nei + Vio t e nn VA VE. "= =" II pr - M GER " 2. PT : + " - -v Be vv B ^ "T = + à «deri be trs f - - : AN Y re) - - à D - - x : a Vn an a ^ vw 1-0 acd ber Ne ein or. Pe ieu trast ~ LATA “ ne er a n v MM em P s edes deve Get À d ge bre ra onm å Hr E ded ie 254 LU? arr bed. Le Rede À - Uwe i mete pl rior ud >! å mar RE > view « i + ad dd us et å AD = ag om (cs "inte inter md Gre ee e tyne Gn Rol 9 LES SRH fo V ife ie de Tue Todd 9 prier a Red ioa Fö de ; PSS ee M Vote the ——— best ripe sjefer helt te 1 - a ee state MOD Wor ee fre ^u " USE Ree yt Re T ode Y. vo A + à » "Us 4 v - ? hatet ra à . 7 Males . N e * - ^ vA v " = - » 6 «Pol. Gated Galt à À ^ [ À p . "vw . " el elite år nr Cw 1-9- Aa nof "w^ a^ is VOLUP PT UN , ue HI NU TAN, | Ad 7 PTS d Y 10 MT JW NYT MAGAZIN FOR NATURVIDENSKABERNE. Grundlagt af Den Physiographiske F'orening i Christiania. Udgivet ved H. Mohn. Th. Hiortdahl. W. C. Brøgger. 35te Bind. 4de Rækkes 3die Bind. Christiania. P. T. Mallings Boghandel. A. W. Broggers Bogtrykkeri. 1894. IGE $92 IN DEROED: Mindre Meddelelser vedrorende Norges Fuglefauna. Af R. Collett. Mindre Meddelelser vedrerende Norges Fuglefauna i Aarene 1881—1892. Af R. Collett. De nedenfor givne Meddelelser udgjere en ny og samlet Række af ornithologiske lagttagelser fra Norge, der omíatte de sidstforlobne 12 Aar, fra 1881 til Udgangen af 1892. Denne Række slutter sig fuldstæn- dig til de 2 tidligere Afhandlinger af samme Indhold, den ene omíat- tende Aarene 1873—1876, den næste Aarene 1877—80; begge disse ere indtagne i tidligere Aargange af dette Tidsskrift !). I disse 3 Afhandlinger er givet en samlet Oversigt over alle de Observationer inden Norges Fuglefauna íra de sidst forlobne 20 Aar, der kunne antages at have nogen Interesse?) Som tidligere bemærket, indeholder hver Række hovedsagelig saadanne Iagttagelser, der supplere de foregaaende; en naturlig Felge heraf er, at de i det hele blive frag- mentariske, og det er derfor nærmest med de tidligere Bemærkninger for Mie, at de maa betragtes. Ligesom tidligere har jeg i den nye Række indtaget saavel Resul- taterne af mine egne, i zoologisk Oiemed foretagne Reiser i Landets forskjellige Dele, som enhver lagttagelse af nogen Interesse, som er fremgaaet af Undersøgelsen af de til Universitets-Musæet indløbne Specimina, eller af Exemplarer, som jeg har havt Leilighed til at under- soge i Landets ovrige Musæer; derhos findes optagen enhver anden Meddelelse af Værd, eller Iagttagelse af fuld Sikkerhed, hvorom jeg er kommen til Kundskab. Det har idethele været min Hensigt at frem- legge alle disse Iagttagelser samlede, for at de kunne danne et Grund- lag for en senere udforlig Fremstilling af denne Del af vor Fauna. 1) 23de B. 4de Hefte (1877), og 26de B. 3—4de Hefte (1881). ?) De tidligere Afhandlinger, hvori jeg har meddelt Resultaterne af de indtil 1877 gjorte Undersøgelser angaaende Norges Fuglefauna, findes omtalt i den forste Række af ,Mindre Meddelelser“, (B. 23, p. 85, Note 2). Nyt Mag. f. Naturv. XXXV. I. 1 2 Robert Collett. De Dele af Norge, hvori jeg i de sidste 12 Aar har havt Leilighed til at gjøre ornithologiske Iagttagelser og Indsamlinger, ere væsentlig folgende : 1881: Jæderen og Dele af Thelemarken (Aamli og Drangedal), samt Kystegnene udenfor Nedenzs (Jomfruland). — 1882: Jæderen og Bergen; desuden Østerdalen (Lille-Elvedal) samt Egnene om Aursund-Sø ved Roros. Om Hosten besegtes atter Jæderen. 1883: Finmarken; herunder besøgtes Porsanger (med Stationerne Tamso, Kistrand, Stabursnes og Laxelv); fremdeles Nyborg i Syd-Var- anger, Vadsø og Vardø; endelig om Høsten Voss, Lærdal og Valders. 1884: Jæderen; dernæst Dovre (Stationerne Hjerkin og Fokstuen), samt Tønsæt; endelig Kystegnene af Søndre Trondhjems Amt, hvor- under toges Ophold paa Valdersund, Frøien og Beian. 1885: Finmarken; Hovedopholdet var denne Gang Matsjok ved Tana, à desuden besøgtes Polmak og Nyborg, samt Pasvigelven op til Tschoalme-javre i Syd-Varanger; endelig Varde. Fremdeles under- sogtes Musæerne i Trondhjem, Christiansund og Bergen, hvorhos jeg om Hosten besegte Jæderen. 1886: Jæderen, med Fugleværet Rott udenfor Stavanger; senere gjordes Excursioner omkring Lillehammer, Hamar, samt i Osterdalen op til Røros. 1887: Dovre (Fokstuen); senere Romsdalen (Stationerne Mølmen og Fladmark), samt Øerne udenfor Aalesund (Vigerø); om Høsten besøgtes Jæderen. 1888 tilbragtes den største Del af Sommeren i Gausdal. 1889 gjordes Udflugter om Vaaren til Jæderen, om Sommeren til Om- egnen af Hamar, samt i Gausdal. 1890 besogtes atter Jæderen; herfra gjordes Reiser langs Kysten indtil Trondhjemsfjorden, hvor Ophold toges i Meraker (nær Rigs- ørændsen). Endelig besøgtes Trakterne indenfor Røros, samt Tønsæt. . 1891: Jæderen, Hardanger, Voss, Filefjeld, Valders og Land, med Op- hold paa forskjellige Stationer i hver af disse Trakter. 1892 bessgtes om Vaaren Fjeldtrakterne i Kvikne (Østerdalen); senere om Sommeren Jæderen med Rott; endelig Gausdal og Gudbrands- dalen. Den af disse Reiser, som syntes mig at have bragt det største Ud- bytte i ornithologisk Henseende, var Opholdet i Finmarken i 1885. Specielt var en enkelt Localitet, som jeg tidligere aldrig havde havt Leilighed til at besøge, nemlig Matsjok (en Biflod til Tana nær dennes Udløb i Tanafjord), af stor Interesse, idet denne Flod ved sin Munding danner under sit bugtede Lob en Mangfoldighed af Næs og Halvoer, som i det fuldkommen flade og forholdsvis frugtbare Terrain ere bedæk- kede med den frodigste Birkeskov, hvori et stort Antal Arter af saavel rent arctisk Oprindelse, som sydlige Former, modes og ruge. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 3 Blandt dem, der med stor Beredvillighed altid har stillet sine Iagt- tagelser til min Raadighed, maa i første Række nævnes mine Venner Fiskeri-Inspectør Landmark, der har været min Ledsager paa de 2 ovennevnte Reiser til Finmarken, samt Forstcand. Hagemann, som under fleraarige Ophold i Saltdalen (Nordland) og i Alten (Finmarken) mod den største Iver har gjort disse Landsdeles Naturforholde til Gjen- stand for sine Undersegelser. Fremdeles Conservatorerne Sparre- Schneider og Foslie (Tromsø), Storm (Trondhjem), Grieg (Bergen), og Helliesen (Stavanger), foruden flere andre, saasom Cand. Thome (Fredriksstad), Stud. Huitfeldt-Kaas (Christiania) og Proprietair Jensen (Asker); i de efterfølgende Blade ville derfor jevnlig Iagt- tagelser, der skyldes disse, blive refererede. I 1868, da Afhandlingen: ,Norges Fugle og deres geographiske Ud- bredelse i Landet” '), udkom, blev Antallet af de Arter, som kunde hen- regnes til Norges Fauna, angivet til 239. Af disse burde imidlertid rettelig 4 udgaa af Fortegnelsen, idet deres Opførelse beroede paa usikre eller feilagtige Kilder, nomlig Carpodacus erythrinus, Aegialitis cantianus, Limosa aegocephala og Alca impennis?). Antallet af Arter var saaledes i 1868 ialt 235. Efterat jeg i forskjellige Opsatser efterhaanden har gjort Rede for de Tillæg til Landets Fauna, hvorom jeg i Aarenes Løb er kommen til Kundskab, kunde Antallet ved Udgangen af 1876, da det første Hefte af ,Mindre Meddelelser“ udkom, angives til 251, eller, da M. lugubris sandsynligvis bør tildeles Artsberettigelse, ialt 252. I 1880, da 2det Hefte af ,Mindre Meddelelser* udgaves, var Antallet ved 3 nye Arters Tilvæxt steget til 255, hvortil kommer idetmindste 1, hvis Artberettigelse er omtvistet, nemlig Falco rusticolus®). Medregnes denne, var Antallet 256. Efter 1880 ere følgende 23 Arter for første Gang paaviste indenfor Norges Grændser: Turdus atrigularis, Temm., Stenkjær 1886. Turdus fuscatus, Pall., Eidsberg og Hamar 1889. Oreocincla varia, (Pall.), Ryfylke 1879 4). Pratincola rubicola, (Lin.), Jæderen 1890. Locustella naevia, (Bodd.), Jæderen 1883. 1) Forh. Vid. Selsk. Chria. 1868, p. 116. 2) Af disse ere de 2 førstnævnte Arter senere paaviste i Landet, den ene som en normal, (omend sparsom) Rugefugl. Af Alca impennis er antagelig et Ex. skudt i 1848 ved Vardø; dette Tilfælde har jeg nærmere omtalt, efter de mig dengang tilgjængelige Kilder, i Mittheil. Ornith. Vereins in Wien, 1884, („Über Alca impennis in Norwegen*). Da Exemplaret imidlertid ikke er bleven opbevaret, kan dette Factum ikke længere fuldt bevises, og Arten bør derfor neppe optages i For- tegnelsen over Landets Fugle. 3) Denne er den egentlige islandske Form, tidligere opført under Navn af F.islandus, Gmel., et Navn, der rettelig tilkommer den grønlandske Form eller Art (cfr. Forh. Vid. Selsk. Chria. 1890, No. 4, p. 7 (Noten). 4) Exemplaret havde hidtil været opbevaret upaaagtet i Stav. Mus. 1* 4 Robert Collett. Carpodacus erythrinus, (Pall.), Aker 1882. Pastor roseus, (Lin.), Rissen ved Trondhjem 1885. Oriolus galbula, Lin., Sandefjord 1889. Galerita cristata, (Lin.), Hamar 1884. Motacilla rai, (Bonap.), Jæderen 1884. Falco islandus, Fabr., Porsanger 1887. Circus swainsonii, Smith, Fredrikshald 1884. Otis tetrax, Lin., Gudbrandsdalen 1888. Aegialitis alexandrinus, (Lin), Jæderen 1881. Glareola melanoptera, Nordm., Stavanger 1884. Ardea purpurea, Lin., Urskoug 1886. Botaurus stellaris, (Lin.), Arendal 1881. Ardetía minuta, (Lin.), Tønsæt 1883. Anser hyperboreus, Pall, Lister 1889. Tadorna casarca, (Lin.), Selbo 1887. Sterna cantiaca, Gmel, Skien 1883. Larus minutus, Pall, Fredriksstad 1882.1 Xema sabini, (Sab.), Skjern 1886. Den ferste Optreden af alle disse Arter (med Undtagelse af Pratin- cola rubicola) har været omtalt i forskjellige Meddelelser i Forhandl i Vid. Selsk. Skrifter 1881—1890. Det samlede Antal Arter, der ved Udgangen af 1892 tilhore Norges Fauna, er saaledes 277, (eller om Falco rusticolus, Fabr. 1780, og Falco islandus, Fabr. 1780, hvis Artsberettigelse er omtvistet, ikke medregnes, ialt 275). Heri er fremdeles ikke optaget som særskilt Art Colymbus adamsi, Gray 1859, hvis Berettigelse til at opstilles som saadan ligeledes endnu neppe er bragt til fuld Klarhed. Disse 277 Arter kunne efter deres Optræden maaske nærmest grup- peres paa folgende Maade: 190 Arter ere aarligt (normalt) rugende; 7 Arter ruge sparsomt; 15 Arter ere usikkert rugende. Af de ovrige 95 (ikke rugende) Arter ere: 12 aarlige (normale) Besøgere; 12 ere sparsomme (uvisse) Besogere; 1 er en ,meteorisk* Art (Syrrhaptes paradoxus) ; 40 vise sig blot tilfældigt. Ligesom i de tidligere Hefter af ,Mindre Meddelelser* har jeg frem- deles vedføiet en Række Udmaalinger af friskskudte og fuldt udvoxede Fugle, som i de sidst forlobne Aar have passeret mellem mine Hænder. „Totall.“ angiver, som tidligere nævnt, Længden fra Næbspidsen til den yderste Spidse af Halen, efterat Individet er bleven fuldt udstrakt, eller saa langt, som det med Anvendelse af en næsten umærkelig Kraft har villet strække sig. »V.* angiver Længden fra Haandleddet (carpus) til Spidsen af den længste Haandfjær, ,H*. Længden af den længste, (eller hvor der er 2 Tal, tillige den korteste) Halefjær. Christiania den 31 December 1892. Mindre. Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 5 | Fam. Turdidae. Turdus viscivorus, Lin. 1766. Nordgrendse. Synes ikke regulært at overskride Trond- hjemsfjorden (64°), og er idethele sparsom allerede i Gud- brandsdalen; et Expl. angives observeret her ved Laurgaard, (noget sondenfor Dovre) i Mai 1882 af Mr. Slater (Zoologist, 1883, p. 2). Ifølge Storm er den ikke med Sikkerhed i de senere Aar fundet ved Trondhjem, hvorfra den dog anfores af Sundevall omtr. 1860 (Svenska Foglarna, p. 50) ligesom den af Nilsson 1 hans Skand. Fauna angives som observeret 1 Sterdalen (sandsynligvis i Juni 1816). Den angives at vere fundet rugende i Juli 1857 ved Bodo af Mr. Godman (Ibis 1861, p. 80), ligesom et enkelt (forvildet) Ind. blev observeret i Alten af Sundevall i Aug. 1838. Langs Vestkysten er den yderst sparsom, og blot et og andet Individ er her iagttaget under Trækket, saasom ved Bergen. Den er dog angivet engang at være fundet rugende i Lærdal af Hr. Lysne 14de Mai 1872 (en lagttagelse, der dog neppe har været fuldt constateret); Redet laa 1 en Fordybning 1 et gammelt Birketræ, omtr. 4’ fra Marken, og indeholdt 5 Æg. Et overvintrende Ind. blev skudt i Stokke ved Stav- anger 12te Febr. 1887 og indsendtes til Stav. Mus. Dette var forste Gang, at Arten var fundet i denne Del af Landet. 2det Kuld. Det er sandsynhgt, atenkelte Par legge 2 Gange Æg samme Sommer; i 1889 fandt jeg saaledes den 30te Sept. Unger, der endnu delvis bar den plettede Rededragt. Turdus musicus, Lin 1766. Nordgrendse. Fandtes ogsaa i de seneste Aar (1888 og 1889) af Forsteand. Hagemann bosat paa flere Steder i Alten i Finmarken. Det üdligste Expl. bemærkedes her i 1889 den 26de April altsaa omtr. 3 Uger senere, end de forste Indi- vider i Egnen om Christiania. I Saltdalen indenfor Bodo be- mærkedes (1 1887) det forste Expl. allerede 9de April, men først den 8de Mai ankom Hovedtrekket Ogsaa i Varanger er den 1 1877 iagttaget af Conserv. Schneider. I disse nordlige Egne, hvor Antallet af Individer er ringe, og hvor disse saaledes savne Adgang til at hore hverandre, er Sangen ofte noget ulig Individernes i de sydlige Egne, og 6 Robert Collett. de efterligne her ofte Fuglestemmer, som hores omkring dem, selv af Haematopus, Larus camus, o. s. v. Ved Christiania har jeg hort den skuffende efterligne den letkjendelige Lyd, som Picus martius lader hore under Flugten. Føde. Ogsaa Ungerne kunne opfodres med Ber, naar disse ere forhaanden. Saaledes havde 2 netop flyvedygtige Unger, skudte 6te Juli 1882 af Forstcand. Hagemann 1 Salt- dalen indenfor Bodo, hvor denne er særdeles alm., 1 Ventri- kelen, (foruden en Hveps, adskillige Expl. af Ottorhynchus maurus, samt diverse Insectlarver), en hel Del fjorgamle Tytte- ber (Vaccinium vitis idaea). Trekket. | T. musicus er blandt de Arter, der jevnlig fanges paa Fyrtaarnene under Trækket, saavel om Vaaren, som (iser) om Hosten. Enkelte Individer kunne overvintre 1 de sydlige og vest- lige Kystegne. Den 5te Jan. 1887 floi et Ind. mod Lygten paa Egero Fyr, ved Egersund; den 22de Febr. 1890 blev et Ind. fanget ved Christiansund, og indsendt til Univ. Mus. M. Totall. 227mm. V. 122mm. H. 77mm. Lindesnæs Fyr 2 April 1886. M. — 240 - , 123 - , 80 - Christiansund 22 Febr. 1890. Turdus iliacus, Lin. 1766. Rugetid og Æg. Som en i det hele subarctisk Art er T. ihacus i Finmarkens Birkeskove særdeles talrig saalangt mod Nord, som Skoven strækker sig. Sommeren 1885 fandt jeg de forste udklækkede Unger paa Tromsoen 14de Juni; iovrigt havde den endnu friske Æg langt ud i Juli. Antallet af Æg er oftest 5, ofte 6, men sjeldnere 4. Et Rede, hvori det usædvanlige Antal af 5 Unger og 2 Æg fandt Fiskeri-Insp. Landmark 1 Sande 18de Mai 1886. De fleste Reder ligger paa lave Grene eller Stubber ved Roden af Træerne; paa Tromsoen laa et Rede i en Hob Store, et andet ovenpaa en Vinduesgesims paa et ubeboet Hus (som ofte hos T. pilaris). Et Rede med 5 smukke lyseblaa Æg laa lste Juli 1885 ved Seida i Tanadalen midt i Mosset paa Marken, og fuld- stendig aabent. I Landets sydlige Dele har jeg undertiden seet de forste udklekkede Unger allerede i Slutningen af Mai (Bærum 23de Mai 1884, Drammen 25de Mai 1884), Varieteter. Af hvidspraglede Individer, eller mer eller Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 1 mindre fuldstændige Albino'er, (der sees ulige oftere af denne Art, end af T. musicus), har jeg 1 de sidste Aar fundet blandt Vildtknipper paa Christiania Torv 2 Expl, en blegfarvet, ufuld- stendig Albino, fanget i Bærum 18de Sept. 1883, og et hvid- spraglet Individ, fanget i Aker 23de Sept. 1887. Trekket. T. iliacus synes hos os at vere den hyppigste af de Turdus-Arter, der i taagede Vaar- og Hostnætter flyve mod Fyrlygterne. Enkelte Individer overvintre 1 de fleste Aar (Vinteren 1892—93 1 storre Antal) 1 Landets sydlige Dele, og langs Kysten lige op til ovenfor Polarcirkelen. I Jan. 1883 traf saaledes Forstcand. Hagemann adskillige Indiv. saavel i Beieren, som 1 Saltdalen indenfor Bodø (67° N. B). . M. Totall. 225mm. V. 122mm. H. 73mm. Gausdal 9 Juli 1889. Turdus fuscatus, Pall. 1811. Første Optreden i Norge. 2 unge Ind. af denne Art bleve Hosten 1889 fundne i Landets sydhge Dele. Det ene af disse, en Han, fandt jeg blandt en Knippe T7. iliacus, fanget i Eids- berg 1 Smaalenene 20de Oct. 1889. Det andet, en Hun, var fanget blandt T. pilaris i Romedal (indenfor Hamar) 2den Nov. 1889, og indsendtes af Lærer Rud. Begge disse, der opbevares paa Univ. Mus. ere nærmere omhandlede 1 Forh. Vid. Selsk. Chria., 1890, No. 4. M. Totall. 264mm. V. 139mm. H. 92mm. Eidsberg 20 Oct. 1889. Fem. — 237 - , 127 - , 84 - Romedal 2 Nov. 1889. Turdus pilaris, Lin. 1766. Rugning og 49. I Landets sydlige Dele indtræffer denne Arts normale Æglægningstid omtrent i Begyndelsen af Mai, og de forste flagredygtige Unger kunde træffes endnu for Udgangen af Mai; dog findes jevnlig nylagte Kuld hist og her endnu langt ud i Juni. I en Coloni ved Lorenskoven (oven- for Christiania) fandt jeg saaledes i 1883 Ungerne udklækkede i de fleste Reder den 27de Mai, og blot enkelte Par havde rugede Aig; i 1885 vare ligeledes de fleste Unger udklækkede i den samme Coloni den 25de Mai, (dog fandtes samme Aar et Rede i Asker med Unger allerede 18de Mai). Medens saaledes her de forste Æg vare lagte i de forste Dage af Mai, indeholdt samme Aar (1885) alle Reder i en 8 Robert Collett. Coloni paa Tromsoen friske Kuld den 14de Juni, saaledes at Æglægningstiden her, efter et Mellemrum af 10 Breddegrader, indtraf omtrent 1 Maaned senere. | Æggenes Antal er ofte 5, undertiden 4 eller 6. Af disse pleier 1, eller undertiden 2, at være farvet noget forskjelligt fra de ovrige, i Regelen lysere, og med færre Pletter. Den 23de Juni 1885 fandt jeg ved Matsjok i Tanadalen et Rede, hvori 8 Æg. De 2 laa nedgravede paa Redets Bund, men det er sandsynligt, at de alle hidrorte fra samme Hun. Paa træløse Ver (saasom udenfor Bergen) kan denne Art ruge paa Marken eller i Klippevegge. I Finmarkens Kyst- egne bygger den undertiden i de til Fisketorring opreiste Stil- ladser (Hjelde). Stationer. T. pilaris er stationer over en stor Del af Landet, skjont den ikke altid observeres paa det samme Sted hver Vinter. Nordenfor Polarcirkelen forekommer den idet- hele sjeldnere om Vinteren, og mere uregelmæssigt. Et stort Antal af de i Landet udklekkede Individer drage imidlertid om Hosten mod Syd, og de træffes ofte under Hosttrækket i October og November, og ved Tilbagetrekket om Vaaren i April, paa Fyrlygterne langs Vest- og Syd-Kysten. Varieteter. Af hvidbrogede Individer (eller partielle Albi- no'er) har jeg undersogt enkelte ogsaa 1 de sidste Aar. Et Ind. fanget ved Hamar i Nov. 1885, havde hvidt Hoved og Hals, samt hvidspraglet Krop; et lignende Ind. fangedes 1 Aker ved Christiania i Nov. 1890, og et helt hvidbroget Ind. fangedes i Roken i Nov. 1887. Endelig erholdt Univ. Mus. et Ex., en Hun, fanget i Rodenæs 15de Nov. 1886, der var blegt rodgraat overalt, med de normale Tegninger ganske matte, ligesom Museet i Trondhjem erholdt et i Byens Omegn Høsten 1891 fanget Expl, der havde bleggraa Vinger og Hale. Turdus atrigularis, Temm. 1820. Første Optræden i Norge. Et ungt Ex. af denne Art, en Hun ifsin første Høstdragt, blev fanget 3die Dec. 1886 ved Stenkjær, paa Nordsiden af Trondhjemsfjorden, og indsendtes af Dr. Thome til Univ. Mus. Det er nærmere omtalt i Forh. Vid. Selsk. Chria. 1887, No. 8. Fem. Totall. 226mm. V. 139mm. H. 97mm. Stenkjær, Thj.fjord 3 Dec. 1886. Min dre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 9 Turdus merula, Lin. 1766. Nordgrendse. Denne Art forekommer i Norge neppe nor- malt nordenfor Polarcirkelen, og idethele kun i ringe Antal nordenfor Trondhjem Stift. Ved Trondhjemsfjorden er den dog paa enkelte Steder endnu temmelig hyppig, saasom ved Ostraat paa Orlandet, hvor jeg i 1884 saa Rede med Unger den 24de Juli, vistnok tilhorende Aarets 2det Kuld. I Salt- dalen indenfor Bodo (67 0) er den dog flere Gange observeret af Forstcand. Hagemann. Endelig er, ifolge Meddelelse af Conserv. Foslie, en Hun indsendt til Tromse Musæum fra Elvenæs i Syd-Varanger Vaaren 1887, saaledes fra Finmarkens nordostligste Hjorne, lige paa Grændsen af Rusland 69 0 45). Delvis stationer. Overvintrer regelmæssigt, skjønt ikke egentlig talrigt, langs Vestkysten, især paa Øerne og i Kyst- egnene af Stavanger og Bergen Stift. Vinteren 1899 —93 var den især tilstede i større Antal. Den har herunder sit Tilhold helst nærved Husene; et saadant Individ, en Han, som indsendtes til Univ. Mus. fra Kinn, skudt 23de Febr. 1881, havde Ventrikelen fyldt med Insecter (Myg og Coleoptera) og deres Larver, samt med enkelte Frø. Ogsaa fra Omegnen af Christiania har jeg seet et overvintrende Individ (20de Febr. 1887). | Adskillige Individer blive aarligt drebte eller iagttagne paa Fyrlygterne i October, samt under Tilbagetrækket i Marts og April. | Varieteter, etc. Et hvidspraglet Individ har Trondhjem Mus., ifolge Cons. Storm, modtaget fra Orkedalen. Blandt det store Antal af fangede Individer om Hosten sees kun undtagelsesvis gamle Han-Individer med gult Neb. Et Ind., en gl. Han, skudt i Selje i Nordfjord 20de Nov. 1891 af Stud. Dahl, havde monstrost Neb; dette var usædvan- ligt tyndt, og Overnæbbet endte i en lang, nedadboiet Krog. (Univ. Mus). M. Totall. 272mm. V. 129mm. H, 103mm. Kinn, 23 Febr. 1881. ELO S 13: 2° "107 - Lindesnæs Fyr 26 Marts 1886. ze [280 SA "Ram c 9 | Fuglehuk Fyr 14 April 1886. Turdus torquatus, Lin. 1766. Delvis stationer. Ligesom T. merula overvintrer et og | andet Ind. i de sydlige Kystegne. Saaledes har jeg fra og til 10 Robert Collett. erholdt Individer fra Landets indre Dele om Vinteren; saa- ledes en Han fra Elverum 28de Febr. 1880, en Hun fra Hedemarken 5te Jan. 1882; i den strenge (og rognebær- rige) Vinter 1892—93 fandtes de endog 1 stort Antal paa flere Steder saavel i Landets indre Dele, som 1 Kystdistrik- terne. Vinteren 1882—83 overvintrede den, ligeledes endog talrigt, i Saltdalens og Beierens Dalforer indenfor Bodo, saaledes nordenfor Polarcirkelen (679). Forstcand. Hagemann traf den i Saltdalen næsten daglig fra Nov. af og hele Vinteren udover, parvis eller i spredte Flokke; en Han, skudt 1ste Febr., havde 1 Ventrikelen udelukkende Bær (af Sorbus, Empetrum og Juni- perus); et andet Ind., ligeledes en Han, skudt 4de Febr., havde foruden Rognebær, 2 smaa Diptera. Begge vare særdeles fede. Allerede i Begyndelsen af Februar begyndte Hannerne at synge. Ogsaa 1 det andet nærliggende Dalføre Beieren traf han den i December og Januar; de holdt her til langs Bække- drag, eller i selve Bredden af Fjorden. Trækket. Under Vaartrækket i April og Høsttrækket i October og Nov. træffes ogsaa T. torquatus paa Fyrlygterne langs Landets Syd- og Vestkyst, dog i ringe Antal. Den 30te Sept. 1885 erholdtes dog 6 St. paa Egerø Fyr blandt en Del andre Turdi. De indfinde sig i spredte Flokke paa de sydlige Lavlande i Slutn. af April og Beg. af Mai, men standse kun kort, og drage op til de subalpinske Egne og de høiereliggende Dal- fører i Landets indre Dele. Adskillige ruge dog ogsaa langs Landets Vestkyst, især 1 Bergens Stift; spredte Par kunne ruge lige nede ved Christiansand paa Landets Sydspidse, (saasom ved Oddernæs i Juni 1888). Et Rede, fundet i Søndfjord 9de Juli 1892, indeholdt nyklækkede Unger, vistnok af 2det Kuld. | Nordgrændse. I Finmarken, hvor den forekommer lige hen til den russiske Grændse, ruger den i de fleste steile Fjeldsider ud mod Havet, helst i nogen Nærhed af de beboede Steder, men noget sparsommere i de indre Dele. Et Rede, hvori 3 halvvoxne Unger, fandtes umiddelbart paa Marken i en brat Li ved Matsjok i Tanadalen 23de Juni 1885. Varieteter af denne Art ere sjeldne. Et Expl, en Han (Ullensaker 14de Oct. 1890), havde hvidspraglet Hoved. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 929. 11 M. Totall. 285mm. V, 148mm. H. 109mm. Lynger Fyr 10 April 1886. E 209 - , 144 - „ 100 - Onse 1 Mai 1889. Fem. — 295 - , 135 . » 99 - Hedemarken 5 Jan. 1882. rer: 400 1399 — "V. Aker 9 Mai 1886. Oreocincla varia, (Pall) 1811. Første Optreden i Norge. Et Expl. af denne Art, angivelig en Hun, blev fanget den 10de Oct. 1879 i Sands Prod Ryfylke, og indsendt til Stav. Museum, hvor det nu er op- stillet. Dette Expl. er nærmere omtalt i Forh. Vid. Selsk. Chria. 1881, No. 10. Det er det eneste hidtil bekjendte Expl. fra Norge. Dog er det sandsynligt, at den fra og til forekommer her; alene i England ere mindst et Dusin Expl. i Aarenes Lob tilvaretagne, og flere af disse have vistnok naaet dette Land blandt de fra Scandinavien trækkende Flokke af T pilaris eller andre Arter. Erithacus suecica, (Lin.) 1766. Trækket. Paa de sydlige Lavlande forekommer denne Art kun sporadisk under Trækket, og 1 ringe Mængde. Om Vaaren kan et og andet Individ lagttages i den sidste Halvdel af Mai eller Beg. af Juni, men de synes at begive sig til sine Rugsteder i de sydlige Fjeldtrakter næsten uden at standse. Om Høsten kunne de atter træffes paa Lavlandene i Sep- tember, og have nu gjerne Tilhold, enkeltvis eller nogle faa sammen, 1 Potetesagre, der ere beliggende paa aabne eller høiere liggende Steder. Saadanne spredte Familier har jeg aarlig kunnet træffe paa enkelte Localiteter udenfor Christiania fra Begyndelsen af September og henimod Udgangen af Maa- neden; et og andet Individ kan sees endnu i October (bte Oct. 1884). En lignende Flok, bestaaende af Ungfugle, traf jeg paa samme Slags Terrain paa den flade Kystø Straaholmen uden- for Kragerø 8—9de Sept. 1881. I Finmarken. Den store og talrige Stamme af denne Art, som bebor Tromsø Amts og Finmarkens Birkeskove og Vidiekrat, naar disse nordlige Rugesteder ad østlig Vei, over den Botniske Bugts Strande og Russisk Lapmarken. De an- komme til Finmarken i Slutningen af Mai; et enkelt Aar (1887) er den lagttaget af Dr. Wessel i Syd-Varanger 13de Mai. 12 Robert Collett. I 1885 undersegte jeg i Tanadalen i Ost-Finmarken om- kring 1 Dusin Reder af denne Art. Mellem den 20de og 27de Juni var Kuldene i Almindelighed friske, tildels endnu ikke fuldlagte; dog saa jeg allerede 30te Juni et Rede med smaa Unger. Den 9de August (1883) navde de forste Unger 1 Fin- marken skiftet Rededragten, og bar sin Hostdragt; i Gausdal (Gudbrandsdalen) saa jeg i 1889 allerede udfarvede Unger den 10de Juli, men i 1892 sammesteds en Unge, helt stribet og endnu 1 Rededragten, den 2den August; sandsynligvis tilhorte denne sidste Aarets 2det Kuld, Æiggenes Antal hos E. suecica er oftest 6, men næsten - ligesaa ofte 7, og sjelden blot 5. Saaledes indeholdt 3 Reder, fundne af Fiskeri-Insp. Landmark ved Fokstuen paa Dovre 19—21de Juni 1884, alle 7 Æg, det første lagt 4de, 7de og 12te Juni. Et Rede med 9 Æg fandtes ved Hjerkin af Mr. Slater 9de Juni 1882 (Zoologist f. 1883). M. Totall. 153mm. V. 77mm. H. 58mm. Nyborg, Varanger 8 Juli 1885. M. — 160 - , 80- , 57 - V. Aker 16 Mai 1886: Fem. -- 150 - „ 70 - » 50 - Matsjok, Tanadal 20 Juni 1885. Erithacus rubecula, (Lin.) 1766. Nordgrendse. Denne Art gaar mod Nord idetmindste til Lofoten; i Saltdalen ved Bodo, hvor den allerede af Sommer- felt er anmærket 1 1827, er den af Forstcand. Hagemann fundet almindelig. Den forbliver her indtil Udgangen af October; i 1882 bemærkedes et Expl. endnu den 4de November. Ovenfor Polarcirkelen synes den ikke at forekomme regel- mæssigt. Vaaren 1887 blev dog et Par Expl. ifolge Conserv. Schneider, skudte paa Tromsoen (69 9 40°). Rugning. Hos os bygger denne Art sit Rede saagodtsom udelukkende paa Marken. Dog ere et Par Gange Reder fundne, der have ligget i hule Træstubber; i et Tilfælde var Heiden over Marken 2 Meter. Æggenes Antal er 6 eller 7; 10de Juni 1883 fandt jeg ved Drammen 8 Æg og i et Rede (det første var lagt 1ste Juni). ' Delvis stationer. Som tidligere nævnt, forekommer jevn- ligt et og andet Individ overvintrende i de sydlige Kyst- egne, saasom ved Stavanger. I de indre ostlige Dele vil den neppe kunne udholde den hele Vinter; i 1883 bemærkedes dog Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92 13 et Indiv. ved Lillehammer af Forstm. Barth den 20de Dec. under en Temperatur af + 10? C. De leve herunder væsent- lig af Bærrene af Sorbus aucup.; ogsaa tages gjerne Bærrene af Empetrum. 2 Kuld aarlig. Aarlig findes af denne Art Unger af 2det Kuld, der endnu bere Rededragten, 1 Beg. af September. Trekket. E. rubecula hører til de Arter, der regelmæssigst træffes paa Fyrlygterne i de morke Vaar- og Hostnetter. De fleste indtræffe her omkring Midten af October, enkelte Efter- nølere endnu i de første Dage af Nov. M. Totall. 152mm. V, 76mm. H. 60mm. V. Aker 9 Oct. 1881. Hem. — 150 - „ 70 - .,: 57 - , Asker 10 Oct. 1882. Saxicola oenanthe, (Lin.) 1766. Paa Fyrlygterne fanges denne Art hyppigt under Træk- tiderne. Om Vaaren træffes de her i hele April Maaned, en- kelte endnu i Mai, og ofte adskillige Expl. ad Gangen; saaledes dræbtes i 1887 12 Expl. paa Lindesnæs Fyr den 23de April (foruden 2 Erith. rubecula, 16 Turdus pilaris, og 2 T. merula). De første Expl. ere trufne 1 1886 ved Lyngør Fyr 30te Marts, og ved Lindesnæs 2den April; i 1890 stødte de mod Lindesnæs Fyr mellem 12te og 17de Marts hver Nat, tildels i flere Indi- vider ad Gangen. Dette er det tidligste Tidspunkt, paa hvil- ken Arten er iagttaget hos os. Om Høsten træffes de første Exemplarer paa Fyrlygterne i Slutningen af August, men de fleste omkring Midten af Sept.; saaledes dræbtes 10 Expl. paa Lindesnæs Fyr 12te Sept. 1889. Nordgrendse. I Finmarken, hvor denne Art gaar ud til den yderste Kystrand, har jeg ofte truffet den bosat midt inde i de frodige Birkeskove, i lang Afstand fra Fjeld eller Sten. Dens Ankomst til Finmarken falder ved Midten af Mai, eller noget derover; i Alten iagttoges den 1 1891 af Forstcand. Hagemann første Gang 22de Mai. Varietet. En Albino af denne Art, helt hvid, holdt til Sommeren 1892 ved Sele paa Jæderen. 14 Robert Collett. M. Totall. 155mm. V, 96mm. H. 56mm. V. Aker 29 Mai 1883. M. — 1602 - 95 - , 55 - V. Aker 4 Mai 1884. M. — 160 - ,95- , 56 - Lindesnes Fyr 2 April 1886. M. — 160- ,97- , 56 - Homborgsund 17 April 1886. M. — 160 - ,95- , 54 - Lindesnes Fyr 6 Mai 1886. Fem. — 155 - „M- , 51- V. Aker 4 Mar tage Fem. — 157 - , 94 - , 50 - Lindesnæs Fyr 27 April 1886. Pratincola rubetra, (Lin.) 1766. M. Totall. 140mm. V, 77mm. H. 47mm. Aker 13 Mai 1883. M. — 138 - , 78 - „45 - Valdersund, Aafjord 16 Juli 1884. M. — 145 - , 79 = ,.47 - Jæderen 4 Maren Pratincola rubicola, (Lin.) 1766. Første Optreden i Norge. Af denne for vor Fauna nye Art blev et Expl, en udfarvet Han, skudt paa Jæderen 14de Marts 1890, og indsendt til Univ. Mus. Exemplaret tor muli- gens have overvintret, ligesom det var Tilfældet med et ikke ringe Antal af mer eller mindre egte Trekfugle, iser blandt Vaderne, der tilbragte hele denne usædvanligt milde Vinter i disse for Sne saagodtsom blottede Kystegne. Individet var yderst fedt; 1 Ventrikelen fandtes et Par Brachelytra, nogle Diptera, og en Lycosa. M. Totall. 137mm. V. 68mm. H. 50mm. Jæderen 15 Marts 1890. Ruticilla phoenicurus, (Lin.) 1766. Trekket. Træffes paa Fyrlygterne i Landets sydlige Dele i Sept. og tildels endnu i October, skjont ikke 1 saa stort Antal, som Æ. rubecula og S. oenanthe. At Trækket begynder delvis endnu tidligere, fremgaar deraf, at et Expl. floi mod Lygten paa Lindesnæs Fyr 25de August (1886) Ogsaa om Vaaren i Mai ere enkelte Individer erholdte paa denne Maade. Overvintrere ere aldrig trufne af denne Art. En Efter- noler blev skudt paa Jæderen 15de Novbr. 1885, og afgaves til Stav. Mus. Ubefrugtede Æg. Et Rede, hvori 2 Unger, medens de øvrige 5 Æg vare raadne (ubefrugtede?), fandt jeg paa Tønsæt 15de Juli 1890 M. Totall. 150mm. V. 79mm. H. 56mm. Egerg Fyr 6 Mai 1886. M. — 150 - , 82 - , 58 - Lindesnes Fyr 6 Mai 1886. Fem. — 149 - , 78- , 56- Bærum 14 Mai 1885. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 15 Ruticilla titys, (Scop.) 1769. .. 8 Individer ere af denne Art hidtil skudte i Norge,. de 2 om Vaaren, og et om Høsten. De førstnævnte vare en Hun, skudt af Forf. ved Christiania 22de April 1864, og en Han, skudt paa Hvaloerne (ved Christianiafjordens Indlob) 27de Marts 1885. Begge disse Expl. opbevares paa Univ. Mus. Endelig er i de sidste Aar et Hun-Individ skudt paa Jæ- deren 15de Nov. 1884, og afgivet til Stav. Museum. Noget Bevis for, at Arten har ruget hos os, foreligger ikke. Fam. Sylviidae. Acrocephalus schoenobaenus, (Lin.) 1766. Landets nordlige Stamme. I Landets nordlige Dele ruger denne Art fra de sumpige Kratskove 1 Finmarkens indre Dele (Tanadalen, Porsanger etc.) ned til Helgeland og Grændse- trakterne mod Trondhjems Stift. Overalt forekommer den sporadisk, men i mindre Colonier samlede paa den enkelte Localitet; talrigst og tidligst bekjendt er Colonien paa Troms- oen (69 40^. I Tanadalen traf jeg den i 1885 bosat paa flere Puncter lige ud mod Elvens Udløb (70° 20^, saasom ved Oldernæs og Polmak; hgeledes er den talrig paa flere Steder 1 Alten. Fremdeles er den i de senere Aar fundet af Forstcand. Hagemann i Saliceter i Junkersdalen og Saltdalen indenfor Bodo; det tidligste Indiv. paa denne Localitet observeredes (1 1883) den 18de Mai. Paa Tjotto i Helgeland er den ligeledes ikke sjelden, og ruger aarhgt. Fiskeri-Insp. Landmark fandt her den 21de Juli 1886 dens Rede, som Ungerne netop havde forladt; dette laa næsten umiddelbart paa Marken, skjult af Spiraea ulmaria, 1 et Krat af Salix pentandra. Det er sandsynligt, at À. schoenobaenus naar disse nordlige Rugesteder væsentlig ad østlig Vei over Østersølandene. Den sydlige Stamme. I Landets sydhge Dele er denne Art yderst sparsomt forekommende. Indtil 1886 kjendte jeg blot 2 sikre Tilfælde af dens Optræden, begge sporadiske Exemplarer, skudte om Vaaren ved Christiania (1847 og 1877). I ,Zoologist^ f. 1883 (p. 5) anfører dog Mr. Slater, at han 16 Robert Collett. 25de Mai 1882 traf et eller flere Indiv. ved Laurgaard i Gud- brandsdalen, og horte dem synge i Sumpkrattene om Natten. Noget Expl. blev dog ikke skudt, som kunde constatere Ob- servationens Rigtighed. Imidlertid forekommer den utvivlsomt rugende ogsaa i de sydligste Kystegne. Den 26de Juni 1886 skjod jeg ved Skads- heim paa Jæderen et Par, der var bosat i en Samling Arundo phragmites midt i en stor Torvemyr. Redet, der indeholdt Æg, blev af Beboerne fundet nogle Dage senere, fæstet mel- lem 4 Ror. M. "Totall 141mm. V. 65mm. H. 48mm. Oldernæs, Tana 24 Juni 1885. M. — 448 - > 72 - , 52 -: Polmak Tam re » 67 - ">, 51 - Jæderen 26 Jum 1887 » 6 - „ 47 - Jederen 26 Juni 1886. Locustella naevia, (Bodd.) 1783. Rugende? i Landet. Denne Art, der i de seneste Aar har vist sig sporadisk inden Landets Grændser, tor muligens fore- komme normalt rugende i enkelte af de sydlige Landsdele. Det forste Expl. blev skudt den 19de Mai 1883 ved Haa paa Jæderen, og indsendt til Stav. Musæum, men senere over- ladt til Univ. Museet. Kjønnet blev ikke ved Præparationen antegnet; det synes at have været en Han, og var fuldt ud- farvet, men med en stærkt udpræget rodbrun Farvetone, lyst hornfarvet Neb, og uden Spor af Brystpletter. Expl. er ner- mere omtalt i Forh. Vid. Selsk. Chria. 1884, No. 11. Et nyt Expl. blev skudt 1 Asker ved Christiania af Propr. Torgersen 10de Juni 1892, og afgivet til Univ. Mus. Dette Expl. var en Han, der hortes ivrigt syngende ved et udtorret Bække- leie, bevoxet med Spiraea ulmaria og tet Smaakrat; skjont nogen Hun ikke kunde sees, er det ikke usandsynligt, at et Par her har været bosat, da det viste sig, at dens Tesies vare overordentlig store og opsvulmede. Allerede i 1886 var ved Gaarden Holstad indenfor Drobak daglig i Juni iagttaget en Fugl, der ogsaa indfandt sig paa samme Sted de paafolgende Aar, og som ved sin eiendommelige Sang paadrog sig Be- boernes Opmærksomhed; efter Beskrivelsen tor ogsaa denne have tilhørt samme Art. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 17 Exemplaret fra Asker var normalt farvet, med svage Spor af Brystpletter. Legemets Bundfarve var uden den stærkt rodbrune Tone, som udmerkede det forste Expl. fra Jederen; Næbbet ensfarvet bruusort. M. Totall 143mm, V. 65mm, H. 57—42mm, Asker 10 Juni 1892. Phylloscopus trochilus, (Lin.) 1766. Paa Fyrlygterne. Træffes paa Fyrlygterne om Vaaren i Mai, eller Høsten i Aug. og Sept, men temmelig sparsomt. En Efterneler indsendtes fra Egerg Fyr 12te Oct. 1887. M. Totall. 135mm. V. 68mm, H. 50mm, V. Aker 14 Mai 1884. M. 22521360 7-71, 699251, 5E. = [5 V. Aker 17 Mai 1884 Zi — 1433 - -,; 08 = , 52 - Bærum 14 Mai 1885. M. — 139 - > 72- » 55 - Matsjok, Tana 22 Juni 1885. M. — 130 - , 70 - , 52 -° Polmak, Tana 27 Juni 1885. M. Zee 275 7304) $55 - | Nyborg, Varanger 5) Juli 1885. M. 2135-- , 67 = , 54 -. Lindesnes’Fyr 6 Mai 1886. Phylloscopus sibilator, (Bechst.) 1802. Forekomst i Norge. Det eneste Sted i Norge, hvor denne Art hidtil er fundet rugende, er 1i Begeskovene omkring Laur- vig, ved Christianiafjordens Indleb, hvor jeg i Juli 1877 traf en hel Coloni bosat. Den synes dog ogsaa her at forekomme sparsomt; den hører sandsynligvis til de sildigst ankom- mende Trækfugle, der neppe viser sig før henimod Slut- ningen af Mai. I 1890 hørte jeg et enkelt Indiv. her den 25de Mai. Som tidligere meddelt, har jeg endvidere skudt et Han- Individ i Asker ved Christiania 3die Juni 1879; andre Ob- servationer om denne Art her fra Norge foreligge ikke. Phylloscopus collybita, (Vieill.) 1817. Nordgrendse. Denne Art gaar mod Nord idetmindste til Bode og Saltdalen, eller lidt ovenfor Polarcirkelen (67° 20); ved Bode blev Ph. collybita observeret af Mr. Chapman 27de Mai 1884 (Ibis 1885, p. 160). I Saltdalen har Forstcand. Eee fundet den ikke sjelden i de senere Aar, især i Dalens øvre Partier, eller oven- for den egentlige TV lasker, medens den JU er hos os temmelig strengt bunden til denne. Det første Ex. fra denne Nyt Mag. f. Naturv. XXXV. I. 2 18 Robert Collett. Artens Ydergrændse mod Nord har han antegnet: 26de April 1880, 16de Mai 1881, 13de Mai 1882, 15de Mai 1888, 17de April 1886, 11te Mai 1887. Tu Simmons kan andis, at-1 he GE pleie de første Exemplarer at jagt omkring Midten af April, sjelden tidligere; i 1884 blev den dog hort syngende allerede 9de April, og i 1890 traf jeg et Expl. paa Jomfruland (udenfor Kragere) 4de April. Redets Beliggenhed. Her i Landet bygger denne Art næsten altid paa Marken, helst i Bakkeheld i Udkanterne af Naale- skov, ofte aldeles aabent ved Roden af et Tre, eller mellem Skovplanterne. Kun undtagelsesvis anbringes det høiere; 2den Juni 1884 fandt jeg ved Laurvig et Rede i omtr. 1 Fods Heide ovenpaa en Træstubbe; 29de Mai 1884 fandt Fiskeri- Insp. Landmark paa Nesgen i Asker et Rede, der laa i omtr. 3 Fods Heide i en Granbuske. Det sidste Rede var bygget næsten alene af Bregner; begge indeholdt paa de nævnte Tider 6 friske Eg. Hosttrekket. Enkelte Indiv. ere trufne paa Fyrlygterne i April eller September. I 1885 hørte jeg et syngende Indiv. endnu 27de Sept.; en Efterneler blev skudt ved Frederiksstad 30te Oct. 1882. M. Totall. 125mm, V, 64mm, H. 52mm, Drammen 3 Mai 1883. M. — 17128 2 00,000 P C$ 541: Va Aker 43 Mass M. IPB OSS $092 Torungen Fyr, Arendal 24 April 85. Phylloscopus borealis, (Blas.) 1858. Finmarken 1885. Om denne Arts Rugeforholde havde jeg Sommeren 1885 i Finmarken Anledning til at gjøre forskjel- lige Tagttagelser, der i flere Henseender supplere de tidligere meddelte Observationer 1). 4 Et Uddrag af disse lagttagelser ere indtagne i „The Ibis“ for 1886. Mine Iagttagelser om denne Art og dens Optreden i Norge har jeg meddelt paa felgende Steder: 1. On Phylloscopus borealis and its Occurrence in Norway (Proc. Zool. Soc. Lond. 1877, p. 43, 1877). 2. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873—76 (Nyt Mag. f. Naturv. 23 B. p. 94, 1877). 3. Mindre Meddelelser vedr. Norges Fuglef. 1877—1880 (Nyt Mag. f. Naturv. 26 B. p. 262, 1881). 4. Further Notes on Phylloscopus borealis in Norway (The Ibis, 5th. Ser. Vol. IV. p. 217, 1886). Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 19 Den nevnte Sommer traf jeg denne Art hyppig i hele den nordlige Del af Tanadalen, nemlig ved Matsjok, Sejda, Oldernes og Polmak, eller paa alle Puncter i Elvens nedre Lob, hvor der fandtes nogenlunde frodig Birkeskov. Paa flere af disse Steder var den talrig, og adskillige Par rugede i Nærheden af hinanden; saaledes hørte Jeg 27de Juni langs med den korte, omtr. I Mil lange Polmak-Elv mindst et Dusin syngende Hanner. I Syd-Varanger, hvor jeg tidligere gjen- tagne Gange har iagttaget den, traf jeg den atter talrig langs Pasvig-Elven, og havde ved Tschoalme-Javre nu, som tidligere, den bedste Anledning til at iagttage den under dens Sang-Tid. Af Ph. borealis var hidtil, saavidt vides, undersøgt blot et eneste Rede, nemlig af Mr. Seebohm ved Egaska ved Jenisei, lidt ovenfor Polarcirkelen (67% den 6te Juli 1877. (Ibis 1879, p. 9; ,Sibiria in Asia,“ p. 160). Dette Rede laa paa Marken i en temmelig aaben Skov, ved Roden af en Tue blandt Græs og andre Planter, og var bygget blot af større Straa uden Fjær eller Haar. Æggene vare 5, noget større, end af Ph. trocmlus; af Farve hvide med meget lyse røde Pletter. | Under mit Ophold i Finmarken 1855 fandt jeg 3 nye Reder, alle med Unger. Ved Matsjok, ikke langt fra Tanaelvens Udløb, traf jeg de første Exemplarer 22de Juni, og disse syntes at være komne samme Dag. Den 23de hørtes de første Gang at synge; en Hun, skudt 26de Juni ved Polmak, havde endnu Ovariet ganske hvilende, med Æggeblommer saa store som Hampefrø. Da jeg den 28de Juni for en Tid forlod Tanadalen, var Ruge- tiden endnu neppe begyndt, skjønt Parrene nu havde sluttet sig sammen, og sandsynligvis vare begyndt at bygge. Sangen. Da jeg den 1lte Juli ankom til Pasvig-Elven (i Selskab med Fiskeri-Insp. Landmark), vare de øiensynlig midt i sin Rugetid; men skjønt al anvendt Møie lykkedes det os ikke at finde Redet. Mindst 6 Par rugede ikke langt fra vor Station Bjørnsund ved Tschoalme-Javre; Hannerne sang næsten ustandseligt den hele Dag, hver i sit Omraade, men Hunnerne vare næsten ganske usynlige, og de enorme Mygge- sværme gjorde saagodtsom enhver nøiagtig Undersøgelse umulig. Hver Han havde under hele denne Tid sin bestemte Sangplads, som den næsten aldrig forlod. Denne bestod i en 9* 20 Robert Collett. eller anden liden Hoide inde i Skoven, bevoxet med større Birke eller Furuer, der ragede op over de ovrige Træer. Den sad her helst i Toppen af de heieste Træer, og sang næsten uafbrudt den hele Dag, undtagen i kortere Tidsrum, da den forsvandt, og sandsynligvis har været beskjæftiget med at fodre sin rugende Hun. En sjelden Gang kunde den saaledes sees fouragerende i stor Fart blandt de gronne Geometer- Larver i Birketreerne; nogle Minutter efter sad den atter i den samme Trætop, og sang paany. | Denne Sangplads er sandsynligvis beliggende i nogen Afstand fra Redet, og mellem hver saadan Sangplads kunde der være en Afstand af nogle Hundrede Alen. Sangen bestaar, som tidligere beskrevet, af en eneste Strophe, der er dannet af den enkelte Tone zi-zi-zi-zi o. s. v., repeteret overordentlig hurtigt 14—16 Gange efter hinanden. Efter hver Strophe følger et kort Ophold, der i dens hedeste Periode blot varer 1/2 Minut, inden den atter slaar en ny Strophe. Sangen var næsten aldeles uden Variation hos Individerne, skjont den hos enkelte lod lidt mindre sking- rende, end hos andre. Noget over Midten af Juli havde de fleste ophert atsynge; de sidste horte jeg endnu den 28de Juli. Vesen. De færdes saavel i Birketræerne, som 1 Vidie- krattet, ligne de evrige Phylloscoper i Væsen, men flyve hur- tigere, og synes nødigere at ville vise sig saa villigt mellem. Levet, som f. Ex. Ph. trochilus. De holde sig svævende foran Grenspidserne, ligesom denne Art; under Sangtiden tager den syngende Han ingen Notits af Mennesker, og man kan nærme sig Treet, hvori den sidder, paa faa Skridts Afstand. Reder med Unger. Den 26de Juli reiste jeg atter tilbage til Matsjok, og fandt her i Løbet af 2 Dage de 3 Reder, alle med halvvoxne Unger. Paa denne Tid lade de sig kun finde, naar man kjender Hunnens eiendommelige Lokketone. Sangen var nu, som tidligere meddelt, næsten ophørt, og de vare saaledes ikke lette at opdage. Men paa de Steder, hvor Fr. montifringilla udstødte sine Angstskrig, naar man nærmer sig dennes Rede, og som altid kalder en stor Del af Omegnens Fuglebestand (T. iliacus, Erith. suecica, Phyll. tro- chilus, etc.) sammen om Aastedet, kunde undertiden høres en enkelt Varselstone ogsaa af Ph. borealis, og et Glimt af den sees mellem det tætte Løv. Men først naar man kom END men i min re i Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 21 deres Redeplads ganske nær, begyndte de at forraade sin Frygt ved sit vedholdende skarpe Angstskrig. Det forste Rede, (27de Juli, laa ved Foden af en brat, skovklædt Li, opunder en Trærod, der tildels dannede Redets Tag, og var vel skjult af de frodige Cornus suecica, halvvoxne Chamaen. angustifolium, Veronica longifolia, Geran. sylvaticum, og Melica nutans. Dette indeholdt 6 halvvoxne Unger. Det var ganske lost sammensat, og helt overhvælvet; udvendig var det bygget af nogle visne Birkeblade, samt grove Straa og Mos, indvendig af finere Straa, men uden Haar eller Fjær. Det andet Rede, (samme Dag), laa i en liden Bakke mellem hgie Træer, og i de samme Omgivelser, som det forste, ligesom det var bygget ganske som dette. Dei inde- holdt 7 Unger, omtrent 9 Dage gamle. Det tredie Rede, (28de Juli) laa i en hei og stærkt skraa- nende Birkeli; det var beskyttet af en tynd Enerkvist, og om- givet He duselip blot af de lave Cornus suecica, og laa sändes idethele temmelig aabent. Det var, som de foregaaende, helt overhvælvet, og ganske lost sammensat, indvendig af finere Straa, udvendig af storre, men blede Straa, samt af det Mos, der voxede paa Marken ligeved. Ungernes Antal var 6, og de kunde allerede tilned flagre. Det første Æg i hvert af disse Reder var lagt omtr. lite, 10de og 9de Juli. Antallet af Æg var altsaa 6, 6 og 7. Den ved det sidste Rede, (28de Juli), skudte Han var allerede i Hostfeldingen med Blodspoler paa Hovedet og Ryggen. I Juni og Juli 1890 besogte Fiskeri-Insp. Landmark de samme Trakter, men traf Ph. borealis dette Aar kun spar- somt i den lidet gunstige Sommer. De forste sang ved Mats- jok den 20de Juni. Rede med Zug. 11892 erholdt Distriktslege Wessel i Syd- Varanger et Rede med friske Æg, fundet ved Bjernsund den 15de Juli, hvilket han nedsendte, tilligemed den paa Redet fangne Fugl, til min Undersogelse ; dette viste sig at tilhøre denne Art. Fuglen var utvivlsomt den rugende Hun; Reden var bygget ganske som de ovenfor beskrevne fra Matsjok, blot af finere Straa, og ligeledes uden Fjær. Æggenes An- tal var 7, hvoraf 1 var uplettet hvidt; det første Æg var i dette Rede lagt antagelig 9de Juli. 22 Robert Collett. Sandsynligvis er dette altsaa det 2det Rede med Æg, som hidtil vides fundet af denne Art. M. Totall. 127mm. V. 69mm, H. 59mm, Matsjok, Tana 22 Juni 1885. M — 1275770 - , 50 - ‘Polmak Pausa Apr tae M. =. 1294) 5 67 - 0 48 - Polmak 26 Juni 1885» M. — 182- ., 69-. , 49 - Matsjok 23 mes M. — 132 - ,07- , 45 - Pasvigelv,S.-Varanger 12 Juli85. M. — 1338 - ., 70 - 4, 48 - Matsjok 23 Junior M, JP - 7,749 -.., 502 = Polmak Søm AL 135 , V3 - 51583 0 Matsjok TT M. = 137 - 4 701= , DL - * Pasvigely 12m M. — 140 - , 70 - ., 49 - Matsjok 28 Juli 1885. Fem. — 124 - , 65 - , 49 - Polmak 26 Juni 1885. Fem. — .125- , 67 - ', 48 -, Matsjok 27 Juli 1885: Hypolais hypolais, (Lin.) 1766. Tiliager i Antal. Er en af de faa Arter, som synes aarlig at vinde sterre Udbredelse i Landet; den forekommer nu 1 de fleste Løvskove i Landets sydlige og vestlige Dele op til Nordlands Grændse. Sildig Feldning. En Hun, der madede et Kuld korthalede Unger i V. Aker endnu 21de Aug. (1887), bar endnu den slidte og falmede Sommerdragt, og Arten tiltræder saaledes sin Vandring fer endnu Hostfældingen er begyndt. Fem. Totall. 150mm, V. 78mm, H. 52mm, V. Aker 21 Aug. 1887. Sylvia hortensis, (Gmel) 1788 ?). I Fimmarken, hvor jeg tidligere havde fundet denne Art paa flere Steder i Porsanger lige ud til Kistrand, traf jeg den atter Sommeren 1885 i Tanadalen (Vest-Finmarken), ligesom Hr. Landmark traf den ved Jacobselv indenfor Vadsø 1) Linné's Motacilla salicaria (Syst. Nat. ed. XII, Tom. 1, p. 330) er af flere nyere Forf. (Newton, Dresser) anseet som tilhørende denne Art, og det er muligt (men ikke bevisligt) at Linné i Virkeligheden har ment denne, der som en overalt almindelig Form neppe kunde være ham ubekjendt. Men da hans Diagnose indeholder flere Trek, der absolut ikke tilhøre denne Art, er det utvivlsomt rettest helt at forbigaa Linné's Navn, der i Tidernes Lob af de forskjellige Forfattere har været sogt anvendt for en Flerhed af Sylviider, især af Acrocephalus-Gruppen. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 23 19de Juli. Den er saaledes udbredt hist og her, skjønt neppe _ mogetsteds talrigt, i alle større Birkeskove i Finmarken, lige dr (0° 30 N. B. Et Rede, som jeg i 1885 fandt ved Matsjok, en Biflod ‚til Tana (70° 18), var fæstet mellem Stænglerne af Polystichum spinulosum; det indeholdt 24de Juli 5 stærkt rugede Æg. Ved Tromsø, der ligeledes er en ny Localitet for denne Art, traf jeg en Familie næsten udvoxede Unger 3die Aug. 1885. Ligesom det er Tilfældet med de fleste Sangere i disse nordligste Egne (Turdus musicus, Anthus trwialis, Muscicapa atricapilla, etc.), er Sangen ikke nøiagtig lig den, der høres i Landets sydlige Trakter, men lidt eiendommelig, idet den store Afstand mellem hvert Par bevirker, at disse savne Lei- lighed til at høre hverandre. Høsttrækket. Et og andet Ind. flyver mod tas 1 de morke Hostnætter, dog, som det synes, sjeldent. Et saa- dant modtog Univ. Mus, fra Lille Torungen i Arendal 12te Aug. 1890, og fra Villa Fyr liste Sept. 1886. De forlade Landet allerede omkring Midten af September; 1 1883 traf jeg en Efterneler ved Christiania 10de Nov., og skjod i den botaniske Have et Expl. 1ste Dec. s. A. Dette sogte her sin Fode blandt Berrene af Ribes aureum. M. Totall. 152mm, V. 79mm, H. 51mm, Laxelv, Porsanger 11 Juli 1883. HER NE 1, 530 Teienhaven, Chria 1 Dee, 1883. cu 22500 5 15 2.5452, « | Matsjok, Tana, 24 Juli. 1885: Bea 080 - .,.:59.- V. Aker 12 Juni 1892. Sylvia atricapilla, (Lin.) 1766. Ungerne opfodres delvis med Ber. Hos en halvvoxen Unge, der er opstillet paa Univ. Mus., (skudt 15de Aug. 1886), var Ventrikelen fyldt med Blaabær. Dette er ogsaa Tilfældet med Ungerne af foregaaende Art, der jevnlig opføder sine Unger med Ribs, ligesom den undertiden, som tidligere meddelt, anvender endog Berrene af Paris qvadrifolia. Paa Fyrlygterne har denne Art forekommet enkelte Gange; saaledes erholdtes den paa Torungen Fyr ved Arendal 4de og 26de Sept. 1891. M. Totall. 165mm, V. 77mm, H. 63mm, Asker 20 Oct. 1881. ene -— 1958. ccu 60) - Christina 28 Juli 1882. kem 165 - 2.16 = , 62 -' Asker 10 Oct. 1882. Bien. 0163 - "QS EN LE 4905. Asker 30 Mai 1986. | 24 Robert Collett. Sylvia sylvia, (Lin.) 1766). Nordgrendse. Denne Arts Nordgrændse synes at vere Trakterne ovenfor Trondhjemsfjorden, og den er endnu ikke paavist indenfor Nordlands Grendse. Sommeren 1884 traf jeg den paa flere Steder ved Valdersund i Aafjorden (63° 50’). Rugetiden falder i Begyndelsen af Juni. Det første Æg blev i de tidligste Reder i 1891 og 1892 lagte 1 Omegnen af Christiania 3die Juni og 28de Mai. M. Totall. 145mm, V. 67mm, H. 58mm, Aker 22 Mai 1883. M. — 156 - , 70 - , 58 - Aker 14 Mai 1884 M. — 159 - , 75 - , 64 - Kirkoen, Hvaløerne 17 Juli 1886. M. — 142 -. , 67.- , 51 - ‚NV. Aker 22 Mate | Fem. — 159 - , 72 - , 62 - Lillestrømmen 7 Juni 1891. Sylvia curruca, (Lin.) 1766, Nordgrendse. Skjønt denne Art hører til dem af de ægte Sylvier, der stiger høiest op paa Fjeldsiderne, idet den endnu klekker i Saliceterne paa de sydlige Høifelde i en Hoide af mellem 3000 og 4000’ o. H. (i 1882 blev af Mr. Slater, ifølge „The Zoologist“, skudt et Expl. ved Hjerkin i en Heide af 3800" o. H.), gaar den ikke langt mod Nord, og saavidt vides er den aldrig med Sikkerhed paavist ovenfor Trondhjemsfjorden (65°). Den er dog hyppig endnu i Sterdalen og Værdalen. Rugetiden indtræfter paa Lavlandene i den forste Halvdel af Juni, paa Fjeldene ofte betydeligt senere; i 1886 traf jeg i de øvre Granskove i Tolgen i Østerdalen et Rede med nøgne Unger endnu 3lte Juli. M. Totall. 145mm, V. 70mm, H. 59mm, Aker 7 Sept. 1884. M. — 147- » 67 - , 57 - ©. Aker 13 Mai 1892. Fem. — 14- , 63 - , 57 - Tonsæt 28 Juli 1884. Fam. Regulidae. Regulus regulus, (Lin.) 1766. Nordgrendse. Gaar mod Nord idetmindste til Tromse, hvor et Ind., sandsynligvis fordrevet fra de indenfor hggende 1) Sylvia cinerea, Lath. 1790, et auct. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 25 Skovtrakter (Maalselvedalen etc.), blev skudt 22de Oct. 1882, og indsendt til Tr. Mus. I Saltdalen (ved Polarcirkelen) fore- kommer den endnu talrigt, skjønt den, ifølge Hr. Hagemann, neppe her er stationær. I det egentlige Finmarken er den blot engang angivet som fundet, idet Hr. Nordvi den 12te April 1853 og folgende Dage traf flere Expl. ved Mortensnæs indenfor Vadsø, og enkelte af disse bleve fangede med Hæn- derne; maaske vil den vise sig at bebo Tanadalens og Syd- Varangers Naaleskove. Redebygning. Et Par Reder af denne Art, som jeg fandt ved Christiania (V. Aker) Vaaren 1886, laa begge 1 Udkan- terne af Granskoven, blot nogle Hundrede Skridt fra hinan- den. Det ene laa kun i et Par Meters Heide over Marken, og temmelig langt ude paa en Gren, det andet hoit; begge vare anbragte mellem frit nedhængende Smaakviste, og næsten usynlige nedenfra. Den 23de April vare de under Bygning; den 30te Mai indeholdt begge 10 Æg, hvoraf det forste altsaa var lagt omtr. lite Mai. Et Rede, fundet ved Fredriksstad Vaaren 1886 af Cand. Thome, var (som det er Regelen) bygget hovedsagelig af Mos og Fjer. Hr. Th. talte Antallet af de til dette ene Rede an- vendte Fjær, og fandt, at dette belob sig til 2194 St, især af Turdus musicus, enkelte af T. lacus og T. merula, samt en- del af Parus-Arter; alle vare blede og smaa. 2 Kuld. Et Kuld Unger, der endnu ikke havde skiftet Rededragten, og som vistnok tilherte Sommerens 2det Kuld, traf jeg i V. Aker 30te August 1884. Delvis Trekfugl. Skjent denne Art i de fleste af Landets Naaleskove er fuldt stationer, forlader dog et ikke ringe Antal Individer Landet om Hosten. Denne Art herer nemlig til de Smaafugle, der regelmæssigt flyve mod Fyrlygterne paa Lan- dets Syd- og Vestkyst, saavel om Vaaren, som iser om Hosten. De fleste af disse trækkende Individer vise sig ved Fyrene omkring Midten af October, og de kunne da enkelte Aar, f. Ex. paa Torungen Fyr (udenfor Arendal), iagttages næsten , hver mork Nat i hele Maaneden, ofte flere ad Gangen. De forste pleie at vise sig i den forste Uge af September; en- kelte træffes endnu i November. Om Vaaren ere de sjeldnere ved Fyrene, og blot et og andet Ind. erholdes i April. Tid- ligst er et Ind. indsendt til Univ. Mus. 18de og 30te Marts 26 Robert Collett. 1 (1890). Under Vaartrækket vise de sig talrigt i Haverne paa det trelose Jæderen. M. 'Totall 99mm, V. 54mm, H. 32mm, "V, Aker 14 Febr. 1886. M. — 102- ,54- ‘, 36 - Vers! Fam. Accentoridae. Accentor modularis, (Lin.) 1766. Trekket. Til Egnen om Christiania ankommer den i de torste Dage af April; i Saltdalen (under Polarcirkelen) er den af Hr. Hagemann antegnet tidligst den 27de April (1884). I Slutningen af September tiltreder den Trækket syd- over 1 Landets sydlige Dele. Et og andet Ind. har vist sig at tilbringe Vinteren hos os; 1 1883 blev et Expl. skudt ved Christiania i Begyndelsen af December; 1 1885 modtog Stav. Mus. et Expl, skudt paa Jæderen den 1ste Febr.; i 1890 skjod jeg et Expl ved Christiania 26de Januar. ' Føde. Det sidstnævnte Vinter-Expl, en Han, var yderst fedt, og havde i Ventrikelen Fre af Sambucus, samt en glat Noctue-Larve. Skjønt A. modularis sandsynligvis for en væsentlig De] lever af Fro eller anden Plantefode, findes ogsaa Insecter i dens Ventrikel. Hos et Ind. skudt i Asker 16de Juli 1882, fandt jeg saaledes, foruden Fro af forskjelligt Slags, tillige 2 smaa Landsnegle og en gron Geometer-Larve. Nordgrendse. Denne Art forekommer udbredt over en stor Del af Landet, og den er endnu 1 Porsanger, samt paa flere andre Steder i Vest- og Ostfinmarken ligesaa talrig; som i de sydlige Dele. Paa Høifjeldene gaar den op i Birkebel- tet; saaledes traf jeg den ved Fokstuen og Hjerkin paa Dovre 1 Bu 1884 (8000—4000° o. H.), ligesom den er talrig ved Ny- stuen paa Filefjeld 1 en lignende Hoide. M. Totall. 156mm, "V, 67mm, H, 55mm, V. Aker 26 Januar 1890. M. — ]160- » 66 - n ov - V. Aker 10 April 1892. Fem. — 152- io of = » 94 - Asker 16 Juli 1882. Fem. — 161 - 5369. — , 60 - Drammen 11 Mai 1884. RR Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 992. 27 Fam. Ginclidae. Cinclus cinclus, (Lin.) 1766. Nordgrendse. Denne Art gaar mod Nord lige til Nord- cap, skjont den 1 Finmarken ikke egentlig er talrig. Den er her, som overalt, stationer, og tilbringer den lange Vinter ved aabne Elvemundinger eller i Stranden. I 1885 erholdt jeg et Expl, skudt i Giæsvær lige ved Nordcap 8de Juni, saaledes paa de yderste Holmer udenfor Magergen; hos dette Expl, en Hun, var Underlivets rodbrune Parti sterkt udpræget, og den dannede en tydelig Overgang til den mellem- og syd- europæiske Form (C. aquaticus, Bechst.). Saadanne mere eller mindre brun-brystede Individer træffes jevnlig ogsaa 1 de syd- lige Dele (cfr. M. Medd. 1873—76, p. 2, skjont mange Indi- vider have neppe Spor deraf. Redebygning. Af et Par, som jeg iagttog under Redets Bygning (V. Aker 23de April 1886), byggede begge Individer lige flittigt, og saa ivrigt, at de neppe vare et Minut borte ad Gangen. Mos og Straa, der udgjorde Redets Bestanddele, hentedes lige i Redets Nerhed; den indre Hulning blev be- lagt med et Lag torre Blade af Populus tremula. 10de Mai indeholdt Redet 5 Eg. | Et Rede, fundet af Mr. Chapman ved Polmak (Tana- dalen) 17de Juni 1884, var oventil aabent, og bygget af fine, stive, sorte Redder, beklædte med terre Blade, og indeholdt 6 Æg (Ibis 1885, p. 173). | Iovrigt ere Rederne ikke altid lige omhyggeligt udar- — beidede. Et saadant, fundet af Hr. Landmark ved Lilleham- mer 22de Mai 1890, og som indeholdt 1 Unge, og forresten blot 3 raadne (ubefrugtede) Æg, var slet bygget, og Æg og Unge hvilede paa det blotte Fjeld. ZEglegmngstid. Æggenes Antal synes hos os oftest at være 5, men er ikke ganske sjelden 6 eller 7, undertiden blot 4. 4 Reder, fundne af Fiskeri-Inspektor Landmark paa Loren- skoven 25de Mai 1884, indeholdt dels smaa Unger, dels rugede Æg, ale 5. De første Æg maa vere lagte i disse Reder 2den—5te Mai. Etaf Rederne laa i Kanten af en mindre Sten midt i en af Smaaelvene. Ilovrigt er ofte Rugetiden tidligere; 28 Robert Collett. i 1885 saaes paa Jæderen udflyvende Unger 22de Mai, og Æg- gene maa her saaledes vere lagte henimod Slutningen af April; i et andet Rede (1890) paa Jæderen med 5 Æg, (hvoraf 9 vare ubefrugtede), var forste Æg lagt endog 22de April. Paa Høifjeldet er Rugetiden adskilligt senere. Ved Fokstuen paa Dovre havde saaledes Ungerne endnu ikke forladt Redet 17de Juli (1887). Føde. Ventriklerne af et Par Individer, skudte i Aker dte Dec. 1884, vare aldeles fyldte af Frø af en Vandplante, der syntes at have været Alisma plantago. Det ved Gjæsvær nær Nordcap den 8de Juni 1885 fangede Individ indeholdt blot Crustaceer; ogsaa Hr. Landmark har iagttaget, at et i Sønd- fjord ved en liden Elv nær Søen rugende Par hentede oftere Føde til Ungerne 1 selve Søstranden, end ved Elvebredden. M. Totall. 215mm, V. 95mm, H. 55mm, Eidsvold 22 Dec. 1882. M. 218 «P 0 19500 94 - Aker 10 Nov. 1885. M. — 208 - , 88- - 55 - Jæderen 27 Dec. 1890. Fem. — 200 - ,.88.- = 53.- Aker 10 Dee. 1983 Hem: 09205): -..99.- 1 155 || Aker. Dec Fem. — 202 - , 90 - - 53 - Gjæsvær, Nordcap 8 Juni 1885. Fam. Troglodytidae. Troglodytes troglodytes, (Lin.) 1766. Nordgrendse. Det nordligste Punct hos os, hvor denne Art hidtil er iagttaget, er 1 Junkersdalen i Salten, indenfor Bode (680 50^, hvor den er skudt af Forstcand. Hagemann. Aiglegningen. foregaar i Landets sydlige Dele ofte i April, | 1 Regelen i Begyndelsen af Mai, og Ungerne ere udvoxede 1 den forste Halvdel af Juni. Men ikke sjelden legges endnu et Kuld senere om Sommeren. I 1884 traf jeg saaledes et Kuld halvvoxne Unger i Oppegaard (sendenfor Christiania) 10de Au- gust. Den 13de Juli 1877 fandt jeg ved Fredrikshald et Rede under Bygning; dette har enten været bestemt for Aarets 2det Kuld, eller var et af Hannen i en ledig Stund bygget Lyst- de: Redebygning. Langs Vestkysten, hvor denne Art forekom- mer ulige talrigere, end i de østlige Egne, bliver den til en virkelig Husfugl, idet den jevnlig anbringer sit Rede paa Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 29 de beboede Huse. Hr. Roskeland har meddelt mig, at han et Aar paa Ostergen-ved Bergen saa 2 Reder, det ene byg- get under Tagskjegget paa et Hus, det andet i den Ener, hvormed Laderne her ofte ere bekledte. Et Rede, fundet af Fiskeri-Insp. Landmark paa Næsøen ved Christiania 1 Mai 1878, var bleven forladt af Fuglene, da en stor Arion ater havde taget det i Besiddelse, og opfyldt . Rede og Æg med Slim. Trekket. Skjent et stort Antal Individer ere stationære hos os, synes dog en Del at forlade os om Hosten, og den treffes regelmessigt Vaar og Host paa Fyrlygterne ved Lan- dets sydlige Fyrstationer. Om Hosten indtræffer dette i Re- gelen i den forste Halvdel af October; dog ere de trufne ogsaa fra Slutningen af August indtil ud i November (Torungen 29de Aug. 1886, 13de Nov. 1889). Om Vaaren vise de sig atter ved Fyrene i Midten af April indtil ud i Mai, men sjeldnere. Det kunde synes utroligt, at denne lille og tilsyneladende sletflyvende Fugl i Virkeligheden kan naa over Nordsgen. Men dens aarvisse Optreden paa Fyrlygterne blandt de ovrige trekkende Arter synes bestemt at bevise, at dette er Til- fældet !. T. parvulus bergensis. Under dette Navn har Dr. Stejneger i 1884? opstillet en Underart fra Norges Vestkyst, der er characteriseret paa følgende Maade: ,Hinterrücken stark dunkel gebándert. Die dunkle Querzeichnung des Bauches nimmt auch die hintere Hálfte der Brust ein. Ganze Farbung lebhafter gesáttiger braun“. Fra Norges Vestkyst eier Univ. Mus. flere Expl. fra Sta- vangers Omegn og Jæderen, et af dem taget om Hosten, de øvrige om Vinteren, saaledes irent udfarvet Dragt; fremdeles et Par Expl. fra Sendfjord i Bergen Stift. En Sammenlig- ning mellem disse og Exemplarer fra det østlige Norge ud- viser ingensomhelst constant Forskjel. Flere af Jæder-Exem- plarerne have svagere Tverbaand paa Ryggen, end Expl fra Christiania Omegn; et af dem er endog ganske uden disse. * Den viser sig ogsaa regelmæssigt trækkende over Helgoland, ifelge Gätke’s Observationer. ? Zeitschrift für die ges. Ornithologie, 1 Jahrg. Budapest 1884, p. 9. 30 Robert Collett. Paa Legemets Underside udbrede Tverbaandene sig hos en- kelte over en Del af Brystet, hos andre ikke, og Legemets Bundfarve er ligeledes hos begge Grupper den samme. Og naar Hr. Stejneger paa samme Sted angiver som en af Cha- raktererne for Hovedarten (Tr. parvulus): „Ganzer Rücken einfarbig, oder hóchstens mit schwach angedeuteter dunkler Querwellung", gjelder dette vistnok om Ungerne i Rededrag- ten, men i den udfarvede Dragt ere alle Exemplarer hos os mere eller mindre tverbaandede. Det er derfor sandsynligt, at der ikke existerer nogen egen Race af denne Art i Norge, der ved constante Characterer lader sig skille fra de gstlige Individer, men at Forskjellighederne ere rent individuelle. M. Totall. 111mm, V. 49mm, H. 29mm, Fredriksstad 13 Marts 1884. M. — 119: -. , 46 0,0 34- . Aker 9 Ma ae M. —, 104 -.., Dl - ,. 299- Aker 16 Feber den M. — 16- , 55 - , 834- Jæderen 3 Marts 1890. M. — 110 - , 50 - » 31- Konnerud, Drammen 27 Juli 90. Fem. — 109 = » 48- , 30- Stavanger 23 Jan. 1882. Fem. — 108 - 46 - , 30- Jæderen 12 Febr. 1889. Fam. Certhiidae. Certhia familiaris, Lin. 1766. Nordgrendse. Denne Art, der tidligere var ukjendt nor- denfor Trondhjemsfjorden, forekommer idetmindste op til Tromss-Egnen, men sandsynligvis lige op til det sydlige Finmar- ken. I 1881 traf Hr. Hagemann den forste Gang i Saltdalen indenfor Bodg (67 0), og fandt den senere her almindelig og stationær. I Midten af October s. A. bleve 2 St. skudte paa Tromseen, hvorhen de sandsynligvis vare fordrevne fra de indre Skovtrakter paa Fastlandet, og afgivne til Tromsø Mus.; i 1890 indkom atter 3 Expl. til Tromsø Musæum fra Ramfjord nær Tromsø. Dette er Artens Nordgrændse for Tiden (690 40^. 1 de sydlige Skovegne gaar den paa Fjeldsiderne op saa- langt Naaleskoven rækker, men synes ikke at forekomme i Birkebeltet paa Fjeldene. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 31 Rugetid. T Egnene om Christiania har C. familiaris Æg i Regelen omkring 1ste Mai, ofte 1 Slutningen af April. Saa- ledes er det forste Æg bemærket 22de April og 30te April 1874, 27de April 1885, 26de April 1886, 1ste Mai 1889. Fede. Som tidligere meddelt (M. Medd. 1873—76, p. 106, 1871 —80, p. 270), lever denne Art om Vinteren delvis af Frø, der nedsluges hele (især udfaldne Conifer-Fre) . Ogsaa om Sommeren tages undertiden denne Føde; et i Røken 7de Juli 1881 skudt Individ havde saaledes i Ventrikelen, foruden Insekter, en Del Granfrø. ‚Legemets og Næbbets Størrelse er ganske betydeligt varierende hos denne Art. Især er Næblængden ofte paa- faldende forskjellig hos Individer fra samme Tid og Sted. M. Totall. 140mm, V. 66mm, H. 57mm, Røken 7 Juli 1881. M. An s. 60 =. 4 0600. Bærum» 16 Oct; 1887. M. Sen 0l.-' 5800 V: Aker 28 Noy. 1898 Fem. 146 = ., 68 = , 63 - V. Aker 20 Marts 1887. Fam. Sittidae. Sitta europaea, Lin. 1766. Rugetiden for denne Art er 1 Omegnen af Christiania i de første Dage af Mai. Undtagelsesvis legges Æggene allerede 1 April; 1 et Rede med 9 Æg, fundet af Hr. Landmark i 1884, var første Aig lagt 21de April. Det normale Antal Æg er hos os 7, undertiden 8, sjelden 9. Farven er hos os constant. Selv hos de sydligste Exem- plarer kan ingen Overgang spores til S. caesia. M. 164mm, V, 93mm, H, 47mm, V. Aker 23 Febr. 1890. Hem. 156 - 085 5 45-' . V. Aker 7 Febr. 1886. Hem. 162 - ,,:90.- » 46- |. V. Aker 23 Febr. 1890. Fem. 163 - 588. = » 44 - V. Aker 9 Marts 1890. Fam. Paridae. Parus major, Lin. 1766. Nordgrendsen er Saltdalen indenfor Bodo (670), hvorfra den allerede angives af Sommerfelt i 1827, og senere af Hr. Hage- où Robert Collett. mann er fundet almindelig og stationær. Den er hidtil ikke fundet ved Tromsø eller i de nærliggende Districter. 2 Kuld. P. major hører blandt de hos os maaske ikke talrige Arter, der nogenlunde hyppigt legge 2 Kuld samme Sommer; og i hele August kunne jevnlig træffes Familier, be- staaende af Unger i Rededragten, som med sit letkjendelige Skrig streife om med Forældrene, og blive fodrede af disse. Dog have de fleste Par ogsaa af denne Art blot 1 Kuld. ZÆggenes Antal er i Regelen 10, undertiden blot 9; men kan stige til 12 eller 13. Et Rede med 13 Æg fandtes af Hr. Landmark ved Christiania 30te Mai 1874. M. Totall. 156mm, V. 77mm, H. 67mm, Aker 17 Febr. 1884. M. — 165- n (9 - » 61- Jederen 3 Febr. 1890. Fem. — 14- » 14 - Vi das Asker 17 Febr. 1884. Parus caeruleus, Lin. 1766. M. Totall. 120mm, V, 65mm, H, 48mm, V. Aker 25 Febr. 1883. M. — 129- 5» 69- -, 55 - V.Aker 6 Marts 1687 M. — 126 - , 68 - » 90 - JV. Aker 27 Marts 1887. Parus borealis, De Selys Longch. 1843. P. borealis à N. Europa. Hvorvidt P. borealis i sin Helhed bor opretholdes som en fra P. palustris fuldt adskilt Form, er, som bekjendt, besvaret forskjelligt hos de forskjellige (især mellem-europæiske) Forfattere. Nylig har saaledes De Selys Longchamps, der i 1843 selv introducerede P. borealis som en fra P. palustris forskjellig Art, i 1884!) i sine ,Considérations sur le genre Mésange (Parus)* atter frafaldt dette Standpunct, og han opforer her P. borealis som „Race B* under P. palustris; (Arten vil saaledes ikke for Fremtiden blive forsvaret af den, af hvem den er opstillet). Som jeg flere Gange tidligere har udviklet?) optræde begge Arter her i Norge som tydeligt og skarpt adskilte, ikke alene ved sine ydre Characterer, der ikke nogensinde have vist sig at svigte, men ogsaa med absolute Særegenheder i Redebyg- ning, Opholdssted og Stemme. | 1) Bull. Soc. Zool. France, Tom. IX, 1884, p. 55. 2) Saaledes i M. Medd. 1873—76, p. 108 (Nyt Mag. f. Naturv. 23 B.) (Trykt 27de Februar 1893). | | i i Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—9 33 Redebygningen afviger saaledes hos P. borealis fra alle andre indenlandske Arters-(med Undtagelse af P. cinctus og L. cristatus, som begge i Regelen udvise samme Eiendommelighed) deri, at Redet ikke anbringes i et naturligt Hul i en Træstamme, men det udhules af Fuglene selv i en tørraadden Gren eller Stubbe; og dette bestaar saagodtsom udelukkende af Bast- trevler, eller undtagelsesvis af Haar, medens der nsesten al- drig benyttes Mos. Opholdssted, etc. I Stemmen ligner den selvfølgelig nær- mest P. palustris, men denne frembyder dog for et øvet Øre en kjendelig Forskjel i den langt uddragne Slutningstone. Opholdsstedet er ligeledes forsaavidt eiendommeligt, som Arten har sit Hovedtilbold i Naaleskovene samt paa Høifjeldet, hvor P. palustris aldrig forekommer; og kun under Træktiderne og om Vinteren kan den mødes med denne Art i Lovskoven og Haverne. I sin geographiske Udbredelse folges begge Arter ad indtil Grændsen af Nordland (65°); nordenfor Trondhjemsfjorden bliver P. palustris sjeldnere, og den er ikke med Sikkerhed paavist ovenfor Trondhjems Stift. P. borealis gaar derimod lige op til Varangerfjorden og den russiske Grændse, men optræder her (ligesom i de sydlige Fjeldtrakter) væsentligt i Birkeskovene. Den gaar idethele mod Nord saalangt, som Skoven strekker sig; den er endnu talrig i Alten, ved Ki- strand og Lebesby, samt overalt i Sydvaranger i Ost-Finmarken (70° 30^). I Juni 1882 blev et forvildet Expl. fundet dedt paa den for enhver Busk eller Tre blottede Varde. Paa alle disse Puncter er den fuldstændig stationær. Dens Hovednering om Vinteren er her Fro af Alnus og Juniperus, foruden Insecter. | Nogen Tendents til at danne nogen udpræget (arctisk) Race i Landets nordligste Dele har jeg, som tidligere nævnt, ikke kunnet paavise hos P. borealis. Parus borealis blev af De Selys beskreven efter Exem- plarer fra Island og Norge, og denne Beskrivelse vedrører saaledes udelukkende den Stamme af Arten, som bebor de arctiske Egne af Europa. Hvorvidt den Form, der optræder i Mellem-Europas Alpeegne, og som er kjendt under Navnene P. montanus, Baldenst. 1829, P. sue Bailly 1851, P. balden- Nyt. Mag. f. Naturv. XXXV. I. 9 34 Robert Collett. steinii, de Salis 1861, er i Virkeligheden identisk med den nord-europæiske JP. borealis, kan maaske vere tvivlsomt. Af flere Forfatteres Udsagn synes det at fremgaa, at denne syd- europæiske Alpe-Form har en storre Tendents til at nærme sig P. palustris, end den ægte P. borealis her i Norden, og da der jevnlig paavises Overgange mellem dem, er dette sandsyn- ligvis Grunden til, at de 2 sidstnævnte Arter saa ofte erklæres for identiske. | . P. colletti, Stejneger. I Proc. U. S. Nat. Mus. 1888, p. 71 har Dr. Stejneger søgt at hævde, at P. borealis i Scandinavien optræder under 2 Former, en vestlig, som angives i Hoved- sagen at bebo Norge, og den typiske Form, der er mere ost- lig, og bebor væsentlig Sverige. Den vestlige Form, hvoraf han har et Par Exemplarer for sig, skudte ved Bergen i Juni og August 1887, afviger fra den estlige, hvorat han har 6 Exemplarer, skudte i Vinter- maanederne i Sverige, hovedsagelig ved Farven af Hætten og af Armfjærenes Bremme, en Forskjel, som han anser for constant og saa betydelig, at han opstiller dem som en egen Art under Navn af P. colletti, ved Siden af den typiske (østlige). P. borealis. Som de 2 Arters Diagnoser angives felgende (p. 74): P. colletti P. borealis — Top of hand and nape ANE an brownish black!) Back . | smoke-gray E buffy gray back | whitish 1 I den originale Diagnose er Hættens Farve hos de 2 Former ombyt- tet, nvilket kan sees at være en Trykfeil. Saaledes findes (nedenfor p. 74) angivet: „In the Norwegian birds (P. colletti) the top of the head is deep black against brownish black in those from Sweden". Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 35 For at sage at afgjøre Sporgsmaalet om disse 2 Former har jeg undersegt det meste af det Materiale af P. borealis, der for Tiden opbevares i Landets forskjellige Musæer. Univ. Mus. eier idethele 39 Exemplarer, hvoraf 26 fra Norges syd- ligste Dele (Egnene om Christiania, Drammen, Hamar og Dovre), 3 fra Landets Vestkyst (Sondfjord i Bergen Stift), 2 fra Fin- marken (Alten, Varanger); desuden 8 fra Mellem-Sverige (Upsala). Mellem alle disse Exemplarer, der altsaa stamme fra Scan- dinaviens gstligste, nordligste, vestligste og sydligste Partier, har jeg ikke kunnet opdage den ringeste constante Forskjel. Armfjærenes graahvide Bræmme kunne vistnok individuelt variere noget i Bredde og 1 Farvens Renhed, ligesom Bugens Sider kunne være hos enkelte Individer mere rodgraa, hos andre (fra samme Aarstid og Localitet) renere hvide. Sommer- Exemplarer have som Regel hvidere Underliv, men noget sma- lere (mere slidte) Fjerbremme paa Armfjærene; end Vinter- Individerne. Hos Ungerne i Rededragten (Bosekop i Alten 22de Juli 1880, Hamar 4de Juli 1889, Gausdal 24de Juli 1889, Tonsæt 17de Juli 1890) ere disse Bremme brungraa, og ikke hvidgraa, og disse Exemplarer komme maaske nærmest de 2 af Dr. Stejneger beskrevne Exemplarer af hans P. colletti.!) Men nogen constant Forskjel mellem Individerne fra disse vidt adskilte Landsdele existerer ikke. P. colletti maa derfor efter min Opfatning ansees for at være grundet paa individuelle Afvigelser hos P. borealis, der kunne optræde hvorsomhelst blandt de normale Individer. En Albino af P. borealis blev iagttaget ved Gibostad (son- denfor Tromse) Hosten 1888 af Telegraph-Bestyrer Andersen. Den var hvid overalt; alene Hætten var brunlig. M. Tot. 129mm, V.63mm, H.55mm, Yd.Do. 50mm, V. Aker 10 Oct. 86. NIME wal yt) Gas 4: BB1- 51, 52 - — V. Aker 10 Oct. 86. NM oS 7-120 GE 0 .:59 -- |, 52 - Drammen 31 Dec. 88. DEL tal 7562 2 ./58.-. 4,4, 50 - Drammen?IDec.88. Meee too Ob 58 = 4 ., 88 -. "Sendf. 28 Febr. 89. HE — 136 - 168 - , 60- , , 55 - SøndH. 28 Febr. 89. Fem. . 133 - -,,65 - ,,55 - , , 50 - Drammen931Dec.88. Ben IOl = 2 „onen. 52 - Sendfj. 28 Febr. 89. 1) Hvilke dog udtrykkelig angives at have været ældre Individer, ikke Unger. 3% 36 : Robert Collett. Parus palustris, Lin. 1766. M. Tot. 128mm, V.68mm, H. 55mm, Yd.Do.55mm, V, Aker 6 Jan. 89. M. — 196 - ,600- ,56- ., » 56 = Sendt 2E EBDR S Parus ater, Lin. 1766. Rugetid. Denne Art horer, tilligemed L. cristatus, til de tidligst rugende af alle Meiser, og har jevnlig Æg i Redet allerede 1 April. I de seneste Aar ere saaledes forste Æg lagte i Reder ved Christiania (fundne af Hr. Landmark) 22de April 1884, 22de April 1889. M. Totall. 192mm, V. 69mm, H. 49mm, V. Aker 27 Febr. 1887. M. — 1M- , 59 - , 45 - V.Aker 10 Marts 1889. M. — 125 - , 64 - |, 49. V. Aker 15) føl Parus cinctus, Bodd. 1783. Rugeforhalde à Finmarken. Sommeren 1885 traf jeg denne Art talrig i Tanadalen lige op til Elvemundingen ved Guld- holmen, og havde hele den sidste Halvdel af Juni ved Matsjok og Polmak den bedste Leilighed til at iagttage den under dens Rugetid. Til mine Undersøgelser havde jeg den bedste Hjelp af min Reisefelle, Fiskeri-Insp. Landmark. P. cinctus forekom helst, hvor Birkeskoven var ublandet (uden Furu), og Grunden noget fugtig. Rugetiden syntes at vere temmelig uregelmessig; enkelte Par havde havt de forste Æg i sit Rede i den forste Uge af Juni, andre vare neppe fuldt færdige med Redets Bygning ved Maanedens Udgang. 12 Reder, som vi fandt mellem 19de og 29de Juni ved Matsjok og Polmak, havde felgende Ind- hold : 19 Juni — færdigt, uden Mg. 23 Juni — 6 nesten ferdigt- 20 , — 7næsten friske He. rugede Æg. 20 , — færdigt, uden Æg. 26 , — halvstore Unger. 21 , — smaa Unger. 27 , — færdigt, uden Ag. 21 „ — ferdigt, uden Me. 27 , — forladt, Æggene 22 4, — 2 friske Ag. | knuste. 23 , — smaa Unger. 29 , — halvstore Unger!) 1) I 1890, da Hr. Landmark atter besegte Matsjok, var Arten ulige sparsommere, end i 1885; et Par Reder saaes 24de Juni med ud- fleine og udflyvende Unger. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 37 I Regelen udhakker Fuglen selv sit Hul, men ofte benyt- tes ogsaa Huller, oprindelig hakkede at Dendr. minor, hvilke da udbedres videre; et af Hullerne havde tilhert en noget storre Spette, sandsynligvis P. tridactylus. Alle Reder laa i Birkestubber, i Regelen omtrent i Mandsheide, dog ofte noget hoiere. I sit Ydre ligner Hullerne ganske dem, der ere gjorte af Parus borealis; et, der maaltes, og som var hakket af Fug- lene selv, havde en Bredde i Indgangen af 29™™, og Høide . 37mm.; Hulningen var 205*m- dyb. Ved Matsjok laa 7 Reder i hverandres Nærhed, og der var neppe mange Hundrede Skridt mellem hvert. Redet var temmelig fast sammenvevet; Underlaget be- stod altid af fint Mos, hvorpaa fulgte et tykt Lag af Haar eller Uld, enten af Rensdyr eller Hare, samt en Del Rypefjer. Enkelte havde Musehaar (af Arvicola rufocamus og Myodes) istedetfor Hareuld. Væsen og Levemaade. Fuglene fjernede sig sjelden langt fra Redet, medens de bragte Fode til Ungerne. Hunnen er yderst ængstelig for sit Rede, og legger sig gjerne til at ruge eller made Ungerne, medens man staar lige ved Redet. Under Rugningen fodres Hunnen af sin Mage; Hunnen hører fra Re- det i lang Afstand Hannen komme, og flyver den ofte imøde for at tage Føden. Hos en herunder skudt Han var Næbbet fyldt med Araneider og Diptera. Saalenge Æggenes Antal ikke er fuldt, dækkes de omhyggeligt af Redematerialierne, hvergang Hunnen forlader Redet. De ere yderst stilfærdige i sit Væsen, og lade idethele ikke ofte sin Stemme høre. De søge Føden for en stor Del paa selve Marken, og vare herunder saa lidet sky, at de, om man holdt sig stille, kunde hoppe om umiddelbart ved Ens Fødder. | Mellem Han og Hun synes der altid at være nogen For- skjel i Farvetegningen ; især var Hætten constant af en noget mørkere Farvetone hos Hunnen. I Regelen var Forskjellen ubetydelig, men særdeles paafaldende hos et Par, hvis Rede undersøgtes ved Matsjok 20de Juni. Hunnens Hætte var her saa mørk, at det i Afstand saa ud, som en Han af P. cinctus var parret med en Hun af P. borealis. Dette Par, der nu er opstillet paa Univ. Mus., havde følgende Udseende : 38 Robert Collett. Han: Hetten lyst graabrun, Bugen stærkt redligt anloben, Ryggen rodgraa. Hun: Hetten brunsort, Bugen nesten helt hvid, Ryggen graa, og ligesom Bugen næsten uden rødt. Ud paa Sommeren afbleges Hætten hos Hunnen, og faar næsten ganske Ryggens Farve, Den 25de Juli var en gam- mel Hun allerede i Fælding. De voxne Unger trække flokkevis gjennem Skoven, tildels anførte af de Gamle; senere træffes de ofte i Selskab med P. borealis. Ofte (især om Vinteren) søge de ind til Husene for at hakke i det udhængte Kjød, ganske som P. major i de sydlige Dele. I Slutningen af Juli begyndte allerede Unghannerne at synge. Ungfuglene (i Rededragten) have lysere Kinder, end de Gamle. M. Totall. 186mm, V. 67mm, H. 65mm, Guldholmen, Tana 18 Juni 1885, CAT: — 140 - , 69 - » 66 - Matsjok, Tana 20 Juni 1885. M. — 145 = , 67 - „65 - ,Polmak, Tana 30 umo tus» M. — 145 - , 68 - „65 - Sejda, Tana 30 Juni 1885. Fem. — 130 - , 62 - » 57}- Matsjok, Tana 20 Juni 1885. Fem. — 137 - , 65 - » 63 - Matsjok, Tana 23 Juni 1885. Fem. — 140 - , 67 - 4, 65 - Matsjok, Tana 25 Juli 1885. Lophophanes cristatus, (Lin.) 1766. Rugetiden er tidligere,” end hos de gvrige Arter. Det forste Æg er i de seneste Aar fundet (i Christiania Omegn) 24de April 1874, 20de April 1878, 13de April 1880, 28de April 1886, 19de April 1889. I Regelen udhuler Fuglen selv Rede- hullet i en ter Stubbe inde i Naaleskovene ; sjeldnere benyt- tes et naturligt Hul eller et tidligere Redehul. M. Totall. 195mm, V. 64mm, H. 51mm, V. Aker 5 Dec. 1886. M. å 7199 A bd e » 49 - V. Aker 15 Febr. 1891," Fem. — 123 = (2461. ,, SOL IV. Aker 16 GEL ON Acredula caudata, (Lin.) 1766. Nordgrendse. A. caudata synes i de senere Aar at have naaet en storre Udbredelse inden Landets Grændser, end tid- ligere. Medens den af den ældre Sommerfelt i 1827 i hans Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 39 Beskrivelse over Saltdalen (67°) omtales som idethele sjelden her, og blot observeret om Sommeren, er den nu, ifelge Hagemann, her fuldstændig stationær og talrig. Da Sommer- felts Observationer vare Resultatet af et flereaarigt Ophold i Egnen, kan det neppe betvivles, at en Indvandring (fra Osten) foregaar i disse Egne. Saaledes viste den sig Vinteren 1884 —85 flokkevis i Ramfjord indenfor Tromsø, hvor de tidligere vare ukjendte, og Expl. ere herfra indsendte til Tromsø Museum (699 30°). Et hengende Rede fandtes af Hr. Thome ved Lerfossen ner Trondhjem i Mai 1862. Dette var anbragt uden Stotte mellem nedhængende Spidser af en Gren paa en Alnus (som hos Aegithalus pendulinus). Redet indeholdt 15 Ae. M. Totall. 160mm, V. 64mm, H. 94mm, Aker 9 Nov. 1884. Hum —c164- , 65 - , 92 - V. Aker 26 Oct. 89. Fam. Oriolidae. Oriolus galbula, Lin. 1766. Et ungt Ind. blev 26de October 1889 fanget i Snare ved Sandefjord (nær Christianiafjordens Udløb), og senere erhver- vet af Univ.-Musæet. Dette Expl., det første, der med Sik- kerhed er fundet i Landet, er nærmere omtalt i Forh. Vid.- Selsk. Chria. 1890, No. 4, p. 5. | Fam. Muscicapidae. Muscicapa atricapilla, Lin. 1766. Det nordligste Rede, som hidtil er fundet af denne Art, fandt jeg ved Matsjok i Tanadalen (Øst-Finmarken, under 70° 16^ den 23de Juni 1885. Redet laa i en Birk i et Hul, oprindeligt hakket af Dendr. minor, og indeholdt 5 stærkt ru- gede Æg. Hannen, der blev skudt ved Redet, havde graasort Overside. | I Alten, hvor denne Art ikke tidligere var iagttaget, traf Forstcand. Hagemann en syngende Han 15de Juni 1891, og 40 Robert Collett. det er sandsynligt, at den ogsaa her ruger (ligesom ved Sta- bursnæs og Laxelv i Porsanger, og i Syd-Varanger). Trækket. Den ankommer til Landets sydlige Dele i de forste Dage af Mai; undtagelsesvis sees et og andet Individ allerede i Slutningen af April Saaledes observeredes det forste Expl. ved Frederiksstad 23de April 1882. I 1885 fangedes. et Ind. paa Torungen Fyr allerede 24de April, og andre Expl. saaes samme Aar ved Christiania 25de April I 1886 erholdtes et Ind. paa Lindesnæs Fyr 27de April. Denne Art er saaledes ogsaa blandt de Smaafugle, der støde mod Fyrlygterne i de mørke Vaar- og Høstnætter. Om Høsten har jeg faaet dem tilsendte fra Fyrene allerede 7de August (1886), saaledes at Trækket synes at begynde tidligt; allerede omkring 1ste September ere i Regelen de sidste Exemplarer forsvundne. Graasorte Hanner. En og anden af de om Vaaren an- komne Hanner have bibeholdt mere eller mindre af Ungfugle- dragten, og have saaledes graa istedetfor sort Overside. Disse ere dog parrede og forplantningsdygtige, ligesom de fuldt ud- farvede Hanner. Et saadant Expl, som jeg modtog fra Tor- ungen Fyr ved Arendal 22de Mai 1888, var neppe til at skille fra en normal Hun i Vaardragt. Oversiden var neppe mor- kere, end hos denne; alene paa Overgumpen havde det sorte Felt en ubetydeligt større Udstrækning, end hos Hunnen; den hvide Pandeplet var næsten umærkelig. M. Totall. 135mm, V. 80mm, H. 53mm, Drammen 25 Mai 1884. M. — 14 - 5:80.- » 94 - Torungen, Arendal 24 April 85. M. — 185 - HSE » 54 - Matsjok, Tana 23 Juni 1885. M. — 140 - n 82 - » 95 - Lindesnes Fyr 26 April 1886. Fem. — 13 - , 80 - » 56 - V. Aker 17 Mai 1884. Muscicapa grisola, Lin. 1766. ö Rededragten synes hos denne Art at bæres kortere, end hos de fleste af vore evrige Smaafugle, og er ofte, iser hos flere Kuld, ikke helt udviklet, naar Hostdragtens Blodspoler begynde at vise sig. Saadanne Unger, der kunne træffes al- lerede 1 Midten af Juli, ere altsaa ikke fuldt udvoxede, fer Høstdragten begynder at anlægges. Ofte ere ogsaa Kuldene Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 41 saa sent udviklede, at Ungerne fodres af Forældrene endnu henimod Slutningen af August; maaske tilhore disse Aarets 2det Kuld. Disse tiltræde sin Afreise for Hostfældingen er helt tilendebragt. Et Rede, der var bygget indeni i et gammelt Rede af Turdus pilaris, traf jeg i Lille-Elvedalen (Østerdalen) 99de Juni 1882. M. Totall. 160mm, V. 85mm, H. 59mm, Aker 13 Mai 1885. M. = 155 - 2: 90e „58 - Bærum 11 Juli 1886, Fem. — 156. - SO Ed „65 - Lille-Elvedal 22 Juni 1882. Fam. Laniidae. Lanius excubitor, Lin. 1766. De Iagttagelser, som jeg indtil Udgangen af 1892 har havt Leilighed til at anstille angaaende denne Art, findes an- givne i en særskilt Artikel: „Om Lamus excubitor, og dens forskjellige Formers Optreden i Norge“ (Arch. f. Math. og Naturv. 16 B. 1 H.), trykt i Januar 1898. Lanius collurio, Lin. 1766. Nordgrendse. Er hidtil ikke fundet nordenfor Hamar (609 47^, 1 hvis Omegn den forekommer paa flere Steder. Hosttrekket. Ligesom hos Musicapa grisola og enkelte andre tiltrede de sildigst udklekkede Kuld hos os ofte Hosttrekket inden Fældingen er afsluttet, undertiden endog i selve Rede- dragten. Hosttrækket begynder allerede i Begyndelsen af Au- gust, og Univ. Mus. har faaet et Expl. tilsendt, der var dræbt paa Fyrlygten paa Torungen ved Arendal 7de August (1886). M. Totall. 187mm, "V. 93mm, H. 80mm, Aker 29 Mai 1883. M. — 185 - n 95 - » 74 - V. Aker 22 Mai 1892. Fem. — 185 - 292 - „ 73 - Aker 31 Mai 1885. Fem. — 188 - „A- » 18 - Hamar 24 Juli 1886. 49 Robert Collett. Fam. Corvidae. Garrulus glandarius, (Lin.) 1766. Nordgrendse. Er sjelden ovenfor Nordlands Grændse, men forekommer hist og her op til Saltdalen (indenfor Bode), hvor den er iagttaget enkeltvis af Forstm. Berbom (1872), men ikke synes at forekomme regulært, da den ikke er senere funden under Forstcand. Hagemanns fleraarige Ophold i Dalen. I Tromss Amt og Finmarken synes den at være ukjendt; et enkelt Ind. er, ifelge Conserv. Schneider, skudt i 1889 ved Bosjavre i Syd-Varanger. Redebygning. Rugetiden er 1 Landets sydlige Dele i den forste Halvdel af Mai. Et Rede, fundet i Asker 23de Mai 1881, indeholdt 9 noget rugede Æg; et andet, fundet sammesteds 14de Mai 1883, indeholdt 6 næsten friske Æg. Det første Æg er her lagt omtr. 6te Mai. Det første af disse Reder laa i en brat Fjeldvæg i en ung Gran noget over Midten; det var bygget af tynde Gran- kviste og af Gres, samt enkelte Kviste af Løvtræer, deriblandt af Populus tremula og Rosa camina: inderst fandtes blot fine Rodtrevler. Redets indvendige Vidde var, ifolge Finderen (Th. Jensen), 100™™, den udvendige omtrent 300™™. Fuglen rugede Æggene særdeles fast. Det andet Rede, der fandtes af Fiskeri-Insp. Landmark, laa i et Søljetræ (Salix capraea). Her rugede Fuglen saa fast, at L. kunde bestige Træet, nærme sig Redet, berøre dette med Haanden, og sluttelig føle ind under Fuglens Bug, om -der fandtes Æg, inden den fløi af. En Ungfugl (Hun), der endnu bar sin Rededragt, modtog Univ. Mus. fra Eidsvold 27de Oct. 1891. Har utvivlsomt til- hørt Aarets 2det Kuld. M. Totall. 372mm, V. 191mm, H. 158mm, Stange, Hedem. 9 Oct. 1883. Fem. — 362 - n 187 - ANSE Listerland 23 Oct. 1891. Perisoreus infaustus, (Lin.) 1766. Rugetid. Hører til de hos os tidligst rugende Fuglearter. Allerede i de forste Dage af Marts sees de at begynde at Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 43 bygge, skjont Sneen overalt ligger alendyb i de subalpinske Naaleskove, som de bebo. De fleste Par have Æg i Rederne i April, og Ungerne ere 1i Regelen udvoxede inden Udgangen af Mai, eller i den ferste Del af Juni. I Landets nordlige Dele synes Æglægningen ikke at fore- gaa senere, end her sydpaa. Sommerfelt omtaler (Öfv. Kgl. Vet. Ak. Fórh. 1861, p. 77), at han har modtaget flere Reder med Æg fra Tanadalen, tagne 1 April Den 26de Juni 1884 traf Mr. Chapman (Ibis 1885, p. 180) ved Polmak (Tana- dalen) et Kuld netop flyvedygtige Unger; disse have saaledes været lagte som Æg omtr. i Midten af Mai. Sandsynligvis legge flere Par 2 Kuld samme Sommer, og jevnlig træffes netop udvoxede Ungfugle i Slutningen af Juli; i Valders har Dr. Printz fundet smaa Unger den 15de Juh (1855). Vinterdragt. I Finmarken har den tette Vinterdragt en mere graa Farve, end hosde sydlige Individer. Et Par Indi- vider, som jeg skjed ved Matsjok 1 Tanadalen 20de—22de Juni 1885, havde endnu næsten hele Vinterdragten i Behold; nye (brune) mellemste Halefjer vare i Frembrud. I deres Ven- trikler fandt jeg Larver af Diptera, samt Bær af Empetrum. Føde. Hos en Del af de i de senere Aar undersøgte In- divider har jeg iøvrigt fundet Ventrikelen at indeholde : Hos et Expl. (Bærum, sondenfor Christiania 23de Aug. 1886) alene Blaabær. Hos et Expl, skudt ved Molmen i Lesje 23de Juli 1887, idet det var nede paa Marken og spiste af en stor -Boletus, fandtes desuden Coleoptera (Otiorhyncher) samt Ber af Empetrum. | I Alten, hvor den, ligesom overalt i Finmarken, er statio- nær, har Hr. Hagemann seet et Expl. (28de Sept. 1888) for- terende en Arvicola rufocanus, der var dræbt ved et Hug i Nakken. Et andet Expl, skudt af Hr. Hagemann sammesteds 27de Marts 1889, havde i Ventrikelen enkelte Bær, en Del Insecter, samt en Limax. Vesen. Det meise-lignende Væsen er hos ingen af Fa- milien Corvidae mere fremtrædende, end hos denne. De hoppe om paa Marken ganske som disse, sætte sig undertiden midt 44 Robert Collett. paa en Træstamme, ligesom Parus major og de andre Arter jevnlig gjøre; de ere ligesaa omnivore, som disse, og fore om- trent det samme omstreifende Familieliv. | De forfelges jevnlig af Smaafuglene, der sandsynligvis have Erfaring for, at de efterstræbe deres Æg eller Unger. I Tonsæt (28de Juli 1884) har jeg saaledes seet dem blive hef- tigt forfulgte af Musc. grisola, og i Finmarken gjentagne Gange af Fringilla montifringilla. M. Totall. 275mm, "V. 142mm, H. 125mm, Matsjok, Tana 20 Juni 1885. Fem. — 302- „ 142 - „ 138 - Stange 9 Oct. 1883. Fem. — 970 - AEE VE „ 123 - Matsjok, Tana 22 Juni 1885. Nucifraga caryocatactes, (Lin.) 1766. Optreder i Norge (og det ovrige N.-Europa) under 2 Former, Hovedarten, der er stationær og rugende, samt den østlige slanknæbbede Form, (N. caryoc. macrorhynchus, Brehm), der neppe viser sig i Landet uden under Trækket om Hosten. A. N. caryocatactes, (Hovedarten). Alle i Univ.-Musæet i Christiania og i de øvrige af Lan- dets Musæer for Tiden opbevarede Individer fra Vaaren og Sommeren, der alle maa antages at tilhere den oprindelige, for N. V. Europa characteristiske Form, ere samtlige tyk- (kort-næbbede, eller Hovedarten (N. brachyrhynchus, Brehm 1828, N. pachyrhynchus, R. Blasius 1886). Af denne Form eier Univ. Mus. ogsaa et Par Host-Exemplarer (Berum 17de Aug. 1886, Asker 29de Sept. 1890, Aker 17de Sept. 1891). Udbredelse. Som rugende Art forekommer den hos os idethele i ringe Antal, skjont den utvivlsomt er mere udbredt, end den synes; men den iagttager under Rugetiden en saa stor Forsigtighed, at den blot undtagelsesvis observeres. Dens Nordgrendse som Rugefugl kan ikke neiagtig angives, men den forekommer sandsynligvis neppe nordenfor Trondhjems- fjorden. | Rugetid. I de Par Tilfælde, hvori dens Rugetid har kun- net constateres hos os, har denne faldt i den forste Halvdel Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 45 af Mai, eller omkring Midten af denne Maaned.!) Den 16de Mai(1870) aabnede jeg saaledes et Ind. med et fuldbaaret Æg iZEggelederen; 8de Juni 1882 traf Propr. Jensen i Asker en flyvedygtig Unge, der endnu fodredes af Forældrene. Ved Porsgrund, hvor den rugede forholdsvis talrigt i Omegnen 1 de forste af Fyrgetyve-Aarene, har Sognepr. Schübeler fundet flugtvoxne Unger 19de—20 Juni. Den ovenomtalte Unge fra Asker havde Tilhold i en ede Fjeldkloft, hvor den paadrog sig Opmærksomhed ved et ide- | ligt Skrig og Flagren med Vingerne. B. N. caryocatactes, forma macrorhynchus, Brehm. Hostirekket. Alle Exemplarer af den slanknæbbede Form som jeg hidtil har undersegt fra Norge, ere erholdte under Høsttrækket, og maa antages alle at have været indvandrede Individer. Disse Indvandringer foregaa sandsynligvis aarlig, men ofte med saa ringe Antal Individer, at blot et og andet bliver bemærket eller erholdt; men i enkelte Aar kan Antallet være betydeligere, og da kunne de iagttages 1 saagodtsom alle Lan- dets Dele, og i ganske betydelig Mængde, og de paadrage sig da gjerne Opmerksomheden som en for de fleste lagttagere fremmed, indvandret Fugl. Nogen storre Indvandring til Norge har i de senere Aar blot fundet Sted 1 1887. Udenfor dette Aar ere aarlig blot enkelte Individer fangede hist og her, oftest blandt Krams- fuglene i Snarerne ; Høsten 1885, da en udstrakt Indvandring foregik til Central-Europa, vare de hos os kun lidet hyppigere, end ellers, og Univ. Mus. erholdt ialt (fra Midten af Septem- ber af) neppe over 1/2 Dusin Exemplarer. Disse dannede saa- ledes Ydergrendsen mod N. V. for dette Aars Udvandring. Høsten 1887 var Indvandringen større, end i noget an- det Aar siden Fyrgetyverne. De første Exemplarer, hvorom jeg har sikker Kundskab, erholdtes i Saltdalen ved Bodø 25de August, og i Sigdal vestenfor Christiania 31te August. Disse synes at have været enkelte Forløbere. I den første Halvdel af September vare de udbredte i saagodtsom alle 1) Noget Exempel paa en tidligere Rugetid kjender jeg hidtil ikke her fra Landet. 46 Robert Collett. Landets sydligere Dele, og de vedbleve at holde sig her indtil Udgangen af October. I sterst Antal synes de at have været iagttagne i Bergen Stift, en naturlig Felge af, at Flokkene her maatte standse sin videre Fremtrengen mod Vest; Con- serv. Grieg antager saaledes, at i Lobet af Sept. s. À. bleve omkr. 100 Expl. dræbte alene i Omegnen af Bergen. I Landets nordlige Dele synes de at have været tilstede inoget ringere Antal. Dog optraadte de i Saltdalen og andre Dalferer ind mod Rigsgrendsen af Nordlands Amt, som oven- for nævnt, temmelig tidligt, og vare her idethele ret hyppige. I Lobet af October bleve Indiv. her iagttagne i Malangen, paa Kvalø, ved Tromsø, og endelig ved Talvig i Alten (70° N. B), hvorfra Tromsø Mus. erholdt et Expl, skudt 16de Oct. Dette er det nordligste Punct, hvor denne Art hidtil vides fundet. I vertical Retning iagttoges de ikke sjelden paa Fjeldene - i de øverste Birkeskove, og et Expl. blev skudt i en Heide af 2900' o. H. i Lomsfjeldene. | De sidste Expl. fra dette Aars Indvandrimg modtog Univ. Mus. fra Stenkjer (nordenfor Trondhjem), skudt 2den Dec., ligesom de iagttoges indtil henimod Aarets Udgang 1 Omegnen af Trondhjem. Føde. Hos et ovenfor omtalt Expl. af Hoved-Arten, skudt i Bærum 17de Aug. 1886, var Ventrikelen fyldt med Humler (Bombus); Ventriklerne af et Par Hosten 1885 erholdte (ind- vandrede) Individer indeholdt Dele af Hasselngdder, Rogne- ber, eller Insecter; et Expl. indeholdt Dele af 5 Geotrupes stercorarius. Under 1887-Aars Indvandringen har jeg antegnet fol- gende Ventrikel-Indhold hos en Del til Univ. Mus. afgivne Individer: Sigdal 31te Aug.: Dele af Geotrupes, samt Fro. Urskoug iste Sept.: Geotrupes vernalis, Larver af Cossus lignip., nogle Diptera, Hvepse, og enkelte Fro. Skedsmo 4de Sept.: Knuste Insecter og enkelte Fro. Stor-Elvedalen 5te Sept.: Frø, samt Blaabær. Ringebo 20de Sept.: Geotrupes-Exemplarer, og en Feroma. Enebak 10de Oct.: Coleoptera (Masser af Aphodius lapponicus, enkelte Amarer og Geotruper), samt Fre af Viburnum opulus. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 47 Jarlsberg 30te Oct.: Fuglefjær. Endelig har Forstcand. Hagemann hos et i Saltdalen (ved Bodø) 28de Sept. skudt Ind. fundet Dele af en Arvicola. Væsen. Under Vandringen holdt Individerne sig stilfær- digt mellem de lavere Grene eller paa Marken, hvor de gjerne satte sig paa Stubber eller ophøiede Puncter, ligesom de jevnlig havde sit Tilhold i Rognetræer og i Asper (Populus tremula). De vare yderst lidet sky, og angives saaledes fra enkelte Steder at have været grebne med blotte Hænder. I samlede Flokke viste de sig især 1 de vestlige Egne, hvor Individerne efterhaanden bleve samlede; under det egentlige Træk saaes de i Regelen mere spredte. Flugten var lav og lydløs, og Skriget hæst; siddende udstødes ofte en Del skur- rende Toner. Udmaalingerne af en Del Expl. fra Indvandringerne Høsten 1885 og 1887 (alle N. caryoc. macrorhynchus) synes at antyde noget ringere Dimensioner, end hos de hidtil maalte Expl. af Hovedarten. A. Hovedarten: JM. Totall. 369mm, V. 196mm, H, 130mm, Ø. Aker 17 Sept. 1891. B. Forma macrorynchus: JM. Totall. 375mm, "V. 190mm, H. 134mm, Aker 22 Sept. 1885. Sp 9460- , 183- , 122- Ringebo 20 Sept. 1887. Fem. — 362- , 185- , 120- Aker 20 Oct. 1885. Fem. — 346- , 184- , 123- Aker 1 Nov. 1885. Ben. — 348 - , 183- .„ 120- Furnes 3 Dec. 1885. Bop 338-. , 178- „ 118- Sigdal 31 Aug. 1887. Pica pica, (Lin.) 1766. Vingernes Farve. Til yderligere Supplering af de tidligere (M. Medd. 1877—80) givne Opgaver over Udstrækningen af den hvide Farve i Vingefjerene, paa hvilket Forhold P. leu- coptera, Gould 1862, er etableret, kan nævnes, at et Par Expl, skudte i Bejeren og iSaltdalen i Jan. 1884 (under Polarcirke- len) havde brede, sorte Vingespidser, ganske lig de fleste Ind. fra det sydlige Norge, og altsaa bredere, end enkelte Ind. fra Christiania Omegn (1 c. p. 288). 48 Robert Collett. Usædvanlig bredt kantede vare 2 Ind., skudte i Vang paa Hedemarken 27de Febr. 1886. Paa 3die Vingefjær var den sorte Spidse her hos Hannen 38*-, hos Hunnen endog 50m. Endelig har jeg af Lærer Røskeland modtaget Underret- ning om 9 af ham undersegte Expl. fra Asko ved Bergen. Hos disse havde den sorte Spids paa 3die Vingefjær folgende Bredde : Hos 3 fra 13—16™™.; hos 1 25™™.; hos 3 fra 33—36™™,; hos 2 fra 40—46™™. Forholdet er saaledes betydeligt varierende hos Indivi- derne. Varieteter. Af saadanne ere i de sidste Aar iagttagne 1 Melanisme, og 5 fuldstændige eller partielle Albinismer. Det forste var et sort Ind., der, ifelge Conserv. Storm, blev iagt- taget i Indergen (ved Levanger) i 1879. De ovrige vare: Et hvidbroget Individ, skudt i Asker 22de Juli 1879. Denne var hvid med brunlige Pletter, og gult Neb. Den, blev hadet af de ovrige Fugle. En ufuldstændig Albino, skudt i Gausdal 4de Nov. 1881, havde de ellers sorte Partier » skifergraa. En hvid Unge blev fanget ved Mandal 19de Juni 1882, og et hvidspraglet Ind. 1i Fron i Gudbrandsdalen 1 1883. Et lignende hvidbroget Ind. blev skudt i Eidsvold 4de Juli 1884; dette Expl, der opbevares paa Univ. Mus., var en Ung fugl 1 Rededragten. M. Tot. 490mm, V.204mm, H.243mm, Yd.Do.137mm, Stvgr. 6 Febr. 82. M. — 413- , 206 - ,, 240 - 147 - Aker 18 Mai 83. N 7) M. — 479- , 205- ,, 229 - UNS PIOS Vang 27 Febr. 86. M. — 465. , 202- , 21- , , 193- Sorkedal 6 Juni 92. Fem. — 458- , 195- , 246- „ » 136- Aker 16 Fem. — 458- , 196- , 221- „m MO- Vang 27Hebr86: Corvus cornix, Lin. 1766. Partiel Trekfugl. Endskjønt C. cornix er stationær overalt i Landet lige op i Finmarken (i Alten under 70° er den af Hagemann truffen hver Vinter), forlader et ikke ringe Antal Individer Landet om Hosten, og storre eller mindre Flokke observeres aarlig i October fra Fyrtaarnene at drage sydover. Ofte hvile de herunder paa smaa Skjær udenfor Kysten; i (Trykt 27de Februar 1893). Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 49 Slutn. af Oct. 1884 blev en saadan Flok udenfor Listerland overrasket af en Storm, og 6—700 St. satte Livet til, hvor- efter de dreve i Land, og anvendtes her som Agn i Hummer- teinerne. Føde. log ved et Rede, fundet paa Hitteren (udentor Trond- hjemsfjorden) i Juni 1889, fandtes Skaller af omtrent 30 Æg at Lagopus lagopus og Tetrao tetrix. Paa Osterøen ved Bergen saaes et' Aar i en Coloni af 70 Reder af Turdus pilaris efter- haanden de 60 at blive plyndrede af denne Art (meddelt af Lærer Røskeland). Varieteter fra de sidste Aar. Heraf kjendes følgende Al- binos eller hvidbrogede Individer. 2 hvide Indiv., der maaske vare Sødskende, saaes i Asker Sommeren og Høsten 1879 (Th. Jensen). En lysgraa Albino, skudt i Omegnen af Tromsø 20de Dec. 1882, opbevares paa Tromsø Mus. En hvid Ungfugl, der endnu fodredes af Forældrene, blev skudt i Østerdalen 29de Juni 1886. Endelig saaes Vaaren 1892 ved Rena i Elverum en Albino, og Høsten samme Aar endog 3 St. sammesteds, muligens alle Unger af den første. Fem. Totall. 490mm, "V. 335mm, H. 183mm, Drammen 25 Mai 1884. Fem. — 495 - rad. 018 72 Aker 18 Sept. 1885. Corvus frugilegus, Lin. 1766. Vaartrekket. Denne Art, der i Norge ruger idethele kun sporadisk og sparsomt, viser sig aarlig om Vaaren fra Marts til Mai parvis eller i mindre Flokke paa de fleste Steder i Landets sydlige Dele. Saaledes indfinder den sig næsten aarvist i flere af Landets Kystegne, især paa de fladere og mere opdyrkede Strekninger. I Midten af Marts (1888) traf et Skib nogle Mile udenfor Lindesnæs Flokke af denne Art, der alle stevnede mod Nord, skjønt i noget forskjellige Ret- ninger. I Omegnen af Christiania har jeg truffet den hvert Aar om Vaaren, i Regelen blot nogle faa Individer sammen, eller i Selskab med C. cornix eller C. monedula, men under- tiden 1 storre og mere ublandede Flokke, saaledes (1 Marts 1885) en Flok paa 50—100 St. I Lobet af Mai ere disse Individer 1 Regelen forsvundne, og kun forholdsvis faa blive tilbage for at ruge. Nyt Mag. f. Naturv. XXXV. I. 4 50 Robert Collett. Om Hosten foregaar ofte en ny Indvandring, og disse In- divider opholde sig ofte ı Landet hele Vinteren over. Jeg har tidligere (M. Medd. 1873—76, p. 119) udførligere omtalt den store Indvandring, som fandt Sted i Landets sydlige Dele Hosten 1875; disse tilbragte Vinteren hos os, og forsvandt først i April 1876. Det samme fandt Sted i 1883—84. Efterat Hosten 1883 atter storre eller mindre Flokke vare iagttagne paa flere Steder af Kysten mellem Christiansand og Trondhjem, var den i hele Januar 1884 hyppig paa Jæderen, ved Stavanger, ligesom ogsaa ved Trondhjem; ligeledes bleve Expl. skudte ved Indergen ovenfor Trondhjem i Jan. 1884, og ved Christiansand i Febr. s. A. Hosten 1884 saa jeg et enligt Ind. vidi Hamar 2den Nov., og det er muligt, at Individer ogsaa dette Aar have tilbragt Vinteren hos os. I 1885 blev den nemlig atter observeret i Febr., idet et Expl. blev afgivet til Univ. Mus., fanget i en Rævesax i Urskoug 12te Febr. Et andet Vinter-Expl., skudt ved Stavanger 14de Jan. 1887 (opbevares paa Stav. Mus.), var et yngre Individ med Vibrisserne i Behold Dr T de indre Dele sees de forholdsvis sjeldnere. Ved Lille- hammer ere smaa Flokke enkelte Aar iagttagne om Vaaren, saaledes i Marts 1883 (Barth), og April 1885. Ligeledes an- gives den at have været endog temmelig talrig i Fron i Gud- brandsdalen Sommeren 1887, og den tør her have ruget. I Valders iagttages den ligeledes af og til, (saaledes 18de Marts 1885). Nordgrændse. Det nordligste Sted, hvor den i de sidste Aar vides at have trængt frem, er Kvænangen ovenfor Tromsø, hvorfra Tromsø Mus. erholdt et Expl, skudt Iste Mai 1886. Under den store Indvandring Høsten 1875 blev et Expl., som tidligere meddelt, skudt ved Pasvigelven i Øst-Finmarken, lige- som Cons. Schneider har erfaret, at et Expl. 1 et af de senere Aar er skudt ved Vardø (70° 22’). Rugende i Norge. De Tilfælde, i hvilke dens Rugning i Norge har kunnet fuldt Te 1 de senere Aar, have kun været faa. | Den 24de Juni 1879 traf jeg ved Mjøndalen ovenfor Dram- men en Familie, bestaaende af de Gamle og netop flugtvoxne Unger; paa samme Sted saa jeg 2 St. 18de Aug. 1881, og det Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 51 er sandsynligt, at ogsaa disse have været udrugede i Om- egnen. | Ved Østeraat paa Ørlandet (Indløbet til Trondhjemsfjorden) bleve flere Individer iagttagne af Godseier Heftye Sommeren 1885, og de antages her at have ruget; i Mai 1888 rugede paa dette Sted et Par i en høi Furu paa en Fjeldknaus, og fik sine Unger opdragne. I 1892 viste atter et Par sig paa samme Sted, men det kunde ikke constateres, at de rugede her dette Aar. I Omegnen af Trondhjem er den ligeledes, ifølge Conserv. Storm, oftere iagttaget om Sommeren, og opgives med Vished undertiden at have ruget her; ligeledes iagttoges i Aug. 1890 ved Eksingedalen (Bergen Stift) en Flok paa 18 St., sandsyn- ligvis alle udrugede i Omegnen. Ogsaa enlige, ikke rugende Individer kunne iagttages hos os hele Sommeren. Et saadant holdt sig ved Næsheim paa Jæderen Sommeren 1889; den 14de Juni saa jeg dette Ind. sidde ved Stranden af Hassen; forterende Dyrene = de netop aabnede Margaritana margaritifera. M. Totall. 483mm, V. 321mm, H. 176mm, Urskoug 12 Febr. 1885. M. — 48 - 315 - » 172 - Aker 12 April 1885. 79 Corvus corax, Lin. 1766. Rugetid. Hører til de tidligst rugende Arter, og har i Landets sydlige Dele ofte Æg allerede i Slutningen af Marts. Noget senere falder Rugetiden i Tromsø og Finmarken; men Rederne ere dog fuldt belagte omkring Midten af April, og Ungerne udfløine i Slutningen af Mai. JM. 'Totall. 710mm, V. 458mm, H. 254mm, Porsanger, Finm. 27 Febr. 1888. Fem. — 628- , 404- ,, 236- ‘Tromse 5 Mai 1892. BE NUS E 1. "418-7. - 1 885 - Tromse 14 Mai 1892. Corvus monedula, Lin. 1766. Udbredelse. l Landets sydlige Dele ruger den blot plet- vis, men her tildels 1 Colonier; saaledes paa flere Steder i Jarlsberg og ved Vallø (i hule Træer). De største Colonier findes i Trakterne om Mjøsen, saaledes i Omegnen af Hamar, hvor de ruge dels i gamle Mure, dels i gamle Træer; frem- deles i visse af de indre Dalfører, saasom i Gausdal. 4% 52 Robert Collett. Sin Nordgrændse som rugende Art har den i de indre Districter af Trondhjemsfjorden, saasom ved Levanger og Indergen. Enkeltvis ere Indiv. om Vaaren iagttagne 1 de senere Aar noget lenger mod Nord. lite Mai 1881 blev et Ind.:skudt ved Grote ved Lofoten, og indsendt til Tromsø Mus.; i Saltdalen bleve 2 Ind. iagttagne af Forstcand. Hage- mann 12te Marts 1884. Langs Vestkysten ruger den kun ganske sparsomt og undtagelsesvis, men sees ofte ved Stavanger om Hosten og Vinteren 1 Mængde. Den horer til de tidligste Trækfugle, og iagttages regel- mæssigt i Omegnen af Christiania (hvor den ikke ruger) i de forste Dage af Marts. I Slutningen af Mai ere Æggene ud- klekkede, og Ungerne forlade Rederne omkring Midten af Juni. De slaa sig efterhanden sammen i store Flokke paa flere Hundreder, der hele Sommeren over sverme om i Ner- heden af Hækkepladsene. | Føde. Hos et Ind., skudt 17de April 1881 ved Christiania, fandtes 1 Ventrikelen alene Korn; hos et Par Kuld halvvoxne Unger, tagne ved Hamar 6te Juni 1884, fandtes hovedsagelig Insecter i store Masser, især Coleoptera, men ogsaa enkelte Korn. En anden Ungfugl, skudt her 24de Juli 1886, havde 1 Ventr. Korn, samt en Del Insecter og Snegle. Overvintrende Individer eller Flokke blive saagodtsom hvert Aar iagttagne. Hyppigst indtræffer dette omkring Stav- anger, i Egnene om Trondhjemsfjorden, og tildels omkring Christiania. Paa det sidste Sted iagttoges den saaledes flok- kevis Vintrene 1888—84, 1886—87 og 1891—92. I Egnene om Mjøsen sees den ligeledes ikke sjelden om Vinteren enkeltvis eller i mindre Flokke. Det nordligste Sted, hvor den er iagttaget om Vinteren, er i Grong (Nordre Trondhjems Amt) i Dec. 1890. M. Totall. 352mm, V. 946mm, H. 122mm, Aker 17 April 1881. M. — 8378 - , 249 - „ 136 - Aker 15 Febr. 1883. Fen. — 340- „26 - „125- Vang, Hedemarken 27 Febr. 86. Hem», 360 - „ale, . APT, - Gausdal 15 Juni 1888. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 53 Fam. Ampelididae. Ampelis garrulus, Lin. 1766. Nordlige Rugesteder. Denne Art ruger, som det synes, idethele sparsomt inden Norges Grendser. Dens naturlige Rugesteder her maa seges i de indre Skovtrakter af Tromsø og Finmarkens Amter; her har Hr. Nordvi (i 1868) erholdt dens Æg fra Anarjoki 1 Syd-Varanger, ligesom jeg Sommeren 1872 traf rugende Individer ved Bosekop i Alten (Forh. Vid.- Selsk. Chria. 1872, p. 217). Andre sikre Observationer om dens Rugeforholde 1 disse Egne foreligge endnu ikke. Dog er det sandsynligt, at den ogsaa ruger, ialfald i visse Aar, lige ud 1 de yderste Birkeskove i Syd-Varanger, da den viser sig her undertiden saavel om Vaaren, f. Ex. 1 April 1890, da store Flokke iagttoges ved Elvenes, som om Som- meren (saasom i 1899). | Derimod synes den ikke (ordinært) at ruge saalangt mod Syd, som 1 Saltdalen (under Polarcirkelen), skjont her lige- ledes findes store og høitliggende Skovtrakter. I dette Dal- fore har Forstcand. Hagemann i en lang Aarrække blot obser- veret et og andet Individ under Vaartrækket, med Undtagelse af et enkelt Aar, nemlig 1 1883, da store Flokke i Slutningen af Marts og Begyndelsen af April trak mod Nord gjennem Dalferets ovre Dele. Sydlige Rugesteder. Enkelte Aar forekommer den derimod ogsaa rugende i Landets sydlige Skovegne, i Valders, Gud- brandsdalen og Østerdalen, under 60° 50° N. B. Allerede i 1858 har Dr. Printz observeret den hele Sommeren igjennem i'lorpen i Land, og flere Ind. bleve herunder skudte, forat dette Factum kunde constateres.!) Ogsaa paa andre Steder i det samme Dalføre (Østsinnen) bleve de iagttagne den samme Sommer. 11860 traf Forstm. Barth den bte Aug. 1 de øverste Furuskove i Vaage i Gudbrandsdalen et Kuld netop flyvedyg- tige Unger; ligeledes synes den at have ruget 1 disse Egne i 1862, da Dr. Printz endnu den 16de Mai saa et i Snare 1) Hosten og Vinteren 1858—59 forekom de i store Skarer over hele det sendenfjeldske Norge, samt over en Del af Mellem-Sverige. 54 Robert Collett. fanget Individ i Land. Dette er det sydligste Punct, hvor denne Art vides at have tilbragt Sommeren (60° 47°). Enkelte Observationer foreligge ogsaa fra de senere Aar, især fra 1882. Vinteren 1881—82 havde den vist sig i store Skarer i Omegnen af Christiania og andre Dele af det sydlige Norge (ogsaa i det vestenfjeldske, f. Ex. ved Aalesund, samt ved Trondhjem og Indergen var den herunder talrig) Den paafelgende Sommer (1882) bleve et Par Individer iagttagne paa Tonsaasen i Valders 15de Juli af Dr. Lund; i Østerdalen bleve et Par Ind. seede ved Lossæt ved Storsgen 25de Juli, og et Par Indv. ved Stai den 24de August; og i Midten af Sept. s. A. traf Dr. Guldberg en hel Familie ved Hannestad 1 Lille-Elvedalen, og skjod et Ind., der netop befandt sig 1 Fælding. Endelig blev i 1892 et enkelt Ind. iagttaget af Stud. Huitfeldt-Kaas i de øverste Naaleskove i Ringebo (i Gudbrandsdalen) den 13de August. Vintertrekket. Efter Yngleaaret 1882 optraadte de atter i Mengde om Høsten, og opholdt sig hele Vinteren over 1 store Skarer i de fleste sydhge Lavlande indtil ud i Januar 1883, da al Føde for dem synes at være fortæret. Ogsaa 1 Egnene om Tromsø, hvor de ellers ere sjeldne, iagttoges de 1 November 1882. Efternelere bleve Vaaren 1888 skudte ved Christiania 7de April, og et Expl. endog 12te Mai. Som ovenfor nævnt, be- rorte Vaartrækket Saltdalen dette Aar mellem 27de Marts og 10de April. Ogsaa i 1888 blev en Efterngler iagttaget af Stud. Huitfeldt-Kaas ved Christiania den 9de. April. Føde. Under sit Vinterophold i Landets sydlige Dele leve de saagodtsom udelukkende af Rognebær (Sorbus aucu- paria) Først naar disse ere forbi, fortære de andre Bærsor- ter, først Crataegus, dernæst Berberis vulgaris, og Hæggebær (Prunus padus), samt endog Nyper (Frugten af Rosa-Arter). Samtlige svælges hele. Variationer ere, uagtet den store Masse Individer, hvor- under denne Art kan optræde, ganske sjeldne. Den 18de Nov. 1882 erholdt Univ. Mus. fra Omegnen af Christiania en Al- bino, bleggul overalt, med rød Undergump, graabrun Strube- plet, (og gule Vinge- og Halespidser). Det var en Hun. Mindre Medd. vedr. Noïges Fuglef. 1881 — 92. 55 Et andet Varietet, der opbevares i Trondhjems Musæum, blev fanget i denne Bys Omegn 1 Nov. 1883. Denne var en partiel Albino, med hvid Strube og Øienstribe, og hvidlig Overgump, men igvrigt med normal Bundfarve. Fem. Totall. 205mm, V. 117mm, H. 60mm, V. Aker 12 Nov. 1882. Fam. Hirundinidae. Hirundo rustica, Lin. 1766. Trekket. De forste Ind. indfinde sig i Landets sydlige Dele 1 Regelen 1 den 2den Uge af Mai, men forst mellem 20de og 25de kan Hovedmassen siges at indtreffe; undertiden er i Midten af Mai endnu blot enkelte Individer ankomne. 11882 bleve af flere Iagttagere en Del Individer observerede den 23de April; 11860 blev et enkelt Ind. observeret endog 20de April her ved Christiania. En Efterneler blev seet ved Frederiksstad 9de Oct. 1881 af Cand. Thome. Høst-Kuld. Ogsaa af denne Art findes undertiden Unger i Rederne paa den Tid, da Arten allerede skulde have forladt . Landet, skjønt sjeldnere, end hos Chelid. urbica. Dr. Printz saa saaledes et Par med endnu ikke flyvedygtige Unger 1 nordre Aurdal (i Valders) den 21de Sept. 1883. Usedvanlig Rugeplads. Et Par byggede Sommeren 1885 1 Valders sit Rede 1 en Stenmur 1 Hulningen efter en udfaldet Sten, blot 1™ fra Marken (Meddelt af Forstcand. Feragen). I Finmarkens nordlige Dele ruger denne Art kun yderst spredt, og maaske neppe hvert Aar. Et og andet Ind. iagt- tages dog aarlig paa de fleste Steder, endog lige ud paa Fru- holmen Fyr, ikke langt fra Nordcap. I 1884 saa Mr. Chapman i Tanadalen et Ind. ved Guld- holmen 10de Juni, et andet ved Polmak 18de Juni; i 1888 saaes 2 Ind. nær Vadsø i Slutn. af Mai, hvoraf det ene kort efter fandtes ihjelfrossent. I Alten saa Hr. Hagemann i 1888 talrige Indiv. i Talvig 21de Juni, og fra 22de til 25de Aug. s. A. atter store Flokke sammesteds; den vides dog ikke at have ruget her, men vel iKarasjok i det indre af Finmarken. I 1889 saa han i Alten 56 Robert Collett. det forste Ind. den 30te Mai, i 1891 den 19de Juni, i 1892 talrige Ind. den 21de Juni. Varieteter. Graalighvide Albinos ere ikke sjeldent fore- komne. Et saadant Ind. saa jeg ved Lysaker udenfor Chri- stiania 7de Aug. 1865; Sommeren 1885 havde et lignende Ind. Tilhold ved en Gaard i Land, hvor den jagedes uopherligt af de evrige Individer. Endelig modtog Univ. Mus. et Exemplar fra Odalen 1ste Sept. 1887; dette var en ung Han, bleggraa overalt med stærk Glands. Et lignende Individ, ligeledes en Unge, indsendtes fra Frederiksstad 15de Aug. 1890. M. Totall. 201mm, V. 121mm, H. 107mm, Lørenskoven 25 Mai 1883. M Lili 218 = ^, 198- ,.118- V. Aker ST M. ERE eo OT Drammen 27 Mai 1888. M. — MOA a MS 1,498. - Drammen 27 Mai 1888. Fem. — 199- , 124- , 103- > Vi Aker 23 Mamie em. a 18S 2 Laer E tte OU Drammen 27 Mai 1888. oi IR C "ur TO E S E MOD *- Gausdal 8de Juli 1889. Chelidon urbica, (Lin. 1766. Høst-Kuld. Aarlig findes af denne Art enkelte Par med Unger i Redet endnu langt ud i September, vistnok Aarets 2det Kuld. Det seneste Kuld har jeg, som tidligere meddelt, fundet i 1862 1 et Rede ved Christiania, hvoraf Ungerne flei ud 24de Sept., eller næsten 14 Dage efter at de øvrige Indiv. vare dragne bort. Afreisen foregaar i Landets sydlige Dele gjennemsnitlig i Løbet af den første eller anden Uge af September. Dog vise sig ofte Flokke endnu 1 Beg. af October, utvivlsomt saadanne, der ere komne nordenfra. I 1867 saaes saadanne Flokke i Trondhjem indtil ud i November (ifolge Storm). 11883 saaes enkelte Indiv. ved Horten endnu 6te Oct., og i nordre Aurdal nogle af Forstcand. Feragen den lste og 2den Oct. s. A. En talrig Coloni bebor Bygningerne ved Gausdal Sanato- rium. Sommeren 1888 vare 85 Reder besatte alene paa Hoved- bygningen. En af de Gamle, som fløi til Redet med Føde, bar over Tungen (men ikke i Struben) 18 diverse Diptera og Hymenoptera. I Finmarken ruger denne paa mange Steder op til 70° N. B., saavel paa Huse, som iser i Klippevegge, men Colo- Ir ^ Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 57 nierne ere her sjelden saa store, som i de sydligere Egne. De ankomme til disse sine nordligste Rugesteder i de forste Dage af Juni. Til Kirkenæs i Syd-Varanger ankom den saa- ledes, ifolge Dr. Wessel, 1 1887 den 9de Juni, og afreiste 25de August; 11888 saaes de forste 26de Mai, men efter et stærkt Snefald i Beg. af Juni forsvandt alle; en enkelt viste sig atter Ste Juni, men hele Flokken igjen den 8de Juni. 2 Par Unger i Redet bleve til den 11te Sept. sandsynligvis Aarets 2det Kuld. Individer fra disse Landsdele afvige i ingen Henseende fra de sydligere. Parasiter. Ungerne ere ofte i hoi Grad plagede af Snylte- fluer. Et Par saadanne Ungfugle, som jeg undersøgte 1 Tønsæt 1ste Aug. 1886, husede hver omkring et Dusin af Slernopteryx hirundinis. Varieteter. En Albino, graahvid uplettet, skudt ved Skien i Juli 1889, opbevares i Christiansand Skoles Samling. M. Totall 150mm, V, 112mm, H, 62mm, V. Aker 30 Juli 1882. M. — 155 - aru L1G 23 Of =) Ve Aker. 50 Juli 1882: M. — _ 160 - A NE Li NOR » 64 - Gausdal 25 Juli 1888. Cotile riparta, (Lin.) 1766. I Finmarken ruger denne Art paa flere Steder langs de større Floder, dog ikke i disses yderste Dele. 3 vildfarende Indiv. observeredes siddende paa Telegraphtraaden paa Vardø af Cons. Schneider den 18de Juni 1882. Dette er det nord- ligste Punct, hvor denne Art er iagttaget. det Kuld. I en Coloni i Gausdal, som jeg undersøgte Iste Aug. 1890, indeholdt enkelte Reder endnu Æg, andre nyklækkede Unger; de fleste Reder vare ikke besatte paanyt. M. Totall. 135mm. V, 107mm, H. 50mm, Drammen 5 Juni 1883. WM .—- SR (4 105 -. 2x 48: - Jæderen 16 Juni 1884. Fam. Fringillidae. Fringilla coelebs, Lin. 1766. Trekket. Til Norges sydlige Dele ankommer denne regu- lert omkr. 20de—26de Marts; enkelte Aar kunne de udeblive 58 Robert Collett. indtil Begyndelsen af April De forst ankomne have endnu ikke fældt de sidste Bræmme af Vinterdragten. I Midten af Oct. drage de fleste bort; Efternglere observeres dog jevnlig endnu i Midten af November. Adskillige Ind. dræbes aarlig mod Fyrene i de morke Hostnætter 1 Midten af October. Delvis stationer. Enkeltvis eller 1 mindre Selskaber over- vintrer den paa mange Steder i Landets sydlige Dele, især i Nærheden af Byerne langs Kysten. Sjeldnere danne disse hele Flokke; i alle de 3 sidste Vintre har jeg truffet paa en bestemt Localitet udenfor Christiania (V. Aker) en Del Indi- vider, der gjerne holdt til i et tet Krat af forvildet Sambucus nigra; disse bestode af saavel Hunner, som Hanner. En lig- nende Flok har holdt sig samtidigt paa et andet Sted i Om- egnen. Disse overvintrende Individer anlagde usædvanligt tidligt Vaardragten; en Han, skudt 19de Februar 1890, var næsten fuldt udfarvet, og enkelte lod allerede 1 Februar sin Vaarseng høre. Ogsaa i Vintrene 1874—75 og 1877—78 ere lignende overvintrende Flokke (som tidligere meddelt) iagt- tagne 1 Omegnen af Christiania. Nordgrændse. Den forekommer mod Nord talrigt idet- mindste til Polarcirkelen, og ruger endnu hist og her i de frodigere Dalferer i det sydlige Finmarken. I Sommerfelts Beskrivelse over Saltdalen omtaler denne usædvanligt nøiag- tige Forsker i 1827, at den paa hans Tid her var sjelden og enkeltvis; nu er den, ifølge Hr. Hagemanns Iagttagelser, en af Saltdalens almindeligste Smaafugle. I Lofotens Øgruppe sy- nes den blot at være en tilfældig Gjæst, og er hidtil ikke anmærket fra Dalførerne indenfor Tromsø; derimod har Hr. Hagemann atter 1 hvert af de sidste Aar truffet den i Alten (14de Juni 1888, 29de Mai 1889), og det er sandsynligt, at den her ruger. | Forvildede Exemplarer ere trufne (af Forf.) paa det træløse Gjæsvær ved Nordeap i Slutningen af Juni 1872, og af Mr. Chapman ved Guldholmen i Øst-Finmarken 8de Juni 1885. Rugning. Æggenes Antal er hos denne Art kun undta- gelsesvis saa mange som 7. I et Kuld med dette Antal (Drammen 13de Mai 1889) tilhørte alle Æg den blaa Varietet, der hos os forekommer ulige sparsommere, end den brune. Overgange mellem begge disse Farvevarieteter ere sjeldne. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 59 I et Kuld Unger, der udtoges af Redet ved Christiania Vaaren 1839, bestode samtlige 5 Unger af Hanner. I 1889 begyndte en Hun at ruge sine 4 Æg i en Have ved Christiania i0de Mai; den 11te Mai lagdes det 5te Æg: den 2ide Mai udklækkedes 3, Dagen efter 2 Unger, og Rug- ningen havde altsaa varet 13—14 Dage (Landmark). M. Totall 170mm, V, 87mm, H. 67mm, Jomfruland 25 Marts 1881. ue ' 168 - ,94- „ 02- Varhoug, Jæderen 23 Marts 83. Fringillla montifringilla, Lan. 1766. Lavlands-Colonier. Af denne hos os idethele alpine Fugl ruge enkelte mindre Colonier ogsaa 1 de sydlige Skovegne paa selve Lavlandet, saasom paa Lorenskoven ved Christiania, i Nordmarken, etc. Ofte deler den her Opholdssted med Turdus pilaris; paa den førstnævnte Localitet vare Rederne i 1884 fuldt belagte i de sidste Dage af Mai, men i 1885 indeholdt her neppe noget Rede Æg for i Juni. Rugetiden falder idethele ganske forskjelligt i de forskjel- lige Aar. I Finmarken, hvor jeg har iagttaget denne under flere Somre, vare Kuldene 1 1883 tidligt udklækkede, .og jeg traf udvoxede Unger ved Stabursnæs i Porsanger 6te Juli; i 1885, der var et ualmindelig sent Aar, vare Rederne paa denne Tid netop blevne fuldt belagte. Det forste Rede med Æg fandt jeg det nævnte Aar (ved Harstad i Lofoten) den 13de Juni; i Tanadalen fandtes det forste fuldt belagte Rede ved Polmak den 25de Juni. ZEg. Saavel paa den sidstnevnte Localitet, som ved Tana’s Biflod Matsjok, forekom de i 1885 1 stort Antal, og jeg undersegte omtr. 40 Reder i Lobet af 14 Dage. De fleste Kuld indeholdt 6 Æg, flere 7, men intet 8 /Eg; det sidste Antal er dog af og til fundet hos denne Art. En mærkelig Varietet af Æg, som paa den graa Bundfarve er tæt og jevnt bestroet med fine rodgraa Puncter, og helt eller næsten ganske mangler de snirklede Streger, har jeg fundet i et Par Kuld i Omegnen af Tromsø og i Maalselvedalen (Juli 1874, Juni 1885). Den 26de Juni1884 fandt Fiskeri-Insp. Landmark 1 Vaage et Rede, hvori Hunnen rugede sine Æg med saa stor Iver, at 60 Robert Collett. han kunde fodre den med Fluer, der anbragtes paa Spidsen af et Straa, og hvoraf den med stor Forneielse fortærede den ene efter den anden, uden at forlade Æggene. Hosttrekket foregaar fra Midten af October indtil ud i November. Jevnlig erholdes Individer paa Fyrlygterne i Host- nætterne, iser 1 Midten af October, men hidtil ere de ikke iagttagne her om Vaaren. Delvis stationer. Ogsaa af denne Art iagttages et og andet Individ i enkelte Vintre i Landets sydlige Dele, dog idethele sjeldnere, end af Fr. coelebs. Vinteren 1885—86, da Granen havde et gunstigt Fro-Aar, vare de dog mere eller mindre tal- rige 1 Omegnen af Christiania og paa andre Steder, og kunde hele Vinteren over træffes i Selskab med Loxia curvirostra i Granskovene; undertiden saa jeg dem ogsaa soge Føde i Veiene sammen med Æmberiza citrinella. Flere Par standsede ogsaa om Vaaren, og rugede blandt Loxierne. Overvintrende Individer ere ogsaa bemærkede ved Trond- hjem i 1877—78, og 1879—80 (Storm), og ved Frederiksstad 1882—83 og 1892—93 (Cand. Thome). M. Totall. 162mm, V. 93mm, H. 65mm, Guldholmen, Tana 18 Juni 85. Fem. — 168 - S BAL » 60- Lorenskoven 27 Mai 1883. Fem. — 160 - nog TOUS Guldholmen, Tana 18 Juni 85. Carduelis carduelis, (Lin.) 1766. Nordgrendse. Er hidtil i Norge ikke observeret norden- for Trondhjem Stift (65° N. B.). I Egnene omkring Trond- hjemsfjorden er den endnu stationær, og Ind. blive 1 Regelen hver Vinter observerede omkring Trondhjem; 1 Jan. 1884 blev den iagttaget ved Osteraat paa Orlandet af Cand. Heftye. Føden om Vinteren bestaar ved Christiania hovedsagelig af Frø af Lappa og Circium; den 28de Dec. 1884 saa jeg en stor Flok fortærende Frøene af Centaurea jacea. M. Totall. 149mm, V, 81mm, H, 51mm, Stavanger 23 Jan. 1882. M. — 140- pue = » 49 - Asker 3 Marts 1884. M. — 152 - , 82 - ug = Bærum 19 Jan. 1885. Fem. — 140 - NO et hes Berum 19 Jan. 1885. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881 — 92. 61 Spinus spinus, (Lin.) 1766. Tidlig Rugetid. Normalt synes denne i Omegnen af Chri- stiania at indtræffe i Begyndelsen af Mai; 1 1886 fandtes saaledes Rede med friske Æg 5te Mai, i 1876 et Rede med 5 rugede Æg 10de Mai. Men enkelte Aar, sandsynligvis altid i saadanne, hvori Granfreet har slaaet godt til, lægges Æg allerede i Be- gyndelsen af April, og Ungerne ere flyvedygtige i de første Dage af Mai. Et saadant Frø-Aar var 1876, og Aaret var samtidigt et Yngle-Aar for alle frøædende Fringillider. Sp. spinus saaes allerede i Slutningen af Marts i Parring; Cannabina linaria standsede i sit Træk, og rugede colonivis i Lavlandenes Naale- skove ligeledes i Slutningen af Marts og i Begyndelsen af April, istedetfor at den .normalt ruger i Juni (eller Juli) i Birkebeltet paa Fjeldene og i Landets nordlige Dele. Loxía curvirostra rugede ligeledes dette Aar i større Antal, end sæd- vanligt, og havde Æg i sine Reder i Midten af Februar. Pyrrhula pyrrhula havde ligeledes Æg noget over Midten af April. 2det Kuld. Om Høsten det nævnte Aar traf jeg Unger, der endnu befandt sig i Rededragten, i Slutningen af August, vistnok tilhørende Aarets 2det Kuld. M. Totall. 130mm, "V. 73mm, H, 48mm, V. Aker 13 Mai 1883. Hag ae veu cU MAG EN Aker 13 Mai 1989; M. — 180 - „ 72 - » 42 - V. Aker 10 April 1886. Fem. .— = 1238 - 69 - AN V. Aker 16 Mai 1886. 1 Passer domesticus, (Lin.) 1766. Nordgrendse. Trænger stadigt videre mod Nord, og har i de senere Aar vist sig paa mangfoldige Steder ovenfor Polar- kredsen, hvor den tidligere var ukjendt. I 1827 fandtes den i Saltdalen (indenfor Bodø), ifølge Sommerfelt, blot paa en enkelt Gaard, og vilde ikke udbrede sig videre; for Tiden er den almindelig i Dalens sydlige Dele, og viser sig saa langt op i denne, som Korn dyrkes. Fremdeles forekommer den paa Bodø, paa flere Steder ved Lofoten (Grøtø, Svolvær etc.), ved 62 Robert Collett. Harstad sendenfor Tromsg, samt paa Tromsgen; paa det sidste Sted var den ukjendt for i 1879. Endelig har Forstcand. Hagemann i 1889 fundet den ret talrig paa Skjærvø og paa Alteidet, ligesom Univ. Mus. i 1887 modtog flere Expl. fra Oxfjord sondenfor Hammerfest, skudte 28de Januar, altsaa fuldstændigt stationær. Den har saaledes for Tiden trængt mod Nord til Vest-Finmarken under 70? 15’ N. B. Exemplarerne fra Øxfjord vare store, og særdeles renfar- vede, men ievrigt ikke forskjellige fra sydlige Expl. Varieteter. En enkelt Albino saa Jeg ved Christiania 28de Juni 1887; 1 Elverum blev 24de Aug. 1891 iagttaget en Fa- milie af 4 hvidplettede Individer, hvoraf et Par indsendtes til Univ. Mus. M. Totall. 174mm, V. 81mm, H. 63mm, Stavanger 23 Jan. 1882. M. como - AT EN DØME Drammen 83 Dec. 1882. M. .— 16- 0, 76-- , 544 Drammen Dee le M. = au .33805- 0,2161 - Oxfjord, V.-Finmarken 28 Jan. 87. M. — 178- , 80- „61- Oxfjord, V.-Finmarken 28 Jan. 87. Fem. — 165- » 75- , 54 - Stavanger 23 Jan. 1882. Fem 462000 46: 15:999 Drammen 3 Dec. 1882. Hem, — 1168-1755 70-04, 59 - Øxfjord, V.-Finmarken 28 Jan. 87. Passer montanus, (Lin.) 1766. I Finmarken. Medens P. domesticus endnu ikke er paavist i Øst-Finmarken, findes denne her sporadisk paa flere Steder, om end idethele i ringe Antal; i Porsanger har jeg truffet den i Laxelv (ved Porsangerfjordens Bund); ved Varanger- fjorden ruger den i Næsseby, ligesom jeg 11883 og 1885 fandt den sparsomt paa Nyborg ved Bunden af denne Fjord. Den ölte Juli 1883 traf jeg en Familie bosat ved Vardøhus Fæst- ning (70° 22’ N. B.), det nordligste Punct, hvortil den vides at være trængt. | - Paa Nyborg rugede et Par i et Rede af Chelidon urbica ; paa Næsseby have de Bolig paa Kirketaget under Tagstenene, ligesom i Lyngseidet!) og i Laxelv; paa Vardø boede den i et Hul i Fæstningsmuren. 1) Det er endnu ikke constateret, om det er P. domesticus, eller P. mon- lanus, der ruger her. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 63 I Districterne nærmest syd for Finmarken er den gien- synlig langt sparsommere, og paa de allerfleste Steder mang- lende; den er dog almindelig ved Balsfjorden (Schneider) I det egentlige Nordland angives den skudt eller observeret enkelte Gange; men naar undtages et Expl, skudt af Forst- cand. Hagemann i Saltdalen indenfor Bode 30te April 1884, er intet Exemplar med fuld Sikkerhed undersøgt herfra. Det synes derfor sandsynligt, at den Stamme, der nu spora- disk har udbredt sig sparsomt over flere Districter af Finmar- ken, er trengt ind paa disse Enemærker ad nordgstlig Vei, over svensk og russisk Lapmarken, ligesom Hovedstammen af de Smaafugle, iser blandt de trækkende Insectædere, der fore- kommer 1 disse Landsdele. M. Totall. 155mm, V, 70mm, H. 58mm, V. Aker 4 Nov. 1881. eee ee 153 - MP „ 94- Nyborg, Varanger 23 Juli 1883. Fem. — 146 - > 10 «05012 Frederiksstad 18 Febr. 1882. Chloris chloris, (Lin.) 1766. Udbredelse. Y Norge forekommer denne Art intetsteds 1 større Antal, men er dog temmelig jevnt udbredt over de fleste Egne søndenfor Nordland; langs Vestkysten lige saa hyppigt, som 1 de indre Dele. Dens Nordgrændse kan neppe for Tiden med Sikkerhed fastsættes. Som tidligere nævnt, har jeg 1 1880 fundet et enkelt Par ved Bosekop i Alten (70°) den 19de Juli, og det er ikke usandsynligt, at de havde ruget her. Som Tilholdssted synes den at foretrække ung Naaleskov, der grendser ind mod dyrkede Steder; 1 unge Plantninger ved Stavanger er den hyppig, og Fiskeri-Insp. Landmark saa her den 21de Mai 1886 5 Reder nær hinanden, flere indehol- dende fuldlagte Kuld. Delvis stationer paa mange Steder af de sydlige Kystegne, men sjeldnere i Landets indre Dele; det nordligste Sted, hvor den er fundet om Vinteren, er ved Trondhjemsfjorden (Østeraat paa Ørlandet, Cand. Heftye). M. Totall. 167mm. V. 87mm, H. 53mm, Jomfruland 25 Marts 1881. M. — 1638 - 190% NICE Jomfruland 25 Marts 1881. M. — 154 - » 88 - » 94 - V. Aker 23 Marts 1886. M. — 159 - 219075 aes Al V. Aker 23 Marts 1886. Fem. — 155- , 86- 4, 54- V. Aker 23 Marts 1886. 64 Robert Collett. Pyrrhula pyrrhula, (Lin.) 1766. Nordgrendse. Stationer lige op i det sydlige Finmarken. — Vinteren 1883—84 saaes den saaledes jevnlig paa Tromsgen, men forekommer her neppe hvert Aar; i Alten, hvor jeg (som tidligere meddelt) skjod et Expl. den 21de Juli 1880, har Forst- cand. Hagemann senere truffet den af og til, og helt op 1 de ovre Birkeskove paa Fjeldsiderne (70° N. B.); en Hun, skudt af en Flok den 12te Sept. 1888, havde!) en Totall. af 17222. saaledes næsten normal Størrelse, medens det førstnævnte Expl. var noget mindre. Endelig er den af Sommerfelt iagttaget nogle Gange ved Varangerfjorden i Femtiaarene, men synes her ikke at forekomme regelmæssigt, Rugetiden indtræffer i Omegnen af Christiania allerede 1 April Et Rede med udflyvende Unger fandtes i 1878 af Hr. Landmark den 20de Mai. I 1889 fandtes to Reder af Stud. Huitfeldt-Kaas den 26de Mai; af det ene var allerede Ungerne udfløine, i det andet laa tre, snart flyvedygtige Unger. Æggene maa i alle disse Reder have været lagte lidt over Midten af April. Redet og Unger. De 2 sidstnævnte Reder laa i Naaleskov, eller i dennes Udkant, det ene omtrent i Mandshøide i en ung Gran, det andet temmelig høit, og langt ud paa en Gren af et ældre Træ. Begge vare underst byggede af tørre, sær- deles fine Grankviste, dernæst af tørre Trevler, og noget Gran- Lav (Usnea); inderst fandtes et og andet Hestehaar, men ikke Spor af Fjær. Blot Hunnen byggede. De 3 Ungers Ventrikel (alle Hunner) indeholdt knuste Insecter (smaa Coleoptera), og afskallede Granfrø. Hos en Han, skudt i Aker 13de Juni 1887, var hele. Struben opfyldt af Larverne af Cheimatobia brumata. | Expl. fra Bergen Stift. I Nyt Mag. f. Naturv. 27 B. p. 111 (1881) har Dr. Stejneger givet en Meddelelse om et ved Ber- gen af ham (26de Marts 1880) skudt Ind., som han, væsentlig af Hensyn til dens Størrelse, henfører til den mellemeuro- pæiske Form eller Art, P. europaea, Vieill. Dette Expl., hvis 1) Ifølge H's Udmaalinger. (Trykt 13de Marts 1893.) Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 65 Totallengde, ifølge hans Udmaalinger, var 160%", har han senere velvillig overladt til Univ. Mus. En umiddelbar Sam- menligning med Museets øvrige Materiale udviser dog, at det neppe afviger fra andre smaa Individer af den normale Form. Skjont intet af mig omtalt Ind. har havt en mindre Total- længde, end 165mm (et Hun-Ind., skudt i Alten i Finmarken 21de Juli 18801), tør Forskjellen tildels bero paa en forskjellig Fremgangsmaade under Udmaalingen, da begge disse Ind. sy- nes at vere lige store. Jeg har senere undersggt en Del i Bergens Museum op- bevarede Expl., alle erholdte i Landets vestlige Dele, og fin- der vistnok flere af disse gjennemgaaende noget mindre, end de fleste Expl. fra de ostlige Trakter?) Dog forekommer den utvivlsomt ogsaa langs Vestkysten som fuldt typisk; jeg har saaledes modtaget et Par friske Expl., skudte paa Voss 29de Dec. 1891, hvis Størrelse var neiagtigt, som hos Expl. fra Om- egnen af Christiania. Idethele viser denne Art hos os en overordentlig stor Variation i Sterrelse. Et Han-Individ, skudt i Sørkedalen ved Christiania 6te Juni 1892, er ligeledes usædvanlig lidet (V. 902m. H. 66mm), og neppe i Størrelse forskjellig fra Indi- vider af den noget mindre Race af denne Art, der bebor Mellem-Europa (P. europaea, Vieill.). — 2det Kuld. Enkelte Par synes aarlig at legge 2 Kuld, da hvert Aar kan træffes Ungfugle med graa Hætte i hele Sept. eller endog i October og November. I 1882 modtog jeg den 20de Sept. fra Asker et Par Unghanner, der endnu vare i sin fulde Rededragt uden Blodspoler; disse have været udklæk- kede i Slutningen af Juli. I denne Dragt er Underlivets Farve hos Hannerne næsten graa. Endnu lite Nov. (1888) har jeg modtaget et Expl, hvor Hætten var delvis graa. For at vise, hvilken stor Variation i Størrelse denne Art er underkastet, har jeg i de sidste Aar (foruden de tidligere) udmaalt et Antal Individer at begge Kjøn her fra Landet, 1) M. Medd. 1877—80, p. 291. 2) Muligens hidrerer denne Forskjel væsentlig fra en relativt noget kortere Hale. Hos 4 af de maalte Expl, hvis Vinger havde en L. af 86—92mm,, (saaledes omtrent normalt), var Halens L. blot 61, 61, 63 og 63mm, Nyt Mag. f. Naturv. XXXV. I. 5 66 Robert Collett. alle utvivlsomt tilherende den oprindelige nordiske Form. Det vil heraf sees, at det storste af alle Individer, der mær- keligt nok var en Hun, maalte 192™™, medens Ydergrændserne for intet af de øvrige var under 174mm. eller over 186mm. M. Totall. 178mm, V. 93mm, H. 68mm, V. Aker 13 Juli 1882. M. — 186 - 1100, c » 66- Urskoug 7 Oct. 1883. M. — 183 - OE » 67- Asker 21 Oct. 1883. M. — 182 - » 94- » /0- | V. Aker 22 Oct. 1884. M. — ]76- » 93 - » /0- V. Aker 5 Dec. 1884. M. — 185 - a ne » 1 - V. Aker 5 Dec. 1884. M. — 177 - ae » ME Jæderen 4 Febr. 1886. M. — 178 - Ra We » 70- V. Aker 13 Juni 1887. M. — 182 - » 94- » 70- Asker 30 Sept. 1887. M. — 181 - 5» 97 n 42/4 Aker 13 Nov. 1888. M. — 182- 4/1 95 = » 71-. Aker 13 Nov. 1888. M. — 175 - ». fare » 69- Aker 10 Marts 1889. M. — 180 - 5292.5 n 07- Aker 26 Jan. 1890. M. — 182- » 94 - » 66 - Aker 26 Jan. 1890. M. — 17 - 5 ^05. 4 no Ude Voss 29 Dec. 1891. M. — ]88- nal ne Voss 29 Dec. 1891. Fem, — 180 - IET » 65- Urskoug 7 Oct. 1883. Fem. — 192 - » 107 = » \87 = Haabel 30 Oct. 1883. Fem — 177- » OA = N - Asker 30 Sept. 1857. Fem. — 174- 5 190 = 2: OU = Aker 13 April 1890. Fem — 181 - 92 » 68- Aker 13 April 1890. Carpodacus erythrinus, (Pall.) 1811. Første Optræden i Norge. Et Ind. af denne for Landets Fauna nye Art blev fanget i Østre Aker ved Christiania 3die Sept. 1882, og afgaves til Univ. Mus., hvor det nu er op- stillet. Det var en ung Hun fra samme Aar. Exemplaret er nærmere omtalt i Forh. Vid.-Selsk. Chria. 1882, No. 17. Fem. Totall. 157mm, V. 81mm, H. 56mm, Ø. Aker 3 Sept. 1882. Coccothraustes coccothraustes, (Lin.) 1766. Sparsom Rugefugl i Norge; vistnok iagttages den saagodt- som aarlig paa et eller andet Sted om Hosten eller Vinteren, men blot undtagelsesvis til andre Aarstider, og kun 1 ét Tilfælde kan det constateres, at den har ruget hos os. Sommeren 1884 x M — E- Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 67 blev nemlig en netop flyvedygtig Unge skudt ved Rotvold nær Trondhjem 5te Juli, og afgivet til Musæet i Thjem. Dog er det sandsynligt, at den ruger aarlig sporadisk i det sydlige Norge, idet den viser sig enkelte Aar ikke ganske sjelden om Høsten og Vinteren, og synes at være ganske stationær. At dog enkelte Individer forlade Landet og komme tilbage om Vaaren, fremgaar deraf, at Univ. Mus. modtog et Expl, der var dræbt ved at flyve mod Fyrlygten paa Lindesnes Fyr 2den April 1886; ligeledes blev et Expl. skudt ved Nærbø paa Jæderen 27de April 1886, og et andet ved Mandal 4de Mai 1890. Alle disse befandt sig giensynlig under Vaartrækket mod Nord. | | Som Aar, hvori den har vist sig noget hyppigere, end ellers, kan nævnes 1882—84, og 1887—89. | 1882—84. Høsten 1882 blev det første Expl. skudt den 25de Sept. ved Skonevig i sondre Bergenhus Amt, og indsendt til Stav. Mus. Den 4de Dec. s. A. saa jeg et eller et Par Expl. 1 Slotsparken ved Christiania, hvor de vedbleve at holde sig rindtil Udgangen af Januar, og levede her af Frøene af Prunus padus og Crataegus. Høsten 1888 bemærkedes de første Gang i Slutningen af October, da et Expl. fangedes blandt Kramsfugle 1 Drammen. Senere traf jeg den 18de Nov. en Flok paa 5 St. i V. Aker ved Christiania, og de holdt sig her, ligesom foregaaende Aar, til Udgangen af Januar (1884), da alle Bær af Prunus padus vare forterede. Ogsaa ved Svelvig bleve et Par Expl. skudte den 3die Marts, og det er sandsynligt, at den har ruget her, da den iagttoges sammesteds ogsaa den paafølgende Høst den 28de Oct. De evrige Localiteter, hvor denne Art iagttoges i disse Aar, ere folgende: Hosten 1883 havde en liden Flok Tilhold i Haverne ved Lillehammer blandt Prunus padus indtil Ud- gangen af Dec.; et Par Expl, (hvoraf 1 Hun), indsendtes til Univ. Mus. Et andet Expl. indsendtes fra Eidskogen 12te Dec.; hos dette Expl. var Ventrikelen fyldt med Frø af Sorbus aucuparia. Paa Vestkysten vare de samme Host og Vinter tilstede 1 Omegnen af Stavanger, og i Lobet af nogle Dage i Beg. at Dec. bleve et Dusin Expl. skudte paa forskjellige Steder i 68 Robert Collett. Byens Omegn, og indsendte til Stav. Mus, det sidste fra i Sendhordland 26de Jan. (1884). | Mod Nord iagttoges de op til Trondhjemsfjorden; den 17de Nov. blev et Expl. fanget blandt Turdus pilaris i Orke- dalen, og afgivet til Musæet 1 Trondhjem. I 1887—89 ere de hver Host og Vinter iagttagne enkelt- eller familievis i Omegnen af Christiania blandt Prunus padus og Sorbus aucup., og naar disses Bær ere fortærede, blandt Crataegus. Enkeltvis er den ogsaa skudt ved Frederiksstad 10de Nov. 1889, og ved Drammen 25de Nov. s. A. Om Vaaren og Sommeren ere de ikke iagttagne. Fra de sidste 3 Aar foreligger ingen lagttagelse om denne Art i Landet. M. Totall. 194mm, V. 109mm, H. 58mm, Eidskogen 12 Dec. 1883. M. — 1938 - „ 104 - » 96 - Lillehammer 20 Dec. 1883. M. — 195 - » 106 - » 95A V. Aker 5 Dec. 1886. Fem. — 197 - „ 104 - » 53 => Lillehammer 25 Nov. 1883.. Pinicola enucleator, (Lin.) 1766. Rede og Æg. Under et Ophold i Tanadalen (Finmarken) i Juni og Juli 1885 havde jeg Leilighed til at gjere en Del Tagttagelser angaaende denne Arts Rugeforholde, idet jeg, sammen med min Ven Fiskeri-Insp. Landmark, fandt ved Matsjok, Polmak og Seida, foruden 12 ældre Reder (de fleste fra foreg. Aar), 8 nye Reder med Æg, og 1 Rede, hvori 1 Unge. Et af disse ældre Reder laa paa Norskholmen, ikke langt fra Tanaelvens Udløb (70° 21’); dette er det nordligste Punct, hvor P. enucleator hidtil er fundet rugende!). Af de 3 Reder med Æg indeholdt de forste, (ved Matsjok), 3 stærkt rugede Æg 21de Juni, og 4 friske Æg 20de Juni; det sidste Rede, (ved Polmak), indeholdt 4 friske Æg den 25de Juni. Det første Ag er saaledes lagt i disse Reder omtr. (de, 17de og 22de Juni. I Juni 1884 havde Mr. Chapman i den samme Egn (ved Polmak) fundet 3 Reder med 2—4 Æg, hvoraf det første var 1) Som tidligere meddelt, var den i 1876 og 1878 fundet rugende ved Børselv i Porsanger, under 700 18' N. B. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 69 lagt henholdsvis lite, 13de og 21de Juni. I 1890 fandt ende- lig atter Fiskeri-Insp. Landmark ved Matsjok et Rede med 4 rugede Æg 21de Juni, saaledes at forste Æg her er lagt omtr. 10de Juni. Æglægningstiden er saaledes gjennemsnitlig i den 2den og 3die Uge af Juni. De fleste af de fundne Reder laa lavt, sjelden over Mands- høide, dels i Birke (undertiden unge Buske), dels i Enerbuske (Juniperus), og dels i Vidjer (Salices); ofte laa de ganske aabent, og da Træerne dette Aar (1885) endnu langt ud i Juli stode uden Lov, lode de sig i Regelen med Lethed opdage. Jord- bunden kunde vere ligesaa forskjellig, som. Beliggenheden : undertiden laa de 1 Saliceterne paa vaad Undergrund, under- tiden i gamle Birke paa de terre Sand-Terrasser. Der udfor- dredes blot nogenlunde tæt Krat eller Skov; paa tyndt be- voxede Steder, eller i isolerede Træer fandtes de ikke. Rederne, der havde kun ringe Fasthed, vare byggede udvendigt af fine Kviste, tildels ogsaa af Empetrum-Lyng ; 1nd- vendig fandtes udelukkende Straa, men alt var saa lost sam- menvævet, at Redet var halvt gjennemskinnende nedenfra. Og- saa findes et og andet Hestetagl mellem Straaene, (saaledes som hos et af Mr. Chapman fundet Rede ved Polmak i Juni 1884). Væsen under Rugetiden. Ved Rederne forholde Fuglene sig ganske tause, og ere under Rugningen utroligt lidet sky. I det først fundne Rede, ved Matsjok 21de Juni, rugede Hun- nen saa fast, at den først floi af, da Træet var halvt besteget; og i det af Hr. Landmark sammesteds 11890 fundne Rede var den rugende Huns Tamhed saa stor, at den lod sig berøre med Haanden, lode Æggene undersøge under sig, og sluttelig løttes ved Falken af Redet. Føde. Den ovenfor nævnte Unge sad alene i det yderst slet byggede Rede, hvis Underlag var halvt nedfaldet, og hængte nedad Stammen. Under en Times Venten ved Redet viste blot den ene af Forældrene sig; denne, der blev skudt, var en rødgul Han (uden Rugeplet); Struben var helt fyldt med Larver af en Chrysomelide, sandsynligvis Phratora vitel- linae, samt af enkelte smaa Geometer-Larver. 70 Robert Collett. Hos de øvrige Sommer-Individer, der bleve skudte paa en Tid, da de ingen Unger havde at opfede, vare Ventriklerne fyldte med Plantefode, især smaa Fre, der syntes at have været af Blaabær (Myrtillus nigra). Host- og Vinter-Individerne leve saagodtsom alene af Bær, væsentlig Sorbus aucup.; naar Bærrene ere fortærede, har jeg hos Indiv., skudte i Januar (ved Christiania), fundet Strube og Ventr. fyldte med Han-Raklerne af Granen, ligesom de og- saa 1 Parker og Haver fortære Knopperne af Lærketræet. Farven i Rugetiden. De rugende Hanner vare dels røde, dels; gulrøde, dels gule i flere Nuancer. Hvilken af disse Far- ver er den overveiende, kan ikke angives; de forekom jevnt om hinanden, og enkelte rugende Hanner vare næsten fuld- stændig lige Hunnen. Hunnen var grøngul, undertiden med stærkere Anstrog af graat. Jeg vedføier nedenfor en Angivelse af Farven hos de Individer, som jeg 1 de sidste Aar har havt Leilighed til at undersøge under Rugetiden i Finmarken: Et Par (Polmak 26de Juni 1885): Hannen rød, Hunnen grøngul. Et Par (Polmak 26de Juni 1885): Hannen rød, Hunnen grøngul. Et Par (Polmak 29de Juni 1885): Hannen rød, Hunnen graagul. En Han (Matsjok 24de Juli 1885): rødgul. Et Par (Matsjok 21de Juni 1890): Hannen gulagtig, Hun- nen grongul (Landmark). Af 2 Par, skudte af Mr. Chapman (Ibis 1885, p. 168) ved Polmak i Tanen 12te—16de Juni 1884, var 1 det ene Tilfælde Hannen næsten lig Hunnen (,both were of the greyish green type, the male having rather more of the orange colour, than the female“), 1 det andet var Hannen rod, Hunnen graagron. Rededragten. Fuldt udviklede Unger i Rededragten (hvilke endnu neppe ere beskrevne), har jeg hidtil ikke fundet. Et Rede ved Matsjok 24de Juli 1885, indeholdt en enkelt, ikke fuldt halvvoxen Unge, som jeg forgjeves forsegte at holde levende, da jeg ikke kunde skaffe den Insectfode af den rette Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 71 Art. Det viste sig at være en Hun, hvis fremspirende Fjære vare graagronne. Host-Individernes Farve. Enkelte Aar er P. enucleator sær- deles talrig paa de sydlige Lavlande, og de kunne da trænge helt ud til Landets Syd- og Vestkyst, hvor de ellers ere sjeldne. Saadanne Aar, hvori de ere særlig talrige, (og hvoraf kunne nævnes 1878—79, 1888—84 og 1892—93), indtræffe især, naar Rognen (Sorbus aucuparia) har baaret rigelig Frugt; de kunne da iagttages i Omegnen af Christiania omtrent fra Mid- ten af October til ud i Januar, da de forsvinde, og kun und- tagelsesvis kunne de endnu træffes i Februar eller senere. De lagttagelser angaaende Farven hos disse Høst- og Vinter-Individer, som jeg herunder har havt Leilighed til at anstille, (men som hidtil ikke have kunnet forfølges længere, end til henimod Vinterens Slutning), ere følgende. Alle undersøgte Hunner ere grøngule, undertiden mere 1 det graa, men aldrig røde. Hannerne ere strax efter sin Ankomst dels røde, dels gulagtige (med svage Spor af rødt), dels grøngule; de sidst- nævnte kunne være Hunnerne saa lige, at der absolut ingen Forskjel er mellem dem i det Ydre. Hos de røde Hanner er Farven noget varierende i Intensitet; enkelte ere nær- mest rødgraa. ed à De gule Hanner synes gjennemgaaende at være tilstede i det største Antal. Flokke, som kunne sees siddende 1 Rogne- træerne, eller de store Knipper, som kunne træffes hos Vildt- handlerne, indeholde ofte blot forholdsvis faa røde Hanner, men i Regelen indtil 5 Gange saa mange gule og gulgrønne. Men dette Forhold synes at være noget varierende i de forskjellige Aar. Undertiden træffes (saaledes som Høsten 1878) store Knipper, som næsten alene indeholde røde Hanner. Endnu findes en 4de Gruppe af Hanner, de gulrøde. Disse har jeg næsten alene fundet ud paa Vinteren eller henimod dennes Slutning, og jeg har enkelte Aar truffet Exemplarer i Februar, hvor det tydeligt har vist, sig, at disse vare i Over- gang fra røde til gule»). Saadanne have endnu væsentlig 1) I Fangenskab gaar altid den røde Farve tabt ved den første Fæl- ding, og erstattes af en gul. 72 Robert Collett. baaret den rede Dragt, men Rygfjærene ere kantede med gule Bremme, og lignende gule Bremme ere ligeledes frem- komne paa Brystet. | Det synes heraf at fremgaa, at Hannerne ved forste Host- fælding dels anlægge en rod, dels en gul Dragt, enkelte Aar maaske hyppigere den ene, end den anden. Hos en Del af de rede Hanner bibeholdes denne Dragt hele Vinteren, og vedvarer, Rugetiden over. Hos andre rede Hanner forandres den henimod Vinterens Slutning til en gul, og i Mellemtilstanden er den en Blanding af begge Far- ver. I denne gule Dragt forplante ogsaa disse Hanner sig ved næste Rugetid. | Hvad de gule og grengule Hanner angaa, beholdes sand- synligvis denne Dragt hos dem uforandret; som ovenfor nzvnt, saa Jeg Sommeren 1885 1 Finmarken rugende Hanner (skudte ved Redet) der vare dels rede, dels gule, dels grongule, saa- ledes repræsenterende alle 3 Farver. Trekket. Som ovenfor nævnt, pleier P. enucleator at ind- finde sig paa de sydlige Lavlande i Løbet af October, altid i vexlende Antal, enkelte Aar i store Flokke, i andre ganske sparsomt. De forlade sandsynligvis ikke sine Sommertilhold for 1 Slutningen af September; 1 Syd-Varanger har Dr. Wessel truftet dem (11887) endnu 21de September. Ud paa Vinteren forsvinde de atter fra vore Lavlande, vistnok paa Grund af Mangel paa passende Fode; sandsynligvis vandre en Del her- under lengere mod Syd, og kun undtagelselsesvis kunne de træffes her endnu under Trækket mod Nord i April Paa Tromsø ere de trufne i Mai 1884. Hvor langt mod Syd denne Art ruger hos os, kan ikke angives. I Saltdalen (under Polarcirkelen) er den enkelte Gange funden af den ældre Sommerfelt, og i de senere Aar af Forstm. Berbom. Den blev derimod ikke gjenfunden i denne Egn af Forstcand. Hagemann under dennes fleraarige Ophold her i de senere Aar. Sommer- Exemplarer. M. Totall. 223mm, V. 109mm, H. 89mm, Polmak, Tanen 26 Juni 1885. M. — 225 - » 118 - » 95 - Polmak, Tanen 29 Juni 1885. M. — 224 - » Lie » 86 - Matsjok, Tanen 24 Juli 1885. Fem. — 223 - » 205 » 99 - Matsjok, Tanen 21 Juni 1885. Fem. — 212 - » "Abe » 85 - Polmak, Tanen 29 Juni 1885. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 73 Host- og Vinter- Exemplarer. M. Totall. 230mm, V. 106mm, H. 78mm, Ski 22 Oct. 1883. M. — 233 - . MAS » 75 - Eidsvold 28 Oct. 1883. M. — 230 - 5» JS » 89 - Blakjer 28 Oct. 1883. M. — 287 - AE L- » 92 - Eidsvold 28 Oct. 1883. Fem. — 230 - 4 OLE 31586. = Ski 22 Oct. 1883. Fem. — 230 - „ 104 - , 84 - Haabel 30 Oct. 1888. Fen. — 230 - Mu oye „ 97 - | Haabel 30 Oct. 1883. Lozia pityopsittacus, Bechst. 1802. Overgange mellem denne og L. curvirostra, eller Individer, hvis Bestemmelse kunde være usikker, har jeg hidtil ikke seet fra Norge. ! Opireden i 1881. Denne Art forekommer hos os 1i langt ringere “Antal, end L. curvirostra. _I Omegnen af Christiania iagttages de neppe hvert Aar, men i visse Aar, især naar Furuen har havt et Fro-Aar, kunne de vere ret talrige. Hosten 1881 har sandsynligvis været et saadant Aar over flere Dele af Landet, og de viste sig dette Aar flokkevis ved Christiania, Trondhjem, og 1 andre af Landsts sydlige Dele. I stort Antal forekom de, ifelge Forstcand. Hagemann, den nævnte Host i Saltdalen indenfor Bodø, hvor Furufrøet dette Aar havde slaaet til, og de holdt sig i denne Trakt hele Vinteren udover. Ogsaa den paafølgende Vaar og Sommer viste de sig ligeledes, og rugede i Egnen; Høsten 1882 saaes de atter i October, men forsvandt derpaa, og saaes ikke se- nere. Først i Februar 1886 iagttog Hr. H. atter et Par Expl. i den samme Trakt. Dette er det nordligste Sted, hvor denne Art hidtil er iagttaget hos os (679 N. B.). Føde. I et enkelt Ind., skudt af Hr. Hagemann i Salt- dalen Hosten 1881, fandt han ialt 185 Fre af Furuen, eller Indholdet af 6—7 Kongler. Unghannernes forste Dragt. Efter Rededragten anlægges dels en rod, dels en gulagtig Dragt. Det er sandsynligt, at det sidste er det regulære; et Exempel paa en red Ungfugle- dragt havde jeg Hosten 1883, da et ringe Antal Individer af denne Art viste sig i Omegnen af Christiania indtil ud paa Vinteren. Af en Flok af disse, der havde Tilhold i den bo- taniske Have, modtog jeg mellem 31te Aug. og lite Sept. 74 Robert Collett. efterhaanden 8 Individer; hos de tidligste var den stribede Rededragt endnu næsten i Behold, hos de sidste var denne stærkt opblandet hos Hannerne med røde Fjær"). Et andet Kuld Unger traf jeg i Tønsæt i Østerdalen lste—4de Aug. 1886, bestaaende af stribede Unger, der endnu fodredes af Forældrene. En Unghan, der blev skudt, havde Brystets stribede Fjære opblandede med gulgrønne. Alle de ovennævnte Ungfugle have været udklækkede an- tagelig i Juli, altsaa tilhørende Sommerkuld. Å Denne gule Dragt hos Hannerne (af Sommerkuldene) kan bibeholdes hele Vinteren igjennem indtil næste Rugetid. En Han, skudt i Ringebo 15de Febr. 1886, var graagul med kun ringe Spor af rødlig Indblanding. Af 9 Individer, undersøgte Høsten 1883, havde de 7 Undernæbbet vendt til venstre, og 2 til høire. M. Totall. 195 mm. V. 106 mm. H. 62mm. V. Aker 27 Oct. 1881 (rød). M. — 190- ,, 103 - , 67 - Ringebo 15 Febr. 1886 (rødgul). M. — 193 - , 108 - , 66 = V. Aker 21 Sept 1887 Ged, Fem. — 192 - , 104 - , 02- V. Aker 23 Oct. 1881 (graa). Fem. — 187 - ,, 102 - „6 - V. Aker 21 Oct. 1883 (graagul). Loxia curvirostra, Lin. 1766. Afhengig af Granfrøet. Denne Art er hos os i sin Op- treden saa sterkt bunden til Frøsætningen hos Abies excelsa, at den saagodtsom udelukkende ruger paa de Steder, hvor denne for Aaret har veret heldig, og helt eller nesten fuld- stændig mangler, naar denne har slaaet feil. Siden 1878 har L. curvirostra havt 3 saadanne Yngle-Aar, hvori de have ruget talrigt i Omegnen af Christiania og de fleste ovrige af det sydlige Norges Skovtrakter. Udenfor disse Aar har den idethele forekommet blot spredt og i smaa Selskaber, der har kunnet yngle hist og her, om Frøsætningen ikke har slaaet helt feil; men de have ogsaa kunnet tilsyneladende mangle over store Strekninger. 1) Ogsaa forskjellige tydske Forf. have iagttaget, at der efter den stri- bede Rededragt folger hos Hannerne dels en red, dels en gulagtig; cfr. Tschusi-Schmidhoffen i Monatsch. D. Ver. Sch. Vogelw. 1888, (König-Warthauzsen, Jahresh. Ver. Naturk. Würtemb. 1889, p. 242). Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 75 Om Sommeren for et saadant Yngle-Aar begynde Indivi- derne efterhaanden.at optræde talrigt i Skovene, og angribe allerede i Juli de unge, endnu ganske umodne Grankongler. Om Hosten indfinde de sig efterhaanden i Flokke, og streife skarevis omkring og fraadse i de efterhaanden modnende Kongler; en Del forplante sig allerede samme Host, men de fleste skille sig parvis ad forst ved Begyndelsen af det nye Aar, og yngle derpaa 1 Aarets forste Maaneder, naar Fromod- ningen er paa det hoieste. Efter Yngletidens Ophor, naar Ungerne ere blevne voxne, slutte gamle og unge sig sammen til mindre Flokke, der streife om i Skovene, saalenge Konglerne holde paa sit Fre. Men efterhaanden .sees de sparsommere, og om Høsten ere de i Regelen helt eller for den storste Del forsvundne, da det sjelden hænder, at Granen sætter frodigt Fre i 2 paa hinan- den folgende Aar. Dog kunne de 1 enkelte Aar, naar Geometer- - Larver optræde i Mengde og hærje Løvtræerne, holde sig her i store Sværme Sommeren over i Løvskovene, og ernære sig af de nævnte Larver og anden Insect-Føde. De 3 sidste store Yngle-Aar vare 1884, 1886 og 1889. I disse Aar vare de udbredte 1 alle Naaleskove op til nordenfor Grændsen af Nordland; i disse nordlige Landsdele fandtes Rede (3 Æg) ved Namsos 23de Febr. 1884, ved Hemnæs i Ranen (2 Unger, 1 Æg) lste Marts 1884, og i Namdalen nor- denfor Trondhjem (4 Unger) 14de Marts 18861). I 1889 var deres Udbredelse noget mere indskrænket. Yngleforholde 1884—1889. Under de 3 nævnte Yngle-Aar havde jeg Leilighed til personlig at undersøge eller indhente sikker Underretning om -omtr. 50 Reder af denne Art. De Tagttagelser vedrørende dens Forplantnings-Historie, som jeg herunder havde Anledning til at gjere, ere væsentlig fol- gende: En Host-Rugning finder Sted foran hvert af Yngleaarene, (tildels ogsaa 1 andre Aar) men aldrig i stor Udstrekning. Den 1ste Nov. 1885: modtog Univ. Mus. en netop voxen Unge, 1) Skjent det i intet af disse 3 Tilfælde blev fuldt constateret, hvilken Art af Loxierne”de nævnte Reder havde tilhert, er det sandsynligt, at det har været L. curvirostra. 76 Robert Collett. hvis Næbspidser endnu ikke krydsede hinanden, og som alt- saa maa have veret udklekket i Begyndelsen af October; 1 November og December s. A. traf jeg jevnlig blandt de nor- malt farvede (røde) Hanner og (grønne) Hunner Unger af disse Hostkuld, som befandt sig i Overgangen fra den stribede Rede- dragt til den ferste Ungfugledragt, og endnu i Februar saaes Unghanner med delvis Stribning paa Brystet. Ungfugledragten blev hos Hannerne af Hostkuldene altid gulgrøn, aldrig rød; disse Hanner traf jeg (blandt de rede) hele Sommeren udover, og forst 1 Jul skjod jeg Unghanner, hvor de røde Fjær begyndte at vise sig mellem de gule. De eldre, ikke rugende Individer holde sig i Regelen samlede i Flokke indtil Aarets Udgang; ved Begyndelsen af det nye Aar begynde Parrene at slutte sig sammen, og paa klare Dage i Januar lade Hannerne sin smukke Sang høre fra Toppen af en Unggran i det dybe Vinterlandskab. Redets Beliggenhed. I Regelen ruge flere Par i den samme Del af Skoven, og inden en Omkreds af et Par Hundrede Skridt kunne undertiden 2—3 Reder findes. De anbringes helst, hvor Skoven bestaar af noget yngre Træer, og er lidt aaben, saa- ledes gjerne henimod Udkanterne eller 1 Randen af aabne Braater; 1 sammenhængende tet Storskov findes sjeldnere Colonier bosatte. Det største Antal Reder findes selvfølgelig i Granskove, og helst i noget isolerede Træer; i Furutræer findes de sjeldnere, men sees dog undertiden at vælges, skjønt der findes Graner i Nærheden. Redet ligger helst ind mod Stammen, sjeldnere ude paa Grenene, og kan i de fleste Tilfælde sees nedenfra. Høiden er noget forskjellig, dog anbringes de i Regelen henimod Top- pen, og næsten aldrig nedenfor Træets Midte. I et enkelt Tilfælde saa jeg Redet indflettet mellem ned- hængende Smaagrene langt ude paa en Gren, og yderst skjult. Redets Bygning. Blot Hunnen bygger; dette gjør den med stor Iver, og Materialierne hentes gjerne lige i Nær- heden af Redepladsen. De vise herunder ingen Skyhed; de afrive, medens man betragter dem, de tørre Grankviste, saa Lyden kan høres et Stykke borte, og tage Løv eller Mos til EE ak b — Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 77 Afvexling om de ikke kunne faa losnet den Kvist, som de onske. Allerede medens Underlaget til Redet bygges, begynder Parringen, der foregaar paa en Gren i Nærheden af Redet. Rederne ere fast byggede, og have et Gjennemsnit af omtr. 1802», hvoraf Hulningens Diameter udgjør en Tredie- del, eller 60%. Yderlaget bestaar af tørre (døde) Grankviste, hvorimellem kan findes lidt Mos, enkelte Straa, eller Bast- trevler (af Populus tremula); sjeldnere er Underlaget og det væsentlige af Redet grove Straa. Undertiden benyttes tør- raadne Træfliser. | Redets Hovedbestanddel er dog 1 Regelen Usnea barbata, som neppe nogensinde helt mangler; ligeledes benyttes ofte rigeligt Mos, som de undertiden hente fra forladte Reder af Sciurus 1 Nærheden. Det indre Beleg er fine torre Straa, der kunne vere til- stede 1 forskjellig Mængde, og undertiden ganske mangle, saaat Æggene komme til at hvile paa Gran-Lavet. Endskjønt de rugende Hunner altid have bar Bug, benyttes Fjærene ikke regelmæssigt til Redet, og naar en og anden saadan findes, ere disse medfulgte mere tilfældigt. En enkelt Gang har jeg dog seet Fjer anvendt med Hensigt; Hulningen var her udforet med en god Del Fjær af Hunnen af T. tetrix. Ligeledes har jeg i enkelte Reder seet Hestetagl, eller fundet hele Hulningen at vere udforet med et Lag Stilke af Polythricum commune. Aiglegningstiden har i hvert af de nævnte 3 Yngle-Aar vist sig at strekke sig over et temmelig langt Tidsrum. I omtr. 40 Reder, om hvilke jeg med fuld (eller tilnærmelsesvis fuld) Sikkerhed kjender den Datum, paa hvilken forste Æg er lagt, har denne i de fleste Tilfælde indtruffet i den forste Halvdel af Marts. Kun forholdsvis faa Reder (8) have havt sit forste Æg i Februar, og da i Regelen henimod Slutningen af denne Maaned. Alene en enkelt Gang (i 1886) har dette indtruffet i Januar; den 14de Februar det nevnte Aar traf jeg nemlig en allerede næsten helt flugtvoxen Unge, der altsaa som Æg maa vere lagt omtr. 20de Januar. I et Par Tilfælde har første Æg først været lagt i de første Dage af April (sil- digst 5te April 1884). 18 Robert Collett. Æggenes Antal er omtrent lige ofte 3, som 4, sjelden blot 2. Af 25 Reder bestod Kuldet i de 12 af 4, i de 10 af 3, og i de 3 blot af 2 /Eg. | Under Rugningen mades Hunnen flittigt af Hannen, og denne flyver til Redet under en egen Lyd, der altid angav, at den havde denne Forretning. Undertiden flyver Hunnen sin Mage i Mode, og fodres udenfor Redet. | I Redets Nærhed er Hannen temmelig ængstelig, medens Hunnen gjerne ruger saa fast, at den forst forlader Æggene, naar Træet bestiges ; undertiden kan den nesten naaes med Haanden, for den flyver af. Begge Forældre bringe Ungerne Fode, der synes at be- staa udelukkende af Gran- (eller Furufre). Fodringen fore- gaar med temmelig lange Mellemrum; undertiden hengaar 1 Time mellem hver Gang, at nogen af Forældrene ere ved Redet. Den fede Fode fordeies sandsynligvis langsomt, da Ungerne næsten altid have et stort ufordeiet Forraad, der opbevares i den udvidede Oesophagus som i en Sæk. Selv hos dunklædte Unger har jeg ikke fundet andet end Fre, (blandet med lidt Grus). Under hele Yngletiden kan der herske streng Kulde, lige op til + 20° C., uden at dette synes at genere de rugende Hunner, eller de ubeskyttede Unger i Rederne, naar Foræl- drene ere ude for at bringe dem Fede. Forste Hostdragt. Ungernes stribede Rededragt aflegges ganske uregelmæssigt hos de forskjellige Individer i Lobet af Hosten, og Spor af Striberne kunne hos enkelte bibeholdes langt ud paa Vinteren, indtil ud 1 Februar. Den udfarvede Dragt hos Unghannerne er dels helt marke- rod, dels mer eller mindre gulrod. I Slutningen af Septem- ber træffes saaledes ofte saadanne morkerode Hanner, hvis korte Underkjevespids angiver, at de ere Ungfugle; dog synes Ung- hannerne i Regelen at vere gulrøde, og hos de Individer, som endnu ud over Vinteren bære Spor af Striberne, er Farven næsten altid gulagtig. Disse Individer, der ikke synes at vere forplantningsdygtige ved Yngletidens Indtreden, ere sjeldnere at træffe paa Ynglepladsene, og holde sandsynligvis flokkevis ti) inde i Skovene. Maaske kunne disse Individer opnaa Kjønsmodenhed senere paa Sommeren, og den abnorme Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 49 Sommer- og Hostrugning, der af og til iagttages, skyldes maaske tildels disse. Farven har saaledes hos de rugende Hanner altid været rød; Hunnerne ere grønlige med graat Hoved (Bugen er hos disse altid bar). M. Totall. 173mm. V. 98mm. H, 60mm. V. Aker 23 Marts 1884. M. — 171 - 20900 , 61 - V. Aker 14 Febr. 1886. M. — 178 - MOULE » 59 - | V. Aker 14 Febr. 1886. M. — 167 - Ww DUNS » 56 - | V. Aker 14 Febr. 1886. M. — 1% - > 1016 - + 58 - V. Aker 21 Febr. 1886. Fem. — 175 - ,95- "ES NE V. Aker 28 Oct. 1883. Fem. — 16 - 51/9818 , 858 - V. Aker 23 Marts 1884. Fem. — 1% - 24198. - » 62 - | V. Aker 24 Jan. 1886. Fem. — 16 - Op n 58 - V. Aker 14 Febr. 1886. Fem. — 171 - 494 - SAGE V. Aker 14 Febr. 1886. Fem. — 165 - m 944. » 56 - V. Aker 14 Febr. 1886. V. Aker 21 Febr. 1886. Fem. — 171 - Lu 9» s pA DU is Loxia bifasciata, Brehm 1827. Uregelmessig Besøger. Denne Art har i de senere Aar vist sig at forekomme 1 enkelte Individer aarlig paa de syd- lige Lavlande Host og Vinter, og det er sandsynligt, at den ogsaa, ialfald 1 visse Aar, kan ruge inden Landets Grændser (Finmarkens Naaleskove). De første hos os iagttagne Exemplarer bleve trufne i Fyrgetyve-Aarene i den botaniske Have ved Christiania, og et Expl skudt her i 1840 af afdøde Conserv. Siebke. Senere blev den i en lang Aarrekke ikke omtalt som iagttagen i Landet. Forst i 1882 kunde jeg atter undersøge Exemplarer fra Norge, da jeg erholdt 2 Expl, fangede i 9. Aker ved Chri- stiania 2den Febr. Disse, der vare fuldt udfarvede, Han og . Hun, ere opstillede paa Univ. Mus. Der var 5—6 St. 1 Felge, der holdt til paa en med yngre Granskov bevoxet Fjeldskraa- ning; et tredie fanget Expl. var ligeledes en Han. (Paa samme 'Tid fandtes yderst faa andre Loxier i Omegnen). Denne Vinterdragt var hos Hannen helt rødgul, med utyde- ligt morkere Centra i Rygfjerene; ned imod Skuldrene blive Fjærene tydeligt mørkere, og ere næsten sorte, hvor de falde ud over Vingerne. 80 Robert Collett. Hunnen havde Hoved og Strube graa med brunsorte Fjærcentra, der vare stærkt udpregede; Rygfjærene havde svagt grongule Rande, Overgumpen var stærkere gulgron. Vingedækfjærenes hvide Tverbaand vare ubetydeligt smalere, end Hannens. Undersiden havde ligeledes mørkere Fjær- centra, men mindre tydeligt; Siderne og Brystet havde et grøngult Anstrøg. Ogsaa i Febr. 1884 erholdtes et Par Individer ved Chri- stiania; ligeledes 23de Marts 1886, ligesom de atter indfandt sig sparsomt Hosten 1886. I 1888 bleve ligeledes enkelte In- divider fangede her 1 October og November, og et enkelt Ind. saaes ved Frederiksstad endnu i Marts 1889. Vandre-Aar 1889. Alle disse Tilfælder vare dog ganske. sporadiske. Derimod optraadte L. bifasciata 1 storre Antal i 1889, da en Indvandring, der strakte sig over en stor Del af Europa, ogsaa berørte Norge, og de optraadte herunder paa enkelte Steder endog i store Flokke, (saaledes 1 Omegnen af Trondhjem). De forste Expl. ihdsendiosi til Univ. Mus. fra Trygstad 1 Smaalenene, hvor de vare fangede 30te Sept., og til Stavanger Mus., hvor de vare fangede paa Jæderen allerede 28de Sept. Alle disse bare en stærkt slidt Sommerdragt, og blot enkelte fremspirende Fjære antydede den kommende Høstdragt. Han- nerne vare helt rode, Hunnerne graagule. Et Par Ind., fan- gede 1 Doner ved Frederiksstad 10de Oct., vare begge Hunner, ligeledes i slidt Dragt, (begge graabrune uden synderligt gult). I Christiania Omegn observeredes dette Aar et og andet Ind. hele Vinteren udover. Paa St. Hans Haugen kunde dag- lig et stribet Ind. (Hun) iagttages, 1 Regelen alene, under- tiden i Selskab med nogle ZL. curvirostra. Den afbed aldrig Konglerne af Lærken, ligesom dens storre Frende, men ud- tog Freene, hengende under Konglerne, som en Meise. Den var yderst lidet sky; jeg saa den her sidste Gang 8de Marts (1890). De Steder i Landet, hvor de viste sig under dette Aars Indvandring, vare saaledes folgende: Stavanger Omegn og Jederen. Herfra modtog Stavan- ger Museum flere Expl. i Sept. og Oct., det forste allerede 28de September. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 81 Christiania Omegn, og Christianiafjordens Omgivelser. Her viste de sig ligeledes allerede i Slutn. af September, og iagttoges enkeltvis indtil 1 Marts 1890. Hamar Omegn. Univ. Mus. modtog herfra et Par Expl. fangede i Done 10de Nov. Disse bare nu Host- (Vinter-) dragt. : | | Trondhjems Omegn. Som ovenfor nævnt var den tal- rig i Omegnen af Trondhjem, og Musæet her modtog fra Oct. 1889 til ud i Jan. 1890 talrige Expl. herfra. Namdalen (ovenfor Trondhjem). Allerede i Slutn. af Sept. viste de sig her, og flere Expl. bleve fangede, men ikke opbevarede (meddelt af Dr. Thome). | 1889-Aars Indvandring bemærkedes saaledes allerede i Slutningen af Sept., (tidligst den 28de Sept., da den dog alle- rede havde naaet til Landets Sydvest-Spidse). De forst er- holdte Exemplarer vare i Regelen gamle Individer, med stærkt shdt Dragt; denne ombyttedes i November med en mindre intens farvet Vinterdragt, der hos Hannen var gulred, hos Hunnen graagul med tydeligt stribet Underliv. Kun enkelte Individer have været Aars-Unger. En saadan erholdt Stavan- ger Musæum 2den Oct. fra Jæderen; denne bar den stribede Ungfugledragt, men med nye Baand i Vingen. De sidste Individer iagttoges i Marts 1890; men det er sandsynligt, at det største Antal forsvandt allerede i Løbet af October og November 1889. Nordligere end i Namdalen (641/29 N. B.) vides de ikke lagttagne under dette Aars Indvandring. M. Totall. 171 mm. V. 91mm. H. 58mm. 0. Aker 2 Febr. 1882. M. — 183 - AE: DET » 62 - Trygstad 30 Sept. 1889. Fem. — 170 - AS LE 5 ORNE Ø. Aker 2 Febr. 1882. Dem. — 16 - S ses » 60 - Trygstad 30 Sept. 1889. - Fem. — 166 - » 88 - u repe Trygstad 30 Sept. 1889. Ben. — 176 - 5 SØN le Fr.stad 10 Oct. 1889. i498. n 04 - Frstad 10 Oct. 1889. FER. —- 176 .- Cannabina cannabina, (Lin.) 1766. Local Udbredelse. Denne Art hører ikke til de i Landet særdeles udbredte, eller som nogetsteds optræder i nogen Nyt. Mag. f. Naturv. XXXV. I. 6 82 Robert Collett. Mængde. Den er en Lavlands-Art; sit fornemste Tilhold har den paa de tørre og varme Wer og Strandbredder i de sydligste Dele, hvor der findes rigelig Kratskov af Jwniperus og vilde Roser, medens den i de indre Dele er mere local, og neppe gaar langt nordenfor Trondhjemsfjorden. Dens Nordgrændse kan for Tiden ikke opgives med Sikkerhed. Trekket. De ankomme tidligt om Vaaren, ofte 1 Midten af Marts, og afreise forst sent, omtr. i Slutn. af October; undertiden sees Flokke endnu i Beg. af November. Enkelt- vis kan den ogsaa overvintre i de sydligste Dele, (saaledes 1 Jan. 1883 ved Christiania). Om Hosten streife de flokkevis om paa Agrene, og jeg har truffet Flokke (Fetsund 18de Sept. 1879) paa over 1000 Indiv. De sege herunder Fro af forskjellige Planter, der voxe paa de torre Bakker, saasom Artemisier, Chenopodia- ceer, 0. a. Rugetiden falder i Omegnen af Christiania noget for Mid- ten af Mai. Et Par Reder, begge med 5 /Eg, som jeg fandt Vaaren 1884, laa 1 omtr. 20 Alens Afstand fra hinanden 1 en plantet Granhæk, og det forste Æg var her lagt 10de Mai. I et tidligere fundet Rede paa samme Sted Vaaren 1871 var første Æg lagt 17de Mai. Det sidste Rede var bygget udvendigt næsten udeluk- kende af fine Rødder, og med blot Antydning til Mos; det indre var en tyk og ee Skaal af Haar (Uld og Ko- Haar) og enkelte Hestetagl. Enkelte Par udruge 2 Kuld samme Sommer. Den 24de Sept. 1886 traf Jeg ved Christiania flere Familier, hvoraf Un- cerne endnu bar Rédedragten. M. Totall 146 mm. V, 78mm. H, 53mm. Asker 9 Sept. 1883. M. — 145 - n 82 - » 98 - Varhoug, Jed. 16 Juni 1886. Cannabina flavirostris, (Lin) 1766. Delvis stationer. Den almindelige Ankomsttid om Vaaren for denne Art er i Landets sydlige Dele i Midten af April. Undertiden ankomme Flokkene allerede i Marts; i 1884 traf jeg en Flok i V. Aker paa 500 St. den 23de Marts, i 1880 Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 83 den 12te Marts. Overvintrende Flokke iagttages ikke sjelden i de sydlige Kystegne; ogsaa ved Christiania har jeg fra og til truffet saadanne (saaledes 1 Dec. 1880, Jan. 1887, Jan. 1890). Disse have gjerne holdt til paa terre Bakker, og fortæret Frøene af de at Sneen opstikkende Atriplex patula, o. à. Over- vintrende Flokke ere iagttagne saa langt mod eg som ved Trondhjem (Storm). Udbredelse om Sommeren. Som tidligere meddelt, er C. flavi- rostris hos os væsentlig bunden til Vestkysten, hvor den ruger paa de fleste Steder fra Jæderen af og idetmindste op til Tromsø. Det nordligste Sted, hvor denne Art med Vished er fundet rugende, er i Reisen (Lyngen), hvor Fiskeri-Insp. Land- mark traf en hel Familie den 1ste Aug. 1885 (70°). I Landets indre Dele tilhorer den alene det alpinske Ge- bet, og forekommer, skjønt i ringe Mengde, i de høiere lig- gende Dalferer, og ved dyrkede Steder paa selve Fjeldene, saasom paa Dovre og Langfjeldene. Redebygning. Et Par Reder af denne Art, fundne i de sidste Aar af Fiskeri-Insp. Landmark, havde folgende Belig- genhed : Det ene, Hindflyen 1 Vaage 30te Juni 1884, indeholdt 5 - stærkt rugede Æg (det første saaledes lagt omtr. 16de Juni). Dette var anbragt paa en smal Afsats i en Fjeldvæg, omtr. 25 Meter ret under et beboet Rede af Aquila chrysaëtos, der netop indeholdt en næsten flyvedygtig Unge. Det andet Rede, Skjærgehavn udenfor Sognefjorden 2den Juli 1891, indeholdt 6 friske Æg, hvoraf det første saaledes var lagt 27de Juni. Dette laa paa en Afsats i en liden Fjeld- hammer ud mod Søen; det var bygget udvendig af Lyng, grønne Straa og Græsrødder, dernæst af finere Straa, enkelte Mosstængler, en Del Andefjær og et tykt Lag af Faare-Uld; inderst var Redet belagt med de fine Rødder af Hymenophyl- lum wilsoni!) der forekommer i stor Mengde paa Øen. Rugetiden strækker sig iøvrigt lige fra Begyndelsen af Mai til Slutningen af Juni eller længere, og det er sandsynligt, at der foran de sene Kuld altid har været udklækket et Kuld om Vaaren. I 1886 traf jeg den saaledes i fuld Leg paa Rott 1) En af Scandinaviens sjeldneste Kyst-Bregner. 6% 84 Robert Collett. udenfor Stavanger den 24de Juni, og Hunnen var nu ifærd med Redebygningen; i 1892 per jeg dem atter i Parring sammesteds 27de Juli, saaledes en hel Maaned senere. Under Legetiden flyve Hannerne syngende frem og til- bage over Rugestedet, omtrent som C. linaria, og sænke sig med nedadbøiede Vinger paa en Sten eller et Gjærde. Varieteter. En ufuldstændig (blegfarvet) Albino, skudt ved Stavanger Vinteren 1883—84, opbevares paa Stavanger Mu- sæum. M. Totall. 145 mm. V, 78mm. H. 58mm. V, Aker 18 April 1886. Fem. — 142- ,.72- , 62 - ‘NV. Aker 14 April 18688 Rem. — 146- , 7b - , 61 - * V Aker 18 April Tous Cannabina linaria, (Lin.) 1766. Rugning paa Lavlande. I de Aar, hvori Granfrøet slaar til, (hvad der gjerne intræffer omtrent hvert 4de Aar), pleier et Antal af denne idethele rent alpinske Art at standse under sit Vaartræk paa Lavlandene, og ruge her i Naaleskovene. Rugningen foregaar da ticligt om Vaaren, 1 Begyndelsen af April eller endog i Slutningen af Marts, medens Sneen endnu ligger fodheit overalt omkring dem, saaledes at Ungerne ere flyvedygtige allerede 1 de forste Dage af Juni, eller omtrent paa en Tid, da denne Art under sin normale Rugning 1 Birke- skvoene paa Fjeldet eller i Landets nordlige Dele endnu knapt er begyndt paa sin Redebygning. En saadan mærkelig Rugning har jeg omtalt fra Chri- stiania Omegn Vaaren 1878, (cfr. M. Medd. p. 295), da jeg fandt Reder med Æg allerede i de sidste Dage af Marts. Ogsaa i 1886, da Granen i Landets sydlige Dele havde et Frø-Aar, indfandt C. lmaria sig i Christiania Omegn flokkevis 1 Løbet af Febr. samtidigt med Frøets Modning, og rugede 1 de fleste sydlige Naaleskove blandt Colonierne af Loxia curvirostra, skjønt ikke saa talrigt, som denne Art; den 16de Mai saa jeg de første flugtvoxne Unger dette Aar. Ogsaa paa andre Steder i Landets sydlige Fane rugede denne Art paa Lavlandet Vaaren 1886. Ogsaa i Landets nordlige Dele hænder det, at C. hnaria 1 saadanne Aar har en.extraordinær Rugning 1 de første Vaar- Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 85 maaneder inde i Naaleskovene. I Saltdalen indenfor Bodo traf saaledes Forstcand. Hagemann i 1883, (medens der sam- tidigt fandt en Udvandring Sted af Myodes lemmus), flugtvoxne Unger den 10de Mai, saaledes at Æggene her maa have væ- ret lagte i Beg. af April. I Syd-Varanger har ligeledes Di- striktslege Wessel iagttaget, at i enkelte Aar ruger den langt tidligere, end i andre; i 1886 saa han saaledes nyklækkede Unger i Rederne allerede 26de Mai. Rugeliden er iovrigt, som tidligere bergrt, ogsaa under de normale Forholde temmelig varierende. I 1885 traf jeg under et Par Maaneders Ophold i Øst-Finmarken det første Kuld friske Æg ved Tanaelven ved Polmak 29de Juni; men endnu 19te Juli vare ved Bjernsund (ved Pasvigelven) flere Reder under Bygning, og endelig traf jeg ved Matsjok ved Tana den 24de Juli.fremdeles et Rede under Bygning, ligesom et andet blot indeholdt de første Par Æg. Nordgrændse. C. linaria ruger i Finmarken saa langt mod Nord, som der findes Træer; paa den helt træløse Vardø fandt Cons. Schneider 18de Juni 1882 dens Rede med 5 Aig mellem de opstikkende Haler af de paa en Fiskehjeld til Tor- ring ophengte Fiske (G. morrhua). pl. exilipes“, Coues. Jeg har tidligere paavist, at der i Finmarken jevnlig kan paatræffes Individer med mer eller mindre hvidt uplettet Underliv, hvide undre Haledækfjær og Overgump, hvilke idethele svare til Formen L. exilipes, Coues. Denne Dragt, som jeg har truffet blot i Juli Maaned, synes hovedsagelig at være fremkommet ved en Afblegning og en samtidig Slidning af Fjærene. I 1885 traf jeg flere lignende Individer ved Nyborg i Syd-Varanger den 5te Juli; et af disse, der nu er opstillet paa Univ. Mus., var allerede i Afstand under Flugten kjendelig ved sit næsten renhvide, uplettede Underliv og Overgump. Men andre Individer, som jeg traf samme Dag paa samme Localitet, (et ophøiet Plateau næsten uden Buskvegetation, og uden et eneste Træ), vare atter mindre udprægede. | Totallengden af dette sidste Ind. var 180%. Vingens Længde 73mm, Halens L. 60™™-; den tilhørte den kortnæb- bede Form, hvis Næblængde til Næseborene blot var 7™™. 86 Robert Collett. Paa Fyrlygterne. Ogsaa denne Art horer til dem, som jeg har modtaget fra Fyrene, hvor de flyve mod Lygten i de morke Hostnætter. Saadanne Ind. ere indsendte fra Fyrene paa Landets Vestkyst i November 1885. Arten er iøvrigt for en stor Del stationer, idet den flokkevis overvintrer snart i et, snart i et andet District, lige op i Finmarken. Saaledes fandtes den i Alten i store Flokke hele Vinteren 1890—91 (Hagem.). Emberiza miliaria, Lin. 1766. Colonien paa Jæderen forekommer idethele i uforandret, ringe Antal. De Steder, hvor jeg i Aarene 1880—92 har truffet denne Art bosat, er ved Gaardene Haar, Kvalben og Kvasheim, hvor der dog blot ruger et eller andet Par, og neppe aarligt paa samme Sted; fremdeles ved Gaardene Nær- land og Næshejm. Især har den i de seneste Aar havt Til- hold ved Nærland-Gaardene, hvor flere Par have ruget aar- ligt paa Engene. Rugetiden synes dog at variere betydeligt. I 1889 fandt jeg her et nylagt Kuld 15de Juni, i 1890 halv- voxne Unger 18de Juni, i 1891 et netop grundlagt Rede 21de Juni, hvori det første (af de 5 Æg) blev lagt 26de Juni. Rederne have ligget midt i Engene, blandt høie Planter (ved Roden af Tidsler), eller i Græsset. Hannen sidder syn- gende i nogen Afstand paa et Stengjærde, og deltager ikke i Redebygningen, og jeg saa ligeledes blot Hunnen fodre Un- gerne. Hunnen ruger sine Æg yderst fast. Rederne vare byggede af Straa, indvendig belagte med et tykt Lag Heste- tagl. Et ved Haar den 2den Marts 1883 skudt Ind., der nu er opstillet paa Univ. Mus., var usædvanlig stort, endskjønt det viste sig at være en Hun. Totallengde var 215%. I Ven- trikelen fandtes Havre. Ny Localitet. Nordenfor Jæderen og Stavanger var Arten ikke iagttaget, da et enkelt Par af denne Art iagttoges i en Have i Surendalen indenfor Christiansund (63°) 18de Mai 1885; et af Individerne blev skudt, og af Controlleur Brandt indsendt til Trondhjems Museum, hvor det nu er opstillet. Da hele Kystlinien op til Trondhjem synes lidet skikket til Opholds- Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 87 : sted for denne Art, er det sandsynligt, at dette har været omstreifende Individer. M. Totall. 193 mm. V. 97mm. g. 73 mm Kvalben, Jæderen 11 Mai 1882. M. — 208 - ,,105 - , 71 - Nærland, Jæderen 18 Juni 1889. Fem. — 182 - , 94 - „63 - Kvalben, Jæderen 11 Mai 1882. Fem. — 215 - , 101 - , 78 - Haar, Jæderen 2 Marts 1883. Emberiza citrinella, Lin. 1766. Nordgrendse. Denne Art gaar mod Nord i Finmarken saa langt, som der findes dyrkede Steder, og den er endnu temmelig hyppig ved Tromsø, i Alten og 1 Porsanger, ligesom den er i Øst-Finmarken funden i Tanadalen og Syd-Varanger. Dog ere sandsynligvis alle eller de fleste Individer herfra Trækfugle; i de seneste Aar har Forstcand. Hagemann obser- veret de første Individer om Vaaren i April (3die April 1889, 22de April 1890, 5te April 1891). Ogsaa 1 de sydlige Dele synes en Del Individer at for- lade Landet om Vinteren. Saaledes har jeg modtaget et Ind., dræbt paa Lygten ved Torbjørnskjær Fyr ved Indløbet til Christianiafjorden 1ste Nov. 1886. Varieteter. Af saadanne har jeg 1 de sidste Aar undersøgt følgende: Et Ind. med hvidagtige Armfjer saa jeg ved Christiania i Febr. 1881; (et andet med et lyst Tverbaand tvers over Halen saa Jeg ved Farsund 17de Juli 1877). En anden Varietet modtog Univ. Mus. fra Smaalenene 22de Marts 1887. Dette havde Halens og Vingernes ydre Halvdel ensfarvet hvidgraa. Et lignende Ind. saa jeg i V. Aker 8de April 1887; her var Halens indre Del paa den ene Side hvidagtig. Endelig modtog Univ. Mus. et Ind., skudt ved Frederiks- hald 8de Marts 1890, der havde spredte hvidgule Fjær paa Hovedet, Ryggen og 1 Vingerne. Redebygning. Som tidligere meddelt, ruger denne Art hos os saagodtsom altid paa Marken, og kun undtagelsesvis i Buske. Enkelte af disse heitliggende Reder har jeg iagttaget ogsaa 1 de senere Aar. Et saadant, hvori 5 Æg, (Strommen oven- for Christiania 27de Mai 1887), laa omtr. 1% heit i en 88 Robert Collett. Enerbusk; et andet (Gulskoven ved Drammen 3die Juni 1887) laa i en lignende Heide i en Granbusk, og indeholdt smaa Unger. Endelig fandt jeg 18de Mai 1884 et Rede med 4 Æg, omtr. 1!/;*- heit i en tæt Granhek ved Christiania. 2det Kuld. Ruger tildels 2 Gange om Aaret, og saagodt- som aarlig har jeg seet smaa Unger 1 Rederne i Begyndelsen af August i Landets sydlige Dele; i Tonsæt saa jeg et Rede under Bygning 17de Juli 1890. M. Totall. 183mm. V. 95mm. H, 75mm. Jarlsberg 5 Marts 1886. Emberiza hortulana, Lin. 1766. Nordgrendse. Mod Nord gaar denne Art helt op i Fin- marken, men er hidtil blot sporadisk paavist i disse nordlige Dele. I Bygderne nordenfor Trondhjemsfjorden findes den, : ifølge Storm, paa flere Steder, skjønt neppe talrigt. I 1881 blev den forste Gang fundet i Saltdalen (indenfor Bode) af Forstcand. Hagemann, som skjed her et Par Indiv. 29de og 3lte Mai, og senere saa flere i Juni s. A.; 1 Juni 1885 traf han atter flere Indiv. sammesteds, og antager det for sand- synligt, at den ruger her, om end i ringe Antal. Skjønt den endnu ikke er paavist paa den lange mellem- liggende Strekning af Nordland mellem Trondhjemsfjorden og Saltdalen, er det sandsynligt, at den ogsaa her fore- kommer. | Fra Finmarken modtog jeg gjennem Dr. Wessel 1 1883 et Kuld Æg, fundne ved Kirkenæs i Syd-Varanger (69° 45^. Æggene, hvis Antal var 4, vare normale; Redet derimod manglede Hestehaar, (hvormed altid Rederne 1 Landets syd- hge Dele ere belagte), hvorimod der fandtes enkelte Renhaar. Blandt Redets Bestanddele fandtes iøvrigt Blade af Ledum palustre, en af Finmarkens Characterplanter. Den Stamme af denne Art, der bebor Syd-Varanger, naar sandsynligvis sine Rugesteder ad østlig Vei, over Landene om den Botniske Bugt, ligesom de fleste ovrige Passeres blandt Trækfuglene, der ruge i disse nordlige Landsdele. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—29 89 Vertical Udbredelse. I Landets ostlige Dalforer har jeg, foruden i Gudbrandsdalen og Lesje, truffet den i Øster- dalen idetmindste op til Lille-Elvedalen (Juni 1882), men ikke paa det egentlige Hoifjeld ovenfor Naaletrægrændsen. I de vestlige Dalferer har jeg fundet den op til Hemsedalsfjeld 1 Hallingdal, men aldrig paa Fjeldets anden Side, saasom 1 Ler- dal, eller 1 Bergen Stift. M. Totall 163mm. V. 84mm. H. 65mm. V. Aker 6 Mai 1883. EM 1099 — — Bey) å 5651-11) V. Aker 3 Mai 1891. NEL 169. - Sn 1217060. 0. Aker 13 Mai 1899. Emberiza schoeniclus, Lan. 1766. Redeplads og Æg. Rugetiden indtræffer for denne Art (saavel paa de sydlige Hoifjelde, som 1 Finmarken) fra Begyn- delsen eller Midten af Juni til ud i Juli. Rederne udfodres med Haar (især Hestetagl), aldrig med Fjær. Æggenes Antal er 5, ofte 4 eller 6, sjelden 7. Redet anbringes saagodtsom altid under en Busk, umid- delbart paa selve Marken; dog kjendes et Par Exempler paa, at det har ligget lavt i Buske. Den 14de Juni 1884 fandt Fiskeri-Insp. Landmark ved Fokstuen paa Dovre et Rede, der laa omtr. 1 Alen fra Marken, midt i en af en Ener og en Dvergbirk i Forening dannet Busk. Et andet Rede, som jeg fandt ved Nystuen paa Filefjeld 4de Juli 1891, laa omtr. 1 Fod hoit i en Enerbusk. Alpinsk Art. 1 Norge er denne Art næsten fuldkommen alpinsk, ligesom flere andre Arter, der i Mellem-Europa er fuldkommen Lavlands-Arter, og den forekommer 1 Dalbundene eller paa de egentlige Lavlande næsten alene under Trekket. Dog forekommer den rugende ogsaa paa enkelte lavere Kyst- oer og Strande, hvis Natur ligner de mellem-europæiske Lavlandes, saasom paa Kirkøen (Hvaløerne), og ved Vandsjø (ner Moss) Et Rede, som jeg den 9de Juni 1892 fandt paa den sidstnævnte Localitet, laa aabent mellem terre Phragmites- Stilke, og indeholdt allerede 5 klækkefærdige Æg, hvoraf det forste altsaa var lagt omtr. 93de Mai, eller næsten 3 Uger tid- ligere, end den normale Rugetid paa Høifjeldene eller i Lan- dets nordlige Dele, 90 Robert Collett. Sommeren 1892 fandtes den rugende af Fiskeri-Insp. Land- mark paa Næsøen i Bærum, saaledes nær Christiania. Redet indeholdt 15de Juli 2 halvrugede Æg EE tilhørende Aarets 2det Kuld). Trækket. Denne Art hører til vore tidligste Trækfugle, og de første vise sig i Omegnen af Christiania kort efter Midten af April, undertiden endog før Midten af denne Maa- ned; i 1890 saa jeg en Han paa Jomfruland udenfor Kragerø allerede den 3die April. Selv i Finmarken indtræffer den undertiden allerede i April (Varanger 26de April 1858, Som- merfelt). Afreisen om Høsten sker i den første Halvdel af October; endnu 1 Finmarken er den iagttaget i de sidste Dage af Sep- tember. Delvis stationer. Et og andet Individ kan ogsaa over- vintre 1 Landets sydvestlige Kystegne. Paa Stavanger Mu- sæum har jeg undersøgt en Han, skudt paa Jæderen 16de Jan. 1884. Denne bærer Artens normale Vinterdragt, med brede lyse Fjærbræmme, der dog ere smalere end om Høsten, og lade den vordende Vaardragt tydeligere skinne igjennem. Sangen bestaar som bekjendt blot af nogle faa, yderst ensartede og afbrudte, og ligesom med Anstrengelse frempres- sede Toner, som Hannen lader høre i Rugetiden. Denne Sang, der lyder overalt fra Fjeldmyrerne om Sommeren, varieres idethele kun ganske ubetydeligt. Et Par Gange har jeg (i Finmarken) hørt den producere en Sang, der med sin Tængde og Variation havde intet tilfælles med den normale, og var ganske ukjendelig. Varieteter. En ufuldstendig Albino, en Han med hvidt Hoved og hvide Vingedækfjær, blev skudt af Fiskeri-Insp. Landmark paa Tjøttø i Nordland 13de Sept. 1891, og afgivet til Univ. Mus. M. Totall. 156 mm. V, 109mm. H. 89mm. Elvenæs, Varanger 13 Juli 1885. Calcarius lapponicus, (Lin.) 1766. Udbredelse. Bebor i Norge hovedsagelig 2 adskilte Di- stricter, udenfor hvilke den ikke med Sikkerhed er fundet Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 91 rugende. Den storste Stamme tilherer Finmarken, hvor den, ligesom langs hele det arctiske Bælte af den palæarctiske Re- gion, er talrig paa Localiteter, beklædte med Lyng og Vidie- krat, eller omtrent svarende til det sibiriske „Tundra-Gebet“. Hvorlangt mod Syd denne nordlige Stamme strækker sig, kan ikke neiagtigt angives; i Femti-Aarene er den af Forstm. Barth funden sparsomt paa enkelte af Vesteraalens Øer (Lange, Hasselsø), og det syntes, som om den her rugede. Den anden Stamme bebor de sydlige Høifjelde, men yderst sporadisk, og i ringe Antal. Paa Dovre har en Coloni altid havt sit Tilhold omkring Fokstuen, hvor den især forekommer paa den lige ved denne Fjeldstue beliggende Myr; Sommeren 1882 fandtes ogsaa nogle Par bosatte ved et Punct nær Gjen- din, saaledes i Jotunfjeldenes District. Udenfor disse 2 Gebeter er den ikke med Sikkerhed paa- vist om Sommeren. I et af Sognepr. Heltzen i 1833 efterladt Manuser. om Helgelands Hvirveldyr angives den vistnok som rugende sparsomt i de øvre Bygdelag af dette nordlandske Præstegjæld; hidtil ere de ikke blevne paaviste her at andre, og specielt synes de ikke, selv under Trækket, at forekomme i Saltdalen, hvor de forgjæves ere blevne eftersøgte af Forst- cand. Hagemann. Trækket. Det er sandsynligt, at den nordlige Stamme naar sine Rugesteder i Finmarken ad østlig Vei, over Østersø- landene, og den ankommer hid om Vaaren omkring Begyn- delsen af Juni (Alten 31te Mai 1888, 3die Juni 1891, 6te Juni 1892, Hagemann). Afreisen om Hosten er hidtil aldrig noteret. | Da den sydlige Stamme er forholdsvis ringe, bliver den idethele sjelden iagttaget under Trækket paa Lavlandene. Ved Christiania har jeg enkelte Aar truffet den enkeltvis eller 1 smaa Selskaber paa indtil et halvt Snes Stykker, saa- ledes i 1881 den 24de April, i 1882 den 30te April, i 1883 den 20de April og 6te Mai, ligesom et Expl. blev indleveret paa Univ. Mus. fra ©. Aker 22de Mai 1884; et enkelt Ind. blev endelig iagttaget af Stud. Huitfeldt-Kaas 26de Marts 1895. Udenfor Christiania Omegn ere ligeledes Individer i de sidste Aar skudte ved Frederiksstad (af Hr. Jentoft) den 4de 92 Robert Collett. Mai 1881, og (af Hr. Thome) den 23de April 1886; fremdeles ved Vikersund paa Modum, hvor Fiskeri-Insp. Landmark traf et Par St. blandt A. pratensis den lite Mai 1886; ligeledes traf Hr. L. en hel Flok ved Hamar den 26de April 1887. Paa Vestkysten ere de endelig en enkelt Gang iagttagne udenfor Bergen, hvor et Par Ind. bleve skudte 21de April 1878 og 13de April 1891. Paa Fyrlygterne ere de hidtil ikke fore- komne, hvorimod jeg traf et enkelt Ind. (en Han) ved Kvalben paa Jæderen 15de Mai 1882. Alle disse Individer have sandsynligvis tilhort de paa Landets sydhge Hoifjelde rugende Colonier. da den nordlige Stamme, som ovenfor nævnt, neppe under Trækket bererer det sydlige Norge. De have altsaa vist sig paa vore Lavlande mellem Slutningen af Marts og den forste Halvdel af Mai, oftest 1 de sidste Dage af April, sjelden over Midten af Mai; Den ferste Hun har jeg truffet 6te Mai. Under Hosttrekket ere de hidtil ikke med Sikkerhed bemærkede. | De under Vaartrækket paa Lavlandene iagttagne Individer have altid holdt til paa Stubagrene, og sjelden været i Selskab med andre Fuglearter. Den 6te Mai 1883 horte jeg ved Chri- stiania Hannerne synge sin Vaarsang fra nogle hgie Birke; 1 Regelen holde de til paa Marken, men jeg har dog seet dem sette sig i Toppen af et Par hoie Egetræer. Opskræmte ved- blive de (ligesom Pl. nivalis) ofte at flyve om i længere Tid i Kredse, uden at ville sætte sig. | De forst skudte af disse Individer havde endnu havt Spor af Vinterdragten i Behold, idet de senere livligtfarvede Par- tier vare tildels dækkede af graabrune Fjærbræmme. Colonien paa Dovre synes at forekomme i noget ulige An- tal i de forskjellige Aar. I 1882 traf Mr. Slater dem ved Fokstuen i stort Antal; ligeledes vare de ret talrige i Aarene 1884, 1886 og 1887, da jeg besøgte Stedet. Rugetiden falder her i den første Halvdel af Juni; i 1884 vare saaledes Æg- gene i 3 Reder (med 6, 4 og 6 Æg) lagte henholdsvis 12te, 8de og 14de Juni; dog fandtes endnu 4de Juli et Kuld med halvrugede Æg. Et af de sidste var uden Pletter. Ved den nye Localitet, Gjendin, blev et Rede med flagre- dygtige Unger fundet af Cand. Blehr den 28de Juli 1882 (ved Langevatn, nær Leirungen). Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 93 Fra Finmarken kan anfores folgende lagttagelser fra de sidste Aar. Rugetiden synes at være noget varierende, men falder regulært her, (som paa Dovre) i Midten af Juni. Usædvanlig tidligt var et Kuld Æg, fundne af Dr. Wessel ved Kirkenæs i Syd-Varanger i 1887, idet det første Ag her ' var lagt 27de Mai. I de Reder, som jeg 3die—4de Juli i 1885 undersøgte ved Nyborg (Varangerfjorden), indeholdt de fleste smaa Un- ger; et havde sterkt rugede Æg, et andet endnu ikke Ag, men var ferdigbygget. Alle Reder laa temmelig aabent under Vidiebuske, og vare indvendig tæt belagte med Fjær. Ungfuglene begyndte at skifte Rededragten ved Nyborg 23de Juli 1887; fuld Hostdragt havde de fleste Unger paa Tamsø (Porsangerfjord) 6te Aug. s. A., medens dog enkelte endnu ikke havde fuldendt Skiftningen. Disse Ungfugle holdt til i smaa Selskaber paa Engene, og fortærede her Frøene af Stellaria media. | I Varangerfjorden ruger denne Art lige ud paa Horno og Rens ved Vardo; et Rede med 7 Æg blev her fundet af Conserv. Schneider 24de Juni 1882. En Albino, uplettet hvidgul, iagttoges af Fiskeri-Insp. Landmark ved Nyborg (Syd-Varanger) 6te Juli 1890. M. Totall. 171 mm. V. 91 mm. H, 65mm. V. Aker 30 April 82. M. — 162 - , 94 - , 63 - Kvalben, Jæderen 15 Mai 82. M. Seb, 9L - . 67 - V. Aker 20 April 83. M. — 10- ,95- , 62 - Nyborg, Varanger 19 Juli 83. Ba 1165 - 7, 92 - 1:68 = — V. Aker 6 Mai 84. Fem. — 159 - , 89 - „62 - Nyborg. Varanger 20 Juli 88. Plectrophanes nivalis, (Lin.) 1766. Delvis Trekfugl. l Norge overvintrer denne Art i store Skarer langs Vestkysten, men ulige sjeldnere i de indre øst- lige Dele, hvor de blot træffes i smaa Selskaber paa Lavlan- dene; dog ere de ogsaa angivne at kunne være stationære helt.op paa Fjeldsiderne, saasom i Vaage. Et stort Antal forlader dog Landet om Høsten, og den hører til de Arter, der temmelig hyppigt flyve mod Fyrene i de morke Hostnætter. 94 Robert Collett. De tidligste af saadanne Træk-Individer har jeg erholdt fra Fruholmens Fyr ved Nordeap 13de Sept. (1885); dette var et Selskab paa 7 St, der sandsynligvis kom fra Spitsbergen. De fleste Individer stede mod Fyrene paa Bergenskysten og Landets Sydkyst i November; disse komme altid i mindre Selskaber eller hele Flokke, og man har ved enkelte Fyre, saasom ved Homborgsund, iagttaget indtil 50 Expl. paa en eneste Nat. Hvor jeg har kunnet undersoge flere af disse Host-Indiv. fra samme Sted, have begge Kjon været omtrent ligeligt repræsenterede. Om Vaaren vise de sig atter i Marts eller April, og trzef- fes paa Lavlandene iser i de Dage, da Agrene netop begynde at blive snebare. . Individerne befinde sig da 1 en mærkelig Overgangsdragt, idet de rødbrune Fjærbræmme fra Vinter- dragten nu ere blevne smalere og mere hvidlige, samtidigt med, at de underliggende Farver ere blevne renere hvide eller sorte; Vingefjerene ere da netop ifærd med (ved Af- farvning) at anlegge sine renhvide Partier. Affarvningen sker indenfra udad, saaledes at f. Ex. i den hvide Skulder- plet beholde Fjærspidserne lengst sin brunsorte Farve. Dog er denne Vaardragt ofte ulige fremskreden hos de forskjellige Individer; 1 1892 fandt jeg et Hun-Individ, fanget ved Bode 20de April, som endnu bar sin Hostdragt uforandret. Ogsaa 1 Finmarken vise de forste Trækflokke sig om Vaa- ren 1 de forste Dage af April. Rugetiden indtræffer (saavel i de sydlige Høifjelde, som i Landets nordlige Dele) 1 Løbet af Juni. I 1884 fandt Fiskeri- Insp. Landmark paa Hindflyen i Vaage et Rede med 5 fr. Æg, saaledes at det første Æg her var lagt 28de Juni; andre Kuld fra Valdersfjeldene, som jeg har omtalt tidligere, have været lagte omtrent i den 2den Uge af Juni. Rederne lægges gjerne under Stene eller i Fjeldrevner, og ere oftest vanskelig til- gjængelige. Ungerne i Redet opfødes hovedsagelig med store Tipu- lider. Ungerne følge sine Forældre og fodres endnu længe, efter at Høstfældingen er begyndt. I 1883 traf jeg den 27de—31te Juli paa Vardø flere saadanne Familier, hvor de gamle alle- rede vare i fuld Fælding med korte eller manglende Halefjær, Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 95 og Ungerne viste Spor af den fremskydende Hostdragt. Rede- dragten kan ievrigt hos sildige Kuld bibeholdes endnu langt ud i August (Prestekampen, Gausdal 7de Aug. 1891). Fangst. Efter sin Ankomst om Vaaren bliver den ofte (ligesom tildels om Vinteren) i Landets nordlige Dele skare- vis indfanget til Fode, og jeg har hos en enkelt Vildthandler i Christiania i April 1889 seet 4—5000 fra Nordland importe- rede Individer. I 1892 modtog den samme Vildthandler over 1200 St. fra samme Sted. Efter en ngiere Undersogelse af disse Individer viste det sig, at Hunnernes Antal var forsvindende mod Hannernes, saa- ledes, at der for hver Hun fandtes 20—25 Hanner. Det er muligt, at begge Kjon under dette Vaartræk have Tilbøielig- hed til at holde sig 1 særskilte Flokke. Nattekvarter. En lagttagelse af denne Arts Nattekvarter (under Trækket) er mig meddelt fra Saltdalen (ved Bodø) af Forstcand. Hagemann. I April 1882 blev han Vidne til, at en hel Flok om Aftenen slog ned i en Klynge høie og tætte Furu- træer, hvor de satte sig ind mellem Grenene nær Toppen, og lode sig i sin indkrøbne Stilling kun yderst vanskelig opdage. M. Totall 173 mm. V. 110mm. H. 66 mm. Fokstuen, Dovre 19 Juli 1887. Fam. Sturnidae. Sturnus vulgaris, Lin. 1766. Nordlige Rugesteder. Som regelmæssig Rugefugl standser denne Art omtrent ved Polarcirkelen, og længere mod Nord ruger den kun sporadisk, og ikke hvert Aar paa samme Sted. I 1885 traf jeg en Familie voxne Unger ved Harstad i Tronde- nes 13de Juni; paa Tromsgen har den neppe ruget i de sidste Aar. Derimod har Forstcand. Hagemann i 1890 truffet den paa flere Steder 1 Alten og ved Skjærvø, og de havde her utvivl- somt ruget (71%). Endelig rugede, ifølge Conserv. Foslie, et Par paa Fiskehjelderne ved Vardø i 1881; samme Aar iagt- toges ogsaa et Expl. i Tanadalen i Øst-Finmarken 1 April. 2det Kuld. I gode Sommere ruge ofte flere Par 2 Gange. Det første Kuld kan da allerede være udfleiet i Begyndelsen 96 Robert Collett. af Juni (30te Mai 1884 ved Stavanger, ifolge Adj. Bahr). I Slutningen af Juni ere allerede 2det Kulds Unger udklækkede (saaledes paa mange Steder Sommeren 1890 lige op paa Fjel- det, saasom ved Tonsæt). Nordligst har jeg iagttaget disse dobbelte Kuld i 1884 ved Beian (ved Trondhjemsfjorden). Rugende i Fjeldvægge. Paa enkelte af Vestkystens Ger, hvor naturlige Rugesteder mangle, benyttes undertiden Rev- ner i de steile Fjeldvægge. En Coloni paa 20—30 Par rugede paa denne Maade paa Askgen ved Bergen, og paa flere andre Steder i Omegnen (meddelt af Hr. Roskeland). Delvis stationer. Overvintrende Individer eller hele Flokke ere ogsaa ihvert af de sidst forlebne Aar observerede hos os, især 1 Kystegnene, fra de sydlige Dele lige op til Polarcirke- len. Saaledes ere de hver Vinter blevne iagttagne ved Sta- vanger, tildels (saasom i 1882—83) 1 Flokke paa 100 Indiv., og jeg har jevnlig modtaget Expl, skudte om Vinteren paa Jæderen. Ogsaa ved Christiansund overvintre de aarligt, ligesom paa flere Steder ved Trondhjemsfjorden og dens Om- givelser. Nordligst ere 3 Ind. observerede i Beieren indenfor Bode den 19de Febr. 1888. Fra de indre Trakter har jeg modtaget et Expl, fanget 1 Urskoug 13de Febr. 1889. Paa Fyrlygterne. Ogsaa hos os hører denne Art til dem, der hyppigst flyve mod Fyrene i Hostnetterne. De komme gjerne i store Flokke i October og November, og kunne under- tiden dræbes 1 stort Antal paa en eneste Nat. Mellem 12te og 13de October 1891 sværmede Tusinder af Fugle omkring Fyrene paa Lister og Lindesnæs (altsaa paa Landets Sydspidse), og der fangedes og dræbtes her i denne Nat tilsammen 942 Fugle; af disse fangedes paa Lister Fyr 560 St, saagodtsom udelukkende bestaaende af Sturnus vulg. og forskjellige Twrd?; paa Lindesnæs dræbtes 382 St., hvoraf 78 vare Sturnus, 289 diverse Turdi, og 15 Erith. rubecula. Ogsaa om Vaaren vise de sig ved Fyrlygterne under Trækket fra Begyndelsen af Marts af, men sjelden 1 storre Antal; ligeledes ere de trufne her om Vinteren i Jan. og Febr. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 99. 97 Føde. Om Høsten fanges den jevnlig i Snare blandt Kramsfugle, og i flere af de Indiv., som jeg har aabnet paa denne Aarstid, har jeg fundet Bær, saasom Rognebær og Bærrene af Rhamnus frangula. Hos overvintrende Individer, som jeg har modtaget fra Jæderen, har jeg fundet blot In- secter. Saaledes indeholdt et Individ (8de Febr. 1884) især Coleoptera, samt Larver af Noctuer; kjendelige vare Sitona flavescens, Simplocaria semistriata, en Philonthus, og en Lathrobium (bestemte af Dr. Münster) Et andet Vinter-Individ (17de Febr.1886) indeholdt ligeledes næsten udelukkende Coleoptera, især mindre Brachelytra, Carabici, Rhynchophorider, (hvoriblandt flere Expl. af Barynotus schónherri), samt nogle Tipula-Larver (bestemte af Conserv. Schóyen). | Et Par Albinos ere bemærkede ogsaa 1 de sidste Aar; en havde hele Sommeren 1888 Tilhold paa Askoen ved Bergen; en anden modtog Univ. Mus. fra Varhoug paa Jæderen 9de Nov. 1890. M. Totall. 247 mm. V, 185 mm. H. 64mm. Eidsberg 16 Oct. 83. M. E 2940/153 41135 = 5,65 Eidsberg 16 Oct. 83. M. 2240230 ae EE JE Egersund 10 Nov. 83. NE PAN. = . 185.- ,,, 64 - Ona Fyr, Molde 11 Oct. 85. Rama 39b. 4 198 - . 65 - Varhoug, Jæderen 8 Febr. 84. Bem —- 936 - , 130 - , 67 - Haar, Jæderen 17 Oct. 85. Pastor roseus, (Lin.) 1766. Et ungt Ind. i den forste Hostdragt blev skudt i Rissen ved Trondhjemsfjorden 30te Sept. 1885, og opbevares paa Trondhjems Mus. Dette Expl er nærmere omtalt i Forh. Vid. Selsk. Chria. 1887, No. 8. Fam. Alaudidae. Alauda arvensis, Lin. 1766. Nordhge Rugesteder. Det nordligste Sted i Landet, hvor A. arvensis hidtil er iagttaget at forekomme regelmessigt, er ved Bodø, omtrent under Polarcirkelen, hvor den aarlig har Tilhold, ligesom den af Forstcand. Hagemann er truffet alm. Nyt Mag. f. Naturv. XXXV. IL 7 98 ^ Robert Collett. paa enkelte Steder i det indenfor Bodø liggende Præstegjæld Skjerstad. Dog ruger den, idetmindste fra og til, sporadisk endnu i det nordlige Finmarken. I 1883 iagttog jeg den paa Tromsøen, hvor den iøvrigt neppe forekommer aarligt; ogsaa i 1889 viste her sig en hel Flok den 29de April, og flere Expl. bleve afgivne til Tromsø Museum. Endelig saa jeg et Expl. ved Nyborg 1 Varangerfjorden 21de Juli 1883. Dette holdt til paa en hoi Bakke blandt Anthus cervinus og Otocoris alpestris. Paa denne sidste Localitet er den ogsaa tidligere iagttaget af Sommerfelt allerede i 1851, og den antoges af ham at have ruget her (Öfv. Kgl. Vet. Akad. Förh. 1861) Ligeledes har jeg lagttaget den, tilsyneladende DE paa Tamsø i Pors- angerfjord 1 Juli 1872. Delvis stationer. Enkelte Individer overvintre aarligt i Landets sydligste Kystegne. Hyppigst ere saadanne fundne i Omegnen af Stavanger og paa Jederen; ligeledes ere de ved Frederiksstad iagttagne i Jan. 1882, og ved Sarpsborg i Febr. 1887. Ogsaa ved Christiania har jeg truffet enkelte Ind. overvintrende; 1 den usædvanligt strenge Vinter 1892—93 traf jeg enkelte Expl ved Bryggerne indtil ud i Febr.; disse søgte Føde paa Lossepladsene blandt E. ctrinella og et Par ligeledes overvintrende Fring. coelebs og Fr. montifringilla. Trekket. Til Jæderen og andre af de sydligste Lavlande ankomme de regelmæssigt i Februar; at Trekket her begyn- der undertiden allerede 1 Januar, fremgaar deraf, at de flere Gange i denne Maaneds Slutning ere blevne fangede paa Fyr- lygten paa Egerø Fyr; paa Torungen Fyr (ved Arendal) fan- cedes i 1892 et Ind. 2den Febr. Ogsaa i Omegnen af Chri- stiania ere Individer undtagelsesvis bemærkede allerede i Februar. Om Høsten foregaar det største Trek i Slutningen af October; de fleste Individer flyve mod Fyrlygterne mellem 14de October og 14de November. M. Totall. 200mm. V, 120mm. H. 74mm. Jomfruland 25 Marts 1881. M. — 188 - ,113- ,07- Haar, Jæderen 2 Marts 1855” M. — 205 - p» 116 - , 74 - Haar, Jæderen 16 Febr. 1886. M. — , 191 - , 113 - , 69 - Haar, Jæderen 16 Febr 1990 Fem. — 186 - „101 - „65 - Jomfruland 25 Marts 1881. Fem. — 182 - , 100 - „61 - V. Aker 6 Nov. 1881. Fem. — 184 - , 116 - 67 - Haar, Jæderen 16 Febr. 1886. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 99 Alauda arborea, Lan. 1766. Udbredelse. A. arborea har hos os en ganske indskrænket Udbredelse, idet Smaalenene er den eneste Trakt af Landet, hvor den for Tiden har vist sig at forekomme regelmæssigt; her er den dog i enkelte Dele, saasom 1 Onse og Thune oven- for Frederiksstad, samt paa Hvaleerne, temmelig almindelig. Paa alle andre Steder er blot enkelte Individer med lange Mellemrum af Aar blevne fundne. Det nordligste Punct, hvor den er truffet, er ved Christiania, (hvor den dog neppe vides lagttaget i de sidste 20 Aar). Hvorvidt den ruger paa noget Sted vestenfor Christianiafjorden, kan ikke med Sikkerhed afgjøres; selv har jeg paa mine talrige Excursioner aldrig truffet den paa Syd- eller Vestkysten, og specielt synes den ikke at forekomme regelmæssigt paa Jæderen, hvis Natur dog minder om Jyllands Hede-Egne. Tilholdssted. I Smaalenene bebor den helst couperet Terrain, hvor smaa Granitrygge, bevoxede med mindre Naaleskov, vexle med dyrkede Strækninger. Den søger aldrig Selskab med A. arvensis, synger helst tidlig om Vaaren, men sjelden langt ud paa Sommeren, og ankommer, ifølge Cand. Thome (Frederiks- stad), til Omegnen af Frederiksstad allerede i Begyndelsen af Marts; 1 1887 fandt Hr. Th. her stærkt rugede Æg allerede 21de April, saaledes at første Æg i dette Rede antoges at være lagt omtrent 1lte April. Paa Hvaløerne ere de især talrige paa Kirkøen; jeg traf her voxne Unger i Selskab med Forældrene 17de Juli 1886. Paa Vestkysten, hvor den, som ovenfor nævnt, idethele synes at mangle, er dog i de seneste Aar et og andet Indiv. truffet, som det synes, tilfældigt fordrevne. Saaledes blev i 1885 et Expl, en Hun, skudt paa Jæderen 25de Januar, og afgivet til Stav. Mus. Et andet Expl, ligeledes en Hun, blev skudt af Grosserer Friele ved Skogsvaag ved Bergen 13de April 1886, ligesom 2 Expl. bleve skudt paa Askeen udenfor Bergen 13de og 15de December 1887, saaledes begge, ligesom Exemplaret fra Jæderen, overvintrende Individer. M. Totall. 160 mm. V, 92mm. H, 60mm. Frederiksstad 20 April 1884. M. — 155 - , 100 - , 56 - Frederiksstad 4 Mai 1884. ME AGP ft QB 50 - Berg, Fr.hald 19 Sept. 1886. | M n 100 Robert Collett. Galerita cristata, (Lin.) 1766. Forste Optreden i Norge. Et Expl. af denne Art blev skudt af Hr. E. Kinck ved Vangs Kirke (ved Hamar) lite Mai 1884, og afgivet til Univ. Mus. Arten var ikke tidligere skudt 1 Landet; Exemplaret er nærmere omhandlet i Forh. Vid. Selsk. Chria. 1885, No. 11. I Slutn. af Aug. 1887 bleve 2 Ind. daglig iagttagne paa Exercerpladsen Gardermoen ovenfor Christiania, og det ene skudt 30te Aug. og indsendt til Univ. Mus.; det var en yngre Hun i sin Ungfugledragt, dog med mange Blodspoler af den kommende Høstdragt. Det er ikke usandsynligt, at dette Ind. har været udruget hos os. | Som tidligere nævnt, er et Expl. af en Fugl, der antages at have vseret denne, iagttaget i og ved Trondhjem Hosten 1880, men blev ikke skudt, saa at Arten kunde blive con- stateret. M. Totali: 190 mm. V, 108 mm. H, 64mm. Vang, Hamar 11 Mai 1884, Fem. — .191 - , 106- „59 - Gardermoen,Ul.aker 30 Aug. 87. Otocoris alpestris, (Lin.) 1766. Coloni paa Dovre. Denne Art har i de senere Aar vist sig regelm&ssig, om end 1 ringe Antal, at bergre Landets syd- lige Kystegne eller de indre Lavlande under Trækket (saavel om Vaaren i April og Mai, som om Høsten). Allerede i 1877 (og senere 11881) har jeg udtalt!) ,at der maaske i Fremtiden vil opdages en Coloni af O. alpestris paa Dovre eller paa et andet af Fjeldplateauerne sondenfor Trondhjemsfjorden“. Det kan nemlig ansees for utvivlsomt, at den særdeles talrige Stamme af denne Art, som bebor hele Øst- og Vest-Finmarken, naar disse Rugesteder over Østersølandene, uden at berøre Norges sydlige Dele under Træktiderne. En saadan sydlig Colonis Tilstedeværelse er paavist i de seneste Aar. I 1887 fandt jeg et rugende Par den 19de Juli paa Fokstuhø paa Dovre (62° 10’ N. B.), heit over Trægrænd- sen, i en Høide af nær 4000 Fod; (paa samme Sted fandt Mr. Thomasson et Rede med Æg i Juni 1891) I 1890 1) Mindre Medd. etc. 1873—76, p. 140, 1877—80, p. 303. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92, 101 fandt jeg den ligeledes rugende ved Roros, hvor de havde voxne Unger den 8de Juli. Endelig, som 3die Localitet paa de sydlige Hoifjelde, traf jeg den paa Børsø-Hø i Kvikne 27de Juni 1892, og skjød her en Han. Det er sandsynligt, at den ogsaa ruger paa andre Puncter i de sydlige Høifjelde, dog overalt kun sporadisk. Exemplarer, trufne (1 1884) om Vaaren i Trakten af Trondhjemsfjorden, turde snarest tilhøre en endnu upaavist Stamme, der har Til- hold i Grændse-Egnene mod Sverige, i Trondhjems Stift eller i Nordland. Trekket. De Steder, hvor denne sydlige Stamme hyppigst har vist sig under Trækket hos os, ere Egnene om Frede- riksstad og Frederikshald, Christiania, Hamar og Lillehammer. De have her indtruffet 1 smaa (eller større) Flokke i Slutn. af April eller i Beg. af Mai, men ere idethele neppe hvert Aar bemærkede. En saadan Flok, som jeg traf i Aker ved Christiania 23de April 1882, fløi tæt sammen, holdt til paa de netop snebare Agre, og Individerne viste sig ikke sky. Den 17de April 1892 traf jeg atter en liden Flok paa en n sandig Havstrand ved Ele (ved Moss). Delvis stationer. Om Hosten ere de langt sjeldnere iagt- tagne paa disse Steder. Derimod have de i de seneste Aar vist sig at overvintre paa Jæderen, og saavel i 1890, som i 1891 har Univ. Mus. herfra modtaget adskillige Expl. af begge Kjen, skudte fra December til Marts. I Ventriklerne af disse overvintrende Exemplarer har jeg fundet saavel Fro, som Insectlevninger (smaa Brachelytra, Myrer etc.). Rugeforholde. I 1885 havde jeg i Finmarken god Leilig- hed til at iagttage denne Art under dens Rugetid, og i 1890 undersøgte ligeledes Fiskeri-Insp. Landmark adskillige Reder i Finmarken. Rugetiden synes, efter Aarenes vexlende Ud- seende, at strekke sig fra Midten af Mai til ud i Juli. I det usædvanligt tidlige Aar 1890 saaes de første flyvefærdige Un- ger i Tanen den 18de Juni, og Æggene ere altsaa her lagte omkring Midten af Mai. I 1885, der var usædvanligt sent, fandtes de første Reder ved Kjøllefjord med friske eller noget rugede Æg 16de Juni, men senere flere Reder ved Nyborg dte og Yde Juli, der indeholdt dels friske eller rugede Æg, dels 102 Robert Collett. smaa Unger. De forste Æg vare saaledes her lagte fra omtr. 10de Juni til 1ste Juli. | Æggenes Antal var i alle Kuld 4, og viste i sit Ydre liden Variation. Rederne laa gauske aabent, tildels paa de forste snebare Pletter blandt den dybe Sne; 1 Regelen laa de mellem Ste- nene paa de flade Plateauer eller Fjeldgrunden, undertiden ogsaa paa Steder, bevoxede med Empetrum. Deres Ydre be- stod af fine Rodder, blandet med lidt Lav eller Mos; Hoved- materialet var Straa eller Basttrevler, og den indre Hulning var altid tet belagt med et Lag Uld af Salix-Raklerne (ofte den guldglindsende Uld af S. lanata). Undertiden kunde og- saa 1 Bunden findes lidt Renhaar. Et Par Gange saaes Reder, omkring hvilke med Omhu var lagt en liden Vold af smaa Stene, (de storste omtr. 35™™- lange). Sangen kan heres endnu langt ud i Juli. Efterat Hannen har hævet sig til en forholdsvis betydelig Heide, flyver den i lange Buer, sænker sig saa med spændte Vinger, hvorunder den lader den korte Sang høre; derpaa flyves atter nogle Buer, og saaledes fremdeles 1 lang Tid, før den kaster sig ned blandt Gruset. Den 26de Juni (1883) havde Ungerne ved Vadsø paabe- gyndt sin Høstfælding. M. Totall. 187mm V, 110mm. H, 75mm. V. Aker 23 April 1882. M. — 190 - alla ON Lillehammer 20 April 1886. M. — 190 - » 119° = „ 70 - Nærland, Jæderen 9 Jan. 90. Fem. — 177 - » 102 - » 02 - Frederiksstad 4 Mai 1884. Fem. — 169 - » 108 - » 62 - | Fokstuhe, Dovre 19 Juli 87. Fem. — 186 - 106 - 66 - Nærland, Jæderen 9 Jan. 90. Fam. Motacillidae. Motacilla alba, Lin. 1766. Trækket. 'Til Landets sydlige Dele ankommer denne regu- lært henimod Slutningen af den første Uge i April; undtagel- sesvis sees enkelte Individer allerede i Slutningen af Marts. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 103 Saadanne ere iagttagne ved Frederiksstad 14de og 21de Marts 1882, paa Jomfruland (udenfor Kragerø) 20de Marts 1890, ved Stavanger og paa Jæderen 28de Marts 1883, 8de Marts 1885, og 30te Marts 1890. I Finmarken sker Ankomsten i Regelen i de forste Dage af Mai, sjeldnere allerede i April; Forstcand. Hagemann har 1 on antegnet de forste Individer 30te April 1889, 1ste Mai 1890, 16de Mai 1891, 29de April 1892. öm Hosten sker Afreisen allerede delvis omkring Beg. af September; da forsvinde de ældre Individer, der nu have feldet, og et stort Antal yngre. Men endnu ved Midten af September sees adskillige tilbage, og Efternolere træffes om- kring Beg. af October; disse ere samtlige Ungfugle, tilhørende sene (2det) Kuld, der vente, indtil Fældingen er tilendebragt. Forsinkede eller syge Indiv. ere i de sidste Aar trufne 20de Nov. 1883 paa Hedemarken, og 1 Hitterdal 11te Nov. 1885; ved Christiania saaes et Ind. i 1890 daghg 1 November og December, 1 1891 et endnu den 11te Nov. Overvintrende Individer ere af og til bemærkede i de syd- lige og vestlige Kystegne, iser ved Stavanger og paa Jæderen. Paa det sidste Sted saaes enkelte saadanne Vintrene 1886—87, og 1889—90, og ved Christiansund 25de Dec. 1891 (N. Hans- son); ved Moss iagttoges et Ind. 10de Jan. 1890, der ligeledes syntes at have overvintret. Paa Fyrlygterne sees den hos os under Hosttrækket, skjont neppe i stort Antal, i hele October, undtagelsesvis endnu 1 November (Fuglehuk 2den Nov. 1886). At Individerne aarlig sege tilbage til samme Rugested, iagttoges af Conserv. Storm ved Trondhjem, idet et Ind., der manglede den ene Fod, aarlig 13 Aar indtraf paa samme Sted. I Vaardragten varierer Hættens Farve adskilligt hos Hun- nerne. Især er dette Tilfeldet med Udstrekningen af den sorte Farve 1 Baghovedet; enkelte Hunner kunne endog have hele Hovedets Overside graa, saaledes ganske af Ryggens Farve, og uden Spor af sort Indblanding; ogsaa Panden kan vere helt graa eller graahvid. Host-Fældingen foregaar ligeledes yderst uregelmæssigt. Det forste helt udfarvede Ind. har jeg truffet 29de Aug. (1888); det var en gammel Han med sort Hette og snehvid Strube, | 104 Robert Collett. I Fimmarken, hvor den forekommer overalt, hvor der er faste Menneskeboliger lige op til Gjæsvær ved Nordcap, ruger den paa Torvtagene eller paa Marken under Stene; ligeledes har jeg (ved Nyborg i Varanger) seet den ruge i en Ruge- kasse. Af Varieteter ere 3 bemærkede i de sidste Aar. Paa Ber- gens Museum findes en Han med hvidlig Bagryg og Over- gump, skudt ved Bergen 1ste Mai 1979. En ensfarvet graa- hvid Albino, skudt ved Moss 22de Aug. 1888, indsendtes til Univ. Mus.; 19de Sept 1886 traf jeg ved Christiania en Hun, der paa Ryg og Isse havde talrige hvide Fjære. M. Totall. 193 mm. V, 93 mm. H. 90mm. Drammen 3 Mai 1883. M. — 198 - OT = » 90 - V. Aker 5 April 1884. M. — 19 - 4591 - PHONE Drammen 25 Mai 1884. M. -— 197 - Mie 208 2: NOME Orre, Jæderen 16 Juni 1884. M. — 191 - 88 » 87 - Nyborg, Varanger 4 Juli 1885. M. — 195 - LOST: = n 87 - | V. Aker 5 Sept. 1886. Fem. — 186 - 5 30r n 83 - XV. Aker 4 Mai 1884. Fem. — 198 - en OL = V. Aker 4 Mai 1884. Fem. — 184 - Poo EE » 84 - Nyborg, Varanger 4 Juli 1885. Fem. — 185 - LSB » 84 - X V. Aker 1 Mai 1885. Motacilla lugubris, Temm. 1820. Ruger à Norge. Denne Art har 1 de seneste Aar vist sig at forekomme aarhgt langs Norges Syd-Vestkyst op til Ber- gen, men idethele ganske sporadisk. Om Vaaren indtræffer den sparsomt paa Jæderen og ved Stavanger samtidigt med foregaaende; et og andet Ind. synes ogsaa at overvintre, da et Ind., der indsendtes til Stavanger Museum, var skudt i Omegnen af denne By 24de Febr. 1885. Ogsaa Univ. Mus. har modtaget et Han-Ind. fra Jæderen, skudt 21de Marts 1890; den var her iagttaget i flere Dage. Rugende Par har jeg 1 1890 truffet ved Nærland paa Jæderen og ved Stavanger. Paa det forste Sted havde den voxne Unger 16de Juni; ved Stavanger saa jeg Ungerne blive fodrede af Forældrene den 29de Juni. Ogsaa 1 1884 har jeg ved Haar paa Jæderen skudt en Han den 14de Juni, der sandsynligvis rugede 1 Nærheden. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 105 Ifolge en Meddelelse af Hr. Roskeland rugede ligeledes et Par af denne Art paa Folleso ved Bergen i Mai 1887. Som tidligere meddelt, er den ogsaa i 1875 fundet rugende 1 Bergens Omegn. I Landets indre Dele haves intet sikkert Bevis paa, at Arten har ruget. Dog er den flere Gange iagttaget 1 Om- egnen af Christiania under Vaartrekket, og et Ind. saaes her endog i Slutningen af Juli 1885. Det er ikke usandsynligt, at enkelte af disse særdeles sporadisk optrædende Individer kan have vist sig parrede med M. alba. Nogen sikker lagttagelse heraf foreligger dog ikke. M. Totall. 194mm. V. 91mm. H, 84mm. Haar, Jæderen 14 Juni 1884. M. — 205 - Oh ee » 92 - Neerland, Jæderen 21 Marts 90. nr 192 - ee PED Næsheim, Jæderen 16 Juni 90. Motacilla flava, Lan. 1766. A. M. flava, forma typica. Forekomst. Hovedformen af denne Art, den mellem-euro- pæiske M. flava, der ruger gjennem hele Danmark lige op til Skagen, optræder 1 Norge alene i de sydligste Kystegne, og her kun sparsomt. Hidtil har jeg alene kunnet paavise den paa Jæderen, hvor den ruger sporadisk paa Strandengene umiddelbart i Havets Nærhed, (og er her, som det synes, den eneste Form af Arten). I alle de seneste Aar har jeg her fundet enkelte Par bosatte; 2 Hanner, som jeg her traf ru- gende 1 Juni 1891, vare absolut identiske med Expl. fra Mellem- Europa, og havde graa Hette, hvori vare indblandede enkelte sronlige Fjære, samt hvid Øiestribe. Hunnens Hette var som Hannens, men næsten uden de grønne smaa Fjær, og Øie- striben var længere. Denne Form er ikke, saavidt vides, truffet paa andre Steder i Landet; dog er ofte Hunnen af Formen cinereocapilla fuldstændig lig Hunnen af Hovedarten. Rugetid paa Jæderen. Hovedarten har paa Jæderen Æg i Rederne omkring Begyndelsen af Juni. 2 Reder, som jeg fandt her i 1891, indeholdt omtr. 8 Dage gamle Unger den 106 Robert Collett. 18de og 23de Juni, saaledes at de forste Æg her ere lagte 1 Slutningen af Mai. Rederne vare byggede udvendigt af Straa af Arundo og Equisetum, og udvendig belagte med fældede Ko-Haar. B. M. flava, forma cinereocapilla, Savi 1831. Herhen herer den Stamme, der 1 stort Antal bebor alle Norges indre subalpine og alpine Egne lige op til Nordeap. I Dalbundene og paa de sydlige Lavlande viser denne Form sig næsten alene under Træktiderne, og kun undtagelsesvis forekomme de her rugende. En saadan Coloni findes paa den store Myr ved Lillestrømmen, 20 Kilom. ovenfor Chri- stlania. | Jeg har ved tidligere Leiligheder !) berørt den ganske bety- delige Variation, som finder Sted i Hættens Farve hos denne Form. Især er dette Tilfældet hos Hannen. I sit typiske Udseende er her Hætten mørkt blaagraa, og saagodtsom uden Spor af lys Qiestribe ; under og foran Øiet gaar den blaagraa Farve over i mer eller mindre tydeligt sort, der ogsaa ud- breder sig over Øretrakten?). Men Univ. Mus. eier et Expl, skudt ved Christiania (bte Mai 1878), hvor Hætten er næsten ensfarvet sort, og som neppe er til at adskille fra Formen M. melanocephala, Licht. Fra denne morkestfarvede Form haves alle Overgange ned til Individer, hvor Hætten er op- blandet med grønlige Fjære, og Kinderne ere ganske uden sort. Denne Form kan komme Hovedformen (JM. flava, forma typica) ganske ner. Som ovenfor nævnt, ere ofte Hunnerne af begge Former hinanden absolut lige. Som Exempel paa Hettens Variation hos Individer fra samme Tid og Sted meddeles dens Farve hos 3 Hanner og 2 Hunner, skudte af Colonien ved Lillestrommen 6te Juni 1886: To Hanner: mork graablaa Isse, kulsort Toile (hyppigste Form). En Han: graablaa Isse med gronligt Skjer; Struben nedtil begrændset af en Ring af smaa sorte Fjære (en hyppigt optrædende Farvetegning). 1) M. Medd. 1873—76, p. 142. ?) Modsætningen mellem de sorte Kinder og den blaagraa Hætte er i. Sollyset tydelig allerede i lang Afstand hos den levende Fugl. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 107 En Hun: noiagtigt lig foregaaende Han, men med nesten umerkelig hvidlig Plet over Mundvinkelen. En Hun: graagron Isse, normal hvidlig Øiestribe. Aiglegningstiden falder i den første Halvdel af Juni. Hos Colonien ved Lillestremmen indeholdt Rederne 1 1886 friske Hig allerede 6te Juni; paa de sydlige Høifjelde foregaar Æg- legningen i Regelen henimod Maanedens Midte, og 1 Finmar- ken noget over Midten af Juni. Æggenes Antal er maaske oftest 6, men ikke sjelden 4 eller 5. Et Rede, fundet af Hr. Landmark ved Fokstuen paa Dovre 19de Juni 1884, indeholdt 7 Æg; dette Rede var an- bragt omtr. 400™™ dybt i et Jordhul i en Bakke. Trækket. Allerede i Slutningen af Juli begynde Gamle og Unge at forlade Fjeldene og vise sig 1 Dalbundene og paa Lavlandene. De fleste Indiv. have nu fuldendt sin Høstfæl- ding; de have nu Tilhold paa Engene, i Regelen spredt eller i smaa Selskaber, undertiden i hele Flokke; saaledes traf jeg ved Listad i Gudbrandsdalen den 20de Aug. 1892 en spredt Flok paa mindst 100 Individer. De forsvinde i Slut- ningen af August eller Begyndelsen af September. Albinos af denne Art ere iagttagne af og til. Et gulhvidt Ind. iagttog jeg 1 Ringebo 1 Gudbrandsdalen i Aug. 1866; et blegtarvet Ind. saaes ved Lillehammer 16de Mai 1886. a. M flava, forma typica: M. Totall. 160mm. V. 78mm. H. 67mm. Haar, Jæderen 18 Juni 1891. Fem. — 16 - crue = HOUSE Haar, Jæderen 21 Juni 1884. Fem. — 16 - DEN P ODE Haar, Jæderen 14 Juni 1886. ob. M. flava, forma cinereocapilla : M. Totall. 172 mm. V, 80mm. H. 67mm. V. Aker 16 Mai 1886. Motacilla rait, (Bonap.) 1838. Første Optreden i Norge. Den 14de Juni 1884 skjød jeg ved Haar paa Jæderen et Han-Ind. af denne for Faunaen nye Art. Individet, der syntes at være alene, bar fuldt udfarvet Vaar-Dragt, og opbevares paa Univ. Mus. Det findes nærmere omtalt i Forh. Vid.-Selsk. Chria. 1884, No. 11, p. 3. 108 Robert Collett. Motacilla melanope, Pall. 1776. Optreden ı Norge. Et nyt Expl. blev skudt ved Bergen 6te Marts 1881 af Dr. Stejneger, og af ham foræret til Univ. Mus. Individet, der var en Hun, er nærmere omtalt af Hr. Stejneger i dette Tidsskr. 27 B. p. 111. ; Ligesom det forste Ind., skudt ved Bergen 3die Jan. 1874, er det saaledes truffet paa en Aarstid, der lader formode, at det har overvintret ved Landets Vestkyst. Disse 2 ere de eneste Exemplarer, der med Sikkerhed ere kjendte fra Norge. Ogsaa i Marts 1887 og i April 1890 ere, ifolge Meddelelse af Conserv. Grieg, et Par gule Motaciller blevne iagttagne i Omegnen af Bergen. Da M. flava aldrig indfinder sig i Norge fer i Mai, ligger det ner at antage og- saa disse for at have tilhørt M. melanope, der saaledes fra og til om Vinteren eller i Vaarmaanederne aflægger Besøg ved Landets Vestkyst, sandsynligvis fordrevne fra de scotske Øer. Anthus trivialis, (Lin.) 1766. Nordgrendse. Gaar i Finmarken op saalangt, som der fin- des frodig og sammenhængende Skov. Saaledes forekommer den i Tanadalen helt ud til Guldholmen (70° 28%, hvor Mr. Chapman traf den i 1884 (Ibis 1885, p. 167); i 1885 fandt jeg den lidt sydligere, ved Matsjok og Polmak, i Juni og Juli, og den var her temmelig talrig. LEglegningen foregaar i Landets sydlige Dele i den sidste Halvdel af Mai; men endnu langt ud paa Sommeren træffes nylagte Kuld, tilhørende 2den Æglægning samme Aar. Et saadant Rede med 6 Æg fandt jeg ved Drammen 10de Juli 1881, ligesom et andet Rede fandtes samme Aar i Asker med Æg 17de Juli. M. Totall. 173mm. V. 91mm. H, 65mm. Drammen 25 Mai 1884. Fem — me ET - „ 57 - Skedsmo 6 Juni 1886. Fem. — 167 - » 288 4L) BO V. Aker 19 Juli 1886. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 99. 109 Anthus obscurus, (Lath.) 1790. Overvintrer langs hele Kysten, og ikke blot i den egent- lige ydre Skjærgaard, men ogsaa langt inde i Christiania- fjorden; den 22de Jan. 1882 traf jeg ved Laurkullen et Par St., hvoraf et, en Han, nu er opstilet paa Univ. Mus. Dog er den ogsaa delvis Trækfugl, og de indtræffe paa Fyrlygterne om Hosten i Slutningen af September og 1 October. Rugetiden indtræffer tidligere, end hos de øvrige Arter, og den har Æg i Landets sydlige Kystegne allerede i Begyndel- sen af Mai. Men ogsaa af denne Art findes ofte et nyt Kuld senere samme Sommer. TI 1884 fandt Mr. Chapman (Ibis 1885, p. 184) ved Bode et Rede med 3 Ag 9de Juli; i 1885 fandt jeg ved Vardø Rede med friske Æg 17de Juli. Dette sidste Rede var indvendig rigeligt belagt med Rensdyrhaar. Et Rede, fundet af Fiskeri-Insp. Landmark i Sondfjord i 1891, indeholdt 3 smaa Unger 3die Juli, ligeledes af 2det Kuld. Dette Rede laa i en Lyngtue, ganske som hos À. pratensis. A. obscurus mangler hos os ganske i Landets indre Dele. Et enkelt fordrevet Ind. er skudt ved Hamar (Mjosen) i Be- gyndelsen af Marts 1889. M. Totall. 180 mm. VY, 93mm. H. 66mm. Laurkullen 22 Jan. 1882. Anthus pratensis, (Lin.) 1766. Overvintrer sporadisk. Blandt en Del Expl. af A. obscurus, som jeg modtog fra Jomfruland (udenfor Kragerø), skudte 31te Jan. 1881, fandtes ogsaa et Ind. af denne Art. Dette var en Han; Ventr. var fyldt med Insecter. 2det Kuld. Rede med friske Æg af Sommerens 2det Kuld har jeg i de sidste Aar truffet ved Fokstuen paa Dovre 12te Juli 1887, paa Jæderen 26de Juni 1890, og i Meraker 5te Juli 1890. Fem. Totall. 158 mm. V, 75 mm. H. 56mm. Matsjok, Tana 23 Juni 1885. Fen. — 15 - i es » 56 - Nyborg, Varanger 1 Juli 1885. Fem. — 160 - PE ls » 55 - Gausdal 22 Juli 1889. 110 Robert Collett. Anthus cervinus, (Pall.) 1811. I Finmarken. Under alle Ophold 1 Finmarken i de sidste Aar har jeg truffet denne Art paa alle gunstige Localiteter saavel langs Porsangerfjorden, som langs Tanaelvens ovre Dele, og 1 Varangerfjorden lige ud paa Varangernæsset ved Vardø. Paa flere Steder ruger den i Fællesskab med À. pratensis, men foretrækker de noget fugtige Enge, bevoxet med Saliceter og andet Krat, og sjelden langt fra Søen. Paa de aabne Vidder indenfor Aasranden fandtes den aldrig. De fundne Reder indeholdt 4—6 Æg eller Unger, og Æggene vare gjennemsnitlig lagte omkring 25de Juni. Et enkelt Rede, fundet ved Matsjok (Tana) i 1890, havde 7 Ag. Næsten alle Reder vare forsynede i Bunden med en Del hvide Haar eller Hestetagl. Ifolge en lagttagelse af Hr. Landmark 1 1890 fodrer Han- nen sin rugende Hun omtrent hvert Quarter, dog ikke 1 selve Redet, men efterat Hannen havde sat sig i en Trætop i Nær- heden, kom Hunnen ud og blev fodret. Farven. Underlivets røde Farve udbreder sig hos Han- nen, foruden over Struben og Hovedets Sider, over en større eller mindre Del af Underlivet; enkelte Hanner kunne være intens røde over en stor Del af det næsten uplettede Under- liv. Hos Hunnen er denne Farve mere indskrænket og stræk- ker sig ikke nedenfor Brystet; Kjønnene kunne derfor i Re- gelen let adskilles 1 det Ydre. Dog er dette ikke altid Til- fældet. En Han og en Hun, skudte ved Nyborg i Varanger 2den Juli 1885, vare hinanden næsten fuldstændig lige; Strube- pletten havde hos begge nøiagtigt samme Udstrækning; dog var Hovedets Sider lidt stærkere farvede hos Hannen, men tillige Brystets Pletter skarpere. Ogsaa Mr. Chapman har (i 1884) i Tanen fundet Individer af begge Kjøn, der vare hin- anden fuldkommen lige (The Ibis 1885, p. 166). Henimod Fældeperioden afbleges og afslides den røde Strubeplet stærkt, saaat den hos Hunnen bliver næsten usynlig. Et saadant Expl har jeg skudt i Porsanger 10de Aug. 1883. Trækket. Hele den betydelige Stamme af À. cervinus, der bebor Finmarkens Strandpartier lige ned til Tromsø (69° 40)), Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881 —99. 11i (det sydligste Punct, hvor denne Art hidtil er fundet hos os), naar sine nordlige Sommertilhold ad ostlig Vei, og bergrer aldrig under sit Trek Landets sydlige Dele. M. Totall, 165 mm. V, 86mm. H. 56mm. Guldholmen, Tana 17 Juni 1885. M. POL 0 89 - ma Gans Nyborg, Varanger 2 Juli 1885. M. — 165 - ,90- ,, 63 - Nyborg, Varanger 6 Juli 1885. EN 165 ,80- , 57 - Kistrand, Porsanger 16 Juli 1883. EE 165 = 8, 82 - 5059: Guldholmen, Tana 18 Juli 1885. Heme 160 - 1,87 +1 , B9 - Nyborg, Varanger 2 Juli 1885. Fam. Picidae. Picoides tridactylus, (Lin.) 1766. Rededragten. Ungerne i Rededragten have Hetten farvet som hos de Gamle. Et Rede, fundet af Fiskeri-Insp. Landmark ved Matsjok (@st-Finmarken) 20de Juni 1890, indeholdt 4 Unger, hvoraf de 3 vare Hanner. Disse Unger hvilede 1 hengende Stilling paa Redets indre Vægge; Redets Bund var bedækket med et 2—3 Tommer tykt Lag af halvflydende Excrementer. Ind- gangsaabningen var næsten nølagtigt cirkelrund (Bredden 45 mm. Hoiden 44™™), De 2 af Ungerne afgaves til Univ. Mus. I deres Ven- trikel fandtes folgende Insectlevninger !): Diverse Larver af Rhagium inquisitor, Levninger af Chry- somelider (Gomoctena pallida og Phyllodecta vulgatissima); des- uden en Del Expl. af en Perlide (Isogenus rubecula), der lever paa Træstammer nær Vandet. M. Totall. 245 mm. "V. 125mm. H. 88mm. V. Aker 21 Oct. 1883. M. — 944 - »1194.- f 480 - V. Aker 2 Oct. 1887. Fem. — 233 - » 120 - ar ay aes Lerenskoven 16 Nov. 1884. Fem. — 237 - » 122 - OE V. Aker 5 Nov. 1885. Fem. — 236 - » RO ser Kornsø, Fr.hald 21 Aug. 1887. Fem. — 234 - » 120 - EAS Tønsæt 13 Juli 1890. Fem. — 242 - n AM ar ER = Aremark 18 April 1892. 1) Bestemte af Conserv. Schøyen. 112 Robert Collett. Dendrocopus leuconotus, (Bechst.) 1802. Paa Vestkysten. Har i de seneste Aar vist sig at fore- komme ikke sjelden ogsaa langs Landets Vestkyst, og flere Exemplarer ere afgivne til Musæerne i Stavanger og Bergen, oftest i Host- og Vintermaanederne. Ventrikelen af et Ind. (Chria. Omegn 1ste Nov. 1881) inde- holdt Rognebær, samt 5 Larver af Cossus ligniperda (denne har forekommet i næsten alle af mig om Hosten undersegte Individer af denne Art) Desuden Larven af en Elater. M. Totall 294mm. V. 159mm. H. 94mm. Asker 9 Sept. 1881. M. — 290 - p DL = - 90- V. Aker 1 Nov. 1881. M. 385 2 s tay aa - 90 - Urskoug 7 Oct. 1883. M. — 295 - 5i (5 1 - - 90 - Stange 9 Oct. 1883. M. — 280 - 5 10 - 89 - Q. Aker 17 Febr. 1884. M. — 296 - „155 - - 94 - Urskoug 28 Oct. 1885. M. — 285 - ,150- - 97 - Eker 3 Ock AN Dendrocopus major, (Lin.) 1766. Nordgrendse. Forekommer sparsomt hist og her lige op i Finmarken. I Saltdalen indenfor Bodø, hvorfra den allerede angives i 1827 af Sommerfelt, er den af Forstcand. Hagemann under hans fleraarige Ophold dog blot iagttaget en enkelt Gang (11te Nov. 1884), da han traf en hel Familie. Ved Tromsø ere ligeledes enkelte Individer skudte 1 Høst- maanederne i de senere Aar; af disse har jeg undersøgt et Par, der i ingen. Henseende afveg i Farvetegning fra sydlige Individer. I Finmarken, hvor den tidligere var funden i et enkelt Individ (Varanger Sept. 1873), blev den 1 1884 fundet rugende af Mr. Chapman i Tanadalen ved Polmak!) Redet laa i en Birk, og indeholdt 16de Juni 4 Unger. Dette er det nord- ligste Sted, hvor denne Art hidtil er iagttaget (70° 20’). I 1885 traf jeg ved Matsjok, lidt nordligere i Tanadalen, Huller efter dens Reder fra foregaaende Aar, men saa ingen Indi- vider. 1) The Ibis 1885, p. 172. Mindre. Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 113 Rugetiden er i Regelen i den sidste Halvdel af Mai; i et Rede, fundet af Fiskeri-Insp. Landmark paa Nesgen (ved Christiania) i 1884, vare Ungerne allerede udklækkede 29de Mai, saaledes at forste Æg i dette Rede har veret lagt omtr. 10de Mai. I Rededragten have begge Kjon rød Hatte; denne Farve er hos Hunnen maaske lidt mere sparsom eller ujevn, end hos Hannen. Hostfældingen foregaar undertiden forst 1 Septem- ber eller endnu senere, men ganske uregelmæssigt: saaledes har Univ. Mus. modtaget et Expl., skudt i Holand 21de Sept. 1886, hvor Rededragten endnu var helt 1i Behold, medens en samtidigt skudt gammel Han havde helt skiftet. Endnu 9de October (1881) har jeg seet Issen hos en saadan Ungfugl del- vis rod, og de sidste Blodspoler forsvinde ofte forst ved Ud- gangen af October. Ventriklerne hos disse Ungfugle have indeholdt, foruden Insecter (iser Myrer), tillige Ber af forskjelligt Slags, saasom Kirsebeer. Delvis Trekfugl. En Del af Individerne forlade sandsyn- ligvis Landet om Høsten, da Univ. Mus. gjentagne Gange har modtaget Exemplarer, fangede eller dræbte paa Fyrlygterne paa Sydkysten i September. Disse Individer havde tiltraadt Reisen, medens de endnu befandt sig midt i Hostfeldingen. M. Totall. 265mm. V, 14] mm. H.:90 mm. Hamar 2 Nov. 1884. M. — 275 - „142 - » 89 - Høland 21 Sept 1886. M. — 2065 - Xm og » 96 - V. Aker 16 Sept. 1887. M. — 206 - | eid) LE gs 095, -+ Ei Torungen 1 Oct. 1887. M. — 27 - 144 - » 94 - Jarlsberg 4 Marts 1888. M. — 270 - n 147 - » 81 - Jomfruland 5 April 1890. Fem. — 215 - „ 196 - » 93 - Saltdalen 11 Nov. 1884. Fem. — 25 - 5^ Jd » 83 - Saltdalen 11 Nov. 1884. Fem. — 265 - » 186 - » 97 - Aremark 27 April 1886. Fem. — 272 - n 144 - » 88 - Jomfruland 5 April 1890. Dendrocopus minor, (Lin.) 1766. Overgange til Picus pipra^. I en tidligere Afhandling !) har jeg omtalt, at de Individer af denne Art, der bebo Fin- 1) M. Medd. 1877—80, p. 310. Nyt Mag. f. Naturv. XXXV, Il, 8 QUE EUR AN 114 Robert Collett. marken, dels ere fuldstendigt typiske, (saaledes overensstem- mende med den Form, der bebor Landets sydlige Dele og det øvrige Europa); dels optræder en Form, der er større og lysere farvet, og hvoraf enkelte Individer staa den under Navnet Picus pipra, Pall. opstillede Form ganske ner. Disse lysfarvede Exemplarer ere kjendelige iser ved det mere uplettede hvide Underliv, og de færre sorte Pletter eller Baand paa de yderste Halefjere; hos den i Alten 11880 skudte Han fandtes saaledes paa yderste Halefjer blot 1 smalt Baand nær Spidsen (eller paa den ene Side 1 smalt Baand og en liden Plet som Antydning til et andet), medens 2den og 3die Halefjer havde det hvide Parti uplettet. Men mellem begge disse Former gives der tydelige Over- gange, tildels maaske fremkomne ved Hybridisering mellem den sydlige typiske Art og den lysfarvede ostlig-arctiske ,D. pipra“. Sommeren 1885 traf jeg i Tanen og Syd-Varanger Arten forholdsvis hyppigt, og medbragte til Univ. Mus. 5 Expl.; af disse var det ene en typisk D. minor, de 4 gvrige dannede en Overgang til P. pipra, idet intet var saa renfarvet, som Exemplaret fra Alten fra 1880, medens de dog idethele vare hvidere, end Exemplarer fra de sydlige Landsdele. Det forste af disse, en typisk Han af D. minor, var par- ret med en Hun i Overgangsfarven. Disse havde Rede i en Furu ved Harefos 1 Syd-Varanger 10de Juli. Medens Hannen var liden, morkfarvet og tætstribet, var Hunnen kjendeligt storre (se Maalene), med Underlivet hvidt, og næsten uden Striber; derimod var Halens Tverpletter hos begge lige, nemlig 21/2 paa yderste Halefjær. De ovrige 3 Individer vare næsten ganske som den sidste Hun. Der fandtes 21/2 Tverbaand paa yderste Halefjer; 2den og 3die Halefjær vare lidt hvidere, end hos sydlige Individer; Underlivet var hvidt, med blot Antydning til Striber langs Siderne. Et Ind., skudt i Ramfjord ved Tromse Hosten 1884, som jeg undersegte paa Tromse Mus., tilhorte ligeledes den oven- nævnte Overgangsform, medens andre fra samme Egn vare typiske. Ogsaa fra Syd-Varanger har jeg senere modtaget et fuldt typisk Expl, der er fuldstændig overensstemmende med Expl. fra Landets sydlige Dele. Mindre Medd. vedr, Norges Fuglef. 1881— 99. 115 Det viser sig altsaa, at Norges arctiske Egne beboes af dels fuldt typiske Individer, dels Individer, der ere lysere af Farve, end disse, saaledes at de mest udprægede Individer af denne Gruppe stemmer idethele overens med den øst-sibiriske P. pipra. — | Langs Syd-Vestkysten er D. minor sjelden, og den synes knapt at forekomme rugende i Stavanger eller Bergen Stift; et enkelt Ind. er i de senere Aar (Jan. 1883) afgivet til Stav- Mus. fra denne Bys Omegn. | _ Rugetiden falder i Landets sydlige Dele allerede i Slutnin- gen af Mai. Det første Æg er saaledes fundet i et Rede ved Holmestrand 24de Mai 1886, ved Lillehammer 17de Mai 1890. I det ovenfor nævnte Rede i Syd-Varanger vare Ungerne den 10de Juli flyvedygtige; 3 af disse indfangedes, hvoraf de 2 vare større, begge Hunner; den 3die var mindre, en Han. Et Par andre Reder, som jeg fandt samme Aar ved Pol- mak 27de Juni, indeholdt smaa Unger. I Rededragten have Ungerne Hætten farvet, som hos de Gamle, men mørkere, saaledes hvidlig hos Hunnen, rødagtig hos Hannen. M. Totall. 160mm. V, 91mm. H, 62mm. V, Aker 14 April 1881. M. — 160 - INO us Matsjok, Tanen 21 Juni 1885. 1 MG — 160 - EU TOUL Matsjok, Tanen 21 Juni 1885. M. — 162 - 249 legis å DOM Pasvig, S.-Varanger 10 Juli 95. M. — 170 - OO 1.60% 42 O. Aker 10 Nov. 1889. Fem. — 166 - Us ne Oe Polmak, Tanen 22 Juni 1885. Fem. — 168 - 4.94 7- + 60 - Pasvig, S.-Varanger 10 Juli 85. Fen. — 179 - x 991 $2994 Hamar 28 Oct. 1889. Gecinus viridis, (Lin.) 1766. Nordgrendse. Tromso Museum har erholdt 2 Ind. fra denne Bys Omegn, hvoraf det ene (fra Tysfjord Juni 1879) er opbevaret paa Musæet. Dette er denne Arts hidtil bekjendte Nordgrændse (69° 40°). Rugetiden indtræffer i Landets sydlige Dele omkring Midten af Mai, men varierer ikke ubetydeligt. I 5 Reder, fundne af Fiskeri-Insp. Landmark i Omegnen af Lillehammer 23de Mai 1890, var saaledes første Æg i de 3 lagt omtrent 8* 116 Robert Collett. 9de, 12te og 18de Mai, medens 2 Reder endnu ikke vare færdige. Æggenes Antal var 6, 7 og Y. Indgangshullet var altid nogle Millim. høiere, end bredt (Heiden 59mm. Bred- den 56 mm, Sommerdragt. Efter Rugetiden mister den gronne Ryg hos begge Kjen sin intense Farve, og bliver mattere, næsten graagron; stærkest afbleges de yderste Bremme, der tegne sg som lyse Kanter, mod de underliggende Dele. I Rededragten er Hovedets rede Farve som hos de Gamle, saaledes at den sorte Plet ved Næbroden hos Hannerne er opblandet med rodt. M. Totall. 350mm. V. 169mm H 108mm. Bærum 8 Mai 1881. M. — 362 - LE 168, = BELO s Gausdal 15 Juni 1888. Fem. — 372 - = 109 = 5 £08. = Urskoug 11 Mai 1886. Gecinus canus, (Gmel) 1788. Rededragten. 2 Individer, begge Hunner, som jeg skjed i Romsdalen 24de Juli 1887, bare sin Rededragt, der er ulig de Gamles, skjønt i mindre Grad, end hos @. wiridis. Paa Siderne af Underlivet ere Fjærene forsynede med matte Tver- baand af brunsort og graahvidt, ligesom ogsaa Vingernes Dæk- fjere have matte Tverpletter; men Strube, Bryst og Bug ere ensfarvede, omtrent som hos de ældre. Den sorte Plet paa Siderne af Struben er (hos begge disse Hunner) graabrun. Hostfeldingen foregaar hos G. camus, som hos de fleste Arter af denne Familie, ganske uregelmæssigt, og Ungfuglene af G. canus have undertiden ikke fuldendt denne ved Vinterens Indtrædelse. Saaledes har jeg undersogt et Expl, skudt i Relingen 3die Nov. 1881, hos hvem flere af de nye Fjære blot vare halvt udvoxede. Variete. Hos en Hun, skudt i Urskoug 18de Oct. 1890 og afgivet til Univ. Mus, vare Vingernes Dækfjære og Ryg- gens Fjære forsynede med hvidgule Kanter. Hetten var op- blandet med hvidagtige Fjære. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 992. 117 M Totall, 350mm. V, 148mm. H. 99mm. Urskoug 30 Oct. 1888. M. — 3812 - » 11490 » 96 - Romedal 24 Sept. 1887. Ue 315 - „ D „102 - | Serkedal 18 Mai 1892. Fem. — 3% - » 144 - ee OO) = Ullensaker 3 Nov. 1881. Fem. — 312 - n 144 - „106 - Fet 14 Dec. 1881. Fen. — 318 - „ 148 - „104 - Neerland, Jæderen 25 Oct.1891. Picus martius, Lin. 1766. Nordgrendse. Forekommer hos os helt op i Finmarken: dog er den nordenfor Polarcirkelen hidtil blot fundet paa 2 Lo- caliteter. Allerede i 1817 blev den af Boie iagttaget i Salten); her er den i de seneste Aar gjenfundet af Forstcand Hage- mann, som har truffet den enkelte Gange 1 Saltdalen indenfor Bode. Sommeren 1885 traf jeg den (21de Juni) ved Matsjok, en Biflod til Tana i Øst-Finmarken, og da den var velkjendt for Stedets Beboere, er den sandsynligvis her stationær og rugende (YO? 20^. Rugetiden indtræffer 1 Landets sydlige Dele i Slutningen af April Saaledes er første Æg lagt i et Rede i V. Aker ved Christiania 21de April (1884), 1 Vestby 25de April (1886). Ungernes Føde. Univ. Mus. har modtaget et Par Kuld flagredygtige Unger, udtagne af Rederne, det forste i Ostre Aker ved Christiania 14de Juni 1888. Hos den ene Unge af dette Kuld, en Hun, var den rode Nakkeplet temmelig liden og utydelig; Næbbet var hvidagtigt, Iris hvidgul. Disse Un- ger havde 1 Struben og Ventrikelen en Masse Myrer (Formica rufa) med deres Pupper, enkelte Spyfluer og andre Insecter, samt adskillige hele Larver af Rhagium indagator. Det 2det Kuld (Lorenskoven 31te Mai 1885) bestod af 2 Unger af hvert Kjon. Hovedets rode Farve omtrent som hos de Gamle; hos Hannen gik Hætten helt frem til Panden. En af de unge Hunner havde endel hvidgraa Fjære paa Bug- siderne?). Ventriklerne vare fuldproppede af Insecter, væ- sentlig Myrer; af disse vare de fleste Formica herculeana, (især vingede Hunner) samt en Del F. rufa og F. fusca. 1) Tageb. Reise Norwegen, p. 140 (Schlesw. 1822). ?) Hos et Hun-Ind., skudt i Høland 21de Sept. 1886, fandtes i Bag- hovedet 3 snehvide Fjære. 118 Robert Collett. Desuden fandtes en Del Larver af Rhagum indagator, en Elater-Larve, samt et Par Snegle (Patula ruderata og Clausilia plicatula). | De Ældres Føde. De i de seneste Aar undersøgte Expl. (skudte om Høsten) have altid indeholdt Myrer, især F. her- culeana (der har undertiden fyldt den hele Ventrikel), desuden et og andet Bark-Insect (Rhagium indagator og dens Larver), samt om Høsten undertiden enkelte Rognebær. M. Totall. 485 mm. V, 245mm. H. 167mm. V, Aker 16 Sept. 1887. M. — 485 - » 1243 - AMG Storelvedal 28 Oct. 1887. M. — 505 - » 251 - » 176 - Aker 5 Noy 1898 Fem. — 472 - n 232 - n 165 = Holand 21 Sept. 1886. Fem. — 47 - 5» 241 - sp Kiga Vaage 8 Marts 1887. Fen. — 481 - , 240 - , 168 - Eidsvold 16 Oct. 1887. Fam. lyngidae. Iynz torquilla, Lin. 1766. Nordgrendse. Gaar mod Nord idetmindste til Trondhjems- fjorden, hvor den, ifelge Conserv. Storm, ofte er iagttaget 1 Trondhjems Omegn. Muligens forekommer den ogsaa 1 de syd- lige Dele af Nordland; et Expl. blev saaledes skudt 1 Hatfjeld- dalen i Nordland (65° 40^ 27de Mai 1890, og indsendt til Tromsø Musæum. Paa Fyrlygterne træffes denne Art af og til under Host- trækket. Univ. Mus. modtog saaledes et Expl. fra Lille Tor- ungen (ved Arendal) 30te Aug. 1884. M. Totall. 190mm. VY, 91mm. H. 67mm. Ø, Aker 26 Mai 1885. M. — 199 - 5.905 2 LH V. Aker 15 Mai 1887. Fem. — 183 - sd 5/1 Ges V. Aker 22 Mai 1888. Fem. — 19 - 87 - 68 - V. Aker 15 Mai 1887. Fam. Cuculidae. Cuculus canorus, Lin. 1766. Ankommer til Norges sydlige Dele 1 den forste eller anden Uge af Mai; undtagelsesvis heres den forste Gang allerede 1 Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. By April (Bærum 30te April 1890, Hvaloerne og Frederiksstad 26de—29de April 1891). I Finmarken bemærkes den sjelden for omkring Begyndelsen af Juni (Syd-Varanger 10de Juni 1882, bte Juni 1888; Alten 1ste Juni 1888, 27de Mai 1889, 26de Mai 1891, 5te Juni 1892). Hannerne ophere at lade sin Stemme lyde omkring Be- gyndelsen af Juli (11889 hørte jeg den i Gausdal sidste Gang 16de Juli), men i Landets nordlige Dele vedbliver den len- gere; i 1882 hortes den af Conserv. Schneider i Maalselve- dalen (ved Tromse) endnu den 10de August. Hos enkelte Individer bestaar Sangen af 3 Toner. Ufuldstendig Vaardragt. Et og andet Individ har, om Vaaren enkelte af Ungedragtens plettede Fjære i Behold, og disse fældes først ved næste Høstfælding. Det er især en Del af de inderste Armfjzre og deres Dækfjære, som, skjønt slidte og afblegede, saaledes kunne bibeholdes Sommeren over. De rødfarvede Hunner (,0. hepaticus“), hvoraf Univ. Mus. har modtaget et Expl. Sommeren 1882 fra Lørenskoven, og et andet fra V. Aker 1ste Juni 1887, ere fuldt forplantnings- dygtige; af det sidste Indiv. udtog jeg af Oviducten et fuld- baaret Æg med tydelig Farvetegning (L. 21™™, Br. 15 mnm), I Rededragten lade de 2 Kjon sig temmelig let adskille, idet Hannen har en mer eller mindre blaagraa Overgump, medens Hunnen er overalt mere red. Fosterforeldre. Det maa antages, at Hunnen i Valget af disse ikke indskrænker sig til samme Art for hvert af dens Æg. Sommeren 1890 traf jeg 1 Gausdal en Unge, der opfed- tes af et Par Anthus pratensis, medens en anden Unge samme- steds var udruget af et Par Sazicola oenanthe; Aaret efter traf jeg i den samme Fjeldskraaning (under Skeikampen) en Unge, der opfødtes af et Par Motacilla flava, og nogle faa Dage se- nere en anden Unge, der opfødtes af Anthus pratensis. I begge disse Tilfælde have de 2 Unger sandsynligvis tilhørt en en- kelt Hun). 1) Sommeren 1884 fandtes paa et Udhustag i Eidskogen 2 Reder, hvoraf det ene var af Motacilla alba, og i hvert af dem laa en Gjegeunge. Begge Unger bleve en Tid opfødte af Husets Beboere. Til hvilken Art det andet Rede hørte, er ikke opgivet; men sand- synligvis tilhørte begge Gjøgeunger samme Hun, > cts EE 120 Robert Collett. Den Fugleart, som paa vore sydlige Høifjelde hyppigst maa overtage Ungens Opfostring, er utvivlsomt Anthus pra- tensis. ) ; Fede. Ventriklerne af en Del om Vaaren ved Christiania (Aker) skudte Individer have indeholdt folgende: 1. Han, ©. Aker 14de Mai 1885: Dele af 6 Expl. af Carabus nemoralis, diverse Harpaliner (Poecilus cupreus og Pterost. vulgarıs), samt enkelte Larver af 2 Agrotis-Arter. 2. Han, V. Aker 25de Mai 1887: diverse Coleoptera, hvoraf kunde kjendes en Del Harpaliner, samt 10 Expl. af Leptura cursor. | 3. Hun, V. Aker 1ste Juni 1887: 1 Leptura cursor, 1 Chrysomela staphyiaea, I Hylobius abietis, samt et Par Larver af Noctuer (Hadena lateritia og Charoeas gramimis). 4. Han, V. Aker bte Juni 1887: Blot Formica her- culeana. 5. Han, V. Aker 13de Juni 1887: 3 Leptura cursor, og Larver af Hypomeuta paulla?). | I Ventriklerne af 2 Ungfugle, skudte samtidigt 30te Juli 1882, fandt jeg felgende: hos Hannen fine Insectdele, en Noctue-Larve og en Klump Rodtrevler, maaske medfulst tilfeldigt; Hunnens Ventrikel var indvendig laadden af Larve- haar, og indeholdt en sort Noctue-Larve, samt Coleoptera, (hvoraf kunde kjendes en Ofiorhynchus). Ogsaa Plantedele forekomme undertiden som deres Næ- rng. Hos et ungt Ind, skudt ved Kragerø 6te Aug. 1889, var Ventrikelen fyldt med Hæggebærstene og en Del andre Frø (foruden Insecter). Individet havde endnu sit Ungeskrig, da det blev skudt, og denne usædvanlige Føde var den der- for sandsynligvis givet af Pleieforældrene, maaske en af de bær-ædende Sylviider. | Varietet. En partiel Albino blev iagttaget af Fiskeri-Insp. Landmark i Vefsen (Nordland) 22de Juli. Det var en ældre Fugl; Panden og Issen helt hvid, Halens Spidser ligeledes hvide. 1) Bestemte af Conserv. Schøyen. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 121 M. 'Totall 382mm. V. 233mm. H, 192mm. Q, Aker 7 Juni 1884. EN 876 - -. 23 3 |..188 - > 9. Aker 14 Mai 1885 EMEN 305 - 238 2 |. 184 - V. Aker 95 Mai 1887. EE oes SN 194 - CV, Aker 13 Juni 1887. * oe 367 -. . 991 2^ 171 = Røros 10 Juli 1890. M. aa 7-2 BES a 205 Aker 18. Juli 1991. Fem. — 342 - +. I8. = x wel '- V. Aker 1 Juni 1887. Fam. Cypselidae. Cypselus apus, (Lin.) 1766. Trekket. Normalt foregaar hos os Hosttrekket i Slutnin- gen af August, men begynder for enkelte Individers Vedkom- mende endog fer Midten af denne Maaned. Univ. Mus. har saaledes fra Torungen Fyr (ved Arendal) modtaget Individer, der vare fløine mod Fyrlygten 12te Aug. 1885, og 4de Aug. 1891. De ovrige fra Fyrene indsendte Expl. have vist sig her mellem Slutningen af August og Midten af September. Hosten 1885 blev denne Art flokkevis tilbage paa forskjel- lige Steder langt udover den normale Tid for deres Afreisé. I Christiania Omegn saaes de dog ikke senere, end 15de Sept; men ved Østeraat paa Ørlandet bleve de iagttagne af Cand. Heftye endnu 8de Oct, og i Omegnen af Trondhjem holdt de sig daglig i hele October; de sidste forsvandt forst ved Vinterens Indtrædelse den 27de October. Ogsaa i 1862 bleve de, ifølge Conserv. Storm, iagttagne ved Trondhjem endnu 10de Oct. Til Rugesteder udvælges ikke sjelden de udhængte Stærre- kasser paa Steder, hvor Huse, tækkede med Tagsten, eller andre naturlige Huller paa Husene mangle. I hule Træer har jeg endnu ikke fundet den omtalt som rugende hos os. En Han (V. Aker 26de Juli 1892) bar under Tungen 28 smaa Cicader, alle levende, sandsynligvis bestemte til Fode for Hun eller Unger. M. Totall. 190 mm. V. 176 mm. H. 85mm. V. Aker 13 Juni 1881. M. — 185 - „14 - , 74- V. Aker 26 Juli 1892, 199 Robert Collett. Fam. Caprimulgidae. Caprimulgus europaeus, Lin. 1766. Trekket. Denne Art ankommer til Norges sydlige Dele i Begyndelsen af Mai; et enkelt Expl. er i de sidste Aar af- givet til Univ. Mus, skudt 29de April (1887). Ungfuglene sees endnu indtil Midten af September; en Efterneler iagt- toges et Aar ved Christiania 1ste October (1872). Ventriklerne af de om Vaaren undersegte Individer have 1 Regelen indeholdt Noctuer. En Ungfugl, skudt i Jarlsberg 7de Sept. 1890, havde i Ventrikelen flere Scarabæer, enkelte Callidium rusticum, samt nogle Diptera. M. Totall 275mm. V, 191mm. H. 135mm. Kvalben, Jæderen 27 Mai 81. M. — 281- ^, 205 - -, 14 - V. Aker OM M. — 29 - » 904 - » 142 = | V. Aker 29 April 1887. M. — 9280- , 191- , 137 -. V Aker med Fem. — 295 - » 203 - 5 1140: V. Aker 3 Juni 1888. Fam. Alcedinidae. Alcedo ispida, Lin. 1766. Rugende? i Norge. Denne hos os ganske sparsomt fore- kommende Art, som i en Aarrække ikke havde været omtalt fra Landet, har i de seneste Aar atter vist sig i flere Indiv., alle omtrent i samme Trakt som tidligere, nemlig i Nedenæs Amt og tilgrændsende Dele af Bratsberg. - De fleste Expl. have været lagttagne om Høsten og Vinteren, enkelte ogsaa om Sommeren, og det er sandsynligt, at den ruger sporadisk 1 disse Landsdele. | En af disse Localiteter, hvor den tidligere har vist sig jevnlig at have havt Tilhold, er ved Næs Værk ovenfor Tvede- strand; 1 et Par paa hinanden folgende Aar holdt de sig saa- ledes her hele Sommeren, og deres eiendommelige Skrig var velkjendt for Gaardens Beboere. Dog blev deres Rugested aldrig opdaget. I de sidst forlobne Aar er den atter iagt- Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 128 taget paa samme Sted, først i Sept. 1884 af Hr. N. Aall jun., og senere i 1885, da et Expl. blev skudt 7de Aug., og afgivet til Univ. Mus. Dette var en Han. Ligeledes traf Hr. N. Aall et Ind. den 22de Juli 1888 ved Songavand, mellem Tvedestrand og Risor; han kunde komme dette Expl. temmelig ner, og saa det Nue dukke. Mellem 1888 og 1886 ere idothelk 7 nye Individer iagt- tagne, hvoraf de 5 omtrent i de samme Egne, som de tidligere. Den 15de Jan. 1883 blev et Expl. skudt ved Skien og senere indsendt til Univ. Mus., hvor det nu er opstillet. Dette var det forste Ind., der hos os var iagttaget om Vinteren. Det synes at have veret en Hun, da Underkjeven er lyst orangefarvet. Næsten ngiagtigt paa samme Sted blev i Febr. 1886 skudt et nyt Expl., der opbevares paa Skiens Skole. Fremdeles blev 10de Sept. 1884 et Ind. skudt ved Lille- sand, siddende paa en Ankerkjetting 1 Havnen. Expl. blev ikke opbevaret. | Endelig er et Expl skudt ved Eide i Hardanger 22de Nov. 1886, og indsendt til Bergens Museum. Den forholdsvis hyppige Optræden paa de samme Steder af denne idethele stationære Fugl synes at antyde, at enkelte Par ruge ved Smaaelve i Landets sydostligste Kystlandskaber a Bratsberg og Nedenæs Amter). Fam. Coraciidae. Coracias garrula, Lin. 1766. Seneste Optreden. Af denne hos os idethele ganske tilfæl- digt forekommende Art have enkelte Expl. vist sig ogsaa 1 de seneste Aar. I Sytti-Aarene blev et Ind. skudt i Foldalen paa Dovre 1 Juli 1872, ligesom et Par Indiv. iagttoges af Hr. G. Brandt i Surendalen paa Nordmor Hosten 1875. I Sept. 1885 bleve atter 2 Individer skudte, denne Gang nordenfor Polarcirkelen, men paa vidt adskilte Steder, nemlig ved Topstad i Seiad (indenfor Bode) den 15de Sept, og ved Bjerkeng i Maalselvedalen (indenfor Tromso) i Midten af s. M. Maaske have begge udgjort et Par. Det sidste af disse opbevares paa Tromse Mus., det forste gik tilgrunde. 124 Robert Collett. Endelig modtog Bergens Mus. et Expl., skudt paa Lister- land 21de Aug. 1891. Om Arten nogensinde har ruget hos os, er tvivlsomt. Fam. Upupidae. Upupa epops, Lin. 1766. Rugende? i Norge. Af denne (ligesom A. ispida) idethele sjeldent optrædende Art er i de senere Aar saa talrige Exem- plarer iagttagne saavel Vaar, som Host, især i visse Strog af Landets sydlige Dele, at det ikke er utenkeligt, at ogsaa en- kelte Par ruge indenfor Landets Grendser, skjont den ikke, ialfald i de senere Aar, er med Sikkerhed paavist her om Sommeren. De fleste af disse Indiv. have været trufne under Høst- trekket 1 Omegnen af Stavanger og paa Jederen; et Ind., en Hun, ligeledes om Vaaren (Vigrestad, Jæderen 10de April 1884); endelig et ogsaa om Vinteren (Thime, Jederen 10de Decbr. 1884). Flere af disse opbevares paa Stav. Mus. Ligeledes har Univ. Mus. modtaget et Expl. fra Farsund, skudt 28de April 1887. Ogsaa paa andre Puncter langs Landets Vestkyst, mellem Stavanger og Trondhjemsfjorden, ere flere Individer trufne i de seneste Aar. Det forste af disse blev skudt ved Skogs- vaag ved Bergen 29de Sept. 1881, og indsendt til Berg. Mus.; senere blev et Expl. skudt 22de Oct. 1881 ved Molde. Sam- tidigt bleve flere Expl. iagttagne saavel her, som ved Chri- stiansund, og have vistnok udgjort en Familie udruget 1 Om- egnen samme Aar. I Landets indre Dele ere de PE. iagttagne, og blot under Træktiderne Vaar og Host. Under Vaartrækket er et Expl. skudt ved Rena 1 Osterdalen 30te April 1888, et andet i Lyngdal (Numedal) 25de Mai 1890. Om Hosten ere Expl. lagttagne i Stange (nær Mjøsen) 18de Sept. 1884, og 1 Asker (ved Christiania) 18de Sept. 1887. De nordligste Tilfælde af deres Optreden i de sidste Aar ere 2 Individer, det ene skudt i Hatfjelddalen i Nordland 20de Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 195 Oct. 1890, det andet i Tønsnæs (ved Tromsø) 30te Sept. 1891. Begge disse Expl. bleve indsendte til Tromse Musæum. Ventrikelen af Exemplaret fra Rena (30te April 1888) inde- holdt Larver af en Agrotis, samt Dele af et Par Aphodier. M. Totall 310mm. V. 147mm. H. 113mm. Rena, Aamodt 30 April 1888. : Fam. Columbidae. Columba palumbus, Lin 1766. Naaleskovene ere i Norge denne Arts rette Hjem, og den ruger hos os saagodtsom aldrig udenfor disse. Alene paa enkelte Steder langs Christianiafjorden, saasom ved Jarlsberg og Laurvig, have de Tilhold ogsaa i Boge- og Egeskovene, (paa samme Maade, som i Lunde og Parker i Mellem- Europa). Delvis stationer. Langs Norges Vestkyst synes den at forekomme idethele mere sparsomt, end i de indre ostlige Dele. Dog er den jevnlig ogsaa her iagttaget, og ruger mu- ligens hist og her; Hosten 1886 blev den iagttaget med Un- ger i Nerheden af Stavanger, og disse holdt sig her, ifølge Adj. Bahr, hele Vinteren udover. En Efterngler (eller Over- vintrer) blev skudt i Omegnen af Bergen lite Dec. 1887, og indsendt til Bergens Mus. Ogsaa tidligere er den iagttaget overvintrende ved Bergen, og Conserv. Storm har ligeledes fundet den overvintrende ved Trondhjem. Trekket. Den herer til vore tidligere Trækfugle, og an- kommer til Norges sydlige Dele i Regelen 1 den forste Halv- del af April; undtagelsesvis sees de forste Individer allerede 1 de sidste Dage af Marts. Fra og til viser den sig under Trækket paa Fyrlygterne; et Expl. blev saaledes fanget paa Torungen Fyr (ved Arendal) 22de April 1889. M. 'Totall 432 mm. V, 240mm. H. 151mm. Kraakstad 14 Mai 1888. M. — 432 - GE 1320 - Ski 28 April 1890. Em 488) 2 Aal 2164. > Bserüm 48 Mai 1888, > - 126 Robert Collett. Columba oenas, Gmel. 1788. Trækket. Hører til de tidligste af vore Trækfugle, og dens Ankomst falder ofte i Slutningen af Marts. I 1882 traf Hr. Thome det første Expl. ved Frederiksstad 21de Marts, ligesom jeg samme Aar saa et nyskudt Ind. ved Christiania 28de Marts. | | Den horer ligeledes til de sildigst afreisende, og jeg har flere Gange 1 Omegnen af Christiania seet Individer endnu i November (et Expl skjed jeg her den 5te Nov. 1871). Delvis stationer. Ligesom foreg. Art er den sjeldnere langs Vestkysten, end 1 de indre Dele, men den er her tildels stationer. Ved Stavanger er den blot iagttaget enkelte Gange under Træktiderne. Nordgrendse. Som rugende forekommer den sandsynlig- vis blot 1 Landets sydligste Egne. Ved Trondhjem synes den at vise sig blot tilfældigt; men ogsaa her er Individer trufne midt om Vinteren (saaledes, ifølge Conserv. Storm, et Ind. i Jan. 1871). Nordligst ere de skudte i Indergen paa Trond- hjemsfjordens Nordside (i Oct. 1879). Et Par i Nordland skudte Individer, angivelig af denne Art, have ikke været ngiagtigt undersøgte. Rugetiden falder 1 April; i 1882 fandt Hr. Thome allerede noget rugede Æg ved Frederiksstad den 6te April. Paa Nes- oen ved Christiania, hvor aarlig 1—2 Par ruge i de samme Huller, have saaledes de første Æg 1 de sidste Aar været lagte: i 1878 den 26de April, i 1880 den 4de Mai, i 1892 den 24de April; i 1883 vare Ungerne halvvoxne 28de Mai. De ? ovennævnte Unger ere opstillede paa Univ. Mus. De vare af forskjelligt Kjøn, Hannen større, end Hunnen. I Ventr. fandtes udelukkende Hvedekorn og Frø af en Vicia. Fem. Totall. 336 mm. V, 212mm. H.111mm. Frogn 22 Mai 1883. Fem. — 335 - » 0 BI: i= yh LLG Rie Asker 24 April 1892. Columba livia, Lin. 1766. Uddød i Norge. Colonierne paa Øerne i Stavangerfjorden, som i Sexti-Aarene vare reducerede til en liden og stadigt svin- Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881 —92. 127 dende Stamme paa Rennesø, medens de vare forsvundne fra alle de øvrige Øer, synes nu at være udryddede. Noget Expl. er ikke iagttaget paa disse Øer i de sidste Aar, og hermed er altsaa en i Scandinavien tidligere rugende Art forsvunden som saadan. [ Trediveaarene forekom de, ifølge Hr. Bahr, saa talrigt paa Rennesø, (hvilken Ø altid synes at have været dens Ho- vedtilhold), at en enkelt Jæger i Løbet af et Par Dage kunde skyde over 70 Individer. De besøgte herfra flokkevis Mosterø, Omg, Klosters, Hundvaag og Fastlandet, men angaves ikke at have ruget paa nogen af disse Steder. Det sidste Expl., der med fuld Sikkerhed er bleven un- dersøgt af denne Art, blev skudt i Nærheden af Stavanger i Slutn. af Dec. 1873. Men det er sandsynligt, at de først i 80-Aarene ere helt forsvundne; saaledes skulle endnu i 1880 enkelte Individer være iagttagne saavel paa Rennesø, som paa de nærliggende Dele af Fastlandet (i Birkrem). Exemplaret fra 1873 blev, i ubrugbar Stand, indsendt til Univ. Mus. af Hr. E. Zetlitz; Musæet eier derimod 2 udstop- pede Expl., skudte paa Rennesø i Nov. 1866. Turtur turtur, (Lin.) 1766. Rugende? i Norge. Endskjont der af denne Art alene mellem 1881 og 1892 ere næsten 30 Ind. skudte eller lagt- tagne inden Landets Grændser, foreligger endnu intet sikkert Bevis paa, at den har ruget hos os. De fleste af disse have været Ungfugle om Hosten, nogle faa ældre Individer om Vaaren eller Begyndelsen af Sommeren. I Juli Maaned er endnu intet Individ, saavidt vides, truffet i Norge. Disse Individer stamme fra Landets forskjellige Dele, fra de sydligste Egne lige op i Finmarken, og paa intet Punct synes deres Antal at vere særligt fremtrædende. Vaar-Individer. De faa ældre Individer, der ere trufne om Vaaren og Forsommeren, tilhere alle Landets Sydvestkyst. Disse vare en Hun, skudt ved Tungenæs (ved Stavanger) 31te Mai (Stav. Mus); et andet Ind. blev i Beg. af Juni s. A. skudt ved Brudvik (nær Bergen), og indsendt til Berg. Mus. En Han blev skudt ved Nærland paa Jæderen 21de Mai 1891 198 Robert Collett. Sn Mus.); sammesteds iagttoges et andet Ind. 96de Juni — . A. Endelig modtog Stav. Mus. et Expl., skudt i me peus 26de Juni 1892. Host-Indiwider. Alle de øvrige have været trufne om Hø- sten, fra Slutningen af August til Slutningen af October, og uon paa 1 Indiv. ner (en Han, Hurdalen ovenfor Christiania 12te Oct. 1881), unge Individer. Af disse ere 6 St. skudte 1 Landets indre ostlige Trakter (Onse ved Frede- riksstad Oct. 1881, og Aug. 1882, Ullensaker Oct. 1882, Sollien i Gudbrandsdalen Sept. 1882, Omegnen af Christiania Sept. 1892). Fra Vestkysten stamme et Par Individer fra Jæderen (Oct. 1887, Oct. 1892). I det Trondhjemske bleve Hosten 1888 flere Expl. iagt- tagne, og et Par indleverede til Trondhjems Museum fra Byens Omegn og fra Rissen; den 15de Oct. 1890 blev et Expl. skudt ved Bjerner nordenfor Trondhjemsfjorden. Endelig ere 1 Nordland og Finmarken i disse Aar skudte eller iagttagne mindst 6 Individer; et af disse blev skudt iste Oct. 1881 i Saltdalen (indenfor Bodø) af Forstcand. Hage- mann, som atter i 1884 traf 2 Indiv. sammesteds den 4de Sept. Endnu et er skudt i de samme Egne i disse Aar J unkersdalen 15de Oct. 1882). I det egentlige Finmarken bley et Ind. acu paa Skjærvo 22de Oct. 1888; dette havde 1 flere Dage havt Tilhold paa Stedet under Hale og hvælvede Baade. Ogsaa det sidst erholdte Expl, skudt i Talvig i Alten Høsten 1890, havde i længere Tid opholdt sig paa Stedet; det blev skudt i det samme Træ, hvori et Ind. tidligere (6te Oct. 1880) blev skudt, (begge indsendte til Tromsø Musæum) (719). I de egentlige Sommermaaneder er hidtil blot et enkelt Ind. bemærket, (en gammel Hun, skudt ved Bergen 4de Aug. 1878). Da Individer saaledes ikke sjelden indfinde sig om Vaaren, og et ikke ringe Antal Individer i Aarenes Løb ere iagttagne om Høsten, synes det ikke usandsynligt, at ogsaa denne Art (ligesom Upupa epops, Alcedo ispida o. a.) kan forekomme sporadisk rugende i Landet '). 1) Cfr. Forh. Vid. Selsk. Chria. 1872, p. 233, og Mindre Medd. 1873—76, p. 152; Mindre Medd. 1877—80, p. 317. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 99. 199 Det hos os sildigst iagttagne- Ind. blev skudt ved Skien 4de Nov. 1870. Føde. Ventrikelen af 2 af mig undersøgte Høst-Individer har indeholdt: hos det ene Korn (Byg), hos det andet ude- lukkende Fro (af en Carex?). M. Totall. 302mm. V, 160mm. H. 115mm. Hurdalen 12 Oct. 1831. Fem. — 285 - z- BN » 102 - Sollien 20 Sept. 1882. Fam. Pteroclidae. Syrrhaptes paradoxus, (Pall) 1773. Indvandring 12te Mai 1888—3die Jan. 1889. Den første Indvandring i Norge fandt, som bekjendt, Sted i 1868, da et ringe Antal Individer viste sig 1 Landets sydlige og vestlige Dele fra Begyndelsen af Mai indtil Midten af August. Af disse fandt omtrent et halvt Dusin Expl. Vei til Landets Mu- sæer. Under den 2den Indvandring, i 1888, naaede Flokkene Norges sydlige Dele, Lister og Jæderen, omtr. 12te Mai, og Antallet af Individer var denne Gang flerdobbelt sterre, end under 1868-Aars Indvandring. I hele den sidste Halvdel af Mai og Begyndelsen af Juni havde Flokkene hovedsagelig Til- hold paa de 2 ovennævnte Localiteter, men enkelte Individer eller mindre Flokke spredte sig herunder langs Vestkysten op til nordenfor Bergen. Desuden viste de sig enkeltvis eller i smaa Selskaber i de indre sydostlige Dele op til Gudbrands- dalen og Österdalen, og trængte herfra over til Aalen (Guldalen) i Trondhjems Stift, saaledes nordenfor Dovre. Dette er det nordligste Punct, hvor den vides at have trængt frem hos os (629 24°). Fra Begyndelsen af Juli af hortes intet mere til dem, og de syntes næsten fordrevne eller udryddede, da der atter om Hosten i Slutningen af October viste sig et ringe Antal hist Nyt Mag. f. Naturv. XXXV. IL 9 130 Robert Collett. og her i de sydligste Kystegne, hvor det sidste Individ iagt- toges 3die Jan. 18891). | De specielle Tilfælde vare folgende: 1. Listerland. Den 12te Mai saaes 30 St. paa Stranden ved Gaarden Hove; 5 St. bleve skudte, hvoraf en Han og en Hun afgaves til Univ. Mus., et Ind. til Bergens Musæum, og et til Skolen 1 Farsund. Muligens var den allerede iagttaget paa denne Localitet allerede 10de Mai, men noget Individ vides ikke fældet for den 12te. Paa Listerland saaes Flokke 1 alle de nærmeste Dage, og de falbgdes omtrent daglig i Farsund; Univ. Mus. modtog yder- ligere 4 Exp!. fra denne Localitet den 16de og 22de Mai og 17de Juni. De vedbleve at vise sig her indtil Slutningen af Juni, og et stort Antal (flere Hundrede) Exemplarer opgaves at have været skudte her. Efterhaanden aftog Antallet, og de bleve magre, efter oprindelig at have været fede; de sidste saaes her omkring Midten af Juh. 2. Jæderen. Paa Jæderen viste de sig omtrent samtidigt med de første paa Lister, eller muligens nogle Dage senere. Den 22de Mai saaes ved Nærbø en Flok paa 80 St., hvoraf et Par bleve skudte, og indsendte til Stavanger Museum; andre Flokke saaes samme Dag ved Gaardene Kvalben og Kvasheim. De saaes nu paa Jæderen enkelt- eller flokkevis paa de fleste sandige Localiteter i hele Slutningen af Mai og i Juni, og Stav. Museum modtog herfra flere Expl, ligesom flere bleve falbudte paa Stavanger Torv. Paa Jæderens Nordside havde de vist sig i spredte Flokke paa Sandfladerne ved Orre i Begyndelsen af Juni; ligeledes ved Sele, hvor de saaes ,i hundredevis". Ogsaa i Stavangers nærmeste Omegn viste en Flok sig den 28de Mai, ligesom en Flok paa omtr. 100 St. saaes i Slutningen af Mai ved Strand i Ryfylke. 1) En kort Oversigt over deres Optræden i Norge i 1888 har jeg med- delt i en Opsats: ,On the immigration of Syrrhaptes paradoxus into Norway in 1888" (Ornis, Intern. Zeitschr. f. die gesammte Ornith., VI Jahrg. p. 155, Wien 1890). Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 131 Det sidste Expl. fra Jæderen indkom til Stavanger Mu- sæum i Begyndelsen af Juli. 3. Vestkysten ovenfor Jæderen. Jæderen og Listerland udgjorde deres Hovedtilhold under Aarets Indvandring. Nor- denfor Jæderen, hvor de for denne Art gunstige Localiteter i Regelen mangle, saaes de hovedsagelig blot i enkelte spredte Individer, eller 1 mindre Flokke. | Den 22de Mai blev et Expl, en Hun, skudt i Dimmelsvik i Hardanger, og indsendt til Bergens Museum; ligeledes blev et Ex. i Slutningen af Mai skudt paa Stordøen. Endelig bleve i Omegnen af Bergen flere mindre Flokke iagttagne 3die Juni, ligesom et Ex. samtidigt blev skudt ved Valestrand, strax nor- denfor Bergen (meddelt af Conserv. Grieg). Længere mod Nord vides den ikke iagttaget paa Vestkysten. 4. Sydkysten østenfor Lister. Østenfor Lister, hvor lige- ledes gunstige Localiteter saagodtsom overalt mangle, bleve de blot iagttagne i enkelte Individer eller 1 mindre Selskaber, og paa intet Sted havde den her noget lengere Ophold. I Trakterne omkring Christianiafjorden viste sig Individer | omtrent samtidigt med de forste Individer fra Lister. Den 13de Mai bleve saaledes 2 Expl. skudte ved Gaarden Ullerud i Skjeberg, og præparerede i Frederiksstad; et Ind., en Han, som jeg fandt hos en Vildthandler i Christiania, var skudt etsteds i Smaalenene 15de Mai. Ved Iddefjorden bleve endvi- dere et Par St. skudte omtr. 20de Mai, ligesom 2 Ind. 1 nogle Dage i Slutningen af Mai havde Tilhold i en Have paa Fre- derikshald. Ligeledes bleve 1 Ingedal i Skjeberg 3 Ind. skudte af en Flok den 3die Juni. Endelig blev et enkelt Ind., en Han, skudt den 8de Juni i Nerheden af Lillesand, og indsendt til Lillesand Skole. 5. De indre ostlige Dele. Ogsaa her mangler næsten fuld- stendig det Terrain, hvor Syrrhaptes kunde trives, og Tilfæl- dene af deres Optræden ere her idethele ganske sporadiske. Det eneste Punct, hvor de angives at have havt Tilhold i nogen 'lid paa et enkelt Sted, var i Stange paa Hedemarken, hvor en Flok paa omtr. 8 St. viste sig fra Slutningen af Mai til 9de Juni. Et enkelt Individ af disse blev skudt, og Brud- stykker indsendte til Univ. Mus. 9* 132 Robert Collett. Allerede 15de Mai blev et Expl, en Hun, skudt paa Exercerpladsen Gardermoen, og indsendt til Univ. Mus.; flere Indiv. saaes sammesteds 16de Mai. Ligeledes havde en Flok paa et Snes St. i et Par Dage i Slutn. af Mai Tilhold ner Dal Jernbanestation, ved den lille Elv Risa. I Thelemarken blev et Expl, en Han, skudt i Siljord 22de Mai, og afgivet til Skiens Skole. I Gudbrandsdalen synes de ikke at have været tilstede i noget storre Antal. Blot et enkelt Tilfælde er anmærket her- fra; den 24de Mai bleve 3 Expl. seede (og 1 skudt) ved Gaar- dör Kjorstad i Fron. Fra Osterdalen er den omtalt idetmindste fra et Par i caliteter, ligeledes i Slutningen af Mai. Den 17de Mai blev et Expl skudt af en Flok paa 4 Individer i Grue; en anden mindre Flok paa 6 Indiv. viste sig 1 Maanedens Slutning i Tolgen, og 1 blev skudt. 6. Nordgrendse. Endelig modtog Trondhjems Museum gjennem Cand. Lundgreen Dele af et Expl, skudt ved Reitan i Guldalen, (Sondre Trondhjems Amt), ligeledes i Slutningen af Mai. Dette Individ, som altsaa har passeret Dovre, (Vei- Overgangen over Røros er 664% o. H.), er det nordligste, som vides lagttaget under dette Aars Indvandring. Høst-Individerne. Som ovenfor omtalt, viste sig atter om Høsten en Del Individer i Landets sydlige Kystegne, efterat de ikke havde været iagttagne under Sommeren siden Midten af Juli. Dog ere Iagttagelserne om deres Optreden i Som- mermaanederne saa mangelfulde og ubestemte, at det ikke med Sikkerhed kan constateres, om de 1 dette mellemliggende Tidsrum have været virkeligt forsvundne; i dette Tilfælde vilde altsaa Høst-Individerne have tilhørt en helt ny Indvandring ?). Disse Høst-Individer optraadte, saavidt vides, næsten alene paa Jæderen. Den 25de October blev ved Nærland truffet en Flok paa 20—30 Individer, hvoraf 3 St. bleve skudte, og solgte i Stavanger (hvor de endte i Kjøkkenet). Senere saaes den 1) Det fortjener dog at bemærkes, at umiddelbart før deres første Op- træden (27de October) havde en heftig sydlig Storm raset i Landets sydlige Dele; og netop paa samme Tid blev en ny Indvandring iagttaget i flere Dele af Jylland (cfr. Winge, Vidensk. Medd. Naturh. Foren. Kbhv. 1889, p. 82, etc.). Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 133 samme Flok af og til omtrent paa samme Sted hele Aaret udover; et enligt Ind. saaes her endnu 3die Jan. 1889, det sidste, som med Sikkerhed er iagttaget under dennelndvandring i Norge. Ogsaa fra andre Puncter paa Jæderen bleve de omtalte. Et Ind., en gl. Han, blev skudt ved Kvalben i Haa 17de Nov. og indsendt til Univ. Mus.; et andet Ind. blev fundet samme- steds dødt under Telegraphtraaden i Begyndelsen af Dec. men blev ikke opbevaret. Fra andre Puncter end Jæderen vides alene et enkelt Ind. omtalt. Dette blev skudt ved Børsesjø nær Skien 29de Nov., og senere indsendt til Univ. Mus.; dette var en Hun. Tilholdssteder. De viste sig hos os oprindeligt i Flokke, de storste paa omtr. 100 St.; men ofte havde flere mindre Flokke paa 20—30 Individer Tilhold i Nærheden af hinanden, ligesom jevnlig spredte Individer iagttoges (iser hvor de bleve trufne udenfor deres egentlige Hovedtilholdssteder). De yndede paa Lister og Jæderen fornemmelig Sandmar- ker i Nærheden af Stranden; saadanne Localiteter findes paa Jæderen iser mellem Ogne og Nærbg, samt fra Nærland af og nordover indtil henimod Tananger. Ligeledes holdt de til paa stenede og lyngbevoxede Steder i Udmarkerne, ikke langt fra Stranden, og i Kornland. De angaves i Begyndelsen at være mindre sky, men de lærte snart Faren at kjende, og vare da ikke lette at komme nær. Antallet af de i Norge under denne Indvandring skudte Individer kan ikke engang tilnærmelsesvis med Sikkerhed angives. En enkelt Hjemmelsmand (Lensmand Holmesland) opgiver, at de indkom til Farsund 1 Juni Maaned fra alle Kanter af Lister i Smaaknipper, der solgtes for en ringe Pris; Antallet af de her torvførte Individer anslaar han til mellem 2 og 300. Af de første i Landet skudte Individer (12te Mai) bleve, som ovenfor nævnt, Han og Hun afgivne til Univ. Mus. Han- nens Testes vare temmelig store; Hunnens Æggestok ligeledes tilsyneladende udviklet henimod Modningstiden, idet den største Æggeblomme havde Størrelse omtrent som et Regulus-Æg. Der foreligger dog ikke en eneste lagttagelse, der gjør det troligt, at de have ruget hos os. De faa Høst-Individer, som jeg havde Anledning til at undersøge, vare gamle og fuldt udfarvede. 134 Robert Collett. Føde. Ventriklerne af de ved Univ. Mus. undersøgte Vaar-Individer indeholdt udelukkende Plantedele og Grus. Hos de 2 forste Individer vare Ventriklerne vel fyldte med sorte glindsende Fre (Gjennemsnit 17»), foruden en god Del Grus; andre Individer fra Slutningen af Mai indeholdt dels Frø og Grus, dels Korn (Byg). Frøene syntes at tilhøre en Papilionacée (Vicia?) og en Alsinacée (Spergula ?). Et af Høst-Individerne, der kom Univ. Mus. i Hænde, havde Ventrikelen fyldt med Rug. M. Totall. 400 mm. V. 250mm. H, 164 mm. — 108 mm. Smaalenene 15 Mai 88. Mee MOE BRV TNB 106 Lister 16 Mai 1888. M. — 408 - pp» 253 - , 186 - —110 - ‘Lister 22 Mai 1888. M. — 407 - , 240 - , 187 - —110 - Jederen 7 Nov le Fem. — 812 - , 238 - , 134 - —105 - Lister 12 Mano Fem. — 350 - ,, 230 - , 121 - —100 - Lister 16 Mai 1888. Fam. Tetraonidae. Perdix perdiz, (Lin.) 1766. Udbredelse. Optræder i Norge i ganske vexlende Antal hvert Aar, og idethele i forholdsvis ringe Mengde. Mest aarvisse «synes de at vere i enkelte Trakter ved Christianiafjorden, iser i Smaalenene; ligeledes mangle de sjelden i nogle Egne af Hedemarken, saasom omkring Hamar og paa Helgegen, samt i visse Trakter af Hadeland. Frem- deles synes de i de seneste Aar (omtrent siden Sexti-Aarene) at have havt fast Tilhold paa flere Steder i Gudbrandsdalen, saasom 1 Ringebo og Vaage, hvor de have vist sig ganske stationære og aarlig ruget, skjont Dalbunden her er forholds- vis smal og Fjeldene steile. I Østerdalen er derimod Antallet vistnok ganske ringe, skjønt de ogsaa her vise sig, især om Vinteren. De synes idethele i disse Dalfører at føre et omstreifende Liv, og enkelte Expl. ere skudte i Tønsæt (Mai 1891), Tolgen (Dec. 1886), lige- som en hel Flok Vinteren 1889—90 havde taget Tilhold ved Storvarts Grube nær Røros, hvor de ogsaa have vist sig senere, og hvorfra de gjøre Udflugter ned til Aursund Sø. Høiden over Havet er her omtr. 2800, Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 135 Endelig have de i de seneste Aar atter vist sig paa flere Steder i det Trondhjemske, hvorfra de 1 en Aarrække havde været forsvundne. Den 8de Mai 1883 fandtes et Ind. dræbt under Telegraphtraaden ved Levanger; 1 Jan. 1886 bleve 8 St. fangede i Rypesnarer i Selbo søndenfor Trondhjem, og de have senere været iagttagne i Strinden og i Guldalen, hvor de have vist sig stationære. Æglægningen begynder hos os i Slutningen af Mai, og Ungerne ere udklekkede i Begyndelsen af Juli. Et Kuld nyklekkede Unger, 22 i Antal, fandtes indenfor Hamar 6te Juli 1890. I Rødenæs i Smaalenene fandtes i 1891 et Rede med 18 Æg, hvoraf det første var lagt 26de Mai; disse Æg lagdes 26de Juni under en Hone, og gav Kyllinger 23de Juli, efter en Rugetid af 28 Dage. Indforie Indiv. Ogsaa i de senere Aar har der ved Ind- forsel af levende Indiv. fra England været forsegt at forage Standen i Omegnen af Stavanger, men tilsyneladende uden Resultat. Medio Marts 1882 ankom saaledes 11 St., hvoraf de fleste bleve udslupne paa Finne i Buknfjord (meddelt af Adj. Bahr)!) Senere Efterretninger om disse mangle. M. Totall. 341mm. V, 166mm. H. 81mm. Hamar 26 Oct. 1884. M. — 315 - GEN SS Vaage Dees 1886. Fem. — 326 - bun 59s » 81 - Hamar 15 Dec. 1885. Fem. — 325 - » 155 - » 78 - Vaage 1 Dec. 1886. 1) Phasianus colchicus, Lin. Nye Indferselsforseg ere atter i de seneste Aar gjorte hos os, men med liden eller ingen Fremgang. Hosten 1880 bleve 3—4 St., ifelge N. Idr.blad, udslupne paa Tut- tergen (ovenfor Trondhjem), men om deres Skjæbne vides intet. I April 1881 bleve 2 Hanner og 6 Hunner udslupne ved Tvedt ved Stavanger. Disse saaes jevnlig Sommeren og Hesten udover i Trakten; de fleste overlevede ogsaa Vinteren, men Vaaren 1882 bleve 2 St. dræbte af Rave. Den 29de Juni 1882 saaes i Tvedts Udmark en Hun med 5—6 Kyllinger; senere har jeg ikke seet denne Stamme omtalt. Den Stamme, der i Midten af 70-Aarene udsattes i Bærum ner ved Christiania, og som antoges forsvunden omtr. 1880 (cfr. M. Medd. 1877—80, p. 317, havde ikkedestomindre overlevet dette Aar. Ved Gaarden Fornebo, hvor et af deres stadige Tilhold har været, vare endnu i Nov. 1882 idetmindste 3 St. ilive; de havde gjerne sit Til- hold nede ved Stranden blandt Sivene. Endnu 18de Marts 1883 bley 136 Robert Collett. Coturnix coturnix, (Lin.) 1766. Udbredelse. Observeres aarlig i ringe Antal paa vidt ad- skilte Localiteter, og optræder jevnligt paa Steder, hvor de tidligere vare ukjendte, og hvor de ikke indfinde sig det føl- gende Aar. I Landets sydlige Dele har jeg i de seneste Aar truffet den ved Christiania og Drammen, men ikke flere Aar efter hinanden paa samme Sted; i 1881 horte jeg dens Slag ved Christiania endnu 8de August. De forlade Egnen forst sent om Hosten, og 1 1882 modtog Univ. Mus. et Expl. skudt ved Oieren 1ste Nov. | I Landets indre Dele er den bemærket hist og her i Val- ders, ligesom den i 1886 havde Tilhold i Tønsæt (1500° o. H.), hvor jeg herte den endnu 4de August. Langs Vestkysten synes den at have optraadt hyppigere, og er saaledes jevnlig bemærket paa Jæderen og ved Stavan- ger, samt paa flere Steder ı det Romsdalske (saasom i Eikis- dalen, Ørskog, og Surendalen), tildels i flere Individer paa hvert Sted. Paa Jæderen, hvor den ikke synes at forekomme regelmessigt, traf jeg en Han 13de Juni 1889. Nordgrændse. Medens den neppe nogensinde ruger oven- for Trondhjemsfjorden, ere tilfældige Individer et Par Gange iagttagne om Høsten saa langt mod Nord, som ved Tromsø. Et Expl. blev saaledes indsendt til Tromsø Museum fra Ring- vatss 13de Oct. 1880, et andet fra Balsfjorden 10de Oct. 1887. Fem. Totall. 185 mm. V, 105mm. H. 37. Øieren 1 Nov. 1882. en Han bemærket ved Gaarden Stabæk, hvor de ogsaa tidligere jevnlig vare observerede; deres Vinternæring her opgaves at have været væsentlig Enebær (Juniperus). De saaes her endnu i 1885, men antages nu at være gaaede tilgrunde. Sporadiske Individer ere ogsaa i de seneste Aar skudte i Trak- terne om Christiania, sandsynligvis stammende fra disse eller andre indferte Individer. Høsten 1888 blev et Expl. skudt ved Losby paa Lerenskoven, og i 1889 blev en Hun skudt lige ovenfor Christiania l8de Jan., en anden Hun i Serum Hosten samme Aar. Exemplaret fra Christiania Omegn, der var skudt ved Sognsvan- det, havde i Ventr. Ber af Oxycoccos palustris og Fro af en Crucifer, tilligemed dennes Sculper (Sinapis arvensis?). Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881 — 92. 137 Tetrao urogallus, Lin. 1766. Nordgrændsen i Norge (og i Verden) er i Finmarkens indre Dalfører, hvor den endnu er talrig i Alten, Kvænangen, og Syd-Varanger under 70° N. B. Af et Par Individer, indsendte til Univ. Mus. fra Syd- Varanger (Febr. 1888) var Hannen helt normal; Hunnen havde derimod en stærkere Udvikling af hvidt i sin Dragt, end sydlige Individer. Underlivets hvide Fjærbræmme vare saaledes saa brede, at dette syntes næsten ensfarvet hvidt; Overgumpens Fjærbræmme vare ligeledes brede og særdeles lysfarvede. De undre Haledækfjære manglede næsten ganske de sorte Tværbaand, saa dette Parti syntes ensfarvet rødgult. Langs Vestkysten. Den mangler næsten ganske i Landets sydvestlige Kystegne, og optræder her blot paa enkelte, spredte Localiteter, og som det synes, 1 altid aftagende Antal. De findes dog endnu i de indre Dele af Ryfylke samt paa Varalsø og Stordø ovenfor Stavanger; fremdeles i Masfjord nordenfor Benegm og paa enkelte Puncter i det indre af Sogn. Rugetid. Æggenes Antal i en Del i de seneste Aar fundne Reder varierede mellem 7 og 10, og Ungerne have været ud- klækkede (1 Osterdalen 1891) mellem 6te og 11te Juni. I et 1 Saltdalen (under Polarcirkelen) fundet Rede udklækkedes disse den 23de Juni (1888). Ungernes Føde. Hos et Par Ungfugle, skudte ved Jagt- tidens Begyndelse i Midten af August, har jeg fundet Ven- trikelen indeholde hos et Expl Grus, Frø, og smaa Myrer, hos et andet Stilke af Equisetum, og umodne Eneberr. M. Totall. 922 mm. V. 398mm. H. 308mm. Aremark 26 April 1886. NR 1001) -4/ Re 804.-* Soler I Oct ARR - Aberrationer af T. urogallus. Af T. ur ogallus har jeg undersegt (eller fundet omtalte) felgende Varieteter fra Norge: 138 . Robert Collett. A. Albinismer. 1. Bleggraa (uplettede) Indiv.: En Han, fanget i Snaasen Marts 1877, opbevares paa Musæet i Trondhjem. Den er bleggraa med noget mørkere Hoved, men uden distincte Tegninger. 2. Matfarvede (plettede) Indiv.: En Hun (Trysil Oct. 1880) havde de normale Tegninger særdeles distincte, men de rodbruue Farver mangle, og ere erstattede af blegt isa- bellegult (Univ. Mus.)?). B. Hanefjærede (sterile) Hunner: Hanefjerede Hunner ere ikke særdeles sjeldne, og jeg har aarligt hos Vildthandlerne i Christiania kunnet finde et eller andet Individ i denne characteristiske Dragt, (hvor den rodgule Farve er mer eller mindre reduceret), der danner en mer eller mindre tydelig Overgang til Hannens. Dog naa de aldrig fuldkommen dennes Farve. De fleste Individer forekomme under 3 eller 4 Phaser, inden hvilke Individerne vise stor Overensstemmelse indbyr- des, og den abnorme Dragt anlegges saaledes efter bestemte Regler. I plastisk Henseende synes disse Former ingen For- skjel at udvise fra de normale Hunner, og specielt er Stor- relsen ikke afvigende fra disses. Dr. Meyer angiver i sit Værk: ,Unser Auer-, Rackel- und Birkwild“ (p. 13—15) af sterile Hunner et storre Antal (19) Trin, hvoraf de fleste ere repræsenterede i Dresdener-Musæet. Og- saa Exemplarerne i Univ. Mus. i Christiania kunne yderligere begrændses i flere, end de ovenfor anførte Stadier, om der medtoges alle ringere Afvigelser fra disse. 1ste Stadium (Begyndende Sterilitet). Afviger fra Hun- nens normale Tegning i følgende Puncter: Brystpletten brun- lig; Issen og Overgumpen har Spor af graalig Vatring. De undre Haledækfjær have bleggraa (istedetfor rødbrune) Tver- baand; paa de yderste Halefjær ere de rødbrune Tverbaand forsvundne (Kongsvinger 3die Marts 1887, Univ. Mus.). 2det Stadium (det hyppigste). Brystpletten stor, mørkt gronlg; Ryggen mørkt graabrun fintvatret; Hovedet og Hal- 1) Dette Expl. er afbildet i 2/, Størrelse af Dr. Meyer i hans „Unser Auer-, Rackel- und Birkwild", etc. Pl. II (Wien 1887). Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—29 139 sen graablaa, som hos Hannen, dog med Spor af de rødgule Tverbaand; Overgumpen graablaa; Struben med sorte Fjær- spidser. Bugen uregelmæssig hvidbroget og vatret med graa- brunt. Halens rodbrune Tverbaand ere blot antydede paa de mellemste Fjære; iovrigt ere disse nesten ensfarvede brun- sorte (ligesom de øvre Haledækfjær). Armfjærenes og de inderste Vingefjær („the tertials*) have endnu hvide Ender’). Adskillige Exemplarer af dette Stadium opbevares i Lan- dets Musæer; Univ. Mus. eier flere, fangede i Vintermaane- derne fra October til Mai. 3die Stadium (næsten Hannens Dragt) Hoved og Hals uden rodbrun Indblanding; Brystpletten stærkt glindsende gron; Arm- og Skulderfjerene uden de hvide Endespidser. Halefjerene uden Tverbaand. Dette Stadium afviger fra Hannen i folgende Puncter: 1) Halefjærene ere uden hvide Pletter. 2) Strubefjærene ere hvidlige ved Roden. 3) Halens Længde normal; Næbbets Farve ligeledes omtrent, som hos Hunnen. Af denne Form, som af alle hidtil hos os erholdte er kommet Hannens Farve nærmest, har Univ. Mus. 2 Expl, begge fra Hostmaanederne. Det ene af dem er fanget i Kystdistricterne (Flekkefjord Oct. 1875), det andet 1 Landets Indre (Oct. 1872); Sterrelsen normal. C. Hønefjærede (sterile) Hanner? Sterile Hanner? Univ. Mus. eier 3 Individer af en mær- kelig Form, hvis Farvetegning næsten nøiagtigt svarer til det Stadium af de sterile Hunner, som ovenfor er omtalt som det 2det. Størrelsen er vistnok noget mindre, end hos den normale Han, og svarer omtrent til ,Rakkelhanens* (Han af Hybriden mellem T. tetrix mas og T. urogallus fem.); de ere saaledes større, end de normale Hunner. Den forlængede og stærkt afrundede Hale er nøiagtigt af samme Bygning, som hos normale Hanner. 1) Dr. Meyer, som har havt til Undersøgelse det sidstnævnte af disse 2 Expl, beskriver dette i 1887 i sit Værk: „Unser Auer-, Rackel- und Birkwild" (p. 14) som det llte Trin af de 12, som han opstiller af sterile Hunner. 140 Robert Collett. Deres Maal ere folgende: Total. ? Vingens L. 320mm. Halens L. 235 mm. a Dc ug, BETEN — JU MEME so å Bergen! =P Det første af disse Expl. tilhørte Musæets ældre Samling, og var indkjøbt i Nov. 1866; de øvrige vare indfangede 1 Eidskogen Høsten 1890, og 1 Fyrisdal (Thelemarken) Nov. 1892. Alene det sidste kunde jeg undersøge i frisk Tilstand. Kjønsorganerne vare saa absolut atrophierede, at der af dem fandtes intet Spor tilbage, og disse kunde ikke give nogen Veiledning i Bestemmelsen af Kjønnet. De 3 Exemplarer vare idethele temmelig overensstem- mende indbyrdes saavel i Størrelse, som 1 Farvetegning, skjønt de alle repræsentere en lidt forskjellig Grad af Udviklingen af den abnorme Dragt. Alle havde de øvre Haledækfjær mørkt rødbrune med hvide Bræmme, som oventil begrændses af et smalt sort Baand; ligeledes er mærkelig den mer eller mindre rødgule Strube. Næbbet er hos alle mørkt, blot Undernæbbet hos det ene Expl. lyst hornfarvet. Videst 1 Anlægget af den abnorme Dragt var det i 1866 erholdte Individ. Dette var i Farvetegningen nærmest over- ensstemmende med de sterile Hunner 1 ,2det Stadium“. Ryg- gen var mørkt graabrun, Halsens og Issens Fjære havde blaa glindsende Bræmme; Halefjærene vare tegnede med fine, ure- gelmæssige, rødbrune Tverbaand og Striber (stærkest paa Mel- lemfjærene); hvide Pletter paa Halefjærene manglede, Bryst- pletten mørkt grønlig med blaa Glands. Den rødgule Strube, Bugens regelmæssigt fordelte hvide Fjærbræmme, samt de undre Haledækfjærs Farve var derimod næsten ganske, som hos den normale Hun. Det 2det Exemplar (1890) staar 1 Farvetegning omtrent midt mellem begge de andre. Strubens Fjære have her stærke brunsorte og hvide Tverbaand og Spidser. Det senest erholdte Individ (1892) kom nærmere den nor- male Han. Oversiden var væsentlig som hos denne, men no- get mere brunspraglet, især var den brune Farve stærkere tilstede i Nakken og paa Vingerne. Strubens Bundfarve er rødgul, men har talrige hvide og brune Fjærspidser; Bryst- Mindre Medd. vedr. N orges Fuglef. 1881— 92. 141 pletten er brunagtig, Bugen væsentlig hvid med graabrun Indblanding. Halefjærene ere næsten helt sorte, dog med Spor af brune Tverbaand, og hvid Brem. At disse 3 abnormt farvede Individer ikke kunne udgjøre nogen Hybridform mellem T. wrogallus og T. tetrix (saaledes som den typiske ,Rakkelhane^, der nedenfor er omtalt), frem- gaar af Halens fuldstændigt normale (d. e. stærkt afrundede) Form; hvis T. tetriz havde været en af Stamforældrene, vilde dette uundgaaeligt have faaet et Udtryk 1 Halens ydre Contur. At det er Hanner, og ikke Hunner, synes at fremgaa af de større Legemsdimensioner. Dr. Meyer, som i sit Værk: „Unser Auer-, Rackel- und Birkwild" Pl. III (nederst til venstre) afbilder et Expl. (No. 7975 1 Dresdener Musæet) af en Form, som sandsynligvis er den samme, som de 3 norske Individer, opforer derimod dette som 12te Trin af de sterile Hunner af T. urogallus. D. Dverg-Individer. Endelig har jeg i de sidste Aar hos Vildthandlere fundet 3 mærkelige Individer, som jeg nærmest maa anse som Dverg- Individer af denne Art. De 2 ere Hanner; deres Storrelse overskrider ikke en almindelig Huns; det sidste er en Hun, der var noget større, end Hunner af T. tetriz; (saaledes omtrent som Han og Hun af Rakkelhanen). Deres Maal vare følgende: M. Total. ? Vingens L. 310mm. Halens L. 208 mm. M. — 695mm. — , 908. - — , 216 - Fem. — ? Exi LION. = o 99 19mm Af Hannerne var den forste fanget i Lille-Elvedalen i Beg. af Febr. 1888, den anden 1 Soler i Beg. af Nov. samme Aar. Begge opbevares paa Univ. Mus. Hunnen!) var fanget 1 Elverum 1 Dec. 1892. Farvetegningen var 1 ingen væsentlig Henseende forskjel- hg fra de normale Individers. Brystskjoldet hos Hannerne er grønligt, men under en vis Belysning har det violet Glands; neiagtigt det samme kan iagttages hos mange normale Hanner af denne Art. 1) Exemplaret var uheldigvis defect, da jeg fandt det, saa blot Halen er bleven opbevaret. 142 Robert Collett. I Dr. Meyers store, ovenfor omtalte Værk: „Unser Auer-, Rackel- und Birkwild" ete. findes beskrevet under Gruppen , Verschiedenartige seltene Rackelhähne“, en Del Individer, som Dr. Meyer benævner ,Rackelhähne mit Auerhahntypus“. Af disse Mellemformer, hvoraf flere ere afbildede, er der spe- cielt en, som utvivlsomt er den samme, som jeg her har an- seet for at vere en Dvergform af den normale T. wrogallus. Denne er beskrevet og afbildet i hans Værk p. 47, Pl X (Hovedfiguren), efter et Expl, skudt af Kronprinds Rudolph i Bohmen i April 1883. Dette Expl. anser Dr. Meyer som en Hybrid i 3die Grad, idet han som dets formodede Fader an- giver (p. 73) en Rakkelhane-Hybrid (fremgaaet af en normal Rakkelhanes Parring med Hunnen af T. urogallus), og som dets Moder en normal Hun af T7. urogallus. | Andre Former, afbildede paa Pl. X og XI, ere i mindre Henseender afvigende fra den ovennævnte. Som jeg tidligere (p. 141) har berort, forekommer det mig lidet troligt, at en Afstamning fra T. tetrix, selv 1 3die Grad, skulde ganske have undladt at give sig tilkjende i Halens Form. Jeg er derfor, indtil et større Materiale eller positive lagttagelser foreligge, tilbgielig til at anse denne Form som ingen virkelig Hybrid. Angaaende en formodet Hun af den af Dr. Meyer som ;Rackelhenne mit Auerhahntypus C." anseede Form (fra Hake- dalen), og som er opbevaret 1 Musæet 1 Innsbrück, se p. 158. Tetrao tetrix, Lin. 1766. Nordgrendsen i Norge er i Dalførerne omkring Alten; saaledes har Forstcand. Hagemann truffet den temmelig tal- rigt i Kvænangen (under 70? N. B.). Rugetid. 5 Reder af denne Art, fundne 1 de sidste Aar 1 Norges sydlige Dele, indeholdt: Aker (Chria.) 1885, sa aa Antal 9, 1ste Æg pc 8de Mai. Foldalen 1886, — 8, — 25de , Roken 1889, — — 9, - - Bde Asko (Bergen) 1889, — —(ucompl.)— - 10de , Røken 1892, — | — 9, — - 2ide Mindre Medd. vedr. N orges Fuglet. 1881—92. 143 Ungernes Føde. Hos en ung Han (Urskoug 15de August 1887): Blaabær, Dele af Equisetum sylvaticum, og Kapslerne af Polytrichum commune; hos et Par halvvoxne Unger (Gausdal 23de Juli 1889): Tranebær (Oxycoccos), og enkelte Geometer- Larver. En gl. Hun, skudt 1 Tonsæt 2den Dec. 1890, havde Ven- trikelen fyldt med de terre Kongler af Alnus incana. Fem. Totall 495mm. V. 237mm. H. 129mm. Tonsæt 2 Dec. 1890. Fem. — 492 - s Sil 134. Eidskogen 17 Oct. 1892. Aberrationer af T. tetrix. T. tetrix har en sterre Tendents til Variation 1 sin Dragt, end T. wrogallus. Disse Variationer have dels sin Grund i abnorme Tilstande i Hudsystemet (fuldstændige eller partielle Albinismer eller Erythrismer) dels i Generationsorganerne (Sterilitet). De vigtigste af disse Variationer, som jeg hidtil har havt Leilighed til at undersøge her fra Norge, eller fundet omtalte, (og hvoraf et ikke ringe Antal stammer fra de sidst forlobne Aar), have været folgende: | A. Albinismer (eller Erythrismer). 1. Hvide Indiv. En Han, skudt i Maalselvedalen inden- for Tromsø 12te Oct. 1888, var helt hvid overalt, med hvidgraat Neb og gule Ben. Opbevares paa Tromso Mus. Dette er det eneste renhvide Albinos-Expl, som hidtil vides iagttaget af denne Art i Norge. Exemplaret havde 1 et Aars Tid opholdt sig i den Trakt, hvori det sluttelig blev skudt. 2. Bleggraa (uplettede) Indiv. Af ensfarvet bleggraa Indi- vider ere adskilhge kjendte, hvoraf mindst-5 fra de sidste Aar (3 Hanner, fangede paa forskjellige Steder 1 Thelemarken Hosten og Vinteren 1888, 1889 og 1891, samt 2 Hunner, lige- ledes erholdte 1 Thelemarken i Nov. 1837 og Dec. 1889). Alle disse Expl. ere ensfarvet graahvide, (begge Kjon uden Tegninger), og have blegbrunt Næb. Denne Aberration er hidtil alene erholdt i de sydlige Kyst- eller Fjeldegne. BEL 57. 144 Robert Collett. 9. Bleggraa (plettede) Indiv. 2 Expl. paa Univ. Mus. (en Han fra Raade i Smaalenene 15de April 1886, og en Hun fra Hedemarken Oct. 1866) ere hvide med enkelte brunsprag- lede Fjer paa Ryg eg Skuldre. Næbbet lyst hornfarvet med hvidagüge Rande og Sidestribe. 4. Partielle Albinismer. a. Hvid Strube og Forhals. En Han (Univ. Mus.) er fan- get ved Roros i Nov. 1882. b. Hvidspraglede Indiv. Hanner med hvide Fjær hist og her over hele Legemet eller enkelte Dele findes i flere at Landets Museer. Et Par Expl. fra de sidste Aar ere Hanner, (Trysil Dec. 1885, Kongsvinger Oct. 1888, Thelemarken Dec. 1892). Det sidste Expl. var tet hvidplettet overalt; i Vinger . og Hale vare ligeledes enkelte Fjær helt hvide, men ikke altid paa hver Side de samme Fjære. c. Ryggen hvidbroget. En merkelig og relativt hyppigt optrædende Variation har Ryggens, Overgumpens og Halens Fjære hvide med sort Spole og sort Brem; Hovedet og Hal- sen, samt Underlivet ere 1 Regelen normalt farvede. Af denne Varietet, hvoraf Exemplarer opbevares i de fleste af Landets Musæer, har jeg i Aarenes Lob undersegt (eller fundet omtalt) næsten 20 Han-Individer. Alle disse stamme fra Kystlandskaberne mellem Christianiafjordens Ud- lob og Stavanger, medens de ikke med Sikkerhed vides fundne i Landets indre Dele. | Af disse ere 4 Expl. erholdte i de seneste Aar, (Mandal Oct. 1882, ovenfor Riser 12te Mai 1884, Flekkefjord 2den Nov. 1889, og Aaml Dec. 1890). Hunner, tilhgrende denne Form, ere sjeldnere. 2 Expl. ere i de sidste Aar iagttagne, hvoraf et (Røros Dec. 1883) opbevares paa Univ. Mus. Hos denne Form er ligeledes Brystet hvidagtigt (hvad der ogsaa ifolge den normale Huns Dragt var at vente).!) !) I Dr. Meyers Værk: „Unser Auer-, Rackel- und Birkwild“ (Wien 1887) er beskrevet, (og paa Pl. V) afbildet 2 af de ovennævnte Exemplarer, der i dette Oiemed have været udlaante, nemlig en Han fra Thele- marken Hosten 1870 (ved en Trykfeil angivet som mende fra Røros Dec. 1883', samt den ovennævnte Hun (Røros Dec 1883), Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 992. 145 5. Blegtfarvede (pleitede) Indw. En Hun i Univ. Mus. (Smaalenene 18de Aug. 1886) har Fjærenes sorte Tverbaand tydelige, men lysere, end normalt, og de lyse Bremme ere bleggraa. 6. Rødgule (plettede) Indiv. En Hun i Univ. Mus. (Thele- marken April 1855) er rodgul med hvide Pletter (den nor- male sorte Farve i Fjærenes Tverbaand erstattet af en rod- gul). Vingerne uplettede rodgule. B. Hanefjærede (sterile) Hunner. Hos ingen af vore Tetraonider findes saa hyppigt, som hos denne, Hun-Individer, som have anlagt den eiendomme- lige Dragt, som i mere eller mindre Grad ligner Hannens, og som altid antages at ledsages af Sterilitet, hvad enten denne har sin Grund i hei Alder, eller, (hvad det sandsynligvis of- test er Tilfældet), i Sygdomme i Generations-Organerne. Saadanne „sterile* Hunner findes 1 mer eller mindre ud- preget Dragt i de fleste Musæer. Deres abnorme Udseende skyldes dels en Farveforandring, idet Hoved, Hals og Over- gump blive i større eller mindre Grad blaasorte, medens sam- tidigt de undre Haledækfjær blive hvide, ligesom en hvidagtig Plet pleier at danne sig paa Struben; dels en plastisk For- andring af Halefjærene, idet disse blive udbøiede, som hos Hannen. Nogen absolut Sammenhæng mellem Forandringen i Far- ven og i Halefjærenes Form findes ikke. Dog pleie Hunner med stærkt udbøiede Halefjær tillige at være mørkfarvede, og have snehvide undre Haledækfjær; men der gives ogsaa temmelig lyst farvede Individer, hvor Halefjærene ere ligesaa stærkt udbøiede, ligesom der er temmelig mørke Individer, hvor Halefjærenes Bøining blot er antydet. Mellem de mørke og de mere lysfarvede af disse hane- fjærede Hunner er der ingen skarp Grændse. De nedenfor anførte 4 Stadier angive derfor blot de vigtigste af disse abnorme Dragter, saaledes som de for Tiden foreligge hos Individer i Landets Musæer ?). 1) Univ. Mus. eier for Tiden ialt 15 „sterile“ Hunner, repræsenterende alle de nævnte 4 Stadier. Nyt Mag. f. Naturv. XXXV. II. 10 146 Robert Collett. Om disse Dragter kunne beres successive af det samme Individ, eller om denne hos hvert saadant er uforanderlig, er endnu ukjendt 1). | isle Stadium. Alle Legemets Fjære have en mørkere Tone, end normalt; iser ere Halefjærenes brune Tverbaand smale, og forsvinde næsten helt paa de yderste Halefjær. Overgumpen har blaa Glands. De yderste Halefjer lidt for- længede. | Af denne Form haves Expl., skudte saavel midt om Som- meren (Modum 15de Juli 1873), som om Hosten. Det er mu- ligt, at den egentlige Sterilitet her ikke endnu er helt ind- traadt. 9det Stadium. Halsfjærene med Spor af blaa Glands. Strubefjærene have blaasorte og hvidagtige Tverbaand; en hvid Strubeplet mer eller mindre tydelig. De undre Hale- dækfjær 1 Regelen uplettede hvide, men undertiden have de Spor af Pletter. Underlivet merkt graabrunt, fint vatret. De yderste Halefjer, som ere dels helt sorte, dels fint brunsprag- lede, ere forlængede og udbgiede. Tønne Form (den noget lysere farvede) er ikke særdeles sjelden, og flere Individer (fra Høst og Vinter) haves 1 Univ. Mus. 3die Stadium. Ryggen finspraglet af mørkt graabrunt. Halsfjærenes Bræmme blaa, Struben hvidagtig, med de mørke Tverbaand færre og smalere. Overgumpen med eller uden stærk blaa Glands; de undre Haledækfjær hvide. De yderste Halefjær ere stærkt forlængede og udbøiede, 1 Regelen uplet- tede sorte, men undertiden med hvidlig Bræm. Underlivet er graasort med hvidagtige Bræmme, og undertiden (men ikke altid) med hvide Skaftpletter. Flere Exemplarer af denne Form, (den Aes morkfarvede), fra Host og Vinter, i Univ. Mus. 4de Stadium. Heraf eier Univ. Mus. et enkelt Individ, fanget ved Kongsvinger 9de Nov. 1885. Dette har naaet 1) Cfr. Iagttagelser af Dr. Henke, anforte i Dr. Meyers Værk: „Unser Auer-, Rackel- und Birkwild," p. 31. (Wien 1887). Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 147 nærmere Hannens Dragt, end noget andet, som jeg hidtil har undersøgt fra Norge). Hele Hoved og Hals ensfarvet blaasort med stærk Glands, og uden Tverbaand; alene en utydelig hvidlig Strubeplet findes. Legemet iøvrigt brunsort, fintpudret af brunt: men enkelte Fjær have temmelig brede rødbrune Tverbaand, eller (især paa Undersiden) hvidlige Bremme. Halen sort uplettet, de undre Haledækfjær hvide. De yderste Halefjær ere stærkt forlængede og udbøiede, ganske som hos Hannen*). C. Hønefjærede (sterile) Hanner. Først i de seneste Aar har jeg fundet en til de sterile Hunner svarende Form af Hanner. Sygdomme i Generations- Organerne have bevirket, at disse have anlagt en Dragt, der ligger omtrent midt mellem den normale Dragt hos Han og Hun, og stemmer næsten indtil de mindste Enkeltheder overens med det Stadium af de hanefjærede Hunner, som ovenfor er om- talt som det 3die. Størrelsen er ganske som hos en normal Han af T. tetriz. Hele Oversiden er fint spraglet (pudret) af mørkt graa- brunt; alene Overgumpen har nogen blaa Glands. Underlivet graasort, ligeledes fint spraglet med hvidlige Fjærbræmme og tildels hvide Fjærspoler (næsten umærkelige hos det ene Expl.). Hoved og Forhals have Tverbaand af blaasort og graabrunt, men de sidste ere de bredeste, og give disse Dele sin væsent- lige Character. Under Struben en hvidlig Plet. Halefjærene ere forlængede og udbøiede omtrent normalt; deres Yderfane fint brunspraglet. Af denne mærkelige Form eier Univ. Mus. 2 Expl, som jeg har fundet hos Vildthandlere i Christiania. Begge ere fuldstændigt overensstemmende indbyrdes; det ene er fanget i Løiten paa Hedemarken i Nov. 1889, det andet i Sandtorv i Senjen (Tromsø Amt) i Jan. 1892. 1) Exemplaret er af Dr. Meyer nærmere beskrevet (som hans 8de Sta- dium) i „Unser Auer-, Rackel- und Birkwild“ p. 31. 2) 5te Stadium, hvori Individet ganske har antaget Hannens Dragt, og hovedsagelig blot skiller sig fra denne ved Størrelsen, er ikke, saa- vidt vides, hidtil fundet eller omtalt fra Norge. 10* 148 Robert Collett. Individer, der kunne repræsentere en mindre udviklet Gynandri, end de 2 ovennævnte Individers, foreligge ikke. Vistnok findes aarlig om Vinteren Hanner, der synes at danne en Overgang til dem, og kunde tænkes at danne Sterilitetens iste Stadium (begyndende Sterilitet? Ryggen er hos disse (1 Vinterdragten) fint puncteret af graabrunt, Issen og Nakken har fine brune Tverbaand, ligesom der paa Forhalsen findes en hvidlig Plet; Brystets Fjære have oftest (næsten umærke- lige) hvide Bremme og hvide Spolepletter. Testes ere hos disse smaa, men tydelige. Individerne ere ofte under Normalstørrelse; de ydre Halefjær ere temme- lig smale, og forholdsvis mindre udbgiede. Disse Individer have stor Lighed med Hannerne i deres (ordinære?) Sommerdragt, hvoraf Univ. Mus. eier 2 Expl; af disse skjed jeg det ene ved Rena i Østerdalen 26de Juli 1886, det andet blev skudt af Stud. Huitfeldt-Kaas i Lille-Elvedalen 28de Juni 1891. Hos disse Sommer-Individer er desuden hele Hovedet og Halsen forsynet med morkt redbrune Tverbaand; Kinderne, der ere sorte uden Glands, have hvide Fjærbræmme, og en utydelig begrændset hvid Plet findes ogsaa paa Struben. Bonasa bonasia, (Lin.) 1766. Nordgrendsen synes i Norge at være omtr. ved 66°. Ifølge Forstcand. Hagemann er den saaledes talrig endnu i Sør-Ranen i Helgeland, men opgives at mangle i Nord- Ranen, og findes ikke i Saltdalen (under Polarcirkelen). Nyklekkede Unger. Et Kuld saadanne fandtes af Fiskeri- Insp. Landmark paa Nesgen ved Christiania 8de Juni 1888. Blot Hunnen var synlig, og yderst ængstelig. Ungerne havde endnu Blomme i Ventrikelen. Dunkledningen var yderst tet; Strube og Fodder hvidgule, Oversiden graagul med brun og hvidlig Indblanding, Undersiden lysere. En sort Plet foran Viet, og en lignende ved Øreaabningen. Føde. I Ventrikelen af en halvvoxen Unge (Sigdal 22de Aug. 1881) fandtes Toppe og Frø af en Carex, samt i stort Antal Frø af Myrtillus nigra, foruden Grus. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 149 Hos et Par Expl. (Hallingdal Marts 1890) fandtes hos det ene Rakler af Betula, hos det andet Blade af Oxahs acetocella, Knopper af Alnus, samt nogle Stilke af Blaabær; 2 Expl. fra Selbo (April 1892) vare fyldte med Blaabzr-Stilke. Varietet. Et Individ, som havde de normale Tegninger ganske matfarvede, erholdtes fra Hedemarken 20de Sept. 1887. Dette er det forste Expl. af nogen Varietet af denne Art, som jeg har undersegt fra Norge. M. 'Totall 380mm. V. 161mm. H, 112mm. Hallingdal 5 Marts 1890. M. — 8399, =) o. 169. à „ 195 - Hallingdal 5 Marts 1890. M. — 410 - , 174- : | 180 - Selbo 14 April 1899. Fen. — 38 - » 163 - » 102 - Roken 6 Mai 1886. Fem. — 380 - „ 165 - , 106 - Hallingdal 5 Marts 1890. Fem. — 387 = , 160 - , 112 - Hallingdal 5 Marts 1890. Fem. — 394 - » 168 - » 120 - Selbo 14 April 1892. Lagopus lagopus, (Lin.) 1766. Vaardragiens første brune Fjære begynde i Landets syd- lige Fjeldtrakter at vise sig henimod Midten af April, enkelte Aar allerede i de sidste Dage af Marts. 3 Indiv., skudte 1ste April 1882, havde allerede Hovedet og Halsen brune. Anlag- get sker iovrigt temmelig uregelmæssigt, og Indiv. fra samme Sted og Tid udvise betydelig Forskjel indbyrdes. Hos et Par Individer, skudte i Selbo 12te Mai 1892, var Ryggen hos det ene endnu helt hvid, hos det andet næsten helt brun; hos et Expl, skudt 14 Dage senere i Kvikne (27de Mai s. A.), vare i Ryggen blot enkelte brune Fjære fremkomne. Alle 3 vare Hanner. Rugetid. I 4 Reder, fundne paa Dovre 16de Juni 1884, var Æggenes Antal 11, 12, 12 og 13. Samtlige Kuld vare den nævnte Dag friske, og første Æg saaledes lagt i de første Dage af Juni, (og Ungerne udklækkede henimod denne Maa- neds Slutning). Usædvanlig tidligt var et Kuld, fundet af Forstcand. Hagemann i Saltdalen 7de Juni 1887. Dette indeholdt 12 Æg, som den nævnte Dag vare rugede allerede i 14 Dage; første Æg er saaledes her lagt omtr. 15de Mai. 150 Robert Collett. I 2 Reder, tundne ved Tanaelven 1 Finmarken 22de Juni 1885, var Antallet 8 og 11; et 3die Rede, fundet sammesteds af Fisk.-Insp. Landmark 18de Juni 1890, indeholdt 14 Æg, det storste Antal, jeg har fundet omtalt hos denArt.1) Nyklekkede Ungers Størrelse. Af nedenstaaende Iagttagel- ser fremgaar, at nyklekkede Unger kunne være forsynede med en rigeligere Dunkledning, og ere tilsyneladende sterre i Landets nordligste Dele (Finmarken), end 1 de sydlige Fjeld- trakter. Den 2den Juli 1884 traf jeg i Fokstuemyren paa Dovre en Hun med smaa Kylhnger, hvoraf 4 St. bleve paa Stedet præparerede. Disse Unger, der altsaa allerede havde forladt Redet, maaske for 1—2 Dage siden, ere paafaldende mindre, end Ungerne i et Kuld, som jeg fandt ved Matsjok i Finmarken 27de Juli 1885, skjønt disse endnu laa i Redet og endnu ikke vare ganske tørre, og altsaa vare mindst 1—2 Dage yngre. Begge Kuld findes opstillede paa Univ. Mus. Ungernes Føde. Ventrikelen har hos nogle Unger inde- holdt: hos et Par smaa Unger, omtrent 4—5 Dage gamle, som toges ved Elvenæs 1 V. Finmarken lste Juni 1885, en Coleopter (Otiorhynchus maurus), flere mindre Tenthredines af forskjellige Arter, mange Myg (Culices og Simulium), flere Expl. af en Bladlus, en Geometer-Larve (antagelig Cidaria hastulata), en Del smaa Aranee og Trombidier, samt endelig nogle Klok- ker af Campanula. Hos en endnu ikke udvoxet Unge (Østerdalen 20de Aug. 1886) fandtes alene Plantefode, nemlig Ber af Empetrum, samt Blade af Myrtillus. I Ventr. af en gammel (overtallig) Han om Sommeren (Rørøs 25de Juli 1882) fandtes ligeledes alene Vegetabilier, nemlig Blade af Vacc. uliginosum, Salix glauca, og Myrtillus nigra. Aberrationer af L. lagopus. Udenfor de talrige Dragter, der vexle mere eller mindre normalt efter de forskjellige Aarstider, Aldre og Kjøn, (heri 1) Dette sidste Rede laa paa en lyng- og kratbevoxet Flade ved Tana- elvens Udløb; lige i Nærheden laa et Rede af Anthus cervimus, et af Anthus pratensis, et af Motacilla flava, et af Calcarius lapponicus, et af Cannabina linaria, et af Tringa temminckii; ialt 7 Reder med Æg af forskjellige Fuglearter inden et Areal af omtr. 180 Meters Længde og 260 Meters Bredde. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 151 medregnet den nogenlunde constante Farvetegning, der anleg- ges af de enlige, uparrede, Hanner), ere virkelige Variationer forholdsvis sjeldne. Egentlige Albinismer ere ikke iagttagne; af andre Aberrationer har jeg hidtil hos os vesentlig blot iagt- taget Exempler paa en partiel Melanisme (Vinterdragten op- blandet med brunsorte Fjære), og et enkelt Tilfælde af redligt farvede Individer. A. Partiel Erythrisme. 1. Rodlige (plettede) Individer. Alle normale Tegninger tilstede, men den sorte Farve erstattet af blegt rødgraat. Heraf haves 3 Individer i Ungedragt, alle fuldstændig lige, og tilhørende et Kuld, hvoraf begge Foreldre og de 5 øvrige Unger vare normalt farvede; de bleve skudte paa Hallingskar- ven 18de Aug. 1891, og afgaves (1 ubrugbar Stand) til Zool. Mus. Individerne vare i Overgangen mellem Unge- (Kylling-) Dragten og den normale Hostdragt. Enkelte af de nye Fjær 1 Vingerne vare anlagte; disse vare ikke rodgraa, men hvide, og Sygdommen, som betingede den abnorme Farves Udvik- ling hos Kyllingen, synes allerede at have været hævet ved Anlægget af de Voxnes Høstdragt. B. Partielle Melanismer. Sortbrogede Indiv. Af denne Form, hvoraf i en tidligere Afhandling!) er omtalt et Par Individer (fra 1873 og 1877), har. jeg i de seneste Aar erholdt 12 nye Individer, og den synes idethele ikke at være særdeles sjelden hos os. Alle Exemplarer af denne Aberration, der hidtil ere iagttagne, til- here Vinterdragten fra November—Marts; den optreder hos begge Kjon, og Individerne tilhgre ingen bestemt Del af Landet, men stamme saavel fra de nordligste, som de syd- ligste Egne (Varanger i Finmarken, Nordland, Trondhjems Stift, Roros, Thelemarken, etc.). Af de foreliggende Individer ere 8 Hanner, 6 Hunner. Alle frembyde idethele stor Overensstemmelse indbyrdes, skjønt den mørke Indblanding kan vere tilstede i forskjellig Grad. I det iste Stadium, hvor de abnormt farvede Fjære blot ere tilstede paa enkelte af Legemets Dele, befinde sig 1) Mindre Medd. etc. 1877—80, (p. 323). 159 Robert Collett. 8 Hanner og 4 Hunner; i det 2det, hvor den mørke Indblan- ding er saa rigelig, at ogsaa det mellemste Par Halefjær ere brunsorte, blot 2 Hunner. Hanner. Den normale hvide Vinterdragt er forsynet paa Forhals eller Bryst med en Samling mørkt brunsorte Fjære, der danne en uregelmæssig Plet. En og anden Fjær af samme Farve findes ogsaa paa Hovedet, enten i Struben, eller ved Næbroden; et af Individerne har enkelte lignende Fjære spredte paa Legemets Overside. Et andet af Individerne har tillige Struben stærkt farvet paa samme Maade (ligesom de fleste Hunner) Hos et ere ogsaa Vingefjerenes Spidser graabrune. Hunnen. Hunnerne ere idetheletaget overensstemmende med Hannerne, men den mørke Farve er hos disse mere ud- bredt. Hos alle er Oversiden mer eller mindre stærkt plet- tet; hos 2 af Exemplarerne (Thelemarken Marts 1877, Roros Dec. 1877) er næsten hele Ryggen brunsort med hvide Fjær- bræmme, og selv de mellemste Halefjær og de undre Hale- dækfjær have hos disse sidste samme Farve (2det Stadium). Paa Undersiden er den brunsorte Farve udbredt paa hele Struben (og tildels Forhalsen), med eller uden hvide Bræmme. Alene et enkelt Ind. har hvid Strube, (ligesom de fleste af Hannerne). Vingefjerenes Spidser ere hos næsten alle Hunner i Spidsen mørkt graabrune. Hos et af Han-Individerne var den abnorme Farve alle- rede tilstede, fer Høstdragtens normale Fjære i Hovedet vare helt forsvundne (Guldalen 3die Nov. 1883). Iovrigt kan ikke paavises nogen foroget Udvikling af den morke Farve hos de Individer, der erholdtes i Vinterens Slutning; derimod synes flere at vere fangede netop i det Tidspunkt, da Farven udvik- lede sig, idet de abnorme Fjære her endnu havde brede hvide Bræmme, eller (hos et Ind. fra Selbo 1 Jan. 1892) blot vare halvt farvede, (mørkbrune ved Roden, og hvide i sin ydre Halvdel). Hvorvidt der af denne Varietet optræder en tilsvarende Form i Sommerdragten, er ukjendt. Den sande Grund til denne mærkelige og næsten con- stant optrædende Variation kan endnu ikke afgjøres. Jeg Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 153 har antaget det sandsynligt, at Individerne have været sterile. Generations-Organerne, som jeg har kunnet undersøge hos en Flerhed af de samlede Exemplarer, have (under Vintertiden) selvfolgelig befundet sig i Hvile, men kunne dog i de fleste Tilfælde ikke kaldes egentlig rudimentære, da de i Regelen (hos Hannerne) have neppe været mindre tydelige, end hos normale Individer. Undertiden har dog den ene Testis været mindre end den anden, og sortagtig; Ovarierne have derimod hos Hunnerne tildels været ganske utydelige. C. Vinterdragten brunspraglet. Et mærkeligt Exemplar opbevares i Univ. Mus. Dette er erholdt fra „Aalls Samling", fanget 1 Ovre Thelemarken Vin- teren 1863 —64. 2 Hunnen? (Vinterdragt). Alle Fjære friske og nye; Farven hovedsagelig hvid, men Bug og Skuldre ere opfyldte af Fjære, der ere farvede som hos den gamle Hun i Sommerdragten, brungule med brede brunsorte Tverbaand. Oversiden har lige- ledes enkelte mørkt graabrune, fintvatrede Fjær, forsynede med brede hvide Bremme (ganske som de findes hist og her i den gamle Hans Sommerdragt). Merkelig er iser Halens Farve. Alle Halefjær ere for- synede med distincte brungule Tverbaand, der paa de 2 mel- lemste ere noget uregelmæssige og tætstaaende. Halens Farve er her nøiagtigt, som de 2 mellemste Halefjærs Tegning hos den gamle Hun i Sommerdragt. Vingespidserne ere graabrune. Et andet Expl, en Hun, fanget i Lyngen i Dec. 1892, og tilhørende Tromsø Museum, havde dels et Antal af de brune Hostfjere gjensiddende, dels vare mange af de nye Vinterfjære (især paa Hoved, Hals og Overgump) brogede af brunsort og hvidt, idet der indenfor den hvide Bræm fandtes en større eller mindre mørk Plet. Halen normal. Exemplaret havde noget tilfelles med den tidligere omtalte ,partielle Melanisme", men den morke Farve var stærkt opblandet med normale brunspraglede Høstfjære. 1) Med denne Variation maa ikke forvexles de temmelig hyppige Ex- empler paa, at Individer af en eller anden Grund ikke have kunnet fælde alle sine Høstfjær, saaledes at disse hele Vinteren blive gjen- siddende hist og her, men let kunne kjendes paa sine slidte Rande og de normale Høstfarver. 154 Robert Collett. Udmaalingerne af de nedennævnte Expl. ere tagne fra ældre Indiv. (ikke Aars-Unger). M. Totall. 437mm. v, 205mm. H. 130mm. Tolgen 17 Oct. 1883. MEN —' Ga » 2908. = „ 121 - Toten 18 Mai 1884. M ==" 405.007, 198 - 1,118 2 Beros GE M. — 480 - » 215 - , 130 - Østerdalen 20 Sept. 1889. M, — 49,0 ,, 210 - , 195 -. Solar 23 Sep M. — "MAB - ., 215 - , 121 - Guldalen 30 Sept. 1889 Fem. — 3890 - , 193 - „105 - Hjerkin, Dovre 7 Mai 1883. Fen. — 39 - » 192 - » 108 - Toten 18 Mai 1884. Fen. — 395 - , 190 - , 110 - Østerdalen 20 Sept. 1889. Fem. — 394 - » 191 - „ 111 - Østerdalen 30 Sept. 1889. Lagopus mutus, (Mont.) 1776—86. Vaardragten anlægges hos L. mutus senere, end hos foreg. Art, og de første brune Fjær vise sig neppe nogensinde før i den sidste Halvdel af April, undertiden senere. Rugetiden indtræffer ligeledes i Regelen lidt senere, og de første Æg komme sjelden i Rederne før henimod Midten af Juni. Et Rede, fundet paa Hindflyen i Vaage af Fiskeri- Insp. Landmark i 1884, indeholdt 8 friske Æg den 28de Juni (første Æg lagt 21de Juni). Ikke sjelden findes enkelte Par rugende endnu langt efter den normale Rugetid. I Ørskog i Søndmør fandtes saaledes i 1888 et Rede med Æg endnu den 4de August, og 1 1887 blev i Nordland fundet et Rede med 7 klækkefærdige Æg endog Sde Sept. Det er sandsynligt, at der foran disse exceptionelt sildige Kuld har været udruget et normalt Sommer-Kuld. Halefjærenes Farve. Udstrekningen af den hvide Farve paa Halefjærenes Rod (i Vinterdragten) er særdeles varierende hos Individerne; adskillige vise intet Spor af hvidt, men hos de fleste Individer ere Halefjærene inderst ved Roden smalt hvide; hos et Ind. (en gl. Hun fra Guldalen Sept. 1889) var hele Halens indre Trediedel hvid. Aberrationer af L. mutus. Varieteter (udenfor de mere eller mindre normale Dragter) ere endnu sjeldnere hos denne Art, end hos L. lagopus. De faa Individer, som jeg hidtil har kunnet undersøge, have til- hørt følgende 2 Former: Mindre. Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881 —92. 155 A. Matfarvede Individer. Graalige (plettede) Indiv. En ung Hun i Host-Dragt (Røros 27de Sept. 1891) havde den brungraa Farve paa Fjærenes Tver- baand erstattet af en lys askegraa. Halefjærene vare saaledes ved Roden graa, og blot udad mod Spidsen sorte. Ogsaa her vare (ligesom hos den tilsvarende rode Varietet hos Unger af foreg. Art) de frembrydende Vinterfjere normalt farvede. B. Partielle Melanismer. Sortbrogede Indiv. Denne Aberration synes hos L. mutus at vere ulige sparsommere, end hos L. lagopus. Et enkelt Individ af den ældre Samling opbevares i Univ. Mus.; i de senere Aar har jeg, efter at have specielt eftersøgt disse For- mer, blot iagttaget et Par Individer (hvoraf intet har kunnet opbevares). Hvorvidt Anlægget af de mørke, abnormt farvede Partier sker paa samme Maade, som hos de tilsvarende Former af foregaaende Art, kan ikke med det ringe Materiale af- gjøres. | De 3 Indiv. vare alle Hanner i Vinterdragt. Hos de 2 (Thelemarken 1 Sexti-Aarene, Røros Marts 1877) vare de brun- sorte Fjære blot tilstede paa Legemets Overside, hos det ene Individ mere spredt; hos det andet dannede de et sammen- hængende sort Parti nedad Nakken og Skuldrene. Ievrigt vare de normalt hvide med sort Tile. Det 3die Expl. var farvet, som de fleste ovenfor beskrevne partielle Melanismer af foreg. Art, og havde en stor uregel- mæssig brunsort Plet paa Brystet (Roros Marts 1892). Udmaalingerne af de nedennævnte Exemplarer (der alle ere tagne af ældre Indiv.) synes at udvise, at der er mindre Forskjel paa Sterrelsen mellem Han og Hun hos denne, end hos foreg. Art. M. Totall. 395mm. VY, 200mm. H. 108mm. Røros 25 Oct. 1883. M. — 395 - 4 LOO) P. LOB. Vaage 3 Marts 1886. M. — 410 - ,900- , 110 - Guldalen 10 Sept. 1889. Are 2400. - 50719912 509^ - Guldalen 10 Sept. 1889. m 388 . 20 "106 - | Røros Ia Sept. 1989. 156 Robert Collett. Fem. Totall. 385 mm. V, 195mm. H. 105mm Røros 1 Oct. 1883. Fem. — 372 - » DA « » 108 - _ Røros 25 Oct. 1883. Fem. — 382 - » 185 ce + 108% Vaage 3 Marts 1886. Fem. — 381 - , 195 - , 106 - Guldalen 10 Sept. 1889. Fem. — 3978'- , 192 - oo, 106 - Guldalen 10 Sept. 1889. Fem. — 372 - 4 194 - » 100 - Røros 13 Sept. 1889. Hybrider blandt Tetraoniderne. Af saadanne ere hidtil blot 3 Former med Sikkerhed lagttagne 1 Norge. 1. Tetrao tetrix & + Tetrao urogallus 9. (Typisk Rakkelhane). Relativt hyppig. Af ,Rakkelhaner" er ogsaa i de seneste Aar et ikke ubetydeligt Antal bragt tiltorvs fra Landets syd- lige Skovtrakter, og jeg har aarlig kunnet erholde !/s til 1 Dusin Expl. hos Vildthandlerne i Christiania. Af Hunner har jeg i dette Tidsrum erholdt ialt 7 Individer, de fleste fra Østerdalen og Rorostrakten, enkelte fra Gudbrandsdalen. Fra Landets nordligere Trakter vides hidtil intet Hun-Exemplar tilvaretaget. Fra Landets Vestkyst kjendes et Han-Exemplar, erholdt i Lærdal Jan. 1889. Som ovenfor nævnt mangler T. wrogallus 1 de fleste af Landets sydvestlige Kystegne. Nordgrendse. Det nordligste Punct, hvorfra denne Hybrid hidtil er kjendt, er Dalfererne indenfor Tromsø, hvor allerede tidligere 2 Expl., begge Hanner, vare erholdte i Balsfjorden, og indsendte til Tromsø Musæum. I de seneste Aar ere atter 2 Hanner indsendte til samme Musæum fra Maalselvedalen, begge skudte Høsten 1883, og sandsynligvis tilhørende samme Kuld. Ventriklerne (eller Kroen) af en Del i de senere Aar un- dersøgte Individer have indeholdt følgende: Hun, Odalen Nov. 1884: Bær af Vacc. vilis 1daea, Stilke af DMyrt. nigra. Hun, Røros Jan. 1885: Furunaale. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 157 Han, Osterdalen Dec. 1885: Furunaale. Han, Grue Nov. 1891: Stilke af Myrtillus nigra. Han, Selbo Febr. 1892: Rakler af Betula. Hun, Elverum Febr. 1892: Rakler af Betula. Han, Elverum Febr. 1892: Furunaale. Desuden har Forsteand. Hagemann hos en Han, skudt i Saltdalen (ved Bode) 1i Nov. 1882, fundet alene Furunaale. Familien synes at holde sig sammen hele Vinteren, eller indtil de spredes ved Efterstræbelser. I Urskoug blev saa- ledes Vinteren 1884-85 iagttaget et Folge af Rakkelhaner, hvoraf 2 bleve skudte; en lignende Flok iagttoges ved Mæhlen i Aamot Høsten og Vinteren 1885, indtil ogsaa flere af disse bleve bortskudte. | Ungerne ere endnu ikke blevne iagttagne hos os. Efter de første Jagtdage i Midten af August har jeg jevnlig blandt de til Salg frembudte Vildtknipper truffet Unghanner i sin blandede Dragt, hvor Ungfugledragtens brune Hals og Skuldre endnu var 1 Behold, og Halen blot var halvt udvoxet; ievrigt havde disse anlagt de Gamles mørke Dragt. Den ene af de senest erholdte Hunner (Odalen Sept 1887) var ligeledes langtfra udvoxet, men havde overalt de udfar- vede Individers Dragt i Frembrud. Hunnerne af denne Form kunne i Størrelse og Udseende være forvildende lige gamle Hunner (ikke Aars-Individer) af T. tetriz. Haves Exemplarer af begge ved Siden af hinanden, er dog den første (Rakkel-Hønen) strax kjendelig ved sin ret afskaarne Hale og sit grovere Næb. Struben er endvidere næsten uplettet rødgul, og Halefjærenes yderste lyse Bræm uplettet hvidagtig (begge Dele Arv fra Moderen). M. Totall. 775mm. "V. 320mm. H. 217mm. Odalen 18 Oct. 1884. M. — 85 - „ 325 - 49194: = Eidskogen pr. Dec. 1886. Fem. — 560 - n 263 - » 155 - Røros 8 Nov. 1883. Fem. — 537 - p 251 - ni 194r - Roros pr. Jan. 1885. Fem. — 530 - » 255 - . „ 130 - Røros med. Jan. 1886. Fem. — 539 - „ 252 - 20129. . Ringebo pr. Dec. 1886. Fem. — 535 - » 260 - , 189 - Soler 20 Oct. 1888. Fem. — 510 - » 950 - n 182 - Elverum Febr. 1892. 158 Robert Collett. Nogen anden utvivlsom Hybridform mellem T. wrogallus og T. tetrix, end den ene, ovenfor anførte ,typiske" Rakkelhane (og Rakkelhene) kjender jeg ikke fra Norge. Dr. A. B. Meyer (Dresden), som 1 sit ovenfor omtalte Værk „Unser Auer-, Rackel- und Birkwild“ benævner denne Form for » Rackel- hahn mit Birkhahn-Typus“, har gjentagne Gange!) hævdet som sin Overbevisning: | A. dels at der findes en Bastard, fremgaaet af en Par- ring mellem Hannen af T. wrogallus og [Hunnen af T. tetriz, (altsaa en 2den Form af Rakkelfugle); B. dels at de ordinære Rakkelhaner og Rakkelhgner ere frugtbare, og istand til at frembringe nye Mellemformer; disse antages da fremgaaede* gjennem forskjellige Combina- tioner, saasom: | 1. ved Krydsning mellem Rakkelfuglens Han og Hun indbyrdes; 2 og 8. gjennem Rakkelhanens eller Rakkelhønens Par- ring med en normal T. éetrix ; 4. eller gjennem Rakkelhanens Parring med Hunnen af T. wrogallus. sc Flere af disse formentlige Hybrider har Dr. Meyer beskrevet udforligt og tildels afbildet, væsentlig efter de i Dresden, Innsbruck, og andre mellem-europæiske Musæer op- bevarede Exemplarer. Nogen directe, fra de levende Indi- vider hentet lagttagelse, der kan støtte Formodningen om deres Afstamning, eller om Hybridernes indbyrdes Produc- tivitet, har Dr. Meyer dog ikke fremlagt. Indtil saadanne lagttagelser foreligge, er imidlertid denne Antagelse ubevislig: Jeg har ovenfor omtalt en af disse Dr. Meyers Mellemformer (p. 142); jeg skal her berøre et andet af ham beskrevet Expl. fordi dette stammer fra Norge. Dette Expl, der findes omtalt i hans sidste Afhandling „Über einige seltene Expl. von Rackel- und Birkwild in Mus. Ferdinand. in Innsbruck", var en Hun, skudt i Hakedalen (ovenfor Christiania) i 1889, og ifølge Dr. Meyers Antagelse, fremgaaet af Rakkelhanens Parring med en normal Hun af 1) Sidst i 1889 i en Afhandling: ,Uber einige seltene Expl. von Rackel- und Birkwild in Mus. Ferdin. in Innsbruck" (Zeitsch. Ferdin. Tirol, IIT Folge, 33 H. p. 225, Innsbruck 1889). Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 159 T. wrogallus*); han benævner dette Expl. ,Rackelhenne mit Auerhennentypus (Auerrackelhenne).“ Dette Expl, der havde en Vingelængde af 285mm. og en Længde af mellemste Halefjær af 170%. af de yderste 150 mm. er større, end en almindelig Rakkelhone, og har en Hale, der er af Farve og Form, som hos en normal Hun af T. wrogallus. Farvetegningen angives som staaende midt mellem den sidstes og en almindelig Rakkelhones. Blandt de af Dr. Meyer 1 hans ovennævnte store Planche- værk beskrevne Mellemformer (,Verschiedenartige seltene Rackelhähne“) er der en, hvoraf Han-Exemplarer opbevares i Musæerne i Lausanne og Prag, og som han kalder ,Rackel- håhne mit Auerhahntypus C." Disse Exemplarer?) have Total- Indtrykket af en Rakkelhane; Brystpletten er violet, men Vinger og Neb er som hos Hannen af T. wrogallus, Halen ligeledes afrundet. Som deres formodede Stamforældre angi- ves en alm. Rakkelhane og en Hun af T. wrogallus; de blive saaledes en Hybrid af 2den Grad. Det nye Ind. fra Hake- dalen anser han som disse Exemplarers Hunform. Det er imidlertid, efter min Antagelse, paa Grund af den afrundede Hale vanskeligt at anse dette Individ som nogen virkelig Hybrid. Maaske udgjer det en lignende Dvergform af Hunnen af T. urogallus, som jeg nærmere har omtalt oven- for (p. 141). 2. Lagopus lagopus (5) + Tetrao urogallus (9). (,Rype-Tiur“). Forste Optreden i Norge. Det forste Exemplar af denne Bastardform („Rype-Tiur“), der er bleven bekjendt og be- skrevet, var fanget 1 Mo 1 Ranen (Nordland) i Febr. 1890, og erhvervedes af Bergens Museum, hvor det nu er opstillet, og hvor jeg samme Aar havde Leilighed til at undersege det. 1) Exemplarets Stamtræ angives saaledes: „Ein Birkhahn paarte sich mit einer Auerhenne. Product: Der junge Rackelhahn gewöhnlicher Art. | | Ein Rackelhahn gewóhnlicher Art paarte sich mit derselben Auer- henne. Product: Rackelhenne mit Auerhennentypus.“ (1. c. p. 233). 2) Ofr. det nævnte Plancheværk p. 50, 53, 72, og Pl. XII. 160 Robert Collett. Exemplaret er udforligt beskrevet af Conserv. Grieg i Bergens Musæums Aarsberetning for 1890, ledsaget af en photogr. Planche. Det gives her Navnet „Lagopus-urogallo- albus, Rypetiur*. Han i Vinterdragt. Størrelsen er som en Tetrao wrogallus, Hun. Farvetegningen er i alle Hovedtræk paafaldende over- ensstemmende med Vinterdragten hos Hannen af den anden Rypebastard (,Rype-Orren“), og det synes ganske sandsynligt, at Individet har en analog Oprindelse, og at begge ere ud- gaaede af samme Art som Fader (efter min Antagelse Lagopus lagopus, Han). At den nye Bastardform skulde være fremgaaet af det omvendte Forhold, gjennem Parring af Tetrao urogallus, Han, og Lagopus lagopus, Hun, er neppe tænkeligt. Plastiske Characterer. Af saadanne kunne merkes, at Ster- relsen er som den præsumptive Moders (Tetrao urogallus, Hun), Næbbet er ligeledes af Størrelse som dennes, men lidt kortere, ligesom det er noget mindre kraftigt, end hos foregaaende Bastardform (Rakkelhanen). Tæerne ere stærkt beklædte (i Vinterdragten) med særde- les lange og tætte Haar; dog er her (ligesom hos næste Ba- stardform), yderste Taaled negent!) Halen er afrundet (som hos begge Forældre). Farvetegmingen var iøvrigt i det hovedsagelige følgende: Issefjærene fint vatrede af sort og hvidt, dog lidt lysere, end hos de fleste Rype-Orrer; Halsen hvid, men med sort Hageplet, og sort Plet under Øiet (som hos Rype-Orren). Vingerne graabrune; Ryggen har enkelte, med brunt fint vatrede Fjær; Overgumpen har fine brunlige Tverbaand. Undersiden hvid, ogsaa de undre Haledækfjær. Paa Brystet findes et stort sort Bælte med grønlig Glands (en Arv efter Moderen). Siderne have enkelte sorte Slagfjær, der ere skjulte under de hvide. 1) Denne sidste Character maa antages for at være af saa stor Vægt, at hvor denne ikke er tilstede, (og Tæerne altsaa ere helt nøgne), udelukker dette Muligheden af en Afstamning med Slægten Lagopus som den ene eller den anden af Forældrene. Spørgsmaalet vil nær- mest have Interesse ved Bestemmelsen af mange hvidbrogede Indi- vider af T. tetrix, der gjerne ved en overfladisk Betragtning ansees som Rype-Bastarder. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 161 Halen sort, de mellemste Fjær med smal hvid Spidse, der forsvinder paa de yderste.!) 3. Lagopus lagopus (5) + Tetrao tetriz (2). (Typisk Rype-Orre). ... Formodet Afstamning. Spørgsmaalet om Afstamningen af „Rype-Orren“, (den eneste hos os hidtil fundne Hybrid, der er fremgaaet ved en Parring mellem Lagopus lagopus og Tetrao tetrix), er ikke 1 de seneste Aartier bragt sin Løsning nermere. Den af Forf. ved flere Leiligheder forfegtede An- skuelse?), at det er L. lagopus, som er Faderen, synes at have faaet forgget Styrke ved Opdagelsen af den merkelige Hybrid mellem denne Art og Tetrao urogallus, der ovenfor (p. 159) er omhandlet, og hvor en anden Afstamning, end efter Li-Rypens Han, neppe er tænkelig. | Det ber derfor nævnes, at der foreligger en lagttagelse, som, om den er paalidelig, synes at antyde Muligheden af en Krydsning ogsaa i modsat Retning. I Mai 1886 iagttog et Øienvidne paa Vang (Hadeland) en Tetrao tetrix, Han, „i Kamp med" en Hun af Lagopus lagopus; denne Kamp fortes saa iv- rigt, at begge bleve skudte i samme Skud. Nogen Form, der 1) Foruden dette Exemplar ere mindst 3 Individer af den samme Ba- stardform kjendte, alle erholdte i de seneste Par Aar i Finland, og opbevarede i Helsingfors’ Museum. Det første af disse erholdtes i November 1890 i Kittilà Lappmark, de 2 ovrige i Marts 1891. Af det forste af disse Exemplarer, en Han, har Dr. De la Chapelle velvillig meddelt mig en photographisk Afbildning og en kortfattet Beskrivelse. Det fremgaar af disse, at det finske Exemplar stem- mer i alle Hovedtrek overens med Typ-Exemplaret i Bergens Mu- sæum, og at begge saaledes bære den for denne Bastardform cha- racteristiske Vinterdragt. De 2 ovrige angaves at vere farvede mere i Overensstemmelse med 7. urogallus, fem. Saafremt disse have tilhørt samme Bastard- form, som det første, har det muligens været Hunner. En neiere Beskrivelse af disse Individer vil utvivlsomt snart foreligge. 2) Forh. Vid. Selsk. Chria. 1872, p. 52 (1872); Nyt Mag. f. Naturv. 23 B. p. 159 (1877), Do. 26 B. p. 324 (1881); Proc. Zool. Soc. Lond. 1886, p. 224 (1886). Nyt Mag. f. Naturv. XXXV. II. 11 162 | Robert Collett. kunde antages fremgaaet af en Forbindelse, som denne, er dog endnu ikke paavist hos os.) Nye Individer. I Proc. Zool. Soc. Lond. 1886?) har jeg meddelt en Oversigt over de vigtigste lagttagelser vedrø- rende denne Hybrid, der hidtil vare gjorte i Norge. De 2 ledsagende Plancher fremstille Han i Ungfugledragt, og Han i Overgangen fra Host- til Vinterdragten, samt Han og Hun 1 Vinterdragt. Siden 1886 ere blot 6 Individer, hvoraf de 4 vare Han- ner, med Sikkerhed fundne i Norge.) Det samlede Antal Indiv., der vides bemærkede og undersegte hos os, er saa- ledes ialt 25, hvoraf blot 4 ere Hunner. Af disse har jeg personlig kunnet undersøge i frisk Tilstand de 15. I Univ. Mus. opbevares for Tiden 10 Hanner, og 3 Hunner. Ale de nye Exemplarer vare i fuld Overensstemmelse med de tilsvarende Stadier af tidligere erholdte Individer, og utvivlsomt af samme Oprindelse. Hannerne. Af de 4 nye Hanner var den ene (Soler 2den Oct. 1887) et yngre Ind. med helt brunt Hoved og Hals, og 1 Bonasa bonasia + Lagopus lagopus. Af en 3die Hybridform, stammende fra en Krydsning mellem Li-Rypen og Hjerpen, er idet- mindste 1 Individ, en Han, kjendt fra Sverige (Jemtland Nov. 1884, Upsala Mus.) Dette Ind, der er omtalt af Forf. i Proc. Zool. Soc. Lond. 1886, p. 237, er senere af Dr. Kolthoff nærmere beskrevet og afbildet i Bih. till K. Svenska Vetensk. Akad. Handl. B. 18, Afd. IV, No. 6, (1888), under Navn af Lagopus bonasioides. Noget Expl. af denne Hybrid er hidtil ikke bleven fundet i Norge. En Form, som jeg antog for at vere en Hybrid mellem Lagopus lagopus og L. mutus, fandt jeg i Sept. 1883 blandt en Del normalt farvede Individer, skudte i Rørosfjeldene, og som en saadan formo- det Hybridform har jeg omtalt og beskrevet den i den ovennævnte Afhandling i Proc. Zool. Soc. Lond. 1886, p. 236. | Efter senere at have erholdt et storre Materiale til Sammenlig- ning, er jeg bleven tilbeielig til at antage dette Exemplar for at vere en Form af L. lagopus, der bærer den noget eiendommelige Dragt, som undertiden kan forekomme hos enkelte (sterile?) Indi- vider paa Overgangen mellem Sommer og Host. 2) „On the Hybrid between Lagopus albus and Tetrao tetrix" (p. 224— 240, Pl. XXI—XXITI.). 8) Desuden fandt jeg hos en Vildthandler i Christiania en Han i ren Vinterdragt, fanget i Wermland (Sverige) i Midten af Jan. 1886. Dette Expl. opbevares nu i Musseet i Dresden. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 163 med Ungfuglens Sommerfjer gjensiddende langs Siderne og paa Overgumpen; iovrigt med frembrydende Vinterfjer. De 2 næste (Thelemarken pr. Nov. 1881, og Rorosfjeldene 10de Oct. 1882), vare ubetydeligt videre komne; endnu fandtes en Del af Sommer-Hostfjerene tilbage paa Hoved og Hals, men igvrigt vare Vinterfjerene frembrydende. Den sidste Han (Tolgen 3die Nov. 1881) var i normal Vinterdragt, meget lysfarvet, og med brede hvide Fjær- bræmme. Alle disse Hanner opbevares paa Univ. Mus. Hunnerne. Den ene af de 2 nye Hunner (Selbo, Trondhjem Stift Oct. 1892) befandt sig endnu i Høstdragt, med talrige Blodspoler paa Hoved og Hals. I det hovedsagelige er den lig de ældre Hunner i Vinterdragten, idet Pletternes Fordeling er temmelig ens hos alle; men alle mørke Fjær have her brede gulbrune Tverbaand, og de lyse Bræmme, der ere saa characteristiske for Vinterdragten, ere blot undtagelsesvis an- tydede, men befinde sig øiensynlig netop i Farveskiftningen. Fremdeles have endnu de undre Haledækfjær brede brungule Tverbaand; ogsaa Struben er fint tverstribet, og endnu uden hvid Indblanding. Opbevares paa Univ. Mus. [ dens Kro fandtes Rakler af Betula nana. Det andet Hun-Expl. (Skjærstad i Saltdalen Dec. 1892) var i normalVinterdragt. Opbevares paa Tromsø Mus., hvor- fra jeg gjennem Conserv. Sparre-Schneiders Velvillie har havt det til Undersøgelse. Vaar- og Sommerdragien ere hidtil ukjendte af denne Bastardform; ligesaa Ungen, indtil den er næsten udvoxet. Sydgrendse. Thelemarken, hvor et af de nye Individer erholdtes, er det sydligste Punct i Landet, hvor denne Hybrid hidtil er anmærket. M. Totall. 486 mm. V.235 mm. H.140—118 mm. Tolgen 3 Nov. 1881. M. -- 480- „2355 - , 135—115 - Thelemarken 9 Nov. 1881. M. — 530 - ,, 235 - , 150—125 - Røros 10 Oct. 1882. M. — 510 - , 235 - , 160—118 - Solør 2 Oct. 1887. Fem. — ? - , 207 - , 120—110 - Selbo Oct. 1892. Fem. — ? - , 210 - , 118—110 - Skjærstad, Saltdalen Dec. 92. li? 164 uer Cd Fam. Falconidae. Astur palumbarius, (Lin. 1766, Stationer i Landets Kysttrakter lige op i Finmarken; i de indre ostlige Dele ere de fleste Individer forsvundne om Vinteren. Redebygning. I Saltdalen indenfor Bode er den, ifelge Forstcand. Hagemann, som overalt hyppig, og fanges om Vin- teren ikke sjelden 1 Rypesnarerne, som den plyndrer. Et Rede, fundet her Sommeren 1882, laa paa de ovre Kvistrækker af en gammel og hei Furu. Hunnen ved dette Rede blev bort- skudt, men Hannen opfodte Ungerne alene og saa rigeligt, at Hr. Hagemann paa en Gang kunde finde 6 Ryper ved Redet, alle omhyggeligt rensede for Fjer. Et andet Rede i samme Eon Sommeren 1883 indeholdt 4 Æg, hvoraf 2 Unger udklekkedes. Ogsaa her blev Hunnen bortskudt; Hannen begyndte alene Fodringen, og Dagen efter fandt Hr. H. 1 Redet 2 Ryper, 2 Sciurus vulgaris, og 5 Arvi- coler; den derpaa felgende Dag bestod Forraadet af 3 hele Sciurus vulgaris, Baglemmerne af 2 Hare-Unger, Levninger af 1 Rype, en hel Unge af Tetrao tetrix, samt 11 St. Arvicola agrestis. Ungerne bleve nu dræbte. Redet laa ogsaa denne Gang i en hoi Furu, omtr. 30° fra Marken. Rugetiden falder i Landets sydlige Dele tidligt, og de første Æg lægges i Rederne allerede i Slutningen af April eller i Begyndelsen af Mai. Udmaalingerne ere tagne af ældre, san Individer. M. Totall. 550mm. V. 325mm. H, 235mm. Vang, Valders 24 Oct. 1887. Fem. — 653 - » UD , 263 - Urskoug 2 Nov. 1888. Fem. — 640 - n 982 - » 286 - Urskoug 28 Nov. 1884. Fem.— 650 - 5i 24D. = n 202 - Vaage 5 April 1885. Fem. — 630 - » 974 - 12909 Skien 31 Mai 1886. Fem. — (0664. = 01 (88860265 — Lister 15 Dec es Fem. — 631 - , 965 - EET Soler 26 Nov. 1892. Accipiter nisus, (Lin.) 1766. Hannernes Størrelse er særdeles varierende, og gamle Indi- vider med særdeles rene Farver, hvori intet Spor af Ungfugle- dragten er tilstede, ere 1 Regelen de mindste. LJ Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 165 Af Ungfuglene ere adskilige om Vaaren ikke fuldt ud- farvede; Brystets Pletter næsten pilspidsformige. Rugetiden falder omtrent samtidigt med foregaaendes, og Rederne kunne i Landets sydlige Dele indeholde Æg under- tiden allerede i April. I Regelen blive dog de første Æg lagte 1 Mai, eller endog 1 Begyndelsen af Juni. I Saltdalen har Hr. Hagemann fundet Reder med 4 og 5 Æg i de første Dage af Juni. I 1887 modtog Univ. Mus. fra Soler et Kuld smaa Unger tilligemed Moderen. Denne sidste var en partiel Albino, med alle de morke Partier matte og blegtfarvede. M. Totall. 329mm. V. 208mm. H. 157mm. Ø. Aker 11 Marts 1885. M. — 827 - » 208 -. » 154 - 8. Aker 29 April 1886. M. — 822- » 222 - » 144 - V. Aker 15 Marts 1887. ZM.--— 525 - n 207 - » 148 - V. Aker 16 Marts 1887. M. — 340 - + 2180 LOUE Lillesand 25 Jan. 1889. Fem. — 403 - » 240 - » 182 - Asker 2 Mai 1882. Fem. — 3889 - » 242 - » 178 - | Frederikshald 25 Juni 1884. Fem. — 888 - 3949 - » 172 - Berum 18 April 1887. Fem. — 382 - 2n 994 = „177 - Aas 1 Mai 1892. Pernis apivorus, (Lin.) 1766. Sparsom langs Vestkysten. Denne Art har sin fornemste Udbredelse i Landets sydøstlige Dele, og forekommer neppe med Sikkerhed rugende i de vestlige Kystegne. Et Ind, skudt ved Stavanger 16de Mai 1891, var det første Expl, som var afgivet til Byens Musæum fra Vestkysten. Varietet. Blandt de talrige Farveforaudringer af denne Art findes i Univ. Mus. et Expl, der er brunsort med helt hvidt Hoved (Kongsvinger 5te September 1891). Redebygning. Et Par Reder, fundne i Omegnen af Chri- stiania 11883 af Fiskeri-Insp. Landmark, vare mærkelige der- ved, at der mellem de Kviste, som udgjorde deres Hovedbe- standdele, var indflettet saa rigeligt med friske Blade af Tilia og Sorbus, at de udvendig syntes ganske gronne. Den samme Eiendommelighed, at anvende friske (spirende) Redematerialier, er iagttaget af Cand. Thome i et Par af ham fundne Reder ved Frederiksstad. Det forste af disse (Juni 1889) var anbragt i en hei Furu, og havde langs den ydre 166 Robert Collett. Rand et Lag af gronne Birkekviste. I det andet Rede (Juni 1892), der laa i en hei Gran, var Hulningen belagt med et Lag af de korte Endeskud af Granen, som ofte i Mængde fin- des under Treerne!) og paa dette Underlag blev det første Æg lagt; nogle Dage senere, da 2det Æg blev lagt, var Re- det rundt Kanten blevet forsynet med friske Birkekviste med grønt Løv. Æglægningstiden falder i Juni, men synes at være noget varierende; et af de ovenfor nævnte Reder fra Christiania- Egnen var færdigbygget, dog endnu uden Æg den 30te Mai; et andet Rede indeholdt endnu Unger den 10de August (1884). I 4 af Cand. Thome fundne Reder ved Frederiksstad (i 1884—1892) var det første Æg lagt 8de, 10de, 19de og 23de Juni, saaledes ligesaa ofte i Maanedens første, som dens sidste Halvdel. Alle disse Reder indeholdt 2 Æg. I 2 af disse Kuld blev det constateret, at Æggene lægges med flere Dages Mellemrum (fra 2—5 Dage), og da Hunnen paabegynder Rug- ningen efterat første Æg er lagt, ere Ungerne af hvert Kuld ofte af temmelig forskjellig Størrelse. | Fem. Totall. 590 mm. V. 393mm. H. 260mm. ©. Aker 6 Juli 1881. Buteo buteo, (Lin.) 1766. Nordgrændsen i Norge kan endnu ikke med Sikkerhed fastsættes. I Egnene omkring Trondhjemsfjorden forekommer den endnu, og Musæet i Trondhjem har gjentagne Gange faaet saavel fuldvoxne Exemplarer, som Unger, fra de omlig- gende Egne. Indenfor Grændsen af Nordland er den neppe endnu paavist. | 1) Dette i alle Skove velkjendte Phænomen skyldes, som bekjendt, ikke (som tidligere antaget) en ,Kvistfælding* hos Granen, men det er Sciurus vulgaris, som, fornemmelig i de Aar, hvori Granfrøet er slaaet feil, afbider Endeskuddene paa frodige Graner for at for- tære de ved Grunden siddende Knopper (de vordende Blomster). Dette foregaar ofte med utrolig Raskhed; jeg har seet et Ekorn (V. Aker 20de Marts 1892) expedere gjennemsnitlig 6 Stykker Gran- spidser i Minuttet i den Tid, hvori jeg iagttog den. Mindre. Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 167 Delvis stationer. Et Expl. af denne Art, en Hun, blev skudt ved Stavanger 2den Marts 1887, og afgivet til Byens Musæum. Det er sandsynligt, at dette Exemplar har over- vintret i disse Egne, da Artens normale Ankomst til Landet falder i den forste Halvdel af April. Rugetid. I Omegnen af Christiania har denne Art Æg i Beg. af Mai. Den 14de Mai 1883 fandtes et Rede med 3 stærkt rugede Æg. Føde. I Ventriklerne af et Par i de senere Aar under- søgte Indiv. har jeg fundet følgende: Hos en yngre Hun (Vang, Hedemarken 3lte Aug. 1884) en Crossopus fodiens, samt en Del af en Rana temporaria; hos en anden yngre Hun (Krogskoven 26de Juli 1885) ligeledes Dele af en Rana temp., samt en ganske hel Sorex vulgaris. I et ved Frederiksstad 2den Sept. 1885 skudt Individ fandt Cand. Thome følgende: 2 yngre Vipera berus (240 mu lange), 2 Rana temporaria, hvoraf den ene fuldvoxen, 1 Sorex, samt endelig 8 Græshopper (Locusta viridissima), alle slugte hele med Undtagelse af Sorex’en og den ene Rana, der vare parterede i 2 Dele. Varietet. En Albino, ensfarvet bleggraa, med næsten umærkelige Pletter, blev skudt i Fet 22de Aug.1887, og ind- sendt til Univ. Mus. M. Totall. 525 mm. V, 395 mm. H. 210 mm. Onsø, Smaalenene 18 April 1882. M. — 540 - , 398 - , 227 - Ø. Aker 11 Sept. 1887. Fem. — 565 - 401 - , 235 - Vang, Hedemarken 31 Aug. 84. 3 Archibuteo lagopus, (Gmel.) 1788. Lysfarvede Individer ere i Regelen Hunner. I Jul 1883 undersøgte jeg’ i Finmarken 2 rugende Par, og skjod ved begge Leiligheder Hannen, der var den mest nergaaende; i det forste Tilfælde var Hunnen betydeligt lysere, end sin Mage, i sidste vare begge omtr. lige. Trækket. Hører, ligesom foreg., til de tidligere Trækfugle, der indfinder sig i Omegnen af Christiania allerede i Beg. af 168 Robert Collett. April, eller undertiden i de sidste Dage af Marts. I 1886 saa jeg et Expl den 4de April; men endnu i de ferste Dage af Mai sees et og andet Ind. at trekke nordover Christiania- dalen. Til Landets nordlige Egne ankommer den ligeledes for- holdsvis tidligt, og træffes i Saltdalen (under Polarcirkelen) allerede 1 Slutningen af April (26de April 1888, Hagemann), 1 Finmarken i Begyndelsen af Mai (Syd-Varanger 3die Mai 1888, Dr. Wessel). Trækket saavel til som fra Rugestederne foregaar ievrigt hurtigt, og de ere hos os intetsteds talrige under Træktiderne paa Lavlandet. Et og andet Ind. kan træffes her endnu i November. Aiglegning. I Aar, hvori Myodes lemmus optræder i Masse, er denne Art, ligesom andre Rovfugle, frugtbarere end ellers, og Æggenes Antal kan være indtil 6, medens det normale er 3, undertiden 4. Saaledes indeholdt 2 Reder, fundne af Forst- cand. Hagemann 1i Saltdalen 15de—21de Juni 1883, begge 6 Æg, ligesom et, fundet af Stud. Huitfeldt-Kaas ved Syltop- pene (Tydalen) 18de Juli 1891. Ungerne i Redet ere altid af temmelig ulige Størrelse; i et Kuld Unger, 5 i Tallet, som jeg fandt ved Hjerkin paa Dovre iste Juli 1884, var især den ene betydelig mindre, end alle de øvrige. I visse Aar foregaar Æglægningen udover et længere Tidsrum af Sommeren, og det er sandsynligt, at de seneste Kuld tilhøre 2den Æglægning samme Aar. Som ved en tid- ligere Leilighed meddelt !), fandtes i 1871, under en stor Ud- vandring af Myodes lemmus, paa Filefjeld flere Reder med friske Æg 6te—9de Sept. Et Rede, fundet af Mr. Chapman i Tanadalen (V. Fin- marken) i Juni 1885, var anbragt ovenpaa den endnu uoptoede, omtr. 6 Tommer tykke Is i en Fjeldvæg. Det bestod underst af tert Gres, der hvilede paa Isen, og ievrigt af Grene, og var omtr. 2 Fod tykt. Redet, der indeholdt 3 Æg den 4de Juni, var fuldt af Boller af Haar, sandsynligvis af Arvicola- Arter og Myodes (The Ibis 1885, p. 163). 1) Forh. Vid. Selsk. Chria., 1872, p. 231. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 169 Fode. I Saltdalen har Forstcand. Hagemann gjentagne Gange iagttaget, at denne Art ogsaa fortærer Fiske, som den tildels selv fanger. Saaledes blev i 1888 her et Expl. skudt den 19de Mai, netop som det var slaaet ned i Elven og be- mægtiget sig en Lax, der veiede 3—31/2 Kilogr., og som den med Møie havde faaet ind til Bredden, men ikke var istand til at befordre videre. Ungerne opfedes tildels med Ryper, men der kan ogsaa findes ved Rederne blot Arvicoler og Myodes. Et under Hosttrekket paa Lavlandet skudt Ind. havde i Ventr. foruden Arvicoler, tillige 2 Sorices (Jæderen 18 Nov. 1889); et andet havde i Ventrikelen alene Edderkoppe (Epeira-Arter) og In- sectlarver (Hedemarken 7de Oct. 1892). M. Totall. 532 mm. V.421 mm. H. 215mm. Stabursnæs, Porsanger 6 Juli 83. NEN 998 — , 420 - , 210 - Nyborg, Varanger 21 Juli 1888. Wee oso = , 420 - „210 - Reros 7 Mai 1884. NR — 10588 - . 495 - „ 233 - Onse 13 Oct. 1887. M. — 562 - „43 - „234 - Haa, Jæderen 18 Nov. 1889. Fem. — 580 - , 438 - , 240 - Laurvig 6 Nov. 1882. Fem.— 580 - , 430 - ,, 234 - Listerland 13 Oct. 1887. Fem. — 583 - , 425 - , 227 - Listerland 15 Oct. 1887. Milvus milvus, (Lin.) 1766. Forekomst 1 Norge. Det eneste Sted i Landet, hvor denne Art synes at forekomme aarligt, er i dettes sydostligste Hjorne, 1 Omegnen af Frederikshald, saaledes lige paa Grændsen mod Sverige. Den indfinder sig her, som det synes, regelmæssigt hvert Aar, og det er neppe tvivlsomt, at den ogsaa ruger her. I Mai 1881 modtog saaledes Univ. Mus. 2 Individer fra Omegnen af Frederikshald, begge Hunner. Et af disse (skudt i Berg 13de Mai) indeholdt et fuldbaaret Æg, der allerede var forsynet med fine Pletter. Omstreifende Ind. bemærkes yderst sjeldent i de øvrige Dele af Landet. Høsten 1884 blev et Expl. skudt i Faaberg ved Lillehammer (meddelt af Forstm. Barth). M. Totall. 665mm. V.530mm. H. 355mm. Berg, Fr.hald 13 Mai 1881. 170 Robert Collett. Aquila chrysaëtos, (Lin.) 1766. Et Rede, fundet af Fiskeri-Insp. Landmark paa Hindflyen 1 Vaage 30te Juni 1884, indeholdt en næsten flugtvoxen Unge. Faa Skridt fra dette Rede laa et Rede med Æg af Cann. flavi- rostris, ligesom en talrig Coloni af Chelidon urbica beboede Fjeldvæggen en Snes Meter ret under Redet. Som det af nedenstaaende Udmaalinger fremgaar, er hos denne Art, ligesom hos felgende, Hannen gjennemsnitlig neppe af ringere Storrelse, end Hunnen, M. Totall. 920mm. V. 710mm. H. 340mm. Ringsaker 20 Marts 1884. M. — 855 - » 624 - » 990 - Ringsaker 14 Oct. 1884. M. -— 905 - , '648 - » 900 - Listerland 18 Oct. 1889. Fem. — 975 - s UOTE c » 904 - Fet 23 Sept. 1885. Fem. — 899 - , 658 - neige Aas 8 Nov. 1886. : Fem. — 995 - n 019 = » 356 - Listerland 28 Sept. 1887. Fem. — 927 - Oot a 4: 908. = Tensberg 20 Oct. 1887. Fem. — 340 - a OI , 9898 - Listerland 21 Nov. 1887. Fem. — 926 - , 672 - , 871 - Nedenæs 17 Oct, 1889 Fem. — 908 - 2668 1563. = Hjertdal, Thelem. 2 Dec. 90. Haliaétos albicilla, (Lin.) 1766. Aftagende Mengde. I alle Landets sydlige Kystegne er Individernes Antal af denne Art stærkt formindsket i de se- nere Aar. Paa mange Steder, hvor den tidligere har ruget aarlig 1 Mandsminde, er den nu forsvunden, eller sees blot som tilfeldig Besøger. Eglegning. Æggene lægges i Marts, og Ungerne udklæk- kes i den sidste Halvdel af April Rederne benyttes ofte i lange Aarrekker, om end af forskjellige Eiere. I Elling- gaards Skove ved Frederiksstad ligger saaledes, ifelge Cand. Thome, et Rede, der endnu næsten hvert Aar er besat. End- skjont et eller begge Individer regelmæssig blive bortskudte, indfinder sig et nyt Par det paafelgende Aar. I 1881 inde- holdt Redet 3 næsten udrugede Æg den 23de April. Tilfeldig indenfor Kysten. Kun undtagelsesvis træffes denne Art i Landets indre Dele. Vaaren 1887 opholdt et Par sig en Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 171 Tid i Nærheden af Jernbanestationen Rena i Aamodt, indtil den ene blev skudt. M. 'Totall 1011 mm. Y. 710mm. H. 375mm. Kinn 30 Dec. 1884. AU — 945 2-. 4 9683450 095 310 =") Kinn 10 Marts 1888; Hem. — 1030 - , 730- , 380 - Fet 13 April 1884. Fem. — 96 - å SO90K mode ^s Kinn 30 Dec. 1884. Fem. — 953 = s» 15 = 5» :960 = Kinn 10 Marts 1888. Falco gyrfalco, Lin. 1166. Trekkel. .F. gyrfalco er stationer lige op i Finmarken, og jeg har undersegt flere Individer, erholdte 1 Vintermaane- derne i Porsangerfjordens Omgivelser (nær Nordcap). Dog synes et stort Antal Individer at forlade Landet om Vinteren; under Hosttrekket 1 August til November er den saaledes ret talrig i de sydlige Kystegne, iser paa de flade Landskaber Listerland og Jæderen, og Univ. Mus. har modtaget alene fra den forstnævnte Localitet circa 25 Individer siden 1885, de fleste 1 Aarene 1886, 1888, og 1891. Blot et ringe Antal af disse Individer have været ældre og udfarvede Fugle. Redebygning. I Finmarken ruger denne Art i visse Aar ganske talrigt, især 1 saadanne, hvori Myodes lemmus vandrer. Saaledes blev Vaaren 1888 i Fjeldene ved Koutokeino flere © Reder fundne af Finnerne, og Æggene bragt til Districtets Lensmand; alle Reder laa under fremspringende Klippeafsat- ser 1 de steile Fjeldvægge, og vare vanskeligt tilgjængelige. Redematerialierne bestode af Birkekviste og tort Ris. 3 af disse Kuld, udtagne af Rederne den 24de og 25de April, bleve indsendte til Univ. Mus., (ledsagede af en af For- ældrene, skudt ved hvert Rede) Disse Kuld bestode af 3, 4, og 4 Æg, alle friske; det første Æg er saaledes lagt i Re- derne omkring 20de April. | F. gyrfalco herer saaledes til de tidligst rugende af sin Slægt. M. Totall. 572 mm. V, 391 mm. H. 207mm. Lister 17 Nov. 1885. MI. 535 257.4 355 NS 208 =. Oxfjord; V. Finmark. 27 Jan. 86. NIE DEB SO 190, Lister 25. Sept), nace: i 0968 i 98 Lister 11 Nov HERB, 7M. —530--1, 368 0 510198 - . Lister 28. Nov. 1888. M. —- 530 - , 366 - , 195 - Mo, Thelemarken 22 Marts 1889. 172 Robert Collett. Fem. Totall. 608 mm. V, 402 mm. H, 237 mm. Lister 27 Sept. 1886. Fem. — 592 - , 410 - , 228 - Lister 94 Aug. 1889. Fem. — 593 - , 407 - , 238 - Lister 1 Oct. 1887. Fen. — 592 -..4 401 - „ 287 - Liter TONE Fem. — 580- , 405 - „ 227 - Lister 11 Nov. 1888. Fem. — 590 - , 405 - , 223 - Mo, Thelemarken 22 Marts 89: Falco rusticolus, Fabr. 1780. CF. islandus, auct. plurim.) 2 Indiv. fra Norge. Af denne Art, (som sandsynligvis. rettest ber ansees som en nordisk Climatrace af F. gyrfalco), var tidligere et enkelt Ind., en gl. Han, skudt i Norge, nem- lig ved Lillehammer (i Landets indre Dele) 18de Febr. 1879. I de seneste Aar har Univ. Mus. atter modtaget et Expl, en gl. Hun i typisk Dragt, skudt paa Listerland 5te Febr. 1886. Den var fuldt udfarvet, Underlivets Bundfarve renhvid, og Pletterne faa; Ryggens Randpletter ere næsten hvide, (enkelte af Rygfjærene ere helt hvide). I dens Ventr. fandt jeg Levninger af en Søfugl, maaske Larus canus.!) Fem. Totall. 582 mm. V, 403mm NH. 207mm. Lister 5 Febr. 1886. Falco islandus, Fabr. 1780. (F. candicans, auct. plurim.) 2 Indw. fra Norge. Af denne hos os ikke tidligere be- mærkede Art ere 2 Individer i Lobet af de seneste Aar skudte i Landet, og erhvervede af Univ. Mus. Det forste var en yngre Han, skudt paa Lille Tamsø i Porsangerfjorden (V. Finmarken) i Oct. 1887; det findes. nærmere omtalt i 1) Angaaende denne og felgende Forms rette Benævnelse ere Anskuel- serne endnu delte. Den første Forf, der med nogenlunde Sikkerhed har characteriseret de 2 Former, er Fabricius i sin „Fauna Groen- landica* (1780), hvor den egentlig islandske Form opføres under den af Linné (Syst. Nat ed. XII) i 1766 beskrevne, men feilagtigt cha- racteriserede F. rusticolus, medens han benævner den hvide gron- landsk-nearctiske Art, (der forekommer paa Island idetmindste under Træktiderne), F. islandus. (Ctr. Forh. Vid. Selsk. Chria. 1890, No. 4, p. 7, Noten). Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 173 Forh. Vid. Selsk. Chria. 1890, (No. 4). Det andet var en næsten fuldt udfarvet Han, med næsten helhvidt og uplettet Underliv. Den blev ihjelslaaet ved Mandal (paa Landets Syd- spidse) 20de Marts 1890, idet den slog efter en C. cormix. Begge Individer maa antages at have været paa Trækket fra en nordligere Rugeplads; maaske har det sidstnævnte til- bragt Vinteren paa Landets sydlige Lavlande, ligesom det ovennævnte Expl. af F. rusticolus. M. Totall. 541 mm. V. 373mm. H. 205mm. Porsanger, V. Finm. Oct. 1887. Falco peregrinus, Tunst. 1771. Reder. I Omegnen af Christianiafjorden har denne Art Æg i den sidste Halvdel af Mai eller Begyndelsen af Juni Et Rede, fundet af Hr. Landmark i 1889 paa Rauø udenfor Frederiksstad, indeholdt 2 friske Æg 18de Mai. Redet laa paa en Afsats i en Fjeldvæg, og Fuglene iagttoges samtidigt 1 Parring. Den ruger ligeledes paa flere Steder 1 Skovtrakterne om- kring Christiania. I 1887 modtog Univ. Mus. et Kuld af 3 Unger, omtr. 8 Dage gamle, fundne 20de Juni i Nordmarken, lige ovenfor Byen; et andet Kuld, fundet i Elverum 21de Juni 1892, indeholdt ligeledes 3 Unger, og laa, som det fore- gaaende, 1 en Fjeldveg. Ved det sidste Rede laa rigelige Levninger af T. tetrix, D. bonasia, Scolop. rusticola og C. cornix. Ungerne ere tæt beklædte med næsten renhvide Dun; Næbbets Tegning eiendommelig, idet der langs Kjæveranden strekker sig et Felt, bredest paa Midten, der er hvidagtigt, medens Næbbet iøvrigt er morkt. hornfarvet. Den samme Eiendommelighed udmærker Dun-Ungernes Neb hos Falco aesalon. M. Totall. 422 mm. V, 309 mm. H, 152 mm. @, Aker 25 Marts 1886. M. — 423 - , 301 - „ 153 - Listerland 22 Oct. 1886. ME. 395 - , 297 - ., 189 - | Listerland 9 Sept. 1987. Fem. — 505 - „ 360 - , 185 = Listerland 1 Sept. 1887. Fem. — 492 - „ 368 - „ 188 - Listerland 16 Sept. 1887. Fem. — 493 - ,, 363 - „ 177 - Listerland 16 Sept. 1887. Fem. — 504 - „ 369 - „ 170 - Vigsnes, Karmøen 17 Oct. 1887. Fem. — 503 - „ 868- , 179 - Listerland 20 April 1889. 174 Robert Collett. Falco subbuteo, Lin. 1766. Sparsom i Norge. Ruger sporadisk i Landets sydlige Dele ; men den horer overalt til de sparsomst forekommende Arter, og flere Aar kunne hengaa mellem hver Gang et Expl. vides skudt. Nordenfor Dovre vides den endnu ikke med Sikker- hed iagttaget. M. Totall. 325 mm. V, 259mm. H, 128mm. Romedal, Hedem. 6 Juli 1887. Falco aesalon, Tunst. 1771. Talrig i alle Fjeldegne, og langs Vestkysten, ligesom den ogsaa ruger sparsomt paa de flade Kysteer og Strande, saasom paa Jæderen. Den anbringer her sit Rede paa Marken under . en Sten, eller i Klippevegge. Som Trækfugl ankommer den til Landets sydlige Dele omkring Begyndelsen af Mai. I 1890 saa jeg et Expl. paa Jomfruland udenfor Kragerg allerede 4de April. | Delvis stationer. Enkelte Aar overvintrer et og andet Ind. i Landets sydlige Egne. Saaledes modtog Univ. Mus. et Ind., skudt paa Jæderen 23de Jan. 1892, idet den slog ned paa en Tringa striata. 2 andre Individer, skudte i Marts s. À. (Asker 12te Marts, Hamar 18de Marts), og indsendte til Univ. Mus., synes lige- ledes at have overvintret. Det sidste af disse Expl. var en Han, der endnu havde sin Ungfugledragt i Behold (lig Hun- nen 1 Vaardragt). ZEglegningstiden er særdeles ur. og synes at strekke sig fra den sidste Halvdel af Mai til Udgangen af Juni. I 1884 fandt Mr. Chapman ved Bode Rede med 3 Æg allerede 27de Mai (The Ibis 1885); 1 1885 fandt jeg ved Elvenæs i Syd-Varanger Rede med nyklekkede Unger og et endnu ikke udklekket Æg den 9de Juli. De fleste Reder blive be- lagte 1 Begyndelsen af Juni. Føde. Ved det ovennævnte Rede i Syd-Varanger, der laa i et lavt Birketre, blev Hannen skudt; Dagen efter var Hunnen flyttet med alle sine Unger. I Redets umiddelbare Nerhed klekkede Turdus pilaris og T. iliacus, Cann. linaria, Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881 — 92. 175 Erith. suecica, og flere Rypefamilier. Det ovenfor omtalte Rede, fundet af Mr. Chapman ved Bode, laa ligeledes midt ı en Coloni af Turdus pilaris. Den ved Redet ved Elvenæs skudte Han havde i Ventrikelen Dele af en Cann. linaria. Ungerne opfodes ligeledes alene eller hovedsagelig med Smaafugle. I et Par halvvoxne Unger, udtagne af Redet 28de Juli 1885 i Alten, fandt jeg Dele af mindst 6 forskjel- lige Smaafugle, hvoraf kunde kjendes Sax. oenanthe og Anthus pratensis. Af Fugle efterstreber den ofte Arter, der ere storre end den selv. Paa Jæderens flade Strande, hvor den er særdeles hyppig om Høsten under Trækket, har jeg seet den bortføre en voxen Charadrius pluvialis, og jage de fuldvoxne Ungfugle af Vanellus. | Smaapattedyr synes den sjeldnere at tage, undtagen i Aar, hvori Myodes vandrer, men ogsaa under disse Aar findes oftest Fugle i deres Ventrikler. Ligeledes forsmaar den ikke Insecter, og jeg har seet et Ind., (en Ungfugl fra Storelve- dalen, skudt 17de Aug. 1884), hvis Ventrikel var fuldproppet af Libelluler. M. Totall. 295 mm. V. 205 mm. H, 121 mm. Berum 2 Mai 1881. DM. 0299 4 „ 101 - „ 115 - Drøbak 15 Mai 1881. Den ea . 196 - . Il4 - V.Aker] Mai 1885. M. — 380.- , 195 - , 116 - Elvenes,S.Varanger 9 Juli 1885. ae PÅL = |, 98 -. , 192 - Tønsæt 2 Aug. 1886. EM LL 1:298 2 4:808 - —4 119.- V. Aker 8 Mai 1887. NM 989 5.200 .. 122 = Romedalgi6 Sept. 1887. M. — 302 - „ 207 - „ 123 - Romedal 18 Marts 1892. Tinnunculus tinnunculus, (Lin.) 1766. Nordgrændse. I sin Udbredelse mod Nord aftager den allerede i Antal ovenfor Trondhjemsfjorden. Dog er den ikke sjelden, iser i de Aar, hvori Myodes eller Arvicoler findes 1 Mængde, endnu ved Polarcirkelen, (saasom i Saltdalen); ved Tromss er blot et og andet Ind. skudt, saaledes et ved Ram- fjordnes i Beg. af Mai 1886 (Tr. Mus). Fra det egentlige Finmarken kjender jeg ingen anden sikker Observation, end at jeg den 18de Juli 1878 observerede et enkelt Individ ved Elvenæs i Syd-Varanger; den holdt sig jevnlig stille i Luften 176 Robert Collett. paa den vante Vis for at speide efter M. lemmus, der netop. havde Udvandring. Delvis stationer. I Landets sydlige Egne er denne Art undertiden stationær, og hver Vinter bliver et eller andet Ind. skudt paa Lavlandene, iser i Kystdistrikterne. Fra Jæderen ere saaledes flere Expl, skudte i Dec. til Febr. afgivne til Musæerne; ligeledes er den skudt ved Lillesand 2den Marts 1892. Univ. Mus. eier et Expl, en Hun, skudt ved Lille- strommen (ovenfor Christiania) 9de Dec. 1886, ligesom jeg iagt- tog et overvintrende Ind. 1 Aker ved Christiania 26de Jan. 1890. En overvintrende Han, skudt paa Jæderen 22de Dec. 1884, havde endnu Ungfugledragten i Behold; Halen var begyndt at blive blaalig anleben. Som Trækfugl ankommer den i de forste Dage af April, undertiden i Slutn. af Marts. I 1885 saa jeg et Ind. ved Christiania 29de Marts. Føde. Ventriklerne af en Del i de sidste Aar undersøgte Individer have indeholdt hovedsagelig Insectlevninger, sjeld- nere Smaapattedyr eller Fugle. | Hun (Hurdalen April 1882): blot en Macrodytes marginalis. Ung Hun (Ele, Laurkullen Aug. 1884): Dele af Arvicola am- phibius. Han (Hvaleerne Juli 1886): en Gr&shoppe, samt Dele af en liden Fugl (Cann. cannabina ?) Ung Hun (Lillestrommen Sept. 1887): Græshopper, samt ad- skillige Larver af Noctuer, hvoraf kunde kjendes 5—6 St. af Mamestra pisi, og et Par af Agrotis plecta. Udmaalinger. I Regelen er Hannen af denne Art miudre end Hunnen; imidlertid udviste et enkelt Expl, den ovenfor nævnte yngre Han fra Jæderen Dec. 1884, en Storrelse, som endog overgik alle ovrige af mig maalte Hunners (Univ. Mus) M. Totall. 385 mm. V. 266 mm. H. 188 mm. Varhaug, Jæderen 22 Dec. 1884. M. — 345 - , 257 - , 163 - Asmal, Hvaløerne 18 Juli 1886. M. — 356 - , 945- , 175 - V. Aker 16 Sept. 1887. M. — 355 - , 256 - , 167 - Lesje 14 Mai 1890. M. — 351 - , 245 - , 165 - Gausdal 29 Juli 189% Fem. — 360 - „ 255 - „ 163 - Hurdalen 26 April 1882. Fem. — 359 - , 258 - „ 166 - Lillesand 14 April 1886. Fem. — 376 - „ 266 - „ 173 - Lillestremmen 9 Dec. 1886. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 177 Circus cyaneus, (Lin.) 1766. Rugende paa Høifjeldet. Denne Art har vist sig at være en fast Beboer af vort Lands Fjeldmyrer, og den synes aarligt, om end i ringe Antal, at ruge i flere af de sydlige Fjeldegne, ialfald 1 de Aar, hvori Myodes og Arvicoler have Forggelse over det normale Antal. Paa Lavlandene, hvor sterre Myrstræk- ninger med Krat eller Ror næsten ganske mangle, er den hidtil ikke fundet rugende her i Landet. I 1880, da saavel Myodes lemmus, som Arvicola ratticeps havde ME olb-Aar i Gudbrandsdals- og Osterdalsfjeldene, mod- tog saaledes Univ.-Musæet et Expl, skudt i Stor-Elvedalen (Aamot) 28de Aug.; dette var en Unge fra samme Aar, og har uden Tvivl været udklækket i de nærliggende Fjeld- trakter. I 1882 traf Mr. Slater (Wellingborough) et Par, der syn- tes at have Rede i Fokstue-Myren paa Dovre. Hannen blev skudt 3die Juni, og afgaves til Univ. Mus.; den var fuldt udfarvet. Heder. I 1884 fandt atter en Forogelse over det normale Antal af Myodes Sted paa Dovre, og i dette Aar rugede mindst 2 Par i den store Myr ved Fokstuen. Den 17de Juni fandt Fiskeri-Insp. Landmark et af disse Reder, der indeholdt 6 halvrugede Æg; Hunnen blev skudt, og opbevares nu i Univ. Museet. Redet laa paa fugtigt Terrain, og bestod yderst af Kviste, inderst af en Mengde vissent Gres. Redet af det 2det Par fandt jeg i omtrent 4 Kilometers Afstand fra det første; det indeholdt den bte Juli 5 smaa Un- ger og 1 klækkefærdigt Æg. Dette sidste Rede laa i Krattet af Salix phylicifolia, men paa et temmelig tørt Sted. Det var bygget af Riskviste og en Del Straa, og syntes at have været tidligere benyttet. Un- gerne vare af temmelig ulige Størrelse, og beklædte med sær- deles korte, hvide Dun; Øienkredsen sort. Deres Ventrikel indeholdt Unger af Emberiza schoeniclus og andre Fugleunger, samt Dele af Myodes. Hunnen opholdt sig ofte og længe hos Ungerne, og fløi Hannen i Møde, naar den kom med Bytte, modtog dette i Lutten, fløi derpaa ad Omveie tilbage til Redet, og fordelte Nyt Mag. f. Naturv. XXXV. IL. 12 178 Robert Collett. det derpaa blandt Ungerne. Hannen var ikke nede hos Un- cerne 1 de 6 Timer, jeg uafbrudt betragtede dem. Dog var Hannen dristigst ved Redet, og denne blev skudt, medens Hunnen holdt sig fjernere. Medens Hannen af det forste Rede var fuldt udfarvet, bar den sidste Han næsten helt og holdent Ungfugledragten, og blot hist og her fandtes en og anden udfarvet (blaa) Fjer.!) I dens Ventrikel fandt jeg mindst 4 Fugle-Unger, deriblandt — en af Lagopus lagopus, samt Dele af Arvicola (eller Myodes). I 1886, da den samme Myr atter besøgtes af Hr. Land- mark, saa han gjentagne Gange en enkelt udfarvet Han, men fandt ikke dens Rede; i 1887, da jeg opholdt mig der i 14 Dage af Sommeren, syntes de ikke at have Tilhold her. Idethele synes de, ligesom flere andre Rovfugle (især Nyctea scandiaca), at vere 1 sin Forekomst væsentlig afhengig af Myodes lemmus og dens Optræden. Spredte Expl. ere ogsaa 1 de senere Aar skudte 1 Landets sydlige Dele under Trækket, eller endog om Vinteren. Under Vaartrækket er et udfarvet Ind. (med enkelte svage Pletter paa Bugen og i Nakken) skudt i Kraakstad sondenfor Christiania den 21de April 1885, og indsendt til Univ. Mus. Under Hosttrækket er en ung Hun skudt paa Jæderen 7de Oct. 1888 (Stav. Mus.), og en anden ung Hun paa Lister- land 30te Nov. 1891 (Univ. Mus). Endelig har Univ. Mus. modtaget en udfarvet Han, skudt paa Listerland 24de Febr. 1891, idet den slog ned efter en Hone; det er ikke usandsynligt, at dette Expl. har over- vintret hos os i det milde Kystklima. M. Totall. 468mm. V, 332mm. H. 216mm. Fokstuen, Dovre 5 Juli 1884. M, =" AD SAA AIT Kraakstad 21 April 1885. M. .— 462 - , 331 - „ 205 - Lister 24 Febr. 189T. Fem. — 530 - , 378 - , 248 - Lister 30 Nov. 1891. Circus swains onii, Smith 180. Forekomst à Norge. 3 omstreifende Individer af denne for vor Fauna nye Art ere i de seneste Aar fundne i Norge. 1) Denne Han er, tilligemed alle dens Unger, opstillede i Univ. Mus. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 179 De 2 af disse, begge Hunner, erholdtes Vaaren 1884; det ene, et yngre Individ, blev fanget 6te Mai udenfor Stavanger (Stav. Mus.); det andet, et ældre Individ, blev skudt ved Ohrs Glasverk ner Frederikshald 12te Mai 1884, og er opstillet paa Univ. Mus. Begge ere nærmere omhandlede i Forh. Vid. Selsk. Chria. 1884, No. 11. Senere er et 3die Ind. (en Ungfugl) skudt paa Lister under Hosttrækket 2den Oct. 1888, og afgaves til Univ. Mus., hvor det er opstillet som Skelet (Kjonnet ubestemmeligt). Indsnittet paa 2den Vingefjærs Indrefane var her 35 "7 fjernet fra Dækfjærenes Spidser; lste Vingefjær lengere end ‘de, kortere end 6te. | Fem. Totall 498mm. V. 385mm. H. 243mm. (hr pr. Fr.hald 12 Mai 1884. Fam. Pandionidae. Pandion haliaëtos, (Lin.) 1766. Jevnt udbredt, uden nogetsteds at være talrig, i næsten alle Landets Dele. I de nordligere Egne er den hyppigere at træffe ved Fjeldvandene, end ved Kysten, medens Forhol- det synes at være omvendt længere mod Syd. Under Træk- tiderne søger den her altid ned til Havkanten, hvor den efterstræber ogsaa varmblodigt Vildt; paa Jæderens Jagtmar- ker tager den jevnlig vingeskudte Tringae og andre Arter. Forstcand. Hagemann har i Alten seet den endog slaa ned efter en voxen Han af T. urogallus, medens denne var midt i sit Spil; den magtede dog ikke at bortføre sit Bytte, der halvdød reddede sig med ribbet Ryg og et dybt Saar i Brystet, under en Sten. Æglægmngstiden indtræffer hos os tidligst i Slutningen af Mai. Saaledes har jeg modtaget et Kuld friske Æg, fundne paa Bømmeløen udenfor Hardanger 26de Mai (1885), og ny- klækkede Unger fra Grue i Solør 20de Juni (1889). I Landets nordlige Dele ere Rederne neppe belagte før omkring Midten af Juni. I 1884 traf Mr. Chapman i Tana- 12* 180 Robert Collett. dalen et Rede endnu under Bygning de Juni (The' Ibis, 1885, p. 165). Rederne legges hos os saavel paa høie Klipper, som i Træer. Det ovennævnte Rede i Tanadalen (1884) laa øverst oppe mod Toppen i en steil Fjeldvæg; (da jeg i 1885 under- sagte det samme Rede, var det ubeboet) I Regelen synes den hos os at bygge i heie Furutr&er; et saadant Rede fandtes i Saltdalen indenfor Bodo af Hr. Hagemann i 1885. Ligeledes modtog Univ. Mus. 1 1891 en halvvoxen Unge, ud- tagen af Redet, der laa i en tor Furumo temmelig langt fra Vand, ved Atneosen i Østerdalen 26de Juli; et raaddent Æg laa ved Ungens Side. M. Totall 548mm. V. 456mm. H. 198mm. Urskoug 12 Mai 1886. M. — 56 - » 465 - » 215 - Elverum 29 Aug. 1886. M. — 59 - 5» A78 = » 915 - Lister 2 Sept. 1887. M. — 5% - , 908 - , 219 = Lister 11 Ausser: Fam. Strigidae. Surnia funerea, (Lin.) 1766. Udbredelse. En hos os subalpin Art, der idethele synes at være sparsom (undtagen i Finmarken); men ligesom de øvrige Ugler har den sine Yngle-Aar, hvori den optræder ganske talrigt, og de træffes da om Høsten temmelig hyppigt paa Steder, hvor de ellers ere næsten ukjendte. Saaledes vare de Høsten 1881 ganske talrige 1 Skovdistricterne i det sydlige Norge, og mangfoldige Exemplarer bleve iagttagne eller indleverede til Musæerne; Stavanger Mus. modtog saa- ledes Exemplarer endog ude fra det træløse Jæderen. De første iagttoges dette Aar paa Lavlandene i Begyndelsen af September; efter Midten af November synes de atter for- svundne. I 1884 var den atter i October og November temmelig hyppig 1 Egnene om Christianiafjorden; senere har den været lidet synlig 1 Landets sydlige Dele. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 181 I Finmarken - er den stationer, ligesom i Landets evrige Dele. Et Expl, fanget i Koutokeino i Jan. 1889, er indsendt til Univ. Mus. Som Aar, hvori de vare særlig talrige 1 Landets nordlige Dele, kunne nævnes 1888 og 1892. I disse Aar rugede de i storre Antal, end sædvanligt, i Altens Furuskove. Ved Redet ere begge Individer, ifølge Forstcand. Hagemanns lagttagelser, dristige, og især Hunnen styrter sig ofte under et eiendomme- ligt Skrig ned mod Hovedet paa Enhver, der nærmer sig; Hannen sidder herunder gjerne i Toppen af et heit Træ under et ideligt Skrig kri-kri-kri, medens den af og til puster Fjærene op og vipper med Halen, ligesom en Gjøg. Ventriklerne af de om Høsten skudte Expl. har jeg fundet indeholde Arvicoler og Sorices. M. Totall. 385 mm. V, 229 mm. H, 170 mm. Snarum 27 Sept. 1881. JM. — 390 - , 241 - , 189 - Nannestad 15 Sept. 1888. NIMM oo) - . 248 - . „ 178 - Holmestrand 24 April 1885. Fem. — 403 - , 250 - , 183 - ©. Aker 20 Sept. 1881. Pena 7-999 = | PY - CC Øl Aker 7 Oct. 1881. Fem. — 400 - , 243 - , 190 - V. Aker 12 Nov. 1881. Fem. — 412 - , 955 - „ 188 - Asker 28 Oct. 1884. Home 403 240 - „ 177 - 0. Aker 16 Nov. 1884. Fem. — 400 - „ 254 - „ 189 - Koutokeino, Finm. Jan. 1889. Glaucidium passerinum, (Lin.) 1766. Nordgrendse. Denne hos os i Regelen lidet synlige Art synes overalt at vere stationær, og overvintrer i Kystegnene, saavelsom i de indre Dele. Dens Nordgrendse kan neppe med fuld Sikkerhed fastsættes, og dens Optreden nordenfor Helgeland i Nordland (65°) er tvivlsom. Den angives at vere lagttaget i Maalselvedalen (ved Tromsg), men dette tør have været N. tengmalmi. Yngle-Aar. Som Aar, hvori den har optraadt noget tal- rigere, end normalt, kunne nævnes Høsten 1881 (samtidigt med Surnia funerea), fremdeles Høsten til Vaaren 1884—85, Høsten til Vaaren 1888—89, samt Høsten 1891. Nogen Masse- forøgelse af Arvicoler eller Myodes har ikke samtidig fundet 182 Robert Collett. Sted, naar undtages Aaret 1891, da Myodes lemmus havde Vandreaar i Landets sydlige Dele. Om Rede eller Æglægning kunne ingen sikre Observatio- ner her fra Landet endnu fremlægges. Et Par Gange har jeg faaet Individer tilsendte om Hosten, der endnu ikke havde helt tilendebragt Skiftningen af Rededragten (bte Sept. 1881, 24de Aug. 1884, 17de Aug. 1886). Hovedet hos disse har endnu været beklædt med Dunfjer; dette synes at antyde en sildig Rugetid. Ventriklerne af de undersogte Ind. have indeholdt dels Smaafugle, dels Smaapattedyr (Sorices) Da de fleste Ind. have været skudte om Dagen, har Ventr. i Regelen været tom. Ikke sjelden fanges den i Trostesnarerne i October og November, idet den anfalder de heri fangede Fugle. Under- tiden sees den 1 Virksomhed midt paa Dagen, siddende i en Trætop eller paa en Gjerdester, udstedende sit eiendomme- lige, hvislende Skrig. Sterrelsen er i Regelen forskjellig hos de 2 Kjøn, idet Hunnen næsten altid er kjendeligt storre, end Hannen. Un- dertiden er der dog ingen Forskjel tilstede. M. Totall 167mm. V. 101mm. H. 56mm. Ø. Aker 18 Nov. 1881. M — 171 - PAGE CEE n 95 - V. Aker 20 Nov. 1886. M. — 1% - gå 302 GON = Grue 17 Jan. 1888. M. — 170 - PONS SS es n BE Urskoug 15 Nov. 1888. M. — 169 - UND ESTE Løiten 22 Nov. 1889. M. — 18 - 51,9534 5 4901.3 Jarlsberg 3 Sept. 1891. Fem. — 184 - 208 .« aa = Eker 29 Oct. 1881. Fem. — 18% - TO i - = 690€ Onse 21 Sept. 1884. Fen. — AU - 40108 - , 65 = V Aker 19 DEE Fen. — 75 - 7 XB - „ 62 - Eker 4 Dec. 1884. Fem. — 176 - „ 106 - » 62 - Bærum 19 Jan. 1885. Fem. — 183 - » 105 - » 61 - Trøgstad 6 April 1885 Fem. — 18% - „ 104 - » 62 - Asker 28 Oct. 1885. Fen. — 11 - » X05 n 61 - Aas 4 Nov. 1888. Fem. — 184 - » A0... n 59 - Onse 15 Dec. 1888. Fem. — 192 - 107 - n 65 - | Asker 8 Nov. 1996 Nyctea scandiaca, (Lin.) 1766. Yngle-Aar. I Norges sydlige Dele har denne Art i de senere Tider havt Yngle-Aar i 1872, 1876, 1880, 1884, 1888 og 1891. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92 183 Om Forggelsen i 1872, da den optraadte i stort Antal paa de sydlige Høifjelde, samtidigt med, at den havde Yngle-Aar i Finmarken, ere nogle Bemerkninger meddelte i Forh. Vid. Selsk. Chria. 1872, p. 223. Ligeledes har jeg i den første Rekke af disse „Meddelelser“ (Nyt Mag. f. Naturv. 1877, p. 85) omtalt deres Optreden paa Gudbrandsdals- og Østerdalsfjel- dene i 1876. Samtidig optraadte de ligeledes talrigt i Trond- hjemsegnene og selv i Finmarken, og Conserv. Storm meddeler (Kgl. N. Vid. Selsk. Skr. 1880, p. 58), at en Præparant 1 Trond- hjem har erholdt omtr. 200 St. 1 de 2 Vintre 75—76, og 76—77. En vidtleftig Vandring af Myodes lemmus og Arv. QUE fandt samtidigt Sted 1 disse Landsdele. I 1880 vare de ligeledes talrige paa Gudbrandsdals- og Valdersfjeldene sammen med andre Rovfugle, saasom Falco gyrfalco, Nyctala tengmalmi og Asio accipitrinus, samt Mustela erminea, (men ikke Archibuteo lagopus). I 1883 vare de talrige i Landets nordhge Dele, saaledes 1 Saltdalen indenfor Bodø, og i Tromse-Egnen, samtidigt med, at Myodes, Arvicola c t og Arv. glareolus her havde Yngle-Aar. I 1884 optraadte de (ligesom de fleste ovrige Ugle-Arter) atter temmelig talrigt, samtidigt med, at en ringe Forogelse af Myodes lemmus fandt Sted paa Høifjeldene, (ligesom M. schisticolor syntes at have Yngle-Aar i de sydlige Skovtrakter). Forøgelsen i 1888 kom fornemmelig tilsyne under Høsten og Vinteren, da den optraadte i stort Antal i de sydlige Kyst- egne under Trækket. Især bleve talrige Expl. fældede paa de flade Strækninger paa Listerland og Jæderen; alene fra den førstnævnte Localitet modtog Univ. Mus. i Høstmaane- derne et Dusin Expl., og mangfoldige indløb fra Jæderen til Stavanger-Musæet. De første af disse Vandrere bleve skudte paa Lister 16de August; Udrykningen mod Syd foregik endnu i Slutningen af November, da Univ. Mus. modtog et Expl. fra Torungen Fyr ved Arendal. De vedbleve at holde sig i disse Kystegne Vinteren over, indtil de forsvandt i Lobet af Januar 1889. I Landets indre Dele (og paa Fjeldene) vare de her- under ulge sjeldnere. 184 Robert Collett. At et stort Antal under denne Host vandrede ud af Lan- det, var giensynligt, og de iagttoges saaledes jevnlig paa de ydre Øer og Holmer. De overvintrede iøvrigt lige op i Finmarken; et Par Expl, fangede 1 Sax 1 Koutokeino 1 Jan. 1889, afgaves saaledes til Univ. Mus. Masseforøgelsen i 1891 var i de sydlige Høifjelde større, end i noget af de nærmest foregaaende Aar. Myodes lemmus havde allerede Sommeren 1890 havt et Vandre-Aar i Søndre Trondhjems Amt samt i Østerdalen, uden at Nyctea endnu havde vist sig over det normale, spredte Antal. I 1891 over- svømmedes alle Landets sydlige Fjeldtrakter af Myodes lemmus (og Arvicola ratticeps), og Aaret var maaske det største Yngle- Aar for denne Art 1 disse Egne siden 1863. Allerede om Vaa- ren vare alle Fjeldegne besatte af Nyetea scandiaca (medens den anden Fjeldugle, Asio accipitrinus, dette Aar ikke var særdeles talrig), og Tusinder af Unger udklækkedes denne Sommer i Gudbrandsdals- og Østerdalsfjeldene"); Vestfjel- dene (Filefjeld) berørtes derimod mindre af Masseforøgelsen af denne Art. Ungfuglene synes dette Aar at være forblevne mere paa Fjeldene hele Høsten og Vinteren udover, end i 1888, (da de allerfleste iagttagne Individer erholdtes, som ovenfor nævnt, i Kystegnene, og ganske faa 1 det indre). I November og De- cember 1891 modtog saaledes Univ. Mus. Sendinger fra Røros- trakten paa et Dusin Stykker ad Gangen, og endnu 1 April 1892 vare de tilstede i ikke ringe Antal paa disse Steder. Men med Vaarens Indtrædelse forsvandt de sidste Myodes lemmus næsten totalt, og Nyctea scandiaca forsvandt med dem. Sommeren 1892 tilsyneladende ape et Ind. tilbage af nogen af de nævnte Arter. | Rugepladsene udvælges oftest i Vidiekrattet paa de aabne Plateauer, og de sky herunder ikke helt fugtigt Terrain, saa at Æggene (efter heftigt Regn) kunne endog ligge halvt i Vand. Undertiden vælges ogsaa ganske torre Steder, saasom i Nærheden af store Stene, men altid ganske aabent. Sjeld- 1) En enkelt Dyre-Exporteur medbragte paa én Gang i Aug. 1891 mel- lem 40 og 50 voxne Unger fra Fjeldene i Ringebo til Tydskland. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 185 nere vælges selve Fjeldvægee, hvor disse reise sig op fra : Plateauerne. Under almindelige Aar ligge Rederne yderst spredt, med flere Miles Mellemrum, og disse ere herunder ret vanskelige at opdage. Under Yngle-Aarene sky de derimod ikke hinandens Selskab, men flere Par kunne have Rede ganske nær hinan- den. Sommeren 1891 undersøgte jeg saaledes paa en Fjeld- heide i Qier (Gudbrandsdalen) 3 saadanne Reder, der laa indenfor en Omkreds af knapt 4 Kilom. Ungerne vare netop dræbte i dem alle; 2 af Rederne laa inde i Vidiekjær paa vaadt Lande, og havde i Midten af Jul indeholdt 5 og 6 Unger; det 3die laa paa et tort fladt Terrain. Rederne vare byggede af Mos og Lichener; hos et fandtes tillige Uld fra et Lam, hvis Skeletdele endnu laa ved Redet. En Mængde Levninger af Myodes laa stroede om i Nærheden. Æiggenes Antal er normalt neppe over 6, men kan undta- gelsesvis 1 Yngle-Aarene stige til 10. Disse legges med ure- gelmæssige Mellemrum, saaledes at Redet samtidigt kan inde- holde Æg, smaa Unger og næsten halvvoxne saadanne!). Æglægningstiden er ganske uregelmæssig, og enkelte Reder indeholde Æg allerede over Midten af Mai, andre forst i Slutnimgen af Juni (eller senere). Vesen. YI sin Flugt ligner denne Art noget Asio accipi- trinus, og som denne er den i Virksomhed ogsaa om Dagen, hvor deres store hvide Legemer tegne sig i lang Afstand som flyvende Maager mod den brune Lyngmark. I Rugetiden ere de yderst dristige, om man nærmer sig Redet eller Ungerne, og især slaa de med Raseri ned mod Jægerens Hund. Her- under viser iser Hannen, der nu er næsten helt hvid og uplet- tet, sig iser nergaaende; i lang Afstand kan man here dens Skrig tjag—tjag—tjag—gooh, fra en Klippespids, medens Hun- nens Stemme er mere pibende. I Regelen ere de dog tem- melig sky; om man nærmer sig langsomt, naar et Expl. sid- der paa Marken, kunne de undertiden kommes i Hold ogsaa udenfor Yngletiden. 1) Et mærkeligt Exempel herpaa er omtalt i en tidligere Meddelelse om Udvandringen i 1872 (Forh. Vid. Selsk. Chria. 1872, p. 224). 186 | Robert Collett. Føden bestaar under Lemæn-Aarene nesten alene af Myodes; og forblive de paa Fjeldene langt udover Høsten og Vinteren, er dette et sikkert Bevis paa, at Myodes her endnu er tilstede 1 Overflod. Saaledes indeholdt Ventriklerne af alle de mange under Hosten og Vinteren 1891—92 fra Rorostrakten indsendte Individer ingen anden Næring, end denne, og jeg fandt Dele af indtil 6 St. hos et enkelt Individ. Dog angives de overalt ogsaa at efterstræbe Ryperne om Natten. Mere varieret er deres Fode, medens de træffes paa Lav- landene. Hos en Han, skudt 1 Februar 1882 ved Christiania, fandtes 3 Arvicola agrestis; hos en Hun fra Osterdalen (April 1886) fandt jeg Dele af en Han af en Tetrao tetrix; og et Expl, som i Slutn. af Febr. 1892 blev dræbt ved Iskanten i Mjesen, havde her levet af Ænder (Mergus og Clangula glau- cion) I Kystegnene efterstræbe de Harer og Sofugle, selv Maager. Overtal af Hunner. Blandt det Antal-af 17 Individer, som Hosten og Vinteren 1888—89 indsendtes til Univ. Mus, og hvis Kjen jeg personlig (ved Dissection) kunde undersøge, vare de 15 Hunner, og blot 2 Hanner. Under Yngle- Aaret 1891—92 undersegtes atter 24 Stykker, hvoraf 17 Hunner og 7 Hanner, tilsammen 9 Hauner og 32 Hunner. Denne betyde- lige Overvægt af det ene Kjøn er ganske paafaldende. Den bør vistnok neppe tilskrives nogen større Dristighed hos Hun- nerne, saaledes at disse lettere falde for Efterstræbelserne, men har vistnok sin Grund i, at under saadanne Yngle-Aar produceres et Overtal af Hunner, et Phænomen, der synes mod- sat vor Erfaring under lignende Omstendigheder hos enkelte andre Dyreclasser, hvor Hannerne, samtidigt med, at de ere større end Hunnerne, ligeledes have Overvægten i Individ-Antal. Udmaalinger. Det fremgaar af de nedenfor anførte Ud- maalinger af de friske Exemplarer, at Hannen neppe nogen- sinde naar Hunnens Størrelse. Medens 7 Hanner havde en gjennemsnitlig Totallængde af 586 mm. er denne hos 23 Hun- ner gjennemsnitlig 634 mm. Hanner : Totall 565 mm. V, 413 mm. H. 217mm. Ø, Aker 6 Febr. 1889. — "Bib - 419 9 938 Lei Nue EN — 575 - n 420 - Ut Koutokeino Jan. 1889. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglet. 1881—92. Totall. 590 mm. — 595 - — 608 - EX GOD" .- Hunner: Totall. 620 mm. — 620 - — 620 - — 628 - — 630 - — 630 - — 630 - — 630 - — 630 - — 632 - — 633 - — 635 - — 635 - — 635 - — 636 - — 639 - — 640 - — 641 - — 645 - — 645 - — 645 - — 646 - -— 647 - . 405 mn. 402 - 433 - 422 - Rede ved Christiania. lige ved de beboede Steder, naar Terrainet iovrigt er gun- stigt. Vaaren 1883 havde saaledes et Par Rede i en liden Hammer paa den stærkt bebyggede Ø Malmøen lige ved ‘Christiania. 12te Juni bleve de 3 halvvoxne Unger ihjel- slaaede, og begge Forældre skudte; omkring Redet laa 3 Erinaceus europaeus og en Arvicola. Skjent altsaa hele Familien var bleven dræbt, indfandt et nyt Par sig Aaret efter paa samme Sted; 15de April var det gamle Rede. istandsat, men efterat det ene Individ var skudt, fortrak det andet. . 218 mm. 209 - 218 - 220 - Reros S December 1891. 187 Eidskogen 10 Febr. 1885. Hakedalen.13 Oct. 1884. Roros 5 Jan. 1892. Vaage 7 April 1884. Lyngdal 16 Dec. 1888. Roros 8 Dec. 1891. Mandal 28 Nov. 1884, Osterdalen 30 April 1886. Lister 14 Oct. 1888. Lister 16 Oct. 1888. Lister 3 Dec. 1888. Reros 8 Dec. 1891. Lister 15 Nov. 1888. Lister 4 Dec. 1888. Lynger 23 Nov. 1884. Koutokeino Jan. 1889. Røros 8 Dec. 1891. Lister 5te Dec. 1888. Lister 18 Aug. 1888. Jæderen 13 Jan. 1889. Lister 15 Nov. 1888. Reros 8 Dec. 1891. Roros 8 Dec. 1891. Roros 5 Jan. 1892. Roros 8 Dec. 1891. Reros 8 Dec. 1891. Bubo bubo, (Lin.) 1766. Denne Art har undertiden Tilhold 188 Robert Collett. En anden i flere Aar benyttet Redeplads 1 Roken under- sogtes af Fiskeri-Insp. Landmark i Mai 1884. Redet var dette Aar ubesat; men omkring det laa omtr. 10 Liter af Smaa- ben og Fjer, hvoraf et Par Haandfulde bragtes mig til Un- dersegelse. Disse indeholdt udelukkende Smaagnavere, nem- lig Craniedele af omtr. 40 Arvicola amphibius, 4 Arv. agrestis, 9 Mus decumanus og M. sylvaticus, samt 3 Sciurus vulgaris. ZEglegningstiden synes at falde i April, og sjeldnere (som 1 det ovenfor omtalte Rede) i Mai. I 1887 modtog Univ. Mus. 2 middelstore Dun-Unger, fundne i Ski søndenfor Christiania 16de Mai. Ogsaa her synes Hunnen gjennemsnitlig at være lidt større, end Hannen. M. Totall. 660mm. V. 455mm. H. 248mm. Mandal 1 Mai 1885. M. — 68 - n 440 - » 0 EOL Lister 11 Febr. 1887. M. — 622 - , 490- ,, 247 - Eker 50 Sept mos M. — 635 - » 459 = , 251 - Lister I Oet MSS M. — 660 - , 422 - „249 - Numedal 25 Jan Je Fem. — 29 - » 490 - » 279 - Eker 23 Marts 1883. Fem. — 665 - , 468 - , 258 - , Lister 4 Febr MOST Syrnium aluco, (Lin.) 1766. Æglegmngstid. S. aluco, der i alle Landets lavere Dele er den hyppigst forekommende Art, hører til de tidligst ru- gende Fugle hos os. De første Æg lægges (omkring Christi- ania) 1 de første Dage af April, undertiden endog 1 Slutn. af Marts; saaledes fandt Cand. Thome ved Frederiksstad rugede Æg den 6te April 1882; 1 1890 fandt Fiskeri-Insp. Landmark 4 friske Æg i et Rede med Christiania 30te Marts ce forste altsaa lagt 27de Marts). Føde. Om denne kan oplyses følgende fra de senest for- lobne Aar. Af en Del Haarboller, som jeg indsamlede under nogle Træer i v. Aker i April 1887, hvilket vare Levninger efter et enkelt Pars Maaltider i de forste Vaardage, fandtes Dele af folgende: 7 Mus musculus, 2 Mus decumanus, 1 Arvicola amphibius, 16 Arvicola agrestis, 1 Sorex vulgaris, 1 Turdus pilaris, 1 Passer Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 189 domesticus, og 1 Glaucidium passerinum. Af den sidste fandtes talrige og let gjenkjendelige Dele, saa Bestemmelsen er sikker. Bollerne af et andet nærboende Par indeholdt: 5 Mus musculus, 10 Arvicola agrestis, og 8 Sorex vulgaris. I de under Vaaren skudte Individer findes næsten altid en Del Scarabæer (Geotrupes). | Som Skadedyr er den af Cand. Thome iagttaget at dræbe tamme Duer i et Dueslag (Frederiksstad 1881). De 2 „Phaser“. Blandt de 12 udvoxede Individer, som for Tiden opbevares i Univ. Mus., tilhere de 6 den rede, de 6 den graa Phase. M. Totall 415 mm. V. 980mm. H. 178mm. Asker 1 Dec. 1884. EE 370 —. , 275 - 1697 - Ø. Aker 12 Febr. 1888. EE at =| at — '7'195 2 Aker 11 Mai 1890 Fem. — 499 - , 286 - , 175 - V. Aker 12 Marts 1886. Fem. — 450 - , 303. = 2^ ee Næsodden 11 Jan. 1888. Fem. — 410 - 205) g 168 = Ø. Aker 14 Febr. 1888. Syrnium lapponicum, (Retz.) 1800. Yngle-Aar for denne i Norge idethele sparsomme Art vare 1881 og 1884. I 1880 havde Arvicoler af flere Arter været yderst talrige i Finmarken, og anrettet stor Ødelæggelse Vinteren over i Mark og Skov. Der fandtes dette Aar ingen større Mængde af Rovfugle; men 1i 1881, da Arvicolerne vare næsten for- svundne, var der Overflod af Can. lagopus, Must. erminea, og forskjellige Ugler. S. lapponicum var saaledes talrig hele Vin- teren over (1881—82) langs Pasvigelven i S. Varanger, og flere Expl. bleve skudte; ligeledes modtog Tromsø Mus. dem samtidigt fra Alten. I Landets sydlige Dele bleve ligeledes flere Ind. skudte Høsten 1881, utvivlsomt paa Vandring fra de nordligere Dele, og de viste sig herunder sporadisk lige ud i de sydligste Kystegne. — Under det andet Yngleaar, 1884, blev den især iagttaget under sin Overvintring i de sydligere Egne, og fra Decem- ber af til ud i April 1885 indløb adskillige Exemplarer fra disse Landsdele til Univ. Mus. 190 Robert Collett. Som rugende Art er S. lapponicum hidtil neppe fundet uden i Landets nordligste Dele. Muligens kan dog et og andet Par forblive og ruge ogsaa 1 sydlige Skovtrakter; saa- ledes bleve i Mai 1892 2 Individer skudte ved Skarnæs 1 Odalen, og Hannen (28de Mai, altsaa midt under Rugetiden) afeivet til Univ. Mus. (60° 15^. I Ventriklerne af de undersegte Individer har jeg hidtil ikke fundet Fugle. En af de til Musæet indleverede Exem- plarer havde i Ventrikelen et Par Mus sylvaticus; andre Expl. have indeholdt Sorices. Hos et i Alten af Forstcand. Hage- mann ti) Univ. Mus. indsendt Expl. (skudt 5te Dec. 1892) var Ventrikelen fuldproppet af 2 Myodes lemmus, 2 Arvicola agrestis, samtlige næsten hele; desuden indeholdt den de ufor- deiede Cranier af 5 Expl. af sidstnævnte Art. Udmaalinger. Hannerne ere hos denne Art kun ubetyde- ' ligt mindre end Hunnerne; hos S. uralense er Forskjellen storre. M. Totall. 670 mm. V. 432 mm. H. 303 mm. Furnæs, Vang 7 Dec. 1884. M. — 635 - » 425 - "EP E Thelemarken 15 Febr. 1885. M. — 610 - , 430 - n 294 - Odalen 28 Mai 1892. Fem. — 685 - 5n dub n 325 - Frederiksstad 22 Oct. 1881. Fem. — 680 - , 463 - 5» 380 = Næsodden 17 Nov. 1881. Fem. — 672 - , 446 - 5 919*- Skjerstad, Bode 2 Jan. 1885. Fem. — 689 - , 406 - » 995 - Alten 5 Dec. 1892. Syrnium uralense, (Pall) 1771. Rugende i Østerdalen. Denne Art har i de senere Aar vist sig at have sine fornemste Rugepladse i Landets sydlige Skovtrakter, især i Elverum og Stor-Elvedalen (Østerdalen). I disse Egne blive adskillige Individer fældede hvert Aar, of- test om Vinteren og Vaaren, men ogsaa om Sommeren. Den 3die Juli 1886 blev et Ind. tilligemed dens store Dun-Unge dræbte ved Atna i Stor-Elvedalen, og erhvervedes af Univ. Mus. Ungen sad paa Marken inde i Furuskoven, og den gamle Hun var saa nærgaaende, at den lod sig slaa ihjel med en Stok. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 198 I Trondhjems Omegn var denne Art temmelig hyppig. Hosten 1890 og den paafelgende Vinter, medens samtidig en Udvandring af Myodes lemmus fandt Sted i disse Egne. Ventriklerne af de Ind., som jeg har undersøgt, have i Re- gelen været uden Indhold; hos 2 Expl. indeholdt den blot 1 eller et Par Sorices. M. Totall. 560 mm. V, 345mm. H. 265mm. Elverum 5 Marts 1883. M. — 560 - n! Bt. » 268 - Krogskoven 5 Oct. 1886. Fem. —. 582 - - «JA. S OP. = Elverum 18 Oct. 1881. Fem. — 59 - n 902 - a n Leiten, Hedem. 1 Nov. 1881. Fem. — 590 - eo e AME = Stange, Hedem. 23 Marts1885. Asio otus, (Lin.) 1766. Stationer. A. otus er, som det synes, intetsteds synderlig hyppig hos os, om den end er iagttaget en eller anden Gang i de fleste Egne op til nordenfor Trondhjemsfjorden. Omkring Christiania ruger den aarlig paa flere Steder, og er fuldkom- men stationer; langs Vestkysten lagttages den sjeldnere, og Musæerne have blot et Par Gange (Host eller Vinter) faaet Exemplerer fra disse Trakter. I de sidste Aar har saaledes Stav. Mus. modtaget et Expl. fra Omegnen den 16de Febr. 1885, og Bergens Mus. et fra denne Bys Omegn 23de Dec. s. A. Rugetiden falder hos os i Midten eller Slutningen af April. 2 Reder, fundne ved Koppang i Osterdalen i 1891, indeholdt 28de Mai store Unger. Fem. Totall. 365mm. V. 302mm. H, 143mm. Bærum 3 Juni 1884. Asio accipitrinus, (Pall) 1771. Trekket. Af alle vore Ugler synes A. accipitrinus at vere den mindst stationære Art, og de fleste af det store Antal Individer, som aarlig udklekkes paa vore Hoifjeldsmyrer, for- lade Landet om Vinteren. Den viser sig saaledes regelmæs- sigt paa de sydlige Lavlande under Træktiderne; om Vaaren indfinder den sig i Slutningen af April, og forlader os om Hosten 1 October og November. Blot et og andet Ind. over- vintrer; et saadant har (som tidligere meddelt) Bergens Mus. 192 Robert Collett. modtaget fra denne Bys Omegn i Febr. 1877, ligesom Univ. Mus. modtog et fra Christiania Omegn, skudt 29de Febr. 1883. Ogsaa i Trakten om Trondhjem angives den af Conserv. Storm at vere fundet om Vinteren. Rugesteder. I Landets sydlige Dele ruger denne Art saa- godtsom udelukkende i Birkeregionen paa Fjeldene, og mer eller mindre talrigt, eftersom Myodes lemmus har Yngleaar eller ikke. Sommeren 1883, da Arv. agrestis var usædvanlig talrig paa de sydlige Lavlande, synes de dog delvis at have standset og udruget sine Unger i Skovmyrerne i de sydlige Egne. Saaledes bleve de jevnlig skudte denne Sommer 1i Egnene ovenfor Christiania, saasom 1 Urskoug. Rugetiden falder tidligt, 1 Midten af Mai, medens Fjeld- myrerne endnu delvis ere snekledte, eller endog tidligere; saaledes modtog Univ. Mus. 1 1891 et Kuld Unger fra Oster- dalsfjeldene allerede 28de Mai. Æggenes Antal er i de store Yngle-Aar talrigere, end ellers, indtil 8, og legges (som hos flere Ugler) i Repriser, saaledes at Ungerne i Redet altid ere af temmelig ulige Storrelse. Forst- cand. Hagemann iagttog i Saltdalen (indenfor Bode) Vaaren 1883, (da Arvic. glareolus netop havde Yngle-Aar), et Rede, hvori lste Æg blev lagt 12te Mai, 5te Æg den 18de Mai, og 8de Æg den 22de Mai. | Ogsaa Dr. Printz har i Valders gjentagne Gange under saadanne Aar fundet Reder, der have indeholdt 8 Æg; saa- ledes 1 1866, da et Kuld den 13de Juni indeholdt nogle stærkt, andre ubetydeligt rugede Æg, og den 19de Juni et andet Kuld, hvori 4 rugede Æg og 4 smaa Unger. Sommeren 1884, da Myodes havde et (ikke betydeligt) Yngle-Aar paa Dovre, fandt Fiskeri-Insp. Landmark ved Fok- stuen 21de Juni et Rede, hvori 2 stærkt rugede Æg, 1 klække- færdigt Do., og 4 smaa Unger, tilsammen 7. Da jeg den 2den Juli undersegte det samme Rede, vare blot 2 af Ungerne til- stede; Redets gvrige Indhold var forsvundet. Redet, der blot bestod af en Fordybning 1 Mosset mellem Dvergbirkekrattet, laa paa et tort Sted; ved Siden af Ungerne laa 3 hele Myodes lemmus. Foden er under Rugetiden paa Fjeldene væsentlig Myodes lemmus; under Træktiderne paa Lavlandet nærer den sig, for- Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 193 uden af Arvicoler, tillige af Smaafugle, og den forsmaar ikke selv de mindste saadanne. I Ventrikelen af et paa Jæderen 7de Oct. 1892 skudt Ind. fandt jeg saaledes Dele af en Regulus. M. Totall. 401 mm. V, 305mm. H. 145mm. Bærum 26 April 1881. M. — 380 - » 905 - „ 140 - Urskoug 15 Juni 1883. M. — 36 - » 982 = 20 DS « ©. Aker 29 Febr. 1884. Fem. — 375 - 3. 9195€ » 142 - Lister 16 Oct. 1887. Fem. — 380 - »r982:— 2150 - Hedemarken 14de Nov. 1891. Nyctala tengmalmi, (Gmel.) 1788. Nordgrendse. Hører til de Ugler, der har den videste Udbredelse mod Nord. I Saltdalen og Beieren, 2 Dalforer under Polarcirkelen, er den, ifelge Forstcand. Hagemanns Observationer, temmelig almindelig, og han har faaet talrige Ind. herfra, enkelte af disse midt om Vinteren. Endvidere har Tromse Mus. i de sidste Aar modtaget flere Expl. fra Om- egnen, saaledes 1 Dec. 1884, og 1 Febr. 1885. | Endelig forekommer den i det egentlige Finmarken saa langt mod Nord, som Birkeskovene kunne forskaffe den Rede- huller. Saaledes fandt jeg Sommeren 1885 ved Matsjok (Tana) et, oprindelig af Picoides tridactylus, hakket Hul, som Aaret iforveien havde været beboet af N. tengmalm; dette indeholdt endnu talrige Haarboller, Fjær, og et helt indterret Expl. af Arvicola rufocanus (70° 18^. Rugetiden synes at være uregelmæssig, og indtræffer un- dertiden tidligt, i April, medens andre Kuld udklækkes forst langt ud paa Sommeren. Vaaren 1866 har Dr. Printz i Land fundet 7 Æg den 1ste Mai; af disse vare de 3 allerede _ noget rugede, de øvrige friske. Sandsynligvis have Æggene i dette Rede været lagte med et Mellemrum af flere Dage, ligesom det er Regelen hos Nyctea og Asio accipitrinus under Yngleaarene. Dette Rede laa i en liden Holade paa en Skov- eng. Vaaren 1875 modtog Fiskeri-Insp. Landmark 2 Kuld af denne Art, hvert indeholdende 5 Æg, fundne i Valders 25de og 30te April. | Det tidligste Rede, hvorom jeg har faaet Kundskab, blev fundet i Ørkedalen ved Trondhjem i 1872, og indeholdt 5 stærkt rugede Æg den 25de April hvoraf det første altsaa var lagt for Midten af denne Maaned. Nyt Mag. f Naturv. XXXV. III. 13 194 Robert Collett. Som et sildigt (Vaar-) Kuld kan nævnes et, fundet i 1882 i Stange paa Hedemarken. Dette indeholdt den 3die Juli endnu korthalede Unger, der altsaa have været friske /Eg i Slutningen af Mai. Endelig traf jeg i 1880 1 Foldalen (ved Dovre) under en Myodes-Vandring et Kuld netop flyvedygtige Unger, der endnu fodredes af Forældrene den 18de August. Disse have saaledes været lagte som Æg henimod Midten af Juli. Det er ikke usandsynligt, at dette har vseret Aarets 2det Kuld, og at denne Frugtbarhed ikke sjelden indtrzffer under de Aar, da Myodes vandrer. I 1888, da der var en ubetydelig Lemænvandring i Landets sydlige Dele, modtog Univ. Mus. et Exempl., der endnu 7de Sept. bar sin Rededragt. Som Aar, hvori denne Art optraadte særlig talrigt, kunne nævnes 1881 og 1888, da Landets Museer om Høsten og Vinteren modtog et ikke ringe Antal Individer fra forskjellige Egne, iser fra Kystdistricterne. Føde. N. tengmalmi fanges om Høsten ikke sjelden paa Fuglefængernes Limpinde, hvor den slaar efter Lokkefuglen (ligesom Accipiter misus og Lanius excubitor); ligeledes fanges den undertiden om Høsten i Donerne, hvor den efterstræber de deri fangede Fugle. I Ventriklerne af de af mig under- sogte Expl. fra de senere Aar har jeg dog blot fundet Arvi- coler og Sorices. M. Totall. 240mm. V. 165mm. H. 96mm. Lillesand 5 Marts 1881. M. — 255 - » 165 - „ 97 - Ringerike 8- Dec 1381. M. — 240 - » 168 - , 97 - Hedemarken 18 Dec. 1886. M. — 245 - » 170 - , 98 - Sorkedalen 3 Mai 1892. Fem. — 255 - 4, 172 - , 105 - Trondhjem 7 April 1881. Fem. — 250 - APN EME 102 - Ullensaker 17 Sept. 1883. Fem. — 248 - » 173 = .,10L -. Farsund 10 Jan. 1885. Fam. Rallidae. Rallus aquaticus, Lin. 1766. Stationer. Forekommer i de sydlige Kystegne idetmindste op til Trondhjem, men iagttages idethele sjeldent. De fleste Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—992. 195 af de til Musæerne indløbne Exemplarer ere trufne om Vinte- ren; skjont den utvivlsomt er fuldstændig stationær, synes dog en Del Individer at forlade os om Høsten, idet enkelte ere dræbte eller fangede ved Fyrlygterne (Egerø 28de Dec. 1888). Blandt det ikke ringe Antal Individer, som jeg har under- søgt om Høsten og Vinteren, have kun ganske faa været Hunner. Maaske er det væsentlig Hannerne, der overvintre. Rugesteder. De Dele af Kysten, hvor Individer i de seneste Aar oftest ere bemærkede, ere folgende: Omegnen af Frederiksstad, hvor den oftere er iagttaget af Cand. Thome (o. a.). I 1882 traf han her, ligesom i 1878, et helt Kuld; fra Beg. af August indtil ud i Sept. hørtes især om Aftenerne, tildels ogsaa om Dagen, dens Skrig, der lyder med lange Mellemrum. Den løber ustandseligt bort for Hun- den, og efterlader et Virvar af Spor; 13de October fik han en Ungfugl skudt, der afgaves til Univ. Mus. Senere blev Expl. skudt sammesteds 22de April 1888, 24de Mai 1890, og 5te Dec. 1891. Jæderen. Paa denne Localitet ruger den uden Tvivl aarlig, og saavel Univ. Mus., som Stavanger Musæum har aar- ligt modtaget Indiv. herfra, saavel om Vaaren, som om Høsten og Vinteren. Dens Rede eller Unger er dog kun undtagelses- vis bemærkede; i 1875 traf Prof. Rasch et Kuld knapt ud- voxede Unger i August. Qgsaa paa Listerland og i de omkringliggende Trakter findes sandsynligvis Rugesteder. og Expl. ere jevnlig skudte i Strandengene her om Høsten og Vinteren. Hardanger og Kystegnene i Bergen Stift. Enkelte Indi- vider ere, især under Høsttrækket og om Vinteren, bemærkede og indsendte herfra til Landets Musæer. Romsdalskysten. Adskillige Indiv. ere fundne her til for- skjellige Aarstider, ogsaa om Sommeren, og den ruger her vistnok aarligt. Univ. Mus. har herfra modtaget Expl., skudte i Stangviken 20de Nov. 1886, i Ørskog 3die Nov. 1889, ved Chri- stiansund 30te Oct. 1891, samt i Selje 16de Febr. og 7de Nov. 1899. Trondhjemsfjorden. I de fleste Dalfører paa denne Fjords Sydside er denne Art bemærket, ogsaa her i Regelen Høst og Vinter. Idethele synes den om Vinteren at søge ind til de . 13* 196 R. Collett. beboede Steder, og flere Expl. ere fældede eller iagttagne lige omkring Trondhjems By. Ogsaa ved Osteraat, paa Fjordens Nordside, er den be- mærket i Dec. 1885 af Cand. Heftye. Idethele findes sandsynligvis Rugesteder paa de fleste gunstige Localiteter i Kystegnene, og herfra sage Individerne om Hosten og Vinteren ud mod Stranden, eller til Egne, hvor de ellers ere ukjendte. Saaledes ere Exemplarer iagt- tagne eller skudte 1 de senere Aar ved Laurvig (Christiania- fjorden) 25de Mai 1890, ved Tvedestrand 19de April 1888, ved Lillesand Hgsten 1891, ved Christiansand 5te Oct. 1884, foruden paa flere andre Steder. Fede. De under Høsten og Vinteren i de sidste Aar undersøgte Individer have indeholdt dels Ferskvandsdyr, saasom Phryganeer og andre Insectlevninger, dels Føde fra Strandbredden, saasom Grus og Sneglehuse (Litoriner), for- uden Plantedele. M. Totall. 310 mm. V. 128mm. H. 56mm. Varhoug, Jæderen 30 Marts 83. M. — 314 - 20 S = , 44 - Varhoug, Jæderen 1 Nov. 1884. MMS 32 +- „125° - 56 > Varhoug, Jæderen 4 Nov. 1884. M. — 308 - 514920 - » 49 - Stangviken 20 Nov. 1886. M. — 304 - no LE: DRE 2:156: - Horpest, Jæderen 15 April 88. M. — 298 - » 124 - 2205. JE Egerg Fyr 28 Dec. 1888. M. — 310 - „129. - » 98 - Fredriksstad 5 Dec. 1891. M. — 29 - 2 d = 085 Nærland, Jæderen 30 Dec. 91. Pun. — 268 - , 110 - , 50 - Nærland, Jæderen Der Porzana porzana, (Lin.) 1766. Udbredelse. Forekommer væsentlig i de sydlige Kystegne, men idethele sparsomt; dog synes den at være hyppigere end foreg., idet den jevnlig om Høsten skydes blandt Beccasinerne paa visse gunstige Localiteter, saasom paa Øerne i Yieren, ved Frederiksstad, og ved Stavanger. Dens Nordgrænse er Trondhjemsfjorden, og den er enkelte Aar ikke sjelden i Dalførerne paa Sydsiden af Fjorden, saa- som i Surendalen og Ørkedalen. Trækket. De fleste hos os fundne Individer ere Ungfugle, skudte om Høsten i September. Høsttrækket begynder alle- Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 197 rede i Begyndelsen af denne Maaned, idet Univ. Mus. har modtaget et Expl., der var floiet mod Torungen Fyr 6te Sept. (1885). Undertiden træffes den endnu i den forste Halvdel af October (14de Oct. 1882), men er aldrig funden overvintrende hos os. i Om Vaaren ere de vanskeligere at iagttage, og Tiden for deres Ankomst kan ikke nøiagtigt opgives. Et Ex., der af- gaves til Stav. Mus. i 1889, var skudt paa Jæderen allerede i April. Vaaren 1881 traf jeg, ligeledes paa Jæderen, 2 Par bosatte i en Myr ved Gaarden Haar, og skjød en af Hannerne 27de Mai. Deres Skrig kunde høres i lang Afstand om Afte- nerne; ogsaa om Høsten kan dette Skrig undertiden høres i September paa Beccasinmyrerne. Rugetiden synes at falde uregelmæssigt. I 1865 fandt jeg paa Kirkøen, en af Hvaløerne (ved Indløbet til Christiania- fjorden) et Rede med nyklækkede Unger og et Par stærkt rugede Æg Sde Juni, saaledes at første Aig i dette Rede maa have været lagt omtr. 20 Mai. Et Rede, fundet paa samme Sted af Cand. Thome i 1883, havde smaa Unger og 3 endnu ikke udklækkede Æg den 29de Juli, altsaa Æggene lagte mindst 11/2 Maaned senere, end det førstnævnte Kuld. Varietet. Univ. Mus. har modtaget et Expl, skudt ved Øieren 6te Oct. 1882, som havde uplettet hvid Strube. M. Totall. 230mm. V. 121mm. H. 50mm. Haar, Jæderen 27 Mai 1882. M. — 240 - 5» LE » ol - @ieren 6 Sept. 1882. M.var.— 238 - så BA. = » 45 - Øieren 6 Oct. 1882. M. — 242 - 5 235 » 90 - Torungen, Arendal 6 Sept. 85. Gallinula chloropus, (Lin.) 1766. Udbredelse. Ligesom tidligere, kjendes fra de sidste Aar blot spredte Tilfælde af denne Arts Optræden hos os. Den Coloni, der i en Aarrekke har ruget ved Stavanger i Bredevandet '), er nu forsvundet, efterat denne Localitet er bleven ubeboelig for den. Dog ruger den vistnok fremdeles i Stavangers Omegn; _ saaledes iagttoges her et Expl. den 16de Mai 1882, ligesom et *) Omtalt i de tidligere „Mindre Medd.“ 1873—76, og 1877—80. 198 R. Collett. Expl. havde Tilhold i Bredevandet Høsten og Vinteren 1888. Ligeledes har Univ. Mus. modtaget 2 Host-Expl. fra denne Egn, (Skudesnes 28de Oct. 1890, Nærland paa Jæderen 25de Dec. 1892). Begge disse sidste vare Ungfugle, og sandsynligvis udrugede i Nærheden. lovrigt ruger den vistnok paa flere Steder i Kystegnene idetmindste op til Trondhjemsfjorden, men den bemærkes idethele sjeldent. Den 16de Juli 1890 modtog Bergens Mus. et Kuld Æg, 6 i Antal, fundne ved Valestrand søndenfor Bergen. Ligeledes er den iagttaget under Vaartrækket paa Smølen (udenfor Romsdalen) 1ste Mai 1885; i Omegnen af Trondhjems- fjorden, hvor den ligeledes synes at ruge aarligt, ere Ex- emplarer skudte saavel om Vaaren (20de Mai 1886), som om Hø- sten (1ste Nov. 1886). | Hvorvidt den ruger paa andre Steder i Landet, end i de sydvestlige Kystegne, kan ikke afgjores med Sikkerhed; et Expl, skudt ved Fredriksstad 14de Mai 1886, befandt sig utvivlsomt paa Trækket, ligesom et andet Expl, skudt ved Porsgrund i Slutn. af April 1888. Nordgrendse. Y Modsætning til foregaaende Art, der (saa- vidt vides) aldrig er truffen nordenfor Trondhjemsfjorden, gaar @. chloropus lengere mod Nord, idetmindste tilfældigt, medens. det ikke er sandsynligt, at den ruger her. I Balsfjorden (indenfor Tromsø) blev saaledes et ungt Ind. skudt 22de Oct. 1887, og indsendt til Tromsø Mus.; paa samme Sted blev Vaaren 1891 iagttaget et Ind., som havde sit Tilhold paa Gaarden Storstennæs fra Midten af April til Midten af Mai, da den tilfældigt blev skudt, og indsendt til Tromsø Mus. Den havde taget Ophold blandt Gaardens tamme Høns og Ænder, og var selv næsten som en Husfugl. Endelig blev et Ex. fanget levende i April 1885 paa Gjæsvær, lige ved Nordeap (71° 5), og var endnu ilive, da jeg den 1ste Aug. passerede Stedet. G. chloropus synes saaledes at indtræffe 1 ringe Antal til Landet i April, og ruge i Juni og Juli hist og her i de syd- lige Kystegne; en Del forblive paa Rugestederne eller i de nærliggende Strandpartier hele Vinteren over, medens sand- synligvis de fleste Individer forlade Landet om Høsten. M. Totall 325 mm. V, 171mm. H. 75mm. Fredriksstad 14 Mai 1886. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 199 | Fulica aira, Lin 1766. Rugende paa Jederen. lndtil de seneste Aar har Fulica atra hos os kun været kjendt gjennem spredte Indiv., iagt- tagne aarligt under Træktiderne og om Vinteren i forskjellige Dele af Landet, dog især i de sydlige Kystegne. Da flere af disse Individer, der ere indsendte til Musæerne om Høsten, have været unge Fugle, maatte det antages, at disse have været udrugede hos os. Først i 1888 blev den imidlertid med Sikkerhed fundet rugende paa Jæderen, da et Rede med 8 Æg blev fundet i Høilandsvandet, en med Scirpus lacustris og Arundo uge bevoxet Indsø nær Havet. I 1889, da jeg undersøgte dette Vand i Specs af Juni, saa jeg blot et halvfærdigt (eller forladt) Rede, fæstet i Rerskovens tætteste Del, og bestaaende af sammenhobede Stilke af Arundo og Scirpus. 2 andre Reder fandtes samme- steds samme Aar; det ene ødelagdes ved hei Vandstand, og alle Æg saaes senere flydende mellem Rørene; af det andet bleve Ungerne udklækkede. I 1890 klækkede ligeledes mindst 2 Par i Hoilandsvandet. Den 17de Juni, da jeg atter undersøgte Stedet, fandt jeg 2 Reder, det ene blot paabegyndt, det andet netop færdigt. Begge Reder vare byggede af de friske Stilke af Scirpus lacustris, og Hulningen belagt med terre Stilke af samme Slags. Den 19de Aug. blev en Familie iagttaget sammesteds, sand- synligvis tilhørende dette Rede, bestaaende af de gamle og 7 nesten udvoxede Unger. Ogsaa 1 1891 og 1892 havde et eller flere Par Tilhold i samme Vand. Ogsaa 1 andre af Jæderens Vande findes den rugende. Allerede i 1890 iagttog jeg et Par den 26de Juni i Hegre- vand, nogle Mile nordenfor Høilandsvand. Da jeg i Slutnin- gen af Juli 1891 besagte samme Vand, var dette beboet af fere Par; jeg saa her 3 Reder, der alle nu vare tomme, og modtog nogle tidligere borttagne Æg *). De 2 af disse Reder 1) Et af disse Æg, der var fundet gjenliggende i det ene Rede, der var bleven plyndret af Larus canus, indeholdt en endnu frisk, næsten fuldklækket Unge. 200 R. Collett. vare let tilgjengelige fra Land; de vare anbragte paa temme- lig fast Grund blandt de høie Bouts limosum, og vare byg- gede af Stilke af Scirpus og Equisetum. Tiltagende 1 Antal. Foruden paa Jæderen ruger Fulica atra utvivlsomt i andre Smaavande i de sydlige Kystegne. Saaledes har Univ. Mus. allerede i 1876 modtaget en ikke fuldt udvoxet Unge, skudt paa Listerland 18de August. Det er dog sandsynligt, at de i flere af disse Vande ere indvan- drede forst i de senere Aar, og at de saaledes idethele tiltage i Antal. Saaledes angaves de paa Jæderen som ukjendte i Høilandsvand for i Midten af Ottiaarene, da de strax paadrog sig Beboernes Opmærksomhed ved sit eiendommelige Skrig, som især høres om Aftenerne. I Hegrevand angaves de endog som ukjendte fer i 1890. Trekket. Til Vandene paa Jæderen indfinde de sig tidligt om Vaaren, og vise sig gjerne lige efter Islosningen i Marts. De forblive her indtil langt ud over Høsten, og træffes ligeledes om Vinteren paa aabne Steder, ogsaa paa selve Søen. Omstreifende Indiv. Tøvrigt hører F. atra til de Arter, der vise sig under Træktiderne (maaske især om Vaaren) sporadisk i forskjellige Dele af Landet, hvor de aldrig kunne antages at ruge. Saaledes ere ogsaa i de senere Aar Indi- vider iagttagne i Landets nordlige Dele under Vaartrækket; i 1887 modtog saaledes Tromsø Mus. i Midten af Mai 2 Expl. fra Omegnen (Malangen og Kalfjorden); 1 1888 blev et Indiv. fundet paa Hasselø i Lofoten i Juni, ligesom Trondhjems Mus. samme Aar modtog et fra Inderøen. Fra Landets sydlige Dele ere ligeledes adskillige Indiv. i de senere Aar blevne afgivne til Musæerne, de fleste erholdte i April eller Mai, men sjelden i nogen større Afstand fra Kysten. I Landets indre Dele ere kun ganske enkelte Indi- vider iagttagne. I sin Udbredelse og Optræden hos os er den saaledes temmelig overensstemmende med G. chloropus, men synes at forekomme i noget større Antal, end denne Art. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 201 . M. Totall. 422mm. V. 205mm. H. 56mm. Sandefjord 26 April 1886. M. — = 445 - 5 222003 2:65. - Jæderen 20 Aug. 1889. Fem. — 360 - » 200 - HEG = Gjøvik 20 Dec. 1883. Fem. — 388 - SSS 2091.5 Laurdal 9 Mai 1884. Crex crex (Lin.) 1766. Nordgrendse. Som tidligere meddelt, forekommer denne Art neppe regelmæssigt eller aarligt 1 Norge nordenfor Polar- kredsen. Nordligst er den fundet ved Tromse, hvor den en- kelte Aar (sidste Gang Sommeren 1883) har været hort; dog er det lidet troligt, at den kan have ruget her, skjont et Expl. er skudt her ogsaa om Hosten (15de Oct. 1875). Trækket. Dens Ankomst om Vaaren indtræffer (i Landets sydlige Dele) sjelden fer i den 2den Uge af Mai, 1 Regelen lidt for Midten af Maaneden. I 1878 blev, ifolge Meddelelse af Adj. Bahr, det forste Expl. truffet ved Stavanger den 27de A pril. Om Høsten forsvinde de i September. En Efterngler blev 1 1882 skudt ved Frederiksstad af Cand. Thome den 22de October, og ved Trondhjem blev, ifelge Conserv. Storm, et Expl. et Aar fundet endog i November. Overvintrende er denne Art hidtil ikke iagttaget hos os. Æglægningstiden er særdeles varierende. Sommeren 1887 traf jeg nyklækkede Unger paa Jæderen allerede 25de Juni, men de fleste Kuld udklækkes først i Løbet af Juli. Ofte ere Ungfuglene ikke udvoxede endnu i Begyndelsen af Septem- ber, og der skydes jevnlig i Midten af denne Maaned under Beccasin-Jagterne Individer, der knapt ere flugtvoxne; disse have dog sandsynligvis tilhørt forsinkede Kuld, efterat de første have været ødelagte. Muligens sætte enkelte Par fri- villigt 2 Kuld i Verden samme Sommer. I 1888 fandtes saa- ledes nyklækkede Unger ved Jarlsberg 17de August: 1 1892 fandtes 1 Ørskog et Kuld friske Æg lste August, og i 1870 ' fandtes ved Orre paa Jæderen et Rede med 12 friske Æg endog i Beg. af September 1). M. Totall. 275mm. V. 145mm. H. 52mm. Varhoug, Jæderen 18 Mai 84. Fem. — 271 - „ 142 - 2 10 - = Christiania By 13 Mai 1890. 1) Porphyrio (lonornis) martinicus, (Lin.) 1766. Hosten 1883 blev ved Mosby ner Christiansand skudt et Expl. af denne Art; det afgaves 202 R. Collett. | Fam. Scolopacidae. Gallinago major, (Gmel.) 1788. Nordgrendse. Gaar mod Nord idetmindste til Tromsø- Egnen, hvor den jevnlig er funden, og hvor den sandsynlig- vis ruger. I det egentlige Fihraafkcs vides den ikke med Sikkerhed iagttaget. Delvis stationer. De fleste Individer forlade Landet om Hosten i Slutningen af Sept. eller i Begyndelsen af Oct. Paa Landets Vestkyst forblive de maaske idethele lengere, og Individer kunne undertiden iagttages paa Jagtpladsene endnu i November; af og til forsege enkelte at overvintre, og paa Jæderen ere flere saadanne trufne ogsaa i de seneste Aar. Den er dog mindre haardfor, end de 2 ovrige Arter, og Indi- vider ere fundne, som giensynlig have bukket under for Vin- terkulden (Jæderen 18de Febr. 1883). Parrings-Leg. Den merkelige Leg eller ,Spil*, som Han- nerne af denne Art opfere om Aftenerne 1 Yngletiden !), fore- gaar paa bestemte Legepladse, der benyttes Aar efter Aar af Individer fra et sterre eller mindre Omraade. Dette Spil svarer til ,Trekket* hos Scolopax rusticula, eller de Udflugter, som Hannerne af denne Art om Vaaraftenerne foretage under de af Jægerne saa velkjendte Lyde, samt ti de Flyveevelser, som Hannerne af Gallinago gallinago foretage hoit oppe i Luften, ledsagede af den mærkelige Lyd, som ligner en Gjeds Bregen. Hos @. gallinula er Legen endnu . ukjendt. | Legepladsene hos G. major ere af noget forskjellig Natur efter den Egn, som Individerne bebo. I det subalpine Gebet udvælges gjerne en kratbevoxet Sæterløkke eller en sumpig Skraaning, bevoxet med korte Dvergbirke og Saliceter, hvori- mellem findes græsbundne Steder; paa Lavlandene og trælose til Skolens Samling, hvor det nu opbevares, og hvorfra jeg har modtaget det til Undersøgelse. Exemplaret var øiensynlig und- kommet fra Fangenskab. l| En noiere Beskrivelse af Legen hos G. major har jeg meddelt i Dressers „A History of the Birds of Europe“, vol. VII, p. 637 (Dec. 76). Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 992. 203 Steder, saasom paa Jederen, velges en greesbevoxet Myr eller en fugtig, tuet Eng. Legepladsene ere ofte et godt Stykke fjernede fra de Steder, hvor Hunnerne ligge og ruge. Henimod Solnedgang sege Hannerne ned til Legeplad- sene; Ankomsten sker næsten ganske ubemærket, og vistnok for en stor Del uden Vingernes Hjælp. Over en saadan Legeplads har jeg vandret om gjentagne Gange i Lobet af Dagen uden at finde et Individ, og afventet dem ved Solned- gang uden at se en eneste komme, eller hore et Vingeslag. Men naar Morket er indtraadt, og Spillet er begyndt, have de været tilstede i stort Antal. | Legen begynder om Vaaren kort efter Individernes An- komst i Mai, og vedvarer indtil henimod Udgangen af Juni. Paa en Legeplads, som jeg iagttog ved Skeikampen i Gausdal Sommeren 1888, ophorte Legen omtrent 28de Juni. Den fore- gaar i godt og i slet Veir, dog bedst paa klare og varme Vaaraftener; den begynder gjerne kort efter Solnedgang, sjeldnere medens Solen endnu er oppe. Enkeltvis kunne de ogsaa heres spille midt om Dagen, men da ofte udenfor de egentlige Legepladse. Spillet udføres, idet Hannerne springe hurtigt nogle Skridt mellem Tuerne, gjere nogle Slag med Vingerne, standse, ud- brede Vinger og Hale, og lade herunder sin eiendommelige Lyd eller Sang høre, der er vanskelig at udtrykke i Ord, men maaske kan gjengives som bip-bip-bip... gjentaget et halvt Snes Gange overordentlig hurtigt efter hinanden, saaledes, at det efterhaanden gaar ganske i et. | Spillet slutter med en fint moduleret, næsten ,sylvieagtig* . Kvidren, der dog er ganske svag, og opblandet med enkelte klare Toner. Den kneppende Lyd frembringes med Næbbet strakt ret opad; naar den ene stemmer i, svares gjerne af flere paa en Gang, saa Knepningen og Sylviesangen kan lyde samti- digt fra forskjellige Kanter. Under Spillet ere de i Extase; medens Halen spredes som en Vifte, ere ofte de hvide ydre Halefjer det eneste, som kan skimtes af Fuglene i den morke Aften. De ere herunder saa lidet sky, at man kan gaa dem nær paa et Par Skridt; blive de opstodte, tage de gjerne et Par Vingeslag, men sette sig strax igjen. De ere ikke bange for Skud, men vedblive at spille uforstyrret, om der end saluteres ivrigt efter dem. 204 R. Collett. Alle paa Legen skudte Individer ere Hanner, og disse ere altid ganske tomme for Fode. Hunnerne synes aldrig at være tilstede paa Legepladsen. Rugetiden indtræffer i vore Hoifjelde 1 den forste Halvdel af Juni, og Hannernes Leg vedvarer saaledes en god Tid efterat Hunnerne have lagt sig til at ruge. Saaledes ere Reder med rugede Æg fundne paa Dovre 13de og 15de Juni 1873, 15de Juni 1886. Men undertiden findes (ligesom hos Sc. rusticula), Reder med Æg eller med Unger 1 Dun-Dragt endnu i August, utvivl- somt tilhorende Aarets 2det Kuld. Et Rede med rugede Æg fandtes saaledes 5te Aug. 1882 i Sollien (Gudbrandsdalen); i 1886 fandtes paa Øerne i Øieren den 12te August et Kuld Unger i Dun-Dragt, hvoraf den ene indsendtes til Univ. Mus. Under Rypejagterne 1 Slutningen af August treffes ikke sjel- den Unger, der endnu ere knapt flugtvoxne. M. Totall. 290 mm. V. 140mm. H. 56mm. Tronfjeld,Osterdalen21 Juni82. M. — 290- , 142 - , 56/- Hjerkin, Dovre 30 Jum 1884 AM. ——0*290 - ,;.152 SG 561 Øieren 17 Sept OH Gallinago gallinago, (Lin.) 1766. Delvis stationer. Normalt forlader denne Art Landet i den forste Halvdel af October, saaledes tidligere, end felgende Art; enkelte Efternglere kunne endnu træffes 1 November. I de sydlige Kystegne forblive de noget lengere; ofte treffes de her under Jagterne endnu i December, og enkelte Individer tilbringe hele Vinteren her. Af saadanne overvin- trende Individer ere flere ogsaa i de seneste Aar indløbne til Musæerne, især fra Jæderen og Omegnen af Stavanger, men ogsaa fra EUN Dele af Kysten sendenfor Trondhjem OT i Nordfjord Dec. 1891 og Jan. 1892). Rugetid. Har i Landets sydlige Dele Æg 1 Rederne i Begyndelsen af Mai, og de forste udklekkede Unger kunne træffes i de sidste Dage af denne Maaned. I 1865 traf jeg paa Hvaløerne flugtvoxne Unger allerede 9de Juni. Paa Hei fjeldene indtræffer Rugetiden noget senere, ligesom i Landets nordlige Dele, og Ungerne udklækkes sjeldent før ved Midten af Juni, eller senere. Undertiden lægges 2 Kuld samme Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 205 Sommer; paa Øerne i Øieren blev saaledes under Høstjag- terne i 1885 et Kuld halvvoxne Unger trufne 19de August. Ligesom hos Sc. rusticula er det i Regelen Hunnen, der leder Ungerne, (ikke Hannen, som hos Tringa-Arterne). Under- tiden har jeg dog truffet alene Hannen hos Ungerne, og seet den, efter at være opstødt, at udføre sine Kredse i Luften under sin brægende Lyd. Høsten 1881 blev et Indiv. fanget ved Frederiksstad i en Trostesnare, anbragt langt ude paa en Gren nær en Beccasin- Myr. Dette maa være skeet tilfældigt; Rognebærene vare urørte (meddelt af Cand. Thome). M. Totall. 286 mm. V. 134mm. H. 58mm. Nærland, Jæderen 30 Marts 90. a 2851 135 - „61 - Neerland, Jæderen 12 Jan. 92. Fem. — 28 - LRO NE 2 29055 Haar, Jæderen 29 Mai 1881. Fem. — 2837 - en 32,4 sl fase Haar, Jæderen 22 Juni 1884. Fem. — 306 - Us dte ao = Nærland, Jæderen 3 Marts 90. Gallinago gallinula, (Lin.) 1766. Rugeforholde. Om denne Arts Rugepladse og Æglægning hos os foreligger endnu ikke, saavidt vides, en eneste sikker Tagttagelse. Det er sandsynligt, at den ruger paa flere Steder paa Landets sydlige Høifjelde, men som det synes, idethele sparsomt. I de første Dage af Aug. 1884 traf Forstcand. Feragen paa Fjeldet ved Etne-Aaen i Valders et helt Kuld eller Familie, hvoraf han skjød en, der var fuldt udvoxet. Om disse have været udklækkede paa Stedet, eller befandt sig paa Trækket, kan ikke afgjores, men det første er det sandsynlige. Disse Exemplarer beboede en særdeles vaad Myr, der til- dels var utilgjængelig. Qgsaa ved en senere Leilighed har Hr. Feragen fundet dem paa Høifjeldene i Valders, idet han 22de Aug. 1885 skjød et Indiv. paa Keiserflyen ved Vinstervandene. Ligeledes er den af Skoledirect. Guldberg af og til truffet om Sommeren i Fjeldtrakterne mellem Gudbrandsdalen og Østerdalen under Omstændigheder, der lod formode, at de ikke netop befandt sig under Trækket. Trækket. Om Vaaren indfinde de sig allerede i April (Frederiksstad 3die April 1890, Thome), men de begive sig 206 R. Collett. hurtigt op til sine Rugesteder. Om Hosten ere de derimod ulige talrigere, og de træffes hvert Aar paa enkelte bestemte Localiteter, (især hvor de sterre Beccasin-Jagter foregaa), under- tiden i stort Antal. De forste pleie at vise sig allerede i Slut- .. ningen af August; de fleste indtreffe 1 September. Saadanne Puncter findes paa forskjellige Steder i de sydlige Kystegne, især paa de flade Yer i Øieren overfor Christiania, ved Vansjo ner Moss, 1 Omegnen af Frederiks- stad, samt ved Stavanger og paa Jæderen. . Paa den første af disse Localiteter, hvor der altid har foregaaet en indbringende Jagt efter Beccasiner, kan den enkelte Aar treffes ganske talrigt, og der kan undertiden (saaledes 30te Sept. 1881, 16de Oct. 1886, 27de Oct. 1889) af en enkelt Jeger skydes omkring 20 St. paa en Dag, medens sam- tidigt de 2 gvrige Arter, der ellers ere de overveiende i Antal, kunne forekomme ganske sparsomt. Paa dette Sted ere de ølensynlig bleven talrigere i de senere Aar, end tidligere. Ved Frederiksstad har ligeledes Cand. Thome sammen med en enkelt Jagtfælle i 1881 skudt 27 St. den 2den Oct. og 44 St. den 9de Oct. s. A. Delvis stationær. De forblive paa Jagtpladsene endnu i den største Del af October, og træffes hyppigt endnu i No- vember eller senere. Overvintrende Exemplarer ere af denne Art trufne hyppigere, end af de 2 øvrige; i de senere Aar har Univ. Mus. modtaget saadanne fra Omegnen af Christiania 13de Jan. 1890, og flere Gange fra Stavanger og Jæderen; den 19de Jan. 1892 traf Fiskeri-Insp. Landmark et Expl i Lærdal i Bergen Stift. Paa Fyrlygterne. Denne Art herer blandt de Vadere, der under Trekket i de mørke Høst- og Vaarnætter flyve mod Fyrlygterne. Saadanne Individer har Univ. Mus. flere Gange modtaget (saaledes fra Yttergens Fyr ved Floro 12te Sept. og 21de Oct. 1885, fra Homborgsund Fyr 17de April 1886, fra Lin- desnæs Fyr 2den Dec. 1892). Af de gvrige Arter af denne Slegt er intet saadant Expl. modtaget. Lyd. Paa de Individer, som jeg under Beccasin-Jagterne har seet opstedte, er aldrig nogen Lyd iagttaget. Forstmester Barth har en enkelt Gang truffet et Indiv. (Øier i Gudbr.- dalen 26de Sept. 1883), der gav en kort og svag Lyd fra sig, Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef, 1881—92. 207 der lignede /schek hos G. gallinago, og Forstcand. Feragen iagttog ligeledes hos de af ham i Aug. 1884 paa Valdersfjel- dene opstødte Individer en eiendommelig Lyd. M. Totall 210 mm. V. 110mm. H. 50mm. Øieren 27 Sept. 1881. M. — 218 - sel NES Mm Øieren 31 Sept. 1881. M. — 220 - » LOL AE SRE Øieren 31 Sept. 1881. M. — 21 - ^ LM » 49 - Ø. Aker 5 Nov. 1883. |" Fem.— 212 - 5 OEE » 50 - Homborgsund Fyr 17 April 86. Fem. — 213 - x» i boy Abe Nærland, Jæderen 27 Dec. 90. Scolopax rusticula, Lin. 1766. Ankomst om Vaaren. I Landets sydlige Dele sees de før- ste Expl. (der ikke have overvintret) i Slutningen af Marts, i Omegnen af Christiania undertiden forst i den forste Uge af April. Til Sammenligning kan anføres, at i Saltdalen i Nord- land, 7 Breddegrader nordligere, er de første Individers An- komst noteret af Forstcand. Hagemann 2den Mai 1880, 8de Mai 1888, 2den Mai 1884, lste Mai 1885, 17de April 1886, 25de April 1888, saaledes mellem 3—5 Uger senere. Parrings-Flugt. Hannernes ,Træk* eller Udflugter om Vaar-Aftenerne begynder strax efter Ankomsten; langs Vest- kysten begynde de overvintrende Individer at trekke allerede i Februar. Saaledes fandtes paa Fredo ved Christiansund 3 Indiv. paa Trek 22de Febr. 1884, og et blev herunder skudt. Det vedvarer lenge efterat Ungerne ere udklækkede, og jevnlig vil man i de høiereliggende Skovegne træffe enkelte trækkende endnu i den sidste Halvdel af Juli (Romsdalen 23de Juli 1887). | En enkelt Gang har jeg fundet omtalt et lignende Træk om Hosten. I 1891 bleve et Par Indiv. fundne trækkende paa almindelig Maner ved Berger i Asker 7de og 8de October. - Æglegningen foregaar i Landets sydlige Dele i Slutningen af April, eller 1 den forste Halvdel af Mai. I 4 Reder, som jeg undersegte i 1887, var forste /Eg lagt den 15de, 20de, 24de og 28de April; i 1889 fandtes det første Æg den 17de April i 1890 endog den 10de April, den tidligste Dag, paa hvilken denne Arts Æg vides fundet hos os; i 1892 den 18de A pril. 208 R. Collett. 2 Kuld. Ogsaa i Juni findes ofte nylagte Kuld, ligesom utvivlsomt flere Par udruge 2 Kuld samme Sommer. I 1882 fandt saaledes Cand. Thome ved Frederiksstad 2 Reder (hvert med blot 3 Æg) i Midten af Juli, og endnu 20de Juli vare Un- gerne i disse ikke udrugede. Ungerne af disse Høstkuld stødes jevnlig op under Aarfugljagterne i Midten af August, og ere da ofte knapt halvvoxne. Saaledes traf Stud. Huitfeldt-Kaas ved Kornsø ovenfor Frederikshald den 23de Aug. 1887 et Kuld knapt flugtvoxne Unger, der endnu lededes af For- ældrene, hvoraf den ene vedblev lange skrigende at forfolge Jægeren. Redebygning. Et Par Reder, som jeg fandt i Omegnen af Christiania i April 1887, laa begge under lavt nedhængende Grene af et Grantre; de bestode af en omhyggelig dannet Hulning i Mosset, omgivet af Vacc. vitis idaea, Calluna, og — Hepatica triloba; i Bunden laa en Del Straa, og i etraf Rederne et Par af dens egne Fjær. | Et virkeligt bygget, skaalformigt Rede fandt Forstmester Barth i Valders 31te Mai 1885. Hulningen var her beklædt med et tet Lag af Mos (Hypnum), der hevede sig omtr. 102. over Fordybningens Rand, og var saa fast bygget, at den hele Skaal kunde loftes op af Fordybningen. Rugningen foretages sandsynligvis af begge Kjen; idet- mindste have ofte de under ,Trækket* skudte Hanner Ruge- pletter. Ungernes Ledelse paahviler ligeledes begge i Fælles- skab, men Hunnen synes at være den, der i Regelen er til- stede hos disse. Bliver den herunder opstødt, flyver den med hængende Vinger og ængstelig Flagren henad Jorden, og lader herunder et besynderligt Angstskrig høre, der minder om det skjærende Skrig hos Garrulus glandarius, men er svagere. Kjønnet kan være ulige fordelt blandt Ungerne; i et Kuld netop udklækkede saadanne (Lørenskoven 25de Mai 1884), hvilket nu er opstillet paa Univ. Mus., var der blot 1 Han, Resten Hunner. Som bekjendt foreligge fra Mellem-Europa og Sverige flere Tagttagelser af det Factum, at denne Art under Fare undertiden bringer sine Unger i Sikkerhed ved at bære dem mellem Kloerne gjennem Luften. Nogen saadan lagttagelse har jeg hidtil ikke seet omtalt fra Norge; der foreligger dog idetmindste 2 Tilfælde af denne Art ogsaa hos os. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 209 Det forste af disse Tilfeelde iagttoges af Mr. A. W. Peel (Speaker of the House of Commons) i Jul 1861 i Gul- dalen!); i det andet Tilfelde traf Conserv. Grieg (Bergen) i 1885 ved Noreimsund i Hardanger et Kuld Dun-Unger, hvoraf en bortfortes af Moderen i Kleerne, idet denne blev opstedt. Delvis stationer. Flere eller færre Indiv. overvintre aarligt paa de fleste Steder i Landets sydlige og vestlige Kystegne. De specielle Tilfælde, hvori saadanne Indiv. have veret iagt- tagne, ere for talrige til at kunne opregnes. Flere af de Indiv., der have været undersøgte, have været Hunner. | | I den usædvanligt strenge og snerige Vinter 1892— 93 ?) fandtes der særligt mange Overvintrere, og jeg saa hos en Vildthandler i Christiania paa en Dag 6 St, alle skudte ved Nytaarstid 1 Omegnen af Arendal. Disse Overvintrere have gjerne Tilhold ved aabne Bække eller Kilder; et saadant til Univ. Mus. afgivet Indiv. (Slottere Fyr 21de Febr. 1888) havde i Ventrikelen Coleoptera, nemlig Dele af en Carabus memoralis og en Otiorh. sulcatus, samt Larven af en Dipter. Ikke sjelden holde sig herunder et Par St. eller nogle faa Individer i Nærheden af hinanden. Ofte lide de dog under Vinterens Strenghed, og Individer kunne undertiden findes 1) I et netop modtaget Brev, dat. London 8de Mai 1893, skildrer Mr. Peel sin Iagttagelse paa folgende Maade: — „It was.in July 1861, when I was fishing on the Gula River, and was stationed on Rog- stad in Støren. I had gone up the hill side with my gun, unaccom- panied except by a retriever dog, when in a dense part of the forest, much encumbered with fallen trees and great masses of rock, my dog ,stood*. I patted him, and he made a few steps in ad- vance, when a bird rose; seeing that it had something in its claws I did not fire, but watched its heavy flight, when I observed that it let its burder drop. Running up, I found a little downy woodcock, lying unharmed amid the undergrowth, and there could be no doubt, that it was dropped from the claws of its parent.“ — 2) Som ovenfor nævnt overvintrede dette Aar i stort Antal ved Lan- dets Sydkyst forskjellige andre Trækfugle, der ellers kun undtagel- sesvis ere stationære, saasom Turdus musicus, T. torquatus, T. iliacus, 0. à. Nyt Mag. f Naturv. XXXV. III. 14 210 R. Collett. dode eller i afkræftet Stand ved Husene eller i Byernes Gader (saasom ved Stavanger). Paa Fyrlygterne. Ogsaa af denne Art bliver aarlig et eller andet Individ dræbt ved at flyve mod Fyrlygterne i de mørke Nætter. Univ. Mus. har modtaget flere saadanne saavel om Vaaren, som om Høsten; undertiden flyve flere Individer mod Lygten paa samme Nat (Slotterø Fyr 26de Marts 1886, Egero llte Sept. 1887). Nordgrendse. Som denne Arts Nordgrændse kan sættes Kystegnene omkring Tromsø (69° 40^. Flere Individer fra denne Bys Omgivelser ere ogsaa i de sidste Aar indlobne til Tromsø Mus., saavel om Vaaren, som om Sommeren (saaledes en Hun fra Ribbenæsø 23de Juli 1889), og den tør muligens ruge her. Variationer af denne Art ere undertiden bemærkede hos os. Et Par ufuldstændige Albino'er ere fundne i de seneste Aar; et af disse, der havde Tegningerne synlige, men ganske blege, fandtes ved Christiania 1 Oct. 1873; ligeledes eier Univ. Mus. en Han, skudt paa Træk ved Hamar 80te Mai 1885, der havde flere af Haandfjærene med deres Dækfjære snehvide (men ikke symmetrisk paa begge Sider). M. Totall 361 mm. V. 195 mm. H. 87mm. Lillesand 22 Marts 1882. M.var.— 365 - » 203 - LAN LE Hamar 30 Mai 1885. Fem. — 5353 - > 490. - Saale V. Aker 18 April 1886. Fem. — 35357 = II » WE Stavanger 29 Dec. 1886. Fem. =) 355 - , 193 - > 80, - Odalen 26 Juni 1887. Fem. — 38 - 2205€ SECT ake Slottero Fyr 21 Febr. 1888. Limicola platyrhyncha, (Temm.) 1815. Udbredelse. Denne Art er endnu ikke med Sikkerhed fundet nordenfor Trondhjemsfjorden, (hvor enkelte Indiv. ere lagttagne under Trækket). Dog er det sandsynligt, at der findes Rugesteder under nordligere Bredder. L. platyrhyncha er hidtil hos os blot funden rugende inden et forholdsvis indskrænket Omraade, nemlig i Birkeregionen paa Valders-, Gudbrandsdals- og Østerdalsfjeldene, fra Dovre af og ned omtrent til Nordenden af Mjøsen. Under Trækket Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 211 viser den sig ganske sparsomt paa enkelte flade Strandbredder og ved lavereliggende Indseer omkring Christianiafjorden, om Vaaren i Slutn. af Mai og Beg. af Juni, om Hosten i Sep- tember. Saadanne Trek-Individer har Univ. Mus. modtaget enkelte Gange fra Øerne i Øieren, samt fra Hvaløerne (nær Bohuslens Grændse); et blev skudt ved Hamar af Fiskeri- Insp. Landmark 30te Mai. Under Træktiderne træffes Individerne gjerne i smaa Flokke, eller 1 Selskab med Tringa alpina. Rugesteder. Inden det ovenfor angivne Areal klække idet- hele et ikke ringe Antal Individer paa de for denne Art egnede Localiteter, i Regelen spredt, men undertiden endog i smaa Colonier. Enkelte saadanne Colonier have allerede lenge været kjendte; og skjønt inden- og udenlandske ZEg- samlere saagodtsom aarlig have hjembragt fra disse alt, hvad der var at finde, have Individerne dog altid vendt tilbage, om end i aftagende Antal. Fra en af disse Localiteter paa Dovre blev 1 1886 bort- tagne flere Kuld Æg 16—18 Juni; 2 af disse Kuld indeholdt det normale Antal 4 Æg, et 3die blot 3 halvrugede Æg. Det første Æg i disse Reder har været lagt 13de, 15de og 9de Juni. I 1887 traf jeg paa dette Sted den lite og 14de Juli 2 Kuld, hvert bestaaende af 3 nyklekkede Unger. Andre Rugesteder, som jeg har undersøgt i de senere Aar, ere ved Aursund-Sø (indenfor Røros), og i Kvikne. 2 her fundne Reder indeholdt begge 4 /Eg, hvoraf det forste var lagt 17de Juni 1882, og 16de Juni 1892. Til Rugeplads ere en bestemt Slags Myr, nemlig s. denne er temmelig blød, og bevoxet med spredte og korte Carex-Arter; Bunden er gjerne halvt oversvommet og ganske sort, dannet af de forraadnede (og levende) Stilke af Fonti- nalis, mellem hvilke smaa Tuer hzve sig. De vise stor Ængstelighed for Æg eller Unger; Æggene ruges med den største Iver, og den søger næsten øieblikkelig tilbage til Redet, om den end gjentagne Gange bliver op- jaget. Ofte anstille de sig saarede, og flagre med hængende Vinger henad Myren; Hannen flyver herunder gjerne om i Kredse under et eget Angstskrig, omtrent lydende som brui-brui-brui . .. og setter sig af og til paa en Tue, 14* 212 R. Collett. ligeledes skrigende. I sit Væsen iøvrigt ligne de mest Tringa alpina. M. Totall 168mm. V. 105mm. H. 38mm. Aursund Sø, Røros 23 Juni 82. M^ — 175 - 20 103. - »- oe Asmal, Hvaløerne 2 Juni 1884. M. — 182 - At CAE DE Asmal, Hvaløerne 24 Mai 1885. M. — 17 - » 105 - » 37 - Asmal, Hvaløerne 24 Mai 1885. MAHE 0103: - » d ws Hamar 30 Mai 1885. M. — 173 - 2c. > tons: Fokstuen, Dovre 11 Juli 1887. M. — 181 - „ 104 - 2530. Fokstuen, Dovre 14 Juli 1887. AM. — 179 - » 103 - ,.37 - Wieren 2 Sept BA M — A8 - 5 TION » 40 Kvikne 24 Juni 1892. Fem. — 183 - »LIM = » 39 - Kvikne 25 Juni 1892. Tringa canutus, Lin. 1766. Trekket. Medens denne Art om Høsten er talrig paa de flade Strandbredder 1 Landets sydlige og vestlige Dele, samt ved enkelte Indsger i Landets Indre, er den under Vaartræk- ket ulige sparsommere; dette gaar hurtigere for sig, og det er øiensynligt, at Hovedtrækket af denne Art paa denne Aarstid tager en anden Vei, end over Norge. Paa Jæderen har jeg truffet dem om Vaaren i ringe Mengde i den sidste Halvdel af Mai; dog ankomme de sand- synligvis noget tidligere, da Cand. Fr. Lundgren har skudt Individer ved Hitteren den 29de April (1870). I Vaardragten er det rede Underliv endnu opblandet med enkelte hvidlige Fjære, ligesom Ryggens Fjære have hvide Bræmmer udenfor de sorte. Om Høsten indtræffe de første Aars-Unger allerede 1 de første Dage af August, og jeg har skudt saadanne paa Jæde- ren allerede 4de Aug. (1879). Unge og de rødbugede gamle sværme nu om langs Stranden, indtil de samtlige forlade Landet i Løbet af Sept. eller Oct. Paa Fyrlygterne. Undertiden forlade de os endnu tid- ligere om Høsten; i 1886 modtog Univ. Mus. et Expl. (gl. Han) fra Lister Fyr 26de August. Et Par andre Indiv. ind- sendtes fra Ona Fyr (ved Molde) 2den Oct. 1885. I Landets Indre har jeg aldrig truffet dem om Vaaren, og om Høsten blot paa en enkelt Localitet, nemlig paa de flade Øer i Øieren ovenfor Christiania, hvor de 1 ringe Antal " Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 213 indtræffe i Slutn. af August og Beg. af September sammen med flere andre arctiske Vadere. Delvis stationer. Enkelte Individer have i de sidste Aar vist sig ogsaa at kunne overvintre ved vore sydlige Kyster. Fra Jæderen har Univ. Mus. modtaget saadanne 28de Dec. 1889, og 5te Dec. 1891. J Oversomrende Individer har jeg i 1890 truffet paa Jæde- ren 28de Juli. Undertiden sees de her i store Flokke om Sommeren; Arten kaldes her „Grel“. M. Totall. 260 mm. V. 160mm. H. 62mm. Kvalben, Jæderen 27 Mai 81. M. — 26 - > 10 = 2200 - Kvalben, Jæderen 27 Mai 81. M. — 23 - » 164 - a OL, > Jederens Rev 17 Mai 1881. Tringa subarquata, (Güld.) 1774. Hosttrekket. Indfinder sig paa vore sydlige Havstrande i Begyndelsen af August. De ældre rødbugede Individer træf- fes sparsommere, end de yngre, og forsvinde gjerne tidligere end disse, eller henimod Slutningen af August; i September sees i Regelen blot Ungfugle. Ogsaa denne Art besøger om Høsten Øierens flade Øer og Strandbredder, hvor ogsaa de fleste øvrige arctiske Vadere ere trufne, men aldrig i noget stort Antal. Den røde Bug er hos de ældre Høst-Exemplarer stærkt opblandet med hvid- agtige Fjære, og Fjærene have yderst en smal sort Bræm. De forlade Landet henimod Slutningen af September (Øieren 23de Sept. 1882). | Om Vaaren vides den ikke truffet hos os, ligesom jeg alene en enkelt Gang har fundet den oversomrende, (nemlig paa Listerland 20de Juli 1877). Fem. Totall. 220mm. V. 126mm. H. 47mm. Haar, Jæderen 25 Aug. 1882. Fem. — 215 - ga 132 - » 49 - Haar, Jæderen 27 Aug. 1882. Bonos + 216 = TS » 44 - Kvashejm, Jæd.21 Aug. 85. | Fem. — 230 - zw 130 0 E d. Qieren 21 Aug. 1892. Tringa striata, Lin. 1766. Sydlige Rugesteder. Indtil de seneste Aar var denne Art i Norge ikke fundet rugende sendenfor det arctiske Gebet. 214 R. Collett. Den ruger imidlertid i mindre Antal paa flere Steder ogsaa i de sydlige Hoifjelde. Sommeren 1890 traf jeg den hist og her 1 Fjeldene i Meraker indenfor Trondhjem, og fandt her den 5te Juli et Kuld nyklækkede Unger ved Stor- kjerringvand, ner den svenske Grendse (835 M. 0. H.). Han- nen, som netop lob af Redet, er sammen med Ungerne op- een paa Univ. Mus. I Aug. 1892 traf ligeledes Stud. Huit- feldt-Kaas 2 Par ved Øifjeld i Selbo, der ligeledes ved sin Adfærd viste, at de havde Rede i Na (639 6^. Dette er det sydligste Punct, hvor denne Art med Sikkerhed er fundet rugende hos os. Hvorvidt den ruger endnu lengere mod Syd, er usikkert. Paa Jæderen har jeg gjentagne Gange i de forste Dage af August truffet Unger, der endnu havde helt dunet Baghoved, og som ikke have været helt udvoxede; det er sandsynligt, at disse have været udklekkede i de sydligste Kystegne. Oversomrende (ikke forplantningsdygtige) Individer træffes hist og her i Smaaflokke ved Yderskjerene og paa flade Strandbredder langs hele Kysten lige ned til Jæderen. Redebygning. Det ovenfor omtalte Rede i Meraker laa i Lyngen paa en negen og lav Strand, ikke langt fra Bredden af en Indse, og ganske aabent; Hulningen var belagt med en god Haandfuld Smaastykker af forskjellige Slags Lichener, torre Blade af Salix-Arter og af Rub. chamaemorus, samt en Del af dens egne Brystfjære. M. Totall. 230 mm. V. 128mm. H. 57mm. Haar, Jæderen 20 Febr. 1883. Fem. — 200 - EA e DA Jæderens Rev 17 Mai 1882. Fem. — 205 - s dU. - Id. Jæderens Rev 17 Mai 1882. Tringa minuta, Leisl 1812. Rugesteder i Norge. Angaaende denne Arts Rugeforholde i Porsanger i Finmarken har jeg meddelt mine lagttagelser fra Aarene 1872—1880 i en særskilt Afhandling i Journ. f. Ornithologie f. 1881 2). 1) „Tringa temminckii und minuta und deren Brüten in Norwegen“ (Journ. f. Ornith. 29 Jahrg. No. 155, Juli 1881, p. 323—332). Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 215 Da jeg Sommeren 1883 besøgte de samme Rugepladse i Porsanger, vare disse dette Aar saa udterrede, at ingen af de gamle Localiteter vare fuldt tjenlige for den. Den ‘de August traf jeg vistnok paa Tamseen voxne Aars-Unger, men det er muligt, at disse befandt sig paa Trækket fra ostligere Rugepladse. Oversomrende Indiv. har jeg i de sidste Aar truffet ved Beian (Indlebet til Trondhjemsfjord) 18de Juli 1884, samt aarlig paa Jæderen. Antallet af Individer har hver Gang kun været ringe, mod hvad der har været Tilfældet i tidligere Aar. M. Totall 146 mm. V. 98mm. H. 36mm. Beian, Thj.fjord 18 Juli 1884. Tringa temminckii, Leisl. 1812. Sydlige Rugesteder. Ogsaa denne Art (ligesom Tr. striata) har i de senere Aar vist sig at forekomme sporadisk rugende i de sydlige Fjeldegne. I 1885 traf jeg ved Roros den 30te Juli en Familie, be- staaende af de gamle og de voxne Unger, og den 4de Aug. s. Å. en lignende Familie ved Tønsæt i Østerdalen. Ungerne af det sidste Kuld havde endnu ikke fældet Halefjærenes Dunspidser. I 1890 traf jeg atter flere Par rugende ved Røros, dels ved Bredden af Glommen, dels ved enkelte af Smaaelvene; et Rede indeholdt 8de Juli 4 noget rugede Æg (det første lagt omtr. 29de Juni). Det sydligste af disse Rugesteder ligger under 620 20! N. B. Oversomrende Indiv. Som 1 tidligere Meddelelser nævnt, træffes ogsaa af denne Art yngre, ikke forplantningsdygtige Individer hele Sommeren over hist og her langs de vestlige Kyster lige ned til Jæderen og Hvaløerne, dog idethele i ringe Antal.. Rugeforholde. Denne Arts Rugeforholde i Finmarken har jeg omhandlet i den under foregaaende Art omtalte Afhand- ling i Journ. f. Ornithologie for 1881. 216 R. Collett. Da jeg 1 1883 og i 1885 atter besogte Finmarken, havde jeg paany Leilighed til at iagttage den under dens Ruge- periode, iser langs Tanaelvens nedre Lob, samt i Bunden af Varangerfjorden. Sommeren 1885 var usædvanlig sen, og de 10—12 Reder, som jeg den 3die og 4de Juli saa paa den sidstnævnte Localitet, indeholdt alle friske Æg; først den 21de Juli saa jeg ved Vadsø de første nyklækkede Unger dette Aar (i 1872 fandt jeg saadanne i Porsanger allerede 3die Juli). I 1890, da Fiskeri-Insp. Landmark tilbragte nogen Tid ved Tanaelvens Udløb, fandt han flere Reder med friske Æg ved Guldholmen den 17de og 18de Juni; dette Aar var ual- mindelig tidligt. I 1888 fandt Dr. Wessel i Syd-Varanger det første Æg allerede den 8de Juni. Naar den rugende Fugl pludselig overraskes ved Redet, anstiller den sig saaret eller vingelam for at bortlede Opmærk- somheden fra Æg eller Unger; men i Regelen benyttes ikke denne Udvei, naar den har Tid til at overveie Faren i Af- stand. Et enkelt af de i Finmarken Sommeren 1885 fundne Kuld indeholdt blot 3 (rugede) Æg, alle de øvrige 4. Trekket. Dette synes at foregaa hurtigere, end hos Tr. minuta, og den viser sig sjelden 1 større Flokke, som denne. Paa Jæderen har jeg nogle faa Gange truffet den 1 August, men ganske sparsomt, neppe 1 mod 100 af den anden Art. Ligeledes forekommer den om Høsten paa de flade Øer og Strandbredder i Øieren, men ogsaa her sparsomt. Medens den under Rugetiden er saa lidet sky, at den under- tiden bedækker sine smaa Unger, medens man staar den nær i et Par Skridts Afstand, bliver den efter Rugetiden ganske forsigtig, og vanskeligere at komme nær, end nogen af de øvrige Arter. Især er dette paafaldende under Trækket. M. Totall 154mm. V. 93mm. H. 43mm. Stabursnæs, Porsang. 8 Juli 83. AL — 150 - » Vo » 41 - Beian, Thj.fjord 19 Juli 1884. Fem. — 160 - > B9» » 49 - Beian, Thj.fjord 18 Juli 1884. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 217 Tringa alpina, Lin. 1766. Trekket. Ankommer til Landets sydlige Kyster i Lobet af den sidste Halvdel af April Det tidligste Trek-Indiv., som jeg har seet omtalt, modtog Univ. Mus. fra Egero Fyr i 1886, hvor det var floiet mod Fyrlygten om Natten den 28de Marts. Dette Indiv. var endnu i fuldstændig Vinterdragt. Delvis stationer. Om Hosten forsvinde de fleste Indiv. i Lobet af September eller i de forste Dage af October. Men aarlig bliver et ringere Antal Indiv. tilbage, og tilbringe Vinteren paa de sydligste Kyster; saaledes har Univ. Mus. 1 hvert af de sidste Aar fra Dec. til Marts modtaget overvin- trende Expl. fra Jæderen, hvor de treffes enkeltvis eller i smaa Selskaber, tildels blandede med Sérepsilas. Vinterdragten anlægges hos disse i Løbet af December. Hos Indiv., skudte 1 Slutningen af November, har Høstdragten endnu været næsten ganske i Behold. (Jæderen 28de Nov. 1891). Rugeforholde. I Landets sydlige Dele er denne Art hoved- sagelig en Kystfugl, der kun sparsomt ruger i det indre, og her næsten udelukkende paa Fjeldmyrerne (saasom paa Dovre og Langfjeldene); i Landets nordlige Dele forekomme de saavel i det indre, som langs Kysten. Rederne. Paa Jæderen, hvor denne Art ruger talrigt, ere Rederne fuldt belagte i Mai, undertiden i Begyndelsen af denne Maaned, og de forste Dun-Unger sees undertiden alle- rede i de sidste Dage af Mai, medens de fleste fremkomme 1 den ferste Halvdel af Juni. Rederne ligge ganske aabent, dels i den torre Lyngmark, dels paa noget vaadere Steder; deres Bund er i Regelen ud- foret med nogle terre Blade og enkelte Straa. Æggenes Antal er i Regelen 4, men ikke sjelden blot 3. De rugende Fugle vise stor Forsigtighed med at søge til- bage til Redet, naar de se sig iagttagne, ganske modsat af, hvad det er Tilfældet med Tr. minuta og Tr. temminckii under de samme Forholde; men de holde sig gjerne i Nærheden, i Regelen siddende paa en Tue under et eget ængsteligt Skrig. 218 R. Collett. Foruden de rugende Par sees paa Rugestederne mindre Flokke af Indiv., der streife om i sluttede Flokke paa Strand- engene og i Stranden, og bestaa af yngre, endnu ikke for- plantningsdygtige Individer. Jeg har oftere om Vaaren og Sommeren undersggt adskillige af disse, og fundet, at de, skjont ikke rugende, dog saagodtsom alle have Rugepletter; alle ere sortbugede. Af 13 Indiv. som jeg skjed 5te Juni 1881, vare 4 Hunner, Resten Hanner; Testes vare store som dobbelte Hampefrø. Alle havde Rugepletter, paa et Indiv. nar; hos dette vare Testes endog lidt sterre, end hos de ovrige. | | I Midten af Juli ere Ungerne fuldvoxne. I August sker en Foregelse af deres Rækker ved Indvandringen af Ung- fuglene nordenfra; paa Vadse traf jeg den 26de Juh (1883) saadanne snart reisefærdige Flokke, bestaaende af Hundreder af Indiv., næsten alene Aars-Uuger. JM. Totall. 185 mm. V. 108mm, H. 50mm. Haar, Jederen 12 Mai 1882. M. — 190 - » 110 - 5 Jæderens Rev 30 Aug. 1882. M. — 201 - 55 SI , 49 - Varde 27 Juli 1883. Fem. — 211 - 5 es. LOTS Nærland, Jæderen 24 Jan. 90. Calidris arenaria, (Lin.) 1766. Oversomrende, ikke forplantningsdygtige Indiv. har jeg ogsaa 1 hvert af de sidste Aar truffet 1 Juni og Juli paa Jæderens Strande, dels i smaa særskilte Flokke paa et Par, indtil et Snes Individer, dels 1 Selskab med Tr. alpina. Alle disse under vore sydlige Bredder oversomrende Individer bære en Sommerdragt, hvor Undersiden af Hals og Bryst vistnok ere plettede paa redbrun Bundfarve, men denne sidste er mindre intens, end hos de ældre og forplantningsdygtige Indi- vider; Hunnerne ere mindre plettede, end Hannerne. Hos de skudte Hanner har jeg fundet Testes temmelig store, tilsyneladende ligesaa svulmende, som under den nor- male Rugetid; men ingen af de 2 Kjen have havt Ruge- pletter *). 1) I „The Field“ f. 25 Febr. 1893 skriver Mr. Abel Chapman, at han den 19de Juni 1892 i Surendalen fandt et Rede, indeholdende 4 Æg af en Fugl, som det ikke lykkedes ham at fælde, men som han be- Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 219 I Finmarken har jeg truffet en liden Flok oversomrende Indiv. ved Vadse 26de Juli 1883; disse havde Tilhold sammen med en Del Machetes og Tr. alpina. Endskjont det er sandsynligt, at Finmarkens Strande aarligt berores af deres Trek, ere de ovennævnte Individer maaske de eneste, som hidtil med Sikkerhed ere anmærkede 1 disse Landsdele. Trekket. Aars-Ungerne ankomme til Jæderen og de syd- lige Strandegne henimod Slutningen af August; allerede 18de August (1885) har jeg her truffet saavel Gamle som Unge. I Begyndelsen af September vise de sig her talrigt, og de forsvinde efterhaanden i Slutningen af Maaneden eller i de forste Dage af October. Skjont denne Art er en saa fuldstændig joe viser den sig dog, idetmindste enkelte Aar, paa de flade Strand- bredder ved Øieren ovenfor Christiania (saaledes 80te Aug. 1879, 23de Sept. 1882). Skjønt den kun undtagelsesvis synes at besøge Kysterne østenfor Lindesnæs, (et enkelt Expl. er, ifølge Cand. Thome, skudt ved Frederiksstad 10de Oct. 1880), er det sandsynligt, at disse Individer under Høsttrækket ere trængte gjennem Christianiafjorden eller langs Glommens nedre Løb nordover og op til Øieren, ligesom de andre arc- tiske Arter (Limosa lapponica, Tringa subarquata og Tr. minuta, Squatarola helvetica, o. a.), der vise sig paa denne Localitet om Høsten. skriver paa følgende Maade: ,This bird, — visibly larger, than a Tringa alpina, which she otherwise resembled, indeed more nearly the size of a snipe — was of a bright chestnut colour, each feather, centred with black, showed a white bar across the wings, white be- low, and white feathers very conspicuous on either side of the tail. From the moment she rose under the gunbarrels I knew she was a Calidris arenaria, though I do not ask other ornithologists to share that confidence. The four eggs — which resemble those of a Totanus hypoleucus more, than any other lay — in a mossy cup surroun- ded by moss, and overhung by heather, a few dead bleaberry leaves in the nest.^ I et senere modtaget Brev, dat. Sunderland 21de Marts 1893, angiver Mr. Chapman som den nøiagtige Localitet: Andersvand paa Langorefjeld, Surendalen. Mr. Chapmans Iagttagelse fortjener Op- mærksomhed, skjont hans Antagelse, at den trufne Art tilhorte Caladris arenaria, vil forekomme de fleste Ornithologer usandsynlig. 220 R. Collett. M. Totall 195mm. V. 122mm. H. 52mm. Haar, Jæderen 26 Aug. 1882. Ms SØR SOY GE » 49 - Jæderens Rev 31 Aug. 1882. M. - 195 - GN 50. - Vadsø 26 Juli 1883. Machetes pugnax, (Lin.) 1766. Rugning. I Modsætning til, hvad der finder Sted hos de fleste øvrige Arter af denne Familie, paahviler hos Machetes Æggenes — Udrugning og Ungernes Opfostring saagodtsom udelukkende Hunnen. Medens Hannerne efter Parringstidens Ophor ere lidet synlige, er Hunnen yderst ængstelig, og flyver rastløs, men i behørig Afstand, omkring den, der nærmer sig dens Rede eller Unger; herunder er den, i Modsætning til de stei- ende Totamus-Arter, i Regelen stum, eller lader kun høre et svagt, næsten knurrende Skrig. Hannernes Leg foregaar gjerne paa et lidt ophøiet Sted, en tør Bakke eller lignende, i Nærheden af den græsbevoxede Myr, hvori den har Tilhold. | I Landets indre, østlige Dele ruger den næsten alene paa Høifjeldene, langs Vestkysten og nordenfor Polarcirkelen lige ned til Havets Niveau; nyklækkede Dun-Unger har jeg fundet paa Jæderen 17de Juni 1884, og ved Nyborg 1 m ‘de Juli 1885. M. Totall. 325 mm. V. 190mm. H. 70mm. Eker 8 Mai 1882. M. — 321 85 » 69 - Lister 7 Mai 1888. ME S200 e 2 186 - > 66 - Lister 16 Mai 1888. M. — 384 - Parle » 69 - Lister 25 Mai 1888. Fem. — 256" = så 257 » 98 - Nyborg, Varanger 3 Juli 1885. Fem. — 251 - u hor oe » 94 - Nyborg, Varanger 5 Juli 1885. Numenius arquata, (Lin.) 1766. Trekket. Horer til vore tidligste Trækfugle, og Vaar- trækket begynder paa Landets Sydvestkyst allerede 1 Marts (Stavanger 6te Marts 1885), men vedvarer til ud i Mai. Ved Frederiksstad observeredes saaledes i 1888 af Cand. Thome en stor Flok paa flere Hundrede Indiv., der trak 1 Morket om Aftenen den 28de April med i betydelig Høide. Flokken dannede en næsten ret Linie. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 221 Delvis stationer. Overvintrende Individer ere i hvert af de seneste Aar bemærkede paa flere Puncter i Kystegnene lige op til Trondhjemsfjorden. Saaledes overvintrer aarlig et og andet Indiv. paa Jæderen, ligesom Bergens Museum har modtaget et Expl, skudt 3 Bergens Omegn 12te Jan. 1879. Ligeledes synes den at holde sig hver Vinter i Om- egnen af Christiansund og paa Kysterne af Romsdalen. Ende- lig er et Expl. skudt i Indergen paa Trondhjemsfjordens Nordside 1i Midten af Dec. 1880. I Landets Indre viser denne Art sig sjelden om Vinteren; et vildfarende Expl. blev skudt ved Christiania 15de Dec. 1882. | Ventrikelen af et saadant overvintrende Expl. (Jæderen 29de Dec. 1890) indeholdt Litoriner og Amphipoder. Rugetiden indtræffer henimod Slutningen af Mai; nyklæk- kede Dun-Unger har Univ. Mus. modtaget fra Levanger 10de Juni (1889) Ved Redet synes altid Hannen ‚at vere den mest ængstelige og nærgaaende, medens Hunnen holder sig mere tilbage (ligesom hos Slegten Totanus). Paa Oerne i Nordland (f. Ex. Tomgen i Helgeland) har jeg fundet denne Art rugende midt i store Bygagre. M. Totall 570mm. V. 287mm. H. 109mm. Valdersund,Aafjord16Juli84. M. — 549 - 0908 0109 Vansjø, Moss 23 Juli 1888. Fem. — 640 - » 308 - D se Trondhjem 3 Mai 1883. HER NE , 1325 - » 122 - Oppegaard 22 April 1892. Numenius phoeopus, (Lin.) 1766. Udbredelse. Saavel denne Art, som N. arquata, ere i Norge næsten udelukkende bundne til Kystlandskaberne, og fore- komme i Landets Indre blot paa enkelte Puncter, væsentlig paa Fjeldene, og her idethele kun i ringe Antal. I Christi- aniafjordens Omgivelser og alle de indre Dele lige op til Fjeldryggen (Dovre og dens Forgreninger) mangler næsten ganske N. phoeopus, medens N. arquata her ruger paa enkelte større Myrer (saasom ved Vansjø ved Moss). N. phoeopus ruger helst paa de noget indenfor Kysten og Fjordene liggende Lyngmarker, medens N. arquata mere fore- 222 R. Collett. trækker de flade og lyngbevoxede Kystoer 1 selve Havkanten; begge Arter ruge fra Jæderen af lige op i Finmarken, paa flere Steder om hinanden, saasom paa Jæderen, og i Lan- dets nordhge Dele. N. phoeopus er iser talrig i Trakterne omkring Trondhjemsfjorden, hvor den i enkelte Egne kan forekomme næsten paa hver Myr; i Dovregebetet ruger den ved Røros og i Kvikne. Trekket. Ankommer, ligesom foreg. Art, til Landets syd- lige Egne i Marts eller April; i Finmarken først i Slutningen af April Forstcand. Hagemann har saaledes antegnet de første ved Bosekop i Alten (700) iagttagne Individer: 2den Mai 1888, 25de April 1889, 21de April 1890, 17de April 1891, 29de April 1892. Overvintrende Expl. ere hidtil ikke med Sikkerhed fundne hos os. Rederne legges aabent, og helst i den terre Lyngmark (Empetrum, Erica tetralix, Calluna), sjeldnere paa de fugtigere Steder i Myrerne. Æggene ere oftest 4, men undertiden blot 3, og legges paa Jæderen, (hvor den ruger talrigt), i Slutn. af Mai eller Beg. af Juni. I 1886 blev saaledes forste Æg lagt i et Rede allerede 22de Mai (ved Orrevand); men endnu i Slutningen af Juni findes aarlig nylagte Æg. Den 20de Juni (1886) har jeg her seet de forste Dun-Unger. I Finmarken indtræffer Æglægningen kun lidet senere, end i de sydlige Egne. I 1885 fandt saaledes Mr. Chapman (The Ibis 1885, p. 173) i Tanadalen 2 Reder 17de og 25de Juni, hvoraf det første Kuld allerede var noget ruget. Ungerne ere yderst vanskelige at opdage i den tette Lyng, hvori de skjule sig, medens Forældrenes Skrig advare dem. Begge Forældre vise stor Ængstelighed for Æg eller Unger; hvor de klække paa Skovmyrerne, sette de sig her- under ofte 1 Trætoppene. M. Totall 426mm. V. 240mm. H. 99mm. Haar, Jæderen 29 Mai 1881. M. — M- , 955 - „101 - .Orre, Jæderen 18 Juni 1884 M. — 432 - , 4 pole » 98 - Hittersje, Reros 10 Juli 1890. Fem. — 49 - » 204 - » 104 - Orre, Jæderen 17 Juni 1884. Fem. — 450 - » 245 - » 103 - Orre, Jæderen 25 Juni 1891. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 223 Limosa lapponica, (Lin.) 1766. Rugende? i Norge. Denne Arts Rugesteder i Finmarken har jeg hidtil ikke kunnet opspore. Det kan dog neppe be- tvivles, at saadanne findes, sandsynligvis 1i nogen Afstand fra Kysten, og inde mod de russiske Grændselandskaber. De første Aars-Unger har jeg (i 1883) truffet ved Vardø 27de Juli; disse befandt sig saaledes allerede paa Vandring, ligesom de samtidigt trufne Ungfugle af Tot. fuscus. Trækket. Medens LZ. lapponica er om Høsten temmelig talrig paa fade Wer og Strandbredder langs Kysten, især de vestlige og sydlige, er den ulige sparsommere paa de samme Steder om Vaaren, og Trekket synes kun for en mindre Del at berore Landet paa denne Aarstid (ligesom hos de fleste øvrige arctiske Vadere). De ankomme allerede i April; i 1892 blev et Expl. iagt- taget paa Jæderen allerede 27de Marts, men endnu 12te Mai s. A. modtog Univ. Mus. et Expl. fra samme Sted. Ved Frederiksstad har Cand. Thome skudt et og andet Expl. mel- lem 26de April (1888) og 3die Juni (1886). Hos Expl. fra Slutningen af April har endnu Vinterdrag- ten næsten helt været i Behold, eller (hos andre) 1 Begreb med at ombyttes med Vaardragten. De forste Ungfugle, der ankomme til Sydkysten 1 Midten af August, ere endnu langtfra udvoxede; iser har Næbbet endnu ikke ved Afreisen, der sker i Slutningen af Septem- ber, naaet sin fulde Længde. Det sidste ældre Expl. (1 sin rode Dragt) har jeg modtaget 7de Sept. (1887); de yngre for- blive undertiden indtil ud i October (Jæderen 10de Oct. 1889, 25de Oct. 1891). Landets Indre bereres neppe nogensinde af Trækket. Alene ved Indsgen Øieren ovenfor Christiania træffes den i ringe Antal om Hesten sammen med andre arctiske Vadere. Ved Christianiafjordens Bredder træffes den idethele blot til- fældigt; dog ere flere Indiv. i Aarenes Lob skudte af Cand. Thome ved Frederiksstad og paa Hvaleerne. Oversomrende Tndiv. har jeg ogsaa i de sidste Aar fundet saavel ved Landets sydligste Kyster, som langs de finmarkske 224 R. Collett. Fjordbredder. Den 3die Juli 1883 fandt jeg saaledes atter ved Kistrand i Porsangerfjorden en stor Flok af disse yngre, ikke forplantningsdygtige Individer. | Paa Jæderen forekomme de enkeltvis eller i smaa Sel- skaber hist og her hver Sommer. Saaledes havde i Juli 1892 en liden Flok i længere Tid sit Ophold ved Gaarden Nærland. Skriget er ganske eiendommeligt, omtrent lydende fje-vi; de ere temmelig sky, dog i mindre Grad, end foreg. Slægt. M. sen. Totall. 325 mm. V, 208 mm. H. 71 mm. Haar, Jæderen 27 Aug. 82. M. sen. — 345 - „201 - , 70 - Haar, Jæderen 29 Aug. 82. Fem.sen. — 424 - , 226 - „ 81 - Haar, Jæderen 27 Aug. 1882. Fem.sen. — 443 - , 231 - , 78 - | Øieren 7 Sept. 1887. Fem. — 430 - „216 - , 79 - Neerland, Jæderen 12 Mai 92. Recurvirostra avocetta, Lin. 1766. Tilfeldig Gjest. Er med Sikkerhed blot 2 Gange skudt i Landet, nemlig ved Frederiksstad i 1840, og paa Hedemarken 1846, og intet indenlandsk Indiv. opbevares i noget af Lan- dets Musæer. Dog har sandsynligvis ogsaa i de senere Aar et og andet Expl. fundet Vei til Landet. Den 9de Mai 1882 blev i Stranden ved Kvalben paa Jæderen seet en Fugl, der var ukjendt af Beboerne, og hvis Beskrivelse neppe lader Tvivl om, at det har været et (sandsynligvis fra Jylland fordrevet) Expl. af denne Art. | Totanus calidris, (Lin.) 1766. Trekke. Hører til de tidligste Trækfugle paa Landets Sydkyst, og indfinder sig paa Jæderen undertiden allerede i Slutningen af Marts (Stavanger 27de Marts 1882), de fleste dog i Løbet af April. Delvis stationer. Enkelte Indiv. ere ogsaa fundne over- vintrende her. Ifølge Adj. Bahr bleve 3 St. observerede ved Nærbø paa Jæderen 27de Jan. 1884; ligeledes blev et Expl. iagttaget sammesteds ved Gaarden Nærland 15de Jan. 1890. Den benævnes paa Jæderen ,Rødstilk*, i Nordland ,Skvat- Kjeld*. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 225 Varietet. Et Ex., som jeg skjød ved Kolnæs paa Jæderen 26de Juni 1890, havde flere hvide Fjær i Issen, ligesom en af Vingefjærene var hvid (Univ. Mus.). | M. Totall. 273 mm. V. 156mm. H. 61mm. Jæderen 6 Juni 1881. M. — 214 - six SOO 1863 - Jæderen 11 Mai 1882. M, — 278 - x. FOO , 04 - Jæderen 12 Mai 1882. Fem. — 2855 - 2 165^- OG E Jæderen 27 Mai 1881. Fem. — 283 - RSS » 66 - Jæderen 6 Juni 1881. Fem. — 290 - » 160 - 2560 += Jæderen 12 Mai 1882. Fen. — 271 - 2:4 160 = vbt .- Jæderen 13 Juni 1884. Totanus fuscus, (Lin.) 1766. Rugende? i Norge. Sikre Iagttagelser om denne Arts Ruge- forholde hos os foreligge endnu ikke. Dog kan det neppe betvivles, at den ruger 1 Finmarkens indre Dele; Sommeren 1888 traf Distr.lege Wessel ved Tschoalme-javre 1 Syd-Var- anger flere sortfarvede Snepper, som han med Sikkerhed antog for denne Art. Trekket. Det er sandsynligt, at T. fuscus naar sine nord- lige Rugesteder ad østlig Vei over Rusland og Østersølandene, og at Vaartrækket sjelden eller aldrig bergrer Norges sydlige Dele. Skjent hidtil, saavidt vides, intet Indiv., der er skudt om Vaaren hos os, er bleven undersegt eller opbevaret, tør den muligens vise sig her tilfeldigt; den bte Mai 1890 lagttoges ved Høilandsvand paa Jæderen 5 Individer af en Sneppe, hvoraf den ene var næsten helt sort, og som muli- gens have tilhert denne Art. Heller ikke Hosttrækket synes 1 nogen synderlig Grad at berøre Landets Kystlinie. Dog indtræffer den aarlig om Hosten paa flade Strandenge 1 Finmarken og 1 Kystegnene mod Syd saa langt, som til Trakterne om Tromsø (Tromsgen, Maalselvedalen); ligeledes kjendes spredte Individer, skudte om Hosten langs Vestkysten, saasom i Lofoten og Vesteraalen, Helgelandskysten, Trondhjemsfjorden, og de sydlige Kyster ned til Jæderen og Egnen om Frederiksstad. Men alle disse Tilfælde ere sporadiske. Skjønt Trekket, som ovenfor nævnt, sandsynligvis gaar - østligere, end den norske Kystlinie, kjendes dog neppe mere, Nyt Mag. f. Naturv. XXXV. III. 15 226 | R. Collett. end et enkelt Tilfelde, hvori denne Art er truffet i Landets indre Dele. Dette var et Indiv., skudt af Forstmester Barth ved et Fjeldvand i Vaage (Gudbrandsdalen) 8de Aug. 1886. Muligens har dette ikke engang befundet sig paa Trækket men været et oversomrende (yngre) Individ. De fleste Host-Exemplarer have været iagttagne i Sep- tember og October, undertiden allerede i August (Frederiks- stad 23de Aug. 1892, T. Petersen). I 1886 blev et Expl. skudt i Rissen (ved Trondhjemsfjorden) endnu i Beg. af November; overvintrende er den ikke hidtil iagttaget hos os. Oversomrende. Et og andet af de yngre, endnu ikke for- plantningsdygtige Individer tilbringe Sommeren ved Landets sydlige Kyster. Saaledes eier Stav. Mus. et Ex., skudt paa Jæderen 5te Juli 1881. Aars-Ungerne. De forste Aars-Unger vise sig ved Fin- markens Strande allerede i Juli. Saaledes traf jeg dem den 22de Juli 1883 ved Nyborg (i Bunden af Varangerfjorden), og senere samme Aar ved Vardg daglig i Slutn. af Maane- den, saavel som ved Tamsg og Repvaag i Porsanger i Beg. af August s. A. De holdt sig næsten altid enkeltvis, eller undertiden i mindre Flokke; ældre Indiv. saaes ikke blandt dem. I Væsen vare de noget ulige de gvrige Totaner; ofte kastede hele Flokken sig ned i smaa Vandsamlinger, og svom- mede her friviligt om paa dybt Vand, ligesom Phalaroper, og viste sig herunder kun lidet sky. M. jun. Totall 326mm. V. 164mm. H. 68mm. Vardø 31 Juli 1883. M. jun — 34 - > 166 - , 70 - Vardø 31 Juli 1883. Fem. jun. ^ — .. 337 — bhp: b: aes » 68 - Vardø 31 Juli 1883. Fem. jun. — 325 - , 163- , 68- Vardo 31 Juli 1883. Totanus glottis, (Lin.) 1766. Ruger ved Fjeldmyrerne paa de fleste af Landets sydlige Høifjelde, og er saaledes talrig paa Dovre og Langfjeldene med sine Forgreninger; ligeledes ere de talrige i det Trond- hjemske, og i alle Landets arctiske Dele, hvor de ruge paa de fleste Myrer nærved Elve eller Vande. I Dalbundene og paa de egentlige Lavlande søndenfor Dovre ere de neppe nogensinde fundne rugende; dog er det . Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 227 sandsynligt, at et. og andet Par kan ruge ved de store Myr- strækninger paa Jæderen og enkelte andre lavereliggende Ber og Strandbredde, hvor de undertiden ere iagttagne om Sommeren (saaledes ved Vansjo indenfor Moss). Flere af disse Sommer-Indiv. have dog sandsynligvis været yngre, og endnu ikke forplantningsdygtige. Rugetiden indtræffer i Begyndelsen af Juni; udklækkede Unger har jeg fundet i Holtaalen 25de Juni 1876, og andre ere fundne ved Matsjok (Tana 1 Finmarken) 23de Juni 1890 af Fiskeri-Insp. Landmark. Et Rede, som jeg undersegte ved Oldernæs ved Tana- elvens Udløb (Finmarken) 30te Juni 1885, laa paa en Tue i en vaad Myr blandt Gres, der blot var nedtrykt til en liden Hulning uden lose Straa. Ungerne havde netop forladt Redet, der endnu indeholdt de tomme Skaller. M. Totall. 347 mm. V. 183mm. H. 84mm. Barum 8 Mai 1881. M. — 362 - » 189 - , 77 - Skarnæs, Odalen 20 Mai 85. Fem. — 365 - , 188 - , 76 - Hjerkin, Dovre 1 Juli 1884. jd Totanus ochropus, (Lin.) 1766. Udbredelse. Denne Arts Nordgrændse 1 Norge kan for Tiden ikke med Sikkerhed angives. Det er sandsynligt, at den ruger idetmindste til Nordlands Grændse, under 65? N. B. da Cand. Thome 1 1887 den 11te Juli traf en Familie, bestaaende af de voxne og et Kuld nær fuldvoxne Unger i Namdalen. I Egnen om Trondhjemsfjorden opgives den at vere skudt i Ørkedalen, (medens den dog endnu ikke vides at vere afgivet til Trondhjems Museum fra Omegnen) Den 30te Juli 1887 traf jeg en voxen Unge ved Røros, sandsyn- ligvis udklekket i et af Dalforerne 1 det Trondhjemske. I sin Forekomst er denne Art strengere bunden til Lan- dets indre Dele, end T. glareola og T.calidris, og forekommer i Kystegnene næsten alene under Træktiderne, og her idet- hele kun sparsomt. Dog er det muligt, at et og andet Par ogsaa kan ruge paa Jæderen. Ti Rugesteder vælger den, i Modsætning til de gvrige Totaner, (maaske med Undtagelse af T. fuscus), helst Skov- myrerne, men forekommer overalt spredt og i ringe Antal. 15* 298 R. Collett. Dog er den ikke sjelden 1 Aaslierne omkring Christianiadalen og i flere andre af Landets sydostlige Skovtrakter, saavel i de noget høiereliggende, som i Havets Niveau; paa det egent- lige Høifjeld synes den at mangle om Sommeren. Trekket. Den ankommer til Landets sydlige Dele allerede i Slutn. af April, og treffes.i Begyndelsen ved Smaabække og Damme paa de netop snebare Enge, inden de begive sig til sine Klekkesteder i Aaslierne. Om Hosten sees de atter sparsomt paa de sydlige Strand- bredder, hvor de holde til ved Torvegrave eller paa Strand- enge, men sjelden i Selskab med andre af sin Slegt, og i Regelen blot enkeltvis eller et Kuld Ungfugle sammen. Uden- for Rugetiden er den yderst sky, og vanskelig at komme inden Hold. Rugeforholde. En enkelt lagttagelse om dens Æglægning hos os kan anføres. Den 18de Mai 1884 fandt Fiskeri-Insp. Landmark i Aker lige ovenfor Christiania et Kuld friske /Eg, 4 i Tallet, der vare anbragte 1 et netop ferdigbygget Rede af Turdus musicus, fra hvilket de retmæssige Eiere vare for- drevne. Dette laa omtrent i Brystheide 1 en ung Gran; for at bode paa det naturlige haarde Underlag, var Hulningen bleven udforet med lidt Mos, taget fra selve Redets Kant. Et Kuld nyklekkede Unger fandt jeg ved Konnerudværket (ner Drammen) paa en liden Skovmyr, 10de Juni 1883. Den eneste af Forældrene, som (under et flere Timers Ophold paa Stedet), viste sig hos Ungerne, var Hannen. Denne var sær- deles ængstelig, og satte sig ofte i Toppen af de Graner, der omgave Myren 4). M. Totall 236 mm. V. 140mm. H. 56 mm. Konnerud,Drammen10Juni83. M. — 251 - 5 Le 5 258 = Oppegaard 28 April 1892. Fem.— 247 - » 147 - » 60 - Bærum 8 Mai 1881. Fem.— | 258 - » AAD = DIE Oppegaard 28 April 1892. Totanus glareola, (Gmel.) 1788. Forekommer, i Modsætning til foreg. Art, i Landets syd- ige Dele væsentlig paa Hoifjeldene, hvor den ruger colonivis, *) Det hele Kuld findes opstillet paa Univ. Mus. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 229 paa flere Steder almindeligt; paa Lavlandene er den ulige sjeldnere, og den foretrækker her aabne Indsg- eller Elve- bredder, men findes sjelden i de smaa Skov-Myrer. I Egnen om Christiania ruger den ikke, men vel ved Oierens Strande, ved Vansjo ner Moss, samt paa Hvaleerne, (Arekilen paa Kirkgen). I Landets ke ruger den den derimod + ned til Havets Niveau. Trekket synes at foregaa hurtigt, og den træffes idethele kun sjeldent under dette paa Lavlandene. Om Vaaren kan den fra og til bemærkes i Christiania Omegn i Begyndelsen af Mai, men ganske sparsomt. Under Høsttrækket sees den endnu sjeldnere; paa Jæderen, hvor de fleste Arter Vadere vise sig i store Flokke fra Slutn. af August til Slutn. af Sep- tember, sees den saagodtsom aldrig. I Finmarken er 7. glareola idethele langt talrigere, end 1 Landets sydlige Dele; men disse nordlige Landsdele naar den ad ostlig Vei, og Trækket felger herunder neppe Kystlinien. Rugeforholde. Horer til de tidligt rugende Vadere, og har i de sydlige Egne Æg i Slutningen af Mai eller Begyndelsen af Juni. I 1892 fandt saaledes Stud. Huitfeldt-Kaas nyklæk- kede Unger i Grue (Österdalen) allerede 19de Juni; ved Fok- stuen paa Dovre, hvor aarligt adskillige Par ruge, fandtes friske Æg 7de Juni 1873, og 12te og 13de Juni 1886. Flugt- voxne Unger saa jeg sammesteds saavel i 1874, som 1 1887 i de første Dage af Juli. Den rugende Fugl ligger saa fast paa Æggene, at den undertiden næsten lader sig berøre med Haanden. Ere Un- gerne udklækkede, udvise Forældrene, især Hannen, den yderste Ængstelighed, og sætte sig, under en uopherlig Skrigen, i Toppen af Buske og Træer i faa Skridts Afstand fra Jægeren; begge Kjøn have Rugepletter. JM. Totall. 214mm. V. 123mm. H. 50mm. Nyborg, Varanger 22 Juli 83. M. — 223 - 510123 = 2 496 Nyborg, Varanger 22 Juli 83. M. — 225 - na lbs a3, - Nyborg, Varanger 9 Juli 1885. Fem. — 229 - edi 128 - 2r 9E - V. Aker 21 Mai 1885. Totanus hypoleucos, (Lin.) 1766. Paa Fyrlygterne. Er en af de (faa) Vadere, som under- tiden ere trufne paa Fyrlygterne i de morke Hostnetter; 230 R. Collett. Univ. Mus. har modtaget et saadant Expl. fra Villa (udenfor Namdalen) 1ste Sept. 1886. ZEglegmingen foregaar i Landets sydlige Dele i Begyn- delsen af Juni. I 1890 fandt jeg paa Jæderen allerede smaa Unger 23de Juni, saaledes at friske Æg her ere lagte i de sid- ste Dage af Mai. Ungerne forlade Redet faa Timer efter at de ere udklækkede. Svømmer og dukker med Lethed, især Ungfuglene under Fare. I Juli 1882 iagttog jeg paa Jæderen, hvorledes et Expl., der var forfulgt af en Falco aesalon, kastede sig ned midt i Vandet, dukkede som et Lyn, og kom først op flere Secunder efter, at Falken var strøget forbi. M. Totall. 207 mm. V, 107mm. H. 56mm. Urskoug 17 Mai 1883. M. — 208 - E. d tdeo BUS UNS Bærum 18 Mai 1883. M. — 210 - » 112 - ,.55 - ‘Pærum 15 Momie Phalaropus hyperboreus, (Lin.) 1766. Udbredelse. Bebor i Norge hovedsagelig Landets nord- ligste Dele, Finmarken og Tromsø Amt, hvor den idethele er talrig; fremdeles forekommer den i ringe Mængde 1 Kyst- egnene i Nordland, samt endelig i en mindre Stamme paa Høifjeldene, Dovre og dens Forgreninger. Den nordlige Stamme har sin storste Udbredelse 1 Fin- marken, hvor de forekomme i de fleste Strandsumpe, hvor der findes græsbevoxede Vandsamlinger, samt i Myrvandene paa Verne og langs Bredderne af de større Fjorde. | Sondenfor Finmarken forekomme de endnu paa Troms- gen, samt paa enkelte af Øerne i Lofoten og Vesteraalen; langs Nordlands Kyster synes de at optrede mere spora- disk, men klekke dog hist og her i Skjergaarden ned til Berne udenfor Helgeland. Det sydligste Sted, hvor den hidtil er fundet om Sommeren i dette District, er paa Vegø, hvor Fiskeri-Insp. Landmark i 1888 fandt en liden Coloni bosat. Sondenfor Nordland synes den ganske at mangle i Lan- dets Kystegne. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 231 Den sydlige Stamme. Medens denne Art i Landets nord- lige Dele forekommer næsten alene i Havets Nærhed, men er sparsom i det indre, tilherer den sydlige Stamme alene Hoi- fjeldet, men er ikke fundet rugende i Kystegnene eller paa Lavlandet. I Trondhjem Stift er den allerede af de ældre Forfattere truffen i Omegnen af Selbo, ligesom den er omtalt fra det Romsdalske; med fuld Sikkerhed er den forst i Juli 1892 fundet rugende i disse Egne, nemlig ved Essandsø i Selbo af Stud. Huitfeldt-Kaas. Colonien paa Dovre, som jeg tidligere (M. Medd. 1873—76, p. 188) har omtalt, holder sig fremdeles ved Fokstuen, hvor jeg endnu i 1884 iagttog flere rugende Par i den lange Myr nordenfor denne Fjeldstue. Ogsaa paa Fjeldene i Vaage (Gudbrandsdalen) er den at Forstmester Barth funden paa flere Steder Sommeren 1881, iser ved Muvand. Endelig har Forstcand. Aall i 1874 truffet den ved Vinstervandene i Valders, det sydligste Punct, hvor den hidtil er fundet rugende hos os. Rugeforholde. Rugetiden strækker sig (1 Finmarken) fra Midten af Juni til ud i Juli. I 1883 traf jeg de forste Dun- Unger i Porsanger 5te Juli, og de forste voxne Unger 20de Jul. I 1885 fandt jeg ved Nyborg i Varanger ligeledes ud- klekkede Unger Yde Juli, men samtidigt friske Æg, tildels endnu ucomplette Kuld. Paa denne Localitet (og andre i disse Trakter) laa Re- derne især under Buske af Salix myrsinites, omgivne af de blom- strende Pinguicula villosa, og vare i Bunden udforede med Blade af den nævnte Salıx; hvor Rederne ere anbragte paa smaa Tuer i selve Vandet, bringes ofte et anseligt Rede- materiale sammen; men undertiden kan dette være særdeles mangelfuldt, og Æggene ere da slet beskyttede mod det vaade Underlag. Paa Dovre vare Kuldene i 1884 nylagte 17de Juni. Re- derne laa her ved smaa Vandsamlinger i Myren, tæt bevoxede ved Menyanthes, og omgivet af Saliceter. Enkelte Kuld indeholde blot 3 Æg, men det normale Antal er 4. — Trekket. Hovedstammen, der befolker Finmarkens Strand- sumpe, naar disse Landsdele hovedsagelig (eller udelukkende) 232 R. Collett. ad ostlig Vei, over Bottenhavs-Landene og Rusland, men be- rorer neppe Norges Vestkyst. Under Træktiderne hører derfor denne Art til de sjeld- nere Gjester hos os. Et ringe Antal er iagttaget udenfor Landets sydvestlige Kyster; 1 1887 modtog Univ. Mus. en Del Indiv., skudte paa Havet ved Grip udenfor Christiansund den 25de August. Ligeledes er et og andet Indiv. afgivet til Musæerne fra andre Puncter af Kysten; men ogsaa paa Jæde- ren forekommer den blot tilfældigt. Disse Vestkyst-Individer tilhore sandsynligvis de Smaa-Colonier, der ruge langs Ky- sterne af Nordland og i Lofoten. Ogsaa af de Colonier, der bebo de sydlige Høifjelde (den sydlige Stamme), træffes blot et og andet Indiv. under Trekket ved Elve og Indseer i de indre østlige Dele. Et Ex. blev skudt i Tønsæt 29de Mai 1888, og indsendt til Univ. Mus.; den 17de Juni 1891 traf Stud. Huitfeldt-Kaas et Par St. i Glommen udenfor Stai i Østerdalen. Aars-Ungerne ere i Finmarken reisefærdige allerede i de første Dage af August. I 1885 saa jeg paa Vardø smaa Flokke af saadanne, der i den stærke Storm laa og vuggede sig som Skumpletter paa Toppen af de meterhøie Bølger. Farve. Af det ovenfor nævnte, under Vaartrækket i Juni 1891 skudte Par, der opbevares paa Univ. Mus., havde Hannen (modsat Regelen) den livligste Farve; hos denne var det rust- røde Tverbaand over Brystet bredt og uden Afbrydelse, hos Hunnen afbrudt. Det er væsentlig under Rugeperioden, at Hannerne blive matfarvede, og deres Fjære slidte. Qgsaa mellem Individer af samme Kjøn kan der være Forskjel i Dragten. ‘ 3 Individer, skudte ved Fokstuen 4de Juli 1884, havde folgende Udseende: En livligt klædt Hun (uden Rugepletter) ; en næsten ligesaa livligt farvet Han (med Rugepletter), og en særdeles tarvelig klædt Han med store Rugepletter. De 2 førstnævnte vare hinanden temmelig lige, men Hannen havde sort Overhoved, og Hætten havde red Indblanding, medens hos Hunnen Overhovedet var skiferfarvet, og uden rodt. Ryg- gen var ligeledes hos den sidste mere ensfarvet, med blaagraat Skjer, og med smalere gulhvide Striber, end hos Hannen. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 233 M. Totall 181 mm. V.101mm. H. 42mm. Nyborg, Varanger 20 Juli 83. M. — 19 - ». FÖDS » 43 - | Nyborg, Varanger 20 Juli 83. M. — 187 - gå UB » 45 - Nyborg, Varanger 24 Juli 83. EMEN — 1188 - ys E EBOS , 49 - Fokstuen, Dovre 4 Juli 1884. M. — 184 - wr IO m d.i Fokstuen, Dovre 4 Juli 1884. Fem. — 192 - or oars pee 70 Fokstuen, Dovre 4 Juli 1884. Fem.— 198 - JO os » 4 - Tønsæt 29 Mai 1888. Crymophilus fulicarius, (Lin.) 1766. Tilfeldig Beseger. I Lobet af de seneste 20 Aar ere blot et og andet (neppe over et Dusin) Indiv. af denne Art skudt og opbevaret hos os. Alle hidtil i Norge fundne Individer ere fældte i Host- eller Vintermaanederne. Alene i Varanger- fjorden synes den at forekomme noget oftere, og den indfinder sig her, ifolge Meddelelse af Hr. Nordvi, sparsomt om Hosten, men iagttages neppe hvert Aar. Trækket gaar utvivlsomt ostligere; om Vaaren vides den ikke funden hos os, og den er ikke, saaledes som de fleste ovrige arctiske Vadere, truffet oversomrende hos os. 2 Indiv. ere fundne i de seneste Aar; et er skudt ved Kvalben paa Jæderen i Aug. 1878, og afgivet til Stav. Mus.; det andet blev skudt 30te Oct. 1887 ved Drobak, saaledes ner Bunden af Christianiafjorden, og indsendt til Univ. Mus. Dette Expl. bar Vinterdragten. T Ventrikelen af det sidstnevnte Expl. indeholdt Dele af Insecter (en Perla), samt Grus. Fem. Totall 240mm. V. 137mm. 68mm. Drøbak 30 October 1887. Fam. Charadriidae. Charadrius pluvialis, Lin. 1766. Trekket. Ankommer til Landets sydlige Lavland (Lister- land og Jæderen) i Slutningen af Marts, enkelte Aar allerede i Maanedens torste Halvdel. Saaledes iagttoges en Flok ved Stavanger i 1883 (ifolge Adj. Bahr) allerede 4de Marts; i 1884 begyndte det egentlige Trek her den 15de Marts, medens enkeltvis Individer vare seede tidligere. 234 |» B Collett. I de seneste Åar ere de første Individer iagttagne paa Jæderen 17de Marts 1889, 13de Marts 1890, 27de Marts 1899. Hos det førstnævnte af disse, der indsendtes til Univ. Mus., vare de første sorte Sommerfjær ifærd med at bryde frem paa Underlivet. I Dalbundene i Landets indre Dele vise de sig først, naar disse en Tid have været snebare, eller i Slutningen af April, for senere at begive sig op til sine Rugesteder paa Fjeld- myrerne. Høsttrækket foregaar fra Midten af September af til Udgangen af October, eller endnu senere. Herunder samle de sig i større Antal paa Øerne i Øieren, paa Lister- land og Jæderen, og andre aabne Localiteter i Kystegnene. Allerede medio August indfinde de sig her i store Flokke, hovedsagelig Aarsunger, blandede med en og anden sortbuget ældre. Paa Fyrlygterne. Enkelte Individer ere undertiden dræbte mod Fyrlygterne om Høsten; saaledes har Univ. Mus. mod- taget Expl. fra Egerø Fyr 12te Sept. 1889, fra Ona Fyr 6te Oct. 1885. Under Vaartrækket vides dette ikke at have ind- truffet hos os. Delvis stationer. Et og andet Indiv. er fundet overvin- trende paa Jæderen; saaledes ere Expl. iagttagne her i Jan. 1882, 1 Febr. 1883, og i Febr. 1885. ZEglegningen. Paa Jæderen, hvor denne Art ruger (lige- som overalt i Kystegnene hos os) i kun ringe Antal, foregaar Æglægningen allerede i Beg. af Mai; jeg har i 1885 erholdt udklækkede Dun-Unger 1ste Juni, og iagttog i 1889 flyvedyg- tige Unger den 23de Juni. I Landets nordlige Dele er Un- gerne neppe udkomne af Æggene før i Slutningen af Juni (Nyborg, Varanger 7de Juli 1885, 28de Juni 1890). Æggenes Udrugning foretages sandsynligvis oftest af Hannen. Ved de 2 Leiligheder, hvor den rugende Fugl er skudt, forat Kjønnet kunde constateres, har dette været Hanner (cfr. Shien Zoologist 1883). Varietet. I en Flok Ungfugle, som jeg traf paa Jæderen 6te Aug. 1887, fandtes et Indiv. med hvide Vingespidser. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 235 . I Treer. Forstcand. Feragen skjod 6te Aug. 1885 i Val- ders et Indiv., der sad 1 Toppen af en 3 Meter hoi Gran. M. Totall. 290 mm. V, 185mm. H. 75mm. Bærum I Mai 1881. NE —— 285 - » deg GE - Lillestremmen 1 Mai 1887. Fem. — 290 - „ 174 - 2 - Aursuen Sø 25 Juni 1882. Eudromias morinellus, (Lin.) 1766 Rugetiden indtræffer paa Landets sydlige Høifjelde i den første Halvdel af Juni, saaledes i Regelen lidt senere, end hos foreg. Art. Nyklækkede Unger fandtes saaledes af Fiskeri- Insp. Landmark paa Neverfjeld (indenfor Lillehammer) 1 1870 den 22de Juni. I Finmarken har jeg ikke fundet nyklækkede Unger før Ste Juli (1872); men i Regelen vise Ungerne sig først ved Midten af denne Maaned. 21de Juli 1885 fandt jeg 2 Kuld Dun-Unger ved Vadsø, begge omtrent 8 Dage gamle; begge Kuld indeholdt blot 2 Unger, der ledsagedes af den ene af Forældrene re medens den anden var usynlig. Under Rugetiden er denne Art yderst lidet sky, og det har hændt, at Hannen, medens den har havt Unger i Nær- heden, har holdt sig saa stille og urørlig, at den næsten har ladet sig gribe med Haanden. Sydlige Rugesteder i Norge ere Norefjeld i Krydsherred, og Hardangervidden under 60? N.B. Det er fremdeles sandsyn- list, at den ogsaa ruger paa Fjeldene indenfor Jederen; som tidligere meddelt 1), fandtes den saaledes rugende i 1877 inden- for Stavanger. M. Totall. 236 mm. V. 155mm. H, 68mm. Varhoug, Jæderen 18 Mai 84. Fem. — 250 - PALETTE 5 63 - Gjæsvær, Nordcap 8 Juni 85. Fem. — 244 - , 158 - , 66 - Torungen, Arendal 27 Mai 88. Aegialitis hiaticula, (Lin.) 1766. Udbredelse i det Indre. Er talrig langs Norges Kyster fra Hvaløerne til Varangerfjorden. I Landets nordlige Dele fore- 1) M. Medd. 1877—80, p. 359. 236 R. Collett. komme de ligeledes ved de fleste Indsøer i det Indre, hvor. der findes passende Localiteter; søndenfor Trondhjemsfjorden er den derimod sparsom indenfor Kystegnene, og ruger her i de indre Dele hovedsagelig paa Fjeldene. Saaledes forekomme de ved mange af Indsgerne i Namdalen, i Egnene ind mod Rigsgrendsen i det Trondhjemske (Meraker) samt i Selbo; sondenfor Dovre ruge de blot hist og her i det Indre, saasom i Kvikne, ved Fokstuen, samt ved Roros, ligesom de ere fundne bosatte ved enkelte andre af Fjeldsøerne i Valders og Gudbrandsdalen. Ogsaa i Nordland forekomme de ved enkelte af Vandene 1 det Indre, men have her, som omtalt, sin fornemste Udbre- delse ved Kysten. Ved de laverehggende Indseer i Landets sydlige Dele træffes de blot undtagelsesvis, selv under Træktiderne. En Flok iagttoges 30te Mai 1885 ved Hamar af Fiskeri-Insp. Landmark, sandsynligvis paa Vei op til en af Rugestederne ved de nordenfor liggende Fjeldsøer. Trækket. Hører til Kystens tidligste Trækfugle, og ind- treffer paa Jæderen i den forste Halvdel af Marts; i Begyn- delsen af April ere 1 Regelen de fleste ankomne. De tidligste Individer, som Univ. Mus. have modtaget fra denne Localitet, ere indleverede 13de Marts 1890, 11te Marts 1891, 19de Marts 1892. De fleste Exemplarer have paa denne Tid allerede anlagt fuld Sommerdragt; alene hos enkelte kan Brystbeltet endnu bere Spor af graalige Vinterfjer. Et Indiv., skudt lste Juni 1890, var mærkeligt derved, at saavel Pandebaan- det, som Brystpletten var oplost i ligesaamange graa, som sorte Fjære. Dette Indiv. var rugende. Paa Fyrlygterne. Et og andet Indiv. er falden mod Fyr- lygterne i de morke Vaar- og Hostnetter. Et Vaar-Indiv. modtog Univ. Mus. fra Lynger Fyr 26de April 1890. ZEglegningen foregaar uregelmæssigt. Paa Jæderen findes de første Æg i Rederne undertiden allerede i April (Nær- land 27de April 1890), men oftere i Mai (Haar 11te Mai 1892), og de første smaa Unger vise sig i Slutningen af denne Maaned. Men undertiden findes temmelig smaa Unger endnu langt ud i August, der dog maaske tilhøre Aarets 2det Kuld. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 237 Saaledes saa jeg ved Haar paa Jæderen 12te Aug. 1885 et Kuld Unger, der neppe vare over 10 Dage gamle. M. sen. Totall. 195 mm. V. 132 mm. H. 59mm. Haar, Jæderen 21 Aug. 1884. Fem. — 19 - , 126 - , 61 - Ele, Laurkullen 25 Juni 1881. Fem. — 203 - , 133 - , 60 - Nerland, Jederen 13 Marts 84. Aegialitis alexandrinus, (Lin.) 1766. Udbredelse. Denne Art blev ferste Gang med Sikkerhed paavist i Norge i 1881, da jeg traf en liden Flok paa Jæde- rens Rev den Iste Juni; et af Exemplarerne blev skudt, og er opstillet paa Univ. Mus. By, I de senere Aar har jeg gjentagne Gange i Mai til Juli besagt denne Del af Kysten, og altid gjenfundet den paa den ovennævnte Localitet, saaledes at den synes at forekomme her aarligt, om end idethele 1 ganske ringe Antal. De ere her udbredte fra Nærland-Gaardene indtil Solesanden (hen- imod Tananger), altsaa paa en Strækning af Kysten af omtr. 25 Kilom. Om den optræder paa andre Puncter af vor Kyst, er ukjendt. | Paa Jæderen bebor den udelukkende de flade Sand- strande, som især findes udenfor Gaardene Vik, Orre, paa Revspidsen, samt ved Solesanden indtil Kolnæs. Den er sikrest at treffe paa Jæderens Rev, hvor jeg har seet den saavel paa den egentlige Sandstrand, som oppe mellem Grus- voldene (de gamle Strandlinier) 1 nogen Afstand fra Stranden, mellem den sparsomme Vegetation af Cakile maritima, Carices, Potentilla auserina, og andre Sand-Vexter. Et Par Gange har jeg besøgt de samme Localiteter om Høsten, men da ikke kunnet gjenfinde dem. Rugeforholde. Y 1882 traf jeg flere Expl. paa Jæderens Rev den 17de Mai; de vare paa denne Tid endnu neppe rugende, og et Par skudte Indiv. havde ikke Rugepletter. Rugetiden indtræffer sandsynligvis forst ved Slutningen af Mai. I 1884 fandt jeg et Kuld nyklekkede Unger, 3 i Tallet, den 19de Juni; disse havde da ikke fjernet sig mange 1) Forh. Vid. Selsk. Chria. 1881, No. 10. 238 R. Collett. : Skridt fra Redet, der laa mellem de terre Laminaria-Stilke, som ragede op af Sandet paa et Sted, hvor der ikke fandtes Spor af Vegetation. I 1888 fandt Fiskeri-Inspector Landmark ved Gaarden Sele et Rede med 3 friske Æg den 17de Juni, saaledes at forste Æg her var lagt 30te Mai. Dette Rede laa mellem Smaasten og Sand, ganske som hos A. hiaticula. Udenfor disse 2 Tilfælde er denne Arts Æg eller Unger hidtil ikke fundne hos os; dog har jeg flere Gange iagttaget Par, der ved sin Adfærd have vist, at de have havt /Eg eller Unger 1 Nærheden. En Del, maaske de fleste, af de paa Jæderen optrædende Individer ere yngre og ikke forplantningsdygtige, og kun et forholdsvis ringe Antal Par synes at ruge. Vesen. De lobe med den yderste Hurtighed over Sandet, og ere i lang Afstand kjendelige fra de gvrige Arter ved sit skinnende hvide Underliv, der ikke er afbrudt af noget Brystbelte. De ere ofte temmelig sky; men i Nærheden af Rede eller Unger nærmer den sig indenfor Skudhold, stadigt lebende i store Kredse omkring Jægeren, og af og til anstil- lende sig som saaret. Deres Skrig er eiendommeligt, og lyder omtrent #rik-trik-poit; ogsaa høres et Angstskrig, der minder om det tilsvarende hos Phal. hyperboreus. Angaaende denne Arts Synonymi (— À. cantianus, (Lath.) 1801, et auct.), har jeg meddelt en Del Bemærkninger i Forh. Vid. Selsk. Chria. 1881, No. 10 (p. 5). Min 10 - 110 - 2. AS Jæderens Rev 17 Mai 1882. M} SIO 110 - „ 4 - Jæderens Rev 18 Mai 1882. M. Totall. 173mm. V. 112mm. H. 47mm. Jederens Rev 1 Juni 1881. Fem. — 175 - st dee » 47 - Jæderens Rev 19 Juni 1884. Aegialitis curonicus, (Gmel.) 1788. Udbredelse. Er hidtil saagodtsom udelukkende funden ved Bredderne af Christianiafjorden, fra Hvaløerne af og op til Øerne udenfor Moss; om den for Tiden ruger i Fjordens inderste Dele, kan ikke opgives. . Indenfor det nævnte Gebet er Arten temmelig talrig, og mangler sjelden ved de smaa Sandbugter, som fimdes paa de fleste Steder, især paa Fjordens Østside. Paa Vestsiden er Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 239 den noget sparsommere, men er dog fundet rugende ved Frederiksværn og Laurvig, ved Vallø, samt paa Øen Mølen. Udenfor Christianiafjorden synes Arten ikke at fore- komme regulært hos os. Saaledes synes den ganske at mangle paa Listerland og Jæderen, hvor jeg med Omhyggelighed næsten aarligt har eftersøgt den. Derimod forekommer den muligens ved enkelte af Indsøerne i Landets sydlige Dele, og er af Prof. Rasch angivet som paa hans Tid (i Femti- og Sexti-Aarene) at ruge almindeligt ved Øieren, ligesom han har iagttaget den hist og her ved Glommen samt ved Rands- fjorden. Det er sandsynligt, at fremdeles et eller andet Par ruger ved Øieren, hvorfra jeg endnu i de sidste Aar har er- holdt Individer (7de Mai 1890, bte Sept. 1892). Et Ex. blev skudt af Dr. Lønnberg ved Glæsvær udenfor Bergen i Aug. 1890, sandsynligvis et omstreifende Indiv. Æglegnmingen indtræffer i Slutningen af Mai. Paa Hval- gerne fandt jeg i 1865 det tidligste Æg den 21de Mai; i 1891 fandtes nyklækkede Unger (ved Mølen) allerede den 4de Juni !). M. Totall. 173 mm. V. 111 mm. H. 59mm. Bærum 9 Mai 1884. M. — 182 - AR NS = Ex “OT = Elo, Laurkullen 4 Juli 1886. Fem. — 172 - i HER Els, Laurkullen 25 Juni 1881. Fem. — 113 = JA VE hy Ok a= Els, Laurkullen 25 Juni 1881. Fem. — 181 - xor = 93.5 Laurvig 2 Juni 1884. Squatarola helvetica, (Lin.) 1766. Trekket. Viser sig under Trækket, iser om Hosten, mer eller mindre talrigt paa flade Strandbredder langs Kysten lige fra Christianiafjorden af; dog er den tilsyneladende sparsommere i de nordlige Dele, end paa Strækningen sondenfor Trond- hjemsfjorden. Til Jæderen og Listerland ankomme de forste omkring Midten af August; disse ere i Regelen ældre og ud- 1) I 1889 modtog Univ. Mus. fra Fiskeri-Insp. Landmark et Kuld ny- klekkede Unger, hvilke nu ere opstillede. Redet, der laa i en Brakager nærved Stranden, havde den 20de Juni indeholdt 2 Unger og 1 Æg; det sidste lagdes i en Æske, og da denne aabnedes 3 Dage senere, var Ægget udklekket, uden at være bleven varmet underveis. 240 R. Collett. farvede, medens Ungerne indtræffe noget senere. De afreise lidt efter lidt i Lobet af September og October; i 1885 mod- tog Univ. Mus. et Ex. endnu 17de October fra Jæderen. Deres Antal er dog betydeligt aftaget 1 de senere Aar (som det er Tilfældet med saagodtsom alle trækkende Arter), og de vise sig nu 1 enkelte Aar ganske sparsomt, hvor de endnu i Sytti-Aarene fandtes 1 Mængde. Om Vaaren sees de idethele blot enkeltvis, og Vaartræk- ket synes kun i ringe Grad at bergre Norge. De forste indtreffe paa Jæderen henimod Slutningen af April (23de April 1889, 28de April 1890), men forsvinde hurtigt. Dog sees aarlig et og andet oversomrende Individ, der tilbringer Sommeren uden at ruge paa disse sydlige Bredder (6te Juni 1891). | Landets indre Dele besege de blot undtagelsesvis under Træk- ket. En Localitet, hvor de her synes aarlig at have Tilhold, ere de flade Ger og Halvger i Øieren ovenfor Christiania. Her treffes jevnlig mindre Selskaber, yngre, og udfarvede, om Høsten (i 1890 saa jeg de sidste Expl. herfra 2den Oct.). En enkelt Gang har jeg seet Expl. fra Øieren ogsaa om Vaa- ren; den lite Mai 1877 og de følgende Dage havde adskil- lige Indiv. sit Tilhold paa Cerne i denne Indso, og flere bleve skudte. Ved Frederiksstad er ligeledes ifolge Cand. Thome et og andet Individ skudt om Høsten, tidligst 14de August (1881), senest 12te Oct. (1886). | Det er sandsynligt, at de Individer, der træffes paa Øierens Øer, have naaet did under Trækket langs Kysten, men at der ikke foregaar noget virkeligt Træk op gjennem Landets indre Dalfører til eller fra Norden. Delvis stationer. Et og andet Indiv. er istand til ogsaa at tilbringe Vinteren paa Jæderen i det milde og sneløse Havclima. Den 6te Nov. 1891 saaes et Indiv. ved Gaarden Nærland, og Vinteren 1892—93 blev ligeledes et Indiv. iagt- taget sammesteds (dette saaes sidste Gang 4de Febr. 1893). Føde. Langs Kysten er denne Art hos os i overveiende Grad en Strandfugl, der sjelden fjerner sig fra selve Stran- den eller de tilstødende Enge, og sjelden søger Føde i de egentlige Myrer i nogen Afstand fra Søen. Ventrikelen af Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881 —92. 241 et Par ved Øieren i Sept. 1881 skudte Indiv. (saaledes fra Landets Indre) indeholdt: hos det ene Lumbrici, samt Larver af Noctuer; hos et andet Larver af Diptera og Phryganeer, en Planorbis, samt enkelte Fro af en Potamogeton. M. Totall.315 mm. V. 197mm. H. 87mm. Øieren 16 Sept. 1881. Wr — 305 - , 195: PR cy = Haar, Jæderen 27 Aug. 1882. M. — 285 - „ 194 - EHRE us Orre, Jæderen 29 Aug. 1882. M. — 305 - » 4934. 29 RO Haar, Jæderen 17 Oct. 1885. HE. 316 - ur d Aud for Øieren 9 Sept. 1887. . Bm..— 322 - 1950 X 5 - Øieren 27 Sept. 1881. Fem. — Si» > 0S = Pad Yj Haar, Jeederen 19 Aug. 1885. Vanellus vanellus, (Lin.) 1766.. Udelukkende Kystfugl. Denne Art er hos os strengt bun- det til Kystegnene, og ruger ikke i Landets Indre i nogen betydelig Afstand fra Seen. Men neppe nogen af vore ovrige Vadere viser sig saa ofte sporadisk udenfor sine egentlige Tilholdssteder, som denne. Saaledes iagttages aarlig under Træktiderne (især om Vaaren) forvildede Indiv. hist og her ogsaa 1 de indre Dalfører, eller selv i Fjeldegnene; oftest vise disse sig blot enkeltvis, men undertiden indfinde sig hele smaa Selskaber, der en kort Tid tage Ophold paa den frem- mede Localitet, og atter forsvinde. Saaledes havde en Flok paa 12 St. den 26de og 27de Juni taget Ophold ved et Vand 1 Skiager 1 Vaage, saaledes i det subalpinske Gebet. Det eneste Sted, hvor jeg har fundet den rugende i nogen Afstand fra Søen, er paa de flade Øer og Halvøer i Øieren; Afstanden fra Bunden af Christianiafjorden er omtr. 20 Kilom. Nordgrendse. Det nordligste Punct paa Kysten, hvor denne ruger, kan ikke angives med Sikkerhed. Paa Ørlandet, og enkelte af de fladere Øer udenfor Trondhjem Stift, ruger den endnu aarligt; men i Helgeland synes den allerede at forekomme mere uregelmæssigt, skjønt den endnu ruger paa Tjette og Dønnæsø (66° 15° N. B.) Ovenfor Polarcirkelen op til Tromsø er den jevnlig iagttaget om Vaaren paa mang- foldige Puncter, men har neppe med Sikkerhed ruget. Omstreifere ere ogsaa i de seneste Aar trufne helt oppe 1 Finmarken (Oxfjord Mai 1882, Nord-Reisen Juli 1881, Gjæsvær Nyt Mag. f. Naturv. XXXV. III. | 16 wai Ke OT TVR pe e AS PIs VE NZD... - » 4 ay và a 242 R. Collett. ved Nordcap Juni 1885, Honningsvaag i Porsanger April 1881, - Kjelvig i Porsanger 3die April 1886). Paa Fyrlygterne. Et og andet Indiv. stoder an mod Fyr- lygterne i de morke Hostnætter. Univ. Mus. har saaledes flere Gange 1 October modtaget saadanne fra Lindesnæs Tyr" Delvis stationer. Overvintrende Expl. bemerkes jevnlig 1 de sydlige og vestlige Kystegne; saaledes træffes hvert Aar et eller andet Indiv. hele Vinteren igjennem paa Listerland og Jæderen, ved Stavanger, og paa de flade Wer udenfor Romsdalskysten. I Regelen ere disse Indiv. alene, og sjelden sees flere sammen, eller mindre Flokke; den 8de og 9de Dec. 1885 saaes dog, under en vestlig Storm, en hel liden Flok ved Utsire udenfor Stavangerfjorden; den 23de Jan. 1890 blev en Flok paa 7 St. iagttaget ved Christiansund, og et Ex. skudt og indsendt til Univ. Mus. Endelig bleve 2 forvildede Indiv. skudte i Aals Præste- gjeld i Hallingdal i Jan. 1882, saaledes midtvinters i en Fjeldbygd 1 Landets Indre. Føde. Ventrikelen af et overvintrende Individ (Hvaløerne udenfor Chr.fjorden 29de Jan. 1884) indeholdt en Mængde Coleoptera, samt Larver af Noctuer. Æiglægningen foregaar paa Jederen i de første Dage at April, undtagelsesvis allerede i de sidste Dage af Marts (25de Marts 1880, 31te Marts 1890). Den tidligste flugtvoxne Unge har jeg seet paa Jæderen 13de Juni 1884, og 18de Juni 1887. Redet er i sin Bygning noget afhængigt af Terrainet, og kan være temmelig stort, hvor Underlaget er meget fugtigt, men ubetydeligt paa tert Underlag. Ofte benyttes ter Tang som Redemateriale. Varieteter. 2 saadanne ere fundne i de seneste Aar. En af disse, en Hun, der indsendtes til Univ. Mus. fra Varhoug paa Jæderen 15de April 1884, var en partiel Albino med lyst graaagtig Ryg, og med Brystpletten blegere, end normalt. Det andet var ligeledes, ifelge Adj. Bahr, en Albino, erholdt paa Jederen i Juli 1881. M. Totall 340mm. V. 235mm. H. 115mm, Haar, Jæderen 13 Mai 1882. BES. 338 - re JD se > Varhoug, Jæderen 24 Febr. 84. Fem. — 304 - 2 oer SE SOG gc Sele, Jæderen 20 Mai 1883. SE à 0 Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 243 Strepsilas interpres, (Lin.) 1766. Delvis stationer. Aarligt overvintre enkelte Individer eller mindre Selskaber hist og her i Landets sydlige og vestlige Kystegne. I hvert af de sidste Aar har saaledes Univ. Mus. modtaget Expl. fra Jæderen, skudte i Januar og Februar, og de ere her paa enkelte Steder iagttagne i Smaaflokke paa indtil et Dusin St, undertiden 1 Selskab med ligeledes over- vintrende Tringa alpina; ligeledes ere de jevnlig iagttagne om Vinteren ved Christiansund (N. Hanson). Rugetiden indtræffer 1 Landets sydlige Dele i den forste Halvdel af Juni; de forste nyklekkede Unger har Jeg fundet her (paa Oen Rott ved Stavanger) 24de Juni 1886, i Fin- marken forst i den 2den Uge af Juli. Begge Kjon synes at deltage i Udrugningen, da begge have Rugepletter; og begge udvise den yderste Ængstelighed og Nærgaaenhed, naar man nærmer sig Rede eller Unger. Disse forlade øieblikkelig Redet, naar de ere blevne terre, og lobe med stor Hurtighed om mellem Stenene, hvor de med en utrolig Ferdighed for- staa under Fare at gjere sig usynlige. - Trekket. Vaartrekket indtræffer tidligt, men de vise sig under denne Aarstid sjeldent i større Antal. Om Høsten derimod indfinde de sig talrigt ved de flade Strandbredder langs Kysten, i Selskab med de øvrige trækkende Vadere; de fleste af disse ere Ungfugle. I Landets indre Dele have de ikke forekommet, og de vise sig sjelden langt inde 1 de dybere Fjorde. M. Totall. 223mm. V. 151mm. H. 62mm. Kistrand, Porsanger 14Juli 83. M. — 238 - SD EC AE » 62 - Valdersund, Aafjord 15 Juli 84. M. — 250- = DD - 2 #06: Nærland, Jæderen 24 Jan. 91. Fem. — 240 - 2 0 S gt Haar, Jæderen 21 Juni 1884. Fem:— 239 - sp I. = » 62 - Valdersund,Aafjord 15 Juli 84. Haematopus ostralegus, Lin. 1766. Trekket. Som en af Kystens tidligste Trekfugle ankomme ofte enkelte Individer til Jæderen i Begyndelsen af Marts, eller endog i Slutningen af Februar; i 1892 vare allerede store Flokke paa Trekket nordover den 11te Marts. De fleste 16* nn T PERPE 244 R. Collett. indtræffe lidt efter lidt i den sidste Halvdel af Marts, eter 1 Beg. af April?) Trækket vedvarer dog onde langt ud i April; saaledes bleve 2 St. fangede paa Fyrlygten paa Torungen Fyr 22de April (1889). Afreisen om Hosten sker uregelmæssigt i Lobet af Sen tember og i October, idet nye Indiv. indtræffe jevnlig norden- fra; undertiden sees Indiv. endnu i November eller endog i December. Delvis stationer. Overvintrende Indiv. ere ogsaa i de sidste Aar bemærkede en og anden Gang i de sydligste Kyst- egne. Ved Feisten Fyr udenfor Stavanger holdt sig saaledes et Indiv. hele Vinteren 1886—87, ligesom et Ex. saaes ved Torungen 23de Dec. 1885. Af Hr. N. Hanson er den under- tiden funden overvintrende ved de flade Øer udenfor Chri- stiansund, ligesom den der er iagttaget om Vinteren ved Kinn (udenfor Søndfjord). De Yngre, ikke forplantningsdygtige Individer, holde sig gjerne flokkevis Sommeren over ved Kysten. Den største Flok af saadanne Individer iagttog jeg paa Jæderens Rev i 1882; denne talte omtr. 100 Individer. Ungerne om Høsten have dels en stor, hvid Sirubbples dels blot Antydning til en saadan, dels Tee de den ganske, uden at dens Tilstedeværelse er afhængig af Alder eller Kjon. Hos de fleste Individer er den blot antydet. Endnu om Vaaren kan der hos enkelte af de tidligst an- komne Indiv. findes. Spor af denne hvide Strubeplet. Tilfeldig 1 det Indre. Besoger kun undtagelvis, selv under Træktiderne, Landets indre Dele. Den er dog fra og til skudt ved Bredderne af de indre Dalferer og Indsger; flere Indiv. ere saaledes trufne ved Mjosen. Den 15de Sept. 1882 saaes endog en liden Flok paa 5 St. ved Hamar; 2den Sept. 1891 blev et Expl. skudt 1 Hallingdal. 1) Ifølge Iagttagelser, som ere mig meddelte af Fyrvogterne, saaes de i 1886 ved Slotterø (en hel Flok) 26de Marts, ved Lyngger (3 St.) 21de Marts; i 1887 saaes de forste paa Torungen (ved Arendal) 12te Marts, ved Lister 22de Marts, ved Ytterø 21de Marts, ved Grytø en stor Flok 23de Marts, ved Trang 22de Marts. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 245 Svømmer og dukker med Lethed, og ikke alene, naar den er saaret. Individer, der ere ængstelige for Æg eller Unger, legge sig ofte paa Vandet, selv om dette er temmelig oprert; vingeskudte Indiv. kunne dukke til et Par Favnes Dyb, og de kunne holde sig forholdsvis lenge under Vandet. Rugetiden indtræffer i Landets sydlige Dele i den sidste Halvdel af Mai. Saaledes er første Æg af Cand. Thome fun- det ved Hvaløerne 9de Mai 1884, og 15de, 19de og 20de Mai 1891. Paa Smølen udenfor Trondhjemsfjorden var første Æg lagt i et Rede 22de Mai 1890. M. Totall. 436 mm. V. 242mm, H. 99mm. Stavanger 15 Febr. 1887. Fam. Otididae. Otis tetrax, Lin. 1766. Første Optreden 1 Norge. Et Expl. af denne Art, der tid- ligere ikke med Sikkerhed var fundet i Landet, blev skudt i Fron i Gudbrandsdalen 23de Mai 1888, og senere erhvervet af Univ. Mus. Exemplaret, der var en Hun, er nærmere om- talt 1 Forh. Vid. Selsk. Chria. 1890, No. 4. Fam. Glareolidae. Glareola melanoptera, Nordm. 1842. Første Opireden i Norge. Et Ex. af denne sydøstlige Form blev skudt ved Stavanger 8die Aug. 1884, og findes opstillet paa Stav. Mus. Det var et ældre Indiv. i Høst- (Vinter-) Dragt, med kun enkelte Spor af Sommerdragten tilbage. Det er nærmere omtalt i Forh. Vid. Selsk. Chria. 1884, No. 11. Fam. Gruidae. Grus grus, (Lin.) 1766. Trækket. Ankommer til Landets sydlige Dele omkring Midten af April, undertiden allerede i Marts. I 1882 bleve 246 à; R. Collett. saaledes 3 St. iagttagne i Bærum den 16de Marts; i 1586 saaes den, ifelge Barth, ved Lillehammer 3die April De vise sig under Vaartrækket ofte 1 Flokke paa indtil 20 St. Afreisen om Høsten synes at foregaa tidligt, og den — standser herunder sjelden paa de aabne Lavlande, saaledes som om Vaaren. Allerede i Midten af August er den seet paa Træk sydover; dette vedvarer ialfald til Udgangen af September; i 1891 modtog saaledes Univ. Mus. et Expl, skudt ovenfor Christiania 24de Sept. Paa Landets Vestkyst, hvor den aldrig ruger, og hvor der blot fra og til er iagttaget et eller andet under Trækket vildfarende Indiv. blev et Expl. skudt ved Hvidingsø 12te Oct. 1887, og indsendt til Stav. Mus. Udbredelse. Sit Hoved-Tilhold her i Landet har den i de indre Skovtrakter af Christiania og Hamar Stifter, hvor den ruger temmelig talrigt paa de ensomt liggende Skovmyrer, især i de subalpinske Egne i Østerdalen og Gudbrandsdalen; den forekommer ligeledes paa Fjeldmyrerne i Birkeregionen, og de findes saaledes hvert Aar bosatte ved Fokstuen paa Dovre, skjønt Æggene næsten aarlig blive dem frarøvede. Ifølge en Meddelelse af Conserv. Grieg have 2 Par i hvert af Aarene 1887 og 1888 hækket ved Nordmandslaagen (paa Har- dangervidden), saaledes i en Høide af 4000' o. H. (næsten 1300). Nordgrændse. Den ruger omtrent op til Grændsen af Nordland; og skjønt den idethele forekommer sparsomt og uregelmæssigt i Landet nordenfor Trondhjemsfjorden, ere dog omstreifende Indiv. jevnlig bemærkede til og med 1 Finmar- ken. I de senere Aar ere i Egnene paa Trondhjemsfjordens Nordside blot enkelte Individer iagttagne; Cons. Storm har saaledes til Musæet i Trondhjem modtaget Ex. fra Levanger 1 1871 og 1878. I Namdalen forekommer den sparsomt; men tør dog .ogsaa her have Rugepladse, da der, ifølge Cand. Thome, i Juni 1887 blev skudt et Expl., hvori et fuld- baaret Æg. Oventor Nordlands Grændse ere blot sporadiske Individer kjendte. I Saltdalen er, ifølge Forstcand. Hagemann, skudt et Ex. omtrent 1865. I Tromsotrakten-er et Indiv. skudt i Slutn. af Juli 1890 (i Maalselvedalen). Endelig blev 1 Fin- Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. | 2947 marken, hvor ogsaa tidligere enkelte Indiv. vare skudte i Porsanger og Varanger, et nyt Indiv. fældet i Bunden af Porsangerfjorden (Laxelv) i Midten afJuni 1888, og et andet (en Hun) 1 Alten 15de Juli 1889. Rugeforholde. Æggene lægges i Mai, ofte allerede i Be- gyndelsen af Maaneden. Saaledes fandt Mr. Slater ved Fok- stuen paa Dovre en nyklækket Unge i Redet allerede 2den Juni (1882); ligeledes har Univ. Mus. modtaget et Kuld smaa Dun-Unger (tiligemed Moderen) fra Nannestad Alminding paa Hadeland 12te Juni (1883). Aaret efter indsendtes et Kuld friske Æg, fundne paa Ringsaker ved Mjøsen i Slut- ningen af Mai. | De 2 ovennævnte Dun-Unger vare omtr. 4 Dage gamle. Hunnen, der er opstillet sammen med sine Unger, havde Ryggen tæt besmurt med den røde Myrfarve, der ogsaa fandtes hos et andet, omtrent samtidigt til Musæet indsendt Individ fra Aas. | En lidt større Dun-Unge indsendtes fra Storelvedalen 4de Juli 1887. Rederne legges i Udkanterne af store Skovmyrer, og helst paa saa vaadt Terrain, at de kun ere vanskeligt tilgjengelige. Der angives, at Hunnen flytter sine Æg, naar den ser sig op- daget. | Det Rede, der undersøgtes af Mr. Slater ved Fokstuen paa Dovre i 1883, indeholdt den 3die Juni et raaddent Ag og en netop udklækket Unge. Redet bestod af en Haand- fuld korte Vidiekviste og Siv, der dannede en Ring omkring Æiggene, men ingen Hulning; Æggene laa paa den fade Torvebund. Begge Forældre holdt sig flyvende under stærke Skrig omkring Rugepladsen, men udenfor Skudvidde (Zoolo- gist 1883). Fede. l Ventriklen af et Indiv., skudt paa Lorenskoven ovenfor Christiania 14de Mai 1887, fandt jeg en Mengde fjorgamle Bær af Vaccin. vitis idaea; desuden Dele af en Phozi- nus, og af en Molge vulgaris. Hos de nyklekkede Unger (Nannestad 12te Juni 1883) fandtes grovt Grus, en Mængde finknuste Insecter, samt enkelte smaa Larver. M. Totall 1138 mm. V. 594mm. H.215 mm. Lørenskoven 14 Mai 1887. Fen. — - 1114 - , 564 - , 203 - Nannestad, Hadeland 12 Juni 83. 248 R. Collett. Fam. Ciconiidae. Ciconia ciconia, (Lin.) 1766. Sparsom Besøger. Ogsaa i de sidst forløbne Aar ere flere Individer iagttagne om Vaaren i Landets sydlige Dele. Saa- danne indfinde sig hos os næsten hvert Aar i Mai eller Juni, sjelden allerede 1 April. De specielle Tilfelde af dens Op- træden siden 1880 ere felgende: 1881. Et Ex. skudt ved Skien i Mai. » Et Ex. seet ved Stokkevand (nær Stavanger) i Juni. 1884. lagttog jeg 2 over Christiania flyvende Indiv. 7 Juni. 1885. 2 Expl. seede ved Frederiksstad fra 7de til 11te Mai. 1888. 5 Expl holdt sig ved Frederiksstad fra Midten til 29de April. » 2 Ex. seede ved Iddefjord (Frederikshald) 30te April, muligens et af de sidstnævnte. | » Et Expl, en Hun, skudt i Spydeberg 17de Mai (Univ. Mus.). „ Et Expl, en Han, skudt i Kraakstad 30te Mai (Univ. Mus.). ; . Et Expl. seet i Andebo (i Jarlsberg) 15—16de Juni. 1889. Et Expl. skudt ved Mandal 22de Juni (Mandal Skole). 1890. Et Expl. iagttaget 1 Aker (ved Christiania) 18de Mai. 1891. Et Expl skudt i Nannestad 27de Mai (Univ. Mus.). j 1892. Et Expl. iagttaget ved Horpestad, Jæderen 18de April. Det vil sees, at alle disse Individer have vist sig under Vaartrækket, mellem Midten af April og 22de Juni, 1 Egnene om Christianiafjorden, samt paa et og andet Punct ved Syd- kysten op til Stavanger. Vinter-Individ? Et enkelt Indiv. angives i disse Aar be- mærket udenfor Vaartrækket. Dette blev iagttaget ved Gaar- den Bersumsrud indenfor Drebak 6te Dec. 1891; det havde her taget Plads paa Gaardens Tag, og betragtedes saa neie af Eieren, (af hvem jeg har modtaget dets Beskrivelse), at nogen Feiltagelse ikke synes mulig. Føde. Et af de Individer, som jeg har kunnet undersege i frisk Tilstand (Spydeberg 17de Mai 1884), havde Ventrikelen fyldt med Insecter, hvoriblandt flere Macrodytes marginalıs. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 249 M. Totall. 1016 mm. "V. 580mm. H. 243mm. Kraakstad 30 Mai 1884. Fem.— 1010 - „ 601 - » 234 - Spydeberg 17 Mai 1884. Fem. — 1068 - xD 357 225. - Nannestad 27 Mai 1891. Ciconia nigra, (Lin.) 1766. Tilfældig Besøger. Af denne Art var tidligere hos os blot kjendte 2, i Tredive-Aarene skudte, Individer. Siden 1882 har den paany vist sig enkelte Gange indenfor Landets Grændser; 3 af disse ere blevne skudte, alle 1 Landets syd- ostlige Dele, nemlig 2 fuldt udfarvede om Vaaren, og en Ung- fugl om Hosten. | Det første Indiv. blev skudt ved Digernæs 1 Rakkestad 18de April 1882; i Slutningen af samme Maaned iagttoges af samme Jæger atter et Par St. lige i Nærheden, og et af dem blev anskudt, men undkom 1 saaret Tilstand. Det andet ældre Indiv. blev skudt ved Hasleaaen i Solør 9de Mai 1888; endelig blev et ungt Indiv. skudt 1 Sørkedalen ovenfor Christiania 5te Oct. 1891. Af disse blev det førstnævnte Expl. (fra Rakkestad), en Hun, erhvervet af Univ. Mus.; de øvrige bleve præparerede for Privatmænd. Føde. I Struben af det af Univ. Mus. erhvervede Expl. fandtes 3 hele (og fuldvoxne) Rana temporaria; Jægeren havde desuden allerede udtaget 7 St. af dens Svælg, da den blev skudt. Fem. Totall. 1028 mm. V, 530mm. H. 230mm. Rakkestad 18 April 1882. Fam. Plataleidae. Platalea leucorodia, Lin. 1766. Tilfældig Besøger. Ogsaa af denne Art var tidligere blot et Par Individer trufne i Norge (mellem 1832 og 1855). I 1888 indfandt sig paa Listerland den 7de October en hel Flok, bestaaende af 11 Individer, hvoraf 7 St. blev skudte (de 5 i samme Skud) 6 af disse indsendtes til Bergens Mus, 250 R. Collett. et til Univ. Mus.; blot et af de forste var fuldt udfarvet, alle de øvrige vare yngre. Fem. Totall. 780 mm V. 375mm. H. 117mm. Lister 7 October 1888. Fam. Ardeidae. Ardea cinerea, Lin. 1766. Rugetid. I Colonierne ved Bergenskysten foregaar Æg- lægningen i April og Mai; saaledes indeholdt en Coloni nær ved Bergen i 1889 større og mindre Unger allerede 19de Mai, | medens enkelte Reder samtidig endnu indeholdt Æg. Bort- tages Æggene, legge Fuglene et nyt Kuld; 29de Juli 1887 fandtes i den ovennævnte Coloni endnu et Rede, hvori 3 næsten flugtvoxne Unger, medens de øvrige Reder nu vare tomme. | Denne Coloni er anlagt i Birketræer i en hei Fjeldvæg, tildels paa de Grene, der brede sig ud over Terrasserne i Fjeldvæggen. | En anden Coloni, som undersøgtes af Fiskeri-Insp. Land- mark i Ryfylke indenfor Stavanger i 1868, indeholdt den 10de Mai ligeledes saavel Æg, som halvvoxne Unger!) Denne Coloni var anbragt i en Del høie Asketræer; af Rederne laa høist 4 i et enkelt Træ. Antallet af Æg eller Unger var oftest 3 eller 4, 1 et Tilfælde 6. Delvis stationær. De fleste Individer synes at forlade Landet om Vinteren, men enkelte træffes overvintrende paa forskjellige Steder af Kysten. Om Høsten streife Ungfuglene vidt omkring, og vise sig aarligt ved Elve og Indsøer inde i Landet, i Regelen blot enkeltvis, undertiden i smaa Selskaber; den 27de og 28de Aug. 1890 iagttog saaledes Stud. Huitfeldt-Kaas en Flok paa 5 St. ved Øieren. Nordgrændsen for A. cinerea som rugende kan ikke angives med Sikkerhed, og det er tvivlsomt, om den forekommer nor- denfor Trondhjemsfjorden, undtagen som omstreifende Indi- 1) Nyt Mag. f. Naturv. 18 B. p. 209. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 251 vider. Dog viser den sig af og til ved Nordlands og Tromsø Amts Kyster; i de seneste Aar har Tromsø Mus. modtaget et Expl. fra Senjen 27de Sept. 1891, og et andet fra Skjerve 22de Sept. s. A. Dette er det nordligste Punct, hvor denne Art vides iagttaget (70° N. B.). Ventrikelen af et Indiv., skudt paa Lister 5te April 1891, indeholdt diverse Expl. af Zoarces viviparus. M. Totall 1050 mm. V. 480mm. H. 170mm. Bærum 6 Mai 1882. M. — 1055 - » 462 - cM EE Haar, Jæderen 16 April 86. M. — 100 - » 466 - MIO rag Sele, Jæderen 26 Juni 1886. M. — 1023 - » 460 - RES > Lister 5 April 1891. Ardea purpurea, Lin. 1766. Første Optreden å Norge. 2 Individer af denne Art ere i de seneste Aar trufne i Norge. Det første, der var et fuldt udfarvet Indiv., blev skudt i Urskoug (østenfor Christiania) Iste Juni 1886, og er senere afgivet til Univ. Mus.; dette Expl. er nærmere omtalt i Forh. Vid. Selsk. Chria. 1886, No. 8. Det andet Indiv. var en Ungfugl, der ifølge Conserv. Foslie blev skudt ved Sigvalddal i Lyngen 15de Oct. 1890, © saaledes langt indenfor det arctiske Gebet, og afgivet til Tromsø Mus. (69 30°). Ardetta minuta, (Lin.) 1766. Første Optræden i Norge. Et Expl. af denne Art blev skudt ved Indseen Sevalen i Tonsæt 13de Juli 1883, og af- givet til Univ. Mus. af Prof. C. Guldberg. Exemplaret, der var en fuldt udfarvet Han, er nærmere omtalt i Forh. Vid. Selsk. Chria. 1883, No. 15. botaurus stellaris, (Lin.) 1766. Forste Optreden i Norge. Den 15de Nov. 1881 blev det forste indenlandske Indiv. af denne Art skudt i Heirefos nordenfor Arendal, og senere overladt til Univ. Mus. Dette er nærmere omtalt i Forh. Vid. Selsk. Chria. 1882, No. 17. e Ww å trt uo s un LE , \ Ta 3. ^ D 259 ia R. Collett, Senere blev den 24de Febr. 1885, efter en stærk Sne- storm fra Syd, et nyt Expl. skudt ved Grudevand paa Jæde- ren, og indsendt til Stav. Mus. Der vare 3—4 Indiv. af samme Art i Felge; skjont de saaledes viste sig ved vore Kyster midtvinters, synes det dog lidet sandsynligt, at de have forekommet stationære hos os. Fam. Anatidae. Anser anser, (Lin.) 1766. Rugetiden indtræffer ved Landets sydlige Kyster (mellem Stavanger og Nordland) omkring Begyndelsen af Mai, saa- ledes tidligere, end hos de fleste øvrige andeartede Fugle. De ankomme her til Rugepladsene omkring Midten af April, . og de første Æg komme i Rederne ofte allerede i Slut- ningen af Maaneden, i Regelen dog forst i den forste Halv- del af Mai. Saaledes fandt Cand. Thome i 1890 paa Smolen (udenfor Romsdalen) 5 Reder, hvori første Æg var lagt mellem 24de og 28de April. Allerede i Slutningen af Mai, eller i de første Dage af Juni sees de første Dun-Unger paa Vandet. ; I Finmarken har Forstcand. Hagemann fundet nylagte Kuld (endnu ikke fuldtallige) i Talvig den 1ste Juni (1888). Rederne legges aabent paa Holmerne, helst indved en Busk, eller mellem smaa Bjergskrænter; det er bygget af Mos og Lyng, rigelig blandet med Dun, der omgive hvert af Æggene, og hermed dækkes disse omhyggeligt, naar den ru- sende Fugl forlader Redet. Dunmængden i et Rede befand- tes af Hr. Thome at veie (i renset Tilstand) 6,52 Gram. Sterile, ikke rugende Individer, opholde sig hist og her langs hele Kysten Sommeren over. Et enkelt saadant iagt- toges af Cand. Thome ved Frederiksstad 24de Juni 1890; i 1886 saa jeg en hel Flok trække over Orrevandet paa Jæde- ren den 10de Juni. I Finmarken sees saadanne Flokke langs Strandene i de fleste større Fjorde, og Mr. Chapman nævner Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 99, 258 i „The Ibis“ f. 1885 (p. 184), at han den 29de Juni 1884 ved Udlebet af Tanafjorden saa en Flok Gjæs, der sandsynligvis har været denne Art, paa flere Hundrede Individer, sandsynligvis alle yngre. Delvis stationer. Overvintrer aarlig enkeltvis eller i smaa Flokke i Kystegnene idetmindste op til Trondhjemsfjorden. Paa Jæderen vise saadanne Individer eller Smaaflokke sig hist og her hvert ‘Aar fra September til Marts; disse have Tilhold paa Strandengene eller paa Havet ner Land. En saa- dan Flok, der iagttoges ved Gaarden Nerland 22de Dec. 1888, talte omtr. 30 Individer. | | Hvorlangt mod Nord den er istand til at udholde Vinte- ren, kan ikke afgjores med Sikkerhed. I Jan. 1886 iagttoges 5 Indiv. ved Christiansund, ligesom et Expl. blev skudt ved Smølen 30te Nov. 1892; i Omegnen af Trondhjem ere ligeledes Individer fra og til trufne om Vinteren, og jeg har undersogt et Par saadanne, skudte her i Slutningen af Dec. 1892. Ende- lig bleve 15 Indiv. af en Art, der antoges at have været denne, lagttagne ved Levanger 3die Jan. 1890. Ogsaa i Christianiafjorden vise de sig undertiden midt- vinters, og gjentagne Gange have Smaaflokke trukket over Christianiadalen i December og Januar. Saaledes saaes 20 St. at trække frem og tilbage over Aker 15de Januar 1891; den 12te Febr. 1892 saaes endog en Flok (af denne eller følgende Art), der talte omtr. 80 St. at trække over Christiania, under en Temperatur af — 18? C. Trækket. Allerede i Januar eller Februar sees undertiden Flokke af en Anser, der utvivlsomt hovedsageligt tilhøre denne Art, paa Vandring nordover, sandsynligvis saadanne, der have overvintret ved eller i Nærheden af vore Kyster. Den 13de Jan. 1884 saaes saaledes en hel Flok Gjæs at trække mod Nord over Langesund, og en lignende Flok trak over Kragerø 8de Febr. 1887, og ved Frederiksstad 19de Febr. 1890. Endelig kan nævnes, at en Flok trak over Akersvigen ved Hamar 2den Jan. 1882; det er muligt, at denne sidste kan have til- hørt À. segetum. Det egentlige Vaartræk (af denne og følgende Art) be- gynder allerede i Slutningen af Marts, og vedvarer endnu til Udgangen af Mai; undertiden komme Flokkene atter sydover 254 R. Collett. midt under Træktiden. Saaledes iagttoges en Flok, trækkende mod Syd over Christianiadalen 19de Mai 1889, (en af disse, der viste sig at vere denne Art, blev skudt). Muligens have disse, som hovedsagelig Kystfugle, ikke villet fortsstte Træk- ket tvers over Landets indre Dele. Hosttrekket udstrekker sig, ligesom om Vaaren, over flere Maaneder; de første Træk-Flokke af Graagjæs, (indbefat- tende begge Arter), pleie at vise sig ved Sydkysten i Midten af September. Ifelge Fyrvogternes lagttagelser passere de fleste Flokke sydover mellem 20de September og 15de Octo- ber, men Efternglere træffes ofte 1 Slutningen af sidstnævnte Maaned eller i November. Endnu 23de Sept. (1888) fandt Forstcand. Habd den 1 store Flokke paa Aargen i Alten (YO? N. B.). I Fangenskab. Paa de fleste Steder langs Kysten blive de nyklekkede Unger af Fiskerne bragte hjem til Huset, eller Æggene udrugede af Somateria mollissima, hvorefter Ungerne opdrages indtil Hosten. Paa Tamse i Porsangerfjord, hvor denne Art ruger.talrigt, underholdtes af Opsidderen, da jeg i Beg. af August 1883 besagte Øen, 27 St. En af disse Unger var bleven indfanget som halvvoxen, men sluttede sig strax til Flokken, og blev tam, skjont den daglig kunde se sine Forældre flyvende omkring Huset !). M. Totall. 840mm. V. 475mm. H. 148mm. Asker 20 April 1883. M — "825b - , , 450- , 167-- . ©. Aker 17 NES Fem. — 770 - » 448 - „138 - Lister 14 April 1887. Anser segetum, (Gmel.) 1788. Forekomst. Er i Norge en fuldstændig Indlandsform, der intetsteds vides at ruge i Kystegnene, saaledes som foregaa- ende Art. De sydligste bekjendte Rugesteder hos os er Me- rakerfjeldene indenfor Trondhjem, under 63° 20. Her fore- kommer den i flere Sger paa Stordalens Nordside, saasom 1) Et efterladt Æg. Ifelge en Meddelelse fra Cand. Thome blev en. Vaar i Omegnen af Frederiksstad, paa et Sted, hvor en Flok Graa- gjæs om Natten havde fourageret, om Morgenen fundet et efterladt ig. Dette blev lagt under en Hone; Ungen kom ud og opdroges,. men floi om Hosten bort med en forbidragende Flok. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 255 Færen, Fjergen, Langen og Skurdalsso paa Rigsgrendsen, samt ved Elven Tevla. Fremdeles i Seerne i de nordenfor liggende Districter, saasom i Liderne. I Nordland findes ligeledes hist og her i Fjeldvandene rugende en Art, der sandsynligvis er À. segetum. Allerede Sognepr. Heltzen nævner i Tredive-Aarene i sit haandskrevne Manuscript over Ranens Prgd.!) at en Art ruger i Kalvatn i Helgeland. I Beg. af Aug. 1890 blev en rugende Familie, bestaaende af de Gamle og Unger, truffen i et Vand i Susen- dalen 1 Vefsen (Norsk Jæg. Fisk. Foren. Tidsskr. 1891), og det er sandsynligt, at ogsaa disse tilhørte A. segetum. Dog er dens Optræden paa den vestre Side af Rigs- grændsen i Nordland sandsynligvis blot sporadisk, og den er saaledes ikke fundet af Forstcand. Hagemann i Fjeldene 1 Saltdalen. | Sine fornemste Rugepladse hos os har À. segetum i Fin- marken, hvor den er hyppig ved Indsøer og Floder idetmindste ud til de ydre Dele af Syd-Varanger; og det kan neppe be- tvivles, at det er denne Art, der ruger ved Fjeldvandene paa de nordlige Halveer og større Yer, saasom paa Varanger- Halvøen, Magerøen, etc. saaledes næsten til Nordcap. Hvorvidt den nogensinde ruger ved Saltvand, saaledes at Ungerne (ligesom af foreg. Art) undergaa sin Udvikling 1 selve Søen, kan ikke for Tiden afgjeres. Rugepladse. I Juli 1890 saa jeg en af de Rugesteder (de sydligste) i Meraker, hvor aarlig nogle Par ruge ved Elven Tevla. Rederne angaves her at ligge paa græsbevoxede Smaaholmer i Dalbunden, hvor Elven flyder stille, men er omgivet af Naaleskov. Kort efter Udklækningen i Midten af Juni føres de smaa Unger af Forældrene op i de nærliggende Fjeldvande; denne Vandring foregaar medens Ungerne ere saa smaa, at de have ondt ved at komme over Jernbaneskin- nerne, der krydse deres Vei. Saavel her, som paa de nordligere Rugepladse i Finmarken, holdes ofte Ungerne i Fangenskab indtil Høsten. Trækket. Under Flugten lader selvfølgelig denne Art sig ikke skille fra foreg. Hvilke af de 2 Arter de Flokke til- 1) Manuscriptet, der er afsluttet i 1842, omfatter 9 Bind, der opbevares i Bergens Musæums Bibliothek. 256 R. Collett. hore, der Vaar og Host trække langs Kysten og over den indre Del af Landet, (og som benævnes Graagjæs), lader sig derfor blot afgjøre i de faa Tilfælde, at noget af Medlem- merne bliver skudt og undersegt. Det er sandsynligt, at de fleste af de Flokke, der trække langs Kysten, bestaa af A. anser, og det overveiende Antal Individer af denne Art, der opbevares i Landets Musæer, stamme fra Kystegnene. Derimod have saagodtsom iU. de Individer, som jeg 1 Lobet af de senere Aar har havt Leilighed til at under- soge under Trækket fra Landets indre Dele, tilhert À. sege- ium. Disse have været skudte især paa Seen Øieren (hvor lovrigt ogsaa À. anser jevnlig forekommer), fremdeles 1 Mjesen, samt enkeltvis ogsaa ved Fjeldsøerne søndenfor Dovre (saa- som ved Røros). Det synes derfor rimeligt, at Hovedmassen af de Flokke, der trække over Landets Indre, og som f. Ex. iagttages over Christianiadalen jevnlig fra ane af Marts til a: udi Mai, bestaar af A. segetum (med dens Former). Dog trekke utvivlsomt ogsaa enkelte Flokke langs Kysten, og Musæet i Stavanger eier Expl. saavel fra det tid- ligste Vaartræk, (saaledes medio Marts 1887), som fra Høst- trækket. Om Vaaren vise Flokkene sig i Slutningen af Marts, og allerede 26de Marts (1887) ere de forste Flokke af en Art, som antoges at være denne, lagttagne af Dr. Wessel i Syd- Varanger i Finmarken. I Slutningen af September og Begyndelsen af October befinde de fleste Flokke sig paa Trækket sydover, og de slaa herunder jevnlig ned i Indsøen Øieren for at hvile. Det seneste Expl. herfra har jeg undersøgt 22de Oct. (1881). Egentlig overvintrende er neppe denne Art hidtil funden hos os. Ifølge Adj. Bahr modtog Musæet i Stavanger 1 1877 et Expl. skudt paa Jæderen i Midten af Dec. M. Totall. 845 mm. V, 472mm. H. 137 mm. Haabøl 1 Mai 1889. Anser brachyrhynchus, Baill. 1833. Forekomst i Norge. Hvorvidt denne Art under sit Trek aarligt og regelmessigt berører Norge, kan for Tiden ikke 3 à Ars TT Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 257 afgjores med Sikkerhed. I de fleste af Landets Museer op- bevares Individer, skudte under Træktiderne, og det har været ret paafaldende, at denne Art herunder forholdsvis hyp- pigt har kunnet erholdes, medens det modsatte har været Tilfældet med À. segetum. De fleste af disse Individer have været fundne i Landets sydligere Egne under Hosttrækket, fra Midten af September til Udgangen af October; flere have tilhert Flokke, der antages at have bestaaet af samme Art. De fleste stamme fra Trakterne om Trondhjemsfjorden, samt fra Øierens eller Glommens nedre Del, og det synes næsten, som om Trækket her indtreffer aarligt, 1 ethvert Fald om Hosten. Vaartrekket foregaar sandsynligvis hurtigere, og Individer ere derfor for- holdsvis sjeldnere erholdte paa denne Aarstid. © Overvintrende vides denne Art ikke iagttaget hos os. De seneste Expl. ere maaske et Par, skudte 1 Selbo 30te October 1891 (Thjem. Mus.). Der foreligger ingen positive lagttagelser om, at denne Art har tilbragt Sommeren og ruget indenfor vort Lands Grendser. I Midten af Mai 1882 bleve 2 Expl. (blandt en Flok paa 20 St.) skudte ved Lillehammer (i Mjosens Nord- ende), og erhvervede i frisk Tilstand af Mr. Slater (Zoologist f. 1882, p. 12). Begge disse Expl. vare Hunner med saa vel udviklede Æg i Ovariet, at disse, efter Mr. Slaters Formening, skulde have veret lagte inden 10 Dage senere. Univ. Mus. eier for Tiden 6 eldre og udfarvede Expl. af denne Art, foruden en Rekke Ungfugle (af Aarets Kuld). Af disse!) er blot det ene erholdt om Vaaren, skudt ved Næs- odden 28de Mai 1873; dette var en aarsgammel Hun, med lidet udviklede Ovarier. Af de ovrige Host-Individer er det ene (ældre) skudt i Strinden ved Trondhjemsfjorden 14de Oct. 1871, de ovrige ved Øieren eller paa andre Steder langs Glommen i Smaa- lenene, saaledes 1 Landets sydostlige Hjorne. Et af dem, en ældre Hun, skudt i Raade 23de Sept. 1885, var Medlem af en stor Flok paa omtrent 200 St., der alle antoges at have 1) Hos 9 af disse har jeg selv kunnet undersøge Kjønnet; blot livar Han, Resten Hunner. Nyt Mag. f. Naturv. XXXV. III. ! 17 253 R. Collett. tilhørt samme Art. Et af de yngre, tilhørende Aarets Kuld, stammer fra Lister (20de Sept. 1886). Characterer. Storrelsen er idethele mindre, end hos À. sege- tum; dog har et af Exemplarerne (Øieren %9de Sept. 1880), uagtet det er en Hun, tilnermelsesvis en Størrelse, som hos den anden Art, fraregnet Næbbets Længde, der er omtrent, som hos de evrige Exemplarer !). Legemets Storrelse varierer idethele ikke ganske ubety- deligt, og der gives smaa Individer, hvor Forskjellen mellem denne Art og A. segetum er særdeles stor. Næbbets Længde er ligeledes noget varierende; hos de mindste Expl. ?) er Culmen (Afstanden fra Pandens Midtflig til Næbspidsen) 41™™, hos det største 45 mm. Hos Ungerne om Høsten er Næblængden noget mindre, og naar knapt AQ mm. Tarsens Længde, med hvilken Mellemtaaens (med Klo) er omtrent lige, varierer mellem 50™™ hos det mindste Expl. og 69 mm. hos det største. Farvetegning. Som allerede Dresser i ,Hist. Birds of Europe“ (vol VI) har anmærket, synes denne Art i sin Farve- tegning at komme À. anser nærmere, end À. segetum. Saaledes ere de ydre Vingefjer lyst blaagraa, ligesom de store nedre Dækfjær; medens de mellemste Dækfjær ere brun- graa, ere de øverste atter mer eller mindre udpreget blaa- graa, saaledes at dette Parti danner et næsten ensartet Felt, der ligner i hei Grad det tilsvarende hos A. anser. Hos (det eneste) Expl. i Vaardragt er denne blaagraa Farve betydeligt svagere. Halefjærene synes gjennemsnitlig hos A. brachyrhynchus at have bredere hvide Bræmme, end hos À. segetum. Hovedets Farve er derimod næsten den samme hos begge Arter, maaske idethele med en mere rodbrun Tone hos À. brachyrhynchus. ') Da Feddernes Farve hos dette Expl, en ældre og fuldt udfarvet Hun, i frisk Tilstand var rodgraa, synes den Mulighed at være ude- lukket, at det kunde tilhere nogen af de mindre Former af À. sege- tum. Ogsaa Vingernes Farve er som hos de ovrige Expl. af À. bra- chyrhynchus. ?) Alle Udmaalinger ere tagne af de ældre og fuldt udfarvede Expl. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 259 Hos flere (ældre) Individer er der Antydning til en smal hvid Stribe nærmest Næbroden, eller der findes enkelte hvide Fjære, medens andre ikke udvise Spor af saadanne. Foddernes kjødrøde Farve, og Næbbets rodgraa Parti foran Neglen kan selvfelgelig blot sees hos de friske Exem- _ plarer. Hos et af de til Univ. Mus. afgivne Expl, en ældre Hun (Raade 23de Sept. 1885), var Næbbets Grundfarve i frisk Til- stand sort; indenfor den sorte Negl udbredte sig en redgul Ring, der forlængede sig som en Streg til henimod Mund- vigen. Paa Undernæbbet var den tilsvarende Ring mere redlig. | Om et Par yngre Individer, der bleve skudte samtidigt med dette Indiv., har Indsenderen, Cand. Thome, anmærket, at Næbfarven hos det ene var som hos det ovennzvnte gamle, hos det andet var Næbbet mere rosenfarvet, med sort Negl og Rod. Hos de torrede er Feddernes Farve ofte gulagtig; Næbbet er hos disse dels ensfarvet brungraat, dels med et mer eller mindre udbredt graagult Parti under og foran Næseborene. Ungerne om Hosten, der ere letkjendelige fra de ældre Individer ved de almindelige Ungfugle-Characterer (smalere Rygfjere, manglende Rifler paa Halsen o. s. v.), udvise alle- rede den blaagraa Farvetone paa Vingernes Overside, om end mindre udpræget. Udmaalinger. De 6 ældre Individer i Univ. Mus. havde folgende Maal: | Fem. Tot. 751 mm. V.440 mm. H. 130 mm. Culmen 45 mm. Tars 69 mm. Yieren 29 Sept. 80. Fem 420 > 5420 - , 125 £ % 43 - » 64-- Varteig 1 Oct. 88. Fem: — %? - , 420 - , 132 - PES cns » 63 - eren 22 Sept. 84. Rog — v9.20. 7409 —— ^, 121 - » 44 - » 63 - Strinden i 14 Oct. 71. Fem. — 684 - , 399 - , 118 - t 41 - » 59 - Baade | 23 Sept. 84. Ben ee BO Lili - AT ARE 56 - Nes- odden 28 Mai 75. L7* 260 R. Collett. Anser albifrons, (Scop.) 1769. Trekket. Bererer Norges Kystegne under Trækket, men - sparsomt, og er hidtil ikke med Sikkerhed fundet rugende hos os. | Om Vaaren ere idethele blot enkelte Individer iagttagne, og Vaartrækket synes kun undtagelsesvis at folge Norges Vest- — kyst. Fra de seneste Aar kjendes saaledes blot et enkelt Individ, der er truffet paa denne Aarstid; dette blev skudt paa Listerland 20de Mai 1887, og indsendtes til Bergens Museum. Ligeledes er et Indiy. skudt ved Hammerfest 28de Juni 1888, og indsendtes til Tromso Museum; sandsynligvis har dette været et yngre oversomrende Individ, som ikke har været forplantningsdygtigt. Delvis stationer. Noget hyppigere end om Vaaren, er den truffet om Hosten og Vinteren. Paa Jæderen findes maaske hvert Aar en eller anden Smaaflok overvintrende. Paa Ber- gens Mus. findes saaledes 2 Expl, Han og Hun, skudte paa Jæderen Vinteren 1882—83; ligeledes har Stavanger Museum modtaget et yngre Individ fra denne Localitet, skudt 19de Jan. 1889, ligesom Univ. Mus. eier 2 Ex., Han og Hun, skudte her af en Flok paa 6 St. den 8de Dec. 1891. Endelig modtog Univ. Mus. et (forvildet) Individ, skudt i Grue ner Kongsvinger 28de Dec. 1887, saaledes i Landets Indre, nær den svenske Grændse. | Disse overvintrende Indiv. have dels været Ungfugle fra samme Aar, hvor Panden endnu er brun, spraglet med hvidt; dels ældre og udfarvede. M. Totall 753mm. V. 432mm. H, 130mm. (rue 28 Dec. 1887. M. — 145060 - , 422 - , 125 >, Næsheim, Joederem Sape Fem. — 69 - 389 - 120 = Næsheim, Jæderen 8 Dec. 91. ” Anser erythropus, (Lin.) 1766. Udbredelse. Denne Art, der allerede i 1698 er kjendeligt beskreven fra Finmarken i Lillienskiolds. Speculum boreale, er ikke sjelden paa flere Steder i Finmarken, skjønt dens Ud- E - deo E uu MIS Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 261 bredelse endnu er lidet kjendt. Som aarvisse Rugesteder kunne nævnes Smaaelvene i Tanadalen og Syd-Varanger lige op til Tanaelvens Udleb (70° 20’), samt andre Puncter i det indre af Finmarken; mod Syd findes Rugesteder idetmindste ved Koutokeino og Karasjok (69 0). Trekket. Til Ost-Finmarken ankommer denne Art sær- deles tidligt, nemlig i den forste Halvdel af Mai. Consul Brodtkorb i Vadso har meddelt mig, at han har faaet de forste Ex. 9de Mai 1877, 16de Mai 1878; Forstcand. Hage- mann traf i 1889 det forste Expl. i Alten 11te Mai 1889. De træffes idethele i Finmarken paa enkelte Steder tem- melig hyppigt under Vaartrækket, og fanges her i Sax af Finnerne; om deres Afreise om Høsten foreligge ingen lagt- tagelser. Den er en udpræget Ferskvands-Art, som blot under Træktiderne midlertidigt kan hvile paa Søen. I Landets sydlige Kystegne træffes de saagodtsom aldrig under Trækket, og denne Art synes derfor at naa sine Ruge- steder i Finmarken udelukkende ad østlig Vei, over Østersø- landene og Rusland. Rugeforholde. Y Finmarken ruger A. erythropus under Buske nær Bredderne af Smaa-Elve og Vande. Et Rede, der blev fundet ved Vesterelven ved Nyborg (Bunden af Var- angerfjorden) Sommeren 1884, indeholdt 6 Æg, og laa blandt Vidjekrattet lige ved Elven, blot et Par Kilom. fra Fjorden. Et sikkert Rugested for denne Art er ved Bredderne af Golgujok, en liden Flod, der falder i Tana noget ovenfor dennes Munding. Ungerne blive her jevnlig indfangede af Beboerne, ligesom de Gamle jages i Garn eller fanges, efter at være drevne af Hunde op paa Land i Fældetiden. Da jeg den 27de Juli 1885 besøgte dette Sted, vare Ungerne omtrent halvvoxne (af Rypestorrelse). Localiteten var eiendommelig; Elven var tyk og leret, med ofte steile Bredder, og var over- alt omgivet af tæt Krat og Skov, saa at Fuglene med Lethed kunde forstikke sig. Det lykkedes mig ikke at erholde nogen af Individerne, da disse øieblikkelig skjulte sig i Krattet, inden de kunde naaes. I 1890 besøgtes det samme Sted den 24de Juni af Fiskeri- Insp. Landmark; Ungerne vare da netop udklækkede, og Æg- lægningstiden synes saaledes at falde allerede i Mai. Hr. 262 R. Collett. Landmark medbragte i August til Christiania herfra en Hun med 2 Unger, der endnu (1893) befinde sig i bedste Velgaa- ende i Slotsparkens Damme ved Christiania, og nu, da de ere netop 3 Aar gamle, ere forplantningsdygtige !). Ved sin Ankomst (i August 1890) vare de 2 netop ud- voxede Aars-Unger i folgende Henseender forskjellige fra de Gamle: Halsfjerene vare glatte, uden at danne riflede Linier, og Næbbet var merkt gronligt. Sidefjærenes ovre Rand var ikke hvid, som hos de Gamle, men graalig; Fjerene vare afrundede, og uden den morkere Farvetone indenfor Randen. De sorte Bugfjer manglede. Hovedet var ensfarvet uden Spor af den hvide Pande, og de Gamles hvide Øiering (Øielaag) var lidet synlig. Fodderne grenlige. I Begyndelsen af September viste sig de forste hvide Pande- Fjær ved Næbroden, men endnu i November vare disse kun lidet videre udviklede. | I: Begyndelsen af Mai næste Aar (1891) var den ene (Hunnen) næsten fuldt udfarvet, den anden, Hannen havde endnu uren Pande; Fodderne vare endnu graaligt grenne, de sorte Bugfjere hos den ene stærkt udviklede, men mindre hos den anden. Først i Løbet af Sommeren blev Dragten fuldt dét hos begge. M. Totall. 610 mm. V. 366mm. H. 104mm. Karlebotn,Varanger 26 Juni 84. 1) 2 af disse havde dannet et Par, og Hunnen havde 23de Mai (1863) lagt 3 Æg under en Busk et Stykke fra Dammen. Da de her bleve foruroligede af Hunde, blev Redet med Æg og Fugl flyttet til et sikrere Sted, men Hunnen forlod nu Redet. De 3 Æg havde folgende Maal: L. 72mm. Br. 48 mm. » 14 mm. „ 48 mm. » 76 mm. A 48 mm. Et Æg, som jeg i 1873 modtog fra Koutokeino T maalte L. 75 mm. Br, 47 mm. hyilket saaledes omtrent kan ansees som Æggets Maddelstorrelse. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 263 Anser hyperboreus, Pall. 1767. Forste Optreden 4 Norge. Et Expl af denne Art, en Hun, blev skudt at en Flok paa 4 St. paa Listerland 24de Sept. 1889, og afgaves til Univ. Mus. Dette Expl, der var sne- . hvidt og fuldt udfarvet, er nærmere omhandlet i Forh. Vid. Selsk. Skr. 1890, No. 4. Længden af Culmen (fra Pandens Midtflig til Næbspid- sen) var 54mm, Længden af Tarsen 70™™, Mellemtaaen med klø: 0 m. | Allerede i de første Dage af September samme Aar blev en Flok hvide Gjæs iagttagne paa Andgen i Vesteraalen. Der var 5 i Følge, hvoraf 1 blev skudt og gik til Kjøkkenet (meddelt af Conserv. Foslie). Det er ikke usandsynligt, at dette har været den samme Flok, der viste sig paa Lister- land 3 Uger senere. Fem. Totall 730mm. V, 413mm. EH. 149mm. Lister 24 Sept. 1889. Bernicla bernicla, (Lin.) 1766. Trækket. Det egentlige Vaartræk indtræffer ved Landets Sydspidse i de sidste Dage af Mai; Høsttrækket begynder allerede i Begyndelsen af September, og vedvarer ved de sydlige Kyster endnu over Midten af October. Høsten 1891 iagttoges udenfor Nærland paa Jæderen de første Trekflokke den 3die September; den 7de September foregik et usædvanligt Træk forbi det samme Sted, idet der paa denne Dag taltes omtrent 160 Flokke, hvoraf et Par indeholdt omtrent 2000 St., de mindste omkring 20 St. Der- med var Trækket saagodtsom forbi dette Aar, og de saaes sjelden senere, uden som enkelte Efternølere. Delvis stationer. I de fleste Aar findes et og andet Indiv. overvintrende ved Landets sydlige og vestlige Kyster. Især ere saadanne trufne udenfor Listerland og Jæderen; i enkelte strenge Vintre, naar Østersøen delvis er isbelagt, kunne de overvintre ved vore Kyster i større Antal. I alle de seneste Aar ere saaledes enkelte Indiv. indløbne til Univ. Mus. og Stavanger Mus., skudte fra November til Marts; ogsaa Trond- 264 R. Collett. hjems Museum har erholdt dem fra Christiansund, skudte i Midten af Marts 1886. Oversomrende Individer. Endnu i Midten af Juni kunne enkelte Efternelere fra det ordinære Vaartræk iagttages ved vore nordlige Kyster. Den 13de Juni 1872 modtog jeg under et Ophold paa Tromsø et Individ, skudt et Par Dage tidligere i Byens Omegn. Dette var en Han, hvis Testes vare saa svulmende, at det næsten syntes, som om Individet befandt sig midt 1 sin Rugning. Oversomrende Individer træffes aarlig enkeltvis eller i smaa Selskaber hist og her i Skjærgaarden, bestaaende af yngre, endnu ikke forplantningsdygtige Individer. Udenfor Jæderen sees saadanne Individer saagodtsom aarhgt i Jul og August. Den 14de og 15de Juni 1888 iagttoges endog en hel Flok paa omtrent 50 St. flyvende frem ‘og tilbage over den indre Del af Christianiafjorden, en Localitet,#som de saagodt- som aldrig besege under Trækket. Landets indre Dele berøres neppe nogensinde af det ordi- nære Træk. Men enkelte Indiv. eller smaa Selskaber kunne under Træktiderne vise sig paa Søerne eller i Dalførerne i Egnene ovenfor Christianiafjorden. I Regelen træffes disse vildfarende Individer om Høsten; flere Gange ere saaledes smaa Flokke iagttagne paa Øieren, (ligesom de arctiske Va- dere, som her indfinde sig om Høsten). Saaledes blev her den. 17de Sept. 1886 truffen en Flok paa 11 St. (1 Selskab med de tamme Gjæs); af de 4 skudte Individer var den ene gammel, de øvrige Aars-Unger. | Ogsaa i de tidlige Vaar-Maaneder (før den normale Træktid) er et og andet Indiv. truffet ude af sin Vei i de indre Dalfører; sandsynligvis har dette været overvintrede Individer, der have forandret Opholdssted, og kommet ud af Cursen. Ventrikelen af det ovennævnte Individ fra Tromsø (13de Juni 1872) indeholdt Grus og Græs; hos et overvintrende Indiv. (Jæderen 4 Febr. 1890) fandt jeg denne fyldt med fine Alger, nogle Spongier, samt Sand. Fem. Totall. 615 mm. V. 335 mm. H, 105 mm. Nærland, Jæderen 4 Febr. 90. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 265 Bernicla leucopsis, (Bechst.) 1808. Rugende? i Norge. Som tidligere meddelt +), indfandt sig - i Sytti-Aarene regelmessigt hvert Aar et Par Gjes af en fremmed Art paa Borgevær i Lofoten, og rugede her blandt A. anser. Endnu i 1875 indfandt de sig her som sedvanligt, og rugede; om deres senere Skjæbne vides intet. Det er sandsynligt, at dette har veret et Par B. leucopsis. Udenfor dette Tilfælde foreligger intet Bevis paa, at denne Art har ruget ved de norske Kyster. De Individer, som undertiden ere iagttagne 1 Finmarken om Sommeren, have sandsynligvis været yngre, og endnu ikke forplantnings- dygtige, (saaledes Tamsø i Porsangerfjorden Sommeren 1872 og 1875). Delvis overvintrende. Medens Vaartrækket saagodtsom slet ikke berører Norge (ligesom hos Anser albifrons), træffes Indi- vider af denne Art af og til under Høsten og Vinteren ved vore Kyster, dog idethele sparsomt, og neppe hvert'Aar. Alle i de seneste Aar iagttagne Individer ere trufne”paa Landets Sydkyst, fra Bergen og ned til Listerland, i”Tiden fra Septem- ber til henimod Slutningen af Vinteren. I Bergens Omegn blev saaledes et Indiv. skudt 19de Dec. 1881; hyppigst er den truffet paa Listerland og Jæderen, samt i Omegnen af Stavanger. Det tidligste af disse Indi- vider blev skudt i 1882 den 20de Sept.; det seneste i 1891 den 9de Marts. I Regelen have disse overvintrende Individer holdt sig enkeltvis i Stranden, eller slaaet sig sammen med tamme Gjæs; men undertiden have de været tilstede i hele Flokke. Den 29de Dec. 1885 og de følgende Dage havde en Flok paa 13 St. sit Tilhold paa Listerland; et af disse blev skudt og ind- sendt til Univ. Mus. Den 25de Febr. 1891 saaes 7 ‚St. paa Strandengene ved Nærland paa Jæderen. Fem. Totall 632mm. V. 382mm. H. 123mm. Lister 23 Dec. 1885. 7) Forh. Vid. Selsk. Chria. 1872, p. 279; Nyt Mag. f. Naturv. 23 B. p. 196 (1877). 266 R. Collett. Cygnus musicus, Bechst. 1809. Overvintrer hist og her rundt hele Kysten lige op til Vest-Finmarken, hvor den er iagttaget i Lyngenfjord i Febr. (1871). I Ost-Finmarken vides den ikke med Sikkerhed at have overvintret. Ligeledes træffes den om Vinteren i isfri Elve og Ind- sger i det Indre, dog her i Regelen blot enkeltvis eller nogle faa sammen. Derimod kan den ofte mellem Øerne langs Vestkysten træffes i Flokke paa 20 indtil 100 St, især om Vinteren er streng (saaledes som i 1892— 923). De fleste Individer synes imidlertid at forlade Landet paa denne Aarstid, og det ordinære Høsttræk falder i de syd- lige Dele i Slutningen af October og November. Ved Rugestederne i Finmarken indfinde de sig allerede i Slutningen af Marts (de forste Flokke saaes af Districtslege Wessel i Syd-Varanger i 1887 den 26de Marts), og de forblive her saalenge Vandene ere aabne om Hosten. Hvor langt mod Syd denne Art ruger hos os, kan endnu ikke angives med Sikkerhed. I Finmarken ruger den endnu ved Koutokeino (69°); Forstm. Berbom har faaet den Med- delelse, at den i 1872 rugede i Balvatn i Saltdalen (nær Su- litjelma 67° N. B.), men Forstcand. Hagemann har ikke i de senere Aar fundet den bosat i Saltdalens Fjeldvande. Cygnus bewickii, Yarr. 1830. Vinteren 1879—80. I en foregaaende Meddelelse (M. Medd. 1877—80, p. 370) ere omtalte de forholdsvis talrige Individer, der overvintrede ved de norske Kyster fra Hosten 1879 til Vaaren 1880, efterat denne Art tidligere var saagodtsom ukjendt i vor Fauna. De fleste Individer, der naaede Lan- dets Musæer det nævnte Aar, stamme fra Trondhjemsfjorden og dens Omgivelser, og deres Optræden her er nærmere om- handlet af Conserv. Storm i Kgl. N. Vidensk. Selsk. Skr. 1879 (p. 127). | Senere har Dr. Steineger i 1883 meddelt de ham kjendte Tilfælde af deres Optræden den nævnte Vinter paa Landets LI tim Mindre Medd vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 267 Vestkyst 1). Disse vare 3; det første Individ blev fundet i Isen ved Balestrand i Sogn 19de Jan. 1880; 22de Jan. s. A. blev et Ex. skudt blandt en Flok andre (af samme Art?) ved Sole paa Jæderen. Det 3die Indiv. blev skudt paa Harejdet ved Aalesund 27de Febr. blandt en Flok af 5—6 St., og op- bevares, ligesom de gvrige, paa Bergens Mus. Siden den nævnte Vinter har C. bewicku, saavidt vides, ikke optraadt ved vore Kyster uden i et Par spredte Til- fælde. Det er derfor muligt, at Trækket ikke normalt berører Norge; men lagttagelserne ere faa, og den ter oftere være overseet. Ifølge Dr. Steinegers Mening havde det usædvan- lige Antal, hvori denne Art optraadte Vinteren 1879—80, sandsynligvis sin Grund i en Indvandring sondenfra; en Ana- logi herfor kunde maaske hentes fra det Factum, at i visse Vintre ere flere af Podiceps- Arterne (især P. cristatus og griseigena) ikke sjeldne udenfor Landets Sydvestkyst, sandsynligvis paa Grund af ugunstige Isforholde lengere mod Syd. Nyere Exemplarer. I de senere Aar er et Indiv. skudt ved Christiansand Hosten 1880, og senere afgivet til Univ. Mus.; fremdeles er et Ex. omtalt som skudt i Trondhjems- fjorden Vaaren 1890. Endelig blev et Expl. af en Cygnus, som sandsynligvis har været denne Art, skudt ved Nærland paa Jæderen 29de Dec. 1890, men blev ikke undersogt eller opbevaret. Cygnus olor, (Gmel) 1788. . Forekomst à Norge. Denne Art er hidtil blot et Par Gange truffet 1 (tilsyneladende) vild Tilstand hos os, idet 2 yngre Expl, der endnu bare sin graa Dragt, ere skudte i Landets sydligste Dele om Vinteren (Christianiafjord ölte Dec. 1869, Tvedestrand Dec. 1870). Begge opbevares i Univ. Mus. Et nyt2Indiv., fuldt udfarvet, blev i Slutningen af Dec. 1818 iagttaget 1 Mosevand ved Stavanger. 1) Nyt Mag. f. Naturv. 27 B. p. 117. 268 R. Collett. Tadorna tadorna, (Lin.) 1766. Trekket. Ankommer til Landets sydlige Kyster i den sidste Halvdel af Marts. Saaledes er dens Ankomst til Fjor- dene udenfor Frederiksstad antegnet af Cand. Thome 20de Marts 1880, 26de Marts 1882, 14de Marts 1883; ved Lyngor Fyr saaes i 1886 de forste Individer 26de Marts. Delvis stationer. Skjent overalt langs Kysten en Træk- fugl, forekommer den dog undertiden overvintrende ved Jæ- deren. Saaledes havde 1 hele Febr. 1890 et Par Indiv. Til- hold udenfor Gaarden Nærland, og 1 December s. A. holdt de sig her 1 hele Smaaflokke til Aarets Udgang. I 1892 lagttoges ligeledes her et Expl. den 23de Januar. Rugetiden indtræffer tidligt, fra Slutningen af April til over Midten af Mai. Et Rede, fundet paa Søsterøerne ved Frederiksstad 1 1878, indeholdt 10 Æg allerede 6te Mai; et andet, fundet paa Hvaløerne i 1885, indeholdt 24 Æg den 23de Mai. De forste nyklekkede Unger sees i Stranden paa Jederen for Midten af Juni. | Paa Jæderen, hvor denne Art endnu ruger talrigt, (skjent i mindre Antal i de senere Aar mod tidligere), vælges til Redepladse Jordhuller, naturlige eller tildannede; mange Kuld udklekkes under Gulvene i Nostene ved Stranden, eller i de smaa Kværnhuse lengere oppe paa Land. Den er her fundet rugende i indtil 20 Kilometers Afstand fra Sgen. I en Houg ved Gaarden Næsheim paa Jæderen har i en Aarrække ruget en storre Coloni i tildannede Jordhuller, og et vist Antal af /Eggene borttages aarlig af Eieren. Tidligere rugede omtrent 40 Par her, i de senere Aar blot det halve Antal eller mindre. Æiggenes Antal er varierende; det normale er omtr. 10—12, men det kan stige til 16—20. Ikke sjelden er imidlertid fundet over 20 Æg i Redet, men det er sandsynligt, at ikke alle disse tilhøre samme Hun; i den ovennævnte Coloni ved Næsheim fandtes saaledes en Gang 32 Æg 1 et enkelt Rede. I Landets indre Dele sees denne Art blot tilfeldigt, i Regelen blot en og anden Ungfugl om Hosten. Saaledes ere enkelte saadanne trufne i Fiskumvand paa Eker, (sidste Gang Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1581—92, 269 i Sept. 1887), samt i Øieren (saaledes 19de Sept. 1881, 30te Aug. 1887). Ligeledes blev et Indiv. skudt ved Lillehammer i Mjøsens Nordende 22de Sept. 1884, og (ligesom flere af de foregaaende) indsendt til Univ. Mus. som en i Egnen ganske ukjendt Art. M. Totall, 650 mm. V,. 340mm, H, 107 mm. Hvaløerne 28 Mai 1887. Fem. — 555 - 55 305 A102: - Nærland, Jæderen 10 Juni 92. Tadorna casarca, (Lin.) 1768. Første Optreden i Norge En ung Han blev skudt paa Selbosøen ovenfor Trondhjem i Oct. 1887, og er opstillet paa Trondhjems Mus.; den anmeldtes af Conserv. Storm i Kgl. N. Vid. Selsk. Skr. 1886—87 (p. 54), og er nærmere omtalt i Forh. i Vid. Selsk. Chria. 1890, No. 4. Nye Individer. Høsten 1892 optraadte denne Art i uven- vet Antal paa flere Steder i Mellem- og Vest-Europa, og mindst A Individer bleve herunder fundne i Norge, fra Begyndelsen af August til henimod Midten af October. De 2 første Expl. bleve skudte 2den August, det ene i Bærum ved Christiania, det andet i Grue i Solør, og ere begge opstillede paa Univ. Mus. Det 3die Expl. blev skudt ved Stenkjær (Trondhjems- fjorden) 11te Sept., og opbevaret af Cand. Thome; det sidste indløb til Bergens Musæum fra Skudesnæs 12te Oct. De 2 Exemplarer i Univ. Mus. vare af forskjelligt Kjøn, og bare en slidt Sommerdragt, uden Halsring, og med brune Fjerkanter. Sandsynligvis vare de 1-Aars gamle Individer. Begge vare alene, da de bleve skudte. Exemplaret i Bergens Musæum var en gammel Han, og var iagttaget paa Stedet (Akrehavn paa Skudesnæs) i nogle Dage, og havde ikke vist sig sky. M. Totall. 552 mm. V. 311mm. H. 118mm. Grue 2 Aug. 1892. Fem. — 532 - » 304 - 108 - Bærum 2 Aug. 1892. Mareca penelope, (Lin.) 1766. Trekket. Medens denne Art tidligere indtraf om Hosten til Landets Sydkyst i enorme Skarer, der kunde tælle Tusinder 270 R. Collett. af Individer i en sluttet Flok, er Antallet i de senere Aar 1 overordentlig Grad gaaet tilbage, ligesom det er Tilfældet med saagodtsom alle trækkende Arter blandt Vade- og Svommefuglene. Dog er den endnu talrig ved Elve og Ferskvande, især i Kystegnene, lige op til den russiske Grændse 1 Finmarken. Trækket ankommer til Landets sydlige Dele i Midten eller Slutningen af Marts; enkelte Individer ere ogsaa fundne overvintrende ved Sydkysten. En Han, skudt paa Listerland 14de Marts 1889, var nesten fuldt udfarvet. ZEglegningen begynder paa Jæderen tildels allerede i de sidste Dage af April og jeg har seet nyklækkede Unger, fundne ved Gaarden Nærland i 1892 den 3die Juni. I Fin- marken foregaar Æglægningen neppe tor henimod Slutningen af Mai; i 1888 fandt jeg saaledes nyklækkede (og noget større) Dun-Unger ved Stabursnæs i Porsanger Yde Juli, 1 1885 et Kuld ligeledes noget ældre Dun-Unger ved Matsjok 1 Tanen 27de Juli. De sidste dannede sammen med et Kuld ligestore Unger af Q. crecca en samlet Familie. Ved disse Kuld har jeg alene seet Hunnen tilstede. Varietet. En Albino, skudt paa Jæderen Iste Oct. 1887, indsendtes til Univ. Mus. Det var en ung Hun, ensfarvet hvidgraa overalt med stærkt rødgult Anstrøg, især paa Siderne og Vingerne, men uden distincte Tegninger; Fjærene vare smukt glindsende, og af normal Bygning. M. Totall. 493 mm. V. 261mm. H. 98mm. Lister 14 Marts 1889. Fem. — 4652 - > 245 - 20789 = Matsjok, Tanen 24 Juli 1885. Fem. — 466 - DAN » 96 - Nærland, Jæderen 3 Juni 92. Dafila acuta, (Lin.) 1766. Udbredelse. Ligner i sin Udbredelse foregaaende Art, men er ulige sparsommere. I Landets indre Dele ruger den hovedsagelig i Fjeldvandene; i Finmarken gaar den mod Nord saa langt, som der findes græsbevoxede Vandsamlinger. Et Kuld Unger, som jeg traf ved Lax-Elv i Porsanger 9de Juh 1888, vare knapt halvvoxne; de ledsagedes alene af Hunnen. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 271 . Overvintrer enkeltvis. Bergens Mus. har modtaget et Ex., skudt ved Farsund (Lister) 2 Jan. 1886. M. Totall 701 mm. V, 267mm. H, 172mm. Frederiksstad 6te Mai 1884. Hem — 516 - et 2a Des = HOUR Lax-Elv, Porsanger 9 Juli 83. Fem. — 55 - NP LE » 1090 Frederiksstad 6te Mai 1884. Anas boscas, Lin. 1766. Stationær. Denne Art overvintrer aarlig i sterre eller mindre Antal langs Kysten idetmindste op til Polarcirkelen. I Landets indre Dele udholder den sjeldnere Vinteren, og . Vandene ere her i Regelen isbelagte; et eller andet Individ træffes dog undertiden ved Fosse eller Stryg. Rugetid. Denne indtreffer tidligere, end hos nogen af de øvrige Arter, og de første Æg lægges i Landets sydlige Dele ofte i Begyndelsen af April, eller endnu tidligere. I 1882 fandt Cand. Thome paa en Ø i Singelfjorden (udenfor Frede- riksstad) den 23de April 2 Reder, det ene med 11 noget rugede Æg, det andet med 15 Æg, der allerede vare klække- færdige. I dette sidste Rede har lste Æg været lagt noget over Midten af Marts. Ofte begynder Æglægningen paa Hvaløerne i Midten eller den sidste Halvdel af April, hos andre Par først i Begyn- delsen eller Midten af Mai. I 1882 traf jeg (paa Jæderen) de første Unger paa Van- det den 12te Mai; men de fleste Kuld udklækkes først om- kring Begyndelsen af Juni. Æglægningstiden kan derfor nærmest sættes til den første Halvdel af Mai, men vedvarer endnu langt ud paa Sommeren, og jeg traf i 1885 ved Haar paa Jæderen et Kuld knapt halvvoxne Unger den 12te Aug. Redet. Dunmængden i et Rede (Hvaløerne April 1885) har Cand. Thome fundet at veie i renset Tilstand 6,50 Gram. Føde. I Ungfuglenes Diæt om Høsten indgaa ogsaa Bær. Som tidligere meddelt, har jeg fundet et Expl., skudt ovenfor Christiania 4de August 1878, tyldt med Blaabær; det samme: var Tilfældet med en ung Han, skudt i Enebak 10de August 1881. 272 R. Collett. Paa Fyrlygterne. Et Ex, en Han, dræbtes ved at flyve mod Fyrlygten paa Slottero Fyr 26de Marts 1886. M. Totall. 595 mm. V. 282mm. H. 93mm. Varhoug, Jæderen 8 Febr. 84 M. 561 - ie EME p ONSE Haar, Jæderen 18 Jan. 1886. Fem. — 512 - 50250. å 5 90--- Haar, Jæderen 12 Aug. 1885. Fem. — 532 - SON ZR = 5-00; > Haar, Jæderen 13 Jan. 1886. Chaulelasmus streperus, (Lin.) 1766. Tilfeldig i Norge. Af denne Art var tidligere blot kjendt et enkelt Indiv., fundet ved Bergen i November 1872. Det blev ikke opbevaret. Senere har Bergens Mus. modtaget et nyt Expl, en ud- farvet Han, skudt ved Listerland 27de April 1885. Quercuedula crecca, (Lin.) 1766. Overvintrer enkeltvis idetmindste til Trondhjemsfjorden; 1 : Saltdalen er den af Forstmester Berbom iagttaget endnu i : Slutningen af November, og den ter saaledes være delvis stationær op til Polarcirkelen. Aiglegningstiden indtræffer paa Jæderen undertiden alle- rede 1 Begyndelsen af Mai; i 1890 fandtes nyklækkede Unger ved Gaarden Nærland den 25de Mai. Den almindelige Ruge- tid her (saavelsom paa Landets sydlige Hoifjelde) er i Slut- ningen af denne Maaned; første Æg ere lagte i forskjellige Kuld ved Fokstuen paa Born 22de og 25de Mai 1878, 21de og 28de Mai 1886. Men ofte findes mue eller Unger længere ud paa Som- meren. I 1887 traf jeg et Kuld endnu ikke flugtvoxne Unger ved Orre paa Jæderen 4de August. Dunmængden fra et Rede (Namdalen 28de Juni 1890) veiede, ifølge Cand. Thome, 1 renset Tilstand 1,49 Gram. Mod Fyrlygterne. Er flere Gange stødt mod Fyrlygterne i de merke Høstnætter. Et Expl. dræbtes saaledes mod Lyg- ten paa Slotterø Fyr 10de Oct. 1885; den 29de Sept. 1887 fløi 4 St. mod samme Fyr. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881 —92. 278 Varietet. Et Expl., skudt af Forstm. Barth ved Lille- hammer i April 1883, og afgivet til Univ. Mus., havde en skarp begrændset hvid Ring om Halsen. M. Totall 365 mm. V, 182mm. H. 68mm. Bærum 9 Mai 1884. Zn —— £4 345 - ». MS CDS Matsjok, Tanen 21 Juni 85. M. — 375 - m du Oak 24708. - Nærland, Jæderen 27 Dec. 90. Fem. — 38 - STORE » 66 - Bærum 8 Mai 1881. Fem. — 350 - , 181 - , 04 - V. Aker 23 April 1882. Fem. — 372 - we LTR 5608 <= Lillehammer 29 April 1883. Querquedula circia, (Lin.) 1766. Forekomst i Norge. Denne Art er blot fundet i et ringe Antal Individer 1 Norge, og endnu ikke med Sikkerhed paa- vist rugende hos os. I Løbet af de seneste Aar ere 3 nye Exemplarer bemærkede og afgivne til Univ. Mus; alle vare ældre og udfarvede, skudte 1 Landets sydlige Dele. Det ene af disse, en Hun, blev skudt af Cand. Thome ved Frederiks- stad 6te August 1882, og tilherte et Selskab paa 8 Individer, tilsyneladende af samme Art, der havde slaaet sig sammen med en Flok tamme Ænder. De 2 gvrige vare Hanner, skudte under Vaartrækket i Omegnen af Christiania den 5te Mai 1885 og den 10de Mai 1886. Af Aars-Unger er blot et enkelt Indiv. tidligere erholdt (Jæderen Hosten 1870). Det er dog sandsynligt, at den i Høstdragt oftere er overseet, og at Arten i Virkeligheden klekker hist og her i Landets sydlige Dele, snarest paa Jæde- ren, hvor tidligere et Par Indiv. ere skudte 1 Juni 1870. M. Totall 413 mm. V. 195 mm. H. 66mm. Asker 5 Mai 1885. M. — 399 - AED us 5456D. = Chr.à Omegn 10de Mai 1886. Spatula clypeata, (Lin.) 1766. Rugende? i Norge. Er hidtil ikke med Sikkerhed fundet rugende 1 Norge, skjont aarlig et eller andet Indiv., 1 Regelen Aars-Unger, bliver skudt om Hesten i Landets sydlige Dele. Saaledes ere i de sidst forlobne Aar alene fra Listerland og Jæderen mindst 11 saadanne Indiv. afgivne til Landets Mu- Nyt Mag. f. Naturv. XXXV. III. 18 914 R. Collett. sæer, alle trufne i Tidsrummet mellem 8de September og 25de November. Det kan neppe betvivles, at disse have været udrugede i Ferskvandene eller Elvene i Nærheden af disse Localiteter. Et yngre Expl. er hgeledes skudt i Selje (Nord- fjord) 24de October 1892, og afgivet til Univ. Mus. Af ældre Individer kjendes endnu intet, der er skudt om Hosten; derimod ere 2 udfarvede Hanner skudte under Vaar- trækket (Raade 4de Mai 1889, Oieren 30te April 1890). M. Totall. 505mm. V. 240mm. H. 74mm. (eren 30 April 1890. Fuligula fuligula, (Lin.) 1766. (F. cristata, Leach 1816.) Rugesteder. Denne Arts Udbredelse hos os om Sommeren har hidtil været lidet kjendt. Forstmester Barth har paavist, at den ruger ved Finmarkens Elve og Ferskvande, idet han skjod en rugende Han ved Anarjok, en Biflod til Tana, 30te Juh 1857. I 1890 traf Cand. Thome den rugende paa Smølen uden- for Christiansund (63° 20°), saaledes i Norges sydvestlige Skjær- gaard. Den forekom her, som det syntes, i mange af de smaa Indsger, som ligge spredt udover denne flade, af lave Bergrabber og Myrstrekninger opfyldte ©. 2 Reder bleve fundne, begge indeholdende 8 Æg, hveraf det forste var lagt den 18de og 20de Mai. Rederne laa paa smaa flydende Holmer, bevoxede med Stargres og Siv, og vare byggede af Siv, med en Krands af Dun rundt Æggene. Den ene af de smaa Holmer var saa lav, at Vandet næsten overskyllede den, men Redematerialierne vare saa rigelige, at Æggene laa terre. Dunmængden veiede (i renset Tilstand) i det ene Rede 3,10 Gram, i det andet 5,62 Gram. Dens Forekomst som rugende paa denne sydligt belig- gende Øgruppe, der er saagodtsom ganske blottet for ethvert Spor af Træ- og Buskvegetation, er ikke uden Interesse. Paa sine nordlige Rugesteder (i det sydlige Finmarken, Nord-Sve- rige og Finland) synes den væsentlig knyttet til Naaleskovens Udbredelse. Trækket. I Landets sydlige Dele er denne Art forholdsvis temmelig sparsom ogsaa under Træktiderne, og kun 1 enkelte Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 275 Aar forekomme de noget talrigere. Derimod ere de hyppi- gere i Trondhjemsfjorden. Qvervintrer hist og her langs Kysten; saaledes kan den i Trondhjemsfjorden forekomme flokkevis hele Vinteren over, især 1 Fjordens indre Dele. Udenfor Christianiafjorden er den i visse Aar ikke sjelden om Vinteren, og J ægerne 1 Frederiksstad have flere Gange skudt Individer 1 Januar mellem Verne søndenfor Byen. M. Totall 461mm. V, 215mm. H. 64mm. Øieren 1 Mai 1893. NEL AA 9- 5908 -- €. 55 -. "Ski 11 Mar 1890. Fuligula marila, (Lin.) 1766. Paa Fyrlygterne. Univ. Mus. har modtaget et Expl., der var fløiet mod Lygten paa Egere Fyr (ved Egersund) 7de October 1886. ZEglegningstiden indtræffer hos denne Art paa Landets sydlige Hoifjelde omkring Midten af Juni. | I 1872 fandtes saaledes ved Fokstuen paa Dovre et fuld- lagt Kuld 9de Juni, i 1871 et ligeledes fuldt Kuld (7 Æg) sammesteds 15de Juni. Andre Kuld ere fundne i de forste Dage af Juli. M. Totall. 468 mm. V. 213mm. H.54mm. Hjerkin, Dovre 1 Juli 1884. Men — 1510 - » 229 - 20 4998" Odalen 20 Mai 1885. Fem. — 444 - di AI $31 450 Y= Hjerkin, Dovre 1 Juli 1884. Fem. — 483 - 22219. NE 31^ B9» 12 Bærum 15 Mai 1885. Fuligula ferina, (Lin.) 1766. Tilfeldig Besøger. Viser sig fremdeles blot tilfældigt under Træktiderne og om Vinteren ved Landets sydlige Kyster, og der foreligger endnu ingen sikker lagttagelse om dens Op- træden hos os under Rugetiden. De fleste af de i de senere Aar erholdte Expl., have været trufne om Vaaren i Marts og April (Jæderen 30te April 1887, Stavanger 3die April 1888, Randøsund ved Christiansand 22de Marts 1890); et Par om Høsten (Listerland Oct. 1890). 18* 276 R. Collett. Enkelte synes ogsaa at have overvintret; et Expl, en Han, blev saaledes indsendt til Univ. Mus. af Cand. Thome fra Frederiksstad i Midten af Februar 1882, et andet (en Hun), blev skudt paa Jaderen 10de December 1884. Harelda glacialis, (Lin.) 1766. Sydlige Rugesteder. Som tidligere meddelt (Forh. Vid. Selsk. 1872, p. 285), ruger denne, foruden i Fjeldsøerne i Nordland og Finmarken, i enkelte Aar ogsaa sparsomt paa de sydlige Høifjelde, saasom paa Dovre og i Valders. Sandsynlig- vis er det de paa disse Fjelde udklækkede Individer, der om Høsten sees hyppigt paa Indsøerne og i Elvene i de sydlige Dele, især i Mjøsen. Den 19de October 1887 fandtes saaledes paa Vildttorvet i Christiania 20—30 St, skudte i et Par Ind- søer i Hakedalen og paa Hadeland. Hvorvidt den ruger ogsaa i Trakterne mellem Trond- hjemsfjorden og Nordland, er usikkert. I Saltdalens Fjeldvande (under Polarcirkelen) er den (ifølge Forstcand. Hagemann) allerede talrig. ZEglegningen foregaar i Finmarken i den sidste Halvdel af Juni. Dr. Wessel fandt saaledes et Rede med 8 friske Æg i Syd-Varanger den 25de Juni 1887. Rugedragten anlægges tidligt, og Musæet i Trondhjem eier et Expl. i fuld Sommerdragt, skudt allerede i den første Halvdel af April. Men Farveskiftningen foregaar ikke sam- tidigt hos alle, og endnu langt ud i Mai sees Individer, hvor Vinterdragten endnu er delvis i Behold. Overvintrer almindelig langs Kystlinien lige fra Finmarken af. Enkelte Vintre, under strenge Isforholde, kunne de samle sig i store Skarer, især ved de sydlige Kyster, og de forekom saaledes, ifølge Cand. Thome, i Marts 1888 ,i tusindvis^ ved Torbjørnskjær (udenfor Christianiafjorden). M. Totall. 575 mm. V.228 mm. H. 240 mm. yd. Par 48 mm. Rissen, Thj.fjord 1 Mai 1881. Iu i 7580 10 be EP SUID E — 56 - Oxfjord, Alten 26 Jan. 1886. Fem. — 399 - , 219 - , 71 - Stabursnæs, Porsanger 7 Juli 83. Fem. — 390- , 210- „ 69 - Tromso 27 April 1892. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef, 1881—92, 277 Clangula glaucion, (Lin,) 1766, ZEglegningen foregaar i Finmarken omtrent i Midten af Juni, endnu medens Sneen ligger tet om dens Rugepladse. Ved Polmak i Tanen fandt saaledes Mr. Chapman (Ibis 1885, p. 171) et Rede den 16de Juni 1885 med 6 friske Æg. Dette Rede, der laa omtrent 50™ fra Vandet, var anlagt i en lav Birkestubbe, omtrent 1™- hoi, med en Aabning paa Siden, der var netop stor nok til at lade Hunnens Legeme passere. Hulningens Dybde var 0,47 =. Noget tidligere foregaar Æglægningen i Landets sydlige Dalforer. I Namdalen, hvor den er særdeles talrig, fandtes saaledes, ifolge Cand. Thome, i 1885 et Rede med 6 Æg den 13de Mai, saaledes at forste Æg her var lagt allerede den 8de Mai. Redet var anbragt i et af Picus martius oprindelig hakket Hul. Medens Hunnerne ruge, tilbringe Hannerne Sommeren i store Flokke i Fjordbundene, ganske som Oidemierne og andre Dykænder. Den 7de Juli 1883 traf jeg et Kuld 8—14 Dage gamle Unger i Stabursnes-Elven i Porsanger; alene Hunnen var synlig, men samtidig saaes store Flokke, bestaaende af udfarvede Hanner, samt ikke forplantningsdygtige (2-aarige) Individer, i Fjorden udenfor Rugestedet. M. Totall. 495 mm. V. 236mm. H. 90mm. Bærum 24 Dec. 1883. Fem. — 45 - » 198 - i Oly - V. Aker 14 Mai 1880. Fem. — 420 - AURA å s 00 - Nærland, Jæderen 21 Jan. 91. Somateria mollissima, (Lin.) 1766. De nedenfor meddelte Iagttagelser om denne Arts Ruge- forholde etc. ere hovedsagelig erhvervede under gjentagne Ophold paa enkelte af de storre Fuglevær, iser Tamsgen i i Porsangerfjord 1). Ligeledes har jeg af enkelte Vær-Eiere og Fyrforvaltere erholdt Meddelelser om de af dem gjorte Erfaringer; de udferligste af disse har jeg modtaget fra Hr. T. Borthen, Eier af større Fiske-Ver i Frø-Øerne udenfor 1) Cfr. M. Medd. 1873—76 (Nyt Mag. f. Naturv. 23 B. p. 203). 978 R. Collett. - Trondhjemsfjorden, hvor aarlig 2—4000 Par af denne Art ruge. : Redebygning. Allerede kort over Nytaar begynde enkelte Par af de forplantningsdygtige Individer at nærme sig de Holmer eller Rugesteder, hvor de ere vante til at ruge; meu forst i April begynde de for Alvor at undersege Localiteterne, eller, hvis de skulle ruge for forste Gang, udvælge sig sin Redeplads. Man har iagttaget, at ogsaa Hannen kan deltage 3 Redets Bygning, dels med Gravning af Fordybningen, dels med at hente de Materialier, hvormed denne udfores. Disse bestaa af Lyng, Straa og Tang, der hentes fra de nærmeste Omgi- velser; i et Rede, som ligger i nogen Afstand fra Vandet, findes saaledes ikke Tang. Paa flere Steder indrette, som bekjendt, Ægholmernes Eier Smaahuse for dem i Lyngen, iser hvor Rugestederne ligge nær de beboede Steder, eller hvor han paa anden Maade kan vogte sin Coloni mod Plyndring. Disse bestaa i Regelen i en tildannet eller naturlig Fordybning i Marken, der dækkes med en flad Sten eller et Træstykke som Tag, undertiden ogsaa med et Par saadanne som Vægge. I Bun- den lægges helst lidt tør Tang (Fucus vesic.). Paa saadanne Steder har man kunnet iagttage, at en Hun, paa hvilken Eieren har havt et bestemt Mærke, har Aar efter Aar indfundet sig paa den samme Redeplads. Ofte indrette Hunnerne sit Rede langt fra Søen, og jevnlig kunne de træffes rugende ved Smaavande eller Myrer i flere Kilometers Afstand fra det salte Vand. Men Ungerne føres dog strax til Sgen!), naar de ere udklækkede; og. er Vandringen lang, komme sjelden alle Unger i god Behold til Stranden, men flere opsnappes underveis af Fiender, eller gaa paa anden Maade tilgrunde. Rugning. Den normale Æglægningstid er i Landets syd- lige Dele i den sidste Halvdel af Mai. Dog har Veiret Ind- 1) Paa Tamsøen i Porsangerfjorden, en af de største Dun-Vær i Landet, har jeg seet Hunnen med sine smaa Unger i de smaa Ferskvande, som findes omkring paa Øen. Men de forblive neppe længe her, inden de drage til Stranden. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 279 flydelse; under tort og varmt Veir begynde de tildels for Midten af Mai, under Regn og koldt Veir noget senere. I Landets nordlige Dele, hvor Holmerne senere blive snebare, indtræffer Æglægningstiden sjelden for i Juni. Er Veiret under Mai og Juni godt, legge idethele langt flere Par sig til at ruge, end 1 Aar, hvori disse Maaneder ere kolde og regnfulde. Af denne lagttagelse, som Hr. Borthen jevnlig har havt Anledning til at gjore paa de store Ægvær paa Fro-Øerne, synes at fremgaa, at en Forplantning ikke altid er nødvendig, selv om den forplantningsdygtige Alder er naaet. . Som tidlige Kuld kunne nævnes et, bestaaende af nogle Dage gamle Unger, der iagttoges i Trondhjemsfjorden 3die Juni 1890. Den 3die Juni 1886 traf Cand. Thome en Hun med smaa Unger ved Hvaløerne; ligeledes traf Fiskeri-Insp. Landmark den 7de Juni 1891 ved Molen i Christianiafjorden 2 Hunner med 4 og 5 Unger, der allerede vare nogle Dage gamle. Det første Æg i disse Kuld har sandsynligvis været lagt omkring 1ste Mai. Ligesaa kunne forsinkede Kuld, med nyklækkede Unger, træffes endnu over Midten af August. Hunnen begynder først at ruge, naar sidste Æg er lagt, og Rugetiden varer omtrent 21 Dage, eller ialt næsten noi- agtigt 4 Uger efterat det forste Æg er lagt Under Rugningen tager Hunnen næsten ingen Fede til sig. Vistnok gjer den gjerne en Udflugt fra Redet om Mor- genen og Aftenen for at bade, og kan da leilighedsvis dukke, hvis der er Fede forhaanden; men senere blive ‘disse Ud- flugter kortere, og den tilbringer nu den meste Tid fastende. Føde, som legges hen til den, røres ikke. Under den Tid, da Hunnen udsøger sig sin Redeplads, indretter sit Bo, og legger de første Æg, er den yderst for- sigtig, og fordrives let fra Stedet ved den ringeste Uro. Efter at Rugningen er begyndt, taber denne Skyhed sig saa fuldstendigt, at ingen vild Sofugl lader sig behandle som denne. | Æggenes Antal varierer i Regelen mellem 4 og 6, er oftest 5, men undertiden indtil 8; dog er det tvivlsomt, om det sidste Antal, naar det findes i samme Rede, har tilhert en 280 R. Collett. | enkelt Hun. Paa Rens ved Vardo blev et Aar fundet 14 Æg i samme Rede. | Som oftest legges et Æg regelmæssigt hver Dag, under- tiden blot hveranden. Ungerne ligge 1—2 Dage i Redet, for Moderen ferer dem til Seen. Det er en Selvfolge, at Moderen kjender sine egne Unger; ikkedestomindre hænder det overalt paa Steder, hvor de klække talrigt, at Kuldene kunne spredes saaledes, at en eller flere Unger slutte sig til den nærmeste fremmede Hun, som de træffe. Der synes næsten at herske Fællesskab om disse mellem Hunnerne; snart sees 2—3 Hunner i Selskab, fulgte af blot 2 Unger, den ene stor, den anden nyklekket; snart svommer en enkelt Hun med 3—4 Kuld omkring sig. Den 16de Juli 1883 iagttog jeg ved Kistrand i Porsanger en Hun med 27 Unger i Folge, alle smaa og lige store, medens ingen af de øvrige Mødre for Øieblikket saaes i Nærheden. Det er ved de store Ægvær næsten Undtagelsen, at en Hun vogter sine egne Unger for lengere Tid. Ofte kan man iagt- tage, at ældre, sterile Hunner (maaske ogsaa yngre, der endnu ikke have ruget), ivrigt søge at lokke Unger til sig, og be- skytte disse ganske, som om den var den rette Moder. Ungerne ere fra første Øieblik af istand til selv at søge sin Næring, og begynde strax, efterat de ere komne paa Søen, at dukke. Selv nyklækkede Unger kunne hjælpe sig alene, om Moderen ved et Tilfælde omkommer. Dun-Ungerne, der netop ere blevne tørre, have en D af 170—175 mm: Tarsens Længde 24—26 mm. Hannen er i Begyndelsen af Æglægningstiden tilstede ved Rugestederne, hjælper, som ovenfor nævnt, undertiden endog lidt med Indredningen af Redet, og ledsager ofte Hun- nen op til Redet, hver Gang denne skal legge et Æg. Men for Rugningen er forbi, begiver den sig gjerne længer ud i Havskjerene, hvor de flokke sig sammen, ofte 1 Selskab med de endnu ikke forplantningsdygtige Individer og andre Om- streifere. Den lerer aldrig sine egne Born at kjende, og nærer for dem ikke Spor af Interesse. I 2-Aars Alderen begynder Hannen at blive hvid, men forst som fuldt udfarvet er den forplantningsdygtig. Sprag- lede Individer ere aldrig seede parrede. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881 —92. 281 I Finmarken, hvor Skjergaarden mangler paa hele Stræk- ningen østenfor Nordcap, trekke Hannerne sig gjerne om Sommeren ind i de store Havfjorde, hvor de kunne treffes i Flokke paa Hundreder eller Tusinder, især i Fjordenes indre Dele, der her ere stille og lidet beboede af Mennesker. Naar disse uhyre Flokke, ligesom under en Slags Leg eller under Flyveovelser, lette fra Havfladen paa en Gang, for atter at slaa ned i nogen Afstand, lyder det i stille Veir som en fjern Torden. | | Medens Individerne i en saadan Flok ere ifærd med at _ soge Føde, dukke ofte et stort Antal Individer paa en Gang, ligesom paa et Tempo. | | Medens det saaledes utvivlsomt er Regelen, at de gamle Hanner, naar Forplantningstiden er forbi, drage tilhavs (eller ind i de aabne Finmarksfjorde), bliver dog altid et og andet Individ tilbage mellem Holmerne hele Sommereu over, især om Rugepladsene ligge i Skjærgaardens ydre Dele. Men de fleste undergaa nu sin Fælding, og de ere herunder vanske- lige at skille fra de yngre, spraglede Hanner, i hvis Selskab de 1 Regelen findes. Saaledes har jeg ved Beian (ved Trond- hjemsfjordens Munding), samt ved Valdersund og ved Frojen, jevnlig i Juli, truffet talrige gamle Hanner, alle i mer eller mindre ren Sommerdragt, skjont Farvandet her er ganske lukket af Øer og Holmer. Dunene. De forste Dun komme i Regelen i Redet for det forste Æg er lagt, men Hovedmængden afplukkes forst lidt efter lidt senere; saaledes fandt Cand. Thome, at Dun- mængden i et Rede, hvor Rugningen endnu ikke var begyndt, (medens alle Æg netop vare lagte), veiede i renset Tilstand 11,0 Gram, medens den i et andet, efter 3 Dages Rugning, veiede 16,50 Gram. Dunene synes hovedsagelig at anbringes som Skjul for Æggene, medens Hunnen er borte; er Veiret godt under Rugetiden, pleier derfor Dunmengden at være storre, end naar der er koldt og vaadt, og Hunnens Udflugter fra Redet ere korte. Paa de fleste velskjøttede Ægvær.borttages faa eller ingen af Æggene. Dunene tages her, saasnart Æggene ere noget over halvrugede; ved de sydlige Fuglevær sker dette omirent 12te Juni, ved de nordlige omkring den 20de Juni Dun samles ogsaa fra spredte Reder senere i Juni og Juli, 282 R. Collett. Til 1 Kilogram urenset Dun medgaar, ifelge T. Borthen, gjennemsnitlig 12 Reder eller lidt mere; af hvert Rede faaes saaledes 13 à 14 Gram finrenset Dun. Fiender. Allerede Æggene ere udsatte for Efterstræbelser af forskjellige Fugle og Pattedyr. Blandt de sidste kunne nævnes de 2 Arter Ræve, samt Mustela erminea; blandt Fug- lene især de store Larus-Arter, fremdeles Stercorarius crepida- tus, samt fremfor alt Corvus cornix og C. corax. De sidst- nævnte anfalde endog undertiden den rugende Hun for at drive den af Redet, og utallige Æg gaa aarlig tilspilde over- alt langs Kysten alene ved de 2 sidstnevnte Arters Plyn- dringer. Ungerne have sin værste Fiende i Larus marinus, der iser bortsnapper mange Unger, medens disse begive sig fra Redet til Seen, skjont Moderen ofte forsvarer dem tappert; selv næsten halvvoxne Unger blive rovede, og alle nedsluges hele. Ogsaa L. argentatus borttager en Del. De udvoxede efterstræbes, skjont ikke i nogen stor Ud- strekning, af Halaétos albicilla. Derimod lide de haardt under strenge og stormfulde Vintre, og Hr. Borthen har med- delt mig, at der under saadanne ofte findes store Masser af dede Individer drivende om mellem Øerne paa hans Eiendom Fro-Øerne, alle i stærkt udmagret Tilstand. Efter et sterkt Snefald den 9de Marts 1889 omkring Hvalgerne fandtes de saa forkomne, at de kunde optages med en Hov fra den Sne- stappe, hvormed Vandfladen var bedækket (Thome). Dette tor vere en af Grundene til, at de sjelden 1 Havkanten for- mere sig i nogen vesentlig Grad, selv hvor de iøvrigt nyde Beskyttelse og rationel Behandling. Blandt extraordinære Fiender kunne nævnes enkelte Rov- fiske. I 1888 traf Lærer Roskeland ved Ostergen (ner Bergen) en Han, der viste sig at vere ude af Stand til at flyve, da en Lophius piscatorius havde bidt sig fast ved dens ene Fod. Ved Aasvær i Helgeland blev i 1892 fisket en stor Gadus morrhua, i hvis Ventrikel fandtes 2 smaa Unger af denne Art. Føde, etc. Allerede som ganske smaa nære Ungerne sig hovedsagelig af smaa haardskallede Mollusker, saasom Unger af Litoriner, der sluges hele. Senere tages bønnestore Myti- lus edulis, smaa Echinodermer, foruden andre Sødyr, alt Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881 —92. 283 blandet med Grus; men Hovednæringen synes allerede fra Begyndelsen af at være haardskallede Sødyr. Især synes den med Forkjerlighed at soge Mytilus, og 1 Trondhjemsfjorden angives den paa nogle Steder at hjemsøge disse saa stærkt, at det undertiden bliver vanskeligt for Fiskerne at forskaffe sig tilstrekkeligt til Agn. Hos de udvoxede findes ofte i Struben temmelig store (hele) Echinus droebachiensis, foruden stenhaarde Gasteropoder, saasom Purpura lapillus og store Pecten og Pateller. De yngre, endnu ikke forplantningsdygtige Individer streife hele Sommeren om mellem de indre Holmer, og holde sig med Forkjerlighed i Nærheden af Handelspladsene eller Fiskeværene, hvor de fraadse i de udkastede Fiskeindvolde eller lignende; denne Føde seges ogsaa af Hunnerne med deres Unger. Hvor de paa enkelte Steder ruge ved Smaavande, der ligge i umiddelbar Nærhed af Sgen, undergaa Ungerne sjel- den sin Udvikling her, men søge strax til Havet. Dog har jeg seet flere Kuld (smaa Unger) i de smaa Ferskvande paa Tamsø i Porsangerfjorden, hvor deres Føde sandsynligvis hovedsagelig bestod af Crustaceer (saasom Polyartemia forct- pata, der her forekommer i Mengde). At de tage levende Fisk, bliver undertiden bensgtet af Fiskerne. Det er dog neppe tvivlsomt, at de ogsaa kunne tage levende Smaafisk, hvor disse kunne naaes, og specielt angives, at de undertiden tage Ungerne af Gadus-Arter (,Smaamort“). Hr. Borthen opgiver, at han har iagttaget dem dukkende blandt Stimerne af Smaasild, dog uden at rore disse, men for at naa Bunden, hvor de segte dede Fiske eller andet lignende. Af alle Beretninger synes idethele at frem- gaa, at levende Fisk ikke udgjer deres normale eller daglige Fede. | Dybden, hvorpaa de pleie at dukke, er oftest under et Par Favne, men er undertiden betydelig, og opgives til at kunne overskride 50 Favne. En lagttager fra Fro-Øerne har seet dem dukke i Havet (i flere Kilometers Afstand fra Land), hvor Dybden har været omkring 100 Favne, og blive borte, som han antog, i flere Minutter. Da den næsten altid tager Fode fra selve Bunden, men ikke fritsvommende Dyr, er det 284 R. Collett. tænkeligt, at ds kan naa selve Bunden ogsaa paa den anførte - betydelige Dybde. Undertiden hænder det, at den som dødelig saaret du dukket, og er bleven hængende fast i Tangen. Hr. N. Hanson iagttog ved Christiansund en anskudt Han, der dukkede og forsvandt; men da Dybden blot var en Favn, blev den snart . opdaget mellem Tangen paa Bunden; det er dog lidet sandsyn- ligt, at den herunder har bidt sig fast, eller at dette over- hovedet nogensinde kan ske. Domesticering forseges sjelden; leilighedsvis lade Beboerne de tamme Gjæs eller Hønsene udruge dens Æg, .og Ungerne blive da for en Tid tamme Husfugle, der paastaaes at kunne vænne sig til vegetabilsk Føde, og følge Gjæssene paa Engene for at spise Græs. Dette synes dog lidet troligt. I Lillienskiolds „Speculum boreale* omtales, at i Finmarken pleiede Finnerne paa denne Forfatters Tid (1698) at fange dem i Snarer ved Stranden. I Landets indre Dele træffes de saagodtsom aldrig. Et forvildet Individ (en ung Han) blev skudt i Storelvdalen (Østerdalen) i Februar 1889. Vinteren tilbringe de fleste ved de ydre Havskjær, hvor Brændingerne ofte gaa høit over Holmerne, og hvor, som ovenfor nævnt, mange slaaes ihjel under høi Sø mod Klip- perne. En Del overvintre ogsaa i den indre Skjærgaard; de ligge gjerne paa Land den mørkeste Del af Natten, men ere ved første Dagsskjær atter paa Søen. Paa Fyrlygterne. En sjelden Gang har denne fløiet mod Fyrlygterne i de mørke Høstnætter; saaledes kom et Individ Høsten 1875 flyvende mod Store Torungen Fyr (udenfor Arendal) med en saadan Kraft, at Lygten knustes, og Smaa- stykker af Lindseapparatet afsloges. Hannernes Farveskifte. Ungfugle. Det lste Aar er Han- ner og Hunner hinanden temmelig lige. Et øvet Øie kan dog allerede i Afstand kjende Hannerne paa en noget mor- kere Farvetone; og har man Individerne i Haanden, er For- skjellen iøinefaldende nok. Medens Underlivet er omtrent ens Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881 —92 985 farvet hos begge Kjon, er Ryggen hos Hunnen stærkere rodbrun paa Grund af de brede Bremme, der have denne Farve; ligeledes have saavel Armfjer, som de lange Vinge- dækfjære hvide Spidser, hvorved ,Speilet^ bliver begrændset oventil og nedentil af en smal hvid Linie. Hos Unghannen er Ryggen mørkere brunsort, og de rød- brune Tverbræmme særdeles smale og afbrudte; især er Ryg- gens nedre Del næsten ensfarvet sort. De hvide Vingebaand ere ligeledes smale, og næsten helt forsvundne paa Dæk- fjærene; derimod er den lyse Øiestribe tydeligere, end hos Hunnen. | Unghannen 2den Vinter (11/2 Aar gammel). I Løbet af Høsten det 2det Aar begynde Hannerne at blive hvidsprag- lede. I November ere allerede adskillige af de sorte og hvide Fjære anlagte, men Graden i Udviklingen er høist forskjellig hos Individerne. Endnu i Januar kunne enkelte Individer ikke være komne videre, end andre i November. De Partier, der tidligst blive sorte, er Ryggen og Siderne. Samtidigt hermed viser sig den første hvide Farve paa Bry- stet, hvor Fjærene ved en Farveforandring af de under Som- merdragten nyerhvervede Fjære blive mere og mere hvide. Dette sker indenfra udad, saaledes at Fjærenes Grund kan være hvid, men deres ydre Del forsynet med brune og sorte Tverbaand, tilsidst blot med en sort Bræm. I Januar er i Regelen hele Brystet hovedsagelig hvidt, Struben hvidspraglet, og Underlivet, der hidtil har været brunt med sorte Tverbaand, begynder at blive sort, idet Fjæ- rene her efterhaanden tabe disse Tverbaand !). Hannens Sommerdragt (2 Aar gl). I Juni og Juli ere Fjærene hos disse brogede Hanner stærkt slidte. Hos et Ind, skudt ved Frøjen den 24de Juli 1884, er af Ungfugledragten nu blot tilbage det med brunt og sort tverbaandede Underliv; men mellem Dunene sees de fremspirende sorte Fjære, der tilkomme den ældre Fugl. Af Vinterdragten er fremdeles gjensiddende paa Overgumpen og i Vingerne de sidste fal- mede og stærkt slidte Fjære, medens nye Sommerfjære ere 1) En Række Individer i disse Overgangsdragter opbevares paa Univ. Mus. | 286 R. Collett. fremkomne paa Siderne og i Skuldrene, der ere sorte, ligesom Brystfjærene ere hovedsagelig brune, men med svage Spor af hvid Indblanding. I denne Dragt var Fuglen morkfarvet; Oversiden væsent- lig sort, Undersiden brun, og hele Dragten saagodtsom uden hvidt. Vingefjerene vare delvis udfaldne; Individet syntes ikke istand til at flyve, men flagrede blot henad Havfladen. - Hannens Pragtdragt (2!/2—3 Aar gammel). Endelig er Vinter- (Pragtdragten) helt anlagt 1 Februar den 3die Vinter. Univ. Mus. eier et Expl, skudt den 28de Jan. 1880 ved Flekkefjord, hvor der blot er ringe Spor af.de yngres Dragt tilbage, idet blot de lange nedhængende Skulderfjære endnu i Spidsen ere sorte. Det kan være tvivlsomt, hvorvidt Hannerne i sin forste Pragtdragt ere forplantningsdygtige. Det er ikke usandsyn- - ligt, at de først som 4 Aar gamle opnaa Kjensmodenhed. Hannens Sommerdragt 3die og 4de Aar. Efter Ruge- tidens Ophor aflegges Pragtdragten i Juni og Juli. Univ. Mus. eier 3 Expl i denne eiendommelige spraglede Dragt, hvor hele Hoved, Hals og Bryst er brunlige med sorte Tver- baand; sidst fældes de forlængede Skulderfjær, og Fuglen er nu hovedsagelig mørk, blot med en og anden gjensiddende hvid Fjer i Ryggen (der maaske altid beholdes og ikke fæl- des), men med sort Underliv, som i Pragtdragten. Fra de yngre og 'spraglede Hanner kunne disse ældre i sin Sommerdragt altid kjendes ved det sorte Underliv, lige- som ogsaa de lange Skulderfjære (saa længe de ere vedsid- dende) ere hvide. Ligeledes ere ofte længe vedsiddende de sidste hvide Fjær i Kinderne, men disse ere ganske løse, og tydeligt længere, end de nye glatliggende og brunsorte. M. Totall. 654 mm. V. 285mm. H. 87mm. Hurum, Chr.fjord 10 Nov. 85. M. — 660 » 285 - 2::05 Oxfjord 26 Jan. 1886. Fem. — 59 - » 290 - 392 = Valdersund, Aafjord 15 Juli 89. Fem. — 639 - pay = noe): å Drobak 26 April 1886. Fem. — 620 - , 280 - Ser Orre, Jæderen 18 Juni 1886. Fem. — 630 - ». 285. - 2 Bre Indergen 15 Jan. 1892. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 99. 287 Somateria spectabilis, (Lin.) 1766. Rugende? i Norge. Det har været anseet for utvivlsomt, at denne Art ikke ruger ved Norges (eller det europæiske Continents) Kyster. Der foreligger fra de sidste Aar et Par Tagttagelser, som gjøre det troligt, at enkelte Par blive til- bage fra sit Vintertilhold ved de norske Kyster, og ruge her. Men i intet af disse Tilfælde har lagttagelsen været ledsaget af positive Beviser. I ,Naturen* for 1882, p. 89, opgiver Conservator Sparre- Schneider, at ifølge en Meddelelse af en Iagttager, som kjendte denne Art, har et Par 1 2 paa hinanden folgende Aar ruget ved Sandvær ved Tjøttø, saaledes noget nedenfor Poiarcirkelen (66°). Fremdeles er det bleven Conservator Foslie meddelt, at et Par udrugede sine Unger paa Fugle- været Reng ved Vardø (blandt Som. mollissima) Sommeren 1889. Der fandtes blot det ene Par, og Vagtmanden paa Øen saa længe Hannen holde sig i Nærheden af Redet. Fremdeles kan det nævnes, at denne Art gjentagne Grange har vist sig i Trondhjemsfjorden og de udenfor liggende Øer om Sommeren, og her med Bestemthed antages at have for- plantet sig. Saaledes blev i 1885 et Par seet i Parring ved Rolsø i Inderøen, paa et Sted, hvor den ogsaa ved en tidligere Leilighed var iagttaget om Sommeren. Vaaren 1892 indfandt sig, ifølge en Meddelelse fra Hr. Borthen, et udfarvet Han- Individ blandt Colonierne af S. mollissima ved Fro-Øerne uden- for Trondhjemsfjorden; men denne var alene, og den blev forfulgt af baade Hanner og Hunner af den anden Art. Vintertilhold i Norge. Allerede i Lillienskiolds „Speculum boreale* (1698) p. 269 er denne Art kjendelig beskreven under Navn af ,Haaf-Aarre*, og omtalt som indfindende sig i Fin- marken flokkevis om Vinteren. I det egentlige Finmarken sees S. spectabilis 1 stort Antal under Land i Februar og Marts under ,Loddefisket", eller paa den Tid, da Mallotus villosus steder under Land for at yngle, og den forsvinder atter efter dettes Ophør i April eller undertiden først i Mai; men ofte indfinde de sig allerede talrigt i Januar eller endnu tidligere, ligesom de undtagelses- 588 R. Collett. vis iagttages endnu ud i Juni. I visse Aar indfinde de sig i tusindvis, i andre sparsommere. | Søndenfor Lofoten og Polarcirkelen trænge Individerne sjeldnere. I de senere Aar ere et Par Exemplarer skudte : ved Christiansund (Fredø 30te October 1890, Smølen 28de November 1892). Maaske have disse været yngre og endnu ikke forplantningsdygtige Individer, hvoraf aarlig et og andet tilbringer hele Sommeren i Landets nordlige Skjærgaard. Som ovenfor nævnt, ere ogsaa enkelte ældre Indiv. iagttagne her under Rugetiden. Farveskifte. Hovedmassen af de Expl, der om Vinteren besøge Landets Kyster, angives at bestaa af ældre og udfarvede Individer; dog er Ungernes første Vinterdragt temmelig lig den tilsvarende hos S. mollissima, og de yngre tør derfor oftere være overseede. | Af de yngre Individer i 2den Vinter, (der ikke ere fuldt udfarvede, men kjendelige ved sit af brunt og sort tverbaan- dede Underliv), synes der idethele at være faa tilstede; Tromsø Musæum har dog hver Vinter ogsaa kunnet erholde enkelte saadanne i Tromsøsundet, et af denne Arts sikreste Vinterqvarterer hos os. I Univ. Mus. opbevares for Tiden 26 norske Individer af denne Art, alle skudte mellem December og Mai, saaledes i Vinter- og Vaarmaanederne. De yngste af disse bære allerede sin 2den Vinterdragt. Unghannen -erholder 2den Vinter (1!/s Aar gammel) den første hvidbrogede Dragt. Hos de fleste af disse er Under- livet endnu graabrunt, tverbaandet; det hvidagtige Brystskjold kan være forskjelligt udviklet, men er dog i Regelen antydet; Hovedet chocoladebrunt. Strubens V-formige Plet er mer eller mindre tydelig, med det mellemliggende Parti hvidagtigt. Denne Dragt anlegges uregelmæssigt; et Expl. skudt i Porsangerfjorden i Marts 1888, viser endnu knapt Spor af det hvide Brystparti, medens dette er stærkt udviklet hos andre, skudte i Januar. Underlivet bliver sandsynligvis i Vaarens Løb ensfarvet mørkebrunt, som hos de ældre; hos et af Musæets Expl, skudt i Vesteraalen den 18de Januar 1888. vare allerede Underlivets Tverbaand forsvundne. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 289 Hannens Pragtdragt 3die Vinter (21/5—8 Aar gammel). Individerne ere nu fuldt udfarvede (skudte mellem December og Mai) Næbknolden er dog høist ulige udviklet; hos mange er den ikke fuldvoxen, men aflang og lav; et saadant Indiv. i Univ. Mus. er skudt endnu 5te Mai (1892, ved Tromsø). Hos andre er den fuldt udviklet, med steilt nedstigende forreste Profil. Det er muligt, at der er et Aars Forskjel i Alderen mel- lem disse 2 Stadier, og at Individerne 1 det første ere endnu ikke forplantningsdygtige, skjønt løvrigt udfarvede. Udfarvede Hunner ere kjendelige fra de yngre ved det ensartet mørkt rustbrune Underliv, og det af en hvid Linie nedentil og oventil begrændsede Vingespeil. Hos Ung- hunnen er Underlivet tverbaandet, og ere hvide Indfat- ning mangler. Ventrikelen af et Par Indiv. fra Vesteraalen (Jan. 1888) har indeholdt: hos en ung Han nogle Mollusker fra Littoral- beltet og lidt Tang; hos en ældre Han: Fiskeben, Dele af Coralliner, samt Grus. Hos en ung Han (fra Repvaag, Porsanger 16de Marts 1888): Dele af Muslinger. Hos et Par ældre Indiv. fra Skjøtningberg: forskjellige Mollusker, (Buccinum undatum, Unger af en Astarte, Trophon clathratus, og Boreochiton marmoreus); fremdeles Unger af Echinus droebachiensis, samt nogle Crustaceer (Hyas coarctatus og Hippolyte turgida). Hos en ældre Han fra Tromsø 5te Mai 1892: Dele af Echinider. | & M. Totall. 580 mm. V. 261 mm. H, 85mm. Øxfjord, Finm. 16 April 1887. MS: —..:: 565 » 268 - » 80 - Vesteraalen 17 Jan. 1888. M. — 602 - » 280 - 32/1 86.- Varde 8 Jan. 1890. M. Y ——.7585..- va he = uit = Vards 8 Febr. 1890. M. — 580 - NCC xa BY = Vards 8 Febr. 1890. M. — 564 - 25 290 = 2» 3 = Tromso 5 Mai 1892, Ben xn mg - BD - 2 Oe = Tromsø 6 Febr. 1881. Fem. — 555 - , 200 ; X2 Vardø 8 Febr. 1890. Nyt Mag. f. Naturv. XXXV IIL 19 290 | fou ee Dh bai Somateria, stelleri, (Pall) 1769... X TT Vintertilhold i Norge. Overvintrende title denne Art hvert Aar i sterre eller mindre Antal ved Finmarkens Kyster, dog idethele sparsomt vestenfor Porsangerfjorden i Vest-Finmarken) ; mest aarvis er den i Varangerfjorden, | og den feldes i Regelen i ikke ubetydeligt Antal hver Vinter ved Varde, skjønt « den ogsaa angives her i enkelte Aar at være sjelden eller mangle (saasom Vinteren 1882—83). PG Det sydligste Punct, hvor den endnu viser sig frå og til uden at kunne kaldes helt, tilfældig, er ved Tromsø, hvor enkelte Individer ogsaa i de senere Aar ere skudte. (saaledes i Dec. ‚1879, Dec. 1881). Ligesom hos S. spectabilis angives disse Vinterflokke hovedsagelig at bestaa af ældre og udfarvede Individer. Dog vil kun et øvet Øie i Afstand kunne kjende Unghannerne fra Hunnerne, og det er ialfald sikkert, at en Del af de mørkfar- vede Individer bestaa af yngre af penser Kjen. . Af de 16 indenlandske Expl. som Univ. Mus. for Tiden eier af denne Art, ere 6 yngre Individer i sin 2den Vinter- dragt, Resten udfarvede. | Unghannen 2den Vinter (14/2 Aar me. Ungfugle- dragten bæres sandsynligvis af begge Kjen hele det forste Aar. Ferst ud paa Hosten den 2den Vinter begyndte Han- nerne at faa Spor af den brogede Dragt. . Allerede *paa et tidligt Stadium af dette kunne begge Kjøn med Lethed kjendes fra hinanden ved Strubens Fuarve, idet denne (tilligemed Halsringen) altid hos Hannen er brun- sort (Grunden af Fjærene hvid eller hydagtig), medens Hun- nens Strube er rustgul. | Den 2den Vinter er Unghannernes Dragt Keule es uden ved Strubens og Halsringens Farve, tilige ved de lange indre Skulderfjære, der tidligt paa Vinteren begynde at faa en snehvid Farve, som efterhaanden bliver stærkt ioinefal- dende i den ievrigt mørkt brunsorte Overside. Paa Siderne af Brystet ere ligeledes et halvt skjult hvidt Parti, idet Fjæ- rene her ved Grunden ere hvide. Hele Underlivet bærer ievrigt endnu Ungfuglens tverbaandede Dragt; lengere hen . paa Vaaren blive disse T'verbaand noget mindre tydelige. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1581—92. 291 I Lobet af Vaaren afbleges denne Dragt sterkt. Et Ex. fra denne Aarstid (saaledes ner 2 Aar gammelt), skudt i Var- angerfjorden den 10de Juni, der opbevares paa Univ. Mus,, havde Vinterdragtens tverbaandede Fjære paa Underlivet stærkt falmede og tynde. Ligeledes er Brystet hvidagtigt, med slidte Fjere; Vingedækfjærene danne et endnu helt graabrunt Felt. Hovedet og Halsen er blegt graabrun med ubetydeligt merkere Strube og Halsring; hele Oversiden ievrigt graabrun. I denne Dragt er den hole bleven noget lysere, end i Vinterdragten, idet Fjærene overalt ere stærkt afblegede. Nogen egentlig distinct Sommerdragt var endnu ikke anlagı. Hannens Pragtdragt 3die Vinter (21/—8 Aar gam- mel) anlegges efterhaanden i Løbet af den 3die Vinter; de i Univ. Mus. opbevarede Expl. ere skudte 1 Januar og Februar. Hannens Sommerdragt 3die Aar. Univ. Mus. eier endelig et ældre Expl., skudt 1 Varangerfjorden om Sommeren (Aaret ikke angivet), og oprindelig tilhørende Aalls Samling paa Nes Jernværk. Dette Indiv. er i fuld Sommerdragt, der er sammensat af en Del af den gjensiddende Vinterdragt, og nyanlagte Sommerfjær ‘). Af Vinterdragten gjenstaar (og fældes tildels ikke) hele den store hvide Vingeplet, der optages af Vingedæk- fjærene; fremdeles de forlengede og krumme indre Vingefjær, der dog ere stærkt slidte (og senere falde ud). En speciel Sommerdragt er anlagt paa Hoved, Hals og Bryst. Hovedet og Halsen er mørkt graabrun, Issen noget morkere, end de evrige Partier. Ievrigt er nesten. ethvert Spor af den sorte Strube og Halsring forsvundet, og deres Begrændsning utydelig. Bry- stet bærer hovedsagelig Vinterdragtens lyst gulrede Farve, men mellem dennes slidte Fjære ere isprængte enkelte brun- sorte nye Fjære, der have redbrune Tverbaand, hvilke Fjær 1) Den svarer ganske til den Dragt, der ovenfor (p. 286) er beskrevet hos det gamle Indiv. i Sommerdragt af S. mollissima; det har som dette paa Hovedets Overside enkelte lose gjensiddende hvide Pragt- fjære, der rage med sine Spidser ud over de iøvrigt brune Sommer- fjær. 19* 299 R. Collett. sees at være fremspirende mellem Dunene, og saaledes charac- teristiske for denne Sommerdragt. Brystets Sider ere helt dækkede af disse rødbrunt-tverbaandede Fjære. Udfarvede Hunner (Pragtdragten, 21/59—8 Aar gammel) kunne kjendes fra de yngre Hunner ved sit mørkt rødbrune Underliv, hvor Fjærenes sorte Tverbaand mangle, samt ved de forlængede indre Armfjær, der ere krummede (som hos de yngre Hanner), og have en graahvid Inderfane. Idethele ere disse gamle Hunner temmelig lige Unghannerne den Vinter, men kunne altid kjendes fra disse ved det ensfarvede Underliv og ved Mangelen af brunsort Strube og Halsring. Dog er ogsaa her Halsringen antydet, idet Fjærene ere mørk- brune med hvidagtige Fjærspidser. Qversomrende sees denne Art i Norge kun enkeltvis eller i smaa Selskaber, men neppe hvert Aar. En saadan Flok iagttoges ved Vardø 2den Juli 1885; som tidligere meddelt, traf jeg en Flok paa omtrent 30 St. ved Tamsø 1 Porsangerfjorden Ste og 6te Juli 1878 (M. Medd. 18717 —80, p. 376). Ventriklerne af de til Univ. Mus. 1 de senere Aar indlobne Expl. have indeholdt væsentlig Mollusker og Crustaceer fra Lattoralbeltet. Hos et Par Indiv. skudte ved Vadsø i Midten af Febr. 1882, fandtes af Gasteropoder (iser Liforina palliata, Lacuna vincia, Trophon truncatus og Margarita helicına); desuden et Par Amphipoder, (tilhorende Arterne Pleustes panopla, Anonyx lagena og Podocerus angurpes). Hos 4 Individer fra Vardo 8de Jan. 1890: ligeledes fornemmelig smaa Gasteropoder af Slegterne Lacuna og Mar- garita, samt en ung Buccinum groenlandicum; fremdeles en Del tildels endnu uskadte Amphipoder, saasom Anonyx lagena og A. gularis, samt Arter af Gammarus og Amphithoë. Desuden en Mængde Grus og knuste Muslingskaller. Hos 2 Hanner fra Vardø 8de Febr. 1890: Masser af Margarita helicina, enkelte M. groenlandica, en og anden Lacuna, og en enkelt Gammarus. ee end ibn d " Mindre Medd vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 293 - Totall 451mm. V. 212mm. H. 78mm. Vadsø 12 Februar 1882. M. M. — 455 - » 909 n Ba, Vadso 18 Februar 1882. M. — 490 - $:229-- AGR" Vardø 8 Januar 1890. M. » 229 - 2405. - Vardø 8 Januar 1890. — 492 - Oidemia fusca, (Lin.) 1766. Rugetid. 0. fusca ruger talrigt i Smaavande paa Landets sydlige Høifjelde, og er her paa flere Steder den hyppigst optrædende Ande-Art. Ved Skeikampen i Gausdal traf jeg saaledes Sommeren 1889 mindst 6 Par rugende i 3 Smaavande inden en Omkreds af 5 Qvadratkilom. I et at disse Vand havde den 8de Juli 3 Hands noe 7 nyklekkede Unger. Hannerne vare endnu tilstede, men forlode Vandet i de nærmeste Dage. Æglægningstiden har saaledes her faldt 1 Midten af Juni. Antallet af Æg kan undertiden være indtil 10 (eller der- over) I Tolgen (Østerdalen) traf jeg 3lte Juli 1886 en Hun med 10 endnu temmelig smaa Unger; den 15de Juli 1892 iagttog Stud. Huitfeldt-Kaas 1 et Vand paa Norefjeld en Hun med 14 Unger, der alle syntes at vere dens egne. Ventriklerne af de smaa Unger, som jeg har undersøgt, have indeholdt Grus og Insecter, men ikke Fiske. Paa Fyrlygterne. Denne Art hører til dem, som gjentagne Gange ere floine mod Fyrlygterne i de morke Host- og Vin- ternætter. Et saadant Expl, indsendt til Univ. Mus. fra Fuglehuk Fyr (ved Indløbet til Christianiafjorden) 24de Febr. 1887, havde herunder knust Brystet, og knækket den ene hume- rus. Den 6te Oct. 1887 flei 2 Expl. under ostlig Storm mod Lygten paa Lille Torungen (udenfor Arendal). M. Totall. 545mm. V. 274mm. H, 79mm. Fuglehuk Fyr, Chr.fjord 24 Febr. 1887. Mr 548-51 4 282 = 4. (9 - . Flekkefjord 1t Oct. 1887. EX ib = a 200 » 80- Hallingdalsfjeldene 15 Aug. 1881. Fem. — 522 - , 264 - » 16 - Haftjern, Tolgen 31 Juli 86. Fen. — 520 - > OBI » 78 - Gausdal 23 Juli 1889. V (+ 5 294 R. Collett. Oidemia nigra, (Lin.) 1766. Rugetid. Ruger i de sydlige Høifjelde idethele i ringere Antal end foregaaende Art, men er talrig i Fjeldsgerne i de indre Dele af Trondhjem Stift; i Landets nordlige Dele fore- komme begge Arter hyppigt. ; Fra Fjeldene indenfor Levanger modtog Univ. Mus. gjen- nem Dr. Stendahl en Hun og dens 5 nyklekkede Unger, skudte 20de Juli 1892; men i 1890 indsendtes fra samme Loca- litet et Kuld Femme store Unger, fundne allerede 9de Juli. Æglægningstiden kan saaledes indtræffe her allerede i Be- gyndelsen af Juni. I Fjeldsøerne i Landets indre Dele, der ' endnu lenge ere isbelagte, findes neppe nogensinde Æg i Re- derne for over Midten af Juni. I Finmarken har Dr. Wessel fundet et Rede med 6 friske Mg 25de Juni 1887; første Æg saaledes lagt 20de Juni. Ungfuglenes Farveskiftning begynder i December; en ung Han, skudt ved Flekkefjord 3lte Dec. 1892, havde frembry- dende sorte Fjære i Struben og paa Ryggen. M. Totall 529 mm. V, 235mm. H. 100mm. Bærum 15 Mai 1881. Mergus merganser, Lin. 1766. Rugetid. Denne Art hører til de tidligt rugende, og Æg- legningstiden indtreffer i Landets sydlige Dele ofte allerede i den første Halvdel af Mai. Et Rede, fundet af Fiskeri- Insp. Landmark ved Ophus i Stor-Elvedalen 23de Mai 1885, var anbragt under Gulvet paa en af de smaa Lader, der ligge omkring paa de af Elven jevnlig oversvommende Græsflader. Redet indeholdt 10 noget rugede Æg, hvoraf det første Æg var lagt omtrent 8de Mai. | Et andet Rede, fundet i Surendalen den 19de Juni 1892, indeholdt 7 næsten friske Æg; forste Æg var her lagt omtrent 6te Juni, saaledes omtrent en Maaned senere (The Field, 25de Februar 1893). | Endelig kan anfores, at et Rede, fundet af Mr. Chapman i Polmak (Øst-Finmarken) i 1884, indeholdt 10 friske Æg Bo Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 295 26de Juni, saaledes at første Æg her er lagt den 17de Juni (The Ibis, 1885, p. 181). | Euler af b kan iovrigt vsere 12 eller derover. De Yngre, endnu ikke forplantningsdygtige, Individer til- p Sommeren i store Selskaber hist og her langs Kysten. I Finmarken har jeg flere Gange truffet colossale Flokke paa Tusinder af Individer i de store Fjordbunde, saasom i Por- sangerfjorden. M. Totall. 685mm. V. 282mm. H. 103mm. Sundbroen, Vaage 15 Febr.81. MN uns: Dye » 258 - : 1,1 126 - | Vege, Helgeland 12 Aug. 87. M,, — 1670 - RT ul LOT = Nærland, Jæderen 15 Febr. 89. Mergus serrator, Lin. 1766. | Ungfuglene tilbringe, som hos foregaaende Art, Sommeren i storre eller mindre Flokke i Fjordene eller ved Udoerne langs Kysten. Udenfor Jæderens Rev har jeg saaledes hvert Aar fundet stationeret en Flok páa indtil 150 Individer. . Pragtdragten begynder hos de yngre (2-aarige) Hanner at anlegges noget over Nytaar. Et Expl skudt i Øxfjord i Vest-Finmarken 26de Jan. 1886, havde faaet enkelte af Rugedragtens brogede Fjær i Skuldrene, men var forøvrigt farvet som Hunnerne. Hos et andet Expl, skudt i Barum 15de Mai 1881, var Rugedragten anlagt overalt undtagen paa Hoved og Hals, der endnu vare brune. Rugetiden. Har i Regelen fuldlagte Reder i den sidste Halvdel af Juni, men ofte allerede i Slutningen af Mai (første Æg Hvaloerne 13de Mai 1887, Thome) Forsinkede Kuld træffes endnu langt ud paa Sommeren; den 7de Sept. 1881 traf jeg saaledes paa Fjorden udenfor Kragero en Hun med et Kuld halvvoxne og endnu ikke flyvedygtige Unger. I Midten af Jul træffes Hunnerne med sine nyklækkede Unger overalt langs Kysten og ved de fleste Seer og Elve i det indre, og af alle Ande-Arter har sandsynligvis M. serrator den jevneste Udbredelse hos os. Dunmengden fra et Rede med rugede Æg (fundet paa Hvaleerne 16de Juni 1892), veiede, ifolge Cand. Thome, i renset Tilstand 7,02 Gram. eii ra. då RER V » E | 296 R. Collett. M. Totall 620mm. V. 258mm. H. 83mm. Bærum 15 Mai 1881. M. — 611 - » 249 - "a vA E Øxfjord, V.-Finm. Dec. 1885. M. — 4620 - » 240 - EE. -- Oxfjord, 26 Jan. 1886. Fem. — 550 - ADU. 4 ge Harestuevand, Hadeland 7 Aug. 1885. Fem. — 560 - » "200 = » ON Stabursnæs. Porsanger 8 Juli 1883. | Mergus albellus, Lin. 1766. | Overvintrende. Et halvt Dusin Exemplarer af denne Art ere i de sidste 12 Aar skudte hos os, alle i Landets syd- vestlige eller sydlige Dele, og samtlige om Vinteren eller tid- ligt om Vaaren (fra December til April). Det er sandsynligt, at alle disse ere naaede op til vore Kyster sondenfra, idet. det normale Træk neppe bererer Landet. De have heller ikke, saavidt vides, vist sig paa noget Punct nordenfor Trond- hjemsfjorden. 4 af disse i de senere Aar trufne Expl. ere indløbne til Univ. Mus, alle fra Christianiafjorden eller dens Omgivelser (en Han fra Tistedalen 24de Jan. 1881, en Hun, skudt nogle Dage senere ved Sponvigen, samt en yngre Han fra Bærby- elven 15de Jan. 1882, saaledes alle disse fra Egnen omkring Frederikshald; endelig en Han fra Øerne udenfor Christiania. 16de Dec. 1886). De evrige ere fundne ved Listerland 10de Jan. 1891 (Berg. Mus), ved Stavanger Ade Febr. 1891 (Stav. Mus.), samt ved Herlover ner Bergen den 14de Marts 1885 (Berg. Mus.). Endelig blev i December 1892 et Par Individer iagttagne i Rissen ved Trondhjemsfjorden, hvor de havde Tilhold hele Vinteren indtil April 1893, da Hannen blev skudt (og ind- sendt til Trondhj. Mus); det andet Individ, der antoges at. vere dens Hun, forsvandt. Alle disse Individer have, paa 2 yngre Hanner ner (Frederikshald Jan. 1882, Herlovær Marts 1885), været ældre og udfarvede, eller nær derved; saaledes det samme Forhold, som hos de ved vore Kyster overvintrende Skarer af Somateria spectabilis og S. stelleri. En enkelt Han (Christi- indi. doi er Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 297 aniafjord 16de Dec. 1886) havde endnu de sidste Spor af Unghannens Dragt i Behold, men bar iovrigt næsten fuld Pragtdragt. Fam. Stercorariidae. Stercorarius catarrhactes, (Lin.) 1766. Forekomst à Norge. Af denne Art var tidligere neppe mere end 2 sikre Individer skudte 1 Landet (Helgeland 1816, ifelge Nilssons Fauna; Sværholt i Finmarken i Femti-Aarene, ifelge Sommerfelt). I Løbet af de seneste Aar ere 2 nye Individer fundne; et Expl, en Hun, blev skudt i Biri ved Mjøsen den Iste Juni 1887, saaledes midt inde ı Landet, og indsendtes til Univ. Mus.; det andet, der opbevares paa Tromsø Mus., var en Han, skudt ved Kvalø ved Tromsø 8de Dec. 1888. Begge vare vildfarende Individer, fordrevne fra Island eller Færøerne. I Ventrikelen af det til Univ. Mus. afgivne Expl. fandt jeg alene Insectlevninger, nemlig en Del Formica rufa, samt Spor af Coleoptera. Fem. Totall. 613 mm. V. 415mm. H. 154mm. Biri 1 Juni 1887. Stercorarius pomatorhinus, (Temm.) 1815. Uregelmæssig Besøger. Viser sig ved Norges Kyster enkelte Aar om Hosten og Vinteren, sjeldnere under Tilbagereisen om Vaaren, men nogen Optræden i storre Antal er ikke anmærket i noget af de senere Aar. De faa Expl. der ere fundne om Vaaren eller Sommeren, have alle været udfarvede, med hvidt Underliv. Et Par = disse, skudte i Saltdalen 1 Mai og Juni 1881, bleve trufne i flere Miles Afstand fra Sgen; et andet, en Hun, der ind- sendtes til Univ. Mus., blev skudt i Surendalen indenfor Chri- stiansund den 4de Juni 1881 (af en Flok paa 4 $t), hgeledes i betydelig Afstand fra Sgen. Høst-Exemplarerne have i Regelen været yngre, mørk- farvede, og blot et og andet ældre og udfarvet har været 298 SM US ERP SORTE blandt dem; et Par saadanne, skudte paa J æderen, opbeyares 1 Stavanger Museum. | De øvrige Host-Expl. ere yngre, og trufne påa forskjel- lige Steder af Kysten, de fleste i October og November, et Expl. endnu i Januar. Flere af disse have trængt lige op til Bunden af Christianiafjorden; et Expl, en Han, blev skudt paa Indsøen Øieren nordenfor Christiania. Ved Kvalsund nær Tromsø viste sig en hel Flok den 7de Nov. 1890, og flere bleve skudte; alle vare morkfarvede presse Om Sommeren sees denne Art neppe MR pes Os. Dog er det sandsynligt, at yngre, og ikke rugende Hxempla- rer ikke sjelden vise sig udenfor Finmarkens Kyster ogsaa paa denne Aarstid. I Proc. Zool. Soc. London 1861 (p.;401) nævner saaledes Professor Newton, at han i Juni 1855 (og nogle Uger senere samme Aar) iagttog store Flokke af denne Art udenfor Berlevaag i Ost-Finmarken. : | Ligeledes er den af Sommerfelt (Öfv. Kel. Vets Abad Förh. 1861, p. 85) paa denne Aarstid fundet udenfor Øst- Finmarken („den sees i Gamvik hele Sommeren*), og han antager det for sandsynligt, at den kan ruge paa Varanger- Halveen. Nogen Bekræftelse herpaa er ikke endnu indløben. Varietet. Et af de ældre Høst-Exemplarer, skudt paa Jæderen 30te Oct. 1879, synes ligesom at danne en Over- gang til en (endnu ukjendt) mørk Phase, idet Brystet er mørkt, og blot Midten af Underlivet er bits Halefjærene ere fuldt ideas Fode. Et af de i Saltdalen i Mai 1881 fundne ældre Individer blev skudt, idet den forsegte at fortære et fundet Tiurhoved (T. urogallus); Exemplaret fra Surendalen 4de Juni s. A. havde netop slugt en Myodes lemmus, : Stercorarius crepidatus, (Gmel.) 1788. Trekket. Er i Norge en fuldstendig Trækfugl, hvis An- komst om Vaaren sandsynligvis indtræffer omkring Begyndelsen af Mai, skjønt sikre Tagttagelser endnu mangle. Fra Omegnen af Stavanger har Adj. Bahr anmærket den i 1884 den 16de Mai, 1 1886 den 7de Mai, i 1887 den 16de Mai. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 299 De 2 Phaser. I Landets sydlige Dele synes de sortbugede Individer at være talrigere, end de hvidbugede, i de nordlige omvendt. Dog er Forskjellen neppe meget stor. Af 24 Indi- vider, som jeg under en Dags Reise (i Juli 1893) langs Roms- dalskysten iagttog fra Dampskibet, vare 18 sortbugede, 9 hvidbugede, og 2 tilherte Overgangsformer, hvor Underlivet ikke er helt hvidt, men kun noget lysere, end Ryggen. Af 8 Individer, som jeg i Juni 1890 iagttog paa Jæderen, vare 6 sortbugede, og 2 (begge parrede med sorte) vare hvid- bugede. | : I Juni 1890 undersegte Cand. Thome paa Smolen (uden- for Trondhjemsfjorden) 7 Reder af denne Art. Ved disse vare: 3 Par morke, 1 Par hvidbugede, 2 Par blandede (i det ene var Hannen hvid, i det andet mork). 1 Par bestod af en mørk Han, og en Hun af Overgangsformen (sort med gulhvid Halsring). lovrigt er Farven ikke altid neiagtigt den samme hos 2 iøvrigt ensartede Individer. Hos et hvidbuget Par er saa- ledes undertiden Hannen noget lysere, end den anden, under- tiden omvendt. Saaledes var hos et Par, som jeg skjed paa Tamsø i Porsangerfjord den 8de Aug. 1883, Hannens Strube og Bryst brunagtigt, medens Hunnens var næsten hvidt. Hos et andet Par (Aalesund 26de Juli 1887) var omvendt Hunnen forsynet med bredt graabrunt Belte over Brystet, hvilket hos Hannen blot var antydet. Hos de fleste hvidbugede Exemplarer er Brystet forsynet med et bredt Belte af lys brunlig Farve, ligesom de undre Haledækfjære ere brunagtige. Men enkelte Exemplarer mangle (som ovenfor nævnt) dette brunlige Brystbelte, og de undre Haledækfjær ere her hvide med brune Tverbaand. Tydelige Mellemformer mellem de 2 Phaser ere idethele ikke ganske sjeldne. Forholdsvis hyppig er saaledes en sortbuget Form, som har, en mer eller mindre hvidgul Ring om Halsen (under- tiden blot antydet som et hvidligt Felt i Nakken). Andre sortbugede Individer have Brystets Midte hvidagtig. Ungernes Farve- Anlag. De nyklekkede Ungers Dun-Dragt er altid ensartet brunsort. | Det er sandsynligt, at Unger af ensartede Forældre blive CORNE TE & PE Ar 300 R. Collett. altid ensartede, altsaa enten sort-, eller hvidbugede, efter For- ældrenes Farve; af blandede Forældre fremgaa dels sort-, dels hvidbugede Individer 1). Efterhaanden som Fjærklædningen voxer hos Ungen, blive ogsaa de brune Bræmme paa Underlivet bredere, og de flyve- dygtige Unger i sin første Dragt udvise tilsyneladende kun ringe Forskjel indbyrdes. Dog vil altid den vordende Farve kunne sees, naar Fjærene opløftes. Vistnok ere disse ved Roden altid hvidagtige eller hvide; men denne Farve naar lige ud til de brune Bræmme hos de (senere) hvidbugede, hvorimod hos de (senere) sortbugede omtrent hele Fjærens ydre Halvdel er brunsort. Et Par saadanne netop flyvedygtige Unger, som jeg skjød paa Store Tamsø i Porsanger den 4de og 7de Aug. 1883, udviste de yderste Grændser for de 2 Former i dette Sta- dium. Den ene var en Hun, hvis Forældre vare begge hvid- bugede. Bugfjærene vare snehvide lige ud til den lyst rød- brune Bræm (der var bred, men i Midten indesluttede et hvid- ligt Felt). Den anden, en Han, hvis Forældre begge vare mørke, var næsten sort, med brunligt Anstrøg paa Hovedet, og næsten uden Spor af de brune Fjærbræmme, der blot vare synlige paa Bagryg og Skuldre, medens Underlivets Fjære vare brun- sorte næsten til Roden. Hos andre Unger, som jeg har undersøgt, har Forskjellen været noget mindre fremtrædende, og Fjærenes Bundfarve har været mindre udpræget snehvid eller mørk. Af de brune Bræmme paa Underlivet kan undtagelsesvis endnu sees Spor i det 2det Aar. Stavanger Musæum eier saaledes et Ind., skudt i Nærheden af Byen 20de Aug. 1887, som har enkelte brune Bræmme paa den iøvrigt hvide Bug. 1) Et Par halvstore Dun-Unger, hvis Forældre begge vare sortbugede (Frøjen udenfor Trondhjemsfjorden den 22de Juli 1884), vare begge Hunner, men af noget ulige Størrelse. Blot hos den ene kunde Fjærene skimtes under Dunklædningen, og disse syntes at skulle blive mørkfarvede. En stor Unge, hvis Forældre begge vare hvidbugede (Vigerø uden- for Aalesund 26de Juli 1887), havde alle frembrydende Fjære lyse, ‚og vilde utvivlsomt være bleven hvidbuget. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 301 Redet anlægges ofte midt i de rugende Sofugle-Colonier, skjont den stadig lever i Kamp med disses Beboere. Den er ikke altid selv den angribende; viser den sig paa et Sted, hvor den ellers ikke har fast Tilhold, forfelges den med Hef- tighed af de andre rugende Arter, iser af Larus camus, men ogsaa af Sterna-Arterne, og selv af Strepsilas collarıs. Til Rugeplads vælges helst en tuet, med Empetrum eller Erica tetralix bevoxet Flade i Nærheden af Vandet, ofte hvor der findes Rubus chamaemorus, men sjelden paa egentlig fugtigt Terrain. Kun undtagelsesvis ruger den i storre Afstand fra Sgen, end at denne kan sees. E coda i lang Afstand forlader den nem Fugl sit Rede, naar nogen nærmer sig; til en Begyndelse sætter Pus sig paa en Tue 1 Nærheden, ofte tæt ved Siden af hin- anden, men flyver senere rastlos omkring En, under fuldkom- men Taushed, og 1 Regelen udenfor Skudhold. Ere Æggene rugede, eller der er nyklekkede Unger, blive de dristigere, og kunne herunder vere temmelig nærgaaende. I et Rede, som jeg den 24de Juni 1886 fandt paa Rott (udenfor Stavanger), og hvori Ungerne netop vare iferd med at udklækkes, sloge begge Individer uopherligt og med saa stor Voldsomhed ned mod mit Hoved, at Vingespidsernes Slag gjentagne Gange foraarsagede en folelig Smerte. En Rugeplads kan bibeholdes i mange paa hinanden fol- gende Aar, selv om en af Forældrene det ene Aar bortskydes. En saadan, af et enkelt Par beboet Rugeplads paa et med Empetrum bevoxet lidet Næs ved Orrevand paa Jæderen, blev i 1872 undersøgt af Fiskeri-Inspectør Landmark. Redet, der dette Aar indeholdt 1 Æg den 6te Juni, tilherte en sortbuget Han og en hvidbuget Hun. Paa dette Sted skal efter Beboernes Opgave et Par have ruget i alle de senere Aar. Mellem 1886 og 1893 har jeg 5 Gange havt Leihghed til at besege denne Rugeplads om Vaaren, og hvert Aar har Stedet været besat af et sortbuget og et hvidbuget Individ. I 1892 bortskjed jeg det hvidbugede Individ, der viste sig at vere Hunnen; ( 1893 var Stedet abter besat af et blandet Par, hvoraf ligeledes den mest nzr- gaaende, sandsynligvis Hunnen, var hvidbuget). Redet har her altid ligget inden en Omkreds af omtrent 100 [] Meter, og har indeholdt dels 1, dels 2 Æg eller Unger. 302 R. Collett. Ventrikelen af de ovenfor omtalte nyklækkede Unger indeholdt Coleoptera, hvoriblandt kunde kjendes Smaastykker af Carabus granulatus; hos de sterre Unger fra Frejen fandtes Fisk (rovede Silde-Unger) samt nogle Smaakviste. Hos de næsten voxne Unger (Orre, Jæderen 21de Juli 1892) fandtes ligeledes blot Fiskelevninger og grovt Grus. I Ventriklerne af de 2 fuldvoxne Unger fra Tamsø i Porsanger fandtes blot Ber af Rubus chamaemorus, der netop vare modne, og i Overflod forekommer paa Øen. Ogsaa hos et ældre Individ (Frøjen den 23de Juli 1884) fandtes alene Bær (af Arctostaphylos alpina). Arts-Diagnosen. Det er vanskeligt at angive sikre Cha- racterer, hvorved denne Art i yngre (ikke udfarvet) Stand kan skilles fra St. parasiticus. En Character, som jeg tidligere ansaa som brugbar !), nemlig at hos St. crepidatus have mindst. 4 af de yderste Vingefjær hvide Skafter, hos St. parasiticus blot de 2, har ikke i alle Tilfælde vist sig constant, idet undertiden ogsaa Ungerne af førstnævnte Art blot have 2 hvidskaftede Vingefjære, medens de nærmeste ere mer eller mindre tydeligt brunlige. Næseborenes Stilling synes ligeledes vanskelig at frem- byde nogen constant Forskjel. Vistnok er Næbneglen hos . den udvoxede St. parasiticus lenger i Forhold til den øvrige Del af Næbbet, end hos St. crepidatus, men dette er utydeligt hos Ungerne. : Tars-Længden er maaske den eneste nogenlunde sikre Vei- leder, idet denne hos St. crepidatus sjelden er under 422». hos St. parasiticus sjelden over 38 mm. M. Totall. 497 mm, V. 330mm. H. 220 mm. Tamso, Porsanger 8 Aug. 83. M. — 508 = spd. Do ag Frojen 23 Juli 1884. Fem. — 49 - » 330 - >. 209 = Tamsø, Porsanger 8 Aug. 83 Stercorarius parasiticus, (Lin.) 1766. Udbredelse. Som en hos os hovedsagelig alpinsk Art har den sin fornemste Udbredelse i Finmarken, hvor den ruger i) Nyt Mag. f. Naturv. 18de B. p. 221 (1871). Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 303 paa Plateauerne i- det Indre, men sjeldnere i Nærheden af Sgen, saaledes som foregaaende Art; dog findes den ogsaa hist og her ved de indre Bredder E de store Finmarksfjorde, saasom ved Porsangerfjorden og Varangerfjorden. Den fore- kommer dog her idethele i langt ringere Antal, end St. crepi- datus. Søndenfor Polarcirkelen ruger den alene paa Høifjeldene, men overalt blot sporadisk, og ikke altid 1 den samme Trakt hvert Aar. Dens Optræden her synes hovedsagelig at være afhængig af Myodes lemmus, og de vise sig helst i de Aar, hvori disse optræde talrigt, men ere forsvundne, naar disse mangle. I Saltdalen er den neppe bemærket rugende, maaske fordi gunstige Localiteter mangle, og Forstcand. Hagemann har 1 en Aarrække blot seet et enkelt her skudt Individ. Derimod ruger den i Vefsen, og flere Expl. bleve trufne her paa Fjeldene 1 Susendalen Sommeren 1890. I det trondhjemske forekommer den 1 visse Aar ikke sjelden paa Fjeldmyrerne ind mod Rigsgrendsen; saaledes var den, ifolge Cand. Thome, talrig paa flere Steder 1 Nam- dalen i 1883, da netop Myodes vandrede, og Nyctea scandiaca ligeledes havde Yngle-Aar. Ligeledes forekommer den og er velkjendt af Fe paa Fjeldene i Meraker, og blev saaledes truffet i 1888 ved Skurdalssøen !). Sommeren 1891 blev den fremdeles af Stud. Huitfeldt- Kaas fundet bosat paa nogle Myrer ved Wifjeld 1 Selbo; ogsaa paa Kviknefjeldene (mellem Opdal ogfØsterdalen) angives den at vere hyppig under Lemænernes Yngle-Aar, og kjen- des her under Navnet „Hei-Tyv“, eller ,Tyv-Jo“. Endelig viser den sig i visse Aar ogsaa paaiDovres Fjeld- myrer, eller i de sydlige Høifjelde. Allerede fra gammel Tid af har den været kjendt som Beboer af Fjeldene i Opdal; den 22de Aug. 1888 (da Myodes netop havde en mindre Udvandring), blev et ungt Expl. skudt af Forstm. Barth paa Ringebo-Fjeldene i Gudbrandsdalen, og indsendt til Univ. Mus. (61? 30’). 1) Jågareförb. nya tidsskr. 1884, p. 169. 304 R. Collett. Under Trektiderne viser sig et og andet Expl. ved Landets sydlige Kyster, eller ved de nærliggende Ferskvande. Lige- som hos St. pomatorhinus synes om Vaaren blot at iagttages udfarvede Expl.; et saadant afgaves til Stav. Mus. fra Ogne paa Jæderen 20de Mai 1891. Host-Individerne ere i Regelen Ungfugle; et Par saadanne ere anmærkede i de seneste Aar (Christianiafjorden 15de Sept. 1889, Solheim ved Bergen 10de Sept. 1890). Ventriklerne af disse sydlige Sommer-Expl. have i Regelen indeholdt Myodes. Den ovennævnte Unge fra Ringebofjel- dene indeholdt, foruden en Unge af Myodes, tillige Insecter (nogle Bladhvepse). Eg eller Unger har jeg hidtil ikke kunnet undersege. Districtslæge Wessel i Syd-Varanger har 1 Begyndelsen af Juh 1887 fundet dens Unge 1 dens lysbrune Dundragt paa en mosklædt Fjeldskrent tet ved en Indsø i Nærheden af Kirkenæs ved Varangerfjorden. Fam. Laridae. Larus ridibundus, Lin. 1766. Stationer paa Jederen. Viser sig aarlig sparsomt paa Jæ- deren, og et og andet Par synes aarlig at ruge her. Oftest iagttages den om Vaaren, da den indfinder sig enkeltvis, eller nogle faa Individer sammen; disse have sit Tilhold paa Engene i Selskab med L. canus, og ere vel kjendte af Bebo- erne. De fleste indfinde sig omkring Midten af Mai (1 1882 saa jeg et Expl. ved Haar den lite Mai); men undertiden træffes de allerede i April. Stavanger Mus. eier saaledes et Expl, skudt ved Orrevand 6te April 1884; 1 1890 iagttoges ligeledes 7 St. ved Nerland-Gaardene den 2den April og senere flere Expl. sammesteds i Slutningen af Maaneden. Et af disse, skudt 28de April, indsendtes til Univ. Mus. Det storste Antal Individer, som har været iagttaget i en enkelt Flok, har været omtrent 19. Enkelte Aar træffes blot et og andet Individ, i andre, (saasom i 1890), vise de sig noget talrigere. | Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 99. 305 De Localiteter, hvor de oftest ere iagttagne, og hvor de indfinde sig aarligt, ere Trakterne omkring Nærland (med Høilandsvand), Orre (med Orrevand), samt Sele (med Harve- landsvand) Iovrigt have de vist sig sporadisk paa hele Ky- sten fra Ogne af til ovenfor Stavanger. Rugende er L. ridibundus kun sjeldent iagttaget hos os. I Juni 1877 traf Fiskeri-Inspector Landmark ved Bøvand (oven- for Stavanger) et Par, der ved sit ængstelige Vesen antydede, at de havde Æg eller Unger i Nerheden!). I de seneste Aar har flere Gange et eller andet Par ruget paa en Holme i Orrevand, skjønt (i 1885) dens Æg bleve borttagne, og Fug- len skudt ved Redet. Hele Sommeren over kunne enkelte Individer iagttages ved Ferskvandene paa Jæderen, og Univ. Mus. har modtaget Ex- emplarer herfra 23de Juli 1889 (en Hun), og 18de Juli 1890 (en Han), begge ældre Individer. Overvintrende. Skjønt de fleste Individer forlade Jæderen om Høsten, synes aarlig enkelte at tilbringe Vinteren her. Afreisen om Høsten foregaar i October; den 6te Oct. 1889 iagttoges 10 Expl. paa Trækket sydover ved Nærland; (af disse vare de 8 ældre og udfarvede, medens 2 manglede den mørke Haætte). Vinteren 1889—90 overvintrede saaledes flere Individer. I Jan. 1890 iagttoges flere ved Nærland; ligeledes under hele Februar et og andet Individ, hvoraf enkelte vare yngre og ikke udfarvede. | | Ligeledes saaes de enkeltvis ved Nærland 9de Nov. 1891, og 20de Dec. 1892. Ogsaa paa andre Steder af Kysten er et og andet over-. - vintrende Individ iagttaget. I Januar 1874 blev saaledes et Expl. truffet i Omegnen af Trondhjem. Vaar-Individerne have i Regelen været ældre og fuldt ud- farvede. Det ovenfor nævnte Expl. i Stav. Mus. fra Jæde- ren 6te April 1884, en Hun, er hvidagtig nærmest Næbbet, men iøvrigt udfarvet; et andet Expl. i Bergens Mus., skudt paa Jæderen 20de Mai 1884, har lgeledes Hatten lidt 1) Dette Vand er senere udtappet, og Stedet saaledes bleven utjenligt som Rugeplads. Nyt Mag. f. Naturv. XXXV. III. 20 DUMONT EE X430 - 306 R. Collett. opblandet med hvide Fjær. Den 20de Mai 1882 saa jeg ved Sele 3 Individer, hvoraf det ene havde lys Hatte; et lig- nende Individ traf jeg sammesteds 26de Juni 1886. Alle disse have sandsynligvis været aars-gamle Individer, og ikke for- plantningsdygtige. Fordrevne Individer ere i de seneste Aar iagttagne ved Bergen, hvor et ældre Individ blev skudt den 20de Mai 1884, samt i Øieren ovenfor Christiania, hvor et yngre Individ blev skudt 7de Juni 1891 (Univ. Mus), og et ældre i October samme Aar. | | Den 12te Mai 1890 iagttoges en Flok paa 6 St. ved Fre- deriksstad (meddelt af Cand. Thome). Ventrikelen af et ved Sele 18de Juli 1890 skudt Individ indeholdt et Par Gasterosteus aculeatus. M. — 43 - 321 - > 120; ~- Nærland, Jed. 28 April 90. 314 - » 120. = Sele, Jæderen 18 Juli 1890. M. Totall. 401mm. V. 295mm. H. 114mm. Sele, Jæderen 20 Mai 1882. AT STÖR e re RT © Nærland, Jæderen 3 Oct. 90. M. — 40 - Larus minutus, Pall. 1776. Forste Optreden 4 Norge. 2 Individer af denne Art, der tidligere ikke var iagttaget hos os, ere 1 de sidste Aar fundne ved Landets Sydkyst. Det ene, der var en ung Han, blev skudt ved Frederiksstad 30te Oct. 1882, og er nærmere om- talt i en Meddelelse i Forh. Vid. Selsk. Chria. 1883, No. 15. Dette Expl. opbevares paa Univ. Mus. Det andet Expl. blev skudt i Januar 1886 ved Tjos ner Christiansand, og senere overladt til Univ. Mus. Dette var et ældre, fuldt udfarvet Individ 1 ren Vinterdragt. M. jun. Totall. 295mm. V. 223mm. H. 23mm. Frederiksstad 30 Oct. 82. Larus canus, Lin. 1766. Z"Eggenes Antal hos denne Art er i Regelen 3. Blandt et stort Antal Reder paa en Holme i Orrevand (paa Jæderen), . | som jeg undersøgte den 19de Juni 1886, indeholdt blot 2 Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 807 Reder 4 Æg, Æggene vare den nævnte Dag klækkefær- dige, og talrige Unger saaes overalt. I 1890 fandtes forste Æg paa Smolen (af Cand. Thome) den 21de og 25de Mai, i 1891 det første Æg paa Elo ved Moss den 1lte Mai. Ruger i Fjeldvande. Som tidligere meddelt (M. Medd. 1873—76, p. 124), beseger denne Art jevnlig Indsgerne og Elvene i Landets indre Dele, og ruger hist og her i Fjeld- vandene i de sydlige Egne, (Gudbrandsdals-, Valders- og Osterdalsfjeldene). I de seneste Aar har jeg flere Gange lagttaget saadanne Exemplarer om Sommeren ved Røros. Foden hentes jevnlig paa Landjorden; under fugtigt Veir søger den Regnorme, om Sommeraftenerne fange de Insecter over Engene, dels vandrende paa Marken, dels flyvende paa Svalernes Maner. Desuden bortsnappe de Strandfuglenes Unger, og jeg har paa Jæderen seet den med Vibens Unge i Nebbet, heftigt forfulgt af Viber og ,Rødstilke" (T. calidris). M. Totall. 450 mm. V. 360mm. TH. 132mm. Orre, Jæderen 17 Juni 1884. Larus argentatus, Gmel. 1788. Rugetiden indtræffer som Regel tidligst hos L. argentatus, dernæst hos L. marinus, omtrent 14 Dage senere hos L. canus, og sidst hos L. fuscus. Hos L. argentatus er Æggene fuldtallige omkring Begyn- delsen af Mai, ikke sjelden allerede i Slutningen af April. Saaledes fandtes i 1890 (af Cand. Thome) de forste Æg i Colonierne paa Smølen udenfor Trondhjemsfjorden den 20— 23de April Selv i Finmarken indtreffer Rugetiden næsten ligesaa tidligt; i 1889 fandt saaledes Forstcand. Hagemann fuldlagte Kuld i Skjærvø (udenfor Alten) allerede den 4de Mai. I 1891, da han undersogte en Ægholme i Altenfjorden den 16de Mai, blev samtidigt af Eieren borttaget herfra omtr. 150 Æg af denne Art, hvoraf flere rugede. Temperaturen var netop + 45? C. Dverg-Æg forekomme hos denne Art forholdsvis hyp- pigt. Ifølge en Meddelelse fra Conserv. Foslie var Antallet 20* 308 R. Collett. af saadanne usædvanlig stort i Colonien paa Horne ved Varde Vaaren 1889, og mindst 2 Kuld iagttoges, hvori alle 3 Æg vare Dverg-/Eg. Et af disse Kuld blev ruget i 3 Uger, ind- til Hunnen kastede alle Æg ud af Redet; af det andet Kuld fremkom Unger, der angaves at have været smaa og af et usædvanligt Ydre (?). ZEg-Varietet. I de fleste større Colonier af denne Art vil findes et eller andet Kuld, hvori Æggenes Pletter ere ensfarvet rede. I Colonien paa Horne ved Varde findes gjerne hvert Aar et eller andet Kuld af denne Varietet; i 1889 blev et saadant Kuld borttaget, hvorpaa yderligere lagdes nye Æg i det samme use, ligeledes af den samme rode Farve. Fem. Totall, 625mm. V, 425mm. H. 168mm. Vesteraalen 1 Marts 1888. Fem. -— 60 - » 425 - MAD TE Tromse 5 Mai 1892. Fem. — 660 - » 459 - „= 480% - Tromse 14 Mai 1892. Larus fuscus, Lin. 1166. Colonien paa Rott. l den Coloni af Maager, som ruger paa Øen Rott udenfor Stavanger, bestaa omtrent 4 Femte- dele af L. fuscus, Resten af L. marinus og L. camus, samt enkelte Par af L. argentatus. Da jeg 1 1886 paany besøgte Øen den 27de Juni, vare de fleste Unger netop udklekkede, men en Del Kuld inde- holdt endnu blot Æg. Rugetiden indtræffer saaledes i de sidste Dage af Mai eller Begyndelsen af Juni. Rederne vare ofte belagte med de af Faarene oprevne Græsrodder (især af Nardus stricta); udenfor Rederne saaes ofte Boller, opkastede af Ungerne, indeholdende Fjær, samt Vingedækker af Coleop- tera (Carabi, Harpaliner, etc.). I en tidligere Meddelelse er omtalt (M. Medd. 1871—80, p. 380), den eiendommelige Maade, hvorpaa Beboerne her gjore sig de rugende Fugle nyttige. Indtræffer tert Veir under Klekketiden, dø mange af Ungerne, idet Dunene her- under terre fast i Skallet. I de seneste Aar angaves 9—1200 Unger (af alle Arter) aarhg at ar og slagtes. Æggene borttages ikke. - ^ — Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 309 I det Indre. Ogsaa denne Art besøger, ligesom ZL. camus og L. argentatus, undertiden Indsgerne i Landets indre Dele, og gjentagne Gange er den saaledes observeret i Mjesen om Sommeren, dog aldrig rugende. En hel Flok blev saaledes lagttaget her den 16de Mai 1882 af Mr. Slater (Zoologist 1883); den 21de Juli 1886 saa jeg her et enkelt Expl. Ogsaa 1 Stor-Elvedalen er et Expl. i de senere Aar bleven skudt. Den arctiske Stamme. De Exemplarer, som jeg hidtil har undersøgt fra Landets arctiske Dele (Finmarken), have havt normalt skifersort Ryg, og ikke i Farven afveget fra sydlige Individer. | | M. Totall 547mm. V. 432mm. H. 155 mm. Tamsø, Porsanger 5 Aug. 83. ap m 007550: = 5 A45^- x 1450 - Frojen 23 Juli 1889. Fem. — 542 - , A18 - r dug Hurum 15 Mai 1881. Larus marinus, US 1766. Rugetid. Horer til de tidligt rugende Arter. Paa Tamse i Porsangerfjorden, hvor en stor Coloni ruger sammen med L. fuscus og en Del L. canus, har den Æg i Rederne mellem den 3die og 15de Mai; paa Smelen udenfor Trondhjemsfjorden fandt Cand. Thome de forste /Eg (i 1890) mellem den 6te og 10de Mai. Føde. Som en ægte Rovfugl efterstræber den de ny- klekkede Unger af Ænder og andre Strandfugle. Især er den en farlig Fiende for Somateria mollissima, hvoraf talrige Unger opsnappes (og nedsluges hele). Conserv. Grieg har seet den anfalde og dræbe en voxen Uria grylle (Husø ved Bergen Juli 1889). Om Høsten fortærer den delvis Ber, (især af Rubus cha- maemorus). M. Totall. 740 mm. V, 510mm. H. 228mm. Bærum 1 Mai 1888. Fem. — 670 - > 485. = 195 = Tromse 14 Mai 1892. Larus glaucus, Fabr. 1780. Usikker rugende i Norge. Directe lagttagelser om denne Arts Rugeforholde hos os foreligge endnu ikke. Dog er den 310 R. Collett. i flere Skrifter, der berore dens Forekomst hos os, anfort som rugende hist og her langs Landets nordligste Kyster. Da den i de fleste Aar træffes mere eller mindre talrigt 1 Varan- gerfjorden hele Sommeren over, er det saaledes antaget, at den har ruget paa Reneen ved Vardg blandt de store Colonier af L. argentatus og L. marinus, som her have Tilhold. Under 2 Besog paa Varde, 1 Juli 1883 og Juli 1885, undersogte jeg de 2 store Æg-Holmer Rene og Horne, for om muligt at constatere dens Optreden her som Rugefugl | men uden Held. Jevnlig observeredes Individer i Sundene og paa Havet, men nesten aldrig paa de 2 Wer, hvor de øvrige Arter netop havde Unger i tusindvis. Blandt de iagt- tagne Individer vare de fleste yngre og ikke udfarvede, men ogsaa ældre fandtes deriblandt; alle søgte de sin Fade helst i Nærheden af Hvalfanger-Etablissementerne, der netop paa denne Tid vare i Virksomhed. Allerede i 1853 opforer, som bekjendt, Schrader!) i sine „Beobachtungen d. Vögel Lapplands“, at L. glaucus i stort Antal ruger paa Øerne ved Vardø (Rens og Horne); Re- derne, der beskrives som vide Fordybninger paa Marken, indeholdt den 17de Mai (1844) Æg, 8—4 i Tallet. Hvis Schraders Iagttagelse har været rigtig, er denne Art, fra at vere en normal og hyppig Rugefugl paa denne Localitet, i Lebet af forholdsvis kort Tid helt (eller næsten ganske) for- svundet herfra som saadan. Men da Schrader samtidigt helt forbigaar L. argentatus som rugende Art ved Varde, idet denne efter hans Forme- ning ikke rugede saa langt mod Nord, er det sandsynligt, at en Forvexling af de 2 Arter har fundet Sted, idet L. argen- tatus vistnok altid har ruget her 1 stort Antal. Det er ligeledes sandsynligt, at Arten ikke vil kunne paavises rugende ved nogen sydligere Localitet, og at idethele hverken L. glaucus eller L. leucopterus ruger ved Norges Kyster. Trekket. Y Varangerfjorden kunne de, som ovenfor nævnt, i enkelte Aar være talrige hele Sommeren, saavel de ældre, som aarsgamle Individer; i de ovrige Finmarksfjorde indfinde de 1) Journal f. Ornithologie, 1853, p. 313. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. all sig noget sjeldnere om Sommeren. Den 4de Juli 1876 saa jeg et Expl. ved Kistrand i Porsangerfjord. Host og Vinter trenger den langt mod Syd. I Regelen er dette yngre Individer, men ogsaa ældre og udfarvede kunne her forekomme. Udenfor Bergenskysten indfinder den sig ofte paa de ydre Fiskepladse, og fanges af Fiskerne paa Krog; den er her paa enkelte Steder kjendt under Navn af „Due-Maage“. Flere Expl. fra Bergens Omegn opbevares paa Berg. Mus. Udenfor Jæderen viser den sig ligeledes, og Stav. Mus. har flere Gange modtaget Expl. fra Ryfylkefjordene og fra Jæderen. T Endelig er den 1 visse Aar endog talrig i de ydre Dele af Christianiafjorden. Ifolge Cand. Thome forekom den Vinte- ren 1890—91 i hundredevis under Sildefisket ved Hvalgerne, og den var velkjendt af Egnens Jægere, som ofte bragte dem tilsales 1 Byerne; (saaledes talrige yngre 1 Frederiksstad den 24de December 1890). De vedbleve at holde sig omkring Hvaløerne indtil Udgangen af Februar 1891. I de sidst forlobne Vintre have de været sparsommere sammesteds; et ældre Individ blev skudt 13de Dec. 1891; (jeg iagttog flere her 17—18de Dec. 1893). M. Totall 732mm. V. 480mm. H. 201mm. Vardø 17 Juli 1885. ML] 785 - SER. Veen mo ODD Varde 8 Januar 1890. Fem. — 705 - » 445 - » 192 - Vardø 8 Januar 1890. Fem. — 678 - Lv - 2, 198 - Vardø 8 Februar 1890. Fem.— 705 - » 48 - = NG Varde 8 Februar 1890. Larus leucopterus, Faber 1822. Sparsom Vintergjæst. Ruger ikke ved Norges Kyster, hvor den viser sig næsten blot om Vinteren, og i ringe Antal Det Sted, hvor den herunder oftest er iagttaget, er i Sundet ved Tromse, hvor den i visse Aar ikke synes at være sjelden; ligeledes er den kjendt af Fiskerne ved Varde. | Hovedmassen af de i de arctiske Glande rugende Indi- vider synes ikke at tilbringe Vinteren ved de europæiske Kyster. 312 R. Collett. Alene et enkelt Individ vides opbevaret fra de seneste Aar. Dette, der var skudt ved Tromso den 25de Jan. 1892, var en Hun i normal Vinterdragt, og blev afgivet til Museet 1 Trondhjem. Larus eburneus, Phipps 1774. Sparsom Vintergjest. Ligesom L. leucopterus, iagttages denne Art hovedsagelig blot om Vinteren ved Landets Kyster, men yderst sparsomt og næsten blot enkeltvis; heller ikke L. eburneus synes at have sit Vinterqvarter ved Kysterne af Europa. | De faa Individer, der i de seneste Aar have været fundne hos os, have vist sig paa forskjellige Puncter af Kysten ligefra Nordcap til Lindesnæs, og have været ældre og ud- farvede Individer. I Ost-Finmarken er et Expl. skudt ved Skjøtningberg i Midten af Nov. 1892 (Tromsø Mus.), et andet ved Havning- berg i Mai 1883 (Univ. Mus.). I Tromsosundet observeres den blot fra og til, saaledes 1 Februar 1882; Vinteren 1880—81 saaes et Individ, ifolge Con- serv. Schneider, ved Trondenes. Endelig blev et Individ skudt ved Aalesund paa Bons dalskysten i Midten af Jan. 1885, og indsendt til Bergens Museum, ligesom Museet i Christiansand eier et Expl. skudt ved Randesund udenfor denne By i Slutningen af Marts 1890. Rissa tridactyla, (Lan.) 1766. Sverholiklubben i Porsanger, en af de storste Fuglebjerge paa Jorden, (nærmere omtalt 1 M. Medd. 1873—76, p. 211), har været beboet af denne Art i Aarhundreder. I Lillien- skiolds „Speculum boreale“ (1698) omtales allerede denne Fjeldveg som fuld af dem. En Coloni i Syltefjord i Øst- Finmarken, lidt vestenfor Varde, er anseet som næsten lige- saa talrig. I Colonierne paa Horne (ved Vardo), som jeg besøgte 1 1883 og 1885, indeholdt Rederne i den sidste Halvdel af UU Yr. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 313 Juli i Regelen ner fuldvoxne Unger; enkelte vare allerede udfleine. Som Supplement til de paa det ovenfor nævnte Sted givne Meddelelse om denne Arts Levesæt i Sværholtklubben, kan anfores. De ankomme til Klubben om Vaaren i Marts, og forlade den, naar de sidste Unger ere flyvedygtige i Slutningen af August. Ungfuglene (med Nakkering) sidde sjelden i selve Fjeldet, men helst udenfor; om Vinteren er Klubben tom. Æggenes Antal er normalt 3, men ofte findes 2 eller blot 1. Rederne forbedres aarlig med Straa; disse hentes paa Markerne, der kunne hvidne af Individer, der ere ifærd med at samle. De byggende flyve gjerne i store Selskaber bort en bestemt Vei, og vende tilbage til Redet ad en anden. Rederne kunne efterhaanden blive indtil 4 Fod høie. Deres Føde er oftest ,Kril“ (Thysanopoder) og andre Smaadyr 1 Havet (,Aate*), undertiden Fiskeyngel. De ere Styrtedykkere, og kunne forsvinde et Øieblik under Vandet. Ungfuglene tilbringe ofte Sommeren ved de sydlige Ky- ster, langt fra de rugende Celonier. En stor Flok af saa- danne Individer traf jeg paa Jæderens Rev den 27de Mai 1882, og har jevnlig iagttaget dem udenfor Stadtland om Sommeren, tildels i Selskab med ligeledes oversomrende Ful- marus glacialis. Om Vinteren sees de i større eller mindre Antal paa for- skjellige Steder af Kysten lige ned til den svenske Grændse, men de trænge sjelden dybt ind i de dybere Fjorde, og de træffes derfor kun undtagelsesvis mellem Øerne udenfor Chri- stiania. Fordrevne Individer ere undertiden iagttagne langt inde i Landet. Saaledes modtog Univ. Mus. et Indiv. (en ældre Han), skudt i Stor-Elvedalen i Østerdalen 21de Marts 1883. I Landets nordlige Dele indtræffer dette jevnligt, især om Vaaren, og Forstcand. Hagemann har ofte i Saltdalen erholdt dem flere Mile fra Sgen. M. Totall. 433mm. V, 309mm. H, 121mm. Stor-Elvedalen 21 Marts 83. Fem. — 453 - » 908 - Ut Drobak 28:Nov. 1885. Fem. — 428 - Tr JOUE AE Moss 20 Nov. 1886. Fem. — 418 - » 02094 = ALIS: = Nærland, Jæderen 4 Jan. 92. 314 R. Collett. Xema sabinii, (Sab.) 1818. Første Optræden i Norge. Et Indiv. af denne Art blev å skudt ved Skjørn ved Trondhjemsfjorden lste Oct. 1886, og indsendt til Trondhj. Mus., hvor det nu opbevares. Dette Expl. var en Ungfugl i sin første Høstdragt; det er nærmere omtalt i Forh. Vid. Selsk. Chria. 1887, No. 8. Sterna hirundo, (Lin.) 1766. (St. fluviatilis, Naum. 1819). Trekket. Ankommer til Landet henimod Midten af Mai, sjelden tidligere; i 1882 saa jeg flere mellem Arendal og Christiansand 9de Mai. Fyrvogterne anføre den som i Re- gelen observeret første Gang mellem 15de og 25de Mai. Om Høsten angives de sidste som iagttagne 1 de første Dage af September. Dog forblive de undertiden enkeltvis eller i mindre Flokke indtil ud i October; saaledes saaes et Par St. ved Fuglehuk Fyr (ved Christianiafjordens Udløb) i 1885 endnu 2den Oct., og i 1888 viste sig en hel Flok, be- staaende af denne og følgende Art i Forening, ved Torungen udenfor Arendal 6te Oct.; et Expl. af denne Art indsendtes: til Univ. Mus. I 1890 uou ligeledes Univ. Mus. et Te fra Jæderen, skudt 2den Oct. Rugetiden indtræffer uregelmessigt, og nylagte Æg kunne findes saavel i Mai, som langt ud i Juli. I Regelen ere dog disse sildige Kuld lagte, efterat et eller flere tidligere ere borttagne; den ordinære Rugetid kan maaske sættes noget over Midten af Juni. I 1882 fandt saaledes Cand. Thome de fone Æg lagte udenfor Frederiksstad allerede 28de Mai; 1 Modsetning hertil kan anfores, at jeg 1 1887 hos en Tue (paa en gammel Strandlinie) ved Sele paa Jæderen fandt endnu uklækkede Æg i Rederne den Iste August. Æiggenes Antal er ligesaa varierende. Paa Jæderen synes 2 at være det normale Antal, medens 3 findes sjeldnere, og 1 er ikke ualmindeligt. Hos en liden Coloni paa Nærlands Strand sammesteds fandtes i 1890 i 2 Kuld 4 Æg. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 315 Rederne. Hvor disse ligge paa sandig Bund mellem Stene, hvile Æggene i Regelen uden Underlag paa det blotte Sand. Ligge Rederne i Lyngmark eller paa Smaager i de nærlig- gende Ferskvande, findes gjerne nogle Straa i Bunden, og jeg har seet Reder, (Horpestadvand paa Jæderen), hvor Re- dets Bund var rigeligt belagt med tørre Stilke af Scirpus lacustris. De fleste Colonier findes bosatte i Klipperevner paa Holmer eller Skjær, og her findes næsten altid mer eller min- dre rigeligt Straa som Underlag; i en Coloni ved Risvær (paa Grændsen af Helgeland), som jeg undersøgte i 1875, faudt jeg enkelte Reder belagte med Rodklumper af Sedum rhodiola. St. hirundo ruger ligeledes hist og her i Smaavande nær Søen, men aldrig hos os i nogen større Afstand fra denne. I Vansjø nær Moss har Cand. Thome hvert Aar fundet en mindre Coloni (omtr. 26 Par) bosatte. De fleste Reder indeholde her 3 Æg, enkelte 2, og de første Æg komme i Rederne omkring de første Dage af Juni. Under Træktiderne besøge undertiden enkelte Individer eller mindre Flokke de indre Dele. Især indtræffer dette om Høsten; saaledes blev den 3lte Aug. 1887 en Flok paa omtr. 20 St. truffet ved Øieren, og flere Ex. skudte jog ind- sendte til Univ. Mus.; kun et af de undersøgte Individer var gammelt, de øvrige unge. Af de sidste vare Hunnerne forsynede med bredere rustbrune Fjerbremme paa Ryggen, end Hannerne. Et andet, ligeledes yngre Ex. blev fundet dødt i Urskoug 10de Oct. 1884 (Univ. Mus); ligeledes blev et Expl. skudt i Stor-Elvedalen Høsten 1887. Som tidligere meddelt, viser den sig ligeledes jevnlig om Sommeren ved Røros, saaledes i en ganske betydelig Afstand fra Søen, og i en Høide af omtr. 2500 Fod over Havet. Hvorvidt de nogensinde ruge paa denne Localitet, er usik- kert; sandsynligvis ere de, der vise sig her, blot yngre, om- streifende Individer. M. — 364 - 5 255. .- 149—75 - Kvalben, Jæd. 29 Mai 82. Fem. — 372 - , 268 - 155—175 - Kvalben, Jæd. 29 Mai 82. Fem. — 385 - » 285 - 165—374 - Orre, Jæd. 16 Aug. 85. Fem. — 375 - » 254 - » 165—72 - Sele, Jæderen 31 Juli 87. M. Totall. 420 mm. V. 280mm. H. 184—78mm. Orre, Jæderen 28 Mai 82. 316 R. Collett. Sterna macrura, Naum. 1819. Trekket. Noiagtige Angivelser om denne Arts Ankomst om Vaaren mangle endnu. I 1890 traf Cand. Thome de for- ste Ind. ved Rugepladsene paa Smglen den 22de Mai; Forst- cand. Hagemann har iagttaget, at den i 1889 viste sig ved sin Rugeplads paa Aargen i Altenfjord enkeltvis 25de Mai; endnu 28de Mai fandtes der blot nogle faa, medens Hove: massen indtraf 29de Mai. Fra Rugestederne forsvinde de gjerne, saasnart Ungerne ere blevne flugtvoxne omkring Midten af August, eller endog tidligere, og de streife senere om overalt mellem Skjærene, indtil deres Afreise, der synes at indtræffe gjennemsnitlig noget senere, end foreg. Arts; Univ. Mus. har flere Gange i de senere Aar modtaget Expl, skudte omkring Midten af October. I 1883 traf saaledes Forstcand. Hagemann den 9de October endnu en hel Flok i Saltdalsfjorden sendenfor Bode; i 1890 forekom de, ifolge Cand. Thome, udenfor Frederiksstad daglig endnu: 12te Oct. I 1891 indsendtes ligeledes Individer fra Jæderen 16— 19de October, og fra Aaensire ner Flekkefjord 16de October. Samme Aar blev et Expl. af en Art, der dog ikke blev ngiere undersegt, skudt ved Christiansund 2den Nov., og et Ex. seet ved Smolen af Hr. N. Hanson 16de Nov. s. A. Det er sand- synligt, at dette har været St. macrura. De sydligste Colonier 1 Norge findes i Skjærgaarden uden- for Bergen. I Juli 1839 fandtes saaledes en betydelig Coloni rugende paa en Holme ved Glæsvær af Dr. Lonnberg (Bih. Kgl. Vet. Akad. Handl. B. 16, No. 5); de forekom paa dette Sted ublandede, medens St. hirundo rugede paa andre Holmer i Nærheden. I 1890 fandtes en lignende Coloni bosat paa Huse af Conserv. Grieg (Berg. Mus. Aarsberetn. for 1891), der ligeledes i senere Aar har fundet en lignende ved Godg- sund i Bjornefjord. Paa flere af disse Steder ruger den 1 Fællesskab med St. hirundo. Ligeledes fandt jeg den i 1884 rugende paa Holmer og Smaager omkring Frøjen (udenfor Trondhjemsfjorden); den 22de Juli vare Ungerne her halvt udvoxede. Det er sand- aio Mel bici bti ARA ed A E MA nie à à —— PESE og Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 992. 317 synligt, at de ogsaa ruge paa andre Puncter af Kysten mellem Trondhjemsfjorden og Bergen. De største Colonier af denne Art findes i Finmarken. En af disse, ved Lebesby i Laxefjord, er tidligere omhandlet (M. Medd. 1877—80, p. 313). En ligesaa talrig Coloni ruger paa en (under Lavvande landfast) Holme ved Alteidet i Lyngen; de angaves at have nedsat sig forste Gang paa dette Sted i 1865, og Colonien synes at vere i Tiltagende. Rugetiden indtræffer omkring Midten af Juni. Da saa- godtsom alle Holmer, hvorpaa denne Art ruger, ere Gjenstand for Beskatning af Eiere, eller for Plyndring af tilfældige Be- søgere, ville de fleste af Aarets Unger vere fremgaaede af Kuld, der ere blevne lagte, efterat det forste er borttaget. I Midten af Juli kunne findes nylagte Æg og halvvoxne Unger i samme Coloni; den tidligste flyvedygtige Unge saa jeg i 1885 ved Nyborg i Varangerfjorden 23de Juli. Æiggenes Antal er, som hos foreg. Art, 2 eller (sjeldnere) 3, ofte blot 1 (iser i sildige Kuld); 4 findes undertiden. I Finmarken følger S. macrura Elvene langt op i Landet, og de ruge enkeltvis 1 Indseerne, tildels langt fra Havet. Saaledes viser den sig 1 Tanadalen jevnlig op til Akkisjavre, 1 omtr. 30 Miles (338 Kilom.) Afstand fra Seen. I 1884 traf Mr. Chapman (The Ibis 1885, p. 170) dem ved flere smaa Fjeldsøer ved Polmak i Tanadalen, og fandt her 2 Reder, hvert indeholdende 2 Æg, paa Smaaholmer 1 en endnu tilfrossen Indse, saaat disse kunde naaes over Isen. „A singular instance of protective coloration occurred here: two of these eggs were of the most extraordinary colour, resembling very rich Merln's eggs !), the other two were of the ordinary green type. The ruddy ones were laid on a rich red carpet of moss, the green ones on green reindeer-moss. The yolk and albumen of these eggs was quite oongealed with the cold“ (Chapman, l. c. p. 171). 1) Falco aesalon. B eee ee 318 R. Collett. M. Totall. 364mm. V. 275mm. H. 165—74 mm. Kistrand, Porsanger 14 Juli 1883. M. Totall. 390 - NOTA: » 182—74 - Frojen 22 Juli 1884. Mn, 30 ar NÖJE „ 175—74 - Jæderens Rev 16 Aug.85. Sterna cantiaca, Gmel. 1788. Forste Optreden i Norge. Et Ex. af denne for vor Fauna nye Art blev fanget levende lige ved Byen Skien 23de Juli 1883, og afgivet til Univ. Mus. Dette Ex., en udfarvet Hun, er tidligere omtalt i Forh. Vid. Selsk. Chria. 1883, Norte. Den 5te Sept. 1891 bleve atter 2 Expl. skudte mellem Berne udenfor Christiania, og det ene Expl erhvervet at Univ. Mus. Begge disse vare Ungfugle fra samme Aar !). Fem. Totall. 443 mm. V, 303mm. H. 160—72 mm. Skien 23 Juli 1883. Hydrochelidon nigra, (Lin.) 1766. Forekomst paa Jederen. Tidligere var denne Art (M. Medd. 1877—80, p. 384) blot et Par Gange observeret i Norge, idet 2 Ungfugle vare skudte om Hosten, det ene 1 1853 i Fiskumvand paa Eker, det andet i Sept. 1877 ved Haar paa Jæderen. Begge Expl. opbevares paa Univ. Mus. I de seneste Aar har den vist sig at besege aarligt om Sommeren Jæderens flade Strandpartier, hvor den især iagt- tages paa Stranden ved Orre med det indenfor liggende Orre- vand, samt paa Jæderens Rev; dog idethele ganske sparsomt, og aldrig rugende. Den 27de Mai 1882 (og de følgende Dage) traf jeg paa Revet forste Gang en liden Flok, bestaa- ende af omtr. 12 St., der i Selskab med S. hirundo segte sin Fode blandt de Fluer og Myg, som den stærke Vind drev ud 1) Sterna minuta, Lin. 1766. Tagttaget i Norge? Den 20de Juli 1890 iagttog Stud. Petersen ved Torbjernskjer, (i Udløbet af Christianiafjorden), en Sterna, som utvivlsomt har tilhert denne hos os aldrig endnu med Sikkerhed iagttagne Art. Storrelsen var som hos Cypselus, Bugen hvid; dens. Flugt var ganske som de øvrige Terners, og den stod jevnlig stille i Luften, ligesom disse. naiss 7 Mindre Medd. vedr. Norges Fuglet. 1881—92. 319 fra Stranden. 4 Ind. bleve skudte, der alle vare fuldt udfai- vede. Beboerne, for hvem de vare tidligere ukjendte, havde lagttaget dem fra Midten af Mai; de saaes senere paa samme Sted af og til hele Sommeren indtil Beg. af August. I alle de senere Aar ere Indiv. blevne iagttagne, dels paa samme Sted, dels paa andre Puncter af Jæderens Kyst fra Revet ned til Kvalben i Ogne. Ofte have de herunder be- sogt Orrevand, hvor de nu ere velkjendte af flere af Bebo- erne. De vise sig i Regelen i Juni Maaned, men i Regelen blot et Par Individer ad Gangen, og de SALTS alle tidligt paa Sommeren. M. Totall 265 mm. V. 223mm. MH, 92—68 mm. Jæderens Rev 28 Mai 82. Fem. — 254 - 2 0206 = , 81—64 - Jæderens Rev 27 Mai 82. Fem. — 262 - , 223 - , 90—71 - Jederens Rev 28 Mai 82. Fam. Procellariidae. Procellaria leucorrhoa, Vieill. 1817. Tilfældig i Norge. Fordrevne Individer af denne Art ere lagttagne ved de norske Kyster saavel om Vinteren, som om Høsten og Vaaren. Tidligere vare 3 saadanne kjendte (M. Medd. 1873—76, p. 215); i de senere Aar ere atter et Par Indiv. erholdte. Et af disse blev 28de Nov. 1881 skudt uden- for Frederiksstad (Univ. Mus.); et andet blev skudt lige udenfor Trondhjem 15de Nov. 1885 (Thjem. Mus). Endelig blev et Ind. fundet dedt 2den April 1886 1 Sundalen (indenfor Christiansund), temmelig langt fra Land, og indsendt til Univ. Mus. Det forstnævnte af disse Ind. var en Hun, hvis Ventrikel indeholdt Smaadele af en Alge. | Endvidere kan nævnes, at den 6te Aug. 1882 iagttog Mr. Heneage Cocks udenfor Tromse 3—4 St. af en Procellaria, som han antog tilherte denne Art (Zoologist 1882, senere be- kræftet i Brev). Dette vilde være det nordligste Punct i Landet, hvor denne Art er iagttaget. Fem. Totall. 206 mm. V, 152mm. H, 80—66 mm. Frederiksstad 28 Nov. 81. 390 R. Collett. Procellaria pelagica, (Lin.) 1766. Tilfeldig i Norge. 2 nye Individer af denne Art, der idethele er en uregelmæssig Besøger af Landets vestlige Kystegne, ere erholdte om Hosten i de seneste Aar. Det ene fangedes levende mellem Øerne udenfor Christiania 21de Oct. 1883 (Univ. Mus.); det andet fangedes udenfor Stavanger 26de Aug. 1889. Andre sikre Iagttagelser om dens Forekomst ved vore Kyster i de seneste Aar foreligge ikke. Det forstnævnte Expl. var en Han; i dens Ventrikel fandt jeg forskjelligt Affald, hentet fra Vandskorpen, nogle Fro af ubestemmelig Art, og smaa Stykker Tang. | M. Totall 156mm. V. 117mm. H. 53mm. Christiania 21 Oct. 1883. Fulmarus glacialis, (Lin.) 1766. Forekomst. Viser sig under de norske Kyster væsentlig om Vinteren, da den er talrig udenfor Finmarken, især under de store Fiskerier, men den ruger aldrig hos os. Mere uregelmæssigt viser den sig om Sommeren; sand- synligvis blot yngre og ikke forplantningsdygtige Individer. Saaledes træffes den af og til udenfor*Finmarken, og hyppi- gere 1 de senere Aar, efterat de store Hvalfanger-Etablisse- menter ere oprettede her. I 1882 traf saaledes Mr. Heneage Cocks dem i hele August Maaned udenfor Lyngenfjord; 1 1888 saa jeg 17de Juli en hel Flok kredsende om en død Megaptera boops udenfor Makur i Ost-Finmarken, ganske ner Land. I Juli 1885 traf jeg daglig 1 Bussesundet ved Vardo smaa Selskaber, der opsamlede de i Sundet flydende Lev- ninger fra Hvalfanger-Stationerne, ligesom de samtidig denne Sommer bleve skudte helt inde ved Vadsø. | Ogsaa paa Storeggen og udenfor Stadtland pleie de jevn- lig at vise sig under Uveir og Taage om Sommeren; disse tilhore sandsynligvis Colonierne paa Fergerne, medens de, der besoge Finmarken, maa antages at stamme fra Spitsbergen eller andre Colonier i Polarhavet. Forvildede Individer ere i de seneste Aar iagttagne uden- for Christianiafjorden (ved Hvaleerne) 21de Marts 1880 og 25de Oct. 1890 (Cand. Thome). | M. Totall 512mm. V, 342mm. H. 128mm. Vardø 18 Juli 1885. © Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 921 Fam. Sulidae. Sula bassana, (Lin.) 1766. Regelmessig Vintergjæst. Viser sig aarligt ved de norske Kyster, iser under Fiskerierne om Vinteren, og kan herunder optrede tildels i store Flokke. Saadanne ere dog idethele Undtagelser; 1 Regelen sees blot nogle faa sammen, eller mindre Selskaber. De pleie at indfinde sig om Høsten i Oc- tober, og iagttages ofte langt ud paa Vaaren. Saaledes vare de, ifølge Conserv. Sparre-Schneider, talrige udenfor Tromsø- Kysten 1 April 1883. Om Sommeren vise de sig kun sjeldent, og blot i enkelte, fordrevne Exemplarer. Noget saadant er ikke erholdt i det sidst forløbne Tidsrum; et Par Individer saaes udenfor Nær- land paa Jæderen 16de Aug. 1890. Efter de stærke Vinterstorme blive af og til Individer fundne dode eller afkræftede ved Stranden. Saaledes modtog Musæerne i Christiania og Stavanger efter en Storm af S. V. mellem "de og 8de Januar 1886 næsten et Dusin Expl, der sammen med flere andre vare fundne dede i Stranden paa Jæderen. Ungfugle. Det overveiende Antal af de hos os fore- kommende Individer ere fuldt udfarvede. Ungfuglene i sin morke Dragt synes saaledes ikke at deltage i de andre Indi- viders Vinter-Udflugter mod Nord. Af yngre Individer ere idethele kun 4 indsendte til Mu- sæerne i de seneste Aar, alle erholdte om Høsten (Kinn udenfor Florø 15de Nov. 1880, Drøbak 15de Sept. 1885, Sku- desnæs nordenfor Stavanger Sept. 1886, Jæderen 17de Oct. 1890). Disse vare alle Aars-Unger, kjendelige ved sit mørke Underliv og den hvidplettede Overside. En Unge 1 2det Aar, med hvidt Underliv og mørkt, ubetydeligt plettet Overside, har Univ. Mus. modtaget fra Lillesand, skudt 26de Oct. 1878. Jeg kjender intet Expl. fra vore Kyster i de øvrige Over- gangsdragter. Nyt Mag. f Naturv. XXXV. IIL | 2] 322 R. Collett. Et fordrevent Individ blev fundet paa Lifjeld i Thelemarken i Midten af April 1892. M. Totall. 972mm. V. 495mm. H. 223mm. Lillesand 13 Jan. 1882. M. — 970 - , 480 - » 250 - Horten 25 Jan. 1890. Fem. — 1001 - » 490 - ran. Kragerø 26 Oct. 1883. Fem. — 960 - , 408 - » c 20- - Næsodden 12 Sept. 1886. Fam. Phalacrocoracidae. Phalacrocoraz carbo, (Lin.) 1766. Omstreifende Indiv. Denne Art ruger hos os udelukkende ved Kysten. Dog træffes jevnligt om Høsten et og andet Individ ved Indsgerne eller Elvene i det Indre, i Regelen yngre og ikke fuldt udfarvede. De have herunder i de sene- ste Aar trengt lige op til de inderste Dalferer eller Fjeld- vande (Vinstervandene i Valders 25de Aug. 1882, Losna i Gudbrandsdalen Sept. 1885, Ringebo i Do. Sept. 1888, Slidre i Valders 14de Sept. 1889, Trysil 10de Sept. 1891, o. a. Steder). Ved en enkelt Leilighed viste de sig herunder i noget storre Antal. I Midten af Sept. 1887 havde en Flok paa omtr. 20 St. 1 flere Dage Tilhold i Stor-Elvedalen ner Gaar- den Furuset; om Natten satte de sig til Ro i Furuskoven, om Dagen holdt de til i Elven. Et Ex. blev indsendt til Univ. Mus. | Om Vaaren foretages sjelden saadanne Udflugter. En virkelig Trekflok iagttoges af Cand. Thome udenfor Frede- riksstad 27de Marts 1890. Flokken bestod af 33 Indiv., som i Orden ligesom Vild-Gjæssene trak nordover, for det endnu var bleven helt lyst om Morgenen. Dun-Unger. Paa Horne ved Varde, hvor denne og fol- gende Art ruge om hinanden, havde jeg 29de Juli 1883 Lei- lighed til at sammenligne begge Arters Unger af samme Sterrelse. Ungerne vare den nzvnte Dag omtrent saa store som en fuldvoxen Alca torda, og endnu tet dunklædt. Hos Phal. carbo var Dunenes Farve kulsort; paa Bugen have flere af disse hvide Spidser, saa denne Del fik et meleret Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 393 Udseende; enkelte lignende hvide Dunspidser fandtes paa Underarmen. Struben hvidlig med sorte Pletter; Feddernes Underside graahvid. Hos Phal. graculus var Farven ensartet merkt graabrun. Feddernes Underside var sort med en gulagtig Plet; Struben nærmest Kjæverne gul, iøvrigt sort. Desuden ere Hovedets og Halsens Dun hos Ph. carbo kortere, end hos graculus; Panden er endvidere hos den først- nævnte nøgen langt bag Øinene, hos den sidste dunklædt langt foran disse. - Den hvide Laar-Plet. Expl. med fuldt udviklet Laar-Plet har Univ. Mus. blot modtaget i Marts (sidste Gang 28de Marts). Den synes at fældes før Rugetidens Indtrædelse. Monstrositet. Et Ex., hvis Næbspidser krydsede hinanden, modtog Univ. Mus. fra Stor-Elvedalen 11 Sept. 1888. Føde. Ifølge en Meddelelse i en offentlig Avis blev et Expl. dræbt ved Bolærerne (i Mundingen af Christianiafjorden) 15de Marts 1891, som i Ventr. havde Levninger af en Fugl (?). M. Totall. 970 —— V. 370mm. H. 145mm. Holmestrand 3 Dec. 1885. Nh car S02 - Au dl » 137 - | Homborgsund 17 April 1886. M. — 902 > 904. » 164 - Vesteraalen 29 Febr. 1888. M. — 920 830377 Aree s Jæderen 15 Febr. 1889. M. — 950 SOL s 2e 1607: Omo, Buknfjord 28 Marts 89. Fem. — 831 - , 341 - » 149 - Oxfjord, Finm. 20 Jan. 1886. Fem. — 860 al: = MEE Vesteraalen 10 Marts 1889. Phalacrocoraz graculus, (Lin.) 1766. Colonien paa Rott, den sydligste 1 Landet (cfr. M. Medd. 1877—80, p. 386), holder sig i uforandret Antal og 7—800 Unger slagtes aarligt af Gens Beboere til Vinterbrug. Æg- gene legges allerede i Beg. af Mai, og Ungerne ere udklek- kede i de fleste Reder i Begyndelsen af Juni. Æggenes Antal opgives til i Regelen at vere 3, sjelden 4, men ofte blot 2. Et Rede, som undersogtes af Fiskeri- Insp. Landmark paa Yen 6te Juni 1888, indeholdt 2 Unger og 3 halvrugede Æg, vistnok tilhørende 2 forskjellige Hunner. 21* 324 R. Collett. De nyklekkede Unger tiltrenge i sin fuldkommen nogne Tilstand megen Varme, og ere næsten aldrig alene, idet begge Forældre skiftes til at varme dem. Naar man kommer Redet nær, lader den rugende Fugl here en stærk snorkende Lyd, og hugger ud i Luften med hvidt opspærret Gab; undertiden vile de ikke forlade Redet, men forsvare sig tappert med Klor og Neb, om man søger at gribe dem. Redet bygges paa Rott hovedsageligt af gamle og nye Laminaria-Stilke ; i et Rede fandt jeg som Rede-Materiale benyttet en lang Syngnathus acus. De forlengede Fjære i Occiput forsvinde omtrent paa den Tid, da Æggene udklækkes, eller i Begyndelsen af Juni. Da jeg den 21de Mai 1882 besøgte denne Coloni, vare saagodt- som alle Indiv. endnu forsynede med denne Top, medens dog enkelte allerede havde fældt den. Den 99de Juni 1886, da jeg atter besegte Øen, var Toppen forsvunden næsten overalt; dog kunde hos de fleste sees Spor deraf i Form af enkelte gjensiddende Fjær. M. Totall. 742mm. V. 283mm. H. 121mm. Rott 21 Mai 1882. M. — 1740 - Boge: 02 LO. = Rott 21 Mai 1882. Fem. — . 125 - S OU = gy ys) se Horng, Vardo 31 Juli 1883. Fem. — 705 - 2. DE a Pat Oxfjord, Finm. 26 Jan. 1886. Fam. Colymbidae. Colymbus glacialis, Lin. 1766. Neppe rugende i Norge. Som tidligere meddelt, har Prof. Lilleborg i Vet. Akad. Handl. 1850 (p. 325) opgivet, at han i 1847 fandt en flugtvoxen Unge af denne Art i Skibsfjorden paa Vannø (ved Tromsø?), og han antog den derfor som ru- gende her. Denne Antagelse er ikke bekreftet ved senere Observationer. Vistnok er det senere bleven Conserv. Sparre- Schneider i Tromso meddelt, at den ogsaa skulde klække i Tronjurvand ved Tromsø, men indtil mere positive lagttagel- — ser foreligge, kan C. glacialis ikke opfores som med Sikkerhed rugende i Norge. | Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 925 Oversomrende Ind. I Lighed med flere arctiske Vadere og Svømmefugle tilbringer et ikke ubetydeligt Antal af yngre og endnu ikke forplantningsdygtige Indiv. Sommeren udenfor Lan- dets Kyster lige ned til Lindesnæs og den svenske Grændse. I hver af de seneste Aar har jeg iagttaget dem, enkeltvis eller i smaa Selskaber, udenfor Kysterne af Jæderen, dels fuldt udfarvede, dels yngre i Overgangsdragt med hvidagüg Strube og graasort Nakke; den 28de Juli 1892 saa jeg uden- for Listerland et Selskab paa 6 St. hvoraf de 2 vare udfar- vede, Resten hvidstrubede. Det synes saaledes, som om Individerne ikke ere forplant- ningsdygtige det første Aar, hvori de bære den fuldt udfar- vede Dragt. Et Ex., skudt ved Hvaløerne 28de Mai 1887, var sand- synligvis ligeledes et saadant oversomrende Individ, skjønt fuldt udfarvet. Sommerdragten anlægges om Vaaren i Mai og Juni, og fremkommer dels ved Omdannelse af en Del af Vinterdragtens . Fjær, dels derved, at et Antal helt nye Sommerfjer skyde frem, medens en Del af Vinterfjærene falde ud. Et Expl, tilhørende Stavanger Musæum, skudt i Ryfylke 15de Juni 1889, befinder sig netop midt i Anlægget af denne Sommerdragt. I Struben og paa Hovedets Sider findes endnu en Del løse affaldende Fjære; Ryggen er opfyldt af talrige halvt udvoxede Sommerfjær med de hvide Pletter, som spire frem mellem de øvrige fuldfærdige, ved Omfarvning af Vin- terdragten fremkomne Sommerfjær. Fem. Totall. 790 mm. V. 371mm H. 72mm' Hiteren 17 Mai 1882. em fö os SD: - 235590941 570 - Lister 2 Nov. 1886. Hem.» — 1,845 - IE 60 > Lister 4 Nov...1889. Colymbus adamsi, Gray 1859. Aarlig Vintergjæst i Norge. Denne Art, der tidligere blot var kjendt fra Europa i enkelte, sporadisk optrædende Exem- plarer, har i de seneste Aar vist sig at forekomme aarlig ved Norges Kyster, især om Høsten og Vinteren, og den er i visse Aar her endog talrig, saaledes at Exemplarer nu opbe- vares 1 de fleste af Landets Musæer. 326 R. Collett. Disse Vinterbesegere pleie at indfinde sig i October, og opholde sig her idetmindste til i Januar og Februar. I de egentlige Vaarmaaneder samt om Sommeren ere de sjeldnere erholdte. Saaledes findes endnu intet hos os opbevaret Expl., der bærer sin fulde Pragtdragt. Tromsø Museum eier dog et Expl, skudt udenfor denne By 5te Oct. 1882, hvor denne endnu er næsten helt i Behold; hos et Expl. fra Trondhjems- fjorden, skudt i Mai 1869, er den næsten fuldt anlagt (Thjem. Mus.). De øvrige Expl. ere dels unge, der endnu ikke have baaret Pragtdragten, dels æidre, hvor denne er ifærd med at ombyttes mod Vinterdragten. Under disse Vinterbesøg ved de norske Kyster sn de enkeltvis ind lige til Bunden af de sydligste Fjorde, saa- som i Christianiafjorden; dog synes de fleste allerede at standse ved Landets nordlige Kyster, og de vare saaledes talrige Vinteren 1892—93 i Omegnen af Tromsø (og paa andre Punc- ter nordenfor Polarcirkelen), men kun et ringe Antal af de skudte Individer bleve opbevarede. Opbevarede Expl. Som tidligere meddelt (M. Medd. 1873 —76, p. 219), blev denne Art omtalt fra Norge forste Gang i 1877, idet et. Expl, (med en Totall. af 910%), skudt ved Flekkefjord i Nov. 1875, var bleven indsendt til Univ. Mus. Senere har Dr. Stejneger 1 1881 (Nyt. Mag. f. Naturv. 27 B. p. 120) beskrevet et Expl. i Vinterdragt, skudt ved Bergen (uden Angivelse af Tiden). Begge de nævnte Expl. ere senere gaaede tilgrunde. . Men allerede i Sexti-Aarene (eller endnu tidligere) havde enkelte Expl, uden at have været paaagtede, fundet Vei til Landets Museer. Saaledes eier Univ. Mus. et ældre Expl, erhvervet af Jernværkseier Aall omtrent paa denne Tid fra Kysten udenfor Nedenæs; og det ovenfor nævnte Expl i Vaardragt i Musæet i Trondhjem blev ligeledes skudt i Mai 1869. I Landets Musæer opbevares for Tiden ialt 28 Expl. af denne Art, hvoraf Univ. Mus. eier 14 Expl, Tromsø Museum 6, Trondhjems Museum 1, Stavanger Musæum 2 Expl. —JZ554 ie Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 327 Ved velvillig Imodekommen af de forskjellige Musæers Bestyrere har jeg havt Leilighed til at anstille en umiddelbar Undersegelse af hele dette Materiale +). Af disse 23 Individer ere de 7 Ungfugle; 6 bære sin 2den Vinterdragt, men ere endnu ikke forplantningsdygtige; de 10 ere endelig ældre Individer, der ere, eller have været, fuldt udfarvede. Farveskifte. Af de yngre Individer, der endnu aldrig have baaret Pragtdragten, ere 6 Ungfugle fra samme Aar; 1 er en Ungfugl, 1 Aar gammel, skudt om Sommeren (Kjelms, Varangerfjorden 28de Juni 1891). Aars-Ungerne. Det yngste af Aars-Ungerne (Tromso ?) har endnu temmelig kort og uudviklet Neb; hos de øvrige, skudte i Host- eller Vintermaanederne (Nov. og Dec.), er Næb- bet noget mere udviklet, dog neppe endnu fuldt udvoxet. Aars-Ungerne ere kjendelige fra de ældres Vinterdragt ved de brede og distincte graahvide Bræmme paa alle Eyg- gens og Skuldrenes Fjere. Det 1-aars gamle Individ bærer om Sommeren endnu Vin- terdragtens slidte og falmede Fjære. Ældre 2den Vinter. Disse Individer, som om Somme- ren det første Aar ikke anlægge nogen Pragtdragt, bære i sin 2den Høst og Vinter en graa Dragt, der idethele ligner Ungfugledragten; men Rygfjærenes lyse Bræmme ere nu af- faldne, og saavel paa disse ældre Fjær, som paa de nye frem- skudte, findes indenfor den bredt afskaarne Rand et VE begrændset) mat graaagtigt Felt. Pragtdragten. Af de ældre Individer, der bære, eller have baaret Pragtdragten, er 1 skudt om Vaaren, og nu væsentlig i Sommerdragt med enkelte gjensiddende Vinter- fjer (Trondhjemsfjord Mai 1869, Thjem. Mus.); 1 er i Pragt- (Sommer-)dragt, med de forste, næsten umærkelige Spor af Vinterdragten, skudt i October (Balsfjord 5te Oct. 1882, Tromso Mus.). 1) Heri indbefattede alle de i sidst afvigte Aar (1893) indlobne 7 Indi- vider. ?) Uden Tidsangivelse. 328 R. Collett. Pragtdragten anlegges om Vaaren, naar Individet er mindst 2 Aar gammelt, og fremgaar dels ved Omdannelse af en Del af Vinterfjærene, (ligesom en Del af disse fældes), dels ved Fremvæxt af helt nye og fuldt udfarvede Fier i de fældedes Sted. Denne Vinterfjerenes Omdannelse opstaar ved en For- ening af Bræmfælding og Omfarvning. De i Vinterens Lob tyndslidte Bremme paa Ryggens Fjer afkastes helt, medens samtidigt de hvide Sommerpletter udvikles i de ovenfor om- talte mat graahvide Felter indenfor Fjærenes Rand. Omfarvningen af Fjærene foregaar sandsynligvis yderst hurtigt, maaske 1 Løbet af nogle faa Timer, og kun undtagel- sesvis kan man finde en Fjær, som netop befinder sig 1 Over- gangen. _ Pragtdragten begynder at aflægges i Hostmaanederne, men er neppe fuldt aflagt før henimod Vaaren. Enkelte Individer begynde allerede at skifte i Slutningen af September, og de fleste Exemplarer, skudte i Slutningen af October, have paa- begyndt Omfarvningen af Strube og Hals, som ere de forste Partier, hvor Forandringen indtreder; men endnu i Januar findes enkelte hvidplettede slidte Sommerfjer tilbage i Skul- drene, de lange Vingedækfjær, og 1 Ryggen. Det sidste af disse Individer er skudt ved Kvalsund, Tromsø, 1lte Jan. 1893 (Tromsø Mus.). Den 8die Vinter-Dragt er saaledes først sent paa Vinteren complet; den er graa, som de foregaaende, men bæres sandsynligvis kort, da den tidligt om Vaaren atter be- gynder at vige for den nye Pragtdragt. Som ovenfor nævnt, er det sandsynligt, at Individerne først i sin 2den Pragtdragt ere forplantningsdygtige. Disse graa Vinterfjær fremkomme atter hovedsagelig ved en Omdannelse at Fjærene, idet Rygfjærenes Bræmme affalde indtil de hvide Pletter, hvorefter disse affarves og danne et graahvidt Felt (ligesom i de 1-Aars gamle Individers Vinter- dragt). 14. D UE © DO Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 992. 929 Specielle Localiteter. De 23 indenlandske Individer stamme fra folgende Localiteter: Q A. Ungfugle. 1ste Host og Vinter. UPromse (Otti-Aarene). - sl; . 2. Tromsø Mus. Flekkefjord 10de Dec. 1819. . . . . . Univ. Mus. Flekkefjord lode Dec. 1875 |... frn Univ. Mus. lI romsp lade Dee 199299 1.09 oe Univ. Mus. Næsodden 24de Nov. 1893 . . . . .. Univ. Mus. Porsanger, Finmarken 8de Dec. 1898 . Univ. Mus. B. Ungfugle. 1 Aar gl. (Sommer). - Kjelme, Varanger 28de Juni 1891 . . . Univ. Mus. C. Ældre. 2den Høst og Vinter. Bromso (OttrAarene) .-:1 7 1515: Uu Tromsø Mus. ister 2oue Oct; 18995. . WEST, Univ. Mus. Høiland, Stavanger 14de Nov. 1888 . . Stav. Mus. _ Steilene, Chr.fjord 22de Nov. 1880 . . Univ. Mus. Jæderen 15de. Dec. 1892 . ... . . . . Stav. Mus. Porsanger, Finmarken 20de Dec. 1893. Univ. Mus. D. Ældre. Nesten Pragtdragi. x Brondhjemstord Mar 1869... 2 200. Thjem. Mus. E. Ældre. Pragtdragt* Balsfjord, Tromsø 5te Oct. 1882. . . . Tromsø Mus. F. Ældre. Overg. til 3die Høst og Vinter. Promsø 22de, Dept. 189% . .-. . cr Tromsø Mus. Nedenæs (Sexti-Aarene). . . . . . . . Univ. Mus. Porsanger, Finmarken 2den Nov. 1893. Univ. Mus. Bundefjord, Chria. 9de Nov. 1886 . . . Univ. Mus. Promise, DEC LÖO „dr... . 217 à. Tromse Mus. Hromso taderDee 1899. . > . Ju Univ. Mus. Kvædfjord, Senjen 28de Dec. 1892. . . Univ. Mus. Kvalsund, Tromsø 11te Jan. 1893 . . . Tromsø Mus. + LU VU RES CERES MEUM ^] A A 330 R. Collett. Characterer. Sammenlignet med sin nærmeste Slægtning C. glacialis, har jeg fundet følgende Characterer som de mest constante: 1. Størrelse. Totallengden 850—900 mm, og derover. 2. Nebbets Form. Culmen ret, kortere end Tarsen; Næb- spalten ret. Nebbets Farve hvidgul. = . Ryggens nedre Del uplettet. 2 Haandfjerenes Spoler indtil henimod Spidsen blegt horn- farvede. 6. Haispletten med 8—10 hvide Striber; dens største Heide er paa Midten, og indeholdes i det nedre (sorte) Hals- baands Heide mindst 2 Gange. 7. Rygpletterne. De største indeholdes omtrent 11/2 Gang i Halsplettens Hoide. | 8. Struben og Halsbaandene fortil med blaaviolet Glands. | Af de ovennævnte Characterer ere de 3 sidste blot an- | vendelige hos Individer i Pragtdragt. De øvrige gjælde for saavel Sommer- som Vinterdragt, samt for de fuldt udvoxede Ungfugle; No. 5 tillige for de endnu ikke udvoxede Unger. Af specielt Værd forekommer mig derfor netop No. 5, idet den flygtigste Undersegelse at denne Character vistnok ialle Tilfelde vil angive, hvilken Art man har for sig. C. adams? er en estlig-arctisk Art, og de Individer, der indfinde sig ved de norske Kyster om Hosten og Vinteren, stamme sandeynligvis fra Sibirien. Under Hosttrekket folge en Del Individer, sandsynligvis hovedsagelig de endnu ikke fuldt forplantningsdygtige, Ishavskysten ned til Nordsgen. Enkelte af disse Individer have været fangede i Garn, hvori de under Dukning ere blevne fæstede, eller endog paa Krog. Den sterste Han i Univ. Mus. blev fanget paa Dybs- agn (Line) ved Repvaag i Porsangerfjord 2den Nov. 18983; Dyb- den 10—15 Favne. Føde. De Exemplarer, som jeg har aabnet i frisk Til- stand, have indeholdt Levninger af Fisk, samt Grus. Det fra Porsanger sidst modtagne Ind. (20de Dec. 1893) havde i Ven- trikelen en Cottus scorpius, fuldvoxent Ind. (Totall. 240 mm) fyldt med Rogn 4). 1) En udforligere Fremstilling af de Iagttagelser, som jeg hidtil har havt Anledning til at anstille angaaende denne Art, ledsaget af en OU vo Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 99. 331 Udmaalingerne exe alle af ældre Individer. M. Totall. 920 mm. V. 410mm. H. 77 mm. Porsangerfjord 2 Nov. 1893. M. — 88 - » 995 - » 51 - Porsangerfjord 20 Dec. 1893. Fem. — 855 - » 393 - » 65 - Christianiafjord 9 Nov. 1886. Fem. — 885 - +» 393 - + 68 - Kvedfjord, Senjen 28 Dec. 92. Fem. — 849 - » 380 - » 05 - Lister 23 Oct. 1893. Colymbus arcticus, Lin. 1766. Stationær langs hele Kysten lige op i Finmarken. En Hun modtog saaledes Univ. Mus., skudt i Øxfjord 21de Dec. 1885. | I stort Antal træffes de yngre, endnu ikke forplantnings- dygtige Individer i Fjordene og udenfor Kysterne hele Som- meren over, dels i Flokke paa et Dusin St. eller derover, dels mere enkeltvis. Vinterdragten begynder at anlegges i Slutningen af Oc- tober. Et Expl, skudt udenfor Christiania 20de Oct. 1888, havde netop faaet den forste hvide Indblanding 1 Strubens Fjære. | Rugetiden indtræffer i de lavereliggende Vande ved Kysten allerede i Løbet af Mai, men senere i Fjeldvandene 1 Landets indre, eller i de nordlige Dele. Saaledes har Cand. Thome 1 1890 fundet første Æg paa Smølen allerede 5te Mai; i 1885 fandt han første Æg i et Rede i Vansjø (indenfor Moss) 29de Mai. I Inderøen og Namdalen (Trondhjem Stift) fandtes der- imod de første Æg i 2 Reder i 1889 den 8de og 11te Juni; i Fjeldvandene i Gudbrandsdalen har jeg ligeledes fundet disse lagte til forskjellige Tider i den første Halvdel af Juni. Et af de ovennævnte Reder i Inderøen laa i flere Alens Afstand fra Vandkanten, idet Vandet senere var sunket. Den rugende Hun havde saaledes her en forholdsvis lang Vandring paa Land for at naa Redet. Dette Rede var usædvanlig vel bygget, og bestod af sammenskrabet Torvjord og en Del Smaa- kviste, der dannede en Forheining omtr. 600 mm. i Diameter, og 102. hoi, farvetrykt Planche, der fremstiller den gamle Han i Pragtdragt, vil optages i ,The Ibis“ for April 1894. "er Let T x RENTE 332 R. Collett. JEggenes Antal er oftest 2, undertiden blot 1, enkelte : Gange 3. . Dog er det tænkeligt, at det 3die Æg kan skyldes en anden Hun. I 1890 iagttog saaledes Mr. Thomassen paa Dovre et Ind., der svommede om med 3 smaa Le. efter sig (Zoologist 1891). Ved et Rede, fundet Iste Juli 1892 af Mr. Chapman i Surendalen, anstillede den fra Rugningen opskræmte Fugl sig som saaret, og svommede, liggende paa Siden, om i Kredse foran Jegeren. Redet indeholdt et klækkefærdigt Æg (The Field for 25de Febr. 1893). Fangst. Ikke sjelden fanges de paa Liner (Dybs-Agn), udsatte paa dybt Vand efter Torsk. Undertiden kunne de herunder fanges 1 større Antal; Conserv. Sparre-Schneider har meddelt mig, at et Aar under Loddefisket *) i April-Mai blev paa en enkelt Linesætning i Finmarken fanget 830 St. og iøvrigt en stor Mængde samme Aar. M. Totall. 760 mm. Å 320 mm, H. 55mm. Drøbak 26 April 1886. Fem. — 720 - oP SEE - NAS Le Hitterdal 29 Juni 1882. Colymbus septemtrionalis, Lin. 1766. Trekket. Skjent stationær langs hele Kysten, foregaar der om Vaaren i Landets sydhge Dele et livligt Trek nord- over af de Skarer, der have overvintret lengere mod Syd. Disse Trækflokke pleie at indfinde sig allerede i April, men Trækket vedvarer endnu 1 hele Mai eller undertiden i Juni; Flokkene kunne herunder tælle 100 eller et Par Hundrede Individer. Colonier. Som cidligere meddelt, forekomme i enkelte at Smaavandene langs de nordlige Kyster smaa Colonier af denne Art, medens det ellers er Regelen, at hvert Vand blot beboes af et enkelt Par. En saadan Coloni er tidligere om- talt fra Tamsøen i Porsangerfjord, hvor 1 1872 i 3 smaa Vand- samlinger rugede omtr. 50 Par. Under et Par senere Besøg paa samme Ø fandt jeg Antallet noget aftaget, og maaske neppe overstigende 20 Par. 1) Torskefisket i Finmarken under den Tid, da Mallotus villosus søger under Land for at gyde. | Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1581—92. 333 I Juni 1887 fandt Cand. Thome en lignende Coloni i Sparbuen (Bunden af Trondhjemsfjorden), hvor der i et lidet Tjern (i Aalbergmyren) rugede omtr. 10 Par; Tjernet var (ligesom paa Tamsgen) fisketomt, og Foreldrene maatte hente Fode i Seen i en halv Mils Afstand. : Naar en af de gamle kommer fra Seen, og modes med sin Mage i Vandet, sees de ofte at hilse hinanden ved at reise sig lodret i Vandet i kort Afstand fra hinanden, og blive saaledes staaende nogle Øieblikke. Æglægningen begynder i Regelen 1 Juni, undtagelsesvis allerede 1 Mai. Paa Smolen fandt Cand. home 1 1890 første Æg lagt 22de Mai. Sommerdragten er hos de gamle undertiden ikke helt an- lagt endnu i Slutningen af Mai. Et Ind., som Univ. Mus. modtog fra Næsodden 25de Mai 1885, havde endnu af Vinter- dragten tilbage en bred hvid Ring om Næbbet, P den. rode Strubeplet endnu ikke var helt anlagt. M, Totall. 693 mm. V, 291mm. H. 54mm. Tromsø 14 Mai 1892. Fem. — 670 - DUE E eee » 48-- Næsodden 25 Mai 1885. Fem. — 688 - ESOS DES unc Hitterdal 15 Mai 1886. Fam. Podicipedidae. Podicipes cristatus, (Lin.) 1766. Usikker rugende. Er endnu ikke med Sikkerhed fundet rugende i Norge, om end næsten aarligt et eller andet Indiv. erholdes, især om Hosten og Vinteren!) Om Sommeren er den ikke med Sikkerhed iagttaget hos os. I de seneste Aar ere ogsaa et Par fuldt udfarvede Indi- vider erholdte om Vaaren (Hvaleerne 15de Mai 1888, Eids- vold 17de Mai 1892, Trondhjemsfjord Juni 1893), og det synes, som om den store Forogelse, som er iagttaget 1 de seneste Aar i Mellem- og Syd-Sverige af denne Art, ogsaa begynder at spores her i Landet. 1) Er allerede omtalt som skudt i Landet i forrige Aarhundrede: ,Captus Christianiae 1774* (Müller, Zool. Dan. Prodr. p. 20, 1776). 334 R. Collett. Overvintrende. Ligesom tidligere, ere ogsaa i de seneste Aar enkelte Individer fundne ved vore Kyster fra Hosten til ud paa Vinteren (Hvitingse 26de Jan. 1881, Bergen 30te Oct. 1881 og bte Nov. 1886, Stavanger 10de Dec. 1881, Christia- niafjord 4de Dec. 1881); alle skudte i Saltvand. Føde. Ventriklerne af et Par til Univ. Mus. afgivne Individer have indeholdt felgende: Hvitingsø 26de Jan. 1881: fuldproppet af hele og delte Expl. af Pandalus borealis, samt Fjær. Christianiafjord 4de Dec. 1881: Dele af Smaasild, en Del Frø og forraadnede Plantedele, samt Fjær. Stavanger 10de Dec. 1881: 8 hele Pandalus annulicornis, en Unge af en Gadus (foruden diverse Otholither og Lindser af andre Gadus-Unger), samt en Del Fjær. M. Totall. 545mm. V. 190mm, H. 48mm. Chr.fjord 4 Dec. 1881. M. — 505 - X SL G QT = Stavanger 10 Dec. 1881. Fem. — 470 - AR EVE UE X dc Hvitingse, Stav. 26 Jan. 81. Podicipes griseigena, (Bodd.) 1788.. Usikker rugende.. Ligesom foreg. er den ikke med Sik- kerhed fundet rugende hos os, men er dog truffet ulige hyp- pigere, end denne, saavel om Vaaren, som om Høsten og Vinteren. | Blandt de 20—30 Individer, som vides erholdte alene i de sidste Aar (1881—92), er det overveiende Antal yngre, (med stribede Kinder), skudte i Høst- eller Vintermaanederne (fra Sept. til Febr.) ved de sydlige og vestlige Kyster. Det. er sandsynligt, at de fleste af disse have indfundet sig søn- denfra for at overvintre ved vore isfrie Kyster. Især ere saadanne Qvervintrere erholdte i Fjordene omkring Stavanger, flere ligeledes paa den østenfor liggende Del af Kysten indtil Christianiafjorden; enkelte ogsaa ved Bergenskysten (Bergen 30te Jan. og 14de Oct. 1888, Selje i Nordfjord Nov. 1890, og; Nov. 1891). Endelig ere et Par St. trufne i Landets nordligste Dele, nemlig ved Tromsø i Oct. 1881, og ved Talvig i Alten 8de Nov. 1887 (70°). Som tidligere nævnt, er den ogsaa ved en Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 335 tidligere Leilighed truffen i Finmarken (Øxfjord i Alten Nov. 1879). I fuld Vaardragt (Marts—Mai) ere blot 4 Ind. (Stavanger 9de April 1883 og 12te Mai 1887, Christianiafjord 7de Mai 1884, Frederiksstad 27de Marts 1885). Det er sandsynligt, at. et og andet Par kan ruge ved Smaasgerne indenfor Landets sydvestlige Kyster (Christiansand Stift). Føde. Hos 13 Individer, som jeg i de seneste Aar har kunnet undersøge i frisk Tilstand, har Ventrikelen hos 2 været tom; hos de øvrige har den indeholdt i Regelen Fiskelevninger, sjeldnere Crustaceer, men hos alle uden Und- tagelse større eller mindre Mængde af Fjær, undertiden saa rigeligt, at Ventrikelen har været næsten fuldproppet alene af disse. Fiskene have flere Gange været Spinachia spinachia, under- - tiden Smaasild, en Gang en Siphonostoma typhle, en Gang en Ctenolabrus rupestris, 110™™- lang, og forresten ukjendelige Levninger. De kjendelige Crustaceer have i et Tilfelde. været Palaemon squilla. Testes. Ligesom hos Slægten Colymbus synes venstre testis regelmæssig hos denne Art (og de øvrige) at være næsten dobbelt saa stor, som den høire !). M. Totall. 476mm. V. 172mm. H. 30mm. Stavanger 6 Febr. 1882. M. — 505 - zc LOG ENS a, TO à Bærum 7 Mai 1884. M. — 515 - 183 - » 40 - Lynger 23 Oct. 1885. M. — 49 - cw i9. = » 48 - Skjebergkilen 17 Sept. 1886. Fem. — 455 - "um (LME > oor = Frederiksstad 27 Marts 1885. Fem. — 475 - ener = 300 Stavanger 29 Nov. 1886. Fem. — 465 - » 176 - » 42 - Frederiksstad 13 Dec. 1886. Fem. — 415 - AN TG » 40 - Stavanger 15 Jan. 1887. Fem. — 451 - rio: SR Ms Lillesand 9 Nov. 1887. 1) Podicipes nigricollis, Brehm 1831. 1 Ind. i Norge. Er anført af Adjunct Bahr som skudt ved Stav- anger (Stav. Skoles Program 1887, p. 45), hvilken Angivelse har vist. sig at bero paa en Feiltagelse. Det ved Tvedestrand Vinteren 63—64 skudte Ind., der nu opbevares paa Univ. Mus., er endnu det. eneste, der med Sikkerhed er skudt i Landet. 336 R. Collett. Podicipes auratus, (Lin.) 1766. Udbredelse. Har i Norge sin fornemste Udbredelse paa Kysteerne, omtrent fra Trondhjemsfjorden af og op til Lofo- ten, og ruger her paa adskilhge Puncter, hvor Terrainet er gunstigt, om end idethele sparsomt. Fra Landets indre Dele er den ukjendt om Sommeren. Dog bliver et og andet Expl. skudt under Vaartrækket 1 Bun- den af Christianiafjorden (saaledes ved Holmestrand 11te Mai 1877, Næsodden 5te Mai 1886), og det er ikke utænkeligt, at enkelte Par kunne ruge ved Fjeldvandene sendenfor Dovre. Af Rugesteder fra de senere Aar kunne nævnes Tjette, (hvor den dog ikke har ruget i de seneste Aar), samt Hers, begge i Helgeland. En ny Localitet fandt jeg i afvigte Aar (1893) paa Dønnæsø (udenfor Ranen) hvor der endog klæk- ker i et enkelt lidet Vand en hel Coloni !). I Tromso Stift forekommer den atter sparsommere, og sikre Rugesteder ere her endnu neppe kjendte. Dog ruger den sandsynligvis ogsaa her sporadisk, da Ind. ikke sjelden ere erholdte under 'Trektiderne. Saaledes bleve Han og Hun skudte 1 Beg. af Juni 1885 i Malangen indenfor Tromsg, og indsendtes til Tromsø Mus. I Øst-Finmarken er den lige- ledes af Sommerfelt og Nordvi truffet især om Høsten 1 Var- angerfjorden; saaledes lige hen til den russiske Grændse, men aldrig med Sikkerhed rugende. Delvis stationer. Ogsaa under Træktiderne og om Vinte- ren er den en ægte Kystform, som helst har Tilhold i selve Sgen. Iovrigt er den ogsaa paa disse Aarstider idethele sparsom, om end et og andet Ind. træffes aarligt ved Landets Sydkyst, især i Vintermaanederne mellem October og Febr. De fleste af disse have vist sig paa Kysten mellem Lin- desnæs og Bergen, og Stavanger Musæum har i enkelte Vintre erholdt adskillige Individer fra Omegnen. Som Zrækfugl indfinder den sig undertiden allerede i April, ved de nordlige Rugesteder neppe før i Mai eller Juni. 1) Jeg vedføier her et Par Iagttagelser om denne Coloni, skjønt de ligge udenfor den i denne Afhandling omhandlede Periode. ——— — "v ———— nt —K———K—É— eee ee Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 337 I 1884 blev saaledes, ifelge Forstcand. Hagemann, skudt 2 Expl. (et Par) i Saltdalen 28de Mai, og de ovennævnte Ex- emplarer fra Tromsø-Egnen bleve skudte i Beg. af Juni. Rugestederne forlade de 1 September. Rugetid. Det er muligt, at denne Art ruger 2 Gange samme Sommer. I den Coloni paa Donnæss, som jeg under- sogte 10de Juli (1893), vare Ungerne overalt udklækkede, og tildels næsten fuldvoxne; de forste Aig have saaledes her været lagte i den forste Halvdel af Juni, der maa ansees som Artens normale Rugetid hos os. Men, som tidligere be- _ msrket (M. Medd. 1877—80, p. 389), fandt Fiskeri-Insp. Land- mark endnu uudklekkede Æg i Redet paa Tjøttø 7de Aug. 1877, og efterat disse vare borttagne, fandtes atter 2 Æg i samme Rede 22de August. Ogsaa den gamle Ornitholog Boie fandt i (1817) Æg i dens Rede paa Nord-Herø i Helge- land 28de August. Dog anstiller Corvus cornix en stor Øde- leggelse paa Æggene, saa det er tenkeligt, at disse sildige Kuld have været omlagte. Colonien paa Donness. Det lille Vand, der beboedes af den ovenfor omtalte Coloni, var omtr. 1 Kilom. langt, og havde yderst sumpige Bredder, der vare klædte med Equise- ium, Menyanthes, Carices, og en Del Arundo, der dannede til- dels flydende Wer af Hængedynd, saaledes, at Bredderne vare næsten utilejengelige. Vandfladen var bedækket for en stor Del med Blade af Potamogeton oblongus, saa det fri Vandspeil var forholdsvis lidet 1). Som ovenfor nævnt, havde de fleste Par den 10de—12te Juli allerede nzrved fuldvoxne Unger, enkelte blot halvvoxne; et Par havde en enkelt, omtr. 8 Dage gammel Unge, der endnu var helt dunklædt. Ungernes Antal var 3, undertiden 2, eller blot 1. Lidt ovenfor Bredden saa jeg adskillige Æg, tomte (gjennem et Hul paa Siden) at C. cornix, saa Kuldene neppe nogensinde vare fuldstendige. . Familierne holdt sig hver for sig i nogen Afstand fra 1) Foruden af Podicipes auritus, var Vandet beboet af Anas boscas og Mareca penelope, samt af et Par Colymbus arcticus; i Sivskovene ved Bredderne var Acrocephalus schoenobaenus temmelig hyppig. Nyt Mae. f. Naturv. XXXV. III. 22 338 R. Collett. Nabofamilien; naar Ungerne vare voxne, ledsagedes de oftest blot af den ene af Forældrene (Hunnen), medens Hannen holdt sig for sig selv. De vare idethele lidet sky, men de nærmede sig heller ikke frivillig Bredden, naar man kom denne nær. De svom- mede, som de øvrige Arter, med nikkende eller roende Be- vægelse af Halsen, der bares opret, og med Næbbet strakt ret fremad. De vare lette at opdage, og holdt helst til paa de aabnere Steder. Af og til saaes de flyvende et kort Stykke henad Vandspeilet. De mindre Unger hvilede ofte paa Moderens Ryg; begge de gamle vare ivrigt optagne med at bringe dem Fode. De ældre Unger dukkede som de gamle, men de mindre saaes ikke dukkende. Nogen Lyd hortes ikke fra dem; alene den enkelte Dun- Unge lod høre et Angstskrig, omtrent lydende hy-øh, som let lod sig efterligne. Efterat dens Forældre vare blevne skudte (for at opstilles i Univ. Mus.), sogte Ungen af sig selv ind til Bredden; den arbeidede sig med stor Ubehjælpsomhed mellem de tætte Potamogeton-Blade, men forsegte ikke at dukke, og lod sig tage levende med Haanden. Dun-Unge (omtr. 8 Dage gl). Oversiden stribet, Under- siden hvidagtig. Ryggens Bundfarve brunsort, men med hvidgraa spraglet Indblanding. Skuldrene og Vingerne jevnt spraglede af dé og brunsort; Ryggen med 6 smale hvidagtige Striber, hvoraf de 2 a naa fra Gumpen op til Skuldrene, de 2 paa hver Side blot fra Foden op til Vingerne. Hovedets Overside sort med hvide Striber. Længst af disse er den paa Siden, der gaar fra Nep (ovenover den sorte Øiestribe) boit nedad Nakken. Baghovedet har en kort, men bred Stribe; paa hver Side af Issen findes en hvid bk: nedenfor denne strækker sig paa hver Side en kort Stribe nedad Halsryggen. Hovedets Sider og Halsens Forside hvid; paa Kinderne og Hagen, samt nederst paa Halsens Forside, findes korte sorte Baand eller Pletter. | Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 339 Iris rod. Mellem Neb og Wie findes en eiendommelig opsvulmet redgraa Hud, der strekker sig omkring Nebbet, og berer korte Haar; midt paa Panden findes en Gruppe rodagtige Vorter. Føde. Hos et ældre og 2 yngre Individer af den paa Dønnæsø rugende Coloni vare Ventriklerne fuldproppede af Fjær, men indeholdt forresten blot ukjendelige Levninger. Ogsaa den spæde Dun-Unge indeholdt Fjær, som altsaa strax maa gives dem af Forældrene som et Fodemiddel (eher som et Fordøielsesstof). Hos de Individer, som jeg har ERE om Hosten og Vinteren, og som have været skudte i Saltvand, har Ventr. indeholdt Crustaceer (Mysider), og Fjer, (tildels udelukkende Fjær). M. Totall 373mm. V. 146mm. H. 45mm. Stavangerfjord 20 Nov. 1889. Podicipes fluviatilis, (Tunst.) 1771. Usikker rugende. Med Sikkerhed er denne Art endnu ikke fundet rugende 1 Norge. Men det kan neppe betvivles, at de fleste af de Exemplarer, som 1 Aarenes Lob ere fundne hos os om Hosten og Vinteren, have været udrugede i Lan- dets sydlige Dele. I Juni 1889 iagttoges et Expl. i Skarvand indenfor Risør, sandsynligvis rugende her; i 1882 modtog Univ. Mus. en Ungfugl, skudt paa Listerland 10de Oct., der endnu havde stribede Kinder. Delvis stationer. Et og andet Ind. iagttages hvert Aar i Høst- og Vintermaanederne, fra Sept. til Februar; de fleste have været Ungfugle, trufne i October og November. Alle have hidtil været fundne i de sydlige og vestlige Kystegne, mellem Christianiafjorden og Trondhjemsfjorden; om Vinteren have de i Regelen havt Tilhold i Saltvand. M. Totall. 280 mm. V. 100mm. H. 43mm. Klep, Jæderen Jan. 1887. 22* EE NOT T dent 340 R. Collett. Fam. Alcidae. FN re Lin. 1766. Sydlige Colonier. Paa Strækningen mellem den svenske Grændse og Jæderen ruger neppe noget Par af denne Art. Den sydligste Coloni i Norge, der dog blot tæller et ringe Antal Individer, findes paa Øen Rott udenfor Stavanger; paa Bergenskysten findes atter mindre Colonier paa enkelte Hol- mer ved Husø udenfor Bergen (Kraakeøen, Begla og Bag- holmen). | Dun-Unger. De første Unger fandtes i 1889 i Colonierne ved Husø (ifølge Conserv. Grieg), den 24de Juni. Paa Horne ved Vardø, hvor den ruger i stort Antal, saa jeg Unger i for- skjellig Alder fra nyklækkede til nær halvvoxne 27de—29de Juli 1883. | En nyklækket Unge fra Vardø var dækket af en graa- sort Fløielsdragt over Ryggen og hele Bagkroppen; Hovedet var lysere graat, Dugen næsten sølvgraa. En tydelig hvid Stribe strakte sig fra Øie til Næbryg. En noget større Unge, der havde fine hvide Dunspidser overalt i Spidsen af de frembrydende Fjær, havde ikke Spor af denne hvide Øie- stribe, medens denne atter fandtes hos en anden, der var halvt fjærklædt. Paa Rott udenfor Tananger vare Ungerne den 99de— 24de Juni 1886 endnu ikke udklekkede. Et rugende Ind., som jeg tog fra Redet, viste sig at vere Hannen. Flere Fr saaes samtidigt 1 Parring; denne foregaar paa det faste Fjeld i Stranden, og gjentages med kort Mellemrum flere Gange efter hinanden. Paa Fjeldet løber den ganske hurtigt paa de flade Tarser. De nordligste Colonier ere paa Stappen ved Nordcap, i Svær- . holtklubben, samt paa Horno ved Vardø. Disse Rugesteder ere sandsynligvis de nordligste i Verden. Varieteter. En Albino af denne Art er skudt ved Chri- stiansand i Jan. 1884; Univ. Mus. eier ligeledes et hvidagtigt Ex, skudt ved Flekkefjord i Jan. 1877. Et Ind. med hvid Ryg og hvidspraglet Hoved, skudt ved Husø (Bergen) 27de Juni 1889, opbevares paa Berg. Mus. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglet. 1881—92. 341 Udmaalinger. De nedenfor udmaalte Expl. have alle været ældre. | M. Totall 435 mm. V. 203mm. H. 81mm. Hvaleerne 20 Marts 1887. EE 355 - 570307 - 0085 - -- Christianiafjord 1 Juli’ 1889. M. — 450 - T1200). 2489. Selje, Nordfjord 31 Dec. 1892. Ma 465 = 1215-1 0, 195 -. Drøbak, 25 Nov. 1882. Uria troile, (Lin.) 1766. Sydlige Colonier. Sydligst ruger denne Art hos os paa Se- ster-Üerne ved Christianiafjordens Udløb. Ifølge Cand. Thome talte denne Coloni i 1876 omtr. 30 Par, i 1889 blot 10 Par; den hjemsøges aarlig af Ægsamlere, og vil snart forsvinde. Den næste Coloni, der er noget større, end den sidst- nævnte, ruger paa Rott udenfor Stavanger. Colonien synes imidlertid paa denne fredede Ø at holde sig omtrent ufor- andret. Betydeligt større ere Colonierne paa Husø udenfor Bergen. Rugetiden indtræffer noget senere, end hos Alca torda og Uria grylle. I Colonien paa Søster-Øerne har Cand. Thome fundet friske Æg i Rederne 2den Juni 1876, og 6te Juni 1889. Paa Rott vare endnu ikke Ungerne udklækkede, da jeg i 1886 besøgte Øen 24de Juni, skjønt Æggene ikke havde været borttagne; i 1892 tog jeg her en nyklækket Unge 27de Juli. 2 Gange har jeg paa Rott taget det rugende Individ fra Redet for at undersøge dets Kjøn; i begge Tilfelde har det været Hannen. Overvintrende forekomme de endnu i Finmarken, skjønt her ikke i noget stort Antal. Jeg har undersøgt Expl fra Øxfjord ved Hammerfest (Dec. 1885, Jan. 1886), og Expl. fra Omegnen af Tromsø, der alle have tilbørt denne Art. Ved de sydlige Kyster indfinde de sig 1 store Masser tidligt om Høsten, i September og October, sammen med Alca torda, samt en og anden Ungfugl af Fratercula, og de trænge herunder helt ind i de inderste Fjordbunde. I den bedste Jagttid (1 den første Halvdel af November) ere ikke sjelden 100 St. eller derover blevne fældede paa 1 Dag i de 342 R. Collett. indre Dele af Christianiafjorden af en enkelt Jæger. I visse Aar ere de sparsommere, end i andre. Fode. Undertiden fanges de tilfeldigt paa Krog, og de angives at have været fundne paa saadanne, der have staaet paa indtil 60 Favnes Dybde. De sluge Fisk af betydelige Dimensioner; hos et i Øxfjord (ved Hammerfest) skudt Ind. (Dec. 1885) fandt jeg en Sild med en Totall. af 280 mm. Ikke sjelden indfinde de sig i Ferskvandet i Fæstnings- gravene ved Frederiksstad, hvor de fiske Karudser. Farveskifte. Vinterdragten anlegges hos de gamle i Slut- ningen af September; et Ex. (Hvaløerne 1887) viste de for- ste hvide Fjær i den sorte Strube den 12te Sept. Sommerdragten begynder allerede at vise sig i Februar, men anlegges, som det synes, sildigere hos de yngre, end hos de ældre Individer. Et Ex. (af Formen ringvia), skudt ved Selje i Slutn. af Jan. (1871), saaledes midtvinters, havde allerede sort Strube, dog med enkelte hvide Fjær; et Ex. (af samme Form). skudt ved Frederiksstad 6te Febr. 1884, var ligeledes allerede 1 Sommerdragt. | Vaaren 1891 traf Cand. Thome udenfor Frederiksstad den 7de og 14de Marts enkelte Expl. i fuld Sommerdragt, medens de fleste, sandsynligvis Ungfuglene, havde de samme Dage endnu ikke paabegyndt den. Ogsaa Bergens Mus. har et Expl, skudt 24de Mai (1882), der endnu har den hvide Strube 1 Behold. Formen ringvia. Blandt de om Høsten i Fjordbunden skudte Ind. findes et stort Antal med en hvid Øiestribe. Den- nes Optræden eller Mangel synes endnu ikke at kunne bringes ind under bestemte Regler. Varieteter. Blegtfarvede Exemplarer (ufuldstændige Albi- nos) hvor Oversiden er sølvgraa, isabellefarvet, eller mat askegraabrun, og Næbbet i Regelen horngult, ere af denne Art forholdsvis hyppige, medens de ere ulige sjeldnere hos alle de evrige Arter af denne Familie. I Lobet af de sidste 12 Aar ere mindst 9 saadanne erholdte ved vore Kyster. Af disse har Univ. Mus. modtaget 5 Expl. (fra Christiania- fjorden, Listerland og Gjæsvær ved Nordcap); de øvrige ere Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 343 erholdte ved Hvaløerne, fra Omegnen af Stavanger, og fra Stangviken. | Kun et af disse er truffet om Sommeren; dette modtog jeg ved Gjesver i 1885 af en Fisker, der havde fanget det paa en Torske-Krog paa dybt Vand den 8de Juni. Alle de øvrige ere skudte under Alkejagterne i Høst- og Vinter- maanederne (fra Oct. til Deo.). M. Totall. 450mm. V. 196mm. H. 48mm. Lillesand 14 Mai 88. AM. P ROD = » MAO. = on AOS Laurkullen 17 Marts 1891. M, San ONT 04470201 TPromss 14 Mai 1892. - Fem. (ringvia) — 464 - » 200 - Lt Age Næsodden 23 Nov. 1881. Fem. — 432 - » 190 - » Al - Tromsø 14 Mai 1892. Uria brünnichii, Sab. 1818. Vintertilhold à Norge. Viser sig uregelmæssigt om Vinte- ren ved Landets nordlige Kyster, enkelte Aar (som det op- gives) talrigt, men dens Optreden hos os er endnu nesten ukjendt. I Lobet af de senere Aar ere kun et Par Indiv. komne Musæerne tilgode; disse have været skudte i Tromsø- sundet og ved Varde, det sidste i Slutn. af Febr. 1889. 2 af disse opbevares paa Tromsø Mus., et i Univ. Mus. Ved Varde, hvor de vise sig maaske talrigere, end ved de øvrige Dele af Kysten, sees de ofte døde eller døende i Stranden; de forlade Landet i Marts. Uria grylle, (Lin.) 1766. Ruger i Regelen spredt, eller nogle faa Par i Nærheden af hinanden; sjeldnere danne de mindre Colonier. Den stør- ste Samling rugende Individer, jeg hidtil har truffet hos os af denne Art, saa jeg 14de Juli 1883 udenfor Øen Mammel i Porsangerfjorden. Der laa mindst 150 St. udenfor denne Holme, hvoraf sandsynligvis et stort Antal vare rugende Par. Ved Handelsstedet Husby paa Tomøen (Helgeland) har jeg seet dem ruge under Tagstene paa Søboderne, og de have paa dette Sted altid ruget paa samme Maade. DA | 344 R. Collett. Rugetid. I Landets sydlige Dele indtreffer Rugetiden omkring Midten af Mai, undertiden allerede 1 Begyndelsen af Maaneden. Saaledes er blandt de ved Missingen, Søster-Øerne og andre Smaager i Udlobet af Christianiafjorden rugende Par fundet det første Æg lste Mai 1882, 4de Mai 1890, 15de og 17de Mai 1892; 1 1886 vare Æggene klækkefærdige 26de Mai. . | Et rugende Individ fra Redet (Lillesand 24de Mai 1890) viste sig at vere Hannen. Farveskifie. Sommerdragtens første sorte Fjære begynde at vise sig paa Underlivet allerede 1 December. I Januar ere de fleste Indiv. væsentlig sorte; men endnu langt ud i Marts findes hos enkelte en og under af de hvide Vinterfjær Ser siddende. Forandringen sker dog noget uregelmessigt. Saaledes havde 10 Expl, som Univ. Mus. i Dec. 1885 og Jan. 1886 modtog fra Øxfjord i Vest-Finmarken, følgende Udseende: Den 15de Dec.: 1 Expl. (en Hun), var endnu i fuld Vin- terdragt. 2 (Hunner) vare i Vinterdragt, men havde et smalt sort Belte tvers over Undergumpen. 2 (Hunner) havde en og anden sort Fjer paa det hvide Underliv. 3 (Hanner) havde sorte Fjær spredte over hele Underlivet. Den 25de Jan.: Af 2 Expl. (Hunner), havde det ene enkelte sorte Sommerfjer, det andet havde Bugen overvei- ende sort. Af 6 Indiv., som Univ. Mus. modtog (gjennem Dr. Knut Dahl) fra Selje 1 Nordfjord 1 Jan. og Febr. 1892, vare: Den 15de Jan.: 1 Expl. (en Han) endnu i Vinterdragt; 2 (af begge Kjen) havde de forste Sommerfjær ps over Underlivet. Den29de Jan.: 3 Expl. (Hunner) vare væsentlig sortbugede ; en og anden hvid Vinterfjær gjensiddende = Den 22de Febr.: Af 2 Expl. (Hunner) havde det ene enkelte hvide Vinterfjer tilbage, det andet var i fuld Sommerdragt. Endelig havde et Expl, skudt ved Bergen 17de Marts . (1888), endnu tilbage en og anden Vinterfjær paa Underlivet, men var ievrigt udfarvet. Føde. Medens Ungerne for den overveiende Del op- fodes med Fiske fra Tang-Regionen, bestaar deres Fode om Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 345 Vinteren for en stor Del af lavere Sedyr, især Crustaceer og Mollusker. Saaledes indeholdt Ventriklerne af de 10 fra Øxfjord i Vest-Finmarken Vinteren 1885—86 modtagne Individer fol- gende: Hos de 9 var den fuldproppet af Crustaceer, næsten ude- lukkende bestaaende af Galathea nexa i store Expl.; hos et Ex. tillige enkelte Pandalus annulicornis; hos de 2 tillige Fisk. Hos 1 Ind. fandtes alene Gasteropoder, (bestaaende af Arterne Lacuna divaricata, Margarita tumidula, og M, groen- landica, Bela harpularia og DB. exarata, Admete viridula, Natica groenlandica, samt Unger af Purpura lapillus og Amauropsis groenlandicus). | I Ventr. af et Ind, skudt ved Kvalben paa Jæderen lste Sept. 1882, fandt jeg Masser af Unger af Carcinus maenas. M. Totall 372 mm. V. 172mm. H. 54mm. Christianiafjord 9 Mai 1884. M. — 325 - SU AIDS- » 48 - Bergen 17 Marts 1888. ME 4345. - Sib EOS NE nod. s Lillesand 24 Mai 1890. M. — 360 - Ao SUD Selje, Nordfjord 15 Jan. 1892. Fratercula arctica, (Lin.) 1766. Sydlige Colonier. Ligesom af Uria troile, ruge ogsaa nogle faa Par af denne Art paa Øerne ved Udløbet af Christiania- fjorden (Søster-Øerne og Missingen). Colonien teller her dog blot 5—6 Par, der, ifølge Cand. Thomes lagttagelser, have holdt sig i omtrent uforandret Antal i alle senere Aar, uag- tet Redernes Plyndring. Den næste Coloni er den paa Rott udenfor Stavanger, der er omtalt i foreg. Hefte af ,Mindre Medd.* (1877—80, p. 391). Antallet af Individer i denne Coloni maa endnu regnes 1 Tusinder. I Bergen Stift ruge de sydligste Colonier paa Øerne udenfor Bergen (Huse, Bagholmen, etc.). Individer fra Rott, Af Univ. Museets Samling Individer af denne Art ere de forste Vaar-Exemplarer fra Rugepladsene en Han og en Hun, som jeg skjed ved Rott 21de Mai 1882. Alle Appendices rostrales og palpebrales vare allerede fuldt an- 346 R. Collett. lagte, medens der hos Exemplarer, skudte i Beg. af Februar, ikke fandtes Spor af dem. Det forste ældre Expl. om Hosten er en Hun, skudt i Christianiafjorden 11te Nov. 1874; alle Appendices ere her selvfolgelig fældede. I Host-Maanederne er det overhovedet vanskeligt at erholde ældre Individer af denne Art. De gamle i Vinterdragt kunne skilles fra Aars-Ungerne ved Formen af det brunsorte Brystbaand; dette er hos de eldre morkt og skarpt begrændset, medens det hos Ungerne er noget lysere i Midten, end paa Siderne. Derimod er Trak- ten mellem Øie og Neb hos begge brunsort, næsten af Hat- tens Farve. Bureau's 3 Racer. Næbbets Heide 1 Parringstiden er hos Exemplarer fra Rott: hos Hannen 37™™, hos Hunnen 35 mm 36mm, Af de 3 Former, som Dr. Bureau i 18741) opstiller af denne Art, gaa disse Exemplarer nermest ind under For- men armoricana, eller den mindste Form, hvis Udbredelse falder lengst mod Syd (Canalen, Storbritannien, Nederlan- dene, Fergerne og Syd-Sverige). Imidlertid ere de nævnte Exemplarer fra Rott fuldstændigt overensstemmende med et i Univ. Mus. opbevaret Expl. fra Kola-Halveen, saaledes fra et Omraade, som blot beboes af Dr. Bureau’s 2den Form, (forma islandica). Bestemte Grændser mellem disse Former, hvis Forskjeligheder udelukkende ligge i de gradvis tilta- gende Legemsdimensioner hos de nordligere Stammer, fin- des saaledes ikke, hvilket ogsaa af den nevnte Forf. er antaget?), skjont der unegtelig mellem den mindste Form fra Mellem-Europa og de grovbyggede Exemplarer fra Spitsbergen og Grønland (forma glacialis), er en paafaldende Forskjel, (især i Næbbets Høide). 1) Bull. Soc. Zool. de France, 1879, p. 18. 2) ,Ces formes passent de lune à l'autre par des transitions insensibles. Natura non facit saltus. En effet, la nature n'a point enchaîné ces différentes formes dans des limites mathématiques, elle a seulement établi, à grands traits, un rapport manifeste entre la taille du PF. arctica et la région qu'il habite, et il semble qu'elle ait eu en vue de rendre cet oiseaux d'autant plus robuste qu'il aurait à supporter de plus rigoreux climats^. (Bureau, l. c. p. 19). Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 347 Et ungt Expl i Univ. Mus, skudt i Vesteraalen 3die Nov. 1892, tilhorer utvivlsomt den nordligste af disse Climatracer (F. arctica, forma glacialis), og er sandsynligvis et overvin- trende Expl. fra Spitsbergen. Dets Legemsdimensioner ere i alle Henseender større, end de øvrige indenlandske Individers; (Næbbet er endnu blot halvt udvoxet). Rugetid. I Colonien paa Øerne i Udløbet af Christi- aniafjorden indtræffer Rugetiden omkring Midten af Mai. De første Æg ere her fundne 18de Mai 1889, 19de Mai 1890 (Thome). Ogsaa fra Colonierne i Lofoten har jeg dpa friske Mig, tagne 22de Mai (1888). De ruge paa Søster-Øerne 1" Fjeldsprækker, ligesom Uria troile; paa Rott helst under store Stene i en ved Stranden (fra Istiden) leiret Ur. Paa Bagholmen udenfor Bergen, hvor Terrainet ligeledes er jordfattigt, ruge de, ifølge Conserv. Grieg, 1 Fjeldspalter, ligesom paa Søster-Øerne. Lovunden. En af de største Colonier i Landet (og 1 Ver- den) er bosat paa Lovunden i Helgeland, muligens den eneste paa den lange Strækning mellem Øerne udenfor Romsdalen og Fuglebjergene i Lofoten og Vesteraalen. De ere her, som overalt i Colonierne, et Slags Træk- fugle, der ankomme til Rugepladsene om Vaaren, og forlade dem om Høsten. Masserne støde under Land i Marts; ved Lovunden pleie de at vise sig i Begyndelsen i omtr. 8 Miles Afstand paa Havet, og først omtrent 14de April besætte de Fjeldet. De ere i Regelen de første Søfugle, der besætte Fuglefjeldene om Vaaren. Colonien paa Lovunden er enorm; den maa regnes i Millioner, og er ikke aftaget i de senere Aar. Dog er An- tallet af de rugende Individer betydeligt mindre, end de ikke- rugende; (i den forholdsvis lille Coloni paa Rott har jeg an- slaaet Forholdet, som 1 til 20). De ruge paa Lovunden i 3 store Sten-Urer, (ligesom paa Rott), men ikke i Jord. Kun faa Reder ere tilgjængelige. Æggene ligge paa det blotte Grus, og kun sjelden bruge nogle Straa som Underlag. 948 R. Collett. Ungerne. Begge Forældre bringe Ungen Fode, der næsten altid bestaar af Fisk, hovedsagelig Silde-Unger, Clupea sprattus, og Ammodytes lancea. Føden hentes ofte i lang Afstand fra Colonien; saaledes har jeg seet Individer trækkende med Fede helt fra Vego mod Lovunden, omtr. 100 Kilom. fra Ruge- stedet. Beboerne tro at have iagttaget, at om begge For- ældre borttages eller bortskydes fra Redet, bliver Ungen lige- fuldt opdragen af andre. Ungen opfødes blot i Redet, aldrig, efterat den er kommen paa Seen. Den har en egen pibende Lyd, som den ofte lader here 1 lang Tid, medens en af Forældrene er hos den med Føde. Ungerne komme paa Seen i Midten af August; i Begyn- delsen af September blive Colonierne forladte. Enkelte Dage ere Fuglene i Masser paa Land, i HS sees blot de rugende Individer paa Rugepladsene. Helst søge de paa Land i stille Veir og 1 Taage; i uroligt Veir holde de helst Søen. Deres Intelligents synes ringe; et uventet Skrig af en Haematopus eller en Maage kan bringe den hele Svyærm af hvilende Fugle til hovedkulds at flyve til Søen. De leve 1 Fred med alle andre Fugle, men maa ofte afgive Udbyttet af sin Fangst til Stercorarius crepidatus. Fangst. Ved de fleste af de norske Fuglebjerge fanges de for Fjærenes Skyld i Garn, der enten stilles i Seen under deres Rugepladse, eller udspændes over Uren, 'saaledes, at de til og fra Rederne flyvende Fugle blive fangne. Paa Steder, hvor Tilsynet med disse paa Land udsprængte Garn forsøm- mes (hvad jeg jevnlig iagttog paa Hornø ved Vardø Somme- ren 1885), kunne Fuglene i flere Dage hænge i Garnene, inden de lidt efter lidt dø af Sult, og denne Fangstmaade bliver nu efterhaanden forbudt. Vinterdragt. Om Vinteren træffes Individerne kun ganske spredt paa Havet eller under Land, og ingen har iagttaget, hvor de Millioner, som befolke vore Fuglebjerge om Somme- ren, tilbringe Vinteren. En og anden Ungfugl kan træffes blandt de Skarer af Uria troile og Alca torda, som om Høsten og Vinteren indfinde sig i Landets Fjorde; dette er dog et Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 349 ganske forsvindende Antal, og kun yderst sjelden findes et gammelt Individ deriblandt. At Masserne maa have sit Vintertilhold langt tilhavs udenfor Landets Kyster, fremgaar deraf, at Individer under- tiden efter stærke Storme i stort Antal drive døde eller dø- ende under Land. I Begyndelsen af Febr. 1890 blev saaledes udenfor Nærland paa Jæderen en Mængde dede Individer tundne i Stranden; og da Cand. Thome i Mai s. A. besøgte Smglen (udenfor Trondhjemsfjorden), fandt han en Dag i Stranden paa Vestsiden af denne @ en Masse hentorrede Cadavere af Fratercula, Uria troile, Alca torda, Mergulus, Rissa tridactyla, foruden af en og anden Fulmarus glacialis, der samtlige vare drevne paa Land engang i den forlobne Vinter, maaske under den samme Storm. At disse ere bukkede under for Uveir, og ikke ved Sygdom, fremgaar deraf, at saa mange forskjellige Arter samtidig vare gaaede tilgrunde. Føde. Denne bestaar ikke udelukkende af Fiske. Et yngre Ind., som jeg undersegte i Dec. 1886, havde Ventrikelen fyldt med en Masse Chitinkjæver af en Annelide, (sandsynlig- vis en Polynoé), tilligemed enkelte af deres Børster. Hos et Par Indiv., skudte ved Flekkefjord 8de Febr. 1890, var det ene fuldproppet af Crustaceer (Amathilla sabini); hos det andet fandt jeg i Ventrikelen blot en tynd Ring af Guttapercha. Varieteter. 2 Albinos fra de sidste Aar. En af disse, med isabellefarvet Overside, blev skudt i Omegnen af Grim- stad i Midten af Oct. 1889; det andet Ind., en Unge fra foreg. Aar, modtog Bergens Mus. fra Fjorden udenfor Byen i Jan. 1880. Et Ex., skudt ved Lillesand 20de Febr. 1890, havde alle Ryggens Fjær forsynede med graa Bræmme (Univ. Mus.), ganske som en Varietet, der er beskrevet fra de franske Kyster 4). 1) ,On tue fréquemment, sur les cötes de France, des sujets dont le noir des parties supérieures est largement bordé de gris cendré. Cette variété se retrouve à tous les âges et dans les deux sexes, dans le plumage de noces comme dans celui d'hiver.“ (Bureau, Bull. Soc. Zool. de France, 1879, p. 10). 350 R. Collett. M. Totall 305 mm. V. 160mm. H. 46mm. Rott, Stavanger 21 Mai 1882. JH. «1356. 7 A qu). 9 DA = Nærland, Jæderen 2 Febr. 90. M. — 326 - » 164 - » 48 - Flekkefjord 8 Febr. 1890. Fem. — 304 - xw 192 > A Rott, Stavanger 21 Mai 1882. Fem. — 320 - „ 164 - 4, 51 - Flekkefjord 8 Febr. 1890. Mergulus alle, (Lin.) 1766. Vintertilhold. Besøger Høst og Vinter Norges Kyster, fra Varangerfjorden af og ned til Bohuslen, men sjelden i noget betydeligt Antal, skjont de i Regelen vise sig næsten i alle Fjorde. De indfinde sig gjerne sammen med Alkerne i Oc- tober, og ere hyppigst i November; det tidligste Expl, jeg har seet omtalt, blev fundet af Cand. Thome udenfor Frederiks- stad den 24de September (1891). Efter Nytaar ere de i Regelen forsvundne, men und- tagelsesvis træffes Efternelere endnu i Marts (Frederiksstad lite og 22de Marts 1890, Jederen 21de Marts 1890). Sommertilhold à Norge? Om Sommeren er denne Art al- drig med Sikkerhed fundet hos os. Dog antages de at være lagttagne enkeltvis udenfor Vardø ogsaa om Sommeren; sand- synligvis er dette yngre, og endnu ikke rugende Individer, i der her kunne oversomre ved Landets Nordkyst (ligesom | Fulmarus glacialis, Larus glaucus, og andre hginordiske Arter). I Ventrikelen af Individer, skudte ved Landets Sydkyst i Nov. 1880, fandt jeg Crustaceer (Huphausia inermis), samt Spor af Fiskeyngel. M. Totall 240mm. V. 118mm. H. 32mm. Langesund il Nov. 1880. M. — 250 - » 25 ge Me Drobak 25 Nov. 1882. M. — 243 - » 125 - » 94 - Drebak 15 Nov. 1887. M. — 241 - » 118 - 20 SLF Nærland, Jæderen 21 Marts 1890. Fem. — 230 - EIER E Fam NS LA Langesund 11 Nov. 1880. Fem. — 241.- 2,2429. = ar Bos Drebak 23 Nov. 1890. r I ^ GER å Zu az Efterat den forste Halvdel af dette Bind var trykt, modtog jeg til Gjennemsyn de af Cand. pharm. Thome siden 1881 forte Dagbøger over lagttagelserne inden Fugleverdenen i Frederiksstad Omegn. Disse med stor Omhu forfattede Optegnelser vedrøre hovedsagelig de i Egnen forekommende Arters Rugeforholde, samt Trækfuglenes Ankomst og Af- reise; ligeledes findes Meddelelser fra flere i de seneste Aar foretagne Reiser til Trakterne om Trondhjemsfjorden, (Smolen, Indergen og Nam- dalen). Alle de i det folgende Tilleg meddelte Iagttagelser fra Frederiks- stad med deitilstødende Trakter, eller fra de ovennævnte Localiteter i det Trondhjemske, skyldes saaledes, hvor intet andet er anfort, Hr. Thome. Ligeledes ere enkelte andre supplerende Meddelelser vedføiede. P. 3 og 4. Antallet af Norges Fugle. Pag. 325 har jeg søgt at vise, at Colymbus adamsi, Gray, udgjør en fra C. ' glacialis vel adskilt Art. Naar der p. 8 angives, at Antallet af de 1 Norge fundne Fuglearter i 1875 var 252, var her regnet 1 Art formeget; i 1880 var saaledes Antallet 255, og ved Udgangen af 1899, (Falco islandus, Falco rusticolus, og Colymbus adamsi medreg- nede), ialt 279. Disse 279 Arter kunne nærmest grupperes paa følgende Maade 1): 191 Arter ere aarligt (normalt) rugende. 7 Arter ruge sparsomt. 15 Arter ere usikkert rugende. Af de øvrige 66 (ikke rugende) Arter ere: 13 aarlige (normale) Besøgere. 12 ere sparsommere (uvisse) Besøgere. 1) Forskjellige Trykfeil have, paa Grund af et Uheld under Correcturen, indsneget sig i Opsummeringen p. 4. Nyt Mag. f Naturv. XXXV. III 23 ne à — 304 R. Collett. 1 er en ,meteorisk" Art (Syrrhaptes paradoxus). 40 vise sig blot tilfældigt. Desuden ere i Landet fundne 8 Hybrider (blandt Tetrao- niderne). P. 5. Turdus viseivorus, Lin. Delvis stationer. Overvin- trede i ikke ringe Antal paa flere Steder i de sydlige Dele Vinteren 1892—93; et Ex. modtog Univ. Mus. fra nordre Land (Febr. 1893) Ved Frederiksstad forekommer næsten hver Vinter et eller andet Individ. Til Frederiksstad-Egnen ankommer den allerede 1 Slutn. af Marts; i 1890 saaes saaledes flere 26de Marts, og den var talrig lste April. J Redebygning. Et Rede, fundet 1 Omegnen af ovennævnte By i Mai 1885, laa i en ung Gran, et Par Meter over Marken; Redet var stort, med et udvendigt Omfang af omtr. 290 m. og et indvendigt Gjennemsnit af Hulningen af omtr. 120™™. Underlaget bestod af Cladonia rangiferina; Hovedbestanddelen var Smaakviste af Lyng, Birk og Naaletræer, samt Mos, alt sammenføiet med Muldjord; indvendig fine Straa. I 1886 fandtes her ligeledes et Rede 1 blandet Smaa- skov; dette laa yderst paa de nedre Grene af en ung Furu, omtr. 11/2 Meter over Marken, vel skjult af en overhengende Gran. Det var bygget som foregaaende; 1 Nerheden laa det fjorgamle Rede i en Birk, omtr. 3 M. heit. | T 1890 fandtes atter et Rede, denne Gang i en Birk. Æggenes Antal i disse 3 Reder var 4, 5 og 4; det forste Æg var lagt 25de April 1885, 24de Mai 1886, 13de Mai 1890. P. 7. Turdus pilaris, Lin. Ag. I de fleste Reder af denne Art, (saavelsom af 7’. torquatus og af enkelte andre Arter, der legge, flerfarvede Æg), findes gjerne et enkelt Æg, der er lysere, eller forsynet med ferre, men storre Pletter, end de øvrige. Dette Æg bliver som Regel altid lagt sidst, et Factum, som Hr. Thome har kunnet paavise ved directe lagttagelser ogsaa hos Cannabina linaria og Accipiter nisus. Undertiden benyttes samme Rede i 2 paa hinanden fol- gende Aar. I et Rede, som undersøgtes ved Stenkjær i Juni — 1887, fandtes saaledes, under Aarets Kuld, et hentørret Æg fra foreg. Aar, skjult under den nye Pune | Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 992. 355 P. 9. Turdus torquatus, Lin. Delvis stationer. I den strenge (og paa Rognebær usædvanligt rige) Vinter 1892—93 overvintrede store Mængder af denne Art paa forskjellige Steder i Landets sydlige Dele. Saaledes var den talrig i enkelte af de indre Dalforer (saasom i Valders og Land); og af de til Vildthandlerne i Christiania i Jan. 1893 fra Eg- nene om Christiansand og Mandal indsendte Individer bestod Hovedmassen af T. merula, samt et stort Antal T. torquatus; blot enkelte Dage var T. pilaris tilstede i større Antal. I disse Knipper fra Landets Sydkyst fandtes blot et og andet Ind. af T. iliacus; denne Art overvintrede forholdsvis tal- rigere længere mod Øst, saasom i Egnene omkring Christi- aniafjorden og ved Fredemksstad, hvor de i Januar 1893 fandtes 1 Hundredevis tilsalgs paa Torvet. Af T. musicus saa jeg blot et eneste Individ, (Aker ved Christiania Febr. 1893). Af T. torquatus og T. merula fandtes begge Kjøn repræ- senterede; enkelte vare ældre Individer, men de fleste Aars- Unger. P.13. Saxicola oenanthe, (Lin.). Snyltende Dipter-Larver. I ,M. Medd. 1877—80* (p. 298) har jeg meddelt et Tilfælde, 1 hvilket jeg fandt en levende Fugl at være beboet af flere under Huden snyltende Larver af en Flue-Art. „Den 20de Juli 1877 traf jeg ved Gaarden Borhaug paa Listerland en Familie Emberiza maria, og skjød to ældre Individer og en korthalet Unge,” der fodredes endnu af For- ældrene. Paa Ungen fandt jeg, da jeg (et Par Timer senere) skulde aftrække Huden, over 1/2 Dusin Spyflue-Larver, næsten fuldvoxne, siddende under Huden paa forskjellige Steder af Kroppen, saasom under Vingerne, paa Issen, Ryggen o. s. V., men altid* blot en enkelt paa hvert Sted. Et stort Hul be- tegnede Indgangen til hver Larve. ‘Det var mig paafaldende, at flere af disse Larver, saavidt jjeg kunde forstaa, maatte have kunnet naaes af Fuglenfmed Næbbet, (undtagen selv- følgelig de paa Issen). Men dels kan man maaske ikke vente for meget af en Unge, dels”er vist E. miliaria i en usædvan- lig Grad træg og indolent af Natur. Larverne vare mindst 23* rae eL ey al Nr 356 R. Collett. 1/2 Tomme lange, samt tykke og trinde, ganske som Spyflue- Larver* 1). En lignende lagttagelse blev gjort af Hr. Thome i Om- egnen af Frederiksstad i 1884. Den 20de Juni fandt han en næsten voxen Unge af Saxicola oenanthe, der, (ligesom den ovenfor nævnte Unge af E. miliaria), viste sig næsten ikke at kunne flyve, idet der under Huden var indkvarteret et stort Antal Flue-Larver, som især fandtes bosatte i Vingeleddene, paa Ryggen, og i Nakken. Ryggens Hud var herunder stærkt opsvulmet. P. 14. Pratincola rubetra, (Lin.). Dverg-Æg. Et Rede, fundet ved Frederiksstad 3die Juni 1885, indeholdt 7 Æg, hvoraf det ene havde blot halv Størrelse, og indeholdt kun Spor af Blomme; de øvrige 6 vare usædvanligt store. Ruge- tiden i dette Rede varede 10 Dage *). P. 17. Phylloscopus trochilus, (Lin.). Redet. Til dettes Udforing benyttes i de fleste Tilfælde hvide (eller lyse) Fjær. I Finmarken ere Rederne næsten altid udforede med Vinter- fjær af Lagopus-Arterne; dog benyttes ogsaa undertiden Andefjær. I Regelen tilhøre Fjærene større Fugle; ved Frede- riksstad har Hr. Thome 2 Gange fundet sorte eller mørke Smaafuglefjær i Redet. Trækket. 'Til Omegnen af Christiania ankommer den sjelden før omkring 1ste Mai. I Omegnen af Frederiksstad blev den hørt i 1885 første Gang den 22de April. 1) Ovenstaaende Meddelelse er af Dr. jMeinert indtaget i hans Af- handling: „Philornis molesta, enÿpaa Fugle snyltende Tachinarie*, (Vidensk. Medd. Naturh. Forening i Kbhvn. i 1879, p. 315); han anser den hos E. miliaria fundne Snyltelarve og Larven af Philornis molesta (der forekom i Huden hos en fra Brasilien hjembragt Fugle- Unge), som særdeles lignende hinanden, eller endog nær beslægtede. 2) P. 15. Ruticilla titys, (Scop.). Røros? I en Artikel af Dr. Hartwig: „Ornithol. Beobachtungen auf einer Reise nach dem Nordcap (Journ. für Ornith. 37 Jahrg. 1889), nævner Forf. p. 144, at han den lite Juli 1888 hørte ovennævnte Art paa Stationsbygningen paa Røros, 600 M, over Havet. Det kan neppe betvivles, at der foreligger en Forvexling med R. phoenicurus, der her er talrig. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 357 P. 17. Phylloscopus collybita, (Vieill). Redebygning. Denne Art bygger hos os som Regel sit Rede umiddelbart paa Marken; men undertiden anbringes det i ringe Heide over denne. Et Par saadanne Reder, som jeg har fundet ved Christiania, vare fæstede mellem sammenhobede Riskviste 1 omtr. 1 Fods Heide over Marken; Sommeren 1892 fandt Fi- skeri-Insp. Landmark et lignende, bygget mellem de laveste Grene af en Syrin-Busk, omtr. 300 mm. hoit. Det første Ag i det sidstnævnte Rede var lagt lste Juni; 1 Omegnen af Frederiksstad er forste Æg fundet i 1884 den 30te Mai, 1 1890 den 21de Mai. | P. 24 Sylvia sylvia, (Lin). Æglægningstid. I 18 Re- der, undersegte omkring Frederiksstad i Aarene 1884-1890, var forste Æg lagt hos 8 i Slutningen af Mai (24de—29de Mai) hos 6 i Begyndelsen af Juni, hos 2 i Midten af Juni, hos 1 den 25de Juni, hos 1 den 2den Juli. Alle disse Reder vare udforede alene med sorte Heste- haar. P.94. Sylvia eurruea, (Lin). Nordgrendse. Denne Arts hidtil bekjendte Nordgrændse er ved Beitstaden (64? 10^, hvor Hr. Thome i 1889 fandt den paa flere Steder. Det er dog sandsynligt, at den gaar endnu lengere mod Nord. I 5 Reder, fundne ved Frederiksstad i 1890—1892, var første Æg lagt 24de, 28de og 3lte Mai, lste og Aden Juni, P. 24. Regulus regulus, (Lin.. Redebygning. I Omegnen af Frederiksstad har Hr. Thome i Aarene 1886—1890 under- sogt ialt 17 Reder af denne Art. De fleste af disse have været byggede i gamle Graner, og bestaaet hovedsageligt af sron Mos, tæt sammenvevet med Fjær, der ogsaa altid har dannet Redets indre Beleg; et Rede var udvendigt beklædt næsten alene med den fine ydre Birkebark. l et Rede (15de Juni 1890) fandtes benyttet ikke mindre end 2,672 Fjær, væsentlig af Smaafugle. Efterat et Rede, indeholdende rugede Æg, fundet 8de Juni 1888, var borttaget, begyndte samme Par strax at bygge et nyt Rede i faa Skridts Afstand fra det forste. Den 6te Juli indeholdt dette sidste Rede 2 /Eg; ved en Feiltagelse blev Grenen med Redet afbrudt, for at dettes Indhold EE à L FAT 358 R. Collett. kunde ngiere undersgges; det blev dog atter fastbundet paa sit Sted med en Snor, og Fuglene, der hele Tiden vare tilstede, tog paany Redet i Besiddelse. Parret havde saaledes anvendt 27 Dage for at faa et nyt Rede færdigt, og lagt det første Æg. Dette 2den Gangs Rede var mindre omhyggeligt bygget, end det første, og Aabningen var ikke lukket med de elasti- ske Fjære, som ellers altid findes; Æggenes Antal blev heller ikke mere end 6. I de 17 Reder var Æggenes Antal følgende: 3 Reder indeholdt 8 Æg; 5 Reder indeholdt 11 Æg; 4 — — Qu. sn EA — er 2 — — 10 , 1 — — tar + Det forste Æg var lagt i de forskjelhge Reder: I 3 Reder i Begyndelsen af Mai, (4de Mai 1889, 8de Mai 1890, 9de Mai 1889). I 2 Reder omkring Midtén af Mai, (15de og 17de Mai 1886). | I 4 Reder i Slutningen af Mai (mellem 25de og 29de Mai). I 6 Reder i den første Halvdel af Juni (mellem 9de og 16de Juni). | I 2 Reder omkring Begyndelsen af Juli; sandsynligvis have disse tilhørt omlagte eller 2den Gangs Kuld; (28de Juni, og 4de Juli 1890). P. 26. Accentor modularis, (Lin.). Delvis stationer. Enkelte Individer ere ogsaa fundne overvintrende ved Frede- riksstad. Et Expl. saaes og hørtes synge daglig i Beg. af Fe- bruar 1884; Vinteren 1884—85 saaes ligeledes et Expl. P. 30. Certhia familaris, Lin. Redebygning. Undertiden lægges 2 Kuld aarlig. I 1890 fandtes saaledes ved Frede- riksstad 2 Reder, hvori første Æg var lagt 3die Mai og 14de Juni. Det sidste Rede; der sandsynligvis tilhørte 2det Aarskuld, laa i en Spalte i en Fjeldvæg, indenfor en løsnet Sten; Re- gelen er, at Redet hos os anbringes i tørre Stubber mellem løsnet Bark og Stammen. P. 33. Parus borealis, De Selys. Redebygming. Denne Art benytter næsten altid til sit Rede Huller, der hakkes for Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 359 hver Gang fra nyt af 1 en torraadden Stubbe eller Gren. Undtagelsesvis er den fundet at benytte et ældre (af den selv, eller dens Art, tidligere hakket) Hul. P. 36. Parus ater, Lin. Redebygning. I et i Omegnen af Frederiksstad i 1890 fundet Rede, der var anbragt i en Fjeldsprække, blev lste Mg lagt lste Mai; efterat disse Æg vare borttagne, blev i det samme Rede, sandsynligvis af samme Par, senere lagt et nyt Kuld, hvoraf 1ste Æg lagdes 23de Juni. P. 38. Lophophanes cristatus, (Lin). Nordgrendsen i Norge er hidtil ukjendt. Den forekommer endnu i Egnene omkring Trondhjemsfjorden, og det er sandsynligt, at den idetmindste overskrider Nordlands Grændse. : Redebygmng. Til Rede benytter denne Art ligesaa ofte ældre Huller (naturlige, eller tidligere forarbeidede), som ny- hakkede, og den kan bebo det samme Hul i flere Aar. Rugetiden indtræffer i Regelen i Slutningen af April. I 17 Reder, fundne ved Frederiksstad mellem 1885 og 1890, var første Æg lagt i de 12 allerede i den sidste Halvdel af April (15de til 25de April); i 1888 fandtes de første Æg i 4 Reder i Beg. af Mai. Efterat det ene af de sidste Reder var bleven borttaget, blev der strax bygget et nyt sammesteds, som allerede 14 Dage senere indeholdt 5 Æg. P. 39. Muscicapa atricapilla, Lin. 2 Hunner i et felles Rede. Den 18de Juni 1891 iagtteg Stud. Petersen paa Kirk- øen (Hvaløerne) 2 Hunner liggende paa Æg ved Siden af hinanden i den samme Hulning. Begge Hunner laa saa fast paa Æggene, at de lode sig tage med Haanden; Rederne laa i et, oprindeligt af Columba oenas benyttet, Hul i en Populus tremula, og indeholdt 8 og 7 Æg. P. 40. Muscicapa grisola, Lin. 4 Reder af 1 Par. I 1884 iagttoges ved Frederiksstad et Par, som efterhaanden byggede 4 Reder. I det 1ste laa 1 Æg den 1ste Juni; dette . Rede blev ødelagt. Det 2det, der byggedes lige i Nærheden, indeholdt 7 /Eg den 16de Juni, men blev atter plyndret. No. 3 byggedes derpaa, hvor det forste havde ligget, men blev edelagt, fer Æggene bleve lagte. Endelig indrettedes det 4de i Nærheden; i dette kom der Æg, som udrugedes. ni. ( 3" På akt a 7? T EIS AMT NE 4 360 R. Collett. P. 41. Lanius collurio, Lin. Ny Localitet for denne hos os blot i Landets sydostlige Dele forekommende Art, er Grue i Soler, hvor den fandtes af Stud. Huitfeldt-Kaas rugende i Juni 1892. Trekket. Et Expl. blev skudt ved Frederiksstad i 1891 allerede 24de April, saaledes nesten 3 Uger fer dens normale Ankomsttid, idet den til Omegnen af Christiania ankommer sjelden for over Midten af Mai. P. 42. Garrulus glaudarius, Lin. Redebygning. Et Par Reder af denne Art, fundne i Omegnen af Frederiksstad i 1886 — 1891, laa i blandet Skov, i tætte Graner, fra 8—12 Fod over Marken. De vare byggede yderst af Kviste af Lovtreer eller grov Lyng; indvendig vare de tykt belagte med fine Rod- trevler og Lyng. Fra Redet af Sciurus kan det i Afstand skilles ved sit grovere Underlag og sterre Gjennemsigtighed. Æggenes Antal!) var 6, 6, 6 og 7; forste /Eg var lagt 28de April 1886, 2den Mai 1890, 4de og 7de Mai 1889, og 10de Mai 1891. P. 45. Nucifraga caryocatactes, (Lin.), forma macrorhyn- chus, Brehm. Høsten 1887. En af Forloberne til Høstens Ind- vandring blev skudt ved Frederiksstad 30te Aug. P. 47. Pica pica, (Lin). Tidligt Kuld. Yet Rede, fundet ved Frederiksstad af Stud. Petersen i 1887, blev forste Æg lagt allerede 10de April. P.48. Corvus cornix, Lin. Røvende Æg. I „The Field“ for 25de Febr. 1892 omtaler Mr. Chapman, at han nedenunder et Rede, som han saa i Surendalen den 19de Juni 1892, fandt Æggeskaller af Lagopus, Tetrao tetrix, forskjellige Ænder, samt af en Totanus. Trekket. Den 24de og 26de Marts 1890 saaes Thorbjern- skjær (udenfor Hvaløerne) bedekket af Hundreder af Træk- Individer paa Vei mod Nord. Rugende Albino. I Borge (sendenfor Sarpsborg) opholdt sig indtil 1891 et Albino-Expl., der altid var parret med 1) Ogsaa Redet tra Asker 23de Mai 1881 indeholdt 6, ikke (som p. 42 anfort), 9 Æg. | Med red E U Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881 —92. 361 et normalt farvet Individ. Den var forsvunden om Vinteren, men vendte i en Aarrække hver Vaar tilbage til den samme Trakt. P.49. Corvus frugilegus, Lin. Vinter-Individer ere ogsaa ved Frederiksstad skudte enkeltvis i de seneste Aar (17de Febr. 1884, 95de Jan. 1889). P. 51. Corvus corax, Lin. Røvende Æg. Den 25de Mai 1885 iagttog Hr. Thome paa Sendre Sande (Hvaleerne) et Expl, som plyndrede et Rede af C. cornix. Æggene bort- bares i Nebbet, under sterke Skrig fra Eiernes og andre Individers Side. | P. 55. Hirundo rustica, Lin. Trækket. Det fremgaar af Hr. Thomes lagttagelser fra Omegnen af Frederiksstad, at flere af de ægte Trækfugle ankomme flere Dage, indtil 1 Uge, tidhgere til de sydlige Dele af Smaalenene (Landets sydesthge Hjerne), end til de blot 80 Kilom. nordligere be- liggende Trakter omkring Christiania. Saaledes iagttages ved Frederiksstad saavel Hirundo ru- stica, som Chelidon urbica næsten hvert Aar allerede i Slut- ningen af April Af den førstnævnte Art saaes saaledes det forste Individ: 1882 den 23de April, (flere Indiv.). 1885 den 21de April; talrige inden Maanedens Udgang. 1887 den 22de April. 1888 den 30te April. 1890 den 27de April. 2 Reder. Sommeren 1884 saaes ved Frederiksstad et Par, som samtidigt byggede 2 Reder inde i et Pakhus. Disse paabegyndtes den 8de Juli, og vare færdige den 12te; den 16de indeholdt det ene 4 Æg, det andet blev ikke benyttet. Overvintrende. Vinteren 1892—1893 havde 4 Individer af denne Art Ophold i et til Guanofabriken ved Kristvik (ved Christiansund) herende stort Oplagshus, hvori Fabrikens R aa- stoffer opbevares. Sandsynligvis opholdt de Livet ved de smaa Diptera, som under hele den milde Vestlandsvinter her kunde vere i Bevægelse. De iagttoges her endnu i Februar 1898, og vare kjendte af alle Fabrikens Arbeidere. (Meddelt af N. Hanson). Or SP ni 362 R. Collett. P. 56. Chelidon urbiea, (Lin.) Trekket. Det første Individ iagttoges ved Frederiksstad : | 1887 den 21de April; Hovedtrækket kom 5te Mai. 1890 den 28de April; 1891 den 26de April. Hovedtrækket ankommer dog ogsaa her i den første Uge af Mai. P. 57. Fringilla eoelebs, Lin. Rede paa Huse. I flere Aar havde et Par stadig anbragt sit Rede paa en Bjelke i et Pakhus ved Frederiksstad. I 1884 fandt Hr. Thome det før- ste Æg i Redet 24de Mai, og Ungerne udklækkedes efter 16 Dages Forløb den 10de Juni; i 1885 udklækkedes Ungerne 15de Juni, og forlode Redet (18 Dage gamle) den 28de Juni. Hr. Thome iagttog, at Hunnen neppe forlod Ungerne i de første 3 Dage; Hannen bragte i denne Tid Føden, som Hunnen fordelte mellem Ungerne. P. 66. Coccothraustes coccothraustes, (Lin.). 1882—84. Vinteren 1883—84 holdt sig et Par St. ogsaa 1 Omegnen af Frederiksstad, hvor de iagttoges sidste Gang i Febr. 1884. P. 73. Loxia pityopsittacus, Bechst. Redet har endnu ikke med Sikkerhed været undersøgt hos os. Under Yngle- aaret 1881—82 forekom den ligeledes talrig i Smaalenene, og en voxen Unge blev skudt ved Frederiksstad 8de Mai 1882. P. 74. Loxia curvirostra, Lin. Yngle-Aaret 1889. I Frederiksstad Omegn undersøgtes af Hr. Thome i dette (over hele det sydlige Norge udstrakte) Yngle-Aar ialt 7 Reder. De fleste af disse laa 1 Graner, enkelte 1 Furutræer; et var saa lavt beliggende, at Æggene kunde sees nedenfra. Et enkelt Rede (17de Marts) var forsynet med en Overbygning, (ganske som hos Pica), bestaaende af et halvt Snes barløse Grankviste, der dannede et noget gjennemsigtigt Tag, med en temmelig trang Indgangsaabning paa Siden). Æggenes Antal var 3 (i 4 Reder), eller 4 (i 8 Reder); det første var lagt 26de og 28de Februar, 20de, 22de og 23de Marts, samt 4de og l4de April. Rugningen begynder strax, efterat lste Æg er lagt. 1) Et Rede, som dette, har jeg aldrig hidtil iagttaget i M af Christiania, eller andetsteds. RP at PM, p AA Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. 363 P. 81. Cannabina eannabina, (Lin.) Rugetiden falder i de sydligste Kystegne delvis allerede i Slutningen af April. I 1886 fandtes ved Frederiksstad 2 Reder, hvori første Æg var lagt 26de og 30te April. P. 84 Cannabina linaria, (Lin.). En Lavlands-Rugning iagttoges af Hr. Thome 1 Omegnen af Stenkjer (ved Bunden af Trondhjemsfjorden) Vaaren 1893, en Localitet, hvor denne Art under normale Aar aldrig ruger. Skjønt udenfor den i disse ,Meddelelser“ omhandlede Periode, vedfeies aod en Del af de herunder gjorte lagttagelser. Aaret var et rigt Fro-Aar for Granen; store Snemasser tilfjelds bidrog sandsynligvis ogsaa til, at de dette Aar stand- sede for at ruge paa Lavlandet. Loxier forekom ligeledes, ~ skjønt idethele i ringe Antal. Ialt undersegtes ved denne Leilighed 47 Reder!) De fleste af disse fandtes 1 Skovkanterne, ofte blandt Colonierne af Turdus pilaris; de laa helst i mindre Graner, undertiden lanet ude paa de gyngende Grene af storre Graner. Enkelte fandtes ogsaa 1 Smaabirke (under normale Forholde paa Fjel- dene Artens hyppigste Redeplads), eller 1 mindre Furuer, under- tiden i Enerbuske. Et enkelt var beliggende ovenpaa en tor Stubbe, omtr. 1 Meter over Marken. Æggenes Antal var 5, ofte 6, en Gang 4 og 8; det sidste lagte Æg 1 hvert Kuld var regelmessig lysere, end de ovrige. De lagdes tildels i den sidste Uge af April, medens Sneen endnu laa dyb overalt; de fleste i Midten af Mai, enkelte endnu i Slutningen af denne Maaned. | Rugningen begyndte, efterat 3die eller 4de Æg var lagt. I et Rede dækkedes /Eggene for Rugningen af en Del store Fjær af Numenius, hvilke senere bleve borttagne. P. 88. Emberiza hortulana, Lin. Zglegningstid. I 17 Reder, fundne ved Frederiksstad i Aarene 1885—87, var for- ste Al: lagt: 1) Et ikke ubetydeligt Antal af disse viste sig efterhaanden at blive odelagte af forskjellige Fiender, en Skjæbne, som rammer enhver Overproduction inden Dyreriget. 364 R. Collett. I 1 Redei Beg. af Mai (7de Mai 1885); i 8 omkring Midten af Mai; i 5 i Slutningen af Mai; i 4 omkring Beg. af Juni (indtil 7de Juni) I et af disse Reder (Mai 1886) frem- kom Ungerne efter 11 Dages Rugning. Trekket. Tiden for denne Arts Afreise om Høsten er vanskelig at iagttage. I Omegnen af Frederiksstad har Hr. Thome truffet den endnu i den ferste Halvdel af September, (sidste Gang 1 1892 den 18de Sept.). P. 90. Calearius lapponieus, (Lin.) Sydlig Colom. En ny Localitet i Landets sydlige Høifjelde ere Plateauerne om- kring Vinstra i Valders Den 18de Juli 1891 traf Stud. Petersen her et rugende Par ved Stremsvand, og skjed Hannen; Redet indeholdt 4 Æg. I det sydlige Norge er saaledes denne Art nu fundet rugende ved Fokstuen paa Dovre, ved Gjendin, samt ved Vinstra i Valders. P. 98. Plectrophanes nivalis, (Lin). Træk-Flokke. En fornyet Undersøgelse af de til en Vildthandler i Christiania om Vaaren importerede Masser har atter vist, at Hunnernes Antal i disse Vaar-Knipper er ringe mod Hannernes. I April 1893 undersøgte jeg omtr. 7,900 Individer, alle fangede i Doner paa Senjen (søndenfor Tromsø) fra Midten til Slutnin- gen af April. I dette enorme Antal, hvoraf de fleste Individer passerede enkeltvis mellem mine Hænder, fandtes der af 100 St. gjennemsnitlig blot 5 Hunner. 2 eller 3 Stykker af den hele Masse befandt sig endnu i sin graabrune Høst- dragt. P. 97. Alauda arvensis, Lin. Delvis stationer. Ved Frederiksstad og Frederikshald (og den mellemliggende syd- østligste Kystrand af Landet) overvintrer et og andet Ind. aarligt, og undertiden synes endog det egentlige Træk at be- gynde at vise sig her allerede i Januar. Æglægningstid. I 8 Reder, fundne ved Frederiksstad i 1884 og 1885, var første Æg lagt til helt forskjellige Tider mellem Midten af Mai og Midten af Juni; saaledes i 1 Rede den 14de Mai, i 4 Reder fra 20de til 26de Mai, i 2 Reder den 6te og 16de Juni; i et Rede, (sandsynligvis ub 2det Kuld), lagdes Iste Æg den 17de Juli. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 99. 365 P. 99. Alauda arborea, Lin. Optreden ved Frederiksstad. Den eneste Trakt af Landet, hvor denne Art forekommer regelmæssigt, og i ikke ringe Antal, er i Smaalenenes sydlige Dele. Om dens Optreden i Omegnen af Frederiksstad har Hr. Thome i Lobet af de seneste Aar kunnet anstille forskjel- lige Iagttagelser. Trækket. Den er ikke, som A. arvensis, bemærket over- vintrende. Dens Ankomst indtræffer regelmæssig i Lobet af den sidste Halvdel af Marts, sjelden allerede i Maanedens Begyndelse (6te Marts 1887, "de Marts 1885), eller først i Begyndelsen af April. | Den forlader Egnen 1 Begyndelsen af October; undtagel- sesvis saaes 1 1886 en Flok endnu 22de Oct., 1 1891 et enkelt Ind. den 28de Oct. Redebygning. Rederne ligge i Regelen aabent paa de noget nogne Bergrabber, eller paa deres Skraaninger, og her helst paa smaa Græsmarker eller i Lyngtuer, ofte ved Roden af en Enerbusk. De ere byggede udvendig af Mos, indvendig alene af fine Straa. Æpglægningen indtræffer noget uregelmæssigt, fra Midten af April til Midten af Mai. I 1887 fandtes forste /Eg 1 et Rede allerede 9de April; i de fleste Kuld legges det mellem lste og 12te Mai. Flere Par synes aarlig at udruge 2 Kuld. I saadanne har det første Æg været lagt 16de og 26de Juni 1888, Iste, 9de, og 12te Juh 1890. Sangen lade de here efter Ankomsten hele Dagen, men under Rugetiden næsten alene om Morgenen. I Mai synge de atter flittigere, og næsten hele de lyse Netter igjennem til lenge efter Solens Opgang. . P. 102. Motacilla alba, Lin. Overvintrende. Et og andet Ind. synes hvert Aar at overvintre i Omegnen af Frederiks- stad eller paa Hvaloerne. Saadanne Individer ere iagttagne af Hr. Thome ved Nytaar 1884, i Januar 1886, i Beg. af Marts 1887. 3 Individer saaes hele Vinteren 1890—91 ved en af Byens Forsteder; ved Soli Brug havde i 1885 endog en hel Flok paa 6 St. sit Tilhold hele December gjennem. Disse Overvintrere sege somoftest sin Fede paa Tom- merstokkene i Nærheden af Sagbrugene, eller paa opskyllet 366 R. Collett. Tang i Stranden; et Han-Expl. (Hvaløerne 18de Dec. 1893) viste sig at være 1 godt Hold (Univ. Mus.). 3 Kuld aarlig? Paa en Gaard ved Frederiksstad udru- gede et Par i Lobet af Sommeren 1885, (som det antoges), 3 Kuld efter hinanden. Af det sidste Kuld forlode de knapt flyvedygtige Unger Redet den 12te September, og. fodredes senere længe af Forældrene. I 1892 fandtes første Æg 1 2det Kuld den 5te Juli. P. 108. Anthus trivialis, (Lin... Trækket. I Omegnen af Frederiksstad hørtes i 1885 det første Expl. allerede den 22de April; til Omegnen af Christiania ankomme de første i Regelen mellem 3die og 10de Mai. P. 109. Anthus obscurus, (Lath.) Tidlige Kuld. Paa Hvaløerne har Hr. Thome enkelte Gange fundet Reder, hvis første Æg har været lagt allerede i Slutningen af April; saaledes indeholdt et Rede i 1887 smaa Unger allerede lite Mai. I andre Reder har det første Æg været lagt 8de og 14de Mai 1886, 3die Mai 1890. P. 115. Geeinus viridis, (Lin. Skadefugl. Det er et eiendommeligt Trek hos alle vore Spette-Arter, at de jevnlig bore Huller ı terre Træstammer, uden at dette staar 1 Forbin- delse med deres Segen efter Føde, eller Indredningen af Rugeplads. For at tilfredsstille denne Trang til Virksomhed angribe ofte de større Arter, især @. viridis, (i mindre Grad P. mar- lius), Telegraph-Stolperne, og da de undertiden anbringe flere Huller i hver saadan Stolpe, kunne de ofte komme til at anrette paaviselig Skade. Det fremgaar af de Oplysninger, som jeg ved Telegraph- Intendantens velvillige Hjælp har indhentet angaaende dette Træk, at disse Huller, hvoraf der kan vere indtil et Dusin 1 hver Stolpe, næsten altid anbringes henimod Stolpens Top; en Del ere ganske smaa og atter forladte, andre noget dybere; men enkelte ere saa fuldendte, at de danne en jevnt temret Gang tvers gjennem Stolpen. De udarbeides uden anden Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 367 paaviselig Hensigt, end som Tidsfordriv!); og kun undtagel- sesvis gjores Hullerne saa store, at de kunne benyttes som Hvilested, eller som Tilflugtssted i Uveir. Som Rugeplads har jeg ikke hort dem omtalte hos os. Medens enkelte Districter synes ganske at gaa fri for deres Angreb, have andre vist sig særligt udsatte. Som saa- danne kunne nævnes Kystdistricterne i Christiansand Stift, samt enkelte Høne af Bergen Stift?) . Terrainet er her dels Lovskov (iser Birk) dels Furuskov; men ogsaa paa temmelig tyndt skovkledte Heier kan Skaden spores. Det synes næ- sten, som om det er de enkelte Stolpers Beliggenhed, som lokker Individerne. Ved en Gaard ovenfor Mandal viste saa- ledes en Stolpe sig helt gjennemboret af et Hul, 100—120 =": vidt; dette Hul fyldtes med en Træprop, men det felgende Aar var ogsaa denne angrebet, ligesom flere andre Huller samtidigt vare paabegyndte i Nærheden. Stolpen blev om- byttet med en ny; men Aaret efter befandtes ogsaa denne at være angrebet. | Stolpens egen Beskaffenhed synes at være af mindre Vægt. Saavel friske og nymalede, som gamle angribes; og har en saadan maattet fjernes, og er bleven ombyttet med en ny og tjærebredt, har undertiden, som ovenfor nævnt, Spetten paabegyndt sit Værk med denne, og næsten altid paa samme Sted, som sidst. De i hver Trakt angrebne Stolper følge i Regelen efter hinanden, og danne en Række af indtil et Par Kilometers 1) Det bliver vistnok i Almindelighed antaget, at disse Huller, (ligesom andre), blive anbragte under Individernes Søgen efter Føde. Dette kan ‘dog ikke vere Tilfældet. Saa øvede Insect-Opsporere vilde ikke lade sig skuffe til at gjennemhulle en tør, med Kobber-Vitriol imprægneret, og udvendig tildels malet eller tjærebredt Stolpe, som vel aldrig regulært huser Insecter eller deres Larver; og endnu mindre skulde de, som paastaaet, kunne forledes dertil ved den Lyd, som Stolperne (paa haard Grund) ofte frembringe, og som ansees for at kunne „ligne Lyden af et summende Insect“. Det vilde ogsaa være uforklarligt, at saadanne Huller ofte fuldendes, indtil de danne en glatvægget, helt gjennembrudt[Gang, der paa den modsatte Side ender med en ligesaa stor Aabning, som ved Indgangen. ?) Det er sandsynligt, at G. camus her deltager med G. viridis i denne Virksomhed. 368 R. Collett. Længde, hvorefter kan folge et langt Mellemrum, hvori ingen angrebne findes. Paa en omtr. 55 Kilom. lang Strekning fra Mandal til Kvinesdalselven findes saaledes ialt 24 angrebne Stolper, men disse ere fordelte paa 4 Grupper, mellem hvilke alle Stolper ere urørte. Det synes derfor, som om denne Tilbeielighed blot tilherer enkelte Individer. Paa denne Maade kan det maaske forklares, hvorledes Skaden pludselig kan spores 1 et District, hvor den hidtil aldrig har været iagt- taget. Saaledes indberetter en Opsynsmand 1 Evanger (Voss), som ı 30 Aar har været ansat i dette District, at der forst Vinteren 1892—93 blev fundet Stolper, der vare borede, men da paa en Gang 6 saadanne. Det nævnte District har neppe nogensinde manglet denne Art (eller G. canus). Denne Trang til Virksomhed tilfredsstille de sterre Arter ogsaa derved, at de ikke sjelden angribe Tommervegge paa ældre Huse eller Lader, og de kunne ogsaa herunder anrette virkelig Skade. Saadanne Huller træffes jevnlig i de storre Dalforer i Lan- dets Indre, eller i mindre bebyggede Egne, hvor Individerne leve mere uforstyrrede. Saaledes iagttog Hr. Thome Vaaren 1887 ved en Gaard paa Vesterø (Hvaløerne) en Udlade, hvori der fandtes 22 Huller, der dog blot havde gjennemtrængt Bordkledningen, og paa en anden nærliggende 8 saadanne; alle vare hakkede, som det her angaves, af Picus martius om Vinteren. Enkelte af Hullerne vare saa store, at Fuglen kunde faa Plads indenfor, og den iagttoges ofte siddende her og titte ud. For at bevare saadanne jevnligt udsatte Steder har man til- dels fundet det nodvendigt at nedskyde Individerne. En Forfel- gelse af Spetterne vil dog efterhaanden neppe blive nodvendig. Efterat Fyrstik-Industrien har begyndt at consumere de store Masser af gamle Populus tremula, (hvilke altid ere alle Arters Yndlingstræer), og Grundeierne have paa store Strækninger ryddet saa grundigt op mellem disse, at det næsten er Und- tagelse at se et eneste gammelt Exemplar tilbage, ere ogsaa Spetterne hos os stærkt aftagne i Antal. Dette er Tilfældet saavel med de 2 Gecinus-Arter, som iser med Dendrocopus leu- conotus og D. major; i noget ringere Grad vil dette maaske spores hos Picoides tridactylus og Picus martius, der ere mindre stærkt knyttede til Lavlandets Levskove, end de evrige Arter. RW T . im pA Me d dip dnt E d Él ii nn Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 992. 369 P. 118. Cuculus eanorus, Lin. 4 Reder, der have inde- holdt Æg af denne Art, fundne i de senere Aar udenfor Fre- deriksstad eller i de omliggende Trakter, have alle tilhert ^ Pratincola rubetra. | I alle disse Kuld viste et eller flere af Pleieforældrenes Æg sig at vere udkastede af Redet. I et Tilfælde bleve alle udkastede den Dag, da Gjegens Æg blev udklækket, og det kan neppe betvivles, at det her altid har været gjort af den gamle Gjeg, som saaledes ses til en vis Grad at holde Øie . med sin Afkoms Skjæbne. . I samtlige Reder af Pratincola rubetra havde Gjøgens Meg, ifolge Hr. Thome, en svagt blaagren Farve, betydeligt lysere, end de øvrige Aig; foruden nogle faa mat blaalige Skalpletter - fandtes ogsaa nogle characteristiske matte Pletter, der under Forstørrelse vise sig som Fordybninger i Skallet. De 4 Kuld vare felgende: 1. P. rubetra. Ellinggaard (Onse) medio Juni 1881. Inde- holdt Æg (Antallet ubekjendt), samt 1 Æg af Cuculus. Den 20de Juni udklækkedes det sidstnævnte; Redet inde- holdt denne Dag blot den nyklekkede Unge (med de 2 halve Æggeskaller); alle de øvrige Æg fandtes liggende udenfor Redet. 2. P. rubctra. Ellinggaard (Onso) 12te Juni 1882. 5 Eg, samt 1 Æg af Cuculus, det sidste ubetydeligt ruget. 9. P. rubetra. Onso 12te Juni 1885. 4 Æg, rugede omtr. 6 Dage, samt 1 Æg af Cuculus, friskt. 4. P. rubetra. Onse 14de Juni 1885. 5 Æg, rugede omtr. 7 Dage, samt 1 Æg af Cuculus, ligeledes omtrent halvruget. P. 192. Caprimulgus europaeus, Lin. Trekke. Under Vaartrækket i Slutn. af April og Beg. af Mai treffes den ikke sjelden enkeltvis eller i mindre Flokke, (der have talt indtil omtr. 50 Individer) paa negne Yderskjer og Holmer udenfor Christianiafjorden (Alna, Heia 0. a.), og paa andre Steder udenfor de sydlige Kyster. De hvile her kun kort, inden de drage videre. Rugetiden synes at variere; den indtræffer 1 Omegnen af Christiania i Regelen i den første Halvdel af Juni (første Æg blev i 1881 fundet i Fron indenfor Drøbak 4de Juni); und- tagelsesvis allerede i Slutningen af Mai. I 3 Reder, fundne Nyt Mag. f. Naturv. XXXV. II. 24 370 R. Collett. i Omegnen af Frodediaktad 1 1885 og 1886, var dette lagt 14de og 17de Juni, samt 6te Juli. Stemme. Et Ind., som iagttoges af Hr. Thome ved Fre- deriksstad 11te Juni 1885, havde sit Tilhold paa en Stubbe, hvorfra Jagt-Udflugter foretoges, og hvor Byttet fortæredes. Foruden sin almindelige snürrende Stemme lod den herfra here en eiendommelig Lokketone, der begyndte med en skur- rende Lyd, der efterfulgtes af en kort Fløiten. P. 122. Aleedo ispida, Lin. Frederiksstad 1886. Ogsaa i Omegnen af denne By blev et Ind. iagttaget flere Gange mellem 3die og 24de Febr. 1886. P. 126. Columba oenas, BRUT Trekket. De forste Indi- vider iagttages 1 Omegnen af Frederiksstad i Regelen i den forste Uge af April. I Marts er den af Hr. Thome iagttaget i 1882 den 21de Marts, 1 1890 den 24de Marts. Store Trek-Flokke paa 100—400 Indiv. ere trufne samme- steds 7de Oct. 1886, 23de Sept. 1889. p.0199. Syrrhaptes paradoxus, (Pall) Nordgrendse. Det nordligste Punet i Norge, hvor Arten under Indvandrin- gen i Mai 1888 trængte frem, var ikke Reitan 1 Aalen (som p. 132 anført) men dod 1 Singsaas, altsaa omtr. 20 Kilom. nordligere, (under 63° N. B.). P. 134. Perdix perdix, (Lin). Æglægningstid. Første Æg blev lagt i et Rede ovenfor Frederiksstad i 1890 den 2den Juni. | P. 136. Coturnix coturnix, (Lin. Zglegningstiden ind- treffer senere om Sommeren, end hos alle andre indenlandske Fugle-Arter. De faa Tilfælde, i hvilke den har kunnet constateres hos os, ere folgende: 1860: Christiania Omegn: et Kuld friske Æg 30te Juli. 1870: Surendalen: Rede (i en Havreager) med 9 Aig ‘de Sept. 1875: Valders: 12 friske Æg 25de Juli. | 1885: Berg ved Frederikshald: Et Kuld Unger af Lærke- Sterrelse 20de Sept. 1893: Stange, Hedemarken: Et Kuld Unger af ss Storrelse 17de Sept. EE ge Å E Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 371 1893: Stange, Hedemarken: 8 næsten friske Æg (i en Havreager) 9de Sept. Det første Æg i disse 6 Kuld kan beregnes at være lagt omtrent 21de Juli (1860), 20de Aug. (1870), 18de Juli (1875), 8de Aug. (1885), 6te Aug. og 27de Aug. (1893). P. 137 Tetrao urogallus, Lin. Forøget Udbredelse I Lobet af de seneste Aar er denne Art tiltaget i Antal i flere Egne langs Vestkysten, og den forekommer nu (1 Hardanger- fjord-Districtet) mer eller mindre talrigt, foruden paa Stord- oen, ogsaa paa de nærliggende Yer Huglen, Halsenø og Bom- melo. Det samme er Tilfeldet paa Nærstrand og Tysvær. ZEglegningstid. I 5 Reder, fundne i de sidst forlobne Aar i Landets sydlige Dele, har forste Æg været lagt i Lobet af den forste Halvdel af Mai, undtagelsesvis allerede i Slut- ningen af April. Saaledes ved Frederiksstad 24de April og 1ste Mai 1886, samt 3die Mai 1887; 1 Onso 15de Mai 1888, og ved Laur- kullen 8de Mai 1891. I det Trondhjemske er ferste Æg fundet (1 Namdalen) Ode Juni 1888, 20de Mai og 21de Mai 1889. Ved et af de ovennævnte Kuld (Onso 10de Mai 1888) blev, ifolge Hr. Thome, gjort felgende Iagttagelser: Kuldet bestod af 8 Æg, der lagdes i 9 Dage. 4 Æg viste sig at være ubefrugtede; 3 udkastedes efterhaanden af Redet, og blot 2 Unger udklækkedes efter 26 Dages Forlob. 2 Gange blev et af de forsmaaede Æg lagt tilbage 1 Redet, men blev atter udkastet; de 2 forsvandt helt. | P. 142. Tetrao tetrix, Lin. glegningstid. De første Æg blev i 1885 lagte i Omegnen af Frederiksstad 5te og 14de Mai. | P. 148. Bonasa bonasia, (Lin.). Rugetiden indtræffer 1 den sidste Halvdel af Mai, eller i Beg. af Juni. I 2 Reder, fundne i Namdalen i de sidste Aar, var første Æg lagt lste Juni 1887, 16de Mai 1888. Æggenes Antal var 9 og 10. P. 149. Lagopus lagopus, (Lin.). Partielle Erythrismer (p. 151). Paa Museet i Trondhjem findes et Expl. af denne Aberration, skudt paa Hasselø (Vesteraalen) Høsten 1889. 24* EN DLL TS ne 0 act 372 R. Collett. Farven er rodgraa, med de normale Host-Tegninger utyde- lige; Halen mat rodgraa. P. 170. Aquila chrysaëtos, (Lin). Rede. Sommeren 1891, da Myodes lemmus havde Yngle-Aar i Landets sydlige Fjeldtrakter, fandtes et Rede ved Vinstervand 19de Juli, hvori det for denne Art usædvanligt store Antal af 5 Unger. 3 af disse vare næsten flugtvoxne, de 2 endnu delvis dun- klædte; den ene af de gamle, der blev skudt ved Redet, havde en Totall. af 960™™, en Vingebredde af 2160 mm. P. 177. Circus cyaneus, (Lin.). Trækket. Synes aarlig at vise sig sparsomt under Trækket paa de sydlige Lavlande, inden den begiver sig til Fjeldmyrerne for at ruge. Ogsaa i Omegnen af Frederiksstad ere et Par Individer iagttagne i de seneste Aar om Vaaren (23de Marts 1886, 18de Mai 1889). P. 178. Circus swainsonii, Smith. 4de indenlandske Expl. En yngre Hun blev skudt paa Listerland de Mai 1892, og indsendt til Berg. Museum !). P. 179. Pandion haliaëtos, (Lin... Reder. I Namdalen, hvor denne Art forekommer talrigt, findes aarlig flere Reder i hoie, 1 Regelen utilgjængelige Furutreer. Et saadant Rede, der aarlig havde været beboet, indeholdt i 1887 smaa Unger 19de Juli, 1 1890 3 Æg 24de Juni. Et Rede, der undersegtes i Thune ovenfor Frederiksstad i 1884, indeholdt Æg allerede i de sidste Dage af Mai; Un- gerne fremkom den 12te Juni, men endnu den 2den August laa de fremdeles 1 Redet, uden at vere fuldt flyvedygtige. P. 180. Surnia funerea, Lin. Æglegningstid. Denne indtræffer delvis allerede i April. I 1890 modtog Hr. Thome fra Namdalen (fra Egnene omkring Namsvand) et Kuld med 6 Æg, hvoraf det første var lagt 9de April; Redet laa i et, oprindelig af Picus martius hakket Hul. 1) Dette Expl findes i ,Bergens Musæums Aarsberetning f. 1892“, (Indberetning fra den naturhistoriske Afdeling, p. XVIII), opført — under Navnet Circus pygargus. We UN tw D, dm de à Mindre Medd. vedr. Norges Fuglet. 1881—92. 313 P. 181. Glaucidium passerinum, (Lin.). Forraadskammer. Et Ex. havde (Hosten 1893) daglig Tilhold i en Rugekasse i en Have i Asker. Da den (af en tilfældig Jeger) blev skudt 20de Nov., fandt Eieren, Propr. Jensen, i dens Bolig 12 Ex. af Sorex araneus, (de 2 med afrevne Hoveder, de øvrige hele), samt en hovedles Passer domesticus. Exemplaret viste sig at vere en Han. P. 187. Bubo bubo, (Lin). ZEglegningstid. Ligesom hos S. funerea indtræffer denne allerede i April I 1885 fandtes Rede med 2 stærkt rugede Æg paa Si ved Frederiksstad den 20de April. P.196. Porzana porzana, (Lin... Trækket. Vaartrekket synes at indtræffe 1 den forste Halvdel af Mai, eller tildels i Slutningen af April Omkring Frederiksstad er den iagt- taget forste Gang 18de Mai 1884, 25de April 1885, og Ote Mai 1890. Stemme. Hannen lader, ifelge Hr. Thome, sin Stemme here mere vedholdende noget senere paa Sommeren, end under Vaaren. Den 3die Juni 1885 iagttoges en skrigende Han udenfor Frederiksstad. Medens det endnu var nogen- lunde lyst, lod den sit stærke høit høre omtr. 2 Gange 1 Minuttet; men efterat det var bleven morkt, blev den over- ordentlig ivrig, og skreg nu omtr. 70—80 Gange 1 Minuttet en hel Time (indtil Kl. 11) uden ringeste Ophor. Skriget - kunde heres i omtr. 1!/; Kilometers Afstand. Rede. I et Rede, fundet af Hr. Thome i Arekilen paa Hvaløerne 1888, vare de fleste Unger netop udklekkede 29de Juli (8 Æg netop under Klækning). Redet bestod af en Haandfuld tørre Straa, der laa i en omtr. 6 Tommer bred Fordybning paa en høi Tue, vel skjult mellem Græsset. P.201. Crex erex, (Lin. Abnormitet. Den 27de Mai 1884 blev ved Frederiksstad skudt et Expl., en Han, som havde en Jav, men tydelig aflang Knold paa Næbroden op mod Panden. P. 212. Tringa canutus, Lin. Trækket. Paa Kyststræk- ningen østenfor Lindesnæs (mellem Christiansand og den svenske Grændse) er saavel denne Art, som Tr. temminckii, MU RU US a Y 5 50 SE PÅ À By SN Arts em 374 R. Collett. under Træktiderne idethele sjeldne Paa de flade Stræk- ninger udenfor Frederiksstad træffes de dog i Regelen enkelt- vis eller i smaa Selskaber om Hosten, men vides ikke iagt- tagne her om Vaaren. P. 216. Tringa temminckii, Leisl. Æggenes Antal. Blandt et forholdsvis stort Antal Reder, undersegte af Fiskeri- Insp. Landmark Sommeren 1890 i Finmarken, indeholdt 5 blot 3 (rugede) Æg, de øvrige 4. P. 220. Machetes pugnax, (Lin). Trekke. Ankommer til Landets sydlige Dele 1 den forste Halvdel af Mai, under- tiden allerede i de sidste Dage af April Hvert Kjen synes at ankomme særskilt; en Flok paa 40—50 St, der opholdt sig paa Wren ved Frederiksstad 10de Mai 1885, bestod alene af Hanner. Den tidligste Hun, som Univ. Mus. har modtaget, blev skudt af Forstm. Bel paa Jæderen (1877) den 13de Mai. Ved Ankomsten er Hannernes Krave fuldt udviklet. En enkelt Gang har Hr. Thome erholdt et Ind., hvor denne var i Frembrud (alle Fjær med Blodspoler); dette var skudt ved Frederiksstad 2den Mai 1890. | P. 220. Numenius arquata, (Lin.). Rugehden indtreffer uregelmæssigt i den sidste Halvdel af Mai og Begyudelsen at Juni. Saaledes er det forste Æg fundet i Stadsbygden (ved Trondhjemsfjorden) 19de Mai og 8de Juni 1887; (ved Stenkjær 1 1893 allerede Sde Mai). Usedvanlig Fade. I Ventrikelen af et Ind., skudt i Skje- berg 4de Sept. 1887, fandt jeg Bær af M yrtil It myrtillus. P. 226. Totanus glottis, Lin. Rugetid. I Namdalen, hvor denne Art er hyppig, indtræffer Rugetiden undertiden allerede i de sidste Dage af Mai. Saaledes har Hr. Thome herfra modtaget Kuld, hvori forste Æg har været lagt Tde Juni 1885, 3die Juni 1887, 25de Mai 1889, 6te Juni 1890. P. 229. Totanus hypoleucos, Lin. Aglegning. Sommeren 1873 fandt Fiskeri-Insp. Landmark i Vestby et Rede af denne Art, hvori 6 Æg. Disse, der befinde sig i Hr. Landmarks Samling, synes ved sit eiendommelige Udseende tydeligt at vise, at de alle have tilhørt samme Individ. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 915 P. 238. Aegialitis curonicus, Gmel. Parrings-Leg. Under Parringstiden udforer Hannen en egen Leg i Luften (ligesom A, hiaticula), idet den, under et eget hvislende Skrig og med raske Vingeslag, flyver om i Kredse; af og til slaar den ned paa Marken, hvor Hunnen da flyver op, men denne sætter sig snart igjen, og Hannen stiger da atter tilveirs (Thome). I en Del paa Hvaleerne i de seneste Aar fundne Kuld har det første Æg været lagt 17de og 18de Mai 1891, 22de . Mai 1884, og 24de Mai 1887. P. 325. Colymbus adamsi, Gray. Det p. 326 nævnte Expl, der omtaltes fra Bergen 1 1881 af Dr. Steineger, og som ansaaes for at være tabt, er nylig gjenfundet i en Skolesam- ling, og nu atter indlemmet i Bergens Museum. Dette Expl, som jeg ved Conservator Grieg’s Velvillie netop har havt Leilighed til at undersege, er et ældre Indi- vid, noget over 1 Aar gammelt, ifærd med at ifore sig sin 2den Hostdragt. Det er sandsynligvis skudt i August Maaned. .Antallet af de 1 Norge fundne Individer af denne Art, som for Tiden (ved Udgangen af 1893) opbevares i Landets Musæer, er saaledes ialt 24. DE Ta 4 ' Bad ag Cm På EC ee FF: ‘ " kei ed rai TU ur 2 B VM Corrigenda. Om Arternes Opsummering: se under Colymbus Parus colletti: Top of hand and nape les top Calcarius lapponicus: 26de Marts 1895 — Circus swainsonii: Smith 180. . . . . — Stercorarius crepidatus: (Gmel) 1788. — Larus glaucus: Fabr. 1780. . . «++. —- Register til Mindre Meddelelser vedrerende Norges Fuglefauna. 1 Aarene I873—18 92. I Række. II Række. III Rekke. (1873—1876). (1877—1880). (1881—1899). Nyt Mag. £ Natorvid ae p. 85—225 (1877). Nyt Mag. f. Naturvid. 26 B. | p. 254—894 (1881). Nyt Mag. f. Naturvid. 35 B. p. 1—387 (1898— 94). Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881 — 92. 379 I II III 23 Bind | 26 Bind | 35 Bind ; | LE HAT PNEU ON SRE oco er ei 269 26 DNeeentor modalaris, (Lin). .. sd. 104 269 26. 358 Aceipiter (Astur) nisus, (Lin) . ..... . . 164 327 164 Merednla eaudata, (Lin). . sis os à... 111 273 38 Acrocephalus dumetorum, Blyth . . .. 92 Acrocephalus schoenobaenus, (Lin) . . . 90 260 15, Aegialitis alexandrinus, (Lin) . . . . .. 231 Aegialitis euronicus, (Gmel). . . . . . . 361 238: 375 Eh hiatieula, (Lin). 1... 1. 190 360 235 DNENUScborem Lin 2 10. GT 99. 365 Mn aryensis Lih. . 1... 7.0. 139 302 97. 364 oe 139 302 97 Aden 00, Bm: EE ie ia 222 391 340 EE IE 00 LU I EA . 150 122 ENcuPMSpida, Lin. . 2. 2... e. 150° 122. 370 0 PRE RUE, 4 222 391 340 Ampelididae . . ... AE PN. o 1205 53 pos sarralus, Ein... . 4. 2. 1. | 120 | 99 sd FORCE . .... . v). uc 199 319 | 271 se JR [s | 365 252 Smsenalbitrons, (Scop... . 2s ve 367 260 Anser anser, (Lin.), A. cinereus, Mey. . . . 194 365 252 Anser brachyrhynchus, Baill. . . . . .. 195 256 user erythropus (Ein)... se . . 2 X 196 260 Anser byperborens, Pall. . ul. . .. 5. 263 Anser segetum, (Gmel). . |... . . sa 195 366 254 E hnsMcervinus, (Pal)... vi. 09 je 145 307 110 amines obscurus, Math.) . hr. >, 144 306 109. 366 Arthas pratensis, (Linje. och oc LA 145 307 109 rst Anthus trivialis, (Lin) . . . .. We ios. AAG 306 108. 366 "vauilatchnysaétos: (Lan) vp. STN 165 328 110. 372 Archibuteo lagopus, (Gmel). . . . . . . 165 328 167 Emdea"emerea. Dun. AMONT ru 194 365 250 EXE csgunpurena, Tiu ^. Pers dure. 251 AE CUNT Mio i PE AR RS PERLES ERN 194 365 250 urderu minuta, (Lim)-'5 ul VI. 251 Asio accipitrinus, (Pall). . . . . . . .. 172 333 191 Eorum v2 EIS ae is 334 191 Aer palambarius, (Ein) en. 163 327 164 Bernicla bernicla, (Lin.), B. brenta, Pal. . . 367 263 Bernicla leucopsis, (Bechst.) . . . . . .. 196641 368, 265 eh spe. 380 R. Collett. I II III 23 Bind | 26 Bind | 35 Bind ———————— Bonasa bonasia, Renata bonas; (in), 2 betelins. cacor) | 200 | NN B. betulina, (Scop.) . 156 148. 371 Bitaurus stellis (Em. 511. 251 Bubo bubo, (Lin.), B. ignavus, Forst.. . . . 170 388 187. 373 Buteo buteo, (Lin.), B. vulgaris, Leach . > 164 166 Caccabis ruta difermel) so. GA ac a se 317 Calcarius (Plectrophanes) lapponicus, (Lin.) 137 300 90. 364 Caldepsarenans ULin.) «os 24-045. edt 183 352 218 Cannabina (Linota) cannabina, (Lin) . . . 291 81. 363 Cannabina (Linota) flavirostris, (Lin.) . 133 297 82 Cannabina (Linota) linaria, (Lin.) . . . . . 131 294 84. 363 Capmmaluae o ue. pee 315 198 Caprimulgus europaeus, Lin. . . . . .. 315 122. 369 Carduelis carduelis, (Lin.), C. elegans, Steph. 123 60 Carpodacus erythrinus, (Pall). . . . . . 127 oy». Certa familiaris, Lam. ee 106 210 30. 358 Ede RE CAES c oe ferc 106 270 30 DIU IO (tal SE 189 359 233 Charadrius pluvialis, Lin. . . . . . . .. 189 16855 233 Chaulelasmus streperus, (Lin.). : 1209 Ghelidoneürbiea (Tano Are GE 121 286 | 56. 362 Chloris (Ligurinus) chloris, ars SE 124 289 63 Ciconia ciconia, (Lin.), C. alba, Bechst. .. 193 364 248 Crema mona Ain)". m site ate ts 249 EF ure, o ce ah M 193 364 248 Ceu aCe. Gen UN REA bar eg 104 270 27 Cinclus cinclus, (Lin.), C. aquaticus, Bechst. 104 270 27 Circus cyaneus, I SØ Me cel | 331 171.372 Circus swainsann, Smith} V0 1x35. 178. 372 Clangula glaucion, (Lin.) . ..... Le 202 277 Coccothraustes coccothraustes,(Lin.), C. vul- pari PAR 235 5 IULII e. x. 126 201 66. 362 Combs via in: so ^ DOR LS fol 126 Columba obnas Gnelt 7 Me. 151 126. 370 Columba palumbus, Lin.. . . . . . .. 151 125 Eoiusiudde. ESA REEL A 151 316 125 Colymndde. flå JED BIN STN Te 217 387 324 lohnübus adasisn Gray. > HEL 218 325. 315 Colymbus arcticus, Lin... . . . . . . . 220 387 331 Elymbus glacialis, Lin... . | ess 217 387 324 Colymbus septemtrionalis, Lin. . . . . . | 220 388 332 CorneiüB garrulus, Lin. WW Glas 123 Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. Coraciidae Corvidae STE orde Bin... +) emo US Burg Neornix, Lin... .'. een Phase trugilegus, Lin. .. ...-.-.- Buruusanonedula, Li. ccs ee Belegeinania, (bm). u 21. VE sm Coturnix coturnix, (Lin.), C. communis, Bonn. Crex crex, (Lin.), C. pratensis, Bechst. Crymophilus (Phaiaropus) fulicarius, (iam) Cuculidae Cygnus bewickii, Yarr., C. minor, Pall. B suugsumusicus Bechst. .. 0... . mou (Gmel,) ....-...-.. M Cypselidae gina apus, (IM. 1. su. 1 såle» SOG Ban.) 626s Sw. 2. Dendrocopus (Picus) leuconotus, (Bechst.) | Dendrocopus (Picus) major, (Lin.) . . . . Dendrocopus (Picus) minor, (Lin.) . . . . Dendrocopus (Picus) minor, forma pipra, Eimberza pusilla, Pall .......... Eimberiza schoeniclus, Lin, . . 4... .- Hrrbaegsyrubeeula, Lim). ... 2.40 Erithacus (Cyanecula) suecicus, (Lån.). . . Endromias morinellus, (Lin.). . . Iulegaesalons Tunstis sat TITLE Gs ler a lCO Ene Juul SG Lits Falco islandus, Fabr. LOG Y. RSR DORE UA RR Falconidae Palco peregrinus, lTunst; 5. . ss Falco rusticolus, Fabr., F. islandus, Gmel. . Ecco mubbuteo; Eh. sata VATN xl. Hratercula arctica, (Lin); - > . . v^ cs ND ringte eoelebs" Lin... $471: 381 I Il III 23 Bind | 26 Bind | 35 Bind I MM COR ee REG 123 115 279 42 118 284 51. 361- 118 284 48. 360 119 285 49. 361 120 985 51 122 997 À 57 318 136. 370 175 337 201. 373 187 233 149 315 118 149 315 118. 369 369 266 197 368 266 267 149 315 121 149 315 121 199 373 270 147 309 112 147 112 147 309 113 310 114 134 298 87 135 299 88. 363 133 298 86 299 | 135 299 89 102 268 12 100 267 11 189 359 235 167 330 174 165 329 171 172 163 397 164 166 330 173 329 172 167 331 174 223 391 345 122 287 57. 362 oe es ERA net ele Meter, Mer, te te «mu» here Tel ts m Lena bum “else, Te) e. OF ee ver TE ses er emis) re Ne An sed Fe) 4. ©, 382 R. Collett.. Fringilla uonitfrnedla Lin. > € 4. Fringillidae . . .: Bulla atra pg ext. €. Wi ou qve Pilrøpla ferina; (Tan) aS c een Fuligula fuligula, (Lin.), F. cristata, Steph. Fuligula maris, (Lin). ... . .. Be Fukmarus wlacialts, (EL) MAT: wat ura ER JE Rr er se | ie ue Calentarcrnietatas Clan.) Ga en en. Gallinago gallinago, (Lin.), G. gallinaria, Gallinago gallinula, (Lin). . . . fe . . . Gallinago major, (Gmel): 4 xke Gallinula chloropus, (Lin). . . + + . . . Garrulus glandarius, (Lin). . . . . ABC TN Gesinus canus, (Gmel) 2 0 (xeemus. viridis, (Lin): SL Glareola melanoptera, Nordm.. . . . . > CERN RE enge. are x ee | Glaucidium passerinum, (Lin). . . . . > odde SCA i eet Grus grus, (Lin.), G. communis, Bechst. Haematopus ostralegus, Lin. . . . . . . Hakzeros.albıcıla, (Im) (000222 Harelda glacialis, (Lin) ......... Hoxnnduulae STE: Haürundo rustica, lan. GO 4. 6:9. 8 Hydrochelidon nigra, Mnd eed ea oe Hypolais hypolais, (Lin.), H. icterina, Vieill. VAI NON MN SE Vu Iynx torquilla, Lin... . ++ EINEN Lagopus lagopus, (Lin.), L. albus, Gmel. Lagopus lagopus + Tetrao tetrix, (L. te- frici-nlbus; Coll) were a a euren nn Lagopus lagopus + Tetrao urogallus . . Lagopus mutus (Mont). . + ++ . . . . Lagopus scoticus, (Lath.) . . . . . . . . DE, sia) Co SES ae amas collurio, Lin.) na) pe Lanius excubitor, Lin., L. major, Pall. I 123 122 174 201 201 201 I Em eS bd pui m 1 7 -3 -1 Q2 OU =] © Q 148 148 170 192 192 192 165 201 121 122 98 149 149 156 158 163 113 114 113 I 288 287 337 313 384 302 338 339 338 337 219 314 314 333 364 364 363 329 314 286 286 384 265 — 314 314 322 324 326 324 275 278 275 IH 28 Bind | 26 Bind | 35 Bind 59 91 199 215 274 275 320 100 204 205 202 197 42. 116 115. 245 245 181. 245 245 243 170 276 55 55. 313 22 118 118 149. 161 159 154 41 41. 41 313 311 360 Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 99. ENDE nn ara iturus arsentatus, Gmel. . . . .. ... Mou dednus Bin. 2505 204 0030 4 Larus (Pagophila) eburneus, Phipps Sus Lune... . LV. SG. | iussimus Mall.» ... oc 2%... Larus leucopterus, Faber . . . . . . . . Mu Marius Lin... sten 20.0. Larus minutus, Pall. Be mubmdus Lan. 10. 9.9. 0: la: Limicola platyrhyncha, (Temm.). . . . . limossslapponiea, (Lim)... >... ... Binota, exilipes, Coues . . sm tess : Linota hornemanni, Holb., L. canescens, Gould | - Locustella naevia, (Bodd.) t ie TER uU 4 Lophophanes (Parus) cristatus, (Lin.). . . Loxia bifasciata, Brehm Loxia curvirostra, Lin. se ee Aner Monte; rte ^ Ne Machetes pugnax, (Lin.) Mareca penelope, (Lin.) Mergulus alle, (Lin.) OS NOS OY AO MO EO USSR "oe, c eom er Mers tel er cie SER s FT Te prese ie ene wu e NM eveus mersanser Lin... Vi: Mergus serrator, Lin. . . Milvus milvus, (Lin.) Motacilla alba, Lin ee ITU aL DW ve Ve eu Ae) gae 90/7. 97 Ter. e "Met ssh et m Ke era cere; is Motacilla lava, forma Cinereocapilla, Savi. Motacilla lugubris, Temm Motacilla melanope, Pall Motacilla raii, (Bonap.) ones se. ne Muscicapa atricapilla, Lin Muscicapa grisola, Lin Muscicapidae ea ier! #er= ee tel rte (ta RAT ee L'on JON Wel ten eye se SN vere eee Viel ure ie ew. eine sta eee Ke Jer Troll fa I: ERBEN Lon mus Jer very er de Nucifraga caryocatactes, (Lin) . . . .. Nucifraga caryoc., forma macrorhynchus, Br. uenis arquata, (Lin) . 3 4.15. Numenius phoeopus, (Lin.) ap ket Ua ad) el a ox I 23 Bind 206 209 208 210 - 209 210 209 183 184 II 26 Bind 378 380 380 381 380 381 381. 304 394 III 383 35 Bind 304 307 306 312 308 309 311 309 306 304 210 223 85 16 38. 19 14. 73. 220. 269 390 296 294 295 169 102. 105 106 104 108 107 102 39. 40. 39 44 45. 220. 221 399 362 362 374 365 399 359 360 374 384 R. Collett. Nyctala tengmalmi, (Gmel) . . . . » . . Nyctea scandiaca, (Lin)... . : . . . . Oidemia fusca, Cine eov LUN RARES Oidemi mora dnm) . 2 SLN Oreocmela war (Palb) oo. 2$ re 4 4 Oriolidae Otididae Pandien haliaétog, (Tan)... ran Pandionidae Pelecanidae Phalacrocoracidae Phasianidae Picidae EFT vx Lecce, (Ue Che sla NM mie), ug uv Tr e Oriolusvsalbule in. l7. encre ee e: Meine Lolita? ae Le, torse Mes uve ea ie Oise tebraxoduaumo s. Pere EE Oroconsalbesteis, (Lins) oo. qc. oie ei. CN MAC IS! CON — Wired L^. Du Use opt OC) DEI a DER HI nai Berustater "am. SEE MR T. ru M CRE Parusiboréalis, De Selys . 2 2.08 Psnüsceseruleus--Lin PIT lxrdssemebus-dBodd.J. $935 1961 OG Paru Coletti Stanes. I MT est Paros major, Tin... sg 3 CE Mem area usines dirty. Re ea SA Passer domesticus (kin) SSS AS Passer montarus, Clun.) 35.2 82 JG iPashor poser Alan.) Soe ne Perdix perdix, (Lin.), P. cinerea, Lath.. . . Pensoreus imfausbus, (Em). 4$... Permsugpivoras, (Lana +24 ee: Phalaergeorax-earbo, (Lun) 111. Phalaerocorax sraculus, (Em... „... Phalaropus hyperboreus, (Lin) ..... Phasianus colchicus, in’ is. due .% Phylloscopus borealis, (Blas.) . 2. . . . Phylloscopus collybita, (Vieill) . . . . . Phylloscopus sibilator, (Bechst.). . . . . Phylloscopus trochilus, (Lin) . . . . . . Pica pica, (Lin:), P. rusties, Scope. de sis Pica pica, forma leucoptera, Gould . s Ep 9. re: » , .e- We. (wee "ue a Jew 303 271 271 272 272 272 290 389 317 280 327. 386 386 351 317 317 262 262 264 261 281 281 309 HOT 359 . 358 370 Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881—92. 385 Pieoides tridaetylüs; (Lin.). ++ ste .,. . Picus (Dryocopus) Martius, Lin. . . . . . miniecela, enucleator, (Lin) ... = ss 4. Biatalea -leucorodia, Lin... 2... ... Ke ee a SERERE RM Bleetrophanes nivalis, (Lin)... . . . . LIT DOUTER | Podicipes (Podiceps) auritus, (Lin.), P. cornu- Fe GE EE wn Podicipes (Podiceps) eristatus, (Lin.) Podicipes (Podiceps) fluviatilis, (Tunst.), Pemmor (Gmel) Ou... . = ee NS Podicipes (Podiceps) griseigena, (Bodd.) Podiepes misricellis, Brehm. . 224. Porzana (Ortygometra) porzana, (Lin.). . . Tratincola rubetra, (Lin.) ++... 2040. es iEabmeolavrubicola, (Lin): ..,. de le , . Procellaria leucorrhoa, Vieill. . . . . . . Proeellana pelagica, Lin. co . . . . . . . Procellarudae . . .. Puffinus puffinus, (Lin.), P. anglorum, (Temm.) Pyrrhula pyrrhula, (Lin.), P. rubicilla, Pall. EOwernguedula cire, (Lin). ss es Suerqmeduia crecea, (Lin). . 2... .. SI ETE UO uve rue ota. Belles aquaticus, Lins. , ..... . ss . Recurvirostra avocetta, Lin.. . . . . . . | oe SR Regulus regulus, (Lin.), R. cristatus, Koch . EnsssrndacbylavUEun.) $01... on Rutieilla phoenicurus, (Lin). . . . . . . Enea titys, (9cop). .: eo. ee « a Saxicola oenanthe, (Lin) . . ...... PTIT dae ANR RE an... Seolopax rustieula, um... ++ 2. es Sinn uropaean Din x 12.2... Sittidae Nyt Mag. f. Naturv. XXXV. III. I II II I 23 Bind | 26 Bind | 35 Bind 146 148 127 193 193 136 221 222 221 222 222 173 103 215 215 214 214 215 126 200 199 173 98 211 102 103 175 runi 107 107 292 301 388 389 388 390 388 336 269 384 384 291 373 336 336 265 382 269 269 338 339 271 271 111 117 68 249 249 95: 336 333 339 334 335 196 14 14 319 320 319 129 364 xt; . 996 . 996 395 386 R. Collett. Somateria mollissima, (Lin) . . . . . . . Somateria spectabilis, (Lin.). . . . . . . Somateria (Heniconetta) stelleri, (Pall) . . Spatula. clypeata; (Lin) . . x0. s Spinus (Carduelis) spinus, (Lin.) . . . . . Squatarola helvetica, (Lin) . . . . . . . STEN GOPRE IE LIEU TOR EI Stereorarius catarrhactes, (Lin). . . . . Stercorarius crepidatus, (Banks). . . . . Stercorarius parasiticus, (Lin.). . . . . . Stercorarius pomatorhinus, (Temm.) . Perd cantiacasMGmels gs UN NS Sterna hirundo, Lin., S. Auviatilis, Naum. Sterna macrura, Nass S. hirundo, Lin. part. Stemssmmutasdan. 2:2 351-217: Lt Strepsdas interpres, (Ly: . 7 5 240 SHORE, en RUE RE ee SIBI WERE INE eo Sturnus vulgaris; Lan.s : 5 «. PU. iN bula asser, (Bn) Ne Se ue Ie. RGAE Ope pak Je Ngee EE EA Sura lumoroa. (Min) SCE se ee ne Syiviasniricapula, (Lan) I LEDs de Sylvii carrica,. (Eam. so £o od ets Sylvia hortensis, (Gmel.), S. salicaria. (Lin.) Sylvia sylvia, (Lin.), s. rufa, Bodd. SPREE viue LE ES ES E Pe Syne OL MC OS Gøy Joe Stol sa Syrnium lapponicum, (Retz.) Syma uraleusé; (Pallas ue Syrrhaptes paradoxus, (Pall) . . . . . . Toma casareæ (Fangst HS uos Tadorna tadorna, (Lin.), T. cornuta, Gmel. . Tetraomdae Sr Gs er ne ROSA tebnx, Jun AU TR ET EE Tetrao tetrix + T.urogallus, (T. urogallo- pL SundevJ > 6 204 e te ce Tlebrao urogallüs; Tan... Su 24 SE Tinnuneulus (Cerchneis) tinnunculus, (Lin.) 'T'atanusB-eahdris, (Ian) 34 x. GE Toure fuscus, (Ein): i£. Dr te 0 mind 0 sm) 95 Bind 23 Bind | | | I 203 203 204 200 124 190 I 314 319 316 373 289 361 378 378 379 382 383 363 332 301 301 389 332 266 266 266 260 339 334 . 372 318 319 320 318 331 355 356 E mr. 26 Bind | 35 Bind Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1881— 92. Totanus San TE A Ea à à Berge slottis; (tn)... 2.00... Totanus hypoleucos, (Lin) ....... indus ochropus, (Lin) . ... se . . . . nr alpina, tiv 21. oe 460006 Demme canutus,-Bäns ... 2... 5... pose mmuta, Leisb . ......... Dm SEA, Lm. ...:..2...-.. Prensa subarquata, (Güld.) - . . . . æ- Enea temmincku, Leisl . ....... Troglodytes parvulus, forma bergensis, Troglodytes troglodytes, (Lin.), T. parvu- LEE IDEE Se ra el ee oe aida vis. PP IDurdus atrıeularis, Temm.. . . . 2-2... KSK SER SEA Gus: Pall... -. we oc ee Bacrsdueus Ln. ..-...-..—. Eu merus Lin. .......... SEn;glusunusicus Lin: .. ... ce d «ME "Emus pars; Lm... ... AAA BEurdus terquatus, Lin . : . . . . . . . Turdus viscivorus, qun ex nn SE Mer brmmehn, BAD. 2.2... TE oes es ur. BL Ie (Tan). ESA LR ee Vanellus vanellus, (Lin.), V. cristatus, Mey. En Sabi, (Sab). ++ -..--.-. I II III 387 23 Bind | 26 Bind | 35 Bind 185 185 186 186 182 179 181 180 180 181 | 356 355 Sari 356 352 340 347 342 343 343 228 . 314 . 994 305 . 954 i å LI ies NAN EN SIDI INI NIN ENNIUS S SPL SUP PP ee NYT MAGAZIN SDN INININS NSN ISS NS ALS "à FOR NATURVIDENSKABERNE. Grundlagt af LSU UIS IS IIS Den Physiographiske Forening i Christiania. Udgivet ved SANS LL ART A TS SSI NAA D. C. Danielssen. H. Mohn. Th. Hiortdahl. W. C. Brøgger. 95te Binds 1ste og 2det Hefte. 4de Rækkes 3die Binds Iste og 2det Hefte. OSEO) OLIS SIT LORS SÅ AAO ee Christiania. P. T. Mallings Boghandel. A. W. Breggers Bogtrykkeri. 1893. I LOL LL TS as NS INT IIIS SES SUIS Indhold. Mindre Medd, vedr. Norges Fuglefauna 1881 --92. Af Robert C ollett. Bidrag til Magazinet bedes indsendte til Prof. Hiortdahl 1 Christiauia. Aarlig vil af „Nyt Magazin for Naturvidenskaberne* udkomme 3 til 4 Hefter, hvert paa 6 til 7 Ark, som koster for Subskribenterne 9 Kroner. Med Posterne bliver det frit forsendt. Subskription modtages af Tidsskriftets Kom- missionær P. T. Mallings Boghandel. . Forfatterne ere selv ansvarlige for deres Afhandlinger. "Urt NYT MAGAZIN FOR - NATURVIDENSKABERNE. Grundlagt af Den Physiographiske Forening i Christiania. Udgivet ved D. C. Danielssen. — H. Mohn. Th. Hiortdahl. W. C. Brøgger. 35te Binds 3die Hefte (Dobbelthefte). 4de Rækkes 3die Binds 3die Hefte. DAG Christiania. P. T. Mallings Boghandel. A. W. Breggers Bogtrykkeri. 1894. Hp lord NIIS ISTIS YY LL YY SAS LS NTS Indhold. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglefauna 1881— 92. Af R. Collett. E Bidrag til Magazinet bedes indsendte til Prof. Hiortdahl 1 Christiauia. Aarhg vil af ,Nyt Magazin for Naturvidenskaberne* udkomme 3 til 4 Hefter, hvert paa 6 til 7 Ark, som koster for Subskribenterne 2 Kroner. Med Posterne bliver det frit forsendt. Subskription modtages af Tidsskriftets Kom- missioner P. T. Mallings Boghandel. Forfatterne ere selv ansvarlige for deres Afhandlinger. CAM ee (1 AR Lun a ad E a q^ yz Prisbelennning . | Henrik Sundts legat | til fremme af naturvidenskabelige undersagelser. > | Legatets fundats bestemmer bl. a.: ,Af renterne udredes , hvert 3die aar en prisbelonning bestaaende af 500 kr. for et „videnskabeligt arbeide over kemisk fysiologi. Vedkommende „arbeide maa være forfattet af en norsk eller i Norge bosat „videnskabsmand og efter udstedt opfordring til konkurrance i manuskript være indsendt til museets direktion, som enten ,selv kan overtage bedømmelsen eller udnævne en komité af „tre kompetente mænd til at foretage samme. Det arbeide, „som findes værdigt til at erholde prisbelonningen, udgives „med tilhørende illustrationer paa bekostning af legatets „renter.“ I henhold hertil opfordres norske eller i Norge bosatte videnskabsmænd til inden Iste september 1895 at indsende til bestyrelsen for Bergens museum saadanne arbeider, der kan komme i betragtning ved den forste uddeling af denne pris- belonning. .Saafremt noget af de indkomne arbeider findes værdigt til at prisbelonnes, finder uddelingen sted d. 17de november samme aar. Afhandlingerne kan være affattede paa et af de nordiske sprog, paa engesk, tysk eller fransk, og skal være forsynede med et motto, samt ledsagede af forseglet brev, betegnet med samme motto og indeholdende forfatterens navn og adresse. Bergens museum d. 1ste september 1893. D. C. Danielssen. Ó 1 5 8 3 | ? ) Brunchorst. - P = E^ - uu 3 E QT 3 9088 01355