a “4e | Vy KAR TE 4 ‘ 4 PP ALAN FELL IA 11] 41 "vi vOv E EE HA HU ; : Gå ae o ef pr 1 Vaga v 4 v „am V wes Ww PURA SA, ut Penn vare ar —- CST Å LT ui" AI PACE S e. Ue ih ih ~b tee cv d EN use a — ø oc EU rui il, je. ut Å > NG u "e ha Te vec ww» SI Y Won d | ewe. art WAG Y = Ne hw LATA ~ Dagen Ir» MALA: BL | wave ESS Wr o aff run N: MW. are e s ANR me we) | i | | ewe ix ‘= 4 o Å FA Å A BALCON | BUD 17 "MET ms VV UR! CN ne merger, MD ul: et TH d | X Wr I rut m yt Li pr RMS June CS. v ur es å dd E w NW p : x rur tete View D hens RAR ry TPN A GJEN RL TE DATE - hole 17 uu P JS SE wr Near AG - 4 | "d: «MP | f, w^ A À > een S —— EN TREE EEE M M Ee qu LT ni 299v SP Peo. PL: E " T vel! N wu. E Lj] Wee ALS, ae E I Di JUL 7 3 T CHU Sn Miu in Viper | UTE " " EHI LEUTE Lagen yet t Yt Ah 7 ^ m] - AA ve i “Tw SJ dd L Sew ey å MINNS 22 HA AN nV V RAA JN Vy v LEE == w. "AL an || Yer Nd Y hay “ RENE ROLE Was «wm vunne: Medias Ver! een vev Dy | | bed. wu Vsus IV, AAA Sp TTI Vwi LEE DN Ah P | MN vr vw. . 0... || mtt vg us : Rye mii vs | MA comes pa V ft NN IDE Pee ~ | LI LJ we TMU weg TD > - AST SG € u | "bär mer Nun Now Un N wy s Y A u n ue. B emm | vw bw. DEE AEN EEE 5 m ver vw u un lange” Ned * T3 e d å& LAS au AN BW ; | å : | B aee M wee vlr Yt yy Tut th ruf” thy rN eet add i a r 2 : ‘4 4 : NY ri “ u LT Øyer»: were RAA AL t OLI b ut heb v nn TP z ov | | | "vu v hå | TRE EA "x || LIU * - aes - Ww 4 | ” 124% AAA M T EL qM ern Tv BETONEN Ni, M % | | Ga) MY ET NØD MAL, vem na erit | UP INIM FO APE ARE ME MAMA - dry up ^. tenn! | Yi «a ae ! L 2 te ye JL NDS JG | ad E Yu ug & I : Buy s vv i | à D | : t E i +e ane yee Whee eye ui WE | RN AI ^". 5 Å Vy aq LAST ar 9 u. NEC LU LT EU MI ET VI vis Vy 9? TDI ho "Vua d MATS Menem t Hi Hun. APR TT SE TE RL MPH LTR MN b. PI » | ru - dI 1232 is Iw Sav "MEN, ( TRS | : YN. Dv V Mm | * Aer] | TEL MM 2 pA Å Å | ^a. ve AM ? | | Väg Nor; 1 PT) Wee eT Ty | | | ge Nun. | dili "Les "ertt Y runer TI Te e Å eed" In MU MOT SIT Li . à | ELE & a) . | à ; E v TH MAMA | PA ait Y FI PATNA. M I Kann LOTERIE FRA NER JG aere LT NVI 17] ueris esos LEUR LIT PR Ng coc. ^] AM NYT MAGAZIN sx FOR - NATURVIDENSKADERN E, Grundlagt af den Physiographiske Forening i Christiania. Udgivet ved Th. Kjerulf. D. C. Danielssen. H. Mohn. Th. Hiortdahl. 23de Bind. ) 2den Rekkes 3die Bind. Med 14 Plancher, hvoraf 8 i Farvetryk, samt 9 Træsnit i Texten. — CHRISTIANIA. P. T. MALLINGS BOGHANDEL. Trykt hos B. M. Bentzen. 18 7 7. På A Vu A | MD N UTOM Hi Nu 4 + y ) pie ut ctim he 7 e obi 5 ipit HST mee / AIMAVPALRHO GE 130MAMOQS FOMI JAM .T. q gnr ME nod døyr M T — | AVR 3 e 3 TEE III. 4 2 VE VII. TIN EJ "PERS ON CERE, iste og 2det Hefte. Dr. H. Móhl. Die Eruptivgesteine Norwegens, mikroskopisch untersucht und beschrieben. Med 8 farvetrykte Plancher . . 1— 189. 3die Hefte. Hermann Friele. Preliminary report on mollusca from the Norwegian North Atlantic expedition in 1876. Med 1 autogr. Planche IRA WISE AR UR qne o RENE CEN ae Robert Collett. Dei Norge hidtil fundne fossile Fiske fra de glaciale og postglaciale Afleiringer. Med 9 Træsnit N. Bryhn. Om nogle ved Kristiania tilfældig indførte Planter : . D. C. Danielssen og J. Koren. Fra den norske Nordhavs- expedition. Med 5 lithogr. Plancher . 4de Hefte. R. Collett. Mindre Meddelelser vedrørende Norges Fugle- fauna 1873—76. A LRU Th. Hiortdahl. Mineral-analyser . 41. 45. 85. 226. Å Ur nil Ve OA LE Å Å EN Bah ep Å d i NE b 4 sb us. LN "REI Vi als. på å 1 HAL | Y M DOM état Der | | an s. nod (eit Wb i Vi m | Bal VE gods ix Uh ayy, 5 1 4 ^ * 48 eT) KS Mi os ae vr sparer ns m ii ids i Ana N n " . ‘ : | ‘ D A v Pas aV. TEN MA 1 +) 14 * r i MN EFE à ANE s Hess UD V | NYT MAGAZIN = | | ror | | NATURVIDENSKADERNE. Grundlagt af den Physiographiske Forening i Christiania. Udgivet ved - Th. Kjerulf. D. C. Danielssen. H. Mohn. Th. Hiortdahl. 23 Binds 1ste og 2det Hefte. | | : 2den Rækkes 3die Binds iste og 9det Hefte. | Med 8 farvetrykte Plancher. | ( A RES Å T Nea TIONAL 7 CHRISTIANIA. JOHAN DAHLS EFTERFØLGER. Trykt hos B. M. Bentzen. 3 br > = JE IE END FEE cn D | Chey EN po fö ng) PRE: Nyt Magazin FOR NATURVIDENSKABERNE XXIII Bind. Die Eruptivgesteine Norwegens, mikroskopisch untersucht und beschrieben von Dr, Heinrich Möhl, Einleitung und allgemeine Erläuterungen. Nachdem ich mich seit einer Reihe von Jahren vorwiegend mit dem mikroskropischen Studium der jüngeren Eruptivgesteine (Basalte, Trachyte, Phonolithe, Laven etc.) beschäftigt und mir, um - allmåblig Vergleichsmaterial zu erhalten, Dünnschliffe der gestein- bildenden Mineralien in den wichtigsten krystallographischen Schnitten, sowie auch von zahlreichen ålteren Gesteinen herge. stellt hatte, wandte ich mich dann speciell einer dieser letzteren . Gruppen nach und nach zu. Zunàchst war es die Gruppe der Basaltite, die (auf circa 800 Dünnschliffe gestützt) eine con- tinuirliche Reihe in Beziehung auf den Charakter des Gemenges. als den chemischen Bestand erkennen lässt als: Augitbasaltite (sogn, Melaphyr) Augit- Hornblende - Glimmerbasaltite (sogn. Palatinit), Hornblendeglimmerbasaltite (sogn. Minette, Kersanton und Ker- santit) und Porphyrite (Hornblende- oder Glimmer-Porphyrite) mit sowohl plagioklastischem als orthoklastischem Feldspath, einem mehr oder weniger reichlichen Glasresiduum und (oft sehr stark serpentinisirtem) Olivin. Die Mannigfaltigkeit steht allerdings der unter den tertiären und jüngsten (in meiner Sammlung durch circa 6000 Dünnschliffe reprüsentirten) Eruptivgesteine sehr nach, da hier von den Feldspath-, Nephelin-, Leucit- und Hauyn-Nosean- gesteinen jede Gruppe ihre Reihen hat, vom völlig reinen amorphen Glas bis zum gröbsten Dolerit, die noch durch abwechselnde Combination mit Hornblende, Augit und Glimmer sich weiter gliedert, wåhrend die prætertiåre Dasaltitreihe lediglich einem Theile der tertiären etc. Feldspathbasaltreihe mitihren Untergruppen entspricht. | | 1* IV Eine andere interessante Reihe erschliesst sich durch die Gabbrogesteine. Der normale Gabbro als Gemenge von Plagio- klas, Diallag oder Hypersthen und Augit oder Hornblende, Olivin, Titan- oder Magneteisen, Apatit und Glimmer entspricht wieder der Feldspathreihe der Basalte und Basaltite, unterscheidet sich aber wesentlich dadurch, dass jede Spur eines glasigen Residuums bis jetzt vergeblich gesucht wurde, was wohl mit dem characte- ristischen augitischen Gemengtheil (Diallag, Hypersthen) im Zusam- menhange steht. Abgesehen davon, dass von den untergeordneten Gemengtheilen der eine oder andere fehlen kann, gehen aus dem Gabbro Gesteine von wesentlich anderem Character hervor: durch partielles Vorwiegen des einen oder anderen Hauptgemengtheiles, durch starkes Hervortreten nur hin und wieder sporadisch auf- tauchender oder durch nahe Verwandte eines der wesentlichen Gemengtheile statt diesem selbst. So entsteht durch Vorwalten des Plagioklas mit untergeordnetem in kleinere Flecken wie einge- sprengt vertheilten serpentinisirten Olivin unter oft gänzlicher Verdrängung des augitischen Minerals: der Forellenstein, um- gekehrt durch Ueberwiegen des Olivin: der Olivinfels, der im Dunit, Lherzolith und einigen skandinavischen Gesteinen am reinsten vorliegt, in vielen anderen Fällen wenigstens mit mehr oder weniger Diallag bezw, Enstatit, Diopsid, Glimmer, Chromit etc. combinirt die prächtigen Gemenge von Ultenthal, Elgoth in Oesterreichisch Schlesien, aus dem Fichtelgebirge, in den vom Basalte umschlossenen Bomben, ganz besonders aber in dem an Durchbrüchen reichen Gebiete des sogn. hessischen Hinterlandes zwischen Dill und Diemel (NO. Ausläufer des Westerwaldes) vertreten sind, In lelzterem Gebiete tritt nicht nur auch noch Plagioklas und Orthoklas hinzu, sondern die nahe Beziehung zum Gabbro einer- und Diabas andererseits liegt klar vor Augen. Das letzte Stadium der Umwandlung, verknüpft durch zahlreiche Zwischenstadien, ist der Serpentin. Durch alleiniges Vorwiegen des Plagioklas entsteht der Labradorfels, der in Norwegen einzig in seiner Art vorliegt, wenn auch an einigen Localitäten noch untergeordnet Diallag und Olivin, gleichwie im Radauthale am Harze, vorkommt, dann aber Granat in eigenthümlicher Weise darin auftritt. Die Anreicherung des Granat zum wesentlichen Gemengtheil, dessen Combination mit jener eigenthümlichen Augitvarietät — dem Omphazit —, die Variabilität der Hornblende als Smaragdit, V Karinthin und Arfvedsonit neben Biotit, der bald mehr bald weni- ger als untergeordnet zurückgedrängte Oligoklas und Olivin, die Betheiligung von Cyanit, Apatit, Titaneisen, Magneteisen, Magnet- oder Schwefelkies, Quarz, Zirkon, Titanit oder Rutil, Chromit und weisser Kaliglimmer bedingen ein Gestein — den Eklogit — der an Complication und Schönheit nichts zu wünschen übrig låsst. Die Natur hat zwar nur an den wenigsten Localitäten den '. Eklogit so reich ausgestattet, dafür aber erblicken wir in dem Ueberwiegen des einen oder anderen Nebengemengtheils Andeu- tungen zu Uebergingen in Gesteinstypen, die wiederum ganz anderen heihen angehören, nümlich in die der Granite, Syenite und Grünsteine und zwar von letzteren namentlich in Hornblende- fels und Diorit. Das merkwürdige Gestein, welches unter dem Namen Saus- suritgabbro dem Diallag- und Hypersthengabbro so recht unei- gentlich gegenübergestellt wurd> ist auch als ein solcher Auswuchs zu betrachten. Sein grobkrystallinischer Normaltypus aus den Alpen ist als etwas ganz besonderes gar nicht zu verkennen, allein die feinkörnigen Varietäten spielen doch dermassen in die Diorite, besonders die Epidiorite hinüber, da bei diesen auch nicht selten saussuritartig umgewandelter Feldspath und smaragdit- artige Hornblende vorkommt, dass die bestimmte Fixirung schwer hält. Die Gruppe der Grünsteine hat vor 2 Jahren eine gründ- liche Untersuchung im Fichtelgebirge durch Gümbel*) erfahren, Diese Arbeitist um so beachtenswerther als hier die petrographische Untersuchung der geognostischen und geologischen untergeordnet wurde und sie veranlasste mich auch dieser Gruppe mich speciell zuzuwenden und auf Grund des mir von Gümbel bereitwilligst zugestellten typischen Materials in meiner reichhaltigen Schliff. sammlung dessen Eintheilung zu adoptiren. Die Classificirung in Hornblendefels, Diorit mit Epidiorit, Proterobas und Diabas ist leicht durchführhar, allein den Leuco- - phyr vom Diabas zu trennen, erscheint bedenklich und das was Gümbel Lamprophyr und Palaeophyr genannt hat sind ächte Minette- bezw. Kersantonvarietüten, die wie oben angedeutet unter den Basaltiten weit natürlicher untergebracht werden, *) Gümbel Die paläolithischen Eruptivgesteine des Fichtelgebirges, München bei J. G. Weiss 1874. VI gleichwie einige andere Fichtelgebirgische Gesteine, die Gümbel zu den Diabasen zählt, besser als Augitbasaltite (sogn. Melaphyre) aufgefasst werden. Wenn Gümbel durch die geologischen Verhåltnisse sich veran- lasst sah diese Gesteine zu den Grünsteinen zu stellen, so beweisst dies nur, dass die Basaltitreihe in die Grünsteinreihe hinüber spielt, gerade so wie zuerst Lossen*) im Bodegang nachwies, dass in einer grossen Eruptionspalte ein typischer Granit in ebenso typischen, amorphes Glasresiduum führenden Quarzporphyr und andererseits in Minette übergeht, also ein Ineinandergreifen von noch weit mehr auseinanderliegenden Gesteinsreihen statt hat. Die nahe gegenseitige Deziehung von Granit, Syenit, Granulit und Quarzporphyr liegt petrographisch und geologisch auf der Hand und war lange vor der mikroskopischen Forschung bekannt, allein Letzterer blieb es vorbehalten die Beziehungen pråziser zu fixiren. Sie hat aber auch gelehrt, dass scheinbar gut charak- terisirte Syenite gar nicht hierher gehóren, sondern durch das Ueberwiegen des plagioklastischen Feldspaths über den ortho- klastischen besser bei den Dioriten untergebracht sind, dass ein granulitisches Gemenge oft in den gróbsten Graniten als Zwischen- klemmung zwischen den grossen constituirenden Mineralien steckt, dass eine granulitische und keine felsitische Grundmasse recht vielen Quarz-Feldspathporphyren eigen ist, dass augithaltige Porphyre und Syenite oder Diallag bezw. Hypersthen führende Syenite wieder als Endglieder anderer Gesteinsreihen zu betrach- ten sind als da wo sie, durch Zwischenglieder verknüpft, ihre natürliche Stellung petrographisch und geologisch behaupten müssen. à; Dem als Normaltypus anerkannten Syenit von Meissen in Sachsen nur entfernt åhnliche Gesteine weisst auch Norwegen auf, wogegen hier vorwiegend ein durchaus anderer Typus ver- treten ist in den: Elaeolith-Zirkonsyeniten. Die grani- tische Association von Orthoklas, besonders dem eigenthiimlich perlmutterartig schillernden mit Elaeolith, verschiedenen Horn- blendevarietåten, Diallag oder Hypersthen mit Titaneisen, Zirkon, Titanit, Sodalith ete. weisst dem Gestein seinen Platz an, lüsst es dann aber ebenso als einen würdigen Vorläufer der tertiären *) Lossen in Zeitschrift der Deutsch. geolog. Gesellschaft 1874. VII Nephelingesteine, wie als ein Gegenstück zum Eklogit erscheinen, da, namentlich an den Råndern der Eruptivmasse, die Anreiche- rung von circa 50 verschiedenen Mineralien, denen 31 zum Theil der seltensten chemischen Elemente angehóren, eine enorme ist. Das Studium dieser höchst interessanten Gesteine machte eine Vergleichung mit den noch wenig bekannten: Ditroit, Miascit und Foyait nóthig, worüber das hesultat betreffenden Orts einge- . flochten ist. Eine ganz eigenthümliche Gesteinsgruppe bilden die skandi- navischen Orthoklasporphyre, die schon die verschiedenste Deutung erhalten haben und zum Theil dadurch charakterisirt sind, dass sich die grossen makroporphyrischen Einlagerungen vorwiegend als schlanke Rhomben zeigen. Die Struktur der Grundmasse ist zwar die der Porphyrite, jenem Endglied der . Basaltitreihe, das stets durch porphyrische Plagioklase, dann aber bald durch Hornblende bald durch Glimmer charakterisirt ist. sie kónnen aber doch damit nicht vereinigt werden, da sie einer entschieden orthoklastischen Gesteinsreihe angehóren, Die Augit- führenden Porphyre der Leipziger Gegend, die von Lessines etc. in Belgien etc. schliessen sich ihnen in mancher Beziehung an; nur durch das constante Vorkommen von Olivin erblickt man eine Parallelreihe mit den Plagioklasporphyriten. Ein sehr inter- essantes Untersuchungsmaterial gewann ich aus den erratischen Findlingen der norddeutschen Ebene. Diese, vorwiegend auf mechanischem Wege in ihre jetzige reducirte Grósse und Gestalt gebracht, sind gróssentheils von einer Zåhigkeit und Frische, dass sie die herrlichsten Schliffe liefern. Nachdem ich schon circa 600 derselben pråparirt und unter- sucht, nachdem mir G. vom Bath unter Anderem auch norwegi- sches Material mitgetheilt hatte, plante ich den Gedanken mich eingehender mit derartigen Gesteinen zu befassen, einestheils um so vieles Eigenthümliche kennen zu lernen, Vergleichungen mit ähnlich struirten bezw. benannten Gesteinen anderer Localitä- ten anzustellen, vor Allem aber um möglicherweise dahin zu gelangen: die erratischen Gesteine der norddeutschen Ebene und Küste auf ihren Ursprungsherd bestimmt zu deuten. Die Reali- sirung dieses Wunsches lies mich mit einer Bitte zu dem grossen Norwegischen Gebirgsforscher Theodor Kjerulf versteigen, und ich hatte die Freude mit grósster Bereitwilligkeit mich bald im Besitze eines reichen, von sicher bestimmten Localitåten stam- VIII menden Materials zu sehen, was dankerfüllt auszusprechen ich an dieser Stelle nicht unterlassen darf. Die Durcharbeitung der Gesteine von 154 Localitåten, die ein beredtes Zeugniss abgeben nicht nur über die Mannigfaltigkeit der Eruptivgesteine Norwegens, sondern namentlich über Varia- tionen einzelner Typen und Reihen, Annáherungen und gegen- seitige Durchdringungen der Ausläufer verschiedener Reihen, wie sie anderwärts in ungleich grösseren Verbreitungsräumen nicht gefunden werden*) lieferte interessante Resultate. Diese Resultate dürften nicht nur für Norwegen als kleiner Beitrag zur dortigen speciellen Gesteinskunde, sondern allgemein auch als Beitrag für unsere ganze Wissenschaft von Interesse sein. Gleichwie mir vor 3 Jahren die Liberalität der Leopoldinisch Carolingischen Academie die Mittel bot einer Untersuchung der sächsischen Basalte und Phonolithe Tafeln beizufügen, weiche in thunlichst naturwahren Bildern die mikroskopische Beschaffenheit von wahren Normalmustern darstellen sollen, so hat jetzt die Letterstett’sche Naturforschende Gesellschaft Abtheilungin Christiania vertrauensvoll die Mittel bewilligt auch vorliegende kleine Arbeit mit åhnlichen Bildern von Typen sehr zahlreicher norwegischer Gesteine zu versehen. Da ich nicht über Handstücke zu verfügen hatte, von denen man beliebig viele und für das Dünnschleifen möglichst bequeme Scherben selbst schlagen kann, war es geboten, das vorhandene Material möglichst auszunutzen. So mühsam und zeitraubend es auch ist, sich die Dünnschliffe selbst herzustellen, so hat dieses doch für den Forscher den unschåtzbaren Vortheil, dass er durch öfteres Nachsehen, Aetzen etc. schon während des Schleifens einzelne Gemengtheile kennen lernt, solche die ihm gerade werthvoll für die Untersuchung erscheinen zu erhalten oder in etwas veründertem Schnitt zur Darstellung zu bringen sucht, dass er ein sicheres Urtheil über den Grad der Abnutzung, die Hårte, Zåhigkeit etc. erlangt. Der Widerstand gegen das Abschleifen ist eine Eigenschaft, deren Bestimmung und Vergleichung nicht nur für die Wissenschaft, *) Meine Dünnschliffsammlung zählt nahe 10,000 Nummern und enthält ausser dem, wozu ich das Material selbst sammelte, den gróssten Theil dessen, was seit Jahren andere Fachgenossen beschrieben, so dass mir genü- gend Vergleiche gestattet sein dürften. IX sondern auch für die Technik von Werth ist, eine Eigenschaft die weit mehr von der Grósse und Aggregation der Gemengtheile als deren specifischer Härte abhängig ist. Nach einer von mir angenommenen und consequent durchgeführten Skala von 1 bis 10 ist dieser Widerstand bei jedem Gestein als Härte (H . . .) beigefügt. Ich war bestrebt und es gelang auch von jeder der vorlie- genden Proben von 154 norwegischen Localitäten wenigstens einen 2 bis 4 DJ ™ grossen Schliff für das Studium der Aggregation zu erhalten, sowie einige kleinere zur Anstellung mikrochemischer Untersuchungen, denen ausserdem auch noch, ebenso wie für qualitativ chemische Bestimmungen und Löthrohrproben (wo es nöthig ward) die Splitterabfälle zu dienen hatten. Da das Folgende lediglich ein durch mikroskopische Unter- suchung gewonnener Beitrag zur Kenntniss der norwegischen Erup- tivgesteine ist, so wurde nur in den Beschreibungen der reine Thatbestand mitgetheilt und jede allgemeinere Reflexion vermieden, mit Ausnahme von Andeutungen über Aehnlichkeit der vorliegen- den Gesteine mit gleichbenannten anderer Localitäten. Die Angaben über Grösse der Gemengtheile, Menge und Grösse porphyrischer Einlagerungen etc., über ungetähren Antheil der Mineralien am Gemenge in Procenten der Schliffebene beziehen sich deshalb auch lediglich auf das wirklich Beobachtete um die Ausdrücke kürzer fassen und auch ohne Anschauung des Lesers fixiren zu können. Die seitherigen Studien haben mich sehr häufig gelehrt, dass man oft von einem Felsblock, ja oft von einem Handstück Scherben zu Dünnschliffen präpariren kann, die nicht selten ein recht ver- schiedenes Bild liefern, dass man über Gesteinsübergänge vorher kaum geahnte Aufschlüsse erhält. Es kann und darf deshalb von vorliegender Arbeit nicht erwartet werden, dass die einzelnen Gesteinsbeschreibungen für weitere Schliffe zulreffen, es werden sich im Gegentheile wohl häufig recht grosse Unterschiede darbieten und diese sind es gerade, welche mehr und mehr Licht verbreiten über die Wandel- - barkeit der Mineralcombination. Möchte deshalb vorliegende Arbeit nur einen vorläufigen Rahmen abgeben, der zu weiteren Studien mit recht vielem Materiale aufmuntert. Dabei darf ich mir wohl erlauben darauf aufmerksam zu machen, dass besonders von Gesteinsgången vom Salbande nach der Mitte hin von recht X vielen Stellen gesammelt und untersucht wird, da, wie ich oft erfahren habe, hierdurch hóchst wichtige Aufschlüsse über Ab- kühlungs- bezw. Erstarrungsverhültnisse, spütere Metamorphosen, Einschmelzungen bezw. Einsprengungen von Theilen des durch- brochenen Gesteins, und damit häufig völlig dem Normalgesteine fremde Mineralbildungen hervorgerufen werden, zur Anschauung kommen. In Beziehung auf die norwegischen Eruptivgesteine wäre sehr zu wünschen, dass recht bald ein geübter Forscher sich mikro- skopisch und chemisch mit der Gruppe der Syenite befassen möchte. Ich habe sie so geordnet, dass die 3 ersten den gewöhn- lichen Syeniten entsprechen, die übrigen aber eine Gliederung erfahren dürften, je nachdem man auf Elaeolith in erster Linie, dann auf Zirkon und Eudialyt oder Eukolit, ferner auf Diallag oder Hypersthen Gewicht legt. Ich durfte dieses auf die wenigen Schliffe hin nicht wagen, umsomehr als auch die geologischen Verhåltnisse wesentlich mitsprechen dürften. Anm. Die beiden Gesteine von Ödegården, Bamble, welche mikroskopisch sich dem Syenittypus anreihen, chemisch und geologisch aber als merkwürdig veränderte Gabbro’s ,,Gefleckter Gabbro“ mit Recht aufgefasst worden, sind als veränderte Hornblendegabbro’s denselben an die Spitze gestellt, Nach dem gesteckten Ziele, welches vorliegende Arbeit ver- folgen musste, war es natürlich, dass bei jeder Beschreibung die Mineralien sofort genannt wurden, wie sie erkannt waren, während nicht mitgetheilt wird wie und wodurch man sie erkennt. Hier- über geben die dem mikroskopischen Gesteinstudium speciell gewid- meten Werke von Zirkel: „Die mikroskopische Beschaffenheit der Mineralien und Gesteine“. Leipzig bei W. Engelmann 1873 und von Rosenbusch: „Physiographie der petrographisch wichtigen ' Mineralien“. Stuttgart bei E. Schweizerbart 1873, Belehrung. Dagegen dürfte es gestattet sein die Einrichtung des nach meinen Angaben construirten Mikroskops und seiner Hülfsapparate kurz mitzutheilen, deren bequeme Handhabung zur Förderung gewisser Manipulationen nicht unwesentlich ist, um schnell und sicher operiren zu können. Ausser einem Instrumente von Merz in München und einem von Hartnack in Potzdam, die beide von 60- bis 800fache Ver- gösserung mit bedeutender Auflösungskraft bieten, jedoch nur zu Untersuchungen abwechselnd mit dem Schleifen, sowie mit dem XI heizbaren Tisch zu mikrochemischen Untersuchungen benutzt werden, besitze ich das nåher zu beschreibende grosse Mikroskop aus der Fabrik von L. Leitz (früher Belthle und Leitz) in Wetzlar mit 5 Ocularen, 5 Trocken- Objectiven und 3 Immersionen, deren Auflósungskraft, von 60 bis 2400facher Vergrósserung, den Hart- nacks'chen unbedingt gleichsteht, ohne so kostspielig zu sein. Das überaus solid gearbeitete Gestell hat einen unteren festen Theil (Unterstativ, Fuss, Beleuchtungsspiegel plan und concav den verschiedenartigsten Stellungen auzupassen und daran fester Tisch mit Schieberblendung in dessen Hülse der untere Nikol — der Polariseur — eingeschoben wird) und einen oberen, um die op- tische Achse drehbaren Theil. Der mit Letzterem fest verbundene Tisch ist kreisrund, am Rande mit Gradeintheilung versehen, der (vor dessen Rande vorspringende) Nonius hierzu aber an der Fassung des Polari- seur in der Richtung der kurzen Diagonale des Nikols befestigt. Eine Verlångerung des runden Tisches trågt die Prismensåule (grobe Einstellung mit Zahn und Trieb oben seitlich, Mikrometer- Schraube unten) diese das Rohr mit Auszug. Die drei schwächsten Oculare enthalten am Rande des Diaphragmas Mikrometerrechen deren scharf sichtbare Zahnweite für die verschiedenen Objective 0,0012 bis 0,015™™ entspricht, ein Ocular ein Glasmikrometer mit Achsenkreuz (zu Winkelmessungen) Die Objective sind nicht unmittelbar am Rohre, sondern an einem Revolver zu finfen angeschraubt (für gewöhnlich 4 Trockenobjective von 60 bis 800 und die schwächste Immersion für 8 bis 1500fache Ver- grösserung), so dass ein einmal fixirtes Object leicht abwechselnd bei den verschiedensten Vergrósserungen untersucht werden kann. Der im unteren festen Tisch steckende Nikol ist durch eine planconvexe Linse gedeckt, theils zum Schutze, theils um die im Kalkspath verloren gegangene Lichtstürke wieder zu gewinnen; er kann gehoben und gesenkt werden um die beste Beleuchtung des Objects zu erzielen, auch wo nóthig, vom oberen drehbaren Tisch mitgenommen werden. Der obere Nikol — Analyseur — ist drehbar mit Nonius in einer mit Alhidadenkreistheilung versehenen Hülse, die auf das Ocular gesetzt und hier, wo nóthig, am Rohr durch Schrauben festgeklemmt wird. Die Einrichtung, dass der ganze obere Theil nebst dem Objecttisch um die optische Achse drehbar ist, hat den grossen Vortheil, dass man fortwährend auf Dichroismus prüfen . kann, wührend das Object unverrückt in der Achse bleibt, dass XII man bei Untersuchung zwischen parallelen und gekreuzten Nikols nicht dem Objecte eine volle Umdrehung gibt, sondern einfach den oberen Nikol mit der einen Hand in seiner Stellung festhält; (für sehr feine Untersuchungen wird ein Biigel am unteren festen Tisch angeschraubt, dessen obere Klemmhülse den Nikol unbeweg- lich festhált, während der ganze Zwischenapparat leicht um die optische Achse gedreht wird) mit der anderen aber das ganze obere Jnstrument sammt dem Object um die optische Achse dreht. Zur stauroskopischen Untersuchung wird ein senkrecht zur optischen Achse geschliffener, mit Messingfassung versehener Kalkspath, der ein sehr scharfes Interferenzbild liefert, zwischen Ocular und Analyseur eingeschoben. Die Gradeintheilung am Tisch und festen Theil des Analyseur dient zur Bestimmung der Winkel unter denen die verschiedenen Polarisations- und dichroitischen Erscheinungen eintreten, dass dabei der Nonius nicht am unteren festen Tisch, sonderen am darin drehbaren Polariseur angebracht ist, hat seinen Grund darin, dass man je nach der krystallographischen Lage des Minerals im Schliff oder je nach Bequemlichkeit bei dem Untersuchen die Achsenlage des Polariseur leicht verándern kann. Man hat dann nur doppelte Ablesung nóthig. Der Vortheil grösster Bequemlich- keit bei stauroskopischer Untersuchung ist bei dieser Einrichtung, wo stets das Object an seinem Platze bleibt, unverkennbar. Zum Messen von Winkeln wird das mit Achsenkreuz ver- sehene Ocular aufgesetzt, der Scheitel des zu messenden Winkels im optischen Mittelpunkt fixirt, das Ocular festgehalten, dagegen das obere Instrument so weit gedreht bis ein Schenkel des zu messenden Winkels nach dem anderen mit einer Achse des Kreuzes zusammenfält, und am Objecttisch der Winkel abgelesen. Durch entgegengesetze Drehung erhält man leicht einen Controlwinkel. Umgekehrt kann auch die Winkelmessung durch Drehung des Oculars vollgegen werden. da hierfür die Alhidade (des oberen Nikol) am Ocular, der Nonius am Tubus befertigt wird. Zu mikrochemischen Untersuchungen wird an einem der kleineren Mikroskope ein hutförmiger, durch ein Glimmerblattchen geschlossener Stiefel von Cautschuck mit breiter Krempe von unten her gezogen, auf den Tisch ein erwürmbarer mit ringfor- migen Thermometer und ringfórmigen Quecksilbergefåss (um die optische Achse) versehener Tisch gesetzt um das Jnstrument möglichst zu schonen und doch die Arbeit auf Einwirkung kochender XIII Säure auf, von Balsam gereinigter kleiner Schliffe, Pulver, Splitter und im Uhrglüschen ausdehnen zu kónnen. In Beziehung auf die mikroskopischen Bilder ist noch anzu- führen, dass bei ihrer Anfertigung stets der Polariseur im Instru- ment war, wodurch trikline Streifung der Feldspáthe, chromatische Fårbung und Spaltbarkeit von Calcit leicht auffållt und dichroi- tische Mineralien, je nach ihrer Lage zu den optischen Haupt- . schnitten des Polariseur verschieden gefärbt und pellucid erscheinen. Nur dann wurde wührend des Zeichnens auch der Analyseur be- nutzt, wenn Grenzen in Aggregaten zu zeichnen waren, die im gewöhnlichen Lichte nicht scharf hervortreten. Der Massstab der Zeichunngen ist stets so gewählt um die Aggregation möglichst im Gesammtbilde zur Anschauung zu bringen. Wenn schon die treuesten Zeichnungen im gewöhnlichen Lichte nicht im Entferntesten dem nahe kommen, was man im Mikroskope sieht, da Farbenfeuer und Pelluciditåt sich gar nicht wiedergeben lassen, es sei denn, dass man Contraste anwendet die man nie zu sehen bekommt, da selbst Hornblende, Turmalin, senkrecht zur Achse geschnittener Biotit in der Dunkelstellung nicht völlig impellucid werden, so sind Zeichnungen im polarisirten Lichte gar nicht auszuführen. Abgesehen davon, dass selbst die schónsten Lasurfarben schmutzig sind gegen die leuchtenden Bilder im Mikroskope, würde die Nachahmung durch Druck und die Herstellungskosten auf kaum zu überwindende Schwierigkeiten stossen. Uebrigens haben solche nur zur richtigen Deutung des Objects künstlich hervorgerufene Bilder nur Sinn, wenn sie in Lehrbücher aufgenommen werden, für eine petrographische Dar- stellung sind sie zwecklos. Im Folgenden sind die untersuchten 154 Gesteine gruppen- weise zusammengefasst und diese Gruppen möglichst natürlich in der Beschreibung aneinandergereiht. Bei dieser rein petrogra- phischen Behandlung des Stoffs war natürlich gar nicht zu um- gehen, dass Gesteine die in ihrem geologischen Auftreten, in ihrer Beziehung zu den durchbrochenen Straten, wechselseitig in ein- ander übergehen oder gemeinsam nebeneinander vorkommen auseinandergerissen werden mussten. Eine geologische Behandlungsweise wird den Stoff eben anders ordnen und derartige Beziehungen in den Vordergrund stellen. Das Streben der Petrographie durch mikroskopische und chemische Untersuchung der Gesteine muss dahin gerichtet sein, XIV möglichst- wenig kurz und prücis definirbare Typen als Mittelpunkte von Gesteinsreihen aufzufinden, von denen die Variationen wie Kugelradien ausgehen An den Grenzen der Kugeln findet Be- rührung oder Durchdringung statt und die hierhergehórigen Ge- steine lehren uns in ihrer Annäherung zum einen oder anderen Mittelpunkt durch die Zwischenstadien die Wirkung der chemischen . und physikalischen Bildungskräfte in ihrer Intensität und Moda- litåt erkennen. Das Streben der Geologie dureh Kartirung und Localunter- suchung, durch Berücksichtigung des Auftretens, der Structur und Absonderungsverhältnisse, die gleichwichtig für Wissenschaft als Technik sind, ist dahin gerichtet, klar zu legen, dass die Na- tur nach Zeit und Ort mit denselben Mitteln und aus demselben Stoffe bald Gleichartiges, bald petrographisch sehr Verschiedenes schaffte. Den Zusammenhang der Gesteinsreihen bringt sie in grossen Zügen zur Anschaunug, die thatsächlichen Uebergänge eines Gesteins in ein anderes aus einem Eruptionsmagna weisst sie Schritt vor Schritt nach, und kommt zu demselben befriedigenden Resultat wie die von Schliff zu Schliff geführte mikroskopische. (und chemische) Analyse. Einen ganz besonderen Werth. ist nun noch der, mit der geologischen Hand in Hand gehenden. mikroskopischen Unter- suchung beizulegen als sie sehr häufig höchst untergeordnete Gemengtheile auffindet, deren bekannter chemischer Charakter Fingerzeige bietet, woher gewisse Stoffe im verwitterten oder ausgelaugten Gesteine — im Boden — stammen, deren Existenz entweder die chemische Analyse gar nicht ahnen liess, oder wenn die constituirenden chemischen Elemente glücklich gefunden wur- den, man doch nicht sagen konnte, an welchem bestimmten Mine- rale sie eben hafteten. Einen weiteren wichtigen Aufschluss liefert die mikroskopische Untersuchung dadurch, dass sie den Gang der Umwandlung verfolgen kann, den die Natur einschlug um hier auszulaugen, dorten zu infiltriren und so chemisch Verschiedenes in derselben Form zur Anschauung zu bringen. Pseudomorphosen, secundäre Porenausfüllungen u. dergl. erscheinen in anderem Lichte; viele Mineralien in der besten krystallosraphischen Aus- bildung an denen die Chemiker durch vergebliche Bemühung die Resultate der feinsten Analysen in stóchiometrische Formeln zu zwängen zu Märtyrern wurden, werden als wahre Conglomerate XV oder Schatzkammern befunden mit bald variabler bald sehr con- stanter Füllung und zwar nicht mit zufälligen Stoffen sogn. "Verunreinigungen, sondera mit wohlgebildeten leibhaftigen Kıy- stallen; andere Mineralien wurden als constante Verwachsungen, die die Chemie lange ahnte, erkannt; viele Mineralien geradezu unter die gemengten Gesteine verwiesen. Liefert schon die Umwandlungs- und Contactmetamorphose ein weites Feld für geologische und mikroskopische Forschung, so harrt noch ein anderes, der ‘Technik unberechenbaren Vortheil bringendes, Gebiet seiner Ausbildung, nåmlich die Lieferung des Nachweises über Abstammung der im Laufe der Zeit in Gången, Spalten und Stöcken angereicherten nutzbaren Mineralien. Jede neue Untersuchung bringt ein Scherflein zu besserem Verståndniss, jede "Verbesserung der Untersuchungsinstrumente einen Aufschluss und so möge denn auch vorliegende kleine Ar- beit dem Wohlwollen und der nachsichtigen Beurtheilung empfohlen sein. Cassel im Mai 1876. Der Verfasser. NB. Dünnschliffssammlungen von 30 der hervorragensten, im Fol- genden bescbriebenen und durch Zeichnungen erläuterten Gesteine wird demnächst die rühmlichst bekannte Firma von: R. Fuess in Berlin verbreiten. Literatur, Das Kristiania Silurbecken, Unv.-Program 1855 mit Karte Ueber die Geologie des südlichen dies os 1857 mit Karten und Profilen)4: i nn: att SERS EUR Ueber die Geologievon Thelemarken, von Tellef Dahll 1861 mit Karte und Profilen . . Eid Ueber den Erzdistrikt von Kongsberg, v. T. K. und Tellef Dahll 1861 mit Karte und Profilen . . , . . Om Jernertsernes Forekomst ved Arendal, Nis, Kragerö 1861 mit Karten und Profilen, in Nyt Mag. f. Naturv. Dd XE ru Polyteknisk Tidsskrift, Kristiania 1862 mit t geol. Karten von Ringeriget og Hadeland . . T E quie eS Geologisk Undersögelser i Bergens Omegn, af Th. Hiortdahl og M. Irgens mit Karte und Profilen Unv.- Prgm. 1862 : Kyststrükningen af Nordre Bergenhus Amt, af M. Irgens og Th. Hiortdahl mit Karte und Profilen. Unv. -Prgm. 1864 . detre re de Kristiania Videnskabsselskab Forhandlinger. su Veiviser ved geologiske Excursioner i Kristiania Omegn 1865 mit geol. Karte 1864 . Geologisk Kart over det söndenfjeldske "Norge, med T egn- forklaring etc. Carte geologique de Norvége méridionale en 10 feuiles par T. K. og T. Dahll 1866 , RASE RT EA XE NES Beretning om Ladegårdsöens Hovedgård 1872 ved Besty- reren Seit 28, mit geol. Karte von Ladegårdsö 1856, revid. 1866 AE i MEM ee Grundfjeldet, Unv.-Prgm. 1871 mit geol. ee Sparagmitfjeldet Unv.-Prgm 1872 mit Profilen I 1871, mit Kart Om Trondhjems Stifts Geologie? II 1875 mit Karte und Profilen In Nyt Magazin f. Naturyidon Bd. XVI, 4, Ba. ER UMS å 3 Geologiske Kartblade i 1: 100000 bidtil udk.: Kristiania, Hönefos, Moss, Tönsberg Abkürzungen: Silurbecken 1855. Ueber Geol. Norw. Geol. Thele- marken. Erzdistrikt Kongsberg. Jernertserne. Kart Polyt. Tidskr. Bergens Omegn. Kyststräkn. - K. NISSE Weiwiser. Brochure Carte. geol. Beretning Lade- gárdsó. Grundfjeldel. Sparagmitfjeldet Trondhj. Geol. Nyt Mag. f. Natur. Geol, Kartblatt. l. Granit. A. Gestreifter Granit. l. Kristiansund, H. 8. (Tafel 1. Fig. 1.) Bjönahaug in Kristiansund, L. Larsen legit. Brochure 1866 pag. 19. Trondhj. Geol. 1871 pag 6. In kleinwellig flasriger Anordnung wechseln bis 8" lange 2” breite, beiderseits unregelmässig keilförmige platte Quarz- linsen (1) mit einem höchst feinkörnigen Feldspath-Quarzaggre- gat (2) und diese werden in Breitenentfernungen von 2—3 um conform der Flaserung durchwebt von schmalen nicht unter einander zusammenhångenden Aggregaten schwarzgrünen Glim- mers und Hornblende (8) denen untergeordnet Titanit (4), Titan- eisen und Zirkon (5) beigesellt ist. | 1. Die grósseren Quarzindividuen, welche völlig wasserhell hervor- treten, zerfallen im polarisirten Lichte in grössere und kleinere eckige, sich scharf begrenzende Stücke, die nach ihren verschiedenen Farben zu ur- theilen stets verschieden zu einander orientirt liegen müssen. Sie werden in schmalen, sich vielfach kreuzenden Linien und Zonen von åusserst feinen Flüssigkeitsporen durchsetzt, entbehren aber ausserdem jedweder Einlage- rungen. Viele derselben, die schon am Handstück als ziegelrothe Körner erschienen, enthalten auf den feinen Spalten einen körnigen Ueberzug von feurig kirsch-gelbrothem pelluciden Eisenglimmer, der indess selbst be stárkster Vergrüsserung keine krystallinische Form zeigt, sondern nur gerundete Blättchen darstellt, die, da wo sie in dendritische Veråstelungen auslaufen wie Trópfchen aneinander hången. Je nachdem der Schnitt die Spalten getroffen hat, erscheint die Eisenabsonderung nur als hóchst feine unregelmässig verlaufende verästelte Linie (Querschnitt der Haarspalte) oder als breitere franzige Platte. Immerhin aber ist die Fläche gering gegen die der klaren Quarzmasse, Nyt Mag, f, Naturvid. XXIII, 1, 2 9 Dr. Heinrich Möhl. 2, Das Aggregat (2), welches die Quarzflasern umgiebt und vielfach kurzfranzig in dieselben eindringt, auch selbst wieder von kleineren Quarz- flasern durchzogen wird, erscheint matter, doch immer noch recht pellucid, und zerfällt theils in eckige Körnchen von nur 0,03 bis 0,05mm Dicke, theils in grössere Körner. Diese bestehen genau wie die Grundmasse der Granulite aus Quarz und étwas trüberem Orthoklas. Die Trübung der Orthoklaskórner besteht in einer sehr feinen staubigen Strichelung. In den grösseren Körnern geht diese bis zu einer zart verschwommenen Faser- ung, die den sehr feinen Spaltrissen parallel làuft. Sehr håufig polarisiren dieselben: auch schön bandstreifig von breiteren, beiderseits verwasch- enen Farbenstreifen rechtwinklig durchsetzt, eine Erscheinung die sicher ihren Grund in einer Krimmung der Fasern senkrecht zur Schliffebene hat. Einzelne Orthoklaskörner enthalten dagegen ganz sicher * Einlagerungen trikliner Lamellen, die in verschiedener Länge ruinenartig. vor © und zurückspringen: uy a von Wiklich trikliner, Cl Là do leds so ) frisch und Semet: wie fe ‚Quarz, dessen Schärfe in. Parallelstreifung und Absetzen der Bandfarben. nichts zu wüfschen;übrig lässt; findet sich nur ‚zerstreut, und an Menge sehr gegen Orthoklas.zurücktretend. | .,, ! Da wo das. Gemenge von Tee und, Feldspath sehr Hemne å findet sich pellucider, brillant gelbrother bis tief braunrother Eisenglimmer in modellscharfen hexagonalen Täfelehen von 0,005 bis 0,042" Länge hin und wieder ziemlich reichlich eingelagert (ähnlich wie im Sonnenstein, jeg Orthoklas des, Meissner Syenits etc.) «Die schmalen dunklen Flasern (3) werden theils aus Horn blende theils aus schwarzem Glimmer, theils aus beiden zugleich gebildet, wo dann die Hornblende, als in, der Mitte ausgestreckt, beiderseits von Glimmer garnirt wird. i aed å, Die Basa pee on Schliff sehr. dee dichroitisch (licht und | sehr pellueid ‚gelblich olivengrün, ‚mit tief, ‚schwarzgrün unter bedeutender Licht- absorbtion farbenwandelnd), rein, schón parallel spaltrissig in Körnern und in der Flaserrichtung, verlängerten Platten von höchstens 0, 9mm lon in einzelnen Spaltblattchen aus der Hauptmasse ausstrahlend. b, Der Glimmer ist im Schliff schwårzlich olivengriin, pellucid, rein, bildet zackig ausgebissene Blåttchen, die wie 0,03 bis 0,06 mm breite Schup- pen übereinander liegend imyallen Nuancen. von licht grün bis fast schwarz erscheinen, im Querschnitt dagegen parallele gerad- und. kleinblättrige Aggregate mit so bedeutendem Dichroismus als Hornblende darstellen. Die Eruptivgesteine Norwegens. 3 Sehr gelockerte kleinblattrige, Glimmeraggregate durchschwármen die Orthoklas-Quarzaggregate, die Hauptstreifen in schmalen Zonen begleitend. 4. Ziemlich reichlich ist Titanit (4) in gerundet eckigen lebhaft stroh- bis citrongelben bis 0,2mm langen Krystallen. den Glimmerzonen eingelagert und nach der Flaserung gestreckt. 5. Hin und wieder treten gerundete Körner wie stumpfeckige Krystalle, eine kurze Säule mit Pyramide darstellend von bis 0,12mm Länge recht grell mit etwas blåulichem Scheine heryor; Dieselben, sind entweder völlig rein oder enthalten ‚in, feinen | Spáltchen Eisenoxyd. Sie gehóren einem quadratischen Mineral an und sind am ehesten auf Zirkon (5) zu deuten, 6. Titaneisen (3) in nur bis 0,1 mm langen, aber recht scharfen verlàn- gert hexagonalen Tafeln bergen die Hornblendepartien ziemlich reichlich. 2. ingedal. H. 8. (Tafel I, Fig, 2) Am Trondhjemsfjord. Trondhj. Geol. 1871 pag. o. Profil. Eckige bis Imm dicke Quarzkórner (1) mit wenigen blass röthlichen: Orthoklaskörnern (2) untermischt bilden fir sich bis 20». lange; 3?» dicke. Linsen. innerhalb »eines kleinkórnigen (doch ansehnlich gröberen als. im vorigen). Gemenges- von. vor- waltendem. licht schmutzig röthlichen Feldspath und untergeordne- tem Quarz. . Der, schwarze Glimmer ist immer nur zu wenigen Blättchen aggregirt, die feine unregelmåssige, aber um. so reich- licher vertheilte, Schmitzen und unzusammenhångende ‚Streifchen in letzterer Partie bilden. | i 1l, Der Quarz (1) ist wie im vorigen Geskeinö im Schliff wasserhell, reich an Streifen feiner Flüssigkeitsporen. Eine mena von Eisenoxyd in Spalten wurde nirgends bemerkt. 2. Der Orthoklas (2) ist bis auf wenige Pantie a ‚und Körner stark angegriffen, schmutzig graugelb durchtrankt, streifig und. fassrig in eine mehlig. kórnige oft impellucide, Masse. verwandelt. und ausserdem in den vielfach verästelten . feinen Rissen, mit pellucidem gelbrothen Hisenoxyd erfüllt. Die grósseren klareren Körner sind meistens sehr fein gefasert und führen reichlich parallel dieser schmale platte leere Poren durch deren Aneinanderreihung im . Querschnitt für schwache Vergrösserung der Schein von Linirung hervorgerufen wird. PE 4 | Dr. Heinrich. Möhl. Der Oligoklas ist wie im vorigen Gesteine untergeordnet und frischer als Orthoklas. 3. Vermóge der andern Anordnung ist Glimmer (3) in den Schliffen nur sparsam, aber in his 0,5::8 grossen recht pelluciden und zum Theil scharf hexagonalen Tafeln von dunkel lauchgrüner Farbe vorhanden. 4. Weit mehr erscheinen vielgestaltige Lappen und deren aneinander- gereihte Aggregate von Titaneisen (4), die gleich dem Glimmer bis 3™m lange Streifchen von nahezu paralieler Richtung bilden. 5. Titanit (5) ist zwar reichlich, aber nur in hóchstens 0,06 mm ]angen recht scharfen blass stroh- zum Theil auch feurig rothgelben Kryställchen vorhanden. 6. Zirkon (6) bildet ebenfalls nur 0,06mm lange 0,04 mm dicke pellu- cide Kórner in geringer Zahl. 3. Ingedal. Hi: Am Trondhjemsfjord. Trondhj. Geol. 1871 pag. 6. Profil Trondhj. Geol. 1875 pag. 35. Die wellig flasrige Anordnung der Gemengtheile: Quarzlinsen, körniges Quarz - Feldspathgemenge und Hornblendeglimmer- lamellen ist wieder wie in dem Gesteine von Kristiansund. Der Orthoklas ist nur wenig getrübt aber fast durchaus fein fasrig; die Körner sinken nicht zu der Kleinheit herab wie in den vorigen Gesteinen, Oligoklas ist fast ebenso reichlich als Orthoklas von besonderer Frische, Klarheit, scharfen und feinen Streifung. Im absolut wasserhellen, stark zersprungenen Quarz sind Schnüre und Streifen von Flüssigkeitsporen sparsam, dagegen in einigen reichlich Streifen leerer mannigfach verzerrter (wie auseinander geblasener) Poren, sparsam auch höchst feine wasserhelle Nädelchen. In den dunklen Streifen ist dunkelgrüner Glimmer in Lamellen von bis 0,5 mm Länge vorwaltend gegen olivengrüne und gelbbraune stark dichroiti- sche Hornblende von der mehrere 0,12™™ dicke Querschnitte in verzogen 6seitiger Gestalt durch Spaltrisse reichlich in rhomhoidale Felder getheilt sind. Titanit ist nur sparsam, aber in bis 0,6 mm ]angen unregelmässigen schon stark angegriffenen, grau mehlig fleckig und streifigen, blass grünlich gelben der Flaserung conform gestreckten Körnern der Hornblende associrt. Zirkon zeigt sich nur in wenigen höchstens 0,05 mm langen, aber recht Die Eruptivgesteine Norwegens. 5 scharfen Kryställchen (P, oo P.), zum Theil recht klar mit blassblåulich rothem Schein, zum Theil trübe mehlig gekörnt als Malakon. Einige scharfe grelle 0,02 mm breite Hexagone und bis o,ımm lange Nadeln von Apatit durchspiken Glimmer und Feldspath. 4. Berdal (Hevnefjord). H. 8—9. In Trondhjems Stift. K. Hauan lesit. Trondhj. Geol. 1871 pag. 5. Der Dünnschliff gewåhrt ein durchaus anderes Bild als die vorigen, nämlich das eines ächt granitischen Gemenges von circa 50 % wasserhellem Quarz in unregelmåssig ausgebuchteten 0,5 bis 2mm dicken Körnera, 35 % trübem (im. auffallenden Lichte graulich weissen) Orthoklas in höchstens 1®" dicken Körnern, 5 % weit klarerem, reich gestreiften Oligoklas in ebenso dicken Kórnern und 10 f; sehr rein olivengrün durchsichtigem Glimmer, brauner Hornblende in gelockerten Aggregaten, einzelnen Blåt- tern und Såulchen, sowie untergeordnet Titanit in nur bis 0,0577» langen blass strohgelben frischen Kryställchen, endlich Cyanit und Malakon. Die -Orthoklas kôrner sind, besonders von den Rändern aus franzig flattrig vorspringend, in eine körnige graugelbe fast impellucide Substanz verwandelt, so dass wenig frisches Mineral übrig geblieben ist. Zerstreute nur bis 0,05mm dicke Körner, die an dickeren Schliffstellen einen lasur- blauen Schein haben, an den dünnen aber fast so grell farblos und rein wie Quarz hervortreten, müssen wohl als Cyanit gedeutet werden ; andere recht trübe blinde Körner aber als Malakon. 5. Muruvold (Äfjord). H. 7—8. In Trondhjems Stift. K. Hauan legit. Trondhj. Geol 1871 pag. 7. Der Dünnschliff zeigt nur durch die Vertheilung der Glimmer- putzen und Titaneisenkörner, die bis 27" dick werden, eine Streifung, während Quarz zu 30 % Orthoklas zu 50 % und Oligo- 6 Dr. Heinrich /Möbl. klas zu 15 % in Körnern von 1 bis: gum Dicke acht granitisch ineinander gefügt sind. 1. Der Quarz ist zwar wasserhell, sieht aber durch die reichlich vertheilten Streifen feiner Flüssigkeitsporen und den dendritischen schwarzen kórnigen Absatz (von Magnetit?) auf den zahlreichen Sprungflåchen recht unrein aus, 2. Der am Handstück schmutzig blass fleischrothe, am Dünnschliff im auffallenden Lichte röthlich lehmgelbe Orthoklas ist schón spaltrissig, aber recht unrein durch feinkórnig abgelagerten, in Flammen und Streifen vertheilter Eisenrost, der stets von einem Metallkern ausgeht, das zunåchst von einer pelluciden rostgelben Tinctur umhüllt im weiteren Verlauf in die - Körnchenfranzen übergeht. Ausserdem ist die Feldspathsubstanz fein gestrichelt und rührt dieses von äusserst feinen langen Poren her, die wie gekehrt in Strichen und Flasern verlaufen, | få 3. Der sehr schön gestreifte und bandartig bunt. Memes Oligo- klas ist weit reiner und klarer. Die Umwandlung in eine poróse kórnige Masse, die ganz den Eindruck wie dureh Wasser angefressenes Salz macht, verlàuft hier in einzelnen verschwommenen Streifen, welche: die trikline Streifung theils sehr schräg durchsetzen, theils ihr parallel gehen. 4. Von dunkelnussbraunem und schwarzgrünen Glimmer ist nur wenig vorhanden. Seine Aggregate bilden fast nur die Randzone um .die Titan- eisenkörner. 5, Der ziemlich reichlich vertretene, aber schlecht umrandete Titanit bildet pellucide feurig gelbrothe Kórner von 0,04 bis 0,15mm Lànge, | 6. Tribe bis 0,08mm dicke Körner, die einem quadratischen Mineral angehóren und hauptsáchlich im Quarz stecken, móchten wohl als Malakon gelten. B. Protogingranit. Oo 6. Reksteren (Tysnes). H. In Bergens Stift. K. Hauan legit. Das Gestein besteht aus ca. 50 % Feldspath, der im auf- fallenden Lichte schmutzig weiss und blind, im durchfallenden bei schwacher: Vergrösserung grau mit dnnkleren stumpf rechteckigen Die Eruptivgesteine Norwegens. 1 Flecken erscheint, in welchem wasserheller Quarz in contourlosen verzerrten Kórnern von 0,3 bis 3™™ Länge zu 40 %, sowie das zeisiggrüne lalkartige Mineral in unregelmässigen Flattern zu 10 % eingebettet sind. Sporadisch sind einige Titanitkörner. 1, Der Feldspath, der gleichsam die Rolle einer Grundmasse über- nimmt, - ist total umgewandelt in wasserhelle. wirr durcheinander liegende kurze Nädelchen, Körnchen und Blättchen, dadurch den umgewandelten Partien im Saussurit gleichkommend, In den dunkeleren F lecken herrschen die schwach å grün durchscheinenden Körnehen vor und sind so gedrängt, dass hier fast Impellueidität herrscht. Im polarisirten Lichte ist das Aggregat- bild: der hellen Partien . nur . ‚schwach . farbig, woran die Dünne des Pråpa- rats nicht ‚schuld sein kann, da der Quarz noch recht lebhafte Farben zeigt. NM Die Quarzkörner, randlich von, einer schmalen Zone kleiner eckiger verschieden orientirten Kórner garnirt, sind nur måssig fein zersprungen, absolut. wasserklar, enthalten. nur spärlich Flüssigkeitsporen und feine kurze farblose N ädelchen, — 3. Das im auffallenden und durchfallenden DE gelblich zeisiggrüne Mineral ist Acht sehr pellucid. Dasselbe bildet Zum Theil Körner von 0,15 mm Långe und 0,08mm Breite, die zu mehereren agg regirt dichtgeschlössen aneinanderliegen, stark „dichroitisch (fast . farblos in intensiv Zeisiggrün sind und keine Spur | einer Gliederung in Schuppen oder Fasern aufweisen;) Andere. ebensolche Körner sind nicht dichroitisch, werden aber zwischen Nicols | bei voller Umdrehung 4mal dunkel und hell, bei jeder anderen Lage dagegen. sind sie indifferent gegen den Polarisationsapparat, unregel. måssig zersprungen, an den Rändern graugrin kórnig opak. - Wieder andere sind aus gerundeten Bláttchen und ‚Schuppen aggregirt und im Querschnitt, fein flattrig fasrig zerspalten und aufgelockert. Die randlichén Begleiter ‚der, Aggregate sind je nach dem. Schnitte Hebhart. meergrüne , Blättchen oder Nadelbüschel von Glimmer, denen ‚auch einige. olivenbrauné Hornblendesaülchen untermischt sind. Aus dem Angeführten geht vert dass das zeisiggrine Mineral wedes als Talk., noch als Chlorit zu deuten ist. Jedenfalls liegt ein blåttrige, Umbildungsproduct und zwar dem ganzen Eindrucke nach aus Pistazit vor der selbst wohl erst aus Hornblende hervorgegangen ist, 4. Der Titanit bildet nur wenige: bis 0,4 mm lange, theils blass stroh- theils gelblich ziegelrothe stark angegriffene, deshalb recht unansehnliche, doch immerhin leicht zu 'erkennende Krystallkörner. 8 Dr. Heinrich Möhl. 7. Svanö, H. 8. Bei Stavenes. J. Johnsen legit, Cfr. Irgens & Hiortdalıl Kyststräk- ningen pag. 6, Karte. Das Gefüge ist weit kleinkörniger als bei dem vorigen Gesteine und zeigt beim Durchsehen mit der Loupe einen knotig flasrigen Charakter indem der wasserhelle Quarz in vielfach verzweigten gewundenen schmalen Streifen den trüben (im auf- fallenden Lichte weissen) Feldspath, nebst dem kaum angehaucht gelbgrünen talkartigen Mineral umfliesst. 1. Der Quarz ist sehr rein, enthält nur wenig Flüssigkeitsporen, dagegen viele feine.farblose Nådelchen, die oft in bis 12 kurze Glieder zerbrochen sind und zerfållt im polarisirten Lichte durchaus in vieleckige Kórner die grósstentheils verschieden orientirt zu einander liegen, 2. Der Orthoklas ist durch eine åusserst feine graugelbe (bei stårk- ster Vergrósserung unauflósbare) Beståubung wie angehaucht blind. Er enthàlt nicht allein reichlich feine Flüssigkeitsporen, sondern oft mehr der feinen Nadeln wie der Quarz. 3. Grössere bald klarere, bald ebenso blinde, schon fast rechteckige geradlinig begrenzte Körner gehóren fein gestreiftem und pråchtig band- streifig polarisireedem Oligoklas an, der indess an Menge gegen Ortho- . klas zurücksteht. Der Orthoklas enthält nicht nur oft von den Rändern aus Einlagerungen trikliner Lamellen, sondern scharf umrandete Oligoklas- fetzen liegen wie Einlagerungen håufig mitten in grósseren Orthoklasen. 4. Das blassgrünliche Mineral durchschwirrt als nur 0,03 bis 0,05 mm breite Schuppen in allen möglichen Lagen den Feldspath. Da wo es mehr angesammelt ist, geht es aus einem fein parallelfasrigen, in Platten von 0,2mm Breite vorhandenen Minerale hervor, das nur schwach dichroitisch vollständig den Eindruck von Enstatit macht. Es dürfte wohl nicht unwahrscheinlich sein, dass ursprünglicher Enstatit hier in ein talkartiges bättriges Mineral umgewandelt ist. 8. Gietingen, Grong. H. 8. (Tafel I Fig. 3.) In Trondhjems Stift. Trondhj. Geol, 1875 pag. 90. Die Gesteinszusammensetzung ist der des von Reksteren völlig gleich. Die Eruptivgesteine Norwegens. 9 Der Feldspath (1) trågt indess noch weit mehr den Saussuritcharak- ter indem die Nädelchen die lichten Partien nicht gänzlich erfüllen, son- dern fleckenweise den klaren Feldspath durchschimmern lassen. Umge- kehrt aber sind die dunklen Partien besser (doch ohne Contonr) abgegrenzt und werden von lichten (ungekórnten klaren) Linien durchzogen, die sie in Felder theilen, Titanit (2) ist reichlicher und zwar in sehr scharfen bis 1mm ]angen 0,4™m breiten, jedoch trüb graugelben vom Rande aus leder- braunen, etwas zersprungenen Krystallen. Das blass zeisiggrüne blåttrige talkartige Mineral (3) ist genau wie in dem ähnlichen Gesteine No. 6, Schliffe eines Gesteins vom St. Gotthard, sowie eines vom Montblanc sind dem eben beschriebenen zum Verwechseln gleich, Auch die von einem Gesteine aus dem Spessartgebirge aus der Nåhe von Aschaffenburg unterscheiden sich nur durch grósseren Reichthum des zeisiggrünen Talkminerals und darch eine mehr gekórnt umgewandelte Beschaffenheit des Feldspaths. 9. Trondhjem. H. 7. (Tafel I Fig. 4.) Bei Hóvringen. Trondhj. Geol 1871 pag. 50. Trondhj. Geol. 1875 _ Profil pag 84. Spgmfjeldet pag..91 Profil. Das Gestein wird ungefáhr zu gleichen Theilen aus Quarz (1) Orthoklas (Z) und dem talkartigen Mineral (3) in flasrig streifiger Anordnung zusammengesetzt, die beiden ersteren Gemengtheile in unconturirten ineinandergreifenden Kórnern von 1 bis 3™™ Dicke. j 1. Der Quarz (1) bildet theils compacte, theils sehr stark zersprungene Körner, ist zum Theil recht klar und pellucid, zum Thei' blind und wie graugelb bestáubt trübe. Im letzteren Falle rührt dieses von einer Unzahl winziger Körncher und einem reichen Wirrwar hóchst feiner nur 0,03mm langer gerader und krummer Nidelchen her. Streifen von Flüssigkeitsporen sind nur spårlich. 2. Der Orthoklas (2) ist durch Anhåufung von graugelbem Staub und Körnchen, seltener ebensolehen Nådelchen wie im Quarz noch weit trüber. Einzelne stumpf rechteckige Leisten treten dadurch schon ohne Vergrösserung im auffallenden Lichte als schmutzig weisse, im durch- fallenden als hechtgraue Flecke hervor. Y^ 10 , Dr, Heinrich Mohl. Einzelne . Feldspathe . sind saussuritartig .fast durchaus in farblose Käre und Nadelbüschelaggregate umgewandelt. r : Das blass gelblich ölgrüne; sehr. pellucide - talk artige . Mineral (3) bon zusammenhängende Flächen von. 2—3mm Lange und ‚Breite. . Diese sind zum Theil eine Aggregation von quer -fibereinanderliegenden, dichroi- tischen rechteckigen und rhomboidalen, parallel spaltrissigen Leisten, theils eine Aggregation von 0,06™™ breiten feinen Schuppen oder feinfasrigen Blättern, die weiter fort flattrig ausstrahlen -und schliesslich in zahlreichen einzelnen fast farblosen, lebhaft, irisirenden , Blättchen. den Feldspath, durch- schwärmen. Sie tragen hier den áchten. Talkcharacter, bekunden aber auch gleichzeitig ihre Entstehung aus einem Amphibol. Das Talkmineral ist. weiter wieder umgebildet in. Magnesitspath (4) dessen bis 0,6mm dicke Körner schon ohne Polarisationsapparat die rhombische Streifung mit. Schillerfarben leicht erkennen lassen. | e à | Etwas lappiges Eisenerz Baorhalk de Talks. ist quide: in, barres verwandelt, von dem eine Rosttinktur auslaufend die Umgebung durchtrånkt. C. Granit. — (Gewühnlicher Orthoklasgranit.) 10. Wukudal. JH i Tesi ds Stift östlich vom Sjäkerelv. Trondhj. Geol. 1871 pag. 39. Profil 3. Bim} durchaus Bin poeni Aggregat von qme 0,5 bis 17” dicken farblosen Quarz-, und im auffallenden. Lichte trüb milehweissen Orthoklaskörnern, zwisch en denen Quarz gróssere platte Linsen bildet und sehr blass schwärzlich ‘olivengrüner Glimmer in zahlreichen nur 0,3"” grossen Lamellen sich durch- - schlängelt. | Der wasserhelle Quarz ist zwar reich an Streifen kleiner Flüssigkeits- poren,, allein diese sind so fein, dass sie bei schwacher. Vergrösserung gar nicht bemerkt. werden. Auch feine; sehr blass meergrüne . Nàdelchen. sind nur Sparsam eingelagert. Der Feldspath ist durchaus in ein Aggregat kurzer inet. Nadel- chen und Plättchen umgewandelt die radiale Stellung gegen die Kernpartie haben, in. welcher sie so dicht liegen, dass diese nur einen scheckigen, fast inpelluciden Fleck bildet. Wo dieses nicht der Fall ist haben die Nädelchen eine fluidal füchrige Anordnung. Die Eruptivgesteine Norwegens. 11 Der Glimmer durehschlängelt in schmalen Zonen das Gemenge, ja er umhüllt oft tangential einzelne Quarzkörner, "Die Querschnitte stellen nur 0,01 mm breite zart gestreifte dichroitisehe Leistchen dar. Andern Einlagerungen werden gänzlich’ vermisst. AL. Almås (Guldal) — . H. 7—8. (Tafel I Fig. 5.) In Trondhjems Stift Trondhj. Geol, 1875 pag. 87. Profil durch Singsås Granit pag. 38. a: | alfa Krystallinisch scharf begrenzter ausserordentlich klarer Orthoklas (1) in Rechtecken bis zu 3mm Länge 2™™ Breite zu 45%, Oligoklas (2) zu 15.%, wasserheller Quarz (3) in uncon- qoa Körnern zu 30% und schwarzer, im Dünnschliff dunkel braünlich olivengrüner sehr pellucider, Glimmer . (4) in flatterig blåttrigen bis 1,5mm dicken .3™™ langen Putzen dazwischen zu 10%, sowie sporadisch einige bis 0,2»» dicke Titanitkrystalle (5) setzen das Gesteine grobkrystallisch zusammen. Der nur spurenhaft flatterig streifig in grauliche mehlig körnige Sub- stanz umgewandelte Orthoklas (1) enthält in den völlig wasserklaren, ausgezeichnet feine scharfe gerade Spaltlinien nach: O P. und & P oo aufweisenden, überwiegenden Partien reichlich jedoch locker eingelagert Glimmer und Hornblende. Die Glimmerblättchen sind. äusserst dünn schwärzlich lauchgrün und pellucid. » Sie zeigen theils die stumpf hexagonale Basisflåche theils eine scharfe Schnittlinie parallel den Spaltlinjen des Feld- Spaths und einen Theil der Fläche der zart verwaschen bei Veränderung des Focus sich leicht verfolgen lässt. Der: wirkliche Querschnitt ist so fein, dass er unter 800 facher Vergrósserung nur als einfache Linie erscheint. Die Hornblendeblättchen sind etwas mehr meergrün, ihre Schnitte sind theils schlanke Rhomboide parallel oo 2 oo gesehen, theils Zwillinge mit ein und ausspringendem Winkel an den schmalen Seiten, in der Querrichtung intensiver. grüne längere und kurze Nadeln. Eine dritte Einmengung ist wasserheller Glimmer in ebensolchen Blättchen als der lauchgriine- Glimmer, nicht. selten in sternförmigen Nadel- und RAD adbuc neret (a) die lebhaft an Tridymit erinnern. Der gróssere Theil der Orthoklase zeigt schön bandförmige Farben- polarisation in einzelnen fast rechteckigen Partien die senkrecht gegeneinander 12 Dr. Heinrich Möhl. und ohne scharfe Grenze in die einfache Farbe der Hauptmasse verlåuft. Die gekreuzten Partien lagern offenbar als dünne Lamellen übereinander, da oft schon ohne Farbenveründerung, bei dieser aber ganz sicher — die Farbenbånder übereinander ninweg greifen, Wirklich scharf gestreifte trik- line Lamellen sind auch bin und wieder von den Råndern aus als schmale, verschieden lang vorspringende Streifen eingelagert, 2. Der nur ganz untergeordnet und in hochstens?0,6™m dicken Kór- nern vorhandene Oligoklas ist weit trüber als der Orthoklas, namentlich wechseln sehr feine wasserhelle mit etwas breiteren kórnig trüben Parallel- linien regelmåssig ab. 3. Der völlig wasserhelle Quarz (3) ist nur wenig zersprungen und fübrt auch nur wenige Flüssigkeitsporen mit polygonalem recht-und sechs- eckigen Umriss sowie auch nur spärlich die Interpositionen des Feldspath. 4. Der recht pellucide und reine Glimmer (4) ist theils dunkel olivengrün, theils erünlich oliven und nussbraun durchscheinend und je nach dem Schnitt in gerundeten Blätteren oder fein fassrigen Leisten we:iger oder mehr dichroitisch. 5. Der Titanit (5), dem Orthoklas. eingelagert, bildet theils sehr scharfe pellucide Krystalle, theils Körner von bis 0,12mm Linge, von blass strohgelber bis trüb ziegelrother Farbe. Einige umschliessen impellucide Erzkórner. 12. Storkjern-vola. (Vårdal). Hof: In Trondhjems Stift. Malså. Trondhj. Geol. 1871 pag. 50 („Stokfjeld,‘* Krettings Karte), Das kleinkrystallinische Gemenge wird gebildet aus nicht contourirten leicht getrüblen, oder im Inneren stark fleckig trüben (im auffallenden Lichte milchweissen) höchstens 1™™ dicken Orthoklaskörnern zu 50%, umgeben und durchadert von einer sehr kleinkörnigen granulitartigen Quarz- Feldspathmasse zu 30% und durchschwärmt von gras- bis lauchgrünem Glimmer in Blättchen zu 15 %, sowie endlich wasserhellem Kaliglimmer zu 5-9: 1. Die Trübung des Orthoklases, wo sie nicht zu dick und gleich- miissig ist, sondern in Streifen, Flattern und verschwommenen Flecken verläuft, lisst sich deutlich als eine Anhaüfung winziger Poren erkennen, denen auch reichlich Flüssigkeitsporen, vor Allem aber eine Unzahl kleiner blass grün durchscheinender Körnchen, Blättchen und (vielleicht deren Querschnitte) Nädelchen und Pünktchen, sowie farblose Blüttchen (wohl Die Eruqtivgesteine Norwegens. 13 Kaliglimmer) die alle im polarisirten Lichte farbig hervorleuchten, unter- mengt sind. 2. Das kleinkörnige granulitartige Aggregat, welches gleichsam die Lücken zwischen den contourlosen Feldspathkörnern erfüllt, und sich durch den Schliff in breiteren und schmäleren Adern durchzieht, besteht vorwiegend aus reinen klaren 0,04mm dicken eckigen Quarzkórnern, deren jedes verschieden orientirt ist, und eben so dicken trüben Feldspathkörnchen, 3, Der Glimmer bildet zwar bis 0,5mm dicke flattrige zusammen. hängende Aggregate der im Mittel 0,06 mm breiten Lamellen, und zeigt, je nach dem Schnitt, prächtig gras-bis lauch- oder gelblich olivengrüne Farbe, durchschwärmt aber vorwiegend das Quarz- Feldspathgemenge in gewundenen unterbrochenen Linien, Streifen und vereinzelten Schüppchen. An den Rän- dern der Feldspathkörner hat sich hin und wieder eine scheinbar radial gestellte schmale Zone von farblosen Kaliglimmeraggregaten angesiedelt. I3, Jora, Dovrefjeid. H. 8. (Tafel I Fig. 6) Unweit Dombås. Trondhj. Geol. 1875 pag 87. Ofr. Dovres Granit. Brochure pag. 7. Profil. Im auffallenden Lichte trüb weisser Feldspath (1) in stumpf rechteckigen Krystallen von i bis 1,5" Lange, 0,8 bis imm Breite zu 40%, wasserheller Quarz (2) iu gerundeten Körnern und deren Aneinanderreihungen von 1 bis 3"^ Dicke zu 455%, und braun oder grünlich honiggelb bis lederbraun durchschei- nender Glimmer (3) in Putzen von 1 bis 1,2"» Länge und Breite zu 15% bilden das Gemenge. 1, Der Feldspath (1) besitzt nur wenig klare Partien, die ausgezeichnet parallelrissig sind, ohne bandstreifig zu polarisireg, Der grösste Theil ist in Fasern und Blättchen umgewandelt, die zu Garben, Bündeln und flatte- rigen Büscheln zusammengefasst, bald locker wirr durcheinander liegen, bald so dicht gedrängt sind, dass sie kaum entwirrbar sind. 2. Der wasserklare Quarz (2) zerfällt im polarisirten Lichte in zahlreiche gróssere und kleinere eckige Stücke, die verschieden farbig polarisiren. Er ist wie der im Granit von Stordó (No. 15) reich an winzigen 14 à Dr. Heinrich Moni. geraden krummen und geknickten Nidelchen, sowie unregelmässig durchzogen von Streifen sehr feiner Flissigkeitsporen. | ncc 3. Der Glimmer (3) ist sehr frisch. Aggregate senkrecht zur Spalt- ass geschnitien e erscheinen i in sehr pellueiden, stark dichroitischen faeit fait is di und wellig gefaserten, namentlich. an den Rändern wie je gestaucht : — IE j faserten Platten, parallel zur Spaltbarkeit in tief honigbraunen nicht dich- roitischen Blitteraggregaten, Er enthält kleine kurze Nadeln und Blättchen, wahrscheinlich eines anderen Glimmers eingelagert, die sowohl der Spaltbar- keit parallel liegen ala ala quer durehsetzen. jsiiilo% Bm nud l4, Rossåsen. (Grong). . . Hud | (Porphyrischer Granit.) In Trondhjems Stift. K. Hauan legit. Trondhj. Geol, 1873 pag. 92. Das von schwarzem (im durchfallenden Lichte pràchtig gras- bis lauch- oder olivengrünem auch grünlich braunen) Glimmer durchschwärmte Gemenge von. Orthoklas, etwas Oligoklas und Quarz in contourlosen Körnern von ca. 0,8™" Dicke ‚umschliesst reichlich porph yrisch bis 52» lange drm breite, im auf- fallenden Lichte mattweisse oder blassröthliche, Orthoklaskrystalle von stumpf rechteckiger Form und fast ebenso dicke klare ‚gerun- dete Quarzkörner. Das Verhåltniss mochte, wohl 55 % Orthoklas; 5 % Oligoklas, 30 % Quarz und 10 Å Glimmer sein. |. Sehr, ver= ct sind nur 0, 05 mm lange schmutzig, ziegelrothe Titanitkörner; und sehr sparsam im Orthoklas kleine Apatitsaülchen. 4. hu 1. Die F eldspäthe des Grundgemenges sind grössentheils klar, nur fleckig und wirr streifig durch mehlig körnige Umwandlung getrübt, die porphyrischen dagegen sind sehr ‚stark umgewandelt mit, sogar. günzlich opaken Partien. Letzteren sind eine Unzahl , farbloser, Schiippehen, wohl von Glimmer, eingelagert, die sofort im: polarisirten Lichte hervortreten, aber erst bei sehr starker Vergrösserung und schiefer Beleuchtung in den klareren Partien sich durch Contouren ahheben. j 2, Der völlig wasserhelle Quarz ist stark zersprungen und. reichlich durchzogen von Streifen verhältnissmissig grosser vielgestaltiger Flüssig- keitsporen mit recht mobiler, und Glasporen mit fixer Libelle, Die Eruptivgestéine Norwegens. 45 3. Per "Glimmer durchsehwärmt) wie in den vorigen Gesteinen, in losen feinen Aggregaten das Erupäpemenss,, In allen Lagen mehr oder vene dichroitisch ur auf ihh so recht eigentlich die Bezeichung als Phlögopit, “da ér in optischer- Beziehung mit dem Phlogopit aus EN: und New-York übereinstimmt. 2h Bud „W 4. Untergeordnet sind pt dem Titanit noch .einige bis 0,12mm breite. Titaneisenlamellen, i in einem Oligoklas, einige rubinrothe "Eisen- d y glanz hexagone, some Aggregate von fast farblosem Glimmer,, die | im Quer- schnitt. als 0, 2 mm breite feingefaserte Platten. dem Enstatit ‘tiuschend ähnlich 3 OC? ssi Jc I 4231411412 JÀ n sehen. i å. N u vs y Jai, Ju å [s > å 1 Si iij E | 3 HW J ) Li Jil Mi ånd JIJIIDG 5 git aa Dul s !45;9.8tófdo 2» "2 ek Hy B, ooi. A eC å J åka bååå Å A ii AJ JG is I TT TIT JJUFJSA Chas = m o? ssk In Bergens Stift K. Hauan legit. | J HYEN iti 1 j c diliiiliu ne Jil S € Ja PLU Das Gemenge besteht aus contourlosen eckigen 1 bis 3% dicken Kórnern von klärem Quarz zu 404; aus fleckig getrübtem oder durchaus mehlig körnig umgewandelten (im auffallenden Lichte schmutzig róthlich - weiss hervortretenden) ' Orthoktas zu 30% ziemlich klarem; jedoch durchaus fein bestäubtem Oligoklas zu 20 % und schmutzig lauch--bis ólgrünem Glimmer in zerstreuten flátteig: a den gram pia bis 1 mm); dicken‘: PRE auch zu 20 Oe MViypeiviypsw wha dladmaul sjö 1. Der wasserhelle Quarz ist theils durchaus, theils in der eiit. partie erfüllt mit ausséert Zarten’ kürzen geradenjktummen; kniefórmig geknick- ten Nädelchen, die bei 300 facher Vergrösserung nur noeh als eine Puder- trübung erscheinen, - ‘spärlich - untermiseht * mit dickeren blasszrünen- Nädel- chen. "Flüssigkeitsporen ‘sind nur in ee ziemlich “reichlich aber sehr klei.) 1d00qíjHus1J mør doi 1 Idre KID Già 1135830 c 2. Der Glimmer ist stark angegriffen, Er bildet theils noch recht deutlich blättrige Aggregate mit Magnetitkörnchenausscheidungen in Linien und Putzen, theils eine graugrüne blinde kleinschuppig körnige Masse mit Aggregatpolarisation, ähnlich dem sogen- Chloropit der Grünsteine. 3. Ganz vereinzelt sind kleine Apatitnad leln, und in einem Glimmer- aggregat 3 lebhaft grünlich citrongelbe pellueide, stark diehroitische Pista- zitsatilchen, adj 16 Dr. Heinrich Mohi. 16. Gjellebåk. Hug: (Granitporphyr.) Unweit Paradisbakken bei Drammen, Geol, Kartblatt, Ueb. Geol. Norw. Planche IIl, | | Eine, aus im Mittel 0,06 mm dicken eckigen ziemlich klaren Quarz-und durch grauen nnd gelbbraunen wie rostigen Staub getrübten Feldspathkörnern zusammengesetzte, (granulitartige) Grundmasse umschliesst zahlreiche 0,5 bis 3mm dicke wasser- klare, scharf begrenzte Quarzkörner, zum Theil Krystalle und sehr trübe fast opak körnig streifige nicht contourirte, im auffal- senden Lichte blass fleischrothe Feldspathkörner von 0,2 bis 1 Dicke, sowie bis 12” breite lappige, zackige und körnige Magnetit- aggregate als Reste total zersetzien Glimmers. Die aus der trüben Grundmasse, recht grell hervortretenden porphyri- schen Quarze, von denen einíge als Querschnitte mit stumpf hexagonalem Umriss erscheinen, sind wie gekehrt reichlich von dunkeln verschwommen verlaufenden Streifen durchzogen, die aus mannigfach verzerrten (wie aus- einandergeblasenen) leeren Poren, Flüssigkeitsporen oft mit polygonalem Umriss, runden, langen schmalen und gewundenen Glasporen mit fixem Bläschen, sowie blassgrünen Körnchen und Niidelchen bestehen. Von den ehemaligen Glimmerputzen zeigen sich nur noch geringe kleinblittrige trübe graugrüne lieste innerhalb der Magnetitaggregate als dem angereicherten Zersetzungsp,oduct. Feldspäthe und Grundmasse bieten ausser dem Erwähnten nichts Bemerkenswerthes. Da in der Grundmasse nicht die Spur von amorpher Glas- oder felsitischer Masse vorhanden, wohl aber der Schritt dazu kein sehr grosser ist, 80 kann das Gestein als ein ausgezeichnetes Beispiel von Granitporphyr betrachtet werden, 17. Hoimsbo. H. 8. Am Drammensfjord. Geol. Kartblatt, In dem überwiegend, zu 65 % vorhandenen, im auffallenden Lichte blinden ziegelrothen Orthoklas liegen die bis 2» grossen klaren Quarzkörner zu 35 %, sowie schwarzer Glimmer nebst Die Eruptivgesteine Norwegens. 17 Magnetit oder Titaneisen zu 5 % in kleinen Putzen zerstreut wie eingebettet. 1. Der Orthoklas ist sehr dicht streifig impellucid umgewandelt, von lichten Linien unterbrochen. Oft grenzen wohl solche lichte Linien recht- eckige Contouren innerhalb der trüben Masse ab, ohne dass indess eine deutlich krystallinische Gliederung vorhanden wåre. Kleine grünliche Glim- merblättchenaggregate im Feldspath sind mit einer rostrothen verschwom- menen Zone umgeben, die die l'eldspathzersetzung durchtrånkt, ebenso umsäumt eine solche Zone die kleinen Titaneisenlappen, und rostgelbe tribe Streifen, die randlich in kleinkórnige pellucide Aggregate von Eisenglimmer ausstrahlen, dürften wohl das Zersetzungsproduct solcher, zum Theil noch in Restchen im Inneren vorhandenen Erzpartikel sein. 2. Der wasserhelle Quarz ist reichlich von sich kreuzenden Linien und Streifen durchzogen, die aus Glas-, Flüssigkeits- und leeren Poren bestehen. 3. Die wenigen Glimmerputzen sind nur an den Råndern bláttrig pellucid, grünlich olivenbraun, nussbraun oder klar lauchgrün durchscheinend, im Innern sehr dunkel, fast opak, hier oft Körner und Lappen von Titaneisen enthaltend. 18. Drammen. H:.7; Geol, Kartblatt. Das Gestein ist aus ca.40 % blass fleischrothem Orthoklas, 40% Quarz in Krystallkörnern von 2 bis 3mm Dicke und 20% Hornblende, Glimmer und Titaneisen zusammengesetzt. 1. Der Orthoklas ist grösstentheils ebenso trübe als im vorigen Gesteine und zwar ebenso von pulverigem Eisenocker”durchdrungen. Doch wird er in einzelnen Partien auch recht klar und zeigt sich hier durch Spaltrisse in schón rechteckige Felder getheilt. 2. Der Quarz ist noch weit mehr als im vorigen Gesteine von Spal- ten, Porenflammen und Adern, sowie Magnetitpartikelchen verunreinigt. Flüssigkeitsporen führt er nicht reichlich. Er bildet ebenso wie der Feld- spath Aneinanderreihungen mehrerer Kórner, die scharf begrenzt sind, $. Die Aggregate von sehr stark dichroitischer (brillant bráunlich gelb - pellucid mit tief schwarzbraun opak farbenwandelnd) und parallel spalt- rissiger Hornblende in bis 0,5mm langen Leisten umsäumt von braunem Nyt Mag, f, Naturvid. XXIII, 1: 3: 18 Dr. Heinrich Móhl. oder lauch- und ólgrünen Glimmer umschliessen bis 1mm breite Tafeln von Titaneisen, recht klare reine Quarzkörner und einige blass bråun- lich strohgelbe Titanitkörner. 19. Sylene. H. 8—9. Am Fusse von Sylene, In Trondhjems Stift, Kjölen. K. Hauan legit Trondhj. Geol. 1871 pag. 48, Cfr, J. Hörbye. Nyt Mag. Bd. XI pag. 105 Profil 10. Das Gestein besteht aus ca. 50% blass fleischrothem Ortho- klas, 35 9$ Quarz zum Theil von blåulichgrauem Schiller, als ISO uh im Mittel 37” dicken Körnern, im welchem bis 15mm lange Feldspåthe fast porphyrisch eingebettet sind, und 15% grünem Glimmer nebst Eisenerz. Der Feldspath erhält selbst in feinsten Schliffen nur schwache Spuren von Klärung. Er ist durchaus in Körnchen und streifig angeordnete Blättchen umgewandelt, die von pulverigem Eisenocker durchwoben, ein fast impellucides Bild geben. Auch der Quarz ist, obwohl wasserhell, doch sehr verunreinigt durch Streifen feiner Poren und Magnetitkórnchen, die staubfein ebenfalls flatterig . streifig eingelagert sind, Der Glimmer besteht aus höchstens 0,02 mm breiten Schüppchen von licht gelblich bis lauchgriner Farbe ganz von dem Aussehen des talkartigen Minerals in den Protoginen. Er garnirt håufig die grösseren Feldspåthe als zusammenhångende Schale. Wo er ausserdem in kleinen Putzen vor- kommt, ist viel Eisenerz in vielgestaltigen verzerrten Lappen, die aus Körn- chen aggregirt sind, abgeschieden, Recht scharfe Magnetitoctaeder liegen bis zu 0,04mm Dicke sowohl im Quarz als Feldspath, Andere Gemengtheile zeigen die Diinnschliffe nicht. D. Oligoklasgranit. 20. Hamrefjeld. H. 8. (Tafel II Fig. 1.) Am Ekern See zw. Kongsbergund Drammen, Brochure 1866 pag. 15 (z.) Das Gestein wird aus einem ziemlich gleichmässig klein- körnigen Gemenge von ca. 40 % Oligoklas in rechteckigen zum Theil sehr scharfen Leisten von 1,2"» Länge, 0,8™™ Breite, Die Eruptivgesteine Norwegens. 19 . 20 % Orthoklas in ebenso grossen aber mehr stumpfeckigen Leisten, 30% Quarz in bis 1,5"» dicken Körnern und 10 % Glimmer nebst Titaneisen gebildet. 1. Der Oligoklas (1), im auffallenden Lichte schmutzig graulich weiss, ist zwar stark angegriffen d, h. streifen- und putzenweise in tribe pulverig körnige Substanz verwandelt, zeigt indessen auch wieder recht klare j frische Partien und hier stets recht scharfe trikline Streifung und band- fürmig bunte Polarisation in lebhaften reinen Farben, die nur wenig getrübt auch in den angegriffenen Partien noch unterbrochen hervortreten. Bei vielen Krystallen, darunter der in der Zeichung mit (a) bezeichnete, kreuzen trikline Systeme, scharf gegeneinanderabsetzend als Combinationen recht- winklig gegeneinander gedrehter dünner Lamellen, 2, Der Orthok]as (2), im auffallenden und zum Theil auch noch im durchfallenden Lichte trüb graugelb bis róthlich gelb, ist bis auf kleine versteckte Reste in pulverig kórnige Substanz umgewandelt und hier fast impellucid. "33. Der Quarz (3) ist bis auf geringe körnig faserig umgewandelte Partien absolut wasserhell und sehr reich an äusserst feinen, theils recht dicht eingelagerten kleinen, theils mehr zerstreuten bis 0,2mm langen farb- losen Nadeln. Flüssigkeitsporen und Glimmerblattchen führt er nur sparsam. | Wie vom Feldspath oft eine Reihe von Leisten kreuz und quer durch- einander und nebeneinander liegen, so folgen auch mebrere Quarzkörner an- einander und bilden unregelmässige klare zwischen den trüben Streifen, 4. Der Glimmer (4), ist in Blåttchenaggregaten als Körner von 1mm Dicke nur sporadisch vertheilt. Er wird erst bei äusserster Dünne tief grasgrün durchscheinend, In den meisten Fållen umhüllen die Glimmer- blåtter ein ebenso blåttriges Titaneisenkorn, weshalb man im Dinnschliff mehr Titaneisen als Glimmer zu sehen bekommt und Letzterer nur in günstigen Fällen die Ränder von Ersterem bildet. E. Hornblendegranit. | 21. Humlebàk, Holtefjeld. H. 7—8. Zw. Kongsberg und Drammen. Brochure 1866 pag. 18. Das Gestein besteht zu 45% aus bis 6mm langen, 4mm brei- ten zum Theil rechteckigen Orthoklaskrystallen, zu 5 % aus höch- stens 0,5?» dicken klaren Quarzkörnern, zu 20 % aus Hornblende, 3* 20 Dr. Heinrich Mohl. Glimmer und Titaneisenerz in Aggregaten von 2™™ Breite mit lappigen Ausstrahlungen, endlich zu 10 % aus einem kleinkórnigen granulitartigen, die Lücken, namentlich um die grossen Ortho- klase, ausfüllenden Aggregat von Quarz, Feldspath und farblosem . Kaliglimmer. 1. Der Orthoklas im auffallenden Lichte trüb weiss, ist im durch- fallenden Lichte theils gleichmåssig, theils dichter und lichter gelblichgrau oder schwach bläulichgrau trübe. Bei starker Vergrösserung löst sich die Trübung leicht in ein Chaos von Pünktchen, Poren, kurzen, geraden und geknickten wirr durcheinander liegenden, sowie làngeren, geraden, feinen, blassgrün durchscheinenden Nádelchen auf. In einzelne der vielen unregel- mässigen Querrisse ist ein grünliches Zersetzungsproduct eingedrungen, welches bei starker Vergrósserung als von grünen Glimmerschuppen wie eine den- dritisch verlaufende Tinctur ausgehend sich erweist. In unregelmässigen Flattern und Putzen verlaufend ist der Feldspath zum Theil in ein mehlig kórniges Aggregat umgewandelt. 2. Der schón parallel gestreifte und bandförmig polarisirende Oligo- klas ist noch trüber als Orthoklas und ebenso, jedoch nur in schmalen Streifen, von Nådelchen etc, erfüllt. 3. Der Quarz ist auch reich erfüllt mit sehr kurzen dunklen Nädel- chen, braunen Glasporen und vielfach kreuzenden Streifen von feinen Flüssigkeitsporen, die indess seine Pellucidität nur wenig beeinträchtigen, Kleine nur 0,08™™ dicke Quarze im Orthoklas eingeschlossen ‘sind zum Theil recht scharfrandige Krystalle, kurze Säule mit Dihexaéder. 4. Die stark dichroitische Hornblende (pellucid braungelb in schwarzgrin opak wechselnd) ist theils recht schön spaltrissig, im Quer- schnitt in rhomboidale Felder getheilt, theils in flatterig ausstrahlende Spalt. blättchen gelockert. An den Rändern der grösseren Putzen ist die Umbil- dung in dunkelgrüne Glimmerlamellen oft weit vorgeschritten und im Innern in Körnern und zakigen Lamellen so reichlich impellucides Titaneisen abgelagert, dass von Hornblende nur wenig sichtbar wird. 5. Ein kleinkrystallinisches Ag gregat von klarem Quarz, trübem Feldspath und klaren lichten Glimmerschüppen, ähnlich der Granulitgrund- masse, füllt die Lücken zwischen den erwåhnten Gemengtheilen aus und umgürtet namentlich die grósseren Orthoklase in einer zusammenhüngenden schmalen Zone, wodurch diese ausser durch ihre Trübung auch ohne Analyseur sich ziemlich scharf abheben. Die Eruptivgesteine Norwegens. 21 22. Westby, Holfefjeld. H. 8. Zw. Kongsberg und Drammenselv. C, Schulz legit. Brochure 1866 pag. 18. Unterscheidet sich in der Zusammensetzung vom vorigen wesentlich dadurch, dass Quarz und Orthoklas in Körnern von höchstens 2™™ Länge ein weit gleichmässigeres Gemenge bilden und die Hornblende von 2™™ grossen Putzen aus in flatterigen Schwärmen sich überall vertheilt. Es dürfte wohl Orthoklas zu 409, Oligoklas zu 5%, Hornblende und Glimmer zu 30%, Quarz zu 25% nebst etwas Titaneisen und Apatit vorhanden sein. 1. Der Orthoklas, im auffallenden Lichte von deutlichem Schil- . ler, zeigt im durchfallenden einen blass stahlgrauen Ton, der zart verwaschen gegen den Rand hin, hier eine schmale wasserklare Zone frei lässt. Dieser Ton wird durch eine Unzahl von Interpositionen hervorgerufen, die sich als Poren und äusserst feine höchstens 0,02™m lange, 0,008™™ breite, wasser- helle Blättchen, sicher von Muscowit darstellen und je nach dem Schnitt als modellscharfe oder verzogen hexagonale, oder rechteckige Blåttchen oder als Nädelchen darstellen. Wo die Orientirung möglich ist, lässt sich mit Sicherheit bestimmen, dass die Lamellen in den Ebenen oo P oo, O P, vorwiegend aber noch in einer dieses System schräg und schief schneidenden Ebene nach 2 P oo liegen. Erscheinen die Blättchen der beiden ersten Systeme als parallele Sich rechtwinklig kreuzende Nadeln, so zeigen die des letzteren einen Theil ihrer Fläche und ertheilen selbst im mikroskopischen Bilde bei schräg fallendem Lichte einen Perlmutterschiller. Sehr häufig zeigen die Orthoklase schön parallele Spaltrisse ohne Polarisationsfarbenstreifen, oder sie polarisiren farbenstreifig ohne Strei- fungslinien erkennen zu lassen. 2. Der nur untergeordnete Oligoklas in höchstens 0,5mm dicken -Kórnern, hat zum Theil auch die Interpositionen des Orthoklas, ist aber meistens rein, jedoch von den Rändern aus in franzigen Streifen, der trik- linen Streifung folgend, mehlig kórnig umgewandelt. 3. Der wasserhelle Quarz enthält Flocken kleiner Nidelchen, beson- ders im Centrum zusammengedrångt und nur spärlich Streifen von Flüssig- keitsporen. Er ist stark zersprungen, und besonders in kleinen Körnern überall zwischengeklemmt. 4, Die Hornblende besteht aus einem Durcheinander von faserigen oder blättrigen Partien, ist stark dichroitisch (pellucid gelblich und bråunlich ölgrün in opak schwarzgrin übergehend) und an den Rändern der Putzen 4 22 | Dr. Heinrich Mohl. sowie der überall sich durchdrüngenden vereinzelten oder schmal zusammen- hängenden Flattern in dunkellauchgrüne Glimmerblättchen umgewandelt bezw. aufgelockert. 5, Titaneisenkörner innerhalb der Hornblendepartien und bis 0,3 mm lange, 0,02mm dicke, klare Apatitnadeln im Feldspath-Quarz sind nur höchst untergeordnet vertreten. 23. Lyngdal. H. 2.8. (Tafel II, Fig, 2.) In Kristiansands Stift, Tellef Dahll legit. Brochure 1866 pag. 18. Das Gestein ist wieder so grobkörnig als das von Humle- båck No. 21 und bei Vergleichung der Dünnschliffe mit unbe- waffnetem Auge diesem recht ähnlich, im Einzelnen jedoch : recht verschieden davon und weit interessanter. Er besteht aus ca. 35 % Orthoklas, 10 % Oligoklas, 30 % Quarz, 20 % Hornblende und 5 % Apatit, Eisenglanz, Titanit und etwas Malakolith ? 1. Der sehr klare Orthoklas (1) hat bei schwacher Vergrósserung einen sehr zart stahlgrauen Ton, der nach den Råndern verlåuft, wo man jetzt schon erkennt, dass man es mit Interpositionen zu thun hat. Diese bestehen vorwiegend aus geraden sehr feinen, selbst für stårkste Vergrösse- rung undurchsichtigen Nadeln, die von grosser Kürze bis 0,2mm Långe erreichen. Sie liegen mathematisch, streng parallel vorwiegend, in zwei sich unter Winkeln von 80? kreuzenden und einem dritten diese schrüg durchschei- denden Systeme. Die Unzahl der Nadeln geht von einem sehr schónen lockeren zu einem recht dichten Gittersystem allmählig über. Hierzu kom- men ferner einzelne bis 0,5 mm lange, gerade an den Seiten rauhe Nadeln (wie Breislakit), die bei starker Vergrósserung tief braun durchscheinen und auch unter einander parallel liegen, ferner zahlreiche blassmeergrüne Hornblendenadeln, bei schiefem Schnitte modellscharfe Hexagone, Rhomboide, Rechtecke und Zwillinge (der Zwillingsebene oo P) senkrecht zu O P. gesehen. Zu den langen braunen Nadeln gehóren in allmühligem Ueber- gange làngere und kürzere (gestauchte) Tafeln, die auch nur randlich braun durchscheinen und scharfe Umrisse zeigen, die sich am besten auf Augitformen deuten lassen, z, B, die langen Seiten von © % ©, die Die Eruptivgesteine Norwegens. : 23 Querseiten durch P. und 2 go gebildet, ferner Rhombvide parallel Oo P Oo, Sechs- und Achtecke senkrecht zur Hauptachse gesehen eto., endlich gewöhnliche und Contactzwillinge, In vielen Orthoklasen tritt hierzu noch in, grosser Menge sehr pellu- cider, rubinroth bis feurig kirschgelb, durchscheinender Eisenglimmer in modellscharfen Hexagonen und verzogenen Gestalten von nur 0,01 bis zu 0,05mm Linge, die bald regellos gruppirt, bald in Reihen geordnet liegen Einige der an Eisenglanz reichsten, aber an allen übrigen Interposi- tionen armen Orthoklase (2) zeigen in den ganz klaren Partien eine aus- gezeichnete parallele Streifung ähnlich der trikliner Feldspäthe, die plötzlich übergeht in eine sehr dichte streifenweise fortsetzende Einlagerung von nur 0,03mm langen, 0,01 mm breiten elliptischen scharf, aber sehr fein con- tourirten wasserhellen Gebilden, deren Charakter, ob Blättchen oder Glas- poren nicht zu ermitteln steht. Im polarisirten Lichte gewähren sie anders- farbig in dem fein gestrichelten Grunde ein farbenprächtiges Bild. In vielen derselben findet sich eine schwarze Substanz in flockig körnigen Putzen, die nicht auf der Wand eines Hohlraumes abgelagert, sondern körperlich vertheilt scheint, wie Einlagerungen in einem glasigen festen Körper, sodass man wohl mit grösster Wahrscheinlichkeit Glasporen anneh. men darf. Die erwähnte faserige Streifung ist nichts anderes, als der Anblick dieser Einlagerungen von der schmalen Kante aus gesehen, wovon man sich durch Focalveränderung leicht überzeigt. Von den Rändern und Sprüngen aus, geht oft, jedoch nicht weit vor- dringend eine Umwandlung des Feldspaths in trübe körnige Substanz aus, 2. Der Oligoklas ist in dieser Weise schon etwas mehr angegriffen, was indess die ausgezeichnete Streifung und bandartig bunte Farbenpolari- sation wenig beeinträchtigt, Interpositionen führt er nur spärlich und zwar nur vom augitischen Mineral (Breislakit). 3. Der wasserhele Quarz (3) wird nur von verschieden kreuzenden schmalen Streifen sehr feiner Flüssigkeitsporen durchzogen. Kleinere Körner sind scharf contourirt, die grösseren von der Umgebung abhängig, wo namentlich Hornblende und Glimmer zackig in ihn einspringt. 4. Die Hornblende (4) zeigt in den grösseren zusammenhängenden Partien ausgezeichnete Zertheilung in rhomboidale Felder, ist stark dich- roitisch (pellucid gelblich ölgrün in tief opak nussbraun), in Längschnitten fein faserig und parallel spaltrissig, theils feurig bräunlich gelb in tier broncebraun oder in grünen Nuancen farbenwechselnd, Die kleineren Partien enthalten im Jnneren reichlich Lappen von Titaneisen und gehen randlich häufig in dunkelgrüne Glimmerschuppen über. 24 Dr. Heinrich Mohl. An einigen Stellen geht die dichroitische Hornblende von Arfvedsonit- charakter unmittelbar über in undichroitischen, blåttrigen, lauch- bis gras- grünen Augit vom Character des Aegirin, Einige im Feldspath isolirte Körner von stumpfeckigem augitischen Umriss, die kaum einen Hauch von grünlich grauem Tone haben und durch ihre Polarisationsercheinungen auch einem augitischen Mineral zugehóren müssen, dürften wohl auf Grund anderweiter Vergleichungen fir Salit angesprochen werden, 5. Besonders reichlich ist Apatit in farblosen bis 0,05 mm dicken, scharfen Hexagonen und zugehörigen bis 0,3mm langen, quergegliederten reinen Nadeln, namentlich den Feldspath und die Hornblende, in kleineren Individuen auch den Quarz durchspickend, 6. Titanit, bildet zwar einige bis 0,08mm lange, recht blass rothgelbe Krystalle, vorwiegend aber etwas dunkler gefärbte Körner. 24. Evanger, Voss. IL (Tafel II. Fig. 3.) In Bergens Stift. Brochure 1866 pag. 18. (x). Das Gestein wird in grobkórniger Ausbildung aus circa 60 9; Orthoklas (1) und 10 9$; Quarz (2) als den lichten Bestand- theilen gebildet, zwischen deren Gemenge Hornblende (3) und Glimmer (4) zu 30 % bis 8™™ grosse flatterig verzweigte Putzen mit zahlreichen kleineren Ausschwármungen bildet. 1. Der Orthoklas(1) ist an und für sich vóllig klar, aber ausser den zahlreichen Ausschwürmungen von Hornblendesäulchen und Glimmer- schüppchen durchaus (jedoch meistens locker, selten zum Wirrwarr gedrängt) erfüllt mit wasserhellen höchstens 0,04 mm langen Körnchen, Schüppchen und Täfelchen, die nicht selten recht scharf krystallinische Umrisse haben und wohl Muscovit sein dürften. Mit dem mikroskopischen Bilde des Saussurit ist nur stellenweise einige Aehnlichkeit vorhanden. 2, Der sehr untergeordnete Quarz (2) ist wasserhell in vieleckige Kórner zersprungen und locker erfüllt mit hóchst feinen, geraden und krummen Nådelchen. 3. Die Hornblendeputzen (3) bilden cin Durcheinander von Spalt- blüttchen, feinfaserigen Leisten, an den Råndern oft recht scharfen, platten "E Die Eruptivgesteine Norwegens. 25 Krystålichen, theils von tief blàulich meergrüner, theils von brauner Farbe. -Erstere ist zwar stark dichroitisch mit bedeutender Lichtabsortion, wech- selt aber nur in grünen Nuancen (Arfvedsonit) und enthàlt Magnetitkörner, letztere ist weit stürker dichroitisch (pellucid orangegelb in tief haarbraun). 4 Der begleitende, wohl aus Hornblende hervorgegangene Glimmer (4), welcher deren Ränder in dünnen Blättchen umsåumt, ist vorwiegend bråun- lich ólgrün, In den Ausschwårmungen bildet er recht zierliche einfache und Zwillingskrystallchen. 5. Bis 0,06mm dicke, tribe Körner von Malakon (5) stecken nur vereinzelt zwischen der Hornblende. il, Syenit. A. Oligoklas - Syenit. 25. Måbergtua (Smölen.) HE 6. (Tafel VII Fig, 5.) Trondhjems Stift. Westküste. K. Hauan legit. Trondhj. Geol. 1871 pag. 47. Langberg og Keilhau Gæa. norvegica pag. 455. In grobkrystallinischer Anordnung wird das lichte Gestein zusammengesetzt aus circa 70 % Oligoklas, 5 % Orthoklas, 25 % Hornblende, Diallag und Titaneisen. Sporadisch Schwefelkies. 1. Der Oligoklas (1) bildet recht scharfe rechteckige Leisten von 0,5 bis 2mm Lànge, die unmittelbar aneinanderschliesend in verschiedener gegenseitiger Orientirung bis 5mm grosse Fláchen einnehmen. Der überwiegend gróssere Theil ist farblos, sehr pellucid, ausgezeichnet triklin gestreift und brillant bandstreifig polarisirend. Eine Umwandlung in impellueiden Staub in schmalen Schmitzen senkrecht zur Streifung und von den Ràndern aus, làngs derselben flatterig franzig sich ausbreitend, kommt hiergegen nur untergeordnet in Betracht. Das Mineral ist sehr reich kreuz und quer erfüllt mit bis 0,2mm ]angen höchst feínen farblosen, geraden und gebogenen Nadeln, wührend weit kürzere vorwiegend in einer oder mehrerer benachbarten oder der abwechselnden Lamellen so massen- haft liegen, dass sie für schwache Vergrösserung hier einenihechtgrauen Ton bewirken. | Ferner sind recht reichlich eingelagert licht rehbraune bis 0,03 mm lange, 0,01 mm breite pellucide Blattchen, die parallel der triklinen Streifung als 26 Dr. Heinrich. Möhl. Nadeln, fast senkrecht quer dazu als Blättchen von schlanker Parallelo- grammform einem Hornblendeschnitt durch OP, oo % oo mit 104° 30‘ oder anderen mehrflächigen Schnitten entsprechend. Viele davon sind Stark dichroitisch (grasgrün mit rosenroth wechselnd), vielen sind selbst wieder lüngs der langen Kanten und parallel dieser im Innern braune Nädelchen eingelagert. 2. Die der triklinen Streifung entbehrenden und einfarbig polarisiren- den, für Orthoklas (2) zu erachtenden Feldspäthe haben keine Krystall- kontouren, sie enthalten dieselben Interpositionen wie der Oligoklas, die langen feinen Nadeln jedoch in 2 unter ca. 80° kreuzenden Parallelsystemen, so dass sie wie mit einem Gitternetz durchsetzt erscheinen. Hin und wieder sind reichlich kleine Flüssigkeitsporen vorhanden. | 3. Die Hornblende (3) ist recht pellucid, stark dichroitisch (gelblich ölgrün in tief nussbraun farbenwechselnd) und bildet theils bis 0,2™™ lange, Scharfrandige Krystalle, theils parallel fein faserige randlich gelockerte und in lauchgrünen Spaltschuppen flatterig ausstrahlende Platten. 4. Sie ist in bis 4™™ langen, {mm breiten unregelmässigen vielge- staltig verzweigten Putzen und Streifen aggregirt mit einem nicht, oder nur hóchst schwach dichroitischen, unbestimmt begrenzten augitischen Mineral. Dieses, von blass schwårzlich grüner in schmutzig grünlich gelb übergehen- den Farbe ist ausgezeichnet hornartig parallel feinfaserig und reich erfüllt von braunen rhomboidalen Blattchen, die sowohl der Faserrichtung streng parallel als mehr oder weniger schmale Nädelchen, als nahezu senkrecht hierzu mit der breiten Flàche eingelagert sich darstellen. Dieses Mineral, dem frische Hornblendekrystalle scharf umrandet eingeklemmt sind und das zuweilen randlich in pelluciden lauchgrünen reinen Aegirin übergeht, ist als Diallag (4) zu deuten, 5. Das den Hornblende-Diallagpartien aggregirte Erz, in bis 0,3 mm grossen Piatten, die im auffallenden Lichte zum Theil verwaschen milchig grau und blind in der Umbildung in Leuko xen begriffen, ist als Titan- eisen (5) zu deuten, während Schwefelkieswiirfel von 0,04 bis 0,12 mm Dicke vorwiegend im Feldspath sporadisch zerstreut sind. 6. Da wo der Feldspath stark getrübt (umgewandelt) ist, leuchten verschwommene Kórner in brillant zeisiggelber Farbe hervor, als Umbil- dung der Hornblende in Pistazit (6). Die Eruptivgesteine Norwegens. 21 B. Orthoklas - Syenit. .96. Tonsen Ås. IH. 9. Bei Kristiania, Weiviser pag. 38, Profil. Geol. Kartblatt. Nach dem Anblick des Dünnschliffs besteht das Gestein zu 90 % aus Orthoklas, in welehem sehr sporadisch vertheilt Horn- blende in Körnern und Krystalltafeln bis zu 0,37". Lange, Quarz in ebenso grossen Körnern und reichlich Titanit und Apatit steckt. —. 4, Der Orthoklas erscheint im auffallenden Lichte fleckig klar abwechsend mit blass fleischroth. Die fleischrothen Partien sind im Mi- kroskop fast absolut opak und auch in den scheinbar noch klaren ist die von den opaken ausgehende Zersetzung in eine kórnige Masse streifig derart vertheilt, dass nur wenige und dann recht zerstückelte Partien von frischem Feldspath übrig bleiben. Uebrigens werden noch die dunkelsten Partien von geraden lichten feinen Parallellinien durchzogen, die der Spaltbarkeitnach & P oo, weni- ger auch noch der nach O P, entsprechen. Die klaren Reste erscheinen für schwache Vergrösserung ziemlich vollgepfropft mit kleinen, dunklen Interpositionen, die als kurze Nadeln sowohl der Spaltbarkeit parallel liegen, als auch hiermit unter verschieden schrügen Parallelrichtungen kreuzen. Für starke Vergrösserung liegen die Interpositionen indess nicht so gedrängt und sind als recht scharfe gelbbraun und nussbraun durchschei- nende, nicht dichroitische Kryställchen zu sehen.‘ Der überwiegend grösste Theil bildet schlanke Rhomboide mit dem stumpfen Winkel von constant ca. 135°, so dass wohl an Axinit gedacht werden könnte. In der 1mm breiten Erweiterung eines Sprungs steckt Kalkspath, in dessen Mitte ein 0,3mm dickes Quarzkorn liegt. 2, Die Hornblende gehórt 2 Varietáten an: a, in bis 1™™ langen, 0,6mm breiten Rechtecken, ausgezeichnet schön spaltbar, rein und sehr stark dichroitisch (zwischen sehr pellucid brillant bråunlich orangegelb und unter starker Lichtabsorbtion in tief schwarzbraun mit Bronceschiller farbenwandelnd) oder in Aggregaten solcher schönen rechteckigen Platten, die aber dermassen mit Magnetit erfüllt wird, dass nur die Randsáume pellucid erscheinen — Arfvedsonit. b, in ebenwohl stark dichroitischen Kórnern und deren Aggregaten (licht und pellucid saft- und grasgrün in fast opak dunkelgrün farben- wandelnd), die theils durchaus faserig blåttrig, theils am Rande in blåttrig Franzen gelockert sind - Pargasit, 28 — . Dr. Heinrich Möhl. 3. Der wasserhelle sehr pellucide Quarz tritt in stumpfeckigen und gerundeten Körnern von bis 1mm Länge und Breite sehr grell aus dem Feldspath hervor. Er ist nach vielen Richtungen reich durchzogen von perlschnurartig aneinander gereihten und putzenweise angesammelten feinen Flüssigkeitsporen, : 4 Der Titanit bildet 0,06 bis 0,2mm lange, recht scharfe pellucide citron- bis oranggelbe, an den Rándern trüb grau opake Krystalle von sehr reiner Substanz. 5. Der Apatit bildet nur 0,02 bis 0,03mm dicke Hexagone und zuge- hórige kurze quergegliederte Nadeln, die nur sparsam vertheilt im Feld- spath und Quarz hervorleuchten. | 6, Impellucides Erz, ausser in der Hornblende in mehreren lappigen bis 0,5mm dicken Körnern im Feldspathliegend, dürfte nach der rhombischen Streifung, welche im auffallenden Lichte sichtbar wird, für Titaneisen gelten. [ 27, Sogns See. H. 8. Bei Kristiania. Weiwiser 1864. Geol. Kartblatt. Dem vorigen völlig gleich zusammengesetzt und höchst ähnlich. Her- vorzuheben ist nur, dass durch feine lichte scharfe Conturen abgegrenzte Feldspathrechtecke im auffallenden Lichte durch intensivere graulich fleisch- rothe Farbe fast porphyrartig, innerhalb der schwächer gefärbten Feld- spathmasse auffallen, und dass die Titanite zwar sparsamer, dafür aber in bis über {mm ]angen scharfen Krystallen vorkommen, die ziemlich reichlich sehr fein und unregelmässig zersprungen sind. 28. Helleberg. Dalsfjord. H. 8. In Bergens Stift. Irgens und Hiortdabl leg. Kyststräkningen 1864 pag. 7. Profil Tafel III. In grobkrystallinischer Anordnung besteht das Gestein aus 70 9$; Orthoklas, der zum Theil blassfleischroth, im Dünnschliff auch vóllig opak bleibt, zum Theil lichter ist und ziemlich klar wird, aus 20 9 dunkelgrüner Hornblende, die von Erz stark imprågnirte schuppige, flatterig zerrissene Flammen und Streifen Die Eruptivgesteine Norwegens. 29 bildet und 10 % Quarz in wasserhellen, an Flüssigkeitsporen reichen förd ken von 0,05 bis 0,6™" Dicke. Die im Dünnschliffklar werdenden Orthoklase zeigen zwei theils rechtwinklig, theils unter Winkeln von ;75 bis 80° kreu- zende Spaltsysteme. Das eine vollkommenere entspricht der Spaltung nach oo PB ©, nach dem anderen ist der Feldspath höchst fein kurzwellig durchaus gefasert. Ausserdem ist er sehr reich erfüllt mit nur bis 0,02™™ langen licht grünen Horn- blendenådelchen, die regellos durcheinander liegen. Auch feine Flüssigkeitsporen sind stellenweise reichlich vorhanden. An den . Ràndern der Hornblendeputzen sind Hornblendefasern so massen- haft, dass hier ein katzenaugenartiger Schiller entsteht. In Feldspàthen, ziemlich parallel nach O P geschliffen be- merkt man, dass die erwähnte fein wellige Faserung Einlage- rungen ihren Ursprung verdankt, nåmlich schlank elliptischen pelluciden, licht meergrünen Blättchen von 0,03*»» Länge, die mit ihren Längsachsen perlschnurartig in der Richtung % Bo an- einandergereiht, gedrángte Parallelstreifen bilden. Die nadel- förmigen Interpositionen erscheinen hier überwiegend als Quer- schnitte in Form kleiner Kreischen und stumpfen Achtecken. Im polarisirten Lichte heben sich die Blättchen (Glimmer?) complementàrfarbig grell ab. C. Zirkon- und Elaeolith - Syenit. 29. Frederiksvärn. ]* DA eng (Tafel Il. Fig. 5.) Brógger und Reusch leg. In der im auffallenden Kicke schmutzig milchweissen Orthoklasmasse (1), die im Schliffe ca. 60 % einnimmt, liegt die Hornblende (2) zu 30 % in 2 bis 3™™ dicken, ziemlich abge- rundeten, nur wenig lappig verlàngerten und verzerrten Aggre- gaten, Diallag (3) zu 5 %, Apatit (4) und Zirkon (5) zu 5 9 unregelmåssig vertheilt. 1. Der Orthoklas (1) bildet, was übrigens erst im polarisirten Lichte deutlich sichtbar wird, sowohl recht scharf gegeneinander absetzende bis 2mm ]lange, 1mm breite rechteckige Leisten, als auch unregelmissige kleinere Körner die stets verschieden zu einander orientirt sind. Die Zer- 30 Dr. Heinrich Möhl. setzung in eine mehlig körnige Masse ist theils fleckig vertheilt in Franzen und Flattern ausstrahlend, theils verfolgt sie zwei sich sehr scharf recht- winklig kreuzende, der Spaltung folgende, Richtungen und verlåuft auch in so feinen bald lingeren durchgreifenden, bald wie zerstückelt unterbro- chenen Linien, dass der Eindruck von Streifung sehr deutlich wird. Nicht selten entspricht dieser eine rechtwinklig kreuzende bandartige Farben- polarisation fast so scharf wie bei triklinen Feldspáthen, Ausserdem ist aber doch noch in den oberflåchlich schillernden eine hóchst feine kurz abgesetzte Faserung vorhanden, wodurch der Feldspath in dünne Lamellen total zerschnitten erscheint, dabei recht klar und pellucid ist, In den klaren noch nicht oder nur fein streifig alterirten frischen Resten, sind bald nur wenige, bald sehr reichliche Interpositionen eingelagert und zwar in den schillernden am reichlichsten und kleinsten. Diese gehören verschiedenen Mineralen an und erfolgen hauptsächlich streng unter ein- ander parallel zwei sich senkrecht kreuzende Richtungen, untergeordnet eine dritte die mit der Hauptachse Winkel von 30—40 * bildet. Es sind dieses: a, àusserst feine kurze und längere gerade Nådelchen sowie deren punktfórmige Querschnitte, wohl dieselben wie in den triklinen Feldspåthen verschiedener Gabbro's. b, deutlich dichroitische braun und graugrün durchscheinende Horn- blendesàulchen und dünne Blittchen, | c, chocoladenbraune pellucide, im Querschnitt als scharf hexagonale, in Långschnitten, je nach der Lage als feine Nadeln oder kurze rechteckige oder schrägabgeschnittene Blättchen erscheinend, die in keiner Lage Dich- roismus zeigen höchst ähnlich denen im grónlàndischen Hypersthen, endlich d, farblose Schuppen, die erst im polarisirten Lichte und zwar in grosser Menge sichtbar werden, aber erst bei sehr starker Vergrösserung Contour erkennen lassen. Letzere sind hauptsächlich den schillernden Orthoklasen eingelagert und dürften wohl Kaliglimmer sein, dessen Menge (gleich Fischschuppen) den Perlmutterschein hervorruft, 2. Die Hornblende (2) bildet sehr reine und stark dichroitische (brillant bråunlich ledergelb und pellucid mit tief schwarzbraun oder schwarzgrün unter bedeutender Lichtabsorbtion und Bronceschiller farben- wandelnd), schón parallel spaltrissige, im Querschnitt in rhomboidale Felder getheilte, mehr bräunlich olivengrüne in schwarz wechselnde Platten. Viele derselben bilden nur einen Saum um Titaneisenlappen§ und springen dann in Spaltblättchen ruinenartig vor und zurück, oderd sind völlig aufge- Die Eruptivgesteine Norwegens. 31 blüttert, der feinen Faserung folgend. Diese Hornblende entspricht dem optischen Charakter des Arfvedsonit. Hin und wieder ist sie aggregirt mit braunem reinem sehr pelluciden Glimmer, dessen bis 0,5mm grosse Blàttchen gleichsam nesterweise in der Hornblende lagern, 3. Ein dunkel ólivengrünes Mineral (3) in ebenfalls bis 3mm grossen vielgestaltigen Lappen mit schmalem opaken (von Magnetit erfüllten) Rande ist undichroitisch sehr fein parallel faserig, conform .dieser Faserrichtung reichlich dunkel grünlichbraune lange Lamellen und in schräger Richtung hierzu noch weit reichlicher Lamellen, die als feine -Nadeln erscheinen, enthaltend, kann nur als ein augitisches Mineral — als Diallag — gedeutet werden, Auf Quersprüngen ist Magnetit in feinen Körnchen abgelagert. Dass dieser Diallag mit der Hornblende gar nichts gemein hat, zeigt ein grosser Horablendelappen, im welchem eine 2mm grosse Titaneisenmasse liegt, die wiederum grünen Diallag und Fetzen der braunen Hornblende nebeneinander umschliest, 4. Apatit (4) ist sehr reichlich vorhanden und zwar innerhalb des Feldspath sowohl als in den dunklen Gemengtheilen in modellscharfen bis 0,1892 dicken klaren Hexagonen und zugehörigen bis -2™™ langen rechteckigen Leisten. 5, Der Zirkon (5) ist auch reichlich in sehr blass bráunlich wein- gelben bis 0,4mm langen, 0,2mm breiten reinen Krystallkórnern, besonders von Hornblende und Titaneisen umschlossen. Anmerkung 1. Die Mineralsammlung der Kgl. hóheren Gewerbe- Schule zu Cassel besitzt unter No. 972 ein Handstück, welches einen Drusen- raum vom Contakt darstelit. Auf der einen Seite Syenit von der beschrie- benen Zusammensetzung, auf der anderen Seite ein kleinkórniger Glimmer- schieferstreifen. Letzterer besteht mikroskopisch aus vorwaltendem schwarzen dunkelgrün durchscheinenden Biotit in schön hexagonalen bis 1,2™™ breiten Tafelaggregaten, Orthoklas und sehr pelluciden pråchtig gestreiften Oligo- klasrechtecken, etwas Quarz und sehr reichlich Zirkon in bis 0,3mm dicken bråunlich gelben Kórnern. Ausserdem liegen im Orthoklas viele nur 0,01 bis 0,03mm lange modellscharfe Zirkonkrystållchen nach Umriss und Flächen- spiegelung der Combination oo P,P, coo P &, 8 P und 3 P 3 ange- hórend. a | .Im Drusenraum ist schön krystallisirter Glimmer vorwaltend, der die zahlreichen nelkenbraunen bis 5mm dicken Zirkonkrystalle, nur der Form & P oo, P angehörend, umschliesst, | Anmerkung 2. Ob dieses und einige der folgenden Gesteine Elaeo- 32 Dr. Heinrich Möhl. lith enthàlt, muss der Untersuchung reichlicheren Materials zu constatiren anheim fallen. In den mir zur Verfügung stehenden Scherben und Schliffen konnte er nicht aufgefunden werden. 30. Frederiksvárn. TL Le Brógger und Reusch leg. Die Zusammensetzung ist dieselbe wie bei dem vorigen, nur ist der Apatit noch grösser, bis 0,3mm dick, der Titanit spärlicher und schillernder Orthoklas reichlicher. Letzterer ist, ausser den grösseren gesetzmässig eingelagerten Interpositionen, dermassen mit winzigen fleckig erfüllt, dass er hier einen stahlgrauen, zarten Ton hat und im auffallendeu Lichte schon leicht durch das starke Opalisiren bemerkt wird. 3l. Svenór. H. 74. (Tafel II Fig. 6.) Unweit Fredriksvärn. Brögger und Reusch leg. Die Zusammensetzung ist eine ähnliche, wie in den beiden vorigen, nur weit gröber: vorwaltender schillernder Orthoklas (1), darin Hornblende (2) mit Titaneisen (a), Hypersthen (8) Zir- kon (6), Apatit (4) und etwas Quarz. 1. Der Orthoklas (1) ist weit weniger körnig alterirt als in den vorigen. Er zeigt theils sehr grosse völlig klare und pellucide Partien, die im polarisirten Lichté zwar nur eine lebhafte Farbe haben, aber auf das prächtigste sehr fein und dicht parallel geradlinig gestreift sind. An anderen Stellen liegen innerhalb der wasserklaren kaum’ merkbar; blinde Flecken, die auf das feinste gestrichelt gefasert sind. Interpositionen sind nur in kleineren Partien und auch da sparsam vertheilt, Es sind die von Frederiksvårn angeführten zu denen sich noch lebhaft kirschgelber und rother pellucider Eisenglimmer in nur bis 0,02mm breiten Hexagonen gesellt. 2. Hornblende (2) als Arfvedsonit mit Titaneisen (&) und Apatit sind wie in den vorigen; der Zirkon (b) aber in bis 32mm grossen Die Eruptivgesteine Norwegens. 33 citrongelben, stark zersprungenen zum Theil gerundeten Krystalloiden vor- handen, die von Titanit nur durch das optische Verhalten zu unterscheiden und deren einige von Apatit reich durchspickt sind. 3 Das augitische Mineral ist ziemlich stark dichroitisch (grünlich nussbraun in chocladebraun mit ziemlicher Lichtabsorbtion farbenwandelnd) nicht sehr pellucid und entweder von 2 rechtwinklig oder 2 sich unter ca. 60? kreuzenden Systemen feiner schwarzer Lamellen wie gegittert sehr reich durchsetzt. Es kann hier nur an Hypersthen gedacht werden. Hin und wiederliegen im Orthoklas ziemlich viele nur bis 0,03mm dicke quadratische, sowie gleichzeitig dreieckige (mit gleichmissig abgestumpften Ecken) schwarze scharfe im Bande dunkelgrün durchscheinende Krystalle die wohl nur als Chromit zu deuten sein dürften, Einige wasserhelle lebhaft polarisirende, feine Apatitkrystalle _ein- schliessende Körner gehören wohl Quarz an. 32. Bratholmen, Langesundfjord. H. 8. Brögger und Reusch leg. Grössere feinkörnige Partie im gewöhnlichen grobkörnigen Syenit. Durch die Vertheilung der Hornblende in nur bis 1,5» dicken und die reichliche Durchsprenkelung von nur bis 0,4™™ dicken Augit- und Erzkörnern erscheint das Gestein bei weitem fein- körniger als die vorigen, 1, Der Orthoklas besteht nicht aus grósseren Rechtecken wie in ‘den vorigen, sondern aus nur 0,2mm bis 0,6mm dicken, selten geradlinig begrenzten Körnern, die alle verschieden orientirt gegen einander liegen, Der Feldspath ist nur wenig pellucid und lichtfleckig, sondern sehr stark in Franzen, Flattern und Strichelchen mehlig kórnig umgewandelt, so dass er recht tribe aussieht. Die grósseren Körner sind ausserdem stark un- regelmåssig zersprungen. 2. Die Hornblende von Arfvedsonitcharacter ist wie in den vorigen Gesteinen mit Titaneisen aggregirt, besteht aber aus verschieden gelagerten, oft durch bis 0,05mm dicke A patitnadeln zerschnittenen schön spaltrissigen | Leisten, die zusammen nur Flächen von 1,5mm Länge und Breite einnehmen. 3. Das augitische undichroitische Mineral ist recht pellucid lauchgrün, stark zersprungen in gerundeten oft tropfenfórmigen Körnern reichlich zerstreut. Es würde am ehesten als Kokkolith zu bezeichnen sein. Nyt Mag, f, Naturvid. XXIII, 1. 4 34 Dr. Heinrich Möhl. 4. Impellucides schwarzes Erz, wohl Magnetit, ist ebenwohl in 0,02 bis 0,08mm dicken Kórnern reichlich vertheilt, 5. Apatit in grósseren Krystallen liegt nur in einigen Hornblende- aggregaten; in nur 0,08 ]angen, 0,01mm dicken an den Enden gerundeten Nadeln durchspickt er dagegen reichlich den Orthoklas. i 6, Einige zwar nur 0,122m dicke contourlose, jedoch recht grell farb- lose und im polarisirten Lichte auch scharf abgegrenzte Quarzkörner sind reich an schmalen schlauchförmigen leeren und kleinen runden, zum Theil polygonalen Flüssigkeitsporen. Zirkon und Titanit fehlt in den Schliffen. 33. Ganggestein aus der Nähe von Laurvig. H. 7. (Tafel III Fig. 1.) NB. Das Untersuchungsobject ist ein grosses Handstück des mineralogischen Cabinets der Kgl. hóheren Gewerbeschule zu Cassel, von welchem ausser dem Material zu chemischen Prüfungen auch das zu grossen Dünnschliffen entnommen wurde. Die Gesteinszusammensetzung ist ca. 45 % Orthoklas, 5 9; Oligo- klas, 15 9; Elaeolith, 20 % Arfvedsonit und Glimmer, 10 % Zir- kon, 2 % Titaneisen, 3 % Sodalith, Eudialyt und Pyrochlor. 1. Der Orthoklas (1) von graulichweisser Farbe zeigt schóne Spalt- flächen von bis 2em Länge und Breite. Im Dünnschliff wird er recht klar, bekundet aber durchaus eine sehr feine molekulare Umwandlung in dünne langgezogene parallelgelagerte Schüppchen, die eine feine gestrichelte Strei- fung, bei schiefer Beleuchtung eine lamellóse Zusammensetzung sehr aus- geprågt aufweisen, Diese Strichelung wird nach verschiedenen unter ein- ander parallelen Richtungen durchsetzt von feinen Hornblendelamellen, die je nach der Ansicht als Nadeln, kürzere oder lingere sehr scharfe Kry- ställchen erscheinen. Eine Trübung durch Umwandlung in staubförmige Körnchen (wahrscheinlich feine punktförmige Auslaugung und pulverige Ablagerung des Umwandelungsprodukts daselbst) geht stellenweise längs der Strichelung, flatterig um sich greifend. 2, Der Oligoklas (2) nur in den Diinnschliffen bemerkbar, bildet recht scharfe, pellucide, frische Rechtecke von 0,5mm Liinge, 0,3mm Breite Die Eruptivgesteine Norwegens. 35 die parallel und senkrecht zur scharfen triklinen Streifung nur spärlich Hornblendenädelchen eingelagert führen. 8. Der Elaeolith (3) in Körnern von über Centimeter Dicke ist so innig mit dem Feldspath verwachsen, dass nur da eine scharfe Grenze sichtbar wird, wo das blüttrige Gefüge mit starkem Glasglanz des Letzteren gegen den kleinmuschligen Bruch mit starkem Fettglanz des Ersteren absetzt. Die Farbe ist in der Mitte der Körner tief grünlichgrau, geht aber randlich in die bleichere Feldspathfarbe, sowie da, wo viel Zirkon und Titaneisen eingelagert ist, in rostgelb als Durchtränkung mit Eisenzersetzung über. Von Letzterer resultirt in den Dünnschliffen nur eine fleckige schmutzig lehmgelbe Trübung, mit der aber immer eine parallel feinfasrige Umwand- lung und stellenweise Impelluciditåt Hand in Hand geht. Der frische Elaeolith ist an und für sich klar, fast ebenso rein und pråchtig farbig polarisirend als der Orthoklas. Die Spaltbarkeit ist durch gróbere, das ganze Individuum in Entfernungen von 0,16mm und zahllosen feineren streng parallelen Linien sehr ausgeprägt. Senkrechte Querrisse hierzu verlaufen nur abgesetzt und unregelmässig, Sowohl senkrecht als parallel zu den Spaltlinien sind hóchst feine Hornblendelamellen so massen- haft eingelagert, dass die betreffenden Partien einen fast indigoblauen Ton erhalten, in welchem erst mit 500facher Vergróssernng die Interpositionen anfangen isolirt erkaunt zu werden, Grössere Hornblendeblättchen von lauchgrüner und grünlich — oder bräunlich — gelber Farbe bis zu 0,07mm Länge, 0,032m Breite von scharf krystallinischer Contour sind in Streifen vertheilt, die die Spaltbarkeit schrüg durchziehen und innerhalb . dieser sehr verschieden gerichtet. In einer Schliffpartie, welche der Spaltrisse ermangelte und nur nach zwei sich schiefwinklig kreuzenden Richtungen unregelmåssig zersprungen war (die zwischen + Wicols und voller Umdrehung vóllig dunkel blieb also wohl genau senkrecht zur optischen Achse geschnitten war), liegen in der Mitte nur einige Hornblendeblättchen flach, in einiger Entfernung davon aber reichlicher und zwar als feine kurze Striche, von denen indess nur wenige in ihrer gegenseitigen Richtung Winkel von 60° miteinander machen. Eine so deutliche Vertheilung in Zonen nach den Prismenflächen wie bei dem Nephelin vieler Phonolithe und Basalte trat nirgends hervor, 4. Arfvedsonit (4) bildet schön spaltblättrige, schwarze, über Centi- meter dicke Körner, schmilzt leicht vor dem Löthrohr unter, Aufkochen zu einer magnetischen Perle. Im Dünnschliff wird er theils dunkellauchgrün, theils oliven- und lederbraun durchscheinend, ist stark dichoitisch und bildet schön spaltrissige Partien, An den Rändern derselben ist er hänfig | 4% 36 Dr. Heinrich Möhl mit zerfetzten Lamellen von braunem Glimmer aggregirt, die indess sich nicht weiter isolirt in Feldspath ete. hinein zerstreuen, 5, Der Zirkon (5) bildet meistens recht scharfe bis 1,5em langge- _streckte . Krystalle der gewöhnlichen Form oP, P seltener noch mit oo P oo, an den kleineren Krystállchen auch noch mit 8 P 8, von lebhaft nelkenbrauner Farbe. Im Diinnschliff ist die Substanz sehr pellueid, rein, von röthlich ledergelber Farbe, unregelmässig spaltrissig nach dem Prisma. : 6. Innerhalb der Hornblendepartien steckt deutlich blättriges Titan- eisenerz in Körnern, die sich im Dünnschliff als lappige Aggregate dar- stellen. Im Orthoklas aber liegen bis 0,08mm dicke. sehr scharfe Quadrate und gleichseitige Dreiecke, die nur für mässige Vergrösserung impellueid metallglinzend, für starke Vergrösserung aber randlich dunkelgrün durch- scheinend werden und wohl als Chro mit zu deuten sind. 7. Einige 0,06 bis 0,2mm dicke, schwach rauchgraue Körner von ge- rundet sechsseitigem Umriss mit unregelmässig dodekaedrischen Spaltrissen und Interpositionen von Hornblendeblättchen parallel dieser, die im Elaeolith stecken und bei voller Umdrehung zwischen + Nikols total dun- kel bleiben, sind wohl als Sodalith (7) zu deuten. 8, An einer scharfen Grenze zwischen Orthoklas und Elaeolith liegen eine Reihe (wie Spaltenausfüllung) sehr pellucide reine, mit muschligen feinen Springen durchsetzte Körner von Eudialyt. (8 Die Substanz ist absolut rein, war im noch nicht vollendeten Sehliff prüchtig almandinroth (wie der Eudialyt von Kangerdiuarsuck in Westgrönland) ist jetzt aber weit blasser rosenroth durchscheinend, : Anmerkung 1. Das mir vorliegende . Handstück von Kanger- dluarsuk in Grónland zeigt eine ühnliche Zusammensetzung wie das Gestein von Laurvig, nur mit dem Unterschiede, dass der Arfvedsonit grosse Zerstreute und fein eingesprengt kleine recht scharfe Säulen zwischen Orthoklas und dem diesem meistens in Körnern eiugelagerten Elaeolith bildet, und dass statt Zirkon der granatrothe Eudialyt (von Hornblende und Elaeolith durchwachsene) Körner von mehreren Centimeter Dicke bildet, aus denen man leicht erbsdicke Körner von absolut reiner Sub- stanz erhalten kann. Im Dünnschliff ist Orthoklas nebst etwas Oligoklas und Elaeolith wie im Laurviger Gestein. Der Arfvedsonit wird klar lauchgrün durchscheinend und zeigt in den Ausstrahlungen scharf krystallinisehe Umrisse. Hin und wieder liegen kleine gelbe Titanitkrystalle im Orthoklas. Der Eudialyt ist stark un- Die Eruptivgesteine Norwegens. 37 regelmässig fein zersprungen und von grauen Streifen durehzogen, die sich bei starker Vergrósserung in Anhåufungen winziger Flüssigkeitsporen auflösen, Sehon für schwache Vergrösserung deutliche Bänder bestehen aus Aneinanderreihungen von Glasporen, deren jede mit merkwürdiger Constanz von einem feinen Hornblendeniidelehen durchstochen ist, Grös- sere Einlagerungen von Hornblende etc. kommen nicht vor, sondern sind wie erwähnt, nur als Durchsetzungen auf Spalten vorhanden (die für Analysen leicht auszulesen sind,) Sodalith wurde in keinem Präparate bemerkt, wogegen ein Schliff mehrere Elaeolithkörner senkrecht zur optischen Achse zeigt, in denen zwischen + Nicols die Masse der Hornblendenädelchen aus tief dunklem Grunde wie Brillanten hervorblitzt, 2. Der Elaeolith-Eudialyt-Syenit von Kikkertarsursoak ist von etwas abweichender Zusammensetzung. Das nicht ganz so grobkörnige Gestein wie die vorigen besteht vorwiegend aus sehr klarem Orthoklas, dem sich ebenso klarer Oligoklas reichlich zugesellt und graugrünem Hlaeolith, dessen kleinmuschlig brechende stark fettglänzende Körner scharf abstechen gegen die grossen Feldspathspiegel. In diesem Gemenge bildet der sehwarze Arfvedsonit weit mehr fein vertheilte blittrigstrahlige Putzen als grössere spaltblüttrige Körner. Von dieser Vertheilung und der theilweisen Umwandlung dürfte es abhängig sein, dass der Orthoklas fast durehweg auf den Spaltflåchen mit gelbem und bräunlichrothen Eisenocker überzogen ist, nach dessen Auflösung auch hier stark glänzende Flächen, gleich den frisch geschlagenen, zum Vorscheine kommen, Im Dünnschliff zeigt der Orthoklas auch reichlich die von den Spalten ausgehende rothgelbe Durchtränkung; wo dies nicht der Fall ist er völlig wasserklar und ziemlich reich an feinen Hornblendenadeln und grünlichen oft reihenweise gelagerten Glimmerblåttehen, Nur sehr ver- einzelt führt er Glasporen mit dunkelumrandeten fixen Bläschen und Flüssigkeitsporen mit lebhaft mobiler feiner Libelle, von denen die grös- Seren polygonalen Umriss haben. Sehr zart verwaschene grauliche- Flecke bestehen aus einer Unzahl höchst winziger Nädelchen die nach drei Rich- tungen untereinander kreuzend gelagert sind. Der Oligoklas, von Orthoklas gewöhnlich umschlossen, enthält dieselben Interpositionen und ist durch die ausgezeichnete Streifung und band- förmige, sehr reine Farbenpolarisation leicht auffallend. Der Elaeolith, ganz besonders reich an Einlagerungen von Hornblende- und Glimmerblåttehen, die zum Theil sehr lang, schmal. uud durchaus scharf krystallinisch umrandet sind, verdankt seinen Schiller im Dünn- ES cds vems. Me schliff, sowie den starken Fettglanz sicher nicht diesen Interpositionen allein, sondern anderen Verhältnissen. Für schwache Vergrösserung, wo man in den genannten Interpositio- nen nur die grösseren bemerkt, sieht das Mineral nämlich fast durchaus fein gestrichelt gefasert aus und zwar von den zahlreichen Spalten aus mit mehr oder weniger intensivem graugrünen Zart verlaufenden Farbenton, Mit stärkerer Vergrösserung löst sich dieser in perlschnurartig anein- andergereihte, jedoch sich nie berührende, höchst zarte schlank ovale Blätt- chen auf die in ihrer Längsrichtung in Parallelreihen geordnet im polari- sirten Lichte ein Mosaikbild geben, welches mit oberflächlicher Rauhigkeit Aehnlichkeit hat, Durch rasche Hin- und Herdrehung der Mikrometer- schraube läuft ein irisirender Schiller durch das Präparat, Diesen Schüpp- chen ist die grönliche Farbe eigen, während der Elaeolith farblos ist. Da wo diese Einlagerungen fehlen, sind Flüssigkeitsporen reichlich vor- handen, Eine beginnende Umwandlung zeigt sich als feine rauhe Risse, die, wo sie vereinzelt franzig vortreten, bei schiefer Beleuchtung das Aussehen von ausgefressenen, mit einander anastomosirenden Poren haben. Der Arfvedsonit wird, wo er nicht mit Erz imprägnirt ist, sehr klar lauchgrün oder bräunlichgelb durchscheinend und bildet strahlig blättrige oder feinfasrige, stark dichroitische Putzen. Ziemlich reichlich ist Quarz in bis 1mm dicken Körnern von wasserheller Klarheit vorhanden. Derselbe ist reich an Strángen und Streifen von Flüssigkeitsporen und sehr reichlich durchsponnen von geraden, äusserst feinen, bis 0,5nm langen Nadeln, die bei starker Vergrösserung blass grün durchscheinen, also wohl Grammatit angehören, Zum Theil sind die Nadeln in ihrer Richtung zerstückt, die Lücken aber mit Flüssigkeitsporen erfüllt, die das zierlichste Bild einer Perlschnur gewähren, Grössere, schon für schwächere Vergrösserung deutliche Hornblende- nadeln sind im Längsschnitt stets durch O P als schlanke Rechtecke be- grenzt, während sie im Querschnitt vorwiegend modell:charfe ungleich- seitige Achtecke der Combination oo Bo Po, % oo bilden, wie sie dem Grammatit eigen sind. Der Eudialyt ist sehr untergeordnet vertheilt. Innerhalb der Horn- blende eingeklemmt wurden nur bis 0,1mm lange pfirsichblüthrothe scharf begrenzte reine Krystüllehen bemerkt, während bis 0,4mm dicke gerundete weit blüssere Körner, von Feldspath oder Elaeolith umsehlossen, Poren- reihen und Hornblendenüdelchen reichlich führen. Die Eruptivgesteine N orwegens. 39 Farbloser Apatit in rechteckigen gerundeten kurzen (0,1mm I, 0,03mm d,) eat) Leisten und zugehórigen auch stumpfeckigen Hegaxonen ist im Orthoklas Oligoklas und dem Arfvedsonit ziemlich häufig, 34. Elaeoiithsyenit, Brathagen. ELG (Tafel III Fig, 2,) Unweit Laurvig. Brógger und Reuseh leg. Cfr. pag. 405 in G. vom Raths ,Syenitgebirge von Ditro.* Das Gestein besteht überwiegend aus trübweissem Orthoklas in stumpfrechteckigen Krystalloiden von bis 2n» Länge 1m" Breite, untergeordnet aus ebenso grossen bläulichgrau schillernden : Elaeolithkórnern, in welchem Gemenge Hornblende, Augit, Tita- nit und nur ganz sporadisch Titaneisen, Sodalith und Quarz alles zusammen zu ca. 15 9; eingebettet ist. 1. Der Orthoklas (1) ist wie in den Syeniten von Frederiksvårn grossentheils stark angegriffen in Flecken, Streifen und Flattern in eine mehlig kórnige graue Substanz umgewandelt. Die noch frischeren oft recht klaren Reste sind sehr fein parallel sestreift. Sehr feine kurze Nädelchen und Pünktchen sind stellenweise in Flecken häufig; deutliche Interpositionen ausser wenigen Hornblendelamellen und lebhaft kirschrothen Eisenglimmerblättchen fehlen. 2, Der Elaeolith (2) am Handstück und auf der angeschliffenen Fläche vom Orthoklas leicht zu unterscheiden, erweisst sich im Dünnschliff diesem durch die weit vorgeschrittene Umwandlung und den Mangel an characteristischen Interpositionen oft so ähnlich, dass er erst im polari- sirten Lichte sicher erkannt zu werden vermag. Zum Theil ist er aber weit klarer und dann mit Flüssigkeitsporen wahrhaft vollgepfropft. Auch in den stumpfhexagonalen Querschnitten fehlen die Hornblendeinterposi- tionen, die im Elaeolith von Logo in Finnland und im Foyait von Monchique (Portugal) ebenso gesetzmässig eingelagert sind, wie in Nephe- linen der Phonolithe und Basalte, au 3. Sodalith (8) faud sich nur in wenigen, aber bis 0,5mm dicken gerundet eckigen Hexagonen, die durch ihre Klarheit, den schwach blaü- lichen Schein, den der Spaltbarkeit entsprechenden Verlauf der Sprünge und das Polarisationsverhalten leicht erkannt werden, Demselben sind 40 Dr. Heinrich Möhl, nur sparsam modellscharfe, blassgriine Glimmerblåttehen, dagegen reich- lich bis 0,0123 dicke Glasporen mit fixem Bläschen und scharf grana- toedrischer Contour eingelagert. 4, Der Titanit (4) bildet bis 1mm lange citrongelbe pellucide, rand- lich und fleckig graukórnig angegriffene reine Krystalle. 5. Die braune Hornblende (5) von Arfvedsonitcharacter ist wie ; in den vorigen Gesteinen. Sie ist aggregirt, doch scharf getrennt von dunkellauchgrünem Augit, der randlich in Spaltblättchen und ziemlich scharfen Krystallen nach deren Umriss er als Akmit anzunehmen ist, flattrig ausstrahlt und von dem noch kleine Blättchenaggregate im Feld- spath zerstreut liegen. 6. Ebenso wie in den vorigen steckt auch hier Titaneisen (6) in der Hornblende, so dass Letzere nur einen schmalen Saum bildet. 7. Apatit findet sich nur spärlich, in feinen Nadeln die Gemeng- theile sehr sporadisch durchspickend. 8 Quarz kommt auch nur sehr vereinzelt in 0,06mm dieken gerun- deten, recht klaren Körnern vor. 9. In einem Schliff liegen im Orthoklas nur 0,05mm lange Kryståll- chen von trüb bräunlich gelbem Zirkon (9) (Malakon ?) al 35. Laurvig. . cc Brógger und Reusch leg. Das Gestein ist in Beziehung auf Orthoklas und Elaeolith dem vorigen vóllig gleich, dagegen umsåumt Arfvedsonitartige Hornblende das sie an Menge und Grósse der Platten (bis 3mm gross) übertreffende augitische Mineral. Letzteres ist stark dichroitisch in verschiedenen Nüancen von kaffee- und blåulich chocoladebraun, schón parallel spaltrissig und reich an langen braunen Lamellen. Es ist Hyper stehen, der ohne Grenze zart verwaschen übergeht in pellucideu lauchgrünen Ägirin. Apatit ist in einigen bis 0,08mm dicken langen Stäben vorhanden, während weitere Gemengtheile die Dünnschliffe nicht aufweisen. Zirkon in 0,3mm dicken Krystallen sehr zerstreut war ausgebrochen. Die Eruptivgesteine Norwegens. 41 36. Brevig. HI" Brögger, und Reusch leg. - Dem worigen wieder sehr ähnlich. Bis 3mm grosse Partien von schil- lerdem Orthoklas fallen im auffallenden Lichte am Dünnschliff durch ihren lebhaften Perlmutterschiller sehr in das Auge. Apatit und tribe Zirkon- körner (Malakon?) sind spärlich vorhanden. Wesentlich ist, dass ausser der arfvedsonitartigen Hornblende auch Lappen eines augitischen feinfas- rigen mit braunen Lamellen nur stellenweise erfüllten Minerals vorkommen die bei licht graugrüner Farbe keinen Dichroismus zeigen und am ehesten als Enstatit zu deuten wären. 37. Lammeskjår in Langesundfjord. H. 7. Unrichtiger Name ,,Lamö''. Das Gestein in kleinkörniger Zusammensetzung besteht aus circa 50% Orthoklas innerhalb dessen der Elaeolith zu 10$ bis 0,9" dicke Körner bildet und;Hornblende in Putzen von 1™™ und deren unterbrochene Aneinanderreihungen zu Flächen von omm Ausdehnung zu 40 9. 1. Der Orthoklas bildet nur zum geringsten Theile grössere ein- heitlich polarisirende, fein spaltrissige und schon stellenweise flatterig stark trüb pulverig gekörnte Partien. Der überwiegend gróssere Theil ist zwar recht klar, aber reichlich erfüllt mit feinen Hornblendenüdelchen und zer- fållt recht oft schon im gewühnlichen, ausnahmslos aber im polarisirten Lichte in ein Ageregat eckiger im Mittel 0,04mm dicker Kórner, denen wohl auch Quarz untermengt sein mag, ähnlich der Granulitgrundmasse. 2. Der Elaeolith ist in bis 0,5mm dicken Kérnern dem Orthoklas wahrhaft eingebettet, stets trüb graugelb, sehr fein gefasert und selbst wieder in Kórner gegliedert. Einzelne führen reichlich Flüssigkeitsporen, andere Hornblendeblättchen, die meisten entbehren beider. 3. Die Hornblende wird theils lederbraun, theils gras- und oliven-. grün durchscheinend, ist recht pellueid und unter bedeutender Lichtabsorb- tion stark dichroitisch. Nur die Mittelpartie der grösseren Putzen zeigt schöne Spaltrisse, während der übrige grössere, reichlich ausschwärmende Theil aus nur 0,06mm dicken Körnern und zackigen Lamellen besteht, mit welch Letzteren auch gleichfarbiger Glimmer aggregirt ist. 42 Dr. Heinrich Mohl. Anmerkung. Das Material zu dem hier analysirten Schliff von Lameskjår, sowie das von Brevig erhielt ich von Herrn Hofrath Blum aus dem Museum der Heidelberger Universitåt mit der Bezeichnung als Foyait. Dies veranlasste mich auch den Foyait der Untersuchung zu unterwerfen, für den Blum 1861 den Namen eingeführt hat und erhielt ich hierzu von genanntem Herrn bereitwilligst das Material.*) . Das grobkórnige Gestein von dem Bergdom Foya zeigt im Dünn- schliff eine grosse Aehnlichkeit mit den Norwegischen Elaeolithgesteinen und hat genau die von Blum angegebene Zusammensetzung aus recht klarem Orthoklas, der den völlig blinden, stark angegriffenen, gelbgrauen und röthlichen Elaeolith in stumpfeckigen Krystallkörnern umschliesst, gras- grüner sehr pellucider, theils stark, theils aber nur schwach dichroitischer Hornblende in recht scharfen, im Mittel 0,1™™ langen, 0,06% breiten platten Krystallen, etwas brauner Glimmer und reichlich bräunlich gelben Titanit in auch nur bis 0,4™™ langen scharfen Kryställchen. Das feinkórnige Gestein, welches mit Genanntem oft an einem Handstücke vorkommen soll, ist indess etwas durchaus Anderes. Dasselbe hat die Structur und Mineralbeschaffenheit der kleinkörnigen Diabase. Am auffallensten treten licht chocoladebraune bis 0,5mm dicke, stark zersprun- gene recht pellucide reine undichroitische Augitkörner hervor, die vielfach mit Titaneisenlappen aggregirt sind. Weit spårlicher sind lauchgrüne pellu- cide blättrige Hornblendetüfelchen, reichlicher als diese aber schmutzig graugrüne wirr feinfaserige, von Magnetit garnirte und durchsetzte auch bis 0,5mm dicke Körner, die wohl nur als serpentinisirter Olivin zu deuten sind. All diese Körner liegen eingebettet in einer grauen, kórnig umge- wandelten lichtfleckigen Substanz aus der sich zahlreiche 0,2mm lange 0,06mm breite scharf rechteckige Leisten mit trikliner Streifung und Pola- risation herausheben. — Zahlreiche völlig wasserhelle Flecke im trüben Grunde zerfallen im polarisirten Lichte in farbig leuchtende Faserbündel (zeolithisirt?) Von dem zersetzten Olivin und angegriffenen Titaneisen geht häufig eine ockergelbe Durchtränkung der Umgebung aus. Der trübe, durch das Mikroskop nicht zu deutende Grund könnte wohl. als Elaeolith betrachtet werden, allein dem widersprieht entschieden, dass das Gesteinspulver mit Salzsaüre gekocht nur Spuren von Kieselflocken abscheidet, wåhrend der Elaeolith aus dem Ditroit und den Norwegischen Elaeolithsyeniten, sowie einige Gramm Splitterabfålle vom grobkörnigen Foyait der Foya eine steife Gallerte lieferten. +) Neues Jahrbuch 1861. S, 430 etc. Die Eruptivgesteine Norwegens. 43 Das feinkórnige Gestein der Foya kann nur als ein olivin- haltiger Diabas aufgefasst werden, oder, wenn ein grosserer Horn- blendereichthum anderwårts vorhanden sein sollte, als Proterobas. Der tribe Grund ist wohl stark angegriffener Feldspath. Ein drittes Gestein endlich, dessen Blum als dicht mit porphyrischer Ausscheidung von Orthoklas und Elaeolith erwåhnt, hat wieder eine andere Zusammensetzung. Die scheinbar dichte dunkelgraugrüne Gesteinsmasse besteht aus schön grasgrünen pelluciden im Mittel 0,06™™ dicken Augitkörnern, ebenso breiten, ledergelben bis dunkellederbraunen Glimmertåfelchen und deren Aggregaten, gerundeten tropfenférmigen bis 0,05™™ dicken Magnetitkörnern, 0,03mm dicken scharf hexagonalen, bis 0,15mm dicken langen an den Enden stets gerundeten klaren Apatitkryställchen, alles in kleinkörnigem fast gleich- berechtigten Gefüge in einem wasserhellen nur fleckig graugelb getrübten Orthoklasgrund — der nur versteckt in höchstens 0,08mm breiten Flecken zum Vorscheine kommt — eingebettet. | - Mikroporphyrisch sind bis 0,52m breite runde Flecke håufig, Glimmer- anhåufungen mit Magnetit sind, sparsam auch bis 1mm lange, 0,2mm breite klare grasgrüne Augitrechtecke (vom Aussehen des Diopsid), sowle bis 0,2mm breite rundliche wasserhelle, nur streifig graugelb getrübte Flecke, die zum Theil bei voller Umdrehung zwischen + Nikols dunkel bleiben oder nur schwach bläulich polarisiren, wohl Elaeolith ? Ein mikroskopisch ausgezeichnet wasserklarer, nur wenig streifig, wie , ausgelaugt porós zerfressener Krystall von 8mm Långe 3mm Breite, der por- phyrisch eingelagert ist (am Handstück glasglånzend mit rechtwinkliger Spaltbarkeit) ist Orthoklas von der Frische des Sanidin. Ob die erwåhnten mikroporphyrischen klaren Flecke wirklich Elaeolith sind, muss aus Mangel an Material unentschieden bleiben. Dass dagegen in der Grundmasse selbst Elaeolith nicht vorhanden ist, darf bestimmt aus- gesprochen werden. Ungefähr 2 Gramm zu Dünnschliffen unbrauchbare Splitter gepulvert und zum Theii mit Salz-, zum anderen Theil mit Salpeter- säure behandelt, geben bedeutende Reactionen auf Phosphorsåure, Eisen- Thon- und Kalkerde, aber nur Spuren von Kieselflocken. Das restirende Pulver bestand lediglich aus klaren Orthoklas-, stark gebleichten Glimmer- blåttehen und grünen Augitkörnchen. Sieht man von dem problematischen Elaeolith ab, so hat die Gesteinsmasse eine sehr ähnliche Zusammensetzung und Aggregation, wie viele kleinkörnige Glimmerbasaltite (Minette). Ein anderer sogen. Foyait von der Insel Vincent am Cap Verde zeigt überwiegend im Dünnschliff eine im auffallenden Lichte porcellanweisse, im 44 | Dr. Heinrich Mohl. durchfallenden gleichmåssig feingekörnte, fast impellucide, durch lichte feine gerade Linien, scharf krystallinisch gegliederte Orthoklasmasse, aus der ebenfalls scharf geradlinig umrandet völlig pellucider, wasserheller, reiner, nur von feinen Flüssigkeitsporen durchschwürmter, måssig zersprungener Elaeolith hervorleuchtet, wührend stark zersetzte, messinggelbe, stark dich- roitische Hornblende mit rothbraun umrandeten Titaneisenlappen zerstreute Krystallkórner bildet. — 38. Eukolit, Bratholmen, Langesundsfjord. H. 6. Brögger und Reusch leg. aus Gängen im gewöhnlichen Syenit. | Der Eukolit, am Handstück von Colophoniumartigen Aussehen, lebhaft kirschbrauner Farbe, kantendurchscheinend und stark unregelmässig zer- sprungen, stellt im über 20cm grossen Dünnschliff eine ideell reine, sehr pellucide, blass nelkenbraune Substanz dar, in der nur einige Arfvedsonit- lamellen eingelagert sind. Die Substanz ist weder dichroitisch noch chromatisch polarisirend, zwischen parallelen Nicols bleibt sie bei voller Umdrehung unveråndert hell, zwischen gekreuzten wird sie abwechselnd 4mal dunkel und licht. 39. Syenitporphyr, Ladegårdsøen. H. 8. Bei Kristiania. Beretn. Ladeg. 1872, pag. 28, nebst Karte. Silur- becken pag. 15. Das Gestein besteht vorwiegend aus einer trüben graulich fleischrothen Grundmasse in der porphyrisch 2 bis 8™™ grosse, etwas lichter gefárbte Feldspåthe eingelagert sind. Die Grundmasse zeigt der Hauptsache nach im Mikroskop eine Zusammensetzung von 0,06mm langen, 0,04mm breiten stumpf rechteckigen, durchaus gekórnten, graulich gelb und graubraun gefleckten Feldspath- kórnern die durch lichte feine Linien von einander gesondert erscheinen. Diesen ist hauptsächlich als Lückenausfüllung, seltener als selbstständige Körner wasserheller Quarz, etwas triklingestreifter Feldspath, ziemlich reichlich Magnetit in bis 0,04mm dicken Körnern, sowie lauch- Die Eruptivgesteine Norwegens. 45 bis grasgrüne, recht pellucide Hornblende in blåttrigen bis 0,08mm grossen Putzen, seltener in bis 0,2™™ dicken Krystalloiden untermengt. Von vielen Magnetitkörnehen geht eine rostrothe Durchtrånckung der Um- gebung aus und Magnetitkórneraggregate bis zu 0,6mm Breite liegen besonders da, wo die Hornblende theilweise in eine farblose Magnesit- spathmasse umgewandelt ist. Wasserheller A patit in bis 0,08mm dicken, Scharf hexagonalen Quer- und zugehórigen bis 0,2mm langen Leisten als Längsschnitten ist nur sporadisch vertheilt. Die porphyrischen Feldspäthe werden nur durch eine etwas lichtere Randzone, in welcher eine Linie von Magnetitkörnchen abgelagert ist, von der Grundmasse abgetrennt. Im Innern sind sie durchaus klein- gestrichelt, fasrig körnig, ebenso graugelb und graubraun wie die Grund- masse und auch ebenso wie diese von Quarz, Hornblende, Magnetit und Apatit reichlich erfüllt. | Anhang. Einige nachtrüglich noch erhaltene schöne reine derbe Stücke von Elaeolith, aus deren jedem mehrere grosse Dünnschliffe hergestellt wurden, und die ausserdem noch Material genug zu chemischen Untersuchungen lieferten, mógen hier ihres Interesses wegen Erwåhnung finden. a. Elaeolith von Brevig. Das Material ist in dicken Stücken intensiv grünlich grau, schwach fettglånzend, in dünnen Splittern stark durchscheinend, sehr fein schwarzgesprenkelt von, parallel der sehr ausgeprügten prismatischen Spaltbarkeit geordneten, Hornblendeblåttchen. Die Dünnschliffe zeigen nur im auffallenden Lichte noch einen schwachen schmutzig. grünlich grauen Schimmer, sind im durchfallenden völlig wasser- klar. Einzelne Partien sind absolut rein, polarisiren sehr lebhaft in reinen leuchtenden Farben, andere sind parallel der prismatischen Spaltbarkeit sehr fein geradlinig gefasert. Die Hornblendeeinlagerungen erscheinen hier als äusserst feine blass meergrüne Nädelchen, deren meist 4 bis 8 durch gleich breite Elaeolith- partien getrennt hinter einander folgen, worauf eine breitere Elaeolithpartie die nåchste åhnliche Gruppe trennt, so dass diese Interpositionen wohl sicher in prismatischen Flåchenschalen eingelagert sind. Solche faserige Partien bilden 0,08 bis 0,25mm breite Zonen, abgeschnit- ten durch gerade, der Basis parallele Querlinien, die besonders markirt und auffallend durch perlschnurartig aneinandergereihte nur 0,02mm dicke blass meergrüne Hornblendekórnchen sind, deren Menge darauf schliessen låsst, 46 Dr. Heinrich Möhl. dass sie eine fast totale Bedeckung der basischen Spaltflächen bilden müssen. Auf die faserigen, durch Basislinien begrenzte Partien folgen andere, die nur von unterbrochenen, durch Hornblendekörnchen markirte Basislinien durchsetzt werden, die nun aber ganz erfüllt sind mit fast farblosen, bis 0,04mm Jangen und breiten Hornblendeschuppen, zwischen denen die intensiv bräunlich gelben bis tief meer- und smaragdgrünen stark dichroitischen 0,02 bis 0,04mm breiten mehr zerstreut sind. Unter Letzteren sind sowohl recht regelmässige scharfrandige Sechsecke, als auch verzogene Contouren die vielfach Krystallschnitten entsprechen, mit ihrer Hauptachse sowohl der Säule als auch rechtwinklig dagegen.der Basis conform, gestreckt sind Flüssigkeitsporen werden nur sehr sparsam in denjenigen Partien auf- gefunden, die weder Faserung noch Hornblendeeinlagerungen zeigen. Das mit Salzäure gekochte gröbliche Pulver gesteht leicht zur steifen Gallerte, nach deren Entfernung durch Natronlauge und Auswaschen die Hornblendeblättehen in den zierlichsten scharf krystallinischen Formen restiren. b. Elaeolith von Lammeskjär. Von blass nussbrauner, verwaschen fleckig in graugrün übergehender Farbe, stårkerem Fettglanz als der vorige und unregelmåssigen trüben Sprüngen durchzogen. Der Dünnschliff zeigt zwar auch absolut wasserhelle reine, lebhaft polarisirende Partien, allein diese treten doch sehr zurück gegen solehe, in welchen parallel der prismatischen Spaltbarkeit eine Umwandlung in Form von feinen Poren, wie ausgefressen oder ausgelaugt, verlåuft, die von den trüben unregelmássigen Sprüngen ihren Anfang nimmt und in fein franzigen Linien vorspringt. Längs der Sprünge ist das Mineral total in zackige Schüppchen umgewandelt, locker durehsäht von Magnetitkörnehen, die zum Theil in pellueiden rostrothen Eisenglanz umgewandelt sind. Flüssigkeitsporen und feine nadelförmige Querschnitte von längs der prismatischen Spaltbar- keit gestreckten, blassgrünen Hornblendeblåttehen sind äusserst sparsam. Scharfe gerade Querlinien, conform der Basis, die den Schliff reichlich durchsetzen, sind entweder nur als eine feine Linie, oder eine Aneinander- reihung von platten Poren und Hornblendeblättchen, die stets parallel der prismatischen Spaltbarkeit gestreckt (eine leiterförmige Querreihe darstellend) erscheinen oder die endlich recht auffallend markirt sind durch noch andere Interpositionen. Letztere sind in der Basislinie selbst gestreckt bis 0, 15mm lang und nur 0,01 bis 0,08mm breit, blass pfirsiehblüthroth, pellucid, un- diehroitisch und höchstwahrscheinlich nur als Eudialyt zu deuten. Die Eruptivgesteine Norwegens. 47 c, Elaeolith von Låven. Stellenweise noch etwas lebhafter rothbraun, sonst wie das vorige Mineral. Das Material war leider so geschlagen, dass nur Dünnschliffe parallel der Basis hergestellt werden konnten. Diese sind im auffallenden Lichte graulichweiss, blind, im durchfallenden von zwar unregelmåssigen, aber doch nahezu parallelen und unter 120? kreuzenden farblosen Adern durchzogen, das Uebrige durchaus in eine kleinblåttrige, sehr bunt polari- sirende Masse verwandelt, während die Adern bei voller Umdrehung zwischen + Nikols total dunkel bleiben. Gelblich — bis bráunlich — und meergrüne schwach dichroitische Hornblendekrystalle von 0,2 bis 0,8mm Långe, sowie feine Apatitnadeln und 0,08mm dicke Magnetitkörnchen , sind nur zerstreut und regellos eingelagert. In den klaren Partien sind kleine Flüssigkeitsporen in einzelnen Putzen ziemlich reichlich. In einem Pråparate fanden sich auch einige nur 9,12mm lange, blass zeisiggrüne Titanit- krystållehen. Ill, Granulit 40. Röddals Höide. H. 8. (Tafel IH. Fig. 3.) Oestlich im Dovrefjeld. Throndhj. Geol. 1875 pag. 87. Nach dem Anblick des Dünnschliffs dart man von einer Grundmasse und verschiedenen Einlagerungen sprechen. Die überwiegende Grundmasse ist ein kleinkrystallinisches Aggregat aus eckigen 0,1 bis 0,15™™ dicken Krystallkörnern von fast farblosem sehr pelluciden, lebhaft polarisirenden Quarz und sehr schwach bråunlich grau beståubtem Orthoklas. Nur spårliche Individuen des Letzteren haben die eigenthiimliche hóchst feine fasrig gestrichelte Beschaffenheit, welche die Ortho- klase der Granulite, namentlich der von Etzdorf und der Góhrener Muldebrücke (Sachsen) in so hohem Grade auszeichnet und ihnen die hechtgraue Farbe, sowie den Perlmutterschiller ver- leiht. Die, die genannten sowie besonders die von Penig (Sachsen) 48 | — Dr. Heinrich Móhl. ebenwohl in hohem Grade durch ihre ausserordentliche Menge auszeichnenden , das Quarz-Feldspathgemenge durchziehenden höchst feinen bis 0,27?» langen, geraden und krummen, bei star- ker Vergrósserung licht meergrün durchscheinenden, Nådelchen, kommen nur sporadisch vor. Schon der Durchblick mit unbewaffnetem Auge zeigt zahlreiche bis 3mm dicke wasserklare Quarzkörner (1) ohne scharfe Contour eingelagert. Diese werden nach verschieden sich kreuzenden Richtungen von reihenweise geordneten Flüssigkeitsporen durchzogen, enthalten oft reichlich winzige modellscharfe Eisenglimmerbláttchen, stark dichroitische Såulchen von Tur- malin (lebhaft smaragdgrün und rosenroth oder zeisiggelb und schwarz mit Bronceschiller farbenwechselnd). Granat (2) in bis 2mm dicken Krystallen von almandinrother Farbe ist nicht reichlich (ca. 5 auf den [ jem Fläche). Er ist stark zersprungen, umschliesst selten kleinere Granaten oder Quarzkryställchen. Am auffallendesten und reichlich vertheilt sind bis 5mm lange hóchstens 0,3mm breite Leisten tief dunkelgrüner, lauchgrüner, stark dichroitischer Hornblende (3) die aus kleinen Lamellen zusammengesetze, einen selten (an den Långsseiten) scharfen Rand, sondern überwiegend ein franziges fetzenartiges Ansehen haben, welches noch durch zahlreiche Einklemmungen von Quarzkórnchen erhóht wird. Noch weit reichlicher als Hornblende, doch nur in bis zu 0,15mm langen, 0,04 mm dicken Stäbchen mit gerundeten Ecken selten in wohlgeformten Kryställchen vorhanden, ist ein blassgelb- grünes stark querzersprungenes undichroitisches Mineral, das nur als eine Augitvarietát und zwar als Malakolith (4) anzusprechen ist. Licht gelbbraune Glimmerblattehen (5), sowie höchstens 0,4mm lange blassblaue, reine Cyanitkórner (6) sind spårlich, sehr reichlich da- gegen bis 0,1mm dicke impellucide, im auffallenden Lichte speisgelbe Erz- kórner. Besonders bemerkenswerth ist ein in einem Schliff aufgefundener 0,24mm langer, 0,18mm breiter recheckiger trikliner Feldspath(7) daneben ein fast gleichgrosser Orthoklaszwilling (8). Die Anordnung der Einlagerungen ist eine streifig fluidale und nament- lich ist Malakolith oft so gehåuft, dass er Streifen für sich bildet. Die Eruptivgesteine Norwegens. 49 Al. Grimsdal. HU. Unweit Foldal. Trondhj. Geolog. 1875 pag. 87. Grundmasse wie in dem vorigen, nur mit dem Unterschiede, dass der Orthoklas weit trüber ist und zwar entweder nur durch fleckig und streifig vertheilten Staub, der ihm ein graues schillerndes Ansehen giebt, oder durch diesen, untermengt mit zabllosen winzigen Eisenglimmerschüppchen, wodurch er bei schwacher Vergrösserung trüb blass ziegelroth erscheint. Granat scheint nur sporadisch vertheilt zu sein, er wurde in den Gesteinscherben aufgefunden, fehlt aber in den Schliffen gänzlich. Ebenso fehlt Turmalin und Cyanit. Grössere langgezogene Quarzlamellen wechseln mit der Quarzortho- -klasgrundmasse, sowie mit Streifen von Hornblende-, Malakolith- und Erz- partikeln derart, dass letztere die ersteren umwinden und dem Gestein eine fein flasrige Structur verleihen, 42. Foldalsgrube. H. 8: (Tafel III Fig. 4.) Oestlich von Dovrefjeld. Trondhj. Geol, 1875 pag. 86. Das Quarz-Feldspathgemenge, dem sich auch silberweisser Glimmer in 0,3mm breiten Blüttchen reichlich zugesellt, ist weit gróber und deutlicher geordnet als in den vorigen. . Der wasserhelle etwas vorwaltende Quarz (1) bildet gleichsam den Grund, in welchem die 1,3™™ grossen Feldspåthe (2), die zahlreichen 0,05 bis 1,8™™ dicken Granaten (3), die grossen zerrissenen Lappen und Flammen von Hornblende (4) ein diese umschwärmendes Gewirre von kleinen Krystallen eines augitischen Minerals (5) (Omphazit) und tropfen- förmige Körnerkrystalloide von 0,04 bis 0,1mm Dicke in losen Aggregaten bis zu 4mm Ausdehnung eines schwarzen opaken Minerals (Magnetit) ein- gebettet liegen. i Der Quarz (1) ist sehr reich an Flüssigkeitsporen, die in Linien und Streifen angeordnet, ihn nach allen Richtungen durchsehwürmen. Im . polarisirten Lichte zeigt er sich als aus eckigen Körnern von ca. 0,12» Dicke zusammengesetzt, Der Orthoklas (2) im auffallenden Lichte mehr oder Nyt Mag. f, Naturv. XXIII. 1. 5 50 » Dr. Heinrich Möhl. weniger rechteckige porcellanweisse blinde Flecke bildend, hat keine kry- stallinische Contour. Erst im polarisirten Lichte hebt er sich vom Quarz schärfer ab und zeigt dann eine fast farblose schmale Randzone, während das ganze Innere mehr oder weniger dicht erfüllt ist mit Poren (von denen der grössere Theil leer ist, ein Theil Glas mit fixem, ein anderer Flüssig- keit mit hin und her wackeluder Libelle enthält) und kurzen farblosen oder blassgrünlichen Krystallmikrolithen von augitischem Umriss (Omphazit ?). Diese Einschlüsse sind theils gleichmåssig vertheilt, zum Theil aber in feinen Linien angeordnet neben denen beiderseits die Einschlüsse lockerer liegen, so dass für schwache Vergrösserung der Feldspath wie. scharf geradlinig gestreift aussieht. Der Granat (3) ist nelkenbraun, seltener almandinroth, stark zer- sprungen, umschliesst selten kleinere Granaten, Quarzkórner und Horn- blendenädelchen. Die dunkelgrüne sehr stark dichroitische Hornblende (4) besteht in den grösseren zerfetzten Lappen aus Aggregaten von Fasern und Blättchen. Nur die ausschwärmenden kleineren Individuen sind scharfe einfache Kryställ- chen. Gegen die Hornblendefetzen zum Theil radial gestellt, und von hier au: in Sicht gedrü:gten stengligen Aggregaten oder einzelnen bis zu Mikrolithen herabsinkenden gerundet eckigen Kryställchen von augitischem Umriss oder Körnern den Quarz durchschwärmend, ist ein lichtgrünes bis farbloses nicht dichroitisches Mineral, welches wohl am ehesten als Omphazit (5) zu deuten ist. Da wo diese Kryställchen recht dicht ge- drängt liegen und Granaten vorkommen, ist einige Aehnlichkeit mit den dunklen sehr granatreichen Varietäten des Granulits von Hartmannsdorf (Sachsen) vorhanden, indem jedes Granatkorn wie ein Augc zunächst von einem lichten Quarz-Feldspathring (worunter übrigens Plagioklas recht reichlich ist) umgeben ist, dem dann das etwas dunklere Krystallgewirre folgt. | Die schwarzen opaken Erzkörner (6) zeigen immer gerundete tropfen- ähnliche Formen, folgen theils der Hornblende in Reihen, theils sind sie selbststindig eingelagert und dürften wohl Magnetit sein. Die Eruptivgesteine Norwegens. 51 43. Gulfjeld, Bergen. H.:8. Bergens Halbinsel. Hiortdahl und lrgens leg. Bergens Omegn pag. 15 Profil pag. 23, 24. Gänge durch d. Saussurit-Gabbro. Die Grund masse ist wie in dem Gestein von Róddals Hoide ein kórniges Gemenge von Quarz und, hier jedoch vorwaltendem Orthoklas, aus welchem sich zahlreiche verschwommen umran- dete bis 2™™ dicke klare Quarz- und (im auffallenden Lichte porcellanweisse) von Mikrolithen erfüllte Orthoklasrechtecke abheben. : Granat mehr in gerundeten Kórnern als in wohlgeformien Krystallen von blass almandinrother Farbe ist sehr reichlich eingemengt, jedoch nur in kleinen Individuen von 0,159» abwärts bis zu 0,03mm, Sehr kleine Nadeln von Turmalin (rosenroth und prüchtig smaragdgrün farbenwechselnd) sowie gestauchte Krystalle und Krystallkörner, die zum Theil fast völlig impellucid schwarzgrün, sind ebenfalls reichlich, ferner honigbraune Glimmerschüppchen und bis 0,2mm breite Aggregate derselben, während tief olivengrüne Hornblende nur in bis 1,5™™ langen und 0,04mm breiten Leisten, die vielfach Quarzkörner umschliessen, nur sporadisch vertheilt hervortritt. Am auffallendsten ist das massenhafte Du:chschwärmen des Grundes von höchstens 0,04mm Jangen, mehr blass grünen Krystallkórnern, die oft zu Putzen, Strängen und Flammen aggregirt, von hieraus sich aufgelockert vertheilen. Analog dem Vorkommen in grösseren Individnen im vorigen Gesteine dürften sie wohl als Omphazit anzusehen sein. Die grösseren Quarzkörner sind verhältnissmässig reich an Reihen von Dampí-, dagegen arm an Fliissigkeitsporen, wogegen grössere zart umran- dete, rundliche und buchtig vielgestaltige Poren ohne fixes Blåschen nicht selten sind die bråunliches Glas zu enthalten scheinen. IV. Quarzporphyr. 44. Glitre See. EL 9. (Tafel III Fig. 5.) Zw. Tyrifjord und Drammen. Geol. Kartblatt. In der trüb gelblichgrauen Grundmasse sind reichlich eingebettet: bis 2™™ dicke wasserhelle, zum Theil gut geformte 5* 59 Dr. Heinrich Möhl. Dihexaéder von Quarz und bis 2,5mm lange tribe, schmutzig ziegelrothe Körner und Krystalle von Orthoklas. 1. Die Grundmasse, fir schwache Vergrösserung von lichtgelblich- grauem, durchaus kleinkörnigen (Körnchen von 0,012» Dicke) Aussehen, reich, jedoch stellenweise locker, namentlich um die porphyrischen Quarze gedrängt, durchstreut mit punktförmigen bis 0,03mm dicken (in der grösseren Menge im Mittel 0,007mm dicken) impelluciden Erzpartikelchen ist für Starke Vergrósserung vollkommen auflösbar. Zunächst sei noch hervorgehoben, dass für schwache Vergrösserung zwischen + Nikols die Grundmasse, abgesehen von der feinen Körnung, verschwommen blatternarbig erscheint, indem sich fast berührende, etwas lientere rundliche 0,2™™ breite Flecke aus dunklerem Grunde herausheben, Sehr starke Vergrösserung lehrt nun, dass obige Taxation über die Zusammensetzung der Grundmasse nur scheinbar ist, indem jene Korner von 0,01mm Dicke selbst schon mikroporphyrisch eingebettet sind in einem noch weit kleinkórnigeren Grunde, innerhalb dessen erst im polarisirten Lichte eine Isolirung der constituirenden Mineralien zu erzielen ist. Diese sind zu ca. 40 9/4. wasserheller Quarz in stumpfeckig hexagonalen Formen, graulich und gelblich trüb bestäubter Feldspath zu 20 9?/. in etwas länger gezogenen, aber auch stets gerundeten Rechtecken, 10 % theils recht scharfe Magnetitkryställchen, theils aber rundliche impellucide Aggregate bildend, die wohl eine Umwandlung in Brauneisen darstellen und endlich 20 %, wasserhelles amorphes Glas, welches sowohl in ganz reinen bis 0,01mm breiten Fleckchen hervortritt, hauptsüchlich aber zwischen den Quarz- und Feldspathkórnchen sich, bald breiter bald vóllig verschwin- dend zusammengeschnürt hindurchwindet und hier, selbst getrübt, vom Feld- spath schwer zu unterscheiden ist. Die Erzpartikelchen sinken nur in ihrer Kleinheit bis zu einer bestimmten Grenze herab, alles was kleiner ist sind Poren unl zwar grósstentheils wohl leere dunkelumrandete Hohl- " räume, zum geringen Theile aber, im klaren Glas sowohl als im Quarz, fein umrandete Flüssigkeitsporen mit langsam hin- und her wackelnder Libelle. Ein sogenannter felsitischer, theils verschwommen gekörnelter, theils gefaserter oft prüchtig fluidaler Grund, wie ibn für erstere Art einige Harzer, für letztere die Porphyre der Bruchhäuser Felsen bei Brilon in Westfalen in so ausgeprågter Weise, bei sehr starker Vergrósserung die Porphyre von Ballersbach bei Dillenburg, dem Tragberg bei Ilmenau (Thü- ringer Wald) etc, schon mit der Loupe zeigen, ist nicht vorhanden. Der erwühnte blatternarbige Anblick rührt daher, dass in den lichteren Partien Die Eruptivgesteine Norwegens. 53 Quarz und Glas, in den dunkleren Feldspath und Magnetit mehr die Ueber- hand gegen das Uebrige haben, 2, Der grósste Theil der makroporphyrischen Quarze gehórt com- pacten einheitlichen Individuen an. Nur wenige sind zersprungen, die gleichorientirten Stücke durch Grundmasse verkittet, sehr wenige bilden zum Theil Aggregate verschiedenorientirter scharf aneinanderschliessender guter Krystalle, von denen die hexagonal erscheinenden Durchschnitte natürlich zwischen + Nikols und voller Umdrehung total dunkel bleiben, Die Substanz ist absolut wasserklar, theils nur von wenigen, in Linien und Binder geordneten Poren durchzogen, theils in regelloser Anordnung davon mehr erfüllt, jedoch nie so, dass ihre Menge wesentlichen Einfluss auf die Klarheit bei schwacher Vergrösserung ausübt. Der überwiegend gróssere Theil der Poren sind Glaspartikel mit dunkel unrandeten fixen Blåschen, von denen recht viele, besonders die bis 0,01mm dicken scharf polygonalen Umriss als Durchschnitte des Dihexaéder oder dieses mit sehr kurzer Säule haben. Hiergegen sind nur viele der kleineren, die vorwiegend rundliche oder gurkenförmig verlängerte und gekrümmte Formen haben, Flüssigkeitsporen mit mobiler Libelle, Sehr oft enthält der grössere Glas- partikel eine Flüssigkeitspore. Höchstens 0,005™™ lange feine dunkle Nädelchen und Einschlüsse von Grundmasse kommen nur in wenigen Quarzen vor. Einige zufillig genau senkrecht zur optischen Achse erscheinende Durchschnitte bekunden durch die Veränderung der Calcitinterferenzfigur beim Drehen des Analyseur sich als rechtsdrehende Quarze, 3. Dieporphyrischen Orthoklase zeigen nur sporadisch wasserklare reine Flecke oder eine Gittertheilung der im auffallenden Lichte rostbraunen, sehr fein gekörnten Masse durch höchst feine lichte Linien. Einige ziem- lich scharfe geradlinig begrenzte Schnitte parallel cP oo zeigen die einfache Zuschärfung der Säule durch O P und 2 B (o, Querschnitte auch nur oo SP oo mit co P seltener noch mit oo qp 3, der überwiegend gróssere Theíl gehórt gerundeten und verzerrten formlosen Körnern bezw. Fragmenten an. Ein grosser Durchschnitt, dem Umriss nach parallel oo p co geführt, zeigt grosse klare Partien, die von den kórnigen Partien aus zart verlaufend fein parallel längsfaserig umgebildet sind, reichlich Flüssigkeitsporen ent- halten und von sehr dünnen geraden 0,03mm langen Nadeln parallel O P schråg durchzogen werden, 4. Ein Mineral in nur 0,02mm breiten licht olivengrinen fein parallel- gefaserten pelluciden undichroitischen Blättchen bildet geschlossene Aggre- 54 Dr. Heinrich Möhl. gate von bis 0,5mm Ausdehung für sich allein oder als Saum von Anhäu- fungen scharfer Magnetitkryställchen oder in ausschwärmenden Putzen mit Magnetit vergesellschaftet. Dies dürfte nur als Diallag (4) zu deuten sein, da eine Deutung auf Chlorit oder auf ein Umbildungsproduct aus Horn- blende bei der Selbstständigkeit, welche die Blättchen bekunden und deren optischem Verhalten ganz ausgeschlossen bleiben muss. 45. Kroftkollen, H 8—9 Unweit Gjellebàk zw. Drammen und Kristiania. Silurbecken pag. 4 Ueb. Geol. Norw. pag. 88 (281) und Planche III. In der matten hornsteinartigen licht röthlich und graulich weissen Grundmasse liegen wasserhelle bis 1,5?" dicke dihexaéd- rische Quarze, bis 2mm lange, 0,8"% breite milchweisse Leisten von Feldspath und schmale feine grünlichgraue duse Putzen und Adern von Hornblende und Glimmer. 1. Die Grundmesse ist schon für måssige Vergrósserung vollkommen auflösbar, im Mittel 0,030m dicke wasserhelle, nur spärlich Dampf- und Flüssigkeitsporen führende Quarzkórner und bis 0,05: lange 0 ,02™™ breite stumpfeckige Leisten von licht graugelb getrübtem, porenreichen aber doch recht lebhaft polarisirenden Orthoklas, Die Aggregation, in der abwechselnd der eine Gemengtheil den anderen etwas überwiegt, ist derart, dass stellenweise die Feldspathleisten im Quarz- grund, oder umgekehrt Quarzkörner im Feldspathgrund eingebettet zu sein scheinen. Amorphe oder felsitische Masse fehlt, da einzelne Fleckchen, welche bei voller Umdrehung zwischen + Nikols gänzlich oder wolkig vertheilt dunkel bleiben, wohl nur senkrecht zur optischen Achse geschnit- tenem Quarz angehören. 2. Die porpbyrischen ziemlich scharf krystallinisch umrandeten Qnarze sind zwar wasserhell, aber so reichlich mit dunkelumrandeten, verzerrten Dampf- und Glasporen erfüllt, dass sie recht unansehnlich erscheinen, auch sind sehr feine gerade und gekrümmte Nädelchen reich eingelagert, während sehr feine Flüssigkeitsporen auf feine Linien und flatterige Streifchen beschrånkt sind, : 3, Die porphyrischen Felpspäthe sind auch in dünnsten Schliffen Die Eruptivgesteine Norwegens. | 55 eine impellucide staubig feinkórnige, nur von feinen Lichtlinien In recht- eckige Felder getheilte Masse, die durch Aetzen nicht verändert wird, 4. Die Hornblende bildet in den grösseren, wie 0,3mm breite kurz flatterig ausstrahlende Adern die Schliffe durchziehenden Streifen recht schóne Strahlenbündel von licht zeisiggrüner in tief ólgrün dichroitisch wechse'nder Farbe. Im grösseren Theile der Streifen dagegen besteht die randliche Auflockerung aus ölgrünen vielzackigen Glimmerlamellen, die auch oft zu winzigen Putzen und Sternchen aggregirt die Grundmasse locker durch- schwàrmen. Hin und wieder zeigt sich eine wahrscheinlich durch Zersetzung der Hornblende herbeigeführte Eisenoxydfárbung, die in Spalten der por- phyrischen Quarze als pellucide kirschrothe feinkörnige, nicht krystallinische Masse abgelagert sich dendritisch vertheilt. 46. Holmen. H. 9. (Tafel III Fig. 6.) Hof nördlich yon Kristiania. Silurbecken pag. 4 und 54. Geol. Karte Weiwiser. Geol, Kartblatt. In einer trüb lichtróthlichgrauen Grundmasse liegen spärlich eingebettet wasserheller Quarz in Krystallkörnern von. 1 bi: 2»» Dicke, bis 4"" lange fleischrothe Orthoklaskrystalle und reichlich höchstens 1™ dicke Hornblendeputzen. Die Gr.undmasse ist weit weniger zart gegliedert als in den beiden vorigen Gesteinen. Im gewöhnlichen Lichte lassen sich nur spärlich Quarz- körner als solche deutlich erkennen, während sie sich im polarisirten weit leichter zu erkennen geben, Es rührt dieses daher, dass der Feldspath, welcher gleichsam den Grundteig abgiebt, in dem die 0,01 bis 0,03mm dicken Quarzkörner bald sehr gedrängt gruppirt, bald schwach fluidal angeordnet wie eingebettet liegen nur stellenweise bestäubt getrübt, beide Gemengtheile aber gleich reichlich winzige dunkle Poren enthalten. Felsitische oder amorphe Substanz ist nicht vorhanden, Dieser Quarz- Feldspathgrund ist nun auf das reichlichste erfüllt mit Hornblende- körnern und Leistchen (3) von 0,02mm Dicke an in allmähligem Uebergang bis zu den schon dem blossen Auge leicht auffallenden Aggregationen. Die Körner meistens von stumpf quadratischer, rhombischer und 56 Dr. Heinrich Möhl. achtseitiger Umrandung mögen wohl grössentheils Querschnitte der Leistchen sein. Die Farbe ist je nach der Lage zum unteren Nikol licht zeisiggrün, meergrün, blaugrün bis tief schwarzgrün, ja zum Theil fast opak schwarz. Die Leisten und deren Aggregate bestehen aus Aneinanderreihungen von | winzigen Blättchen, die durch häufige Finklemmung von Quarz-Feldspath- körnehen meistens ein flatteriges zerrissenes Aussehen und besonders an den schmalen Seiten ein aufgeblåttertes Ansehen haben. Ferner sind locker vertheilt kleine Putzen von trüb braunrothen rand- lich verschwommenen aufgelockerten Eisenoxydkörnchen. 1. Die porphyrischen Quarze (1) sind wie im vorigen Gesteine. 2. Die Orthoklase (2) scheinen nur eine dünne opake mit Eisenoxyd imprägnirte Schale zu haben, die nur bei den kleineren wenig oder gar nichts vom klaren Feldspath übrig gelassen hat, wåhrend bei den grösseren Individuen immer ein wasserklarer, nur spurenhaft fleckig angegriffener Kern noch vorhanden ist. Ein durch die feine gerade Längsmittellinie und die abwechselnd verschiedene Polarisation als Karlsbader Zwilling characte- risirter 5mm langer, 2,2™™ breiter, recht scharfer Krystall zeigt den Rand als feinkörnige trüb rostbraune impellucide Imprägnation, von der aus in den wasserklaren Kern, sehr fein franzig-strahlig diese Trübung vorspringt und zart, wie mit einem Pinsel gestrichen, verläuft. Im klaren Kerne sind nur sparsam kleine Flüssigkeitsporen mit mobiler Libelle vertheilt, in der braunen Schale, in welcher die Zwillingsnath als feine Lichtlinie durch- setzt auch Hornblendeleistchen. 47, Höidalsmo, | H. 9. In Thelemarken. Brochure pag. 15, Die Zusammensetzung der Grundmasse ist der des Gesteins von Holmen (No. 46) sehr åhnlich, nur weit kleinkórniger. Auch bildet die Hornblende, hier regelmässig aggregirt mit Magnetitkörn- chen und Brauneisenståubchen (wohl ehedem Eisenkies?) nicht krystal- linische Leisten, sondern auch Kórnchen und bald mehr, bald weniger gedrángte Schüppchen, die in fluidale lockere Schmitzen aggregirt reichlich eingelagert sind. Die porphyrischen bis 1,5mm dicken trüb ölgrünen Hornblendepartikel Die Eruptivgesteine Norwegens. 51 sind ebenfalls Aggregate aus zum Theil radial um einen Titaneisenlappen gestellten Fåserchen, Blättchen und Körnchen. Mehrere grössere Partien bestehen indess nicht aus Hornblende, sondern aus licht meergrünen scharf contourirten pelluciden undichroitischen Augit- kórnern vom Aussehen des Malakolith, Die bis 6™™ grossen Einlagerungen von Feldspath bilden eckige, nicht krystallihnliche Kórner. Ihre Substanz ist zwar wasserklar aber reich durchschwärmt von Hornblendeblàttchen, Magnetitkórnchen, denen lebhaft rubinrothe pellucide Eisenglanzkrystållehen stellenweise untermischt sind. Der Feldspath ist sehr fein parallel gestreifter und lebhaft bandstreifig polarisirender Oligoklas. Die wenigsten sind indess einfache Individuen sondern Durcheinanderschichtungen theils verschieden, theils streng senkrecht zu einander gelagerter trikliner Lamellen. In einem Pråparate ist einer der grossen Feldspåthe in Streifen und Putzen massenhaft imprägnirt mit wasserhellen Schüppchen, deren zum Theil scharf hexagonale Umrisse und deren Aggregation, sowie die verschie- denen Gestalten in anderen Lagen, wo zahlreiche keil- und kahnfórmige, zu Sternen gruppirte Formen erscheinen, lassen nur die Deutung als Tridy mit zu, Die Aggregate sind sehr ähnlich denen in oder an den Rändern von Sanidin in zahlreichen trachytischen Gesteinen. Der minder reich und in mindergrossen Körnern porphyrisch hervor- tretende Quarz ist wasserklar, sehr reich durchspikt von Hornblendenadeln und wasserhellen, sehr feinen geraden und knieförmig geknikten Nädelchen sowie an grossen Flüssigkeitsporen. __ Die Grundmasse hat überaus grosse Aehnlichkeit mit der der Granulite und steht in ihrer Auflösbarkeit und Pelluciditåt dieser sogar noch voran. 48. Mo (Modum). BH 9. Bei Vigersund. Cfr. Silurbecken pag. 4 und 9. Das sehr licht trüb graulichweisse fein rostgelb gefleckte Gestein zeigt im Dünnschliff eine wirre Durcheinanderlagerung licht grau fein gekörnter im Mittel 0,15mm langer, 0,04™™ breiter stumpfeckiger Ort h oklas- leisten, zwischen denen aus den Lücken ein wasserheller reiner lebhaft 58 Dr. Heinrich Möhl. polarisirender Quarzgrund durchblickt und hierdurch die Conturen der Feldspäthe recht grell erscheinen lässt. Die sehr untergeordneten porphyrischen Einlagerungen bestehen vor- wiegend aus 1,2:: dicken Eisenkieswürfeln (zum Theil in Brauneisen umgewandelt), umgeben von einem kleinblätterigen honigbraunen Glimmerag- gregat, das grösstentheils mit Brauneisen imprägnirt ist. Nur spärlich sind bis 0,5mm dicke, schön spaltrissige, lichte, fein bestäubte Orthoklaskörner, anf deren Spalten auch Brauneisenocker eine mehlige Imprägnirung bildet. 49. Hoimen Dok. H. 8. In Kristiania. Cfr. Silurbecken pag. 4 und 9. Gänge z. Th. lager- fórmig. Die licht graulich fleischrothe, von schwarzen Kórnchen und Eisenkieskrystållehen reich durchsprenkelte Gesteinsmasse zeigt im Dünnschliff ein dem Gestein von Mo (Nr .48) hóchst åhnli- ches Bild. Die feingekórnten Feldspathleisten, welche zum Theil recht scharf contourirte, durch die Mittelnath und Polarisation als Karlsbader Zwillinge characterisirte Krystalle bilden, sind sehr schön fluidal angeordnet und so gedrängt, dass der wasserbelle reine Quarz grund nur sparsam hervortritt. Dagegen bildet aber Quarz selbst mikroporphyrisch hervortretende bis 0,2mm dieke stumpf hexagonale Kórner. In diesem Grunde sind 0,01 bis 0,05mm dicke, dunkelgrasgrüne Hornblendekörner reichlich eingestreut und mikro- porphyrisch bis 0,3mm dicke Eisenkieskrystalle. Anmerkung. Diese siimmtlichen 6 Gesteine sind eigentlich nicht zu den Quarzporphyren zu stellen, da ihre Grundmasse keinen Felsit und nur bei Nr. 44 amorphes Glas enthilt, sondern mikroskopisch vóllig auflósbar ist; den Granitporphyren aus der Gruppe der Hornblendegranite sind sie als viel zu kleinkórnig gemengt, auch nicht ohne Weiteres zuzurechnen ; dagegen können sie als das åchte Zwischenglied von beiden betrachtet werden. Die Eruptivgesteine Norwegens. 59 V. Orthoklasporphyre. (Zum Theil sog. Rhombenporphyr.) 50. Holmen Kristiania. H. 8. (Tafel IV Fig 2.) In Kristiania. Silurbecken pag. 29, Gänge durch Silur und Syenit. In einer trüb graulich chocoladebraunen, licht und schwarz fein gesprenkelten kleinkörnigen Grundmasse liegen, nur wenige Millimeter bis mehrere Centimeter grosse, ziemlich scharf con- tourirte Feldspathkrystalle reichlich porphyrisch eingebettet. 1, DieGrundmasse ist im mikroskopischen Bilde grobkrystallinisch zusammerigesetst aus Orthoklas (1) in Karlsbader und auch Bavenoer Zwil- lingen, Augit (2), Glimmer (3), Titaneisen (4), Magnetit (5), Apatit (6), etwas Hornblende (7), und deren Umwandlungsproduct als Chloropit (8), Sowie serpentinisiter Olivin (9). Der überwiegend gróssere Theil der Grundmasse besteht aus Ortho- klas (1), der zum Theil recht scharfe frische fast wasserhelle pellucide Leisten von 1™™ Länge und 0,3 bis 0,5mm Breite bildet, grósstentheils aber nur grössere oder kleinere frische Flecke im Inneren enthält, während die ganze gróssere Randpartie in eine graubraune pulverig kórnige Masse ver- wandelt ist, die zum Theil keine Contour mehr erkennen låsst, sondern die übrigen Gemengtheile eingebettet enthält. Das tribe Umwandlungsproduct greift zacki; und streifig in die klaren Reste ein, die ausser von feinen Apatitnadeln durehspickt, nur sparsam Dampfporen führen, prächtig polari- siren und sich grósstentheils als Karlsbader, weit sparsamer auch als Bave- noer Zwillinge (bei welchen die gerade, die abwechselnd verschiedenfarbig polarisirenden Hålften trennenden, Linie diagonal zwischen 0 P. und oo PO verläuft und die Interferenzfiguren senkrecht zu einander stehen) darstellen. | : Der Augit (2) bildet sparsam vertheilte, theils licht chocoladebraune, theils bräunlichgrüne, recht pellucide Krystalle und stark unregelmässig zer- sprungene Körner von 0,08 bis 9,15mm Länge und Breite. Der ebenso sparsam vertheilte Glimmer (3) tritt in pelluciden scharf hexagonalen, honigbraunen bis 0,06mu: breiten hexagonalen Tafeln sowie in sehr pelluciden licht gelben feinblättrigen stark dichroitischen Querschnitten recht grell hervor. Er ist meistens dem Erz zwischengeklemmt oder doch hiermit aggregit. 3 60 Dr. Heinrich Möhl. Dieses Erz als Magneteisen (5) in scharfen, 0,03 bis 0,05mm dicken Octaedern sowohl wie als, durch chemische Reation nachweisbarem, Ti- taneisen (4) in vielgestaltigen zackigen bis 0,6mm breiten Tafeln, Lappen und Strichen (Querschnitten) ist reichlich vertheilt, Der ausserordentlich reichlich eingelagerte, oft zu mehreren zusammen- gerottete Apatit (6) bildet grell farblos hervortretende fast reine, selten Poren führende modellscharfe Hexagone von im Mittel 0,05mm ausnahmsweise bis 0,08mm dicke und zugehórige kurze Rechtecke mit basischen Spaltlinien, oft auch mit der Fláchenumgrenzung von © P, 0 P, P. Ebenso untergeordnet wie Augit ist Hornblende (7), wenn auch in grösseren bis 0,4mm Linge erreichenden Individuen, so zeigen diese doch nur wenige pellucide, stark dichroitische rostbraune und ölgrüne Reste. Entweder ist reichlich Magnetit lings der Ránder und Spaltrisse abgelagert oder ein grosser Theil ist in eine schmutzig graugrüne theils fein faserige, theils kórnige (nicht chloritische) Substanz in Chloropit (8) umgewandelt, der oft die scharfe Krystallcontour der Hornblende einhält. Die porphyrischen Feldspåthe haben eine ziemlich reine bis 0,4mm breite, pellucide, fast wasserhelle Randzone, die schon beim Schleifen durchleuchtet, während das ganze Präparat noch undurchsichtig ist. Der ganze Kern ist in unregelmüssigen Putzen und Streifen reichlich erfüllt mit : Gemengtheilen der Grundmasse. < Ein an 20mm grosser Krystall, der fast gänzlich einem 7 [7€* grossen Pråparat angehört, ist ein Bavenoer Zwilling, in welchem ein grosser Theil der Interpositionen in den verwachsenen Hålften senkrecht gegeneinander läuft, so dass man schon ohne Nikol die Richtung der Zwillingsnath er- kennt. Dasselbe gilt von einem fast regelmässig quadratischen 39m dicken Krystall, in welchem sogar eine feine Parallel-Streifung lichterer und dunkle- rer Farbentóne im polarisirten Lichte, der Ebene © & entsprechend, . senckrecht gegeneinander verläuft. Der Olivin (9) von dem circa auf2 [7j*” Schlifffläche 3 Krystalle kom- men, ist in den bis 2™™ grossen Individuen randlich mit einer dichten Mag- netitschale umgeben, im Innern total serpentinisirt und zwar wirr faserig, theils recht pellucid brillant seladongrün, theils licht rostbraun mit Punkten von Brauneiseneinlagerung. Die Eruptivgesteine Norwegens. 61 5l. Akershus. — H. 8. In Kristiania. Ueb, Geol. Norw. pag. 80 (273). Gånge durch Silur und Syenit. Das Gestein ist mikroskopisch vom Vorhergehenden nur in folgenden Punkten abweichend. | Die Orthoklase der Grundmasse sind in eine im auffallenden Lichte milehweisse, im durchfallenden zum Theil impellucide, blinde auch unge- fårbte pulverig körnige Masse verwandelt. Augit und Hornblende sind stellenweise, vielleicht nur zufållig, reichlicher in den Schliffen ver- treten. Die untersuchten grossen porphyrischen Orthoklase sind einfache Krystalle, deren 1,5™™ breite klare Randzone sehr regelmässig von Quer- spaltrissen durchzogen ist, und in welcher 5 zonale Gürtel von Interposi- tionen verlaufen, denen auch die zahlreichen feinen wasserhellen, zum Theil wie eine zerstückte Thermometersàule unterbrochen gegliederte, Apatit- Nadeln conform gestreckt sind. In der Centralpartie ist besonders reichlich Titaneisen in langen parallelen derben Strichen, den Querschnitten der parallel © ® 00 eingelagerten Tafeln, vorhanden. Besonders hervorzuheben ist, dass ein 5 [em grosses Präparat mehrere bis 1,5mm grosse, sehr licht ölgrüne, recht pellucide, stark zersprungene, von Magnetit garnirte und auf den Sprüngen damit. imprägnirte Krystalle enthält, die nach Umriss und optischemVerhalten auch nur ziemlich frischer Olivin sein können, 52. Kolsås, TIT DS Kristiania Thal. Silurbecken pag. 18. pag. 32— 33, Das Gestein schliesst sich den vorigen innig an, ist nur in der Grundmasse kleinkrystallinisch zusammengesetzt (Gemeng- theile im Mittel 0,08") weit stärker umgewandelt und deshalb erst durch jene sicherer mikroskopisch zu deuten. 1. Die Grundmasse besteht zu % aus Orthoklas, von dem indess nur wenige scharfe Rechtecke noch klar und leicht als Karlsbader Zwillinge 62 Dr. Heinrich Mohl. = zu erkennen sind. Der gróssere Theil ist in eine licht bråunlich grau gestrichelte pulverige Masse umgewandelt, in welcher durch lichte Linien nur spärlich, im polarisirten Lichte schon weit mehr, Contouren von circa 0,15mm langer, 0,04 bis 0,06™™ breiten Rechtecken hervortreten. In diesem Feldspathgrunde ist reichlich eingelagert: Magnetit in bis 0,04mm dicken Octaedern und Titaneisen in zerfetzten Lamellen, dessen grössere Tafeln (bis 0,3™™ breit) schon mikroporphyrisch hervortreten. Ein grosser Theil derselben ist in Brauneisen umgewandelt, an recht vielen haften als Umwandlungsproduct 0,02mm breite, recht pellucide hexagonale Eisenglanzblättchen, Der nur spärlich eingesträute Augit bildet nur Körner von 0,05mm Dicke, die zum Theil recht frisch pellucid chocoladebraun, zum Theil aber randlicb trüb graugrünlich oder sogar in grünen Chloropit umgewan- delt sind. Die Hornblende ist noch sparsamer, aber in bis 0,12mm Jangen, ziem- lich scharfen pelluciden, lederbraunen Krystallen vorhanden; deren kleinere Individuen fast durchaus in eine grüne chloritische Substanz verwandelt sind. Glimmer wird in den Dünnschliffen vermisst, Apatit in scharfen wasserhellen bis 0,05™™ breiten Hexagonen und zugehórigen Leisten, ist nicht so reichlich als in den vorigen Gesteinen, Auf Sprüngen ist oft pellucides Eisenoxyd eingedrungen, 2. DerOlivin bildet bis 12» lange Krystalle, die schon mikroporphy- risch hervortreten. Er ist stets von einer Magnetitschale umgeben, wåbrend der Kern nur noch spärlich wasserhelle Reste zeigt, umgeben und durch- zogen von feinfaserigem pelluciden ólgrünen Serpentin, Der Kern der zahl- reichen kleineren Körner ist gánzlich serpentinisirt, 3. Die bis 20mm grossen porphyrischen Orthoklase sind weit weniger mit Elementen der Grundmasse erfüllt als in den vorigen Gesteinen, deshalb weit klarer, allein gerade im Rande blind (im auffallenden Lichte milehweiss) und impellucid. Sie sind recht scharf zonal aufgebaut, in Ent- fernungen von je 0,4™™ eine feine Linie von Magnetit und Chloropit führend. Ein 12mm grosser Krystall ist nach dem gegenseitigen Absetzen der Polari- sationsfarben unstreitig ein Vierling des Bavenoer Gesetzes, Die Eruptivgesteine Norwegens. 63 53. Kroftkolien. H.- 8—9. Unweit Gjellebàk zw. Drammen und Kristiania. Ueb. Geol, Norw. pag. 88 (281) und Planch. III. | Dieses Gestein, obwohl härter und zäher als das vorige, ist doch noch weit mehr umgewandelt. 1. In der trüben Grundmasse herrscht, im auffallenden Lichte graulich lederbrauner, im durchfallenden trüb ziegelroth, pulverig feingekórnter, nur sparsam von lichten Linien, die Rechtecke von 0,19» Länge, 0,04mm Breite abgrenzen, durchzogener Orthoklas vor. Hier sind eingelagert reichlich honigbrauner recht pellucider Glimmer in bis 0,05m» breiten Täfelchen, Magnetit und Titaneisen in bis 0,12mm breiten Lappen, Apatit in modellseharfen, sehr grell hervorleuch- tenden bis 0,05mm breiten Hexagonen und bis 0,2™™ langen basisch geglie - derten Leisten und Augit. Letzterer ist nur zum geringsten Theile noch frisch peliucid blass grünlich chokoladebraun. Die kleineren sind gänzlich, einzelne grössere bis 0,3mm lange, schon mikroporphyrisch hervortretende, recht scharfe Krystalle sind randlich in graugrünen Chloropit umgewandelt. Die sparsamen bis 0,2mm dicken Olivine sind gänzlieh in graugrünen pel. lueiden Serpentin mit klaren Magnesitkernen umgewandelt. Die kleine- - ren oft putzcnweise vertheilten Magnetitkryställehen sind in eine Wolke von impellucidem Eisenoxyd eingehüllt, wodurch die Grundmasse noch L esonders (im auffallenden Lichte) fein rostfleckig erscheint. 2, Die zahlreichen, oft dicht gedrängten porphyrischen Krystalle, die hier vorwiegend schlank rhombische und kahnförmige bis 15mm lange, 3mm breite Umrisse zeigen sind schön rechtwinklig späthiger Orth oklas, werden aber selbst in feinsten Schliffen nicht recht pellucid, sondern wie sie schon am Gestein liehter graulich fleischroth hervortreten, behalten sie auch im Dünnschliff einen trüb róthliehen Hauch, Nichtsdestoweniger zeigen sie im polarisirten Lichte eine höchst feine parallele Streifung, der Spaltbarkeit nach ©

gewandelten aggregirt, dass er wohl auch erst sekundår aus dieser hervor- gegangen ist, da sehr häufig die gegenseitigen Contouren ineinander ver- schwimmen. | 4, Grossentheils sehr scharf umrandete Magnetitkrystillehen von 0,02 bis 0,05mm Dicke, zwischen denen nur spårlich Magnetkieskörner vor- kommen, sind so streng der Hornblende ein- und angelagert, dass bei - 154 Dr. Heinrich Móhl. — Schwacher Vergrósserung eine durchaus scharfe gegenseitige Sonderung von Hornblende-, Magnetit- und dem graulichen lichtfleckigen Feldspath besteht, 5. Der Apatit tritt überall in modellscharfen bis 0,03mm dicken Hexagonen und zugehörigen bis 0,15» langen, quergegliederten, wasser- hellen Leisten grell hervor. 6. Ebenso auch der reine gleichfalls wasserhelle Quarz in gerundet eckigen Kórnern von bis 0,08™™ Dicke, jedoch weit spärlicher. 7. Nur sehr sporadisch ist die Hornblende in grell grünlich citrongelbe Pistacitnadeln umgewandelt und einige Hornblendeplatten enthalten frische licht castanienbraune bis 0,04mm dicke Au git kôrner, . 8 In einem Präparat tritt mikroporphyrisch ein kreisrunder 1,2mm breiter wasserheller Fleck von Kalkspath hervor , wahrscheinlich eine secundáre Porenausfüllung. 130. (E. IV.) Grimeliengrube. H. 8. (Tafel VIII Fig. 1.) Stavenes Halbinsel, Bergens Stift. Obersteiger J. Johnsen legit. Von Øvre Grube. Cfr. Irgens & Hiortdahl. Kyststrækn. pag. 7. Das sehr dunkle kleinkrystallinisch zusammengesetzte Gestein besteht aus ca. 65 % Hornblende, 25 9; Feldspath und 10 % Erz 1. Die mehr oder weniger stark dichroitische Hornblende (1) (licht gelbgrün, ólgrün, gras-, bläulich meer-, bräunlich und fast opak Schwarzgrün farbenwandelnd) bildet Platten von über 1mm Grösse, die durchaus durch feine Poren und dunkle Kórnchen sehr verunreinigt sind. Dieselben sind theils fein parallel gerad- und wellig runzelig gekrümmt faserig, theils aus Faserbündeln zuzammengesetzt, die hin und wieder flatterig ausstrahlen, sich auch oft in wirr durcheinander liegende recht scharfe feine Krystallnadeln auflockern. 2. DerFeldspath (2) bildet zum gróssten Theile gerade bis 1,5mm lange, 0,3mm breite Leisten, zum Theil aber gleichsam einen Untergrund, in welchem die Hornblendenadeln sich wie eingebettet vertheilen. Er ist über- wiegend zart bräunlich lehmgelb, dabei recht pellucid, selten etwas bestäubt Die Eruptivgesteine Norwegens. — 155 und dann durch die Unmasse der ihm eingelagerten hócbst feinen Horn- blendenadeln wie zerhackt. Selten erblickt man trikline Streifung, reichlich dagegen Karlsbader Zwillinge von Orthoklas. Der überwiegend grössere Theil gehört ausserdem noch dem Orthoklase an. 3. Das impellucide Erz (3) ist in derben bis 1mm langen, aus knor- rigen Kórnchen aggregirten Strichen und vielgestaltigen, doch- stets lang- gezogenen Körneraggregaten reichlich eingelagert. Zum Theil erscheint es dem Titaneisen anzugehóren, wogegen im auf- fallenden Lichte oft ein bräunlich messinggelber Reflex auftritt, der wohl auf einen Kies deutet. 4, Von Apatit wurden nur spärliche feine Nädelchen und von Quarz auch nur Spuren als 0.04mm dicke Körner aufgefunden, 131. (E. IIl.) Grimeliengrube. H. 8— 9. , Obersteiger J. Johnsen legit. Von Øvre Grube. Das Gestein ist dem vorigen sehr ähnlich nur weit kleinkórniger, etwas quarzreicher aber feldspathärmer, ungefähr in dem Verhältniss 80 % Horn- blende, 10 % Feldspath, 6 % Erz und 4 % Quarz, letzteren in wasserhellen Körnchen von 0,02 bis 0,04mm Dicke, Hornblende, Feldspath und Erz sind genau wie im vorigen beschaffen. 132. Schurf am Vettakolien. H. 9. (sog. Bläbest.) Kristianiathal. Gang durch Silur an der Syenitgrenze. Das sehr kleinkörnige Gestein besteht ungefáhr aus 40 % Hornblende, 15 Glimmer, 20 F eldspath, 10 % amorphem Glas, 5 % Quarz und 5 % impellucidem Erz nebst etwas Apatit. Ein trüb graugelbbeståubter Grund, der in fast wasserhelles Glas und den trüben, selten in rechteckigen Leistehen ausgebildeten Feldspath zerfällt, enthält die übrigen Gemengtheile, Nur höchst selten gelang es in 156 Dr. Heinrich Móhl. feinsten Schliffen, Spuren trikliner Streifung im Feldspath zu entdecken, während der grössere Theil auf optischem Wege nicht zu deuten ist. Der amorphe Grund ist ein recht klares, wasserhelles Glas reich erfüllt mit Flüssigkeitsporen, die indess erst mit 800facher Vergrösserung das rasche Wirbeln der kleinen Libellen deutlich erkennen lassen. 2. DieHornblende bildet (für schwache Vergrósserung) nur 0,04mm dicke Körner, die zu kleinen randlich gelockerten Putzen aggregirt sind, Für starke Vergrósserung sind alle Kórner stark dichroitisch, licht grünlich- gelb in brüunlichgrün, öl- und tief schwarzgrün farbenwandelnd, regellos gegeneinander orientirt, simmtlich fein parallelfaserig und ausschwirrend in wirre Nadelaggregate. 3. Der haarbraune pellucide Glimmer bildet ebenso grosse Blättchen und nur sporadisch bis 0,2mm grosse, schon mikroporphyrisch hervortretende Aggregate. | | 4. Die wasserhellen, lebhaft polarisirenden, doch nur bis 0,02™™ dicken Quarzkórner, sowie modellscharfe, auch hóchstens 0,01mm dicke Hexagone und bis 0,08™™ lange quergegliederte, oft zerstückte Nadeln von A patit treten reichlich und grell hervor. — 5. Das impellucide Erz bildet bis 0,03mm dicke formlose Körner, ist im auffallenden Lichte blind wie grau angehaucht, wahrscheinlich ein schon veründerter K i e s. Mehrere fast gerade nur 0,06™™ breite, die Schliffe durchsetzende Adern, wohl Spaltausfüllungen, enthalten eine. sehr feinfaserige Masse, die in Büscheln und Garben von den Rändern ausstrahlt. Diese Fasern und Nädelchen sind theils farblos, theils zeisiggrün und stark dichroitisch. Sie móchten wohl am sichersten als Asbest, mit Pistazitbündeln untermengt, gedeutet werden. — 133. Såsengrube. : H. € Eker, unweit Drammen. Gang durch Silur an der Granitgrenze. Das Gestein ist dermassen mit Erz (Glanzkobalt) imprågnirt, das in impelluciden Kórnchen aggregirt, den gróssten Theil der Schlifffläche einnimmt, dass schon der schwarze Schleifschlamm sein Vorwalten bekundet, Im Gestein selbst ist die stark dichroitische, licht zeisiggrün, gras-, meergrün und schwärzlich oder bräunlichgrün farben- wandelnde Hornblende in wirr durcheinanderliegenden bis 0,15™™ grossen Die Eruptivgesteine Norwegens. 157 feinfaserigen Platten vorwaltend. Der Feldspath in gleichgrossen Körnern zwischengeklemmt, zeigt selten Spuren trikliner Streifung, der gróssere Theil ist saussuritartig mit licht grauen Kórnchen fein erfüllt, zum Theil gånzlich zerstórt und in Kalkspath umgewandelt. 134, Dragsetgrube. 179: Orkethal, Trondhjems Stift, Grubendirektor O. Hagen legit. Trondhj, Geol..1875 pag. 76. In fein fluidal-flasriger Anordnung wechselt unterbrochen streifig gras- bis ólgrüne, nur schwach dichroitische Horn- blende in faserigen Blättchen und franzig ausstrahlenden Nadelståben mit ziemlich klarem Feldspath, der selten Spuren von Zwillingsstreifen zeigt, in Kórnern und schmalen schlecht contourirten Leisten, zwischen denen ein wasserheller amorpher Glasgrund, wenn auch in nur kleinen Fleckchen, doch reichlich hervortritt. Die Hornblende ist grösstentheis in Chlorit umsewandelt. Einige blass graugelbe, pellucide undiehroitische 0,06"m dicke Augit- kórner, sowie zeisiggrine Pistazitnadeln leuchten aus der trüben Masse hervor. | Impellucides E rz in Kórnchenaggregaten, die conform der Flaserung bis 0,082 lang gestreckt sind, ist reichlich eingemengt, grösstentheils aberin eine blinde, im auffallenden Lichte schimmelgraue Masse verwandelt, Eine 1,5mm breite Spalte ist erfüllt mit recht scharfen reinen, reichlich triklin gestreiften Feldspáthen, Putzen von sehr schónem Chlorit und Kalk- spathkórnern, ’ [35. Storheia, Byès. H. 8. (Trónderstein.) Bei Trondhjem. Trondhj, Geol. 1871 pag. 50. Das aphanitische Gestein besteht zu 90 % aus recht scharfen klaren 0,08 langen, 0,027» breiten gelblich, bråunlich öl-, 158 — Dr. Heinrich Möhl. gras- und meergrünen dichroitischen Hornblendeleisten, die nebst, durch graue Kórnchen getrübte, Hornblendeblåttern kreuz und quer durcheinander liegen. Triber Feldspath in bis 0,04mm dicken Kórnchen ist nur sparsam zwischengek'emmt, wåhrend ein amorpher wasserheller Glasgrund in auch nur 0,04™™ breiten Fleckchen fast ebenso reichlich in den Lücken hervortritt. Sehr feine bis 0,3™™ breite, den Schliff durchkreuzende lichtere Adern sind theils wasserhell lebhaft polarisirend, theils lehmgelb durchirånkt. Die Ausfüllungsmasse scheint Quarz zu sein. Mikroporphyrisch sparsam sind 0,2mm dicke braun und grünlich ver- Schwommene fleckige Kórner, die das Aussehen von stark veründertem Olivin haben, in welchem Brauneisen abgeschieden ist. 136. Klewfjeld, Lexdal. H.-5. Östlich von Trondhjem. K. Hauan legit. Trondhjems Geol, 1871 pag. 49. Der Dünnschliff zeigt eine unterbrochen fein streifig flasrige Anordnung von 85 9; blass grünlichgelber bis intensiv gras-, öl- und blåulich meergrüner dichroitischer Hornblende in 0,152" langen, 0,062» breiten randlich in Chloritblattchen aufge- . lockerten feinfaserigen Lamellen. Die Lücken füllen trübgrau- liche beståubte Feldspathkórner und wasserhelle amorphe Glaspartikeln aus. Mikroporphyrisch sind honigbraune 0,06™™ breite Glimmer blattchen reichlich hervortretend, sowie wenige recht scharfe 0,15mm grosse blass castanienbraune Augitkryställchen. Sparsam eingestreut sind auch noch 0,05mm grosse rhombische Schnitte eines schwefel- bis citrongelben dichroitischen Minerals, wahrscheinlich von Pistazit. Die Eruptivgesteine Norwegens. 159 137. Sönstehagen, Åmot. Hed Osterthal. ^ Erratisch. Gutsbesitzer Sönstehagen legit. Brochure pag. 17 (10). In einer dunkelgraugrünen feinkórnigen Grundmasse liegen reichlich bis 15™™ lange, 3™™ breite einzelne oder zu mehreren aggregirte Feldspathleisten porphyrisch eingebettet. M Die Grundmasse besteht über die Hålfte aus sehr pellucider, stark diehroitischer (brillant zeisiegrün, grasgrün, ôlgrün, bräunlich in fast opak schwarzgrin farbenwandelnder) Hornblende in faserigen Platten, schönen Krystàllehen, Kórnern und zackigen Blättchen von 6,06 bis 0,3mm Grösse, die zu Haufwerken in der verschiedensten Lage aggregirt, Magnet- und Titaneisen eingeklemmt führen, Diese Putzen sind mehr oder weniger ge- drängt aneinandergereiht einem wasserhellen Grunde eingelagert, der reich- lich mit kurzen geraden beidendig gerundeten, oft zerstückten Nådelchen (Apatit?) erfüllt ist. im polarisirten Lichte erweist sich dieser Grund grossentheils als krystallinisch gegliederter Orthoklas, hin und wieder mit triklin gestreiften Leisten auch wohl Quarzkörnern untermengt. Die perphyrischen Feldspäthe sind Orthoklas, enthalten aber nur geringe wasserhelle Flecke durch deren Polarisation dieses behauptet werden darf. E "Ueberwiegend, viele gänzlich, sind ganz gleichmässig in eine blinde, wenig pellucide feinschuppig kórnige blass graulich ziegelrothe Masse ver- wandelt, die wahrhaft vollgepfropft ist mit sehr schwach meergrün durch- scheinenden pelluciden länglichen Körnchen und Kryställchen (0,03 bis 0,06mm lang, 0,005 bis 0,02mm dick) deren scharfer Umriss den verschiedensten Hornblendeschnitten entspricht, wonach die Einlagerungen wohl als Gram- matit zu deuten sind. Auch weit làngere und feinere recht grell hervor- tretende Apatitnadeln sind denselben hier untermengt. Da wo porphyrische Feldspåthe aneinander stossen, sind besonders regelmåssige Hornblende- krystalle als schmale Zone zwischengeklemmt, 160 Dr. Heinrich Mohl.. B. Epidiorit. 138. (G. lil.) Stavenesfjeld. H. 4. Stavenes Halbinsel, Bergens Stift, S. W. von Grimelien Grube, Ober- steiger J. Johnsen legit. Das licht graulichgrüne Gestein besteht in kleinkrystallini- schem Gemenge aus ca. 40 % Hornblende, nebst etwas Pistazit und Augit, 40 % Feldspath und 20 9; chloritisch umgewandelter Glasbasis mit mikroporphyrischen Hornblendetåfelchen. 1. Die stark dichroitische gelblichgrün und graugrünlich gelb mit schmutzig gras- und tief bráunlich- und schwárzlich grün farbenwandelnde Hornblende bildet Platten und unregelmássige Kórner in Putzen von bis 1,2mm Ausdehnung. Sie ist hier zum Theil fein parallelfaserig, spaltrissig oder ein Aggregat von Fäserchen, dachziegeligen Spaltblättchen, stets durch Magnetitstaub und trübgraue dunkle Erz(?)kórnchen stark verunreinigt, zum Theil wenigstens randlich ein gelockertes und flatterig ausstrahlendes Schuppen- und wirres Nadelaggregat von unansehnlicher trüb gefärbter Be- Schaffenheit. Ein grosser Theil der Hornblendeplatten ist ausserdem in eine impellucide staubig kórnige rostbraune Masse verwandelt, Des offenbare, jedoch nur sparsame Umwandlungsproduct — der Pistazit — leuchtet in reiner pellucider citrongelber Farbe in kurzen diinnen Säulchen und rhombischen, stark dichroitischen Querschnitten hervor, während stumpfeckige bis 0,15™™ lange Krystallkörner von blassbräunlichem bis fast farblosem undichroitischen Augit, wohl Malakolith, nur sehr versteckt sind. 2, Der Feldspath zeigt nur selten fast rechteckige 0,3™™ lange, 0,08mm breite Leisten. Der grössere Theil bildet in bis 1,5™™ breiten Flecken zwischen der Hornblende einen contourlosen Grund. Er ist bis auf geringe, immer noch wie sehr zart bestáubt, blinde Fleckchen erfüllt mit Kórnchen und Schiippchen, die dicht gedrängt eine durchaus graue mehlige impellucide Masse bilden, ihm im auffallenden Lichte eine graulichweise matte Farbe, im durchtallenden ein saussuritartiges Ansehen geben. Trikline Streifung wurde auch dann nur sehr sparsam bemerkt, als durch kochende Salzsäure ein erheblicher Theil des grauen Mehlstaubs aufgelöst und entfernt war, 83, Eine sehr blass bläulichgrüne fein schuppige chloritische Masse, die + zwischen Nikols und voller Umdrehung total dunkel bleibt, also aus einem amorphen Residuum hervorgegangen ist, zwängt sich überall hindurch Die Eruptivgesteine Norwegens. 161 und bewirkt besonders eine totale Zerstückelung des ohnedies schon con- tourlosen Feldspaths." | 4. Impellucides Erz in 0,04mm dieken Körnern, das von Salzsáure unangegriffen bleibt, also wohl Titaneisen angehört, ist nur sparsam eingemengt. À: 5. Die schon mit der Loupe deutlich hervortretenden bis 0,5mm dieken stark glänzenden, spaltrissigen Hornblendetäfelchen sind im Dünnschliff ebenso wie die der allgemeinen Gesteinsmasse stark dichroitisch, schmutzig ölgrün durchscheinend. Anmerkung: Dem beschriebenen, mikroskopisch höchst ähnliche Gesteine sind unter den Blöcken an der Ostseeküste bei Doberan und unter den Mecklenburgischen Geschieben sehr verbreitet. À 139. (E. 1.) Grimeliengrube. H. 8. Stavenes Halbinsel. Bergens Stift. J. Johnsen legit. Von Øvre Grube. Der Dünnschliff des graugrünen Gesteins zeigt das Bild einer fleckig verfilzten Aggregation von gelblich-, graulich und grasgrünen dichroitischen Hornblendenadeln mit untergeordneten trüb graulichgelben Feldspath- körnchen und etwas amorphem klaren Glasgrund, dem mindestens zu 15 % ein sehr blass gelblich grünes undichroitisches augitisches Mineral, wahr- scheinlich Malakolith in bis 0,15™™ langen, 0,07mm breiten Krystall- körnern mikroporphyrisch eingelagert ist. Dieser Augit ist sehr rein und pellucid, von schrägen Rissen nach der Basis reich durchzogen und polari- sirt an den dünnsten Schliffstellen noch sehr lebhaft. Impellueides Erz in Aggregationen winziger Kórnchen ist nur sehr sparsam vertheilt. 140. (E. !L) Grimeliengrube. H.:9, J. Johnsen legit, von Øvre Grube. Der Dünnschliff zeigt ein etwas klareres Bild, indem die Hornblende mehr zusammenhängende bis 0,2mm lange, 0,08mm breite Platten bildet, Nyt Mag, f. Naturvid. XXIII, 2. I9 169 — Dr. Heinrich Möhl. von denen aus erst die flatterigen Nadelaggregate ausgehen. Im Uebrigen liegt ebenso wie im vorigen Gesteine alles wirr durcheinander, wo das Gemenge feiner wird ebenso verfilzt, auch tritt der Malakolith ebenso hervor. Impellucides. Erz in 0,04mm dicken Körnehen ist etwas reichlicher eingestreut und gehórt Magnetkies an. C. Proterobas. 141. Tôrtberg, Frogner. HY (Tafel VIII Fig. 2.) Bei Kristiania. Gang. Das Gestein wird in grob- bis kleinkrystallinischem Gemenge zusammengesetzt aus ca. 40 % orthoklastischem und plagio - klastischem Feldspath, 20 9; Hornblende, 10 % Augit, 15 9 Titaneisen, 10 % braunem Glimmer, 5 % Apatit und Kalkspath mit mikroporphyrischen Feldspathkrystalen und Magnetkies- körnern. 1. Der Feldspath (1) in rechteckigen Leisten von bis 2mm Länge, 0,4mm Breite ist grossentheils recht Yrisch, klar, wasserhell, nur streifig . fein graumehlig umgewandelt, was indess die feine trikline Streifung und bandförmig bunte Polarisation der Plagioklase, sowie die der grossentheils Karlsbader Zwillinge darstellenden Orthoklase (a) nur wenig beeintrüchtigt. Letztere sind schon ohne den Nachweis durch die Polarisation, wo sie in 2 scharfgetrennten Hälften grell abwechselnd verschiedene Farben zeigen, leicht kenntlieh an den nnregelmåssigen Quersprüngen und der flatterigen Vertheilung der Trübung conform dieser. Von den untersuchten porphyri- schen bis 15mm grossen Feldspüthen waren zwei Orthoklas, die andern, sehr frischer Oligoklas mit feiner Calcitrinde und Caleiteinschlüssen. 2. Die Hornblende (2) bildet sehr pellucide lebhaft rostbraune mit fast?völliger Lichtabsorbtion dichroitische spaltrissige Körner von im Mittel 0,15mm Dicke, sowie sehr fein faserige wirr durcheinander liegende Leisten, in denen die braune Farbe zart verwaschen in ólgrün übergeht, der dann weiter eine Auflockerung in chloritische Schüppchen håuiig folgt. Nicht selten ist die grüne Hornblende uralitartig. Die Eruptivgesteine Norwegens. 163 3. Der Augit (3) bildet recht frische pellucide stark unregelmåssig zersprungene, blass chocoladebraune Körner von nur bis 0,1mm Dicke, die sehr häufig zu- mehreren als Reste innerhalb einer gleichfalls grünen chloritischen, von grauen Kórnchen reich durchsetzten Umwandlungsmasse liegen. 4. Das Titaneisen (4) zeigt theils recht scharf umrandete viel- gestaltig zackige Tafeln mit rhombischer Streifung im auffallenden Liehte, theils ist es grau blind oder geht in den bis 0,15mm breiten Lappen un- merklich in dieses Umwandlungsproduct über. - 5. Der honigbraune pellucide Glimmer (5) bildet bis 0,15mm breite Blåttehen und in Querschnitten schmale feinfaserige sehr grell licht leder- gelbe stark dichroitische Leisten. So sehr diese auch das Ansehen eines primären Gemengtheils tragen, so kommen doch häufig unmerkliche Ver- flsungen in das Umwandlungsproduct von Augit vor, die ihn als hieraus erst hervorgegangen deuten lassen. 6 Der Apatit (6) in modellscharfen wasserhellen Hexagonen von 0,03mm Dicke und quergegliederten bis 0,15mm langen Ståben tritt sowohl im Feldspath als in den Aggregaten von Hornblende, Augit, Glimmer und Erz reichlich grell hervor. 7. Einige rechteckige Leisten, wahrscheinlich eines ehemaligen kalk- reicheren Feldspaths, bestehen durchaus aus wasserhellem krystallinischem Kalkspath (7), dessen eine Spaltungsrichtung die Richtung der triklinen Streifung beibehalten hat, flatterig durchsetzt von Choritschiippchen. Andere rundliche Kalkspathkórner scheinen dagegen Porenausfüllungen zu sein und zwar von einem Individuum mit durchgehenden rhombischen Spalt- rissen. Die ganze Aggregation entspricht vollkommen der der Normaltypen aus dem Fichtelgebirge und besonders denen des östlichen Westerwaldes, wo unser Gestein in naher Beziehung zu den dortigen Olivinfelsen steht, deshalb aueh selbst an zahlreichen Localitåten serpentinisirte Olivinkórner führt. 142. Westre Aker. H. 6—7. Kristianiathal. Gang. Die Grösse der Gemengtheile ist höchst ähnlich der im vorigen Gesteine, allein das relative Verhåltniss und die Be- 12* 164 | Dr. Heinrich Móhl. schaffenheit der Gemengtheile ist wesentlich anders? Das Ge- menge wird gebildet aus ca. 40 % ortho- uad plagioklastischem Feldspath, 15 % Hornblende, 20 % Augit, 20 9; Titaneisen und Magnetkies, 5 % Apatit und Magnesitspath. | 1. Der Feldspath zeigt zwar durch lichte gerade Linien die Con- touren von rechteckigen Leisten, allein dieselben sind im Innern fast durchaus feingestrichelt mehlig gekórnt, deshalb im auffallenden Lichte blind graulieh weiss. Nur sehr selten waren weniger alterirte Partien noch so pellucid um im polarisirten Lichte die Unterscheidung von Plagio- klas und orthoklastischen Karlsbader Zwillingen zu ermôglichen. Durch Salzsåure wird zwar die mehlige Zersetzungsmasse grossentheils entfernt und der Feldspath weit klarer, dafür ist er aber jetzt höchst fein rauh angefressen und nicht günstiger für die optische Untersuchung — | 2. Die Hornblende ist nur in wenigen braunen frischen Körnern vorhanden, der gróssere Theil ist wie im vorigen Gesteine grün faserig uralitartig oder schuppig chloritisch umgewandelt. 3. Der Augit, nicht nur an Menge, sondern auch an Grösse der Krystallkörner (bis 0,2™m) die Hornblende überragend, ist nur zum geringsten Theile noch frisch pellucid caffeebraun. Er hat entweder schon randlich einen grünen Schein, oder längs der Spaltrisse ist er chloritisch umgewandelt, oder er bildet nur Reste innerhalb einer zart verwaschenen, mit ihm verbundenen, oft pellucid grasgrünen homogen Umwandlungsmasse. 4 Apatit und Titaneisen wie im vorigen Gesteine. Zwischen den schwarzen Titaneisentafeln kommen bis 0,15mm dicke, im auffallenden Lichte róthlich gelb metallisch schillernde Kórner von Magnetkies vor. 5. Wasserhelle Flecke, die wie Lücken im Gemenge aussehen von 0,06 bis 0,2mm Ausdehnung wirken nur schwach auf den Polarisations- apparat, brausen aber mit Salzsüure, mit Essigsåure kaum merkbar, und da sie der Spaltbarkeit des Calcits entbehren, kónnen hier nur Secretionen von Magnesitspath vorliegen. 143. Tunsås, Gravdal. H 728 Chaussee zw. Walders und Randsfjord. Gang (durch Primordial). Das Gemenge ist noch etwas gröber krystalliniseh als die vorigen, relativ dem Letzteren ziemlich entsprechend. Die Eruptivgesteine Norwegens. | 165 Der Feldspath in rechteckigen Leisten ist fast durchaus milchweiss mehlig trübe, wird von koehender Salzsåure etwas geklart, zeigt aber doch nur Spuren trikliner Streifung. Die Hornblende ist recht frisch pellucid rehbraun, mit fast völliger Lichtabsorbtion dichroitisch in tief schwarzgrün übergehend. Sie bildet bis 0,2mm lange, 0,08mm breite feinfaserige Leisten und spaltrissige Platten. Der Augit in bis 0,4mm dicken Kórnern ist zum Theil fast farblos, in allen Nüancen durch ein lichtes bräunlich gelb zu rein choeoladebraun und bråunlich grün übergehend, zwar recht pellucid, aber stark unregel- måssig zersprungen, gewöhnlich in der Centralpartie reich erfüllt mit grauen Kórnchen, Magnetit und Dampfporen. Theils nur an einem Rande, theils schon auf Spalten weit vordringend, theils schon stellenweise überhandnehmend, ist er in eine graugrüne chloritische Substanz umgewandelt, die indess die scharfen Contouren des Augitkorns einhålt. Titaneisen und Apatit wie in dem vorigen. Bis 0,2mm breite rundliche Poren sind mit krystallinischem Kalkspath ausgefüllt, 144. (E. Vil.) Grimeliengrube. H. 18. Stavenes Halbinsel, Bergens Stift. Obersteiger J. Johnsen legit. Von Øvre Grube. In kleinkörnig wirr verfilzter Anordnung ist ‚das Gestein zusammengeselzt aus ca. 30 % Plagioklas, 45 9; Hornblende, 20 % Augit (Malakolith), 5 9$; amorphes Glas und Schwefelkies. 1. Der Feldspath bildet bis 0,8953 lange, 0,05mm breite, aus schmalen Lamellen (die in der Längsrichtung häufig gegeneinander verschoben sind, daher an den schmalen Seiten wie aufgeblättert vor- und zurückspringen): zusammengesetzte schlecht contourirte schmutzig getrübte Leisten. Beim Durchsehen mit der Loupe treten sie allerdings ziemlich scharf hervor, bei stárkerer Vergrósserung aber verliert sich dieses zusehens, einmal dadurch, dass der Feldspath selbst fein staubig schuppig umgewandelt ist, dass er von den Rändern aus håufig graulichgrün oder gelblich durchtränkt ist, dann aber besonders dadurch, dass das chloritische Umbildungsproduet der 166 Dr. Heinrich Mohl. Hornblende vielfach hier in ihn eingedrungen ist, wodurch die Contouren völlig vermischt sind. 2. Die nur mit geringer Lichtabsorbtion stark dichroitische Ho r n- blende von schmutzig öl-, olivengelblichgrüner bis brillant meergrüner Farbe bildet selten bis 0,9mm grosse faserige Platten, sondern besteht über- wiegend aus Aggregaten feiner Nadeln und Blättchen, die flatterig regellos ausstrahlen, in ein graugrünes trüber chloritisches Umwandlungsproduct sich unmerklich verlaufen und hierdurch eben dem Schliff das verfilzte Aus- sehen verleihen. 3. Der Augit von recht pellucider, blass weingelber Farbe ist reich- ich zersprungen und besonders längs der Ränder der bis 0,15mm langen, 0,06mm dicken Kórnern und ziemlich scharfen Krystalle recht schmutzig — graulich umgewandelt hier fast opak. Er ist absolut undichroitisch, durchaus nicht von dem gewöhnlichen - Aussehen der diabasischen Augite sondern von dem des Malakolith in den Hornblendefelsen etc. weshalb er auch als solchen zu bezeichnen sein möchte. 4. Nur in kleinen Lücken, aber doch ziemlich reichlich lässt sich amorphes, fast wasserhelles Glas als Residuum entdecken. 5. Schwefelkies in 0,2mm dieken Körnchen ist ziemlich reichlich eingesprengt. D. Diabas. 145, Blåfjeld, Soggendal, Haw (Tafel VIII Fig. 3.) Bei Egersund. Tellef Dahll legit. Gang durch Labradorfels. In durchaus granitisch kleinkrystallinisch körniger Aggre- gation besteht das Gestein aus ca. 25 % Plagioklas, 30 % Orthoklas, 25 % Magnet- und Titaneisen und 20 % Augit (Mala- kolith). 1. Die beiden Feldspåthe in stumpfeckig quadratischen 0,15 bis 0,8mm dicken Krystallkórnern sind recht frisch und pellucid. Ein grosser Theil derselben ist absolut wasserhell und rein, nur wenige sind gånzlich oder in schmalen flatterigen Streife in eine licht graulichgelbe staubig Die Eruptivgesteine Norwegens. 167 + kórnige Masse umgewandelt (die indess die Polarisationsfarben nur wenig trübt), in den klaren Resten auch nur wenige Dampfporen führend. Der gróssere Theil zeigt das einfache Polarisationsverhalten des O r- thoklas, darunter nur selten Karlsbader Zwillinge, der kleinere Theil scharfe parallele trikline Streifung und bandförmige reine Farben als Oligoklas. Feine unregelmåssige Spriinge weisen beide auf, doch erstere reich- licher als letztere. | 2. Das Magneteisen bildet nur sparsam 0,01 bis 0,03mm dicke scharfe Octaeder, alles was grösser ist, sind tropfenåhnliche Körner und die vorwiegenden bis 0,5mm grossen durch vielgestaltige Aneinanderreihung von 0,12mm dicken Körnern und nicht selten scharfrandigen Platten gebildeten, dürfen nach der rhombischen Streifung oder dem feingitterigen Aus- sehen im auffallenden Lichte wohl als Titaneisen (9) angesprochen . werden. | 3. Der Augit (3) bildet bis 0,3mm dicke, stark unregelmåssig zer- sprungene Körner, die nur selten pellucid, sehr blass bouteillengriin sind. Der gróssere Theil ist bereits långs der Ründer und Sprünge trüb, grau- grün pulverig fast opak, oder in chloritischer Umwandlung begriffen. Ausser diesem Augit liegen im Feldspath zahlreiche sehr kleine bis 0,1mm lange, 0,03mm dicke, fast wasserhelle pellucide Leisten, entweder, was am håufig- sten der Fall ist, an den schmalen Seiten stark gerundet oder seltener mit schiefdachiger, augitischen Zuschärfung. Alle sind undichroitisch und polarisiren in lebhaften Farben. Diese eigenthümlichen Gebilde können nur als Augitmikrolithen gedeutet werden, der Augit überhaupt aber mit dieser in Diabasen so ungewöhnlichen Färbung als Mala- | kolith. | 4. Unzweifelhafte Apatitnädelchen mit hexagonalem Querschnitt zeigen sich nur sehr spärlich. Die ganze mikroskopisehe Ausbildungsweise des Gesteins erinnert weit mehr an die der kórnigen Hornblendefelsen als an Diabas. 168 1920 NE RR 146. Kalven, Hitters, H. 7—8. (Tafel VIII Fig. 4.) Westlich von Lindesnes. Prof. Waage legit. Gang durch sogenannte Norit. In kleinkrystallinischer Anordnung besteht das Gestein aus ca. 45 % Plagioklas, 35 % Augit und 20 % Magnet- und Titaneisen. 1. Der Feldspath (1) bildet grossentheils scharfe gerade Nadeln und Leisten von 0,15 bis 0,5mm Länge, 0,02 bis 0,08mm Breite. Viele namentlich von den dünneren sind absolut wasserhell rein und zart triklin gestreift, ein grosser Theil ist làngs der Rånder und in feinen Streifchen sehr licht grau getrübt, die grösseren sind theils fleckig, theils im ganzen Kern bis auf die schmale lichte Randcontour rein hechtgrau oder bråunlich- grau tribe (ähnlich wie die Plagioklase in den Gabbro's für schwache Vergrösserung). Trikline Streifung und bandartige Polarisation in reinen Farben lassen die meisten erkennen, in den sehr trüben wenigstens im Rande. Háufig kommt es (wie in vielen Basalten) vor, dass einzelne oder schmale Streifchen von triklinen Lamellen gegen einander in der Längs- richtung verschoben sind, deshalb zinnenartig vor- und zurückspringen. Die zarte Trübung stellt sich bei starker Vergrösserung als eine feine körnige Rauhigkeit dar, ungefähr wie äusserst fein staubig beregnet, wohl als Ab- lagerung von Mehlstaub, da der Feldspath recht pellueid und nicht wie im letzteren Falle mehr oder weniger opak ist. 2. Der undichroitische A ugit (2) bildet stark zersprungene 0,06 bis 0,3™m, ausnahmsweise noch grössere stumpfeckige Körner. Er ist theils recht pellueid und klar weingelb, lederbraun, haar- und chocoladebraun nur selten feurig gelb, theils, wenigstens randlich, blind, trüb und fein gekórnt grünlich umgewandelt, ohne desshalb die scharfen Umrisse einzubüssen. Die Substanz ist rein, nur långs der Sprünge ist hüufig etwas Magnetit- staub abgelagert der diesen Sprüngen ein breiteres zart verwaschenes ver- laufendes Ansehen giebt. 3. Das impellucide Erz (3) ist in derben bis 0,15mm langen Streichen, seltener in breiteren Platten eingelagert. Theils sind es wirklich gerade derbe 0,005 bis 0,02mm breite Striche und Balken als Querschnitten von Tafeln, theils knorrige Aggregationen von modellscharfen Octaederchen mit moosartigen unter 60? ablaufenden oder rechenförmigen rechtwinklig ab- laufenden Veråstelungen. Diese Aggregate dürfen wohl, wie in Basalten, Die Eruptivgesteine Norwegens. 169 wo sich der chemische Nachweis liefern lässt, als Combinationen von Titan- eisen mit Magnetit betrachtet werden. 147. Frengenfjeld. H. 6-7. (Tafel VILL. Fig. 5.) Kjölen. T. Dahl & T. K. legit. Brochure pag. 17 (w). Profil, Sparagmitfjeldet pag. 66. In grobkrystallinischer Aggregation besteht das Gestein aus ca. 30 % Plagioklas, 30 % Augit, 20 % Titaneisen mit wenig Magneteisen, 20 % eines delessit- und chlorophiitarigen Um- E reino daats nebst etwas Apatit. 1. Der Feldspath (1) bildet scharfe, gerade lange, zum Theil nur 0,06mm breite, in allen möglichen Uebergången aber auch bis 0,3mm breite Leisten und rechteckige Tafeln. Er ist zum Theil absolut wasserhell klar, rein und reich triklin gestreift, brillant buntfarbig polarisirend, zum Theil nur auffallend scharf abgesetzt, fleckig und wolkig durch graue feine Kör- nung trüb, blind und opak, zum Theil bis auf eine sehr schmale Rand- eontour derart umgewandelt, wo dann nur selten noch lichtere Långslinien eine Andeutung der Streifung bekunden. Die noch frischen sind oft reich- lich unregelmåssig (wie Sanidin) querzersprungen. 2, Der recht pellucide undichroitische Augit (2) bildet bis 2mm grosse stark unregelmåssig spaltrissige Krystalle von reiner kastanienbrauner und licht chocoladebrauner Farbe. Der überwiegend grössere Theil führt nur in feinen Streifen kleine Dampfporen, andere enthalten deren in der lichter gefärbten Centralpartie mehr und grössere, nebst Magnetitkörnchen nnd grünen trüben feinkörnigen chloritischen Fleckehen, die sie indess nicht auffallend unrein erscheinen lassen. 3. Eine selbstständig uncontourirte Substanz, die theils von Augit und Feldspath scharf begrenzt deren Lücken ausfüllt, theils Flächen von über 2mm Ausdehnung einnimmt mit kurz franzigem dunklerem Rande in den trüben Feldspath eingreift, kann nur als ein Umwandlungsproduct aus einem amorphen? Residuum betrachtet werden. Sie ist theils lebhaft grünlichgelb, schuppig feinkömig, theils ölgrün und rostbraun fleckig mit fein mosaikartiger schwach gefårbter Aggregatpolarisation, ‚oft 170 Dr. Heinrich. Mohl. mit klaren Magnesitflecken, theils aus Kügelchen mit feiner Radialfaser- structur, theils aus einem Haufwerk von Fasersternchen zusammengesetzt mit Magnetiteinlagerungen, theils wie Serpentin verfilzt faserig. Gewöhn- lich sind die Rånder zart verwaschen dunkler, weniger pellucid als der Kern, vorwiegend auch brauner, selbst erdigem Brauneisen recht ähnlich. Diese Masse, welche vorwiegend den Chlorophaeit oder auch den Delessit- character trågt, niemals chloritisch aussieht, ist offenbar ein Umwandlungs- product und zwar weder aus Augit, der völlig frisch mit scharfen gerad- linigen Krystalleontouren hineinragt, noch aus einem anderen Mineral, sondern wohl aus einem Zwischenklemmungsresiduum von Eisen- und Mag- nesiareichem Gehalt. å 4. Das Titaneisen (4) bildet derbe flatterige Striche, vorwiegend aber bis 1,5mm grosse dureh Aggregation scharfrandige Tafeln vielgestaltig verzerrte Platten, die vielfach im Innern im auffallenden Lichte schimmelig licht grau in das Titansilieat «Leucoxen» umgewandelt sind. 5. Wasserheller A patit (5) ist zwar sparsam, aber er bildet bis gu lange, nur 0,02mm dicke, reichlich basisch zersprungene Nadeln, die mehrere Gemengtheile gleichzeitig durchspicken. 148. Hamrefjeld. H. 6—% Am Ekern See zw. Kongsberg und Drammen. Gang durch Silur. In dem kleinkrystallinischen Gemenge nimmt wasserheller, nur leicht getrübter Feldspath in kreuz und quer durcheinanderliegenden feinen 0,08mm langen Nadeln bis zu 0,2mm langen, 0,05mm breiten Rechtecken an 35 % der Flåche ein. Die Trübung, welche nur selten den Feldspath fleckig oder gånzlich impellucid macht, besteht in einer feinschuppigen saussuritartigen Umwandlung, ja sie erscheint oft bei starker Vergrösserung als ein höchst feines Aggregat farbloser Blåttchen. | Nicht selten verläuft die Triibung als feine Mittellinie in den ausser- dem klaren Leisten und diese stellen sich gewöhnlich als Karlsbader Zwilinge dar. So klar nun auch die meisten sind und so lebhaft sie polarisiren, so konnte doch nur spurenhaft trikline Streifung entdeckt werden, und ist der überwiegend grösste Theil als Orthoklas zu erachten. Die Eruptivgesteine Norwegens. 171 9. Von Augit ist keine Spur frischen Minerals vorhanden. Das was als Augit anzusehen ist, sind 0,08 bis 0,08mm dicke, sehr trübe unan- sehnliche Körner von unbestimmter graulicher Färbung. Dagegen dürften reichliche oft scharfrandige grasgrüne pellucide bis 0,12™™ dicke Krystall- kórner als chloritische Umwandlung von Augit angesehen werden. Eine grosse Zahl uncontourirter bis 0,15™™ breiter kreisrunder Flecke, wahr- scheinlich secundáre Porenausfüllung, enthalten eine ebensolche gras- bis olivengrüne pellucide theils chloritische schuppige, theils im polarisirten Lichte in radiale Fasersternchen zerfallende chlorophaeitartige Substanz, 3. Das impellucide Erz, dem auch an 20 % zufallen bildet wahr- Scheinlich als Magnetit vielgestaltig verzerrte Aggregate von Strichen und Kórnchen mit zackig knorrigen Auswüchsen. Dieses, neben den klaren Feldspathleisten im grauen fleckigen unansehnlichen Grunde, in welchem noch ganz unzweifelhaft blassgriines umgewandeltes immer noch amorphes Glas steckt, giebt dem Schliff ein wirres zerhacktes Aussehen. Bis 10mm grosse blass graugrünliche Feldspithe, die porphyrisch ein- gelagert sind und von denen sich kleinere als quadratische quer- und breit- rechteckige Lüngssehnitte in den Schliffen darstellen, sind zwar fein streifig porós ausgefressen und von lamellos blåttriger Textur, desshalb von recht unreinem Aussehen, allein doch noch klarfleckig genug um trikline Streifung zu zeigen, wenn solche vorhanden wäre. Sie müssen als Orthoklas. gedeutet werden. Durch diesen Umstand müsste das Gestein den Orthoklasporphyren zu- gerechnet werden, wenn nicht der ganze Habitus für eine Grünsteinvarietät spräche. 149, Langö, Holmestrand. H. 7. (Tafel VIII Fig. 6.) Silurbecken pag. 24, 55. Gang durch Silur. Das durchaus gleichmüssig aphanitisch erscheinende Gestei ist mikro- skopisch vollkommen auflósbar in klare ortho- und plagioklastische Feld- spathnadeln, zum Theil etwas tribe, -grösstentheils aber recht klare castanienbraune Augitkörner, etwas amorphen klaren Glasgrund und Erz, sowie Porenausfüllungen mit blassolivengrüner pellucider kleinschuppiger chloritischer Substanz. 172 Dr. Heinrich Möhl. - Das Gemenge ist kleinkrystallinischer als das des vorigen Gesteins, ausserdem diesem recht àhnlich bis auf das Erz, welches vorwiegend zier- lich rechen- und moosfórmig aggregirte gerade Striche bildet, denen oft die übrigen Magnetitklümpchen aphaften. | 150. Holan, Forbord. HT. Unweit Trondhjem. Trondhj. Geol. 1871 pag. 34. Das sehr lichte Gestein ist hóchst eigenthümlich zusammengesetzt. Sehr blassbräunliche pellucide reine nur 0,05mm dieke Augitkörner bilden dicht geschlossene Aggregate, die bis zu 2mm grosse Flächen einnehmen. Dazwischen ist eine wasserhell fleckige, hier lebhaft polarisirende, von feinen Nadelbüscheln durchzogene im übrigen grauschuppig impellucid um- gewandelte saussuritartige Feldspathsubstanz mit Kalkspathputzen und von Kalkspathadern durchzogen. Dunkele blinde wahrscheinlich stark umgewandelte Eisenkieskórner von bis 0,15mm Dicke sind reichlich eingelagert, ebenso blassgrüne pellucide Chloritpartien, spårlich nur 0,2mm dicke blassgelblich grüne pellucide fein parallel faserige undichroitische Körner eines Diallagühnlichen Minerals. 151. Gärdsvold, Rennebu. H. 8. Trondhjems Stift. K. Hauan legit. Trondhjems Geol. 1871, pag. 49. Das aphanitische Gestein liefert blass apfelgrüne Schliffe. Man erkennt leicht gerundete bis 0,04mm lange und breite trüb bråunlich und graulich gelbgrüne lebhaft polarisirende A u git körner, die eingebettet sind in einem sehr feinfaserigen aber immer noch zwischen 4 Nikols bei voller Umdrehung dunkel bleibenden Glasgrund. Trikline Feldspathnadeln werden erst im polarisirtem Lichte auffallend. Grössere mikroporphyrisch zerstreute Flecke sind theils im Chlorit, theils in Kalkspath umgewandelt. Das mikroskopische Bild ist ein recht / Die Eruptivgesteine Norwegens. 173 unklares dadurch, dass Augit, Feldspath und zum Theil auch das Glas wie bepudert? überreich erfüllt ist mit grauen Körnchen, wahrscheinlich einem zersetzen Erz. 152. Igelfjeld (Rennebu). H. 8. Trondhjems Stift. K. Hauan legit. Trondhj. Geol, 1871 pag. 47. Der Schliff hat grosse Aehnlichkeit mit dem vorigen, ist jedoch im polarisirten Lichte erst einigermassen zu deuten, da die Farbenunter- schiede der Gemengtheile kaum merkbar sind, die Bestäubung eine noch grössere ist. Die frischen Augitkörner haben kaum einen Hauch von bräun- lichem Tone und sind dabei recht pellucid, der grössere Theil aber ist grau getrübt. Die schmalen Feldspathleistchen sind oft stellenweise in Garben und Bündeln fluidal geordnet. Der amorphe Glasgrund ist noch mehr als im vorigen Gesteine entwickelt. | 3 Höchstwahrscheinlich sind auch Quarz körner vorhanden, da viele der liehten pelluciden Körner für Augit zu lebhaft polarisiren. Ausser chloritischen und carbonisirten Seeretionen sind Erzpartikel mikroporphyrisch eingelagert, deren Umgebung stets ‘von einer oekergelben Eisentinktur durchtränkt ist. 153. Lökkensgrube, Meldal. H::7. Orkethal, Trondhjems Stift. Trondhj. Geol. 1871 pag. 49. Noch unbestimmter als die vorigen ist dieses Gestein mikroskopisch zu deuten. Der Feldspath bildet feine bis 0,2mm lange Nadeln, die zu Garben uud Bündeln zusammengefasst, massenhaft kreuz und quer durch- einander in einem graugrünlich feinkörnig beståubten, von noch dunkleren 0,03mm dicken unbestimmt umrandeten Kórnchen reich durchsetzten Grunde liegen. Hin und wieder ist nur ein deutliches blass bräunlichgrünes Augitkom zu entdecken und die erwähnten trüben graugrünlichen Körner d EAM 280702 Heinftch Meni: sind als stark umgewandelter Augit aufzufassen, Sicher ist auch blass- grün chloritisch umgewandeltes Glas vorhanden, dessen oft deutlich hervortretenden Fleckchen bei voller Umdrehung zwischen + Nikols total dunkel bleiben. Mikroporphyrisch sind bis 0,2mm dicke weingelbe pellu- cide reine frische Augitkrystallkórner und makroporphyrisch bis 2mm lange, 0,5mm dicke Feldspathleisten eingelagert. Unter Letzteren sind ebenso entschiedene Karlsbader Zwillinge als Plagioklas, allein alle tragen den Character secundärer Bildung. Von der Grundmasse aus ragen, obwohl der Umriss für schwache Vergrösserung ein recht Scharf krystallinischer ist, massenhaft dünne blass lauchgrüne schwach dichroitische gerade abgeschnittene Nadeln von Grammatit? hinein und auch im Innern liegen reichlich derartige Nadelsterne, Putzen von Chlorit und besonders reichlich kleine zackige Partikelchen wie wasserheller und blassgrünlicher pellucider Staub, die sich weder als Dampf- noch Glas- poren sondern am ersten als Chloritflitterchen deuten lassen. | Auch feine Spriinge sind mit einer lebhaft polarisirenden wasserhellen pelluciden Feldspathsubstanz erfüllt, die reichlich Garben und Bündel von Grammatitnädelchen enthält. 154. Gynildfjeld. H. 6. sig Trondhjems Stift. K. Hauan legit. Trondhj. Geol. 1871 pag. 49. Ebenso unbestimmt zu deuten ist dieses Gestein, welches sich noch dadurch ausgezeichnet, dass es einen seifigen grünlich weissen Schleif- schlamm liefert. Die sehr dünn herstellbaren Schliffe zeigen ein Durch- einander von pelluciden Nadeln in amorphem mit unbestimmten grauen . Kórnchen reich durehsetzten Grunde. Selten erblickt man ein deutliches licht gelbbraunes A ugitkorn. Zwischen + Nikols heben sich die Nadeln mehr oder weniger febhaft buntfarbig ab, ohne dass indess eine trikline Natur zu erkennen wåre; die für Augit erachteten Kórnchen erscheinen dann blind graugelb, , Mikroporphyrisch sind blass weingelbe pellucide 0,1mm dicke Augit- körner eingelagert und feine Sprünge werden von wasserhellem Caleit ausgefüllt. — Die Eruptivgesteine Norwegens. 175 - 455. Skogshorn. H. 8—9. In Hallingthal. Keilhau legit 1823. Brochure pag. 17 (w). Dieses Gestein wird hierhergestellt weil es sich den vorigen, auch noch . problematisehen, am ersten anschliesst, obwohl das was durch das Mikro- skop erkannt wird, zu keinem Resultate führt, Der Dünnschliff besteht überwiegeud aus Magnetit, dessen staubfeine Kórnehen, theils dicht aneinander gedrångt, theils in eine wasserhelle Substanz in feinen Adern hineinziehen oder flatterig strahlig veristeln. Sehr feine blassgraugrüne chloritische Schuppehen bilden zart grüne Säume und wo diese sich in Menge in die wasserhelle Substanz hineinziehen, geben sie derselben einen grünen Hauch, der bei starker Vergrósserung in Kórnchen auflósbar ist. Die wasserhelle Substanz polarisirt theils so lebhaft gefleckt buntfarbig, dass sie ebenso wohl für Orthoklas als für Quarz anzusehen ist. Eine 1mm grosse Partie ist in parallelen Streifen von schlank elliptischen nur 0,0891: langen mit der Längsachse perlschnur- artig aneinander gereihten, sich fast berührenden Partikeln erfüllt, die bei starker Vergrösserung wie mit Chloritstaub erfüllte Poren aussehen. Andererseits wechselt diese farblose Masse, nur in lichteren und dunkleren blaugrauen Nüancen ohne bunte Farben. Innerhalb der gedrängten Erzpartien erglänzen noch Schwefelkies- körner. 156. Dalemyrgrube. H. 6. (sog. Bläbest.) Unweit Drammen. Gang durch Silur. Das Gestein ist durchaus sehr stark zersetzt. Eine trübe, aus Mi- krolithnädelchen bestehende, trüb gelblich rothbraune Grundmasse, in der wohl auch noch verändertes Glas steckt, ist reich erfüllt mit unbestimmt begrenzten 0,02mm dicken etwas dunkleren, auch höchst trüben, schmutzig grau bräunlichen veränderten Augitkörnern und 0,02mm dicken ziemlich scharfen Magnetitkryställchen. Das einzig Frische sind grell wasser- helle modellscharfe bis 0,02mm dicke Hexagone und bis 0,15mm lange Nadeln von Apatit. 176 | De. Heñirih Moll Mikroporphyrisch reichlich sind bis 0,17” dicke im auffallenden Lichte schimmelig graue impellucide Erzlappen, wohl Titaneisen? neben Schwefelkies. Spärlich auffallend frische reine sehr pellucide licht castanienbraune reichlich zersprungene Augitkérner und wieder reichlich bis 1mm lange, 0,2mm breite scharf contourirte Leisten von durchaus blindem, schmutzig rostgelb staubig körnig umgewandelten Feldspath. Unbestimmt begrenzte bis 0,5mm grosse Flecke, wahrscheinlich Secre- tionsporen sind randlich mit grünen pellueiden Chlorit, im Innern mit wasserhellem C aleit erfüllt. : på Anhang. *Hornblende-Gabbro nach „Oedegärden“ no. 65 einschalten. Rovnefjeld. Söndelöv, H. 6. Das Gestein setzt eine ganze Kuppe zusammen die von Apa- titgängen durchzogen ist, [Brógger & Reusch]. Letztere als Saalband begleitend in einem der Måchtigkeit der Gånge und deren Apophysen conformen Verhåltniss ist das Gestein auf wenige Centimeter bis fast ein Meter stark veråndert und gleicht dem gefleckten Gabbro (oder Hbl.-Gb.) von Oedegärden. 1. Der noch möglichst frisch erscheinende Gabbro entfernt von den Apatitgängen zeigt im Dünnschliff ca. 40 % Feldspath und 60 % Augit- Hornblende in grobkrystallinischer Aggregation, welehe ungefähr die Mitte hält zwichen der von Valeberg (Kragerø) und Humlebäck. a) der Feldspath bildet grossentheils recht scharf contourirte Lei- sten von 0,5 bis 2mm L. 0,2 bis Imm Breite von derselben Beschaffenheit wie sie bei Valeberg und Humlebäck beschrieben wurden, ausgezeichnet zwillingsgestreift, frisch. Wo einzelne Feldspathkrystale dem augitischen Minerale zwischengeklemmt sind, ist die Frische und Klarheit am schön- sten erhalten, wo dagegen der Feldspath zu grösseren Flächen für sich angereichert ist zeigt er nicht nur die gegenseitige Aggregation der Leisten wie im Labradarfels sondern er ist auch mehr und mehr umgewandelt. Der erste Anfang hierzu zeigt sich in Verwischung und allmähligem Untergang der triklinen Streifung und der damit zusammenhängenden band- Die Eruptivgesteine Norwegens. 177 förmigen Farbenpolarisation, dann weiter in einen mehligen Trübung. Weiter vorgeschritten im Inneren grósserer Feldspathflächen ist das Mineral wieder klar, frei von Interpositionen und Farbenton, allein, jeder Andeutung von trikliner Streifung entbehrend, in eckige, verschieden gegeneinander orien- tirte Körner zersprungen, genau wie bei dem Gestein von Oedegården. b) der zweite Hauptgemengtheil, das Pyroxen- Amphibolmineral besteht an Stellen, wo der Feldspath am stärksten umgewandelt ist, aus grünlich- olivenbrauner, stark dichroitischer arfvedsonitartiger reiner Hornblende, die aus Scharf gegeneinander abgegrentzen Krystallkörnern aggregirt, selbst. ständige Contouren aufweist, Da wo der Feldspath dagegen frische scharfe Krystallleisten bildet tritt unser Mineral nur als Lückenausfüllung, wenn auch an Flüchenraum überwiegend, auf, Der Aussenrand dieser Partien von 0,02 bis 0,06mm Breite ist grün- liehbrauner stark dichroitiseher Arfvedsonit, das ganze Innere, zwar scharf, jedoch nicht durch eine Contourlinie vom Rande abgegrenzt, ist zunüchst reiner pellucider undichroitischer gelblich oliven- ól- bis schmutzig zeisig- grüner Augit in einer 0,05 bis 0,15mm breiten Zone, Die ungleich grós- sere Kernpartie dieses Augits ist bald dichter, bald lockerer, zum Theil schön parallelstreifig erfüllt mit schwarzen opaken Magnetitkôrnchen, Wo die Partien recht gross werden lichtet sich der Kern wieder, zeigt diallag- artige Faserung und, zwar sehr viele, aber doch deutlich unterscheidbare bis 0,004mm lange Interpositionen von scharf hexagonalem Umriss oder geraden Strichen als Querschnitt von Täfelchen (Titaneisen?) die in 2 unter 78? gegeneinander geneigten Parallelrichtungen eingelagert sind. c) Bemerkenswerth ist noch, dass die frischen Arfvedsonitpartieen hin und wieder Titaneisenlappen umschliessen und dass keine Spur von Apatit und Olivin zu entdecken war. dj) In einem Schliff von 4 I em Fläche liegt ein 1mm dickes blass almandinrothes Granatkorn von Arfvedsonit umhüllt, der mit seinen Schuppen in den Granat eingreift und ihm das Aussehen als aus Horn- blende umgewandelt verleiht. 2. Sehliffe der Gesteins vom Saalbande der Apatitgünge zeigen im Feldspath nur noeh sehr gerstreute Reste triklingestreifter Leisten, im Uebrigen ganz die Beschaffenheit wie im Oedegärder Gestein. Hóchst wahrsheinlieh hüngt der Untergang der triklinen Streifung im umgewandeiten Labrador mit einer Auslaugung der fürbenden Eiseninter- positionen und Ton (wie ihn Valeberg und Humlebäck so ausgezeichnet aufweist) zusammen und hier wie im Oegárder Gabbro hat die Umwand- lung das hóchste Stadium erreicht. 18 178 | Dr. Heinrich Möhl, Ebenso ist sehr frische pellucide, oft recht scharf rhombisch gegliederte Hornblende weit vorherrschend über die umgewandelten, nicht dichroitischen augitischer Partien. Einige Kernpartien müssen ihrem ganzen Aussehen und optischen Verhalten nach als Enstatit gedeutet werden, so dass man wohl auch makroskopisch diese Kórner überhaupt für grünlichen Enstatit ansprechen wird. Apatit in bis 0,05™™ dicken recht scharfen Saülchen ist ziemlich reichlich vorhanden. ~ Anm. Eine ähnliche Umwandlungsart zeigt der Pyroxenbestandtheil in vielen Schliffen der s. g. Gabbro von der Hóllmühle bei Penig in Sachsen, nur mit dem Unterschiede, dass hier die Kernreste aus unzweifelhaften Hypersthen bestehen. Erklårung der Abbildungen auf den Tafeln. Tafel I. Fig. 1, Gestreifter Granit von Kristiansund. . . . . . ... Vergr. x 40. ı Quarz. 2 Feinkörniges Quarz-Feldspathaggregat. 3 Flattern von Hornblende, Glimmer und Titaneisen. 4 Titanit, 5 Zirkon. Ex o Despleichen von Lngedal .—. 4 20e à 2. su MORE, x 60. 1 Quarz. 2 Orthoklas. 3 Glimmer. 4 Titaneisen. 5 Titanit. — 6 Zirkon. ar å Fig. 3. Protogingranit von Gietingen, Grong . ...... + Vergr. x 60. 1 Orthoklas (Saussuritartig umgewandelt), 2 Titanit. 3 Talk- artiges Mineral. 4 Quarz. Fig. 4. Desgleichen von Trondhjem ......... Se VERS se GO, 1 (Quarz. 2 Orthoklas, 3 Taikartiges Mineral. 4 Secundærer Magnesitspath aus 3: 5 Titaneiser, | | Eig. 5. Granit yon Almas’ (Guldal) «JD 22 DAS a sc Vergr. x 60. 1 Orthoklas mit rechtwinklig kreuzenden Lamelleneinlagen (zwischen + Nikols gezeichnet), 2 Oligoklas. 3 Quarz. 4 Glimmer. 5 Titanit. | : | Å Fig. 6. Desgleichen von Jora, Dovrefjeld .. i :,,, 1. Vergr, x 60. 1 Orthoklas, grösstentheils in Nadel- und Blättchenaggregate um- gewandelt. 2 Quarz. 3 Glimmer. Tafel II. | Fig. 1. Oligoklasgranit von Hamrefjeld.......... .- Vergr. x 60. 1 Oligoklas. 2 Orthoklas, 3 Quarz. 4 Glimmer. Fig. 2. Hornblendegranit von Lyngdal N ME Vergr. x 120, 1 und 2 Orthoklas. 3 Quarz. 4 Hornblende. | | fo 180 Fig. 3. Fig. 1. Desgleichen von Evanger, Woss .......... Vergr. x 60. 1 Orthoklas. 2 Quarz. 3 Hornblende. 4 Glimmer. 5 Malakon. Syenit von Oedegárden, Bamle . . .. .. ..... Vergr. x 60. 1 Orthoklas mit Rutileinlagerungen. a Zart bestäubte schillernde Partien. 5 Quarz in tropfenfórmigen Körnern. 2 Hornblende ( Anthophyllit). Desgleichen von Frederiksvårn ........... Vergr. x 60, 1 Orthoklas. 2 Hornblende. 3 Diallag. 4 Apatit. 5 Zirkon. Desgleichen von Svenör a a a Er Sh Vergr. x 60, 1 Orthoklas. 2 Hornblende. 3 Hypersthenit. 4 Apatit, a Titan- eisen, b Titanit, c Zirkon. Tafel Itl. Elaeolith-Zirkon Syenit von „Arendal“ ...... Vergr. x 60 1 Orthoklas. 2 Oligoklas. 3 Elaeolith. 4 Arfvedsonit. 5 Zirkon. - 6 Titaneisen. 7 Sodalith. 8 Eudialyt. Fig. 2. Fig. 3. Fig. 4. Fig. 5. Fig. 6. Fig. 1. Fig. 2. Desgleichen von Brathagen ....... > pe ed Vergr. x 60. 1 Orthoklas. 2 Elaeolith. 3 Sodalith. 4 Titanit. 5 Hornblende mit Akmit. 6 Titaneisen. 7 Malakon. Granulit von Röddals Hóide. . ,....,..... Vergr. x 60. 1 Quarz. 2 Granat. 3 Hornblende. 4 Malakolith. 5 Glimmer. 6 Cyanit. 7 Oligoklas. 8 Orthoklaszwilling. Desgleichen von Foldalsgrube . .........- Vergr. x 60. 1 Quarz. 2 Orthoklas. 3 Granat. 4 Hornblende. 5 Omphazit. 6 Magnetit. Quarzporphyr von Glitre See. ... ...... s noe x 600. 1 Mikrokrystallinische Grundmasse (Quarz, Orthoklas, Glas und Magnetit). 2 Quarz. 3 Orthoklas. 4 Diallag. Desgleichen von Holmen.. 0 one eva 4. vom FE x 300. 1 Quarz. 2 Orthoklas. 3 Hornblende. Tafel IV. Orthoklasporphyr von Jarlsberg .............. x 300. Grundmasse. 1 Trüber Orthoklas. 2 Magnetit und Eisenglanz, 3 Hornblende. | Secretionspore mit Calcit und Tridymit erfüllt. Orthoklasporphyr (sog. Rhombenporphyr) von Holmen, Krist. x 60. Grundmasse: 1 Orthoklas. 2 Augit. 3 Glimmer. 4 Titaneisen. 5 Magnetit. 6 Apatit. 7 Hornblende. 8 Deren Umwandlungs- product (Chloropit). 9 Olivin. Porphyrisch ein Bavenoer Zwilling von Orthoklas. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. Fig. 181 Saussuritgabbro von Ytterø ........ | ODE Hon? x 100. 1 Saussurit, zuweilen mit deutlichen Feldspathcontouren. 2 Sma- ragdit, in Nadeln ausschwärmend. Dessleichen von Store ae) $ PT GUNST VE CON e x 250. 1 Saussurit. 2 Smaragdit. 3 Tridymit. 4 Titaneisen. Desgleichen von Sjølagrube (Vasfjeld) .......... x 300. 1 Saussurit. 2 Smaragdit. Desgleichen von Haredal Säter (Jotunfjeld) ,...... x 150. 1 Saussurit. 2 Smaragdit (zum Theil diallagartig). 3 Erz. 4 Apatit. Fluidalstruktur ähnliche Aggregation. Tafel V. Gabbro von Hyllingen (Thydal) ..... A NEN deos Ner x 800. 1 Labrador. 2 Diallag. a Pargasit. 3 Olivin. 4 Titaneisen. b Magnetit. 5 Orthoklas mit Pargasit- und Grammatitnadeln. Desgleichen von Humlebäk (Schurf, Eker) ....... x 150. 1 Labrador, in den Lücken Saussurit? 2 Diallag. 3 Titaneisen von Biotit garnirt. 4 Olivin. 5 Apatit. Desgleichen von Gråvå Hø (Hopfjeld) . . ......... x 60. 1 Labrador. 2 Orthoklas. 3 Diallag. 4 Hypersthen. 5 Horn- blende. 6 Olivin. 7 Apatit. Desrleichen von POshere 1. amt oe ba une ae senest s x 60. 1 Labrador. 2 Diallag, a Glimmer. 3;Hornblende. 4 Actinolith. 5 Olivin. 6 Erz. Anorthit-Olivinfels von Skurruvasely............ x 60. 1 Anorthit. 2 Olivin. 3 Hypersthen im Uebergang zu Aegirin a. Gabbro von Fremre, Röddal, Tafjord............ x 60. .1 In eckige Körner zersprungener Feldspath mit Quarz. 2 Diallag. 3 Granat. 4 Actinolithaggregate im Feldspath. Tafel VI. Serpentinisirter Anorthit-Olivinfels von Ródfjeld, Murusjó x 100. 1 Enstatit. 2 Trikliner Feldspath. 3 Verinderter Olivin von Chrysotil und Magnetit durchzogen. 4 Chrysotil. Labradorfels von Arnevag.............. meti s. 60. 1 Labrador. 2 Granat. 3 Hornblende. 4 Quarz. 5 Augit- varietät. Olivinfels links, Serpentin rechts in allmähligem Uebergang von Andestad See, Aure . .. . . .. EBS Mg LME IT EUREN 60. 1 Olivin. 2 Enstatit. 3 Chromit. Fig, 5. Fig. 6. Fig. 1. Fig. 2. Fig. 3. Fig. 4. Fig. 5. Fig. l+ Fig. 2, Fig. 3. 4 Serpentin von Gjörud (Uldkjern) ........ 1... «^ € SG 1 Verschiedenartig serpentinisirte Olivinkórner, 2 Pyrrhosideritag- gregate in der Mittelzone des Chrysotilasbest. 3 Hypersthen in allmåhliger Umwandlung zu 4 Magnesitspath. Eklogit von Romsdalshorn ...... de ie. Hire V2. [C BB) 1 Granat. 2 Omphazit 3 Hornblende. 4 Biotit. 5 Oligoklas. 6 Cyanit. 7 Quarz. 8 Titaneisen. 9 Olivin. 11 Apatit. 13 Rutil. Augitporphyr von Holmestrand . .. vit nays dad V KW Grundmasse: a Plagioklas, 0 Augit, c Magnetit in Umwandlung zu d, Eisenoxyd in Apatit- und trichitreichem Glasgrund mit Breislakit e. 2, Porphyrischer Augit. 3. Olivin in eigenthümlicher Umwandlung zu Calcit mit Magnetitausscheidung. Tafel VII. Hornblendefels von Falsås. . sene Je SR IN ERE 1 Hornblende. 2 Glimmer, 3 Quarz & Feldspath. 4 Granat. 5 Magnetit. Desgleichen von Röros (westlich Kongensgrube) ...... X 60, 1 Hornblende. 2 Quarz & Orthoklas. 3 Schwefelkies 4. Glim- mer. Desgleichen von Röros (Kongensgrube). .,..,.,.,... X 60. 1 Quarz mit etwas Feldspath. 2 Hornblende, 3 Malakolith. 4. Pistazit. 5 Glimmer. 6 Malakon. 7. Schwefelkies, Diorit von Volaklep, Meraker ....... io NE à Nod oso 1 Hornblende. 2 Glimmer 3 Oligoklas. a Quarz. Desgleichen von Måbergtua (Smölen) ............ X 60. 1 Oligoklas. 2 Orthoklas. 3 Hornblende. 4 Diallag. 5. Titan- eisen. 6. Pistazit. Desgleichen von Kirkefjeld. Meraker. . es EE 1 Feldspath. 2 Hornblende, 3 Malakolith? 4 Schwefelkies, Tafel Vill. Desgleichen von Grimeliengrube E. IV ........ orka 5680 1 Hornblende, 2 Feldspath, 3 Erz, Proterobas von Törtberg. Frogner .......,...... (02€ 60 1 Oligoklas. a Orthoklas. 2 Hornblende. 3 Augit. 4 Titaneisen. 5 Glimmer, 6 Apatit. 7 Kalkspath. Diabas von Blåfjuld, Soggendal ... uw ør sak Jes X 60, 1 Oligoklas und Orthoklas. 2 Titaneisen. 3 Augit. 4 Apatit, 183 Fig, 4. Desgleichen von Kalven, Hittferü. au ste . «4... + , . , . , X 100. 1. Oligoklas, 2 Augit. 3 Titan- & Magneteisen, Rum Desgleichen von Frengenfjeld =... a +. + sv. ..,. ee X 70 Fig. 6. 1 Oligoklas. 2 Augit. 3 Chlorophaeitisch und delessitisch umge- wandeltes Residuum. 4 Titaneisen. 5 Apatit. Desgleichen von Langö, Holmestrand... ..., ..... . X 120 1 Feldspath. 2 Augit. 3 Titan- & Magneteisen. 4 Chloritische Porenausfüllung. 5 Glasgrund. 12, 14, 16, Inhaltsverzeichniss, I. Granit. A. Gestreifter Granit. Kristiansund. Taf. IL Fig, 1 . . . . «+ . Ingedal Taf, I, Fig. 2 + LJ e * LJ * * + + . . . e * * . 4 LJ e e e . * Berdal (Hevnefjord) N Na de ELEME dor OR SEE Muruvold (Åfjord) . . . . . + B. Protogin-Granit. Reksteren (Tysnæs) . + . . 2 2 « + , VAMC reos uo MP SL TS ERES Gietingen, Grong. Taf. 1. Fig. 3 . . , . Trondkjem wu. nl N es C. Granit. (Gewöhnlicher Orthoklasgranit.) bro GE) Cerda OM in er ede Ke Almås (Guldal) Taf I Fig, 5, . . . > 0 « & Storkieru-vola.. Værdal . 40 00 de ve ve oe Jora. Dovrefjeld. Taf. L Fig, 6 , . . + Rossäsen. (Grong) (Porphyrischer Granit) . Stordö STAT TER? PR) 76 Lien ST Gjellebák (Granitporphyr). . .:. 2.05 2 «s WAN 2 ot en OE RA v. NØS DIRMMER! ^. V xU NES MURS BIRNEN. so PINE ARR Seite. ERAS: Mir. eu 5 5 Abos d 8 8 DI 10 11 + 12 13 14 15 un 16 eo +: 18 185 D. Oligoklas-Granit. Seite. où Hamrefjeld. Taf, IL Fig, 1 . å xU bile til + oed 41800 18 E. Hornblende-Granit. ES E HQ eis V Lever seca utem de BR eo Huleleld, os ves eee ne ine OG] NERE å te deti* de tete 28 Di auoer Voss Tab IL Bes . 2. ock re in oom o 2A Il. Syenit. a, Oligoklas-Syenit. 25, Mäbergtua, Smólen. Taf. VIL Fig. 5 . . . + . . . ee . 25 b. Orthoklas-Syenit. RE Auc vue UE Eu ui UT TE Cielo. "SR Ad TR er GE e omo ende voe NL : ne Helene Daher ii Deis bio Å) TENNES SR 98 c. Zirkon- und Elaeolith Syenit. Uo Frederiksvårn. «Taf. BHbkgEdeisepiorpA. 2045... 2. + 1199 30. — en a EE Mel Te eee BE vene (Tab IE Ege 6, Quo. An ae > 32. Bratholmen, Langesundsfjord . . EEE Ts. OE 33, Ganggestein, Nähe von Laurvig. Taf. III. Fig. 1, . . . . . 34 34. Elæolithsyenit, Brathagen. Taf. III. Fig. 2 , . , . . . .. 39 GbE SE dip ad or tp A Bn Be UM T e edere pat RA us sonas datant e AE 37. Lammeskjer in Langesundsfjord , . . . , . , . . , . . 41 35: Eukohi, Bratholment eee ne LP 4 MEC Lena Lis ae 89, Syenitporpbyr, Ladepårdsöen . . . ss vs . os . En. . pm . . 45 Anhang. a. Elæolith von Brevig . . . . . A 45 b, Elæolith von Lammeskjer . . . 46 III, Crranulit. 40, Röddals Höide. Taf. III. Fig. 3 . , å \ + 49 A1. Grimsdal . =. ;. . UN, Le \ e 49 Er Eoldalspruibe) Tat HL. Fig 4. Gå 3 JUG Bowes, 4 M Culeld, Bergen 4. oe eae ok 00 He, 96. 97. 58. 59. 60. 61. 62. 63. 64. 65. 66. 67. 68. 69. 70, IV. Quarz porphyr. Glitre: See. . Taf. IIl. Fig. 8 4 … 4 NE WA GJ 08 Kroftkolien REL: Holmen. Taf. III. Fig. 6 Höidalsmo Mo, Modum . Holmen Dok . V. Orthoklas porphyre. Holmen, Kristiania. Taf. IV. Fig. 2 Akerhus Kolsås . Kroftkollen Humledal . Jarlsberg. Taf. IV. Fig. 1 VI. Porphyrit (Feldspathporphyrit). Hillestad See VII. Augitporphyr etc. Holmestrand. Taf. VI. Fig. 6 . Skouum Ås . Kroftkollen Holm, Holmestrand sn Augitporphyr-mandelstein, Löwö bei Horten . Uralitporphyr, Bærum : Malakolithfels, Skutterudgrube VIII. Gabbro. A. Hornblendegabbro. Oedegárden, Bamle. Taf. II. Fig. 4 . Oedegárden, Bamle B. Saussuritgabbro. .Ytteró.3 Taf. fV.sEFig. 3 . Midtsæterfjeld . Stóren. Taf, IV. Fig. 4 5 ow. bia rt E Sjolagrube. . Faf.gIV. Fig. 5... timid „II iT. Ad Haredal Sæter, Jotunfjeld . 66 67 69 71 72 73 73 74 75 11 77 80 81 82 82 ML EE EEE nn —————J—n]ZJP&J==g tn en er Sn PT E 71. 72. 73. 74. 75. 76. 77. 78. 29: 80. 81. 82. 83. 84. 85. 86. 87. 88. 89. 90. I 92. 93. 94. 95. 96. 97. Nordre Karmö å Foldalsgruben Vigsnæs Grube. it» aoi. QU Hestekletten Grube... .6 M IV. 3aT- å Grimelidfjeld ; Langsæter (Fådalsgrube) Langset, Meldal C. Diallag-und Hypersthen Gabbro. Gerealten: Tie ge AA VD ERT Neu Segen Gottes Grube, Vinoren . Valeberg, Kragerö . . . . . Hermansnasen Hyllingen. Taf. V. Fig, h. s tolle Humlebæk Schurf, Eker. Taf. V. Fig.2. Gråvå Hö, Kopfjeld. Taf. V. Fig. 3. Heimdalshaug 3 Sglvsberg. Taf. V. Fig. 4 Gråhö, Espedal . Horungtind . Dignæs Ås . ; f Fremre, Róddal, Tafjord. Taf. v. Fig. 6. Kleppen, Hestdal , Paleag. os als Anhang. Hypersthen von Egerö und Blåfjeld . . , , =» IX. Olivinfels und Serfentin. A. Ancrthit-Olivinfeis. Skurruvaselv. Taf. V. Fig. 5 . . * * * * B, Serpentinisirtes Anorthit-Olivinfels. Rödfjeld, Murusjó. Taf. VI. Fig. 1 . + + + | C. Olivinfels. Róbergvik, Skrenakken ; Thorsyigs Melö +; 5. sh ; «153 Lord. „Su pne . 100 . 101 . 108 104 . 105 . 105 . 106 , 107 . 108 SEG + 114 . 15 188 98. Birkedal + ss vu e m eo å V ooi CUR PEN 99. + Hovden, Horningdal sa «ess te ee et SJ 100. : Rödhaug, Gusdal See. . se . ee SØ FE 101. : Andestad See, Aure. Taf. VI. Fig. 5 . 93) Dir TE D. Serpentin. 101 a. Andested See, Aure. Taf. VI. Fig. 8. . . , . . . . . 119 102. Tron, Østerthal ee et ike $i Vos onl eu EE Ve wer, ee e REN 120 108. Lekó * © * * * (3 * . + + iu * * . * * e + * * * 121 i04. Gjörud, Uldkjern. -Taf. VL. Fig. 4 ..... . .-. MGE X, Labradorfels. 165.. Nærödal in Bergens Stift. ............ .. 0 MØT 106.. d. 106 a... Staleimsklev, Nerödal .ı JD . WV. GL VEG 107. .Arnevàg. Taf. VL. Viger? ..1: 2°. saa 29000 RØNNE Pos, . Lærdal: due ovo uo Paa 0 de buc MEE 109. .Segndal .. .: sr. .. GT se Li PNG 110. Bórtnws, Lyster 4. JG MEQUE Ls Wi GE XI. Eklogit. 4 117. . Romsdalshorn. Taf. VL. Fig.5 . od de de eta se (GENE 12... Stordal, . . SG BU. BEL Re IRE 113. . Hellevig bei Sördalsgrube .. . . 4 « « RR Aa een 114. Ramsgrönäven bei Sördalsgrube . . . . . . . . . . . 182 115. Mögasjöarne, Westergöthland, Schweden. . . . . . . . . 184 XI. Hornblendfels. 116, Ames irt store nee 3 «Ms 117.. Falsas Taf. VH. Fig 0). GS DOR 118. field, Tydalen .' . 2717 sa 119. Karl Johansklew, Wårdal RE 120, Kongensgrube, Röros. .TaL VIL . Fig..2 „u te ONE 121. Kongensgrube, Röros. Taf VIL Fig.3 . . . . . . . . 148 XIII: Grünsteine. A. Diorit. 122. . Volaklep, Meraker. Taf. VIL Fig. 4... .. .. so) 090064 IE 125. Hyljeld, Werdal.. Gs e e SA X 124. 125. 126. 127. 128. 129. 130. 131. 132. 133. 134. 135. 136. 137. 138. 139. 140. 141. 142. 143. 144. 145. 146. 147. 148. 149. 150. 151. 152. 158. 154. Karl Johansklev, Wärdal . Tronkalv Skutterud Marensæter, Rörås . Kirkefjeld, Meraker. Taf. VII. Fig. 6. Holmen Dok Grimelien grube Schurf am Vettakollen . Såsengrube . Dragsetgrube . ‘Storheia, Byås Klewfjeld, Lexdal Sönstehager, Åmot . B. Epidiorit. Stavenæsfjeld Grimelien Grube . c. Proterobas. Tórtberg, Frogner. Taf. VIIL Fig. 2 Westre Aker Tunsás, Gravdal . Grimelien Grube. . . Bläfjeld, Soggendal. Taf. D. Diabas. VILL. Fig. 3. Kalven, Hitterö. Taf. VIII. Fig. 4 Engenfjeld. Taf. VIII. Fig. 6. Hamrefjeld . : Langö, Holmestrand. Taf. Holand, Forbord. Gårdsvold, Rennebu . Igelfjeld, Rennebu å Lökken grube, Meldal . Gynildfjeld Skogshorn Dalemyrgrube . Anhang VIIL Fig. 6. 189 Seite. . 148 . 149 . 150 . 151 . 152 . 153 . 154 . 155 . 156 . bad ae y . 158 . 159 . 160 . 161 . 162 . 183 . 164 . 165 . 166 . 168 . 169 . 170 SET, 22 079 . 173 173 "174 4175 . 275 476 n LE KA) n 4 , "m í D à Nyt Magazin for Naturvidenskaberne. XXM Bind | LS nn? VAD u Se um. D^ H. Möhl. Die Eruptirgesteine Norwegens. (Tafel I.) Vyt Magazin for Naturvidenskaberne. XXII Bind. PEN. { um À | Nl TS CUR UD Pape) n TU V ai ^ hij Y H1. ? ily 2 == e Autor TUM LG .: À D? H. Möhl. Die Eruptivgesteine Norwegens.(Tafel IT) Nyt Magazin for Naturvidenskaberne XU Bind. PLIIL Fi | '" i CE MEL (x 600) Pid ER an OR Y 5057) OR oC 4 OQ CC SG ra N UNA UE : Autor ad. nat. del. "ith. von IL. Sicbrecht&C D^ H. Möhl. Die Eruptivgesteine Normegens.( Tafel IL) Nyt Magazin for Naturridenskaberne XXII Bind. PI. IV. 6 (X60) LA A f = “ SE : EG ON SM ERE CONSE EE DEN M SÅ. RO ETHOS Le ( | (150) tg 2 få 7 7 AS / i På y # \ 5 j 2 Å ; å WW t JE B ph Vo) Autor ad. nat. del. lith.von H SiebrechteC? D? H. Mohl. Die Eruptivgesteine Norwegens.(Tafel IV) y: je Lo PLE Nyt Magazin for Naturvidenskaberne. XXII Bind. *Ü Mel CL Lith von Å Stebr NN eS NE N | AS. / Y >> S Vin = Wr > Autor ad nat. del. à V7 gesteine Norwegens.( Tati e upla 47 DFH.Möhl. Die E Nyt Magazin tor Naturvidenskaberne. XXM Bind. PLM. A NI ST “DB: ! Sal urs d AN Res eA =: E LE Hd Q Edhi = HUD A 2 11 * Autör ad ut del. D^ H. Möhl. Die Eruptivgesteine Norwegens. ( Tafel VI.) LAU T le 7 VIA A pó / GA: / iD by = ee 4 tf ET Å — pm . y å = TB. . 7 e 7 ui 1 m — No ; 1 2 er > MN y^" { BI = : = = 2 Le ; LA. Dev es, I e ——— 7 M or Na : V 7 > 2 - - 6 ae. Acne end 4 5 4 , ty) 2000) | CK C a - qm. fem err eee Å —h 1 rå - CZ P ESS ENT Ae — vike HER TERM N Autor ad nat.de D? I. MÓM. Die Eruptirgesteine Norwegens.( Tafel V.) "ATA Ur N € CZ å bigs är FÅ A of Porson fas 1 t NYPD Lee N Autor ad ut ad? DYH.Moöhl. Die Eruptivgesteine Norwegens. ( Tafel VI.) - i Da - - E * * dr 3 + 1 r Y a! 2 * 4 - = E tee ^ x = : EN ; 4 x ‘ Y od * : . = = på - . 5 ; v M. ge 3 - å - » RÀ 25 B u ^ * tg " + = ^ SE , i + 3 » p 3 À på 3^ 3 : d x : * . vor Nyt Magazin for Naturvidenskaberne. XXI Bind. PL. Fig I. PE 7 (100) FEET ETT 3 ke å 2 “ey 7 eed lith von A.Siebrecht&(? D? H. Möhl. Die Eruptivgesteine Norwegens. Tafel VID. | | Nyt Magazin for Naturvidenskaberne XXII Bind. PL VIT > , i | | Å À | : ; x 7 ME Ge AD 1 MOOS D : lith.von H.Siebrechie Co JD" H. Möhl. Die Lruplivgesteine Norwegens. (Tafel VIL). Grundlagt af den — ' " M I : + rt ^ Physiographiske Forening _ i oCOhristiania: ee Udeivek ved, 50 . C. Danielssen. H. Mohn. Th. Hiortdahl. - 029 Binds Sdie Hete o ER | 9den Rækkes 3die Binds 3die Hefte. pek. en Med 6 Planeher og 9 i Texten indtrykte Træsnit. — NV i À Y NR; " Zi \ | f AU ae Lu ee MAJ ies j å 1 & DCL A CHRISTIANIA. — N DAHLS EFTERFØLGER. rykt hos B. M. Bentzen. = M Nyt Magazin FOR NATURVIDENSKABERNE XXIII Binds 3die Hefte. Preliminary Report on Mollusca from the Norwegian North Atlantic Expedition in 1876 by Herman Friele. Montacuta (2) Vöringi n. sp. Fig. 1 & 12. Form oval, rather convex; umbones projecting and swollen; hinge proportionally large, teeth prominent; margins slightly truncated at posterior end, otherwise regularly formed; colour white, but a thick brown crust covers the shell, structure consists of more or less distinct lines of growth. Size: L 3,7»2 B 2,6 m. m. Hab: Station 1, 630 fathoms (Sdenefjördon)! This novelty to the fauna was ean aie up by the first dredge on board the »Vøringen**), and I was therefore desirous of finding a name for the new species connecting it with our vessel. In outer appearance it resembles most M. bidentata, but the hinge differs essentially from all the Montacuta, so I am rather doubtful whether it properly can be referred to this genera . We only succeeded in finding a left valve. Astarte acusticostata Jeff, Form rhomboidical, almost square; margin of anterior side Slightly rounded, in front almost straight or only slightly curved, _ posterior edge truncate, dorsal line straight; umbones prominent . and recurved; lunula elongated heart- shaped; structure consists of 922 to 28 strong regular ribs; inner margins smooth; scars faint. er 1 1 3 E E The name of the POP steamer. N. Mag. f. Naturv. XXII. 3. I 9 Herman Friele. Size: L 5. B. 1077, Hab: cold area St. 31,418 f.; 38,510 f.; 48,290 f. & 87, 488 f. Dr. Jeffreys has informed me of its being met with by the Lightning" Expedition in 1868, between Scotland and the Faroe- isles (550 f.) and by the ,Porcupine“ Expdn. of 1869, in the same sea, at depths of 155, 290, 345 and 362 f. This peculiar arctic deep-sea-form is most allied to Å. sul- cata, but differs, in having a more angular form, a proportionably more delicate structure and a narrower hinge-plate. Area Frielei Jeff. Form triangular, umbones and central parts swollen; posterior margin broad and rounded, the front-line runs nearly straight towards the hinge-line, forming with it an acute-angle, the top of which is obtuse and rounded; hinge, 3 teeth in front and 3 behind; the former are set obliquely, and the latter paralel to the hinge-line; structure close-set concentric striæ, and from the um- bones transverse ribs radiate, appearing more conspicuous in front, and along the posterior margin; epidermis brown, hispid; the hairs are comparatively rough, running in line with the transverse ribs. Size: L 3, 4. B. 7, 4. Diameter 2™™. | Hab: cold area St. 40, 1180 f; 51, 1130 f. and 53, 1500 f. It occurred also in the ,Porcupine* Expdn. Malletia cuneata Jeff. Ann. & Mag. o. nat. hist. Novbr. 1876. Hab: cold area. St. 52, 1800 f, Pecten fragilis Jeff. Ann. & Mag. o. nat. hist Noyb. 1876. Hab. cold-area St. 35, 1050 f; 40, 1180 f. 51, 1130 f. & 53, 1500 f. Ås was the case in the, Valorous* Expdn,, living or complete specimens did not occur, but numerous fragments were obtained at several stations, and surpassed greatly in size, any that occurred in the English Expedition This form seems to be a genuine deep-seaform, inhabiting the cold area, and in bathymetrical direction 1000 fathoms and below. Pilidium commodum Midd, (Sib. Reise) Piliseus probus Lov (vers, Vet Akad. Forh, 1859) One living specimen occurred on the eastern slope, on the banks off Iceland — St. 48, 290 f. This species is liable to no small variation, on account of its horny and, when in a living state, nearly soft shellsubstantiality. Our form is considerably more depressed than the typical one, and at Preliminary Report on Mollusca, 3 frst I supposed it to be a new species, but after having seen . more recent and fossil specimens, I have satisfied myself that it is only a variety. In ,Øvers. af K. Vet. Akad. Forh. 1859“ pag. 120 Prof. Lovén gives a sketch of the teeth. My observation on this anatomical character agrees on the whole with his. Fig 2 & 2? the teeth and jaws. P. radiatum (Capulacmæa radiata) M. Sars I believe to hö distinguished from P. commodum Midd. Cyclostrema Peterseni n. sp. Form oblique-oval, somewhat depressed; whorls 4 very tumid, the last occupying three-fourths of the length; spire conically rounded; mouth nearly circular; a ledge runs along the inner side of thelip, not far from the opening; there is no real umbilicus, but an umbilical split. Shell solid, white, smooth and glossy; microscopical lines of growth are barely perceptible. Operculum horny with 7 volutions. Size Lu 2, 50B 2,39; Radula has 40 joints; formula 1.4 and some 50 lamelles Fig. 3 Hab: cold area St. 33,510 f. and 87,484 f. Rissoa Weyville Thomsoni Jeff. Form conic-oval; whorls 5% rapidly increasing, the last of which is large and tumid; spire conic; mouth roundish, occupying half the length of the shell; umbilicus small; structure regular spiral-striæ crossed by stouter and retmoter longitudinal ribs which become folds on the body-whorl, and after having passed - half way down, disappear; the body-whorl is sightly angulated; apex, and the first top-whorl smooth; colour white semitransparent. Sizes E496 Bers 2a Radula has 30 joints. Fig. 4 the teeth. Hab: Cold area St. 33, 510 f. 87,488 f. and „Porcupine“ Expn. 550 f. | Cerithium Danielseni n. sp. Form elongated pyramidal; 14—15 gradually increasing and only slightly convex whorls; suture distinct but shallow; mouth rhomboidical nearly square, endingin a short, broad, abruptly to the left bent canal; columelle curved; structure, coarse, prominent longitudinal ribs, there being 18 to 20 on the last whorl, terminating ‘round the periphery in an edge; under side smooth, with fine Le 4 Herman Friele. lines of growth; the three top-whorls are nearly smooth; apex rather swollen, and somewhat obliquely twisted. Size ir 9, D. 2, 20m, | Hab: Cold area St. 18, 400 f; 51, 1130 f; 54, 580 f; 87, 484 f. and ,Lightning^ Expdn. St. 3, 550 f. (Dr. Jeffreys). In structure our species has much resemblance to Ceri- thiopsis costulata Mall. but there is no trace of spiral lines. Buccinum Mörchi n. sp. ‘Form oval-conic; whorls, 7, slightly convex; suture shallow; mouth oval pointed above, largely rounded below; columelle smooth and somewhat bent; canal short, very wide and expanded; structure smooth, with faint lines of growth, and delicate spiral striæ are visible under a magnifier, on the 3”@, 4" and 5 whorls; apex smooth, blunt, somewhat raised, and a little obliquely set. Shell thin, with silky gloss of à reddish-brown or violet colour; margin of the columelle and lip of the canal white. Operculum circular with nucleus central. Fig. 7a. Size: L. 35 B. 18, length of mouth including canal 18m». Hab: cold area. St. 18, 400 f. | Its nearest congeners are B. finmarkianum Verk. and B. Humphreysianum Benn., but it differs from these, having a more pyramidal form, more flattened whorls, a more delicate structure and construction of operculum, which latter has the nucleus placed more towards the periphery in both the above mentioned species. Besides these distinctions I have found the teeth in all three species deviating. B. Mørchi has a broad central-tooth with 4 spines, and a lateral one with 3. Fig. 7. B. finmarkianum has a comparatively narrower central tooth with 3 spines, and a lateral one with 3. : Fig. 8. B. Humphreysianum has a broad central tooth with 5 spines, and a lateral one with 4. Fig. 9. The numher of the joints I found to be 60 in the first, 70 in the second, and 80 in the last, but as a distinguishing character I consider these figures of no great consequence. Fusus Berniciensis King y islandicus Lovén. On the banks off Kin St. 10, 200 f. this species occurred in numerous examples. Fig. 10 is a joint of radula. From this it is evident that Prof. Lovén's sketch (Overs. af K. Wet. Akad. Preliminary Report on Mollusca. 5 Forh. 1847 Tab. 5.) harmonizes on the whole with mine. Lovén, has certainly 9 spines on the lateral tooth, and I have constantly found 11, but this is certainly a very insignificant disagreement. The Radula is of a very uncommon length and I have counted no less than 170 joints. It is appropriate that this very peculiar toothform which distinguishes F. Berniciensis from any nor- thern species should be placed in å group by it self. The great number of specimens dredged at the station 10 as well as on the banks off Romsdalen (St. 23, 80 f.) shows that this species varies much, and the following measurements will prove this most satisfactorily : 1. L. 85 Br. 37 mouth incl. canal 489v, 2. did 46-288 45 ; Sho > HA Wistar 1.99 39 , No. 1 is the typical form, No. 4 var. elegans Jeff and No. 2 and 3 a thinshelled comparatively broader variety, occurred also in the „Porcupine“ Expdn I happened to see it at Dr. Jeffrey”s» who supposing it to be a distinct species had given it the M. S: name F. tenere. Fusus ebur Mörch — Journ de Conch. 1869 pag. 398 — non F. ebur Kobelt » Moebi Duncker & Metzger — D. Exp. zur Unters. d. Nordsee 1872. — . | At St. 25, 87 f. (Storeggen) occurred a dead but well conserved Fusus, and having compared it with the type of F. ebur M. in the museum of Copenhagen, I became convinced that it belonged to this species. From Dr. Mørch's description of it in the „Journ. de Conch.* it is rather difficult to recognize the form, the type- specimen being worn and partlyinjured. It is therefore excusable that Dr. Kobelt refers one F. propinquus allied form to Mørch's species; there is however no resemblance between them. To complete the. description of Fusus ebur Mgrch, may be further added: Form oval fusiform with 9 ventricose whorls (,Journ. de Conch. which gives 6 must certainly be a printers error) the last occupies three-fifths of the length; apex regular and depressed; suture deep and almost canaliculated; mouth oval; outer lip . Sinuous, not contrected atthe canal, and thickened at the point of connection with the inner lip; the latter being arcuated and 6 Herman Fricke, widely spread over the pillar, and ridged along the edge; columelle sigma-shaped ; canal very short and much expanded. Shell strong, white, with a thin, yellowish, hispid epidermis; aperture and inner lip are coated with a beautiful white enamel; structure consists of not much raised spiral-ribs and numerous more or less distinct lines of growth, producing on the top-whorls alone, a regular decussation. Size: L. 62. B. 20. mouth incl canal 32 and the greatest diameter of the latter 15", Its nearest ally is Fusus Sarsi Jeff., but differs from it in having a much wider canal, and in the lip being regularly rounded to the basis. In F. Sarsi the lip is contracted at the canal. The structure in F. ebur is comparatively more delicate, and it exceeds F. Sarsi conciderably in size so as to make the propor- tion between them like that of F. islandicus and pygmæus. F. Moebi Duncker & Metzger is by Dr. Jeffreys supposed to be F. Sarsi, but this must certainly be an error. I dredged a living specimen of an authentic F. Sarsi Jeff. a few years ago» and in comparing the teeth with those illustrated by Duncker & Metzger (D. Exp. zur Unters. d. Nordsee fig. 1), the difference between them appeared sogreat, that I concluded they could not possibly belong to the same species, but after having seen the F. ebur of Mørch, I became perfectly satisfied in referring F. Moebi D & M to this, as the external characters — the size, the expanded canal without a contraction of thelip — corre- spond exactly. | Fig. 11 & 11* teeth and operculum of Fusus Sarsi Jeff Fig. 12 teeth of F. Moebi; copy of Duncker & Metzger. Fusus lachesis Mørch — ,Journ. de Conch.* 1869 pg. 398. 2 terebralis M. Sars. Hab: cold area St. 18 400 f. Operculum elongated earshape, nucleus in the lower corner, distorted. Fig. 132. Radula has more than 100 joints. Fig. 13 two joints. Fusus Mohni n. sp. Form oval fusiform; whorls 61, tumid, and connected with a deep suture; mouth piriform; outer lip sharp and contracted at the canal; inner lip forms a thin widely diffused glaze on the pillar; columelle only slightly bent; canal moderatly long and straight. Shell white, almost transparent, with a membranous delicate hispid epidermis; structure, elevated spiral-ribs crossed Preliminary Report on Mollusca. | 7 by numerous longitudinal strie; on the top-whorls only ap- pears a regular reticulation; Apex regular, depressed, smooth and glossy. | Size: L 15, 5 B. 7: 5 mouth incl. canal 9mm, Hab: St. 51, 1120 f and , Porcupine* Expdn. St. 64, 640 f and 65,845 f. (Dr. Jeffreys), The above described specimen is a young one, and was the only one met with in the Norwegian Expdn., but at Dr. Jeffreys’s I have seen some exceeding double the size from the,,Porcupine* Expdn. Radula has upwards of 90 joints and the teeth are of a peculiar simple form. Fig. 14. Fusus Sabini Gray-Pary’s Voy. pg. 240. , togatus Mørch — „Journ. de Conch. 1869. Form fusiform; whorls 7, somewhat convex; the last extending about three — fourtlis of the length; suture söt very deep, mouth piriform, pointed above; columelle varies in four specimens from being almost straight,to being strongly bent; canal somewhat long, outer lip sharp and faintly sinuous, inner lip forming a not very broad, and very thin enamel on the pillar. Shell rather thin, white with a cortical hairy epidermis; structure consists of more or less strong spiral-ribs and numerous fine lines of growth. Size: L. 54. B. 25 mouth incl. canal 32. Operculum earshaped Fig. 154. Radula has about 90 joints; Fig. 15 the teeth. Hab: St. 33,510 f. Three living specimens all enclosed by an Actinia which had eroded the top-whorl. Some yellow transparent egg-capsula 7™™ large, of a roundish form, having a broad basis attached to the tube of à Sabella, I would refer to the above species. The capsule contained only one embryo, and in one instant this no doubt within short time would imerge from its confinement, as a comparatively large, round mark on the one side of the capsule, was very worn and trans- parent so the movement of the animal was visible within. On examining Radula I found the lateral teeth most developed but not yet become constant; one having 3 spines, another with the same number, but with the central spine double, and a third having 4. The spines of the central-plate are not yet developed, but there is an indication of 3. Fig. 16. | Operculum is exceedingly thin, oval; lines of growth only tolerably regular along the upper border, otherwise, they are bro- ken by faint curved folds, radiating from the nucleus, Fig. 16", 8 | Herman Friele, The shell is of a handsome yellow colour, glossy and trans- parent, perfectly smooth, except at the back of the lip, where some coarse spiral-ribs and finer lines of growth suddenly appear. Fusus turgidulus Jeff. Form oval fusiform with 73 —8 ventricose whorls, suture deep, canaliculate; apex more or less swollen and obliquely twisted; co- lumelle curved; mouth oval, somewhat contracted at the canal; lip sharp; inner lip forming a thin glaze-cover on the pillar. Shell thin, white, with a yellowish occasionally smooth, sometimes velvity epidermis; structure nearly smooth; on the 3* whorl very minute spiral-striæ appear reaching to the penultimate whorl, but there they gradually diverge, and change into obscure folds; lines of growth numerous and fine. | Size of three specimens: L. 56 B. 24, mouth incl. canal 26,5™-™- » 48,9- 24 — 25. - n RR s. 220 — 27,5 - (the last is from „Porcupine‘‘ Expdn.) Radula has about 100 joints. Fig. 17 and 172 teeth and operculum. Hab. St. 18, 400 f.; 33 510 f. and 87, 488 f. as in the ,Por- cupine* Expdn. St. 65, 345 f.; 84, 155 f. & 87, 290 f. A singularity not peculiar to this Fusus, is the triangular mark in front of the opening of the mouth being destitute of epi- dermis. ‘This constantly, to a regular form invariably abra- ded piece, must be owing to friction of the operculum against the shell, and I have myself noticed that when the triangular mark is present, traces of the abrasion are visible on the columelle-side of the operculum, the edge beinig more or less thickened. The triangular mark not being always constant within the species, af- fords a too insufficient distinction to constitute a character. F. turgidulus Jeff. has not been described before, only men- tioned in Wood's* ,Supp. to the Crag Moll* pg. 25. By Dr. Jeffreys it is supposed to be synonymous with F. Leckenbyi Wood, but this again is contradicted by S. Wood, and I have there- fore adopted the name applied by Dr. Jeffreys. | Fusus islandicus Chmn. Hab. St. 25 on the banks off Romsdalen, 3 Specimens, one measuring 130". Radula consists of about 100 joints. Form of teeth, fig. 18, bear resemblance tothose ofF.gracilis according to Dr. Kobelt's Preliminary Report on Mollusca. : 9 sketch in ,Mall. Jahrbücher* 1876 Tab. 3 fig. 2* with the excep- tion that the central plate is broader and squarer. Pleurotoma (Bela) ovalis n. sp. | Form long oval, with blunt, smooth somewhat depressed apex; whorls 4, rapidly increasing and convex; suture deep; mouth long oval and occupying somewhat above half or two-thirds of the length; labial sinus small and obscure; canal short, broad and rounded below ; columelle almost straight; structure, delicate, longitu- dinal and transverse lines, producing a fine microscopical net-work; the last whorl is girt by a rounded edge disappearnig, in the next. Shell rather thin and colour white, semi-transparent. Size: L. 4,6 Br. 2,19. å Operculum ear shaped with a central ridge. Fig. 5* Fig. 5 teeth in different positions. _ Hab: cold area St. 40, 1180 f.; 35, 1050 f. & 87, 484 f. Pleurotoma (Bela) Willei n- sp. Form fusiform, whorls 54, rather convex; suture shallow but distinct; spire conic; mouth oceupies half the length of the shell, and is narrow and accutely angular above, where the lip forms a deep wide sinus; canal short, broad and obliquely truncated at the base; columelle slightly bent; structure, close-set spiral lines and fold- resembling obliquely-set longitudinal ribs which become absorbed to- wards the basis of the shell; on the body-whorl the ribs grow more numerous than on the upper ones, and increase into coarse lines . of growth towards the aperture; apex rather blunt and smooth; the last three turns, rounded angulated; colour white, semitransparent. Size: b..9-B. 402. Operculum elongated ear-shape, feebly ridged on the colu- melle-side Fig. 6. " Hab: cold area St. 18, 400 f, & 40, 1180 f. Philine Ossían-Sarsi n. sp. Fig. 19. Form oval, the number of whorls 2%—8 are visible on the spire which is depressed and in line with the body-whorl; apex small and not raised; suture shallow round the top-whorl, but deepens towards the aperture, and terminates in' à rather short and narrow slit; ventral whorl is of a size equal to about half the aperture; columelle much curved, mouth large, piriform, ex- panded and rounded below, contracted above but not pointed; lip very little sinuous, and somewhat concave on the upper part: the inner lip forming a very thin callo on the pillar. Shell thin and Å 10 Herman Friele. Preliminary Report on Mollusca. white; structure consists of numerous lines of growth and micro- scopical close-set transverse lines. Size: L. 9 B. 6,5mm. Fig. 19*. The teeth. Radula has 16 joints. Gizzard is armed with three uncommonly large and stout . plates fig. 19 measuring no less than 69m. The living animal being 15%. long the gizzard consequently measures two-fifths of its length and two-thirds of the shell. Hab: cold area St. 18, 400 f. & 87, 488 f. Explanation of the Plate. Fg. 1 & 1a Montacuta (? Vøringi and hinge. AME 2 Teeth of Pilidium commodum Midd. « Da Jaws of the same. LAETI Teeth of Cyelostrema Peterseni. © 4 * « Rissoa Weyville Thomsoni Jeff. € 5 & 5a < and Operculum of Pleurotoma ovalis. €. b Operculum of Pleurotoma Willei. Cr qua qa Teeth & Operculum of Buccinum Mørchi. UMS « of Buccinum firmarkianum Verk. 1:0 « « Buccinum Humphreysianum Benn. « 10 < « Fusus Berniciensis King « 11& 11a « and Operculum of Fusus Sarsi Jeff. >; 12 « of Fusus Meebi D. & M. (F. ebur Mørch). Copy of Duncher & Metzger. 13 & 13a < « and Opereulum of Fusus lachesis Morch. « 14 .< of Fusus Mohni Fr. « 15 & 15a « and Operculum of Fusus Sabini Gr. « 16 & 16a ru « of the embryo of F. Sabini Gr. €, 17 & 172 ANT < Fusus turgidulus Jeff. €, 18 « of Fusus islandicus Chinn. « 19 Philine Ossian Sarsi. « 192 & 19^ Teeth and Gizzard of the same. De i Norge hidtil fundne fossile Fiske fra de glaciale og postglaciale Aflejringer, af Robert Collett, (Trykt i April 1877). NINE Findestederne for de Mergelboller, der have dannet sig om Skeletter eller enkelte Skeletdele af Fiske, have næsten altid været de stejle Elvebredder i en Afstand fra Seen, der kan stige indtil flere Mile; her have de forekommet spredte blandt et stort Antal Boller af lignende Form og Oprindelse, der have indesluttet Skaller af Conchiferer eller enkelte andre evertebrate Dyr, saa- som Annelider, Virgularier eller Echinodermer; det overvejende Antal af disse Boller vise sig dog tilsyneladende tomme, eller uden at indeholde noget synligt Spor af organisk Oprindelse. Dette Mergeller med de deri indesluttede Kalkboller er efter- haanden bleven fundet udbredt paa et stort Antal Localiteter lige optil Polarcirkelen; og endskjønt Fiskelevninger endnu blot ere paaviste paa et forholdsvis mindre Antal af dem, er det sandsyn- ligt, at dette vil voxe betydeligt ved de Undersøgelser, som i den nærmeste Fremtid ville blive anstillede angaaende disse i høj Grad mærkelige Fossiler. | De ydre Conturer af de Boller, der have indeholdt Levninger af Fiske, have ofte paa en paafaldende Maade dannet sig efter det almindelige Omrids af det i Bollen indesluttede Skelet. Saaledes have enkelte af dem skarpt begrændsede Udbugtninger for hver af Finnerne, eller Hovedets Form kan være gjengivet i sit Omrids; andre Boller ere dog uden denne bestemte Form, og ere blot no- get langstrakte og fladtrykte, samt med en større Længde- end Højdeaxe. De ligge i Regelen løst indlejrede i Mergelleret, og 12 . Robert Collett. ‘ kun hvor dette ved Udrasninger i de stejle Elvebredder eller paa anden Maade er bleven bortført af Vandet, ligge Bollerne mere sammendyngede, og kunne danne hele Lag. | Localiteterne, hvori Fiskelevninger have været fundne, have ligget i en Heide over. Havet, der for deres Vedkommende, hvor- om vi have sikker Kundskab, har varieret fra 0 indtil 360 Fod. De Fiske, der hidtil have kunnet bestemmes, og dette er Til- fældet med det overvejende Flertal af de Boller, som jeg har havt til mine Undersøgelser, have samtlige tilhørt den Fauna, som for - Øjeblikket lever ved vore Kyster, de fleste dog af arctisk eller nord- atlantisk Oprindelse.. De have alle været Saltvandsfiske, eller i et enkelt Tilfælde tilhørende en Slægt, hvis Arter ere udbredte saa- vel i det ferske Vand som Havet. Disse Arter ere følgende: Fam. Triglidæ, (Knurfamilien.) 1. Sebastes marinus, (Lin.) Uer, Rødfisk. Et enkelt Sted fra det postglaciale Ler ved Ytterøen i Trondhjemsfjorden (80' o. H.). Er udbredt i de arctiske Have, fra Island og Spitsbergen ned langs hele Norges Kystlinie til Scotland og Færøerne, og fra Grønland langs det arctiske Amerika ned til New-York. En mindre Form eller Art (S. viviparus, Kr.) tilhører de dybere Fjorde i Landets sydligere Dele, og er saaledes talrig i Christianiafjorden. 2. Trigla gurnardus, (Lin.) Alm. Knur. En enkelt Pigstraale fra det postglaciale Ler ved Kragerø. (120'0.H.) Tilhører Vest- Europa, gaar fra Middelhavet lige op til Island; er i Norge den almindeligste af Slægten fra de sydlige Fjorde op til Tromsø, men er ikke fundet nordligere. Fam. Blenniidæ, (Slimfiske.) 9. Lumpenus sp. Et Par Boller fra Aabjørvand i Bindalen, (210' o. H.) Arten kan efter det forhaandenværende ringe Materiale ikke nærmere bestemmes; en af de Arter, hvorom der kunde være Tale, L. aculeatus, Reinh., optræder hist og her langs Landets Vestkyst ned til Bohuslen, men er igvrigt en arctisk Form, og det er sandsynligt, at Stykkerne tilhøre enten denne, eller en anden af de spitsbergen-grønlandske Former (maaske L. medius, Reinh., eller L. fabricii, Reinh., der ikke endnu er fundet ved vore Kyster.) Fam. Gadidæ, (Torskefamilien). 4. Gadus morrhua, (Lin. Torsk. Dels løst liggende Indi- vider i det postglaciale Ler ved Kragerø (120' o. H.), dels i Mer- gelboller ved Aabjørvand i Bindalen (210' o. H.) En nord- atlantisk Art, der i store Masser har Tilhold langs hele Landets Fiske fra de glaciale og postglaciale Aflejringer. 18 Kystlinie, hvor den trenger ind i de inderste Fjordbunde, samt fra Island og Spitsbergen gaar ned til Gibraltar, (uden at trænge ind i Middelhavet), og fra Grønland langs Americas Østkyst ned til New-York. 5. Gadus virens, (Lin. Sej. I Mergelboller i Romsdalen og Sigrdalen i Trondhjem Stift (indtil 70' o. H.), samt ved Aa- bjørvand i Bindalen, Nordland (210' o. H.) Alenei de nord-atlantiske Have, optræder med nerbeslegtede Arter i de arctiske Dele (Kariske Hav), men er talrig langs hele Norges Kystlinie ned til Christianiafjorden, mod Syd til Irland og Kanalen; ligeledes langs de nordlige Dele af Americas Østkyst. Fam. Pleuronectidæ, (Flyndrefamilien.) 6. Hippoglossoides limandoides, (Bloch.) Sandflyndre, uægte Tunge. Etenkelt Expl. i en Mergelbolle fra Grong i Trondhjem Stift (75' o. H). Er en nord-europæisk, eller om den viser sig at være identisk med en nærstaaende Form H. platessoides, tillige en arctisk Art, der er almindelig langs Norges Nord- og Vestkyst, men efterhaan- den forsvinder mod Syd i Kanalen og ved Kysterne af de danske Øer. 7. Pleuronectes sp. Brudstykke af en Mergelbolle fra Roms- dalen (12' o. HL), maaske tilhørende Pl. flesus (Skrubbe-Flyndre), en Art, der er almindelig langs hele Landets Kystlinie, og som stiger opi Flodmundingerne, hvorfra den kan trænge op i laverelig- gende Indsøer, saasom paa Jæderen og i Hardanger; her er den fuldkommen acclimatiseret, forplanter sig, og forlader dem aldrig. Den tilhører iøvrigt alle de vest-europæiske Kyster fra Island ned til Frankrig. Fam. Salmonidæ, (Laxefamilien.) 8. Salmo sp. I et Par Mergelboller fra Hvitesejd i Telemar- ken (225' o. H.), og ved Aabjørvand i Bindalen (210' o. H.), men i saa ufuldkomne Aftryk, at de ikke kunne bestemmes. Det er sandsynligt, at de tilhøre en Salmo, maaske S. eriox eller S. alpinus, der begge ere blandede Salt- og Ferskvands- Fiske, samt ud- bredte langs hele Norges Kystlinie; den første optræder saavel i alle Fjorde rundt Kysten (S. eriox forma trutta), som 1 Indsger og Floder lige op til Snegrændsen (S. eriox forma eriox, og forma . fario); S. alpinus er i Landets sydlige Dele væsentlig indskrænket til visse Indsøer, men forekommer i Finmarken hyppigt saavel i salt som ferskt Vand. Ved de arctiske Øgrupper (Novaja-Zemlia og Spitsbergen) er denne væsentlig en Saltvands-Fisk. 9. Mallotus villosus, (Müll. Lodde. I Mergelboller fra de fleste Localiteter, hvor fossile Fiskelevninger hidtil ere fundne: 14 Robert Collett. Høgstad i Asker (350' o. H.); Leinstranden, Melhus (50' o. H.) og Stordalen (70' o. H.), alle i Trondhjem Stift; saavelsom ved Aabjervand i Bindalen (210' o. H.) og ved Bodø i Nordland (30 —50' o. H.) Desuden haves en Samling Individer i et Stykke skifrigt Ler fra Kvaal i Guldalen (150' o. H.). En højnordisk Art, der i enormt store Skarer sgger ind under Finmarkens Kyster for at gyde. Talrigst viser den sig i Øst-Finmarken; i Vest-Finmarken ere Sti- merne mere spredte, men dog aarvisse paa de fleste Steder; søn- denfor Tromsø og langs Nordlands Kyster er den i visse Aar til- stede i store Skarer, i andre udebliver den næsten ganske. Søn- denfor Nordland indfinder den sig ikke regelmæssigt hvert Aar; i Trondhjemsfjorden forekommer den i enkelte Aar, men da ofte talrigt. Udenfor Søndmøres og Romsdals Kyster viser den sig blot fra og til; er i enkelte Individer fundet paa Fisketorvet i Bergen, og maa østenfor Lindesnæs ansees som en blot tilfeldig Gjæst; et Par Exemplarer ere fundne i Christianiafjorden, det sydligste Punkt i Europa, hvor den vides truffen. Den tilhører iøvrigt alle de arctiske Have, og er sandsynligvis circumpolær, da den fore- kommer ved Kamtschatka, saavelsom ved Grønland og Spitsbergen; i America gaar den mod Syd til New-Brunswick. Fam. Clupeidæ, (Sildefamilien.) 10. Clupea harengus, (Lin) Sild. I Mergelboller fra Mel- hus i Trondhjem Stift (50' o.H.), samt fra Aabjervand i Binda- len (210' o. H.), paa den sidstnævnte Localitet i større Antal. Forekommer fra Grønland, Spitsbergen og Nordsiden af Asien ned langs begge Sider af Atlanterhavet, i enormt store Skarer langs Norges og Scotlands Kyster, hvor den trænger ind i de inderste Fjordbunde, og ophører mod Syd først søndenfor Kanalen, eller ved den spanske Halvø, uden at gaa ind i Middelhavet. 11. Clupea sprattus, (Lin.) Brisling, Skarpsild. Iet Par Mergelboller fra Aabjørvand i Bindalen (210' o. H.) En vest- europæisk Art, der fanges paa visse Punkter af Englands, Dan- marks, Sveriges og det sydlige Norges Kyster i større Antal. I Norge er den udbredt lige op til Lofoten, men er nordenfor Trond- hjemsfjorden ikke Gjenstand for noget Fiskeri, og forekommer her utvivlsomt sjeldnere; idethele er denne mere sydlige Forms Op- træden her allerede i Glacialüden ikke uden Interesse. Fam.? af Ordenen Plagiostomata, (Hajerne.) 12. Incerti generis. | Enkelte Vertebrer af en Hajart ere fundne i det postglaciale Ler ved Kaholmen i Christianiafjorden (20—30' o. H.) Fiske fra de glaciale og postglaciale Aflejringer. 15 Kragere i Christiania Stift. (58° 50%) Niveau 120° o. H. Gadus morrhua, (Lin.) I; Talrige Ryghvirvler og andre Ben, aide af Prof. M. Sars i et Lerlag i en Myr under et Par Fod Muldjord ved Berg ved Kragerg. Univ. Mus. (Ikke seede af Forf) Omtalte af Prof. Sars i , Fossile Dyrelevn. fra Qvartærperioden“ p. 80 (1865.) *) Trigla gurnardus, (Lin.) 1. En Pigstraale af lste Dorsal, funden af Prof. M. Sars paa samme Sted, som de ovenfor omtalte Ben af Gadus morrhua. Det var den 2den Straale i Finnen, og havde en Længde af 487". samt en Tykkelse ved Roden af 3™™- | | . Univ. Mus. (Ikke seet af Forf) Omtalt af Prof. Sars paa ovenciterede Sted p. 80. | Hvitesejd i Thelemarken. (59* 205. Niveau omtr. 225' o. H. . Salmo sp. 1. Aftryk af Halen med Caudalen af en mindre Fisk, hvis Totallængde sandsynligvis vilde have været omkr. 100"7., liggen- de i en aflang Bolle med uregelmæssigt Ydre. Den opbevarede Del af Individet har øiensynlig været skilt fra den øvrige Del in- den Bollen havde faaet sin endelige Form, idet denne intet Spor har af at være afbrudt. Caudalen er dybt kløftet og har afrundet tilspidsede Endeflige; et utydeligt Aftryk findes desuden af en Analfinne. Slægt og Art lader sig ikke bestemme med nogen Sik- *) I Næs ved Glommen, Christiania Stift (60° 10’), Niveau omtr. 400’, er fundet et næsten fuldstændigt Expl. af Gadus morrhua Lin. liggende løst i Ler. Individet havde en Totallængde af omtr. 250 mm.; af Hovedets Ben mangle en Del, hvorimod de fleste Vertebrer ere tilstede. Finne- straaler og Ribben ere skjøre, men endnu noget bøjelige, og ligge, lige- som Hovedets Ben, saa løst indlejrede i Leret, at de med Lethed lade sig bringe ud af sin Stilling. (Lignende Individer skulle, ifølge Medde- lelse af Prof Rasch, være fundne ved Blakjer, ligeledes ved Glommen.) Hvorvidt dette Expl., der opbevares paa Univ. Mus., i Virkeligheden er af glacial Oprindelse, er tvivlsomt. 16 -. ^ .. Robert Collett. . kerhed, men Finnens Form er temmelig overensstemmende med den hos Salmo alpinus, Lin. Bollen bestaar af fin Mergelkalk af en mørk Farve og næsten uden Glimmerblade. Univ. Mus. Fundet i omtrent 5000 Fods Afstand fra Hvites- ejdvand i Thelemarken. Omtalt af Prof. M.Sars i , Fossile Dyre- levn. fra Qvartærperioden*, 1865, p. 50 i Noten, hvor den antages maaske tilhørende Mallotus villosus, hvilket paa Grund af Cauda- lens Form er usandsynligt. Kaholmen ved Drebak. (59° 40^. (Niveau 20—30' o. H.) Squalus sp. 1. Enkelte Vertebrer, fundne af Prof. M. Sars. i en (nu bort- ført) Lermasse. Univ. Mus, (Ikke seede af Forf.) Omtalte af Prof. Sars i » Fossile Dyrelevn. fra Qvartærper.* p. 78 (1865.) Hegstad i Asker. (59° 50’). (Niveau 360” o. H.) Mallotus villosus, (Müll) | 1. Den undre Halvside af et horizontalt kløvet Individ; Stil- lingen er dog idethele noget dreiet mod Højre, saaledes, at især Hovedet sees næsten i fuld Profil. Da Stykket, der bestaar af den fineste Mergelkalk, hvori Glimmerbladene ere næsten usynlige, vistnok har været længe udsat for Gnidning, er næsten ingen af Benene i Behold; alene enkelte Spor kunne sees.i de dybeste Af- tryk af Finnestraalerne eller Hovedet. Individet har været udvoxet; Stykket, der mangler Halen, har en Totallængde af 124™™- Univ. Mus. Fundet paa Stranden af Høgstadvand i Asker. Omtalt af Prof. M. Sars i hans Program , Fossile Dyrelevn. fra Qvarterperioden,* 1865, p. 26, hvor dog Stedets Højde, ligesom hos Collett i „Norges Fiske," (Tillegsh. til Forh. Vid. Selsk. Chra, 1874,) p. 165, er feilagtigt angivet til 200' o. H. Fiske fra de glaciale og postglaciale Aflejringer. 17 Aak i Romsdalen. (62* 305. (Niveau indtil 12^ o. H.) Stykkerne ere hjembragte af Prof. M. Sars, Sommeren 1862. Gadus virens, (Lin) 1. Complet Expl, af et ungt Individ, hvis ydre Contur gjen- giver kjendeligt Skelettets Form. Skelettets Totallængde 142", hvoraf Hovedlengden 38"; Længden af den hele Bolle 15177, Smukt og fuldstændigt Exemplar; enkelte Vertebrer ere endnu tilstede, ligesom Aftrykket af alle (52) er tydeligt. Finnestraa- lerne ere i Regelen tællelige, saavelsom disses Støttestraaler: Ligeledes vise sig paa flere Steder Aftryk af Skjællene, skjønt i Regelen utydeligt. Anus ligger under den bagre Del af lste Dorsal; Caudalen er fuldt udspærret. Univ. Mus. Beskrevet af Prof. Sars i Fossile Dyrelevn. fra Qvartærperioden*, 1865, p. 25 og 50, under Navn af Merlan- qus polaris Sabine?, og afbildet shine Skeda Tab. 4, fig. 113. Ligeledes omtalt af Collett i:,, Norges Fiske" (Tillægsh. til Forh. Vid. Selsk. Chra. 1874), p. 112. Hvirvlernes Antal er paa begge Steder angivet til 54, hvad neppe er rigtigt Gadus sp. l. Venstre Side af Forkroppen (uden Hoved) af en Unge af en Gadus. Særdeles iøjnefaldende ere de tydelige Aftryk af de 3 bagre Gjællebuer med disses fremadvendte Tverlameller. Aftrykket af Skjællene, der er ret tydeligt, synes at antyde, at Individet har været en G. virens; af Vertebrerne sees Aftryk af de første 21. Stykket har længe været udsat for Vandet, og dets Yderlag har antaget en rødlig lys Lerfarve. Univ. Mus. Beskreven af Prof. Sars paa det ovenciterede Sted p. 26 og p.51, og afbildet sammesteds Tab. 4, fig. 114. 2. Stenkjernen af en Underkjæve af et større Individ, der synes at have været en Gadus. Stykkets Længde er 887”, Paa begge Sider findes skarpe Indtryk af Tændernes Alveoler, og disses forholdsvis betydelige Størrelse i Forbindelse med deres Stilling synes at antyde en Gadus morrhua. Bollens ydre Form er næsten fuldkommen dannet som Kjæven; af den højre Gren mangler den indre Del. Stykket har ligesom Nr. 1 lange været udsat for Vandets Indflydelse, og antaget den samme rødlige lyse Lerfarve. | Univ. Mus. Beskreven af Prof. Sars paa ovenciterede Sted .p. 26 og p. 51, og afbildet sammesteds Tab. 4 Fig. 117. N, Mag. for Naturvsk. XXIII. 3. 2 18 Robert Collett. Pleuronectes sp. l. Stykke af Hvirvelsøjlen (11 Vertebrer) med Afıryk af de nærmeste Processus spinosi; dets Længde er 89™™, Det er sandsynligt, at det har tilhørt en Pleuronectes, der maaske tør have været flesus. Ligesom de 2 ovenfor nævnte Stykker af Gadus-Arter har ogsaa dette i længere Tid været udsat for Van- det, og er bleven stærkt afslidt i begge Ender, ligesom det yderste Lag har antaget den samme rødlige Lerfarve; sandsyn- ligvis ere alle 3 Stykker fundne paa samme Sted. Univ. Mus. Beskrevet af Prof. Sars paa ovenciterede Sted p. 51, og sammesteds afbildet Tab. 4, Fig. 115 og 116. Leinstranden i Trondhjem Stift. (63° 30°.) (Niveau ubekjendt.) Mallotus villosus, (Müll) l. En Bolle af en uregelmæssig qvadratisk Form, indehol- dende et mindre Exemplar, hvis Forkrop er bgjet vinkelformigt op mod Bagkroppen; Hovedet mangler. Kløvningen har ikke overalt truffet Midtaxen, dog er den store Anal tydeligt frem- trædende, og viser den ordinære fine Leddeling af Straalerne. Disse saavelsom Vertebrerne ere fordetmeste bibeholdte. Vidensk. Selsk. Saml. i Trondhjem. (Mærket 3.) Sterdalens Præstegaard ved Sterdalselven, Trondhjem Stift. (63° 28°). (Niveau 50—70* o. H.) Samlede af Provst Heyerdahl, og gjennem Prof, M. Sars er- hvervede for Univ. Mus, Mallotus villosus, (Müll.) 1. Forkroppen med Hovedet af en horizontalt kløvet Bolle, visende den undre Halvside af et voxent Individ. ‘Hovedets Længde 32», Pectoralerne ere vifteformigt udspærrede til begge Fiske fra de glaciale og postglaciale Aflejringer. 19 Sider, og vise tydelige Aftryk af hver enkelt Straale. Conturen af Bollen gjengiver Umridset af de udspærrede Pectoraler. Univ. Mus. Beskreven af Prof. M. Sars i Forh. Vid. Selsk. Chra 1866 p. 46, Nr. 2. 2. Den ene Halvside af et voxent Individ. Forkroppen er kløvet horisontalt og viser den undre Side; Bagkroppen drejet til Venstre, saaledes at Klevningen her har truffet Individet verticalt. Den venstre Ventral er udspærret og særdeles tydeligt aftrykt, og dens Omrids gjengivet ved Bollens Contur. Univ. Mus. Beskreven af Prof. M. Sars i Forh. Vid. Selsk. Chra 1866 p. 46, Nr. 1. Gadus virens, (Lin.) 1. Hovedet complet, samt venstre Side af Forkroppen og et Stykke af sammes Sides Bagkrop af et middelstort Individ. Det første Stykkes hele Længde er 170%, og omfatter Hovedet med Legemets forreste Del indtil lidt bagenfor 1ste Dorsal, eller ialt 16 Vertebrer ; det bagre Stykke omfatter 17 Vertebrer, og bærer den største Del af de 2 bagre Dorsaler og Begyndelsen af 2den Anal. Hovedets Længde er 85™™, saaledes at Totallengden af det fuldvoxne Individ vilde blive omkr. 350*»», I Hovedet ere endnu flere af Benene tilstede, medens disse i Finnerne og Hvir- velsøjlen fordetmeste ere tabte; dog er Aftrykket af hvert enkelt Ben vel vedligeholdt, og selv Skjælbeklædningen er overalt sær- deles tydelig lige frem paa Struben. Anus ligger under den bagre Del af 1ste Dorsal. Dette Individ vilde i complet Stand have været det største af alle hidtil i Mergelleret i Norge fundne fossile Fiske. Univ. Mus. Afgivet af Apotheker Thaulow, der endnu ejer Hovedets højre Side, samt det bagre Stykke af Legemets ven- stre Side. Det i Musæet opbevarede Del er beskrevet og afbil- det af Prof. M. Sars i Forh. Vid. Selsk. Chra 1866 p. 47 Nr. 3, Tab. 1, Fig. 4, (under Navn af Gadus polaris,) samt af Collett i „Norges Fiske (Tillægsh. til Forh. Vid. Selsk. Chra - 1874) p. 118. | 38 20 Robert Collett. Melhus i Guldalen, Trondhjem Stift. (63° 207 (Niveau 50' o. H.) Mallotus villosus, (Müll) 1. Højre Side af et ikke fuldvoxent Individ, med Hovedets Overside vendende opad. Flere af Vertebrerne ere endnu til- stede, ligesom de fleste af Finnernes Straaler. Aftrykket sær- deles skarpt i den overordentlig fine, graasorte Mergelkalk. Univ. Mus. Funden i en Sandmæle i Gulelven ved Melhus, og hjembragt af Prof. M. Sars 1 1862. 2. Bagkroppens venstre Side af et ikke fuldt udvoxet In- divid. Af Vertebrerne ere endnu tilstede de fleste, enten hele, eller i sin indre Halvside, ligesom de fleste af Finnernes Straa- ler og Støttestraaler. Univ. Mus. Funden paa samme Sted, som puce. og af Prof. M. Sars hjembragt 1 1862. 3. Complet Expl. af et middelstort Individ, der synes at have været en Han. De fleste Ben ere vel bevarede; Bollens ydre Contur har en distinet Udbugtning for den store Analfinne. Skelettets Totallængde er 110"", hvoraf Hovedlængden er 25", Univ. Mus. Funden sammen med de foregaaende, og hjem- bragt som disse af Prof. M. Sars 1 1862. 4. Complet Expl. af et middelstort Individ; i Hvirvelsgjlen ere enkelte af Vertebrerne bragte noget ud af Stilling, hvad der ogsaa er Tilfældet med flere af Finnestraalerne, men iøvrigt ere Benene vel bevarede, og hele Exemplaret har megen Lighed med Nr. 3. Tydelige Udbugtninger findes for Analen og Dorsalen. En Yoldia findes aflejret lige ved Hvirvelsøjlen paa den ene Side. Univ. Mus. Funden sammen med de foregaaende, og hjem- bragt af Prof. M. Sars i 1862 5. Højre Halvside af et neppe fuldvoxent Individ. Total- længden af Legemet indtil Slutningen af Hvirvelsgjlen 98™™, Hovedlængden 24"» (Halespidsen mangler). Stykket, der er noget krummet udad, har længe ligget i spaltet Tilstand, hvor- for Indtrykkene af de forskjellige Ben for en stor Del ere op- fyldte af Mergelkalk; flere af Hvirvlerne samt Hovedets Ben ere endnu tilstede. Univ. Mus. Ligesom de foregaaende fundet i en Elvemele paa Gaarden Melhus's Grund, og hjembragt af Prof. M. Sars i J Fiske fra de glaciale og postglaciale Aflejringer. 21 1862. De omtales af ham samtlige underet i ,,Nyt Mag. for Naturv.* 12 B. p. 266 (1863) samt i ,,Fossile Dyrelevn. fra Qvartærper.* p. 25 (1865); paa begge Steder angives Fundets Størrelse til oprindelig ,,7 Skeletter, beliggende i hver sin Bolle, af hvilke 5 ganske fuldstændige“. 6. Venstre Halvside af et voxent Individ, Totallængden af _Legemet 187"" ; Hovedlergden 31"*", Skjønt Stykket øjensyn- lig har ligget udsat for Friction, er Aftrykket ret tydeligt; en- kelte af Vertebrerne ere endnu bevarede, ligesom Smaastykker af Finnestraalerne. Fin graagul Mergelkalk. å Univ. Mus. Det er sandsynligvis dette Expl., som af Prof. M. Sars omtales i ,.Nyt Mag. f. Naturv.* 12 B. p. 268 som fun- det i Guldalen, uden at nærmere Findested kan angives. 7. Et noget over halvvoxent Individ, seet ovenfra. Hovedet er spaltet fuldstændigt horizontalt, medens Hvirvelsøjlen og Fin- nerne ere lejrede hovedsagelig til Højre. Analen er fuldt ud- spærret, og viser, at Expl. sandsynligvis har været en Haa. Bollen, hvoraf blot findes den ene Side, er noget krummet; Af- trykket tydeligt, og de fleste Ben ere tilstede, især i Legemets bagre Del. Vid. Selsk. Saml. i Trondhjem (46). Indsamlet mellem 1860— 64. 8. En Bolle af yderst haard Mergelkalk af en lys blaagraa Farve, der ved Spaltningen viste Dele af Skelettet samt enkelte Finnestraaler af en Fisk, der sandsynligvis har været M. villosus. Skelettet er noget uordentlig aflejret, hvorfor Spaltningen ikke overalt har rammet dets Midte. Alle Ben bibeholdte. Vid. Selsk. Saml. i Trondhjem. (22.) Indsamlet mel- lem 1860—64. Localiteten usikker, dog antagelig Guldalen. Stykkerne have henligget uden Angivelse af Localitet i Vid. Selsk. Saml. i Trondhjem, men det er sandsynligt, at de fleste ere fundne under Jernbane-Arbeiderne i Guldalen 1859— 61; andre have tilhørt særdeles gamle Fund, Maaske ere nogle af Stykkerne fra Sælbo, 22 | Robert Collett, Mass e SEE (Müll.) 1. Complet Expl. af et udvoxet Individ med en Totáligemede af Skelettet af 130**, hvoraf Hovedlængden 27»", Bollen, hvis Omrids har tydelige Udbugtninger for hver af de verticale Finner, har en Længde af 137"", Et aldeles fortrinligt Aftryk i den fine lysgraablaa Mergelkalk. De fleste Ben ere dog for- svundne; Øiet er paa begge Sider forsynet med et sort Belæg. (Afbildet Fig. 1.) Vid. Selsk. Saml. i Trondhjem (5). 2. Venstre Side af et udvoxet Individ; Skelettets Totallængde er 132™. Stykket er paa Spaltnings- fladen temmelig slidt, og stærkt belagt; alle Ben ere forsvundne. Vid. Selsk. Saml. 1 Thjem (6). 3. Højre Side af et udvoxet Han- Individ, Bollen er overordentlig tynd og flad, og med en særdeles tydelig Udbugtning for den store Analfinne, og skarpt Omrids af Caudalen med dens Flige. Aftryk- ket er skarpt, og med flere af Be- nene bibeholdte. Vid. Selsk. Saml. 1 Thjem (11). 4. Den undre Side af en hori- zontalt kløvet Bolle, hvori Skelet- tets Bugside vender opad. Hovedet sees saaledes helt fra Undersiden, medens Bagkroppen er noget drejet ||| til Højre; Halespidsen mangler. Bol- i, len er noget krummet til Venstre; | Aftrykket ikke skarpt. Vid. Selsk. Saml. i Thjem (8). 5. En ukløvet Bolle, der ved sin tydelige Udbugtning for Analfinnen viser, at den tilhører JM. willosus; ligeledes findes skarpt Omrids af Caudalen, saaledes som hos Nr. 3. Udvoxet Exemplar. Vid. Selsk. Saml. i Thjem (7). : * NNN Ss Se SS 3355332 7 7 | | N T (fl AR Zr E—/A m, | y Fig, 1. Mailotus villosus, (Müll.) i Fiske fra de glaciale og postglaciale Aflejringer. 23 6. Venstre Side af et udvoxet Individ, manglende Hovedet. Skarpe Aftryk af alle Finner, i hvis Straaler findes Spor af Benene; Hvirvelsøjlen slidt og Indtrykkene tildels gjenfyldte. Vid. Selsk. Saml. i Trondhjem (10). En gammel Etiket findes paaheftet Stykket, udvisende Tallet 123; Skriften i disse Tal og den hele Etiket antyder en gammel Samling, sandsynlig- vis fra Begyndelsen af Aarhundredet. 7. Den indre Side af en horizontalt kløvet Bolle af et ud- voxet Individ, hvori Hovedet og Forkroppen sees fra Undersiden, den øvrige Del af Legemet drejet til Højre. Stilling og Udseende noget lignende Nr. 4, og mangler som dette Halespidsen, men Aftrykket er overalt skarpt og tydeligt, de fleste af Vertebrerne tilstede, ligesom enkelte andre Ben. Vid. Selsk. Saml. i Thjem (12). Clupea harengus, (Lin.) | 1. Højre Side (uden Halen) af et omtrent halvvoxent Indi- vid. Skjønt Mergelkalken er grovt sandholdig med fine Glimmer- blade, er Aftrykket temmelig skarpt, og udviser endog paa de fleste Steder tydeligt Skjællenes Anordning og Størrelse, idet disses Omrids er betegnede ved skarptbegrændsede Indtryk. Hovedets Ben ere for en Del gjensiddende; Ventralerne danne en fra den øvrige Bolle skarpt ansat Del. Vid. Selsk. Saml. i Thjem (13). Kvaal i Guldalen, Trondhjem Stift. (63° 15") (Niveau 150° o. H.) Mallotus villosus, (Müll.) 1. Et stort Stykke Ler, indeholdende mer eller mindre fåld- stændige Aftryk af Skelettet af omtr. 10 Exemplarer (samtidigt Aftryk af et stort Expl. af Pecten islandicus). De fleste Indivi- der ligge udstrakte paa Siden, nogle i krummet Stilling, enkelte med Rygsiden opad. Leret er temmelig blødt og skifrigt. Be- nene ere fuldstændigt forsvundne; hele Oversiden af Individerne er sort, medens Leret selv har sin normale Farve. Vid. Selsk. Saml. i Thjem. Omtalt af Prof. Sars 1862 i Nyt Mag. f. Naturv. 12. B. p. 268, og 1865 i ,,Foss. Dyrelevn fra Qvartærper.* p. 26, samt af Collett 1874 i „Norges Fiske“ p. 165. Robert Collett. 24 1 Fig. 2. Hippoglossoides limandoides, (Bl) = 25 Fiske fra de glaciale og postglaciale Aflejringer 77 4 1 2 Hippoglossoides limandoides, (B1.) Fig. 3. 26 Robert. Collett. Incerti generis. ]. En lang, halvmaaneformigt bøjet Bolle, i hvis Midtaxe strækker sig en Sammenhobning af en Mængde Smaaben af Fiske. Bollens Længde er 142™™, dens største Bredde 30™™, og den indesluttede langstrakte Kjerne af Fiskeben har en Bredde af 72%, Disse Smaaben ere dels korte og runde, fordetmeste Vertebrer, dels flade og spinkle; af de sidste ere nogle svagt krummede og besatte med fine Tænder, og kunne være Kjæverne af smaa Gadidæ; andre ere tynde og fine, og udgjøre øjensynlig disse Árters Finnestraaler. Sandsynligvis bestaar det hele af en Samling Skeletdele af Smaafiske, der ved at rulles frem og til- bage i Stranden have antaget en ormlignende Form, og som se- nenere ved Aflejringen i Mergelleret og Kalkdannelsen er bleven omsluttet af en Bolle omtrent af samme Form, som den indre Fjerne. Mergelkalken særdeles haard, blaagraa. Vid. Selsk. Saml. i Thjem (4). Ytterøen i Trondhjem Stift. (63^ 509 (Niveau omtr. 80' o. H.) Sebastes marinus, (Lin.) 1. De fleste Ben af et halvvoxent Individ, liggende løst 1 Leret. Kjendeligt er Præoperculum med sin tandede Bagrand. Univ. Mus. Grong i Trondhjem Stift. (64° 25') (Niveau 15^ o. H.) Det eneste Stykke, der hidtil er opbevaret fra denne paa Mergelboller rige Localitet, blev fundet omtr. 1870 nær Gaarden Dal i Grong, i en Lermæle lige ved Namsenelv, og af Distrikts- lege Edv. Kaurin indsendt til Vid. Selsk. Saml. i Trondhjem. Hippoglossoides limandoides, (BL) 1 Complet Expl. af et fuldt udvoxet Individ. Før Spalt- ningen udgjorde Stykket en hel, fuldkommen uskadt Kalkbolle, Fiske fra de glaciale og postglaciale Aflejringer. 21 hvis Conturer nøjagtigt gjengave LegemetsOmrids, Alene Lege- mets Forside og Hovedet vare mindre regelmæssigt gjengivne. Hele Bollens Totallængde var 310™™, den største Højde 125""; Bollens Tykkelse overgik paa intet Sted 28"", men var i Rege- len mindre. Langs Dorsal- og Ventral-Randen angav en sam- menhængende Række Punkter Spidserne af Finnestraalerne, 76 paa Dorsalsiden, noget mindre paa Ventralsiden. Gjennem flere af disse poreformige Aabninger stak Straalespidserne frem, glas- haarde, brungule og halvt transparente. Ventrallinien havde en stærkere Krumning, end Dorsallinien; over Haleroden var For- men vistnok indkneben, men Straalepunkterne ophørte; i Cau- dalens Spids, der var smukt og jevnt afrundet, aabnede de sig paany med 28 Porer, hvoraf 2 og 2 altid vare stillede hinanden nærmere, end de øvrige, og angave saaledes den enkelte Straa- les Kløvning i Spidsen. Det hele Stykkes Overflade var jevnt og glat afrundet overalt, uden fremspringende Knuder, særdeles tyndt og skiveformigt, og bestaaende af en fin og haard Mergel- kalk af en lysgraa Lerfarve. (Afbildet Fig” 2.) At dette Stykke indesluttede en flyndreartet Fisk, var øjen- synligt allerede ved det første Blik paa Bollens Omrids, og det laa, paa Grund af Individets langstrakte Form, i Forbindelse med den langt uddragne Halerod, nær at antage, at det tilhørte en Hippoglossoides limandoides, en Art, der er udbredt rundt hele Kystlinien lige op til Varangerfjorden, hvorvel den har sin for- nemste Udbredelse ved de sydlige Kyster, og aftager i Antal nordenfor Polarcirkelen. Efterat Bollen ved et heldigt Slag var spaltet i sine 2 Side- halvdele, kom den til at udgjøre et Specimen af en sjelden Skjønhed, og af den ovenfor formodede Art. Ikke blot ligger hverenkelt Verteber fuldkommen aabent med sine Processer, lige- som ethvert af Interspinalbenene og næsten enliver Finnestraale ligger aabent i Dagen; men endogsaa Skjælbeklædningen er saa vel vedligeholdt, at de enkelte Skjæl ere tilstede og lade sig tælle over store Strækninger. Dette Sidste er fornemmelig Til- fældet i Bughulen, over hvilken Skjællene danne et sammenhæn- gende Belæg, der paa den ene (venstre) Side hviler paa en sort Pigmenthinde; paa andre Steder er Skjællets egentlige Plads forsvundet, hvorimod hele Randen med den haarlignende Tand- rad er bibeholdt. Vertebrernes Antal er 47; Antallet af Finne- straalerne i Dorsalen er 84— 85, i Analen 68. I Caudalen er der 18 Straaler, der samtlige, med Undtagelse af de 3 yderste 28 Robert Collett. paa hver Side, som ere enkelte, ere kløvede, og divergere mod Spidsen. Finnestraalerne ere fuldkommen glatte; allerede uden Forstørrelse ere langs hele deres Længde synlige den Række af skarpe Skjæl, der ere saa characteristiske for Arten; disse frem- træde selvfølgelig tydeligere ved Forstørrelse, og kunne da tælles. Den ene Otholith er vel bevaret, og har en Længde af 7", en Bredde af 5, I Hovedet har kun en ufuldkommen Spaltning fundet Sted, saaledes at Underkjæven og idethele Mundens Om- givelser ikke kan beskrives; det venstre Intermaxillarben med sine Tender ligger dog aabent, ligesom Begyndelsen af det højre. Ventralerne ere skjulte. Øiet dækkes af en sort Pig- menthinde, ligesom Bughulen. Vertebrerne ere fordetmeste hele — og uskadte, men mange ere opløste i fine Smaastykker. (Fig. 3. p. 25. Afbildningen viser altsaa Individets Blindside, seet inden- fra, da denne Halvside er fuldstændigst.) Vid. Selsk. Saml. 1 Thjem (1). Aabjørvand i Bindalen, Nordland. (65° 10‘) (Niveau over 210' o, H.) DER | FAN EN Stykkerne ere dels indsamlede af Hytte- "Hi UN TN mester Houan 1871 og af Overstiger Cor- neliussen 1875, dels indkjöbte i Aarene Ih 4 1876 og 77 af Hans Sylten, Ejer af Gaar- PA M den Granbostad, paa hvis Grund de fleste MW Fund ere gjorte. Mallotus villosus, (MU. 1. Venstre Side af Bagkroppen af et AN / stærkt afslidt, men angiver nogenlunde | du P à :4/ tydeligt de fleste Hvirvelindtryk, samt Om- N NG : ridset af Analen; alle Ben forsvundne, (Af- Main Mus, Fig. 4. Mallotus villosus, (Müll). 1 1 Fiske fra de glaciale og postglaciale Aflejringer. 29 Gadus morrhua (Lin). 1. Complet Expl. af et yngre Individ, særdeles vel vedlige- holdt; Bollen, hvis Ydre viser tydelig Omridset af de største Finner, har en Totallængde af 157mm; Skelettets er 1497, hvoraf Hovedlængden er 33mm, Legemets Lengde til Midten af Caudalen 120". Intet af Benene er vedlige- holdt, men Aftrykket af Ver- tebrerne og Straalerne, selv de fineste Bistraaler ved Caudalens Rod er tydeligt, ligesom der findes Spor af den sortpigmenterede Bug- hinde. Bollen bestaar af en hvidagtig Mergelkalk, der er MW noget sandholdig. (Afbildet Fig. 5.) | Univ. Mus. 82. Højre Side af Bag- kroppen med Halen af et yngre Individ, omtrent af samme Dimensioner, som Nr. 1. Exemplaret er tem- melig afslidt, men dog no- genlunde tydeligt, og mang- ler, ligesom det förste, et- hvert Ben. Univ. Mus. Gadus virens, (Lin). 1. Næsten fuldstændigt Exemplar af en liden Unge (Caudalen ufuldstændig). Af- | trykket i den grove sand- INN , li: 4 holdige Mergelkalk utydeligt. Å N "A Totallængden af det hele Ky ^) \ I Individ vilde været omtr. VL | VE 83mm. Hovedlengden 21mm, | MN y Vertebrerne ere nogenlunde dE A tydeligt aftrykte, dog uden | d ZR) N, \ NNN d | = vy 7 QI I | Å 1 og | 5 : 7 {| Fig. 5. 1 Gadus morrhua, (Lin), 1 30 | : Robert Collett. Ben, som det i Regelen er Tilfældet, hvor Mergelkalken er stærkt sandholdig; dog ere de ikke fuldkommen tællelige, idet blot 48 kunne skjelnes. Gabet og Gjællelaagene ere udspilede, og have enkelte Ben bibeholdte. Univ. Mus. 2. Venstre Side med afbrudt Hale af en Unge omtrent af Størrelse som Nr.1. Da Exemplaret er mindre vel vedligeholdt, og fornemmelig ingen af Dorsalerne ere tilstede, kan det ikke med fuld Sikkerhed bestemmes; dog synes lste Anals Stilling at antyde en G. virens. Univ. Mus. 3. Højre Side med afbrudt Hale af en Unge af Størrelse som de to foregaaende, stærkt udvadsket. Bollen har længe ligget kløven, og er, ligesom Nr. 2, fuldkommen afrundet over Brudfladen bagtil. Spor af de verticale Finner er bibeholdt. Univ. Mus. 4. Næsten complet Expl. af en ig af Størrelse omtrent som de foregaaende; blot Spidsen af Caudalen mangler, og denne har heller ikke været tilstede ved Bollens Dannelse, som er fuld- kommen afrundet forül og bagtil. Exemplaret mangler ethvert Ben, men Aftrykket i den fine og hvidagtige Mergelkalk er næ- sten overalt skarpt og tydeligt. I (iet sees Spor af en sort- pigmenteret Hinde. Totallængden af det complette Individ vilde *have været omtr. 81””; Hovedlængden er 21””, Legemets største Højde (omtr. over Anus) 18"", Univ. Mus. '5. Den højre Halvside af en liden Unge, hvis Caudal mang- ler. Bollens Mergelkalk er grovkornet og mørk, og med forholds- vis store Glimmerblade, og blot Hovedets Aftryk er nogenlunde tydeligt; dette, der viser Gabet fuldt opspilet, har ganske Cha- racteren af G. virens, og har en Længde af 145%" Dette Indi- vid er den mindste Fisk, der hidtil er funden fossil i Landets glaciale Aflejringer. | Univ. Mus. 6. Venstre Side af en Unge, omtrent af samme Störrelse som Nr. 1. Stykket har lenge været udsat for Gnidning og er stærkt udvadsket; Stillingen af lste Anal synes dog med sat lunde Sikkerhed at antyde G. virens. Univ. Mus. | 7. Complet Expl. af en liden Unge, Bollens Totallængde 99"», Mergelkalken fin graahvid; Aftrykket skarpt og tydeligt, Fiske fra de glaciale og postglaciale Aflejringer. 31 Benene dog overalt opløste, skjønt Spaltningen netop blev foretagen. Et sort Pigmentbelæg hist og her paa Legemet og i Hovedet ; alle Tand-Ind- tryk ere skarpt ansatte. Anus ligger under den bagre Rand af 1ste Dorsal. (Afbildet Fig. 6). Univ. Mus. Gadus sp. 1. Det forreste Stykke af hgjre Side af Kroppen af en Gadus, men som ikke kan nærmere bestemmes, da af Fin- nerne alene Iste Anal er tilstede. Dennes temmelig langt fremrykkede Stilling antyder G. virens. Stykket har Indtryk efter de første 24 Vertebrer, der tilsammen have en Længde af 46mm, saaledes at det fuldvoxne Individ vilde havt en Totallængde af omtrent 130—140*», Grov sandholdig Mergel ; Aftrykket temmelig utydeligt. Univ. Mus. 2. En smal, bagtil afbrudt Bolle, indeholdende de fuldstændigt uordnede og i Regelen utydelige Skeletdele af en Fig. 6 liden Fisk. Det eneste enkelte Ben, der - Ea er nogenlunde tydeligt, er Underkjæven, 1 der viser en Rad fine Tender; ligesaa sees den samme fine Tandrad paa Intermaxillarbenene; og paa Grund af disse Ben» der ere nogenlunde 2» situ, sammenholdte med Formen af en- kelte Dorsalstraaler, kan Stykket med nogen Sandsynlighed hen- føres til Gadus virens. Langden af Intermaxillarbenene 7™", saaledes at Individet i Tilfælde har tilhørt en liden Unge af den nævnte Art. Univ. Mus. 3. Højre Side af en Unge af en Gadus, stærkt afvadsket og uden Caudal. Ingen af Finnerne kunne sees, heller ikke Længden af Underkjæven, hvorfor Arten ikke kån bestemmes; Hovedets Længde omtr. 20», Univ. Mus. 4. Venstre Side af en halvmaaneformigt bøjet Bolle af’et 39 Robert Collett, Individ omtrent af Størrelse som G. morrhua Nr. 1, liggende i en uregelmæssig vreden Stilling; Halen mangler. Hovedet, der har Spor af Gjellebuerne med deres Tverlameller, har Lighed med det nævnte Expl. af G. morrhua, men de fleste Ben ere utyde- ligt udtrykte. Af de verticale Finner sees Spor af iste Anal samt 1ste Dorsal, men deres indbyrdes Stilling kan paa Grund af Bollens Form ikke angives. Spaltefladen er fortil gammel og noget slidt; den bagre Del er complet i en Længde af 18 Ver- tebrer, og Spaltefladen ny, men ogsaa her ere Benene opløste. Det er sandsynligt, at Stykket tilhører Gadus morrhua, ungt Exemplar. Univ. Mus. 5. EtStykke af den bagre Del af Hvirvelsøjlen af et Expl. af samme Størrelse som foregaaende, og lignende meget dette. Stykket laa i en separat Bolle, paa alle Kanter afrundet; ved Spaltningen viste Benene sig næsten fuldkommen forsvundne. Aftrykket i den haarde graa Mergelkalk mindre tydeligt. Læng- den af Bollen omtr. 50%", | Univ. Mus. Clupea harengus, (Lin). 1. Complet Expl. af et Individ, omtr. 14 Aar gammelt. Totallængden 111””, hvoraf Hovedets Længde er 26™. Enkelte Vertebrer ere endnu tilstede, alle Ben forresten bortfaldte. Mer- gelkalken grovt sandholdig. Univ. Mus. 2. Højre Halvside af et aarsgammelt Individ. Totallæng- den 93™™, hvoraf Hovedlængden er 19™. Har lenge ligget ud- sat for Vandet, og er stærkt slidt; alle Ben forsvundne. Univ. Mus 3. Nogenlunde fuldstændigt Expl. af et jg Indi- vid, Totallængden omtr. 90%, Grov sandholdig Mergel; Benene vise sig, som sædvanligt ved denne Sammensætning. af Bollen, ved friske Spaltninger forvandlede til et svagt rødbrunt Belæg. Univ. Mus. 4. Højre Halvside af et aarsgammelt Individ, stærkt ud- vadsket; dog er Hovedet nogenlunde gjenkjendeligt. Univ. Mus. 5. Den forreste Del af et aarsgammelt Individ. Spaltnin- gen har ikke rammet Midtaxen af Hovedet, men Tilstedeværel- sen af de fine Ribben angive Slægten. og Stillingen af Ventra- lerne tillige Arten med nogenlunde Sikkerhed. Univ. Mus. Fiske fra de glaciale og postglaciale Aflejringer. 33 6. Den forreste Del af et Individ, omtr. 11 Aar gammelt. Alene Hovedet er complet, og Spaltningen her ny; dog er intet Ben bevaret. Af den øvrige Del findes blot den højre Halvside, og denne er afbrudt bagenfor Dorsalen, samt stærkt udvadsket. Univ. Mus. 7. Den forreste Del af et Individ omtrent af Størrelse som foregaaende; Halen mangler. Begge Halvsider tilstede; disse have aabenbart været fundne i spaltet Stand, idet de begge vise stærke Spor af Slidning, især den højre, ligesom deres Rande ere blevne afrundede. Hovedlængden 24»» Univ. Mus. | 8. Højre Halvside af et aarsgammelt Individ, med en To- tallængde af 82™™, hvoraf Hovedets Længde er 207%. Særdeles smukt og vel bevaret Aftryk; enkelte af Hovedets Ben ere endnu tilstede. | | Univ. Mus. | 9. Complet Expl. af et aarsgammelt Individ. Mergelkalken fin, hvidgraa, og med Ydersiderne særdeles uregelmæssigt knudet. Aftrykket er ikke tydeligt, dog fuldkommen gjenkjendeligt ; alle Ben forsvundne. Univ. Mus. 10. Complet Expl. af et knapt aarsgammelt Individ. To- tallængden 76””, hvoraf Hovedets Længde 20™™. Ligesom Nr. 7 er Stykket fundet i spaltet Stand, idet Aftrykkene paa hver af Halvsiderne ere temmelig -stærkt slidte; ethvert Ben forsvundet. Univ. Mus. | 11. Den forreste Del af et aarsgammelt Individ; Halen mangler paa venstre Side. Fin sandholdig Mergel; Aftrykket er ikke synderligt skarpt, skjønt Spaltningen er ny. Afstanden fra Spidsen af Underkjæven til Ventralerne 437", til Slutningen af Hvirvelsøjlen 68"", Univ. Mus. 19. Hovedet og den forreste Del af venstre Side af et om- trent 2 Aar gammelt Individ. Stærkt slidt, undtagen i Hovedet, hvor Spaltningen er ny. Benene ogsaa her fuldstændigt opløste. Univ. Mus. | 13. Complet Expl. af et Individ, omtrent 1 Aar gammelt. Totallængden 95™™; Stykkets forreste Del er drejet til Højre, der gjør hele Bollen krum. Spaltningen er dog foregaaet i Legemets Midtaxe. Intet Ben bevaret. Univ. Mus. N- Mag. f, Naturvsk. XXIII. 3, 3 34 Robert Collett. — 14. Halen med Caudalen af et Individ, over halvt udvoxet, omtr. 21 Aar gammelt DBollens Omrids gjengive fuldkomment Fligene af Caudalen og Indbugtningen mellem disse. Intet Ben bevaret; dog findes hist og her over Straalerne i Caudalen et sort Pigment. Univ. Mus. k 15. Hovedet af et Individ, omtr. 155 Aar gammelt. Ved den netop foretagne Spaltning af den temmelig grovkornede Mergel- bolle fandtes hele Hovedets nedre Del belagt med et sort Pig- ment, medens det gvrige var belagt med fint Sand. Univ. Mus. 16. Hovedet med den forreste Del af venstre Side af et Individ af Størrelse omtrent som Nr. 15. Hovedet er paa begge Halvsider fuldstændigt belagt med et sort Pigmentbelæg, der let gaar tabt, ligesom hist og her kunne sees de sidste Spor af Skelettet, især i Underkjæven. Univ. Mus. ; 17. Højre Side af Halen med Caudalen af et halvt udvoxet, omtr. 2 Aar gammelt Individ, stærkt afslidt. Bollens Omrids gjengiver Formen af Caudalfligene. Univ. Mus. 18. Complet Expl. af en Unge, omtr. 3 Aar gammel; Ha- len mangler. Paa Ydersiden af venstre Halvside findes en stor rund Concretion af større Vægt end hele den øvrige Bolle tilsam- men. Aftrykket noget slidt, dog gjenkjendeligt. Univ. Mus. —— 19. Venstre Halvside af et aarsgammelt Individ, stærkt af- slidt og utydeligt. Gjenkjendelig er Arten ved de fine Ribben; Finnerne ere med Undlagelse af Caudalen usynlige. Univ. Mus. 20. Venstre Side af Halen af et omtrent aarsgammelt In- divid. Ventralen synlig, ligesom ret tydelige Aftryk af Ver- tebrerne med Ribbenene og Straalerne i Caudalen; alle Ben for- svundne. Univ. Mus. 21. Hovedet og den tilstødende Del af Legemets højre Side — (Halen afbrudt) af et Individ i noget over 1 Aars Alderen. Af- trykket temmelig skarpt og tydeligt; Vertebrerne ere for en Del tilstede, som smaa uregelmæssige Benknuder af hvidgraa Farve, ligesom hist og her Smaadele af Craniet. Univ. Mus. Fiske fra de glaciale og postglaciale Aflejringer. 35 22. Højre Side af Bagkroppen af et Individ i 13 Aars Al- deren. De 2 Stykker, hvoraf Exemplaret bestaar, ere stærkt udvadskede, og have længe ligget adskilte; det er sandsynligl, at de høre sammen. Univ. Mus. 23. Complet Exemplar af et noget over aarsgammelt Individ. Totallængden omtr. 106", Legemets største Højde 28™™. Aftrykket særdeles skarpt og tydeligt, Benene paa de fleste Steder tilstede halvt opløste, og danne her et hvidgraat Belæg. Mergelkalken særdeles haard, fin, hvid- graa. Paa flere Steder sees tydelige Spor af Skjælbeklædningen. Univ. Mus. 24. Næsten complet Expl. af et 2 Aar gammelt Individ i en Bolle af tem- melig grovkoraet og sandholdig Mergel, hvori store Glimmerblade ere synlige. In- dividets Totallængde er 147""”, hvoraf Hovedlængden 35™™. Enkelte af Benene i Caudalstraalerne ere bibeholdte, ligesom enkelte af Hovedets Ben. Bollens ydre Conturer gjengive i det hele Formen af Slelettet, især af Caudalen og Dorsalen. (Afbildet Fig. 7.) Univ. Mus. 25. Venstre Side, ucomplet, af. et . Individ, omtr. 13 Aar gammelt. Mergelen er grov, sandholdig, Aftrykket slidt, og Stykket mangler hele Halen og alle Fin- ner undtagen Pectoralen. Univ. Mus. 26. Brudstykke af Forkroppens ven- stre Side af et næsten udvoxet Expl. Særdeles finkornet Mergelkalk; Stykket er stærkt udvadsket, og alle Ben for- svundne. Univ. Mus. | 27. Den forreste Del af et omtrent ES TAR My T ae YY DPE 7 a t == AN SN 2. x » > x a = = SR UY qr A i n KN " = r - PES SR N . Se svant (I A A INNOM RE m» > u : s VEN, NNN N ESS, I ER NEST = = WAY MSS | Sass AAS APO TT SES N 1 Se | SPA — Bal SN N |, CARE = = 7 NER IN DN ID D ÿ / N 3 = TRES) = TR = Wh UD - Nr 3 & <= Li SI: 3 L " à SEE EE 2 M - - M å eR = NEN = E ÈS : N I Je == led Fs ze - 43749 = =e —, å uge E D) I Dad, | == NR V= - = a AN "SEA M SRE = ERO sx) La == = TAA E & wh = " E NÅ - IA 7 27 == rår ke nf = Ama = = 1155071 i a es f cn i - > ESS PT: ts 2 SR ae T = MA ym H Big. fed. | aarsgammelt Individ. Halen mangler fra Ciupea harengus, (Lin). b | ‘ * — Er X E Robert Collett. Midten af Analen. Aftrykket særdeles skarpt og fint; paa flere Steder i Finnerne og Hovedet ‘ere Benene tilstede i uforandret Stand, ligesom flere af Vertebrerne; paa de øvrige Dele ere de halvt opløste. Hist og her findes et sort Pigmentbelæg. Mergel- kalken særdeles fin og hvidgraa. Længden af Hovedet 1m, Univ. Mus. 28. Næsten complet Expl. af et yngre, noget over aars- gammelt Individ. Halen mangler, og har heller ikke været til- stede ved Bollens Dannelse. Aftrykket særdeles skarpt og tyde- ligt, skjønt Benene næsten overalt ere forsvundne. Alle Finne- straaler fuldt udspærrede, og hver enkelt Straale tællelig. Mergelkalken fin og hvidagtig. aa se 93m Univ. Mus. 29. Forkroppens højre Side af et omtr. 11 Aar gammelt Individ. Grov, sandholdig Mergel, Aftrykket svagt, alle Ben forsvundne. Et rustbrunt Deleg findes i friske Spaltningsflader i Hovedet. Univ. Mus. | 30. Bagkroppen af et aarsgammelt Individ; smukt og skarpt Aftryk i den fine hvidgraa Mergelkalk. I Caudalen er en stor Del af Benene bevarede, afdelte i sine enkelte korte Smaa- led. Et glindsende Beleg hist og her paa Legemets Sider synes at antyde Spor af Skjællene. Spaltningen er ny. Univ. Mus. 31. Venstre Side af en liden Unge, Totallængden af Bollen omtr. 70™, men Caudalen mangler. Stykket har lenge ligget | udsat for Friction, og alene Hovedet er gjenkjendeligt som til- hørende en Ol ba: ingen af Finnerne tydelige, hvorfor ikke Individet med fuld Sikkerhed kan henføres til C. harengus. Univ. Mus. 32. Complet Expl. af et Individ, omtr. 1% Aar gammelt, særdeles skarpt og smukt Aftryk. Benene ere, som det er Re- gelen hos Boller, indeholdende denne Art, næsten fuldkommen opløste; i Hovedet findes paa mange Steder et sort Belxg. Totallængden af Legemet 108", hvoraf Hovedets Leengde er 251»; Bollens hele Længde er 117», Univ. Mus. Localiteten er ikke sikker, men det er sand- synligt, at Stykket er fra samme Sted, som de øvrige. 33. Højre Side af et noget over 11 Aar gammelt Individ. Aftrykket noget slidt, dog tydeligt; ethvert Spor af Benene for- Fiske fra de glaciale og postglaciale Aflejringer. 37 svundet. Skelettets Længde til Slutningen af sidste Halehvirvel 104™™, Hovedlengden 30"", Univ. Mus. Om Localiteten gjelder det samme, som ved Nz, 32, Clupea sprattus (Lin). 1. Complet Expl. af et noget over halvvoxent Individ. To- tallengden 83""”, hvoraf Hovedlængden 19™™. Afstanden fra . Spidsen af Underkjæven til Ventralerne 39™™, til Slutningen af Hvirvelsøjlen 682» (cfr. Clupea harengus Nr. 11). Ventralernes Stilling i Forhold til Dorsalen tydelig. Aftrykket er i det hele godt, skjønt ikke overalt lige klart; Benene næsten overalt for- svundne. Aftrykket af den skarpe Skjælrække langs Ventral- randen er tydeligt, ligesaa af Vertebrerne, hvoraf kunne adskilles 44 eller 45 i en sammenhængende Række. Graahvid, særdeles haard Mergelkalk; Bollen har en større Tykkelse, end nogen af Clupea harengus fra samme Localitet, og har gjennemsnitlig en ligesaa stor Højde, som Bredde. En Antydning til Skelettets Form findes i Bollens Omrids, Univ. Mus. | 2. Bagkroppen fra et Stykke foran Dorsalen og Ventralerne af et næsten fuldvoxent Individ, Særdeles vel ved- ligeholdt Exemplar, hvori Indtrykket er skarpt og tydeligt, ikke blot af alle Finnestraaler, samt af de 30 Vertebrer, som det opbevarede Stykke indeholder, men ogsaa for en stor Del af Skjæl- beklædningen. Den sidste er tilstede som i en regelmæssig Række stillede mørke Pletter, afvexlende undertiden med lysere; ligeledes findes Aftryk af de fineste Ribbenspidser og Processus spinosi, samt tildels af Finnernes Støttestraaler. Alle Ben ere opløste. 1 Fig. 8. Ba Jos 5) Clupea sprattus, (Lin). + N IND pakt ydet IN III ÅT FIVE SN SSS Lumpenus sp. 1. Den forreste Del i en verticalt kløvet Bolle af en Fisk, der tilhører Familien Blenniide, men da Aftrykket af Hovedet er serdeles utydeligt, og hele Bagkroppen mangler, kan ikke Slegten med fuldkommen Sikkerhed angives, llovedet er relativt 38 | Robert Collett. meget kort, og synes at have været afrundet, samt maaske med Overkjeven længere end Underkjæven. Af Hvirvler kunne sees Aftrykket af omtr. 45 St.; Bollens Dannelse har foregaaet efter Halestykkets Adskillelse fra den øvrige Del af Legemet, idet den er bagtil ganske afrundet, ligesom fortil. Den hele Bolles Længde : er 74" hvoraf Hovedet indtager 16%"; dette svarer i Længde til et Stykke af Hvirvelsøjlen, der optages af de første 11 Hvirv- ler, skjønt Aftrykket her er saa utydeligt, at Antallet ikke kan angives nøjagtigt. Legemet er meget langstrakt og smalt; den største Højde synes at være kun lidt over 8™, regnet fra Grun- den af Straalerne. Finnerne ere især skarpt fremtrædende i Dorsallinien; lige fra Nakken strækker sig langs hele Stykkets Længde en sammenhængende Dorsalfinne, hvis Straaler ere tem- melig høje og ikke særdeles tætstaaende; deres Antal synes at svare til Antallet af Vertebrerne. Analfinnen synes at udspringe omtrent under den 28de Dorsalstraale, eller omtrent 2 Hoved- længder fra Hovedet, og strækker sig bagover langs hele Ventralsiden. Af Ben ere ingen be- varede i sin oprindelige Stand, men flere Ste- der, saasom i Hovedet, omdannede til et sort- agtigt Belæg. Af Pectoraler eller Ventraler sees ikke Spor. Det er sandsynligt, at Stykket har tilhørt en Art af Slægten Lumpenus, Kr. (Stichæus), hvilken paa Grund af de forholds- vis stærke forreste Dorsalstraaler tør have været L. aculeatus, Reinh. (maculatus Fries), eller maaske en af de spitsbergenske Arter CL. medius, Reinh., eller L. fabricii, Reinh.) CAf- bildet Fig 9.) Univ. Mus. E d ae : 2. Den forreste Del af en horizontalt ~~~" "y kløvet Bolle, indeholdende Skelettet af en Fisk, der viser en saa stor Overensstemmelse med foregaaende, at det er sandsynligt, at de begge tilhøre samme Slægt og maaske samme Art. Aftrykket her er i det hele ret tydeligt, især Hove- det. I den ene Bolle, der viser Oversiden (seet indenfra), ere Øinenes Omrids skarpt begrændsede, dækkede af en sort Pig- menthinde, og med Længdediameteren større, end Hojden; Orbitas Længde (5"”) er ikke ubetydeligt større end Snudens, og udgjor omtrent !; af Hovedlengden, der er 16""; i den anden Fiske fra de glaciale og postglaciale Aflejringer. 99 Bolle, der viser Individets Underside, seet indenfra, viser Under- kjæven sig at være bestemt kortere, end Overkjæven, ligesom den sidste har baaret Tænder, der synes at have været stærke. Stykkets hele Længde er S1"", saaledes at Bagkroppen med Halen mangler, og Bollens Dannelse har ogsaa her foregaaet efter disse Deles Adskillelse fra Legemet. Af Hvirvler sees Af- tryk af omtrent 44; Hovedlængden svarer til Længden af de første 11 af disse. Da Bollen her er klevet horizontalt, er Af- trykket af Dorsal- og Analfinne utydeligt; derimod sees Grunden af Pectoralerne paa begge Sider af Understykket vifteformigt udbredt, uden at dog Straaleantallet kan nøjagtigt angives. Benene ere ikke bevarede. Da saavel Dimensioner, som Legems- bygningen i det hele viser en saa stor Overensstemmelse med det under Nr. 1 beskrevne Individ, som det efter begge Stykkers Tilstand er muligt, er det sandsynligt, at ogsaa det sidste til- hører et Exemplar af Slægten Lumpenus, der maaske ogsaa her kan have været L. aculeatus, Reinh.: eller en anden arctisk Art. Univ. Mus. | ? Salmo eriox, (Lin). - 1. Den venstre Halvside af en Bolle med en Totallængde af 95mm, der indeslutter Skelettet af en Fisk, hvis Slegt dog ikke med fuld Sikkerhed kan bestemmes. Dels er den forreste Del af Hovedet manglende, saaledes at dettes Form ikke kan angives; dels er Aftrykket mindre godt, idet Finnerne ere noget utydelige, endskjønt deres indbyrdes Stilling dog kan sees. Hvirvlernes Antal har været omtr. 59; Dorsalen er fæstet om- trent over den 26de Hvirvel (regnet forfra), Ventralerne omtrent under Midten af Dorsalen Caudalen har ikke særdeles afrun- dede Flige. Legemets Højde 14™™; Totallængden af det hele Individ har sandsynligvis været omtr. 88™; Afstanden fra Hove- det til Begyndelsen af Dorsalen 30™™. Det er sandsynligt, at Individet har tilhørt Slægten Salmo, og har maaske været en Unge af S. erior forma fario, (den almindelige Bækgrret), Univ. Mus. Localiteten er ikke fuldkommen sikker, men det er sandsynligt, at Stykket er indkommet blandt de øvrige fra Aabjørvand i Bindalen. ? Clupea sp. 1. Bagkroppen af en Fisk i en afbrudt Bolle, maaske til- hørende en Unge af Clupea harengus. Aftrykket er særdeles skarpt, skjønt intet Ben er bevaret; dog lader end ikke Slægten 40 ^ Robert Collett. sig bestemt angive, da Aflejringen og Kalkafsondringen har fundet Sted, som det synes, efterat Individet allerede var ganske indtörret. Dette kan sees deraf, at Ventralerne, de eneste Fin- ner, der ere angivne foruden Caudalen, stóde umiddelbart op til Hvirvelsöjlen. Af Hvirvlerne sees Aftryk af de bagerste 45; Ventralerne ere fæstede under den 26de, regnet bagfra; dette - svarer omtrent til det rette Forhold hos C. harengus, og den ubetydelige Afvigelse tór maaske have sin Grund i en Forskyd- ning af Ventralerne under Tórringen. I Vertebrernes Form og Störrelse stemmer Exemplaret ogsaa overens med en 13 Aars gammel Unge af den nævnte Art. Univ. Mus. 2. Venstre Side af Bagkroppen af et ungt Individ af en Clupea; Mergelkalken stærkt sandholdig, og Aftrykket stærkt slidt. Af Finnerne sees blot antydet Ventralerne, medens disses . Stilling til Dorsalen ikke kan angives; de ere fæstede omtrent under den 28de Verteber, regnet bagfra. Særdeles mærkelige ere de distincte Aftryk af Skjællene, der endog vise hele disses Omkreds, og med næsten ligesaa dybe Indtryk, som Vertebrerne. Stykket har nogen Lighed med det under Clupea sprattus Nr. 2 omtalte Exemplar, men tör ligesaa snart tilhöre et noget over aarsgammelt Individ af Clupea harengus. Univ. Mus. Bode i Nordland. (67° 20) (Niveau ubekjendt; lavt.) Mallotus villosus, (Müll). 1. Begge Sider af Legemet bagenfor Ventralerne af et mindre Han-Individ, Conturen kjendelig udbugtet for Analen. Alle Caudalens og Analens Straaler ere opløste i sine talrige korte Leddele, hvis Længde ere mindre end en Millimeter. De fleste Vertebrer tilstede. Grovkornet Mergelkalk med talrige Glimmerblade. k Vidensk. Selsk. Saml. i Thjem. (2). Om nogle ved Kristiania tilfzeldig indferte Planter. Af N. Bryhn. Kristiania Havn er Mødested for Skibe fra alle Lande. Det er derfor ikke underligt, at der rundt Havnen findes mange udenlandske, ved Ballastjord eller på andre Måder tilfældig ind- førte Planter. Jeg har i de sidste 3 Sommere ført ngiagtig Kon- trol over de fremmede Gjæster, der søger at erhverve sig Bor- gerret i vor Flora. Der indfinder sig stadig nye Arter for hvert År, men de holder sig sjelden mere end én Sommer, hvad enten det nu er Vinterkulden, som dræber dem, eller de ikke formår at stå sig i Kampen mod de mere hårdføre, talrige og frugtbare Indfødte, der sandelig ikke godvillig overlader dem Pladsen. . Rundt Havnen bliver overalt, hvor der ikke er anlagt Bryg- ger, henslængt alskens Affald, der i Forening med didkjørt Bal- lastjord, Sand og af og til Myrjord, danner en særdeles bekvem og frugtbar Jordbund, hvor det frodigste Vildnis trives, bestående af Polygonum aviculare, Chenopodium album & rubrum, Atriplex hastata & patula, Brassica campestris, Sinapis arvensis etc. Dette er altsammen Planter, der formerer sig særdeles og der- for har let for at kvæle svagere Naboer. Det er derfor, som allerede for bemærket, sjelden, at fremmede Planter i Længden trives i et sådant Selskab. Blandt dem, der synes at være istand til at kunne hævde sin Plads, må nærvnes: Camelina sativa Reich, Diplotaxis tenuifolia D. C., Cheno- podium Vulvarıa L., Phalaris canariensis L., Sisymbrium pan- nomicum Jacq, Cannabis sativa L., Senebiera Coronopus Poir og Malva crispa L. 42 N. Bryhn. Flere af disse vinder større og større Terrain og vil måske med Tiden, ialfald ved Kristiania, blive almindelige Ugræs- planter. | . De med Græsfrø indførte Planter fører en endnu mere kum- merlig Tilværelse, og det er kun de flerårige (f. Ex. Lolum perenne L. & italicum A. Br., Melilotus arvensis Walr. etc), som har nogen Udsigt til at holde sig mere end én Sommer. De enårige slåes ned med Høet og forsvinder, hvis de ikke fructifi- cerer meget tidlig på Året. Og selv om de ikke slåes ned, er de aligevel meget uheldig stillede; thi Frøene har, som rimeligt kan være, i en tæt Græseng meget vanskeligt for at komme ned i eller ned til Jorden, medens de unge Planter, hvis Frøene skulde spire, meget let kvæles. Efter disse Bemærkninger meddeles en Fortegnelse over nogle ved Kristiania fundne, tilfældig indførte Planter, med An- givelse af Årstal og de specielle Voxesteder. Omtrent Halvparten er ikke før bemærkede ved Kristiania, Resten er af mig fundne på andre Voxesteder end de før opgivne. 1. Avena brevis Roth Akershus under Voldene på Bal- lastjord, sparsomt (1876). 2. Bromus arvensis L. Sparsomt ved Grundingen (1874), i Mængde på Ballastjord ved Akershus (1874, 75 og 76). 3. Setaria verticillata P. B. Få Exemplarer på Ballast- jord ved Akershus (1875.) 4. Panicum miliaceum L. Sammesteds som foregående (1876). 5. Hordeum jubatum L. Munkedammen på Ballastjord (1876). 6. Lolium linicola L. Hausmannsgaden som Ugræs i Rendestene (1875). 7. L. italicum A. Br. I en Ager ved Frogner (1874), langs Veikanten ved Uranienborg (1875) i Mængde på Ballastjord ved Akershus (1875 og 76). 8. Chenopodium Botrys L. Sparsomt på Jernbanetom- terne (1876). ; 9. Ch. opulifolium Schrad. I Nærheden af Gaustad Asyl som Ugræs (1874), Munkedammen på Ballastjord (1875). På begge Steder ikke senere bemærket. 10. Ch. Vulvaria L. Lakkegaden (1874), Fæstningsbryg- gerne (1876). 11. Oh. capitatum Aschs. Frogner som Ugræs (1874). 12. 18. 14. 15. 16. Wi 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. 25 26. 21. 28. 929 30. al. 32. Om nogle ved Kristiania tilfældig indførte Planter. 43 Ch. foliosum Aschs. Slotsparken som Ugræs i Græs- plainer (1875 og 76). Atriplex hortensis L. Kongshavn ved Chausséen (1874). Amaranthus speciosus Don. Akershus (1876) på Dal- lastjord. Cannabis sativa L. Munkedammen (1875 og 1876), Akershus (1876). Beggesteds på Ballastjord og i rigelig Mængde. Bellis perennis L. I Græsplainer ved Storthingsbygnin- gen (1876). Matricaria discoidea D. C. Som Ugræs i St. Olafs Gade (1875). E Sherardia arvensis L. Akershus ved Badehusene som Ugræs (1875). | Veronica polita Fr. Bankpladsen som Ugræs (1875). V. persica poir. Forvildet omkring den botaniske Have (1874, 75 og 76). Trives fortræffelig og udbreder sig for hvert År mere. | Lycopersicum racemiforme Lge. På Ballastjord under Akershus Volde i rigelig Mængde (1875), senere for- svunden. Borago officinalis L. Et enkelt Exemplar er fundet på Stranden mellem Tydskestranden og Ladegårdsø (1874) af Stud. Hagb. Strøm. Myrrhis odorata L. Sandviken. Scandix pecten L. Jernbanetomterne på Ballastjord (1875). Sparsomt. Pimpenella Anisum L. Et enkelt Exemplar på Ballast- jord ved Akershus (1874). Vitis vinifera L. I den forhenværende Pipervikssump ved Tyveholmen et enkelt Exemplar på Ballastjord (1876). Hibiscus Trionum L. Akershus (1875), Gaustad Asyl som Ugræs i Parken (1876). Malva moschata L. Slotsparken ved Universitetsbiblio- theket (1875). M. silvestris L. Fæstningsgravene (1874, og 1875). M. crispa L. Oslo som Ugræs (1874), Akershus (1876). Senebiera Coronopus Poir. Lysaker på Stranden (1874), Akershus (1875), Grundingen (1875 og 76), Kongshavn (1876). S. didyma Poir. Akershus ved Damernes Badehus (1875). N. Bryhn. Diplotaxis muralis D. C. Akershus (1876). D. tenuifolia D. C. Lysaker (1874) St. Olafs Gade (1875 og 76), Palæbryggen (1875), Akershus (1875 og 76) i størst Mængde. Sisymbrium pannonicum dJacq. Akershus nedenfor Voldene (1875); i 1876 både nedenfor og ovenfor Voldene. S. Loeselii L. Akershus nedenfor Voldene (1876). Braya supina Koch. Som foregående. Camelina sativa Reich. Akershus overalt nedenfor Voldene (1874, 75 og 76), Tyveholmen og Munkedammen (1876). Udbreder sig for hvert År mere og mere og må betragtes som fuldstændig naturaliseret. . Tlaspi alpestre L. I Græsplainen ved Storthingsbyg- ningen (1876). Brassica nigra Koch. Akershus (1876). Hesperis tristis L. Malmø på tørre Berge ved Kysten i størst Mængde (1876). Reseda alba L Slotsparken, indfort med Græsfrø (1875 og 76). Papaver dubium L. Slotsparken (1875), Uranienborg (1876). Ocnothera biennis L. Slotsparken i Græsplainer (1876). Mercurialis annua L. Fæstningsbryggerne (1876). Vicia angustifolia Roth. Akershus under Voldene (1874). Melilotus arvensis Walr. Slotsparken, indført med Græsfrø (1875 og 1876), Uranienborg (1876). Disse korte Notitser supplerer den Fortegnelse, som A. Blytt har leveret i sin Kristianiaflora Pag. 91—97, hvor man vil få Underretning om de øvrige ved Kristiania bemærkede tilfældig indførte Planter. Fra Den norske Nordhavsexpedition af | D. C. Danielssen og J. Koren. Som Medlem af den norske Nordhavsexpedition blev det overdraget mig at sørge for, at de indsamlede Echinodermer, Gephyreer og en Del af Coelenteraterne bleve konserverede og bearbeidede. For at Bearbeidelsen kan blive mere udtømmende og faa en hurtigere Gang, har jeg formaaet min Ven og gamle Medarbeider, J. Koren, til at deltage i Arbeidet, der saaledes udkommer i Fællesskab. | D. C. Danielssen. Echinodermer. LIlycrinus') Carpenterii?), nob. (Tab. 1, 2. Fig. 1—163 Naar vi her leyere en Beskrivelse over denne Sølilie, saa Sker det med den Bemærkning, at den Tid, som dertil har været os levnet, langtfra var tilstrækkelig til nogen udtømmende Be- arbeidelse. En saadan forbeholde vi os at levere senere hen. Men da nulevende Sølilier baade ere meget sjeldne, og der til dem knytter sig en særegen Interesse, formene vi, at denne fore- løbige Meddelelse vil modtages med Velvillie. ? De, Mudder — xolvog, Lilie. ?) Vi have opkaldt Arten efter den engelske Naturforsker Dr. W. B. Carpenter. 46 D. C. Danielssen og J. Koren. Stilken er slank, hei, noget bøielig, tykkere forneden, smalere foroven; den er næsten cirkelrund paa den øverste, lidt aflang paa den midterste, og fuldkommen elliptisk paa den nederste Trediedel. Roden er lang, mere eller mindre forgrenet. Kronen er 10armet. Armene bære Pinnuler, Fig. 1. Paa et Exemplar, hvor Stilken er 200™™ hgi, er den sam- mensat af 118 Led. Det øverste Led, der altid er det længste — indtil 4?" — er cirkelrundt, lidt udvidet opad, hvorfra Ba- salerne udgaa, og paa unge Exemplarer sees tydeligt, at dette Led egentlig bestaar af mange Led, som ere sammensmeltede og have efterladt Spor af smale Ringe, som alene kunne iagttages ved stærk Loupe. Under dette Led følger nu 4—8 ligeledes cirkelrunde Led, der ere fra 0,5—1™™ lange, og hvis Bredde er — lig med Længden. Nu begynde Leddene at blive længere og længere, alt eftersom de komme ned paa Stilken, saa at de endog ved Enden af dens øverste Trediedel ere dobbelt saa lange, som brede. De ere i Regelen lige tykke overalt, dog hænder det, at de ere lidt udvidede mod Enderne. Leddenes saavel øverste, som underste Flade er næsten rund. Fra Leddenes indvendige Vægge udgaar paa hver Side, diametralt modsat, en temmelig bred Kalkkam, Fig. 2a, der gaar henimod Midten, hvor den. kredsformig udvider sig, og hjælper derved til at danne en cirkel- rund Kalkkanal, som optager Midten af Leddefladen, og hvor- igjennem Centralstrængen løber, — Fig. 2b. Denne Kalkkam er lidt hvælvet paa den ene Leddeflade, og har en tilsvarende For- dybning paa den anden, hvorved Leddet befæstes. Paa hver Side af Kalkkanalen sees en stor halvmaaneformig Hulhed, der tjener til Insertion for de mangfoldige senede Strænge, der holde Leddet sammen. Fig. 2c. Leddene paa Stilkens midterste Trediedel afvige kun fra de nysheskrevne derved, at de ere noget længere, antage en mere aflang Form, der især er fremtrædende paa deres noget udvidede Ender, hvor Leddefladen frembyder en tydelig aflang Figur, paa hvis største Axe den førbeskrevne Kalkkam danner en liden Fremstaaenhed, som endog giver sig tilkjende paa Leddets ydre Flade. Fig. 3. Leddene paa den nederste Trediedel af Stilken ere væsent- - lig forskjellige fra de øvrige. De ere tykkere, grovere bygget, Zum lange, 2"" brede i Enderne, og paa Midten 1™™, — Fig. 4. De ere fuldstændig elliptiske og meget udvidede i begge Ender, medens de ere næsten runde og indknebne paa Midten, hvilket Fra den norske Nordhavsexpedition. 47 ovennævnte Maal ogsaa udviser. Men foruden dette, er der ogsaa det mærkelige ved disse Led, at Retningen af den øverste Leddeflade er ganske modsat den nederste, saaledes, at de krydse hinanden under lige Vinkler. Leddeforbindelsen paa denne Del af Stilken bliver derfor særegen, idet hvert andet Leds (Ellipsens) største Axe følger Stilkens Længdeaxe, imedens hvert andet følger Tveraxen, — Fig. 5aa. Stilken faar derved et vredent Udseende. Paa unge Exemplarer ser det ud, som om hvert saadant Led har været delt i to Stykker, hvoraf den ene Ende er eliiptisk, og som er den egentlige Leddeflade, den anden næsten rund; de to runde Ender danne i Begyndelsen en syzygial Forbindelse, men senere voxe de saa nøje sammen, at de ofte ikke engang efterlade Spor af den tidligere adskilte Tilstand, — Fig. "5 bb. Ligesom Leddene i deres ydre Form ere saa heist forskjellige fra de høiere oppe paa Stilken værende Led, saa- ledes ere de ogsaa forskjellige i deres indre Bygning. — Ledde- fladen er fuldstændig elliptisk, og fra dens indre Væg udgaar paa hver Side fra diametral modsatte Punkter en Kalkkam, Fig. 4, der er pyramidedannet med sin bredere Del eller Basis fastvoxet til Væggen, og den tilspidsede frie Del ragende frem i Leddets Hulhed til henimod dennes Midte, Fig. 4b, hvorved der imellem begge Spidser kun bliver et smalt Rum, der udfyl- des af Centralstrængen, som her løber i en tendinøs Skede, og ikke i en Kalkkanal, som Tilfældet er høiere oppe paa Stilken. Paa den øverste Leddeflade har denne fremragende Kalkkam paa Midten en langsgaaende ophgiet Kalkliste, Fig. 4c, der er for- synet med en Række Tænder paa hver Side, og paa den underste Leddeflade findes paa Kalkkammen en paalangsgaaende Fure med Sideindsnit, der optage Listen og Tænderne paa den til- svarende underliggende Leddeflade saaledes, at hvert Led paa denne Maade faar en meget fast Forbindelse. Paa Siderne af Kalkkammen er Leddehulheden Fig. 4d udfyldt af stærke tendinøse Strænge. Hvor Leddefladen har sin længste Axe, dan- ner Kalkkammen med sin brede Basis en liden Fremstaaenhed, der paa Leddets ydre Flade lige ved Ledderanden danner en liden Knop. Det nederste Led paa Stilken, det egentlige Rodled, er meget kort, omtrent lige tykt som langt, og har stundom en trekantet Form, Fig. 5c. Dets underste Ende er afdelt i 2, sjeldnere 3, næsten runde, lidt fordybede Syzygialflader, der svare til Røddernes første Led. Som oftest er der to Hoved- rødder, der have en forskjellig Længde fra 20—830"", og ere 48 . D. €. Danielssen og J. Koren. sammensatte af omtrent 20—30 Led, Fig. 1 og 5. Disse have en forskjellig Størrelse og Tykkelse. De øverste ere de tykkeste, deres Længde er dels 0,5?" og Tykkelsen 17”, dels kunne de være dobbelt saa lange; men længere ned paa Roden blive de meget lange, indtil 2.5"", og 1™™ tykke. De ere runde, lidt smalere paa Midten og udvidede mod begge Ender. Ledde- fladerne ere kompakte, cirkelrunde, og have i Midten en liden rund Aabning, hvorigjennem Fortsættelsen fra Centralstrængen løber; de ere lidt ujæyne, og fast forenede ved en organisk Masse, uden nogen Ledbevægelse, Fig. 5. Længere nede paa Roden udspringe fra disse Leds dels midterste, dels øverste Dei, Grene, der ligeledes bestaa af Led, der i Begyndelsen have samme Bygning, som Hovedrodens, men forandres dog, naar Grenen har antaget en haarformig Finhed. Fra disse Grene udigbe igjen mange yderst fine indtil haartykke Smaagrene. Disse, saavel som de yderste Ender af Grenene, ere sammensatte af meget lange, smale Led, der ere forenede med hinanden ved en elastisk Masse. Selve Leddene dannes af tykke, runde, lange, noget vredne Kalkbjelker, der ere forenede ved korte Tverstokke, hvorved et Kalknet fremkommer med aflange Masker, der ere noget større end Kalkbjelkernes Tykkelse. Baade i Grenene og i Smaagrenene er der en Kanal i Midten, hvis Vægge er tapetseret med en Membran, hvori sees aflange Celler med Kjerne, og et gulkornet Indhold. Ogsaa paa den ydre Flade ere Grenene, saa- vel som Hovedrødderne, forsynede med en tynd gjennemsigtig Membran, der sandsynligvis er en Fortsættelse af den, som be- klæder den hele Stilk. Kronen er paa det største Exemplar 30”” lang; den er sam- mensat af 5 Grundled (Basalia), og 3 Rækker Straaleled (Radialia), 5 hver. Den tredie Rækkes Straaleled ere tillige Axillarer, og bære 10 Arme, forsynede med Pinnuler. Indenfor Radialierne er Kropshulheden dækket af Perisomet. Fig. 1 og 6. Basalierne ere meget smaa, femkantede med fuldstændigt sammenvoxede Siderande, saa at de danne en rund, glat Ring, der er noget udvidet foroven. Paa yngre Individer kan sees med sterk Loupe 5 yderst fine Sømme, der tyde hen paa, at de have været adskilte; men som ganske forsvinde paa ældre Dyr. Den øverste Basal-Rand er paa Midten afrundet og skraaner lidt af til Siderne mod de tilstødende Basalier, hvorved Leddefladerne for de første Radialier fremkomme. Den inderste Rand er afstumpet og stader til den cirkelrunde Centralkanal. Basaliernes øverste Fra den norske Nordhavsexpedition. 49 Rand danner en Pentagonal, Fig. 7, i hvis Indskjæringer Ledde- fladerne findes for de lste Radialier, medens de svagt afrundede Fremstaaenheder paa Pentagonalen falder sammen med Længde- sømmene mellem de første Radialier. De sammensmeltede Basalier danne forneden en rund, lidt excaveret Flade, der ved en Søm forener dem med Stilkens øverste Led. Igjennem hvert Basale gaar dér en fin, rund Kanal. Det første Radiale er noget forskjelligt i Størrelse efter Kro- nens Længde; paa vort undersøgte Exemplar, 140™™ langt, er det lem langt, 0,97” bredt foroven, og 0,5%" bredt forneden. Fig. 6a, 8Aa Det er kiledannet. Dets dorsale Flade er paa Midten convex, lidt afplaneret til Siderne. Fig. 8Aa. Den ven- trale Flade er paa den nederste Halvdel convex, paa den øverste findes en dyb Fure, som fremkommer derved, at den øverste Ledde- flades Rand her er spaltet. Fig. 9a. Sidefladerne ere smale, yderst svagt concave, næsten plane, og der hvor de støde til den dorsale Flade dannes en temmelig skarp Kant. Saavel denne som selve Sidefladen ere sammenvoxede med det tilstødende Side- Radiale, hvorved fremkommer det egentlige Bæger (Calyx), der er meget lidet, og paa hvis udvendige Side der er 5 yderst fine Linier, som betegne Sømmene for Sammenvoxningen. Den øverste (distale) Flade er ved en næsten trekantet, glat, hvælvet Kam, der indtager Størstedelen af Fladens Tvervidde, egentlig delt i to Dele, en ventral og en dorsal. Den dorsale Del optages næsten © ganske af en halvrund Fordybning, der tilkjendegiver sig, paa den dorsale Flades øvre Rand, som en halvmaaneformig Indskjæring, Fig. 8 À b, og paa den ventrale Del sees Forlængelsen af den paa den ventrale Flade omtalte Fure, ved hvis Sider Muskler fæste sig. Paa hver Side af Kammen, imellem denne og den distale Flades afrundede Rand, er en lang Fure, som har en skjæv Ret- ning udenfra indad, ovenfra nedad, som støder sammen med Midt- furen, og som tjener til Insertion for stærke senede Baand. Den afrundede, glatte Rand, der mod Dorsalfladen er afskaaren ved det halvmaaneformige Indsnit, og mod Ventralfladen ved Furen, danner i Forening med den glatte, hvælvede Kam, den egentlige Articula- - tionsflade, Imellem Kammen og den halvrunde Fordybning, lige i Centrum, findes et lille rundt Hul til Gjennemgang for Central- strængens Forgrening. Den underste (proximale) Flade er lidt opheiet paa Midten og skraaner af til Siderne, den er fast forenet ved en Søm til to Basalier.” N. Mag. f. Naturv. XXIII. 3. 4 50 D. C. Danielssen og J. Koren. Det 2det Radiale er lidt længere, bredere, noget tykkere, og nærmer sig næsten Firkanten, — 1,2" langt, 1™™ bredt foroven og 0,97" bredt forneden, Fig. 6b, 8A c; dets dorsale Flade er lidt concav ovenfra nedad, paa Midten convex fra den ene Side til den anden, men bliver til Siderne lidt concav, Fig. 8Ad. Den ventrale Flade har paa Midten et convex Fremspring, hvor- paa iagttages en Længdefure, Fig. 10. Sidefladerne ere svagt convexe, have en skraa Retning udenfra indad, ere lidt bredere end de paa første Radiale, og gaa næsten umærkelig over i den ventrale Flade. Der hvor Sidefladerne støde til den dorsale Flade, er en afrundet fri Rand, der er bøiet lidt opad og udad, hvorved der fremkommer en Spalte imellem den 2den Radialrækkes enkelte Stykker, saa at Skivens Perisom kommer tilsyne, Fig. 6. — Den underste Flade, der er en fuldstændig Leddeflade, svarer til - den øverste Flade paa lste Radiale, hvormed den articulerer, Fig. 6 og 8 A. — Den øverste Flade derimod har paa Midten en convex Fremstaaenhed, er til Siderne næsten plan, og er ved en organisk Masse fast forenet til det 3die Radiale, hvorved fremkommer et Syzygium. Fig. 8Ae. | Det ådie Radiale (Radiale axillare) er bredere og meget kortere, end 2det Radiale, 1,5"» langt, 2”" bredt foroven, 1™™ bredt forneden, Fig. 6d, 8A f. Den dorsale og ventrale Flade have omtrent samme Form som 2det Radiale, Fig. 8 A, 11. Den underste Flade svarer til 2det Radials øverste Flade, hvortil den er fast forenet. Den øverste Flade har paa Midten en convex Forhøining, der indtager Fladens korteste Axe, og som paa den dorsale Sides øverste Rand tilkjendegiver sig med en konisk Frem- staaenhed. Fig. 8Ag. Paa hver Side af denne Forheining er en halvrund Fordybning, der ljener til Befæstning for senede Baand, og udenfor denne Fordybning er den egentlige Leddeflade for Ar- men. lmellem Fordybningen og denne Leddeflade er der en rund Aabning til Gjennemgang for en Gren af Centralstrængen. Paa den gverste Flade af 3die Radiale er der altsaa to virkelige Arti- culationsflader. Fra Radiale axillare udgaar 2 Arme, der have forskjellig Længde efter Individets Størrelse og Alder. Paa den største Krone vare Armene 26"" lange. Hver Arm var sammensat af 55 enkelte Led, foruden det yderste Led, som ender i en lille konisk Spids. De 10 nederste Led ere blottede for Pinnuler, og ere ordnede paa følgende Maade. Det første og andet Led ere sammenvoxede ved en Søm, hvorved ei Syzygium fremkommer, imellem 2det og 3die . Fra den norske Nordhavsexpedition. 51 Led er der en virkelig Articulation, ligesaa mellem 3die og 4de; men imellem 4de og 5te er igjen et Syzygium, saa kommer imel- lem 5te og 6te, og imellem 6te og 7de en virkelig Articulation, mellem 7de og 8de et Syzygium, og endelig imellem 8de og 9de og imellem 9de og 10de virkelige Articulationer. Der er altsaa 7 virkelige, bevægelige Led, naar Leddet mellem 3die Radiale og lste Brachiale medregnes, og 3 med Sømme sammenvoxede og ubevægelige Led, Fig. 6 og 8A h,i. 11te Led er syzygialt og bærer Pinnula, og fra nu af ere Leddene regelmæssig afvexlende, saaledes nemlig, at et virkeligt Led afløser et syzygialt Led, Fig. 8B a,b. Pinnulerne, hvoraf der paa det omtalte Exemplar var 11 paa hver Side, sidde afvexlende og bæres altid af et Dob- beltleds epizygiale Del, og da paa dennes øverste og udvendige Rand, Fig. 8B c, c. Det første Brachiale er 1™™ langt og 0,8"™ bredt. Dets dorsale Flade er paa Midten saa meget convex, at det her danner en skarp Kjøl, men skraaner jævnt af til Siderne henimod de tynde, skarpe Siderande, Fig. 8 À k. Den udvendige Siderand er ganske íri og skilt fra den tilsvarende paa Side- brachialet, i omtrent 0,5”= Afstand, imedens den indvendige Rand støder til den indvendige Rand paa det tilsvarende Brachiale. Disse to indvendige Siderande af de første Brachialier slutte sig i . Regelen saa tæt sammen, at de faa Udseende af at være sammen- voxede; men en saadan Sammenvoxning finder kun undtagelsesvis Sted, og da er det alene den nederste Fjerdedel af Randene, der ere sammenvoxede, Fig. 8A 1. Den ventrale Flade er forsynet med to convexe Fremspring, et paa hver Side, Fig. 12a, og som egentlig ere Fortsættelser af Sidefladerne. Disse Fremspring gaa henimod Midten, hvor de bidrage til at danne den dybe Midtfure, Fig. 12b. Sidefladerne ere meget smale og kun lidet convexe, og der, hvor disse støde sammen med Dorsalfladen, fremkommer den tidligere omtalte skarpe Rand. Den distale Flade er næsten jævn, har i Midten en lille rund Aabning for Centralstrængens Gjennemgang, og er forresten ved fast Bindevæv forenet til 2den Brachials proximale Flade. Den underste (proximale) Flade er en sand Articulationsflade, og articulerer med tilsvarende Leddeflade paa 3die Radiale. Paa Midten af Fladen findes en paatvers gaaende, lidt ophøiet, glat Kam, der deler den i en dorsal og en ventral Del. Paa den dorsale Del er en liden halvrund Fordybning, som tilkjendegiver sig paa den dorsale Flades underste Rand ved et halvmaaneformigt Indsnit, Fig. 8 A m, og som tjener til Insertion for tendinøse Baand. Paa den ventrale Del findes en aflang For- 4* 52 D. C. Danielssen og J. Koren. dybning paa hver Side af Midtfuren, hvilke Fordybninger tjene til Befæstning for 2 stærke Muskler. Imellem Kammen og den halv- - runde Fordybning er den runde Aabning for Centralstrængen. Den proximale Flade begrændses af en afrundet Rand, der er lidt convex henimod det halvmaaneformige Indsnit. Denne Rand danner den egentlige Articulationsflade. Derved at den ventrale Flade er meget convex, faar det fgrste Brachiale en halvrund Form, og er langtfra saa sammentrykt fra den ene Flade til den anden, som Tilfældet er med 3die Radiale. Det 2det Brachiale er lidt kortere og smalere; men forresten ligt det lste, kun med den Forskjel, at begge Siderandene ere fuldkommen frie, Fig. 6 og 8A. | Det 4de og til det 11te ere synbart smalere, nzrme sig mere Cylinderformen, og ere paa den ventrale Flade forsynede med næsten ægformige Kalkplader, der sidde paa hver Side af Midt- furen og tjene til for en Del at dække denne. De sidde afvexlende . og ere befæstede med den smalere Ende til Randene af den ven- trale Flade, nærmest Midtfuren. "Det ilte Brachiale danner et Syzygialled, og her tager den iste Pinnula sit Udspring fra Leddets epizygale Del, Fig. 8 B c. Denne afviger noget i Form fra de foregaaende Led derved, at der paa den distale Ende er et buet Indsnit, som optager omtrent Halvdelen afSideranden, og som udgjør Leddefladen for Pinnulens — iste Led, Fig. 8B d. De epizygale Led ere derfor temmelig usymmetriske, idet den Rand, hvor Indsnittet findes og Pinnulaen insererer sig, er meget kortere end den modsatte, hvor ingen Pinnula findes. Som ovenfor nævnt sidde Pinnulerne i to hinanden modsatte, afvexlende Rækker, og dette i Forening med det Usym- metriske i Leddenes Siderande, giver Armen tildels et noget vre- dent Udseende. — Som vi ovenfor have nævnt, tog Pinnulerne deres Begyndelse paa det lite Leds epizygale Ende, og de vare 22 i Antal paa en Arm af 26™™’s Længde. Pinnulerne have en Retning opad og lidt udad, noget bøiede efter Længden, ere lancet- formige, starkt hvælvede til Siderne og meget hule paa Ventral- fladen, Fig. 8B c, c. De første Pinnuler have en Længde fra 2—29"^, ere omtr. 1"" brede; de derpaa følgende 4 ere de længste, 4™™ lange, 1™ brede paa Midten og 0,5%" ved Basis; efterhaan- den aftage de nu saavel i Længde som i Bredde, saa at den øverste er 1,2%" lang. De 3de nederste bestaa af 7 lange, smale Led; de 4 længste af 9 Led, og de øverste kun af 4 og 3. Mel- lem iste og 2det Led er et Syzygium. Endeleddet er temmelig Fra den norske Nordhavsexpedition. - 53 afstumpet. Det 1ste Leds proximale Ende har en Leddeflade, der mod Dorsalfladen har et halvrundt Indsnit for Insertion af elastiske Baand, og mod Ventralfladen to smaa Sidefordybninger for Muskel- insertioner, og imellem disse en liden rund Aabning til Gjennem- gang for Grene af Centralstrengen. Leddenes dorsale Flade er meget convex, den ventrale meget concav og Siderne convexe, hvorved en dyb Længdefure fremkommer, der er forsynet med 2 Rækker temmelig lange, cylindriske Tentakler, der paa deres ud- vendige Flade ere besatte med smaa, koniske Papiller, Fig. 13 t. Denne ventrale Fure kan for Størstedelen lukkes af to Rækker Klapper, en paa hver Side. Disse Klapper ere i Antal forskjellige efter Pinnulaens Længde, i Regelen er der 2 Klapper paa hvert Led; men de midterste Led ere tildels forsynede med 4 saadanne, to paa hver Side. De ere ovale, længere end Furens Bredde, og vende med den smalere Del mod deres Insertionspunkt, medens den bredere, næsten runde Del har sin frie Rand vendt indad mod Furen. De ere fæstede paa den indvendige Side af den Rand, der begrændser Furen, og som egentlig er Sidefladernes Begrænds- ning indad. De sidde noget afvexlende, saa at, naar de lukke Furen, ligger den ene skraa over paa den anden. Disse Klapper dannes af et fint, smukt Kalknet, og ere beklædte med en yderst fin, næsten gjennemsigtig Membran, der er Fortsættelse af den Membran, der beklæder saavel Armene som Pinnulerne, Fig. 13 k, k. | Paa de 7 nederste Pinnuler findes Generationsorganet, der er tapformigt og indtager næsten hele Ventralfladen, Fig. 131. Det var imidlertid ikke saa vidt udviklet, at vi deri fandt Æg eller Zoospermer. Skiven er meget hvælvet, og strækker sig op imod 4de Bra- chiale, naar Armene ere lukkede; den danner da næsten en Conus; med aabne Arme er den muligvis lidt mindre convex. Den dannes af en temmelig fast Membran, Perisomet, hvori forskjelligformede smaa Kalkplader ere leirede. Perisomet gaar over paa Radialierne, ' . hvortil det fester sig, og forlænger sig op langs hele Ventralfuren, saavel paa Armene, som Pinnulerne. Siderne af Skiven, der kom- mer tilsyne mellem Armene og den øverste Række Radialer, ere ligesom foldede paalangs, det vil sige, der dannes 5 Længdefolder, som ere de egentlige 5 Interpalmarfelter, der rage med sin runde frie Rand udover Munden, og hvori sees en stor netformig Kalk- plade. Under disse 5 Klapper, lidt nedsynket i Perisomet, findes lige i Skivens Centrum den runde Mundaabning, der er omgivet DE D. C. Danielssen og J. Koren. af en ringformig Fordybning, hvori en Mængde Tentakler tage Plads. Disse Tentakler adskille sig ikke fra de tidligere omtalte, som findes i Ventralfuren paa Armene og Pinnulerne. De ere alle temmelig lange, cylindriske, forsynede med smaa koniske Pa- piller, der maaske paa Mundtentaklerne ere noget længere end paa de øvrige, og have i Huden enkelte Kalkspikler. Fra Randen af den ringformige Fure gaa imellem Interpalmarfelterne 5 dybe Længdefurer henimod Skivens Peripherie, hvor de dele sig i to, en til hver Arm. Temmelig nær Munden, i et Interpalmarrum, rager Rectum snabelformigt 3—4™™ over Skiven, og paa Enden af denne snabelformige Rectum danner Analaabningen en Tverspalte. Den her beskrevne Sølilie maa henføres til Apiocrinidernes store Familie; men har dog saa mange Særegenheder, at vi ikke have kunnet faa den til at passe ind i nogen af de Slægter, Fa- milien omfatter, hvorfor vi have maattet danne en ny Slægt, nem- lig Tlycrinus. Af de kjendte levende Sølilier har den adskilligt tilfælles med Bourgueticrinus, Bathycrinus og Rhizocrinus; men dette Fællesskab strækker sig dog ikke saa langt, at vi have kunnet henføre den til nogen af disse Slægter. Fra Rhizocrinus, M. Sars, adskiller den sig derved: at Ilycrinus er meget større og stærkere bygget, at deus Stilk ikke er forsynet med Cirrer, ikke er bægerformigt udvidet paa den øverste Del, medens den nederste Trediedel er fuldstændig elliptisk; at Leddenes saavel ydre som indre Bygning er noget forskjellig; at den har en stærkt udviklet Rod, der bestaar af 2—3 Hovedrødder, som forgrene sig til fine traadformige Kalktrævler; at Bægeret (Calyx) er yderst lille og dannes af de smaa Basalier og den første Række Radialier; at 3die Radiales (Radiale axillare) distale Flade har to Articulations- flader: at den har 10 Arme, der bære Pinnuler, og at disse først tage deres Begyndelse paa llte Led. Fra Bathycrinus, Wyville Thomson, adskiller Ilycrinus sig der- ved: at den er mere end dobkelt saa lang, at Stilken paa de øverste to Trediedele have kortere Led, der ikke ere saa stærkt indknebne paa Midten; at Leddene paa den nederste Del af Stil- . ken ere dobbelt saa tykke; at de første Radialier ere sammen- voxede og ikke forsynede med en skarp Kjøl; at 2det og 3die Radiale heller ingen saadan Kjøl have, og at endelig de 10 Arme bære Pinnuler, hvilket ikke er Tilfældet med Bathycrinus. = Hvad nu Bourgueticrinus angaar, saa maa vi tilstaa, at der- som denne Slægt var 10-armet, vilde vi sandsynligvis have hen- ført vor Sølilie til den; thi i Alt hvad der er kjendt af Bourgue- Fra den norske Nordhavsexpedition, 95 ticrinus er der saa særdeles megen Lighed med vor, at Forskjel- lighederne efter vor Formening ikke havde været tilstrækkelige til at danne en ny Slægt; men vel en ny Art. Men D'Orbigny, der har dannet Slægten Bourgueticrinus, charakteriserer den saa- ledes: „Sommet concave, composé de pieces basales et de pieces supérieures recevant cinq bras; tige non radiée a sa surface articulaire“, Heraf vil det sees, at den kun har 5 Arme; om disse have baaret Pinnuler eller ikke, er nét ubekjendt; thi man kjender ikke engang Armene. | Fra Bourgueticrinus adskiller Ilycrinus sig altsaa derved: at dens Stilk ingen Cirrer har, og at den har 10 Arme. Tlycrinus kan charakteriseres væsentligen saaledes: Stilkens gverste Led runde, de mellemste lidt ovale, og de nederste fuldstændig elliptiske. Ingen af Leddene straalet. En udpræget Rod med to til tre stærke Hovedrødder, forsynede med en Mængde fine Kalktrævler. 5 sammensmeltede Basalia. De 5 første Straaleled (Radialia) sammenvoxede ved Længdesømme. Bægeret (Calyx) lidet, dannet af Basalierne og de 5 første Radi- alier. 10 Arme, der bære Pinnuler. Stilken lysegul, næsten straa- gul. Roden og Armene lidt blegere. Skiven noget mørkere. Tentaklerne stærkt gule. Findested: Den norske Nordhavsexpedition. 35te Station. 63° 22’ N. B. 1° 20 L. V. f. Gr. 1050 Favne. Temp. — 1,3 C. Flere Stilke, samt en affalden Krone. 40de Stat. 63° 22° N. B. 5° 30' L. Vi f. Gr. 1180 Favne. Temp. — 1,6 C. En lang Stilk. 5lde Stat. 65° 55'N. B. 7? 20' L. V. f. Gr. 1130 Favne. Temp. = 1,4 C. Et helt Exemplar, flere hele Stilke med Rod. 53de Stat. 65° 15' N. B. 0° 36' L.Ø. f Gr 1495 Favne. Temp. 1,65 C. Et helt Exemplar. Flere Stilke med Rod samt be- gyndende Krone. Forklaring over Figurerne: Tab. 1. Fig. 1. Ilycrinus Carpenterii i naturlig Størrelse. Fig. 2. En Leddeflade af et Led, tilhørende den øverste Trediedel af Stilken, forstørret. . a Kalkkammen. b Aabning for Centralkanalen. c Sidefor- dybninger for Muskelinsertioner. Fig. 3. En Leddeflade af et Led paa den midterste Tredie- del af Stilken, forstörret. 56 D. C. Danielssen og J. Koren. Fig. 4. En Leddeflade af et Led paa dén nederste Trediedel af Stilken, forstørret. a Kalkkam. b Den indre frie Ende af samme. c Kalkliste med Tænder. d Hulheden. Fig. 5. En Stilk med Rod, forstørret. a,a Articulationer. b, b Spor efter Sammenvoxningerne c Ne- derste Led (Rodleddet). | Fig. 6. En Krone, forstørret. a lste Radiale. b 2det Ra- diale. c Syzygiet imellem 2det og 3die Radiale. d 3die Radiale. Fig. 7. Basaliernes Pentagonal, forstgrret. Fig. 9. Ventralfladen af 1ste Radiale, forstørret. a Spalte. Fig. 10. Ventralfladen af 2det Radiale. Fig. 11. Ventralfladen af 3die Radiale. | a Sidedelen. b Furen. 6,6 Fordybninger for Muskelinser- tioner. Fig. 12. Ventralfladen af det lste Brachiale. a Fremspring. b Furen: c,c Aflange Fordybninger for Muskel- insertionerne. d Kalkkam. Tab. 2 Fig. 8 A. Radialierne og Brachialierne, forstørrede. a 1ste Radiale. b Articulationsfladen mellem Iste og 2det Radiale. c 2det Radiale. d Den midterste, hvælvede Del af 2det Radiale. e Syzygium imellem 2det og 3die Radiale. f 3die Radiale med sine to Articulationsflader. g Den koniske Fremstaaenhed paa Midten af 3die Radiales øverste Rand. h,h,h Syzygier. iiiiiii Articulationer. k Skarp Siderand af lste Brachiale. 1 Sammenvoxning imellem de indre Rande af lste Brachialier. m Halvmaaneformigt Indsnit paa lste Brachiales underste Rand. Fig. 8B. De Dua Dele af to Arme med Pinnuler, for- størrede. a, a, a Articulationsflader. b,b,b Syzygier. e,c,c Pinnuler. d Befæstningspunktet for en Pinnula. Fig. 18. En Pinnula med sine Kalkklapper og Tentakler, seet fra Siden, forstørret. k,k Kalkklapper, der dække Ventralfuren. I Generationsorganet. t,t Tentakler. Fig. 14. Et Stykke af en Arm, seet halvt fra Siden, halvt fra Ventralfladen, forstørret. a,a Led. b,b Muskler imellem Led- dene. c,c Kalkklapper. d Tentakler. Fig. 15. En Kalkklappe, stærkt forstørret. Fig. 16. Et Stykke af de fine Rodtrevler, forstørret. Fra den norske Nordhavsexpedition. 57 Solaster affinis Brandt.) Denne Søstjerne, hvoraf vi have to Exemplarer, er efter alt at dømme den af H. Martens i Behringsstrædet fundne Solaster, af hvilken han efterlod en saa god Tegning, at Brandt fandt sig foranlediget til at opstille den som en fra Solaster papposus for- skjellig Art, under Navnet affinis. Men da Brandts Beskrivelse er meget kort, synes Arten at være for saa vidt glemt, som den kun omtales af enkelte Forfattere, hvoriblandt Lütken ?), der dog er tilbøielig til at antage den for et ungt Exemplar af Sol. papposus. Wyville Thomson omtaler en Varietet af Solaster papposus med 10 Arme af 40*» Størrelse fra Armspids til Arm- spids, og som er funden i den kolde Area i Ferg—Shetlands- renden paa 610 Favnes Dyb i temmelig stor Mængde. ?) Forholdet imellem den lille og store Radius er som 1:2; paa vore tvende Exemplarer, hvoraf det ene er 80*», det andet 547" i Tvermaal fra Armspids til Armspids. Skiven er temmelig bred med 10 Arme, der ere korte og staa ved de brede Grunddele saa vidt fra hverandre, at Interbrachial- rummene danne her en stump Vinkel. Saavel Skivens, som Ar- menes Rygflade er besat med Paxiller, der ere korte, cylindriske, næsten tvers afskaarne, bærende mange Kalknaale. Disse Paxiller staa temmelig vidt fra hverandre, ere uregelmæssigt stillede paa Skiven, medens de paa Armene danne mere eller mindre regel- mæssige Rækker. Over hele Skivens Ryg findes i hvert Paxillar- felt 8—10 cylindriske Respirationsrør, der som oftest sidde om- kring Paxillerne. Paa Armene ere de endnu langt sparsommere, kun 1-2, heist 3 ved Grunden af hver Paxille. Paa hver Side- rand af Armene, nærmest Bugfladen, staar en Række 12—13 store, fremragende Paxiller, der have et fladtrykt Skaft og paa Enden en stor Samling af Kalknaale. Langs Ambulacralfuren findes paa hver Side en Række Kalkpigge, der udgaa fra den indre Flade af Adambulacralpladerne, Fra enhver af disse udgaa 7, der ved Grunden ere sammenbundne med en fibrøs Mensbran, men arti- culere med Adambulacralpladen. De ere stillede paalangs og 1) Prodromus descriptionis animalium ab H. Martensio in orbis terrarum circumnavigatione observatorum auctore J. F. Brandt. Fase. 1. Pe- tropoli 1835, pag. 71. ?) Oversigt over Grønlands Echinodermata af C. F. Lütken. Kjøbenhavn 1857, pag. 43. 3) The Depths of the sea by C. Wyville Thomson. London 1874, pag. 118. 58 Duc. Danielssen og J. Koren. bueformigt, saa at de midterste ere de lengste, og naar de be- væges mod Bugfuren, støde de sammen med de tilsvarende fra den modsatte Side, saaledes, at de gribe ind i hverandre og der- ved ganske dække Bugfuren Foruden disse Kalkpigge, der staa paalangs af Bugfuren, udgaa der fra dennes ydre Rand Tverræk- ker af Kalkpigge, der tage deres Udspring fra den ydre Side af Adambulacralpladerne, med hvilke de articulere. Hver Tverrække har 8—10 Kalkpigge, der i Almindelighed ere lige lange. Indimod Munden smelter den ene Adambulacral- plade sammen med den tilsvarende fra den modsatte Arm, hvor- ved de egentlige Mundplader dannes. Disse have paa hver con- vex Siderand 6—8 smaa Kalkpigge; paa den inderste afrundede Rand 5—6 meget lange Kalkpigge, der som Tænder rage ind mod Mundaabningen, og paa den midterste Del 2 Rader — 4—5 i hver — temmelig lange, næsten opretstaaende Kalkpigge. Madre- porpladen, der er lidt aflang. findes imellem Skivens Centrum og en af Armvinklerne, dog nærmere denne. Bugrummene ere tem- melig brede, og tæt besatte med større og mindre Paxiller. Farven er kjødrød med mørkerøde, spredte Pletter paa Skivens og Armenes Rygflade, medens Bugfladen er gulhvid. Den blev funden paa den norske Nordhavsexpedition. 48de Station. 64” 35' N. B. 10” 20' L. V. f. Gr. 290 Favne. Temp. — 0,3 C. | Stenet Bund med Sand, iblandet lidt Ler. 2 Exemplarer. Sammenstille vi nu denne Art med Solaster papposus, som den vel kommer nærmest, saa ville vi finde, at den saa væsentlig adskiller fra denne, at der er god Grund til at opstille den som en egen Art. Solaster affinis har konstant 10 Arme, medens S. papposus — har fra 11—18. Armene ere kortere og staa længere fra hver- andre. Paxillerne ere kortere, staa længere fra hverandre. Re- spirationsrørene ere langt færre i Antal, hvilket især er frem- | trædende paa Armene, og ere ikke saa konisk tilspidsede som paa - S. papposus. Piggene langs Ambulacralfuren udgaa 7 samlede fra hver Adambulacralplade, sjeldent 8, medens de hos Sol. papposus kun ere 4, sjelden 5. Bugrummene ere noget bredere og tæt A i E besatte med Paxiller, hos Sol. Papposus ere de smale og næsten - nøgne. Artscharakteren. | Forholdet mellem den lille og store Radius 1:24. Skiven À M 4 E » d ^ 3 y ^ , à Fra den norske Nordhavsexpedition. 59 bred med 10 korte, vidtstaaende Arme. Paxillerne paa Skivens og Armenes Ryg korte, staa langt fra hverandre. Respirations- rørene paa Armene ere fra 1—3 i hvert Paxillarfelt. Piggene langs Ambulacralfuren udgaa 7 samlede fra hver Adambulacral- plade. Bugrummene brede, tæt besatte med Paxiller. Archaster tenuispinus, Düb. € Kor. (Tab. 3. Fig. 7.) Til Dybens og Korens Beskrivelse over denne Søstjerne, og til de Tillæg, som senere ere givne af M. Sars og Chr. Lütken, skulle vi tilfoie Følgende: Paa Skivens Rygflade, henimod Midtpartiet af hver Arms Grunddel, sees 5 aflange Forhøininger. Hver af dem er 5™ lang og 3™™ bred paa det Bredeste, afrundet paa den Del, der vender mod Skivens Centrum, medens den er ganske tilspidset mod Armen og har i det Hele taget Formen af en lang Pære. Paa disse For- hgininger sees Paxillerne at staa temmelig langt fra hverandre, ligesom man iagttager 2 uregelmæssige Rækker Aabninger, 7—8 i hver, igjennem hvilke temmelig lange cylindriske Rør (Respira- tionstentakler) træde frem. Paa Skivens indvendige Flade sees just paa de Steder, der svare til de ovenfor beskrevne 5 Forhøi- ninger, 5 Kalkplader af samme Form som disse, og som ere ganske fastvoxede til Huden, saa at de ikke kunne skilles derfra uden at tage noget med, enten af Huden eller af Kalkpladen. Ved nærmere Undersøgelse sees disse Kalkplader at være sammen- satte af smaa Kalkstykker, der ere forskjellige baade i Antal og Form, alt eftersom Individet er ældre eller yngre, — ligesom de paa gamle og store Exemplarer ere for Størstedelen sammen- voxede, saa at de da virkelig danne en sammenhængende Kalk- plade, der er gjennemboret af 14—16 Huller. Tab. 3 Fig.7a,a. I Almindelighed udgjøre Kalkstykkerne frå 16—24, og ere ordnede saaledes, at de største, der ere dels trekantede, dels firekantede, ligge 1 Midten og danne en ujevn Længderække, — til disse Midtstykker, der kunne sammenlignes med de mellemste Stykker af Ambulacralpladerne, slutte sig paa hver Side smalere Kalkstyk- ker, der ikke slutte ganske tæt til hinanden, hvorved et Mellem- rum eller en Aabning fremkommer, som tjener til Gjennemgang for 60 . D. € Danielssen og J. Koren. Respirationstentakler. Disse Kalktverstykker svare nogenledes til Ambulacralpladernes transversele Del, og kunne derfor sammen- lignes med dem. I det Hele taget har man her for sig et rudi- mentært Skelet, der i sin Dannelse viser en tydelig Tendents til at nærme sig det egentlige Kalkskelet hos Søstjernerne; men er dog ved sin Uregelmæssighed i Bygningen temmelig forskjelligt fra dette. Paa den norske Nordhavsexpedition blev Archaster tenuispinus funden i overordentlig stor Mængde paa følgende Stationer: 9de Stat. 61° 30' N. B. 3° 46' L. Ø. f. Gr. 200 Favne, Temp. 5,6 C. > Lerbund, blandet med Sand. Svabberterne vare saa over- fyldte med denne smukke Søstjerne, at de havde Udseende af purpurrødt Fløiel, idet de kom op af Sgen. Ogsaa i Skraben var der en Mængde. Exemplarerne vare temme- lig store. 10de Stat. 61° 40' N. B. 3° 20 L. Ø. f. Gr. 214 Favne, Temp. 5,8 C. ) Lignende Bund. Ogsaa her i temmelig stor Mengde sammen med Ast. Andromeda. 18de Stat. 62° 44' N. B. 1° 46‘ L. Ø. £. Gr. 400 Favne. Temp. -- 1,8 C. Lerholdig Sand med store Stene. Her var den hyppig; | Exempl. vare meget store, og havde en smuk høirød Farve. 23de Stat. 62° 55' N. B. 5° 50' L. Ø. f. Gr. 80 Favne. Stenet Grund. Kun et lidet Exemplar. 25de Stat. 63° 10' N. B. 5° 25' L. Ø. f. Gr. Storeggen. 90 Fv. Lerhoidig Sand. Et lidet Exemplar sammen med stor Mængde af Spatan- gus Raschii og Cidaris papillata. 26de Stat. 63° 10' N. B, 5° 15' L. Ø. f. Gr. 230 Favne. Temp. + 6,9 C. Lerholdig Sand med Smaastene. Skraben gik op efter Bakken mod Storeggen til 90 Favnes - Dybde. Enkelte smaa Exemplarer. 3lte Stat. 63° 10' N. B. 5° L. Ø. f. Gr. 405 Favne. Temp. — 1,2 C. Sandholdig Ler. Nogle Exemplarer. = | DETTE EPA TE sd | | ty Fra den norske Nordhavsexpedition. 61 åte Stat, 63° 5' N. B, 3° L. 9. f. Gr. 510 Favne. Temp. — 1,3 C. | Blød, lerholdig Sand iblandet med Smaastene. En Mængde Exemplarer, store, og med den høirøde Farve- Varietet. 54de Stat. 64° 46' N. B. 4° 25' L.Ø. f. Gr. 584 Favne. Temp. + 18 C. Næsten ren Blaaler. Temmelig mange Exemplarer, store og høirøde. 79de Stat. 64° 50' N. B. 6° 40' L.Ø. f. Gr. 151 Favne. Temp. + 6,9 C. Lerholdig Sand med større og mindre Stene. Kun enkelte : smaa Exemplarer. 87de Stat. 64° N. B. 5^ 35 L Ø. f. Gr. 480 Favne. Temp. — 1,1 C Blød Ler, Overordentlig hyppig; store Exemplarer med den høirøde Farve. 92de Stat. 64° N. B, 6° 40' L. Ø. f Gr. 173 Favne. Temp. + 7,1 C. Blød, lerholdig Sand. I stor Mængde; men meget smaa Exemplarer, med den af Diben og Koren angivne svage Teglstensfarve. Archaster Parelit, Dub. & Koren. Varietas longobrachialis, nob. — Denne Søstjerne afviger i flere Henseender temmelig meget fra den typiske Form, uden at vi.dog have troet at burde ophgie den til en selvstændig Art. Forholdet imellem den lille og store Radius er paa Exemplarer af 108 —124™™’s Størrelse som 1: 85—3%. Randpladerne, der paa Exemplarer af nysnævnte Størrelse ere 38—40 i Antal, ere ved Armens Grund 4,1?» brede, 2"" hgie og Paxillarfeltet 9"* bredt; paa Midten af Armen ere de 2°" brede, 1,5»» hgie, og Paxillarfeltet 2,8** bredt. Adambulacralpladerne ere nærmest Ambulacralfuren ne: med 4, 5 indtil 6 flade, temmelig lange og vidt fra hinanden staaende Papiller; alminde- ligt er der dog 5. Mundpladerne (Maxillerne) have paa hver Side 8—9 starke Papiller. Farven cigarbrun paa Rygfladen, 62 : | D. C. Danielssen og J. Koren. graalig-hvid paa Bugfladen. Sammenholdes nu den typiske - Archaster Parelii med vor Varietet, saa viser det sig, at denne har en meget bredere Skive og længere Arme, at Randpladerne ere flere i Antal, smalere og lavere, og at Paxillarfeltet er bredere. Adambulacralpladerne have flere og længere Papiller, hvilket ogsaa er Tilfældet med Mundpladerne, og endelig er Farven ganske forskjellig. M. Sars omtaler i sin Oversigt over Norges Echinodermer en Varietet af Archaster Parelii, som nærmer sig vor temmelig meget, men som dog ikke i saa betydelig Grad, som vor, afviger fra den typiske Form. Sars's Varietet har ikke saa bred Skive og heller ikke saa lange Arme, som vor, hvilket Forholdet af den lille og store Radius bedst udviser (Sarss Exemplar var 1 Tomme større end vort største). Randpladerne ere færre i Antal, og deres Breddeforhold til Paxillarfeltet er næsten omvendt det paa vor Varietet. Farven er som paa den typiske Art. Unegtelig har man her for sig en Form, der synes at ville arbeide sig op igjennem Tidernes Løb til en selvstændig Art, og for saa vidt har den sin Interesse. Sars fandt 1 Exemplar i Vest- - finmarken (Oxfjord) paa 100—150, senere fandt han den igjen ved Christiansund paa Lerbund, paa 40-70 Favne. Vor Varietet fandtes paa den norska Nordhavsexpedition paa folgende Stationer: 10de Stat. 61” 40' N. B. 9? 20' L. Ø. f. Gr. 214 Favne. Temp. + 5,8 C. Lerbund blandet med Sand. 6— —8 Exemplarer sammen med Astropecten Andromeda og Archaster tenuispinus. 79de Stat. 64° 50' N, B. 6° 40' L. 0. f£. Gr. 151 Favne. Temp. + 6,9 C. Lerholdig Sand med større og mindre Stene. Kun et Par Exemplarer. 92de Stat. 64° N. B. 6° 40' 7 ØL f. Gr. 173 Favne. Temp. + 7,1 C. Blød, lerholdig Sand. Kun et Exemplar. Astropecten pallidus, nob. (Tab. 3. Fig. 1-7.) Arme 5. Forholdet imellem den lille og store Radius er paa mindre Exemplarer af 90— 100" Størrelse 1:4; paa større Exem- Fra den norske Nordhavsexpedition. 63 plarer, 180%", 1:4°|,; paa de største Exemplarer, 270"», 1:54]. Randpiaderne 65—70. Paa Adambulacralpladerne — 56 paa det største Exemplar — staa de indre Papiller, hvoraf der er 7, i en Trekant, saaledes nemlig, at 3 staa paa hver Sidekant og 1 i Midten, der vender indad mod Ambulacralfuren Fig. 7. De 3 Sidepapiller (undertiden findes dog 4 paa den ene Side) ere flad- trykte; deres frie Ende er temmelig skarp og takket. Den mid- terste Papille, der i Regelen er kortere end Sidepapillerne, har en mere afrundet Form, og bærer paa sin Ende en Slags Pedicel- laria, der er fritstaaende og fæstet til Papillen ved en elastisk Membran, som gjør, at den let kan bevæges, Fig. 7e, Fig. 5. Denne Pedicellaria rager et godt Stykke op over Sidepapillerne og strækker sig ud over Ambulacralfuren. Den er langstrakt, 2mm lang; dens frie, brede Ende, 0,81™™ bred, er afrundet, imedens den Del, der er fæstet til Papillen, er temmelig smal, næsten rund, 0,40"™. Skelettet dannes af en aflang, tyk Kalkplade, som forneden er temmelig smal og bliver næsten rund der, hvor den fæster sig til Papillen, Fig. 6a. Strax ovenfor denne runde Ba- saldel udvider Kalkpladen sig vingeformigt til den ene Side, Fig. 6b. Dens øverste Del udvider sig temmelig betydeligt, og har en Fure, Fig. 6c, der strækker sig nedover den indvendige, lidt concave Rand (den, der vender mod Bugfuren) til henimod dennes nederste Trediedel, Fig. 6 d, imedens den paa den udven- dige noget convexe Rand, kun strækker sig nedover den øverste Trediedel. Kalkpladens Sideflader ere stærkt convexe. Dette Kalkskelet er sammensat af et massivt Kalknet, hvoraf enkelte Bjelker rager udover Randene og danne her kantede Pigge, Fig. 6. Kalkskelettet er indesluttet af en tynd, halv gjennemsigtig, struk- turløs Membran, hvori hist og her yderst fine Kalkkorn ere hen- strøede. Membranen slutter tæt til Kalkpladens Sider, medens den viger et godt Stykke fra den bagerste Rand saaledes, at der mellem denne og Membranen bliver et lidet Rum, Fig. 5a. Den førbeskrevne Fure er beklædt med en tyk, gulbvid Hud, der hvælver sig op over dens Rande, og danner paa hver Side en stærkt fremstaaende, hvælvet Læbe, Fig. 5 b,b, som forlænger sig nedover saavel paa Kalkpladens indvendige, som udvendige Rand, dog længst paa den første. Disse Læber have paa deres frie indre Rand, som er noget bugtet, en Liste, Fig. 6 c,c, der gjøre Læberne paa dette Sted tykkere og fastere. Naar Læberne ere sluttede, opstaar en temmelig stor Hulhed, hvis Bund dannes af Furen; naar de vige fra hinanden, sees en Spalte, der er Indgangen til 64 D. C. Danielssen og J. Koren. 4 nævnte Hulhed, Fig. 5d,d. Denne Hud, der bekleder Furen, og som danner Hulheden, bestaar af 3 Membraner: en ydre, struk- turløs, hvori fine Kalkkorn enkeltvis ere leirede, Cuticula; en mellemste, der er fast, noget tyk, og hvori findes elastiske Fibre (Muskelfibre?), Chorion; og en indre Membran, det egentlige Epithel, der er cellerigt, og som er betydeligt fortykket i den om- | talte Liste paa Læbernes Rand. Hvor der ingen saadanne Pedicellarier findes, er den midterste Papille altid længere end Sidepapillerne. Foruden de ovenfor beskrevnn Papiller, er der en stor Mængde mindre, der indtage den øvrige Del af Pladerne. Disse Papiller ere temmelig korte, brede, fladtrykte, have en afrundet, takket Rand, og kunne rettere kaldes Skjæl. Randpladerne, der ere stillede lige overfor hinanden, ere 5, pum brede og 27» hgie paa den nærmest Skiven tilgrændsende Del af Armen paa det største Exemplar; 4,5”” brede og 2™™ høie paa Armens Midte. Deres Siderande ere forsynede med en Rad tæt- staaende Papiller, og deres Flader ere overalt bedækkede med flade Korn, hvorved de faa et Udseende, som om de vare skjæl- belagte, Fig. 4. De ventrale Randplader have flade Torne; de inderste Plader (nærmest Skiven) ere forsynede med 4, der staa i een Række og ere lige lange; længere ud paa Armen er der 3 og saa 2, indtil endelig de ydre Plader have kun 1. Ligesom Tornene aftage i Antal, saaledes aftage de ogsaa 1 Størrelse, Fig. 4a. De dorsale Randplader have en næsten perpendikulær Stilling og gaa ikke ind paa Ryggen af Armene; henimod deres ydre og øvre Rand ere de ligeledes forsynede med en flad Torn, Fig. 4b. Bugpladerne (Interambulacralpladerne) ere beklædte med tem- melig tætstaaende, skjældannede Papiller, der næsten have Æg- formen, og danne et trekantet Spatium, der er smalt og meget tilspidset indad mod Munden, Fig. 2. Den brede Del af Trekan- ten, der vender mod Armvinklerne, er paa et Exemplar af 150™™ Størrelse 8™™, og paa de største Exemplarer (270"") 18", — Armvinklerne ere temmelig spidse, Fig. 1. E Paa Armene er Paxillarfeltet (paa et Exemplar af 170""'s Størrelse) 15"* bredt ved Armens bredeste Del, og Randpladerne — ere her 4,5?" brede; paa Midten af Armen er Paxillarfeltet 82% | bredt og Randpladerne 3™ brede. — Paa det største Exemplar - — 270mm — er Paxillarfeltet ved Armens Grund 24™™ bredt, - Randpladerne 5,5%" brede, imedens det paa Armens Midte er 3 - = å 3 Fra den norske Nordhavsexpedition. 65 10"" bredt og Randpladerne 4,5"» brede og 2" hgie. Madrepor- pladen, der har paa de storste Exemplarer en granuleret, kun lidet hvælvet Overflade, men paa mindre Exemplarer en mæandrisk furet og mere hvælvet Overflade, staar nærmere Skivens Rand, end dens Centrum. Mundpladerne (Maxillerne) have to Rækker Papiller paa hver Side af deres dybe Fure, Fig. 2a. I den ydre Række ere Papillerne korte, fladtrykte med en lidt afrundet Rand, og slutte sig tæt. til den indre Række, som bestaar af længere, tykkere og mere afstumpede Papiller. Mund- pladernes indre, noget butte Ende er paa de største Exemplarer forsynet med to stærke, næsten lodret opstaaende Tender; paa mindre Exemplarer mangle de. Paxillerne ere mere eller mindre aflange, temmelig fintkornede og have efter deres Størrelse 4—12 Randkorn, imedens de i Mid- ten have fra 1—6 noget større Korn, Fig. 3. - Fødderne ere konisk tilspidsede og sidde i to Rækker. Farven: Bleg gul overalt, kun ere Randpladerne og Bugfladen blegere end de øvrige Dele: Findested: Den norske Nordhavsexpedition: 18de Station. 62° 44' N. D. 1° 46' L. Ø. f. Gr. 400 Favne. ‘ Temp. — 1,3 C. Lerholdig Sand med store Stene. 3ate Stat. 63° 5' N. B 3° L. Ø. £ Gr. 510 Favne Temp. — 1,9 C. Blod lerholdig Sand med iblandet Smaastene. 34te Stat. 63° 5' N. B. 0° 50' L. Ø. f. Gr. 570 Favne. Temp. + 1,9 C. Bunden som 33te St. å 40de Stat. 63° 22' N. B. 5° 80: L. V. f. Gr. 1180 Favne. Temp. 0 — 1,6 €. Sandholdigt Ler med iblandet Smaasten. Her fandtes flere Exemplarer, men temmelig smaa. 5lde Stat. 65° 55'N. B. 7° 20' L. V. £. Gr. 1130 Favne. ‘Temp. = 1,4 C. Fin, lys, graaagtig Ler (Biloculinaleret) iblandet lidt Sand. Kun et lidet Exemplar. 87de Stat. 64° N. B. 5° 35' L: 0. f. Gr. 480 Favne. Nest —- 1,1 C. Blød Ler. 3 Exemplarer, men temmelig store. Astropecten pallidus nzermer sig 1 enkelte Punkter Astropecten *) Andromeda, men adskiller sig dog væsentlig fra denne. Allerede den ydre Habitus giver Formodning om Forskjellen, idet den *) Vi have forgjæves spot efter en Analaabning og Rectum, saa vi maa henfgre den til Slægten Astropécten og ikke til Archaster. 5 N, Mag, for Naturvsk. XXIII. 3, 66 D. C. Danielsen og J. Koren. frembyder baade en større Skive og længere Arme med spidsere Armvinkler, ligesom den i det Hele er tykkere og har en ganske anden Farve, end Andromeda. Ser man nu hen til Enkelthederne, saa fremtræder Forskjellen endnu skarpere. Forholdet mellem den lille og store Radius: Astropecten pallidus. 1:4 paa Exempl. af 90—100"" Størrelse. Teds) -sborambtecon 1907 50-3 d ubt quu cv POP ccs Astropecten Andromeda. 1:5 paa Exempl. af 90—100™ Størrelse. 175 NTE — - 11078 — ior t = - 210mm en Randpladerne paa Astropecten pallidus staa næsten perpen- dikulære, ere flade og overalt bedækkede med flade Kalkkorn. Antallet af Randpladerne er paa Exemplarer af 100—110™ Stor- relse fra 50—56; de ere ved Armens Grund 3,19» brede, 1™™ hgie og Pasiilanfeltet 11™ bredt; paa Midten ere de 3™™ brede, ]»» hgie, Paxillarfeltet 4™™ SEN De dorsale Randplader have en udpræget fladtrykt Torn. Saavel de dorsale, som ventrale Sidepladers Rande ere enkelt saugtakkede. Randpladerne paa Astropecten Andromeda ere krummede op over Rygfladen og nedunder Bugfladen, kun sparsomt forsynede med runde Korn, og deres indre og ydre Rande have flere Rækker Papiller (dobbelt saugtakkede). Antallet paa Exemplarer af 100—110»»s Størrelse omkring 35; de ere ved Armens Grund Sum brede, 1,8"" hgie; Paxillarfeltet 8"? bredt; paa Armens Midte 3,87» brede, 2,2”" hgie; Paxillarfeltet 2,1?» bredt. De dorsale Sideplader konvexe og uden Torn. Miller & Troschel angive, at Ast. Andromeda hos enkelte Exemplarer har en meget liden Torn. paa Dorsalpladerne; men hverken Düben, Koren, M. Sars eller Danielssen have kunnet opdage nogen saadan, uagtet de have undersøgt en stor Mangfoldighed af Exemplarer. Men endnu større Lighed har vor Søstjerne med den af W. Thomson beskrevne Archaster vexillifer.*) Det har imidlertid ikke været muligt for os, hverken af den korte Beskivelse eller af den denne ledsagende Tegning, at identificere dem. Thomsons *) The Depths of the Sea by C, Wyville Thomson, pag. 150, ~ Fra den norske Nordhavsexpedition. 67 Art adskiller sig fra vor derved, at Mundpiaderne bære en dob- belt Række Pigge, og at enhver af disse er forsynet med en kort Pig, — Noget, der aldeles ikke finder Sted hos Astropecten pallidus, hvor hver Mundplade, der er sammensat af 2 Adambula- cralplader, bærer 4 Rækker Pigge (Kalkpapiller), uden at være for- synet med en Bipig; fremdeles have Randpladerne hos Arch. vexillifer, der ikke synes at være delte, 3 Rader Pigge, hvorat den øverste borderer Dorsalfladen som en Fryndse. Astropecten pallidus har delte Randplader (Dorsal- og Ventralplader). Dorsal- pladerne bære en flad Pig, hvis Stilling ikke er saa, at den bi- “ drager til at danne nogen Fryndse om Armens øverste Rand. Ventralpladerne have fra 1—4 Pigge. Ambulacralfuren er hos Arch. vexillifer begrændset af skjævtstaaende Kamme, forsynede med Pigge, og den midterste af disse, der er længere end de øvrige, bærer paa sin Spids en lille aflang Kalkplade, der sæd- vanligvis hænger skjævt ud fra Piggene lig et Flag, og har under- tiden et Rudiment af en anden, som indesluttes af en gelatinøs Skede. Hos Astrop. pallidus have de nævnte Kamme (Adambula- eralpladerne) en fuldstændig transversel Retning i Bugfuren, og deres indre Hjørner ere stillede lige overfor hverandre, kun nær- mest Armvinklerne have de en skjev Retning. Den midterste Pig paa Kammen er i Regelen kortere end de øvrige, og bærer en temmelig lang Pedicellaria; noget Appendix have vi ikke iagt- taget. Archaster vexillifer har en bleg rosenrød Farve med et gult Skjær. Astropecten pallidus er constant bleggul. Endelig mangler vor Søstjerne baade Rectum og Analaabning. Artscharakter. _ Forholdet imellem den lille og store Radius 1:43 (Størrelse 170™™); 1:54 (Størrelse 270%"), — Randpladerne, 65—70, staa perpendikulært, ere flade, overalt belagte med flade Korn. Paa de dorsale Sideplader en udpreget, fladtrykt Torn. Saavel de dorsale som ventrale Sidepladers Rande enkelt saugtakkede. Paa Midtpiggen af de trekantede Adambulacralplader, der begrændse Ambulacralfuren, en eiendommelig Pedicellaria, ar) bleggul. Forklaring over Figurerne: Tab. 3. Fig. 1. Astropecten pallidus, seet fra Rygsiden, naturlig Størrelse. Fig. 2. Samme fra Bugsiden. a Mundpladen. Fig. 3. Paxülarfeltet paa Rygsiden, lidt forstørret. Ds 0b —— D. C. Danielssen og J. Koren. Fig. 4. Sidepladerne, lidt forstørrede. a Torne paa de ventrale Sideplader. — + b Torn paa de dorsale Sideplader. Fig. 5. En Pedicellaria, forstørret. a Rummet imellem Kalkpladen og den ydre Membran. b,b De hvælvede Læber. c,c Listen paa Læberne. d,d Spalten imellem Læberne. Fig. 6. Kalkskelettet, forstørret. a den nederste tilrundede Ende. b den vingeformige Udvidning. c den brede Fure. d Forlængelsen af samme. Fig. 7. Interbrachialrummet med den inderste Del af 2 Arme, forstørret. a Mundpladen. b 2 Rækker Papiller. c Adambulacralpladerne. d Sidepapillerne. e Midtpapillen, bærende en Pedicellaria. f Skjældannede Papiller. Hymenaster pellucidus, W. Thomson. (Tab. 4. Fig. 1—14.) Denne Søstjerne, vi nu gaa ifærd med at beskrive, er sand- synligvis den samme, som Wyville Thomson har opført med oven- - nævnte Slægts- og Artsnavn. Vi sige sandsynligvis; thi ganske sikker kunne vi dog ikke være, da den Beskrivelse, som findes i „Depths of the Sea‘ *) er saa kortfattet, at man af den alene ikke skulde kunne afgjøre, hvorvidt Thomsons Søstjerne er den samme som vor. Men med Beskrivelsen følger en Tegning, som gjør det muligt at antage, at den dog er den samme, hvorfor vi indtil videre opføre den under hans Navn. Ved kun at tage Hensyn til Dyrets Ydre, saaledes som Thom- som har gjort i sin Beskrivelse, fandt vi, at det havde saameget *) The Depths of the Sea by C. Wyville Thomson, pag. 120. : WU OD APR, VE | | | | | Fra den norske Nordhavsexpedition. 69 tilfælles med Slægten Pteraster, at vi ikke antog den Forskjel, Thomson angiver — nemlig Mangelen paa den finagtige Rand- bremme paa Bugfladens interradiale Rum — for at være til- strækkelig til deraf at danne en ny Slægt. Men ved fortsatte Undersggelser fremtraadte der i Bygningen saamange væsentlige Afvigelser fra Pteraster, at Thomsons Slegt Hymenaster maa an- sees for fuldt begrundet. Vi have optaget endel Maalinger, og heraf fremgaar, at For- holdet imellem den lille og store Radius er lidt forskjellig efter Søstjernens Størrelse. Forholdet imellem den lille og store Radius: 1 Exempl af 12"" Størrelse 1 : 14. 1 — - 16™ — 0 ul 1 eheu Boum Tihs be 1 == ye gem date 1 T ha dé Sun E i-r 1. — | 2 42mm we 2 rn vo 1:82. Søstjernen er regelmæssig femkantet, fra 8—12™™ hoi. Ryg- siden hvzlver sig noget henimod Centrum, hvor der er en trakt- formig Fremstaaenhed, paa hvis Spids findes en Aabning,. Plade 4, Fig. 1. Denne, der kan stærkt udvides og bliver da næsten femkantet, fører ind til et stort Hulrum, som indtager Størstedelen af Ryggen. Bugsiden er flad, og i dens Centrum findes den runde Mund- aabning, hvorfra udgaa de 5 Bugfurer, forsynede med 2 Rader konisk til-pidsede Fødder, Fig.2. Ligesom hos Slægten Pteraster har denne Søstjerne en dobbelt Hud, en ydre og en indre, hvilket Forhold især er fremtrædende paa Rygfladen, hvor den ydre Hud støttes op og bæres af en Mængde Paxiller, hvorved Hvælvet for det nævnte Hulrum dannes. Den ydre Hud, der er halv gjennem- sigtig og paa Overfladen forsynet med en Mængde haarde, spidse Papiller, som Følge af de i den insererede Kalknaale, Fig. 1, forlænger sig udover Interradialrummene lige til Armenes Spids, hvor den gaar over i Bugfladens Hudbedækning. Denne danner imellem Armene en næsten vandklar Hud, der holdes udspændt af lange Kalknaale og udgjør Bunden i det før omtalte Hulrum, Fig.2. Huden paa Ryg- og Bugfladen er i den frie Rand af Inter- radialrummene sammenvoxet i et Par Millimeters Bredde, hvorved den her faar nogen Lighed med en Svømmefinne. 70 D. C. Danielssen og J. Koren. *: | el Den indre Hud, der er temmelig tynd, dækker den øverste Del af Maven med dens Blindtarme, samt Æggestokkene, og for- længer sig udover Armenes Ryg, som den ganske beklæder; nu : bliver den yderst tynd, idet den gaar over paa Bughuden, hvor den giver denne med dens lange Naale et fuldstændigt Overtræk. En Fortsættelse af denne Hud danner en meget tynd og gjennem- sigtig Membran, der beklæder samtlige Paxiller. I Centrum af Hulrummets Bund findes Analaabningen, Fig. 3a, der er lidt aflang og noget fremspringende, forsynet med en Sphincter og omgivet af 2 store, noget aflange Kalkplader og 6—8 mindre lignende, der ligge paa den underste Flade at den indre Ryghud, Fig. 3b, b, b. De to store Plader, der ligge en paa hver Side af Analaabningen, nærme sig med deres brede, ydre afrun- dede Rand til de 2 første Ambulacralplader paa de tilgrændsende Arme; de øvrige mindre, ligge i to adspredte Grupper (6—8 i hver). Dette Analfelt begrændses udad af en Kalkring, der dannes af 5 Interbrachialstykker, Fig. 3 c,c,c. Ethvert Inter- brachialstykke bestaar af en Midtdel, der er smal, lang og flad, strækker sig fra den øverste Del af Ryggen og bøier sig ned imod Bugfladen, Fig. 4a. Den er lidt udhulet paalangs, og fra saavel dens øverste som nederste Ende udgaa bueformige Processer, en til hver Side, Fig. 4 b,b,b,b. De øverste Processer støde til de * tilsvarende fra de to tilgrændsende interbrachiale Kalkstykker; de — underste derimod forene sig med lignende Processer fra et andet underliggende Interbrachialstykke, der senere skal beskrives. Paa de øverste Processer støtte de 5 bueformige Basaldele sig, Fig. 4 d, d, fra hvis Midte reiser sig en kort, tyk Paxille, Fig. 4e,e, der paa sin øverste, brede Ende bærer 10—12 temmelig lange, i en Halv- kreds staaende Kalknaale, som udbreder sig vifteformig i Huden omkring den traktformige Aabning, Fig. 4f,f. Basaldelen paa disse 5 Paxiller danner næsten en Spidsbue, og Buearmenes nederste og udadgaaende Ender møde paa det Nærmeste de fra begge Sider tilsvarende Buearme. Noget nedenfor de 5 Paxiller sees ved hver Arms Grund 2 Paxiller, alisaa i det Hele 10, som krandsformig omgive de første, Fig. 4g,g. Disse 10 Paxiller have ligeledes buedannede Basaldele, men her er det mere Rundbuen, som frem- stilles. Deres Arme ere temmelig lange, smale og forlænge sig nedad og til Siderne, hvor den ene (udvendige nærmest Inter- radialrummet) faster sig til den underste Proces af de øverste Interbrachialplader, Fig. 4 h,h, imedens den anden (indre) gaar henimod Midten af Søstjernens Arm, hvor den forener sig med Fra den norske Nordhavsexpedition. 71 den tilsvarende Buearm fra den modsatte Side, Fig. 4i. Lige under den ovenfor beskrevne fórste, óverste Interbrachialplade, findes en anden, underste Interbrachialplade, der er noget bred, udhulet og böiet efter Længden, Fig. 4k, k. Fra dennes överste Ende udgaa we Forlængelser (Processer), en til hver Side og en i Midten. Side- processerne gaa opad og udad og forene sig med de underste Pro- cesser fra de 5 förste og överste Interlrachialplader, Fig. 41,1, samt med de udvendige Arme af de 10 Kalkbuer (Paxillernes Basal- dele), Fig. 4 m, m. Midtprocessen forlænger sig op imod Midtdelen af den överste Interbrachialplade, Fig. 4n,n. Fra den nederste Ende udgaa ligeledes tre Processer, en til hver Side og en i Mid- ten, Fig. 5b, b,b. Sideprocesserne ere meget brede, gaa til Siderne udad og nedad, under Armene, hvor de feste sig til den anden Adambulacralplade paa hver Side af to Arme. Den midterste Pro- ces derimod forlænger sig indad og under mod Munden, hvor den slutter sig til Mundvinkelpladen. Samilige disse Kalkstykker bindes til hverandre ved Hjælp af den indvendige membranöse Ryghud, der danner ligesom Ligamenter om Sammenföiningerne. Skelettet paa et fuldtvoxent Exemplar (50"" Tvervidde) bestaar af 28 Par Ambulacralplader, hvortil fester sig ligesaa mange Adambulacralstykker. Hver Ambulacralplade bestaar af et Midt- parti og en Sideforlængelse (transversel Proces) Midtpartiet, Fig. 6a, 7a, 8a, er meget bredt indad, men bliver smalere udad og danner en fiad Trekant. Den har 3 Flader; den indvendige, som er den störste og bredeste, forener sig med den tilsvarende fra den modsatte Side, hvorved det saakaldte Vertebrum fremkom- mer; den överste Flade, Fig. 6, 7, 8b, er lidt convex til Siderne; den underste er lidt concav. Saavel Over- som Underfladen er forsynet med hver sin Articulationsflade, der articulerer med den tilsvarende Flade paa det over- og underliggende Ambulacralstykke. Paa denne Maade fremkommer Söilen. Sideforlængelsen er smal hvor den udgaar fra Midtpartiet, men bliver alt bredere og bredere, gaar i en skjæv Retning udad, og har paa sin ydre, afrundede Rand et lidet halvrundt Indsnit, Fig. 6, 7c. Den överste, frie Flade er convex, den underste har en concav, lidt aflang Leddeflade. Det förste Par (nærmest Munden) Ambulacralplader ere de störste; deres Midtparti er temmelig tykt og langt, og forlænger sig lidt til Si- derne udad mod Interradialrummene, hvor de nærme sig de til- svarende Midtpartier fra de tilgrændsende Sidearmes förste Ambula- cralplader, uden at de dog ganske stöde sammen, men hvorved der fremkommer en stump Vinkel, hvis Concavitet vender mod Munden. 72 D. €. Danielssen og J. Koren. Ambulacralpladerne aftage i Störrelse, alt eftersom de nærme sig | Armens Spids, hvor de ere yderst smaa. Adambulacralpladerne, | 28 paa hver Side, ere temmelig smaa, have en aflang Figur, lidt indkneben paa Midten, bredere til begge Ender, Fig. 8c. Den överste, afrundede Ende, har paa sin överste Flade (den der vender mod Armens Rygflade) en aflang, fremstaaende Leddeflade, Fig. 8a, der articulerer med en tilsvarende udhulet Leddeflade paa den oven- for (indenfor) liggende Adambulacralplade. Paa den nederste Ende, der er næsten tvers afskaaren, findes paa dens underste Flade (den der vender mod Bugsiden) den ovennævnte aflange, udhulede Ledde- flade. Denne nederste Ende udvider sig til Siderne og danner lige- som to kugleformige Fremstaaenheder, Fig. 8 e,e. Paa den ydre af disse (den der vender mod Interradialrummet) er lige paa Randen en liden rund Ophöining, der danner Leddefladen for den store, lange Kalknaal, som bidrager til at udspænde den gjennemsigtige Hud paa Bugfladen, Fig. 8 £ f, 10. Lidt ovenfor, næsten paa Midten, udspringer en tilspidset Kalkpig, Fig. 8 g, 10 b, der har en Retning udad og findes mellem 2 af de lange Kalknaale paa Bugsiden. Strax ovenfor den indre halvkugleformige Fremstaaenhed, der tjener til Stötte for Ambulacralpladens Tverforlængelse, udspringe 2 tem- melig lange Kalkpigge, der tage deres Retning indad mod Bugfuren, hvis halve Bredde de indtage, Fig. 9c, 10a. Samtlige disse Pigge ere forsynede med concave Leddeflader, der svare til de smaa runde Forhóininger paa Adambulacralpladens Midtparti. Foruden disse 3 articulerende Pigge, findes paa en stor Del af de indre |. Adambulacralplader endnu en 4de Pig, der sidder omtrent midt imellem de to store Randpigge; den er temmelig kort og har en hred Basis. Det förste (inderste) Par Adambulacralplader smelte sammen med de tilsvarende fra hver tilgrendsende Sidearm og. danne derved de 5 Mundvinkelplader. Disse ere tykke, stærke, aflange med en Söm efter Midten og forsynede med 6 lange (3 paa hver Side), tilspidsede, articulerende Kalkpigge, der vende ind mod Mundaabningen. Foruden de tidligere beskrevne 15 Paxiller, der indtage Ryg- gens Centrum, findes der langs hver Side af fadle Ryg 8—10 Par Paxiller, Fig. 11 a,b, hvoraf de 16 eller 20 nærme sigArmens Midtlinie, Fig. 11b, medens de övrige strække sig udover Inter- radialrummene, Fig. lla. De indre Paxiller (de der staa nærmest Midtlinien) tage deres Udspring fra en liden Kalkbue (Basaldelen), hvis ene Arm fester sig til Siden af Ambulacralpladens Midtparti, medens den anden fester sig til Sideforlængelsen, Fig. 11c. Skaftet \ Fra den norske Nordhavsexpedition. - «8 er kort, og fra den bredere opretstaaende Del reiser sig en Krands af 7, — 4 lange og 3 korte — arlieulerende Kalknaale, der trakt- eda udbreder sig i den ydre Ryghud. De ydre Paxiller tage ligeledes deres Udspring fra en Kalkbue, der dog er noget större, og hvis ene Arm fester sig paa Ambulacralpladens Sidefortsæltelse, just paa det Sted, hvor deu ene Arm af de mindre Buer fæstede sig, medens den anden Arm fæster sig paa Adambulacralpladen, Fig. 11d. Skaftet for disse Paxiller er overmaade langt, strækker sig henimod Midten af Interradialrummet, og fra dets bredere Ende udgaar en Krands af 7 — 4 lange og 3 korte — articulerende Kalknaale, der inserere ‚sig i Ryghuden. Paa Bunden af den store Ryghule, i et Interradialrum, paa Grunden af en Arm, sees Madreporpladen, der er ægdannet med den bredere Del indad. Den har en bred Basis, hvis ophöiede Rand slutter sig til det Indsnit, som findes paa det överste Inter- brachialstykke, Fig. 40. Overfladen er lidt convex, kammet paa- tvers (mæandrisk furet), og noget nedsynket i den indre Ryghud. Den ydre Ryghud, der som lidligere omtalt stöttes af Paxillerne, har en Mængde stórre og mindre aflange Huller, Fig. 12, 13, 14a. Den bestaar af en glat, gjennemsigtig, strukturlös Cuticula, et celle- rigt Epithel og saa den egentlige Cutis, som dannes af Bindevævs- bundter, der ligge i forskjellige Retninger tæt til hverandre. In- .denfor Cutis er en Bindevevshud, der er årig paa Muskler, som krydse hverandre, og som især samle sig omkring de förnævnte Aabninger, Fig. 12, 13 b. Denne Muskelhud, der er beklædt med et cilierende Epithel, strækker sig ikke alene nedover de Totredie- dele af Paxillarnaalene, som den beklæder, Fig. 14b, men ogsaa udover de aflange Aabninger, som derved paa den indre Side faar en uregelmæssig Form, Fig. 13, 14 c. Omkring Aabningernes Rand er Celleepithelet stærkt fortykket, Fig. 12 c, men nogen Ringmuskel findes ikke omkring den. Fordöielses- og Generationsorganerne. Maven er stærkt foldet, har ti korte Blindtarme, der udgaa med hver sin korte Gren fra Mavesækken, og lægge sig tæt hen lil den indvendige Rand af Armenes Grunddel. Fra Maven udgaar en kort, men temmelig tyk Rectum, der aabner sig paa det förbeskrevne Analfelt. Den överste Del af Maven tilligemed Rectum er bunden til den indre Ryghud med mange, temmelig stærke Mesenterial- baand. Over Blindtarmene, nærmere Rygsiden, findes, i Interradial- rummenes inderste Del, Kjönsorganerne, der bestaa af en Samling 74 D. C. Danielssen og J. Koren. af smaa Blærer i Form af Drueklaser. De ere temmelig faste, ganske hvide, og fra dem udgaa Smaagrene, som forene sig i en fælles : Udfórselskanal. Denne, der er temmelig tyk og kort, gaar over i den indvendige Ryghud, paa hvis óverste Flade den sandsynligvis udmunder. Det har nemlig ikke været os muligt at opdage der nogen Aabning for den; men i Analogi med hvad M. Sars har paa- vist at være Tilfældet med Pteraster, tör man vel antage, at ogsaa Hymenaster afsætter sine Generationsprodukter i det store Hulrum. Farven er i Centrum af Skiven smuk rosenröd, ud imod Armene spiller den noget i det Violette. Findested. Den norske Nordhavsexpedition: 35te Station. 63° 6' N. B. 1° 20' L. V. f. Gr. 1050 Favne. Temp. — 1,3 C, Graabrunt Ler. 53de Stat. 65° 15' N. B. 0° 36' L. 0. f. Gr. 1495 Favne. Temp. +- 1,65 C. Biloculina-Ler, men temmelig fast og lod sig let forme. Her fandtes Hymenaster pellucidus i omtr. 12—15 Exemplarer, men forresten var Leret faltigt paa Dyr. Slegtscharakteren. Analaabningen central i Bunden af det store Hulrum, der ind- tager Rygfladen. Paxillerne, som bære den ydre Ryghud, ere ved bueformige Basaler fæstede til Kalkskelettet. Interbrachialrummene udfyldte af en gjennemsiglig ip age stöttet af lange Kalknaale. Ingen Hudgjeller. Artscharakteren. Hymenas'er pellucidus. W. Thomson. Skivens Rygside hvelver sig imod Centrum, Bugsiden flad. Forholdet mellem den lille og store Radius 1:2. Huden gjennemsigtig. 5 store Paxiller om Traktaabningen, hver bærende 10—12 lange Naale, de övrige Paxiller have 4 lange og 3 korte Naale. Hver Adambulacralplade har 3 Pigge, 2 indad mod Bugfuren, 1 udad mod den gjennemsiglige Membran. Farven rosenröd, spillende i det Violette. Forklaring over Figurerne: Tab. 4. Fig. 1. Hymenaster pellucidus, seet fra Rvgsiden, naturlig Stórrelse. Fig. 2. Den samme, seet fra Bugsiden. Fig. 3. Analfeltet, begrændset af Kalkringen, som er dannet af 5 Interbrachialstykker. a Analaabningen. Fra den norske Nordhavsexpedition. 75 b,b,b Kalkpladerne, som omgive Analaabningen. e, c,c De 5 Interbrachialstykker, bærende de 5 store Paxiller. Fig. 4. En Del af Kalkskelettet, forstörret. a Midtpartiet af det överste Interbrachialstykke. b,b Bueformige Processer paa den överste Ende af det överste Interbrachialstykke. b' b' Bueformige Processer paa den nederste Ende af det överste Interbrachialstykke. | d, å Bueformige Basaldele, stóttende sig paa de överste Inter- brachialstykker. e,e Paxillerne. ff Paxillernes Naale. 9,8 To af de 10 Paxiller, der krandsformig omgive de 5 överste Paxiller. h,h Foreningspunktet imellem Paxillens Basaldel og Interbrachial- stykkerne. i Foreningspunktet imellem Paxillernes Basaldele. k,k Underste Interbrachialstykker. |l Foreningspunkterne mellem de överste og underste Inter- brachialstykker. m,m Foreningspunkterne mellem de udvendige Arme af Paxillernes Basaldele og de underste Interbrachialstykker n,n Foreningspunkterne mellem Midtprocesserne af de överste og underste Interbrachialstykker. o Madreporpladen. Fig. 5. Ei af de underste Interbrachialstykker, forstörret. a,a,a De överste Processer. b,b,b De underste Processer. | Fig. 6. Et Ambulacralstykke, forstörret. a Midtpartiet. b Den óverste articulerende Flade. c Sideforlengelsen (transversale Proces) med det halvrunde Indsnit. Fig. 7, Tre Ambulacralstykker forenede, forstörret. a,a,a Midipartierne. b Den överste articulerende Flade. c,c,¢ Sideforlengelserne med deres halvrunde Indsnit, Imellem disse Forlængelser sees Aabningerne for Födderne. Fig. 8. To Ambulacralstykker, der med deres Sideforlængelser forene sig med Adambulacralstykkerne. ab som paa Figur 6. | c Adambulacralstykke, forstórret. 16 D. C. Danielssen og J. Koren. d Articulationsfladen paa den óverste Ende. e,e Den nederste Ende, der udvider sig kugleformig til Siderne. Lf Artieulationen for den lange Kalknaal. g Piggen imellem de lange Kalknaale. Fig. 9. To Adambulaeralstykker, seet fra Siden, forstörret. a Articulationen imellem Adambulacralstykket og den lange Kalk- naal. c De to Kalkpigge, der strække sig indover Bugfuren. Fig. 10. Et Stykke af Söstjernen, fra Bugsiden, forstörret. a Kalkpigge, der vende indad mod Bugfuren. b Kalkpig imellem de lange Kalknaale. Fig. 11. Et Stykke af en Arm med Paxillerne, forstórret. a,a De ydre Paxiller. b,b De indre Paxiller. c,c De indre Paxillers Basaldele. d,d De ydre Paxillers Basaldele, e Midtpartiet af Ambulacralstykkerne, der for en Del dække hin- anden. Fig. 12. Et Stykke af den ydre Ryghud, stærkt forstörret. a Aabning. _ b Muskelbundter. c Epithelialfortykkelsen omkring Aabningen. Fig. 13. Et Stykke af den ydre Ryghud, seet fra den indre Flade, stærkt forstörret. a Aabningen. b Muskelbundter. c Muskelhuden, der paa den indvendige Flade strækker sig udover en Del af bar Fig. 14. Det överste Stykke at en Paxil med 3 Naale, tillige- med en Del af den ydre Ryghud, stærkt forstörret. a,a Aabninger. b Bindevævshuden med Muskelfibre. Fra den norske Nordhavsexpedition. 77 Ophiopleura borealis, nob. (Tab. 5. Fig. 1—4.) Skivens Diameter 45™™, Fra den udvendige Rand af et Mund- skjold til den udvendige Vinkel af den modsatte Mundvig 17», Armens Bredde ved Skiveranden og uden Pigge 8™™; deres Længde fra Skivens Rand 140m, | Skiven er hói og tyk og bekledt med en fast Hutl, der skjuler Skjælbekiædningen. Dens Ryg har 10 Ribber, der have en forlæn- get Hjerteform, hvis bredere Del er afrundet med en paa Midten indskaaret Rand; den indre Del er smal, afrundel, og vender mod Skivens Centrum, Fig. 1a. Ribbenes Siderande ere concave. Hver Ribbe er 15™™ lang, 12™" bred paa den udvendige Rand og 4mm paa den indvendige. Disse Ribber giver Skivens Ryg i dens Om- kreds et hvælvet Udseende, hvorved der fremkommer et Midtparti, der er næsten fladt og har et Tvermaal af 15", Fig. 1. Paa Grund af disse Ribbers særegne Form fremkomme 10 nesten elliptiske Felt paa Rygsiden, 5 svarende til Armene og 5 til Interradial- rummene, ligesom Skivens Rand er bugtet. Skivens Indsnit over Armene ere temmelig dybe og optage 5 Rygplader, Fig. 2. Radial- skjoldene ere glatte, næsten trekantede, 5,5"" lange, 3"" brede ved Grunden, divergere stærkt, saa at deres indre tilspidsede Hjörner staa 87" fra hinanden, Fig. 2a. Imellem den bredere Basaldel og Armen er en fremspringende Rand af tykke Skjæl, Fig. 2b. Skivens Ryg har en stærk Skjælbedækning, der, som tidligere angivet, : skjules af en fast Hud, og som först kommer tilsyne ved Törring. Skjællene have baade en forskjellig Form og Störrelse. Lige i Centrum er et temmelig stort, rundt Skjæl, der er omgivet dels af Korn, dels af meget mindre ovale Skjæl, der biive igjen temmelig store henimod det Sted, hvor Ribbene ophöre. De förbeskrevne elliptiske Felt indtages for en stor Del af en Række temmelig store, næsten runde Skjæl, medens Ribbene dækkes dels af aflange mindre Skjæl, dels af Korn. Langs Skivens Rand findes flere meget store Skjæl, hvoraf enkelte ere runde, de övrige halvrunde. Skivens Bugside er ligeledes overtrukken af en lignende fast Hud som paa Ryggen, og, ligesom der, dækker saavel Skjælbeklæd- ningen, som Mundskjoldene og Mundstykkerne. Ved Tórring komme disse Dele först tydeligt frem. Skjælbeklædningen er overalt her temmelig ensformig og bestaar af större og mindre Skjæl blandet med Korn, Fig. 3. Mundskjoldene ere skjoldformede, 4™™ lange, 222 brede, stundom er den indvendige smale Ende delt i to Dele 78 D. C. Danielssen og J. Koren. ved em Sóm; den udvendige Rand er lidt convex og Siderandene lidt concave med fremstaaende Hjórner indad, Fig. 3a. Paa et af Mundskjoldene saaes en punktformig Fordybning (Umbo). Side- mundskjoldene ere langstrakte og bredest indad, hvor de möde hinanden, Fig. 3b. Mundvigene ere udad meget brede, og for- synede med to Mundtentakler. Mundpapillerne ere brede, 7—8 paa hver Side, afrundede med glat Rand, Fig. 3c. De, der staa nær- mest Mundvigen, ere störst, og saa aftage de ind mod Mundhjörnet, hvor de aflöses af to store Papiller, som vi tælle med til Tænderne, Fig. 3d. Disse ere 13—14 i Antal, staa i uregelmæssige Tver- rækker, have en lidt fladirykt Form med en bred Basis og en skarp Spids. Genitalspalterne, en paa hver Side af Armene, ere 7™™ lange med fint saugtakkede Rande, Fig. 3 e. Armene: ere bekledte med en lignende Hud som Skiven, kun er den meget tyndere og temmelig gjennemsiglig, naar den kommer el Stykke ud paa Armen. Arm-Rygpladerne ere stærkt hvælvede fra den ene Side til den anden, saa at de paa Midten danne en Kjól, — og ere begrændsede af lige og parallele Tverlinier. De 5 förste Rygplader, der op- : tages af Skivens Indsnit, ere meget smale og i det Hele taget min- dre udviklede. De óvrige ere paa den inderste Halvdel af Armen 4 Gange saa brede, som lange, 8:2; den inderste Rand er næsten : lige, har kun paa Midten et yderst lille Indsnit, og den ydre Rand har paa Midten en liden Fremstaaenhed, Fig. 2c. Siderandene ere skraa nedenfra opad, udenfra indad. Længere ud paa Armen for- andre Rygpladerne noget Form, idet de blive lengere og smalere; Indsnittet paa den indvendige og Fremstaaenheden paa den udven- dige Rand blive större, og naar de komme ud imod Armens Ende, anlage de næsten Pæreformen med den spidse Del vendt indad. Rygpladerne ere adskilte fra hinanden ved en Fure, deres Siderande stöde umiddelbart til Sidepladerne. Bugpladerne ere dobbelt saa brede som lange paa Midten, men firedobdelt til Siderne. Paa den i Skiven optagne Del af Armene ere Bugpladerne störst, de ere fuldstændig adskilte ved mellemlig- gende Sideplader, deres indadvendte Rand danner en stump Vinkel med concave Sidelinier; deres ydre Rand er næsten lige, Fig. 3 f. Paa den frie Arm antage de en næsten trekantet Form; den indre Rand danner en spids Vinkel med stærkt concave Sidelinier, medens den ydre lige Rand har paa Midten en ganske liden Fremstaaenhed, Fig. 9g. Bugpladerne ere her ikke ganske adskilte, idet nemlig Fra den norske Nordhavsexpedition. 19 Spidsen af den adorale Rand stóder umiddelbart til den lille Frem- staaenhed paa den aborale Rand. Længere ud paa Armene blive de alt mindre og mindre og ere atter adskilte fra hinanden ved Sidepladerne, som her blive bredere og bredere, og paa Armens yderste Spids ere de saa smaa, at de kun kan sees ved Hjælp af en stærk Loupe. Sidepladerne ere omtrent 4 Gange saa brede som lange, og der, hvor deres ventrale skraa Rand stöder til den aborale lige Rand, findes et temmelig spidst Hjörne, der paa enkelte Steder faar Lighed med en Tand, og som fremkommer derved, at den aborale Rand ikke naar lige hen til Ventralranden, Fig. 3h. Den aborale Rand er forsynet med 3 omtrent lige lange Pigge, der indtage 2 af Side- pladens Længde, og hvoraf den, der sidder nærmest Bugfladen, er tykkest og lidt fladtrykt. Fodpapillernes Antal er ved de inderste Fodpar 4-6 paa den ydre, 3—4 paa den indre Side, og danner en aflang, fremstaaende Ring omkring Poren, længere ud paa Armen ere de 3, saa to og endelig 1, Fig. 3. Paa den indvendige Flade af Skivens Ryghud findes 10 aflange, ophóiede Kalkribber, der svare til de paa Skiven beskrevne 10. Ribber. De tage deres Udspring fra Armens Sider og omfatte Radialskjoldel; de ere 13"" lange, 77" brede ved Grunddelen og 2mm ved den indre Ende. De have en temmelig hvælvet Flade og ere sammensatte af större og mindre uregelmæssige Kalkstykker, Fig. 4. Det er disse Kalkribber, der give Skiven sin særegne Form, og de ere i sine Dimensioner noget mindre end de för- beskrevne Rygribber. Farven. Skivens Ryg er paa Ribbene bleg gulröd; Centrum og Mellemrummeue ere mörkebrune, hvorved der fremkommer en Stjerne med 5 korte og 5 lange Straaler. Armene bleg gulröde. Bugsiden er saavel paa Skiven som paa Armene næsten hvid. . Findested: Den norske Nordhavsexpedition: 33te Station. 63° 5' N. B. 3* L. Ö. f. Gr. 510 Favne. Temp. E504 5 C. 94te Stat. 63° 5' N. B. 0° 50' L. 0. f. Gr. 570 Favne. Temp. — 1,3 C. Paa begge Stationer tynd lerholdig Sand med iblandet Smaa- sten. Kun nogle faa Exemplarer fandtes. Slægtscharakter. , | Skivens Hud er fast, nögen, glat, og skjuler en rig Skjæl- beklædning. Armene ligeledes overtrukne med en glat, tynd Hud, 80 D. C. Danielssen og J. Koren. der strækker sig op paa Sidepiggene og lade Armpladerne komme tilsyne. Skivens Ryg har 10 ophöiede Ribber. Mundpapillerne ind- lage begge Sider af Mundvigen, ere flade med afrundet glat Rand, Tænderne danne uregelmæssige Rækker, ere fladtrykte med bred Basis. Fodpapiller. To Genitalspalter i hvert Interbrachialrum. Artscharakter. Skivens Rand indskaaret. Radialskjoldene trekantede, glatte, sterkt divergerende. Armrygpladerne kjöldannede. Sidepladerne forsynede med et fremspringende Hjörne (Tand\, og 3 Pigge. 7—8 Mundpapiller paa hver Side af Mundvigen. Skivens Rygside bleg gulród med et brunt Centrum, hvorfra udgaa 10 brune Radier. Johannes Müllers og Troschels Inddeling af Slangestjernerne i to store Hovedgrupper, nemlig de med nógen Skive og de, hvis Skive er skjælbedækt, har allerede længe været Tvivl underkastet. M. Sars har gjort opmærksom paa, at Slægten Ophioscolex virkelig har Skjæl paa Skiven; men de ere saa tynde og ligge saa skjulte i den blöde Hud, der beklæder baade Skive og Arme, at de först komme tilsyne ved Indtörring. Senere har Lütken iagitaget, at hos Slægten Ophionephtys er Skiven kun delvis beklædt med en blód Hud, medens foruden at Radialskjoldene ere nögne, have andre Dele paa Skiven vel udviklede haarde, faste Kalkskjæl. Ophiopleura danner en endnu stærkere Overgang til de Skjælbeklædte, og gjör Müllers & Troschels Inddeling endnu tvivlsommere, for ikke at sige, at den ganske ophever den. Ophiopleura har ikke alene en glat, fast Hud, som overtrækker Skiven og Armene; men den har tillige en stærkt udviklet Skjælbeklædning, der ved Loupe kan skimtes paa levende Exemplarer, men som ved Indtörring bliver meget tydelig. Pladerne paa Armene ere temmelig tydelige ved blotte Öine paa levende Dyr, fordi Huden her er meget tyndere og mere gjen- nemsigtig end paa Skiven. Ophiopleura kommer nærmest Ophiomyxa; men adskiller sig dog saa væsentlig fra denne, at vi have troet at maatte danne en ny Familie for den, som vi ville kalde Ophiopleuridæ, og som kan charakteriseres saaledes: Ophiopleuride. Tænderne i uregelmæssige Rekker, fladtrykte, tilspidsede. Mundpapillerne brede med hel afrundet Rand, indtage Mundvigenes Fra den norske Nordhavsexpedition. 81 hele Rand, Skiven bekledes af en fast, tyk Hud, hvorigjennem Skjælbeklædningen skimtes. Forklaring over Figurerne: Tab. 5. Fig. 1. Ophiopleura borealis seet fra Rygsiden i naturlig Störrelse. a Ribbe. Fig. 2. Et Stykke af Skiven med et Armstykke, Rygsiden, Loupeforstörrelse. a Radialskjoldet. b Ophöiet Rand imellem Radialskjoldet og Armen. c Rygplade. Fig. 3. Et Stykke af Skiven med et Armstykke, Bugsiden, Loupeforstórrelse. a Mundskjold. b Sidemundskjold. c Mundpapiller. d Tender. e Genitalspalten. f De inderste Bugplader. g Bugplader paa den frie Del af Armen. h Tanden paa Sidepladen. Fig. 4. Den indvendige Flade af Skivens Ryghud, paa hvilken to Kalkribber sees. Ved Grunden af Ribberne iagttages Radial- skjoldet. | Astrophyton Malmgrenii, nob. Skiven 100?» bred, temmelig tyk. Afstanden fra Madrepor- pladens ydre Rand til det ydre Hjörne af den modsatte Mundvig 2302, Armens Bredde fra den ene Genitalspaltes inderste Ende til den anden paa den modsatte Side 22™™. Afstanden fra Madrepor- pladens ydre Rand til Spidsen af Tandpapillerne 15™™ og mellem de to ydre Hjörner af Mundvigene 7™™, Mundpapillerne meget korte, spidse, 6 paa hver Side af Mund- vigene, og 2 paa Enden af det indre Hjörne, hvilke ere noget læn- gere. Tandpapillerne ere 4—6, næsten kegleformige. Tænderne ere 12—14, længere og smalere end Tandpapillerne. Skivens Ryg har 10 flade, lave Ribber, 46™™ lange, 18—20™™ brede i den ydre Ende, der stöder til Armen, og 3™™ brede i den indre, nærmest Centrum. Ribbene ere forsynede med meget smaa, 82 D. C. Danielssen og J. Koren. runde, spredte Korn, der henimod den ydre Ende staa noget tættere sammen og ere her noget större. Rummene mellem Ribbene ere ligeledes beklædte med lignende Korn; men her ere de mindre og staa tættere sammen, end de paa Ribbene. Disses ydre Ender ere meget brede og nögne. Paa Skivens Rand er Midtpartiet imellem Armene forsynet med spredte Korn lig dem, som findes paa Rib- benes Mellemrum, uden at de her danne nogen sammenhængende Bræm, saaledes som Tilfældet er hos Astrophyton eucnemis. Ryggen af Armene er bedækket med Smaakorn, der ere mindre og staa noget tettere, end de paa Skiven; derimod ere de paa Si- derne meget spredte. Længere ud paa Armene ordne Kornene sig i to regelmæssige Rækker, der ringformig omgive Armen, dog saa- ledes, at de paa Midten af Ryggen ikke ere ganske sluttede, hvor- ved der fremkommer en liden ophöiet Söm. Paa disse Rækker af Korn findes Hager, der ere störst ned imod Armens Bugflade. Denne er fuldstændig nögen, naar undtages det Sted, hvor den ene Arm bueformigt forener sig med den anden; thi der findes nogle enkelte - spredte Korn. Saavel Armenes Underflade som Mundpartiet er be- klædt med en tyk Hud, der ganske skjuler, ikke alene Ambulacral- hvirvlerne, men ogsaa de rudimentære Sidemundskjold; först ved den tredie Armdeling komme Ambulacralhvirvlerne tydeligt tilsyne. — De inderste Fodporer ere uden Papille; de dernæst fölgende 2—3 Par have i Regelen kun 1 Papille ved den ene Fodpore, saa have de fölgende 1 Papille paa hver, og efterhaanden tiltage nu Fod- papillerne i Antal, indtil 4 paa hver Side. Fodpapillerne ere om- trent lige lange, temmelig korle og tykke, og ere ved Grunden forenede ved den Hud, som overtrækker Bugfladcn. Armsómmene ere meget höie og danne en skarp Rand; Interbrachialrummene ere langs de ophöiede Armsömme i en Bredde af 6™™ temmelig tæt beströede med Korn, lig dem, som findes paa Årmenes Ryg, — saa. kommer et næsten nögent Parti indtil Midten, hvor der atter findes en bred Linie af lignende Korn. I et af Interbrachialrummene, lige ved Midten af Buen, som indad begrændses af Armsómmen, og ved dennes Rand, findes den ovale Madreporplade, der er dobbelt saa bred, som lang. Genitalspalterne ere 10, en paa hver Side af hver Arm; de ere 10—12™™ lange og have glatte Rande. Farven: Skivens Ryg brun med lysere Ribber. Armene smukt gulróde med Perlemorglands. Findested: Den norske Nordhavsexpedition: 18de Stat. 62° 44' N. B. 1° 46’ L. Ö. f. Gr. 400 Favne. Temp. — 1,3 C. Lerholdig Sand med store Stene. Nogle Exempl. Fra den norske Nordhavsexpedion. 83 Site Stat. 63° 10' N. B. 5° L.Ö. f. Gr. 405 Favne. Temp. + 1,2 C. Sandholdig Ler. 4 Exemplarer. 33te Stat. 63° 5' N. B. 3° L. Ó. f. Gr. 510 Favne. Temp. + 1,8 C. Blód lerboldig Sand med iblandet Smaasten. 2 Exemplarer. 87de Stat. 64° N. B. 5*35' L.Ö. f. Gr. 480 Favne. Temp. 1,1 C. Blöd Ler. 1 Exemplar. Astrophyton Malmgrenii staar vel egentlig imellem Astroph. eucnemis, Müller & Troschel, og Ast. Agassizii, Stimps; men kommer dog nærmere den förste. Den adskiller sig imidlertid tem- melig distinct fra begge derved: 1) at Ribbene paa Skivens Ryg ere flade og lave og kun sparsomt besat med smaa runde Korn, og at deres ydre, nógne Ender ere overordentlig brede, saa at Forholdet imellem Længde og Bredde er som 46:20 (hos Astph. eucnemis er dette Forhold som 43 : 9 og Astph. Agassizii 30:8). 2) At den ikke som Astph. eucnemis har langs Skivens Rand et sammenhængende Belte af Korn, og heller ikke som paa Astph. Agassizii har de store næsten pigformige Papiller paa Skivenes Ribber og paa Armenes Ryg. 3) At Armenes Bugflade er ganske nógen, og at Armsöm- mene ere sterkt ophóiede. Fra Astph. eucnemis adskiller den sig desforuden derved, at saavel Mundpartierne som Armenes Bugflade ere overtrukne med en tyk Hud, der skjuler de underliggende Dele, medens denne Hud hos Astph. eucnemis er tynd, saa at baade Munddelene og Ambulacralhvirvlerne træde tydeligt frem. Artscharakter. Radialribbene flade, lave, sparsomt besat med smaa, runde Korn, og de ydre Ender overordenilig brede. Interradialrummene over- ströede med lignende Korn. Armenes Bugflade nógen. Mund- papillerne korte og spidse. Tandpapillerne kegleformige. Tænderne lange, smale, ial! 30—40. Farven paa Skiven brun; Ribbene lysere og Armene gulröde. UT ETUR, Àj Forte ÖR ure xg à Int Kin: AA a TAR ee | th " "un AW MET. HErlele del: eme 2 Ae RT NRS LI ES Se | À \ 1 Normen e" Streets. hist IN D EEFQ) BS I. 23de Binds 3die Hefte. I. Herman Friele. Preliminary Report on Mollusea from the Norwegian North Atlantic Expedition in 1876 1. II. Robert Collett. De i Norge hidtil fundne fossile Fiske fra de glaciale og postglaciale Aflejringer . . 1. III. N. Bryhn. Om nogle ved Kristiania tilfældig indferte Planters a. u ya 24 nen te AUS RR IV. D.C. Danielssen og J. Koren. Fra den norske Nord- harsexnedition 6313 2, 2 52) 058578) VA VE AE Bidrag til Magazinet bedes indsendte til Prof. Hiortdahl i Christiania. Aarlig vil af Nyt Magazin for Naturvidenskaberne ud- komme 2 til 4 Hefter, hvert paa 6 til 7 Ark, som koster for Subskribenterne 2 Kroner. Med Posterne bliver det frit forsendt. Subskription modtages af Tidskriftets Kom- missionær Hr. Johan Dahls Efterfelger. IR Forfatterne ere selv ansvarlige for deres Afhandlinger. NYT MAGAZIN FOR BN VISSE EN SV 7 NATURVIDENSKABERNE. Grundlagt af den Physiographiske Forening Udgivet ved | | Christiania. | | Th. Kjerulf. D. C. Danielssen. H. Mohn. Th. Hiortdahl. 23 Binds 4de Hette. 2den Rækkes 3die Binds 4de Hefte. CHRISTIANIA. P. T. MALLINGS BOGHANDEL. Trykt hos B. M. Bentzen. EE 72. Nyt Magazin FOR NATURVIDENSKABERNE XXIII Binds 4de Hefte. . Mindre Meddelelser vedrerende Norges Fuglefauna i Aarene 1873—/6, Af Robert Collett. (Trykt i Juni 1877). F Siden 1872 er der ikke uden i enkelte spredte Bemærkninger givet - Meddelelse om de Observationer, som i de senere Aar ere gjorle vedrö- rende Landets Fuglefauna. Vistnok er der i 1876 givet en kortfattet Over- sig over Landets Vertebrater i Form af en Text til et Kart over Norge*), og jeg har her hayt Leilighed til at anbringe enkelte supplerende Bemærkninger i den tidligere Kundskab om denne Del af vor Fauna; men da denne Over- sigt kun er lidet mere udfórlig, end en Fortegnelse, idet de forskjellige ap geographiske Udbredelse kun er berórt ved Angivelse af deres Nord- og Sydgrændse, har jeg troet at burde sammenstille alle de Observationer (fra de senest forlöbne Aar, der i | nogen Grad kunne supplere alle de tid- ligere Meddelelser,**) | | |) Collett, *) Collett, Carte zoo- géographique, contenant une liste compléte de tous les animaux vertébrés de Norvége, Christiania 1876. /**) De Afhandlinger, hvori jeg efterhaanden har meddelt Resultaterne af de hidtil gjorte Undersegelser angaaende Landets Fugle, og hvoraf hver enkelt altid søger at supplere de foregaaende, ere væsentlig følgende - 1864: Oversigt af Christiania Omegns ornithologiske Fauna, (Nyt Mag. f. Naturv. 13de B. p. 261). : : | 1868: Norges Fugle og deres geographiske Udbredelse i Landet (Forh. i | Wid. Selsk. Chra. 1868 p. 116). Supplement hertil 1871 (Forh. i Vid. - Selsk. 1871, pg. 52.) | 1870: Stationåre und theilweis überwinternde Vögel Norwegens (Ber. 18 Versamml. Deutsch. Ornith. Gesellsch. 1870 p. 46.) | 1871: Ornithologiske Bemeerkninger til Norges Fauna (Nyt Mag. f. | Naturv. 18de B. p. 161.) 1872: Remarks on the Ornithology af Northern Norway (Forh. i Vid. a Selsk. Chra. 1872 p. 189.) | N. Mag. f. Naturv. XXIII. 3. 7 86 Robert Collett, Som det vil sees, udgjöre de fleste af de fölgende Meddelelser saadanne Observationer, som jeg under de sidste Aars Reiser har havt Leilighed til at foretage i forskjellige af Landets Dele, tilligemed dem, som jeg har kun- net gjóre ved de til Universitetsmusæet afgivne Individer. Desuden er an- givel enhver anden Observation, der i det forlóbne Tidsrum er gjort indenfor Landets Grændser, som jeg troede i nogen Henseende havde Interesse. De Reiser, som jeg selv har kunnet foretage i de forlóbne Aar, have omfattet: i 1873 Jæderen og Kysterne af Bergen Stift, hvor jeg i August og September havde Anledning til at undersöge det paa den förstnævnte Localitet saa mærkelige Hösttræk, idet dette Punkt er Endestationen i Norge for det störste Antal af de langs Nordvest-Europa trækkende Skarer af Vadere og Svömmefugle, tilhörende den arctiske Fauna. 1 1874 Finmarken *), _ hvor fornemmelig Excursioner foretoges i Omegnen af Tromsö, Porsanger- fjordens ydre Dele, samt Trakterne omkring Vadsö og Varangerfjord. I 1875 nordre Trondhjems Amt, især Namdalen, Foldenfjordens Omgivelser, samt Bindalen i Helgeland med de udenfor liggende Ögrupper. I 1876 Finmarken; denne Gang hovedsagelig Porsangerfjordens indre Dele, tilligemed den i ornithologisk Henseende mærkelige Store Tamsó, samt Syd-Varanger ; paa denne sidste Reise, som foretoges i Selskab med Fiskeri-Inspectör Land- mark, der ydede mig en værdifuld Bistand i Undersögelsen af de nye og tildels af Naturforskere tidligere ubetraadte Localiteter, som vi besögte, havde jeg Leilighed til i flere' Retninger at supplere Observationerne fra den för- ste Reise til de samme Trakter i 1872, hvis Resultater ere meddelte i „Re- marks* etc. Under alle disse Reiser, der altid foretoges over Land mellem Christiania og Trondhjem, benyttedes flere Dage til Excursioner i Gudbrands- dalen med Dovre, Österdalen, Romsdalen og Dalförerne i Söndre Trondhjems Amt, ligesom jeg i 1873 ogsaa havde Leilighed til at besöge Valders med Filefjeld og Lærdal, Udenfor disse Tilfælde have i det hele Aar jevnlig Excursioner været foretagne omkring Christiania og Drammen. Af Arter, nye for Faunaen, ere siden 1872 tilkomne 2 (eller 3), nemlig Phylloscopus borealis, Blas. og Puffinus major, Fab. (foruden en Acrocephalus, hvoraf dog endnu intet Expl. er erhvervet, saaledes at Arten endnu ikke har kunnet bestemmes). Det samlede Antal af de til Norges Fauna hörende Arter ere saaledes for Tiden 251, heri alene optagne saa- danne, hvoraf indenlandske Exemplarer ere med fuld Sikkerhed blevne under- sögte, og paa et Par Undtagelser nær, tillige opbevarede **) Af disse ruge *) Sammen med den engelske Ornitholog Mr. H. Seebohm, der for Øie- blikket befinder sig paa en ornithologisk Expedition i Sibirien. **) Diomedea culminata, Gould, og Carpodacus erythrinus, (Pall.), der ere optagne i den ovennævnte Text til ,, Carte zoo-géographique'', ikke med- regnede. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef 1873-76. | 87 - aarligt 195 Arter, usikre Rugefugle ere 12; af de övrige ere 21 mere eller mindre hyppige under enkelte Aarstider, og 23 ere at betragte som - blot tilfeldige Besögere. 3 Under flere Arter har jeg tilfóiet enkelte Udmaalinger af friske Fugle, 3 da der i de forskjellige faunistiske Værker næsten aldrig refereres bestemte — Opgivelser angaaende Udmaalirger af saadanne; men hvor Totallængden fin- å des angiven, er denne oftest tagen efter törrede Mer opstillede Individer, og saa- ledes biot tilnærmelsesvis rigtig. I de fortsatte Supplementer, som jeg senere maatte faa Anledning til at afgive, vil blive meddelt et yderligere - Antal af disse Udmaalinger. ,Totall.^ angiver Længden fra Spidsen af Næb- ^ bet til den yderste Spids af Halen, efterat Individet er bleven fuldt ud- - strakt, eller saa langt, som det ved Anvendelsen af en næsten umærkelig Kraft - har villet strekke sig. ,V.* angiver Længden fra Vingeleddet (Carpus) til Spidsen af den længste Haandfjer; ,H.^ Længden af den længste Hale- i fjer, og saafremt der maatte være en betydelig Forskjel i Halefjærenes ind- - byrdes Længde, findes ogsaa Længden af den korteste angivet. di: ; Oi nücPu's seres. Fam. Turdidæ. Turdus viscivorus, Lin, 1766. _ Er i de sydlige Dele af Landet ofte stationær, hyppigst i Smaalenene; et overvintrende Indiv. erholdtes ogsaa ved Ber- “gen 6 Decbr. 1875. Langs hele Vestkysten forekommer den jøvrigt kun sporadisk, og blot enkelte Indiv. ere især om Høsten -fundne ved Bergen. Kjønnene kunne ikke adskilles ved nogen constant Forskjel i Størrelse eller Fjærklædningen. Enkelte Hunner have i Vaar- - dragten betydeligt mindre Pletter paa Underlivet, end andre, - saaledes at disse overalt ere mindre, end en Øiendiameter, paa 3 Å Midten af Abdomen næsten punktformige. Maal af indenl. Individer: M. Totall. 989mm, Vy. 153mm, H. 108um, Chra. 5. Mai 1876. E 00M. — 295. - ,, 165.- ,, 191 - Lillehammer 10 Oct. 1876. P: M. — 800. - , 151.- ,, 110 - Hurdalen 10 Dec. 1876. F Fem. 7990 - „350... 91110 Chra..i4. Mai 1876. am 2 eR ör 150. #10 109%: "Ohra. 4 Mai 1876. — — 305.- ,, 155. - , 116 - Romerike 26 November 1876. 7% 88 | - "Robert Collett. Turdus musicus, Lin. 1766. Paa Fjeldsiderne i de sydlige Dele sliger denne Art under- tiden op over Naaleskoven; 3 Juli 1872 fandtes den saaledes rugende ved en Sæter i Valders paa Grændsen af Birkeregionen, - ligesom den af Brown og Alston i 1871 er funden rugende ved Maristuen paa Filefjeld i en Højde af 2800' o. H. M. Totall. 226mm, V. 113mm, H. 78mm. Chra. 29 April 1876: 2. vu 281 50008 $18 noa 875 Kira 29. Sept here Fem, .—= 226,- sy 113 - 5,5 805 Chra, 29, April 1876. Fem. —. 225 - ,, 112 ^-^, 794 Chra. 19. Od UB Turdus iliacus, Lin. 1766. Skjønt i det hele en subalpinsk Form, stiger den dog ofte, selv i Landets sydligste Dele, lige ned til Havets Niveau, og ruger saaledes aarlig i Naaleskovene omkring Christiania, dog altid enkeltvis eller faa Par i Nærheden af hinanden, aldrig som T. pilaris i Colonier. Rederne læsges her næsten altid i Buske eller lavt i unge Graner; langs Vestkysten og i Finmarken lig- ger det i Regelen paa Marken, undertiden, saasom paa Tromsøen, paa Landstedernes Udhuse. = Sangen hos Individerne i Landets nordlige Dele har jeg fundet constant forskjellig fra og mere varieret, end de sydlige Individers, hvorved ofte dens ellers letkjendelige Strophe her faar et fremmed Præg. - Medens Albinismer hos T. musicus kun ganske enkeltvis ere lagttagne hos os, ere saadanne langt hyppigere hos T. iliacus, og enkelte Aar ere flere erholdte. I October 1874 erholdt Univ. Mus. et ved Frederikshald fauget blegrødt Ex. M. Totall. 235mm, V. 120mm, H; 83mm, Chra. 4 Mai 1876. M. ts 2261 oi) 8000, 088/15 000bras > 4 Mai 991976 Fem. — 210 - 5»; 213,5 .44:478 - su Trpmso:10.Jum 4 1824 Fem. — pe ur did GEO 5 Mai, 1876. Fem. — 239 * ,, 112-,, 8st- Chr. 1900 Turdus pilaris, Lin. 1766. De største og tætteste Colonier af denne Art findes langs Vestkysten, medens disse i Landets indre Dele ere færre og mere spredte, uden at der dog kan opvises nogen Localitet af større Udstrækning, hvor de ganske mangle, undtagen i de allerlaveste Egne. I disse indre sydostlige Trakter er den idethele | » À | D. å ee ee ee DT 2 Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873 — 70. 89 en blink og alpinsk Art; dog ruge paa de fleste Steder mindre Colonier lige ned til Sgen, A paa flere Localiteter omkring Chra., Drammen og andre Punkter om Chríjorden. Af disse lavtrugende Par udruges ofte 2 Kuld den samme Sommer; den 3 - Sept. 1876 fandt jeg saaledes alle Unger af 2det Kuld endnu i : | ; - sin Ungfugledragt paa Næsøen ved Chra., efterat det første Kuld allerede var færdigt i Juni. En merkelig Albino fangedes ved Christiania i Beg. af Dec. 1876, og afgaves til Univ. Mus. gjennem Prof. Rasch. Medens : E us var næsten normalt, var den største Del at Ryggen hvid, ligesom hele Underlivet, Strubepletterne sorte, Vingefjærene hvid- spraglede. Alle Fjære vare halvt afslidte og øiensynlig syge, især - var dette Tilfældet med alle de Bee paa. hvilke der manglede hele Smaastykker. En mere normal Albino erholdt Univ. Mus. fra Chra. Omegn 12 Nov. 1875. (2). Denne var paa den noget afblegede Bund- farve overalt forsynet med hvide Fjære, ogsaa i Vinger og Hale. Af Albinismer erholdes idethele aarlig et eller andet Individ af denne Art. M. Totall. 981mm, V. 150mm, H. 110mm, Drammen 11 Juni 1876. Mery tei BT 145-8 1,1084 Chras 25 Oct. 1876. Fem —.. 263 - ...,,.146.-). 950107 Drammen, 11 Juni 1876. Fem Mos, 449 - ., 10T.-' Bidsvold .9 Dee. 1876. Fm EE NAS" 108 .- Bidsvold 99 Deco 1975. EE cS AD LO cx 102... Eidsvold S4Deca 1879. Wu DB c nA Di 5.407 -, Bidsvolde B ‚Dee, 1876, Turdus merula, Lin. 1766. Hos alle indenlandske Arter af Slægten Turdus findes mellem - Oecipitalfjerene et Antal sorte Haar, der hos T. merula rage med sine Spidser indtil 10™™ frem over Fjærenes Rand, men som - hos de øvrige Arter ere forholdsvis kortere. Flere Par udruge 2 Kuld den samme Sommer; endnu i Beg. af September ere Ungerne af det sidste ikke fuldt fjærklædte. Hos T. viscivorus og de øvrige lysfarvede Arter synes mere end a Kuld hos os at være Undtagelse. Ogsaa af denne: Art overvintrer aarlig paa de fleste Steder i de sydlige Kystlandskaber et og andet Individ. Im Et nyt hvidspraglet Ind. erholdtes fra Romerike i Slutn. at November 1876. Skuldrene vare hvide, ligesom endel hvide Fjær fandtes paa Issen. mn EPI Anden JE 90 Robert Collett. M. Totall. 280mm, V. 128mm, H. 111mm, Chra. 2 Mai 1876. M. — 280- ,, 126- ,, 107- Chra. 25 Sept. 1876. M. — 4,285 -. 50 180.7 (5,1 11050 Ohra. 4 Oct M. — 990 - ,'-195- +,,0 111 = Chra. 95 Getty dare Fem. — 270 - ,, 124-. ,, 108 = .Chra. 27 Sept OG. Turdus torquatus, Lin. 1766. I sin Udbredelse er denne Art mere udelukkende alpinsk, end nogen af de øvrige Arter. I de sydlige Del ruger den regulært ikke nedenfor Naaletrægrændsen, langs Vestkysten og i de nordlige Dele dog lige ned til Havet. Den aftager i Antal nordenfor Lofoten; i Østfinmarken, hvor den tidligere ikke med fuld Sikkerhed var fundet rugende, erholdtes dens Rede af Hr. Nordvi ved Varanger- fjorden i Juni 1875; i Vestfinmarken saa jeg flere Individer i en af Fjeldvæggene paa Nordcap 4 Juli 1874. Den er idethele en boreal, men ikke arctisk Form, da den ikke gaar ud paa Isha- vets Øer. | | Ungfuglene fra foreg. Aar have om Vaaren kjendeligt lysere og urenere Farver end de gamle; hos Hannen har Brystpletten Spor af graabrune Fjærkanter, (medens den hos de Gamle er ren- hvid), ligesom Struben er graasort, ikke sort; Hunnen har rødgraa Brystplet med brede sortagtige Fjærkanter, Struben og Forhalsen med hvidgraa Fjære. M. Totall. 278mm, V. 143mm, H. 112mm, Chra. 15 Mai 1871. M. — 2880 - , 140- ,, 102- Chra. 3° Noy. SED M. — :: 980 - ,:.140-. , 4110 - :Chra.. 97 Apr D. Fem. — 275--,, 186- ., 109- Chra. 29 April 1876. Fem’) = (998 - 4, 188 - .,,/ 109 Che. 11 Der INE, Fam. Sylviida. Acrocephalus sehoenobænus, (Lin.) 1766. (Sylvia phragmitis, Bechst. 1807.) Har i Norge en ganske eiendommelig Udbredelse, idet den hidtil alene er funden rugende i de nordligste Egne, hvor den paa flere Steder er ret talrig i Tromsø og Finmarkens Amter. Det Sted, hvor den utvivlsomt findes samlet i størst Antal om Somme- ren, er paa Tromsøen, hvor den allerede i 1849 blev bemærket af Lilljeborg, og senere gjenfunden af Heuglin i 1870. Sommeren Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873 — 76. 91 | 1872 fandt jeg den heri ikke ringe Antal bosat paa de fugtige, med høie Saliceter og Birke bevoxede Strzkninger, ligesom den fore- kom paa lignende Lokaliteter i det nærliggende Dalføre Maals- elvdalen. I Regelen havde den Tilhold i de frodigste Birkeskove i Nærheden af sumpige Steder, men sjeldnere umiddelbart i My- rerne selv. I Finmarkens indre Dele forekommer den ligeledes paa flere Steder (Karasjok, Kautokeino), og gaar her mod Nord til de sydlige Dele af Porsangerfjorden, hvor jeg i 1876 fandt den . paa flere Steder ved Laxelv og Laxelvvandene (70°); det er i det hele sandsynligt, at den er spredt over hele det indre Finmarken. Søndenfor Tromsø og ned langs Nordlands Kyster forekommer den sparsommere; fandtes i Juni 1876 paa enkelte af Lofotøerne og paa Tjøttø udenfor Nordland af Fiskeri-Inspektør Landmark, det sydligste Punkt i Norge, hvor den hidtil med Vished er funden om Sommeren. | Det er klart, at denne i Nordland og Finmarken rugende | Stamme naar sine Klækkesteder over Rusland og Finland, og be- | rører end ikke under Trækket Norges sydlige Lavlande (et enkelt Ind. er skudt ved Chra. 1847). Og da deni Sverige alene er udbredt i de sydlige Dele, og har sin Nordgrændse cmtr. ved 61°, medens den atter optræder i Lapmarkerne under lignende Forholde, som i Norge, synes den i Øst-Europa at gaa langt længere mod Nord, og at naa gjennem Nord-Rusland næsten til Nordeap, medens den vest- " europæiske Stamme allerede standser i Syd-Sverige, og endnu ikke er paavist at naa Norge; dog vil det sandsynligvis vise sig, at den strækker sine yderste Forposter op til Smaalenene. Den i Finmarken klækkende Stamme af denne Art følger idethele den samme Vei i sit Træk, som adskillige (maaske de fleste) af de i disse Landsdele rugende Arter af de mindre Trækfugle, der gjen- nemgaaende have et østligt Træk, og vandre til og fra sit Som- merkvarter gjennem Rusland og Finland. Dette forklarer, hvor- for mange af de i Finmarken rugende Arter kun undtagelsesvis (eller slet ikke) vise sig under Træktiderne i de sydlige Dele af Norge. Ved en umiddelbar Sammenligning mellem Expl. fra Tromsø (østlige Gren) og fra Mellem-Europa (vestlige Gren) udvise disse ingensomhelst Forskjel, M. Totall. 142mm, V. 66mm, H. 59mm, (Tromsø 17 Juni 1872). M. — 1495 - ,, 66. ,, 515 - (Tromsø 18 Juni 1872), 99 Robert Collett. ? Acrocephalus dumetorum, Blyth 1849. (Sylvia magni- rostris, Lilljeb. 1850.) Sommeren 1876, medens jeg i Selskab med Fiskeri-Inspectør Landmark undersøgte de af frodige Birkeskove opfyldte Dalfører, der udmunde i Bunden af Porsangerfjorden i Vest-Finmarken, traf min Ledsager under en natlig Excursion den 11te Juli ved Børselven (709 20’) paa en ham fuldstændig ukjendt Sanger. Den havde Tilhold i det tætte Vidiekrat i Udkanten af en Myr, som jeg netop samme Dag havde gjennemsøgt, uden at den havde ladet sig høre. Terrainet, hvor den holdt til, var ikke egentlig fugtigt, men paa den ene Side begrændset af en større Myrstræk- ning, hvorigjennem slyngede sig smaa Vandløb, opfyldte af Anas penelope og erecca, Totanus glareola og Phalaropus hyperboreus. _ Endskjent Natten var stormende og skyet, sang den dog i flere Timer næsten uden Ophør, og næsten alene paa en enkelt Plet af faa Alens Omkreds. Alene en Regnbyge bragte den for en kort Tid til at standse, men endnu før dennes Ophgr begyndte den paany. Sangen var overordentlig varieret og forekom ham smukkere, end nogen anden af vore indenlandske Fugles; især vare eiendommelige et Par metallisk-klingende Toner, der med be- stemte Mellemrum gjentog sig. Fuglen viste ingensomhelst Sky- hed, og vedblev at synge, skjønt han i en Time var den nær paa faa Alens Afstand og uophørlig søgte at komme den paa Skud- hold; men den mørke Himmel og den stærke Vind gjorde ham det umuligt at faa Øie paa den. Da dette endelig opnaaedes, blev Fuglen blot saaret, og undkom, samt hørtes aldrig senere. Den paafølgende Nat tilbragte vi paa den samme Myr for om muligt at træffe endnu et Par; men sandsynligvis har den blot været beboet af det ene. Det skudte Individ tilhørte utvivlsomt en hos os ikke hidtil truffen Art af Slægten Acrocephalus, og det ligger nærmest at antage, at det har været den af Lilljeborg i 1848 i Nord-Rusland trufne Form, som han i 1850 (Kgl Vet. Akad. Handl. 1850 p. 274) beskrev under Navnet Sylvia magnirostris. Samme Art forekommer paa flere Steder i Nord-Rusland, og synes at være hyppig i Ural; ifølge Mr. Dres- sers Antagelse (Birds of Europe, Part 53, Sept. 1876) er denne imidlertid synonym med en over den største Del af Indien udbredt Art Acroc. dumetorum, beskreven af Blyth et Aar tidligere, end Lilljeborgs Beskrivelse udkom. I de Øieblikke, hvori Fuglen kunde iagttages, saaes den at have Farvetegning og Størrelse overensstemmende med den ovennævnte Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 76. 93 | Art, og den indføres derfor foreløbig i vor Fauna under dette Navn, … idet jeg føler mig forvisset om, at den sent eller tidligt vil opda- - ges i disse Egne. V" bo re sa» me BE DE Å Le, Phylloscopus trochilus, (Lin.) 1766. De fleste af de ældre Individer forlade Landet om Høsten allerede i Slutningen af August; de Individer, der træffes i Sep- tember, ere sandsynligvis alle Ungfugle. Afreisen om Høsten fore- gaar hos disse endnu inden Fjærskiftningen er fuldendt; selv de sidste Efternglere henimod Maanedens Slutning (24 Sept. 1876) have endnu talrige Blodspoler. M. Totall. 130mm, V. 68mm, H. 55mm, Tromsø 9. Juni 1874. np 0360839952 06$, 859u 559 ++ Drammen 1T: Mår 187. RME SOC ii. n 67 log, 52-1 Drammen! 27) Mär 1876. Fem. — 130- , 65 - „, 50- Drammen 11 Juni 1876. Phylloscopus collybita, (Vieil.) 1817. (Sylvia abietina, Nilss. 1819. + Sylvia rufa, auct.) Ligesom foreg. er Fjærskiftningen ikke fuldt tilendebragt ved Afreisen, der for de yngre Individers Vedkommende først finder Sted i den sidste Halvdel af September; en Efterngler traf jeg ved Christiania 11 October 1876 (i 1865 modtog Univ. Mus. et Expl. skudt ved Chra. 16de November) Aarsungerne af denne - Art kunne kjendes fra Ph. trochilus i samme Alder (foruden ved _ de alm. Artscharacterer) ved en noget lysere Overgump; Halefjærenes . Kanter ere bredt kantede med samme Farve. Ligesaa ere Næb- - randene hos friske Individer samt Hovedets Sider lysere, end hos Ph. trochilus ; hos tørrede Individer er dette utydeligt, og de kunne . nulettest skilles fra hinanden ved Næbbets betydeligere Størrelse hos - den sidsnævnte Art. En Forskjel i plastisk Henseende mellem begge Arter, som har vist sig constant hos alle de norske Individer, som jeg har kunnet undersøge, er nylig paapeget af Prof. Newton i hans Udgave af Yarrell, British Birds (vol 1. pg. 436). Hos P5. trochilus er 3die, 4de og 5te Svingfjær afsmalnende i Yderfanens - Spidse; hos Ph. collybita er dette ikke altid Tilfældet med 3die, . derimod med 4de, 5te og 6te. : 3 | Hos os er denne Artnæsten udelukkende bunden til Naaleskovene, . ogalenelangs Vestkysten, hvor denidethele forekommer nogetsparsom- mere, kan den tildels bebo Løvskove, om Fyrreskoven er ganske mang- € 94 Robert Collett. lende. Ved Stavanger har Adjunct Bahr fundet den fortrinsvis bosat i Plantningerne af Larir europæa. Alle Reder (saavel af denne Art, som af Ph. trochilus) som jeg har kunnet undersøge her i Landet, have altid ligget umid- delbart paa Marken. M. Totall. 121mm, V. 63mm, H. 51mm, Chra. 19 April 1873. M. F9L 0185 -sbs) 60 ro Øra MR M. wet ABB 168 26 050000 Chra, AS a Fem. Tua 219. 45 DnA Oliva, 7. M ass Phylloscopus borealis, (Blas.) 1858 (+ Sylvia evers- manni, Midd. 1853.) Denne Art, tidligere ikkeobserveret vestenfor Archangel, fand- tes Sommeren 1876 udbredt paa flere Punkter i Finmarkens indre Dele fra Sydvaranger af og til Vestsiden af Porsangerfjorden, og da Afstanden mellem den sidsnævnte Localitet og Alten er for- holdsvis ubetydelig, er det sandsynligt, at den ogsaa forekommer lise ud til Ishavets Vestkyst, eller i ethvert Fald vil komme til at trænge saa langt frem i en forholdsvis nær Fremtid. Det var med specielt Hensyn paa de østlige Sylvieformer, at jeg den nævnte Sommer sammen med Fiskeri-Inspectør Land- mark begyndte nærmere at undersøge de indre skovbevoxede Dele af Porsangerfjordens Omgivelser. Allerede paa den første Localitet, som blev undersøgt, nemlig Staburselvens nedre Del, fandtes en Coloni af denne for vor Fauna nye Art bosat; 2 Indi- vider, begge Hanner, bleve med Lethed skudte, da de vare midt i sin Sangperiode. Dette var den 4de Juli; et Par Dage senere gjenfandtes den nye Art, hvis Sang var yderst let gjenkjendelig, i de frodige Birkeskove langs Laxelven i Syd-Porsanger, og 2 Hanner bleve atter skudte og præparerede, medens adskillige andre hørtes paa andre Punkter langs samme Elv; og det var ingen Grund til at betvivle, at den jo forekom paa lignende Localiteter ved alle de i Porsangerfjordens indre Dele udmundende Elve. Fra Porsanger blev intet Punkt af Finmarken undersøgt før Syd-Varanger, hvor jeg gjenfandt den langs Pasvigelven paa flere Steder. Den 21de Juli lykkedes det mig her at erholde Hunnen; Aarstiden var nu saa langt fremskreden, at Hannerne tildels havde ophørt at synge, hvorfor Arten vistnok turde forekomme paa flere. Punkter i denne Trakt, end der, hvor jeg fandt dem. Da vi i ethvert enkelt Tilfælde kun havde k—1 Dag til vor Raadighed, lykkedes det os ikke at opdage dens Æg eller Unger, Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 76. 95 hvad jeg holder for en forholdsvis let Sag under et fornyet Op- hold i disse Egne. Det er sandsynligt, at Æggene allerede vare udklækkede eller i ethvert Fald nær derved ved vor Ankomst i Begyndelsen af Juli. Ph. borealis forekommer saaledes udbredt over en stor Del af Finmarken, men da den i sin Optræden er strengt bunden til en bestemt Slags Localitet, nemlig de allerfrodigste Birkeskove, findes den neppe nordligere, end til Midten af Porsangerfjorden, eller omtr. 70° 20° N. B. Den bebornemlig udelukkende de høie- ste og mest udvoxede Birkeskove i Nærheden af Floderne eller Indsgerne, men sees aldrig hvor Skoven er tynd eller lavere. Det var derfor let af en Localitets Udseende allerede paa Forhaand at bedømme, om den var beboet af denne Art, eller ikke. Jord- bunden under disse Birkeskove var altid frodig, Vegetationen of- test naaende over Knæhgide; de mest fremtrædende Planter vare Chamænerion angustifolium, Myrtillus nigra og uliginosa, Gera- nium sylvaticum, Melampyrum-Arter etc. Paa saadanne Steder kunde flere Par holde til i Nærheden af hinanden, saaledes at undertiden 2 eller flere Hanner kunde samtidig høres synge; Rege- len var dog, at de forekom mere spredte. Det vaade Terrain blev altid undgaaet, og hvor Underlaget var fugtigt, men Skoven idet- hele tjenlig til Opholdssted for dem, (saaledes som paa Vestsiden af Indsøen Tschoalme-javre i Syd-Varanger), udvælger den altid de tørrere Punkter, der rage op over det øvrige Terrain. Her deler den Opholdssted med Phylloscopus trochilus, Cyanecula suecica, Turdus iliacus, Fingilla montifringilla, Linota linaria, samt Parus cinctus og borealis. Skjønt Aarstiden var langt fremskreden (4de— 22de Juli), sang Hannerne med stor Udholdenhed saavel midt paa Dagen, som sent om Aftenen eller tidligt om Morgenen; ved en enkelt Leilig- hed hørtes den endog midt paa en regnfuld Nat. Sangen bestaar blot af en enkelt Tone, zi- zi- zi- zi- zi- . . . der gjentages hur- tigt et Dusin Gange efter hinanden, og noget ligner Begyndelses- slagene hos Sylvia curruca eller Emberiza citrinella. Efter denne Række høres et Par afbrudte, hvislende Lyd, der ere umu- lige at udtrykke correct i Ord, og som er noget svagere end den egentlige Sang, men dog kan høres i nogen Afstand; disse sidste Toner svare til et Par lignende, som P. collybita lader høre efter sin sædvanlige tvetonige Sang, men de er hos denne Art saa svage, at de blot kunne opfattes i faa Skridts Afstand. Sangen foredrages i Repriser flere Gange efter hinanden, hvor- 96 Robert Collett. paa følge større eller mindre Mellemrum, hvori Fuglen forholder sig taus; den lod sig ikke forstyrre af Menneskenes Nærhed, men vedblev ofte at synge, selv om den løvrigt var ængstelig eller endog paa Flugt. Naar man var ner dens Rede eller Unger, lod den alene høre den ovenomtalie hvislende Lyd, der tillige var den eneste Lyd, som hørtes hos Hunnen; den hos de 2 øvrige indenlandske Arter almindelige Lokketone huid blev derimod ikke hørt hos denne Ved en enkelt Leilighed hørte jeg 2 Gange en anden og langt svagere Sang, som jeg i Begyndelsen troede tilkom Parus cinctus, og som i hgi Grad lignede denne Arts almindelige Strophe med den noget uddragne Endetone; (et af de paa denne Maade syngende Individer blev skudt og præpareret). Sandsynligvis have disse Individer efterlignet den ovennævnte Arts Sang, en Evne, der er saa fremtrædende hos en anden af dei Finmarken forekommende Sangere, Acrocephalus sehoenobænus. Uden at være egentlig sky, vare de dog idethele forsigtigere end Ph. trochilus, og hvor de mærkede, at de bleve efterstræbte, lode de sig ikke altid komme i Skudhold. De vare yderst livlige i alle Bevægelser, gjennemstreifude de tætte Trækroner efter In- secter, og saaes næsten aldrig blandt de lavere Grene eller nær- ved Marken. Sangen foredroges i Regelen, medens den flagrede om fra en Kvist til en anden, ganske som hos de øvrige Arter af samme Slægt. Da den udelukkende bebor et saadant Terrain, der i særlig Grad e, gunstigt for Udviklingen af Myggene, og netop Sommeren 1%76 i denne Hensende var et Kronaar, gjordes alle Undersge efser af dens Væsen og Levemaade i høi Grad vanske- lige, “a det ofte var umuligt at holde sig rolig et Minut, og Slø- re; baade var utilstrækkeligt mod disses Anfald, og desuden i andre Henseender var til Hinder. Dens Føde synes paa denne Aarstid ogsaa udelukkende at hentes blandt disse Myriader af Myg, ogi alle de undersøgte Individer fandtes Ventrike!en fuldproppet af dem ; afdisse Myg findes der mindst et halvt Dusin Arter eller Former udbredte overalt. Ved en enkelt Leilighed var jeg utvivlsomt nærved et Pars Rede, nemlig i en høi Birkeskov ved Tschoalme-javre i Pasvig- elven, Syd-Varanger, 21 Juli; begge Individer viste her tydelig Æhngstelighed, men Myggene hindrede mig i at opdage Redet. En paa et andet Punkt ved Pasvigelven skudt Hun havde store Rugepletter. Ialt bleve 5 Ex. skudte og præparerede, hvoraf de 4 vare Han- ner. Begge Kjøn vare med Hensyn til Farve hinanden fuldkommen lige; en høist ubetydelig Forskjel fandt Sted mellem Hannerne indbyrdes, idet Ryggens Bundfarve hos enkelte var noget mørkere, Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873 —76. 97 end hos andre, medens samtidig Øiestriben hos disse var ubetyde- ligt mere hvidagtig. M. Totall. 132. V.70. H.52. Tars 205 Næbspalte 154mm. Porsang.5 Juli 1876. M. — $3. OF n 90 0.02 — ? Porsang.5 Juli 1876. M. — 2, 5, OG 44. 485, — 20 — 2 Porsang. 8Juli 1876. M. — 135 , 71 ,, 50 — 20% — 16 Porsang. 9 Juli 1876. Fem. — 193 , 63 ,, 445 — 20 —- 15 Syd-Var. 22 Juli1876 Det synes neraf, som om Hunnen er af noget mindre Dimen- sioner, end Hannen, hvilket ogsaa er overensstemmende med de Udmaalinger, som Conservator Meves har udført efter et Antal Individer, erholdte af ham ved Kopatschewskaja søndenfor Archangel 8—9 August 1869 (Øfr. Kgl. Vet. Akad. Førh. 1871, p. 758). Derimod er der en temmelig constant Uoverensstemmelse mellem de russiske Individer og de finmarkske i Dimensionerne idethele, idet de sidste synes at have alle været noget større, end defra Archangel, Tøvrigt svare Individerne fuldkommen til Middendorffs Beskri- velse af Sylvia eversmanni, Bonap. 1 „Sibirische Reise B. 2, Th. 2. Lief. 1. p. 178 (Petersb. 1853), samt til den af Meves paa ovenci- terede Sted givne Beskrivelse. Hos.alle de finmarkske Individer var Dragten paa PE af den langt fremskredne Aarstid noget slidt og afbleget; saaledes havde Oversiden tabt sin livlige grønne Farve og bleven noget mere graa, ligesom der neppe var Spor tilbage af de hvidgule Pletter i Spidsen af de lange Vingedækfjær, der om Høsten og . tidligere om Vaaren give Vingen et gulagtigt Baand. Den første Haandfjær var hos et enkelt Expl. noget kortere, end Dækfjærene, hos de øvrige havde den samme Længde eller var ubetydeligt (1™™) længere. Om Synonymien af denne Art og dens Udbredelse igvrigt vil jeg ikke paa dette Sted yttre mig, da det er mig bekjendt, at min Ven Mr. Dresser er beskjæftiget med Udredelsen heraf for sit store Værk ,A History of the Birds of Europe*. Det fremgaar imidlertid af de senere Aars lagttagelser, at dens Udbredelse stræk- ker sig fra Nordcap gjennem hele det nordlige Rusland og Sibi- rien, mod Øst lige hen i Russisk Nord-America. Den Stamme, der aarlig indfinder sig for at ruge i de finmarkske Birkeskove, have øiensynligt et østligt Træk, og begiver sig til og fra denne Localitet over Nord- og Øst-Rusland; det samme er Tilfældet med adskillige andre i Finmarken rugende mindre Landfugle af østlig - Oprindelse, saasom Anthus cervinus, Otocorys alpestris og Plec- trophanes lapponicus, der enten aldrig, eller blot tilfzeldigt under sit Træk berøre Landets sydlige Dele; det samme gjælder ogsaa om den i Finmarken rugende Stamme af Aerocephalus schvenobenus, 98 À Robert Collett. Cyaneculi suecica, eller maaske Flertallet af de i disse Landsdele rugende Trækfugle blandt Landfuglene. Det er derfor lidet sand- ligt, at denne Art nogensinde berører Vest-Europa, og det paa Helgoland erholdte Individ, der gav Prof. Blasius Anledning til den fornødne Correction af denne Arts tidligere feilagtige Be- nævnelse, maa derfor vistnok opfattes som blot et af disse til- fældige Besøg, som Vest-Europa fra Tid til anden erholder af nordasiatiske Former. Hypolais icterina, (Vieill.) 1817. Synes aarlig at vinde Udbredelse i Landet, og mangler for Tiden neppe i nogen større Løvskovtrakt i de pe og vestlige Dele. Hos Degland og Gerbe opgives som denne Arts Totallængde 135"», Saafremt idethele Maalene er udførte paa samme Maade, som de nedenfor angivne norske Individers, synes deraf at frem- - gaa, at det hos de sidste ere noget større, end hos de sydeuropæiske, hvilket iøvrigt viser sig at være gjennemgaaende Tilfældet ved en Sammenstillen af Udmaalinger mellem nord- og sydeuropæiske Fugle. M. 'Total. 148mm, V. 77mm, H. 55mm, Skedsmo pr. Chra. 5 Juni 1871. M. — 145 - ,, 81- ,, 54- Chra. 31 Mai 1876. Regulus cristatus, Koch 1816. M. Totall. 100mm, V. 51mm, H. 39mm, Chra. 3 Mai 1876. M. — 100- .,,58- ,, 40- Chra. 29 Nov. 1876. Mi 1 SB oe 4234489. + ddr Obra 330, Nov 1e M., — ,104- .,,90-, ,,,40- Drammen 27 Dec Sylvia salicaria, (Lin.) 1766. (Sylvia hortensis, Gmel. 1787, et auct.) Denne Arts Nordgrændse i Landet (cfr. følgende Art) kan endnu ikke med Sikkerhed angives. Det er sandsynligt, at den ikke overskrider Polarcirkelen. ; Et Kuld halvvoxne Unger (Drammen 13de August 1872) bleve opfødte af Forældrene med forskjellige Slags Bær, hvoriblandt af Paris quadrifolia, og det saa rigeligt, at Excrementerne vare sortfarvede deraf. For at undersøge Virkningerne af de sidstnævnte Bær, lod jeg hver Unge sluge flere saadanne, men uden at dette havde Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 76. 99 nogensomhelst skadelig Indvirkning; den samme Næring søgtes paa samme Sted af Erithacus rubecula og Sylvia ruf. (Bodd.) M. Totall. 155mm, V. 79mm, H. 564mm, Chra. 31. Mai 1876. ^ Sylvia atricapilla, (Lin.) 1766. Har ovenfor Polarcirkelen en langt videre Udbredelse, end tid- ligere antaget, og synes paa flere Steder i Tromsø Amt at være mindst ligesaa talrig, som i Landets sydligere Dele. Sommeren 1876 traf jeg den i de fleste sumpige Birkeskove i Vestfinmarken, _ssaledes i Syd-Porsanger ved Laxelv, Staburselv og Børselv, (70 20), ligesom den samme Sommer fandtes af Fiskeri-Inspectgr Landmark overalt paa gunstige Lokaliteter i Alten, i Salangen og Maalselvdalen ved Tromsø, ligesom i Vefsen i Nordland. Det er sandsynligt, at det er denne, som under Navn af $. hortensis er opført i ,Remarks* etc. fra Maalselvdalen. (1872). I Overensstemmelse med denne vide Udbredelse mod Nord - staar dens verticale Udbredelse. Paa de sydlige Høifjelde stiger den paa enkelte Punkter op i de øvre Birkeskove, saaledes paa flere Steder i Drivdalen, og selv oppe paa Dovres Fjeldryg ved Fokstuen er dens Rede med 5 smaa Unger fundet 15 Juni 1873 (3100 o. H), Blandt Sylvierne hører den til de Arter, der sildigst forlade Landet. Endnu i Begyndelsen af October findes den jevnlig i Om- egnen af Christiania, og skjønt de ikke endnu er bemærkede med Sikkerhed at have overvintret, ere dog enkelte Individer observe- rede indtil langt ud paa Vinteren. Den 26 Dec. 1873 fangedes ‚et Individ ved Trondhjem (6359). i Midten af Nov. 1874 saaes et Individ daglig i en Have i Beitstaden (64°), hvor det fortærede . Bærrene af Sorbus aucup. I Midten af August indtil Midten afSeptember træffes i Lan- dets sydlige Dele Ungfuglen iferd med at anlægge Høstdragten. En ung Han, skudt ved Drammen 16 August 1876, havde Het- tens forreste Del sort (nye Fjære), medens dens bagre Del endnu var rustbrun; en lignende Unghan, skudt ved Christiania 17 September 1876, havde nesten fuldstændig sort Hette, og blot enkelte rustbrune Fjære over Øinene vare de sidste Ungfuglefjær. At denne Hannernes sorte Hette senere hos enkelte Individer Mac dM: à ae] v uan. [2 Es NIT z 0 skulde gaa tabt, og erstattes ved en rustbrun, i hvilken Dragt de - ere angivne at være fundne enkeltvis ved deres Tilbagekomst om 100 | Robert Collett. Vaaren, (cfr. Newton, Yarrell’s Brit. B. I. p. 422), synes utroligt, -og kræver nøiere Undersøgelse, saafremt ingen Forvexling har fundet Sted. M. jm. Totall. 155mm, V. 74mm, H. 59mm. Drammen 16 Aug. 1876. Mmm 1550 une 72 20 we GLEN Ohrazdy Seil M. 2s GR 78 mes 600 Chra. 24 Sept 1870 Sylvia rufa, (Bodd.) 1788. (Sylvia cinerea, Lath. 1790, et auct). Bundfarven paa Legemets Overside er hos Hannerne en større Variation underkastet, end hos nogen af de øvrige Arter. Normalt er Ryggens olivenbrune Farve fremtrædende ogsaa paa Issen; hos enkelte Individer derimod er Issen ganske uden brunt, og af en mørk askegraa Farve, der strækker sig ud over hele Halsryggen, hvorved dei det Hele faa stor Lighed med S. curruca. M. Totall. 153mm, V. 70mm, H. 64mm, Chra. 19 Mai 1876. M. — 150 - « 70 - « 60 - Chra. 25 Mai 1876. Sylvia Jura à. (Lin.) 1766. Stiger i vertical Retning høiere op paa de sydlige llgifjelde, end nogen af de øvrige Arter, uden at den endnu erfunden at have en tilsvarende Udbredelse mod Nord. I Juni 1872 fandt jeg den bosat i Saliceterne ved Hjerkin paa Dovre; i Aug. 1876 traf jeg en hel Familie paa lignende Maade ved Kongsvold paa den anden Side af Fjeldryggen, begge Steder i en Høide over Havet af 3000—3100. Cyanecula suecica, (Lin.) 1766. Er i Norge fuldkommen alpinsk i sin Optræden, og ruger i stort Antal nordenfor Polarcirkelen, men i de sydlige Dele alene i Birkebeltet paa Fjeldene, hvor den dog er idethele ret hyppig, (paa enkelte Steder, Dovre, Filefjeld etc. endog særdeles talrig) lige ned til Fjeldene i Christiansand Stift. Høst- og Vaartrækket gaar for de nordlige Trakters Ved- kommende utvivlsomt i østlig Retning, saaledes at den Stamme, Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 76. 101 der befolker Finmarkens indre Dele, vandrer til og fra disse Trak- ter over Nord-Rusland og Østersølandene. Det er sandsynligt, at de paa vore sydlige Hgifjelde rugende Individer tage en lignende østlig Retning, da de næsten aldrig berøre de sydlige Lavlande "under dette. Saaledes ere blot undtagelsesvis Individer observe- rede i Omegnen af Christiania; endskjønt denne Trakt i de sene- ste Aar paa det omhyggeligste er gjennemsøgt saavel Vaar som Høst, ere dog blot et Par Individer ialt blevne observerede (2 Hanner 18de Mai 1871, en Hun 29de August f. A., 2 Hanner 6te September 1878). Det er sandsynligt at disse Individer tilhøre ‘den paa Dovre rugende Stamme. Ungfuglene derimod vise sig ofte i de første Dage af Augusti Dalbundene (saasom i Gudbrands- dalen), hvorhen de ere trængte ned fra de nærliggende Fjeldhøi- . der; men kort efter ere alle usynlige, og Trækket foregaar øien- synlig med stor Hurtighed. Langs Vestkysten mangler den paa de fleste Steder i enhver Høide over Havet; først ovenfor Nordlands Grændse begynder den efterhaanden at optræde i Saliceter og Birkeskove paa Øerne.. Sommeren 1873 fandtes den rugende paa Fjeldene ved Syrstrand i Sogn af Hr. Lysne, det vestligste Punkt i. Scandinavien, hvor den hidtil er fundet bosat. Nordenfor Polarcirkelen bliver den mere eller mindre talrig ‘paa de fleste gunstige Localiteter lige ned til Sgen. Paa Troms- gen er den yderst talrig, ligesom næsten overalt i Finmarkens Birkeskove lige ud til Tromsø, ved Porsangerfjord og Vadsø (700 25°). Paa Tromseen saa jeg Hannen i Parring umiddelbart ved Redet, som indeholdt 3 Æg den 19te Juli (1874); de første ud- flgine Unger saaes 12te Juli. Ved Børselv i Porsanger skjød jeg 1lte Juli 1876 en af de disse gamle Hunner, der under den hvide Strube har et blaat Baand, ligesom Strubeas Indfatning paa Siderne er azurblaa. Disse Hunner ere ingenlunde sterile, da jeg paa Dovre har skudt dem med fuldmodne Æg i Ovariet. | Under Rugetiden synger Hannen ihærdigt sin Sang fra Top- pen af en Buske; undertiden stiger den som en Sylvia rufa syn- gende op i bitten) og har en udviklet Evne js at efterligne andre ee M. Totall. 160 mm, V. 78mm, H. 59 mm, Chra. 18. Mai 1871. MR 455 ere 760 Dow DO - +) Obra, 8. Mai 1871, Mo ruv ee Mø SG 208 Doyre 13. Juli 1871. M.. — 1485 - « 73 - « 54% = Dovre 16. Juli 1872. N, Mag, for Naturvsk. XXII, 3. 8 102 Robert Collett. Erithacus rubecula, (Lin) 1766. Enkelte Indiv. overvintre aarlig i de sydvestlige Kystegne. Vinteren 1872—1873 havde et saadant Tilhold i Parken paa Næs Jernværk ved Tvedestrand, hvor det levede af Bærrene af Sorbus aucup. Vinteren 1876 —1877 bleve de gjentagne Gange obser- verede ved Stavanger af Adjunet Bahr og Hr. Zetlitz. Forholdsvis mange Par udruge 2 Kuld den samme Sommer. Høsten 1876 traf jeg i den første Halvdel af Sept. ved Chra. jevn- lig Familier af Unger, der endnu ikke vare fuldt udvoxede, og føl- selig i ren Ungfugledragt; de Efternglere, som aarlig observeres indtil Midten af Oct., bestaa blot af saadanne Ungfugle, der netop have aflagt sin spettede Ungfugledragt, og den normale Vinterdragt har derfor endnu ved Afreisen mange Blodspoler. M. Totall. 148mm, V. 72mm, H. 56mm, Chra. 10. April 1872. M. — 148 - « "79 - « 61- Chra. 7. Mai 1876. M... —. 158- «."71- .«. 00.-. Chra. 7. Mai - 1876: Fem, — «ld - oc 67 - « 57- Drammen 17. Mai 1876. Ruticilla phönicurus, (Lin.) 1766. Gaar mod Nord saalangt, som der findes Skov, og er ret talrig udbredt endnu i Finmarken. Foruden paa Tromsø og i Alten har jeg fundet den (i Juli 1876) paa flere Steder i Birke- skovene saavel i Porsanger som Varanger. I Porsanger forekom den saaledes langs Laxelven, i Varanger langs Pasvigelven ud til Elvenæs, hvor den havde udflgine Unger 20de Juli. Ligeledes havde et Expl i længere Tid Sommeren 1876 havt Tilhold paa det fuldkommen træløse Vadsø, uden dog at have ruget (70°). Paa de sydlige Høifjelde stiger den op i Birkebeltet. Ungfuglene forsvinde fra Landets sydlige Dele i Løbet af den første Halvdel af September; en Efterngler saaes 6te October 1869. Næsten alle Hanner have om Vaaren efter Ankomsten mere eller mindre tydelige Spor af Vinterdragten, idet Pandens hvide Plet er bagtil opblandet med graaagtigt rustbrunt, ligesom Ryg- gen og lssen har temmelig stærkt olivenbrune Kanter, medens Skulderens og Forhalsens Fjære ere hvidkantede; de sidste kunne undertiden (saaledes hos et Expl. fra Chra. 12te Mai 1876) være saa tætstaaende, at de næsten danne en sammenhængende hvid Plet paa den sorte Forhals. Forst henimod Midsommer fremtræ- der Sommerdragten ren. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1878— 16. 108 M.' -— 150 - TO: « 61- Chra. 12. Mai 1876 M. — 147 - 78 - « 54- Chra. 21. Mai 1876. M. Totall. 151mm, V. 78mm, H. 68mm, Alten 15. Juli 1872. [4 M. — 148 - «78 - « 66 - Chra. 25. Mai 1876. Saricola oenanthe, (Lin.) 1766. En Hun med Hannens Farve skjed jeg ved Chra. 19de Mai 1876 i samme Skud som Hannen. Alene Øretrakten var ikke ganske sort, men dog langt mørkere, end hos normale Hunner; men Tøilen var kulsort, og hele Legemet forresten farvet ganske © som dens Mage. Den var ikke steril, da Æggestokken indeholdt næsten fuldmodne Æg. Dette Expl. opbevares paa Univ. Mus. En Efterngler, skudt ved Chra. 23de Sept. 1876, havde endnu ikke fuldendt sin Fjærskiftning, men havde flere Blodspoler; endnu senere blev et Indy. observeret sammesteds lste October 1871; i 1866 traf Cand. Hvoslef et forkomment Ind. 9de October paa . Filefjeld i en Høide af over 3000' o. H. M. Totall. 150mm, V. 100mm, H. 534mm, Chra. 8. Mai 1871. M. E dob - « OF - 54 - Bode 7. Juni 1874. « M. — ]102- » 95 - « 56 - Chra. 7. Mai 1876. M. — 155 - « 96 - « 56 - Chra. 23. Sept. 1876. Fem. — 159 - > 109 eB. Chia. 8." Mar 1871: Fem. — 156 - «' 99.- « 50 - Gudbr.dal 28. Mai 1874. Fem. — 162 - or. Oo « 54 - Chra. 19. Mai 1876. Fem. — 162 - «93 - 'c158 - Chra. 19. Mai 1876. — Pratincola rubetra (Lin.) 1766. | I vertical Retning stiger denne ligesaa langt op paa Fjeldene, som der findes dyrkede Enge. Paa Dovre er den ret talrig over hele Lesjeskogen langs Veien, ligesom den ogsaa er funden spo- radisk ved Fokstuen i Birkebeltets øverste Dele (3300' o. H.), samt paa Hemsedalsfjeldet. Forlader Landet omtrent samtidigt med foreg. omkring Beg. af September; efternolende Ind. fandtes ved Christiania 18de Sept. (en Han opstillet i Musæet) samt 28de Sept. 1876. De yngre Hanner fra foreg. Aar have ikke den fuldt udfar- vede Vaardragt, der tilkommer ældre Hanner, idet de blot have en- kelte sorte Fjære i Øretraklen, ligesom Haandfjærenes lange Dæk- fjære ved Roden ere lyst graabrune, hvorved den forreste Vingeplet bliver utydelig. 7 et 104 | Robert Collett. M.- Totall. 143mm, V. 77mm, H. 48mm, Chra, 19. Mai 1876. M. — 139 - « 72- « 48- Chra. 19. Mai 1876. M. ”— .185-. « 75 - « 46-- . Chrasi21. Mai 1826: M. 445.9. « 44 -, 00,495» | Chras, 18. Sept 1876 Fem, — 181 - « 70- « 48- Chra. 27. Mai 1876. Accentor modularis, (Lin.) 1766. Gaar mod Nord ligesaa langt, som Ruticilla phönicurus; saa- ledes fandt jeg den i 1876 i Finmarken lige ud til de skovklædte Dalfører ved Porsangerfjorden, saasom ved Børselven (70° 20°), det nordligste Sted paa Jorden, hvor denne kan forekomme rugende ; i 1866 medbragte Prof. Esmark til Univ. Mus. en Unge i sin spettede Dragt, skudt ved Elvenæs i Syd-Varanger ult. Juli s. A. Den har en tilsvarende Udbredelsei vertical Retning, og er saaledes tem- melig alm. paa de sydlige Høifjelde i Naaleskovens øverste Dele. M. Totall. 15gmm, V. 66mm, H. 56mm, Chra. 7. Mai 1876. — 153- 6: 68- V«0 5950 Vallø 24. Sept: 1872; Fam. Cinclide. Cinclus aquaticus, Bechst. 1802. I de fleste nyere systematiske Værker opgives, at den scandi- naviske Form af denne Slægt (Linnés Sturnus cinclus) adskiller sig ved et fuldkommen ensfarvet sort Underliv fra den mellem- europæiske. C. aquaticus, Bechst., der har et mer eller mindre bredt mørkt rødbrunt Felt nærmest den hvide Brystplet, en For- skjel, som endog ansees betydelig nok til at udskille den nordiske Form som en egen Art, (C. melanogaster, Brehm 1823); men denne Paastand kan ikke begrundes ved det virkelige Forhold. | Maaske kan det opstilles som Regel, at de nordiske Exemplarer have et idethele mere ensfarvet sort Underliv, end de mellem- og sydeu- ropæiske; men ligesom der blandt de sidste optræder Individer, der ikke kunne skilles fra den scandinaviske sortbugede Form, (hvil- ket Mr. Tristram har vist finder Sted i Pyrenæerne), findes den sorte Farve ingenlunde ublandet hos vore nordiske Individer, men der er hos mange mere eller mindre tydelige Spor af rust- brun ‚Indblanding, og denne kan endog blive saa stærk, at Indi- viderne i intet væsentligt kunne skilles fra de typiske C. aqua ticus, | Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873—76. 105 Foruden et mindre Antal Individer, der ikke ere blevne op- bevarede, men som ifølge mine Optegnelser alle viste mere eller mindre tydelige Spor af rustbrunt nærmest det hvide, haves for Øieblikket følgende indenlandske Exemplarer til Undersøgelse: Af et Par Ungfugle, Han og Hun, skudte paa Lillehammer den 9de December 1876, og som endnu paa Underlivet og paa Vingernes lange Dækfjere bære Spor af Ungfugledrastens hvide Fjærkanter, ligesom ogsaa Næbbet var brunagtigt ved Roden, havde Hunnen Underlivet graasort uden Spor af brunt, Midten af Abdo- men rent sort; Hannen derimod havde nærmest det hvide Bryst en yderst svag Farve af brunt, men er forresten farvet som den anden. Af 2 ældre Individer, ligeledes skudte paa Lillehammer 14de Oct. 1876, og begge Hanner, havde den ene Underlivet helt sort uden Spor af brunt, den anden havde dette tydeligt mørkt rød- brunt nærmest det hvide. En Han fra Eidsvold, skudt 3die April 1870, havde Abdomen i Midten sort, men nærmest det hvide Bryst var Farven mørk rødbrun; dette Felt havde her en Totallbredde af over en Næb- længde. En Hun fra Christiania 2den Juni 1863 (opbevaret i Univ. Mus.) har Abdomen nærmest det hvide Bryst stærkt rødbrun, hvil- ken Farve strækker sig temmelig langt ned ad Underlivet. Over- siden er noget lysere, end paa Vinter-Exemplarerne. Et Indv. i Univ. Mus. fra Christania, skudt for flere Aar tilbage, har hele Underlivet næsten ensfarvet rødbrunt, ligesom Oversiden er langt lysere brun, end paa noget af de øvrige Ex- emplarer. Dette sidste Individ viser ved sin lyse Nakke endog en Tilnærmelse til den 3die europæiske Race, C. albicollis (Vieill. 1816) fra Schweitz. Men i ethvert Fald er Afvigelsen hos de 2 sidstnævnte Individer fra et Expl af den mellemeuropæiske C. aquaticus, der opbevares i Univ. Mus, saa ringe, at det bliver vanskeligt at anse dem begge for andet end i det høieste Local- racer, der dog ikke optræde paa noget Sted fuldkommen con- -stante; og skal idethele begge Former kunne frembringes ved Siden af hinanden, * synes dette ikke at tale til Fordel for deres Arts- berettigelse. I September 1874 havde Fiskeri-Inspectør Landmark i Lær- - dalselven Leilighed til at iagttage, hvorledes et Ind. gjentagne Gange fangede og fortærede Lax- eller Ørretyngel af omtr. 50™™. Længde; disse bleve grebne om Halen, hvorefter den paa én Sten 106 Robert Collett. , ved heftige Svingninger fik sit Bytte i den rette Stilling med Ho- vedet foran, hvorpaa det slugtes helt. Ogsaa i andre Elve er den erkjendt som skadelig for Fiskeudklækningen, saasom ved Houg- sund i Drammenselv; den kaster sig gjerne i Vandet ved den øvre Ende af Laxens Gydepladse, og lader sig føre nedad med Strømmen til dens nedre Ende. Denne Observation er ikke uden Betydning, da Spørgsmaalet om dens Skadelighed for Ferskvands- fiskerierne i Regelen bliver af de skotske og engelske Iagttagere besvaret benegtende (cfr. Newtons Udg. af Yarrell, British Birds I. p. 245). M. 'Totall. 202mm, V. 93mm, H, 56 mm, Lilleh. 14. Oct. 1876. Mi: 210 - ce OG NBL TIR TA COGI NES M. — 192 - 87 - « 51-- Lileh. 9. Dec. 1876. Fem — 190 - 85 - « 49 - Lileh. 9. Dec. 1876. Fam. Troglodytidæ. Troglodytes parvulus, Koch 1816. Den større nordvest-europæiske Ø-Race (Tr, borealis, Fischer) synes ikke at forekomme paa Norges Vestkyst. Gjennem Fiskeri- Inspector Landmark erholdt jeg et Par i Spiritus opbevarede Expl. fra Søndfjord i Bergens Stift, skudte Sommeren 1874, men kunde ikke finde disse i Dimensioner eller i nogen anden Henseende be- stemt forskjellige fra de østlige Individer. M. Totall. 106. V.52. H. 39. N. fra Næseb.8. Tars18mm, Søndfj. Juli 1874. M. =. 106, «€ 47. € 94, ©. < 85. « 18% - Chra. 30. April1876. M.- — (108. « 50. «35. « « < 8. « 18 - Chra. 20. Sept. 1876. Fam. Certhiidæ. Certhia familiaris, Lin. 1766 Hos de fleste af de Individer, som jeg har undersøgt om Vin- teren, har Ventrikelen indeholdt flere eller færre Granfrø, befriede - fra sin Vinge, og nedslugte hele. Ligeledes har jeg fundet under- tiden paa samme Maade Frøene af Larix europea. M. Totall. 136mm, V. 62 mm, H. 60mm, Drammen 25. Dec. 1871. M. — 1: 149% - ec 655 - « 68- Chra. 1. Oct. 1872. Mi wer, LATE, 68 « 63 - Chra. 28. Sept. 1876. M. — 140 - « 63 « 62- Drammen 5. Nov. 1876. Fem. — 124 - « 59 € 55 - Chra. 30. April 1876. Fem. — 130 « 59 « 60- Drammen 5. Nov. 1876. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873—76. 107 Fam. Sittidæ. Sitta europea, Lin. 1766. Nogen tydelig Overgang til S. cæsia, Wolf 1810, viser ikke noget af de Individer, som jeg har undersøgt fra Norge. Hos alle er hele Struben og Brystet uden nogensomhelst rødbrun Indblan- ding; Siderne af Underlivet ere dog mere eller mindre tydeligt rødbrune, medens dettes Midte blot viser et svagt gulagtigt Anstrøg. M. Total 154mm, V. 88 mm, H. 47mm, Chra. 1. Oct. 1872. M. — 149- « 90 © « 46- Chra. 1. Oct. 1872. M. — 158- « 833. « 45- Chra. 28.Sept. 1876. M, — 155- € 89 = « 49- Chra. 17. Dec. 1876. Fem. — 152- « 88 = « 44- Chra. 28. Sept. 1876. Fen. — 1359 - ^ «.86 .-. «.47 -. Chra- 26. Nov. 1876. Fam. Paride. — Parus major, Lin. 1766. Et Rede, hvori det for denne Art usædvanlige Antal af 13 Æg, fandtes den 30te Mai 1874 ved Chra. af Fiskeri-Inspectør Landmark. M. Totall, 146mm, V. 75mm, H. 65mm, Chra. 27. Oct. 1876. M. = 152 - CES cd « 65- Chra, 26. Nov, 1876. MEN inst We Am Nes, Cras a. Dec; 1946. Parus cæruleus, Lin. 1766. I 1876 modtog Univ. Mus. et ved Lillehammer skudt ungt Indv. der endnu ikke havde ganske skiftet sin Ungfugledragt den 14de October. Issen var saaledes for en Del endnu graabrun, ligesom hele Dragten havde talrige Blodspoler. M. Totall. 120mm, V. 62mm, H. 50mm, Chra. 12. Mai 1876. M: .— 124 - « 67 - « 56 - Chra. 26. Nov. 1876. enr QE > «2064. « 52- Chra. 12. Mai 1876. Fem. — . 128 - « 64 - « 54- . Chra. 14. Nov. 1876. Parus ater, Lin. 1766. Ved Undersøgelse af et Antal Ventrikler af Individer, skudte om Vinteren, har jeg fundet, at Næringen paa denne Aarstid næsten altid bestaar af Granfrø, saafremt disse kunne erholdes. 108 : Robert Collett. Mus: 59 - « 49 - Chra. 3. Mai 1876. Fem. — 116 - 60 + '« 49- Chra. 7. Mai 1876. .M. Totall 114mm, V. 61m, H, 50mm, Vallø 24. Sept, 1872. « Hem. —" 1318. - € 58- « 47 + Chra. 274 Oct. 1876) Parus borealis, De Selys Longeh. 1843. I Norge optræde P. borealis og P. palustris saa bestemt ad- skilte og uden Overgange, at de altid kunne adskilles, og skjønt deres Opholdssted under visse Omstændigheder berøre hinanden, er det dog idet hele væsentligt forskjelligt hos de 2 Arter, hvil- ket ogsaa gjælder Redebygning, Væsen og i flere Retninger deres Farvetegning. I den nye Udgave af Yarrells “History of British Birds“, der netop er under Udgivelse ved Prof. Newton, har den sidstnævnte Forfatter ikke kunnet ubetinget erkjende Plikt af P bore- alis som selvstændig Art. Uagtet det vistnok er voveligt at underkjende en Mening af en af vore første Ornithologer, er detsandsynligt, at ogsaa Prof. Newton vilde erkjende begges Artsberettigelse, om han havde havt Anledning til under længere Tid og i alle deres Livsperioder at undersøge deres Væsen og Levemaade. At P. borealis er en nor- disk og østlig Form, er udenfor al Tvivl, og det er derfor i Nor- den, at begges indbyrdes Forholde væsentligst maa undersøges. Dens Optræden i Sweitzer-Alperne maa betragtes som en Levning fra en tidligere videre udbredt Fauna, og det synes lettere for- klarligt, at den her, hvor de for denne Art væsentligste Livsbe- tingelser forekommer mindre udprægede, viser en Tendents til at nærme sig P. palustris. Dette Led, hvorigjennem denne Forbin- delse finder: Sted (P. alpestris, Bailly 1851), og som maaske op- rindelig tør være fremkommen ved Hybridisering, er dog endnu; som det synes, bestemt skilt fra P. palustris. I Nord-Europa forekomme ingen saadanne Overgange; først længere mod Øst begynder P. borealis at antage en noget forskjellig Character, men denne gaar i en fra P. palustris modsat Retning (P. camstchat- kensis, Bonåp. 1850). De letteste øienfaldende Forskjelligheder mellem begge Arter ere følgende: P.borealis har i Regelen etno- Hos P. palustris er Næbbet get spinklere Næb, stærkere Kløer | i Regelen noget mere fortykket, (især Bagklo), og, som en nor- | Kløerne ere ogsaa noget spink- disk og halvt subalpinsk Art, | lere, og Fjærklædningen langt Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 76. rigeligere le end P. palustris. Kinderne ere altid renhvide, Underlivet i Midten hvidagtigt, paa Siderne mere graaagtigt. Hætten er lang, og naar ned mellem Skuldrene til Begyn- delsen af Ryggen. Ryggen er graaagtigt aske- blaa, Vingefjærenes og Halefjære- nes Kantér af samme Farve eller noget lysere; Halen er stærkere afrundet, saaledes at det yderste Par Fjære constant ere 4— 5mm kortere, end de mellemste, under- tiden indtil 8™™. Denne sidste Character haraltid holdt Stik hos de af mig undersøgte Individer. Er jevnt udbredt i de fleste af Landets Dele, stiger paa Fjel- dene op i Birkebeltet, og er den eneste nordenfor Polarcirkelen forekommende Form, der optræ- der i Finmarken saalangt, som den sammenhengende Skov stræk- ker sig. Den har Tilhold i Naale- 'Sskovene, ruger helst i disses Ud- kanter, streifer blot Høst og Vinter ud i den rene Løvskov, ofte i Selskab med P palustris og andre Arter. Den ruger i et af Fuglen selv hakket Hul i en tørraadden Stamme eller Gren, bygger her 109 mindre rigelig om Vinteren, end hos P borealis. Kinderne ere graa, kun med en urent hvid Farvestribe lige under Øinene; Underlivet er over- alt temmelig jevnt anstrøget af graaagtigt gult. Hætten naar blot til Midten af Nakken, har i Regelen stær- kere Glands, end hos P. borealis. Ryggen er graabrun, ligesom Vinge- og Halefjærenes Kanter; Halen er mindre afrundet, saa- ledes at det yderste Par Fjære yderst sjelden ere over 4™™ kor- tere, end det mellemste Par, men i Regelen blot 1—2™™. Er en udpræget Lavlands- form, der forsvinder allerede i de subalpinske Dele; i horizon- tal Retning overskrider den neppe Nordland, er med fuld Sikker- héd endnu ikke truffen ovenfor Trondhjem Stift (65°). Har altid Tilhold i Løvskove og Haver, findes aldrig indenfor Naaleskovenes Udkanter, og idet- hele kun undtagelsesvis ogsaa her. Den ruger i alle naturlige. Trehuller i friske Stammer, og bygger et Rede, hvis Hovedbe- - *) I Dressers ++ Chral MA NON Se: — 190 - « 57 - « 56 = « 49 - Chra. 14. Nov. 1876. Parus palustris, Lin. 1766. M. Totall. 133mm, V 66mm, H, 59 yderste Par 52mm. Drmm. 5. Nov. 1876, Fon us TØR - « 63 - « 56 — « 52 - Chra. 26. Nov. 1876. — 180 - KBL 55 & OG € « 545- Chra. 12. Nov. 1876. — 133 .- « 65 - « 55 — « 54 - Chra. 14. Nov. 1876. Parus einctus, Bodd. 1783. Skjont en utvivlsomt alpinsk Form er den hovedsagelig bun- . den til de øvre, med Birkeskove blandede Fyrreskove paa Fjeldene, Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873—76. 111 og synes ikke regulært at forekomme i det egentlige Birkebelte. I Tønsæt i Østerdalen traf jeg 14de Juli 1874 en hel Familie bestaaende af de 2 gamle og 8 voxne Unger, der streifede om i Fyrreskovens øvre Dele, omtr. 2500 o. H. — Deres Stemme ligne noget den hos P. borealis, men de to Endestropher ere langt kor- tere, og gjentages hurtigere efter hinanden; desuden var det ofte ledsaget af et fint Kvidder, der sjeldnere høres hos P. borealis. Ungerne, hvis Skrig lignede noget Ungernesaf P. major, havde netop Ungíugledragten fuldt udviklet, og fodredes flittigt af Forældrene med Insecter; hos en af dem fandtes i Struben flere Epeira mar- morea. Alle vare yderst lidet sky. Ungfugledragten er som de gamles, kun er Hætten ubetydeligt lysere, samt Strubens sorte Fjære (især nærmest Brystet) kantede med hvidt. | I Finmarken forekommer den stationært saalangt Naaleskoven gror, og streifer om Vinteren ud i Birkeskoven lige til Havkanten. Totall. 183:m, V. 65mm, H. 63mm, Alten, V. Finm. 14 Juli 1872. Parus eristatus, Lin. 1766. Ungerne ere forsynede med Top og have Farven ganske som de Gamle, blot den sorte Strubeplet er noget mattere. M. Totall. 125mm, V, 65mm, H. 53mm, Chra. 19. Nov. 1876. Fem. — 119 -, ie 59 - «; 51.- .. Chra; 19. Nov. 1876. Acredula caudata, (Lin.) 1766. Den mørke Stribe bag Øiet, der characteriserer de mellem- og syd-europæiske Former, har jeg ikke kunnet opdage Spor af hos noget af de af mig undersøgte indenlandske Hunner, efterat disse ere blevne fuldt udvoxede. De halvvoxne Unger, af Regulus-Størrelse, og endnu ikke flyvedygtige (Gausdal 5te Juni 1876), have Hovedets Sider indtil over Øinene tilligemed Nakken, samt hele Legemets Overside brun- sort; blot en bred Stribe langs Midten af Issen er hvid, Panden graa. Paa hver Side af Fremryggen (Skulderen) findes en hvid Stribe. Vingerne af Ryggens Farve; de indre Armfjære med brede hvide Kanter. De 3 yderste Par Halefjære ere brunsorte langs Kanten af Inderfanen, der forresten er hvid, mod Spidsen gul- hvid. Undersiden som hos de Gamle. Nebbet mørkbrunt med 112 Robert Collett. gulagtig Spids, Kanter og Mundviger. Fødderne lyst kjødfarvede med sorte Klør, Iris brun. . A Ungfuglene, fuldt udvoxede (Drammen 15de August 1876) have hele Ryggen, Nakken og Hovedets Sider (ligesom Ungerne) ens- farvet brunsorte, og alene den hvide Stribe langs Issen er bleven bredere og optager tillige Partiet foran Øinene. Skulderpletten er ligeledes bleven noget tydeligere. Halen er hos det beskrevne Individ paafaldende længere, end hos de fleste Gamle, og maalte 10277, det yderste Par 48™™; dens Farve var forskjellig fra de Gamles, idet de 2 yderste Par have hvid Yderfane og Spole, medens Fjæren forresten er sort, det 3die Par er helt sort med Spidsen af Yderfarven hvidgraa; de øvrige Fjære ere sorte. Af disse erholdt jeg endnu 15de August ved Drammen et Par Individer, medens alle øvrige Individer af samme Flok allerede havde skiftet. M. Totall. 156mm, V. 63mm, H. 90mm, Yderste P. 51mm, Chra. 30. Apr. 1876. M. or 156 br 6068 LV: e Bo - ~« «47- . Chra. 30. Apr. 1876. MSN v € BB « © 51- . Dr.men 17. Mai 1876. MDG 7. 6886 eq09 « « 56- Chra. 14. Nov. 1876. Fem. — 143- « 62- « 82 - c 48 - Chra. 21. Mai 1876. « Fem. —. 154 - .« 62+. « 94- « « 46 - Chra. 14. Nov. 1876. Fam. Muscicapidæ. ^ Muscicapa atricapilla, Lin. 1766. Gaar mod Nord saa langt op i Finmarken, som der findes Skov. I Juli 1876 fandt jeg saaledes i Porsanger flere Par rugende ved Laxelv og Staburselv (70° 11’), ligesom den i Syd- Varanger forekom paa flere Steder langs Pasvigelven. Lige- ledes er den ikke sjelden paa Tromsø og i Maalselvdalen. I vertical Retning gaar den op i Birkebeltet (Lesje 31te Mai 1874). Enkelte Hanner fra foregaaende Aar have ved Ankomsten om Vaaren Oversiden mere eller mindre opblandet med graabrunt, hvilken Farve dog i Regelen forsvinder ud paa Sommeren; men enkelte beholde denne Dragt og forplante sig uden at erholde den rensorte Overside, før i det 3die Aar. Flere Gange har jeg ved Christiania seet Hanner syngende ved Redet, hvis hele Over- side var graabrun istedetfor sort; et saadant, som jeg traf 18de Juni 1876, opbevares paa Univ. Mus. Hos dette er desuden den hvide Vingeplet mindre, og opblandet med mørkt graabrunt, idet Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 76. 113 Dækfjærene blot ere hvide i Yderfanen, men mørke i Inderfanen; Siderne af Abdomen med gulgraat Anstrgg. Pandepletten er næ- ‚sten usynlig. Forlader Landet allerede i Slutningen af August; enkelte Ungfugle forblive indtil ud i September, Et efternølende Ind. (Han) blev afgivet til Musæet 17de Sept. 1876. M. Totall. 133mm, y. 79mm, H. 53mm, Chra. 14. Mai 1871. M. — 138 - V.77- H. 53 - Chra. 12. Mai 1876. M. — 142- V.79- H. 55 - Chra. 21. Mai 1876. M. — 140 - V.79- H.54- Chra. 17. Sept. 1876. Fem. — 141 - =V. 77 - H. 58 - Chra. 21. Mai 1876. Museicapa grisola, Lin. 1766. Har den samme horizontale og verticale Udbredelse 1 Landet, som foreg. Art; ligesom denne fandt jeg den spredt i Dalførerne i Syd-Porsanger og Syd-Varanger i Finmarken i Juli 1876 (Lax- elv, Pasvigelv). . Ligesom foreg. forlade de Gamle Landet allerede over Mid- ten af August, og de fleste Individer ere forsvundne overalt i Slutningen af Maaneden; et Ind., der maatte betragtes som en Efterngler, erholdt jeg (ved Christiania) 9de Sept. 1876. Dette var en ung Han; i 1862 saa jeg et Ind., der var fanget i en Done 24de Sept. I Doner fanges den iøvrigt ikke ganske sjeldent, saa- ledes, at blandt dens Næringsmidler om Høsten indgaa ogsaa Ber. Fam. Laniidæ. Lanius excubitor, Lin. 1766. Ventriklerne afen Del Ind., som jeg i de seneste Aar har un- dersøgt fra Landets sydlige Egne, have indeholdt følgende: Hos en & fra Uhra. 3die Oct. 1870: alene en enkelt Vespa vulgaris. | Hos et Ind. fra Chra.1ste Febr. 1872: Levningerne af en Fugl (Turdus 2). Hos en & fra Chra. 21de Decbr. 1872: Levningerne af en Parus. Hos en & fra Gjøvik 22de Oct. 1876: Levningerne af en Parus major. Hos en & fra Chra. 8de Nov. 1876: Dele af en Sorex vulgaris, 114 Robert Collett. Hos en Q fra Chra. 26de Nov. 1876: Dele af en Mus sp., Lar- ven af en Noctue, og diverse Coleoptera. Hos en & fra Lilleh. 6te Dec. 1876: Levningerne af en Parus major. I Finmarken saa jeg denne Art paa flere Steder Sommeren 1876 ud til Elvenæs i Syd-Varanger. M. *Totall. 950mm, V. 108mm, H. 115mm, Chra. 91. Dec. 1872. M. — 261 - « 113 - « 116 - Gjøvik 22. Oct. 1876. M. et 1,960 20 «2 0x I2 - Chra. 8. Nov. 1876. M. = 40984 © 1: Bud ee Lillehammer 6. Dec. 1876. . Fem. a2 9257 5 Gill - Sie 2110-3 Whra.- 26: Noyes isis Lanius collurio, Lin. 1766. Den virkelige Grund til Laniernes Vane at spidde paa Tor- nene Insecter og anden Føde er ikke endnu med Sikkerhed paa- vist. Ofte har jeg ved Christiania paa det ngjagtigste undersøgt de Steder, hvor L. collurio forekommer i Mengde, uden at kunne finde Spor af spiddede eller paa anden Maade opbevarede Insec- ter, og kun enkelte Gange har det lykkedes mig (saaledes den 3. Sept. 1871) at observere dem under denne Forretning. Uagtet der ved den nævnte Lejlighed var tornede Buske nok i Nær- heden, bleve aldrig Insecterne spiddede, hvad jeg idethele ikke endnu har seet her i Norge’), Men enkelte store Insecter (Græs- hopper og Libellulæ) bleve, saa snart de vare fangede, dræbte og fæstede i en Grenvinkel, uden at Fuglen, saa vidt jeg kunde se, senere vendte tilbage til Stedet. Maaske har denne deres Insect- opbevaren paa Grenene nærmest sin Grund i en medfødt Myrde- lyst, der driver dem til at dræbe langt flere af disse store Insec- ter, end de kunne fortære, idet de ikke kunne aíholde sig fra at fange ethvert saadant Individ, der komme indenfor deres Syns- kreds; og da de ikke ville uden videre kaste Byttet fra sig, lægge de det eller fæste det mellem Grenene, eller, hvor dette er lettere, fæste det paa en Torn. At de ikke senere gribe til dette For- raad af gamle og døde Insecter, er sandsynligt, ligesom det utvivlsomt ikke kan opfattes som en stærk eller endog regelmæs- sigt forekommende Tilbøielighed hos dem (idetmindste hos L. coll.) ' Den 4de Juli 1862 »saa jeg ved Odense paa Fyen en Lanius collurio sønderflænge en netop fanget Mus og spidde paa Grenspidserne af en Tornebusk dens forskjellige Dele. At de bemægtige sig Smaapattedyr, hører ievrigt til Undtagelserne. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 16. 115 Near de voxne Unger fodres, hvilket fortsættes langt ud i August, lade de høre en egen pibende Lyd, der næsten lyder som vih-vih-vih-vih, gjentaget flere Gange efter hinanden. M. Totall. 186mm, V. 90mm, H. 76mm, Chra. 27. Mai 1876. © "umo. ABO = «o90- 16.12. Chra. 27. Mai 1876. - Fam. Corvida. Garrulus glandarius, (Lin.) 1766. Indenlandske Reder af denne Art ere hidtil ikke omtalte eller beskrevne. Et saadant Rede, fundet paa Næsøen ved Chra. 20de Mai 1875, laa i en Højde af 14—16' over Marken mellem Grenene af et yngre Furutræ, der stod inde i et tæt Krat af Graner; det var bygget af tykkere Kviste og Mos, indeni udfodret med fine Rødder, men uden Jord eller Ler; dets ydre Diameter var omtr. 470mm, Fuglen laa fast paa sine 8 noget rugede Æg, og først da Træet begyndte at bestiges, forlod den det, uden at give en Lyd fra sig; senere kom den tilbage, og skreg nu nogle Gange. Et af Æggene havde Pletterne sammenlgbende til en Krands om den tykkere Ende. Et andet Rede, fundet af Fiskeri-Inspectør Land- . mark i Smaalenene 20de Maj 1872, laa i en mindre Gran tæt ved en Birk inde i Skoven, og havde allerede udfigjne Unger. I Ventr. af de om Høsten skudte eller fangede Indiv. har jeg fundet, foruden Berrene af Sorb. aucup, tillige Byg og andre Plantedele, samt Grus. Fem. "Total. 368mm, V. 188mm, H. 155mm, Soon 25. Oct. 1876. Fem. —* '800 -' '«. 175 - « 151- Romerike 2, Dec. 1876. Perisoreus infaustus, (Lin.) 1766. De sydligste Punkter, hvor denne Art forekommer rugende, ere i Thelemarksfjeldene omtr. under 58%”. I Omegnen af Chra. forekommer den stationært i Nordmarken og paa Krogskoven i et Par Miles Afstand fra Byen; fra den sidstnævnte Localitet mod- tog Univ. Mus. Høsten 1876 adskillige Individer. En Familie, bestaaende af de næsten voxne Unger og For- ældrene, traf jeg i Tønsæt i Østerdalen 15de Juli 1874. Ungfugle- dragten er i intet væsentligt forskjelligt fra de Gamles, maaske er 116 Robert Collett. Hætten en Smule mørkere, end hos disse, ligesom Nakkens graa Farve er mindre fremtrædende. Stemmen hos Ungerne var ofte kvidrende, næsten som den, der undertiden høres fra Pica rust., undertiden med sterke Flgjtetoner. Endnu i Midten af October 1876 vare Ungfuglene i Felding paa Krogskoven. Ventriklerne hos et Antal Indiv., som jeg i de senere Aar har havt Lejlighed til at undersgge, de fleste fangede i Doner med Rogneber til Lokkemad, have indeholdt: Hos et Ind. 7de Dec. 1871: Bær af Sorbus aucup., samt Huden af en Insectlarve. Hos et Ind. fra Gudbr.dalen 16de Dec. 1871: Bær af Sorbus aucup., samt Levningerne af en Sorer pygmæus. Hos et andet Ind. tra Gudbrandsdalen 16de Dec. 1871: Bær af Sorbus aucup., Myrtillus nigra, nogle andre Plantefrø, samt enkelte Larver af en Noctua. | Hos en Del Ungfugle, skudte i Tønsæt i Østerdalen 15de Juli 1874, fandtes Bær af Myrtillus nigra, og diverse Insecter. Hos et Ind. fra Krogskoven 23de Septb. 1876: alene Insecter og Arachnider. Hos en Han fra Krogskoven 8de Oct. 1876: Bær af Myrtillus nigra og Vace, vitis idea. M. "Totall. 315mm, V. 142mm, H. 142mm, Krogskoven 8. Oct. 1876. M. uc End ja og ARS LE Jr SM A eee = Gudbr.dal 7. Dec. 1871. M. ERE S00 c AD FIRST Gudbr.dal 16. Dec. 1871. M. — 299 - « ‘141 - + 183- Gudbr.dal 16. Dec. 1871. M. 1.999 20 «s 1890 € 140 Gudbr.dal 16. Dec. 1871. Nueifraga caryocatactes, (Lin.) 1766, Regulert er denne Art idethele sparsomt udbredt i Norge. I de seneste Aar har ingen Optræden over det normale Antal fundet Sted, og jeg finder den endog ikke omtalt som observeret paa andre Steder, end i Omegnen af Christiania, hvor enkelte Indiv. aarlig erholdes om Høsten, i Regelen fangede i Doner, hvor de søge Bærrene af Sorbus aucup. Hos de Indiv., som jeg har undersøgt her paa denne Aarstid, har Ventriklen tillige indeholdt Kjernen og Skallerne af Haselnødder i smaa Stykker. Ved en Sammenligning mellem 4 i Univ. Mus opbevarede indenlandske Expl. med et fra Mellemeuropa viser det sidstnævnte sig at have et ikke ubetydeligt spinklere Næb, ligesom det tillige Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873 — 76. 117 er noget længere, end hos noget af de indenlandske Individer. Længden fra Næseborenes Fremkant er hos intet af de sidste over 372 (hos et enkelt ved Slid blot 32"7), medens den samme Længde hos det mellemeuropæiske er 41"", uagtet Næbspidsen ikke er ganske fuldstændig. Næbbets Bredae over Næseborene er .hos det sidste ikke over 12%%, hos enkelte af de nordiske lige til 1652», Fødderne ere ligeledes hos det mellemeuropæiske Individ spinklere, end hos de øvrige. Disse Forskjelligheder kunne maa- ske begrunde en Race af den nordiske Form, medens de ere ganske utilstrækkelige til at danne nogen Art (Nucifr. brachy- rhyncha, Brehm 1823). | Fem. Totall. 342mm, V. 182mm, H. 122mm, Chra. 18. Oct. 1872. Pica rustica, (Scop.) 1769. Forekommer i Finmarken almindelig paa alle Steder, der ere beboede det hele Aar, og den er her paa flere af Øerne den eneste stationære Landfugl (saasom paa Tamsø i Porsangerfjord); den - ruger enten i Rishouge paa Gaardspladsene, eller opunder Hus- tagene. Hos et Kuid halvvoxne Unger, der undersøgtes ved Christiania 15de Maj 1873, fandt jeg Ventriklerne fuldproppede af Bygkorn og diverse Coleoptera. Om Vaaren findes nysaaet Byg næsten altid i Ventriklerne hos de gamle Individer; blandt deres Føde- midler hører ogsaa Myodes lemmus i de Aar, hvori disse foretage sine Udvandringer. Under en Reise paa Jæderen i Slutningen af August 1873 havde jeg Lejlighed til at observere, at næsten alle Expl. vare mere eller mindre nøgne paa Hovedet. Denne Skaldethed, der maa have sin Grund i en Ejendommelighed ved Levemaaden paa - denne Localitet, er allerede i 1833 anmærket og paapeget af Prof. . Rasch under den Reise, som han det nævnte Aar gjorde i de samme Egne. (Mag. f. Naturv. 2. R. 2. B. p. 307. Chra. 1836.) En ufuldstændig Albino, hvidagtig med castaniebrunt Hoved, erholdtes fra Omegnen af Trondhjem, og opbevares i en Privat- samling i denne By. En fuldstændig Albino modtog Univ. Mus. fra Skien i Oct. 1872. M. Totall. 484mm, V. 208mm, H. 972mm. Gudbr.dal 28. Mai 1874. M. ADD ee 203 eaa. = Gudbr.dal 28. Mai 1874. Fem. — 435 - « 188- « 230 - Chra. 7. Nov. 1872. Nyt Mag. f, Naturv. XXIII. 3 | 9 - 418 | Bäbert Collett. Corvus corax, Lin. 1766. Er i Kystdistricterne (tilligemed C. cornir) ubetinget den skadeligste af alle Fugle, der for en stor Del henter sin Føde blandt de nyttige Søfugles Unger og Æg. Paa enkelte Punkter af Bergen Stift har den endog ved sin Ødelæggelse gjort Somateria mollissima sjelden; i Namdalen i nordre Trondhjems Amt, hvor de udenfor liggende Holmer ere særdeles rige paa rugende Søfugle, har den i visse Aar endog næsten ødelagt Ægafkastningen paa en stor Del af disse. I hele Finmarken er derfor Ravnen Gjen- stand for Præmiebelønning, og der udbetales aarlig 1 dette Distrikt Præmier for mellem 8 og 900 Individer. I Fjeldtrakterne bort- tager den Ryperne af Snarerne om Vinteren. Skjønt C. corax er i en gjensynlig og ret paafaldende Aftagen, er den dog idethele almindelig langs hele Kystlinien; intetsteds har jeg seet den talrigere, end ved Vadsø i Juli 1874, da jeg traf en sluttet Flok paa omtr. 56 Individer, der sværmede om paa Højderne ovenfor Byen. | Hos de Indiv., som jeg har aabnet, har jeg fundet, foruden Levninger af Fugle, Fiske og Æg, tillige Insecter, samt (25de Juli 1874 i Namdalen) mange Bær af Empetrum og Myrtillus nigra, Et hvidspraglet Ind., hvori hvidt er fremherskende, opbevares i Jernværkseier Aalls. Samling paa Næs. M. Totall. 692mm, V, 430mm, H. 940mm, Eidsvold 24. Nov. 1875. Fem. — 630 - « 430- « ? - Tromsø 11. Juni 1874. Fem. — 640- « 410- « 251 - Namdalen 25. Juli 1874. Corvus corniz, Lin. 1766. Der er neppe noget af de utallige Ægvær langs Kysten, som ikke i Rugetiden bære Spor af denne Arts Plyndringer, idet dels Æggene ituhakkes og uddrikkes, dels de spæde Unger borttages. De stærkere Arter (Ænder, Maager) gjøre ofte Modstand; under- ' tiden har den endog maattet bukke under i Kampen med Somateria mollissima, som især er udsat for dens Plyndringer. En Forening, der i Stavanger har dannet sig til Udryddelse af disse samt af Pica rustica, præmiebelønnede fra Sept. 1874 til Udgangen af 1875 omtr. 2500 Indiv., i Aaret 1876 over 1600; alene en enkelt Dag (17de Dec. 1875) bragtes 300 Ind. til Byen fra Ryfylke, hvor de vare ihjelslaaede paa Holmer i Søen ved Lygteskin om Natten. M. Totall. 524mm, V, 340mm, H, 190mm, Chra. 13. Dec. 1875. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873—76. 119 Corvus frugilegus, Lin. 1766. | Medens denne Art optræder idethele sporadisk og uregelmæs- sigt i Landets sydlige Dele, hvor enkelte Flokke fra og til kunne tilbringe Vinteren, ligesom den viser sig mere sparsomt om Som- . meren, foregik Høsten 1875 en mærkelig Indvandring af store Mas- ser af disse Fugle, hvilke i.Løbet af den paafølgende Vinter ud- bredte sig over en stor Del af Landet, indtil de fuldstændig forsvandt Vaaren 1876. Denne Udvandring udstrakte sig samtidigt over en stor Del af det mellemste Sverige. Det er sandsynligt, at alle disse Individer tilhørte Sværme, der, maaske paa Grund af en Overbefolkning, i Sommerens og Høstens Løb forlode Scotland og England. I Midten af November 1875 bleve de omtrent samtidigt observerede paa forskjellige Punkter i de sydlige Dele, uden at det er muligt med Sikkerhed at paavise Retningen af Sværmenes Fremtrængen. Dog er det sandsynligt, at de først viste sig 1 Kystegnene af Bergen Stift, og de opgives paa flere Steder fra Stavanger af og nordover til Romsdalen at have været mere eller - mindre talrige allerede tidligere om Høsten, eller endog om Som- meren (f. Ex. i Romsdalen), i Selskab med €. cornix. Gjennem hele November og December vedbleve de at holde sit Indtog paa Steder, hvor de tidligere vare fuldkommen ukjendte, og overalt paadroge de sig Opmærksomheden, da de optraadte i store Flokke, vare lidet sky, og tillige viste sig paa en Tid, da C. cornix ere saagodisom forsvundne over den største Del af Landets Indre. Ved Christiånia saaes de daglig i store Flokke paa flere Hundrede Individer, der sværmede om paa bestemte Foderpladse, og over- nattede i bestemte Lunde. I Marts Maaned forenede de sig med de netop sgndenfra ankommende Sværme af Corvus monedula, men forsvandt sporløst i April; omtrent samtidig forsvandt de fra Vest- "kysten (saasom fra Stavanger). Senere vides ikke et eneste Expl. med Sikkerhed at være iagttaget i Landet. — Hvad deres Fremtrængen mod Nord det nævnte Aar angaar, vare ved Trondhjem og i de nærliggende Dalfører Sværmene i Januar 1876 ligesaa talrige, som søndenfor Dovre, og de saaes paa flere Steder i Tusindvis. Nordenfor Trondhjemsfjorden synes de derimod at have forekommet mere spredt. Ved Tjøttø i Nordland saaes de flokkevis i Januar, men ikke senere. Under et Besøg i Finmarken Sommeren 1876 saa jeg paa Gaarden Kobbervig ved Pasvigelven i Østfinmarken (70*) et Par Vinger af | T 120 Robert Collett. denne Fugl, skudt paa dette Sted i April Maaned; andre Angivel- ser fra Landets nordlige Dele kjendes ikke. I vertical Retning synes de under disse Vandreaar at være ligesaa lidet indskrænkede i sin Udbredelse, som i den horizontale. Saaledes vare de i Nov. 1875 talrige paa Røraas i Birkeregionen. Et Par af de til Universitets-Musæet indleverede Exemplarer . vare unge -Fugle fra samme Aar, med næsten fuld Fjærklædning omkring Næbbet. Dette var især Tilfældet med et Individ fra Blakjer paa Romerike, skudt 2den Dec. 1875; dog vare Fjærene ved Undernæbbets Rod noget affaldne, men Stedet dækket af Dunene, saaledes at det ikke var fuldstændig nøgent. Et Individ fra Soon (skudt 3die Dec. 1875) havde enkelte Pletter ved Under- næbbet nøgne, medens Fjærklædningen og Vibrisserne fandtes bibeholdte ved Overnæbbet. I Ventriklerne af de Individer, som jeg undersøgte, fandtes, foruden Affald af forskjellig Slags, somoftest Korn, opsamlede paa Møddingerne, ligesom ofle Ventrikelen var helt eller for en Del fyldt med Rognebær. Hos mange var den tom. M. Totall. 478mm, V. 315mm, H. 168mm, Soon 3. Dec. 1875. M. = 463 - « 815- « 163 - Eïdsvold 10. Dec. 1875: Fem. — 470- « 800- « 166- Søndmøre 30. Nov. 1875. Fem.” — 460 - «i 9? os @ 0? 190 Ringsaker 15.0 J2n:01876: Corvus monedula, Lin. 1766. Vinteren 1871—72 fandtes denne i store Flokke overvintrende paa flere Steder i det sydlige Norge, saavel i Egnene omkring Christianiafjorden, som omkring Trondhjemsfjorden (Indergen, ifølge Sognepr. Schübeler). Hos en Han, skudt ved Chra. 12te Marts 1873, fandtes i Ven- trikelen næsten alene Bygkorn, blandede med enkelte Insecter; hos et andet Expl. fra Chra. i Slutningen af Marts 1875 fandtes lige-* ledes blot Korn (Hvede) og Grus. M. Totall. 355mm, V, 242mm, H, 135mm, Chra. 12. Marts 1878. Fam. Ampelididæ. Ampelis garrulus, Lin. 1766. I intet af de senere Aar har denne vist sig 1 Landets sydlige Dele i større Antal, end i Vinteren 1871—72. Hele Læs af fan- N Mindre Medd, vedr. Norges Fuglef. 1873—76. 121 gede Ind indbragles til Christiania Torv fra de omkringliggende Bygder i Jan. 1872, og i hele Omegnen trak daglig enorme Sværme omkring. Samtidig fandtes de ogsaa 1 usædvanligt stort Antal ved Trondhjem, foruden over en stor Del af det sydlige Norge: Naar Flokkene sidde sammen, hvilende i en Trætop, høres undertiden, foruden deres almindelige svirrende Tone, tillige Antydning til en virkelig kvidrende Sang, næsten som hos Muse. grisola. De sildigste Individer om Vaaren ere observerede ved Chri- stiania 26de April 1860, 21de April 1867, 8de April 1869. I Regelen sees de sjeldnere efter Januar Maaneds Udgang, om de end tid- ligere have været hyppige; undertiden kunne de dog vise sig 1 smaa Selskaber, der øjensynlig have tilbragt Vinteren i Mellem-Europa, endnu i Februar, sjeldnere endnu i Marts. M. Totall. 218mm, V. 122mm, H. 66mm. Romerike 30. Nov. 1876. | Vingespidserne bleggule. M. 1919 .« 116- .« 65 Romerike 30. Nov. 1870. Vingesp. bleggule. Pug] 909 Decd195- | 4,605 - Drammen 30. Dec. 1871. Fem. = (914 = me l118- .« 61 = Chra. 1. Dec. 1876. Fam, Hirundinidæ. Du dod urbica, (Lin.) 1766. I vertical Retning er denne Art ganske uindskrænket i sin Udbredelse, og neppe nogetsteds findes Colonierne talrigere, end paa Sæterhusene i Birkebeltet. I de fleste af de noget høiereliggende Dalfører, især i Lan- dets østlige Dele, men ogsaa paa andre Steder, findes den des- uden rugende colonivis i Fjeldvægge, oftest i Birkeregionen, under- tiden endog ovenfor denne. Sommeren 1873 fandt Mr. Brown og Alston denne Art bosat endog nær Toppen af Stugunøset ved Ny- stuen Station, Filefjeld, omkr. 4600' o. H. I Finmarken traf jeg i 1876 denne Art i Porsanger (Laxelv, 10^), samt i Syd-Varanger, hvor den klækker i en Klippevæg ved Kirkenæs. Paa Fokstuen paa Dovre, hvor der aarlig klækker en talrig Coloni, bestaaende af mindst 50 Par, saa jeg i August 1876 en Dag udkastet fra de tleste Reder en eller et Par Unger, ialt omkring 30 St, uden at Grunden hertil kunde opdages. Disse udkastede vare enten allerede døde, eller døende, og maa være i 122 Robert Collett. angrebne af en pludselig opstaaet Epidemi. De vare uden synlig Molest, og gauerede fra Troglodytes-Størrelse til næsten fuld- voxne. Ved Sammenligning af dette store Antal Unger fandtes Stru- bens Farve temmelig forskjellig, undertiden sterkt graaagtig, undertiden næsten hvid, og i alle Overgange. Dette var en individuel Variation, uafhængig af Kjønnet. M. Totall. 153mm, V. 1llmm, H. 63mm, Gudbr.dal 8. Aug. 1876. Hirundo rustica, làn. 1766. I Finmarken, hvor denne Art optræder idethele sparsommere, end de 2 øvrige Arter, blev et vildfarende Individ observeret et Aar paa Maasø tæt ved Nordcap, 71^ (meddelt af Dr. Smith). I Juli 1870 fandt jeg paa Vigersund Stationsbygning et Par. bosatte udenpaa Bjælkelaget i Selskab med Ch. urbica, og med Redet anbragt ganske som hos denne Art. Cotyle riparia, (Lin. 1766. Foruden i Gudbrandsdalen har jeg i Rendalen i Østerdalen (Sommeren 1874) secet den bosat i Torvtagene paa Husene. Paa Fjeldsiderne gaar den op saa høit, som den finder passende Lo- caliteter; den højest rugende Coloni har jeg seet i et Sandfald ved Røraas, hvor alle Reder vare udfodrede med Fjær af Lagopus albus. En Efternøler saa jeg ved Drammen 24de Sept. 1876; de fleste Indiv. forlade Landets sydlige Dele omkr. den 1ste Sept., ligesom de øvrige Arter. M. Totall. 132mm, Vy. 108mm, H. 53mm, Røraas 13. Juli 1874. Fam. Fringillidæ. Fringilla coelebs, Lin. 1766. Enkelte Ind. eller smaa Flokke overvintre paa de fleste Steder af Landet lige op til Trondhjem, hvor et Ind. sidste Gang bemær- kedes i Jan. 1874. Ved Christiania blive saadanne aarlig obser- Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1878 —76. 123 verede. Vinteren 1874 og 1875 holdt sig en hel Flok i en Del Haver i Byens Vestende, hvor jeg daglig saa dem i Hyldetræerne (Samb. nigra), hvis Bær udgjorde en hovedsagelig Del af deres Føde; i andre overvintrende Ind. har jeg fundet Frø af Sinapis arvensis og Artemisia campestris. Hos de fuldvoxne Unger har jeg oftest fundet adetutttide Insectføde, blandet tildels med Grus; endnu hos gamle Ind. om Høsten har Ventr. indeholdt to nie M. Totall. 164mm, V. 90mm, H. 69mm, Vallø 14. Sept. 1872. M. Sh NGS = 14€. STEK „an, Chra. 8. Dec. 1872. M. NOI ce Seri 1108. Chra. 12. Mai 1876. EOM LIE = ae Si 5€. 0l Drammen 3. Juni 1873. Fem. —- 160 - « 80- « 61 - Chra. 19. Mai 1876. Fringilla mon tifringilla, Lin. 1766. Endskjønt den ligesom Turdus iliacus er en væsentlig sub- alpinsk Art, der i størst Antal ruger i Birkeskovene langs Vest- kysten og i Finmarken, samt paa Fjeldsiderne i Landets sydlige Dele, gaar den dog undertiden i de sidstnævnte Trakter ned næsten til Havkanten, men her altid blot sporadisk i Naaleskoven. I Omegnen af Christiania ruger den saaledes hist og her lige ned i Søens Niveau, ligesom paa flere andre Steder omkring Chri- stianiafjorden. Den overvintrer fra og til flokkevis i Landets sydlige Dele, ernærende sig af Frøene af Sinapis arvensis og andre Frøsorter. I Finmarken fandt jeg denne Art i Juni 1874 endnu ved Vadsø, hvor der ikke findes Træer; sandsynligvis bestode disse af blot uparrede omstreifende Individer. M, Totall. 161», V. 89mm, H. 65mm, Drammen 24. Sept. 1876. "Fem. — 160- « 85- « 58- .Chra. 25. Sept. 1875. Carduelis elegans, Steph. 1826. Sparsomt udbredt i de sydlige Dele, og stationær lige op til Trondhjemsfjorden. I Juni 1870 blev den af Cand. Lundgreen fun- den overvintrende ved Trondhjem. Fem. Totall, 145mm, V. 78mm, H, 49mm, Chra. 5. Nov. 1876, 124 Robert Collett. Carduelis spinus, (Lin) 1766. Som jeg ved en tidligere Lejlighed har nevnt*), er Rugetiden hos denne Art ikke fuldkommen constant, idet den i visse Aar lægger sine Æg allerede om Begyndelsen af April, saaledes tidligere, end nogen anden af de mindre Fugle (med Undtagelse af Loxierne). Dette indtraf saaledes i Christiania Omegn i 1863, da jeg saa flugtvoxne Unger den 9de Mai, ligesom nyklækkede Unger — fandtes 25de April; i 1866 fandtes af Fiskeri-Insp. Landmark et Rede 5te Mai med friske Æg Vaaren 1876 fandt jeg den 10de Mai et Rede, hvori 5 noget rugede Æg (det første saaledes lagt omkr. 2den Mai). Dette sidste laa henimod Udkanten af en større Naale- skov, i en Gran, omtr. 20' fra Marken; det var bygget inderst af Mos og fine Kviste, men forresten udelukkende af Usnea barbata, uden endog Spor af andre Bestanddele. Af Farve vare Æggene blaagrønne, og forsynede foruden med lyst leverbrune Pletter og Punk- — ter, der især vare krandsformig stillede omkring den tykkere Ende, tillige med enkelte sorte Pletter eller Snirkler, hvoraf de sidste undertiden kunde helt omslynge Æggets kortere Axe, men blot vare 1—2 i Antal hos hvert Æg. Æggenes Maal var: L. 175mm, Br. 125mm, [, 173mm, Br. 12mm, gr dd o its Le DR ef Re Hunnen havde næsten hele Brystet negent. At Æglægningstiden kan strække sig endnu længere ud paa Sommeren, sees deraf, at i 1872 saaes Unger at blive madede af Forældrene ved Drammen endnu 8de August. M. Totall. 121mm, V. 71mm, H. 45mm, Chra. 12. Mai 1876. M. 0, d92--x€ 70 «40. Chra. 99. Oct. 1876. Fem. — 120 - « 66 - « 42 - Chra. 10. Mai 1876. Ligurinus chloris, (Lin.) 1766. Tildels stationær i Landets sydlige Kysttrakter. Ved Chri- stiania sees aarlig overvintrende Smaaflokke; disse have især Til- *) Nyt Mag. f. Naturv. 13. B. p. 352 (1864). / Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1878— 76. 125 hold paa tørre Bakker, hvor de fortære Frøene af forskjellige over Sneen ragende Planter, saasom Lappa, Bunias, Achillea etc. M. Totall. 155mm. V. 88mm, H. 59mm. Chra. 5. Juni 1871. M. ^L 156: "ie 84- '«.B555-. Chra. 18. April 1872. Bene 157 5 « 841- 0 58 - Ohra. 22. Mai 1876, Penk 1153 «vx SAGAN M bler? Chras 8st.Der. 1876. Passer domesticus, (Lin.) 1766. Denne Arts Nordgrændse kan for Tiden ikke angives med Sikkerhed. Nordenfor Lofoten kjender jeg intet sikkert Bevis paa dens Forekomst; Sommerfelt har angivet den som fra og til fore- - kommende i Øst-Finmarken, men dette har ulvivlsomt været føl- gende Art, og det samme er maaske Tilfældet med de øvrige An- givelser, der omtale den fra disse Landsdele. M. Totall. 166mm, y. 78mm, H. 58mm, Chra. 21. Dec. 1872. M. —— ini ee 74 <<) DR Drammen 17. Mai. 1876. M. Å ET ne Three SAM. Drammen 17. Mai 1876. Fem. — 162 -—« -41-- « 56 - Chra. 21. Dec. 1872. Fem, — 155 - « 75 - « 56 Chra. 19. Nov. 1876. ! Passer montanus, (Lin.) 1766. Gaar utvivlsomt længere mod Nord, end foregaaende Art, og er stationær paa forskjellige Steder i saavel Øst- som Vest-Fin- marken. Fgrste Gang omtales den i 1861 af Sommerfelt som forekommende i Varanger, Ifølge en mundtlig Meddelelse fra Hr. Nordvi paa Mortensnæs ved Varangerfjorden har den ber tid- ligere forekommet blot enkeltvis; men fra 1873 af har en Coloni paa omtr. 50 St. havt Tilhold i Næsseby ved Bunden af denne Fjord, og ruget paa Taget af Kirken. Halvvoxne Unger saaes allerede 14de Juni (1873), saaledes at den allerede har Æg i Maj, og før endnu Sneen er af Marken. Et Ind, skudt ved Næsseby 25de Marts 1875, medbragte jeg i 1876 til Univ. Mus. Dette lader Sig i ingen Henseende adskille fra Indiv. fra de sydlige Dele af Landet; Næbbet var helt sort, som i Sommerdragten. Fra og til vise sig ogsaa Individer enkellvis i de ydre Dele af denne Fjord, vistnok altid stammende fra den ovennævnte Coloni. I Vest-Finmarken traf jeg i Juli 1876 denne Art sparsomt ved Laxelvens Kapel i Bunden af Porsangerfjorden (70*); nogle faa 126 Robert Collett. : Individer indfandt sig daglig i Beboernes Smaahaver, men vare særdeles forsigtige og lode sig vanskeligt komme nær. Gjennem Dr. Clauson er jeg underrettet om, at der i 1873 nedsatte sig Spurve i Lyngen, hvilke sandsynligvis have været denne Art. M. Totall. 154mm, V. 74mm, H. 57mm, Chra. 3. Dec. 1876. M. — 147 - « 69 - « 56 - Chra. 3. Dec. 1876. M. — 152 - « 70- « 56- Chra. 10. Dec. 1876. Fem. .— i445 -; ,«107.-5. €. BB. Chra. 1. Juni 1876. Jeomooc-—cl44-. «008 2 Bc Chra. 3. Dec. 1876. Lem....— . 149 - :€*p 08. 2e 1547 Chra. 3. Dec. 1876. Ten. —;: 145- .« 70-, 4 155- WChra. 105 Dee. tee. Fem. =. 139-3 «909 Te DO. Chra. 10. Dec. 1876. Coccothraustes vulgaris, Pall. 1811. Kan neppe ansees som en i Norge regelmæssigt optrædende Art, men sees blot fra og til enkeltvis eller i smaa Flokke i de sydligste Kystegne, i Regelen om Vinteren. I Omegnen af Chri- stiansand holdt den sig i smaa Flokke Vinteren 1870—71, og et Ind. blev opbevaret herfra; ved Christiania iagttog jeg mellem 1868-72 hver Vinter i Slotshaven en Familie eller et Par Indiv., der ernærede sig af Frøene af Prunus padus, men disse have ikke senere indfundet sig pra dette Sted, ligesom den ikke senere er omtalt fra andre Steder i Landet. Univ. Mus. ejer et Expl. fra Næs Jernværk ved Tvedestrand, afgivet af Jernværksejer Aall. Dette er en gammel Han i ny Høst- dragt (uslidt). Vid Selsk. Saml. i T.hjem har et Expl, skudt ved Chra. i Jan. 1833 af Conserv. Siebke. Dette er en gammel Han, med en Vingelængde af 1022»; Halens Længde er 58™™, Culmen 18", Pyrrhula rubicilla, Pall. 1811. Om Sommeren er dens Føde for en Del animalsk. Den 23de Juli 1876 traf jeg i Østerdalen flere Individer, der fraadsede i de paa denne Tid over store Strækninger optrædende Masser af Chermes ani; dog fandtes i deres Ventrikler samtidig Frø. À Ungerne erholde hos os ikke sin Vinterdragt fuldt udviklet for i November. Endnu i Slutningen af October har jeg ved Christiania erholdt Unghanner, hvor Hætten var blandet af sort og graat, l——— " Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 76. 127 Ryggen med brunagtig Indblanding, og Strubepletten endnu ikke fremkommet. Undernæbbet er hos disse blegt hornfarvet, Tver- baandet over Vingerne endnu rødgraat, ligesom hele Underlivet hen til de hvide undre Haledækfjær er dækket af en mat rød Fjærklædning. *) M. Totall. 1889m, V. 94mm, H. 70mm, Chra. 8. Nov. 1876. M. — 1$5- « 98- « 73- Romerike 2. Dec. 1876. M. — 187- « 99- « 78 - Romerike 2. Dec. 1876. M. — 188 - « 91- « 3- Chra. 25. Oct. 1876. M. — 185- « 92- « 72- Romerike 2. Dec. 1876. M. — 12- « 99- « "8- Romerike 5. Dec. 1876. Fem. — 175- « 89- « 68- ' Chra. 22. Oct. 1876. Bem. .— 179 - « 86- « 66 - Chra. 3. Dec. 1876. Fem. -— 178- « 86- « 69- Romerike 2. Dec. 1876. Pinicola enucleator, (Lin) 1766. I det egentlige Finmarken er denne Art endnu ikke med Sikkerhed paavist, men da den ruger i finsk Lapmarken saa hit op, som ved Enare (under 69°), hvorfra Hr. Nordvi har faaet dens - ZEg, er det sandsynligt, at den ogsaa forekommer i Syd-Varangers og Syd-Porsangers Naaleskove. Under et Ophold i disse Egne i Juli 1876 fandtes den dog ikke paa nogen af mig besggt Locali- tet. Imidlertid fandtes under en Excursion ved Børselven ved Porsangerfjorden (70° 20) den 11te Juli et Rede med 2 Æg, der sandsynligvis tilhører denne Art, endskjønt den Localitet, hvorpaa Redet laa, stemmede lidet overens med hvad der ansees som nor- malt for denne Art. Redet laa nemlig i Udkanten af en stor Myr, omtrent i Brysthøjde, i en Kløft mellem 2 Kviste af en Salz-Dusk, temmelig aabent, lige ved Søen og i flere Mils Afstand fra det nærmeste Naaletræ. Det blev fundet umiddelbart paa den Plet, hvor den p. 92 omtalte Acrocephalus dumetorum? havde sit Tilhold, og skjønt Æggene unegtelig vise sig at have stor Lighed *) Carpodacus erythrinus, Pall. 1770. Er i ,JRemarks'' ete. (Vid. Selsk. Forh. 1872 pag. 209) optagen i Landets Fauna som funden ved Polmak i Øst-Finmarken i 1867—68 af Hr. Nordvi; imidlertid har jeg ved Henvendelse til Hr. Nordvi erfaret, at Observationen er usikker, og det er derfor raadeligst indtil videre at udelukke Arten fra Fortegnelsen over Landets Fugle, 128 Robert Collett. med /Eggene af Pinicola enucleator, vare de ydre Omstændigheder saa lidet passende for denne Art, at jeg paa Stedet ikke et Øieblik tvivlede om, at de tilhørte den nævnte Rørsanger. Redet var stort og grovtbygget, men i Hovedsagen overensstemmende med et Sylvierede; Underlaget bestod af tørre Kviste og grovere Stilke, der strittede ud til alle Kanter; den indre Hulning, hvis øvre Diameter havde en Vidde af 78—80™™, var tæt belagt med fine, gulagtige, tørre Straa. Æggenes Farve og Størrelse var som hos normale Æg af Péinecola; Længden var hos begge 25%””, Bredden 187”; Fuglene vare, som ovenfor nævnt, usynlige. Saafremt dette har været, hvad det er sandsynligt, et Rede af P. enucleator, er Stedet vistnok det nordligste Punkt paa Jorden, hvor Artén er fundet rugende. Fem. Totall. 991mm, V. 103m», H. 85mm, Chra. 8. Dec. 1876. Fem. cU occu OA E SOT Chra. 8. Dec. 1876. Loxia pityopsittacus, Bechst. 1807. Fra Høsten 1872 til Vaaren 1873 fandtes denne i Regelen sparsomt optrædende Art talrigt i det sydlige Norge, og saaes 1 Omegnen af Christiania, hvor den hører til de uregelmæssigt fore- kommende Arter, hyppig den hele Vinter; senere er den atter forsvunden herfra. De klækkede det nævnte Aar i Marts eller April; i en af de mange Flokke, som i Slutningen af Maj sværmede om i Furuskovene i Odalen, fandt jeg (30te Maj) flere fuldyoxne Unger, der endnu bleve madede af Forældrene, skjønt deres Næb- spidser vare fuldt udvoxede. Senere har ingen egentlig hyppig Optreden af denne Art fun- det Sted over større Strækninger af Landet... Sommeren 1874 traf jeg en mindre klok i Furuskovene i Tønsæt i Østerdalen, og er- holdt her den 15de Juli en gl. rød Han og et Par yngre Hun- Individer. Høsten 1876 modtog Univ, Musæet fra Numedal 3 gamle Hunner, skudte 18de Sept. Disse havde alle graagrøn Isse, og havde Ovarierne i Hvile; Undernæbbet var hos det ene drejet til Højre, hos de øvrige til Venstre. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 74. 129 M. red. Totall. 182mm, V. 100mm, H. 63mm, Chra. 19. Marts 1876. Testes store. MS ved:~.; +.) 186 -.. ;, 100,-, ;; 62-. -Odalen 30. Mai 1876, Testes store. M. rødgul. — 182- ,, 100- ,, 65- Odalen 80. Mai 1876. Testes smaa. Fem. graa. |. —; 189- ,, 90- ,, 63- Odalen 30. Mai 1876. Ovar. i Hvile. Fem. graa. — 194- ,, 102- ,, 67- | Numedal 18. Sept. 1876. Ovar. i Hvile. Fem. graa. — 191 - >, 100-..,, 65- Numedal 18. Sept. 1876. : Ovar. i Hvile. Loxia curvirostra, Lin. 1766. Vaaren 1876 forekom de i stort Antal overalt i Christiania- dalen, og Kuldene maa have været udklækkede allerede i Februar, da jeg den 27de April skjød en ung stribet Han, hvor Under- næbbets Spidse endnu ikke havde begyndt at dreje sig. Samtidig havde andre stribede Ind. Spor af Overgangsdragt til de Gamles. Denne Dragt gik hos de af mig undersggte Hanner altid over i gult, aldrig i rødt, idet de nye Fjære, der endnu havde Blodspoler blandt de stribede, vare gule. Hos disse Individer idetmindste tilhører altsaa den gule Dragt de yngre; Testes var af Størrelse som Rapsfrø. I Midten af Juni s. Aar sværmede talrige Flokke, væsentlig bestaaende af stribede Ungfugle, omkring overalt, og fraadsede i de Geometerlarver, der paa denne Tid paa flere Steder fortærede Bladene paa Ege- og andre Løvtræer; foruden disse Larver inde- holdt ogsaa deres Ventrikler Frø. De vare paa denne Tid jevnt stribede med fuldt udvoxet Næb, men de fleste endnu i ren Ung- fugledragt. Hvorvidt der gaves rugende Par i Egnen denne Sommer, kan ikke afgiøres (i 1862 fandt dette Sted ved Drammen, hvor jeg den 26de Jui traf Hunnen med store /Eggeblommer i Ovariet); de Individer, som jeg senere om Høsten kunde undersøge, vare alle i de ældres Dragt og med hvilende Generationsorganer, 130 Robert Collett. LI M. rød. Totall. 171mm. V. 97mm, H. 59mm. Chra. 9. Nov. 1872. "Testes | som Hampefre. Undern. til V. M. red. Totall. 179mm, V. 97mm, H. 61mm, Chra. 27. April 1876. Testes som Erter. Undern. til H. M. gulgron. Totall. 170mm, V. 96mm, H. 61mm, Chra. 27. April 1876. Testes som Erter. Undern. til H. M. jun. stribet, med gult. Totall. 173mm, V. 97mm, H. 64mm, Chra. 19. Maj 1876. Testes særd. smaa. Undern. til V. M. rød. Totall. 193mm, V. 94mm, H. 6]mm, Lilleh. 28. Nov. 1876. Testes særd. smaa. Fem. graagul. Totall. 170mm, V, 94mm, H. 57mm, Chra. 9. Nov. 1872. Ovar. tem. store. Undern. til H. - Fem. graa. Totall. 173mm, V. 92mm, H. 58mm, Chra. 30. April 1876. Ovar. i Hvile. Undern. til H. Fem. graagron. Totall. 181mm, V. 92mm, H. 60mm, Vestby 10. Maj 1876. | Æggene punktformige. Undern. til V. Fem. jun. stribet. Totall. 174mm, V. 95mm, H. 68mm, Chra. 18. Juni 1876. Fem. rødbrun med gult. Totall. 182mm, V. 93mm, ti, 59mm, Chra. 4. Nov. ; à 1876. Ovar. i Hvile. Fem. graa med gult. Totall. 185mm, V. 91mm, H. 62mm, Lilleh. 28. Nov. 1876. Ovar. i Hvile. Loxia bifasciata, Brehm 1827. Alene et enkelt Expl. vides med Sikkerhed skudt af denne Art i Norge, nemlig i Aug 1840 ved Christiania af Cons. Siebke, der ligeledes senere har observeret enkelte Expl. sammesteds. Det skudte Expl. opbevares i Vidensk. Selsk. Saml. i Thjem, hvor jeg undersøgte det i 1876; det var en Han, rød med gulagtigt Anstrøg. Struben var mere graa, Hætten med sort gjennemskin- nende Bundfarve. Paa Underlivet findes enkelte hvidagtige Fjære; Overgumpen ligeledes hvidagtig rød. De indre Armfjære have hvid Spidse, der dog er næsten afslidt, dog med tydelige Spor af Stedet, hvor den har siddet. Overnæbbet er langs Ryggen graa- brunt; langs Kanterne, ligesom Undernæbbet, graagult. Vingens Længde 98"», Halens 62™™. Nebbet fra Næseborenes Frem- kant 138", I Finmarkens Fyrreskove, hvor den maaske nærmest maatte være at søge, er den ikke bemærket; under den Reise, som jeg i 1876 foretog i Syd-Varanger i Selskab med Fiskeri-Inspectør Landmark, saa denne paa en Excursion ved Tschoalme-javre ved Pasvigelven 21de Juli et Par Individer af en Loria, som det dog ikke lykkedes ham at komme nær nok, til at Arten kunde con- Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 70. 131 stateres; maaske har det blot været L. curvirostra, der af Sommerfelt er angivet som observeret i disse Egne i 1859. Linota linaria, (Lin.) 1766. En bestemt og constant Forskjel mellem en stornæbbet Form (Fringila linaria alnorum, Sundev.) og en smaanzbbet gives ikke, om det end ikke kan negtes, at denne Art i Regelen optræder under 2 Former, der i sine Ydergrændser kunne være temmelig forskjellige. Denne Forskjel beror i dette Tilfælde ikke blot paa det længere og grovere Næb, men er ledsaget af en tilsvarende stærkere og større Legemsbygning i det hele. Men skjønt det vistnok ofte indtræffer, at den stor- og smaanæbbede Form ved sin Ankomst paa Lavlandene om Høsten holde sig i særskilte Flokke, ville de dog ligesaa ofte findes blandede om hinanden, og der gives desuden Individer, der i et og alt danne et Mellemled mellem begge. Maaske tør det antages, at en bestemt Localitet om Sommeren og bestemte Næringsforholde ere gunstige for Ud- viklingen af grovere byggede Individer, der selvfølgelig i den første Tid slutte sig sammen; men denne Tendents til Variation er iøvrigt tilstede ogsaa ved andre Legemsdele inden hverenkelt Form, saa- ledes af Føddernes og Kløernes Størrelse, der altid ere kjendeligt forskjelligt udviklede, om et Antal Individer undersøges, der iøvrigt ere hinanden lige. Ingen af de af mig undersøgte Individer fra Finmarken have endnu tilhørt de stornæbbede Individer, men samt- lige været spinkelbyggede og med svagere Næb; maaske har dette været tilfældigt. Undertiden ere Næbbene om Sommeren slidte i Randen og Spidsen, uden at jeg dog endnu har seet et Expl., hvis Næb af denne Grund er bleven kjendeligt mindre. Denne Opslidning har, som af Prof. Newton bemærket, sandsynligvis sin Grund deri, at Individerne om Vinteren i længere Tid ere henviste til at nære sig af Frøene af Alnus incana og giutinosa, der maa fremhentes af de stærke Smaakongler. Det overveiende Antal Individer have dog fuldkommen helrandede Næb ved Vinterens Slutning, og naar Individerne i Høstmaanederne atter vise sig paa Lavlandene, have altid alle Næb hele Rande paa Grund af den blødere Næring om Sommeren. Denne Næring er iøvrigt af blandet Beskaffenhed. . Medens Hovednæringen om Sommeren synes at være vegetabilsk, og at bestaa i Frø af forskjellige Ukrudsplanter og af Birkerak- 132 - | Robert Collett. lerne, findes hos mange Individer i Ventrikelen hovedsagelig eller udelukkende Insectfode; et ved Porsangerfjorden 4de Juli 1876 skudt Individ havde saaledes alene Larver og Insecter i Struben og Ventrikelen. Derimod opfødes Ungerne udelukkende med In- secter og Larver; saasnart de ere blevne flugtvorne, sværme de i smaa Flokke om paa Engene, hvor de tage dels Insect-, dels Planteføde, indtil de i Aug. og Sept. begynde at drage mod Syd, hvorpaa Insectføden ganske ophører. Enkelte Aar optræder den paa de ordinære Rugesteder i et betydeligt større Antal, end i andre, og formere sig herunder langt rigeligere, end ellers. Som allerede nævnt i „Remarks“ p. 209, forekom de i 1872 (ligesom Fring. montifringilla) i store Masser overalt i Landets nordlige Dele; især vare paa Tromsøen, i Maalselvdalen og i Alten alle selv de mindste Birke- skove ganske opfyldte af deres Masser. Under et Besøg i 1874 og i 1876 paa de samme Steder, fandtes de her ulige sparsom- mere og mere spredt. Under saadanne gunstige Yngleaar ud- klækkes ofte Kuldene tidligt, og det har herunder hændt, at saa- danne Aarsunger, efter at være blevne voxne, streife ned paa Lavlandene eller i Dalbundene, hvor de saaledes kunne vise sig paa en Tid, da Arten normalt aldrig sees paa disse Localiteter. Maaske ere ogsaa en Del af de paa Lavlandene under Rugetiden omstreifende Skarer sterile Individer; jeg bar allerede tidligere (Nyt Mag. f Naturv. 18. B. p. 175) omtalt, at der i Juni 1863 Flokke omkring Christiania, hvoraf enkelte bleve paa Univ. Mus. Disse har jeg nu nøjere undersøgt, og finder dem alle at være Aarsunger; da de vare skudte 95de Juni, maa de som Æg være lagte allerede i Midten af Mej, altsaa paa en Tid, der ligger omtrent 1 Maaned forud for deres viste sig store skudte og opbevarede normale Rugetid *). I Lanaets sydlige Dele ruger den alene i Birkebeltet paa Fjeldene. Dragten om Høsten er i Regelen fullkommen overens- stemmende hos alle Individer; dog har jeg erholdt Han: Individer Omstændighed, at Aaret 1863 samtidig var ualmindelig gunstigt for Udviklingen af Carduelis spinus. Medens Rugetiden for denne Art under normale Aar falder i den forste Halv- del af Maj, indeholdt Rederne det nævnte Aar nysklækkede Unger alle- rede 25de April, og voxne Unger den 7de Maj; Æggene vare her saa- ledes lagte i de første Dage af Maaneden. *) Det var en ret mærkelig Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 76. 138 (saaledes 22de October og 30te November 1876), der syntes i fuld- stændig Sommerdragt med rødt Bryst og Isse. Den arctiske nærbeslægtede Art Linota hornemanni, Holb. 1843, der paa enkelte Steder er opført som funden i Finmarken (under Navnet L. canescens, Gould), tilhører ikke vor Fauna, og de nævnte Angivelser have altid ved nøiere Undersøgelser vist sig at være usikre eller urigtige. De Individer, som jeg har kun- net undersøge fra Finmarken (Porsanger, Vadsø), have alle til- hørt. Hovedformen af L. linaria, med hvilken vistnok L. exilipes, -Coues 1861, (Newton, Dresser) er synonym. M. Totall. 141mm. V, 68mm, H. 60. N. fra Næseb. 8 mm, Chra. 12. Mai 1876. c oU EA utd, re ‚ee, OM, o Ohras 22. Oct. 1876 ENERO HOC ou Sou 62 1, 102: Chra, 29. Oct. 1876. E o 089 - nO Mrs Sn vitia Ds y au a , 84 - Chra. 22. Oct. 1876. ENG DEN "agere s sos SETE "Oral 22: Oct 1876. EREMO Dec LEGS NSG uoo ET Chra. JON Nor. 1876. ESO Uni o Wi. do BBE onis 8 - Chra. 80. Nov.1876. EN 1h. no doge orga i91, 39 7519/8 Ohra; BOS Nov. 1876. unici. 194-50; are, 1666 io le, 978 - "Drm. 28.Dee. 1871. Bu E ASG. - nn 0Å 15 BEG, on (Chra. 22 Other HE Dé on 4 la joom@lad Clio 22: Out 1878 er la ee RE? cups 7 - Chra. 30. Nov. 1876- Linota flavirostris, (Lin.) 1766, Overvintrende Flokke bemærkes hist og her i de sydlige Kyst- egne. Ved Christiania, hvor den forekommer i uregelmæssigt An- tal under Træktiderne, oftest sparsomt, traf jeg den 10de Decbr. 1876 en overvintrende Flok paa omtrent.100 Stykker, der havde Tilhold paa tørre Bakker, hvor de fortærede Frøene af Atriplex patula og Sinapis arvensis. | M. , Totall. 145mm, V. 78am, H. 63mm, Chra. 10, Dec. 1876. M. — JA NG 5; 64 -. Chra. 10. Dec. 1876. M. xad co. eus 60.2 Chri. 10. Dec 1876. Emberiza miliaria, Lin. 1766. Colonien paa Jæderen, opdaget første Gang af F iskeri-Insp. Landmark 1 1867, holder sig fremdeles omtrent uforandret; Individ- Antallet er ikke betydeligt, skjønt de ere spredte over hele Jæ- - derens Lavslette, og blot enkelte Individer kunne observeres i Som- mermaanederne hist og her; maaske slutte de sig mere sammen om Vinteren. I Slutningen af Aug. 1873 traf jeg den her paa N. Mag. f. Natury. XXIII. 3. 10 134 | Robert Collett. 2 Steder, nemlig ved Gaarden Horr, hvor jeg skjød et Ind 21de Aug, siddende paa Telegraphtraaden, samt ved Gaarden Næsheim, hvor jeg ligeledes blot saa et enkelt Ind.; ved Gaarden Refve, yderst paa Jæderens Rev, erholdt jeg af Gaardens Eier et Æg, fundet samme Vaar lige i Nærheden. Dette er det eneste hidtil opbe- varede Æg fra Norge. Det skudte Ind. havde særdeles slidte Fjære, og var endnu ikke begyndt med Anlægget af Høst- eller Vinterdragten. Høsten 1874 observeredes den Aar i Nærheden af Revet af Landmark; i Aug. 1875 skjød Prof. Rasch et Ex. ved Horr, der tilligemed de ovennævnte opbevares paa Univ. Mus. M. Totall.. 197mm, V. 103mm, H. 71mm, Jæderen 21, Aug. 1873. Emberiza citrinella, Lin. 1766. E. citrinella afgiver et ret mærkeligt Exempel paa, at et enkelt Træk i en Arts Naturel kan nedarves paa en bestemt Maade over visse Strækninger, uden at dette paa nogen Maade kan sees at være betinget af Nødvendighedshensyn. Medens denne Art i Danmark og Mellem-Europa anbringer sit Rede maaske ligesaa ofte i en lav Busk, som paa selve Mar- ken*), hører det første Tilfælde hos os til de allersjeldneste Und- tagelser. Endskjønt jeg har undersøgt maaske 100 Reder af den Art i Norge, har jeg blot en enkelt Gang seet det i en Busk, ligesom jeg kun kjender 2 andre Exempler derpaa. Den 21de Mai 1863 fandt Dr. Printz 1 Valders Rede i en ung Gran omtr. 2 fra Marken, i det andet Tilfælde fandt jeg det ved Christiania 24de Juni 1866, omtr. 1‘ fra Marken i en større Stikkels- bærbusk. I 1874,den 26de Mai, fandt Fiskeri-Insp. Landmark det tredie, ligeledes ved Christiania, denne Gang i en Granbusk, omtr. 2* heit. I Finmarken gaar denne Art længere ud, end tidligere be- kjendt I Juli 1876 fandt jeg flere Par bosatte ved Børselv ved Porsangerfjorden, omtr. 70°. 20°. Hos flere af de om Vaaren skudte Individer har jeg fundet Granfrø i Ventrikelen. *) »Jl niche dans les buissons et dans les haies“ (Degland & Gerbe, Orni- nithologie européenne I. p. 311). Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873 - 76. 135 M. Totall. 185mm, V. 95mm, H. 80mm. Chra. 7. Mai 1871. M zd 182 4 90 -bou 574. «Alten, Finm. 17, Juli 1872: M. = | TS ieee SEE 776 > Chra. 21. Debr. 1872. M. AIS)... 9b - 5, 44 =. Gudbr: dal. 28, “Mai, 1874. M. Eden ae, 890s. er Ohfa--530. April 1876. M. SOA. JYGPS 1. ^89 ENT" Chras 26, Nov. 18/06. Fem. JO Ban G SAME TIE Chra: 21; Debr. 1872: Fem Sap Met 88cm) 791: v 60 Ohra. 30. . A pri; 018976. Fem. DE, 88 - 7 12 — .OChra, 90, Nov.qisae: Emberiza hortulana, Lin. 1766. I Gudbrandsdalen gaar denne Art ikke blot op langs de dyrkede Dele af Dalførerne, og er saaledes almindelig over hele Lesje helt til henimod Værks-Vandene (dog ikke paa den anden Side Fjeld- ryggen i Romsdalen), men er ogsaa bosat ved enkelte af Fjeld- stuerne; i Aug. 1876 traf jeg den saaledes ved Hjerkin paa Dovre (3100: o. H). Af denne forholdsvis vide Udbredelse i ver- tical Retning skulde ventes en tilsvarende mod Nord, hvilket dog ikke finder Sted, da den standser allerede ved Trondhjemsfjorden. Den forlader Landet allerede i Midten af Aug. I Beg. af Sept. sees blot enkelte Indiv. I Ventr. af de fleste om Vaaren og Sommeren undersøgte Ind. har jeg fundet Korn, dels med, dels uden Tilsætning af Insecter. M. Totall. 166mm, v. 935mm, H. 665mm. Chra. 30. April 1871. M. — 156- ,, 85 - , 62- Fron i Gudbrdal. 28. Mai. 1874. M... — « 175 - HOS e NMA RE AS oh Ohne AE Malt, 1370. Hem, ==) 11606. 1. 202889 3100429364 - 0 1'Chra. 219% Mai 1876. Emberiza schoeniclus, Lin. 1766. Hos os en mere eller mindre fuldkommen alpinsk Art, der om Sommeren blot undtagelsesvis forek, paa de sydlige Lavlande, (saasom paa enkelte af de flade Kystøer). I Birkebeltet paa de sydlige Høifjelde er den udbredt overalt; Hannen sidder syngende i Redets Nærhed, og anstiller sig saaret, om man nærmer sig dette. Redet, der gjerne ligger under en Betula nana-Busk, be- staar udvendig af enkelte særdeles grove Straa; indvendig er det . undertiden belagt andet tykt Lag Haar eller Uld, undertiden næ- sten uden dette. OQgsaa Hannen deltager i Udrugningen. De nysudklækkede Unger opfødes blot med Insecter; naar disse ere 10* . 136 Robert. Collett. saa udvoxede, at de sørge for sig selv, finder man ogsaa Plante- dele, saasom Frø, i deres Ventrikel; om Høsten er Planteføden den overveiende. Ægantallet er undertiden 7, i Regelen 6—5. I Finmarken er den paa flere Steder alm., og gaar næsten lige ud til Nordeap, og forek. endnu ved Vadsø. Hos Ungfuglene er Kjønnet allerede tydeligt fremtrædende om Høsten, idet Han- nernes sorte Hoved og hvide Halsring er antydet under de brune Fjærkanter. M. Totall. 153mm, V, 765mm, H. 640m, Valle 24. Sept. 1872. _ M —— 1409 1.0825. 09 RE Unt c HE M. — 147 - "5, "9 - 5% 68 - Bode. 7. Ju day M — 196 -, 1520-00. 68 — Tromsø 9. Jum inu MUS SG "1898 - 10 082 Te 30 .- 0 Promso 10. June MES EN TER) - BP QUE 901680 (Chea, LOMME M +50015800 KPO7PNA 50071 MORE TOM M. — 1156-02 35080 0009 69 =. €hra. - 20. Sept. 1876: Fem. — 145.=1 byn 74 42% 40: 00:55. i'Protas 175 Juni 71872 Fem. — ,, 148.- ,, 73 - 4, 61 - ‘Tromsal0. Juni 1874. Fem. — 146 - ,, 71 - , 61 - TromselO. Juni 1874. Fem. — DEM JENS ur BO. Care; 19, MP HIE Fem. 0150-00, 7520 3, 65 -. QOhra. 20) Sept: 11876. Plectrophanes nivalis, (Lin.) 1766. Er Husfugl i Vadsø, ligesom ved mange af de finmarkiske Fiskevær, og søger sin Føde blandt Affald mellem Husene og blandt den til Tørring ophængte Fisk. | Flere Par ruge paa en lille Holme ved Vadsø, umiddelbart ved Svend Foyns Hvalfanger-Etablissement, hvor jeg iagttog den ! saavel i 1874, som i 1876. Hannen stiger i Rugetiden syngende temmelig høit op i Luften, og sænker sig med udstrakte Vinger næsten som en Lærke paa en Sten eller Klippe. Et Rede, som jeg fandt paa dette Sted 27de Juni 1874, laa under en flad Sten paa Marken, og indeholdt 4 næsten flugtvoxoe Unger, der madedes flittigt af begge Forældre. Ungerne vare yderst fede og fuldprop- pede af Insekter. Redet var bygget af Straa, indvendig belagt med Rensdyrhaar samt Fjær af Larus- Arter og Corvus corax, og var temmelig stort og fladt. Andre Reder laa i Klipperifter, og vare ikke tilgjængelige; ofte rugede flere Par i Nærheden af hinanden. I de sydlige Hojfjelde har P. mivalis Æg i den 2den Uge af Juni. Hr. O. Lysne har meddelt mig, at han i 1871 og 1872 fandt flere Reder paa Suletind (Filefjeld), alle næsten 5000! o. H. ET SEAD EEE Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef, 1873 — 76. 137 Det første Aar havde et Rede 5 fr. Æg 17de Juni, et 5 noget rugede Æg 25de Juni; i 1872 havde et Rede 4 Æg 15de Juni, et andet 5 noget rugede 19de Juni. Alle laa paa Marken mellem Klipperifter med trang Aabning, og var ofte vanskelige at naa. | Paa Tamsø i Porsangerfjord traf jeg 15de Juli 1876 en Familie Unger, der netop bare i sin eiendommeligt mørke Ungfugledragt fult udviklet. Hunnen var indtil det yderste ængstelig for dem, skjønt disse vare fuldkommen udvoxede, og den forfulgte mig i lange - Strækninger i et Par Skridts Afstand. I Ventriklerne af et Par af disse Ungfugle fandtes dels alene Insektføde, dels denne blandet med Planteføde. | Ungfuglen bærer i den korte Tid, indtil Fældningen begynder, en eiendommelig Dragt, der er ulig alle de øvrige. Hele Hovedet og Halsen og alle de øvre Legemsdele ere ensfarvet mørkt graabrune, med næsten umærkeligt lysere Fjærbræmme; Ryggen har dog Fjærcentrerne næsten sorte. Abdomen hvidligt med gulagtigt Anstrøg. Vinger og Hale væsentlig som Vinterdragtens, Hører i Omegnen af Chra. og i dethele i Landets sydøstlige Dele til de uregelmæssige Vinterbesøgere. Vinteren 1874 — 75, da de vare jevnt udbredte over en stor Del af en sydlige Norge, saaes de dog jevnlig ved Byen, og en Flok holdt i flere Dage til lige bag Univer- sitetet i en Bakke, hvor de nærede sig af Frøene af Achillea millefolium, der med sine tørre Stilke ragede frem over Sneen. M. Total. 173mm, V. 1075mm, H. 70mm, Nordcap 28. Juni 1872. M. -- Ne 49k 90 Nordeap 98. Juni 1872. Plectrophanes lapponicus, (Lin.) 1766. Den lille Coloni ved Fokstuen paa Dovre (under 62 °, den syd- ligste i Scandinavien) har hidindtil holdt sig omtrent uforandret paa den samme Locahtet. Da ingen Coloni saavidt vides, findes paa noget andet Sted i Landet søndenfor Polarcirkelen, er det en Selvfølge, at ikke blot de gamle Indiv. vende aarlig tilbage, men ogsaa de Unge søge tilbage til det Sted, hvor de ere udklækkede. 11873 bleve 3 Reder borttagne af samlende Englændere (14de— 15de Juni, med 4, 6, det sidste med 7 Æg); i 1875 observerede jeg dem dog paa det gamle Sted den Iste Aug., saavelsom i Aug. 1876, da det Ind. blev opbev. af Fiskeri-Insp. Landmark. Sandsynligvis have de 2 eneste Individer, der ere trufne i Omegnen af Chri- stiania under Trækket (27de April 1834 og primo Mai 1839), tilhørt denne Coloni. Disse sidste Indiv., der opbevares i Univ., Mus,, have 138 Robert Collett. endnu ikke fuldendt Fældningen af de hvidagtige Bræmme, hvormed hver af Fjærene paa Oversiden og paa den sorte Strubeplet ende, og hvorved den vistnok livligt farvede, med slidte Sommerdragt fremkommer. J Hyppig i de ydre, med sparsom Trævegetation forsynede Dele af Finmarken, især yderst talrig paa Tamsø i Porsangerfjord og ved Vadsø. Hannen stiger under Rugetiden syngende op i Luften, lader sin korte Sang høre, og sænker sig derpaa til Toppen af en Busk. Lokkctonen er en enkelt uddragen Tone, der ligner den hos Emb. schoeniclus. I Juni 1874 skjød jeg ved Vadsø en Hun, der sad syngende i en Busk, ligesom en Han. De voxne Unger søge ofte med Forældrene Føde i den tørre opskyllede Tang paa Strandbredden, og fødes af dem, indtil de ere fuldvoxne, idet de alle uophørligt løbe omkring Forældrene, ligesom hos mange andre af samme Familie (Ligurinus ehloris, Linota- og Passer- Arterne, etc.) I Ventriklerne af de noget edges Unger findes for- nemmelig Frø og Grus. P. lapponicus sætter sig kun undtagelsesvis (næsten blot under Rugetiden) i Buske. Paa Dovre har jeg seet dem sidde paa Gjærderne om Sæterløkkerne; ellers altid paa Marken. M. Totall. 166499m, V. 94mm, H. 65mm, Tamsø, V. Finmark. 2, Juli 1872. M. — 156 - , 89- , 61- Kistrand, V. Finmark. 19. Juni 1874. M. — 158 - , 89- ,, 70- Kistrand, V. Finmark. 19. Juni 1874. Fem, — 156 - ,, 845- ,, 58 - Tamsø, V.Finmark, 2, Juli 1872. Fem. — 154 - ,, 89- ,, 60 - Kistrand, V. Finmark. 19. Juni 1874. Fam. Sturnida. Sturnus vulgaris, Lin. 1766. Er fundet rugende saa langt mod Nord, som ved Tromsø, hvor den dog ikke forekommer hver Vaar; i 1876 rugede den paa en af Kirkerne i denne By (65° 30^. I det egentlige Finmarken forek. den blot tilfældigt; den er enkelte Gange af Sommerfelt observ. i Østfinmarken; i Vestfinmarken er et enkelt Ind. skudt paa Maasg ved Nordeapi Beg.af April, (meddelt af Districts læge Smith). Overvintrer aarlig langs Vestkysten, sjeldnere i Omegnen af Chra. og i Landets indre Dele; paa denne Aarstid søger den, foruden Insekter, tillige Bær af Sorbus aucup., som ogsaa fortæres om Høsten, hvorfor den ikke sjelden falder i Donerne. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 76. 139 Paa Fjeldsiderne i Landets indre Dele gaar den op i det suba pinske Gebet, ruger saaledes aarlig paa Dovre Kirke i Gud- brandsdalen og paa Domaas ved Foden af Dovre; i 1876 saa jeg den rugende paa Røraas (2100‘ o. H.). Paa Landets Sydvest- kyst er den en blandt de tidligste af alle Trækfugle, og indfinder sig ofte noget over Midten af Februar ved Stavanger. En Albino saaes af Adj. Bahr. i Aug. 1876 ved Sandnæs ved Stavanger ; lignende Albinos ere oftere fundne i de samme Egne. M. Totall. 227mm, V. 130mm, H. 63mm, Chra. 25. Mai 1876. Mcr JON GE Chr 200 Ma 1976. Fam. Alaudidæ. Alauda arvensis, Lin. 1766. Nordenfor Trondhjem Stift, eller ved Grændsen af Nordland' bliver denne Arts Optræden mindre regelmæssig. Paa forskjellige Localiteter i Nordland indfinder den sig vistnok i Regelen hvert Aar, saasom paa enkelte fladere Kystøer; men ofte udebliver den herfra i enkelte Aar ganske, og fornemmelig « er den nordenfor Polarcirkelen neppe nogensteds aarvis. I 1876 fandt jeg den paa den store Myr indenfor Bodø; samme Aar blev den oftere hørt paa Tromsøen af Forstm. Gløersen (69° 30%, hvor den idethele næsten er ukjendt. Paa Tamsgen i Porsangerfjorden fandt jeg den bosat i Sommeren 1872, medens den - syntes ganske at mangle under et andet Besøg paa samme Ø i 1876 (70° 40’) I Øst-Finmarken er den blot enkelte Gange observeret. M. Totall. 186mm, y, 112mm, H. 69mm, Chra. 23. Marts 1873. M. — 48852miendibb5H «0745 JOCOhra. 25:0Marts: 1873. Fem. — 168 nås HIOZ smetar san Chraic K Det. o 1912. Fem. — 121.4 Qe. 1032-2 4 ey 1623-7. Ohra. 25: Marts 1873: Otocorys alpestris, (Lin.) 1766. Hører til dem af Finmarkens Trækfugle, der sildigst trække bort om Høsten. Endnu i Midten af Oct. forek. de jevnlig i uformindsket Antal; i 1872 observeredes de af Nordvi endnu 6te November. | Har i Finmarken en ganske vid Udbredelse, og forek. overalt langs Bredderne af alle de store Fjorde, Varangerfjord, Tanafjord, Laxefjord og Porsangerfjord. I 1876 saa jeg den ogsaa (29de Juli) 140 Robert Collett. ved Hammerfest paa det ovenfor denne By liggende Fjeld, og da den er talrig lige op til Nordcap og paa det nærliggende Gjæs- vær, er den saaledes udbredt over den største Del af Landet nor- denfor 709. Hvor langt mod Syd dens Udbredelse om Sommeren strækker sig, kan ikke for Tiden afgjøres, men ingen sikre Ob- servationer foreligge for Tiden fra Punkter søndenfor den nævnte Strækning. Da et ikke ringe Antal af de ægte arctiske Landfugle, der bebo Finmarken, optræde sporadisk rugende ogsaa paa de sydlige Høifjelde, især paa Dovre, saaledes Phal:ropus hyperboreus, Harelda glacialis, Plectrophanes lapponicus, Lestris buffonii ete.) vil maaske i Fremtiden en lignende Coloni af 0. alpestris opdages paa Dovre eller paa etandet af Fjeldplateauerne søndenfor Trond- hjemsfjorden. Dette har dog endnu ikke indtruffet; og da de fleste af de i Finmarken rugende Arter blandt Landfuglene, der migrere, have et østligt Træk, der aldrig berører Landets vestlige eller sydlige Dele, hører ©, alpestris saavel som PI. lapponieus, Anthus cervinus, Phylloscopus borealis, saavelsom den Finmarken rugende Stamme af Acrocephalus schoenobenus og Cyanecula suecica, ete. til de Arter, der ikke eller kun undtagelsesvis observeres under Træktiderne paa de sydlige Lavlande. Alene 2 enkelte Indiv. i Vinterdragten vare tidligere skudte ved Christiania i Febr. 1856. Den 29 April 1874 traf Forstmester Gløersen ved Hamar lige ved Mjøsen en stor Flok paa 1— 200 Ind., hvoraf 3 bleve skudte og ind- sendte til Univ. Mus. Disse sidste me sit Tilhlod paa de grunde Flader nær Strandbredden, der om Vaaren staa under Vand; her sværmede de om i lange Stunder ad Gangen, slog ned og fløi atter op uopherligt. Et Rede, som jeg fandt paa en Holme i Bee 19de Juni 1874, laa aabent i Lyngen, var blødt og lidet sammenhængende, w-— af korte tørre Græsstraa, og belagt med en Mængde Fnok af Saussurea alpina. Det indeholdt 4, omtr. 4 Dage gl. Unger, hvis Dun var gulhvid, og som havde krummet Klo paa Bagtaaen. Et andet allerede tomt Rede (Vadsø 25de Juni s. Å.) var bygget som det foreg., men belagt med Fnokkerne af Salix lanata. M. Totall. 178mm, V. 1025mm, H. 67mm, Gjæsvær pr. Nordcap 25. Juni 1872. M. — 188- « 106 - « 71- Gjæsvær 28. Juni 1872. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 76. 141 Fam. Motacillidæ. Motacilla alba, Lin. 1766. Ligesom det er Tilfældet med et stort Antal, maaske de fle- ste af de mindre Arter blandt vore Trækfugle, forlade de Landet om Høsten inden endnu Fældningen er fuldendt. Noget over Mid- ten af September er de fleste Indiv. af M. alba dragne bort; i Beg. af October sees enkelte Individer eller smaa Selskaber, be- staaende af Aarsunger, og sandsynligvis udklækkede længere mod Nord; men heller ikke disse have naaet til at faa Vinterdragten fuldt udviklet. I 1876 erboldt jeg de sidste den 8de October; her var Vinterdragten langt fremskreden, men' dog endnu med talrige Blodspoler. Hannen adskilte sig fra Hunnen ved en tyde- lig sortblandet Hætte og næsten renhvid Strube, medens Hunnen har den sidste mere eller mindre tydelig gulagtig, og Hætten fuld- stændig af Ryggens Farve. Efternølere ere bemærkede i de senere Aar ved Moss 3die Nov. 1872, ved Frederikstad i Beg. af December 1874, og ved Chra. 24de Nov. 1875. Maaske tør enkelte overvintre ved Stavanger og paa andre Steder ved de sydlige Kyster, hvor den undertiden er bemærket om Vinteren af Adjunct Bahr. Undertiden findes enkelte Par rugende i temmelig betydelig Afstand fra de menneskelige Boliger. Dette er især Tilfældet i Kystegnene, men sjelden i Landets indre Dele. I Finmarken, hvor den er udbredt paa de fleste beboede Punkter lige op til Nordcap, fandt jeg i 1874 dens Rede paa en ubeboet Holme i Porsanger- fjorden, og saa den i 1876 bosat paa flere Steder langs de øde Bredder af Laxelv og Pasvigelv i flere Miles Afstand fra Huse. Et nyt Ex. af en ensfarvet graahvid Albino modtog Univ. Mus. 16de Aug. 1876 fra Relingen. M. Totall. 182mm, y, 82mm, H. 8imm, Romsdalen 30. Mai 1874. Macau "193 - ee 90e ..« 94 - „Chra, B4. April 1976. M. — 190 - € 89- < 90 - © Chra. 8. Oct. 1876. Pon. c €4 stot hat 89-01 =" Chra. 7. Mai 1871. Fem. — 15- « 88- « 8% Drivdal Dovre 15. Juni 1871. Pu. 188. SL Ne BES. Ohra 94. April 1876. ZONE =k AO - deu ST 2. 609, 7. Ufa. 5. Oct. 1876, Motacilla lugubris, Temm. 1820. (M. yarrellii, Gould 1832) Synes at ruge aarligt i Omegnen af Bergen. I 1875 fandtes den af en privat Samler bosat paa 2 Steder i Omegnen af denne 142 Robert Collett. By; den 12te Juli traf han en Familie, bestaaende af de Gamle og 4 Unger. Medens Hannen var tilsyneladende fuldstændig sortryg- get, var Hunnen noget lysere farvet, og lignede den normale, Ungerne ikke til at skille fra disse. Den er tidligere saagodtsom aarlig bleven iagttaget paa de samme Steder, og Exemplarer fra denne Localitet opbevares paa Bergens Mus. Motacilla flava, Lin. 1766. (forma viridis, Gmel. 1788, cinereocapilla, Savi 1831.) Alle de talrige Individer, som jeg i Løbet af de sidste "s har undersøgt saavel under Træktiderne i Landets sydlige Dele, som om Sommeren paa deres Klækkesteder paa Høifjeldene eller i Finmarken, kunne uden Vanskelighed henføres til en og samme Form, Denne Form, der har mørk blaagraa eller næsten graasort Isse, blev af Savi i 1831 opstillet under Navn af M. cinereo- capilla; og, forsaavidt det lader sig bevise, at Gmelins M. viridis fra Ceylon er identisk med denne Form, bar det sidste Navn Prioriteten (1788.) Hvorvidt ,Hovedarten,* Ap den linnæiske M. flava, „ex Europa^ i sin fuldt udprægede Dragt i Virkeligheden skulde forekomme inden Landets Grændser, kan jeg for Øieblikket ikke afgjøre. Et Ind. (en 9), der opbevares i Univ. Mus., og som er skudt ved Christiania 22de Mai 1857, afviger i intet fra normale Hunner, hvoraf jeg i afvigte Aar har undersøgt talrige Ex. fra samme Localitet og paa samme Aarstid.*) Jeg skal her meddele en kort Beskrivelse af den første over hele Norges alpinske og subalpinske Dele udbredte Form, saaledes som den optræder hos os. Den gamle Han i Høstdragt har jeg ikke for Øieblikket ved Haanden. Hannen om Vaaren har mer eller mindre mørk blaagraat Hoved uden @iestribe, og med sort Øretrakt, citrongult Under- *) Det er efter dette Ind., at jeg i min tidligere Afhandling «Remarks» etc. (Forh. Vid. Selsk. Chra. 1872, p. 202) har anført denne Form som funden sparsomt i Landets sydlige Dele. M **) De af Mr. Gould paa Dovre skudte Ind., som Prof. Newton antager «s to all appearence melanocephala,» Licht. 1893 (A Hist. of Brit. Birds, 4th ed. vol. I. p. 560,) kan vistnok ligesaa godt henføres under mørkhovedede Varieteter af den normale Form cinereocapilla. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873-76. 143 liv, og i Regelen hvid Strube. Imidlertid er Hovedets Overside undertiden noget mørkere, dog aldrig ganske sort, og altid noget lysere, end Øretrakten**); ligeledes ere hos enkelte Individer Issens - bagre Del opblandet med grønne Fjære af Ryggens Farve. Pie- striben er aldrig regulært tilstede, dog antydet hos enkelte Indivi- der, og hos alle vil, om man reiser Fjærene, en smal Række af disse vise sig at have en yderst liden hvid Plet indenfor Spidsen. Undersiden er hos mange Hanner helt citrongult, men de fleste have Strubens øverste Del (Hagen) hvid, hvilken Farve undertiden ogsaa omfatter den hele Strube; enkelte Hanner have endogsaa Brystet hvidt med gul og sort Indblanding, og Underlivet for- resten gult med enkelte hvide Fjære. En Han af det sidstnævnte Udseende har jeg skudt paa Tromsø 17de Juni 1872. Hunnen om Vaaren (Chra. Slutn. af Mai) er mindre vari- erende, har olivengraagrønt Hoved og hvid Øiestribe, næsten hvid Strube og Hage, hvilken Farve paa Brystet bliver mere graaag- tig, og sortplettet, samt paa Underlivet hvidgul. @iestriben er i Regelen temmelig tydelig, i ethvert Fald tilstede bagenfor Øiet. Ungfuglen før Fældingen (Alten 14de Juli 1872) har Over- siden mørk graabrun med smale, distincte grønlige Fjærbræmme. Hætten er i Midten olivenbrun, paa Siderne begrændset af en sort Stribe, der gaar frem til Næbroden. Under denne Stribe findes den hvidagtige Øienstribe, der er tydeligst bagenfor Øiet. Under- livet lystgraagult med en sortagtig Stribe fra Næbroden ned langs Halssiderne. Fødderne ere kjødfarvede (med særdeles for- tykkede Tarser), Næbbet hornfarvet; af Halefjærene have de mel- lemste grønagtige Kanter, men ere forresten som hos de gamle. Ligesaa i det væsentlige Vingerne og deres Dækfjær. Hunnen om Hösten (Drammen 27de Aug. 1876) er som den gl. Hun om Vaaren; Oversiden er ubetydeligt lysere grøn, Vinge- dækfjærenes Kanter smale. Undernæbbet lyst hornfarvet ved Roden. Ungfuglen om Hösten (Drammen 16de Aug. 1876) er som Hunnen om Høsten, med noget mere hvidagtigt Underliv, og Brystet mere graaagtigt. Undernæbbet lyst hornfarvet til over Midten. Vingedækfjærenes lyse Bræmme brede. I de sydlige Kystegne mangler denne Art næsten ganske om Som- . meren. Enkeltvis ere Ind. observerede i Omegnen af Bergen, under- tiden endog overvintrende; saaledes blev et Ind. skudt ved denne By 3die Januar 1874, ligesom et Ind, blev bemærket her 18de Dec. 1875, M. "Totall. 180mm, V. 824mm. H. 73mm, Dovre 14. Juni 1871. M. — 180-716 82 - «° 95§- Dovre 15. Jum 1871. 144 | Robert Collett. M. — 175 - « 81 - « 70 - Tromsø 17. Juni 1872. M. — , 168 - .:« 82 - ,« 774 -, : Tromse 10. Juni 1874. M. m. 4429 -.« 8572-01 Chea, 974 Max 1826. M. — dd4l- .«.89 - 5e 71 - Morask. Østerd. 93. Tum tere: M. = SØ ^." 84 SVT 74 -® Laxelv Finn. 7. oa were Hem 51» TERE 10% DEG, 200 804900 Tome" 102 Juni 1874 Hem 6) 04663 io TALL 38539 nn Öka 27; Mavi 1876; Fen» 2.2070 safe. [744 ul! Fr Ghrasa7i Mabots7@ Bem. — 178. «.79 - : « 73 -: Chra. 27. Mai 1876. Anthus obscurus, (Lath.) 1790. Den ved de norske Kyster optrædende Form af denne Art tilhører Hovedformen (A. obscurus), men ikke den i Sveriges syd- lige Dele (neppe hyppigt) optrædende Varietet, der paa Grund af sit - lysere rustgule og mere uplettede Underliv af Nilsson i 1817 beskre- ves som en egen Art (4. rupestris.) Imidlertid optræder sporadisk _ i Landets sydlige Dele ogsaa denne sidstnævnte Form, der dan- ner en tydelig Overgang til den mellemeuropæiske 4. spipoletta (Lin.) 1766 (= 4. aguaticus, Bechst. 1807). Saaledes fandt jeg Som- meren 1865 paa Hvaløerne flere Individer, hvoraf et opbevares paa Univ. Mus. (skudt ved Redet). At denne ogsaa vil vise sig paa andre Pnnkter ved de sydligste Kyster, saasom paa Jæderen, er sandsynligt. Overvintrer regelmæssigt langs Vestkysten, og sees aarlig omkring Bergen om Vinteren, hvor den ofte søger Føde i Gaderne. Individer ere paa denne Aarstid skudte fra Stavanger op til Sønd- fjord. I 1876 modtog Musæet flere Individer, skudte ved Sta- vanger 16de December. Disse vare overordentlig fede; Ventr. opfyldt af Unger af Littorina obtusata og littoralis af indtil en Orbitaldiameters Størrelse, samt enkelte smaa Gammarider. Den er blandt de seneste Trækfugle, der forlader Finmarken, og forbliver endnu ved Varangertjorden (ifølge Nordvi) i Begyndelsen af October. Vinterdragten er ikke vesentlig forskjellig fra Høstdragten. . Ungfuglen har en Dragt, der er ganske ulig de Ældres, idet saavel Over- som Undersiden ganske mangler det olivenbrune Anstrøg, saaledes at Dragten er overalt graabrun; Pletterne ere mørkere, end hos de gamle. M. Totall, 174mm, V. 90mm, H. 67mm, Foldenfjord, Namdalen 25. Junil871. M. — 180- ,, 93- ,, 68- Stavanger 16. Dec. 1876. Fem. — 174- ,, 84- ,, 61 - Stavanger 16. Dec. 1876. | 4 | | | | «Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 76. 145 Anthus pratensis, (Lin) 1766. Lægger det største Antal Ag af alle indenlandske Arter af denne Familie, idet dette ofte er 7, og, i Regelen 6. Æggene have sjelden (dog en de sorte Snirkler, der som oftest findes hos Æggene af den følgende Art. M, Totall. 153mm, V. 82mm, H. 59mm, Porsanger, Finmarken 4. Juli 1872. M. — 156 - ,, 80- „ 65 - Ullensaker pr. Chra. 1. Oct. 1876. Fem. — 150- ,, 765 - , 555 - Chra. 18. Mai 1871. Fem. — 150.- ,,. 75- , 55 - Bode 14. Juni. 1874. Anthus cervinus, (Pall.) 1811. Det Punkt i Landet, hvor denne Art sandsynligvis forekommer i størst Antal paa et lidet Areal, er paa det i flere Henseender mærkelige Fuglevær Store Tamsø 1 Porsangerfjord, hvor denne tilligemed Plectr. lapponicus er en af Øens hyppigste Smaafugle. Paa de fleste andre Localiteter i Finmarken forekommer den i ringere Antal, end A. pratensis, dog paa mange Steder hyppig. . Allerede under Flugten lade begge Arter sig ved nogen Øvelse med Lethed adskille. 4. cervinus synes større og har en længere og skarpere Lokketone, der altid er enkelt (st) medens den hos A, pratensis er dobbelt (‘st ’st.). Ofte sage de sin Føde blandt den tørre og raadne Tang i Stranden. Da Forældrene ikke lettelig bringe sine Unger Føde i nogens Nærværelse, er det ikke let at forskaffe sikre Exemplarer af denne Art, idet begge Arter altid findes blandede om hinanden; paa Store Tamsø erholdt jeg dog et Par Stykker, der i ingen væsentlig Henseende afveg fra Unger i samme Stadium af 4. pratensis; maaske er Grundfarven idethele noget mørkere. I deres Ventrikler fandtes Arachnider (Opilioner) og Insekter. Heller ikke Redet med /Eggene viser nogen constant Forskjel. . Som oftest ere dog Æggene forsynede med en Del snirkelformige Linier, der ikke regulært optræde hos den andens; et Rede fundet ved Kistrand 4de Juli (1876), bygget af hvide Poa-Stilke og uden Spor af Haar, indeholdt 6 Æg, der dog ikke lode sig skille fra den anden Arts. Mellem Hannen og Hunnen af Å. cervinus har jeg ikke kunnet _ opdage nogen væsentlig Forskjel; maaske er Strubens røde Farve hos den sidste mattere. | Den hele Stamme, der befolker Finmarken, trækker til og 146 Robert Collett. fra sine Sommertilhold over Rusland og Østersølandene, og har ikke vist sig under Trækket paa de sydlige Lavlande i Norge. — 153 « - 88 « — 158 « - 86 t — 156 « - 82 « Total. 162mm, V, 87mm, H. 59mm, Gjæsvær pr. Nordcap 28. Juni 1872. 60mm, Kistrand V. Finmark. 19. Juni 1874. 60mm, Kistrand V. Finmark. 19. Juni 1874. 59mm, Vadse 25. Juli 1876. Anthus trivialis, (Lin.) 1766 (A. arboreus, Bechst. 1807). Ungfuglene forblive i Landets sydlige Dele indtil henimod Slutn. af September; de /Eldre ere allerede forsvundne i Begyn- delsen af den nævnte Maaned. M. Totail. 175mm, V 88mm, H 66mm M. =: 165 « Fem. — 161 « Fem. — 165 + - 83 « Chra, 10. Mai 1876. Chra. 25. Mai 1876. Domaas, Dovre 28. Mai 1874. Chra. 25. Mai 1876. Ord, Picariæ, Fam. Picidæ. Picoides tridactylus, (Lin.) 1766. Individantallet af denne Art synes at have tiltaget i de senere Aar, hvilket er det modsatte af, hvad det er Tilfældet med de øvrige spettede, og idethele almindeligere Arter. Hos et Par i1876 undersøgte Ind., skudte ved Lillehammer 27de Sept., har jeg fundet i Ventriklerne Larver af Tomicus, Hylastes, samt af Rha- gium indagator. En fuldvoxen Unghan som jeg skjødi Furuskov i Tønsæt i Østerdalen l5de Juli 1874, havde Næbbet forholds- vis særdeles kort. M. Totall. 248mm, V. M. — 947 - « M. pu med eruit Fem. — 295 - « Fem. -— 234 - « Fem, — 23 « Chra. 30. Nov. 1871. Lilleh. 27. Sept. 1876. yderste Par 60mm, Vardal 24. Oct. 1876. Sørkedalen ved Chra. 15. Oct. 1871.5 Lilleh. 97. Sept. 1876. yderste Par 57mm, Soon 95. Oct. 1876. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 76. 147 Picus leuconotus, Bechst. 1802. I Ventriklerne af undersøgte Indiv. fandt jeg (16de Dec. 1871) Bær af Sorbus aucup., foruden Insecter, hos et andet (15de Oct. 1876) alene den fuldvoxne Larve af Cossus ligniperda. M. Totall. 269mm, V. 144mm, H. 90mm, Chra. 16. Dec. 1871. Fem. — 980 - « 145- « 88 - yderste Par 69mm, Chra. 15. Oct. 1876. Pieus major, Lin. 1766. Af denne Art, der tidligere ikke er funden nordenfor Polar- cirkelen, har jeg havt Leilighed til at undersøge et Individ, skudt paa Mortensnæs ved Varangerfjorden (70°) i Sept. 1873, og opbe- varet af Hr. Nordvi. Det var en Hun. Hos en Hun, skudt ved Chra. 30te Nov. 1871, fandt jeg Ven- irikelen fuldproppet af finknuste Indiv. at Hylastes ater, samt disses Larver; hos en ung Han, skudt i Odalen 27de Aug. 1876, fandtes Formica rufa, og andre Insecter; enkelte røde Fjære forekomne i Hætten. Fjærskiftningen iøvrigt endnu ikke fuldstæn- digt tilendebragt hos et Par Individer fra Ringsaker 19de Oct. 1876. M. Totall. 265mm. V. 141mm. H. 94mm, yderste Par 69mm. Ringsaker | 19. Oct. 1876. M. — 9268 - « 185- « 9- yderste Par 70mm, Chra. : 5. Dec. 1876. Fem. —*9599- "c 138 -. « 81 - Chra. 30. Nov. 1871. Fem. — 9265 - « 188- « S9- yderste Par 71mm, Ringsaker 19. Oct 1875. Picus minor, Lin. 1766. I Finmarken er denne tiligemed Picoides tridactylus de eneste normalt optrædende Arter, og forekommer paa de fleste Steder, hvor nogenlunde frodig Birke- eller Furu-Skov findes. I Juli 1876 traf jeg den saavel ved Pasvigelven i Syd-Varanger, som ved Laxeelv i Syd Porsanger; paa det sidste Sted (70°) fandtes 7de Juli dens Rede i en tør Birk, indeholdende det lave Antal af 3 halvvoxne Unger; en af disse havde allerede rødagtig Hætte. Den gamle Han havde større Rugepletter, end Hunnen. I Juni 1878 udviklede der sig paa enkelte Steder i Omegnen af Christiania betydelige Masser af Geometrer, der i visse Haver næsten aflevede Frugtiræerne. Den Hjælp, som Haveeierne ved 148 Robert Collett. denne Leilighed fik til disses Udryddelse af Fuglene, var dog ganske ubetydelig, og har vistnok neppe Spor af virkelige Betyd- ning i denne Sag. Blandt de faa Arter, der imidlertid syntes at finde Behag i Larverne, hørte Picus minor og Cuculus canorus. M. Totall. 174mm, V, 92mm, H. 58mm, yderste Par 45mm, Pors- anger, 7. Juli 1876. Fem. — . 170 - « 90- « 58- yderste Par 44mm, Pors- ; anger, 7. Juli 1876. Dryocopus martius, (Lin.) 1766. Hører endnu til de i den umiddelbare Nærhed af Christiania rugende Arter. Et Rede, fundet i Maridalen i Aker 17de Mai 1874, indeholdt 4 fr. Æg, og laa i et nyhakket Hul i en stor Gran; Dybden neppe over 1 Alen. Ventriklerne har jeg fundet indeholde hos de fleste Ind. udelukkende Formica rufa, saavel om Vaaren, som om Høsten og Vinteren. Hermed opfødes ogsaa tildels Ungerne. 21de Mai 1873 fandtes af Mr. Mitchell et Rede med 4 Unger i Opdal, hvor de Gamle havde hele Struben sækfor- migt udvidet af Myrer; Ungernes Kjøn allerede tydeligt ved Hovedets Farve. | | M. Totall. 486mm, V. 245mm, H. 178mm, Numedal 16. Sept. 1876. Fem. — 480- ,, 949- ,, 192 - .yderste Par 135mm, Chea. 99. April 1876. Fem. — 489- ,, 250- ,, 177- yderste Par 134mm, Krogsk.. 2. Oct. 1876. ) Gecinus canus, (Gmel.) 1788. Fanges aarlig tilligemed Dryocopus martius og de øvrige Arter om Høsten i Donerne, hvor de søge Bærene af Sorbus aucup, M. Totall. 515mm, V, 144mm, H. 100mm, Chra. 7. Dec. 1871. Gecinus viridis, (Lin.) 1766. M. Totall. 352mm, V. 170mm, H. 101mm, Chra. 9. Dec. 1871. » 162- ,, 104- yderste Par 83mm, Soon 7. Mai 1876, M. — 870 - 5 168- ,, 108- yderste Par 78mm, Soon 7. Mai 1876. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873 — 76. 149 . Fam, Jyngidæ. Jynz torquilla, Lin. 1766. M. Totall. 190mm, V. 88mm, H. 62mm, Chra. 7. Mai 1871. M. - 190 - « 85 - : « : 66 - Chra. 7. Mai 1876. Fam. Cuculidæ. Cuculus canorus, Lin. 1766. I Finmarken gaar denne op saalangt, der findes Skov, saa- ledes ud til Kistrand i Porsangerfjorden (70° 20%); i den aller- nordligste og nogne Kystrand forekommer den dog ikke. Den ankom- mer til disse Landsdele i Begyndelsen af Juni (Nyborg ved Var- angerfjorden: 7de Juni 1851, Smf) | Hos en Ungfugl fra Chra. 10de Aug 1875 var Ventrikelens Vægge glatte, skjønt denne indeholdt 3 — 4 Bombycidelarver, foruden en stor Larve af en Brachelyter; hos et andet Ind., lige- ledes en Ungfug! (Chra. 5te Aug. 1870), vare Væggene tyndt beklædte med temmelig løstsiddende Haar af Larver, der syntes at have tilhørt en af Rhopalocererne. Fam. Cypselide. Cypselus apus, (Lin.) 1766. Af denne Art, der ikke uden sporadisk forek. nordenfor Helgeland (65—66°), have i de seneste Aar' flere Indiv. forvildet sig lige op til Finmarken, eller kunne maaske antages at være udklækkede enten i en af de nordlige Landsdele, eller i russisk Lap- mark. Det første af disse erholdtes af Hr. Nordvi ved Varan- gerfjorden i 1871 den 15de November, saaledes 23 Maaned efterat Arten normalt havde forladt Landet; den var i nogen Tid seet flyvende i Omegnen, og fandtes senere død. I Sept. 1875 erholdt Hr. Nordvi atter et Ind. fra Omegnen; dette var et yngre Ind. fra samme Aar. Samme Sommer fandtes et Ind. dødt i Kirkenæs Kirke i Sydvaranger, og opbevaredes af Lensmand Klerk. Begge de sidstnævnte Ind. opbevares paa Univ. Mus. Røraas er en af de i vertical Retning høiest liggende Steder i Landet, hvor denne Art forekommer rugende (2,100' o. H.). Dog foretager den fra Dalbunden oftere Udflugter over det egentlige Højfjeld; saaledes saa jeg i Juli 1876 mellem Fokstuen og Hjerkin N, Mag. f. Naturv, XXIII, 3. | 11 150 Robert Collett. - paa Dovre flyvende Individer, der sandsynligvis tilhørte Colonien fra Domaas paa Dovres sydlige Fod (2,100' o. H.). Naar det paa de fleste Steder anfgres, at C. apus ikke er istand til at flyve op fra et fuldkommen fladt og haardt Underlag, er dette ikke ganske overenstemmende med det virkelige Forhold, ifølge Observationer, gjorte paa fangne Individer her i Christiania. . M. Totall. 194mm, V, 173mm, H.84mm, Det mellemste Par 509m, (Dram- men 27. Juli 1874.) Fam. Alcedinidæ. Alcedo ispida, Lin. 1766. . Har neppe nogensinde ruget i Landet, og de faa iagttagne Individer have blot vist sig om Høsten med lange Mellemrum af Aar, og kun i de sydligste Kystegne. De fleste af disse have været observerede i Parken paa Næs Jernværk ved Tvedestrand, hvor den sidste Gang iagttoges Høsten 1866 af Jernværkseier Aall. Ved Christiania, i hvis Omegn den ikke med Sikkerhed var bemærket i de sidste 40 Aar, blev et Indiv. iagttaget af Hr. E. Hoff ved en liden Elv i vestre Aker 29de Sept. 1874. Fam. Upupidæ. Upupa epops, Lin. 1766. ilerede i 1872 (,Remarks“ etc.) kunde der meddeles flere Til- fælde, hvori denne Art havde vist sig i de senere Aar, enkeltvis eller endog flere sammen, i Landets sydlige og mellemste Dele. I de senest forløbne Aar er dette Antal forøget, og der gaar maaske neppe noget Aar hen, hvori den ikke paa et eller andet Sted bliver iagttaget. Saaledes ere i de sidste 2 Aar flere Indivi- der bemærkede om Sommeren i Landets sydvestligste Dele, fra Stavanger af op til Christiansand. Allerede i 1872 blev et Ind. skudt i Ryfylke ved Stavanger i Juli Maaned; i 1875 blev i Birkrem i Nærheden af samme By skudt et Ex. i Beg. i Mai, og i 1876 blev ved Flekkefjord 2 Ex. skudte i Slutn. af Juni og Beg. af Juli. At anse alle disse Individer som blot forvildede, synes neppe © at kunne begrundes; mere sandsynligt er det at antage, at Arten undertiden i enkelte Aar efter hinanden ruger hist og her i disse Egne, om end altid i ringe Antal. Dog har Arten unægtelig en Tendents til at vise sig virkelig Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873—76. 151 forvildet udenfor dens normale Udbredningskreds. Allerede i 1849 er et Ind. erholdt i Varanger i Finmarken, ligesom et Ind. omtr. samtidigt blev skudt ved Utsjoki paa finsk Side af Tanaelven. I 1876 erholdt Hr. Nordvi et Ind., skudt den 20de Sept. omtr. paa samme Sted som det førstnævnte, nemlig ved Mansholmen i Pol- mak (70*). Det er ligeledes tidligere bleven omtalt, at et Ind. blev fanget paa et Fartør udenfor Spitsbergen Sommeren 1868. M. ,Totail. 310mm, V. 1465mm, H. 102mm, (Laurvig 26. April 1871.) Ord. Columba. Fam. Columbidæ. Columba palumbus, Lin. 1766. Synes at have sin regulære Nordgrændse i Trakterne omkring Trondhjemsfjorden, Den forekommer, skjønt ikke talrigt, ved Trond- hjem, og observeredes Sommeren 1874 i Indergen af Sognepr. Schiibeler. Hos et ved Øier i Gudbrandsdalen 8de Aug. 1876 skudt Ind. fandt jeg Ventrikelen fyldt alene med friske Blade af Trifolium repens (samt Grus). M. Totall. 436mm, V. 250mm, H. 160mm, (Chra. 1. Mai 1876.) M. — 494 - « 950- « 162- (Chra. 1. Mai 1876.) Columba oenas, Gmel. 1788. Hører til de tidligst rugende Arter af Landets Trækfugle. I 1876 fandtes friske Æg i et Rede paa Næsøen ved Christiania 25de April; i samme Rede vari 1875 allerede Ungerne udklækkede 14de Mai. Et efternglende Ind., skudt ved Chra. 5te Nov. 1871, havde Ventr. fyldt med Hvedekorn og Grus. M. Totall. 317mm, V. 219mm, H. 104mm, (Chra. 5. Nov. 1871.) - Columba livia, Temm. 1818. Colonien paa Rennesø ved Stavanger, den eneste i Scandina- vien, er endnu existerende, skjønt Antallet af Individer kun er | 117 152 Robert Collett. ringe. * Skjønt de neppe nogensinde ruge udenfor den nævnte Ø og et Par andre nærliggende Smaaøer, streife de ofte noget om- kring, og besøge jevnlig det tilgrændsende Fastland; 3 Ind. bleve saaledes skudte ved Gjæsdal indenfor Stavanger 27de Juni 1873, ligesom et Ind. blev skudt i Nærheden af den nævnte By i de første Dage af Januar 1874, og af Hr. E Zetlitz afgivet til Univ. Mus. I Ventr. af dette Ind. fandtes alene Byg. M. Totall. 371mm, V. 245mm, H. ? (Stavanger pr. Januar 1874.) Turtur auritus, Eyt. 1836. Kan endnu ikke med Sikkerhed opføres blandt de i Landet rugende Arter, skjønt der neppe gaar et Aar hen, hvori den ikke bliver iagttaget paa et eller andet Sted i Landet. I de seneste Aar har dette oftest indtruffet (ligesom tidligere) om Høsten; i Sept. 1873 blev et Ind. observeret, ifølge Adj. Bahr, ved Egenæs nær Stavanger. I 1874 blev et Ind. skudt ved Nordfjordsejdet i Bergen Stift den 24de Aug., et andet i Beg. af Oct. s. Å. ved Ber- gen; begge disse Ind. bleve afgivne til Bergens Mus. I 1875 blev i Sept. et Ind. skudt paa Jæderen; den 15de Oct. s. A. blev et an- det skudt ved Christiania, og indsendtes til Univ. Mus.. Ventri- kelen af det sidstnævnte Individ var fyldt med Frø af en Ukrudplante. Det er ikke usandsynligt, at enkelte af disse eller andre af de i Landet erholdte Individer have ruget hos os. Sommeren 1873 erholdt jeg gjennem Districtslæge Printz fra Valders 2 hvide Æg, glandsløse og afrundede, og af Størrelse omtrent som Æggene af Dryoe. martius (Størrelsen af det ene 311—23% mm,, af det andet 30—26 mm.); disse Æg ere af Prof. Newton i Cambridge erklæ- rede maaske at tilhøre T. auritus. | Totall. 274mm, V. 168mm, H. 97mm, (Skien 1. Nov. 1870.) ML 0079 70 C wv 0 FORS. 15 "Oct? 18759 Ord. Gallina, Fam, Tetraonidæ. Perdix cinerea, Lath, 1790. At Norge i Grunden ligger nordenfor Artens naturlige Ud- bredningskreds, er allerede indlysende, om man betragter den store Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 76. 153 Foranderlighed, der altid finder Sted i dens Optræden hos os, og som undertiden har Udseende af en delvis eller fuldstændig For- svinden fra større eller mindre Trakter. Skjønt de saaledes i visse Aar kunne vise en tydelig Forøgelse af Individantallet, vil dette dog neppe nogensinde naa nogen virkelig Høide, eller endog holde sig nogenlunde constant; derimod vil det med Sikkerhed aftage, og Arten maaske ganske forsvinde, om det ikke ved en directe Indskriden fra Menneskenes Side søgte at holdes vedlige. Af de senest forløbne Aar har intet i nogen særlig Grad væ- ret gunstigt for deres Udvikling. I 1873 forekom de endog særdeles sparsomt, medens de i det paafølgende Aar efler en heldig Over- vintring vare ret talrige paa enkelte ‘Puncter af Smaalenene lige op i Solør, samt i Egnene om Christianiafjorden; mellem 150 og 200 Individer bleve i Høstmaanederne 1874 bragte tiltorvs i Chri- stiania fra de omkringliggende Trakter. 11875 var Tilgangen idet- hele ringe, skjønt de kunde spores lige op i Gudbrandsdalen, samt endog i Opdal paa Dovres Nordside. I Dec. 1875 viste en Flok paa 18 Ind. sig i Lesje, paa Dovres sydligste Afhelding, saaledes i en Heide af 2,500' o. H.; i Løbet af 1876 saaes og fældtes de paa flere Steder i Romsdalen, og allerede 1 April Maaned blev et Ind. skudt ved Molde, saaledes paa Puncter, hvor den tidligere ikke er bleven observeret. I Landets sydlige Dele var Aaret 1876 ikke særdeles gunstigt, om de end ikke synes at have manglet paa de fleste Puncter omkring Christianiafjorden; men da den sidstforløb- ne Vinter har været usædvanlig streng og snerig (1876—77), er det at vente, at Stammerne ere paa de fleste Steder stærkt med- tagne eller ganske uddøde. Det nordligste Punct i Landet, hvor Arten frivillig er frem- trængt, er i Egnene paa Sydsiden af Trondhjemsfjorden, hvor den allerede viste sig første Gang i Trediveaarene; i 1840 blev et Ind. falbudt i Trondhjem, hvor det var ukjendt. Senere forsvandt den ganske, indtil, som ved en tidligere Leilighed nævnt, omtr. 1860 omkring 30 Par bleve indførte og udslupne omkring Trondhjem. I Begyndelsen trivedes denne Stamme vel, og udbredte sig i Løbet af de nærmeste Aar over Inderøen op til Levanger (1862). Sene- re ere de ganske forsvundne; i 1872 viste de sig igjen sparsomt i Østerdalen og Stod, paa Sydsiden af Trondhjemsfjorden, men det er sandsynligt, at disse ere komne søndenfra. Ogsaa i Omegnen af Stavanger have flere Forsøg paa deres Indførsel fundet Sted, men tilsyneladende med ringe Fremgang. Den Flok, som i 1874 i December saaes paa Karmøen, stammede uden Tvivl fra saadanne i de senere Aar indførte Individer. 154 — | Robert Collett. M. Totall. 334mm, V. 156mm, H. 80mm, (Chra. 10. Nov. 1871.) Mat GR ence MBG sine, Blocs Altra, GP. Dees, AED M. 919 -.,«. 1544. 487 - (Ohm. 2. Dec. 18763 Fem. — li « 146- «.(0.-. (Chra. 10. Now de) Pen Eso SE PTE OA EX 76: (Chra. 92. Dec.’ 1876) Tetrao urogallus, Lin. 1766. " Gaar mod Nord til de nordligste Furuskove i Finmarken. 27de Juli 1876 traf jeg en Hun med voxne Unger ved Indsøen Tschoalme-javre i Pasvigelven, og Lensmand Klerk har oftere fun- det den lige ud ved Elvenæs i Syd Varanger (70°). I Vest Fin- marken er den ligeledes paa flere Steder hyppig; i Nærheden af Karasjok findes en Legeplads, der er besøgt af omtr. 20 St. — Endskjønt den Dragt, som de sterile Hunner anlægge, er tem- melig forskjellig, varierer den dog altid paa en bestemt Maade henimod en større eller mindre Lighed med Hannen. . Et Ind, hvor Dragtens Lighed med Hannens var saa betydelig, som den idet- hele kan blive, idet Individet næsten blot i Størrelse kunde skilles fra Hannen, har jeg omtalt i ,Remarks* p. 234; dette var skudt i Beg. af Oct 1872, og er opstillet paa Univ. Mus. Et andet fuldkom- men lignende modtog Musæet fra Flekkefjord i Slutn. af Oct. 1875. Foruden i Farvetegning var Ligheden mellem Kjønnene hos disse ogsaa blevet udviklet i det plastiske, idet Næbbet hos disse Hun- ner var blevne tydeligt mere hvælvet, og Halen stærkere afrundet, end normalt. Hos begge disse Individer vare Ovarierne Wi men rudimentære. Da neppe Ligheden mellem de 2 Kjgn kan kommes nærmere, end hos disse 2 Individer, skal jeg nævne de Puncter, hvori For- - skjellen sandsynligvis altid vil bevares. Næbbet er hos den gamle Han hvidagtigt, medens det hos Hunnen altid er brunsort. Skjægfjærene ere hos Hannen sorte, hos Hunnen idethøieste brune med sorte Spidser. Hoved og Hals ere hos Hannen næsten uden Spor af Spragling eller Vatring; hos de sterile Hunner er baade Bundfarven noget lysere blaagraa, og med mer eller mindre tydeligt sorte Tver- baand og Vatringer. Halen har hos Hannen hvide Stænk, hos Hunnen smale hvide Bræmme og mørkebrun Vatring, medens Bundfarven er hos begge sort. EE EE Mindre Medd. vedr Norges Fuglef. 1873—76. 155 M. Totall. 979mm, V. 392mm, H, 341mm yderste Par 279mm, (Røraas pr. Febr. 1874.) M. — 989- « 410 - « 320 - yderste Par 280mm (Romerike 98. April 1876.) Fem. 2M Ga OU 5x 0399 - MEME TO (Güdbr.dal pr? Nov. 871.) Fem. — 658 - « 293-. « 202 - (Gudbr.dal pr. Nov. 1871.) Fem. ster. — 632- « 278- «< 182 - (Gudbr.dal med. Nov. 1871.) Fem. ster. — 655 - « 308 - - « 190- (Gudbr.dal pr. Oct. 1872.) Fem. ster. — 640 - « 310 - < 140- (Flekkefjord ult. Oct. 1875. Tetrao urogallo-tetrix, Sundev. 1860, (T. urogalloides, Nilss. 1828.) Hannen synes at indfinde sig paa Legepladsene hos saavel Tetrao tetrix, som urogallus. Et Ind., skudt paa Lørenskoven i Midten af Mai 1871, fandtes midt blandt de spillende Hanner af T. tetrix; et andet Ind. deltog i Spillet hos T'. urogallus i Odalen i April 1871. De fuldt udfarvede Hanner sees aarlig om Vin- teren hos Vildthandlerne i Christiania, hvor jeg ligeledes har fun- det yngre Individer; et saadant havde endnu 3die Oct. (1870) det meste igjen af sin brune spraglede Dragt. Af Hunner kiendes blot et eneste sikkert Ind., hvilket opbevares paa Univ. Mus.; det er muligt, at de oftere ere blevne overseede, men det er tillige sandsynligt, at de frembringes sjeldnere, end Hannerne. De i de seneste Aar erholdte Individer have i Regelen været fra Gudbrandsdalen eller Østerdalen; 2 Ind. modtog Præparant Dybdahl fra Trondhjems Omegn i Decbr. 1872. Et yngre Ind. (af en ældre Samling) opbevares paa Vid. Selsk. Samling i Trond- hjem. M. Totall. 725mm, V. 330mm, H, 295mm, mellemste Par 180mm, (Røraas i ule Nov. 1871:) Tetrao tetrix, Lin. 1766. Har tidligere været temmelig talrigt udbredt i Naaleskovene i Finmarken, og erholdes endnu fra og til i Maalselvdalen ved Tromsø; den er dog i de senere Aar aftagen i Antal, og synes i Sydvaranger (ifølge Meddelelse af Lensmand Klerk) endog at være forsvunden. | Sildigt udklækkede Ungfugle have ofte endnu i December Spor af Ungfugledragten; den 16de Dec. 1871 fandt jeg endog hos en Vildthandier en friskskudt Ungfugl, der neppe var halvvoxen. Unghannerne „spille* i Landets sydlige Dele allerede om Høsten, og i mildt Veir endog om Vinteren. Hos 3 Ind., skudte ovenfor Chra. i Midten af Oct. 1871, fandt 156 Robert Collett jeg i Ventriklerne Bær og Grenspidse af Empetrum nigrum, Bær af Juniperus communis og Vacc. vitis idea; desuden en Del Indi- vider af Formica rufa, samt Grus. Hos en Han (Chra. 10de Marts 1873) fandtes flere Hundrede . modne Bær af Juniperus; hos et andet fra samme Dag ligesaa mange af samme Slags, alle umodne. M. Totall. 596mm, V. 257mm, H, 2012», mellemste Par 100mm, (Bærum — 1. Dec 1876.) Fem. — 486 - « 236 - « 125- mellemste Par 106mm, (Gudbr. dal 30. Dec. 1871) Fem. — 493 - « 233 - « 120 -., mellemste Par 100mm, (Bærum a 1. Dec. 1876.) Bonasa betulina, (Scop.) 1769. Synes at have sin Nordgrændse i de sydlige Dele af Nordland (66°). I Ritsen, paa Nordsiden af Trondhjemsfjorden, ere de særdeles hyppige, saaledes at et Par Jægere skjød paa 2 Dage Høsten 1872 omtr. 70 St.; og endnu i Namdalen paa Helgelands Grændse er den meget talrig. Hos en Del Ind. fra Omegnen af Christiania, skudte i Midten af Marts 1873, fandtes i Ventrikelen Rakler af Betula alba i størst Mængde, og disse manglede ikke hos noget Ind. Endvidere talrige Toppe at Empetrum nigrum, flere eller færre Knoppe af Saliz-arter, enkelte Blade af Vaccinium vitis idea, samt Stykker af Grenene af Myrtillus nigra, Et Ind. havde hele Kroen udspændt alene af den sidstnævnte Art til en knyttet Haands Størrelse. M. Totall. 390mm, V, 164mm, H. 128mm (Chra. 15. Marts 1873.) Fem. — 8366 - « 160- « 116 - (Chra. 15. Marts 1873.) Fem, — "918. Fe AGL = €) LTS (Cha. KON Lagopus albus, (Lin.) 1766. Har en geographisk Udbredelse i Landet, der strækker sig fra de sydligste Forgreninger af Langfjeldenei Christiansand Stift op til Nordcap og Varangerfjorden, paa alle Punkter, der ligge over den egentlige Naaletrægrændse, ligesom den ogsaa langs Kysten begynder at optræde i de lavere Egne allerede fra Trond- hjemsfjorden af og nordover. Sandsynligvis kan man antage (med Forstmester Barth), at omtr. ?/; af Landets hele Areal er beboeligt for denne Art, eller omtr. 3600 [ Mile. Normalt mangler den ee Er CS Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873 —76. 157 saaledes blot i de fleste Egne om Christianiafjorden samt langs Kystranden op til Stavanger, ligesom paa Lavlandene omkring Trondhjemsfjorden; dog findes den sporadisk ogsaa inden disse Gebeter. Den klækker saaledes paa flere Steder i den umiddelbare Omegn af Christiania, nemlig i det subalpinske Gebet i Nordmar- ken og paa Krogskoven; enkelte Aar (saasom Høsten 1875) var deres Antal her ikke ganske ringe, skjønt intet Punkt hæver sig over 2200' o. H., og Betula nana her kun forekommer sporadisk, ligesom Vegetationen idethele næsten fuldkommen savner ethvert alpinsk Præg. Hos et i disse Dele skudt Ind. (19de Oct. 1875) var Ventrikelen alene fyldt med Stilke af Myrtiilus nigra. I enkelte Vintre trænge endog Individer enkelt- eller flokkevis lige ned til Bredderne af Christianiafjorden. Ved de fleste af By- erne, saavel her, som langs de sydlige Kyster, ere trufne saadanne Ind., og de indfandt sig endog i Flokke ved Tønsberg Vinteren 1874—75. | Paa de fleste af Øerne og Holmerne langs Kysten fra Stat af og nordover ruger denne Art lige i Havkanten. Tidligere har jeg truffet den bosat paa smaa Holmer udenfor Trondhjemsfjorden; 26de Juli 1875 fandt jeg et helt Kuld paa en for enhver Trævege- tation blottet Ø ved Risvær i Namdalen, hvor de søgte Føde mel- lem de frodige Empetrum og Rubus chamæmorus, Hos et Par Dununger, omtr. 8 Dage gamle, som jeg tog ved Laxelv i Vest- Finmarken 7de Juli 1876, indeholdt Ventriklerne enkelte umodne Bær af Empetrum, men hovedsagelig Insecter, især Larver af Hyme- noptera*). . *) Let af Forstm. Barth udgivet Skrift, hvori denne Slegt monographisk er behandlet, angives denne Arts Fedemidler til de forskjellige Aarstider paa felgende Maade: ; Om Sommeren er Hovednæringen Blade af Salix lapponum, glauca og lanaia («Graavidier»), desuden Stilke af Polygonum viviparum, Blade og umodne Frugter af Myrtillus nigra, Frøhuse og Blade af Ranunculus acris, modne og umodne Bær af Empetrum og Rubus chamæmorus, Blade af Arctostaphylos alpina, Vaccinium vitis idea og diverse grenbladede Saliceer (S. hastata, herbacea, etc.), Frøhus af Rhinanthus- og Melampyrum-arterne, Toppe af Carex canescens, Grene af Equisetum sylvaticum ; enkelte have tillige Rakler af Betula nana i Ventrikelen, ligesom denn> har indeholdt Stykker af Sop-arter (Fungi). Om Høsten bestaar Hovednæringen, indtil Sneen kommer, af Bær af Vaccinium vitis idæa og Myrtillus nigra, samt Stilkene af disse Plan- ter. Især tages store Masser af den sidstnævnte, hvilken saaledes svarer til Empetrum hos Lag. multus, 158 Robert Collett. Nordenfor Polarcirkelen findes de hovedsagelig i Birkesko- M — TE ven (Betula alba B alpigena); her findes de samlede i største — Masser paa enkelte Øer, saasom paa Karlsø, Hasselø, Loppen og Tromsø. Paa Hasselø blev skudt i Lobet af 21 Dage Høsten 1865 . 2,390 Stk. af et enkelt (engelsk) Selskab. Maaske fældes og fan- | ges aarlig af de 2 Arter tilsammen omkring 1 Million Stk., hvor- af mindst de 2 Trediedele i Landets nordlige Egne. Fra Hallingdal erholdt Univ. Mus. indsendt en mærkelig Aber- | ration, skudt i Midten af Marts 1876. Denne, der var en Han, var endnu i Besiddelse af sin Høstdragt. M. Total. 415mm, V. 194mm, H. 199mm, (Tønsæt Østerd. ult. Nov. 1876) å M. — A410- « 186- « 121 - (Tønsæt ult. Nov. 1876.) - Fem. — 8380- -.« 189-. « 114 --+ (Østerdal. pr. ine. Dee, 1872.) Fem. ,— 1.380 -L..« 84,5! x „IH. Tørset alt Now 1976) Lagopus tetrici-albus, Col. 1872. (Tetrao lagopoides, Nilss. 1828.) Af denne Hybrid har Univ. Mus. i Lobet af de 2 sidste Aar atter erholdt 2 nye Individer, og disse begge Hunner. Det første af dem fandt jeg i Beg. af Februar 1875 hos en Vildthandler i Christiania, hvorhen det var bragt blandt Ryper fra Fron i Gud- | brandsdalen. Da det ingen Skudsaar udviste, var det sandsynlig- vis fanget sammen med disse i Snare i Beg. afJanuars. A. Dette Ind. maa saaledes ansees for at have fuld Vinterdragt. Det andet Ex. blev skjænket Musæet af Sections-Chef Oxaal i Trondhjem, der selv havde skudt det under en Rypejagt paa Haanæsaasen ved Røraas, i Birkeregionen, (omtr. 2700-3000‘ o. H.) den 7de Oct. 1876. Den sad alene paa Marken, og kom springen- de frem fra en Tue, efterat Hunden havde faaet Stand, og blev skudt siddende; heri afveg den maaske noget fra en Rype, der neppe paa denne Aarstid vilde være løbet frem og blottet sig. Intet Ind. af Lagopus eller Tetrao tetrir fandtes i Nerheden. | Uagtet Aarstiden var forholdsvis lidet fremskreden, havde dette Om Vinteren Stilke af Betula nana og Salix-arter, undertiden Rak- lerne af større Birketræer. Om Vaaren næsten udelukkende Rakler af Betula, derpaa igjen Stilke og Blade af Vaccin. vitis idæa. Ungerne faa allerforst blot Insecter; senere Stilke og Frø af Polygo- num viviparum, og Blade og umodne Bær af Myrtillus nigra. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873-—76. 159 Individ anlagt saa fuldstændig Vinterdragt, at neppe en eneste Fjær var tilbage af Sommerdragten, og skjønt det i alle væsent- lige Dele stemmer fuldkommen overens med det førstnævnte Hun- Individ, var Dragten idethele noget lysere, idet især paa Under- livet det hvide havde en større Udbredelse, end hos dette. I Ventrikelen at det første Individ fandt jeg følgende: En Mængde modne og umodne Bær af Juniperus, samt et Antal af de eiendommelige Bladknipper af samme Busk, hvori Cecidomyia jnniperina havde dannet sine Kapsler; fremdeles et stort Antal Stilke af Myrtillus nigra af en gjennemsnitlig Længde af 12 mm,; enkelte Blade af Vaccinium vitis idæa; nogle faa gamle Hunrakler af Betula alba B alpigena, samt mange unge Hanrakler af samme Tre; endelig Grenstilke af en haaret Salir, der maaske var S. lapponum. : Det andet Individ havde i Ventrikelen alene nogle Bær af Empetrum, samt Stilke af Myrtillus nigra. Ovarierne vare hos begge blot synlige paa venstre Side, men ogsaa her rudimentære. | | Da der, saavidt bekjendt, af denne Bastardforms Hun er kjendt blot 1 tidligere Individ, fanget i Helsingeland i Sverige Vinteren 1843—44, og kortelig beskreven af Sundevall i Øfv. Kgl. Vet. Akad. Fórh. f. 1844, (og senere af samme Forf. i ,Svenska Foglarne*), skal jeg nedenfor meddele en kort sammenlignende Beskrivelse af begge Kjøn i Vinterdragten. - Hovedforskjellen i Farvetegningen ligger deri, at istedetfor Hannens sorte Brystplet har Hunnen Brystet graabrunt, ligesom det sorte hos denne er overalt mer eller mindre opblandet med denne sidste Farve. Hun- nen har fremdeles Sidegrenene paa Overnæbbet svagere udviklede, end Hannen, hvor disse ere stærke og distinct ansatte, ligesom Halen hos Hunnen er næsten ret afskaaren, hos Hannen temmelig dybt kløftet. Tæernes kamformige Skjæl er endvidere, ligesom Øienbrynenes Kam, hos Hannen betydeligt længere, end hos Hun- nen. Endelig er Hannen ikke ubetydeligt større, end Hunnen, idet Hannens gjennemsnitlige Totallængde er 488mm, Vingelængden 250mm,, yderste Halefjær 140mm. medens Hunnens Totallængde er gjennemsnitlig 424mm,, Vingelængden 205mm., og yderste Ha- fjær 122mm, » Robert Collett. 160 Q OPIAU 80 puveqieay, opnSysna peu | aes) gto ejsuro[[pur op UIOS ojsguee[ op '(1esprdg epeupndpraq So puveqioay, "198818 peur oj108) uogSÁ»] MOS 9781049 AJ "9juvy SO pueeqieAT 9prAq pom o1elg ounsqeeus jy16ur Je Surpue[q -pu[ pes peur uour ‘OPIAU ojseurjopioj 'opospids -plag 919 ueprepun Joep 'eurueuqrefq 94408 peur quniqpéa usw ‘pjolyg 3410s uopn "epuepeerjureJg eJpurur 19[[9 e.reur I] 91108 30 ouniq epuessr[ropun souaræl 7 pou 'opray en! ‘play SIjesespoaoy Jo uoseyy “play [eq aaph seuzopodg 30 'Surpue[qpuy [us -jsui »[1ejs peur uam oe suossAy Je '19spids -1z[q epe1pndpraq ques 'pueequeAT, e[n8 -jsui Io[re ouniq ‘evas oSapÅ) pour 1108 (a9sprdg spray opo1q peur 97108) ue[ep[ wos ojsgue[ op “aospıdg oporpnd -PIAU peur 99108) u983ÂY wos 0481049 aq ‘opuoysiey -UI9Ij op 93624 ouunx uepryiopun sop ‘o1æl x 93108 911} Jo[[W JO pour euiopig 'eprAq pra peur jopuejqdo yeSou 19 uoprjjepun dep 'p[ob[g 3108 19 peur pra :Jeppepe[eg 9148 aq euloptg SO jeAt[1opu[) 'epueperrjureig eJpurur II? e1eur e[e(q ne en ——— _— 99108 epueSsi[repun sousiely pour “opray PEU :3108 SO 3uniq pra je 3e[geuds "40s exsues J50)J0 uoder -Loyuvyiely epraq uspn deppa peur 108 pad UE TI o1p sowojodg uoeur.'oAreq suoSS/p je 'ØSSIP JOJUSPUI JURIJ euniq -&"18 Je 10dQ eSr[pexueum uoejseu pom 30 "sospidsaælg opeıpndpray oporq pour 9108 jejsK1q oulopiss[eH uespetIo;q 3ures ‘H9S8H 1ojuopeu ueqnijg uopoiqeN 1940 SO ououtjj 1opun pute 3pe1q yo So udde aU2IP[NAI uedum$1eaA() 30 Uo99  “Jojuexuælx eperpndpraq opeiq Sıpwws} 30 'pueeqieAT euniq pow 4.108 "Jojuex1e(; eperpndpriq e[eurs pow 410s uoosÁis|€eH söuef pou So uopueq VIF opis1eA() ‘AOF "JORIPIOQUIA Suouungr '9.5RIPI9JULA SusuueH LL eum 161 Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 76. 1.108 'euniquiog eul9g[y ‘JUNIQUBIS peur eperpnd 1418 "1108 'QUnIqUIOY euleó[y -Junıgeeıs peur ospoipnd jug [n 117107 ejsprs Op ‘oplay euresru So ouroiqry, | -40J ejsprs op *eprAq eudesie[ S0 ouoIqr], ‘OAIUJP9AOFI UIOS 'eAIejpeAoR UIOS JPIAU peur 99807 juniq peur *juniqeed8 So spraq je 3e[Sgeids | ep soy ^uniqeei18 30 Ipaq je yorseads ‘play uopodg 30 uaspidg :31n3jsna 90 Jpuy Yunıgeeıs pe oporseids joue o88oq | | "roux ue[odg *eprag euresprdg :unaqee18 uaysæu ueuejrepu[ ‘PIAU 3uex uejsgu UOUBHIOPX 'eprag uosptdg 1 4019 eude[odg ‘espidg play pe1q avy oy — 'y[n2jsni peur 96111 99819pur op “Yunıgeeid je epo[geuds 189 [81040 ua *opraq Sr[oSuspoAoq 081148 ep * play (28114ø op puo 9403104) 9js[ ue] ‘Ag u uopodg : 3utpue[qpu 3108unqq ug pour uavu ‘PIAQUOI $poe3sjegou OAI uoeuejiepy "play uepodg So uaspidg ‘pray uojseeu UOUBJIOpU] “Yopweadsunsg ueuvj1op X ‘yg uo[odg *opray eurespidg ‘yuniqeers Fe 10[Svads 14168 UOUBJIOPUT 'praq quer uojseu UOUCHOPX ‘play [OG opt seure[odg 'espidg pray peiq oaey ay 'ej10s Sl[as¥speaoy oejsropur ap unuqeeug je oporseids uajodg søuep *opray oyseu op “play (981149 ep pue 9194103) ejs[ Ua ‘you U9] -odg ‘play ueueprepy Je [AG 9181948 uop 30 uesprdg :suejg opray pou oyosunaq | 80 uespidg ‘yuayg OPIAU peur ojrosuniq iid 'gn83sui So Ipray 4408 je epoe[ge1ds joy Jeq ejsure[[our op :3e[|9€3dsunuq prjueAo uou -BJ1opX peur so 'iesprdg eptay peur 94108 “Spray i 'ejsropf ep ved opurasiop sap ‘raspidg epu eperq peur req ejsure[[bour op *9j.108 jeqqeN :9UIOPP@ I GAV : Jee[Tspe qq SUOULIV :Je[ppe(qp suapueep : eue1ee(purzy ouosæljpuery scel}yaepoyey] oxpun oq euee[To[e]q ^ 162 Robert Collett. | For Tiden eier Univ. Mus. af denne Bastardform følgende 9 — Individer, alle fortrinligt opstillede, (No. 3 som Skelet.) Et af disse er paa Overgangen fra Høst- til Vinterdr., de øvrige ere alle 1 Vinterdragt. 1 M. Østerdalen 1851. Totall. ? V. 256mm, H, 130mm, mellemste Par 99mm. Vinterdragt, med enkelte rustbrune, sortbaandede Hostfjær gjensiddende paa Hovedet, samt hist og her paa Brystet og i Siderne. Disse Fjær ere noget, skjent ikke betydeligt, slidte. 2 M. Gudbrandsdalen 7. Dec. 1870. Totall. 470mm, V. 242mm, H. 142mm, mell. Par 199mm, Vinterdragt. 3 M. Saltdalen, Nordland, 30. Dec. 1871. (65°) Totall. 480mm. V. 238mm, H. 147mm, mell. Par 117mm, Vinterdragt. 4 M. Gudbrandsdalen 8. Oct. 1872. Totall. ? V. 237mm, H. 138mm, mel- lemste Par 106mm, J Overgang fra Høst- til Vinterdragt. Hele Ho- vedet, Halsen og Forbrystet have endnu Høstdragtens rustbrune Fjære med smale sorte Tværbaand, der tildels endnu have Blodspoler. _ De lange rustgule, sortbaandede Skulderfjær endnu vedsiddende. Tæernes Beklædning endnu tynd. De øvrige Dele i Vinterdragt. 5 M. - Østerdalen 5. Nov. 1872. Totall. 508mm, V, 255mm, H. 142mm, mell. Par 125mm, Vinterdragt. 6 M. Gudbrandsdalen? 6. Dec. 1872. Totall. 480mm, V. 959mm. H. 140mm; mell. Par 180mm, Vinterdragt. 7 M. Gudbrandsdalen 28. Febr. 1873. Totall. 499mm, V. 245mm, H. 161mm, mell. Par 180mm, Vinterdragt. 8 Fem. Gudbrandsdalen Jan. 1875. Totall. 493mm, V. 205mm, H. 127mm, mell. Par 97mm, Vinterdragt. 9 Fem.Røraas 7. Oct. 1876. Totall. 495mm, V. 205mm, H. 118mm, mell. Par 100mm, Vinterdragt. Hvidere, end foreg. Ind. Foruden disse opbevares endnu et Ex.i Landet, nemlig en Han i Bergens Museum, skudt paa Voss i Bergen Stift 1ste Marts 1868. Hos dette Ind., der endnu ikke har anlagt noget af Vaardragten, er den sorte Hageplet næsten ganske manglende, og blot repræ- senteret af enkelte sorte Fjære*). 7) I afvigte Vaar havde jeg i Mr. Dressers Museum i London Leilighed til at undersøge en, som det syntes, utvivlsom Hybridform mellem Tetrao letrix og Lagopus scoticus. Dette Ind., (Han) der var skudt i Scotland 12.Sept. 1876, er brunsort; Ryggen har fine brune Vatringer eller Stænk paa næ- sten sort Bund; Brystet er sort, Hovedet og Halsen sorte med fine brune Stænk. Underlivet har rødbrune Tverbaand; de undre Haledækfjær hvide Kanter, ligesom flere af Fjærene paa Undergumpens Sider. Ha- len er sort. Hybriditeten fremgaar desuden tydeligt nok af Tæernes Be- klædning, der er ganske, som hos den norske Rype-Bastard. Saafremt den Antagelse, som jeg i 1872 i Afhandlingen «Remarks on the Ornith. of N. Norway» p. 52 har fremsat angaaende vor Hybrids nr. . Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 76. 163 > Lagopus mutus, (Mont) 1776—86. (ZL. alpina, Nilss. 1817.) Sammenlignet med L. albus har denne Art i Norge en langt mere indskrænket Udbredningskreds, idet maaske neppe over 500 [] Mile af Landets hele Areal er skikket til Opholdssted for den. I. Landets nordlige Dele stiger den sjeldent lavere ned, end 1,000' o. H., i de sydlige Høifjelde endog neppe under 3 ‚500: o. H. Mod Syd gaar Arten ned til 58% * Deres Hovednæring udgjør, alti Barths Undersggelse, til en- hver. Aarstid Æmpetrum nigrum, hvoraf den consumerer store Masser, saavel Grentoppe, som Bær. Om Sommeren tager den gjerne tillige Blade af Salix glauca og Polygonum viviparum, om Høsten helst Bær af Empetrum. Fra sent om Høsten indtil For- sommeren lever den næsten alene af den sidstnævnte Plantes Lyng; for en mindre Del af Kviste og Knopper af Saliceer og Betula nana, samt Blade af Vaccinium vitis idæa. M. Totall. 384mm, V. 204mm, H. 111mm, (Numedal Febr. 1873.) M. — 877 -- « 908 - « 108- (Numedal Febr. 1873.) M. — 8398 - « 202- « 109- (Gudbr.dal Oct. 1873.) Fem. — 367 - « 198- « 104 - (Numedal Febr. 1873.) Fem. — 348- « 190- « 97- (Numedal Febr. 1873.) Ord. Accipitres, Fam. Falconidæ. Astur palumbarius, (Lin.) 1766. Saavel af denne Art, som af følgende, forbliver et ikke ringe Antal Individer overvintrende, ikke alene i Landets sydlige Dele, men i Kystegnene lige op i Finmarken. I 1876 saa jeg i Varan- ger hos Hr. Nordvi et Ex. af 4. palumbarius, der var skudt i Næsseby ved Varangerfjorden 8de Febr. 1876; oftere er den erholdt om Vinteren ved Tromsø, og ved Skirstad nær Bodø blev i Vin- Afstamning (Lagopus albus, & + Tetrao teiriz, 9) vil vise sig at være overens- stemmende med det virkelige Forhold, hvorefter denne Hybrids Benævnelse vil blive Zagopus tetrici- albus, vil den scotske Hybrids Navn i Overens- stemmelse hermed blive Lagopus - tétrici-scoticus, forudsat at Afstamnin- gen er fra Lagopus scoticus, & og Tetrao tetriz, Q Mr. Dresser har endvidere meddelt mig, at han senere har seet 2 andre Individer af samme Hybridform, der begge kun ubetydeligt afveg fra hans eget, ligesom han af Omtale kjender endnu 2. 164 Robert Collett. teren 1869—70 skudt mindst 6 St. Af disse sidste havde 4 en Rype, 1 en tam Due, 1 en Aarhøne i Ventrikelen (meddelt af Forstmester Berbom.) | Et Rede, som blev fundet af Mr. Mitchell i Meldalen 19de Mai 1873, indeholt 4 stærkt rugede Æg; dette laa i et høit Furutræ i en tæt Skov, var stort, og giensynlig benyttet i mange Aar, idet stadigt et nyt var bygget paa Levningerne af det gamle; det var sammensat af Pinde, belagt med grønne Furukviste, og Æggene hvilede her paa et Underlag af smaa Stykker Bark. Under Træet var Barken bedækket med Ben af forskjellige Fugle, især af Tur- dus pilaris. M. Totall. 542mm, V, 313mm, H. 258mm, (Chra. 30. Aug. 1872.) Fem. — 637- « 875 - « 280 - (Smaalenene 26. Nov. 1876.) Fem. — 650 - « 8379 - « 981 - (Farsund 27. Nov. 1876.) Fem. — 695 - « 374- « 275 - (Urskoug 30. Nov. 1876.) Accipiter nisus, (Lin.) 1766. Et Rede, hvori det usædvanligt store Antal af 7 Æg, blev fundet ved Fokstuen paa Dovre af en privat Samler 30te Mai 1873. En Forøgelse over det normale Antal af Myodes lemmus fandt ikke samtidig Sted. | M, Totall. 320mm, V. 192mm, H. 155mm, (Chra. 6. Mai 1873.) M. — .895- « 196- « 159- (Chra. 13. Sept. 1876.) M;. Seo gapie « 089^ "e-1580- "[Chra. 15: Och, Va Buteo vulgaris, Leach 18106. Et ved Christiania 3die Oct. 1873 skudt Ind., der afgaves til Univ. Mus., havde hele Legemet under Huden omhyllet af et Fedt- lag, der paa Oversiden af Bækkenet var omtr. 12 mm, tykt, lige- som alle Indvolde vare omhyllede af Talg. Ventrikelen var tom. Hos et ved Chra. 26de Mai 1875 skudt Ind. fandtes i Ventr. et stort, næsten uskadt Ind. af Angvis fragilis, samt Levningerne af en større Arvicola, sandsynligvis amphibius. Høsten 1874 erholdt jeg tilsendt et Ind., der var dræbt, siddende paa en Tetrao tetrix 9. M. "Total. 490mm, V. 380mm, H. 194mm. (Chra. 26. Mai 1875.) Fem. — 530 - « 396 - « ? - (Ski Sogn 18. Aug. 1872.) Fem. — 509- « 897- « 910- (Chra. 8. Oct. 1873.) Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 70. 165 Archibuteo lagopus, (Lin) 1766. Ligesom foreg. kan Archib. lagopus ikke henføres blandt de for vor Vildstand uskadelige Arter, idet der regelmæssigt ved dens Reder findes Levninger af Ryper. | Begge Arter ere fuldstændigt Trækfugle hos os. En Efter- nøler af 4. lagopus blev skudt ved Christiansand 6te Nov. 1876. Aquila chrysaétos, (Lin.) 1766. Er stationær lige op 1 Finmarken; et Ind., skudt ved Lerpollen i Tanaelven i Jan. 1875, blev bragt til Hr, Nordvi paa Mortensnæs; ved Tromsø er den ligeledes erholdt om Vinteren (70°). Den 26de Juli 1876 blev et 21 Aars gammelt Barn bortført | og dræbt af en Ørn 1 Aafjordens Prgd. i søndre Trondhjems Amt. Skjønt det ikke kan oplyses, hvorvidt dette har været en 4g. chrysaétos, eller en Haliaétos albicilla, er det i ethvert Fald det første sikre Tilfælde af dette Slags, der foreligger her fra Landet siden det af Pontoppidan omtalte fra før Midten af forrige Aarhundrede. Det havde ligget paa en Græsvold ved Gaarden Skandsen, men savnedes, og gjenfandtés dødt i en næsten utilgjænge- lig Fjeldvæg i omtr. % norsk Mils Afstand. Intet af Legemet var endnu fortæret, men Klæderne bare Spor efter Ørnens Kløer. Fem. — 910mm, V. 670mm, H. 362mm, (Bærum 9. Jan. 1873.) Fem: — 950 - : «740 - .« 405 - (Jæderen 20. Oct. 1873.) Fem. — 910 - « 690 - « 361 - (Vaage primo Marts 1876.) Haliaétos albicilla, (Lin.) 1766. Ligesom foreg. stationær lige op i Finmarken. Umiddelbart i Nærheden af et Rede, som jeg i Juni 1871 undersggte i Namdalen i nordre Trondhjems Amt, og som inde- holdt 2 næsten voxne Unger, sang Phylloscopus trochilus, Cuculus canorus, og Ruticilla phönicurus; af den sidstnævnte Art laa endog et Rede med 8 noget rugede Æg i kun faa Alens Afstand fra Redet. Den synes saaledes at leve i god Forstaaelse med alle mindre Fugle, og disse sees heller ikke at tage Notits af den, hvor de have slaaet sig ned i dens Nærhed. Falco gyrfalco, Lin. 1766, Synes at være talrigere udbredt i Finmarken, end i Landets øvrige Dele, og ruger her paa de fleste Steder i Kystdistricterne; N, Mag. f, Naturv, XXIII, 3. 12 166 Robert Collett. Sommeren 1876 saa jeg gjentagne Gange Ind. paa de smaa græsbevoxede Øer og Holmer i Porsangerfjorden, altid med Skrig forfulgte af Smaafuglene og af de paa Stedet bosatte Sterna- og Larus-Arter. Under Flugten har den Evne til at holde sig stille i Luften, ligesom Cerchneis tinnunculus. Ligesom hos flere andre Dagrovfugle er Dragten hos de etaarige Individer constant og bestemt forskjellig fra de ældre Individers. Disse Dragter hos de yngre og ældre Individer vise nogen Over- ensstemmelse med de tilsvarende hos Astur palumbarius. Ryggen Under- siden Etaarige Individer. ensfarvet graabrun, enten uden, eller med smale lyse Fjærkanter, men uden Tver- baand over Fjærenes Midte. med en Række graagule Pletter, der ikke danne Baand, men ere langt sma- lere, end det mellemliggende Felt af Bundfarven. overalt bedækket med brun- graa Længdepletter (Stru- ben og de undre Haledæk- fjær inclusive.) Fleraarige Individer. graabrun med hvidgraa af- rundet Spidse, samt midt over Fjærene et Tværbaandaf samme Farve, der næsten møder Spolen med en Række brede, hvid- graa Tverbaand, omtr. af samme Bredde, som det mel- lemliggende Felt af Bund- farven. Struben uplettet, Brystet med Længdepletter, den øvrige Del af Undersiden med tre- kantet tilspidsede Tverplet- ter. M. Totall. 515mm, V. 363mm, H. 205mm, (Flekkefjord Dec. 1876.) Fem. — 520 - < 870- « 198- (Thelem. ult. Marts 1875.) Fem. — 553- « 880- « 8218- (Osterd. ult. August 1876.) Fem. — 593- « 401- « 9295 - (Farsund 26. Nov. 1876.) Falco peregrinus, Tunst. 1771. Af denne idethele sparsomt optrædende Art, der foretrækker Kystegnene for Landets indre Dele, ruge endnu enkelte Par hist og her i Skovtrakterne lige omkring Christiania. I Univ. Mus. opbe- vares 3 Æg af et Kuld, tagne i Bærum 18de Mai 1864; lige til de sidste Aar har et Par aarlig ruget i en Fjeldvæg ved Losby paa Lørenskoven, et Par Mile fra Byen, indtil Fuglene bleve borskudte ved Redet og dette ødelagt Vaaren 1872. Ved Undersøgelsen af dette Rede fandtes 2 Skeletter af Tiur (Tetrao urog. Han), foruden Dele af diverse andre Fugle. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 76. 167 I Finmarken ruger den endnu paa enkelte Steder ved Varan- gerfjorden, hvorfra Hr. Nordvi paa Mortensnæs gjentagne Gange har erholdt dens Æg. Blandt disse erholdt han i2 paa hinanden følgende Aar et Kuld Æg, tagne omtrent paa samme Sted i Næs- seby Sogn (i Bunden af Fjorden), og maaske tilhørende samme Par. Disse ere farvede som de normale, men i en paafaldende Grad mindre, end disse, og de staa i Størrelse omtr. midt mellem F, peregr. og subbuteo. Disse Æg havde jeg Leilighed til at undersøge hos Hr. Nordvi i Juli 1874, og skjøndt de unegtelig have et noget fremmed Udseende, bør de dog vistnok blot ansees som usædvanligt smaa Æg af F. peregrinus, en Mening, der ogsaa deles af Mr. Dresser (A Hist. Birds Eur., Part 47), der har havt til Undersøgelse et Par af disse Æg, som opbevares i Mr. Seebohms Samling i Sheffield. Falco subbuteo, Lin, 1766. Hører blandt de delvis insectivore Arter. I Ventrikelen af en ved Chra, 10de Sept. 1875 skudt Han fandtes saaledes alene en stor Libellula quadrimaculata. At den sandsynligvis er den hurtigste af alle Arter, fremgaar deraf, at den er observeret at fange i Flugten en Cypselus apus. M. Totail. 306mm, y. 260mm, H. 132mm, (Chra. 10. Sept. 1876.) Falco æsalon, Tunst. 1771. Den talrigste Art i Finmarken; ankommer om Vaaren til Varangerfjorden i Midten af Mai. Ungerne følge de Gamle og blive fodrede af dem længe, efterat de ere blevne flugtvoxne; en Unghun, der blev fodret af den gamle Han paa Dovre 1ste Aug. 1875, havde i Ventr. (ligesom den Gamle) alene Levninger af Smaafugle, sandsynligvis Anthus pratensis, skjønt Myodes lemmus samtidig fandtes i Overflod. Hr. Nordvi har meddelt mig, at han hos 7 i Østfinmarken i 1876 skudte Individer fandt Myodes lemmus i de 5, og Fugle i de 2. Hos en Han fra Christiania (dte Sept. 1876) fandtes alene Insecter. M. Totall. 291mm, V. 196mm. H. 117mm, (Dovre 1. Aug. 1875.) M. — 295- « 200- < 119- (Chra. 9. Sept. 1876.) Cerchneis tinnunculus, (Lin) 1766. Ventriklerne af de Ind, som jeg har undersøgt i de senere Aar, have indeholdt: 1 168 | Robert Collett. En Hun fra Chra. 24de April 1871: En hel Lacerta vivipara, Dele af en Arvicoia gregarius, samt Resterne af en Harpalus; hos et andet Ind. (27de April 1871) alene Spor af Insecter. Hos en Han fra Chra. 23de Mai 1873: 4 næsten hele og fuldvoxne Ind. af Lacerta vivipara, Spor af Scarabæer, samt Levninger af en Arvicola; hos et et andet Ind. fra Chra. 15de Mai 1875 2 Cranier af en Arvicola, samt 5 St. Lacerta vivipara, alle hele, og noget over halvvoxne. At den undertiden forgriber sig paa større Fugle, pi st os af en Indsender til ,Medd. fra N. Jeger & Fiskeforening* 1878, der observerede et Ind, bærende en endnu levende Gallinago major i Kløerne; sandsynligvis har dog dette ikke været en C, tinnun- culus. Den 24de Mai 1874 fandt Fiskeri-Insp. Landmark i Vestby (indenfor Drøbak) dens Rede neppe et halvt Dusin Alen fra et Rede af Columba palambus. Et Rede, fundet ved Fokstuen paa Dovre 30te Mai 1873, indeholdt 7 Æg, det største Antal, som jeg kjender hos denne Art. Disse vare den nævnte Dag rugede i $ Dage. (Zoologist, 1877.) M. Totall. 331mm, V. 249mm, H. 160mm, (Chra. 23. Mai 1873.) Fem. — 860- « 260- « 170- _ (Chra. 24. April 1871.) Fem. — 362 - « 9253 - << 169- (Chra. 27. April 1871.) Fam. Pandionidæ. Pandion haliaétos, (Lin.) 1766. Er i Norge fuldstændig Trækfugl, der indfinder sig i de syd- lige Dele, saasnart Indsøerne blive isfri i Midten af Mai; langs Vestkysten ankommer den allerede i Slutn. af April (Stavanger 20de April 1874, 25de April 1875, 19de April 1876, Bahr). Gaar mod Nord til Varangerfjorden; observ. et Ind. i Fyrre- skoven ved Indsgen Tchoalme-javre i Syd-Varanger 22de Juli 1876. Fam. Strigidæ. Surnia funerea, (Lin.) 1766. Samtidigt med, at Myodes lemmus Sommeren 1876 optraadte paa Vandring over en stor Del af Østfinmarken, var S. funerea tillige talrig paa de samme Steder, og jeg havde flere Gange i Juli Maaned Leilighed til at observere dem midt paa Dagen langs Pasvigelven i Syd-Varanger. De streifede familievis omkring, Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873 — 76. 169 men havde gjerne bestemte, isolerede større Træer, hvori de of- tere samledes. I et saadant erholdt jeg engang (21de Juli) 2 St. fuldvoxne Ungfugle i samme Skud; Flokken bestod af 6—7 Indi- vider. Medens de flyttede fra Træ til Tre, lode de et hest og vidtlydende Skrig høre. Ungfugledragten er ikke i nogen Henseende forskjellig fra de Gamles. De Dele af Legemet, der sidst erholde sin fulde Fjær- klædning, er Struben, der hos begge de ovennævnte Ex., ligesom hos et tredie, skudt Dagen før af Fiskeri-Insp. Landmark, var end- nu besat med Blodspoler, medens hele Fjærklædningen forresten var fuldt udviklet. Et Rede var samme Aar taget af Lensmand Kierk i den sam- me Egn; de 6 Æg hvilede paa et tykt Underlag af Fjær og Bast, sandsynligvis Levninger af et eller andet ældre Rede. Antallet af Æg kan dog, ifølge Hr. Nordvis Observationer, stige indtil 9, og jevnlig findes 7 i samme Rede, dog neppe udenfor saadanne Aar, hvori M. lemmus vandrer. | Nyetea scandiaca, (Lin.) 1766. Saavel i 1872, som 1876, hvilke Aar begge vare Vandre- og Yngleaar for M. lemmus, optraadte denne Art særdeles talrigt paa Gudbrandsdals- og Østerdalsfjeldene. Dens Optræden i Gud- brandsdalen Sommeren 1873 er omtalt i Afhandlingen ,Remarks* etc. hvor ligeledes er? berørte de eiendommelige Rugeforholde under saadanne Aar*.) I Østerdalsfjeldene vare de samme Aar ligesaa talrige, og Individer bleve skudte i stort Antal; i Høstmaanederne bleve de bragt knippevis til Røraas, hvor endog Skudpenge bleve udbetalte, da de undertiden angreb Menneskene. Sommeren 1876 vare de atter ligesaa talrige paa de samme Høifjeldsgebeter, og en enkelt Samler, der tilbragte en Tid i Ringebofjeldene for at erholde levende Individer, medbragte omtr. 50 saadanne, og kunde have erholdt det dobbelte Antal. Endskjent der vistnok samtidigt fandt Sted en Forøgelse over det normale Antal af Myodes lemmus i de samme Egne, naaede Forøgelsen hos denne sidste ingenlunde dette Aar mnoget særdeles betydelig Grad, ligesom heller ingen vidtløftig Udvandring af disse Dyr var Følgen; ikkedestomindre var Forøgelsen af Sneuglerne paa enkelte Punkter aldeles usædvanlig, og det har idethele Sandsynligheden for sig, hvad jegi,Remarks* har paapeget, at det er de samme *) Forh. Vid. Selsk. Chra. 1872, p. 223. 170 | Robert Collett. - Omstændigheder, der fremkalde den abnorme Forøgelse af begge Dyrearter, men det er ikke den enes Forøgelse (M. lemmus), hvoraf den andens er betinget. Skjønt der over de fleste Dele af Østfinmarken fandt i 1876 en enorm Masseforøgelse Sted af M lemmus, og en derpaa fgl- gende Udvandring fra Plateauernes Midte mod alle Sider, var N. scandiaca dette Aar endog sparsom i de samme Egne. Skjønt jeg daglig kunde observere Tusinder af M. lemmus i Sydvaranger, saaes ikke en eneste N, scandiaca, (men vel, som ovenfor nævnt, talrige Ind. af en anden Art, Surnia funerea.) I alle de senere Aar om Høsten eller Vinteren har Univ, Mus. erholdt Ind. fra de sydlige Lavlande. | M. Totall. 550mm, V. 410mm, H. 210mm, (Gudbr.dal 15. Oct. 1876.) Fem. — 615- « 480- « 236 - (Gudbr.dal Febr. 1873.) — 592- « 490- « 234- (Lilleh. 30. Sept. 1876.) Glaucidium passerinum, (Lin.) 1766. Ogsaa denne hører til de Arter, der efterstræbe M. lemmus paa disses Vandringer til Lavlandene; idethele have Ventriklerne af de Ind., som jeg i de seneste Aar har havt Leilighed til at un- dersøge, oftere indeholdt Musearter, end Smaafugle. Hos en Han i Yngletiden (Chra. 16de April 1873) var den venstre Testis dobbelt saa stor, som den høire. M. Totall. 158mm, V. 95mm, H. 57mm, (Bærum 4. Dec. 1872.) M. ^ Age «OBS 60-00 (Chra. 16 A DET OLOR Fem. — 169- « 108- « 65- (Asker 9. Nov. 1873.) Fem. — 184- « 103- « 63- (Lillehammer 9. Dec. 1876.) Bubo ignavus, Forst. 1817. Et Rede, fundet i Helgeland (i Nordland) i Midten af Mai 1874, indeholdt 4 smaa Unger, laa i en steil Fjeldvæg, og var stort og grovt bygget med dyb Hulning i Midten; omkring Redet laa Levninger, væsentlig af Arvic. amphibius. Som Bidrag til Kundskaben om dens Næring kan tjene, at den ogsaa griber og fortærer andre Ugler. I Dec. 1876 modtog Univ. Mus. fra Røraas et Ind., der var skudt siddende paa en Nyctea scandiaca, hvis Hoved den allerede havde fortæret. M. Totall. 645mm, Vy, 450mm, H. 240mm, (Aker 23. Sept. 1876.) M. — 670 - « 449- « 950 - (Aalesund pr. Nov. 1876.) Fem. — 690- « 496- « 279 - (Valders 1. Febr. 1872.) Fem. — 680- « 498- « 265- (Stavanger 26. Sept. 1876.) Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873 — 76. 171 Syrnium lapponicum, (Thunb.) 1789. Samtidig med, at Myodes lemmus i Østfinmarken havde en vidtløftig Udvandring, lod S. lapponicum sig se i større Antal, end sædvanligt. Paa en Husmandsplads ved Pasvigelven i Syd-Var- anger saa jeg saaledes i Juli 1876 Levninger af omtr. % Dusin Ex, alle skudte i Løbet af den sidstforløbne Vinter og Vaar. Iøvrigt synes den at være sparsom i Finmarken, som overalt i Landet. Syrnium aluco, (Lin.) 1766. Som en Lavlandsfugl forsvinder den allerede i det subalpinske Gebet paa Fjeldsiderne; undertiden kan den dog foretage Streiftog op i Birkebeltet, og jeg har havt Leilighed til at se et Ind, skudt ved Bessesæteren i Vaage i Slutn. af Dec. 1876, i en Høide af omtr. 3000' o. H, I Ventriklerne af de fleste Individer, skudte om Sommeren i det sydlige Norge, har jeg fundet flere eller færre Insecter. For- uden det tidligere nævnte Indhold af Haarboller, tagne lste Mai 1871 ved et Rede med Unger, samt fra de sidstes Ventrikel, hvori foruden Insecter (Geotrupes), fandtes Levninger af 6 Arter Patte- dyr, har jeg senere undersøgt Boller fra samme Redeplads (Chra.) Vaa- ren 1876, og fundetidisse: 1 Arvicola amphibius, 1 Arv. glareolus, 1 Myodes lemmus*), 4 Mus sylvaticus, 14 Arvicola gregarius, samt 6 Sorex vulgaris, foruden talrige Levninger af Geotrupes stercorarius. Hos et Ind. (Moss 10de Aug. 1875) fandtes, foruden Dele af en Arvicola, 6 fuldvoxne Indiv. af Loeusta verrucivora. Et Rede med Unger, fundet af Stud. Blehr paa Næsøen ved Christiania 15de Mai 1874, laa i samme Træ, hvori en Columba oenas ligeledes havde Unger i et andet Hul. M. Totall. 383mm, V. 294mm, H. 170mm, (Chra. 1. Mai 1873.) 4 M. — 403- « 273- « 173 - (Chra. 30. Nov. 1876.) Fem. — 490- « 295 - « 182- (Chra. 21. Mai 1876.) Fem. — 423 - « 9285- « 178- (Chra. 5. Nov. 1876.) Syrnium uralense, (Pall.) 1776. . Et Ind, af denne overalt i Landet sporadisk optrædende Art blev den 10de Oct. 1873 fanget ved Eidsvold i en Stok (eller Fælde), *) Fandtes samme Vaar sparsomt i Omegnen af Christiania efter en Ud- vandring, der Høsten 1875 havde fundet Sted fra de sydlige Dele af Langfjeldene, men som dog blot naaede at sende enkelte Individer saa langt mod Øst, som til Egnene østenfor Christianiafjorden. 172 t oludbbeeti@6lletts opsat for Storfugl (Tetraonider), efterat den tidligere havde forteret det halve af en i en nerstaaende Stok fanget Tetr. urogallus-Hun. Dette Ind., der var en Hun, afgaves til Univ. Mus. ; Ventrikelen indeholdt Dele af større Annas maaske Hare, samt et Par Ex. af Sorex vulgaris. Ved Trondhjem blev et Ind. nds i Beg. af Novbr. 1874, og opbevares i en privat Samling i denne Dy. Fem. Totall. 560mm, V. 354mm, H. 285mm, (Eidsvold 10. Oct. 1873.) Asio aecipitrinus, (Pall) 1771. GStriz braéhyotus; Forst. 1772.) Optraadte, ligesom Nyctea scandiaca, særdeles talrigt overalt paa de sydlige Høifjelde Sommeren 1876, og kunde daglig sees over alle Fjeldmyrer, speidende efter Myodes lemmus, der dette Aar havde forøget sig noget over det normale Antal, ste at dog nogen egentlig Udvandring fandt Sted. Den 6te August traf jeg ved Fokstuen paa Dovre en hel Familie, bestaaende af 7 St., der sadde i Nerheden af hinanden paa Tuerne i Myren; de Unge, der vare fuldt udvoxede og fuldkommen flyvedygtige, vare ikke sky, medens de Gamle, der vedbleve at kredse over Ungerne, vanskelig lode sig komme nær. I deres Ventrikler fandt jeg, foruden Myo- des lemmus, tillige Arvicola gregarius. Ungfuglenes Dragt var i ingen Henseende forskjellig fra de Gamles, og Individerne kunde neppe uden ved den ringere Størrelse af Kløerne adskilles fra disse. Hos et under Høsttrækket skudt Ind. (Krogskoven 11te Oct. 1876) fandtes Dele af Myodes lemmus samt Arv. glareolus. M. "Total. 370mm, V. 315mm. H. 150mm, (Krogskoven 11. Oct. 1876.) Nyctala tengmalmi, (Gmel) 1788. Hører til dei Landets sydlige Dele almindeligere Arter, og ad- skillige Individer ere erholdte i de senere Aar fra forskjelige Landsdele, I Ventriklerne af de undersøgte Ind. har jeg fundet Sorex vulgaris, Mus. sp., cg Myodes lemmus, men hidtil ikke Fugle. M. — 245 - 161- «© 97 (Bidskogen 27. Jan. 1874.) M. — 233 - 169 - M. — 248 - M. — 245 - Fem. — 248 - Fem. — 249 - « 96 - (Romedal 26. Sept. 1876.) 162 - « 102 - (Romedal 30. Sept. 1876.) 159 - « 98- (Lillehammer 4. Oct. 1876.) « 103 - (Bærum 15. Dec. 1870.) « 99 - (Odalen 25. Sept. 1876.) 177 - M. Totall. 252mm, V, 155mm, H. 99mm, (Chra. 17. April 1873.) < « « « « « 170 - Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873 — 76. 173 Ord. Gralla. Fam. Rallidæ. Rallus aquaticus, Lin. 1766. Trakterne omkring Trondhjem og de nærliggende Dalfører høre til de faa Egne i Landet, hvor denne idethele sporadisk optrædende Art synes aarligt at træffes regelmæssigt. Høsten 1875 bleve flere Individer skudte i disse Egne; et af disse blev indsendt til Univ. Mus. af Sectionschef Oxaal, og var skudt i Holtaalen, (mellem Trondhjem og Røraas) den 13de Oct. Hos dette Ex. var Ven- trikelen fyldt med diverse smaa Insecter, især Coleoptera, blandt hvilke kunde kjendes smaa Hyphydrus-Arter, fremdeles en større Larve, diverse smaa Phryganea-larver, og flere af disses smaa Huse, flere Araneæ, foruden grovt Grus, samt nogle Frø af en Vandplante. I et Kuld, som Prof. Rasch Høsten 1875 traf paa Jæderen, vare Ungerne endnu ikke fuldt udvoxede i Slutningen af August. M. Totall. 295mm, V. 124mm, H. 54mm, (Holtaalen 13. Oct. 1875.) Ortygometra porzana, (Lin.) 1766. Forek. i ringe Mengde langs de vestlige Kyster; visse Aar, saasom i 1868, er den maaske noget talrigere, end i andre, og flere Indiv. bleve det nævnte Aar erholdte. I de seneste Aar vides blot et enkelt Ind (Hun) skudt af Forstmester Barth paa Jæderen i Beg. af Sept. 1875, og afgivet til Univ. Mus. Gallinula chloropus, (Lin.) 1766. Den Coloni, (bestaaende blot af nogle faa Par) der i de se- _ nere Aar har ruget i Omegnen af Stavanger, og som er den ene- ste, der har vist sig aarvis i Landet, har holdt sig indtil de sid- ste Aar, idet de altid ere blevne saavidt muligt skaanede. Det Sted, hvor de her mest regelmæssigt have havt Tilhold, har været i Bredevandet, beliggende indenfor Byens Grændser, og de vare her lidet sky, og lode sig gjerne betragte i Nærheden. Adjunct Bahr har om disse Individer meddelt, at i 1872 blev først et Kuld Æg borttagne (Redet findes nøiere beskrevet i „Remarks“ etc. p. 274), inden Fuglene fik klække i Ro. Senere paa Sommeren viste Un- gerne af det andet Kuld sig; de bestode af ialt 7 Medlemmer, 174 | Robert Collett. der hele Høsten udover daglig saaes svømmende mellem Sivet, eller søgende Føde paa de nærliggende Marker. De forlode først Bredevandet i December, da dette blev isbelagt; men senere saaes idetmindste en Del af dem daglig paa Havnen, hvor de søgte Føde paa Strandbredden, eller svømmede om mellem Skibene, af og til hvilende sig paa Ankertougene. Saasnart Isen i 1873 brød op, vare de atter i Bredevandet. De maa saaledes her kaldes fuldkom- men stationære. I 1873 udrugedes ligeledes flere Kuld i samme Vand. Den 26de Aug. saa jeg flere af Ungerne af et af dem spadserende om paa Bladene af Nymphæa alba; de vare endnu blot omtrent halv- _ voxne, og særdeles lidet sky. Et andet Kuld omtaltes samtidigt som endnu mindre. Ifølge Bahr forlode de dette Aar Bredevandet først ved Nytaar. I 1874 udklækkede de Unger saavel i Bredevandet, som i et nærliggende Vand (Mosevandet). Disse vare dog ligesaa sildigt udviklede, som i 1873, og endnu ikke udvoxede i Slutn. af August. I 1875 udklækkedes atter Unger i Mosevandet, men de for- dreves af Isen allerede i Midten af October. Scnere saaes de dag- lig, som sædvanligt, svømmende paa Havnen, eller siddende paa Ankertougene. ; I 1876 syntes Colonien at være forsvunden. I April indfandt sig et Ex i Bredevandet, men fortrak senere, og intet Kuld blev denne Sommer udruget paa dette Sted; sandsynligvis har Jernba- neliniens Anleg gjort Stedet for Fremtiden uskikket til Opholds- sted for denne Art. Fulica atra, Lin. 1766. Skjønt denne Art saagodtsom aarlig viser sig sporadisk paa forskjellige Steder i Landet, oftest om Vaaren, men ogsaa om Høsten eller endog om Vinteren, er der først i det sidste Aar tilveiebragt fuld Vished for, at den ogsaa ruger hos os. Fra Farsund modtog nemlig Univ. Mus.en næsten udvoxet Unge, skudt den 18de Aug. 1876 ved Tjørve nær denne By, Undersiden er hos denne betydetigt lysere, end hos de gamle, især er Struben sterkt opblandet med graahvidt. Enligt, eller undertiden parvis optrædende Individer have iøv- rigt vist sig en eller anden Gang næsten i alle Landsdele lige op i Finmarken. I de sidst forløbne 4 Aar ere saadanne erholdte: 1873 i April ved Øieren ovenfor Christiania, og senere i Mai s. A. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873 —76. 175 lige ved denne By; desuden erholdtes samtidig et Par Individer i Slidre i Valders, samt et i Hitterdal i Thelemarken. I 1874 fangedes et Ind. i Lofoten ude paa Vestfjorden den 5te April, og den 21de Mai erholdtes et i Ørkedalen. 11875 blev et Ex. skudt ved Vadsø i Finmarken den 15de Mai, og om Høsten i Nov. et ved Stavanger. Endelig blev i 1876 et Ind. fanget levende i Beg. af Nov. i Lyngen i Finmarken, og afgaves til Tromsø Musæum. (Allerede tidligere have Individer været fundne i Finmarken, nemlig ved Vardø Høsten 1857.) Da de umuligt kunne antages at have ruget paa alle disse Localiteter, synes Arten at have en mærkelig Tendents til at vise sig sporadisk over store Strækninger. M. Totall. 495mm, V. ? H. 67mm, Drammensfjord Nov. 1869. M. — 425- « 220- « 58- £Qieren 18. April 1873. Crex pratensis, Bechst, 1803. Nordenfor Polarcirkelen hører denne til de ikke regelmæssigt optrædende Arter; i 1873 rugede den dog paa Øen Rollen nogle Mile søndenfor Tromsø, men har ikke i de senere Aar vist sig paa dette Punkt; derimod blev et Ex. skudt paa Tromsøen 15de October 1875 (69° 40'), hvilket nu er opstillet paa Tromsø Museum. Som Exempel paa en sildig Æglægning kan anføres, at i 1870 blev paa Jæderen et Rede med 12 friske Æg fundne ved Gaarden Orre i de første Dage at September (meddelt af H. Friele). Et Rede med 10 friske Æg saa jeg ved Drammen den 27de Juli 1874; skjønt Græsset overalt var afslaaet omkring dette, rugede Hunnen sine Æg under en Bunke Hø. Ungfuglene forblive ofte i Landet til Udgangen af September; i Surendalen observeredes den af Hr. G. Brandt i 1871 i Midten af October. Fam. Scolopacidæ. Gallinago major, (Gmel) 1788. Ifølge Adj. Bahrs Undersøgelse findes ogsaa af denne Art et eller andet Ind. aarligt overvintrende paa Jæderen og omkring Stavanger, maaske det eneste Punct i Scandinavien, hvor dette hidtil er bemærket, I Ventriklerne af Individer, skudte under Forsommeren paa de sydlige Høifjelde, har jeg fundet: hos et Ind. fra Dovre 13de Juni 1871, alene grov Sand; hos et andet fra samme Dag, 'Lev- 176 C51 C Robert Collett. ninger af diverse Insecter; hos en halvt fjærklædt Unge fra Rør- aas (15de Juli 1874), alene Lumbrici. Ankommer til Landet sidst af alle Arter, maaske regulært neppe før i Midten af Mai; til de sydvestligste Dele af Landet (Jæderen) noget tidligere. Har Æg i de første Dage af Juni; i 1873 fandt Mr. Mitchell ved Fokstuen paa Dovre 3 Reder, hvert pee 4 noget rugede Æg (13de—15de Juni.) JM. Totall. 290mm, V 140mm, H. 599m, Dovre 28. Mai 1874. Mi: 4 .29»- : <,,140.-,,6/.51: ‚Hamarıl8. Mai 1875. Gallinago gallinaria, (Müll) 1776. (Scolopaz gallinago, Lin. 1766.) Er talrig lige op til de yderste Dele af Finmarken, naar der blot findes Spor af Buskvegetation, mellem hvilke den helst ruger. Et Par Reder, som jeg fandt paa Tromsøen 12te Juni 1874, vare udforede med tørrede Birkeblade, eller med Straa, og indeboldt friske Æg. Ved Redet anstiller den sig saaret, og løber med hæn- gende Vinger omkring mellem Tuerne; ved Laxelvens Kapel ved Porsangerfjorden saa jeg den 8de Tak 1876 et Ind. sidde 1 Top- pen af en hgi Furu, der stod midt i en Myr, idet den lod here et eget Skrig, som jeg aldrig har hørt under Flugten. Den ankommer til Landet allerede i Slutn. af April, og for- deler sig i Løbet af Mai paa Rugestederne, hvortil den i de syd- østlige Trakter især vælger Høifjeldene Disse forlader den atter allerede i Midten af August (ligesom Charadrius pluvialis); dog forek. enkelte Efternglere endnu ud i September. De fleste for- lade Landet i Løbet af October; men enkelte Ind. overvintre aar- ligt paa gunstigt beliggende Punkter i de sydvestlige Kystegne, især omkring Stavanger og paa Jæderen (den Localitet i Landet, hvor de sandsynligvis samle sig i størst Antal under Trækket.) Et saadant Ind., skudt 3die Jan. 1374, blev mig tilstillet af Cand. Buck. | Vibreringen sker, ifølge Forstm. Barths Antagelse, med Vingerne; af Halen fremkommer blot en mere ensartet Lyd, som kan bedst høres isoleret, naar Fuglen med inddragne Vinger kaster sig ned paa Marken*). *) Medd. N. Jæg. og Fisk. Foren. 5. Aarg. p. 117 (udførlig Monogr.) Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 76. 177 Gallinago gallinula, (Lin.) 1766. Et Individ modtog Univ. Mus., skudt under Høsttrækket af Forstm. Barth paa Jæderen ult. Aug 1875. Paa denne Localitet sees de nogenlunde talrigt om Høsten, sparsommere om Vaaren, og de synes aldrig at forekomme rugende de sydlige Lav- lande. Scolopar rusticola, Lin. 1766. Farven paa Yderfanen af lste Haandfjær varierer betydeligt, og jeg har undersøgt Individer af samme Kjøn, hvor denne saavel har været næsten ensfarvet hvidagtig, som med stærk Tendents til fuldstændige Tverbaand, saaledes at blot den yderste Rand er fri. Det hører til et af de eiendommelige Træk hos denne Art, at paa de fleste Steder, hvor Høifjeldet grændser op til de dækte Fjeldsider, besøges dette om Høsten af flere eller færre Ungfugle, der have Tilhold i Krattene af Saliceerne, hvor de fra og til falde for Rypejægernes Skud. Allerede i August sees de første, men træffes hyppigst i September. Enkelte Aar ere de endog almindelige og jevnt udbredte i disse Høider; i Slutningen af September begive de sig atter ned paa Lavlandet. Om Sommeren vise de sig aldrig bosatte ovenfor Naaletræernes Grændse, skjønt de ofte under deres natlige Trek kunne hæve sig til en Høide, der ligger i Niveau ved Birkebeltet, naar de have sit Tilhold i de hgiereliggende Dalfører. Naar denne Art. viser sig sende om Dagen, t. Ex, efterat være opstødt, har jeg seet den blive forfulgt med Skrig af Smaa- fugle ligesom en Rovfugl, eller som det ofte er Tilfældet med Cuculus canorus. Grunden til dette ret mærkelige Phænomen er ikke let at forklare sig, saafremt det ikke ligger i dens Væsen, der paa en eller anden Maade maa virke frastødende paa de mindre Fugle. Som en Merkelighed i anatomisk Henseende kan nevnes, at Crista sterni altid har en tydelig Bugtning, der viser sig som et Par Tverfolder lige bag den forreste Rand, En lignende, men mindre, findes hos Gallinago major, ligesom de ogsaa kunne spores hos G. gallinaria. Hos Ind., skudte i Omegnen af Resi om Høsten, har jeg fundet Ventrikelen indeholde (20de Sept. 1870) en Mængde 178 Robert Collett. Smaadele af Coleoptera, en Fluelarve, samt nogle Toppe af Sphag- num og Grannaale, maaske tilfældigt medkomne. Arten har i Norge en ganske overordentlig vid Udbredelse, idet den gaar op til Tromsø, og forekommer i ganske betydeligt Antal over et stort Areal af Landet. Ifølge et af Forstm. Barth i 1871 gjort Overslag blive dog i Norge neppe dræbte over 500 St. om Aaret, hvoraf 300 fanges tilfældigt i Stok om Høstea. I de senere Aar er dette Antal maaske noget tiltaget; men den Af- tagen i Individernes Rækker, som paa enkelte Steder har ladet sig spore, har utvivlsomt alene sin Grund i den Forfølgelse, hvor- for disse ere udsatte under Trækket i Mellemeuropa. En ufuldstændig Albino blev af Stud. Aall fundet ved Chri- stiania i Oct. 1873, og opbevares i Jernverkseier Aalls Samling paa Næs. Farverne vare blege, medens dog alle Tegninger vare tydelige. Overvintrende Ind. ere i de seneste Aar jevnlig fundne i de sydlige Kysttrakter, især omkring Stavanger og i Bergen Stift, men ogsaa mod Nord lige til Nordlands Grændse. M. Totall. 360mm, V. 193mm, H. 87mm. Soon 7. Mai 1876. M. — 83860 - « 185- « 85- Vestby 10. Mai 1876. M. — 863 - « 195- « 92- Chra. 10. Oct. 1876. Limicola platyrhyncha, (Temm.) 1815. Ruger spredt og tilsyneladende ikke særdeles sparsomt paa de fleste Fjeldmyrer paa Dovre og de sydligere Høifjelde, dog neppe nogensinde under 3000' o. H. Blandt de tidligst bekjendte af disse Localiteter høre de udstrakte Myrstrækninger ovenfor Fok- stuen paa Dovre; at den Coloni, som her aarlig indfinder sig for at ruge, endnu i de seneste Aar har været nogenlunde talrig, fremgaar deraf, at den engelske Samler, Mr. Mitchell, i 1873 alene paa denne Localitet kunde indsamle 7 Kuld, alle med friske Æg i Ugen fra 9de--16de Juni. Disse Reder laa alle paa de vaadeste Steder i Myrerne, og hvor disse vare fri for Buske; den ubetyde- lige Hulning, hvori Æggene hvilede, var belagt dels med visne Blade af Salix-arter, dels med Straa eller begge Dele blan- dede; Mr. Mitchell troede at gjøre den Observation, at de mørkest farvede Aug altid hvilede paa et Underlag af sorte, visne Salir- blade, medens de vare lysere, hvor Underlaget bestod af Straa. (Zoologist, 1877). Sandsynligvis er dog Colonien bleven noget medtaget ved denne Medfart; paa et Par Excursioner, som jeg i Juli 1875 og Aug. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 76. 179 1876 havde Leilighed til at gjøre paa det samme Sted, observerede jeg dog enkelte Indiv., og udklækkede Æggeskaller viste, at de ikke vare ganske udryddede. M. Totall. 176mm, y. 109mm, H. 38mm, Dovre 9. Juni 1872. M. — " 172- "ce 104- «39 - Dovre 9. Juni 1872. Fem. ! = "176 - 1€ 106- "« 87 =. Dovre 9; Juni 1872. Fem. — 182- « 109- « 38- Dovre 9. Juni 1872. Tringa canutus, Lin. 1766. Medens Høsttrækket af saavel denne Art, som af adskillige andre arctiske Vadere, i store Skarer slaar ind paa vore Kyster, lige fra de nordligste Dele og ned til Jæderen og Lindesnæs, er dette ikke Tilfeldet med Trækket om Vaaren, der forholdsvis blot sparsomt berører Landet. Af Tr. eanutus blive dog fra og til Smaaskarer observerede ogsaa under den sidste Aarstid; allerede i Slutn. af April (1870) fandtes de af Cand. Lundgren paa Hitte- ren, og Aaret efter i Beg. af Mai fandtes de paa samme Sted. Den Localitet i Landet, hvor alle disse Arter utvivlsomt sam- le sig i størst Masse under Høsttrækket, er paa de flade Strand- bredder paa Listerland og Jæderen i Chr.sand Stift. Under et Ophold paa Jæderen Høsten 1873 traf jeg 7". canutus allerede i Slutn. af Aug. talrigt paa de af opskyllet, raadden Tang bedækkede Strandbredder, saavel i særskilte Flokke, som blandede med de øvrige Tringæ eller Limosa lapp.; deres Ophold ved vore Kyster varer dog neppe en Maaned, idet de forsvinde i Midten af Sep- tember. (I Rissen ved Trondhjemsfjorden bleve Ex., ifølge Storm, fældede allerede i den første Halvdel af August 1876.) Hvad den Dragt angaar, som disse Høst-Individer bære un- der deres Ophold ved vore Kyster, har endnu intet af alle de In- divider, som have staaet til min Raadighed, fuldført sin Vinter- dragt, men denne har idethøieste blot været paabegyndt med en- kelte Fjære i Underlivet. Skiftningen foregaar saaledes hos denne Art sent, og fuldføres først i Maanederne Oct. og November, for de Unges Vedkommende neppe før i December, medens de op- holde sig ved Englands og Vest-Europas Kyster. De gamle Individer bære alle sin slidte Sommerdragt med det mørkt rødbrune Underliv og enkelte sorte Pletter paa de un- dre Haledækfjær, og den sorte Ryg med de mer eller mindre af- slidte hvide og rødgraa Pletter. 1 Aar gamle Individer have endnu ikke i Sommerens Løb 180 | Robert Collett. opnaaet af faa den hele Underside rødgraa, men blot Brystet, og dette med indblandede hvidgraa Fjære med mørke Tverbaand, alle stærkt og ligeligt slidte. Underlivet er, naar Individerne ankomme til os, hvidt med brune Tverbaand, hvilke især ere talrige paa Si- derne og paa Undergumpens Fjære, samt paa de undre Haledæk- fjær. Endog flere af Brystets rødbrune Fjære bære Spor at hvid- agtige eller sorte Tverbaand i Spidsen; disse tværbaandede, hvid- agtige Fjære eller Dele af Fjære ere saaledes at anse som de sid- ste Spor af den under Sommeren rgdbrunt blevne Ungfugledragt. Ryggen er, som hos de gamle; de øvre Haledækfjær mangle dog disses svagt rødbrune Bundfarve. Ungfuglene bære sin endnu uslidte Ungfugle- (Høst)-Dragt, hvor de askegraa Rygfjære ere forsynede med et smalt sort Tver- baand indenfor den hvide Spidse; Underlivet hvidt med en næsten umærkelig rødlig Farvetone, og Brystpartiet forsynet med flere eller færre, men altid talrige smaa Pletter. Totall. 289mm, V. 156mm, H. 57mm, Jæderen 27. Aug. 1873. — 1252 - .«, 156: € 64-, Jæderen 27. Aug. 1878. Tringa striata, Lin. 1766. (T. maritima, auct., ex Brünn. 1764.) Skjønt neppe rugende søndenfor Finmarken, sees aarlig mindre Flokke om Sommeren streifende om i Havkanten ogsaa i Landets sydlige Dele, alle bestaaende af yngre, ikke rugende Individer. Ved Vadsø saa jeg 26de Juni 1874 en saadan Flok af denne Art paa omtrent 500 Indiv. Hos Indiv., skudte om Sommeren i Finmarkens Indre, har jeg fundet Ventr. ACL Insectlevninger; dens normale Føde er smaa Muslinger og Crustaceer. M. Totall. 208mm, V, 126ymm, H. 59mm, (Nordeap 29. Juni 1872) M. — 199-. « 122,- .« 56- (Vadsø 25. Juli 1876.) Fem, — 215- « 14 - « 63 - (Tromsø Il. Juni 1874.) Tringa subarcuata, (Güldenst.) 1774. Sammen med de øvrige arctiske Vadere, der ruge østen- eller nordenfor Norge, indtræffer den paa Vestkystens flade Strand- bredder om Høsten omkring Midten af August. I Slutn. af August 1873 fandt jeg den ret talrigt paa Jæderen søndenfor Stavanger; sjelden holdt de sig i særskilte Flokke, der i dette Tilfxlde neppe oversteg 6—8 8t., men oftest blandede med de øvrige Arter, især Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873 —76. 181 alpina og minuta, De vare, ligesom disse, ingenlunde sky; flere Ind. bleve skudte 21de August, men alle vare (ligesom Calidris aren.) " fuldkommen udfarvede uden at have mindste Spor tilbage af Som- merdragten. I Fjordene østenfor Lindesnæs vise de sig i Regelen blot sparsomt. Enkelte Indiv. ere skudte i Bunden af Chra fjorden i Slutn. af Aug. 1870; i de første Dage af Sept. 1876 syntes de at have været endog talrige, og jeg erhvervede flere Indiv. for Univ. Mus. I Ventr. fandtes Insecter og deres Larver. M. Totall. 200mm, V. 122mm, H. 45mm, Chra. 2. Sept. 1876. M. LOU MERE 10, e M5 2 ce duis Care o Sept. 1876. VON 0 IAT Le AT ET Jedereu 21. Aug. 1878. — .910- « 182- « 49- Jederen 21. Aug. 1873. Tringa temminckii, Leisl. 1811. Ligesom Tr, alpina (og sandsynligvis de fleste Tringa-Arter) har Hannen under Rugetiden et heist eiendommeligt Spil. Under dette, som jeg havde Leilighed til at observere i Finmarken i Juli 1874 og 1876, stiger den utrætteligt syngende og kvidrende op 1 Luften, flyver her med zittrende Vinger omkring i Kredse i en forholdsvis ringe llgide, holder sig undertiden med hurtige Vingeslag stille i Flugten, og sænker sig endelig paa et Gjærde, en større Sten, eller i Toppen af en Busk; ofte vedbliver den her sin Sang, idet den synger næsten som en Sylvie med opløftede Vinger, fortsætter endog undertiden Spillet paa Marken, og er øiensynlig i den yderste Extase. Hunnen er herunder aldeles usynlig, og lig- ger skjult mellem Græsset. I Valget af Redeplads skyer den ikke Menneskenes Nærhed; under et Ophold paa Vadsø fandtes et Rede med Æg kun faa Skridt bag Husene paa Foyns Hvalfanger-Etablisse- ment. Saasnart Æglæghingen er tilendebragt, ophører alt Spil, og naar /Eggene ere udklækkede, overlades, som det synes, Han- nen alene Omsorgen for Ungernes Opfostring. Det sydligste Sted i Landet, hvor den hidtil er fundet rugende, er paa Tromsø, hvor den endnu er ret talrig. ^M. Totall. 153m». V. 101mm. H. 464mm, Tamso, V. Finm. 3. Juli 1872. Fem. — '47- « 9- « 48 -. Tromsø 10. Juni 1874. Fem. — 155- « 97- « 49 - Tromsø 10. Juni 1874. Fem. — 159-. « 96- « 48 - Tromsø 10. Juni 1874. | Tringa minuta, Leisl. 1811. | | I 1872 fandt jeg denne Art ret hyppig i Rugetiden paa Tamsø i Porsangerfjorden, hvor flere Ind. bleve skudte i Juli Maaned N, Mag. f. Naturv. XXIII, 3. | | 13 182 Robert Collett. med fuldt udviklede Generationsorganer og store Rugepletter; at jeg i 1876 ikke har kunnet gjenfinde Arter paa denne Localitet, har vistnok havt sin Grund deri, at Opholdet blot indskrænkede sig til et Par Dage, saa .de vel maa kunne have undgaaet Opmærk- somheden. Paa andre Steder i Scandinavien ere de hidtil ikke bemærkede rugende. 'I Ventriklerne af Indiv., skudte ved Christiania i de sidste Dage af August (1870), har jeg fundet saavel Frø af en Strand- plante, som Strandinsecter og disses Larver. Under Træktiden besøge de undertiden ogsaa de lavere Ferskvande i Nærheden af Søen; i Beg. af October 1876 modtog Jeg et Ex. fra Gjerdrum, et Par Mile ovenfor Christiania. Fem. Totall. 154mm, V, 97mm, H. 405mm, Tamsø, V. Finm. 4. Juli 1872., Tringa alpina, Lin. 1766. ++ Hostdragten anlægges hos enkelte Ind. ofte først langt ud i September, og jeg har ved Christiania fundet Ind. endnu i. fuld Sommerdragt 19de Sept. (1866). Dog ere de fleste Ind. allerede fuldt udfarvede inden Afreisen fra Landet. Paa Jæderen samler sig denne Art om Høsten i enormt store Flokke, blandede med de øvrige Arter og nærbeslægtede Former, og: opholder sig paa denne Localitet indtil ud i September. En- kelte Aar kunne disse Sværme være ganske betydelige. Den 2den Sept. 1874 traf Fiskeri-Inspecteur Landmark paa Jæderens Rev paa. en forholdsvis ringe Strækning omkring Dagmærket en gan- ske uoverskuelig Masse, mindst 10,000 Ind., bestaaende hovedsa- gelig af Tr. alpina, canutus og minuta, fremdeles Strepsilas, Ca- lidris aren. og Æg.hiaticula. Ved slet Veit forsinkes deres gin og forgges Antallet af Individer. i tf Denne er iøvrigt den eneste Art af Slægten, der ruger. paa Jæderen; Rederne ligge i Lyagtuerne paa fugtige Steder 1 Myrerne, og ere eda af visne Blade og tørre Straa. I Ventrikelen af Ind., skudte paa denne Localitet om Sommeren (1872), har jeg fundet hovedsagelig Lumbrici, blandet med Grus; de. sterile og yngre Ind., der overalt langs Kysten sværme om flokkevisi Strand- kanten, søge fornemmelig sin Føde i Stranden, og denne bestaar af Tanginsecter og deres Larver, samt smaa Gasteropoder (Litorina.) Ligesom Tr. temminckii har den under Legetiden et eget Spil, skjønt ikke saa udviklet, som hos denne. Hannen stiger syngen- de heit op i Luften, hvor den vedbliver i længere Tid at hvirvle sig Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 76. 183 i store Kredse under en kort og noget ensformig Sang, der væsent- lig blot bestaar af Tonerne try, try, try. Paa Tamsø i Porsangerfjord fandt jeg 15de Juli 1876 saavel nyklekkede Dununger, som halvvoxne, og nesten fuldvoxne Un- ger; disse vare blandt de øvrige Arter let kjendelige allerede i Afstand ved sit lange Næb. | M. Total. 188mm, V. 1115m2m, H. 46mm, Tjotte, Nordland 14.Juli 1871. M. — 1. 1970-. « 4118 ,-,« 90 -, Chra.. 238. Sept. 1876; Fem. — 904- « 115 - « 495 Tjette 14. Juli 1871. Fem. —- ’205- "« 116 - « 595 "Tamse,V. Finm. 2. Juli 1872. Calidiis arenaria, (Lin.) 1766. Indfinder sig aarlig om Høsten i store Flokke, men knapt om Vaaren, paa Jæderens fade Strandbredder, og andre (er og Strande af lignende Beskaffenhed ved Udløbet af Stavangerfjorden. — I Slutn. af Aug. 1873 fandt jeg dem overalt paa Jæderen i Havkanten, hvor de søgte sin Føde blandt den i Stranden op- skyllede Tang; de holdt sig enten i større eller mindre Flokke, eller blandede med de øvrige Tringæ. Ofte sidde de længe og tæt sammen paa enkelte Stene, der rage op over Vandet i Stranden; de springe med den største Hurtighed henad Sanden, og følge løbende ethvert Bølgeslag for at gribe de opskyllede Smaadyr. De vare saa overordentlig lidt sky, at de gjerne lode sig betragte i et Par Skridts Afstand, og næsten vanskeligt lode sig drive bort. Alle Individer vare i fuld Hostdragt. Skriget er letkjendeligt og noget uligt Tringa-Arternes. I Ventriklerne af de undersøgte Indivi- der fandtes talrige Larver og Pupper af en Dipter, der udklækkes i den raadne Tang, tilligemed Larver af andre Strandinsecter, samt smaa Unger af Snegle (Litorina). M. ‚Totall. 198mm, V. ]21mm, H. 51mm, (Jæderen 28. Aug. 1873.) Numenius arcuata, (Lin.) 1766. Hører til de tidligste Trækfugle i Landet, og indfinder sig ved Stavanger undertiden allerede 22de— 24de Marts (1874 og 75), eller i Regelen i Slutn. af Maaneden (Bahr); til Sammenligning kan anføres, at den af Sommerfelt bemærkedes i Varanger i Fin- marken først i Begyndelsen af Mai. Flere Indiv. overvintre aarligt i Havkanten saavel paa denne Localitet, som paa andre Steder langs de sydlige Kyster op til Trondhjemsfjorden. M. Totall. 551mm, V. 990mm, H. 121mm, Culm. 1935», Tjotte 14. Juli 1871. 184 Robert Collett. Numenius phoeopus, (Lin.) 1766. Saavel af denne, som af foregaaende Art ere Ind. trufne fra og til om Sommeren oppe i Birke- eller Vidieregionen paa de sydlige Høifjelde, og det er ikke usandsynligt, at de her have ruget, skjønt de ikke ellers normalt forek. rugende i Landets indre Dele. Forstmester Barth har saaledes i Veodalen i Vaage truffet et Par i en Høide af 3500—4000' o. H. Hos et ved Bodø i Nordland 4de Juni 1874 skudt Ind. fand- tes i Ventr. alene Insectlevninger (flere Geotrupes vernalis), og grov Sand. | M. Totall. 423mm, V. 243mm, H. 98mm, Foldenfjord 21. Juli 1871. Fem. — 468.- « 265 - «,105- Tamse, V. Finm. 2. Juli 1872. Fem. — 460 - « 952- « 109 - Molde 31. Mai 1874. Limosa,lapponica, (Lin.) 1766. (L. rufa, auct. ex Briss. 1760.) At denne Årt ruger i Finmarkens indre Dele, kan neppe be- tvivles, skjønt der endnu ikke foreligger noget sikkert Bevis paa, at den har ruget paa norsk Territorium. Naar undtages enkelte Flokke sterile Ind., der streifede om i Strandkanten ved Porsan- gerfjorden i Juli 1872, har det ikke lykkedes mig at observere denne Art under de 3 Sommere, hvori jeg har besøgt Finmarken. Hører til de Arter af de arctiske Vadere, der aarligt i stort Antal slaar ind om Høsten paa de lavere Strandbredder langs Kysten, fornemmelig paa Jæderen. I Slutn. af August 1873 fandt jeg den paa denne Localitet i ganske betydeligt Antal; de søgte sin Føde hovedsagelig paa de fugtige Strandenge i Selskab med Charadrius pluvialis og Machetes, men viste sig i Regelen temme- lig sky. Et enkelt Ind. havde endnu sin Sommerdragt i Behold, men alle andre havde allerede anlagt Høstdragten; det sidste var ogsaa Tilfældet med et Dusin Ind. fra samme Localitet, der af- afgaves til Univ. Musæet Høsten 1875 af Prof. Rasch og Forst- mester Barth. Det overveiende Antal af disse Høst-Individer ere Ungfugle. Foruden paa Jæderen forek. de aarligt, men mindre regelmæssigt, paa andre gunstige Localiteter langs Kysten, saasom ved Bredderne af Trondhjemsfjorden. Paa det sidste Sted indfinde de sig sandsynligvis noget tidligere, end paa I af et Par Ind., skudte her (i Rissen) 6te Aug. 1876, og afgivne til Vidensk. Selsk, Saml. i Trondhjem (ifølge Cons. Storm), havde det ene fuld Sommerdragt, det andet Brystet forsynet med enkelte hvide Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 76. 185 Fjære. Om Vaaren ere de overalt kun undtagelsesvis bemærkede, og Hovedtrækket synes paa denne Aarstid at tage en anden Retning. Totanus glottis, (Lin.) 1766. Alm. spredt over Fjeldmyrerne i Landets sydlige og nordlige Dele. I Holtaalen, søndenfor Røraas i Birkebeltet, fandt jeg et Kuld Dununger 25de Juni 1876, netop udklækkede; skjønt de Gamle vare yderst ængstelige, vare de dog tillige forsigtigere, end de øvrige Totanus-Årter ved Redet; herunder satte de sig, lige- som T. calidris, ofte i Toppe af Birke eller lavere Buske. Dun- ungerne trykke en kort Tid, men blive hurtigt utaalmodige og løbe nu svømmende og rn om mellem Tuerne, ofte under en tem- melig stærk Piben. Paa den angivne Localitet klækkede flere Par i Nærheden af hinanden, dog ikke umiddelbart paa den samme Myr. M. Totall. 342mm, V. 198mm, H. 73mm, Alten 15. Juli 1872. Totanus fuscus, (Lin) 1766. Ruger idethele spredt og i ringe Mængde i Finmarkens indre Dele, men neppe, som det synes, søndenfor Polarcirkelen. © Alle- rede i August begive de sig ned til Strandbredderne ved Søen, og ere paa denne Aarstid ikke sjeldne ved Tromsø; i 1876 saa jeg yngre Ex. paa Musæet i denne By fra Omegnen. Den er ikke blandt de Arter, der om Høsten ere fundne paa Jæderen mellem de øvrige arctiske Vadere, men det er sandsynligt, at den dog findes sporadisk blandt disses Skarer. Heller ikke er den med fuld Sikkerhed funden blandt den Afdeling af de arctiske Fugle, der ruger paa Dovre og de sydlige Hoifjelde.* Totanus glareola, (Lin.) 1766. I Lighed med Tringa alpina og Tr. temminckii o. a. har Han- nen under Parringstiden et Spil, der ligesom hos de nævnte Arter væsentlig bestaar deri, at den i lange Stunder svæver i store Kredse om i en betydelig Høide med et stærkt, næsten sylvieag- tigt Skrig „hylli, hylli, hylli* Begge Kjøn have Rugepletter, og Hannen viser den største Ængstelighed for Ungerne, samt lader sig komme nær paa faa Skridts Afstand. I Finmarken ruger den alm. lige ud til Porsangerfjordens ydre 186 Robert Collett. Dele og Vadsø i Varanger; i de sydlige Dele er den væsentlig _ indskrænket til Fjeldene, og den hører saaledes i Myren ved Fok- stuen paa Dovre til de talrigste af de her rigt repr&senterede Vadere. Et Rede med endnu blot 2 Æg fandtes her af Mr. Mit- chell 5te Juni 1873; det bestod af en temmelig dyb Hulning i en liden Græstue, med nogle faa Straa i Bunden (Zoologist, 1877). M. Totall, 215mm, V. 128mm, H. 59mm. Dovre 13. Juni 1871. M. — 917.- ,,, 128 - , 54.-. Porsanger, V..Finm. 12. Juli 1876. Pen es 208 AST NETT Doves. duni 1802. | Totanus calidris, (Lin) 1766. Vingeskudte Ind svømme med stor Lethed, og kunne endog dukkende trænge for et Øieblik helt under Vandskorpen. (Hitte- ren, 17de Juni 1870.) Er utvivlsomt den i Landet jevnest udbredte Art, der især i stort Antal ruger langs Vestkysten, mindre talrigt paa de sydlige Høifjelde, og sjeldnere i Lavlandene; paa Jæderen derimod er den talrigt rugende, og samler sig om Høsten i betydelige Flokke. Den ankommer til Landet i April; i Finmarken har Sommerfelt i Aarene 1852—59 bemærket de første ved Varangerfjorden mel- lem 12te og 23de Mai. M. Totall. 276mm, V. 148mm, FH, 675mm, Namdalen 19. Juni 1871. M. — 960: søt AB *.399*-. Bode 1 June: Totanus ochropus, (Lin.) 1766. Ankommer til Landet allerede i den sidste Uge af April, og trækker hurtigt op til Fjeldmyrerne for at ruge. Ved Fokstuen paa Dovre ruger aarlig en temmelig talrig Coloni. | M. Totall. 249mm, V, 143mm, H. 57mm, Chra. 28. April 1871. Totanus hypoleucos, (Lin.) 1766. Ligesom hos de fleste Arter af denne Slægt foregaar Trækket hos denne om Natten, og deres letkjendelige Skrig kan høres ofte over Christianiadalen i de mørkeste Høstnætter. Den 24de Juli 1869 hørte jeg ved Drammen om Natten en tilsyneladende stor - Flok trække mod Vest, sandsynligvis sterile eller yngre m der skiftede Opholdssted. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 76. 187 Allerede omkring Beg. af September have de fleste Individer forladt Landet. Efternolere har jeg ikke observeret senere, end 14de Sept. (1873. 0g. 76). De ankomme om Våaren noget efter de øvrige Arter, omtr. i den anden Uge af Mai, eller undertiden om- kring Midten af Maaneden. I Finmarken ere de talrige ved de fleste Elve, der falde i Porsanger-, Tana- og Varangerfjord. M. Totall. 197mm, V, 108mm, TT, 58mm, Lørenskoven 22. Mai 1873. Machetes pugnax, (Lin.) 1766. Denne Art er i Norge i sin Optræden fuldkommen arctisk, idet den først ovenfor Polarcirkelen, og især i det: indre af Fin- marken, har sine fordetmeste Rugesteder. I 1876 fandt jeg den rugende lige op paa Tamsø i Porsangerfjorden; her havde. den næsten udrugede Æg den l5de Juli. Under Rugetiden flyve Hun- nerne med overordentlig hurtige Svingninger frem og tilbage over Redepladsen, men udvise samtidig den største Forsigtighed, ulig saavel alle T'inga- som de fleste Totanus-Arter, I de sydlige Delefo- rek. de hovedsagelig blot under Træktiderne. Paa Dovre ruger aarlig: en. mindre Coloni i den store Myr ved Fokstuen blandt den øvrige Afdeling af den mer eller mindre udelukkende arctiske Fauna, som der har sit Tilhold, og i mindre Antal tør den ruge ogsaa paa andre Puncter af de sydlige Høifjelde. - I store Masser optræder den derimod Høst og Vaar især i Kystegnene, men ogsaa paa enkelte Steder i Landets indre Dele. Ogsaa Hunnerne udvise om Vaaren en betydelig Variation. i Farve, der ikke blot omfatter Brystet og Underlivet, men ogsaa Fodderne. M. Totall. 317mm, VY. 177mm ^H. 68mm. Roraas 30. Mai 1876. Fem. —. 958-.^« 148114 33 - "Dovre 13. Juni 1871: phølanape å fulicarius, (Lin.) 1766. Hører. til de uregelmæssige Besøgere, og viser sig ikke aar- vist paa noget Punct ved Landets Kyster. De fleste Ind., der er bleven opbevarede, ere skudte i Vintermaanederne, og den at Spor af Sommerdragten har været i Behold. Noget Ex. fra de senere Aar kjendes ikke. 138 Robert Collett. Phalaropus hyperboreus, (Lin.) 1766. Særdeles talrig Rugefugl i alle Finmarkens Kystegne, og forek. ligeledes paa flere Steder sydover i Lofoten og langs Nordlands Kyster. De rugende Par bebo udelukkende de smaa Myrvande, omgivne af Græsvæxt og Saliceter, samt Tuer af Rubus chamæmo- rus og Myrtillus uliginosa, Af saadanne Vande, der ofte blot ere af et Par Qvadratalens Størrelse, findes et eller et Par paa de fleste Holmer eller i Strandkanterne. De yngre og endnu ikke yng- lende Individer have derimod hele Sommeren sit fornemste Tilhold paa Søen, og kunne sees i smaa Selskaber at svømme om mellem Skjærene eller i de stille Bugter, ofte ogsaa temmelig langt ude paa Fjorden. En saadan Flok havde jeg i Juni 1874 Anledning til at betragte længe ved Vadsø; forat naa de i Overfladen af Vandet forekommende Amphipoder maatte de ofte dukke, og træng- te herunder næsten helt under Vandskorpen. Foruden i Landets nordligste Dele bebor den ogsaa i smaa Colonier eller næsten sporadisk de sydlige Høifjelde, saasom Dov- re og deres Forgreninger; ved Fokstuen, hvor den næsten aarlig er funden i enkelte Par i Myrerne, fandtes den i Juni 1873 endog talrigt af Mr. Mitchell (Zoologist, 1877.) I Aug. 1874 blev et Ind. skudt af Stud, Aall ved Vinstervandene i Valders, (61°), hvilket Punkt sandsynligvis er denne Arts sydligst beliggende Sommertilhold i Landet. Den er mindre sky, end nogen anden af de indenlandske Va- dere, og lader sig gjerne betragte i faa Skridts Afstand. Den 5te Juli 1876 fandt jeg paa en Holme i Porsangerfjorden en nyklæk- ket Dununge, der svømmede livligt om i en Myrpyt blandt de store Blade af Comarum palustre og Stænglerne af Hippuris, Hannen viste sig saa lidt sky, at den nærmede sig Haanden, hvori jeg holdt Ungen, paa et Par Tommers Afstand, og havde med den største Lethed ladet sig gribe; Hunnen saaes fra og til flyvende over Stedet, men syntes iøvrigt at bekymre sig mindst om det Hele. Dunungen er brungul oventil og har hvidt Underliv. — Issen er opblandet med sort; paa Ryggen findes sort Indblanding, og enkelte Spor af hvidgraa Dun. Svømmehuden mellem Tæerne er kun ubetydeligt fliget. M. Totall. 178mm, V, 104mm, H. 44mm, Tamso, V. Finm, 4. Juli 1872. Fem. — 172- « 984 - « 54- Kistrand, V. Finm, 8. Juli 1872. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873-76. 189 Fam Gharadriidæ. Charadrius pluvialis, Lin. 1766. Til Landets sydligste Dele ankomme de første Flokke i Beg. af April, enkelte Gange allerede i Slutn. af Marts (Stavanger 28de Marts 1875, Bahr); først i Midten af Mai naa de i Finmarken rugende Ind. op til sine Klækkesteder. Sommerfelt traf dem saaledes første Gang ved Varangerfjorden 17de Mai 1853, 9de Mai 1856 og 14de Mai 1859; (ved Petschora saaes i 1875 de første Ind. af Mr. Seebohm og Harvie-Brown den 16de Mai.) Fem. Totall. 283mm, V, 177mm, H. 71mm, Chra. 5. Oct. 1876. Eudromias morinellus, (Lin. 1766. Denne Art, som i ikke ringe Mængde bebor vore Fjeld- plateauer fra Thelemarken lige op til den russiske Grændse, viser sig i Modsætning til foreg. under Træktiderne kun sparsomt paa Lav- landene, idet den efter sin Ankomst om Vaaren, der synes at falde temmelig sent (iden sidste Halvdel af Mai), begiver sig hurtigt op til de høiere liggende Gaarde, paa hvis Agre og Enge de have Tilhold, indtii Vaaren indtræder paa deres Rugesteder. I Egne- ne om Christianiafjorden hører den saaledes til sjeldnere Arter, og flere Aar kunne gaa hen, uden at noget Ind. bliver tilvareta- get. Indtil 1866, da et Par Ind. bleve erholdte i Slutn. af Mai, forelaa ikke et eneste Bevis for, at de nogensinde vare observerede paa disse Dele af Lavlandene; i de seneste Aar have de gjentag- ne Gange været erholdte, saaledes i 1873 og 1876, altid blot i Løbet af nogle faa Dage, og fra de noget høiereliggende Trakter. Om Høsten opholder den sig ligesaa kort paa Lavlandene, som om Vaaren; alene paa Jæderen kan den undertiden sees i noget større Antal i Selskab med de øvrige arctiske Vadere, der her samle sig til store Skarer, inden de drage mod Syd. I et Par paa Domaas paa Dovre den 28de Mai 1874 skudte Ind. der endnu befandt sig paa Trækket, og søgte Føde omkring Gaarden paa Engene, fandtes Ventriklerne at indeholde Insecter af forskjelligt Slags (flere Elateres) med deres Larver, Stumper af Straa, Blade af Salices, samt grovt Sand. Plantedelene vare sand- synligvis tilfældigt medfulgte. 190 | Robert Collett. M. Totall. 231mm, V. 140mm, H. 71mm, Dovre 28. Mai 1874. M. — 236 - «155 - « 70+" Dovre 28. Mai 1874. dom. 4998 - «naa. « 66- Dovre 98. Mai 1874. Fem. — .988)|- |« 150. «€ 67 = « Dovre 98. Mai 1874. Dem. ues 4240-40 lage «d ye Krogstad pr. Chra. 21. Mai | | 11876. Ægialitis hiaticula, (Lin.) 1166. Overalt langs Kysten sees i Rugetiden Flökke, babtdaghad af Ungfugle fra foreg. Aar, der ikke endnu ere forplantningsdygtige. Disse holde sig altid tæt sammen, og sværme om fra den ene Strandsump eller lave Strandbred til den anden; i Finmarken, hvor Arten klækker særdeles talrigt, traf jeg i 1876 saadanne Flokke ved Vardø og Vadsø noget over Midten af Juli. I Norge ruger denne Art kun undtagelsesvis ved ferskt Vand, og da helst ved et noget høiereliggende. | Hos et Par paa Jæderen i Juni 1872 skudte Individer inde- holdt Ventrikelen hos det. ene næsten alene Coleoptera (især Otiorhynchus ovatus), samt Spor af Mollusker og deres Skaller, hos det andet smaa Unger af Litorina obtusata, hele Diptera, samt nogle Coleoptera med deres Larver. Hos et Ind., skudt ved Fol- denfjord 23de Juni 1871, fandtes alene Gammarider *), Fem. Totall. 197mm, V. 196mm, H. 59mm. Foldenfjord 23. Juni 1871. — 1975 © 1118+ ©0956 + Chra. 5. Sept. 1876. Squatarola helvetica, (Lin) 1766. Medens den under Vaartrækket tilsyneladende kun standser kort i No:ge, idet den paa denne Aarstid idethele kuu undtagel- sesvis er observeret, indfinder den sig om Høsten talrigt paa. Jæ- deren og andre gunstigt beliggende lavere Strandbredder i de syd- lige Dele, idetmindste op tii Trondhjemsfjorden. Under . et Op- hold paa Jæderen i Slutn. af August 1873 fandt jeg dem paa de fleste Localiteter i smaa Flokke eller spredte i Selskab med Tringa-Arter og Charadr, pluvialis, De søgte, ligesom disse, sin Føde paa Strandengene og blandt den opskyllede Tang i Stran- den, og vare vel kjendte af Beboerne, der kaldte dem spanske, bte (Helun o: Hejlo). Alle Ind. vare endnu i fuld Sommerdrägt; | først ud i September begynde de at anlægge Vinterdragten. Å *) ZEgialitis alexandrinus, (Lin.) 1766, cantianus, (Lath.) 1801, er endnu ikke fundet i Norge, men vil maaske vise sig at bebo Jæderen. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef 1873— 760. 191 I Christiania Omegn blive de aarlig: fældede i September; undertiden have de Spor af Sommerdragten tilbage endnu over Midten af denne Maaned. : Total. 308mm, V. 113mm; H. 75m, Ohra. 19. Sept 1876. Vanellus cristatus, Mey. & Wolf 1810. Ruger alene langs Landets yderste Kystrand, og her blot paa enkelte gunstige Localiteter, nemlig de forholdsvis faa flade Kystøer og Strandbredder, der findes. Paa Listerland og Jæderen ru- ger utvivlsomt et flere Gange. større Antal, end paa alle øvrige Localiteter tilsammen; og Masserne maa her sandsynligvis (endnu) regnes i Titusinder, der alle ere spredte: over Myrerne og Lyng- markerne paa et Areal af/6—8 ( ) Mile.; Nordenfor Trondbjems- fjorden ere Colonierne ifølge Landets Naturbeskaffenhed blot spredte; i Juni 1875 fandt jeg en saadan Coloni ved Beian og Ørlandet ved Indløbet til denne Fjord, og endnu paa Kysterne a Nordland findes de hist og her bosatte. I Landets indre Dele vise de sig aldrig uden som forvildede Ind. der aarlig sees under Vaartrækket paa et eller andet Punct. Sandsynligvis er dog ikke Antallet af disse vildfarende Individer større, end af andre lignende Arter, der have et mindre øinefal- dende Ydre, men som af denne Grund sjeldnere blive iagttagne. Saadanne Omstreifere ere endog fundne ide trange Fjelddale, saa- ledes ved Vaagevand i Gudbrandsdalen Vaaren, 1868 . Undertiden trænge disse op til Landets allernordligste Dele; saaledes ere flere Ind. i de senere Aar skudte ved Tromsø, og Vaaren 1873 (29de Mai) blev endog et skudt ved Mortensnæs ved Varanger- fjorden af Hr. Nordvi. (70°.) Til Jæderen og Omegnen af Stavanger ankomme de første Individer om Vaaren allerede den sidste Halvdel af Februar. Ifølge Meddelelse af Adjunct Bahr findes ogsaa de fleste Aar en- kelte overvintrende paa disse Dele af Kysten. .., Hos et Par af de om. Vaaren ved Christiania: skudte Indivi- der (Mai 1871) var Ventrikelen hovedsagelig fyldt med Regnor- me; desuden fandtes, adskillige Larver af Phryganea, en Del Co- ospite (hvoriblandt. kunde; kjendes Elaphrus, riparius og Erirhi-, nus equiseti), fremdeles Laryer af Dytiscide og Libellule. UM. Total. S40mm y, 959mm; H; 9 Skie Sogn pr. Chra. 4. Mai 1871. 192 Robert Collett. Hæmatopus ostralegus, Lin. 1766. Hører til Vestkystens tidligste Trækfugle, og indfinder sig 1 de sydlige Dele omkring Beg. af Marts, undertiden allerede i Midten af Februar; fra og til ere ogsaa Ind. fundne overvintren- de ved Stavanger og paa Jæderen (Bahr). Til Finmarken naar den frem i Slutn. af Marts eller Beg. af April (Varangerfjord 30te Marts 1856, 16de April 1857, Sommerf.) Den. trænger-. sjelden dybt ind i de trangere Fjorde, og sees saaledes i Bunden af Christianiafjorden ikke uden tilfældigt. Yderst sjelden ruger den ved Ferskvand, og blot hvor disse ligge i Havets umiddelbare Nærhed, og selv under Træktiderne er den kun undtagelsesvis funden ved Indsøerne. I Juni 1873 fandt Fiskeri-Insp. Landmark dens Rede paa en Holme i Orrevand paa Jæderen; i Juni 1872 traf jeg ligeledes enkelte Par sre bosatte ved Ferskvande paa Magergen i Finmarken. M. Totall. 495mm, V. 960mm, H. 1 15mm. Molde 31. Mai 1874. — 488 - « 268 -..< lllh-, Namdalen, 30. Jun 1871: — 460 - « 265 - x 111 - Chra.fjord ult. Mai 1871. Strepsilas interpres, (Lin.) 1766. Gaar mod Nord lige op i Finmarkens Fjorde, og forek. paa de fleste Holmer i Porsangerfjorden, men er mindre hyppig i Øst- Finmarken. Paa Tamsøen i Porsangerfjorden fandtes halvt fjær- klædte Unger 15de Juli (1876); Forældrene viste sig saa ængste- lige for disse, at de nærmede sig, indtil de næsten kunde naaes med Hænderne. Flere Par søgte Føde ved Øens smaa Ferskvande. Totall. 230mm, V, 1475mm, H. 60mm, Namdalen 1. Juli 1871. Fam. Gruidæ. Grus communis, Bechst. 1793. (G. cinerea, Bechst. 1801). I vertical Retning stiger den undertiden op over Naaleskov- beltet, og kan ruge paa de egentlige Høifjelde. Saaledes har den i de senere Aar nedsat sig paa den store Myrstrækning ved Sta- tionen Fokstuen paa Dovre i en Høide af omtr. 3000' o. H., hvor jeg observerede 1 eller 2 Par i Somrene 1875 og 1876. Medens dens fornemste Rugesteder maa seges i de noget høiereliggende Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873—76. 193 Skovmyrer, findes den dog ofte ogsaa paa de egentlige Lavlande, og ruger saaledes endnu i den umiddelbare Nærhed af Christia- nia, saasom paa Lørenskoven; levende Unger bringes jevnlig til Byen fra Eidsvold og andre af de ovenfor liggende Bygder. Et i Hakkedalen ved Chra. Ste Juni 1876 skudt Ind. (à), havde ganske smaa Testes, og var sandsynligvis endnu ikke for- plantningsdygtigt. Ventrikelen var fuldproppet af nysaaet Byg, blandet med Grus. M. Totall. 1150mm, V. 615mm, H. 215mm, Hakkedalen pr. Chra. 5. Juni 1876. . Fam. Ciconiida. Ciconia alba, Lin. 1766. Det er ingen Sandsynlighed for, at de Individer af denne Art, der enkeltvis eller i smaa Selskaber næsten aarlig vise sig om 'Vaaren paa et eller andet Sted i Landets sydlige Dele, ville ned- sætte sig for at ruge hos os, selv om de bleve fredede, og ikke, som det er Regelen, blive bortskudte eller fordrevne. Selv hvor det første har været Tilfældet, have de altid efter faa Dages Op- hold atter forsvundet. I de seneste Aar saaes i 1873 5 Ind. ved Jarlsberg i Beg. af Mai; i 1876 saaes atter 5 Ind. ved Horten den 20de April, og samme Aar i Mai 2 Ind. (itølge Meddelelse af Adj. Bahr) ved Hafrsfjord ved Stavanger. Univ. Mus. har in- tet Individ erholdt siden 1861. Paa Listerland og Jæderen indfinder den sig undertiden endog i Flokke, og ere vel kjendte af Beboerne. Et Aar mellem 1840 og 50 observeredes af Fyrforvalter Nordby en saadan Flok, der talte endog omtr. 130 Ind., som spadserede om paa en Myr lige ved Lister Fyr. Fam. Plataleidæ. Platalea leucorodia, Lin. 1766. 3 Individer af denne Art vides hidtil trufne i Landet; det ene skudt i Ryfylke ved Stavanger 1832, det andet, der opbeva- res paa Univ. Mus., nær Tønsberg i 1836. Det sidste Ex., der ikke tidligere er omtalt, blev (ifølge en mundtlig Meddelelse af Jægeren) skudt i Aug. 1855 paa Listerland af en Skytter fra Gaar- den Midthassel; Individet, der kom fra Havet, flyvende mod N.V., dlve ikke opbevaret. 194 . Robert Collett. Fam. Ardeidæ. | SP a RER Lin. 1766. de nogensinde at ruge ved Ferskvandene, og saaledes fuld- kommen manglende i Landets indre Dele, findes dog aarlig et eller andet Individ tilbringende So miao ved Indsøerne eller Floderne, sandsynligvis altid yngre og éndnu ikke forplantnings- dygtige Individer. Østenfor Lindesnæs synes ikke noget Par at ruge, og de sees i Chra.fjorden kun tilfældigt; i de fleste af de seneste Aar har et enkelt Ind. (maaske altid det samme) havt Tilhold om Sommeren ved et lidet Skovtjern ved Fornebo, lige ved Chra., hvor jeg jevnlig i Juli og Aug. har observeret det, og hvor det er kjendt af de fleste Omkringboende. Saadanne omstreifende uparrede Ind. ere flere Gange obser- verede til og med ved Fjeldvandene; saaledes saaes Sommeren 1872 i Sjodalen i Vaage et Par Ind., der endog antoges have ru- get, hvad der dog synes lidet troligt (cfr. „Remarks“ p. a Sommeren 1876 blev et Ex. skudt paa Ringerike. | De fleste langs vore Kyster rugende Ind. slutte sig sammen til Colonier, der anlægge sine Reder i Træer, oftest Furu, eller - ogsaa undertiden Løvtræer, saasom Ask (Frarinus); og i hvor disse mangle, saasom paa flere Steder ved Stavangerfjorden, byg- ges Rederne i steile Klippevægge, Or d "As ET agree Fam. Anatidæ. Anser cinereus, Mey. 1810. Paa Ægværet store Tamsø i Porsangerfjorden, hvor den ru- ger i større Antal, end maaske paa noget andet enkelt Rugested i Landet, blive aarlig omtr. 150 Aug indsamlede, der hovedsage- lig (maaske udelukkende) bestaa af denne Art. I de Ind., som jeg i Sommertiden har aabnet i Finmarken, har Ventr. alene in- deholdt Gres, blandet med Grus. Dog indgaa blandt dens Næ= ringsmidler om Sommeren, tillige Bærene af abus: chamæmorus! og da den den desuden antages at gjøre Skade paa Agre og — bliver den paa de fleste Steder ivrigt efterstræbt. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 76. 195 M. Totall. 815mm, V. 450mm, H. 150mm, Tamsø, V. Finmarken 3. Juli 1872. Fem. — T50- | « 445- « 148- Tromsø 10. Juni 1874. Anser segetum, (Gmel.) 1788. Et Hun-Ind., tilhørende den ,continentale* Form (4. arvensis), modtog Univ. Mus. fra Lillehammer, skudt 30te April.1876 i et Fjeldvand omtr. 1000—1500' 0. H.' Der var blot 2 Ind. sammen. Næbbets rødgule Farve begynder oventil ved Næseborenes. Forrand, nedtil ved deres Bagrand, og omfatter saaledes hele de under og foran disse liggende Partier. Halefjerenes Antal var 16, Tæn- ernes Antal (de smaa iberegnede), 30 paa hver Side; .Fødderne orangegule med sorte Kiger. | Da jeg jevnlig fra Tamsøen i Porsangerfjorden har modtaget Æg, der ere ubetydeligt mindre, end de normale af 4. cinereus, tør maaske paa denne Ø ruge en eller anden Form af 4. segetum, der dog endnu ikke er bleven undersggt. Sandsynligvis vil dette I saa Fald vise sig at være den PAA Novaja-Zemlia udbredte Form ( A. rufescens.) _ En Gaaseart, der maaske tor. vere A. segetum, anføres af Heltzen i hans Beskr. over Helgeland (i Mscr. af 1833) som ru- gende i Kalvatn i Ranen. Dette anígres, da: jeg ikke kjender no- gen Gaaseart.angivet som rugende; hos os i de indre Landsdele under nogen sydligere Bredde. (66°) - Fem. Totall. 858mm, V. 460mm, H. 136mm, Lilleh. 30. April 1876. Anser brachyrhynehus, Baill, 1833. Da Individer af denne Art i de senere Aar jevnlig ere skudte blandt de trækkende Skarer, foregaar maaske Trækket regelmæs- sigt over Landet, skjønt det neppe kan antages, at denne Form nogensinde ruger hos os. Det sidste opbevarede Ind, var et ungt Ex., der blev skudt i Bunden af Christianiafjorden 28de Mai 1875, og afgaves til Univ. Mus. ; dette var en Hun, og havde Ovarierne sær- deles smaa og vudviklede , og var giensynlig en af disse yngre Ind., der ikke vilde have forplantet sig samme Aar. . Dette sidste Ind. viste sig i alle Dele fuldstændigt overens- stemmende med de tidligere erholdte Indiv., og ingen af disse viser nogen tydelig Overgang til nogen af de i Norge hidtil un- dersggte Former, af 4 segetum. 196 Robert Collett. Anser erythropus, (Lin. 1766. I Valget af sine Rugesteder 1 Norge er denne Art idethele temmelig local, og skjønt den ruger talrigt paa flere Stederi Finmarkens indre Dele, mangler den ogsaa over større Stræknin- ger. I de egentlige Kystegne synes den ikke at forekomme; et af de yderste Rugesteder er ved Fjeldvandene i Bunden af Tanafjor- den, medens den aldrig, som paastaaet, ruger paa Tamsø. Alle de Æg, som jeg under dette Navn har seet fra denne Localitet, tilhøre idethøieste en Form af 4. segetum. Æggene lægges omkring Midten af Juni. I hvert af de seneste Aar har jeg gjennem Sorenskriver Hammer erholdt enkelte Kuld Æg af denne Art fra Kautokeino; et saadant fra 1876, bestaa- ende af 6 Æg, fundet 13de Juni, maalte: | L. 75'smm,, Br. 50 mm L. 76 mm, Br. 50 mm, - 755m0m, - 51 mm, - 75 mm, - 50%mm, - (T(ügmm, - 505mm, - (65mm,- 351 mn, I Anarjoki traf Forstmester Barth Hunnen med 5 Unger, der ikke endnu vare fuldt fjærklædte, men af Størrelse som ''anner af Anas boschas, lste Aug. (1857.) Ogsaa af denne Art findes fra og til overvintrende Ind., selv ved de nordlandske Kyster, hvor Sognepr. Heltzen fik et Ind. i Januar Maaned. Under Trækket er den iøvrigt kjendt paa de fleste Steder langs Kysten, hvor jevnlig et eller andet Ind. bliver skudt, især om Høsten. M. Totall. 630mm, V. 412mm, FH. 120mm, Kvænangen, Finmarken | pr. Juni 1876. Bernicla leucopsis, (Bechst.) 1809. I ,Remarks" p.279 har jeg fremsat og søgt at begrunde den Antagelse, at den lille og mørkfarvede Gaaseart, hvoraf aarlig et Par indfinder sig og ruger paa Fugle- og Fiskeværet Borgevær i Lo- foten, tilhører ovenstaaende Art, der hidtil kun er funden spora- disk rugende paa de arctiske Ølandei Europa, og ikke andetsteds - i Scandinavien.. Ved et Par nye Breve fra Eieren af dette Fiske- vær. Hr. Irgens, er denne min Antagelse bleven yderligere bestyr- ket. Efter min Anmodning giver han en udførlig Beskrivelse af Individerne, hvoraf fremgaar, at Farven paa Halsen er mørk lige ned til den noget lysere Bug, Kinderne hvide , indtil bagenfor Ørene, * Mindre Medd, vedr. Norges Fuglef. 1873--76. 197 hvilken Farve strækker sig noget nedover Halsen. Sommeren 1873 søgte man at frede om dette eneste paa Wen rugende . Par, men Eieren kunde ikke forhindre, at det blev forstyrret, og det byggede da paa 3 forskjellige Steder; men ogsaa fra det sid- ste Sted bleve Æggene borttagne. Ikkedestomindre have de atter indfundet sig punctlig hvert Aar, skjønt de altid flere Gange aar- lig undergik den samme Skjæbne at miste sine Æg. I 1876 ind- fandt de sig fremdeles, men vare dette Aar mere forsigtige, saaat Redet ikke blev opdaget. 2 af dette Pars Æg har jeg nærmere beskrevet i „Remarks“ p. 280. Et 3die Æg, netop afgivet til Univ. Mus., maaler: L. 70mm, Br. 47mm, =” Efterat jeg i Sommeren 1872 havde observeret et Ind. paa Tamsøen i Porsangerfjorden i Juli, og erholdt et Ind. (maaske det samme) levende fra den samme Localitet senere i samme Maaned, blev denne Art ikke observeret paa Øen af Beboerne før i 1875, da 2 St. indfandt sig om Vaaren, hvilke senere paa Sommeren forøgedes med endnu et Ind., der syntes mindre, end de øvrige; de vare de sidste Gjæs, der forlode Øen om Høsten. Hvorvidt de havde ruget paa Øen, kunde ikke afgjøres. M. Totall. 694mm, V. i Fældn. H. i Fældn. Tamsø, V. Finm. medio Juli 1872. Cygnus musicus, Bechst. 1803. | Overvintrer aarlig i enkelte Individer eller smaa Selskaber ved de sydlige Kyster op til Lofoten, eller i aabne Ferskvande, og kunne herunder samles i store Skarer. Dette var Tilfældet ved Stavanger Vinteren 1870— 71, ligesom dette jevnlig indtræffer i Lofoten; i December 1871 observerede afdøde Stipendiat Boeck omtr. 100 Individer i en Bugt i Nordland. Da et Ind. i Februar 1871 blev fældet helt oppe i Lyngen i Finmarken, maa den an- sees som stationær over den største Del af Kysten. De yngre, endnu ikke forplantningsdygtige Individer tilbringe undertiden Sommeren (ligesom det ofte er Tilfældet med Tringa striata og andre Arter af samme Slægt, Bernicla brenta 0. a.) under forholdsvis sydlige Bredder. I Beg. af Juni 1862 blev et Ind. skudt ved Levanger, og den 5te Juli 1875 saa jeg et Ind. der endnu ikke var fuldt udfarvet, i Lagunerne paa Ørlandet ved Trondhjemsfjorden, hvor de AD ikke sjelden observerede af Be- boerne om Sommeren. I 1876 fandtes, ifølge Meddelelse af Hr. Nordvi, et Par ru- gende paa Varangernæsset i Østfinmarken, utvivlsomi det nord- 14 N. Mag. f. Naturv. XXXIII. 3, 198 | Bobert:Golleik. ligst beliggende Rugested, der med Sikkerhed er kjendt hos denne Art. (70° 30%). Sydligst ruger den ved Fjeldvandene i Helgeland (65—66*). Ofte synes blot 2 Unger at blive udrugede af samme Kuld. Ved Efterstræbelser søge Ungerne ivrigt at dukke, uden at dette dog lykkes dem fuldstændigt, og de lade sig forholdsvis let fange. Et Par saadanne i Pasvigelven indfangede Unger bleve af Lens- mand Klerk indsendte til Slotsparken ved Christiania, hvor de levede i flere Aar, men tilsidst fløi bort. | Fem. "Totall 1313mm, V. 570mm, H. 135mm, Aas ved Drøbak Febr. 1871. Tadorna cornuta, (Gmel) 1774. Er udbredt langs hele Landets Kystlinie, uden nogetsteds at trænge dybt ind i de større Fjorde. Den ruger endnu i Lofoten; i Finmarken er den truffen blot enkeltvis, og synes ikke at ruge her; i de senere Aar er den skudt i Lyngenfjord Vaaren 1872, og ved Mortensnæs i Varangerfjord 29de Mai 1873 (en gl. Han). Paa Tamsøen i Porsangerfjorden ere ligeledes et Aar et Par Ind. blevne observerede. . Særdeles talrig er denne Art paa Kysten af Jæderen, og Be- boerne her eftersøge ivrigt dens Rede, og lade Hunnen lægge indtil 20 eller 24 Æg. I Landets Indre sees den blot undertiden forvildet; fra Fiskumvand paa Eker modtog Univ. Mus. en ung Han (ikke rugende dette Aar), skudt 15de Juli 1873. En anden ung Han, der ligeledes ikke var rugende (Han i 2det Aar) mod- tog Univ. Mus. fra Soon i Beg. af Juni 1876. M. Totall. 610mm, V. ? H. ? Nordfjord med. April 1875. Fen. — 590 - « 810mm. 107mm, Nordfjord April 1876. Mareca penelope, (Lin.) 1766. Overvintrer indertiden i enormt store Skarer ved vore syd- lige Kyster. Høsten 1871 observerede Adjunct Bahr i et Fersk- vand paa Jæderen omkr. 1000 St., og mellem Øerne udenfor Fre- derikstad har Sognepr. Schübeler fundet dem om Vinteren i Flokke paa mangfoldige Tusinde. Sommerdragten aflægges i de sydlige Egne hos Hannerne i Beg. af October. En Han, der erhvervedes for Univ. Mus, hav- de 8de October (1873) denne endnu i Behold paa Hovedet og Hal- sen, hvorimod Vingerne vare i Vinterdragt, ligesom enkelte af dennes vatrede Fjære vare fremkomne paa Ryggen. - Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 76. 199 Hos alle de af mig Høst og Vaar underségte Ind. har jeg fundet Ventr. fyldt med Vegetabilier, især Frø af adskillige Vand- planter, blandede med Grus. Hos en Han fra Chra. (15de Oct. 76) tilhørte disse Frø udelukkende Bidens tripartita, hvoraf de fleste vare afskallede, inden de vare nedsvælgede. M. "Total. 509mm, V, 265mm, H. 105mm, Chra. 8. October 1873. Fem. — 436 - « 288- « 72- Chra. 20. Sept. 1871. Fem. —. 465 sl 195005 Ove 87 - Chra. 15. Oct. 1876. Dafila acuta, (Lin.) 1766. Er i de sydlige Dele alene indskrænket til Søerne paa Fjel- dene, og sees paa Lavlandene alene under Trækket. Adskillige Ind. i ren Sommerdragt erholdt jeg i Myren ved Fokstuen i Beg. af Aug. 1876. Dunungerne vare her den 8de ' Aug. omtr. 8 Dage gamle. M. Totall. 680mm, V, 270mm, H. yderste Par 92mm., mellemste do. 180mm, Moss 6. Mai 1875. Fem. — 540 = « 855- x - - 1/92. - mellemste do. 97mm, Dovre 8. Aug. 1876. Anas boschas, Lin. 1766. Vinterdragten anlægges i Landets. sydlige Dele i Løbet af October. Hanner i Overgangsdragt (Univ. Mus.), skudte ved Chri- stiania 11te Oct, (1870), have Hovedet næsten i Vinterdragt, lige- som en Del af Ryggen; paa de øvrige Dele gjensidde endnu Som- merdragtens Fjære. JEggene lægges ofte allerede i Midten af April; paa Jæderen fandt saaledes Fiskeri-Insp. Landmark udklækkede Unger i Redet (11 i Tallet) 31te Mai 1872. Derimod have de paa de sydlige Høi- fjelde rugende Ind. sjelden Æg før omkr. Beg. af Juni. Fem. Wotall. na0mm. y. 27]mm, En Chra. 11. Nov. 1871. Fem. — 560- « 270- « 85mm, Chra. 12. Sept. 1876. Quercuedula crecca, (Lin.) 1766. Ligesom hos Gjæssene, men som det neppe ofte er Tilfældet med Ænderne, foregaar Fjærfældingen om Sommeren hos denne Art undertiden saa pludseligt, at Individerne blive ganske uduelige til Flugt. Den 12te Juli 1876 skjød jeg i Porsanger i Vestfinmarken | 14* 200 — Robert Collett. $ en Han, hvis nye Vingefjære blot vare et Par Tommer lange, medens alle de gamle vare udfaldne. En Del af de gamle Vin- terfjære sadde tilbage i Brystet og paa Ryggen, samt paa Hovedet, medens Sommerdragten forresten var anlagt. Den var yderst fed; i Ventrikelen blot Plantelevninger. Et ungt Ind., endnu med vedhængende Dunspidser paa Fjæ- rene, skjød jeg paa Jæderen 21de Aug. 1873. Ellers foregaar Æglægningen i de sydlige Egne i Beg. af Juni. M. Totall. 375mm, V. 183mm, H. % OChra. 23. April 1871. COM. — 885 Ee Mg = 19e yen, Glira.- 10.2066; re Quercuedula circia, (Lin.) 1766. Ligesom følgende hører denne til de i Landet sparsomt ud- bredte Arter, og begge synes de alene paa Jæderen at have re- gelmæssigt sit Tilhold. Paa denne Localitet ere Ind. ogsaa i de seneste Aar skudte, saaledes Han og Hun i Juni 1870; dette Par havde øiensynlig ruget, hvilket sandsynligvis ogsaa var Tilfældet med et Par, som Univ. Mus. erholdt herfra i Juni 1867. Spatula elypeata, (Lin.) 1766. Adskillige Ind. af denne Art ere i de seneste Aar tilvaretagne i Landets sydlige Kystegne. Den er saaledes aarlig om Sommeren og Høsten fundet ved Stavanger og paa Jæderen, enkelt, eller endog (1868) familievis, og har utvivlsomt ruget paa den sidstnævnte Localitet. Et Ind. blev 18de Oct. 1874 skudt ved Stavanger, og. paa Jæderen bleve i Beg. af Oct. 1876 3 eller flere Ind. skudte, hvoraf 2 indsendtes til Univ. Mus. Af disse var det ene er Han i Sommerdragt, uden endnu at have Antydning til Vinterdragten. I Bunden af Christianiafjorden blev et Ind. skudt i Slutningen af Sept. 1874, og afgivet til Univ. Mus. I ,Zoologist^ for Mai 1877 sees, at Mr. Mitchell i 1873 ved Fokstuen paa Dovre erholdt et Kuld Æg med tilhørende Dun, som han har kunnet bestemme som henhørende under denne Art. Det er dog lidet sandsynligt, at det har været denne, der aldrig er kjendt som en Beboer af Landets indre og høiereliggende Ind- søer; sandsynligvis have Æggene tilhørt Mareca penelope. M. Totall. 502mm, V, 241mm, H. 78mm, Jæderen pr. Oct. 1876. Fem. — 480- « 9221- « 74- Jederen pr. Oct. 1876. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 76. 201 Fuligula cristata, Steph. 1824. Hører til de i Landets sydlige Dele mindre hyppigt optræ- dende Arter. Under Træktiderne sees den ved Havstrandene, som det synes, i ringe Antal; Høsten 1876 modtog Vid. Selsk. Samling i Trondhjem (ifølge Cons. Storm) adskillige yngre Ind. fra Omegnen. Fem. Totall. 418mm, V. 197mm, H. 53mm, Chra.fjord 28. Febr. 1871. Fuligula marila, (Lin.) 1766. Alm. rugende ved Elve og Søer i Landets indre Dele, paa Fjeldene op i Birkebeltet. Æggene lægges her i Regelen omkring Midten af Juni, men undertiden først i Slutningen af samme Maa- ned, eller endog i Beg. af Juli. 6te Aug. 1876 vare Ungerne af et Kuld i Fokstuemyren paa Dovre halvvoxne; befjædrede vare dog endnu blot Skuldrene og Undersiden, Resten var dunklædt. Ft Par af disse Unger (Han og Hun) opbevares paa Univ. Mus.; Han- nen havde allerede Skulderfjerene hvidpudrede, medens disse Partier hos Hunnen vare ensfarvede. M. Totall. 490mm, V. 210mm, H, 58mm, Chra.fjord pr. Nov. 1875. Fem. — 453 - « 991- « 61- Dovre 6. Aug. 1876. Fem. — 456 - -« 917- « 56- Vormen 22. Nov. 1876. Fuligula ferina, (Lin.) 1766. Er en idethele hos os sparsomt optrædende Art, der dog utvivlsomt ruger hist og her i de sydlige Kystegne, hvor den fra 1867—73 aarlig blev funden i flere Ex. lige op til Bergen. Nord- ligere var den aldrig antruffet, og den forekommer neppe re- gelmæssigt længere mod Nord; et Ind., der maa betragtes som forvildet, blev i Oct. 1873 skudt i Bunden af Varangerfjorden (70°), og opbevaret af Hr. Nordvi, hvor jeg i 1876 havde Leilighed til at undersøge det. Det var en Han i normal Vinterdragt. Harelda glacialis, (Lin.) 1766. Ligesom det er Tilfældet med de fleste Arter af de ved Fersk- vand rugende Ænder, tilbringe de yngre, endnu ikke forplantnings- dygtige Individer Sommeren i Fjordene ved Saltvand, enkeltvis, eller i større og mindre Selskaber. En saadan Han, sandsynlig- vis fra foreg. Aar, skjød jeg i Foldenfjord 9de Juli 1875. Testes vare smaa, Dragten endnu ikke udfarvet Sommerdragt, idet Hove- 202 Robert Collett. det og Halsen endnu vare overveiende hvide, og blot Halssi- derne og Hovedets Overside var sort. Det Tidspunkt, da Fjærskiftningen foregaar om Vaaren og Høsten, er dog forskjelligt hos Individerne paa hvert enkelt Sted. Univ. Mus. eier en Han i fuldstændig Sommerdragt, skudt og præ- pareret af Hr. Nordvi i Varangerfjorden 26de April 1876, men samtidig med dette Ex. fandtes mange i endnu delvis Vaardragt; paa den anden Side har en Han, skudt sammesteds i Mai, næsten endnu fuld Vinterdragt. Hvad den sidstnævnte Dragt angaar, anlæg- ges denne hos de gamle Hanner temmelig tidligt om Høsten; Univ. Mus. eier et Han-Individ fra Christianiafjorden 18de Oct. 1875, hvor Skiftningen allerede er fuldstændig tilendebragt. I Ventrikler af Ind., undersøgte i de senere Aar, har jeg fun- det: hos et Ex. fra Tromsø 10de Juni 1874, fin Tang; hos et Ex. fra Vadsø 26de Juni 1874, Grus og fine Planterester; hos et Ex. fra Eidsvold 25de Febr. 1875, Grus, samt talrige Phryganeelaver og disses af Plantedele byggede Hylstre. En Albino, skudt i Varangerfjorden 30te Juni 1872 a Hr. Nordvi, erhvervedes i 1873 af Dr. Finsch for Bremer-Musæet, hvor den nu opbevares. Oversiden lyst rustbrun med isabellefar- vet Anstrgg, Vingerne lysere, Undersiden hvid. M. Totall. 518mm, V. 220mm,-H. 188mm,, yderste Par 92mm, Eidsvold 25 Febr. 1875. M. jun. KRG SØLA NE TET TN Vormen ult. Nov. 1876. Fem. zx BOO. 1 ey 1973 5€ 004 - Tromse 10. Juni 1874. Fem. = 1900. . € 21»-. «(c 08 - Vadse 26. Juni 1874. Fem.jun.— : 385 - .« 206- « 65- Chra. 13. Oct. 1876. Fem.jun.— 380 - ^« 195 - « 60 - Lilleh. 26. Oct. 1876 Clangula glaucion, (Lin.) 1766. Saalænge de opholde sig ved Ferskvandene, indgaa i deres Næring ikke ubetydeligt Vegetabilier; saaledes fandt jeg i Ventr. af et Ind., skudt i Numedal 18de Sept. (1876) alene Fro og Grus, men ikke Levninger af Dyr; paa Sgen tage de sandsynligvis blot animalsk Føde, (saaledes hos en Han fra Christianiafjord 17de Nov. [1876] alene Palæmon squilla.) M. Totall. 490mm, V, 227mm, H, 94mm, Chra.fjord 28. April 1876. M. .—. 1460 -, <, 225 - , <, 86 - . Chra.fjord 17. Nov, 1816, Fem. — ..410- « 908- € 85- Chra.fjord 25. April 1876. Fen. — 887: '« 184- € 08 Numedal 18. Sept. 1876. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873—76. 203 Somateria mollissima, (Lin.) 1766. Den største Coloni af denne Art, samlet paa et enkelt Sted, findes paa den % [ Mil store Store |Tamsg i Porsangerfjorden, hvor den aarlig indsamlede Dunmængde beløber sig til 280—290 Kilogr. noget renset Dun (12-16 Voger.) De fleste Hunner ruge her under Krattene af Betula nana og alm. Birk; en Del ruge gan- ske aabent, eller i Revner i den af Rubus chamæmorus og Empe- trum bevoxede Tørvjord. Æglægningen begynder omtrent samti- digt hos alle, nemlig 20de—22de Juni; de gamle Hanner tilbringe hele Sommeren i særskilte Flokke i Bjordens Bund. Paa dette Sted traf jeg disse i den første Halvdel af Juli 1876 daglig i Ska- rer paa flere Tusinder, fiskende paa de grundere Steder, hvoraf hele denne Fjords indre Dele er opfyldt. I disse Flokke samles blot en og anden ikke fuldt udfarvet Han, og ingen Hun. De sidste holde til i mindre Selskaber i Fjordens ydre Dele, eller langs Stranden, hvor de kunde finde Mollusker; et Yndlingstilhold for dem ”ere Elvemundingerne, hvor de daglig paa bestemte Tider ind- finde sig for at søge Føde. Maaske trække de gamle Hanner se- nere paa Sommeren mere ud til de ydre Havskjær; hele Somme- ren igjennem træffes dog gamle Hanner enkeltvis eller flere sam- men mellem Øerne næsten overalt rundt Kysten. Naar de trænge under Vandet, benyttes altid Vingerne, men have de naaet Bunden, hvor de rode i Mudderet efter de unge Mollusker, stille de sig næsten lodret, og holde Vingerne stille. Under Opstigningen sluttes Vingerne tæt indtil Kroppen. M, "Total. 650mm, V. 310mm, H. 100mm, Chr.sand med. April 1876. Dunungen, netop tor: Totall. 175mm, Tars 76mm, Mellemtaa 28 t 5mm. Foldenfjord 4. Juli 1871. — - - — 170- — 24%- Mellemtaa 28 + 5mm, Foldenfjord 4. Juli 1871. Somateria spectabilis, (Lin) 1766. Er endnu ikke fundet rugende ved Norges Kyster, men be- søger om Vinteren skarevis de nordlige Fjorde, og kan enkelte Vintre indfinde sig 1 stort Antal i Varangerfjorden, ligesom paa andre Steder i Finmarkens ydre Dele. I Sundet ved Tromsø indfinde de sig enkelte Aar i Januar og Februar i Flokke, der kunne bestaa af Tusinder af Individer; Præparant Nicolaisen, ved hvem flere ere opbevarede fra denne Localitet, har altid fundet dem 204 Robert Collett. liggende tæt sammen og mere sky, end Som. mollissima, hvilket især er Tilfældet med Hunnerne. Undertiden forlade de først i Juni Maaned vore Kyster, hvilket indtraf i 1876 i Varangerfjorden. I et af de i denne Fjord af Hr. Nordvi præparerede Individer fandt han i Ventr. en Agonus cataphractus paa omtr. 150mm, Det rette Sommertilhold for disse Skarer er det ikke let at angive med Sikkerhed. Endnu kan Arten ikke siges med Vished at være funden rugende paa Spitsbergen eller Novaja-Zemlia, eller idetheletaget i den gamle Verdens arctiske Egne, (undtagen paa Kamtschatka). At de skulde være grønlandske Individer, der re- gelmæssigt tage en saa østlig Retning under sit Vinterstreiftog, synes mindre sandsynligt, og det ligger ligesaa nær at antage, at deres Rugested dog alligevel maa søges i de europæiske Polarlan- de, maaske paa Spitsbergens Østkyst eller de nylig opdagede eller endnu uopdagede Øgrupper øst og nord for Spitsbergen og No- vaja-Zemlia, Somateria stelleri, (Pall.) 1769. Med Sikkerhed endnu ikke funden rugende paa norsk Terri- tonum. De Æg og Reder fra Varangerfjordens ydre Dele, der ere antagne som tilhørende denne Art, ere ikke blevne indsamle- de af Kjendere paa Findestedet, og kunne have tilhørt 7. glacialis. De Flokke af denne Art, der indfinde sig aarlig om Vinteren i Varangerfjorden, bestaa i Regelen af fuldt udfarvede Individer. Dog findes enkelte Ungfugle imellem, og Univ. Mus. har gjennem Hr, Nordvi erholdt Hanner i forskjellige Stadier af Overgangsdragten. Oidemia fusca, (Lin.) 1766. Store Flokke, udelukkende bestaaende af Hanner, sees hele Sommeren i de fleste større Fjorde langs Landets Kyster norden- for Bergens Stift. Saadanne Flokke saa jeg daglig i Bunden af Porsangerfjorden i Finmarken i Beg. af Juli 1876; Hunnerne laa samtidigt rugende ved Fjeldsgerne i det indre. En ung Han, skudt i Mjesen ved Lilleh. 4de Nov. 1876, og afgivet til Univ. Mus. af Cand. Lumholtz, var i Overgangsdragten, idet Oversiden var sort som hos den gamle Han, Undersiden end- nu hvidblandet som hos Hunnen. I Ventrikelen fandt jeg Grus, samt flere Ex. af den paa neppe under 8—10 Favnes Dyb fore- kommende Amphipode Pallasea cancelloides (Gerstf.) Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 76. 205 M. Totall. 555mm, V. 270mm, H. 832m, Moss 6. Mai 1875. M. — 536 - « 205- « 74- Lilleh. 4. Nov. 1876. Fem. — 488 - « 255 - «. 71 - Valders pr. Jan. 1876. Oidemia nigra, (Lin.) 1766. Fem. Totall. 489mm, V. 910mm, H. 74mm, Hidsvold 26. Oct. 1876. Fem. — 483- « 216- « 74- Mjosen 27. Oct. 1876. Mergus merganser, lin. 1766. Ligesom foregaaende samle de gamle Hanner sig om Somme- ren til store Skarer, der sverme om i de ydre Dele af vore Skjer- gaarde. I Bunden af Porsangerfjorden saa jeg mellem 6te og 11te Juli 1876 daglig Flokke paa omkring 50 St. liggende for at fiske paa de grundere Steder. De yngre Ind. af begge Kjøn, der end- nu ikke ruge, holde sig gjerne i særskilte Smaaflokke, der streife _ om mellem Øerne og langs Strandene i de indre Dele af Skjærgaarden. Den svovlgule Farve paa Underlivet hos de levende Individer taber sig hurtigt efter Døden, og gaar efterhaanden over til fuld- stændig hvid. Hos en Han, fanget i Fiskegarn i Uhristianiafjorden 22de April 1871, fandt jeg en halvt fordøiet Muræna auguilla med en Tyk- kelse af omtr. 40mm, Et Ex., som blev skudt i Ørkedalen, opgyl- pede en Salmo eriox, der var 340mm, lang. M. Totall. 709mm, y, 315mm, H. 119mm, Chra.fjord ult. Febr. 1871. . M. — 680 - .€,273-. « 113- Chra fjord 22, April 1871. den 0. ee uU iy Coe 90 - Chra.fjord ult. Febr. 1871. Mergus serrator, Lin. 1766. Fem. Totall. 570mm, V. 216mm. H. ? Chra.fjord 25. Nov. 1871. Fem. jun. — 530 - « 210 - « 70mm, Chra.fjord 1. Dec. 1876. Fem. jun. — 510- « 215- « 64- Foldenfjord 1 Juli 1871. Mergus albellus, Lin. 1766. Et Han-Individ, skudt ved Eivindvik paa Bergenskysten og opbevaret i Bergens Musæum, er det første Ind., der er fældet i Landet siden 1864. Som de øvrige hos os iagttagne Ex. blev og- ' saa dette fundet om Vinteren; sandsynligvis følge aarlig en Del af de ved Petchora og i Nord-Sibirien rugende Ind. under Træk- ket vor Kystlinie, og enkelte kunne da komme til at tilbringe Vinteren her. 206 Robert Collett. Fam. Laridæ. Stercorarius catarrhactes, (Lin.) 1766. Af denne i Landet sporadisk optredende Art har jeg gjen- nem Hr. Nordvi erholdt et Æg, der ifølge hans Angivelse var fundet ved Reine i Lofoten Sommeren 1865. Dette er det eneste Exempel paa, at denne Art har ruget paa norsk Territorium. Stercorarius parasiticus, (Lin.) 1766. (Lestris crepidata, Brehm 1822. L. buffonii, Boie 1822. St. cepphus, Steph. 1826, St. longicaudatus, de Selys 1842.) Sommeren 1874 og 1876 fandt jeg denne Art i Finmarken paa de fleste Steder ret hyppig i de indre Fjordbunde, især ved Kistrand og Porsangerfjorden, og ved Vadsø. 6 Ind., som jeg i Juli 1874 undersøgte paa det førstnævnte Sted (alle Hanner), vare fuldkommen overensstemmende i sin Farvetegning, med hvid Strube og Forhals, samt askefarvet Abdomen med brunlig Farvetone. Tar- sens Farve er eiendommelig blaagraa, Tibia og Tæerne med Svøm- mehuden sort; men Begrændsningen af disse 2 Farver er forskjel- lig hos alle Individer, saaledes at det blaagraa Felt strækker sig hos enkelte længere ned, end hos andre; et af Individerne havde et sort Felt midt paa den blaagraa Farve. I Ventriklen af de skudte Individer fandtes Bær af Empetrum, Levninger af Crustaceer, hele Sneglehuse af Litorina litorea, Rester af Fiske, samt enkelte Bær af Vaccin. vitis idea. Deres Tilhold var dels paa Strandkanterne, hvor de ofte kunde svæve i flere Timer frem og tilbage over Søboderne forat optage Levninger af Fiske eller Lever, dels paa de tilgrændsende Myrer; under Flugten ere de lange Halefjære særdeles øinefal- dende og det er allerede i Afstand let at skille Arten fra følgende. Skriget er ganske forskjelligt fra det hos S. crepidatus; dette høres ofte, naar den sidder paa Marken, og har en vis Lighed med det hos Hæmatopus, og mindede noget om det hos Corvus monedula. Den 20de Juni 1874 undersøgte jeg en Holme ved Kistrand i Porsanger, hvor et Par af S. crepidatus havde Æg eller Unger. Medens de begge viste sig yderst ængstelige, og slæbte sig med flagrende Vinger og en svag Piben, der næsten lød som en Sneppes Skrig, henad Marken for at bortlede Opmærksomheden ' fra Redet, kom flyvende et Ind. af S. parasiticus, der mærkeligt nok begyndte at gebærde sig paa samme Maade, som for at un- derstgtte disse, indtil den bortjagedes af dem. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873—76. 207 Ved Landets sydlige Kyster viser den sig blot tilfældigt. Et forvildet Ex. blev i Slutn. af Oct. 1873 skudt i Høland, flere Mile fra nærmeste Saltvand; Ventrikelen var fuldproppet af Regnorme (Lumbricus). — Fra følgende Art er den i enhver Alder let at adskille ved Farven paa de første Vingefjæres Spoler. Hos S. parasiticus ere de 2 yderste Spoler hvide, Resten sortbrune; hos S. crepidatus ere mindst 4 (i Regelen alle) hvide. I Overensstemmelse med de af Mr. Saunders (Proc. Zool. Soc. of Lond. 1876, p. 317) fremsatte Bemærkninger angaaende Syno- nymien hos de forskjellige Arter af denne Slægt, vil den ved alle vore Kyster talrigt optrædende Art, der af de fleste Forf. har været ånført under Navn af Lestris parasitica, Lin., (eller S. ri- chardsonii, Swains.) for Fremtiden erholde Navnet Sterc. crepi- datus, der er det første, der med Sikkerhed er anvendt for denne Art, medens den arctiske Art, som synes at være den, der af Linné er beskrevet under Navnet Larus parasiticus, erholder dette dens oprindelige Navn tilbage, efterat den hidtil i Regelen er anført un- der forskjellige andre Benævnelser, tildels tilhørende den anden Art. M. Totall. 510mm, (uden de forlængede Halefj. 375mm.) V. 310mm, H. 135mm, mell. Par 270mm, Kistrand, V. Finm. 18. Juni 1874. M. Totall. 565mm, (uden de forlængede Halefj. 390mm.) V. 310mm, H. 134mm, mell. Par 335 mm, Kistrand, V. Finm. 90. Juni 1874. M. Totall. 572mm, (uden de forlængede Halefj. 376mm.) V. 298mm, H, 137mm, mell. Par 333mm, Kistrand, V. Finm. 22, Juni 1874. M. - Totall. 552mm, (uden de forlængede Halefj. 366mm.) V. 294mm, H. 136mm, mell. Par 322mm, Kistrand, V. Finm. 22. Juni 1874. Stercorarius crepidatus, (Banks) 1773. (Lestris parasitica, auct.) i M. (hvidbuget) Totall. 486mm, V. 330mm, H. 196mm, mellemste Par 206mm, Foldenfj. 28. Juni 1871. Fem. (hvidbuget) — — 511- .« 329 - « 132mm, mellemste Par 209mm, Foldenfj . 98. Juni 1871. Fem. (sortbuget) — 479 - « 395 - « 132mm, mellemste Par 177mm, Tamsø, V. Finm. 2. Juli 1874. Fem. (sortbuget) | — 525 - « 880- « 140mm, mellemste Par 220mm, Tamse, V. Finm. 2. Juli 1874. Stercorarius pomatorhinus, Temm. 1815. Endnu foreligger intet Bevis paa, at denne Art med fuld Sikkerhed er funden rugende i Landet, endskjønt den fra 208 Robert Collett. og til observeres midt under Rugetiden; saaledes traf Prof. New- ton i Juni 1855 en hel Flok ved Berlevaag i Finmarken. Om Hg- sten og Vinteren besøger den derimod jevnlig Kysterne i større eller mindre Selskaber, og sees herunder ofte langs hele Landets Kystlinie. Høsten 1874 forvildede flere Ind. sig ind i Christiania- fjorden, og flere af disse bleve i Oct. og Nov. afgivne til Univ. Mus., alle Ungfugle; samtidig modtog Univ. Mus. et lignende Ex. fra Farsund. Disse Ind, bleve tildels tagne levende i en særde- les forkommen Tilstand; et Ind. fra Drammen (8de October) var til det yderste afmagret. I afvigte Vinter (1876—77) har Vid. Selsk. Samling i Trond- hjem modtaget adskillige Ex. fra Trondhjemsfjorden, saavel ældre, fuldt udfarvede, som yngre. jun. Totall. 475mm, V, 370mm, H. 138mm, Drammen 8. Oct. 1876. Larus ridibundus, Lin. 1766. Forekommer maaske hist og her rugende i Landets sydvest- lige Kystegne, skjønt Redet ikke endnu med Sikkerhed er fundet. Foruden et Par sporadisk trufne Indiv. fra de tidligere Aar, blev den i Juni 1867 observeret af Fiskeri-Insp. Landmark paa et Par Localiteter paa Jæderen, og den antoges her at ruge. I de seneste Aar vides dog blot et enkelt Ind. at være i Landet, hvilket afgaves til Univ. Mus. Dette var skudt udenfor Christiania 27de Aug. 1876, og var en Hun fra foregaaende Aar, der ikke havde ruget. I Ventr. fandt jeg en stor Klump Nyre- talg, samt Levninger af Fisk. Fem. Totall. 375mm, V, 983mm, H. 100mm. Chra. 27. Aug. 1876. | Larus canus, Lin. 1766. Ved de fleste større Fjeldvande i de sydlige Høifjelde ruge enkelte Par; saaledes ved flere af Søerne i Birkeregionen 3—4000' o. H. paa Filefjeld og i Valdersfjeldene, samt i Gudbrandsdalen paa Fjeldryggen lige ind mod Østerdalen, hvor jeg i 1864 fandt dem paa enkelte Vande i Ringebo, ligesom Ingeniør Oxaal har fundet dem rugende ved Røraas i de omkringliggende Fjeldvande. I de egentlige Kystegne forek. de spredt ved de fleste nær Søen liggende Indsøer. Et Rede, funden i en af disse (nemlig i Sogn- søen i Hevne), laa paa en nøgen Sten i Vandet, hvilken var saa lav, at den undertiden overskylledes af Bølgerne. Her laa Æggene Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 76. 209 paa et Underlag af Kviste og tør Ris af Empetrum; Fuglene satte sig jevnlig i de om Søen voxende Furutræer. Paa Mjøsen sees de hver Sommer i smaa Selskaber, dog neppe nogensinde rugende. En Ungfugl, endnu med Dunspidser, skjød jeg paa Jæderen 24de Aug. 1873. Et i Chra fjorden i Slutn. af Sept. 1874 skudt Ind. havde en fuldvoxen Argentina sphyræna i Svælget. M. Totall. 445™™. V. 370mm, H. 150mm, Tromsø 10. Juni 1874. Larus argentatus, Lin. 1766. Viser sig, ligesom foreg., fra og til paa Indsøerne i Landets indre Dele, men sjeldnere end denne. 26de Mai 1874 saa jeg enkelte Ind. paa Mjøsen, hvor de træffes sporadisk hele Somme- ren igjennem.. En af de største Colonier af denne Art ruger paa Rengen ved . Vardg; den 24de Juli 1876 saa jeg dem i hundredevis i den lyse Sommernat søge Føde i Stranden lige i Gaderne paa Vardø, og sidde paa Hustagene i saadanne Masser, at disse syntes ganske hvide. M. Totall. 610mm, V, 450mm, H. 180mm, Tromsø 11. Juni 1874. / M. — 625 - « 449- « 184- Chra.fjord 5. Nov. 1876. jun. — 645- « 40- « 173 - Chra.fjord 16. Jan. 1873. Larus marinus. Lin, 1766. -Ogsaa denne Art, der i Regelen blot tilhører de ydre Skjer- — gaarde, ruger fra og til i de nærmest Kysten liggende Indsøer, saasom i Orrevand paa Jæderen; ligeledes klækker den i Fjeld- vandene omkring ER i Finmarken. Paa Fugleværene gjør den Skade ved at fortære de spæde Unger af Somateria mollissima; i deres Næringsmidler indgaa og- saa Bærene af Rubus chamæmorus. Fem. Totall. 672mm, V. 450mm, H, 194mm, Tromsø 11. Juni 1874. Larus fuscus, Lin. 1766. Paa Tamsøen i Porsangerfjorden, hvor der ruger en stor Üo- loni af forskjellige Maager, de fleste L. fuscus og argentatus, men desuden mange L. canus og marinus, (samt sandsynligvis en Del L.-glaucus) indsamles aarlig omtr. 4000 Æg, medens Antallet tidligere gik op til 10,000. Den 15de Juli 1876, da alle andre $ 210 Robert Collett. Arter havde store Unger, havde flere Par af L. fuscus netop ud- klækket sine; ved Sammenligning mellem et Antal af disse nysklæk- kede Dununger af denne Art fandtes følgende Pletter constante: no- get over Næbroden findes en større sort Plet; paa hver Side af Struben en kort Stribe, der kan være noget atbrudt, men dog er tydelig. Ligesaa ere constante en sort Plet i Mundvinkelen og en lignende foran Øiet. I de af disse Dununger, hvis indre Dele un- dersøgtes, fandtes alene forskjellige Gjenstande, der syntes hentede af dem selv i Redets Omgivelser, saasom Stumper af Lichener, Fjær og Mos. M. Totall. 575mm, V. 421mm, H. 161™™, Bodo 7. Juni 1874. — 590- « 448- « 168- Foldenfj. 29. Juli 1871. Larus glaucus, Mull. 1776. Paa intet Sted i Landet forekommer denne Art-talrigere, end i Varangerfjorden, hvor den sees i store Masser den hele Sommer, og ruger sandsynligvis paa flere Steder i Fjordenes ydre Dele, saasom paa Renøen ved Vardø. De fleste af de af mig i 1874 og 16 iagttagne Individer vare Ungfugle fra foregaaende Aar, medens de fuldt udfarvede vare forholdsvis sjeldnere. Om Vinteren besøger den undertiden de indre Fjordbunde i Landets sydlige Dele. Det første Ex., som med Sikkerhed vides fundet i Christiania Omegn, blev skudt mellem Øerne udenfor Byen i April 1876, og tilbudt Univ. Mus, men i ubrugbar Stand. Af den mærkelige hvidfarvede Varietet eller Albinos-Form, der er opstillet af mange Forskere som en distinct Art (under Navn af L. hutchinsii, Rich. eller L, glacialis, Bruch), men som nu i Almindelighed erkjendes som en Aberration af L. glaucus, er for- uden det i ,Remarks* p. 294 omtalte Ex. fra Fosen i Trondhjem Stift endnu et Ind. skudt i Landet, nemlig ved Laurkullen i Ind- løbet til Christianiafjorden 29de Dec. 1875. Dette Ex., der af Jæ- geren, Hr. Szacinsky, indsendtes til Univ. Mus., men bortkom un- derveis, var snehvidt overalt med et svagt gulagtigt Skjær om Næb- roden, og havde gult Neb; Størrelsen var som L. marinus. jun. Totall. 650mm, V. 450mm, H. 178mm, Vadsø 25. Juni 1874. ad. — 660- « 450- « 188- Vadsø 25. Juni 1874. Pagophila eburnea, (Phipps) 1774. Hører til de sjeldnere Vinterbesøgere; hyppigst har den vist sig i Varangerfjorden, men sees maaske ikke engang her aarvist; ! Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 76. 211 € i Porsangerfjorden viser den sig fra og til, og jeg medbragte her- fra til Univ. Mus. i 1874 et Ind, skudt ved Kistrand 25de Dec. 1873. Dette Ex. var fuldt udfarvet, men ubrugbart til Opstilling. Et Ind. opgaves ved Nytaarstid 1874 at være skudt ved Ber- gen, og sendt til Bergens Musæum. Rissa tridactyla, (Lin.) 1766. En af de største Colonier af denne Art i Landet (og paa Jord- kloden) er den, der ruger i Sværholtklubben, lige ud mod Ishavet ved Indløbet til Porsangerfjorden i Finmarken. Den lodrette Fjeld- væg, hvori Colonien fra umindelige Tider har havt Tilhold, er omtr. 800' høi, og Rederne findes lige fra Søen næsten op til Randen af Fjeldet. Antallet af de her rugende Fugle kan end ikke tilnærmel- sesvis angives. Af Æggene borttages aarlig et Antal, der varierer mellem 3 og 12,000, alt eftersom Veiret under Indsamlingen er gunstigt eller ikke. For at erholde disse, benyttes oftest Stiger, og kun i mindre Udstrækning Touge ; en Følge heraf er, at mindst 9 Tiendedele af Fjeldvæggen altid forbliver urørt. Rederne ere byggede af Straa og Tang, rigeligt opblandede med Fuglens Excrementer; de benyttes Aar efter Aar, idet de hver Gang blot blive udbedrede med nye Straa. Æggenes Antal er aldrig over 3, men otte blot 2; deres Udseende varierer bety- deligt, ligesom tildels deres Størrelse, og ikke sjelden findes Æg, hvori 2 Blommer. Æglægningen begynder omtr. 12te Mai, og Hovedmassen har fig i de første Dage af Juni. Normalt legge de blot et Kuld om Aaret; borttages ZEggene eftersom de blive lagte, vedbliver Hun- nen at legge uden Afbrydelse over det normale Antal; men ere de først rugede, varer det en Tidlang, inden Hunnen paany lægger Æg. Skallerne af Æggene bæres ikke ud paa Havet, men kastes ned ved Foden af Fjeldet, hvor man ligeledes under Rugetiden finder et betydeligt Antal døde, af Rederne udfaldne Unger, raadne Æg, og store Masser Guano, der opfylde Luften med sine Ud- dunstninger. Begge Forældre maa antages at udruge Æggene, idet man ofte ser den ene flyve bort, og en anden indtage dens Plads. Alene de fuldt udfarvede Ind. legge Æg; de aarsgamle Ind. med den sorte Nakkering sees aldrig ved Rederne, men holde sig i umaadelige Skarer paa Sgen udenfor Fjeldet, eller hvile paa 212 | Robert Collett. dettes Terasser. For hvert rugende Par kan man vistnok antage 10 eller flere Ind., der ikke ruge. Ungerne opfødes i Redet, indtil de blive flugtvoxne og kom- me paa Vandet i Slutningen af Juli, med forskjellige Slags Cru- staceer, især den saakaldte „Sejaat* (Thysanopoda inermis), og Fiskeyngel (især af Gadus virens). Føden bringes dem, som i Rege- len hos Maagerne, paa den Maade, at den sluges af de gamle, og opgylpes for Ungerne. De Gamles Hovednæring er paa dette Sted den nævnte Oru- stacee, desuden mindre Fiske, især Mallotus villosus, naar denne er tilstede, samt Sild; ofte sidde de i Engene paa Gaarden, og søge her Lumbrici og Insectlarver. De ere ude efter Føde i alt Slags Veir, og lade sig ikke genere af Nordenstormen. Skjønt de vise sig paa de fleste Steder i Finmarken i mindre Antal om Vinteren, er dei Sværholtklubben at anse som fuldstæn- dige Trækfugle. Hele Vinteren staar Fjeldet tomt ; i Februar og Marts komme de lidt efter lidt tilbage, og besætte nu samtidigt alle paa engang Fjeldet; i August og September, naar alle Unger ere kom- ne paa Vandet, drage de atter bort. Det er sandsynligt, at hvert Par opsøger sit Rede Aar efter Aar; idetmindste har Eieren af Været, Hr. Kraabøl, lagt Mærke til et Ex. uden Fødder, der i mange Aar efter hinanden havde Tilhold paa det samme Sted i Fjeldet. De sky ikke Menneskene ; naar man borttager Æggene, maa man ofte give dem et Stød af det Redskab, som benyttes. Dette er en lang Stang, 15' lang, med en tyk, i Spidsen bgiet Staaltraad i den ene Ende, hvortil en Ring af Jernbaand er fæstet, hvori et Net. Af Fuglene benyttes blot Fjærene, skjønt Kjødet spises af Fiskere og Finner; Æggenes Pris er 5 Øre. Deres værste Fiender ere Falco gyrfalco, og Astur palumbarius, i mindre Grad Haliaétos albicilla. Æggene fortæres desuden i Masse af Corvus corax. Da jeg den 28de Juli 1876 med Dampskibet passerede Svær- holtklubben, og Masserne af Fugle svævede over og 'omkring Ski- bet som Myggesværme, tørnede et Ind.i Forvirringen mod Riggen, og faldt dødt ned paa Dækket, Dette var en Hun fra foreg. Aar med sort Nakkering og Carpus; i Ventr. fandt jeg blot Smaasten. Denne præpareredes for Univ. Mus. Det har hændt, at Ind. un- der det Kanonskud, hvormed Fuglebjerget i Regelen hilses af de forbifarende Dampskibe, blive rammede af Forladningen og falde døde i Sgen. | Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873—76. aan Foruden denne Art, hvis Masser ere utællelige, og som synes at tiltage i Antal Aar for Aar, ruger i mindre Mengde, og blot ved Fjeldets Fod, en Del Alca torda, samt Uria troile og grylle; disse ankomme gjerne noget senere om Vaaren, men forlade Ruge- pladsen samtidig med de øvrige. | En anden Coloni af en næsten lignende Udstrækning findes i Syltefjord, ligeledes i Finmarken. Ventrikelen af et Ind. fra Chra.fjorden (20de Nov. 1871) fand- tes aldeles fuldproppet af omtr. et Dusin noget over aarsgamle Unger af Clupea harengus med en EJORUOTIS THUS Længde af omtr. 130mm, Totall, 420mm. V. 280mm. H. 119mm, mell. Par 107mm. Chra.fjord | 20. Nov. 1871. — 48207 3110-0131 0 Vadsø 27.0] U0n1/, I8T41 Fem. — 390 - « 9Y5- ^« 120 - Sverholtklubben 28. Juli 1874. Sterna fluviatilis, Naum. & Br. 1881. (+ S. hirundo, auct., nec Lin.) Har tidligere ikke med Sikkerhed været kjendt nordenfor Po- lareirkelen, men tilhører dog den arctiske Fauna, idet jeg har havt Pet hig til at se et Par ved Fiske- og Fuglévibret Gjæs- vær (lige ved Nordcap) skudte Ind. der bleve opbevarede af en Præparant i Hammerfest, Disse vare skudte i Juni 1874, og har sandsynligvis tilhørt en mellem disse Øer rugende Coloni. (71^) Den nordligste Coloni, jeg selv har havt Leilighed til at un- dersøge, var udenfor Namdalen paa Grændsen af Nordland, i Juli 1875. De rugede her lige ud ved Yderholmerne, og havde den 21de Juli Æg i de fleste Reder, skjønt mange endnu vare tomme; kun i et vare Ungerne netop udkiækkede. Antallet af Æg var. ofte 1 eller 2, maaske hyppigere 3, en Gang 4. Rederne vare altid byggede af Straa; undertiden fandtes Rodklumper af Rhodiola 1 Bunden, men aldrig laa Æggene uden Underlag. | Ruger hist og her, men altid sparsomt, i Indsøerne i Nærheden af Fjordbundene, og gjør undertiden ogsaa længere Streiftog op i Landet; saaledes sees de jevnlig svævende om Fjeldsøerne ved Røraas i en Høide, der naar op i Birkebeltet. Sommeren 1876 fandtes nysklækkede Unger paa en af Øerne i Sandvigen, lige ved Christiania; for Tiden hører det til Undta- gelserne, at nogen Maage eller Terne ruger i Fjordens indre Dele. M. Totall. 405mm, V. 290mm, H. 83mm, yderste Par 170mm, Ørlandet 4. Juli 1875. N. Mag. f. Naturv. XXIII. 4, 15 214 ^ Robert Collett. Sterna hirundo, Lin. 1766. (S. macrura, Naum. 1819. S. arctica, 'Temm. 1820.) Ligesom foreg. følger den ofte Floderne fra Mundingen af og . langt op i Landet. I Pasvigelven, paa Grændsen af russisk Lap- mark, saa jeg den i Juli 1876 i stort Antal endnu ved Indsøen Tschoalme-javre, 3 Mile fra Mundingen, og de omtaltes som fore- . kommende langt længere op. I en Coloni paa en af de indre Holmer i Porsangerfjorden i Vestfinmarken indeholdt 11te Juli 1876 de fleste Reder rugede Æg (oftest 2, undertiden 1, og sjelden 3). I et Rede fandtes en nys- klækket Dununge. Sammenlignet med nysklækkede Dununger af S. fluviatilis er Forskjellen felgende: St. fluviatilis (2 Ex. fra Namdalen 1874) havde en Tarslængde af 13mm.; Hagen var hos begge Ex. hvid, Struben graasort, Klø- erne lysbrune. St. hirundo (Porsanger 1876) havde en Tarslængde af 11mm, ; Hagen og Struben sort, Klgerne mørkbrune. Begge Arter havde Næbfarven lige, nemlig den indre Halvdel rødligt graagul, Spidsen sort. M. Totall. 390mm, V. 264mm, H. 75mm. yderste Par 194mm, Foldenfjord | 30. Juni 1871. Fem. — 371 - = 979 - «75 - yderste Par 183 - F'oldenfjord 2. Juli 1871. Fem. — 390- « 9275 - «77% -' yderste Par 182 - Foldenfjord å 9. Juli 1871. Fam. Proceliariidæ. Puffinus major, Faber 1822. Af denne overalt ved de vesteuropæiske Kyster accidentelle Art blev et Ex. skudt i Chra fjorden 30te Oct. 1873, og afgivet til Univ. Mus, hvor det nu er opstillet; Arten var ny for Lan- dets Fauna. Da Bekkenpartiet var noget læderet, kan Kjønnet ikke opgives med Sikkerhed, men jeg har Grund til at antage, at det var en Han. Ventr var tom. En Del Mallophager af en usæd- vanlig Form fandtes snyltende mellem Fjærene. ' Individet var fuldt udfarvet. M. Totall. 510mm, V, 335mm, H. 118mm, Chra fjord 80 Oct. 1873. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873—76. 215 p uffinus anglorum, (Temm.) 1820. Allerede i de ældste topographiske Skrifter fra Midten af for- rige Aarh. omtales denne Art som visende sig paa Havet udenfor Landets Vestkyst, især paa Fiskebanken Storeggen udenfor Aale- sund, men altid i betydelig Afstand fra Land. Noget Ex. blev dog aldrig ngiagtig undersøgt, og Arten kunde blot betinget optages som tilhørende Landets Fauna. | | I de seneste Aar ere dog enkelte Ind., der ere erholdte paa utvivlsomt norsk Territorium, undersøgte og opbevarede; allerede i 1867 i Sept. blev et saadant skudt udenfor Lyngøer ved Tvede- strand, og opbevares nu i Aalls Samling paa Næs Jernverk. Hg- sten 1870 blev et Ind. skudt lige udenfor Christiania, og er senere indlemmet i Univ. Mus. Sommeren 1874 blev endelig et Ex. skudt paa Søen ved Ona Fyr udenfor Aalesund, men gik tilgrunde, inden det kunde præpareres. Sognepr. Kaurin, som har givet mig den sidste Meddelelse, tilføier, at den er velkjendt af Fiskerne paa de. udenfor liggende Banker, saaledes paa de samme Steder, hvor de omtales af de gamle Forfattere, og viser sig fra og til temme- lig nær Land. Disse Ind. tilhøre øiensynlig den ved Færøerne ru- gende Stamme. Procellaria leucorrhoa, Vieill. 1817. (P. leachii, Temm. 1820.) Af denne Art, der sjeldnere end foreg. viser sig ved Landets Kyster, var tidligere blot erholdt 2 sikre indenlandske Ind., skudte i Bunden af Ohristianiafjorden 1847 og 1851, hvoraf det sidste opbevares paa Univ. Mus. Vistnok angives 2 Ind. at opbevares i Upsala Musæum, med vedføiet Localitet , Norge*, men disse turde maaske stamme fra de af den afdøde Naturforsker P. Stuwitz fra New-Foundland hjembragte Samlinger. Den 2den Januar 1876 blev et nyt Ex. fanget ved Svinesund, 1 Indløbet til Fredrikshald, medens det fløi frem og tilbage over et aabent Sted i den isbelagte Fjord. Dette Ind. blev af Dr. Grønn sendt mig til Undersøgelse, men var i mindre god Stand, og op- bevares nu i en Privatsamling i Fredrikshald. Procellaria pelagica, Lin, 1766. Et at de mærkeligste Besøg i de senere Tider af denne ved vore Kyster ikke rugende Art indtraf Høsten 1862, da de synes at have vist sig endog i tætte Flokke lige op i Bunden af Chra.- 15* 216 Robert Collett. fjorden. Gjennem forskjellige Øienvidner er jeg bleven underret- tet om, at de omkr. Beg. af Nov. det nævnte Aar, da en stærk Storm indtraf, der ogsaa drev andre Søfugle ind i Fjorden, viste sig i Hundredevis lige op mellem Øerne udenfor Byen; de svær- mede frem og tilbage og fangede Smaadyr i Vandskorpen, men satte sig aldrig paa Land eller saaes svømmende; derimod satte de sig undertiden for et Øieblik paa de Touge, hvormed Fiskegar- nene netop bleve trukne til Land, om for at opsamle de medfulgte Smaadyr, kunde ikke afgjøres. Flere af disse Ind. bleve opbragte til Univ. Mus., et af dem endog levende; andre bleve fundne døde i de samme Dage 1 Om- egnen af ek Fra de senere Aar vides kun et enkelt Ex. tilvaretaget, der fangedes levende paa Bergens Vaag i Nov. 1869, og afgaves til Berg. Mus. Deres Besøg til Landets Xyster ske Hm en Å ingenlunde sjeldent, og den er kjendt af de fleste Fiskere langs de sydlige og vestlige Kyster. Fam. Pelecanidæ. Sula bassana, (Lin) 1766. Besøger aarlig, og, som det synes, i ikke ringe Antal, Landets sydlige og vestlige Kyster, især om Vinteren, men ogsaa om Som- meren under de siore Fiskerier; i Regelen sees blot udfarvede Ind. Hyppigst viser den sig udenfor Kysterne af Christiansand Stift; langs Nordlands Kyster er den sjeldnere, og nordenfor Lofoten blot frå og til iagttagen; dog er den sporadisk funden lige hen til Varangertjorden. I 1875 blev et Ex, fanget ved Andenæs nær Tromsø, og i atvigte Vinter (1876 - 77) bleve idetmindste 4 Ex. bragte til Tromsø, skudte dels i Lofoten, dels i Omegnen af Tromsø (Senjen, Ringvatsø). I de indre Landsdele blev et Ex.i Slutn. af Nov. 1875 skudti Valders, og indsendt til Univ. Mus. af Distr læge Printz, Ventrikelen : tom Hos et Par andre Ind., som jeg i de seneste Aar har un- dersøgt fra Landets Sydkyst, har denne foruden med Levninger af Fisk været fyldt med et brunt Slim af ubekjendt Oprindelse. Totall. 995mm, V, 487mm, TT, 230mm, Kragerø pr. Nov. 1871. M. — 930- « 508 - « 215 - Slidre, Valders ult. Oct. 1875. Fem. — 955 - « 470- « 218- Sandefjord Oct. 1872. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873 —76. 217 Phalacr ocorax carbo, (Lin.) 1766, Besøger fra og til ogsaa Landets indre Dele, og Ind. ere beroaivis kede eller fældede ved de fleste større Indsøer og Elve.- I det sidstforløbne Aar (1876) bemærkedes saaledes et Ind. ved Hitter- dalsvand i Thelemarken 13de Oct. af Fiskeri-Insp Landmark. Et Ind, afgivet til Univ. Mus. fra Langesund i Nov 1874, havde saavel Ventrikelen som Struben fuldproppct af unge Gadus morrhua (med en Totaliængde af indtil 200mm.), foruden adskillige mindre Ex. af Acanthoiabrus rupestris. Phalacrororax graculus, (Lin.) 1766. Besøger aldrig de indre Dele, og viser sig ikke indenfor Fjord- mundingerne. Ved vore Kyster-$ees. den ikke østenfor Lindesnæs; den sydligste større Coloni i Landet ruger paa Øen Rot A Stavangerfiorden (59°), hvor de halvvoxne Unger i et Antal af 5—900 St. udtages af Rederne og nedsaltes til Vinterbrug. . M. Totall. 730mm, V. 285mm, H. 135mm, Gjæsvær, Nordeap 26. Juni 1872. Fem. — 664- « 250 - « 111 - Gjesver, Nordcap 26. Juni 1872. Fam. Colymbida. Colymbus glacialis, Lin. 1760. Opgives af Beboerne at ruge ved de finmarkske Fjeldvande, uden at dette endnu er bleven constateret. ved beviste Facta, Liljeborgs Opgivt i Vet. Akad, Handl f. 1850, p. 325: ,C.glac. håckade vid Skibsfjorden på Wannön; D. 26 Augusti var dess unge flygg*, er endnu den eneste Observation, der med Sikkerhed opfører den blandt de i Landet rugende Arter Dog erholdes ikke sjelden Ind. ogsaa om Sommeren ved de norske Kyster; endnu i Slutn. af Mai har Prof. Rasch observeret den ved Fiskebankerne udenfor Aalesund, og der opbevares paa Aalls Musæum paa Næs Jernverk et smukt Ex. i fuld Sommerdragt, skudt ved Grimstad i Chr.sand Stift i Juli 1873. Dette Ind har dog sandsynligvis, ligesom et ikke ringe Antal af andre i de arctiske Lan sdele ru- gende Former, tilbragt Sommeren uden at ruge ved de sydlige Bredder. Fra Høsten til Vaaren ere de mer eller mindre talrige paa de fleste Steder rundt Kysten. Høsten 1875 modtog Univ. Mus. gjennem Toldinsp. Engh 3 Ind, alle skudte ved Flekkefjord paa 918 Robert Collett. Landets Sydkyst Disse Ind. udviste i Farvetegning og Dimen- sjoner betydelig Forskjel indbyrdes. En Han, skudt 4de Nov., var netop i Overgangen mellem Sommer- og Vinterdragten. Hovedet og Halsryzgen endnu oventil sort, paa Siderne og Undersiden med en ligelig Blanding af sort og hvidt. Det øvre Halsbaand var forsvundet; det nedre var tydeligt paa begge Sider, men afbrudt bagtil af den sorte Nakke, fortil af den hvidagtige Strube. Paa Ryggen var et stort Antal Vinterfjære fremkomne, medens dog et Antal af de hvidplettede Sommerfjære gav disse Legemsdele et spraglet Udseende; weh sort. Ventrikelen fyldt med Fisk. I Midten af Dec. ankom det 3die Ex, der nu var i fuld Vin- terdragt. Dette syntes at være en Ungfugl; Næbbet lyst horn- farvet. Størrelsen omtr. som den førstnævnte. Det andet Ind., der var skudt i Midten af Nov, havde bety- deligt større OE end de foreg. Her havde Hoved og Hals næsten fuldendt Fjærskiftningen, idet disse Dele vare dæk- kede af af Vinterdragtens dunbløde, lyst graabrune Fjære, og næ- sten ethvert Spor af Halsbaand var forsvundet. Derimod var Ryg- gen endnu i næsten fuld Sommerdragt, og kun faa af Vinterfjæ- rene vare fremkomne. | Dette sidste Ex. synes ganske at svare til den Beskrivelse af Varieteten adamsi (Colymbus adamsi, Gray 1859), som Gray, Ellictt Coues, o. a. have meddelt fra America.*) Baade ere Dimen- sionerne idethele større, end hos det største og visselig fuldt ud- voxede Ex. i Univ. Mus. (fra Newfoundland). og er Næbbets Form og Farve afvigende, og ganske ovensstemmende med de af de nævnte Forfattere opgivne Characterer. Medens Culmen hos Ho- vedformen er tydelig, om end svagt krummet, og Gonyx**) lige- ledes convex, har nærværende Ind. Culmen og Gonyx fuldstændig rette, og Næbspidsen skarp; endvidere har Næbbet foruden sin betydeligere Størrelse en fra Hovedformen afvigende Farve, idet det er helt gulagtigt hvidt, og blot ved Roden af Undernæbbet sortagtigt. Ved en umiddelbar Sammenligning mellem dette og det nævnte Ex fra Newfoundland (i fuld Sommerdragt), der begge synes at have havt omtr. den samme Totallængde, viser denne øinefaldende Forskjel i de øvrige Legemsdimensioner, og især i Næbbets, sig tydeligst. *) Gray, Proe. Zool. Soc. Lond. 1859 p. 167; Coues, Key to North Amer. Birds, 1872, p. 334, og Birds of Northwest, 1874, p. 720, >) «Genys,» Sundev. Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 76. 219 Ex fra New-Foundland. Ex. fra Flekkefj. Nov.1875. (Hovedformen ) (var. adamsi?) " met | Ou er Totallen gdeui. imos . 890m, (omtr.) 91 igen Vingeleengde patna 385m, lá 410 nm. å Mundspalte MOM A. 121mm, some: | 138mm, Culmen p got bler | 80mm, ox 94mm, E Noseborene i 614mm, (OR gi Høide over Nioseh, 26mm, 29mm, Næbfarve . . . | sort iis NUUS c Ydertaa med Klo .| | 125mm, | | 132um. Pars)... sy SDN ds 80mm, 93mm, Hvorvidt denne gulnæbbede Form, der er kjendt fra det arc- tiske Amerika, og er endog funden i England, i Virkeligheden udgjør en constant Race, eller den ikke snarere bør opfattes som en individuel, om end bestemt Variation, der viser sig hos enkelte særdeles gamle Individer, er vel endnu tvivlsomt. At det omhaud- lede Ind. fra Flekkefjord havde nıaet en betydelig Alder, fremgik ikke blot af de grovbyggede Legemsdele, men Kjønsorganerne be- fandt sig paa et saa rudimentært Standpunkt, at jeg ved Dissec- tionen kom til den Slutning, at Individet var en steril Hun Da dets Sommerdragt allerede for en Del var forsvundet, kunde ikke den opgivne Forskjel i Farvetegningen sammenlignes. Vistnok vare de hvide Pletter hos Exemplaret fra Flekkefjord ganske, . som i Diagnosen for C. adams? opgivet, idet de havde en bety- delig større Længde, end Bredde, medens de hos Hovedfor- men. skulde være fuldkommen qvadratiske; men ogsaa det nævnte _ Ex. fra New-Foundland, der utvivlsomt tilhører Hovedformen, har disse Pletter ganske som Exemplaret fra Flekkefjord, saaledes at denne Character ikke synes at have synderligt Værd. M. Totall. 815mm, V. 355mm, H. 63mm, Flekkefjord 4. Nov. 1875. . Fem. — 910- « 410- « 68- Flekkefjord med. Nov. 1875. g20 10) Robert Collett. Colymbus areticus, Lin. 1766. I de indre Dele den almindeligste (ofte den eneste) Art, især talrig paa Høifjeldene, og savnes neppe i noget af de større Indsøer og Vande lige op i Vidieregionen. Antallet af Æg er 2, undtagelsesvis blot 1; blandt de talrige Reder, som jeg har under- søgt af denne Art, har det sidste været Tilfeeldet to Gange (Gud- brandsdalen 30te Juni 1864, 20de Juni 1873); derimod bliver ofte blot den ene Unge udklækket. | | Deres hovedsagelige eller sandsynligvis eneste Næring 1 vore Indsøer er Fisk, i Fjeldvandene næsten alene Fjeldformen af Salmo eriox (forma fario). Hos overvintrende Ind. fra Chra fjorden har jeg fundet i Ventr. Palæmon squilla og Gobius-Arter; hos et Ind. (Ade Jan. 1874) var den helt fyldt med Tang, grovt Grus, smaa Træstykker og andre Plantedele, men uden animalske Levninger. Naar den svømmer om med sin Unge og forfølges, lader den høre et stærkt Angstraab, der næsten lyder som Ravnens krauv. Totall. 715mm, V. 335mm, H. 60mm, Chra.fjord. 18. Mai 1873. M. — 745 - « 818- « 55.-. Lerenskoven 21, Mai 1873. Colymbus septemtrionalis, Lin. 1766. Alle Arter af Slægten Colymbus holde sig, som bekjendt, under Rugetiden altid spredt parvis, hvert Par i sit Vand, og det hører til Undtagelserne, at mere end 1 Par ruger i den samme Vandsamling. Nogen Afvigelse herfra har jeg ikke seet eller hørt omtale med Hensyn til C. arcticus, (og vel endnu mindre med C. glacialis). Derimod findes, som jeg allerede i Afhandlingen yRemarks* etc. p. 302 har berørt, en virkelig Coloni af C. sep- temtrionalis paa det i Porsangerfjorden i Finmarken beliggende Fuglevær Store Tamsø, og denne er utvivlsomt større, end nogen anden i Skandinavien, ligesom den er den eneste hos os. Denne Ø, omtr. % [] Mil i Areal, er ganske lav, og tæt bevoxet med Empetrum, Rubus chamæmorus, samt hist og her lavt Krat af Betula nana og Saliceter; 3 større Vandsamlinger, og flere ganske smaa, findes samlede paa Øens Midte, der alle ere besatte med den nævnte Art. Ved den største af disse Vandsamlinger, der er omtr. et Par Bøsseskud paa hver Kant, saa jeg 3die Juli 1872 omtr. 15 Reder, alle indeholdende Æg. I 1876, da jeg atter be- søgte Øen, vare Ungerne udklækkede, og laa strøede ud over Van- .dene og i enhver af de smaa Vandpytter; ved et løst Overslag Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873— 76. 221 ruge omtr. 50 Par paa denne lille Ø. Det er en Selvfølge, at al deres Føde hentes i Fjorden; endskjønt Søerne desuden vare befol- kede af Tusinder af andre Søfugle, (Lurus-Arter, Somateria mol- usiina, Anser cinereus, Strepsilas, etc.), vare de dog ingenlunde blottede for lavere Dyr, idet saaledes den eiendommelige Phyllo- pode Polyartemia forcipata fandtes talrigt. I Ventrikelen af de Unger, som jeg aabnede, fandtes Yngel af Clupea harengus. Re- derne vare altid beliggende uden Spor af Underlag paa den tor- _ vede Bred, sjelden over et Par Tommer hævet over Vandspeilet; begge Kjøn deltoge i Rugningen. Medens Antallet af Æg næsten uden Undtagelse var 2, fandt jeg den sidstnævnte Sommer oftere blot 1, end 2 Unger udklæk- kede. Borttages Æggene, lægges et ayt Kuld, undertiden endog et tredie, der dog blot indeholder 1 Æg. 1 1875 fandt jeg paa. Apelver ved Foldenfjorden et saadant Æg, der var noget ruget 23de Juli. Skjønt den er stationer paa de fleste Steder rundt Kysten, forlader dog maaske det største Antal Landet om Høsten. Om Vaaren vende disse tilbage i store Flokke; den 18de Mai 1874 observerede Fiskeri-Insp. Landmark tidligt om Morgenen mellem Øerne udenfor Chra fjorden en nordover trækkende Flok paa 80 Ind, 2 Dage senere en anden paa omtr. 100 Ind.; i Begyndelsen af Mai s. A. saa Lensmand Klerk i Sydvaranger (Finmarken) paa .1 Dag 15 større og mindre Flokke, der kom fra V. og trak mod N. eller NO., sandsynligvis til Novaja Zemlia, Frants Josephs Land, eller andre nyopdagede eller uopdagede Øcomplexer nordenfor Europas Continent. Medens hos alle Arter af Familien Alcide under Dukningen baade Vinger og Fødder bevæges ligeligt, saaledes at Ind. ligesom flyve under Vandet med langsomme Vingeslag. holde Arterne af Familien Colymbidæ Vingerne pressede tet ind til Legemet, og bevæge dette fremad alene ved Føddernes Hjælp. Fem, Totall. 665mm, V. 305mm. H. 59mm, Foldenfjord 3. Juli 1871. Fem. 59 ES NONE SN Chra fjord 11. Nov. 1876. Fam Podicipidæ. Podiceps cristatus, (Lin.) 1766. ^ Som alle Arter (med Undtagelse af P. cornutus) er P. eristatus en i Landet idethele sporadisk optrædende Art, der ikke med 222 Robert Collett. Sikkerhed er fundet rugende hos os. De faa Indiv, der med tem- melig lange Mellemrum af Aar ere erholdte, have i Regelen været Ungfugle; et saadant erholdtes ved Grimstad 24de Januar 1870, og opbevares i Aalls Samling paa Næs Jernværk. Podiceps griseigena, (Bodd ) 1783. (P. suberistatus, (Jacq.) 1784. P. rubricullis, Lath. 1790). Har idethele vist sig noget hyppigere, end foregaaende Art, men maa sandsynligvis betragtes blot som en tilfældig Gjæst, da passende Rugesteder for denne Slægt paa de fleste Steder ganske mangle i Norge. I de seneste Aar er et Exemplar skudt mellem Øerne uden- for Christiania 22de October 1876, og senere afgivet til Universi- tetets Mus., men i præpareret Stand, saa at Kjønnet ikke kan angives. Det blev skudt i Saltvand. Et andet Exemplar blev skudt i Bergen 20de November 1876. og opbevares i Bergens Musæum. Begge vare unge Fugle, og tør maaske være blevne udrugede i et eller andet Vand i det Indre. Podiceps cornutus, (Gmel.) 1788. (P. arcticus, Boie 1822.) Er den eneste Art af Slægten, der ruger regelmæssigt hos os, om end spredt og idethele særdeles sparsomt. Flere Gange er Redet med Æg fundet, lige op til Polarcirkelen, og Individer ere fra og til observerede endog i Finmarken. I de seneste Aar er st yngre Individ afgivet til Univ. Mus., skudt ved Farsund paa Landets Sydkyst i 1876. Podiceps minor, (Gmel.) 1788. Et Par Individer af denne ligeledes sporadisk forekommende Art er i de senere Aar skudt i Landets sydlige Dele. Det ene blev i Slutningen af Dec. 1873 skudti Fjorden udenfor Christiania, men ikke opbevaret; et andet blev, ifølge Adj. Bahr, skudt i Borre- vand paa Jæderen 27de October 1874. Fam. Alcidæ. Alca torda, Lin. 1766. Da denne Art endnu paa Fuglebjerget Stappen lige ved Nord- cap ruger i tusindvis, ligesom ogsaa i mindre Antal i Sværholt- ‘ Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873—76. 223 klubben, saaledes paa Norges allernordligste Spidse, er det en ret mærkelig Omstendighed, at den netop her har sin Nordgrændse, idet den mangler saavel paa Beeren Eiland, som paa Spitsbergen. Endskjønt enkelte Ind. overvintre endnu ved Nordcap, forlader det største Antal Finmarken om Vinteren, og besøger nu i tætte Skarer de sydlige Kyster, og trænger herunder i Selskab med Uria troile og tildels andre andre Alkefugle (Fratercula arctica, Mergulus alle) lige op i de inderste Fjordbunde. Saaledes bliver aarlig i Maanederne October til December et stort Antal af de nævnte Arter fældet i Fjorden lige udenfor Christiania; i Be- gyndelsen af November 1874 observerede Fiskeri-Inspektør Land- mark paa en enkelt Dag omkr. 50,000 Ind. i Sundet ved Drøbak. Sandsynligvis vare dog disse Masser ved sydlige Storme tilfældigt drevne sammen ved denne Leilighed. Hos de paa denne Aarstid skudte Ind. har jeg alene fundet Fisk i Ventrikelen (især Unger af Ciupea harengus). Om Vaaren i April befolkes atter Fuglebjergene. Foruden Æiggene benyttes om Sommeren i Finmarken ogsaa et ikke ringe Antal af Fuglene, der her indfanges for Fjærenes Skyld i Garn, som udsættes i Søen imellem de Klippevægge, i hvilke de ruge. En ung Han af smaa Diuiensioner blev taget levende i en Have ved Christiania 24de Januar 1874, afgaves til Univ. Mus. M. Totall. 430mm, V, 205mm, H. 92mm, Chra fjord 8. Febr. 1872. M. — 442. 0199 - «80 .- Obra fjord 30. Nov. 1873. Mal — 890 - .« 180- :«; 72 - Chra. 24. Jan. 1874. Fem. — 421- « 202- « 80 - Stappen, Nordcap 26. Juni 1872. Bem ES 1988. (e WO. Chra frau. 5. Nov. 1876. Fratercula arctica, (Lin.) 1766. Den sydligste Coloni i Landet af denne Art ruger paa Øen Rot udenfor Stavangerfjorden (59^. Om Vinteren besøger den i _ Selskab med 4. torda og U, troile de indre Fjordbunde, men blot unge Ind , og hører her idethele til de sparsomt optrædende Arter, idet det største Antal forlader Landets Kyster. Næbbet hos disse Ungfugle have endnu i December blot en Høide af 17™™., medens det hos de gamle (Nordcap Juni 1872) maaler ved Roden indtil 41» M. jun. Totall. 305mm, V. 146mm, H. 44mm, Stavanger 16. Dec. 1876. — 824mm, V, 169mm, H. 50mm, Nordcap 26. Juni 1872. ^ Netop udkl, Dununge: Totall. 153mm, Næbbets H. ved Roden 12mm, Stappen, Nordcap 26. Juni 1872. 294 : Robert Collett. Uria grylle, (Lin.) 1766, Stationær og talrig overalt rundt Kysten lige op i Finmarken. | Den arctiske Race (U. mandtii) er endnu ikke med Sikkerhed paavist i Norge, skjønt det er sandsynligt, at den viser sig om Vinteren ved Landets nordlige Kyster. E De Fiskearter, som hos os udgjøre dens væsentligste Føde, ere, foruden Centronotus gunnellus, flere Arter af Cottus, især C. scorpius og dens Former, endvidere C. bubalis; med disse opfødes ogsaa Ungerne, som, lige efterat de ere udklækkede, ere istand til at sluge Fiske af forholdsvis betydelige Dimensioner. Æggenes Antal er langt oftere 2, end 1; disse lægges i Regelen i en Klippe- spalte lige ved Sgen, men Heiden graver den sig Gange i det lose Muldlag, ligesom Fratercula arct. M. Totall. 335mm, V. 166mm, H. 53mm, Nordcap 26. Juni 1872. Uria troile, (Lin.) 1766. De Ind, der om Vinteren skarevis besøge Landets sydligste Fjordbunde i Selskab med Alca torda, ere i Regelen Ungfugle, og udvise en ikke ubetydelig Forskjel i Længden af Næbhet og dets Højde. Hos enkelte Indv. bliver saaledes Næblængden kun lidet større, end hos gamle Ind. af følgende Art. Albinismer synes at være forholdsvis hyppige; Univ. Mus. ejer 3 saadanne, hvoraf den ene, der er skudt ved Tromsø i Dec. 1866, er hvid overalt; et andet Ind., skudt i Christianiafjorden i Dec. 1867, er hvid med sort Indblanding paa Ryggen, idet de fleste Fjære have en Del af Straalerne sorte, medens der ingen egentlige Plet- ter findes; Halen er væsentlig sort. Det 3die Exemplar, lige- ledes fra Christianiafjorden (7de Novbr. 1873), er hvidt med sorte Haandfjær. Lignende Ind. opbevares i Christiansand og Bergen fra disse Byers Omegn. M. Totall. 488mm, V. 198mm, H. 40mm, Chra.fjord 30. Oct. 1873. M. — |468- « 900- «x. 45- Obhrafjord 17. Nov. 1875. Fem. — 428 - « 191 - « 46 - :Chrafjord 30. Oct. 1878. Fem. — + 420,- ge 212-. « 51- Tromsø 11. Juni 1874. Fem. —. 448- « 191- « 41- Chra.fjord 17. Nov. 1875. Uria brünnichii, (Sab.) 1818. Besøger regelmæssigt om Vinteren Finmarkens Kyster, enkelte Aar i større Masser, saaledes Vinteren 1857—58, da alle Ind, i Mindre Medd. vedr. Norges Fuglef. 1873—76. 325 Varangertjorden (ifølge Meddelelse fra Hr. Nordvi) bestode af denne Art. Den synes ikke at ruge ved de norske Kyster; alle Ind, som jeg har undersøgt paa Landets nordligste Rugeplads Stappen ved Nordcap, have tilhørt foreg. Art. Et Ind, som jeg erholdt af Hr. Nordvi i 1876, og som var skudt samme Aar i Varangerfjorden d. 20de Marts, var ikke fuld- kommen hvidt paa Strube og Forhals, idet Fjærene paa disse Dele havde sorte Kanter. Mundspaltens Længde hos dette Ind. 59%, Næbhøjden 14**», Culmen 361i", Vingen 211™™., Halen 487, Mellemtaaen med Klo 55%" Foruden Forskjellen i Næbbets Længde og Hvide hos de 2 nærstaaende Arter, forekommer mig som en ret igjnefaldende Di- stinction Farven paa Hovedets Overside, der hos den sydiige Form (U. troile) er sort med altid tydelig, undertiden meget stærk sod- brun Farvetone, hos den nordlige derimod (U. brünnichi:) sort med - graat eller blaaligt Anstrøg. Denne Forskjel er tilstede ogsa i Vinter- dragten. Derimod er den af E. Coues opgivne Character ,to- mia of upper mandible at base dilated, denuded*, uden synder- ligt Værd, da disse Dele hos begge Arter ofte ere ligeligt nøgne. Derimod synes constant Legemsdimensionerne hos U. brinn. at være større, end hos den anden, ligesom Haandfjærene ere bredere, og deres Spoler noget mørkere, Erratum. p. 143, nederst. Det ved Bergen i Jan. 1874 skudte Ind. har vist sig at være M. melanope, Pall., ny for Faunaen. (Cfr. Forh. Vid. Selsk. Chra. 1877, No. 5). 226 Th. Hiortdahl. Mineral-analyser meddelte af Th. Hiortdahl. 1. Anoıthit-olivinsten. Hr. K. Hauan fandt 1873 ved Skurruvaselv i Grong i det Trond- hjemske en eiendommelig olivinsten med rigeligt og jævnt indsprængte klare farveløse teldspathkorn, der af professor Kjerulf efter en fo- reløbig undersøgelse formentes at være anorthit. Da dette mineral kun engang før er fundet her i landet og forekommende noget an- derledes, nemlig som bestanddel af hyperiter eller eukriter fra Vesttinmarken,!) anså jeg det af interesse at foretase en analyse for at konstatere forekomsten. Anorthiten danner farveløse korn?) af 5™™ tværmål og derover; den smelter let for blæserøret og opsluttes fuldstændigt af saltsyre. Egenvægten bestemtes af grovt pulver til 2,74. Til analysen anvendtes af de udplukkede rene korn 1,1286 gr. (torret ved 100°), hvoraf erholdtes 0,5162 kiselsyre samt 0,3837 lerjord, 0,0053 jernoxyd, 0,2044 kalk*), 0,0010 pyrophosphorsur magnesia, 0,0595 chlorkalium + chlornatrium og 0,0890 kalium- platinchlorid. Den heraf beregnede procentiske sammensætning er anorthitens sædvanlige: | Si 0, 45,74 Al Os), 23:09 Fe, 0, 0,47 Ca O 1811 Mg O 0,03 Na O 1,98 n5 0 0,66 100,98 1) Fundet af toldkasserer Petersen ; analyseret af Pisani (Ann. chim. phys. [5] IX.) ?) Hr W. C. Brøgger har på et spaftestykke målt Vinkelen o P? : oc P^, © = 94? 48'; foruden den almindelige tvillingstribning på basis sees også på fladeparret stribning efter loven : omdreiningsaxe makrodiagonalen. Vin- kelen mellem denne stribning og kanten 0 P : «© P", oo fandtes omtrent 17°. % Baryt kunde ikke. påvises; i enkelte andre feldspather, navnlig hvide oli- - goklaser fra Guldalen og Thydalen har jeg derimod påvist ganske små mængder baryt. Mineral-analyser. 227 Olivinen, hvori feldspathen er indstrøet, danner brungule korn; da det var forbunden med nogen vanskelighed at disse udplukket i en til analyse tilstrækkelig grad af renhed og navnlig atfå dem fri for et tilblandet augitisk (enstatit?) mineral, maatte jeg til analysen lade mig ngie med 0,7237 gr. (terret ved 100°), der op- sluttedes med saltsyre og gav 0,2772 kiselsyre, 0,1930 jernoxyd, 0,7690 pyrophosphorsur magnesia samt derhos en ganske ringe mængde mangan og nikkel (spor af kobolt), som jeg dog ikke har bestemt kvantitativt; kalk var aldeles ikke tilstede. Den af analysen beregnede procentiske sammensætning Si Og 38,30 FeO 24,02 MgO 38,29 100,61 fører til en ren olivinformel (Si : R = 1 : ?,02), hvor mængderne : af jernoxydul og magnesia staa i forholdet Fe Mg, Af norske olivinstene haves, såvidt jeg ved, før kun en ana- lyse, nemlig hr. Hauans af en olivin fra Nordland; denne inde- holdt mindre jern, nemlig jernoxydul og magnesia omtrent i for- holdet Fe Mg,.') Foruden de nævnte bestanddele indeholdt den smukke berg- art en ringe mængde sorte ertskorn, som man kan udtrekke af pulveret ved vadskning eller ved hjælp af magneten; disse opløses for største delen af varm saltsyre, men de give også etter smelt- ning med soda og salpeter ganske tydelig reaktion på chrom, hvorfor de maa antages at bestå af magnetjernsten og chrom- jernsten (Picotit?) — atter et exempel på at olivinstenene ere chromførende. | 2. Saussuritgabbro Af denne bergart havdes hidtil kun en analyse, nemlig fra 1862 af Irgens og mig, der undersøgte den i omegnen af Bergen fore- kommende?) Da den i de senere år erkjendtes at have stor udbre- delse ogsaa i andre dele af landet og navnlig fandtes optrædende ved mange af vore kistorekomster?) frembød der sig anledning til ensammenligning ved hjælp af nye analyser fra forskjellige lokaliteter. De følgende analyser gjælde: 1. Selve mineralet Saussurit, udpiukket af no. 2. 2. Fe fra Midtsæterfjeld, Bergens halvø, grovkornet, typisk. 3. Saussuritgabbro fra Ytterøen*), noget mindre grovkornet, smuk og charakteristisk. j 4. Saussuritgabbro fra Hestekletten ved Storvarts grube, Røros*), ligeså smuk og charakteristisk. 9. Grønsten, finkornet, fra Grimelien. 1) Videnskabsselsk. forh. 1864. 325; den indeholder 4,7 pct. vand og ligner 1 sammensætningen den säkaldte Villarsit. ?) Universitetsprogr. 1862. II. *) Om stratifikationens spor af Dr. Th. Kjerulf. Aftryk af Univ. festskrift 1877. *) Ibid. p. 33 og 34. Nyt mag. f. naturvid. XXI. 71. 228 OR Hiortdahl. " De to on analyser ere ældre analyser af Irgens og mig, der hidsættes til Sammenligning; de 3 andre ere udførte på'universi- tetets laboratorium af mine elever, nemlig no 3 og 5 af hr. S. Buch og no. 4 af hr. Pr Lindemann; de i disse analyser — udførte med gode og friske håndstykker — angivne tal ere som oftest middel af flere bestemmelser: 2. 3. 4. cra BF Si O0, 42.91 46,01. 48,11 - . 46,02 50,25 Al, O3 31,98 22.57 16,98 15,15 16,66 Fe O 0,19!) 2,79 1.82 12.85 : . 10,82 Mn O — -— 1,88 0,59 — Ca O 20.94 17,77 17,75 11,81 11,66 MgO 0,1 7,42 5,67 9,84 7,90 K, 0 0,18 — — 0,50 sped Na,O 2,31 1:71 1,82 2,60 3,39 99,32 99,237) 100,03 99.96 101,12 Egenvægt 3,19 à 01 3,04 2.98 2.95 Saussuritgabbroen er, naar den optræder nogenlunde grovkor- . net?) (no. 2, 3, 4) en ganske charakteristisk bergart — en blan- ding af et hvidt (undertiden svagt blàligt) og et lyst grønt mineral — om hvis udseende de 4 af Móhl*) meddelte afbildninger give et godt begreb. Saussuriten, den hvide bestanddel, adskiller sig bestemt fra labrador, der er hovedbestanddel i vore almindeligst forekommende gabbro-bergarter, såvel ved egenvægten, der er høiere, nemlig indtil 3,2 eller 3,3 (men hos labrador neppe over 2,75) som også ved den chemiske sammensætning. Den indeholder nemlig kun 43—44 pet. kiselsyre, medens labrador har i regelen over 50, indtil 56 pct. kiselsyre; med hensyn til kiselsyremæng- den nærmer den sig vistnok mere anorthiten, men den er over- hovedet efter sin sammensætning ingen feldspath. Sammenligner man nu de ovenfor meddelte analyser af saus- * suritgabbro med en række analyser af vore almindelige gabbroer®). der indeholde labrador (med diallag eller hyoersthen), vise der sig li- geledes en bestemt iorskjellighed ved den lavere kiselsyreprocent og høiere egenwægt, hvilket sidste ogsaa vil fremgå af følgende sammenstilling af endel på mineralkabinettet udførte egenvægts- bestemmelser, velvilligen overladte til afbenyttelse. ROM Hou Egenvægt. ter, hvorfra de E dudersepte Middel, prøver. , 14 Saussuritgabbroer . . bero. Ll Gabbroer m. labrador og diallag eller hypersthen . . N \ ss wae 8 Labradorstene Ate aa «ae er GE 1) Fe, O 1] hub 0,96. 3) Finkornet er den ikke at skille fra nogen i adim *) N. mag. f. Naturv. XXIII pl. IV. fig. - >) F. ex. Kjerulfs i Univ. progr. P 1863. IL es P. bergarter ere u kiselsyren udgjør i middel 53,1 pet. ; laveste er 50, hoieste er 55.7 KN TX ECCO 013179: 23de Binds 4de Hefte. VI. Mindre Meddelelser vedrerende Norges Fuglefauna 1873—76 æBobert Collett |... MERE | VII. Mineral-analyser af Th. Hiortda h i SE Bidrag til Magazinet bedes indsendte til Prof. Hiortdahl i Christiania. Aarlig vil af Nyt Magazin for Naturvidenskaberne ud- komme 2 til 4 Hefter, hvert paa 6 til 7 Ark, som koster for Subskribenterne 2 Kroner. Med Posterne bliver det frit forsendt. Subskription modtages af Tidskriftets Kom- missionær Hr. P. T. Mallings Boghandel. us Grue ere Be I aloha ah for deres Afhandlinger. (DR Gl MM j 3 y n jJ h A ‘+ TN M Ph v; H MESE X M E SA, - » Cap RA5aag o^ LLL s 161*^9^^2, 08 LITA BAR RA^. ar AA lH I | | LLTFRR LO VNR i 4 ee NVUTLLLER s JAR nanan’ å m b á ÅR ki må "TU NME ante LL Irre ghey. | ne à PTT) 2 santa a AA Ina an "et^ å [ages TI oe o. N * 1 ey ^ pni Dunn Landen Senf ELLE HH TY > | AA TILL "n NAR ir latt URSS: ME ‚al E å ALTUS ^ ) ^ bir PSE a " TW T st ya T AA: | Da oe Las LT LL Y Ma) \ bari "A PIA RAN TITT! Aa, i w^ i „am ^ Ana Alan Å aaa L| here å Jer 8, RAT 4 s tama ARR a Ur z nd Le Miles JAR aX PN =) AA aa AAA ATA AT i LL! un. -— & pa m xx I UT N. gk x > AAA. fn Pe ats "Pr fon ^Y f AA TY "Pr ] OE at sae ul iu a ^a WEE VELIV ya, ug nnn’ + | "i B ^A pt NA å : wa} fel Mann, aa am NS | Va as LITT TI Le JR Lun Da i À DN A^ anda. ARNE a ^^ TA ARA Ln. E | | Ana M À - LP gne Å iy | | abe E MN DEE : 1 ‘ ] > num @ m Y É- à | à ig VS ^ \ a AR 3 ( 1’. 3 JANA AAA (y Ab, MS VE n 25 IF nae Hy MT Sn m" MÀ. Te | ap AT DNS RANA | |] N > Lom mis Lm" we m ML a ! Ana, ^^ m ^ut A AAA Y 3 NASA] Va N ^ ^^. VERRE ? uran AM Da A LA MA AX Tilley. 2 Vare AA na? TT | E "S ^... Å als ex AAR AA u Y^ Mapa A^ P "RE HP Te Neame A a N. - eal AS ANA An, ør a "W^ A op ble | M Sn "ME ae FEVPET | Van le gas? Meets ee eaa wu eA. | EE BUR DT ENT et — "222 Se — ——À — À m — — —— — —= ===> SS — es MA SER, ‘ E 0 == OL ei. ¥en : n 3 Nr GN ET sor Peak 2 e. AAN Ner ag "Re I. DÆ DE SUN ar Nr one av av m m DE nd NG at Raa c £ == pt XLI UN S ILE root TR INS år, MR. SE ONG SAC NET SU AIR Niss i NL å hice an GA Å Mal x, Z PU EN NE DERN LPS a » £ å Re, 3 inm = Fa 2 u ve a — É——H— Å GH - Dry ERAN CAM FEES ARMIN 5 ATE ST Pies! | la Å * P ^. vv” fa 25? ua z === M ed 4- RA R^ DIR e. 2 | AA E ' D == 9 | Nr enne 2- RR EN Len \ RI WW. | V) e— IT + f AAR Hx ut P sema aan Aa PAAL Tea EAN “an LA VYER IA DIL oe su pis | Cu ar sm = A Ange de da AS "WR HtTttvrr RAM IS in all HW NT S AMAA A RE A Uy) RO DE MA bibl | ial SRN aan "d tl LIT m M : ' M HÀ T wn Pens "la åå À LL PTS filar as HER £ JAA i a på JER: Jen E" FA-PES 2! A x PA ı us we M ^ ES IM | Så Mg VARA AMAR Å RE M VARERERMERE à bs a \ | L | FR PTY 7 Pv s | \ ^ å HE dr PTE par Mm RAR b. Se - A wPPAAR li TNT" ^^ HT er | I8 a AS TARA CL AR ” ease HAT a LU a 4 nm f PEN f£" få TØR T "P Lodi pA ne PUR v. Aa 5 LIISMA FPS CT fan, à. ASI ry WII nal oe ! N Rye” ME a Ian aan A^ Fist? XIV MT A | LITIITIINR AL fn (EG We x NAN AAA LA TR UN RAE On orl APR At BRERFR LE ER : | ^s case e de) | T: ^ 4 | E 1 TIN > ARAD BA Na Ban, E , ^ | ,; ; : UALLLLENT 2222 FB EA d PPT Å ea mo KAR af = eas == UNE u T HARI, agro CS “AA VAA ON APA Nya | mur LE , SUN. Me «CS m 1 ^ 7 Å fr 1.3 P Tf ~ = SS NG ha CUR A: ^ » | Ly = == EE N hA Ale > PN 3 Na PN P. x x I N APR , Sof ING NAN TANN Nya : = = = N lan! ae lle la lad ~~ AML, SN MA iss x \ = = SS 5 P à SN ] y Abs ; . | = ie NN > „ABA AUR AR EIU AAN T M ^e ART AM Ne - | SN Se Sun 4 ae! PER ‘a mit 2 = E: : e * SIE S: IN {1 $$ V 4 enr VY Y WARME | 6 LACUS An NT å