II TAN: E (III IE LE 4 + À » ww LA) uk JAR «^^. ve"! LR À | qid mer L le LL en wi!" ET \ ^. "T E y^ | vn qme etn ntt nfi HT an H4 em KANT MN "hn [ " | f A vev bl NA Nn à Vu SUS Yon vit \ se 42.4 v RE V Teen mre mim P" gå 4 Y NT i NW 4 m Pu e a Ba Ae NN : PAR "PM CNN \ ‘ Ny | i MIN SERRE lH UO | Mit s LTR DE NN FAIT | N à à | _ AM ll "bd Mr” Die ‚Hs Th wees À en å MA fu v» SAN Apt) SK | wy | SES T wey TETTE eere RE Um 2. pr be | 1 + Jon NG Ay iv =. LAIT LUN am: ^ AA | M UM PT dd Li + ae Vite Akk aner" File > MTM N Nerd ~ aw Iw wi me! 3 eo nes can ety Eb. Va ey T" bes Sy Yi ; | EUER ug PAN 7 | Nun "y FEE su e E | h^ CU 4, Af 'g NW rd VY "wey do ML CA T 3 ATUS wel. 7 LATE ver” nement Yon M) SN CARRE Til As se AAGE eaa -ra \ 4 NV... S | g EE a vr, ej" N "ever cmn CE å Å wow . I Tadel d Tr Å Mendes. NV JB g LAG so ACER Ba AU Y Poet wf ve wv ew "w.. à Bane MNT ER ny MÅ M EN ad UA Ness TAR | dbi) PLE WU! Md urn DE A EEE LL NN Å, RAT vev innsett || ea TT TTT OG A su, „1 | | | SEE wien Stuvad” HA : Ne nr P nu KLAR LIE | | M 3 = www * : au iV ante qt . AH v if mr | TNA Vear! Aa dd EA Y T aN Tura & "^. T Pit "v : ; "OU s |! I ^ v dl. "un. ei! FA WVuvuvytv M ' En Weapon! a Wve. N, "m ad vU wert c "V fe Yen we iin SPL d VN RR eC JT. Mr HE I hr“ I TT | MM barer ga UNG VG NN altre mer Repo gh N d as | Nun. y v m vw" wu. 8 oO | ul ; | eae! Miri bial De Rd LE Jan um IH fni PO TD VEE v es | WRIT. JL. [ARUM dob Le T7 än ede LA AD SY, ^ M vel QA ty Å vv u à qf" we AE "IT Pran Ver vev” A w dl Pres, wv HE b: : Wee d w^ vil vy» e À. Å bed. | w Ar Af ue wr, Uy 949. FEL) hå JORN Ny u un QNI Fee "ty EE BA Vis V. Cw ui MEHR Www TTY ey P bål Å USD I IR ins ay Vy ) y "CT ul - "LT . ms ( vu | Al IB a ay Vy | 11 "we A dd L retten Ww" LJ d M^ ue [à TUS % yt hM? AM MIT v" Poet li! . Sau FLL AT te Er u. 2 "wri |J ec | © pr^ "umm Im." vw gw. ” = ” IH d Ww ~ By | P LIG | ya is zv uie NE TH ob mn" we "w- vw [nen y! EN | | TUI LEN ET FEN er T «eir d u 0057 ALN ven Enni VW FL LM NL Y IT esta, , UN v Kann JE wu Y Tg uv NY ALIE NT Mid Lb "TT" n (V^ i ribs fp ri vue IERI uis | | -—— ) Vasa tw. ee A ha M. FE DVI. FO] , 7) and C NYT MAGAZIN | ip FOR . @ NATURVIDENSKABERNE - .. Udgives af den = a E osranhiake Forening 3 nc i : Christiania ved ; nC: 6. 0. Sars og Th. Kjerulf. Nittende Bind. | - Med 8 Tavler. : X | - SOMMAR Hbi a QNS HOS } - -prc 14 1926 À} 275052 58 "VATIONAL MUS CHRISTIANIA. JOHAN DAHL. 1873. e nok Au^ geminal 2 GEHST SHE qexuot ANE UE Icmpuarttarrd) 4 - bot Mutept AT so 2188 .0 Å - — pP ETO Co ARTE T i LE CRC MENS er Ani sbrstiidl vB | a py y "x | ^ ty “2 . |/4 | mo ow | ; TOKT & bold | OM ! RÉNALE RTI O b WHA a PAH OL ENT BA - A: LI ; * m å é W aid £A + JAR v 4 * å v 1 i i | INDHOLD. Første og andet Hefte. Side. 1. E. Minster, Lidt om Kobolt- og Nikkelprøver samt Kob- berprøver for Blæserøret . : ET Nh E +; Om en re CE algebraisk dd af kubiske we ninger . 23. .H. Siebke, Bidrag til pm Insektfauna 39. 4. W.C. Bregger, Bidrag til Kristianiafjordens Molluskfauna 104. 5. O. S. Jensen, Inberetning om en i Sommeren 1870 fore- tagen Reise i Kristiania og Kristianssands Stift forat un- dersøge Land- og Ferskvands-Molluskerne tilligemed Iglerne 146. 6. A. Boeck, Beskrivelse af nogle til Crustacea decapoda hen- hørende norske Arter . A LAN. Tredie og fjerde Hefte. 7. M. Sars, Bidrag til Kundskab om Christianiafjordens Fauna. 201. 8. S. A. Sexe. Nogle Bemærkninger vedkommende Plangeo- pekeren vue Al VS, . 282. A à Å i 3 f j Å Re + 1 RAM ; - IUS sten an solaire mb dk = Mia ^ 95 is = RR Ed ae We dad feta overgi 20 Ted ge iat ATE Muere ear tq ed cu EON ? ? VERE Mig) S Hed MA col sai 1a gni: siqui dolisdogln à 2 / Å HR. ; as LA oe 3 BEP EN BOL gm P Tí Le ^ » v GIH pi No TT dí ERU «alt sbasdenod bow Login - : « L] \ " z T a TM > RE " Y eM q på ^ i» - t loe cmt 4 TOR DEN as py 1.4 ‘2 CK - f WW f AM CM Mor ifi os f y Bit, LI o] PA 4 [a » FR 2" Øy ss t Lm EM d he > > M She an *. å ; g. m ” "1 — - 4 pr 4, 1 $4 EN 4 — NYT MAGAZIN FOR Udgivet af den | physiographiske Forening ^ ‘ 7 . i RS Christiania- ES ved Ga 0 Sars og Th Kjerulf x 19de Binds 1ste og 2det Hefte | Med 2 Tavler ot X. å d erre : A A, | a mi du : T 9" CC "ORRISTIANIA. . å Ane kok 0 HAN D A FEB: an a 4 bs a ER Ta, € 1 XC. L " 5 : 4 " A E T p £ A, ^ mos. EY 1 | q (Cs E 4 B a = a e ; 7 ; ' B.M Bentzens Bogtrykkeri E: : A : oe! P d 1 ^ 4 f y « E ES 1 E $ nn [ I b i i | Ce - d i € å ur x Fortegnelse : over - , nogle naturvidenskabelige Bode som ere udkomne paa Joh'an Dahls Forlag i Christiania eller haves i Commission, Blyt A. om Vegetationsforholdene ved Sognetjorden. Med et : | Tillæg af N. Wulfsberg og Chr. Stabell samt med et Kaart over Sogn. st. 8. 236 Pag. 1 Spd. 30 Sk. — Christiania Omegns Phanerogamer og Bregner med Angivelse af en Udbredelse samt en Indledning om Vegetationens Afhæn- gighed af Underlaget. © 60 Sk. Carstens, W. Om Jernet som Kanonmaterial. st. 8. 160 p. 80 Sk. Dahl Tellef die Geologie Tellemarkens. M, 2 Karten, 4 Taf. u. 7 Holzschnitten. 4° 60 Sk. Esmark I. Reise von Christiania nach Drontheim durch Oester- / 3 dalen und zurück üb. Dovre, nebst einem Abstecher nach Jem- : teland. ue heft. 24 Sk. *Etudes sur les affinites chimiques par C. M. Guldberg et P. Waage. av. 18 Planches. 4. 1867, ı Spd. 24 Sk. (Progr. de Punie. 1867.) Geetz K. magnetiske Jagttagelser i Sommeren 1870. 8. 15 Sk. Guldberg A. S. de omvendte Functioner anvendte paa Theorien BE for algebraiske Ligninger. st. 8. 1867. 48 pag. heft. 30 Sk. Geologisk Kart over det Søndenfjeldske Norge ved Th. Kjerulf og T. Dahll, 10 Bl. s. Textforklaring m. m. 2 Spå 24 Sk. Opklæbet paa Lærred 3 Spd. 48 Sk. 7777 -Gsa Norvegica. Von mehreren Verfåssern. Herausgegeb. von B. M. Keilhau. Mit 7 illum. Taf. 134 Bogen. fol. 5 Spd. *Hansen A. Bidrag til Lymphekjertlernes normale og pathologiske Anatomie, Prisbel. Afhdlg. DE 5 Plancher. 4. 56 pag 1871. Hft. 1 Spd. Keilhau B. M. Lebensbeschreibung von ihm selbst geschrieben Mit 2 Beilagen gr. S. 1857. heft. 18 Sk. — geognost Karte v. Norwegen in zwei Bl. 1 Spd. 60 Sk. *Kjerulf Th. Om Skuringsmærker, Glacialformationen og Terasser samt om grundfjeldets og sparagsmitfjeldets mægtighed i Norge. I Grundfjeldet Med Kart og Træsnit. 4. 1871 VII 102 S, (Univ. Progr. f. 1870.) + Spå Nyt Magazin FOR NATURVIDENSKABERNE ı9de Binds 1ste Hefte, Lidt om Kobolt- og Nikkelprøver samt Kobber- prøver for Blæserøret, : af i E. Minster, | 1. Kobolt- og Nikkelprøver. | | Som bekjendt har Plattner for længere Tid siden angivet - en Methode, ved Hjælp af hvilken man for Blæserøret kan . bestemme en Kobolt- eller Nikkelgehalt i en Erts eller i et | | Produkt. Det Hovedsaglige ved Methoden bestaar deri, at | man overfører Ertsens eller Produktets Kobolt eller Nikkel | i en Forbindelse med Arsen, og siden ved oxyderende at | smelte Arsenforbindelsen, hvori ogsaa andre Metaller navnlig | Jern kunne være indtraadte, efterhaanden fraskiller — forud- | sat at Kobber ikke er tilstede — først de fremmede Metaller, hvorved man erholder en Forbindelse, der kun indeholder | Co,As og Ni,As, og dernæst Co,As, hvorved blot Forbindel- | sen Ni,As bliver tilbage. Med hvor stor Nøiagtighed en | saadan Kobolt- Nikkelbestemmelse kan foretages, har ikke | Plattner og, saavidt jeg ved, heller ikke nogen Anden angi- | vet. De, som have anstillet benvævnte Blæserørsprøve, have | vel kun en mere eller mindre løs Formening om Resultatets | Nøiagtighed, og de, som ikke have foretaget den eller vel | Nyt Mag. f. Naturv. XIX. 1, 1 | | 4 | -— 9 E.Münster | x .ogsaa andre qvantitative Blæserørsprøver, ved altsaa ikke, :om de skulle ansee en Kobolt- Nikkelblæserørsprøve eller maaske i det Hele taget qvantitative Blæserørsprøver for mere end en Kuriositet. Efterat man heri Landet er bleven opmærksom paa, at Magnetkis som oftest har en Gehalt af Nikkel og, da denne Kis synes at forekomme paa ikke faa Steder, er det hyppig Tilfældet, at man ønsker foretaget en Nikkelprøve. Jeg tror derfor, at det ikke kunde være uden Interesse at paavise, hvor meget Værd man kan tillægge en Blæserørsbestemmelse af Kobolt og Nikkel og dette er til- . dels Hensigten med nærværende Opsats. Foreløbig vil jeg bemærke, at de Ertse, som jeg for denne Undersøgelses Skyld har underkastet nogen Prøve, udelukkende er Magnetkis, der iforveien, om nødvendigt, ved omhyggelig Sortering var befriet fra Kobberkis. Da Magnet- kisen iøvrigt har været fri for andre Ertse, saa optraadte i Prøverne ingen andre af de tunge Metaller end Jern, Kobolt ; og Nikkel. Kobolt er en konstant Ledsager af Nikkelen i Magnetkisen, men saavidt jeg har erfaret i underordnet Mængde. Inden jeg gaar over til at fremlægge Resultatet af de Prøver og Analyser, jeg har anstillet, vil jeg paapege nogle Modifikationer, jeg har foretaget med den Plattnerske Me- - thode, hvorved denne, som jeg antager, har vundet ikke ube- tydeligt i Lethed og Sikkerhed Som bekjendt bestaar en Kobolt- Nikkelblæserørsprøve af 4 særskilte Hovedoperationer: 1) Røstningen, 2) Arsenice- ringen, 3) Digelsmeltningen og 4) Afdrivningen.*) Operatio- nerne 1, 3 og 4 foregaar efter Plattner udelukkende ved *) Jeg henviser forøvrigt til ,C. F. Plattners Probirkunst mit dem Løthrohre, vierte Auflage, neu bearbeitet und vermehrt von Theo- dor Richter, Leipzig 1865* den seneste Udgave, jeg kjender. Lidt om Kobolt- og Nikkelprover, etc. 3 Hjælp af Blæserøret, imedens Arseniceringen efter ham og- saa kan foretages i et Glasrør, der ophedes ved en Spiritus- flamme. Om man nu end kan have en Deel Øvelse i Brugen af Blæserøret, saa vil dog en uafbrudt Blæsen i en Tid længere end 1 a 2 Minuter allerede være generende, og i en Tid af indtil 10 Minuter og derover være anstrængende, uanseet at man i høi Grad besværes ved Ansamling af Vædske i Mun- den, som man under Blæsningen ei kan blive af med. Jeg foretager derfor de tre første Operationer uden Hjælp af -Blæserøret. \ Førend man skrider til disse 4 Operationer, kan under- tiden en særegen Forberedelse af Ertsen være fordelagtig. Det hænder nemlig, at en Magnetkis, som man faar til Un- dersøgelse, er saa intimt blandet med Bergart og tillige saa _ fattig paa Kis, at det enten ikke lader sig gjøre at faa fraskilt saameget ren Kis, som der behøves til en Undersø- gelse, eller, hvis man skulde ville foretage af den samlede Masse en Prøve, at denne da dels paa Grund af Bergarten og dels paa Grund af den ringere Mængde Kis, der vilde indgaa i den afveiede, begrændsede, til Prøven bestemte Qvantitet, høist sandsynligt vil give et upaalideligt Resultat Jeg benytter i saadane Tilfælde en Magnet, og uddrager ved dens Hjælp af den pulveriserte Erts den tilstrækkelige Mæng- de langt renere Kis. Men gjør man det, bliver det nødven- digt, at man endvidere foretager en Bestemmelse af Berg- arten — forudsat at den ikke lader sig opløse af Syre — enten alene i den renere Erts og reducerer de fundne Gehalter til ren Kis, eller ogsaa tillige i den oprindelige Erts, hvorved Gehalten af den første kan reduceres til Gehalten af den sidste. Jeg har truffet Magnetkis, som ikke lod sig. tiltrække af Magneten. løvrigt er dette Minerals 1* 4 E. Münster. attraktoriske Egenskab meget forskjellig hos de forskjellig Exemplarer. Disse ee foretages beqvemt paa følgen- de Maade, 1 Gram pulveriseret Erts og 4 Gram pulveriseret chlorsurt Kali blandes sammen med en Glasstav i et Bæger- glas. Derpaa tilsættes Salpetersyre af omtrent 1.25 sp. Vægt og røres om. Hensættes nu Bægerglasset paa en varm Sand- kapel, vil efter nogle Øieblikkes Forløb en temmelig livlig almindelig af nogle smaa Explosioner ledsaget Indvirkning foregaa, der sædvanlig efter nogle Minuters Forløb er tilende- bragt. Kisen og Svovlet er da fordetmeste fuldstændig oxyderet og opløst, og efter Fortynding med Vand kan Fil- trationen foretages. Jeg gaar nu over til de nævnte 4 Operationer. Røstningen udføres i samme Slags Rates: som Plattner omtaler, men over en Bunsens Gasflamme. Skaalen . bringes i heldende Stilling paa et lille Triangel af Platin- traad saaledes ved Siden af og over Flammen, at kun dens ene Halvdel,-som er stillet høiere end den anden, umiddel- bart træffes af Flammen. Ved denne Skaalens skraae Stil- - ling og delvise Ophedning bevirkes en rigeligere Tilstrøm- ning af atmosfærisk Luft. | Arseniceringen. Blandingen af den røstede Slig og det pulveriserte Arsen indeslutter jeg 1 en Sodapapirkap- sel og opheder i et Glasrør over en Bunsens Gasflamme (Plattner S. 636.); dog forfærdiger jeg Kapselen af ikke mere Papir end høist nødvendigt og sammenklistrer den paa Siden og den ene Ende. Desuden drager jeg Omsorg for, at Blandingen saavidt muligt falder umiddelbart ned i Bunden af Kapselen og ikke paa Siderne af den, og at Lukningen af Kapselen sker saaledes, at ikke enkelte Partier af Erts- melet isoleres fra Hovedmassen. Jeg binder en Traad nogle Lidt om Kobolt- og Nikkelprover, etc. 5 \ Gange rundt om den lukkede Kapsel, presser den derpaa noget stærkt imellem Fingrene og giver den samtidig saavidt muligt Formen af en Kugle. Disse smaae Operationer har til Hensigt ved at formindske Volumet senere at kunne bringe den arsenicerte Masse mere i Bunden af den lille Digel, der benyttes ved den paafølgende Smeltning. Man opnaar saaledes, at Arsenmetallerne under denne hurtigere samle sig til et Hele. Ved at dreie Glasrøret under Ophed- ningen forhindres, at den forkullende Kapsel heftes, fast til Røret. | . Digelsmeltningen. DeUlemper, som ere forbundne : ved Anvendelsen af den Maade, hvorpaa Plattner har fore- slaaet Smeltningen udført, ere ikke faa. Den Anstrængelse, som man maa underkaste sig for at blese i 10 Minuter eller derover, har jeg allerede omtalt. Desuden er Methoden heller ikke ganske sikker. Det er som oftest afhængig af en - Ubetydelighed, om Operationen vil lykkes. Enten er det Kul, hvori Digelen ophedes, for stærkt varmeledende, hvor- ved man ikke faar Temperatur nok. Eller er man saa heldig, at man har faaet et brugbart Kul, saa hænder det ofte, at Indholdet flyder over, paa Grund af Kulsyreudvik- lingen, og i saa Fald bliver det ogsaa vanskeligt at faa den tilbørlige Temperatur, da Fordampningen af de alkaliske | Forbindelser, der sidder udenpaa Digelen, frrmentlig virker nedstemmende paa Temperaturen. Man kan derved ogsaa frygte for at tabe noget af Arsenmetallerne, eller at .de blive saaledes fordelte i Slaggen eller førte op paa Digelen, at de ikke senere fuldstændig kunne samle sig. Paa Grund af den Maade, hvorpaa Digelen er ophængt, bringes den let ud af sin centrale Stilling Flammen spiller derved kun om en Del af Digelen og den rette Temperatur opnaacs ikke. For at undgaa alle disse Ulemper foretager jeg Smelt- 6 «BE Münster > x mingen over en Gas- Glasbleserlampe.*) Gasen strømmer ud af en ringformig, !/, Millimeter vid Spalte, med en Diameter af 14 Millimeter. Luften blæses ud af en rund Aabning af 2,2 Millimeters Gjennemsnit. Ved Smeltningen benyttes en blaa Stikflamme, der har en passende Længde imellem 2 og 21 Tomme. Digelen, af samme Form og Størrelse som den af Plattner anbefalede, hviler paa et lille Platintraadtriangel, der er stillet hen paa en Platinring, som staar i Forbindelse med det Stativ, der bærer det Hele. Som Ti!:'ag anvendes 600 mgr. af en Blanding af 5 Dele Boraxglas og 1 Del Sti- velse. Er Ertsen næsten fri for Bergart, legges desfor- uden paa Bunden af Digelen, for at forebygge Gjennem- boringen af denne ved Arsenmetalperlen. nogle smaae Biter Vinduesglas; er den derimod rig paa Bergart, kommer istedetfor Vinduesglas lidt af en Blanding, der bestaar af 1 Del Stivelse og 5 Dele af en Masse, der er smeltet sammen af 1 Æavivalent Borax og 1 ZEqvivalent Soda. Et Dække af Kogsalt som ganske ungdvendigt anvendesiintet Tilfælde. Da en Gasudvikling saaledes næsten er forebygget, saa foregaar Smeliningen meget rolig og er almindelig tilende- bragt i 8 a 10 Minuter. | Jeg. vedligeholder .Smeltningen omtrent 4 Minut, efterat den forkullede Papirkapsel, der efter en Tids Forløb kommer op paa Overfladen af Bor- axen, er fuldstændig fortæret, og for at man kan have et Øie med Smeltningen, er lidt af Kanten af den Røsteskaal, som bruges som Laag, brudt af. Jo mere Papir den be- nyttede Kapsel indeholder, desto mere Kul vil der ogsaa blive igjen efter Arseniceringen og desto tidligere vil ogsaa Kullet af Kapselen stige tilveirs. Sker dette for tidligt, kan *) I Mangel af Gas antager jeg, at den af Peclet opfundne Glasblæ- serlampe maa kunne anvendes. See forøvrigt: Dr K. Karmarsch, teclinisches Wørterbuch, zweite Auflage, zweiter Band Side 127. Lidt om Kobolt- og Nikkelprever, etc. 7 let lidt af Arsenmetallerne følge med og senere forslagges. — En Grund til for ikke at benytte mere Papir end netop nød- vendigt til Forfærdigelsen af Kapselerne. Man kan spørge, hvorfor jeg ikke foretager Arseniceringen umiddelbart i den lille Leerdigel, som senere skal benyttes til Smeltningen, saaledes som af Plattner angivet Side 624. Svaret herpaa er, at jeg finder Arseniceringen i Glasrør langt lettere og bekvemmere at udføre end i Digelen; desuden vil man, om man foretager Arseniceringen i Digelen, ikke saa fordelagtig benytte Vinduesglas og neutralt Borax som Hjælpetilslag, da disse Tilslag virke bedst, naar de ligge under Arsen- metallerne. | Hvad jeg antager er af megen Vigtighed ved Digel- smeltningen, er, at Arsenmetallerne strax kunne smelte og samle sig sammen til et Hele. Drager Tiden ud dermed, og Arsenmetallerne i forholdsvis længere Tid. vedligeholde sin fint fordelte Tilstand, saa forslagges de og man faar lidet eller intet tilbage af dem. Da man nu over Glasblæ- serlampen i forholdsvis meget kort Tid kan erholde den til- børlige Smeltetemperatur, og Tilslaget tillige er af den Be- skaffenhed, at man strax kan lade den høie Temperatur virke, saa indsees let, at Smeltningen ogsaa kan ledes med stor Sikkerhed. Som Bevis herpaa taler, at af alle de Prøver, omtrent 50, som ved disse Undersggelser ere tagne i Arbeide, ikke en eneste er forulykket ved Smeltningen. Efterat en Smeltning er tilendebragt, kan man umiddelbart uden Ophold gaa over til en følgende, en hel Rekke, om man vi. Den Anstrengelse, man kan føle ved at trade Bælgen under Smeltningen, kan paa ingen Maade sammen- - lignes med den Anstrengelse, som en Blæsen med Blæse- røret i samme Tid vilde forvolde. — Afdrivningen. Hyad denne Operation angaar, saa 8 E. Münster. henviser jeg ganske til Plattner. Dog en Bemærkning vil jeg gjøre. Er Arsenmetalperlen meget liden, saa falder det | temmeligt vanskeligt med en Klype at bemægtige sig den i den smeltende Borax styrknede Arsenmetalperle for at af- kjøle den i Vand. Man gaar langt sikkrere frem, naar man med nogle Draaber Vand afkjøler umiddelbart paa Kullet. Metalperlen springer da almindeligvis frem af sig selv. Hænder det ikke, eller er Metalperlen belagt med Borax, saa befrier man den let i begge Tilfælde derfra ved at koge al Boraxen eller Perlen ı en lille Skaal med Vand. Paa denne Maade er det muligt at bestemme en Kobolt- Ne der ikke er større end 0.1 Procent. For rigtigt at bedømme, hvorvidt man ved Benyttelsen af en eller anden Proberingsmethode kan erholde et brug- bart Resultat, er det naturligvis ikke tilstrækkeligt, at man foretager en enkelt Prøve og sammenligner Resultatet af denne med den virkelige Gehalt, om denne kjendes, men det bliver nødvendigt at anstille Rækker af Prøver, jo flere’ desto bedre, for tillige at erfare den indbyrdes Overens- stemmelse imellem de ved Proberingen erholdte Gehalter af samme Forbindelse. Jeg har saaledes for Undersøgelsen af Anvendeligheden af Blæserørsprøver for Kobolts og Nikkels Vedkommende anstillet Prøver af 5 forskjellige Sorter Mag- netkis. Af den første Sort Kis (I) fra Askim, Smaalenene, har jeg blot bestemt den samlede Gehalt af Kobolt og Nik- kel; af de øvrige Kise derimod særskilt baade Kobolt og Nikkel. Af. Kis (ID, Ringeriget, og Kis (III), Svendal, Smaalenene, begge Sorter næsten fri for Bergart, har jeg ogsaa bestemt Gehalterne paa den vaade Vei. Kis (IV) er en Blanding af 9 Dele af Kis (III) og 1 Del Kvarts. Kis (V) er fra samme Leiested som Kis (III), men indeholder en Del Bergart, især Glimmer. Pulveret af enhver Sort af Lidt om Kobolt- og Nikkelprover, etc. 9 disse Kise blev, førend nogen Prøve dermed blev anstillet, blandet saa nøie som muligt for at tilveiebringe en ensartet Gehalt og derpaa henstillet i en Exsiccator. Hvad Prø- verne paa den vaade Vei angaar, saa foretoges Kisens De- komposition ved Hjælp af chlorsurt Kali og Salpetersyre paa samme Maade som ved en Bergartprøve. Af Opløsnin- gen af Jern, Kobolt og Nikkel udskiltes Jernet ved Hjælp af lidt edikkesurt_Natron og Kogning, efterat Vædsken først var saavidt muligt neutraliseret med kulsurt Natron og der- paa fortyndet med Vand. Kobolten skiltes fra Nikkelen ved _ salpetersyrlist Kali. Af Kis (II) anvendtes 7 Gram og af Kis (III) 3.2 Gram til den vaade Prøve. Af Kis (ID og af Kis (V) har jeg ogsaa foretaget nogle Ovnsprøver efter Plattners Methode, men med Borax og Stivelse som Tilslag, dog med et Dække af Kogsalt. Resultatet af alle Prøver findes anførte paa følgende 5 Tabeller. Da jeg endvidere har underkastet enhver Række en Beregning ved mindste Kvadraters Methode, har jeg tillige angivet paa samme Tabeller den midlere Feil m, den sandsynlige Feil af en enkelt Prøve f,, den sandsynlige Feil af Middeltallet af 2 Prøver f,, og endelig den sandsynlige Feil af Middelet af hver Række af Prøver F. F | 0.074 | 0.065 | 0.049 | 0.040 | 0.065 E. Münster. II. 2220 | Blæserørs Prø- | Prøver paa | Oms- | | ver. vaad Vei |prover, Ni, Co | Ni. | Co |N,C.| Ni | Co | M, Co l| 4.83 1| 3.06 2.57 049 2.96 2.57 0.39) 2.69 2| 4.83 2| 9.99! 2.44 0.55) 8.183|^ 2:67! 0:46) 2.721 9, 4.89 3] 2.93) 2.44 ..0.49| 2.94| 2,59, 0.35) 2.72 4 5.07 4|. 9.87, 2.57, 0.31! 2.99, 2.55. 0.44! 2.75 9| 5.13 5| 2.93! 9:5 7| 0.37 2.951 2.54) 0.411 2.75 615.13 6| 2.84) 2.35 0.49 2.84 1| 5.19 1| 2.99| 2.53) 0.46 2.81, Middel | 5.01 8| 2.89| 2.44 0.45) | 2.87 m 0.150, . 9| 287| 2.38 0.49 2.90 f110.101 10| 2.74| 2.41, 0.34 | 2.93 0082... | | | å 297 F 0.038 Middel 2.91 2,47 0.44) 2.99 2.02 IT ei m 0.09004085 0.078 0 078 0 052 0. 043 0.096 f,\0.061/0.058 0.052 0.053 0.035 0.029 0.065) . £, 0.039 0.037 0.033) — 0. 05A F,0.019,0.018 0.017/0.024.0. 016 0. 013 0. 020 | brt das sates Trance Beamte he III. Blæserørs Prøver. Prover paa vaad veil NG Co.| Ni | Co |NiCo.| Ni |90o | 11 8.251 7.46, 0791 8.1719 130635 OF 2| 8.68) — — 191." 73). 30:88 S| 8431 7.67.) 0761 82056 0008 4 89351 7939 07628181 Toe 0.60 | 518711 07951 0461 S19] ZAHN ONE 61 8861. 7364. 189 (|. COS 727) Obi 31 3.60 17581 1822 91 84019 7450 2005 | 101 8071 7401 067 | Middel 5511. 7.621 DENS IST 7.27.) Os m | 0345| 0.288 | 0.216 | 0.133| 0216 | 0.148 f, | 0.233 | 0.194 | 0.146 | 0.090 | 0.146 0,190 f, | 0149 | 0.123 | 0.092 7] Lidt om Kobolt- og Nikkelprover, etc. 11 h IV. V. | FUB Frans mn] r | Blæserørs Pro- | | Blæserørs i| Qvns- | É ver. ver. | prøver. | Ni, Co | Ni | Co Ni, Oo | Ni | Co. | Ni, Co | 1 8.00 7.83 0.67 L| 7.21) 617 104 694 | 2 8.19 6.90 1.28 2 | 7.15| 5.96) 1.19) 6.95 3 317.33 6.90) 0.43) 3 | 7.21) 6.02 1.19 7.15 E. 4 7.82. 6.90 0.22 4| 7.03, 6.05|.0.98| 7.15, i 5 | 7.42) 6.84 0.58 5 | 6.97 6.11 086, 7.22 4 6 | 7.67, 6.84! 0.82 6| 7.33|6.05| 1.28) 7.50 4 7| 7.82 7.27) 055 7 | 7.30, 6.26) 1.04) 7.64 : 8 | 7.67 6.84 0.82 8 | 7.15] 6.11) LOM „|, | 9 | 8.07 6.84) 1.22 9 724 623 101 | É 10 17.48) 6.901.058) 10 | 7.30 6.05 125 | ng KROK EE LE MN | m «200 — [fr = fr EFE k f, 03870 1240193| Middel Ti) 6.09 108, 722 i f, |o.1240 079 0.123 m (0.144 0088 0.150 0.263, \ F 0. 611.039 0.061 fi 10.0970.060,0.1010.178 ( TR fa 10.063,0.039,0.066 0.109 | F |0.028 0.017 PE < i Af disse Tabeller sees, at Blæserørsprøverne give et til- fredsstillende Resultat. Den indbyrdes Overensstemmelse imellem disse Prøver er saa stor, at gjør man sig til Regel — hvilket er det almindelige — bestandig af en Forbindelse at foretage to hinanden controllerende Blæserørsprøver, saa vil den sandsynlige Feil af Middeltallet af et saadant Par omtrent være den samme som den sandsynlige Feil af en enkelt Prøve paa den vaade Vei med edikkesurt Natron, eller Middeltallet af to Blæserørsprøver er omtrent ligesaa nølagtig som en enkelt saadan Prøve paa vaad Vei. . tigheden af Prøverne aftager med de større Gehalter i et Nøiag- omtrent ligefremt Forhold. Herfra gjør dog Rækkerne (V) en Undtagelse. —Tager man 0.9 af Middelet af Blæserørs- He E Münster: prøverne af Kis (III), faar man 7.66, 6.86, 0.78. Blæse- rørsprøverne af Kis (IV) have som Middel 7.75, 6.96, 0.79. Differentsen imellem begge 0.09, 0.10, 0.01 ligger imellem de Grændser, som ere angivne ved de sandsynlige Feil F. Ved at sammenligne Blæserørsprøverne og Prøverne paa den vaade Vei af Kis (II), Ringeriget, finder man én meget god Overensstemmelse, imedens denne imellem samme Slags Prøver af Kis (III), Svendal, ikke er fuldt saa god. Differentserne 0.38, 0.15, 0.20 er noget større, end hvad ~ Sandsynlighedsberegningen tillader. Hvilken af de tvende Methoder, der have givet det rigtigste Resultat, kan jeg endnu ikke afgjøre. . Differentserne imellem den tørre og vaade Prøve blive endogsaa lidt større, naar man ogsaa ta- ger Hensyn til Bestemmelserne af Kis (IV) Saavel Jernet * som den overflødige Arsenik har jeg ved begge Rækker af Blæserørsprøver søgt at fraskille saa godt som muligt. Da de paa den vaade Vei fundne Koboltgehalter saavel af Kis (ID som af Kis (III) ere mindre end de ved Hjælp af Blæse- røret erholdte, er jeg tilbøilig til at tro, at lidt Kobolt og maaske ogsaa lidt Nikkel har bundfældet sig med Jernet, uagtet Tilsatsen af edikkesurt Natron var meget ringe. Maa- ske er det ikke muligt at udfælde alt Jernet, uden at lidt Kobolt følger med. | Det havde været mit Ønske at ledsage disse Blæserørs- prøver med flere og fuldstændigere Ovnsprover. At dette ikke er skeet, har sin Grund i den store Vanskelighed, der bar været forbunden med her at erholde rigtig ildfaste Mufler; thi jeg har gjort den samme Erfaring ved Ovnspro- verne som ved Blæserørsprøverne, at en hurtig Smeltning af den arsenicerte Masse i Digelen er nødvendig, saafremt en Forslagning af Kobolt og Nikkel ei skal finde Sted. En hurtig Smeltning kan man kun tilveiebringe i en hed Muffel. F Prid b j på h Lidt om Kobolt- og Nikkelprøver etc. 13 Thi smelter man t. Ex i enDigelovn, saa kan Temperaturen ikke tiltage hurtigt nok, da Ovnen er kold, naar Operationen tager sin Begyndelse og, inden den rette Hede er opnaaet, har almindeligvis Forslagning fundet Sted i større eller mindre Grad. Ikke alene en hurtig Smeltning, men ogsaa en ikke ubetydelig hoi Hedegrad maa man søge at opnaa og saa hei, at den smeltede Arsenmetalperle fuldstændig kan befries fra indlemmede Slagdele. Sker ikke dette, bliver Perlen saa skjør og Slaggen saa fast og haard, at nogen mechanisk Fraskillelse imellem begge ikke er mulig. Forsø- ger man derpaa, springer Perlen i mange Stykker uden at Slaggen fraskilles. Desuden spiller vel ogsaa, naar en rigtig Temperatur har været opnaaet, den under Afkjølingen ud- viklede Arsendamp en Rolle med Hensyn til at løsne Slag- gen “fra Arsenmetalperlen. Ovnsprøverne og Blæserørsprø- verne stemmer godt overens; dog er den sandsynlige Feil af en enkelt Prøve større ved de første Slags Prøver end ved de sidste. Af det Foranførte ser man, at Kobolt-Nikkelblæserørs- prøver, paa den Maade udførte, som jeg har angivet, give et Resultat, der sandsynligvis er ligesaa nøiagtigt som, om "ikke nøiagtigere end Prøver pan den vaade Vei med edikke- surt Natron og ikke staaer tilbage for Ovnsprøver. Da end- videre Blæserørsprøverne er langt billigere at udføre end de to andre nævnte Slags Prøver og fordrer kun ringe Tid— nogle Timer er tilstrækkelige for to— saa synes førstnævnte Prøver efter min Mening at være at foretrække for andre bekjendte. 2. Om Kobberprøver. - Den Methode, som Plattner i sin *Probirkunst mit dem Løthrohre* 4de Oplag anfører for en qvantitativ Prøve paa 14 E. Münster. Kobber for Blæserøret, er en meget delikat Operation. At faa samle alt det reducerte Kobber i det tilsatte Bly, at undgaa noget Tab af Kobber ved den temmelig voldsomme Kogning under Reduktionen, at lede Garingen saaledes, at man standser den i det rette Øieblik, naar Kobberet er gart, er Operationer, som vel engang imellem kunne udføres saa- ledes, at Resultatet er tilfredsstillende, dog tror jeg, at dette hører til de sjeldnere Tilfælde. Er Kobbergehalten i den Forbindelse, der undersøges, ikke for ringe, vil en Mindre- gehalt af hele Procenter ved Prøven efter min Erfaring være det almindelige. I sit lille Skrift „Beitrag zur Erweiterung der Probir- kunst, Freiberg 1849“ yttrer Plattner Side 1011 en Anmærk- | ning, „at Bestemmelsen af en Gehalt af Kobolt, Nikkel, | Kobber og Bly eller Wismuth, saasnart flere af de nøvnte Metaller forekommer tilsammen 1 Ertse eller Produkter, og- saa kan foregaa ved Hjælp af Blæserøret med tilstrækkelig Nøiagtighed* Hermed er ment den Fremgangsmaade, som i „Probirkunst mit dem Löthrohre* 4de Oplag 1865 er at søge Side 612, og som er den Methode, som jeg under Ko- bolt- og Nikkelprøverne har omtalt. Det lader dog ikke til, | at Plattner eller Richter, Udgiveren af 4de Oplag, har vær- diget denne Proberingsmethode for Blæserøret, anvendt sær- skilt for Kobber alene, nogen Opmærksomhed; thi ellers vilde det utvivlsomt være bleven paapeget. Dog fortjener den Opmerksomhed. Efter en Del Forsgg, jeg har an- stillet med denne Methode paa rene Kobberertse og Kob- bersten, har jeg fundet, at man ikke alene erholder et til- fredsstillende Resultat baade for smaa og store Gehalter af Kobber, men et Resultat, som for de mindre Gehalter stemme fuldkommen overens med Kobberets Bestemmelse paa den vaade Vei ved Hjælp af SH, og som for de større Gehalter Lidt om Kobolt- og Nikkelprøver etc. 15 kun er ubetydeligt mindre. Endvidere ere de derhen hø- rende Operationer simple og sikkre og de, der fordrer Bru- gen af Blæserøret, lidet afhængige af dets kunstmæssige Benyttelse. Røstningen, Arseniceringen og Digelsmeltningen foreta- ger jeg ganske paa samme Maade, som jeg har anført under Kobolt- og Nikkelprøverne, og med samme Slags Tilslag under Smeltningen — 600 mgr Borax, der er tilsat Y, Sti- velse og desuden undertiden Glasbiter eller neutralt Borax med '/, Stivelse paa Bunden af Digelen efter Ertsens Be- skaffenhed; intet Dække af Kogsalt. Ved at afdrive paa Kul med Borax for Blæserøret den ved Smeltningen erholdte Arsenmetalperle, viser denne sig ved Jernets Bortfjernelse næsten med en Gang speilblank, men ved Blæsningens Ophgr overdrager Perlen sig strax med en mørk Hinde, imedens tillige tykke Arsendampe gaar væk. Nogen konstant Forbindelse af Arsen og Kobber, hvoraf Kobberet kan bestemmes, erholder man ikke. Deri- mod kan man af Arsenkobberet med stor Lethed bortskaffe Arsenet, saa at man kun har Kobberet igjen. Naar det saaledes ved Afdrivningen af Arsenmetalperlen viser sig, at Arsenkobber er alene tilbage, saa afkjøler jeg den smeltede Perle paa Kullet hurtigt med et Stykke koldt Jern — men kun saavidt at en Styrkning finder Sted — og derpaa fuld- stændig med nogle Draaber Vand. Derved opnaaes, at en fortsat Oxydation af Kobberet pludselig hører op, forhindres, at nogen Bortsprøitning af Arsenkobber finder Sted, og be- virkes tillige, at dette med største Lethed skiller sig fra . Slaggen. Arsenkobberet behandles nu for sig alene paa Kul med Oxydationsflammen, indü] al Arsen er fordampet. Arsen- dampene udvikle sig i lengere Tid meget rigeligt; kun ved 16 | E. Minster. Slutningen af Operationen ser man deres Mængde efterhaan- den aftage, indtil de forsvinde for Øiet, imedens de endnu er kjendelige ved deres Lugt. Kobberet begynder nu i. smeltet Tilstand at vise en blaagrøn Farve. Kan man nu heller ikke ved Hjælp af Lugten erkjende Tilstedeværelsen af Arsen, anseer man Prøven for endt og afkjøler med en Draabe Vand. I kold Tilstand har Kobberet sin karakteristiske kobberrøde Farve og er fuldkomment smidigt. Kobberper- lens ydre Udseende synes undertiden at kunne tyde paa et mindre rent Metal, men desuagtet viser Kobberet sig som rent kobberrødt, smidigt Kobber. For at man kan bedømme Methodens Brugbarhed, lader jeg her følge Resultatet af en Del Prøver, jeg har anstillet med Kobberforbindelser af temmelig forskjellig Gehalt. Å. Kobbersten, B. Kobberkis med 1.3 Procent Bergart (Kvarts), C. ogsaa Kobberkis med 37.7 Procent Bergart (Kvarts), D. Kobberkis med Svovlkis indeholdende 11.7 Procent Bergart og E. en Blandiug af 1 Del af Erts D og 4.84 Dele Svovl- kis; Som Kontrol for Blæserørsprøverne følger ogsaa Be- stemmelser af Kobbergehalten i de samme fem Forbindel- ser paa den vaade Vei og anvendtes efternævnte Fremgangs- maade. Svovlmetallerne bleve dekomponerte med chlorsurt Kali og Salpetersyre; de dannede opløste Salte forvandledes ved Tilsætningen af Svovlsyre og ved Afdampning, indtil de andre Syrer vare forjagede, til svovisure Salte. Af disses Opløsning bundfældtes Kobberet med SH som Svovlkobber og bestemtes som halvt Svovlkobber. Prøven af A. Kobber- stenen paa den vaade Vei er udført af Amanuensis Å. Hel- land, de øvrige 4 af mig. m, f, fj, og F har samme Be- tydning som før. 17 Middel Lidt om Kobolt- og Nikkelprøver etc A. Blæserørs Prøver, 1 56.2 56.175 = 0.161 = 0.108 = 0.059 = 0.054 Prøver paa vaad Vei. 56.69 56.54 56.615, Differents 0.44 B Blæserørs Prøver. 1 33.35 2 33.35 3 33.40 4 33.20 5 33.00 6 33.50 7 33.70. 8 33.60 9 33.00 10 32.80 11 33.00 12 33.40 Prøver paa vaad Vei. 33.92 33.73 m Middel 33.275 m 0.276 f, 0186 f, 0.121 F 0.056 3 3.825, Differents 0.55 Lis Nyt Mag. f. Naturv. XIX. Münster. E. 18 Blæserørs - Prøver. 1 19.0 21993 3 190 4 191 5 =195 bt Prøver paa vaad Vei. 19.59 19.65 Middel 19.22 m * 0.259 f OI. [55 Oat OL: F 0.055 De tre sidste Prøver havde under Di- 19.62 it vents 0.40 gelsmeltningen et Dække af Kogsalt. Prøver. 1. 1.02 Efter Beregning er 2. Ll den rigtigere Kob- 3. 1.0 bergehalt1.00 Proc. Middal 1.04 Kobberet var i disse tre Prøver ikke ganske smidigt, D. Blæserørs Prøver paa| Blæserørs Prøver. vaad Vei. | Jp 5.80 2 b 9H 5.88 3. 5.8 | HODE ER: Middel 5.75 5.84 Differents 0.09 ——— — —— formodentlig en ringe Mzengde Ni, Co i den tilsatte Svovl- kis, Km vm at , Lidt om Kobolt- og Nikkelprever etc. (19 Som man ser angiver Blæserørsprøverne en noget rin- gere Gehalt. Imedens Forskjellen ved 5.84 Procent kun er 0.09, voxer den med de store Gehalter, og bliver ved 33.8 Procent 0.55. Ved 566 er Forskjellen atter noget mindre. Denne noget ringere Gehalt hidrører ganske vist hovedsage- lig eller udelukkende fra et Tab, man lider under D gel- smeltningen. Det kan ikke undgaaes, at nogle meget smaa Arsenmetalperler ikke samle sig med Hovedmassen, men bliver svævende i Slaggen eller flyder op paa Overfladen. Den store Lethed, hvormed Arsenkobberet giver Slip paa sit Arsen, bidrager utvivlsomt meget til, at disse Smaakugler paa Grund af Arsenets Fordampning, hvorved deres speci- fiske Vægt forringes, har Vanskelighed for at synke til Bunds og saaledes forene sig med Hovedmassen. Ved Ge- halter, der ere under 35 pCt., staar Tabet omtrent i For- hold til Gehalten, men over 35 pCt. synes der at herske en anden Lov. Jeg forklarer mig dette Faktum saaledes. Un- der 35 pCt. rives der af den arsenicerte Masse altid omtrent en ligestor Portion, der ikke kan komme til at flyde sammen med Hovedmassen af Arsenmetallet. Men da Gehalten af Kobberet i den afrevne, fordelte Portion er saa meget mindre eller større som Gehalten i den undersggendes F orbindelse er mindre eller større, saa bliver Følgen heraf, at man ved Prøven erholder et Tab, som staar i Forhold til Gehalten. Ved 35 pCt. begynder Arsenkobberet at blive saa betyde- ligt, at dets Letsmeltelighed ikke bliver uden Indflydelse. - Jo letsmelteligere Arsenmetallet er, desto vanskeligere vil noget af det fraskilles og fordeles i Slaggen. Imellem 30 og 40 Procents Gehalt vil den Indflydelse, dette medfører kun bevirke, at det Tab, Prøven lider, ikke forøges med Procenten; men ved en Prøve af over 40 Procent er Ind- 2 * L 20 y E. Münster. flydelsen saa stor, at man faar et mindre Tab; ved 56.6 er det som bemærket kun 0.44. | IPS En Feil, man kjender, kan man anse for ingen Feil. Er y den ved Blæserørsprøven erholdte Kobbergehalt i Pro- center, x den Størrelse — ligeledes i Procent — som man maa tillægge Prøven for at hæve det ved Smeltningen for- aarsagede Tab og man sætter Xi FOURIER BYE Her" onm (A). og af Værdierne x, = 0.09 og yı = 5.75 X4,75 00.40; - y,» 19.22 X34 = 0.55 - Ja = 83.275 X, = 044 - y, = 56.175 beregner a, b, c og d, saa findes + 0.0090141, = + 0.0014355, | — 0.000515, | m = — + 0.000000455. | 1 | | | a b C d i Ved Hjælp af disse Værdier er af Formelen (A) be- 1 regnet folgende Tabel, der for Gehalter fra 5, 10 o. s. v. til- 55 pCt. angiver det Tilleg, der maa tilfgies den ved Blese- røret fundne Kobbergehalt, naar denne ikke skal være be- heftet med nogen konstant Feil. | | Funden | m: | Gehalt | Allg "M ; | 5 | 0.07 | 10 | 0.19 | BI 15 | 0.31 | 20 | 042 | 25 10,50 | a 30 | 054 | 35 | 0.55 | | 40 | 053 45 | 0.49 AT 50 | 045 |! 55 | | | | 0.44 ay | | | | | | Lidt om Kobolt- og Nikkelprøver etc. 21 Har man saaledes ved en Blæserørsprøve fundet en * Kobbergehalt til Ex. af 22.5 Procent, saa vil Tillegget blive 0.46 pCt., og den rigtigere Kobbergehalt saaledes være 22.96. Det følger naturligvis af sig selv, at de uundgaaelige Obser- vationsfeil derved ikke raades Bod paa. Jeg skal ikke und- lade at bemærke, at Formelen (A) ikke længere gjelder for Gehalter, der er lidt større end 55 Procent. Til Slutning lader jeg til Sammenligning medfølge Re- sultatet af nogle Kobberprøver, der ere udførte af de Berg- studerende Roll og Corneliussen dels ved Anvendelsen af den modificerte Svenske Probermethode (Kerls), dels ved Anvendelsen af Parkes Methode ved Cyankalium. A, B, C og D ere de samme Forbindelser, som jeg har proberet ved Hjælp af Blæserøret. Kobberforbindelserne bleve ved den første Methode dekomponerte med chlorsurt Kali og Salpe- tersyre og forvandlede til svovlsure Salte. Det udfældte lobber blev, efterat det var ophedet frit i Luften paa den almindelige, foreskrevne Maade og veiet, atter ophedet til Glødning i et Vandstofapparat og nok en Gang veiet. Begge Angivelser, den første market Luft, den anden Vandstof findes anførte nedenfor. Ved Parkes Methode foregik De- kompositionen af Svovlmetallerne med Svovlsyre, hvortil ef- terhaanden sattes Salpetersyre. Den sidste Syre fordampe- des saavidt muligt. R, Roll, C. Corneliussen. Den modifieerte svenske Probermethode: A. Luft, Vandstof. Differents. R. 55.42 55.00 0,42 C. 56.00 55.20 0.80 B. GERT EE 31.25 0.15 C. 32.78 32.0 0.78 22 | E. Minster. Luft. Vandstof. Differents. | C. 5 R. 187 18.4 0.30 T 182 17.8 goto D. B.6.25 5.85 0.40 C. 6.10 5.84 0.26 Parkes Methode. A. B. I ee 32.43 5.45 Bi oo ae i : | x | 30.88 | 5.49 53.77 | 5.23 C | | ior OE x en Efter min Formening ere de af de Bergstuderende her anførte Prøver foretagne med Omhu. Titreringen med Cyankalium, hvilken jeg overvar, antager jeg ikke kunde udføres bedre. Om en eiendommelig algebraisk Oplesning af kubiske Ligninger, af E. Münster. 1. Der gives flere forskjellige Methoder, ved hvis Anven- delse man kan opløse en kubisk Ligning, men saavidt mig bekjendt føre alle de hidtil benyttede til en Resolvante af anden Grad, hvis :Rodder, hvilken Methode man end anvender, ere afhængige af en og samme Rodstørrelse: å +bi+a%e — tuf a?b? — Label naar den kubiske 4 ea 2 _ Ligning er af Formen: | y?+3ay?+3by+c=o (L) Er denne Rodstørrelse reel, har som bekjendt den ku- biske Ligning kun en reel Rod; er den derimod imaginerr, har Ligningen alle 3 Rødder reelle. Rodstørrelsen afgiver saaledes et meget vigtigt Skjelnemærke imellem disse to . Klasser af kubiske Ligninger. Der gives imidlertid en anden fra de hidtil bekjendte ganske forskjellig algebraisk Opløs- ningsmaade for 3die Grads Ligninger, hvorved man erholder en Resolvante,: hvis Ligning ikke er qvadratisk, men bi- qvadralisk, og erholder Udtryk for den kubiske Lignings Rødder, hvori Rodstørrelsen: 1 3 3 2 3- qune e 2 Aa V 1° + br + ac 1 a?b? + 5 abe ikke forekommer. Jeg antager at denne Opløsningsmaade frembyder nogen Interesse og vil jeg derfor anføre den. 24 E. Münster. ED 2. Udfører man i Ligningen: (x+s+qV x+m)? — Lk (xtr+pV x+m): M Kuberingen, ordner Ledene efter Potentserne af x men 1 to Grupper, saaledes at i den ene Rodstørrelsen V x+m ikke forekommer, og i den anden denne optræder i hvert Led _ som Faktor, samt dividerer alle Led med 1—k°, faar man 8 de PE ae eh: DER: m [er —k? (Pema rS Ir ): a 8q2sm+s*? —k3 (3 p?rm+r?) 1 — k3 3.(q — köp) » ud + 695 -k (på + 6pr), + xem ( PE» Te ao sm + 3qs? — k? (p? m + 3pr*) )=2 3 1 — k? Opstiller man den Fordring, at den Stgrrelse, hvormed Varm er multipliceret, skal være = o for alle Verdier af x, saa maa man have ‘q —kp—0o (4.) q3 + 6qs — k3 (p? + 6pr) — 0 1483 . q*m + 3qs? — k? (p?m + 3pr?) — o (6.) og man faar af Ligningen (3) kun e ul c TA x? PET GE 5 i SEES ye + 82 k 3 2m + pr + r? wane El p*r4 =) , 9q*sm +8s°—k? (8p*rm + r?) 1—k? ik) Oplosning af kubiske Ligninger. 25 tilbage, der fremstiller en kubisk Ligning. Gjør man nu Koefficienterne for de forskjellige Potentser af x i Ligningen (7) lig med Koefficienterne for de tilsvarende Potentser af x i en almindelig kubisk Ligning (1), nemlig: BT n a (8.) D x | q?m +q’s+s? — k’(pfm+p’r+ r?) —p (9) 1 | rer perm +r?) —, (10) bh — Es i saa har man til Bestemmelsen af de ubekjendte 6 Størrelser k, m,p.q,r. s 6 Ligninger, og man vil finde, at man kan bestemme benzvnte Størrelser, uden at man træffer paa Ligninger. som man ikke kan behandle uden ved Hjælp af den almindelige 3die Grads Ligning. Paa følgende Maade foretager man formentlig lettest Opløsningen af Ligningerne. 3. Af Ligningen (4.) findes k? — 3. indsættes denne Vær- p die for k? i de evrige 5 Ligninger, faa de saadan Form: p (q*.+ 635) — q (p? + 6pr) = o (11.) p (qm + 39s?) — q(p’m + 3pr?) — o (12.) eet 2) (13.) pu | p(q*m +q?s + så) + q(p?m * pr+r?) —p (14) pu p (Sq*sm +8?) ;-q(3p*rm + r5)... e (15) p--4 Af Ligningerne (11.) og (13.) findes | | | 26 M E. Münster. hr. t r—a+pq— gc p(pte (16) ! 1 ogs—-atpq— g-q(p*q) (UT) p eller q = o, eller p = q give intet Resultat. 1 Af Ligningen (12) findes. IE r2 — 32 m==—3 (CT) (18) og indsættes Værdierne for r og s, faar man 1 | m—a+pq— 45 (P+V” (19.) Overfgrer man Værdierne for m, r og s, bestemte ved : p og q, i Ligningerne (14.) og (15.) og reducerer, bliver 2 (a+ pq)? — 2pq (a + pq) + Fr pq (p +4)? —b (20) 2 og (a-pq)* — 3pq (a + pq) + 3-PY (a + pa) (p * *- 1 4—=p — gg Pa(p*q* =e CI). AV) e 2v (a + v) + E vu? —b (22) og (å tv)? — 3v(a+ W?+ vu (a & v) 1 + 97 NU = aoe) Af Ligningen (22.) findes u? = = (b + 2v(at+v) — (a+v)?) (24.) hvilken Værdi indsat i Ligningen (23.) giver (a+v)* — da (a + v)? + 6b (a + v)? — i | Sættes p+q==u og pq = v. erholder man ; I — 4c (a + v) + 4ac — 3b?- = 0 (25.) == 2b + 4 W E: +b? tare - À arb? — © abe Fer PERI 07 Oplesning af kubiske Ligninger. 27 Opléses denne Ligning paa Ferraris Methode, faar man som Resolvante: — 6bz? + 12b?z + 24b (4ac — 3b» — 16c? — 16a? (4ac -- 3b?) = o (26) Ligningen (26.) kan, som man let bemærker, skrives saaledes: EB [z — 2b)* — 64 = + b5 +a3¢ — ath? 2° + abe) = altsaa 3 = 2b+4R (27) naar Rodsterrelsen kaldes R. Som man vil se, optræder i Udtrykket for 2, Ligningen (27.), under Kubikrodtegnet den samme Størrelse, som ved de almindelige Opløsninger af kubiske Ligninger forekommer under Kvadratrodtegnet Ved Hjælp af z findes nu ph + 8 (223 - 3ab-« > - 3ab+c) (28° V5 - 6b 6b+z og ved at indsætte R Be R + 22? -3ab+ c) (29) =+Var—beR+ / 2a: -t : Va?-b+R Da E: = (p qD?, faar man | ar Så (3 VÆRET b) VF — 9 (a? - fé T 5) (30.) 1 1— sp/2v(a Vv? — a* — 5 — V/v? — 9a -p) o 28 E. Münster. 4 Bortskaffer man i den kubiske E (1.) andet Led, faar den fglgende Form: e 8 (a? — b) y + 2a? — dab +c—= 0 (82) Sættes - (a? - b) — b', 2a? - 3ab +c—c'bliver Ligningen (29.) aces VER a Det samme Udtryk for y vilde man have faaet, hvis man i Ligningen (29.) havde sat à — o Man behøver saaledes blot at betragte den kubiske Ligning, i hvilken andet Led er bortskaffet. Sætter man i Ligningen (29.) à — 0 og multiplicerer Tælleren og Nævneren i Broken C Uc. med V R2 + bR+b? og lægger Mærke til, at RS — bi — B bliver hvor 2 "s eus FR har samme Puig som VES b naar c er positiv, men modsat Fortegn, naar c er negativ. Af Ligningen (33.) sees let, naar R for Simpelheds Skyld blot betyder den reelle Kubikrod af ie +b |, at valtid har 2 reelle og 2 imaginere Rodder, saafremt b og c ere reelle*). WR b eller VE +b3 E —b er nemlig altid reel for hvilkensomhelst positiv eller negativ Værdi : *) En Undtagelse danner det Tilfælde, at A +b? er = o, thi da er alle 4 Rødder reelle, de 3 ligestore, hver lig — V ; den fjerde lig + 3 V —b, Oplesning af kubiske Ligninger. 29 c2 1 afb Er b positiv, saa er (z+ bi > b: er b negativ RAD ) c? 1 og Talværdien af b? < 4^ TTS Dany" + by po- 4 2 sitiv; og er Talværdien af b? > T saa er — b som positiv » 2 LÖR storre end bs +b?) , der er negativ. Ligeledes er 2V R2? + bR-- b? som er — ] zn altid reel. Derimod bliver andet Led i Udtrykket for v imaginært, naar man sætter — foran 2]/ R? + bR + b2, da denne Rodstørrelse altid er større end R+ 2b, thi "t (2) R2 +bR + b*)* — 4R2 + 4bR + 4b? CR + 2b)? — R? + 4bR + 4b? men da 4R? + 4bR + 4b*;> R? + 4bR + 4b? saa er 2V R? + bR + b? > R+2b Endvidere har v den ene reelle Værdi positiv og den anden negativ. Dette indsees saaledes: A(R? +bR+b?) > (2R + b)? følgelig 2?VR*+bR+b? > 2R+b R+2b — R+ 2b _R-9b42V PORT ba > Rob 9 08 V -_R-»+2yR+bR+ıb> Y R— b Da nu altsaa andet Led er større end første Led i Formelen for v, saå vil v være positiv, naar andet Led har positivt Tegn, og negativ, naar andet Led har nega- tivt Tegn. Lader os fremdeles betragte Eormelen (33.) med Hen- syn til de to reelle Værdier af v. Antages først baade b og c positiv. Bliver i Ligningen (33.) R — b, deterc-—- o, 30 E. Münster. | å bliver første Led o, og v har 2 reelle Værdier, som er hinanden lige, men med modsat Tegn, nemlig v=+Vb.V — 342 v2 j - | bg ye Vb.) Sendes Faar c en Verdi, bliver ogsaa første Led i Formelen for v gjældende. I. andet Led tiltager den positive Del 2V R’+bR+b?; ligeledes den negative Del — R seh men negativt. Denne Tiltagelse vedbliver. indtil b i Forhold 1 li hvorved Udtrykket for v bliver =P & Says til c er lig o, hvorve y | i === (=) +(3 eller y, == (4c)? Of vo. Er b negativ og c positiv, faar v, naar c bliver o, lige- ledes, som naar b er positiv, 2 Værdier. der ere hinanden lige, men med modsat Tegn, nemlig: v=+V pb V 3+2V3=+Y 5, 254246 Va —Y. I VIS 3 FV ho 54948 Va? > —b og vj? < — 9b 19 qe BE | Er R=(7+b)’ — 04,| Sa er Mi Ve. sy D og Vo — — Y —b. Imellem c = o og c — 2]/ Ds tiltager vi fra + Vb. 254246 til ]/—b.3 og v, formindskes Ara VED. 254946 til Y —b Bliver c større, bliver vi > +3 V—b og v, 4 — Vb og naar b i Forhold . . ; 1 e 1. e 1 til cer lig o, faar vi som før omtalt v — (5) 4 (sy | LA Naar c er positiv er de to reelle Værdier, v har, gom came yy" rå — hv prp — SST S. => e A— å UA Ls AF - a Er. 2% E M Oplosning af kubiske Ligninger. 31 v=+VRb+V -R-Mm+2V R?2+bR+b? (AV R—b— Vv — R—2b+ 2)/R? + bR+ b? og de to imaginzre v,——V R-b+V — R— 25-2V Re+bR + b VRP ER BV RR Er c negativ faar v de samme Verdier, men med modsat Fortegn. Dette sees af Ligningen (25.), naar man i den setter a — o, hvorved den bliver | v* + 6bv? — 4cv — 3b? =o (34.) Enten man nu i denne Ligning sætter — v for v eller — c for c, bliver Resultatet det samme. Hvad p og q angaar, hvis Ligninger, naar a er — o, ere 1 ng A= + 9b | Simos, 31/7 ity DE: 35. F 2 2v 2v ) p 1G] + 9b = —— 3 V art FRET V M + JD 36.) 1 2 ( 2v 179% ) saa ere de reelle, naar v er reel i folgende Tilfælde : 1) naar v og ber positive, 2) naar v er positiv og b negativ og v? > — 9b og 3) naar baade v og b ere negative og y? < — b. pr _ (öv? +9b+3 Va b)@2+9b)) (37) og q? — a (5v2 + 9b —3]/(v2 + by(v? + 9b)) (38.) er reelle; 1) naar b er positiv og 2) naar b er negativ og tillige v? enten er større end — 9b eller mindre end — b. Indsætter man v —3]/ —b eller v — |/—b i Lignin- gen (34.) og søger en Ligning imellem b og c, finder man, at for begge Tilfælde bliver | | 32 | «E Münster. : VE c2 FG re 063 Ligningen (39.) angiver saaledes den Grændse, som den negative Værdi af b ikke maa overskride, uden at p og q ophører at være reelle, men tillige angiver den som bekjendt, naar b voxer fra o af negativt, det Forhold mellem b og ci en kubisk Ligning. naar alle 3 Rødder begynde at blive reelle. Di Efterat nu Værdierne for k, m, p, q, r, s er bestemte, ville vi nu, for at finde Rødderne i Ligningen (1. gaar tilbage til Ligningen (2) (x<+s+q V x+m)’—kHx+r+pVx+m),, af hvilket sidste Udtryk erholdes, naar Kubikroden uddrages x+s+qV xtm—k(a+r+pV x+tm) (40.) Bortskaffer man Rodtegnet, og opløser den herved fremkomne qvadratiske Ligning, faar man ji + (q — kp) Va kp)? — 4 (1—k) sn . Indsettes Verdierne for k, m, r, s bestemte ved p og q, saa bliver Opløsninger af kubiske Ligninger. 33 i. dr 3$ü—kG—kn— 3 a tpg) + Lg) (p+ q)Cp3+g)) ER VI "EP 21 — k) (s — kr) — (q — kp — G7 — ^ (9(s + pq) 1 »* «Aog! (p + q) (på + q*) — (pq)? 3 (p3q3)2) 2(1 — k) (s — kr) — (q — kp?) 9d — ky? dria: +2 (pq) (på + q3)2 (på + q$ — 4g)? 1 [Pita d s—kr—mü-k = 5 (p +90 (p? +q2+(pq)?) 4(1 — ale — k) = 2 ap” - Gi (på + de — ogå (q — kp)? — 41 — k) (s — kr — m (1 — k)) = 2 o 2 2 SE RARE 4 ae Spits qM 3p3 KP" + gar (pq) == — 3p3 Der (på m q3)2 Na Va — kp? - 4 (1- k) (s-kr-md - k)) DN TA —3 a= >? V/Ca-kp} - 40 - Àj is-kr- md -k))= == op! qi eq gi — VI x=— (a+pqgt Too! (på q5* (på + q? — 405 + Spa? (på qb: (på VE == (a + pq — g Gg på + ah - 135 xy 3] ip] q* + 2(pg)*) 34 ods. Miuster,; De to Værdier for x bliver saaledes: u 2 | | x,— (a+ pq — 3 PD (på + på)? (ap? + Bqi)?) (43) it À | Xe — — (a + pq — 3 OD (på + 45” (Bp +aq5)») (44) naar o og ß betegne de tvende imaginære kubiske Rødder af Enheden. Ligningen (2.) giver foruden sts+tqV stm—=k@+r+pV x+tm) 0gsaax+s+tqVx+m—okka+tr+p V x+m) (45.) ogx+s+q)/x+m—B8kx+r+pl/x+m) (46.) naar a og B har samme Betydning som før. 4 Gaar man ud fra Ligningen (45.) eller Ligningen (46.) for at bestemme x, kommer i Ligningen (41.) istedetfor k enten ak eller Bk. Da af Ligningen (42). ym ans 1 saa bliver ak an på Bq; og Bk — —- ps Tilstedeværelsen af "E i Ligningerne (43) og (44) hidrører fra, at man i Ligningen (41.) har indsat Værdien 1 for k— 1 Vi behøve saaledes for at finde Værdierne p? for x af Ligningerne (45.) og (46.) kun at sætte « eller B foran qi i Ligningerne (43.) og (44). Derved findes kun en ny Værdi til for x, nemlig: T1 ar | 1 1 i Ky ETAT Bq— (pop + agi) Oe DECR Opløsning af kubiske Ligninger. 35 Stillede efter hinanden bliver de tre Rødder i Lignin- gen (1.) som følger: xi— —(a+pq — à (pa)! (pi + qi)? (api + Bq) (43) X, =— (a+ pq — = (pq) (på + q3)? (Bp? + aq3)”) (44). E GP Bar (pq)? (pi + 293)” (på Bq5)?) (47.) eller 1 1 1 * 1 1 x,— — a+ 3 (pq) (Bp? (p — 29) + aq? (q — 2p)) 48. | Iran 73 1 1 | X,— — at à (pg)? (ap? (p — 2q) + Bq? (q — 2p»). (49.) | | | 1 1. D 1 h , Xs — at 3 (pg)? ( på (p —29g)*q*(q— 2p)) (50). \ Af Ligningerne (43.), (44) og (47.) findes 3(Xı tär ( VA RE evi op? + aq? (51) v3 W un un +v3—=Bpi+aqs (52) v3 3 | Best yå — "E + qi (53) i v naar Værdien pq—— v som før benyttes. Under den Form for Ligningerne kan man vel lettest finde Verdierne for x,, X, Og X3, naar først | € VG Etat sags gin = V3 M== V iat ap) + bø (55.) v3 3% 36 E. Münster. ptem (56.) v3 ved Hjælp af Ligningerne (37. ) og (38) og (51), (52.) og (53.) ere bestemte. Af (54), (55.) og (56.) faar man atter Xj=—=24—=YVY+ E (L — yip (91.) gje ger a gv (M— v3)? (58) z,———a- EN vip (59. Af Ligningerne (43.), (44.) og (47.) findes 3 V E FAT a (på +93 (xp? + Bq?) = À va | ES (p? + qi) ) gp: + aq) "I v3 V SE TA) _ på agi) (på + Bq?) = > v3 Heraf erholder man 1 1 =(p? + q$) (p + q) 19 = (ap? + Bq") (p + q) 1 1 py = (Bp? +aq?)(p + 4) men da o+B+ 1 —0 saa bliver Ap. + Av + py — 0 eller V &+tar)@&,+tarv+V +a+v)(X3+ åa + v) +V (x,+a+Vv)(x,+a+V)—0 (60.) en merkelig Ligning imellem Rødderne af en kubisk Lig- ning og Størrelsen v. Oplosning af kubiske Ligninger, 37 6. Sætter man de 3 Rodder af en Ligning af 3die Grad (1.), naar a — 0 Xı= Ap? T Bq? Xo= "TE T 8Bq* X3 = BAp3 + aBq3 hvor « og B har samme Betydning som før, saa findes AB (pg)? =—b 7 A’p+B’q= — c Er A=1 og B=1, erholder man som bekjendt den almindelige Opløsning af kubiske Ligninger; men lader man Å og B være hele Functioner af p og q, og saaledes, at Roden x, bliver en symmetrisk Function af disse Størrelser kan man finde nye Oplgsninger for kubiske Ligninger. Jeg vil blot indskrænke mig til at vise, hvorledes en Op- løsningsmaade, der i det Væsentlige stemmer overens med den, jeg har fremsat, saaledes kan erholdes. Gjør man E cp = 300 (p + mq) 1 1 B = 3(P9)? (q + mp), faar man af Ligningerne (61.) og (62.) pg (p + ma) (q+mp)=—% — pq (p + mq)?p + (q + mp)*q) = — 27c eller pq ((m? + 1) pqg + m (p? + q2)) = —9b (68.) pq((p? + q?)?-- m(m? + 3) pq (p? + q?) + 2(3m?-1) p?q?)=-27c(64.) Af Ligningen (63.) findes (Cm? + 1) (pq)? + 9b) mpq hvilken Værdi indsat i Ligningen 64.) giver, naar pq settes = u | pug ble & 38 E. Münster. C 9b(m? + 2) 2 27cm? a 81b? (m? — 12" "(m (UD UA 1)? (m? —1)? | Opløses denne Ligning paa Ferraris Methode, erholdes som Resolvante ~ =0 (65.) 9b(m?+2) > NI MOD)? + 2) ~ Ga? — 1) * @?— D3 (m Dre 27c)*m* zu | ro (62. - Forlanger man nu, at Ligningen (66,) skal kunne op- løses ved en enkelt Uddragning af Kubikroden eller have Formen x? + 3kx? + 8k2x + h = o (Ob? (P. + 23210112 720pP saa maa Y Gabe qp pad ENSE m= + 2, Indssttes m?= 4 i Ligningen (65.), faar man u*--6 bu? — 4cu — 3b? =o og i Ligningen (66.) y? — 6by? + 12b?y — 72b? — 16c? = o eller 7-2 [b+ Ves ee] hvoraf findes Bidrag til Norges Insektfauna, Beretning om en i Østerdalen foretagen Reise i 1870 | C y H. BIERB KE. Eiter i Aaret 1848 at have gjennemreist. enkelte Dele af Østerdelen for af undersøge Dalens entomologiske Fauna, ansøgte jeg iaar og erholdt af det akademiske Kollegium et Reisestipendium for ved en gjentagen Undersøgelse af en Deel af Dalen at supplere de dengang gjorte entomo- logiske lagttagelser. Af denne Grund gjennemreiste jeg i Sommer Præstegjældene Elverum og Aamodt ligetil Stor- søen, medens mine Undersøgelser i 1848 mere gjalt den vestligere Deel af Dalen, nemlig en Deel af Aamodt, Store Elvedalen, Rendalen og Tyldalen ligetil Tronfjeldet. Idet jeg som Resultat af disse Undersøgelser af Øster- dalen, hvilke begge Gange indskrænkede sig til Maanederne Juli og August, vedfoier en Fortegnelse over de fundne Insekter, saavidt jeg ved de mig tilgjængelige Hjælpekilder har været istand til at bestemme samme, vil jeg først ved- foie en kort Beskrivelse af de Lokaliteter, som under disse tvende Ophold i Dalen have været Gjenstand for mine Undersøgelser. ht in 1 40 H. Siebke. Da jeg foruden i de Østerdalens Fogderi tilhørende Præstegjæld ogsaa i Fortegnelsen har optaget enkelte Arter, der under Reisen bleve samlede paa Hedemarken, vil jeg kortelig nævne de specielle Lokaliteter, som kunne findes anførte fra denne Egn. Ved Hamar gjordes Excursioner henimod Ruinerne samt omkring Gaardene Togstad og Kjo- — nerud i Stange Præstegjæld. I Løiten undersøgtes Terrainet omkring følgende Eiendomme: Engelshoug, By, Løken, Hølingstad, Grimset, Hogstad, Sande og Skøien, samt i Rommedal omkring Hørsand. De gjennemreiste Dele af Østerdalen ere beliggende mellem 61° 46' og 62° 10’ n. B. og 28° 20' og 29° 20' s, L.; de gjennemskjæres for en Deel af Glommen, som i Aamodt optager Renelven, der fra Storsøen gjennemløber den øst- ligere Deel ef Præstegjældet. Langs begge disse Elves Bredder er det, at Dalen hovedsageligen. er opdyrket og bebygget, medens den øvrige Deel for Størstedelen dannes af sammenhængende Skovstrækninger, fornemmelig bestaa- ende af. Gran og Furu, i hvis Bund, især Furuskovens, den fanerogame Vegetation saaledes er fortrængt af den cryptogame, at man paa lange Strækninger ikke kan opdage en Blomst- Her er saaledes et fattigt Feldt for Entomologen, og han seer sig paa denne Maade blot henvist til de Partier, hvor de opryddede Skove have tilstedet en paa Planteverdenen mere indgribende Kultur, hvis Resultater paa de forskjel- lige Steder, alt efter Jordbundens Beskaffenhed, vise sig meget afvigende, idet Sandet, som paa mange Steder er; om ikke den eneste, saa dog den hovegsagelige Jordart, betinger en mere gold Vegetation, medens Tilstedeværelsen af Kalk og Skiferformationen viser en frodigere Vegetation og et for Entomologen rigere Feldt. De Partier af Østerdalens sydligste Præstegjæld, Elve- HE 1 bd sm —Á | d LI 5 i LES TY dE " å : Entomologisk Reise i Sommeren 1870. 41 rum, hvor jeg har foretaget mine Excursioner, ere Omegnen omkring Markedspladsen, Leiren kaldet, samt Grunsets (630, o. H.) vidtstrakte opdyrkede Marker, der især langs Glommens Bredder ere omgivne af en yppig Plantevæxt, bestaaende af Krat af Salices, hvorimellem forskjellige blom- strende Planter, Achillea, Epilobium, Pimpinella, Chrysanthe- mum, Galium, Sabiosa og Solidago tildels udfylde de sandige Mellemrum. Paa Glommens østlige Side besøgtes det mere golde Terrain omkring Gaardene Langsletten og Bonderud. I Aamodt excurreredes især i Omegnen af Gaardene Aaset (750' o. H.), der ligge ved Kongeveien paa en Båkke- skrænt, hvorfra de store opdyrkede Markstrækninger gaae ned mod Glommens Bredder; især viste Partierne langs med Aastaelven, der falder ud i Glommen, ved sin Blanding af Løv- og Naaletræer, Braater bevoxede med Birk, Asp, Or og Hæg samt Salices, en frugtbar og afvexlende Plante- bund. Her fandtes de for Videnskaben ny Arter Cordylura similis (mihi) og Erioptera quadri-vittata (mihi). Søndenfor Aastaelven undersøgtes Terrainet mellem Kværner og Ny- gaarden, hvor der voxer en Deel store Birketræer, og hvor store afhugne og forraadnede Stammer og Stubbe vare be- oxede med Boletus. Her fandtes den for vor Fauna ny Aradus varius. Nordenfor Aaset gjordes Excursioner omkring Skræd- derstuen, Bechsminde og langs Glommens Bredder til Nabset Sund. | Medens Jordbunden overalt paa den vestre Side af Glommen er sandig, bliver den paa Østsiden skiferagtig og indeholder en større Mængde Kalk (ved Gaarden Berger skal være et Kalkbrud). Herved mærkes strax en Forand- ring i Vegetationen; store Aspe, Almetræer og de intet andetsteds i Dalen forekommende Nøddetræer voxe her 42 H. Siebke, frodigen, ligescm mellem Træerne Jordbunden, der paa mange Steder er fugtig, viser en tilsvarende Forandring af urteagtige Planter. Det har strax Indflydelse paa In- sektfaunaen, og min ser her Insekter, som ikke forekomme paa den anden Side af Dalen. Strækningen mellem Gaar- dene Glomstad, Berger og Nabset maa uden Tvivl ansees for det for Entomologen mest lønnende Feldt i Aamodt, og fandt jeg her foruden flere sjeldnere Arter der for Faunaen ny Acanthomya dubia. Følger man Veien, efter at have sat over Glommen ved Kildesund, nordefter, kommer man gjernem uendelige Skove, hovedsageligen af Furu, indtil man efter 2 Miles Reise i disse ensformige Trakter naaer til Diset-Gaardene, hvilke med sine opdyrkede Marker og med sit lille venlige Kapel ligge ligesom en Oase i Ørkenen. Derfra til Løsset atter Skov og saa igjen til Storsøens nederste Ende, hvor Sjø- bunden er den sidste Gaard søndenfor Søen. Baade ved Løsset og Sjøbunden gjordes Udflugter i nogle Dage og fandtes her foruden flere for vor Fauna ny Arter ogsaa 2 for Videnskaben ny Erioptera areolata (mihi) og Tipula . opaca (mihi). Følger man derimod, istedetfor at satte over ved Kilde-Sund, den egentlige Postvei langs Glommens vestlige Bredder, kommer man ind i Store Elvedalen, der har et mere skiferholdigt Terrain, end Dalens sydligere Dele. Her blev foretaget Excursioner dels omkring Messelt-Gaardene, men iser omkring Vestgaard (827' o. H.), hvor Glommen ved flere Bugtninger og Spaltninger danner storre og mindre Øer og Holme. Her sætter man over Kopangsundet, og forlader Veien nu Glommens Bredder og strækker sig mere mod Øst. Terrainet hæver sig meer og meer, idet Veien fører over det med Naaletræer sparsomt bevoxede Mora- Entomologisk Reise i Sommeren 1870. 43 fjeld, der danner Grændsen mellem Store Elvedalen og Rendalen. | I Rendalen var Akre, der ligger 3 Miil fra Storsøens nordlige Ende, min Station, hvorfra mine Udflugter især gjalt Partierne langs Akre-Aaen og Løsnæs Søen. Min nordligste Station i Østerdalen var Engen (1674' o. H.) i Tyldalen. Her foretoges Excursioner især til de med Birke, Sølje, Oretræer og Granbuske bevoxede Bakkeskrænter og omkring Tyslaaen, samt til Tronfjeldet (5451' o. H.), som jeg besteg et Par Gange, dels over Hougsæteren, i hvis Nærhed der findes Kobbergruber paa den saakaldte Lilletroen, dels forbi Gaarden Øverby og Rundsæter-Vangen. Udbyttet af de af mig i Østerdalen foretagne Under- søgelser vil efterfølgende Fortegnelse vise. Den indeholder 1251 bestemte Arter*), hvoraf 53 Arter ere, forsaavidt mig bekjendt, nye for Norges Fauna og 4 nye for Videnskaben. Disse sidste samt 13 nye Varieteter har Jeg i Forteg- nelsen beskrevet. FORTEGNELSE over de i Østerdalen fundne Insekter. Coleoptera. 1. Cicindela sylvatica Lin. Den almindeligste Art fra Elverum til Engen i Tyldalen.. 2. Cicindela campestris Lin, funden i Elverum. *) Foruden disse bestemte Arter ere omtrent 200 Arter formedelst Mangel af literaire Hjælpemidler ikke bestemte; disse henhøre især til Ordenerne Hymenoptera, Lepidoptera og Neuroptera. 44 H. Siebke. . Carabus catenulatus Scop., funden en Gang ved Løsset i Aamodt 2. Aug. Carabus violaeeus Lin., ved Aaset i Aamodt, Carabus glabratus Payk., ved Leiren og Grundset i Elverum. | Carabus hortensis Lin. ved Engen i Tyldalen. Cychrus rostratus Lin,, et enkelt Exemplar ved Løsset i Aamodt, 5. Aug. Nebria Gyllenhalli Schönh,, ved Engen i Tyldalen. Notiophilus aqvaticus Lin., ved Aaset i Aamodt. « Loricera pilicornis Fabr. —Almindelig i Elverum og Aamodt. . Clivina fossor Lin. ved Vestgaard i Store Elvedalen. Elaphrus uliginosns Fabr, ved Leiren i Elverum. Elaphrus riparius Lin., ved Aaset i Aamodt. Bembidium argenteolum Ahrens., ved Aaset. Bembidium Fellmanni Mannrh., under Stene ved Stor- søens sydlige Ende, 3. Aug. . Bembidium Pfeifü Sahlb., ved Nabset i Aamodt. Bembidium olivaceum Gyll., ved Aaset og Nabset i Aamodt. . Bembidium Bouxellense Wesmael., ved Engen i Tyldalen. . Bembidium celere Fabr., i Elverum ved Grundset, Bembidium nigricorne Gyll., ved Leiren i Elverum. . Bembidium pusillum Gyll, i Elverum, Trechus paludosus Gyll., ved Storsøen 3. Aug. Trechus secalis Payk., ved Aaset i Aamodt. Patrobus excavatus Payk., ved Storsgen 3. Aug., samt paa Tronfjeidet. Miscodera arctica Payk., et enkelt Exemplar ved Storsøen. | . Cymindis angularis Gyll., under Stene ved Aaset. « Dromius truncatellus Lin, ved Aaset. 28. 29. 30. 31. 32. 33. 34. 35. 36. 37. 38. 39. 40. 41. 42. 44. 45. 47. 48. 49, 50. 91. 52. 53. 54. . 55. 56. 57. Entomologisk Reise i Sommeren 1870. 45 Feronia cuprea Lin. Almindelig ved Grundset. Feronia lepida Fabr, i Elverum og Aamodt, ssmt ved Hamar. Feronia nigra Fabr. I Elverum og Aamodt. Feronia leucophthalma Lin. Almindelig i Aamodt. Feronia oblongo-punctata Fabr., ved Aaset. Amara spinipes Lin., ved Grundset i Elverum og ved Engen i Tyldalen. Amara fulva Deg., ved Vestgaard i Store Elvedalen. Amara plebeija Gyll. og på Amara familiaris Duft, ved Hamar. Amara apricaria Fabr. Almindelig ved Aaset og Løsset i Aamodt. Calathus micropterus Duft, ved Aaset. Calathus melanosephalus Lin., ved Aaset og Løsset. Calathus fuscus Fabr., ved Aaset. Calathus fulvipes Gyll, ved Grundset i Elverum og Aaset. Anchomenus assimilis Payk., ved Aaset. Anchomenus serpunctatus Lin, I Elverum og Aamodt. Anchomenus parumpunctatus Fabr., ved Aaset. Anchomenus viduus Panz og Anehomenus versutus Gyll ere begge fundne i Elverum. Anchomenus gracilis Strm., ved Grundset. Badister bipustulatus Fabr., ved Aaset i Aamodt. Harpalus ruficornis Fabr. I Elverum og Aamodt. Harpalus aneus Fabr, Elverum og Aamodt. Harpalus latus Lin. I Aamodt. Stenelophus Gyllenhalli Th. I Elverum. Hydroporus palustris Lin, ved Grundset og Aaset. Acilius sulcatus Gyll. I et Kjern ved Løsset i Aamodt. Dytiscus latissimus Lin. Funden for flere Aar tilbage 46 58. 59. 60. 61. 62, 63. 64. 65. 66. 67. 68. 69. 70. 11. 72. 73. 74. 15. 16. (We 78. 19. 80. 81. 82. H. Siebke. i en Dam ved Houmb i Elverum af Hr. Ritmester B. Lund. Macrodytes marginalis Lin. I Elverum. Ilybius uliginosus Lin. I Elverum. Itybius fenestratus Fabr. I Elverum og Aamodt Rantus bistriatus Bergstr., i Elverum. Platambus maculatus Lin. I Glommen ved Grundset. Gaurodytes guttatus Payk., i en Myr ved Aaset. Gaurodytes bipustulatus Lin. Ved Aaset og Løsset. Laccobius minutus Lin., ved Grundset. Philydrus marginellus Fabr. ved Aaset. Sphæridium searabæoides Lin., ved Grundset. Cercyon anale Payk., | Cercyon hæmorrhoidale Fabr, Cercyon flavipes Fabr., samt Cercyon melanoscephalum Lin. findes alle saavel i Elverum som i Aamodt. | Cercyon unipunetatum Lin. Overalt. Cryptopleurum atomarium Fabr., ved Aaset. Gyrinus natator Lin. I Elverum og ved Løsset i Aamodt. ! Gyrinus marinus Gyll. viste sig i tusinvis i et Kjærn tæt ved Løsset. Schizochilus nebulosus Fahr, Et enkelt Exemplar ved Løsset 3. Aug. | Schizochilus murinus Lin. I Elverum og Aamodt. Trichoderma pubescens Deg., ved Aaset. Ocypus faciatus Grav., ved Engen i Tyldalen. Philonthus laminatus Creutz. Grundset. Philonthus æneus Rossi, fra Elverum til Rendalen. Philonthus nitidus Fabr , ved Aaset. 83. 84. 85. 86. 87. 88. 89. 90. 91. 92. 93. 94. 95. 96. 94. 98. 99. 100. 101. 102. 103. - 104. 105. 106. 107. Entomologisk Reise i Sommeren 1870. 47 Philonthus politus Gy'l,, alm. i raadden Sop ved Grundset, samt ved Aaset. Philonthus varius Gyll., ved Grundset i Elverum og Akre i Rendalen, Philonthus marginatus Fabr., ved Grundset, samt ved Engen i Tyldalen. Philonthus agilis Grav., ved Aaset. Philonthus micans Gra». I Elverum og Aamodt. Qvedius molochinus Grav. Under Furubark ved Aaset. Microsaurus lævigatus Gyll. Ligeledes under Furu- bark ved Aaset. | Nudobius lentus Grav. Ved Vestgaard i Store Elvedalen. Xantholinus punctulatus Payk. Ved Aaset. Stenus carbonarius Gyll. I Aamodt. Stenus biguttatus Lin., ved Aaset. Stenus declaratus Er. I en Myr ved Asset. Stenus tarsalis Lieungh. I Aamodt og Store Elvedalen. Myrmedonia humeralis Grav. Ved Grundset og Aaset. Gyrophæna nana Er. Alm. i Sop ved Grundset. Bolitochara lunulata Payk. Overalt under Stene. Dinaraja angustula Gyll. Ved Aaset. Geostiba cireellaris Grav. I Elverum. Pyetocrærus morsitans Payk. Ved Aaset. Orytelus rugosus Tab, I Aamodt og Rendalen. Coecoporus piceus Lin. I Elverum og Aamodt. Anotylus sculpturatus Grav., ved Grundset. Aploderus celatus Grav., ved Grundset, ; Oryporus rufus Lin. Alm iraadden Sop ved Grundset. Tachyporus erysomelinus Lin, ved Aaset i Aamodt og Akre i Rendalen. 48 109. 109. 110. 111. 112. 119. 114. 115. 116. 117. 118. LESA 120. 121. 122. 123. 124. 125. 126. 127. 128. 129. 139. 131. 132. 133. 134. im Siebke - Tachinus rufipes Deg. Ved Vestgaardi Store Elvedalen. Tachinus marginatus Gyll,, ved Aaset. Tachinus marginellus Fabr., og Tachinus fimetarius Grav. ere begge fnndne i Aamodt. Drymoporus elongatus Gyll. Ved Vestgaard i Store Elvedalen. Ischnosoma splendida Grav. Engen i Tyldalen. Megacronus striatus Oliv. Ved Engen i Tyldalen. Boletobius lunulatus Lin. I Aamodt og Rendalen. Lordithon pygmæus Fabr. fra Elverum til Tyldalen. Anthophagus alpinus Fabr. Overalt. Anthophagus omalinus ved Aaset. Anthophagus caraboides Lin. | Rendalen. Geodromicus plagiatus Fabr ved Vestgaard i Store Elvedalen. Arpedium brachypterum Grav., ved Aaset i Aamodt. Anthobium minutum Fabr. Overali. Acidota erenata Fabr., ved Aaset. Phlocostiba plana Payk., ved Aaset og Nygaarden i i Aamodt. ; Phyllodrepa floralis Payk. I Elverum og Store Elvedalen. Necrophorus vespillo Lin, ved Leiren i Elverum. Thanatophilus thoracicus Lin. Ved Christiansfeldt 1 i Elverum, Thanatophilus rugosus Lin., ved Leiren i Elverum. Thanatophilus sinuatus Fabr., ved Aaset. Oiceoptoma opaca Lin,, ved Diset i Aamodt. Leiodes axillaris Gyll,, ved Grundset. Choleva agilis Il. I Elverum. Catops morio Fabr,, ved Vestgaard 1 Store Elvedalen. Sciodrepa alpina Gyll., ved Akre i Rendalen. 135. 136. 137. 138. 139. 140. 141. 142. 143. 144. 145. 146. 147. 148. 149. 150. 151, 152. 153. 154. 155. 156. 157. 158. 159. 160. 162. 163. Entomologisk Reise i Sommeren 1870, 49 Scaphisoma agaricina Lin., ved Aaset. Olibrus bicolor Fabr. Overalt. | Rhyzophagus ferrugineus Payk., ved Aaset i Aamodt og Akre i Rendalen under Furubark. Bradypterus Urticæ Fabr. Overalt. Cercus pedicularius lin, ved Akre i Rendalen. Meligethes æneus Fabr. Overalt. | Omosita colon Lin, I Elverum. Soronia punctatissima Ill. Ved Grundset. Epuræa florea Er. I Elverum. Epuræa 'obsoleta Fabr., ved Grundset og Aaset. | Pocadius ferrugineus Fabr. I Elverum. Gaurambe ferruginea Lin, ved Løsset i Aamodt og Akre”i Rendalen, under Furubark. Peltis grossa Lin. Under Furubark ved Aaset. Dermestes lardarius Lin. I Elverum og Aamodt. Attagenes pellio Lin. Elverum og Aamodt. Anthrenus Serophulariæ Lin. og Anthrenus museorum Lin, overalt. Byrrhus pilula Lin. Elverum og Aamodt. Byrrhus fasciatus Fabr, I Elverum og Rendalen. Byrrhus dorsalis Fabr. I Elverum. Cytilus varius Fabr., ved Aaset. Morychus æneus Fabr., ved Grundset. Hister unicolor Lin. Ved Grundset. Platysoma frontalis Payk. Under Furubark ved Aaset. Cetonia aurata Lin., ved Aaset paa Spiræa filipendula. Cetonia metallica Payk. Almindeligere end fore- gaaende; var b Gyll. ved Nygaarden i Aamodt. Trichius faseiatus Lin. Overalt. Anomala Frischii Hbst. Temmelig hyppig paa Sandet Nyt Mag. f. Naturv. XIX. 1. 4a 50 H. Siebke. ved Glommens Bredder ved Grundset. Var e paa samme Lokaliteter. . Serica brunnea Lin. og . Melolontha Hippocastani Fabr., ved Grundset. . Geotrupes stercorarius Lin. Overalt. . Geotrupes sylvaticus Panz., ved Aaset. . Geotrupes vernalis Lin., ved Aaset. . Aphodius granarius Lin., ved Akre i Rendalen. . Aphodius foetens Fabr., ved Aaset. . LAphodius lapponum Schönh. Ved Engen i Tyldalen. Aphodius fimetarius Lin. Flverum og Aamodt. . Aphodius piceus Gyll.. 1 Aamodt og ved Engen i Tyl- dalen, funden i Excrementer af Tetraones. . Aphodius foetidus Gyll. og . Aphodius sordidus Fabr. ved Aaset, var c ligeledes. . Aphodius pusillus Herbst. 1 Aamodt. . Aphodius rufipes Lin. ved Engen i Tyldalen. Trox sabulosus Lin. ved Leiren i Elverum. . Sinodendron cylindricum Lin. ved Aaset. . Cerylon histeroides Fabr. Overalt under Furubark. Ptinus fur Lin. I Elverum og Aamodt. . Anobium pertinax Lin. I Elverum. . Anobium striatum Oliv., Cis boleti Fabr. og . Cis micans Fabr. findes overalt i Boletus paa Betula. . Eridaulis nitidus Hbst. var b ved Aaset i Aamodt og Engen i Tyldalen. . Conithassa minuta Lin., og . Corticaria gibbosa Hbst. findes begge ved Engen i Tyldalen. Corticaria fuscula Gyll ved Vestgaard i Store Elve- dalen og Engen i Tyldalen. 190. 191. 192. 193. 194. 195. 196. 197. 198. 199. 200. 201. 202. 203. 204. 205. 206. 207. 208. 209. 210. 211. 212. 213. 214. 215. 216. 217. Entomologisk Reise i Sommeren 1870. 51 Cryptophagus Scanicus Lin., ved Engen i Tyldalen. Atomaria elongatula Er. I Elverum. Anchicera apicalis Er. I Tyldalen ved Engen. Engis humeralis Fabr. Leiren i Elverum. Triplax russica Lin., ved Aaset. Endomychus coccineus Lin., ved Engen i Tyldalen. Ancylockira rustica Lin,, ved Aaset. Ancylochira 8 guttata Lin, Ved Leiren i Elverum. Chrysobotris chrysostigma Lin., ved Aaset og Sorknæs i Aamodt. Anthaxia 4 punctata Lin. Overalt. Agrilus viridis Lin. Ved Aaset og Glomstad i Aa- modt og Engen i Tyldalen. Poeeilonota conspersa Gyll. Af denne for flere Aar tilbage ved Christiania ikke saa sjeldne Art fandt jeg © et Exemplar ved Glomstad i Aamodt. Adelocera fasciata Lin, Under Furubark ved Aaset, Campylus linearis Lin. Ved Akre i Rendalen. Corymbites Qvereus Gyll. Ved Grundset. Corymbites serraticornis Payk. Ved Leiren i Elverum. Corymbites melancholicus_ Fabr. Ved Engen i Tyldalen. Corymbitesgæneus Lin. Overalt. | Corymbites holosericeus Fabr. I Elverum og Aamodt. Arthous niger Lin, Ved Grundset. Athous subfuscus Mull. I Elverum. Limonius Bructeri Fabr., ved Aaset. Agriotis lineatus Lin. I Elverum. Agriotis marginatus Lin. I Elverum. Agriotis obscurus Lin., ved Grundset. Melanotus, castanipes Payk. Elverum og Aamodt. Sericosomus brunneus Lin. I Aamodt. Elater elongatulus Oliv. Ved Akre i Rendalen. + 52 218. 219. - 220. 221. 222. 223. 294. 225. 226. 227. 228. 229. 230. 231. 232. 233. 234. 235. 236. 237. 237. 238. 239. 240. 241. 242. 243. H. Siebke. Elater balteatus Lin. Elverum og Aamodt. Cryptohypnus riparius Fabr., ved Aaset. Cyphon coarctatus Payk. I Rendalen og Tyldalen. Cyphon pallidulus Boh., ved Akre i Rendalen. Dasytes obscurus Gyll. og Dasytes niger Gyll. ere begge fundne i Elverum og Aamodt. Dictyoptera sangvinea Lin. Elverum og Aamodt. Eros aurora Gyll,, ved Leiren i Elverum. Eros affinis Payk. Et enkelt Exemplar ved Stor- søen i Aamodt. Cantharis nigricans Mull. I Aamodt. Cantharis obscura Fabr. Overalt. Cantharis liturata Fall. I Aamodt. Cantharis figurata Mannh. I Elverum. Cantharis paludosa Fall. I Aamodt. Cantharis pilosa Payk. Ved Engen i Tyldalen. Cantharis flavilabris Gyll. I Elverum og Tyldalen. Podabrus alpinus Payk., i Elverum, Aamodt og Tyl- dalen. Var. d ved Løsset i Aamodt. Rhagonycha testacea Lin. Overalt. Rhagonycha elongata Fall, Overalt. Rangonycha atra Lin. I Store Elvedalen og Rendalen. Malthinus biguttulus Payk. Aamodt, Rendalen og Tyldalen. Malthodes guttifer Kiesew. Fra Aamodt til Tyldalen. Malthodes mysticus Kiesew., ved Vestgaard i Store Elvedalen og Akre i Rendalen. Malthodes minimus Lin., ved Aaset. Malthodes fibulatus Kiesew. I Rendalen. Malachius bipustulatus Lin. I Elverum. Clerus formicarius Lin, Elverum og Leiren. 244. 245. 246. 247. 248. 249. * 250. 251. 252. 253. 254. 255. 256. 257. 258. 259. 260. 261. 262. 263. 264. 265. 266. 267. 268. 269. Entomologisk Reise i Sommeren 1870, 53 Necrobia violacea Lin. I Elverum og Aamodt. Bolletophagus reticullatus I. I Aamodt. Upis ceramboides Lin, Funden af Hrr Ritmester Lund for tlere Aar tilbage i Elverum paa Betula. Mordella aculeata Lin. I Elverum og Aamodt. Anaspis frontalis Lin. Fra Elverum til Store EI- vedalen. Anaspis rufilabris Gyll. Aamodt. Anaspis flava Lin. I Aamodt og Store Elvedalen. Carida affinis Payk. Ved Aaset. Melandrya canaliculata Fabr, Funden af Hr. Ritmester Lund i Elverum. Chrysanthiazviridis Redt. I Elverum og Aamodt. Platyrhinus latirostris Fabr. Ved Aaset i Aamodt. Byetiscus Populi Ein. I Elverum og Aamodt. Byctiscus Betuleti Gyll, Aamodt. Rhynehites cupreus Lin., ved Aaset. Rhynchites nanus Payk. I Aamodt. Rhynehites Betulæ Lin, Overalt. Apion frumentarium, Lin. ved Vestgaard i Store Flvedalen. Apion æstivum Germ., ved Aaset. Apion flavipes Kirby. Overalt. Apion æthiops Hrbst. Ved Vestgaard i Store EI- vedalen. Apion intrusum Gyll. I Elverum. Apion Craccæ Lin. Ved Aaset. Sitones sulcifrons Thunb, Ved Vestgaard i Store Elvedalen. Sitones flavescens Marsh. Ved Vestgaard. Sitones;tibialis Hrbst. Ved Vestgaard. Polydrosus undatus Fabr, Overalt paa Oretræer. 54 270. 271. 272 273. 274. 275. 276. 211. 218. 219. 280. 281. 282. 283. 284. 285. 286 287. 288. 289. 290. 291. + 292. 293. 294. 295. 296. 297. 298. H. Siebke. å Polydrosus cervinus Lin. ] Elverum. Phyllobius Pomonæ Oliv. Elverum og Aamodt. Pyllobius argentatus Lin. Elverum. Othiorhynchus maurus Gyll, I Aamodt og Tyldalen. Othiorhynchus raucus Fabr, Elverum. Othiorhynchus lepidopterus Fabr. Overalt. Othiorhynchus ovatus Lin. Aamodt. Barynotus Schönherr; Zett. Ved Grundset paa Sandet. Strophosomus Coryli | Fabr, Tyldalen. Sciaphilus muricatus Fabr. Ved Aaset. Omias hirsutulus Fabr., ved Grundset. Brachyderes incanus Lin, Hylobius abietis Lin, Elverum, Aamodt og * Elverum, Elverum og Aamodt. L Hylobius Pinastri Gyll. Aamodt. Phytonomus suspiciosus Hrbst. Aamodt. Phytonomus Polygoni Lin. Aamodt og Tyldalen. Erirhinus Egviseti Gyll. Aamodt. | Erirhinus affinis Payk. Tronfjeldet. Pissodes Pini Lin. Overalt, Pissodes notatus Fabr. Elverum. - Rhinoncus castor Fabr. og Rhinoncus pericarpius Fabr, Aaset i Aamodt. Orchestes scutellaris Fabr, og ere begge fundne ved Orchestes Stigma Germ, i Elverum og Aamodt. Miarus Campanulæ Lin. Overalt, Magdalinus violaceus Lin. Elverum. Magdalinus carbonarius Lin. Elverum og Aamodt. Rhyncolus Chloropus Fabr. I Aamodt og Store El- vedalen, Hhyncolus elongatus Gyll,, ved Aaset. 299. 300. 301. 302. 303. 304. 305. 306. 307. 308. 309. 310. 311. 312. 313. 314. 315. 316. 317. 318. 319. 320. 321. 322. Entomologisk Reise i Sommeren 1870. 55 Hylurgus piniperda Lin. I Aamodt. Tomicus stenographus? Dnft. I Aamodt. Tomicus typographus Lin. Overalt, Tomicus Laricis Fabr. Funden af Forstmester Horby. Tomicus calchographus Lin. I Aamodt. Tomicus bidens Fabr. Ved Grundset under Furubark. Tomicus nigritus Gyll. Under Furubark ved Aaset. i Aamodt. Spondylus Buprestoides Lin. Under Furubark ved Aaset. Asemum striatum Lin. Ved Aaset. Criomorphus castaneus Lin. I Aamodt. Callidium violaceum Gyil. Elverum og Aamodt. Platynotus rustieus Lin. Aamodt. Cænoptera minor Lin. Ved Aaset. Necydalis major Lin. I Aamodt. Rhagium mordax Deg, Ved Aaset. Rhagium inqvisitor Lin. Ved Akre i Rendalen. Toxotus cursor Lin. Ved Akre i Rendalen. Pachyta interrogationis Lin. Ved Aastaelven, samt i Løiten. Pachyta virginea Lin. Overalt paa Blomster. Pachyta strigilata Fabr. Overalt. | Pachyta Septentrionis. Af denne sjeldne Art fandt jeg et Exemplar ved Grundset paa Blomsterne af Heracleum. Leptura tabacicolor Deg. Elverum og Aamodt. Leptura 6 maculata Lin, Ved Grundset i Elverum og Akre i Rendalen. Y Leptura virens Lin. Almindelig i Elverum og Aa- modt, især paa Blomsterne af Spiræa filipendula og Scabiosa. | | 56 323. 324. 325. 326. 327. 328. 329. 330. 331. 332. 339. 334. 335. 336. 337. 338. 339. 340. 341. 342. 343. 344. 345. 346. 347. 348. 349. Monochamus Sutor Lin. Almindelig fra Elverum H. Siebke. Leptura maculicornis Deg. og Leptura cineta Gyll. ere begge almindelige i Elverum og Aamodt. | Leptura sanguinolenta Lin. Ved Aaset. Leptura 4 fasciata Lin. Elverum og Aamodt. . Leptura melanura Lin. Ved Grundset. Acanthoderes varius Fabr. Ved: Berger i Aamodt paa Stammen af Populus Tremula. Pogonocheres faseiculatus Deg. Ved Leiren i Elverum: Monochamus Sartor Fabr, I Aamodt. til Rendalen. Saperda Carcharias Lin. I Aamodt paa Populus Tremula. Donaeia spinosa Deg. I et Kjærn ved Løsset i Aa- modt og ved Leiren i Elverum. Donacia cincta Dej. Ved Aaset. Donacia Sagittariæ Fabr. I Aamodt. Donacia aqvatica Lin. Ved Leiren i Elverum. Adimonia Tanaceti Lin. Fra Elverum til Tyldalen: Galeruca Capreæ Lin. I Aamodt og Rendalen. Galeruca Calmariensis Lin. I Aamodt. Luperus rufipes Fabr. Elverum, Tyldalen. Luperus flavipes Lin. Overalt. Longitarsus holsatieus Lin. Elverum og Aamodt: Phyllodecta undulata Kuts. Ved Grundset. Haltica oleracea Lin. Ved Aaset. Crepidodera exoleta Lin., ved Akre i Rendalen. Hippuriphila Modieri Lin. Aamodt. Chætocnema Sahlbergü Gyll. Elverum og Aamodt. Phylliodes cucullata Ill, Elverum og Store Elvedalen. Chrysomelaÿmarginata Lin, Ved Grundset. Entomologisk Reise i Sommeren 1870. 57 . Chrysomela analis Lin. I Elverum. Ch:ysomela fastuosa Lin. Ved Vestgaard i Store Elvedalen. . Chrysomela staphyla@a Lin. Ved Grundset. + Chrysomela Hyperice Deg. Ved Berger i Aamodt paa Hypericum. . Lina ænea Lin. Ved Diset, Løsset og Aaset i Aa- modt paa Salix. . Lina lapponica Lin. Ved Løsset paa Salix. . Lina Populi Lin. Overalt. . Lina longicollis Suff. Elverum og Aamodt. . Lina alpina Zett. Paa Tronfjeldet i Tyldalen. . Gonioctena viminalis Lin. Overalt, med Varieteterne d, e, f. g og h. . Gonioctena Triundræ Suff. med Varieteten e paa Salix ved Aaset. Gonioctena pallida Lin. Elverum og Aamodt. . Gastrophysa Polygoni Lin. Elverum. Phædon Armoraciæ Lin. Ved Leiren i Elverum. Phyllodecta vulgatissima Lin. Elverum og Aamodt. . Phyllodecta Vitellinæ Lin. Overalt. Var. b & ci Elverum og Aamodt. 366. Hydrothassa marginella Lin. Ved Vestgaard i Store Elvedalen. 367. Clythra 4 punctata Lin, Fra Elverum til Tyldalen. . Chiyptocephalus sericeus Gyll. Elverum og Aamodt. . Chryptocephalus Coryli Lin. Elverum og Aamodt. . Chryptocephalus nitens Lin Elverum og Aamodt. . Chiyptocephalus distingvendus Sc'mcid, Ved Aaset. . Chryptocephalus nitidulus Gyll, Aamodt. . Chryplocephalus 4 pustulatus Gyll. — Elverum og Aamodt. Nyt Mag. f. Naturv. XIX. 1. 4b 58 374. 375. 376. 377. 378. 379. 380. 381. 382. 383. 384. 385. 386. 387. 388. 389. œ D E > Sos & jun © H. Siebke. Chryptocephalus bipunctatus Lin. Elverum. Chryptocephalus punctiger Payk. Elverum. Chryptocepkalus bilineatus Lin. Elverum. Chryptocephalus labiatus Lin. Overalt. Eumolpus obscurus Lin. Overalt. Coccinella bipunctata Lin. Overalt. Coccinella 14 guttata Lin - Overalt. Coceinella 7 punctata Lin. Overalt. Coccinella 5 punctata Lin. Overalt. Coccinella 14 pustulata Lin. Elverum og Aamodt. Coccinella 3 fasciata Lin. Ved Grundset paa Salix. Omissæ: | Bembidium obliquum Strm., ved Grundset i Elverum. Broscus cephalotus Lin., ved Glommens Bredder under Tømmerstokke paa sandig Grund. Dascellus cervina Lin. ved Aaset. Helodes minuta Lin. Ved Elverum og i Tyldalen. Maithinus biguttulus Payk. Aamodt, Rendalen og Tyldalen. | ^e + Orthoptera. . Forficula auricularia Lin. Yl Aamodt. Blatta lapponica Lin. Overalt. Acheta domestica Lin. og Locusta verrucivora Lin. ved Grundset. Gryllus viridulus Lin. Fra Hamar til Rendalen. Gryllus rufus Lin. Ved Aaset i Aamodt. Gryllus biguttatus Charp. I Elverum og Aamodt. Gryllus biguttulus Lin. 1 Aamodt. Gryllus pedestris Lin. I Elverum og Aamodt. Acridium subulatum Fabr. Ved Gruudset. 11. 12. 13. 14. 15. 16. Entomologisk Reise i Sommeren 1870. 59 Acridium dorsale Zett, I Aamodt. Acridium bipunctatum Lin. I Elverum og Aamodt. Acridium ephippium Thunb, I Elverum. Acridium cristatum Thunb. Ved Grundset. Aciidium vittatum Zett, Ved Leiren i Elverum. Acridium ochraceum Zett, Ved Grundset. Neuroptera.*) Libe'lula qvadrimaculata Lin. og Libellula vulgata Lin. Almindelig ved Grundset og i Aamodt. Libellula rubicunda Lin. . I Elverum og Aamodt. Libellula flaveola Lin. Elverum og Aamodt. Aeschna grandis Lin. Ved Grundset i Elverum og Løsset i Aamodt. Aeschna juncea Lin. Ved Grundset. Aeschna metallica Charp. Ved Aaset. Calopteryx virgo Lin. Ved Grundset. Agrion Forcipula Charp. og Agrion puella Lin. ere begge fundne i Elverum og ved Løsset i Aamodt. ' . Ephemera valgata Lin. Grundset. Ephemera venosa Deg, Almindelig ved Aastaelven i Aamodt. | Panorpa communis Lin. Overalt. Sialis lutaria Lin. Ved Grundset. . Hemerobius Perla Lin, og *) Foruden? de her nævnte Neuroptera er indsamlet circa 47 Arter, der formedelst Mangel af literære Hjælpemidler ikke ere bestemte, * 69 16. 17, 18. 19. 20. 21. 22. H. Siebke. Hemerobius vulgaris Schneid. findes begge i Elverum | og Aamodt. | Nemaura cinerea Deg. Grundset. Perla bicaudata? Lin. Ved Storsøen. Perla virescens Fabr. Grundset og Aaset. Perla viridis Fabr. Aamodt. Phyganea guttifera Zett. Ved Løsset og Storsøen i Aamodt. i Mystacide nigra Lin. Almindelig ved Aastaelven i Aamodt. | Hymenoptera. . Cimbex variabilis Klug. Larven funden saavel ved Grundset i Elverum som Akre i Rendalen paa Betula alba og Salixarter. . Cimber Lucorum Lin. Ved Grundset. . Cimbcx amerine Fabr. Funden af Provst Deinboll i Løiten. . Cimber nitens Lin. mas, Et enkelt Exemplar fundet ved Grundset paa Salix. Lophyrus Pini Lin. I Leiren i Elverum. Hylotoma enodis Lin. Ved Vestgaard i Store Elvedalen. . Hylotoma ustulata Lin. fem., ved Grundset. Hylotoma Rosarum Fabr. mas. & fem. ved Grundset paa Salix, Cladivs albipes Klug. fem. Ved Engen i Tyldalen. . Nematus albipennis Hartig. mas ved Aaset. . Nematus Kirbyi Dhlb. femina., ved Grundset og Engen i Tyldalen. 12. 13. 14. KN 16. 17. 18. 19. 20. = 91. 22. 29. 24, 29. 26. 27. 28. : 29. 30. 31. Entomologisk Reise i Sommeren 1870. 61 Nematus crassulus Dhlb. mas. & fem. I Løiten, Elve- rum og Rendalen. Dolerus sazatilis Hartig. mas. I Elverum og Store Elvedalen. | Dolerus Eglanterie Fabr. fem. Aamodt og Store Elvedalen. Dolerus opaca Fall. fem., ved Grundset. Emphytus togatus Fabr. I Aamodt. Emphytus Perla Klug. mas., ved Akre i Rendalen. Tenthredo (Selandria) annulipes Klug. fem. ved Grund- set i Elverum og Storsøen i Aamodt. Tenthredo (Selandria) varipes Klug. fem. ved Løken i Løiten. Tenthredo (Selundria) ovata Lin. fem. I Aamodt og Elverum. Tenthredo (Selandria) se:va Klug. fem., ved Aaset. Tenthredo (Selandria) straminipes Klug. fem. I Elverum. Tenthredo (Selandria) morio Fabr. mas. & fem. Ved Hamar, Grundset og Aaset. Tenthredo (Athalia) annulata Fabr. mas. & fem. I Aa- modt, Tyldalen og Elverum. Tenthredo (Allantus) marginella Fabr, mas. & fem. I Elverum og Aamodt, almindelig. Tenthredo (Macrophya) Rape Lin. fem. Grundset. Tenthredo atra Lin. mas & fem, Rommedal, Elve- rum og Aamodt. Tenthredo viridis Lin, mas. & fem. Overalt. Tenthredo mesomelas Lin. fem. Rendalen og Tyldalen. Tenthredo zonata Pans. mas. & fem. Almindelig ved Grundset. Tenthredo livida Lin. mas. & fem.” I Elverum og Aamodt. | 46. 47. 48. 49. 50. 51. 52. H. Siebke: ." Tenthredo balteata Klug. fem. Ved Hamar, Grundsét og Aaset. Tenthredo rufiventris Fabr. mas. I Store Elvedalen. - Tenthredo pavida Fabr, Fra Elverum til Tyldalen. Tenthredo glabrata Fall. Ved Grundset. . Lyda pallipes Zett. fem. Ved Grundset paa Salix. . Sirex gigas Lin. fem. Ved Aaset. . Ichneumon nigritarius Gray. fem. Et enkelt Iudivid ved Grufidset. . déhneumon; lineator Grav. fem. Ved Grundset og Leiren i Elverum. . Ichneumon perilenius Grav. fem. Ved Løsset i Aamodt. . Ichneumon molitorius Lin. fem. Ved Grundset. . Ichneumon subsericans Grav. mas. Ved Grundset. Ichneumon raptorius Lin. fem., ved Grundset. Var 5 fem. ved Diset. . Ichneumon amatorius Grav. fem. ved Grundset. . Iehneumon luctatorius {Lin mas. Alm. ved Grundset og Aaset. Var. 5 Grav. mas. ved Grundset. ; Ichneumon. trieingulatus Grav (?) mas. Skiller sig fra Gravenhorsts Beskrivelse ved at de forreste coxæ og trochanteres ere hvidagtige. Ved Grundset. Ichneumon sarcitorius Lin. fem., ved Glomstad i Aamodt. Cryptus macrobatus Grav. fem. Ved Aastaelven i Aamodt. Cryptus tarsoleucus Schrank mas. Ved Grundset. Cryptus moschator Grac. fem. Ved Grundset. | Cryptus arrogans Grav. fem. Ved Grundset fandt jeg denne for vor Fauna ny Art. Cryptus volubilis Grav, fem. Ved Hamar; ogsaa ny for vor Fauna. | 68, 69. 70. Entomologisk Reise i Sommeren 1870. 63 Cryptus isehioleueus Grav. mas. Ved Glomstad i Aa- modt. Ny for vor Fauna. Cryptus ineubitor Grav. fem. Ved Grundset, Cryptus ornatus Grav. fem. Ved Grundset. Ny for Norges Fauna. . Rhyssa persvasoria Grav. fem. Ved Akre i Rendalen. Thalassa curvipes Grav. fem. Ved Grundset. Ny for vor Fauna. . Ephialtes tubereulatus Fourcr. fem. Ved Alfheim i Elverum. August. . Ephialtes tenuiventris Holmg. fem. var: pedum posti- corum trochanteribus fuscis. Ved Grundset. Perithous varius Grav. mas. Ved Grundset. Ny for vor Fauna. . Pimpla instigator Fabr. fem. Ved Grundset. Pimpla ezaminator Fabr, fem. Ved Grundset. Pimpla arctica fem. Ved Grundset. Pimpla Turionellæ Lin. fem. Ved Grundset. Pimpla stercorator Grav fem. Ved Grundset. Glypta lugubrina Holmg. fem. Ved Grundset. Ny for vor Fauna. — . Glypta scalaris Grav. mas. & fem. Forhen kun funden her i Landet paa Dovre af Professor Boheman. Vari- erer med ganske sort Bagliv. Glypta hæsitator Grav, fem. Ved Grundset. Ny for vor Fanna. " Mesoleptes testaceus Fabr. mas. & fem. Ved Grund- set og Aaset. Var. 2 fem. ved Grundset. Denne tilh- gemed de fleste øvrige Tryphonider ere samlede paa Salixarter. Mesoleptes testaceus Fabr. mas. & fem. Ved Grund- set og Aaset. EA 64 11. 12. 73. 74. 75. 76. 11. 18. 19. 80. H. Siebke. Mesoleptes ruficornis Grav. mas. & fem. Ved Aaset. Mesoleptes vulneratus Zett. fem. Ved Berger og Løsset i Aamodt. Mesoleptus cingulatus Grav. mas. Ved Aaset. Mesoleptes femoralis Holmg. fem. Ved Grundset. Forhen kun funden af Professor Boheman paa Dovre. Catoglyptus foveolator Holmg. fem. Ved Grundset. Ny for Faunaen. Catoglyptus fuseicornis Gmel. fem. Ved Grundset. Ny for vor Fauna. Euryproctus nemoralis Fourer, mas. & fem, Ved Hamar og i Aamodt ved Aaset. Euryproctus alpinus Holmg. fem. Ved Aaset. Ny for vor Fauna. | Euryproctus albipes Holmg.? fem. Ved Alfheim i El- verum. Ny for Norges Fauna. Euryproctus Reginator Fabr. fem. Ved Aaset. Denne Art er liges.alidt som følgende forhen af mig funden her i Landet. . Euryproctus bicinctus Holmg. mas. Ved Loken i Løiten, . Mesoleius aulicus Grav. fem. Ved Grundset. Ogsaa ny for vor Fauna. | Tryphon elongator Fabr, mas. Ved Grundset. Tryphon rutilator Lin. fem. Ved Grundset. Forhen har jeg fundet den i Grue i Solør. Tryphon consobrinus Holg. mas. & fem. Ved Grundset og Aaset. Ny for vor Fauna. | Tryphon brunniventris Grav. mas. & fem, Ved Grund- set og Aaset. Ogsaa ny for Faunaen. Tryphon signator Grav. fem. Ved Grundset. Er ikke forhen funden her i Landet. 88. 89. 90. 91. 92. 93. 94. 95. 96. 97. 98. 99. 100. 101. 102. 103. 104. 105. 106. 107. 108. 109. 110. LH. Entomologisk Reise i Sommeren 1870. 65 Tryphon insectus Holmg, fem. Ved Grundset. Ny for Faunaen. Ophion luteum Lin. fem. Ved Grundset og Aaset, Campoplex pugillator Lin. fem. Ved Grundset og Aaset. Campoplez eultrator Grav. fem. Ved Grundset og Aaset. Erochelum eircumflerum Lin. fem. Ved Grundset. Banchus venator Ltn. fem, Ved Grundset og Aaset. Banchus pictus Fabr. fem. Ved Aaset. Denne Art har jeg ikke forhen fundet her i Landet. Foenus jaculator Lin. fem., og Foenus assectator Lin. fem. fandt jeg begge ved Ruinerne ved Hamar. Chelonus oculator. Findes overalt. Brucon denigrator Lin. fem. 1 Elverum, Aamodt og Tyldalen. Alysia freqventator Zett. fem, Ved Grundset. Chrysis ignita Lin. mas. & fem. Elverum og Aamodt. Hedychrum lucidulum Dahlb. fem, Ved Grundset. Mimesa lutaria Fabr, fem. Ved Grundset. Mimesa unicolor v. d. Lind. fem, Ved Grundset. Ny for vor Fauna. Ammophila sabulosa Lin. fem. I Elverum og Aamodt. Psammophila viatica Lin. fem. mas. & fem, Elverum og Aamodt. Pompilus viaticus Latr. fem. Elverum og Aamodt. Pompilus niger Fabr. mas, Ved Aaset. Pompilus trivialis Klug. fem, Ved Leiren og Grundset i Elverum og Glomstad i Aamodt. Pompilus concinnus Dahlb. fem, Ved Hamar. Ny for vor Fauna. | Priocnemis fasciatellus Spin. fem. Ved Hamar. Agenia hircana Fabr. fem. Ved Løken i Stange. - Nyt Mag. f. Naturv. XIX. 1. 5a 66 112. 113. 114. 115. 116. 117. 119, 120. 121. 122, 123. 124. 125. 126. 127. 128. 129. 130. 131. 132. H. Siebke. Hoplisus qvadrifasciatus Fabr, mas, & fem. Ved Løken i Løiten og ved Grundset. | Gorytes mystaceus Lin. mas. & fem, I Løiten, Elve- rum og Aamodt. Gorytes campestris Lin. fem. Ved Hamar og Grundset. Nysson spinosus Fabr. fem. Ved Grundset. Mellinus aıvensis Lin. mas. & fem. Var b fem. i: Stange og ved Diset i Aamodt. Var d. mas. & fem. almindelig ved Diset Kapel. Var. e. mas. & fem. i Stange og ved Diset. Var. 1, n og o i Stange. Passaloecus gracilis Curtis fem. Ved Grundset. | Passaloecus monilicornis Dahlb, fem. Ved Grundset. Cemonus lethifer Shuck, mus. & fem. Ved Grundset, Cemonus unicolor Fabr. mas. & fem, Overalt. Diodontus tristis Curtis. Ved Leiren i Elverum. Pemphredon lugubris Fabr. mas. & fem. Overalt. . Tıyposylon figulus Lin: fem: Elverum og Aamodt. Rhopalum tibiale Fabr. Ved Vestgaard i Store Elvedalen. | Rhopalum 'elavipes Lin, mas. Ved Grundset samt ved Engen i Tyldalen. | Lindenius albilabris Fabr. mas. & fem. Ved Grundset. Crabro (Crossocerus) elongatulus Vandl. mas. Ved Sorknæs i Aamodt. Crabro (Crossocerus) einzius Dahlb. fem. Ved Aaset. Crabro (Crossocerus) spinipectus Shuck. mas. & fem. Overalt. Crabro (Crossocerus) podagricus Dahlb. mas. Ved Engen i Tyldalen. Crabro (Crossocerus) leucostoma Lin. Ved Akre i Rendalen, 133. 134. 135. 136. 137. 138. 139. 140, 141. 142. 144, 145. 146. 147. 148, 149. 150. 151. 152. 10. 154. 155. 156. Entomologisk Reise i Sommeren 1870, 67 Crabro (Thyreopus) eribrarius Lin. mas. & fem, | Elve- rum og Aamodt. Crabro (Thyreopus) patellatus Vanderl. mas, & fem. Fra Elverum til Rendalen, iser almindelig paa Bla- dene af Salix. Var nova: segmento abdominis 1mo immaculato, mas. Ved Grundset, Crabro (Thyreopus) interruptus Dahlb. fem. Ved Grundset. | Crabro (Thyreopus) pteropus Fabr. fem, Ved Aaset. Crabro (Anothyreus) lopponicus Dahlb. I Aamodt og Rendalen. Crabro (Ectemnius) vagus Vanderl, fem. Overalt. Crabro (Éctemnius) guttatus Vanderl. fem. var. d. I Løiten og Aamodt. Crabro (Solenius) lapidarius Dahlb. mas, Ved Hamar og Grundset. | å Crabro (Solenius) cephalotes Shuck, mas. —Grundset. Crabro (Crabro) interruptus Dahlb. fem. Grundset. Hyleus annulatus Lin, I Elverum og Aamodt. Andrena cinerea, Andrena cinerascens Kl. fem. Andrena Listerella Kl. fem. og Sphecodes gibbus Latr, mas. & fem, ved Grundset og i Store Elvedalen. | Halictus abdominalis Panz. mas. Elverum og Aamodt. Halictus rufitarsis Zett. mas, & fem. Grundset. Heriades truncorum Lin. fem. Ved Hamar og Grundset. Formica herculeana Lin. mas,, fem, & neutr. Overalt. Formica exsecta Nyl. neutr. I Stange paa Hedemarken. Formica fusca Lin. mas. Overalt. Formica rufa Lin. Fra Grundset til Tronfjeldet. Formica nigra Lin. neutr, Elverum: 68 157. 158. 159. 160. 161 162. 163. 164. 165. 166. 167. 168. 169, 170. 171. 172. 173. 174. 175. 176. 177. H. Siebke. Formica flava Lin. neutr. Elverum. Myrmica acervorum Nyl. neutr, Stange. Myrmica levinodis Nyl. fem. & neutr. Aaset. Vespa vulgaris Lin. fem. & neutr, Elverum og Aamodt. Vespa rufa Lin. fem. Overalt. Vespa Norvegica Fabr. fem. neutr. Grundset. Vespa Holsatica Fabr. fem. Aamodt. Vespa Saronica Fabr. fem. Grundset. Odynerus 4 fasciatus Fabr. mas, & fem. Elverum. Odynerus 5 marginatus Zett. fem. Hamar og Elverum. Bombus lapidarius Lin. mas., fem. & neutr. Overalt. Bombus alpinus Fabr, mas, & neutr. Ved Grundset og i Tyldalen ved Engen og paa Tronfjeldet. Bombus terrestris Lin. fem. & neutr. Overalt. Var: (Bombus virginalis Kirby) fem. Aamodt. | Bombus hortorum Lin. fem. & neutr. Overalt. Var: (B. Soroeensis Fabr.) i Aamodt. Bombus pratorum Fabr. neutr. Overalt. Bombus agrorum Fabr. fem. & neutr. Aamodt. Bombus hypnorum Lin. fem. & neutr. Overalt. Apathus campestris Panz. fem. Aamodt. Apathus qvadricolor Dahlb. neutr. Aamodt. O miss MH Alyson Ratzeburgii Dahlb. Ved Grundset. Crabro (Crossocerus) Wesmaeli Vanderl. Ved Grundset. Ny for vor Fauna. Lepidoptera. 1. Coenonympha Pamphilus Lin. Ovcralt. 2. Coenonympha Davus Lin. Ved Engen i Tyldalen. © go nosmet» 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 1% 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29. 30. 31. 32. Entomologisk Reise i Sommeren 1870, 69 Pararga Mara Lin. Hamar, Løiten og Elverum. Erebia Ligea Lin. Overalt. Erebia Manto Fabr. Paa Tronfjeldet. Melitæa Athalia Dalm. Aamodt. Argynnis Selene Dalm. Aamodt. Argynnis Pales Fabr., ved Engen i Tyldalen. Argynnis Euphrosyne Lin. Overalt. Argynnis Aglaia Lin. Overalt. Vanessa c album Lin. Elverum. Vanessa Urticæ Lin. Overalt. Colias Palæno Lin. I Elverum og Aamodt. Gonopteryx Rkamni Lin. Elverum. Pieris Napi Lin. Hamar og Elverum. Pieris Rape Lin. Ved Hamar o8 Elverum. Pieris Brassicæ Lin. Overalt. Polyommatus chryseis Fabr. Aamodt. Polyommatus Virgaureæ Lin. Hamar, Rommedal, Elverum og Aamodt. Polyommatus phlæas Lin. Ved Engen i Tyldalen. Lycæna argus Lin. Overalt. Lycæna optilete Fabr. Aamodt og Tyldalen. Lycæna Icarius Esp. Aamodt. Lycæna agestis W. V. Aamodt. Hesperia Comma Lin. Hamar og Tyldalen. Hesperia Sylvanus Ochs. Tyldalen. Syrichtus Serratule Ramb. Elverum. Smerinthus Populi Lin. I Aamodt ved Aaset. Sphinx Pinastri Lin, Ved Aaset i Aamodt. Setia apiformis Lin. Aamodt ved Glomstad. Anthrocera Filipendule Lin. Elverum. Ino statices Lin. Grundset og Hamar. 70 33. 34. 39. 36. 37. 38. 39. 40. 41. 42. 48. 44. 45. 46. 47. 48. 49. 50. 51. 52. 53. 54. 55. 56. Hu 8 iedidélests: Phymatopus hecta Lin, Almindelig ved Aastaelven, hvor den i Skumringen sværmede om i Kratskoven. Cossus lipniperda Fubr. Larven blev funden ved Aaset. Eriogaster lanestris Lin. Larverne fundne paa Prunus Padus ved Hamar. Eutrichia Pini Lin. | Larven blev funden paa Pinus sylvestris i Nærheden af Aastaelven. | Endromis versicolora Lin. Larven funden ved Aaset paa Betula alba: | Saturnia Pavonia Lin. Leiren i Elverum. Liparis Salicis Lin. Elverum. Orgyia antiqva Lin. Aamodt. Larven paa Betula alba Har pyia vinula Lin. Larven meget almindelig ved Grundset, sparsommere i Aamodt. i Notodonta ziezac Lin. Larven paa Salix ved Grundset. Chelonia Plantaginis Lin. Ved Grundset. Chelonia Russula Lin. Elverum og Rendalen. — Clostera curtula Lin. Larven paa Salix ved Grundset. Acronycta Euphorbie Fabr. Larven almindelig paa Salix og Betula ved Grundset og i Aamodt. Episema graminis Lin. Almindelig i Elverum og Aa- modt paa Blomsterne af Scabiosa. Agrotis exclamationis Lin, Ved Grundset. Spælotis augur’ Fabr. Aamodt og Rendalen. Hadena dentina Hubn. Grundset. Dianthoesia Cucubali Fabr, Elverum. Calpe libatrir Lin. Larven paa Salix ved Grundset og Aaset. . Xylina lateritia Fabr. Aamodt. Amphidasis Betulariæ Lin. Larven paa Betula ved Aaset. Plusia Ni Hubn. Elverum. | Ennomos lituraria Hubn. Elverum. 57. 58, 59. 60. 61. 62. 63. 64. 65. 66. 67. 68. 69. 70. 71. 72. 73. 74. 75. 76. 77. 78. 5 29, 80. 81. 82. 83. 84. 85. . 86. Entomologisk Reise i Sommeren 1870. 71 Boarmia repandaria Hubn. Elverum. Fidonia Piniaria Lin, Elverum og Aamodt. Fidonia Pinetaria Hubn, Aamodt. Fidonia wawaria Lin, Almindelig ved Aaset. Fidonia atomaria Lin. Elverum. Fidonia hepararia Hubn, Aamodt. Hemithea chloraria. Elverum. Cabera pusaria Lin, Overalt. Cabera exanthemaria Treits. Overalt. Aeidalia ochrearia Treits. Overalt. Aeidalia ferrugaria Treits. Aamodt, Rendalen og Tyldalen. Acidalia scabraria. Aamodt. Aeidalia rusticaria Hubn, Fra Aamodt til Tyldalen. Larentia cæsiata Treits. Store Elvedalen og Rendalen. Larentia exiguaria Hubn. Aamodt. Cidaria ocellata Lin, Tyldalen. Cidaria propulata Lin. Aamodt. Cidaria russalta Treits. Aamodt og Rendalen. Cidaria prunata Lin. Aamodt. Eubolia miaria Treits. Elverum. Melanippe alchemillata Lin. Rendalen. Melanippe tristata Lin. . Ved Grundset. Melanthia blandiata Hubn. Store Elvedalen. Minoa chærophyllata Hubn. Overalt. Geometra sororiata. Aamodt. Hypena proboscidalis Lin, Elverum og Aamodt. Herminea tentaculalis Lin. Aamodt. Nymphula literalis Treits. Elverum, Store Elvedalen og Rendalen. Botis urticalis Hubn. Aamodt. Pyrausta purpuralis Lin. Aamodt. 72 87. 88. 89. 90. 91. 92. 93. 94. 95. 96. 97, 98. 99. 100. 101. 102. 103. 104. 105. 106. 107. 108. 109. 110. 111. 112. 113, 114. 115. 116. 117. H. Siebke. Ennychia 8 maculalis Treits. Aamodt. Penthina triqvetrana Hubn. Elverum. Tortriv ministrana Lin, Store Elvedalen. Tortrix trifasciana. Elverum. Tortrix pratana Hubn, Tyldalen. Tortriz Bergmanniana Lin. Aamodt. | Argyrolepis Bentleyana Donov. Elverum og Aamodt. Sericoris urticana Treits. Overalt. Sericoris conchana Treits. Store Elvedalen, Sericoris micana Hubn. Aamodt. — arpocapsa areuana Lin. Aamodt. Steganopticha cinerana Wood. Aamodt. Grapholitha petiweranå Treits. Rendalen Grapholitha jungiana Treits. Elverum. Phoxopteryx harpana Hubn. Aamodt. Anticlea subocellana. Aamodt. Tinea granella Lin, Overalt. Crambns pratellns Lin, Aamodt og Rendalen. Crambus paseuellus Lin. Aamodt. Crambus culmellus Lin. Aamodt og Tyldalen. Crambus perlillus Hubn. Grundset,-Aamodt og Store Elvedalen. Acampsia tinctella Hubn. Aamodt. Palpula bicostella Lin. Elverum. Lita vorticella Treits. Elverum. Lita populella Lin. Aaset og Berger i Aamodt. Adela ammanella Treits. Aamodt. Oecophora cornella Treits. Aamodt. Oecophora Goedartella Lin. Rendalen. Ornix Illigerella. Aamodt. Orniz Turdipenella Kollar. Aamodt. Pterophorus tesseradactylus Lin. Aamodt, Entomologisk Reise i Sommeren 1870. 73 118. Pterophorus monodactylus Lin. Almindelig ved Aaset. 119. Chæmidophorus rhododactylus W.. V. Aamodt og Tyldalen. Hemiptera. Pentatoma juniperina Lin. Ved Leiren i Elverum. Mormidea baccarum Lin. Ved Hamar og i Elverum. Acanthosoma grisea Lin. Almindelig paa Betula alba ved Alfheim i Elverum. ( Myrmus miriformis Fall. . Almindelig i Græsset paa fugtige Enge ved Aaset. Corizus parumpunctatus Schill. Ved Grundset. Lygæus Thymi Wollf. Almindelig paa tørre Steder i Aamodt. ! Rhyparochromus erraticus Fabr, Ved Engen i Tyldalen. . Homalodema Abietis Lin. Under Barken paa Pinus sylvestris ved Aaset. Å Plociomerus sylvestris Lin. I Græsset ved Aaset. . Anthocoris nemorum Lin. I Elverum og Aamodt. . Salda littoralis Lin. Ved Strandbredden af Storsøen i Aamodt. Salda riparia Fall. Ved Akre i Rendalen. Salda saltatoria Lin. Ved Aaset og Nabset i Aamodt. Acanthia leetularia Lin. Overalt. . Deræocoris pabulinus Lin. Ved Aaset og Løsset 1 Aamodt. Deræocoris fulvomaculatus Deg. Paa Blomsterne af Scabiosa og Achillea ved Grundset. Plesiocoris rugicollis Fabr. I Elverum og Aamodt. Lygus unifasciatus Fabr. Ved Løsset almindelig paa Aconitum septentrionale, Var 5 ved Grundset. | Nyt Mag. f. Naturv. XIX, 1, 5b 74 19. 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26. 27. 28. 29. 30. 31. 32. 33. 94. 35. 36. 91. 38. 39. H. Siebke. Orthotylus nassatus Fabr. I Aamodt ved Aaset, Glom- stad og Løsset. es Phylus Coryli Fabr. Paa Corylus ved Bergeri Aamodt. Lygus pratensis Fabr. Almindelig i Græsset ved Grundset og Aaset. Lygus Gyllenhalli Fall. Ved Grundset. Lygus rubicundus Fall. Ved Diset i Aamodt. Apocremnus ambiguus Fall. Ved Akre i Rendalen. Plagiognathus arbustorum Fabr. I Aamodt. Plagiognathus viridulus Fall. I Græsset ved Grundset. Stiphrosoma leucocephalus Fabr. var, b, ved Aaset og i Store Elvedalen ved Vestgaard. Agalliastes pulicarius Fall. Ved Grundset. Rhopalotomus ater Lin. Almindelig i Elverum, Aa- modt og Store Elvedalen. — Camaronotus mutabilis Fall. Elverum og Store Elvedalen. Capsus 4 maculatus Fall. Elverum og Aamodt. Capsus flavomaculatus' Fabr. I Aamodt og Store Elvedalen. à | Capsus capillaris var. Ved Grundset. Miris dolabratus Lin. Almindelig i Elverum og Aamodt. Miris lævigatus Fall, I Elverum, Aamodt og Store Elvedalen. Miris holsatus Fabr. I Aamodt ved Løsset; August. Miris ruficornis Fall. Ved Aaset og Løsset i Aamodt, samt ved Vestgaard i Store Elvedalen. Aradus Betule Lin. Under Bark og i Boletusarter paa nedhuggede Birkestammer i Elverum og ee ved Kværner i Aamodt. Aradus varius Fabr. Af denne for vor Fauna ny Art Entomologisk Reise i Sommeren 1870, 75 fandt jeg et enkelt Individ paa en Birkestamme ved > Kværner. 40. Hydrometra lacustris Lin. Ved Grundset og Løsset. 41. Notonecta glauca Lin, Ved Leiren i Elverum. 42. Deltocephalus abdominalis Fabr. I Aamodt og Store Elvedalen. 43, Deltohephalus confinis Zett. Aamodt. 44, Deltocephalus pulicaris Fall, Ved Glomstad i Aamodt samt ved Akre i Rendalen. 45. Thamnotettix flammea Zett. Aamodt. 46. Cicadula smaragdula Fall. Ved Aaset og Løsset i Aamodt. | 47. Typhlocyba elongella. Elverum. 48. Aphrophora spumaria Lin. Overalt. 49. Aphrophora lineata Lin. Ved Aaset. Aphrophora exclamationis Thunb. Ved Vestgaard i Store Elvedalen. . Tettigonia viridis Lin. I Aamodt og Elverum. . Pediopsis flavicollis Lin. Overalt paa Populus tremula. . Cixius nervosus Fabr. Aamodt og Rendalen paa Be- tula alba. . Vacunna Alni Lin. Almindelig i Aamodt og Elverum. Dorthesia Chiton Zett, Funden for flere Aar tilbage af Hr. Forstmester Hørbye i Østerdalen. Diptera. Tabanus atricornis Meig, mas. & fem. Ved Grund- set; Juli. Tabanus bromius Lin. fem, Ved Aaset. 76 3. 4. 10. 11, 12. 13. 14. 15. 16. Hi Siebke. 1 Tabanus tarandinus Lin. Ved Berger 11 Juli, samt ved Messelt i Store Elvedalen. Tabanus auripilus Meig. fem. Ved Grundset, Aaset, Glomstad, samt ved Engen i Tyldalen, 11—26 Juli. Tabanus tropicus Lin. 1 Løiten, Elverum og Tyl- dalen; Juli. . Hæmatopota pluvialis Lin. fem. Elverum og Aa- modt; Juli. . Chrypsops coecutiens Lin. fem. Elverum og Aamodt. Variat antennarum articulo lmo ferrugineo, femina. Aaset 26 Juli Forhen af mig funden ved Christiania. . Chrysops relictus Meig. fem. I Aamodt. Var. b ved Storsøen 3 August. . Chrypsops sepulehralis Fabr. mas. & fem. I Elverum og Aamodt 11—31 Jul. = Acanthomyia (Beris Zett. dubia Zett. Af denne her i Landet kun af Hr. Professor Bohemann paa Dovre fundne Art, hvoraf hidindtil kun Hannen er ‘beskreven, fandt jeg den 25. Juli ved Berger i Aamodt p.a Bla- dene af Corylus avellana et Hunindivid, der skiller sig fra Hannen ved: oculis disjunctis, interstitio nigro, supra antennas sulcato, ocellis, tuberculum formantibus, pedibusqve fuscis; geniculis, tibiarum basi apiceqve et tarsorum articulis 2 ultimis flavidis. Chrysomyia polita Lin. mas. & fem. Elverum og Aamodt. Sargus cuprarius Lin. mas. & fem. Elverum. Sargus infuscatus Meig. mas. & fem. Overalt. Sargus flavipes Meig. Ved Engen i Tyldalen 24 Juli. Laphria flava Fabr. mas. & fem. Elverum. Laphria gilva Lin. fem. Elverum og Aamodt Juli og August. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24, 25. 26. 27. 28. Entomologisk Reise i Sommeren 1870. 77 Asilus æstivus Schranek mas. & fem. Elverum og Aamodt. Asilus variabilis Zett. mas, Elverum og Aamodt. Dasypogon cincíus Meig. I Leiren i Elverum. Dasypogon lateralis Fall. mas. & fem. Elverum, Aa- modt og Tyldalen. Dasypogon brevirostris Meig. fem. Ved Aaset 4. Juli. Dioctria rufipes Deg. mas. & fem. Aeg i Elve- rum og Aamodt. Juli og Aug. Leptogaster cylindricus Deg. Aamodt.; Bombylius minor Lin. mas. & fem. Ikke sjelden i Elverum og Aamodt. Anthrax maura Lin, Aamodt. Juli. Anthrax æthiops Fall, Elverum og Aamodt: Juni og Juli. Thereva plebeja Lin. fem. Ved Aaset. Thereva anilis Lin, mas. & fem Elverum og Aamodt. . Juni og Juli. 29. 30. 31. 32. 39. 34. 39. 36. Thereva annulata Fabr. mas. & fem. Ved Grund- set, Juli. | Psilocephala imberbis Fall. fem. Ved Aaset 25 Juli. Leptis scolopacea Lin. fem. Aamodt og Tyldalen. — Leptis annulata Deg. mas. & fem. Ved Grundset. Leptis maculata Deg. fem. Ved Engeni Tyldalen. Juli. Leptis lineola Fabr, mas. & fem. Aamodt og Tyldalen. Var. b fem. ved Aaset 30 Juli. Var c femina (nova): segmentis abdominis 2 & 3 ar- genteopruinosis, 4to basi fusco-vittato, parce argenteo- pruinoso, reliqvis basi fusco-vittatis. Leptis Luteola Fall. mas. & fem. Rendalen og Tyldalen. Chrysopila nubecula Zett. mas, & fem. Aamodt og Tyldalen, Juli. 78 9T. 38. 39. 40. 41. 42. 43. 44. 45. 46. 47. 48. 49. 50. 51. 52. 53. 54. 55. 56. 57, Bi Spo bie Atheriz crassicornis Panz. mas. & fem. Overalt. Hybos funebris Fabr. mas. Ved Lgsset i Aamodt, August. | Hybos vitripennis Meig. mas. & fem. Almindelig overalt. Ocydromia rufipes Meig. mas. & fem. Overalt. Ocydromia scutellata Meig. mas. Ved Berger i Aa- modt 7. Juli. Oedalea stigmatella Zett. fem. Ved Engen i Tyl- dalen. Juli. | Tachydromia flavipes Fabr. fem. Ved Aaset. Tachydromia bicolor Fabr, fem. Paa Bladene af Be- tula i Aamodt. Tachydromia pallidiventris Meig. mas. & fem. Ved Ny- gaarden i Aamodt, Akre i Rendalen og Engen i Tyldalen. Tachydromia flavicornis Meig. I Stange paa Hede- marken 5 August. | Tachydromia cursitans Fabr. fem. I Elverum og Tyldalen. | Tachydromia flavipalpis Meig. Ved Akre i Rendalen. Tachydromia annulata Fall mas. & fem. Elverum, Aamodt og Rendalen. Tachydromia minuta Meig. Ved Berger i Aamodt og Engen i Tyldalen. Tachypeza albitarsis Steg. fem. Ved Grundset. Tachypeza morio Zett. I Aamodt og Tyldalen. Tachypeza truncorum Zett, mas. & fem. Ved Løsset i Aamodt og Vestgaard i Store Elvedalen. Juli. Tachypeza nervosa Meig. Aamodt. Cyrtoma spuria Fall. mas. & fem. Overalt. Hilara gallica. Fall. Ved Engen i Tyldalen. Juli. Hilara qvadrivittata Meig. mas. & fem. Tyldalen. 58. 59. 60. 61. 62. 168. 64. 63. 66. 61. 68. 69. 10. 71, 72. 73. 74, 75. 76. TU 18. 19. 80. 81. Entomologisk Reise i Sommeren 1870. 79 Hilara curvipes Siebke. mas. & fem. Elverum og Aamodt. | Hilara interstincta Fall. mas. & fem. Overalt. Hilara spinimana Zett. mas. & fem. Ved Engen i Tyldalen. Hilara nitidula Zett. mas. & fem. Overalt. Hilara femorella Zett. mas. & fem. Elverum og Tyldalen. Hilara elypeata Meig. fem. Ved Grundset. Empis tessellata Fabr. mas. & fem. Overalt. Empis stercorea Lin. fem. Aamodt. Empis plumipes Zett. mas. Aaset i Aamodt. Empis vernalis Meig. Ved Skrædderstuen i Aamodt. Rhamphomyia sulcata Fall, mas. & fem. Rendalen og Tyldalen. T N Rhamphomyia variabilis Fall. Paa Tronfjeldet i Tyl- dalen, 24 Juli. Rhamphomyia tipularia Fall. Er her i Landet kun funden ved Aaset i Aamodt, Juli. | Rhamphomyia alpina Zett, mas. Paa Tronfjeldet fandt jeg for første Gang denne sjeldne Art 22. Juli 1848. Rhamphomyia nigripennis Fall. mas. Ved Grundset. Rhamphomyia sciarina Fall, mas. Ved Grundset og Lesset, Juli og August. | Rhamphomyia flava Fall. Ved Grundset, Juli. Hydrophorus bipunetatus Lehmann. mas. Ved Aaset. Hydrophorus jaculus Fall. mas. & fem. Overalt. Hydrophorus obscurus Zett. fem. Ved Aaset. Hydrophorus muralis Meig. fem. Tyldalen. Rhaphium crassipes Meig. Ved Engen i Tyldalen. Rhaphium laticorne Fall. mas. Tyldalen. Chrysotus viridulus Fall. Tyldalen. H. Siebke. Chrysotus gramineus Fall. mas. & fem. Ved Grundset i Eiverum og Engen ı Tyldalen. Juni og Juli. Chi ysotus læsus Wied. Ved Nygaard og Berger i Aamodt. . Diaphorus obseurellus Zett. mas. Blev første Gang her i Landet funden ved Engen i Tyldalen 24 Juli 1848. . Dolichopus ungulatus Fabr. mas. & fem. Overalt. . Dolichopus fuscimanus Zett. Et Hunindivid, fundet ved Aaset 27 Juli, tilherer formodentlig denne Art, hvoraf kun Hannen er beskreven. Femina: epistomate albido; fronte verticeqve æneo; alis fumato-hyalinis. Dolichopus brevipennis Meig. mas. & fem. Overalt almindelig. Dolichopus nigripes Fall. fem. Engen 1 Tyldalen. . Dolichopus picipes Meig. fem. Ved Engen i Tyldalen og Sande i Lgiten. Juli. Dolichopus longicornis Stann. mas. & fem. Leiten Store Elvedalen og Tyldalen. . Dolichopus discifer Stann, mas. Ved Løsset i Aamodt August. | . Dolichopus claviger Stann. mas. Elverum og Aamodt. Dolichopus pennitarsis Fall. mas. & fem. Aamodt og Store Elvedalen. . Dolichopus pennatus Meig. mar. & fem, Store Elve- dalen og Rendalen. Dolichopus simpler Meig. mas. & fem. Elverum og Aamodt. Almindelig. . Dolichopus Sahlbergii Zett, fem. Ved Løsseti Aamodt. . Dolichopus ærosus Fall. mas & fem. Overalt. Dolichopus germanus Wied. Aamodt og Store El- vedalen. Dolichopus Dahlbomi Zett. Elverum, Juni. 100. 101. 102. 108. 104. 105. 106. 107. 108. 109. 110. TEL. 112, 113. 114, 115. 116. 117. 118. Entomologisk Reise i Sommeren 1870, 81 Dolichopus obscuripennis Zett. mas. Store Elvedalen og Tyldalen, Dolichopus pulicarius Fall, mas. & fem. Elverum og Aamodt, Juni og Juli. Dolichopus fulgidus Fall. mas. Ved Hogstadi Løiten. Psilopus tipularius Fall. fem. Et enkelt Individ ved Aastaelven i Aamodt. Chrysotorum fasciolatum Deg. mas. & fem. Almin- delig i Elverum og Aamodt. Chrysotorum areuatum Lin. mas. & fem. Overalt. Varierer meget i Størrelse. Chrysotorum festivum Lin. mas. & fem. Elverum og Aamodt. Var. c mas. & fem. ved Grundset. Juli. Chrystorum bicinctum Lin. mas. var. 6 ved Grundset. Sericomyia borealis Fall, mas. & fem. Ved Grundset og Aaset, Juli. Sericomyia lappona Lin. mas. & fem. Elverum og Aamodt. Volucella plumata Deg. Aamodt og Tyldalen. Volucella heemorrhoidalis Z:tt. Ved Berger i Aamodt og Akre i Rendalen. Volucella bombylans Lin. Elverum og Aamodt Syrphus flavicinctus Fabr. mas. & fem. Elverum og Aamodt. Syrphus piceus Fabr. mas. & fem. Aamodt. Syrphus eryptarum Fabr, mas. & fem. Elverum og Aamodt. Syrphus floreus Lin, mas. & fem. Overalt. Helophilus pendulus Lin. mas. & fem. Elverum og Aamodt til Storsøen. Helcphilus affinis Wahlb. fem. Ved Grundset et en- kelt Individ, Juli. | Nyt Mag. f. Naturv. XIX. 1. 6a 82 119. 120. 121. 122. 123. 124. 125. 126. 127. 128. 129. 130, 131. 132. 133. H. Siébke. Helophilus transfugus Meig. mas. & fem. Af denne for vor Fauna ny Art fandt jeg ved Aaset en Han og en Hun in copula i en Myr. pk: Brachyopa ferruginea Fall, mas. & fem. Elverum og Aamodt. — | Doros ornatus Meig. mas. Ved Grundset et enkelt Exemplar. Scæva Syrphoides Fall. fem. Denne Art fandt jeg for første Gang her i Landet ved Akre i Rendalen paa Blomsterne af Scabiosa. Juli. | Scæva Alneti Fall. Aamodt og Rendalen. Scæva lapponıca Zett. Elverum og Aamodt. Scæva annulipes Zett. mas. & fem. Elverum, Aa- modt og Rendalen. | Scæva Grossulariæ Meig. fem. Ved Aaset i Aamodt. Scæva Ribesü Lin. mas. & fem. Almindelig overalt. Scæva vitripennis Meig. mas. & fem. Elverum og Rendalen. Scæva nitidicollis Meig. mas. & fem. Ved Aaset og Diset i Aamodt. Scæva excisa Zett. Flere Hunindivider bleve fundne saavel ved Aaset som ved Storsøen, hvilke jeg antager tilhører denne Art, hvis Hun Professor Zetterstedt ikke har seet. Den skiller sig fra Hannen ved genis tantum prope oculos senescentibus. Vertex æneus, frons supra antennas flava. Sava nitens Zett, mas. Af denne sjeldne for vor Fauna ny Art fandt jeg en Han ved Aaset 26 Juli. Sema lineola Wahlb. Store Elvedalen, Rendalen og Tyldalen, Juli. Scæva vittigera Zett. mas, & fem. Aamodt, Rendalen og Tyldalen. . 134. 135. 136. 137. 138. 139. 140. 141. 142. 143. 144, 145. 146. 147. 148. 149, 150. 151. 152. 153. Entomologisk Reise i Sommeren 1870. 83 Segva 6 maculata Zett, mas, & fem, Overalt. Scæva lunigera Meig. mas. & fem. Aamodt: og Rendalen. Scæva arcuata Fall, mas. & fem. Overalt. Scæva corolle Fabr. Ved Engen i Tyldalen. Scæva topiaria Meig, mas, & fem. Aamodt, Elverum og Tyldalen. Scæva tricincta Fall. mas. Elverum og Tyldalen. Scæva lunulata Meig, mas. & fem. Overalt. Scæva Umbellatarum Fabr. mas. & fem. Aamodt og Rendalen. Scæva lasiophthalma Wahlb. fem. Rendalen og Tyldalen. Scæva triangulifera Wahlb. fem, Ved Aaset og Berger i Aamodt og Akre i Rendalen, Juli. Scæva guttata Fall, fem. Ved Lgsset i Aamodt og Akre i Rendalen. Juli og August. Scæva einctella Zett. fem. Ved Grundset i Elverum, Aaset, Diset, Løsset og Storsøen i Aamodt. Juli og August. Scæva annulata Zett. fem. Ved Aaset og Diset, Juli og August. Scæva manicata Meig. mas. & fem. Overalt ligetil Tronfjeldet. Scæva peltata Meig. mas. & fem. Overalt. Scæva scambus Steg. mas. & fem. Ved Grundset og Aaset. Sceva albimana Fabr. fem. Ved Hørsand i Romme- dal, Grundset i Elverum, Aaset og Løsset i Aamodt. Scæva mellina Lin. mas. & fem. Aamodt og Tyldalen. Scæva scalaris Fabr. fem. Aamodt og Tyldalen. Scæva angustata Wahlb, fem. Ved Alfheim i Elverum, * 84 154. 155. 156. 157. 158. 159. 160. H. Siebke. Løsset i Aamodt og Vestgaard i Store Elvedalen, Juli og August. Scæva dubia Zett. Aamodt og Tyldalen. Sphærophoria scripta Lin: mas. ved Aaset. Sphærophoria tæniata Meig. mas. & fem. Ved Hamar, i Elverum og Aamodt. Juni — August. | Sphærophoria Menthastri Lin. fem. Ved Grundset og Aaset. | | Sphærophoria Mellissæ Meig. mas. & fem. Elverum, Store Elvedalen og Tyldalen. Sphærophoria picta Meig. fandt jeg for første Gang paa Tronfjeldet i Tyldalen 24 Juli 1848. — Peleeocera tricincta Meig, Er her i Landet kun . funden ved Akre i Rendalen Juli 1848. 161. 162. 163. 164. 165. 166. 167. 168. 169. 170. 171. 172. Eristalis lucorum Lin. mas, Ved Aaset og Meldiset - i Aamodt og Akre i Rendalen. | Eristalis ruficornis Fabr. fem. Ved Grundset 14 Juli. Eristalis gigantea Zett. fem. Ved Grundset 9 Juli. Eristalis flavimana Meig. fem. Aamodt og Tyldalen. Eristalis pygmæa Zett. mas. & fem. Almindelig overalt, Juni—August. Eristalis mutabilis Fall. Elverum og Tyldalen, Juli. Eristalis coemeteriorum Fall. fem. Ved Grundset 7 Juli. Eristalis scutellata Fall. mas. & fem. Elverum, Aa- modt og Rendalen, Juli. Fristalis longula Zett. mas. Denne meget sjeldne for vor Fauna ny Art viste sig temmelig hyppig ved Grundset paa Bladene af Salix. Juli. Eristalis Schmidtii Zett, fem. Ved Aaset. Eristalis vicina Stæg. fem. Ved Løsset i Aamodt. Eristalis lugubris Zett. mas, Ved Akre i Rendalen. 173. 174. 175. 176. 177, 178, 179. 180. 181. 182. 183. 184. Entomologisk Reise i Sommeren 1870. 85 Chrysogaster metallicus Fabr. Ved Vestgaard i Store Elvedalen. 3 Pipiza noctiluca Lin. Ved Aaset. Pipiza 4 maaulata Pans. Fra Elvedalen til Tyldalen. Pipisa carbonaria Meig, mas. Ved Engen i Tyldalen. Pipiza fulvimana Zett. mas, Denne sjeldne Art er her i Landet kun funden i Aamodt og Rendalen, Juli. Pipiza ruficornis Meig. fem. var. b. Af denne for vor " Fauna ny Art blev et Exemplar fundet ved Akre i Rendalen 16 Juli. | Pipisa campestris Fall. mas. & fem. Ved Aastaelven i Aamodt, Pipiza maculipennis Meig. fem. Ved Grundset fra 7—20 Juli. Pipiza varipes Meig. mas. & fem. I Selskab med foregaaende ved Grundset, samt ved Akre i Rendalen. Pipiza Hatseburgii Zett. fem. Ved Akre i Rendalen og Engen i Tyldalen. Milesia vespiformis Lin. mas. & fem. Almindelig ved Grundset og Langsletten i Elverum, sjeldnere ved Aaset og Berger i Aamodt, ‚Juli og August. Den varierer meget i Abdominalbaandene og kan der íoruden den af Prof. Zetterstedt opførte Varietet folgende opstilles. Var. c (nova) mas. Abdominis cingulo 2do in medio abrupto. Grundset. Var d (nova) femina. Cingulis abdominis omni- bus simplicibus, in medio anguste interruptis. Grundset Var. e (nova) mas. Cingulisabdominis 3 simp- licibus. Aaset. Milesia apiformis Fabr. mas, & fem. Denne for vor Fauna ny Art blev i begge Kjen funden ved Grnndset i Juli sammen med foregaaende Art. | $6 185. 186. 187, 188. 189. 190. 191. 192. 193. 194. 195. 196. 197. 198. 199. 200. 201. 202. 203. 204. 205. 206. 207. H. Siebke. | Xylota Nemorum Meig. mas. & fem. Ved Grundset Aaset og Løsset. Xylota bifaseiata Meig. mas. Ved Grundset, Aaset og Løsset, Juli og August. Xylota eoeruleiventris Zett. Ved Akre i Rendalen. Var. nova femina, abdominis maculis tantum 4 (in segmento 2do nullis). Xylota segnis Lin. Fra Aamodt til Tyldalen. Xylota femorata Lin. fem. Ved Aaset. Xylota pigra Fabr, fem. Ved Grundset. Syritta pipiens Lin. mas. & fem. Aamodt. Baccha elongata Fabr. mas. Ved Aaset i Aamodt og Akre i Rendalen. Baceha obscuripennis Zett. mas. Ved Aaset. Callomyia amoena Meig. mas. Et enkelt Individ ved Grundset 11 Juli. Conops macrocephala Lin. mas. Af denne sjeldne Art fandtes et Exemplar ved Grundset 12 Juli. Conops qvadrifaseiata Deg. mas, Ved Aaset og Løsset. Juli og August. | Zodion notatum Meig. Ved Grundset 10 August. Myopa ferruginea Lin. Overalt almindelig. Pipunculus Pratorum Fall. Ved Nygaarden i Aamodt. Pipunculus campestris Latr. fem. Overalt. Pipunculus ater Meig. mas. Ved Aaset i Aamodt og Akre i Rendalen. Pipunculus sylwaticus Meig. Ved Akre i Rendalen. Pipunculus pilosus Zett. Ved Engen i Tyldalen. Oestrus Trompe Modeer. Rendalen. Oestrus Tarandi Lin, Rendalen, Oestrus Bovis Lin. Overalt. Siphona geniculata Deg, mas. & fem. Ved Aaset. 208. 209. 210. 211. 212. 213. 214. 215. 216. 217. 218. 219. 220. 221. 222. Entomologisk Reise i Sommeren 1870. 87 Echinomyia Marklini Zett, mas. & fem. Ved Grundset og Aaset. Var. b (nova) tibiis posticis fusco-ferrugineis, femina Aaset 24 Juli. Var. ce (nova) mas. Scutellum nigrum, in summo apice tantum vestigio coloris ferruginei. Abdomen testaceo- pellucidum, vitta dorsali nigra. Lysset 3 Aug. Echinomyia tessellata Fabr. mas. Denne for Faunaen Dy Art fandt jeg ved Diset 1 August. Tachina Larvarum Lin. Aamodt. f Tachina ruralis Fall. mas. Ved Grundset 7 Aug. Tachina subcincta Zett, fem. Ved Grundset; forhen her i Landet kun funden i Verdalen. Tachina leucocephala Panz. mas Ved Grundset. Tachina amabilis Meig. mas. Ved Grundset 10 Juli. Ny for vor Fauna. Tachina collaris Fall. mas. Ved Engen i Tyldalen. Tachina marginata Meig. fem. Ved Grundset. Tachina vivida Zett. mas. & fem. Elverum , Aamodt og Tyldaien. | Tachina consobrina Meig. mas. & fem. Ved Grundset og Aaset. Varierer med Følehornenes 2det Led mod Spidsen rustfarvet; mas. Aaset Juli. Ligeledes ere Baglivets Led paa et Hanindivid svagt rødplettede. Grundset, Juli. Tachina 4 pustulata Fabr. mas. Ved Hamar Grund- set og Diset, Juli og Aug. Tachina affinis Fall. fem. Ved Grundset. Tachina eaesia Fall. Elverum. Tachina festinans Meig. mas. Et Hanindivid, der i det væsentligste svarer til den af Zetterstedt givne Beskrivelse af Hunnen, antager jeg hører hid, men 88 293! 224. - Grundset, Juli. 225. 226. 221. 228. 229. 230. 231. 282: 233. 234. 235. 236. 237. H. Siebke. da jeg ikke har seet Arten før, vil jeg her anføre en kort Diagnose af den. Mas. fronte modice lata, cine- rea, vitta media tenue, fusca; scutello testaceo, basi tantum cinereo. Grundset 17 Juli. (tot. Tachina vulgaris Fall. fem. Elverum og Aamodt. Tachina floralis Fall. mas. & fem. Almindelig ved Tachina ænea Meig. fem. Af denne af Prof. Bohe- mann paa Dovre fundne Art fandt jeg et Hunindivid ved Grundset 10 Juli. | | Tachina crassitarsis Zett. fem. Ved Akrei Rendalen; forhen kun funden paa Dovre. Tachina mobilis Zett. fem. Ved Grundset. : Tachina lateralis Fall. Ved Grundset. | Miltogramma conica Meig. Ved Leiren i Elverum. Phasia grisea Zett, rar. b. Af denne for vor Fauna ny Art fandt jeg et Par Exemplarer ved Grundset, Juli. Dexia canina. Fabr. Aamodt. | Dexia carinifrons Fall. mas. & fem Af denne, ogsaa for vor Fauna ny Art fandt jeg begge Kjøn ved Grund- set, Juli. | Dexia volvulus Fabr. mas. & fem. iverum og Aamodt. Sarcophaga carnarta Lin. mas. & fem. Ved Grundset, Aaset og Lgsset, Juli og Aug. Sarcophaga cærulescens Zett, mas. I Aamodt ligetil Storsgen, Juli og Aug. Sarcophaga striata Fabr. mas. Fra Elverum til Tronfjeldet, Sarcophaga cruentata Meig. mas. Ved Aaset og Berger i Aamodt. | Var nova, mas. color nigro-coeruleus, nitidus, 238. 239. 240. 241. 242. 243. 244. 245. 246. 247. 248. 249. 250. 251. 252. 253. 254. 255. 256. 257. 258. 259. 260. 261. Entomologisk Reise i Sommeren 1870. 89 abdominis tessellis nigris, certo situ striis tribus nigris fomantibus. Storsøen 5 Aug. Sarcophaga pumila Meig. fem. Ved Grundset, Juli. Sarcophaga cruentata Meig. mas. Ved Aaset og Berger i Aamodt. Sarcophaga hæmatodes Mciz. mas. & fem. Ved Grundset. Sarcophaga ruralis Fall. fem. Denne for Faunaen ny Art blev funden ved Aaset 27 Juli. Sarcophaga muscaria Meig. fem. Ved Løken i Løiten. Ligeledes ny for vor Fauna. 15 Juli. Sarcophaga Vespillo Fabr. mas. & fem. Elverum, AR. modt og Tyldalen. Sarcophaga genarum? Zett. mas. Ved Grundset 16 Juli: Lueilia Cæsar Lin. mas. & fem. Elverum. Lucilia cornieina Fabr. Aamodt og Tyldalen. Pyrellia cadaverina Lin. fem, Ved Aaset 4 August. Pyrellia cyanicolor Zett, mas. Ved Løsset 5 August. Musca vomitoria Lin. fem. Aamodt. Musca erythrocephala Meig. mas. & fem. Elverum og Aamodt. | Musca grcenlandica Zett. fem. Ved Grundset. Musca azurea Fall. mas. & fem. Ved Løsset. Ny for Faunaen. Musca domestica Lin. mas, & fem. Overalt. Musca atramentaria Meig. fem. Ved Grundset. Musca depressa Meig. fem. I Stange og Hedemarken Musca rudis Fabr. fem. Overalt. Mesembrina mystacea Lin. Ved Engen i Tyldalen. Mesembrina meridiana Lin. Tyldalen. Cyrtoneura hortorum Fall, mas. & fem. Overalt Cyrtoneura meditabunda Fabr. fem. Aamodt. Aricia lardaria Fall. fem. Storsøen, Aug. Nyt Mag. f. Naturv. XIX. 1. 6b 90 262. 263. 264. 265. 266. 267. 268. 269. 270. 271. 212. 273. 274. 275. 276. 277. 278. 279. 280. 281. 282. 823. 284. 285. H. Siebke. Aricia albo-lineata Fall, mas. Ved Berger i Aamodt | og Engen i Tyldalen. | Arcia lucorum Fall. Paa Tronfjeldet i Tyldalen. Aricia variabilis Fall. mas. Aaset, Løsset og Engen. Aricia longipes Zett. mas. & fem, Ved Grundset. | Aricia vespertina Fall. Tyldalen og Elverum. Aricia nigrinervis Zett. mas. Ved Vestgaard i Store Elvedalen og Engen i Tyldalen. Aricia nigritella Zelt. mas. & fem. Store Elvedalen, Rendalen og Tyldalen. | Aricia notata Fall. fem. Ved Grundset. Aricia variata Fall. mas. & fem. Elverum og Aamodt. Aricıa dentipes Fabr. mas. Ved Engen i Tyldalen. Zricia leucostoma Wied. mas. & fem. Aamodt. Aricia obscuripennis Zett. mas. Tyldalen. Aricia inaucta Zett. fem. Tyldalen. Aricia contractifrons Zett. fem. Ved Aaset. Aricia famipennis Zeit, mas. Ny for Faunaen. Ved Grundset, Juli. Aricia spinipes Fall. mas. & fem. Paa Tronfjeldet i Tyldalen. Aricia innocua Zett. mas. Ved Aaset og Berger i Aamodt. Aricia hirsutula Zett. mas. Ved Engen i Tyldalen, Aricia Histrio Zett, Tyldalen. Aricia glacialis Wahlb. Første Gang her i Landet funden paa Tronfjeldet 24 Juli 1848. Aricia silvestris Fall. mas. Ved Engen i Tyldalen. Aricia pluvi lis Lin, Store Elvedalen og Tyldalen. Aricia antiqua Meig. fem. Ny for vor Fauna. Losset 2 August. Aricia sepia Meig. Ved Aaset. Entomologisk Reise i Sommeren 1870. 91 Aricia scalaris Fabr. mas. Ved Akre i Rendalen. . Aricia incisurata Zett. Rendalen og Tyldalen. . Aricia triqvetra Wied. mas. Ved Grundset. . Aricia Macula Zett. mas. & fem. Elverum og Aamodt. . Aricia ærea Meiz. Ved Akre i Rendalen. . Aricia aterrima Meig. mas. Ved Grundset, Juli. Ny for vor Fauna. 2, Aricia strivlata Gall, mas. Ved Losset. — 3. Aricia sororcula Zett. Ved Grundset. Anthomyza vagans Fall. Tyldalen. Anthomyza tineta Zett. mas, Tyldalen. . Anthomysa coarctata Fall, fem. Ved Aaset og Løsset. Anthomysa urbana Meig. mas. Aamodt og Tyldalen. . Anthomyza conica Wied. mas. & fem, Overalt. . Anthomysa strigosa Full. mas. & fem. Overalt. . Anthomyza nigrimana Meig. Ved Akre i Rendalen. Anthomyza operosa Meig. mas, & fem. Elverum og Aamodt. Anthomyza pertusa Meig. fem. var. femoribus po- sterioribus fuscis. Grundset 10 Juli. . Anthomyza protuberans Zett, fem. Ved Grundset. . Anthomyza Sundevalli Zett, fem. Tyldalen. . Anuthomyza meditata Fall. fem. Ved Engeni Tyldalen. . Anthomyza intermedia Fall. mas. & fem. Elverum. . Anthomyza biocellata Zett. mas. & fem. Overalt. . Antkomyza means Meig. mas, Aamodt til Tyldalen. Anthomyza pedella Fall. fem. Tyldalen. . Anthomyza decipiens Meig. mas, Ved Diset i Aa- modt. August. . Anthomyza scutellaris Fall. mas, Ved Løsset i Aa- modt 5 August. .. Anthomyza mollicula Fall, mas. & fem. Aamodt. * 92 313. 314. 315. 816. 317 318. 319. 320. 321. 322. 323. 324. 395. 396. 397. 328. 399. 330. 331. 332. 333. H. Siebke. Anthomyza uliginosa Fall. mas, Ved Aaset. Anthomyza impar Zett. fem. Ved Engen i Tyldalen. Anthomyza tenera Zett. mas. Tyldalen. Authomyza strigipes Zett. fem. Ved Grundset. : Anthomyza calyptrata Zett. fem. Her i Landet kun funden ved Engen i Tyldalen. Juli 1848. Anthomyza lurida Zett. Ved Engen i Tyldalen. Anthomyza vittigera Zett. fem. Ved Aaset. Anthomyza ephippium Zett, Ved Engen i Tyldalen. Ephydra fumosa Wahlb. Elverum ved Glommen. Ephydra aqvila Fall. Aamodt. Ephydra stagnalis Fall, Elverum. Scatomyza scybalaria Lin. mas. & fem. Elverum og Aamodt. Scatomyza lutaria Fabr, mas. Ved Grundset. Scatomyza maculipes Zett. Rendalen. Scatomyza spurca Meig, mas. & fem. Elverum og Tyldalen. | Scatomyza stercoraria Lin. mas, & fem. Aamodt og paa Tronfjeldet. Seatomyza merdaria Fabr. mas. & fem. Fra Aamodt og Tronfjeldet i Tyldalen. Scatomyza sqvalida Meig. Tyldalen. Cordylura albipes Fall. mas. Ved Engen i Tyldalen. Cordylura albipes Fall. mas. var. b. Ved Engen og paa Tronfjeldet i Tyldalen. Cordylura similis (mihi) nigro-cinerea ; capite argenteo, vitta frontali atra antice rufescente; setis mystacinis utrinqve 3; palpis albis; antennis plumatis; thorcee antice albo vittato; femoribus apice, tibiis tarsisqve totis testaceis; alis pallidis & pallide nervosis. Mas. Long. 3 decimall. | 945. 946. 349. 348. 347. 350. 391. Entomologisk Reise i Sommeren 1870, 93 Ved Aastaelven i Aamodt 26 Juli. A €, geniculata Zett., cui magnitudine et habitu similis, dognoscitur: colore magis opaca, palpis albis (nec nigris), setis mystacinis 3 (nec 4— 5), superiore valida, nervis longitudinalibus 3 & 4 fere parallelis et deniqve alis magis albo-hyalinis (nec flavo-hyalinis) nervisqve tantum flavidis. Vix varietas C. geniculatæ. Dryomysa senilis Zeit. mas. Ved Aaset. Sciomzysa «lbo-costata Fall, Elverum og Rendalen. Sciomysa pallidiventris Fall. Ved Engen i Tyldalen. Sciomysa dubia Fall. Tyldalen. Tetanocera protorum Fabr. Ved Aaset. Tetanocera elata Fabr. mas. & fem. Aamodt, Store Elvedalen og Rendalen. Tetanocera silvatica Meiz. Tyldalen. . Ortalis vibrans Lin. mas. & fem. Overalt. Teph; itis Leontodontis Deg. mas. Aamodt og Tyldalen. Tephritis elongatulu Lin. mas, & fem. Ved Grundset. Tephritis Florescentiæ Fall. var. nova: ale maculis 4 costalibus, qvarum 1ma ad apicem nervi auxiliaris obsoleta, 3tia ad apicem nervi 2di oblonga, reliqvæ normales; maculis ad marginem interiorem nullis, Løsset 2 Aug. Tephritis Sonchi Fall. Ved Grundset. Palloptera unicolor Fabr. Var, c fem. Ved Engen i Tyldalen. Sepsis cynipsea Lin, mas. Aamodt. Sepsis Leachii Meig. Ved Aaset i Aamodt. Sepsis cylindrica Fabr. mas, & fem. Overalt. Sapromyza lata Zett, mas. & fem. Overalt. Sapromyza obsoleta Falt. mas. & fem. Elverum og Aamodt. 94 352. 353. 354. 355. 356. 991. 358. 359. 360. 361. 362. 363. 364. 365. 366. 367. 368. 369. 370. 371. 272. 373. H. Siebke. Sapromyza 6 punctata Meig. Ved Akre i Rendalen. Sapromyza flava Lin. Aamodt og Store Elvedalen. Lonchæa vaginalis Fall. mas. & fem. Ved Grundset. Lonchæa laticornis Meig. fem. Ved Akre i Rendalen. Lauxania cylindricornis Fabr. fem. Elverum og Aamodt Lauxania lupulina Fabr. fem. Vid Grundset. Calobata cibaria Lin, Fra Aamodt til Tyldalen. Micropeza corrigiolata Lin. fem. Ved Grundset 8 Juli. Ny for vor Fauna. | Lorocera ichneumonea Lin. var. b. Store Elvedalen. Scatophaga pallida Fall. Store Elvedalen, Rendalen og Tyldalen. Scatophaga pectoralis Meig. fem. Ved Engen i i Tyldalen. Scatophaga nigricornis Meig. mas. & fem. Elverum og Tyldalen. Scatophaga fuscinervis Zett. mas. Ved Grundset. Scatophaga gracilis Meig. fem. Ved Grundset i Elverum. Scatophaga nigra Fall fem. Rendalen og Tyldalen. Psilosoma Lefebvrei Zett. mas. & fem. Ved Aaset og Losset i Aamodt Juli og August. Tanypeza longimana Fall, fem. Ved Grundset. Helomyza pallida Fall. mas. & fem. Ved Engen i Tyldalen. Helomyza præusta Meig. fem, Ved Storsøen 5 Aug. Ny for vor Fauna. Helomyza tigrina Meig. mas. Ved Grundset. Helomyza serrata Lin, mas, & fem. Aamodt og Tyldalen. Helomyza geniculata Zett. Tyldalen. 374. 375. 376. 377. 378. 379. 380. 381. 382. 383. 384. 385. 386. 387. 388. 389. 390. 391. 392. 393. 394. 395. 396. 397. 398. 399. 400. 401. 402. 403. Entomologisk Reise i Sommeren 1870. 95 Helomyza flava Meig. mas. Store Elvedalen og Tyldalen. Copromyza nitida Meig. Kun funden ved Engen i Tyldalen. Copromyza eqvina Fall. mas. & fem. Overalt. Copromyza costalis Steg. Ved Engen i Tyldalen. Limosina limosa Fall, Elverum. Limosina Pumilio Meig. Aamodt og Rendalen, Piophila affinis Meig. fem. Ved Grundset. Piophila varipes Meig. mas. & fem. Elverum og Aamodt. Piophila nigriceps Meig. fem. Ved Aaset. Geomyza combinata Lin. Elverum og Aamodt. Drosophila transversa Fall. Aamodt og Tyldalen. Drosophila graminea Fall. Ved Aaset. Drosophiia funebris Fabr. Rendalen og Tyldalen. Drosophila fenestrarum Fall. Rendalen. Meromyza pratorum Meig. fem. Ved Grundset. Meromy?a saltatrir Lin. fem. Elverum og Aamodt. Oscinis nassuta Schranck. Elverum og Aamodt. | Oscinis calcearia Meig. fem. Ved Grundset. Oscinis didyma Zett. Ved Engen i Tyldalen. Oscinis tæniopus Meig. fem. Elverum og Aamodt. Oscinis Cereris Fall. mas. & fem. Ved Grundset. Oscinis seutellaris Zett. fem. Ved Grundset. Oscinis puncticollis Stæg. fem. Ved Grundset. Oscinis maura Fall, fem. Ved Grundset. Osciris cincta Meig. fem. Ved Aaset. Agromyza maura Meig. Ved Aaset. Heteroneura geomyzina Fall, mas. & fem. Ved Aaset. Lonchoptera lutea Panz, fem. Ved Grundset. Trineura pulicaria Fall. Ved Grundset. Trineura sordida Zett. fem. Ved Aaset, 96 404. 405. 406. 407. 408. 409 410. 411. 412. 413. 414. 415. 416. 417. 418. 419. 420. 5491. 422. 423. 424, 425. 426. H. Siebke. Trineura crassicornis Meis. fem. Ved Løsset. Trineura aterrima Fabr. Ved Grundset og Engen. Trineura stictica Veig. Elverum og Tyldalen. Hippobosca eqvina Lin. Overalt. Hirtea Pomonæ Fabr, mas. & fem. Ved Aaset i Aa- modt og Engen i Tyldalen. Hirtea clavipes Meig. mas. & fem. Aamodt og Tyldalen. Aspistes berolinensis Meig. Ved Grundset 8 August i et eneste Exemplar. I Skandinavien forhen ikke funden nordligere end Skaane. Simulia reptans Lin. mas. & fem, Overalt. Simulia ornata Fries fem. Ved Engen i Tyldalen. Simulia nana Zett. mas. & fem. Ved Storsøen i Aa- modt, i Store Elvedalen, Rendalen og Tyidalen. Var. b paa samme Steder. Simulia hirtipes Fries fem. Overalt. Simulia fuscipes Fries. mas. & fem. Rendalen og Tyldalen. Simulia pallipes Fries. Ved Akre i Rendalen. Rhyphus punctatus Fabr. Tyldalen. Culex pipiens Lin. mas. & fem. Overalt. Culex nemorosus Meig. fem. Aamodt. Culex cantans Meig. fem. Ved Aaset. Chironomus hyperboreus Stæg. mas. & fem. Aamodt. Chironomus riparius Meig. mas. Ved Grundset. Chironomus straminipes Zett. mas. Af denne for vor Fauna ny Art. fandt jeg et Exomplar ved Storsøen i Aamodt 5 Aug. | Ceratopogon posticatus Zett. fem. Her i Landet kun fundet i Elverum og Aamodt, Ceratopogon hortulanus Meig. fem. Store Elvedalen. Sciara Thome Lin. mas. & fem. Aamodt og Tyld. len. Entomologisk Reise i Sommeren 1870. 97 -427® Sciara longiventris Zett. fem. Aamodt. . 7428. 0429. 431. Erioptera fuscipennis Meig. mas. Tyldalen. Erioptera hæmorrhoidalis Zett. fem. Ved Løsset i Aamodt ‘og Engen i Tyldalen. Evioptera areolata (mihi) pallida, opaca, thoracis dorso cinerascente; antennis fuscescentibus; abdomine fusco, segmentorum apicc anoqve flavis; area alarum discoidalis minuta; pedibus pallidis, femorum tibia- rumqve apice fusco. Mas. Long. 14 decimall. Ved Sjøbund ved Storsøens nederste Ende i Aa- modt, 5 August. Mas. Pallida testacea. Caput pallide cinerascens. Antennæ fuscescentes, modice pilosæ. Palpi fusci. Thorax testaceus, stethidio brunneo-cinereo. Halteres pallidi. Abdomen supra fuscum, segmentorum apice et marginibus lateralibus anoqve testaceis. Als cinereo- hyalinæ, nervis dilute brunneis, villosis, 9no (n. axil- lari) brevi, recto, longe a 8vo remoto. Areola minuta, subcuneata. Nervus connectens adest. Pedes pallidi, femorum tibiarumqve apice fusco. Den Art, som denne saavel i Udseende som Stør- relse mest ligner, er Er. diluta, men baade ved Vin- gernes Nerveudbredning og Legemets Farvetegning skiller den sig væsentlig fra samme. Erioptera qvadrivittata (mihi) cinerea, opaca; antennis longitudinde fere thoracis, palpisqve nigris; thoracis vittis dorsalis 4 fuscis; alis cinerascentibus, nervis hirtis, 9no elongato, furca anteriori longiori; stigmate nigricante; halteribus albis; pedibus cinereis, femorum tibiarumqve apice fusco, Femina. Long. 2 decimall. Den blev funden ved Aaset i Nærheden af Aasta- elven 27 Juli. Nyt Mag. f. Naturv. XIX. 1. 7a M at Niels. A D LPS ee 98 vg “itt Báeddte: Femina. Cinerea, opaca. Antenne, sparse 2 | losulæ, palpiqve nigra. Caput globosum, fronte ver- | ticeqve argenteo-cinereis, Thorax albido-cinereus, sparse | pilosus, vittis dorsalibus 4 fuscis, mediis argustis, Ab- domen nigrum, albido pilosum, stylis flavo- ferrugineis, fere rectis, Ale cinereo-hyaline, immaculate; stig- mate elongato, determinato et fusco; nervis tenuiter hirtis, obscuris, longitudinali 9no elongato recto, lineis. transversis lineam subarcuatam formantibus, Petiolus furcæ anterioris petiolo posterioris brevior, Duo nervi inter furcas e serie nervorum transversorum in margine ale paralleliter exeunt, "Nervus connectens adest. Halteres albi, Pedes cinerei, femorum tibia- rumque apice fusco. | I hele sit Udseende ligner den Er. obscuripes, men ved Bryststykkets Tegning skiller den sig baade fra denne og alle andre skandinaviske Arter af Slægten. Ved Aareudbredningen i Vingerne stemmer den ganske med nævnie Art og bliver derfor at henføre til den af Shiner opstillede Slægt Trichosticha, 432. Erioptera atra Meig. fem. Ved Aaset. 433, Pedicia rivosa Lin. fem. Aamodt og Tyldalen, 434. Limnobia Jusciata Lin. mas. Ved Aaset. 435, Limnobia placida Meig. mas. & fem. Elverum, Aamodt og Store Elvedalen, 436, Limnobia discicollis Meig, fem. Aamodt. 437, Limmobia 4 notata Meig. mas. & fem. Elverum, Aa- modt og Tyldalen. 438, Limnobia nubeculosa Meig. fem. Aamodt. 439. Limnobia silvicola Schummel. mas. & fem. Ved Alf- heim i Elverum, Aaset, Diset og Løsset i Aamodt. Juli og August. Entomologisk Reise i Sommeren 1870. 99 . Limnobia modesta Meig. mas. & fem. Elverum og Aamodt. . Limnobia consimilis Zett. mas. Denne for vor Fauna ny Art blev funden ved Aaset 26 Juli. . Limnobia tenuipes Zett. fem. Tyldalen. . Limnobia tristis Schum. fem. Elverum, . Limnobia murina Zett, mas. Elverum, . Limnobia pilicornis Zett. mas. Ved Aaset. . Limnobia coelebs Zett, mas. & mas. Ved Løsset. . Cylindrotoma distinctissima Meig. mas. Ved Engen i Tyldalen. Tipula scripta Meig. mas. & fem. Ved Aaset. Tipula nubeculosa Meig. mas, Store Elvedalen. Tipula hortensis Meig. fem. Elverum. . Tipula speculum Zett. fem, Ved Aaset. . Tipula 8 lineata Zett. mas, Store Elvedalen. Tipula vernalis Meig. mas. Elverum. Tipula lonzicornis Schummel. mas. Ved Aaset. Tipula ochracea Meig. mas, & fem, Aamodt. . Tipula fascipennis Meig, mas, & fem. Elverum og Aamodt. . Tipula Selene Meig. fem. Ved Grundset. Tipula oleracea Lin. fem. I Aamodt ved Aaset og Løsset. | . Tipula lateralis Meig. mas. fem. Elverum og Aamodt Tipula opaca (mihi) cinerea, thoracis vittis dorsalibus 9 fuscis, media lata; antennis palpisqve fuscis, illis articulis basalibus luridis; abdominis vittis 3 nigro- fuscis; alis cinereis, nervis et stigmale fuscis, lunula albida; pedibus ferrugineis, femorum tibiarumqve apice tarsisqve obscuris; ano nigro, stylis subulatis, rectis, ferrugineis. Femina. Long. 6j decimall. % 100 461. W. C. Brøgger. Funden ved Storsøen i Aamodt, 5 August. Femina. Tota cinerascens. Caput griseum, linea longitudinali fusca. Antenne pilose, nigræ, articulo 1mo lurido, ad apicem fusco-cinereo, 2do flavo, 3tio ad 6to apice flavescentibus, reliqvis nigris. Rostrum lurido-cinereum. Palpi obscuri, articulis 2 basalibus. luridis. Thoracis vittz dorsales 3, media lata, inte- gra, laterales antice abbreviate. Abdomen lurido- cinereum, vittis 3 fuscis. Anus brevis, nitidus, supra niger, subtus ferrugineus, stylis rectis ferrugineis. Ale cinereæ, lunula stigmaticali alba, per areolam discoi- dalem extensa. Nervi obscuri, distincti, Imus & 3tius longitudinalis à margine interiore et nervus trans- versus inferior validi et infuscati. Areola oblonga, Rami furcz ordinarie petiolo fere triplo longiores: Ramus superior furcz anterioris pone stigma integer. Halteres pallidi, clava fusca. Pedes flavo-ferruginei, coxarum basi cinerascente, femorum tibiarumqve apie! tarsisqve totis fuscis. Fra T. lateralis, som den ellers ligner, skiller den sig saavel ved Bryststykkets og Følehornenes afvigende Farvetegninger, som ved Abdominalbaandene og Anal- partiets Farve. Tipula pruinosa Meig, fem. Rendalen. 462. 463. 464, 465. 466. 467. 468. 469. 410. 411. 412. 418. 414. 475. 476. 477. 478. Eutomologisk Reise i Sommeren 1870. 101 Pachyrhina ciocata Lin. fem. Elverum. Pachyrhina Sannio Steg. mas. Aaset. Pachyrhina cornicina Lin, fem. Elverum og Aamodt. Var. b ved Grundset. Pachyrhina maculosa Meig. mas. Aamodt. Pachyrhina Histrio Fabr. mas. Ved Aaset. Pachyrhina Scurra Meig. fem. Elverum og Aamodt. Ctenophora pectinicornis Lin. Aamodt. Ctenophora atrata Lin. Aamodt. Ctenophora bimaculata Lin. mas. & fem. Almindelig ved Grundset paa Stammen af Piletræer. Ved Ny- gaarden i Aamodt. | Trichocera hirtipennis Siebke fem, Ved Aaset. Dixa aprilina Meig. fem. Ved Aasnt. Sciophila trivittata Zett. mas. Ved Aaset. Sciophila thoracica Stæg. mas. Var. b. Differt anten- narum articulis tantum 2 (mec 4) basalibus fissis Ved Grundset. Ny for vor Fauna. Sciophila maculata Meig. mas. Ved Grundset. Leia fascipennis Meig. fem. Ved Aaset. Platyura fasciata Meig. fam. Ved Akre i Rendalen. Ny for Faunaen. Boletina flava Steg. fem. Ved Løsset. 102: OV8 ee 479. Mycetophila guttiventris Meig. fem. Ved Grundset. 480. Mycetophila tarsata Stæg. fem. Ved Aaset. Omissa: 481. Tetanocera arrogans Meis. fem. Ved Aaset. Bidrag til Kristianiafjordens Molluskfauna. Indberetning om en i sommeren 1871 foretagen reise af w. C, BRØGGER, stud. real. ———— Da jeg i de første dage af Juni maaned forrige aar til- traadte min reise, gik det snart op for mig, at jeg aldeles maatte forandre min oprindelige reiseplan: at undersøge saa mange punkter af fjorden, som mueligt, og derhos at prøve lykken paa nye findesteder. Jeg havde nemlig allerede til den nødvendige udrustning brugt omtrent ?|, af reise- pengene (50 Spd.), der saaledes ingenlunde vilde kunne strække til for en saa vidtløftig plan, som den jeg fra først af havde havt. Tværtimod, hvad jeg havde tænkt, maatte jeg derfor beslutte mig til at gjøre et enkelt, tidligere vel kjendt punkt til gjenstand for mine undersøgelser, og valgte hertil det sted, der maaske er det bedst undersøgte af alle findesteder i Kristianiafjorden, nemlig Drøbak, der tiltrods for denne omstændighed lokkede mig mest, dels fordi jeg kjendte faunan der noget fra tidligere dage, dels fordi jeg der mindre end paa noget sted længer ude å fjorden 104 W. C. Brøgger. vilde være afhængig af vind og veir, om dette skulde blive mig ugunstigt. Endelig var det jo ved Drøbak at Ms Sars endnu 1865 i størst mængde gjenfandt ikke faa for fjorden nye arktiske dyrformer, der her lige siden glacialtiden saa tappert har fristet livet under alle omskiftelser, skjønt bunden har hævet sig og klimats varme har tiltaget siden de dage. Disse ark- tiske udliggere, som Forbes kalder dem, ønskede jeg især at faa et nøiere kjendskab til, rigtignok mere for at faa et levende indtryk af de erfaringer, der tidligere var gjort med hensyn til dem, end fordi jeg med mine smaa midler kunde have synderligt haab om at forøge disse med nye kjendsgjerninger.*) Det er dog ikke blot disse gamle former, man ved Drøbak har fortrinlig anledning til at blive kjendt med; men i det hele kan man maaske der lettere end noget andet sted i fjorden studere faunan overhovedet, og blive slaaet af, hvor broget den er sammensat at oprindelig arktiske, boreale og lusitanske arter, et faktum, der ikke er kjendt fra Kristianiafjorden alene, men ogsaa fra Vest- landets dybe fjorde, og som ved de geologiske tidsrum med sine omdannelser og veirskifter, det fortæller om, netop gjør studiet af vore fjordfaunar saa interessant. Hvad der nemlig ved Drøbak gjør forholdene saa guhstige, er dette, at man der finder alle disse 3 grupper af former forholds- — vis rigt repræsenterede paa et nogenlunde trangt og be- grændset rum. Uagtet jeg vistnok senere opholdt mig nogle dage i Vallø og Holmestrand, bliver det alligevel væsentlig Drøbaks +) Kristianiafjordens Mollusker er, som bekjendt, tidligere omhyge gelig undersøgt først af Asbjørnsen, senere af M. Sars og sidst | af Jeffreys, der dog kun omhandler de skaldækte former, Kristianiafjordens Molluskfauna. 105 fauna, jeg her kommer til at give et lidet bidrag til, men da dette vel er et af de i malakologisk henseende mærke- ligste punkter i fjorden, vil det forhaabentlig ikke være uden interesse at faa saa nøiagtige oplysninger, som mueligt, om forholdene der. Jeg fik undersøgt stedet temmelig nøie, idet jeg efter et ophold paa vel 14 dage fra begyndelsen af Juni, senere fik anledning til atter at undersøge bunden der endnu vel 14 dage fra omkring begyndelsen af Juli sammen med en engelsk reisende hr. T. A. Verkrützen, hvem jeg derfor sender min hjerteligste tak. | Førend jeg gaar over til, som jeg har tænkt, at give en oversigt over faunans sammensætning i de forskjellige dyb, vil jeg først i korte drag omtale fjordens form og dybde samt bundens beskaffenhed paa de forskjellige loka- liteter, jeg har undersøgt Allerede en mil syd for Drøbak ved Filtvedt er Fjorden meget trang — mellem '|, og 1 fjerding bred — og beholder omtrent denne bredde ligetil strax nedenfor byen; paa hele denne strækning gaar i be- gyndelsen midt i fjorden senere nærmere østsiden en tem- melig bred dybrende, som en halv mil syd for byen naar en dybde af 100—120 favn (Solbergmedet og længer nord Rødtangdybet); længer nordover bliver renden lidt efter lidt grundere, men har dog endnu en dybde af 50 favn (Stor- medet) næsten ret ud for byens sydende, nærmere østsiden. Lidt i syd for Drøbak aftager dybden stærkt over hele bred- den af fjorden, som ganske svagt smalner af mod Kaholmen; nærmere vestsiden dukker med noget mellemrum et par skjær op (Storskjær og Smaaskjærene), medens dybrenden endnu holder sig nær østsiden, men tilslut ganske smal og grund, et steds kun 18 favn (Bærrenden). Ved Kaholmen og Haaøen deler fjorden sig i 2 lige fra begyndelsen meget smale arme; dybden tiltager atter, renden dukker op og Nyt Mag. f. Naturv. XIX. 1. 7b 1106 .W. C. Brøgger. naar flere steder et dyb af 60 favn. Den østligste af disse | to arme danner igjen en overordentlig trang og langstrakt | bugt (Hallangspollen), der gaar fra syd mod nord strax | ovenfor Drøbak. | Bundens beskaffenhed er efter dybden meget forskjellig; man kan vel adskille 3 slags: 1) lerbund, 2) grus- og koral- bund, 3) fjeldbund. 1. Paa store dybder og lige op til omtrent 40 favn, enkeltvis endnu høiere, bestaar bunden nogenlunde ufor- anderlig af et brunagtigt løst meget fint mudder, som næsten ganske kan udskylles i et fint sold uden at efterlade syn- derlig andet end af og til lidt raadden tang og desuden de organismer, der lever paa hine dybder. Imidlertid vil man i almindelighed finde, at denne slags bund især paa et dyb af 120—80 favn (Solbergmedet og Rødtangdybet) holder sig ensartet. Paa mindre dybder 70—50 favn (f. ex. ved Skipellemedet og strax nordfor dette ved Ellemedet) vil man hyppig finde hint fine mudder aldeles opfyldt af raadden — saakaldet „dod“ — ,tang“ (Zostera), der i høi grad vanskeliggjør undersøgelsen, men dog ofte giver tem- melig rige fund. Paa endnu ringere dyb 60—40 favn (f. ex. her og der paa Stormedet) bestaar bunden ofte væsentlig af et mere tæt og seigt blaaler, der klumper sig og derfor vanskelig lader sig skylle. Jeg maa her foruden disse steder endnu ganske som en undtagelse nævne en lokalitet med lerbund, der gaar betydelig høiere op: nemlig den bugt, der danner indgangen til det indre af Hallangspollen, nord for Drøbak. Bunden bestaar der vistnok næsten overalt i bugten af grus og grovt grusblandet ler paa en dybde af 10—20 favn, men derhos i en ganske smal dybrende paa 25 favn af et løsere mudder og ler, hvor faunan havde stor lighed med de større dybders. Kristianiafjordens Molluskfauna. 107 2. Ganske forskjellig fra denne mer eller mindre rene ler- og mudderbund er bunden hovedsagelig mellem Drobak og fjordens vestside, Kaholmen og Storskjer („Langgrun- den“); dybden paa dette strgg er ringe, omtrent 30—10 favn, temmelig ensartet, men i det hele aftagende nord- over og omkring skjærene. Man faar her næsten overalt skraben fuld af smaasten, grus og Nulliporer her og der med lidt ler og hyppig en hel mængde Laminarier, men . især af större og mindre brudstykker af Lophelia prolifera — af fiskerne kaldt ,pileben* — der aldeles opfylder bunden og foruden over hele dette strøg ogsaa er udbredt langt videre, f. ex. til Stormedet, hvor de er temmelig almin- delige; nordover taber de sig lidt efter lidt henimod Hal- langspollen. Man finder ved Drøbak, som bekjendt aldrig korallen med det levende dyr i, heller ikke fastvoxen, saa- vidt jeg ved, men derimod af til ligesom nedstukken i under- grundens ler; ved Pilerabben paa nordvestsiden af Smaa- skjær danner den et fuldstændigt rev af døde koraller paa en betydelig strækning i en dybde af 10-25 favn. Foruden paa dette strøg har man ogsaa lerblandet grus- og skjæl- bund hyppig langs fjeldsiderne i en dybde af i almindelighed 15—30 favn (t. ex. ved Skipelleodden, Elleraasen, Braate- grunden, Bærodden, Hallangspollen og flere steder) jevnt bevoxet med Laminarier, men ikke saaledes som Lang- grunden opfyldt med pileben. | 3. Hvor bergskrænterne skraaner brat af mod dybet, skraber man ofte næsten paa bare fjeldet, især i en dybde af 0—5— 15 favn, væggen er da altid tæt dækket af ,tang* øverst Fucus arter, længere ned Laminarier, men fremfor alt Zostera; hvor skraaningen ikke er brat, finder man gjerne bunden desuden opfyldt af sand og større løse stene, gosaa af grus og dynd. * 108 W. C. Brøgger. Som man vil se, svarer disse 3 forskjellige slags bund efter den dybde, hvori man finder dem, nogenlunde til de 3 dybdebælter eller zoner: dybvandsbæltet, den koralline zone, og laminaria zonen, hvortil da ogsaa kommer littoralzonen. ' Efter at have givet denne oversigt af fjordens dybde og bundens beskaffenhed paa de lokaliteter, jeg har under- sagt, og som for den største del falder søndenfor eller i - alle fald kun faa nordenfor Drøbak, vil jeg forsøge at vise, hvorledes arterne er udbredt i de forskjellige dyb, — hvilket altsaa for de dybere bælters vedkommende tildels bliver det samme som at paavise udbredningen efter bun- dens forskjellige beskaffenhed, — idet jeg derhosi tabellerne vil pege paa, hvorledes forholdet mellem de arktiske, boreale og lusitanske arter er i de forskjellige zoner. Fortegnelse over de ved Drøbak levende*) mollusker efter deres udbreäning i dybet, 1. Dybvandsbæltet. (120—40 favn.) ^ ^& 120-80 favn**} BEEN Lamellibranchiata, « [g2j33|*|8 | 3 Pecten septemradiatus, Müller .... p | * i Pecten vitreus,? Chemnitz, var. Tu sorum, Lovén, Sars ........ |— -? Pecten similis, Laskey ........ T usn Nucula sulcata, Bronn ........ — € *) De arter. der sandsynligvis kun er fundne fossile, har jeg fore- trukket at udelade, **) Foruden de her opregnede, som med temmelig sikkerhed er fnndne paa dette dyb ved Dröbak, angives dernæst af Jeffreys i hans bidrag til Kristianiafjordens fauna („on Norwegian Mol- — T— Kid ——————— ———— Ea mr —— = Kristianiafjordens Molluskfauna. Nucula tenuis Montagu &var. inflata nn | | | * | Arkt. Nucula tumidula, Malm = Nu- cula pumila, Lovén..... Leda pygmæa, Münster ... Leda lucida, Lovén ...... Leda frigida, Torell = Yoldia PARA TS... et UT Arca pectunculoides, Scacchi Axinus flexuosus, Montagu & | VORDBSTSE N Dex Axinus Croulinensis, Jeffreys ums Ex Axinus eumyarius, Sars. ... — |— Axinus ferruginosus, Forbes — Kelliella abyssicola, Sars .. — Cardium minimum, Philippi= Cardium suecicum Reeve.. — Astarte sulcata, Da Costa, var. elliptica og andre var. ... | vr Astarte compressa, Müller... Scrohicularia nitida, Müller . Le | Lusit. —— ——— — — . - ? ?-Z? ZZ XL ——— — — 109 lusca“, i Ann, and Mag. of Nat, Hist. Juni 1870) ikke saa ganske faa arter at findes paa dette dyb. Men da Jeffreys rimeligvis ikke — som man af fortalen skulde fristes til at tro — blot opregner de af ham ved Drøbak fundne arter, men sandsyn- ligvis ogsaa arter, som maa være fra andre steder, navnlig fra Vallø, hvilket ofte skjønnes af den vedføiede dybde „— 230 favn* — ved Drøbak kommer man ikke dybere end 120 favn — og disse arter saaledes i det mindste ikke paa dette dyb findes der har jeg ikke optaget dem i denne fortegnelse, da de intet sikkert indeholder for Drøbaks vedkommende med hensyn til dybdeangivelsen, 110 ^W. C. Brøgger. Neæra abbreviata, Forbes .. Nezra rostrata, Spengler.. Neæra obesa, Lovén ..... Panopea plicata, Montagu.. Soleneconchia. Siphonodentalium lofotense, Sars Siphonodentalium quinquangu- lare Forbes = S. pentago- nuni sapete c ene los Dentalium entalis, Linné .. Dentalium abyssorum, Sars. Gasteropoda. Lepeta coeca, Müller... Scissurella crispata, Flemming Rissoa turgida, Jeffreys. . Natica Montacuti, Forbes Natica affinis, Gmelin .... Admete viridula, Fabricius. | Pleurotoma nivalis, Lovén . Pleurotomaturricula, Montagu Cylichna alba, Brown .... Utriculopsis vitrea, Sars (an — | Utriculus globosus, Lovén?) | Scaphander librarius, Lovén . Philine scabra, Müller .... Philine Lovenii, Malm Philine quadrata, Wood.... Eolis concinna, Alder & Hune RENE te ba Kristianiafjordens Molluskfauna. 111 Fra 120—80 favn i alt 42 arter, hvoraf 34 som ark- tiske, 8 som boreale antagne. Af disse arter er saavel her som senere de med * be- tegnede (enkelte rigtignok i andre varieteter) af M. Sars i hans program ,Fossile Dyrlevninger fra Quartærperioden i Norge* anført som forekommende i vor Glacialformations deposita og derved med stor sikkerhed betegnet som op- rindelig arktiske former. Disse er ogsaa samtlige udbredt i nutiden over den arktiske region i vort land — mange desuden til Grønland og Spitsbergen, — hvor flere af dem f. ex Arca pectunculoides, Natica affinis ogsaa naar en større udvikling end her i fjorden. Af de øvrige er Nucula tumi- dula, Leda frigida, Axinus ferruginosus, Siphoncdentalium quinquangulare og lofotense, Scissurella crispata, Admete viridula, Pleurotoma nivalis og turricula, Scaphander libra- rius og Philine quadrata ifølge Sars og Loven utvivlsomt arktiske former, sandsynligvis ogsaa Axinus Croulinensis og eumyarius, Philine Lovenii, (der rimeligvis kun er en varietet af P. scabra) og Utriculopsis vitrea, Sars (der efter Jeffreys er identisk med Utriculus globosus, Lovén). Kelliella abys- sicola, Sars antages af ham for at være en , hidtil paa grund af sin ringe størrelse overseet arktisk form* (se Nyt Mag. for Naturv. 1870, Side 206); Jeffreys antager den for yn- ' gelen af Isocardia cor, L. Endnu mere tvivlsomt er det, om Pecten similis, Laskey og Pecten abyssorum, Lovén skulde vise sig at være arktiske former. Pecten similis regnes af Lovén til Middelhavsregionen; den findes dog ogsaa i Finmarken og i Lofoten 300 favn (se Jeffr. Br. Conch. Vol. II side 72, Vol, V side 168) og var efter As- bjørnsen ikke funden søndenfor Bergen, da han først fandt den her i fjorden, hvor den slet ikke er sjelden selv paa meget betydelige dyb i store explr., mens den høiere opp 112 W. C. Brøgger. enkelte steder f. ex. ved Hallangspollen 15—25 favn er meget hyppig; i vor Glacialformations mergeller kunde den maaske være forvexlet (Sars Quartærp. side 35) med P. groen- landicus, Sowerby, der ogsaa af Jeffreys (Br. Conch. Vol. II side 73) antages for en arktisk varietet af vor art eller maaske for hovedformen. Pecten abyssorum, Lovén, Sars er af Lovén antaget for at være en boreal art; den er dog sandsynligvis, som Jeffreys antager, kun en glat va- rietet af P. vitreus, Chemnitz, der hos os neppe er funden levende søndenfor Bergen og er en ægte arktisk form (funden fossil i postglacialt muslingler ved Barholmen Drøbak), altsaa at regne som en sydligere — den gaar dog idetmindste til Lofoten — senere udviklet form af den op- rindelige typiske art, der er arktisk. Neæra-arterne er rimeligvis boreale eller Middelhavsformer, maaske med und- tagelse af Neæra obesa, Lovén, der ved Lofoten gaar ned til 300 favn og endnu findes ved Oxfjord i Finmarken. b. 70 (80)- 40 favn. +) Brachiopoda. Terebratula cranium, Müller Crania anomala, Müller ... Lamellibranchiata. Anomia ephippium, Linne (var. squamula hyppigst, var. acu- leata, temmelig sjelden) .. . |. Anomia patelliformis, Linné | | | (neppe var. striata)...... | | — Pecten septemradietus, Müller Bx +) Foruden de her opregnede vil jeg efter Jeffreys anføre føl- gende, der sandsynligvis findes ved Drobak paa denne dybde; Pecten tigrinus, Müller Pecten Testæ, Bivona=P. fur- mys LUO PR Pecten striatus, Müller.... Pecten vitreus?, Chemnitz, var. abyssorum, Lovén... -? Pecten aratus, Gmelin .... ym Pecten similis, Laskey .... -? Lima elliptica, Jeffreys ... — Lima Loscombii, Sowerby.. —| |— * Mytilus modiolus, Linné... Mytilus phaseolinus, Philippi Modiolaria marmorata, Forbes Nucula sulcata, Bronn.... Nucula nucleus, Linné .... Nucula tumidula, Malm.... Nucula delphinodonta, Mighels o : . — B :lexgles5|zis8|3 E lxZsluslt | © | © <ésslésl<|£s|: [e] So |= ai 113 Adams”... ees dq u ES | Terebratula caput serpentis, Linné; Lima subauriculata, Montagu, Arca obliqua, Philippi, Lepton nitidum, Turton, Montacuta Daw- Soni, Jeffreys, Montacuta tumidula, Jeffreys; Rissoa reticulata, Montagu, R. cimicoides, Forbes, R. Jeffreysi, Waller, R. punc- tura, Montagu, R. Zetlandica, Montagu, R.abyssicola, Forbes, Hy- drobia ulve?, Pennant, Aclis Walleri, Jeffreys, Odostomia ris- soides, Hanley, 0. conoidea, Brocchi, O. turrita, Hanley, O. Warreni, Thompson, O. scalaris, Philippi var. rufescens, 0. rufa Phillippi, var. fulvocincta, Pleurotoma brachystoma, Philippi, P. declivis, Lovén, Philine punctata, Clark. Den største del af disse arter gaar ikke høiere end 40 (30) favn, og de fleste heller ikke dybere end 60; forøvrigt henvises til Jeffreys, da jeg selv endnu ikke har faaet bestemt de af mig fundne Rissoa og Odostomia arter paalidelig. Nyt Mag. f. Naturv. XIX. 2. 8 114 W. €. Brøgger. Meget sjelden. Arkt. Boreal. | Lusit, Nucula tenuis, Montagu & var. inflata GT FN HI T Leda pygm&a, Münster ... 2 Leda minuta, Müller. ... —|— Leda lucida , Lovén ...... = Leda; frigula *PForell. ren cs = Arca pectunculoides, Scacchi — Arca nodulosa, Müller.... pe RR Montacuta substriata, Montagu + jus Montacuta bidentata, Montagu | er =] EAU La Axinus flexuosus, Montagu & Vari Darst... oder + Axinus Croulinensis, Jeffreys a we Axinus eumyarius, Sars.... TEES Axinus ferruginosus, Forbes |— x: Cardium echinatum, Linné.. t "m Cardium fasciatum, Montagu HE T0) Cardium minimum, Philippi — Kelliella abyssicola, Sars ... |— = Astarte sulcata, Da Costa. — | Astarte compressa, Montagu — | Venus ovata, Pennant . | | Scrobicularia prismatica, Mon- | tag sa INO T : Scrobicularia nitida, Müller . |— | | Neæra abbreviata, Forbes — | Neæra costellata, Deshayes | | | Neæra rostrata, Spengler... —| | | Neæra obesa, Lovén ..... — | Neæra cuspidata, Philippi.. | | | Chiton Hanleyi, Bean..... Kristianiafjordens Molluskfauna. 115 Corbula gibba, Olivi, & var EE P agris Panopea plicata, Montagu . Saxicava rugosa Linné & var OT NOTI ul se EL D | Xylophaga dorsalis, Turton Solenoconchia Siphonodentalium lofotense, en nee len ron . Siphonodentalium quinquangu- EN 14r Cadulus subfusiformis, Sars . Dentalium entalis, Linné Dentalium abyssorum, Sars Gasteropoda. Chiton canceilatus, G. B. Sower- by =C. alveolus, Sars Chiton cinereus, Linaé=C. asel- lus, Forbes & Hanley.. Chiton albus, Linné ..... Chiton ruber, Lowe=C. lzvis Pennant, Lovén ,,.... Tectura testudinalis, Müller. Tectura virginea, Müller... Tectura fulva, Müller . ... — | — | | Lepeta coeca, Müller..... — Propilidium ancyloides, Forbes | —|—| 116 CW. C. Brøgger. Oslag . sole : 1204010 Swiss | denses ls | 1 “solsol<«|o Mage mn * Puncturella noachina, Linné. — | Scissurella crispata, Flemming — gi Trochus tumidus, Montagu. — Trochus cinerarius, Linné.. _ fe = Trochus millegranus, Philippi u Rissoa turgida, Jeffreys... x å Rissoa violacea, Desmarets . —| |— Rissoa striata, Adams | Coecum glabrum, Montagu . Turritella terebra, Linné | Scalaria Trevellyana, Leach. Odostomia clavula, Loven.. — Odostomia acuta, Jeffreys . — — Odostomia unidentata , Mon- "Hi EE SE dee vetus Odostomia insculpta, Montagu = er Odostomia indistincta, Forbes & Hanley PT je. Hå + Odostomia eximia, Jeffreys = Rissoa eximia, Jeffreys, olim —| |— Odostomia acicula, Philippi on dE IN Eulima intermedia, Cantraine | = E. nitida, Lovén ...-.- | | Eulima distorta, Deshayes, | | | | | & vars gracie ^U, 106 pv. x Eulima stenostoma, Jeffreys S rs Natica Alderi; Forbes ::-|'| <7 — Natica Montacuti, Forbes .| |— A Natica affinis, Gmelin . --| Lamellaria perspicua, Linné sed: d Lis — - Cerithium reticulatum, Da Cost a — Kristianiafjordens Molluskfauna. Velutina lævigata, Pennant Colobocephalus costellatus Sars Colobocephalus? spe. ...... Admete viridula, Fabricius |— Aporrhais pes pelecani, Linné |— Cerithium metula, Lovén .. — Triforis (Cerithium) perversa RD Ein a Trophon Barvicensis, Johnston Trophon clathratus, Linné & "Om NM 2.0, Taranis (Pleurotoma, Trophon) echt. Malm 75.5... Fusus depectus, Linné Nassa reticulata, Linné... - ColumbellananaLo vén,J effreys Defrancia linearis, Montagu Pleurotoma costata, Donowan Pleurotoma nivalis, Lovén . Pleurotoma turricula, Montagu |— Pleurotoma Trevellyana, Turton| | — Pleurotoma mitrula Lovén = P. | | cylindracea, Müller, var alba ool J So Le Be AS]. Volvula (Cylichna, Ovula) acu- minata, Bruguiére Cylichna nitidula, Lovén Cyliehna umbilicata, Montagu Cylichna cylindracea, Pennant 117 118 " W.B. Brøgger. Cylichna alba, Brown.... | Utriculus mammillatus, P hi- lippi TO UU Utriculustruncatulus, Bruguiere Utriculus expansus, Jeffreys Utriculus hyalinus, Turton. Utriculopsis vitrea, Sars... oi Bulla utriculus, Brocchi=Bulla Cranchii, Leach F. & H.. Scaphander librarius, Lovén |— | Philine scabra, Müller ... E Philine Loveni, Malm .... — = Philine catena, Montagu.. LINER Philine quadrata, S. Wood. |— — Colpodaspis pusilla, Sars —|?| | Doto crassicornis, Sars Hero formosa, Lovén Polycera quadrilineata, Müller | | ^ |—| || | € 4 | | 35/24/16| Tils. 75 Fra 70 (80)—40,favn i alt 131 arter, hvoraf antagelig - 64 af artisk, 34 af af boreal og 23 af lusitanisk oprindelse : ogå leg slaeis 4 [Lane | te | 4 | © I a < |AE323 41 å Å Den koralline zone, 40—10 favn. DEL Iia A Terebratula cranium, Müller Terebratula caput serpentis, Brachiopoda. LANDS? dx RR, | | Kristianiafjordens Molluskfauna. 119 Ikke gansk e sjelden | Alm. Anomia ephippium, Linn é (hyp- | | Lamellibranchiata, | | | pig var. squamula, sjelden var. aculeata) . . .. — Anomia patelliformis, Linné | | | (sjeldnere var. striata) Pecten varius, Linné ..... | Pecten opercularis, Linné . Pecten septemradiatus, Müller Pecten Testæ,Bivona= P. fur- an... T3 — Pecten striatus, Müller... | | T | Pecten vitreus, Chemnitz, var. | abyssorum, dodo. fan Hi ODN: ket Pecten aratus, Gmelin ... | HF Jr dann Pecten similis, Laskey ... | Lima elliptica, Jeffreys=S. su- bauriculata, Lovén I. M. S. "n Lima subauriculata, Montagu | NE -L.suleulus, Lovén LM.S. | | rg 7 Lima Loscombii, Sowerby | E t. Lima hians, Gmelin | Mytilus modiolus, Linné .. & Mytilus phaseolinus, Philippi * Te | | | Pecten tigrinus, Müller... |- Modiolaria marmorata, Forbes Nucula sulcata, Bronn Nucula nucleus, Linné Nucula nitida, G. B.Sowerby 20 W. C. Brøgger. var inflald 3 4 de och NE Leda minuta, Müller .... — Leda lucida, Lovén ..... im Leda frisida, Torell... — Arca pectunculoides, Scacchi |— Montacuta substriata, Montagu mi Montacuta ferruginosa, Mon- tar une. une See TRUE Kellia suborbicularis, Montagu & var lactea (meget sjelden) Lucina borealis, Linné ... Axinus flexuosus, Montagu, & var. DANSKA ex... ale Cardium echinatum, Linné. Cardium fasciatum, Montagu |— Cardium minimum, Philippi — Kelliella abyssicola, Sars .. Nucula tenuis, Montagu & Cyprina islandica, Linné .. |— Astarte sulcata, Da Costa : — Astarte compressa, Montagu — Venus exoleta, Linné | Venus ovata, Pennant EN | Venus gallina, Linné = V. striatula, Donowan, F. &H. Tapes pullastra, Montagu .. Lucinopsis undata, Pennant AT Tellina calcarea, Chemnitz = Tellina lata, Gmelin = Tel- lina proxima, Brown .. Kristianiafjordens Molluskfauna. 121 Tellina tenuis, Da Costa .... Mactra solida, Linné, var ellip- tica = M. elliptica, Brown Mactra subtruncata, Da Costa Scrobicularia prismatica, M o n- Scrobicularia alba, Wood .. Solen pellueidus, Pennant. Lyonsia norvegica, Chemnitz Lyonsia arenosa, Møller; (an- ført af Jeffreys; antagelig fra Drøbak) .. TE D Thracia prætenuis, Pulteney Thracia papyracea, Poli = T. phaseolina, Lamark, F & H. Neæra costellata, Deshayes Neæra rostrata, Spengler. Corbula gibba, Olivi & var.rosea |— Mya Binghami, Turton... Saxicava rugosa, Linné & var. robin t va wk SJT oiu > Pholas crispata, Linné Xylophaga dorsalis, Turton Teredo navalis, Linné ..... — Solenoconchia. | TE eg Wd d NP ML Scrobicularla nitida, Müller | Dentalium entalis, Linné .. à | 122 W. C. Brøgger. Chiton Hanleyi, Bean .... Chiton cancellatus, G. B. So- werby - C. alveolus, Sars Chiton cinereus, Linné .. .|— Chiton albus; Linné ..... m^ Chiton marginatus, Pennant Gasteropoda. | Chiton ruber, Lowe,= C lævis Pennant; Lovén .... Chiton marmoreus, Fabricius å ae | + Helcion pellucidum, Linné Tectura testudinalis, Müller Tectura virginea, Müller Tectura fulva, Müller ... Lepeta coeca, Müller.... — lad ids | | Rissoa soluta, Jeffreys .... |— | Puncturella Noachina, Linné Emarginula fissura, Linné. Emarginula rosea, Bell Emarginula crassa, J. Sowerby Capulus Hungaricus, Linné. Trochus tumidus, Montagu Trochus cinerarius, Linné... Trochus millegranus, Philippi | Trochus zizyphinus, Linné. Lacuna divaricata, Fabricius |— Rissoa punctura, Montagu. Rissoa striata, Adams.. Turritella terebra, Linné .. Scalaria communis, Lamarck | Kristianiafjordens Molluskfauna. | 123 Odostomia insculpta, Montagu Odostomia spiralis, Montagu . Odostomia scalaris, Philippi, var. rufescens, F & H= Tur- bonilla interrupta, Totten, OR unodiTu. . Odostomia rufa, Philip pi, var. Tr VEIT E TIE IEEE RC à à à Stilifer Turtoni, Broderip. Eulima bilineata, Alder... Natica Alderi, Risso ..... Natica Montacuti, Forbes Velutina lævigata, Pennant Aporrhais pes pelecani, Linné Cerithium retieulatum, D a Costa|— ni Triforis (Cerithium) perversa, EG ae ME ET ee — kd Buceinum undatum, Linné . |— nr Trophon clathratus, Linné var, Bere PLATS à —|* Nassa incrassata, Strøm... = Nassa pygmæa, Lamarck, = N. varicosa, Lovén, F. & H. . 2 -? Defrancia linearis, Montagu SÅ — Pleurotoma costata, Donowan am — Pleurotoma turricula, Montagu |— -- Pleurotoma Trevellyana, Turton | — * Nassa reticulata, Linné... |— [ | Cypræa europæa, Montagu — — Cylichna alba, Brown .... —| * 124 WC. Brøgger. Acteon tornatilis, Linné & var. | tenellus = A. tenellus, Loven Colpodaspis pusilla, M. Sars | Æolis branchialis, Müller.. —| | Æolis pellucida, Alder & Ha CO COR MEN CES 20% Er JEolis concinna, Alder & Han CO CET NET se Tritonia plebeia, Johnston. Polycera quadrilineata Müller, | var. b, Jeffreys Br. Conch. Vu siders ailes DET Doris repanda, Alder & Han- cock =D. obvelata, Müller | FRE Doris muricata, Müller, & var. | : à | IosonboLo Deb g Bub, E | — | | far im 2023]17] Tils_ 60. Fra 40—10 favn i alt 127 arter, hvoraf antagelig 47 af arktisk, 48 af boreal og 32 af lusitanisk oprindelse. | | ~ Sars, N. Mag. f. Nat. 1851, side 19554 dee a = Laminariabæltet. (10—5*) favn.) eggs Å sd å ha ; Bega) Soy A E: Brachiopoda. 4 Feces) 4) ela Terebratula cranium, Müller the dåd | | Terebratula caput serpentis, | | | L i DITS lust ose v NAN eee den L. | | | EO [27:9 eg *) For resten af laminariabæltet — fra 5 favn og opover — tør m QW Kristianiafjordens Molluskfauna. 125 Lamellibranchiata. Anomia ephippium, Linné Anomia patelliformis, Linné Ostrea edulis, Linné ..... Lima Loscombii, Sowerby k Mytilus edulis, Linné | Mytilus modiolus, Linné Nucula nucleus, Linné.... -? — Nucula tenuis, Montagu .. j— * Lucina borealis, Linné ... —| |— Venus exoleta, Linné Tapes aurea, Gmelin . Tellina solidula, Lamarck?. Y * Tellina calearea, Chemnitz, | = T. lata, Gmelin..... — Scrobicularia nitida, Miller. |-? | Serobicularia alba, Wood | Corbula gibba, Olivi ..... - Mya truncata, Linné .... sø Ar født 2 promote Teredo navalis, Linné .... -? 51 Tils, 18. Chiton cinereus, Linné Tectura testudinalis, Müller Tectura virginea, Müller Lepeta coeca, Müller .... Capulus Hungaricus, Linné. | | ER mr Gasteropoda t pr jeg intet angive, da jeg selv næsten aldeles ikke har undersøgt det, ligesom ogsaa mine uudersogelser af litoralbeltet er altfor ufuldstændige til, at jeg derom kan meddele noget paalideligt. 126 W. C. Brøgger. Lacuna divaricata, Fabricius Rissoa parva, Da Costa... — — Rissoa inconspicua, Alder. . Rissoa membranacea, Adams Rissoa violacea, Desmar ets | - | Homalogyra atomus, Philippi = Skenea nitidissima, F & H | Turritella terebra, Linné .. |— li Aporrhais pes pelecani, Linné |— Cerithium reticulatum, Da Costa|— Buceinum undatum, Linné . — Nassa reticulata, Linné ... — Philine aperta, Linne .... — Doris muricata, Müller ... |— TA "NF 5| E 8 Tils. 18. Fra 10—5 favn i alt 38 arter, hvoraf antagelig 16 af arktisk, 9 af boreal og 13 af lusitanisk oprindelse. Ved den lusitanske region forstaar jeg, hvad Jeffreys kalder „Southern“, ved den boreale, hvad Jeffreys kalder „Northern“, fraregnet den arktiske, hvilken jeg betragter som en egen region. De med * betegnede arter er, som ovenfor omtalt, af Sars anført som fossile i vor glacialformation; med hensyn til de øvrige arters indordning i sine respektive regioner har jeg væsentligen holdt mig til Lovén og Sars, tildels til Forbes og, hvor Jeffreys's særdeles nøiagtige oplysninger for hver arts udbredelse kunde give et vink, ogsaa til ham. Skjønt der her kunde være anledning til bemærkninger og redegjørelser for mange arters vedkommende. maa jeg lade det fare, da det vilde føre mig for vidt. "m Kristianiafjordens Molluskfauna. 127 Dette forsøg paa at ordne de forskjellige arter efter sin oprindelse i tabeller efter dybden, føler jeg selv altfor godt, kun er et forsøg; mange feil vil hefte ved det, som grundigere undersøgelser, end jeg har havt anledning til, vil fremdrage: dog haaber jeg det ikke er ganske uden værd. Skjønt jeg i det væsentlige har henholdt mig til mine egne erfaringer, har jeg ogsaa i listerne optaget ikke faa arter, som jeg selv ikke har paatruffet, men som er anført af Asbjørnsen, Sars og Jeffreys, dog kun, hvad jeg for Drobaks vedkommende ansaa for sikkert, for at samle alt, hvad der hidtil i denne egn er fundet af marinemol- lusker; navnlig maa jeg bemærke, at jeg, hvad Rissoa- og Odostomiaarterne angaar, kun har kunnet anføre lidet, da jeg endnu ikke tilstrækkelig paalidelig har faaet bestemt mine explr.; begge slægter ligesom flere andre vil rimeligvis ved nærmere undersøgelser paa de forskjellige dybder findes i langt flere arter end her anført. Med hensyn til dybderegionerne skal jeg kun gjøre et par bemærkninger. Jeg har først og fremst faaet det ind- tryk, at grændserne mellem dem i alle fald, naar man kom- mer dybere end 10 favn, paa ingen maade er skarpe, men at de tværtimod lidt efter lidt gaar over i hverandre, og dernæst, at de i betydelig grad er afhængige af andre forholde f. ex. strøm, forringelsen af vandets saltgehalt ved ferskt vand fra bække og især af bundens beskaffenhed. Paa Stormedet, 40—60 favn. hvor strømmen er stærk, gaar f. ex. mange af den koralline zones og endog laminaria- zonens arter ned, medens de ellers neppe findes saa dybt, endskjøndt bunden er anderledes. Som ex. paa bundens indflydelse kan nævnes følgende. I den trange lerbunds- rende udenfor Hallangspollen — den er saa snever, at jeg undertiden ikke var istand til at finde den igjen — træffer 128 W. C. Brøgger. man paa omtrent 20—25 favnes dyb mange arter, som man ellers ikke, i alle fale ikke i nogen — for hver arts vedkom- mende relativ — mengde, støder paa, førend paa Stormedets lignende bund 40—60 favn, saaledes neppe nogensteds paa paa Langgrunden, hvor dybden enkelte steder er over 30 f. Af saadanne arter fra Hallangspollens ligesom isolerede rende kan nævnes: Pleurotoma turricula, af og til, Admete viri- dula, hyppig, Natica affinis, ikke saa sjelden, Chiton Han- leyi og alveolus, sjeldne, Cylichna alba, af og til, Panopea plicata, Neæra rostrata, sjeldne, Axinus flexuosus, Leda lu- cida og pygmæa, Nucula sulcata, tenuis, men især tumidula, Arca pectunculoides, sjelden, Pecten similis, alm. o. s. v. Et andet exempel er, at Terebratula-arterne ved Drøbak gaar betydelig høiere op end andre steder. *) — Naar man imidlertid tager hensyn til de forandringer, som andre forholds indflydelse bevirker paa dybdebælternes begrændsning, tror jeg, at man ogsaa ved Drøbak vil gjen- finde de samme zoner, som af Forbes og Sars er opstillet, skjønt man maaske ikke maa tillægge denne lov for ud- bredelsen i dybet altfor stor betydning. Ogsaa jeg tror at have ronde at laminariabæltet ikke kan regnes dybere end til 10 favn. Den af Sars opstillede region mellem 10 *) Ogsaa andre former gaar ved Drøbak særdeles heit op; især for arktiske arters vedkommende er dette paafaldende, da man skulde vente i almindelighed at finde dem paa større dyb; jeg kan herpaa nevne et mærkeligt exempel. Ved Elieraasen 25—30 f. grus og lerbund fandt jeg et levende henimod 30 mm. langt explr. af Tri- pylus (Schizaster, Brissus) fragilis Düben & Koren; den er hidtil ikke funden søndenfor Bergen, hvor den forekommer sparsomt; alniindeligere og større forekommer den i Finmarken paa 80—120 favn, altsaa neppe engang der saa høit som ved Drøbak. Da den er funden fossil i glacialformationens mergeller ved Øvre-Foss, er «den uden tvivl at betragte som en levning af hiv tids arktiske fauna, nn EEE IEEE "EL Kristianiafjordens Molluskfauna. 129 og 20 favn vil vist ogsaa ved Drøbak gjenfindes; jeg har imidlertid ikke faaet stof nok samlet til at kunne gjennem- føre i tabellerne en saadan adskillelse af dette bælte fra den koralline zone. Denne, finder jeg med Sars, bør ikke regnes at gaa dybere ned end til 40 f. Bæltet fra 40— 70 f. har jeg for Drøbaks vedkommende troet at finde saavidt forskjelligt fra resten af dybvandsbæltet, at jeg har adskilt det derfra, uden at jeg dog dennegang, før jeg faar under- søgt dette grundigere, vil karakterisere det nøiere, især da det gaar aldeles umærkeligt over i det følgende bælte med sin rent arktiske karakter. Jeg skal dernæst kun tilfeie et par bemærkninger ved enkelte af de af mig fundne arter, idet jeg forøvrigt med hensyn til sjeldenhed i forekomst, udbredelse i dybet o. s. v. henviser til tabellerne. Lamellibranchiata, Anomia ephippium, Linné. Varieteten squamula fandtes i mængde paa Skipelle- medet 70 favn, derimod ikke saa hyppig høiere oppe; var. aculeata ikke almindelig, især paa 10—40 f. Jeg fandt af og til ogsaa det fastheftede skal stærkt besat med pigge og ligesaa tykt som det frie øvre skal. Anomia patelliformis, Linné. Varieteten striata ikke ganske sjelden i Bundefjorden 5—20 f; af og til ogsaa paa Stormedet, Drøbak 40—60 f., sjelden dybere. | Ostrea edulis, Linné, Skjønt man vistnok ikke kan sige, at denne art er sjelden i fjorden, har jez dog aldrig truffet den i mængde, Nyt Mag. f. Naturv, XIX. 2. 9 130 W. C. Brøgger. kun enkeltvis. Ved Drøbak i alle fald omtalte fiskerne det som en stor sjeldenhed, at en for flere aar tilbage havde fundet en hel del samlet paa en plet. Anlegget af kun- stige østersbanker er forsøgt strax nordenfor Kaholmen. Pecten septemradiatus, Miller. Pecten Danicus, Chemnitz. Denne art findes ved Drøbak ingenlunde i nogen mængde, men dog særdeles almindelig. En ganske eien- dommelig varietet af denne art fandtes i et eneste levende explr. ved Holmestrand 40 f. Da den er saa afvigende fra den hos os sædvanlige form, at jeg, hvis jeg ikke havde fundet et par explr. der synes mig at danne overgangen, vilde have holdt den for en egen art, hidsætter jeg beskrivelsen. Pecten septemradiatus, Müller, var. crebricostatus. Testa inæquivalvis, nisi ad auriculas æquilatera, ven- iricosa, sque longa ac alta, solidula, margine cardinali t/r longitudinis totius æquante; plice 4 ab umbone radi- antes, rotundatæ, elevate, fere æquales, interstitiis latiores sculptura primum e costis ciciter 50 elevatis, rudibus, prop- ter strias numerosas concentricas crebre subtiliter articu- latis, planatis, supra medium vix distinguendis, sulcis an- gustis profundis dijunctis, laterorum nullis; secundum e striis ab umbone radiantibus, supra medium tenuissimis, inferius notabilioribus, parum undulatis, articulatis, 4—8 co- stam. unamquamque, 2—4 sulcos singulos tegentibus, later- orum sspe dichotomis cum ceteris angulum fere rectum formantibus. Valva superior coccinea, depressa, dimidia supra medium fere planata, versus marginem ventralem ar- cuatim inclinans, valvam inferiorem accurate marginibus yr Kristianiafjordens Molluskfauna. 131 tegens, nusquam prominens; valva inferior e cano alba, prope umbonem rosea, valde convexa. Testa intus alba, margaritacea, nitida, plieis obsoletis, prope marginem ven- tralem obsolete sulcata, marginibus profunde dentatis; im- pressiones musculorum distinctæ, impressio valvæ superio- ris fere centralis, irregulariter elliptica, valvæ inferioris propius a latere sinistro et a umbone, elliptica; cavitas cartilaginis lata, profunda, præsertim in valva inferiore, marginibus prominentibus. Auriculæ posteriores anticis pene dimidio breviores, costis nullis; auricule anticæ costis 5 ab umbone radiantibus, reticulatæ, margine serratæ. Sinus byssi nullus. Longit. 27 mm., altit. 27 mm., crassit. 14 mm. Som det af beskrivelsen sees, udmærker denne varietet sig forst og fremst ved sin overordentlig bugede og inzqui- valve form og sin eiendommelige skulptur, dernæst især ved sin ligestore længde og bredde — hvorved den adskiller sig fra var. Dumasii — ved ørernes form, ved at den indre rand er stærkt tandet. og ved total mangel paa sinus o. s. v. Muligt at den, naar jeg faar undersggt dyret, viser sig at være en egen art. Pecten similis Laskey. Pecten tumidus, Turton, Lovén. Denne art anføres af Asbjørnsen som ikke almindelig paa et dyb af 40—140 f. Mig har den ved Drøbak fore- kommet særdeles hyppig og endog betydelig høiere oppe f. ex, ved Hallangspollens indgang i renden der paa 20—25 f.; en var. med det flade skal stærkt perlemoderglindsende til sglvhvidt, det hvælvede glasklart er ikke saa ganske sjelden. Mytilus edulis, Linné. Mangesteds i fjorden er denne nyttige art stærkt ud- ryddet. Et explr. fra Bundefjorden var paa den indre side 9* \ 132 W. €. Brögger. af det ene skal forsynet med en fastsiddende i forhold til störrelsen enorm perleagtig gevæxt; den er omtrent 13 tomme i diameter, 3 tomme höi, blaa, mörk sammensat af fine lag, det ene udenom det andet. Nucula sulcata, Bronn. Ved Dröbak især almindelig ved Hallangspollen 20—30, medens derimodN. nucleus, Linné forekom mig temmelig sjelden. Nucula tumidula, Malm. Nucula pumila, Lov én. Denne arktiske form, der för er funden almindellg her i fjorden paa 40—120— 230 f., gaar ved Hallangspollen op til 20—30 f. Leda minuta, Miller. Leda caudata, Donowan, Lovén, Denne art er ligesom flere andre ellers ikke saa almin- delig forekommende arter, ved Hallangspollens indgang paa 10—30 f. særdeles hyppig, ellers har den kun meget sjelden forekommet mig; Asbjörnsen fandt kun var. 8 Lovén. Jeg har, skjónt kun i et par explr., ogsaa fundet var. à Lovén = var. brevirostris hos Jeffreys. Arca pectunculoides, Scacchi. Arca raridentata, Wood. Denne art gaar ved Braatemedet op til 20 f, men er meget almindelig paa större dyb især paa Skipellemedet 70 f., fastheftet til tangstumper o. s. v. med sin byssus. Paa Store- medet fandtes et halvt skal 10 mm. langt, hvis ydre omrids svarer til den af Sars i hans og prof. Th. Kjerulfs program for 1860 „Iagttagelser over den postpliocene eller glaciale Formalion* givne tegning side 60 fig. 3 a af den mere bu- gede finmarkske form, der ikke findes her i fjorden. Kristianiafjordens Molluskfauna. 133 Montacuta substriata, Montagu. Ikke sjelden. Asbjörnsen fandt i almindelighed 2—4 paa underfladen af hvert individ af Spatangus purpureus; jeg fandt paa et enkelt individ 16, paa et andet 6. Montacuta ferruginosa, Montagu. Montacuta tenella, Lovén, Denne rimeligvis arktiske form forekommer ifölge Sars levende ved hele kysten til Öxfjord i Finmarken, ogsaa ved Grönland og efter Jeffreys i Middelhavet. Loven anförer den for Bohuslån under navn af M. tenella; her i fjorden er den ikke fundet för, men anföres af Malm som ingenlunde sjelden ved Göteborg 18—23 f. Jeg fandt den levende ved Dröbak meget sjelden, Hallangspollen 25—30 f., lerbund og — paa Langgrunden 12—16 f., men i særdeles store explr. et endog 8 mm. langt. Sars har fundet den fossil i vor post- glaciale formation. | Axinus Croulinensis, Jeffreys. Ikke ganske sjelden ved Dröbak, paa Storemedet og Skipellemedet 40—*0 f., Ródtangdybet 100 f.; den gaar ved Holmestrand, hvor jeg fandt den sjelden, op til 30 f. Axinus ferruginosus, Forbes. Denne art, der anföres af Sars og Jeffreys fra 50—120 favn af og til, forekommer almindelig paa Skippellemedet og Stormedet, men er vanskelig at udskille af dyndet paa grund af sin mörke rustfarve; ogsaa ved Holmestrand 40—60 f; ved Hallangspollen gaar den op til 80 f. 134 W. C. Brögger. Kelliella abyssicola, Sars., An = Isocardia cor. Linne, juv? Jeg har ligsaalidt som Sars fundet overgangsformer mellem denne og Isocardia cor. Mine störste explr. fra Röd- tangdybet 100 f. maaler 31 mm. og er allsaa ganske ubety- delig större, end den af Sars angivne længde 23 mm. Cardium echinatum, Linné. Ikke saa sjelden ved Dröbak paa forskjellige dyb, 10—60 f. Furerne mellem ribberne forekommer mig at være det bedste mærke til at adskille denne form fra C. aculeatum, Linné; ribbernes antal er intet mærke, da jeg ikke saa ganske sjelden har fundet explr. med 21 og 22 ribber. (Jeffreys angiver for C. aculeatum 20—22, for C. echinatum 20.) Cardium minimum, Philippi. Cardium suecicum, Reeve, Anföres af Asbjörnsen som ikke almindelig, 10—20 f.; Jeffreys angiver den fra 10—100 f. Den er paa enkelte steder ved Dröbak f. ex. paa Stormedet særdeles hyppig, ogsaa ved Holmestrand ikke sjelden; paa store dyb som f. ex. paa Rödtangdybet 100 f, er den sjeldnere og har ogsaa slerkere skulptur; man finder den omtrent paa alle- slags bund, mest paa lerbund. Loven og Forbes angiver ribbernes antal til 30, Jeffreys 28—30; enkelte explr. har dog 31—32, ja et havde 33 ribber, saa dette forhold er lidet konstant. Isocardia cor. Linné. Jeg har ikke fundet denne art levende i fjorden, men af og til brudstykker af fossile skal ved Dröbak. Sars fandt ‚den i et lidet explr. ved Aasgaardstrand; af hr. Verkrüzen opdroges ved Valló et fuldvoxent explr, med en egen slags Kristianiafjordens -Molluskfauna. 135 bundskrabe af blik, der stak dybt ned i dyndet; maaske man ved anvendelse af denne vilde finde den hyppigere. Imid- lertid er den hidtil fundet altfor sjelden, til at man godt kan antage den for den udviklede form af Kelliella abyssicola, Sars. Astarte sulcata, Da Costa. Særdeles almindelig overalt i flere varieteter; f. ex. var. Danmomiensis, var. Scotica, var. elliptica = Crassina elliptica, Brown = Astarte semisulcata, Lovén, var. paucicostata, var. truncala o. s. v. Den forekommer paa alleslags bund, ogsaa skjönt ikke ofte forskjellige varieteter sammen med den særdeles udprægede form elliptica. Jeffreys omtaler i sit fortrinlige værk ,British Conchology* Vol. V side 183 en mellemform mellem denne varietet og den typiske form som funden fossil ved Belfast og levende ved Færöerne; ved Ski- pellemedet 70 f. fandt jeg ogsaa et saadant overgangsled, skjönt meget sjelden. Den har den typiske forms stærke ribber, der ikke forsvinder paa siderne, og dens stærkt krenu- lerede indre rand; den ydre form staar omtrent midt imellem begge, men den har varietetens dobbelt saa store muskelindtryk. Scrobicularia prismatica, Montagu. Sjelden, Langgrunden 15—18 f., Stormedet 40—60 f. og flere steder. Mine explr. har undertiden en mere langstrakt form end de engelske. Scrobicularia alba, Wood. Gaar ved ved Holmestrand ned til 40— 50 f. Scrobicularia piperata, Bellonius. Trigonella plana, Da Costa, Lovén. Af denne art, der ikke tidligere er anfórt her fra fjorden, fandtes kun et halvt skal, Dróbak 20 f.; maaske fossilt fra 136 W. C. Brögger. vor postglaciale formation, hvor den er funden almindelig i muslingleret. Det er dog sandsynligt, at den findes levende i fjorden, da den findes ved vor syd- og vestkyst til Stat og af Malm anføres som almindelig ved Göteborg. Thracia prætenuis, Pulteney. 2 levende fuldvoxne explr. af denne for fjorden nye art fandtes paa Langgrunden, Dröbak 10—20 f. 1869; senere har jeg gjenfundet den der meget sjelden. Den findes for- övrigt nordlig til Lofoten og fossil i vor postglaciale forma- tion; i glacialtiden fandtes den ogsaa i Middelhavet. Epi- dermis bagtil og langs randen mörk brun. Thracia papyracea, Poli. Thracia phaseolina, Lamarck, F & H. Af var. villosiuscula, der ikke anföres af Asbjörnsen, fandtes et halvt, men friskt skal paa Langgrunden, 20 f. Dróbak. Panopea plicata, Montagu. Anföres af Sars som sjelden; paa Skipellemedet er den dog ikke saa ganske sjelden; ogsaa ved Holmestrand. Pholas crispata, Linné. Den er uden tvivl ikke saa særdeles sjelden ved Dröbak, hvor jeg ligesom tidligere Sars fandt den indboret i löse kridtstykker, hvoraf jeg ikke fik saa faa op; i Bundefjorden fandt jeg kun löse skal. Xylophaga dorsalis, Turton. Asbjórnsen fandt paa Dröbaksgrunden 10—15 f. et levende individ af denne art; mig forekom den ved Dröbak temmelig almindelig paa Dröbaksgrunden 10—30, Stormedet 40—60, Kristianiafjordens Molluskfauna. 137 Skipellemedet 70—80 f., i löse træstykker; at den er alt andet end sjelden viste sig deraf, at hr. Verkrüzen og jeg fra Skipellemedet 70 f. opdrog en 10—12 fod lang egestok, hvori omtrent 300 individer. Dyret er ikke altid, som Jeffreys siger, ensfarvet hvidt, med undtagelse af foden, der er ,tinged wilh buf at its ex- tremity*, altsaa gulagtig. Vistnok fandt jeg den i alm. saa- ledes farvet, men de explr, jeg har fra hin egestok, var i det hele mórke. Siphonerne, der ikke kan trækkes ind, var hvide til rödaglige; kappen mörk rödbrun og kroppen ligesaa: ‚De störste explr. maalte en; tykkelsen 11 mm.; Forbes’s slörste var 54 linie. | Foruden den stærke midtribbe er der ofte 1—2 utydelige | bagenfor den; rygskjællene i alm. særdeles forskjellige og _uregelmessige med hensyn til form og störrelse selv paa samme skal, saa det ene undertiden knapt er en trediedel | af det andet. | Da det rimeligvis, efter hvad jeg har kunnet finde derom, | ikke er synderlig kjendt, hvorledes — ikke hvorved, thi det er endnu ikke paavist — den ödelægger den haarde eg paa | kryds og tværs, vil jeg beröre dette lidt nöiere. Den fra . Skipellemedet 70 f. optrukne stamme var omtrent 10—12 fod lang og 13 fod i omkreds; det yderste lag var raadnet i omtrent en halv tommes tykkelse, indenfor dette var veden aldeles frisk, haard eg. Ved förste öiekast var der intet mærkeligt ved stokken, uden at den raadne, ligesom svampede overflade var opfyldt af Anomia ephippium, var. squamula, der i store overordentlig flade og tyndskallede explr. sad fast paa den. Saa man nóiere til, opdagede man imidlertid her og der talrige fine huller i fra kun et punkts til en à to millimeters slörrelse, siddende tæt sammen i klynger paa 10—20—80 stykker, der lod ane tilstædeværelsen af et levende SS i LL = — 138 W. C. Brögger. væsen indenfor. Sagede man stammen tværs over i en af- stand af et kvarter paa begge sider af hullerne, kunde det endnu maaske hende, at man intet vilde faa at se uden den friske eg; men om man derefter klövede en saadan afskaa- ren stub i træets længderetning, opdagede man snart aarsagen til hine huller, der kun var den ydre, trange aabning for rummelige gange, i enden af hvilke befandt sig de skjönneste TI i * » i +. å i i 3 ‘explr. af Xylophage dorsalis. Forgreningen af gangene fra . de tætsammensiddende ydre huller kan sammenlignes med den maade, hvorpaa blomsterstilkene udspringe fra tilsynela- dende et punkt paa den saakaldte enkelte skjerm (umbella simplex) hos Umbellifererne; forfulgte man en enkelt gang fra dens udspring, vilde man i almindelighed finde, at den | gjennem det 3 tomme tykke raadne lag beholdt sit ringe tværsnit næsten uforandret, dernæst, naar den kom til den haarde ved, begyndte den at udvide sig lidt efter lidt, idet den stadig gik i diagonal eller skraa retning 3 tomme til 1 tomme og havde da i almindelighed en diameter af 6—8 mm.; saa böiede den gjerne temmelig brat af og gik i treels - længderetning, idet den samtidig udvidede sig stærkere, indtil den ikke tiltog synderlig mere i tykkelse, fortsettende sig oftest 2—4 lommer i samme retning mod enden, hvor dyret laa; den havde der undertiden et tværsnit af 15—16 mm. Jeffreys siger, at gangene er flaskeformige og kun 13 tomme lange; jeg fandt gangene næsten cylinderformede, naar man ikke tager hensyn til den aabningen nærmeste tilsnevrede del, og i treets lengderetning — altsaa fraregnet det stykke, der gik paa skraa eller diagonalt — at være indtil 4 tommer, almindelig 31 og 3, og det var som oftest kun unge individer, der ikke havde mere end 14 -1 tomme lange gange. De gik ofte parallele og ódeleggelsen var saa fuldstændig, at væggene mellem dem mangen gang neppe var papirtykke; Kristianiafjordens Molluskfauna. 139 naar de stundom stödte sammen, forandrede gangen retning. Skjönt gangene vistnok undertiden gik i alle retninger, skulde jeg dog tro, at de altid tilsidst gaar i træets længderetning, om dyret ingen kolleger möder, og saaledes ingenlunde som Jeffreys og Forbes siger „against the grain of the wood, in a diagonal manner“. Ogsaa fra enden af stokken havde de boret sig ind med aldeles rette gange, der à tomme fra aabningen og nedover var aldeles cylinderformede. Xylo- phaga udforer ikke som Teredo sine gange med kalkrör; de er særdeles zirlig forarbeidet, ganske glatte og ligesom dreiede. De var næsten altid, hvad jeg ingensteds finder bemærket, opfyldt med et overordentlig fint gulbrunt mel, der formodentlig ikke er andet end den afskavede træsubstans. Xylophaga dorsalis spiller uden tvivl en betydelig rolle ved ödelæggelsen af træværk, der paa en eller anden maade er nedsænket paa sjöbunden, især skulde jeg tro paa större dyb. Gar gi 0T opio d«&i Chiton Hanleyi, Bean. Sars fandt den i et explr. ved indgangen til Hallangs- pollen 25 f., Jeffreys anfórer den fra 25—60 f. Paa Stor- medet er den maaske ikke saa ganske sjelden 40—60 f. Chiton albus, Linné. Asbjórnsen anförer denne art som sjeldnere paa 10— 30 f. Ved Dróbak er den en af de almindeligste arter paa Pile- rabben 18—25, ogsaa ikke sjelden paa Stormedet 40— 60; i Bundefjorden 40 f. Jeffreys angiver farven som ,,yellowish white“; brunagtige explr. er dog hos os ikke sjeldne. 140 WO Brógger. Chiton ruber, Lowe, Jeffreys. Chiton levis, Pennant, Lovén. Naar Jeffreys anförer denne art som ny for fjorden beror dette paa navneforvexling, idet allerede Asbjörnsen anförer den under navnet C. lævis, Pennant som meget sjeldnere end C. marmoreus, Fabricius, hvilken sidste han benævner C. ruber Linné. Den er dog ingenlunde sjeldnere end denne, mén meget almindelig baade ved Dröbak 18—20 og 40—60, og i Bundefjorden 30—40 f. | Helcion pellucidum, Linné. Gaar ved Stormedet ned til 40 f. Puncturella Noachina, Linné. Denne art er ved Dröbak temmelig almindelig, skjönt ingensteds i mængde, Hallangspollen 20—25, Stormedet 60—70 favn. Colobocephalus costellatus, M. Sars. Af denne overordentlig sjeldne form, hvoraf Sars kun fandt to explr, et ved Dróbak 70—80 f. et ved Vallö 200—230, fik jeg op et par explr. fra 40—50 f. dyb Stor- medet. Foden forekom mig ai række længer udenfor skallet end af Sars angivet; dets bevægelser vare heller ikke saa langsomme. Dyret synes ikke at kunne trække sig ind i skallet; det ene af mine spiritusexplr. har foden aldeles udstrakt- Colobocephalus ? sp, Paa Skipellemedet 70 f. fandt jeg i de förste dage af Juni et explr. af en mollusk, der synes mig at maatte hen- © föres til denne slægt. Det levende dyrs störrelse var an- tagelig 6—8 mm., allsaa meget större end C. costellatus. Kristianiafjordens Molluskfauna. 141 Af skallet var desværre kun spiret tilbage; det er aldeles glasklart, gjennemsigtigt, glat og glindsende uden epidermis. Dyret lignede ved sin farve, form, vendingernes antal, ho- vedets eiendommelige dannelse, mangelen paa tentakler, den stilkede fod dyret af C. costellatus; derimod manglede öinene, og fodfuren kunde jeg ikke se tydelig, ligesom ogsaa foden var forholdsvis kortere og bredere end hos denne art. Nogen diagnose og beskrivelse af denne art, som om den gjenfindes, Sikkert vil vise sig at være ny for videnskabéh, vil jeg her ‘ikke give, da jeg kun fandt det ene explr, som desuden ‚manglede det meste af skallet; at den ikke, som jeg först i troede, er identisk med Bulbus (Natica) Smithii, Brown (= N. ‚ aperia, Lovén = N. flava, Gould), hvis dyr jeg ikke kjender, | fremgaar af spirets form. Temmelig almindelig ved Hallangspollens indgang 18—30 | favn, hyppigst paa Stormedet 40—60 f, sjelden paa. Ród- | tangdybet 100 f. og derover. Störrelsen er oftest 8—10 mm., sjelden 15 mm.; formen er da gjerne mere slank. | Admete viridula, Fabricius. Medens hovedformen er meget sjelden, forekommer va- | rieteten Gunneri af og til paa Langgrunden 10—25 f. ogsaa paa Stormedet 50—60 f, | Trophon clathratus, Linne. Et skal omtrent 75 mm. langt fandtes ved Dróbak Fusus antiquus, Linne | | 920—235 f. Ny for Kristianiafjorden, 142 W. €. Brögger. Defrancia Leufroyi, Michaud. Et noget angrebet 11 mm. langt skal, der utvivlsomt ; | synes at tilhöre denne art, fandtes paa Stormedet 60 f. Rib- il bernes antal paa sidste vending 19, spiralstribernes antal | henimod 30. Ny for Kristianiafjorden. Pleurotoma nivalis, Lovén. Mine störste explr. fra Stormedet 50 f. maalte vel 14 mm. (Sars’s 10 mm.). Et explr. lignede ved sin særdeles skarpe kjöl P. carinata, Bivona. Utriculopsis vitrea, M. Sars. An = Utriculus globosus, Loven. Denne art synes ikke at forekomme saa ganske sjelden ved Dröbak, hvor jeg fandt den i et halvt snes explr., hvoraf et par havde en længde af 45 mm. og en bredde af 34—4 mm. (Sars angiver dimensionerne lil 3 og 25 mm). Jeffreys - siger, at spiret er synlig paa unge individer, men skjult paa fuldvoxne explr. af Utriculus globosus, Lovén, hvilken han holder for identisk med denne art; Lovén angiver imidlertid sin arts dimensioner til 44; mm., — der alisaa er större . end de af Sars fundne for Utriculopsis vitrea — uden at gjöre opmærksom paa dette forhold. Mine explr., selv de mindste, havde alle spiret skjult. % Actæon tornatilis, Linné. Asbjórnsen fandt et par explr. af den typiske form; jeg fandt 2 explr. af var. tenellus = Actæon tenellus, Lovén ved Dróbak, Langgrunden 10—20 f, | Kristianiafjordens Molluskfauna. 143 Bulla utriculus, Brocchi. Bulla Cranchà. Leach, F. & H. Ogsaa ved Dróbak forekommer denne form, der af Sars anfóres fra Laurkullen og Bollerene 20—30 f., meget sjelden paa Stormedet 50— 60 f. Philine scabra, Müller. Sjelden paa Stormedet 40—60 f., Ródtangdybet 100 f.; ogsaa ved Holmestrand 40 f. P. Lovenii, Malm, der ved Dröbak er temmelig hyppig, er vistnok kun en varietet; jeg ‚har fundet explr., som ligegodt kunde henfóres til begge. | | Hero formosa, Lovén. | 1 explr. fra Stormedet 40 f. Farven var ikke som paa Sars explr. lys brungraahvid, men melkehvid, gjennemskin- nende, med svagt rosenrödt skjær. Tritonia plebeia, Johnston. 1 explr. 4 tomme langt toges ved Kaholmen 18 f. Farven Hö. RR ——L var oventil og paa den överste halvdel af kroppens sider brunviolet hvidpunkteret, mörkere brun mellem gjellerne, mellem og bag tentaklerne en hvidgul tegning som et om- vendt T. Tentaklerne svagt gulröde med mörke skeder; kroppens sider nedentil, velum og foden blaahvid. Velum | helt med 7 papiller; gjællernes antal 6 paa hver side. Den er ikke anfört her fra fjorden, men funden af Lovén ved Bohuslån. | | Polycera quadrilineata, Müller. | P, cornuta, Abildgaard, Lovén (1, M. S. pag. 6). | \ Et lidet explr. af den typiske form toges paa Stormedet | 50—60 f, Af var. b hos Jeffreys (Br. Conch. Vol. V pag. 75) | FY li i c 144 W. C. Brögger. | | | i i toges 3 explr. ved Skipelleodden 16—20 f. paa laminarier, | | De var overordentlig livlige i sine bevægelser og svömmede | | stadig op til vandets overflade i observationsglasset. Den er | ikke anfört hverken af Asbjörnsen eller Sars. | | Doris muricata, Miller. | Den af Sars (Nyt Magazin for Naturvidenskaberne 1851, | pag. 195) omtalte rustbrune varietet fra Bergen, Öxfjord og | Grönland blev ikke paatruffetaf Asbjörnsen; paa Langgrunden | 18—25 f. fandt jeg et halvt snes explr. af den sammen med | | den almindelige form. | Ad wc Kristianiafjordens Molluskfauna. 145 Forklaring over figurerne. . Fig. 1—5. Pecten septemradiatus, Müller; var crebricostatus. Fig. 1. Skallet, seet ovenfra. — 2. Et stykke af det underste skal for at vise skulpturen; omtrent 4 gange forstórret. — 3. Skallet, seet fra siden; lil venstre det underste, til . hóire det övre skal. — 4 angiver skallets længde og bredde, — 5 dets længde og tykkelse. Fig. 6—7. Pecten septemradiatus, Miiller; den her i fjorden alm. form. Fig. 6 angiver længden og bredden, |. — 7 hengden og tykkelsen. Nyt Mag. f. Naturv, XIX. 2. 10 INDBERETNIN om / en i Sommeren 1870 foretagen Reise i Kristiania og Kristi- anssands Stift forat undersøge Land= og Ferskvands- Molluskerne tilligemed Eglerne, af O. S. JENSEN. Et kort Uddrag af nærværende Reiseindheretning blev foredraget i Viden- skabsselskabets math. naturv. Møde, den 10 Mai 1872 i Kristiania. D: Beløbet af det Reise-Stipendium, som blev mig tildelt, var betydelig mindre end det ansøgte, blev kun de nærmeste Lokaler i den paatænkte Reiserute undersøgte, nemlig Trak- terne omkring Laurvik, Langesund, Brevik og Skien. For egen Bekostning udstrakte jeg derpaa Reisen til Arendal og Kristianssand, hvor jeg fortsatte Undersøgelserne. Reisen tog sin Begyndelse lste Juli og varede i det Hele 2 Maaneder. ; na ur"vq"k4 Det var min Hensigt her at undersøge Bøgeskovene der med sin stærke Skygge og sin med fugtigt Løv tæt bedækkede Jordbund afgiver de bedste, i vort Land ene- staaende, Lokaler for Landsneglerne. Mine Forventninger en VEE ie I EA Ne ar O. S. Jensen, Land- og Ferskv.-Mollusker samt Igler. 147 bleve dog for en Del skuffede, idet nemlig Skalsneglerne viste sig at være mindre godt repræsenterede, vistnok paa Grund af Mangel paa Kalk, da de Arter, jeg fandt, i al Fald alle de større af dem, viste sig at være yderst tynd- skallede. Af de nøgne Snegle var der imidlertid en Rigdom, ligeledes af Ferskvands-Molluskerne; Pisidier fandtes saaledes i stor Mængde. Til Indsamling af disse 2, noget nær de interessanteste Afdelinger af Land- og Ferskvands-Mollu- skerne: Limacina og Pisidierne, anvendte jeg fornemmelig den korte Tid, jeg tilbragte i Laurvik. I det følgende vil jeg først omtale Molluskerne, derefter Igle-Arterne. I. MOLLUSKER. Arion Ferrusac. Arion ater L. Den sorte Form med Munden og Fod- bræmmen (især dens forreste Del) gulrøde fandt jeg almin- delig i Bøgeskovene. Arion fuscus Müll. Meget almindelig, hyppigere end nogen anden af de nøgne Snegle, Denne og følgende Art krøb om paa det fugtige Løv, ogsaa midt paa Dagen uden at forstikke sig, medens de andre nøgne Snegle da vare sjeldne at se. Arion hortensis Fer. Almindelig i Bøgelunden. Mellem Sidebaandene paa Skjold og Ryg er der sortagtig Spætning; Vorterne have svage Spor af den hos Arion fuscus livlige gulagtige Farve, især paa Skjoldet, som derved faar et svagt gulagtigt Skjær. Et noget anderledes farvet Exemplar af denne Art tog jeg i en Bæk, under Vandet, skridende paa en Sten; dette har foruden de 2 sorte Sidebaand paa 10 * . 148 Tao: QO. S. Jensen. Skjoldet et bredere i Midten. Skjoldet er forøvrigt af lyst graa, Ryggen af mørk graablaa Grundfarve, begge uden Spætning. Limax Lister. Limax maximus L. (Limax cinereus Lister). Af denne Art, der ikke tidligere med Vished er funden i Skandinavien, tog jeg 6 Exemplarer paa forskjellige Steder i Laurviks Bøgelund. Den synes ei at være saa ganske sjelden der’ da jeg fandt den flere Aftener efter hinanden. Mine Exem- plarer ere af forskjellig Størrelse, det mindste, som toges 2den Juli, maaler 28 mm —30 mm; det største, (efterat være dræbt i fortyndet Eddikke) 90mm. Grundfarven er hvid- graa med chokoladefarvet Anstrøg. Skjoldet i sin forreste Halvdel med sorte Flækker, vel markerede; i den bagerste Halvdel findes 3 langsgaaende, brede, mørkegraa Baand, hvori der er sorte Flækker langs Randen. Ryggen med 4 sammenhængende, mørkegraa Baand, med sorte Flækker i (ligesom paa Skjoldet, hvis 2 Sidebaand kan betragtes som Fortsættelser af de 2 midtre Rygbaand). Nedenfor de ydre Rygbaand findes der istedetfor et 3die Baandpar ure- gelmæssige, mørkegraa Flammer. Foden under hvid, i Midten blaalig hvid. Farvetegningerne er mest udprægede paa det mindste Exemplar, paa de ældre mere utydelige; dog er altid Flæk- kerne paa Skjoldet distinkte. En Abnormitet, som findes paa 4 og antydningsvis ogsaa paa det 5te af mine 6 Exemplarer, bestaar deri, at Skjoldet fortil, ligesom paa Ferrusacs Limax bilobatus er indskaaret; hos det mindste Exemplar er Indsnittet størst, næsten naaende til midt paa Skjoldet, og uregelmæssigt; hos et andet grundt, men regelmæssigt, liggende lige i Land- og Ferskvands-Mollusker samt Igler. 149 Midten af forreste Rand, hvorved Skjoldets forreste Del bliver delt i 2 jævnt afrundede Lapper; desuden en 3die ganske liden Lap i selve Indsnittet. Limax cinereo-riger. Wolf apud Sturm. Synes ei at være saa almindelig i Bøgeskovene som" Arion ater L., men er dog ikke sjelden. Af denne Art har jeg fundet 4 Va- rieteter: 1) Var. niger: overalt sort, undtagen midt under Foden. Et andet Exemplar har desuden Kjølen hvid. 2) Grundfarven brungraa ; Skjoldet mørkere ensfarvet; Ryggen med 4 Længdebaand af Skjoldets Farve. Kjølen lyst brun. Foden tvefarvet 3) Baade Skjoldet og Ryggen mørkebrune, sidstnævnte med yderst svag Antydning til Baand. Foden helt hvid. Temmelig mange Exemplarer saaes langs Landeveien nærved Faris-Vand; et Exemplar i Bøgelunden. 4) Ryggen lyst brungraa; Skjoldet gulbrunagtigt; langs hver Side af Ryggen og Skjoldets bagre Halvdel løber et mørkebrunt, vel udpræget, i Kanterne ujævnt Baand, oventil begrændset af en lys Stribe. Kjølen lysebrun. Foden helt hvid. Denne Varietet ligner med Hensyn til Farven ikke lidet Arion fuscus Müll. Tungemembranens yderste Sidetænder ere, som ellers hos Limax cinereo- niger, sagtakkede. Af denne Varietet fandt jeg kun et eneste Exemplar i Bøgelunden, 2den Juli; dette maalte (efterat være dræbt i fortyndet Eddikke) 17 mm. Limar levis Müll. Tre Stykker i et Dige ved Lande- veien nar Faris-Vandet, alle under Vand; disse 3 ere normalt farvede; et 4de Exemplar, som jeg fandt i en Aa, der falder udi Laagen ikke langt fra Byen ved den store 150 O. S. Jensen. Laagens Bro, ligeledes under Vandet kryhende paa en Gren, adskiller sig fra de andre ved sin lysere (brungulagtige) Farve. Arten er ny for vor Fauna, men lader ikke til at være sjelden, da jeg har fundet den paa alle mine Reise- Stationer, undtagen Skien. Limax agrestis L. Kun et Exemplar i Bøgelunden. Limar marginatus Müll Almindelig i Bøgeskovene og andetsteds. Foruden den normalt farvede Form fandt jeg ogsaa: Var. albo-maculatus. Mine ganske faa Fund af Landsnegler med Skal ved Laurvik ere: Succinea putris L. Almindelig ved Laurviks ,Herre- gaards-Damme* og ellers i Byens Omegn. En Varietet, kortere og bredere end den typiske Form, tog jeg ved Aaen, der falder ud i Laagen ved den store Laagens-Bro. Zonites nitidus Müll. 1 Exemplar ved „Herregaards- dammene*. Z. hammonis Strøm. 1) med lysebrunt Skal. 2) med glasagtigt, lidt hvidagtigt Skal. Flere Expl. i Bøgelunden. Z. viridulus Menke. Nogle Expl. i Bøgelunden. Z. fulvus Drap. I Bøgelunden og andetsteds i Om- egnen, men ikke videre hyppig. Heliz rotundata Müll. Nogle Expl. i Bøgelunden. Helix ruderata Stud. almindelig i Bøgelunden. Hel. arbustorum Lin. meget almindelig saavel i Bøge- skovene som andetsteds; baade unge og næsten fuldt ud- voxede Individer have en hvidagtig Stribe over og langsmed det brune Baand, forøvrigt normalt farvede. Land- og Ferskvands-Mollusker samt Igler. 151 Hel, hortensis Müll. 5-baandede og ensfarvet gule Exemplarer ere lige almindelige i Bøgelunden. | Aldrig har jeg hverken paa de i denne Indberetning nævnte Lokaler eller i de Trakter af Landet, som jeg for- øvrigt har undersøgt (fremfor alt Kristianias Omegn, dernæst Næs paa Romerike, Hamar, Hof-Sogn i Jarlsberg) fundet nogen : Helix nemoralis Müll, men altid kun H. hortensis Müll. i mange Varieteter meget almindelig. og dens var. hybrida, der ei er saa sjelden. (Imod det i Westerlunds „Sve- riges, Norges och Danmarks Land- och Sötvatten-mollu- sker 1871* bemærkede, at Hel. hortensis ved Kristi- ania kun findes i 5-baandede gule Exemplarer, faar jeg anføre, at jeg ved Kristiania har taget: 1) ensfarvet gule eller grøngule, graabrune, rødligt graabrune. 2) 1, 2, 3,4, 5*) gjennemskinnende. 3) 1, 2, 3, 4, 5 brune. 4) (2%, 4, 5. Pa AI ^ NA 45 61,2,5,4,5. 7) 1,2,3,45: 8) 1,2,0,4 5: de ensfarvede Exemplarer ere de oftest fundne af disse Varieteter og temmelig almindelige). Clausilia laminata Turt. ikke sjelden i Bøgelunden og paa andre Steder i Omegnen. Cl. nigricans Maton & Rackett, meget almindelig. Carychium minimum C. Pfr. 1 Exemplar ved Herre- gaardsdammene. Ferskvands-Molluskerne ana Laurvik, Limnæa Lamarck. L. limosa Wester]. a) ovata, vulgaris Pfr. I Herregaardsdammene; disse *) Det ved Sømmen nærmest liggende Baand er betegnet som det første. 152 0. S. Jensen. ligge inde i Byen i frugtbart Have og Agerland og ere forsynede med Vandplanter i Mængde. B) peregra Lam. I en Dam ikke langt fra Laurviks Kirke, opfyldt med Lemnæ og andre Vandplanter, og i ,øvre Bydam*. | Skallets Længde 10 mm, Br. 43 mm; Aabningens Længde 52, m. m. Br. 3mm. Indvendig er Skallerne belagte med Perlemoder. L. truncatula Müll. I 2 stenede Bække nær Faris- Vand; i Dynd og Sand mellem Vandplanterne i en stillerin- dende Aa, der falder ud i Laagen ved den store Laagens-Bro. L. glabra Müll. Kun paa et eneste Sted, nemlig i samme Dam ikke langt fra Laurvigs Kirke, hvori jeg fandt Limnæa peregra. Planorbis Guettard. Pl. contortus Müll I uhyre og talløse Mængder i de saakaldte ,Herregaardsdammene* (se under Limnæa limosa) I kort Tid indsamlede jeg en hel Del Huse af Phryganea- Larven, mange udelukkende dannede af denne Arts Skaller; kun paa et af disse Huse opdagede jeg et eneste Skal af Planorbis albus Müll., der dog ogsaa fandtes almindelig. Pi. albus Müll. I Herregaardsdammene hyppig, men ei i saa enorm Mængde som foregaaende Art. Enkelte Exemplarer have 4--5 Vindinger (Lærigdestriberne, som krydse Tverstriberne, findes). Foruden den normale fandtes ogsaa den med Kam langs Midten af sidste Vinding for- synede Varietet. Sphærium Scopoli. Sph. corneum L. I stor Mænge i Dammen ikke langt fra Laurviks Kirke. Huse af Phryganea-Larven fandt jeg Land- og Ferskvands-Mollusker samt Igler. 153 dannede af yngre Individer af denne Art, hvilke ved Til- hæftningen til Larvebuset havde været levende, men nu alle vare i Opløsningstilstand, paa enkelte faa nær, der formodentlig vare fastklistrede senest paa Larvehuset. Pisidium C. Pfeiffer. P. pulchellum Jen. I Dammen ikke langt fra Laurviks Kirke. i Flere dybere Afsatser i Skallet, men finere Striber end paa den typiske Form; et af dem har saadanne Maal: L. 3mm, H. 2; mm, T. 11 mm; et andet tykkere Exemplar: L. 21 mm, H. 2! mm, T. omtrent 17 mm. Arten er, saavidt jeg ved, ikke tidligere fundet hos os. P. obtusale Jen. og P. pusillum Jen. i samme Dam som foregaaende. P. personatum Malm. I Vei-Groften ved den nye Skiens-Vei ovenfor Faris-Vandet fandt jeg i Selen en stor Mængde af denne for vor Fauna nye Art. Ingen andre Pisidier syntes at være i Selskab med den. Paa alle mine Exemplarer, saavel de smaa som de store, ere Skallerne mere eller mindre bedækkede af en rustrød Skorpe, især paa Skallets bagre Halvdel, hvor Laget kan være meget tykt. Skrabes Skorpen af, kommer Overfladens stærke Glands frem. Margaritana Schumacher. . M. margaritifera L. I en stenet, stridt strømmende Elv, der løber ud af Hallevandet. Den øvre Rand paa det eneste Exemplar, jeg fandt, er paralel med den nedre. 154 O. S. Jensen. IL. IG LÆR: Hirudo medicinalis L. skal efter Folks Sigende findes i Kleverud-Kjern ved gamle Skiens-Vei. Aulostoma Moqu. Tand. 4. sanguisuga Bergm. I Dammen ikke langt fra Laur- viks Kirke og i „ovre Bydam“. Exemplaret fra førstnævnte Sted tihører den Varietet, som jeg ofte senere har truffet paa min Reise. Grundfarven er grønligt brun; langs Ryggen løber paa hver Side 2 sorte Striber; det indre af disse Stribepar er sammenhængende, temmelig regelmæssigt og begrændser et langs Ryggens Midtlinie gaaende grundfarvet Baand; det ydre Stribepar er uregelmæssigt, fortil for det meste opløst i Flækker, og ser ud, som om hver Stribe skulde bestaa af to smalere nær ved hinanden liggende Striber. Paa den 4de og 5te Ring krydses disse Længde- striber af sorte Tværstriber, der med sin inderste Ende naa ind i det grundfarvede Midtbaand, hvor de vise sig som en kort Tag paa hver 4de og Ste Ring; herved bliver dette Baand kjedeformigt; de videste Lænker i Kjeden er 2 mm brede. Udad støde Tværstriberne sammen med den sammenhængende, men i Kanterne meget uregelmæssige sorte Farveudbredning paa Kroppens Siderande. Bugen er olivengrøn, uregelmæssigt sortflækket. Nephelis Sav. N. reticulata Malm. Denne Art, som Malm i Aarene 1852, 54 og 55 kun fandt i 10 Exemplarer i Sverige, er overmaade almindelig paa alle de Lokaler, jeg har undersøgt paa Reisen. Den træffes i aldeles stillestaaende og i stærkt rindende Vand, paa den forskjelligste Bund, i Kjern, Damme, Elve og Bække; Land- og Ferskvands-Mollusker samt Igler. 155 om deres Fauna ellers er noksaa tarvelig, har jeg dog altid truffet Neph. reticulata Malm. Den i andre Lande saa ud- bredte og almindelige Neph. vulgaris Moqu. Tand. har jeg derimod kun fundet paa et eneste Sted her i Landet, i et ‚lidet Kjern ved Arendal. Ved Lanrvik fandt jeg Neph. reticulata i Kleverudkjern, øvre Bydam, men især i Herregaardsdammene, hvor den fandtes i enorm Masse, saa det paa sine Steder vrimlede af dem omkring Haanden, naar jeg stak den ned i Vandet. | Dyret afsondrer ganske rigeligt farveløst Slim, hvori der ikke sjelden kan klæbe sig Dynd til en løs Bedækning om- | kring Kroppen. | Følgende Varieteter, som ei findes anførte hos Malm, fandt jeg i Herregaardsdammene: » | 1) Reticuleringen kun antydet i sparsom Flækning. . 2) Grundfarven rødbrun. Reticuleringen fuldstændig. Den 4de Juli tog jeg Ægkapslerne af denne Art paa m | | raadne Træstykker. Desværre fandt jeg kun en, hvori der , var Unge og det mærkeligt nok kun en eneste, men stor. | Denne ZEgkapsel er 44 mm lang og 3 mm bred, ægformig, convex oventil, flad under, med en tynd Bræm rundt omkring; den er klar og gjennemsigtig, meget lyst grønlig, hvilken Farve kun kan sees, naar Kokongen holdes mod Lyset eller lægges paa hvid Grund. Ungen, som den indeslutter, maaler omtrent 6 mm og er forat faa Plads i den lille Æg- kapsel ombøiet paa Midten, saa at forreste og bagerste Halvdel kommer til at ligge ved Siden af hinanden. Alle Øine ere tydelige. Af Farve er den lysegrøn, ugjennem- sigtig, oventil ganske fint graastrøet, undtagen paa de, i regelmæssige Mellemrum stillede, ikke utydelige Tværlinier, de samme, som hos det fuldvoxne Individ dannes af hver dte uflekkede Ring. 156 Orr engen): i De andre Kokonger, som jeg fandt, ere stærkt ned- | trykte i Midten (da deres Indhold er bedærvet), tanggule; | | en af dem er 53 mm lang og 3 mm bred, indeni med et lysegrønt Legeme af langstrakt, krummet Form, formodentlig | | den døde Unge. Clepsine Sav. Cl. bioculata Bergm. Almindelig overalt, hvor jeg kom frem paa min Reise. Ved Laurvig fandt jeg den i Dammen ikke langt fra Kirken. Exemplarerne herfra have Iste, 4de, 8de o. s. v. Flækkepar i de 2 Rader brungrønne Smaaflækker nærmest Ryggens À Midtlinie (der selv er betegnet ved en Rad brungrønne Smaa- flekker) tydeligere end de øvrige. Den er ligeledes talrig i Herregaardsdammene. Cl. Goeulata, Bergm. 1 Exemplar i Herregaards- dammene. Langesund. Fra Laurvik fortsattes Reisen til de for Land- og Ferskvands-Molluskerne gunstigste Trakter, Kalktrakterne nemlig — her det langstrakte Kalkstrog, der strækker sig fra Langesund i Retning af Brevik, Porsgrund og Skien. Naturen her er rig og mangfoldig. Skovpartier afløses af bølgende Enge paa den frugtbare Jordbund; Landet høiner sig i talrige større og mindre Kalkaase; Kløfterne i disse ere fyldte med Buske og Blomster i Bunden; fra Dalene mellem dem voxe op langs Fjeldet tætte Løvtræer, der give Skygge for de mange smaa Afsatser og Hyller i Fjeldsiderne — Pupa- og Vertigo - Arternes kjæreste Opholds - Steder. — Land- og Ferskvands-Mollusker samt Igler. 157 I saadanne Egne kunde mine Forventninger ikke blive skuffede. I Langesund kunde jeg desværre ikke opholde mig længere end knapt en Dag; her undersggtes især Fjeld- kløfterne og Fjeldsiderne omkring Badestranden. Arion ater L. var. albus. 16de Juli tog jeg to unge Individer i en af Løvbuske overskygget fugtig Fjeldkløft ved Badestranden. Det mindste af disse maaler i udstrakt Til- istand 20 mm; Skjoldet er af en gulhvid Grundfarve med lysegrøn Pigmentering; Ryggen violet mellem vakkert lyse- grønne Vorter. Folehornene hvide med sorte Øine. Hals ‚og Hoved hvidlige, Fodens Rand klar, hvidlig, med grøn- ‚agtig Pigmentering, Foden under i sit forreste Parti (omtr. + af hele Fodskiven) hvidagtig, forøvrigt lyst violet. Det andet Individ er noget større (maaler efterat være dræbt i fort. Eddike 20 mm); den hos foregaaende violette Farve ler hos dette melkeblaa, den grønne Farve mere gulgron. Fodens Rand nærmer sig til det gulrgdlige. Gaar saaledes | i Farven over til den voxne Var. albus. | Slimet hos disse Exemplarer er stærkt og tydelig gult. Kjæven af det større Individ har jeg undersggt; den | udmærker sig derved, at der paa den indvendige Side, lidt ovenfor og langsmed den frie Rand, løber en tyk, lyst | gulbrun Svulst, bagud tilskjærpet til til en Eg, tæt og | skarpt furet paa de convergerede Sider, hvorved Eggen bliver crenuleret. Forøvrigt er Kjæven mørkere brun langs | den concave Rand, halvmaaneformig, med Midtpartiet svagt | fremskydende som hos Arion albus (efter Malm: Gøtheb. | kongl. vet och vitterh. samh. handl., ny tidsf, h. X), men ei hos Arion ater; udvendigt er den forsynet med 11 gul- brune Længdeaase, 2 i Midten, og 6 tilhgire, 3 tilvenstre | 158 O. S. Jensen. for dem; de 2 Midtrygge ere smalere end de til Siden lig- N gende, der udad blive brede og meget flade. Længden for- || holder sig til Bredden omtrent som 1—4. ! Limax tenellus Nilsson. Var. grisea. Skjoldet og Nak- | ken af brunliggraa Grundfarve ; Skjoldet med 3 mørkere Baand eller snarere 3 Skatteringer, hvoraf det midterste er mindst og 1 strækker sig kun over Skjoldets bagre Halvdel, medens de 2 Si- | debaand strække sig over hele Skjoldet, convergerende efter- | i haanden forover, men hastigt bagtil ved Randen af Skjoldet. | Ryggen med et mørkt, graaagtigt Baand paa hver Side af den | | fra Skjoldet til Bag-Enden løbende lyse, hvidagtige Midt-Stribe; | I disse Baand kunne betragtes som en Fortsættelse af Skjoldets 2 Sidebaand. Legemets Sider hvidgraa. Længden omtrent # 20 mm. Slimet, der hos Normalformen (som Følge af dennes gule Farve?) viser sig gult, er her (paa Grund af den forsk. Farve?) glasklart. Tungemembranens Tænder ere som hos L. tenellus normalis: Midtanden med en Knude paa hver Side af Spidsen; Sidetænderne af 2den Orden med En, af 3die Orden med to Bispidser. | Det her beskrevne Exemplar fandt jeg sammen med de Å to unge Individer af foregaaende Art; et andet mindre | | Exemplar toges iLgvskov ovenfor;Langesund; et 3die, endnu — | mindre, har jeg forhen fundet ved Laurvik, Vitrina pellucida Müll. 16. Juli tog jeg et Par levende | Exemplarer, desuden mange tomme Skaller ved Badestranden # Succinea putris L. Badestranden. å S, Pfeiffer: Rossm. Et Exemplar fra Badestranden | Arten er ei tidligere, mig bekjendt, funden i dee Zonites cellarius Müll. 1) Spiret mere hævet og Navlen videre end almindelig. % Vindingerne 44. Skallets Bredde 53 mm. 1 Exemplar i Skoven ovenfor Langesund. | | | I Land- og Ferskvands-Mollusker samt Igler. 159 Z. nitidus Müll. Z. hammonis Strom. 1) med gulbrunt Skal. 2) med glasagtigt grønligt Skal. -Z. viridulus Menke. Z. purus Alder. 3 Exemplarer i Skoven ovenfor Lange- sund. Ny for Faunaen. Z. erystallinus Müll. Z. fulvus Drap. Ved Badestranden fandt jeg et Par Skaller af en Zo- nites, som jeg ei for Tiden kan bestemme, og leverer derfor her kun en Beskrivelse af den. Skallet vidt navlet, ned- trykket med convext Spir, svagt glindsende, næsten glat, | ensfarvet graabrunt baade oventil og nedentil; Aabningen aflangt maaneformig; Mundsømmen enkelt, skarp; Vindin- gerne noget convexe, i Antal 4 og lidt ind paa 5te, den . sidste mod Mundingen udvidet. Skallets Bredde 41 mm. Helix rotundata Mill. H. hispida L. var. cornea Moqu. Tand. H. strigella Drap. H. fruticum Müll. 1) rödbrun ensfarvet. 2) rødbrun med Baand. H. lapicida L. H. pulchella Müll. var. costata. H. hortensis Müll. 1) normalis. 2) med gjennemskin- nelige Baand. 3) 1,2, 3] 4,5 (det ved Sømmen nærmest liggende Baand er betegnet som det Iste). 4) 1, 2,3|4,5. 5) 0, 0, 314, 5. 6) ensfarvet gul. 7) hybrida; denne Va- rietet har jeg næsten altid fundet at være af gulbrun eller af mere brun Grundfarve; et Exemplar, tagen her ved Langesund (desuden flere ved Brevik), er indenfor det ne- derste Baand lyst brunlig, mellem de øvrige 4 Baand hvidlig med svage brunlige Flammer paa tværs over Vindingerne, 160 0.8. Jensen. Ena obseura Müll. Enkelte Exemplarer. Ny for Faunaen. || Zua lubrica Müll. 1) typica. 2) var ß Nilss. 3) var. || ovata. Skal mørkebrunt, dobbelt saa heit som bredt. | Pupa muscorum L. med og uden Tand paa Mundings- væggen; meget almindelig paa Fjeldene ude ved Havstranden. Vertigo substriata Jeffr. 2 Exemplarer ved Badestran- den; ikke forhen, mig bekjendt, funden i Landet. V. pygmæa Drap. 1 Ex. ; | V. alpestris Alder. Denne Art har jeg fundet meget hyppig baade paa denne Reise og omkring Kristiania; den er efter mine lagttagelser den almindeligste Vertigo-Art. To Stykker fra Langesund mangle aldeles Yderkantens øvre Tand, der forøvrigt hos andre Exemplarer er mindre end den nedre. | V. pusilla Mill. 6 dentata. Balea perversa L. Skal stribet, glindsende, gjen- nemskinneligt, brunt. Vindingerne 8 —81, convexe. L. 71 mm —8 mm, Br. 21 mm, Mundingens Længde 2 mm, Br. 11— 11, 1) uden Knude paa Mundingsvæggen: 2) 4 Exemplarer have 2 hvide Knuder tilvenstre i Mun- _ dings-Væggen, den ene lige bag den anden. Clausilia laminata Mont. 1) Mørkebrun, stærkt glind- sende og mere gjennemskinnende end de andre Exemplarer, der ere graabrune og mindre glindsende. Cl. plicatula Drap. Synes ei at være sjelden. Cl. nigricans Maton & Rackett. Meget alm. Carychium minimum Müll. Paa et enkelt Sted talrig. Limnea truncatula Müll. I et Engdige. Land- og Ferskvands-Mollusker samt Igler. 161 BDuamoUv i K. Mine Undersøgelser kunde jeg desværre ikke udstrække stort lengere end til den yderste Halvdei af Landtungen mellem Frierfjorden og Eidangerfjorden. Kun en Excursion gjorde jeg udenfor dette Strøg, til det granitholdige Land østenfor Eidangerfjorden, forat undersøge Iglefaunaen i de herværende Myrkjern. Omkring Brevik bestaa de større Skove af Naaletræer (mest Furu); i Udkanterne af disse danne Løvtræerne mindre Skovpartier. I. MOLLUSKER. Arion ater L. var. albus. Hvid med gulrød Fodbræm. I „Dalen“, + Mil fra Brevik; i Skoven ovenfor ,Røra* Brug. Paa sidstnævnte Sted iagttog jeg efter et Regnveir paa en Gang 11 Stykker af denne Varietet, a derimod af den typiske sorte Form.*) A. fuscus Müll. ,Dalen* og „Holmen“, en liden furu- bevoxet Kalkø udenfor Brevik. Exemplaret fra sidstnævnte Lokal, funden 19 Juli i en nedfalden, murken Furustamme, maaler i en ved Spiritus sammentrukken Tilstand 28 mm, er altsaa et af de af Malm (i Gøtheb. kongl. vetensk. och vitterh, samh. handl, h. X) omtalte, mere end almindelig *) Min Veiviser fortalte om en Mand i Eidanger-Sogn, at han brugte den hvide Varietet af denne Art, som Ferussac paa Grund af de store Lægedomskræfter, Kvaksalvere fordum tilskrev den, kaldte A. empiricorum, som et Middel mod Sygdomme hos Kreatur. Han slap Sneglen i dette Øiemed ned i en tom Flaske, hvor den da blev liggende saalænge, at den opløstes og gik over i en klar Olie, „ganske lig Maskin-Olie^, Denne fik nu det syge Kreatur og skulde derved blive friske. Nyt Mag. f. Naturv. XIX, 2. 11 162 O..8. Jensen. store (fuldt udvoxede) Individer. Sidebaandene kun ganske svagt antydede. Skjoldet og Ryggen mgrkebrune. Siderne lyst brune, ligesom ogsaa Fodens Underside (paa mit Spi- = ritus- Exemplar). | A. hortensis Fer. ,Dalen*. Af den scrtflekkede Va- I rietet, som jeg fandt i Laurviks Bøgeskove, tog jeg her 2 I Exemplarer; det ene af disse har ingen Antydning til gul- | agtig Farve paa Vorterne, og Fodens Rande ere, ligesom hele Fodens Underside, hvide. Limaa cinereo-niger. Wolf apud Sturm. Var. niger. Overalt sort undtagen midt under Foden eller ogsaa tillige paa Kjølen Ikke saa sjelden ved Brevik. L. agrestis L, meget almindelig; paa ,Holmen* fandt eg en stor Mængde ved Søstranden. 1) Rødlig med sortagtig Vortebegrændsning og desuden ure- gelmæssige sorte Flækker, der paa Skjold og Ryg mere eller mindre flyde sammen; omkring Aandehullet uflækket. Kjølen ligeledes saagodtsom uflækket. 2) Overalt hvid (Øinene sorte). 3) Hvid. med sortagtig Vortebegrendsning og svag mørk Spætning paa Skjoldet. 4) Den 4de Varietet fandt jeg i en Bek under Vandet; mit Spiritus-Exemplar har Skjoldet lysebrunt, Bagspidsen af Kroppen mere intenst rødbrunlig, forøvrigt fint hvidstrøet paa graaagtig Grund. L. lævis Müll. Funden i en ved Sommertid vandfri, men fugtig Dam ved Stathelle; paa en sidlændt vaad Eng i »Dalen*, og endelig i en Bæk ovenfor ,Dalen*. L. marginatus Müll ,Dalen*. Vitrina pellucida Müll. ,Dalen*, Land- og Ferskvands-Mollusker samt Igler. 163 Succinea putris L. Almindelig. Ved en Bek et Stykke nordenfor Dalen fandt jeg, foruden flere normale Exempl., 3 Stykker af Pfeiffers var. c. (Naturgesch.- deutscher Land- und Sisswasser-Mollusken erste Abth. 1821); hos det største af disse er Skallets Længde 174 mm, dets Br. 10}, Aabn. L. 121, dens Br. 73; 2 andre Exempl. maale i L. respective 14 mm og 12 mm, i Br. 8 mm og 7 mm; Aabn. L. resp. 10 mm og 8 mm, dens Br. 6 mm og 5 mm. De ere overalt hvidagtige, (ogsaa paa Spirets Top!), gjennemskinne- lige; et af dem har dog Antydning til Normalformens gul- agtige Farve; et andet Exemplar har rundt sidste Vinding et hvidt, ugjennemskinneligt Baand, 14 mm bredt. Vindin- gerne 34 å 4, adskildte ved en middelmaadig dyb Søm. Kjæven af en af de større Exemplarer har jeg havt An- ledning til at undersgge; den udmærker sig derved, at der paa hver Side af Midtfligen findes t o Sideflige, og at Kjæ- ven er langt mindre krummet end hos Succ. putris L. (se Pl. 1, Fig. 10; den ene Kjævegren er bleven ødelagt). S. Pfeifferi Rossm. Ikke faa Exempl. paa en sidlændt, meget fugtig Eng i Dalen. Zonites cellarius Müll. Meget almindelg omkr. Brevik. Z. alliarius Müll. 1 Ex. i ,Dalen*. Z. nitidus Müll. Ikke sjelden. Z. hammonis Strom. Almindelig. 1) lysebrun. 2) klar gronlig. 3) ensfarvet hvid. | Z. viridulus Menke. Paa fl. St. Z. crystallinus Müll. ,Dalen* og andetsteds. Z. fulvus Drap. fl. St. Hel. pygmæa Drap. „Dalen‘“. , H. rotundata Müll. Ikke sjelden; synes dog ikke at være saa almindelig som fglgende Art. | 11 * 164 O. S. Jensen, | Var.: mere end almindelig hævet Spir. A. ruderata Stud, Almindelig; især i murkent Tre. H. aculeata Müll. Af denne for Faunaen nye Art har jeg fundet 3 tomme Skaller paa et eneste Sted i „Dalen“ under en Fjeldvæg ved Roden af Noddetræer mellem Muld og Kalksten; disse Exempl. mangle Børster. Vindingerne 41, H. 2 mm, Br. 14 mm. | H, hispida L. Meget almindelig. A. fruticum Müll. Almindelig. 1) lyst rødbrun eller gulbrun med mørkt rødbrunt Baand. 2) hvidagtig med mørkt rødbrunt Baand. | H. strigella Drap. : Synes at være ligesaa almindelig omkring Brevik som foregaaende Art. HA. lapicida L. Meget almindelig. | | H. pulehella Müll. Baade den glatte og den ribbede Form; almindelig. H. arbustorum L. Meget alm. Unge og flere gamle Individer have en lysere Stribe over det mørke Baand. . H. hortensis Müll. Meget almindelig. 1) gul eller gul- brun med 5 Baand. 2) gulhvid med 5 gjennemskinnende Baand; fra „Holmen“ 3) 1, 0, 3/0, 5. 4) de 2 øverste Baand (lste og 2det) forsvindende. 5) 0, 0, 3 | 0, 0 6) 1, 2, 014, 5. 7) det øverste Baand holder paa at for- svinde. 8) det næst-øverste Baand holder paa at forsvinde. 9) ensfarvet gul; almindelig. 10) hybrida; «) 5 baandet, fra ,Holmen". 6) 1% 814, 5, ligeledes fra „Holmen“. Forøvrigt er denne Varietet af samme Farve som den ved Langesund fundne; Flammerne mangle dog hos flere aldeles, ligesom ogsaa den brune Farve indenfor det nederste Baand er mørkere. Langsmed og udenfor den lyst rødviolette Læbe løber et Baand af mørkere Farve end Læben. Land- og Ferskvands-Mollusker samt Igler. 165 Ena obscura Müll. Ikke hyppig. Den 11te Juli tog jeg 2 levende Exemplarer paa Jorden under Hassel. Zua lubrica Müll. Almindelig. 1) typica. 2) Nilssons var. 8 (L. 44, T. 14); 2 Exempl. fra „Dalen‘“, Pupa muscorum L. Med og uden Tand paa Mundings- Væggen. Meget almindelig. Vertigo substriata Jeffr. 1 Exempl. (med 5 Tænder) i en Bjergskrænt ovenfor ,Dalen'*. V. alpestris Alder. Almindelig. Foruden den normale 4-tandede Form har jeg ved Brevik, ligesom ved Langesund, fundet flere 3-tandede Exemplarer, idet den øverste Tand paa Yderkanten mangler. V. pusilla Müll. 7 Tænder. Ikke sjelden. Balea perversa L. Sjelden. Clausilia laminata Mont. Almindelig. Cl. ventricosa Drap. Et Exemplar under et Træstykke ved ,,Dalen“. Ny for Faunaen. Cl. plicatula Drap. Ikke sjelden omkring Brevik. I »Palen* fandt jeg en Form, formodentlig af denne Art, som afviger fra Normalformen især i Farven: Nakken ar Skallet er ganske som hos CI. plicatula normalis; men Epidermis er grøn (græsgrøn) og Aabningen ikke rund men oval (L. 2} mm, Br. 13 mm). Hele Skallet synes noget mere smekkert end almindeligt hos Cl. plicatula, idet sidste Vinding afsmalner nedad (hvorved ogsaa Mundingen bliver noget trangere). Ribberne ikke skarpe, lige udvik- lede paa sidste som paa de øvrige Vindinger. Nedre Lamel af samme Form som hos 'Cl. plicatula. Mellem øvre og nedre Lamel findes 2 Plicæ. L. 111, Br. 22; Vindingernes | Antal 11. Kun et eneste tomt Skal med Epidermis afslidt over en stor Del af Skallet. 166 O0, S. Jensen. Cl. nigricans Maton & Rackett. Meget almindelig. I ,Dalen* fandt jeg en lang, slank Form af denne Art, men kun i et eneste Exemplar. Vindingerne i de 2 nedre Tre- diedele af Skallet flade og jævnbrede; i den øverste Tre- diedel afsmalnede og noget convexe. Striberne fine, tætte, bugtede. Af Farve er Skallet chokoladebrunt, glindsende. L. 121 mm, T. ikke fuldt 23 mm. Rosmässlers Cl. rugosa, germanica, a) major og b) minor har jeg fundet i mange Exemplarer ved Brevik. Carychium minimum Müll. ,,Dalen*. Limnæa limosa Westerl. 1) ovata,.normalis. I 2 Myrkjern: ,,Svartkjern“ og „Myra“ i Eidanger. De Skaller, som jeg fandt i „Svartkjern“, vare berøvede Kalken paa en stor Del af sidste Vinding, saaledes at der kun var en klar Hinde tilbage. Denne Mangel paa Kalk viste sig ogsaa paa Skallene af levende Individer, men i mindre Grad end hos de tomme. 2) ovata, vulgaris. I en Bek ovenfor Dalen. L. truncatula Müll. Paa fl. St. I en sandig og stenet Bæk ovenfor Dalen fandt jeg et Exemplar med de meget tydelig trappestigformige Vindingerne høiere end almindelig; Skallets Længde 11 mm, Br. 51 mm, Aabn. L. 44, dens Br. vix 21. Spherium corneum L. „Myra“. Pisidium pusilum Jen. P, obtusale Jen. IL IGLER. Hirudo medicinalis L. Ved Brevik kjendte Folk mange Kjern, hvor der fandtes Blodigler: Almedalskjern, Myra, Land- og Ferskvands-Mollusker samt Igler. 167 Svartkjern, Halvarpkjern, i Bjerkedalens og Kjerndalens Vande o. s. v. Kun en og anden drev nogen Fangst efter dem ved yderst primitive Midler, i Almindelighed ved at stikke sine nøgne Ben eller ogsaa en nylig afbarket Kjæp i Vandet. Paa min Reise gjorde jeg Folket opmærksom paa, hvilken Fordel Igleavl i egne dertil indrettede Damme kunde bringe baade dem selv og det hele Land, at der ikke fordredes store Udgifter, men kun Interesse for Sagen og Taalmodighed. En oplyst Bonde i Eidanger, hvor flere af disse, paa Blod- igler rige Kjern findes, meddelte jeg en Afskrift af den i Sverige med Held anvendte Maade at drive Igleavl paa. Aulostoma sanguisuga Bergm. Baade ved Brevik og Laurvik kaldes denne Art foruden ,,Hesteigle* ogsaa „Ross- igle*. I Myra tog jeg 3 Exemplarer af den ved Laurvik fundne Varietet; hos disse findes langs Midten af hver Lenke i Midtbaandet en sortagtig Flæk (hvortil der findes en yderst svag Antydning hos Laurviks-Exemplarerne). I Almedals- kjern ere de gul- og grønrandede Varieteter meget al- mindelige, saa at Folk der 1i Egnen adskile Hesteiglen fra Blodiglen netop derved, at førstnævnte har gule Baand paa Siderne, medens sidstnævnte har saadanne paa Ryggen; nogle af dem ere paa Ryggen ensfarvet sortagtige, mørke- brune eller mørkt grønlige og paa Bugen uflækkede; andre vise de forhen omtalte Tegninger mere eller mindre, men ere ligeledes paa Bugen som oftest uflækkede. Randen livligt gulrød, eller grønlig. Nephelis reticulata Malm. Var.: Langs Ryggens Midte dannes af Reticuleringens sorte Farve en sammenhængende Stribe. 168 O. S. Jensen. Si: ki Se. nm: Omkring denne By er Egnen af noget anden Karaktér end paa mine 2 forrige Stationer. Ved Søkanten nær Lange- - sund og i Omegnen omkring Brevik bestaar Terrainet næsten udelukkende af smaa Kalkfjeld og mindre Aase med smaa dyrkede Stykker mellem sig. Omkring Skien findes større sammenhængende, dyrkede Strækninger, der støde til ikke ubetydelige Skove. 1. MO LLUS REN. a Arion ater L. Var. albus i flere Exempl. (Den store Veisnegle kaldes omkring Skien (Porsgrund) med det ellers for Lumbricus (Bedemark) almindelige Navn: Regnorm.) A, hortensis Fer. 1) ensfarvet mellem Baandene; 2) sortflækket mellem Baandene; i en Bæk under Vand. “A, fuscus Müll. findes visselig ogsaa ved Skien. Limax cinereo-niger. Wolf apud Sturm. Var.: Ryggen med 4 langsgaaende mørke-brune Baand, forøvrigt uregelmæssig varierende paa graabrunt og hvid- agtigt, hvilken sidste Farve nedad mod Fodranden bliver den udelukkende. Skjoldet endnu mørkere brunt end Baan- dene, med hvidagtige Kanter. Kjølen hvidagtig. Hele Foden under hvid. L. agrestis L. Meget almindelig overalt. L. marginatus Müll. Gulbrun med sorte, markerede Baand paa Skjoldet og langs hver Side af Ryggens Midte. 10 mm. lang. I Skoven ovenfor Børsesøen i Gjerpen. Vitrina pellucida Mill. paa et Par Steder. Succinea putris L, Meget almindelig. Land- og Ferskvands-Mollusker samt Igler. 169 S. Pfeifferi Rossm. Paa og mellem Sivet nær Vand- kanten ved Børsesøen fandtes mange Exemplarer; desuden i en Bæk ved Venstøp. Zonites cellarius. Mill. Z. alliarius, Müll. Et Exemplar fra Skoven ovenfor Børsesøen. Z. nitidus. Müll. Ikke sjelden. - Z. hammonis. Strøm. 1) gulbrun. 2) grønligt glasagtig. Z. viridulus. Menke. Skoven ovenfor Børsesø. Z. purus. Alder. Sammesteds. To Exemplarer. Z. fulvus Drap, Ikke sjelden. Heliz pygmæa Drap. Ovenfor Børsesøen. Hel, rotundata, Müll. Sammesteds. Hel. ruderata. Stud. Ikke sjelden i murkent Tre. Hel, hispida. L. Almindelig. H. strigella. Drap. H. fruticum. Müll. 1) Hvidlig uden Baand. 2) Lyst graaligt rødbrun med Baand. 3) do. uden Baand. Fra Kalk- , -fjeldene paa østre Side af Skien. A. lapieida. L. H. pulchella. Müll, mormalis og var. costata. Paa fl. St. Hi. arbustorum L. Var.: Br. 221 mm. H. (fra Navle- stedet til Spirets Top) neppe 123 mm. (Var. major Jfir.) Fra Kalkfjeldene paa østre Side af Skien. H. hortensis Müll. 1) 5-baandet. 2) ensfarvet gul. Zua lubrica, Müll. Almindelig. Pupa muscorum. L. Almindelig. Vertigo columella. Benz. Et fuldt udviklet Individ, liggende i Mosen i den Skov, der strækker sig fra Skien henimod Porsgrund; et yngre Individ (V. edentula Drap.) 170 TOUS! Jensen med mørkebrunt Skal fra den sidlændte, fugtige Eng ved 1 Børsesøen. V. antivertigo. Drap. Et Exemplar under en Orebusk | | paa den fugtige Eng ved Bgrses;en. Skallet var sønderbrudt, men Mundingen i Behold: 3 Tænder paa Yderkanten (den u & a| øverste mindst), 2 paa Spindelkanten og 3 paa Mundings- || Væggen, af hvilke sidste, den mindste, sidder ganske nær ved Spindelkanten. Ny for Faunaen. Vertigo ovata Say? Skallet med Navlen sammen- trykket til en Revne, ægformig-konisk med but Top, glindsende, næsten glat, brunt. Vindingerne 5, convexe, ad- skildte ved en ikke meget dyb Søm, den sidste lidt | bredere end næstsidste, men de øvrige Vindinger hurtigere aftagende; deres Høide er jævnt, men hurtig aftagende op- over, og sidste Vinding er ei særdeles høiere end næstsidste Vinding. Aabningens Høide 2 mm, den største Bredde 4 ligeledes 3 mm. Mundsømmen ubetydelig tilbagebøiet, ved 1 | Navlen noget stærkere. Yderkanten danner optil en stærk, mindre Bue, derpaa en ret Linie uden nogen Indtryk- ning; Spindelkanten lidet krummet; begge paa Mundings- væggen forenede ved en meget tynd Callus. 5 Tænder, der sidde temmelig dybt inde i Aabningen; ingen af dem naar ud paa den svagt tilbagebøiede Mundsøm; 2 paa Yderkanten, hvoraf den øverste naar lengst frem, medens den nederste naar længere tilbage; 2 paa Spindelkanten, der ligge saa dybt inde i Aabningen, at de ei kunne sees, naar man holder Aabningen lige mod sig; den nederste af disse er den mindst fremtrædende af alle Tænderne; 1 midt paa Mundingsvæggen. Tandernes ind- byrdes Stilling som hos Pupa ovata. Skallets Længde neppe over 2 mm., Br. 13 mm. Funden sammen med fore- gaaende. Skallet ganske friskt, med Dyr i. Land- og F erskvands-Mollusker samt lgler. 171 Adskiller sig fra V. ventrosa Heynem. ved Skallets i det Hele mere ægformige Skikkelse, ved Vindingernes Antal, ved at sidste Vinding er forholdsvis mindre; men den nær- mer sig til den med Hensyn til Navlen og den høie Munding. Fra V. pygmæa Fer. adskiller den sig strax ved sin meget større Tykkelse og det koniske i Formen. V. pachygaster n. sp.? Skallet vredent til høire, Navlen ubetydelig, sammentrykket til en Reyne. Skallet ægformigt - afstumpet, uregelmæssigt og fint tværstribet og med særdeles | fine kun under meget stærk Luppe synlige Spiralstriber, glind- - sende, grønlig-brunt. Vindingerne 43, ganske convexe, hurtigt aftagende mod Spidsen; seet fra Skallets ventrale Side er | sidste Vinding meget høiere end næstsidste Vinding, seet fra den dorsale Side er den omtrent af samme Høide som næst- . sidste; forøvrigt er sidste Vinding kun lidet bredere end næst- | sidste, denne baade dobbelt saa bred og dobbelt saa høi som 3die Vinding. Langsmed og lidt bagenfor Peristomet gaar en ophøiet, brunrød Svulst. Mundin- gen halvt oval, Høiden ) mm., dens største Bredde $ mm., med 4 Tænder, hvoraf 2 paa Yderkanten, der begge kun naa saa langt fremover, som Svulsten findes paa den udven- dige Side af Skallet (den nederste naar længere bagud end den anden), 1 Tand i den øvre Del af Spindelkanten og 1 midt paa Mundings-Væggen. Mundsømmen af samme Farve som Skallet, ikke tilbagebøiet. Yderkanten uden nogen- somhelst Indtrykning; idet den gaar ud fra Mundings- væggen, krummer den sig og danner derpaa en jævn, svag Bue, indtil den gaar over i den opad rette Spindelkant, Yderkanten og Spindelkanten ei sammenløbende; paa Mun- dingsvæggen som Antydning til Callus kun et yderst tyndt Lag, der gjør denne mat. L. 13, Br. 11—11. Kun et Exem- plar blev fundet, sammen med de 2 foregaaende Arter. 172 0. 8. EN V. pygmæa Drap. Et Exemplar paa Kalkfjeldene ved | Børsesøen. | | V. alpestris Alder. Ovenfor Børsesøen; er vistnok al- « mindelig overalt. | Balea perversa L. Kalkfjeldene ved Børsesøen; de sol- — | brændte Kalkfjeld paa østre Side af Skien. Exemplarerne — paa førstnævnte Sted ere af forskjellig Størrelse: Det mindste, — L. 65 mm., Br. neppe over 2 mm.; Mundingens L. 13 mm.: - dens Bredde neppe 12 mm.; Vindingerne 8. Det største: L. 81 mm., Br. 2; mm.; Mundingens L. 2 mm., dens Br. neppe 1i mm., Vindingerne 9. Forøvrigt ligne de Exemplarerne — ved Langesund; af 10 Stykker mangle 4 Tandknuderne, 5 - have 2 Tænder, den ene bag den anden (som paa Langesunds- « Exempl.), og kun et af dem har 1 Tand paa Mundings- ~ Væggen. Clausilia laminata Mont. er ikke sjelden. Cl. plicatula Drap. Paa fl. St. Cl. pumila Ziegl. Et Exempel funden i Skoven, der strækker sig fra Skien henimod Porsgrund. Ny for Faunaen. CI. nigrieans Maton & Rackett. Overalt almindelig. Carychium minimum Müll. Ved Børsesøen. Limnæa limosa Westerl. a, aurieularia. Et 13! mm. langt Skal fra Børsesøen. 1) acuta. 2 Stykker, 104 mm. lange (svarer forøvrigt til Forb. & Hanl/s Figur). Børsesøen. b. ovata, | 1) normalis. Børsesø, Limikjern. 2) vulgaris. En Bæk ved Venstøp. L. palustris Müll. var. fusca. Børsesø. L. truncatula Müll. Et meget fugtigt Bækkeleie i Skoven henimod Porsgrund; en Bæk ved Venstøp. Physa fontinalis L. Børsesø, Limikjern. Land- og Ferkvands-Mollusker samt Igler. 173 Planorbis contortus L. En Gaasedam ved Lamans-Gaarden i uhyre Masser. Forgvrigt i flere Damme og Kjern. Pi. albus Müll. I flere Bække og Kjern; med og uden Kam paa sidste Vinding. Fra Børsesøen har jeg mange Exemplarer med 4—5 Vindinger. Pi. erista L. I Gaasedammen ved Lamans-Gaarden. 1) med tydelige tværgaaende Ribber. 2) med ganske svage neppe mærkbare Spor til Ribber. | Pl, complanatus Drap. Limikjern. Ny for Faunaen. | | Acrolorus lacustris L. Limikjern; Børsesø. I en med | grønske-belagte Stene bundsat, stillestaaende, liden Vand- , samling i Bækken ved Gaarden Sem (nærved Børsesø) fandt jeg dennne Art levende sammen med Aneylus fluviatilis | Müll.; hver af disse 2 i Opholdsted saa forskjellige Arter | havde her givet noget efter i sin vante Levevis forat bo til- sammen: Acroloxus lacustris, som saa sjelden træffes paa pies sad her paa hver Sten, jeg tog op, ja selv der, hvor Bækken atter begyndte atrinde, sammen med Ancylus fluv. ; | denne sidste havde ladet sig det stillestaaende Vand behage, | men var dog ikke saa hyppig som Acroloxus lacustris. | Ancylus fluviatilis Müll. Se under foregaaende Art. Ikke fundet andetsteds paa min Reise. Vulvata cristata Müll. Limikjern. Sphærium corneum L. Ensfarvet hvide Exemplarer fra | Limikjern. | Sph. lacustre Müll. Gaasedammen ved Lamans-Gaarden i overordentlig Mængde. Hos alle Exemplarer ender den foran Bukkeltopperne liggende Del af Skallet ikke hredt og tvært som almindelig, men er uddragen og afsmalnende ligesom paa Malms Figur af var. ovale (Götheb. kongl. | vet. och vitterh. samh. handl., ny tidsföljd, 3h, pag. 82): , Underkanten stiger op mod Forkanten med en langstrakt 174 O. S. Jensen. Bue, uden at danne nogen Vinkel; den øvre Kant gaar med en stærkere Bue (uden Vinkel) nedal mod Forkanten. Det største Exemplar maaler i L. 91 mm., H. (naar Bukkeltop- perne ikke medregnes) 71 mm., T.53 mm. it af de mindre — Exemplarer: L. 72, H. (uden Bukkeltopperne) 53, T. 41. - Pisidium pulchellum Jen. Børsesø. i P. arcæforme Malm. Limikjern. Skallernes Hvælving | : aftager efterhaanden nedover. P. pusillum Turt. Paa fl. St. P. nitidum Jen. Børsesø; Limikjern. Margaritana margaritifera L. Findes efter almindeligt | Sigende i Falkum-Elv og Bg-Elv. Anodonta cygnea L. 1) var. Zellensis Schrgt. I stor Mængde i Børsesøen, hvor - de laa i Mudder og Søle paa ringe Dyb. Det største fl Exmpl.: Lo 117 mm H. 572 mm, 787mm: 2) var. rostrata. Den, sammen med foregaaende, i Bør- | sesøen forekommende rostrate Form gaar efterhaanden — over i Var. Zellensis. Øvre Rand er hos mine Exempla- | rer paralel med den nedre. Hos den typiske Form er L. 102 mm, H. over Laasen 52 mm. og over den bagre © tvært afhuggede Ende 24 mm, T. 371 mm. LA. Sob Gor GR Hirudo medicinalis L. Limikjern; i andre Kjern om- kring Skien skal Blodiglen ikke findes. Aulostoma sanguisuga Bergm. Almindelig. I Lamans- gaardens Gaasedam et Exemplar med antydet kjedeformigt | : Midt-Baand. Ved Limikjern hørte jeg 2 Navne paa denne å Art: „Gras-Igle“ og det almindelige Navn ,Hesteigle*. WF | | dm QN ent Land- og Ferskvands-Mollusker samt Igler. 175 „Gras-Iglen,, var brun og gled over Haanden uden nogen- sinde at bide; „Hesteiglen“ kulsort og bed sigfast, saasnart den kom paa Haanden — begge Varieteter af À sanguisuga. Nephelis reticulata Malm. Almindelig overalt. 1) Grundfarven rødbrun. Gaasedammen ved Lamans- Gaarden. 2) Langs Ryggen et lyst Baand af Grundfarven. Limikjern. Clepsine bioculata Bergm. I flere Kjern og Damme, . . saaledes Limikjern, Gaasedammen ved Lamans-Gaarden. | Cl. heteroclita L. Børsesø; Limikjern. Ny for Faunaen. | Cl. Goculata Bergm. Limikjern; i Bækken ved Venstøp tog jeg et i Sammenligning med de øvrige Exemplarer, jeg har fundet, meget stort Individ, 215 mm langt, 8 mm. bredt | | Å Arendal og Christianssand. | Under mit korte Ophold i Kristianssand gjenfandt jeg enkelte af de forhen fundne, for Faunaen nye Arter, men | iagttog ellers intet af videre Betydning. Omkring Arendal derimod opdagede jeg ikke lidet af Interesse, som jeg dog for en Del endnu ei har faaet udredet; da Eznen mangler Kalk, bestaa mine Fund aldeles overveiende af Igler og | Ferskvandsmollusker. Arion ater L Var. cinereo-nebolosus. I Götheb. kongl. vet. och vitterh. samh. handl. ny | tids£, h. X. pag. 60 omtaler Malm en var. cinereo-nebolosus af | Limaz cinereo-niger som en tydelig Overgangsform mellem sin typiske Form af Arten og var. albicans En saadan ty- | ( | delig Overgangsform er det nu ogsaa lykkes mig at finde 176 0. S. Jensen. | | mellem Arion ater L. og dens Var. albus. Mit eneste Exem- || plar har jeg desværre tabt, men lagde dog, da jeg havde || den hos mig, nøie nok Mærke til det Vigtigste ved en saa | sjelden Varietet. Forreste Halvdel af Skjoldet, Krops-Siderne — | og hele Fodens Underside fint, men stærkt strøet med mørke- - graat. Ryggen og den forreste Halvdel af Skjoldet hvid- || agtig, hvilken Farve efterhaanden gaar over i den mør- kere paa Siderne og den forreste Halvdel af Skjoldet. Fod- bræmmen rødgul som hos var. albus, med meget tydelige mørke Tværstreger. Størrelsen som en fuldvoxen Arion ater L. Funden 10de August ved Veikanten mellem Nes Jern- værk og „Askedalen“. Af Universitets-Stipendiat Axel Boeck har jeg senere | faget en Tegning af en Varietet af Arion ater L., funden af | ham ved Bergen, der ligeledes staar midt imellem Arion © ater L. og den af flere som selvstændig Art optørte Var. | albus, — Var.medius: Ryggen og Rygsiden af Skjoldet ere sorte; men Kropssiderne ere ganske hvide, og Skjoldet paa Siderne og i det forreste Parti meget lyst skiddent brunt; Farvegrændsen temmelig skarp. Hoved- og de 4 Fg- lehorn graasorte. Fodbræmmen rødgulagtig med mørkere Tværstreger. Udvoxet Exemplar. (Pl. 1, Fig. 11) Ved Arendal har jeg baade fundet Arion ater normalis og dens Var. albus. Limax cinereo-niger Wolf ap. Sturm. Foden tofarvet; forøvrigt helt sort, ogsaa paa Rygkjølen. Arendal. L. levis Mil. Arendal paa fl. St. Næs Jernverk, Kri- stianssand. Baade den lysere og mørkere Form. Limaz tenellus Nils. To Stykker i Strømsbo-Skoven ved Arendal, gnavende paa Undersiden af en Sop. 1) Det ene Exemplar er afgul Grundfarve; paa Skjoldet 2 graa Sidebaand eller snarere Skatteringer, der fortil des NET Land- og Ferskvands-Mollusker samt Igler. 177 convergere og bagtil have midt imellem sig Antydning til en 3die Skattering; langs Ryggens Midte samme Farve som i Skjoldets Skatteringer. Kjølen fremviser en Stribe af den lyse Grundfarve. Slimet gult. 2) var. grisea, Det andet Exemplar har en graaagtig Grundfarve og farvelest Slim, men er forøvrigt forsynet med aldeles de samme Baand eller Skatteringer som foregaaende, hvilket det ogsaa ligner i Størrelse, Form og Udseende. (Slimet var i Begyndelsen lidt gulagtigt, men havde vistnok faaet denne Farve ved at være i samme Flaske som det andet gule Fxemplar, da det se- nere viste sig fuldkommen glasklart.) L. marginatus Müller. Arendal. Zonites alliarius Miller. Arendal. Succinea Pfeifferi Rossm. Arendal (Langsæv-Vand.) Limnæa limosa Westerl. ovata, balthica Nilss. I Mængde i en liden Dam paa en Holme i Udløbet af Nidelven ved Arendal. Om Vaaren og Høsten bliver denne Dam forsynet med Vand fra Elvens Brakvand. Skallene ere graabrune af Farve, be- dækkede med graa Smuds; ligne forgyrigt baade i Størrelse og Form dei Westerlunds Coll. typ. værende Exempl. af denne Varietet fra Carlskrona, med Undtagelse af at Spiret hos de fleste af mine Exempl. er noget kortere. I en med større Stene bundsat, ganske liden, stillestaa- ende Vandpyt oppe mellem Fjeldene i østre Molands-Sogn i en ufrugtbar Egn fandt jeg 6te August 2 forskjellige Former af Limnæa limosa Westerl. levende sammen nemlig: Limnæa limosa v ar. ovata (H. 10 mm., Br. 7 mm., Aabn's H. 8 mm, dens Br. 6 mm., Spirets H. 21 mm.) og en Limnæa limosa, der ganske ligner peregra Lam., undt. at Spiret er noget kortere (L 11 mm, Br. vel 62 mm., Aabn/s L. 8 mm., dens Br. 5 mm., Spiret neppe 31 mm.) Rimeligvis fjernes Nyt Mag. f. Naturv. XIX. 2. 12 178 O. 8. Jensen. disse 2 Former noget ‘fra hinanden om Vaaren og Høsten, naar den lille Pyt faar rigeligt Tilløb og Afløb, og komme derved under forskjellige Forhold. : Limnæa glabra Müll. Arendal (Brænderidammen). Planorbis complanatus Drap. Hogedalskjern. Acrolorus lacustris L. Ved Arendal (Høgedalskjern, Skovkjern paa Tromgen, Engelskjern, Kjernet ved Fredlund.) Pisidium arceforme Malm. | Et Exemplar i Svanedammen paa Næs Jernverk ved Arendal, 15 70. L. 31 mm., H. 24 mm. T. 21 mm. (Fig. 8 og 9). Af den medfølgende Figur vil det sees, hvorledes Skal- lernes Hvælving paa denne Form af P. arcæforme er en ganske anden end paa Malms Tegning af Arten (Gôtheb. M kongl. vet. och vitterh. samh. handl., ny tidsföljd, h. 3). Bukkel- I topperne ere nemlig meget digrere og mere fremstaaende; Over- = | kanten kortere og gaar strax med en tydelig Vinkel over i Forkanten. Naar der sees bort fra Buklerne, er Skallet lavere i Forhold til dets Længde end Figuren hos Malm. For- og Bagenden ere omtrent lige hgie. Derimod er Un- derkanten ligesom ogsaa dens Overgange i For- og Bagkan- ten som paa Malms Figur. Lignende Former af Pisidium arcæforme fandt jeg ogsaa i andre Kjern ved Arendal (Langsæv-Vand, Høgedalskjern, « | Aalekuben) og ved Kristianssand. Kun i Skovkjern paa Tromgen ved Arendal fandt jeg Skaller, som lignede de af M Malm aftegnede. P. pulchellum Jen. Arendal (Brække-Elven, Langsæv- Vand og fl. andre Kjern.) P. obtusale Jen. Arendal. Paa fl. St. P. pusillum Jen. Arendal og Kristianssand paa fl. St. M å P. nitidum Jen. Arendal i fl. Kjern. Næs Jernværk (i Stor-Elven). Kristianssand. I Skovkjern paa Tromøen ved u En TE nn Mn Mn it Men ee RR EEE nn BE Km Land- og Ferskvands-Mollusker samt Igler. 179 Arendal fandt jeg nogle Skaller af denne Art med regelmæs- sig og meget dy b Striering, hvilken bliver noget svagere opad mod de endnu dybere Striber under Bukkeltopp erne; de ere fladere end almindelig; et Exmpl. maaler: L. 25, H. 23, T. 14. Nephelis octoculata Bergm. Denne i Sverige almindelige og i Europa saa udbredte Art har jeg her i Landet kun fundet i et eneste Kjern, nemlig ved Fredlund (eller ,,Heja*), ner Arendal. Meget muligt er den temmelig udbredt hos os, men sjelden. Af de to Exemplarer, som jeg fangede, er det ene mørkebrunt; det andet, ikke endnu udvoxet, lysere brunt. Baade paa Legemets Ryg- og Bugside samt Siderande findes paa hver Ring, ja ogsaa paa Smaaringene, talrige i Rad stillede, blege, med almindelig Luppe synlige Vorter; paa Rygsiden ere disse omtr. 12i Antal paa hver Ring, lidt større end paa Bugsiden. Clepsine marginata Müll. ,,Aalekuben“, et lidet Kjern i Molands Sogn; Strandkjern ved Tvedestrand. Desuden de ogsaa ellers paa Reisen trufne Arter: .. Hirudo medicinalis L. Flere Kjern omkring Arendal, saaledes ved Froland, piaa Tromøen, Høgedalskjern. Aulostoma sanguisuga Bergm. (Ved Arendal: Hesteigle, Rossigle). Den under ,,Laurvik* beskrevne Var. ved Arendal. Nephelis reticulata Malm. Næsten alle Elve, Bække og Kjern, som jeg undersøgte ved Arendal og Kristianssand. 1) normalt farvet. 2) med rødbrun Grundfarve. 3) Langs Ryggen et lyst Baand af Grundfarven. 12% 180 å 4 150. Jensen. Clepsine bioculata Bergm. Arendal og Kristianssand; meget almindelig, dog ei i den Grad som Neph. reticulata. Ci. Goculata Bergm. Arendal. Cl. sanguinea Philippi? En Clepsine med 2 (ine, min- dre end Clepsine bioculata, med de blodrgde Tarme smukt skinnende gjennem det hvidklare Legeme, saa jeg ved Aren- dal (,,Skovkjern“ paa Tromøen) 3die August. Maaske har det været en Clepsine bioculata med Indvoldene fyldte med Annellide-Blod. OCT! De nd 2 er ker rd SGD FE TEEN — Fortegnelse over Land- og Ferskvands-Mollusker samt Igler, fundne i Kristiania og Kristianssands Stift i Sommeren 1870, I MOLLUSKER. Da Fortegnelsen over de Land- og Ferskvands-Mollusker, som af fremmede Zoologer ere fundne i Norge, findes spredte i forskjellige udenlandske Skrifter, af hvilke jeg kun har havt Anledning til at benytte et og og andet, er jeg i det følgende nødt til at nævne alle arter, der ei findes anførte af Friele. Enkelte for Videnskaben nye Arter skal jeg senere bekjendtgjøre, da jeg endnu har for faa Exemplarer af dem og for faa af de nyere udgivne Værker til at kunne levere noget tilfredsstillende og paalideligt om dem. Limax cinereo-niger Wolf apud. Sturm. L. maximus L. (L. cinereus Lister). L. tenellus Nilss. L. levis Müll. L. marginatus Müll. Succinea Pfeiffer! Rossm. Zonites alliarius Miller. Z. hammonis Strøm. Z. viridulus Menke. Z. purus Alder. Zonites sp.? Helix pygmæa Drap. H, ruderata Stud. 182 O. S. Jensen. H. aculeata Müll. Ena; obscura Müll. Vertigo columella Benz. V. antivertigo Drap. V govata Say? V. pachygaster n. sp.? | V. substriata Jeffr. V. alpestris Alder. V. pusilla Müll. Clausilia ventricosa Drap. Cl, pumila Ziegl, Planorbis complanatus Drap. Acroloxus lacustris Beck. Ancylus fluviatilis Müll. Pisidium pulchellum Jen. P. arcæforme Malm. P. personctum Malm. P. nitidum Jen. Flere for Faunaen nye Arter findes anførte i det Tillæ ¢ som følger efter Reiseindberetningen. IL IU b LB. De paa Reisen fundne Iglearter ere folgende: Hirudo medicinalis L. Aulostoma sanguisuga Bergm. Nephelis reticulata Malm. N. octoculata Bergm. Clepsine bioculata Bergm. Cl, heteroclita L. 7 Cl. sexoculata Bergm. Cl. marginata Müll, Cl. sanguinea Philippi? ? dd TILLÆG. Som et Tillæg til min Reiseindberetning kan jeg meddele nogle interessante Fund, som for største Delen af Naturfor- skere hertillands velvillig ere blevne mig overladte. FAM OL HUS KER. Limax cinereus Lister. Var. obscuro-brunnea. Langs Ryggen mørkebrun overgaaende til sortebrun ; Kappens Bund- farve betydelig lysere, især den forreste Del og besat med større og mindre mørke Flækker. Fodsaalen hvid. (H. Friele i Brev.) Tagen af H. Friele i Bergen i de sidste Dage af November 1870! Limax cinereo-niger Wolf apud Sturm. — 1) den af Malm i Götheb. kongl. vetensk. och vitterh. samh. handl., ny tidsføljd, h. X beskrevne typiske Form. Fra Aamodt (Conservator Siebke). — 2) var. niger. Randsfjorden (H. Friele.) Ikke meget sjelden ved Kristiania. — 3) Grundfarven oventil paa mit Spiritus-Exemplar, meget lyst rgdlig graa. Skjoldet med temmelig tæt sortagtig Spætning, nogle sorte, ganske smaa, Pletter her og der paa Kroppen. Nakken med 2 lyse paralelle Længdefurer, der ere omgivne af sortagtig Spæt- ning. Foden ensfarvet hvid. Danner ved sin sortagtige Spætning og sin lyst rødlig-graa Grundfarve en Tilnærmelse fra var. albicans til den typiske Form. 184 0. 8. RE L. 45 mm. Under Barken paa en Træstubbe i den store vakre Birkelund ved Asker Præstegaard, 2 Mil fra Kristiania. L. tenellus Nilss. ,Paa mange Steder" i Sommeren 1871 (H. Friele). — Var. grisea (se Indberetn. under ,,Langesund“). Aamot (Siebke). L. lævis Müller. Sems-Vand i Asker. L, marginatus Miller. H. Friele i Bergen fandt lige ud i December et Exemplar, som maalte 80 mm! Ei sjelden ved Kristiania. | Zonites purus Alder, Fra Manger (Prof. Sars; Univ.- Saml.). | Zonites alliarius Mill. Bergen (H. Friele). Arion ater L. var. albus. Bergen (Dr. Koren). Arion hortensis Fer. Kongsberg (stud. real. Hj. Lang- berg), Modum (stud. real. W. Brögger). Arion fuseus Malm. Var. quadrifasciata. Mit Spiritus- Exemplar er meget lyst brunt med 4 mørkere brune Baand, idet der nemlig foruden de 2 normale Sidebaand findes 2 andre brune Baand mellem disse. Aamodt (Siebke). Helix harpa Say. Cand. R. Collet fandt den i flere Exemplarer paa Konnerudaasen ved Drammen i omtrent 400—500 Fods Heide. Fra Valders nogle Exemplarer (H. Friele). H. arbustorum L. Tre levende Exemplarer i en Heide af nær 5000 Fod, paa Fjeldene ovenfor Gryten i Romsdalen (H. Friele). H. ruderata Stud. I Valders den talrigste af hele Slægten (H. Friele). H. depilata C. Pfr. Kristiania. Kongsberg (Stud. real. Hj. Langberg). Visselig mange andre Steder. Exemplarer med enkelte Haar og intet lyst Længdebaand (men derimod den fra H. hispida afvigende Mundingsform) fra Kristiania. i V= GBE EG RE EE Val REG ES NG E ” E aree ? * Land- og Ferskvands-Mollusker samt Igler. 185 H. lapicida L. Bergen (H. Friele). Pupa umbilicata Drap. 1) Mundingsvæggens Tand sam- menhængende med Yderkanten, 2) adskilt fra Yderkanten. Nogen Forskjel iøvrigt finder jeg ei. Lillesand ved Skover- øens Strandbred udimod det aabne Hav; her laa de i stor Mængde under Stene. Vertigo antivertigo Drap. 1 Exemplar ved Østensøen nær Kristiania. V. columella Benz. Flere Exemplarer fra Dovre (Siebke). V. edentula Drap. Bergen (H. friele). V. pygmæa Drap. Kristiania (Siebke). Selv har jeg fundet den ved ,,Nedre Smedstad* i vestre Aker og paa Lindøen ved Kristiania. V. Venezii v. Charp. I Asker (Univ.-Stipendiat Dr. A. _ Boeck). Af mig selv fundet paa Lindøen ved Kristiania. Succinea Pfeifferi Rossm. Jæderen (H. Friele). S. oblonga Drap. Lindgen ved Kristiania, lige ved Stfandbredden mellem de fugtige Rødder og Spirer af Cen- taurea Jacea. Vindingerne 33. L. 8 mm., Br. 5 mm.; Aab- ningens L. 43 mm., dens Br. 3 mm; Skallerne ere gjerne behæftede med Smuds. S. arenaria Westerl. Skallet solid, rødgult. Mundingen optil kun ubetydelig vinklet. L. 72 mm, Br. 4j mm, Aabningens L. 5 mm., dens Br. 3 mm.; 2 Exemplarer fra Jerkin (Siebke). Limnæa truncatula Müll. Kongsvold paa Dovre (Siebke). Planorbis glaber Jeffr. Ved Kristiania (Siebke). Ancylus fluviatilis Müll. Sandefjord (Stud. R. Ruenæs). Acrolozus lacustris L. Jæderen (H. Friele). Valvata piscinalis Fer. Var. major Westerl. Br. 6mm,, H. 54 mm. Bakkejordet i Fron i Gudbrandsdalen (Cand. R. Collet). 186 O. S. Jensen. V. macrostoma Stenb. Ved Stavanger (H. Friele). Pisidium pulchellum Jen. Ved Bergen (H. Friele). Pisidium nitidum Jen. do. P. pusillum Turt. dett P. obtusale Jen. do. P. arcæforme Malm. Ved Bergen (H. Friele). P. subtruncatum Malm. Frognerdammen ved Kristiania (Univ.-Samlingen). Skallene hvidaglige uden noget sort Belte, mest udstaaende paa Midten ovenfor den concentriske - Afsats; de mødes ved Underkanten i en stump Vinkel. L. lidt over 31 mm., H. 3 mm, T. lidt over 21 mm. SAD deans car le nd Naar IL I G:L ERE. Hirudo medicinalis L. Et meget stort Exemplar fra Ærgkilen paa Hvalgerne tagen af Cand. R. Collet. I en ved Spiritus sammentrukken Tilstand er dets L. 103 mm. dets største Bredde 22 mm; i en 18—20 mm.'s Afstand fra den forreste Ende er Bredden, rigtignok paa et noget op- svulmet Parti, allerede 20 mm., i den bagenfor liggende smalere Del 17 mm. Aulostoma sauguisuga Bergm. Var.: Grundfarven mørkt grønlig brun. Langs Ryggens Midte et lignende kjedeformigt Baand som hos de i Reiseberetningen omtalte, men langsmed og udenfor dette findes der istedetfor Striber 2 regelmæssige Rader langagtige sortebrune Flækker paa hver Side (to Par Flækker ved hvert af de bredere Steder i det kjedeforwige Midtbaand.) Ved Randen af Legemet paa Overgangen til Bugsiden uregelmæssig sortebrun Tværspætning. Bugsiden x me à E å DI ep 3 ^ - s Kati es - dota anat ANM a Dag "ME urn ^ PANES EEE ke Land- og Ferskvands-Mollusker samt Igler. 187 ensfarvet gronlig brun, lysere end Rygsiden. I en Dam paa Snargen, ikke langt fra Kristiania. Nephelis reticulata Malm. Meget almindelig ved Kri- - stiania. Clepsine Goculata Bergm. Østensøen ved Kristiania. Cl. bioculata Bergm. Ikke sjelden ved Kristiania. Cl. tessulata Müll. Et eneste Exemplar ved Næs- kilen nær Arendal, i Stemmekjernet paa et Nymphæablad i næsten aldeles stillestaaende Vand, der hvor Bækken løber ud af Kjernet. Dyret er i en ved Spiritus sammentrukken Tilstand 83 mm. langt og 5 mm. bredt og havde paa Bugen omtrent 70 Unger, 12 mm. lange (sammentrukne ved Spi- ritus), fastheftede. Det blev fundet ?|,72. Cl. marginata Müll. Østensøen ved Kristiania. Efterat alt Ovenstaaende allerede er sat i Trykken, har jeg endnu et Fund at meddele. Arion fuscus Mill. Subspecies: 4. melanocephalus Fer. Et Exemplar paa Tromgen ved Arendal. Mellem Arion fuscus Müll. og dens Subsp.: 4. melano- cephalus har jeg ved Lillesand fundet 3 Exemplarer af en Mellemform : Var.: medius. Af de fundne 3 Ex mplarer er de 2 af folgende Farve: I det Hele taget lyse, hvidagtige, med Hovedet og de 4 ‘ Felehorn kulsorte. Skjoldet hvidagtig gulgrønt, i det øvre midtre Parti med fin, sortagtig Strøning. Udenfor og langs- med dette mørkere Parti, adskilt derfra ved en smal Del 188 O. S. Jensen. af Grundfarven, findes to, vistnok ei stærkt udpra- gede, men dog tydelige, sortagtige Sidebaand. . Ryggen: Vorterne blaafioletagtig hvide med lysegrøn. Spætning, Furerne mellem Vorterne mørkere blaafiolette; langs hver Side gaar fra Skjoldet en ganske svag sortagtig Streg, som taber sig henimod den bagre Ende. Fodbremmen hvid med sorte Tvarlinier, der dog ikke er fuldt udprægede (paa det ene Exemplar kun antydede). Foden hvid. Slimet gulagtigt (gulgrønt, synes mig). Længde i sammentrukken Tilstand 16 mm. Det 3die Exemplar ligner de 2 foreganende, men er noget større, og den hos de foregaaende beskrevne Farve er mørkere; dog er de 4 Følehorns og Hovedets kulsorte Farve = vel udpræget fra det bagenfor liggende hvidagtige Parti af Kroppen. Sidebaandene findes antydningsvis paa Skjoldet, men mangle aldeles paa Ryggen. Fod- bræmmen med meget tydelige sorte Tværstreger. Alle tre fundne sammen ved Stranden af Glamslands- Vandet nær Lillesand, ?!},72. Forklaring over Figurerne. Tavle I. Fig. 8 og 9. Pisidium arcæforme Malm (se pag. 178). Fig. 10. Kjæven af en Succinea (se pag. 163). Fig. 11. Arion ater L, var. medius (se pag. 176). re un SEG DA a REN cea ———— JE RM ^ € Wade Ves mum scc e cau te cir o a » ve B Beskrivelse af nogle til Crustacea decapoda henhörende norske Arter af D. C. DANIELSSEN OG AXEL BOECK, med 1 Plade, Den 23de Oktober 1863 foredroge vi i Christiania Viden- | skabsselskab en Athandling om 4 norske Decapoder, hvoraf | vi antoge, at den ene maatte danne en ny Slegt, som vi kaldte | Synhimantites typicus; de 2 andre dannede Arter af Slægten . Hippolyte, nemlig H. Korenii og Liljeborgii, hvilke allerede af Dr. Danielssen vare kortelig beskrevne og under disse Navne benævnte i Zool. Reise i 1857 (Nyt Magazin f. Naturviden- skaberne (1861) p. 6); den 4de var en Cuma, som vi kaldte C. cornuta. Disse Dyr bleve senere i Vidensksbsselskabets | Forhandlinger ikke beskrevne og afbildede, paa Grund af tilfældige Omstændigheder, men da der nu tilbyder sig Anled- ning til at faa dette udfört, ville vi atter optage vort Arbeide og meddele herved Beskrivelsen af de 3 förste, da den 4de, Cuma cornuta, allerede af O. G. Sars er beskrevet under Navn af Diastylis bispinosa, Stimpson. Hippolyte Korenii falder sammen med A. Cranchii. H. Liljeborgii er den samme 190 D. C. Danielssen og Axel Boeck. som den af Norman i 1863 opstillede H. securifrons, men — da vort opförte Navn er det ældste, bör det have Prioriteten. Dana opstillede de af Milne-Edwards optagne Slægter Sicyonea. M. Edw., Penaeus Latr., Stenopus Latr., samt den af DeHaan opförte Slægt Spongicola i en Familie Fenaeidae der henhórte til hans 4de Subtribus Penaeidea. Af disse Slægter er kun en Art af Penaeus, nemlig Caramote funden ved Englands Kyster, medens samtlige andre Arter baade af . denne og de övrige Slægter ikke forekomme saa höit mod - Nord, men kun i Middel- og i det tropiske Hav. Det var derfor meget interessant at finde en Form, der maatte henfö- res til denne Familie, idet de 3 förste Fodpar ere forsynede | med Chelæ, medens de 2de bagre Par ende med en simpel - Negl ligesom de ydre Maxillarfódder ere sammensatte af 6 | Led og Sidelapperne paa det andet Postabdominalsegment ikke — ere saa stærkt udviklede, at de dække det foregaaende, men kun det efterfólgende Led. Af de 4 til denne Familie henhórende Slegter maatte vor Form nærmest henfóres til Sicyonea, M. Edw., da den, ligesom denne, ikke har en leddet Carpus paa de 2 bagre Fod- par og det 3die Fodpar ikke er meget stærkere end de 2de foregaaende; de indre Föleres Svöber ere ligeledes meget - korte, ligesom endelig de bagre Svómmefódder kun ere for- synede med een Svóbe, medens hos Hannen den indre Svóbe paa det 1ste Par Svömmefödder vel er tilstede, men fæstet dybt nede paa Grundleddet og forener sig med den paa den modsalte Side til en bred Plade mellem begge Svómmefódder. « Imidlertid synes den at afvige i det Ydre Noget fra de be- kjendte Arter af Sicyonea, saaledes som disse beskrives og Custacea decapoda. 191 afbildes af Forfatterne, derved at Brystskjoldets forreste Rand ikke er ubevæbnet, men forsynet med en stærk Spina anten- nalis. Dette var dog ingen Grund til at skille vor Form fra den nævnte Slægt, hvis ikke nogle af Munddelene havde frembudt Karakterer, som vi ikke have fundet angivne af de Forfattere, der have behandlet denne Slægt. Som Karak- terer for Slægten Sicyonea angiver nemlig Heller, at hverken det 2det eller 3die Par Maxillarfödder ere forsynede med Palpe. Dette er dog Tilfældet hos vor Form; det 2det Par Maxillar- födder have nemlig en med Börster besat Palpe og tillige en meget stor, bladet Gjelle, som ikke angives at findes hos hin Slægt. Paa det sidste Par Maxillarfödder sees ogsaa det 1ste Led at være delt i 2de, saa at Leddenes Antal er 7 istedetfor 6, og til Grundleddet fæste sig ikke mindre end 3 smaa, men vel udviklede Gjeller. _ Da vi ikke have havt noget Exemplar af nogen til denne Slægt hörende Arter til Sammenligning, men blot have kunnet holde os til, hvad der angives hos For- fatterne, troede vi dengang at burde opstille denne Form som Typus paa en ny Slægt, som vi kaldte Synhimantites paa Grund af det 1ste Par Svömmefödders eiendommelige Form hos fHannen; vi vidste nemlig ikke da, at den samme Dan- nelse forekommer hos Hannerne baade hos Sicyonea og Penaeus. Vi have fremdeles troet, at denne Slægt, paa Grund af Maxil- Iarfóddernes eiendommelige Forhold, ikke burde opgives og vi opstille derfor Slægten fremdeles under det samme Navn. ve 192 D. C. Danielssen og Axel Boeck. Synhimantites typicus c)» — sammen, epas — Svöbe. Tab. f. 1—14. Dyrets Længde er 3, Cent. Rygskjoldet (Fig. 11), hvis Lengde udgjör omtrent 4 Del af Totallængden, har en stærk Kjöl langs Midten af Ryg- siden. Denne hæver sig paa Enden af den bagre Trediedel til en skarp Tand; foran denne sees paa Kjölen en Del fine Börster. Nær det forreste Parti gaar den ligeledes ud i en - meget spidsere Tand, og ender derpaa i det korte, men sterke Pandehorn. Dette er ikke horizontalt, men hæver sig lidt - opad; den ydre Halvdel af den övre Rand danner 3 Tender. » Ligeledes findes i den undre Rand en skarp Tand, lige under . Mellemrummet mellem den lste og den 2den Tand paa den övre Rand. Under den nedre Öievinkel er den forrere Kant væbnet med en spids Tand, spina antennalis, og en lignende sees noget bagenfor denne lige under Rygkjölens forreste Tand, spina hepatica. Denne sidstnævnte er fæstet paa en svag Kjöl, der sirækker sig paralel med den övre paa hver Side af Rygskjoldet mod spina antennalis. (Fig. 3 a.). Öiestil- kene (Fig. 3 c.) ere noget kortere end Pandehornet, brede, fladtrykte ovenfra nedad; den af Facetter indtagne Del, eller Cornea, er meget stærkt nyreformet, idet dens Rand paa den dorsale Flade er meget indbugtet. De indre Fölere (Fig. 4) ere ikke meget forlængede; Skaftet er længere, end baade den indre og ydre Svöbe. Dets iste Led er næsten dobbelt saa langt, som de 2de fölgende tilsammentaget, ind- hulet oventil, og har paa den ydre Side en lang Torn, som paa den fri Rand er besat med Börster. Enden af Leddets ydre Rand löber ud i en stærk Tand. Den modsatte Rand er ved Kanten forsynet med længere, fjerdannede, og paa den Crustacea deeapoda, 193 övrige Del med meget korte lignende Börster. Det 2det Led er neppe længere, end bredt, paa begge Rande besat med fjerdannede Börster, og dels ydre Rand gaar ud i en Tand. Det 3die Led er omtrent saa langt som det 2det, men er meget smalere; dets indre Rand er besat med lange, fjær- dannede Börster, der böie sig om paa den indre Flade af Leddet. Grundleddets ydre Vedhæng er bladdannet, meget smalt, og kun lidt længere end Halvdelen af Leddet. Den indre Svöbe er neppe længere end den ene Trediedel afSkaftet og synes at bestaa af 14 Led. Den ydre Svöbe er meget længere og dannes af om- trent 24 Led, bvoraf det 1ste er omtrent saa langt. som de 3—4 fölgende. De ydre Fölere (Fig. 5) ere ikke fuldt saa lange som Legemet. Det bladdannede Vedhæng, der er noget triangulært, idet det bliver smalere mod Spidsen, som er væbnet med en stærk Tand, er omirent en Trediedel længere end Skaftet, og er paa den indre Rand besat med tætte fjærdan- nede Börster. Tanden naar længere frem end den buefor- mede Ende. Svöben dannes af 72 Led, forsynede med korte fjerdannede Bórster. Kindbakkerne (Fig. 6) ere me- get stærke, paa Enden ligesom tvært afskaarne, og meget fiint tandede. Palpen er bred, leddet; det iste Led er meget mindre end det andet, der udvider sig temmelig stærkt mod Enden, der er tilrundet og indbugtet i den övre Rand. Det iste Kjæbepar (Fig. 7) er af sædvanlige Form, men Pla- derne ere meget bredere og kortere end sædvanligt. Palpen er paa hele sin forreste Rand besat med en Række Torne og mange Börster; derimod har Maxillardelen kun nogle spredte Bör- ster paa Randen. Svöben er paa Enden væbnet med en enkelt Tand, og paa den indre Flade med en skraa Række af ikke meget lange Torne. Det 2det Kjæbepar (Fig. 8) er meget stort, idet Svöben er ualmindelig lang og bred, samt Randen tæt besat med korte Bórster. Kjæbedelen er kort; Nyt Mag. f, Naturv. XIX, 2, 13 194 D. C. Danielssen og Axel Boeck. Palpen er större end denne og bred; begge er paa den for- rere Rand forsynet med svagelTorne. Det 1ste Par Kjæ- befödder (Fig. 9) har en meget bred, pladeformet, med Torne og Börster besat Kjæbedel; Palpen er tungeformet; til den ydre Rand er fæstet en anden tungeformet, i 3 Tænder indskaaret Lap. Svóben er flad, bred, forsynet med spredte Bör- ster paa sin ydre Flade. Det 2det Par Kjæbefödder (Fig. 10) bestaar af en tyk Roddel; fra denne udgaar den 6leddede Kjæbedel, hvis Led har paa den indre Rand og ydre Flade tætte, korte, næsten torneformede Börster; de 2de förste Led ere meget korte; det 3die Led er længere, end de foregaaende tilsammen, og ikke fuldt dobbelt saa langt som bredt; det 4de Led bliver udvidet mod Enden og danner med de 2de föl- gende en Vinkel mod de foregaaende Led. Af disse 2de sidste Led, er det lste længere, end det 2det, som paa Enden er tilrundet og vebnet med talrige tornformede Bórster. Palpen er meget tynd, forlænget, mod Enden tilspidset, paa begge Kanter forsynet med lange, spredte Börster; til Grundleddet er ogsaa fæstet en meget stor Gjell. De yderste Kjæ- befödder (Fig. 11) ere forlængede, smale, og dannes af 7 Led; til det 1ste, der er længere end bredt, fester sig 3 Gjeller, hvoraf den ene er rudimentær, og den yderste er större, end den mellemste. Det 2det Led er meget kort; det 3die er mere end 4 Gange saa langt, som bredt; det 4de er meget kortere end dette, men dog lidt længere, end det Ste; det 6te er omtrent saa langt, som det foregaaende, medens det 7de er omtrent halvt saa langt som dette, lancet- formet. Leddene have paa begge Rande lange Börster, og det 4de tillige saadanne paa Enden af den indre Side. De 3 förste Fodpar (Fig. 1 a, 6 e) have den samme Bygning, men til- tage efterhaanden i Længden, de er traadformede. Grund- leddet er kort; det 2det og 3die Led ere omtrent lige lange, | i å u ee +4 Crustacea decapoda. 195 det 4de er paa det iste Fodpar lidt kortere, end det 3die Led, paa det 2det af omtrent samme Længde, paa det 3die meget længere; det 5te Led danner paa dem alle en liden Haand, hvis Finger er saa lang, som Haanden. De 2de föl- gende Fodpar (Fig.1 a,e) ere ikke gribende, men ende i en simpel Klo. Det 4de Fodpar er meget kortere, end det Ste, idet alle Led her ere længere. Dets 3die Led er kortere, end det 2det, og det 4de end kortere. Bagkroppens Ringe have langs Midten af Rygsiden en Kjól. Denne ender midt paa det iste Led i en fremadrettet Torn. Paa Bagsiden af hvert Led spalter Rygkjölen sig i 2de Been, hvorimellem det föl- gende Leds Kjöl bevæger sig. Ringene (Fig. 14) ere selv ikke glatte, men skulpterede med bueformede Furer og dækkede med smaa ophöiede Knuder. Det 1ste Par Bugfödder (Fig. 12) er af en eiendommelig Bygning. Basalpladen er meget bred, but i sin ydre Rand og besat med spredte Haar. Den ydre Gren er forlænget cylindrisk, dannet af talrige med lange Börster forsynede Led, og er længere end Grund- leddet. Den indre Svömmegren er ikke fæstet paa Enden af Grundleddet, men paa dens indre Rand nær Basis. Den er uden Led, pladeformet, og forener sig med hele den indre Rand med den fra den anden Side til en stor Flade, hvis Yderrande ere buede, hvis Ende er væbnet med2de udadböiede brede Klör, og hvis Rod er forenet med en Forlængelse af Leddets Roddel. Paa det fölgende Fodpar er den indre Gren ikke fæstet saa dybt nede, og den er ikke ligesom paa det iste, forenet med den paa den anden Side. Paa det sidste Fodpar ere begge Svömmegrene fæstede i lige Höide og ere ogsaa her fri. Det ydre Halevedhæng har den sædvanlige Form, den indre Svömmeflade er ubetydelig læn- gere end den ydre, og lidt længere end det midtre Haleved- hæng. Dette er forlænget, smalt, bredere ved Roden, tilspidset 13 * 196 D. C. Danielssen og Axel Boeck. mod Enden, med en Længdefure langs Midten, der bliver dybere men smalere mod Enden, og er begrændset af eu rund Kjöl paa hver Side. | Denne Form er fundet i et eneste Exemplar i Molde Fjord af Overlæge Dr. Danielssen. Hippolyte Liljeborgii. Danielssen. Tab. fig. 15—20. — Hippolyte Liljeborgi Danielssen: Zool. Reise i 1857. Ny Magazin f. Naturv. (1861) p. 6. Hippolyte securifrons Norman. Transactions on the Tyneside Naturalist Field Club vol V. Part IV 1863. Dyrets Form er forlænget. Legemets Længde fra Halespidsen til Pandens Ende er hos Hannen noget over 3, hos Hunnen næsten 54 Centimeter. — Hannens Legems- form er mere spinkel og smuk, end Hunnens, der er kortere og mere undersætsig. Rygskjoldet (Fig. 15) er temmelig buet, dog mere hos Hunnen end hos Hannen, med nogen Convetitet forfra bagtil; en skarp Kjöl strækker sig fra den bagre Trediedel af Midtlinien fortil, og er indskaaret i 3 Tænder hos Hannen, men i 4 hos Hunnen, og gaar over i det brede, stærke Pandehorn. Dette er rettet lige fremad hos Hannen, medens det hos Hunnen er bóiet mere nedad. Hos den förste er det meget længere i Forhold til Ryg- skjoldet, end Tilfældet er hos Hunnen, hos hvem det er ikke ubetydelig kortere end Rygskjoldet. Udad bliver det meget bredt og er hos Hannen væbnet i den övre Rand med 6—7 Tæn- der, hvoraf den förste findes lige over Öiestilkens Grund; Crustacea decapoda. 197 de 4—5 sidste staa hinanden meget ner. Paa den undre Kant findes 3 Tender, medens Spidsen gaar frem i en lang saadan Tand. Paa Rygskjoldets forreste Tand sees over Öiet 2de Par Torne, den ene tæt foran og lidt under den anden. Den nedre Öievinkel Jer forsynet med en stump Tand, noget nedenfor denne, lige bagenfor Udspringet for de nedre Fö- lere er en stærk Torn og ligeledes en lignende, men mindre, hvor Sideranden forener sig med den indre Rand. De indre Fölere naa længere frem end Pandehornets Spids og have omtrent det samme Længdeforhold hos Hannen som hos - Hunnen. Skaftets Grundled er længere end de 2de fölgende tilsammen, og har ingen Torn paa Enden af den ydre Rand, hvorimod den paa den indre har lange, tildels fjærdannede Börster. Det 2det Led er længere, end det 3die, og begge ere væbnede med Torne paa den ydre, övre Rand. Grundled- dets pigdannede Vedhæng naaer frem til Enden af det 2det Led hos Hunnen, men hos Hannen er det noget kortere. Den ydre Svóbe, hvis Roddel er skarpt adskilt fra den korte Ende- del, teller omtrent 16 Led. Den 2den Endegren er meget smalere, men lidt længere end den nedre, og dannes af færre Led. De ydre Föleres bladdannede Vedhæng er hos Hannen smalere, end hos Hunnen. Den ydre Rands Ende- torn er stor og stærk samt naaer udenfor den afrundede Ende- tand. Kindbakke;ns Torn er væbnet med 3 smaa Tender. De ydre Kjæbefödder ere stærkere hos Hunnen end hos Hannen, og paa Enden af den buede Rand besatte med 5 Torne: Det 1ste Fodpars (Fig. 16) 4de Led er kortere end de 2de fölgende tilsammen, men meget længere end det 5te Led. Dette sidste er kortere end Haanden. Det 2det Fodpars 3die Led er lidt kortere end det 4de. Haandroden er 6- leddet og ikke fuldt saa lang, som de 2de foregaaende Led tilsammen. Det 3die Fodparj (Fig. 17) er lidt læn- 198 D. C. Daniclssen og Axel Boeck. gere og tykkere, end det foregaaende. Den 2den Bagkrops- ring er nedad hos Hunnen stærkere udvidet, end hos Hannen; den 3die Ring gaar paa Midien af den bagre Rand ud i en bred, stump Vinkel. men forövrigt viser denne Ring ikke Spor af nogen Kjól; den 4de Ring er længere, end den 5te hos begge Kjön. Det mellemste Halevedhæng (Fig. 20) er paa hver Side væbnet med 3 Torne; paa den afskaarne Ende fin- des 2de smaa Torne i Midten; de udenfor disse staaende er ved Roden meget bredere og omtrent dobbelt saa lange som hine. De 2de yderste ere særdeles smaa og meget mindre end de 2de midtre. Paa det 1ste Par Svömmefödder (Fig. 18, 19) er Grundleddet hos Hunnen meget bredere, end hos Han- nen, og paa Enden af den ydre Rand udvidet, tilrundet. Den ydre, smalere Svömmeplade er kortere, end den indre, brede, lancetformede, der paa Enden er meget uddraget, tilspidset. Hos Hannen er Grundleddet ikke udvidet, men smalt, og den ydre Svömmeplade er lidt lengere, end den indre. Denne Form fandtes ved Slotholmen (Lofoten) paa sandig Leerbund og 40 Favnes Vand. Hippolyte Cranchii Leach Tab. Fig 21—25. Hippolyte Cranchii Leach. Malac. Brit. T. 38. f. 17. H. mutila Kröyer. Nat. Tidsk. 1 R. 111. p. 573. H. Korenii Danielssens Zool. Reise 1857. Nyt Magazin f. Naturv. 1861 p. 6. Denne Art er udförlig under Navn af H. mutila beskrevet Crustacea decapoda. 199 af Kröyer *), og i sin Beskrivelse har han taget Hensyn baade til Hannen og Hunnen. Det Exemplar, som af Danielssen blev fundet i Finmarken, afveg imidlertid i enkelte Dele fra Kröyers Beskrivelse, hvilket bevirkede, at det af ham blev opstillet som en ny Art under Navn af H, Korenii.*) Disse Afvi- gelser fra Kröyers Beskrivelse ville vi derfor kortelig omtale. De indre Fölere naa ikke alene til Enden af det ydre bladdannede Vedhæng, men strække sig et Stykke forbi dette. Grundleddet mangler den af ham omtalte Torn paa -den indre Rand ved Enden af de förste to Trediedele af Længden. De ydre Kjæbefödders 2det Led er langt og ikke kortere end det 4de, samt mere end dobbelt saa langt som det 3die. Haandroden har ikke 6 Led som Kröyer angiver, men 7 som hos de andre Hippolyter. Halens Svömmefödder (Fig* 24) viser ogsaa en fra Kröyers Beskrivelse og Tegning af- vigende Bygning, især ved at Grundleddets ydre^nedre Vinkel forlænger sig noget til en stor Tuberkel og den ydre Ende- plade er længere, end af ham angivet. Det mellemste Halevedheng (Fig. 25) har meget kortere Endetorne end Kröyers H. mutila. | Denne Art toges ved Vadsö paa Leerbund, 60 Favne dybt. *) Monografisk Fremstilling af Slægten Hippolytes nordiske Arter ved Henrik Krøyer. (Særskilt Aftryknaf jdet Kgl. Danske Viden- Skabernes Selskabs naturvidenskabelige og mathematiske; Afhand- linger. 9de Del **) Danielssen Zoologisk Reise 1857. Nyt Magz. f, Naturv. 1861 p. 6 —— M bi $ Ww HO» E p TER wj Explicatio tabuli. Fig. 1—14. Synhimantites ty picus. Pars anterior cephalothoracis a ventre visus. Pars anterior corporis a dorso visus. Antenna primi paris. Antenna secundi paris. Mandibula. Maxilla primi paris. Maxilla secundi paris. Pes maxillaris primi paris. Pes maxillaris secundi paris. Pes maxillaris tertii paris. Pedes natatorii primi paris. Rostrum frontale. Carina abdominis supra visa. Fig. 15—20. Hippolyte Liljeborgii. Scutum dorsale cum rostro frontale. . Pes primi paris. Pes secundi paris. Pes natatorius primi paris feminæ. Pes natatorius primi paris maris. Margo appendicis caudalis mediæ posterior. Fig. 21—25. Hippolyte Cranchii, Scutum dorsale cum rostro frontali. Pes maxillaris terlii paris. Pes secundi paris. Pes natatorius primi paris maris. Margo appendices caudalis medi® posterior. Se N | | | | i FY LL ET 2 1 ^d Tn 7 en ^ D * \ p v " v * st ! . Ni i i "4 ” ML ' 4 À I " — vo T ET © L^] o m E ETUR rar RN A.Boeck del. "yr C y å A. Boeck del. B Kjerulf Th. Om Throndhjems Stifts Geologie. Med et Oversigts- kart af Th. Kjerulf og K. Hauan. 1871. 60 Sk. Recueil d'observations sur les maladies de la peau par W. Boeck et D. C. Danielsen. Av. 13 Pl. col. gr. fol. 5 Spd. *Sars G, O, histoire naturelle des crustacés d'eau douce de Nor- våge, 1 Livr. les Malacostracés «av. 10 Pl. 4. 1867. 154 p. à heft. Eon, | . 2 Spd. 60 Sk. — Undersggelser over Christianiafjordens Dybvandsfauna. An- stillede paa en i Sommeren 1868. foretagen Zoologisk Reise. 60 Pag. st. 8. 1869. heft 36 Sk. Sars M. Memoires pour servir a la connaisance des crenoides | vivants, Av. 6. Pl. 4. 1868. Heft. 1 Spd. 72. { — Bidrag til Kundskab om Christianiafjordens Fauna 1 og 2den Afdel. 226 Pag. med'ı3 Kobbert. st. 8. 1868.70. 2 Spd. 60 Sk. Uer *de Seue C. Le Neve de Justedal et ses glaciers, Publie p. S. A. Sexe. Av. 1 carte 9 Photogr.: et unepl. Lith. 4. 1870. 60 p. (Progr. de l'université, 1870.) 1 Spd. Sexe S, A, Et Par Ord om mathematiske Grændser 1871. 8. \ 15,86, Spa sing E, A, magnet. Iagttagelser foretagne 1868,/8. 44 Pag. m. T. 24 Sk. Samm örfölt S. C. Supplementum flora Laf ponica q. w. Dr. . G. Wahlenberg. C. tab. color. III, 8 may 1 Spd. Stalsberg R. F. Udsigt over de væsentligste Forbedringer ved | Jerntilvirkningen i de seneste Decennier. 234 Pag. st. 8. + Spd. *Synestved A. S. D. En anatomisk Beskrivelse af de paa Over- ~ vg: Underextremiteterne forekommende Bursae mucosæ støttet paa egne Jagttagelser og ledsaget af Tegninger efter udfø > Præparater, Prisbelønnet Afhandling. Med 4 farvetr. Plancher 4. 1869. 96 Pag. Heft. 1 Spd. 24 Sk. (Univ. Progr.) Ue ber d. Ertzdistriet Kongsbergs von Th. Kjerulf u. T. Dabll Uebers. v. H. Christophersen. Mit Karte Profil u. 3 Holzschn. gr. 8. 60 Sk. Vibe A. “Eee i uy fra 1774 —1860. st. 8.240 Pag. heft 84 Sk. E Münster, idt om "Kobolt* og Nikkelprøver sam: C d Rd M At BATA ; Kobberprover for Blæserøret MO COO PT Bi 2, — Om én eiendommelig ne Opløsaing af Aubin ske ligninger + SR JOE Tae = AT H, Siebke Bidrag til Kra Tisek Hanna E qu E i W. C. Bro Eger Bidrag til a ed je Mollusk- vet obi AE RE v ar y 106 (9; S. Jensen Indberstning om en m UM 1870fore- ^ *. tagen Reise-i Kristiania og Kvistianssands Stift forat -undersggo Land- og Foran Molluskerne tillige- - ^medulslerne./ ,»,- 21% BUE Cum, G PN A. Boeck Beskrivelse af nogle til Crustacea ecapoda, | a ae pene nenge norske Arter . ER as TITRES Aarlig vil af Nyt Hanen. for, Fesil uden 3, N 3 Hefter, hvert paa 6 à 7 Ark, som. koster for Sub "o | SS _skribenterne 60. Skill. Med Posterne bliver det frit. “opens B ee Subskription modtages frémdeleg, "JAR ae å { it ) i ; > 6 ares af a | fs) NES : FA o? p» “phy giographieke Forening. , ae LL” n. »4 af ¢ en. ord hue Pr AN 3; m Pp. 1870 | 4 re. i — Om Jernet som Kanonmaterial. st 8. 160 p. 1871. Kr met Det Teller Om Tellemarkens Geologie. : Med 23 x | VUE V hd Profiltavler og 7 Tresnit. Med. 8, 36 p. ne de Die Geologie Tellemarkens M. 2 Karten, 4 Profiltafeln und Y ee ius 7 Holzschnitten. heft. 60 sa 'Esmark, J. Reise fra Christiania Me Throndhjem og igjennem ; Østerdalen og tilbage over Dovre. Med Kart. heft. 24 sk. — Reise von Christiania nach Drontheim durch Oesterdalen Y Drac i und zurück über Dovre, nebst einem Abstecher nach Jem- å tos Meland "> The oM ERI no. Forbes. D. Geologiske Undersggelser | over det metamorphiske 1 | Territorium ved Norges Søkyst. st. 8. 22 p. Med 3 illu- — cf AN _ minerede Tavler. heft. 36 sk. E EN Mi Ge ologisk Kart over det søndenfjeldske Norge ved Th. AM og Tellef Dahll. 10 Bl. s. Textforklaring m. m. 2 spå. 24 sk. mr ig ame Opklabet: paa Lærred 3 spd. 48 sk. Af dette er at erholde - | JR Apo serskilt: Christiania og Hamar Stift. 6 BE d spd. 72 sk. 13 du Ho Christiansands Stift. 4 Bl. sno SPAR sk. E. ~ ous GæsNorvegica. Von mehreren Verfassern. Herausgegeb. von nen B. M. Keilhau. ix ln Tafeln. 134 Bogen fol. 1838—50. | 1-3. er | _ heft. 6 spd. » Hj ortdahl, Th. lynet af nogle Kobbermineralier fra. CHR et. 8/0 8 p. 1864. + heft. 19 sk. - RO — om Underberget ved Kongsberg og om Guldets Fc * sammesteds st. 8. 1868. 12 p. med 2 Tavler. heft. | AREAS S Le over den postpliocene eller glaciale Formation Nee B Del af det sydlige Norge af M. Sars og Th. Kjerulf. Med | " | Kart og Træsnit. 4to X. 66 p. 1860. Univ. Program. 96 sk. | - — Keilhau, B. M. Des Herrn Dr. von Decken Gutachten über a das lste Heft der Gæa Norvegiea. — heft. 24 sk. — Lebensbeschreibung von ihm selbst geschrieben. Mit 2 Bei n lagen gr. 8.20857. | net 18 sk. 4 se Bidrag til Kundskab om Christianiafjordens Fauna. | III. Væsentlig efter Prof. M. Sars's efterladte Manuskripter. ved 6. 0. Sars. Annelida.*) I. 1. Aphrodite aculeata, Linné. Temmelig sjelden ved Bollærene, 8—10 F., ved Laur- kullen, 20—30 F., og ved Drøbak, 50 F. 9. Letmonice filicornis, Kinberg. Almindelig. paa mange Steder i Fjorden f. Ex. ved Bollerene og Laurkullen, 20—30 F., og ved Drøbak, 50— 130 F.; paa sidstnævnte Localitet fandtes paa 40 —50 F. D. de største Exemplarer (indtil 51 Mm lange). I August og Begyndelsen af September var hos nogle Individer Krop- pens Hule, med Undtagelse af de 7 forreste og de 6 ba- geste børstebærende Segmenter, fyldt med en gjennem Huden skinnende orangerødlig Masse, som viste sig at være *) Af Ørsted opregnes (Kreyers naturhist. Tidsskrift 1845, Bd. 1, pg. 403—415) 32 Arter af Annelider som af ham fundne ved Drøbak. Paa et Par Undtagelser ner ere alle disse gjenfundne af min Fader og mig selv her. Nyt Mag. f. Naturv, XIX, 3. 4. 14 202 GO Sars. Ovarier, 2 for hvert Segment, i Form af en bugtet Streng, der slynger sig om den grenede svovlgule Blindtarm, som - findes paa begge Sider af Tarmen i hvert Segment. Arten | er udbredt langs vor hele Kyst ligetil Varangerfjorden. 3. Lepidonotus sqamatus (L.) Almindelig overalt fra Lavvandsmærket til 50—60 F. 4. Nychia cirrosa (Pallas). |. Denne arktiske Art, som efter Malmgren naar sin kraf- tigste Udvikling og Størrelse ved Spitsbergen og Grønland, forekommer ogsaa af og til ved Drøbak, ved Indgangen til Hallandspollen, 25 F., paa Storemedet, 50—60 F., og paa Rødtangdybet, 100—120 F, Kroppen er paa Ryggen brun- liggraa, paa Bugen hvid, alle Vedhæng hvide, Rygskjællene graa med talrige brunsorte Punkter. Den af Malmgren som characteristisk anførte runde sorte Plet paa Midten af Ryg- skjællene er ikke altid constant; den findes vel i Regelen hos Flertallet af Individer, men hos enkelte forekommer den blot i Kroppens forreste, ikke i dens bageste Del, og i nogle Tilfælde syntes den ganske at fattes. ! 5. Hunoé nodosa (M. Sars). | I Exemplar af denne ligeledes udprægede arktiske Art, der tidligere ikke var iagttaget sondenfor Finmarken, toges paa Storemedet ved Drøbak, 50—60 F. Exemplaret var omtrent af samme Størrelse som de finmarkske. 6. Dasylepis asperrima (M. Sars). \ Af dense sjeldne Art fandtes paa Ellemedet ved Dro- bak, 40—50 F., et Exemplar, som manglede den bageste Del. Piggene paa Rygskjællene vare mere stumpe i Enden, Christianiafjordens Fauna. 203 som hyppig var to- eller trekloftet, end hos den Bergenske Form. Den er hidtil kun kjendt fra Bergens- og Thrond- hjemskysten og, efter Malmgren, skal den af D. Robertson Esq ogsaa være fundet i Firth of Clyde. 1. Lagisca propingva, Malmgren. 2 Exemplarer af denne af Malmgren efter et ufuld- stændigt Exemplar fra Bohuslän opstillede Art, toges paa Ellemedet ved Drøbak, 50—60 F. Der kunde dog være Tvivl om den ikke maaske kun er en sydlig Varietet afL. rarispina (M. Sars), fra hvilken den fornemmelig afviger ved Mangelen af de forlængede cylindriske Knuder langs ved den bageste Rand af Rygskjællene. Den synes at for- holde sig til L. rarispina omtrent som den sydlige Form af Harmothoé imbricata til den høinordiske Form af samme Art. der besidder langs Rygskjællenes bageste Rand smaa kugle- eller kort-kølledannede Knuder, hvilke fattes hos hin. Kroppen er hos det mindre erholdte Exemplar sam- mensat af 45, hos det større (1!/,* lange) Exemplar af 48 børstebærende Segmenter, medens de 2“ lange Exemplarer af L. rarispina fra Finmarken kun have 44—45. Dersom dette større Antal af Segmenter (Malmgren angiver ikke Segmenternes Antal hos sin L. propinqva) ved fremtidige Iagttagelser skulde vise sig at være constant, vilde det vistnok kunne tale for nærværende Forms specifiske For- skjellighed fra L. rarispina. Sluttelig bemærkes, at hos det mindre Exemplar ere de sidste 12, hos det større de sidste 15 børstebærende Segmenter ubedækkede af Rygskjællene, medens det hos de finmarkske Exemplarer af L. rarispina kun var Tilfældet med de 10 sidste Segmenter. 8. Harmothoé imbricata (L.). Ved Bollærene og Gerne i Bundefjord, 20—40 F., ikke 14* 204 i G. 0. Sars: hyppig. Hos Individer fra Finmarken findes, ligesom af Malmgren er angivet, langs ved den bageste Rand af Ryg- skjællene endel allerede for det blotte Øie synlige uor- - dentlig fordelte Punkter, hvilke forstørrede vise sig at være Knuder eller Smaapigge af cylindrisk eller ganske lidt køl- ledannet Form med en efter de ydre Contourer dannet indre brun Hule; de ere 5—6 Gange større end de talrige paa den øvre Overflade spredte mikroskopiske coniske butte Knuder. | 9. Evarne impar, Malmgren. — ] Exemplar af denne sjeldne Art fandtes paa Store- medet ved Drøbak, 50 F., og et andet paa Rødtangdybet, 100—120 F. | 10. Eucrante villosa, Malmgren. Af denne for vor Fanna nye, hidtil kun fra Bohuslün bekjendte Form fandtes en Del Exemplarer paa samme Lokalitet som foregaaende.. Paa de af Malmgren under- sagte Individer fattedes Rygtraadene, i hvis Sted der fand- tes en cylindrisk-konisk Knude, som han er tilbøielig til at betragte som selve Rygtraaden; men den eri Virkeligheden * intet Andet end Basalledet, tra hvis Top der udgaar en tyndere Rygtraad af den sedvanlige cylindriske, imod Enden tilspidsede Form. Denne Rygtraad, som med sin Spids rager langt ud over den nedre Fodknude og næsten til Enden af dennes Børster, er tæt besat med saakaldte Cilier eller. rettere Smaatraade, hvilke paa dens nedre eller indre Del ere temlig grove, ualmindelig lange og bug- tede, lignende dem, der bedække Rygskjællene hos denne Art, hvorimod de i dens ydre Del efterhaanden blive kor- tere og finere. Bugpapillen er usædvanlig lang med but (efter Malmgrens Afbildning tilspidset) Ende. Christianiafjordens Fauna. 205 11. Antinoé Sarsti, Kinberg. Af stor Interesse er Forekomsten af. denne tidligere alene fra den arktiske Zone og fra Østersøen bekjendte Form ogsaa i Christianiafjorden, hvor den ikke synes at være saa ganske sjelden, f. Ex. ved Drøbak, 100—120 F.. ved Vallø, 200—230 F., og ved Svelvig, 40—60 F. Ifølge Lovén's og Malmgren's Undersøgelser hører den nemlig til de faa Havdyr, som endnu fremdeles leve i Østersøen alt siden Glacialtiden, da dette Hav stod i Forbindelse med Ishavet over Ladoga og det hvide Hav; men som, efter disse Forskeres Antagelse, ganske og aldeles skal savnes ved Sveriges og Norges vestlige Kyster. I Østersøen er den meget almindelig langs Sveriges Østkyst fra Aland til Got- land og Carlskrona, men sydligere bliver den sjeldnere og forekommer ikke ved Skånes Sydkyst, i Sundet eller ved Danmark. | Da den nu er funden i Christianiafjorden, er det sand- synligt, at den ogsaa vil forefindes ved vor Vestkyst paa større Dybder ligesom flere andre artiske Former; thi det er mere rimeligt, at den har udbredt sig til Christiania- fjorden nordenfra end søndenfra eller fra Østersøen af, da den jo savnes ved de ovenfor anførte mellemliggende Kyster. Den baltiske Form er, efter Malmgren, mindre end den spitsbergenske, hvorfor den ogsaa mestendels har et ringere Antal af Segmenter og Rygskjæl end denne, og af en tildels noget forskjellig Farve. Exemplarerne fra Drøbak staa om- trent midt imellem begge disse Former. Kroppen er nemlig i contraheret Tilstand 25 Mm lang og med Børsterne 9 Mm bred, altsaa af Størrelse omtrent som den baltiske Form. Ligesom hos denne findes i Midten af den nedre Fodknude nogle faa (3) Børster, der ikke saaledes som alle de øvrige ere forlængede i en lang tynd Spids, men ganske 206 DR GOSSE som Fig. 6. Ds’ hos Malmgren, og hvilke, efter ham, kun forekomme hos yngre Individer af den spitsbergenske Form, men ikke hos de store voxne. Derimod har de Drøbakske Exemplarer 35 børstebærende Segmenter og 15 Par Ryg- skjæl ligesom den spitsbergenske Form (den baltiske har, efter Malmgren, 30—33 Segmenter med 13—14, sjeldent 15 Par Rygskjæl), og Farven, som paa Rygsiden af Krop- pen er lysebrun eller rødbrun (hos den baltiske sortgrøn) og paa de lidt gjennemsigtige Rygskjæl lys kastaniebrun, ligner mere den spitsbergenske end baltiske. Hovedlappen, hvis Farve Malmgren ikke angiver, er intensiv rosenrød, alle cirrusagtige Vedhæng lysebrunlige, og Børsterne lys | messinggule. De bløde, alle haarde Tuberkler manglende Rygskjæl, ere cilierede i den bageste og ydre Rand, men uden „spredte Cilier paa Overfladen nær ved Randen* som af Malmgren anført og afbildet. — Exemplarerne fra Svel- vik ere større og kraftigere udviklede, omkring 30 Mm lange i contraheret Tilstand. De dorsale Fodbørster ere endnu tykkere (omtrent 3 Gange tykkere end de ventrale) end Malmgrens Figurer udvise. Piggene paa de ventrale Fodbørster ere større end i Malmgrens Figurer og danne kun 2 med hinanden alternerende Længderader, men ingen Tværrader. Farven er omtrent som Malmgren angiver for Exemplarer fra Østersøen. Rygsiden af Kroppen er brun- grøn; Rygskjællene graahvide, lidt gjennemskinnende, den bageste og indre Rand kantet med en bred graabrun Bræmme ved hvis forreste Rand der findes en stor mørkere brun, uregelmæssig rund, iøinefaldende Plet omtrent i Rygskjæl- lets Centrum. Arten er let kjendelig fra vore øvrige Polynoiner ved sine meget korte Antenner, der ere kortere end Hovedlap- pen, og den nedre Fodknudes Borster, hvilke ere haarfor- Christianiafjordens Fauna. 207 mige og piggede nedenfor den overordentlig lange og tynde Spids, medens den øvre Fodknudes Børster ere kortere og meget tykkere end hine. 12. Lenilla? mollis, M. Sars, nov. sp.*) (Pl. XIV.) | Corpus depressum, sat elongatum, sublineare, postice qvam antice tamen paulo magis attenuatum segmentis seti- geris 43. Lobus cephalicus paulo latior qvam longior, sulco medio longitudinali usqve ad basin, antice in prominentias duas eonico-obtusas productus. Oculi 4, sat magni, 2 an- tiei ab apice prominentiarum longe remoti in media circi- ter longitudine capitis siti, 2 postici minores in vertice. Antennz sub basi tentaculi orientes, lobo cephalico triplo circiterlongiores. Palpi validi, glabri, antennis plus duplo longiores, supine medio plica longitudinali elevata instructi. Cirri tentaculares elongati et ut antenne rarissime ciliati. Elytra paria 16 in segmentis pedibus instructis 1, 3, 4, 6, 8....22, 25, 28, 31, 34 obvia, totum dorsum, segmentis ultimis 6--8 exceptis tegentia, mollia seu subgelatinosa, haud cellulosa, in parte antica granulis annuliformibus mi- nimis sub microscopio tantum visibilibus, ceterum onmino sine tubereulis -nodulisve duris, glaberrima papillis raris parvis conicis mollibus, 1mo pari suborbiculari excepto ova- to-reniformia, haud ciliata. Sets rami inferioris fere capil- lares, numerosa, infra apicem integrum. vel obsolete biden- tatum. paulo dilatatæ, utrinqve valde spinosæ, spinulis lon- gissimis, supra apicem longe prominentibus. Sete rami superioris illis multo crassiores et breviores, vix vel pau- *) Af denne og de evrige her udferligt beskrevne nye Arter er allerede tidligere (Chr. Vid. Selskabs Forhandl. for 1871) foreløbigt meddelt de latinske Diagnoser. 208 | | | G. 0. Sars. lulum curvatæ, .crebre transverse spinulosæ. Cirrus dorsalis maximus latitudinem corporis fere æqvans rare et breviter ciliatus. Cirrus ventralis brevis anguste conicus haud ci- liatus. | : Color: corpus cinereo-albidum; elytra pellucida luteo- alba papillis concoloribus opacis; cirri dorsales et apendices omnes capitis præter per prope apicem violaceo et al- bido vittata. | Longitudo 50 mm. Habitat rarissima in freto Drøbachiensi, prof. 40—50 orgyar., nec non ad insulas Lofotenses, prof. 200 orgyarum. 1 eneste men ufuldstændigt Exemplar af denne mær- kelige nye Art blev af min Fader optaget paa Ellemedet ved Drøbak, 40—50 F. Exemplaret (Fig. 1) bestod kun af Hovedet og de 15 første børstebærende Segmenter; det var nemlig bagtil afbrudt, og her var en ganske liden Stump med 8—10 meget smaa uudviklede Segmenter reproduceret (se Fig. 4). Den tilstedeværende forreste Del af Kroppen er 16 Mm lang, 5, Mm bred uden Fødderne, med disse 12 Mm og med deres Børster 20 Mm bred, altsaa hen- hørende til vore største Polynoiner. Den bagtil reprodu- cerede Stump (se Fig. 4) var aabenbart nylig "fremvoxen, af konisk Form, 2 Mm Længde og bestaaende af 8—10 Segmenter, af hvilke de bageste vare overmaade smaa og utydelige. Senere har jeg af samme Art fundet et fuldstændigt Exemplar ved Skraaven i Lofoten paa 200 F. D., hvorved jeg ser mig istand til i tlere Punkter at supplere de fore- løbige Undersøgelser, som allerede af min Fader var fore- taget af det Drøbakske Exemplar. Exemplaret fra Lofoten, som er fremstillet Fig. 16 efter en Tegning udført efter det levende Dyr, er 50 Mm langt og bestaaende af 43 børste- Christianiafjordens Fauna. 209 bærende Segmenter. Kropsformen er nedtrykt og temmelig smal og forlænget, næsten lineær, dog noget mere afsmal- nende bagtil end fortil. Rygskjællene ere tilstede i det usædvanlige Antal 16 (altsaa et Par mere end hos Flerhe- den af Polynoinerne), nemlig paa de børstebærende Seg- menter 1, 3, 4, 6, 8 :..... 22, 25, 28, 31, 34, og bedække hele Ryggen med Undtagelse af de 6—8 bageste Segmen- ter, der ligesom hos den — Slægt Lagisca træde frit frem bagtil. Hovedlappen (Fig. 2. a), som er lidt bredere end lang og fortil udgaaende i 2 stumpt koniske svagt udadbøiede Fremragninger, har, ligesom hos Lænilla alba Malmgren, en Fure langs ad dens Midte ligetil Basis, hvorved den lige- som bliver delt i 2 hjerteformige Sidehalvdele. Øinene ere temmelig store, især det forreste Par, der ere usædvanlig langt fjernede fra de 2 forreste koniske Fremragninger, saa at de komme til at sidde enddog noget bag Midten af Hovedlappens Længde: det bageste Par Øine ere mindre og nærmere sammenrykkede samt beliggende lige ved den bageste Kant af Hovedlappen. Tentakelen fattedes paa det Drobakske Exemplar, saa at kun dens Basis (b), som indtager Hovedlappens forreste midterste Indsnit ragede frem. Heller ikke paa Exemplaret fra Lofoten gjenfandtes ved den nøiere Undersøgelse Tentakelen, der rimeligvis meget let afbrydes. Den er imidlertid paa den af mig efter det netop optagne levende Dyr udførte Tegning (Fig. 16) fremstillet og her omtrent af samme Længde eller endog noget længere end Tentakelcirrerne, med hvilke den ogsaa baade i Form og Farve stemmer overens. Antennerne (c), der udspringe under Tentakelens Basaldel, ere næsten 3 Gange saa lange som Hovedlappen, altsaa betydeligt længere end hos de 2 wv- rige bekjendte Arter af Sl. Leenilla, men forøvrigt af den 210 G. ©. Sars: sædvanlige tynde cylindriske i, Enden tilspidsede Form. Betragtede med Lupen syntes de fuldkommen glatte; men ved stærk Forstørrelse under Mikroskopet kunde dog ad- skilles enkelte meget adspredte korte Smaatraade eller Papiller. Palperne (d) ere mere end dobbelt saa lange som Antennerne og ved Basis temmelig tykke men derfra jevnt afsmalnende mod den tilspidsede Ende; langs deres øvre Side have de en tydeligt markeret ophøiet Fold eller Kjøl, der savnes ganske hos de øvrige Arter af Slegten. .Hver- ken ved Lupen eller Mikroskopen lykkedes det paa dem at opdage Spor af Cilier eller Smaatraade, Tentakelcir- rerne (e)ere noget kortere end Palperne, af den sædvanlige tynde i Enden tilspidsede Form og ligesom Antennerne og antageligvis ogsaa Tentakelen besat med overordentlig smaa spredte Papiller eller Cilier. Fødderne (Fig. 11) ligne i sin Form mest samme hos Lænilla alba. Ligesom hos denne er den nedre Fodknude særdeles stærkt fremragende, medens den øvre er meget kort og neppe naar med sin Spids halvt udover den nedre. Rygtraadene (c) ere ganske usædvanlig stærkt udviklede, næ- sten saa lange som Kroppens Bredde og bæres paa det levende Dyr (se Fig. 16) stærkt bagud og opadkrummede: Af Form ere de cylindriske og noget afsmalnende mod En- den, der gaar ud i en fin Spids. Ved stærk Forstørrelse vise de sig, navnlig i sin Endedel sparsomt besatte med cylindriske Papiller; hvilke ofte ere temmelig tykke, koniske med pludselig fortyndet Endespids (se Fig. 12). Bugtraa- dene (d) ere smalt sylformige og fuldstændig glatte uden Spor af Cilier. Fodbørsterne stemme i sin Form nærmest overens med samme hos Lænilla glabra. Ligesom hos denne ere de dorsale Fodbørster (Fig. 11a, Fig. 13) betydelig kortere og tykkere end \ \ Christianiafjordens Fauna. 211 de ventrale, kun lidet bøiede og forsynede med tætte Tværra- der af korte Smaapigge. De ventrale Fodborster (Fig. 11 b) ere overordentlig talrige og meget tynde, næsten haarfine, ved stærk Forstorrelse (Fig. 14) dog forsynede med en tyde- ligt udvidet Endedel, der ender med en kun yderst svagt bøiet som oftest 2tandet Spids. Hvad der imidlertid ud- mærker disse Børster ikke blot fra de øvrige Arter af Slægten men fra alle vore øvrige Polynoiner, er den ganske usædvanlige Længde af de fine i Tværrader paa Endedelen stillede Smaapigge. der rage langt frem udover Spidsen af Børsten (se Fig. 15), næsten ganske skjulende denne. Rygskjællene, hvis Antal som ovenfor anført er 16 og ikke som hos de fleste øvrige Polynoiner 15, udmærke sig ved sin tynde, bløde og næsten gelatinøse Beskaffenhed. hvorved de ligne mere samme hos Alentia gelatinosa (M. Sars). De ere, med Undtagelse af det første næsten kreds- runde Par (Fig. 5), ovale eller bredt nyreformige (Fig. 6). men formedelst deres bløde Beskaftenhed ofte noget ryn- kede eller foldede og saaledes af mindre regelmæssigt Om- rids (sml. Fig. 1). Deres Rand er fuldkommen glat uden Spor af Cilier. Derimod bemærkes allerede ved en maa- delig Lupe tydeligt (se Fig. 5, 6, 7) i den bageste Del af deres Overflade enkelte spredte eller langt fra hinanden siddende smaa koniske, fuldkommen bløde Papiller, der ved stærk Forstørrelse (Fig. 8) vise sig at bestaa af en tykkere Basaldel og en pludselig meget smalere cylindrisk - Endesnært. Rygskjællene bestaa forøvrigt af en homogen bruskagtig-gelatinøs Substans uden synlige Celler eller Re- ticulation saadan som de vise hos Alentia gelatinosa, og gjennemdrages alene af de mangfoldig delte fine Grene af den Nerve, som ved deres Tilheftningssted træder ind i deres Masse. Af haarde Dele opdager man selv ved stærke + a 4 QGu30; Sang. Forstørrelser i Begyndelsen aldeles ingen. Først ved at behandle Rygskjællene med en fortyndet Kalioplosning frem- - træder i deres forreste Parti Spor af saadanne i Form af fine Granula, der imidlertid ere saa overordentlig smaa, at deres Form først ved de stærkeste Forstørrelser kan op- fattes. De vise sig da (Fig. 9 & 10) af rundagtig eller som oftest oval Form med en cirkelformig Aabning i Midten, hvorved de faa Udseendet af smaa per begrændsede | elliptiske Ringe. Snabelen, der som det ialmindelig pleier at gaa, ud- krengedes i sin hele Længde efterat Exemplarerne vare kastede paa Spiritus (se Fig. 1), er af violetbrun. Farve, dens forreste Rand besat med ?/, koniske, hvidagtige Pa- piller, alle omtrent af lige Størrelse (se Fig. 3). Farven er paa Kroppen graahvid og gjennemskin- nende. Antennerne, Tentakelcirrerne og Rygtraadene lyse- brune eller gulhvide med hvid Endespids, nedenfor hvil- ken der endnu findes en eller to temmelig brede mør- kere brune eller violette Ringe. Rygskjellene ere gjennem- sigtig-gulhvide, deres Papiller opak gulhvide. | Den her omhandlede Annelide vil, som man ser, ikke rigtigt passe ind i nogen af de af Malmgren opstillede Slægter af Polynoiner og maatte vistnok efter det Princip. hvorefter disse Slægter ere dannede, betragtes som Typen for en egen Slægtsgruppe. Da imidlertid min Fader ikke har været tilbøielig til at godkjende alle disse Malmgrenske Polynoéslægter som virkelige saadanne, har jeg ikke troet at burde forøge disse Slægters Tal her med nok en, men henfører den foreløbig, dog med et Spørgsmaalstegn, til den Gruppe af Polynoiner, hvortil min Fader først (uden dog at kjende fuldstændige Exemplarer) henførte den, nemlig til Slægten (eller Underslægten) Lænilla Malmgren. Fra Christianiafjordens Fauna: 213 denne Slægt afviger den dog, som det af det af mig senere erholdte fuldstendige Exemplar fremgaar, meget bestemt ved Rygskjællenes Tal, i hvilken Henseende den kun stem- mer overens med en eneste anden nordisk Polynoin, nem- lig Polynoé nivea M. Sars, for hvilken Malmgren har op- stillet sin Slægt Leucia. Her findes virkelig ligesom hos nærværende Form 16 Rygskjæl: men disse bedække for det første hele Ryggen, ogsaa de bageste Segmenter, og ere dernæst af en meget forskjellig Structur, idet de overalt ere besatte med haarde Dele i Form af rue eller piggede Knuder, hvis Grundlag dannes af et tæt Næt af chitinag- tige Bjelker. Med Hensyn til Rygskjællenes eiendommelige bløde Structur stemmer vor Annelide mest overens med to andre nordiske Polynoiner, der begge hos Malmgren danne særegne Slægter, nemlig med Alentia gelatinosa (M. Sars), som dog saavel i Rygskjællenes Tal (18) som i de fleste øvrige Henseender er meget forskjellig, samt med Melænis Lovenii, Malmgren: men hos denne sidste Spitsbergenske Form bedække Rygskjællene (der desuden ere tilstede i det sædvanlige Tal 15) ikke den midterste Del af Forkroppens Ryg, hvorimod de fuldstændigt bedække de bageste Segmenter. Hos begge disse Slægter, navnlig SI. Melænis, ere endelig Fodbørsterne meget afvigende fra samme hos nærværende Art. I denne sidste Henseende synes vor Form virkelig mest at stemme overens med Slægten Lænilla, navnlig dennes ene Art L. glabra, skjøndt vi ogsaa her har en eiendommelig Character, nemlig de overordentlig stærkt forlængede Smaapigge paa de nedre Fodbørster. Endelig viser vor Annelide nok en Character. nemlig den af Rygskjællene fuldstændigt ubedækkede ba- geste Kropsende, hvorved den fjerner sig fra alle de oven- nævnte Polynoiner og hvorved den stemmer overens med 914 GO. Sars» en 5te af Malmgren opstillet Slægt Lagisca, der imidler- tid i andre Henseender, navnlig Rygskjællenes Tal (15) og Structur, er væsentlig forskjellig. Som-man ser forener altsaa vor Annelide i sig flere af de Characterer, hvorpaa Malmgren har baseret sine forskjellige Slægter. 13. Panthalis Ørstedi, Kinberg. Uenne sjeldne tidligere ved vor Vestkyst (Christian- sund og Molde) iagttagne Annelide forekommer enkeltvis ogsaa ved Drgbak, 50-—60 F., og ved Aasgaardstrand, 20— 30 F. Hos et af de indsamlede Exemplarer vare i Midten af Juni Maaned de strengformige, Tarmens Blindsekke omslyngende Organer (de saakaldte Segmentalorganer), her Ovarier, stærkt udviklede og overalt besatte med orange- røde Aug, fyldende Kroppens Hule i hele den større bageste Del af Dyrets Leengde fra det 26de Segment af og skin- nende klart igjennem den halvgjennemsigtige Hud. 14. Sigalion Idune, H. Rathke. Af denne ligeledes ved vor Vestkyst forekommende Form fandtes nogle faa mindre Exemplarer ved Drøbak, 50—60 F. Den var tidligere af mm Fader ogsaa funden ved Bollærene, 30—50 F. Kroppen er brungraa, Rygskjæl- | lene graahvide, Rygtraaden eller Gjellen langs dens ovre Rand besat med tætsiddende lange Cilier. gs 15. Sigalion stelliferum (Müll), M. Sars. Syn: Sigalion tetragonum Ørsted Leanira tetragona, Malmgren. å X Jeg kan ligesom min Fader ikke tvivle om, at denne Annelide virkelig er identisk med ©. Fr. Müllers Ne- reis stellifera. hvorfor den ogsaa bør have det ovenstaa- ende af min Fader paa den anvendte Navn. Især sy- Jhristianiafjordens Fauna. 215 nes den eiendommelige paa levende Exemplarer meget iginefaldende stjerneformige Tegning paa Rygskjællene. der savnes baade hos Sigalion Idunæ og Panthalis Ør- stedi med Bestemthed at tale herfor. Min Fader har i sine Notitcer anført følgende om Dyrets Farve, hvilket og- saa stemmer med de Iagttagelser, jeg selv har havt Anled- ning til at anstille: Kroppen er lys graa med blaalig Glands paa Ryggen, Rygskjællene brune (svagt violet-graabrune eller lyst rust- brune) og transparente med en liden stjerneformig brungul Pigmentplet over deres Anheftningssted, i den bageste Del af Kroppen graalige eller næsten hyaline (graalig hvide): Hovedets Vedhæng, især de lange underste Tentakeltraade. lys brunlige; Fodknuderne og deres Cirrer rustbrune, i den bageste Del af Kroppen lysere (brunlig hvide). Denne Annelide forekommer, enkeltvis ved Bollærene. men ret hyppig ved Drøbak, 40—70 F. Den synes forøv- rigt at være udbredt langs vor hele Kyst lige op til Fin- marken. Hele Exemplarer erholdes meget sjeldent. Et saadant af middelmaadig Størrelse var sammensat af 170 Segmenter (Malmgren angiver 200—300); Analsegmentet var kort, lige afskaaret i Enden og uden Analtraade. Hos et i Begyndelsen af August iagttaget Individ vare Ovarierne udviklede og besatte med æggeblommegule Æg; de havde den samme strengdannede Form som hos Panthalis og fyldte ligeledes den bageste Del af Kroppen fra det 26de Segment af. 16. Paramphinome pulchella, M. Sars. G. O. Sars, „On some remarkable forms of animal life from the great deeps of the Norwegian coast*. (Univ. Pro- gram f. 1869) pg. 45, Pl. IV. fig. 19—35. 216 Het dö OLSEN Denne lille mærkelige Annelide; som paa ovenanførte Sted er udførlig beskrevet og afbildet, forekommer ikke saa ganske sjeldent i den ydre Del af Christianiafjorden, f. Ex. ved Holmestrand, 40—50 F., ved Laurkullen, 100— 120 F. og ved Vallø, 30 --200 F. | 30% 17. Nothria conchylega (M. Sars). Denne arktiske Art, som hidtil ikke er funden søn- denfor Bergen, synes at være sjelden i Christianiafjorden, hvor et Par smaa Fxemplarer fandtes paa Storemedet ved Drøbak, 40—50 F., og et Par andre paa Ellemedet og Tei- semedet, 25 F. 4 18. Hyalinoecia tubicola (Müller). Almindelig paa mange Steder i Fjorden, f. Ex. ved Drøbak paa Teigemedet, 25 F. og Storemedet, 50—60 F., ligeledes meget almindelig ved Vallø, 30—60 F. 19, Onuphis qvadricuspis, M, Sars, m. sp. (Tab. XV. fig. 7—19.) Corpus gracillimum, pallide luteum opalinum medio dorso lineis 2 longitudinalibus approximatis rubris, depres- sum (segmentis 5 prioribus subteretibus exceptis), segmentis circiter 150. Tentaculum medium (impar) lateralibus su- perioribus paulo tenuius multoqve brevius, lateralia infe- riora ilo paulo breviora. Antenne 2 frontales, ovatæ. minute. Cirri 2 tentaculares in margine antico segmenti buccalis. Branchi® anteriores simplices, deinde bifidæ. deniqve 3—4—5fidæ seu pectinatæ (latere exteriore filis 2—3—4 obsitæ), in posteriore corporis parte denuo simplices. Cirri anales 4, duobus superioribus longioribus. Setæ ca- pilares in segmentis 3 anticis curvatæ apiee angustissime Christianiafjordens Fauna. 217 bifido, in ceteris rectæ apice simplice subcurvato, in seg- mento 9—10mo et omnibus seqventibus sub capillares un- eini 2 elongati, subsigmoidei, erassi, apice bidentato late limbato, denticulo interiore exteriore majore. Tubum in- habitat eylindrieum, læve, limo obductum. Longitudo 60 mm, latitudo maxima 17, mm. Habitat freqventissima in freto Drebachiensi, prof. 50— 120 orgyar., ad Aasgaardstrand, prof. 30 org. nec non ad insulas Lofotenses usqve ad 300 org. | Et middelstort Exemplar, det eneste som det lykkedes at faa ganske helt ud af sit Rør, har en Længde af 30 Mm, en Brede i dets forreste Del af 1 Mm, og bestaar af 120— 130 Segmenter. Hos det største iagttaghe Individ (afbildet Fig. 7), som er omtrent 60 Mm langt og i dets forreste Halvdel 17, Mm bredt, men som i den midterste Trediedel af sin Længde endnu er omsluttet af Røret, kan der være omtrent 160 Segmenter. Kroppen er (sml. Fig. 7) spæd, langt smalere end hos Nothria conchylega eller endog forholdsvis tyndere end hos Hyalinoecia tubicola, liniedannet, bredest i dens for- reste Del og afsmalnende imod dens bageste Ende. Den er temmelig stærkt nedtrykt, Ryggen i den forreste Del endog fladere end Bugen, men i den bageste Del efter- -haanden mere convex. Herfra danner dog de forreste Seg- menter en Undtagelse, og paa de 5 første af disse er Ryg- gen (sml. Fig. 10 & 11) saa stærkt hvælvet, at de næsten blive ganske trinde. Hovedlappen er (sml. Fig. 8) lidt bredere end lang, fortil tilrundet og udgaaende i 2 korte afstumpede Lapper (Fig. 8, 9, a a), som Audeuin og Edwards og ogsaa Malm- gren kalde Antenner, men Claparède holder for Palper. Af de egentlige Antenner eller Tentakler (Malmgren). Nyt Mag. f. Næurv, XIX. 3 4. 15 218 | G. 0. Sars. der ere 5 i Tallet, alle uleddede og siddende paa en noget tykkere cylindrisk Basis, er den midterste uparrede (b) noget tyndere og betydeligt (mere end !/,) kortere end de øverste laterale(c), de nederste laterale (d) ubetydeligt kortere end hin. Hos Hyalinoecia tubicola, som vor Art ligner mest, er den uparrede Tentakel ligesaa tyk og lidt længere end de øverste laterale, og de nederste laterale ere betydeligt kortere end hin. Ligedan er ogsaa Forholdet i denne Henseende hos Nothria conchylega. Paa Ventralsiden af Hovedlappen ligge (Fig. 9,ee) et Par ovale Knuder (i Tværretning), hvilke sy- nes at svare til Palperne hos Nereiderne. (Jine kunde ikke | opdages. | Mundsegmentet er omtrent af Hovedets Længde, uden Fodknuder og har ved dets forreste Rand paa hver Side af Ryggen en tynd Tentakeltraad af Hovedets Længde (Fig. 8 ff). De 3 derefter følgende Segmenter, hvilke ligesom alle de øvrige bære en Fodknude paa hver Side, udmærke sig ved større Længde (de ere ikke langtfra ligesaa lange som brede), deres mere udviklede Fodknuder og disses Retning mere fortil, fra alle de øvrige. Disse Fodknuder ere nemlig (sml. Fig. 10 & 11) kort-cylindriske, tykke og bære paa sin Ende bag Børsterne en forlænget konisk tilspidset Traad eller saakaldt Læbe (labium eller lingula) (b) ; paa Ryg- siden saavelsom paa Bugsiden findes en lignende Traad (Rygtraaden eller Gjellen og Bugtraaden). Ved Basis af Endetraaden eller Leben kommer et Knippe af 8—9 tynde noget bøiede Børster frem, hvis Spids er tvekløftet eller endende i 2 ikke divergerende, men tæt til hinanden lig- gende, temmelig lange, lige og overmaade fine Spidser (se Fig. 16). Ofte ligge disse Spidser saa tæt trykte til hin- anden, at de ere meget vanskelige at bemærke, og Børsten synes da kun at have en enkelt Spids (se Fig. 16, à). Christianiafjordens Fauna. 219 Hageborster fattes ganske paa de forreste Segmenter. Paa fjerde Segment og alle de folgende Segmenter, hvilke ere kortere og noget bredere end de 3 første; ere Børsterne (Fig. 17 & 18), omtrent 8 i Tallet, lidt sabelformigt udvi- dede i deres ydre Del og ende i en simpel, noget bøiet Spids; den udvidede Del har paa hver Side en meget smal klar Rand eller Bræmme. Allerede paa 2det børstebærende Segment er Bugtraaden noget kortere end paa første, paa 3die (Fig. 11c) bliver den meget liden og paa de følgende er den forsvunden eller rettere forvandlet til en lidet frem- ragende rund eller paatværs oval Convexitet. Paa Sde Seg- ment (Fig. 12), hvor Rygtraaden eller Gjellen (a) begynder at blive tvedelt, er Fodknudernes Endetraad eller Læbe (b) bleven temmelig liden, og paa 9de Segment er den ganske for- svunden, saa at Fodknuden her som paa alle de følgende Segmenter (se Fig. 13) er vorteformig og kun meget lidet fremragende. Paa det 9de og 10de Segment optræde nu Hagebørster, der sidde (se Fig. 13 & 14) umiddelbart under Haarbørsterne og forefindes saaledes paa samtlige de føl- gende Segmenter. Disse Hagebørster, altid kun 2i Tallet, den ene under den anden, ere (Fig. 19) stærke (3 —4 Gange tykkere end Haarbørsterne), svagt S-formigt bøiede, og ende med 2 koniske, ind- eller nedad beiede Tender, af hvilke den indre er større end den ydre; Enden omgives af en bred klar Bræmme. Analsegmentet er (se Fig. 15) meget kort og er forsynet med 2 Par meget tynde cylindriske Analtraade, begge siddende tæt sammen, det ene over det andet, paa den ventrale Rand af det cirkelrunde terminale Gatbor; de 2 øverste Traade (b) ere omtrent saa lange som de 7—8 foregaaende Segmenter tilsammentagne, de ? ne- derste (c) mere end '/, kortere end hine. De? andre norske 15* 220 "1 GnaOieSnras Former af Familien Onuphide have kun et eneste Par Analtraade. | (15) Vor nye Art viser sig især afvigende fra de 2 øvrige norske Former, Nothria conchylega og Hyalinoecia tubieola ved sine mere forgrenede Gjeller. Paa de 7—8 første børste- bærende Segmenter er Gjellen (a) kun (se Fig. 10 & 11) en simpel Traad (Rygtraaden), paa 8de eller 9de Segment be- gynder den at blive tvedelt eller besat paa den udadvendte Side med en Sidetraad (Fig. 12), paa 15de—18de Segment er den tredelt eller besat med 2 Sidetraade, paa 19de— 22de firedelt eller med 3 (Fig. 14) og paa 23de og de føl- gende femdelt eller besat med 4 Sidetraade (se Fig. 13), som var den høieste iagttagne Deling. Disse Organer faa saaledes ved deres Besætning med lange, paa den ene eller ydre Side stillede Traade en kamdannet Form. Allerede et godt Stykke foran Midten af Kroppens Længde begyn- der imidlertid Antallet af Sidetraade paa Gjellen efterhaan- den at aftage og i den bageste Halvdel af Kroppen bestaar den, ligesom paa de forreste 7—8 Segmenter. kun af en enkelt udelt Traad (Rygtraaden) (se Fig. 15). Begge hine norske Former af Familien Onuphidæ have, ligesom den her beskrevne nye, paa de forreste Segmenter simple udelte Gjeller, men paa de følgende ere de tvedelte eller besatte med en enkelt, dog mindre, Sidetraad, aldrig videre delte; hos den ene af dem, Hyalinoccia tubicola, begynder denne Tvedeling paa det 25de—27de Segment, hos den anden, Nothria conchylega, allerede paa 12te—13de Segment, og hos begge bliver paa den bageste Del af Kroppen Side- traaden jo længere bagtil des mindre. Dyrets Krop er af en lys gulagtig- Farve, glindsende og spillende opalagtig i flere Farver (især himmelblaat, guldgult og smaragdgrønt), med % nær sammen staaende Christianiafjordens Fauna. 221 parallele, ialmindelighed ved Segmenternes Skillelinie af- brudte, blodrøde Linier langs ad Ryggens Midte, hvilke dog tabe sig i Kroppens forreste Del (omtrent ved det 10de Segment). Disse røde Linier findes ogsaa hos H. tubicola. hvorimod N. conchylega er udmærket ved en brun Tværlinie paa Rygsiden af hvert Segment. Gjellerne ere hvidagtige, men ofte rødlige (lys gulrøde) af det i dem eireulerende Blod. Indvendig sees langs efter Bugens Midte et rødt Blodkar skinne igjennem Huden, hvilket i hvert Segment afgiver til hver Side en Gren, som har en temmelig stor oval blæreformig Udvidning og derefter lober hen til Gjel- len, som den forsyner med Blod. Ogsaa Røret (se Fig. 7), som vort Dyr bebor, er for- skjelligt fra samme hos hine to norske Former. Det bestaar af en tynd, dog stærk halvgjennemsigtig hvid Membran, som udvendig er beklædt med et tykt Lag af Dynd, og er af en temmelig glat cylindrisk Form og noget stiv eller lidet bøielig Beskaffenhed, omtrent som Røret af Sabella. Røret af Nothria conchylega er ligeledes membranøst, men beklædt med Qvisqvilier (store Sandkorn og især Conchylie- og Skjælfragmenter etc.), aldrig med Dynd, og er meget stærkt fladtrykt som en Stav. Hos Hyalinoecia tubicola endelig er Røret helt igjennem hornagtigt eller pergament- agtigt, lys gulagtigt, glat, glindsende, glasagtigt gjennem- sigtigt og af cylindrisk Form uden nogensomhelst Bedækning af fremmed Materiale. Onuphis qvadricuspis (saaledes kaldet formedelst dens 4 Analtraade) forekommer ved Drøbak fra 50 ligened til 120 Favnes Dyb, hvor dens Rør i stor Mængde ligge løse paa den dyndede Søbund. Ved Aasgaardstrand findes den ogsaa enkeltvis op til 20—30 F. Desforuden forekommer 222 uu en G. O. Sars. - den, skjøndt mindre | byppigt og i smaa Exemplarer paa de store Dybder ved Lofoten indtil 300 F. D. Blandt de tidligere bekjendte Former synes den at staa nær ved den ved Frankrigs Vestkyst forekommende Onuphis eremita Audouin & Edwards, hvilken danner Typen for den egentlige Slægt Onuphis (sensu strictiori). Med denne kommer den især overens i de flerdelte Gjeller. - Den franske Art er imidlertid af langt betydeligere Stør- relse (3—4* lang), har et større Antal Segmenter (Audouin og Edwards talte over 200 paa deres Exemplar, hvis ba- geste Del dog manglede), den midterste (uparrede) Tentakel er ligesaa tyk og lidt længere end de øverste laterale, Gjellerne ere endnu mere delte (indtil syvdelte eller med 6 Sidetraade); ogsaa dens Rør er forskjelligt, da det er beklædt med agglomererede Sandkorn. 20. Leodice norvegica (Linné). Almindelig overalt i Fjorden paa Sten- og Skjælbund, 20—120 F. 21. Lumbrinereis fragilis (Miller). Temmelig hyppig ved Drøbak, Laurkullen o. fl. Steder, 20—120 F. 22. Nereis pelagica, Linné. Almindelig overalt, især paa Stenbund, fra Stranden af til 50 F. ( 23. Leontis Dumerilii (Aud. & Edw.). Denne ogsaa ved vor Vestkyst (Ohristiansund og Bergen) forekommende Art, findes ogsaa af og til ved Drebak og Bollærene i Laminariabeltet, hvor den af Qvisqvilier danner Christianiafjordens Fauna. 223 sig et Rør, som hyppigt findes fæstet til Tarebladene. Kroppen, som er sammensat af 72 Segmenter, er lys brun- lig med en lidet iøinefaldende langstrakt transversal brun Plet paa hver Side af Ryggen og 2 mere markerede rund- agtige mørkebrune Pletter paa den øvre Fodknudes dorsale Flade. 24. Heteronereis grandifolia (H. Rathke), En Han af denne ved vore Kyster hidtil ikke sønden- for Bergen iagttagne Art fandtes ved Drøbak paa 15—18 Favnes Dyb. 25. Iphinereis fucicola (Ørsted). Paa Skippermedet og Storemedet ved Drøbak, 50-—60 F., optoges 3 Hunner og 1 Han af denne Art. Farven, som Malmgren kun angiver efter Spiritusexemplarer er hos det levende Dyr graagul. Dyret bebor et cylindrisk Rør. der er sammensat af Algestumper (af Fiskerne kaldet „Dau- gras*), mellem hvilke den især lever. Den er tidligere af min Fader funden ved Bergen. 26. Nephthys ciliata (Müller). Temmelig almindelig ved Drøbak, 20—50 F., ved Bol- lærene, 8—10 F., o. fl. Steder. 27. Nephthys incisa, Malmgren. Denne først ved Bohuslän opdagede Art, der ogsaa fo- rekommer paa de store Dybder ved Lofoten indtil 300 F., fandtes af og til ved Drøbak og her ligeledes kun paa de større Dybder, 100—120 F. 28. Phyllodoce grønlandica, Ørsted. Denne arktiske, ved vor Nord- og Vestkyst forekom- mende Art, som Ørsted ogsaa anfører fra Øresund, findes 224 | G. 0. Sars: ikke sjeldent ved Drgbak, 50—70 F. og derover. Den naar ogsaa her en betydelig Størrelse, nemlig 12° Længde, men kun 1 Brede. Kroppen, som bestaar af 3—400 Segmen- ter, er lys græsgrønlig med intensiv mørk græsgrønne Si- devedhæng, (Fodknuderne og deres bladdannede Vedhæng). Den ustrækkelige Snabel eller Krængemund stemmer fuld- kommen overens med Ørsteds Beskrivelse og Afbildning, (Grønlands Annulata dorsibranchiata Tab. 2 Fig. 21). Dens forreste Del har paa Enden en Krands af 17 Papiller, og dens bagerste Del 6 Længderækker af Papiller paa hver Side. Da ganske hele Exemplarer sjeldent erholdes (de fleste mangle en større eller mindre Del af Bagkroppen), har Ørsted heller intet om den bageste Ende. Hos et af de indsamlede Exemplarer, det eneste som var fuldstæn- digt, befandtes den at være forsynet med 4 tynde, cylindriske, tilspidsede Analtraade af Længde som de 5—6 sidste Seg- menter tilsammen. Det levende Dyr afsondrer og ligesom omhyller sig med en betydelig Masse af vandklar, seig og fastklæbende Slim, som vanskeligt bortfjernes. 29. Eulalia viridis (Müller). ' Ikke sjelden ved Drøbak, Laurkullen o. fl. Steder, 10—50 F. 30. Notophyllum foliosum (M. Sars). Phyllodoce foliosa, M. Sars, Beskr. og lagtt. over Dyr ved den Bergenske Kyst pg. 60, Tab. 9, fig. 26. Notophyllum polynoides, Ørsted, Fortegnelse over Dyr samlede ved Drøbak I. c. pg. 409. 2 Exemplarer ved Drøbak, hvor ogsaa Ørsted fandt den, 50—60 F. Det ene, som var fuldstændigt, bestaar af 88 Segmenter. Hovedlappen er liden, hjertedannet d. e. Christianiafjordens Fauna. 225 bagtil bredere, fortil efterhaanden noget smalere, lidt læn- gere end bred, den bageste Rand, afskaaren eller meget svagt indhulet, den forreste Rand tilrundet. Paa Midtlinien i den bageste Trediedel af Hovedlappens Længde sidder den midterste Tentakel, som er cylindrisk, efterhaanden afsmalende imod den tilspidsede Ende, og noget længere end Hovedlappen. De 4 øvrige Tentakler sidde 2 paa hver Side, den ene ved den forreste Ende, den anden nærmere Midten af Hovedlappens Længde, den forreste er lidt kor- tere, den bageste omtrent saa lang som Hovedlappens Brede; alle 4 ere cylindrisk-koniske, omtrent lige tykke som den midterste, og tilspidsede i Enden. To temmelig store, runde, sorte Øine sidde et til hver Side ganske nær ved Hovedlappens Siderand lidt foran den midterste Tentakel og lige overfor eller indenfor Basis af det forreste Par Tentakeltraade. Disse, 2 Par paa hver Side, sidde det ene paa iste, det andet paa 2det Segment. Siderne af disse 2 Segmenter, især det lste, bøie sig noget fortil om Ho- vedlappens Sider, saa at Tentakeitraadene ved første Øie- kast synes at staa paa disse. Det forreste Par Tentakel- traade ere omtrent halvt saa lange som de bageste, hvilke ere saa lange som de forreste 9—10 Segmenter tilsammen- tagne. Fodknuderne med deres bladdannede Vedhæng be- skrives af Ørsted fuldkommen rigtigt De dorsale Blade (bladdannede Rygtraade) ere saa store, at de, naar de lægge sig op mod Ryggen, naa til dennes Midtlinie og saa- ledes ganske dække den. Under Dyrets Krybning ere de sedvanlig oprette og derved efterlades et smalt negent Rum langs efter Ryggens Midte. — Dyret varierer meget i Farven, som paa Kroppen er graa eller brun, sjelden ly- segul, glindsende og spillende i Regnbuens Farver; de øver- ste bladdannede Vedhæng ere brune, lys rødbrune, brun- 226 | G. ©. Sars. gule, straa — eller graagule, de nederste ensfarvede, de første paa deres øverste Flade henimod den udadvendte Rand og langs ad denne besatte med talrige, meget smaa, uregelmæssigt stillede hvide Prikker, mellem hvilke iis ogsaa findes smaa See Pletter. 31. Eteone fucata, M. Sars, nov. sp. (Tabs iX Vi. fig, 1598). Corpus lineare, utringve attenuatum, subdepressum, segmentis ultra 200, duplo vel triplo (primis. ultimisqve 3—4 plo) latioribus qvam longioribus. Lobus cephalicus albreviato-conicus, antice truncatus, biannulus, oculis 2 posticis; tentaculorum alterum par sub paululumqve post alterum positum. Cirri tentaculares utrinqve 2, segmento buccali nudo affixi, inferior superiore fere !/, longior, seg- menta 2—4 seqventia juncta longitudine æqvans. Appendix foliacea pedum superior (cirrus dorsalis) magna, qvartam ad tertiam latitudinis corporis partem longitudine æqvans, obliqve cordata, extrorsum porrecta a tuberculo setigero parum remota; appendix foliacea inferior (cirrus ventralis) superiore minor, elliptica, partim tuberculo setigero ad- nata eoqve perparum longior. Sete, fasciculum eomponen- tes, composite, spinosæ, leves. Cirri 2 anales elongati, conico-acuminati, segmenta 4—5 posteriora juncta lon- gitudine æqvantes. — Color flavido — albus, segmenta an- terioris fere tertie corporis partis maculis notata 5 subro- tundis aut transverse ovatis janthinis, qvarum 3 in dorso I in utroqve appendice superiore. — Longit. 100 mm, latit, sine appendicibus.2 mm, cum iis 3!/, mm. | Habitat in freto Drøbachiensi, prof. 60 orgyar. Kroppen er noget nedtrykt, hvælvet paa Ryggen, mere affladet paa Bugen (se Fig. 5), langs hvis Midte der i hele Christianiafjordens Fauna. 227 Kroppens Længde løber en smal Fure. Den er henved 4" eller 100 Mm. lang, uden de laterale Vedhæng 2 Mm. og med disse 3'/, Mm. bred, men afsmalnes efterhaanden endel imod begge Ender, mest imod den bageste, og er sammensat af over 200 Segmenter. Hovedlappen (Fig. 1) er kort-konisk, bagtil bredere end lang, den forreste Rand afstumpet og omtrent halvt saa bred som den bageste. Den er ved en Tværfure delt i 2 Ringe, af hvilke den forreste, som er meget kort, bæ- rer paa hver Side 2 smaa Tentakler, den ene (a) paa det for- reste Hjørne, den anden (b) under og ganske lidt bag hin; begge Tentakler ere konisk tilspidsede og næsten lige lange elle den underste ubetydeligt lengere end den øverste. Paa den bageste Ring, der næsten er dobbelt saa lang som den forreste, sidde nær ved dens bageste Rand 2 sorte Øienpunkter. Mundsegmentet er ikke fuldt saa langt som den bageste Ring af Hovedlappen, noget bredere end denne, og henved 3 Gange saa bredt som langt; paa dets Bug- side sees (Fig. 2) Munden (e) i Form af en bred, efter Læng- den foldet Tværspalte, og paa Ryggen bærer det paa hver Side 2 tilspidsede Tentakeltraade (cirri tentaculares), den ene lige under den anden, af hvilke den øverste (Fig. 1,c) er kortere og tyndere, den nederste (d) omtrent '/, længere end hin eller saa lang som de 3—4 følgende Segmenter tilsammen. Samt- lige de følgende Segmenter, med Undtagelse af det sidste, bære paa hver Side en Fodknude og ere (se Fig. 3) korte og brede, de første 3—4 Gange bredere end lange, hvor- efter de tiltage noget i Længde, indtil 2—3 Gange bredere end lange, og nær ved den bageste Ende blive de igjen kortere. | Fodknuderne ere (Fig. 5,c) noget nær cylindriske, 228 | G. O. Sars. lidt sammentrykte forfra bagtil,-og forsynede med et vifte- formig udbredt Knippe af 12—16 fine Børster, der hen- høre til de saaakaldte sammensatte og navnlig de tornede Børster (setæ spinosæ), idet (se Fig. 6) deres paa et langt eylindriskt Skaft indleddede Endedel er tilspidset og i den indre Kant forsynet med overordentlig smaa, kun ved de stærkeste Forstørrelser synlige, fine Saugtænder. Tæt oven- for Fodknuden sidder (se Fig. 5) det øvre bladdannede Vedbæng (a) (Rygtraaden), som udspringer med en bred Basis fra selve Kroppens Rygflade (uden at sidde paa en Knude eller Roddel som hos Phyllodoce); det er skjæv- hjerteformigt og overrager med sin stumpt tilspidsede Ende noget Enden af Fodknuden. Nedenunder denne sidste og med 'sin øvre Del forvoxen med dens bageste Side sidder det nedre Vedhæng (b), som egentlig er Bugtraaden, der . har antaget en lignende bladagtig Form som den øvre, der er den forvandlede Rygtraad; den er noget kortere og kun halvt saa bred eller høi som den øvre, mere langstrakt eller elliptisk og overrager noget, skjøndt ikke meget Fod- knudens Ende. Begge Vedhæng, der i sit Indre vise tal- rige forgrenede Blodkar, ere stillede vertikalt og i Tværret- ning eller ud fra Kroppen, og Længden af det øvre udgjør omtrent !/ af Kroppens Brede med Undtagelse af de for- reste og bageste Segmenter, hvor det efterhaanden bli- ver mindre. Analsegmentet (se Fig. 4) er meget lidet og forsynet med 2 tilspidsede Analtraade (a) af Længde som de 4—5 sidste Segmenter tilsammen. Farven var hos de undersøgte Exemplarer, gulhvid og i omtrent den forreste Trediedel af Kroppens Længde plettet med brunviolet. Der er nemlig (se Fig. 1 og 2) paa hvert Segment i denne Kropsdel 5 i Tværretning stil- Christianiafjordens Fauna. 229 lede rundagtige eller paatværs ovale, svagt omskrevne, brunviolette Pletter, 1 paa Midten og 2 paa Siderne af Ryggen, samt 1 paa den forreste Flade af hvert af de øvre Vedhæng; paa det 1ste børstebærende Segment (Kroppens 2det) findes dog kun en eneste saadan Plet, den midterste dorsale (se Fig. 1). Nærværende Art, der forekommer sjelden ved Drøbak paa 60 Favnes, har i Henseende til Hovedlappen nogen Lighed med Eteone Sarsii, Ørsted, (Annul. dan. pg. 29 Fig. 77), som dog, efter Ørsteds Beskrivelse, er af ringere Størrelse og forholdsvis bredere (1" lang, 1‘ bred), med kun 100 Segmenter, af graagul Farve uden Pletter, Ten- | takeltraadene af lige Længde (som de 2 følgende Segmen- ter) og Analtraadene næsten kugledannede. I det øvre Vedhængs Form ligner den derimod mere E. cylindrica, Ørsted, (Grønl. Annul. dorsibr. pg. 34, Fig. 47), hvilken | Art dog afviger fra vor derved, at dette øvre Vedhæng er skilt fra Fodknuden ved et længere Mellemrum, ved Krop- pens ,fuldkommen cylindriske Form*, meget kortere Ten- | takeltraade etc. 39. Ophiodromus vittatus, M. Sars. (Christ: Vid. Selsk. Forh. 1861, pg. 87). Denne smukke af min Fader opdagede Annelide fore- kommer ikke sjelden i det iudre af Christianiafjorden (f. Ex. udenfor Ladegaardsgen) paa 10—20 F. D., sjeldnere i den ydre Del af Fjorden, ved Aasgaardstrand, 20-—30 F. og ved Vallø, 50—100 F, Ved vor Vestkyst er den paa visse Steder meget almindelig, især ved Aalesund, hvor jeg har fundet den i stor Mængde paa 20—30 Favnes dyndet Bund. ‘Den gaar nordlig til Lofoten, hvor jeg endnu har truffet den ikke saa ganske sjelden paa ringere Dyb. 230 n G. O. Sars. 38. ‘Castalia punctata (Müller). Temmelig almindelig overalt i Fjorden fra 1-50 Favnes Dyb. 34. Syllis armillaris (Müller). _ Almindelig paa Sten og Skjælbund, 10—50 F., ved Drøbak, Bollærene etc. 35. Glycera alba (Müller). Almindelig paa mange Steder f. Ex. Bollærene, 8—10 F., Drøbak, 20—50 F., etc. 36. Glycera Goésii, Malmgren. Denne ved sin blegt rødlige Farve fra foregaaende let kjendelige Art, der ogsaa forekommer ved vor Vestkyst (Bergen-Christiansund), er ikke sjelden ved Bollærene, 10— 30 F., og ved Drøbak, 30—60 F. | 37. Gontada norvegica, Ørsted. Et Par Exemplarer, det ene 4" langt, af denne Art fandtes ved Drøbak, 50—60 F., hvor Ørsted først iagttog den. Den forekommer ogsaa ved vor Vestkyst nordlig til Lofoten. 38. Goniada maculata, Ørsted. Af denne langs vor hele Kyst til Vadsø forekommende Art fandtes 2 Exemplarer ved Bollærene, 8--10 F. og 1 Exemplar ved Drøbak, 40—50 F. Hovedet har efter Ør- sted utydelige Ringe; hos vore norske Exemplarer ere de derimod ganske distincte, vel adskilte ved Ringfurer, og i Antal 9, den bageste lang (omtrent som de 3 følgende til- sammen), de øvrige meget korte. De paa hver Side af den udkrængede Snabel sig befindende vinkelbeiede Tæn- Christianiafjordens Fauna. 231 ders Antal er noget varierende, fra 6—9, hyppigst dog 8. Den forreste Afdeling af Kroppen hos et Exemplar bestod af 45—46 Segmenter (Ørsted angiver 40). 39. Hone Nordmanni, Malmgren. Af denne hidtil kun fra Bohuslän kjendte Form fand- tes et Exemplar paa Teigemedet ved Drøbak, 25 F. 40. Aricia Cuvierti, Audouin & Edwards. (Tab, XVIII, fig. 17—23). Annales des Sciences naturalles 1833, Vol. 19, pg. 397, Tab. 15 Fig. 5--13 Corpus vermiforme antice posticeqve angustatum, seg- mentis brevissimis, sectionis anterioris depressis, posterioris supra planis, subtus maxime fornicatis. Lobus cephalicus conico-acuminatus, tentaculis oculisve nullis. Tubercula setigera sectionis anterioris superiora dorsalia, inter bran- chiam et marginem lateralem dorsi posita, labio lanceolato (raro bicuspide) branchia breviore, setis numerosis capil- laribus annulosis; inferiora lateralia longe decurrentia, labio eristæformi crenulato seu serie papillarum conicarum 12— 16, in segmentis posterioribus ventrem versus continuata, marginato, setis similibus paucioribus simulcum setis multo fortioribus et numerosioribus triseriatis, apice paulo in- flexo obtuso, non prominentibus (vix basin papillarum at- tingentibus. Tubercula setigera sectionis posterioris dor- salia, parva, solummodo setis capillaribus obsolete serrulatis (setis fortioribus nullis), interiora labio magno lanceolato, exteriora conica labio parum prominente, cirro intermedio filiformi, cirro inferiore conico brevissimo. Branchiæ lan- ceolatæ, sectionis anterioris breviores (labium non multo superantes) lineæqve dorsi mediæ approximate, sectionis posterioris longiores (dimidiam dorsi latitudinem fere æqvan- 232 | | G. 0. Sars. tes) et remotiores, in segmentis qvinqve anterioribus de- sideratæ. Mutatio tuberculorum setigerorum in segmento 22/33. Color fulvus, macula fusca in medio dorso segmento- rum branchias gerentium. Habitat rara ad Bollærene sinus Christianiensis adqve Bergen, prof. 20—60. orgyar. Ovenstaaende Diagnose er meddelt for Deis at adskille denne allerede længst bekjendte, men for vor Fauna nye og hidtil ikke tilstrekkeligt characteriserede Art fra den folgende. Allerede for mange Aar siden blev den af min Fader funden ved Bergen (Manger) og nuigjen i Chri- stianiafjorden ved Bollærene, 20—60 F. Det største af de erholdte Exemplarer, hvilke alle manglede en større eller mindre Del af Bagkroppen, har enLængde af 40 Mm, hvoraf Kroppens første Afdeling ud- gjør 15 Mm, og dets største Brede er 6 Mm. Det bestaar af 25 Segmenter og er saaledes, ligesom de øvrige, langt- fra at være fuldstændigt. Det af Audouin og Edwards be- skrevne Exemplar, som ogsaa manglede den bageste Ende var betydelig større, nemlig henved 8" langt, og bestod af over 200 Segmenter. Kroppen er (se Fig. 17) ormformig, i dens forreste . Del nedtrykt, noget mere paa Ryggen end paa Bugen (se Fig. 20), den forreste Ende tilspidset, i dens bageste Del flad paa Ryggen og stærkt hvælvet paa Bugen (se Fig. 21) Segmenterne ere meget korte. Hovedlappen (se Fig. 17) er meget smalere end de følgende Segmenter, konisk tilspidset, uden Tentakler el- ler Øine. à Den forreste Afdeling af Kroppen (Forkroppen — Tho- racalregionen) bestaar (se Fig. 17) af det nøgne Mundseg- ment, paa hvis ventrale Side Munden er beliggende, af Christianiafjordens Fauna. 233 hvilken undertiden strækkes frem en overmaade kort, rund- agtig, rundtom uregelmæssig foldet Snabel af Segmentets Brede, samt af 21 Segmenter, der bære paa hver Side 2 lidet fremragende, med Børster forsynede Fodknuder. Den øvre Fodknude (Fig. 20, a) er næsten slet ikke fremragende, og sidder paa Ryggen omtrent midt imellem Gjellen og den øvre Ende af den nedre Fodknude: den er forsynet med et lancetdannet (sjelden med 2 Spidser endende) Læbeblad, som næsten er saa langt som Gjellen, naar denne først optræder (hvilket sker paa 6te Segment), men overgaaes paa de følgende Segmenter alt mere og mere af Gjellen i Længde. Børsterne i denne Fodknude hvilke danne et vifteformigt udbredt Knippe, ere talrige, meget fine, haarformige og ringede, skjøndt Audouin og Edwards, som vel ikke have betragtet dem under en tilstrækkelig stærk Forstorrelse, paastaa det modsatte (1. c. pg. 399); Ringene vise sig egentlig (se Fig. 23) at ligge indenfor den ydre glatte Overflade af Børsten og staa ofte noget paa skraat ligesom om de dannede en Skrue. Den nedre Fodknude (ibid., b) er mere fremra- gende, dog temmelig lav, men overordentlig bred, (paa de 3—4 forreste Segmenter er den dog mindre bred, ligesom den ogsaa paa de 4—5 bageste efterhaanden bliver noget smalere), idet den indtager Segmentets hele Side, og dens bag Børsterne siddende Læbeblad, der er ligesaa bredt, er crenuleret eller kamformigt derved, at dets frie Rand er besat med en Rad af 12 —16 konisk-tilspidsede Papiller, hvis Antal efterhaanden aftage paa de forreste og bageste Segmenter. Børsterne ere ganske som i den øvre Fodknude, fine og ringede, men noget kortere, og langt færre i Antal end hos den følgende Art (A. norvegica). Men foruden disse findes her talrige meget stærke Børster af et andet Nyt Mag. f. Naturv. XIX. 3. 4. 16 234 sr Br Slags, hvilke danne 3 med hinanden alternerende tætte Rader (se Fig. 18 & 19); i hver af de 2 forreste Rader | taltes omtrent 30, ferre i den bageste, som rekker mindre langt ned end hine. Disse Børster (Fig. 22), der danne et regelmæssigt vertikalt Bælte, ere honningule, glindsende, . temmelig tykke (dog mindre stærke end hos den følgende Art), næsten lige eller med Tilbøielighed til en meget svag Sformig Bøining, og med smalere, ganske lidt krogformig bøiet, but Ende. De ere ikke fremragende udover Fod- knuden, idet de med deres Sids neppe naa hentil Basis af dennes Papiller (se Fig. 20). Audouin og Edwards bemærke, at , Fødderne, der have Bugfinnen kamformig, ophøre efter det 22de Segment, men de nedenunder beliggende Fryndser (les especes de franges situées au-dessous) vedblive lidt længere*". Hermed hæn- ger det nu saaledes sammen: Paa det 18de eller 19de (d. e. 17de eller 18de børstebærende) Segment begynder der (se Fig. 17) at vise sig nogle (2—3) Papiller, der gan- ske ligne dem, som besætte den frie Rand af Læbebladet, ved dettes nedre Ende; paa de 6—8 følgende Segmenter strække de sig som en umidddelbar Fortsættelse af Læbe- | bladets. Papiller i et Antal af 12—29, hvilke danne en con- tinuerlig Rad, nedad paa Bugen indtil ikke meget langt fra dennes Midtlinie (se Fig. 19); paa de derefter følgende 3—4 Segmenter aftager deres Antal hurtigt (paa det sidste af disse Segmenter bemærkedes kun 1) og strække sig følgelig ikke langt ned. De forefindes saaledes kun paa de 5 sidste Segmenter af Forkroppen og de 6--7 første Segmenter af Bagkroppen. í | Den bageste Afdeling af Kroppen (Bagkroppen eller Abdominalregionen) begynder med det 23de (22de — børstebærende) Segment, Fodknudernes Vexel altsaa ved Christianiafjordens Fauna. 235 22/,, Segment. Dens Vedhæng ere (se Fig. 21) temmelig afvigende fra Forkroppens. Begge Fodknuder ere rykkede op paa Randen, som dannes ved den affladede Rygs Sam- menstod med den convexe Sideflade, den øvre (a) et Stykke indenfor eller omtrent midt imellem hin og Gjellen. Den øvre Fodknude (a), som er vortedannet og har et vifteformigt Knippe af fine Haarbørster, færre i An- tal end paa Forkroppen, utydeligt ringede paa den ene Side og saaledes hellere noget saugtaggede, er forsynet med et temmelig stort lancetdannet Læbeblad, der er lidt mere end halvt saa langt som den længere indenfor sid- dende Gjelle. Den nedre Fodknude (b) er forlænget, cylindrisk-konisk, har kun faa (5—6) fine Haarbørster af samme Beskaffenhed som i den øvre, men ingen af de stærke, i Enden bøiede Børster, der findes i den forreste Kropre- gion, og er forsynet med et kort (omtrent !/, af det øvre Læbeblads Længde), bredt-lancetdannet Læbeblad, som med dets ene Siderand, med Undtagelse af Endedelen, er for- voxet med den ydre Side af Fodknuden, hvilken det neppe overrager. Mellem den øvre og nedre Fodknude, dog nær- mere ved den sidste, sidder en syldannet Cirrus (c), som er noget kortere end det øvre Læbeblad; i et eneste Til- fælde var den kløvet i Enden eller tospidset. Denne in- termediære Traad optræder allerede i den bageste Del af Forkroppen, nemlig paa det 15de eller 16de Segment. Tæt under den nedre Fodknude er der endelig en meget kort konisk Bugtraad. Gjellerne (,,Rygtraadene“), 1 Par paa hvert Segment, ere (Fig. 20, 21 br.) lancetdannede, noget sammentrykte forfra bagtil, og imod Enden stærkt tilspidsede. De op- træde først paa det 6te (Ste børstebærende) Segment, hvor de ere korte (ikke betydeligt længere end det øvre Læbe- 16* 236 G. 0. Sars. blad) og staa nær ved Ryggens Midtlinie, men blive paa de følgende Segmenter snart længere og vige mere ud fra hinanden, især 1 Kroppens bageste Afdeling (se Fig. 21), hvor de næsten ere dobbelt saa lange som hint Læbeblad eller omtrent som Ryggens halve Brede. | Af et Exemplar fandtes kun den bageste Del af Kain: pen, som her viste sig efterhaanden afsmalnende imod Analsegmentet, hvilket er nøgent, cylindriskt, omtrent saa langt som de 3 foregaaende Segmenter tilsammentagne, med terminalt eirkelrundt Gatbor, uden Analtraade. Dyrets Farve er lys gulrød med en mørkebrun Plet (som egentlig bestaar af 3 tæt ved Siden af hinanden siddende Smaapletter, af hvilke den midterste er størst) midt paa Ryggen af hvert gjelleberende Segment. 4, Aricia norvegica M. Sars, n, sp. (Tab, X VI ho 28%) Forma et color corporis, lobus cephalicus et branchiæ velut. in A. Cuvierii. Tubercula setigera sectionis anterio- ris.superiora in marginibus dorsi lateralibus posita, labio subtrapezoideo apice latiore oblige truncato ‘bicuspide (raro tricuspide), setis numerosis capillaribus annulosis; tubercula setigera inferiora lateralia, minus longe qvam in A. Cuvierii decurrentia, labio cristeformi crenulato seu serie papillarum conicarum 8-—12 inferne non continuata marginato, setis capillaribus numerosis simul cum setis fortioribus 7—8 seriem simplicem componentibus, rectis, subhastatis, longe prominentibus. Mutatio tuberculorum se- tigerorum in segmento !?/, vel !9/.. Tubercula sétigera sectionis posterioris velut in A. Cuvieri, sed cirro inter- medio nullo. Habitat ad Bollærene et Drøbak passim prof. 5—60 Christianiafjordens Fauna. 237 org. copiose autem prof. 100—120 orgyar. nec non ad insulas Lofotenses, prof. 90— 100 orgyar. | Heller ikke af denne nye Art har det lykkets at faa eonservere hele Exemplarer. Alle mangle et større eller mindre Stykke af Kroppens bageste Del. Det storste havde en Længde af 80 Mm, men gik under Behandlingen itu, saa at det ikke nøiagtigt kunde udmaales; et andet er 60 Mm, 5—6 Mm bredt og bestaar af 67 Segmenter. Kroppens Form er (se Fig. 1) som hos forrige Art, dens Segmenter vel adskilte ved Tværfurer og ligeledes meget korte (4—6 Gange bredere end lange), i Forkrop- pen nedtrykte, i Bagkroppen flade paa Ryggen og stærkt hvælvede paa Bugen. Hovedlappen (Fig. 2, 3, a) er liden, smal-konisk, læn- gere end bred, med tilrundet Ende og uden Tentakler eller Bine. Forkroppen bestaar af 15 eller 16: Segmenter, af hvilke det 1ste, Mundsegmentet, er nøgent, de øvrige for- synede med Barsteknipper. Mundsegmentet er (se Fig. 2) omtrent saa langt som Hovedlappen, men mere end dobbelt saa bredt eller tykt; af den paa dets Bugside beliggende Mund (se Fig. 3) kommer undertiden den meget korte, men brede (omtrent som selve Segmentet), rundagtige Snabel (b) med uregelmæssig foldet Rand frem. De følgende Segmenter tiltage efterhaanden i Brede indtil det 8de eller 9de og beholde samme Brede paa hele den øvrige tilstedeværende Del. Den øvre Fodknude (Fig. 4, a) sidder ikke saa langt ind paa Ryggen, som hos A. Cuvierii, men paa Randen, hvor Ryggen gaar over i Sidefladerne; den er liden, vorte- dannet, og bag Børsteknippet forsynet med et Læbeblad af noget nær trapezoidisk Form, hvis skraat afskaarne 238 .. G. ©. Sars. bredere Ende er besat med 2, sjeldent 3 (se Fig. 5, a) sylformig tilspidsede Flige. Dette Læbeblad er omtrent af lige Længde med Gjellen, naar denne først optræder, nem- lig paa det 6te Segment, men overgaaes snart af Gjellen i Størrelse paa de følgende Segmenter. Børsterne (Fig. 8, a) ere talrige, vifteformig udbredte, meget fine, lige, haarfor- mige og, ligesom hos forrige Art, ringede i den større Del af deres Længde (se Fig. 8, b), hvilke Ringe ogsaa her egentlig ligge indenfor Børstens ydre glatte Overflade og hyppig staa noget paaskraat ligesom om de dannede en Skrue. Af disse Børster ere 6—7 tætsammen staaende betydeligt tykkere end de øvrige, men forresten af samme Beskaffenhed. Den nedre Fodknude (Fig. 4 & 5, b) sidder tæt under den øvre paa Segmentets Sideflade og er, ligesom hos forrige Art, lav og bred (noget smalere paa de for- reste Segmenter), men strækker sig dog mindre langt ned paa Bugsiden. Læbebladet er ogsaa lignende, men ligele- des mindre bredt og dets frie Rand besat med en Rad af 8—12 (paa de forreste Segmenter efterhaanden færre) ko- nisk-tilspidsede Papiller. Haarbørsterne ere talrige (langt flere end hos A. Cuvierii) og af samme Beskaffenhed som i den øvre Fodknude, kun lidt kortere og tyndere, og mel- lem dem er en enkelt Rad af 7—8 mørk brungule meget stærkere Børster, af hvilke de øverste ere større og hyppig meget langt fremragende, de nedre efterhaanden kortere. Disse Børster (Fig. 8, c, d) have en fra samme hos A. Cuvierii meget forskjellig Form, idet de ere aldeles lige, nær ved Enden noget udvidede og derefter tilspidsede, saa at de ligne et Spyd. Læbebladets Papiller fort- sætte sig ikke, saaledes som hos A. Cuvierii, nedad paa Bugen. Christianiafjordens Fauna. 239 Bagkroppen begynder med det 16de eller (hos an- dre Individer) 17de Segment, Fodknudernes Vexel altsaa ved !/, eller '%/,, Segment. | Den øvre Fodknude (Fig. 7, a) er her vorteformig, indsluttende 30—40 fine Haarbørster (blandt hvilke 4—5 meget tykkere end de øvrige), der ere utydeligt ringede eller rettere saugtaggede paa den ene Side, og forsynet med et lancetdannet Læbeblad af Gjellens halve Længde, eller lidt mere. Den nedre Fodknude (ibid., b) er forlænget, cyliu- drisk-konisk, med omtrent 10 Haarbørster (blandt hvilke 1 meget tykkere end de øvrige) af samme Beskaffenhed som i den øvre, og forsynet med et kort, bred-lancetdannet Læ- beblad (omtrent '/, af det øvre Læbeblads Længde), hvis ydre frie Del neppe overrager Fodknuden. Ved dennes Basis sidder paa den ydre Side-en meget kort konisk- tilspidset Bugtraad. Derer ingen intermediær Cirrus, og det er egentlig blot Mangelen af denne, som adskiller Bagkroppens Segmenter af nærværende Art fra A. Cuvierii, med hvilken de forøvrigt ganske stemme overens. Gjellerne ere undertiden (se Fig. 6), men ikke altid, nær ved deres Ende besatte med 1—3 smaa tilspidsede Flige, men forholde sig iøvrigt i alle Henseender som hos A. Cuvierii og optræde ligeledes*først paa det 6te Seg- ment. Dyrets Farve er rødgul, lys gulrød eller kjødfarvet, undertiden rødlig gulgraa, med en paa Spiritusexemplarer fremkommende mørkebrun Plet (som egentlig bestaar af 3 tæt sammen ved Siden af hinanden siddende Smaapletter, den midterste større og mere langagtig, Sidepletterne lidt min- dre og mere runde) midt paa Ryggen af hvert gjellebæ- rende Segment; Gjellerne ere lysegule med et deres Axe 240 G. 0. Sars: - j indtagende. blodrgdt, gjennem Huden skinnende Blodkar.: Hos et af Exemplarerne bemærkedés i den midterste Del af Kroppen i dennes Hule talrige, forholdsvis meget store kugledannede, opakblommegule Æg. | Denne Art findes enkeltvis ved Bollærene og paa Storemedet ved Drøbak, 50—60 F., men ret hyppigt paa Rødtangdybet, 100—120 F.; den forekommer ogsaa ikke saa ganske sjelden ved Lofoten paa 90—100 F. D. 49. Scoloplos armiger (Miller). Denne Form, der er almindelig paa flere Steder i Chri- stianiafjorden f. Ex. ved Laurkullen, Aasgaardstrand, Drø- bak etc. 20—50 F., stemmer i alt væsentlig saa ngie over- ens med de 2 i det foregaaende beskrevne Arter af Slægten Aricia, at det kunde være Spørgsmaal, om den ikke maaske rettest burde gaa ind under samme Slægt som disse og altsaa hede Aricia armigera, især da enkelte af de af Ør- sted fremhævede Forskjelligheder dels bero paa et mindre nøie Kjendskab til hvorledes Forholdet er hos Aricia, dels ere af mindre Vægt som Slægtscharacterer. Hvad saaledes Ørsted anfører om Kroppens Form, „at den hos Aricia er trind fortil og fladtrykt bagtil, medens det omvendte finder Sted hos Scoloplos* er som man vil have seet urig- tigt for Sl. Aricias Vedkommende; thi den forholder sig her fuldkommen ligedan som hos Scoloplos: den forreste Del af Kroppen er fladtrykt især paa Ryggen, den bageste er, halveylindrisk eller flad paa Ryggen og stærkt hvælvet paa Bugen. Formen af Finnerne eller Fodknuderne med deres Vedhæng er heller ikke saa forskjellig som Ørsted synes at have troet: den ventrale er paa Forkroppen af Aricia kun bredere og forsynet med et mere crenuleret eller kamdannet Læbeblad end hos Scoloplos. Denne skal Christianiafjordens Fauna. 241 endelig adskille sig fra Aricia ved Mangelen af Cirrer („eirri nulli^). Hos begge er imidlertid Rygtraaden stærkt udviklet eller forvandlet til en Gjelle; Bugtraaden er ogsaa, idetmindste hos de 2 ovenanførte Arter Aricia, rudimentær, og hos den ene af dem er en intermediær Traad tilstede, som fattes hos den anden. Hos Scoloplos armiger bemærkes undertiden en Ud- krængning af Munden, som ikke tidligere er omtalt. Denne Krængemund eller Snabel er meget kort, men kan udvides til en membranøs Skive, som er større end Kroppens brede, og hvis Rand er forlænget til temmelig store trinde aflange eller tyk-fingerformige, bøielige Lappe, hvorved den faar en stjerne- eller blomsterbladdannet Form. Disse Lappe ere contractile og som det synes meget foranderlige. Hos et Exemplar var deres Antal 9, af hvilket de 8 vare 2 og 2 ligesom parrede, idet de vare adskilte fra hinanden ved mindre dybe Indsnit, den 9de enkelt. Alle vare omtrent lige store, den nærmest ved den uparrede dog noget min- dre. Hos et andet Exemplar var der 10 Lappe af temme- lig ulige Størrelse, hvilke heller ikke dannede nogen regel- mæssig Kreds; hos et tredie Exemplar endelig havde Sna- belen, som ikke var saa bred som Kroppen og derfor ikke synes at have været fuldt udstrakt, ingen egentlige Lappe, men Skivens Rand var foldet i mange ind- og udgaaende dybe, tæt til hinanden liggende, uregelmæssige Folder. En den her beskrevne meget lignende Snabel. kun med sma- lere fingerformige Lappe, har Clapárede (Glanures |zooto- miques parmi les Annelides pg. 43) iagttaget hos Slægten Theodisca Fr. Müller, ligesom Schmarda tidligere (Neue wirbellose Thiere, Heft. 2, pg. 61) hos sin Slægt Antho- stoma havde fundet en ligeledes lignende, men med delte eller grenede Lappe besat Snabel. Endnu senere har Cla- 242 G. O. Sars. paréde beskrevet en lignende Snabel hos Aricia foetida Cl. (Annelides de Naples Tab. 22 fig. 2 A) og hos Theodisca liriostoma Cl. (ibid. Tab. 24 fig. 3), hvis Snabel han ligner med „en Blomst med meget delt Krone“ (corolle). | 43. Ammotrypane awlogaster, H. Rathke. Syn: Ophelina acuminata. Ørsted, Conspectus Annul. dan. pg. 46. og Archiv für Naturgeschichte 1844 pag. 110, Tab. 3, Fig. 24—26. | At Ørsteds Ophelina acuminata er identisk med Rath- kers Ammotrypane aulogaster synes at være utvivlsomt, uagtet Orsted selv holder begge for specifisk forskjellige. Han har, siger han (pg. 414 1. c.) ved Drøbak fundet Rathkes A. aulogaster, ,som dog let adskilles fra Ophelina 'acumi- nata ved Mangelen af traadformige Vedhæng paa Enden af Halen og ved Mangelen af de to Gruber paa Siden af Ho- vedet; desuden er Hovedet ikke kugleformigt i Enden“. Traadene paa Randen af Analsegmentet kunne imidlertid, som af det folgende vil sees, snart vere tilstede, snart være rudimentære eller endog aldeles mangle; de to Gru- ber paa Siden af Hovedet fattes derimod aldrig og selv Rathke beskriver og afbilder dem kjendeligt nok; endelig er Hovedet ikke, som Rathke afbilder det, simpelt tilspidset, men, som Ørsted rigtigt angiver, i den yderste Ende for- tykket til en liden Kugle eller Oval. Til den af Rathke givne Beskrivelse vedføies her nogle nærmere Oplysninger: bl De to saakaldte ,Gruber* ligge helt bagtil paa Ho- vedet, en paa hver Side tæt foran det første dorsale Bør- steknippe; de vise meget hyppigt en stor, ud af Gruben stærkt fremragende, næsten halvkugleformig Knude, som igjen synes at bestaa af 2 Smaaknuder, den ene mindre Christianiafjordens Fauna. 243 foran og ovenover den anden større, hvilke synes at sidde paa en smalere Basis. Dette Organ („bouton cilié* Gla- parede), som kan strækkes frem udenfor og igjen trækkes tilbage ind i Gruben, er aabenbart et Sandseredskab, iden- tisk med de af Keferstein (Zeitschrift f. wissensch. Zoologie 1862 Vol. 12 pg. 106 Tab. 9 Fig. 20) hos Glycera capitata iagttagne „vorteformige Tentakler*. Lignende vorteformige - Tentakler findes ogsaa hos Ophelia limacina (Rathke) og Travisia oestroides (Rathke). Antallet af Kroppens Segmenter var hos mindre Indi- vider og af middels Størrelse 46, hos de største i Ram- fjorden ved Tromsø fundne, hvilke have en Længde at 75 Mm og en Brede af 3—4 Mm, taltes 51 - 52 børstebærende Segmenter, hvilke, med Undtagelse af det første og de 2 eller 3 foran Analsegmentet fremvoxende, alle bære Gjeller, hvis Antal saaledes er 43—48 Par. Efter Rathke mangle Gjellerne ogsaa paa 2det og 3die børstebærende Segment; men de maa udentvivl hos hans Exemplarer have været affaldne; thi de findes hos alle vore Exemplarer der. - Gjellerne have en cylindrisk indre Hule og ere contractile, idet de vise meget fine tætstaaende Muskelfibre efter Leng- den og temmelig stærke regelmæssige Ringmuskler. Børsterne danne paa hver Side af Segmenterne ? ad- skilte Knipper (som allerede bemærket af Ørsted, medens "Rathke kun angiver et eneste), hvilke sidde paa den øvre og nedre Side af Basis af en liden konisk tilspidset, noget krumt opad bøiet Fodknude, som ikke omtales af de nævnte Forskere. Alle Børster ere lige, i Enden noget bøiede, fine Haarbørster, af hvilke de i det øvre Knippe staaende, omtrent 12 i Tallet, næsten ere dobbelt saa lange som i det nedre, i hvilket der findes omtrent 10; af hvilke om- vendt af hvad Tilfældet er med det øvre Knippe de øverste AP G.- ©. Sars: ere de mindste, de nederste de største. Paa de 2—3 sidste Segmenter, foran Analsegmentet er der færre og kortere Børster. Analsegmentet, som omtrent er saa langt som de 5 foregaaende Segmenter tilsammentagne, har Form af et Skeblad med elliptisk Omrids, hvælvet paa Ryg- og indhulet paa Bugsiden, og viser regelmæssige parallele muskuløse Tværstriber. Dets Rand er besat med et forskjelligt Antal (8—17) korte Traade af ulige Størrelse, hvilke underti- den kunne være rudimentære eller endog ganske mangle, og ved dets Basis sidder nedenunder paa hver Side af Gatboret en meget større og tykkere Traad, der er halvt saa lang som selve Segmentet eller endnu noget længere. Disse 2 større Traade ere bevægelige og svare aabenbart til de saakaldte Analtraade hos andre Annelider, medens de før nævnte kun ere Hudforlængelser af Segmentets Rand. Hos 2 af de indsamlede Exemplarer fandtes foruden hine 2 endnu en tredie uparret, dybere eller ovenover dem sid- dende Traad af samme Størrelse. Af Munden, som er beliggende paa Bugsiden af første Segment, udstrækkes hyppig en Snabel, som af Rathke ikke bemærkedes, men af Ørsted, 1. c. Fig. 26, er, vistnok - noget utydelig, men dog kjendelig, afbildet. Den er ved Basis smal eller ligesom stilket og udvider sig derpaa til en temmelig stærkt fladtrykt Oval, hvis forreste Ende naar til Hovedets Spids eller endog overrager denne, og hvis Rande ere rundtaggede eller foldede; nedenunder har den langs ad Midten en dyb Fure, som leder hen til den ved dens Basis beliggende Mundaabning. Den mangler al Be- væbning af Maxiller eller Papiller og er af meget foran- derlig Form, idet dens Rand hos det levende Dyr mang- Christianiafjordens Fauna. 245 foldig bøies og bugtes, hvorved undertiden den af Ørsted afbildede uregelmæssige Form fremkommer. — Farven er paa Kroppen graahvid eller gulhvid og glind- sende, Gjellerne gule eller rødlige af det i deres Hule in- deholdte røde Blodkar, Snabelen blodrød; undertiden findes ogsaa en blodrød Plet ved Basis af Analsegmentet. Dyrets Bevægelse er en meget rask slangeagtig Snoen gjennem Vandet, omtrent som hos Naiderne. Denne Annelide forekommer langs vor hele Kyst fra Christianiafjorden, hvor den er ikke ualmindelig ved Bol- lærene, 8—10 F., og Drøbak, 50—120 F., lige til Vadsø, undertiden ogsaa nær ved Lavvandsmærket nedgravet i Sand eller Dynd. : 44. Eumenia crassa, Ørsted. Denne ved vor Vestkyst nordlig til Christiansund tem- melig sparsomt forekommende Annelide er meget almin- delig i Christianiafjorden, f. Ex. ved Bollærene. 8—10 F., ved Aasgaardstrand og Laurkullen, 20—30 F., ved Drøbak indtil 60 F. Paa disse Lokaliteter, ligesom ogsaa ved vor Vestkyst findes en Form, som man let kunde være fristet til at holde for en egen Art, men som ved den noiere Un- dersøgelse har vist sig alene at repræsentere en yngre Tilstand af E. crassa. Denne Form har et noget rin- gere Antal af Segmenter, nemlig 33—37, end den fuldvoxne, som har 39—40, og mangler ethvert Spor af Gjeller endog ved en temmelig betydelig Størrelse, idet den i denne Til- stand naar en Længde af 40 Mm og en Tykkelse af 6 Mm. (den fuldvoxne kan naa en Længde af 100—115 Mm). Paa de 4 Segmenter, der skulle bære Gjeller, bemærkes imid- lertid allerede strax, og netop paa de Punkter, hvorfra disse senere voxe frem, tæt under Huden en Slynge af et 246 s G. O. Sars. rødt Blodkar. Da denne Form i sin hele Bygning viser den fuldkomneste Overensstemmelse med E. crassa, maatte -en ngiere Forbindelse mellem disse to Former antages at finde Sted, og den ngiere Undersggelse af en Serie af Ex- emplarer i forskjellig Størrelse har ogsaa bragt for Lyset fuldstændige Overgange fra den ene til den anden. Hos et saadant gjelleløst Individ af den angivne Størrelse og med kun 33 Segmenter bemærkedes nemlig paa det Sted, hvor Gjellerne hos den fuldvoxne Form ere anbragte, en enkelt liden, neppe mere end Y, Mm lang, cylindrisk, i Enden tilspidset Traad paa 4de (3die børstebærende), 5te og 6te Segment; paa 3die Segment var der endny intet Spor af den. Hos et andet dndivid, ligeledes af samme Størrelse og med 34 Segmenter var der paa 5te Segment 2 lignende tætsammen staaende eller rettere en ved Roden tvedelt Traad; hos et tredie Exemplar med 35 Segmenter var denne Traad paa 5te og 6te Segment I eller 2 Gange tvedelt med Tegn til videre Deling, men endnu kun 7, Mm lang. Endelig hos et fjerde Individ, ligeledes af 40 Mm Længde og med 37 Segmenter bemærkedes ogsaa paa 3die Segment en saadan Traad: alle 4 Par Gjeller (paa 3die, 4de, 5te og 6te Segment) vare altsaa fremvoxne, skjøndt endnu temmelig smaa, og allerede mangfoldig dichotomisk forgrenede ligesom hos den udvoxne Form og, ganske som hos denne, mindst paa 3die og efterhaanden større paa de følgende Segmenter. Man ser heraf, at Gjellerne hos denne Annelide voxe frem først meget sent eller i en alle- rede temmelig fremrykket Alder. 45. Scalibregma inflatum, H. Rathke. = Obligobranchus roseus, M. Sars, Fauna littoralis Norvegia Heft. 1. pg. 91. Tab. 10. Fig. 20—27. Denne hidtil ikke søndenfor Bergen iagttagne Annelide Christianiafjordens Fauna. 247 forekommer temmelig hyppigt, men ismaa Exemplarer, ved Bollærene, 8—-10 F., dyndet Bund. 46. Arenicola marina (L.) Temmelig almindelig paa mange Steder j Fjorden ved Stranden. 47. Ephesia gracilis, H. Rathke. 1 Exemplar af denne ved vor hele Vestkyst idetmindste til Lofoten forekommende Form, tages ved Drøbak, 40 F. 48. Siphonostomum vaginiferum, H. Rathke. Denne hidtil ikke søndenfor Bergen iagttagne. Art fandtes ikke sjeldent ved Drøbak, 50—60 F. Den er nord- lig udbredt lige til Vadsø. Farven er mørk, uigjennem- sigtig sortgraa. Tentaklerne ere smukt røde d. e. med talrige carmosinrøde Tværstriber paa deres øvre convexe Flade, hvis Grund er gulhvid ligesom den nedre concave Flade. 49. Trophonia plumosa (Muller). Ikke sjelden paa mange Steder i Fjorden, f. Ex. ved Bollærene, 8—10 F., ved Drøbak, 20—60 F., etc. Den er udbredt langs vor hele Kyst ligetil Vadsø og anføres ogsaa af Malmgren fra Spitsbergen og Grønland. Paa de 3 første Segmenter bestaa begge Børsteknipper af lutter fine Haar- børster; men paa alle de følgende ere de ventrale Børster stærke, 3—5 i Tallet, dannende transversale Rader, og ere simple, ikke sammensatte; de have en svagt S-dannel Form med jevnt bøiet, krogdannet, tilspidset Ende, i hvis indre Hule der heller ikke findes Muskeltraade, hvilke først frem- komme i den nedre Del af Skaftet. | 248 G. 0. Sars. Qvatrefage's Pherusa obscura synes lidet forskjellig fra vor norske Art uden ved spædere Tentakler. 50. Trophonia glauca, Malmgren. Til denne af Malmeren efter Exemplarer fra Bohuslän opstillede Art hører rimeligvis en af og til ved Drøbak, Ellemedet, 40 F., og Indgangen til Hallandspollen, 25 FE. forekommende Form, som vel i de fleste Henseender (navn- hg de ved dybe Furer adskilte, omtrent lige brede som lange Segmenter i Kroppens bageste Del, de usædvanlig korte og faa — omtrent 3 — Haarbgrster i det øverste Knippe paa 1ste Segment, Hudpapillerne og Farven) stem- mer overens med Malmgrens Beskrivelse og Afbildning, men afviger i et vigtigt Punkt, nemlig de saakaldte „Mund- traade“. Malmgren siger om T. glauca: „Cirri sex ex ore exserti, duo inferiores (tentacula) filiformes elongati paul- - jum longiores et multo tenuiores qvam 4 superiores (bran- chie) eeqvales lati lineares crassi compressit. Det er muligt, at ikke alle Mundtraadene have været fremstrakte hos Malmgrens Exemplarer, hvilke han maaske heller ikke har iagttaget i levende Tilstand. Paa Enden af den ud- strakte, hos denne Art temmelig lange, korteylindriske Snabel eller Hovedet taltes nemlig i nogle Tilfælde 8, men i de fleste Tilfælde 10 Mundtraade. De 2 nederste af disse ere Tentaklerne, mellem hvilke Mundaabningen med dens vulstige, en- Vinkel dannende Læber ligger. De ere ligesom hos Slægtens øvrige Arter udmærkede ved sen langs ad Midten af deres ventrale Flade lebende bred Fure og ved deres betydeligere Længde fremfor de øvrige 6 eller 8 Traade eller de saakaldte Gjeller. Af disse sidste, der alle omtrent ere lige lange, ere de 4 øverste tykke (ligesaa tykke som Tentaklerne), liniedannede og Christianjafjordens Fauna. 249 fint tvaerstribede med but tilrundet Ende, de 4 nederste derimod tyndere, traadformige og mere tilspidsede i En- den. Faryen er overalt paa Kroppen lys perlegraa, under- tiden lys olivengrønlig, Tentaklerne lys gulagtige, Gjellerne græsgrønne. Det største af de indsamlede Exemplarer, som er 25 Mm langt, bestaar af 47 børstebærende Segmenter; hos et andet mindre fandtes 42, hos et tredie 37, hos to andre endnu mindre 32. Arten forekommer ogsaa ved vor Vest- kyst (Molde) samt ved Lofoten. 51. Trophonia flabellata, M. Sars, n. sp. (Tab. XVII. Fig. 1—12.) Corpus teres, postice sensim attenuatum, inter segmenta parumper aut fere prorsus non constrictum, segmentis cir- citer 30, duplo fere latioribus qvam longioribus. Cutis arenulis minutis cinereus papillisqve minimis conicis, ad fasciculos setarum, præcipue anteriorum segmentorum, elon- gatis subcylindricis, dense obsita. Sets superiores primi segmenti antrorsum porrecta, paucæ, modo 4—6, longis- simæ (segmenta priora 6—7 juncta seu qvintam ad sextam longitudinis corporis partem æqvantes), secundi segmenti circiter tertiam partem longitudinis illarum primi segmenti æqvantes, in ceteris segmentis superiores breviores et modo 3, inferiores in parte anteriore corporis solummodo 1 (raro 2) ilis. parum fortiores, in parte posteriore corporis 3 (raro 4) multo breviores et fortiores, vix curvatæ. Proboscis (caput) exserta cylindrica, duplo longior qvam latior, apice eirris pr&dito 12, qvorum 2 inferiores (tentacula) sulco lon- gitudinali exarati duplo fere longiores: et tri-aut qvadruplo crassiores qvam 10 superiores (branchiz) æqvales, tenuis- Nyt Mag, f.. Naturv. XIX. 3. 4. 17 250 å G. O. Sars. simi, filiformes. Color cinereus. Longit. 25 mm, latit. max. 2 mm. | | Habitat rara in freto Drøbachiensi, prof. 40—50 org., nec non ad insulas Lofotenses (Brettesnæs et Skraaven), prof. 190—300 org. 8 Kroppen er (se Fig. 1 & 2) trind, kun lidet opsvulmet i den forreste Del og efterhaanden afsmalnende noget, men ikke betydeliet, mod den bageste Ende, som er stumpt tilspidset. Den er meget svagt eller næsten slet ikke ind- kneben mellem Segmenterne saaledes som hos T. plumosa, hvor de disse begrændsende Ringfurer ere tydelige i hele Kroppens Længds, og hos T. glauca, hvor de især i dens bageste Del ere meget tydelige og dybe. Segmenternes Antal er derfor temmelig vanskeligt at bestemme og kan næsten alene tælles efter Børsteknipperne, der i den ba- geste Del af Kroppen blive meget korte og fine. Hos det største indsamlede Exemplar taltes omtrent 30 Segmenter (hos T. plumosa findes omtrent dobbelt saa mange), hvilke overalt ere omtrent dobbelt saa brede som lange (hos T. plumosa ere de 5—6 Gange bredere end lange), de aller- bageste dog endel kortere. Huden er tæt bedækket af smaa graa Sandkorn og meget smaa koniske Papiller, hvilke ved Børsteknipperne, især paa de forreste Segmenter, blive mere forlængede eller kort-cylindriske (se Fig. 6 & 7). Det, som især udmærker nærværende Art fra T. plu- mosa, som den blandt vore norske Arter mest synes at nærme sig til, er det ringe Antal og i Forhold til Krop- pen betydelige Længde af de som en Vifte fortil strakte øverste Børster paa 1ste Segment, nemlig kun 4—6 (hos T. plumosa findes mange flere), hvilke omtrent ere saa lange som de 6—7 første Segmenter tilsammen eller !/, — '/, af hele Kroppens Længde (hos T. plumosa ere de vel Christianiafjordens ‚Fauna. 251 saa lange som de 8—9 første Segmenter, men disse ere her langt kortere, idet de ere omtrent 5—6 Gange bredere end lange). Disse Børster ere (se Fig. 6) særdeles tynde, haarformige, lige eller meget svagt bøiede, og vise ved stærk Forstørrelse (se Fig. S) i regelmæssig Afstand fra hinanden stillede Tværlinier eller indre Skillevægge, hvor- ved de blive ligesom leddede; de ere endvidere glindsende og spille eftersom Lyset falder paa dem i alle Regnbue- farver. De nederste Børster paa samme Segment ere af lige Længde og Beskaftenhed som de øverste og sædvanlig 4 i Antal (se Fig. 1). Paa andet Segment ere de øverste Børster, 3 i Tallet, langt kortere, nemlig kun omtrent en Trediedel af første Segments Børsters Længde (medens de hos T. plumosa ere omtrent Totrediedele af hines Længde). Paa de følgende Segmenter blive de øverste Børster bagtil lidt efter lidt endnu kortere (Fig. 4, 5, a), saa at de tilsidst blive saa smaa og fine, at de kun med største Vanskelig- hed opdages, skjøndt de ere tilstede (Fig. 9) i samme An- tal (3) lige til sidste Segment. De nederste Børster ere noget forskjellige i den forreste og bageste Del af Kroppen. I den forreste Del, med Undtagelse af Iste Segment, ere de særdeles faa i Antal, oftest kun en eneste (sjeldnere 2) paa hver Side af Segmenterne (se Fig. 4, b), og næsten ligesaa tynde som de øverste, skjøndt de ved stærk For- størrelse (Fig. 10) vise sig noget forskjellige, idet Enden (Fig. 11) ikke som hos hine gaar ud i en fin Spids, men er noget vreden og knivformigt tilskjærpet. Iden bageste Del af Kroppen blive de (Fig. 5, b) meget kortere, men stærkere, næsten pigformige og forefindes i større Antal, nemlig sædvanlig 3 (sjeldnere 4) aftagende i Længde nedad (Fig. 12); de ere næsten lige eller kun yderst svagt bøiede mod Spidsen. | ^ 17* 252 G. 0. Sars. Det fremstrækkelige og retractile Hoved eller Snabe- len (Fig. 1, 2 og 3) er kort-cylindriskt, dobbelt saa langt som bredt, og bærer paa Enden 12 Cirrer, af hvilke de 2 ventrale eller Tentaklerne (Fig. 3, a) have den sædvanlige Fure langs deres underste Side og ere i udstrakt Tilstand omtrent dobbelt saa lange som de 10 øvrige eller Gjellerne (b). Disse sidste, der saaledes ere talrigere end hos T. plumosa, som kun har 8 saadanne, ere ogsaa udmærkede fra denne Art ved deres Spædhed; idet de ere 3—4 Gange tyndere end Tentaklerne (hos T. plumosa) ere de kun lidet eller omtrent !/ Gang tyndere end disse); forresten ere de alle omtrent af lige Størrelse og cylindrisk eller traad- dannet Form. Farven er mørk graa, undertiden spillende noget over i det brunlige efter Beskaffenheden af de fremmede Dele, hvormed Legemet er bedækket. Det største af de indsamlede Exemplarer har en Længde af 25 Mm. og en Tykkelse i den forreste Del af Kroppen af 2 Mm. Af denne Art, som idethele synes at være sjelden, fandtes 1 Exemplar paa Ellemedet, 40—50 F.,. og to Ex- emplarer paa Storemedet ved Drøbak, 50 F. Den fore- kommer imidlertid ogsaa paa andre Punkter af vor Kyst, saaledes i Hardangerfjorden og ved Lofoten, paa hvilket sidste Sted jeg har fundet den lige ned til 300 F. Chlorema pellucidum, M. Sars, n. sp. (Tab. XVI Fig. 9—20.) Corpus gracile, subeylindricum, dorso maxime fornicato, ventre subplano, in parte anteriore crassius, posteriora versus attenuatum, segmentis 40—50 usqve ad 57, cute flavidulo-pellucida, ubiqve involucro obtectum mucoso hya- Christianiafjordens Fauna. 253 lino crasso, corpusculis repleto innumeris microscopicis, hyalinis, filiformibus, longissimis, tenuissimis, rectis aut subspiraliter contortis, altera extremitate cuti immersa, al- tera libera incrassata elliptica aut lageniformi. Lobus ce- phalieus eirris branchialibus circiter 60, in duos fasciculos collatis, tenuibus, viridibus; tentaculis 2 flavis branchio mülto crassioribus duploqve longioribus. Tubercula setigera — in omnibus segmentis, primo ultimoqve exceptis, disticha, discreta, parva, subconica, superiora paulo latiora apice obliqve truncato, inferiora apice rotundato. Sets loculatæ seu séptis internis transversis præditæ: superiores capilláres, flabellui componentes, in primo segmento numerosa, in ceteris circiter 8, longissime, tenuissima, flexiles; inferiores in primo segmento superioribus similes, in ceteris nonnullae (5—6) capillares, tenuissimæ, brevissimæ, vix prominentes, et festuca seu seta composita unica (rarius 2) crassior, subrigida, longissima, apice mobili magno hamato. Longit. corporis 70 mm, crassit. max. 3 mm. Habitat ad oras totius Norvegiæ «a littore ad profun- ditatem 200 orygarum. Kroppen (Fig. 9), som ialmindelighed er sammensat af 40—50 (hos et meget stort Individ endog 57) Segmenter, hvilke ikke ere afgrændsede ved tydelige Furer og derfor kun betegnede ved Børsteknipperne paa begge Sider, er næsten cylindrisk, stærkt hvælvet paa Ryggen og Siderne, og lidt affladet paa Bugen, som er smalere end hin, og af en endnu slankere Form end hos Siphonostomum vaginiferum (som er den af vore norske Former, med hvilken den viser størst Lighed) og betydeligt smalere end hos de af Dujardin og Qvaterfages beskrevne 3 til Chloræma henførte beslægtede Arter, om hvilke det i den af den sidste Forsker givne Characteristik af Slægten Chloræma heder: „corpore elon- 254 | G. O- Sars. gato, fusiformi*. Vor Art har sin største Tykkelse noget foran Midten af dens Længde, afsmalnes fortil kun. lidet, men temmelig meget bagtil. Dog varierer dens Form be- tydeligt alt eftersom den forkorter og forlænger sig, idet den ved den ringeste Irritation contraheres indtil mindre end Halvdelen af dens Længde i udstrakt Tilstand og der- . ved bliver saameget tykkere. Det største fundne Individ havde udstrakt en Længde af 70 Mm og dets største m kelse var 3 Mm. Hovedet (se Fig. 10 & 11) ligner ganske samme af S. vaginiferum ; paa. Midten af dets dorsale Flade, hvis for- reste Rand ligeledes gaar ud i en liden median, tungedan- net Lap (Fig. 11, e), bemærkedes hos levende Exemplarer en temmelig stor rundagtig mørkebrun Pigmentplet (Øie?) Gjellerne (Fig. 10, 11, b), omtrent 60 i Tallet, danne 2 Partier elier Knipper, et til hver Side (hos et i denne Hen- seende undersøgt Exemplar taltes 32 Gjelletraade i det ene og 33 i det andet Knippe), ere græsgrønne, cylindriske eller traaddannede og meget tynde. De tvende Tentakler (Fig. 10, 11, a, Fig. 12), hvilke ere transparent honning- gule med et gjennemskinnende græsgrønt Blodkar, der ind- tager deres Axe, have den samme liniedannede, paa Ryg- siden convexe, paa Bugsiden rendeformig fordybede Form med crenulerede eller noget foldede Siderande som hos S. vaginiferum, men ere forholdsvis længere, nemlig mere end dobbelt saa lange og 4-5 Gange saa tykke som Gjel- letraadene. Kroppens Hud, som hos 5. vaginiferum er ugjennem- sigtig, olivengraa og har, især paa Bugsiden, mange smaa og uregelmæssigt paatværs løbende Rynker, er hos nær- værende Form glat og gjennemsigtig, næsten ganske farve- Christianiafjordens Fauna. 255 løs, og overalt omgiven af et Slimhylster, hvorom mere nedenfor. Kroppens første Segment (se Fig: 10 & 11) mangler Fodknude, men har dog 2 Børsteknipper paa hver Side, det ene ovenfor det andet, hvilke staa saa tæt sammen, at det ser ud som om der kun var et eneste hvilket baade Rathke og Qvaterfages antoge, idet de urig- tigt troede, at det nedre Børsteknippe manglede. Alle de øvrige Segmenter, med Undtagelse af det nøgne Analseg- ment, have (se Fig. 10 & 13) 2 Fodknuder paa hver Side, hvilke ialmindelighed forholde sig som hos S. vaginiferum, -kun at de ikke som hos denne Form ere i Kroppens bageste Del forbundne ved en Hudfold, men begge overalt adskilte fra hinanden. De ere smaa, begge omtrent lige lange og af konisk Form, den øvre lidt bredere og med skjævt af- skaaren Ende, den nedre lidt smalere og. med tilrun- det Ende. | Den øvre Fodknude (Fig. 13,a), som sidder paa Segmentets Sideflade, indslutter et Knippe af Haarbørster, sædvanlig 8 i Tallet, hvilke ere vifteformig udbredte eller dannende en vertikal Rad, de øverste længere, de nederste efterhaanden endel kortere; samtlige ere (Fig. 19 & 20) meget lange og tynde, bøielige, lige eller mere eller mindre bøiede i deres fine tilspidsede Endedel, af lysgul, silke- agtig glindsende Farve, overmaade fint stribede efter Læng- den samt paa en Maade leddede eller forsynede med i regel- mæssig og temmelig lang Afstand fra hinanden staaende indre Skillevægge. Disse Børster rage oftest meget langt udenfor Fodknuden, nemlig omtrent saa langt som Kroppens Bredde, medens de hos S. vaginiferum kun rage meget lidet frem, og ere omtrent af lige Længde paa alle Seg- 256 5 G OD SAIS. menter med Undtagelse af det første, som nedenfor nær- mere skal omtales. Den nedre Fodknude (Fig. 13,b & 17), som sidder paa Siden af Bugfladen, indeholder et Knippe af 5—6 korte overmaade fine, lige Haarbørster, hvilke ikke synes at komme frem udenfor Fodknuden, samt en eneste, sjeldnere (sedvanlig kun paa nogle af Kroppens midterste Segmen- ter) to Børster af et åndet Slags, nemlig henhørende til de saakaldte sammensatte (festucæ). Denne Børste (Fig. 18) er, ligesom hosS. vaginiferum, omtrent ligesaa lang og fremragende som den øvre Fodknudes Haarbørster, men betydeligt tykkere end disse, temmelig stiv og haard, lys- gul og glindsende, dens Endedel derimod gulbrun. Den bestaar af et langt, cylindriskt, lige, indvendig med i kort Afstand fra hinanden staaende Tværskillevægge forsynet Skaft, paa hvis ubetydeligt tykkere, lige afskaarne Ende den trinde, krog — eller seglformigt bøiede Endedel er bevægeligt indleddet. Denne Endedel, som danner en større eller mindre Vinkel med Skaftet, er stor (næsten dobbelt saa lang som hos Chloræma Dujardinii efter Qva- terfages Afbildning) og stærk, ligesaa tyk som Skaftet og først efterhaanden afsmalnende imod den tilspidsede Ende; dens indre Hulhed, som mangler Tværskillevægge, udfyldes af skraat efter Længden løbende Muskeltraade, hvilke ogsaa strække sig et Stykke ned i Skaftet. Næsten altid bemær- kedes indvendig i Fodknudens Hule ved Basis af denne Børste en ganske liden anden fremvoxende saadan, hvilken endnu kun bestod af den krogdannede Endedel, ganske saaledes som Qvaterfages afbilder den hos sine Arter af SI. Chloræma; sjeldnere er, som allerede ovenfor bemær- ket, denne supplementere Borste udviklet med sit Skaft og saa langt fremragende som den ældre, hvem den aaben- Christianiafjordens Fauna. 257 bart er bestemt til at erstatte, naar hin afnyttes eller tabes. Dyret betjener sig ofte under dets Bevægelser af disse krogdannede eller sammensatte Børster til at klamre sig fast til Alger eller andre Gjenstande paa Søbunden, og det saa fast, at det kun med Vanskelighed løsrives fra dets Plads uden at beskadiges. Kroppens første Segment afviger, som allerede ovenfor paapeget, fra de øvrige ved Mangelen af Fodknuder og af de sammensatte Børster. Begge Borsteknipper staa tæt sammen, men ere dog adskilte ved deres Basis, som er indplantet i Segmentets her stærkt fortykkede eller næsten bruskagtige Hud, og danne saaledes paa hver Side en bred, af en vertical Rad af lutter Haarbørster sammen- sat Vifte (se Fig. 10 & 11); begge Vifter kunne slaa sig sammen og danne ligesom et beskjærmende Tag over Dy- rets Hoved og dets Vedhæng. Børsterne ere længere og meget talrigere end paa de øvrige Segmenter; i hver Vifte er der omtrent 60 eller lidt over (hos et maadeligt stort Individ taltes saaledes i den ene Vifte 31 i det øvre og 30 i det nedre Knippe, i den anden Vifte 37 i det øvre og 27 i det nedre Knippe). Det mærkeligste ved vort Dyr, og hvorved det afviger fra de hidtil bekjendte norske Former af Fam. Chloræmidæ og slutter sig nærmere til den typiske Slægt Chloræma - Dujardin, som af Qvaterfages characteriserer ved at , dens Krop er bedækket med fine gjennemsigtige Haar*, saavel- som til Siphonostomum diplochaitus Otto, som Qvaterfages urigtigtigt antog åt mangle saadanne, er, at dets hele Krop (se Fig. 9) overalt omgives af et farveløst, vandklart, seigt Slimhylster af Kroppens cylindriske Form og !/,—!/, af dens Tykkelse, af hvilket kun Fodbørsterne og Hovedets Vedhæng rage frem, samt at der frå Hudens hele Overfläde, 258 | G. ©. Sars. og ogsaa fra Fodknuderne, rage en talløs Mængde mikroskopiske, meget tynde og lange, farveløse Traade lodrette ind i dette Slimhylster (Fig. 13, e), hvilke ~ med deres ene Ende ere indplantede i Dyrets Hud og i den anden eller frie Ende ere opsvulmede til en elliptisk eller undertiden flaskedannet Knop (Fig.14 & 15). Deere saaledes egentlig kølledannede, og deres overordentlig lange og tynde Stilk er snart lige snart bøiet spiral- eller rettere skrueformig, saa at det synes som om den besidder Con- tractionsevne. Disse Organer ere, især i Knoppen, fyldte med en af klare rundagtige Korn eller ligesom Smaaceller bestaaende Masse (se Fig. 16). Dujardin, som først op- dagede dem hos sin Chloræma, holder dem for en Art stilkede Kjærtler, der afsondre den seige Slim, hvoraf Hyl- steret bestaar; hvorimod Quaterfages kun betragter den som simpie Hudproductioner eller ,Haar*, og Schmarda yttrer den besynderlige, saavidt bekjendt af ingen directe Iagttagelse understøttede Mening, at de skulde være lang- stilkede .Sugevorter, Bevægelses- og Hæfteorganer. Rime- ligere er den af Kölliker (Wurzburg naturwissensch. Zeit- schrift Bd. 5) fremsatte og ogsaa af Claparéde hyldede Mening, at de ere et Slags Sandseorganer, nemlig Følepapiller, hvorved disse Dyrs paafaldende stærke Følsomhed for Irritationer bliver let forklarlig. 3 .. Da Kroppens Hud næsten er ganske farvelos eller kun faar et svagt gulagtigt eller grønligt Anstrog af de i den lobende med grønt Blod fyldte Blodkar, skinne (se Fig. 9) alle Indvolde tydeligt igjennem: den opblæste, opad rød- brune indtil brunsorte Mave indtager næsten den forreste Halvdel af Kroppens Længde; hvorfra den smale lysbrun- lig transparente Tarm, efterat have dannet eu Slynge om den bageste Del af Maven, lober lige eller kun meget svagt Christianiafjordens Fauna. 259 bugtet imod det paa den bageste Ende af Kroppen belig- gende Gatbor. Den hele Gangliekjæde skinner ligeledes ved sin hvidagtige Farve klart igjennem Huden langs Midt- lien af Bugsiden. Hos et i Midten af August ved Drøbak taget Individ viste Generationsorganerne sig stærkt udviklede og skinnede ved deres livlig eggeblommegule Farve klart igjennem Huden. De laa tæt under denne eller i Rummet mellem Kroppens Væg og Maven langs begge Sider af Krop- pen, dannende, som det ved den ydre Betragtning syntes, en continuerlig, fra det 3die til det 15de eller 16de Seg- ment (altsaa i lidt mere end den forreste Trediedel af Kroppens Længde) udbredt. Masse, som dækkede Bugsiden med Undtagelse af et smalt Rum langs efter dens Midte, og strækker sig mere eller mindre høit op paa Ryggen, uden dog nogensteds ganske at naa dennes Midtlinie. Ved at aabne Kroppens Hud viste det sig, at denne Masse ikke var continuerlig sammenhængende, men bestod af et Antal af omtrnnt 12 isolerede Æggestokke, hvilke dannede en Længderad af 6 paa hver Side af Bugen, de forreste mindre og jo længere bagtil desto større: De flottere frit i Krop- bens Hule ophængte alene ved en tynd traaddannet Streng, som med sin nederste Ende var fæstet til det langs Bugens Midte løbende Blodkar.. De have alle Form af høie, tykke, næsten cylindriske, opadrettede Buske, idet de bestaa af talrige, langstrakte, cylindriske, lige Blindsække dannede af en tynd hyalin Hud, hvilke sidde meget tæt sammen til alle Sider rundtom den traaddannede Streng, fra hvilken de staa udad og opad ligesom Grene paa et Tre, dog uden at være videre delte, og da alle disse Blindsække omtrent ere lige store og have samme Retning, ser det ud som om de dannede regelmæssige Rader (4—5 Længderader). Blind- 260 G. O. Sars. sækkene våre ganske fyldte med smaa kugledannede Æg med opak gul Blomme og central Kimblære, hvilke dannede omtrent 4 tætte Længderader. De forreste Ovarier vare omtrent 4 Mm lange og 2Mm tykke, de bageste 9—10 Mm lange og 2—3 Mm tykke. Blindsækkene vare overalt om- trent af samme Størrelse, I—!/,, sjelden 2 Mm lange og 1/,—1/, Mm tykke. Ved deres betydelige Volumen udfylde Æggestokken saaledes næsten det hele Rum mellem Maven og Væggene af Kroppen i dennes forreste Del. Et andet ved Drøbak i Begyndelsen af Juni iågttaget Individ var en Han. Sxdstokkene vare betydeligt større end Æggestok- kene hos Hunnen, cylindriske og gulhvide af de i dem indeholdte overmaade smaa hvide Sedceller. Nærværende Annelide forekommer langs vor hele Kyst fra Drøbak til Vadsø i Finmarken, fra Lavvandsmærket af indtil 80 Favne, ved Lofoten endog til 200 Favne, altid paa dyndet Grund, hvori den graver sig mére eller mindre ned. Dens Slimhylster er sædvanlig mere eller mindre bedækket med fast derved klæbende fremmede Partikler, Dynd, Sandkorn, Algestumper, Bacillarier etc., hvorfra man ikke uden Møie kan befri det, og det bedækker sig altid paanyt med saadanne, naar de findes i Omgivel- serne. Dyrets Bevægelser ere temmelig træge; ved en Art Krybning, nemlig ved at sno og vride sin Krop og af og til gribe fat ved fremmede Gjenstande med sine krog- dannede ventrale Børster avancerer det kun yderst lang- somt fremad. Det er imidlertid paafaldende følsomt for Irritationer; ved den ringeste Berørelse trækker strax Ho- vedet med dets Gjelletraade og Tentakler, hvilke sidste under Krybningen holdes langt fremstrakte og famlende omkring i Vandet, meget hurtigt og med et Ryk tilbage, og Børstevifterne paa første Segment, hvilke i rolig Til- Christianiafjordens Fauna. 261 stand ere rettede skraat fortil og udad, slaaes tilsammen imod hinanden, saa at de ligesom danne et beskjærmende Tag over Hovedets Organer; til samme Tid contraheres ogsaa Kroppen ligesaa raskt, idet den forkortes til mindre end Halvdelen af sin Længde, hvorved den bliver saa- meget tykkere. Vor nye Art, der efter den af Malmgren foretagne Revision af Fam. Chloræmea maa henføres til den af Dujardin opstillede og ved sit af talløse mikroskopiske langstilkede Hudpapiller opfyldte Slimhylster udmærkede Slegt Chlo- ræma, adskiller sig fra de af Quaterfages opførte 3 Arter af Chloræma, hvilke den forresten staar nær i de fleste andre Henseender, ved sin slankere Form og endnu mere ved sine langt talrigere Gjelletraade, og kommer i begge disse Punkter mere overens med Siphonostomum di- plochaitus, Otto, der uden Tvivl ogsaa hører ind under samme Slægt. - 53. Brada villosa (H. Rathke). 1 Exemplar af denne ogsaa ved vor Vest- og Nord- kyst forekommende Form toges paa Storemedet ved Drø- bak, 50 F. Exemplaret havde 32 børstebærende Segmen- ter (kun 22 efter Rathke). 54. Chætopterus norvegicus, M. Sars. Almindelig paa Stenbund, f. Ex. ved Bollærene, 10— 12 F., Laurkullen, 20—30 F., og især ved Drøbak, 20—50 F. 55. Chætopterus Sarsti, C. Boeck. Et 2!/," langt Exemplar, men som manglede en stor Del af Bagkroppen, blev af Asbjørnsen taget ved Rauø, 40—50 F. Exemplaret havde det sædyanlige Antal af Seg- 069 | UB GO MS menter paa For- og Mellemkroppen (Bagkroppen var som anført ufuldstændig); men afveg paa en mærkelig Maade fra det sædvanlige Forhold derved, at de stærke butte brunsorte Børster vare anbragte baade paa 3die og 4de Forkropssegment, istedetfor at de normalt kun foretindes - paa det 4de. Min Fader har allerede tidligere (, Geologiske og zoologiske Tagttagelser paa en Reise i Trondhjems Stift“, Nyt Magazin for Naturvidensk. 1863 Bd. 12, pg. 302) om- talt en Afvigelse i et Par Punkter fra den hos denne Art normale Bygning hos et andet Exemplar taget ved Chri- stiansund. Det synes saaledes som om Ch. Sarsii er mere tilbøielig til Variation i de paapegede Henseender end Ch. norvegicus, hos hvem ingen saadanne Afvigelser ere bemærkede. | 56. Spiochætopterus typicus, M. Sars. Af denne ved Grønland, Spitsbergen og Norges Nord- og Vestkyst forekommende arktiske Form, der hidtil ikke har været fundet søndenfor Bergen, fandtes nogle tomme Rør paa Ellemedet ved Drøbak, 50 F. og 1 Exemplar med Dyr paa .Rodtangdybet sammesteds, 100—110 F. 57. Scolecolepis cirrata (M. Sars). Ikke sjelden ved Aasgaardstrand og Laurkullen, 20— DUE ligeledes ved Drøbak i Hallandspollen, 25 F., og paa Ellemedet, 40—50 F. I Slutningen af Juli fandtes nogle Individers Bagkrop, fra det 28de Segment af, fyldt med en gjennem den transparente Hud skinnende Masse af høirøde Æg, hvorved denne Kropsdel stak stærkt af fra den forreste brunliggraa. Dyret bebor et tyndt, hud- agtigt, med Dynd bedækket cylindriskt Rør. ge ^ V aita: ibt Aq WE C iy ih ^ Christianiafjordens Fauna. 263 58. Prionospio plumosus, M. Sars, n. Sp. (Tab. XVII Fig. 13—29.) Corpus gracilius, luteo-albidum, depressum, segmentis 84—85, postremo in cirrum brevem dorsalem desinente, ano terminali seu subventrali. Lobus cephalicus sublyratus, antice latior, margine frontali truncato angulis rotundatis, postice angustior rotundatus, marginibus lateralibus con- cavis, tentaculo ornatus minuto subulato oceipitali. Cirri 2 tentaculares longissimi, subtus sulco longitudinali exarati. Oculi inconspicui. Labium foliaceum pinn® dorsalis in segmentis 6—7 prioribus late lingulatum, dorso inclinatum, labio pinnæ ventralis majus, in ceteris labia utriusqve pinnæ magnitudine æqvali, parum prominentia, arcte semilunaria. Branchiæ, qvatuor paria anteriora, qvorum primuw ulti- mumqve par mediis duobus majora, elongate, erecta, pec- tinatæ vel strigiliformes, stirpe crassa subcylindrico — conica, apicem versus attenuata, latere anteriore plano aut sub- concavo utrinqve fimbria ciliorum marginato ubiqve (apice excepto nudo) cirris tecto numerosissimis, tenuibus, cy- lindrieis, ffexuosis, non seriatis — tertio solummodo pari simplice, ciliato, sed cirris carente, excepto. Sete capil- lares tenuissimæ, rectæ, acuminate; in tuberculis setigeris inferioribus segmenti 14mi et seqventium sub illis nonnullae fortiores curvatæ; uncini in segmento 13mo— 14mo incipien- tes, elongati, subsigmoidei, apice 2—3 dentato (dente in- terno majore) late limbato. Longit. corporis 30 mm, latit. max. 1'/, mm. Habitat rarus in freto Drøbachiensi, profund. 50—60 orgyarum. Kroppen er (se Fig, 13) ormformig, omtrent 30 Mm lang, dens forreste Del 1", Mm tyk og i dens bageste 264 G. 0. Sars. efterhaanden noget afsmalnende, temmelig stærkt nedtrykt, Ryggen noget convex, Bugen flad eller med en bred og lav Fure langs efter Midten. Den er sammensat af 84—85 Segmenter, hvilke ere meget korte (omtrent 3 Gange - saa brede som lange, de forreste og bageste endnu en god Del kortere. Hovedlappen (Fig. 14 & 16,b), der ligger indkilet 1 | Mundsegmentet, er liden, næsten Jyreformig, lidt længere end bred, Panderanden bred og afskaaret med afrundede Hjørner, Siderandene noget concave; paa dens bageste tilrundede Ende sidder ligesom hos Nerine paa Midtlinien _ en meget liden konisk tilspidset Tentakel (Fig. 16, a) Øine - kunde ikke bemærkes. Til hver Side af Hovedlappen er paa Mundsegmentet fæstet en Tentakeltraad (Fig. I4 & 15,2) af den for Spioniderne characteristiske Form (cy- lindrisk, langs den forreste eller nedre Side (se Fig. 23) med en bred Fure med crenulerede og cilierede Siderande) og betydelig Længde (i contraheret Tilstand saa lang som de 15—16 første Segmenter tilsammentagne; i fuldt ud- strakt Tilstand omtrent af Kroppens halve Længde). Af den nedenunder beliggende simple Mundaabning udvrænges undertiden (se Fig. 16) en meget kort og tyk, rundagtig eller afstumpet, glat (ikke med Papiller besat) Snabel. Fodknuderne, som danne 2 Rader paa hver. Side af Kroppen, ere meget smaa og forsynede hver med et verticalt stillet Fodblad (Læbeblad) ligesom hos Nerine. Disse Fodblade ere dog (se Fig, 26) kun lave eller lidet fremtrædende, af Form som en smal Halvmaane, hvis con- cave Side sidder fast tit Kroppen; men imod dennes for- reste Ende blive de (se Fig. 15) efterhaanden større, navn- lig paa de 6—7 første Segmenter, hvor det øvre Fodblad bliver (se Fig. 24 & 25) bred- lancet- eller tungeformigt, Christianiafjordens Fauna. 265 hæver sig hvit op over Ryggens Overflade og i Forening med de tilsvarende fra den anden Side damer ligesom et beskjærmende Tag over de indenfor siddende Gjeller, naar disse contrahere sig. Paa det første Segment ere (se Fig. 15, 16) begge Fodblade betydeligt mindre end paa de føl- gende 5—6, hvorefter de, som allerede bemærket, efter- haanden igjen aftage i Størrelse. Paa de 12—13 forreste Segmenter er der lutter Haar- børster i begge Fodknuder, paa- alle de øvrige (se Fig. 26) foruden hine ogsaa Hagebørster i den nedre Fodknude; i begge danne samtlige Børster en vertikal Rad eller en Vifte. Haarbørsterne (Fig. 27) ere simple, meget fine, ganske lige, talrigere og længere i den øvre end nedre Fodknude, især i Kroppens bageste Del, hvor de ere noget længere end dennes halve Brede; paa de efter det 13de følgende Segmenter er der ogsaa nederst i den nedre Fod- knude 2 eller 3 tætsammen staaende krumt beiede Haar- børster (Fig. 28), der ere tykkere end de øvrige. Hage- børsterne (Fig. 29), sædvanlig 111 Tallet, ere langstrakte, svagt S-formig bøiede og ende med 2 (eller 3) tilbage- eller nedadboiede konisk-tilspidsede Tender, af hvilke de 2 ydre ere overmaade smaa, den indre temmelig stor; Enden af Børsten har paa den nedre Side en bred klar Rand. Analsegmentet (se Fig. 17) er lidet, cylindriskt med skraat afskaaren Ende, paa hvilken Gatboret er noget ven- tralt, medens den dorsale Rand i Midten er forlænget i en konisk-tilspidset enkelt Analtraad (a) omtrent af Seg- mentets Længde. Det, som dog fornemmelig udmærker nærværende An- nelide, er dens Gjeller. Disse (Fig. 14, 15, br) ere meget contractile, indvendig hule Organer, i Antal 4 Par, der Nyt Mag. f, Naturv. XIX, 3. 4. 18 266 G. O. Sars. sidde paa Rygsiden af 2det, 3die, 4de og 5te Segment, tæt indenfor det respektive øvre opad paa Ryggen bøiede ver- tikale Fodblad (se Fig. 24 & 95, br). De ere frie, oprette, hævende sig høit op over Ryggens Overflade og, med Und- - tagelse af 3die Par, af langstrakt kamformig eller kost- dannet Form (Fig. 18, 19). De bestaa nemlig af en temlig tyk, noget nær cylindrisk-konisk, imod Enden tilspidset, tæt tværstribet Stamme, hvis forreste Side er (se Fig. 21) flad eller noget concav; den herved dannede lave brede Længdefure er overalt (i dens hele Længde) tæt besat med talrige, lige ud staaende, meget tynde, cylindriske, i deres Ende but tilrundede, ligesom Stammen hule bløde Traade, der ere ordnede paa denne ligesom Børster i en Kost og ere noget længere end Tykkelsen af Stammen, men blive efterhaanden kortere og ophøre omsider ganske henimod dennes Ende, der rager frem som en temmelig, lang tynd, nøgen Traad. I de enkelte Gjelletraades efter de ydre Contourer dannede indre Hule sees (Fig. 22) langs den ene Væg et Blodkar, som i Traadens Ende bøier sig om slyngeformig for at løbe tilbage langs den anden Væg. Som allerede anført danner tredie Par Gjeller (Fig. 20,25) en Undtagelse fra det ovenbeskrevne Forhold, idet Traa- dene her ganske mangle, hvorved altsaa dette Gjellepar viser en lignende simpel Form som samtlige Gjeller have hos de øvrige bekjendte Spionider. Furen er her kun paa hver Side garneret med en Bord-aftætte fine og forholds- vis lange Cilier, som heller ikke mangle paa de øvrige Gjeller til hver Side udenom Gjelletraadene (se Fig. 21). Hvad Gjellernes indbyrdes Længdeforhold angaar, saa er (se Fig. 13, 14, 15) 3die og 2det Par omtrent ligestore og kun halvt saa lange som første og sidste Par, hvilke lige- ledes ere af noget nær lige Størrelse, nemlig i udstrakt Christianiafjordens Fauna. 267 Tilstand 3 Mm lange, contraherede derimod kun halvt saa lange. Denne Annelide forekommer meget sjeldent ved Dre- bak paa Storemedet, 50—60 F., dyndet Bund med ind- blandede Algestumper („Daugras“). Alle de indsamlede Exemplarer vare omtrent af ens Størrelse og meget lys gul eller næsten gulhvid Farve, Gjellerne gummigule, Tentakeltraadene med et langs efter deres Indre løbende rødt Blodkar. Dyret gjør sig et tyndt Slimrør beklædt med et tyndt Lag af Dynd (ligesom nogle Nereider), hvilket Rør er fæstet langs de afrevne Alge- stumper, imellem hvilke det lever. Allerede i 1865 characteriserede min Fader i sine No- > titser nærværende Annelide som Typen for en ny til Spio- nidernes Familie henhørende Slægt under Benævnelsen Ctenospio plumosus. Slægten er identisk med den se- nere i Aaret 1867 publicerede Prionospio Malmgren; men den af min Fader undersøgte Form bør dog beholde sit Artsnavn, da den udentvivl er specifisk forskjellig fra den ved Island forekommende P. Steenstrupi, Malm- gren, navnlig derved at ogsaa andet Par Gjeller ere besatte med Traade, ligesom første og fjerde og kun tredie Par traaddannede. Forresten synes Gjellernes Byg- ningidethele at være temmelig afvigende fra MalmgrensBeskri- velse og Afbildning: de ere nemlig, idetmindste hos den norske Art, ikke egentlig fjærede (,, pinnatæ*) eller besatte paa begge Sider med Smaatraade, men disse sidde, som allerede anført, tæt sammentrængte uden nogen bemærkelig Ordning 1 Ra- der, paa hele den flade eller noget concave forreste Over- flade af Gjellens Stamme. Disse Gieller komme saaledes mere til at ligne langstrakte Koste end Fjær. Malmgren 18* 268 G. 0. Sars. nævner heller intet om Tentakeltraadene: men disse have vistnok oprindelig ogsaa hos denne Art været tilstede, men -ere ved et Tilfælde bortkomne paa det af Malmgren un- dersøgte Exemplar. I sit Værk „les Annélides chetopo- des du golfe de Naples“ beskriver Claparede en 3die Art af denne Slægt, Prionospio Malmgreni, men som synes at afvige temmelig betydeligt fra de 2 nordiske Arter, navnlig ved Tilstedeværelsen af tydelige Øine, en anden Form af Gjellerne etc. 59. Spiophanes cirrata, n. sp. (Tab. XVIII Fig. 1--16 ) Corpus gracile, depressum imprimis in parte anteriore, postice paulo attenuatum, colore luteo-albo, segmentis plus 90, brevibus, anticis utrinqve sulco profundissimo inter se discretis itaqve pedibus maxime prominentibus, segmento 18"» vel 197^ et seqventibus plica cutacea transversa lineari dorsali et pedibus parvis seu parum prominentibus. Lobus cephalicus antice truncatus, postice tentaculo brevi styli- formi, oculis nullis. Labia foliacea superiora segmentorum anteriorum setigerorum omnino dorsalia, late lanceolata, segmentorum ceterorum lateralia, in segmento setigero 14^» et seqventibus in cirrum filiformem exuntia. Cirri tenta- culares crassi, elongati, in statu contracto segmenta antica 19—13 longitudine æqvantes, sulco longitudinali exarati. Segmentum anale breve, truncatum, margine postieo cirris 4—8 filiformibus segmento vixlongioribus. Longit corporis 17 mm, latit. max. 1 mm, cirri tentaculares contraeti 5—6 mm longi 1 Habitat in freto Drobachiensi, prof. 25—50 org. adqve Vallø prof. 150—200 org., nec. non ad insulas Lofotenses, prof. 90—100 orgyar. | Af Slegten Spiophanes Grube er hidtil kun en eneste Christianiafjordens Fauna. 269 Art, og det temmelig ufuldstændigt, bekjendt, nemlig S. Kroyeri Gr. fra Kysten af Grønland. Interessant er der- for Fundet af en norsk Form, der synes at være specifisk - forskjellig fra den grønlandske, og ved hvis Undersøgelse et Par vigtige Punkter, nemlig Antallet af Kropssegmenter og Formen af Analsegmentet, hvilke hidtil vare ubekjendte, noiere kan bestemmes. — Kroppen er hos vor norske Form (se Fig. 1) langstrakt, ormformig, dog temmelig nedtrykt, især i dens forreste Del (de 14—15 første børstebærende Segmenter), og lidt afsmal- nende mod den bageste Ende samt langs Bugen i det ba- geste Parti forsynet med en smal og temmelig dyb Fure (smi. Fig 11). Det største erholdte Exemplar bestaar af 92 børstebærende Segmenter, der ere meget korte, 3—4 Gange bredere end lange og oventil kun lidet convexe eller næsten flade. Hovedlappen (Fig. 2 & 3, b) er af trekantet eller rettere lyredannet Form, fortil bredest med svagt indbugtet Panderand og afrundede Hjørner, Sidekanterne noget con- cave; paa den bageste smalt tilrundede Ende findes en liden eylindrisk-konisk Tentakel (Fig. 3, a) (Saaledes som af Grube er anført). Mundaabningen er nedad (se Fig. 4) begrændset af 2 vulstformige, paatværs ovale Forhøininger eller Læber, hvorfra Mundsegmentet strækker sig bagud som en halvcylindrisk mellem 1ste børstebærende Segment indkilet Del. Fra den øvre Side af Mundsegmentet udgaa til hver Side af Hovedlappen de % Tentakelcirrer (Fig. 1 & 2, a), der hos vor Art ere særdeles stærkt udviklede (hos S. Krøyeri ere de efter Grube meget korte kun af 3 Segmenters Længde og savnes paa Malmgrens Figur), idet de hos Spiritusexempler, altsaa i contraheret Tilstand, idet- mindste ere af 12—13 Segmenters Længde; de have iøv- 270 sans Eee rigt den hos alle Spionider sædvanlige traaddannede, ved Basis tykkere og mod Enden efterhaanden afsmalnende Form og vise ogsaa den sædvanlige Fure efter deres hele Længde. | : | Den forreste Del af Kroppen (Fig. 2) er, som anført, stærkt nedtrykt, 2—3 Gange saa bred som høi, med sær- deles dybe Indsnit mellem Segmenterne, hvorved Fødderne blive saa meget mere fremragende, saa at selve Kroppen her er meget smal, neppe bredere end Fødderne, hvorimod den hos S. Krøyeri efter Malmgrens Figur er mere end dobbelt saa bred. -Længere bagtil, omtrent fra 14de Seg- ment, blive imidlertid Indsnittene efterhaanden mindre dybe og Fødderne følgelig mindre fremragende (se Fig. 5 & 6). De 4 første Segmenter (se Fig. 2, 8), der tiltage jevnt i. Brede bagtil, udmærke sig ligesom hos S. Krøyeri ved Fedknudernes eiendommelige Anordning, idet de dorsale ere rykkede helt op paa Ryggen, medens de ventrale ind- tage Segmenternes Siderand. Begge Fodknuder ere (se Fig. 8) forsynede med et stort lancetformigt Læbeblad, hvoraf det øverste (a) er størst, noget indsnøret ved Basis og opad- og indadrettet, saa at det paa det første eller de 2 første Segmenter næsten møder det tilsvarende paa den anden Side, medens det paa de 2 følgende Segmenter efterhaanden træder mere tilbage fra Midtlinien. Fra Ro- den af begge Læbeblade udgaar (se Fig. 8) en Rad af tal- rige fine, bgiede Haarbørster, hvoraf de i den øvre Fodknude ere særdeles lange. De 8—9 følgende Segmenter ere (se — Fig. 2: 9) bredere end de foregaaende, men neppe høiere, hvorved Kroppen netop i denne Region viser sig mest ned- trykt. Den øvre Fodknude er her (Fig. 9, a) rykket mere ud til Siden og Læbebladet er kun lidet udviklet, kun dan- nende en lav halveirkelformig Hudlap, fra hvis Basis et Christianiafjordens Fauna. 271 Knippe af fine Haarbørster udspringer. Den nedre Fod- knude (b) mangler derimod ganske Læbeblad og er rykket længere ned paa Siden samt udmærker sig derved, at de i den fæstede 12--14 i en-Rad stillede Børster ere meget stærkere end de i den øvre og af en mørkere Farve, hvor- ved de allerede ved en svag Forstørrelse ere synlige paa Siderne af disse Segmenter som mørke Tværstreger (se Fig. 1). Imellem den øvre og nedre Fodknude findes en- delig paa disse Segmenter (Fig. 9, c) en stump Fortsats, der indtager den yderste mest fremspringende Del af Fo- den, og udaf hvilken der rager frem et overordentlig fint Knippe af lige udadrettede eiendommelige Børster, hvorom mere nedenfor. Fra 14de Segment af antage Fodknuderne atter et forskjelligt Udseende (se Fig. 10 & 11). Den øvre Fodknude (a), der er rykket helt ud paa Siden af Foden, er forsynet med et temmelig stort membranøst, skraat ud- adrettet Læbeblad, der i Enden gaar ud i en tynd, konisk tilspidset cirrusagtig Forlængelse, som paa de følgende Segmenter efterhaanden bliver længere og traadformig samt persisterer paa den hele øvrige Krop; et tyndt Knippe af lige, fine, skraat udadrettede Haarbørster udspringer fra Læbebladets Basis. Den nedre Fodknude (b) er paa dette og alle de folgende Segmenter rykket helt ned paa hver Side af Bugfladen og neppe bemærkelig uden ved de til - den hørende Børster, der ere forvandlede til smaa, kun yderst lidet fremspringende Hagebørster. Paa -det 19de børstebærende Segment og de følgende er, som Grube og- saa angiver det for S. Krøyeri, de øvre Fodknuder forbundne ved en fremragende, tynd Hudfold tværs over Ryggen (se Fig. 5, 6, 11, c). Analsegmentet (se Fig. 7) er temmelig kort, cylin- driskt, med lige afskaaret Ende, dets dorsale Rand besat 279 | G. 0. Sars. med fine eylindriske Traade (4—8 i Tallet), der ere e; noget kortere end selve Segmentet. Fodbørsterne bestaa i den øvre Fodknude paa samt- lige Segmenter af lutter Haarbørster, der især paa de 4 forreste Segmenter (se Fig. 8) ere særdeles talrige, meget lange og mere eller mindre stærkt bøiede samt forsynede i nogen Afstand fra den yderst fint uddragne Spids med en smal klar Bræm (Fig. 12, a). I den nedre Fodknude ere de paa de 4 første Segmenter lidet afvigende fra de i den øvre, uden forsaavidt de ere noget kortere med kortere Spids og tydeligere Brem i begge Kanter (Fig. 12, b). Paa 5te—l3de Segment ere de, som anført, betydelig grovere end paa de forreste, omtrent 12—14 i Tallet, forøvrigt (se Fig. 13) af en meget lignende Bygning og ligesom disse mod den i en fin Spids udgaaende Ende forsynede med en meget tydelig klar Bræm. Det ovenomtalte fine Børsteknippe (Fig. 9, 12, €), der paa disse Segmenter træder frem fra Enden af Foden tager sig ved almindelige Forstørrelser ud som særdeles fine lige udstaaende Haar, der imidlertid allerede strax vise et paa- faldende Forhold derved, at de ulig de ovrige Borster fort- sætte sig som fine Fibre langt ind i Fodens Substans lige ind til selve Kropshulen. Ved de stærkeste Forstørrelser, jeg har kunnet anvende, vise disse Haar imidlertid en ganske særegen Bygning. De have nemlig (Fig. 12, f) Formen af . fuldkommen lige, overalt ens tykke, klare Stave, i hvis . - Indre bemærkes en skarpere contureret central Axe, der ophører i kort Afstand fra den: pludselig spydformig til- spidsede. Ende, rundt hvis Basis rager frem en Krands af overordentlig fine divergerende Cilier. Forfølger man disse Stave, hvis Antal er omtrent 12, videre i deres Forløb indad i selve Foden, vise de sig (se Fig. 12, e) her. at gaa ——————————À" ee Gs EEE a HE spm VE Christianiafjordens Fauna. 273 over i simple boielige Fibre, der ere ordnede i 2 Bundter (6 i hvert Bundt), hvis Udspring som anført maa søges i selve Kroppens Hule. Disse: eiendommelige stavformige Vedhæng ere udentvivl at betragte som et Slags Sandse- organer, nærmest Føleorganer, og de til dem gaaende Fibre ere vistnok Nervefibre, der tage sit Udspring fra den i Krops- hulen indesluttede Gangliekjæde. Paa det 14de og alle følgende Segmenter ere den nedre Fodknudes Børster forvandlede til Hagebørster, der findes i et noget vexlende Antal (6—10) og ordnede (se Fig. 14) i en enkelt vertikal Rad. Disse Hagebørster (Fig. 15) ere meget smaa kun svagt boiede og i Enden forsynede med 3 Hager, hvoraf den inderste er størst; den øverste af dem eri Regelen (se Fig. 14, 16) ufuldstændigt udviklet, idet Skaftet delvis mangler. Nedenfor Hagebørsterne staar en enkelt grov noget Sformig bøiet betydelig længere Børste, der ogsaa er tilstede (undertiden dobbelt) paa de forreste Segmenter nedenfor de nedre Fodbørster (Fig. 12, c, d). Dyrets Farve er hvidagtig med svagt gulagtigt Anstrøg og Længden af det største erholdte Exemplar 17 Mm. — Af nærværende Art, der afviger fra S. Krøyeri ved sine langt større Tentakelcirrer, betydeligt dybere Indsnit mellem Fødderne, og ved den eiendommelige cirrusagtige Forlængelse, hvori det øvre Læbeblad fra 14de Segment. af gaar ud, fandtes af min Fader 2 fuldstændige Fxempla- rer ved Drøbak, 50—60 F. Selv har jeg fundet den sjel- dent ved Vallø længere ud i Fjorden indtil en Dybde af 200 Favne og endelig ved Lofoten, 90—100 F. Hele Ex- emplarer er yderst vanskelige at erholde, da Dyret er i høi Grad fragilt og ved den ringeste Irritation brækker sig istykker. 274 G. O. Sars. 60. Chetozone setosa, Malmgren. Af denne udmærkede Form, som af min Fader allerede for mange Aar siden er fundet ved Bergenskysten (Florøen) og som i hans Notitser er benævnt Cirratulus longi- setosus, toges I Exemplar ved Indgangen til Hallandspollen ved Drøbak, 25 F., og et andet ved Laurkullen, 40—50 F. Ved Lofoten synes den at være temmelig almindelig paa de store Dybder, indtil 300 Favne. 61. Notomastus latericeus, M. Sars. Af og til ved Laurkullen, 30 F., og ved Drøbak, 50— 60 F. Den er hidtil kun funden ved vor Vest- og Nord- kyst fra Bergen ligetil Vadsø. | (Fortsættes.) + Å mi Pak o a nm der ua ii P té ei K ~ Où Q N Explicatio figurarum. Tab’ ATV. Lenilla? mollis. Specimen mancum e freto Drobachiensi, supra visum, proboscide «, exserta, elytris anticis omissis. Pars antica ejusdem speciminis fortius aucta. a, lobus cephalicus; 6, basis tentaculi; c, antenne ; d, palpi; e, cirri tentaculares; f, cirrus dorsalis; 4. punctum affixionis elytri primi. Extremitas proboseidis cum maxillis corneis et papillis marginalibus. | Pars postica ejusdem speciminis inferne visa. a, ex- tremitas postica nuper regenerata. Elytron sinistrum 1”! paris, supra visum. Elytron sinistrum e medio fere dorsi, supra visum. Pars posterior marginalis ejusdem elytri, fortius aucta. aaa, papilla. molles superficiei dorsalis. Papilla una valde aucta. Pars anterior elytri granulas minutas duras osten- dens. Granulæ nonnulle valde auctæ. .- Pes dexter 15^"; a, sete superiores; b, sete in- feriores: c, cirrus dorsalis; d, cirrus ventralis. Pars marginalis cirri dorsalis cum papillis, valde aucta. Fig. 43. 14. in. 16. GO. Sars. Seta rami superioris pedum. Seta rami inferioris. | Extremitas -setæ rami inferioris, fortius aucta. Specimen completum e Lofoten supra visum (fi- gura animal vivens exhibet). Tab. XV. Fig. 1—6. Eteone fucata. | Pars antica corporis supra visa, aucta. a, tenta- cula superiora; 5b, tentacula inferiora; c, cirri tentaculares superiores; d, cirri tentaculares in- feriores. _ | Eadem pars inferne visa. e, orificium oris. Segmenta 4 e medio circiter corporis, supra visa. Extremitas postica corporis. a, cirri anales. Segmentum e medio circiter corporis transverse resectum. a, appendix foliiformis superior; b, ap- pendix foliiformis inferior ; c, tuberculum setigerum. Seta composita valde aucta. | Fig. 7—19. Onuphis qvadricuspis. Animal cum parte tubi externi mediana supra visum, auctum. à Pars anterior corporis supra visa, fortèus aucta. aa, antenne tuberculiformes; 5, tentaculum me- dianum; e, tentaculum laterale superius; d, ten- taculum laterale inferius; f, cirrus tentacularis. Eadem pars inferne visa. aa, antennæ; ee, palpi. Segmentum 1""" pedigerum transverse resectum. a, cirrus dorsalis (branchia); 5, tuberculum se- tigerum cum labio; c, cirrus ventralis. Segmentum 3'"» pedigerum transverse resectum. à, 6% ut MOR, seculis ee a € — ÀÀ EE En EEE LL — ——— —9— Fig. 12. 13. 14. 17. 19. 2 Os Our 6. Christianiafjordens Fauna. 277 Segmentum 8" transverse reseetum. a, branchia bifida; b, tuberculum setigerum cum labio.. Segmentum 23""" transverse resectum. a, bran- chia; 5, tuberculum setigerum cum setis capillari- bus et uncinis binis. Segmenta duo e medio circiter corporis a latere visa. aa, branchiæ. bb, uncini. Pars postica corporis a latere visa. a, branchiæ ; b, eirri anales superiores; c, eirri anales inferio- res; d, orificium ani. , Sete bicuspidatæ e segmentis 3 anterioribus. & 18. Sete capillares limbatæ e segmentis ceteris. Uncinus valde auctus. Tab. XVI. Fig. 1—8. Aricia norvegica. Animal a latere sinistro et paulo supra visum; pars postica deest. | Pars antica supra visa. a, lobus cephalicus. Eadem pars inferne visa. a, lobus cephalicus; b, proboscis. Segmentum e corpore antico transverse resectum. a, ramus pedum superior cum labio subtrape- zoideo; b, ramus inferior cum labio erenulato et setis fortibus hastatis prominentibus; br, branchiæ. Pars lateralis segmenti alii corporis antici, labio superiore trifido. a, b, ut in fig. 4. Branchiæ nonnulli? vestigium ramificationis præ- bentes. Segmentum e corpore postico transverse resec- tum. a, b, br, ut in fig. 4. - Sete pedum. a, seta capillaris rami superioris; 278 Fig. 10. pod G. 0. Sars. | b, pars ejusdem setæ valde aucta; c, d, setæ fortes subhastate rami inferioris corporis antici. Fig. 9—90. Chlorema pellucidum. Animal supra visum cum involucro gelatinoso _ -auctum (figura animal vivens exhibet). Pars antica a latere sinistro. «a, tentacula; b, cirri branchiales; c. tuberculum setigerum superius; d, tuberculum inferius; ee, involucrum gelatinosum. Eadem pars supra visa. c, lobus medianus co- nicus. a, b, c, ut in fig. 10. - Tentaculum a latere visum, auctum. Pars e medio fere corporis inferne visa. a, tu- berculum setigerum superius; 5, tuberculum in- ferius; e, involucrum gelatinosum cum corpus- culis filiformibus. Corpuscula nonnulla filiformia cutis fortius aucta. Corpusculum unum filiforme cutis spiraliter con- volutum, valde auctum. | Extremitas lageniformis corpusculi alii. Tuberculum setigerum inferius cum setis 2 -hamatis. Extremitas setæ alterius hamatæ fortius aucta. Seta capillaris tuberculi superioris. Extremitas ejusdem fortius aucta. Tab. XVII Fig. 1—12. Trophonia flabellata. Animal a latere sinistrum visum, auctum. Pars anterior corporis supra visa. Japut inferne visum. aa, tentacnla; b, cirri bran- chiales. Fig. 4. 5. 12. „13; 14. FG, Christianiafjordens Fauna. 279 Segmentum e anteriore corporis parte transverse resectum. a, setæ superiores; b, seta inferior. Segmentum e posteriore corporis parte transverse resectum. a, setæ superiores; 5, sete inferiores. Flabellum superius segmenti 1l", -Papille nonnullæ cutis ad basin flagelli, valde aucta. Pars basalis et apicalis sete une flabelli valde aucta. Fasciculus setarum superiorum e posteriore cor- poris parte. Seta inferior e anteriore corporis parte. Extremitas ejusdem seta fortius aucta. Seta aculeiformes inferiores e posteriore corpo- ris parte. af Fig. 13—#. Prionospio plumosus. Animal a latere simistro visum, auctum. (Figura animal vivens exhibet.) Pars anterior corporis supra visum, fortius aucta. a, cirrus tentacularis; 5, lobus cephalicus; br, branchiæ. Eadem pars a latere dextro exhibita. a, br, utin fig. 14. | Caput cum segmentis 2 prioribus a facie ante- riore visum. a, tentaculum; b, lobus cepalicus. Pars postica corporis inferne visa. a, cirrus analis. Branchia una 1™ paris a latere visa. Branchia una 2% paris. Branchia una 3" paris. Branchia 1"! paris transverse resecta. Filamentum unum branchiale valde auctum. a = - à OG 10. : Se 9"" transverse resectum. br, branchiæ Pie, (Em Spiophanes cirrata. : Pars anterior corporis supra visa, fortius aucta. T LG: darse 1: i* Pars cirri tentacularis valde aucta. Segmentum pedigerum 4"" transverse resectum. , branchie strigiliformes. simplices. | Segmentum e xét circiter corporis transverse resectum. | | Seta capillaris tuberculi superioris. | Seta infima tuberculi inferioris e parte antica corporis. | Uncinus tuberculi inferioris. "Tab. XVALLL Animal a latere dextro exhibitum, auctum. a, cirri tentaculares. a, cirrus tentaeularis; 6, lobus cephalicus. Lobus cephalicus cum segmento buccali, supra VISUS. a, tentaculum. Pars antica corporis imferne visa. Pars e medio corporis supra visa. Eadem pars a latere dextro exhibita. Pars postica corporis supra visa. a, segmentum anale cum cirris analibus. Segmentum 3" transverse resectum. a, labium pedis superius; 6, labium inferius. .". Segmentum 5"" transverse resectum. - a, tuber- culum setigerum superius eum labio semicirculari ; b, tuberculum setigerum inferius; e, fasciculus bacillorum capillarium. Segmentum 15""" transverse resectum. «a, tuber- Christianiafjordens Fauna. 281 culum setigerum superius cum labio cirrigero; b, tuberculum inferius. | — 11. Segmentum e corpore postico transverse resec- tum. a, tuberculum setigerum superius cum labio cirrigero; b, tuberculum inferius; vc, plica dorsi transversa. — 12. Sete pedum: a, seta tuberculi superioris segmenti 3: b, seta tuberculi inferioris ejusdem segmenti ; e, d, setze infimæ tuberculi inferioris; e, facsicu- lus bacillorum capillarium segmenti 5" cum fibris nervosis; f, bacillus unus valde auctus; g, seta tuberculi superioris e corpore postico. — 13. Sete tuberculi inferioris segmenti 5". — 14. Series uncinorum tuberculi inferioris e corpore postico. = | — 15. Uncinus unus fortius auctus. | — 16. Uneinus superior imperfecte evolutus. Fig. 17—23. Aricia Cuvieri. 18. Segmentum e corpore antico a latere sinistro. 19. Segmentum 20*"* a latere sinistro. 20. Segmentum e corpore antico transverse resectum a, tuberculum setigerum superius; 5, tuberculum inferius; br, branchiæ. — 21. Segmentum e corpore postico transverse resec- tum. c, eirrus subulatus; a, b, br, ut in fig. 20. — 22. Sete fortes aculeiformes e tuberculo inferiore cor- poris antici. — 93. Pars sete capillaris tuberculi superioris valde aucta. | Fig. 17. Animal a latere simistro (pars posterior deest.) Nyt Mag. f, Neturv. XIX, 3. 4. 19 282 "SA. Sexe. . Nogle Bemærkninger vedkommende Plangeometrien. af | SÅ. Sexe. Til mine tidligere Bemærkninger i Magazinet om for-. skjellige, efter min Formening mindre tilfredsstillende behand- lede, Punkter i Mathematiken, tror jeg endnu at burde tilføie Følgende: | = i. Den rette Linie. Sad. Der gives, som bekjendt, to modsatte Opfatningsmaader af den rette Linie. Ifølge den Ene er den rette Linie et Grundbegreb, ifølge den Anden er den ikke et Grundbegreb. Heraf følger forskjellige Behandlingsmaader af den rette Linie i de geometriske Lærebøger. I Lærebøger, hvis For- fattere hylde den førstnævnte Anskuelse, forudsættes at den rette Linies Begreb er Læseren bekjendt, ialfald lader man . det blive hans egen Sag, at erhverve sig dette Begreb, og man giver sig udenvidere til at opregne endel Satser, som man kalder Grundsætninger om den rette Linie. Treffer det sig nu saa, at Læseren ikke medbringer noget synder- ligt klart Begreb om den rette Linie, hvad der jo er mue- ligt, saa er han ikke i Stand til at afgjøre, om Grundsæt- . ningerne ere sande eller falske. Disse Geometrjens Funda- mentalsandheder blive for ham ikke en reen Erkjendelsessag, Bemærkn. vedk. Plangeometrien. 283 men en uklar Mellemting af Erkjendelses- og Troes-Sag. I Lærebøger, hvis Forfattere bekjende sig til den sidstnævnte Anskuelse af den rette Linie, defineres denne, og man søger at udlede dens Egenskaber af Definitionen, hvilket jo er i sin Orden, naar Definitionen er, hvad den bør være. Der gives mange Definitioner af den rette Linie, af hvilke jeg efter Fortalen til ,Lærebog i Plangeometrien af Chr. Han- steen* skal anfore: 1) Den rette Linie er den, som ligger eensformig mellem sine Punkter (Euklides). 2) Den rette Linie er den, hvoraf en hvilkensomhelst Deel er lig .den hele (Wolff). 3) Den rette Linie er den korteste Vei mel- lem to Punkter (Archimedes) 4) En ret Linie er den, hvis Punkter alle ligge hen mod een Egn (Kästner). 5) Naar et Punkt bevæger sig bestandig i samme Retning, saa kaldds dets Bane en ret Linie (Flere Forfattere). Hertil kan endnu føies: 6) Den Linie er ret, hvis samlede Punkter ligge ubevægelige, imedens Linien dreies om to vilkaarlige faste Punkter i samme (Chr. Hansteen). 7) Tænker man sig et Legeme dreiet om to Punkter i samme, saa vil der gives en gjennem disse Punkter gaaende Linie af den Be- skaffenhed, at intet Punkt i samme under Legemets Drei- ning forandrer sin Plads.. En saadan Linie kaldes en ret Linie. (Dr. 0. J. Broch). Med Hensyn til disse Definitioner "n jeg bemærke, at den, som ikke har Forestillingen om den rette Linie i Hovedet, forend han læser dem, har den heller ikke bag- efter. Ingen af dem er skikket til fra forst af at bibringe Læseren Begrebet om den rette Linie. De forudsætte alle med eller uden Forfatterens Vidende at den rette Linies Begreb er tilstede hos Læseren, og de gaa ud paa at ka- rakterisere, hvad der allerede foreligger. Det kan saaledes komme Læseren ud paa det samme, enten den geometriske 19* 284 S. A. Sexe. Lerebogs Forfatter hylder den ene eller den anden af ovenbergrte Opfatningsmaader af den rette Linie. : Læse- ren maa nemlig i det ene som i det andet Tilfælde selv skaffe sig at vide, hvorledes den rette Linie seer ud, i det ene Tilfælde, for at forstaa og erkjende Grundsætningeme om den rette Linie, i det andet, for at forstaa og arkjende sammes Definition. | Det kan synes besynderligt, at - Forfattere af en saa- dan Rang ikke have leveret Definitioner, som kunne initiere den rette Linies Begreb i. Leserens. Bevidsthed og stille bam det klart og livagtigt for Øie. Sagen er imidlertid, at den rette Linie gjør særegne Vanskeligheder i denne Henseende. Den bedste Maade, at introducere et Begreb paa, er at fremlægge dets Elementer og vise, hvorledes disse forbindes. Men den rette Linie er ikke nogen Kom- plex af Elementer, den er selv et Element, et enkelt usam- mensat Begreb, der ikke lader sig opklare paa den Maade, at man viser, hvoraf og hvorledes det bliver til. Den rette Linie er dog neppe et Grundbegreb i den Forstand, at den ligger fuldt udpræget i Bevidstheden hos enhver Begynder i Geometri. Den rette Linies Begreb kommer man ikke til, uden gjennem en Abstraktion. Den er, ligesom Linien i Almindelighed, Fladen og Punktet, et Grændsebegreb, som man vel kan nærme sig, men egentlig talt aldrig naa. Under saadanne Omstendigheder forekommer det mig at Maaden, hvorpaa man har at tage det med den rette Linie, er først at henvise til en eller anden sandselig Gjenstand, som ligner den, samt angive, hvorledes man skal omgaaes med Gjenstanden, for at nærme sig Liniens Begreb, og dernæst at fremhæve dens Egenskaber under Apel til den umiddelbare Anskuelse. En saakaldet ret Streg paa Pa- piret eller Tavlen giver ikke en heel og sand Forestilling om Bemærkn. vedk. Plangeometrien. 285 den rette Linie, medmindre Papiret, Tavlen er et Plan, hvis Begreb imidlertid ikke lader sig bestemme uden ved Hjælp af den rette Linie. Men naar man f. Ex. strammer en overalt lige tyk Traad — man kan jo stramme den ret op og ned, saa at ikke Tyngden gjør den til en Kjæde- Linie — tænker sig, at den under Bibeholdelsen af sin Længde bliver tyndere og tyndere, og holder Øie hermed, saa langt man formaar: saa kommer man til et saa sandt Begreb om den rette Linie, som man er i Stand til at modtage. Med den strammede og mikroskopisk tynde Traad for Øie og erindrende, at en Linie aldeles ingen Tykkelse har, erkjender man udenvidere, at et Stykke af den rette Linie, lagt hvorsomhelst paa den, ikke blot kan, men kan ikke andet end, falde ganske sammen med Linien, naar det har to Punkter tilfælles med den, hvilket er den rette Linies Karakteristikon, hvoraf følger, at der kun kan dra- ges een ret Linie mellem to Punkter, eller med andre Ord: . at dens Beliggenhed er bestemt, naar to af dens Punkter ere givne, at den kan forlænges i det Uendelige, at to hin- anden skjærende rette Linier kun kunne have eet Punkt tilfælles, at to rette Linier ikke kunne danne en fuldstæn- dig Begrendsning for et Plan, og at den rette Linie er den korteste Vei mellem to Punkter. ; Forsaavidt man ikke udenvidere indrømmer, at den rette Linie er den korteste Vei mellem to Punkter, lader dette sig bevise — som jeg tror — lettest paa følgende Maade: AF (Fig. 1) være en ret, ABCDEF en brækket Linie. 3 | Sats : AF / AB+ BC+ CD+ DE+ EF Beviis: AC / AB + BC AD / CD + AC AE / DE-- AD ~ 286 S. A. Sexe. AF / EF + AE altsaa: 40+ AD ++ AE-- AF / AB + BC+ CD + DE + EF + AC-- AD + AE men: AC + AD + AE = AC + AD + AE, altsaa: AF / AB + BC+ CD + DE + EF. Vinklerne i den brækkede Linie ABCDEF vende alle mod AF. Den samme Beviisførelse lader sig med nogen Modifikation anvende, om nogle af Vinklerne vende fra, andre mod AF. Ved at drage Korder i en Kurve kan man danne en brækket Linie. Formindsker man Kordernes Længde, eller forøger man deres Antal i det Uendelige, gaar den brækkede Linie over til Kurven, som er dens Grændse exklusive. Følgelig gjælder Beviset ogsaa for krumme Linier. | | No. 3 af foranførte Definitioner angiver som Kjende- mærke paa den rette Linie, at den er den korteste Vei mellem to Punkter, medens alle de øvrige referere sig til den rette Linies Form. Da nu en Linie ikke kan have den rette Linies Form, uden tillige at være den korteste Vei mellem to Punkter, og da en Linie ikke kan have den sidst- nævnte Egenskab, uden tillige at have den rette Linies Form: såa kunde det synes, at det maatte være ligegyldigt, hvilken af disse to Ting man lagde til Grund for den rette Linies Definition. Der er imidlertid et Par Omstændigheder, som gjøre, at man maa betragte Formen som det mest Fundamentale. Man kan nemlig for det Første ikke uden- videre paastaa, at der gives een korteste Linie mellem to Punkter. Det lader sig ligesaasnart tænke, at der blandt de uendelig mange Linier, som kunne drages mellem to to Punkter, gives Flere lige lange, men kortere end alle de Øvrige. Dernæst kan man med den rette Linies Form for Øie erkjende, eller dog udlede dens øvrige Egenskaber, Y Bemærkn. vedk. Plangeometrien. 287 hvilket vanskelig lader sig gjøre, naar man ikke veed mere om den, end at den er den korteste Vei mellem to Punkter. Vistnok beviser man i Variationsregningen, at den korteste Linie maa være ret; men dette Beviis er ikke forstaaeligt for den, som befinder sig paa Geometriens Dørtærskel. IIl. Vinkel. 5 9 Der gives ogsaa flere Definitioner af en Vinkel, saasom: 1) En Vinkel er den Aabning, som ligger imellem to fra samme Punkt udgaaende rette Linier. 2) En Vinkel er det Plan, som ligger mellem to rette Linier, der udgaa fra samme Punkt. 3) Naar en ret Linie har dreiet sig i et Plan om Punktet C (Fig. 2) fra Stillingen CA til CB, saa har den i Stillingen CB en vis Skraahed eller Hældning mod CA. Denne Hældning kaldes en Vinkel. Bemærkes ad (1) Der ligger ingen Aabning imellem to fra samme Punkt udgaaende rette Linier, naar den ene er en Forlængelse af den anden. Den konvexe Vinkel lig- ger ikke mellem, men udenfor to fra samme Punkt udgaaende rette Linier. Definitionen udeluk- ker saaledes baade den lige Vinkel og den een Vinkel, er følgelig for trang. - (2) Samme Bemærkning som til (1). Mellem de korte = Been De og Df (Fig 3) ligger den samme Vinkel som imellem de længere Been, DE og DF, men ikke det samme Plan. Følgelig kan ikke en Vinkel og et Plan mellem to fra samme Punkt udgaaende rette Linier være eet og det samme. Definitionen er alt- saa usand. Forudsætter Definitionen, at de to rette Linier, som udgaa fra samme Punkt, ere uendelige, saa bliver Planet mellem dem en Gjenstand, som den 288 S. A. Sexe. menneskelige Forestillingsevne ikke magter. Defini- tionen gjer saaledes Vinklen til en Gjenstands som ikke lader sig definere. ad (3) Naar Vinklen er ret, kan der TEE være Tale om Skraahed eller Hældning, eiheller, naar Vinklen er lige. Definitionen udelukker saaledes baade den rette Vinkel og den lige Vinkel. Desuden kan den for- staaes paa to Maader. Thi den sig dreiende Linie kan være kommen. fra Stillingen CA til Stillingen OB baade ved at bevæge sig med Visernes Gang paa et Uhr og ved at bevege sig mod samme. + Den paapegede Dobbelttydighed lader sig forresten neppe undgaa i Definitionen paa en Vinkel, medmindre man gjør Vinklen og den samme overspændende Bue. til eet og det samme, hvilket de ikke ere. Om man siger, at en Vinkel er Retningsforskjellen mellem to fra samme Punkt udgaaende rette Linier, saa følger Dobbelt- tydigheden med. Og om man siger — hvad: der muligens er det Bedste, som kan siges — at en Vinkel er For- men af et Plan, hvor det begrændses af to fra samme Punkt udgaaende rette Linier, saa undgaar man dog ikke Dob- belttydigheden. I I. Parallele Linier. Ye. Det forherskende Moment i Forestillingen om de pa- rallele Linier er, at de staa overalt lige langt fra hinanden. At de ikke skjære hinanden, om de forlænges i det Uende- lige, at Vexelvinklerne ere lige store, at den udvendige Vinkel er lig den indvendig modstaaende Vinkel osv.. naar de overskjæres af en ret Linie, ere underordnede og meget i Baggrunden trædende Momenter i denne Forestilling. Bemærkn. vedk. Plangeometrien. 289 Det synes naturligt, at dette forherskende Moment kom tilsyne i Definitionen paa de parallele Linier og at: Le- ren om dem blev bygget derpaa. Men man har opkastet det Spørgsmaal: Kunne to rette Linier overalt staa lige langt fra hinanden, hvilket vil sige, at naar en ret Linie staar lodret paa den ene af dem, saa staar den ogsaa lodret paa den anden, og at det Stykke af bemeldte Linie, som ligger imellem dem, overalt er lige langt? Og man har ikke troet udenvidere at kunne besvare dette Spørgsmaal bekræftende. Man har derfor difineret parallele Linier snart som rette Linier, der, liggende i samme Plan, ikke skjære hinanden, om de forlænges i det Uendelige, hvilket er et negativt Kjendemærke, med Hensyn til hvilket Visheden maatte søges paa et Feldt, som ligger udenfor Menneskets Rækkeevne, snart som rette Linier, der, liggende i samme Plan, danne lige store eensliggende Vinkler med en dem skjærende ret Linie. I hegge Tilfælde grunder man Læren om de parallele Linier paa mindre fremtrædende Momenter i Forestillingen om dem, hvilket synes at være det samme som at gribe Tingen i den urette Ende. Det Følgende er et Forsøg paa at retfærdiggjøre den Definition, at parallele Linier ere to rette Linier, som overalt staa lige langt fra hinanden. 8 4. . Læresætning. To rette Linier kunne overalt have samme Afstand fra hinanden. Beviis. Naar to i samme Plan liggende rette Linier, AB og OD (Fig. 4) løbe ud til samme Side af en dem skjærende ret Linie, EF, saa maa de under Løbet enten nærme sig hinanden, eller fjærne sig fra hinanden, eller forblive i samme Afstand fra hinanden. Et fjerde Tilfælde N 290 0. A. Sexe. er ikke tænkeligt. Ingen kan tvivle paa Muligheden af de to første Alternativer. Det kan heller ikke være Tvivl un- derkastet, at man ved at dreie i Planet den ene, eller den anden, eller begge disse Linier kan bringe dem til at gaa over fra at være konvergerende til at være divergerende, eller omvendt. Denne Overgang finder Sted under en kon- tinuerlig Bevægelse. Men at Linierne gjennem en konti- nuerlig Bevægelse, eller Dreining skulde kunne gaa over fra Konvergents til Divergents, eller omvendt, uden at pas- sere en Mellemstilling, hvori de hverken nærme sig hinan- den; eller fjerne sig fra hinanden, er ligesaa umuligt som at en Størrelse gjennem en kontinuerlig Forandring kan slaa over fra det Positive til det Negative, eller omvendt, uden at passere 0. Følgelig maa der være en Mellemstil- ling, hvori Linierne hverken nærme sig hinanden, eller fjerne sig fra hinanden, med andre Ord: staa overalt lige langt fra hinakden. Et Spørgsmaal, om samtlige Dele af den eller de sig dreiende Linier samtidig befinde sig i denne Mellemstilling, vilde være en Opgivelse af den rette Linies Begreb. j: | Sd. Læresætning. To rette Linier kunne overalt have samme Afstand fra hinanden. Beviis. AB (Fig. 5) være en ret Linie, DE en paa AB lodret staaende ret Linie, som bevæger sig tilhgire i - Planet ACD og lodret paa AB, medens Punktet C følger AB, indtil det falder paa C, og med det samme D paa D' og. E paa FE. Punktet D beskriver da en Linie DD‘ og E Linien FE’. Hver af disse Linier staar overalt lige langt fra AB, hvorimod man ikke vil indrømme, at de ere rette. Thi — tænker man — om end Punktet C følger den rette Styrelinie AB, saa er det ikke derfor sagt, at et EGGE Nae Pea?) AE i S aca ven Tai AE duit gie re cn LL E Bemærkn. vedk. Plangeometrien. 291 Punkt i Linien DE udenfor Slyrelinien følger en ret Linie. Men nu kan man gjøre D'D til Styrelinie, og lade DE be- vege sig tilbage saaledes, at dens Endepunkt følger D'D, og saaledes, at den i ethvert Punkt af D'D har samme Stilling som under Bevægelsen frem: C vil da følge BA og E Linien E'E. Men skulde nu C, skjønt liggende udenfor Styrelinien, følge en ret Linie, medens E fulgte en Linie, som ikke var ret, saa maatte det bero paa et Punkts til- fældige Afstand fra Styrelinien, om dets Vei skulde blive en ret Linie eller ikke, hvilket ar en Urimelighed. Følge- lig er F'E en ret Linie, som overalt staar lige langt fra den rette Linie AB. Det samme er naturligviis Tilfældet med D'D. | S 6. Læresætning. En Firkant kan have ligestore Sider, og hver af dens fire Vinkler kan være ret. Bet. Vinklen A vere = C= R (Fig. 6); BA = AC = CD; man drage Linien BD. pats. BA-—AC—UD— BIA og A— C— DSB, Beviis. Man halvere Vinklen A og Vinklen C. Hal- veringslinierne ville da modes i et Punkt E. Man drage Linierne EB og ED. Det vil da uden nærmere Paaviis- ning indsees; 1) at Trianglerne AEC, AEB og CED ere ligebenede og kongruente; 2) at EA — EC — ED — EB; 3) at Vinklen x, =, = 2, =%, — x, =x, og 4) at Trianglet BED er ligebenet, følgelig x, = »,. Punktet E ligger alt- saa lige langt fra hvert af Punkterne B, A, C, D, hvilket ikke kan være Tilfældet, medmindre E ligger midt imellem C og B, og midt imellem A og D, med andre Ord: EB er en Forlængelse af CE, og ED en Forlængelse af AE. Altsaa Vinklen BED = Vinklen AEC, Trianglet BED 29 med Tri- anglet; CEA, BD= AQ) ap = 24, 2, =%108:B—=D = R. 292 gordsmosdåslk. .Sbue. av 3G EE A7=0D= BD, og A— C= Dit pris ER, hvilket var, hvad der skulde bevises. 1 Tillæg. I et retvinklet, ligebenet Triangel er hver Vinkel ved Grundlinien uS og altsaa Summen af alle tre Vinkler = 2 R. | 2. Tillæg. Den Linie, som halverer den rette Vinkel i det retvinklede, ligebenede Triangel, deler dette i to kon- gruente Triangler, som ere retvinklede og ligebenede.. 3. Tillæg. Den Linie, som halverer den rette Vinkel i et ligebenet, retvinklet Triangel, overskjærer Hypothenusen i et Punkt, som ligger lige langt fra hvert af Trianglets Hjørnepunkter. 4. Tillæg. Et ligebenet, retvinklet Triangel lader sig indskrive i en Cirkel, hvor Hypothenusen bliver Diameter og hver Vinkel en Periferivinkel = Halvparten af Buen mellem dens Been. Anm. Iforanstaaende Beviisforelse er intet svagt Punkt, medmindre det skulde være Forudsætningen, at de Linier krydse hinanden, som halvere Vinklerne A og UC, hvilket imidlertid et Blik paa Figuren baade fordrer og medgiver. & 7. Leresetning. len Firkant, hvori alle Sider ere lige store og hver Vinkel ret, ligge de to modstaaende Sider overalt lige langt fra hinanden. Bet x BA= AC = CD = DB, 00. B'= Ad 40 id (Fig. N). Sats. AB ligger overalt lige langt fra CD. Beviis. Man kan ved Hjælp af Passeren dele hver af de ligestore Sider AC og AB i 2” ligestore Dele, hvor Po- tentsexponenten p er et heelt Tal, og man kan tænke sig hver af disse Linier delt i et hvilketsomhelst Antal, m, e da ess Cade Soin nag gg" RE eggs erui aim jer D atcp EAS ir d D am » By k rv " 4 | 4 Bemerkn. vedk. Plangeometrien. 293 ligestore Dele. Delingspunkterne i AC være a, b, c, osv. Aa = ab = 102.40. Ae = 28, Man drage de rette Linier af, bg, ch osv. lodrette paa AC, gjøre af = da = Ae, og være af = bg = ch osv. Man drage ef. IFirkanten Af ere alle Sider ligestore og hver Vinkel = BR. Man for- lenge ef til g. I Firkanten ag ere ligeledes alle Sider lige- store og hver Vinkel = R osv. Det vil saaledes indsees, at ef, fg, gh. osv. udgjøre en ret Linie ek, som er — AC og staar lodret baade paa AB og CD. Nu kan man dreie Rettanglet Ak 180? om Linien ek, hvorved AC falder paa lm osv. Heraf fremgaar, at der i AB gives n + 1 lige langt fra hinanden liggende Punkter, som have samme Afstand fra CD. Og da n kan være hvilketsomhelst Tal, saa lader sig slutte, at AB overalt staar lige langt fra CD. Man kan dreie Kvadratet AD 180° om BD osv., hvor- ved man kan faa AB og CD forlængede, saameget man vil, og om hvilke Forlængelser det gjælder, at de overalt have samme Afstand fra hinanden. § 8. I Henhold til $ 4, eller $5, eller 88 6 og 7 kan man de- finere parallele rette Linier som to rette Linier, der overalt have samme Afstand fra hinanden, hvoraf den hele Lære om parallele Linier paa en ukunstlet Maade lader sig udlede, og hvoraf følger som en Fordringssætning, at parallele Li- nier ikke skjære hinanden, om de forlænges i det Uendelige. $ 9. Læresætning. To i samme Plan liggende rette Li- nier, som nærme sig hinanden, maa, forlængede, skjære hinanden. | Bet. AB (Fig. 8) være den ene, CD den anden Li- nie; CE og DF være lodrette paa AB og CE større end DF. 294 "119; S. A. Sexe. Sats. Den forlængede CD skjærer den forlængede AB. Beviis. Man drage fra C Linien CH parallel med AB. DG, som er en Forlængelse af FD, staar lodret paa CH. . Man forlenge CD til I; CD være = DI. Man fælde IK lodret paa CH og drage DL parallel med CH. Trianglet DCG er da kongruent med Trianglet IDL, og DG = IL. Men DG = LK, altsaa IK = 2 DG. Det vil indsees, at for hver Gang et Punkt fjærner sig fra C et Stykke = CD i Linien CM, fjerner det sig et Stykke = DG fra CH. Det Punkt i Forlængelsen af CD, som ligger i Afstanden n X OD fra C, ligger altsaa i Afstánden » X DG fra CH. Man kan gjøre n saa stort, at n X DG bliver større end CE. Følgelig maa den forlængede CD skjære den forlængede AB. / = > E = [- 8 G Q. Sars del. GOO. Sars del, Fig. 1-6 Eteone fucata. Fig. 7-19. Onuphis quadricuspis. | Dc ke @ ee RE — ZI. (XO. Sars del. Fi$.1-8. Aricia norvegica. l'ig.9-20. Chlorama pellucidum. 4 «1 B 3 o å Re spio plumosa. iono 3-29, Pr ‘ * ig. 1-12. Trophonia flabellata, 16, 1 GOSars del Aricia Cuvierui. 1-16. Spiophanes cirrata. BÅT 22. Fig. Fi RR NN SUN HEIRESS NS NN AASS SANN vr à emus ee bci ti 2 LEED, / / f / / 2 tl ir på tg A — ——— Fi f. d ou Bee dv Dee. > OM kr a . T ' ar 4 E gjere pie Va ser ved pri iske Excursioner i Chri- i E ry vei ania og Omegn. Med et farvetrykt Kart og flere Træsnit. > A ne be Program. 4to. 1865. >: l spd. 24 sk. E Noc * — Geologisk Kart over Christiania Omegn. 2det Opl. 1866. 24 sk. | Opklæbet paa Lærred 42 sk. : ? — Bidrag til Islands geognostiske Fremstilling efter Opteg- — nelser fra 1850, med et Kart 8. ‘heft. 48 sk. s | — — Om Islands trachytiske Dannelse. ; heft. 24 sk. de |^ — Om Forholdene. ved Monzoni og Predazzo i Sydtyrol. Med ' L 4A " 3 + 52 CS * Kart. 4 heft. 40 sk. |. — Das Christiania-Silurbecken chemisch-geognostisch unter- AEN sucht. Herausgeg. von Ad. Strecker. Mit einer geognost. Ueber- - E sichts Karte und Profile. (Univ. Progr.) 4to. 1865. heft. 1 spd. | E . — Ueber die Geologie des südlichen Norwegens. Mit Beitr. von 6*5 0 Å i Tellef Dahli. Mit 3 Karten, 5 Profiltåf. und vielen Holzsch. NA * GR ør. 8. 1857. 148 p. heft. I spd. 60 sk. 4 p Om Kongsberg Ertsdistrict af Th. Kjerulf og Tellef Dahll. uu E. Hermed Kart, Profil og 3 Træsnit. Med 8. 78 p. heft. 60 sk. t. Om Jernertsernes Forekomst ved Arendal, Næs og Kragerø. _ o LA Med 5 ane Plancher og 2 Træsnit. Af Th. Kjerulf og 3 DU Danil: st 3:72 p. heft. 80 sk. EC Omrids af Se med Tillæg indeholdende de | E vigtigste Stoffers Krystalformer. Med 113 Tegninger ved : P. Waage og H. Mohn. st. 8. 1858, ^ ^ heft 48 sk. E . Stalsberg, R. F. Udsigt over de væsentligste Forbedringer ved E å - Jerntilvirkningen i de seneste Decennier. (Akademisk Prisaf- By handling.) Udgivet efter det akademiske Collegiums Foran- . NL staltning. XX. 214 p. st. 8. 1866. heft. 1 spd. 1 : Ueber d. Ertzdistrict Kongsbergs von Th. Kjerulf und T. Dahll. Ubers y. H. Christophersen. Mit Karte, Profil u. 3 Holzschn. gr. 8. 60 sk. | *Undersøgelser, geologiske, i Bergens Omegn af Th. Hjortdahl og M. Irgens. Udg. efter det academiske Collegiums Foranstaltning som Univ.-Progr. Med et Tilleg om Fjeld- r3 LR We Ww stykket mellem Lærdal og Urland samt om Profilet over e Filefjeld, af Dr. Th. Kjerulf. Med et farvetrykt Kart m. ^" | m. 4to. VIII. 34 p. 1862. * heft. 96 sk. Vibe, A. Høidemaalinger i Norge fra 1774— 1860. st. 8. 240 3 p- heft. 84 sk. 1 Geognostische Karte von Norwegen von B. M. Keilhau, in , zwei Blättern. : l spd. 60 sk. | pias til I Kundskab om Christianiafjordens Fauna. 2 Sex e. Nogle Bemærkninger vedkommende Plangeo- er udkomme 9 til 4 Hefter, hvert paa 6 til førs ster for. Subskribenterne E Skill. hmm OUP — "ALT Must NL X. en | 2 Rp anses MMA, AR t PAIR å lo CAUE dang ST RR dene | LIV TYTE MMA parp > CN | Ilt I LLL len alt n M Mage FVT ELEN Meet, tu. | PR Å ELLE an pans: : A: poa MP AL, be RTE EY 5 Ha, An, Å MÅR p» : "PTLLIM * R^ i ah pe "Tieni. RA a» tag adii %4 A ^ NA A i sa* på à T Lie ip ah: hamn Å )A „Man IFE Be I : $ - AR sn Aas Or > mth B ulm Way inf a Ba "aT Ye ve SN ML A TILLIT IT : Daum ERT RATIS SS MAIN, 2 ann eL PELIS Nie! "e. "HIS: "a N°: Aller a | Y 3 | AA, Lu: TT "AA TPE Lu MY Lada! TITT ARR” al" r TE] ban "Jas vem Qana 4 > LAR, Aa vu Alam ara ae av i u MALES JAR 2 25525 AP AR an PR PENT leiar an. uae va N, ^8 T4 T Ys ar AAT UN 0 ^ MA aus MP ae. mL AM hn DNA S FAT AA AAA QAR \rrrf | BAR AR sane v^ 828422410. 22 A Sm o Am RM bye M ARN CAD NAE HILL BG GN MM ug MAAS Hi ENR ARSC ILL au” 22 u = A afi Bag hed ad A PR hr Jaana ERA EA m A NAS ar | end ‚u AM AA es jun MINN | Å aat | PER AR HTT YET) In PT " Brenda DE å Td PAL i TRA ap VAR “naa MAA yr AARNAALAS up h ar” EY | Mars Aam, TT ann, Å abl NAA À | AOT de js | ean, TE PEE TY LA ASAARA PA | LT Mera La LL ET CEE SRA i quM: Aa id | | 4 Le dé AT ene maken ton à, f , | 1} Y YN s d | RAE HE HT tT à UA util MA & * cil RR Uh i. FLETTER : THIEL N 7 LA NE racer nn gy PAA | | In. = - 2 net RAs NRA ADN \- Dad ØRE ITY Nn Y*' T s EET TETT Na ^^, mr TT Ak Le An ar $ aal AUS AA r . AR e ^^». ss pto © La vag å d "n WW à! Ko > An We ) y ) 9, | » i b > d mp ne LA —203»33^" ATHE HH LTR NUM Motto AM pen SOINS oS Says RU ts ALU) AME: MIT FN fu | | ^A ALL. hn FELL à NUT Å | | | fee 505.481 A AARAU TS “2 Nyt magazin for naturvid Ka 1" Be ! i eur e | su SURE å | comme i v TINY ere ly o ul tr < œ m EN] ————— vi | t än ET RUN ILE pem FT "asl L ae AR. AA Annan AA ARM, TT A 4/004 4 00, 44A, aap Aj aA SA ARA ^ T3314) AHA 1 MM 7 II SMITHSONIAN INSTITUTION TAI 3 9088 01 E Ada å HLR ENE LUNA iA, man LET ARAN LØNNE NA å TI | - ap bb Pol TELTE "NP a === LEE Napa? ax aa | VI! IL u Aa. Im == ^ a! e 4 aa å R : | ^ - 21277 P : Rea’. DARK == Vane] I I u ^ PE amr "aa Nagar ^ TY berg å ‘ali Kr AR M à ^s A , “oa "eee T er ask MC [ARN SEA RER Ad Ge io acu n; re Los AR au + Å SÅR é | Mie An AS AR ZSNS ere ans A nd Da 107 | pi a CT 2A f | nar å > ^ t hs oe aan AAN LL "fu s SA HH p: AARAAAAA AL uam. TRA NAA etta EMEA A RARE D PE na I ^ a, m ^ NS SANA; ARR ARAL RS E ARA, 4f M 4 A AA y iit ttt VELTER a mm bcr mr ÊE.e rip Lem i "i | za PE ns Ser += EBEN. = a em