜber die Krystallform des Kjerulfin.» Norske apatitforekomster. 283 da målingerne på kjerulfinen ikke kunde ansees nøiagtige nok til derpå at begründe et axeforbold for denne varietet. De almindeligste former, der er overveiende uddannede i de meget vekslende typer og kombinationer, er ooP'2 og på enden £P'. Mærkeligt erdet, at kjerulfinkrystallerne viser en ganske asymmetrisk udvikling af de på samme optrædende former; hvorvidt dette skyldes en af det asymmetriske kry- stalsystem afhængig mangel på symmetri eller kun er tilfæl- digt, lod sig hverken ved målingerne eller den optiske under- søgelse afgjøre med nogen sikkerhed. Af de beregnede vinkler hidsættes nogle af de vigtigste: coP'2 : P'2= 122° 25' (på siden) OD p :oo P = 84° 34' 2P'c»:2P'c»= 69° 5372' P'2 : P'2 = 106° 16' P^> : coP~cv — 116° 35'. De optiske axers plan er ligesom hos wagneriten sym- metriplanet. Dispersion inclinée. Optisk negativ p > v. Af målinger på lodret på den første og lodret på den an- den middellinie sl ebne plader besterntes for Na-lys den virke- lige vinkel mellem de optiske axer til 37° 49' og den midlere brydningsexponent ß for samme = 1.5313. — Den spidse bissektrix danner med den krystallografiske vertikalaxe en vinkel af omtrent 21° 30' (hos den ægte wagnerit efter Des Cloizeaux næsten parallel denne axe) og træder ud i den spidse vinkel mellem axerne a og c. Kry stall erne synes meget tilbøielige til at forvitre, idet de fleste næsten fuldstændig er omvandlede til en hvid ugjen- nemsigtig eller halvgjennemsigtig substans og altid er gjennem- satte af årer af denne; denne substans er efter Pisani apatit. Enkelte krystaller var dog vakkert vingule, fuldstændig gjen- nemsigtige og kun ubetydelig forvitrede*). *) Om kjerulfinen se forøvrigt foruden von KobelPs opsatser: Bauer (Zeit- schr. d. deutsch, geol. Gesellsch. 1875, B. 27, S. 230), Pisani (Bulletin de la soc. minéralogique d. France 2. 43. 1879). I den sidste afhand- ling meddeles en analyse af de beskrevne krystaller fra Nedre-Havredal, hvoraf i forbindelse med krystallernes prismevinkel Pisani først fremlagde beviset for, at kjerulfinen er en wagneritvarietet. 284 W. C. Brøgger og H. H. Reuscb. Esmarkitlignende pligoklas. Under navnet esmarkit beskrev vi i den tydske udgave af denne afhandling en plagioklas, som vi forefandt i et større antal ganske smukke krystaller ved Vestre Kjørrestad i Bamle. Kry stall ernes larve er på brudflader blåliggrøn; på spalteflader perlemoderglans, på brudflader fedtglans. Brud ujevnt til musligt. H = 6. Sp. v. = 2.66. Spaltbarbed fuld- kommen efter oP, mindre fuldkominen efter ooPco, ganske ufuldkommen efter coP'. Krystallerne er ikke enkeltindivider, men polysyntetiske tvillinger efter to forskjellige tvillinglove. Da imidlertid tal- rige tvillinglameller er indskudte i et forberskende individ bevarer krystallerne dog det almindelige udseende af enkelte individer. De besidder en ujevn, rynket, undertiden på kan- ter og bjørner ligesom ved smeltning afrundet overflade, som dertil er bedækket af en yderst tynd, mørk grønligsort, lidet glinsende bud. Denne matte, mørke bud, som giver krystal- lerne et fra almindelige feldspater meget afvigende udseende — den gjenfindes også på plagioklaser fra Orijärfvi, Lojo og Bodenmais etc. — , forhindrer nøiagtige målinger af fladernes vinkler mod binanden. Efter den nu almindelig antagne stilling af feldspaterne forekommer følgende former: oo'P. oøP' . co'P5 . coP'3 . ooPoo . oP . ,P,oo .2,P,co . 2'P ,P . P, . (desuden senere anført af vom Ratb: 2,P/ ). oP : ooPoo måltes i middel til 86° 572' og 93° 542/3'. Kry stall ernes typus er noget forskjellig: snart mere tav- leformig ved forberskende basis, snart prismatisk forlænget efter bracbydiagonalen, idet fladerne af oP og ooPoo er omtrent ligelig udviklede. Størrelsen er ret anselig; et af de største exemplarer målte 70, 63 og 28 mm. (Fig. 27 a). Fig. 27 b frem- stiller en ideal kombination af alle bestemte former. Krystallerne er som omtalt sammensatte efter to tvil- linglove : 1) tvillingflade bracbypinakoidet (tvillingstribning på basis). 2) dreiningsaxe makro diagonalen (tvillingstribning på co Poo og flere fiader i den vertikale zone). Norske apatitforekomster. 285 Den ved den sidste lov fremkaldte tvillingstribning dan- ner efter den valgte stilling af kry stallerne, ifølge h vilken den basiske flade helder tilhøire, på ooPoo en vinkel af vex- lende værdi mellern 3° 21' og 6° 4272' (i de fleste tilfælde af en midlere værdi på omtr. 4°) mod kanten mellern oP og ooP», således at tvillingstribningens linier helder mindre fortil end den nævnte kant. Af disse iagttagelser sluttede vi i den tydske udgave af denne afhandling ganske rigtig, at den undersøgte feldspat i krystallografisk henseende ikke kunde forholde sig som en anortit, men som en albit, idet den høire oktant fortil oven- til ikke som hos anortiten kunde være begrændset af ude- lukkende stumpe vinkler, men såvel af stumpe som af spidse. — Men da vi på den anden side gik ud fra, at den under- søgte feldspat i kemisk henseende var identisk med Esmark’s og Des Cloizeaux’s esmarkit, en anortitvarietet, hvilket den store y dre lighed, såvelsom lighed i spaltvink] er og begges forekomst i Bamle foranledigede, så begik vi derved den fejl- tagelse at være tilbøielig til at anse den undersøgte feldspat for et eget species, medens den ved senere kemisk undersø- gelse af vom Bath har vist sig at være en oligoklas*). Denne esmarkitlignende oligoklas forekommer ved Kjørre- stad sammen med hornblende, apatit og magnetkis; en lig- nende feldspat fandtes i granitlignende årer med sort glimmer og kvarts i den mørke gabbro ved Meinkjær i Bamle. Disse karakteristiske årer eller gange i gabbro er siden blevet iagttagne på flere steder, således på Bomsås i Askim (Mei- nich) etc. Hornblende i forskjellige varieteter er et af de almindeligste mineraler på de apatitførende gange. En brun, stærkt glindsende hornblende ledsager apatiten på Ødegården og ved BønhoB. Kragerø’s sorte hornblende er vel bekj endt; nylig er fra en liden apatit- *) Se: Gr. vom Rath: «Die Zwillingsverwachsung der triklinen Feldspäthe nach dem sogen. Periklin-Gesetze und über eine darauf gegründete Un- terscheidung derselben.» Monatschr. der k. Acad. d. Wissenschaft, zu Berlin. 1876. S. 163—165. 286 W. C. Brøgger og H. H. Reusch. gang på Frydensborg ved Kragerø, af br. bergmester Dabll indsendt til mineralkabinettet de skjønneste druser af indtil mere end 1 decim. lange bornblendekry staller, alle uden ender, idet de på enderne fortsættes i asbest. På flere apatitforekomster (Otterbæk, Oksøiekollen o. s. v.) var krystaller af en ravnsort bornblende med fuldkom- men spaltbarbed efter co P og en meget tydelig spaltbarbed efter ooP^ ingen sjeldenbed. Foruden de af os selv ind- samlede krystaller, kunde vi ved professor Kjerulfs velvillie, der stedse understøttede os på alle måder, også benytte det betydelige af br. cand. min. Lassen sammenbragte materiale fra Oksøiekollen, der beror på univertetets mineralkabinet. Krystallerne er bedækkede med små albitkrystaller, som gjør nøiagtige målinger vanskelige; flere exemplarer er knæk- kede og brudstykkerne atter sammenkittede af albit. Disse krystallers eiendommelige babitus med de stærkt uddannede stribede fladepar og deres noget usædvanlige kombination af endeflader sees af de vedføiede figurer. Fig. 28 fremstiller en med en apatitkrystal sammenvoxet bornblendekrystal, den sidste med endefladerne + 2P'm, + P ëo, + P' 3 o g o P. Fig. 29 a viser den byppigste kombination + 2P og + P; dertil kommer på flere individer også + 3P' 3. Den fra iagttageren vendende del af krystallen viser in dspringende kanter mellem to flader af + P. På det i fig. 29 b fremstillede exemplar op- træder på enden kun + 3P' 3 og 2P< ». På alle de afbildede krystaller var enden tydelig udviklet. Asbest- spekstenkr y staller ne fra Kragerø (se ovenfor pag. 270) er ialm. blevne benr egnede til pyroxen. De søilebrudstykker, som vi kunde samle på balderne, viser bverken pyroxenens eller bornblendens vink- ler. Måske foreligger her en paramorphose, uden at dog det foreliggende material tillader os at bestemme det oprindelige palæomineral. Krystallernes midte består af speksten, som ialm. er omgivet af et sammenhængende, uregelmæssig snoet lag af asbest, bvis tråde står lodret på overfladen. (Fig. 30). I de ydre dele af krystallerne står asbesttrådene dels ganske uregelmæssige, dels er de anordnede ^ den antagne hovedaxe. Norske apatitforekomster. 287 Glimmer. Ødegardens glimmer er mørk rødbrun, men forekommer også med lysere farve. Glansen usædvanlig stærk, næsten metallisk. Halvgjennemsigtig i 1 mm tykke lameller, idet dagslyset går igjennem med smuk rosenrød, gjennem tyndere blade med gul farve. H. 2.5. Smelter i tynde splinter i en alm. lysflamme. Følgende analyse udførtes velvilligt af hr. amanuensis S. Wleugel: Kiselsyre . . . . 40.24. Titansyre . . . . 0.56. Lerjord . . . . . 12.92. J ernoxyd . . 7.67. Jernoxydul . . . . 2.15. Kalk .... . . 0.35. Magnesia . . . . 23.29. Glødtab . . . . . 0.68. Alkalierne besterntes ikke direkte; lition eller fluor fand- tes ikke. Denne glimmer henregnede vi i den tydske ud“ gave af vor afhandling til flogopit i Dana’s betydning. Ef- ter den bearbeidelse, glimmergruppen nylig er bleven tildel af Tschermak, synes denne glimmer, der har en overmåde liden axevinkel (de optiske axers plan synes at være parallel symmetriplanet), at måtte blive at henføre under meroxen, altså en glimmer af biotitgruppen. Også de øvrige glimmere på apatitgangene synes at måtte henføres til den samme gruppe. Kaliglimmer har vi ingensteds iagttaget på apatit- gangene. Aspasiolit. Vi har omtalt dette mineral fra Valeberg ved Kragerø. Vore stuffer stemmer ganske overens med expiarer på min er al- kabinettet; begge viste sig meget let smeltelige for blæse- røret (3 efter von KobelTs skala) ikke som sæd vanligvis an- givet usmelteligt. Aspasioliten er tidligere af flere forskere omtalt som et for visse skikter af grundfj eldet karakteristisk mineral; som man af vort fund vil se, tilhører dette mineral 288 W. C. Brøgger og H. H. Reusch. imidlertid neppe sidestenen, men gangene, hvorved hine et bestemt nivå karakteriserende aspasiolitskikter bortfalde; hr. bergmester Dahll, i hvis selskab vi besagte denne fore- komst, gjorde os opmærksom herpå. Allerede Hausmann om- taler, at aspasioliten forekommer sammen med apatit etc. Buhl. Sort til rødlig rutil er en af apatitens troeste ledsagere. På enkelte af de af os besagte forekomster optrådte den i sådan mængde, at dette ellers ikke almindelige mineral, hvis det måske skulde vise sig at få betydning for et eller andet praktisk øiemed, netop fra de apatitførende gange måtte kunne udvindes i betydelige kvantiteter. Rutilen forekommer tildels i meget vakre krystaller; på en af de apatitførende gange i Bamle fandt vi således en 1140 gram tung kry stal med følgende former: ooPoo, ooP, Poo, P3 , P. Hos et andet individ er P3 overveiende på enden. Den sædvanlige typus er kort prismatisk, undertiden f. ex. ved Rønholt dog også lange søiler. Enstatit. Da denne afhandling kom ud på tydsk, var kun en ved opta- gelse af vand noget forandret enstatit kjendt, idet den først ved vor undersøgelse blev erkjendt som sådan. Senere har den ene af os sammen med professor Gr. vom Rath i Bonn beskre- vet krystaller af frisk uforandret enstatit fra en apatitgang ved Kjørrestadkilen i Bamle*). Yi vil først af denne under- søgelse hidsætte følgende uddrag: De på halden ved den nedlagte grube fundne krystaller, *) >Über grosse Enstatit-krystalle, aufgefunden von W. C. Brøgger und H. H. Reusch bei Kjørrestad im Kirchspiel Bamle, südliches Norwe- gen.« Von W. C. Brøgger in Kristiania und G. vom Rath in Bonn. — Zeitschrift für Krystallographie (P. Groth). 1877. B. I. S. 18—30. — Den samme afhandling også i Monatsbericht der k. Akad. der Wiss. zu Berlin 1876. Norske apatitforekomster. 289 der bestod af fuldstændig frisk enstatit (kun udenpå med en i det bøieste en centimeter tyk hud af mere vandholdig for- andret substans), udmærkede sig ved en for krystaller over- hovedet sjelden størrelse, idet Here af dem nåede en længde af mellem 30 og 40 centimeter ; en af de største var således 38 centm. lang, 26 centm. bred, 13 centm. tyk. — De viste for- herskende et rombisk prisma, hvis kanter kun lidet afviger fra en ret vinkel, afstumpet af makropinakoidet ; brachypina- koidet er ialm. kun underordnet tilstede og mangler også un- dertiden ganske. Endefladerne viser kun sjelden en tydelig rombisk symmetri, og frembyder for det meste et mer eller mindre deformeret, pseudomonosymmetrisk udseende. Karakteristisk er også det store antal af mange gange gjen- tagne flader, som, da de fleste kun har svag heldning mod vertikalaxen, stræber til at frembringe en had afrundet top. Utvivlsom rombisk symmetri besidder en af de nu i Kristiania universitets miner alkabinet værende krystaller. Når vi læg- ger til grund axeforholdet hos enstatit fra Breitenbach (fra en meteorsten) a : b : c = 0.97016 : 1 : 0.57097, viser den følgende former: P2 YsPVs 7 3P00 VePcsD CSOP 2/iPee 00 Po 0 V2P00 oP En anden kry stal, der allerede viser en begyndende man- gel på rombisk symmetri hos topfladerne (denne krystal er foræret til universitetssamlingen i Bonn) viste: */®P VöPoo V2P00 00 p Y3P00 csdPoo Den omtalte pseudomonosymmetriske ud vikling af ende- fladerne består deri, at alle flader på toppen ligsom har lidt en dreining, hvis axe er makrodiagonalen. Brachydiagonalen er altså ligesom omdannet til en klinoaxe. Medens krystal- Nyt Mgaazin f. Naturv. XXV. IV. 19 290 W. C. Brøgger og H. H. Keusch. lerne ifølge denne deformitet viser en usymmetrisk udvikling på forsiden og på bagsiden af makrodiagonal ens plan, forhol- der derimod brachypinakoidet sig som et symmetriplan (hos de monosymmetriske pyroxener er netop. omvendt det til ma- kropinakoidet svarende plan symmetriplan). Ved sammenlig- ning af et større antal krystaller overbeviser man sig let om, at den omtalte dreining af endefladerne om makrodiago- nalen som axe er forskjellig hos hver enkelt krystal, så det hele fænomen altså må tilskrives hindringer i en normal ud- vikling ; årsagen til denne mærkelige pseudomonosymmetriske udvikling, der ikke kan skyldes noget ydre tryk. såsom fla- derne i den vertikale zone viser sig uberørte af den nævnte deformitet, er fuldstændig en gåde. I de tilfælde, hvor den tilsyneladende dreining er forholdsvis liden, lod endnu flader- nes tegn sig med sandsynlighed bestemme. Således var f. ex. på en af de beskrevne krystaller udviklet på toppen et skjævtliggende doma, der med den ene flade af ooP dannede en vinkel af 78° med den anden en vinkel af 71°. Under normal udvikling og beregnet på et rombisk axeUrhold dan- ner domet 2/3Poo med o oP en vinkel af 75° 3973'; der er da ingen tvivl om, at det iagttagne skjævt beligggende doma i virkeligheden svarer til domet 2/z Pco. Krystallerne er, når undtages den forvitrede skorpe, fuld- stændig friske af lys gråliggrøn farve, med temmelig fuld- kommen spaltbarhed efter prismet ooP og en tredie ufuld- kommen spaltbarhed efter brachypinokoidet. Vinkelen af prismet ocP måltes på spaltflader med reflexionsgoniometer til 91° 40 til 91° 25'. Hårdheden af den friske enstatit er 5 — 6, den forvitrede grå, glandsløse, spekstenlignende hud kun omtr. 3. Sp. v. 3.153. Den kemiske sammensætning ifølge to analyser, hvoraf no. II er udført af hr. cand. G. Krafft: I. II. Si02 . . . 58.00 57.67 A1203 . . . 1.35 1.21 f20. . . . 3.16 2.89 MgO . . . 36.91 37.91 HaO. . . . 0.80 1.67 100.22 101.35. Norske apatitforekomster. 291 Den steatitiske hud bestod af: Si02 . . . . 57.62 A1203 . . . . 1.48 f20 . . . . 1.96 CaO . . . . 0.12 MgO . . . 34.72 h20 . . . . 4.38 100.28. Sp. v. = 2.867. Medens altså de fysiske egenskaber (bårdbed, vægt etc.) af den forvitrede skorpe er væsentlig forskjellige fra den uforandrede enstatits, består forskjellen i kemisk benseende væsentlig knn i optagelse af noget vand. Ganske nylig er atter frisk enstatit fundet på en apatit- førende gang, væsentlig bestående (efter indsendte prøver at dømme) af magnetkis, enstatit og noget apatit ved Fogne i Gjerrestad i nærbeden af de ovenfor omtalte apatitførende gange sammesteds*). Disse i magnetkis indvoxede krystaller er i regelen af 3 — 6 centm. størrelse, prismatiske med kom- bination ooP. odPoo . ooPoo, oP. og V2P00. De er fuldstændig friske, kun udenpå med en yderst tynd gulagtig bud. Disse exempler på forekomsten af fuldstændig frisk en- statit i krystaller fra to forskjellige steder i Bamle, og i Gjerrestad, var som ovenfor sagt endnu ikke påviste af os, da vi offentliggjorde den tydske udgave af denne afband- ling. Som af beskrivelsen af de enkelte forekomster frem- går, bavde vi derimod på adskillige steder (f. ex. Ødegården, Ødegårdskjern, Ravneberg, Skorstøl, Enden) påvist fore- komsten af en grøn, rombisk udseende,magnesiarig pyroxen, om hvilken vi dengang forsøgte at bevise, at den måtte ansees for en ved optagelse af vand forandret enstatit. Dette bevis er nu overflødigt, da vort senere fund af den uforandrede enstatit på apatitgangene fuldstændig bar bekræftet rigtig- beden af vor antagelse om den grønne vandholdige enstatit. *) Indsendt af hr. konsul Pinne i Risør til mineralkabinettet og velvilligt övergivet os til undersøgelse af hr. prof. Kjernlf. 19* 292 W. C. Brøgger og H. H. Reusch. Disse grønne vandholdige krystaller viser følgende for- hold. Farve: løggrøn, undertiden ren grøn, blåliggrøn eller grønliggrå. Glans fedtagtig. Kantgjennemskinnende, sjelden gjennemskinnende med ren grøn farve. H . = 2 — 3. Sp. v. 2.7 — 2.8. Vanskelig smeltelige i fine splinter til et sort glas. Følgende 2 analyser udførtes velvilligst af hr. cand. C. Krafft: I. Fra Ødegården. II. Fra Endeff (Snarum*). Si02 . . . . 57.63 59.51 ai203 . . . . 1.02 0.97 MgO . . . 30.38 30.89 F20 . . . . 4.99 2.95 CaO . 0.37 H20 . . . . 7.21 6.01 101.22 100.70. Spaltbarhed hyppig ganske fuldkommen efter brachypi- nakoidet, ganske underordnet på de friskeste individer også en spaltbarhed efter ooP. Krystallerne viser følgende for- mer, når ovenanførte axeforhold for enstatiten lægges til grund: P, Pco, coPc©, oP, P, 1/2P, 3/4 Px>, P2 og en mPn, for hvem intet simpelt tegn lod sig bestemme (måske 2P2 ?) **). Se fig. 31 — 36. Samtlige explr. viste formerne : c*>P, e©P, ooPoo* V2P00, de fleste også P2-\ hyppig er også oP stærkt udviklet. (Fig. 33 og 34 — på planchen står ved en feil 37 — •)***). *) To analyser af det samme mineral blev tidligere offentliggjorte i Pogg. Ann. 1872 Bd. 145 under navnet »Pseudomorpkosen von Spekstein nach Augit«, fra Nordre Olafsby, Snarum, af A. Helland. •*) I den tydske udgave gik vi ud fra von Kokscharows axeforhold for rom- hisk pyroxen a : b : c = 3.40014 : 3.57552 : 1. Efter det ovenfor benyt- tede axeforhold for enstatiten må derfor de på figurerne 31 — 36 anførte former ombyttes således : P med VajPoo ; 3/2P<*> med 3A Poo : 2P med P; 2P2 med P2 ; de øvrige former er uforandrede. ***) G-. Seligmann synes i sin korte notits om vandholdige enstatitkrystaller fra Snarum (Zeitschrift für Krystallogr. B. III. S. 81) at have over- seet, at vor beskrivelse gjaldt såvel krystallerne for Ødegården som fra Snarum og de øvrige nævnte forekomster. Norske apatitforekomster. 293 Den almindelige størrelse af disse grønne krystaller var på Ødegården 4 — 8 eentm. ; ganske nylig er dog af hr. Del- gobe, direktør for det franske grubekompagnis grnber på Ødegården, indsendt til mineralkabinettet en krystal, der i sine dimensioner ikke giver de store krystaller fra Kjørre- stadkilen stort efter, idet det den nemlig måler 25 centm., 15 og 14 centm. Den viser de sædvanlige former: P, Pco, Poo (smal afstnmpning), på toppen oP meget stor, V2P0© og et par pyramider, som ikke kan måles. Enstatit, dette ellers ikke hyppige mineral, er altså en af de mest karakteristiske ledsagere af apatiten, dels i ufor- andret frisk substants, men i almindelighed af et ved optagelse af vand forandret udseende. Yed optagelsen .af vand forandres hårdheden fra 5 å 6 til 2 å 3, den specifiske vægt fra 3.15 til 2.7 å 2.8, larven fra en grønliggrå til grøn, glansen fra glas- glans til fedtglans, hvorhos mærkelig nok, medens kløvnin- gerne efter <*>P går tabt, spaltbarheden efter Pco synes at tiltage i godhed. I den tydske udgave af denne af handling har vi af de fremlagte iagttagelser fra de enkelte forekomster udførligere søgt at godtgjøre de almindelige slutninger, vi dengang troede at kunne drage angående apatitforekomsternes dannelse. Yi er fremdeles i det væsentligste af samme opfatning angående apatitforekomsternes oprindelse som dengang, om vi end nu i flere enkeltheder er komne til noget modificerede anskuelser. Nedenfor anføres i al korthed de vigtigste almindelige slut- ninger, der nu synes os at fremgå af iagttagelserne. De beskrevne apatitforekomster er samtlige a f ensartet dan- nelse. Gangene viser vistnok på de forskjellige forekomster, ja ofte på de forskjellige gange af en og samme forekomst forskjelligt mineralindhold; men denne forskjel udj evnes ved overgange. Yi har således på Ødegården adskilt rene glim- mergange og apatitførende glimmergange, medens Kragerø’s gange overveiende er apatitførende hornblendegange; mell em disse danner nu f. ex. den steiltsående hornblendeglimmer- gangstok på Kavneberg en fuldstændig overgang. Eiendom- melige apatiten ledsagende mineraler, såsom rutil, enstatit, 294 W. C. Brøgger og H. H. Reusch. formidler overgangen mellem tildels forskjelligartede fore- komster. Y i så også, hvorledes gangenes apatitgehalt kan variere inden vide grændser, idet adskillige af de ellers un- derordnet ledsagende mineraler i enkelte tilfælde kan optræde overveiende eller sågodtsom som eneste hovedmineral på gan- gene; f. ex. glimmer, hornblende, enstatit, rutil, magnetkis. Navnlig hør her mærkes den intime forbindelse mellem apa- titforekomsterne og magnetkisforekomsterne. — Også på de forskjellige dele af en og samme gang iagttoges sådanne overgange. 2) De beskrevne apatitforekomster er samtlige «gange», op- trædende såvel i eruptiver (gabbro, granit) som i de forskjel- ligste grundfj eldsbergarter, i sidste tilfælde uafbængig af dis- ses strøg og fald. Gange af lignende mineralindhold viste sig at forekomme i forskjelligartede bergarter og gangmine- ralernes selskab overbovedet at være uafbængigt af de omgi- vende bergarters. 3) De beskrevne gange er af eruptiv dannelse. Når vi nu bruger dette udtryk, vil vi ikke dermed udsige, at de apatit- førende gange er eruptive i samme forstand som f. ex. Kri- stianiadalens diabasgange, men kun at gangenes masse skri- ver sig fra dybet og ikke skyldes en almindelig udludning af sidestenen*). Gangene er i væsentlig henseende forskjellige fra almindelige ertsgange. Yistnok lindes som nævnt oftere en symmetrisk anordning af gangmineralerne. Således ind- tager f. ex. på Ødegårdens gange brun glimmer og tildels og- så krystaller af grøn enstatit, på mange hornblendeforekom- ster hornblende, på flere apatitførende enstatitgange (f. ex. Enden) enstatit sidepartierne af gangene, medens midten be- står af apatit og meget ofte også af andre mineraler. Dog forekommer ofte selv på de regelmæssigste gange undtagel- ser. Dels er gangmineralerne i hele gangens udstrækning ligelig blandede uden orden (f. ex. på Kjørrestad o. s. v.)3 dels fører gangene i sine forskjellige dele ikke de samme mi- neraler (f. ex. Melby, Hougen, Bagerovneie o. s. v.). På gange, som væsentlig består af et enkelt mineral, findes ofte *) Denne opfatning er ganske nylig fremsat, uden begrundelse, af hr. Otto Lang i Zeitschr, d. deutsch, geol. Gresellsch. 1879: «Ein Beitrag zur Kenntniss Norwegischer Grabbros >, S. 502. Norske apatitforekomster. 295 * apatit o g andre mineraler ligelig fordelt gjennem hele gang- massen (f. éx. apatitførende kvartsgange, Østre Kjørrestad, Akeland o. s. v.)- Den symmetriske anordning af mineralerne på vore gange kan aldeles ikke i regelmæssighed sammen- menlignes med den, der er så udpræget kos mange erts- gange. G-angmineralerne er i almindeligked finkornige ved grænd- sefladerne, medens de mod midten er uddannede i større krystaller. Et punkt, kvori endvidere vore gange adskiller sig fra de almindelige ertsgange, er den fuldstændige mangel på så- danne med krystaller udklædte rum, der ofte så vakkert de- ler disse i to symmetriske kalvdele. Også almindelige druse- rum findes kun sjelden på de apatitførende gange. På samt- lige Ødegårdens gange kunde vi kun opdage et eneste lidet druserum; flere uregelmæssige fandtes i Kragerøs gange. Foruden på disse to lokaliteter kar vi kun i et tilfælde iagttaget druserum på de apatitførende gange, nemlig de ovenfor beskrevne i albiten på Oxøiekollen. Albiten er ker ingen sekundær dannelse; den forekommer som nævnt i store masser som kovedbestanddel på gangen og indslutter i sin masse de øvrige gangmineraler: kornblende, apatit og kvarts, der også- sammen med albiten beklæder druseriimmenes vægge. Medens vi således efter ovenstående ikke kan henføre vore gange til almindelige ertsgange, tør vi på den anden side ikke udtale os noget nøiere, om hvorledes man skulde kunne tænke sig gangenes dannelse, om de væsentlig skulde være fremkomne ved afsætning af opløsninger, eller ved vexel- virkning af gasarter*) eller om de muligens for en del skulde kunne være frembrudte af smeltede masser. 4) De apatitførende gange står i et bestemt forhold til gab- bro. Denne vigtige slutning, at apatitgangene er knyttede *) Hvad en sådan dannelsesmåde angår, vil vi minde om de erfaringer, man har vundet om dannelsen af flere af de for apatitgangene karakteristiske mineraler (rutil, apatit) ved spaltning afflygtige chlor- og fluorforbindel- ser, se f. ex. A. Daubrée: «Etudes synthétiques de géologie expérimen- tale», Paris 1879, afsnittet «amas stannifères». At mærke er her også Michel Lévy’ s interessante iagttagelse, at skapoliten i skapolit-hornblen- destenen holder ca. P/a pr. C. fluor. 296 W. C. Brøgger og H. H. Reusch. til gabbro, er først udtalt af afdøde Johan Dahll (se oven- for). Blandt de ovenfor nævnte forekomster findes følgende i gabbro: Ødegården etc , Hiåsen, Regårdsheien og Ravneberg, Fogne, i umiddelbar nærhed af samme bergart: Kragerø, Rønholt og Ødegårdskjærn (tildels), Otterbæk, Lofthus, hvorhos samtlige forekomster optræder i en egn, hvor gab- bro hyppig stikker op gjennem grundfj eldet. Ovenstående fortegnelse indeholder de rigeste forekomster. Af kart- skissen over Ødegården sees, hvorledes apatitgangene her er beliggende indenfor det smale bælte af den til skapolit- hornblendesten omvandlede gabbro. Endnu kan gjøres opmærk- som på apatitgangenes nøie forbindelse med de omkring og i gabbro forekommende magnetkisgange *), hvilke også stå i nøieste forbindelse med gabbroen selv. Det praktiske resultat af ovenstående undersøgelse er i korthed dette, at apati t i vort land fornemlig må søges i og i nærheden af gabbro ; man bør være opmærk- som på dens ledsagere, rutil eller de hyppig omtalte grønne krystaller af enstatit. De forekomster, der optræde i gab- bro, har i regelen vist en eiendommelig omvandling af denne bergart til skapolit-hornblendesten. Hvad^udbyttet af vore apatitforekomster angår, har det hidtil vist sig, at kun de i og i nærheden af gabbro drevne forekomster har givet et an-- seeligt udbytte. *) Magnetkisens forekomst i og omkring gabbro er dels som en integre- rende bestanddel af denne, dels også som gange omkring samme. Norske apatitforekomster. 297 Tillœg. Hr. Delgobe, direktør for det franske kompagnis gruber på Ødegården, bar med særdeles imødekommenbed meddelt os folgende oplysninger om driften af de bam under- lagt e gruber, 1875 — 77 produceredes 4823 tons à 1000 kil. 1878 — 2348 « — 1879 — 5621 « — 12792 tons. Prisen på Iste sort »malm« er nu under kr. 100 pr. ton. Ca. 18 pCt. er sort no. 2. Personalet bar til ivinter været 300 mand; efter en mid- lertidig indskrænkning bringes det i sommer op til 350 mand. Temmelig betydelige undersøgelsesarbeider er udførte i den senere tid. Således er en tidligere proj ekteret stol, »stor- galleriet«, i 30 m.s dybde nu udført på en længde af 360 m. Den største dybde, gruberne bar nået ned til, er 60 m. Gan- genes forbold ber er omtrent som nærmere op imod dagen. Et udmærket fund er gjort, nemlig en indtil 2.5 — 3 m. mægtig vertikal gang af så godt som ren apatit, der fra » Jo- ban Dablls felt« strakte sig ind på det franske kompagnis. På dybet syntes denne mægtige gang at forgrene sig. De bredeste dele af den er mærkelige ved mange apatit-, ensta- tit- og tit anjern-kry st aller. Flere steder har man i umiddelbar nærbed af gangene fundet partier af den mörke, almindelige gabbro, hvilke br. Delgobe, deri også overensstemmende med den franske geo- log br. Bonnefoy, er tilbøielig til at betragte som tilovers- blevne kjerner, efterat den nærmest apatiten liggende gabbro er gået over til skapolit-bornblendesten. Den almindelige gabbro er i bøi grad magnetisk. Mod S bar man ført flere tverslag 30 — 40 m. ind under »Heien« ; de er komne ind i granitisk. tildels kanske også i gabbroagtig bergart, i al fald i ufyndigt felt. 298 W. C. Brøgger og H. H. Beucsb. Fig. 1. — 2. — 3. — 4. — 5. - 6. — 7. — 8. — 9. - 10. — 11. — 12. — 13. — 14. — 15. — 16. Forklaring til plancherne. Apatitforekomster mellem Langesund og Bisør. Kartskisse af Ødegårdens apatitforekomster. Profil fra Bjørnåsen til Meinkjær. Det vestligste parti af gang no. 1, Ødegården. Glimmeren er sort, apatiten kvid, skapolit-bornblen- destenen skraveret. Apatitgang (no. 2, fig. 2), Ødegården. Apatiten er hvid, glimmeren sort. Midt på tegningen og på begge sider sees dagåbninger til gruben. Profil af apatitgange (no. 5, fig. 2). Ødegården. Krydsende skuringsmærker på poleret overflade af glimmer fra en apatitgang. (No. 3, fig. 2). Øde- gården. En 9 tommer mægtig apatitførende glimmeråre med krystaller af enstatit. Ødegården. Profil efter faldet af gang no. 9, fig. 2. Ødegården. Profil af den øverste del af en apatit- og kjerulfm- førende glimmergang. (No. 10, fig. 2). Ødegården. Profil af gange ved Ødegårdskjern. Hornblende-magnetkisåre med krystaller af apatit. Hiåsen. Apatiten er bvid, magnetkisen lyst skra- veret, bornblenden mørk skraveret. Hornblendeårer i mørk gabbro, omgivet af en zone af skapolitbornblendesten. (1 kvadratfod). Hiåsen. Begårdsbeien og Bavneberg. Profil af de apatitførende gange på Begårdsbeien. Gangene, som sætter op i mørk gabbro, er alle omgivet af en zone af skapolit-bornblendesten. Apatitførende gang fra Begårdsbeien. Profil for at vise bæltet af skapolit-bornblendesten. Norske apatitfor ekoms ter. 299 17. Gangene på spidsen af Ravneberg. Sidestenen er folieret i forlængelsen af gangforgreningerne. 18. 1 kvadratfod af en msegtig bergart-gang, der på en strækning af 120 fod gj ennemsætter fj eldet nær apatitgangene yderst på Ravneberg. Bergarten består af benimod V2 fod store, noget fladtrykte sfæroider af radial anordnede ravnsorte horn- blendestråler ; mellemrummene mellem disse ind- tages af en fin til middelskornet triklin feldspat, sandsynligvis oligoklas (fig. 18). I bornblenden, endmere dog i feldspaten, findes indstrøet utallige yrsmå korn, undertiden også tydelige krystaller af titanj ern. 19. Bergfæste ved Vuggens grube, Kragerø. I et an- det bergfæste (udenfor tegningen) ser man den storsfrålede bornblende i gangen s midte, anordnet i stråler, der udgår fra et inde i gangen liggende centrum* 20. »Asbest-spekstenkrystaller« fra Vuggens grube, Kragerø. 21. Kartskisse af apatitførende gange vest for Ødegården. 22. Kjerulfinforekomst ved Havredal. Profil. 23. Kartskisse af en apatitførende kvartsgang. Østre Kjørrestad. De steiltstående lag af hornblende- og glimmerskifer er, som man ser, bøiede nær gangen. 24. Profil af en apatitførende gang ved Skorstøl; den indeslutter bergartbrudstykker. 25. Profil af en apatitførende gang, Oksøiekollen. 26. Gjennemsnit af en kjerulfinkrystal (af de först fundne ufuldstændige krystaller fra Havredal). 27 a og b, Oligoklaskry staller. a. Sideprojektion; b. ideal kombination. 28, 29 a og 29 b. Hornblendekry stall er fra Oksøiekollen. 30. » Asbestspekstenkrystal« fra Kragerø (seet ovenfra). 31—35. Krystaller af grøn, vandboldig enstatit fra Ødegården. Hvad betegnelsen af fladerne angår, se pag, 292, anm. **). 300 W. C. Brøgger og H. H. Bensch. Fig. 36. Krystal af vandholdig enstatit fra en ubekjendt lo- kalitet, tilhører hr. professor Waage. Se pag. 292, anm. **). — 37. Ideal kombination af de vandboldige enstatitkry- staller. — 38. Tvundne og itubrudte krystaller fra apatitgangene. a. Enstatitkrystal, itnbrndt, sammenkittet af apa- tit, fra Ødegården, b. Bntilkrystal fra Bønbolt. (Særskilt Aftryk af Nyt Magazin for Naturvidenskaberne, XXV Bind 4de Hefte.) Lepidopterologiske Bidrag til Norges Fauna, Af W. M. Schøyen. I de faa Aar, der ere forløbne, siden vi i 3die Bind af Sieb he's »Enum. Ins. Norv.«, ndgivet i 1876 af Schneider , erboldt vor første Lepidopter-Katalog, der ialt optager som norske 934 Arter, er Antallet ved senere Undersøgelser og Fund bleven forøget med ikke saa faa nye Arter, hvoraf en Del allerede tidligere ere blevne pnblicerede i forskjellige Tidsskrifter. Til lettere Orientering skal jeg ber først give en kort, samlet Oversigt over disse, og dernæst meddele endnu en Del y derligere Bidrag af tidligere ikke offentliggj orte, for vor Fanna nye Arter. Allerede i W allengr eris »Species Tortr. et Tin. Scand.«, der ndkom omtrent samtidig med det nævnte Bind af Enu- meratio, forefindes bl. a. antegnede som fundne i Norge føl- gende 13 Arter*), der ikke ere indgaaede i det Siebke-Scbnei- *) Enkelte andre sammesteds for Norge antegnede Arter, optagne efter Siebke’s Reiseberetninger og en tidligere Fortegnelse fraOdalen af mig, ere dels knn ved Misforstaaelse eller feilagtig Bestemmelse indkomne i Faunaen, dels endnu tvivlsomme* Hvad f. Ex. Stegan. Minutana Hb. og Phoxapt. Mitterbacheriana Hb. angaar, da opforer Siebke vistnok begge disse (under Grapholitha ) i sin Reiseberetning fra Gudbrands- dalen, men i hans Samling findes ingen af dem, hverken under disse eller andre Navne; under Navnet Mitterbacheriana staar dersteds kun 302 W. M. Schøyen. der’ske Arbeide: Tortrix Gnomana Cl., Gudbrandsdalen (se- nere ogsaa af mig fundet i Ringebo); Betinia Buoliana Schiff, Dovre (vistnok temmelig udbredt i vore Sko vtrakter) ; Pen- thina Olivana Tr., Østerdalen og Gudbrandsdalen (ogsaa af mig fundet i Ringebo); Penth. Hercyniana Tr., Gudbrandsdalen (af mig i Odalen og ved Laurgaard); Grapholitha Crenana Hb., Dovre (af mig ved Kristiania og i Odalen); Gr. Strobilella L., Dovre (i Odalen af mig); Incurvaria Schönherrella Zett., Nord- land; Nemophora Sw ammer damella L., Nordland (desuden fun- det ved Kragerø, i Søndmør og Odalen); Adela Fibulella (S. Y.) F., Dovre; Hyponomeuta Stanniellus Thbg., Dovre; Gly- phipteryx Equitella Scop., Romsdalen (Explr. fra Kristiania Omegn findes desuden i Siebke’s Samling under Navnet Hu- merelia ); Ornix Coffeella Zett., Nordland; Oxyptilus Pilosellæ Z., Gudbrandsdalen (ogsaa fundet ved Kragerø). Hertil kommer gjennem Schneider’s Indberetning om hans lepidopterologiske Reise i 1876 (Chr. Yid. Selsk. Forh. 1877 No. 4) 4 Arter: Orobena Ænealis Schilf, (senere ogsaa af mig erholdt fra Sandviken i Asker), Crambus Silvellus Hb., Cr . Alienellus. Zk. og Penthina Antiquana Hb., den sidste forøv- rigt allerede tidligere fundet i Odalen af mig (Nyt Mag. f. Naturv XX. p. 146), — og gjennem mine Arbeider over Gud- brandsdalens, Dovrefjelds og vor arktiske Regions Lepido- ptera (i Nyt Mag. f. Naturv. XXI Y og Archiv f. Math, og Naturv. Y) yderligere* følgende 39 Arter: Colias Nastes B. var. Wer dandi Zett., Col. Edüsa F., Lycæna Orbitulus Pr. var . Aquilo B., Melitcea Iduna Daim., Melitæa Parthenie Bkh. med var. Varia M. D., Sesia Polaris Stgr., Nola Arctica Schøyen, Arctia Quenselii Pk. ($ var. Gelida Moschi.), Psyche Stand- fussii H. S., Asphalia n. sp. ?, Agrotis Vestigialis (Hufn.) Rott. o g Eatidica Hb., Plusia Pulchrina Hw. og Diasema B., Cid . Abrasaria H. S. (udeglemt i Enumeratio); Eupithecia Abie- taria Gøze, Castigata Hb. og Indigata Hb., Botys Terreatis Tr. og Elutalis Schiff., Teras Asper sana Hb., Penthina Fuligana Hb. ? og Sudetana Standf., Aspis Uddmanniana L., Grapholitha Bhododendrana H. S. og Tenebrosana Dup., Myrmecozela Ochra- Explr. fra Tøien af Stegan. Trimaculana Don. (Mitterb acheriana Wood) y inedens der ikke findes nogen Art betegnet som Minutana. An- gaaende Dicror. Subsequana se i det følgende. Lepidopterologiske Bidrag til Norges Fauna. 303 ceella Tgstr., Incurvaria Muscalella F. ?, Bryotropha Cinerosella Tgstr., Lita Atriplicella F. R., Oecophora Similella Hb., Ornix Scoticella Stt.?, Coleophora Alcyonipennella KolL, Hey dénia Au- romaculata Frey, Lithocolletis Alpina Frey, Nepticula Llmarice Wk., Micropteryx Mansuetella Z., Mimæseoptilus Coprodactylus Z. og Oedematophorus Bogenhoferi Mann. Ifølge WalJengrens Tydninger af de af H. Strøm be- skrevne Lepidoptera fra Søndmør (Chr. Yid. Selsk. Forh. 1880 No. 2) høre videre til vor Fauna følgende 9 Arter: Ocneria Dispar L., Acronycta Obscura H. Strøm (. Myricæ Gn.), Agr otis Comes Hb., Tæniocampa Populi H. Strøm ( Populeti F., Tr.), Xylina Furcifera Hufn., Iodis Lactearia L., Choreutis Cardui H. Strøm ( BjerJcandrella Thbg.), Adela Reaumurella CL {Viridella Scop.) og .Coleophora Paripennella Z. ? Hertil kan jeg ved denne Leilighed endnu føie følgende 38 Arter: 1. Fumea Cf assior ella Bruand. Saavel det af Schneider i Enum. Ins. Norv. III p. 36 under Navnet F. Nitidella Hb. ( Intermediella Bruand) opførte Explr. som flere andre fra Universitetets Samling, fundne ved Kristiania af Prof. Esmark, ere af Dr. M. J. Heylaerts i Breda, hvem jeg har sendt dem til Eftersyn i Anledning af hans under Forberedelse værende Monografi over Psychiderne, bestemte som tilhørende denne Art, der saavidt vides tidli- gere kun har været kjendt som forekommende i Syd- ogMel- lem-Europa. Et af Explr. ne, »cum cellula intrusa«, er der- hos af Dr. Heylaerts givet Navn af var . Norvegica , med Til- føiende, at den muligens turde vise sig at være en egen Art. Nitidella (. Intermediella ) maa følgelig efter dette stryges af Fortegnelsen og Crassiorella sættes istedet. 2. Agrotis Linogrisea Schiff. Et Explr. fundet ved Kragerø er tilligemed endel andre, tildels sjeldent forekommende Arter sammestedsfra sendt mig til Bestemmelse af Hr. Skolebestyrer Ullmann. 3. Agr. Triangulum Hufn. I den botaniske Have ved Kristiania fangede jeg 2 Explr. 20de Juli 1876 paa Blomsterne af Heracleum; ligeledes be- sidder jeg et Explr. fra Ringebo, Gudbrandsdalen. 304 W. M. Schøyen. 4. Agr. Festiva (S. Y.) Hb. Fundet af mig i et enkelt Explr. ($) i den botaniske Have ved Kristiania. 5. Agr. Segetum Schiff. Et friskt Han-Explr. fanget af Gartner Moe i den bota- niske Have 14de Juni 1877. Anm. Den af Schneider i Enum. III p. 55 og’ Chr. Vid. Selsk. Forh. 1879 No. 2 p. 7 nævnte Agrotis- Art, der staar i Siebke’s Samling under Nav- net Mamestra Persicariæ , er ingen anden end Nigricans L. 6. Mamestra Trifolii Hufn. ( Chenopodii S. V.). Fundet af mig i Odalen Juli 1876 i et enkelt Hun-Explr., endel mørkere farvet end Explr. fra Sverige og Danmark i min Samling. (?) 7. Dianthoecia Capsophila Dup. Ifald Capsophila virkelig lader sig opretholde som egen Art, synes ogsaa denne at tilhøre vor Fauna. Et Explr. af min Samling, fanget paa Jeløen ved Moss Sommeren 1879, er nemlig af Professorerne Zeller og Hering i Stettin erklæ- ret for at maatte nærmest henføres til Capsophila , skjønt med Tilføiende, at denne ikke ved noget dem bekjendt ka- rakteristisk Kjendetegn lader sig adskille fra Carpophaga Bkh., samt at mit Explr. desuden er hvidere tegnet end de i deres Samlinger beroende Explr. af Capsophila. 8. Luperina Haworthii Curt. Et afgnidset men dog godt kjendeligt Explr. fangedes af mig i Homansbyen, Kristiania, 25de Juni 1876. Anm. I Enumeratio III p. 59 opfores som fundne paa Dovrefjeld baade Hadena Maillardi Hb. Gr. og H. Exulis Lef., den sidste som fanget der af Siebke. I Siebke’s Samling har jeg imidlertid forgjæves sogt Exulis, hvori- mod der sammesteds under dette Navn findes et Explr. af Dianthoecia Dov- rensis Wk. (1) mærket: Jerkin Ute Juli 1843, hvilket vel saaledes maa an- tages at ligge til Brand for den nævnte Angivelse i Enumeratio. Forovrigt kan det vel neppe være tvivlsomt, at Maillardi og Exulis i Virkeligheden tilhøre en og samme Art (smlgn. Woche : Stett. Ent. Zeit. 1864 p. 183 — 4 og Schilde-., s. St. 1874 p. 67). Netop vore Dovre-Explr. turde levere det bedste Bevis for Umuligheden af at skille begge disse Former skarpt ad, — ligesom Tilfældet ogsaa er med Dovre-Explr.ne for Melitæa Athalia-Aurelia- Parthenie’s Vedkommende. Lepidopterologiske Bidrag til Norges Fauna. 305 9. Brotolomia Meticulosa L. Af denne Art besidder jeg et Explr., fanget ved Kristi- ansand (Juli?) 1877. 10. Mithymna Imbecilla F. Anføres allerede i Wallengren’s »Index Noct. et Greom.« 1874 som fundet i Akershus Stift i Norge, og i Siebke’s Samling findes ogsaa ganske rigtig flere Explr. fra Tyldalen, fangede 24de Juli 1848. 11. Cosmia Paleacea Esp. (JFulvago S. V., Hb.). Ogsaa af denne Art findes i Siebke’s Samling 2 Explr., fangede i Tøienhaven. Anm. Xanthia Gilvago (S. V.) Esp., der i Enum.III p. 69 — 70 er op- fert som fundet af Siebke i de'n botaniske Have ved Kristiania, tilhører ikke vor Fauna. De i Siebke’s Samling under dette Navn beroende 4 Explr. fra Tøienhaven tilhøre nemlig allesammen X Fulvago L. ab . Flavescens Esp., der ogsaa af Gartner Moe er fundet samme Sted. 12. Xylina Lambda F. Sammen med Xyl. Ingrica H. S. fandt jeg i Odal en 25de Septbr. 1879 2 Explr. af denne Art siddende paa Husvægge. I Siebke’s Samling åndes ligeledes 3 Explr. fra Kristiania, bestemte som Acronycta Tridens. (!) 13. Acidalia Dimidiata Hufn. Et enkelt Individ fundet af mig i Asker Juli 1876. Anm. Gnophos Dilucidaria (S. V.) Hb., Enuin. III p. 90 No. 3, bør vistnok ialfald indtil videre stryges af vor Fauna. I Siebke’s Samling fin- des under dette Navn kun 3 Explr. af Sordaria Thbg. (fra Dovrefjeld og Foldalen), ligsom heller ikke det af mig i Odalen fundne Explr. i Yirkelig- heden hører hid. Noget Explr. fra Fredrikshald findes ikke i Siebke’s Sam- ling og det bliver saaledes høist tvivlsomt, om den af ham her fundne Art virkelig har været den rette Dilucidaria . Noget andet Fund af denne Art hos os er mig ikke bekjendt. 14. Phasiane Petr aria Hb. 2 Explr. fundne ved Kagerø har jeg modtaget til Bestem- melse fra Hr. Skolebestyrer Ullmann. 15. Lobophora Viretata Hb. Fundet af mig i Odalen i et enkelt Explr., affløiet men dog godt kjendeligt. Nyt Mgaazin f. Naturv. XXV. IV. 20 306 W. M. Sehøyen. 16. Cidaria Luctuata Hb. (Stgr. Wocke Cat. No. 2690). Et af mi g ved Lillehammer fanget Explr* er af Dr. Standing er bestemt som tilhørende denne Art. Med dette stemmer ogsaa et Par andre Explr. i min Samling fra Furu- skoven mellem Domaas og Fokstuen paa Dovrefjeld og fra Vestre Aker fuldkommen overens. Rimeligvis har Arten hos os altsaa en større Udbredelse, men turde hidtil være bleven sammenblandet med den nærstaaende Tristata L. 17. Eupithecia Minutata Gn. .Denne af mig i Nyt Mag. f. Naturv. 1875 p. 145 under Navnet JE. Minutata Hb. (efter Gu en é e, Pliai. II. 341) opferte, i Odalen fundne Art nævnes af Schneider i Enum. III p. 113 som ham ubekjendt o g optages ikke i Fortegnelsen. Mine Explr. ere imidlertid med fuld Vished den virkelige Minutata Gn. 1. c. (Hb. 454) og stemme fuldkommen overens med Explr. i min Samling fra Finland, erholdte under dette Navn fra Dr. Tengström, . Fra Absinthiata CL & L. (? Minutata Tr.), som jeg ligeledes besidder saavel fra Finland som fra Pom- mern, skiller den sig særdeles tydeligt. 18. Ancylosis Cinnamomella Dup. Et enkelt Explr. fanget af mig i Vestre Aker tæt ved Kristiania. Ogsaa i Siebke’s Samling findes 3 Explr. fra Om- egnen af Kristiania (under Navnet Janthinella). 19. Teras Variegana Schiff. Fundet af mig i Odal en i et enkelt Explr. 20. T. Schalleriana L. Et Explr. i Trondhjem 15de August 1879. 21. Sciaphila Virgaureana Tr. Denne tvivlsomme Form, der endnu afWallengren (Spee. Tortr. et Tin. p. 10) opføres som egen Art, medens den i Stand. Wocke Cat. henføres som Varietet under WahTbomiana L., er af mig fundet i et enkelt, lidet Explr. i Trondhjem 15de August 1879. . 22. Betinia Buplana Hb. Fundet af mig i Odalen 22de Mai 1877. 307 Lepidopterologiske Bidrag til Norges Fauna. 23. Fenthina Corticana Hb. Ligeledes fanget af mig i Odalen i et enkelt Explr. Af Scbneider er den i Enum. III p. 148 ved en Feiltagelse op- fert under Steg anopty cha som Steg. Corticana Hb., der følgelig maa stryges. 24. Steganoptycha Fygmceana Hb. Flere Explr. paa Ekebergfj eldet ved Kristiania 27de April 1879. Anm. I Anledning af Anførselen i Enum III p. 51 om, at alle de i Siebke’s Samling beroende Explr. af den i hans Reiseberetninger omhandlede Dicrorampha Siibsequana skulde tilhøre Stegan. Mercuriana Hb., maa be- mærkes, at de fleste af Explr. ne i Virkeligheden ere Steg. Augustana Hb., samme Art altsaa, som ogsaa Dr. Wocke fandt almindelig paa Dovrefjekl (se Enum. p. 149 No. 12, hvor Arten forresten ved Trykfeil er kommet til at hedde Angustana). Det synes dog, som om enkelte af Explr. ne, hvoraf flere ere mindre rene, derhos tillige uspændte, virkelig tilhøre den nærstaa- ende Mercuriana , hvad der falder vanskeligt at afgjøre med Sikkerhed, men Størstedelen er ialfald som nævnt Augustana . 25. Tinea Corticella Curt. Til denne Art hører et ubestemt Explr. af Siebke’s Sam- ling, fundet 4de August 1850 i Ringebo, Gudbrandsdalen. 26. T. Cloacella Hw. Fundet af mig ved Lillehammer. I Siebke’s Samling har jeg derhos forefundet et ubestemt Explr. af samme Art, mær- ket: Tøien 4de Juli 1849. 27. Tineola Biselliella Hum. Har flere Gange anrettet Skade i mine Insektsamlinger og blandt Vintertøi, Pelsværk etc. saavel i Odalen som her i Kristiania; er sikkerlig ligesaa vel hos os som i andre Lande et almindeligt udbredt Skadedyr og en af de slemmeste Møl- arter i Husene. 28. Lampronia Rubiella Bjerk. Flere Explr. fangede paa Ryenbjerg ved Kristiania 22de Juni 1849 og paa Ladegaardsøen 30te Juni 1848 findes i Siebke’s Samling (under det Haworth’ske Navn Corticella). 20* 308 W. M. Schøyen. 29. Hyponomeuta Vigintipunctatus Retz. Fanget af mig i Ringebo i Gi-udbrandsdalen og af Hr. Skolebestyrer Ullmann ved Kragerø. Anm. Det Explr., hvorpaa Anførselen i Eimm. III p. 158 No. 2 grun- der sig, hører, som jeg senere har faaet Yished for, i Virkeligheden til Hyp. Cagnagellus Hb., hvorfor Malinellus Z. bliver at stryge af Fortegnelsen. 30. Argyresthia Ephippella F. Flere Explr. fnndne af mig i Odalen. 31. Arg. Conjugella Z. Fundet af mig ved Kristiania og Lillehammer. 32. Depress aria Hepatariella Z. Enkelt Explr. i Odalen. 33. Oecophora Pseudo spretella Stt. Fanget af mig i et enkelt Explr. ved Kristiania. Anm. Gracilaria Rufipennella Hb. ? i Enum. III p. 172 No. 5 : Exem- plaret, der senere er gaaet tilgrunde, var i sin Tid bestemt efter Universi- tetets Samling, men har neppe tilhørt denne Art, som derfor hør udgaa af Fortegnelsen. 34. Lithocolletis Sylvella Hw. & 35. L. PomifolieUa 7a. Begge fnndne af mig ved Kristiania. 36. Oedematophorus LitJiodactylus Tr. Enkelt Explr. fundet i Tøienhaven. 37. Leioptilus Osteo dactylus Z. & 38. Aciptilia Tetradactyla L. Begge fnndne ved Sandviken i Asker Sommeren 1879. lalt tilkommer altsaa 103 Arter. Til Gjengjæld udgaar imidlertid af de ovennævnte 934 i Enumeratio optagne Arter følgende 18, der kun ved Feiltagelse eller urigtig Bestem- melse ere indkomne i Faunaen, saaledes som allerede for de flestes Vedkommende ved tidligere Leiligheder paavist: Va- nessa lo 10. 7, (muligens ogsaa V. Polychloros 9. 3, hvis Fore- komst hos os høilig tiltrænger Bekræftelse), Fumea Nitidella 36. 1, Hadena Exulis 59. 4, Leucania Obsoleta 63. 3, Xanthia 309 Lepidopterologiske Bidrag til Norges Fauna. Gilvago 69. 4, Plusia Jota 74. 5 og Ni 74. 7, Acidalia Strigi- laria 82. 12, Gnophos Ohscuraria 90. 1 og Dilucidaria 90. 3, Cidaria Molluginata 105. 44, Botys Murinalis 118. 12, Gatastia Marginea 125. 1, Aphelia Furfur ana 142. 2, Steganopiycha Gor- ticana 148. 4, Hyponomeuta Malinellus 158. 2, Gelechia Luctu- ella 167. 15 og Gracilaria Bufipennella 172. 5. Det samlede Antal kj endte norske Arter udgjør saaledes for Tiden 1019, hvoraf 92 Rhopalocera, 26 Sphinges, 71 Bom- byces, 195 Noctuæ, 175 Geometræ, 80 Pyralidæ, 155 Tortri- cidæ, 196 Tineidæ, 6 Mikropterygidæ og 23 Pterophoridæ, eller 559 Makro- og 460 Mikrolepidoptera. I ’ R ettels er. Side 243 Anm. står: 0,2172 — 0,2150, skal være: 0,2150 — 2172. — 246 står under CaO: 0,0530, skal være: 0,0590. — 247 nederst står: 69° 59% skal være: 79° 59'. — 250 står: der har nogen sandsynlighed, skal være: der ikke har no gen sandsynlighed. — 254 under Ca S04 står: 0,2389, skal være: 0,1889. — 254 nederst st?*1/ Mg S04, skal være: Mg S04 5,93. Sammesteds skal indskyat*. j Clå 10,20. T.ïï. a yp. V. V-- j A \M isu^J i"i \L,u,s... ! k| |i ■ y - t m ■'1 - j; K iîlçu- "t ? V;,!i i [ s- jtø* ■ -'••• y ü 1 V’ ■ Il 1 . \ 1 i i t • i . •; ! y- 4n- . ' \\v. > V. • i - 1 V* %'1 % \ i:- ; fi i V- Wv- n i L j i; V> i J i i Vv . j. '; y.ùy P > jij;:; : . I \ 1 \v i TM f, b- f' i- |]f' \|yu^. , ' \YvâVVï-- Çy/ J .f . Norske Apatitforekomster Pl. II. Fii|,A Die westliche Partie des (janqesNsI. Der Tlilag opü i-ff såararx . (Irr slpa til trass, der gefleckte, Oaohro s ehr a f fir t bexeic/met. i I r Mag. f. Mal Norske Apatitforekomster Pl. III. Fig. Il . Profil von Ravneberg . i 'gestem ist in der Fortsetzung derApophysen schirfig . Profil von den Rängen Regårdsliei Die Gänge, die ir. : dimkimi Gabbro außetxen, sind adle iro Zone gefleckten Gal) bos umgehen >. . „ • ; /, J/Sffc ipiUSti! ih ßf ' ÿ nj i s . v V >e ms Hornblende spHäroidem u.kôrniqem PlagioMas b e s teilend. Ravnek er g . Norske Apatitforeknmster PL III. Pii). 16 . Apntitfiflimuler Gmiji . Knjo rdshrien • Profil, um die Zone von gef lecktem fntlibra zn zeigen . n . Profil von Ravneberg . der Forts f/xunp da- Apopligsen schiefrig . Fiq . 2,0. Aus „Vuggens Grube Kragerö . Fit) . 18 . Fig . 14- . Regårdslieim . 4tÉpi &anqmaCie aus Hornblende sphäroidem u.koriûqeiti Phujiolda ■bestellend. Havne!) er q. Gefleckter Gabbro. Profil von den (jänej en Hnj ar ds lieii ? Gdnqe, dir ir. dnnktcrnGabbj'O aufetxen, .vind (die vm Zone gefleckten ßabbos lang eben . Norske Apatitfor eko ruster Pl. IV. Plq. 38 a. >atvt verkittet. Oedeqårckrv. ene Kry stalle ans Apaütqäiujeii. g. 38 K. lp e eks teinkrjst all q es eken. . Krag er ö . Norske Apatitforekonister Pl. IV. Nyt Mag. f. Naturvid. Bind 2n. Nyt Mag. f. Naturvid col Fig. 26 . Dur cks chu i tfc (nacli o P ) eines Kjeridf inPry stalls . Tig . ZS . Norske Apatitforekomster PL Y. Nyt Mag. f. Natnrvid. Bind 25. I N D H O L D. 25cie Binds 4de Hefte. IX, Annelider fra den norske Nordhavsexpedition i 1878, af G. Armaner Hansen (forts.) X. Resultater fra den norske Nordhavsexpedition. 1. Om søvandets faste bestanddele, af Ludvig Schmelck . XI. Norske apatitforekomster. Af W. C. Brøgger og H. H. Reusch XII. Lepidopterologiske Bidrag til Norges Fauna. Af W. M. Schøyen ** Bidrag til Magazinet bedes indsendte til Prof. Hiortdahl i Christiania. Aarlig vil af Nyt Magazin for Naturvidenskaberne udkomme 2 til 4 Hefter, hvert paa 6 til 7 Ark, som koster for Subskribenterne 2 Kroner. Med Posterne bli- ver det frit forsendt. Subskription modtages af Tids- skriftets Kommissionær P. T. fallings Boghandel. Forfatterne ere selv ansvarlige.for deres Afhandlinger. 30 D.î