NYT MAGAZIN FOR NATURVIDENSKABERNE. Grundlagt af Den Physiographiske Dorening i Christiania. Udgivet ved H. Mohn. Th. Hiortdahl. W. C. Brøgger. 34te Bind. 4de Kækkes 2det Bind. Christiania. P. T. Mailings Boghandel. A. W. Brøggers Bogtrykkeri. 1895. INDHOL33. Side Nogle Iagttagelser oyer Isens Bevægelse i Fjeldstrækningen østenfor Storsjøen i Rendalen. Af 0. E. Schiøtz 1 Om Øiegneisen i Sparagmitfj eldet. Af 0. E. Schiøtz 7 Isbræstudier i Jotunheimen. Af P. A. Øyen 12 Om G-rimmia Ryani Limpr. in litt. Af N. Bryn 73 Lidt om Vegetationen ved Kaaforden i Lyngen. Af E. Jørgensen 77 Om Isskillets Bevægelse under Afsmeltning af en Indlandsis. Af 0. E. Schiøtz 102 Om beliggenheden af bræskillet og forskjellen mellem kyst- og kontinentalsiden hos den skandinaviske storbræ. Av An dr. M. Hansen 112 Hen canadiske nikkelindustri ; bessemering af nikkelsten ; udsigterne, for den norske nikkelindustri. Af J. H. L. Vogt 215 Om Bestemmelse af Søvandets Saltgehalt ved Hjælp af dets elektriske Ledningsevne. Af Hercules Tornøe 232 Mærker fra istiden og postglaciale skjælbanker i Namdalen. Af J. Rekstad 241 Kobberets historie i fortid og nutid og om udsigterne for fremtiden. Af J. H. L. Vogt . .259 Nogle lagttagelser over Isens Bevægelse i Fjeld- strækningen østenfor Storsjøen i Rendalen. Af 0. E. Schiotz. I et Arbeide, der udkom 1886, 1), har Dr. An dr. Hansen søgt at paavise, at den sidste Hest af Skandinaviens Indlandsis har strakt sig som en forholdsvis smal Pølse over den cen- trale Del af Norge bagenfor Vandskillef; i Østerdalen skulde saaledes denne Bræmasse have gaaet over Storsjøen mod 0. til Engerdalen. Denne Anskuelse fastholder Hansen ogsaa i et senere Arbeide.2) I en Opsats,3) der udkom ifjor, søgte jeg theoretisk at paavise, at Isskillet under Afsmeltningen maatte nærme sig Vandskillet; ved Hjælp af Flytblokkene viste jeg desuden, at Bevægelsen af Isen overalt i Høiden har foregaaet mod S. paa den ovennævnte Strækning, og at ogsaa Bevægelsen nordenfor langs Fæmunds Sydende har foregaaet sydover. Disse Hesultater fandt jeg ifjor fuldstændig be- kræftet ved en Del Iagttagelser, jeg gjorde under en Heise fra Storsjøen østover til Higsgrænsen; da Iagttagelserne giver b „Om seter og strandlinjer i store høider over liavet“. Archiv for Math, og Naturvid. 1886. b „Strandlinje-studier“. Arch. f. M. o. N. Bd. 14 og 15 1891. 3) „Om Merker efter Istiden og om Isskillet i den østlige Del af Hamar Stift, samt om Indlandsisens Bevægelse“. Nyt Mag. f. Naturv. Bd. 32. Nyt Mag. f. Naturv. XXXIV. I. 1 2 0. E. Schiøtz. lidt Oplysning om, hvorledes Afsmeltningen er foregaaet, vil jeg nedenfor anføre dem. Paa Yeien mellem Flenøen og nordre Benaasæter iagttog jeg hist og her Granitblokke ; saaledes nordligst ved søndre Benaaen indtil 680 m. o. H., paa Benaafjeld enkelte særdeles store Blokke mellem 950 og 990 m. o. H. og ved nordre Benaasæter, 660 m. o. H. Disse Iagttagelser styrker den An- tagelse, jeg fremsatte i ovennævnte Opsats, at den store Gra- nitblok paa Myrfjeldet, 680 m. o. H. (1. c. pag. 244), maa være kommet nordenfra og da nærmest fra Granitfeltet langs Misteraaen. Yed søndre Benaaen bestaar de løse Blokke væ- sentlig af lyse Sparagmitsandstene ; foruden de nævnte Granit- blokke saaes dog ogsaa en Del Blokke af gammel rød, tildels konglomeratisk, Sparagmit og ca. 580 m. o. H. et Par smaa Stene af Gabbro. I den vestlige Del af Benaafj eldet, der dannes af lys, svag rødlig, talkholdig Sparagmitskifer, ser man hyppig Blokke af gammel rød Sparagmit. Nordheldingen af Fj eldet er overstrøet med en Masse fremmede Blokke, der almindelig er mer eller mindre tilrundede; i den bratte Skraa- ning fra lidt under Trægrænsen, ca. 880 m., til 800 m. o. H. er Grunden fuldstændig dækket med svagt tilrundede Blokke af gammel rød Sparagmit af forskjelligt Korn. Beliggen- heden af disse Blokke viser, at de kun kan være komne nor- denfra; desuden optræder rød Sparagmit ikke i de søndenfor liggende Fjeldstrækninger, medens den nordenfor danner Fjeldgrunden fra Yæraasen af østover til Fæmundselven. Da Blokkene optræder i saa stor Mængde i den ovennævnte Høide, maa de merke enten en længere Stillestaaen af Ismas- serne ved dette Niveau eller maaske en fornyet Fremadskri- den til samme. De angiver derfor antagelig en lignende Epoke under Afsmeltningen, men paa et senere Trin, som de Blokke jeg i 1889 iagttog i den vestlige Del af Storhøidens Fjeldparti; her finder man nemlig ogsaa (1. c. pag. 245) den nordlige Skraaning indtil en Høide af 950 m. fuldstændig dæk- ket af en Mængde lidt tilrundede, fremmede Blokke (væsentlig Blaakvarts samt lidt Orthokerkalk) fra de nordenfor liggende Fjeldstrækninger; Blokkene er delvis ordnede i en Bække lave= Yolde, der løber parallelt hverandre nedad Skraaningen. Betragter man Amtskartet, forekommer det mig, at do sidstnævnte Iagttagelser kun tillader følgende Tydning. Iagttagelser over Isens Bevægelse 0. Rendalen. S Da Afsmeltningen var skredet saa vidt frem, at Stor- høidens Fjeldparti — Hovedtoppen er omtrent 1200 m. o. H. — blev fri for Isdækket, nødte den opdnkkende Fjeldmasse de nordfra kommende Ismasser til at bøie af og følge Fjeld- skraaningen østover til Osdalen. Herunder maatte naturligvis de Blokke, Isen førte frem langs Bunden, væsentlig ophobes i den vestlige Del af Fjeldskraaningen, der svinger opover mod NY. og derfor først modtog Stødet af de sydover gaaende Ismasser. Da Blokkesamlingen kun naar op til en Høide af 950 m., maa Afsmeltningen have foregaaet temmelig raskt, indtil Ismasserne var sunket ned til denne Høide og saaledes kunnaaede en Mægtighed af ca. 100 m. foran Foden af Storhøiden. Do lave Yolde, der løber parallelt hverandre nedover Fjeldskraa- ningen, viser, at Ismasserne nu kun skridtvis har trukket sig tilbage, idet hver enkelt Yold merker en Stans i Tilbage- gangen eher maaske en liden Fremadskriden af Ismasserne; disse Yolde, der tiltager i Høide nedover Skraaningen, kan nemlig alene være Udløbere af Endemoræner. I den f or an- liggende Fjeldmark, der delvis er skovbevokset, har jeg ogsaa seet mange Moræner; men noget nærmere om deres Forløb har jeg ikke anført i min Dagbog. Under denne Periode var rimeligvis det nordenfor liggende vel 1000 m. høie Renaafjeld endnu oversvømmet af Ismasserne. Men Isen sank, og ende- lig dukkede ogsaa dette Fjeld op af Ishavet og tvang den langs nordre Renaaen kommende Ismasse til at bøie af mod SO. Idet Isens Niveau sank videre og videre, efterlod den i den nordlige Skraaning af Fjeldet de Blokke, den havde ført med sig langs Bunden nordenfra. Da [Blokkene, som ovenfor nævnt, er samlet i saa overvældende Mængde mellem 880 m. og 800 m. o. H., maa der have indtraadt en Stans i Afsmeltningen, medens Isen holdt sig i dette Niveau foran Renaafjeldet. De Ismasser, som da gik forbi dette Fjeld opover nordre Renaaens Dalbund, naaede imidlertid ikke frem til Storhøiden; de stansede længe før; thi Fjeldmarken foran Skarven naar op til ca. 880 m. o. H. Eftersom Afsmeltningen skred frem, ser vi altsaa, at Is- masserne trak sig tilbage nordover.1) Yi ledes i derved til at *) Var Hansens Antagelse rigtig, maatte Tilbagegangen have fore- gaaet i modsat Ketning; thi ifølge ham („Strandlinjestudier“ pag. 1* 4 0. E. Schiøtz. antage, at en Rest af Isen tilsidst trak sig tilbage til det nor- denfor liggende ca. 1800 m. høie Sølen; antagelig har denne Rest holdt sig i længere Tid omkring dette mægtige Fjeld- parti. Herpaa tyder ialfald de store Sand- og Grusafieiringer, man møder langs G-røna og Misteraaen; thi da Fjeldmassen skraaner jevnt sydover, medens den falder brat af mod N., maa alt Smeltevandet have strømmet mod S. Grøna flyder vestover med svagt Fald i et vidt, fladt og myret Terræn med svagt skraanende Dalsider; Sæterveien fra Grøndalssæteren over Hulsæteren til Misteraaen gaar over hade Sand- og Grnsmoer, der holder sig omtrent i samme Høide, ca. 670 m. o. H.; lignende flade Moer i samme Niveau udbreder sig videre sydover forbi Nysæterbækken imod Haalaasen. Yed Nysæterbækkens Udløb ser man, at Misteraaen har gra- vet sig helt ned til Fjeldgrunden gjennem disse SandafLeiringer, der er brat afskaarne ud mod Elveleiet. Fra Grøndalssæteren, omkring hvilken der optræder en Række Morænevolde, kommer man derimod uden merkbar Stigning over i Fæmundselvens Dal. Man har altsaa her et sand- og grusfyldt Bassin, som mod 0. endnu er fyldt til Randen, men som Misteraaen mod Y . har udgra- vet helt til Bunden. Det er her ikke vanskeligt at forklare sig denne Opfyldning uden at behøve nogen speciei Afspær- ring af Bassinet; thi omtrent fra nordre Renaaens Udløb er Misteraaens Leie indknebet i en saa lang og trang Dalslukt, at Aaen under en rigeligere Yandtilførsel, saadan, som maa have fundet Sted, medens Isen laa om Sølen, utvilsomt vil over- svømme det omhandlede Terræn. Desuden finder man, at svære Moræner skyder sig nedover mod Aaen paa den om- handlede Strækning, saa at det er yderst rimeligt at antage, at Afiøbet tidligere har været mere afsperret end nu. I den før nævnte Opsats omtaler jeg ikke fremmede Blokke fra Kvitvolas Fjeldparti. Under Overgangen ifjor fra Yeumaasætrene til øvre Engerdalen iagttog jeg øverst paa Høiden, ca. 1100 m. o. H., en Del store Blokke af gammel rød Sparagmit; i Skraaningen ned mod Engerdalen begyndte 100) blev Ismasserne drevet nordover mod Sølen, og den sidste Rest af selve Storisen skulde netop have ligget over Storhøiden og omgivende Høider. Man maatte da naturligvis vente at finde, at Isen havde trukket sig tilbage til dette Fjeldparti. som er det høieste paa den omhandlede Strækning. 5 lagttagelser over Isens Bevægelse O. Bendalen. Granitblokke allerede at vise sig i en Høide af 840 m., og og de blev særdeles hyppige fra en Høide af 640 m. eller ca. 60 m. over lille Engersjøen. Længere S. under Overgangen, fra Knolsæteren til Sensjøen saaes enkelte Blokke af gam- mel rød Sparagmit og Granit øverst langs store Ormkaas- bækken, og paa FjeldfLaden, ea. 930 m. o. H.; nordenfor Yigen fandtes mange tildels store Blokke af gammel rød Sparagmit. Ogsaa i Fjeldpartiet østenfor øvre Engerdalen iagttoges Blokke af gammel rød Sparagmit; saaledes store tildels konglomera- tiske Blokke paa Blaakvartsen Y. Hovdsæteren i en Høide af 800 m. og nogle Blokke paa den lyse Sparagmitsandsten ovenfor Hovdrosæteren i 990 m. ’s Høide; paa sidstnævnte Sted saaes tillige en Del smaa Stene af Blaakvarts og Orthoker- kalk, og en stor Kalkblok 2/3 m. i Eirkant. Alle disse Blokke kan alene være komne fra Lavlandet nordenfor ved Fæmunds Sydende. Xsskillet maa derfor, som jeg har angivet, have ligget nordenfor baade Kvitvola og Fjeldpartiet østenfor Engerdalen. Af andre lagttagelser vedrørende Isens Bevægelse skal jeg nævne lidt om Morænernes Forekomst i Engerdalen. Fra Sørvoldsæteren sydover til Enden af lille Engersjøen ser man overalt smaa Morænevolde skyde sig ud fra begge Dalsider; for Enden af Yandet ligger nogle større Yolde, der strækker sig næsten tvers over Dalen, med en had Mo udenfor. Lidt sydligere kommer en lidt større mer udstrakt og hadere Sand- mo, der er begrænset mod S. af en Bække Morænevolde, som strækker sig udover fra begge Dalsider. Fra Aasen paa Ler- aaens Østside saa jeg Dalen sydover fyldt med lave Moræne- volde. Straks N. Gammelsæter overskrider man en stor Ende- moræne, der strækker sig tvers over Dalen og tvinger Elven til at bøie af mod den østre Dalside. Endelig finder man svære Moræner langs Dalens Yestside fra Kvansbækkens Udløb syd- over et Stykke forbi store Engersjøens Nordende. Efter det ovenstaaende har der altsaa mindst været 3 større Stansnin- ger i Engerdalsgletschernes tilbagegaaende Bevægelse sva- rende til de 3 ovennævnte store Endemoræner; foran den sidste af disse ser man endnu lignende Grus- og Sandafleiringer, som man almindelig finder foran de nuværende Gletschere; disse AfLeiringer er her lidt mere regelmæssige end sædvanlig, ri- meligvis fordi de nærmest nedenfor liggende Endemoræner 6 0. E. Schiøtz. delvis har opdæmmet Grletscherelven. A± lagttagelserne i Engerdalen følger desuden, at de Ismasser, der sidst fyldte Dalen, er komne nordenfra og ikke fra S., som Hansens Theori maa forlange, da den forudsætter Fæmundsjøen dan- net ved Erosion af nordover gaaende Ismasser („Strand- liniestudier,“ pag. 117). Om Øiegneisen i Sparagmitfjeldet. Ai 0. E. Schiøtz. I en Afhandling, der åndes trykt i Nyt Mag. f. Natur vid. 1M. 32, !) kar jeg søgt at paavise, at Øiegneisen i Sparagmit- fjeldet opfører sig som en eruptiv Bergart i Forhold til de lagede Bergarter, med hvilke den kommer i Berørelse. Ifjor iagttog jeg Øiegneisen paa en ny Lokalitet, nemlig i den nordligste Del af Fjeldpartiet østenfor Engerdalen. Da For- holdene her synes mig at støtte den ovenfor angivne An- skuelse, vil jeg nedenfor i Korthed redegjøre for Øiegneisens Optræden paa dette Sted. Det ovennævnte Fjeldparti hviler paa en Fod af Granit, der træder frem i Engerdalens østlige Dalside og strækker sig nordover med af tagende Høide, indtil den ved Sørvold- sæteren naar Dalbunden. Ovenpaa Graniten dannes Fj eld- branden i den nordvestligste Del fra Magnildbrændskarven — en Top lidt vestenfor Ho vdsæteren — nordover til Lobækken2) af Blaakvarts i forskjellige Ændringer, tildels tydelig klastiske, b „ Sparagnflt-Kvarts-Ej eldet langs Grænsen i Hamar Stift og i Herje- dalen“, pag. 35 og fl. ^ Amtskartet er her ikke ganske nøiagtigt. Vestenfor Svarthammeren udspringer en Bæk, der hedder Lobækken. Den gaar nordover langs Østsiden af Magnildbrændskarven i V. for Hovdsæteren. Østenfor Sørvoldsæteren svinger Bækken mod V. og kommer ned i Enger- dalen straks søndenfor Sæteren, men falder i Engeraaen først V2 8 0. E. Scbiøtz. og graa Sparagmit.1) Den øvrige Del bestaar af Kvitvola- etagens lyse Sparagmitsandstene, der byppig er kvartsitiske, og mellem kvilke man paa begge Sider af Svartbammeren og ligesaa længere mod N. ovenfor Hovdrosæteren finder ind- leiet Lag af Kalksandsten. Nordligst foran Foden af Fjeld- strækningen straks østenfor Yeien, der gaar fra Hovdrosæteren til Kvitlen, træffer man atter mørk blaalig, tildels blaakvarts- artet, Sparagmit, saa at Blaakvartsen og den graa Sparagmit antagelig strækker sig nordostover fra Magnildbrændskarven og danner Fjeldgrunden i den lavere Fjeldmark foran Fjeld- partiet mellem Hovdsæteren og Hovdrosæteren. Langs den ovenfor nævnte Vei iagttog jeg endelig ifjor fra den graa Sparagmit nordover en Mængde Blokke af Kalk fuldstæn- dig lig Ortbokerkalken i Blokkene ved Yeltbn; man bar der- for rimeligvis ber — fra Hovdsæteren østover — lignende Forbold som ved Høgberget, nemlig Ortbokerkalk bvilende over graa Sparagmit og Blaakvarts foran Foden af et Fjeld- parti dannet af lyse Sparagmitsandstene.2) Langs Nordranden af denne Fjeldstrækning optræder Øiegneisen paa flere Steder.3 * * * * * *) Længst mod Y. finder man Fjerdingvei længere mod 8. Den paa Kartet angivne Bæk, der fal- der i Engeraaen søndenfor Sæteren er Yestre Hovdbækken; den falder i Aaen straks nordenfor Sæteren. De to Bække, der ifølge Kartet skal falde i Engeraaen lidt nordenfor lille Engersjøen findes ikke; derimod kommer en Bæk ned lidt sydligere og falder i Våndet. *) Ved Lobækken optræder sammen med den graa Sparagmit og Blaa- kvartsen underordnet lidt graasort Skifer; i denne bar jeg fundet Spor af Fossiler, muligvis Torellella ? og Volborthellct? ifølge velvillig Bestemmelse af Dr. G-. Holm. ?) En nærmere Beskrivelse af Forholdene i denne Fjeldegn findes i min Afhandling : „Ber. om nogle Undersøgelser over Sparagmit- Kvarts- Fj eldet i den østlige Del ’af Hamar Stift.“ Kyt Mag. for Naturvid. Bd. 20, 1873, pag. 46 ’og A- samt 99 °g 10°- 3) Øiegneisen iagttog jeg egentlig allerede paa mine første Beiser i 1870 og 71; men da den her er meget styg — Feldspathøinene er almin- delig udtrukne, bøiede og vredne — , formaaede jeg dengang ikke at erkjende den for Øiegneis. I det ovenfor nævnte Arbeide fra 1873 har jeg omtalt den som en „breccieagtig“ Bergart uden nærmere at kunne gjøre Bede for dens Optræden. Jeg benyttede derfor ifjor Anledningen, da jeg kom til Engerdalen, til at gjøre en TJdflugt til Lobækken og Fjeldpartiet mellem Hovdsæteren og Hovdrosæte- ren for nærmere at undersøge denne Bergart. Af mine Iagtta- gelser ifjor og Dagbogsoptegnelserne fra 1870 og 71 følger, at den Om Oiegneisen i Spar agmitfj eldet. 9 den paa Magnildbrændskarven indtagende den øverste Del af Toppen; den kviler her paa Blaakvarts. Paa Fjeldstræknin- gen østenfor ser man intet til Oiegneisen; men aller nordligst mellem Hovdsæteren og Ho vdro sæteren træder den paany frem. Paa denne Strækning ligger 3 smaa Toppe — Nyt Mag. £ Nat. Bd. 20, pag. 47, benævnt Støter — i Bække etter hin- anden langs Fjeldr an den. 'De to østligste dannes afØiegneis; jeg besøgte ifjor den længst mod 0., som danner det nord- ostligste Fremspring af hele Fjeldpartiet og benævnes Hovd- knappen, ca. 1020 m. o. H. Øiegn eisen optræder her med de samme vilde, klnmpede Former som i Valesjøbjerget og Frøn- berget og danner bratte Styrtninger mod N. og 0.; Toppen, skiller sig derved" merkbart fra sine Omgivelser, saa at man selv paa lang Afstand kan erkjende Øiegneisen. Dens Mæg- tighed i den nordlige Styrtning er antagelig 50 à 60 m., idet jeg i 1871 i Foden af Styrtningen fandt Dolomit under Øie- gneisen. Imidlertid stiger den mod NO. rimeligvis ned i den foranliggende Fjeldmark, idet manf straks nordenfor, ca. 100 m. lavere end Toppen, ved Veien fra Hovdrosæteren til Kvit- len, hvilken gaar lige under Hovdknappens Styrtning, finder en yderst styg Øiegneis dukke op lige i Nærheden af den tidligere omtalte mørke, blaalige Sparagmit i N. for samme. At Øiegneisen ogsaa træder frem videre mod N. i det foran liggende Lavland, tror jeg med Sikkerhed at kunne slutte af mine Iagttagelser. Paa min første Beise i 1870 iagttog jeg nordenfor Kvi tien, der ligger 730 m. o. H., en graa Berg- art, som jeg i min Dagbog senere har stillet sammen med den Bergart, der nu har vist sig at være Øiegneis. Ifjor iagttog jeg desuden en Del smaa Øiegneisblokke lidt søndenfor Sør- joten og ligeledes en Blok paa Fj eldet østenfor Sørvoldssæte- ren ca. 800 m. o. H. Som jeg tidligere har vist,1) og som jeg ogsaa fandt bekræftet ifjor, er Blokketransporten i Høi- den overalt paa Fjeldstrækningerne heromkring foregaaet mod „breccieagtige“ Bergart paa alle pag. 10Q (1. c.) nævnte Lokaliteter betegner Øiegneis undtagen ved Lobækken, hvor der virkelig optræ- der en Slags Brecciebergart fremkommen ved Granitens Presning mod Blaakvartsen og den graa Sparagmit. 0 „Om Merker efter Istiden og Isskillet i den østlige Del af Hamar Stift, samt om Indlandsisens Bevægelse“. Nyt Mag. f. Naturvid. Bd. 32. 10 0. E. Schiøtz. S. Den sidstnævnte Blok maa derfor være ført op til sit nu- værende Leie fra det foranliggende lavere Terræn, hvor altsaa som ovenfor nævnt Øiegneisen bør træde frem i Dagen. Paa Hovdknappen støder Øiegneisen mod S. mod en lys graalig kvartsitartet Sparagmitsandsten, adskilt fra denne ved en liden Kløft. Kun lidt søndenfor mellem Hovdrosæteren og Hovdknappen træder imidlertid Øiegneisen atter frem og dan- ner et lidet, fremspringende Næs i Fjeldskraaningen mod 0. Den staar her i Dagen ikke i Forbindelse med Øiegneisen i Hovdknappen og hviler antagelig paa Kalksandsten, da Grun- den langs Foden af Styrtningen er fuldstændig overdækket med svære Blokke af Kalksandsten. Ovenfor Øiegneisen træder ogsaa Kalksandstenen frem; thi i 1870 fandt jeg denne i fast Fjeld i Fjeldskraaningen høiere oppe NY. for Hovdrosæteren. Endnu noget sydligere har jeg iagttaget Øiegneisen nemlig øverst i Hekkenfjeldets Affald mod 0.; den findes her neden- for en blaagraa Kvartsit. Af de ovennævnte Iagttagelser ser man, at Øiegneisen paa den omhandlede Strækning optræder i mindre, fra hinanden adskilte Partier, og at den kommer i Berøring med meget forskjellige lagede Bergarter. Mod Y. ligger den øverst i Magnildbrændskarven over Blaakvarts og graa Sparagmit, medens den i 0. nær Hovdrosæteren træder i Berørelse med Kvitvolaetagens lyse Sparagmitsandstene og Kalksandstene. I Hovdknappen hviler den saaledes i den nordlige Styrtning direkte paa en dolomitførende Bergart, og mod S. støder den lige hen til lys graalig kvartsitisk Sparagmitsandsten. Øie- gneisen afskjærer altsaa paa sidstnævnte Sted Kvartsfj eldet, og G-rænsen er her ligesaa skarp som den, man iagttager nordlig i Yalesjøbjerget.1) Straks søndenfor træder Øiegneisen imidlertid atter frem i et fremspringende Næs midt i Fjeld- skraaningen, og man finder den i Kvartsfj eldet optrædende Kalksandsten baade ovenfor og nedenfor Øiegneisen. IFjeld- marken lige nordenfor Hovdknappen staar Øiegneisen endelig desuden i Berørelse med graa, mørk blaakvartsartet, Sparag- mit; denne skiller maaske i Dagen Øiegneisen paa dette Sted fra Øiegneisen i Hovdknappen, da Sparagmiten dukker frem mellem begge. I J) Nyt Mag. for Naturvid. Bd. 32 pag. 39. Om Oiegneisen i Sparagmitfj eldet. 11 Af det ovenstaaende synes mig maa følge, at Oiegneisen lier ikke kan være indleiet mellem de tilstødende Kvarts- bergarter som en laget Bergart; Iagttagelserne lader sig der- imod utvungent forklare ved at antage Øiegneisen presset ind mellem og over de lagede Bergarter. Da de Øiegneispartier, vi nu iagttager, rimeligvis kun er Rester af et større mere vidts trakt Felt, tænker jeg mig, at Øiegneisen er trængt op længst mod NO., hvor man finder den dukke frem i Fjeld- marken nordenfor Hovdknappen, og at den har bredt sig som et Dække over den nordligste Del af Fjeldskraaningen indtil Magnildbrændskarven, medens den sydover mod Hekken- fjeldet er presset ind i den nordostlige Del af Fjeldmassen. x) Øiegneisfeltet har desuden antagelig havt en betydelig Udbre- delse nordover, da Øiegneisen som ovenfor nævnt eiter al Sandsynlighed træder op i Lavlandet rundt Kvitlen. r) Det kan bemerkes, at Sparagmitfj eldet ovenfor Hovdsæteren og ligesaa ved Øiegneisen i Hovdknappen bar et 3Tderst eiendomme- ligt Udseende forskjelligt fra det, den lyse Sparagmitsandsten ellers pleier at vise. Overfladen er almindelig opsprukken i skarpkantede Stykker; Ej eldet er yderst haardt at slaa i og springer i særdeles bvaskantede Brudstykker, der tildels bar et flintartet Udseende, medens enkelte mørkere graalige • Klumper i Stenen ser næsten hornstenagtige ud. Et mikroskopisk Præparat af den lyse kvartsi- tiske Sparagmitsandsten nærmest Øiegneisen i Hovedknappen viser imidlertid ifølge velvillig Meddelelse af Professor Brøgger alene, at Bergarten bar været udsat for svære Presninger. febræstudier i Jotunheimen. Af P. A. Øyen. Beiseindberetning for sommeren 1891. Det har vimdet hævd at henføre de paa forskjellige si eder af jorden, ofte under de mest forskjelligartede betingelser optrædende bræer til tre hovedtyper : den grønlandske, norske og alpine. En nærmere nndersøgelse viser imidlertid, at der ikke er nogen skarp grænse mellem disse tre typer. Man finder alle mulige overgangsformer. Til disse knytter sig en speciei interesse — de antyder en genetisk sammenhæng. De to typer, som i foreliggende tilfælde har en mere umid- delbar interesse, er den norske og alpine. Sin opfatning af forholdet mellem disse to har professor J. D. Forbes udtalt paa følgende maade: „ — the conditions and structure of the Norwegian glaciers are almost identical with those of Switzer- land, with the exception merely of the table-like forms of the snows with which they are connected.“ 1) Den norske type med sine „table-like forms of the snows“, hvorfra de enkelte isbræer divergerer til alle kanter, danner saaledes en modsæt- ning til Alpernes individualiserede, med firnmulder forsynede isbræer. Denne forskjel betinges af de orografiske forhold. Dette er ogsaa træffende udtalt af dr. A. Penck idet han om de norske bræer i modsætning til Alpernes siger: „ — man wird in ihnen dieselben geologischen Körper wiederfinden, aber beachten, dass sie unter andern geographischen Verhältnissen auf treten.“ 2) Saalænge man med Forbes og Penck kun har ]) J. D. Forbes: Norway and its Glaciers, pag. 233. 2) Mittheil. des Ver. für Erdk.zu Leipzig 1879, pag. 28. Isbræstudier i Jotunheimen. 13 for øie de mod vest og nord beliggende nedisningspartier i vort land, lader disse sig hovedsagelig indordne under den saakaldte norske type. Inde i de mere centrale dele møder andre forhold. I Jotunfj eldene vil man se, hvorledes der omkring den høieste centrale del grupperer sig flere bræpar- tier, der snart har karakteren af en mere norsk, snart af en mere alpin type. Ymesfjeld selv har en række bræer af udpræget alpin karakter. Haar jeg ved en tidligere anled- ning har talt om „jotunfj eidtypen“, x) har det ikke været min mening at opstille en for Jotunfj eldene egen type, men kun at sammenfatte de der optrædende bræer i en helhed paa grund af enkelte for dem fælles træk. At „glaciers remaniés“ mangler blandt Jotunfj eldenes bræer, kan ogsaa betragtes som et træk af mere alpin karakter. Denne bræform, som er langt hyppigere inden den norske type end inden den alpine, har jeg ikke truffet. Det har ikke været mig mulig at bringe istand en gene- rel inddeling af Jotunfj eldenes bræer paa grundlag af de tid- ligere almindelig benyttede inddelingsprinciper. Saussure’s inddeling i bræer af Iste og 2den orden vil saaledes give et utilfredsstillende resultat. Denne inddeling synes forøvrig selv i Alperne at være mindre tilfredsstillende; thi professor Heim siger: „ — die Scheidung zwischen Gletschern I. und II. Ordnung ist keine scharfe.“ * 2) Ligesom Saussure’s egen inddeling ikke kan benyttes med noget tilfredsstillende resul- tat, paa samme maade forholder det sig ogsaa med Hochstet- ter’s og Studer’ s inddeling, der forøvrig staar i et nært for- hold til Saussure’s. Haar den svenske geolog Fr. Svenonius for de svenske bræers vedkommende bringer i forslag en ind- deling i „skrid- och falljöklar“ eller „hufvud- och bijöklar“,3) saa vil jeg kun bemærke, at en lignende inddeling anvendt paa Jotunfj eldenes bræer vilde give et resultat endnu mindre tilfredsstillende end Saussure’s. Haar jeg imidlertid er bleven staaende ved en inddeling i dalbræer, botnbræer og hænge- bræer, saa er det ikke min mening, at denne inddeling har ryddet alle ulemper tilside; grænserne vil fremdeles blive ') Naturen 1891, pag. 300. 2) A. Heim: Handbuch, der Gletscherkunde, pag. 19. 3) G-eol. Förn. Förh. Bd. VII, pag. 29. 14 P. A. Øyen. mindre skarpe end ønskelig kunde være. Jeg tror imidlertid paa denne maade at kave skilt bræerne fra hinanden paa grundlag af deres mest karakteristiske egenskaber. Endvidere tror jeg paa denne maade at kave tilveiebragt en inddeling, der er overensstemmende med deres genetiske sammenkæng og overensstemmende med deres forkold til den orografiske form af den egn, kvori de forekommer. Hængebræen er den oprindelige. En isbræs forskjellige egenskaber kar i den endnu ikke naaet sin typiske udvikling. Adskilles nu hænge- bræen paa et tidligt stadium fra det større firngebet, enten ved kurtig afsmeltning eller paa grund af andre rent lokale aarsager, saa vil den efterkaanden gaa over til botnbræ. För- bliver den derimod gjennem lange tider i forbindelse med det større firngebet, saa vil den efterkaanden gaa over til dal- bræ. Denne vil saa lidt effcer lidt opnaa flere og flere af en isbræs typiske egenskaber, indtil den fremtræder fuldt færdig med sin eiendommelige struktur, sine sprækkesyste- mer og sine tre vel karakteriserede afdelinger: et firngebet, et veigebet og et afsmeltningsgebet. En botnbræs mest ud- prægede egenskab er dens korte veigebet; ellers kar den et præg, der snart nærmer den til kængebræen, snart til den mere typiske dalbræ. En botnbræ vil ogsaa efterkaanden gaa over til dalbræ. Adskillelsen mellem disse to vil derfor være nøie sammenknyttet med det skille, man gjør mellem botn og dal. Jeg vil i den kenseende slutte mig til den af professor A. Helland foretagne inddeling.1) At der ganske undtagelsesvis og rent lokalt forekommer saavel kængebræer som botn- og dalbræer, der ikke lader sig indordne i den af mig givne fremstilling af bræernes genetiske forkold, tilintet- gjør dog ikke dettes almindelige gyldigked. Jeg vil derpaa gaa over til en kort beskrivelse af de enkelte bræer. Senere vil jeg noget nærmere behandle de mere generelle forkold. I topografisk kenseende vil jeg henvise til: Norges geogr. opmaaling: Galdhøpiggen 1 : 100,000 (1880). — „ — : Bygdin 1 : 100,000 (1891). Kart over Jotunfj eldene med omgivelser 1 : 150,000 (den norske turistforening 1879). l) G-eol. Förn. Förh. Bd. II, pag. 287. Isbræstudier i Jotunheimen. 15 Gfaldhøtindpartiet danner et for sig afsluttet hele; ved dybe, trange dalstrøg er det skilt fra de omgivende fjelde En stor del af dette parti ligger mere end 2000 m. over ha- vet. Som allerede tidligere nævnt findes her en række bræer af udpræget alpin karakter. Stor-Juvbræen er en dalbræ, der strækker sit firngebet ind i de botner, der findes paa Storjuvkampens østlige side; den fremspringende, nordlige del af Tverhø J) omfattes gaffel- formig, idet der paa dennes nordøstlige side er dannet en større botn, der strækker sig hen mod den øvre del af Styggebræen. Hele bræen har en svag, nogenlunde jevn held- ning mod nord, indtil den falder temmelig brat af ved den nedre ende. Ved den østlige side optræder et sprækkesystem, der sender sine tildels temmelig store sprækker opover under en vinkel paa omtrent en halv ret med bræaksen. Der fand- tes ved den nedre ende en tvers over bræen gaaende spræk,. der vendte den konvexe side opad. Bræens overflade faar sit præg ved de af ablationen dannede fordybninger i ismassen^ ved sine bræbække og ved en nogenlunde tydelig længde- struktur. Hen mod den vestlige side findes en større over- fiademoræne, der næsten danner et sammenhængende hele med den der optrædende sidemoræne. Den østlige side har ogsaa sin lateralmoræne ; desuden findes her et stykke oppe paa fjeldsiden nogle løse afleiringer, der ordnede i svagt med dalen heldende linjer bærer præg af en ældre sidemorænes rester. Et stykke nedenfor bræen (100 — 200 m.) findes en større, tvers over dalen gaaende bueformet endemoræne. In- denfor dennne synes fire bitrin at kunne adskilles, ligesom udenfor tre; disse bitrin er imidlertid meget utydelige, som selvstændige trin kanske tvilsomme. Karakteristisk er det, at der indenfor endemorænen saagodtsom ingen vegetation fin- des, medens de udenfor optrædende ældre afleiringer er beklædt med almindelig fjeldvegetation. Paa begge sider af elven viste det indenfor endemorænen optrædende faste fjeld sig tydelig moutonneret helt ind til brækanten. Paa vestsiden kunde jeg forfølge skuringsstriberne helt ind under bræen; paa østsiden var derimod stribningen utydelig, muligens paa 0 Tverhø o: den mellem Galdhøpiggen og Storjuvkampen steilt op- stigende fjeldkolos. 16 P. A. Øyen. grund af bergartens blødere og mere ru karakter. Paa elvens vestside lykkedes det mig at krybe ind under isen. I bræen var her fastfrosset en mængde større og mindre stene; flere sad aldeles fast mellem isen og det faste fjeld uden, som det syntes, at være indfrosne. Der viste sig ogsaa tydelige spor til, at skarpkantede stykker udbrydes under isen. Vetle-Juvbræen er en botnbræ liggende i Galdhøtindens nordlige kjedel, der selv har retningen øst nordøst, medens bræen derimod idethele har en sydøstlig retning og gaar ud i det lille, graagrønne Juvvand. Her kalver bræen nu og da; vån- det udhuler de store isblokke ofte i de mest fantasirige former, og det gjør et eiendommeligt indtryk at se disse iskolosser en solskinsdag svømme omkring paa det graagrønne vand. For at give en bedre forestilling om bræens udseende og om dens beliggenhed i forhold til selve botnen har jeg vedføiet en liden kartskisse.1) Den kan ikke gjøre fordring paa absolut nøiag- tighed, men søger kun at gjengive de større træk. De vel udviklede strukturbaand falder straks i øinene. Ligesaa er det iøinefaldende, at de optrædende morænedannelser, der her væ- sentlig er at betragte som superficiale, i sin anordning nøie slutter sig til strukturbaandenes forløb. Firngebetet udgjøres af botnens inderste del. Inderst inde fandtes her ved klippe- væggen en omtrent ti meter dyb, ligesaa bred og henimod tyve meter lang fordybning. Isen selv var skilt fra klippe- væggen ved en delvis snefyldt, indtil en meter bred Schlucht af meget betydelig dybde. Det var mig ikke mulig i botnens væg at se spor efter nogen isskuring, derimod viste det sig, at skarpkantede blokke maatte være udsprængt; det rindende vand synes ikke at have udøvet stor indfly deise paa botnens form. Et profil,2) der fra botnvæggens høieste del strækker sig hen over bræen i sydøstlig retning, vil bedre end beskrivelse kunne give en forestilling om høideforholdene. Ifølge Knut Yoles meddelelse har bræen trukket sig tilbage i den senere tid saaledes, at Juvvandet er blevet større; istedetfor som nu at danne tre buer ud mod våndet dannede den tidligere kun en. Naar isen bliver liggende paa våndet om sommeren, op- hører kalvningen; i de seksten sidste aar havde dette ifølge 1) Vedføiet planche, fig. 1. 2) Vedføiet planche, fig. 2. Isbræstudier i Jotunheimen. 17 Knut Yoles meddelelse fundet sted to gange: sommeren 1890 og en tidligere. Styggebræen, der er godt kjendt af enhver Graldhøtind- bestiger, er en dalbræ, der strækker sit firngebet lige ind til :selve „kjæmpens“ fod, ja endog lægger en arm paa dens kraf- tige skulder. Firngebetet er gjennemsat af en hel del tildels temmelig store spækker. Disse har et meget uregelmæssigt forløb: de er snart længdesprækker, snart tversprækker ; snart lader de sig ikke henføre til nogen af disse. De transversale vender snart den konvexe, snart den konkave side op. Straks nedenfor firngrænsen følger et sprækkesystem, der sender sine indtil tre meter brede sprækker noget skraat nedover mod den nordlige side. Længere nede ophører sprækkedannelsen, ind- til den nedre ende igjen fremtræder gjennemsat af sprækker nærsagt i alle mulige retninger. Bræens overflade karakteri- seres ved en udpræget, tildels uregelmæssig longitudinalstruk- tur, en mindre fremtrædende transversalstruktur og ved de af ablationen betingede zikzakformede bræbække, der snart ufor- styrret snor sig ned over bræen, snart forsvinder i en brønd eller grotte, hvor det klare vand og den snart lysere snart mere dybblaat farvede is torener sig i at frembringe de mest straalende naturfarver. Paa overfiaden findes flere steder en eiendommelig vertikal forvitringsstruktur betinget af cylinder- formede fordybninger, paa hvis bund findes et fint, sort mud- der. Fra det paa rektangelkartet med 6596 betegnede sted strækker en større moræne sig opover i vestlig retning. Ifølge sin hele karakter maa den betragtes som superficial, og med nogle faa afbrydelser i den øvre del gaar den helt ind i Galdhøtindens sydlige kjedel, der sandsynligvis har leveret det materiale, hvoraf morænen bestaar. I kjedelen selv findes nemlig ogsaa en del morænemasse, der synes at danne fort- sættelsen af den store ; isen er her dækket af sne, og i midten findes en ubetydelig mængde sammensivet vand. Ved bræens nedre del findes paa sydsiden en større lateralmoræne, hvor- imod en saadan mangler paa nordsiden. De paa bræens over- flade hist og her forekommende løse stene erstattes ned mod den nedre ende af større superficiale masser, der ordner sig mediant. Fra bræen styrter elven sig i raske kaskader ned- over det tydelig moutonnerede faste fjeld gjennem en ubety- delig grusafleiring, indtil den i 100 — 200 meters afstand gjen- Nyt Mag. f. Naturv. XXXIV. I. 2 18 P. A. Øyen. nemsætter en større, bueformet endemoræne. Ved fra syd- siden at gaa ind i en større spræk ved den nedre enda fandt jeg her flere meter ind under bræen tydelig udpræget moutonneret fjeld, tydelige erosionsfurer og tydelige skurings- striber; der viste sig ogsaa tydelige spor til, at skarpkantede stene maatte være slidt løs fra det underliggende faste fjeld. Det moutonnerede fjeld nedenfor bræen viste ogsaa mærker efter bortslidte, skarpkantede blokke paa læsiden. Sveljenaasbræen er en botnbræ, om end ingen typisk. Det er egentlig kun dens firngebet, der karakteriserer den som saadan; i den midtre del har den mere karakteren af en hængebræ, og i den nedre del nærmer den sig i udseende mere en dalbræ. Paa gr sens en ned mod den nedre del findes et høit „isfald“. Isen er her meget opfyldt af større og mindre sprækker, uden at dog den nedenfor værende del fortjener navn af remanieret bræ, da der nemlig er kontinuitet i is- strømmen. Paa grund af den betydelige ablation har bræens nedre del en overflade, der har en vis lighed med moutonne- ret fjeld. Hist og her forekommer schluchter med stillestaa- ende vand. Løse stene findes ganske enkeltvis paa bræen,. især ud mod kant erne. Paa bræens nordside findes en større lateralmoræne, medens isen kar trukket sig et langt stykke tilbage fra en lignende paa sydsiden; det er mulig, at dette er en ved isens bortsmeltning efterladt overflademoræne. Bræen hviler paa en større moræne. Der hvor det grumsede vand bruser frem, udvaskes det finere grus og de mindre stene, saa at kun større stene bliver tilbage; saadanne fore- kommer da ogsaa i mængde foran bræen. Faa af disse viser sig siebet; de fleste er skarpkantede, som om blot en knus- ning havde fundet sted. Jeg traf tæt foran iskanten en kjæmpeblok, der viste sig tydelig siebet; men den finere strib- ning traadte ikke klart frem. Tveraabræen er en udpræget dalbræ med et forholdsvis stort firngebet, der paa sydsiden strækker sig ind i flere bot- ner og tildels er meget opspaltet. Ved firngrænsen gjennem- sættes bræen paa kryds og tvers af større og mindre spræk- ker. Saavel en længdestruktur som en mod bræen konkav tverstruktur var tydelig udviklet. Et stykke oppe paa bræen traf jeg en bræbrønd, der dannedes af en ganske liden bræ- Isbræstudier i Jotunheimen. 19 bæk. En vedføiet tegning *) viser tversnittet. Den gik ned i isen under en ganske liden vinkel med vertikallinjen. Dyb- den søgte jeg at udmaale ved hjælp af en frit faldende sten og fandt den at være omtrent 30 m. ; bunden syntes at be- staa af is. Jeg fandt ogsaa flere, dels større dels mindre- bræbrønde, der dannedes af smaa bræbække og viste en lig- nende beldning med vertikallinjen. Paa bræen optræder en median overflademoræne, der ogsaa fortsætter nedenfor is- kanten, idet den øiensynlig er efterladt i denne stilling . ved bræens afsmeltning. Ved bræens nordlige side optræder en lateralmoræne, og udenfor denne viser det faste fjeld sig af- glattet; men den moutonnerede karakter er ikke tydelig. Oppe i fjeldskraaningen paa bræens sydlige side findes nogle i rette linjer anordnede afleiringer, som ved nøiere undersøgelse syntes at have præget af fra fjeld et nedrasede masser. Hen- imod 100 m. nedenfor brækanten viste der sig tydelig mou- tonneret fast fjeld med tydelige skuringsstriber i bræens ret- ning. Der viser sig ogsaa tydelige spor til, at der maa være slidt løs store stene fra det af lithoklaser gjennemsatte, mou- tonnerede faste fjeld. Nogle hundrede meter nedenfor de to bræer : Sveljenaasbræen og Tveraabræen, findes en større, bue- formet endemoræne, der strækker sig tvers over dalen. Den synes altsaa dannet paa en tid, da de to bræer stødte sammen og dannede en fælles brætunge. Denne form, som i Alperne forekommer noksaa hyppig, har jeg ikke truffet blandt Jotun- fj eldenes nuværende bræer. I nøie sammenhæng hermed staar ogsaa mangelen af veritable medianmoræner. Styggehøbræen er en høitliggende botnbræ, der i udseende nærmer sig en hængebræ. Bukkeholsbræen maa nærmest betegnes som en dalbræ. Den er tildels meget opfyldt af sprækker, men viser dog en udviklet længdestruktur. Saavel paa den nordlige som paa den sydlige side al bræen findes betydelige lateralmoræner. Især naar den paa sydsiden optrædende moræne en betydelig størrelse ; endel af morænemassen er her superficial. Henimod 200 meter nedenfor bræen bøier de store lateralmoræner sig sammen til en noget spids bueformet endemoræne, der danner grænsen mellem en almindelig fj eldvegetation udenfor og en 2* 0 Vedføiet planche, fig. 3. 20 P. A. Øyen. meget sparsom vegetation indenfor. Fra iskanten optræder i flere afdelinger en recent endemoræne, der strækker sig hen- imod 100 meter nedover; det var mig ikke mulig i den ure- gelmæssig anordnede morænemasse at paavise nogen bestemt trinvis tilbagerykken af bræen. Tverbotten bar en bræ, der kan betegnes som en botn- bræ, men hvor endel af hængebræens karakter endnu er bi- beholdt. Bræen gaar helt ned i det lille tjern, hvor den en- der med en steil isvæg og opfører sig som en kalvningsbræ ; den synes forresten nu at have en betydelig mindre udstræk- ning end den, som rektangelkartet angiver. I den nedre del er isen tildels noget opsprukket. Ved den vestlige side op- træder en superficial morænemasse, ved den østlige en lateral; denne synes nede ved tjernet muligens at maatte betragtes som en endemoræne. Lidt længere øst optræder høit oppe en mindre bræ, der maa karakteriseres som en hængebræ. Nørdre Illaabræ *) har karakteren af en mere typisk dal- bræ. Firngebetet viser sig tildels gjennemsat af større og mindre sprækker paa kryds og tvers. Længere nede fore- kommer nogle faa større sprækkedannelser ved den nordøst- lige side. Paa den ved længde- og tverstruktur udprægede overbade snor nogle mindre bræbække sig frem, og ganske enkeltvis forekommer hist og her løse stene. Ved den vest- lige side optfæder en større, lateral overflademoræne, og ned mod enden er bræens overflade dækket af en hel del super- ficial morænemasse. Saavel paa bræens vestlige som østlige side findes lateralmoræner. Fra iskanten optræder nedover fra bræen en betydelig afieiring af løse masser, der dels maa betragtes som bund- dels som endemoræne. Uden at der op- træder nogen typisk endemoræne, strækker disse afleiringer sig 100 — 200 m. nedover og mangler næsten al vegetation; derimod findes udenfor dette omraade almindelig f j eld vegeta- tion. Nedenfor den recente bund- og endemoræne er dalbun- den til langt op paa fjeldsiderne dækket af ældre, tildels meget betydelige moræneafleiringer, hvori elven har gravet sig et dybt leie. }) Jeg har saa meget som mulig søgt at bibeholde de paa stedet bru- gelige navne, da jeg anser dette som det mest korrekte. „Nørdre“ og „Søre“ Illaabræ for søndre og nordre, idet man i Leirdalen be- tegner som nord retningen opad dalen, altsaa omtrent modsat ret nord. Xsbræstudier i Jotunheimen. 21 Tongbræen J) kan betegnes som en botnbræ, der endnu bar bibeholdt en del af hængebræens karakter. Den er til- dels gjennemsat af større og mindre sprækker paa kryds og tvers. Paa begge sider findes større laterale afleiringer, som henimod 100 m. nedenfor bræen bøier sig sammen til en noget spids bueformet endemoræne. Fondbræen* 2) er en botnbræ med tydelig længde struktur, der tildels viser en bøining. Hist og her findes løse stene paa overfladen; der findes antydning til en median gruppering af den ubetydelige grusmasse, der først ved den nederste ende af bræen optræder i noget større mængde. Foran bræen fin- des henimod 100 m. nedover afleiret en større morænemasse, der dels kan befragtes som bundmoræne dels som ende- moræne. Søre Illaabræ3) er en dalbræ. Isen synes i den nedre del noksaa hel, kun nogle ganske faa sprækker. Ganske enkeltvis forekommer løse stene paa overfladen. Paa -bræens nordlige side findes en mindre later almoræne. Paa den sydlige side findes en stor morænemasse later alt anordnet. Af denne maa imidlertid en del befragtes som superficial, endel som sidemo- ræne. En større endemoræne, der især er vel udviklet paa den sydlige side, optræder noget spids bueformet 100 — 200 m. nedenfor bræen; den danner grænsen mellem en meget spar- som plantevekst indenfor og en rigere udenfor. Indenfor denne hovedmoræne findes flere adskilte morænemasser, men optræ- dende paa en saa uregelmæssig maade, at det ikke var mig mulig bestemt at udskille de enkelte trin. Nedenfor ende- morænen havde elven gravet sig et dybt leie i de til langt op paa fjeldsiden afleirede, ældre morænemasser. Heimre Illaabræ 4) er en dalbræ. Tildels fremtræder dog i den nedre del karakteren af en hængebræ. De ismasser, som nu og da styrter nedover den steile klippe skr aaning ne- denfor bræen, er imidlertid for ubetydelige til at danne en re- ‘) Tongbræen o: den bræ, hvor rektangelkartet har betegnelsen Buk- kehø 7546. ?) Rondbræen o: den bræ, hvor rektangolkartet har betegnelsen Velt- skarstind 6400. 3) Se anmærkning til Nørdre Illaabræ. 4) Denne bræ staar paa rektangelkartet feilagtig benævnt Storegrov- bræen. 22 P. A. Øyen. Hianieret bræ. Der forekommer moræneafleiringer saavel paa begge sider som foran bræen; nn og da høres snsen af sten- skred nedover fra iskanten. En bueformet endemoræne i 200 — 300 meters afstand danner skillet mellem den udenfor- værende f j eldvegetation og det mellem morænen og bræen paa plantevekst fattige belte. Nedenfor bræen saaes tydelig montonneret fjeld med utydelige skuringsstriber. Ved at kry be ind under bræen og bortskaffe den derværende moræne- masse fandt jeg det underliggende faste fjeld tydelig mouton- neret og forsynet med tydelige skuringsstriber i bræens ret- ning. Der viser sig ogsaa tydelige spor til, at der paa læsiden maa være slidt løs skarpkantede stene. Storgrovbræen er en hængebræ, der ligger mellem Heimre Illaabræ og Stor-Juvbræen paa Storjuvkampens nordlige skr aa- ning. Foruden de nævnte bræer lindes i Graldhøtindpartiet en- kelte spredte rester, der væsentlig maa betragtes som snebræer; ofte viser dog deres nedre del en overgang til is. Af disse rester kan mærkes de, der lindes paa Graldhøplateauets skraa- ninger mod øst, vest og nord. Endvidere kan mærkes en snebræ paa Sveljenaasis østlige skraaning. Dumbræen paa Dumhøs nordvestlige skraaning samler sit smeltevand i Dumma, der tæt ved Ytterdalssæteren danner nogle prægtige fossefald og derpaa falder ud i Leira. Tilslut vil jeg blot nævne den firnmasse, der ligger vest for Graldhøpiggens fod; begrænset som den næsten paa alle kanter er af tildels meget høie botn- vægge, synes den nærmest at maatte betragtes som en fort- sættelse af Stor-Juvbræens firngebet. Paa rektangelkartet har jeg med enkelte korrektioner sva- rende til de nuværende forhold søgt at udmaale størrelsen af de enkelte bræer. Endskjønt en saadan udmaaling naturligvis ikke kan gjøre fordring paa absolut nøiagtighed, saa vil den dog kunne give en nogenlunde forestilling om de enkelte bræers relative størrelse. Resultaterne er sammenstille de i følgende tabel: Isbræstudier i Jotunheimen. 23 Firn- gebet over- flade Is- strøm over- flade Sam- let over- flade Firn- gebet læng- de Is- strøm læng- de Sam- let læng- de km.2 km.2 km.2 km. km. krp. Stor-Juvbræ • • • 1,9 1,5 3,4 2,2 2,4 4,6 Vetle-Juvbræ 1,2 1,0 Styggebræ 4,9 1,5 6,4 2,8 2,0 4,8 Sveljenaasbræ 1,5 1,0 2,5 2,4 2,1 4,5 Tveraabræ 6,4 2,0 8,4 2,9 2,4 5,3 Styggehøbræ 0,5 1,3 Bukkeholsbræ 2,9 3,8 Tverbotnbræ 1,8 1,5 Nørdre Illaabræ 2,1 2,7 4,8 1,8 2,8 4,6 Tongbræ 0,9 1,7 Bondbræ 0,9 1,9 Søre Illaabræ . . 1,4 0,6 2,0 1,6 1,1 2,7 Heimre Illaabræ 2,6 3,8 Storgrovbræ 2,5 1,4 Firnmasse vest for Galdhøtind . 1,6 2,0 Spredte snebræer tilsammen . . . 2,7 I Galdhøtindpartiet, der omfatter 212,6 km.2. , er : altsaa 45,1 km.2 dækket af sne og is. Den af sne og is dækkede del udgjør altsaa noget mere end 1/s, men noget mindre end 1/4 af den hele oyerflade. Naar man fra Galdhøpiggens top kaster et blik ud over det omgivende af botner og dale sønderfLængede fjeldparti, hvor der fra de skarpe egge ofte reiser sig høie, spidse tinder, medens øiet delvis blændes af den sterke glitren fra den hvide sne og den blaagrønne is dernede i braadybet, da faar man et indtryk af en kaotisk vildhed. Man er fristet til at give Hauptmann M. Kuith ret, naar han giver sit indtryk af disse omgivelser luft i følgende ord: „Man möchte glauben, dass diese Kolosse ursprünglich alle ausgehöhlt, blasenförmig auf- getrieben waren und dann in sich zusammengebrochen sind. ;So bildeten sich aus einzelnen Gipfeln ganze Gipfelgruppen, in der Art etwa, wie diess durch zeitweise Eruptionen an vul- kanischen Höhen geschieht.“ ^ Men naar man ved nøiere h Dr. Petermann: Geographische Mittheilungen. B. 22, pag. 126. 24 P. A. Øyen. unders øgels e finder, at det fier ikke alene er eruptive berg- arters bænke, men ogsaa ligesaa utvilsomme sedimentære berg- arters lag, der findes tvert gjennemskaaret, da maa man være enig med professor Helland i, at „det udelukker Tanken om gamle Kratere.“ 1) Man bliver nødt til afc se sig om efter andre aarsager til denne fjeldets eiendommelige form. I øst for Graldbøtindpartiet, Norges høieste fjeldregion, ligger to bræpartier: Grlittertinden med sine vilde omgivelser af botner og bræer i nord og de spidse Memurutinder omgivet af udstrakte snemarker, botner og bræer i syd. I den orden, fivori disse to bræpartier lier er nævnt, danner de ogsaa over- gangsled fra den alpine til den norske type. Medens det første, vort lands næst fiøieste fjeldregion, endnu liar sine noksaa vel in- dividualiserede bræer, opviser det andet flere bræer med fælles firngebet, men ved siden deraf ogsaa bræer af udpræget alpin karakter. Af bræer tilfiørende Memurutindernes parti vil jeg noget nærmere omtale to: Veobræen i nord, Heilstugubræen i vest. Veobræen er en dalbræ med et meget uds trakt firngebet. Dette kommer dog ikke i sin fielfied den egentlige dalbræ tilgode, tfii det gaar nemlig med fiele sin nordlige rand ned til den vilde, ensformige Skautfly og er fier formelig besat med en isbrærand, der om end ikke ganske kontinuerlig dog strækker sig over større dele. I den nedre del er bræen til- dels gjennemsat af større sprækker. I en afstand aflOO — 200 m. nedenfor bræen strækker en bueformet endemoræne sig tvers over dalbunden; den gaar paa begge sider op langs bræens nedre del og optræder som lateralmoræner. Indenfor denne endemoræne findes ogsaa afleiret en fiel del moræne- grus, men paa en mere uregelmæssig maade. Heilstugubræen er en typpisk dalbræ, der deler firngebet med vestre Memurubræ. Den viser en tydelig udviklet længdestruktur saavel som en mod bræen konkav tverstruktur. I bræens nedre del optræder paa begge sider sprækker, som løber paa skraa opover ind mod bræaksen; de er tildels noget bøiede, tildels lidt konkave mod bræen. Et stykke oppe paa bræen fandt jeg ganske smaa, tversgaaende sprækker, der ofte var ledsaget af en dislokation, idet det nedre parti kunde være 0 Geol. Förn. Förh. Bd. II, pag. 300. Isbræs tudier i Jotunheimen. 25 sunket indtil 3 dm. Længere oppe traf jeg indtil flere meter brede og meget dybe sprækker. Ved firngrænsen findes til- dels temmelig store, tversgaaende sprækker, der ofte kiler sig ud til begge sider, og der opstaar da byppig større, vand- fyldte schluchter af betydelig dybde. Lige ovenfor firngræn- sen faar bræen en noget større heldning, og i denne skraaning er den gjennemsat af en hel del transversale sprækker; enkelt- vis forekommer ogsaa sprækker i andre retninger. Enkeltvis forekommer løse stene paa isens overflade, tildels større blokke. Nedover mod bræens ende findes superficiale masser i noget større mængde. De ordner sig her delvis til en median over- bad emoræne, der ogsaa kan følges nedenfor bræen, øiensynlig her efterladt ved isens afsmeltning. Tildels faar de super- ficiale masser, der findes ved siden af den mediane moræne,. udseende af endemoræne langs iskanten. Paa begge sider af bræen findes lateralmoræner, som i en afstand af 100 — 200 m. nedenfor bræen bøier sig sammen til en større, bueformet endemoræne, der skiller det indenforliggende, paa plantevekst fattige belte fra den udenforværende, græsklædte fjeldmark. Der er en mulighed for at kunne adskille tre stadier i dan- nelsen af den indenfor den større endemoræne afleirede grus- masse; men paa grund af den uregelmæssige afieiring er ikke de tre trin ganske sikre. Oppe i den nordlige fjeldskraaning saaes nedover mod bræens nedre ende nogle i omtrent rette, med dalen heldende linjer anordnede, løse afleiringer. Ned til disse gaar stenskred nedover fjeldsiden. Det afglattede, utydelig moutonnerede fjeld paa bræens sydside viste ingen sikre skurings- striber; derimod viste det tydelige tegn til, at store stykker maatte være udsprængt. Forvitringen er forresten saa langt fremskreden, at den optrædende gabbro viste en fuldstændig ru overflade. Adskilt fra Graldhøtindpartiet ved den trange og dybe Leirdal ligger mod vest fire botnbræer i følgende orden fra nord mod syd: Høgskriubræ, Hurrbræ, Vetlebræ og Storbræ. Høgskriubræen har i den nedre del en hængebræs karak- ter, er tildels meget sønderflænget ; nu og da falder større is- stykker nedover den bratte klippeskraaning. Det nærmest bræen golde belte adskilles ved en bueformet endemoræne i en afstand af 100 — 200 m. nedenfor iskanten fra den udenfor- liggende, græsklædte fjeldmark. Endemorænen strækker sig 26 P. A. Øyen. ogsaa bilateralt op langs bræens nedre del. Ved at krybe ind under bræen og bortskaffe det derværende morænegrus fandt jeg det underliggende faste fjeld tydelig moutonneret og for- synet med tydelige skuringsstriber. Det faste fjeld nedenfor bræen viser tydelige tegn til, at større og mindre stene maa være udsprængt paa læsiden. Hurrbræen er i den nedre del tildels meget sønderfiænget. Henimod 200 m. nedenfor bræen danner en større, bueformet endemoræne skillet mellem det indenfor liggende golde bælte og den almindelige fjeldvegetation udenfor. Langs bræens nedre del strækker endemorænen sig bilateralt op. Indenfor den større endemoræne kan der i afleiringen af det der op- trædende morænegrus spores en vis regelmæssighed ; at ad- skille de enkelte trin lod sig imidlertid ikke gjøre. Paa det tydelig moutonnerede fjeld nedenfor bræen skimtedes skurings- striber i dennes retning, skjønt de ikke traadte ganske tydelig frem; der saaes ber tydebge spor til, at skarpkantede stene maatte være udbrudt. Yed at krybe ind under bræen fandt jeg det der tydelig moutonnerede fjeld forsynet med tydelige skuringsstriber. Yetlebræen er gjennemsat af en bel del indtil flere meter brede sprækker paa kryds og tvers; den nedre del er meget sønderfiænget. Paa grund af bræens sønderrevne tilstand fremtræder længdestrukturen bøist uregelmæssig. Enkeltvis forekommer løse stene paa bræens overbade; først ved bræens nedre ende findes noget større superficiale masser, og langs brækanten er ber tildels sammenstuvet en masse bestaaende af større og mindre stene, grus og 1er. Yed den sydlige side findes en noget større, lateral overfiademoræne. Paa begge sider af bræen optræder ved dens nedre del laterale moræne- masser. Fra brækanten udbreder sig nedover en større mo- rænemasse indtil en afstand af 100 — 200 m; den maa dels be- fragtes som en bundmoræne, dels som en endemoræne. Den tildels uregelmæssige afieiring gjør, at de enkelte trin ikke kan adskilles, tiltrods at saadanne synes at være tilstede. Omtrent tre meter fra iskanten viste det tydelig moutonnerede fjeld sikre skuringsmærker i bræens retning. Storbræen viser en noget uregelmæssig udviklet longitu- dinal og transversal struktur. Den gjennemsættes af en bel del større og mindre sprækker, der dels ordner sig longitudi- Isbræstudier i Jotunheimen. 27 malt, dels løber paa skraa opover ind mod bræaksen og dels lar et meget uregelmæssigt forløb, idet de gjennemsætter bræen paa kryds og tvers. Paa overdåden åndes enkeltvis løse stene; først nede ved enden optræder superåciale masser i noget større mængde. En større median overåademoræne, der har sit udspring fra en i botnen gjenstaaende „hest“, til- tager i størrelse, eftersom den . nærmer sig den nedre ende af bræen. Ved den sydlige side ordner de superåciale masser sig til en lateral overåademoræne. Omtrent 300 m. nedenfor bræen åndes en større, bueformet endemoræne, og langs dennes forreste kant har nu Leira sit leie. Amund Elvesæter har meddelt mig, at det har været ham fortalt som paalidelig, at ■Storbræen for omtrent et hundrede aar siden skulde have strakt sig tvers over Leira. Er dette tilfældet, saa maa altsaa bræen dengang have strukket sig ud til den store endemo- ræne. Der åndes imidlertid intet spor til, at bræen ved denne sin udstrækning havde nogen opdæmmende indfly deise paa elven; det er derfor sand synlig, at denne har strømmet langs iskanten og den der ophobede morænemasse og selv dengang havt omtrent det samme leie, £om den endnu har. I en af- stand af 100—200 m. fra bræen åndes indenfor den store endemoræne en ligeledes bueformet og med den første omtrent jevntløbende endemoræne. Saavel mellem de to endemoræner som indenfor den inderste spores en vis regelmæssighed i mo- ræneaf sætningen ; at udskille de enkelte trin lod sig dog ikke gjøre. De to større endemoræner strækker sig ogsaa op et stykke langs bræens nedre del som to bilaterale trin. Inden- for den inderste endemoræne var planteveksten høist sparsom saagodtsom ingen; det mellem morænerne liggende belte havde en ikke ganske ubetydelig vegetation, skjønt denne ikke paa langt nær kunde maale sig med den udenfor den yderste endemoræne optrædende f j eldvegetation. Granske enkeltvis fandtes inde paa morænen dryas octopetala. Det faste fjeld, som her ned enfor bræen hist og her stak frem af moræne- massen, viste sig afglattet med antydning til en moutonneret Larakter; skuringsstriberne traadte heller ikke tydelig frem. Indenfor sidemorænerne viste ogsaa fj eldet antydning til en moutonneret karakter; men heller ikke her lykkedes det mig at paavise sikre skuringsstriber. I sydvestlig retning for Storbræen udbreder det høide- P. A. Øyen. plateau sig, hvorfra de kjække Smørstab tinder stiger tilveirs.. Over dette plateau strækker sig en bræ af norsk type, Smør- stabbræen, der sender sine udløbere mod øst, vest og syd. Jeg vil nævne to: Tverbytbræ, en hængebræ, der inderst i Tverbyttne gaar næsten belt ned til det graagrønne Tverbyttjern, kun adskilt fra dette ved en ganske smal strimmel af sandig, blød grund., Sandelvbræ, en hængebræ paa Store Utladalens nordlige side, noget øst for Baudalens molding. Den viste spor til en longitudinal, noget vifteformig struktur. Nedenfor bræen op- traadte i en afstand af 100 — 200 m. en større, bueformet ende- moræne, der strakte sig opover og langs bræens nedre del dannede bilaterale morænemasser. Det golde belte indenfor morænen skilte sig skarpt ud fra fjeldvegetationen udenfor. Under bræen fandt jeg det tydelig moutonnerede fjeld for- synet med tydelige skuringsstriber. Paa læsiden viste der sig tydelige spor til, at skarpkantede blokke maatte være ud- sprængt. Jeg vil her ganske kort omtale ogsaa en anden bræ af norsk type, Uranaasbræen, der sender to arme nedad den vilde Melkedals sydlige fjeldside; desuden staar den i nær forbindelse med Melkedals bræen, der i saa høi grad bidrager til at karakterisere omgivelserne af de to store Melkedals- vande. Øvre Melkedalsvand med sine svømmende isblokke og steile klippebredder er med sine omgivelser noget af det vildeste, Jotunheimen har at opvise. Uranaasbræens to udlø- bere i Melkedalen maa nærmest karakteriseres som hænge- bræer. De har begge to i en afstand af 100 — 200 m. neden- for brækanten sin bueformede endemoræne, indenfor hvilken planteveksten er høist sparsom, medens der udenfor optræder almindelig f j eldvegetation, og begge to har de ved den nedre del bilaterale morænemasser. Ved dem begge optræder ved den nedre ende en tildels større morænemasse, der dels maa betragtes som superficial, dels som endemoræne og dels som bundmoræne. Ved den vestlige arm kunde det moutonnerede, med skuringsstriber forsynede faste fjeld følges helt ind til is- kanten. Ved den østlige arm kunde der spores en vis regel- mæssighed i moræneafsætningen. Mellern de to store fjeldsøer Bygdin og Gjende udbreder Isbræstudier i Jotunheimen. 29 ;sig et bræparti af udpræget alpin type. Nogle faa af de der optrædende bræer vil jeg omtale noget nærmere. Sletmarkbræ er en botnbræ liggende i Sletmarkhøs store botn; den udmerker sig ved sin vitteformige struktur. Paa bræens overflade forekommer hist og her spredte stene; ved den nedre ende bliver de noget hyppigere, ligesom der ogsaa optræder en median overfiademoræne. Ved bræens nedre ende forekommer endel morænegrus paa en saadan maade, at det er umulig at adskille den superficiale masse fra bund- og ende- morænen. Foran bræen er ophobet en betydelig moræne- masse, og her forekommer endel vandansamlinger paa en mærkelig maade skilt fra hinanden ved rader af større og mindre stene; disse rader er ordnede i to sæt, der skjærer hinanden omtrent under rette vinkler. Man faar paa denne maade overfladen inddelt i omtrent kvadratiske ruder med henimod tre meters sidekant. Muligens er dette et fænomen, der kan forklare lignende dannelser paa andre steder, hvor forbindelsen med bræerne nu synes fjernere. Oppe paa Grald- høplateauet i nærheden af Juvvand gjenfinder man disse samme kvadratiske ruder, men her optræder inden de enkelte ruder finere grus istedetfor som ved Sletmarkbræen vand; muli- gens er disse eiendommelige dannelser en tilbageskridende bræs verk. Men tilbage til Sletmarkbræen; der findes ogsaa videre nedover afleiret en hel del grus, større og mindre stene, men paa en saadan uregelmæssig maade, at det ikke lod sig gjøre at paavise en bestemt trinvis afsætning. Dette golde belte afsluttes imidlertid i en afstand af 100—200 m. neden- for bræen af en større, noget uregelmæssig bueformet ende- moræne. Tydelig moutonneret fjeld med noget utydelig stribning i bræens retning kunde jeg forfølge helt ind under isen. Langedalsbræen er en dalbræ, hvor saavel den transver- sale som longitudinale, muligens noget vifteformige struktur er tydelig udviklet. Superficialt optræder længere oppe paa bræen kun stene hist og her, ved den nedre ende derimod større masser, der tildels vanskelig kan skilles fra den der optrædende bund- og endemoræne. Henimod halvhundrede meter er fra bræens kant nedover ophobet en betydelig masse af grus, større og mindre stene samt tildels kjæmpestore blokke paa indtil flere meters tversnit. Nedenfor denne mo- 30 P. A. Øyen. ræne fremtræder med engang den almindelige fj eldvegetation. Tydelig moutonner et fjeld kunde følges helt ind til iskanten, derimod ikke sikre skuringsstriber. Endelig vil jeg nævne den nordligste af de paa Svart- dalens vestlige fjeldside forekommende bræer. Den maa nær- mest betragtes som en botnbræ. Den er mærkelig, fordi der indenfor dens i en afstand af omtrent 100 m. fra bræen lig- gende bueformede endemoræne er opdæmmet en liden bræsø, den eneste, jeg har truffet i Jotunfj eldene. Søens vand var graat, grumset. Tilslut vil jeg ganske kort omtale nogle af de bræer, der dels grupperer sig om de spidse Uladalstinder, dels ligger i disse tinders umiddelbare nærhed. Kyrkjebotnen kan betragtes som bestaaende af to hoved- botner^ hver med sin bræ, der dog har mere hængebræens karakter. Visbræen er en botnbræ med udviklet længdestruktur og antydning til tverstruktur. Superficialt forekommer længere oppe paa bræen spredte stene, ved den nedre ende større masser, der tildels vanskelig kan udskilles fra den der optræ- dende endemoræne. Henimod 200 m. nedenfor bræen optræ- der en bueformet endemoræne, indenfor hvilken der ogsaa kan udskilles et trin i morænemassens afsætning. Paa begge sider findes langs bræens nedre del laterale afleiringer, og udenfor disse viste det faste fjeld sig ligeledes paa begge sider afglattet. Semmelholet har paa den vestlige side to botner, hver med sin bræ, der dog har mere hængebræens karakter. Længst inde mod syd gaar en bræ helt ned i det blaagrønne tjern. Uladalen har ved det sydligste Uladalstjern to mindre bræer, en i den østlige, en i den vestlige f jeldskraaning. Begge to maa nærmest karakteriseres som hængebræer. Den første viste antydning saavel til en længdestruktur som til en tver- struktur, men derimod ingen tydelig morænedannelse. Den anden viste derimod en tydelig udviklet moræne bestaaende af sten, grus og 1er. Nedre Høgvagelbræ maa nærmest karakteriseres som en dalbræ, men hængebræens karakter er dog endnu delvis bibeholdt. Den viser saavel longitudinal som transversal struktur. Superficialt forekommer spredte stene. Foran bræen Isbræstudier i Jotunheimen. 31 kunde adskilles fire trin i moræneafsætningen : No. 1. Necent trin, som nu er under dannelse; indenfor dette fandtes ingen plantevekst. No. 2. Indenfor dette trin optraadte mos og ganske undtagelsesvis enkelte græsarter. No. 3. Indenfor dette trin optraadte mos, græs og ganske undtagelsesvis en- kelte salices. No. 4. Er egentlig en sammenfatning af tre uregelmæssige trin langs nedre Høgvageltjerns vestlige bred; indenfor dette trin optraadte en sparsom græsvegetation. Den største afstand mellem bræen og den yderste endemoræne er 100 — 200 m., og denne fordeles omtrent ligelig paa de fire trin. Langs bræens nedre del optræder paa begge sider la- terale moræneafieiringer. Øvre Høgvagelbræ er en hængebræ, der er meget sønder- flænget af sprækker, der gjennemsætter den paa kry ds og tvers. Da jeg passerede langs øvre Høgvageltjerns østlige bred, forekom det mig, at den gik helt ud i våndet; men Amund Elvesæter har fortalt mig, at man nu til nød kan passere mel- lem den steile isvæg og vandkanten. Efter denne oversigt over en del bræers geografiske for- hold, vil jeg gaa over til at behandle de mere generelle fæ- nomener. Disse fremstiller sig ganske naturlig i følgende orden! struktur, smeltning, morænedannelse, erosion, configu- ration, bræernes udbredelse og alder. Struktur. Ved beskrivelsen af de enkelte bræer har jeg kun omtalt strukturforholdene forsaavidt de gjør sig gjældende geogra- fisk talt, altsaa forsaavidt de bidrager til at give den enkelte bræ dens eiendommelige præg; eller med andre ord: jeg har kun behandlet deres ydre fremtræden, saaledes som de gjør sig gjældende ved det blotte overblik. De strukturelle forhold er jo fænomener af væsentlig fysikalsk art; som saadanne har de en mere generel karakter. Man vil derfor ved de forskjellige bræer gjenfinde omtrent de samme træk. Det er den samme type, der gjør sig gjældende, kun i en mere eller mindre modificer et form. Anstilles en sammenligning mellem Jotunfj eldenes bræer, vil man se, at denne modifikation væsentlig betinges af tre faktorer: 32 P. A. Øyen. 1. Omgivelsernes orografiske karakter. 2. Bræens størrelse. 3. Bræens høidebeliggerihed. Disse tre faktorer gjør sin indflydelse gjældende saaledes, at der til bræleiets regelmæssige form og omgivelsernes jevne karakter, til bræens mere betydelige størrelse og til bræens min- dre høide svarer en mere typisk udvikling i strukturel hen- seende, medens vilde omgivelser, mindre udstrækning og større høide ganske almindelig virker hemmende paa strukturens typiske udvikling. Hvis en eller anden af disse hemmende faktorer gjør sig i særlig grad gjældende, kan man endog træffe bræen i en fuldstændig deform tilstand. Disse mindre udviklede eller deforme bræer er ofte meget besværlige ele- menter, naar det gjælder at bringe i stand en generel klassifi- kation. Det er disse, som har skaffet mig de største van- skeligheder ved mit forsøg paa at inddele bræerne i dal-, botn- og hængebræer. Naar de mere specielle strukturforholde skal behandles, saa falder det mest naturlig at begynde med undersøgelsen af det, der danner bræens oprindelige materiale: den sne, der falder inden firngebetet. I forbigaaende maa jeg bemærke, at den sparsomme regn, der falder inden firngebetet, saavelsom den sne og det regn, der falder paa bræens øvrige dele, kun for en mindre del ved infiltration og paafølgende frysning kommer bræen tilgode som næringsmaterial. Det væsentlige grundlag er sne. Denne finder man som re- gel i en mere eller mindre metamorfiseret tilstand. „Hoch- schnee“ har jeg ikke fundet i typisk tilstand. Paa Graldhø- tindens østlige skraaning findes den i noget deform tilstand, ligesom der her under sneen synes at forekomme en noget mindre typisk „Hocheis“ ; men selv nær Graldhøtindens top veksler tydelig „Firnschnee“ med mindre typisk „Hoch- schnee“. Naar der er faldt nysne, hvilket i Jotunhei- mens firngebeter ikke er sjelden selv midtsommers, vil man finde, at sneen, naar den har været udsat for solstraalernes indvirkning, allerede efter nogle faa timers forløb er gaaet over i en mere eller mindre typisk „Firnschnee“. Jeg har havt anledning til at undersøge dette forhold nærmere paa flere steder, saavel ved snebræer som inden de egentlige is- Isbræstudier i Jotunheimen. 33 Ibræers firngebeter. Det viser sig ganske almindelig, at der er en gradvis overgang fra den mindre typiske „Firnschnee“ i de øvre til den mere typiske i de nedre lag, indtil man i en vis dybde, der er forskjellig paa de forskjellige steder, træffer en mere eller mindre typisk ud viklet „Firneis.“ Jegvilnoget nærmere omtale de undersøgelser, jeg anstillede i den inderste, vestligste, del af Styggebræens firngebet den 31 juli. Den foregaaende dag havde i bræernes nærhed bragt regn, men inden firngebeterne havde den øiensynlig bragt sne. Den smule opklarnende veir, som indtraadte om eftermiddagen, kunde ikke i nogen mærkbar grad bevirke nogen metamorfose hos sneen, derfor saa fremtraadte ogsaa denne om morgenen den 31 juli med hin blændende hvide farve, som man kun finder hos den friske „Hochschnee“. Solens straaler bidrog til at forhøie farvepragten. Fj eldet viste sig i sit søndagsskrud. Men allerede da jeg omtrent klokken 3 om eftermiddagen kom inderst paa Styggebræen, forkyndte den tiltrods for solskinnet matte farve hos sneen, at denne maatte have undergaaet en betydelig forandring. Ved nøiere undersøgelse viste det sig, at den eiendommelige, af hexagonalt anordnede straaler betin- gede stjernestruktur var forsvunden. I dens sted traadte en prismatisk tildels flakig struktur, og der viste sig allerede i det øverste lag antydning til en ved smeltning frembragt til- dels uregelmæssig afglatning af kanterne. Allerede i en halv decimeters dybde viste sneen en tydelig kornet struktur med indtil tre millimeter store korn. Dette fortsatte, indtil jeg i en dybde af fire decimeter stødte paa et tre centimeter mæg- tigt islag bestaaende af „Firneis“, finkornet og med grovere korn tildels af størrelse op til en centimeter. Under dette lag fulgte en zone, en decimeter mægtig, bestaaende af „Firn- schnee“ med indtil tre millimeter store korn. Nu fulgte grov- kornig „Firn eis“, langs hvis overflade der sivede endel vand. Om jeg her havde stødt paa den endelige kompakte „Firneis“, eller om jeg havde stanset ved et nyt lag, under hvilket der muligens igjen kom sne, kan jeg ikke med bestemthed sige; saa meget tror jeg dog at kunne sige med sikkerhed, at dette islag maatte have en betydelig mægtighed. Denne firnskikt- ning er ikke noget for Jotunfj eldenes bræer specifikt; den er tvertimod et ganske almindeligt fænomen. Saaledes siger professor Sexe om den for sit karakteristiske firngebet be- Nyt Mag. f. Naturvid. XXXIV. I. 3 34 P. A. Øyen. kjendte Folgefon: „at et køiere beliggende Lag kan være Len- gere fremme paa Overgangen til lis end et dybere“.1) Disse vekslende lag er af stor betydning, naar det gjælder at stu- dere sneens overgang til is. Af de unders øgels er, som har været anstillede for at faa rede paa temperaturen i bræens- indre, synes at fremgaa, at denne holder sig omtrent konstant paa 0 0 C., muligens med en ganske svag variation mellem -f- og -r-. Fra denne regel vil naturligvis den øvre skorpe danne en undtagelse. Den vil om vinteren have en lavere, om som- meren en høiere temperatur end bræens indre. Paa en som- merdag vil luftens temperatur i almindelighed være over nul grader. Den omgivende luft vil da naturligvis søge at hæve temperaturen i det øverste snelag, og dette kan den jo faa gjort i desto høiere grad, jo mere intens den selv er, og jo længer den uforstyrret kan faa virke, uden at af kjøling i mellemtiden indtræder. Jeg har anstillet nogle faa maalinger 2) for virkelig at kunne overbevise mig om, at snetemperaturen om sommeren kan stige over nul. Dybde under over- fladen Sne- tempe- ratur Luft- tempe- ratur. Galdhøpiggen 20 juli hh 30Mi p. m. 3 dm. 0,4 5,0 — 21 — ID 0m a. m. 1 - 0,3 1,6 Keilhaus top, østlige skraaning 20 — 4/l 0»* p. m. 1 - 0,5 4,0 Sveljenaasis snebræ:, øverst 20 — .2* 0»* p. m. 1 - 0,5 10,1 . r — nede 20 — 2* 0™ p. m. 1. - 0,6 10,1 Styggebræens firn- gebet 31 — 3h Qm p. m. 3 - 0,2 4,7 Vetle-Juvbræens firn- gebet 31 — - p. m. 3 - 0,1 4,2 *) Sexe: Om Sneebræen Folgefon, Univ. prog. 1864, pag. 4. 2) Ved de temperaturundersøgelser, som jeg paa reisen anstillede, har jeg benyttet to fra det meteorologiske institut udlaante thermo- mètre, der fra institutet var forsynede med korrektionstabeller. Nul_ punktets tilnærmede rigtige beliggenhed har jeg selv ved flere an- ledninger kunnet overbevise mig om. Temperaturen er angivet i celsiusgrader. Luftens temperatur er bestemt ved hjælp af svinge- thermometer. Isbræstudier i Jotunheimen. 35 Skjønt disse maalinger er faa, er de dog tilstrækkelige til at vise: 1. At sneens temperatur om sommeren kan stige over nul grader. 2. At sneens temperatur aftager med den tiltagende dybde. 3. At sneens temperatur tiltager med den tiltagende luft- temperatur. Naar saaledes paa en sommerdag sneens temperatur er over nul i de øvre lag (ifølge 1), saa maa man dog ved at gaa i dybden naa en temperatur, der mere og mere nærmer sig nul (ifølge 2), og denne dybde vil være større, jo høiere luf- tens temperatur er (ifølge 3). I det lag, der saaledes i en vis dybde under overfiaden har temperaturen nul, vil ved den allermindste afkjøling de nødvendige betingelser være tilstede for dannelsen af en isskikt. Hvis nu snelagets mægtighed er større end den under de forhaandenværende omstændigheder til nul grader svarende dybde, saa kan der opstaa et islag selv midt inde i et snelag. Paa denne maade kan man efter min mening forklare fænomener af den art, som fandtes paa Styggebræen, nemlig at man har en isskikt, der saavel i det liggende som i det hængende har en „Firnschnee“, der ialfald makroskopisk ser fuldstændig ens ud. Men kan man først forklare sig isskikternes dannelse paa den maade, saa er det indlysende, at de saaledes dannede isskikter ikke behøver at staa i noget bestemt afhængighedsforhold til det enkelte aars nyfaldne snemængder, endnu mindre til de forskellige aars. Saadanne isskikter vil nemlig mere blive at betragte som funktioner af de vekslende temperaturforhold end som funk- tioner af de nyfaldne snemængder med paafølgende tøperioder. Thi om der i et snelag er dannet en saadan isskikt, saa vil der meget godt paa et andet sted i snelaget kunne dannes nok en isskikt, naar blot den til de herskende temperaturfor- hold svarende dybde for nul grader kan erholdes. Paa samme maade indsees det, at der vil kunne danne sig et vilkaarligt antal isskikter i et og samme snelag, kun at de til temperaturen svarende dybdeforhold er tilstede. Man vil altsaa paa denne maade kunne faa et vilkaarligt antal vekslende, horizontale 3* 36 P. A. Øyen zoner, bestaaende dels af de dannede isskikters mørkere og mere grovkornede is, dels af den mellem disse isskikter inde- sluttede „Firnschnee“, der paa grund af de stedfindende tem- peraturforhold alt mere og mere viser en overgang til is og fremtræder som lysere og mere finkornede lag. Hvor der bliver tale om større mægtigheder, gjør naturligvis foruden temperaturen ogsaa de af trykket betingede forandringer sig gjældende. Nogen direkte forbindelse mellem de successive snefald og en paa denne maade fremkommet firnskiktnings enkelte lag vil saaledes ikke finde sted. Det er imidlertid ikke min mening at benægte tilstedeværelsen af en skiktning direkte afhængig af de successive snefald, men kun at hævde, at der foruden denne ogsaa findes en skiktning direkte af- hængig af de herskende temperaturhold. Der optræder saa- ledes en række vekslende, med hensyn til farve og struktur forskjellige zoner. Dannede paa den af mig antydede maade kan disse zoner ikke være forskjellige paa grund af forskjel- ligt materiale, men kun fordi, at de danner forskjellige trin i sneens metamorfose. G-jælder imidlertid dette med hensyn til firnskiktningen, maa det i endnu høiere grad gjøre sig gjæl- dende med hensyn til den skiktning, man finder i selve is- bræen. Haar saaledes professor Sexe om denne siger: „muli- gens hidrører Skiktningen og Skikternes forskjellige fysi- kalske Habitus, nemlig deres større og mindre Tæthed, for- skjellige Farve, større og mindre Gjennemsigtighed, større og mindre Bigdom paa Blærer, derfra, at Sneen, hvoraf de dan- ne% ikke altid har den samme Beskaffenhed“1), saa kan efter min mening denne anskuelse ikke være rigtig; thi efter hvad jeg ovenfor har udviklet, er det ikke i selve sneen, men i dennes, metamorfose, man maa søge grunden selv for firn- skiktningens vedkommende. Med hensyn til den egentlige isbræs struktur og skiktning gjør saa mange komplicerede forhold sig gjældende, at for øieblikket disses forhold til firnskiktningen ikke bestemt kan præciseres. Paa mange steder optræder inden firngebeterne større og mindre sprækker. Fyldes nu disse med sne, saa vil betingelsen være tilstede for dannelsen af steilt eller vertikalt forløbende ^ Sexe: Qjn Sneebræen Folgefon, Univ. prog. 1864, pag. 16. Isbræstudier i Jotunheimen. 37 zoner, hvis is med hensyn til farve og struktur adskiller sig fra den omgivende. Jeg vil fra firngebetet gaa over til den egentlige isbræ, idet jeg vil forudskikke nogle korte bemærkninger om korn- struktur og kapillar spalter. Disse to strukturfænomener synes paa en intim maade sammenknyttede, saa det enes udvikling medfører det andets. Da jeg ikke har havt anledning til at anstille de til en grun- digere undersøgelse nødvendige infil trationsforsøg og heller ikke undersøgelse med Polarisationsmikroskop, saa vil jeg ikke indlade mig paa nogen udtalelse om, hvilket af disse struktur- fænomener, der skulde være det oprindelige. Der viser sig imidlertid allerede ved den rent makroskopiske undersøgelse forhold, der synes at tale for en kontinuitet i udviklingen. Kornstrukturen er et ganske almindeligt fænomen hos Jotun- fjeldenes bræer; endskjønt den ikke overalt er lige godt ud- viklet, har jeg dog ingensteds fundet, at den mangler. Den første antydning til en saadan finder man hos den almindelige „Firneis“. Den er her som oftest, ialfald i begyndelsen, meget utydelig, og kornene naar sjelden mere end en hasselnøds størrelse. Forfølger man den imidlertid længere nedover, vil man se, at kornene lidt efter lidt tiltager i størrelse; struk- turen bliver tydeligere ud viklet, og kapillar spaltenettet, som fuldstændig manglede hos den utydelig kornede „Firneis“, op- træder efterhaanden. Ved de større bræer, naar ofte de med tydelig conchoidalt brud forsynede korn op til nævestørrelse, og kapillar spaltenettet kan da optræde noksaa vel udviklet. Naar man saadan rent makroskopisk betragter denne gradvise overgang, kommer man ganske uvilkaarlig til at tænke paa en storartet krystallisationsproces, der i tidens løb skrider jevnt fremad. En exakt undersøgelses resultater maa imidler- tid blive det afgj ørende. Jeg har hos Jotunfj eldenes bræer tydelig kunnet adskille tre forskjellige strukturfænomener: 1. Skiktning. 2. Veined structure (Forbes). 3. White ice-seams (Tyndall). Medens den sidste tydelig kan skilles fra de to først- nævnte, saa vil jeg med hensyn til adskillelsen mellem de to første give professor Heim fuldstændig ret, naar han siger: 38 P. A. Øyen. „nur da, wo Schichten von Staub und Sand im Innern des Eises sich finden und nicht etwa von Infiltration in eine enge Spalte herrühren können, ist man sicher, es mit der Schich- tung zu thun zu haben“1). Den vanskelighed, som det ofte medfører at kunne af gjøre, om man i et givet tilfælde har med „skiktning“ eller med „veined structure“ at gjøre, maa ganske naturlig influere studiet af disse strukturforhold i be- tydelig grad ; man finder derfor ogsaa, at der gjennem tiderne har hersket megen usikkerhed, og ofte fundet forvekslinger sted netop med hensyn til dette punkt. Den egentlige „skiktning“ er et strukturfænomen betinget af de successive snefald. Som saadan karakteriseres den ofte derved, at de enkelte lag adskilles ved „Schichten von Staub und Sand“, og det er egentlig kun i dette tilfælde, denmedbestemthed kan adskilles fra „veined structure“. Disse indleirede, mørkere lag skriver sig naturligvis fra det sand og det støv, som dels ved vindens hjælp, dels paa anden maade er afsat paa bræens overfLade mellem de enkelte snefald. Denne skiktning kommer paa en meget fremtrædende maade tilsyne ved de bræer, der sender sin nedre ende helt ned i et tjern. Derved at store isstykker nu og da falder i våndet, dannes ved disse bræer som oftest en vertikal isvæg. I denne træder da skikt- ningen tydelig frem, saaledes som den vedføiede skematiske figur2) viser. De enkelte islag adskilles ved mørkere zoner. Paa andre steder har det derimod ikke været mig mulig med sikkerhed at paavise skiktning; de karakteristiske skillezoner mangler. „Veined structure“ fremtræder paa mange steder paa en saa karakteristisk maade, at der ingen tvivl kan være om, at man virkelig har dette pragtfulde, men tillige mysteriöse f se- nomen for sig: dette fænomen, som paa saa mange steder bi- drager til at forøge farvepragten, enten nu en bræbæk styrter sig fossende ned i en brønd, eller det klare isvand, snart i zikzakformede, snart i spiralformede strømme hvirvler sig der- nede i de mere eller mindre grottelignende fordybninger. Paa flere steder maa det naturligvis efter, hvad jeg tidligere har omtalt, blive tvivlsomt, om det er „skiktning“, eller om det er b Heim: Handbuch der Gletscherkunde, pag. 131. 2) Vedføiet planche, fig. 4. Isbræstudier i Jotunheimen. 39 „veined structure“, man har for sig. Den snart lysere, snart mere dybblaa is veksler i mere og mindre mægtige zoner, der snart forløber i longitudinal retning snart i transversal; snart har disse zoner en horizontal stilling snart en vertikal. Mest regelmæssig synes denne struktur udviklet, hvor bræen har -en mere jevn karakter, mest fremtrædende, hvor bræen ind- snevres mellem steilere, men dog jevnt lobende fjeldsider. At opfatte den som et trykfænomen synes at være det mest nafurlige;, og den skulde da nærmest kunne sammenlignes med «en clivage-struktur. „White ice-seams“ giver sig tilkjende som lyse tildels op- høiede baand, der ofte i bøininger gjennemsætter den ellers blaa bræis saavel i longitudinal som transversal retning. Disse baand bidrager, især hvor de optræder noget rigeligere, i høi grad til, at bræen paa afstand viser en fremtrædende længde- struktur. Ved nøiere undersøgelse har jeg fundet, at disse „white ice-seams“ ikke alene i farve, men ogsaa i struktur ad- skiller sig fra den omgivende is saaledes, at om denne paa ■et bestemt sted viser en tydelig grovkornet struktur, saa viser de lyse baand sig mere finkornede og gjenkalder i erindringen den paa et tidligere trin i metamorfosen staaende „Firneis“. At disse baand har sin oprindelse i snefyldte sprækker synes utvivlsomt. For studiet af isbrækornets genese har imidlertid de lyse baand en særegen betydning, og det kan ikke nægtes, at de fænomener, der her viser sig, bidrager til at styrke tan- ken paa en kontinuitet. Foruden de allerede omtalte strukturforhold, der samt- lige knytter sig til bræens indre, gjør der sig ogsaa gjældende andre strukturforhold, som imidlertid knytter sig til bræens overflade og derfor i modsætning til de første kan sa.mmp.-n- fattes under benævnelsen overfladestruktur. Den optræder fbrtrinsvis enten som longitudinalstruktur eller som transversal- struktur; til sine tider kan den være af en noget mere uregel- mæssig karakter. Overfladestrukturen staar i nær forbindelse med den indre struktur; er denne regelmæssig udviklet, viser den det samme træk. Endskjønt overfladestrukturen saaledes er noget ved bræerne accidentelt, bidrager den ikke desto mindre i høi grad til at give dem deres præg. Longitudinalstrukturen finder man hos næsten alle Jotun- fj eldenes bræer om end ikke hos alle i en lige godt udviklet 40 P. A. Øyen. form. Den kan ganske undtagelsesvis for en del kave sin aarsag i de af „veined structure“ betingede, vekslende zoner af lysere og mere dybblaa is. Tidligere kar jeg nævnt den af „white ice-seams“ betingede længdestruktur. Transversalstrukturen findes ogsaa noksaa vel udviklet kos en flerked af Jotunfj eldenes bræer; navnlig er den meget iøinefaldende kos enkelte af de større og mere typisk udvik- lede. Da dette er den mest fremtrædende og mest karakte- ristiske af isbræernes overfladestrukturer, vil jeg omtale den noget nærmere. Transversalstrukturen gjør sig gjældende soul tvers over bræen lobende zoner, der bueformede vender den konvexe side nedad bræen. Disse zoner fremkommer egentlig som det udgaaende af „skiktningen“ (Agassiz: „ckevrons“) eller af „veined structure“ (Schlagintweit : „Ogiven“). Til disse vekslende zoner knytter sig ofte opkobninger af støv og sand, tilveiebragt dels ved vindens dels ved vandets lijælp; der dannes altsaa paa denne maade mørkere zoner (Forbes: dirt- bands), der i sit forløb nøie slutter sig til de to foregaaende. Den konvexe form lader sig let forklare ved den i midten kurtigere bevægelse. Naar dr. Svenonius siger: „måhända vore det ej olämpligt att något skilja mellan benämningarne „ dirt-bänds “ (smutsränder) ock „ogiver“; båda äro visserligen strukturbandens utgåenden, ock sammanfalla således alltid till sitt läge“ b, saa maa keri ligge dels en misforstaaelse, dels en forbigaaelse af allerede tidligere istandbragte definitioner. Jeg vil kun anføre, kvad Forbes siger: „it may be proper to men- tion tkat by waves or wrinkles we mean alternate ridges and furrows in tke ice, on a very large scale, and approximately transverse to tke glacier, or running from side to side, but more forward in the centre than at tke side, so that their ground plan is concave to tke origin of tke glacier : by dirt bands we denote bands of cellular or friable ice, in which mud and stony fragments find a lodging, and thus faintly discolour tke surface of tke glacier in tke same wave-like forms as the ridges and furrows just mentioned, with which they are so far identical tkat they are found constantly to- gether; so tkat the „wrinkles“ are visible at a distance; mainly by ’) Geol. Förn. Fork., B. VII, pag. 13. Isbræstudier i Jotunheimen. 41 the discoloration which the „dirt bands“ occasion“ 1). Det frem- gaar heraf tydelig, at Forbes selv har havt en adskillelse for øie, og at hans „waves or wrinkles“ maa svare til Ogiven (Schlagintweit). At adskille „chevrons“ og „Ogiven“ maa ganske naturlig være forbundet med den samme vanskelighed som at adskille „skiktning“ og „veined structure“. Endskjønt transversalstrukturen som tidligere nævnt træder tydelig frem hos en flerhed af Jotunfj eldenes bræer, og endskjønt den alle- rede paa lang afstand udpræger sig som tversgaaende buer, har jeg dog ingensteds med bestemthed kunnet overbevise mig om, at den kan tilskrives tilstedeværelsen af „dirt-bands“ ; men jeg er nærmest henvist til at betragte den dels som „chevrons“ dels som „Ogiven“. At strukturen alligevel træder tydelig frem kan have sin grund i isens forskjellige farve og i den differente lysreflex. Sprækkesystemerne vil jeg kun omtale i største korthed, da man med hensyn til disse vil gjenfinde fuldstændig de samme forhold som ved bræer ialmindelighed. Det fremgaar tydelig, at der findes sprækkesystemer, som paa det nøieste slutter sig til bræens struktur og følgelig maa antage s betin- gede af de kræfter, der virker i bræens indre. Disse sprække- systemer, der saaledes betinges af den indre spænding, er da de almindelige: terminale, marginale, transversale og longitu- dinale. Men der findes ogsaa andre sprækkesystemer, der ligesaa tydelig viser hen paa underlagets og omgivelsernes uregelmæssighed som grund til deres oprindelse. Endskjønt jeg med hensyn til bræernes bevægelse ikke hk anledning til at . anstille nogen direkte undersøgelse, vil jeg dog tilslut ganske kort nævne den. At en bevægelse vir- kelig hnder sted, derfor leverer de finere skuringsstriber, som jeg paa mange steder har fundet, det klareste bevis. Den tæthed, hvormed de transversale buer følger efter hinanden, leverer et bevis for, at denne bevægelse maa være ganske langsom. Strukturforhold og sprækkesystemer, alt tyder hen paa, at man med hensyn til bevægelsen hos Jotunfj eldenes bræer kan gjøre gjældende de samme hovedregler, som man ganske almindelig har kunnet opstille med hensyn til bræernes bevægelse. ') Forbes: Norway and its Glaciers, pag. '163. 42 P. A. Øyen. Smeltning. Jeg har tidligere omtalt den sne, der falder inden firn- gebetet, som bræernes væsentligste næringsmateriale ; den regn, der falder inden samme, saavelsom den sne og det regn, der falder paa bræens øvrige dele, har jeg kun tillagt en under- ordnet betydning. Tidligere har jeg ogsaa nævnt, at nyfald af sne selv midtsommers ikke er nogen sjeldenhed inden Jo- tunheimens firngebeter ; heraf fremgaar nu, at man med nogen- lnnde sikkerhed kan sige, at størsteparten af den nedbør, der i aarets løb falder inden firngebeterne, kommer bræerne til- gode som næringsmateriale. At kunne faa bestemt aarets ned- børmængde er derfor en opgave af stor interesse for bræstu- diet. Inden selve Jotunfjeldene findes ingen meteorologiske stationer; men nærmere eller fjernere findes flere rundt om- kring. Den bestemmelse, man kan faa af nedbørmængden, vil saaledes kun blive tilnærmelsesvis rigtig, nemlig saadan, som den kan erholdes ved en sammenligning mellem de omkring- liggende stationers nedbørmængder. De vest for Justedalsbræen liggende egne udmerker sig ved sin store nedbørmængde, der i gjennemsnit for aaret kan sæfctes til noget over to meter. Denne store nedbørmængde skyldes Justedalsbræens indflydelse. Hr. De Seue siger: „Le névé de Justedal doit sous des rapports météorologiques être considéré comme une immense condensateur“ 1). Det er denne Justedalsbræens kondenserende indflydelse ligeoverfor de vest- lige milde og fugtige vinde, som de vestenfor liggende egne skylder sin store nedbørmængde. Dette viser sig ogsaa tyde- lig deri, at de østenfor liggende stationer har en lang mindre nedbørmængde. Efter at have sammenlignet nedbørmængden for de omkring selve bræen liggende stationer udtaler profes- sor Helland: „om man sammenligner Stationernes Beliggenhed og de foreliggende Regnhøider, saa viser det sig, at om man sætter Eegnhøiden paa Justedalsbræen til 1,8 Meter, saa er dette Tal neppe for stort“2). Hermed er for Jo tunfj eldenes vedkommende vundet et sammenligningspunkt mod vest. Fra *) De Sene: Le névé de Justedal et ces glaciers, Univ. prog. 1870, pag. 51. 2) G-eoI. Förn. Förh. B. II. pag. 211. Isbræstudier i Jotunheimen. 43 Det meteorologiske institut i Kristiania er mig velvillig med- delt endel opgaver over den aarlige nedbørmængde paa nogle stationer i syd, øst og nord for Jo tunfj eldene : Leirdalsøren . . . 443 mm. Tønsæt 338 mm. Granheim .... 5£6 — Røros 403 — Tonsaasen .... 774 — Domaas 366 — Anstilles nu en sammenligning mellem disse forskjellige bestemmelser, idet man tager hensyn til udgangspunkternes beliggenhed og til den omstændighed, at Jotunfj eldenes bræer øver en lignende kondenserende indflydelse som Justedalsbræen, kun i langt mindre grad, saa synes en midlere nedbørmængde af 0,6 meter noksaa sandsynlig. Hele denne mængde kommer imidiertid ikke .bræerne tilgode, idet endel fordunster. Sættes den saaledes fordunstede mængde, i lighed med hvad profes- sor Helland antager for Justedalsbræens vedkommende,1) til 3/i6, saa vil den nedbørmængde, der kommer bræerne tilgode, beløbe sig til 487 mm., eller med andre ord omtrent en halv meter. Denne aarlige tilvekst maatte i tidens løb give sig mærk- bart tilkjende i bræernes tiltagen, hvis ikke andre faktorer gjorde sig gjældende. Her træder først og fremst smeltningen til som en nivellerende faktor. Denne gjør sig gjældende som: 1. Ablation. 2. Indre smeltning. 3. Afsmeltning paa undersiden. Sommertemperaturen vil jo som regel holde sig over nul. Rigtignok kan der selv midtsommers meget hyppig indtræfife negative minimumstemperaturer inde i Jotunfj eldenes firnge- beter; men gjennemsnitstemperaturen vil dog som regel være betydelig høiere end nul. Dette forhold maa jo ligeoverfor bræernes tilvekst øve en negativ infLy deise. Paa den anden side vil naturligvis den kolde bræis gjøre sin indflydelse gjæl- dende ligeoverfor den omgivende lufts temperatur. Da jeg ved en anden anledning 2) har behandlet sommertemperaturen t) Geol. Förn. Förh. B. II, pag. 212. 2) Turistforeningens aarbog 1891 — 92. 44 P. A. Øyen. i Jotunfj eldene noget udførligere og samtidig fundet leilighed til at berøre bræisens indflydelse paa den omgivende lufts temperatur, vil jeg ber ikke gaa nærmere ind paa dette for- bold, men kun nævne, at bræisen synes at bave en afgjort afkj ølende virkning ligeoverfor den omgivende luft. Dette vil illustreres ved følgende faa eksempler: 21 juli. Juvvashytten . . 8h 30m a. m. L. 5,9 T.1 2) Galdhøpiggen 1,6 Juvvashytten 9,0 Spiterstulen 9,5 31 juli. Juvvashytten 3,0 i — ■' ■" . ■. . . 4,5 Snebræ øst for Stor- Juvbræen 12h 0m 3,0 8,2 Styggebræens firngehet . . Sh 0m p. m. 4,7. 6,4 Vetle-Juvbræens firngebet . ,6/l 0W p. m. 4,2 4,9 Juvvashytten 4,9 1 august. Juvvashytten 7,0 — 7,3 8,9 Stor-Juvbræen 6,0 5,2* 2) 15 juli. Spiterstulen 16,2 Sveljenaasbræen . . . . 12 h 0m 13,1 13,9 — . . . . 13,5 14,0 ' — - .>!;.£ . ; . . 2h 0m p. m. 13.5 15,0 — . . . . 14.0 — . . . . 13,0 Spiterstulen 17,3 20 juli. Spiterstulen . . 9* 0m a. m. 13,1 — ...... . . lb* 30,n a. m. 13,6 1) To: frithængende thermometer ca. \en meter over overfladen. 2) En tilføiet * angiver, at thermometret var fugtigt paa grund af regn. Isbræstudier i Jotunheimen. 45 Sveljenaasis snebræ .... 2h 0 » p. m. L. 10,1 Keilhaus top, østskraaning # 0 W p. m. 4,0 Galdhøpiggen 30 m P- m. 5,0 • j lL_ J ^ 6* Om P- m. 3,0 6 august ■Slethavn . . . 7h 30™ a. m. 1,0 Sauhøløifte . 1P 30 ™ a. m. 3,0 Nørdre Illaabræ P Om P- m. 5,0 Kondbræ . . 30«» P- m. 2,6 Søre Illaabræ 7?, Om p. m. 2,9 Slethavn . . . 9* p. m. 3,6 7 august Slethavn . . . 7h Om a. m. -r- 0,5 — ... 9* 5,0 Vetlebræ . . P Om p. m. 4,9 Storbræ . . . 2h 30™ P- m. 6.0 Slethavn . . & 30™ P- m. 8.5 Tverbyttjern ...... . 7h 30™ p. m. 4,6 Nu maa man jo imidlertid lægge mærke til, at ved flere af disse maalinger gjør ogsaa høideforskj eilen -sig gjældende; men den kan dog ikke forklare det hele. Endel bliver man nødt til at tilskrive bræernes indflydelse. Foruden at gjøre sig gjældende direkte virker smeltningen paa sine steder paa en mere indirekte maade; saaledes ved de bræer, der kalver, ligesom ogsaa ved de bræer, der sender iskaskader nedover den foranliggende, steile fjeldskraaning. Dette bliver dog momenter af mindre betydning. Den væ- sentligste faktor bliver den direkte smeltning, og jeg vil der- for behandle den noget nærmere. Aarsagen til bræernes saavel indre som ydre smeltning har man søgt i en hel del forskjellige faktorer, der hver især har været tillagt en snart større snart mindre indflydelse. Paa den ene side har man hævdet insolationens, den varmere lufts og det indtrængende vands store betydning; paa den anden side har man ofte til ensidighed hævdet jordvärmens virkning, indflydelsen af den ved bræernes bevægelse frem- kaldte saavel indre som ydre friktion og endelig virkningen af det indre tryk, enten direkte eller paa en mere indirekte maade som aarsag til smeltepunktets synken eller som aarsag 46 P. A. Øyen, til isens kompression. Medens man altsaa paa den ene side kar kævdet væsentlig de ydre faktorers indfiydelse, har man paa den anden side væsentlig hævdet virkningen af de indre. Efter at have behandlet disse sidste seet fra et rent fysikalsk standpunkt, væsentlig med Grønlands indlandsis for øie, siger professor Schiøtz: „der wesentlichste Factor, um das Wachsen der Eisdecke zu verhindern, ist die Sonnenwärme“1). Hvad der her er udtalt med hensyn til den store indlandsis, gjør sig vel i endnu høiere grad gjældende, naar man tager hensyn til de mindre bræer, saadan som man finder dem mellem Jo- tunfj eldenes tinder. Solvarmen vil da enten gjøre sig gjæl- dende direkte ved straaling eller indirekte, idet den omgi- vende luft og det faldende regn opvarmes, dels ogsaa derved at den giver anledning til varmerefLexion fra de omgivende fjeldsider. Ablationen er hos Jotunfj eldenes bræer gjennemgaaende meget betydelig. Den forandrer det fine kapillarnet til vidt forgrenede, større spalter; de enkelte korn falder fra hinandenr og bræens overflade bliver ru. Hvor ablationen i særlig grad gjør sig gjældende, faar ofte overfLaden et moutonneret præg. Fra en paa den maade dannet iskuppe har jeg vedføiet et skematisk profil,2) der viser, hvorledes den øverste delbestaar af ganske løse korn af forskjellig størrelse, med ens man i den nedre del finder den almindelige, kornede bræis. Hvor der paa overfLaden findes større ophobninger af sten, grus og sand, viser disse sig ofte at mod virke ablationen, medens det mod- satte er tilfæidet med mindre ansamlinger af fint, sort mud- der; disse synes nemlig at fremme ablationen, idet de giver anledning til dannelsen af mindre, cylindriske fordybninger, vel paa grund af deres absorberende indfiydelse ligeoverfor varmestraalerne. Udprægede „Gletschertische“ har jeg ikke fundet; dette kan maaske finde sin forklaring deri, at de af lithoklaser gjennemsatte gabbro varie te ter opspaltes i saadanne tildels uregelmæssig skarpkantede blokke, der vanskelig finder den nødvendige understøttelse. At insolationen ogsaa giver anledning til en varmereflexion fra de omgivende fjeldsider, viser sig i den konvex hvælvede overflade, som jeg har iagt- — — b O. E. Schiøtz: Das Schmelzen des Binneneises, pag. 22. 2) Vedføiet planche, fig. 5. Isbræstudier i Jotunheimen. 47 taget hos flere bræer. Denne overfladeform skyldes rigtignok tildels den i bræens midte hurtigere bevægelse, men faar dog paa grund af reflexionen et skarpere præg. Dette viser sig ogsaa deri, at denne karakteristiske form kan mangle eller ialfald træde meget tilbage, hvor de gunstige betingelser for en saadan reflexion ikke er tilstede. Det dannede ablations- vand samler sig da i de eiendommelig zikzakformede bræbække, der snor sig nedover i bræens længderetning. Undertiden forsvinder disse i en bræbrønd eller grotte, eller de sluges af en spræk; hvor de faar fortsætte sin muntre leg helt ned til bræens ende, kan de undertiden naa en dybde af flere meter. Hist og her træffer man inde paa bræerne schluchter med stillestaaende vand. De temperaturforhold, der gjør sig gjældende i det paa en isbræs overflade rindende og stille- staaende vand, er noksaa interessante. Professor Sexe siger saaledes: „jeg undersøgte tidt og ofte, hvor jeg for frem, Temperaturen i det Vand, som paa Sommertiden kommer ud af Folgefon og dens Iisbræer, just der, hvor det træder frem til Dagen fra det frosne Element, og fandt, at den i Pegelen var lidt over 0°. Jeg undersøgte ogsaa Temperaturen i deb Vand, som flød paa Iisbræernes Overflade, og fandt den i Pe- gelen at være 0 °. Men ogsaa der viste den sig iblandt baade under Pegn og i klart Solskin at være, vistnok høist ubety- deligt, over 00“1). Og videre fortsætter han: „Temperaturen i det Vand, som kom frem fra Iisbræerne, var forresten ikke konstant, den steg og faldt lidt med Vandmængden. Det samme forekom mig at være Tilfældet, skjønt i ringere Grad, med Temperaturen i det Vand, som flød paa Isbræernes Over- flade“1). Hr. De Seue har ogsaa fundet saadanne smaa over- skud over nul ved sine undersøgelser af Justedalsbræen 2) og Svartisen3). Jeg har anstillet endel maalinger for at bestemme vandtemperaturen inde paa bræerne; af disse maalinger ved- føies : Stillestaaende vand Vand Luft Veir Omgivelser Sveljenaasbræen 15 juli 5/( 30™ p. m. 0°,0 13,0 klart ren is Heilstugubræen 26 — 8h 30™ p. m. 0°;1 2,0 regn sne og is Sveljenaasbræen 27 — 2h 30™ p. m. 0°,5 6,9 skyet is og grus 1) Sexe : Om Sneebræen Folgefon, Univ. prog. 1864, pag. 18, 19. 2) De Sene: Le névé de Justedal et ses glaciers, Univ. prog. 1870, pag. 33. 3) Nyt Mag. for Naturvid. B. 21, pag. 252, 253. 48 P. A. Øyen. Rindende vand V and Luft Veir Omgivelser Heilstugubræen 29 juli 12^ 30» p. m. 0°,2 4.0 klart is Vetle-Juvbræen 31 — 6h 30m p. m. 0°,1 4,2 klart sne og is Stor-Juvbræen 1 august # 30» p. m. 0°,2 5,2* regn is Paa bræen stille staaende vand kan altsaa have en tempe- ratur af nul grader, naar det forekommer under saadanne be- tingelser, at temperaturen i våndet overalt er den samme; det giver sig ogsaa tilkjende i den neutrale tilstand: våndet viser ingen tendens til frysning, isen ingen tendens til smelt- ning. Anderledes stiller forholdet sig, hvis dér kommer regn til, eller hvis vandets omgivelse delvis er grusblandet; tempe- raturen i våndet kan da stige over nul, selv om det er stille- staaende. Det rindende vand opfører sig noget anderledes. Af en hel række maalinger, som jeg om eftermiddagen 15 juli foretog paa Sveljenaasbræen, syntes resultatet at være, at temperaturen steg fra kanterne af bræbækken udover mod midten. Lige ved kanten viste thermometret 0°,0, længere ude 0,°1 (omtrent samtidig, 4/j 30» p. m. L. 14;0). Dette er forresten et forhold, som man bør være opmærksom paa ved maalingen af det rindende vands temperatur. Ved bræeives temperatur, hvor det ofte er af interesse at have tiendedelen af en grad nøiagtig bestemt, gjælder det, at den er maalt paa et saadant sted, at man faar et udtryk for en midlere sand værdi. Smeltningen i bræens indre finder ligesom den paa under- siden stedfindende afsmeltning sin naturligste forklaring i den indtrængende, varmere lufts virkning og i virkningen af det vand, der dels ved infiltration dels gjennem sprækker trænger ind ovenfra, dels trænger md under bræen fra de omgivende fjeldsider. Det saaledes ved ablation, indre smeltning og afsmeltning paa undersiden dannede vand samler sig da ved bræens nedre ende i den fossende bræelv; ofte siver våndet frem paa for- skjellige steder langs brækanten og forener sig først længere nede til en enkelt strøm. Ganske undtagelsesvis findes antydning til en „Gletscherthor“; ingensteds har jeg fundet den typisk udviklet. De temperaturmaalinger, jeg har anstillet lige ved bræ- kanten, er følgende: Isbræstudier i Jotunheimen. 49 Elven fra: Sveljenaasbræen 27 juli \h 3©m p. m. Vand 0,4 Luft 6,5 27 — 3/t 30™ p. m. 0,4 6,0* Heilstugubræen 29 — 12/1 ,Qm 0,4 4,0 -l 2) Bukkeholsbræ . 5 august 4/t 30™ p. m. 0,2 Nørdre Illaabræ 6 — 4 h 0™ p. m. 0,2 5,0 Hondbræ . . . 6 hh 30™ p. m. 0,1 2,6 Søre Illaabræ . 6 — 7h 0™ p. m. 0,2 2,9 Vetlebræ. . . . 7 — 1 h 0™ p. m. 0,2 4,9 Storbræ .... 7 — 2h 30™ p. m. 0,2 6,0 Sletmarkbræ . . 11 ; 3/t 0™ p. m. 0,2 3,6 Styggebræen. . 15 4/t 30™ p. m. 0,4 6,0 I bræernes nærhed har jeg anstillet følgende temperatur- maalinger : Elven fra: Atstand Vand Luft Heilstugubræen .... 29 juli 6/t 0m p. m. ca. 300 m. 1,1 9,9 Stor-Juvbræ 1 august l/t OA» P- m. - 3 m. 0,5 6,0 — Qh Qm p. m. - 1,6 km. 3,2 _2) Heim re Illaabræ .... 4 ' — 12/t 30™ P- m. - 200 m. 2,3 10,0 N. & S. Illaabræ . . . 4 — 4/t 0m P- m. - 2,7 km. 3,6 15,9 Høgskriubræ 4 — Qh 0™ P- m. - 50 m. . 2,0 -8) Hurrbræ ....... 4 — 7 h 30™ p. m. - 50 m. 0,5 -3) Visbræ 5 — l/t 0™ P- m. - 200 m. 5,4 -4) Sandelvbræen 8 — 3/t 30™ P- m. - 50 m. 1,1 9,3 Uranaasbræens vestlige arm i Melkedalen . . 10 — 12/t 0m - 3 m. 0,4 4,0 Langedalsbræ 11 — 5A Qm p. m. ' - -5) 0,5 4,0 Svartdalens n. bræ . . 12 — ca. middag - -6 7) 0,5 ,_8) Disse to temperaturrækker viser begge hen paa saadanne forhold, der fortjener nærmere opmærksomhed. Ser man noget nøiere paa den første, den der angiver bræelvens vandtemperatur lige ved udløbet, saa kan det ikke undgaa opmærksomheden, at der gjør sig en vis regelmæssig- 1) Semmelholstjern 3h 0™ p. m. L. 4,0. 2) Elvesæter 8h 30™ p. m. L. 14,0. 3) Se N. & S. Illaabræ 4 h 0™ p. m. 4) Leirvand llh 0™ a. m. L. 5,5* 5) Temperaturen er maalt lige ved brækanten, men i omtrent tre me- ters længde ligger bræens underside omtrent en meter bøiere end elvens overflade. 6) Temperaturen er maalt lige ved. brækanten, der her ligger noget høiere end elvens overflade. 7) Svartdalsvandet 4/t 0™ p. m. L. 7,7 Nyt Mag. f. Naturv. XXXIV. I. 4 50 P. A. Øyen. hed gjældende. Undersøger man nærmere, hvoraf denne re- gelmæssighed er afhængig, synes bræernes størrelse og høide- beliggenhed at gjøre sig særlig gjældende. For at kunne opstille mere generelle regler fordres endnu: 1. Flere temperaturiagttagelser. 2. Bestemmelse af flere bræers størrelse. 3. Bestemmelse af flere bræers høidebeliggenhed. Allerede af de nu anstillede iagttagelser tror jeg dog at kunne slutte, at der til større og lavere beliggende bræer svarer en høiere temperatur af bræelven, til mindre og høiere beliggende bræer en lavere. Temperaturen synes ellers at være uafhængig af de vekslende luftforhold. Undersøger man derimod den anden række, saa vil man ikke finde nogen saadan regelmæssighed som ved den første. Temperaturen stiger hurtig med den voksende afstand fra bræen. Yed denne temperaturforøgelse gjør der sig gjæl- dende flere faktorer: luftens temperatur, de herskende ned- børforhold, elveleiets form og omgivelser; endelig elvens størrelse, der i en væsentlig grad influerer temper aturvariationen. Med hensyn til den vandmængde, der i sommermaanederne kan udføres fra bræerne, har jeg søgt at gjøre endel approx- mative bestemmelser. Yandmængden har jeg fundet ved at tage 5/i 6 af det ved tversnit og hastighed bestemte produkt. Bræelvenes vandmængde er meget variabel. En klar sol- skinsdag eller en regnveirsdag, disse to modsætninger, kan begge frembringe en saadan forøgelse i vandmængden, at re- sultatet vilde blive fuldstændig misvisende, om man vilde lægge maalinger udførte paa saadanne dage til grund for bestemmelsen. Jeg har søgt at udføre bestemmelserne under saadanne forhold, at jeg kunde gjøre regning paa at erholde en midlere tilnærmet værdi. Vandmængde i m 3 pr. sekund pr. døgu Memurii elven, nær Gjende, 18 juli 7,6 656 640 Storaadøla, nær Gjende, 22 3,4 293 760 Visa, vod Spiterstulen, 28 17,7 1 529 280') Visa, ved Spiterstulen, 29 — 4,9 423 360 Heilstuguaaen, ca. 300 m. fra bræen, 29 — 1,7 146 880 Leira, ved Elvesæter, 2 august 4,1 354 240 Bævra, tæt ovenfor Leira, 3 — - 6,0 518 400 1) Om aftenen efter vedholdende regnveir hele dagen. Isbræstudier i Jotunheimen. 51 Jeg vil derpaa gaa over til en nærmere undersøgelse af de saakaldte kaivningsbræer, idet jeg først vil behandle den saakaldte kalvning og derefter se lidt paa de i vedkommende indsøer herskende temperaturforhold. Den typiske kalvning, saadan som man tinder den hos grønlandske bræer, kommer jo istand derved, at bræen gaar helt ud i en fjord. Denne bliver dybere og dybere, og som professor Helland siger : „da das Eis specifisch leichter als dass Wasser ist, so muss am Ende der ganze Gletscher schwimmen. *) Men man har ogsaa eksempler paa, at selv bræer, der gaar ud i havet, ikke lader sig indor dne under denne kalvnings- type; derimod optræder en anden form for kalvningen: fra bræen løsnes brudstykker, der falder ned i våndet. Haar man gaar over til indsøernes kaivningsbræer, synes denne sidste form at blive den almindelige. Om en isbræ ved Juk- lav andet paa Folgefonnens nordvestre hjørne siger saaledes professor Sexe : „paa den Lokalitet, jeg har faar Øie, skjød ikke Iisbræen sig ned i, men udover Våndet. Og det er at antage, at, idet den gjør dette, taber dens Forende Under- støttelsen og søger at gjenvinde samme ved at sænke sig noget i Våndet, under hvilken Synken den brydes fra Moder- massen, der bliver staaende igjen med en vertikal Væg“ * 2). Om Blaadalsbræen, Folgefonnen, siger dr. Penck: „ich glaube nicht, dass derselbe hier nach der Analogie der grönländischen Gletscher kalbte“ 3). Om botntjern og botnbræer i Justedals- bræens omegn siger hr. Lorange: „paa mange Steder finder man Bræen stikkende ned i Tjernets øvre Ende og følge Bunden, saa langt Øiet kan naa“4). I dette tilfælde. vilde kalvningen sandsynligvis bestaa i, at brudstykker fra bræen faldt ned i våndet. Hr. De Seue siger ogsaa om Svartisen, at „is jævnlig styrtede ned“5) i våndet. Som man ser er re- gelen den, at lø snede brudstykker, falder ned i vedkommende tjern eller indsø. Ved de kaivningsbræer, jeg har seet i Jo tunfj eldene, har b Mitth. des Ver. für Erdk. zu Leipzig, 1876, pag 31. 2) Sexe: Om Sneebræen Folgefon, Univ. prog. 1864, pag. 8. 3) Mitth. des Ver. für Erdk. zu Leipzig, 1879, pag. 34. 4) G-eol. Eörn. Förh. B. II, pag. 345. 5) Nyt Mag. for Naturvidenskaberne, B. 21, pag. 240. 4* 52 P. A. Øyen. jeg ingensteds bestemt kunnet overbevise mig om, at søens bund var dækket af is. Jeg bar heller ikke været saa heldig paa stedet direkte at kunne iagttage nogen kalvning. Naarjeg dog tror at kunne udtale, at kalvningen ved disse bræer be- staar i brudstykkers nedstyrtning, saa søger jeg dette begrün- det paa følgende to maader : 1. Sammenlignet med den vertikale isvægs høide synes ikke vedkommende tjerns og indsøers sandsynlige dybde at tillade den typiske kalvning. 2. De svømmende isblokkes høide er bestandig lavere, somoftest betydelig lavere end den vertikale isvæg. Det eneste tilfælde, hvor der synes at være en mulighed tilstede for typisk kalvning, er ved øvre Melkedalsvand, men jeg har her ikke havt anledning til nærmere at undersøge forholdene. De temperaturmaalinger, jeg har fra vedkommende søer, er samtlige fra nær overfladen, nær land. I ingen af disse søer er der anledning til at foretage dybdemaalinger. Jeg tror dog ved den fremgangsmaade, jeg har brugt, at være kommet den sandsynlige middelværdi saa nær, som det under de forhaandenværende omstændigheder er mulig. Jeg har som bestemmelsessteder søgt at udvælge mig saadanne, hvor dybden holdt sig saa stor som mulig helt ind til land. Vand Luft Juv vand . 21 juli 8 * 0 “ a. ra. 1,3 5,9 -V . . . i . . 30 — 9* 0“ P- m. 2,2 4,7 % ...'.. . 31 — 7* 0m P- m. 2,5 -1) . 1 august 9* 30“ a. m. 2,1 7,3 4u ! .1 , ■ . • V‘ V . 2 — 11* 0m a. m. 2,3 -A) — . 14 — 6* 0m P- ra. 2,5 5,0 — . 14 — 8* Om P- m. 2,1 4,0 — . . . . . . 15 — 11* Qm a. m. 1,5 6,0 — . 15 — 7* 0m p. m. 2,5- '"_3) — . 16 — 4* Qm P- m. 3,0 U_4) — . 17 — 9* 30“ a. m. 2,8 -5) — . 17 — 4* 30“ p. m. 2,5 ' -6) ') Vetle-Juvbræ 6* 0“ p. m. L. 4,2. 2) Juvvashytten 10* 0»» a. m. L. 5,6 3) Juvvashytten 8* 30 p. in. I i. 2,7 * 4) Juvvashytten 2 h Qm p. m. L. 4,5* 5) Juvvashytten 8* 0“ a. m. L. 4,3 \ 6) Juvvand 2* 0“ ■ p. m. L. 6,0 Isbræstudier i Jotunheimen. 53 Vand Luft Juvvand 18 angust ii* 0 m a. m. 2,0 5,0 Semmelholstjern . . 5 — 3 * Qrø p. m. 5,5 4,0b Tverbottentjern . . 5 Qh : 30™ p. m. 4,1 3,7 Øvre Melkedalsvand 10 3 * 0™ P- m. 1,5 4,0 Som det sees, er det ikke store variationer, vandtempera- turen i disse søer er underkastet. Lufttemperaturens variation synes ikke at have stor indfLydelse; derimod synes vind- og nedbørforhold at gjøre sig langt mere gjældende. Den vig- tigste faktor med hensyn til temperaturvariationen er imid- lertid uden tvivl den større eller mindre mængde af tilstede- værende kalvis. Semmelholstjern og Tverbotten tjern, hvor de respektive bræer er mindre og følgelig leverer mindre kalvis, har en høiere temperatur end Juv vand og øvre Melkedalsvand, hvor de respektive bræer er større og følgelig har en større produktionsevne for kalvis. Naar man undtager de to maa- linger fra Semmelholstjern og Tverbottentjern, saa ser man, at samtlige temperaturer er lavere end den, hvorved våndet har sit maximum af tæthed. Temperaturen maa altsaa stige mod dybet. Dette eiendommelige forhold, at temperaturen stiger mod dybet selv i sommermaanederne, maa for disse ind- søer medføre særegne forhold forskjellige fra dem, man al- mindelig træffer ved norske indsøer, hvor temperaturen som regel synker mod dybet i sommermaanederne. Den lave vand- temperatur maa nødvendigvis medføre en sterk isdannelse om vinteren, og deraf følger igjen, at man kan finde disse høit- liggende fjeldsøer islagte selv langt ud i juli maaned, ja under- tiden hele sommeren igjennem. Morænedannelse. I den geografiske oversigt er ved de enkelte bræer i korthed omtalt de forskjellige maader, hvorpaa løst materiale som sand, grus, sten og større blokke forekommer: dels ganske enkeltvis og spredt paa bræens overflade, dels mere sammen- hobet som overflademoræne, sidemoræne, endemoræne og bund- moræne. Jeg vil nu behandle disse forskjellige forekomster *) Semmelholsbræen har jeg kun seet fra tjernets nordvestlige ende, men den gav et bestemt indtryk af at være kalvningsbræ. 54 P. A. Øyen. noget mere generelt, idet jeg nærmere vil undersøge deres almindelige karakter, deres oprindelse og deres indbyrdes for- hold. Større og mindre stene spredte hist og her paa overhaden er et ganske generelt træk ved Jotnnfj eldenes bræer. Ved den nedre ende optræder de ofte i rigeligere mængde, men bliver sparsommere, jo længere man kommer opover bræen; de sidste ser man ved firngrænsen. At de her fnldstændig skulde ophøre, er ikke sandsynlig; men her dækkes de videre opover af den snart mørkere snart lysere „Firnschnee“. Det umiddelbare indtryk, man faar, er at disse stene skriver sig fra de især omkring firngebetet opragende steile fjeldskrænter, og at de saa senere paa grund af bræens eiendommelige be- vægelse mere og mere samler sig nedover mod bræens nedre ende. Optræder disse superficiale masser i større mængde, saa finder man dem somoftest i form af mere eller mindre regel- mæssig anordnede mediane overflademoræner. Disse har den samme karakter: ofte af betydelig størrelse ved bræens nedre ende svinder de efterhaanden ind opover og taber sig som- oftest ved firngrænsen. Skuer man imidlertid videre i den forsvundne morænes retning, saa opdager man nærmere eller fjernere en fremspringende fjeldskrænt, eller man ser midt ind i en af disse eiendommelig halvcirkelformede indskjæringer i fjeldmassen. Granske uvilkaarlig tænker man: derfra har denne moræne sin oprindelse. Ja ganske nndtagelsesvis kan man finde morænen vedligeholdt, indtil den pludselig ophører ved en inde i firngebetet opstikkende „hest.“ At det i dette tilfælde er den nævnte „hest“, der giver anledning til moræ- nens dannelse, kan vel ikke betvivles. Det første overblik henfører altsaa oprindelsen af den sten og det grus, der findes paa bræens overflade, til for- vitring og paafølgende ndrasning i de omgivende steile fjeld- sider eller til en gradvis ødelæggelse af de fremspringende „heste“. Det er en opgave af stor interesse at undersøge, om det forholder sig saa. At dannelsen af overflademoræner i sin almindelighed foregaar paa den maade, har man vel ikke villet bestride; men der har gjort sig gjældende momenter, Isbræstudier i Jotunheimen. 55 der har vakt spørgsmaal, om ikke overflademoræner ogsaa kunde dannes paa anden maade. Gjennem tidernes løb har det navnlig været et spørgs- maal af stor interesse, om ikke en tilstedeværende bundmo- ræne kunde fremkalde dannelsen af en overflademoræne paa den maade, som professor Forbes siger : „that these stones are actually introduced into the ice by friction at the bottom of of the glacier, and forced upwards by the action of the fron- tal risistance which produces the frontal dip of the veined structure, and they are finally dispersed on the surface by the melting of the ice“1). Den svenske geolog, dr. Svenonius har fundet stene indfrosne i isen „fullt konformt med islagret“, og en stor stenmoræne „måste“, efter hans udtalelse, „hafva bildats ge- nom hopsummering af de mellan isens nedre skikt infrusna stenarne, som småningom träda i dagen, då dessa nedre is- lager prässas up“2). Man faar forresten ingen oplysning om, hvorledes de „infrusna stenarne“ er komne ind „mellan isens nedre skikt.“ Jeg har hos Jo tunfj eldenes bræer ingensteds kunnet over- bevise mig om, at de paa overfladen tilstedeværende løse masser tog sin begyndelse ved en bestemt strukturbue. Heller ikke har jeg paa noget sted bestemt kunnet overbevise mig om, at de indfrosne stenes stilling var konform med den ene eller den anden af de optrædende strukturflader ; dette har vel forresten sin grund i den samme omstændighed, som jeg tidligere har nævnt virker hemmende ved dannelsen af „Grlet- schertische“, nemlig at sten og større blokke somoftest er uregelmæssig kantede, mere sjelden har nogen udpræget længdere tiling. At der imidlertid foregaar en udsondring af grus, større og mindre stene fra bræens indre, synes med nød- vendighed at fremgaa af den successive tilvekst i mængden af løst materiale nedover mod den nedre ende. Som aarsag til denne udsondring forekommer det mig mest naturlig at antage bræens bevægelse og den stedfindende ablation. At hente dette løse materiale fra den tilstedeværende bundmoræne forekommer mig imidlertid søgt. For de bræer, der her er tale om, synes følgende forklaring mig langt x) Forbes : The Theory of Glaciers, pag. 204. *} G-eol. Förn. Förh. B. VII, pag. 25. 56 P. A. Øyen. simplere og langt mere naturlig. Ved en steil klippevæg eller ved en opstikkende „hest“ falder stene nu og da ned paa bræen; den om vinteren faldende sne dækker disse stene helt eller delvis. Dette gjentager sig aar efter aar omtrent paa samme maade. Paa grund af bræens bevægelse føres de paa denne maade i bræen indesluttede masser stadig længere og længere nedover. Skikternes udgaaende bringer dem igjen op i dagen, og denne blotlæggelse paaskyndes endnu mere ved ablationens hjælp. Det er saaledes ganske naturlig, at man vil finde de største mængder af grus og sten ved den nedre ende, hvor skikternes udgaaende følger nærmest paa hinanden, og hvor smeltningen er mest intens. Noget eksempel paa, at de superficiale masser tager sin begyndelse ved en bestemt strukturkurve, har jeg som før nævnt ikke truffet. Jeg vil dog ganske i korthed omtale dette tilfælde. Dr. A. Penck omtaler „merkwürdige Ober- flächenmoränen, nämlich solche, welche aus dem Material der Grundmoränen herabstürzender Gletscher zweiter Ord- nung bestehen“ *). Og jeg har paavist, at Storbræens mediane overflademoræne tager sin begyndelse netop ved en inde i firngebetet opstikkende „hest“. I begge disse tilfælde ligger overfLademorænens dannelsessted i dagen. Nu kan man imid- lertid godt tænke sig, at saadanne dannelsessteder fuldstændig dækkedes af den overliggende bræ. Morænen vilde da for- bli ve skjult, indtil vedkommende skikts udgaaende etsteds nede paa bræen bragte den op i dagen. Som med en hel moræne saaledes ogsaa med ganske enkeltvis forekommende stene. At der virkelig i et bræleies bund kan findes nok af opstikkende kupper, derpaa giver Store Utladalen et pent eksempel. Den samme simple og naturlige forklaringsmaade, der er anvendt ligeoverfor de i dagen dannede overflademoræner, kan altsaa efter min mening gjøres gjældende ogsaa for disse mere my- steriöse dannelser, der først kommer tilsyne ved en bestemt strukturkurve. Det er imidlertid ikke min mening at benægte muligheden af en delvis oppresning af bundmorænen, hvor „the frontal dip“ er særlig udviklet; men hvor dette strukturfænomen mangler en typisk udvikling, der foretrækker jeg at anvende en forklaring, der er overensstemmende med de fænomener^ man direkte iagttager. 1) Mitth. des Ver. für Erdk. zü Leipzig, 1879, pag. 41. Xsbræstudier i Jotunheimen. 57 De laterale morænemasser optræder dels som „Seitenmo- räne“ dels som „Ufermoräne“. Denne sidste form, forekommer paa enkelte steder, som jeg før leilighedsvis har nævnt, paa en saadan maade, at den antyder en fra den nuværende for- skjellig mægtighed hos vedkommende bræer. At disse for- skjellige former af sidemorænen begge er dannede ved udras- ning fra de omgivende fjeldsider, kan der ikke være tvivl om. At de har faaet sin nuværende mere jevne fordeling, er vel et moment, der skyldes bræens bevægelse. Endemoræner forekommer uden undtagelse hos Jotunfj el- denes større bræer, og selv de fleste mindre har sin ende- moræne om end ikke saa typisk udviklet. Om end disse mo- ræner, som man træffer i Jotunfj eldene, i størrelse ikke paa langt nær kan maale sig med de, man træffer paa manger andre steder, saa bidrager de dog ikkedestomindre til at give bræernes nærmeste omgivelser deres præg. Den mest alminde- lige høide varierer omkring tre meter, snart noget mere snart noget mindre; ganske undtagelsesvis kan man træffe høider paa en ti-tolv meter eller noget mere. Paa enkelte steder finder man recente endemoræner; det mest almindelige er dog, af deres dannelse tilhører en svunden tid. Om disse endemo- ræner skal betragtes som „veritable“ og saaledes betegne en stilstand i bræernes tilbageskriden, eller om de skal opfattes i lighed med de af Penck og Holmström fra Justedalsbræen beskrevne sammenstuvningsmoræner og saaledes betegne en fremrykning af bræerne, derom tør jeg endnu ikke med be- stemthed udtale mig. Der viser sig nemlig paa enkelte steder saadanne træk, der nærmest henleder tanken päa en successiv afieiring; derimod kan det ikke nægtes, at paa andre steder karakteren af en sammens tu vning træder mere i forgrunden. Muligens er forholdet forskjelligt paa de forskjellige steder. Paa grund af det eiendommelig fælles træk, de forskjellige moræner har, skulde jeg dog finde det mest naturlig, at der for dem alle gjorde sig den samme regel gjældende. Dette er forresten et interessant spørgsmaal, vel værdt en nøiere overveielse gründet paa en mere omfattende undersøgelse af disse moræners hele karakter. Bundmoræne (s. grundmoræne) finder man hos alle Jo- tunfj eldenes bræer i en mere eller mindre udviklet form. Jeg har ingensteds fundet, at den fuldstændig mangler. Med hen- 58 P. A. Øyen. syn til grand morænens oprindelse gjør der sig gjældende for- skjellige anskuelser; nogle forskere lægger materialet tilrette for bræen, inedens andre lader bræen selv bente det fra sit underlag. Med Jo tunfj eldenes bræer for øie vil jeg kun sige: de stene og det grus, der dækkede fjeldets overbade, før isen kom, maa forlænge siden være opslidt og ført bort, og de forholdsvis mindre, løse masser paa bræernes overbade forslaar ikke, selv om sprækkerne slugte dem i sin helhed, til dan- nelsen af vedkommende grundmoræner. Den største del af materialet maa bræerne selv skaffe sig, og det vistnok paa den maade som professor Sexe siger: „disses Underbade maa have revet det løst fra Fjældgrunden, hvorover de glide“ 1). Erosion. Spørgsmaalet, om isbræerne eroderer eller ikke, har vakt heftig strid blandt glacialgeologerne, og som dr. Penck siger: „dieser Streit ist dadurch theils bedingt, theils erschwert, dass die Natur verhältnissmässig wenig Erscheinungen zu Grünsten dieser oder jener Anschauung direct darbietet“2). Hvor liden betydning endel forskere tillægger isens ero- sionsevne, faar sit udtryk i professor Heims udtalelse: „die Vergletscherung ist ein relativer Stillstand in der Thalbildung“ 3). Men om en saadan antagelse bemærker da ogsaa dr. Penck og det vistnok med rette : „einen Beweis für diessen Schluss habe ich nirgends gelesen“ 4). Jeg vil i korthed omtale de vigtigste beviser for en glacial erosion og de ind vendinger, der har været gjort mod dem. Skuringsstriberne, saadan som man bnder dem hos nu- tidens bræer, og saadan som man bnder dem indgravet af for- tidens, leverer et bevis for isens erosionsevne, et bevis som selv de heftigste modstandere har maattet indrømme rigtig- heden af. Men saa har de da ogsaa ved striberne fundet et bevis for isens ringe erosionsevne, idet de nemlig uden videre rebeksion har taget til indtægt den kjendsgjerning, at man 1) Sexe: Om Sneebræen Folgefon, Univ. prog. 1864, pag. 17. 2) Mitth. des Yer. für Erdk. zu Leipzig, 1879, pag. 43. 3) Heim: Handbuch der Gletscherkunde, pag. 401. 4) Mitth. des Yer. für Erdk. zu Leipzig, 1879, pag. 43. Isbræstudier i Jotunheimen. 59 paa sine steder ånder krydsende skuringsstriber, hvorved der altsaa for den første overfladiske betragtning synes at være tilstede et slaaende bevis mod isens evne til at erodere, idet nemlig den is, der satte de sidste striber, ikke har været istand til at ndslette de første. Hertil bemærker imidlertid den svenske geolog 0. Grumælius ganske træffende: „det är ju ett godt bevis, om nem li gen refflornas bildning, de aldres och de yngres, är vidt skild till tiden, men detta har man endast an- tagit“1). Saadanne krydsende striber kan nemlig have sin grnnd i rent lokale aarsager. Lokale afvigelser i striberet- ningen indrømmes ogsaa af professor Heim2). Endnn bedre end de fine skuringsstriber vidner de større erosionsfurer om isens eroderende evne. Hoches moutonnées er et glacialfænomen, der tydelig til- kjendegiver isens eroderende evne. (Hatte, slebne, afrundede som de moutonnerede kupper møder øiet, henleder de øieblik- kelig tanken paa en kraft, der i langt høiere grad end det rindende vand formaar at paatrykke f j eldgrunden sit præg. Eoruden paa en slaaende maade at vidne om isens eroderende evne er dette fænomen det vigtigste, man fortiden har, til at paavise den retning, en svunden tids bræer fulgte. Længe efterat tidens tand har udgnavet de finere striber, vidner endnu den moutonnerede overbade om en tidligere tilstedeværende bræ og antyder tillige dennes bevægelsesretning. Dette fæno- men, udpræget ved sine stødsider og sine læsider, om hvilke professor Kjerulf siger, at „man har — ingen grund til at notere dem“3), lader professor Heim paa en ganske anden maade komme til sin ret, idet han siger: „daran kann man stets, wenn der Grletscher später verschwunden ist, die Be- wegungsrichtung des Gletschers mit Sicherheit erkennen, wäh- rend die einzelnen Schrammen hierüber oft keine Sicherheit geben“4). Haar man har villet anvende de i en forsvunden bræs leie gjenstaaende moutonnerede kupper netop som et bevis mod bræens erosionsevne, saa maa dette have sin grund i, at man ikke nøiere har tænkt over, hvad betydning en uregel- mæssig fordeling af grundmorænen, et snart mere snart mindre b Geol. Förn. Förli. B. VII, pag. 389, 390. 2) Heim: Handbuch det Gletscherkunde, pag. 355. 3) Kjerulf: Udsigt over det sydlige Norges geologi, pag. 38. 4) Heim: Handbuch der Gletscherkunde, pag. 355. 60 P. A. Øyen. af lithoklaser gjennemsat fj eldparti, en snart noget haardere snart noget blødere bergart kan bave. Grundmorænens tilstedeværelse er, som jeg tidligere bar udviklet, efter min mening et tydeligt bevis for isens erode- rende evne. Tbi det er ikke, som ofte antaget, blot løsere bergarter, en bræ kan løsrive fra underlaget. Gumælius bar i en moræne fundet stene af graa gneis, om bvilke ban siger : „tydligen äro de upprifna delar af en redan refflad ocb po- lerad bergkulle“1). Om grundmorænen under Folgeformens hængebræer siger dr. Penck: „es bleibt nur die Annahme zur Erklärung dieser Erscheinung, dass der Schutt unter dem Gletscher durch diesen selber losgeløst worden ist, dass der Gletscher also erodirt“ 2). Grundmorænen vidner ved sin fore- komst og sin karakter tydelig om isens eroderende evne, eller som dr. Penck siger: „das Material der Grundmoränen selbst lehrt, dass der Gletscher erodirt hat“ 3). Bræelven endelig, gulgraa, grumset som den træder frem i dagen, leverer med sin rige slamgehalt det mest iøinefaldende bevis for bræens evne til at erodere sit leie. Idet bræen trykker mod sit underlag og langsomt glider fremover, knuser den en hel del af det løse materiale og benytter det som siibepulver ligeoverfor underlaget (eftersom slibepulveret op- slides, maa det naturligvis erstattes af det underliggende faste fjeld), og som Archibald Geikie siger : „by this grinding action, it erodes its bed“ 4). Medens de masser af sten, grus og sand, som bræen i en given tid tilveiebringer, vanskelig lader sig bestemme, saa giver det slam, bræelven udfører, anledning til en kvantitativ bestemmelse, ialfald approximativt, eller for at bruge dr. Penck’s ord: „die Grösse der Glacialerosion lässt sich also ziffermässig erweisen“5). Naar hr. De Seue siger: „deter kun fantasien som hytter bjerge, ikke gletscheren“6), saa vil jeg dertil kun bemærke: bræen gjør rigtignok ikke det fantastiske luftspring at hytte fjeldet helt og holdent; men den gaar frem paa en mere na- ') Geol. Förn. Förh. B VII, pag. 391. 2) Mittli. des Ver. für Erdk. zu Leipzig, 1879, pag. 42. 3) Penck: Vergletscherung der deutschen Alpen, pag. 389. 4) G-eikie: Class-book of Geology, 1886, pag. 93. 5) Penck: Vergletscherung der deutschen Alpen, pag. 203. 6) Nyt Mag. for Naturvidenskaberne, B, 21, pag. 259. Isbræstudier i Jotunheimen. 61 turmæssig maade. Den overfører fj eldet i andre former. Man vil gjenfmde det paa forskjellige steder: som erratiske blokke, som moræner, som bræslam og endelig kemisk opløst selv i det klareste vand. Hvad fantasien tænker sig udført i et øie- blik, det bringer bræen gjennem aartusinders forløb til virke- lighed. Jeg har anstillet endel undersøgelser for at kunne be- stemme mængden af de bestanddele, der i fast og opløst til- stand udføres paa en sommerdag i nogle af Jotunfj eld enes bræelve. Ligeledes vedføier jeg bestemmelse af et par prøver fra Gjende og Juvvand. Ind dämpningen foretoges i porcel- lænskaaler, men for at intet fremmed stof skulde optages ved inddampningen, blev denne tilendebragt i platinaskaal. Ligesom vandmængden saaledes er ogsaa slamgehalten meget variabel, og de samme faktorer, der bringer hin til at vokse eller aftage, øver en lignende indhy deise paa denne. Prøverne er hentede samtidig, som vandmængdebestemmelserne er udførte, altsaa under saadanne forhold, hvor jeg kunde gjøre regning paa at erholde en midlere værdi. Faste og opløste bestanddele antal gram pr. kubikmeter. Memuruelven, nær G-jende, 18 juli: 1391,3 Storaadøla, nær Gjende, . 22 * 12,2 Visa, ved Spiterstulen, . . ...... 28 — : 547,3 f) Visa, ved Spiterstulen, . . 29 — : 35,7 Heilstuguaaen, ca. 300 m. fra bræen, 29 — : 48,3 Leira, ved Elvesæter, . . . 92,2 Bævra, tæt ovenfor Leira, 3 — : 40,6 Ved at benytte de tidligere opførte vandmængdebestem- melser og de nu erholdte slammængdebestemmelser kan man anstille en beregning over de mængder af faste og opløste be- standdele, som vedkommende elve vil udføre paa en sommerdag. Faste og opløste bestanddele! gr. pr. sekund kg. pr. døgn No. 1. Memuruelven . . 10574 913 583 No. 2. Storaadøla .... 42 3 584 No. 3. Visa 9687 836 975 No. 4. Visa 175 15 114 No. 5. Heilstuguaaen . . 82 7 094 No. 6. Leira 378 32 661 No. 7. Bævra 244 21 047 1) Om aftenen efter vedholdende regnvoir hele dagen. 62 P. A. Øyen. I denne sammenstilling tør det være, at no. 1 er relativt noget liøiere end de andre, da denne maaling endnn tilhører den store smeltningsperiode i midten af juli maaned. De to maalinger, no. 3 og no. 4, viser, hvad en vedholdende regndag kan gjøre. Det kunde synes, professor Heim har ret, naar han siger: „ — wer nur hei schönem Wetter im Gebirge herum- steigt, der kann mit Penck durch den momentanen oberfläch- ligen Augenschein zu dem Irrtum verleitet werden, dass unter den Gletschern eine viel intensivere Erosion stattfinde als in den nicht vergletscherten Gebieten. — Allein wer im Gebirge bei heftigem Hegenwetter nicht unter Dach geblieben ist, kommt zu ganz anderen Schlüssen“ 1). Dette er dog kun til- syneladende. Man maa klargjøre sig, hvad der egentlig finder sted. Nutidens bræer afleirer foruden grovere materiale ogsaa en hel del finere. Glacialt sand og 1er dækker større strækninger. Langs elvene afleires bræslam. Lignende var forholdet ved fortidens bræer. Heftigt regn vil imidlertid udskylle og føre med sig en hel del af det saaledes afieirede finere materiale, og man har heri uden tvivl for en stor del at søge aarsagen til den uforholdsmæssig store tilvekst i bræelvenes slamgehalt ved indtrædende regnveir. Det er ikke min mening at paa- staa, at det rindende vand ingen eroderende evne har, men kun at hævde, at denne sammenlignet med isens er relativt ringe. Fra Bævra og Visa kort før deres sammenløb ved Røis- heim har jeg hentet to prøver: Bævra, 20 august, faste og opløste bestanddele, gr. pr. m.3: 66,8 Visa, 20 — , — og — — , gr. pr. m.3: 26,2 Paa samme sted omtrent har professor Helland, antagelig 1874, hentet to prøver: Bævra, 31 juli, faste og opløste bestanddele, gr. pr. m.3: 32 Visa, 31 — , — og — — , gr. pr. m.3: 98 2) Ans tilles en sammenligning mellem disse til to forskjellige tider udførte bestemmelser, saa vil det straks være iøinefal- dénde, hvorledes satsen om slamgehaltens sterke variation ogsaa lader sig udstrække til at gjælde om de forskjel- lige aar. 1) Heim: Handbuch der Gletscherkunde, pag. 364. 2) Geol. Förn. Förh. B. II, pag. 207. Isbræstudier i Jotunheimen. 63 De følgende to prøver fra Gjende og Juvvand er hentede nær overfladen: G-jende, 18 juli, faste og opløste bestanddele, gr. pr. m.3: 29,0 Juvvand, 18 august, — og — — , gr. pr. m.3: 11,0 Interessant kunde det nu være at se, hvormeget den gjen- nem bræelvene udførte slammængde aarlig vil bidrage til jordoverfladens sænkning. Yed hjælp at de nu opførte be- stemmelser kan en saadan beregning lade sig udføre for Galdhøtindpartiets vedkommende. Galdhøtindpartiets overflade har jeg fundet at være 212,6 km.2 Antages den aarlige nedbørmængde, der her bliver spørgs- maal om, at være en halv meter, saa vil dette give en aarlig vandmængde af 106 300 000 kubikmeter. Som en omtrentlig mid- del værdi af de foreliggende bestemmelser kan antages en slam- gehalt af 60 gram pr. kubikmeter. Dette leverer aarlig 6 378 000 kg. slam. Sættes nu almindelig stenvægt til 2,6, saa vil dette ud- gjøre 2453 kubikmeter sten. Hvad dette vil sige, vil man bedre kunne danne sig en forestilling om, naar man hører, det vil svare til en terningformet stenblok med omtrent 1372 meters sidekant. Fordeles den saaledes erholdte stenmasse paa den af sne og is dækkede overflade, der udgjør 45,1 km.2, saa vil man faa et stenlag af mægtighed 0,054 mm. Disse 0,054 milli- meter vil altsaa være den størrelse, der giver et udtryk for den paa grund af slamudførselen stedfindende aarlige sænk- ning af jordoverfladen. Om man imidlertid vilde benytte denne størrelse til beregning af de nuværende bræleiers alder, vilde man erholde et fuldstændig misvisende resultat. Thi jo læn- gere man gaar tilbage i tiden, jo mere man nærmer sig den egentlige istid, desto større bliver den aarlige vandmængde, og desto større bliver den tilsvarende slamgehalt. Det tal, man vilde have faaet ved den først paapegede beregning, vilde derfor betydelig reduceres. Jeg har ved beskrivelsen af de enkelte bræer paa flere steder omtalt, at der saavel i nærheden af bræerne som under disse viste sig tydelige spor til, at skarpkantede blokke maatte være sprængt løs fra det faste fjeld. Der kan rigtignok her reises indvending mod bræens direkte kraftvirkning, og man kunde søge aarsagen til dette fænomen i frysningen af det paa sprækker indtrængende vand. Men naar man gang paa 64 P. A. Øyen. gang træffer det samme: udsprængning paa læsiden, altsaa netop paa det for bræen gunstigste sted, saa kan det ikke nægtes, at tanken let kenledes paa en direkte kraftvirkning. Selv de forskere, der vil søge saa meget som mulig forklaret ved hjælp af frosset og rindende vand, maa vistnok indrømme, at bræen øver en stor virkning dels indirekte dels direkte, idet den dels begunstiger den nødvendige temperaturveksel og dels virker som en sterk exportør ligeoverfor de belt eller delvis løssprængte masser. Saaledes som jeg har fundet de forskjellige erosionsfæno- mener udviklede ved Jotunfj eldenes bræer, er de et nyt bevis for berettigelsen af dr. Pencks udtalelse: „die norwegischen Gletscher — zeigen unmittelbar, wie heute noch die Gletscher er o dir en “ 1). Configuration. Jotunfj eldene maa nærmest betragtes som et af dybe, trange dale gjennemskaaret høideplateau, hvorfra der hæver sig snart mere spidse snart mere kuppelformede tinder. For de engere fjeldpartier gjør desuden den karakteristiske botn- dannelse sig gjældende. Jeg vil her kun omtale nogle mere generelle træk, der staar i umiddelbar forbindelse med bræerne, da jeg haaber ved en senere leilighed at faa anledning til at behandle det interessante spørgsmaal om overfladens configu- ration mere udførlig. Foruden de af Helland og Hertzberg tidligere optalte større botner2) findes i Jotunfj eldene en hel del mindre. Disse vender ogsaa fortrinsvis mod nord, og ved sit mærke- lige forhold til de større er de af stor betydning ved studiet af botnernes dannelse. Disse mindre, om jeg saa vil sige disse primære, botner spiller ogsaa en væsentlig rolle, naar det bliver spørgsmaal om at forklare dannelsen af de saa- kaldte „heste“. Jeg har før omtalt, at man som aarsag til fjeldets eien- dommelige form bliver nødt til at søge en anden end de kræfter, der staar i forbindelse med dets' oprind elige dannelse. b Mitth. des Ver. für Erdk. zu Leipzig 1879, pag. 43. ') G-eol. Förn. Förh. B. II, pag. 293. Isbræstudier i Jotunheimen. 65 At saavel dalenes som botnernes dannelse i Jotunfj el- dene tilhører en nyere tid end selve fjeldets dannelse, finder jeg tilstrækkelig bevist deri, at saavel de eruptive bergarters bænke som de sedimentære bergarters lag paa mangfoldige steder findes tvert gjennemskaarne. Naar professor Vogt finder, „at i Jotunfj eldene er gabbroen ofte paafaldende stærkt gjennemsat af et sprækkesystem omtrent parallelt med over- laden“, saa er dette paa mange steder virkelig tilfældet netop paa grund af plateauformen, ja undtagelsesvis kan det endog være tilfældet i enkelte af de større dalfører; men naar han videre siger : „vi finder ikke, at dalene i nogen væsentlig grad er skaarne ned gjennem bænkene“1), saa kan dette ikke gjøres gjældende for Jotunfj eldenes vedkommende, hvor saa- vel bænke som lag i svagt bølgende stilling som regel er gjennemskaarne uden hensyn til de stratigrafiske forhold. Atmosfæriliernes, vandets og isens virksomhed bliver man altsaa nødt til at anse som den egentlige aarsag til den nu- værende form af overfiaden. Hvormeget enhver især af disse faktorer har udrettet, er det meget vanskelig for ikke at sige umulig at afgjøre. Bræerne paatrykker imidlertid som før nævnt overfiaden et eget præg, saa der altsaa er en mulighed for at kunne ad- skille deres virkning paa den ene side fra de øvrige denude- rende kr æf ters indfly deise paa den anden. Ja denne adskil- lelse kunde relativt blive temmelig nøiagtig, hvis der ikke netop her gjorde sig gjældende et moment, der virker i høi grad hemmende. Dette bestaar i den vanskelighed, hvormed det er forbundet at kunne adskille, hvad forvitring i forbin- delse med rindende vand har udrettet før istiden, og hvad bræerne udrettede under denne. Denne vanskelighed har ogsaa professorerne Helland2) og Brøgger3) specielt gjort opmærk- som paa. Afgjørelsen af spørgsmaalet om bræernes bestem- mende indflydelse ligeoverfor overfladens configuration vil ganske naturlig influeres af den enkelte forskers opfatning af isens eroderende evne. Botnerne er det mest iøinefaldende bevis for bræernes indflydelse ligeoverfor overfladens configuration. Botnernes b Geol. Förn. Förh. B. IV, pag. 444, 446 2) Poggendorff: Annalen der Physik und Chemie, B. 5, B. 26, pag. 560. 3) Nyt Mag. for Naturvidenskaberne, B. 30, pag. 227. Nyt Mag. f. Naturv. XXXIV. I. 5 66 P. A. Øyen. særegne form, deres særegne beliggenhed og den eiendomme- lighed, at de ofte inderst inde har et tjern, alt dette gjør, at man bliver nødt til at antage deres dannelse betinget af de bræer, der engang fyldte dem og endnu paa mangfoldige steder fort- sætter sit arbeide. Professor Helland,1) hr. Lorange2) og hr. De Seue3) synes alle at tilskrive bræerne en indirekte ind- flydelse med hensyn til selve fjeldets udsprængning. Foruden at begunstige en temperatur variation omkring nul bliver bræens indflydelse indskrænket til en exportørs. At disse to faktorer gjør sig gjældende i bræens arbeide, er indlysende. Om disse er de eneste, ja om disse er de vigtigste, vil jeg ved denne anledning lade ubesvaret. At der imidlertid mellem en bræ, der arbeider i en botn, og en bræ, der arbeider i en dal,, skulde være en kvalitativ forskjel med hensyn til erosionsevne,. vil jeg nødig tro. Jeg vil helst betragte forskjellen som kvan- titativ og anse de skarpkantede blokke i de tomme botner som et fænomen af mere sekundær karakter. At skuringsstriber ikke findes, staar naturligvis i forbindelse med den i botn- regionen stedfindende sterke forvitring. Dalene viser ogsaa iøinefaldende mærker efter isens con- figurationsarbeide. Paa mange steder optræder moutonnerede kupper i dalbunden, og i denne selv findes paa flere steder veritable klippebassiner. Disse kan betragtes som et sikkert bevis for isens arbeide. Det er imidlertid ikke blot de enkelte dale og deres karakter, der beviser isens indflydelse, men denne gjør sig paa mange steder gjældende i selve dalenes gruppering, bestemmer saaledes ikke alene i detaljer, men endog i større træk paa flere steder overfladens form. Naar saaledes dr. Reusch finder: „at isskuringen ikke kan være af- gj ørende for de væsentlige træk ved landets form“4), saa kan dette idetmindste ikke gjøres gjældende for Jotunfj eldenes vedkommende. De større indsøer i Jotunfjeldene har jeg endnu ikke havt anledning til at undersøge i sin helhed. Mulig at der her gjør sig gjældende Synklinale lagstillinger. Af de undersø- *) Gréöl. Förn. Förh. B. II, pag. 349. 2) Geol. Görn. Förh. B. II, pag. 347. 3) Dø Seue: Le névé de Justedal et ses glaciers, Univ. prog. 1870, pag. 48, 49. 4) Reusch: Bømmeløen og Karmøen, pag. 347. Isbræstudier i Jotunheimen. 67 gelser, jeg allerede har anstillet, synes det imidlertid at frem- gaa, at . man har med veritable erosionsbassiner at gjøre: at nogle er klippebassiner i engere forstand, og at nogle er op- dæmmede i de af bræerne frembragte indskjæringer i fjeld- legemet. Naar jeg sammenfatter, hvad de nuværende bræer og hvad botner, dale og indsøer antyder, saa er jeg ikke et øieblik i tvivl om at søge aarsagen til Jotunfj eldenes nuværende confi- guration i en glacial og postglacial erosion af bræerne. Mulig at med hensyn til nogle af de større dalfører en preglacial configuration har gjort sig delvis gjældende. Bræernes udbredelse og alder. Af Jotunfj eldenes forskjellige bræpartier kjender jeg endnu kun Galdhøtindpartiet saaledes i sin helhed, at jeg har villet anstille en beregning over størrelsen af den brædækte overflade. Naar jeg for dettes vedkommende har fundet, at den af sne og is dækkede del skulde udgjøre mellem */4 og x/5 af den hele overflade, saa er dette et forholdstal, som rimeligvis vil de blive endel formindsket, naar en beregning blev anstillet for Jotunfjeldene i sin helhed. Jotunfj eldenes bræer har imidlertid tidligere havt en langt større udstrækning end nu. Skuringsstriber, roches moutonées og erratiske blokke finder man paa mange steder langt uden- for de nuværende bræers grænser. Dalenes bund er paa mange steder rig paa levninger efter en ældre grundmoræne. Endelig findes i bræernes nærhed endemoræner, der skarpt markerer et bestemt af$nit i bræernes historie. Spørgsmaalet om bræernes tilvekst eller af tagen har en mere umiddelbar interesse. Ved Grønlands, Islands og Al- pernes bræer viser det sig, at nærliggende bræer i saa hen- seende kan opføre sig forskjellig. Et lignende træk vil man gjenfinde ved Justedalsbræen og Folgefonnen. For Sulitelmas vedkommende har dr. Svenonius paavist en aftagen af bræerne1). Med hensyn til Norrbottens bræer siger den samme forsker: „den vigtiga frågan, huruvida snö- och ismassorna i dessa trakter l) Geol. Förn. Förh. B. IV. pag. 23. 5* 68 P. A. Øyen. till- eller aftaga, låter sig ännu ej besvaras; somliga förhål- landen synas antyda ett småningom skeende tilltagande, andra en minskning. Måhända är forhållandet olika vid olika jökel- fält“1). Senere synes han dog at „komma till den skenbara motsägelsen, att glaciererna minskas, ehuru klimatet försämras“2). Det synes altsaa, at de mindre bræer paa den skandinaviske halvø viser et af tagende. Dette bekræftes end yderligere ved en undersøgelse af Jotunfj eldenes bræer. Disse viser et be- stemt aftagende i den senere tid. Flere i Jotunheimen godt kj endte personer har bekræftet mit antagende i saa henseende. Amund Elvesæter, der er godt kjendt paa forskjellige steder i Jotunheimen, har meddelt mig, at i de sidste tredive aar har bræerne minket betydelig. Efter hans udtalelse gjælder den samme regel overalt i Jotunheimen. Saavidt jeg har havt anledning til at anstille undersøgelser, har jeg kun i Langedalsbræen fundet en undtagelse fra den almindelige regel om bræernes aftagen. Naar man skal søge at bestemme den i en given tid sted- fundne aftagen, saa støder man imidlertid paa store vanskelig- heder. Først og fremst den, at der ikke toreligger nogen direkte undersøgelse af dette forhold. Heller ikke kan de, der har bekræftet mit antagende om en bestemt aftagen, angive dennes størrelse. At faa et begreb om denne kunde altsaa paa det nuværende standpunkt synes umulig. Jeg vil imidlertid gjøre opmærksom paa et forhold. Be- fragter man „Map of the Glaciers of the Ymesfjeld“ 3), som Forbes ved professor Munch's imødekommenhed har kunnet vedføie sit verk om Norge og dets bræer, saa vil man se, at Tveraabræen 4) og Sveljenaasbræen5) her Jøber sammen og danner en fælles bræ tunge. Dette forhold har jeg før gjort opmærksom paa og tillige omtalt en endemoræne, der mar- kerer et bestemt afsnit i disse to bræers fælles historie. Det her nævnte kart synes at skrive sig fra samme orighial som „Kart over Kristians amt, blad II (1849) og blad III (1851),“ der med hensyn til de to nævnte bræer viser samme forhold. *) Ymer, 1884, pag. 42. 2) G-eol. Förn. Förh. B. VII, pag. 608. 3) Forbes: Norway and its Glaciers, pag. 225. 4) Paa kartet benævnt Styggebræen. 5) Paa kartet benævnt Svelnaasbræen. Isbræstudier i Jotunheimen. 69 Endskjøndt disse to amtskarter aldeles ikke er at stole paa med hensyn til terrainets detaljer, saa antager jeg, at man maa tillægge det her viste forhold nogen betydning, da dette træk er saa karakteristisk, at det neppe kan bero paa en feil- tagelse. At de sidste halvhundrede aar for disse to bræerhar frembragt en aftagen paa nogle hundrede meter, synes altsaa godtgjort. Skulde endelig den af Amund Elvesæter meddelte tradition angaaende Storbræen være at stole paa, saa skulde denne bræ i de sidste hundrede aar have attaget omtrent tre hundrede meter. Sandsynlig bliver det derfor, at den aftagen, der markeres ved afstanden mellem den yderste endemoræne ogbrækanten, er foregaaet i lobet af de sidste hundrede aar. At den imid- lertid ikke er foregaaet ganske jevnt, antydes ved endemo- ræner, man undertiden finder nærmere brækanten. Mægtigheden af Jo tunfj eldenes, bræer har jeg ikke havt anledning til at bestemme. At jeg paa Tveraabræen har maalt omtrent 30 meter, viser, at den ikke er ganske ubetydelig. Jeg fineler det ikke usandsynlig, at man paa sine steder har den tredobbelte dybde, muligens mere. At imidlertid mægtig- heden ogsaa har aftaget betydelig i den senere tid, antydes ved „Ufermoränen“, som man paa sine steder linder høit over de nuværende bræers överilade., At saaledes bræerne af tager til trod s for at klimatet virkelig synes at blive strengere, som navnlig vegetationsgrænsernes synken synes at antyde, kan ikke forklares paa anden maade end, at nutiden i modsætning til fortiden har en mindre aarlig nedbørmængde. Isbræerne er nemlig ikke at betragte blot som funktioner af de herskende temperaturforhold; de er meget mere afhængige af fugtighedsforholdene. Den nuvæ- rende tørre tid vil altsaa tiltrods for den lavere temperatur være bræerne ugunstig. Professor Blytt udtrykker det samme ved at sige : „mellem Pegntider og Istider maa herske et Slægtskab“ 1). Interessant, men vanskelig at besvare, er spørgsmaalet, om Jo tunfj eldenes nuværende bræer er den store istids descen- denter, eller om de er at betragte som selvstændige, i sin oprindelse tilhørende en nyere tid. l) Nyt Mag. for Naturvidenskaberne, B. 21 pag. 34k 70 P. A. Øyen. For Justedalsbræens *) og Folgefomiens* 2) vedkommende synes heller ikke dette spørgsmaal definitivt besväret. Undersøger man forholdene i Jo tunfj eldenes centrale del noget nærmere, kan det ikke undgaa opmærksomheden, at man i egnene omkring Leirvand har at søge det centrum, hvorfra en tidligere, ældre bræbevægelse udgik. Leirdalstjernene, Gravdalstjernene, Høgvageltjernene, Kir- keglup tjernene og i midten Leirvand selv, alt minder fuld- stændig om det fra nutidens botner saa vel kjendte fænomen. Og hvad er vel de omkring dette parti opragende tinder andet end rester af de fjeldrygge, der i en svunden tid dannede et helt botnsystems begrænsninger. Store bræer havde engang i tiden sit udspring fra dette centrum. Leirdalen, Utlad al en, Storaadalen og Yisdalen viser nu disse bræers tidligere løb. Men i disse dale udmunder en hel del mindre dale, der endnu for det meste danner eksisterende bræers leie, og hvis bund ligger høiere end hoveddalens. I bidalenes stilling til hoved- dalen gjenfinder man overalt det samme træk: mod hoved- dalens løb danner bidalen med denne en spids vinkel. Dette kan ikke være blot en ren tilfældighed, men det maa have sin grund i forhold, der staar i forbindelse med disse dales dannelse. Tænker man sig en isstrøm og paa begge sider af denne ismasser, der hviler paa et forholdsvis jevnt underlag, saa er det indlysende, at disse i sin anordning vil indflueres af den centrale isstrøm. At en saadan indvirkning virkelig maa have fundet sted, har saaledes dr. Högbom og dr. Svenonius paa- vist for den bottniske isstrøms vedkommende, den første ved studiet af skuringsstriber, 3) den anden ved studiet af „åsar“4). At en saadan indvirkning endnu den dag i dag finder sted, har man anledning til at iagttage, hvor laterale ismasser støder til en central isstrøm. Dette forhold giver efter min mening en nøgle til forstaa- elsen af den før nævnte gruppering af Jotunfj eldenes dale. Paa en tid, da de bræer, der havde sit leie i hoveddalen, ud- *) De Seue: Le névé de Justedal et ses glaciers, Univ. prog. 1870, pag. 49. Sexe: Om Sneebræen Folgefon, Univ. prog. 1864, pag. 22. 3) G-eol. Förn. Förh. B. V, pag. 625. 4) G-eol. Förn. Förli B. VII, pag. 717. Isbræstudier i Jotunheimen. 71 .gjorde særskilte isstrømme, laa endnu de omgivende ismasser paa en forholdsvis jevn f jeldgrund. Den centrale isstrøm kunde derfor bestemme de omgivende ismassers anordning og i for- bindelse dermed deres senere bevægelsesretning. Denne frem- træder nu i bidalenes retning. De i forbindelse med en ho- veddal staaende bid ale maa saaledes have en høiere liggende bund end denne ikke blot fordi, som professor Helland siger: „hvis den Bræ, der fylder en Sidedal, er meget mindre mægtig end den Bræ, der fylder Hoveddalen, da maa denne sidste antages at naa et større Dyb ved sin Erosion“ 1), men ogsaa fordi, bidalenes bræer er af en nyere oprindelse. At saadanne centrale isstrømmes indflydelse har gjort sig gjældende, be- kræftes ogsaa ved den eiendommelighed, at den før nævnte vinkel mel lem hoveddal og bidal viser sig at være mere spids paa de steder, hvor man ifølge bræernes fordeling maatte vente det største près, mindre spids derimod paa de steder, hvor man af samme grund maatte vente en mindre kraftind- virkning. Naar saaledes de her omhandlede centrale isstrømme di- rekte tilhørte den sidste del af istiden, hvilket der ikke synes at være tvivl om, saa maa erosionen af de i Jotunfjeldene op- trædende bidale tilhøre den postglaciale periode. De bræer, der eroderede disse dale, var altsaa direkte den store istids descendenter. Om det er disse, man nu træffer derinde mellem Jotunfj eldenes tinder, foreligger der for øieblikket intet di- rekte middel til at afgjøre. Var imidlertid de oprindelige bræer smeltede væk, saa maatte de nuværende have indtaget 122. Juncus alpinus Vill. med unge blomster nær Manddals- elvens udløb. 123. J. biglumis L. fleresteds, i blomst 1 1 /7 nede ved fjorden. 124. J. filiformis L. alm., i blomst 10/7. 125. J. trifidus L meg. alm. paa fj eldene ; begyndt at blomstre ved birkegr. 12/7 126. J. tnglumis L. fleresteds, inde i Manddalen i blomst i8/7> 127. J. sp.£ maaske arcticus Willd., paa høiderne ved Gruolas- javre, lidet fremkommen. 128. Juniperus communis L. alm. 129. Leontodon autumnale L. (3 Tar axa ci (L.) med unge kurve 1 1/7 nær fjorden i Manddalen. 130. Linncea borealis L. i birkelierne i Manddalen, med unge blomster 13/7. 131. Luzida arcuata ( Walüenb ). Den egte L. arcuata saaes i birkebeltet inderst i Manddalen, blomstrende ^/7. Fore- kommer vist ogsaa mangesteds. 132. L. campestris DC. alm., i mange former, til høit over vidiegrænsen, i blomst 10/7. Varieteten sudetica (Willd.) alm. paa fjeldene. 133. L. hyperborea R. Br. alm. over birkegr., i blomst *2/7. 134. L. parviflora Desv. paa fugtige skiferhamre noget over birkegr. paa Stuora fokka, ikke endnu blomstrende 13/7; i Manddalen nedenfor det indre Balkisvarre (150 m. o. h.) med unge blomster 18/7 • over vidiegrænd sen paa fjeldene inderst i Manddalen; i birkebeltet inderst i Kaafjord- dalen, i fuldt kor 27/7 Fandtes ogsaa ved birkegrænsert øverst i Mattisdalen (mellerq Kvænangen og Alten). Licit om vegetationen ved Kaafjorden i Lyngen. 89 135. L. pilosa Willd. ikke sjelden i birkelierne, med fragt 13/7. 136. L. spicata DC. alm., i blomst og med fragt 10/7. 137. L. Wahlenbergii Bupr. mangésteds paa fjeldene, me- get unge eksemplarer og fjorgamle frugtbærende 13/7. Meilern Kvænangen og Alten saaes den mangesteds; fra fj eld stuen (omtr. midtveis) og ned til Kaafjord i Alten tem. alm. I Talvik er den alm. Saaes nær Stranden ved Kjækan i Kvænangen i havets niveau. Yed Ham- merfest findes den ogsaa lige ned til stranden. Synes f. ex. i Talvik, hvor den paa Vasbotnfjeld findes sam- men med L. parviflora, at blomstre senere end denne. 138. Lycopodium clavatum L. 139. L. alpinum L. aim. over birkegr. 140. L. annotinum L. 141. L Selago L. aim. 142. Matricaria inodora L. fleres teds i blomst 10/7. 143. Melampyrum pratense L. i Kaafjorddalen, i blomst 21/i. 144. M. silvaticum L. fleresteds, i blomst 1 1/7 145. Melandrium silvestre Røhl. alm., i blomst 1 1/7. 146. Melica nutans L. alm., i blomst I1/7. 147. Menyanthe s trifoliata L. nær mundingen af Manddalselven, ikke endnu blomstrende n/ 7. 148. Milium effusum L. alm., begyndt at blomstre inde i Manddalen 1?/7. 149. Montia Jontana L. alm., i blomst 10/7. 150. Mulgedium alpinum Less, mangesteds i lierne, ikke endnu blomstrende. 151. Myosotis silvatica Hoffm. alm., i blomst 11/7. 152. Orchis mactdata L med unge blomster ll/7. 153. Oxalis Aceto sella L , i blomst over birkegr. paa Nordnæs- fjeldet 15/7. 154. Oxyria digyna Campd. alm. i blomst 10/7. 155. Oxytropis lapponica Gaud i vidiebeltet paa Nordnæs- fjeldet, med unge blomster 15/7; i vidiebeltet paa fjel- dene inderst i Manddalen, i blomst 18/7. 156. Faris quadrifoha L langt inde i Manddalen i mængde. 157. Parnassia palustris Lj. tem. alm., i blomst 18/7. 158. Pedicularis flammea L. paa hoiderne ved G-uolasjavre i lavbeltet, i blomst 2?/7. Ligeledes i lavbeite t paa hoi- derne søndenfor den øvre del af Norjevagge (se no. 51). 90 E. Jørgensen. Paa de inderste toppe af Javreoaivve i Peisen fandtes den ogsaa i lavbeltet, begyndt at blomstre 23/7. 159. P. hirsuta L. er lier almindelig. Den fandtes paa alle liøiere tjelde ved Manddalen og i Kaafjorddalen, hvor den paa tjeldenes øst- og nordside inderst i dalene fandtes allerede i den nedre del af vidie beltet, medens den længere ude paa fjeldenes syd- og vestside først viste sig i en større høide. Saaledes saaes den paa Naskovarres sydside først over vidiegrænsen og var alm. paa fjeldets top, omtr. 1000 m. o. h. Den var ligeledes alm. mellem Peisen og Kaafj orden og mellem Peisen og Kvænangen, f. ex. ved Bæccegel Haldi (i lavbeltet), paa Sarvescokka (i vldiebeltet) og paa Slirovarre. Mellem Kvænangen og Alten fantes den ogaaa nogle steder paa Kvænangensiden, f ex. ved „G-ammelgruben“ og mellem denne og fjeldstuen; derimod saaes den ikke mellem fjeldstuen og Alten, hvor den uden tvivl er meget sjeldnere. Begyndt at blomstre paa Stuora fokka 13/7. 160. P. lapponica L. alm., i blomst n/7. 161. Petasites frigida Fr , alm., inderst i Manddalen netop af- blomstret 18/7. 162. Phaca frigida L. mangesteds, steril over vidiegrænsen paa Nordnæsfj eldet ; hide i Manddalen i blomst nedenfor det indre Balkis varre og inderst i dalen, paa fj eldene her steril over vidiegrændsen 18/7. Inderst i Kaafjord- dalen i birkebeltet med unge blomster 21/7- 163. Phleum alpinum L. alm. 164. Phytlodoce cærulea Bob. alm., i blomst n/7. 165. Pinguicula alpina L. alm., fra birkelierne til over vidie- grænsen, i blomst 18/7. 166. P. vulgaris L. alm., i blomst 10/7, med en varietet med større lysere blomster. 167. Pinus silvestris L. forekommer enkeltvis inde i Manddalen. 168. Plantago maritima L ahn. paa stranden. 169. Poa alpina L. aim. 170. P. annua L. aim. paa stranden, i blomst n/7. 171. P. cæsia Sm. mangesteds, meget varierende. P. laxa? Hænke paa høiderne ved Gruolasjavre, begyndt at blomstre 27/ 7^ i lavbeltet. Ung og usikker. Lidt om vegetationen ved Kaafj orden i Lyngen. 91 172. P. nemoralis L. i birkelierne, i blomst n/ 7. 173. P. pratensis L. alm. 174. Polygonum aviculare L., i blomst paa stranden H/7- 175. P. viviparum L. alm., i blomt 10/7. 176. Polypodium Dry opter is L. alm. 177. P. Phegopteris L. 178. P. rliæticum L. alm. 179. P. vulgare L. 180. Polystichum spinulosum DC. alm. Fleres te ds saaes en form, der lignede ^dilatatum, men var gulgrøn af farve. 181. Potentilla Anserina L., i blomst paa stranden 1.1/7. 182. P. nivea L. paa skiferafsatser paa Nordnæsfj eldet, uden blomster 15/7. Saaes ogsaa paa Botkavarre i Beisen i vidieb eltet og ved „Grammelgrnben“ mellem Kvænangen og Alten. 183. P. verna L. alm. Underarten *gelida C. Mey. saaes fleresteds paa fjeldene inderst i Manddalen. 184. Primula scotica Hooh. paa fjeldene inderst i Manddalen, i blomst I8/7, og paa høiderne ved Griiolasjavre; begge- steds over vidiegrænsen. 185. P. stricta Hornem. inde i Kaafj orddalen i birkebeltet, netop afblomstret 27/7. 186. Prunus Padus L. alm., i blomst 1(>/7. 187. Pyrola minor L. alm. 188. P. rotundifolia L . inderst i Manddalen. 189. P. secunda L. fleresteds, uden blomster. 190. Ranunculus acer L. alm., i blomst 10/7. 191. R. auricomus L. inde i Manddalen, i blomst lg/7. 192. R. glacialis L. alm. over birkegrænsen, i blomst 13/7. 193. R. nivalis L. alm. over birkegrænsen til toppen af fjel- dene. Er almindelig i Lyngen — Beisen — Kvænangen — Alten (og videre). I Talvik ogsaa almindelig. 194. R. pygmceus Wahlenb. i blomst 1 0/7 høit oppe paa Kord- næsfj eldet. 195. R. repens L. alm., i blomst 10/7 196. R. sulphureus Poland, fleresteds omkring G-uolasjavre, med uudsprungne blomster 27/7. Alm. især i lavbeltet mellem Beisen og Kaafj orden. Paa f auvasvarre (øst for Beisendalen) i lavbeltet: maaske ogsaa ved Bæccegel Haldi (kun rodblade). Overalt saaes (indtil 29/7) kun 92 E. Jørgensen. blade og knopper, medens R. nivalis paa . de samme steder stod i fuldt flor. 197. Bhinanthus minor Ehrh. alm., i blomst 10/7. 198. Bhodiola rosea L 199. Bhododendron lapponicum Wahlenb. er alm. paa disse kanter. Den f and tes fra birkegrænsen til op i lavbeltet overalt (hvor jeg var) paa fjeldene i Manddalen og i Kaafjorddalen samtmellem Kaafjorden og Reisen. Frem- deles findes den i Reisen og vistnok ogsaa mellem Reisen og Kvænangen; jeg saa den paa Slirovarre nær Kvæ- nangen og har ogsaa før fnndet den andensteds paa f j eldet. Videre f and tes den mellem Kvænangen og Alten ved „Grammelgruben“. Den forekommer ogsaa i Alten fieresteds, f. ex i Talvik, mellem Talvik og Kaafjord og ved Kaafjord. Paa Nordnæsfjeldet var den begyndt at blomstre 12/7; saaes endnu i blomst mellem Kvænangen og Alten 3/s. 200. Bibes rubrum L. langt inde i Aland dalen, i blomst *8/7. 201. Bubus Chamcemorus L. alm., i blomst i5/?. 202. B. idæus L. alm. 203. B. saxatilis L. alm. 204. Bumex Acetosa L. alm., i blomst *0/7. 205. B. Acetosella L. paa sandmælerne ved Manddalselvens Udløb; en eiendommelig form med lange skeder og smale blade uden spydflige (dog med tydelig bredere bladplade). Forekom saaledes ogsaa ved Kaafjordelven. 206. Bumex sp ., sandsynligvis domesticus, fieresteds; hide i Manddalen med meget unge blomster. 207. Sagina nivalis Fr. paa grus ved Manddalselven inderst i dalen (200 m. o. . h.) samt paa et fjeld i nærheden, i blomst 18/7. Maaske ogsaa ved Gruolasjavre, men usikker (altfor ung). 208. S. nodosa Fend. Manddalen nær stranden. 209. Sagina sp., formodentlig saxatilis Wimm., (og maaske procumbens (lidet udviklet, fieresteds. 210. Salix glauca L. alm. 211. S. hastata L. alm. 212. S herbacea L. alm. 213. S. lanata L. alni. 214. S. lapponum L aim. Lidt om vegetationen ved Kaafj orden i Lyngør. 93 215. S. myrsinites L. alm. 216. S. nigricans Sm. alm. 217. S. polaris Wahlenb. alm. paa tjeldene i Manddalen og Kaafj ord en samt mellem Kaafj ord en og Reisen. 218. S. reticulata L. mangesteds. Paa Nordnæsfj eldet saaes i vidiebeltet flere steder hybride salix-f ormer ; men de var endnu for lidet ud- viklede til at kunne bestemmes. En liden busk, omtr. ved vidiegrænsen, syntes at være en bastard af S. reti- culata og S. lanata. 219. Saussurea alpina DC. alm., ikke endnu blomstr. 220. Saxifraga aisoides L. alm., begyndt at blomstre 18/7 langt inde i Manddalen. 221. S. cæspitosa L. alm., i blomst 10/7. 222. S. cernua L. alm., i blomst is/7. 223. S. Cotyledon L. i den øvre del af birkebeltet paa Nord- næsfjeldet; kun rodblade, 15/7. 224. S. hieraciifolia W. K. paa fjeldene inderst i Manddalen fra birkegrænsen, hvor den forekom sparsomt, til op i lav beltet; længst nede med helt ud sprungne blomster 18/7. Pleresteds ved Gruolasjavre, i lavbeltet, men her endnu lidet ud viklet 2?/7. Prof. Blytt fandt den ifjor paa Javreoaivve i Reisen. Jeg saa den her mange steder i lavbeltet, langt indover mod Kaafj ordsiden, men lidet udviklet 225. S: nivalis L. alm., i blomst 10/7. 226. S. nivalis X hieraciifolia. Paa fjeldene inderst i Mand- dalen og paa en af de inderste toppe af Javreoaivve i Reisen fandtes en saxifraga, som i udseende lignede en mellemform mellem S. nivalis og S. hieraciifolia, i hvis selskab den voxte. Paa Javreoaivve saaes kun et exemplar; men som nævnt var ogsaa her saxifragaerne endnu lidet fremkomne. Paa det nævnte fjeld i Mand- dalen saaes flere individer, indbyrdes meget varierende, Era S. hieraciifolia, hvem de ligner mest, adskiller de sig ved større, lysere (brune) kronblade, der er lidt længere end bægerfligene og ved grovt tandede blade med kortere stilke og utydeligere spids eller budte blade. I levende tilstand viste de sig ogsaa meget forskjellige fra S. hieraciifolia ved tynd, meget mindre stiv stængel. 94 E. Jørgensen. Exemplaret Ira Javreoaivve havde blade soni S. nivalis, men lignede forøvrig i blomsterne mest S. hieraciif olia ; paa dette eksemplar var de nedre blomster med sine stilke ikke kortere end dækbladene. Dækbladene som regel smalere end hos S. hieraciifolia. Yarierede som nævnt meget, idet de snart i blomsterne, snart i stæn- gelen eller bladene mindede om S. nivalis. Et individ fandtes (med hvide kronblade) som lignede S. nivalis, men havde axformet blomsterstand (de nedre blomster dog med tydelige stilke). Maaske var dette kun en form af S. nivalis. 227. S. oppositi f olia L. alm. tildels afblomstret n/7 228. S. stellaris L. alm., i blomst 11/7. 229. Scirpus ccespitosus L. alm. 230. S paucifiorus Lightf. paa stranden ved Manddalen, i blomst 11/7. 231. Sectum annuum L., i blomst n/7. 232. Selaginella spinulosa A. Br. fleresteds. 233. Sibbaldia procumbens L. alm. 234. Silene acaulis L. alm. 235. Solidago Virgaurea L med unge kurve 11/7. 236. Sorbus Aucuparia L. alm. 237. Spergula arveusis L., i blomst 13/7 ved Manddalselvens udløb. 238. Spiræa Ulmaria L:, ikke blomstrende. 239. Stellaria borealis Bigel. fleresteds i birkelierne, i blomst 13/7. 240. S. crassifolia Ehrh. alm. nær stranden, i blomst n/7. Se no. 267. 241. S. media L. alm., i blomst 10/7. 242. S. nemorum L. fleresteds hide i Manddaleû; begyndt at blomstre 18 / 7. 243. Stenhammaria maritima Bchb. paa stranden i Manddalen. 244. Struthiopteris germanica Willd. alm. 245. Taraxacum officinale Web. alm. i blomst 10/7. 246. Thalictrum alpiniim L. alm,, i blomst 10/7. 247. Tofjeldia borealis Wahlenb. alm., begyndt at blomstre 10/7; 248. Trientalis europæa L. alm., i blomst 10/7. 249. Triglochin palustre L. alm., i blomst 10/7. 250. Trisetum subspicatum P. B. fleresteds ; nær Manddals- elvens udløb omtr. 60 m. o. h. i blomst 18/7. Lidt om vegetationen ved Kaaf jorden i Lyngen. 95 251. Trollius europæus L. alm., i blomst io/7> 252. Urtica urens L. fleresteds. 253. Vaccinium Myrtillus L. alm. 254. V. uliginosum L. alm. 255. V. vitis idæa L alm. 256. Valeriana sambucifolia Mïk. i birkelierne med unge blom- ster 15/7. 257. Veronica alpina L. fleresteds, i blomst i birkebeitet 10/7. 258. V saxatilis Scop, nær mundingen af Mand dalen omtr. 60 m. o. h., i blomst 13/7. 259. Vicia Cracca L. Yistnok en form af denne, med faa og spredte smaablade, uden blomster, saaes i birkebeltet paa Nordnæsfj eldet. 260. Viola biflora L. alm., i blomst 10/7 261. V. canina L., i blomst 10/7. 262. V. palustris L., i blomst 12/7. 263. Viscaria alpina Don. tem. alm., begyndt at blomstre i5/7 264. Wahlbergella apetala Fr. paa grus ved elven inderst i Manddalen 200 m. 0. h., og paa fj eldene omkring i og over vidiebeltet, i blomst l8/7. Ogsaa paa høiderne ved Gluolasjavre i lavbeltet, i blomst 27/7. (Forekommer og- saa i Tal vik paa sandige elvebredder ved Vasbotnelven). 265. Woodsia glabella R. Br. paa Nordnæsfjeldet i vidiebeltets øvre del og paa fjeldene inderst i Manddalen over vidie- grænsen. Fandtes paa Botkavarre i Beisen i vidie- beltet og paa Javreoaivve i lavbeltet. Saaes ogsaa paa Slirovarre i vidiebeltet. 266. W. hyperborea R. Br. Manddalen. 267. Stellaria Friesiana Ser. inde i Kaafj orddalen, i blomst 21/7. 268. Cerastium arcticum Lge, paa sand ved elven i Kaafj orden. Af moser og levermoser har jeg vistnok ogsaa optegnet alle arter, jeg saa; men dels er fortegnelsen kun nogenlunde fuldstændig for Manddalen, dels har jeg ikke endnu rukket at faa unders 2 gt alt det samlede nøiagtig. Jeg anfører derfor her kun, hvad der efter Hartmans flora er nye voksesteder. 1. Hylocomium loreum B. S. i birkebeltet paa Nordnæsfj eldet, t omtr. 200 m. o. h., st. (~ steril). 2. Hypnum palustre Huds. c. fr. over birkegr. paa Nordnæs- fj eld et. 3. H. rugosum L. tem. alm. st., især høit oppe paa fjeldene. 96 E. Jørgensen. 4. H. intermedium Linäb. mangesteds, til høit öp i vidie- b eltet, st. 5. H. revolvens Sw. alm., til høit op i vidiebeltet, st. 6. H. badium Hartm. tleresteds st. 7. H. Heufleri Jur. i vidiebeltet, st. 8. H. Bambergeri Sch. ikke sjelden paa vaadt berg i vidie- beltet paa Nordnæsfj eldet, st. 9. Brachythecium herjedalicum Lindb. under skiferhamre over vidiegrænsen paa Nordnæsfj eldet, st. 10. B. albicans B. S. forma, st. nær Manddalens munding. 11. B * turgidum Hartm fleresteds st. paa vaade steder i lavbeltet paa Nordnæsfj eldet. 12. B. Starkei Brid. fleresteds m. fr. 13. Plagiothecium Miihlenbeckii B. S. fleresteds, m. fr. 14. Orthothecium chryseum B. S. i mængde steril under lodrette skiferhamre paa Nordnæsfjeldet og paa fjeldene inderst i Manddalen. Med fragt paa Javreoaivve i Reisen. 15. Leucodon sei ur oi des Schwägr. paa sten langt inde i Kaafj ord- dalen, st. 16. Lescurœa saxi cola Milde i mængde st., sparsomt m. fr. øverst i birkebeitet paa Nordnæsfjeldet op for Manddals- elvens udløb. 17. Thujidium abietmum B. S. mangesteds st. (gulbrun) paa Nordnæsfjeldet over vidiegrænsen. 18. Myurella apiculata B. S. steril i Manddalen. 19. Oligotrichum hercynicum Lam. mangesteds, m. fr. 20. Ttmmia bavarica Hessl. fleresteds, til over vidiegrænsen paa Nordnæsfjeldet, st. 21. 1. norvegica Zett. paa Nordnæsfjeldet over vidiegrænsen, st. 22. Mnium hymenophyllum B. S. i mængde steril og ø* under bratte skiferhamre paa Nordnæsfjeldet og paa fjeldene inderst i Manddalen. 23. M. Blyttii B. S. i mængde steril sammen med foreg. 24. M. serratum Brid. st. fleresteds. 25. Dissodon Froelichianus Grev. i vidiebeltet paa Nordnæs- fjeldet, m. fr. 26. JD. splachnoides Grev. inde i Manddalen, m. fr. 27. Encalypta commutata N. H. alm. paa Nordnæsfjeldet og paa fjeldene inderst i Manddalen, m. fr. 28. Amphoridium Mougeotii Sch. tem. alm. st. ; G^rlinmyicfy Rya ni 7/ impn 97 Lidt om vegetationen ved Kaafj orden i Lyngen. 29. Grimmia funalis Sch. Nor dnæsfj eldet st. paa sten i vidie- beltet. 30. Leptotrichum glaucescens Hpe fleresteds, fr. 31. Stylostegium cæspiticium B. S. paa Nordnæsfj eldet noget over vidiegrænsen paa fugtig skifer. 32. Dicmnodontium longirostre B. S. ( ß alpinum) paa jord paa en bergafsats i birkebeltet nær udløbet af Manddals- elven, st. 33. Dicranella crispa Sch . tem. alm., m. fr. 34. Anoectangium compactum Schwägr. inderst i Kaafj orddalen, i birkebeltet, st. 35. Andreæa Blyttii Sch. mellem Kaafj ord og Javreoaivve i Reisen omtr 1100 m o. h., st 36. Sphagnum Lindbergii Sch. paa Stuora Cokka i vidiebeltet st. 37. Gymnomitrium corallioides Bees, mangesteds. 38. Alicularia scalaris C. tem. alm., m. fr. 39. Scapania subalpina Nees. paa fj eldene inderst i Mand- dalen, st. 40. Jungermannia Taylori Hooh. inderst i Kaafj orddalen, st. 41. J. alpestris Schleich, alm., st. 42. J. setiformis Ehrh. mangesteds i mængde, st. 43. J. polita Nees. fleresteds, st. 44. Cephalozia islandica (Nees.) Lindb. fleresteds over birkegr., st. 45. Harpanthus Flotowianus Nees . i Kaafj orddalen, st. 46. Fegatella conica Bad. st. i Kaafj orddalen. 47. Sauteria alpina Nees over vidiegrænsen paa Nordnæsfjel- fj eldet m. fr. Fra Kaafj orddalen fortsatte jeg over til Reisen og der- fra videre over Caucasvarre og den øvre del afNavetdalen til Kvænangen, men var saa uheldig at træffe snefok, som vårede hele de 2*/2 dage, vi var paa f j eldet. Overfarten var bleven udsat til de sidste dage af juli, netop forat jeg kunde have den bedste tid at anvende paa dette stykke, hvoraf jeg ven- tede mig meget efter tidligere erfaringer fra en reise i Kvæ- nangen. Nu blev udbyttet naturligvis meget tar veligt. For- øvrig er Navetvuomme og Slirovarre undersøgte af forstmester Norman. Ved Kjækan i Kvænangen; hvor jeg var en dag, fandtes en af vigende form af Carex norvegica, nærmende sig til C. Nyt Mag. f. Naturv. XXXIV. II. 7 98 E. Jørgensen. glareosa. Den voxte sammen med den sidste, men var vistnok ikke af hybrid natur. Beskrivelsen af den følger nedenfor. Fra Kjækan reiste jeg videre over tjeldet til Kaafjord i Alten. Naar man er kommen op i høiden paa Kvænangen- siden, omtrent ved den saakaldte Grammelgrube — en levning fra Altens kobberverk — træffer man løs skifer med en rig arktisk vegetation. Jeg kunde ikke stoppe ber denne gang, da det gjaldt for mig at træffe dampskibet i Altenfjorden, saa jeg maatte nøie mig med, bvad jeg kunde observere i forbigaaende (paa grund af sneveiret var jeg en dag forsinket). Dette parti ved Grammelgruben, maaske helst i retning mod Baddern, anbefales til undersøgelse, om andre botanikere skulde passere lier. Fra Kaafjord i Alten reiste jeg om Talvik til Hammerfest, hvor jeg var en tur paa Melkøen. — Nedenfor har jeg opført en del iagttagelser fra den sidste del af reisen. Paa grund af forskjellige omstændigheder blev det nærmest en recogno- sceringstur; men jeg faar maaske senere anledning til at ud- nytte mine erfaringer fra den. 1. Allium sibir icum L. saaes i Mattisdalen indenfor Kaafjord i Alten omtr. D/2 mil fra fjorden og i den øvre del af birkebeltet (omtr. 300 m. 0. h.). I Talvik findes den i mængde langt fra havet; jeg har seet den nær Rundfj eldet omtr. 1 norsk mil fra fjorden og i den øvre del af birke- beltet (her voxte ogsaa Anthyllis Vulneraria L.). 2. Paa Caucasvarre i Reisen omtr. ved birkegrænsen fandtes, sammen med Carex atrata L. og C. Buxbaumii Wg. nogle faa individer, der ser ud som bastarder af disse 2 arter, dels nærmende sig den ene, dels den anden. Kun et exemplar haves, som er en tydelig mellemform; derfor har jeg ikke kunnet indlade mig paa nogen beskrivelse af bastarden. 3. Carex halophila Nyl. Se Fl. Dan. t. 2978. Denne ud- merket smukke art fandtes i mængde nær stranden paa græsmark paa Melkøen ved Hammerfest. Ligner i ud- seende efter min mening ligesaa meget C. maritima som C. salina, men er høiere end begge. Udmerker sig blandt andet ved meget langstilkede nedre hunax, der henimod grunden er meget fjerntblomstrede; som regel sidder spredte hunblomster nedover stilken nedenfor det egent- Lidt om vegetationen ved Kaaf jorden i Lyngen. 99 lige axes grund, hvorfor axene ser paafaldeïide lange og tynde ud. Planten varierer forøvrig paa Melkøen meget. Axstilkene varierer fra oprette til lange, bueformig bøiede med hængende ax. Denne sidste form, som i udseende mindede meget om C. maritima, er aldeles forskjellig fra C. cryptocarpa Mey. (C. filipendula Drej), som blandt andet skiller sig ved tætblomstrede, forholdsvis korte ax. Der forekom ogsaa alle mellemformer mellem hængende og oprette ax. Dækskjællene varierede meget selv paa et og samme individ og i samme ax (jeg saa dem aldrig saa regelmæssige som paa tegningen i Anderssons „Skandi- naviens Cyperaceer“). Planten fra Melkøen stemmer fuld- stændig overens med tegningen og Langes beskrivelse i Flora Danica, derimod ikke ganske med Anderssons i Skand. Cyperac., hvor frugtgjemmerne og dækskjællene er tegnede noget anderledes, og hvor axene nedtil er tæt- blomstrede. Nyländers beskrivelse kj ender jeg ikke. 4. Carex norvegica Willd. Melkø ved Hammerfest. Ikke sjelden paa strandkanterne nordpaa. Paa stranden ved Kjækan i Kvænangen fandtes en form, som synes at for- tjene et eget navn. Den nærmer sig i karakterer betydelig til C. glareosa, i hvis selskab den forekommer. Fandtes i rigelig mængde, men var lidet varierende, hvilket synes mig at tale mod, at den skulde være af hybrid natur. Pollen og frugter syntes vel udviklede. *glareosoides n. ssp. Straaene fra en krybende rodstok slappe, bueformig opstigende eller næsten nedliggende, optil budt kantede og under axene undertiden rue, 12 à 16 cm. lange, bladede til henimod midten. De øvre blade paa straaene 1,5 mm. brede, naaende omtr. halvveis op til axene, mere eller mindre sammenfoldede til sammenrullede ; de nedre blade hadere og lidt bredere. Det sammensatte ax med alm. 3, ofte 2 eller 4, smaaax, hvoraf det øverste, længste, kølleformet med ø* — blomster ved granden, de andre £ — blomstrede, omtr. 7 mm. lange, 4 mm. brede? alle tem. tætsiddende. Det nederste ax støttes af et dæk- blad, der i form og størrelse — selv paa et og samme eksemplar — varierer meget, fra rundagtigt med af rundet budt spids og temmelig bredt grønt midtparti, der for- længer sig til en meget ru braad, 3A af det sammensatte 100 E. Jørgensen, axes længde, til bredt ægformigt, spidst, nied smal ryg- nerve, udløbende i en meget kort, ru braad. Frugtgjem- merne konvexe paa udsiden, temmelig flade paa indsiden, mørkegrønne, især paa indsiden tydelig nervede, omtr. 1 mm. brede, 3,5 mm. lange, næsten lige afsmalnende i begge ender (hvorved de bliver næsten stilkede) med tyde- ligt, i spidsen ndrandet eller tvetandet, paa siderne jevnt næb, der rager noget op over dækskjællene og har tydelig længdefure. Hunblomsternes dækskjæl bredt ægformede, bndte, med nerve til spidsen og mere eller mindre bred, grøn ryg, ellers mørkebrune. Hanblomsternes med kortere og smalere nerve, atrundede i spidsen. Alle dækskjæl ofte lyst hindekantede. Paa stranden ved Kjækan i Kvænangen med C. glareosa Wahlenb. C. glareosa og C. norvegica forekommer ofte sammen, men synes efter min erfaring lidet tilbøielige til at danne bastarder. Jeg har ikke seet noget, som med grund kunde ansees for saadanne (med nndtagelse maaske af et par en- keltvis forekommende individer, som saa temmelig for- komne nd). 5. C. pseudohelvola Kihlm. (= C. canescens X norvegica) paa stranden ved Kjækan, lidet udviklet ,J/s, og paa stranden af Melkø ved Hammerfest (meget vakker og vel ud- viklet) 8/s. Varierer meget. Er vist ikke sjelden nordpaa. 6. G. subspathacea WormsJcj. Drej. Hev. Carie, boreal, paa stranden ved Kjækan (som ß curvata Dr. 1. c.). 7. Paa stranden ved Talvik forekommer en eiendommelig carex-form (jeg fandt den første gang 1886) som maaske fortjener et eget navn. Den har nærmest udseende af en liden salina-form, men har dækskjæl af form og farve som hos maritima, dog med kort udløbende braad. Axene oprette. I det hele taget vil vist en undersøgelse af carex-arterne fra det nordlige Norges kyster give mange interessante resultater. 8. Conioselinum tataricum Fisch. Melkø ved Hammerfest, lidet udviklet 8/s. 9. Cochlearia anglica L. Talvik paa stranden (smukke og udprægede exemplarer). Lidt om vegetationen ved Kaafjorden i Lyngen. 101 10. Erigeron rigidus Fr. Se Fl. Dan. t. 2595. Fandtes ved Storvandet i Talvik sammen med E. politns Fr., i mange eksemplarer; knn den store, endestillede, kurv var fnldt udsprungen, de øvrige endnu lidet ndviklede 5/s. Beskri- velsen og tegningen i Flora Danica (Erigeron acris L. var.?) stemmer fuldstændig med exemplarerne fra Talvik; knn er randkronerne meget mørkere, rødagtige (paa teg- ningen lilafarvede). 11. EriopJiorum russeolum Fr. findes i Vasbotndalen indenfor Storvand i Talvik. Eksemplarerne store og kraftige; ulden svagt rødagtig. Jeg fandt den første gang der 1888. 12. Gentiana serrata Gunn. Kjækan i Kvænangen, Kaafjord i Alten, Melkø ved Hammerfest. Ved Lampe i Alten findes den paa sandblandet jord nær Altenelven, omtr. V2 niil fra fjorden. Sammen med Erigeron rigidus vokser i Talvik de 2 sjeldne levermoser Olevea hyalina Lindb. c. fr. og Duvalia pilosa Lindb. c. fr. Talvik, især Vasbotnfj eldet er i det hele meget rigt paa sjeldne moser. Endelig kan nævnes, at jeg paa opreisen fandt paa Fløi- fj eldet ved Tromsø Orthothecium intricatum B. S. c fr. samt Ptychodium plicatum Sch. c. fr. Om Isskillets Bevægelse under Afsmeltningen af en Indlandsis. Af O. E. Schietz. I et Arbeide, der findes optaget i Nyt. Mag. f. Naturv. Bd. 32, ,,0m Merker efter Istiden og om Isskillet o. s. v.“, har jeg anført, at Isskillet, hvis det ikke faldt sammen med Vandskillet, under Afsmeltningen maa nærme sig mod dette. Da jeg kun løselig berørte Aarsagen hertil, 1. c. pag. 261, vil jeg i det følgende søge at give en nærmere Ud vikling. Som i det nævnte Arbeide vil jeg forndsætte, at den Landmasse, der dækkes af Indlandsisen, kan befragtes som et fra Vand- skillet jevnt heldende Skraaplan, og at Ismassen under sin Bevægelse beholder Bredden uforandret, idet den alene bevæger sig opover eller nedover Skraaplanet. Lad i hosstaaende Teg- ning AB antyde et Snit af Landmassen og DCE af Isdækket, hvor C betegner Isskillets Beliggenhed. Da Isen under C befinder sig i Bo, kan det Tryk, Ismas- serne tilhøire for Isskillet øver, ikke frembringe nogen Virk- Om Isskillets Bevægelse. 103 ning paa Bevægelsen af de Ismasser, der befinder sig tilvenstre for Isskillet, og omvendt. Tænker vi os nemlig en Flade lagt gjennem alle de Punkter under Isskillet, der befinder sig i Bo? saa vil Ismassernes Bevægelse til begge Sider af samme ikke i nogen Henseende forandres, om vi antager den nævnte Flade forvandlet til en fast, ugjennemtrængelig Væg. Men naar Yæggen er ugjennemtrængelig, kan vi gjerne tage hele Is- massen, CFEB, nedenfor Isskillet væk uden at frygte for nogen Forandring i Bevægelsen af Ismassen, CFAD, ovenfor Isskillet. Saalænge Isskillet holder sig paa samme Sted, ser vi altsaa, at Ismassen, CFEB, nedenfor Isskillet ved. sit Tryk alene hindrer Ismassen ovenfor samme fra at glide nedover, men frembringer forresten ingen Forandring i denne Ismasses Bevægelsestilstand. Denne maa følgelig betinges af de øvrige Kræfter, der virker paa Ismassen, nemlig Tyngdekraften, Frik- tionen mod Underlaget og mellem Delene indbyrdes, samt Trykket af de bortenfor Vandskillet liggende Ismasser. Af disse Kræfter virker alene den første til at sætte Ismasserne i Bevægelse, de to andre er modstaaende Kræfter. Yi vil først tænke os Isdækkets Tilstand stationær, saa at dets Tykkelse i G-jennemsnit holder sig uforandret fra det ene Aar til det andet trods den aarlige Tilgang paa Sne. Isaafald maa der aarlig gjennem Tversnittet BA over Vandskillet be- væge sig ud en ligesaa stor Mængde Is, som den aarlige Til- gang oventil paa Strækningen mellem Isskillet og Vandskillet beløber sig til. Den Mængde Is, der bortsmelter nedentil paa Grund af den fra Jorden udstrømmende Varme eller ved den af Friktionen udviklede Varme, er nemlig saa ringe, at vi her kan sætte den ganske ud af Betragtning 1). Det Arbeide, Tyngdekraften udfører i Aarets Løb under denne Bevægelse, kan vi bestemme paa følgende Maade. Befragtes den aarlige Tilgang paa Sne, der falder paa en Fladeenhed af Indlandsisen f. Eks. ved G, saa vil denne i Aarets Løb synke ned og indtage den Plads, det foregaaende Aars Nedslag indtog ved Aarets Begyndelse, medens dette i sin Tur vil indtage sin Forgjængers Plads. Saaledes vil hvert Islag i Aarets Løb synke ned og indtage den Stilling, det til- b O. E. Schiøtz. „Das Schmelzen des Binneneises“. Chr. Vid.-Selsk. Forh. 1891. 104 O. E. Schiøtz. svarende Lag fra foregaaende Aar indtog, indtil vi naar til (g) Tversnittet DA, der begrænser den af os betragtede Masse af Indlandsisen. Det Arbeide, som Tyngdekraften herunder ud- fører, er ligt det Arbeide, der vilde blive ndført, om det Ned- slag, der i Aarets Løb samles paa Fladeenheden ved 6r, di- rekte sank ned til Stillingen g, hvor den betragtede Iskolonne skjærer Snittet DA. Det hele Arbeide, Tyngdekraften udfører aarligen i den betragtede Del af Indlandsisen, bliver følgelig ligt det, der vilde blive udført, om den aarlige Tilførsel direkte sank fra Overfladen af Indlandsisen ned til de Steder af Tver- snittet DA, hvor de forskjellige Iskolonner udgaaende fra hver sin Fladeenhed af Overfladen udmunder. Var Hastig- heden af Isen den samme i hele Tversnittet DA, vilde Resul- tatet blive det samme, som om hele denne Ismasse sank ned til et Punkt midtveis mellem D og A. I den nedre Del af en Isbræ tiltager nu ifølge Observationerne Hastigheden fra Bunden af opover til Overfladen; med selve Indlandsisen maa det imidlertid forholde sig noget anderledes. Nærmest om- kring Isskillet kan nemlig Ismasserne oventil alene synke ret ned; først i den nederste Del af Isdækket kan de bøie af og bevæge sig udover. Jo mere man fjerner sig fra Isskillet, desto høiere op i Isdækket begynder den udadgaaende Be- vægelse af Ismasserne, indtil endelig ved Snelinien hele Is- dækket er kommen i Bevægelse udad1). Saaledes maa det forholde sig, naar Indlandsisens Tilstand er stationær ; beånder den sig derimod i Afsmeltning, i hvilket Tilfælde Tilførselen ovenfor Snelinien er mindre end Tabet nedenfor samme, vil man allerede ovenfor Snelinien træffe det Sted, hvor den ud- adgaaende Bevægelse begynder i Overfladen. I den her betragtede Del af Indlandsisen, der ligger mel- lem Isskillet og Vandskillet, kan vi nu antage, at Isen ialfald, naar den er paa sit høieste, kun i sin underste Del er i merk- bar Bevægelse udad. Lad AK, se Fig. 2, være den virksomme2) *) At der ikke er nogen merkbar Bevægelse parellel Underlaget i Over- fladen af en Indlandsis noget ovenfor Snelinien, viser saavel Nansens som Peary s Iagttagelser over Grønlandsisen; de mødte nemlig ingen Sprækker et Stykke indenfor Banden af Isdækket. 2) Med den virksomme Del af Tversnittet foreslaaes ment den Del af et Tversnit, hvori Isens Bevægelse foregaar tilnærmelsesvis parallelt Underlaget, Om Isskillets Bevægelse. 105 Del af Tversnittet AD gjennem Vandskillet, saa bliver følgelig Tyngdekraftens Arbeide ligt det, der vilde blive udført, om hele den Mængde Is, hvortil den aarlige Tilførsel paa Stræk- ningen DG beløber sig til, førtes fra Overfladen ned til et Punkt mellem A og K , hvilket vi for Simpelheds Skyld og antagelig uden stor Feil kan sætte midtveis mellem A og K . Er Yegten af den aarlige Tilførsel Is paa den omhandlede Strækning M , Indlandsisens Høide over Havet ved Isskillet og Fig. 2. Vandskillet Ho og Hi, samt Vandskillets Høide over Havet hi og Tykkelsen af det virksomme Tversnit AK Hg b , saa kan vi sætte det af Tyngdekraften i Aarets Løb ydede Arbeide A: *+fc)]. Hvor stort Friktionsarbeidet er i samme Tid, kan man naturligvis ikke nøiagtig angive; men Friktionen maa ialfald paa hvert Sted være proportional med Trykket og kan derfor, da Isens Bevægelse er saa langsom, i hvert enkelt Tversnit sættes proportional med Mægtigheden af Indlandsisen samme- steds eller med H — h , naar H og h henholdsvis er Høiden over Havet af Isens Overflade og Bund i Tversnittet. Ar- beidet af Friktionen er nu ligt Produktet af Friktionen med Hastigheden (V) gange den forløbne Tid (t); vi kan følgelig sætte Friktionsarbeidet F i den betragtede Del af Isdækket: i F— f pk (H—h) dx v t, o 106 O. E. Schiøtz. hvor l er den horizontale Af stand mellem Isskillet og Vand- skillet, li en Konstant (lig Produktet af Isdækkets Bredde og Isens specifike Vegt) p en Friktionskoefficient og v en Middel- værdi af Hastigheden i den virksomme Del af Tversnittet paa hvert enkelt Sted. H — h og v er her Funktioner af Afstanden fra Isskillet x. Antager man, at Skjæringslinien mellem Verti- kalplanet og Isdækkets Overflade er en Kurve af 2den Grad, kan man sætte: H-h -- (Ho — ho) - (h-h) j - (fi„-fii) J , hvor hQ er Høiden over Havet af Isdækkets Bund under Is- skillet. v forsvinder med x\ man kan derfor enten antage v = yx eller hellere v — yx*, da den Mængde Is, der gaar gjen- nem et Tversnit, eller bv er proportional med x) hvor b er Tykkelsen af den virksomme Del af Tversnittet. Hvilken af disse Antagelser, man end benytter, saa vil man finde, at man kan sætte F —paient [(Hi — hi) + a (Ho — Hi) + ß (h—h0)] l, II. hvor p} cx og ß er Brøker ikke meget forskjellige fra J, og u en Middelværdi for Hastigheden i Tversnittet DA gjennem Vand skillet. Endelig har man Arbeidet T af de modstaaende Trykkræfter i Tversnittet DA. Dette kan efter det ovenstaa- ende sættes ligt ht + b T= f Jc(Hi — h)udht — h ]lh— (| + h, hi = (l+y.) [fii - (I + h)] M, III. hvor u og h har samme Betydning som ovenfor, medens x er en Konstant, der er meget liden. Ovenfor er Indlandsisens Tilstand forudsat stationær; men de ovenstaaende Udtryk kan ogsaa anvendes for det Tilfælde, at Isen befinder sig i Afsmeltning. Hastigheden v og u holder sig da vel ikke længere konstante paa hvert enkelt Sted i Aarets Løb; men Variationerne foregaar naturligvis yderst langsomt, saa at man uden merkelig Feil for u og v kan sætte en gjennemsnitlig Værdi af disse Middelhastigheder i Aarets Om Isskillets Bevægelse. 107 Løb. Desuden faar man for Werne regne de tilsvarende Middel- høider i Aarets Løb og med M forstaa ikke alene den aarlige Tilførsel, men ogsaa den aarlige Formindskelse, som Isdækket fraregnet Afsmeltningen lider paa den omhandlede Strækning. For stationær Tilstand har man A = F + T; under Af- smeltningen kan derimod A være forskjellig fra F -f- T. Yi vil først tænke os, at Indlandsisen er saa mægtig, at den virk- somme Del af Tversnittet over Vandskillet er betydelig mindre end Isdækkets Mægtighed sammesteds. Den Mængde Is, M , der i Aarets Løb strømmer over Vandskillet, og som er pro- portional med u, vil isaafald alene afhænge af Hastigheden. Saalænge M holder sig nogenlunde uforandret under Afsmelt- ningen, förbliver altsaa ogsaa Hastigheden uforandret, og man vil da have A = F -(- F; skal M vokse, maa Hastigheden vokse og 1 > F + T, medens derimod A > F -(- T. Dette vilde medføre, at Isens Hastighed for- øgedes, hvorved M og Differensen A — (F + T) vilde bringes til at vokse i samme Forhold. Forskjellen mellem A og F-j-T 108 O. E. Schiøtz. vil følgelig stadig øges ved en jevn Aftagen af Isdækket; men da M rimeligvis ikke kan vokse uafbrüdt, ledes vi til at an- tage, at Isdækket aftager raskest nærmest Isskillet. Isdækket maa altsaa under Afsmeltningen flade sig ud, idet Tilgangen oventil nu er mindre end Afgangen langs Randen. Vi kar ovenfor alene betragtet den Del af Isdækket, som ligger mellem Isskillet og Yandskillet. Sænkningen af Is- skillets Høide betinges ikke alene af Ismassernes Afgang til den ene Side, men ogsaa til den anden. Er Afgangen ned- over mod FB, Fig. 1, mindre end opover mod Yandskillet, saa kan og vil ogsaa Isskillet under denne Periode af Afsmelt- ningen fjerne sig fra Yandskillet. Herved vil Mængden af Is, der strømmer over Yandskillet øges, og derfor maa ogsaa Isens Hastigked tiltage, det vil sige, man maa have A Z> F T. Dette lader sig forklare derved, at Formindskelsen af Isskillets Høide Hq forringes, idet dette rykker bagover, siden Mægtig- keden af Isdækket i det betragtede Tilfælde aftager mindre raskt paa den Del, der vender fra Yandskillet, end paa den ker betragtede Del1). Er Isdækkets Mægtighed bleven saa ringe, at dets Tyk- kelse over Yandskillet er bleven lig eller mindre end Tyk- kelsen af det virksomme Tversnit, saa vil der indtræde en Forandring i Forholdene. Den over Yandskillet strømmende Ismasse M vil nu forringes, naar Mægtigkeden aftager, selv om Hastigkeden i Isen holder sig uforandret; skal M forblive konstant, maa Hastigheden tiltage, eftersom Tykkelsen over Yandskillet formindskes, idet hertil udkræves, at Tversnittet gange Middelhastigheden förbliver uforandret. Jeg vil her straks bemerke, at M ikke kan synke helt ned til Nul, saa- længe Isskillet ikke falder sammen med Yandskillet, uden man antager, at Afsmeltningen paa Overfladen af Ismassen mellem disse Steder er større end det aarlige Nedslag i Form af Sne *) En saadan Tilbagevigen af Isskillet under Afsmeltningen forudsætter, som det vil sees, at Afsmeltningen tiltager forholdsvis sterkest paa den Del af Ismassen, der vender mod Yandskillet. For den skandi- naviske Indlandsis Vedkommende er en saadan Antagelse imidlertid lidet rimelig at gjøre; nutildags finder man nemlig alle betydeligere Bræmasser paa Vestsiden af Vandskillet, og der synes ingen Grund til at forudsætte, at Forskjellen mellem de klimatiske Forhold paa de to Sider af Vandskillet under Slutningen af Istiden har været væsent- lig en anden end nu. Om Isskillets Bevægelse. 109 paa samme Strækning, det er, uden at antage, at Snelinien under Afsmeltningen rykker saa høit op, at den kommer over Indlandsisens Høidepunkt eller ialfald kommer til at ligge paa dens Överilade i Nærheden af dette. Hastigheden af Ismassen over Yandskillet kan derfor ikke uafbrudt vedbli ve at aftage eller holde sig uforandret, hvis Isskillet skal forblive liggende paa sin Plads. Naar den mindste Yærdi for M er naaet, maa følgelig Hastigheden tiltage, eftersom Afsmeltningen skrider frem. Heraf kan man straks slutte, at Isskillet tilsidst maa rykke mod Yandskillet, da Hastigheden ikke stadig kan ved- bli ve at vokse, idet Tversnittet formindskes. Yi vil imidlertid se lidt paa, hvad der i dette Tilfælde lader sig udlede af de givne Ligninger. Da Ismasserne nu er i Bevægelse udover i hele Tver- snittet over Yandskillet, saa maa man i Udtrykket for Tyngde- kraftens Arbeide A og Trykarbeidet T sætte H\ = h\ -f- b ; Lig. I og III vil derfor gaa over til: A = M — ~-fa- og T=M — TA1) T7 For Friktionsarbeidet faar man, naar erindres, at Jcuib — M Hi — Aftager nu Høiderne H0 og H\ med d0 og di, saa vil For- skjellen mellem A og T undergaa følgende Forandring, hvis ogsaa M samtidig forandres med dM d (. A-T ) = M + d-ÿ (A-T). via. Forandringen af Friktionsarbeidet vil paa lignende Maade blive : dF —puMl — - — Hi — Ai [fEf- *+*-*] + dM „ — F. M YI 6. l) Da Hastigheden i Overfladen over Yandskillet nn ikke længere erO, skulde de ovenstaaende Udtryk egentlig begge multipliceres med en Faktor lidt mindre end 1; men for den følgende Udvikling vil det ikke være af Betydning, om Faktoren sættes lig 1; en tilsvarende Feil gjøres desnden for Friktionsarbeidet. no 0. E. Schiøtz. Skal nu M holde sig uforandret under Afsmeltningen, det er dM — 0, saa maa Isens Hastighed tiltage, og vi maa derfor i hvert Fald have A — T > F. Skal dette kunne finde Sted, følger af de ovenstaaende Ligninger, at d0 < di, saa vilde A — T aftage raskere end F. I begge Tilfælde ser man altsaa, at A — T ikke vil vedblive at holde sig større end F. Vi kommer altsaa til det Resultat, at skal M ikke synke under en vis endelig Værdi, saa maa under denne Periode af Afsmeltningen Isdækket synke raskere over Vandskillet end nærmest Isskillet, hvis man vil forudsætte, at dette ikke ryk- ker ind imod Vandskillet. Herved vil, da d0 < F. Eftersom Afsmelt- ningen skrider frem, vil imidlertid Forskjellen mellem A — T og F atter forringes, selv om do < 5 10.00 4. Første røstning, 2.50 tons à dl. 1.25 » 3.15 5. Klorerende røstning og extraktion, 2.50 tons à dl. 4.00 » 10.00 6. Anden røstning, 1.75 tons à dl. 1.25; anden smeltning, 1.75 tons à dl. 3.54; sum » 8.39 7. Første pulverisation » 0.60 8. Første sulfidrøstning r 5.00 9. Anden pulverisation » 0.50 10. Anden røstning n 5.00 Sum dl. 140.74 218 J. H. L. Vogt. altsaa i sum pr. lbs. nikkelindhold 9 cents. — Reduktion fra oxyd til metal opføres med 8 cents pr. lbs., hvilket sidste belob forøvrigt synes mig urimeligt stort. De samlede udgifter pr. lbs. færdigt metal ansættes til: grubeudgifter og transport 10 c. ; overførelse til oxyd 9 c.; reduktion til metal 8 c. ; tab osv. under processerne 4 c. ; sum 31 c. pr. lbs. nikkel, — svarende til 2.52 kr. pr* kg. metallisk nikkel.1) I henhold til denne oversigt ansees det ikke for sandsyn- ligt, at nikkelprisen i en nær overskuelig fremtid vil synke ned til 30 c. pr. lbs. (= 279 kr. pr. kg.). Forøvrigt maa i denne forbindelse erindres, at prisen paa metallisk nikkel i meget væsentlig grad er afhængig af metal lets forurensninger; exempelvis kan saaledes nævnes, at det ledende nikkelraffineri i De Forenede Stater i dec. 1892 for- langte 70 c. pr. lbs. for „first-class quality“ metallisk nikkel, medens prisen paa ordinært metal, fremstillet af samme malm og indeholdende 98 % nikkel (rest kobber, jern og svovl) var 56 c. Sammensætningen aj de canadiske liytteproduhter. — En i Amerika bosiddendç fagmand har i brev meddelt mig en række oplysninger om de canadiske nikkelhyttepro dukter, hvoraf føl- gende hidsættes : Sammensætningen af det ordinære nikkeloxyd, produceret ved det store nikkelverk „The Orford Copper Co.“ (beliggende ved Constable’s Hook, New Jersey) er i middel: Analyse no. 1 a. NiO 97.5 °/0 CuO 0.4 „ Fe203 1.5 „ As 0.3 „ S 0.03 „ Si02 0.3 „ Undtagelsesvis fremstilles ogsaa en bedre eller renere vare. af sammensætning : Analyse no. 1 b. NiO 98.74 % CuO 0.30 „ i) 1 pound (lbs.) = 0.4536 kg.; 1 dollar = 3.69 kr. Den canadiske nikkelindnstri. 219 Fe208 0.70 °/0 As 0.04 „ S 0.02 „ Si02 0.20 „ (altsaa med lavere forurensning af As, S, Fe203, CuO og Si02). Af denne sort leveres dog ikke meget, formentlig fordi udgifterne ved den vidtdrevne raffination er uforholds- mæssig store. Raamaterialet for produktionen er bessemeret nikkelsten, af canadisk malm, fra „The Canadian Copper Co. ’s“ verk i Cleveland, Ohio; denne sten opgives i middel at holde: Analyse no. 2 a. Ni 45.0% Cu 42.0 „ Fe 3.5 „ (Rest, 9.5 %, vil for den væsentligste del være svovl). I „The Mineral Industry“, s. 349, er gjengivet en anden analyse af bessemeret nikkelsten, ligeledes fra „The Canadian Copper Co“.: Analyse no. 2 b. Ni+Co. 35.93% Cu 40.68 „ Fe 1.09 „ S 19.71 „ Si02, osv 2.29 „ „The Canadian Copper Co.“ fremstiller selv af denne sten et metal, indeholdende : Analyse no. 3. Ni . i ..... . 44.81 Cu . 50.00 Fe 3.815 S 0.151 Si 1.223 Fremstillingsmaaden findes ikke angivet; dog tør man temmelig sikkert gaa ud fra, at bessemerproduktet kun er ble ven underkastet røstning og reduktion. 220 J. H. L. Vogt. De oven anførte smaa forurensninger af arsen skriver sig fra selve malmen, som i middel ved enkelte gruber holder 0.01 % As ; ved andre gruber derimod er malmen arsenfri, som ved de norske gruber. Bemærkninger om bessemering af nikkelsten. Til nær- mere orientation om det chemiske forløb ved kobber- og nikkelstenbessemeringen skal vi begynde med at kidsætte en analyserække af produkter ved bessemering af kobbersten ved Rørøs hytte. Analyse No. 4 I No. 4 II No. 4 III Cu 37.09 77.95 99—99.3 Fe 34.18 1.03 0.039 Ni+Co 0.21 0.52 0.049 Zn 0.23 Spor 0.00 Pb 0.20 0.02 0.000 S Uopl. 25.15 (?) 20.56 0.00 Sum (97.06) 100.08 No. 4 I, 4 II og 4 III er prøver fra samme charge, ind- sendte 1889 til analysering ved universitetets metallurgiske laboratorium. No. 4 I er skjærsten, ud gangspunktet ved bessemeringen ; No. 4 II er „white metal“, hvoraf en prøve blev udtaget under et vist mellemstadium under bessemeringen; No. 4 III er det endelige bessemerkobber. Andre analyser af bessemerkobber viser noget høiere Fe- gehalt samt en del S, paa grund af medrevne stenperler. No. 4 I analyseret paa det metallurgiske laboratorium af daværende stud. min. H. K. Borchgrevink ; No. 4 II af davæ- rende stud. min. H. Holmsen ; No. 4 III ligeledes analyséret paa det metallurgiske laboratorium. — Samtlige analyser ud~ førtes med særlig omhyggelighed (ved bestemmelserne af de smaa mængder Ni, Pb, Zn samt Fe i bessemerkobberet anvendtes store indveininger samt de nøiagtigste skillemethoder.) En liden Ag-gehalt i samtlige analyser fældt og veiet sammen med Cu. Den canadiske nikkelproduktion. 221 Som det godtgjøres ved disse analyser, der med lethed knnde kompletteres ved en række øvrige analyser af de for- skjellige gjennemgangstrin, falder bessemeringen af kobbersten i to i cbemisk henseende næsten aldeles skarpt fra hinanden adskilte perioder: a) under den „første periode“ forslagges FeS, og der resulterer tilnærmelsesvis rent CU2S; b) under den „anden periode“ finder der sted en oxyda- tion af CU2S, hvorved resulterer nogenlunde rent metal- lisk Cu. Under den „første periode“ vil, strax luftens surstof kom- mer ind i stenbadet, saavel FeS som CU2S umiddelbart oxyderes hver for sig, efter formel: FeS -f- 30 = FeO + S02 Cu2S + 30 = Cu20 4 SO2. Dernæst vil der øieblikkelig finde sted en dobbeltomsæt- ning mellem det først dannede CU2O og det resterende FeS i stenbadet, efter formel: Cu20 4 FeS = Cu2S + FeO. Totaliter vil det altsaa forholde sig paa den maade, som om kun FeS blev oxyderet. Under den „første periode“ vil ZnS og PbS i sin hel- hed eller næsten i sin helhed blive forslaggede; Ni S derimod vil, som det ogsaa illustreres ved sammenligning mellem analyserne No. 4 I og No. 4 II, for den allervæsentligste del holde sig i stenbadet, idet det ved surstoffets indvirkning umiddelbart først dannede NiO vil blive omsat med FeS, paa samme vis som ved CU2O. Denne omsætning mellem NiO og FeS finder dog ikke sted med fuldt saa høi intensi- tet som omsætningen mellem CU2O og FeS, af hvilken grund der under den „første periode“ maa forslagges forholdsvis lidt mere Ni end Cu.* 1) Og hvad Co angaar, saa vil dette metal paa grund af affinitetsforholdene maatte forslagges i forholds- vis endnu noget høiere grad, end hvad tilfældet er for Nfis vedkommende, — et moment, som bl. a. bestyrkes derved, at 0 Det maa bero paa en tilfældighed eller paa en mindre unøiagtighed i analyseringen, at analyse no. 4 II viser lidt for høi eller vel snarere no. 4 I lidt for lav Ni-gehalt. 222 J. H. L Vogt. garslaggene ved garing af nikkelsten som bekjendt udmærker sig ved relativt høi Co-gehalt. Under den „anden periode“ vil CU2S først blive oxyderet til Cu20 og SO2, hvorefter der vil finde sted en dobbeltomsæt- ning („reaktion“) mellem Cu2S og Cu20, hvorved resulterer metallisk Cu, efter formel: Cu2S H- 30 = Cu20 -f- SO2 Cu2S + 2Cu20 = 6Cu + SO2. Følgen af dette forløb er bl. a., at det endelige bessemer- kobber altid vil være o vergäret, o: rigt paa Cu20. — Muligens kan CU2S ved utilstrækkelig surstoftilgang delvis ogsaa direkte blive oxyderet til Cu og S02. Under den „anden periode“ vil den i „white metal“ resterende FeS-gehalt næsten i sin helhed blive bortoxyderet ; ligeledes viser analyserne, at ogsaa nikkeigehalten for en me- get væsentlig del under denne periode bliver forslagget, hvad bl. a. ogsaa direkte bekræftes derved, at bessemerslaggerne fra den „anden periode“ ved bessemering af kobbersten udmærker sig ved forholdsvis høi Ni-gehalt. Paa grundlag af ovenstaaende udredning kan vi uden videre drage den slutning, at bessemering af nikkelskjærsten, med eller uden Cu-gehalt, lader sig gjennemføre i alle fald indtil stadiet henimod jernfrit sulfid; hvorledes det i detail vil stille sig under bessemeringens „anden periode“, og paa hvil- ket stadium man rationellest bør afbryde bessemeringen, kan derimod først afgjøres ved praktisk erfaring. Yed de canadiske eller amerikanske nikkelverk synes man at stanse ved enden af den „første periode“ eller et ganske lidet stykke ind i den „anden periode“; særlig kan saaledes berøres, at det ved analyse no. 2 b gjengivne bessemerprodukt bestaar af sulfid (NiS, Cu2S, FeS) med kun en ganske liden tilblanding af frit metal; ogsaa kan det erindres, at det resul- terende produkt ved disse verk af hensyn til de efterfølgende processer skal underkastes en pulverisation, af hvilken grund man ønsker at operere med det sprøde sulfid, ikke med det seige metal. At der dog er en mulighed for at fortsætte bessemeringen af nikkelsten videre, til henimod metallisk tilstand, godtgjøres med fuld sikkerhed af de efterfølgende analyser af nikkel- bessemerprodukt : Den canadiske nikkelprodnktion. 223 Analyse No. 5 I. No 5 II. No. 6 Ni 1 91.83 90.01 71.74 Co 0.77 0.0 Cu 0.14 0.18 18.64 Fe 2.85 2.70 1.72 S Uopl 0.70 7.79 7.41 Sum 100.68 0 99.51 Bessemerprodnkt no. 5 stammer fra en ved Manhès’s prøve-bessemeringsverk ved Eguilles (Yanclnse) i Syd-Frankrige företagen blæsning af nikkelskjærsten, fremstillet ved ned- smeltning af garnierit-malm med gibs eller sodarester; gar- nieriten er i og for sig fri for kobber, hvorfor den lille kobber- gehalt maa skrive sig fra en tilfældig forurensning, f. ex. i konverter-udfodringen; prøven leveret mig af P. Manhés person- lig under Pariserudstillingen 1889. — Bessemerprodukt no. 6, ligeledes fra Manhès’s verk, stammer fra norsk nikkelmalm (Tyristrandens gruber), hvoraf der for et eller et par aar siden blev nedsendt til Manhés en del tons, der nedsmeltedes i skaktovn, hvorefter skjærstenen umiddelbart blev underkastet bessemering. Analyse no. 5 I og II er udført paa det metallurgiske labo- ratorium af amanuensis Chr. A. Münster; no. 5 I af den un- derste, no. 5 II af den øverste skive (hvor noget mere sulfid var flydt op). No. 6 analyseret af amanuensis G . Thesen ; prøven holdt ikke paaviselig kobolt (ved 1 grams indveining). Begge disse produkter, der er bestaaende af 1 del sulfid til omkring 4 dele metal, viser, at ved fortsat blæsning ind i den „anden periode“ danner sig metal, særlig metallisk nikkel, hvilket visnok i sin helhed maa skyldes en dobbeltomsætning mellem sulfid og oxyd, efter formel: NiS 4- 2NiO = 3Ni + S02. 0 Procenterne beregnet paa rent metal, efter fradrag af uopløst. 224 J. H. L. Vogt. Ved bessemering af kobbersten lykkes det at faa et ende- produkt, der kun holder tilbage en bagatel Fe-j-S, nemlig un- dertiden helt ned til under 0.05 % Fe og uden paaviseligt spor af S (her fraregnet enkelte stenperler, der vil flyde op til badets överilade); ved bessemering af nikkelsten derimod synes man ikke — eller i alle fald ikke uden extra stærk for- slagning — at kunne faa et nogenlunde Fe- og S-frit produkt. Under Pariserudstillingen 1889 blev mig opgivet, at man skulde kunne drive nikkel-bessemeringen helt op til 97 % Ni eller Ni fi- Cu, rest kun 3% Fe + S; de to analyser no. 5 og 6 viser dog 90 — 92 % Ni eller Ni + Cu, omkring 7 °/0 S og 1.5 — 3% Fe; i analyse no. 2 b er Fe-gehalten reduceret helt ned til 1.09 %. — Vistnok vil man antagelig ved større praxis kunne opnaa at faa reduceret Fe- og S-forurensningerne i ikke uvæsentlig grad ; de hidtil foretagne undersøgelser antyder dog, at omsætningen mellem NiS og NiO paa langt nær ikke finder sted med samme intensitet som omsætningen mellem CU2S og CU2O, af hvilken grund det er meget vanskeligere ved bessemeringen at faa metallisk Ni end metallisk Cu. Om forslagningen ved nikkel-bessemeringen har jeg for- holdsvis faa positive kjendsgjerninger at meddele; kun fik jeg under Pariserudstillingen 1889 den oplysning, at forslagningen ikke skulde være særdeles betydelig; bessemerslaggen ved produkt no. 5 blev mig saaledes opgivet at skulle holde 21/2 % Ni (sandsynligvis i middel af den hele blæsning). — Spørgs- maalet om forslagningen er forøvrigt ikke af saa særdeles væ- sentlig betydning, som man ved første blik gjerne vil fore- stille sig, idet slaggen vistnok i hvert falt vil blive saa rig paa metal — dels paa forslagget oxyd og dels paa medrevne sten- eller metal- perler — , at den maa omsmeltes, 0 : tilsættes ved skjærstensmeltningen, hvorved Cu- og Ni-gehalternne for den allervæsentligste del vil gjenvindes. Om det tab, man derved lider, blir en bagatel høiere eller lavere, vil ikke in- fluere i nævneværdig grad paa processens økonomi. Saalænge sulfidet holder tilstrækkelig meget FeS tilbage, vil forslagningen af oxyder af Cu, Ni og Co kun være for- holdsvis ubetydelig; ved fortsat blæsning, naar FeS for største delen er fjernet, vil først Co begynde i relativt rigelig mængde at gaa over i slaggen, og derefter Ni. Nøiagtige détailler herom kan først leveres ved fremtidige undersøgelser af en Den canadiske nikkelindnstri. 225 række slagprøver, tagne paa givne mellemstadier under besse- meringens forløb; vi skal dog forsøge allerede nu — paa grundlag afkjendskabet til forslagningen af Ni, Co og Cu ved skjærstens- og koncentrationssmeltningerne samt ved garingen ved vore nikkelverk, videre paa grundlag af kjendskabet paa den ene side til forslagningen af Cu ved kobbersten-besseme- ringen og paa den anden side til de forskjellige forslagnings- perioder ved sur og basisk jern-bessemering — at give en schematisk oversigt over forløbet ved bessemering af nikkel- sten. Som udgangsprodukt vælger vi sten af sammensætning : Ni Co Cu Fe S 12 1 6 55 26 Forholdet mellem Ni, Co, Cu, Fe i bessemerslaggerne : Ni : Co : Cu : Fe a) i beg. af blæsningen 0.6 : 0.1 : 0.25 : 60 b) ved rest 15 — 25 % FeS i stenen 1 : 0.2 : 0.4 : 60 c) ved rest ca. 10 % NeS i stenen 2 : 0.8 : 0.7 : 60 d) ved rest ca. 5 % NeS i stenen 3:2 : 1 : 55 Sandsynligvis vil man ved bessemering af norsk nikkel- skjærsten, der oftest udmærker sig ved nogenlunde høi Co- gehalt, ved slutten eller henimod slutten af blæsningen kunne holde ud for sig slagger med saavidt høi Co-gehalt, at denne med økonomisk fordel kan nyttiggjøres. Særlig vil man kunne nedsmelte disse slagger med stærk kistilsats og deived faa en extra Co-rig skjærsten, der ved repeteret bessemering vil levere slagger med koncentreret Co-gehalt. — Den canadiske nikkel- malm synes at holde forholdsvis mindre Co end den norske, hvorfor nogen særskilt tilgodegjørelse af Co-førende slagger her neppe kan lønne sig. Yed bessemering af kobbersten udgaar man nu oftest fra charge paa 1 eller henimod 1 tons skjærsten, à 25 — 35 % Cu, hvorved som endeprodukt falder omkring 250 — 350 kg. besse- merkobber; ved de canadiske nikkelverk, hvor man oftest arbeider med skjærsten à 15 eller lidt over 15 % Ni og 15 eller lidt under 15 % Cu, sum 30 % Ni + Cu, benyttes der, efter hvad der velvillig er bleven meddelt, ligeledes charge Nyt Mag. f. Naturv. XXXIV. III. 15 226 J. H. L. Yogt. paa omkring 1 ton skjærsten, og bessemeringen sker i et enkelt forløb, nden tilsætning af ny skjærsten. Hvis derimod besse- meringen sknlde indføres ved norske nikkelverk, hvor produk- terne oftest holder 1 del Ni til 0.35 — 0.5 del Cu, og hvor skjærstenen vel vanskelig under ordinære forholde kan drives op i høiere gehalt end 12°/0Ni, svarende til 16 — 20%Ni-j- Cu, maatte man antagelig arrangere sig paa nogen anden maade; enten kunde man benytte større charger, eller man kunde fremdeles anvende f. ex. 1 tons sten-charge, blæse denne først ned til f. ex. 0.5 tons koncentrationssten, saa paany stikke ud 0.5 tons ny skjærsten og blæse videre, muligens med nok en gangs tilsætning af ny skjærsten. Herved vil man kunne opnaa at faa et restprodukt af tilstrækkelig stor kvantitet. Det ligger udenfor rammen af denne fremstilling at gaa ind paa økonomiske détailler vedrørende anlægs- og driftudgif- ter ved nikkel-bessemerverk; for dog at give en approximativ forestilling om, hvad slags beløb det kan dreie sig om, kan berøres, at den vigtigste anlægsudgift er til selve blæsemaski- nen, som maa levere omkring 100 m3 blæst pr. minut med tryk mindst 350 — 400 mm. kviksølv, og som vil koste omkring kr. 15 — 20,000 (foruden motor), og som til sin drift behøver med rundt tal 70 — 100 hestekræfter; selve bessemerkonverterne, hvoraf man behøver et mindre antal, som f. ex. 6 eller lign., og som sættes i bevægelse ved haandkraft, er meget enkle og billige; pr. styk vil udgifterne neppe stige stort over kr. 500 eller 800. De lobende driftsudgifter, herunder ogsaa indbefattet ud- fodring og anden reparation af bessemerkonverterne, ved de canadiske nikkelverk, hvor man sandsynligvis arbeider med vandkraft-motor, opføres i „The Mineral Industry“ til 2 dl. = kr. 7.50 pr. ton sten à 16% Ni eller 30 % Ni -j- Cu; altsaa pr. kg. nikkelindhold i stenen kun 4.7 øre; ved eventuelt vordende norske nikkelverk, hvor man vil have at arbeide med noget fattigere sten, paa 12 % Ni eller 16 — 20 % Ni + Cu, vil vi for sikkerheds skyld sætte de lobende driftsudgifter ved bessemeringen (fraregnet amortisation) — under forudsætning af, at man har adgang til vandkraft — til 15 øre pr. kg. nikkelindhold, endskjønt jeg tror, at 10 — 12 øre vil være rundelig nok. Den canadiske nikkelindustri. 227 Inden kobberets metallurgi har bessemeringen, efter Manhès’s system, yæret et overordentligt væsenligt fremskridt, hvad bl. a. kan belyses derved, at processen, som i sin praktiske gjennemførelse stammer fra begyndeisen af 1880-aarene (1881 —82), allerede vaaren 1889 var indført ved ikke mindre end 9 kobberverk rundt om i verden (ved Røros i ca. 1887 — 88; forøvrigt ved verk i Frankrige, England, Italien, Spanien, Forenede Stater og Chili); i de allersidste aar har processen vundet indgang ved endnu flere verk. — Ved behandling af nikkelholdig magnetkismalm, hvor man oftest har betydelig mere FeS at bortoxydere end ved kobbermalm, men hvor man vistnok ikke faar saa Fe- og S-frit endeprodukt som ved den tilsvarende kobber-proces, vil bessemeringen, som j eg allerede tidligere har omhandlet i et udførligt referat af Marihès's proces, i „Norsk teknisk tidsskrift“ 1884, utvivlsomt blive af stærkt indgribende betydning, ikke mindst i Norge, hvor man har forholdsvis fattige, men til gjengjæld billige nikkelmalme, og hvor man oftest har nogenlunde let adgang til billig vandkraft. I Canada er bessemeringen allerede indført ved mindst 3 nikkelverk, og, efter hvad man privat har meddelt mig, er man der udmærket vel fornøiet med processen. Sammenligning mellem de canadiske og de norske nikkelmalmforekomsters nyttiggjørelse. Som i mit tidligere arbeide ,,0m verdens nikkelproduktion og om konkurrance-betingelse mellem de norske og de uden- landske nikkelforekomster“ — afsnit no. 3 i „Nikkelforekomster og nikkelproduktion“ — nærmere udredet, har de canadiske forekomster fremfor de tilsvarende norske de store fordele, at de er betydelig større, saa de egner sig til drift i meget stor stil, og videre, at den canadiske smeltemalm gj en nem smi ti i g betegnes ved ikke uvæsentlig høiere nikkelgehalt end den norske, nemlig 2.6 — 2.75 % contra 1.5 — 2.2 °/0. Omvendt har de norske forekomster de fordele, at 1 kg. nikkelindhold i malmen ved de bedst situerede norske gruber leveres til noget lavere pris end ved de canadiske gruber; og vedrørende den etterfølgende hytteproces kan særlig fremhæves, at material- priser og særlig arbeidslønnen er ikke uvæsentlig lavere ved de norske end ved de canadiske verk. Arbeidslønnen ved norske verk kan saaledes sættes til kr. 2.50 til 3.00 eller 228 J. H. L. Yogt. 3.50 pr. dag, ved de canadiske derimod til mindst kr. 6 pr. dag; og 1 ton kokes koster frit leveret ved norske verk, alt efter transportforholde og konjunkturer, fra kr. 20 til r30, oftest lidt under kr. 25; ved de canadiske verk, hvor man maa hente kokes helt fra Pensylvanien, 7 dl. = kr. 26 pr. ton. Yi skal ved en skitseret beregning forsøge at veie disse forskjellige plus og minus mod hinanden. Udgift pr. hg. nihhelindhold i malm. — Som ovenfor om- talt, koster 1 kg. nikkel ved de canadiske forekomster i malm, à 2.6 — 2.75% nikkel, i middel 70 øre; ved de saavel med hensyn til malmtilgang som til malmens gjennemsnitlige nikkel- gehalt bedst situerede norske gruber kan 1 kg. nikkel i malm leveres til 40—45 à 50 øre, ved malm à 1.5 — 2.2, middel 1.9% nikkel (netto, o: fraregnet smeltetab); medregnes ogsaa trans- port til hytte, kan 1 kg. nikkel i malm, à 1.9 °/0 nikkel, an- slaaes til udgift 55 øre. Malmrøstning og shjærstenssmeltning. Yed de canadiske forekomster opføres malmrøstningen, i „The Mineral Industry“, pr. 100 tons malm til 30 dl. i „opslagning“ og 50 dl. i egentlig hobrøstning, sum 80 dl.; og E. JD. Feters anslaar samme post, paa grundlag af en detailleret beregning, til 801/2 dl. — altsaa pr. 100 tons = Kr. 295. Yed de norske nikkel- og kobberverk beløber malmrøstnin- gen, inklusive „opslagningen“, der for øvrigt ved nikkel verkerne paa grund af malmens skarpe skeidning oftest kun spiller forholdsvis liden rolle, sig til kr. 50 — 80 pr. 100 tons1); skal dog malmen underkastes en meget stærk røstning, saa man ved den efterfølgende skjærstenssmelning kan opnaa en høi kon- centrationsgrad, vil røstningen pr. 100 tons malm kunne an- slaaes til kr. 100. Skjærstenssmeltningen, i waterjacket-ovn, ved de canadiske verk, hvor 1 ton kokes i middel smelter 7 tons malm, beløber sig, efter „The Mineral industry“, pr. 100 tons malm i sum til dl. 250 = kr. 920, medens samme udgiftspost ved norske nikkel- verk kan anslaaes til kr. 400 — 750; for sikkerheds skyld vil vi ved vor beregning gaa ud fra et forholdsvis høit tal, kr. 700. 9 Herom henvises til en udførlig fremstilling af mig „Malmrøstning og skjærstenssmeltning, med særlig hensyn til driften af de norske kobber- og nikkelverk“, i „Norsk teknisk tidsskrift“, 1893. Den canadiske nikkelindnstri. 229 Altsaa: ved de canadiske verk malmrøstning og skjærstens- smeltning i sum kr. 1215 pr. 100 tons malm, der forndsættes at holde 2.65% nikkel (netto); følgelig 46 øre pr. kg. nikkel- indhold. — Ved de norske verk kan de samme to processer pr. 100 tons malm å i middel 1.9 % anslaaes til i snm kr. 800, hvilket giver 42 øre pr. kg. nikkelindhold. Bessemeringen angives ved de canadiske verk til kun 4.7 øre pr. kg. nikkelindhold, medens vi ved norske verk for denne post for sikkerheds skyld vil anslaa ikke mindre end 15 øre pr. kg. nikkelindhold. Oversigt. Udgift pr. kg. nikkelindhold ved canadiske ved norske verk verk i malm 70 øre 55 øre i malmrøstning og skjærstens- smeltning 46 „ 42 „ i bessemering . 4.7 „ 15 „ Sum 120.7 øre 112 øre (heri ikke medregnet administration, amortisation osv.). Til sammenligning kan anføres, at 1 ton ny-caledonsk nikkelmalm, frit leveret i Havre — ifølge en ndførlig frem- stilling af F. Benoit om de ny-caledonske nikkelgrnber, i „Bull, de la soc. de l’industrie minerale“, St. Etienne, 1892 — opføres til værdi 165 frc.s ved 9.5 — 10.5 % Ni og 145 frc.s ved 7.5 — 8.5 % Ni ; 1 kg. Ni i malm belastes følgelig med udgift kr. 1.17 — 1.28. I henhold til en anden, privat erholdt meddelelse koster 1 ton ny-caledonsk malm, à 8.5 % Ni, frit leveret i Havre 130 frc.s; 1 kg. Ni i malm altsaa Kr. 1.09. I bessemerprodukt med samme samlede nikkel- og kobber- gehalt — nemlig alt efter omstændighederne enten 76 — 80 % Ni + Cu, 1—3 % Fe, 18—20 % S eller 90—92 % Ni -f Cu, 1 — 2 °/0 Fe og 5 — 8 °/0 S — vil saaledes de bedst situerede norske nikkelforekomster, der samtidig udmærker sig ved a) stor malmtilgang, b) høi midlere nikkelgehalt i smeltemalmen 230 J. H. L. Vogt. (nemlig mindst 1.9 °/0 nikkel netto) og c) bekvemme transport- betingelser, knnne levere 1 kg. nikkel til lidt lavere produk- tionspris, end hvad tilfældet gjennemsnitlig er ved de canadiske forekomster.1) — Hvad den videre raffination angaar, vil denne antagelig stille sig ligesaa høi i Canada eller De Forenede Stater som i Norge; de canadiske hyttepro dukter bolder vist- nok mere kobber i forhold til nikkel end de norske, man faar saaledes mere kobber som biprodukt, men til gjengjæld faar man ogsaa mere arbeide, saa den ene fordel opveier den anden ulempe. Hvilken arbeidsmethode, der bør vælges ved raffinationen, skal vi her af forskjellige grunde ikke nærmere omhandle; kun kan berøres, at jeg ikke tror, at den ved enkelte ameri- kanske verk fulgte klorerende røstning med efterfølgende ex- traktion af kobbergehalten i længden vil vise sig fordelagtig; snarere formoder jeg, at man særlig i vort land, hvor vand- kraft oftest er forholdsvis billig, bør vælge en elektrolytisk proces, der allerede er udarbeidet — nogenlunde samtidig og uafhængig af hinanden af amanuensis G. Thesen ved uni- versitetets metallurgiske laboratorium og af en større tysk anstalt — i næsten alle détailler. I de allersidste aar har forbruget af nikkel været i meget stærk stigning, særlig paa grund af den nye anvendelse til nikkelstaal; videre er det i praxis bleven godtgjort, at de canadiske forekomster har kunnet optage konkurrancen med de ny-caledonske, og saavel i dette arbeide som ved en tid- ligere anledning har jeg forsøgt at fremlægge detailleret bevis for, at de bedst situerede norske nikkelverk bør kunne arbeide ligesaa billig eller kanske endnu lidt billigere end de canadiske. Der er følgelig fuld grund til at ofre vor nikkelindustri — hvis produktion under de høie konjunkturer i 1875 — 76 beløb sig til samlet værdi 2.5 — 3 mill. kr. aarlig, men som nu i de senere tider er sunket ned til værdi kun 200,000 kr. aarlig — større opmærksomhed, end tilfældet oftest har været i de sidst for- løbne 10 — 15 aar. l) Det kan her ogsaa mdskydes, at to forskjellige fagmæd,! som er for- trolige med de canadiske forekomster, og som kjender de norske dels paa grundlag af eget studium og dels gjennem mit arbeide „Nikkel- forekomster og nikkelp ro duktion “ , meddeler mig, at de bedste norske forekomster bør kunne optage konkurrancen med de canadiske. Den canadiske nikkelindustri. 231 Verdens samlede nikkelprodnktion i de allersidste aar (1892 og 93) kan anslaaes til et par eller nogle faa tusind tons, antagelig nn mindst omkring 4000 tons metallisk nikkel aarlig; et enkelt norsk grubefelt vil neppe i længden kunne producere mere end 100 — 150 tons nikkel, samt 50 tons kobber, aarlig, og det hele land neppe over nogle faa hundrede tons aarlig; man behøver saaledes ikke at frygte for, at igangsættelse af et eller i høiden et par moderne metallurgiske anlæg hertillands til tilgodegjørelse af nikkelmalm vil influere i nævneværdig grad paa markedets stilling. Om Bestemmelse af Søvandets Saltgehalt ved Hjæ|p af dets elektriske Ledningsevne. Af Hercules Tornøe. Efter Opfordring af Dr. Nansen paatog jeg mig ivaar det Hverv at forsyne lians Polarekspedition med de fornødne Instrumenter til Maaling af Søvandets Saltgehalt. Dette Hverv har ført til Udarbeidelse af en ny Metode, som skal beskrives i denne Afhandling. Da der ikke vel kan være Tale om Anvendelse af Vægt ombord paa et Skib i rum Sø, maa selvfølgelig alle Metoder, som skal anvendes tilsøs, være indirekte Metoder. Tidligere er mig bekjendt udelukkende anvendt Aræometermetoden og Titrermetoden. Ifølge de Erfaringer, jeg før1) har gjort, antager jeg, at disses Nøiagtighed kan sættes paa Siden af hinanden, men man tør vel ikke gjøre Regning paa at faa Saltgehalten nøi- agtigere bestemt, end at Feil paa 0.01 à 0.02 pCt. endnu enkelt- vis kan forekomme. Yistnok maa dette Resultat i Almindelighed ansees som særdeles respektabelt, men et Blik paa Resultaterne af de i rum Sø udførte Bestemmelser viser dog, at Differentserne i Saltgehalterne i alle Fald for Vandprøver fra Dybet — hyppig ikke er synderlig større end de mulige Observationsfeil. h Den norske NorcLhavseksp edition. Chemi Side 65. Hercules Tornøe. Om Søvandets Saltgéhalt. V Om Søvandets Saltgehalt. 233 Da disse smaa Differentser i Saltgehaltet ofte kan være nær sagt de eneste Støttepunkter for Slutninger vedkommende Strømforhold og andre Spørgsmaal af Interesse, er det selv- følgelig beklageligt, at deres sande Yærdier risikerer at blive aldeles usikkert bestemte paa Grund af, at Observationsfeilene nærmer sig for stærkt til at blive af samme Orden som de Størrelser, der skal bestemmes. Tiltrods for. at de ældre Metoder giver en respektabel, ja i Sammenligning med vanlige kemiske Metoder særdeles stor Nøiagtighed, maa det saaledes alligevel erkjendes, at den ikke altid er tilstrækkelig for Øiemedet, og jeg har derfor lagt Vind paa at udfinde en ny Metode, hvorved en større Nøiagtighed kunde opnaaes. Den Egenskab ved Søvandet, hvis Maaling gav bedsf Haab om et godt Resultat, var dets elektriske Led- ningsevne. Ledningsevnen lader sig ved Hjælp af Veksel- strømme og Telefon i en almindelig Wheatstones Bro maale ombord paa et Skib ligesaa let som i Land, naar forstyrrende Ulyd ikke er altfor stærkt fremtrædende, og Bestemmelse af Ledningsevnen frembyder desuden en anden iøinefaldende Fordel fremfor Bestemmelse af Egenvægt ved Aræometer. Medens i en specifik Vægt, f. Eks. 1.0273, kun de 3 sidste af de observerede 5 Zifre kommer til Nytte, fordi den speci- fike Vægt ikke nærmer sig 0, men 1, naar Saltmængden gaar mod 0, saa kan for Ledningsevnens Vedkommende hele den observerede Størrelse benyttes, da Ledningsevnen gaar mod 0 samtidig med Saltgehalten. Ved Valget af Formen af de Apparater, som skal komme til Anvendelse ved Maalingen, maa man fremforalt se paa to Ting. 1. Maa Elektroderne være aldeles ubevægelige i Forhold til hinanden og deres Plads i Karret altid den samme, for at ikke en Forandring af Kapaciteten skal ødelægge Maalingen. 2. Maa paa Grund af den betragtelige Størrelse, som Tempe- raturkoefficienten for Ledningsevnen har, Temperaturen være mest mulig jevn og konstant, for at den kan være let at maale med stor Nøiagtighed. For at tilfredsstille den første Fordring, har jeg anvendt de af S. Arrhenius konstruerede Elektroder og indført en liden Forandring i den Maade, hvorpaa de forbindes med Karret, 234 Hercules Tornøe. og i den Maade, hvorpaa Karret fyldes. Karret bestaar, som Figuren udviser, i det væsentlige af 2 nedentil aabne cylin- driske Grlasrør af Form og Størrelse som store Reagentsrør, i hvis Bund der er loddet mindre Ansatsrør. Disse er for- bundne med hinanden ved en Kautschukslange, hvorved det hele faar Karakteren af to kommunicerende Rør. Det ene Rør er oventil forsynet med en lufttæt Prop, hvorigjennem gaar de med Grlasrør omgivne Ledningstraade til Elektroderne, Thermometrets Stilk og et Rør, hvorigjennem den af Våndet fortrængte Luft kan undvige. Dette Afløbsrørs Munding be- ånder sig omtrent 1 cm. under Proppen. Thermometret, der maa være delt i Tiendedelsgrader, er saaledes anbragt, at dets Reservoir beånder sig midt imellem de to Elektroder. For at saavel Thermometer som Elektroder skal være urørlige i Forhold til hinanden, bevarer Proppen, hvori de er befæstede, sin Plads uforandret, og al Fyldning og Tømning sker gjennem det andet Rør. Ved Hævning og Sænkning af dette bringes Sø vand et til at stige til et bestemt Niveau i Elektrodekarret. Fordelagtigst er det at bringe det til at stige saa høit, at det netop begynder at presses op igjennem Afløbsrøret oventil. I alle Fald bør Søvandet fylde Elektrodekarret til nogle Centimeter over den øverste Elek- trode, for at en liden Forskjel i Indstillingen ikke skal have mærkbar Indflydelse paa Modstanden. Erfaring viser, at Telefon- aflæsningen giver det skarpeste Resultat, naar Elektrodernes Afstand og Karrets Størrelse vælges saaledes, at normalt Sø- vand giver en Modstand paa omtrent 30 Ohm. Til Maaling af Modstanden i Søvandet anvendtes forøvrigt en Wheatstones Bro af Platinatraad, en Modstandskasse med bifilar vikle de Modstande fra Hartmann & Braun i Frankfurt og en for Øiemedet konstrueret Telefon fra samme Firma. Maaden, hvorpaa Maalingerne af Modstandene udføres, er saa kjendt fra Beskrivelse af F. Kohlrausch, at jeg ånder det ufornødent at opholde mig nærmere derved. Saavel Thermo- meter som de elektriske Apparater var paa det omhyggeligste undersøgt og Tabel for deres Korrektioner udarbeidet. Det siger sig selv, at man vilde faa den simpleste Reduk- tion og Beregning af Forsøgene, dersom man kunde maale alle Modstande ved samme Temperatur. Iland vilde ogsaa dette være let at iværksætte ved Hjælp af en Thermostat, men Om Søvandets Saltgehalt. 235 ombord paa et Skib i rum Sø eller i Pakis vil saadant neppe uden særlig store Ulemper lade sig udføre. Ombord vil det utvivlsomt være fordelagtigst at maale enhver Modstand ved den netop forhaandenværende Temperatur i Observationsrum- met. Denne Temperatur vil ogsaa være lettest at holde kon- stant og at maale med fornøden Nøiagtighed. Skal man imid- lertid gaa frem paa den Maade, tiltrænges nøiagtigt Kjendskab til Ledningsevnens Afhængighed af Temperaturen. Temperatur- koefficienten for Ledningsevnen maa imidlertid ikke alene kjendes for Søvand af forskjellig Styrke. Af følgende Grunde er det ogsaa nødvendigt at kjende den for en eller anden Normalopløsning. Modstanden i Søvandet, saaledes som den maales ved det ovenfor beskrevne Apparat, afhænger ikke alene af Søvandets Saltgehalt og Temperatur, men ogsaa af Elektro dekarrets Form og Størrelse, det vil sige, man maa kjende Kärrets Kapacitet. Denne kan selvfølgelig letvindt bestemmes ved Maalinger ud- ført paa en eller anden Opløsning af bestemt Styrke og med kjendt Ledningsevne. Istedetfor af saadanne Maalinger at beregne Kärrets Kapacitet for derefter at udtrykke Søvandets Ledningsevne i absolut Maal, er det i det foreliggende Tilfælde fordelagtigere at bestemme Forholdet mellem Søvandets og Normalopløsningens Ledningsevne og at benytte det saaledes fundne Tal som Maal for Saltgehalten. Som Normalopløsning anvendte jeg en Opløsning afKlor- kalium af 3.5 pCt. Styrke. Den Klorkalium, hvoraf Opløs- ningen tillavedes, var fremstillet ved Glødning af kemisk rent Kaliumklorat. Ved den her givne Udredning er Gangen i Observationerne given. Først gjaldt det at skaffe sig passende valgte Søvands- prøver af bekjendt Styrke. Kaptein Bille paatog sig velvillig paa en Reise til Hamburg at skaffe mig en Prøve friskt Søvand fra Horns Rev. Dettes Saltgehalt bestemte jeg først ved 4 uafhængige Observationer efter en tidligere beskreven Me- tode1) til 3.431, 3.428, 3.431, 3.428, i Middel 3.43 pCt. b Den norske Nordhavsekspedition. Chemi Side 56. 236 Hercules Tornøe. Ved Sammen- veining af Vand og passende valgte Mængder af dette Søvand tillavede jeg derefter 3 andre Søvandsprøver af henholdsvis 2.6, 1.7 og 0.8 pCt. Saltgehalt. Til Kontrol paa Rigtigheden af de udførte Observationer besterntes samt- lige Søvandsprøvers specifike Vægt ved 17. o5 i Forhold til rent Vand af 17. °5. Kaldes den fundne specifike Vægt s og Saltgehalten p, saa skal ifølge Resultatet af tidligere Forsk- ï) ninger — være et konstant Tal, k, uafhængigt af Salt- S~~J. gehalten. For de 4 Prøver fandtes her p 3.43, 2.6, 1,7, 0.8 s 1.02611, 1.01977, 1.01292, 2.00609 k 131.4, 131.5, 131.6, 131.4, Middel 131.5. Koefficienten k er, som det vil sees, inden Grrændserne af de uundgaaelige Observationsfeil konstant. Som Værdi for denne Koefficient har jeg tidligere1) fundet 131.9. De Maal- inger, som udførtes med de saaledes præparerede Opløsninger, var følgende: KLorkaliumopløsning. Søvand af 3.43 pCt. Styrke. Søvand af 0.8 pCt. Styrke Temp. Modstand. Temp. Modstand. Temp. Modstand. hö O. 37.21 Ohm 5.2 41.28 Ohm 6°0 153.37 Ohm 6.8 » 35.56 „ 6.6 39.77 » 8.0 145.07 ff 9.0 » 33.74 » 8.0 38.39 » 10.0 137.97 ff 10.5 » 32.66 9.2 37.24 ff 11.9 131.81 ff 12,7 » 31.06 „ 11.0 35.68 ff 14.9 122.81 ff 14.0 >5 30.14 „ 13.3 33.73 ff 18.7 113.07 ff 16.5 ff 28.64 „ 15.4 32.18 ff 17.3 n 28.19 „ 17.7 30.53 ff Søvand af 1.7 pCt. Søvand af 2.6 pCt. Temp. Modstand. Temp. Modstand. 9.3 70.23 Ohm 8.5 48.53 Ohm 11.4 66.55 „ 11.6 44.99 „ 15.1 61.10 „ 14.0 42.52 „ Af de ovenfor gjengivne Observationer kan man for det første beregne saavel for Klorkaliumopløsning af 3.5 pCt. Styrke som for Søvand af 3.43 pCt. Styrke, Temperaturkoef- ficienten for Modstanden, a, efter Ligning (1), hvori M0 og Mt betyder Modstandene henholdsvis ved 0 og t°. 9 Den norske Nordhavsekspedition. Chemi Side 58. Om Søvandets Saltgehalt. 237 (1) Mo Mt 1 “j— cc t M_t kt Beregningen viser, at Temperaturkoefficienten langt fra er konstant, ja selv et Udtryk af Iste Grad tilfredsstiller ikke Observationerne. For Bekvemheds Skyld har jeg nedlagt Beregningens Resultater i Tabeller, hvoraf de søgte Yærdier med Lethed kan åndes ved Interpolation. Beregningerne er udført efter de mindste Kvadraters Me- tode, men med de fornødne Aproksimationer, for at ikke Reg- n in gerne skulde antage altfor uoverkommelige Dimensioner. Som Resultat fandtes: Temperatur C. k t For Klorkalium- opl. af 3.5 pCt. Styrke. For Søvand. 5° 0.8829 0.8662 6 8615 8443 7 8409 8232 8 8210 8028 9 8018 7831 10 7832 7641 11 7654 7457 12 7483 7280 13 7319 7109 14 7161 6944 15 7011 6786 16 6868 6634 17 6732 6490 18 6602 6353 19 6480 6223 20 6365 6100 Den sidste Kolonne er beregnet ved Hjælp af Observa- tionerne med Søvand af Saltgehalt 3.43 pCt., og de skulde altsaa ventes at være gyldige alene for Søvand af lignende Styrke. Reducerer man imidlertid de Modstandsbestemmelser, der er udført med Søvand af 0.8 pCt. Styrke, til 0 0 ved Hjælp 238 Hercules Tornøe. af Temperaturkoefficienten for Søvand af 3.43 pCt., viser det sig, at man faar Værdierne 181.6 180.7 180.6 180.6 180.6 180.6 Da disse Undersøgelser af Grunde, som senere skal paa- peges, maa betragtes som foreløbige, fremgaar heraf, at en Reduktion ved Hjælp af en eneste Temperaturkoefficient for Søvand af en h vilkens omhelst Styrke er fuldt tilstrækkelig for Øiemedet. Efter at Modstanden saavel for Klorkaliumopløsningen som Søvandsprø verne er reduceret til 0 0 ved Hjælp af de i foregaaenhe Tabel givne Tal divideres Mo ds tanden af Klorka- liumopløsningen med Modstanden af Søvandet, hvorved erholdes Søvandets Ledningsevne i Forhold til Klorkaliumopløsningens. Forbindelsen mellem den saaledes fundne Ledningsevne og Saltgehalten sees af efterfølgende Tabel, hvori p betegner Søvandets Saltgehalt og 1 dets elektriske Ledningsevne i Forhold til Klorkaliumopløsning af 3.5 pCt. Styrke ved 0 o. p l P l 4 o/o 1.0037 2.0 o/0 0.5419 3.8 0.9613 1.8 4921 3.6 9182 1.6 4420 3.4 8741 1.4 3913 3.2 8286 1.2 3396 3.0 7823 1.0 2867 2.8 7354 0.8 2328 2.6 6880 0.6 1773 2.4 6400 0.4 1198 2.2 5913 0.2 0605 Efter de her gjengivne Tabeller beregnes med Lethed af en Modstandsbestemmelse i et Søvand dettes Saltgehalt. For at prøve Rigtigheden af de Beregninger, hvorved Tabellerne er fundne, har jeg af alle de tidligere opførte Modstands- bestemmelser beregnet de tilsvarende Saltgehalter og fundet: Om Søvandets Saltgehalt. 239 Saltgehalt beregnet af Modstanden. 3.433 3.431 3.431 3.434 3.429 3.434 3.428 3.437 Virkelig Saltgehalt. 3.43 2.602 2.601 2.600 2.6 1.696 1.702 1.702 1.7 0.797 0.801 0.802 0.801 0.801 0.801 0.8 Det ovenfor gjengivne Resultat af Beregningerne er i nogen Grad egnet til at give en Ide om Nøiagtigheden af Metoden. Man maa dog ved Overveielser vedkommende dette Spørgsmaal tage Hensyn til følgende: 1. Er den første Observationsrække benyttet til at beregne Temperaturkoefficienten for samtlige Søvandsprøver, og det er derfor kun Afvigelsen i de tre første Rækker fra Middeltallene for samme, som kan tjene som skarp Kon- trol. Yistnok er Tabellen for Temperaturkoefficienten kontinuerlig og kan derfor ikke bringes til at dække hele 7 Observationer, uden at disse er nogenlunde gode, men ikke ubetydelig Formindskelse af Afvigelserne vil altid opstaa derved, at disse Observationer har tjent til Ta- bellens Beregning. 2. At Middeltallene af de 4 Rækker stemmer overens med de virkelige Saltgehalter beviser intet, da disse er benyttet til Beregning af den Tabel, som angiver Sammenhængen mellem Saltgehalt og Ledningsevne. Paa Grund heraf kan det meget vel hænde, at Resul- sultaterne af de her gjengivne Maalinger er adskilligt da ar- tigere, end man ved første Øiekast skulde være tilbøielig til at tro; dette er det ogsaa af en anden Grund rimeligt at an- tage, da Observationerne er udførte under meget ugunstige Omstændigheder. Apparaternes Form og Størrelse forudsætter, at man har Anledning til at udføre Maalingerne ved den Temperatur, der tilfældigvis forefindes i Observationsrummet ; thi denne Tempe- ratur er selvfølgelig den eneste, som man kan gjøre sig Haab om at faa maalt med den fornødne Nøiagtighed. Et Blik paa Tabellen for Temperaturkoefficienten for Sø- vand viser, at en Feil i Temperaturbestemmelsen af 0°.l for Søvand af normal Styrke bevirker en Feil af ca. 0.008 pCt. i 240 Hercules Tornøe. Saltgehalten, og det er derfor særdeles ønskeligt at kunne be- stemme Temperaturen adskilligt nøiagtigere end paa 0.M nær. I de Dage af Juni Maaned, da jeg udførte de gjengivne Observa- tioner, var Temperaturen i Luften usæd vanlig bøi, og jeg raadede desværre ikke over et Bum, hvor Temperaturen paa kunstig Vis kunde sænkes. Det vil ikke vække Forundring, at det viste sig umuligt at opnaa en saa virksom Isolation, at Temperaturen i de smaa Yædskemængder, hvorom her var Tale (ca. 30 cm.3), kunde holdes fuldkommen konstant. Jo lavere ned Temperaturen skulde bringes, desto vanske- ligere var Opgaven, og jeg fandt det derfor nødvendigt indtil videre ganske at give Afkald paa Bestemmelsen af Temperatur- koefficienterne for Temperaturer under 5 °. For de øvrige Temperaturers Vedkommende er Observationerne utvivlsomt nogenlunde gode, men jeg tror dog, at det vil være sikrest at betragte de bestemte Temperaturkoefficienter som foreløbige. Naar Nansensekspeditionen Observationer foreligger, agter jeg Vinterdag, under Forholde, da alle Temperaturer mellem 0 og 20° kan erholdes i Observationsrummet, at bestemme Tempe- raturkoefficienten paany. Kun under den Omstændighed kan Metodens Finhed udnyttes til det yderste. Hvor det som her i hydrografisk Øiemed gjælder at be- stemme Saltgehalten med den størst mulige Grrad af Nøiagtig- hed, er det selvfølgeligt, at man altid bør observere ved Værelsets Temperatur, og man maa derhos ikke nøie sig med en enkelt Afiæsning, men tage flere, som da bør gjøres mest muligt uafhængige af hinanden. Metoden giver hertil den bekvemmeste Anledning, da saavel Temperatur som de ind- skudte Hjælpemodstande kan varieres. Dersom Temperaturen varierer for meget under Aflæsningen, bør Observationen uvægerlig kasseres. Holder man sig disse Begier efterrettelig, antager jeg, at man hurtig og let vil kunne bestemme Søvandets Saltgehalt med en Nøiagtighed af omkring 0.005 %. Mærker fra istiden og postglaciaie skjælbanker i Namdalen. Af J. Rekstad. (Med 3 kartskisser). Namdalen, det nordligste fogderi i Trondhjems stift, ligger mellem 64 0 og 65 0 9' n. br. og strækker sig fra kavet i vest til grænsen mod Sverige i øst. Den største udstrækning fra vest til øst er ca. 170 km., og fogderiets fladeindhold er større end mange af vore amters. Namd alens fjelde er temmelig ensformige, og de ser paa- faldende slidte og afglattede nd helt op til de høieste toppe. Her åndes ikke slige storartede og dristige fjeldformer som de, vi beundrer i det tilstødende Nordlands amt. Denne for- skjel i fysiognomi hos de to sammenstødende landsdele betinges af, at det for en stor del er andre bergarter, der danner den faste fjeldgrund i Nordland, end i Namdalen. Et blik paa Dahlls geologiske kart over det nordlige Norge viser os, at fjeldgrunden i Nordland har en rig afveksling i sin bygning, medens den i Namdalen er forholdsvis ensartet. Granit og gneis optager her det meste, og kun i den østlige del af fog- deriet optræder andre bergarter. Det granitfelt, som strækker sig langs kysten fra Kristi- anssund til Yefsen, har sin største udbredelse i Namdalen. Ejeldmassen fra havet til Namsens dalføre bestaar væsentlig af denne bergart, og herfra udskyder der sig en bred arm af Nyt Mag. f. Naturv. XXXIV, III. 16 242 J. Rekstad. den samme bergart paa sydsiden af Namsen østover til Lierne, hvorpaa den bøier mod syd indover rigsgrænsen i Sørli. Flere steder inden dette granitfelt optræder gneispartier, af hvilke de betydeligste er det ved Foldenfjord og det, som strækker sig fra havet i Fosnes gjennem Vemundvik, Overhalden og henimod Snaasen. Østenfor graniten har man et felt gl. skifer, der fortsætter mod øst ind i Sverige. Dette skiferfelt sender en smal arm opefter Høilandets dalføre forbi bunden af Fol- denfjord. Som en ø i skiferfeltet hæver gabbromasserne ved Heimdalshaugen sig med en brem af protogingranit langs sin sydside, og langs vestsiden af Sanddøla strækker en smal tunge af sandsten sig mellem denne elv og gabbroen i vest opover forbi Tunnsjøen og Limingen, hvor den udbreder sig noget mere. Skuringsstriber er ret hyppige over hele Namdalen. I dalene falder deres retning som regel sammen med dalførernes, medens de overalt i høiderne og paa frit liggende steder gaar i vestlig retning. Nedenfor anføres retning og observationssteder af skurings- striber, og paa vedføiede kartskisse er de markerede ved pile, hvis spids vender i den retning, bevægelsen antages at have gaaet. Bevæg.retning, retvisende. Ul o .® a f Ph Svarthøgda, NNW for Namsos, 250 m. o. h. Mærranesfjeld, *) v. for Namsos, 240 m. o. h. *) Havikskaret, ved veien paa n.-siden Spillumsakselen, 441 m. o. h. *) Tinholmen,2) ved Namsos Mellem Namsos og Vemundvik ved den gl. vei W. W 19° N. N 20° W. W 20° N. W 19° S. W. *) De saaledes betegnede steder ligger i dale eller ved fjorde, hvor den lokale indflydelse paa isens bevægelsesretning maa [have gjort sig stærkt gjældende særlig under det sidste afsnit af glacialtiden, da isens mægtighed var ringe. b Her har man en udprægét stødside i øst. De smaa øer, Brandøen, Indre Gaasø. Ytre Gaasø og Hoøen, der ligger i fjorden udenfor Namsos, har ligeledes alle tydelige stødsider mod øst. ?) Her har berget særdeles smukke skuringsfurer, ret som det skulde være udhulet med en jettehøvl. Mærker fra istiden i Namdaien. 243 H3 g^ % fcdD §3' 3 w © Ph *) Reiten1) ved Lyngenfjord *) Bergem, Yetterhnsbotn *) AfLøften, — *) Y ed Fosviken, — *) Vetterhus Nærø f *) Yarø prestegjeld. \ Rørvik *) Saur, indre Folden, 70 m. o. h. *) Opland i Flatanger, ved veien NW for gaarden Bevæg.retning, retvisende. N 14° 0. AY 10° s. AY 4° S. AY 11° S. AY 2° S. W 10° S- W 40° N N 19° O. W 32° N. Overhaldens ( *) Trappen ved Namsen AV 3° N. prestegjeld. \ *) Engstad „ — AY 31o N. Yed Salsvandet ( *) Døranesset2) AY 9° S. i Fosnes < Eiden, 375 m. o. h. AY 37,5° N. prestegjeld. ( Henne, 175 m. o. h. AY 40° N. Rosaasen, 3 Høilandet, 469 m. o. h. / AY 20° N. \ AY40°N. *52 *) Flakvand, Høilandet S. 6o AY. *) Grrungstadvand, Høilandet AY 16o S. © S-i *) Eidsvand, — AY 22° S. Ph Heimdalshougen,4) 1160 m. o. h. AY 5o S. §) *) Nyenget, Fiskem AY 40o S. O ÎH Tømmeraasfjeld, 650 m. o. h. AY. cb *) Holandsøi ved Namsen ( Eidet, ved veien omtrent 1 km. sønden- AY 31° S Nordli. < for husene AY 5o S. ( * Murusjøens vestende, 320 m. o. h. AY 10° N. Vandreblokke forekommer over hele Namdalen saavel i de lavere trakter som ogsaa paa de høiere liggende steder helt op til de høieste 1) Stødsider var særdeles vel udviklede paa nogle skjær, og heraf kan man se, at bevægelsen har gaaet mod N ndefter tj orden. 2) Kjæmpemæssige skuringsfurer i den lodrette fjeldvæg ved Salsvan- dets sydside. 3) Det eneste sted, hvor to hinanden krydsende sæt skuringsstriber observeredes. De med retning W 20° N synes at være de sidst fremstaaede. 4) Toppen af Heimdalshougen er ganske glat skuret, men definere striber er udslettede ved atmosfæriliernes erosion ; kun de grovere furer staar igjen. 244 J. Rekstad. fj eidtoppe. Paa alle de fjelde, jeg har besteget her, har jeg stødt paa vandreblokke. Særlig fremtrædende var dette paa Heimdalshougen (1160 m,), det høieste fjeld i Namdalen næst- efter Hartkjølen (1390 m.) i Lierne. Toppen af Heimdalshougen er, som før anført, stærkt skuret og desuden besaaet med vandreblokke, af hvilke mange er store som huse. Flerheden af disse blokke bestaar af samme bergart som underlaget nemlig gabbro, men desuden optræder ogaaa blandt dem gl. skifer, granit og en rød sparagmitartet sandsten. De skurede fjeldtoppe og vandreblokkene viser, at isen har havt en saa betydelig mægtighed, at den endog har gaaet over de høieste fjelde, og skuringsstribernes retning i forbin- delse med de bergarter, hvoraf blokkene bestaar, afgir bevis for, at bevægelsen har gaaet fra øst mod vest over Heimdals- hougen. Der findes nemlig ikke sandsten i fast fjeld paa vest- siden, medens vi har den paa østsiden af gabbrofeltet om dette fjeld ligesom ogsaa længere mod øst inde i Sverige. Af karakteristiske vandreblokke, som har en almindelig udbredelse i Namdalen, kan særlig fremhæves den røde sparag- mitartede sandsten, der forekom paa Heimdalshougen. Runde blokke af denne bergart, sjelden større end en mands løft, har jeg truffet helt fra rigsgrænsen i Nordli til havet i vest. I Namsens dalføre er de ikke sjeldne paa strækningen fra Namsos og op til Trones. Høiere op langs Namsenelv har jeg ikke faaet anledning til at anstille undersøgelse. Opefter Høilandet gaar de ialfald til Øievandet, hvorimod de ikke kunde paavises ved bunden af Foldenfjord. Yed Salsvandet paa sydsiden af Folden og ved Vetterhusbotn er de ret hyppige; det samme er tilfældet i Nordli, Sørli besøgte jeg ikke. Yed Lyngenfjord paa sydsiden af Namsen fandtes de ikke og heller ikke i Flatanger. Disse blokke er saa ensartede, at man maa antage, de har et fælles udspring. Enten maa de da [stamme fra sandstens- feltet i det østlige Namdalen eller ogsaa være komne fra Sve- rige. Det, jeg har seet af sandstensformationen paa norsk side, viser en bergart af en ganske anden typus end den, der forekommer som vandreblokke; derimod optræder der i det nordlige Jemtland paa grænsen mod Lappmarken og Anger- Mærker fra istiden i Namdalen. 245 manland en bergart, som efter beskrivelsen at dømme1) har stor lighed med den i de løse blokke fra Namdalen. At isens bevægelse i de dele af Sverige, som støder op til rigsgrænsen her, har gaaet mod vest, er jo ogsaa konstateret af de svenske geologer, for Jemtlands vedkommende særlig af Høgbom2). Gabbro og sanssnritgabbro optræder som vandreblokke med omtrent samme ndbredelse som sparagmiten paa vestsiden af Heimdalshougens gabbrofelt. Paa østsiden kunde derimod kke blokke af denne bergart findes, hvilket viser, at bevægelsen her har gaaet vestover. Gabbroblokkene er, naar man kommer et stykke bort fra deres moderkløft, som regel afrundede. Dette tyder paa, at de er førte afsted under ismasserne. I det østlige af Nordli forekommer langs Murusjøen blokke af en grovkornet granit, hvori særlig store røde feldspatkry- staller er fremtrædende. Dette er antagelig „ögongranit“ fra Jemtland. I Namsos prestegjeld, i Vetterhusbotn og ved Salsvandet findes blokke af graa, graaliggrøn og sort sandsten. I feltet ved Sanddøla har jeg fundet sandsten af samme farve og be- skaffenhed som bergarten i disse blokke i fast fjeld, følgelig maa man antage, at de stammer herfra. I omegnen af Namsos optræder blokke af et rødbrunt konglomerat, der indeholder teglfarvede stykker af lersandsten og indimellem en sparagmitartet masse, hvori der forekommer op til 1 cm. store krystaller af en rødlig feldspat. Moræner. Udprægede moræner findes ved Vetterhusbotn og ved Sals- vandet. Meilern Salsvandet, der lø ber parallelt med Foldenfjord langs dens sydside, og søen har man et eid 1 km. bredt. Dette er en endemoræne, der rager omtrent 30 m. op over havfladen. Store ofte kantede blokke ligger strøede ud over denne moræne. De største bestaar af granit og gneis; men grabbroblokke er 1) F. Svenonius. Om Sevegruppen i nordligaste Jemtland och Ånger- manland etc. pg. 4. Sveriges geol. undersökn. Ser. & Nr. 45. Stockholm 1881. 2) A. G. Høgbom. Glaciala og petrografiska iakttagelser i Jemtlands län. Sveriges geol. undérsökn. Ser. C. Nr. 70. Stockholm 1885. 246 J. Rekstad. heller ikke sjeldne. Afrundede blokke af den røde sandsten og en graaliggrøn forekommer ogsaa ret hyppig. Yed gaarden Reppen, omtrent midt paa morænen, hæver der sig 3 store hauge, der udelukkende bestaar af runde blokke af en mands løft og mindre. Disse hauge maa være berøvede sit finere grus, dengang havet gik over morænen, idet bølgeslaget har vasket det bort. Beviset, for at havet har dækket morænen, og at Sals våndet har været en fjordarm til Folden, har man i de skaller af saltvandsmuslinger (hyppigst Cyprina islandica), som findes paa morænen og i leret ved vandets bredder. Yed gaarden Strømmen, mellem Sals våndet og Skrøvstad- vandet, er der to endemoræner tæt ved hinanden. Den vest- ligste, der er den største, rager omtrent 15 m. op over vandets overflade. Granit optræder hyppigst i blokkene her, dog er heller ikke den røde sparagmitartede sandsten sjelden. Ude i Yetterhusbotn, 9 km. fra bunden er der en ende- moræne, som næsten afspærrer fjorden. Kun smale løb staar aabne langs begge land, og igjennem disse gaar der en strid strøm, fremkaldt af tidevandet. Morænen danner en langstrakt holme tversover fjorden; fast berg var intetsteds at se i den; alt, hvad der rager op over våndet, bestaar af opstablede blokke, de fleste store og hyppigst afrundede. Finere grus er her høist lidet af; det maa ogsaa her antages at være skyllet bort, da havet stod over morænen. Rent paafaldende er den store mængde saussuritgabbro her ; omtrent halvparten af blokkene bestaar af denne bergart, og disse er alle afrundede. De store kantede blokke bestaar hovedsagelig af en rød granit, som forekommer i fast fjeld omkring fjorden og herfra strækker sig østover til Høilandets dalføre. Desuden forekommer der i morænen blokke af den røde sparagmit, af hvid granit og af sort og grønliggraa sandsten, som man ogsaa finder spredt omkring i Namsos prestegjeld. Yed Yetterhus er der en moræne, som krummer sig langs fjorden med sin konvekse side ud mod søen. Den har en længde af omtrent 1 km. og hæver sig ca. 40 m. over hav- fladen. Paa dens indre side er der afsat lag af marint 1er. I NW. for Yemundvik kirke omtrent 800 m. er der ned mod søen en kort men temmelig høi morænevold, der løber fra NO. mod SW. og hovedsagelig bestaar af store afrundede Mærker fra istiden i Namdalen. 247 blokke. Omtrent 1 km. i SO for kirken har vi atter en moræne, som ligeledes løber fra NO mod SW tversover den indsænk- ning, der i sydøstlig retning gaar fra Yemundvik kirke til Skage i Overhalden. Yed opland i Flatanger er der tversover dalen foran gaar- dene en temmelig høi moræne (ca. 80 m. o. h.), der indeholder overveiende fint grns og paa enkelte steder viser lagning, saa man maa antage, den er lagt i vand. Rimeligvis har havet dengang staaet saa høit, at bræen har naaet nd i det med sin ende og her ndfældt sin moræne. Lidt længere mod øst har man foran det lille Harras vand en fremtrædende moræne, som væsentlig bestaar af grovt grns og store runde blokke. Endelig har- vi i fjorden NO for Foslandsosen en liden, men forholdsvis høi ø (ca. 35 m.), Løvøen kaldet, der, saavidt man kan se, udelukkende bestaar af grovt grus og runde blokke. Marine dannelser. Opefter langs Namsenelv og over Høilandet til bunden af Foldenfjord har man udstrakte lag af marint 1er. VedMediaa i Grrong paa østsiden af Namsenelv gaar disse lerlag op til 175 m. o. h., ved Folmer, omtrent 12 km. ovenfor Harrans kirke, til 120 m. o. h., ved Solemsmoen lidt længere nede paa østsiden af elven til 150 m. o. h. og ved Rosendal paa Høi- landet til 130 m. o. h. I disse lerlag samlede jeg en del mus- lingskaller og sneglehuse. Professor G. 0. Sars viste mig den velvillie at bestemme disse molluskskaller, og herfor vil jeg frembringe min tak. Nedenfor anføres de vigtigste findesteder med de fundne arter. Rosendal, Høilandet (105 m. o. h.). Pecten islandicus Müll. Gyprina islandica L. Begge arter optraadte her i betydelig mængde. Skallerne af pecten islandicus fandles ofte hele og parvis i den stilling til hinanden, som de indtog, mens dyret levede. Dette viser? at lerlagene, siden muslingerne levede der, har lagt i ro og ikke været udsat for nogen forstyrrende indfiydelse. 248 J. Rekstad. Fl a at, Høilandet (82 m. o. h.) Natica clausa Brod. Neptunea despecta L. Aporrhais pes pelicani L. Polytropa lapillus L. Littorina littorea L. Cyprina islandica L. Mya truncata L. „ „ var. udewaïlensis Fort). Panopea norvegica Spengl. Macoma calcaria Chem. Nicania Banksii Leech. Mytilus edulis L. De arter, som forekom i størst mængde her, var mytilus- edulis , littorina littorea og macoma calcaria. Skallerne af den sidste art fandtes almindelig hele og parsvis. Mørkved, Høilandet (30 m. o. h.). Cyprina islandica L. Pecten islandicus Müll. Littorina littorea L. I det gruslag, som her ligger ovenpaa leret, findes skaller af unio margaritifera. Denne art lever i betydelig mængde i elven tæt ved. Gralgøften, Høilandet (35 m. o. h.). Littorina littorea L. Neptunea despecta L. Buccinum undatum L. Aporrhais pes pelicani L. Pecten islandicus Müll . Cyprina islandica L. Pecten septemradiatus Müll. Mya truncata L. „ „ var. udewaïlensis Fort. Panopea norvegica Spengl. Astarte compressa L. Cardium echinatum L. De arter, der optraadte i størst antal her var astarte com- pressa, mya truncata , pecten islandicus , littorina littorea og cy- prina islandica. Mærker fra istiden i Namdalen. 249 Seem i Grong (40 m. o. h.). Anomia ephippium L. Mytilus edulis L. Portlandia lenticula Müll. Saxi cava pholadis L. Balanus balanoides L. Her forekom anomia ephippium og balanus balanoides i størst antal. Findestedet er den høie lermæl langs sydsiden af Nam- senelv mellem gaardene Seem og Jørem. Engan i Namsos prestegjeld (68 m. o. h.). Mya truncata L. „ „ var. udeivallensis Forb. Panopea norvegica Spengl. Pecten islandicus Müll. Nicania Banksii Leech. Macoma calcaria Chem. Leda pernula Müll. Astarte compressa L. Cardium fasciatum Mont. I størst antal optraadte mya truncata og astarte compressa* men pecten islandicus og macoma calcaria var heller ikke sjeldne. Ha vik i Namsos prestegjeld (70 m. o. h.). Littorina littorea L. Neptunea despecta L. Poly tropa lapillus L. Aporrhais pes pelicani L. Turritella terebra L. Natica clausa Brod. Mya truncata L. Cyprina islandica L. Panopea norvegica Spengl. Macoma calcaria Chem. Cardium echinatum L. Her var mya truncata, çyprina islandica , littorina littorea og cardium echinatum de arter, der forekom i noget større antal. Alhus i Namsos prestegjele (65 m. o. h.). Pecten islandicus Müll. 250 J. Eekstad. Paa Morænen foran Salsvandet (30 m. o. h.). Littorina littorea L. Cyprina islandica L. Cardium echinatum L. Angaaende det vidnesbyrd disse molluskskaller giver om naturforholdene i det hav, hvori de levede, siger professor Sars: „de tyder idethele paa et koldt, om ikke just fuldkom- men glacialt klima, og mesteparten af dem er littorale eller sublittorale former. Som ægte arktiske former kan nævnes: pecten islandicus, portlandia lenticula , astarte compressa, my a trun- cata var. udewaïlensis , natica clausa , macoma calcaria og nep- tunea despecta. Mere sydlige former er turritella terebra og aporrhais pes pelicani; men begge gaar for tiden ialfald nordlig til Lofoten“. Molluskskallerne optræder, saavidt mine iagttagelser stræk- ker sig, kun i lerlag, i grus eller sand har jeg derimod ikke kunnet finde dem. Y ed Engan ligger der et ca. 5 m. mægtigt lag af blaaler uden muslingskaller ovenpaa det skjælførende lag. Ved Havik er ligeledes det øverste lag uden muslingskaller, og det samme synes at være tilfældet overalt i Namsos præstegjeld, hvor ikke det øverste lerlag er skaaret bort af rindende vand. Hvor- ledes forholdet var paa Høilandet, kunde jeg ikke faa rede paa, da jeg ikke stødte paa skjæringer i leret, hvoraf lagningen kunde udfindes. I de lerlag, som forekommer i Namsens dal- føre ovenfor Grongs kirke, kunde der ikke åndes musling- skaller; men leret er uden sten og idethele af en saadan be- skaåenhed, at det maa være udfældt i vand. Efter sit udseende maa det sideordnes med blaaleret, som i Namsos prestegjeld ligger ovenpaa muslingleret. Ved gaarden Jørem, tæt ved et af mine findesteder for muslingskaller, kommer der en saltholdig kilde frem af jorden. Y andet fra denne kilde smagte salt og gav ved tilsætning af sølvnitrat et rigeligt bundfald af klorsølv. Leret maa altsaa indeholde klornatrium. Herpaa tyder ogsaa den omstændighed, at kreaturerne, som man fortalte, yndede at slikke paa leret i elvemælen. Mærker fra istiden i Namdalen. 251 Under leret har man morænegrus. Overalt langs dalsiderne optræder dette nærmest det faste fjeld, og hvor en bergknaus stikker frem af lerlagene i dalbunden, der kan man være sik- ker paa at træffe vandreblokke og morænegrus. Heraf ser man, at brægruset er ældre end leret. Der saaes imidlertid flere steder store vandreblokke og rullestene ovenpaa fluvial- gruset, der dækker feret. Tæt ved Namsos paa det flade eid mellem Laviken og Guldholmstrand ligger en stor grani tblok omtrent midt paa eidet ovenpaa det marine 1er. Ovenfor Fosland i Grong saaes paa vestsiden af Namsen vandreblokke og rullestensgrus oven- paa den fine sand, der her dækker leret. Af andre steder, hvor store runde blokke saaes at ligge ovenpaa marint 1er, kan nævnes Havik og Alhus i Namsos prestegjeld, Høi i Over- halden og Romstad paa Høilandet. Disse blokke ligger slig, at de ikke kan tænkes at være ramlede ned fra høiere liggende steder. Isbræer kan heller ikke have ført dem til de pladse, de nu indtager; thi hvor liden erosionsevne man end tillægger isen, er det dog utænke- ligt, at de løse lag af marint 1er skulde blive liggende ufor- styrrede, efterat isbræer havde pløiet frem over dem. Men at lerlagene ikke kan have været udsat for nogen omvæltning, beviser den omstændighed, at muslingskallerne i dem findes hele og parvis sammen. Hvorledes skal saa disse blokke være spredte omkring? Den antagelse, der ligger nærmest, maa være, at de er førte om af drivis eller isbjerge under den høie havstand, da det marine 1er udfældtes; thi af de arter af molluskskaller, der findes i lerlagene, kan man, som vi har seet, slutte, at det hav, hvori de levede, var koldt, saa det er høist sandsynligt, at isbræer dengang gik ud i fjordene og herfra udsendte isbjerge med grus og blokke. Selv nu, da landet rager mere op af havet, vilde ikke middeltemperaturen synke mange grader, før Svartisen, Jostedalsbræen og Folgefonden sendte isbræer ud i de nærmeste fjorde. Opigjennem Overhalden og Grong har man paa begge sider af Namsenelven terrasser. I Grong, hvor disse dannelser er bedst udviklede, sees der paa flere steder tre terrassetrin 252 J. Rekstad. hævende sig over hinanden. Disse terrasser maa antages frem- staaede ved, at elven har skaaret bort af de løse jordlag, særlig af det marine 1er. Efteråt leret delvis er ført bort, har den saa lagt grus igjen, ofte ovenpaa resterne af lerlagene. At elven endnu den dag idag fortsætter med sin terrassedannelse, kan man se eksempler paa baade i Grong og i Overhalden. Lermælerne ved Seem og Yaldskraa, hvor elven nu skjærer stærkt, har en høide af omkring 20 m. Yed gaardene Dal og Berge tog den for nogle aar siden ud ct større jordstykke, og de lermasser som ved den leilighed gled ud, var saa betydelige, at de holdt paa at dæmme op elven og saaledes foraarsage en ren oversvømmelse. Nede ved Ranem begyndte elven for en tid siden at skjære saa stærkt i sandlagene paa nordsiden, at man frygtede for, at kirken, en flere hundrede aar gammel stenkirke, skulde gaa ud. For at beskytte den har man maattet bygge en stensæt- ning langs elvens nordlige bred. Dette viser, at elven danner terrasser her i nutiden; og man maa antage, at den har virket paa samme maade i tidligere tider, da den jo flød igjennem dalen da som nu. Forholdene maa endog i svundne tider have været gunstigere for terrasse- dannelsen, thi i tidens løb graver elven sig stadig dybere og dybere ned, og følgelig blir det mere og mere vanskeligt for den at skjære til siderne og saaledes danne terrasser. Yed Ranem er sandmælen mod elven omkring 30 m. høi, og under disse sandlag stikker det marine 1er frem lige nede ved elven. Øverst har man et lag fin sand 1 à 2 m. tykt, under dette et lag grovere grus af ca. 2 m. mægtighed, og saa kommer mægtige lag af særdeles fin sand. Disse sidste viser undertiden krusning som efter bølgeslag; stundom er lagene krummede og af vekslende tykkelse. Muslingskaller kunde ikke findes i sandet, medens de er ret hyppige i det underliggende 1er. Fluviale sandlag , der er afleirede ovenpaa det marine 1er, har en betydelig udbredelse, særlig langs Namsenelven. Sandfladerne ved Skage kirke strækker sig opover forbi Mælen i en længde af omkring 6 km. langs nordsiden af elven. De mægtigste sandafleiringer har vi imidlertid fra Ranems kirke opover forbi Bjøras udløb i Namsen. Herfra fortsætter disse sandlag langs begge sider af Bjøra op til Eidsvandet, Mærker fra istiden i Namdalen. 253 saa de strækker sig i længden ca. 9 km. Ved Ranem gaar, som ovenfor anført, sandlagenes mægtighed op til 30 m. Paa fladerne ved Grrongs kirke har man atter fluvialgrus i betydelig udstrækning ovenpaa lerlagene, hvorimod leret gaar frem i dagen ved den nedre del af Sanddøla, særlig paa nord- siden af elven. Ved Folmer i Harran optræder fluvialgruset med adskillig mægtighed, og naar man fortsætter herfra opover langs Namsen, forsvinder det marine 1er lidt efter lidt under sand- og grus- afleiringerne. Ved bunden af Vetterhusbotn og ved den østre ende af Salsvandet har man ret betydelige gruslag, som de forholdsvis smaa elve har lagt ovenpaa leret. Ved Duna i Vetterhusbotn er der lige ved husene to særdeles smukke terrassetrin. Det nederste hæver sig 20 m. op over den sandflade, hvorpaa husene ligger (15 m. o. h.), og det andet trin rager omtrent 15 m. op over det første; følgelig har det nederste trin en høide over havfladen af 35 m. og det andet 50 m. Denne terrasse bestaar udelukkende af grus, og den synes at være resterne af det delta, elven har bygget op under en høiere havstand. Senere, da havet sank, har elven skaaret bort det meste af dette delta igjen. Ovenfor Duna i det nederste af Almedalen, en spalte reel- lem fj eldene, der fører i østlig Retning over til Høilandet, har man moræneartede terrassedannelser, hvis øvre rand ligger fra 60 til 90 m. o. h. De snor sig langs nordsiden af elven med en høide af 30 til 40 m. og har oftest formen af en egg, hvis sider danner heldningsvinkler med horizontalplanet paa 30° og derover. De bestaar, saavidt man kan se af deres ydre, hoved- sagelig af fin sand og sandblandet 1er, men et stykke nede paa de skraanende sider stikker store blokke, dels kantede og dels runde frem, der særlig er talrige nede ved foden. Heraf maa man slutte, at der inde i terrassernes nedre del ialfald forekommer flytblokke. Det er sandsynligt, at der i denne trange dal har ophobet sig en mængde morænegrus under istiden. Det finere af dette har da elven i den postglaciale tid ført med sig længere og længere nedover dalen, eftersom havets niveau sank. Elven paa den ene side og de bække, der kommer nedover fjeldvæggen 254 J. Rekstad. i nord, paa den anden har bidraget til at give terrasserne sin eiendommelige form. Dybdeforholdene i Salsvandet og Vetterhusbotn. Parallelt med Foldenfjord løber langs dens sydside det 29 km. lange Salsvand. Dets overflade ligger ifølge rektangel- kortet 13 m. høiere end havfladen, altsaa kan der ikke være gaaet lang tid, geologisk talt, siden det var en arm af Folden. Da befolkningen fortalte, at det skulde være saa dybt, at man ikke kunde ånde bund der, fore tog jeg lodning langs midten af våndet, idethele 20 lodskud. Det viste sig herved, at Salsvandet er en af vore dybere indsøer. For lettere over- sigt skyld er der paa vedføiede skisse III tegnet et længde- profil af vande ts dybde. Den tiltager temmelig raskt, til den lidt over 6 km. fra den vestlige ende bliver 445 m., den største fundne dybde. Herfra aftager den østover først raskt saa langsommere, indtil våndet ved Strømmen indsnevres til en kort strøm, der skiller den vestlige del fra det grunde og smale østlige parti, som kaldes Skrøvs tad vand. Dybden i dette varierer mellem 24 og 40 m. I den arm, der gaar mod syd til Henne, var det dybeste lodskud 97 m. I Vetterhusbotn skraaner bunden inderst inde temmelig stærkt, til dybden blir 117 m. (løs lerbund), derpaa aftager den til 100 m. for saa igjen udenfor at vokse ganske jevnt, indtil man midt ude i fjorden lidt indenfor Bergem ånder den største dybde, 265 m. Herfra skraaner bunden raskt opad mod den moræne, der afspærrer fjorden. Udenfor omtrent midt i Blikengf jorden ligger der nogle holmer, og imellem disse er der saa grundt, at der skal blive tørt ved storfjære. Hol- merne bestaar af fast berg, medens bunden imellem dem, saa- vidt man kan se, bestaar af sand og store stene, saa det ikke er usandsynligt, at man her igjen har en moræne. Ssens bevægelsesretning og mægtighed. De skuringsstriber, der er iagttagne paa høie og fritlig- gende steder, peger mel] em W 5° — S og W 40° N, hvorimod de, der forekommer i dalen eller paa de lavere steder i regelen retter sig efter de lokale terrænforholde, og saaledes i dalene paa det nærmeste følger disses retning. Mærker fra istiden i Namdalen. 255 Paa vestsiden af Heimdalshougens gabbrofelt optræder vandreblokke af denne bergart spredte om helt ud til havet, derimod kunde der ikke findes gabbroblokke østenfor dette felt. Heraf kan vi straks slutte, at bevægelsen har gaaet vest- over ialfald fra østkanten af gabbrofeltet. Men blokkene af den røde sparagmitartede sandsten, som maa stamme fra Sverige, viser, at isens bevægelse har været vestlig helt fra et stykke inde i Sverige, og dette bekræftes jo ogsaa af de svenske geologer for trakterne paa østsiden af rigsgrænsen. Sparagmitblokkene er altid afrundede og i rege- len smaa, hvilket viser, at de er komne langveis fra. I Lierne synes de at tiltage i hyppighed og er her gjennemgaaende større end længere mod vest. Heraf maa vi uddrage den slut- ning, at vi i Lierne er nærmere deres udspring end vestenfor. Blokkenes ensartethed taler, som allerede foran fremhævet, for, at de maa have et fælles udspring. Vi kommer altsaa til det resultat, at isens bevægelse overalt i Namdalen har gaaet i vestlig retning under landets nedisning. Kystlinien i Namdalen gaar paa det nærmeste mod N 30o — 0. Perpendikulæren paa denne retning peger mod W 30° — N. Søges middaltallet af retningen for de skuringsstriber, der er observerede paa fritliggende steder vestenfor Namsens dalføre findes dette at være W 22,7° — N, eller med andre ord isens bevægelse har gaaet omtrentlig lodret paa kystlinien. Den gjennemsnitlige retning af de skuringsstriber, der er obser- verede paa fritliggende steder mellem Namsens dalføre og rigsgrænsen, er W 3° S. Bevægelsen har altsaa paa denne strækning gaaet omtrent mod vest, men eftersom det nærmede sig til kysten, har den mere og mere bøiet af, indtil den til- sidst blev saa noget nær lodret paa kystlinien. Grabbro- og sandstensblokke er førte tversover Namsens og Høilandets dalfører til Yetterhusbotn og Sals våndet, og da disse blokke er skurede og afrundede, kan vi deraf slutte, at de er transporterede frem under ismasserne; følgelig har isen i sin helhed bevæget sig vestover uden at følge dalene, men meget mere gaaet tversover de mest fremtrædende i vort di- strikt. Naar er da de skuringsstriber fremstaaede, som vi finder i dalførerne følgende disses retning? De maa være indridsede under det sidste afsnit af istiden, da isens mægtighed var af- taget saameget, at trykket a tergo ikke var stort nok til at 256 J. Rekstad. drive ismasseriie opad bakke. Bevægelsen maatte under disse omstændigheder bøie af og følge dalførerne. Yi bar set, at isen har skuret henover de høieste fjelde i Namdalen som Heimdalshougen, og da nu fjeldtoppene viser sig stærkt skurede og besaaede med store vandreblokke, maa ismasserne have raget betydelig op over dem. Men under saadanne forholde maa man antage, at isens överilade var jevn, uafhængig af fjeldgrundens ujevnheder, og med heldning ud mod havet. Med dette for øie kan vi af vore iagttagelser udlede en mininimumsværdi for isdækkets mægtighed under den almindelige nedisning. Bunden af Namsenelvens dalføre stiger fra 73 m. ved Fiskem til 107 m. ved Fjerdingen, eller gjennemsnitshøiden af dalbunden paa vestsiden af Heimdalshougen er 90 m., medens toppen af dette fjeld naar op til 1160 m. Selv om vi antager et 100 m. mægtigt gruslag i dalbunden blir endda isdækkets mindste mægtighed 970 m. I det østlige af Nordli har vi Murusjø, hvis overbade ligger 303 m. o. h., og i øst- nordøstlig retning for Heimdalshougen den store Tunnsjø (355 m. o. h.). Isdækkets overfiade maa længere øst have lagt ialfald ligesaa høit som ved Heimdalshougen om ikke høiere, thi isen havde sin største høide ved bræskillet. Dybden af disse sjøer kj endes ikke, saa vi blir nødt til at gjøre et om- trentlig anslag over den. For ikke at resikere at anslaa den for høit kan vi sætte Tunnsjøens dybde til 100 m. og Muru- sjøens til 50, thi da er vi sikker paa, at dybden ikke kan være mindre i nogen af dem. Minimum af mægtighed hos isen her blir da 905 m. Lad os nu se, hvorledes det forholder sig med ismassernes mægtighed længere mod vest. Omkring Salsvandet stiger de isskurede fjelde op til 500 à 600 m. o. h., og dybden i dette vand naar 445 m., følgelig blir minimumsmægtigheden 1032 m. Ved Yetterhusbotn gaar de høieste fjelde op til 648 m., og fjordens største dybde er 265 m., hvoraf udledes en mindste mægtighed af 913 m. Ved Namsenfjorden naar de isskurede fjelde op til 675 m. o. h., og af fiskere har jeg faaet opgivet, at fjorden kort udenfor Namsos skal have en dybde af 300 m. Efter dette har isens mægtighed her mindst gaaet op til 975 m. Disse betragtninger viser os, at isdcekket paa de steder , hvor der var indsænkninger i fjeldgrunden, idetmindste maa have Kartskisse og profil aP SalsvancLat. JL Kcvvtshissc over midtre NAMDALEN Mcialr.iLok I:'i00,000- Mærker fra istiden i Namdalen. 257 liavt en mægtighed af omkring 1000 m. under den egentlige glacialtid. Det er imidlertid ganske overraskende, at mægtigheden skulde have været saa betydelig saa langt ud mod havet som ved Namsenfj orden. Ismasserne maa under saadanne forholde have skudt sig langt ud i havet, og landet maa have været betydelig mere nediset end Nord-Grønland i vore dage. Man skulde derfor være tilbøielig til at søge efter andre aarsager. der kunde have frembragt de samme virkninger. Hypotesen om Skandinaviens nedsænkning under istiden er nylig atter fremsat1), og herunder paavistes, at skurings- striberne skulde være frembragte af drivis, der ogsaa har ført grus og blokke omkring. Hvis alle skuringsstriber i vort distrikt skulde skyldes drivis og de store blokke paa toppen af Heimdalshougen f. eks. være førte frem paa samme maade, maa landet idetmindste have været nedsænket 1200 m. over det nuværende havniveau. Men da vilde der ikke være meget af Skandinavien, som ra- gede op af havet, og hvorledes skulde sandstens- og gabbro- blokkene være komne op paa denne top. Her strækker ikke hypotesen med drivis til, det maa være landis, der har ført blokkene opad bakke; thi alt taler for, at de er komne østen- fra fra lavere liggende steder. Drivisens evne til at skure paa fjeldgrunden kan kun være ubetydelig. Det er nemlig ikke isen selv, der skurer paa fj eldet, men de stene og det grus, som føres med paa dens underside, virker som sku- ringsmiddel. Med andre ord det er sten, der skurer mod sten og fremkalder alle de striber og ridser, som vi finder paa stenene i bundmorænen. Samtidig skurer den hele masse hen- over den underliggende fjeldgrund, og det desto stærkere jo mægtigere den bræ er, der fører gruset med sig, thi trykket har en afgj ørende indfiydelse paa skuringsevnen . Drivisens skuring vil være ubetydelig, baade fordi den ikke kan udøve noget synderligt tryk paa sit underlag, og fordi der vil mangle det fornødne grus mellem isen og berg- grunden under. Selv isbjerge af betydelige dimensioner vil kun udøve et ringe tryk sammenlignet med bræernes; men 1) C. A. Lindvall paa døt sidste møde af The British Association for the Advancement of Science i Nottingham (Nature XL VIII pg. 533). Nyt Mag. f. Naturv. XXXIV. III. 17 258 J. Üekstad. Mærker fra istiden i Namdalen. forresten vilde der under en saa stærk nedsænkning ikke i rimelig afstand være nogen landmasse af saa stor ndstrækning, at den kunde udsende isbjerge. Skuringsstiibernes retning strider ogsaa imod, at de skulde være frembragte af drivis, saa denne hypotese maa siges ude af stand til at forklare de glaciale fænomener, der er iagttagne hos os. Men er det nu sikkert, at isen har fyldt de betydelige dybder i Salsvandet og i fjordene? At saa har været tilfældet i Salsvandet og i Vetterhusbotn, afgiver de moræner, vi har omtalt paa disse steder, et sikkert bevis for. De runde og skurede blokke, somudgjør en saa væsentlig del af disse moræner, viser, at gruset og stenene er førte frem under issen, og følgelig maa bræerne have skudt sig frem paa bunden. Forøvrigt kan vi af isdækkets mægtighed slutte, at selv betydelig større dybder vilde fyldes. Egenvægten hos almindelig bræis er 0,88s1), og naar et isbjerg af saadan is flyder i havvand, hvis temp. er -f- 1,8 C. og saltgehalten 3,82 %, vil volumet af den del, der rager op af våndet, for- holde sig til volumet af den neddykkede del som 1 : 7, 41, eller om vi afrunder forholdet, kan vi sige, at hos et i havvand flydende isbjerg rager Vs del af volumet op over våndet, me- dens 7/ 8 del er nedsænket. Altsaa vil et lag af bræis, der har en mægtighed af 800 m., flyde saaledes, at ca. 700 m. er ned- sænket, medens 100 m. rager op, forudsat massen har ens tæthed. Med den mægtighed, vi har fundet hos isdækket, vilde følgelig trykket blive stort nok og mere end det til at bevirke, at isen fulgte bunden, selv om vi tænker os, at i vore smale fjorde endel af istrykket bares af landet langs siderne. Dette sidste vilde imidlertid være rent forsvindende, da bræerne under sin bevægelse viser, at isen besidder en udpræget plasticitet. 1) Heim, Gletscherkunde pg. 278. Kobberets historie i fortid og nutid og om udsigterne for fremtiden. Af J. H. L. Yogt. Paa grund af den ganske fremskndte stilling, som berg- verksdriften paa kobber gjennem lange tider har indtaget og fremdeles ind tager i vort land, kan det være af interesse at foretage en nndersøgelse af konkurrancebetingelserne mellem de norske kobberverk og de store ndenlandske verk, som nu aldeles dominerer konjunktur erne for kobber; i forbindelse hermed vil vi ogsaa omhandle kobberets betydning inden nutidens tekniske liv. Yed en saadan udredning vil man, paa grundlag af kjendskabet til fortid og nutid, ogsaa opnaa at kunne kaste et blik ind i fremtiden. Det skal villig indrømmes, at det i sin almindelighed er umuligt med detailleret sikkerhed at stille horoskop for fremtiden, men vi skal dog i det følgende kunne godtgjøre, at i alle fald om enkelte spørgsmaal, navnlig ved- rørende forbruget af kobber, er det berettiget at drage nogen- lunde træffende slutninger angaaende fremtidsudsigterne. Allerede i lang tid har jeg syslet med at samle material til en historisk-statistisk studie over kobber; den ydre foran- ledning til, at arbeidet nu fremlægges for offentligheden, er nærmest at søge i, at vore kobberverk — - og da navnlig landets ældste kobberverk, Pøros — paa grund af de nuvæ- rende lave konjunkturer har at kjæmpe med store vanskelig- heder af forskjellig art. Efter mit kjendskab til sagen har man i den senere tid hos os gjerne været tilbøielig til at an- skue hele vor bergverksdrift paa kobber fra altfor pessimi- 17* 260 J. H. L. Vogt. stisk standpunkt; da denne efter min mening ikke berettigede betragtningsmaade kan være en hindring for ud viklingen af en af vort lands ganske vigtige næringsveie, har jeg ikke villet undlade at fremlægge et ganske omfattende material for at godtgjøre, at der i alle fald er en overveiende sand- synlighed for, at vore større og rigere kobbermalmforekomster i fremtiden, ligesom ogsaa i fortiden, vil kunne bestaa i kon- kurrancen med udlandets store forekomster. De kilder, som er benyttede ved udarbeidelsen af de forskjellige statistiske afsnit, er navnlig følgende: „The Mineral Industry, its statistics, technology and trade,“ B. 1, 1893, og B. 2, 1894; udgivet af redaktionen for det amerikanske tids- skrift „The Eng. and Min. Journal.“ „Mineral Resources of the United States“, for 1882 til 1893, begge aar inklusive; udgivet af de Forenede Staters geologiske undersøgelse. „Statistische Zusammenstellungen über Blei, Kupfer, Zink und Zinn“, for 1890—92 og for 1889 — 93, udgivne af „Metallgesellschaft Frankfurt am Main.“ Det bekjendte Londoner-firma H. B. Merton & Co.’s statistiske aarsoversigter for kobber. Talrige spredte oplysninger navnlig i det fortrinlige New-Yorker tidsskrift „The Engineering and Mining Journal“ ; videre i det preussiske „Berg-und hüttenmännische Zeitung“, det „ 0 österreichische Zeits. für Berg-und Hüttenwesen“, det tyske „Zeitschrift für praktiske Geologie“, samt forskjellige andre tidsskrifter; Ad. Soetbeers „Materialien zür Er- läuterung und Beurtheilung der wirthschaftlichen Edelmetallverhält- nisse“ (1886); E. Fuchs og L. de Launays „Gîtes minéraux et métalli- fères“, (2 bind, 1893) med tilhørende „Statistique de la production des gîtes métallifères,“ af L. de Launay; videre talrige udstillingsbrochürer, som jeg leilighedsvis har samlet ved verdensudstillingen i Antwerpen (1885), Liverpool (1886), „Indian and Colonial Exhibition“ i London (1886), Paris (1889) og „Mining and Metallurgical Exhibition“ i London (1890). Blandt mindre specialarbeider, som jeg har havt ganske god nytte af, kan nævnes to smaa brochürer af den tyske bergingeniør G . A. Hering, „Die Kupfererzeugung der Erde und ihre Quellen,“ i „Zeits. des Vereins deutsch Ing.“ B. 37, 1892, og „Ueber die Zukunft des Kupfers und die Kupferwerke der Vereinigten Staaten,“ i „Oester. Zeits. f. Berg- u. Hüttenw.,“ december 1894. Selv har jeg tidligere leveret to mindre arbeider omhandlende kobber statis tik, nemlig „Om verdens kobberproduktion og konjunktur erne for kobber,“ i Norsk teknisk tidsskrift, 1887; og „Ora verdons guld-, sølv-, og kobberproduktion“, i Letterstedt’ske tidsskrift, 1889. De mange driftsdetailler angaaende vort eget lands kobber- verk skriver sig hovedsagelig fra oplysninger, som er mig til- stillede fra de forskjellige større verk, Røros, Sulitelma og Kobberets historie. 261 Aamdal. For den velvillige imødekommenhed, som de for- skjellige verksbestyrelser og funktionærer herved har vist mig, aflægger jeg min forbindtligste tak; og navnlig vil jeg hen- vende denne tak til overdirektionen for Røros kobberverk samt d’hr. hytteskriver Hauan og grnbebestyrer Knudsen ved Røros og J. Midelfart , forstander for de Angell’ske stiftelser i Trondhjem, for alle de omfattende og interessante statistiske oplysninger om Røros kobberverk, der er blevne ndarbeidede til offentliggjørelse i dette arbeide. — Ligeledes vil jeg benytte anledningen til ogsaa at takke alle øvrige, som paa en eller anden maade har bistaaet mig ved mit arbeide; specielt arkivar Koren i Trondhjem; flere elektroteknikere, som har hjnlpet mig med værdifulde oplysninger til afsnittet „Kobberets anvendelse i elektricitetens tjeneste,“ og min amanuensis, cand. min. J. Th. Dahl , som har hjulpet mig med flere af de statistiske tabeller og grafiske oversigter. Paa det tidspunkt, da begyndelsen af dette arbeide lægges under pressen (marts 1895), foreligger endnu ikke nogen fuld- stændig kobberstatistik for 1894; en saadan, navnlig Mertons tabel, vil derimod forhaabentlig være tilgjængelig, før de sidste afsnit af arbeidet trykkes. I den første del af brochüren vil saaledes 1893 være det sidste aar, for hvilket vi har detail- leret statistik, medens vi i den senere del sandsynligvis ogsaa kan indflette nogle bemærkninger vedrørende 1894. *) Verdens samlede kobberproduktion i de sidst forløbne 50 aar. For hvert enkelt af de sidste 15 aar, 1879 — 1893, har det store engelske metalfirma Heyiry R. Merton & Co. i London publiceret meget detailleret statistik over de enkelte landes kobberproduktion, hvilken oversigt vi her gjengiver in extenso , 1) Senere tilføielse : Allerede under korrekturlæsningen er Mertons kobberstatistik for 1894 indløbet ; vi kan saaledes allerede i arbei- dets første ark give nogle statistiske oplysninger for dette aar. 262 J. H. L. Vogt, Oversigt over verdens (I eng. tons, af Sammenstillet af Henry R. 1894 1893 1892 1891 1890 1889 1888 Algier Argentina Australien Østerrige Bolivia — Coro/coro Canada Chili Capkolonien Cape Co. . . . Namaqua. . . England Tyskland - Mansfeld Øvrige Tyskland Ungarn Italien Japan Mexico — Boleo Øvrige Mexico Ny-Foundland— Betts Cove . . . Tilt Cove .... Norge — Vigsnæs . . . Øvrige Norge1) Peru Rusland Sverige Rio Tinto Tharsis . . &JD a SP 0 s< 3,9 0 H3 j- 0 0 Ö -*3 ø o8 -+3 OOD Sevilla Portugal Øvrige gruber . Calumet & H. Øvrige Lake . . Anaconda Øvrige Mont. . Arizona Øvrige Stater. Venezuela— Quebrada 230 9.000 1.810 2.300 * 5.000 21.340 5.000 1.500 * 400 14.990 2.210 310 * 2.500 20.050 10370 1.400 100 1.800 985 * 800 440 5.000 * 500 160 7.500 1.215 2.500 « 5.000 21.350 5.200 890 425 14.150 2.000 210 2.500 18.000 7.980 500 240 1.800 1.070 790 460 5,000 535 200 6.500 1.100 2,860 *3.500 22.565 5.500 450 495 15.360 1.935 285 2.500 18.000 6.415 900 450 1.940 785 625 290 4.900 735 120 210 7.500 965 2.150 3.500 19.875 5.000 900 720 14.250 1.900 285 2.200 17.000 4.175 1.025 540 1.500 615 632 280 4.800 655 120 150 7.500 1.210 1.900 3.050 26.120 5.000 1.450 935 15.800 1.825 300 2200 15.000 3.450 875 735 1.000 925 465 150 4.800 830 160 190 8.300 1.225 * 1.200 2.500 24.250 5.600 *2.100 905 15.506 * 1.850 300 * 3.500 15.000 3.280 500 1.115 1.500 1.007 435 275 4.070 830 50 150 7.450 1.010 1.450 * 2.250 31.240 1.300 750 1.020 300 250 4.700 1.036 33,000' 31.100' 31.500 32 000] 30.000] 29.500] 28.500' 11.000 11.000 *11.500 *10.500 *10.300 *11.000 *11.000 *4.200 xO * 4.400 Oi <3? * 4.400 S *4.150 xO >05 * 5.600 O O * 5.250 O V03 * 7.000 O • O H 1.170 tH xO 1.270 CO xO 1.070 S 875 'c6 xO 810 S 1.350 T* xO 1.700 CO xO 205 625 1.192 890 565 670 1.250 * 4.600. * 5.600. * 6.800. * 5.500, * 4.425- • 6.500. * 7.000- 27.675' 27.675' 32 250' 29.000] 26.250' 21.700] 22,450' 23.450 22.835 22.210 22 505 18.200 17.069 16.200 42.410 xO Ci CO 33.600 O (M 45.000 O 28.225 O 37.320 rai xO 35.700 rI> lH 27.000 rod F 29,786 foo 20.960 '0 19.018 r>o O 15.478 O 19.690 19.600 17.160 17.723 15.945 14.419 14.062 9.150 7.800^ 9.OO0J 8.415. 6.370. 6.068. 5.295. 2.500 2.850 3.100 6.500 5.640 5.563 4.000 324.405 1 303,530 [310.472 279.391 269.455 261.205 258026 *) G-jengiver kun metallisk kobber, fremstillet g 43 6/9 g 45 9/6 g 51 3/ Middelpris af G. M. B. i\ 0 Æn 9 /A d. første i hver maaned/ ^ ° ved norske kobberverk; ikke Tal mærket med stjerne , g 541/ g 49 10/6 g 76 Kobberets historie. 263 samlede kobberproduktion. metallisk kobber). Merton & Co., London. 1887 1886 1885 1884 1883 1882 1881 1880 1879 150 170 7.700 883 * 1.300 1.450 29.150 5.950 1.300 389 13.025 * 1.850 531 2.500 *11.000 1.950 100 1.180 125 1.150 275 50 5.000 905 28,500 *11.000 * 7.000 2.300 *856 4.050; 20.550 12.780 25.450 9.775 8.035 2.519 2.900 110 180 9.700 733 1.100 1.560 35.025 5.390 625 1.471 12.595 * 1.870 366 2.100 *12.000 250 1.125 1.920 330 75 4.875 520 24. 700 \ *11.000, * 7.000 ( 2.135J 1.258 3.560' 22.550^ 13.040i 14.8501 10.8701 6.985 1 1.510, 3,708 250 233 11.400 585 16 1.500 1.200 38.500 5000 450 2.773 12.450 * 2.800 *600 * 2.000 *10.000 375 778 2.180 380 229 5.100 775 23.484> *11.500, * 7.000 ( 1.8001 1.665 2.424 J 21.075' 11.1351 16.0701 14. 200 f 10.135! 1.435 4.111 260 159 14.100 670 * 1.500 1.000 41.648 5.000 3.350 12.582 * 2.200 600 * 2.000 *10.000 291 668 2.390 392 362 4.700 662 21.564\ *10.800 * 7.500! 2.0001 *2.300 2.251 18.050’ 12.8751 10.2651 8.990( 11,9351 2.585 ; 4,600 * 600 293 *12.000 *500 1.680 1.055 41.099 5.000 2.620 12.643 * 2.000 790 * 1.600 * 7.600 489 1.053 2.340 322 395 4.400 732 20.472N * 9.800 i * 8.OO0! 2.0261 2.357' 1.952, I4.750I 11.9001 >11.010, IO.660I 3.250, 4.018 *600 800 *11.000 *455 3.259 500 42,909 5 000 3.464 11.516 * 1.800 660 * 1.400 * 4.800 401 1.500 2.300 *290 440 4.000 798 1 7 389' * 9.000 - * 8.OO0! 1.8851 1 700' 1.586; 14.300^ 11.1 40 i } 4.045, 8.O30! 2.955 , 3.700 *600 207 10.000 455 2.655 500 37.989 5.087 3.875 10.999 1.743 815 * 1.480 * 3.900 333 1.718 2.350 290 615 3 700 995 16.666N * 10.203 i * 8. 17o( 1.3401 1.410* 1.469; 13.995^ 10.3551 6.532 2.823 *500 *300 9.700 470 * 2.000 50 42.916 5.038 3.662 9.800 1.000 820 * 1.380 * 3.900 *400 * 1.500 2.040 386 *600 3.300 1.074 16.215N *9.151 * 6 603! 1.7051 l.DOO* 1.639; 14.150^ 8.050i 2.810 1.800 *500 *300 9.500 245 * 2.000 50 49.318 4,328 3.462 8.400 *600 * 900 *1.140 * 3.900 * 400 * 1.500 2.000 412 *600 3.300 800 13.751' *11.324, * 4.692! 1.3601 77o! 1.464/ II.720'] 7.410 4.220 1.597 223.798 217.086 225.592 220.249 199,406 181.622 163.369 153.959 151.963 desuden kobberindhold i exporteret kis. Om revision af disse tal se senere afsnit. betyder skjønsmæssiy anslaaet. g 42 3/ g 40 6 / g 44 1/6 g 54 15/6 g 63 8/9 g 67 -/6 g 61 1/3 g 63 1/3 g 57 11/ J. H. L. Vogt. Kobberets historié. Oversigt over verdens '> Gjengi ver tun metallisk kobber, fremst, Ulet ved norske kobborverk; itt« Mid ' Tal mærlet med tijem, d. form? l livor inanod} 4 «2/6 (8 43 6/0 * 45 9/6 * 51 3/ «541/ «4910/6 *76 samlede kobberproduktion. metallisk kobber). Merton & Co., London. 264 J. H. L. Vogt. se side 262 og 263; enheden er engelsk ton = 2240 eng. U. (lbs.) eller = 1016 kg. 1) I denne statistik er kobbermængden i kobbermalm, pro- duceret i og derpaa exporteret fra et land og senere metallur- gisk behandlet i et andet, opført under det land, hvor malmen er udmineret, og ikke i det, hvor kobberet endelig er bleven fremstillet metallisk. For de allersidste aar, 1889 — 1893, har det ligeledes meget bekjendte „Metallgesellschaft Frankfurt am Main“ ogsaa offent- liggjort detailleret statistik over den totale produktion af kobber (samt af bly, zink, tin og sølv); her er dog fulgt et andet princip, idet man har sammenstillet opgaverne over den mængde metallisk kobber, som er fremstillet — dels af inden- landsk og dels af importeret malm — i de forskjellige euro- pæiske lande samt i de Forenede Stater; hertil er adderet importen af metallisk kobber fra Chili, Japan, Australien osv. til Europa, hvortil endelig kommer mængden af japanesisk kobber konsumeret i Østasien. Yi skal indskrænke os til af sidstnævnte statistik kun at gjengi ve det endelige totalresultat; til sammenligning ved- føier vi ogsaa det engelske firmas summation af kobberpro- duktionen (omregnet til metriske tons), samt en i „Mineral Industry“, 1893, foretagen summation af kobberproduktionen i 1892 og 1893. Oversigt over verdens samlede kobberproduktion i 1889 — 1893. (Metriske tons) 1889 1890 * 1891 1892 1893 Ifølge Merton, London . 265.380 274.060 283.960 316.020 308.840 Ifølge Frankf. Metallges. 267.082 282.251 291.297 315.365 312.154 Ifølge „Min. Ind.“, 1893 303.321 306.880 9 1 metrisk ton = 1000 kg. — I det følgende kan vi ikke overalt holde metrisk ton og engelsk ton ud fra hinanden; denne usikkerhed er dog ikke af nogen reel betydning, idet forskjellen mellem de to ton-enheder kun er 1.6%. 18W 1855 1850 1855 /860 1865 1870 /875 1880 1885 1 800 1895 KM. } Kobberets historie. 265 Disse tildels efter forskjelligartede principer opgjorte stati- stikker stemmer ganske godt overens, hvad igjen er et vidnes- byrd om, at de maa være temmelig korrekte; i alle fald saa vidt korrekte, at de kan lægges til grund for vore efterføl- gende betragtninger. Efter dette korte overblik skal vi gaa over til at gjennem- gaa de vigtigste kobberproducerende lande. De Forenede Stater. Kobberproduktion (eng, tons). 1845 100 tons 1866 8900 tons 1884 64.700 tons 1846 150 — 1868 11.600 — 1885 74.050 — 1848 500 — 1870 12.600 — 1886 69.805 — 1850 700 — 1872 12.500 — 1887 79.109 — 1852 1100 — 1874 17.500 — 1888 101.710 • 1854 2250 — 1876 19.000 — 1889 105.774 — 1856 4000 — 1878 21.500 — 1890 116.325 — 1858 5500 — 1880 25.010 — 1891 128.179 — 1860 7200 — 1881 30.882 — 1892 152.620 — 1862 9000 — 1882 40.470 — 1893 147.210 — 1864 8000 — 1883 51.570 — 1894 159.700 - Be Forenede Stater, som indtil midten af aarhundredet (1848 — 1850) ikke engang leverede saa meget kobber som vort eget land, producerer nu omtrent ligesaa meget kobber som hele den øvrige verden tilsammen. De to vigtigste grubefelter ligger i Montana , i 1893 med samlet produktion 69.300 tons kobber (deraf ved hovedgruben Anaconda 33.600 tons) og ved Lahe superior , i 1893 med 50.510 tons (deraf ved hovedgruben Calumet & Heda 27.675 tons); som tredie felt følger Arizona. — - I et efterfølgende afsnit skal vi ganske udførlig redegjøre for disse store nordamerikanske forekomster, som nu omtrent fuldstændig dominerer hele ver- dens kobbermarked. 266 J. H. L. Yogt. Spanien. Kis- og kobberproduktion. (m. tons) Kis- og kobber- malm-produktion Dera f fremstillet metallisk kobber 1856 80.350 tons ca. 3.000 tons 1860 146.000 — ca. 4.000 — 1865 273.200 — ca. 6.000 — 1870 397.000 — ca. 9.000 — 1875 802.600 — ca. 18.000 — 1880 1.477.000 — 36.300 — 1885 2.199.000 — 47.900 — 1890 3.016.800 — 51.700 — 1892 2.481.200 — 56.200 — 1893 54.900 — 1894 54.200 — Under rubrikken for kobber i denne tabel er medregnet alt det kobber, der udvindes i England, Tyskland osv. af im- porteret spansk kis. Næst efter de Forenede Stater kommer Spanien og til- grændsende dele af Portugal, med hovedgruber Rio Tinto, Tharsis og San Domingo i Huelva- distriktet (i den sydlige del af Spanien, henimod den portugiske grænse; 50 — 100 km inde i landet, med kavn Huelva, nær Cadix; San Domingo paa den portugisiske side af grænsen). Disse storartede fore- komster arbeider som bekjendt paa kobberholdig svovlkis, der temmelig nøie kan parallelliseres med kisen fra vore mange norske kisgruber, som f. ex. Kongens grube ved Køros, Vigsnæs, Foldal, Ytterøen, Sulitelma osv. En væsentlig del af den spanske kis, der oftest holder 2 — 4 % kobber, gaar, som vi i det følgende nærmere skal omhandle, til export, til Mellem-Europas svovlsyrefabrikker; først tilgodegj øres svovlet; senere extraheres kobbergehalten, hvorpaa det tilbageværende jernrige gods, „purple ore“, endelig benyttes som jernmalm ved masovnsdrift. Hvad der ikke exporteres af den spanske kis, behandles ved vaadveisprocesser paa stedet, til udvinding af kobber. Kobberets historie. 267 De spanske kisforekomster, som tildels udmærker sig ved aldeles kolossale dimensioner, og som var kjendt allerede under romernes dage, blev i midten af aarhundredet kun drevne i rent ubetydelig stil; nogen nævneværdig export af kis, til udlandets svovlsyrefabrikker, begyndte først i slutten af 1860-aarene, ved hvilken tid de vigtigste forekomster, Rio Tinto, Tharsis, Domingo osv., indkjøbtes af kapitalstærke engelske firmaer, som strax, ved betydelige jernbane- og havneanlæg, forberedte sig paa rigtig en-gros produktion. Som det fremgaar af den statistiske oversigt, steg driften voldsomt tilveirs i 1870-aarene og helt op til lidt over midten af 1880- aarene; i de sidste forløbne 6 — 7 aar har derimod driften holdt sig paa næsten nøiagtig samme høide (53.700 tons kob- ber i 1887 og 54.300 tons i 1893). — Ogsaa om de spanske forekomster henviser vi til nærmere redegjørelse i det følgende. Chili. Udførsel af kobber fra Chili. 1855 20.200 tons 1870 49.100 tons ' 1886 35.000 tons 1856 21.900 — 1872 46.300 — 1888 31.200 — 1858 30.500 — 1874 48.200 — 1890 26.100 — 1860 36.300 — 1876 50.700 — 1891 19.900 — 1862 43.100 — 1878 46.800 — 1892 22.000 — 1864 47.500 — 1880 42.900 — 1893 21.350 — 1866 44.800 — 1882 42.900 — 1894 21.340 — 1868 43.700 — 1884 41.600 — Allerede i den første halvdel af indeværende aarhundrede spillede bergverksdriften paa kobber en fremskudt rolle i Chili; hvor høit produktionen i denne tid naaede op, kan vi dog ikke give aldeles detailleret oplysning om, idet statistikken over udført mængde „Chili bars“ — et forholdsvis rent sort- kobber — først begynder med aar 1855. For dog i alle fald at give nogen forestilling om driftens størrelse endnu lidt længere tilbage kan anføres, at Le Play i et arbeide af 1848, som vi i det følgende gjentagende kommer til at omtale, for 268 J. H. L. Vogt. 10-aarsperioden 1838—48 opfører kobberproduktionen i Chili, medregnet Cuba og øvrige Amerika, til gjennemsnitlig 16.600 eng. tons aarlig. Endvidere kan vi nævne, at ifølge de i „Mineral Industry“, 1893, aftrykte tabeller, begyndende med aar 1844, over udført kobbermalm, kobbersten og kobber kan skjønsmæssig den chileniske kobberproduktion anslaaes til for 1845 omkring 9 à 10.000 tons og for 1850 13.000 tons. Fra midten af aarhundredet skjød kobberproduktionen i Chili, hvilket land i 1860-aarene leverede næsten halvdelen af den hele verdens forbrug af kobber, en meget hurtig væxt; produktionen naaede sit maximum i 1870-aarene (1876 50.700 tons kobber) ; men senere har den chileniske bergversksdrift paa kobber gaaet temmelig stærkt tilbage. Dette forsøgte man for nogle aar siden, under krigen mellem Chili og Peru, at forklare ved de paa grund af den politiske situation frem- kaldte usikre forholde, — en forklaring, som dog ikke længere kan høres, idet nedgangen fremdeles fortsætter, tilmed i frem- trædende grad; udførselen i de sidste 3 aar, 1891 — 93, har endog ikke engang beløbet sig til halvdelen af, hvad tilfældet var i perioden 1860 — 80. Den faktiske aarsag hertil ligger utvivlsomt, som fremholdt i forskjellige beretninger fra den senere tid om den chileniske bergverksdrift, i den omstændig- hed, at en del af de vigtigere chileniske kobberforekomster allerede er afbyggede eller ud tømte, og at en række øvrige forekomster under de nuværende lave konjunkturer ikke lader sig drive med fordel; gruberne opgives næsten gjennemgaa- ende at være blevne fattigere mod dybet. Tyskland. (Metr. tons) Samlet produktion af kobber, af inden- landsk og imp ör- teret malm. Kobberproduktion af indenlandsk malm. Deraf alene ved Mansfeld. 1862 2.933 tons Tea. 2 900) tons 1.850 tons 1865 3.414 — (ca. 3.400) — 2 200 — 1870 . 4.797 — (ca. 4 700) — 3.980 — 1875 6.760 (ca. 6.600) — i 6.100 — 1880 ...... 14.252 — 10.800 — 9.800 — 1885 19.928 — 15.250 - 12.450 - 1890 24.427 — 17.800 — 15.800 — 1893 24.011 — 17.250 - 14.150 — 1894 ,,.... 17.200 — 14.990 - Kobberets historie. 269 Importen af kobbermalm til Tyskland — navnlig af spansk og norsk kis, som først afrøstes ved svovlsyrefabrikkerne og senere extraheres ved kobberverkerne — begyndte først om- kring midten af 1870-aarene at spille nogen større rolle; for endnu længere tilbage i tiden representerer kolonnen over kobber, fremstillet af indenlandsk og importere t malm i snm, temmelig nøie den indenlandske produktion alene. Det ubetinget vigtigste kobberverk i Tyskland er det be- kjendte Mansfelder-ve rk, som har været drevet helt siden middelalderen, men som dog først efter den fransk- tyske krig er bleven arbeidet i rigtig storartet stil. Kobberproduktionen ved Mansfeld, efter 1780. 1780 610 m. tons 1860 1.600 m. tons 1790 570 — §- 1865 2.200 — 1800 500 — =- 1870 3.980 — 1810 480 — 1875 6.100 — 1820 580 — 1880 9.800 — = — 1830 820 — s- 1885 12.450 1840 960 — =— 1890 15.800 — 1850 1.100 — 1893 14.100 — 1855 1.370 — s- 1894 14.990 — I et følgende afsnit kommer vi til ganske udførlig at omhandle dette verk, som for tiden arbeider under ganske overordentlig vanskelige forholde; for det første er malmen, den saa bekjendte kobber skif er, meget fattig paa kobber (og sølv), saa driften under normale forholde med de nuværende lave konjunkturer neppe kan gaa med fordel ; og for det andet har gruberne i de senere aar været ude for en høist kompliceret „ W assercalamität“ , som muligens vil blive skjæbne- svanger for verkets existens. 270 J. H. L. Vogt. England, med Skotland og Irland. Kobberproduktion af indenlandsk malm (eng. tons). .£P 1726—1735 1.032 tons 1806—1810 8.952 tons % 1736—1745 1.342 — 1811—1815 9.850 — CÖ 1746—1755 1.756 — 1816—1820 9.671 — tdO • i— i 1756—1765 2.805 — 1821—1825 11.867 — • i— i Ö 1766—1770 3.626 — 1826—1830 13.849 — m g 1771—1780 6.519 — 1831—1835 16.314 — CD d 1781—1790 8.103 — 1836—1840 16.583 — S 1791—1800 7.995 — 1841—1845 16.266 — S5 1801—1805 7.691 — 1855 . . . 1875 . (1856 max. . . . 24.654) — 1880 . 3.722 — 1860 . . . . . 16.230 — 1885 . 2.818 — 1865 . . . . . 12.083 — 1890 . 941 — 1870 . . . . . 7.292 — 1893 . ... ca. 400 — Bergverksdriften paa kobber er i England, hvis kobber- og tingrnber paa Cornwall-halvøen allerede var kjendt i ro- mernes dage, nu næsten kun ,,en saga blot“, og England , som i den første trediedel a f aarhundredet var verdens vigtigste kobber- producerende land , leverer nu ikke engang saa meget kobber {af indenlandsk malm) som f. ex. Røros kobberverk alene. Aarsagen til denne absolute tilbagegang er ikke — eller i alle fald kun rent underordnet — at søge i daarlige konjunkturer, men er derimod beroende paa, at tilgangen paa kobbermalm i en fLerhed af de cornwallske gruber er aldeles udtømt. Mange- steds har man paa dybet mødt tinsten istedenfor kobbermalm, og de gamle kobbergruber drives nu tildels som tingruber. Fremdeles indtager dog England en meget fremskudt position inden kobberets omraade, idet der i stor stil impor- teres kobbermalm og kobber-mellempro dukter (navnlig spansk kis og amerikansk kobbersten og sortkobber), hvis kobberind- hold endelig fremstilles metallisk, ved metallurgiske etablisse- menter i England. — Produktionen af metallisk kobber, saa Kobberets historie. 271 at sige i sin helhed af importeret malm og mellemprodukt, i England har saaledes i de senere aar belobet sig til: 1889 97.866 m. tons kobber 1893 90.674 — Rusland. Som efterfølgende tabel viser, har bergverksdriften paa kobber i Rusland helt siden begynd elsen af aarhundredet holdt sig nogenlunde konstant; i begyndelsen af aarhundredet leverede Rusland henimod eller omkring Yio den bele verdensproduktion, nu derimod kun noget over Yioo- Den russiske kobberproduktion. 1825 3.325 m. tons 1865 4.150 m. tons 1830 3.870 — =— 1870 5.050 — 1835 3.940 — 1 — 1875 3.650 — s- 1840 4.120 1880 3.200 — r- 1845 4.180 — 1885 4.710 — 1850 6.450 — s— 1890 5.720 — 1855 6.200 — r— 1893 5.000 — c— 1860 5.200 1894 5.000 — Vedrørende kobberproduktionen i de øvrige lande — Japan , Australien, Caplcolonien , Mexico, Canada, Ny-Foundland, Venezuela, Østerrige-Ungarn, Italien, Sverige, Norge osv. — henvises dels til Mertons tabeller for aarene efter 1879 og dels til det efterfølgende afsnit „Oversigt over de vigtigste hidtil kjendte tilgange af kobbermalm“ ; de norske forekomster ofrer vi et særskilt kapitel. 272 J. H. L. Yogt. Som vi allerede overfor har gjort opmærksom paa, be- gynder systematisk oversigt, nemlig Mertons tabeller, over den totale kobberprodubtion først med aar 1879. For tidligere aar kjender jeg, naar der ikke tages hensyn til en rent fore- løbig og tilnærmelsesvis oversigt i et af mine egne ældre ar- beider (i Letterstedfske tidsskrift, 1889), kun et eneste for- søg til detailleret summation af verdens samlede kobberpro- duktion, nemlig en statistik af Le Play over den gjennem- snitlige kobberproduktion i perioden 1838 — 48 (trykt i Le Plays i sin tid meget bekjendte arbeide over kobber-hytte- driften i Wales). Yi hidsætter denne oversigt in extenso . Den gjennemsn itlige aarlige kobberproduktion i 1838—48: Storbrittanien 15.800 eng. tons Rusland, med Sibirien 3.900 — =— Østerrige og Ungarn 4.500 — = — Norge og Sverige 2.200 — - — Tyske toldforbund 1.500 — = — Tyrkiet, med Lilleasien 2.000 — -v — Øvrige europæiske lande 1.100 — - — Amerika, navnlig Chili og Cuba 16.600 — = — Oceaniet, Australien, Ny-Zealand, osv. . . . 2.400 — -= — Japan 2.400 — = — Sum 52.400 eng. tons (eller 53.200 m. tons). Paa grundlag al det ovenfor og i et efterfølgende afsnit, om verdens vigtigste kobberforekomster, sammenstillede stati- stiske material skal vi foretage en summation af den totale kobberproduktion for perioden efter 1840. For de Forenede Stater Rar vi detailleret statistik, siden kobberpro- duktionen der begyndte i 1845. For Chili detailleret statistik siden 1855; nogenlunde gode oplys- ninger ogsaa for 1840—50. Spanien', detailleret statistik baade over kobber- og kisproduktion siden 1879; for 1856—75 derimod kun opgave over malm- eller kispro- Kobberets historie. 273 duktionen, hvoraf skjønsmæssig er beregnet kobberproduktion. Produk- tionen før 1855 ubetydelig. England', detailleret statistik indtil 1845 og etter 1855; for perio- den 1846 — 54 derimod mangler vi opgave, hvad dog er af underordnet betydning. Tyskland', detailleret statistik fra det vigtigste kobberverk, Mans- feld, belt siden 1780; videre opgave over den totale kobberproduktion, af inden- og udenlandsk malm i sum, siden 1862; i henhold hertil skjøns- mæssig anslaaet den samlede indenlandske kobberproduktion siden 1840- Som støtte for dette overslag er benyttet Le Plays opgave for 1838—48. Japan ; opgave kun for aarene efter 1879 og for perioden 1838 — 48; paa grundlag heraf skjønsmæssig anslaaet produktionen i den mellem- liggende tid. Australien', detailleret statistik fra de to vigtigste kobberprodu- cerende kolonier helt siden driftens begyndelse, i Syd- Australien i 1849 og i Ny-Syd- Wales 1858. Rusland', detailleret statistik for den hele periode. Østerrige, detailleret statistik siden 1856, og Ungarn siden 1865; vi- dere Le Plays opgave for 1838 — 48. Norge; detailleret statistik helt fra aarhundredets begyndelse; se et særskilt afsnit i det følgende. Sverige ; detailleret statistik fra det vigtigste kobberverk, Fahlun, i det hele aarhundrede og videre tilbage helt siden 1633; opgave ogsaa over totalproduktionen i 1765—1874 ved det næstvigtigste kobber- verk, Åtvidaberg. Italien’, detailleret statistik over produktionen af kobber siden 1879 og over produktionen af kobbermalm siden 1860; heraf skjønsmæssig for 1860 — 75 beregnet kobberindholdet. For de øvrige kobberproducerende lande — Capkolonien, Peru, Bolivia, Venezuela, Mexico, Ny-Foundland, Canada, Argentina og Algier — hvilke i sum i 1880 producerede 12.000 tons kobber, ekvivalerende ikke fuldt 8% af den tids samlede kobberproduktion, har vi kun at bygge paa Mertons tabeller for tiden efter 1879 samt paa Le Plays op- gave for 1838 — 48; for enkelte af disse lande har jeg ogsaa faaet ind- hentet nogle spredte, tilfældige oplysninger. — Cubas produktion er i vor oversigt for 1840 — 50, ligesom ogsaa i Le Plays opgave for 1838—48, medregnet under Chili. I tabellerne er med en enkelt stjerne (1) betegnet de tal, som vistnok er skjønsmæssig angivne, men hvor vi dog har saavidt sikkert material at bygge paa, at tallet ikke kan af- vige nævneværdigt fra det virkelige; med to stjerner (2) er betegnet de mere usikre opgaver. b = 1 stjerne. 2) = 2 stjerner. Nyt Mag. f. Naturv. XXXIV. III. 18 kobberproduktionen siden 1840, i kobberprodiicerende lande af anden rang. 274 J. H. L. Yogt. For 1889—93 eiter Mertons tabeller; vedrørende nøiagtigere opgaver henvises til særskilt afsnit i det følgende. (Kobberindholdet i exporteret malm er delvis medregnet). Forenede Stater og Chili for sig. Cuba for 1840—50 medregnet under Chili. verdens samlede kobberproduktion siden 1840. Kobberets historie, 275 18* For 1840—50 medregnet Cuba. 276 J. H. L. Vogt. Altsaa, id et vi aftunder til runde tal og for de allersidste aar tager middel af Mertons , Frankfurter-selskabets og „Mine- ral Industry’s“ statistiske summationer: Verdens samlede kobberproduktion. 1840 50.000 eng. tons 1845 55.000 — ; — 1850 65.000 1 855 72 500 — = — 1860 90.000 —c— 1865 105.000 —c— 1870 110.000 — 1875 125.000 —c— 1880 155.000 — 1885 225.000 — 1890 275.000 — 1892 305.000 — 1893 305.000 — =— Ifølge Mertons statistik for 1894 belob den totale kobber- produktion sig i dette aar til omkring 325.000 tons. Vor oversigt for perioden 1840 — 93 gjør selvfølgelig ikke fordring paa detailleret nøiagtighed ; feilen vil dog for de sidste aar, 1880 — 93, neppe overstige 5 % og for de tidligere aar neppe overstige 10 % ; og — hvad vi særlig vil fremhæve — feilen vil antagelig overalt gaa i samme retning, idet vore opgaver gjennemgaaende vil være enten lidt for høie eller, hvad jeg snarere skulde anse for sandsynligere, lidt for lave. Selv om opgaverne skulde være endnu noget mere ukorrekte i detaillen end af mig forudsat, vil de dog i alle fald være fuldt ud tilstrækkelig paalidelige til at kunne lægges til grund- lag for vore efterfølgende betragtninger over udviklingen af produktion og konsumtion af kobber. For at lette overblikket gjengi ver vi produktionen i de vigtigste lande samt for den hele verden ved grafisk frem- stilling (se den medfølgende planche). . ' ' I ■' V ■ y ■ ,y Kobberets historie. 277 Forbruget af kobber. Kobber anvendes hovedsagelig til legeringer — nemlig messing (med 55 — 65% kobber, rest for den væsentligste del zink); bronce (80 — 85°/o kobber, rest hovedsagelig tin) ; videre nysølv, deltametal, aluminiumbronce og øvrige aluminium- legeringer; osv. osv. — samt i metallisk tilstand , til kobber- kar, -kjedler, -traad osv. En meget væsentlig del af den totale kobbermængde medgik navnlig tidligere til forhud- ning af træskibe; hertil anvendtes for nogle decennier til- bage fortrinsvis metallisk kobber, i de senere aar derimod fortrinsvis en slags messing (Muntz’s metal, med omkring 60% kobber); forbruget paa dette omraade vedvarer vistnok fremdeles, men spiller dog nu, i alle fald i forhold til den totale kobberkonsumtion, paa langt nær ikke saa fremskudt rolle som tidligere. En del kobber, antagelig 2 — 5% af den hele aarsproduk- tion, medgaar til dannelse af kobber vitriol, som hovedsagelig anvendes i elektricitetens tjeneste, til konservering af træ, osv. samt til destruktion af vinlusen; for nogle aar siden ventede man, at der til sidstnævnte øiemed, navnlig i Sydfrankrige, skulde komme til at medgaa aldeles kolossale kvantiteter af kobbervitriol ; disse forhaabninger har dog vist sig at være adskillig overdrevne. I de senere decennier, og da navnlig i de sidste 5 — 10 aar, har kobber faaet en meget vigtig anvendelse paa et nyt territorium, nemlig paa elektricitetens omraade ; dette spiller nu, saavel for kobberkonjunkturerne som for udviklingen af den hele elektroteknik, en saa fremskudt rolle, at vi i det følgende vil ofre det et særskilt afsnit, „ Kobberets anvendelse i elektrici- tetens tjeneste. u Konsumtionen af kobber har i det hele og store holdt temmelig nøie skridt med produktionen, idet de paa markedet hvilende beholdninger i regelen kun har beløbet sig til a/4 — Vs af den samtidig stedfindende aarsproduktion ; kun under den store overproduktionstid i begyndelsen af 1880-aarene (ca. 1882 278 J. H. L. Vogt. — 84), da de nordamerikanske gruber begyndte med rigtig kolos-prodnktion, og under det „franske syndikats“ herre- dømme i slutten af 1880-aarene (1888 — 89) har beholdningerne gaaet op til antagelig V2 — 2/a af et helt aars produktion. I de grove drag representerer følgelig tabellen over pro- duktionen ogsaa temmelig nøie konsumtionen; vil man være rigtig samvittighedsfuld, kan man udtrykke det saaledes, at konsumtionen tilnærmelsesvis beløber sig til samme høide som foregaaende aars produktion. Efterfølgende tabel giver et i alle fald i de grove drag træffende billede af den hurtighed, med hvilken konsumtionen af kobber har voxet. Aarlige konsum- tion af kobber Konsumtionens forøgelse med 25.000 tons kobber har krævet antal aar 1840 50.000 tons 16 aar 10 „ 9 „ 1856 75.000 — 1866 100.000 — 1875 125.000 — 1880 150.000 — 5 » Q 1883 175 000 — 3 » 9 1885 200.000 — ^ » 9 1887 1888 el. 1889 225.000 — 250.000 — 2 « 172-2 „ 1889 el. 1890 275.000 — IV2 — 2 „ 1892 el. 1893 300.000 - 172 — 2 „ 1893 el. 1894 325.000 — 1 — 172 „ Ved midten af aarhundredet medgik der altsaa ikke mindre end 10 — 15 aar for at faa konsumtionen af kobber forøget mnd 25.000 tons; i den senere tid derimod ikke engang saa meget som 2 aar, kun i middel omkring V-fa aar. Og specieit vil vi betone, at overgangen fra konsumtion 200.000 tons til konsumtion 325.000 tons ikke har udkrævet mere end 7 — 9 aar, nemlig fra 1885 eller 1886 til omkring 1893 eller 1894. Kobberets historie. 279 I henhold til disse kjendsgjerninger maa vi kunne gaa ud fra, at i de nærmest følgende aar vil konsumtionen af kobber øges med omkring eller henimod 25.000 tons for hvert enkelt aar; allerede inden slutten af aarhundredet skulde vi altsaa være kommet op i aarskonsumtion omkring eller kanske endog lidt over 400.000 tons. Ogsaa en oversigt over den „geometriske“ række for pro- duktionen — og dermed i det hele og store ogsaa for kon- sumtionen — af kobber kan afgive en ikke ringe interesse; vi skal derfor sammenstille en tabel over, hvor lang tid der har medgaaet til forøgelse af produktionen til det dobbelte: Aar Produktion Aar Dobbelte produk- tion Forøgelsen af produktionen til det dobbelte har kr æ vet antal aar 1840 50.000 tons 1864 100.000 tons 24 aar u 1845 55.000 — 1870 110.000 — 25 „ c3 c5 1850 65.000 — 1876 130.000 — 26 „ > i o cé o 1855 72.500 — 1878 145.000 — 23 „ ] 1860 90.000 — 1882 182.000 — 22 „ ' u 1865 105.000 — 18841 1886/ 220.000 — 218.000 — 20 „ c3 c3 O • 04 1870 110.000 — 1887 224.000 — 16 „ cS o 1875 125.000 — 1888 258.000 — 13 „ i ICO S' 1879 1880 152.000 — \ 154.000 — / 1892 1893 311.000 — \ 304.000 — / 13 „ 13 „ j ca. 1 (eller aar Forøgelse til det dobbelte af produktionen — og dermed ogsaa aj konsumtionen — medtog altsaa i perioden 1840 til 1880 med rundt tal 25 aar\ i perioden 1860 til 1885 à 1890 20 aar ; og i perioden 1875 til 1895 kun med rundt tal 15 aar. Dersom det skulde fortsætte paa denne maadey maatte konsum- tionen i aar 1900 beløbe sig til med rundt tal 450.000 tons og i aar 1910 med rundt tal 600.000 tons. 280 J. H. L. Vogt. For flere landes vedkommende — og da særlig for de Forenede Stater, hvis bergverks- og metal-statistik er mere detailleret og bedre bearbeidet, end tilfældet er for noget andet land — foreligger for de senere tider nogenlunde paa- lidelige opgaver over det aarlige forbrug af kobber. Frem- gangsmaaden ved denne beregning, hvis détailler findes gj en- givet i „Mineral Industry“, har bestaaet i, at man først har adderet den indenlandske produktion af metallisk kobber og importen af kobber, hvorfra er subtraheret exporten; videre har man taget hensyn til de paa markedet hvilende behold- ninger ved aarets begynd else og slut samt til import og ex- port af kobberholdige produkter, som messing, bronce og kobbervitriol. Ifølge denne beregningsmaade skulde forbruget i de For- enede Stater have beløbet sig til: Forbrug af kobber i de Forenede Stater. Aarligt forbrug (m. tons) Millioner indvaanere Forbrug af kobber pr. hoved 1850 6.100 tons 23.2 mill. 0.26 kg. 1860 6.500 — 31.4 — 0.21 „ 1870 11.200 — 38.6 — 0.29 „ 1880 24.000 — 50.2 — 0.48 „ Middel af 1884—86 1885 42.000 — 56 0 — 0.75 „ Middel af 1887—89 1888 69.000 — 61.5 — 1.12 „ Middel af 1891—93 1892 88.000 — 65.0 - 1.35 „ For Storbrittanien og Irland foreligger for det første, for perioden 1889 — 93, en ganske detailleret beregning, företagen af „Frankfurter Metallgesellschäft“, over forbruget af kobber, baseret paa produktion plus import og minus export af kobber, hvorhos ogsaa er taget hensyn til beholdningernes størrelse Kobberets historie. 281 samt til export og import af messing og bronce ; derimod mang- ler tildels opgave over exporteret kobbervitriol samt over ex- porten af diverse kobberholdige forbrugsgjenstande, som er angivne efter værdi og ikke efter vægt; af denne grund er totalresultatet af denne beregning, som vi her gjengiver i förste kolonne, bleven omkring 5 à 6000 tons for høit. Videre gjengiver vi, i anden kolonne, opgave helt fra 1879 over pro- duktion plus import, men minus export af kobber. Forbrug af kobber i Storbritt anien og Irland. Forbrug af kobber, ifølge Frankf. selsk. (NB. lidt for høit) Produktion + im- port export Middel 1879 30.774 eng. tons 1880 32.879 — 1881 31.607 — — 35.700 eng. tons 1882 42.877 — . — 1883 40.469 — 1884 51 263 — =— 1885 54.323 — - — 1886 41.158 — > 48.500 — 1887 53.096 — 1888 42.562 — 1889 64.410 m. tons' ä 65.759 — 4| : 1890 66.278 —M o g 66.170 — 1891 61.694 — .g fl o 59.223 — 62.070 — - — 1892 51.006 — — © 2 52.368 — 1893 71.697 — 3 66.817 I henhold til disse opgaver skulde det virkelig stedfundne indenlandske forbrug af kobber (exporteret kobbervitriol osv. fra- regnet) i Storbrittanien og Irland for perioden 1889 — 93 kunne anslaaes til gjennemsnitlig aarlig 57.000 tons ; folkemængden beløb sig samtidig til 38 mill.; pr. lioved blev altsaa forbrugt 1.5 kg kobber. 282 J. H. L. Yogt. For Tysklands vedkommende foreligger, ffa „Frankfurter Metallgesellschäft“, en tilsvarende detailleret beregning, hvor ogsaa er taget hensyn til produktion, import og export af kobbervitriol (der er omregnet til indhold af metallisk kobber). Forbrug af kobber i Tyskland. (m. tons) Virkeligt forbrug af kobber Produktion + im- port -f- export Middel 1881 19.575 tons 1 i 1882 20.394 1 I f 21.123 tons 1883 23.399 - f 1884 25.026 J 1885 27.390 — 1886 24.717 — 25.833 — 1887 27.465 — 1888 24.569 — 1889 42.511 tons m Ö o 46.668 — 1890 41.566 — -p co 47.407 — 1891 43.690 — o ; co 52.027 — ‘51.346 — 1892 42.325 — % 50.681 — 1893 45.023 — i 54.949 — Tysklands folkemængde var samtidig 49.4 mill.; forbruget pr. hoved altsaa 0.87 kg. Paa tilsvarende maade er for Østerrige og Ungarn , med 41 mill. indvaanere, for 1889 — 93 beregnet et gjennemsnitligt aarligt forbrug stort temmelig nøiagtig 11.000 tons ; pr. hoved altsta 0.27 kg. Vedrørende disse opgaver vil vi først fæste opmærksom- heden ved den overordentlige store hurtighed, med hvilken forbruget af kobber har udviklet sig i de allersidste aar, navn- lig i de Forenede Stater og i Tyskland\ det indenlandske forbrug af kobber er i disse to lande , hvor elektriciteten i særlig stærk Kobberets historie. 283 grad er hieven taget i det daglige livs tjeneste , hieven fordoblet i løbet af de sidste 10 aar} i de Forenede Stater hanske endog hun i løbet af 7 — 8 aar , medens vi for den hele verden ovenfor har godtgjort , at fordoblingen a f forbrnget udhrævede 13 — 15 aar. Videre vil vi fremhæve, at de tre lande, de Forenede Stater, Storbrittanien med Irland og Tyskland — med til- sammen 152 mill. indvaanere — i perioden 1889 — 93 tilsam- men lagde beslag paa ikke mindre end omkring 188.000 tons kobber aarlig; altsaa næsten % (nøiagtig 65%) af den da- værende samlede kobberkonsnmtion ; resten, nemlig med rundt tal 100.000 tons, medgik til den øvrige verden. Inden en vistnok ikke særdeles lang fremtid vil forbruget get af kobber pr. hoved i de Forenede stater inu 1.35 kg.) og i England (nu 1.5 kg.) utvilsomt være steget til 2 kg.; forbruget pr. hoved i Tyskland (nu 0.87), Schweiz og Belgien vil naa samme høide som nu i de Forenede Stater og England (middel 1.4 kg.); forbruget i Norge, Sverige, Danmark, Finland, Holland og Frankrige samme høide som nu i Tyskland (0.87 kg.) ; forbruget i Østerige og Ungarn, Spanien, Portugal, Italien og Kumænien halvparten af samme høide som nu i Tyskland (altsaa med rundt tal 0.5 kg. pr. hoved); under disse betingelser vil totalforbruget af kobber i samtlige ovennævnte lande, idet vi lægger den nuværende folkemængde til grund for beregningen, naa en høide af 385.000 tons. Hertil kommer forbruget i Kusland, Tyrkiet, G-rækenland, videre i hele Asien, Afrika, Australien, Syd- og Central- Amerika samt engelsk Nordamerika, i hvilke lande totalforbruget af kobber allerede nu kan anslaaes til ikke under 25.000 tons; giver i sum mindst 410.000 tons. Ogsaa denne betragtningsmaade godtgjør altsaa , at det neppe vil vare mange aar , før forbruget af hobber har oversteget 400.000 tons. 284 J. H. L. Yogt. Kobberets anvendelse i elektricitetens tjeneste betinges af dets høie ledningsevne for elektricitet , i forbindelse med dets styrke (mod afslidning), dets holdbarhed i luften og dets prisbillighed. Til oplysning om ledningsevnen hidsættes følgende over- sigt, som er hentet fra Landolt og Børnsteins fysikalsk-chemiske tabeller (1894): Kviksølvets ledningsevne sat som enhed (= 1) ; opgaverne, hvor ikke anderledes anmærket, gjældende for 0°. Ledningsevne Sølv Kobber, ifølge forskjellige bestemmelser Guld haardt Iblødt 62.1—63.8 52.207 54.257 55.86 56.447 43.8 -46.3 Aluminium Magnesium Zink . . . Cadmium Tin . . . ved 20° 30.71 *ved 0° 30.86 ved 0° 30.726 18.9—22.6 15.5 16.9 13.5—14 8.2— 9.9 Jern ; chemisk rent . . smedejern, blødt puddelstaal . . . staal, blødt . . staal, haardt . . Nikkel Platin Bly Arsen Antimon Kviksølv, ved 0° . . Vismuth ...... 7.86—9.68 7.6— 7.7 6.8 5 — 6.5 2-5 7.3— 8.3 5.6— 8.2 4.8— 5.1 2.7 . 2—2.5 1.000 0.8— 0.7 Kobberets historie. 285 Næst efter sølv er kobber det metal , som udmærker sig ved den største elektriske ledningsevne (reduceret til tversnit eller volumenhed). Ligesom tilfældet er for metaller i sin almindelighed, nedsættes ogsaa for kobber den elektriske ledningsevne i betydelig grad , naar metallet legeres med andre elementer; herom henvises til følgende, ligeledes fra Landolt og Børnsteins arbeide hen- tede tabel: Ledningsevne Kobber, rent 55.8—56.4 Siliciumbronce (sammensætning ikke opgivet) . 38.5 , f af forski eilig f osiorbronee< . . on 16.5—20.2 [ sammensætning, ved 18 u . . . . 10.5—12.9 ( rød, o: kobberrig 14.7 Messingj med 70.2 % Cu, 29.8 % Zn . . . . . 13,-5—13.8 \ gul, o: zinkrig 11.8 Aluminiummessing (messing med 0.25 — 1 % Al) 11.8—12.7 Nysølv 3.5— 5.5 Nickelin . . . . 2.1— 2.8 Mangankobber (70 Cu, 30 Mn) . 0.94 Videre aftrykker vi ogsaa en tabel efter Matthiessen og Hohmann (se Wiedemanns lærebog i Elektricitet, B. 1): Ledningsevne ved 19 °C. Kvik. sølvets ledning ved 0° = L Kobber, chemisk rent 56.21 — smeltet i luften 44.28 — ■ smeltet med kul, holdende 0.05 °/o C 45.24 — do. - rødt fosfor, 0.13 o/0 P 40.86 — do. J5 V 5 2.50 o/o P 4.37 — do. - arsen, holdende spor As . . 34.90 — do. » 5 5.40 % As 3.73 — do. - zink, — spor Zn . . 50.15 286 J. H. L. Vogt. Kobber, smeltet mec zink, holdende 3 20 % Zn 34.41 do. jern, 0.48 o/o Fe 20.87 — do. do. — 1.06 o/0 Fe 16.27 — do. tin, — 1.33 % Sn 29.30 — do. do. — 4.90 o/0 Sn 11.76 — do. sølv, — 1-22% Ag 52.48 — do. do. — 2.45 •/. Ag 47.93 Det fremgaar heraf, at selv en ganske liden ti Isats af fremmede bestanddele, som tin, zink, jern, nikkel, mangan, arsen, fosfor, osv., ja endog sølv, fremkalder en temmelig betydelig reduktion i ledningsevne. Ogsaa silicium virker i samme retning til nedsætning af ledningsevnen, dog neppe fuldt saa stærkt som tilsvarende tilblanding af de fleste øv- rige elementer. En ganske liden tilsats af silicium — ligesom ogsaa af fosfor og aluminium 1) — øger i meget væsentlig grad kob- berets styrke (afslidningsgrænse) ; hvor man derfor har at tage hensyn ikke alene til ledningsevnen, men ogsaa til led- ningstraadens styrke, foretrækker man siliciumJcobber 2) — even- tuelt fosforkobber eller aluminiumkobber — fremfor det chemisk rene kobber. Jo høiere siliciumgehalten er , des mere nedsættes lednings- evnen, men des stærhere blir traaden. Alt efter de givne betin- gelser i hvert enkelt tilfælde kan man altsaa vælge lednings- traad med noget mindre elektrisk modstand (ohm), men til gjengjæld ogsaa noget mindre styrke, eller traad med noget større modstand og samtidig ogsaa noget større styrke. J) Noget af silicium-, fosfor- eller aluminium-gehalten medgaar til spaltning af det i smeltet kobberbad forhaandenværende kobber- oxydul, saa der resulterer oxydfrit metal ; den overskydende mængde silicium osv. indgaar i legeringstilstand med kobberet. 2) I daglig tale benævnes dette ofte silicium&rcwce, hvad dog forsaa- vidt er vildledende, som metallet ikke indeholder noget — eller i alle fald kun en ren bagatel — tin. Det i handelen gaaende siliciumkobber holder vistnok gjennem- gaaende kun en ganske lav siliciumgehalt, antagelig oftest under 0.5—1% og vist sjelden saa meget som 1.5 — 2%. — Ved saa meget som 6 % silicium blir kobberet sprødt, og ved 8 % silicium kan me- tallet endog pulveriseres. Kobberets historie. 287 For at give nogen orientation over denne proportion niel- lera ledningstraadenes elektriske modstand (beregnet i an- tal ohm pr. kilometer traadlængde) og afslidningsgrænse skal vi hidsætte nogle opgaver over undersøgelser, som er udførte ved Kristiania telefonselskab, og som af bestyreren af dette selskabs tekniske afd eling, ingeniør Iversen , velvillig er stil- let mig til disposition. Til sammenligning indskydes, at modstanden for chemisk rent kobber, ved traad af 1 km længde og 1 mm2 tversnit, beløber sig til 16.3 ohm (ved 15 0 0.). Modstand pr. kilom. traad (ved ca. 15 0 C.) og afslidnings- grænse, reduceret til traadens virkelige tversnit (altsaa ikke til mm2), ved telefontraad af siliciumJcobber (haardtrukken) : Traadens diameter. Ohm pr. km. traad. Afslidnings- grænse. 1.24 mm 1.25 „ 13 ohm 24 51.3 kg. 91 „ Traad af diameter 1.25 „ 26 „ 92—96 „ ca. 1.25 mm 1.25 „ 34.5 „ 90—97 „ 1.25 „ 37 „ 92 „ 2.00 „ 5.0 „ 144 „ 2.02 „ 5.4 „ 155 „ Traad af diameter 2.03 „ 7.0 „ 191—192 „ ca. 2.00 mm 1.99 „ 7.2 „ 153 „ 2.00 „ 2.15 „ 7.6 „ 200 „ 245 „ Hvor der — saaledes som tilfældet er ved selve maskin- delene og lednings traad ene inde i selve dynamoerne, ved un- derjordiske ledninger, ved elektriske lysanlæg, videre ved hoved- ledninger ved elektrisk kraftoverføring paa store længder o. s. v. — kun spørges om maximum af ledningsevne, og hvor hen- synet til styrke kun spiller en rent underordnet rolle, vælges altid chemisk rent kobber (altsaa ikke silicium- eller fosfor- kobber), nu gjerne elektrolytkobber ; godt raffinadkobber er dog ogsaa hertil tj enligt. Man pleier gjerne at stipulere som betingelse, at modstanden pr. km. traad, reduceret til tversnit 288 J. H. L. Vogt. 1 mm2 — hvilken modstand for chemisk rent kobber beiober sig til 16.3 ohm (ved 15 0 C.) — ikke maa overstige 17 ohm ; det gjængse i handel gaaende prima raffinadkobber viser oftest 16.7—16.8 ohm. Hvor man derimod har at tage kombineret hensyn baade til ledningsevnen og til styrken — som f. ex. ved telefonled- ninger inde i store byer, hvor der ofte handles om store spænd (afstand mellem bærestolperne), og hvor stolperne ikke maa belastes med mere end en given vægt af traad — foretrækker man siliciumkobber (eller muligens kobber med ganske lav fosfor- eller aluminium-gehalt) fremfor det chemisk rene kobber. Og hvor endelig, saaledes som f. ex. ved telegraftraad, det ikke er af saa særdeles væsentlig betydning, om modstanden blir noget større, og hvor samtidig hensynet til prisbillighed spiller en betydelig rolle, kan man indskrænke sig til at benytte traad af jern (galvaniseret for at forebygge rustning). Exempelvis kan nævnes, at ved Kristiania telefonselskab benyttes inde i byen hovedsagelig eller udelukkende lednings- traad af siliciumkobber af diameter 1.25 mm (med stor hold- fasthed, altsaa forholdsvis høi siliciumgehalt, men følgelig ogsaa med forholdsvis lav ledningsevne); ved langlinjer uden- for byen benyttes oftest fremdeles siliciumkobber, i traad af 2 mm’s diameter (med mindre styrke, men større ledningsevne) ; kun i meget veirhaarde strøg anvendes 3 mm’s galvaniseret jerntraad; og endelig til abonnentledninger i landdistrikterne 2 mm’s galvaniseret staaltraad. Yed rigstelefonen mellem Kristiania og Stockholm benyttes haardtrukken kobbertraad (uden silicium, med maximum af ledningsevne), af diameter 3.3— 3.4 mm. For at man kan faa en forestilling om, at der inden de forskjellige elektrotekniske brancher konsumeres ganske for- bausende store kvantiteter af kobber, skal vi hidstille et par statistiske opgaver, fra Kristiania by. Yed Kristiania telefonselskab , som for tiden tæller 3600 abonnenter, medgaar for hver abonnent i middel 900 m led- ningstraad, nemlig 1.25 mm’s siliciumkobber- traad, af vægt 10.93 kg. pr. løbende km.; i sum har man altsaa ikke mindre end med rundt tal 3,250 km. ledningstraad, af vægt temmelig nøiagtig 35 tons kobber (ifølge meddelelse af ing. Iversen). Kobberets historie. 289 Ved Kristiania elektricitetsverk (næsten udelukkende til elektrisk lys), hvis maskiner maximalt giver 1.590 og normalt 1.200 indikerte hestekræfter, eller normalt 7.200 effektive hekto- watt (à 100 voltampère), under en spænding af 240 volt, er konsumeret: Vægt af kobber . i hovedledningerne . . . 27.16 tons i fordelingsledningerne . . 22.12 Sum 49.28 tons Hertil kommer en del kobber i dynamoerne o. s. v., saa totalforbruget vistnok med rundt tal kan anslaaes til 55 tons kobber. Pr. hektowatt medgaar i ledningerne 6.09 kg. kobber (ifølge meddelelse af bestyreren, ingeniør Norberg -Schultz). Hvorledes forbruget af kobber stiller sig ved elektrisk kraftoverføring , kan illustreres ved en beregning, som er op- gjort af ingeniør Norberg Schultz for den projekterede kraft- overføring fra Haanaas- og Fossumfossene til Kristiania. Disse to fosse skulde i sum, ved minimumsvandstand, give 10.000 hestekræfter; til ledningsmodstanden i de to ledninger, af længde resp. 37 og 40 km., vilde medgaa 30 °/0 af energien; i Kristiania by skulde altsaa blive disponibel 7.000 hestekræfter. Til de to hovedledninger var beregnet resp. 200 og 230 tons kobber (chemisk rent kobber, med maximum af ledningsevne) ; sum 430 tons kobber. Hertil kommer grenledningerne i byen, hvilke rent skjønsmæssig kan anslaaes til henimod 400 tons. I alt skulde altsaa den projekterede kraftoverføring udkræve med rundt tal 800 tons kobber. Yed Kristiania elektriske sporvei er, ved samlet banelængde 5.8 km., benyttet 8 tons kobber til ledningstraad (ifølge med- delelse af bestyreren, direktør Fenger-Krog). Yed Skiens elektrolytiske fabrik (forsøgsfabrik), til fremstilling af ætsnatron og klor, til klorkalk, er, ved 175 elektriske heste- kræfter, benyttet ledningstraad af metallisk kobber til værdi kr. 8.000 (vægt omkring 8 tons). Altsaa i oversigt : Forbrug af kobber ved Kristiania telefonselskab 35 tons Kristiania elektricitetsverk 55 Kristiania elektriske sporvei 8 (Projekteret kraftoverføring til Kristiania 800 - ) Nyt Mag. f. Naturv. XXXIV. III. 19 290 J. H. L. Vogt. Disse tal godtgjør evident, hvilket kolossalt forbrug af kobber der for tiden maa medgaa inden de mange elektro- tekniske brancher. Nærmere statistiske oplysninger herom vil man antagelig inden nogle ganske faa maaneder kunne finde i en omfattende tysk statistisk studie, som nu er under udarbeidelse, over totalforbruget af kobber inden elektricitetens omraade. Det har gjentagende i de senere aar været berørt, at kobber inden elektricitetens gebet muligens i tidernes løb vil kunne blive erstattet ved aluminium; det kan derfor være af nogen interesse at belyse denne mulighed ved at fremlægge- de vigtigste faktorer, som er bestemmende for konkurrancen. Aluminiumets ledningsevne forholder sig til kobberets som 30:54 eller som 55.5:100; i praxis vil der dog vel neppe blive tale om at anvende aldeles chemisk rent aluminium, men aluminium legeret med et eller andet metal (nærmest kobber), til øgelse af styrken; en saadan legering vil vise adskillig reduceret ledningsevne, saa vi i korthed kan regne, at ledningsevnen for en eventuel aluminiumtraad vil beløbe sig til halvparten af, hvad tilfældet er for rent kobber eller siliciumkobber med ganske lav siliciumgehalt. Aluminiumets store fordel er — her som ellers — dets lave specifiske vægt; ledningsevnen afhænger af iver snittet, alt- saa volumet , — prisen derimod af vægten. Aluminiums specifiske vægt er 2.6, — kobberets (i valset eller hamret tilstand) 8.9 ; kobber er altsaa 3.5 gange saa tungt, me dens ledningsevnen pr. volum kun er dobbelt saa stor. Reduceret til traad af samme vægt leder altsaa aluminium 1.75 gange saa godt som hotter (ligeledes reduceret til traad af samme vægt leder magnesium 1.85 gange saa godt som kobber). Prisen paa kobber og aluminium stiller sig for tiden saa- ledes, at medens middelprisen for kobber i de senere aar kan sættes til 70 — 80 øre pr. kg., er aluminium nu i den aller- sidste tid gaaet ned til omkring 3 — 3.50 kr. pr. kg. ; aluminium er altsaa nu kun med rundt tal 4 gange saa kostbart som kobber. Kobberets historie. 291 Naar man knn tager hensyn til ledningsevne , reduceret til vægt , og til pris , har saaledes kobber for tiden et forsprang fremfor aluminium i forhold 2 — 2.5 til 1. Dette medfører selvfølgelig, at der for tiden ikke kan være tale om, at aluminium kan faa nogen anvendelse inden elektrotekniken. Spørgsmaalet om nogen konkurrance vil først blive af aktuel interesse, naar prisen paa aluminium er redu- ceret til i høiden det 1 .75-dobbelte af kobberprisen (ex. pris pr. kg. kobber kr. 0.75 og pr. kg. aluminium kr. 1.35). Det vil dog vistnok vare adskillige aar, inden man med fordel vil kunne producere aluminium til saa lav pris. Men selv om prisen paa aluminium blir under det 1. 75-dobbelte af kobberprisen, er dermed ikke givet, at aluminium vil faa noget nævneværdigt indpas inden elektrotekniken. Man spør- ger nemlig her ikke alene om forholdet mellem ledningsevne og pris, men ogsaa om afslidningsstyrke med elasticitetsgrænse og om holdbarhed i luft og vand, hvortil kommer, at det jævnlig er af stor fordel, at ledningerne indtager mindst mu- lig plads (volum). Paa sidstnævnte omraade har kobber en meget væsentlig overvægt; ligeledes ogsaa med hensyn til holdbarheden, idet aluminium traad strax belægger sig med et overdrag af oxyd, som vistnok delvis be.skytter den indre metalliske streng, men som reducerer det effektive tversnit; og i alle fald med hensyn til elasticitetsgrænse har kobber, med siliciumkobber, antagelig ikke saa ganske uvæsentligt forsprang fremfor aluminiumtraad. Nogen effektiv konkurrance med aluminium vil saaledes neppe befrygtes, før aluminium er bleven ligesaa billig eller næsten ligesaa billig som kobber (regnet pr. vægt). En saa stærk reduktion i aluminiumprisen tilhører dog sandsynligvis en saa fjern fremtid, at det neppe er sandsyn- ligt, at den nuværende generation kommer til at opleve, at aluminium faar nogen betydning inden elektrotekniken. Kobler er elektricitetens metal ; — elektriciteten tilhører frem- tiden; — kobber er følgelig fremtidens metal , selv om det muli- gens i en fjern fremtid paa elektricitetens omraade til en vis grad vil blive erstattet ved aluminium (eller magnesium?). 292 J. H. L. Vogt. Progressen i forbruget af kobber sammenlignet med pro- gressen i forbruget af nogle øvrige vigtige tekniske forbrugs- gjenstande, som kul, jern, bly, zink og tin. Efterfølgende tabel over verdens totale aarlige produktion af kul, jern, bly, zink o. s. v. er sammenstillet efter følgende kilder: Eor kobber efter Mertons tabel for 1879 — 1893 og for de tidligere aar efter min egen ovenfor gjengivne summation. For bly for 1884 — 1893 ligeledes efter Mertons tabel; for 1875 og 1880 efter tilfældige ældre opgaver. For zink for 1880 — 1893 ligeledes ifølge Mertons tabel. For aarene 1860 — 1875 ifølge en liden ved An twerp ener-udstillingen 1885 distri- bueret brochure, af de Sinçay, om den belgiske zinkindustri, hvilken brochure bl. a. indeholder detailleret statistik for 1860—82 over de eu- ropæiske zinkverk, der tidligere leverede mindst de ni tiendedele af hele verdens zinkproduktion. Hertil har jeg for aarene 1870 (1871) og 1875 adderet den nordamerikanske zinkproduktion, som i alle fald saa langt tilbage som i 1871 var en ren bagatel; ved samme fremgangs- maade for 1880 og 1882 fremgaar omtrent samme tal som de af Merton for disse aar opførte. Saavidt vides, var zinkproduktionen udenfor Eu- ropa i 1860 og 1865 saa ubetydelig, at den kan sættes ud af betragtning. Tabellen for tin er gjengivet efter en af firma W. T. Sargart & Sons , London, opgjort statistik, der igjen er revideret af Erankfurter-selskabet. For jern ( rujern ) for perioden 1865 —1892 efter detailleret statistik, som jeg selv delvis har holdt à jour for 1893, i „Mineral Industry“, II, 1893; for aarene 1800 og 1850 efter prof. H. Weddings statistik i „Stahl und Eisen“, 1890, II. — Disse to statistiker, som begge gjælder me- triske tons, stemmer ganske godt overens: Verdens rujernproduktion. Efter Wedding. Efter „Min. Ind. 1870 12.31 mill, tons 12.26 mill, tons 1880 18.38 — *— 18.55 — — 1887 22.17 22.98 — *— 1888. .... 23.55 — 24.02 — 1889 24.87 26.03 — U Vi kan følgelig benytte den amerikanske statistik til dermed at udfylde og komplettere den tyske. For kul for aarene 1864—1892 efter detailleret statistik, som jeg selv delvis har kompletteret for 1893, i „Min. Ind.“, II, 1893. For aarene 1850 til 1864 foreligger sammesteds opgave over kulproduktionen i England med Skotland og Irland, Tyskland, Frankrige, Østerrige-ITngarn, Bel- gien, Canada og Ny-Syd- Wales, hvilke lande i 1850 producerede 71.24, i 1860 122.36 og i 1864 148.66 mill, tons, — i 1864 altsaa 85.5 % af Kobberets historie. 293 den totale kulproduktion. Gaar vi ud fra samme proportion ogsaa for 1850 og 1860, skulde kulproduktionen i den liele verden i disse to aar have beløbet sig til resp. 83 og 143 mill. tons. Verdens totale produktion af hohler, lly, zink, tin, jern ( rujern ) og kul. (Tons). Kobber (eng. tons). Bly (m. tons). Zink (m. tons). Tin (m. tons) Jern (m. tons). Kul (m. tons). 1800 . . 0.825 mill. 1840 . . 50.000 1845 . . 55.000 1850 . . 65.000 4.75 mill. (83 mill.) 1855 . . 72.500 1860 . . 90.000 (98.000) (143 mill.) 1864 . . 173.8 miU. 1865 . . 105.000 (109.000) 9.1 mill. 182.1 1870 . . 110.000 140 000 12.3 217.8 1872 . . 14.9 261.3 1875 . . 125.000 (330.000) 163.000 14.1 285.3 1879 . . 152.000 14.4 310 8 1880. . .154.000 (400.000) 237.000 18.5 339.4 1881 . . 163.000 264.000 20.0 364.8 1882 . . 182.000 277.000 21.5 383.3 1883 . . 199.000 285.000 21.7 408.6 1884 . . 220.000 459.000 299.000 45.100 20.1 409.0 1885 . . 226.000 452.000 300.000 44.800 19 8 412.8 1886 . . 217.000 445.000 299.000 46.800 20.8 414.2 1887 . . 224.000 483.000 307.000 52.300 21.7 442.2 1888 , . 258.000 526.000 323.000 53.000 24.0 474.0 1889 . . 261.000 550.000 335.000 55.400 26.0 482.8 1890 . . 270.000 542.000 349.000 56.700 27.6 513.1 1891 . . 279.000 601.000 362.000 60.800 25.9 535.1 1892 . . 311.000 631 000 373.000 66.400 26.9 543.6 1893 . . 304.000 630.000 378.000 69.800 (ca. 25) (ca. 548) 294 J. H. L. Vogt. Af oversigten over verdens totale produktion af kul, jern o. s. v. fremgaar, at for jern er produktionen — og dermed ogsaa konsumtionen — hidtil i dette aarhundrede bleven for- doblet ikke mindre end 5 gange (1800 0.825 mill.; ca. 1820 1.65 mill.; ca. 1840 3.8 mill.; ca. 1858 6.6 mill.; ca. 1871 13.2 mill. ; ca. 1890 26.4 mill.) ; i den første halvdel af aarhundredet udkrævede fordoblingen af komsumtionen med rundt tal 20 aar; omkring og efter midten af aarhundredet (1850—1880) i middel 17 aar (15 — 20 aar) ; mod aarhundredets slutning synes derimod fordoblingen af konsumtionen af jern at ville kræve med rundt tal 25 aar. Temmelig analogt forholder det sig ogsaa med hul ; for- doblingen af konsumtionen her udkrævede 1850—1880 i mid- del 16 aar (1850 til 1863; 1860 til 1875; 1864 til 1880; 1869 til 1887 o. s. v.) ; mod slutten af aarhundredet derimod i mid- del 18—20 aar (1871 til 1888; 1872 til 1892; 1874 til 1894 O. S. V.). Paa tilsvarende maade har fordoblingen af zinh krævet tidligere, nemlig i perioden 1860 — 1885, med rundt tal kun 15 aar og i den senere tid 15 — 20 aar ; og til fordoblingen af komsumtionen af bly og tin synes henholdsvis at skulle med- gaa resp. 15 og 20 aar. Til nærmere orientation over udviklingen af produktionen — og dermed i de store drag ogsaa af konsumtionen — af disse store tekniske forbrugsgjenstande, kul, jern, kobber, zink o. s. v., skal vi foretage en procentisk beregning for hver enkelt vare til de forskjellige tider, idet vi som enhed (100 %) vælger den midlere aarsproduktion i femaaret 1889 — 1893; Midlere produk- tion i 1889 — 93 sat som enhed, = 100 %. altsaa som enhed: for kobber 285.000 eng. tons „ bly 591.000 m. tons „ zink 359.000 „ „ „ tin 61.800 „ „ „ jern (rujern) . . . 26.3 mill. m. tons „ kul . 524.5 „ „ Kobberets historie. 295 Verdens totale produktion af kobber , bly , /w, jern og hul ; den gjennemsnitlige pro- duktion i 1889 — 98 sat som enhed (100 %). Kobber. Bly Zink. Tin. Jern. Kul. 1800 .... 3.1 % 1840 .... 18 % 1845 .... 19 - 1850 .... 23 - 18 - 16 % 1855 .... 25 - 1860 .... 31.5- 27 0/ /0 27 - 1865 .... 37 - 30 35 - 35 - 1870 .... 38 - 40 - 47 - 42 - 1875 .... 44 - 56 °/0 45 - 54 - 54 - 1880 .... 54 - 68 - 66 - 70 - 65 - 1885 .... 79 - 77 - 84 - 72 % 74 - 79 - 1890 .... 95 - 92 -, 97 - 92 - 105 - 98 - 1891 . . . . 98 - 102 - 101 - 98 - 99 - 102 - 1892 . . . . 109 - 107 - 104 - 108 - 102 - 104 - 1893 . . . . 107 - 107 - 105 - 113 - 95 - 105 - Det fremgaar heraf, at produktionen — og dermed ogsaa konsumtionen — af hver enkelt af disse vigtige tekniske for- brugsgjenstande, som gjennem aarhundreders nedarvede tradi- tion har vundet fast fodfæste saavel i det daglige livs tjeneste som ogsaa inden storindustrien, i det hele og store har ud- viklet sig i temmelig nøiagtig indbyrdes samme proportion; man vil vistnok forbauses ved at iagttage, hvor nøie de for- skjellige kurver falder sammen. Den mest fremtrædende lorskjel for hobberets vedkommende bestaar i, at forbruget af dette metal siden begyndelsen af 1880- aarene har udviklet sig forholdsvis endnu hurtigere end forbruget af hul, jern og de øvrige metaller; aar sagen hertil han hun være at søge i , at der i denne periode for hobber er hommet en ny , meget vigtig hunde paa markedet , — nemlig elehtriciteten. 296 J. H. L. Vogt. For at lette oversigten hidsættes ogsaa en grafisk tabel? illustrerende Verdens totale lomsumtion *) af lobber , bly , jem, ltd o. s. v. ; to gjennemsnitlige produltion i 1889—93 sat som enhed (100 %). Konsumtionen er her for de senere aars vedkommende sat lig mid- delet af den samtidig stedfindende produktion. Kobberets historié. 297 Prisen paa kobber, navnlig om prisfaldet i de sidste 30—40 aar. Kobber noteres paa Londoner-markedet i Pund Sterling (j£) pr. eng. ton „Chili bars“ eller „Gr. M. B.“ (Good merchantile branch), videre i jj? pr. eng. ton „best selected“ ; paa det amerikanske marked i cts. pr. eng. Ü. (lbs.) „Lake-copper“ og „electrolytic“, hvilket sidste hovedsagelig stammer fra Montana-feltet. For at give en oversigt over det indbyrdes værdiforhold mllem disse forskjellige kvaliteter skal vi gjengive et par dagsnoteringer : % 1893 4/u 1893 20/e 1894 29/i2 1894 London J gpr. eng. ton j [ G. M. B. Best se- lected 45 -45V2 487a— 49 42 g 5 sh. 45 à 45 g 5 sh. 38 g 5 sh. 41 g 10 à 15 sh. 41 g 5 sh. 44 à 44 g 10 sh. New- York j cts. pr. lbs. 1 Lake- 1 Copper ! Electro- lytic h —iiv4 10% ;> % 9% à ’/s 93/s à 1/2 9-91/8 S-Vi à ’/s 10 93/4 1 eng. ton = 1016 kg.; 1 eng. eller amer. U. (Ibs.) = 0.4536 kg. ; 1 S = kr. 18—18.20; 1 dollar = 100 cts. = kr. 3.60— 3.70. Omgjort efter kurs: 1 — kr. 18.15 og 1 dl. = kr. 3.65, ekvikvalerer : 38 £ pr. eng. ton = 679 kr. pr. m. ton = 8.44 cts. pr. lbs. 40 ii _ - = 714 n - - - = 8.9 „ - - 45 » - - = 804 11 - - - = 10 „ - - 50 » - - = 893 11 - - - — 11.1 „ - - 8 cts. pr, , Ibs. 644 kr. pr. m. ton = 36 £ pr. eng. ton 9 » - = 724 „ - - - = 401/; - 10 » - = 805 „ - - - = 45 h - 11 » - == 885 „ - - - = 49V, n - 12 55 - = 966 „ - - - = 54 ii - * ' tfî * For at give en oversigt over de fluktuationer i prisen, som kobberet har været underkastet i indeværende aar hundrede 298 J. H. L. Vogt. og i slutten o g midten af forrige aàrhundrede, skal vi begynde med at gjengive en tabel over den pris, som har været betalt for Røros-kobber eller andet norsk garkobber, i de enkelte aar helt siden begyndelsen af forrige aarhundrede. Videre medtager vi ogsaa en tabel over den pris, som i aarene fra 1780 til nutiden er bleven betalt for Mansfelder raffinad- kobber, hvilket kobber er af fortrinlig kvalitet og nærmest at sidestille med det engelske „best selected“; denne sidste tabel er for 1780 — 1880 hentet fra et af Mansfelder-verket udgivet arbeide „Der Kupferschieferbergbau und der Hütten- betrieb zu Mansfeld und Sangerhäusen“, 1881; for tiden efter 1880 er tabellen holdt à-jour efter opgaver i „Mineral Industry“, 1893. Prisen paa Røros- eller MeraJœr-Jcobber. For 1718—1726 og 1738 — 1822 efter en „Tabel over bekostningerne og den derimod gevunden Gahr Kaaber ved Selboe Kaaberverk fra dets Første Optagelse Anno 1713“ (velvillig stillet mig til disposition af arkivar Koren i Trondhjem); for 1773 — 1787 desuden ifølge en tabel i Hjort-Krags Røros-beskri velse, for Røros-garkobber solgt af de AngelFske stiftelser i Trondhjem. „Kaaber-Prisen med Tolden“, i rigsdaler pr. skippund1) garkobber, fra Selbo kobberverk (efter 1738 med hovedverk i Meraker). 1718 80 Rdlr. 1744 75 Rdlr. 1759 73 Rdlr. 1719 86 — 1745 74 — . 1760 73 — 1720 74 — 1746 74 — 1761 73 — 1721 66 — 1747 74 — 1762 747a - 1722 68 — 1748 72 — 1763 80 — 1723 74 — 1749 70 — 1764 83 — 1724 80 — 1750 70 — 1765 80 — 1725 85 . — 1751 75 — 1766 84 — 1726 87 — 1752 82 — 1767 82 — 1738 80 — 1753 79V2 - 1768 75 — 1739 80 — 1754 73 — 1769 73 - 1740 80 — 1755 73 — 1770 73 — 1741 75 — 1756 75 — 1771 73 — 1742 75' — 1757 75 — 1772 75 — 1743 75 — 1758 75 — *) 1 Sk® = 320 ® — 159.8 kg.; 1 ton — 6.26 Sk®. Kobberets historie. 299 Prisen paa garkobber. Meråker (Selbo). Røros. 1773 75 Rdlr. 667a Rdlr. 1774 72 - 64 1775 69 — 627s - 1776 70 — 637é — 1777 7076 - 641/6 — 1778 73 — 6672 - 1779 74 — 6772 - 1780 75 — 6872 — 1781 7P/2 - 69 1782 76 — 6772 — 1783 76 — 68 — 1784 76 — 68 — 1785 76 — 68 - 1786 75 — 68 1787 75 — 68 - Aarsagen til, at garkobberet fra Meråker (Selbo) gjennem- gaaende er opført til høiere pris end garkobberet fra Røros, er mig ikke bekjendt (muligens er grunden at søge deri, at for Meråker er tolden medregnet). Saakaldet „Plat-Kobber“ fra Røros betaltes, ifølge Hjort- . Krags tabel, i middel med 11 — 12 Rdlr. mere pr. skippund end garkobberet sammestedsfra. Prisen paa garkobber. Meråker (Selbo). 1788 75 Rdlr. pr. Sk$. 1797 73 1789 722/3 — - — 1798 73 1790 72 ; 1799 73 1791 72 = 1800 73 1792 72 — ; — 1801 73 1793 80 ; 1802 73 1794 75 ; 1803 73 1795 75 ; — 1804 73 1796 73 ; 1805 73 Rdlr. pr. Sk$. 300 J. H. L. Vogt. 1806 og 1807 73 Rdlr. pr. Sk$. [ 1810 73 Rdlr. pr. Skfø 1808 73 — 1811 73 -- 1809 73 1812 og 1813 200 1 Rdlr. norsk vær di 1814 og 1815 1000 \ 1816 og 1817 70 Spd. 1820 80 1818 76 — 1821 80 — 1819 85 — 1822 90 — Prisen paa garkobber, fra Røros ; første kolonne, for 1828—69, efter opgave af W. Carstens i Nyt mag. f. naturv., 1870, B. 17, s. 30; anden kolonne, for 1830 — 1844, efter Hjort-Krags Røros-beskrivelse, gjengivende gjennemsnitspris for Røros garkobber solgt paa Trondlrjems børs. 1828 80 Spd. pr. Sk$. 1829 80-84 — 5 — 1830 80—83 — = — 85 Spd. 3 sk. 1831 77—80 — 5 — 80 „ 82 » 1832 75 r 78 „ 12 5? 1833 69-73 5 74 „ 67 » 1834 70 — : — 71 „ 108 ri 1835 65-67 — r — 69 „ 26 » 1836 66—74 — = — 69 „ 28 » 1837 68-69 — ; — 70 „ 30 n 1838 69 ; 69 , 84 » 1839 66V2 : — 68 , 9 5> 1840 60 = — 65 „ 63 « 1841 60—62 : 60 „ 72 ?! 1842 62-63 : 62 „ 25 ?? 1843 60 62 „ 31 J? 1844 55—5672 — = — 57 , 58 » 1845 5474 — 60 Spd. pr. Sk$. 1853 74 Spd. pr. Sk£& 1846 60 -62 ï 1854 77 ' 1847 62 -65 = 1855 79Va = 1848 5772 = 1856 79V» — =■ 1849 5672—59 1857 78 — s — 1850 58 s 1858 70 : 1851 5972 — ' 1859 70 ; 1852 72*) = — 1860 66 — s — .*)' I 1852 var priserne meget variable. Kobberets historie. 301 1861 62 Spd. pr. Ski 1862 6172 — 1863 64 — — 1864 63 1865 61 — 11866 58 Spd. pr. Ski ! 1867 53 Spd. 103 sk. — 1 1868 52 „ 80 „ — 1869 5175—52 Spd. Grjennemsnitspris ved de Angell’ske stiftelsers kobber- auktioner iTrondhjem (efter velvillig meddelelse af forstander J. Midélfart). 1870 48 Spd, pr. Sk$. garkobber. 1871 63 5 1872 64 ; 1873 62 5 1874 59 =— 1875 60 ; 1876 53 — - — — 1877 200 kr. pr. Sk$. garkobber. 1878 181 5 1879 190 — r_ — 1880 190 — ; — — 1881 185 ; — 1882 1230 kr. pr. m. ton garkobber. 1883 1130 — ; — 1884 960 ; 1885 740 1886 730 1887 1300 _ 1888 1300 ; 1889 950 kr. pr. m. ton raffinadkobber. 1890 1100 1891 980 ; 1892 830 ; 1893 800 1894 725 = = — aarlig salgspris a f Mans f elder raffinad , fra aar 1780 i Reichsmark pr. m. ton. 1580 Reichsmark. 1795 1450 Reichsmark. 1520 — 1800 1650 1320 — 1805 2570 - 302 J. H. L. Yogt. 1810 2780 Reichsmark. 1880 1420 Reichsmark. 1815 2090 — 1881 1406 — 1820 2000 — 1882 1468 — 1825 1740 — 1883 1413 — 1830 1840 — 1884 1256 — 1835 1860 — 1885 1065 — 1840 1850 — 1886 934 — 1845 1670 — 1887 (?) -r-- 1850 1700 — 188^ 1600 — 1855 2210 — 1889 1185 — 1860 2060 — 1890 1298 — 1865 1850 — 1891 1195 — 1870 1490 — 1892 1074 — 1875 1820 — 1893 1016 — Yidere sammenstiller vi ogsaa en oversigt over de en- gelske o g amerikanske „Standard“ -noteringer, pr. eng. ton Chili bars og pr. lbs. Lake-oopper. De tre første kolonner her, angivende høieste, laveste og midlere notering ]) for aarene i 1862 — 91, pr. Chili bars, er aftrykte efter et arbeide af G. A. Hering „Die Kupfererzeugung der Erde und ihre Quellen“ (Zeits. d. Vereins deutscher Ingenieure, Band 37, 1892); for 1892 — 94 er denne tabel kompletter et efter opgaver i „Mineral Industry“, II og i Mertons prislister. Fjerde og femte ko- lonne gjengiver midlere aarsnotering for Chili bars, ifølge opgave af „Frankfurter Metallgesellschaft“ (1879—93) og ifølge „Mineral Industry“ (1880—93). Og endelig finder vi i sjette kolonne en tabel, ligeledes efter „Mineral Industry“, over den gjennemsnitlige aarsnotering for lbs. Lake-copper; en række détailler vedrørende den amerikanske notering — mini- mum, maximum og middel — for de senere aar gjengiver vi ogsaa senere under omtale af de økonomiske vilkaar, under hvilke de store amerikanske kobberverk i de senere aar har arbeidet. For at lette oversigten er Røros- og Mansfelder-noterin- gerne for tiden efter 1840 samt laveste, høieste og midlere notering for Chili bars siden 1862 gjengivet ved grafisk frem- stillinng, se den ledsagende planche. Yidere sammenstiller vi en oversigt (se side 304) over kobberets midlere pris i 5-aarige perioder, for Mansfeld fra 1780, for Røros fra 1816 (Spd. og Sk$. omregnet til kr. og m. ton) og for Chili bars fra 1860. a) Minima og maxima repræsenterende noteringerne den første dag i hver maaned. Kobberets historie. 303 Pris paa kobber, 186 0 — 1 8 9 4. g pr. eng. ton Chili bars eller Gr. M. B. Cts. pr. pund Lake' copper. Laveste notering. Høieste notering. Midlere aars- notering. Midlere aarsnotering. 1860 2274 1861 197« 1862 84 91 87 258/4 1863 81 90 857a 32Va 1864 82 101 9074 (46 V4) 1865 78 95 82Va 367* 1866 72V* 95 827s 3174 1867 68*/» 867.4 727s 257« 1868 67 777a 71 235/s 1869 663A 7374 697a 235/8 1870 627a 687a 657s 207« 1871 637a 76 677s 225/s 1872 837a 1077a 927« 33 1873 807a 91 8574 29 1874 74 837a 787s 237* 1875 79 877a 827a 227a 1876 718A 817* 767a 21 1877 657a 767a 7074 185/s 1878 5772 657* 627s 16l/2 1879 5374 66 587s 58. 3. 91) 177« 1880 60 7374 6372 62.14. 7 62.10. 0 207« 1881 587a 67 617« 61.16. 9 61.10. 0 187« 1882 63*4 71 67 66.10. 5 66.17. 0 187a 1883 5972 65 637a 62.17.11 63. 5.10 157« 1884 4774 567a 537/8 53.17. 6 54. 9. 1 137s 1885 397s 4874 44 43.11. 0 44. 0.10 117« 1886 3974 427s 407a 40. 1. 8 40. 9. 3 11 1887 3974 7574 4574 46. 0. 5 43.1611 IU/! 1888 777a 100 827s 81.11. 3 79.19. 4 162/8 1889 378/4 78 5174 49.14. 8 49.10. 5 138/4 1890 47 6074 547s 54. 5. 3 54. 5. 5. 158/4 1891 4574 54 518/6 51. 9. 4 51. 9. 9 127« 1892 441/8 477s 457a 45.13. 2 45.12. 9 IU/2 1893 417a 467a 438/4 43.15. 6 108/4 1894 387s 417a 407* 0 58 g 3 sh. 9 d. 804 J. H. L. Vogt. Kobberets gjennemsnitspris, i 5-aarig e perioder. Kr. pr. m. ton Børos- kobber. Richsm. pr. m. ton * Mans- felder raffinad. £ pr. eng. ton Chili bars. 1780—1785 1550 Em. 1786—1790 1390 » 1791-1795 1360 » 1796—1800 1580 » 1801—1805 1800 n 1806-1810 2700 n 1811—1815 2500 11 1816—1820 2000 11 1821—1825 1850 11 1826—1830 1820 11 1831—1835 1800 1880 11 1836-1840 1725 1900 n 1841—1845 1480 1800 5J (80) 1846—1850 1490 1720 n (75V2) 1851—1855 1810 1910 n (847ä) 1856—1860 1820 2220 5) (9772) 1861—1865 1560 1930 11 86 1866—1870 1310 1620 n 7374 1871—1875 1540 1780 11 81 1876—1880 1215 1450 11 687a 1881—1885 1045 1320 71 58 1886—1890 1075 1195 11 547a 1891—1893 870 1095 11 468A 1894 725 40 Anmærkningerne lier gjæl- der midlere aarspris, ikke de enkelte dagsnoteringer. 1791 min. 1800 Em. .1808 max. 2790 Em. Franske krige. 1825 min. 1740 Em. 1845 min. 1670 Em. 1846 min. 1675 Em. 1851 min. 1690 Em. f 1856 & 57 max. 2350 \ Em. Efter krimkrig. /Min. 1865 8278 (Max. 1864 9074 £. 7 /Min. 1870 653/8 (Max. 1866 827/8 /Min. 1871 677/ (Max. 1872 927/8 i?.2) /Min. 1879 587/s (Max. 1876 767a /Min. 1885 44 (Max. 1882 67 (Min. 1886 407a (Max. 1888 823/s ^.3) Max. 1891 51 3/5 1) Amerikanske borgerkrig. 2) Efter tyske krig. 3) Franske syndikat. Kobberets historie. 305 I hele forrige aarhundrede var prisen paa kobber kun underkastet forholdsvis mindre fluktuationer, for norsk gar- kobber inden grænserne 62 — 65 og 85 — 87 Rdlr. for skippun- det, med middel omkring 70 Rdlr. Og i slutten af forrige aarhundrede betaledes Mansfelder raffinad med i middel om- kring kr. 1250 eller 1300 for m. ton. Under den langvarige krigsperiode i den første del af indeværende aarhundrede {1800 — 1815) steg kobberprisen paa det europæiske marked meget høit tilveirs, for Mansfelder raffinad til i middel kr. 1800 — 2300, med maximum kr. 2600; de norske kobberverk synes dog ikke fuldt ud at have faaet nyde godt af denne store prisforøgelse. — Dader igjen blev fredelige tilstande i Europa, sank prisen paa det europæiske marked, og holdt sig saa fra 1815 — 20 helt op til omkring 1850 nogenlunde konstant, for Mans - felder raffinad ved kr. 1550—1700 pr. m. ton og for Røros garkobber oftest ved 60 — 70 Spd. pr. Sk&J. = 1500 — 1750 pr. m. ton. Under de florisante konjunkturer under og umiddelbart efter Krimkrigen steg prisen paany voldsomt tilveirs, med maximum for Mansfelder raffinad i 1856 og 1857 kr. 2100 pr. ton og for Røros garkobber i 1855 og 1856 kr. 2000 pr. ton; men ved den strax paafølgende store handelskrise i slutten af 1850-aarene gik prisen atter tilbage, saa midd elprisen paa det europæiske marked for femaarsperioden 1861 — 65 kan an- sættes til omkring kr. 1550 — 1600 ; i de Forenede Stater var der forøvrigt netop under denne tid en stor hausse, fremkaldt ved den amerikanske borgerkrig. Kaar man ikke fager hensyn til de exceptionelt høie konjunkturer under og strax efter Krimkrigen (1855—57), kan middelprisen for kobber helt fra 1820 til 1865 anslaaes til for Mansfelder raffinad kr. 1600 pr. ton (normalt min. kr. 1500, max. kr. 1750), og for Røros garkobber til 65 Spd. pr. SkU. — kr. 1625 — 1650 pr. m. ton ; hertil svarer middelpris 80 — 82 £ pr. eng. ton Chili bars. Siden 1860 eller 1865 har prisen i det hele og store, om end gjentagende gange afbrudt ved opadgaaende konjunkturer , været i nogenlunde jævn synkning. Yi skal ogsaa her først gjennemgaa de faktisk stedfundne forhold ogT senere dertil knytte nogle bemærkninger. Koteringerne for Chili bars eller Gr. M. B. og andet der- Nyt Mag. f. Natur v. XXXIV, III. 20 306 J. H. L. Vogt. med ekvivalent kobber, som i perioden 1820 — 65 — dog fra- regnet den store, men kortvarige hausse under og umiddelbart efter Krimkrigen — kunde sættes til i middel 80 — 82 sank i den sidste halvdel af 1860-aarene jævnt nedover, i 1869 og 1870 helt ned til 65 — 69 j£. Under de udmærkede konjunk- turer umiddelbart efter den fransk-tyske krig, nemlig i aarene 1872 — 76, steg prisen igjen ganske stærkt tilveirs, til i middel 75 — 90 £ for Chili bars. Under denne periode stod den chileniske kobberproduk- tion fremdeles paa sin høide (max. 1876 med 50.700 tons), og samtidig begyndte saavel den nordamerikanske som ogsaa den spanske kobberproduktion at spille en stærkt dominerende rolle paa verdensmarkedet; verdens totale kobberproduktion tiltog følgelig meget stærkt, og da der samtidig, efter den store „Gründerperiode“ i 1872 — 76, fulgte en stærk reaktion, med nedadgaaende konjunkturer over den hele linje, maatte følgen for kobberets vedkommende blive et stærkt prisfald. Dette indtraf ogsaa i virkeligheden ; prisen paa Chili bars sank først i slutten af 1870-aarene og begyndelsen af 1880- aarene til med rundt tal 60 J?, og derpaa, under den vold- somme forøgelse af den amerikanske og spanske produktion i den første halvdel af 1880* aarene, helt ned til 40 £ og lidt derunder. Aaret 1886 var vidne til et hidtil aldeles uanet minimum, med middelpris for det hele aar 40 £ 2 à 10 sh. og laveste notering 391/* (representerende notering den første dag i hver maaned). Følgen af denne yderst lave pris var igjen, at talrige kobberverk rundt om i den verden gik med tab ; — exempelvis kan saaledes nævnes, at verdens nu allerstørste kobbergrube, Anaconda i Montana, i maanederne sept. til dec. 18S6 ind- stillede sin drift ; videre, at ved Mansfelder-verket i Tyskland beløb underbalancen i 1885 sig til 653.331 Reichsmark og i 1886 til endnu mere; — de Forenede Stater, som nu aldeles havde taget têten paa kobb erproduktions omraade, ligesom ogsaa Chili, Tyskland og Australien, opviser i 1886 nogen tilbagegang produktion; i Spanien og Japan var der vistnok fremdeles nogen øgning; totalresultatet var dog, at verdens samlede kobberproduktion var nedadgaaende (ifølge Merton : 1885 225.592 eng. tons og 1886 217.086 tons). Forbruget af kobber havde vistnok ogsaa tiltaget meget Kobberets historie. 307 stærkt i slutten af 1870-aarene og begyo deisen af 1880-aarene, men havde dog ikke fuldt ud kunnet holde skridt med pro- duktionen; der havde altsaa fundet sted en Överproduktion, — og markedet blev betynget med stadig sterre og større beholdninger, der selvfølgelig trykkede priserne ned. Alene paa det europæiske marked, i England og Frankrige, var saa- ledes ophobet beholdninger udgjørende den 31te dec. 1885 57.400 tons og 31te dec. 1886 62.700 tons; hertil kom de ame- rikanske beholdninger, som dog ikke naaede samme høide som de europæiske. Totalresultatet var dog, at beholdningerne i tiden henimod og omkring midten af 1880-aarene beløb sig til mindst halvdelen af et aars produktion. Under de yderst lave kobberpriser i 1886 steg selvfølgelig forbruget af kobber i overordentlig stærk grad, og da hertil kom, at produktionen baade i 1886 og 1887 var lidt lavere end i 1885, begyndte de markedet saa stærkt trykkende be- holdninger endelig at reduceres ; i første halvaar af 1887 aftog saaledes den europæiske beholdning med 10.000 tons, ligesom ogsaa opgaverne over de amerikanske beholdninger viste ned- adgaaende ziffre. Med andre ord, i 1886 og 1887 var verdens totale konsum- tion af kobber større end produktionen , — og ved den daværende lave pris , 39 — 40 £ pr. ton^Chili bars , kunde kobberverkerne ikke med fordel levere tilstrækkelig meget kobber til at dække efter- sp ør g selen. Eølgerne heraf kunde, under en eller anden form, i læng- den ikke udeblive; man|maatte gaa bedre tider imøde1). Istedenfor en jævn, mindre stigning, fra 39 — 40 til f. ex. 45 — 50 j£, fik man dog en kunstig hausse, fremkaldt ved det i sin tid saa meget omtalte „ franske kobber syndikat“ . Denne store „ring“, hvis officielle navn var „La Société Industrielle des Métaux“, satte sig som maal at kontrahere produktionen fra de vigtigste kobberverk rundt om i verden og samtidig begrænse verkernes produktion; man haabede herved aldeles at kunne beherske markedet og bringe prisen paa kobber op b Det kan her indskydes, at jeg i mit tidligere citerede arbeide „Om verdens kobberproduktion og konjunkturerne for kobber“ ('Norsk teknisk tidsskrift, 1887), — hvilket arbeide blev skrevet sept. 1887» et par maaneder før dannelsen af det „franske kobbersyndikat “ , — fremholdt, at krisen sommeren 1887 maatte have naaet sit minimum. 20*' 308 J. H. L. Vogt. i den gamle høide, altsaa 80 pr. ton. I virkeligheden lykke- des det denne ring at kontrahere omkring de to trediedele af verdens daværende totale produktion, — navnlig fra de store forekomster, som Rio Tinto (kontraheret maximumspro- duktion i 1888 25.000 tons), Tharsis (11.000 tons), Domingo (7.000 tons); Calumet & Hecla (25.000 tons), Boston & Mon- tana (10.000 tons), Tamarack (3.500 tons) ; Que brada (4 000 tons) i Venezuela; Arizona (3.000 tons) ; Panulcillo (3.000 tons); Vigs- næs (2.000 tons) ; Cape Copper Comp. (5.300 tons) og Nama- cjua (1.500 tons) i Kapkolonien; Betts Cove (1.200 tons) paa Ny-Foundland ; desuden en hel del mindre forekomster; — men ringen havde i længden ikke styrke til at holde den hele, aldeles kolossalt store affaire sammen, og navnlig kunde den ikke hindre de udenfor ringen staaende producenter fra at sælge sit kobber til lidt lavere pris end de b af ringen stipulerede. Og allerede efter omkring halvandet aars bestaaen, fra sen- høstes 1887 til vaaren 1889, led ringen et storartet skfbbrud hvad bl. a. medførte ødelæggende katastrofer for enkelte af de store franske bankinstituter. Umiddelbart efter sprængningen af dette franske syndikat fulgte et stort tilbageslag, — en baisse helt fra gj ennem snits - pris 80 eller 82 j£ i 1889 til minimumsnotering 373/4 J? i 1889. Dog steg konjunktur erne, vistnok fordi forbruget af kobber til elektrisk anvendelse netop i slutten af 1880-aarene tog et saa overordentlig stærkt opsving, paany noget tilveirs, og den midlere pris i 1890 og 1891 belob sig til ikke mindre end 52 — 54 Ü?, altsaa til nogenlunde respektabel høide. I de senere aar derimod, fra 1890 — 91, har der været et næsten jævnt prisfald, som fortrinsvis har været fremkaldt ved den i de senere aar stedfundne kolossale produktion i Lake-superior- og Montana-felterne ; nærmere détailler om dette sidste pris- fald og om de nuværende konjunkturer vil man ånde i et efterfolgende afsnit „Den nuværende krise paa kobber- markedet“. Kobberets historie. 309 Rrisfaldet paa kobber sammenlignet med prisfaldet paa øvrige store tekniske forbrugsgjenstande, som kul, jern, bly o. s. v ; samt sølv. Kobber staar med hensyn til prisfaldet i de sidste 30 — 40 aar ikke isoleret, men har i saa henseende delt skjæbne med en flerhed af de øvrige store tekniske og sociale forbrugs- gjenstande, som kul, jern, bly og øvrige metaller; salt, kalk, cement; videre træmaterialer og de vigtigste næringsmidler (ex. korn) samt mange beklædningsgjenstande. Med andre ord, myntenhedernes kjøbeevne lige over for de vanlige for- brugsgjenstande har i det hele og store tiltaget, eller guldet er steget i værdi; samtidig kan vi ogsaa paapege, at i endnu høiere grad har arbeidslønnen tiltaget. Det ligger udenfor nærværende af handlings ramme i sin helhed at gaa nærmere ind paa disse statsøkonomiske proble- mer; kun kan det for os være af interesse at undersøge, om prisfaldet paa kobber har været høiere eller lavere end pris- faldet paa øvrige metaller og andre nærstaaende produkter. Til belysning af dette problem hidsætter vi en oversigts- mæssig tabel, hovedsagelig bygget paa Ad. Soetbeers opgaver — i hans bekjendte statsøkonomiske arbeide „Materialien zur Erläuterung der wirtschaftlichen Edelmetallverhältnisse und der Währungsfrage“, 1886 — og derhos kompletteret og delvis holdt à-jour af mig selv. Som enhed (100 %) har Soetbeer valgt gjennemsnitsprisen i 1847 — 50, — altsaa i det sidste fem-aar (eller fir-aar) før de ved Krimkrigen fremkaldte stærke fluktuationer paa markedet. Fit kobber gjælder den første kolonne Børos-kobber, nemlig gar- kobber indtil omkring 1889 eller 1890 og senere raffinadkobber, c-r bleven betalt med et snes kr. høiere pris pr. ton, altsaa 1 — 1.5 % mere, reduceret til enhedsprisen, 59!/2 Spd. pr. Sk®. — kr. 1.490 pr. m. ton i 1845 — 50. Anden kolonne, der ligeledes er beregnet efter prisopgaverne i forrige afsnit, gjælder Mausfelder raffinad, med gjennemsnitspris Em. 1.745 i 1845—50 og middelpris Em. 1.095 i 1891 — 93. Tredie kolonne er aftrykt efter Soetbeer ; enhedspris Bm. 1.720 pr. m. ton. Fjerde kolonne gjælder Chili bars, hvor vi har beregnet gjennemsnitsprisen for fem- aarene 1866 — 70, 1871 — 75, 1876 — 80 og 1881 — 85 og saa valgt en enhed (75 4 sh.), hvorved prisen for disse fire femaars-perioder paa rad kom- mer til a,t stemme nogenlunde nøie med de tre første kolonner; pris 40Vs £ for Chili bars i 1894 svarer til prisprocent — - 53.2 %. 310 J. H. L. Vogt. For rujern første kolonne efter Soetbeer; enhedspris = Bm. 74.4 pr. m. ton; anden og tredie kolonne beregnet af mig sely efter opgaver over gjennemsnitsp risen for rujern paa Breslauer- og Düsseldorfer- markederne i de senere aar. For smedejern, stenkul og første kolonne for bly efter Soetbeer ; anden kolonne for bly beregnet af mig. Tabellen for sølv beregnet af mig, efter de mange foreliggende detaillerede pristabeller; som enbed for bele perioden 1845 — 70 bar vi valgt 6OV2 d. pr. unze og ikke taget hensyn til mindre fluktutioner (mellem 58V2 og 62V4) i denne tid. Middelpris for 1891 — 93 er 4075 d. = 66.4 %; middelpris for 1894 er 2872 d. = 47.1 %. Vi kan her først fæste opmærksomhed en derved, atmiddel- prisen for den hele 50-aarige periode 1825 — 75 kan ansættes til for Mansfelder raffinad km. 1825 = hr. 1615 og for Røros garkobber hr. 1650\ hertil vil for Chili bars eller Gr. M. B nogenlunde nøiagtig svare notering 80 j£. pr. eng. ton. Den laveste hidtil stedfundne notering (paa første dag i en maaned), nemlig 3774 Ü?. for Chili bars eller kr. 700- — 710 for Mansfelder eller Røros raffinad, svarer til omkring 45 % af middelprisen i den 50-aarige periode 1825 — 75; og den laveste gjennemsnitlige aarsnotering, nemlig i 1885 401/2 i 1894 40i/8 j£. for Chili bars og samtidig i 1886 Rm. 934 og kr. 740 for henholdsvis Mansfelder og Røros raffinad, ekvivalerer temmelig nøiagtig halvdelen af middelprisen i 1825 — 75; kort og godt, prisen paa hohher er nu hun halvparten af * hvad der fandt sted i gamle dage (40 £. nu mod 80 r£. før.) Regner vi maximumsnotering under den store hausse umiddelbart efter Krimkrigen — nemlig Rm. 2350 for Mans- felder raffinad og kr. 1990 for Røros garkobber i 1855 — 57 — og minimumsnotering under den store baisse i 1886 og 1894 — nemlig omkring Rm. 840 eller kr. 720, — faar vi en pris- reduktion i forhold 100 : 35 à 36. Til sammenligning kan indskydes, at den høieste dags- notering (ikke midlere aarsnotering) paa det engelske marked siden 1860 har været 101 j£\, nemlig i 1864 under den amerikanske borgerkrig, og 10 7^2 £ i 1872 umiddelbart öfter den fransk- tyske krig; de laveste middele maaneds- noteringer har været 39 jg\ i 1885 og 1886; 373/4 i 1889, Tristabel for lobber , jern , bly , sølv og hul; gjennemsnitsprisen i 1847—50 sat som enked (= 100 %). Kobberets historie, 311 . ^ tS3 « S' 2 ® à £?• CD GO 00 o cd cd y CH) 00 00 (N O CO ^ H ö CD* cd CD b-* 00 b- b- CD ^ eq 365 Em. pr. ton 132.8 112.6 81.3 oo b q o q h ci cd ci t> b- 00 00 CD iD) O O 05 (M N 00 CD ^ Ö CD T-i ö ci b^ CO* b-‘ C0> t- i (d H O1 CO t- 1 b- r— 1 r— 1 tH r— I r— 1 y— 1 tH 71.0 4 g CQ 15.7 Em. pr. ton. O OO 05 H M CO CQ 00 O b» lD H Ci T — 1 H Ci OOOOCiCOCib- tH t— I r— 1 rH T— H 78.3 Smede- jern. 19S Em. pr. ton. q q ^ iq h q q (N O CO Ci rH Ci C* Ci H rH 1—1 rH tH 64.5 1745 Em. Mans- feld. JO (N Q rH (N N t>. Ci CO 00 w-j [C O Ci b- O d t— I CO lO ooOOdrHCiOOOt^ rH r— 1 t— 1 rH rH rH t— H p q q t- (M H cd 00 cd 10 CD lO CD CD cö o 1490 kr. Eøros. O CD H N q CO lû H CO S Ö H ci N CO h ö ^oOddOOOOOOt- r— 1 r-H t“H rH rH rH rH CH O d Hfl b» Ci Ci d CO* CO b lO ^ II .© O' O O OiOO^O^O.OiO ^^ÎOLOCDCDNNÛOOO 1 II 1 1 1 1 1 1 ooâoOOOOOOOOOOOOOOOO rH rH rH , — | i — 1 j— < r— 1 t-H t-H rH O CO Ci Ci lO CD I I ^ 00 00 1 1 Ci 00 00 cd rH 00 t-H tH 00 Ci tH 00 00 tH tH L) Enhedspris i 1845—50. 312 J. H. L. Yogt. umiddelbart efter sammen styrtningen af det franske syndikat og383/sÜ?. i juli 1894; altsaa ogsaa her forhold 100 : 35 mellem maæmmmsnotering 10772 £. i fordums dage og minimums- notering i de senere aar. Pristabellen s. 311 for kul, kobber, jern, bly osv. godtgjør, hvad jo forøvrigt ogsaa er almindelig kjendt, at der over den hele linje — myntmetallet sølv dog fraregnet — fandt sted usædvanlig høie priser eller gode konjunkturer under o g umiddelbart efter Krimkrigen ; navnlig steg kobber under denne periode meget høit tilveirs. Saa fulgte 1860-aarene med nedadgaaende priser over den hele linje; hvorefter der igjen indtraf meget høie konjunkturer under og strax efter den fransk-tyske krig; og specielt øgedes prisen paa kul og jern, samt skibsfragterne, i denne tid meget stærkt. Senere nogenlunde jævnt prisfald paa] alle store tekniske forbrugs- gjenstande. Vcelger man som udgangspunkt gjennem snitspriser ne i 1840-, 1850- og 1860-aarene , har prisfaldet for kobber været større enä for kul, jern , bly osv.; prisen paa kobber er faldt i forhold 100: 50, prisen paa de øvrige derimod med rundt tal i forhold 100: 60; vælger man derimod som udgangspunkt gjennemsnitspriserne i femaaret 1871 — 76, blir forholdet omvendt , — altsaa prisfaldet paa kul , jern, bly osv. større end prisfaldet paa kobber. I denne forbindelse kan det ogsaa være af interesse at omtale, at skibsfragterne, — • hvoraf igjen prisen paa kokes ved de norske bergverk og prisen paa norsk og spansk kis i oversøisk havn i ikke ringe grad er afhængig, — har faldt endnu adskillig stærkere end kobberpriserne. Sølv indtager, som luxususmetal, tildels ogsaa som mynt- metal, en ren excepti onel stilling ; tidligere var prisen næsten konstant, 60—61 d pr. unze, — i 1894 derimod kun i middel Kobberets historie. 313 28Va d, i det , sidste halvaar, vinteren 1894—95, endog kun 27^2 d1); pris faldet har aJtsaa været i forhold 100: 15.5 — 17, altsaa endnu lidt større end for kobber, naar vi sammenligner gjennemsnitsprisen i 1886 eller 1894 med middelprisen i 1825—75. Hertil kommer, at prisen paa kobber, 38 — 40 j£., for Chili bars, i midten af 1880-aarene og i det allersidste aai, som vi senere nærmere skal omhandle, har været unaturlig lav, saa man i alle fald kan have haab om lidt bedre konjunkturer for fremtiden; for sølvet derimod stiller fremtidsudsigterne, seet fra producentens standpunkt, sig lidet opmuntrende. Det kunde synes naturligt i umiddelbar tilknytning til ovenstaaende ogsaa at behandle de senere tiders reduktion i produktionsomkostningerne for kobber, idet denne reduktion i alle fald til en vis grad er beroende derpaa, at næsten alt det material, som man behøver ved grube- og hyttedrift — jern og staal, kul og kokes, sprængstof, træ virke osv. osv. — nu falder billigero i indkjøb end i gamle dage. Vi vil dog udsætte omtalen af denne reduktion i produktionsomkostningerne til et senere afsnit, idet vi agter at belyse samme med en række exempler 'fra Røros; det er da det bekvommeste først nærmere at have omhandlet selve dette verk samt de øvrige norske kobberverk. Oversigt over de vigtigste hidtil kjendte kobbermalm- forekomster i verden. Y i skal i dette afsnit gjennemgaa verdens vigtigste hidtil kjendte kobbermalmforekomster nogenlunde i den kronologiske orden, i hvilken de har spillet rolle paa verdensmaskedet. I slutten af forrige aarhundrede og helt indtil midten af dette aarhundrede var Cornwaii-halyøen (England) uden sam- menligning verdens vigtigste kobberproducerende distrikt, men, som vi allerede tidligere har gjort opmærksom paa, er kob- bergruberne her nu omtrent aldeles udtømte eller afbyggede. *) I den sidste maaned, april 1895, noget høiere, ca. 30 d. 314 J. H, L. Vogt. For at give en forestilling om, hvor meget kobber alle disse Cornwall-gruber tilsammen har leveret, skal vi summere hele den engelske kobberproduktion fra 1726 og indtil vore dage. Samlede kobberproduktion i Storbrittannien og Irland: 1726 — 1800 .... 351.800 eng. tons metall, kobber 1801' — 1845 .... 555.300 — - — 1846—1853 . . ca. 150.000 — — — 1854—1893 .... 237.700 — — — Sum 1726 — 1893 . . ca. 1.295.000 tons kobber. Den allervæsentligste del heraf, nemlig 95 — 97 % den hele masse, stammer fra Cornwall, som altsaa i hele den foreliggende periode har produceret omkring D/s à D/4 mill. tons kobber. I tiden før 1726 kan Cornwall-forekomsterne i høiden have leveret — 3/é mill, tons kobber, ekvivalerende 1000 — 1500 tons kobber gj ennemsnitlig aarlig i 500 aar paa rad; antagelig har produktionen før 1726 i sum kun beløbet sig til 1/a — 1/2 mill, tons kobber. Alt-i-alt har saaledes Cornwall-halvøen præsteret omkring D/4 mill, tons kobber (min. D/a, max. 2 mill, tons) ; ved denne » aare - ladning « er dog malmtilgangene paa kobber praktisk talt blevne aldeles udtømte. Paa tilsvarende vis forholder det sig ogsaa med Sveriges vigtigste kobberverk, Fahlun , som har været i drift siden omkring aar 1200, men hvis malmforraad ligeledes nu er næ- sten afbygget. For Fahlun har man detailleret statistik fra aar 1633. Kobberproduktion ved Fahlun: 1633 . . . 1.336 m. tons 1800 . . . 587 m. tons 1650 . . . 3.455 — 1825 . . . 546 — 1675 . . . 2.518 — 1850 . . . 843 — 1700 . . . 1.275 — 1875 . . . 491 — 1725 . . . 908 — 1890 . . . 331 — 1750 . 1775 . . . 782 — . . 856 — 1891 . . . 271 — Kobberets historie. 315 For produktionen før 1633 har man et skjønsmæssigt overslag af J. 0. CarJberg (Svenska Bergverkens Uppkomst, Stockholm 1879): Totalproduktion af kobber i Fahlun: 1250 — 1632 anslaaet til ... . 216.000 m. ton 1633—1894 nøiagtig 261.500 — Sum 1250-1894 ca. 477.500 m. tons (til værdi 610 mill. kr.). Fahlun har altsaa med rundt tal leveret */2 mill, tons hotter (desuden noget guld og sølv) ; og det samlede malmforraad ved Fahlun kan, naar skeidnings- og smeltetab fraregnes, med rundt tal opføres til 0.6 mill, tons kobber. Vi kan her indskyde, at Fahlun i fordums dage, navnlig i det 17de aarhundrede , var den tids vigtigste hobberverh (maximumsproduktion i 1650, med 3455 tons metallisk kobber, - — altsaa en femtendepart af hele verdens kobberkonsumtion i 1840 og vistnok mindst halvparten af hele verdenskonsum- tionen i midten af det 17 de aarh.). Og til dato er der neppe noget hobberverh — antagelig dog med undtagelse af Rio Tinto, — der i sum har leveret saa meget hotter som Fahlun. Saaledes kan til sammenligning indskydes, at Mansfeld har produceret 1779 — 1878 130.000 tons og 1878 — 1893 180.000 tons, sum 1779 — 1893 310.0000 tons; videre en hel del før 1780. Calumet & Heda fra verkets begyndelse i 1867 til udgangen af 1894 ca. 450.000 tons; Anaconda fra verkets begyndelse i 1879 ligeledes til udgangen af 1894 i sum ca, 310.000 tons; og en- delig har Rio Tinto fra 1879 til 1894 produceret ikke ful dt 400.000, hvortil kommer produktionen i 1860- og 70-aarene samt i ældre dage. Medregnes ogsaa denne, vil Bio Tinto antagelig allerede nu have overfløiet Fahlun, og inden faa aar vil det urgamle svenske verk med hensyn til totalpro- duktion blive distanceret af de moderne amerikanske kolos- verk, Calumet & Hecla og Anaconda. Af den udskeidede kobbermalm — haardmalm og bløt- malm i sum; „guldmalmen“ derimod ikke medregnet — er ved Fahlun i de senere aar bleven udbragt netto omkring 3.3 — 3.5 % hotter samt 2 gram guld pr. ton ; omregner vi guld- værdien til kobberværdi (1 kg. guld = kr. 2480 ; 1 kg. kobber 316 J. H. L. Yogt. = kr. 0.80), skulde malmens gehalt kunne sættes til om- kring 3.75 — 4 °/0 köbber netto . — Yed grubedriften er med rundt tal 30 — 40 % bleven udskeidet som malm ; o : af det i gruben udbrudte gods er bleven udbragt omkring P/^ % kobber ; foruden lidt guld; eller, naar kobbermalmens ringe guldgehalt omregnes til kobberværdi, omkring P/s — P/2 % kobber. — Ifølge Carlbergs opgaver (1. c.) blev i aarene 1850 til 74 i sum ved Fahlun udbrudt 30.803.905 ctn. berg og malm, som leverede 369.822 ctn. kobber, altsaa netto 1.20 %. Sveriges næst største kobberverk, Åtvidaberg , har i sum i perioden 1765 — 1874 leveret 29.520 tons kobber (ifølge Carl - berg) ; i de senere aar kun ganske lidet, hovedsagelig eller udelukkende af malm vunden ved. omskeidning af gamle berghalde. Sverige, som i fordums aarhundreder spillede en meget vigtig rolle paa kobbermarkedet, kan nu paa dette omraade praktisk talt sættes ud af betragtning; i de senere aar har Sverige kun leveret omkring J/4 % af verdens samlede kob- berproduktion ; og dets bidrag til den totale kobberproduktion udgjør for tiden kun omkring en fjerdedel af Norges. Om de norske kobber malm forekom st er henvises tit et sær skitt afsnit i det følgende. Tyskland har i den bekj endte kobber skifer , der indgaar som særskilt lag i den permiske afdeling („Zechstein14), og som er udbredt i forskjellige dele af Tyskland, navnlig' ved Mans- feld og Eisleben paa sydsiden af Harz, videre fleresteds i Thüringen, Westphalen, Kurhessen, Hessen o. s. v., en meget vigtig tilgang paa kobbermalm; men der er den store ulempe, at kobberskiferen er meget fattig paa kobber ; tilmed stikker skiferen mangesteds temmelig stærkt mod dybet, hvorved grabe« drift blir kostbar. I Mansfeld-Eislebener-åistriktet, hvor kobberskiferen i det hele og store taget er rigere end ellers, holder den som virke- lig smeltemalm udskeidede kobberførende skifer („feine Lette“, „grobe Lette44, „Kammschale“ o. s. v.) i middel kun 2.5 — 3 % kobber samt 0.015 % sølv (100 dele kobber til i middel 0.5 — 0.6 dele sølv, eller efter værdi 2 dele kobber til 1 del sølv). Og det fløtz, som denne smelteværdige skifer danner, er i det foreliggende distrikt oftest kun 7—13, middel 10 — 11 cm. Kobberets historie. 317 mcegtigt; samtidig maa man afbygge en skifert}^kkelse paa om- kring 50 om., saa selve smeltemalmen kun udgjør Vs af alt det udbrudte. Bet i gruben udbrudte gods leverer saaledes i middel kun 0.5 — 0.6 % kobber og 0.004 % sølv; vil man overføre sølv- værdi til kobberværdi (efter værdiforhold sølv 100 gange saa kostbart som kobber), skulde altsaa alt det udbrudte gods i kob- ber indhold repræsentere 0.8— 0.9 °/o kobber. End mere instruktiv er i foreliggende tilfælde den op- lysning, at i Mansfelder- distriktet udvindes pr. m 2 lagflade i middet 9 —10 kg. kobber og 50—55 gr. sølv , ekvivalerende, naar sølvværdi omregnes til kobberværdi, 15 kg. kobber. Ved Man sfelder-verket afbygges nu aarlig 1.5 km2 (1500 m X 1000 m) lagflade, hvoraf produceres 14.500 tons kobber (max. 1890, 15.800 tons) samt 88 ton sølv; for hver km2 lag- flade kan altsaa med rundt tal udvindes 10,000 tons kobber, og for norsk kvadratmil kobberskifer vil udbyttet blive 1 — l1/^ mill tons kobber. Den tyske kobberskifer har, naar ogsaa forekomsterne i Thüringen, Hessen o. s. v. medregnes, en ud- strækning i alle fald af adskillige kvadratmil; o: den samlede kobbermængde i kobberskiferen maa regnes efter millioner , vel endog efter ti millioner tons. Tilgangen paa kobber er altsaa over- ordentlig stor, — men kobberskiferen er saa fattig, at det er meget tvivlsomt, om driften overhovedet under nutidens lave kobber- og sølvpriser kan gaa med fordel. Paa de fleste steder, nemlig i Thüringen, Westphalen og Hessen, er berg- verksdriften paa kobberskiferen forlængst indstillet, kun und- tagen en enkelt forekomst, ved Stadtberg i Westphalen; ved Mansfeld, hvor kobberskiferen er rigere end ellers, holdes arbeidet derimod fremdeles gaaende, og verket er i den se- nere tid, nemlig i slutten af 1870-aarene og begyndelsen af 1880-aarene, ble ven meget betydelig udvidet, saa det nu med hensyn til produktionens størrelse er det femte kobberverk i den hele verden (1 Anaconda, 2 Calumet & Heda, 3 Hio Tinto, 4 Boston-Montana og 5 Mansfeld) ; men det økonomiske udbytte har under de daarlige priser saavel paa kobber som paa sølv i de senere tider været lidet tilfredsstillende. I 1885 medførte saaledes driften en underballance af 653.331 Reichs- mark; i 1886 var tabet endnu større; under de nogenlunde gode kobberpriser 1888 — 91 havde man derimod antagelig et 1kke saa lidet netto-overskud, men i 1893, da ogsaa sølvp risen 318 J. H. L. Yogt. var sunket meget stærkt, møder vi igjen en underballance paa ikke mindre end 1.972.731 Rm.1), altsaa over 100 kr.’s tab for bver ton kobber. Hertil kommer, at Mansfelder-gruberne i de sidste par aar har været ude for en skjæbne svanger ,, Wasser calamität“, som har kostet og fremdeles vil komme til at koste adskillige millioner. Det begyndte vaaren 1892 med, at våndet fra den saakaldte „Salzige See“ i nærheden af grubefeitet trængte ned i gruberne i saadan mængde, at man selv med nutidens mest gigantiske pumpeverk ikke formaaede at holde gru- berne læns. Man valgte den udvei at pumpe hele den „Salzige See“ — af længde 6 km, bredde ld/2 km og midlere dybde 7 m — tom og senere holde tilsiget til søen borte med pumpe- verk. Hermed var dog ikke katastrofen tilende ; våndet fra indsøen havde nemlig udludet store, nogenlunde horizontalt liggende stensaltlag et stykke under overdåden. Følgen herat har for det første været, at selve fjeldgrunden over de udlu- dede saltlag har begyndt at styrte sammen, hvad bl. a. har medført, at man har maattet kondemnere en hel gade i byen Eisleben (med over 20.000 indvaanere); samtidig fremkalder disse sammenstyrtninger et stærkt fortsat vandtilsig til gru- berne. — Videre er det vand, som man pumper ud af gru- berne, og som i forveien har passeret de overliggende saltlag, høist saltholdigt; man pumper altsaa saltvand — med daglig over 5000 tons salt-indhold — over i elvevandet, først til Elbens biflod Saale og senere til selve Elben ; heraf resulterer tilbagegang for fiskerierne samt protest og skadeserstatnings- krav fra en hel del langs elveløbet beliggende byer, hvor elvevandet benyttes til drikkevand. Hele denne høist komplicerede „Mansfelder Wassercala- mität“, som i Tyskland har vakt næsten lige saa stor opsigt som Værdalsulykken hos os, blev oprindelig beregnet at skulle kr æve 6 — 8 mill. Reichsmark; efter velvillige oplysninger af specielt opnævnte „Sachverständige“ antages dog dette over- slag at være adskillig for lidet. Heldigvis sidder verket inde med betydelig reservekapital, men alligevel vil det store uheld, i forbindelse med synkningen ikke alene af kobberprisen, b Heri er dog rimeligvis medregnet nogen ndgift foranlediget ved det eiendommelige ukeld med vandtilgang, som har rammet grnberne. Kobberets historie. 319 men ogsaa af sølvprisen, medføre en meget farlig økonomisk tilbagegang 1) for verket; og det er et stort spørgsmaal, om det urgamle verk, — som historisk bl. a. er kjendt derved, at her havde Luthers fader, bergmanden Hans Luther , sin beskjæftigelse, — overhovedet under de nuværende lave me- talpriser kan holde driften gaaende uden aldeles ødelæggende tab. I hvert fald kan man være temmelig sikker paa, at om nogen udvidelse af verket kan der neppe være tale. Tysklands næststørste kobberverk er Oker , med grube Rammelsberg paa nordsiden af Harz, lige ved den gamle kei- serstad Goslar; forekomster her, som har stor lighed med vore Røros-forekomster, producerer aarlig 800—1000 tons kob- ber. Videre har Tyskland et par mindre kobberverk, og baade ved Erzgebirges og Harzens sølv-bly-gruber falder der som biprodukt ved grube- og hyttedriften en del kobber, der hovedsagelig tilgodegjøres som kobbervitriol. Tysklands bidrag til verdens totale kobberproduktion vil snarere være i aftagende end i tiltagende. Saavel i Østerrige som i Ungarn har kobberproduktionen i de senere decennier gaaet temmelig stærkt tilbage : Kobberproduktion i (m. tons) Østerrige. Ungarn. Aarlig 1838 — 48 4500 1856 2351 m. tons ) 1860 2632 — |ca. 2000 (?) m. tons 1865 ca. 1500(?) — 2244 m. tons 1870 566 — 1189 — 1875 394 — 1047 — 1880 500 — 830 — 1885 592 — 504 — 1890 992 - 275 — 1892 837 — 317 — 1) Som et kuriosum kan nævnes, at kommunalskatten i Leipzig paa grund af Mansfelder-katastrofen har steget med 2 °/0, idet verket for en ikke uvæsentlig del eies af Leipziger kommune. 320 J. H. L. Yogt. I Italien derimod liar produktionen jævnt tiltaget ; man kan dog være temmelig sikker paa, at dette land ikke vil komme til at yde noget bidrag a f nævneværdig betydning til den totale kobberproduktion. Rusland, hvis kobberproduktion helt siden aarhundredets begyndelse har holdt sig ved nogenlunde samme høide (oftest 4000—5000 tons aarlig), og hvilket land siden 1820 har leve- ret i sum temmelig nøiagtig Vä mill. tons kobber, har talrige og ganske bekj endte forekomter, i Ural (med den bekj endte malachit, til ornamentalt brug, fra Mschne-Tagilsk-distriktet), Perm, Orenburg o. s. v. samt i Kaukasus; paa det sidstnævnte sted driver det bekj endte elektricitetsfirma Siemens i Berlin ganske store kobbergruber (Kalakeut, Kedabeg; smeltning med petroleum). — De uralske ertser, for en del permisk „kobber-sandsten“, er temmelig fattige paa kobber; og omend- skjønt mange af de russiske forekomster opgives at være ganske store, er der for tiden neppe udsigt til nogen væsent- lig forøgelse af produktionen. I Finland har man et lidet kobberverk ved Pitkeranta nær Ladoga-søen. I Frankrige (hvis mineralogisk bekj endte kobbergrube Chessy ved Lyon forlængst er nedlagt), Schiceiz , Belgien , Hol- land — og selvfølgelig heller ikke i Danmark — findes der ikke nogen kobbergrube i drift; det samme gjælder, saavidt vides, ogsaa Grækenland, Tyrkiet og Rumænien, medens deri- mod Serbien , med tilstødende dele af Ungarn og Bosnien, huser adskillige kobbermalmforekomster ; nogen større rolle spiller dog disse for tiden ikke. Europas uden sammenligning vigtigste kobbei malm- felt forefinder vi i Spanien, med tilstødende dele af Portugal. — Som vi allerede har omtalt, fører Spanien i LT^ete-distriktet en hel række kolossale kisforekomster1), som uden sammenligning i sit slags er de største, som hidtil er kj endt paa den hele jord. Det er disse forekomster, som nu aldeles behersker markedet b Om de spanske kisforekomster kan bl. a. henvises til en reiseind- beretning af direktør A. S. BachJce, trykt som bilag til storthings- proposition nr. 59 for aar. 1887, om anlæg af jernbane til Foldalens gruber. Kobberets historie. 321 or svovlkis, til svovlsyrefabrikker, i Europa, og som derved virker meget stærkt trykkende for de norske kisgruber. Den spanske exportkis er gjerne noget rigere paa svovl end den norske, idet den spanske oftest holder 47 — 50 °/o svovl, den norske derimod oftest 45 — 48 %; videre er den spanske exportkis i regelen nogenlunde rig paa kobber, idet den oftest holder 3.25 — 3,75, middel 3.4 — 3.5 o/o kobber, me- dens den norske exportkis oftest kun holder 2.75 — 3 eller 3.25 % kobber1); undtagelsesvis faar man dog ogsaa i Norge kis med høiere kobbergehalt (ex. Sulitelma). Videre har den spanske kis den forøvrigt temmelig underordnede fordel frem- for den norske, at den næsten ikke holder noget zink (der er generende saavel ved afrøstningen ved svovlsyrefabrikkerne som ogsaa ved den efterfølgende klorerende extraktion), me- dens den norske kis ofte holder 2 — 3 °/o zink, undertiden en- dog derover. Til gjengjæld sidder den norske kis inde med den meget væsentlige fordel, at den praktisk talt er absolut fri for arsen (næsten altid med under 0.005 — 0.010 % arsen), medens den spanske kis næsten gjennemgaaende holder en temmelig betydelig arsengehalt (oftest 0.3 — 0.75 °/o arsen). Den vigtigste af de spanske kisforekomster er Rio Tintoy med produktion: (Tons). Samlet produktion kis. Deraf exporteret. 1881 993.047 249.098 1883 1.099.973 288.104 1884 1.369.918 314.751 1885 1.351.466 354.501 1892 1.402.063 473.065 1893 1.325.080 504.396 1) 1 % høiere kobbergehalt i kisen medfører under nuværende yderst lave konjunktioner et tillæg af 5 sh. 6 d eller 6 sh. pr. ton. Nyt Mag. f. Naturv. XXXIV, III. 21 322 J. H. L. Yogt. Videre gjengi ver viogsaa en detailstatistik for de to sidste aar: Samlet Behandlet paa stedet Exporteret Af kisen i (Tons). produktion. kis. kis. deraf udvundet kobber. kis. deraf udvundet kobber. sum produceret kobber. 1892 1893 1.402.063 1.326.080 995.151 854.346 19.990 473.065 504.396 11.964 31.500 31.500 1 ) I henhold til denne tab el skulde der i de to aar, 1892 og 1893, være bleven udbragt netto af kisen resp. 2.25 og 2.35 o/o kobber; hermed stemmer ganske godt den opgave, at den virkelige chemiske kobbergehalt i al den udbrudte kis i de to aar beløb sig til resp. 2.819 og 3.02 (eller efter en anden opgave 2.996); i 1891 opførtes den virkelige middelgehalt til 2.649. Kobbertabet ved extraktionen skulde altsaa i middel i 1892 og 1893 have beløbet sig til resp. 0.57 og 0.67 % pr. vægt kis, — en opgave, som lyder meget plausibel, idet kob- bertabet ved den fattige kis, som — ved forskjellige enkle vaadveismethoder — behandles paa stedet, er meget bety- deligt. Til export til udlandets, særlig Englands, Tysklands, Bel- giens og Frankriges svovlsyrefabrikker, gaar den kobberrigeste kis, som i 1892 og 1893 holdt nøiagtig samme midlere che- miske kobbergehalt, nemlig 3.43 % kobber. Tilbage til be- handling paa stedet er den fattigere kis, med fra 1 til 3, mid- del omkring 2 % kobber; videre faar manogsaaen del egent- lig kobbermalm, der underkastes forsmeltning i waterjacket- ovne. Bio Tinto-selskabets aktiekapital er 3.250.000 Ü?, hvortil (i 1893) kom udestaaende bonds 3.534.360 jj? ; sum 63/4 mill. J? = 120 mill. kr.; dividende for 1893 er i „Min. Bes.“ for samme aar opgivet til 227.500 £ = kr. 4.100.000 (altsaa kr. 3 for hver ton kis). 0 I denne tabel, som er sammenstillet efter forskjellige kilder, stemmer opgaverne over, hvad der er behandlet paa stedet, og kvad der er exporteret, ikke aldeles exakt med opgaverne over totalproduktionen; disse unøiagtigheder er dog af underordnet betydning. Kobberets historié. 323 Ved den næststørste spanske kisforekomst, Tharsis , har produktionen i de senere aar belobet sig til: (Tons). Samlet produktion kis. Deraf exporteret. I sum udvundet kobber. 1891 585.422 260.275 ca. 10.500 1892 504.706 235.152 - 11.500 1893 610.822 250.250 - 11,000 Af kisen er altsaa i middel bleven udbragt netto omkring 2.1 % kobber. Selskabet udbetalte i 1893, ved aktiekapital omkring 2.1 mill. if, ikke mindre end 121/2 % i dividende. Ved den deretter følgende forekomst, Mason & Berry , var produktionen : (Tons). Samlet produktion kis. Deraf exporteret. 1892 329.201 130.736 1893 209.814 172.376 Aktiekapitalen er temmelig nøiagtig 1 mill, if; i 1893 udbetaltes pr. aktie à if 5 i dividende 5 sh., altsaa 5 %♦ Videre er der i Huelva-teltet en talrig række mindre kis- gr über, med aarlig produktion indtil 100.000 tons kis eller derover; desuden er der et par mindre kobberverk ogsaa paa andre steder i Spanien. For at kunne give nogen forestilling om de dimensioner, som de spanske kisforekomster naar op til, har jeg paa de detailkarter over kisforekomsterne, som findes gjengi vne i den spanske geolog I. Gonzalo y Tariris omfattende arbeide over Huelva-feltet (3 store bind, fra aarene 1886 — 88), maalt længde og maximumsbredde af de store kislinser og videre paa grund- lag af karterne skjønsmæssig anslaaet kismassernes areal i dagen. 21* 324 J. H. L. Vogt. Rio Tinto. Længde. Maximum- bredde. Areal. Criaderos del Sur . f 1000 m. 100 m. 44.000 m2) \ 1100 - 130 - 56.000 - j100-0°0ma Criaderos del Horte En del mindre linser 2000 - 150 - 150.000 - 100.000 - Snm malmareal ved Rio Tinto ca. 350.000 m2. Tharsis. Længde. Maximum- bredde. Areal. Criaderos del Horte 600 m. 140 m. 84.000 m2 Criaderos del Centro 350 - 70 - 12.000 - Criaderos del Sur 850 - 120 - 70.000 - Esperanza 500 - 100 - 40.000 - Diverse andre 19.000 - Sum malmareal ved Tharsis ca. 225.000 m2. Malmareal : Rio Tinto . . . . Tharsis Zarza Confessionario . , Hiero Cueva de la Mora Concepcion . . . , Poderosa .... San Miguel. . . , 350.000 m2 225.000 - 60.000 - 40.000 - 30.000 - 20.000 - 15.000 - 10.000 - 10.000 - Sum af disse 760.000 m2 Hertil kommer en række øvrige forekomster, saa vi med rundt tal kan anslaa de spanske kisforekomsters malmareal til i sum 1 mill . m2. Kobberets historie. 325 Det ligger i sagens natur, at disse tal ikke gjør krav paa nogen detailleret nøiagtighed ; de vil dog være tilstrækkelige til at give en forestilling om, med hvad slags størrelser man har at operere. For at man kan faa et indtryk af, hvilke kolossale dimen- sioner de spanske kisforekomster naar op til, kan til sammen- ligning anføres malmarealet (horizontalt regnet) ved Foldalens hovedgrube, der fører en af vort lands allerstørste kisfore- komster, og ved det bekj endte Eammelsberg ved Goslar i Harz: Malmareal Foldal ca. 1400 m2 *) Hammelsberg - 8000 - Videre medtager vi ogsaa malmarealet ved et par af de allerstørste svenske jernmalmforekomster. Malmareal Kirunavara 500.000 m2 Gelli vara 245.000 - Grängesberg .......... 90.000 - Dannemora 12.000 - (ifølge prof. Nordenströms opgave i Jernkontorets Annaler, 1893). Rio Tinto fører altsaa ( for hver m’s afsynlming) med rundt tal lige saa meget his , som Gellivara eller Kirunavara fører jern- malm. Af de spanske kisforekomster er der en del, som ikke kan drives med fordel, dels paa grand af for lav kobber- gehalt og dels af andre grande. • Hegner vi de egentlige drivværdige forekomster til malm- areal med rundt tal 3/4 mill. m2, — og gaar vi videre ud fra, at hver m3 af kismassen giver 4 ton kis, skulde man i middel for hver m’s afsynkning kunne producere 3 mill, tons kis; eller, da der i middel udbringes netto ca. 2 — 2.25 °/o kobber af kisen, skulde man for hver m’s afsynkning kunne præstere omkring 65.000 tons kobber. Denne beregning er antagelig snarere for høi end for *) Malmarealet ved selve hovedforekomsten (partier af mægtighed un- der 2.5 m ikke medtagne) beregnet lodret paa faldet = 1011 m2; fald- vinkel 45 — 50°; ifølge opgave af Foldalskomiteen, 1888. — For Rammelsberg efter mine egne aflæsninger paa originalkarterne. 326 J. H. L. Yogt. lav, bl. a. fordi enkelte af kisforekomsterne aftager meget stærkt i bredde mod dybet. Regner vi kisforekomsterne til i middel at fortsætte, med samme gjennemsnitlige malmareal som i dagen, ned til 300 nfs dyb, sknlde man af samtlige forekomster i sum kunne ud- bringe netto 20 mill, tons kobber1). Hidtil bar de spanske forekomster fra 1879 til 1894 leve- ret 732.000 tons kobber og fra 1850 til 1878 omkring 250.000 tons, sum efter 1850 omkring 1 mill, tons kobber ; hertil kom- mer produktionen i tidligere dage, helt ned til romernes dage* denne produktion vil dog vel neppe have overskredet nogle faa hundrede tusind tons kobber, saa vi med rundt tal kan kan regne, at de spanske forekomster hidtil i sum har leveret omkring D/é tons kobber; o: forekomsterne skulde hidtil i middel være afbyggede til omkring et snes nfs dyb. Yed mange af de allerstørste forekomster har man hidtil kunnet indskrænke sig til dagbrudsdrift ; nu begynder man dog fLeresteds at gaa over til ordinær grubedrift. Saavel af ovenstaaende rent skitserede beregning som ogsaa af forskjellige fra de senere tider stammende beskrivelser over de spanske forekomster fremgaar med utvivlsom sikker- hed, at dersom det kun var det forhaandenværende malmfor- raad, som var det bestemmende, kunde Huelva-gruberne med lethed i væsentlig grad øge sin produktion. Der er dog an- dre faktorer, som her griber med ind ; specielt vil vi saaledes fremhæve, at den spanske produktion af kobber for en meget væsentlig del er begrænset ved hensynet til, hvor meget ki& man kan faa afsat til udlandets svovlsyrefabrikker. Forbru- get af svovlsyre har i de senere tider ikke udviklet sig med samme hurtighed som f arb ruget af fex. kul, jern, kobber osv., idet Lebrano - sodaprocessen , som tidligere var den vigtigste svovisyre-konsument, i det sidste decennium eller i de to sidste decennier i stadig stigende udstrækning erstat- tes ved Solway-processen, hvor man ikke har brug for svovl- syre; ogsaa i de nærmest følgende aar vil vistnok fremdeles Leblanc-processen vise tilbagegang, hvortil endvidere kom- 9 Dette tal er selvfølgelig rent skjønsmæssigt, men giver dog en fore- stilling om, med kvad slags størrelser man kar at regne. Kobberets historie. 327 mer, at man nu delvis ved Leblanc-processen regenererer svovlsyre af soda-resterne (calcumsulfid osv.) ; svovlsyreforbru- get selv ved de bestaaende Leblanc-fabrikker vil saaledes snarere være i af tagende end tiltagende. I overensstemmelse hermed viser det sig, at kobberpro- duktionen — og dermed ogsaa kisbrydningen — i Spanien helt siden midten af 1880-aarene har holdt sig nogenlunde konstant (53.700 tons kobber i 1887 og 54.200 tons i 1894). Og saavel af hensyn til det begrænsede marked for exportkisen som af hensyn til de vanskelige økonomiske forholde, under hvilke de spanske kisforekomster under de nuværende daarlige kunjunkturer har at arbeide, er det lidet sandsynligt, at pro- duktionen i de nærmest følgende aar vil blive forøget i nogen særdeles væsentlig grad. Under de yderst lave kobber- og kis- (eller svovl-) priser i det allersidste aar (1894) har det økonomiske udbytte ved de spanske kisforekomster — der arbeider med meget store aktiekapitaler, saaledes Rio Tinto 374 mill. J? og udestaaende bonds omtrent 372 mill. Ü? ; Tharsis og Mason & Berry kapital resp. 2.1 og 1 mill. j£; sum for alle tre selskaber ca. 9.9 mill. = 180 mill. — i det hele og store været lidet tilfreds- stillende; detaillerede oplysninger herom ser jeg mig dog ikke istand til at levere. Chili, som helt fra 1855 til 1880 var verdens vigtigste kobber- producerende land , er nu sunket ned til no. 8 i rækken , og det vil sandsynligvis ikke vare længe, før det ogsaa blir overfLøiet af Japan. De chileniske kobberforekomster, — som er spredt over en hel række distrikter, Tamaya, Paym, Carrizol, Fasal-Puguios, Cerro Blanco, Condes, Guayacan, Panulcillo, Lota osv. — har i perioden 1855 — 1894, begge aar inklusive, i sum leveret 1.501.000 tons kobber; for de 15 aar 1840- — 54 kan produktionen anslaaes til 250.000 tons, og og for tidsrummet før 1840 vil den totale produktion i høiden have beløbet sig til 72 mill. tons, rimeligvis kun til 74 mill. tons. Det vil sige, Chili har hidtil i sum leveret 2 — 2l!± mill, tons kobber. Yed denne „aareladning“ er forekomsterne vistnok ikke, saaledes som tilfældet var paa Cornwall-halvøen, blevne alde- les udtømte, men dog saa stærkt angrebne, at produktionen 328 J. H. L. Vogt. er reduceret til under halvdelen af, hvad landet præsterede under kobberdriftens glansperiode. Paa talrige steder i Chili, hvis kobberforekomster op- træder gangform igt, i og ved eruptiver, har man gjort den erfaring, at forekomsterne er blevne fattigere mod dybet; øverst mod dagen førte gangene rige oxydiske og chloridiske ertser; saa fulgte kobberkis med brogetkobber og kobber- glans, medens paa større dyb gangene fortrinsvis fører kob- berkis opblandet med svovlkis; paa nogenlunde analog maade opgives det ogsaa at forholde sig i Butte- eller Anaconda- distriktet i Montana. Flere af de tidligere vigtigste chileniske grub er, som f. ex. Chanaral og Panulcillo, er allerede nedlagte, dels fordi malmforraadene var udtømte, og dels fordi gangene blev fat- tigere mod dybet. Andre derimod drives fremdeles i betyde- lig stil, og at man ikke opgiver modet, fremgaar bl. a. deraf, at man fleresteds, som ved Montanes, Cousino, Coronei og Lota, har indført bessemering med elektrolyse. I Bolivia møder vi ved Coro-coro , paa sydsiden af Titi- caca-søen, en ganske bekjendt forekomst, — af gedigent kob- ber og kobberoxyder, indsprængt i */2 — 10 m’s mægtighed i sandsten og skifer, tilhørende triasformationen, — som i de senere tider har leveret i middel 2000 tons kobber aarlig; da man nu faar jernbane i nærheden, vil produktionen muli- gens blive forøget. I Venezuela har man et ganske betydeligt kobberverk, Quebrada , som dog i de senere aar viser nedadgaaende pro- duktion; i 1891 6.500 tons, i 1892 3.100 tons og i 1894 2.500 tons; driften opgives i 1892 at have medført et tab paa 66.905 j£, hvoraf man maa kunne drage den slutning, at under de nu- værende lave priser vil dette verk neppe kunne blive udvidet. Af øvrige sydamerikanske stater kan nævnes Argentina og Peru, hvor bergverksdriften paa kobber dog hidtil spiller en høist underordnet rolle. I Mexico er der et stort kobberverk, JBoleo, som eies af de franske Botschild'er, og hvor produktionen i de senere Kobberets historie. 329 aar har naaet en meget betydelig høide, i 1894 endog 10.400 tons, saa verket nu med hensyn til produktionens størrelse er det 7de eller 8de i ordenen; saavel paa grund af förekom- stens karakter som paa grund af smeltemalmens, i alle fald efter amerikanske forholde temmelig lave kobbergehalt, paa- staaes det dog bestemt i de nordamerikanske tidsskrifter, at verket ikke kan blive nogen rigtig første-rangs producent; af malmen er i de senere aar bleven udbragt: 6.11, 4.98, 5.87, 5.86, 5.68, 5.56 og 6.47 % kobber, middel altsaa 5.5 — 6 °/0. Cuba producerede i midten af aarhundredet ganske be- tydelige mængder af kobber, nu derimod intet eller kun en bagatel. Canada har meget betydelige forekomster af nikkelmalm, nemlig nikkelholdig magnetkis, som optræder i gabbro, og som er at sidestille med vore mange norske nikkelmalmfore- komster. Som tilfældet ogsaa er hos os, ledsages den nikkel- holdige magnetkis i Canada af en del kobberkis; forholdet ved de canadiske nikkelgruber er i middel 1 del nikkel til omkring IV2 del kobber. Den canadiske nikkel-produktion beløber sig nu til 2000 eller noget over 2000 tons (hvad er halvparten af hele verdensproduktionen af nikkel ; den anden halvpart stammer fra Ny-Caledonien), hvorved som biprodukt falder 3000 eller noget over 3000 tons kobber. Da der ikke er nogen sandsynlighed for, at den canadiske nikkelproduk- tion i den nærmeste fremtid i særdeles væsentlig grad vil blive forøget, kan vi ogsaa drage den slutning, at heller ikke landets produktion af kobber, der kun medfølger som bipro- dukt ved nikkelgruberne, vil komme til at stige noget væ- sentligt. Ny-Foundland har to kobberverk af anden eller tredie rangs størrelse, Tilt Cove og Betts Cove ; ved det sidstnævnte har driften i den senere tid været i stærk tilbagegang. Kapkoloniens vigtigste kobberverk er Cape Copper Com- pany, som i de senere aar har produceret omkring eller noget over 5000 tons kobber aarlig, med grubeudgifter pr. unit kobber i 1891 6 s. 4 d. og i 1892 5 s. 23/4 d. Nettofortjene- 330 J. H. L. Vogt. sten reduceret til ton metallisk kobber belob sig i 1891 til 1374 ÿ og i 1890 til henimod 11 j£; produktionsomkost- ningerne pr. ton kobber skulde altsaa i disse to aar kunne anslaaes til resp. 38 £ og 3472 ■£. Ved bTamaqua- verket har produktionen i den senere tid i det hele og store aftaget, og driften medførte i 1892 et tab af henimod £ 10.000. Australien, (tons). Samlede kobberproduk- tion i Australien (medregnet Ny-Zealand 0. S. V.) Deraf i Syd- Australien. 1850 ca. 3000 tons 2100 tons 1855 - 3000 — 600 — 1860 - 3500 — 3100 — 1865 - 5500 — 4800 — (i 1867 7500 tons) 1870 - 7000 — 5200 — 1875 - 11.000 — 6500 — 1880 9700 — 3200 — 1885 11.400 — 3400 — 1890 7500 — 3800 — 1893 7500 — 1894 9000 — I Syd- Australien begyndte bergverksdrift paa kobber i 1849; først efter opdagelsen, i 1860 og 1861, af de vigtige grub er Wallaroo og Moonta , beliggende ved Spencerbugten nær Adelaide, kom der nogen større fart i den nye bergverks- industri. — Ved Wallaroo og Moonta er malmen kobberkis og brogetkobber, der ved Moonta optræder gangformigt i fel- sitporfyr (orthoklasporfyr) ; selve gangene — kvartsgange med kobbermalm — holder her i middel 2 — 5 % kobber; malmen opberedes til 20 % kobber; den dybeste skakt var i 1889 1722 fod dyb; forekomsten beskjæffcigede i sin glansperiode i 1860- og 70-aarene 1600 mand, i 1889 derimod kun 1138 mand. Kobberets historie. 331 I Ny-Syd- Wales blev fra 1858, da driften paa kobber her begyndte, indtil 1889 i sum produceret 90.974 tons kobber, svarende til en midlere produktion af 3000 tons aarlig; den største drift fandt sted i slutten af 1870-aarene og begyn- delsen af 1880-aarene, med aarligt udbytte i denne tid oftest 5 — 6000 tons, et enkelt aar, 1883, endog 9016 tons; siden midten af 1880-aarene har produktionen været i tilbagegang, kun 3000 — 4000 tons aarlig. Ogsaa i Ny-Zealand , Queensland, Victoria og Ny-Cale- donien finder der sted nogen bergverksdrift paa kobber. For et eller et par decennier siden berettedes det jævn- lig, at man maatte være forberedt paa en ren kolos-produk- tion saavel fra Australien som fra Kapkolonien; disse profe- tier har dog i alle fald hidtil ikke slaaet ind, hvad hoved- sagelig vil være beroende paa, at de hidtil kj endte fund ikke er saa storartede, som man oprindelig troede; ved udvikling af jernbanenettene, navnlig til de indre dele af Australien, maa man dog være forberedt paa forøgelse af produktionen. — Australien, som i midten af 1870-aarene var no. 4 i rækken med hensyn til kobberproduktion, er nu sunket ned til no. 7. Japan fortjener udførlig omtale, fordi det, ved siden af de Forenede Stater og Mexico , er det eneste land , som under de daar- lige konjunkturer i de senere aar i væsentlig grad har øget sin kobberproduktion ; allerede nu er Japan med hensyn til kobber- produktion no. 4 i rækken, og det er at formode, at det om en stund vil overfløie Chili og saaledes komme ind som no. 3. Den japanesiske bergverksdrift paa kobber er af meget gammel dato ; — hovedgruben, Ashio, har saaledes været kjendt helt siden 1610; og for 1838 — 48 anslog Le Flay (1. c.) den midlere produktion af kobber til 2700 tons; — det er dog først i de allersidste aar, at produktionen rigtig har skudt fart. Etterfølgende tabel indeholder oversigt over den totale kobberproduktion samt over produktionen ved landets vigtigste kobberverk, Ashio. Disse statistiske opgaver, ligesom ogsaa de efterfølgende bemærkninger, er hovedsagelig byggede paa et referat i „Mineral Resources“, 1892 og „Mineral Industry“, 1893, af et officielt japanesisk verk „The Mining Industry of Japan“, som indeholder statistik til og med 1890 eller 1891. 332 J. H. L. Vogt. (M.tons) Japans total© kobberproduktion. Deraf ved hoved- gruben, Asbio. 1881 4.810 tons 1883 6.829 — 655 tons 1885 10.625 — 4.142 — 1887 11.152 — 3.032 — 1889 16.384 — 4.902 - 1891 19.186 — 6.099 — 1892 20.727 — T 1893 og 1894 har produktionen fremdeles været i sti- gende. De vigtigste japanesiske kobberverk er : Kobberproduktion i 1890. Ashio 5.862 tons Ani, Arakawa, Komaki . . 2.610 — Bessbi 2.190 — Yosbioka 1.100 — Ogoya, Ate 1.020 — Kusakura 800 — Sasagatani ........ 710 — Hibira . 650 — Desuden adskillige verk med produktion 500 tons kobber og derunder. Forekomsterne er fordelt over ikke mindre end 11 for- skjellige prefekturer, altsaa spredt næsten over det bele land. Malmen ved bovedgruben, Asbio, er kobberkis, som ved skeidning og opberedning bringes op til 18 %’s malm; denne smeltes (med trækul) paa raasten, som ifølge den i 1890 eller 1891 opgjorte plan senere skulde underkastes bessemering; for at man kan faa en forestilling om, at man ogsaa i Japan „følger med tiden“, kan indskydes, at man allerede i 1890 eller 1891 ved det nævnte verk bavde besluttet sig til elek- trisk kraftoverføring, fra vandfald til bytten. Ved Bessbi arbeider man paa kobberlioldig kis, med 2 — 12, middel 7 % kobber; grubeomkostningerne var 1.62 dl. Kobberets historie. 333 (— kr. 6) pr. metrisk ton malm, og hytteudgifterne 15.29 dl. pr. 100 Ibs. færdigt kobber. Yed Ani fører malmen ogsaa noget sølv; alt det i gruben udbrudte gods holdt i 1891 i middel 1.934 o/o kobber; malmen opberedes til i middel 11.96 o/0 kobber, paa hvilket stadium malmen kostede 18.45 dl. pr. ton (= kr. 560 i grube- og vaskeudgifter pr. ton kobber ; en liden sølvgehalt dog leveret gratis). Verkets samlede udgifter beløb sig i 1891 til 11.36 cts. pr. Ibs., ■ — altsaa til mere end kobberets nuværende salgspris. Ved Arawaka beløb produktionsomkostningerne pr. Ibs. kobber sig til 10.43 cts. pr. Ibs.; selv om man nu har faaet reduceret udgifterne noget, kan dog vel heller ikke dette verk for tiden gaa med fordel. Specielt fremhæves i den ovenfor citerede beskrivelse, at japaneserne meget hurtig har adopteret de moderne europæiske arbeidsmethoder, endog med bessemering og elektrisk kraft- overføring, og at næsten alle anlæg, som oprindelig blev mon- terede af udlændinger, nu bestyres af indfødte ingeniører. Ogsaa vil det være bekjendt, at Japan nu har oprettet baade en geologisk undersøgelse og et bergakademi. Dette i for- bindelse med den energi og ordenssans, som karakteriserer japaneserne, samt den endnu i Japan herskende y der st lave arbeidsløn1) vil vistnok i den nærmere fremtid medføre en ikke uvæsentlig forøgelse af kobberproduktionen ; og naar man vil stille horoskop for kobberets fremtidsudsigter, maa man tage alvorligt hensyn til Japan. Nogen næsten momentan udvikling, som i Montana-feltet i 1880-aarene, er dog vel ikke at vente, bl. a. fordi flere af de japanesiske forekomsten ikke synes at udmærke sig ved nogen særlig høi kobberrigdom. Til gjengj æld er arbeidslønnen — - og derigjennem driftsud- gifterne — meget lav. De Forenede Stater dominerer nu aldeles hele verdens- markedet for kobber og salgsprisen paa kobber afhænger nu hovedsagelig af produktionsomkostningerne ved de store amerikanske verk. Af de Forenede Staters to store kobber-felter, Michigan og Montana , som i 1894 leverede henholdsvis næsten sjette- b Daglønnen i Japan skal, omregnet i vore penge, kun være 25 til 40 øre (/). 334 J. H. L. Vogt. parten og næsten fjerdeparten a± verdens samlede kobber- produktion, skal vi først omtale Michigan-feltet, som er be- liggende lige ved Lake superior, og som derfor til daglig gaar under navnet Lake-feltet* (Eng. tons) Kobberproduktiön i Lake-feltet. Deraf ved hoved- grnben, Calnmet & Hecla. 1845 12 tons 1850 572 — 1855 2.593 — 1860 5.388 — 1865 6.410 — (1867 603) 1870 10.922 — 6.277 tons 1875 16.089 — 9.586 — 1880 22.204 — 14.140 — 1885 32.209 — 21.093 — 1890 45.273 — 26.727 — 1891 50.992 — 29.000 — 1892 54.999 — 32.250 — 1893 50.270 — 27.675 — 1894 51.125 — 27.675 — I Lake-feltet er tilsammen fra midten af 1840-aarene, da bergverksdriften her begyndte, indtil udgangen af 1894 bleven produceret lidt over I * * 4/5 mill, tons kobber (nøiagtig 810.000 tons), hvoraf noget over halvdelen (nemlig ved udgangen af 1894 445.000 tons) stammer fra hovedverket, Calumet & Hecla. Ved dette sidste verk er der i en 30-aarig driftsperiode pro- duceret næsten lige saa meget kobber som ved Fahlun i 700 aar, og omkring sex gange saa [meget kobber som ved Røros i 250 aar. I efterfølgende tab el finder man angivet ogsaa de vig- tigste af de øvrige kobberverk i Lake-feltet. i Kobberets historie. 335 Produktionen ved de vigtigste kobberverk i Lake-féltet . (tons) 1880 1890 1893 Calumet & Hecla . . 14.100 26.700 27.700 Tamarack Intet 4.500 6.750 Quincy 1.650 3.600 6.400 Osceola 1.500 2.400 2.800 Atlantic 1.050 1.600 1.900 Franklin 1.000 2.500 1.550 Øvrige gruber . . . 2.900 4.000 4.000 Sum 22.200 45.300 51.100 Som det vil være almindelig kjendt, er ertsen i Lake- feltet (Keweenaw halvøen, Portage Lake og Ontanagon) ge- digent kobber , som optræder dels i forskjellige, hovedsagelig temmelig basiske porfyrdækker og dels i mellemleiet konglo- merat og sandsten; navnlig er det i de sidstnævnte lag, at hovedmassen af kobberet er ansamlet. Bergverksdriften paa kobber er i Lake-feltet meget enkel : det udminerede gods blir for den væsentligste del opfordret til dagen og altsaa kun ganske lidet gjensat nede i grub erne (disse altsaa drevne uden gjensætning1) ; efter skeidning, hvorved kun ganske lidet bortskeides som uholdigt, under- kastes godset opberedning, hvorved gehalten bringes op til 75 — 95°/0 kobber; denne smeltemalm er saa rig paa kobber og samtidig i regelen saa vidt fri for forureninger, at den uden forberedende smeltningsproces underkastes en rafhnation (flamm eo vn ssmeltning) . Lake-copper er følgelig et raffinadkobber (ekvivalerende kobberet f. ex. Mansfeld og Røros), medens derimod Monta- nas kobb erproduktion for en meget væsentlig del gaar ud som elektrolytkobber. Yed Lake-verkerne, hvor kobberet vistnok undertiden er opblandet med gedigent sølv, men hvor dog i det hele og *) Hermed stemmer, at fortømringsudgifterne i gruberne skal være meget betydelige. Her kan vi ogsaa indskyde, at der ved Calumet & Hecla var en stor og i sin tid meget omtalt grubebrand, i 1887. 386 J. H. L. Yogt. store sølvgehalten er ilden økonomisk betydning, kar kidtil den elektrolytiske r affiliation spillet en rent underordnet rolle; muligens vil dette dog blive forandret i fremtiden, bk a. fordi man kar gjort den erfaring, at det gedigne kobber paa dybet er lidt opblandet med forureninger, som arsen, antimon osv. Disse Lake-gruber, kvoraf enkelte kar været drevne af indianerne, før den kvide mands invasion, kar i de sidste 10—15 aar været de toneangivende paa verdensmarkedet, om de end i de allersidste aar kar maatte dele kegemoniet med Montana-feltet ; forekomsterne er meget store, og produktions- omkostningerne i alle fald ved de vigtigere verk temmelig lave; man danner sig dog ofte overdrevne forestillinger om grub ernes metalrigdom og om prisbilligkeden ved udvindingen af kobberet, og man overser ofte, at vistnok er forkytnings- udgifterne meget smaa, men til gjengjæld er grub eudgift erne, ligegyldig om man regnet efter ton udbrudt malm eller efter malmens . indkold af metallisk kobber, forkoldsvis køie. For at give nærmere oplysning kerom skal vi, paa grund- lag af en række udførlige fremstillinger i „Mineral Industry“, 1892 og 1893, „Mineral Resources of tke United States“ for de senere aar og tidsskriftet „Engineering and Mining Jour- nal“, sammenstille nogle opgaver over malmens kobbergekalt, malmtilgangene og rentabilitetsforkoldene. For de fleste større gruber foreligger der detaillerede op- gaver over, kvor meget kobber der er udvundet af det op- b erede gods (altsaa ikke af alt det udskudte eller af alt det opfordrede, men kun af det opberede gods, „stamped rock“)» % kobber udvundet af det opberedede gods: Calumet & Hecla , aarene 1875 til 1891, begge aar incl. : 4.30, 4.17, 4.55, 4.66, 4.61, 4.75, 4.61, 4.59, 4.45, 4.63, 4.40, 4.22, 3.52, 3.29, 3.01, 3.16, 3.31; altsaa tidligere oftest 4.5%, i de senere aar derimod kun 3.3%. Tamarack , 1886—1892: 2.7, 2.6, 3.6, 3.3, 3.9, 2.5, 2.5 og 2.3 ; middel omkring 2.75 %. Quincy , 1881—91: 2.88, 2.79, 2.85, 2.86, 2.75, 2.76, 2.97, 2.71, 2.72, 2.04, 2.50; middel omkring $.7% kobber. Osceola , 1886-91: 1.3, 1.4, 1.1, 1.3, 1.4, 1.4; middel 1.3° U kobber. Kobberets historie. 337 Atlantic , 1880—91: 0.62 — 0.75, middel 0.65 — 0.7 % kobber. Franklin (dels i det opfordrede og dels i alt det udskudte gods), 1887—93: 1.12, 1.10, 1.164, 1.497, 1.227, 1.529, 1.402; altsaa i middel ca. 1.3% kobber. Kearsage, 1889—92: 1.71, 1.32, 1.06, 1.08%; middel om- kring 1.3 — 1.4 % kobber (i „stamped rock“). Knn i hovedgruben, Ca]umet & Hecla, holder saaledes det gods, som gaar til opberedning, i middel over 3o/0 kobber , før endog 4.5° /0 kobber ; i de to gruber, som i de senere aar med hensyn til produktionens størrelse har kommet nærmest efter Calumet & Hecla, nemlig i Tamarack og Quincy, møder vi en mildere gehalt af omkring 2.75®J0 kobber i alt det gods, som opberedes; i flere gruber, Osceola, Franklin, Kearsage, er ge- halten i middel 1.3° /0 kobber ; og i Atlantic samt i Huron (nylig nedlagt) og i Allouez (som maatte indstille driften i april 1892, da produktionsudgifterne ikke kunde reduceres under 12% cts. pr. Ibs.), synker vaskegodsets midlere gehalt endog helt ned til ca. 0.7° /0 kobber. Af de forskjellige beretninger fremgaar, at den aller - væsentligste del af alt det udskudte gods gaar til opberedning; lidt — nemlig 5—20, middel omkring 15% — blir dog gjen- sat i gruberne eller senere bortskeidet i dagen. Hegner vi i middel, at 85 % af alt det udskudte er ble ven opberedet, f aar vi som resultat, at „ grubens midlere kobbergehaltu ved Calumet & Hecla i de senere aar har beløbet sig til omkring eller heni- mod 3° Jo] ved Tamarack og Quincy til omkring 2.50° /0; ved Osceola, Franklin og Kearsage til omkring 1.25 %; og endelig ved en del øvrige gruber, hvoraf enkelte er i drift, medens andre er nedlagte, har gehalten kun naaet op til 0.6 — 0.7%. Vedrørende produktionsomkostningerne pr. Ibs. kobber har de fleste kobberverk i Lake-f eltet offentliggjort detailleret drifts- statistik, medens derimod andre — og deriblandt Calumet & Hecla, i de sidste 3 eller 4 aar — holder sine regnskaber aldeles hemmelige; alligevel ser redaktionen af „Mineral In- dustry“ (1892) sig istand til ogsaa for dette verks vedkom- mende at angive et i alle fald tilnærmelsesvis korrekt resultat. I Lake- distriktet benyttes eng. pund, Ibs. (= 0.4536 kg.) og cts. som enhed for produktionsomkostningerne og salgs- prisen af kobberet. For at lette oversigten over driftsud- Nyt Mag. f. Naturv. XXXIV. III 22 338 J. H. L. Vogt. gifterne i forhold til salgprisen, skal vi først hidsætte en tabel over kobbernoteringerne i de senere aar: Pris paa Lake- copper i New- York. (Cts. pr. Ibs.) Høieste midler© maaneds- notering. Laveste midlere maaneds- notering. Midlere aars- notering. Midlere salgspris- af Lake- copper. 1885 il1/. 10Vs 117.3 1886 12 10 11 1887 17 10 1174 1888 171/4 161/8 167b 1889 171/4 11 138A 12.00 1890 17 141/3 158A 15.00 1891 148A 10»/8 127s 12.50 1892 123/g 108/8 1172 11.50 1893 12Vs 98A 108/4 10.50 1894 ca. 88A ca. 91/2 De efterfølgende tabeller oyer de samlede produktions- omkostninger pr. Ibs. kobber og over nettofortj enesten, lige- ledes pr. Ibs., er hovedsaglig bentede fra „Mineral Industry“, 1892, videre kompleterede ved diverse opgaver i amerikanske tidsskrifter for de sidste aar. Calumet & Recla. (Cts. pr. Ibs. kobber. ) Produktions- omkostninger. Netto- fortj eneste. 1880 10.8 cts. 7.9 cts. 1881 10.6 — 7.3 — 1882 16.3 — 1.2 - 1883 7.8 — 7.2 — 1884 10.2 — 2.3 — 1885 7.9 — 3.3 — 1886 8.5 — 2.8 - 1887 9.7 — 2.4 — 1888 11.7 — 3.2 — 1889 8.5 — 3.8 - 1890 9.4 — 5.3 — 1891 10.0 - 3.1 -r Kobberets historie. 339 Tamarack. (Cts. pr. lbs.) Produktions- omkostninger. Netto- fortj eneste. 1886 8.1 cts. 2 cts. 1887 8.2 — 2 — 1888 (?) 5.7 - 8.2 — 1889 (?) 6.2 — 6.7 — 1890 (?) 7.2 — 4.7 — 1891 (?) 6.6 — (?) 7.5 — 1892 (?) 6.7 — (?) 4.8 — Denne sidste tabel, for Tamarack, er dog neppe korrekt; ifølge andre, mere detaillerede og antagelig ogsaa mere paa- lidelige opgaver skulde produktionsomkostningerne ved Ta- marack i de 4 sidste bndgetaar, 1890 — 91, 1891— *92, 1892 — 93, og 1893—94, have belobet sig til resp. 9.11, 7.64, 8.03 og 8.31 cts. pr. lbs. ; og ifølge en fremstilling i „Eng. & Min. Journ.,“ 20de okt. 1894, skulde regnskabet i de to sidste aar have stillet sig som følger: Tamarack. (Cts. pr. lbs.) 1892—93 1893—94 Grub eudgif ter 5.31 cts. 5.56 cts. Smeltning, transport osv. . . . 1.77 — 1.61 — Nyanlæg 0.95 — 1.14 — Sum udgift 8.03 cts. 8.31 cts. Salgspris . 11.53 — 9.15 — Netto pr. lbs. kobber .... 3.50 cts. 0.84 cts. 22* 340 J. H. L. Vogt. Quincy. (Cts. pr. lbs.) Produktions- omkostninger. Netto- fortj eneste. 1877 12.3 cts. 3.9 cts. ' 1878 10.3 — 1 1879 9.7 — ( Ikke 1880 9.7 — f opgiyet. 1881 10.0 - 8.0 — 1882 9.5 — 7.6 - 1883 9.7 - 4.3 — 1884 8.5 — 3.6 — 1885 7.4 - 4.7 — 1886 7.4 — \ 3.4 — 1887 8.6 - 3.2 — 1888 10.9 — 5.8 — 1889 9.3 - 2.6 1890 8.2 — 7.2 — 1891 9.1 — 3.5 — 1892 8.77 - Ikke opgiyet. Osceola. (Cts. pr. lbs.) Produktions- omkostninger. Netto- fortj en este. 1886 8.6 cts. 1.8 cts. 1887 9.8 — 1.8 — 1888 11.6 — 3.5 — 1889 10 — 1.8 — 1890 11.24 — 4.4 — 1891 10.11 — 2.4 — 1892 9.12 — \ Ikke 1893 9.48 — j opgiyet. Kobberets historie. 341 Atlantic. (Cts. pr. Ibs.) Produktions- omkostninger. Netto- fortj eneste. 1882 13.8 cts. 3.7 cts. 1883 . 12.9 — 2.3 — 1884 10.9 — 0.9 — 1885 9.5 — 1.6 — 1886 9.6 — 1.5 — 1887 9.9 — 2.4 — 1888 10.0 — 4.7 — 1889 10.5 — 1.8 — 1890 11.8 — 3.1 — 1891 11.8 — 0.7 - Produktionsomkostningerne ved Kearsage ’ 1889 1890 1891 1892 9.52 10.68 11.52 12.22 cts. Alloues blev nedlagt april 1892, da det viste sig umulig at bringe produktionsomkostningerne under 121/2 cts. pr. Ibs. Ifølge opgave i „Mineral Resources“, for 1889 og 1890, skulde den midlere produktionsudgift for hele Lake-j eltet i 1889 have heløbet sig til 10.74 cts. (samtidig i Montana-feltet om- kring 11 cts.; i Arizona-feltet omkring 10 cts.); under de allersidste aars daarlige konjunkturer har det dog lykkedes at faa reduceret udgifterne ganske betydeligt. Af de totale udgifter kr æver opberedningen, smeltningen samt transporterne oftest kun 0.75 — 2.5, middel 1.5 cts. pr. Ibs.; resten konsumeres af nyanlæg samt af grubeudgifterne, hvilke sidste i det hele og store falder temmelig høie ; gruben kræves oftest over 75% af de samtlige udgifter. Ved Calumet & Hecla var der siden verkets begyndelse i 1867 til og med 1891 bleven udbetalt i dividende 37.350.000 dl. ; samtidig var bleven produceret omkring 358.000 tons kobber; pr. ton kobber var altsaa den midlere fortjeneste 105 dl. eller pr. Ibs. kobber 4.7 cts. Ogsaa i de allersidste aar har verket udbelalt ganske betydelig dividende; da der dog for disse aar ikke er offentliggjort detailregnskab, kan man ikke .udsige noget sikkert om produktionsudgifterne. I 342 J. H, L. Vogt. forskjellige notitser, saavel i amerikanske som i tyske tids- skrifter, er bleven paastaaet, at aarsagen til hemmeliglieds- fuldheden ved Calnmet & Hecla i de allersidste aar er at søge i, at de store dividender tildels er blevne tagne af de faste fonds eller reservekapitaler, og at verkets netto-fortje- neste under de sidste aars lave konjunkturer skal have været meget liden eller kanske endog ingen. Selv om dette dog er overdrivelse, er det i alle fald en kjendsgjerning, at kursen paa selskabets aktier har dalet noget (jan. 1893 kurs 295 — 320 dl. pr. aktie, hvorpaa oprindelig, i slutten af 1860-aarene, var indbetalet 25 dl.; juli 1893 kurs 247 — 280 dl.; opgaver fra sommeren 1894, da kobberpriserne naaede sit minimum, har jeg ikke kunne faa fat i). Yed Tamarack , som er en af de mest rentable kobber- gruber i den hele verden, beløb produktionsomkostningerne i de fire sidste aar, 1891 — 94, sig til 9.11, 7.64, 8.03 og 8.31 cts. pr. lbs. (== 670 kr. pr. ton). Yed Quincy , hvor ligeledes kursen paa aktierne har af- taget temmelig stærkt under de senere aars daarlige konjunk- turer for kobber, synes produktionsomkostningerne for tiden neppe at kunne reduceres til under 8.25 à 8.50 cts. pr. lbs. Yed Osceola har produktionsomkostningerne i de senere aar ikke været under 9 cts.; ved Atlantic ikke under 11 cts.; tilsvarende forhold møder vi ogsaa ved Kearsage; og en række forskjellige Lake-gruber, som tilmed gjennem længere aar- rækker har været drevne i ganske betydelig stil — saaledes Allouez, Cliff, Huron, Isle Hoyal, Minnesota, National, Pelva- bic med here — har i de senere aar maattet indstille driften, fordi arbeidet ikke længere lønnede sig. At produktionen i det hele seet alligevel har været i tiltagende, skyldes den kolossale drift først og fremst i Calumet & Hecla og videre i Tamarack og Quincy; navnlig kan vi fæste opmærksom- heden ved den i nærheden af Calumet & Hecla beliggende Tamarack-grube, hvor arbeidet for alvor først begyndte i 1885, men hvis to dybeste skakter allerede har naaet større dyb end ved nogen anden gr ub ei verden; I5de'mai 1894 havde nemlig disse to Tamarack-skakter naaet et dyb af resp. 4020 og 3915 eng. fod, medens den tredie dybeste skakt i verden, ved en belgisk kulgrube, er 3900 eng. fod dyb. Som vi allerede ovenfor har berørt, falder Lake-feltet Kobberets historié. 343 topografisk i 3 underafdelinger, nemlig spidsen („Point“) af Keeweenaw halvøen, Portage Lake og Ontanagon; som en fjerde underafdeling kunde nævnes Isle Royal, hvor dog ar- beidet allerede for flere aar siden blev nedlagt. I de aller- sidste aar har man ogsaa maattet indstille samtlige grub er ved Keeweenaw Point, heriblandt ogsaa fundgrub en i det hele distrikt, nemlig Central mine, hvis malmforraad opgives at være fuldstændig afbygget; ligeledes er omtrent alle gru- ber ved Ontanagon blevne nedlagte, og det hele arbeide er nu koncentreret ved Portage Lake. Her finder man, inden et territorium af længde 25 km. og bredde kun 3 — 4 km., samlet alle de store gruber, Calumet & Hecla, Tamarack, Quincy, Osceola, Atlantic, Franklin, videre Peninsula, Huron osv. samt de nedlagte gruber Allouez, Pelvabic, Phønix osv. Hele det kobberførende porfyr-konglomerat-felt ved Lake superior, hvilket felt ikke har nogen særdeles stor udbredelse, har nu i de sidste 30 — 40 aar været gjenstand for meget ind- gaaende undersøgelse ; det er følgelig ikke sandsynligt, at man her kan opdage nye forekomster af nævneværdig betyd- ning, og det fremhæves udtrykkelig i de amerikanske pu- blikationer, at man i de senere aar ikke har gjort større ny- fund. Fremtidsudsigterne for det hele vil saaledes hovedsaglig afhænge af malmtilgangene i de allerede existerende gruber ; og interessen knytter sig fortrinsvis til de mange vigtige gruber i Portage-Lake-distriktet. Om størrelsen af malmforraadet her foreligger der des- værre kun meget sparsomme oplysninger. Fra hovedfore- komsten, Calumet & Hecla, berettedes i midten af 1880-aarene, at man skulde have opfaret en synbar beholdning i gruberne beregnet til omkring 2/3 mill, tons kobber, og i den sidste aarsberetning, som verket har publicer et, nemlig for drifts- terminen 1890 — 91, faar man den oplysning, at de da opfarede beholdninger skulde svare til 16 — 17 aars drift med nuværende produktion 30.000 tons; det vil sige, den synbare beholdning skulde naa en størrelse af 1/2 mill, tons kobber. Ogsaa i mange af de øvrige gruber her er der selvfølgelig meget stor- artede malmforraad; dog kan man ikke undlade at fæste op- mærksomheden ved, at driften ofte gaar overordentlig hurtig mod dybet, — noget, hvorpaa Tamarack med sine 4000 fod 344 J. H. L. Yogt. dybe skakter afgiver et instruktivt exempel; — og i alle beskrivelser - fra de senere aar fremhæves, at de „øvre dyb“, hvor kobberet udmærkede sig ved størst renhed, allerede er afbyggede. Enkelte gruber, som f. ex. fundgruben Central, ved Keeweenaw Point, har man ogsaa maattet nedlægge, fordi malmforraadet allerede var afbygget. Man kan med fuld sikkerhed gaa ud fra, at Lake-feltet endnu i en meget lang aarrække vil kunne fortsætte sin ko- los-produktion (i de senere aar omkring eller lidt over 720 mill, tons kobber aarlig, svarende til 1 */6 af den hele verdens- produktion), og man maa ogsaa være forberedt paa forøgelse af produktionen; men paa den anden side maa ogsaa frem- hæves, at malmforraadet ogsaa her er begrændset; vi har her ikke at gjøre med forekomster, som praktisk talt kan siges at være uudtømmelige. Lake-feltet, hvor den egentlig store produktion først begyndte for 20 aar, har endnu ikke gjen- nemgaaet nogen „ildprøve“ i lighed med Cornwall og Chili, hvad bedst illustreres derved, at hele Lake-feltet til dato kun har leveret omkring 4/b mill, tons kobber, medens Cornwall- halvøen har præsteret omkring l3/4 mill. tons og Chili 2—274 mill, tons; man vil vistnok med forbauselse ogsaa ovenfor have lagt mærke til, at Calumet & Hecla endnu ikke har produceret saa meget kobber som det nu saa beskedne Fahlun kobberverk i Sverige. Alle de foreliggende kjendsgjerninger tyder paa, at det kobber-forraad i Lake-feltet, som ved nutidens lave kobber- priser med fordel kan exploiteres, maa maales med samme maalestok som de oprindelige kobbermalmtilgange paa Corn- waJl-halvøen og i Chili; det vil sige, maalestokken er millioner tons, men ikke ti-millioner eller hundrede-millioner. I Montana^ hvor nogen større bergverksdrift paa kobber først paabegyndte omkring 1880 eller 1882, og hvor hoved- gruben, Anaconda, blev solgt i 1881 som formodet sølvgrube for den beskedne sum 29.000 dl., har produktionen af kobber udviklet sig med en hurtighed, som er rent exceptionel selv efter amerikanske forholde ; og Montana, som i slutten af 1870- aarene ikke leverede stort mere kobber end vort land, har i de allersidste aar endog overfløiet Lake-superior; for tiden er Montana verdens vigtigste Jcobberproducent Kobberets historie. 345 (Eng. tons). Kobberproduktion i Montana. Deraf ved hoved- gruben Anaconda. 1882 4.043 tons (Bagatel). 1884 19.238 — 10.265 tons 1886 25.718 — 14.850 — 1888 43.977 — 28.225 — 1890 49.534 — 28.600 — 1891 50.161 — 20.750 — 1892 71.898 — 45.000 — 1893 69.066 — 33.600 — 1894 79.730 — 42.410 — Af øvrige meget store kobberverk i Montana kan nævnes Boston & Montana- verket, i 1893 med produktion omtrent 15.000 tons kobber, og Butte & Boston-verket, i 1893 med produktion omkring 9.000 tons kobber. I Montana, hvor kobbergruberne er samlede inden et ganske lidet felt, ved byen Butte , er ertsen fcobberlris, dels op- blandet med brogetkobber og kobberglans og dels med svovl- kis ; og disse ertser optræder gangförmig — i forholdsvis korte, men ofte meget mægtige gange — i en relativt basisk granit, som fleresteds viser overgang mod diorit. En yngre eruption af rhyolit, som gjennemsætter graniten, synes ifølge fremstilling af den amerikanske geolog 8. F. Emmons at have „some relation to the ore-deposition cc. I geologisk henseende synes disse Montana-forekomster at have en vis lighed med Cornwall- og Chili-felterne samt med vore egne kobbermalmforekomster i Thelemarken ; i mi- neralogisk og metallurgisk henseende derimod kan man nær- mere. sammenstille Montana med f. ex. Køros og Sulitelma. Der er dog bl. a. den ikke uvæsentlige forskjel, at Montana’s kobbermalm er temmelig rig paa sølv og guld, saa disse ædle metaller, som vi i det følgende skal omtale, ved den metal- lurgiske fremstilling falder som biprodukt af ikke uvæsentlig økonomisk betydning. I Montana underkastes den skeidede kobbermalm, hvoraf oftest udbringes 5 — 10 %, middel omkring 5.5 — 7.5 °/0 kobber 346 J. H. L. Vogt. først en smeltning paa raasten i waterjacket-ovn; derpaa bessemeres raastenen, der oftest holder 40 — 60 °/0 kobber, til Manhès-kobber (med 99 % kobber). Indtil dette stadium falder Montana-processen temmelig nøie sammen med Røros- processen; den endelige raffination derimod sker i Montana- feltet for en meget væsentlig del ad elektrolytisk vei, hvor- ved de ædle metaller udskilles som biprodukt. Af hele de Forenede Staters kobberproduktion, stor 147.000 tons i 1893, var saaledes i nævnte aar ikke mindre end 38.000 tons elek- trolyt-kobber; og i det allersidste aar har den elektrolytiske proces her v undet endnu større udbredelse 1). I Montana- eller Butte-feltet, hvor hyttedriften i middel kræver 60 % af de totale driftsudgifter, har de metallurgiske processer vundet en meget høi grad af fuldkommenhed ; spe- cielt kan vi nævne, at Anaconda- verket baade har det største bessemer- eller Manhés-anlæg og det største elektrolyt-anlæg (efter Thofehrns system), som hidtil overhovedet er bygget; elektrolyse-udgifterne opgives til kun 0.6 cts. pr. lbs. (= kr. 48.50 pr. ton kobber ; til sammenligning kan paapages, at Siemens & Halske i Berlin sommeren 1893 for eventuelt norsk anlæg opgav elektrolyseudgifter, medregnet amortisation og admini- stration og med Manhès-kobber som udgangsmaterial, til 55 Em. pr. ton kobber). Som vi allerede ovenfor har berørt, fører kobbermalm- gangene i Montana dels kobberkis, med kobberglans og bro- getkobber, og dels kobberkis med svovlkis, — altsaa dels særdeles rige malme og dels vanlige, mere fattige malme. I de „øvre gangdyb“ var de rige ertser stærkt forherskende, og da tilmed disse rige ertser, med 40—60 % kobber eller derover, i de første aar i stor udstrækning blev forsendt fra Montana til forsmeltning dels i den østlige del af de Forenede Stater og dels i Europa, kom strax ud den opfatning, at Butte- malmen gjennemgaaende skulde udmærke sig ved exceptionel høi kobbergehalt ; dette var dog, som nærmere udviklet i en udførlig artikel af A. R. Ledoux „The future of copper pro- duction in Montana“, i „Mineral Industry“, 1893, en fuldstæn- dig misforstaaelse. 0 I 1894, totalproduktion i de Forenede Stater af kobber = 160.000 tons; deraf 67.000 tons (eller 42%) elektrolytkobber. Kobberets historie. 347 Ifølge denne fremstilling, som gjør indtryk af at være skreven baade med samvittighedsfuldhed og med indgaaende sagkundskab, skal de rige malme i det dyb, hvor man nu arbeider, nemlig omkring 200 — 350 m. under dagen, være blevne forholdsvis sjeldne; og den ordinære smeltemcdm for hele Butte grubefeitet opgives i 1893 at have holdt 6.72 % hobber ( smeltetab ikke fraregnet ) samt 6 urner sølv pr. short ton (2000 lbs). De mindre gruber sætter sig som maal at bringe smeltemalmen op i gehalt 9 % (smeltetab fraregnet), og dette kan her endnu opnaaes ved tilsats af rig malm; men ved de større, længere mod dybet drevne gruber er de rige malme blevne sjeldnere, saa middelgehalten her er adskillig reduceret. Tager man hensyn til smeltetabet, skulde der, fremdeles ifølge Ledoux , i hele Butte-distriktet i aar 1893 kun være udbragt netto af malmen ö1^ % kobber, samt noget sølv og guld, hvorom mere nedenfor. G-rubeudgifterne pr. ton malm opgives af Ledoux til 2.60 — 3.50 dl., middel 3.00 dl. pr. ton, — et overslag, som meget smukt bestyrkes derved, at i en senere fremstilling i „Eng. Min. Journ.“, 18de aug. 1894, beregnes udgifterne pr. ton til i middel 3.29 dl. ; transporten til hytten opføres af Ledoux til 0.60 dl. pr. ton; 1 ton malm frit leveret ved hytten skulde altsaa belastes med 3.60 dl. (== kr. 13.15); eller, idet der ud- bringes 5x/2 % kobber, skulde grubeudgifterne pr. ton udbragt kobber beløbe sig til 3.3 cts. pr. lbs. (= ca. kr. 240 pr. ton kobber). Malmens sølv- og guldindhold er her forudsat le- veret gratis. Hytteudgifterne, medregnet elektrolysen, beløber sig til 472 — 572 cts. pr. lbs, middel 5 cts.; fragt til New-York 0.7 cts. ; commissi onsudgifter o. s. v. 0.5 cts., — sum 972 cts. pr. lbs, leveret i New-York. Hertil kommer endnu 72 cts. i ny- anlæg ved gruberne, men til gjengjæld vinder man ved elek- trolysen sølv og guld ekvivalerende 2 — 272 cts. pr. lbs; leveret i Neiv-York skulde altsaa produktionsudgifterne kunne anslaaes til omkring 7.5 lbs. pr. cts. Ledoux resumerer sine resultater paa følgende maade: 1. Malmen ved Butte udb ringer nu i middel 572 % kob- ber i netto; og gjennemsnitsgehalten vil ikke falde under 5 0/0. 2. Dette kobber koster nu i produktionsomkostninger 972 cts. pr. lbs., leveret i Montana (det som biprodukt vundne 348 J. H. L. Vogt. sølv og guld ikke belastet med nogen udgift). 3. Yærdien af sølv og guld svarer til en netto fortjeneste af noget over 2 cts. pr. lbs., ved sølvpris 65 cts pr. unze og elektrolytisk kobber 9y2 cts. 4. Den nuværende produktion kan opret- holdes gjennem mindst 10 aar. Hertil knytter ban følgende bemærkninger : 1. I frem- tiden vil „second-class ore“, med 6.7 % virkelig cbemisk kobberindhold, være den eneste malm, som man med sikkerbed kan bygge paa. Kobbertabet ved opberedningen sættes til 15 %, kanske mere; og smeltetabet til 10 %. — 2. Grube- udgifterne vil neppe kunne reduceres noget videre, hytteud- gifterne derimod nok noget, om end neppe særdeles væsent- lig. — 3. Yed beregning af indtægten af sølv er gaaet ud fra middelprisen i 1893, nemlig 65 cts. pr. unze sølv ; senere er sølvprisen faldt betydelig. Yed 50 cts pr. unze sølv og 5V2 7o midlere netto kobbergebalt i malmen, giver malmens sølv- og guldgebalt en indtægt ekvivalerende 2 cts. pr. lbs, kobber; ved kun 5 % kobber i malmen derimod indtægt 1% cts. — 4. I de større gruber bar man opfaret synbare behold- ninger svarende til 2 — 5 aars produktion efter den nuværende størrelse. De dybeste skakter i Butte-distriktet bavde i 1893 naaet ned til et dyb af 1.300 fod; den egentlige af bygning af mal- men naaede dog endnu ikke ned til mere end 1.100 fods dyb. Malmen fortsætter fremdeles med meget stor mægtigbed mod dyb et, men den gjennemsnitlige gebalt paastaaes ber, som i Cbili, at være bleven reduceret. Yed hovedverket, Anaconda, opgives for driftsterminen 1H 93 — Y 7 94 følgende budget: Indtægt 11.131.731 dl. Udgift 8.303.642 „ Difference ........ 2.828.099 dl. ; efter fremstilling i „Eng. & Min. Jouru.“, for 18de aug. 1894 er dog denne difference ikke at identificere med netto-indtægt, idet en meget væsentlig del skal være medgaaet til nyanlæg, Yed det næst største verk, Boston & Montana, som i 1893 producerede 15.000 tons kobber, udbragtes af malmen ved verkets ene bytte i 1892 9.176 %, i 1893 9.73 % og i 1894 ca. 8.3% kobber; ved verkets anden hytte, beliggende ved det store Kobberets historie. 849 vandfald „Great Falls“ i Missouri- elven, i det sidste halvaar 1893 (eller af terminen 1892 — 93) kun 4.75 % kobber, i første halv- aar 1894 (eller af terminen 1893 — 94) 7.05 og i de sidste halv- aar 9.4 %. Produktionsomkostninger — dog ikke fraregnet indtægterne (2 cts. ?) af de ædle metaller — beløb sig i 1890 — 91 til 9.58 etc.; i 1891 — 92 til 9.21 cts. og i 1893 (eller 1892 — 93) til 8.4 cts. pr. lbs. Ifølge en anden opgave, i „Eng. and Min. Journ.“, 24de marts 1894, skal produktionsomkostningerne, fraregnet indtægt af sølv og guld, ved Boston & Montana-verket i 1893 have andraget til 7.7 cts. pr. Tbs. kobber. Ogsaa Arizonas kobberproduktion har i de senere aar udviklet sig meget hurtig: Kobberproduktion i Arizona. 1882. ..... 8 029 eng. tons kobber 1884 11.935 — 1886. ..... 7.147 — — 1888. ..... 14.821 — 1890. ..... 16.508 — — 1892. ..... 17.135 - — 1893. ..... 19.542 — — 1894. ..... 19.600 — - De største kobberverk i Arizona er: Produktion i 1893. Copper Queen ...... 6 020 tons kobber United Verde 4.100 — — Arizona . 3.500 — — Old Dominion 3.400 — — I alle fald ved enkelte af Arizona-verkerne, som arbeider dels paa karbonatmalme og dels paa sulfidmalme med midlere kobb ergehalter, har det økonomiske resultat i de senere tider i alle fald ikke været saa tilfredsstillende som ved Lake- og Butte-felterne ; det berettes dog nu, at man ogsaa i Arizona venter opsving af kobberdriften. — Ved det enkelte verk Arizona Copper Comp, opgives driftsterminen 1893 — 94, ved midlere salgspris 8.79 cts., hverken at have medført tab eller fordel. 350 J. H. L. Vogt. De øvrige nordamerikanske stater producerede i 1893 kun en forholdsvis bagatel kobber nemlig: Colorado 3.179 tons kobber; Californien 1.261 tons; Utah 585 tons og nogle øvrige stater et par 100 tons hver. Vedrørende udsigterne for de nærmest følgende aar vil vi særlig betone, at der under de nuværende arbeidsmethoder og under den overalt i de Forenede Stater herskende høie arbeidsløn1) her neppe for tiden er noget større kobberverk, som i længden kan soutinere ved pris kun 7 cts pr. lbs (— 565 kr. pr. metrisk ton) ; ved salgspris 7x/2 cts. pr. lbs. (= 605 kr. pr. ton) er der kun et faatal af gru ber, deriblandt dog flere af de allerstørste, som kan gaa netop paa balance, uden tab, men ogsaa uden fordel, medens ved denne pris driften ved de fleste gruber medfører betydelige tab; ved 8 cts. (= 645 kr. pr. ton) vil vistnok en flerhed af de største og bedst situ- erede verk gaa med en vis fordel, men udbyttet til aktionæ- rerne vil ikke blive stort, og talrige gruber, heriblandt ogsaa mange af de betydligere, vil selv ikke ved denne pris kunne bære sig; ved 8V2 — 9 cts. (= 685 — 725 kr. pr. ton) blir det økonomiske udbytte til aktionærerne ved de bedst situerede verk nogenlunde tilfredsstillende, medens adskillige gruber selv ved denne pris gaar med tab. Først ved 9^2 —10 cts. (— 765 — 805 kr. pr. ton) har aktionærerne ved en flerhed af de amerikanske kobberverk grund til at være nogenlunde til- fredse med den maade, paa hvilken de har disponeret sine kapitaler; og ved over 10 cts. vil udbyttet paa mange steder være betydeligt. Til sammenligning kan vi gjøre opmærksom paa, at prisen under den store „baisse“ i midten af 1880-aarene neppe no- gensinde gik under 972 cts. (for Lake-copper), og at gjennem- snitsprisen for de to aar 1885 og 1886 opføres med 11 og II78 cts.; i de allersidste aar derimod har prisen sunket« ad- skillig lavere, i 1893 til minimum 93/4, kanske 91/é cts. og aarsmiddel IO72 — 103/é cts. og i 1894 til minimum 9 — 97s, undtagelsesvis endog 87/s og aarsmiddel 972 cts., — alt for Lake-copper frit leveret i New- York; for Montanakobber 1/2 cts. og Arizona-kobber 3/é cts. (leveret i Arizona?) lavere. 7 Exempelvis kan nævnes dagløn ved Arizonas kobberverk: Minerere 2.70—3.25 dl.; mexikanske minerere 2.25 — 2.50 dl.; almindelige arbei- dere 1.80 — 2 dl.; de forskjellige slags hyttearbeidere 3.25 — 4 dl., 2.70 —3.25 dl., 2.90—3.60 dl., 2.70—3 dl., 3.60—4 dl. ; smeder 4—5 dl. Kobberets historie. 351 Prisen paa Lake-copper, leveret i New-York, har aldrig vseret saa lavt nede som 81/ä cts. (= 685 kr. pr. m. ton); og selv om en enkelt dags- eller uges-notering skulde gaa saa lavt ned, er en saa stærkt reduceret gj ennemsnitspris for tiden neppe at befrygte. De for tiden største kobberverk rundt om i verden er\ Produktion i 1893. Produktion i 1894. Anaconda, Montana 33.600 tons 42.410 tons Kio Tinto, Spanien 31.100 — 33.000 — Calumet & Hecla, Michigan . . . 27.700 — 27.700 — Boston & Montana, Montana . . . 15.000 — 26.000 !) — Mansfeld, Tyskland 14.200 — 14.990 — Tharsis, Spanien 11.000 — 11.000 — Butte & Boston, Montana .... 9.100 — Boleo, Mexico 8.000 — 10.400 — Tamarack, Michigan 6 700 — 6.900 — Quincy, Michigan 6.400 — 7.000 — Ashio, Japan (1891) 6.100 — Copper Queen, Arizona ..... 6.000 — 5.700 Cape Comp., CapkoJonien .... 5.200 — Mason & Berry, Spanien ..... 4.400 — United Verde, Arizona 4.100 — • 4.900 — Sum 190.600 tons Af øvrige ganske betydelige kobberverk kan nævnes: Med produktion omkring 3000 tons kobber aarlig : Osceola i Lake-feltet; Parrott i Montana; to verk, Arizona Comp. og Old Dominion i Arizona; Quebrada i Venezuela; "Wallaroo- Moonta i Syd- Australien. Med produktion omkring 2000 tons kobber aarlig: Atlantic og Franklin i Lake-feltet; saavidt vides flere verk i Montana 1) For det nu forenede Boston — Montana- og Butte — Boston-verk. 352 J. H. L. Vogt. og Arizona; Canadas største nikkel-kobber-verk ; Tilt Cove i Ny-Foundland ; ’ Coro-coro i Bolivia; Besshi i Japan, o. s. v. I ovenstaade oversigter skulde ogsaa have været medtaget de største kobberverk i Chili; "det har dog ikke lykkes mig herfra at faa den fornødne detail-statistik. Til sammenligning kan indskydes en opgave over kobber- indholdet i smeltemalm og exportkis ved de norske kobber- verk (i 1894). Netto kobberindhold i: (Tons). Smeltemalm. Exportkis. Sum. Børos .... 700 425 1 125 Sulitelma . . 400 800 1200 Aamdal . . . 310 310 De 3 største kobberverk, Anaconda , j Rio Tinto og Calumet & Heda , leverer i sum for tiden (for aar 1893) næsten tredieparten eller nøiagtig 31.5 %) den totale kobberproduktion ; halv- delen at verdens samlede produktion er fordelt paa et faatal af kun 9 forskjellige kobberverk , deraf 3 i Montana, 2 i Lake- feltet, 2 i Spanien, 1 i Tyskland og 1 i Mexico ; og de to tre - diedele af den totale produktion er fordelt paa de 18 største kobberverk , deraf halvparten i de Forejaede Stater. Kobber malmforekomsternes geologi. Det ligger udenfor rammen af nærværende arbeide at gaa detailleret ind paa spørgsmaalet om ko bb ermalmfor ekomsternes geologi og genesis; dog kan en ganske kort oversigt være al en vis interesse1). Først vil vi paapegé, at de allerfleste kobb ermalmfor e- komster paa en eller anden maade (ved magmatiske koncen- 1) Forhaabentlig vil jeg ved en senere anledning kunne behandle det foreliggende thema mere udførligt. Kobberets historie. 353 trationsprocesser ; pneumatolyse eller fumarolvirksomhed; di- verse sekundærprocesser, o.s.v.) staar i et eller andet gene- tisk afhængighedsforhold til eruptiver; kun et faatal af kob- bermalmforekomsterne er dannede ved sedimentation. Til de sedimentære forekomster regner vi den tyske kobber- skifer , hvis kobberindhold af de allerfleste geologer ansees at være kommet ind i skiferen samtidig med skiferens bundsæt- ning; denne opfatning er vistnok fra forskjelligt hold bleven bestridt, efter mit kjendskab til sagen dog med urette. — Med den tyske kobberskifer kan man i genetisk henseende anta- gelig (?) sidestille den russiske kobber sandsten (i Perm). Følgende forekomster staar utvivlsomt i en eller anden umiddelbar genetisk relation til eruptivprocesser eller eruptiv- bergarter : Forekomsterne paa Cormvall-halvøen] i Montana- feltet] i Lake- f eltet] samtlige eller i alle fald de allerfleste forekomster i Chili : de italienske ( toscanske ) forekomster; de canadiske nikkel-kobber-forekomster ; Kedabeg i Kaukasus samt flere forekomster i Ural; Moonta i Australien] flesuden talrige mindre felter rundt om i verden, af hvilke vi kommer til at nævne enkelte i det følgende. Videre kunde vi her ogsaa medtage de spanske kis fore- komster, Rio Tinto, Tharsis o.s.v., samt de hermed analoge norske kis forekomster, Røros, Sulitelma o.s.v. Disse förekom- sters geologi er et meget omstridt thema ; det er dog en udis- putabel kjendsgjerning, at i alle fald de norske kisforekomster staar i en eller anden relation til en bestemt eruptiv, saussu- ritgabbro ; hvorledes denne relation kan være at forklare, er derimod fremdeles underkastet débat. Selv om vi ikke tager hensyn til disse spanske og norske kisforekomster — med analoge dannelser f. ex. ved Rammels- berg i Tyskland og Agordo i Italien — har vi kjendskab til den geologiske optræden af forekomster repræsenterende ca. 170.000 tons kobberproduktion, altsaa over halvparten af den totale aarlige kobberproduktion; Nyt Mag. f. Naturv. XXXIV. III 23 354 J. H. L. Yogt. heraf stammer ca. 10 °/o fra sedimentære forekomster og ca. 90 % fra forekomster , som paa en eller anden maade staar i umiddelbart afhængiglieds forhold til eruptivprocesser {eller erup- tivberg arter). Af disse tal udleder vi den generelle slutning, at den overveiende del af verdens samlede kobbermalmforekomster staar i „relation til eruptiver“*). De talrige forekomster, som vi ber foreløbig bar indrubri- ceret under den store og meget omfattende kategori „staa- ende i relation til eruptiver“, kan deles i en række temmelig heterogene undergrupper, af bvilke vi ber ganske kort skal gjennemgaa de vigtigste. 1. Forekomster dannede ved magmatiske koncentrations - processer (i eruptiver før og under smeltemassens af kjøling). la. Forekomster af nikkelholdig magnetkis , ledsaget af kobberkis, i gabbrobergårter. Hid bører de norske nikkelmalm- forekomster, paa Bingerike, i Smaalenene, Bamle, Evje, Vær- dalen , Senjen osv., som i de senere tider bar leveret aarlig omkring 100 tons nikkel og 50 tons kobber, altsaa i alle fald for kobber en fuldstændig bagatel; videre de analoge canadiske nikkelforekomster, med aarlig produktion omkring 2000 tons nikkel og 3000 — 4000 tons kobber. For nikkel er denne fore- komstgruppe af overordentlig stor betydning, idet de bid- børende canadiske forekomster nu leverer omkring halvparten af den totale nikkelproduktion (den nycaledonske garnierit den anden halvpart); for kobber derimod er disse forekomster, som kun leverer med rundt tal 1 °/0 af den totale aarlige kob- berproduktion, kun af underordnet interesse, og det er hoved- saglig af hensyn til det tbeor etiske system, at de overhovedet ber nævnes. lb. Geologisk analoge forekomster af kobberkis , brogetkob - ber O.S.V., i olivinbergarter (peridotiter). Den italienske geolog *) I modsætning hertil kan paapeges, at f. ex. 'for jernets vedkommende stiller forholdet sig aldeles omvendt, idet de fleste for tiden i drift værende jernmalmforekomster er dannede ved hydrochemiske pro- cesser, sedimentation og metasomatose, uden relation til eruptiver. — De store eruptive, titanrige jernmalmforekomster spiller endnu i teknisk henseende kun en høist underordnet rolle. Kobberets historie. 355 B. Lotii henregner herunder de toscanske kobbermalmforekomster, representerende hoist 1 % af den totale kobberproduktion. 2. Gang forekomster i og ved eruptiver , dannede ved „ erup- tive eftervirkningsprocesser “ (pneumatolyse pneumatohy- datogenese, solfatar- og fumarolvirksomhed, o.s.v.). De franske geologer, med JElie de Beaumont og Baubrée i spidsen, har som bekjendr inddelt alle de hidhørende fore- komster i to store hovedgrupper, „filons stanni f ères “ ved sure og „filons plombifèresu ved basiske eruptiver. Denne klassi- fikation er dog ikke holdbar; vistnok er tinstengangene rundt om i verden udelukkende knyttede til sure eruptiver, specielt granit; kobbermalmforekomsterne derimod er ikke, saaledes som det af den franske skole helt indtil vore dage er bleven doceret, udelukkende eller i overveiende grad bundne til basiske eruptiver, men staar ogsaa paa talrige steder i gene- tisk relation til sure eruptiver; specielt henhører under sidst- nævnte undergruppe flere af de allerstørste hidtil opdagede kobbermalmforekomster*). 2a. Kobber ertsg ange genetisk bundne til sure eruptiver , hoved- sagelig granit. 2a a. Cornwall-halvøens tin-kobber-ertsgange, i og ved granit ; disse gange, som baade mineralogisk og geologisk slutter sig meget nær ind mod de normale tinstengange, har hidtil i sum leveret omkring mill, tons kobber , men er nu, som vi tidligere har omtalt, omtrent udtømte paa kobbermalm. Analoge tin-kobber-forekomster Andes ogsaa fleresteds i Erzgebirge ; paa grund af den theoretiske interesse, som denne eiendommelige forekomstgruppe frembyder, kan endvidere nævnes, at ved det geologisk saa bekj endte Predazzo i Tyrol optræder kobberkis sammen med scheelit, flusspat og turmalin (altsaa tinstengangenes mineraler) paa gange i og ved granit ; ogsaa paa kryolith-forekomsten (i eller ved granit) ved Ivig- tut paa Grønland finder vi lidt kobberkis med blyglans og Zinkblende, sammen med tinsten og wolframit. 2a/?. Egentlige kobber ertsg ang e) med samme generelle karak- teristik (rpineralkombination ; „pneumatoly tiske metamorfose“ af sidestenen; genetisk relation til granit) som tinstengangene, *) Se kerom en kort fremstilling af mig i „Zeits. f. prakt. G-eol.“, 1895, 4de hefte. 23* 356 J. H. L. Vogt. altsaa i kortlied at opfatte som „ tinstengange , hvor tinstenen er erstattet ved Jcobbermalm“ . Hid hører de Thelemark? ske gange , Næsmark, Mosnap, Moberg, Aamdal o.s.y. Analoge forekomster er ogsaa i stor udstrækning repre- senterede i Chili ; ex. Hemolinos og Tamaya, med turmalin- f ørende kobberkis-gange i granit, geologisk karakteriserede ved „Turmalinisirung“ af sidestenen. Nær ind mod disse gange slutter sig ogsaa det nu saa overordentlig vigtige Anaconda- eller .Ztofe-di strikt i Montana , med kobberkis- og brogetkobber-gange i granit (nær rhyolit); videre Moonta i Australien ; analoge gange i orthoklasporfyr. Alle disse formentlig „pneumatoly tiske“ ertsgange ved sure eruptiver leverer for tiden over femtedelen, kanske endog over fjerdedelen af den totale kobberproduktion; de er følgelig meget betydningsfulde og kan i et klassiiikatorisk system ikke oversees. 2b. Kobber malmforekomster, genetisk bundne til diverse dels basiske og dels intermedicere eruptiver. Som representanter for denne i høi grad heterogene gruppe kan nævnes: I Chili og Bolivia; talrige, tildels meget betydelige kob- berertsgange i og ved forskjellige basiske og middels sure erup- tiver, som augitporfyr, hypersthenit, labradorit, diorit og syenit; ved overgange forbundne med de tidligere omtalte Hemolinos- Tamaya-forekomster ; Alten i Finmarken; kobber ertsgange i gabbro (eller diorit); Kedabeg i Kaukasus ; analoge gange i „Grünstein“; Nischne-Tagilsk og Gumeschewsk i Ural] kobberkis m. m. i „dioritgange“ ; Bobschau i Ungarn] kobber- og nikkelertsgange i gabbro; Farad i Ungarn] kobberforekomster i tertiær „Grünstein- trachyt“ (dannende overgangsled til Schemnitz-Comstock- Potosi-gruppen) ; Svartdal i Thelemarken ; turmalinførende guld-, vismuth- erts- og kobbererts-gange i kvartsglimmerdiorit (dannende overgangsled til Cornwall-Thelemark-gruppen). Desuden en talrig række kontaktfor ekomster nær eruptiver : i Serbien og Banatet] kontaktfor ekomster af kobb er- mahne ved dioriter („banatiter“); Kobberets historié. 357 i New- Jersey] kobberertser i triassandsten ved diorit og melafyr ; i Californien] kobberertser netop paa kontakten mellem diabas og skifer, tilhørende kridt; i Arizona; kobberertser i kalksten nær traehyt. Paa grand af den theoretiske interesse kan ogsaa nævnes, at vi saavel fleresteds i Italien som ved Kognstock i Böhmen møder kobberertsgange i og ved tertiær basalt. En særskilt undergruppe danner de karakteristiske Jcis- forékomster , af Typus Røros, Vigsnæs , Sulitelma, Rommelsberg, Rio Tinto osv. Disse er af enkelte forskere opfattede som sedimentationsprodukter, — en forklaring, som i alle fald for de norske förekomsters vedkommende er uholdbar. Efter mit kjendskab til sagen er de norske kisforekomster dannede ved pneumatohydatogene processer, under dynamometamorfe processer, efter eruption af gabbro, der nu er omvandlet til saussuritgabbro. De spanske forekomster synes at være ana- loge de norske, kun at de muligens er bundne til noget mere sure eruptiver. — Forøvrigt er disse kisforekomsters geologi endnu et saa omstridt thema, at vi ved denne anledning ikke bør udtale os med større præcision om den. 3. Sekundær forekomster (forekomster dannede ved sekundærprocesser), i alle fald tildels genetisk bundne til eruptiver. Af denne vistnok meget omfattende og temmelig hetero- gene gruppe skal vi kun omtale en enkelt representant, nem- lig den storartede forekomst af gedigent leobber ved Lahe su- perior, — optrædende i porfyrbænke og mellemliggende kon- glomerat. Efter den af Rumpelly fremsatte tolkning skal det gedigne kobber her være dannet ved reducerende indvirk- ning då jernoxydul-îorbiiLidiQ\^Qr, paa kobber(-sulfat-?)opløsning, hvorved jernet skulde være bleven opoxyderet fra oxydul til oxyd , og kobberet, med lidt sølv, udskilt metallisk. Opløsningernes kobbergehalt er formentlig paa en eller anden maade stam- mende fra eruptiverne. Geologisk analoge forekomster, om en fuldstændig en mi- niature, har vi ogsaa hertillands i basiske porfyrdækker, nemlig paa Guldholmen ved Moss og paa Løvø ved Horten; muligens er ogsaa den bekj endte bolivianske sandsten, med gedigen^ 358 J. H. L. Vogt. kobber, ved Coro-coro, geologisk at sidestille med Lake-feltets kobberførende sandstene og konglomerater. Som det fremgaar af ovenstaaende, er kobberets geologi et beist kompliceret tbema, og vi maa indrømme, at vi endnu bar meget lidet kjendskab til de mange forskjelligartede cbe- miske processer, ved bvilke først de i jordens indre eller i jordskorpen yderst fint fordelte mængder af kobber blev kon- centrerede, til opløsninger af forskjellig art, og ved bvilke senere kobberet under en eller anden form endelig udskiltes som mineral. Yidenskaben bar paa dette omraade mange, baade inter- essante og vanskelige opgaver at løse. Kobbermalmforekomsternes midlere kobbergehalter : 1) den midlere kobbergehalt i alt det udskudte gods; 2) den midlere kobbergehalt i den skeidede og opberedede smelte- eller extraktionsmalm. 1. Yi skal ber først ombandle den midlere kobber gehalt i alt det udskudte gods , eller rettere, den i praxis virkelig ud- bragte vægtsmængde kobber pr. vægtsmængde udmineret gods („ grubens netto kobbergehaltu) ; det ved skeidning, opberedning og metallurgisk behandling stedfindende kobbertab bar man ofte ikke detailleret kjendskab til, saa vi bovedsagelig maa indskrænke os til at ombandle den i virkeligheden udbragte kobbermængde (netto-gebalten). De fattigste kobbermalmforekomster, som for tiden drives T større skala, er, saavidt mit kjendskab til sagen rækker, de Mansfeld’ ske gruber paa kobberskifer ; den udskeidede smeltemalm bolder ber i middel 2.5 — 3 % kobber og 0.015 % sølv, og alt det i gruben udskudte gods 0.5— 0.6 % kobber og 0.003 % sølv, ekvivalerende, naar sølvværdi omregnes til kob- ber værdn 0 8 — 0.9 % kobber ; dette er dog muligens lidt for bøifc regnet, idet middelgebalten kanske endog er saa lav som 0.75 °/o kobber (sølvet medregnet). Yed enkelte af Lake-gruberne , specielt ved Atlantic , der forøvrigt Runder de nuværende lave konjunkturer neppe ar- beider;: med fordel,' udbringes af alt det udskudte gods kun *0.6 — 0.7 % kobber ; ved en række , øvrige jLake-gruber, 1 Osceola, Kobberets historie. 359 FranJdin , Kearsagè, derimod 1 — 1.3 % kobber ; ved de allerstørste gxuber her dog adskillig mere, hvorom nedenfor. Ved Sveriges vigfcigste kobberverk, Fahlun , udbringes af den ordinære hyttemalm (guldmalmen ikke medregnet) netto i middel 3.4% kobber (samt lidt guld) ; og alt det udskudte g’ods leverer i middel omkring 1.25 % kobber netto. For Åtvidaberg ser jeg mig ikke istand til at levere de- taillerede oplysninger, og ved Kafveltorp spiller for tiden zink- og blymalm saa stor rolle ved siden af kobbermalmen, at opgave over grabens netto kobbergehalt vilde være lidet instruktiv. Y ed Huså kobberverk i Jemtland, som efter lang tids økonomisk misere endelig blev nedlagt i begyndelsen af 1880-aarene, udbragtes af alt det udskudte høit regnet OA til 0.6 % kobber ; selve smeltemalmen leverede i perioden 1860 — 81 1 middel kun 2.9 % garkobber. Om de norske kobberverk henvises til særskilt afsnit i det følgende. De spanske kis forekomster. Ved Rio linto holder kisen i middel 2.7 — 3.0 °/0 virkelig chemisk gehalt kobber; der ud- bringes i middel af kisen 2.3 % kobber ; og da næsten alt det udskudte er brugbar kis, saa vi kan sætte malmprocenten til 90 — 95 %, blir selve förekomstens netto kobbergehalt at op- føre med 2.15 %. Ved Tharsis udbringes af kisen netto 2.1 % kobber, hvoraf følger, at vi kan anslaa förekomstens midlere netto gehalt til 2 % kobber , hvilket forøvrigt kanske er lidt for høit. Ved flere af de øvrige spanske kisforekomster synker vistnok selve leiestedets netto kobbergehalt til 1.5 % °g cler- under. Japan. Ved Ani, som er en at de større japanesiske kobbergruber, holdt alt det udbrudte gods i 1891 i middel 1.934 % kobber , samt en liden sølvgehalt ; den opgivne procent betegner sandsynligvis netto-gehalten (altsaa skeide- og smelte- tab fraregnet). Tamarack og Quincy i Lake-feltet: det opberedede gods leverer i middel 2.5 — 3 % kobber og alt det udskudte gods i middel omkring 2.4 — 2.7 °/o kobber, med rundt tal altsaa 2.5 % kobber. Paa tilsvarende maade kan grabens nettogehalt ved Calu- met & Hecla, i Lake-feltet, sættes til 3 % kobber. 360 J. H. L. Vogt. I Montana-feltet udbringes af smeltemalmen i middel, ifølge de forskjellige opgaver, 5 til 9 % kobber, antagelig i gjennemsnit for samtlige grnber omkring 6 — 7 °/0 kobber; om malmprocenten ber har det ikke været mig muligt at faa al- deles sikre oplysninger, knn at malmen maa underkastes skeid- ning, og at en del af den ogsaa maa underkastes opberedning; da hertil kommer, at grub eudgif terne pr. ton smeltemalm gjennemgaaende er temmelig høie, nemlig i middel 3 dl. eller 11 kr. pr. ton, — henimod det dobbelte af, hvad opberednings- malmen iLake-feltet koster, — kan man vistnok gaa ud fra, at man ved Montana-gruberne i høiden faar 50 — 60 % malm og altsaa mindst 40 — 50 % graaberg. Regner vi malmpro- centen til 50 — 60 °/o og smeltemalmens netto kobbergehalt i middel til 6 — 7 %, skulde altsaa alt det udskudte gods i mid- del udbringe 3 — 4.2 kolber; dette er dog vistnok for høit regnet, og man kommer antagelig det sande forhold nærmere ved kun at opføre 3—3.5°/o koller. Netto udbragt kobbergehalt i alt det i gruben udbrudte gods. Netto udbragt kobbergehalt. Mansfeld, Tyskland [ Atlantic ^a;ke" [ Osceola, Frank- feltet i • [ lin osv Fahlun. Sverige Aamdal Norge -r, /Muggruben EørOS\StorvartS.. Sulitelma Ani, Japan ( Tharsis . . Spanien | Eio Tinto 0.5— 0.6% 0.6— 0.7 1.0— 1.3 1.25 1.4 1.15 1.85—2.3 2.2 1.95 2.0 2.15 Som biprodukt udvinder desuden. Noget sølv (0.003 %) Noget guld Svovl (i exportkis), Noget sølv Svovl (45 — 48 % i ex- portkisen); lidt sølv Lake-feltet Tamarack, Quincy. . Calumet & Heda Montana-feltet 2.5 3.0 3-3.5 (?) Noget sølv o g guld Kobberets historie. 361 For de mange og vigtige forekomster i Arizona i de For- enede Stater, i Australien, Mexico, Kusland, o.s.v., har det ikke lykkes mig at faa detailleret statistik; kun fremgaar af de forskjellige beretninger, at „grubens netto kobb ergehalt“ her kun meget sjelden stiger høiere op end til 1.5 — 2 °/o kobber. Af ovenstaaende tabel, der representerer forekomster med samlet produktion omkring 65 — 70 % af den totale verdens- produktion, fremgaar, at forekomster, hvor alt det udskudte i gjennemsnit, for længere tidsperiode, leverer netto 2.75 % og derover , hører til sjeldenhederne; forekomster med netto kobbergehalt mellem 2 og 2.75° /o kobber maa fremdeles i det hele og store betegnes som meget rige paa kobber; en meget væsentlig del af den totale produktion stammer fra forekomster med mellem 1.5 og £°/0 kobber ; talrige, tilmed ogsaa ganske store forekomster præsterer kun netto mellem 1 og 1.5 °/0 kobber; og adskillige gruber arbeider endog paa leiesteder, som i middel kun udbringer 0.6 — 1 % kobber ; endnu fattigere leiesteder, med kun 0A — 0.6 °/0 kobber , kan under de nuværende konjunkturer, selv under de mest favorable øvrige betingelser (let skeidning og opberedning; liden transport; adgang til vandkraft, osv. osv.), neppe rentere arbeidet. Det fortjener særlig at paapeges, at hovedgruberne i alle de tre vigtigste kobberproducerende distrikter, Montana, Lake superior og Huelva — med i sum 55 % af den totale kobber- produktion — arbeider paa malmforekomster, som alle i netto udbringer mindst 2 % kobber; de større gruber i de to ameri- kanske felter endog over 2.5 °/o, enkelte endog 3 — 3.5 % (?). Forekomster af nævneværdig betydning, som for længere tidsperiode kan levere i middel netto 4 % kobber eller der- over, synes til dato ikke at være paaviste. Til en vis grad vil ovenstaaende procenttal være af- hængige af tilfældige ydre faktorer, idet man f. ex. under gode konjunkturer kan bearbeide fattige dele af et leiested, som man under daarlige konjunkturer maa lade staaende urørt; alligevel giver vore tal, regnet i det hele og store, et 362 J. H. L. Vogt. ganske træffende billede af de forskjellige kobbermalmfore- komsters metalrigdom. Til sammenligning kan vi ogsaa ganske kort omhandle leiestedernes netto-gehalter ved et par andre metaller, jern, nikkel og sølv. J ernmalm forekomster. Malm- procent. Ul < Kirunavara 95 % 65 % 1 62 % 58.5 - CD £ Grellivara 90 65 oq‘ CD Grängesberg 85 60 51 - XJl h-h, C+- Norberg 67 52 35 - § ct~ (D Striberg 65 53 34.5 - CD ^ c_j. Dalkarlsberg 62 57 35.5 - CP P Persberg 60 55 33 - B go Dannemora 60 55 33 - ÏÏ 1 Stripa 45 54 24.5 - Norske fore- komster 1 Søftestad, Nissedal I Klodeberg, Arendal 70 90 - 60 48 - 42 - 43 - Malmens jerngehalt. G rubens netto jerngehalt. De svenske og norske jernmalmgruber leverer altsaa i middel netto oftest ‘30 — 50 % jern; ved enkelte forekomster 1 de store industrilande, hvor man har billige kokes, men fattige jernmalme, kan leiestedernes gehalt synke adskillig lavere. Nikkelmalm forekomster. Ved Ringerikes nikkelverks grnber ndbragtes i aarene 1890 — 92 af alt det udskudte netto om- kring 0.65 % nikkel og 0.3 °/o kobber; den virkelige gjennem- snitlige nikkelgehalt i alt dét udskudte beløb sig samtidig til antagelig omkring 0.8 eller 0.9 % (stort tab ved skeidningen). Ved de store canadiske nikkelgruber kan den midlere netto-gehalt formentlig anslaaes til 1 — 1.5 % nikkel og 1.5 — 2 % kobber. Kongsberg sølvverk. (Efter Chr. A. Münsters arbeide „Kongs- berg ertsdistrikt“). Kobberets historie. 363 Man har her tabel over udmineret kubikmeter i gruberne og samtidig udbragt vægt sølv; idet 1 m3 sættes = 2.8 ton, beregnes heraf procent netto udvundet sølv i alt det ud- skudte gods. % sølv i alt døt udskudte. w f Kongens grube, 1865—85 0.0335 °/o § I G-ottes Hülfe, 1865 — 85 0.0104 - ^ ^ I Haus Sachsen, 1869 — 85 0.0150 - Kobbermalmforekomsterne fører i middel 100 gange saa meget kobber, som sølvmalmforekomsterne fører sølv ; hermed stemmer ogsaa temmelig nøie, at sølv er 100 gange saa kost- bart som kobber. Ved pladeformige og samtidig nogenlunde smale leie- steder, som f. ex. de vanlige sølv-blyerts-gange, kan opgave over det gjennemsnitlige malmudbytte for hver m2 gang- eller lag- flade være meget instruktiv; denne beregning giver dog ikke noget korrekt billede ved en flerhed af kobbermalmforekom- sterne, idet disse jævnlig udmærker sig dels ved stor mægtighed og dels ved uregelmæssig stok- eller linse-form. Undtagelsvis møder vi dog ogsaa kobbermalmforekomster, hvor beregning pr. m2 flade af leiestedet lader sig gjen- nemføre. Saaledes har vi tidligere seet, at ved den Mans f eld' she hobbershifer udvindes i middel netto 9.5 — 10 hg. hobber og 50 til 55 gr, sølv pr. m2 lagflade, ekvivalerende, naar sølvværdi omregnes til kobberværdi, 15 hg. hobber pr. m2 lagflade. Ved Aamdals kobberverk produceres paa tilsvarende maade netto 49.0 hg. hobber pr. m2 gangflade, altsaa over 3 gange saa meget som ved Mansfeld. Til sammenligning kan indskydes, at ved de samtlige gruber ved Freiberg produceredes i ti-aarene 1852 — 61, 1862 • — 71 og 1872 — 81 samt senere i femaaret 1886 — 90 pr. m2 gangflade (de uholdige partier af gangfladerne ogsaa med- regnede) malm til værdi (indløsningsværdi ved hytterne) resp. 39.60, 46, 51 og 35.80 Reichsmark. 2, Ben midlere hobbergehalt i den sheidede og opberedede smelte- eller extrahtionsmalm. 364 J. H. L. Vogt. Vi skal først opregne kobbergehal terne i de vigtigste kobberertser. f Kobberkis 34.4 % kobber Sulfid- J Brogetkobber 55—70 - — ertser. | Kobberglans 79.9 - — Karbonat- ( Kobberlazur 55.2 - — ertser. \ Malachit 57.3 - — Oxyd. Bødkobbererts 88.8 - — Metal. Gedigent kobber . . 99 — 99.5 - — De øvrige kobberertser, som fahlerts, tenorit, atakamit osv., er nden nævneværdig praktisk betydning. Gedigent kobber er hovedertsen eller eneste erts i Lake- feltet ide Forenede Stater og ved Coro-coro i Bolivia, spiller desnden en vigtig rolle ved Bnrrabnrra i Syd-Australien (her sammen med rødkobbererts), men er forøvrigt temmelig sjelden (hos os paavist i nogenlunde rigelig mængde ved Dalane, Hvideseid i Thelemarken) ; paa grund af den betydelige drift ved Lake- feltet udvindes dog nu med rundt tal J?8% af den totale Jobber produktion af det naturligt optrædende gedigne kobber. Karbonat- og oxyd-malmerne spiller i det hele og store liden rolle og bidrager neppe med mere end 5 % til den totale kobberproduktion. Besten, nemlig med rundt tal de tre fjerdedele af den totale kobbberproduktion, stammer fra sulfidertserne , og af disse igjen er det uden sammenligning kobberkis , der leverer det meste. Kun yderst sjelden, som f. ex. ved nogle nu nedlagte gruber i Cornwall, er kobberglans og brogetkobber forherskende ; jævnlig åndes de dog i mere eller mindre underordnet mængde tilblandet til kobberkisen (ex. Montana-f eltet ; fleresteds i Chili; Moonta og Wallaroo i Australien). Man kan vistnok med sikkerhed regne, at mindst de to trediedele af den totale kobber- produktion skriver sig fra kobberkis (med 34.4 % kobber). Allerede heri ligger, at man i det hele og store kun und- tagelsvis vil have at gjøre med hyttemalm holdende over 35 o/o kobber. Hvor kobberkisen eller de øvrigø kobberertser er op- blandede med forholdsvis lette gangmineraler, som kvarts, kalk- spat osv., kan disse for en meget væsentlig del fjernes ved opberedning, saa smeltemalmen kommer til at bestaa af nogen- Kobberets historie. 365 lunde ren erts, dog fremdeles blandet med noget gangmineral. Yed Lake-superior, hvor opberedningsgodset i middel holder 0.75 — 3 % kobber, koncentrerer man saaledes til gehalt 75 til 95, middel omkring 90 % kobber; altsaa omkring 1 del mi- neral til 9 dele erts. Yed de sprøde sulfidertser derimod kan man, af hensyn til det med vaskningen forbundne tab, i regelen ikke drive koncentrationen saa vidt engang. Exem- pelvis kan saaledes nævnes, at ved Aamdals kobberverk i Thelemarken, hvor ertsen er kobberkis (med en bagatel bro- getkobber), — optrædende i temmelig store klumper, hvad er en vigtig fordel ved opberedningen, — uden svovlkis og mag- netkis og kun op blandet med vanlige gangmineraler som kvarts, hornblende osv., har man fundet det mest rationelt kun at koncentrere til gehalter fra 15—17 % (det fine slam) til 23—24 % (det grovknuste gods), med middelgehalt 22 % kobber, altsaa i middel 2 vægtsdele kobberkis til 1 vægtsdel gangmineral. Saa rige gjennemsnitsgehalter hører dog ved kobberkis- gruberne til de største sjeldenheder, idet kobberkisen næsten altid til en vis grad er opblandet med et eller andet tungt mineral, specielt med svovlkis og magnetkis , hvilke man ikke med fordel kan bortskille ad mekanisk vei1). Meget ofte er disse to jernkise aldeles forherskende, saa den kobbermalm, man har at operere med, en kobberholdig kis , med forholdsvis lav kobbergehalt. Naar svovlgehalten i denne kis, paa grund af forherskende svovlkis , er extra høi, nemlig mindst 42 — 45 °]Q, benyttes mal- men, som vi tidligere har omhandlet (under den spanske kis) 1) først til afrøstning ved svovlsyrefa brikker, 2) saa til ex- traktion af kobb ergehalten, 3) hvorpaa endelig den resterende „purple ore“ anvendes som jernmalm; naar kobb ergehalten gaar saa høit op som til 3.5 °/0, er kobberet her at opfatte som hovedprodukt og svovl og jern som biprodukter. Efter denne oversigt skal vi gjennemgaa kobbergehaltens størrelse hos den færdig skeidede og opberedede hyttemalm ved en række af de største kobbermalmforekomster rundt om i verden. 9 Magnetkisen vil dog, hvor den er tilstrækkelig magnetisk, til en vis grad kunne fjernes ved magnetisk separation. 366 J. H. L. Yogt. En af de aller fattigste kobb ermahne, der for tiden under- kastes metallurgisk behandling, er den tyske kobberskifer, som i skeidet stand holder 2.5 — 3.0 % kobber og 0.015 % sølv, ekvivalerende, naar sølvværdi omregnes til kobberværdi, om- kring 3.5 — 4 °/0 kobber. Den spanske kis, fra Eio Tinto, Tharsis osv., deles, som vi tidligere har omtalt, i exportkis, som i middel holder 3.3 — 3.5 % kobber, og i den fattigere kis , som tilgodegjøres ved vaadveisprocesser paa stedet. Denne fattige kis, der efter vægt udgjør henimod dobbelt saa meget som exportkisen, holder i virkelig chemisk gehalt mellein 1.5 og 3 % kobber, middel antagelig omkring 2.5 % (kanske lidt for høit) ; paa grund af det store med extraktionen forbundne metaltab udvindes dog af kisen i middel kun omkring 1. 75 til 2 % kobber. Svenske kobberverk . Yed Fahlun beløb middelgehalten i den ordinære hyttemalm i aarene 1875 — 82 (med undtagelse af 1879, for hvilket aar jeg ikke har faaet opgave) sig til 3.38 7() (resp. 3.20, 3.38, 3.53, 3.33, 3.48, 3.72, 3.2); tilsvarende gehalt har man ogsaa havt i de senere aar, hvortil dog nu kommer omkring 2 gr. guld pr. ton; omregnes dette til kobberværdi, kan malmens netto-gehalt opføres til 3.75 — 4 °/0 kobber. Åtvidaberg ; midlere netto-gehalt i hyttemalmen i aarene 1877-81 = 3.38 kobber (resp. 3.29, 3.67, 3.17, 3.26 og 3.55). Baade i Fahlun og Åtvidaberg tilgodegjøres malmen ved vaad- veisproces (klorerende røstning) ; kisens svovl- og jerngehalter udnyttes dog ikke som biprodukter, undtagen underordnet ved Fahlun for svovlets vedkommende. Kafveltorp ; midlere netto-gehalt i hyttemalmen i aarene 1877 — 81 = 5.18 °/0; lignende gehalt ogsaa i senere aar; malmen underkastes skjær st enssmeltning, vender østning, sort- kobbersmeltning og garing, efter den gamle fremgangsmaade ; aarlig produktion kun 50 — 80 tons kobber. Husa i Jemtland; midlere netto-gehalt i malmen i aarene 1860 — 81 = 2.89 % kobber ; verket nedlagt i begyndelsen af 1880-aarene. Yed flere af de russiske forekomster fattige malme, paa 5 % kobber og derunder. Om de norske forekomster henvises til efterfølgende afsnit; her skal vi kun ganske kort paapege, at smeltemalmen ved Børos udbringer i middel 5 °/0 kobber (for aarene 1833 — 92 min. Kobberets historie. 367 4.67; max. 5.36; middel 5.07); yed Sulitelma 6.5 — 7%; veå Me- råker i tidligere dage oftest 5 — 7 % kobber. Yed Aamdals kobberverk opberedes malmen til middel 20—22 % kobbergehalt. Boleo i Mexico; midlere netto-gehalt i de sidst forløbne syv aar 5.5 — 6 % kobber. Bammelsberg ved Goslar, Harz (med Oker hytte). De fat- tige kobbermalme med 3 — 5 % kobber, samt noget bly og ganske lidet sølv; de rige malme med 10 — 15 °/0 ; middel om- kring 6 % kobber, kanske 6 — 7 °/0. Enkelte Ariøona-ye rk; kismalm med høist 5 — 7% kobber. Montana-ielteb, som nu leverer over femteparten af verdens totale kobberproduktion ; som ovenfor udførlig omhandlet, udbringes der af smeltemalmen netto 4.5— 9.5, middel for det hele felt efter enkelte opgaver 5.5, efter andre 5.5 — 7% kob- ber (samt lidt sølv). Japanesiske kobberverk ; middelgehalt i malmen ved Besshi 7%, ved Ani 12% og ved Ashio, Japans største kobberverk, 18 %. Wallaroo og Moonta, Australiens største kobb ergrub er ; kobberkis med brogetkobber skeides og opberedes til gjennem- snitsgehalt 20 °/0. Lake-feltet indtager med hensyn til smeltemalmens gehalt en ren særstilling, idet malmen, det saa meget omtalte ge- digne kobber, opberedes til gehalt 75 — 95, middel 90 %• 368 J. H. L. Vogt. Kobber gehalt i den f ær dig sJceidede og opberedede hyttemalm ( smelte - eller extraktionsmalm). Netto udbragt kobber- gebalt. Som biprodukt udvindes desuden. Mansfeld, Spansk j Tyskland Behandlet paa ste- det 1 2.5-3 % 1.75—2 - Noget sølv (0.015 %) kis exporter et , 3.3— 3.5- Svovl; lidt sølv; jern 2 gram guld pr. ton Lidt sølv Sverige < Husa (nedlagt) . . . Fahlun Åtvidaberg (2.9 -) 3.4 - 3.4 - Enkelte ] Norske 1 kisfore- \ Kafveltorp russiske verk f Røros Meråker 5.2 - max. 5 - 5 - 5—7 - korn «ter Sul i tel rna . 6.5—7 - Boleo Mexico 5.5—6 - Rammelsberg, Tyskland.... Enkelte Arizona-verk 6—7 - 5—7 - (Bly, sølv for sig) Montana-f eltet 5—9.5 - Noget sølv Japan I Besshi 1 A ni 7 - 12 - 1 Ashio 18 - Wallaroo lien . . - Moonta , Austra- 20 - Aamdal. Norge 20 - Lake-feltet 75—90 - Denne tabel representerer forekomster med samlet pro- duktion 70 — 75 % af den totale verdensproduktion ; tabellen er altsaa i alle fald saavidt komplet, at den kan lægges til grundlag for vore betragtninger. Mindst 75.000 tons kobber, altsaa mindst fjerdeparten a f Kobberets historie. 369 den totale kobberproduktion, udvindes af malm, som i middel ikke indeholder netto saa meget kobber som 3.5 — 4 % ; veg- siden af kobber nyttiggjøres dog i alle fald delvis andre be- standdele i malmen, som svov] og jern (spansk og norsk ex- portkis) eller en liden sølvgehalt (Mansfeld) eller en liden guldgehalt (Fahlun). Den fattigste kobbermalm, som vel over- hovedet underkastes metallurgisk behandling, er den spanske, paa stedet extraherede kis, som kun udbringer netto 1.75 — 2 % kobber, og Mansfelder kobberskifer, med 2.5—3 % kobber og 0.015 °/0 sølv (= 3.5 — 4 % kobber). Under ganske exceptionelt gunstige betingelser (som f. ex. ved Mansfeld) kan det, selv under de nuværende daarlige konjunkturer, lønne sig at smelte malm med kun 3.5 — 4 % kobber (medregnet værdien af en liden sølv- eller guldgehalt) ; ordinær smeltemalm med kun 4 — 4.5 o/0 kobber netto maa dog fremdeles ansees som temmelig fattig, og 4.5 — 4.75 % er ogsaa en lidet tilfredsstillende gehalt. Strax vi kommer op til 5 °/o og noget derover , stiller dog forholdet sig adskillig anderledes, og mindst 85.000 tons kobber (altsaa mindst 28 % af den totale kobberproduktion), snarere antagelig med rundt tal 100.000 tons (= 33 °/o), udvindes ai malm med 5 — 7 eller 5 — 8 % midlere netto kobbergehalt. I korthed kan man altsaa regne, at den ene halvpart af den totale kobberproduktion stammer fra malm med under 7 % °g den anden halvpart fra malm med over 7 °/o midlere netto kobbergehalt. Kobbergehalt paa 8 — 10 %, oftest representerende noget kisblandet kobberkis, som hovedsagelig udvindes ved haand- skeidning, maa regnes for en meget smuk gehalt. Og der er ikke saa særdeles mange større verk, hvor malmen, selv ved opberedning, kan bringes op til saa meget som 15 — 20 %. Malme med over 20—25 % hører, naar vi ikke tager hensyn til Lake-feltet, til undtagelserne ; og smeltemalm med over 75 % kobber leveres praktisk talt kun i Lake-feltet, der vistnok for tiden producerer ikke mindre end en sjette- part af den totale kobberproduktion. Gjennemsnitsgehalten i vore norske smeltemalme, fra Køros og Sulitelma (resp. 5 og 6.5 %) — 1 tidligere ogsaa fra Meråker (5 — 6 %) °g Alten (5 eller 5.5 o/o) — maa, i alle fald naar man tager hensyn til de sammenlignet med Nyt Mag. f. Naturv. XXXIV, III. 24 370 J. H. L. Vogt. amerikanske forholde temmelig lave arbeidslønninger hos*osy regnes for at være nogenlunde tilfredsstillende; særlig høie er vistnok ikke disse gehalter, men heller ikke særlig lave. De senere decenniers reduktion i produktionsomkostningerne pr. ton kobber. I de senere decennier har arbeidslønnen rundt om i verden i det hele og store, om end med mange afbrydelser og ure- gelmæssigheder, befundet sig i stigning; den herved frem- kaldte forøgede udgift ved fremstillingen af vore metaller er dog i sin almindelighed bleven mere end opveiet ved de sam- tidig stedfundne tekniske fremskridt, hvortil endvidere kommer, at det ved grube og hytte fornødne material, som kul, jern, træ virke, ildfast 1er, osv., nu gjerne er ble vet noget bil- ligere i indkjøb end tidligere. Af de vigtigere kobberproducerende lande er det Japan , som har den laveste arbeidsløn , efter opgivende endog ned til 25 til 40 øre i dagløn for voxen mand. Ogsaa i Spanien , saavidt vides ogsaa i Chili, er arbeids- lønnen nogenlunde lav; saa følger Tyskland , med arbeidsløn i alle fald i Mansfelder- distriktet kun omkring 2x/2 ßm. pr. dag. Ved de norske bergverk er arbeidslønnen (i middel ca. kr. 3 pr. dag) gjennemgaaende ikke uvæsentlig høiere end ved f. ex. svenske og tyske bergverk1), — et moment, som nødvendigvis maa tages med i betragtning, naar man vil over- føre driftsresultater fra Sverige og Tyskland paa Norge. Øverst med hensyn til arbeidsløn staar de Forenede Stater , hvor arbeidslønnen i alle de vigtigere kobberproducerende stater — Arizona (nær den mexikanske grænse) medregnet — gjennemgaaende er meget høi, i middel 2—3 dl. pr. dag. De nordamerikanske kobberverk har 2 — 3 gange saa høi dagløn at betale som de norske ; 3 — 4 gange saa høi som f. ex. 0 At det faktisk forholder sig saaledes, har jeg personligt kjendskab til, fra mine studieophold ved de fleste større bergverk i Norge,, Sverige og Tyskland. Kobberets historie. 371 Mansfeld og Huelva, og kanske med rundt tal 10 (?) gange saa høi som de japanesiske. Man vil heraf uden videre kunne drage den slutning, at de nordamerikanske kobbermalmfore- komster maa være ganske anderledes rige for at kunne ren- tere arbeidet, end tilfældet behøver at være f. ex. i Europa og Japan; videre kan ogsaa paapeges, at man maa være for-r beredt paa betydelig forøgelse af kobb erproduktionen i Japan, hvor arbeidslønnen fremdeles er saa lav, at selv temmelig fattige forekomster kan gjøres til gjenstand for betydelig drift. Af de tekniske fremskridt inden grübe- og hyttedrift i de senere decennier skal vi i korthed berøre de vigtigste. Ved grubedrift ombytning, i 1860- og 1870-aarene, af tomandsboring med enmandsboring og indførelse af smekre staalbor , med staalfeisler, istedenfor de gamle, tykke jernbor og jernhammere; stadig stcerkere sprængstoffe ; først krudt, omkring aar 1870, erstattet ved dynamit, og senere dynamit igjen erstattet ved gummidynamit , sprænggummi , osv.; indførelse af bormaskiner , først pneumatiske, i den aller- sidste tid ogsaa elektriske ; særlig af betydning, hvor det gjæl- der hurtig inddrift, og i væsentlig grad reducerende mine- ringsudgifterne, hvor arbeidslønnen, saaledes som f. ex. i de Forenede Stater, er meget høi; talrige maskinelle forbedringer ved fordring, faring, læns- ning, opberedning, osv. ; elektrisk kraftoverføring , til motor ved den hele verksdrift (motor til fordring, lænsning, bormaskiner, vaskverk osv.); her kan ogsaa nævnes de mange vigtige fremskridt for transport af malmen fra grube til hytte (ex. tougbaner , billige jernbaner, osv.). Endnu mere indgribende er de mange fremskridt ved den metallurgiske behandling af kobber malmene ; specielt kan vi hen- lede opmærksomheden paa: klorerende røstning , med efterfølgende extraktion, for kob- berholdig kis, med fra 2 — 2.5 op til 4 à 5 % kobber; efter denne i praxis fra tiden omkring 1870 stammende fremgangs- maade, hvorved i sum udvindes antagelig 35.000 — 40.000 tons kobber aarlig, behandles den spanske og ungarske exportkis 24* 372 J. H. L. Yogt. samt hovedmassen af den norske exportkis (Yigsnæs med ex- traktionshytte Hemixen nær Antwerpen; Helsingborg extrak- tionsverk for Sulitelma) ; lignende verk ogsaa ved Fablun og Åtvidaberg i Sverige, Pitkäranta i Finland; videre talrige extr aktions verk i England (ber saavidt vides nogle og tyve), Tyskland (ex. Hamburg, Stettin, 'Duisburg), Belgien, Frank- rige, osv., saavidt vides ogsaa i Arizona (?). Yed de store udenlandske verk nyttiggjøres, som ovenfor omtalt, først kisens svovlgehalt, saa kobb ergebalten samt eventuel sølv- og guld- gebalt og tilslut jerngebalten, — altsaa alle kisens be- standdele ; vigtige forbedringer i raastenssméltningen , navnlig anven- delse af udvendig brille (bvorved jernsuer undgaaes) og vand- afkjøling (water jacket), osv. Yed de gamle skjærstensovne nedsmeltedes pr. døgn kun 10 — 15 tons malm, ved de moderne ovne mindst 30—40 tons, ved amerikanske verk endog 100 — 150 tons; videre er kulforbruget nu stærkt redu- ceret ; den yderst billige og enkle bessemering (eller Manhès- proces), erstattende de ældre tiders komplicerede og kost- bare koncentrationssmeltninger ; denne moderne, fra begyn- delsen af 1880-aarene stammende proces er allerede indført i bele Montana-f eltet, videre ved kobberverk ved Brooklyn i de Forenede Stater, i Cbili (Lota), Spanien (Granada), Italien (Livorno), England (bos Yivian i Swansea), Norge (Børos), saavidt vides ogsaa i Japan og kanske paa adskillige andre steder ogsaa; specielt kan paapeges, at Røros var et af de første verk , som her gik i spidsen , og at samme proces nu ogsaa skal anvendes ved Sulitelma (bessemering ogsaa anlagt ved Aamdal i Tbelemarken, men ber indstillet); denne proces, — som uden sammenligning er det vigtigste fremskridt i bele dette aarbundrede inden kobberets metallurgi, — benyttes allerede nu ved kobberverk representerendc i sum antagelig omkring tredieparten af den totale kobberproduktion ; elektrolytisk raff mation af kobber, med udgangspunkt Manbès- kobber eller forskjellig slags sortkobber; berved opnaaes ud- mærket rent kobber og samtidig udvindes som biprodukt de ædle metaller, guld og sølv ; denne elektrolyse er nu indført ved talrige verk rundt om i verden, mest i de Forenede Kobberets historie. 373 Stater; antagelig fremstilles nu med rnndt tal fjerdeparten af den samlede kobberproduktion som elektrolyt-kobber. For nogle faa aar siden troede man, at de „direkte“ elek- trolyseprocesser, med sten (Marchese' s proces) eller malm [Siemens & Halskes, Hopfners proces) som udgangsprodukt, sknlde erobre terrain og endog aldeles revoltere kobberets metallurgi; disse profetier er dog ikke gaaede i opfyldelse, navnlig fordi de direkte elektrolyser paa teknikens nuværende standpunkt ikke har kunnet konkurrere med bessemeringen, ved kismalme heller ikke med den klorerende røstning. For tiden synes iøsningen af problemet om direkte elektrolyse for kobberets vedkommende at tilhøre en fjernere fremtid, end man troede for nogle faa aar siden. Det er utvivlsomt, at produktionsomkostningerne pr. ton kobber paa grund af alle disse tekniske fremskridt paa grube- driftens og end mere paa hyttedriftens omraade, i forbindelse med billigere material-indkjøb, i de senere decennier — og da navnlig siden 1860-aarene — trods arbeidslønnens sam- tidige stigning, er blevne ganske betydelig reducerede. Spørgsmaalet er egentlig kun, hvad har aftaget mest , enten kobberets salgspris eller dets fremstillingsomkostninger. Dette vigtige spørgsmaal kan vanskelig besvares gene- relt, idet der her er saa mange lokale faktorer — særlig transportforholde og malmenes metallurgiske natur, som gri- ber med ind. Som regel vil det dog vise sig, at salgs- prisen paa kobber, paa grund af de store nordamerikanske forekomster, har aftaget i endnu stærkere grad end produk- tionsomkostningerne, idet salgsprisen i de sidste 30 — 40 aar er reduceret i forhold som fra 100 til ca. 50, produktionsomkost- ningerne derimod i middel kun i forhold 100 til ca. 60. Hvorledes dette stiller sig for vort lands vedkommende, vil vi i et etterfølgende afsnit belyse ved et ganske omfattende statistisk material fra Røros kobberverk. 374 J. H. L. Vogt. Den nuværende krise paa kobbermarkedet og om kobberets fremtidsudsigter 1). Ved bedømmelse af aarsagerne til den nuværende krise paa 'kobbermarkedet maa man særlig tage hensyn til følgende mo- menter : 1. Under den tilsvarende krise i midten af 1880-aarene , 1885 — 87 , da kobberpriserne i alle fald paa det europæiske marked2 3) naaede omtrent ligesaa lavt ned som nu (middelpris for Chili bars i 1886 40 j£ 6 sh. og i 1894 40 jj? 2V2 sh.), gik en fler- hed af verdens kobberverk uden fordel , nemlig dels paa ballance og dels med ikke uvæsentlige tab*) ; den totale produktion stod stille eller var endog (i 1886 og 1887) i nedadgaaende, medens forbruget tiltog betydeligt. Det vil sige, middelpris 40— 401/2 J?, fra høsten 1885 til høsten 1887, for Chili bars paa det europæiske marked, var unaturlig lav\ og — som fremholdt i forskjellige revuer i „Eng. and Min. Journ.“ — ikke beroende paa, at en flerhed af kobberverkene'rundt om i verden kunde producere sit kobber til lavere pris, men fremkaldt ved den store overproduktion i slutten af 1870- og begyndelsen af 1880-aarene. Naar man vil overføre erfaring fra krisen i midten af 1880-aarene til den nuværende krise, maa man dog tage med i betragtning, at produktionsomkostningerne nu, hovedsagelig paa grund af de store fremskridt (waterjacket-smeltning; besse- mering; elektrolytisk raffination) inden kobberets metallurgi, er adskillig lavere end i midten af 1880-aarene. Man tør saaledes temmelig sikkert gaa ud fra, at de toneangivende 1) Nærværende afsnit skrevet vaaren 1895. D Paa grand af den høie beskyttelsestold i de Forenede Stater var kobberp risen ber i 1880-aarene adskillig bøiere end samtidig i Europa, saaledes i middel i 1886 10V2 cts. pr. lbs. Lake-copper, hvilket skulde ekvivalere omkring 44 H for Chili bars. — Denne forskjel mellem kobberets pris paa det europæiske og nordamerikanske marked er dog i de senere aar næsten bleven udjævnet, paa grand af, at den inden- landske produktion af kobber i de Forenede Stater i de senere aar betydelig har overskredet det indenlandske forbrug. Man har følgelig i stor udstrækning været henvist til at exportera sit kobber til Europa. 3) Ifølge opgave i „Eng. and. Min. Journ.“, 2den sept. 1893, var der kun et faatal nordamerikanske kobberverk, som i midten af 1880- aarene havde produktionspris under 10 cts. Kobberets historie. 375 nordamerikanske kobberverk nu producerer sit kobber til i middel mindst 1, muligens endog 2 cts. lavere pris end i midten af 1880 — aarene. 2. Det som resultat af krisen i midten af 1880-aarene fremgaaende franske syndikat , som dominerede kobbermarkedet fra senhøstes 1887 til vaaren 1 1889 (se s. 307 — 308), har i mange henseender været af skjæbnes vanger betydning for en sund ud vikling af kobberindustrien, og endnu lider man un- der efterveerne af den store överproduktion, som syndikatet gav stødet til. Dette illustreres enklest ved en oversigt (efter Merton’s tabeller) over de paa det europæiske marked, i Eng- land og Frankrige, beroende beholdninger („stocks“) af kob- ber — medregnet flydende (afloat“) fra Chili og Australien — ved udgangen af hvert enkelt aar (31te dec.); videre med- tager vi en tilsvarende oversigt for de sidste aars vedkommende for beholdningerne i de Forenede Stater ; endvidere ogsaa en oversigt over den aarlige produktion i de senere tider. (eng. tons). Aarlige kobberpro- duktion. Forraad (stocks) af kobber, 31te dec. i hvert aar, i England, Frankrige ; incl. afloat. de Forenede Stater. 1884 220.200 38.370 1885 225.600 46.850 1886 217.100 55.770 1887 223.800 35.000 1888 258.000 96.190 \ Franske 1889 261.200 94.940 / syndikat. 1890 269.500 62.450 1891 279.400 53.490 33.930 1892 310.500 55.750 25.000 1893 303.500 47.300 26.000 1894 324.400 54.660 34.625 Til trods for den kolossale forøgelse af produktionen i de senere aar har altsaa beholdningerne, i alle fald helt frem til vaaren eller sommeren 1894, været i aftagende. — Kun i den allersidste tid har beholdningerne paany vist opadgaaende 376 J. H. L. Vogt. :zifïre, beroende dels paa den kolossale produktion i Montana og dels derpaa, at forbruget i de Forenede Stater i de aller* sidste par aar, paa grund af den store handelskrise i 1893 og de der endnu herskende usædvanlig daarlige tider, ikke har voxet saa stærkt som tidligere. 3. Til belysning af kobberproduktionens udvikling i de senere tider hidsætter vi en oversigtsmæssig tabel: Produktion af kobber (eng. tons) 1880 1885 1890 1893 1894 Forenede Stater . . 25.000 74.000 116.000 147.000 160.000 Spanien 36.300 47.900 51.700 54.000 54.200 Chili 42.900 38.500 26.100 21.300 21.300 Japan 4.000 10.000 15.000 18.000 20.100 Tyskland 10.800 13.300 17.800 16.200 17.200 Mexico 400 400 4.300 8.500 11.800 Øvrige verden . . . 34.600 41.500 38.000 38.000 40.000 Sum 154.000 225.600 269.500 303.500 324.400 Altsaa i korthed: Produktionen i Chili har i de senere tider gaaet stærkt tilbage ; Spanien , TysMand og i sum alle kobberproducerende lande af tredie og fjerde orden ( Australien , Cap , Canada , Bolivia , Rus- land, Norge, Italien osv.) har holdt sig ved nogenlunde samme høide, uden stigning og uden synkning; Mexico (Boleo) og Japan viser ganske væsentlig forøgelse ; og endelig er det de Forenede Stater , hvis intense berg- verksdrift paa kobber egentlig har medført den betydelige stigning af produktionen i de sidste to decennier. — I de allersidste fire aar har dog produktionen i Lake-feltet , der leverer ligesaa meget kobber som hele Spanien (Huelva-f eltet), staaet temmelig nær stille; og det er egentlig kun Montana - eller Butte-feltet , som har fremkaldt den store forøgelse af pro- duktionen i de allersidste aar, og som derved bærer den væsentligste del af skylden for de nuværende daarlige priser. Kobberets historie. 377 4. Selv ved de store amerikanske kobberverk er dog produktionsomkostningerne , som vi tidligere (s. 339 — 348) ud- førlig har gjort rede for, temmelig høie ; navnlig gjælder dette Lake-feltet, med produktionsomkostninger (pr. lbs.) i de se- nere aar: © 2 . n Q © £ “ c3 p a äi Calumet & Hecla, 1889 — 91: 8.5 — 10 cts., nu antagelig lavere. Tamarack, 1890 — 94: 7.6 — 9.1, middel 8.25 cts. Quincy, 1890 — 92: 8.2 — 9.1, middel 8.7 cts. g i û i Osceola, 1892 — 93: 9.1 — 9.5 cts. ^ -g I Atlantic, 1890 — 91 : 11.8 cts. Ö)|Kearsage, 1889 — 92: 9.5 — 12.2 cts. For de store kobberverk i Montana, — Anaconda, Boston- Montana og Butte-Boston, hvilke verk i de allersidste par aar har været de bestemmende for kobberpriserne, — kan produktionsomkostningerne (medregnet indtægt af ædle me- taller) for tiden antagelig anslaaes til i middel 7.5 — 7.7 cts. pr. lbs. (— kr. 605 — 625 pr. m. ton); ved salgspris af denne høiåe vilde verkerne for tiden neppe give nogetsomhelst udbytte. Saa lave produktionsomkostninger som i Montana kan dog meget faa kobberverk opvise, — og overhovedet har jeg ved at studere driftsberetningerne for en flerhed af de større kobberverk rundt om i verden faaet det bestemte indtryk, at den midlere produktionsudgift (heri ogsaa medtaget udgift til fornødne nyanlæg, men ikke forrentning af kapitalen) for tiden — regnet en bloc for alt det kobber, som leveres ved de forskjellige verk — i alle fald ikke kan sættes til under 38 — 40 £ for Chili bars (eller under 8.5 — 8 9 cts. pr. lbs.). Talrige kobberverk gaar ved saa lav salgspris utvivlsomt med betydelige tab, og Idet er vel egentlig kun i Montana, at man sig ved denne salgspris kan gjøre nogenlunde gode for- retninger. Et af de vigtigste spørgsmaal for kobberkonjunkturerne er for tiden, hvor længe Montana- eller Butte- feltet kan opret- holde sin nuværende kolos-produktion — 80.000 tons aarlig, svarende til fjerdeparten af den hele verdensproduktion — til saa lave produktionsomkosninger som de for tiden herskende. — Malmforraadet er vistnok her meget betydeligt ; üaen gruberne 378 J. H. L. Vogt. gaar temmelig hurtigt mod dybet, idet feltets horizontale ud- strækning er lidet, og gangene opgives i alle de beretninger, jeg har læst om dette felt, at blive fattigere mod dybet. Af denne grund ser man gjentagende i de amerikanske tidsskrifter paapeget, at ogsaa produktionen i Montana vil blive begræn- set, hvis ikke priserne bedrer sig. 5. Som en faktor af fremtrædende ' betydning for de nuværende lave kobberpriser maa ogsaa nævnes den store — i forbindelse med Mac Keenley- og Sherman-bilierne staaende — handels'krise i de Forenede Stater i 1893 — 94 og overhovedet de her fremdeles herskende rent exceptionelt daarlige tider i sin almindelighed. Disse medfører paa den ene side lave arbeidslønninger, med deraf følgende lave produktionsomkost- ninger for kobber, — og paa den anden side, hvad der er af end større betydning, en almindelig stagnation i forretnings- livet, hvoraf følgen har været, at det indenlandske forbrug af kobber i de sidste par aar har staaet stille eller endog (i 1893) aftaget. — I stor udstrækning har man derfor været henvist til at exportere sit kobber til Europa, hvad igjen har virket stærkt trykkende paa det europæiske marked. Som det fremgaar af ovenstaaende, maa den middelpris , som man for de nærmest følgende aar kan gjøre regning paa, efter min opfatning snarere ligge noget over end noget under 40 ü? for Chili bars. — Nogen varig middelpris paa 45 — 501? eller over 50 J? tør dog neppe paaregnes, og en saadan vilde vel heller ikke blive til varig gavn for vore kobberverk, idet den — hvis den ikke blev begrænset ved dannelsen af en ,,ringu, saaledes som gjentagende har været paa bane i de senere aar — utvivlsomt vi] de medføre en ny Överproduktion, med deraf efterfølgende baisse. Produktionsomkostningerne vil man vistnok for kobber — ligesom for en flerhed af de øvrige store tekniske forbrugs- gjenstande — opnaa gradvis at faa reduceret. En saadan reduktion vil dog antagelig komme til at virke temmelig lang- somt, hovedsagelig fordi de navnlig fra midten og slutten af 1880-aarene stammende vigtige fremskridt inden kobberets metallurgi allerede er blevne indførte ved næsten alle vig- tigere kobberverk rundt om i verden. Kobberets historie. 379 Naar man vil drøfte 'kobberets udsigter i en noget fjernere fremtid) maa man først og fremst fæste opmærksomheden ved, at forbruget af kobber utvivlsomt vil komme til at stige meget stærkt. Vi har ovenfor seet, at konsumtionen af de store tek- niske forbrugsgjenstande, som jern, kul, bly, zink, kobber, tin osv., i inde værende aarhundrede — natur videnskab ernes og dampkraftens aarhundrede — har fordoblet sig for hvert 15de, 20de eller 25de aar. Aarsagen hertil er selvfølgelig at søge i den fenomenalt raske udvikling, som i dette aarhun- drede har gjort sig gjældende paa alle omraader, de viden- skabelige, tekniske og sociale. Man kan være sikker paa, at den lov, som har været bestemmende for denne udvikling, fremdeles vil beholde sin kraft; og at som følge deraf om- sætningen af de store tekniske forbrugsgjenstande endnu i lange tider vil tiltage ikke i arithmetisk, men i geometrisk progression 1). Det maa erindres, at i den civiliserede verden viser for- brugetf beregnet pr. hoved, stadig høiere og høiere ziffre ; desuden stiger folketallet inden hele den verden, som nu er konsument paa markedet, — og civilisationen erobrer stadig nyt terrain, i de tidligere ukultiverede eller halvkultiverede lande. Hvad specielt konsumtionen af kobber angaar, har vi ovenfor godtgjort, at forbruget af dette metal — elektricitetens og derigjennem ogsaa fremtidens metal — i de sidste par de- cennier har udviklet sig endnu hurtigere end f. ex. for jer- nets og kullets vedkommende. Fordoblingen af forbruget af kobber udkrævede sidste gang — hovedsagelig paa grund a f den store konsumtion paa elektricitetens omraade — kun et tidsrum a f omkring 15 aar ; ja , i lande, hvor elektriciteten har faaet fast fod- fæste, som i de Forenede Stater og i Tyskland , udkrævede fordob- lingen a f forbruget endog kun 8 — 10 aar. Med disse kjendsgjerninger for øie maa vi gaa ud fra, at forbruget af kobber fra nu af og ud i fremtiden vil for- doble sig i en tidsperiode af allerhøist 25 aar, antagelig kun 15—20 aar. 0 Altsaa ikke med vist konstant , men med procentisk øget tillæg for hvert enkelt aar. 380 J. H. L. Vogt. Anslaar vi forbruget af kobber i 1894 til 300.000 tons, — hvilket utvivlsomt er noget for lavt, idet vi snarere kunde gaa ud fra 325.000 tons, — skulde altsaa et aarligt forbrug stort 600.000 tons være naaet allerede i 1910 — 1915, eller aller - senest i 1920. Og man maa vistnok ogsaa kunne forudsætte, at allerede før midten af næste aarhundrede vil det aarlige for- brug af Icobber være steget til 1 mill. tons. Det store spørgsmaal er nu: Hvorledes vil verdens kobber forekomster kunne møde et saa- dant kolossalt forbrug i fremtiden? Det er selvfølgelig umuligt at besvare dette spørgsmaal med sikkerhed; dog kan det have sin interesse at forsøge at skitsere nogle momenter til belysning af samme. Vi maa først fremholde, at der hidtil ikke er blev en paa- vist en eneste enkelt- forekomst eller et eneste grubefelt, som gjen- nem lange aarrækker har kunnet holde ud en aarlig kolos-produk- tion af f. ex. 75.000 à 100.000 tons , naar man, paa grand af kobberpriserne, har maattet indskrænke brydningen til kun at omfatte de rigere malme. Cornwall, som i begyndeisen og midten af indeværende aarhundrede var verdens vigtigste kobberproducent, var ud- tømt efter at have leveret F/± mill, tons kobber ; Fahlun, som indtil midten af indeværende aarhundrede var det vigtigste — eller i alle fald et af de vigtigste — (en- kelt-)kobberverk i den gamle verden, nærmer sig nu sin af- slutning efter at have leveret ikke fuldt Y2 mill, tons kobber ; Chili , som var den vigtigste producent i perioden 1855 — 1880, har nu, efter en samlet aareladning af 2 — 272 mill, tons kobber , maattet reducere sin produktion til halvparten af, hvad der fandt sted tidligere (1865—1885), idet mange gruber er udtømte eller blevne fattigere mod dybet; Spanien , som forlængst aldeles har distanceret Chili, sid- der vistnok, i det bekj endte Huelva-felt, inde med kolossale kis forekomster, men malmene er her gjennemgaaende temmelig fattige paa kobber , med i middel, selv ved de mest renomerede forekomster (som Rio Tinto og Tharsis), kun 2.75 — 3 % kob- ber (virkelig chemisk middelgehalt i den hele kismasse). Af denne grand vil malmens metallurgiske behandling altid falde temmelig kostbar (eller være forbundet med store tab), og naar man maa gaa over fra dagbrudsdrift til virkelig grubedrift, Kobberets historie. 381 vil ogsaa brydningsudgiften blive forøget ; dels af disse grunde og dels, fordi den spanske produktion af kobber er delvis be- grænset ved efterspørgselen efter kis (til svovlsyrefabrikkerne), er det neppe sandsynligt, at Spanien i fremtiden kommer til at levere et større procentisk bidrag til den samlede kobber- produktion, end tilfældet har været i de senere tider (nu 17 — 18 % den totale produktion) ; Tyskland har i sin kobberskifer en storartet tilgang paa kobbermalm; denne kobberskifer er dog saa fattig, at det er tvivlsomt, om den selv der, hvor den er rigest (nemlig i Mans- felder- distrikt et), under de nuværende lave kobber- og sølv- priser kan lønne arbeidet; hele det øvrige Europa (europæiske Rusland, Norge, Italien, Østerrige, Ungarn osv.) leverer nu i sum kun 3 — -4 °/0 af den hele kobberproduktion ; man kan ikke vente, at nogen af disse lande i fremtiden kan komme til at indtage nogen do- minerende stilling paa markedet ; Bolivia og Bern , Australien , Capkolonien, videre Canada og Ny-Foundland sidder alle inde med ganske betydelige kobber- malmf orekomster ; alligevel synes man ikke nogetsteds her at kunne gjøre regning paa nogen rigtig storartet fkobberpro- duktion. — I Australien og Capkolonien kulminerede berg- verksdriften paa kobber allerede i 1870-aarene. Og i Bolivia og Peru, ligesom ogsaa Mexico , har man gjennem aarhundre- ders løb havt meget betydelig bergverksdrift paa ædle metaller, navnlig sølv , medens kobber her aldrig har spillet nogen sær- deles væsentlig rolle ; vistnok fordi kobbermalmforekomsterne her i det hele og store er af relativt underordnet betydning1); kun det enkelte kobberverk Boleo i Mexico — samt Coro-coro i Bolivia — danner herfra en undtagelse. Fra alle disse lande maa man dog være forberedt paa nye fund, og produk- tionen vil vistnok ogsaa stige ved forbedrede kommunikationer. De lande, som for tiden byder de største chancer for en stærkt øget kobberproduktion, er Japan og de Forenede Sta- ter. — I det førstnævnte af disse, altsaa Japan, har man talrige og meget betydelige , om end muligens ikke saa særdeles rige kobber malmforekomster; men til gjengjæld har man her y der st 1) I Chili har tyngdepunktet af bergverksdriften gjennem meget lange tider ligget paa kobber; i Bolivia. Peru og Mexico derimod ligesaa konstant paa sølv. 382 J. H. L. Vogt. lav arbeidsløn, saa bergverksdriften paa kobber ber — navnlig under de nuværende politiske og civilisatoriske betingelser — vistnok vil udvikle sig meget hurtigt. Og endelig kommer de Forenede Stater, for hvis storartede forekomster, navnlig i Montana, Michigan og Arizona, vi oven- for har gjort udførlig rede. Som det fremgaar af ovenstaaende, er kobber vistnok et meget udbredt metal; alligevel er kobbermalmforekomster, som udmærker sig samtidig ved kolossale dimensioner og ved rig malm , hidtil kun paavist inden ganske faa distrikter, nem- lig kun i Montana, Michigan, Spanien (Huelva) og Chili samt vel ogsaa i Japan. Vistnok maa man, navnlig i de store dele af vor jord, hvor civilisationen endnu ikke har trængt frem, være forberedt paa opdagelse af nye store fund; det er dog en kjendsgjerning, at rigtig gigantiske koncentrationer af kobber- malm inden alle de hidtil undersøgte dele af verden (hele Europa ; næsten hele Amerika ; nogenlunde store dele af Asien og Australien og noget af Afrika) hører til de store sjelden- heder, og denne regel vil vistnok ogsaa beholde sin g}ddighed i den verden, som endnu staar tilbage at befare for berg- manden. Videre er hidtil ikke bleven konstateret med sikkerhed, at nogen af de fem nu kj endte største forekomster eller fore- komst-felter (Montana, Michigan, Huelva, Chili, Japan) i læng- den kan taale nogen gigant-produktion, — i alle fald ikke, naar man paa grund af konjunktur ernes tryk er nødt til at begrænse sig til kun at afbygge den rige malm. Naar man samtidig betænker, at forbruget af kobber anta- gelig allerede inden en eller et par menneskealdere vil have naaet dimensioner, som man nu neppe kan gjøre sig nogen korrekt forestilling om, ledes vi uvilkaarlig til den formod- ning, at i fremtiden vil man ikke i endnu større grad, end tilfældet nu er, komme til at maatte begrænse sig kun til de rige malmfelter. Snarere kan vi tænke os muligheden af, at man i fremtiden endog kan komme til at afbygge fore- komster, som under nutidens konjunkturer ikke lønner arbeidet. Naar spørgsmaalet er om kobberets salgspris, maa det sær- lig betones, at prisen paa dette metal — ligesom ogsaa paa de øvrige metaller — vil være beroende paa et komplex af forskjellige faktorer, navnlig myntenhedernes kjøbeevne, de tek- Kobberets historie. 383 niske fremskridt og driftsbetingelserne ved de større toneangivende forekomster. I de senere decennier har prisen paa kobber faldt procentisk endnn noget stærkere end prisen paa en flerhed af de øvrige store tekniske forbrugsgjenstande, — et forhold, som har været fremkaldt ved de store ny-fund af rige kobbermalmfelter (navnlig Lake- og Montana-felterne) . For fremtiden maa vi forestille os, at prisen paa kobber antagelig kommer til at holde temmelig nøie skridt med prisen paa de øvrige store tekniske produkter, som jern, kul, osv. Over den hele linje vil der rimeligvis, i alle fald i de nærmeste decennier, finde sted et nogenlunde jævnt prisfald, idet man maa formode, at ogsaa i fremtiden vil de tekniske fremskridt komme til mere end opveie arbeidslønnens stig- ning. Forøvrigt kan her det store guld-sølv-spørgsmaal eller i sin almindelighed de forskjellige landes mynt- og fmants- politik komme til at gribe stærkt ind, ogsaa paa salgsprisen af de uædle metaller. Man vil muligens gjøre den indvending, at den tanke- gang, som her er fremholdt for kobberets vedkommende, til en vis grad falder sammen med den, som tidligere er gjort gjæl- dende af den bekjendte Wiener-geolog og politiker E. Suess for de ædle metallers vedkommende, i hans interessante og op- sigtvækkende arbeider „Zukunft des Goldes“ (1877) og „Zu- kunft des Silbers“ (1892); videre, at Suess'' s profetier, for guld og sølv har vist sig ikke at holde stik, og at i analogi her- med heller ikke det blik ind i fremtiden, som vi her har for- søgt at oprulle for kobberets vedkommende, skal kunne til- lægges nogen betydning. Hertil vil vi bemærke, at de to myntmetaller, guld og sølv, i statsøkonomisk henseende indtager en fuldstændig sær- stilling, idet de ikke — eller i alle fald kun rent underord- net — indgaar som ordinære forbrugsgjenstande paa det store sociale og industrielle marked. Man kan saaledes ikke gjøre regning paa, at forbruget af disse to ædle metaller skal holde skridt med forbruget af dé metaller, som er nødvendigheds- artikler saavel i det daglige liv som paa hele det tekniske omraade. 384 J. H. L. Yogt. Yidere maa jeg faa lov til at gjøre den mere personlige bemærkning, at jeg, saavidt tid og omstændigheder har til- ladt det, har forsøgt at erhverve mig et overblik over næsten alle de vigtige tilgange paa raamaterial, som falder ind under det egentlige montanistiske omraade; specielt har jeg nogen- lunde nøie studeret de store forekomster af følgende metaller, guld, sølv, kobber, jern, nikkel, tin og krom1 2). Jeg er ved dette studium kommet til den opfatning, at tilgangen paa raamaterial for kobber indtager noget af en særstilling, — i alle fald en fuldstændig særstilling sammenlignet f. ex. med raamaterialet for jern. For dette metal kj ender vi saaledes — selv i den gamle verden, hvis malmtilgange i det hele og store ikke er saa storartede som i den nye verden — aldeles kolossale forekomster, som vil kunne vare for meget lange aarrækker; exempelvis kan saaledes nævnes: Kirunavara og Gellivara i Nord-Sverige, som ned til et dyb af 600 m. vil kunne levere i sum henholdsvis med runde tal 800 og 400 mill, tons rujern; det bekj endte minette-felt i Luxemburg- Lothringen, hvor man allerede har konstateret raamaterial for mindst 700 mill, tons rujern; videre kan henvises til Mesabi range-feltet i de Forenede Stater. For tiden produceres omkring 80 gange saa meget jern som kobber; skulde man for kobber have analogt store malm- tilgange, maatte disse altsaa representere et totalindhold af 10, 9, 5 mill, tons kobber; — det vil sige, de store forekom- ster maatte gaa op til et større antal mill, tons kobber. Yi har dog tidligere — navnlig med erfaringen fra Corn- wall, Chili og Michigan for øie — godtgjort, at selv de største hidtil kj endte forekomster, i alle fald, naar vi kun tager hen- syn til forekomster af nogenlunde rige kobbermalme, ikke kan maales med saa store maal3). Ogsaa for guld, sølv og nikkel har man nu (for guld navn- lig i Transvaal, Forenede Stater og Australien; for sølv navn- lig i de Forenede Stater, Mexico, Bolivia og Brockenhill, 1) Derimod har jeg ikke sat mig saa nøie ind i tilgangene paa raa- material for bly og zink, at jeg tør udtale mig nærmere om disse to metaller; kun kan antydes, at zink muligens nærmest blir at stille i kategori med kobber. 2) Huelva- feltet er vistnok større, men her er malmen til gjengjæld oftest fattig. Kobberets historie. 385 Australien; for nikkel navnlig 'i Canada og Ny-Caledonien) ved de store forekomster paavist tilgange, som relativt — i forhold til den nuværende aarlige produktion af metallerne — er større end de tilgange, man kj ender for kobberets ved- kommende. Ogsaa de sidst i rette lagte momenter fører til den be~ tragtningsmaade, at dét fra producentens side ikke. skulde synes berettiget at anskue kobberets fremtid fra noget ud- præget pessimistisk standpunkt. At udtale sig med sikkerhed herom er vistnok umuligt; sandsynligheden taler dog for, at den fremtidige efterspørgsel efter kobber — fremtidens metal — vil blive saa kolossal, at behovet ikke kan dækkes ved produktion kun af et faatal store og rige grubefelter. (Fortsættes.) Nyt Mag. f. Naturv. XXXIV. Ill 25 NYT MAGAZIN FOB NATURVIDENSKABERNE. Grundlagt af Den Physiographiske Forening i Christiania. Udgivet ved D. C. Danielssen. H. Mohn. Th. Hiorfdahl. W. C. Brøgger. 34te Binds Iste Hefte. 4de Rækkes 2det Binds Iste Hefte. Christiania. P. T. Mailings Boghandel. A. W. Brøggers Bogtrykkeri. 1893. ' m 1^8 1 Bergens museums prisbelønning for 1893. Pris: Joachim Frieles guldmedalje, værdi 400 kroner. Prisbelønningen uddeles ifølge gavebrevets art. 2 hvert ßdie aar »for det videnskabelige Arbeide over Norges Hav- eller Land- fauna, som Musedirektionen efter udstedt Opfordring til Konkur- rence har fundet værdigt til Belønning«. Arbeidet, der maa være gründet paa selvstændige under- søgelser og ledsaget af tegninger, kan behandle hvilkensomhelst del af faunaen. Afhandlingerne, der skal være affattede i et af de nordiske sprog, betegnes ikke med forfatterens navn, men med et motto, og ledsages af et forseglet brev indeholdende forfatterens navn, stand, bopæl og samm,e motto. Den belønnede prisafhandling med tegninger blir som museets eiendom udgivet i trykken. Prisafhandlingen indsendes til Bergens museums direktion inden udgangen af september 1893, og prisbelønningen uddeles 18de december samme aar. Bergen i musedirektionen den 25de januar 1892. D. C. Danielssen. Chr. Henrichsen. Herman Friele. G. Armauer Hansen. B. E. Bendixen. C. Berner. N. Nicoll. Brunchorst. I n d h o 1 d. Nagle Iagttagelser over Isens Bevægelse i Fjeldstrækningen østen- for Storsjøen i Rendalen. Af O. E. Schiøtz. Om Øiegneisen i Sparagmitfjeldet. Af 0. E. Schiøtz. Isbræstudier i Jotunheimen. Af P. A. Øyen. Om Grimmia Ryani Limpr. in litt. Med en Tavle. Af N. B ryhn. Lidt om vegetationen ved Kaafjorden i Lyngen. Af E. Jør- gensen. Bidrag til Magazinet bedes indsendte til Prof. Hiortdahl i Christiania. Aarlig vil af „Nyt Magazin for Naturvidenskaberne“ udkomme 3 til 4 Hefter, hvert paa 6 til 7 Ark, som koster for Subskribenterne 2 Kroner. Med Posterne bliver det frit forsendt. Subskription modtages af Tidsskriftets Kom- missionær P. T. Mailings Boghandel. Forfatterne ere selv ansvarlige for deres Afhandlinger. WORLD’S COLUMBIAN EXPOSITION. Departement of Zoopraxography. ANNOUNCEMENT. By invitation of the FINE ARTS COMMISSION of the World’s Columbian Exposition, Mr. EADWEARD MUYRBRIDGE will give at intervals, from May to October, 1893, in the Zoo- praxographical Hall of the Exposition, a series of Lectures on the Science of Animal Locomotion, especially in its relation to Design in Art. These Lectnres will be given under the auspices of the United States Government BURFAU OF EDUCATION, and will be based on the elaborate work — »Animal Locomotion« — containing the results of the electro-photographic investigation of the movements of animals, made by Mr. Muybridge for the UNIVERSITY OF PENSYL VANIA. From the investigations of Mr. Muybridge — which were commenced in 1872 — originated the Science of Zoopraxography , and Lectures and demonstrations on this subject have been given by the Author at nearly all the principal Institutions of Science, Art, and Education in the United States and in Europe. It is a subject of the most profound importance to the Scientist and the Artist, and has been universally recognized as of the greatest interest of the general public. Although it is probable that the present series oF Lectures may not be unworthy the attention of the Philosopher, they will be free from technicalities, and adapted not merely for the instruc- tion, but also for the entertainment of popular and juvenile audiences. The illustrations will comprise a selection of consecutive phases of movements by Men, Women, Children, Horses, Dogs, Cats, Wild Animals, and Birds, photographed while they were running, jumping, boxing, dancing, galloping, trotting, kicking, flying, or engaged in other muscular exercises. They will be projected by the electric light on a large screen, and after an analysis, the successive phases will be combined, and put in motion with the semblance of actual life by the ZOOPRAXISCOPE. The differences between a true and a false impression of animal movements will be demonstrated by illuminated projections of the works of many eminent Painters and Sculptors of Ancient and Modern times. For a synopsis of the Lectures, and arrangements for the admissions of Associations, Colleges, Art Schools, and other special audiences, address NEWTON H. CARPENTER, Secretary, Art Institute, Chicago, Illinois, U. S. A. Chicago, January, 1893. . % t . NYT MAGAZIN FOB NATURVIDENSKABERNE. Grundlagt af Den Physiographiske Forening i Christiania. Udgivet ved H. Mohn. Th. Hiortdahl. W. C. Brøgger. 34te Binds 3die og 4de Hefte. 4de Bækkes'2det Binds 3die og 4de Hefte. % Christiania. P. T. Mailings Boghandel. A. W. Brøggers Bogtrykkeri. 1895. I n d h o 1 d. Om beliggenheden af bræskillet og forskjellen niellera kyst- og kontinentalsiden bos den skandinaviske storbræ. Av An dr. M. Hansen ; .... 112 Den canadiske liikkelindustri; bessemering af nikkelsten; udsigterne \ for den norske nikkelindnstri. Af J. H. L. Vogt 215 Om Bestemmelse af Søvandets Saltgehalt ved Hjælp af dets elektriske Ledningsevne. Af Her cule s T ornøe. (Medl Planche) 232 Mærker fra istiden og poscglaciale skjælbanker i Namdalen. Af J. Bekstad 241 Kobberets historié i fortid og nutid og om udsigterne for fremtiden. Af J. H. L. Vogt 259 Bidrag til Magazinet bedes indsendte til Prof. Hiortdahl i Christiania. Aarlig vil af „Nyt Magazin for Naturvidenskaberne“ ud- komme 3 til 4 Hefter, bvert paa 6 til 7 Ark, som koster for Subskribenterne 2 Kroner. Med Posterne bliver det frit for- sendt. Subskription modtages af Tidsskriftets Kommissionær P. T. Mailings Boghandel. Bergens Museum. Prisbelønning af Joachim Frieles legat. Legatets fundats bestemmer bl. a , at der af renterne hvert odie aar udredes en prisbelønning, bestaaende af en guldmedalj e af 400 kroners værdi, for det videnskabelige arbeide over Norges land- eller havfauna, som museets bestyrelse efter udstedt opfordring til konkurrence, finder værdigt til saadan belønning. Ligeledes udredes af legatets renter det fornødne til udgivelse af det prisbelønnede arbeide med tilhørende plancher. I henhold hertil opfordres videnskabsmænd, der ønsker at konkur- rere om denne prisbelønning, til inden udgangen af september 1896 at ind- sende sine konkurrancearbeider til bestyrelsen for Bergens Museum. Saafremt noget af de indsendte arbeider findes værdigt til at pris- belønnes, finder uddelingen sted den 18de december s. aar. Afhandlingerne, der kan være affattede paa et af de nordiske sprog, paa tysk, fransk eller engelsk, indsendes i manuskript og være forsynede med et motto samt ledsagede af forseglet brev betegnet med samme motto og indeholdende forfatterens navn og adresse. Bergens Museum d. 19 januar 1895. Dr. G. A. Hansen. Br unchorst. Forfatterne ere selv ansvarlige for deres Afhandlinger.