^eas '^mse?z Nyt Magazin for INaturvidenskaberne. Udgivets af den phys^iographiske Forening- Christiania. Andet Bind, med 4 Steentryktavler, ^ Christiania. Johan Dahl 1840. Nyt Magazin for INatiirvîdenshaberne. 2 Bind. Geogiiostiske Bemerkning-er over den sydlig-e Deel af Österdalen* Af B, 3L Keilhau. ▼ or Halvöes centrale Overg'ang"s-Terrltorîniii, i Sverrî^ undersögt af Hisinger, og* i Norge stykkeviis omhandlet af flere Forfattere, udhreder sîg fra Aamodt gjennera Elverum og Trysild med et Partie af sît vidtlöftige Areal, hvorom hidtJI saagodtsom al Underretning* manglede» Ostliga i og ved Trysild danner Overgangsformationen den FjelJtrakt, i hvilken man, efter Geographernes sædvanlige Fremstilling' af Skandinaviens orologiskc Forholde, skulde have at söge den sydlige Deel af Kjolen, og' hvor denne, som jeg alt II. 1, A 2 B. M. Keilhau længe liar (roet, mere îinagiuaîre end virl;efigc ßjei'glyede antagcs at forlade Rigsgrændscn, siden cftcrhaandcn tabende sig' i Sverrigs Lavland» Her er Faxe-Fjeld, det Lcrorafe Rigsgrændscpunht, hvorfra iXorge har sin störste Brede mod Vest, men b vis Höide cndnu ikhe var bestemt^ ög- om bvis imlre Bygning bidtil al directe Kundsbab savnedes^ og ber, paa et Sted, som selv de geograpbisbe Læreboger iidpege som et af de merbeligere med Hensyn til vore Bjergsystcmer, var det især at prove, hvorvidt de i Bcau- monts bebjendte Theorie om Fjeldbjederne ogsaa om Sban- dinaviens Bjerge fremsatte Ideer have nogen Grund eller ibke. Endnu lUere i de samme Egne, der forebom mig at fortjene nærmere ündersögelse, berörer den forhenværende Soguepræst til Trysild, A. C Smith i sin fortjenstfulde Beskrivelse over nysnævnte Præstegjeld (Top. Journal, B» V og VI)* Saaledes var der da Opfordring nok til at be- reise dette Strög af Landet, nagtet sammes bekjendte Be- dækning af næsten uafbrudt Skov- og Myrlænde lo^d vente de uheldigste Forholde med Hen&yn til Undersögelsen af Fjeldgrunden. Hvad jeg , paa en Tour derhen i sidstaf- vigte Sommer (1838) , har kunnet oplyse derom, vil man finde i folgende Antegnelser, til hvilke jeg, for at lette Oversigten og for at komme til alraindeligere Resultater, bar föiet flere lagttagelser af Hisinger og navnligen et Ud- drag af denne Forfatters ISotitser ora Overgangs - Forma- tionen i det ved den sydostlige Deel af Östcrdalcn nærmest liggende Stykke af Sverrig. Reise i Österdalen. S Höidemaalhigei' ocj Bemerhnîngcr angaaende Egnens lielief, Mjösen, Î lav Vandstand (sidst i December), 400 F*), — i midlere Loi Vandstand (sidst i Mai og^ sidst i Juni). »,..»,. 420 — Da det vil være hensi(>'tsmæssig^t lier og^saa at an- före endeel af de vig"ti(}slc maaite Punkter nærmest uden- for det bereiste Stykke af Österdalen, saa bcgynder nær- værende Fortegnelse med Mjöscn, bvis absolute INiveau nn îiau ansees som meget noie bestemt, og* som afgiver et Tiaturb'gt Udgangspnnkt for de i Elverum og^ Trysild fore- lagnc Maalingers Hække. For de angivne Höider af Wjö- sen baves fölg-endc Hjemmel: v. Buch efter Pibis Obser- vationer i Vangs Præstegaard, 422 F.; Hisinger, efter Middel af 5 Maalingcr sidst i Juli, og 3 medio August, 423 F.5 Esmarli, som omtrentligt Resultat af Maalinger foretagtie ved Sundsledet Minde (419 F.), paa Gaarden Stiger- sanden (432 F.) og^ ved Heggindhougen (410 F.), 410 F. ^); Brocb, efter en Maaling: af Sveen, Skydsstation paa Biri omt^ 100 Fod over Mjöscn, hvorved Svccn fandtes 502 F. o. H. , omt. 400 F. 5 trende Maalinger af mig' i Slulningen af Juli 1834, der g^ive som Middeltal 410 F. 5 et betydeJigt Antal Maalinger ligelcdes af mig-, i Juni 1837, af hvilke resulterer som Middel 414 F.; een Maaling' fremdeles af m\^, med tvendc Ilævertbarometre, der bcnyttcdes paa nær- ^) IVemlig IVorske eller Rhinlandske Fod over Havet Samtlige her forekommende Maalinger ere iidförte med Barometer» 2) Prof. Esmarks Bestemmelser for Rommedals Kirke, 409 F., og for Ringsager Kirke, G46 F., bör billig\iis sæftes ud af Be- tragtning. 4 B. M. Keilhau værende Reise î Öslerdalen, i Bcgyndelscn af Ang". 1838, 405 F» Störrelsen af Forskjellen melletn Mjösens Vand- standepaa de forskjellige Aarstider er angivet afHr. Havne- inspecteur Schive i det i Mag'» f» ]\a(urvidenshaberne op- tagne Skrift om Glommen og* Vormen. Storsöen i Reendalen, efter Maallnger af Skyds- stationen Aakre af Esmark og- Broch, 920 F» Aakre, 10 F» höiere end Stor -Soen, 947 Esm»3 ^l^ F. Br. Pas i Leuten paa Veien til Elverum, mcllem Mjo- sens Bassin og Österdalen, ifölge min Maaling- i 1838, 879 F. Denne Angivelse synes at være noget for lav» Hi- singer erholdt for Skydsstationen Sigstad, som ligger öst- lig nedenfor Passet, 925 F.^ og Esmark for samme Sted, 888 F. Glommen ved Elverums Præstegaard, d. 23 Juli, 583 F. d» 24 —, 577 — 580 F. Hisinger erholdt for Glommen ved Sundstedet lidt ovenfor Kirken i Elverum 728 F.; og Prof. Esmark: for Glommen ved Grundsæt 689 F., for Skydsstationen Björn- stad 749 F,, for Gaarden Aasæt 725 F», for Aamodt Kirke 757, og for Skydsskiflet Krogen 840 F», hvilket sidstnævnte Sted af Hr, Ingenieur - Capitain Broch er bestemt til 788 F, o. H» Ifölge alle disse Data maa vislnok det af mig erholdte Tal for Glommen i Elverum være for lidet, hvor- imod Hisingers Bestemmelse turde være en god Deel for hoi» Skvdsstationen Sj ul stad i Hernæs-Bygdcn i Elverum, Reise i Österdalen. 5 d. 23 JuH, mo F, d. 24 —, 9G6 — 905 F. Andre Gaarde i den vahre Hernæs - Grænd ligge vel endaii et Par hundrede Fod liöierc end Sjulstad; den hele lille Bygd indtager den sydlige og- sydostlige Side af cii fladthvælvet Bjerghuppcl , der behershcr et stort, meg^et aahcnt Bassin, udhrcdt niod O, og" N. ()» fra Elvernni, ofy i Bunden bedæhket med Sandmoer og- I^îyre. Bagcnfor eller ovenfor Hernæs-Bygdens Gaarde naaer Kuppelen, et af de höiesfe Partier af Landet hcromhring-, fcanshee et INiveau af 13-1400 F. o. H. Gaarden Berger, omtrent midtveis mellem EKeruin og' den sydlige Ende ef Osen-Soe, 1574 F. Ingen af de Aasryg-gc, man seer i JXærheden, er stort höicre end Berger, der selv ligger paa Sydpynten af en saadan» Et hort Styhhe vestlig' nedenfor, og- 3 — 400' lavere, passeres Julus-Aaen, der i en ihhe mindre viid Dal end man sædvanlig- seer i disse Egne, flyder i den paafaldende Retning- mod Nordvest» Hoie ste Punkt af Veien fra Elverum til Osen, paa I^IasbjergetvcdOrbæhdalcn, 24 Juli, 2010 F. 9 Aug-., 2084 — 2047 F. 3Iasbjergct er den sydostlige Deel af en Hoidestræh- iiing-, som paa Dllr» Capitaincr Ramm's og Munfhc's Kart findes antegnet under Navn af Shalbjerget; intet Punht paa hele denne lille Aasryg: syntes migp at naac meer end et Par hundrede Fod op over det maalte Sted paa Man- bjerget, omtrent samme Höide som Shalbjerget syntes 6 B. M. Keilhau saa Aasénc ved Sydvestsiden af Osen-Söe at baTC, UIv- Aacn vestenfor Orbækdalen flyder i en liöiere Dal end Ju- lus-Aaen, og* en yderst ringe Fordybning i Fjcidmasslvet er den, som gjennemströmmes af Flisea - Aae östenfor Mas- bjerget* Osen-Söe, efter Middeltal, omtrent 1420 F. Umiddelbar Maaling d. 25 Juli, 1412 F5 Skydsskiftet Ö- stenbeden, omt* 40 F. over Osen-Söeu, den 25 Juli, 1482 F. 26 —, 1491 — 8 Aug., 1441 — 9 —,1471 — 1471 F. Hoies te og laveste Vandstand i Osen-Söc differere kun faa Fod» Dybet skal ikke være særdeles betydd igt. Fra den nordvestlige Deel af Soen udbreder sig en stor Strækning afghanske lavt Land, gjennemströmmet af Elvene Enen og Tverenen. Indtil 500 F. over denne Indsöe turde de Bjerge stige, som videre nedenfor begrændse den i Öst 5 de ere ikke steile og bave en næsten uafbrudt Skovbedæk- ning5 först mere östlig; reise Tilsæt- Fjeldet og Munkcso- Fjeldct sig til et betydeligere INiveau, Soens Vestside, især Stykket nedenfor Valmen, er baade steilere og böiere end Üstaiden; omtr, ligeoverfor Hammeren syntes Fjeldsiden at naac 6-700 Fod over Soen, og her seer man enkelte skov- bare Kupler» — Den Vei, Våndene tage fra Osen-Söe, er merkelige istcdetfor det transversale Lob ud fra den smale Fjordarm Valmen til Österdalens Hovedvasdrag, skulde man snarere bave ventet en longitudinal Rende fortsat fra Soon mod S» O», bvor, idetmindste længer ude, ogsaa virkelig en temmelig dyb Dalgång er forbaanden, den nemlig, hvori Flisen-Aac flyder. Reise i Österdalen* 7 Det Höiesle af Ve î en mellcm Östenheden og Gaar- «Jeu Törbcrg^et, 1923 F. Mam hcfiader sîg' her paa et Pia- f eau 5 höiere Punkter saaes ifcke rundt omkring^ î den rig-- tig^nok formedelst Skovene ikke mejyet frie LMsigt. Veien nedenfor Gaarden Varaliollen (INyhmis), paa Foden af Bjerget Varaliollcn, 1587 F, Omtrent 200 F, lavere flyder Var - Aaen i et lladbun- àeiy meget vidt Bassin, som og-saa optag^cr Törbergs-Söeu5 paa Sydsiden af dette Bassin udbrcder sig- lige til Ri(»s- gfrændssen en Skovmark, som vistnok er bjergig-, men bvori dog: sikkert kun meget faa Punkter stige til en Höide af meer end 500 F. over Var-Aaen, — Mod JSord fra det inaalte Sted reiser Varahollen sig vel 4-500' over dette, Gaarden Gröndalen, en Miil vestenfor Trysild Kirlîe, d. 26 Juli, 1760 If, d. 8 Aug,, 1744 — 1752 F. Stedet ligrger omtrent paa den bake Höide af et Fjeld, som nordenfor stiger 3-400 F, böiere. Trysild -El v ved Kirken, 1140 F. Min Station var paa Gaarden Sörbnus, temmelig- noie 20 F. over Elven j dette Sted bar jeg fundet at ligge 1162 F. o. H„ cfter folgende enkelte Bestemnielser: den 27 Jub*, 1130 F. 28 — , 1120 - 31 — , 1154 — lAug., 1165 — 5 — , 1186 — 6 — , 1218 — 8— , 1162 — 8 B. M. Keilhau Enger-Söcn, 1530 F. Umiddelbar Maaling- den 28 Jnli, 1488 F.; Gaardcn Heggcriset, 20-30 F, over Enger-Söen, d. 29 Juli, 1545^ Gaarden Eid, omt. 40 F. over Eng-er^Söen, d. 30 Juli, 1622 F. (Vciret var i disse Dage hoist ustadigst). Denne Sue, hvis Dyh skal være særdeles betydeligt (man talte om flere hnndrcde Alen), er paa Vestsiden begrænd- set af steile Fjelde,som stige belydeligen op over den vir- helige Sko> grændse, og* saalcdes sikkert ere meer end 3000 F. hoie (Skags-Vola og' Tverfjcld). Ogsaa den östlige Side er temmelig' brat, men her er Höiden mindre» Lidet lavere end Grangrændsen udbreder sig* især nordostlig' ved Enger-Söen et vidtstrakt Plateau, hvorpaa först nær ved Uigsgrændsen höiere Fjelde opslige. Blandt disse udmer- ker sig' meest Herjehagna (de Svenskes Herjehag'na), 3771 F» Da et frygteligt üveir overfaldt mig' paa Excursioncn herhen, kunde jeg- intet profitere af den Udsigt, man ellers har herfra f af samme Grund er formodentlig* min Maaling; meg*et usikker. Hisinger siger: (Anteck. I, 11) ''norden- for Görelven (hos os Lördals-Elven) findes Næsfjeldef, Faxe- fjeld, og* siden de langstrakte Fulu - Fjelde i Særne - Sogn, hvilke formedelst Herjehagna -Fjeld^t hængpe sammen med Fjeldryggcn, som löbcr indved den östre Side af Fæmund- Söen. Blandt alle de opregnede synes Herjehagnen höiest, seet fra Fæmunds-Fjcidcne en uhyre Pyramide med bred Basis." — Fra Vestsiden, hvorfra jeg' med Lethcd kom op paa dette Grændsefjcld, fremstillede det sig imidlertid kun som en tilrundet Kuppel. Trysild-Fjcid, 3632 F. Stiger man fra Hoved-Dalen ved Trysild Kirke op ad den vestre, her tildeels raeg^et steile Dalside, saa naaer Reise i Österdalen. 9 man 1 omtrent halvtredîe tusînd Föds Höide et Plateau, hvorfra Varaliollcn og lîjerget over Gröndalen ere üdlöbere mod Syd 5 paa denne Basis hviler en isolcrct, især i Ö. o^ V» udstrafct Masse, Trysikl-Fjeldet, hvorfra hele det vidt- löftigc Præstegjeld heqvemt kan oversees, da det ligger liæsten nöie i Midten af dette, og först mange Mile mod Nord overtræffes af höicre Punkter, Af de nærmere om- givende Fjelde udmerker Blcfckcf je Id et sig raeest,- det er en paa samme Maade isolerct frcmtrædende Masse som Try- sildfjeldet, nordenfor Lavlandet henad Osen, og af en Höide, der turde nærme sig 3500 F. Over de hoie Seng - Sö- Fjelde sees i det Fjerne Solens ligeledes cnkeltviis frem- stigende Toppe, af hvilke idetmindste den ene sikkert naaer en Höide af hetydeligen mere end 5000 F. 5 paa og ved Rigsgrændsen kjender man Hcrjehagna og alle Lördals- Fjcldene, der vistnok her danne en mere samraenhængcnde Höifjeldmasse, end Trakten vestenfor Tryssild - Elv med sine mere eleverede Punkter formaaer at fremstille. Gaarden Galaasen^ paa en liden Platform meîlem Trysild-Elv og Grönen-Aae, 1663 F» Gaarden Ny-Lördalen, ved Rigsgrændsen, omt. 15 F. over Lördals-Elv, d. 2den Aug,, 1332 F. - 3die — 1356 >- 1344 F. Heraf Lördals-Elv ved dens Indtrædclse i Sverrig, 1330 F. Fra delte Sted antager Elven en Retning, der er næ- ^ten nöie retvinklig mod dens forrige Lob 5 den gaaer nemlig nu mod IN. O., medens den för fulgte den for Vasdragene hef normale sydostlige Direction» Fra S. O. kommer dcrimod en liden Bielv ned til Lördals-EIvcn, saa H. 1. A2 10 B, M. Keilhau at idctmindste sclve^Dalcn her cndnu Lar en liden Farl- sættelse i den oprîndelige Retning-, En anden Dal gaacr fra Ilovedelvens Knæe mod SV», og^ er saa lav, at det vilde være let gjennem den at sætte Lordals - Elven i For- bindelse med Fleer-Söerne, sraaa Vandbeholdere i denne Dal, som derfra i samme Linie mod S. V. forer lige ud til Trysild- Elv» Ved Ny-Lördalen danne saaledes Dalene et fiildstændig"t gansïîc retvinldiglKors» Disse rette Vinld er fortjene Opmerk- somhed; tbi de repetere sig' saa ofte, at Forholdet nödvendigen maa ansees som normalt og- antagnes at være gründet i en al- mindelig- Aarsag". Våndenes Hovedlöb er mod SO* 5 men ofte afvige de store Elve paa horte Styhhcr mod NO. eller SV*, eller Bielvene folge ganshe de sidstnævtc Retnin- ger 5 Forholdet med Osen-Söe have vi alt berört; Vasdra- g^et fra Törbergs - Soen g^aaer til nedenfor Gröndalen lige mod 1X0.5 men her danner Var-Aacn et sharpt Knæe og? lober mod SO.; Grön-Aacns Vande flyde först mod SO», men derpaa mod SV., o. s. v. At Julus-Aaen Jigcsom den lille Elv ved INy-Lördalen og? flere andre, ganske eller stykfceviis, lobe mod JXV. bör ogsaa her homme i Be- tragtuing-. Faxe -Fjeld, nordlig* Kuppel i Gruppen, paa svensk Side, et hort Stykke sydostlig? ovenfor Grændseroset IVo. 126, 2835 F. Kuppelen, paa hvis nordvestlige Affald Roset No. 126 (Mellan - Faxe - Fjälls rör) er opsat, er ikke den höieste i Faxe - Fjel dets af 3-4 runde, fladt hvælvede Bjerg?masser betsaaendc Gruppe. Saavel östenfor, paa svensk Grund, som især mod SV. paa norsk Side har denne Partier, som naac et noget större Niveau, og? Kuppelen i SV. turde maaskce være 1 - 200 Fod höicre end det af mig- maalte Punkt. Saaledes kan den absolute Höide af Faxe -Fjeld Reise i österdaieu. 11 med et rundt Tal ansæftes til 3000 l\ — I i>'NV. lig-g^er Fulu-Fjeldets meget vidllöftijjere Gru îpc, der ligesom alle disse Fjelde, holder et særdeles jæviit Niveau, 03: som fore- liora inig* at liunnc antag-es et Par hundrede Fod holere end det meest fremragende Punkt paa Faxe-Fjeld^ Næstco af samme Höide som det sidstnævnte var efter Öiesyn en tredie Gruppe i SO., der udeelt tilhörer Sverrig, og* som dannes af Mohjergct, INär-Fj,^ Gran-Fj» og flere, der siden skulle nævnes, naar lusingers Maalinger i Dalarne hîive at anförc. — Elgshougen og Fleerstöten, to sammcnstaaeude Bjergtoppe 1 SV* for Faxe-Fjeld, ere bestemt noget lavere end dette, nagtet ogsaa de slutte sig til det samme System af llgcartede Grupper ved Lördalen, Gaarden Gamle -Lördalen^ 15-20 F» over Lördals Elv, den 3 Aug^., 1434 F. - 4 — , 1407 - 1420 F. Heraf Lördals-Elv ved Gamle-Lordalen, 1400 F. Dalen er her udvidet til et meget stort Bassin, hvis flade Bund et Stykke ovenfor det maalte Sted naacr en Brede af meer end en halv Miil. Gronbjergs-Sæterenj et Par hundrede Fod under Grönhjergets Platform, 2274 F. Grönbjerget, omtrent midtveis niellera Gamle-Lördalen og Trysild Kirke, synes ellers paa sine höieste Punkter at naae Grangrændsen, idetmindste er det skovbart. Ligesaa Vola-Fjeldet og^ Holge - Knollen, Fra Vola-Fjeldet, hvor- over man for endeel passerer paa denne Vei, har man en fortræffelig- Udsigt til Öst og- Nord Fulufjeld, sikker- ligen engang et lidet TafTelland, men nu sönderskaaret til flere mindre Platformer, fremstiller disse, naar de sees neden- A:J} reas .:2C->.i7ise) 12 B. M. Keilhau fra, som lange mod Syd frcmlöbende Rygge med noîag- tîgen lige Höide, Videre til Nord og Nordvest fra Vola seer maa Skjær-Aasen, SmoIQeld, det vidtlöftige Drivfjeld, Skalfjcldet og' Stöt - Fjeld fremdeles at holde sig i samme Niveau som Fulu - Fjeld^ og* at Skags - Vola paa Vestsideo af Enger - Soen ogsaa har denne Höide _, viser sig* meget vel fra delte Standpunkt; man bliver her ovcrbcviist ora, at alle disse Masser, der danne ligesom en særegen Etage ovcnpaa det övrige noget lavere end Skovgræudscn ud- bredte Fjcldland, og- ligge ligesom Rester af en uhyre Flötsafleining* hen over dette, visseligen ogsaa i Hen- seende til deres indre Bygning" maae stemme noie overecns med hinandcn indbyrdes^ IVogle Maalinger af Hisinger, Vestre Dal-Elven ved Transtrand , 1439 pariser F, (1489 NO Antec, I, 9. Da jeg' har fundet Lördals- Elven, som Ugger höiere oppe i Vasdraget, betydeligen lavere, saa maa enten en af os feile meget, eller der er en mindre Feil hos begge og' Sandheden Hgger i Midten, Hr, Hisinger anforer efter Fortalen til Anteckningarnes 3die Hefte nogle Rettelser ved för angivne Höidemaalinger, hvorefter vel ogsaa Elven ved Transtrand, som er bestemt efter det för for höit antagne Niveau af Soen Runn ved Fahlun, maa blive idetmindste omtrent 50 F+ lavere end ifölge den her citerede Maaling,* et Par andre Rettelser, som paa samme Sted ere foretagne med endeel af de ældre Maalinger, kunde maaskce og, ved en ny Beregning* af Traustrands Höide, have kommet til end ydermere at nedsætte denne, Hormundsberget, en isoleret Fjeldtop i S, O, fra Trandstrands Kapel, 2290 par. F, (2370 K) Ant., I,, 10. Reise i Österdalcii» 13 II em f J el let, 2848 par. F, (2947 N.), » I. c GammalsäterfjcIIct, 3013 par. F» (3118 N.), l c. De tveude sidstnævnte Fjcide udjjfjöre, saavidt man af Karterne han see, ecu Gruppe med Öieskars-Fjcldct ojj de ovcöfor nævnte Moberget^ ISär - Fjeldet og* Granijcldet Denne Gruppe bliver da virkelig-, at döninie efter de tvende maalte Punkter deri , omtrent äf samme Höide som Faxc- Fjcld (eller i S. O. kun lidet lavere _, da liiint Fradrag- af 50 F. vel og' her Lör finde Sted). Öster Dal -Elven ved Asbyn, 884 par. F. (915 N. — eller rettere 865 F. ?) Særne-Soen, 1413 paf. F. (1462 N. — eller 1412 F. ?), L c. 9. Idre-Söen, 1527 par. F, (1580 N.— eller 1530 N.?), I c. Tabel rVo. 1. Städj an (af de Norske kaldet Ere-Steien), isoleret Fjeldtop i N. O. for Idre-Söen, 3621 par. F. (3747 N.) Anteck, III, efter Fort^ Fæmund-Soen, 2110 par. F. (2184 IN.) I c. Höide af Trægrændscrne. Hvorvel disse Grændser paa mang-e Steder, — og saa- ledes netop i de Egne, vi ber omhandle, ■ — vise store üre- g^elmæssigheder, kan B£stemmelscn af deres Höide^ som des- uden er saa vigtig^ for Plantegeograpbien, dog- altid ogsaa være til Nytte ved ündersögelserne af en Fjeldtrakts almin- delige Niveau - Forholde. Thi en i det Fjerne saa synlige Vegetationslinic som f. Ex. Grangrændsen, giver, om den end paa de forskjellige Lokaliteter varierer indtil 3 eller 400 Fod, dog ved lig^esaa mange tusind Fod hoie Fjelde meget brugbare Anholdspunkter, naar det blot gjældcr en 14 B. M. Keilhau omlrciiîîig- Bcdöminclse af Tral;tcns Höide - Forliolde ^ ojj ved en saadan luaa man ofte lade det beroe. Jeg" fandt Grangrændsen paa Tryssld-Fjeldets Sydostside i en ïîoide over Havet af 2Î22 F, Den samme paa dctle Fjelds JNordside, ligeover for det nog^et over Skovgrændsen opsiikkende Varlie - Bjerg-, 2831 F. Furregrændsen paa Sydostsitîen af Faxe - Fjeld, 2287 F. Sfa'ionerne Meve valg-tc i et Niveau, Iivor Træernc, lîvorvei forknytte og" nog et dværgaglige, dogp endnii ikke frcmstiîicde sig' som bîolte Buske» Som saadanne findes de at voxe cndnu flere knudrede Fod köiere; saaledes mödte paa Trysild - Fjeldcts Sydside, i meget over 3000 Fods Höide, Granbuske med neppe alcuhöie Stammer, men med el Par Alen lange til Marken anliggende Grene, og lignende forefandîes bist og- ber saagodtsom lige til det Överste af Faxe-Fjeld. At isolercde Fjeldbovcder, der ikke uaac Træ- gTændsen, dog' meget ofte ere skovbare, maa man ved Be- nyttelsen af disse Linier ikke glemme» Af Hisingers Bestemmelser bidsættcs folgende : Gran g-rænd sen paa HemfjelJet ved Transtrand, 2577 par» F» (2667 N.) Antec. I, 19 og- Tab, No» 1» Den samme paa Städj an, 2828 par» F, (2927 N.) 1, c» Den samme paa Kjoîcdylla (ved Bigsgrændscn, om- trent lige i Vest for Städjan), 2586 par. (2676 N») 1. c. Furregrændsen ved Sylum, en Fjeldgaard ved Grövel-Söen nær Bigsgrændsen, östenfor Fæmund - Söcn, 2454 par» F, (2540 N.) Den samme paa Sal-Fjeldct i samme Egn, 2344 par» F. (2426 N.) I. c» Reise i Österdaleii» 15 Birliegfrændsen, paa Ganimelsæter-Fjeldet ved ïraii- strand, 2911 par. F» (3013 N.) I c. Dca samme ved Sylum, 2790 par» F. (2887 N.) I. c Den samme paa Salfjeldct, 2552 par. F, (2641 N,) I.e. 1). Om Birkegegrændsen kan i Alraindeligbed bemerkes^ at den i disse Egoe falder tcramclig sammen med Gran- grændsen, medens den, som hekjcndt, længere mod Vest og' Nord paa Halvöen Iræder skarpt frem som en betyde- ligen böiere liggende Vegetations - Linie. Almindelige Momenter ved Spörgsmaalet om Landformen, 1. Plat Land, hvorpaa egentligen saakaldte Fji^Idkje- dcr kunne siges at fremstige , gives ikke i beie Egnen. De lavere og jævnere Landpartier af störrq Udstræk- ning, som ber forekomme, ere nemlig- ikke andet end Ud- videlser af Dalene d. e, Indsnidtene i Fjeldterrainet. Saa- danne aabne Dalpartier saae vij ved Elverum, 6 — 800 F. o. H.j nordostliga ved Osen - Söe, omtrent 1500 F. o. H.5 omkringe Törbergs - Soen og det nordostlig lobende Styldie af Varaaen, ligeledes omtrent 1500 F. o. H.5 i den midlere Deel af Lördalen, 14—1500 F. o, H. — Angaaendc For- holdet paa Svensk Side, da maa vel ogsaa i denne Deel af INaboriget det lavere Land kun være at betragte som store Dal-Üdvidelser,- saaledes svarer til Bassinet i Lördalen saa- vel i Niveau som i andre Forbolde et i SO. nedenunder Faxeljeld liggende ligeledes bassinformigt Landstykke 5 men dette er af et flere Gange större Areal end biint, og saa- ledes vinde i Dalarne de lavere Partier Overvægten over *) De i Antec. 1Î1 H. berörte Rettelser ere ikke foretagnc ved disse Bestemmelser. 16 B. M. Keilhau (le liöie, ïivorvctl da vîrkclîg- det böic Land ved Rigsg-rænd- seii ïioramer (il at frejntræde aldeles dominerende over de ostîig' foranligg-ende Strælaiinger. 2» I sin lîeellicd betragtet og- med en Modißcatlon^ som nedenfor sljal anforcs, er vort Landstyld;e at ansec som et mod SO» jævnl nedad skraanende Köiland» I Nordost, nemlig" i Linien fra Storsöcn i lleendale« ti! Hcrjcliagna og' derfra videre til Städjan, Ijan Landet anJages at have en midlere Höide af mere end 2000 Fod^ de dyljcste Punlitcr, med UndtageJse af Storsöen, î^gc l»cr allerede meer end 1500 F. o. II. (Fæmunds- eller Trysil d- Ehen i Egnen ved Seng-Söcn, omtrent 1600 F. ifölgc Maaling'cn af Gaardcn Eid^ Enger -Söen^ Idre-Soen), og- mange Pnnider paa samme Strög* stige meget liöierc end 3000 Fod (Sfädjan, Ilerjeliagna, og' mange betydeligen over SkovgTændsen opstig*ende Fjcidc mcllcm Enger - Soen og,* S(orsöen), Efter en med den forrige parallel Gjennem- snidtlinie to til tre Mile videre mod Syd turde Middelliöi- den være noget over 1500 Fod, i det de laveste Pnuktcr i dette Strög' falde mellcm 1100 og^ 1500 F. (Jnlus - Aaen omtrent 1100 F., Osen-Söe, Trysild-Elv ved Kirken, Lör- dals'Elv ved Gamle -Lördalen, Vestre Dal - Elv i Fortsæt- telscn af samme Linie vel omtrent 1500 F», og' Östrc Dal- Eh ligeledes i samme Linie, altsaa mellcm Særne og' Ås- hyn, maaskee 1100 F»), og' paa den anden Side ikke blot cnkcitc Bjerg^e men selv hele betydelig^e Landpartier (mel- lcm Osen-Söe og" Trysild-EIv, mellem denne og' Lördals- Elv, samt mellem den sidstnævnte og- Vestre - Dal - Elv) ere mccr end 2000 Fod hoie, og- derpaa igjen opstig-endc iso- lerede Fjcldhöider naae et Niveau 3000 Fod og' derover (Trysild-Fjeld, Smol - F., Skjæraasen, Fulu-Fjcld). For et tredie Gjenncmsnidt ere kun faa Waaling^er forhaandcn, Reise i Östcrdalen, IT men de, som Laves, i Forbindelse med Lvad jeg' saac paa Reisen ogf med Ilisingers ßeraerhuinger levne ingen Tvivl om, at delte Snidt vilde vise en ligedan Aftagclse i I^'iveanct fra den midlere Linie herned, som fra den forste Snidllinie Î iNord ti! drn midlere^ Hoved-EIvcnc Lave det samme sydost- lig e Löli som för, og idetmindsle om Trysild-Eh en er det be- Ljendt, at den benimod og især ved Rigsgrændsen er fuld af Fosse- Ostre- Dal-Elvens Höide ved Åsbyn blev ovenfor anfört» SydenPor Osen-Söe og Var-Aacn naae vist yderst faa Pnnbler en lîoide af 2iveau i viid Omhreds , först benimod Lördals - Elven og' Vestre- Dal- Ehen samt biinsides den forstnærnte lîg'ger böiere Land, bvoraf særdeles meget stiger meer end 2000 F. o. IL (Elgsboiigen med dens nærmeste Onigivelse, Fjeldene mcl- Icm IVy-Lördalen og Transtrasid , Faxe-Fjeld og vel endnu flere Fjeîde i Vestre - Dalarne), og bvor enLelte PunLier selv endnu naae 3000 Fods Höide 3 ogsaa osîenfor Veslre- Dal-Elven gives Fjelde, der naae 2000 F. og derover (f. Ex. Hormundsbergct), men i det Hele er TraLîen over til Öslre- Î)a!-E!ven, ifölge Hisingcr (f, 10), meget lavere end den ved IXorge nærmere SîrœLning. 3» Fonulen Trysild - Fjeldets betydelige og visfnoL særdeles merLvardige. Fremragning paa den store Ler paa- visie Landshraaning, og foruden nog le and.re mindre væ- senllige OpLöininger paa denne, som bidrage til at modi- fieerc den ovenfor antagne ideale Forestilling om LauuTur- men , ir.aa Lerved isærdcle^Led åen store ForLöinin.^' il.Le tabes afsigte, som gjör sig Ljendelig ved det forLoîdà^iîs betydeligcn eleverede ZViveau, bvori Vestre- Dal-Elven og Lördals-Elv üyde, — et j^iveau, som er 3—500 Fpd böiere Ih h D 18 B, M. Keilhau end dcf^ hvorî man linder de tilsvarende Slylil^er af Tiy- slId-EIven og: Ös(re- Dal-EIven — , o^ ved den nære Sani- inenstaaen af flere HöiQelde 1 hine Ehes Naîjoskah» Paa et Strög* fra ïîerjeliagna til Fninfjeld, og' derfra over Faxeljcid til de hoie Punhter ved Translrand bör man vislnok paa den store Skraaning' tænke sig' en nedadlö- bende Ryg", men dog- ikke en skarp og- smal efter Begre- bet ora en virkelig', lineair Kjede, men en særdeles bred og: af ganske fra binanden adskilte, snart til den ene snart til den anden Side liggende Masser bestaacnde. Iklnin Fnln- Fjelds Platforraer og^ kanskee nogle Partier meîlem delte Fjeld og' tlerjebagna synes endnu at bave bevaret noget af del oprindelige Sanimeiibæng'5 men ellers forekomme hyp- pige og' merliværdige Sondcrskjæriuger5 især ere de Dale paafaldende, hvori det af mangfoldige Grene beslaaende Lördalens Vasdrag', deels paa langs, deels aldeles tværs over, gjennemslrömmer denne IIoistræking'i), for hvilken da allerede herefter Navnet Fjeîdkjede syncs mindre pas- sende. Naar vi siden homme til at handle om dens indre Struktur og^ övrige geognostiske Forholde, vil det endnu tydeligere vise sig', at hiin Benævnelse her virkelig: ikke kan anvendes ndeu at vildlcde Begrebcrne om den angjæl- dendc Gjenstand. 4. Et merkeligt Forhold, som især ved åen vanske- lige Opgave om de daldanncnde Aarsager fortjener at komme i Betrag^tuing, er den Rcgelmæssighed, som i vort Landstvlike finder Sted i Lobet af Dalene eller overhoved 1 Et Kart, der yderligerc vil oi)lyse disse o^ jQere i nærvæ- reade Ojisals berörte Forholde, vil forhaahentli^i kunne mcd- gives Afliandlin^iens Fortsættclsc i et föli;ende Hefte af 3ïa- gaxinct* Reise i Ôstertlalen. 19 af tie i Terrainct forekommende Fordybninger 5 vi fandt, at de ia]mindelî(;ïicd enten ere mej;et nOic parallele med den fra NV* til SO. gaaendc Linie, hvorefler hele Land- parlict skraancr, — og' det endog om Våndene i samme ikke lobe efter denne lîovedskraaning* (Juins -Aaen, Osen- Söe, et Stykke af Tand - Aacn ved Fleermoeu o. fl.) —, eller at de cre ligesaa paafaldendc nöie retvinküge mod Iiiiii Linie, — i liviîkct TiJfælde Våndene i dem lobe deels mod ISO., deels mod SV. (Vestre- Osen -Elv, enkelte Stakker af ^'araaen, Grönaaen o. fl.)» f/r- o(j Overgangs - Formationen, Ved at reise fra Grnndsæt til Aamodt og" videre nord- efter til Stor-Elvcdalea fandl Professor Esmark : ved Bntet- (Indsæt-?) Fossen, grovflasrig' Gneis, indskydcnde 80<' sydostliga nedenfor (?) Aasæt , baard smaalkornig^ Graa- vakkc,- nærmere iraod Björnstad(?), Gneis,- forbi Aasæf, tyndskifrig Graavakke, faldende mod Nordost 5 iigeovcrfor Aasæt, ved Glomstad, askeg-raa, rödl]grg*raa og- gunlgraa, splinlrig- Overgangskalk;, strækkende sig- östeftcr (?) til Östensöe (?) og^ nordefter (?) til liolsnct5 ved Skjæret (for- modentlig' mellera Aasæt og* Sorknæs), fiinkornig-, rödlig- graa Graavakke faldende til Nord,- ved Sorknæs, grovkor- nig- Graavakke med Leier af en fiiu guul- og* sorlograa Graavakkeskifer, faldende til ^^ord^ i Aasbygdcn veslüg ovenfor Sorknæs, sorfegraa Ovcrgangskalksteen lignende den ved Ciiristiania og raaaskee ogsaa indeboldende For- steningcr efler nogle dog- nieget utydelige Spor at döni- mc^ ligcoverfor Krogen, lykskikîet Graavakke, faldende til Nordvest f ved Fodcn af Fjeldel Mora, i Nærlied-en afKop- 20 B. M. Keilhau ang;- Sund ^ Gneis ^ men holere ojipe, omirent 400 Fod over Elven , en soHegraa Ovcrgaugskalksteen , ''hlan- dct med Cldorit- og Cldorilskifer" (Heise til Trondîijem P. 8 — 12). Angaaende Bjergarterne i Aamodt anteg^ner Pro- fessoren ogsaa (I. c), at der i Fjeldniarken oslenfor iîol- sæt skal gives et jordagligt Tegnekridt, ganske Jig t def, der tindes paa Hadekmd og: Ring-eriget, Af disse lagtla- gclser lære vi meget vel at kjende Beskaffcnheden af Ovcr- gang'äformationens Sanimensætningsled i denne C eel af Österdalcn; vi see^ saavel af den pelrographiskc Charakteer som af Strög-Forlioldene, at det er de samme Masser, der komme frem i et vestligere ProGl i Egnen ved Uljösen, oj>* vi erfare, at i Östcrdalens Hoveddal ligger Grændsepunklet mod den i Syd mödende Urformation noget nedenfor Skydsstationen Björnstad, men at Overgangsformationen dog formodentlig-, siden Gneisen ogsaa slikker frem holere oppe i Dalen, selv cndnu ved Foden af Mora, her kun er forhaanden som et forholdsviis tyndt og ikke ganske iiaf- briidt Dække over Urformalionen» Forsynet med disse Resultater hegyndte jeg mine Undersögelser lidt sydenfor de af Prof» Esmai*k omtalte Steder, og kar erholdt folgende Række af Data, som jeg skal meddele i Afsnidl, saaledes som selve Reisen foregik. Reise gjenncm Elverum til Östenheden. Excursion opad Oscn-Soe. Paa Veien fra Leuten til Terningen, fiinflasrig Gneis og hist og her Hornhlendcskifer, med hoist variahelt Strög og Fald (etsteds horizontale Skikter, og 10— 20<> IS» 3J i), »)IVaar til disse Angivelser er ikke foiet 31crlict r,, d. e. rclviseii- dc, saa er Äüsviiningen, lier omtrent 1^- Time, ikke fradraget Reise i Österdalcn. 21 S. 5, V. 75 paa et andel, SO^ S. IJ, S. 4, 12, 12, o^ lloriihlendeàkifercîi i Nærlicdcn af Terningen, CO S. 11, 100 V. 8). Ösllig bagp Elverums Kirl.c, fiinljornip; Gneis, tildeeîs meget utydelig shihtet, lO^ O. l^, 40« 0. 71, 80« Ö. 9 J, 40« Ö. 8i, 40« Ö. 8, a: 40—80« Ö. 6| r. I Hernæs-Bygden lader allerede den milde Landform og Frugtharliedcn af Jordsmonnet formoîie Forkommendet af nogen mindre haard Overgangshjergart,- ogsaa fandles her eu hvæssesteeasagtig, grönliggraa Skifer, der paa enkelte Steder dog ikke syntes at være ganske fri for deri ud\ik- Ict Feldspath. Ved Sjulstad faldt den stadigcn 20« mod IV. 5| r 5 ved Finstad var Skiktningen uregelmæssig-, og her fremstak en stærkt forvittrende Amphiholit, der syntes at danne en uregelmæssig Masse i Skiferen» At Over- gang sformationen paa disse Steder virkelig- kun har en meget ringe Mægtighed ovenpaa Urfjeldet, saaes lydelig red Rogstad, lidt ovenfor Sjulstad; thi her, i et ]>iveau, der var nogle Fod höierc end Skiferens ved sidstnævnle Sted, var Skiferdækket borte, og ürgrönslcen laae Lloftct i Dagen, Ved Rödhroen, paa hvilken Ilornaaen passeres, Glim- iTierskifer, deels med Hornblende, deels med Feldspath, 20« Ö. Ill, 113^ loo^ d. c. 20« Ö. 9| r. Vestlig- nedenfor Berger, Gneis, 90« Ö. og V. 6, 7} d. e. S. og N. 5J r^ dog var Parallelstrukturcn meget utydelig. Östlig nedenfor Berger, fiinkornig- Gneis, ligcledes utydeligen skiktet, 40« Ö. 7| ? Lidt sydenfor Orbækkedalen , fiinflasrig-, utydelig skik- tet Gneis, 40« IN. 3|, 30« S. 21, 40« V. 11|, d. c. 30—40« N. og S. 122 r Fra Holden af Masbjcrget til nediraod Sydenden af 22 B. M. Keilhau Oseii-Söc, overall livor fast Klippe viste sig-, fiînkornig QvarisgraavaKkc, îivis Strög' og' Faîd ikî;c var at îagttage, enten fortli Bjcrg'arten virkelige ikke har iiogen tydelig Skiktning-, euer fordi de hlottcde Partier deraf vare af alt- for ïîdet Omfang- til at vise Lagdanncîsen. Ved Ostcnkeden eller ved Osens Sydende, Gneis, til- dcels granitisk, idetmindste intetsleds med ret tydelig Par- aiJelstruktnr, 40— 80» ^. 2|, 2i, 3J, d. c. N, IJ r. Disse Gueisiiildninger forfulgtes op til i^lidten af Soen ; videre oppe saaes ikke fast Fjeld nær Stranden, nndtagcn nordlig* ovenfor Yalaien^ hvor Graavakkeformaîiohen mödte, Speciclt opîegnedcs : Lidt nordenfor Östenkeden, mesket Ginflasrig Gncis^ SO^ N, 5.3 melicni Ködhoknappen og Dyksand, samme Slags Gneis, 50^ N» 4^5 hornblendcskiferaglig Indleining Leri, 70^ N. 2| ; paa samme Sted, granitisk Gneis, hvis Fald ikke kunde bestemmes; ved ffammeren, temmciig reen, næstcu muslig Qvarts med Partier af en graa eller grön- Jjg' tyndOasrig Skifer, der indeholdcr megen Feldspath, 40« N. 41, 600 js. IJ, d. e. 40— 00« N. 1{ r. Qvartscn sætter i smale Aarer gjenucm den i den store Qvarts- masse indeshiltede Skifer; dennes Feldspath er ikke frisk som almindeligen i Gneis, i?ien ligner heller saadan meer eller mindre til Kaolin forandret Feldspath som i Graa- vakken; dog gik denne Skifer paa et andet Punkt i Nær- heden tydelig over til Gneis, Paa Soens Vestside, omirent ligeovcrfor ßödhoknappcn, temmelig charaktcrislisk Gneis, 80*^ S* 5i; lidt sydligere en Gncishildning med Hornblen- de, utydelig skiktet, dog saavidt det kunde skjönnes, ind- skydende 70« S. 5i. — Omtrent en halv I^liil sydlig fra Osen Kirke, paa Soens Vestside lidt ovenfor Valmen, Çvarlsgraavakke, nemlig en deels graalighvid, deels gronlig- Reise i Östcrdalcn» 23 tîccis rötllif/graa, næslcn tæt, spînlrîg' Qvarts med ydcrst fine uîaoliîipniikter, paa eiil:c!tc Steder og- l;im i smaa Partier ovcrgaaeiidc lil ,;BIaaqvarts" mod tydchVcre Sand- sleeii-Sîriiîilur, paa delte Sted idetmiiidste iiden tvdelip- Sl^iktninp,, saa at del liim med Vanshelig-lied lumde Ijestcrn- ines, at Faldet ber er 60 — 70^ mod N. 1» Lidt sydligere eller nærmere Valoico var deis samme Bjcrgart fuJdl;om- mcn tydelig dcelt i Lag' af omtrent eeii Fods MæglJghed, faldende 30^ nordlig, Sydenfor Oruæs liar man sl;j:erpet oppe i Bjcrget^ de lidljrudtc Sfyidier viste Graavaldic med Svo\ndis og alnn- slîiferagtige Aflösuinger. I Sölvsbergeggen, et Bjcrg- vcd Ulvaaen, (1 Miil ?) nordenfor Orbæhkedalen, forekommer ogsaa, ifölgc foreviste Prover, aîunskiferagtige üdsondrin- ger med Svovelkiis i Graavakke. Bled Hensyn til de for- skjellige Bjergarters üdbredelse er ber ogsaa den af Prof» Es- mark omtalte Forekomst af Tegneskifer paa et Sted, der synes at maatte ligge melkm Glomstad og- Sölvsbergeo- g;en , at erindre, lövrigt synes Graavakke - Formationen, ifald den er saramenbængcnde foitsat fra Valmen til I^as- bjcrget, ved den sydlige Deel Osen - Söe fordelmeste at være benviist til de överste Kölder 5 Ibi forudcn at Gneisen ber paa de antrufoe blottede Punkter fandtcs fremstikkendc ved Söe -Bredden 5 antydede den store Mængde paa Stran- den og opefter Bjcrgsiden liggende skarpkautcde Gncis- blokke, al Urformationen idctmind^te paa mange Steder ogpsaa danner de böicre Parlier af Soens Indfa!ning\ Fra Osen til Try sild. Paa bele Veien fra Östenbedeu til 1'rysild saacs i den faste Klippe ikke andre Bjergarter end saadanue, som slutte sig umiddelbar til Gneisen ved Osen, det kan vel o^ 24 B, M. Keilhau sihlicrt antares, at virkeli»>' heller ihhe andre Bjer^arlcr her danne 1 jeldgrunden , uajj-tet denne vistnok knn er yderst sparsomt hJoltct, De forekommende Bildninger ere ialinin- delipïied granifagtige, en Charakleer, der som anfört alle- rede fremtraadte ved Öslenheden — : Ved Törbjcrget, syenitagtig, graa Gnels-Granit, gan- ske uskiktet ; ved Varaaen samt paa Foden af V' arahollen en ligeledes ganske uskiktet Granilbilduing, temmelig grov- kornig, med röd Feldspalîi, partiviis næsten at benævnc Protogyn, da CIdorit idetmindste forendeel kommer istcdct- for Glimmeren. Henad Gröndalen passerer man over smaa Sletter, som ere aldeles oversaaede med decls temmelig sliarpkantede, deels ogsaa afrundcde Blokke af den sidst- nævute Granithildning, af hvilke de förste sikkert ere dan- nede paa selve Stedet og saalcdes förråade Grundens Bjerg- art, medens de sidstc vise, hvor udhredt denne Granit er i Egnen. Ganske nær Gröndalen er den samme endelig at see blottet i fast Klippe,* den er her meget grovkornig, og tildeels er den derhos porphyragtig; man seer, hvorledes den aflöscr sig til store , uregcimæssig parallelepipedale Brudstykker og saaledcs danner Blokkene paa Stedet» — Forbi Gröndalen fore!;ommcr Graniten ogsaa ganske Oin- kornigf men nediraod Trysild- Elven bliver den igjen grov- kornigere. Her saavelsom ved Gröndalen viser den slet intet Spor af Gn«issîruktur. Reise til Ea|;cr-Söcn o^; ücrjcha^ua. Ved Flcenaaen^): fiinkornig Gneis, 40 — 50^ S. 4; en ^) Alle her saalcdes nævnte Lokalitcr ere an(iivne paa den af mij; over Ejynen iidkastcde Sl^izze, som er bestemt til at led- sage denne Opsats. Iiidtil videre vil det saakaldtc Amtskart af Capt. Itamm o;; Capt. Munthe kunne benyttes. Reise i Österdalen. 25 clilorîtîsk Talkblltlninp;, 50^ S. 5|5 Gncîs med cldorîlish Grimdinasse, 70« S. 5|5 altsaa Middel - Indskydninjj ved Fleenaacn, 40—70« S. 3J r. I Fjeldet omtrent ligeover for Elt-Aacns Munding-, en Grönskifcr med enkelte smaa, smudsigjjraaFeldspath-Krystal- ler, l)cslæ(>tet med den nysnævnte Gneisen underordnede Talkskiferbîldnîng', 60« S. 5|, 5 J, d, c 60« S. 41 r. Meilern Överjjaard ojj Kansbækken, Gneisbildnîng be- staaende af en kjödiöd noget skifri(> Hornstccns - Grund- masse, hvori Feldspalh er porpbyragtlgcn indvoxet, 70-80« V. 61, S. 4|, d. e. 70—80 S. 4i r, Ligedanne rôde Klipper, fremslikkende paa den mod- satte Side af Elven, lige i Elvebredden under de vidtlöf- tigen udbredte Sand- og^ Blokkemasser, som her i Dalen danne store Moer, viste, at den samme Formation, som jeg' videre ovenfor ikke mere blev våer paa Vestsiden af Vasdragef, dog her endnu dukker op paa denne Side» Blottet KlippegTund mödte nu ikke för omtrent midt- veis paa Enger -Soens Östside 5 thi Blokke — med eller uden Sand — ere anhobede til overordentlig- mægtige ovcr- dækkende Masser, ikke blot nede i Dalen, men og' ved Siden af Soen. Den faststaaende Bjergart, som stak frem paa det angivne Sted, var en skjön, meget charakteristisk Granit, do^ med nog^et chloritisk Glimmer 5 >cd den sidste Omstændighed og', derved at Qvartsen — blaalighvid Mel- keqvarts — er forhaandcn i næsten lig^esaa stor Mængde som Feldspatheu (mörk, kjödröd Orthoklas) er denne Bjerg- art især let at skille fra Christiania-Terriloriets nyere Gra- nit. At den nedenfra hidop ogp endnu noget videre sam- mensælter Enger - Soens Östside, kan sikkert slulïes af Bjerg^cnes Former og' af Blokkene j dog' er det mulig t , al den i Holden tildcels er bedækkcl af Overgangs-Formalioncn. II. 1. Ö 2. 26 B. M. Keilhau Lidt ovenfor Röd-Aaen er dette Tilfældet endog' lige ved Söbredden. Man moder her en Klippe, som bestaaer af temmelig reen, hvid, splinlrig" Qvarts , med Partier af sort bituminös Kisel, paa Aflosuingsfiaderne overtrukken ligesom med en Hud af glindsende Alunskifer- Masse. Skifer - Struktur og Skiktning* var ikke at opdage. Da Qvartsblokke, bidhörende fra Sandsteens-Bildninger, allerede sydcnfor bedækkede Strandbredden, og da der paa denne ogsaa laae nogle, selv temmelig skarpkantede Stykker af en lysegraa tæt Kalksteen (paa Dagfladerne guulbvid), saa antogs jeg-, at disse Bjergater indtage et lidet Fcldt om- kring* Röd-Aaen, og at Graniten, saaledes som og Bjerg- formerne paa dette Sted syntes at vise, ber træder noget tilbage. Videre oppe mod Enden af Soen danner Grundbjer- get alter hele den östre Bjergside; men Granit synes her ikke at være saa ndelukkende ndviklet som nedenfor 5 man viste mig Prover af en næsten blot af sortegrön grovkor- nig Hornblende bestaaendeBjergart — granitoidisk Ampliibo- lit — , som skal være temmelig* udbredt paa dette Sted, ogf selv saae jeg*, paa Veien fra Heggeriset til denne Gaards Sæter (paa Amtskartet „Engerdals-Sæteren"), den sædvanlige Granitbildning* at optage saadan Hornblende, hvorved For- bindelsen fremstiller sig' som en skjön Syenit, — Ellers mödte paa samme Vei en Gncisbildnîng som raadcnde Bjergart, tildcels bestaaende næsten blot af röd tæt Feld- spath med enkelte smaa Feldspathkrystallcr og* Qvartskorn, saa at denne Bildning* endog* kommer til at ligne visse Eurit- Porphyre i Christiania-Territorietj men snart igjen seer man Gneisstrukturen at fremtræde tydcligt nok, og^ saaledes erindres vi ora Tellemarkens og* Snaasens til Hcl- Icflintpoiphyr ovcrgaacnde Gneis, Smaa Partier af cblori- Reise i Östcrdalen. & tisk Skifer vise sig* desiuîcn ogsaa strîbcviis i den porphyrag-- tige Bildning. Saadanne Skifcrstrihcr fandtes paa et Sted indskydende næslcn 93^ mod V. 6; paa et andet syntes den rode, her overalt Löist ulydcligen skiktede Gneis at falde 70^ Ö» 8|. Angaaende den tælte eller porphyragtige Feldspatlihildning maa endnu anmerkes, at den atter og atter sees overgaacnde til Graniten ligesom denne til Syeniten, Er man kommen op ad den steile Bjergside, som mod Öst indfalter Enger-Söens Nordende, og har naaet Enger- dals-Sæteren, saa seer man mod Nordost, i Retningen hen til Herjehagna, saavclsom mod Nord, Ost og^ Sydost, den vide Bjcrgslette at udbrede sig*, om hvilken vi alt ovenfor bemerkede, at den i det Hele ligger noget lavere end Gran- gfrændsen. Ogsaa den har en paa sine Steder vist særde- les mægtigp Bedækning af Blokke - Masser, saa at jeg paa dette Plateau kun fik see meget lidt af den faste Klippe 5 men saavel Beskaffenheden af Blokkene som de enkelte blottede Steder af Fjeldgrunden lode mig ikke i Tvivl om, at hele Platforraen har den samme Sammensætning som Bjcrgsiden op fra Heggeriset, og* at den navnligen bestaaer af Granit, fuldkommen Hg den, der sydligere umiddelbar begrændser Enger-Söen. Har man ved den östlige Ende af Plateau'et pas- scret Trægrændsen., saa seer man kun et tyktsvulmende Mosdække^) udbredt over de fladthvælvede Bjergkuppeler; först nær opimod og oppe paa selve Hägnen afvexle der- med Strög bedækkede med skarpe^ tildcels temmelig smaa »)jNæsteii udelukkende bcstaaende af Lichen nivalis, Bæomyccs rangiferinus (og Lichen cucullalus?) lyser det Vandreren 1 disse traurige Egne allerede i lang Afstand giiulhvidt imöd«. 28 B* M. Keilhau Stene, udentvîvl af Stedets Bj erg-art, hvilhen ved Ovcrfladcii er söndeiTaldet til at danne saadanne, den endnii ikke dcstru- credc Masse overdæl.kende Rose eller Urde. Materialet i disse er en grönliggraa, fiinkornig Qvarts med livide Kao- Jinpunkter, et Slags grov Qvartsskifcr, der saaledes kan ansees som Herjehagnens Constituent, Kun paa et eneste Sted nær Toppen saae jeg et saa stort Partie af Bjerg- arten , at det kunde formodes at være in situ ,* det visle Qvartspladcrne, Lvoraf det bestod, faldende 30^ nordostlig. Vi liave altsaa paa Enger-Söens Oaîside et omtrent til Grangrændscn opstigende UrQeldmassiv, paa hvilket Qvarls- Sandsteen, tildcels som det synes ledsaget af Kaikstccn^ ligger i mecr eller mindre samracnhæn3:ende Feldt. En ganske anden Bygning har den Landmasse, som iidgjör Soens vestlige Indfatning» Her hestaaer Fjeldsiden lige nedenfra af Qvarts-Sandstenen, og Urbjcrgarterne ere her intetsteds at opdage. Paa samtlige blottede Steder, som jeg fandt ved den vestlige Söbred, var Bjergarten ganske som Herjehagnens, kun at den tildeels ogsaa var hvidagtiggraa, og at den ikke var skifrig; og af den samme Bildnings Fragmenter beslaae de overordentlig store Urde, som næsten uafbrudt bedække de steile Fjcldsider, Ikke paa nogct af disse Steder kunde et Resultat erholdes for Strög og Fald 5 thi enten er Bjerg- arten her ikke bestemt skiktet, eller den er det kun i en större Maalestok, hvorved Lagdannelsen ikke lader sig iagt- tage i de altfor lidet fortsat blottede Klippeparlicr. Sydlig ved Soen viste dog idetmindtte det Överste af Skags -Vola sig som bestaacnde af temmelig horizontale trappeformigen under hinandcn udtrædcnde Bænke^ Rigtigheden af denne vistnok ikkun ved at betragte Fjcidet nede fra Foden af gjorte Bemerkning blev siden bekræftet, idet jeg fra et Reise i Östcrdalen. 29 andet Standpiinlit Ck en heqvem lJdsi(jt til Skag^s-Vo!a. El Bidrag til at lære at l;jende en egen Foreljomst-Maade af Kalkstenen i disse Egne afgave nogle afrundcdc Blokke, som laae paa Soens vestlige Strandbred : de bestode af med Iiinanden afvexlende tyndc Lag af en rödlighvid, ki- selholdig Kalk, og Sandsleen, hvilken sidstc Iicr havde Ud- seende af næsten ganske reen, tæt Qvarts. Ligeoverfor Skags-Vola mod Syd ligger Kring -Vola, der udentvivl Jigcledes ganske bcstaaer af Qvarts-Saiidste- nen. Og endnu videre mod Syd, nedeftcr til Elt-Aaen, hvor Landet hele Veien er paafaldcnde lavere end ved El- vens Östside ^ hersker sikkert overalt den nyere Formationj uden forsaavidt Graniten eller Gneisen stöder frem paa de allcrlaveste Steder, saaledes som det omtalte Punkt i Egnen ligeover for Kansbækkens Munding viste. Lidt nedenfor Smedje-Aaens Udlöb i Hovedelven er Overgangs - Forma- tionen blottet paa en god Strækning langs Elvebredden, Graavakke, decls storkornig, bestaaende af runde Qvarts- stykker omtrent af Hasselnöddcrs Slörrelse samt af Lecr- skiferbrokker, det Hele sammcnkittet med en fiinkornig Sandstecnsmasse, deels fiinkornig og da aldeles lig den i Egnen sædvanlige Qvartssandsteen, vexier lagviis med sort tykskifrig Graavakkeskifer, sort glindsende AUiiiskifcr, og lysegraa, tæt, splintrig Kalksteen, der igjcn indeholder tynde Lag af en gröuliggraa, mild Lccrskiîer - Bildning. Saaledes har Formationen her i det Hele megen Lighed med de til samme Gruppe henhörende Bjergarters Optræ- den i Söndre-Guldbrandsdaleu. Skikterne ere meget hoie- de 5 paa den nordlige Deel af denne Strækning var Ind- skydningen 30—70« mod V> 9, d. e. V. 7J r., efter et Middeltal af enkelte Faldretninger, der varierde mellem V. 11| og V. 7; sydligere afvexlcde Faldretningen mcllem so B. M. Keilhau IV. 3| og- V. 11, ojj fandtes efter et Middeltal mod V. 11 J r., 50 — 70^» Sklkternc stryge iallefald i en Retning-, i hvilken de bratte Gneis -Granit-Bjerge mode strax paa Östsiden af Elven, og* hvor saaledes den nyere Formation pliidselîg af- brydes. Mod Vest derimod fortsætter denne opefter EU- Aaens Dal, hvor Kalkstenen saaes fremstlkkende i hele Klipper ovenfor Gaarden Jordet (Eltoset paa Amtskariet)^ den er her sortegraa og fiinkornig, og viser ulieldigvîîs ingen Skiktning, i det den kun er «regelmæssigen gjen- nemklöftet^ det han imidlertid neppe bctvivles, at den her- fra stryger meget videre vestefter, ja det lader sig temme- lig- sikkert antage, at selv det lave Land nordostüg: ved Osen-Söe tilligemed denne hele Trakt omkring Elt-Aaen «dgjör kun eet sammenhængende Feldt af de samme Over- gan gsbj er garter. — Etsteds nedenfor Smedje - Aaen inde- holde Graavakke - Bildningerne indsprengt Svovlkiis i no- gen Mængde, hvilket har givet Anledning til Forhaabninger om rige Ertsfund paa disse Steder,- det er det samme Slags Kiis - Forekommende som paa hiint Sted ved Osen- Söe og ved Sölvsbergeggen 5 som vi för berörte, og som er saa sædvanligt, hvor Graavakken optrædcr med Alun- skifer» Omtrent midtveis mellcm Jordet og Mora stikker Gra- niten frem; dog bemerkedes paa de lave Höider vestlige ovenfor store Uöse af Qvarts - Sandstenen, hvorved denne antydes som ogsaa her bedækkende Grundfjeldet. Det sidst- nævnte viste sig nærmere Mora atter i Dagen, men fandtes lier at være Gneis, 70« V. 6|, 6, 7, 7, 6, d. e. 70« S. 51 r. (Fortsættes). II. T e c h II i s li e B e m e r It n i r i g' c r af H^ H, ßlaschmanUf Professor- Jiijlandt alle Indiistriegrene er der vel ingen^ som fortjener mere eu Nations Opmerksomlied end Landbruket og' den der- med forJjundne LandhiuisLoIdning. Landbruget forskaffer os ikke alene de virkelige INOdvendigheder, men endog de ind- bildte. Det er paa dettes Frembringclser, at utallige andreiNaß- ringsveie ere hyggede, men kun et rig!îj>t Forbold af de l'ingj Landbuusboldningen tilveiebringer, mod Consumtionen, kan befordre Landbrugets Velvære» Desaarsaj>' er det tem- melig eensidigt betragtet, om man alene vilde indskræn- ke Landmandens "Virksombcd til at producere Kornsorter, fordi et Land endnu ikke kan avle det til Underholdning fornödneKorn: — Landmanden kan og bör ikke opoffre mere end enhver Anden. Ere Kornprisernc meget lave, vil han sikkerlig, dersom han har Kundskab og Evne til at benytte H. H. Maschmann Sill Jord til andre Frembring-elscr, der bclaics bedre, tilside- sætte Kornets Dyrkning-, ojj tage fat paa disse» Kan dcriinodKornavIing-en bringues i Forbindelse med no- gen anden Erbvervsgreen, der tilligge afliolder endeel af de Omkostninger, som Kornavlingen niedforcr, saa fremmes begge uden Opofrclse» Hidindtil har Potalos- Avling' og Drændcviinsbrænden været den Binæringa bvorpaa enbver Landniand har troet at burde fæste sin Opmerksombed for derved at styrke sit Jordbrng*. Har ban ikke selv kunnet op- brænde sin Avling, for at tilveiebringe rede Penge, saa bar ban solgt sine Potatos til Brændeviinsbrænderen, uden at bctænke, at Potatos i et for stort Forhold avlet med bans Jords Kraft udlömmer dens Productionsevne» Dcsaarsag^ be- merker man, at det Jordbrng-, bvorved der væsentlig- er anlagt an paa denne Avling-, snarere gaaer tilbage end frem, og omsider efterlader en udmarvel Gaard. Ganske anderledes vil det forbolde sig, naar Brngeren, istedetfor at sælge sine Potatos, opfodrcr dem til sine Krea!urc3 da giver han Jotden den Næringa tilbage i Ovcr- skud, som ban bar bero vet den, Man kan sammenligne et Jordbrug' med en Capital, som man alene maa fortære Ren- terne af, saafremt man ei vil sec Capitalen bcnsmeltet. — Saaledes er det med Landbruget : dyrker man bvad der fager megen IVæring af Jorden, saa angriber man, ved at afliænde Avlingen, den Capital, man bar anvendt til sin Eiendoms Forbedring, istedet for at man kun bör anvende det Overskud af Kra ft fy I de , Naturen har skjenket. — - At finde den riglige Middelvei er vistnok en vanskelig Sag, og* ingenlunde saa let som for Capilalisten at beregne et Rente - Belob 5 her er Erfaring den eneste Læremester, tbi bvad der kau yærc godt for en Gaard at dyrke, er det maaskee ikke for en aodcn. Som Folge heraf vil det blive Techniske Benicrl;nin(jcr. 33 cil Uimicliglicd at erholde en Lærebog' i Laiidoeiiouoinieit, der laiiide være [»asseiide for ethvert Sled og' for enhver Jordhund. Den Landmand, der a gf er al fremme sit Jordhrng, hör derfor ihkc alene gjörc sig" hehjendt mod de ahnindelinc Grundsætninger for sit Ilverv, men og söge Kundäk»h om Agrifculturens daglige Frcmkridt og i det ]>lindic anstille Forsög med hvad han har hragl i Erfaring. Den- ne jyiaade hoster Intet, shjærpcr hans Eftertanhc, og, om endog enhelte Forsög* mislyhhcs , hör han prove at ndgrunde Aarsagen, og ihhc trættes-, endelig naacr han iWaalet, naar Planen er rjgtig lagt. Men hvor shal han samle denne Kund&hah ? logen Inderviisnlng, in^^en V^ei- ledning, ingen Böger haves derom. Hau har Intel Jæri^ uden hvad hans Forgjænger har meddeell ham, og troer, delte raaa være nok. Omsider linder han dog, at hans Virk- somhcd lönner sig slet,- (roer Climatel, Jordhunden, Caar er Aarsagen, medens den mislige Avling ligesaa ofte grun- der sig i Mangel paa rigl ig Kundskah om sit Ifiverv og Nöiaglighcd i LMförelsen af sine Arheider» Til al udhrede Opiysning og £\undskah om praktiske Gjensîande er vist intet i^llddcl hedre, end selve üdförclsen af den Gjensland, man önsker frcmmel. — Ansccr man Landhimsholdningen som den vigligste, hvorpaa alt Andet grunder sig, hör og- saa Staten söge al Jede Opmerksorahedcn derhen; hvilket forekommer mig hcdst kunde skce ved al opretle Forsogs- gaardc forAgcrhruget hestyrede af kynd$ge52æjid,og forsyne- de med de nödrendige Redskaher og Iljælpiåuidler; om man kun havde een saadan Indrelning i hvert Stift, vilde disse allerede virke luegel ved at opiære unge Mæiuk — Saaledes finder man at andre Lande gaae frem, der i denne Henseende staae langloveros. Jeg vil kun anför.c, at jeg i ". 1. c 34 H. H. Mas ch m ann INürnbcrgs Omegn havde Anledning- til at beiee et Ager- dvrknings-Inslitut, som hcstjTedcs af en dnelig- og' godmo- dig' Mand, Herr Dr, VVeidenkeller» Til dette Inètilut blev benlagt endeel Jord, som ingenlunde var den bedsfe» I Institutet optagcs Drenge fra 12 til 20 Aar. lier fore- drages paa ^issc Tider de alniindelige Skolevidcnsljaber, me- dens KIcverne paa andre maac forreîte alt Markarbeide. Saa- ledes saae jeg* et Par Drcnge under Bestyrerens eget Op- syn plöie en uopbrudt Mari; med et Par muntre Heste, hvilket gav deres ringe Kræfter nok at bestille, men tiliige morede dem ret meget. Forudcn det almindelige Jordbrug-, skulde her anstilles Prover med andre til Landhuusholdningen henhörende Gjenstande, som Sukkerfabrikationen af ilun- kelroer i det Smaae, Biavlen efter Nutts og ældre Me- thodcr, m. m. Man vil lettelig- indvende, at hertil har Staten ingen Mid- ler 5 vistnok Ingen anvist , men i den Tilstand Norges Statsforfatning nu er, vilde det neppe være vanskeligt at udfinde Midler hertil, og Intet synes billigere, end at Communerne, da Landskatten nu er hævet, udredede hvad dertil udfordredes, for at ndbrcdc Oplysning om det, der p-avnede Landmanden selv. En Capital, anvendt paa denne Maade, maatte med Tiden bringe Fordeel, ikke alene for det enkelte Individ, men endog for Staten, som ved sine egne Produkters Frendiringelsc, og en större Virksomhed blev mere uafliængig af andre Nationer. — lænke vi os blot Muligheden af at Trælaslhandelcn kunde blive mindre fordeelagtig, og at Fisken ei sögte vore Kyster ; hvor- for kjober man da det Nödvendige til tnderholdning ? Fölgen maa da blive, at de faae Capitaler, man bar cr- hvcrvet, ganske maae overdrages Udiændingen for det Nöd- vendi'ï'stc. Blev derimod det nu værende Overskud an- Technîske Bemerl;ningd\ 35 vciult paa aiulie for Landliiuislioltlniiißcu nyttige Gjcnslandc, vilde man aldrig" komme i den Forlcg^cnlied, som nu kan liænde* Disse Bcraerkning^er maa undskyldes mig, da jeg- föler de cre grundcdc, og" Trangen til at fremsætte dem er blcven end mere levende hos mig' ved at have seet andre Landes Virhsondied og Flid» Man maa, naar man reiser gjennem den velordnede Preusiskc Stat, forbauises over med hvilken Möie den mavrc Sand tvinges til at hære Frugter. Veie istandhringcs ved I^lacadaraiseriäig-, oraendskjönt man ing-en andre Stene har, end dem, der sparsomt opgraves i Landmandcns Ag^e. Disse iiuslaaes og spredes paa de forfaldne Veistykker ,* dertil ansatte l^lænd gaae med Jcrnskraher for at borttagne alt det Op- smnldredeog^af Heg nillodg jorte. Ingen Færdselstandses ved slette Veie, og^ en utallig- Mængdc Mennesker ernære sig^ tarvelig- ved dette Arbeide. Alle Hovedveie ere beplantede med Pyramide-Fopler, som give den Reisende en passende Skygge uden at skade Veiene. Interessant er det at bemerke Hyrden med sine mange Faar og- andre Kreaturer den Lelhed hvormed han ved Hjelp af sin Hnnd holder Dyrene inden de Grændscr, han an>iscr dem, hvor de maae lade sig- noie med tar^elig^ Havnegang-, oniendskjondt deres At- traae vist ofle staacr til de omværcnde frodige Ågre og" Enge, Store Sirækninger ilndes besaaede med Fyrre- og- Gran-Skov, atîer andie beplantede med en utallig" Mængde Frugitræer^ Agrcnc besaaede med forskjellige Kornsorter og- Handelspîanîer, som Maps, Knrtebolle, Tobak, UunkeS- roer, dog- dyrkes denne sidste fornemmelig i Omegnen af det Maf^deboj gske, hvor den nu synes at fortrænge og faae Herredöiuiiiel over (Zichorie - floden, der forhen udgjorde den væsenlligsle A\iing ved Siden af liornarlprne. Ikke 36 H, H« Mascîimann deslomlinli'e ijivcs dor Cieîioric - Caft'cfahrikKcr, der i Ilöst- lîiaaiîcdcrnc da(>lig' forarbeide 100000 7!^ frishc Röddcr tii CaiTe. Man niaa vcl tÜslaae, at denne Caffe horer til Siir- rogalernc, men l.omnier man i Vane med at nydc den, tjavncr man ilil;e den virkelige, og den er maaskee ligesaa sund. ïîerved viser Nöisomheden sip/, at man Jader sijy (ilfredsstdle med ïivad man selv kan lilveiehringc; en Grnndsælning-, der aldrig' burde labes af Sigle. îsunkclrocsnkkcrfabrikationen har, naar nndtagcs i det Magdeburgiskc, ikke udviklet sig synderlig i de preusiske Stater, da Karloffelavlen og deraf folgende hyppige Crænde- viinsbrænden der er en væscullig INæringsgrecn, hvilket viser PÎg deraf, at Brændeviinsskattcn alene i de preusiske Sfaler .skal ndgjore 6 Millioner Daler 5 dog forsendes belydelige Onanîiteter Spiritns til i^aboe - Stalerne. — 1 Magdeborg forelinder man 5 betydelige Rnnkclroesukkcrfabrikcr, I Omegnen af Berlin vilde den berömte Pistorius, og* paa en- kelte andre Steder ogsaa Andre, gjöre Anlæg, som i 1836 cndnu ikke vare fnldendte. Langt vîgtigere er denne Gjen- stand bleven for Ilöhmen, hvor man formedelst de betyde- lige Kornforraader og Mangel paa Afsælning har maattet indskrænke Kornavlen, Forhen afsattes endeel Hvede til Hamburg, men kan nu formedelst det preusiske Toldsy- stcm ikke længere med Fordeel lade sig* udföre^ hvor- for fra Fyrsten til Godseierne speculeres paa at dyrke Rnnkelroer afvexlende med Uaps og noget Tobak (hvilken sidste maa sælges til Regjeringen, da dette er et Regale). Man uudseer sig ikke over at indrelte de smukkeste Pragt- bvgninger til Sukkerfabriker5 saaledes finder man i König- saal 2 Mile fra Prag el architcchtonisk-smukt Nonneklo- ster profancret ved at være gaaet over til en Sukkerfabrik. Der hvor fordum Nonnernes hellige Andagt hörtes, horer Tecliniske Bcmcrliniiigcr. 37 mau nu Dampmaskiuftus klaprende Lyil vcti dens ccnsFor- miVc Gang, en x^fængdc ]^lcnncshers Stolen, Kjcdlcrncs Susen, og- endelig Bödhernes utaalclige Banken. Kan, tænide jeg-, den hellige Jonifiue Marie, hvis Billede man (In- der paa Gader og Veie, taale saadant, maa Imn være haade hllnd og düv. Böhmen har allerede hetydeüge Fahrll.anlæg a( Bnn- hclroesuhher^ i 1836 udgjorde Antallet 17, som forarhcidedc COOOOO Ctr. eller (50 Millioner It WhMav deels til Sinip, dcels tii Sukker 5 anslaaer man Produktet ak-ne til 5 pCt. saa har man 3 Millioner Pund Sukker. 1 dette Aar (1837) er Antallet forögel med 8 nye, saa at der forefindcs 25, pom forarbeide 30 Graders Sirup og raat Sukker, og desforudcn trende, som opkjöbc Sirup og koge dera f baade raat og raffmeret Sukker, I Almindelighcd besidde Fabrik- Eierue saa mcgcn Jord, at de selv forsyne deres Fabriker. Saalcdes havde jeg Leilighed til at besöge Herr Waagners Gods i Girna, hvor han selv avlede Roer, der som store Gravhöie laae bedækkcdc med Jord rundt om Fabriken. I^ïed Affablet af Roerne, efteråt Sukkeret var uddragct, fo- dredes der 1000 l^ïerinos Faar og 70 Oxer ved Tilsæt- ning af Byghalm og Rapskager, (hvike sidstc man her an- seer for aldeles ubrugbare) og de vare i meget god Stand. Paa Godset var anlagt et stort Ölbryggerie, man havde bcgyndt med al brygge Bayersk ÖI,* men da Böhmerne forctrak sit Eget, maalte Brygge - Methoden forandres. Dette ÖI blev fört 2 Mile paa en maadelig Landevei til Prag, og alligevel fandt man sin Regning derved. — Til Transporter benytter Landmanden meget ofte, ja næsten udelukkende, Oxcr, og det var ei sjelden man ved en Suk- kerfabrik i Bilin 1 Mill fra Toplitz kunde sec samlede en Snes Vognc forespændte med »dmærkede svære Oxer med 38 H* H» Maschmann lange Horn, som ved deres alrorsfulde Blik raaatte ind- g^ydc den Forbigaaende en vis Respect, omendstyöndt de taalniodigen med afmaal^e Skridt nden Knur eller ßrölen fulg-te deres Leders Ordre eller Coraando. — Enduu langt större ere de poîshe og- ungarske Oxcr, men ligesaa taal- modigc Dyr, hvilket jeg- overbeviste mig' om ved at mode en Flok af nog^et over bundredc Stykker, som jeg" vilde gaac til Side for, dog^ forsikrede Föreren mig-, at jeg* Intet havde at frygtc, da de havde gjort en Heise af 100 tyd- ske Mile, Den Deel af IJohmen, jeg- harhavt Leilighcd til at see^ forekommer mig- at have nogen Overeensstemraelsc med Nor- ge^ Klimatet er omtrent det samme, dog- har delte Land meget forud for Norge ved de store Strækninger med dyrkbar Jord, og en r?længde Steenkul, der nærme sig- mere lil Brnnkul, og* som paa sine Sleder neppe ligge mere end en Alen under Overîîaden, desforudcu Skov i tilstrækkelig^ Mængde. Na- tionen er et driftigt og- godmodigt Folk, aahent og^ artigt mod Fremmede, og- den dannede Classe, som ikke er ubc- kjendt med de Europæiske Forfatninger, yltrede meggen Ag-- telse for Nordmanden. Naar man kommer fra Böhmen til det Baierske, faacr Landhrugct en anden Character 5 isledetfor Korn, Raps, Rnukelrocr , Tobak linder man nu hele Strækninger med Humle afvexlendc med Byg^sæd. Her er Ölbryggeri- erres egenllige Sæde, og- enhver lille Bye roser sit Ol frem- for en andens f hvorfor ogsaa i de oOentligc Værtshuse sædvanlig- Lullcdningen til Samtalen begynder nied at be- dömme dette eller hiint Ol^ som ledsages af en umaadelig- lobaksdamp, saa man neppe seer sin iNaboe. Da denne Sng^ ikke interesserede mig synderlig, i hvor>cl Oîhaïideîen er en >igîig" Gjenstand for Bayern, Techïiiske BemerLninjjer. 39 saa bcfcyniredc jc(; niijj ihhc om dcunc forrostc IVcctars Samniciisæfning-. Gjerne havde jeg besögt München, men da Cholera havde indqvarterct sig der, faadt jeg- det ei raadeligt, efter- som den ikke engang; skaanedc de saakaldte skikkelige Folk 5 og- da der kun var een bekjendt Suljkerfabrlk, saa an- saae jeg ikke Tabet i denne Henseende saa stort, som det i andre, der laae uden for min Bestemmelse, kan have væ- ret, men ilede derfor over den franske Grændse til det for alle Reisende tillokkende Paris. — Ved vor udmærkede Minister Grev Lövenhjcims ünderstöttelse fik jeg snart Anledning lil at besöge en Fabrik, der tilkorte et Com- pagni anlagt i Choisie, en kort Tonr fra Paris, hvortil der daglig- gaaer 3 Gange Diligencer frem og tilbage. Her fik Sukkerfabrikationcn at andet Udseende, end i det ßöh- miske, Alt er efter en större Maalestok. Macerations Proces- sen havde man forladt, man fandt den for lang^som, og- var gaaet over til den alraindelig^c Raspning- og Presnings- Methoden. Her forefandtes Hydrauliske l*resser af uhyre Kraft- Dampkjedel, som tilforte Damp til alle Pander, hvor- ved al Kogning foregik fra ßegyndelscn til Enden, og Intet over aaben Ild. Fabriken var nylig- anlagt, og ved den Mængde Kunstnere i Paris, som idelig beskjeftig-c sig; med alt, hvad der fordres til denne Fabrikation, havde man ingen Vanskelighed , ved at erholde eller vedligeholde de brugelige Apparater. Imidlertid tor jeg- paastaac, at den Reisende, som kun er lidet indviet i denne Fabrikation, me- get let kan lade sig- forlede til at troe, at alt hvad han forc- finder i de franske Fabrikker maa være nödvendig- hertil, omendskjöndt han efter at have bereist de Böhmiske, fristes til at antage, at meget er Luxus, og- ved en sfrængere Calcul over Interessen af den Capital, der er lagt i disse Appara- 40 IL IL Maschmann ter, syncs de neppe at være lönnende, om de endog' underti- den give et meget större Udbytte og- forLorte Tiden. For os vilde det fortiden være «gjörlig-, at efterügne disse, da man vanshclig- vi!de vove saa store Capitaler^ eller laindc tilvehringe dcslig-e lledslcaher_, og' om man endog' erholdt dem fra Ldlandet, hvem kunde istaudsætte dem , da denne Fahricalion væsentlig' henhörer paa Landet^ hvor Roerne haves og' Affaldet henyttes til Kreaturföde ? Alligevel maa man tilstaac, at for Franhrig-, der au læller 543 hetydelige Fahrihl;er for Suhkcrproduhtionen, h.r denne uagtet de mange imödvcndige Depencer havt en saare veigjörende ludflydclse. Den har fremhragt et Liv og" en VirJîsomhed i de nordlige Provindser, hvor de fleste Fahrifcer forefindes, som er heundringsværdig". Konslnere med udmærkedc Talenter ere fremkomne : en utallig' Mængdc Mennesker ere heskjæftigede , og* finde Næring-, deels ved Maskin-Værkstederne, deels i Fahrikerne paa en Tid andet Arheide savnes ; Agerdyrkeren for at forskaffe de uhyre Masser med Rodder, som ved deres udfordrende Pleie kræve mangle Hæuder; Yæverne for af skaffe Kliule til Presserne 5 Kurvmagere til at flette Kurvflader,- Kalkhræn- dcre til at skaffe den fornödne Kalk; Pottemagere til at danne utallige Sukkerformer , Transportvognc til at hringc del raae Sukker (il Rafinadeurerne. Qva*g' og' Faarcavlen er opkjulpet paa en forunderlig Maade, og Agrene lig'iie mere Haver, end Agerjord, Ved det nödvcndige Sædsliiflc med Roerne av!es der megen Tohak og- Rapsfröc. For at pres- se delte finder man alene omkring Lille omtrent 300 Veir- niöller. Ved det slærke Forbrug' af Sleenkul er disses Opfordring' og' Transport foröget. Efter et Forslag- af Duhranfüiit vil mau , elierat man af Mellasscn har brændt Brændeviin, af Spolen kunne udhringe Potaskc, som efter Tccliniske Bern erknîn (jer. 41 det Qvantnm af sidstc Melasse^ der falder 1 Dep. dii Nord — ville iidgjöre 2 Millioner % Poltasle, Medens man i Frank- rig* brugcr at presse AfValdet til Qvægfoder, har man i Tydsldand anvendt del til grovt Papiir og fornemmelig til Caffe blandet med Ciclioric, da det betager denne noget af sin bitre Smag\ Det er næsten utrolig hvorledes denne IXærings- green griber ind i saamange andre, der hoste Fordcel der- ycd. — Man bör ved et Etablissement af hvilhensom- liclst rVatur ild;e alene betragte den directe Fordeel det kan tilveiebringe, men ligesaamcget den indirecte, og del er Statsstyrelsens vanskelige Opgave, at lede en Nations Opmerksomhed til det, der gavner den, og ved ünderstöltelsc opmnntre til dets Iværksættclse; men ingenlunde, som man har i Sinde i Frankrig, ved Afgifter paa Fabrikatet at tilintctgjöre co saa herlig Bygning for National-ludustrien somSukkerpro- duktionen er. Det er saarc let at nedrive en god Indret- ning, men vanskelig at sætte noget istedet, hvorved saa mange kunne finde sin Underholdning» Man siger, Fabri- kanterue fortjene meget, og altsaa kunne afgivc noget til Staten. Visselig have de fortjent herved, men ingenlunde vilde denne Production været kommet til nærværende Fuld- kommenhed, dersom man ikke var forsynet med tilstræk- kelige Midler til at anstille kostbare Forsög i det Store, og alligevel kan man ei antagc, at Manipulationen har naaet sit Höieste, da meget Sukker endnu tabes, deels ved at blive tilbage i Rod - Affaldet, deels ved at gaac over til Sliimsukker, hvilket ikke lader sig krystallisere. Folgelig fordres endnu en Række af Erfaringer hyggede paa Kund- skab og Tænksomhed til at fuldendc det store Værk Achard grundlagde, Napoleon opmuntrede og undcrstöttede, og Videnskabs Mænd som Chaptal , Crespel Delisse, Cayen, Blanquet, Bcaujeu, Dombasle, Dubrunfont, Dumont De- ll. 1. C 2. 42 H. H. MascLmann rasne, Pcllclaii, Demcsinays , Wcinrich med Flere ved deres ïver og- Udlioîdcnhcd bragfc til sit nærværende Standpunkt. Det er ikke min Ilensigt lier at meddele norren Beretning* om de forskjellige Maader al iiddragc Sukkeret af Runkelroer, da delte er Gjenstand for en egen Afhandling, men har kim villet gjöre opmerksom paa Vig- tighcden af denne Sag, som i)liver end mere indlyscndc ved at bemerke, at man i 1835 forarkeidede i Frankrig 008,986,762 Kilogrammer (à 2 ^) Rodder, som gave raat Sukker til en Vœrdie af 30,349,540 Fr. og i 1838 forbrugtc 1012,770,589 Kilogrammer Roer, som i raat Sukker ud« Lragtcs til 58,008,805 Fr. og daglig anlæggcs fiere Fabrik- kcr, iiagtet de ved den ncdsaite Told paa Colonial-Sukkcr tvinges end more til at concurrere med Colonicrne. Selv i England, hvor man i Bcgyndclscn med en vis naan betragtedc denne Fabrikation, som nogct der ikke kunde bestaac uden ved boi TobJ paa udenlandslc Sukker, bai* man bragt i Erfaring, at paa Londonner Markedet er falbudcu indenlandsk raat Sukker, hvorfor man for at con- f.ervere den vestindiske Sukkerhandel har paabudet en Af- gift af det indenlandske Sukker 5 hvorvidt dette er klogt eller uklogt, ugger nden for mine Evner at bedömme 5 men saa mcg-et veed jeg, at vi ingen Colonier have, som paa Lan- dets Bekostning skulle undcrb.oidcs, og 5t det visselig > ilde være lunnende, om denne Fabrikation endog som Huus- fliidsarbeide fandt Bifald og Efterlignelse. Til Slutning ^^\ jeg anföre de Fabriker, jeg har scet, og hvor man erholder Tilladelsc til at komme iud^ dog raader jeg enhver, som ved Reiser vil gjöre sig praktisk bekjendt med Sukkerfabrikationcn, at han skaffer sig saamange Anbefa- iings-Brcve, han kan kan erholde, dernæst at han paa et Enkelt Sted gjur sig fuldkommen bekjendt med dca hele l^fa- Tecliniske Benierkning^er. 4S inpnlatîon fra först tîl sîdst. Derved TÎudcr Lan megcn Tid, og" overskuer med Lethcd de Afvîgelser, der foreliom- me i andre Fabrifeker» Mit förste Besög- var hos Herr Helle i ^llagdeburg-, der vel (illod niîg* al besee Fabriken, men ikke at gjörc mig^ bekjcndt med Klaringsmaadcu og^ Operationerncs Detail. — Da jeg* var aldeles overbeviist om, at Zier og- Arnolds store Löfter om at skaffe meget Sukker mod 100 Lonis- d'or Gratia!, alene var Bédragcrié, saa bcsögle jeg^ ikke Qvidlingburg-, men reiste til Nossen i Saxen, hvot man for- modede en FabHk var i Virksomhed, men til min Bedrö- velse fandt jcgp den endnti under Bygning^: den maa nu være i fuld Drift, og* man finder sikkerlig- en god Mod- tagclse, naar tnan henvender sig' til Herr Amtsphysicua Groh en vidcnskabelig* dannet Læge» Med uforrettet Sag* fort- satte jeg- Reisen ligetil Bilin i Böhmen, hvor Fyrsten af Lobsowilz er i Besiddelse af en god Fabrik, saavel som en lignende i Eisenberg- 2 Mile derfra. Efteråt have er- holdt Fyrstens Tilladelse, der paalagdc sin Forvalter Herr Mascher at undervise mig^ i Alt indlil den mindste Detail, besög^le jeg- denne Fabrik i længere Tid, og- ved Herr Mas^ chers udmærkede Godlied og- Velvillig^hed var jeg^ bleven àaa bekjendt med Fabrikationen, at det var mig- let at gjörc Sammenligning-er med andre Indrctninger, om de endog^ rare afvig^ende fra hiin. Paa Veien derfra fandt jeg- i Slaen en Fabrik tilhörende Herr Inspecteur Weinrich, som var aflirændt og^ under Bygnings, og: da Herr Weinrich opholdt sig- i Prag, reiste jeg- lige derhen, hvor jeg- desu- den ventede at finde flere Indretninger af denne Art» Herr Weinrich havde nylig- uden for Prag- oprettet et lille An- læg, hvor der arbeidedes saavel efter den ældre Uaspe- og Preanings-IUethode, som og efter den nye af ham inventercde 44 H. H. Maschmann I^lacerations-Maadc. Donne Indrelnîng^ var deels ctabicret for al undervise unge eisend mod 300 Fr, for el Cursus, dcels for al sammenligne begge Mctlioder mod liînanden, og^ det havde allerede vîst sig-, at Maccrationcu gav i mere Sukkermasse (Sukker og- Melasse), end den ældre Maa- de. Herr Weinricli havde den Godhed at meddele mig den hele Fremgangsmaade uden Forbehohlenhed, omcnd- skjondt han endnu gjorde lïcmmeîighed deraf. Herr VVaagner havde ôpreltet en lignende Macera- tionsfabrik i Girna, som jeg^ ved flerr Weinrsch og* Waag- ners Tilladelse fik iiöie gjennemgaae. Denne var efter en stor Maalestok og' Eieren, der forhen havde benyttet Raspning- og Presning-, fandl efter sit egel Udsagn en Macera- tion fordeelagtigere. — I Köuigsaal ere Ivende Fabriker^ den ene lilhörende Fyrsten af Ött ingen Wailerstein, som beslyrcs af Dr. Kodweis, drives ved Raspning- og- Pres- nings» Omcndskjöndt man forhen havde kogl g^odt Sukker, indskrænkede man sig- nu alene til at koge 30^ Sirup, som solgtes fil Fabrikens Naboe Herr Richter; denne oplysle og: velvillige Mand, der foruden at være RaiTinadeur, driver selv en Runkelroesukkerfabrik, som er temmelig- betydelig", tiliod mig" at overvære Klaring-eri^ som ganske forrettes ef- ter den franske Methode. Her linder man Dampmaskine og 5 Hovardske Apparater til at afdampc med i lufttomt Rum» — Tilstrækkelig- underviist i de Böhmiske Methoder reiste jeg- over den franske Grændse, hvor jeg^ saae den forste Fabrik i Choisi ved Paris, men da Arras er det egent- lijje Sled, hvor Fabriker grives, var mit Ophold kun kort i Choisi. Rlandt de ældste Fabriker, regnes Crespel de lilles i Arras, og- efter mit Omdömmc er denne den for- trinligst ordnede, reenligste, ojj da Manden Selv er blottet f&V aU det Smaalige, som man undciiiden finder hos de Techniske BemerJknîng-er. 45 franske Fabrikantere, saa kan man der lære alt paa det fiildkomncsle, hvorfor jpg- dagliga i læng^crc Tîd opboldt mig- i Iiaos I ahrik. lier fiiides ingen överflödige A|)[)ara- ter, men alt fuldkommen og vcl indreltet efler IVnfidens videnskabelige Fordringer. En Dampmasl.ine udförer del Meclianiskc, og Dampapparater Koguiiigen paa en forun- derlig- regehiiæssig' Maade. — I Omegnen af Arras findes Crepelle de Lemeües Fabrik, i Forstaden Dufour Mar- len 8i Fils Fabrik i fllangy. Denne arbeider ved Mace- ralion, ligesaa Fabriken Watringue a Mangia i Lille. I Lille besögte jeg^ Lavacbes Fabrik a'Ia Rivier N. 50; Ligeledcs en ny oprctlet Fabrik, der tilkorte llaiivenagbel En anden meget stor Fabrik forefindes i Forstaden Paris, men bvor man ikke erîiolder Tilladelse al komme iïid. Imidlertid fik jeg dog' see den hele Indretning, men stödte ubeîdigviis mod Skituingen paa Eieren, som ikke var meget förnöiet derover» Efter min Overbeviisning' ansaae jeg- mig- for tilsJræk- kelig nnderviisl ved al have seel 13 Fabriker, og ganske kjed af at smage og- seede uhyre Masser af Sukker, beslut- tede jeg- at ophore med mine Undersögelscr i denne Hen- seende» m. Om en Methode til at skille Koboltoxyd, Niklæl- oxyd o^ Man^janoxydul fra Jernoxyd, Arsenil:, o^ Arsenik- Sy rling^. Af Th, Scheerery Hyltemester ved 3Iodeiide KryslaJ, bvis brydende Overflader ab o^ cd ere parallelle. 1"E være en indlaldende Straale af homo- 54 Chr» Langberg g^ent Lys, EG den ved Dobheltbrydning-en frembrag-te wal- mindelijje Sfraale, EG' den almindeligc OI' være en andcn^ med den Förste parallel indfaldendc Straale af sam- me Farve eller Undiilalionslængde, som hiin. Denne vil da deles i den almindclige Straale OG, der er parallel med EG', og: den nalmindclig^e OG" parallel med EG. Straalerne OG og' EG træffe sammen i Piml;tet G, Lvor de forenede fare ud af Krystallen, og* lier brydes saaledes, at den udfarendc Straale GA er parallel med de indfaldende Ol' og- El", Disse to Straaler anliomme dog* iklie til et Punkt t Ex. A i denne deres fælles Retninga til samme Tid 5 tili de have i Krystallen tilbagelagt forslvjellig-e Veie med forskjellig' Hastigiied. De ville altsaa interferere med hinanden nnder de almindelige Betingelser for polariseredc Straalcrs Interferens, nemlig', hvis de indfaldende ogf î samme Plan polariseredc Straaler Ol' o^ El" have deres Udspring^ fra den samme lysende Kilde, og: begg-e i Ret- ningen GA udfarcnde Straaler ere bragte til at sving-c i samme Plan, For nu at kunne bestemme den ved disse to Straalers eller Lysbölgcrs Interferens frembragte resulte- rende Bölg-c, maa man lyende Forskjellen mcllem begges Phaser i Punktet A, eller det Antal Bolgelængder, som den ene Straales Vei indeholder flere eller færre, end den Andens, Da bcg-gc indfaldende Straaler Ol' og' El" have deres Udspring' fra samme Lyskilde, saa ere de begge Radier til Bölg"efladeu; da fremdeles begg-e Straaler anlages at være parallelle, saa maa Lyskildens Afstand fra Krystallen være meget stor i Forhold til de indfaldende Straalers indbyrdes Afstand 5 den for begge fælles Bölgeflade kan altsaa fore- stilles ved et Plan, der igjennem E er lagt lodret mod beg^gc Straaler, D være det Punkt, hvor dette Plan skjæ* luterfercns Calcul. 55 rer den indfaldcnde Straaic Ol'. Til E og* D ankomme ahsaa bcgg^e Slraaler til samme Tid 3 men herfra gjcnnem- lober den ene Slraale Veien DOG^ den anden Veien jE G med forskjellige Hastigheder» Kalder man den almiiidelige Straales Bolgelængde i Krystallen ^'1 den ualraindeliges X", og sæller Bolgelæugden i Luften lig 1, saa er altsaa For- skjellen mellem det Antal Bolgclængder, der ligge paa begge Veie OG EG DO + ~ - -^, hvilken Forskjel vi i det Folgende ville betegne med ^. Jeg gaaer dernæst over til at undersöge Lysstraalernes Gang gjennem to saadanne sammenlagte Krystaller, hvis brydende Overflader ere parallelle* ahcd og a'h'c'd' (Fig. 2) være et lodrct Gjenncmsnit af begge Krystalpladerj IB en paa Overfladcn a') ind- faldende polariseret Straalcf BO den almindelig, BE den ualmindelig brudte Straale,- vi ville betegne den forste ved lo^ den anden ved le. Disse to Straaler fare i O og J^ ud af Krystallen, og brydcs nu saaledes, at deres Retning er parallel med den indfaldcnde Stiaale» Falde nu disse paa en anden dobbcllbrydcude Krystal, hvis Overdåder ere parallelle med den Förstes_, saa vil i Almiodelighed enhver af dem atter deles i en almindelig og en ualmindelig Straale. Den almindelige Straaic BOL eller lo vil deles i den Al- mindelige Lo {loo) og den üalmindelige Le {loe). Den ualmindeligc Straale BEK vil paa samme Maade deles i den Almindelige l\o' {leo) parallel med Xo, og den üal- mindelige Ke' {lee) parallel med Le. I Pnnkternc o, e, o' og e' ville nu disse fire Straaler fare ud af den anden Kry- ßlal, og brydes saaledes, at de alle blive parallelle med den indfaldende Straale IB^ Kjendcr man Værdieu af ^ i hver 56 Chr. Langberga Krystal for sîgf, saa findcs Ici Forslyellen meîlcrn det An- tal Bolgelængfder, der Vi^se paa hver Straaics Vei gjennera begge combinerte Krystaller, paa folgende Maade. Istedelfor at vi Iiavc tænkt os IB som den indfaldende Straale, der ved Brydningen i begge Krystaller deles i fire udfarende Straaler, bunne vi omvendt ansee disse fire pa- rallelle Straaler som indfaldende 5 de ville da brydes saa- ledes, at de alle forenede fare ud af Krystallen abcd i B i den fælles Retninga BL Lægger man nu igjenneni e' o' og e Planer lodrelte mod de indfaldende Straaler, fcalder OD = dy o' s = d'y saa finder man, da OL er parallel med EK, Le med Ke', Lo med JtTo', om =: op -]- eq = op -\- OD = d -{- d' OH ■=■ om — nm = om — op ■=^ pm = OD = d op zi^ o's = d' pn =: pm — nm = e(f — o's = d — d' pm = ea = d Betyder nu Sr', X, og* X„ det samme for Krystallen a'b'c'd' som Sr, X' og* X'' for abcd, saa er den omtalte Forskjel , Ko' , BE Ke' BE for Straalcrnc lee og Leo = o's -\- -^ f- -^7; -^ yjr ^ I{o,_Ke' __ , Le . BO BE Ke' BO BE __ = /''»'+ "v — T^ - ^ ^ Lo . BO BE Ke' ^ - Jeeosloo=zom+ — + —, ^ ^ Lo Le , ,JlO BE _ Interferens Calcul. 57 Le , BO BE Ko' for Straalerne leo ogf loe = pn + 1 — ^, :^t ^ , BO BE r,Op, (Fig-. 3) væredfi îndfaldeiidc polariseredc Straa- Icrs Svingningsplans Skjærinpsllnie med Figurens PJan. ^) Wan antage, at den forste Krystals Hovedsnit sl^jærer Fi- gurens Plan i Linien E,Oe,, og at den anden Krystalâ Hovedsnit skjærer samme i E^Oe^, Af de to Straalcr, hvori den indfaldende Straale deles i den forste Kryslal, svinger den Ualmindelige (/e) i Hovedsnittet E,Oe,, den Almindelige {To) i et paa samme lodret Plan -). Paa sam- me Maade ville i den anden Krystal de ualmindelige Straa- ler/oe og /ee svinge i Hovedsnittet JE.^Oe^, de almindelige ») Som bekjendt er efter Undulalionslheorien polariseret Lys saadant Lys, hvis Svingninger stedse skeç i samme Plan; hvor- imod det ikk( polariserede eller almindelige Lys er saadant, hvor Svingningsplanets Beliggenhed forandres fra Punkt til Punkt af Straalen, altsaa for et bestemt Punkt af samme suc- cessiv har alle mulige Stillinger» «) Strængt taget er dette i Almindelighed alene rigtigt for lod- ret indfaldende Sfraaler. De ualmindelige Straalers Sving- ningsplan er nemlig for eenaxcdc Krystaller et Plan, som læg- ges gjennem den almindelig brudte Straale parallelt med dea optiske Axe-, de almindelige Straaler svinge lodret mod dette Plan» Beliggenheden af begge Straalers Polarisationsplan er folgelig en Function af Indfaldsvinkelen og den optiske Axes Stilling mod de brydende Overdåder-, naar jeg derfor i det Folgende stedse anscer Hovedsnittet som de ualmindelige Straalers Svingningsplan, er dette alcDC tilladeligt for smaae Indfaldsvinkler» H. 1. D 2. 58 Chr» Lang^berg^ loo o^ leo I et paa samme lodret Plan. For at de lulfa- rende Straaler skulle kunne interferere med hinandcn^ maa alle bringues til at svinge i samme Plan, hvilket vi ville an- läge projiceret i P^Op^^ De indfaldcndc og" udfarendc Straalers Svin gningsplaner P,0/>, og" P^^Op^^ danne Vinke- len a med liiiianden; den forste Kryslals ilovedsnit E,Oe, danne Vinkelen 9 med den analyserende Turmalins Sving- ningfsplan P^Op^'^ den anden Krystals Hovedsnit P.^Oe^ danne med samme Plan Vinkelen c', og- ^ være den Vin- kel, som begge Krystallers Hovedsnit indslutte» a ~[- (p er altsaa den Vinkel, som de indfaldcnde Straalers Svingnings- plan danner med den förste Krystals Hovedsnit. Er nu c de indfaldcnde Straalers absolute Vibrations- Intensitet, eller den Hastighed, hvormed en svingende Elher- molecule af den indfaldcnde Straale gaaer igjenncm sil Lige- vægtspunkt, saa kan Ethermoleculernes Hastighed, i del Öicblik Straalerne fare ind i den förste Krystal, udlrykkcs ved Formelen c. sin 2 tc (t — --)==: c sin S^^ (cf r. for- rige Hefte af Magazinet, Side 396). Det er fremdeles en bekjcndt Folge saavel af Theorien, som Erfaring, at den ualmindclige Straales Vibralionsintensilet tindes ved at muh tiplicere Intensiteten af de indfaldcnde Straaler med Cosi- nus af den Vinkel, som Krystallens Hovedsnit danner med de indfaldcnde Straalers Svingningsplan, og den almiwde- lige Straales ved at multiplicere samme Störreise med Si- nus af denne VinkcK Altsaa er Je == c. cos(a -|- 9)sin2Tc^ lo = C. sin(a + (!?)sm2v:{(j -|- &) hvor ^ som för er det Antal Bolgclængdcr, som den al- mindelige Straales Vei indeholder flere, end den Ualmio- deliges. Interferens Calcul. 59 Efteråt nu Straalerne Iiave gjennemlöhet den anden Krysfal, har man paa samme Maade lee = c. cos (a -}- 9) cos ^^. sin 2r:(j leo = c. cos (a -|- 9) sin ^, sîn 2tc(^ -}- ^') loo == c. sin (a -}- 9) cos 4>» sin 2tc(^ _|_ ^ _|« «j^ ioe ==r — c. sin (a -f- 9) sin r]i. sin 2:£(((/ + S:) Af disse Slraalcr liunne alene de, hvis Sving-ningfcr sî;ee parallelle med den analyserende Turmalins Svingnings- plan PoOp^y g'aae igjennem denne, eller naae Öiet, altsaa aicne (lee -|- loe) cos 9' og^ {Teo -[- ^oo) sin 9' Altsaa er Osciliationshastip'heden af de Straaler, som naae Öiet S = c [^sin2TC^ cos (a + 9) cos ^ — sin 2^(^ + ^)sin (a -(- 9) sin 4» 1 cos 9' + c [sin 2^g -j- -') cos (a -f- 9) sin "]* + sin 2Tz{g _|_ ä -j- ^') sin (a -f- 9) cos ^l sin 9' eller S = c [cos (a -]- 9) COS ^ COS 9' — sin (a + 9) sin ^ cos 9' cos 2:;^ + cos (a -f- '"^) sin ^ sin 9' cos 2 t^ ^' -1- sin (a -f- 9) cos i> sin 9' cos 27rp -f- ^')J sin 2v:^j -\- c [cos (a + 9) sin ^ sin 9' sin 2 t^ ^' — sin (a -f- 9) sin 4>''eos 9' sin 2t: ^ -}- sin (a -f- 9) cos ^ sm 9' sin 2 ^ (^ + Sr')] cos 2 ^^ 5. Sætter man Facloren ved sin 2^g = ^, Faclorcn ved cos 2tc(7 = l»j saa cr S = A. sin 2T:gr -j" -'^ cos 2:r^ Men nu hau ethvert Ldtryh af denne Foim ojjsaa hrinjjcs til Formen 60 Chr. Lang^berg^ S =z f^ A'^ + B'^. sin [2^^ + G] n hvor lang^ G =. -^, og* IiTor G er constant for en Straale af en bestemt Undulalionslængde eller Farve» Da delte Utllrvk har aldeles samme Form, som üd( rykket for Ether- molccnlcrnes Haslighed i de indfaldende Slraaler, eller c. sin 27t:j, saa er allsaa ^ A^-^B'^ Udtrykket for de ud- farende Slraaiers Oscillations-Intensilct, naar alle ere bragte til at oscillere i samme Plan {P^Op.^)'y og Qvadratet heraf, eller A'^ -f- B'^, udlrykker Intensiteten af det Lys, som naaer Oiet. Betegnes denne Lysintensitet med i^ , saa finder man ^ cfter at alle Reduclioncr er udfortc c^ f sin2v}> [sin2(a 4- 9)eos29' + cos2(a + (p)sin2sin 2c?' [eos2(a -|- ^) — sin2(a -f- ^)]cos27^y -f- + I sin2(a + t{>)sin2.v[sin29' — cos2q>']cos2:i^ -|- + I sin2(a 4- c{))sin2cp' [eos^^. cos2,,(ä + ^) — %mH> cos 2ti(^ — y)] } (I) Denne almindelige Formel mitrykker Intensiteten af de udfarende Straalcr^ som i hvilkelsomhelst Retning have gjen- «emlöbct de eombinerte Krystaller, naar det Lys, som tabes formedelst Absorption og Reflexion fra Krystallernes Over- flader, sættes ud af Betragtning. Formelen (I) gjælder for negative Krystaller, er den ene eller begge Krystaller posi- tive, saa behöver man blot i delte Udtryk at forandre For- Interferens Calcul. 61 tegnet for ^ eller ^' eller for hegge lillljjc, eftersom dcu förste ^) eller anden eller begge Krystaller ere positive. Jeg" gaaer nu over til enkelte specielle Anvendelser af dette alniindelige Udtryk for Lysintensiteten. Er i Formelen (I) v;> — 0« eller = 180^, d. e, falde begge Krystallers Hovedsnit sammen, saa er cp = V eller cp' = 180 -|- 9, altsaa Intensiteten 1^=: c- [sin2(a + cp) sin29' + cos2(a -f- 9) cos^9' + Isîn2(a 4- 9) sin2.^' eos27t(^ + ^')] ^ c^ [eos^a— sin2(A-f-9) sin 2 9 sin^:: (Sr + ij)] (H) Intensiteten er altsaa i dette Tilfælde^ for en bestemt Værdie af a og' 9, alene afliængig- af - -f- -' , eiler Sum- men af Forskjellerne mellem de almindelige og- ualminde- lige Straalers Pbaser i begge Krystaller, og' den samme, som man vilde bave fundet, om Slraaleine vare gaaedc gjen- nem en enkelt Krystal, der gav en Forskjel i Phaser mellem de indfaldende og' forenet udfarende Straaler lig Summen af den, bine to Krystaller give. Sættes nemlig ^ -f~ '^'^^ ^' Inor altsaa 0 betegner de almindelige og' naJmiiuleli(;e Straalers Gang forskjel i de combinerte KiystallL'r, saa kan ovenstaaende Udtryb (II) bringes til folgende Form i)Vcd den förste lîrystal forstaacr jeg^ her, som overalt i det Folgende, den livori|;jcnnem Lyset forst gaaer, og som altsaa, naar man seer gjeunem de combinerte Krystaller, erlængst fVi« Oiet; \ed den anden Kry stal forstaacs den, som er na.'rmc&t det betragtende Oie. .62 Chr. Lang^berg^ ^ [1 + cos2(a + 9)cos29 + sîn2(a + q,) sin2?cos2:T: %], IiTilIiet er dct üdtryk, som Airy anförer for Lysets Inlen- silet, naar Straalerne ere gaacde gjenncm en enkelt Krystal, hvori Gang-forslijellcn er lig* 0. (v. Pegg", Annal, XXIII Side 223). At de eonibinerte Krystaller, naar m> =r 0 og ^ == ^', kunne bclragtes som ect Stykke af samme Krystal, fölger baade af Formel (IJ), og er af sig- selv indlyscude. § 1. Ere begge Krystallers brydende Overflader lodrette paa den optiske Axc, saa er efter Fresnels Tlieorie for Doljbeltbrydning^cn og* den bekjendte Iluygenskc Construc- tion (cfr. Pogg. Ann, I, c.) Sr r= T ^^ . sin2,', naar T betegner Krystallens Tykkelse, i Infaldsvinkelen regnet fra Perpendikulæren paa de brydende Overflader, 2f de ualmindelige "^ de almindelige Sfraalers Brydnings- cxponent for det Tilfælde, at Krystallens optiske Axe er lodret mod Brydningsplanet, For negative Krystaller er altsaa B större end A, for positive omvendt. Betyder f, b og* a det samme for den anden Kryslal_, som 7, B og" A for den förste, saa er y = t --^ sin^/, altsaa ^+ S' = (r -Yß — I- i —26^^ "^ ^"'""' ^^^ fö'gelig bliver efter Formel (II) P=z c^ [cos^a ^- sin 2(a -f- 9) sin 2 9 sin2(:T p sin^ij] (2) For « = 90^ faaer man Interferens Calcul» 63 /2— c^ sln^ 2 c? siii^ (:r p. s'm-î) (S) Dette üildyh hliver INiill for enhver Iiidfaldsvinkcl, iiaar 9 (soivi lier betyder den Vinhel, som Indfaldsplanct dan- ner med den analyserende TurmaJins Svingninjjsplan P^Op^) er — 0« eller — ÎJO« eller = 180« eller = 270«. Dette viser, at der gjennem det Punht, livor cn Per- pendikulær fra det helraptcnde Oie træffer Krystallens Ovcr- flade, parallel og- lodrct mod P^Op^ gaaer et mörkt Kors. Intensiteten bliver fremdeles Null, eller der hersker Diinkcl- hcd for enhver Værdie af 9, naar 7Ü p siu-i = 0 eller = tc eller .= 2^ o. s. v» eller naar 1 2 sin^i z=z 0 eller " eller r' o. s v. eller, da for smaae Indfaldsvinkler sin t paa det nærmeste er lig* î, naar r^= 0 eller ^ y^ ^^.^^.^^f^ ^^o_,.) eller 4 b B o. s» v» Dette viser, at der i Midten er en mörk Flæk, og- antyder tillige en Række af eoncentriske mörke Ringe, hvis indbyr- des Afsland stedse aftager, eftersom de fjerne sig- fra Cen- trum afRingsyslemet« Ringene ere desto mindre, jo större begge Krystallers Tjukkelser ere, og' jo stærkere deres Dob- behbrydning'. Da Eenhedeii for T og- t maa være den samme som for j?, ^, h og- «, hvilken aabenbar er ßölgc- længden i Luften for det anvendte homog-ene Lys, og- da denne Bolgelængde er forskjellige for de forskjellige Farver, mindst for de violette og* blaae Straaler, omtrent dobbelt saa stor for de rode, saa ere altsaa T og- ^ naar man an- vender rödt Lys, udlryktc med et mindre Tal, end naar 64 Chr. Lanijberg^ man anvender blaat: fölgelig' er Ringenes Diameter större for del rödc, end for det lilaae Lys. Anvender man der- for lividt Lys, eller Lys af alle mulige liolgelængder fra det ydersle Rode til det yderste Blaae eller Violette, saa ville i nogen Afstand fra Centrum de lyse Ringe af en Farve falde sammen med de mörl^e af en anden Farveg ingen af Ringene vil derfor vise sig fuldlionimen mörk, og" deres Antal vil begrændses derved, at de complcmen- tærc Farveringe falde paa Iiinanden^ og' derved frembringe et wreent rödligbvidt Lys, saaledes som det af Forklaringen over de newtonske Ringe, der vise sig mellem to compri- merede Glas, er bekjendt. I nogen Afstand fra Centrum forsvinde fölgelig Ringene ganske i bvidt Lys. I det mörke Kors er derlmod Intensiteten JXull uafbængig af ^, fölgelig" og^saa af Fndulationslængden \ detfor viser Korset sig- ganske mörkt^ (Fig 4). Sættes i (3) < = 0 eller ogsaa b = a^ faaer man ß2 ^2 Pr= c^ sin^cp sin^ (îi T - ^ sin^t), (5) bvilket allsaa er Udtrykket for Intensiteten, naar Lyset blot bar gjennemlöbet een KryslaK Dette IJdlryk antyder ogsaa, at parallellt og' lodret mod P^Op2, er et mörkt Kors, og de mörke Ringes Diameter bestemmes ved Ligningerne sin^i eller i^ = 0 eller = ^ ,-n^ 7;— eller De isocbromatiskc Curvers Form er altsaa ganske den samme, som i det Tilfældc, at Lyset bar gjennemlöbet begge de combinerte Krystaller, kun er Ringenes Diameter större, naar T i begge Tilfældc er den samme. Under forresten lige Omstændigheder forboldcr sig Qvadratcl af Interferens Calcul. 65 Ji2 y^l Ringenes Diameter omvendt som — o(j omvendt som T, Combincrer man altsaa to eensarîede Krystaller, d. v* §» som beijge ere negative eller beg^jje positive, mod hinanden, saa ville Ringene sammentræl^ke sig, eller Ringenes Dia- metre i de combinerle Krysîalîor ere mindre, end i hver en- I;elt af Krystallernc for 'ig alene. Dette slemmer med et længe I)cl;jendt Factnsn. Sætces Î (4) A^=:a^ B=b^ saa seer man, at Ringenes Störreise er dcji samme, som om Straalerne havde gjcnnem- löbet en enLcIt Krystaï, hvis Tyhheîsc var lig Summen af begge de combinertc Krystallers ïyhhelser. Er den ene t. Ex. den. anden Krysta! positiv^ sna skifter Sr' Fortegn, åa a > b, lJdtryl;ket for latensitetcn ved (3) bliver «forandret, kun at p nu betyder De morke Ringe bestemmes altsaa her ved Liguing- erne P=. 0 eller = — ^. ^ — eller Tb{B'^^A^) — tB{a-—b'') 4bB o. s. v. Sammenligner man disse Ligninger med Udtrykket for de morke Ringes Radius' ved (ô), saa seer man, at de combi- nerte Krystaller give Ringe af större Diameter, end en en- kelt Krystal af Tykkelsen T: altsaa udvidc Ringene sig, og det cæteris paribus saa meget mere, jo större den anden Krysials Tykkelse er i Forhold til den förstes. Er t saa stor, at t ^' B^-^ 4^ ' b ' ir I. E 66 Chr. Lang^bergp saa ere alle Ringes Diameter uendelig stor, eller alle Ringe forsvinde. Man seer let, at Ijcgge Krystaller i dette Til- fældc hver for sig vilde give Jigestore Ringe, eller Ringe af samme Diameter, Er — >- » saa sammeulræhke Ringene sig atter, og blive mindre jo mere t voxer, naar T er uforandret» Sættes i (2) a = 0, faacr man r=z c2[l — sin22cpâin2(:r j, sin^/) ] . Sammenligner man delte Udtryk med Formelen (3) hvor a rr: !>0^, saa seer man, at deres Sum for samme Værdie af 9 og / er constant og lig c^, eller lig Intensiteten af det indfaldende Lys. Altsaa ere Intensiteterne i hegge Til- fælde complementære; det mörhe Kors er nn lyst, de mörhe Ringe lyse, og' omvendt. Forresten gjælder Alt, hvad nys er heviisl for det Til fæl de, at a = 90^, ogsaa her. § 2. Ere hegge Krystallers hrydende Overflader parallelle med den optiske Axe, saa findes, naar man sætter alle Po- tenser af sin/, som overstige den anden, ud af Betragt- ning, for negative Krystaller r/^- ■^{B-.4) [B- {A + B) sia^-r]s!n»; } (8) hvor J*, B, A og i have samme Betydning som forhen, og hvor Y betegner den Vinkel, som den indfaldende Straales Projection paa Krystallens Overflade danner med Perpen- dikulæren paa den optiske Axe eller paa Ilovedsnittets Pro- jection paa samme Overflade, (ofr, Pogg. Annal. XXXIlJ, F. 291), Interferens Calcul, 67 For positive Krystaller, for Iivillje B < A^ skifter Ud- trykhet for ^ Fortegn, men hliver forreste» uforandret. Betyder for den anden Krystal «, 6, « o(j y det sam- me som for den Förste, saa finder man ^ + y =1 p - |sin2«(7 — r siii^v)? W naar uian sætter ^ '" '^ AB "^ ab q = T{B—A) + tih^a) B ^ h I dette Tilfælde er 9 for alle indfaldende Straaler den sam- me ^ tili Hovedsuittets Projection paa Krystallens Overflade er for enhver indfaldende Straale parallel med den optiske Axe. Indsættes derfor ovenstaaendc Udlryk (9) i Formelen for Lysintensiteten ved (II), saa seer man, at denne for en bestemt Værdie af a og' 9 alene er afhængig* af ^ + ^'' Da fölgelig' Intensiteten er eonstant for ethvert Punkt, hvor ^ «I- 5^' beholder samme Værdie, saa kan Ligningen ^ -}- a' = Constant eller C = p — isln2i {q — rsin^^) (10) ansees som Polarligningen for de isochromatiske Curver. Thi tænke vi os en Linie trukket fra det betragtende Oie lodret paa Krystallens Overflade, og gjcnnem det Punkt O (Fig. 5) hvor den trælTer Krystallen en Linie cd lodret mod Hovedsnittets Projection ah paa samme Overflade, saa er for Punktet g, (f Oe = y^ gO = tang /. Men da nu for smaa Vinkler tang i kun er lidet forskjellig fra sin /, saa er Beliggenheden af Punktet g bestemt, naar man kjen- der Forbindelsen mellem Radiusvector sin i og Vinkelen Y, som samme danner med Polarcoordinaternes Axe cd. 68 Chr. Langberg^ 1. Jeg; UQiIcrsöger först det Tilfældc», al begge Kry- Btallcr cre negative eller begge positive« Vi ville t. Ex. a ulage, al beggc crc negative. JLigningen (10) g^ivcr q — r siii^Y 7 — '* siD'Y (11) hvilket, da p^ q og; r imder den antag-nc Forudsælning; have samoic Tegn, og; r >► — w) Tab {B-^A) + 1 AB jb-^a) — yàBabn "^"^ 3^ "^ ^ABab[T{B—A} + tib—a)] (15) Da Differensen mcllem to paa hinanden folgende mörfce Punkters Afstand fra Centrum er lig - /-5 — 1 ^_ 1 , = ^3i hVp^ sylF^)^ ■^'^■'^ (16) Og da n i de Asymptotevinkler, der halveres af Perpendi- kulæren paa Hovedsnittets Projection, aftager naar i voxer, saa seer man, at Ringenes indbyrdes Afstand bliver mindre^ jo mere de Qerne sig fra Centrum» Voxer i til i -]- i', saa kan man for smaa Indfalds- vinkler wden betydelig Feil antage, at sin^i voxer til sin** -4- sin^i'. Skal for denne Tilvæxt af i ^+^' aftage 1, d. c, gaacr man fra et Punkt af Axen cd, hvor Intensiteten er JXul over til det næste, hvor den ligeledcs er Nul, saa maa, da y = 0, ifölge Ligningen (10) ^)3 ^ -J hvoraf man seer, at Hyperblernes indbyrdes Afstand ogsaa i disse Asvmptotevinkler aftag-er, eftersom de fjerne sig fra l^entrum» Betegner man den Synsvinkel, hvorunder for smaa Indfaldsvinkler de inderste Ringes Bredde viser sig' paa denne Axe, hvor y = 90^, med l'go? saa finder man ved samme Betragtninger, som ovenfor, tilnærmelsesviis. .\o = Are (sin = K-3(^ ) . ^^^^ I det Foregaaeude er antag^et^ al « eller den Vinke), 72 Chr, Laugbcrg^ soin Turinaiineroes Axer cîanuc med hinandeii, var constant Off ''ff ^^^- Saeîter man nii 9 constant = 45^ , o^ gîver a forskjcHige Værdicr, saa viser Formel (II), at naar Tiir- maîmernes Aser ere parallelle, eller a = 0^, saa er Inten- siteten paa eîhvcrt Punkt complementær til den, som fandt Sted for a = 90<>; paa de Punîifer, hvor Intensiteten for havde sit Maximum, har åen nu sit Minimum, og* omvendt 5 forresten bliver Alt uforandret. Er a =: 9 r= 45^, saa forsvinder det Lcd, som indcboSder ^ + ^'y off Intensiteten bliver da £1, eller lig« det Halve af de indfaldende Stråa- lers Intensitet. Curvcrne forsvindc folgelig g-anske, ogp det hele Scefeîdt er censformig' opiyst» Ved fortsat Drci- nmg' af Turmalinerne hommede isochromaîiske Curver aller tilsyne, og- tiltage i Tydeîîghcd, indtil a igjen er bleven = 000. De her omtalte Curvcsystcmcr ere alene syniig-c, naar man anvender homogent ï^ys,- thi Dohbcllbrydning-en i de parallel med den optiske Axe sîebnc Krystaüer er i Al- raindclig^hcd for stærh til at de fîccrfarvede Curver, som man med hvidt eller sammeasat Lys seer i lodrct mod den optiske Axe sleLne lîrvstallcr her kunne komme tilsyne. Grunden hertil îndsccs let efter det Side 64 Anförtc. Det homogene Lys, jeg* ved disse og* de i det Folgende om- talte Försörj stedse har betjent mig af, er den monochro- matiskc Spiriiuslampc med saltet Væge. Sættes i Ligningen (10) 1=0 eiîer ogsaa a =^ b, saa faacr man Udlrykkct for de isochromaliske Curver, som frembringes af en enkelt Krystal, hvis brydende Overdåder ere parallelle med «en optiske Axc. De aîîIc ogsaa i dette Tilfældc være Hyperbler, hvis Asymptoter danne med Po- larcoordinaternes Axe ed en Vinkel, hvis Sinus er lig loterferens Calcul» 73 Va + b' l'^or ucgativc Krystaller, da JR >> A^ bliver denne Vinkel större end 45^, for positive, for hvilhc Ji -^ A^ mindre end 45^. For ncg^ative Krystaller er fölgelig' den Asymptote vinkel, der halveres af Hove il- suit(et_, mindre end 90^, for positive större end 90«. For Kalkspalh t. Ex. hvor efter Malus B = 0.67437 og- ^ = 0.60465, er denne Vinkel omtrent 86052' i for Bergkryslal, hvor B = 0,645 og* A =. 0.649, er den omtrent 90^11'. Sættcr raan.î Formel (13) A = a og" B = 6, saa under man ligeledes r — A + B* Naar altsaa to IMader af samme Krystal lægges paa hinati- den, er Asymptotevinklen uafhængig' af beg^ges Tykkelser, og^ den samme ^ som om man blot havde ladet Lyset g'aae gjennem den ene af dem* Sættes t = 0, saa reduceres fremdeles Udtrykket (17) for Afslanden mcllem de inderste Hyperblers Toppunkter, eller i^^ til l'o = Arc (sin = ) ♦ Y'3T{B^A) (20) For to combinerte Krystaller havde man (17) *'ft = Are (sin = -— •==. ) '' ^ l/^3T{B—A) + Zl{h--ay ' Efter Ligiiing^en (19) har man for y = 90^ V^ ^9 0 = Arc (sm = — "J — ") II, 1, E 2 74 Chr» Langberg: sættes t = 0, bliver dette Utltryk t'so = ^rc (sin = -,/• -^^ (21) Heraf seer man, at ogsaa for parallel med Axen slcbiie Krystaller villede îsochromatislîe CiiiTors indbyrdes Afstand aftage, eller Ringene ville sammentræfcke sig; ved den for- enede Virkning- af de eombinerte Krystaller, ligpesom det forben er beviist, naar de brydende Overflader ere lodrelte mod den optiske Axe, 2. Er den Ene af de combincrfe Krystaller negativ, den Anden positiv, saa faaer man, naar t» Ex» a ^ fe, og^ nian sætfer Tah{B—A) — tAB{(i—h) ^ ~ ABah q = 1{B—A) — t{a—h) ^ -f y = ;> — I sin^e (p — r siu^^)» (22) Sætter man nu ^ -|- a' constant^ saa ndtrybker denne Lig- ning- som för Polarligning-en for de isocljromaliske Curver* Saalænge p^ q og* r have samme Tcg^n, og' r ^ da f^ LH ver = 90^. Asymptofevinkelen 2f^Y0xer altsaa til denne Grændse, og' Ringene udvide sig^ til samme Tid, da ^ og" r — €( blive mindre, naar n aftager, h. Er r = ^, saa er — '^^ ,^ = ^rc(sin = Vi Vt^JE;^^-}^''' - " Ligning-en for de Isocbromatiske Curver bliver nu ,2; M sin^» =: » — 9 if COS^Y naar ^{p — C) sættes ligf M, Hyperblerne forvandle sig^ altsaa til et System af rette Linier^ der ere lodrette paa Coordinataxen, eller parallelle med den optiske Axe. I folge Lig-ningen (24) er sammenholder man hermed Lig^ningen (21)^ saa seer man 76 Chi% Lang'ber(*r let, at i dette Tilfældc ville de af Legge Krystaller Iivcv for sig frembragte Hyperbler Lave samme indbyrdes Afsland i de af Hovedsniltet Lalverede Asymptolevinkler, c. Bliver n mindre, saa er r *< q, og Ligningen (22) iidtrylîker da en Ellipse, Lvis store Axe er parallel med den optiske Axe, Kalder man den störste Halvaxe a, den mindste b, saa Lar man for smaae Vinkler a = Are (sin =J/^.JL)h = J[rc{^m z=J/^K) d. Jo mindre r Lliver, des mere nærmer AxeforLoldet sig til EenLeden3 for r = 0, Lliver j- = !_, og Lignin- gen (22) reducerer sig til . ^. M Lvilkel er Ligningen for en Cirkel. e. Aftager n fremdeles, saa Lliver r negativ 5 er n« P ^S 7 positive, saa udtrykker Ligningen (22) en Ellipse, Lvis store Axc er lodret paa Hovedsniltet. For smaae Ind- faldsvinkler (inder man a = Are (sin = J/^~ë- \hz=z Are (sin = JX~ JL \ 7 ^ + T r Jo mere q aftager, des större Lliver -j-; Ellipscrne Llive meer og meer langstrakte, indtil q 1= O5 den Jiilc Axe er da lig Arc (sin = V^^), r den store Axe 00, og Ellipserne forvandle sig til et Sy- stem af parallelle rette Linier, der ere lodrcttc modHo>cd- snittct. Da i dette Tilfaçlde Interferens Calcul. 77 T{B—J) = t{a—b), saa viser Ligningen (20) al de af hver Kryslal for sig- frcmbrag^tc Hyperbler >iHe have samme indbyrdcs Af stand i de Asymplolevinkler, som halveres af Perpendikulæren paa den optiske Axe» g* Aftager n endnu niere, saa Llive baadc q og' r negative; de parallelle rette Linier begynde da after at krumme sig* til Hyperbler, hvis Asymptoten inkel bestemmes ved IJdtrykket (23)» For enhver mindre Værdie af n ved- blive Cnrverne at være Hyperbler, og* Asyniptotcvinkelen f^ bliver större og" större, og* nærmer sig* Grændseværdicn Arc (sin = |/^ ^ , ) jo mere n nærmer sig' til IVuL Da denne Vinkel stedse er "^ 45^, saa kan Asymptotevinkelcn 2F^ aldrig^^blive en Ret. For at faae en I lee om disse forskjellige Curvers Form og' indbyrdes Afstand, ville vi anvende det nys IJd- viklede, paa det specielle Tilfælde, at de combinerte Kry- staller ere Kalkspath og' Bergfcrystal. For Kalkspath er B = 0.67437 og- ^ = 0.G0465 og' for Bergkrystal h —=; 0»645 og' a ==z 0.649 Indsættes disse Værdier i Formlerne (22), saa finder man, at naar r = ff ssa er n = 0.064.384 r = 0 — n = 0.0606915 (1 = 0— 71 = 0.057371. Saalænge nu ?i ï^ 0.064, saa ere p^ q og* r positive, og de isochromatishe Curvcr Hyperbler, hvis AsyrapJofeviukel ^V er större end en Ret. a. Sættes t. Ex. n = 0.066, saa Ondes 7S Chr» Lanjybergp q = 0.0006015. t r = 0,0007011). t. Alltages nu t, cllcr Qvartsens Tykkelse, 1 Tomme, saa maa man for at rediiccrc alle Tal (il samme Ëcnhcil sætte t = 45000. Ovcnstaaende Værdler for p og* q indsattc î Formelen (2a) gîve Asympfotcvinkelen 2F = 135''33' omtrent. b. Er n •= 0.064 , saa er q = r = 0.0004888^ = 21.996 p = 0.0014523f = 65 355. Da nu^ -|- y = C aftager for enhver Værdie af y? naar i Toxer, og- C for ethvert Intensitets-Minimum er lig- e! heelt Tal mindre end p, saa maa foy förste Minimum C være 65 altsaa M = ^{p—C) = 0,23666 og: . ^ . 0.23666 For Y = Ö eller = 180^ (inder man saalcdcs for förste Minimum i = 5^57' omtrent. For andet Minimum, hvor C = 64, finder man paa lig-- nende Maadc i = 11^42', altsaa er Differensen mcllem beg-ge Indfaldsvinklcr, eller den Synsvinkel hvorunder Li- niernes Afstand viser sigf, omtrent 5^45', og- Afstanden mellem de paa hegge Sider Centrum nærmest lig-gende Li- nier 11«54'. c. Er n -^ 0.064 og- > 0.061 , saa ere Cur verne Ellipser, hvis store Axe er parallel med Uovedsnittet, Er t. Ex. n = 0.063, saa er p = 0.0012163/ = 54.734 (f = 0.0003923^ = 17.654 r = 0.0003053/ = 13.738 For förste Minimum {C = 54) fmder man « = 20^42', b == 9^35S- = 20^45' I ( 50 At Interferens Calcul. W for andet Miniraum a = 32^54' b = 14^49', altsaa er den Synsvinkel hvornudcr Eilipscrncs Indbyrdcs Afätand viser sig* ved Enden af den störste Axe 12^12' 0{y ved Enden af den mindste Axe 5^14' eller nogct over to Gange saa stor i förste som i sidste Tilfælde. d. Er r = O 5 saa crc Curverne Cirkler, og' man finder p z=. 0.00082137^ = 30.962 f/ = 0.0002314« = 10.413 For förste Minimum er altsaa for andet Miniraum — for tredie Minimum — Fölgelig" er Diameteren af den inderste Ring^ 28^44' Afstaudcn mellem förste og anden Ring^ 6^23' og' mellem anden og tredie Ring 5^ 4' e. Er n < 0.061 og' > 0.057, saa ere Curverne atter Ellipser, hvis store Axe er lodret paa Hovedsnitlot. Er t. Ex. n = 0,059, saa er p = 23.9378 q = 5.1075 r = — 10.0665 Ilcraf finder man for förste Minimura den store Halvaxe a = 20^29' den lille Halvaxe b = 11^42' for andet Minimum — — a = 30*^37' b = 17«U' Altsaa er Eilipscrncs indbyrdcs Afstand ved Enden af den sJörsle Axe 10*^ 8' og ved Enden af den mindste Axe 5<>29'. 80 Chr. Lang^berg^ Forholdet raellcin bcg:gc Axer -r = 1.8 f. Er ^ z^ 0, eller 7i = 0,057371 saa ere Ciirveriie retle Linier lodrcUe mod HovedsniUef, og^ man finder ;, = 11.41515 (J = — 19.7505 For förste Minimum er altsaa i = 6^48') «.«»^, \ 7<'o5' ' for andet Minimum — i = 14^43' ' for tredie Minimum — i = lO^ol'/ ^^ ^' Liniernes indhyrdes Afsiand er altsaa 7^55' mellem förste 0{j andet, ogr 5^8' mellem andet og^ tredie Minimum, o}*- af- tagcr folg^clig' eftersom de Qernc sig* fra Centrum» Afstan» den mellem de centrale Linier er 13^36'» g-. Naar n >• 0. 057 . . . , saa blive Curverne atteir Hyperbler, hvîs Asymptotevinkel 2f^ er mindre end en Ret. §3. Ere begge Krystaller slebnc saaledes^ at den optiske Axe danner 45^ med deres parallelle Overflader, saa finder man ved den för omtalte Huygens Construction ^), og- naar man som för bortkaster alle Potenser af sin i, som over- stige den anden, sin- Y sin^i f" 5 a^-b^ For Oergkrystal t. Ex., da « r= 0.649 og b = 0.645 finder man (I) ' ) cfr, Pogg Ann. XXXV. Side lOO lüterferens Calcul» 81 5 = r (— 0.004756 + 0.00618232 sîny sîiii + 0.0012637 sîn2Y sm'^t + 0 0089953 cos^^ sin^e }, (2) Sætlcr man nu ^ constant^ saa seer man let, at Lîjjningcn (2) forestiller en Ellipse, hvis Centrum lig^ger i lloved- snittet, paa den Side, hvor Projectionen af den fra Oiet vendte Ende af den optiske Axe falder ^), hvilket ogsaa stemmer med Forsög^et. Fig'. 6 viser disse Ciirver, saaie- des som jeg* seer dem i en enkelt Qvartsplade omtrent 1 Linie tyk. Herved niaa imidlertid heraærkes, at Vinkelen 9 i Formel (II) i dette Tilfælde, da den optiske Axe dan- ner 45^ med de brydende Overflader, ikke længer, som i forrige §, er constant for alle indfaldendc Straalerj saa- længc Indfaldsvinkelcn er lidcn, er imidlertid Forandrinp-cn af de gjennemfarende Straalcrs Svinguingsplan ubetydelig", og- man kan for saadaune smaae Værdier af i, i de fleste Tilfælde^ udcn mærkelig' Feil, sætte 9 constant. Sætter man ogsaa anden Potens af sini ud af Betragt- ning i Sammenligning med den förste, saa reduccrcs Lig- ningen (1) til ^ = ^ ^^2 siny sin i - T Q^^2 - t) (3) Antager man nu som för ^ constant^ saa faaer man for de isochromafiske Curver en Ligning af Formen M •=. siuy sin«, hvilken forestiller en ret Linic^ som er lodret paa Projec- tionen af den optiske Axe. De isochromatiske Curver ere altsaa for smaa Indfalds- vinklcr rette Linier, eller rettere elliptiske Duer af meget ^) Da siny under Beregningen af ^ er anseet positiv paa den Side af Perpendiliulæren paa Hovedsnittct, hvor den til Oiet Ende af den optiske Axe er projiceret» IL 1. F 82 Chr. Lang^bergp ïidcii Kniiuiiîiipj*. Under den forste Fonn ere disse Linici' först fremstillede af L Muller (Pog^. Ann» XXXV Side 107)» Vi ville cndiiu som sidste Exempel anvende Udtrykket for Lysintensiteten ved (II) paa det Tilfælde^ at to saaledes sicbnc Krystallers Hovedsnit danne 180^ med hinanden. Jeg' anfagfcr for Simpelheds Skyld, at liegge de combinerte Krystaller have samme Tykkelse, og* ere Stykker af samme Krystal. Af Ligningen (1) finder man a' for den anden Krystal, naar man istedet for y sætter y -|- 180^ , altsaa faaer man eller ^ -|- S' == msin^Y^*"^* + »cos^Ysin'^i — r Sættes nu Sr -[- å' = Constans = /T, saa finder man K+r (i) sm-i msin^Y "t" wcos^y hvilket, naar m og n have samme Tegn, er Ligningen for en Ellipse, hvis Centrum ligger i Perpendikulæren fra det bctragtendc Oie paa Krystallens Overflade. Er n ^ w, saa ligger Ellipsens störste Axe i Hovedsnittet^ er derîmod n ^ m, saa bar den mindgtc Axe denne Belîggenhcd. Skal Intensiteten være Nul, saa maa S + ^' ^«^^ lig^ et beelt Tal = p. Sættes nu y = 90^ , saa faaer man, da det er liçcg^ldigt om S + ^' antages positiv eller ne- gativ, Interferens Calcul. 85 S -J- ^' = ;> == r — mslii^i, îivorvcd alle de i Ilovcdsnittct lig^gfende Punliler Leslemmos, Iivor Intensiteten er INuI. Aftagcr p iil p — 1, saa finder man for Anstanden inellcm lo paa hinanden fölg^cude morlîc Punkter y m Lodret mod Hovedsnittet, eller naar y = O, finder man paa samme i^Iaade for Afstanden mellem de mörke Punkter y 11 Af Udtrykkene (5) og- (6) fölg^er, at Ringenes indbyr- dcs Afstand aftager, eftersom de fjerne sig fra Centrum, Dg at denne Afstand, under forresten lige Omstændighcder, er omvendt proportional med j/wT eller ]/m , eller I om- vendt Forhold til Qvadratroden af Krystallernes Tykkelse, For Bergkrystal t. Ex. finder man m == 0.0025274 J n = 0.0179906 r r = 0.009512 r ^ -|- y = r — (msin^Y + wcos^y)*^"^*» De af mig anvendte Krystaller have omtrent 1 Linics Tyk< kelse; da nu Bolgelængden i Luften er antaget som Een- hed for « og 6, og der paa en dec> Linie omtrent gaacr 4500 Bolgelængdcr, saa finder man for disse Krystaller . „. r— K m sin^Y ~j~ ^* cos^y 42,795 — K (7) SIU'^Z "~ 11.373 sin^Y -f- 80.958 cos^y Betegner man den til Endepunktet af den store Axe hö^ rende Indfaldsvinkel med j', den til Endepunktet af den 84 Chr. Langberga mîndstc Axe liörcndc med i", saa finder man, da Intensi- teten er Nul, naar K er et lieelt Tai, ogp altsaa K for för- ste Minimum er lig* 42, for den inderstc mörke Ellipse t' =: 15«19'45'' og i" = 5«41'10"5 For andet Minimum eller anden Ellipse liar man i' = 23^24' og- î" = 8«34'. Altsaa finder man den Synsvinkel hvorunder Ellipserues indbyrdcs Afstand viser sig: i Hovcdsnittet omtrent 8^4' og^ lodret mod samme 2^53', Afsfanden mcllcm Ellipserne er altsaa ved Enden af deri störste Axe 2.8 eller omtrent 3 Gange saa stor, som ved Enden af den mindste; Forholdet mellem hegge Axer, er 2,7, eller den ene Axe er omtrent 2J Gang- större end den anden» Dette synes at stemme vel med Erfaring-, For- sögene vise imidlertid, at foruden Ellipserne optræde ogsaa andre mörke og' lyse Curver, som overskjære hine, og' især ere tydelige lodret mod Hovedsuittet. Dette har sin Grund deri, at Afvigclsen mellem de gjennerafarendc Straalers S^ingningsplaner ved denne Combination af Krystallerne er for stor til, at den ganske kan sættes ud af Betragt- ning' selv for smaa Indfaldsvinkler» Da derfor Vinklerne 9 og' ^ maae ansees som Funclioner af y^ ville de Led i Formel (I), som ere multiplieerede med cos2tc^ og' cos2u^' ikke forsvinde, men frembringe egne Curvesysteraer. Ere Krystallerne ikke lige tykLe, saa finder man for de isochromaliske Curver en Ligning' af Formen '^ -\- 'i' =. Kz= M{T -\- t) — N{T^t) siny sim* — P{T-]-t) sin^Y sin^ï — Q{T-\-t) cos^^ sin^/. Curvcrne ere altsaa fremdeles Ellipser, hvis Centrum ligger i Ilovedsnittet, paa den Side, hvor Projcetionen af den fra Oiet vendte Ende af den tykkeste Krystals optiske Interferens Calcul* 85 Axe falder, og î en Afstand fra Perpendikulæren fra Ölet paa Krystallens Överilade, der er saameget större, jo större Forskjellen mellem beg-ge Krystallers Tykkelser er. Dette stemmer vel med Forsög* anstillede med flere Krystaller af forskjelligf Tykkelse» II Sættes Î den almîndelîge Formel for Lysintensiteten (I) Side 60 v]> = 90« eller 270», altsaa 9' = 9 + 90«, faaer man J2__ cl |^sîn^(a ^ 9) €08^9' -j- cos2(a + 9) sin29' — 2sin(a -|-. 9)cos(a -(- 9) sin9' C0S9' + 2sin(a -j- 9)cos(a -}- 9)sin9' eos9' -f- 4sin2(a -f- 9)sin29cos27:p — Sr')] = c2 [cos^a — isin2(a -f 9)sîn29(l~cos2îcp ^ ^/))1 Eller P=L c2 [cos2a — sin2(a -|- 9)sîn29sîn?Tcp — ^')J ,|||. IXaar altsaa de combinerte Krystallers Hovedsnit danne en ret Vinkel med liinanden, er Intensiteten af det gjen- nemfarende polariscrcde Lys, naar det undersöges med Tiir- malinen, den samme, som om Lyset var gaaet gjennem en enkelt Krystal, der gav en Forskjel i Phaser mellem de in- terfererende Slraaler lig' Differensen mellem de Phasefor- skjeller begge de kr;jdsviis sammenlagte Krystaller hver for sig* give. Sættes i (III) a = 9 = 45», gaa bliver Intensiteten iiafhængig^ af Sr og^ V, da sidsle Led i (III) forsvinder,- de isochromatiske Curver forsvinde altsaa, og* Intensiteten er for enhver Indfaldsvinkel eons tant, og lig* det Halve af de indfaldendc Slraalers Intensitet. Forresten bliver her, iig*e- 86 Chr, Langberga som i de för behandlede Tilfælde, Curvernes Form den samme for enhver Værdic af a og^ 9,' alene de mörke og Jyse Steders relative Intensitet, og: det hele Curvesystems Belig^genhed forandres» § 1 Vi ville antagre, at hegge Krystallers brydende Over- dåder ere parallelle med den optiske Axe, 1) JXaar heg"g*e Krystaller ere negative^ saa er som for * 5e: T ^^ - H (B -^) [B-i^ + *) si» V] sin"«- Pa den anden Krystals Hovedsnit danner + 90<^ med den Förstes, saa maa man^ for af dette Udtryk at finde ^' for den anden Krysta]^ fojr y sætte y + 90**, eller for smy sætte jI cos;^. Paa denne I^Iaade faaer man f o* ^' = t -^ — 2b ^^"""^ [o— (« + ft)cosV] sin^/, altsaa, naar man sælter Tah{B—A) — tJBih-^a) > V ~ ABah 1 ij= T{B-^A} + Hb^a)^ ) (1^ ^'= — F— + b ' faacr man ^ — ^ = p -— |sin^/(^— rsin^;/). Sættes nu dette Udtryk constant r-=^ ^, saa finder man q — rsin^Y nmH = /^_.V • (2) Da r~^ = TiB-^A) -^ + f(5— rt), hvilket er en po- sitiv Störrclsc, saa er r > q, og* Ligning^cn (2) iidlrykker fölgclig' stedse en Hvperbel, hvis Halvaxer ere Interferens Calcul. 87 y^EK oß. i/'fc^ . (8) Btan finder fremdeles, at Sinus af den Vinkel, som Asymp- to terne danne med Polarcoordlnateraes Axe^ eller sin F' er ligr (4) 1/"^ i/:p|yy^(-g-~^ + Hb- a) Sammenligner man dette fjdtryk med Udlryfcket for Asyinp- totevinkelen (13) S. 68, saa seer man, at denne Vinkel for negative Krystaller, hvor 6 >- «, er mindre, for positive derimod, daa >• b, större, end samme Vinkel, naar begge Krystallers Hovcdsnit ere parallelle» Asymptotcvinkelen nærmer sig altsaa i begge Tilfælde mere til en ret Vinkel. Paa samme Maade som ovenfor finder man, at Sinus af den Synsvinkel, hvorunder for smaa Indfaldsvinklcr Afstanden mellem de înderste Hyperbler viser sig lodret mod Hovedsnittet er lig yi = Vf. y\ 3^ '^ ThiB—A) + ta{h^a) For negative Krystaller vil altsaa denne Vinkel være större, for positive mindre, naar Hovedsnittene ere lodrette mod liinanden, end naar de ere parallelle. Parallel med Hovedsnittet af fötste Krystal, hvor Si- nus af denne Vinkel er = mr . , finder man sinV.o = f T(B-Af^ + t(h-a) I det Tilfælde at Axerne ere parallelle, bar man (19) 88 Chr. Langberg- sin-'« 2;/ — 2 90—3 ^ For negative Krystaller, da & ^ «r, er altsaa Afstanden mcl- lem Hyperblernes Toppunkter i disse to Vinkler, som hal- veres af Hovedsnîttet, mmdrc, for positive Krystaller större, naar Axerne ere lodretle, end naar de ere parallelle. Eller med andre Ord, lader man den Vinkel, som begge de sam- menlagte Krystallers optiske Axer indeslutte, voxe fra 0^ til 90^, saa ville for negative Krystaller Ringene s amm en- tr ække sig i de to Asymptotevinkler, som halveres afHo- vedsnittet, og udvide sig i de to andre Vinkler, For po- sitive Krystaller forholder det sig omvendt« Til det samme Resultat kommer man ved at sammen- ligne Hyperblernes Halvaxer i begge Tilfælde» Sættes i Udtrykkene (1) og {4) Ji =z b^ A = a, saa faaer man p = ^ (^-'^ ' 1 = ^ (*^ + ^')' B2 — A^ r = — g— (T + t) Sammenligner man dette IJdtryk med Udtrykket for Sinus af samme Vinkel Side 73, saa seer man, hvad ogsaa fölger af det nys Anförle, at Asymptotevinkelen for negative Kry- staller er mindre, naar Hovedsnittene ere lodrette, end naar de ere parallelle, og omvendt for positive Krystaller, nær- mer sig altsaa for begge til en rct Vinkel. Ere begge Krystallers Tykkelser ligestore, saa bliver Asymptotevinke- len uafhængig af Tykkelsen, og lig en Retj tlii det oven- Interferens CalcuL 89 staaendc Udtryk for Siousf^ rediiccrcr sig i dette Tilfæl- de tîl -—. = sîn 45<>. De isoeliromatisI;e Cnrver ere aJtsaa i det Tilfælde al to lige tykke Plader af samme Krystal combinercs saa- ledes, at deres Hovedsnit ere Jodrette mod kinandcn, lige- sldcde Hyperbler, hvis Asymptoter danne 45<^ med begge Krystallers Hovedsnit. "Ved at combinere to Plader af Bergkrystal, af bvilke den förste Krystals Tykkelse T omtrent er lig" 0.6 Linie, den Andens t = 1.5 Linie, eller t = 2.5 T, iagttog- jegp, naar Hovedsnittone vare lodrette det Fig. 7 afbildede Cur- vesystem; naar Hovedsnittenc vare parallelle var Billedets Udseende som i Fig. 8. Asymptotevinkelen 2j^er i begge Tilfælde ikke mærkelig* forskjellig' fra 90^, og- Hyperbler- nes Axer og indbyrdcs Afslande ere lilsyneladcnde lige store i alle fire Asymptotevinkler. Vinkelen a var i begge Forsög: lig^ 90<>, Sættes i Formlerne (1) a =: 0,649, h = 0.645, saa finder man, da A = a, B =: h^ p = 0.009555 {T— f) q = 0.004 (r +1110 r r= 0.008248 {T ^ t\ altsaa, naar i = 2.51" > == — 0.01433325 r <7 = 0.014062 r r = 0.028086 r r >- 7 = 0.01 4024 r. Efter (3) er Forboldet melicm Axcrne = v i- = 1.022, r—y ÏL 1. F 2 90 Chr. Langberg altsaa ere ïlyperblcrncs Axer kun lidet större i Hovedsnit- tet, end lodrct mod samme. Efter (4) liar man sin V = |/ jL 5 F = 45«2a6" r altsaa Asymptotevinl^elcn IV ^=. 90^4^'. Erc flovcdsnittene parallelle, saa liar man efter Form- lerne (9) Side 67, naar ovenstaacndc Værdicr for A^ «? B o^ h indsættes, og t = 2.51", p = 0.033444 r q = 0.0140 r r = 0.028086 r r~7 = 0.01 4086 r5 heraf finder man I/ 3. = 0.99694, altsaa ere Hvperblcrncs Axer nogcl r-t, mindre i Hovcdsnittct, end lodrct mod samme. Efter (13) har man fremdeles r 2F = 89^49' 5 Asymptotcvinkelen 2/^ er altsaa i begge Tilfældc störst î de Qvadranter^ hvor den tykkeste Krystals Hovedsnit lij^ger; det Omvendte gjældcr om Hyperbelaxerne^ Det kan beraærkes, at Qvadraternc af ïlyperblcrncs Halvaxer, naar Hovedsnittene ere parallelle, forholde sig til hinandeii som de aliiiindeligc og ualmindelige Straalrrs Brydninjjsexponenterj tbi sætter man i Formlernc (9) Side 67 B = 6, A = ff, faaer man r-ff = Ua—b) {T+t) Interferens Calcul. 91 q h 2» Er den forste Kryslal negativ, den Anden posîtîv, saa forvandle Formlerne (1) i forrige I\o. sig til Tah{B—A) + tABja—h) P = " 'ÄBab g= T{B^A) — Ka—h)^ De isocliromatiske Curvers Polarligning beholder for- resten samme Form som för, nemlig p—lsln'^iiq—rsm^y) = Const. Saaiænge T er meget stor i Forhold til t, ere r og 7 positive, og Curvcrne ere da Hyperhler. Aftager n eller -j 5 saa vilic Curvesystemerne gjcnnemlöbe ganske de samme Forandringer, som de ovenfor, under Forudsælning af at Hovcdsniltene vare paraîlelle, beskrevne. Sammenligner man ovenstaaende Værdier af p, q og r, med Værdiernc (22) i det forrige Tilfælde, saa seer man, at r er den sam- me som för, men at p og q have en fra den forrige for- skjellig Værdie^ q er, hvis den förste Krystal, som vi her have foriidsat, er negativ, mindre naar Hovedsnitlene ere lodrellc, end naar de ere parallelle. Er dc^n förste Kryslai positiv, den anden negativ, saa finder det Omvendte Sted. I begge Tilfælde er p större, naar Hovedsnittenc ere lod- rette, end naar de ere parallelle. Ciirverncs Overgang fra Hyperbler til rette Linier, herfra til Ellipser o. s. v. vil altsaa ikke finde Sted ved samme Værdie af n naar Hoved- snittene ere parallelle, og naar de ere lodrette. Alene 1 det Tilfælde, at Curvcrne ere Cirkler, hvilket indtræffer, 92 Chr, Lang^ber[ï^ oaar r = 0, vî!!e de beholde denne Form uforandret, un- der begfge Hovedsnittets Slillinjjcr, da r har samme Vær- die I begge. Man (inder let, at naar îloyedsuîttene ere lodrette, bliver q ^=z 0 for en större Værdie af w, og r = (j for en mindre Værdie af n, end naar de ere paral- lelle. Har altsaa n saadan Værdie, at Curvesystemet for parallelle Hovedsnit er rette Linier parallelle med forste Krystals optishe Axe, altsaa r = rj^ eller lodrelte mod sam- me {q = 0), saa ville de, naar man dreier Krystallerne saaledes, at deres Axer blive lodrelte, i begge Tilfælde krumme sig' udåd til Hyperbelgrene. Er Krystallernes Tyk- kelse derimod saadan, at man for lodrctte Hovedsnit seer et System af rette Linier, saa ville disse _, naar man gjör Hovedsnittene parallelle, krumme sig' indad til Ellipser. Den Grændse, hvortil Sinus af Asymptotevinkelen V naermcr sig', naar n voxer^ er J/ , eller den sam- me Værdie, som den förste Krystal for sig' giver. Den Grændse, hvortil Sinus af ^amme Vinkel nærmer sijj, naar n stedse aflagcr er f/ - • Da nu for positive Kvy a -\- b staller a ^ &, saa bliver den Grændseværdie, hvortil Vin- kelen Vnxnwcv sig-, större end den, en enkelt positiv Kry- slal giver- og- da , j er större end ^, saa er Grændse- værdien aï V > 45^^ altsaa Asymptotevinkelen 2F > OO«. Sætter man r = 2^, saa findes af denne Ligning* den Værdie af w, for hvilken 2F bliver en Ret, at være og' Hvpcrblerne ere i delte Tilfælde ligesidede. Interferens Calcul. 93 For to combiaerle Krysfaller af Kalkspath og" Bergp- lirystal ßndcs folgende oiimeriske Værdicr, naar Kalkspa- tlien cr den förste Krystal, r = 9 giver n = 0.063987 r = 0 — n = 0,060692 (f =1 O — w = 0.057728 r = 2^ — n = 0,0034415. Jeg maa beklage, at IJniuligliedcn af Iicr i Cliristiama at faae siebet Krystaller af den bestemte Tykkelse^ og raed den IVöIagtigbed, som disse Interferens - Forsög uiikræve, har forhindret mig i ved Forsög at veriGcere disse og de S 75 — 80 beskrevne Curveforandringer , der altsaa indtil videre alene staae som Resultater af Calculen. Danne Krystallernes brydcnde Overflader 45^ med den optiske Axe, saa er efter Formel (X) S 80 ^ = msin^vsin^« -}- mcos^v^^''^* ^- ^sioYsint — r, naar A^^B^ j. A'^+B' — (- 2 1 '' — V|/2(^2+^2) — ^ ) ^* For den anden Krystal, hvis Hoyedsnit danner 4^ 90^ med den Förstes, finder man ^' af ^ ved at sætte y -f- ^^ 94 Chr, Lang^berg? istedetfor y? eller ZÇ. cosY for siny og^ + sinv for cos^. Alt- saa har man ^' = m'cos^YSÎn^i -(- w'sîn^^sîn«; + ^'eosYsîm-— r', naar m', n', q' 0{j i ' for denne Krystal betyder det samme, som m n ^ og^ r for den Förste. Af disse üdtryk for 2r ogf ^ find» r man 5 — ^' == (m— nOsm^ysin^î + {n—m')cos'^ysin^i + (^sin^ + 7'cosY)sin t + {r-^r*) ~ ® Sættes dette Udîryk for ^ — 5' lig' en constant Störreise, saa Lar man Polarlignlnjjen for de isocliromatiske Curvcr i dette Tilfælde. Sætter man som en förste Tilnærmelse de Led, som ere muhiplicerede med anden Potens af sint ud af Betragt- nîng-, hvilket man saameget hellere kan g^jöre, da Formel (III) i dette Tilfælde kun er noiagtîg? for meget smaa Ind- faldsvlukler, saa faaer man r Ji j52 «2. .52 1 . . ,-y= c= [rjjçj, "Y + ' jq^i «°%J •'»■ + KK:5,-^-,(K„:5;-i)<«. Dette er, som man let seer, Polarligningen for en ret Linie, der danner en Vinkel V med Polarcoordinaternes Axe, hvis Tangent er tang r = + r* ^6^ • :3^3^' ^ ^ hvor det överste Fortegn gj^e^der, naar Projectionen af den anden Krystals optiske Axe danner + 90% det underste, naar den danner — 90« med Projectionen af den Förstes. DeisochromatiskeCurver ere altsaa for smaa Indfaldsvink- 1er parallelle rette Linier. For bedre at indsee Betydningen af disse modsatte Interferens Calcul. 95 Tegfn, vîllc \î forestille os, at beg^çe Krystallers brydcndc üvcrfladcr Vi^S^ horizontale, den föiste Kry stal överst, at bcg-g^cs optiske Axer ere parallelle, og at deres Projection paa Krystallernes Overflade ligger i Meridianen, saaledes at Projectionen af den opadvcndtc Ende afde optiske Axer falder mod Nord, af den nedadvendtc fölg-clig* mod Syd. Polarcoordiuaterncs Axc, der staaer lodret paa Projectionen af den optiske Axe, lig"gfcr altsaa i Ost og? Vest» Lad de positive Værdier af y regnes fra den mod Vest vendte Ende af Coordinataxen mod Syd» Dreier man nu den underste Krystal 90^ i samme Retning, i hvilken man regner de positive Værdier af y, eller fra Nord gjennem Vest mod Syd, saa er Dreiningsvinkelen -f. 90^, og Projectionen af denne Krystals optiske Axe ligfger nu i Öst ogp Vest, den opadvendte Ende mod Vest. I dette Tilfældc gjælder ult- saa i Formlerne (5) (6) og (*) de överste Fortegn ; Tangens af den Vinkel, de isochromaliske Linier danne med Coor- dinataxen, er negativ (7), altsaa gaacr Liniesystemct gjenncni anden og fjerde Qvadrant, eller mellem Syd og Öst, Nord og Vest» Dreier man dcrimod den underste Krystal 90^ fra Nord mod Öst, saa at Projectionen af den opadvendte Ende af dens optiske Axe ligger mod Öst, saa er Drei- ningsvinkelen — 90^» Tangens af den Vinkel, Linicrne danne med Coordinataxen er positiv, og Liniesystemet lig- ger altsaa i förste og tredie Qvadrant, eller raellem Syd og Vest, Nord og Öst. Liniesystemct ligger fölgelig stedse i den Vinkel, som Projeelionerne af de eensvendte (hegge opad- eller begge ncdad-veadte) Ender af de optiske Axer indcsluttc. Ev B = b^ A = a, saa bliver — t tang F = + j,' 96 Clir. Lang^berg Linîerne danne altsaa en mindre Vinkel med den tvn- deste^ end med den tykkeste Krystals Hovedsnit. Naar f = 0, saa er V ^=i 0 5 og' er T = 0, saa er y = 90^. I en enkelt Krystal er altsaa stedse Liniesy- stcmet lodret paa Projectionen af den optiske Axe, (cfr» Side 81). Er T •=. f, saa bliver tang F = q: 1, ^ = + 45%- Lîgfning'cn for de isoeliromatiske Curver ved (6) rcdu- ccrer sig nnder denne Forudsætning til ^^2 I ^-2 (s»"Y i cosY)sin t = C ^) (8) Fig, 9 viser disse Linier saaledes som jeg i sammen- sat eller hvldt Lys seer dem i to lige tykke Qvartsplader af omtrent 1 Linies Tykkelse, ab er den förste, cd den anden Krystals IIovcdsnit5 « og c Projectionen af de fra Oiet vendte Ender af de optiske Axer. Vinkelen y regnes fra c mod 6, allsaa er Dreiningsvinkelen ac = ^ = -|- 90^, og Liniesystemet gaaer overccnsstemmcnde med det nys Anforte gjcnnem anden og fjerde Qvadrant, og danner 45^ med begge Krystallers Hovedsnit. Den mid- terste Linie er ganske mörk, da efter (8) ^, for enhver Vær- die af {^ er Nul for Slraaler af alle Farver, naar y = 45^. Forsöget viser imidlertid, at Linierne ikke ere nöiagtig parallelle, men nærme sig til liiuandcn i fjerde Qvadrant ac, og böic sig ud fra hinandcn i anden Qvadrant db^ som om de vare llypcrbclgrenc, hvis Asymptote var den mid- terste mörkc Linie, der synes fuldkommeu ret, og hvis >) cfr. Pogg, Ann, XXXV. Side 266. Interferens Calcul, 97 Centrum Jaac i denne murine Linie et Steds i anden Qva- drant^ hvor Lmicrnc boie sig: fra hinanden. For nöicrc at nndcrsöge om denne Hypothese er ng;ligp, ville \i alter g^aae lilhag^e til Lig^ningen (5), og^ tage anden Potens af sin * med i Betragtning^. Antag^e vi for Simpeihcds Skyld, at hegfg;e de combi- nerte Krystaller ere af samme Krystal, eller at A = «, B = 65 saa finder man t. Ex. for Bergkrystal ^ — a' = (0.0012637 r -- 0.0089953<)sin2^sin^i + (0.008995 r — 0.001260eos2Ysin2i + 0.006182S(rcosY + fcosY)sinî — 0.004756(r— 0 = ^ (9) cllep Msiïï'^^sin'^i -|- iVcos^yS»»^* + J^sinvSJn*' dz Çcosysin/ -- R— C (10) Dette er, naar 31 og* N have samme Tegn, Polarlig-ningeu for en Ellipse, og^ naar M og- N have forsfcjelligt Teg^n for en Hyperbel» Af Ligningen (9) seer man, at saalænge 0,00126 r ^ 0,009f eller ^ = n k 7.1182, saa have Factorerne ved sin^y og- cos^y eller M og- N samme Teg-n, og ere begge positive^ Curvcrnc ere altsaa i dette Tilfælde Ellipser, Er fremdeles 0.009 T < 0,00126 eller n < 0»14049 saa ere begge disse Factorer negative, og Cur- verne ere fölgeKg ogsaa i dette Tilfælde Ellipser. Imellem begge disse Grændser maae iWog iVhave forskjellige Tegn, M maa nemlig være negativ og N positiv $ Curverne ere folgelig Hyperbler, For lettere at kunne discuterc disse Curvesystemers Beiiggenhed ville vi indfore retvinklede Coordinater ved at sætte cosYsim' = x og sioysine = 1/5 II. 1. G 98 Chr. Lang^berç Lîjyninçen (10) bliver da i%2 +Nx^- + Py± Qx ^ R— C=0, (11) iiviiket er Ligning-eii for et Keglesnil, hvis Axer ere pa- rallelle med bcgg^e Krystallers Hovedsnit. For at fixere Ideerne antager jeg", at den förste Kryslals Tykkelse er meg-el slor i Forhold til den Andens, eller at n er el stort Tal 5 iT/ og" /V ere da positive, og* Ellipsernes störste Axe er parallel med forste Kryslals Hovedsnit. Aftager n, saa bliver, naar n = 7.1, 31 = 0, og^ Ligningen (11) udlryk- kcr da en Parabel, hvis Axe er parallel med Axen y, eller med den förste Krystals Hovedsnit, bliver n mindre, saa g^aae Curvcrne over til Hyperbler. Kaldcr man den Halv» axe, som er parallel med forste Kryslals Hovedsnit (Axen i/) I«, og den, som er parallel med den anden Kryslals (Axen x) b, saa er b^ — m' riasiv n -< 7.1 oç >- 1, saa er M -^ N uden Hensyn til Forleg-nene, allsaa lig^ger Hyperbicrnes störste Axe paral- lel med den förste Kryslals Hovedsnit, er n == 1, ellcp T = t, saa ere begge Axer ligestore, og; er w "< 1 men ^ 0.14, saa cv M > iV, ogp Hypcrblernes störste Axe liç- };er da parallel med anden Krystals Hovedsnit. Er n af- tag-ct til 0.14, saa cre de isochromatiske Curvcr atter Parab- ler, hvis Axe, da N = O, er parallel med Axen x^ For mindre Værdier af 7i ere Curverne atter Ellipser, hvis stör- ste Axe na er parallel med anden Kryslals Hovedsnit Sinus af den Vinkel, som Hyperblernes Asymptoter Janne med Axen x, eller sin F = ^ • (12) Interferens Calcul. 99 Vn Er T> t men < 1,1t, saa er 3Ï < N ojj -7^ > £7== ,• altsaa er F > 45«» ^aar T=z t, saa er JW = lY 1 oç sin F = T7|=, ellcr T = 45«^ er T ^ f men >- 1 0.14f, saa er ilf >► iV og^ sin F ^ yY, altsaa F < 45<^. Sög-er man Lijyning^en for Tangenten til de ved For- melen (11) udtrylite Carver, saa finder man, naar x' og y' ere Tangentens lobende Coordinater, x og* y Coordinatcrne til Beröringspuuktct Sættes a: ogp y lig Nnl, saa har man y' = + Y'^'y ^"^^'^ Den Vinkel /^, som Curverne for meget smaa Ind- faldsvinkler danne med Axen x, findcs altsaa af Lip, ningen tang F= + ^, (13) hvilket Udtryk er identisk med Ligningen (7), naar man i denne sætter A = a, B •= h. Ligningen (C), som vi tilnærmelsesviis have antaget som Ligningen for de isochro- matiske Curver, er altsaa egentlig Ligningen for deres Tan- gent for meget smaa Indfaldsvinkler. Af Ligningen (11) finder man for Coordinaterne af Kcglesnittenes Centrum 100 Chr. Langpberg Er Î Fi{>\ 10. ab Projectionen af den forste og^ cd Projectioncn af den anden Krystals optiske Axe 5 a og* c de Sleder, hvor Projectionen af den fra Ölet vendte Ende af samme faldor, saa er Vinkelen y reg-nct positiv fra co 1 Beiningen mod ob, altsaa regnes de positive x paa Coordi- nataxen oe, de positive y paa Axen 06. Saalængc nu T^ TK, saa ereiVog^ Mhc^^e positive^ cr^ = -f" 00^, saa ere ogsaa P og Q positive ,• altsaa blive begge Cent* rets Coordinater negative, eller Ellipsernes Centrum falder i Qvadranten doa, Ifölge Ligningen (13) danne Curvcrne for sraaa Indfaldsvinkler en mindre Vinkel med Axen .v (cd) end med Axen y (ab); denne Vinkel aftager eftersom T voxer, og* nærmer sig^ meer og^ mecr Grændscværdien 0, Eller med andre Ord, jo större den förste Krystals Tyk- kelse er i Forhold til den Andens, desmere nærme de ellip- tiske Buer sig til at blive lodrette mod den förste Krystals Ilovedsnit, overecnsstemmende nicd det Side 81 Anförte Da tang^ F^ er negativ, ligger Tangenten til Curvernc i Punktet o i anden og- fjerde Qvadrant, eller i Vinklerne dob og* aoc. Er Dreiningsvinkelen ^ = — 90^, eller fal- der Projectionen af den fra Oiet vendte Ende af den anden Krystals optiske Axe paa od (Fig*» 11), saa er Q negativ, altsaa falder Ellipsernes Centrum i Qvadranten aoc, og* da tang* F' er positiv, ligger Tangenten til Curvcrne for smaâ Indfaldsvinkler i förste og fjerde Qvadrant. Lig ningen (14) viser, at Centret i begge Tilfælde stedse rykker nærmere mod Axen ab, jo större T bliver 5 sættes tz=.0 eller T uen- delig* stor i Forhold til f, saa bliver nemlig* i (14) .v = 0, alt- saa ligger Ellipsernes Centrum i förste Krystals Hovedsnit» Er r ^ Tl^ > 0.14f, saa er JT negativ N positiv, og Hyperblernes Centrum falder, naar ^ = -f- 90^, da p og Ç ere positive i Qvadranten dob (Fig. 12) og naar Interferens Calcul« lOl y\) =1 — 90^ i Qvadranten cob (Fig*. 13)» Ifölgc Lîgnîn- gen (13) danne Curverne fremdeles en mindre Vinkel med den tyndeste, end med den tykkeste Krystals Hovedsnit. Er T = t^ saa er Jf = iV, P = Qj begge Centrets Coordinater blive da ligestore, og Centret ligger fölgelig' paa den Linie, der halverer den Vinkel, som Projectionen af de eensvendte Ender af begge Krystallers optiske Axer indeslutte» Da ifölge (12) Hyperblcrnes Asymptoter i dette Tilfælde danne 45^ med Coordinataxen , saa gaaer altsaa den ene Asymptote gjennem det Punkt O, hvor Perpendi- kulæren fra Oiet træffer Krystallens Overflade» (Fig. 9; Er r ^ O.lit, saa eve M og iV begge negative ^ Cur- verne ere atter Ellipser, hvis Centrum, naar vV = + 90*', ligger i Qvadranten cob (Fig. 14), og naar 4> = — 90<> i Qvadranten dob (Fig*. 15). Efter Ligningen (13) ville Curverne, jo mindre T bliver, meer og meer nærme sig til at blive lodrette paa anden Krystals Hovedsnit; til sam- me Tid nærmer Ellipsernes Centrum sig til Axen de, og sætter man T = 0, saa falder Centret i denne Linie, eller i anden Krystals Hovedsnit, paa den Side, hvor Projectio- nen af den fra Oiet vendte Ende af den optiske Axe falder, saaledes som Side 81 er viist for en enkelt Krystal. For saadanne Værdier af m, for hvilke Curverne ere Hyperbler, har jeg kunnet vcriliccre Ovenstaaende ved For- sög m(d flere Krystaller af forskjellig' Tykkelse, og finder at de nys udviklcde Resultater af Theorien stemme vel med Erfaring. (Fortsættes), m _^Æ. ^27. 4 ir . \\v AW . V v A\\\ \ IP 4 rM ^^.■2^. A Å A A A A ^., ,„/^ ^.. j^.,,. o Ï I J-% '' 3 "f. v' y J: -^^-^;;;^^^ y:^'" \~- ^^.■22. Ju,M. W \-f \f ^^ AXA A>- <;;; ~~- J^,23. 'î ^■2S. \ /•■ -- v- yy v:^-._ A^ / ' \ f (i k >^ 2 * C^i Mtgxzm/'Main'.Jr.i.) ' iVyt Magpazin for IXaturvideiiskaberne. 2 Bind. Oni de isochromatiske Ciirver og de polariserede Lys- straalers Interferens i combinerte eenaxede Kry- staller efter Undulationstheoriens Griindsætning-er. Af Chr, Langhercj, (Forlsal fra dette Binds förste Hefte)* III. kSælter man i det aloiindelige lldlryk for Lysintensiteten (Î) Side 00 4^ = + 45«, altsaa 9' ■^= ^ + 45«, eller og "> = Ijl 135«; sætter man fremdeles, for ilifee at gjöre Formlerne for vidtlöftig-e, a = 90»^ saa faaer man, efteråt alle Rediictioner ere iidförte r- — -;r{l — cos229cos2:T:è' — sin229cos2:r^ + sin29cos2osin2-^£in2TC^' } (15) For a =rr 0 fingier man det compleraentære üdtryk. Antager man nu, at c? — 0 eller — 90« eller — 180« 0. s. v. saa bliver /2 — \ {'^ — ^ost^y); II. 2. G 2 104 Chr» Lang^bergp Er derimod 9 = 45« = ISS« = 225« = 315« , saa bliver /2= Y (1 — cos2:tä). Iiiteusitctcn af det gjennemfarende Lys er altsaa i förste Tilfælde, eller Daar den förste Krystals Hovedsnit er pa- rallelt ined eller lodret mod de indfaldende Straalers Fola- risationsplan, den samme som om Straalcrne vare gaaede jjjennem den anden Krystal alene, i andet Tllfælde, eller naar den anden Krystals Hovedsnit er lodret mod eller pa- rallelt med de indfaldende Straalers Polarisalionsplaii, er Intensiteten den samme, som om Lyset alene havde gjen- nemlöbet den förste Krystal. Kan altsaa 9 for alle indfal- dende Straaler ansees constant^ saa vil man i förste Tilfæl- de alene see den anden Krystals Curvesystem, i andet Til- fæJde alene den Förstes, Lvilket ganske slemmer med Erfa- ring*. Sætter man i den almindeligc Formel (I) for Lysinten- siteten v|> = Hr 45« eller = -|- 135«, saa linder man, naar a = -\- 45« P= -— [ 1 ~ cos2c?sin29(co82uä — cos2u^0 q: cos229öin2T:^sin2irä'] (16) og naar a =: — 45« l^=z Y L^ + cos29siu2c(>(cos2TT:^ — cos2tc^0 + cos229sin27i^sin2Tc&'] hvilke to LMtryk ere complementære. Sættes i den förste af disse to Formler 9 =z 45« eller == 135« eller = 225« eller = 315« saa hliver Interferens Calcul. 105 Intensiteten er altsaa for enhver Indfalclsvinkel con- stant, og' lig- det Halve af de indfaldendc Straalers Inten- sitet. I dette Tilfælde komme altsaa ingen Cnrver tilsyne. Er c? = 0 eller = 90<> eller = 180^ eller = 270», saa er for ^ = -f- 45^ .P= —fl — sin27c^sin2Tc^'J (17) og" for <> =r — 45^ /2= y[l + sin2Tc^sin2uä' 1 . (18) Da Summen af disse Udtryk er lig- c- eller lig* Intensiteten af det indfaldcnde Lys^ saa ere Billederne complcraentære, hvilket ogsaa Forsöget viser» For v|j = -|- 45^ seer man i to lige tykke Qvartsplader, hvis optiske Axe danner 45^ med de hrydcnde Overflader, det Fig-» 16 afbildedc Curve- system, naar man anvender homogent Lfs. I sammcnsat Lys er det farvede Billedes almindclige Udsecndc lig- det Fig'. 9 afhildcde, hvor begge Hovedsnit ere lodrette mod hinanden, kun at Linierncs indbyrdes Afstand er större, og" Farverne mattere, eller blandede med mere hvidt Lys. Er v = — 45^5 saa ere Farverne complementærc. Linierne halvere ogsaa nu den Vinkel, som Projcctionerne af de ecnsvendte Ender af de optiske Axer indeslutte, og" som i dette Tilfælde er W^ 45^» Vi ville nu nærmere undersöge hvorledes disse Cur- vcr efter Form lerne (17) og' (18) kunne construercs. Intensiteten bliver efter (17) et Minimum ogf lig Nul, naar sin2T^^sin2TCy = 1, altsaa naar enten 1) sin27c^ = 1 og? s:n2Tzy = 1, eller 2) sin2T^^ = sin2T^^' = — 1. I förste Tilfælde er 106 Chr. Langfberç 2«S = (4to + 1)-J, cllerS= ^'" + ^ TC Off 2u^' = (4w + 1) -^ , eller 5' = 4n 4- 1 (19) 2 ' — 4 i andet Tilfælde er TC 4}H I ' x 2itï- = (4m - 1) 2- , eller 5, = ^— 2Tcii' = (4n — 1) -^ 5 ^IJcr ^' (20) 2 ' 4 Intensiteten bliver derîmod et MaxiuuMn oç liff c-, eller liff Intensiteten af det îndfaldende Lys, naar sin2u^sîn27^a' = — 1, altsaa enten sin2TC^ = — 1 og: sin2TCä' = -j- 1 eller sin2T:^ = + 1 og sin2Tcä' = — 1, I förste Tilfælde er 2uSr = (4m -^ 1) y eller ^ = ^"* ^ 2Tt2r' = (4w + 1) Y eller Sr' = i andet Tilfælde er 2Tt2r = (4m + 1) -^ , eller ^ = 2::^' = (4m ~ 1) —- , eller ^' ^ 4 4 4w + 1 4 4m + 1 4 4m — 1 (21) (22) De Steder, hvor Intensiteten er et absolut 3Iaximuni eller Minimum, ere altsaa ikke i delte ^ som i alle de för betragtede Tilfælde, sammenhæugende Curver, men isolc- rede Punkter, som ligge paa Overskjæringspunklernc afdc Curver, der bestemmes ved Lig^ningerne ^ = JK os y = K', naar man for Constanterne K og" K' successiv indsætler de i Ligningerne (19) til (22) bestemte Værdier. Interferens Calcul. 107 Danne begg-e lîgclykhe Krystallers brydendc Overflader 45^ med Jeres optiske Axc, og indst;rænl;er maii sig til saa smaa Indfalds vinkler, at anden Potens af sin i kan sættes ud af Detragtning, saa er ^ = <7sinYsini — r, og (24) y = — ^' =: — ■ bestemte mörke eiler lyse Linier sees, er efter det nys Anförte Vig Sammenligner man denne Afstand med den, der ßnder Sted, naar Hovedsnittene ere lodrette eller parallelle, saa seer man, at den er större^ end i hegge disse Tilfælde, og om- trent dobbelt saa stor, som naar Hovedsnittene ere lodrettc mod hinanden, För har jeg* nemlig viist, at for vjj r= 90^ er denne Synsvinkel = Are (sin = rr-rrr- i og for ^ = 0 — — = Are (sin = — j For de ved Ligningen ä -|- &' = -- bestemte Minima, er denne Synsvinkel lig Are (sin = - .V ahsaa om- trent 2.4 Gang- mindre, end mellem Linierne i det andet paa delte lodrette Liniesystem 5 omirent 1.3 Gang mindre, end Afstanden mellem de mörke Linier, som sees, naar «i» = 90^, og" omtrent 1.08 Gang större, end naar h> :=. 0, Saavidt jeg nden nöiajjtige Maalninger kan see, synes dette at stemme meget vel med de Forsög, jeg herover har an- stillet. Ilidtil har jeg for ikke at complieere Formlerne, og da' det for smaa Indfaidsvinkler var nöiagtigt nok, sat Qvadralet af sin i ^ud af Betragtning, Tager man nu Interferens Calcul. Ill ogsaa sin^z med i Regningen, saa forestille Ligningerne (23) ^ =: K og S' = K' Ellipser^ Lvis Centriini lîgger i Hovedsniltet til den Si- de, Lvop Projeclionen af den fra Oiet vendte Ende af de optiske Axer falder, som jeg antager er i E, og E^ (Fig\ 16), og de Punkter hvor Intensiteten liar sit absolute Minimum eller Maximum ligge altsaa egentlig paa Over- skjæringspunkterne af to congruente Ellipser, Lvis Axer danne 45^ med Linanden> Ved en simpel Construction overtyder man sig let om, at de ved Ligningen S — S' = Const, bestemte Linier ere Hyperbler, hvis ene Asymptote gaaer igjennem Centrum af Figuren, eller gjennem det Punkt, hvor Perpendikulæren fra det betragtende Oie træf- fer Krystallens Överilade, og halverer den Vinkel, som deres Hovedsnit indesluttej samt at Hyperblernes Centrum lig-ger i den Vinkel, som Projectionerne af de til Oiet vendte Ender af de optiske Axer îndeslutte. De ved Lig- ningen S -|- S' = Const«. (32) bestemte Linier blive deri- mod Ellipser, hvis Centrum ligger paa den samme Linie, som Hyperblernes, men i den Vinkel, som Projectionerne af de fra Oiet vendte Ender af de optiske Axer danne. Dette stemmer ganske med Erfaring, og ved de i det nys Udviklcde antydede Constructioncr, er saalcdcs det i Fig*. 16 efter Forsöget afbildede Curvesystem nöiagtig- reprodu- ecret» Jeg skal nu forsöge at udvikle Grunden til den Side 105 anmærkede Forskjel i Billedets IJdseende, eftersom man anvender homogent eller sammensat Lys» I sidste Til- fælde bestaaer nemlig Billedet, som för omtalt, alene af hyperboliske Curver, hvis Asymptote gaaer igjennem det Punkt, hvor Perpendikulæren fra det betragtende Oie træf- IL 2. H 112 Chn Lang-berg fer Krysfalîcns Overfladc^ dets üdsccDdc er saaledcs det samme, som naar Hovedsnîttene ere lodrette mod hînanden, men Curverncs indbyrdes Afsfatid^ er omtrent dobbelt saa stor i förste, som i sidste Tilfælde. Det er befcjendl, at de farvede Curver, som man seer i sammpnsat Lys, opstaae ved Siipcrpositionen af de forsl*jellJ(jc Cmvcr, gom liver enlîelt bomogen Farve for sîg^ alene vilde frembringe j det er tiîuge af Forblaiîngcn af de ncwtonsbe Farvcringe be- kjendt, al naar Gangforsfijellen mcllam dç întçrfercrende Sfraaler er större end omtrent 7 Bolgc!ængder, saa ville alle Farver (ildeels dæbbe bverandre, og derved frembringe et urccnt, rödligbvidt Lys, af bvilben Grund man i Kry- staller med meget stærK- Dobbchbrydnjng eiler af stor Tyfc- l^else ingen Farver seer, under samme Omslændigbeder, bvorunder denne Krystal, om den var tiistrækbelig tynd,- vilde vise sig farvet. Er aitsaa Krystallen saaledcs beskaf- fen, al de interfererende Straalers Gangforsbjel, med sam- me Krystaltybbelse paa enkelte Punhfer er meget liden, medens den paa andre er stor, saa ville de förste vise sig farvede, de sidste ikke. Eiler er i combincrte Krystaller Billedet dannet ved Snperpositionen af flere Curvesystemer, bvoraf nogle ere en Function af en meget liden, andre af en stor Gangforskjel, * da ville i sammcnsat Lys alene de förste komme tilsyne, de andre derimod ikke 5 dog ville de Försles Farver vise sig noget matte og forviskede, da de ere blandede med de Sidsles urene kvide Lys. Anvendes lïet ber sagte paa det Farvebillede, vi nys bave undcrsögt, saa vise Ligningerne (32), at af de fo Cur- vesystemer, bvoraf Billedet bcstaaer, er det ene en Func- tion af â — i)' det andet af ä -f S'; Cangforskjeh'en mci- lem de interfererende Straalor er aitsaa i det forste Curve- Msfem nw^i^t mindre, end i det andet. For lodret indfal- Interferens GalcuL 113 dcDile Straakr er for tie, ved tien forste af Ligmiijyernc (32) Lcstcrate Curver, Gangforskjcllen lijj INuI, og for de sidste lig^ 2r^ eller for de af mig anveudle Krystaller om- trent lîg 43 Bolgclæiigdcr, og" ailsaa meget for stor til at de ved denne Ligning- udtrjkte Curver skulle vise sig i sammensat Lys. De i det Folgende omtallc Phænomener ville gjure Rigliglicden af denne Forklaring end mere sand- synlig'. Da Billederne efter Formlerne (17) og (18) ere compfe- mentære, naar a har samme Værdie (-j- 45^ eller — 45^) eftersom ^ = + 45« og^ 180^+45« eller v|. = — 45« og: 180« — 45«; da fremdeles Billederne for en constant Værdie af ^ ere complementære, naar a gaaer over fra -|- 45« til — 45«, saa fölgcr Leraf, at det samme Billede frembringes ander fire forskjellige Stilling^er af de combi- nerte Krystaller og de polariserende Tnrraaliner. lutensifc- ten af del gjennemfarende Lys bliver nemlig* lig /2= Vr^ "~ sin2TC^.siu2îi:â' 1 naar a =-|-45« og ^l' = + 45« eller = 180« -f 45«, og naar a =— 45« og v]; = — 45« eller = 180« — 45«. Den complementære Intensitet, eller 1^= Y [l + sin2Ti:^sin':7c^'] finder Sted, naar ^ a = -(- 45« ojj v = — 45« eller 4^ = 180« — 45'', og naar a = — 45« og 4^ = + 45« eller ^ = 180« -f 45«. Eller med andre Ord, Intensiteten er lig den i (17) udtryktc, naar den förste Kryslals Hovedsnit er parallelt med de udfarcnde Slraalers fælles Svinjjningsplan P^p^ (Fig-, 3), og' den anden Krystals Hovedsnit er lodret paa de indfaldende Straalers Svingningsplan P,p(] eller ogsaa. 114 Chr« hsLU^hetQ aaar den Förstes Hovcdsnît er lodret paa de udfarende Straalers Svingningsplan P^P^^ ^&' ^en Andens parallelt med de indfaîdende Straalers Svingning^splan P,p,^ Er der- iniod den förste Krystats Hoyedsnît parallelt med de udfa- rende, den Andens med de indfaldendc Straalers Sylng- ning-splan, eller ogsaa begge lodrctte mod disse Svingning's- planer, saa er Intensiteten complementær til den forrige, og: udtrylilîes da ved den sidste af OTenstaaende to Ligp- ningfer» Sætter man i Formelen (15) a? = 2w— 4^22^^, bvor n er Iivîlketsomhelst heelt Tal eller Nul, saa bliver JP= yri— 4(cos2TC^4-cos27cäO +ism27c^sîn2Tî^'] og sættes (? = (2w + l)j + 221»^ saa er / (^^) /2= Y [1 — |(cos2:r^ + cos2u50 q: ^sin27r^sin2:r^/] liTor de överste Fortegn gjælde^ naar v]^ = -j- 45^ eller 180^ -)- 45"^ og- de underste, naar i» = — 45® eller = 1800 — 450^ \[ yi\\Q beteg^ne den ved de överste For- tegn i den förste af dîgse Formler ndtrybte Intensitet med Af den anden med B. Gaaer man altsaa ud fra 9 = 22^®^ og; lader 9 voxe 450, 2.45® o. s, v., saa seer man vexelvüs de ved Inten- ^iteterne A og' B bestemte Billeder. Er nemlig' ^ = -)-45®, saa seer man först Billedet ^^ dernæstjP, saa atter A, o. s. v. 5 er derimod ^ = — 45®, saa seer man först Billedet JB, dernæst A, saa atter JP, o, s. v. Med andre Ord, Intensiteten af de gjcnnerafarende Slraaler er Hg- By naar de indfaldendc eller udfarende Straalers Sving-ningpsplan halverer den Vinhel, gom begge Interferens Calcul. 115 Krystallers Hovedsnît îndeslutte, ogp Intensiteten erlig A^ naar den Linie, der halverer den af bejjge disse Sving- ningsplaner indeslultcde Vinlîel , tiliige halverer den Vin- kel, som begge Krysfallers Hovedsnit danne med hinanden. Fig. 17 viser Billedet A og Fig. 18 Billedet J5, saaledes som de sees i to ligetykhe Qvartsplader, Lver af omtrent 1 Linies Tykkelse» Er a = 0, saa ere Billederne complementære til A eg B. Anvender man sammensat Lys, saa seer man 1 alle fire Tilfældc et System af farvede rette Linier, eller egent- lig Hyperbelgrcne, der stedse lobe parallelle med den Li- nie, som halverer den af de eensvcndte Ender af de op- tiske Axers Projectioner iodsluttede Vinkel. Liniernes indbyrdes Afstand og Farvefölge er den samme, som for de efter den förste af Formlerne (32) construerede farvede Linier, kun ere Farverne endnu mere forviskede, eller blan- dede med end mere hvidt Lys. Er 4» = + 45<> og 9 = 2n-r^ + 22^^, saa er den centrale Linie lys^ er 9 = (2» + l)j -4- 22|ö, saa er samme Linie mörk, og alle de övrige Farver complementære til Farverne i förste Tilfælde. Billederne A o^ B ere altsaa i sammensat Lys complemen- tære. Grunden hertil vil, i Henhold til del Side 112 An- förte, saaledes indsees. Intensileterne A o^ B i Formlerne (33) kunne ogsaa skrives saaledes, for ^ = -f- 45^ A = P= ^ [1 + icos2T.(^~^')] — Ç [lcos2TC(â 4- ^O + i(cos27cî^ +;cos27r^')] 116 Chr. LaDg^bcrg^ B = i^rrr: ^[l ^ icos2^(^~.^0] + Y [|cos2TC(iî -t- a') — |(-coo2tî^:ï 4- cos2^M(34) Man seer heraf, al ititcüsitelcü er aHiænjji»» , saavcl af 5f og- â'j som a f deres Sum ogf Diiffcrcns. 31 en nu er i det Foregaaeudc viist, at de Curvcr^ som dannes \ed hUerfe- rensen af de Straaier, hvis Gangfor»Ljei er ^ og a', eller ^ 4- ^', ikLc med den Krysîaîtyldielse, jeg^ her har aiivcndf, kunne sees i sammensal Îas^ alene de af ^ — ^' afliæn- gijje Cnrver ville derfor være synlige^ men paa Grund a( det meget samuienblandede hvlde Lys, meget malte ogf med urene Farver. fi)e Farver, som man seer i hvidt Lys, be- stemmes fölgelig^, naar \i heiegner Intensitelen af del paa Crund af det sidsfe af Leddene paa (töire Side iblandede hvide Lys, ved Formelen /2= Ç [1 ± icos2Tt:(^ - ^0 ] + fx , hvilken Ligning, naar den behandles paa den forhen ofte anvendte Maade , ndlrykker et Syate.n af rette Linier^ der halvere den af Krystallernes Hovedsnit indsluUede Vinkel, saaledes som Forsöget viser 5 og-, da del vari- able Led for Inleusitetcrne A og B har modsalte Forlegen,. v.ille disse Billeder synes ml have complemenlære Farver. Jcr man Suininon af disse Cuivors Intcnsiteter paa et fcesteint Overslgæriugspiiiikt, saa er dciinc Sum lig de YÎrkelig^e Billedes Inîcnsitet paa samme Punkt, Er denne Sum for en Hækkc af eonllnuerli^j- paa liinanden folgende l*unL?ev constan!, saa vil 0(>saa det >cd Straalernes Inter- ferens frembragte Ulllcdc Lcs?aao af îsocliromatishe Curver^ i mod sat Tllfældi' ^il man alene sec isolerJe isoelirotnaliske Punkter. LIgnir.gren co32tc(& — i') = c udtr\kker, som för er vîist, naar mnn sælter anden og- hoiere Potenser af sint ud af Betrag (nJng-, et System af rette Linier paral- lelle med den Linie, som halverer den af hegge Krystal- lers llovedsnit indslnltede Vinkel, og' livis indbyrdes Af- stand er lig ^^^2^ " ^^'*«""'"S^**« cos2â(i + ^') = d ndfrykkcr et System af rcUe Linier, lodretîc paa de forrige, o;; hn*» indhyrdcs Af.land er lig; ,^ ,^,^,^ Esîdelij!^ ud- trykker hver af Ligningerne cos2TLi rrrr c" og^ costiz'b' = c'", et System af isockroijiatiske Liiiicr^ det ene lodret mod förste Krystals, del andet mod den anden Krystals lîoved- snil, og hvis Afsîand er lig- — . Vælger man nn saadanne Værdier for c" og^ c'", at eos2-v bliver = cos^tt^ = — 1, saa er det af Ligningerne (31) klart, at den omtalle Sum bliver et Maximum, og lig^ c^. Thi sættes cos27î':î = eos2TXj' = — 1. saa huver alisaa 'i ^ ^' =^ u ~ m og- ^ -j- ^' z=n-^m+ 1, eller eos2-(i - t;') rr= (.o:.27r{i + ^') == + 3> 03 folgelig- 118 Chr. Langberg /2= *i. U ± i + i + 1) = cK Er cos2:rä = cos2:rä' = + Ij saa finder man paa samme Maade, at Intensiteten er et Jülinimum og lig: Nul. IJdförer man denne Construction , saa vîl man see, at de Punliter, Lvor Intensiteten er lig" c^ eller Nul^ ordne sijj symmetrisk paa Linier, der ere parallelle med og* lod- rette paa den Linie^ der halverer den Vinkel , som Projec- tioncrne af begge Krystallers eensvendte Ender indesluttc, saalcdes at der paa enhver saadan Linie afvexlende ligger el Maximum og et Minimum» Jeg vil derfor ligesom oven- for vælge disse Linier til Coordinataxer, og' indföre ret- vinlilede Coordinater, hvorved man faaer de i Formlerne (27) angivne Værdier, Sætter man i den förste af disse x = O, og lader ^ Toxc til ^+ h saa finder man, at y voxer til y + ^^2^0* Antager man nu denne Tilvæxt af y 5 der bringer & paa Coordinataxen y til at voxe i, som Eenhed for x ogp y, saa reducerer Formlerue (27) sig* til folgende simple Udtryfc &=iy+itang'22iOa' — r = iyH j- x-r ^' = i2/ - itang? 2240^: - r = it/ ^ x^r ^^^^ 1/2^ 2r-V = itang 221«^^ = ^^-^ x ^+ä' = å2/-2r. Det vil i det Folgende være nyttigt at have x udtryfct som en Function af ^ — ^, sætter man ^ — y := ky 2A: saa er Af = ^^ ^^ , og man faaer da Interferens Calcul 119 2Tt^ = ^y -|- -kJc — 2r:r 2Tzy = -^y — -^k — 2TCr 2Tcp — a') = 2-rtky 2t:{^ + ^0 = T^y — 4Tcr. Substituerer man disse Værdier i Formlerne for Lys- intensiteten ved (34)5 saa finder man, efteråt alle Hediic- tioner ere udförtc, ■^ [1 lbicos2TCÄ:+icos(TCy — 4TCr) — eos^A: cosf ^?/— -2^^ )J '(36) hvor de överste Fortegn gjælde for Intensiteten ^, de un- derste for B^ Giver man i denne Ligning' k en constant Værdie, saa faaer man Lysintensiteten paa enhver Linie, der er parallel med Axen y^ man seer, at Intensiteten paa enhver saadan Linie er underkastet periodiske Forandrin- ger, saaledes at for Ordinatcrne y o^ y -\- 4: den samme Intensitet finder Sted, Giver man derimod y en constant Værdie, saa seer man, at Intensiteten paa enhver Linie pa- rallel med Axen x ogsaa har saadanne periodiske Foran- dringer, saaledes at Intensiteten er ligestor naar k = w og A: = w 4- 2. For Sinipelheds Skyld ville vi antage, livad der er Til- fældet med de af mig anvendte Krystaller, at r = — ^ — , hvilket ikke betager de vundne Hesultater noget af deres Almindelighed, men i Grunden blot er en Forflyttelse af Coordinateroes Begyndelsespunkt. Man finder under denne Forudsætning, /2= -^ [ 1 i icos2TxA: IE JcosTC?/ -j- cost^A: cos-^y] (37) DifFereulicrcr man denne Ligning med Hensyn til y, IL 2, H 2 120 Chr. Langpber^ og* sællcr Dîfferentlalet lig^Nul, saa faaer mca Coordinaten y til de Puükler paa enhver Linie parallel med Axea y^ hvor Lysintensiteten har ^it Maximum eller Minimum. Man finder for de överste Fortegn eller for Intensiteten A sin-— 2/ cos^2/ ~l~ ^^^^^ S'*'* ''TV ^^^ ^ og- h era F TC Sin »in --- y z=i 0, og cos —1/ = cosTcAr. Den förste af disse Röddcr er uafliængig af/i^ vi ville benævne de herved hesfemte Maxima eller Minima, som for enhver Værdie af h beholde samme Afstand fra Axen a-. Maxima eller Minima af förste Klasse. Man har for disse y = 2«, . (oc) hvor H er hvilhetsomhelst heelt Tal og IVul. Den anden Rod er en Function af Ä, og giver y =1 4n + 2k (ß) Disse Punkter, som vi ville kalde3îaxima eller Mi- nima af anden Klasse forandre altsaa Beliggenhed med Hensyn til Axen x for forskjellige Værdier af k, Paa samme Maadc finder man for Intensiteten /?, eller for de underste Forlegn, for Maxima eller Minima a f för- ste Klasse. .y = 2h, (y) og for Maxima eller Minima af anden Klasse yz=4n + 2±2k. (8)) Alhe Maxima eller Minima af förste Klasse have altsaa for Intensitcferne A og B samme Beliggenhed, Sætler man i Ligningen (Î57) y = 4n + 2k, saa faaer man Interferens Calcul» 121 /2= Ç(l + cos'^TcA:) (38) og- sælt er mau y =. 4n -\- 2 JZ 2/:^ saa er r-= Ç(l — cos2:r/») . (39) Indsæller man de ved Formleruc (ß) og (8) bestemte Værdier ai* y i Ligningen —^ = ± — cos^^- — -cos:./rcos-2/, saa faaer man for y = 4n nr 2/l ■d^ = 8-^'"-^^^' 0{j for y = 4n +2 + 2k } W Alle Maxima eller Minima af anden Klasse ere aîtsaa stedse Maxima for Intensiteten A o^ Mininm for Intensi- teten B. Sættes y = 2?«, saa finder man for ^ EMI _ 4. £!ü!(l X eosuÆ) ) (12/2 C'^l , i for i?, -^jTi- = g-a± COSTCO) ) hvor de överste Fortegn raaae anvendes^ naar m er et lige ïal^ de nnderste naar n er et ulige Tal, Man seer at, naar ikke A er et heelé Tal^ er den förste af disse Yærdier stedse positiv^ den anden negativ; altsaa ere alle Maxima eller Minima af förste Klasse Minima for J[ og' Maxima for J?5 naar ikke k er lig et lieelt Ta!. Er derimod A et lige Tal, saa bliver, naar n er et ligc Tal, det förste af Udtrykkene (41) lig I^ul, det andet lig — — -, og naar m 122 Chr. Lang^berg: er et ulîg'c Tal^ det forste Vi^ -| — , det andet lig' Nul» Intensiteten A har altsaa fremdeles et Minmiimi af förste Klasse, naar y er et ulige l^lultiplum af 2, og: B Iiar frem- deles et Maximum af forste Klasse, naar y er et lige Mul- tiplum af 2. Er k et ulige Tal, saa er for Intensiteten ^, naar y = 2w, og for B (12/2 ^27t:2 d2i2 c2Tr2 = 0 eller = — d3,2 — 4 ' eftersom n er et lige eller ulige Tal» Naar k er et ulige Tal, Lar altsaa Intensiteten A som för et Minimum af för- ste Klasse, naar y er et lige Multiplum af 2, og B har fremdeles et Maximum af förste Klasse, naar y er et lige Multiplum af 2. livad de Værdicr af y angaaer, som gjöre anden PifFcrcntialcoefficient af i^ lig Nul, da er det let at vise, at disse for Intensiteten y4 stedse bestemme et Maxi- raum, og for B stedse et Minimum af forste Klasse. Iföl- ge Ligningen (37) gjennemlöber nemlig Intensiteten samme Periode livergang y voxer til ?/ + 4, og efter Formlerne (a) og (y) ligge der tre Maxima eller Minima af förste Klasse mellem Grændsernc y ==. 2n og y = 2n -j- 4; ligeledes ligger der efter Formlerne (ß) og (ö) mellem disse to Værdier af y to Maxima eller Minima- af anden Klasse. Altsaa har Intensiteten i det Ilelc 5 Maxima eller Minima mellem Grændserne y = 2n og y := 2u -|- 4. Sætter man nu i Formlerne (ß) og (ô) k = 2(jy saa faaer Forra- lernc (ß) Formen y = 4/>, og (ô) Formen y = 4p -{- 2,- sætter man dcrimod i samme Formler k = 2^ -f" ^ ^ ^^^ faaer (ß) Formen 4p + 2 og (S) Formen 4p. Altsaa seer loterferens Calcul. 123 man, at »aar k er et Iiecît Tal^ falde for Intensiteten A de ved Ligningen (ß) bestemte ]>Iaxîma af anden Klasse sammen med det mellemligge^de Minimum af forste Klasse, hvis Ordinate y er et lige Multiplum af 2,- og* livîs k cp et ulige Tal, falde disse Maxima af anden Klasse sammen med det mellemliggende Minimum af förste Klasse, hvis Ordinate y er et ulige Multiplum af 2. Men sælter man ï Formlen (38) k lig: et heelt Tal, saa bliver Intensiteten lig* c^, eller lig- Intensiteten af det indfaldende Lys 5 altsaa danne de tre forenede Punkter tilsammen et Maximum af förste Klasse. Paa samme Maadc finder man for Intensi- teten B, at naar k er et lige Tal^ falde beg-ge Minima af anden Klasse sammen med det meliemliggende Maximum af förste Klasse, hvis Ordinate y er et ulige Multiplum af 25 og' naar /t er et ulige Tal^ med det meliemliggende Maximum af förste Klasse, hvis Ordinate er et lige Mul- tiplum af 2y og* alle tre danne tilsammen et Minimum af förste Klasse 5 thi sætter man i Formlen (39) k lig* et heelt Tal, saa bliver Intensiteten lig* NuK Af Alt det nys Udvlklede fölger altsaa, at Intensiteten A. mellem (irændserne y ■= 2n og: y = 2ii -f- 4, naar k ild;e er et heelt Tal, har to Maxima af anden Klasse- som altsaa forandre sin ßeiiggenhed med Hensyn til Axen AT, naar k varierer, og* 3 Minima af förste Klasse, hvis Af- stand fra Axen x bliver uforandret for enhver Værdie af k, og' at Intensiteten A^ naar k er et lige Tal imellem samme Grændser blot har to Maxima og* cet Minimum, og: naar k er et ulige Tal to Minima og* eet Maximum, alle af förste Klasse, som altsaa beholde samme Afstand fra hin- andeu indbyrdes pg: fra Axen x for enhver Værdie af k'^ dog* saaledcs, at hvad der for en vis Afstand fra denne Axe er et Maximum for k = 2«, bliver et Minimum for 124 Chr» Lang-berg^ k = 2n -f- 1? cl Maxiniimi for k = 2n +2, o» s, v. og- omvendt. Intcositeteo B liar i Almîndcliglicd raellem de angivne Grændsor to Minima af anden Klasse, o«" tre Maxima af förste Kîasse, hvilke sidste Lave samme Delig- gcnbed med lïensyn til Axen a;, som de tilsvarende Mini- ma for Intensîîclcn A. Naar A er et hcclt Tal, falde de lo Minima af anden Klasse saramen med det mellcuilig- g ende Maximum af förste Klasse, og* Intensiteten har meîlem de angivne Grændscr, naar h er et lige Tal, to Maxima og' eet Minimum, og' naar h er et ulige Tal to I^iininia og ect Maximum, alle af förste Klasse. Træfcker man altsaa gji'u- nem Punkterne y = 2n Linier parallelle med Axen .r, saa ligg^e alle Maxima og- Minima af förste Klasse paa disse Linier haade for Intensiteten A og' B, saaleJes, at der paa den Linie, hvor der for k = %i var et Maximum, for A: = 2« -|- 1 er et Minimum, og" saa fremdeles. For at gjöre disse Intensitetsforandringer anskueligere betrag ter jeg- y som Ahscisserne til en Curve, hvis Ordi- natcr er den til enhver Værdie af y svarende Intensitet, udtrykt i Dele af c- , eller Intensiteten af det indialdcnde Lys. Paa denne Maade har jeg' efter Formel (37) construe- ret de i Fig'. 19 til 23 fremstillcde Intensitetscurver for forskjellige Værdier af A. De punkter(e Curver forestille Intensiteten B^ de heelt udtrukne Intensiteten A. Man seer heraf, at den charactcristiske Forskjel mellem Bille- derne ^ og B er den, at parallel med Axen Y er for A Lysintensiteten i Nærheden af dens Maximum iiæstcEi con- stant, for meget forskjellige Værdier af ?/, hvorimod den i i^ærheden af sit Minimum hurîig' tillager; for Billedet i5 finder det Omvendte Sted. Eller med andre Ord, i Bil- ledet A ere de lyse Steder af enhver Linie, der gjennem- skjærer Billedet parallel med Axen F, bredere, end de Interferens CalcuK 125 niörke Steder af samme Linie 5 for Biücdet B ere derimod de mörke Sleder de fremherskende. Alene for A" = j2 — 5~" ere for begge ßüleder de lyse og' mörhe Steder lige brede 5 og da tillige Intcnsitetsforoiidringerne paa disse Linier ere forlioldsmæssig' smaae^ saa vil det see nd som om Billedet paa disse Steder (hvor ^ — ^' == 33 j var gjcn- nemskaaret af Linier af en næsten constant Fnîcnsitet, lig- den paa disse Steder herskende midlere Intensitet |c'^ for A og: |c^ for B^ I Billedet A (Fig-. 17) er dette især iöi- nefaldcnde. Man seer forresten af Fig-. 19 og- 20, at paa Linirrne y = 0 := 2 = 4 = o. s. v., er der afvexîen- de lyst eller mörkt hvcrgang^ k voxer 1^ som ovenfor an- mserket. Differentierer man Lig^ningen (S7) med Hensyn til A, saa finder man ved samme Betragtning^er som ovenfor, at Intensiteten A paa enhver Linie, der er parallel med Axen x, mel I em Grændserne k =: 2ii og- k = 2n -f- 2, har, uaar ikke y er et ligc heelt Tal^ to Minima af anden Klapse for Abscissen k = 2, og" ahsaa ere lodrette, den ene mod förste Krystals, den anden mod anden Krystals Hovedsnit. Og' saaledes gjen- finde vi atter Ligningerne cos27cä == Consta og* cos2tc^' ==: Const, Ifölge Ligningerne (38) og* (39) seer man, at Inlen- Interferens Calcul 127 sitctsforandnnjyernc paa disse Lîuîer ere îndesIuKede mel- Icni Grændserne c^ og* ic^ for de lyse (Billedet A) og ^c* 0^ 0 for de mörke Linier (Billedet B). Sælter man i den förste af Formlerne (16) ? = 2n-^ -f- 22^^, saa faaer man /2= Ç [l — i(cos27r^' — cos2Trä) q:^sln2:t^sîn27:aO] (42) Jeg betegner den ved de överste Fortegn udtrykte Inten- sitet (q^ = + 45<>) med C, den anden (^ = — 45®) ved d. Sætter man fremdeles i samme Formel ç = (2n + l)^ + 22^0, saa finder man jp= y [l + |(cos2îc5' — cos2tc^) + Jsin2T:5 sin2T:^'] (43) Betegner man her den ved de överste Fortegn ndlrykte In- tensitet ved D, den anden ved c, saa seer man^ at C og c, 1> og d ere complementære. Heraf folger, at naar de indfaldende Straalers Sving- niogsplan P,p,j eller Perpendikulæren paa samme, halverer den Vinkel, som hegge Krystallers Hovedsnit indeslulte, saa seer man Billederne C o^ c, det förste, naar 4^ = -|- 45^, det sidste, naar ^ = — 45^» Billederne D og d vise sig derimod, naar de ndfarende Straalers Svingnings- plan, P2P29 eller Perpendikulæren paa samme, halverer den af Ilovedsnilteiie indesluttede Vinkel, det Förste, naar vj^ = -}- 45«, det Sidste, naar i}i = — 45«. Udfrykker man som forhen ;^ og ^' som Functioner af y og fc, saa finder man af Formel (42), for Intensiteterne C og d, II. 2. I 128 Chr* Lang-berg Y 1 1 + icos27tÄ: + ^C0s(7tî/ — 4TCr) — sînTcArsîn^^y — 2izA \ (44) Forflytter man Coôrdinaternes Beg;yndelscspiinkt ved i denne Formel istedetfor y at sætte y + 1? og* istedetfor it at sætte ^ -|- i? saa forvandler ovenstaaendc Udtryk for Intensiteten sig: til fölg-ende Y L' i icosST^ÅrljZ Jcos(tcî^ — 4TCr) +cosTCA"Cosr— y — 2TCr jj (45) Da dette Cdtryk er identisk med Udfrykket for Inten- siteten ved (36), saa er C =. A o^ d =: B, kvad ogsaa Forsöget viser. Billederne kave altsaa i begge Tilfælde samme Udseende, îîun med den Forskjel, at Perpendiku- læren fra Oiet paa Krystallens Overflade træffer Billederne C o^ d \ et andet Punkt, end Billederne A og* B, Da Billederne c og* D ere complemenlære til C og* d^ saa er deres Udseende bekjendt, naar man kjender bines, og de behove altsaa ingen særskildt ündersögelse. Det er bekjendt af Interferenstheorien , at to polarise- rede Straaler, hvis Svingningsplaner danne en ret Vinkel med hinanden, og- hvis Gang^forskjel er et nlig^e Multiplum af \ Bolgfelængde, ved deres Interferens danne en saakal- dct elliptisk polariseret Straale, eller en Slraale, i hvilken de Ætlicrmoleculer, der i Ligevægts Tilstadden (för Svinjj- ningerne beg^yndte) alle laae i samme rette Linie, befinde sig* paa en elliptisk Skruelinie, saaledes at hver enkelt ülo- Iccule bevæger sigp i en Ellipse, hvis Axer falde sammen med Retniog^en af de interfererende Straalers paa hinanden Interferens Calcul. 129 lodretfe Svîng-nîng^cr» Forholdet mellcm begge disse Axcr er lig- -r , naar a og* h betegne de interfererende Slraalers absolute OseîIIatîons-Inlensîtet. Er den ene af disse a eller b i\nl, saa forvandler Ellipsen sig* til en ret Linie, og Ly- set er atter retlinict polariseret, er a = h^ saa forvandler Ellipsen si^ til en Cirkel, og" Lyset er da cirknlært polari- seret. Da nii en paa et doLbellbrydende, parallel med den optiske Axe siebet, Kryslalblad indfaldende polariscret Straaic deles i to Straaler^ livis Svingninger skee i to paa binandcn lodrctte Planer, og hvis Oscillations -Intensiteter, naar Intensiteten i den indfaldende Straalc sættes som Een- lied, er lig- cos v og' sin v, bvor v betyder den "Vinkel, som Krystatbladets Ilovedsnit danner med de indfaldende Straa- lers Svingningsplan, saa ville de af Krystalbladet udfaren- de Straaler — naar deres Gangforskjel i Krystallen er et ulige Multiplum af i Bolgelængdc — være rctliniet polari- serede, naar v = 0<^ eller 90^ ; cirkulært polariserede, naar %) ■=. 45^ eller 135^, og" elliptisk polariserede for enbver anden Værdie af v. Betegner nu a = sin v den absolute Oscillstions -Intensitet i den almindclige, og? 6 = cos v i den ualmindelige Straale, saa er 1 = tang- v For v = 0 ere altsaa Svingningerne retliniedc, og" da a =1 0. saa falder deres ïletning' sammen med de indfal- dende Straalcrs Svingningsplan; voxer v, saa skec Sving- ning-erne i Ellipser, hvis store Axe er parallel med Ret- ningen af de ualmindelige Straalers Svingninger, eller pa- rallelle med Krystalbladets Ilovedsnit, og som for v = 45^ forvandle sig' til Cirkler. Voxer v fra 45^ til 90^, saa skee Svingningerne atter i Ellipser, men deres store Axe 130 Chr, Lang^berg: er nu lodrct mod Hovedsnittet, og' for v =z 90^ er Lyset atter retlinlet polariseref, og Svlngnîngerne ere, da de skee lodret mod Krystalbladcfs Hovedsnit, som för parallelle med de indfaldende Straalers Svingniugsplan. Voxer v fremdeles, saa er mellem Græodseroe v = 90^ og v = 135<^ Ellipserncs store Axe lodret paa Hovedsniltet^ og mel- lem v = 135^ og v = 180^ parallel med samme; men Svmgningsbevægelsen skcer i denne Qvadrant i raodsat Retning af Bevægelsen i förste Qvadrant, nemlig fra ven- stre til Loire, hvis den för var fra Loire til venstre, og om- vendt» Sætter man nu î den almîndclig'e Formel for Lysin- tensiteten ved (I) Gangforskjcllen ^ i den förste Krystal constant og lig ~ — , Lvor n er LvilLctsomhelst Leelt Tal, saa udtrykker altsaa denne Formel Intensiteten af de Straaler, som naae Oiet, naar elliptisk eller eirkulært pola- rîseret Lys, i Lvilkensomliclst Retning gjcnnemlöLer en dobbeltbrydende Krystal, Lvis brydende Ovcrflader ere pa- rallelle, og' ved Udtrædelsen af denne bliver relliniet analy- seret (d. e» naar alle de udfarcnde Straaler bringes til at svinge i samme Plan og i rette Linier). Formelen (I) kan ogsaa bringes til folgende Form /2= Y (^ + cos2(a-|-^)cos29'cos24i -f- cos2(a-|-9)»in29'sin24^cos2TCä' — sin2(a-|-Q)cos29'sin24'cos2iT:^ -f sin2(a4-9)sin2cp' [cos24>cos2Ttp + ^') — sin2^cos2Trp— à')]}. Substitueres i dette Udtryk den oven anförte Værdie for d> saa finder man Interferens Calcul. 131 c^ r i^= "2 L^ + ^^®^^°^ |-cp)cos29'cos2^ ' • + cos2(a-|-q))sin29'sin2^cos2:^y qi sîn2(a-|-9)sin29'sîn2Tra'] (1) Lvor del ÖTcrstc Fortegn gjelder, naar 5^ = 4- eller |-, ^ 4n -f- 1 0. s» v. = ~— , og det underste, naar ^ = J eller J, y,osv. = . Sætter man a -|- 9, eller den Vin- kel, som den förste Krystals Hovedsnit danner med de ind» faldende Straalers Svingningsplan, lig OO^' — ß, saa er vj; = a + '9' + ß — 90^5 og Formelen (1) bliver da l^= Y L^ "f" <^ös2ßcos29'fos2(a-j-c?'-|-ß) + eos2ßsin29'sin2(a-|-9'-j-ß)cos2TCa' ip sin2ßsin29'sin27r^'] (2) Lvilket üdtryfc er identisk med den Formel, som Airy an- giver (Pogg. Ann. XXIII. S. 228) for indfaldende elliptisk polariseret Lys, der bliver retlinict analyserct, og hvortil han er kommet ad en ganske anden Vei, nemlig ved Be- tragtningen af den totale Reflexion i Fresncis Parallelle- piped» Da ß i ^/ri/s Formel betyder den Vinkel, som de ind- faldende Straalers Svingningsplan danner med del Plan, hvori de indre Reflexioner i Glasparallellepipcdet foregaae, saa seer man, at denne Vinkel maa være lig Complemen- tet til den Vinkel, som den förste Krystals Hovedsnit dan- ner med de indfaldende Straalers Svingningsplan, naar begge Combinationer skulle give samme Resultat, eller med andre Ord, at Krystallens Hovedsnit maa være lodret paa Parallellepipedels Reflexionsplan. 132 Chr. Langberg ^ Sættes i Formel (2) ß = 0 eller = OO«, saa faaer man Y [l4-cos2cp'cos2(a+ 9')+ sin2cp'sin2(a + c{))cos2Tr^'] (3) Sammenligner man denne Formel med det Side 62 an- givne üdtryk for rctllnîet polarîscret Lys, rellinîet analy- serct, saa seer man, da I>eg'ge Formler ere îdentîslte, at de af förste Krystal udfarende Straalcr cre retlînîet polarlse- redc, og' at deres Svingninger for begge Stillinger af Krystalbladet skee parallelle med de indfaldende Straalers Svingninger, ovcreensstcmmende med det nys anforte» Sætter man i (2) ß = 45», altsaa cos2ß = 0, sin2ß = 1, saa finder man /2= Y ( ^ + sin2c()'sin27cSr' ) (4) og denne Formel iidtrykkcr Lysintensiteten af de udfa- rende Straaler, naar indfaldende cirkulært polariseret Lys bliver reiliniet analyseret. Er ß = 135^, saa finder man det complementære üdtryk i^= Y ( 1 i sin29'sin27^â' } » (^) Da a er forsvundet^f begge disse Formler, saa er Bil- ledels üdseende det samme for enhver Værdie af a, eller for enhver Vinkel, som de indfaldende og' udfarende Straa- lers Svingningsplaner danne med hinanden. At Intensife- tcrne (4) og- (5) cre complementære har sin Grund deri, at Svingningsbcvægclsen, som oven anmærket, i begge Qvadrantcr skcer i modsat Retninga thi en Forandring af Svingningsbevægelsens Retning har samme Virkning paa Depolarisalions-Phænomenerne, som om man til Gnngfor- Interferens Calcul 133 slîjellen ^ addcrede ^ , Lvorvcd altsaa cosS^^og sm2Tcä skif- te Fortegn» Aiilagcr man, at Gangforskjellen i den anden Krystal er constant, og lig et ulîge Wiilliphim af i Bolgelængde, saa finder man ved Substitution i Formel (I), da vii = «?' — p J2 — ^ [i J^ cos2(a _(- c?)cos2c?'cos2(9' — 9) — sin2(a 4« 9)cos29'sin2(9' — 9)cos2T^i X sin2(a -}- (p)sin29'sin2T^^ } (6) 4n -f I Lvor det överste Fortegn anvendes, naar S' = j , 4n + 3 det underste, naar S' = — ^ ♦ Sætter man her 9' = O eller 90^, saa faaer man — (l + cos29COs2(a+?) + sin29sin2(a4.9)eos27i:ä^ og Depolarisations - Pliænomenerne ere altsaa de samme, som naar retliniet polariseret Lys bliver retliniel analyseret. Sættes 9' = 45^5 saa er eos29' = O, sin29' = 1, /2= \(l + sîn2(a + 9)sin2T^^) ; (T) for c?' = 135^ faaer man det complementære Udlryl;. IVaar altsaa retliniet polariseret Lys bliver cirkulært analyseret, eaa er Intensiteten alone aflioengig af den Vinkel a + ^? som Krystallens Hovedsnit danner med de indfaldende Slraalers fælles Svingningsplan, men uafbængig af a og 9, naar blot deres Sum er den samme. For enhver anden Værdie af 9' udtrykker Formel (6) Lysintensiteten af de udfarcnde Straaler, naar retliniet polariseret Lys bliver el- liptisk analyserct» 134 Chn Lang^berç Ovenstaaende Formler gjælde for negfalîvc Krystaller 5 er den forste eller anden Krysial positiv, saa skifter ^ eller ^' Fortcg-n, forresten bliver Alt uforandret. Det er fremdeles af Interferenstheorien bekjendt at to retliniet polariserede Straaler af samme Intensitet, og* bvis Sving ningfsplaner danne en ret Vinkel med binanden, ved deres Interferens frembringe en retliniet, cirkulært eller el- liptisk polariseret Straale, eftersom beg-ges Gang forskjel enten er et Multiplum af 1, eller et ulige Multiplum af i eller bvilketsombelst andet Antal Bolgelængdcr. Ellipser- nes Axer ville i dette Tilfælde stedse balvere den rette Vinkel, som begg'e de interfererende Straalers Svingnings- I «11.. .«,,,« ,. 1/1+cos2tcc planer mdeslutte, og Axeforholdet -7- er lie: -— — _■ ^' b ^ yi -~cos27rc naar c betyder begge Straalers Gangforskjel. Antage vi nu, at den förste af vore to combinerte Kry- staller er siebet parallel med den optiske Axe, og^ ere aile indfaldcnde Straaler lodreltc paa dens brydende Overflader, saa er Gangforskjellen for alle Straaler den samme. Danner nu Krystallens Hovedsnit 45® med de Indfal- dende Straalers Sving-ningsplau, saa ville altsaa de af forste Krystal udfarende Straaler være retliniet, cirkulært eller el- liptisk polariserede efter Störreisen af Gangfforskjellen i Krystalbladct» Svingningpsplanet for det förste, og* Ellip- serncs Axer for det sidste Slags Straaler er stedse paral- lel med eller lodret paa de indfaldcnde Straalers Sving;- ningfsplan. Sætter man nu i Formel (I; a -]- 9 = 45® eller 135®, og: antag-cr, at ^ er constant for alle imlFaldcn- Interferens Calcul 135 de Straalcr = h, saa fîndcr man^ da 4, = ç' + a — 45** ellep = 9' + a — 135«, /^= ^ /1 -f cos2(a -I- 90cos29'cos2Tçt + sin29' [&in2(a + çOcos27dcos2TC5' If:sin2Tc/f sin2:t5'] | (8) hvor de överste Forlcg-n anvendes, naar «-{- (0) Er i denne Formel h = n eller == n -j~ ^, hvor n er hvilketsomhelst hccit Tal, saa er Lyset atter retliniet analyseret, og' den Intensitet, som finder Sled for Ar = ft, gaaer for A' = '^ ~t" i over til den complementære. Er A: = ^* ~f- i eller »t -f- J, saa er Lyset cirkulærl analyseret. Svingoingsbevægelsen skeer for begge Værdier af k i raodsat Retning*, Billederne ere derfor complemen- tære, og Ildtrykket for latensltelen er det samme som ved n). 138 Chr. liangbarg Anmerliniiig. Vcd dct Side 54 — 57 Anfurtc maa erindres^ hvad jcg der har forjjlcmt at gjörc opmærksom paa, at de iialm. Slraaler OE (Figp. 1) ojj BE, Le o^ Ke' (Fig. 2) iAImin- delig[Iicd ikke lîj^gpc î Jiidfaldsplanct cllcr de alm. Straalera Brydningfsplan y som Iicp cp Fiolårens Plan* IVaar Figp. 1 &Q 2 forstaaes paa dcoac Hlaade^ Llivcr Deductioaco \, c, forresteo uforandret. VI. Üodepsüjjelscp over nojyle lavere Dyrs UdvîHîng^. Af 3Ï, Särs, Forord. Jr ra den Tid, jcQ* med Alvor Lcngav mîg^ til Zoologiens Studium og bcg*vndtc eftcr Evne at arbeide i dcnneVIdcnsbab, har, mere end Opdagclsen af nye Arier, bvorvel saare vî(;- tîg i enhver Henseende, Dyrenes Pbyslolog-Ic i Særdeles* bed fastholdt min Opmerhsonihed, Uag-tet jeg vel veed at sætte PrIIs paa det Slags Erfaringer, som opnaaes i större Naturaîsamllnger ved den saa vigligfe Sammenligning, man der bar Anledning' at anstille, ved den minutiöse Ana- tomie af de cnhelle Org-ancr ete., saa vi! man dog^ ifckc knnne nægte, at den, som alene brager denne Studere- inaadc, i Grunden bliver fremmed for Naturen, den han soger at udgranshe. Det Vigtlgstc, Liv nemlig, mangler Ler, ülnseeforskeren vandrer hun mellem og opererer hun paa döde Legemer^ Livets mangfoldige Phænomener, dets Organers vidunderlige Vexelspil, Individets Forhold til og Indvlrhning paa den ovrige IVatur, Alt dette bliver ham 140 M. Sårs abckjcndt^ — ikke at tale ora de mange Vîîdfareiscr, som saadannc ündcrsög-elser af de ved en mindre ondiyg-gclîjj Opbevarelsesmaade aîlererede Dyr ofte have foran! cdig^ct, og Vanskeligheden at lyde Organer, hvis Forbindelse med andre er ophört. ^- Naturforskeren maa derfor, om han skal svare til sit IVavn, ikke alene arbeide i sit Laboratorium, roen hyppig og fornemmelig i den levende Natur, I Erkjendelscn af denne Sandhed har jcg^ saavidt mn- ligt opsögt og iagüaget Dyrene i selve Naturen 5 i Besyn- derlighcd har jeg, uden at forsömme de höierc Dyrs Sta- dium, da Alt her naturligviis paa del nöieste hænger sam- men, valgt fil Formaal for mine Undersögelser den store Række af de lavere Söedyr, dcels fordi jeg ifölgc min Stillinga og Opholdssted havde den bedstc Leilighed dertil, deels, og det fornemmelig, fordi disse Dyr ere de mindst hekjendle af alle. Hvad jeg som Resultat af disse Studier denne Gang fremlægger for Publicum, er en Itækkc af Undersögelser over nogle lavere Söedyrs Udviklingshistorie» Denne Green af Physiologien har i de sidsle Par Aar været en fortrin- lig Gjenstand for min höieste Opmerksomhed, og* jeg- troer at have opdaget Kjendsgjerningcr, som ere den derpaa an- vendte Tid vel værd. — Udviklingshistoricn — Ovologie, Embryologie og Organologie — er fornemmelig i den nyeste Tid hævet til Rang af Videnskab, De ældre Natur- forskere og Anatomer bleve mestcndeels fremmede for dette Studium, enkelte store Navne undtagne, som en Aristoteles, Harvey, Haller, og hvad disse gjorde var dog kun saare lidet mod hvad de Nyere, saasom Oken, Meckel, Purkinje, Pander, Dåer, Cams, H» Rathke og' Cosle, have udrettet. At denne Kimdskabsgrccn doger af den allcrstörste Vigtîgp- hed for Naturforskeren, at han for at kunne danne «ig: et om noijle lavere Dyr, 141 fiildatændigt Bcgrcb om et Individs Væsen *) maa kjcndc del gjcniicm dels forskjellige I^Ielamorplioscr, og- at denne Kundskal) er i Iiöi Grad aandsdunnende, lader os |}^jörc de djbeste ßlik i Naturens Dannelse o{j Plan, derom er nn neppe mere end een Mening-, Imidlertid er det saa lang-t fra, at denne Videnskab i Henseende til Dddannclse kan sættes ved Siden af de an- dre Naturvidcnskabcr, at neppe mcg:et roere end dens för- ste Grundlinicr ere tegnede, ikkun enkelte Stykker af denne >ide Mark, om man saa maa udlrykkc sig-, bearbeidede, det Övrige derimod enten ganske nbckjcndt eller et cbaotisk Ag-greçat af uvisse eller hverandre modsigendc enkeltstaa- ende lagtîagelscr. Fuglenes tidviklingshistorie var den, man formedelst den lette Adg^ang- til at iag-ltag-e den, kjendte bedst^ Menneskets og^ Pattedyrenes derimod var, nagtet den hele flær af Anatomer, som dermed have beskjæftiget sig-, fuld af Forvirring-, og- de mest modstridende Meninger om Betydningen af de Æg^get og* Embryonet constiluerende Dele og^ deres Dannelse, indtil den forfjentc Coste i hans forrige Aar udkomnc Verk (Embryog^enie comparée. Pa- ris 1837) gav os de skjönncste og mest tilfredsstillende lagttag^elser derover. Om Reptiliernes og- Fiskenes Udvik- lingp have \i lagtlagclser af Prévost og- Dumas, Cavolini, Ruseoni, Carus,- om Leddyrene af II. Itathke, Herold ete. Fra nu af og^ ned igjenncm Dyrcrækken bliver d<'t derimod ) "Ligesom man, siger Carus, vel kan sij-e om det enkelte 31 en- nesko eller et Folk: dets Historie er Mennesket cllci Folket, saalcdes er ogsaa veddet organiske Individuum d^ts Historie dets Æg^ntligc Væsen og Indbegrebet af dets Tilvaerelse." Erläuterungslafelu vergleich Anatomie, Heft 3. p. 1. 142 M. Sårs ait mere o{j mere mörkt, Mang^clcn paa la^Ifag^elser fölcli- g^ere, jo forskjelligere Dyrene ere af Former og^ Byçnînç. Blanilt MoIIiiskcrne kjender man i denne Henseende kun det lidet, Carus fremstiller afCcphalopodcrne, BO(jle Fersk- vands Gasteropoder og^ Aceplialcr, endelig* enkelte Sladier af nogle Söesnehkers Cdvikling af Grant j alle ovrî{je Mol- luskformcr ere ubekjendte. Man kj ender ikke lJdviklin{yen af en eneste Echinodcrm, ikke af en eneste Acalepli, Ca- volini, R» Wagner, Lister og- Loven have lært os at kjcnde Udviklingen af nog-le Polyper, Elirenberg^ af endeel lufu- Borlcr. Efïerstaaende lagttagelser Lave til Hensigt at kidrag^e nog^el fil Kundskaben ora MoHuskernes , Echinodcrmerneg og^ Acalepkerncs üdvik!in>jsbistorie. De betydelige, ofle uoversligclig-c Vanskcligbcdcr, som modsætte sig^ en fort- lobende lagllagelse af disse Dyrs Udvikliug-, kan kun den V; yndige med Gjenstanden bekjendle JNalurforsker bedömme j ^H alene vil vide at skatte endog^ mindre fuldstændige Bi- drag' og^ benytte dem» Ved ulrættelig* Omliu kan imidlertid meget gjörcs. Den störste Vanskeliglied bestaacr i at con- servere Æg^ eller Unger levende og* friske; dette maa na- turlîgviis skce ved hyppig' Omskiftning' af Söcvandpaa dem. Jeg^ har bru gt at sætte dem i rummelige Glasse, ogf har daglige een Gang^, i varmere Veir to Gang"e, omskiftet Söe- vandet deri, Herved maa dog- bemerkes, at der af dette allid slaaer sigp nog'cn Sliini ned paa Bunden af Glasset; denne Sliira virker oplösende og- dræbendc paa Ægfg^cne, hvorfor man stundom ogsaa maa Ombytte selve Glasset. En anden Omstændighed, som gjör nærværende Bidrag mindre fuldstændig^e, end del var al önske, er, at jegf til om nogle lavere Dyr. 143 min Disposition knn liar et Mikroskop af den ældrc engel- ske Consd'iiclion, Hvormegct mere Lavde været seet og iidreltct, om jeg liavdc kunnet benytte et af de nyere for- bedrede Pistor- og Scliickske I^Iikroskoper! i). Forresten Iiar jeg allerede i August forrige Aar under mit Opliold i Paris meddeclt det franske Académie ganske kortelif*: de vigti(;ste Resullaler af de cftcrfölgende Under- sögelser (som kan sees i Journalerne : L'Institut, Echo du monde savant, og Annales des sciences naturelles). Senere koldt jeg for Naturforskernes Forsamling i Prag et Fore- drag derover (udtogsviis indfort i Wiegmanii's Archiv für Naturgesckiclitc). For forste Gang meddeles de derimod her in extenso. De talrige dertil hörende Afhildninger ') Xcû denne Lciliglicd troer jeg at burde 2;jÖre Universitetets Bestyrelse opmerksom paa, Iivor gavnl ig Anskaffelsen af et Par saadannc Instrumenter vilde være til Udiaan eller Afbenyttelse for NaturvidensLabernes Dyrkere hos os. Sjelden have Viden* skahsmænd i vort Land Leiliglied til at anskaffe sig alle de nödvendige Iljælpcniidler; saaledes kan jeg for min Dccl sige, at jeg af Kjærlighcd til Videnskaben saagodtsom ganske har opoffret min Smule Formue til Anskaffelsen af naturhistoriske Böger (hvilke som oftest ere kostbare Kobberverker) oglnstru menter, hvorved jeg er kommen i en for mig ikke ubetydelig Gjeld. I denne Anledning kan jeg ikke afholde mig fra at anfore et Sted af et Brev fra den beromte Prof, Ehrenberg til mig, som jeg i foriigc AaV skulde tiltræde min Udcnlands- reise: ''Forsöni ogsaa ikke, siger han, snart at sætte dem i Be- siddelse af et godt Mikroskop, og lad Dem derfor give 200 Bthr (150 ^pd.) Penge mere til Reisen, Al Udvikling af Na- turforskningen baserer sig for Fremtiden paa nöia^tige mikro- skopiske Analyseur, og man ril vel komme Dem til Iljælp, da det igjen kommer Nationen til Gode, naar den befordrer noget Dygtigt frem for Ty s et.'' II. 2. K 144 M* Sårs skulle blive (»iviie i den paatænkte Zoologia norvegica, som forliaabentlig' snart vil lamne udhomme. A. Mollusker. I. Trîtonia Ascaniî, Om Vintcren, i December, Januar o. f. vise sig sæd- vanlig' de fleste ber ved Kysten forekommende Blöddyr af Nudibrancbiernes Orden, saasom Tritonier, Eolidier, Dorider, i stor 31ængde nær ved Stranden, krybende om paa Klip- perne, Tang-et etc» De komme nemlig* til denne Tid for at lægge deres Æg eîler Rogn, hvorimod de om Somme- ren holde sig længere nede paa Dybct i Fjordene. Alle- rede i Begyndeisen af December seer man saaledes enkelte Individer af den store og skjönne Tritonia Ascauii, og lidt efter lidt samle sig alt flere og^ flere paa Söeplanterne og Klipperne ved Stranden, beist i stille Bugter, i nogle Alens Dybde eller mindre. I Lobet af December og i Begyndei- sen af Januar træffer man da disse Dyr, der som bekjendt ere Hermapbroditer med vexclsidig Parring, byppig i denne Act, idet 2de Individer hænge sammen. a. Æg{;ene i Æ*jges tokken» Æ^gestokken, som ligger bagf og- ovenover Leveren, og bestaaer af en stor Mængde smaa rundagtige Lapper af et Knappenaalsboveds Störreise, besatte med mindre ovale lltriculi, alle fyldte med Ægp, med smale communicerendc üdföriugsgpange, Guder man til denne Tid betydelig" ud- om nog-Ie lavere Dyr* 145 vililet og indcholdcndc en uïallij»' Mænjjde overmaadc smaa kiigleformi^je, gidc, iigjcnnouisigtigc Æj> eller Blommer, hvori jeg' lydelig* luindc bemerke en liden rund gjenncm- sigtig PJcf, vesicula Purkinji, b» De nys lagte Æj, eller Isle Dag» Ved Enden af Januar samt i bele Februar lægges Rognen» Det Iyl;hedes mig flere Gange at faae see Dyret i denne Act. Af den paa Kroppens boire Side værende Generationsaabning kommer Rognen i Form af en cvHn- drisk bugfet Snor af omtrent 11 Linics Tykkelse meget langsomt og i lange Intervaller frem. Det varer stundom næslen2Dagc, forend Dyret ganske har tilendebragt denne Forretning, tbi Æggesnoren er sædvanlig 8 — 10 Tommer lang, og ofte endnu længcre; bvorefter denne ganske over- lades til sin egen Skjæbne, idet Moderen forlader den uden at bekymre sig videre om sin Yngel Æggesnoren bestaacr af en uhyre Mængde guulhvide eller rödligbvide Æg, som danne et langt, regclmæssig skrueformigt om- dreiet Baand, som i sin hele Længde er omgivet af et gelatinöst, ufarvet cylindrisk Hylster. Dyret slynger denne Æggesnor i mange Rugter omkring Stammerne eller Lo- vet af Söeplanter (Zostcra, Furus), og befæster den dertil ved et tyndt men stærkt og klæbrigt Sliimblad, der gaaer efter Æggesnorens Længde lodret fra den og til Söeplan- ten» En Tritonie, som jeg ^Javde sat i et Glas fyldt med Söevand, lagde sin Rogn deri, hæftede den paa samme Maade fast til Væggene af Glasset, og fulgte sin naturlige Drivt ogsaa deri, at den lagde den i runde Bugter, hvilke, af Mangel paa en Gjenstand til at slynge dem om, >are mere uregclmæssige og forskjellige i deres Relningcr. Gjör man nu el Indsnit 1 Æggesnoren, eller skjærer man 146 3L Sårs den over, saa falde altid ended enkelte Æg; iid, livorvel de i Almindeliglied Idæbe no« et fast ogf ere tæt trykkede til hverandre. Disse JE^ ere ovalrundc (dojj ved Trykning: af de rundtom og' tæt paa hverandre liggende, ofte kan- tede eller med mindre regelmæssigc Omrids), gjcnncrasig- tige, og" hvert indeholder allid flere, almindeüg- fra 5 til 11 Blommer (vitelJiis). Disse sidste ere vel i streng Forstand först de egentlige Æg-, da de produceres saaledes i Ægge- stokkcn, og- först i Æg-gegangen (ovidnctus) omgi>es med det ovalrunde, glatte, gjennemsigtige Ilylstcr og' den iuden- for dette værende, Blommerne omringende, tynde vandklare Æggehvide, hvilke tvende Dele altsaa ere at hetrag^le som adventive. Æggehudcn^ som vi ville kalde dette ovalrunde Hylster, svarer vel rettest til Fugleæggets Skal hud (som urigtig- er hieven kaldt Chorion). Den er vel lynd og^ blöd, men meget stærk og' elastisk, saa den ikke rives itu uden ved et meg-et stærkt Tryk af Pressepladen ^). Den Hud, som omgiver Blommen eller det egentlige Æg', sva- rer derimod til Chorion hos de vivipare, og* til Æggehlom- mehuden (raemhraua vitellina) hos de ovipare Dyr; den om- slutter den kuglerunde Blomme ganske tæt, er glat og- sva- gere, da den ved et maadelig^ stærkt Tryk af Pressepladen gaaer itu, hvorved den uigjennemsig^lige yderst fiinkornede Blomme træder ud. Da Æggchviden og' Æggehudcn ere ufarvede^ saa er det alene de hlegrödlig- eller g^uulhvide Blommer, som give Æggesnoreu dens Farve. Blommerne ligge alle nærmere den ene, end den anden Side af Ægge- ) Den Glasplade, man ved mikroskopiske ündersögelser hyppij; betjener sig af for at faae de enkelte Dele af et Object mere tydeligt frem. om iiog-le lavere Dyn 147 luuieii. Ikkun don Iste Dag vise de ved Trykning: en li- den rund gjenncmsigligcre Plet, vesieula Purkinji , livilken siden forsvinder. Saaledcs viser Ægget sig den förste Dag* eller naar det nys er lagt. Endnu kan bemerkes, at i begge de yderste Ender af /Eggesnoren seer man bver Ægbud at indslulte færre (3, 2 eller ikkun Î) Blommer, og ikke faa uden ringeste Spor til filomme (ligesom de saa- kaldle Vind-Æg bos Fuglene). o» 2dcii til lüde eller 12tc Dag: Blommens Omdanneiser. Fra nu af vise îlîommernc under den opmerksommc lagltagers Öine en Række af yderst merkværdige Forvand- linger eller regelmæssige Formforandringcr, idet de nemlig ved Begyndeisen af den 2den Dag dele sig bver 1 to kug- lerunde, ligestore, sammenbængende Dele; ved samme Dags Ende bavde allerede mange deelt sig i 4, idet bver af de 2de nys ommeldte Dele igjen deler sig i to» — 3die Dag bavde alle deelt sig i 4 og mange allerede i 8, Saa- ledcs gaaer det i regelmæssig Progression fort med Blom- mens Delinger og Underdelinger, indtil dens kugleforraigc Overflade den 9de — 10de Dag viser den fineste Granulation. Det maa dog bemerkes , at ikke alle Blommer i Æggesno- ren ndvikle sig lige raskt; tværtimod seer man (især lEu- derne af Snoren) nogle endnu udeelte, medens de andre ere todeelle, eller nogle todeelte, medens de övrige allerede ere firedeelle, o. s. v. En lignende regelmæssig Deling af Blommen bavc allerede Prévost og Dumas bemerket bos Froc-Ægget ^}, og Rusconi endnu fuldstændigere bos Vandsalamander- og ^) Annales des sciences nat^ Tom, 2 pl. 6. 148 M. Sårs Fiske-Æ(J3'et ^). Det er af ikke liden Vigtîg^Iicd, at dette interessante pliysiologiske Phænomen, som cndnu kun er lidet kjendt af Naturforskerne, ogsaa viser sig: hos Mollu- skerne, IiVilket disse mine i 2de Vintre fortsatte lagttagel- ser nu lære» Det synes, som om Embryonets Dannelse ei kan finde Sted uden en saadan foregaaende Operation, hvor- ved Naturen synes at berede de elementære Dele, hvoraf dets fornemste anatomiske Systemer siden efterhaanden sam- mensættes og" udvikle sig\ d» EinLryonets Dannelse og Udvikling^» Under disse Delinger gaaer Blommen umerkelige over til et Embryo, thi man bemerker aldeles ikke nogen Ad- skillelse eller Afsnöring* af nogen enkelt Deel, heller ikke nogen Embryondannelse paa et vist Stykke af den, hvorfor og-saa Delingerne her finde Sted paa hele Blommens Over- flade, hos Reptiliernes og* Fiskenes Æg' derimod efter Rus- coni's lagttagclser kun existere paa et enkelt Stykke eller Spatium, nemlig^ det, som udvikler sig' til Embryo» Her forvandler altsaa hele Blommen sig^ til Embryo, uden at nogen Deel eller Huden falder af, — hvilket Carus og^ Andre allerede have paaviist ved andre Mollusker, og- som sandsynlig' gjælder alle evertebrate Dyr, Blæksprutterne maaskee alene undtagne. Den 12te — 14de Dag- vare Blom- merne ikke længere ganske kugleformige, men vare blevne lidt mere aflange, og* den ene Ende indskaaren i Midten, saa derved dannes 2de meget smaa runde Udsnidt eller Lap- per. Den 15de — 16de Dag' bemerker man desuden en Ind^ skjæringa paatværs paa Midten af Blommen, eller, hvilket er det Samme, at den anden tilrundede Ende böier sig* indad. ^) Müllers Archiv für Anatomie u» Physiol» 1836 pag, 205. Taf» 8» om nojjle lavere Dyr. 149 Einbryonet^ som vi nu Tille kalde den forvandlede Blomme, skjönt den ciidnu intet Spor viser til Liv, er saaledes l;næ- formig- böict 03: ligner meget en Hestehov, den convexe Flade er Ryg, den concave Biigp, de 2de runde Lapper be- tegne Forenden, den modsatte indboiede Ende er Oagenden, Disse Deles Betydning* viser sig' imidlertid först senere (ydcligt. Den 17de Dag* merledes allerförst den bcgyn- dcnde Bcvægclse hos enkelte Embryoner, den er da en næsten umerkelig Rykken fremad, eller frem ogf tilbage; paa Randen af de 2de runde Lapper paa Forenden seer man nogle faa overmaade fine, korte Cilier (Randhaar), ved hvis ziltrende Bevægelse Embryonet langsomt dreier sig*. Den I8de og' 19de Dag* ere Lappcrne med deres Cilier blevnc större, og* strækkes gjerne horizontalt ud, Bevægelsen er mest en kredsformig* Dreining*. 1 et senere Stadium blive Bevægelsernc yderst raske og* livlige* Tæt bag' de runde Lapper bemerker man nu i Profil paa Bugsiden en fremstaaende Tvær -Vulst, der er den ud- voxcnde Fod. Andre Embryoner findes imidlertid endnu uden Bevægelse og ligne ganske dem fra 16de Dag*, — Den 20de — 21de Dag*: Embryonerne, som lidt efter lidt ere voxede i Störrclse (hvilket endog kan sees paa Æggesnoren, som nu næsten er dobbelt saa tyk, som da den lagdes), be- væge sig nu nogel hurtigere, ahid ved Iljælp af de vibre- rerendc Cilier ligesom Ribbemanæterne, ganske mekanisk (thi naar Cilierne ikke bevæ^es, ligger Embryonet stille)^ og* det nu i alle Retninger, men stedse med Forcnden af Kroppen foran ^ omkring Imellem hverandre i den tyndc klar^Æggehvide, som indsluttesafÆggehuden (Skalhuden) ^). ') Grant har ogsaar scet og heskrcvct disse Dreininger formedelst Cilier ganske noiagtigt hos andre Söesnekker. Vid» Edingb, Oourn. ol Science J\o» 13» 1827» 150 M. Sårs IHaii seer nu lydcligt, at Embryonet egentlig: sidder i en Conchylie, Iivoraf kun de runde Lapper og FodrudimenJel rag-er frem. Denne Concliylie er temmelig nedtrykt med en aflang- viid Aabning", er tilrundet paa den Side, som svarer til Kmbryonets Ryg, noget samraentrykt fra Siderne, og: smalere i den bågeste mod Bugfladen vendte Ende, eller med andre Ord: den ligner noget en kort plump Skoe, livis Saale imidlertid ikke er flad, men convex. Den er endnu gelatinös og blöd^ först i en senere Periode, hos den udklækkede Unge, bliver den kalk- eller hornagtig, haard og spröd. Det var i denne sidste Tilstand, at jeg for förste Gang erkjendte den for en virkelig Concbylie: Î det Stadium, hvorom vi nu tale, holdt jeg den altid for det almindelige Huddække eller Kappen. Trilonierne, disse nögne Mollusker, i deres tidligere Alder omgivne af en Conehyliel Jeg vilde i Sandhed neppe troe mine egne ölnc, da jeg förste Gang: gjorde denne Opdageise, saalidet syntes den at rime sammen med det voxnc Dyrs Organi- sation, og med de faa Kjendsgjerninger, Videnskabcn har at fremvise angaaende andre Molluskers Udvikling. Imid- lertid har jeg gjort den samme lagttagelse hos en heel Række lignende Mollusker. lövrigt har Embryonet, som tidligere var næstcn ganske ugjennemsigtigt, ved denne Tid faaet mere Gjennemsigligbed, hvilken i den folgende Tid alt mere og* niere tiltager. Saaledes seer man allerede nu Spor til Tarmen 5 men Conchyliens ringere Gjennem- sigtighed, indeni hvilken man endnu bemerker megen fiin- kornig Materie (Æggeblorame), hindrer lagtlageren fra med Tydelighed at see de indvorles Dele. 23de — sote Dag: Conchylien voxcr betydeligt i Læng- dcn, og gaacr lidt cfter lidt fra den lave, brede og- ned- trykte Skoform over til en oval, fra Siderne sammentrykt, om no(}le lavere Dyr, 151 bagtll tilrundet, og paa Biigsidcn i sîg* selv indböicl Skal omtrent som en INautllus, Devæg-clserne ere nu yderst raske, Embryoncrnc lobe i cet væk imcllcm bvcrandre om- kringe i den flydcnde Æggebvide i allehaande Retning^cr ved Hjælp af de nu udmcrkct tydelige, större blevne Cilier, livormed de 2de runde Lapper ere besatte, — et særdeles skjönt og: underholdende Syn for lagttag:eren! — Disse ofte omtalte 2de runde Lapper paa Kroppens forreste En- de ere slillede hver paa sin Side af denne, og^ ere under Bcvægelsen fladt eller horizontalt udbredte, naar Forenden vender opad^ i Roligfhcd derimod eller ved Contraction slaae de sig* sammen. De maae betragtes som transitoriske Organer,- heller ikke kan jeg^ ansee Cilierne, hvormed de- res Rand er besat, anderlcdesj* at antag'e dem for Gjeller vil, formedelst deres Sted (hos den voxne Tritonie sidde Gjellerne langs ad og til begge Sider af Ryggen), neppe kunne forsvares, hvorvel de sikkerlig bidrage til Respira- tionen derved, at de ved deres Bevægels€r altid tilfore Em- bryonet nyt respirabelt Fluidum. I\oget tydeligt Hoved er ikke udvoxet, ligesaalidt Tentakler eller Gjeller. Paa den nu mere tydelige Fod seer man paa dens bågeste Flade befæstet et overmaade tyndt ganske gjcnnemsigtigt cirkcl- rundt Laag til at tilslutte Conchyliens Aabning, hvilket fuldender Ligheden med de med Sneglehuse forsyncde Ga- steropoder. Sædvanlig seer man dette Laag i Profil (en face er det ved sin Tyndhed og Gjennemsigtighed næsten usynligt), og da viser det sig som en Streg eller mörk Linie, hvis Ende rager frit frem et Stykke udcnfor Fodens Ende. — I Henseende il Enibryonets indvendige Dele, som nu blive tydeligere ved den större Gjennemsigtighed, bemerker man Folgende: en ugjennemsiglig, guulhvid Masse (Mundmassen) strækker sig fra de ligedan farvede W* 2, K 2 152 M. Sårs runde Lapper og* Foden bagtil ind 1 Conchylîen ; fra denne I^Iasse udspringer Tarmkanalen: denne löber forfra bag^fil, udvidcr sig" paa sidste Sted til en aflang krumböiet Mave, hvorfra den böier sig til höire Side og igjen i en Bue opad, idet den bliver meget smal; hvorledes den ender, kunde ikke sees» Foran og oventil paa venstre Side af Maven sidder en stor rund eller oval, guulhvid, ugjennem- sigtig Knude; paa den höire Side og noget mere bagtil 2 mindre ligcledes runde Knuder af samme Bcskaffcnhed, deu ene ovenfor eller foran den anden. Tarmkanalen er, som man seer, i det Væscntlige overeensstemmende med det voxne Dyrs 5 de nys ommeldtc Knuder, i det mindste den störste, bör vel ansees for den endnu kun lidt udviklede Lever» Endelig löber fra den forreste Indvoldsmasse (for- modentlig fra Foden) et gjennemsigtigt, men dog tydeligt, Ligament eller Muskel nedad paa venstre Side af Tarm- kanalen til Embryonets tæt til Coneliylien liggende almin- delige Huddække (Kappen), eller, hvilket er sandsynligst, til selve Conchylien, i hvilket sidste Tilfælde det maa betragtes som analogst med Snekkernes Tilhæftningsmuskel, Man be- merker nemlig^ nu Embryonet oftere at trække sig ind î sin Conchylie» Huddækket eller Kappen er ganske gjennem- sigtig og tæt til Skallen liggende, stundom trækker den sig dog lidt sammen, og da sees den noget lösnet fra Con- chylicns Væg. Man bemerker ved denne Tid paa den, især paa Ryggen, endeel klare Tværstriber, som paa Si- derne synes at svulme til smaa Knuder, — om de skulde være Blodkar? Hjertet har jeg ikke geet, hvori udentvivl mit Mikroskops Ufuldkommenhed er Skyld. e. De udklækkcde Unger. Under alle disse Forandringer og i den dertil med- om nogle lavere Dyr. 153 g^aacde Tid er Ægfgesnoren bleven hcnyed 3 Gange saa tyk, som da den Iste l>ag blev lagt, da nemlig baade Æg- gehiiderne ere blevne udvidedc ved den formedelst Indsug- ning af Söevand formerede Æggehvidc, og de indsluttede Embryoner tilligeere voxede saa belydeligt. (Skade, at jeg intet Mikrometer har havt til noie at bestemme Væxtens Störreise). iVu ere disse endelig blevne saa store ^ at de kun med iWöie finde Pläds indenfor Æggebudcn; derea Bevægelser ere saa kraftige, de stode saalænge an mod den meget tynde Æggehud, at den endelig sprænges, og da ogsaa det almindeligc Sliimbylster ved denne Tid er bleven meget lokkert og î Færd med at oplöses, saa træde de uden Hinder ud i det omgivende Söevand. Det var den 31te Dag, at jeg iagltog de förste Unger (de vare kun faa i Antal) saaledes at komme ud, og dette fandt Sted i deo ene Ende af Æggesnoren. Det gaaer iövrigt kun lang- somt med Udklækningen ; först den 36te Dag kom Ungerne frem i stor Mængde, idet Æggesnoren paa flere Steder be- gyndte at lokkres op, og falde i Stykker. — De udkomne Unger, synlige endog for det ubevæbnede Oie, svömmedc strax om i Våndet i alle Retninger ved Hjælp af de vibre- rende Cilier paa de runde Lapper, hvilke sidste altid un- der Svomningen holdes ubevægeligt udstrakte. Svöm- ningen var temmelig rask og jævnt fremskridende (stedse med de runde Lapper foran), snart opad, snart nedad eller til Siderne, ganske som de Dyr, jeg i mit Skrift: "Beskrivelser og lagttagelser over Söedyr ved den Ber- genske Kyst" har kaldet Cirropteron, hvilke jeg nu ikkun auseer for Unger af Mollusker. — Först den 38te Dag hav- de Æggesnoren ganske opiöst sig, saa at Söevandet i det Cïlas, hvori den laae, vrimlede af en tallös Mængde om- kringsvömmende Unger. — IVu bliver Conchylien,. som det 154 M* Sårs syncs, ved Beröreisen med Söcvandet, haard^ Lalv Ijalîî- Iialv Iiornagtîgp, spröd (saa den ilîke jjav efter for Trykket af en IVaal, men allid sprangs i flere Stykker), hvidaglîg- og- gjennemsigtig' som Vand, glindscnde, ogf udmerkct tydelig-. Den har ikkun een Vending-, er indböict i sig^ selv, ganske som en Nautilus, hvilken den og'saa i sin hele Form mest lig^ner,* Forenden er skjævt afskaaren, Aabning^en langag^tigf (eftersom Conchylien er sammentrykt fra Sidcrne), reg^el- mæssig". Irriterer man Dyret, trækker det sig^ som en vir- kelig* Skalsnekko ganske ind i sin Conchylie, der saaledes tjener det svage Dyr til Beskjærmelse, Ciliernes Viva- citet gaaer indtil det Utrolige; selv paa et afrevet lidet Stykke af de runde Lapper vedhleve de at vibrere uaflade- ligt i over 2 Timer, og' derved at dreie Stykket om i en be- standig- Kreds. Med Möie holdt jeg- nogle af disse Unger endnu i henved 2 üger levende i Söevand, 1 hvilken Tid de voxede noget, men ikke viste nogen merkelig' Foran- dring-5 længere var det mig* ikke muligt at conservere dem levende: de döde alle lidt efter lidt, faldt til Bunds i store Klynger eller samlede sig* i Vandskorpen 5 de blöde Dele oplöste sigp, og' de tomme Conchylier flöde i Mængde paa Overfladen af Våndet, kjendelig^e for det blotte Oie ved deres hvidagtige glindsende Farve. Senere har jeg' i Marts og- Begyndeisen af April Maaneder fundet en uhyre Mængde saadanne Unger svömmende i Soen; men det har hidtil ikke lykkets mig' at iagttage deres videre Udvikling- og Forvandling'. Man begriber let, at det her kommer an paa lykkelige Tilfælde, og- at finde Overgange fra den fore- gaaendc til den paafölgende Udviklings Tilstand, da man ellers let kan holde det samme Dyr i dets forskjellige Former for ligesaa mange forskjellige Dyr. At Conchy- lien i et senere Stadium afkastes, og at en betydelig For* om nog^le lavere Dyr. 155 andringe maa forcgaae, föreiid Ungen g'aacr over (il det voxne Bogne og^ langsomt krybeude Dyrs Form og^ Leve- maade^ fölg'er af sig* selv. Af Scyllæa pelagica^ et med Trilonîa nær beslæg^- tet Dyr, havde jeg- i forrig^e Aar Leilighcd lil i den nafnr- liistorislje Foreningas Samling- i Kjöbenliavn at undersoge llognen, som fandtes faslhæflet til Fucus natans, samlet af Dr, Lund i det atlantiske Hav. Den har Form af en lang- cylindrisk mangfoldig- bug^tet Snor, aldeles som hos Trilo- nia; de store ovalrunde Æg^hude omslutte hver en stor Mængde, nemlig- indlil 30, guulhvidc Blommer. If. Eolidia bodöensis, Gunnerus. Hos Eolidierne forholder Generationen og- Udviklingen sig i alt Væsenlligt ligedan som hos Trilonla. Eolidia bodöensis (hvilken Art man urigtigen har henfurt til E. Cuvierii, hvorfra den er ganske forskjellig) kommer i No- vember og December ind til Stranden, fornemmelig i smaa, stille, lidet dybe ßugter, hvis Grund er bevoxet med Zo- stera, paa hvis Blade den kryber om for at gribe de mange paa dem siddendc Actinier (Actinia viduata, 3îuller), hvoraf den nærer sig. 1 Januar og Februar lægger den sin Bogn eller Jange Æggesnor, som er af lignende Skikkelse Oj'»- BeskafTenhed som Tritoniens, kun ikke ganske cylindîisk, men noget sammen(r\kt og mere uregelmæssig bugtet om Zostera- og Tangblade slyngel, Æggene danne ikke uogen skrueformig opvunden Snor, som hos Tritonia, men ere, som det synes, uordentlig paa hinanden pakkede indcnfor det omgivende Sliimhylster. Blomraernc ere blegrödlige; hver Æg-gehud, som er næsten kugleformig, indsluiter 2, 3, iudtil 7 Blommer, hvilke dele sig ligesom.Tritoni^ 156 M. Sårs ernes. Först den 24de Dagp bemerkedes Bevægelser hos Emhryonerue ; disse have de samme runde med Cilier be- satte Lapper som Tritonierne, og^ sidde lig-eledes i en Con- chylie af lignende Form; men da de i det Hele ere meglet mindre end de sidsfnævnte. kunde de övrigfe Enkeltheder ikke saa noie observeres. Af en anden Art af samme Slægt, som jeg^ har be- nævnt Ë ol id i a pulchclla, havde jegp i et Glas fyldt med Söevand et Individ, som den 10de April lagde en Æggesnor af hvid Farve og* af en merkværdig* regelmæssig Form: diMï var nemlig- af Tykkelse som en almindelig* Liintraad, omgiven af det sædvanlige Sliimhylster^ og dannede en fiildkomraen rogelmæssig, 7 Gange omdreiet Spiral, der ef- ter sin hele Længde var fæstet til Væggen af Glasset. Denne Æggesnorens Form ligner næsten granske den hos Do- ris, som vi strax nedenfor skulle faae at see; ogsaa om- slutter hver Æggehud ligesom hos denne Slægt ikkun een Blomme» III. Doris muricata, Müll, I Slutningen af Februar og Beg-yndelsen af Marts be- merker man hyppig-, især paa steile, i Soen nedgaaende Bjerge ved Floröcn, en Deel gelatinös, sneehvid, i en Spi- ral sammenrullet Rogn, fastsiddende til Klippen eller til Bjcrgruur (Balanus), hvor ogsaa ved denne Tid Doris raari- cata pleier at forclindes i 3længdc. Disse Æggesnore ere befæstcde nær ved det almindelige Ebbemaal^ saa at ved de stærke tabber (Gjoefjæren), som paa den omtalte Aarstid inJfalde, mange af dem staae langt over Soens Overflade ganske lörrc. De ere stærkt sammentrvkte til et t\ndt bredt Baand, som er snmmenruilct i en Spiral og" fasthæf- tel med den ene skarpe Kant til Bjergrurene eller Klip- om nogîe lavere Dyr. 157 pen, medens Baandct forövrig^l staacr lodrct og- ganske frit frem , ikkun at den överste Kant rundtom er nojjcl r,dad- köict. Ilivorvel jeg^ formodede, at disse Ægg-ehaand lilhorle Doris muricata, saa kom jog^ dog: först til Vislied derom, da jeg- fik see el i et Glas Söevand lijemhragrt Individ lægfge et saadant Baand, hvilket det bcfæstede tæt ved ogp under Vandfladen paa Væg^gen af Glasset, lig^esom denne Doris ^ pleier at afsættc samme paa Klipperne ved Vand- skorpen. Del var om Morgenen den 3die Maris, at jeg^ bemerkede delte, og* da var allerede næsten Halvdelen af Æg^gebaandet kommet frem af den vide Generationsaabning- paa. boire Side af Kroppen, Hele denne Dag- vedblev Dy- rei at sidde ubevægeligt paa samme S(ed, ogp kun af og- til kom yderst lang^somt nog et mere af Æggebaandet frem. Den folgende Morgen bavde endelig Dyret ganske skill sig ved sin JRogn. Denne beslaaer af en tallös Mængde snee- hvide Æg eller Blommer, som bver omslutles af en kugle- rund eller Jidt oval, ufarvet Æggebud, mellem bvilkcn og Blommen Rummel er opfyldl med Æggebvide» Den befe Ægraasse omhylles af et klæbrigl, seil, vandklart Sliimbyl- sler af baandformig Skikkelse som ovenfor beskrevel, hvori Æggene klæbe saa fasl^ al de ikke paa nogen Maade kunne bringes enkeltviis ud. Hver Æggebud ind»lutter aldrig mere end een Blomme. Denne sidste en kuglerund, g!al, sneehvid, ugjennemsigtig, og ligger altid nærmere til den ene, end lil den anden VægafÆggehuden. — Saaledes ere Blommernc den Iste Dag^ siden dele de sig regelmæssig som hos Tritonia, den 2den Dag i 2, bvorvel mange endnu vare udeelte; den Sdie Dag om Aftenen vare næsten alle deelte i 4, ja nogle faa visle allerede Begyndeisen til end videre Delinga 4de Dag de fleste endnu firedeelte, men 158 M. Sårs mangue allerede otfedccltc^ o» s, v., îndtll de 13de — 14de Dag; ere paa liele Overfladen fiint granulerede, og deo 20de Dag- ganske glatte og^ efter Adseende homogene. l*aa 24de Dag: begynde de runde Lapper at voxe frem, og^ Eœbryonet al blive lidt krumböiet, idet Concliylien ndviK> les. 25de — 27de Dag saaes Concliylien tydeligere, ogsaa Fod vulsten f de runde Lapper vare kjcndelig «dvoxne og forsynede i Randen med tydelige vibrerende Ciller, hvorved Kmbryonet bcvægede sig kredsformîgt; thi der er indenfop den temmelig tæt onisluüendc Æggchud ikke synderlig Plads til anden Slags Bevægelse. Denne Omstændighcd er ogsaa Aarsag i, at der allerede den 36te Dag kom en stor Mængde (flere ïusindc) Unger ud, hvilke svömmede frit om i Våndet ligesom Trilonia-lJngerne, som de da og- saa i Alt ligne, saasom de runde Lapper med deres Cilier, Foden med dens Laag, hvorved Conchyliens Aabning til- lukkes, o. s, v. Conchylien, som i det Væsentligste er dannet ligesom hos Tritonia, da den har en INautilus-Form, er kalk- eller hornaglig, haard, skjor, gjennemsigtig, nfar- \eif glindsende og udmerket tydelig, er hos Doris kortere og mere indrullet (dog kun i een Vending) samt bar en videre Aabning. Grant, som i Edingburg Journal of Science No. 13. 1827 beskriver nogle ]>lomen(cr af Doris's Udvikling, har iagtlaget Cngernes Udklækning og frie Omsvömmen i Soen ved fljælp af Cilierne^ men han har, ligesaa lidet som no- gen anden mig bekjendt Zoolog, bemerket Conchylien, hel- ler ilike Blommens Delinger, eller overhoved givet nogen fortlöbende LIdviklingsliislorie, Længe för ham synes Bom- me (Acta societ» Flessing. Vol 3. 1773) at have bemerket Lngernes Bevægelser i Æggct. Han afbilder nemlig (1. c. Fig. 4) en Doris, som formodentlig er D. pilosa, og (Fig. om no(yle lavere Dyr» 159 4. D.) Rog^ncn, som den lagde, meget rigligt. Efler iio- geii Tids Forlöb fandt lian til sin slorc Forundring under MikrosKo[)et i Rognen en i^iængde "Uad( rdiciljes," som haD udtrykfcer sig', hvilke udentvivi vare de i Æggenc sig' bevægende Unger. Ogsaa Doris obvelata, ^liill., lægger i Stnlningen af Februar lignende spiralförmige Æggebaand af en rödlig- Lvid Farve; ogsaa bos denne Art omslutter bverÆggebnd ikkun eea Blomme. Derimod adskiller Polycera^ en meget nær ved Doris staaende Slægt, sig ved, at hver Æg- gTîhud i Baandet indeholder flere (iudlil 6) Blommer, hvilke ere af en bieg, biaaröd Farve. Dette iagltogp jcgp hos Po- lycera varians, oob. (Doris qvadrilineata cfe D. cornnfa, Zool. dan.), som lægger sin Rogn henved i^lidten af Marts. ' IV. Aplysia g'uttata, nob. Denne Söehare^ som har stor Lighed med A. depi- lans og A. punctata, uden dog* ganske at stemme avereens med disse eller de övrige i Rang's Monographie desApIy- eiens beskrevne Arter, og* som derfor vel turde være nv, er den eneste her ved Kysten forekommende Art af Slæg- tco Aplysia, og" viser sig ved vor Strand enkeltviis, aldrig* i nogen Mængde, den hele Vinter igjennem; om Somme- ren (indes den hist og* her paa Dybderne i Fjordene. I Begyndeisen af Marts *) har jegseet den lægge sin Rogn, >) Rang (Monographie des Aplysicns Pag. 28) siger: **Vcd vorc Strande parre Aplysierne sig fra Juni indtil September, ja endog October; Æggclægningen synes at finde Sted lidt der-« f- ter'* — og (Pag. 55) om A. fasciata : "I den stormende Aarstid trække de sig tilbage til de störste Dybder." — AÜ dette er omvendt ved deu norske Kyst. II. 2. L 160 M. Sårs som er en cjïindrisJ; Æggesnor af næsten 1 Alens Læng^- de, naar den blev opvildet, men ei lykl.ere end en Seil- garnstraad, op/ som snoes i Biigter omkring- Tan|>' eller andre Gjenstande i Suen, livortü den hæftes mcp;et fast» 3î(Mkeli(>' er den ringe Tykkelse î Sammenligning: med den kos Triloniens Rogn. — Hos et Individ, som jeg havdc hragt Iljern i et Glas Söevand, bemerkede jeg Æggelægnin- gen. Det var den 3dic Maris, at Æggesnoren begyndtc at komme langsomt nd af Vulva, som ligger ved den bå- geste Ende af den langs ad Kroppens boire Side lobende Fure, ved bvis forreste Ende Penis er. Dyret bcfæstedc Snorens Ende stærkt fast til Glasset, saa den kun vanske- lig kunde rives lös ubeskadiget, og tråk den saa videre i mange lange og uordentlige Bugler, snart benåd Glassets Væg, snart tværsovcr til den modsatte Væg; först dea folgende Dags Morgen bavde Dyret ganske skilt sig ved sin Rogn. Det bele Æggemassen omgivende, nfarvede, ge- latinöse Hylster er af en temmelig baard Beskaflenbed, og^ deri afvigende fra samme bos de forben ommeldte Nudi- brancbicr, bvor det altid er meget blödere. lövrigl har Söcbarens Æggesnor saa stor Ligbed med Nudibrancbier- nes, at jeg allerede deraf formodede, at Carus's Afbild- ning af biin ^) ikke var aidcles nöiagtig, forsaavidt som ban fremstiller Blommerne eller Æggenc samlede i mang- foldige sraaa Höbe udcn noget særskilt Hylster. Derimod bar Rang ^) givet rigtigere Figurer af Æggesnoren og de esdielte Æg af Aplysia fasciata» Hver af de ommeldte Æggebobe er nemlig virkelig omgiven af et ovalrundt, ufar- 1) Erläutertmjjstafcln, lieft. 3. Tab. 2 fig. 5-7. ^) Monogr. <1. A|dys. Tab, 7, fig 3. 4. • om iiog^le lavere Dyr. 161 vel Hylster eller Æ|;'p,elni(l, eller mod andre Ord: del for- holder bi^' her i alle 3Iaader som lios Trlloiiia, at nemlig liver Æ^jgeliiid indsintter flere DIommer. Sædvaiilip; iiidc- liolder hver Æggehud 5 — 8 af disse, men i Æjjgcsnorens bageslc Ende il.lain 4 eller 2 eller 1, ja allerjdersl vare mange ganshe tomme, aldeles som forhen ved Trilonia Le- merhel. River mao det ydre, hele Æg-gemassen omgivende Hyi- ëter iUi. saa falde Æggene ihhc ud^ men de ere saa ind- sænkede og- Klæbe saa slærht fast deri, at man hitn med stor Möie han udpræparere uogle cnhelîe. Selve Ægpgene eller Blommerne, som alle lig-ge nærmere den ene Side afÆg- gehiïden, have en fcuglerund Form og' en gunlhriiun, ugjen- nemsigtig Farve. I de paafölgende Dage deelte de sig- lig^esom hos Trilouia etc, shjönt jeg- ihhe havde Leilighed til saa noie at observere Forandringerne. Den 36te — 38le Dag- (i mange foregaaende Dage hindredes jeg^ fra at ob- servere den) var næstcn hele Æggesnoren ved Uforsigtig-- hed hieven fordærvet; men de endnn bevarede Blommer vare nu forvandlede til Embryoner af Form som hos Tri- touia; ikkun vare de 2de runde med vibrerende Cilier be- satte Lapper mindre adskilte paa Rygsiden, heller ikke kunde paa den iövrigt tydelige Fod noget Laag- bemerkes» Conchylien, som endnu var blöd og gelatinös, havde ellers lignende Form som hos Tritonia. Embryonerne vare nu i levende Bevægfelse formedelst de vibrerende Cilier; rev man Ægg^ehuden itu, svömmede de en Tidlang- omkring i Våndet. Den 48de Dag- vare mang^e Æg' ved den Mace- ration, hvori Æggesnoren befandt sig^ lösnede fra det al- mindelig^e Sliimhylster, saa at de let skiltes adj Embryo- nerne vare voxede saa meget, at de kun vanskelig- fandt Plads indenfor Æg^g-chuden, Den 52de Dag- vare næslen 162 M. Sårs aUe döde ; Los no;>lc faa endnti levende var Concliylien al- lerede voxet liefydcligt i Lænfjdcn. Man indseer forrcslci» let, at denne Condivlie ikke kan forvandles til det saa- kaldJe (^oncliyncrndiment eller Skal, som bedækker Söe- karens (jjeller i voxen Tikstand; denne Art af Gjellelaag- danner sif»' ndenfvivl i en meget senere Ppriode, At den förste er transitorisk, föl(jer af Analogien med INndihran- cliierne. Denne, som deé synes, î Forhold til ^fudihranchierne, lanï>*sommere Udvikling kos Söekaren , kan niaaskec knn være tilsyneladende og* foraarsaget ved den kedærvede Til- stand, kvori den omtalte Æggesnor kefandt sig. At jöv- rip-t Söeliarerncs Unger ikke klive fuldvoxne paa cet Aar, kan sluttes deraf, at jeg i Skilningen af Fckrnar kar fiin- det Unger, som i iidstrakt Tilstand neppe vare 1" lange (Torresîen de voxne lige), da derimod de fnidvoxne have en Længde af 4 — 6". Tki analogt med i^udikranckierne, med kvilke de i Ud^ ikling stemme saa meget overeens, kan man ikke antage, at disse Dyr skulde forplante sig oftere end een Gang ora Aaret. S I n t n i n g s b e m e r k n i n g e r. Sammenfatte vi nu i Korlked den fremsliJlede Udvik- lingskistorie, saavidt vi kidtil kave været island til at iagt- l!\£;c den, af Molluskslægterne Tritonia , Eolidia, Doris, Aplysia, saa fremkyde sig folgende som de vigtigste Re- sultater: 1) Hos alle disse Slægler er Forplantningstiden fra ße- gyndelsen af Aaret og keie Vaaren igjennem. De tal- rige Æg la'gges i Fori?i af en lang sammcnkængende om noîîle lavere Dvr. 163 a Snor eller et lîaaiul, omgivet af ol li{>ctlnn formet Sliimhylster, ojj forlades derpaa g-aiiskc af 38o(Iorcn. 2) Æ},»-{;et hestaacr alene af en Bloinine (\ i tellus), som tæt indsIntJes af Blommeliuden (membrana >itellinaj; ucJenoin denne er Æg^gelividc, hvillicn do(; liy|)j»iff normalt er fælles for uere Blommer, og omsluHes af Æ[j^(;eluulen eller SKalliiiden» 3) Blommen gjennemgaaer en RælJ;e af Omformningcr ved re^elmæssig^e Delinger og- Undcrdeling-er^ for at Kmbrvonet han dannes. 4) Hele Blommen forvandles til Embryo; der linder in- gen Afsnöring: af iiogen cnhelt Deel af denne til Em- bryo Sted, beiler ikbe foregaaer Embryondanne.'scn paa noget vist Sted af Blommen, men over det Hele; allsaa kan der ikke blive Sporgsmaal om nogen vcsi- cula und)ilieaiis. 5) Embryonet tilkjendcg^iver först sit Liv ved en rote- rende Bcvægelse, som bevirkes ved en 3Iængde vi- brerende Cilier, bvormed 2de paa dets forreste Ende ndvoxende rnnde Lapper i Banden ere besaite. Ocnne Bevægelse bliver eflerbaanden stærkere, mere variabel, og er ganske vilkaarlig". Herved tilfores Embryonet stedse nye respirable Dele. — Eflerbaanden udvikics de enkelte Organer, Foden (med dens Laag), Fordoiel- sessystemet med Leveren, o. s. v., og", bvad der er særdeles merkværdigt, en Concbjlie, bvori de blöde Dele opiages. Denne er forst gelatinös og^ blöd. Ho- vedet nd vikles ikke endnu ty del igt, ingen Tentakler, ingen Gjeller. 6) Endelig- efter et Tidsrum af en i^Iaaned eller nog et mere spræn>;^e Embryoncrne den tvnde Æggebud, ' iioget over Iialvfjerde lusîhil F. 0, H. Ti! Trysild Fjeldet stöder i Nord Varüe-Bjcrger, som iormodenllig: nærmer sig- en absolut Höide af 3000 Fod (P. 14) 5 og* som er skilt fra Iiiint ved et dyht Indsnidt, hvori Himdsild Bækhen flyder; sydlig ovenfor denne, altsaa paa Trysild -Fjeldets nordlige Affald, ligger Lort- Sæteren, hvorhen en Excursion senere blev företaget. Her antræffes en GraavaKfceshifer ganske lig den, som paa den modsalte Side af Fjeldet saaes indleiet i den derværende rustbrune (îraavakke^ Faldet anJegncdes: 10—30« V. 8, 9^, lOJ, 7J, 3 j V» 7 J r. Skiferne bedækkes nærmest af en grovkornig, tildeeis næsten conglomeralagtîg Graavakkesandsleen, og formodentlig vexle disse Bjergarler med hverandre paa en stor Deel af Bjergsiden nedad til Ilundsild - Bækken^ her, 4 eller 500 Fod under Grangrændsen (omt. 2000 F. o. H», cfr. P» 14), stikke de frem med bölgeformigen hoiede Skik- ter faldende 10— oO» mod S. 12| i\ — Saavidt jeg kom ovenfor Sæteren, traf jeg paa intet Sted fast Fjeld, men overalt, lige op til Skovgrændsen kun et fiuglbart Joid- dække med Brokker af den conglomerataglige, let sönder- faldende Sandsleen, hvilke vist hidröre fra Lagene umid- delbar under Mulddækket. — De anförte Graavakkebildnîn- ger hvile enten umiddelbar paa den her i Egnen sæd- vanlige rode Granit, som, efter hvad jeg saae paa Til- bageveien ned mod Mora, ikke ligger dybt under Hund- sild - Bækkens Seng nedenfor Lortsæteren, — eller paa et Ulellemlag af Qvarts eller Qvarlgsandsteen, hvoraf anselige og som det igjen byntes, uskiktede Masser traadte frem i S. O. noget nedenfor sidstnævnte Sted. Af den samme Bjergart bestaaer uden al Tvivl ogsaa 170 B. M. Keilhau hele Varlie - Bjcrget, hvis Skiktcr ifolge Formen af Bjerg- sidernc maatte antagcs at falde nordvestlig-, Jigesoin Trv- sild - Fjcidets i Syd for Varlie - Bjerg et, og' Lagene ved Smedjc-Aaen i Nord for samme (Pag. 29 — 30). Er alt dette rigligt, saa har man folgende Proßl gjen- ncm disse Punkter: a, en Urfj»ddhasis nieest hcstaaende af Granit, men og', som vi saae mcllcm i^Sora og Jordet (Pagf» 30) 5 af Gneis , sydligst dannende et nu ubcdækkef, omtrent 2500 F. o. IL opslig ende Plateau, men under Try- sild-Fjcldct og videre op imod Elt-Aaen skraanende mod N. o^ NV., saa at Hundsild - Bækkcn i 2000 Fods Höide og* Elt-Aaen i et endnu meget lavere Niveau ikke naae ned paa denne Basis. b, Overgangsformalionen, dannende ovenpaa deüe Fundament en mecr end 1000 Fod mægtig", idetmicdsle i nogcn Ôvereensstemmelse med Skraaningen af Grundlagets Ovcrflade nordvestlig-^) faldende Lagfölge, der til Sydost er steilt afskaaret to Gange, först fra Top- pen af Trysild-Fjeldet lige ned paa Urfjeldct, dernæst fra Toppen af Varlie-Bjerget til Bunden af Mundsild-Bækkens Klöft nær ned imod Grundlaget, og som bestaaer fra det Liggende fil det Hæng-ende af: fiinkornig- Graavakke og- Graavakkeskifer (Trysild-Fjcidct) 5 Qvarts med Kaoliupunk- ter eller Qvarlssandsleen (Trysild-Fjeld^ Punkt i S. O. ne- denfor Lorl-Sæteren) ,• Graavakkeskifer og conglooieratagtig^ Sandsteen (Djergskraaningen, kvorpaa Lort-Sæteren ligger),- Qvartssandsleen (Varlie - Bjerget samt îîoiderne vestenfor Veien mcllem Mora og* Jordet — Pag*. SO) 3 mörkfarvet Kalk ved Jordet (Pag. 30), og- lysegraa tæt Kalk med Alunskifer, Graavakkeskifer og^ Graavakke ved Smedje-Aaen (Pag;*. 28). 1) Det bemerkede sydlij;e Fald ved Hiindsild'ßsekkeii er ganske vist en local Uregelmæssi[;hed» Reise i Österdalen» 171 Reise til Lördalcn og Faxe -Fjeld. Veien lagades over Koloos op,- Galaasen (Pajj» 9) tîl Ny- Lördalen, hvorfra Faxe - Fjeld Wev besteget, i det Higfs- grændsca fiiîgles. Fra Grændse- Roset No. 126 gik Tou- ren over Tand - Aaen til Foden af Fniu- Fjeld, over hvis Sydspidse passeredes mod Vest, idet je|>: nu foriod Ri(jsli- nien, videre over Gira og: Lora til Gamle - Lördalen, samt over Vola og Grönhergs - Sæteren (Fag. 11) tilhage til Trysüd. Bjcrgenc, som paa det förste Sfyhhe sydlig ncdefter fra Kirhen danne Östsiden af Hoved -Daien, heslaae tyde- ligen af Granit ligesoni paa Vestsiden. — ilenimod Sætre mödte röd, granitagîig Gneis, der syntes at falde 70^ S. 4|* Meilern Sælre og Heggemoen, Blanding- af Talkski- fer og röd Gneis, ^O» S. 3|. Paa et Sted mellem Ileggeraoen og Koloos, haldet Lyseggen, har man shjærpet. Ogsaa herorakring er Bjerg- arlen af samme deels talkskiferagligc deels gneisagtige Beskaffenhed , som saa ofte hemerkes i denne Egn ,• Faldet notercdcs: 7Ö« S. 3|-, 80« N. 2|, 80« N. SJ, d. e. 70— 800 s. og N» 2 r., og lidt nærmere Elven 60» V. 6|, S. 5, S. 5i, d. e. 600 S. 4* r. Paa det Punkt, hvor man har sögt efter Erts, vise Skikterne paa en Strækning* af nogle faa Alens Længde efter Ströget og indcnfor et end- nu mindre Rum efier i^Iægtighcden, sig med en fra del Sædvanlige forskjellig* CSjaraktcer, i det de fremstille en mörk hlaalig eller grönlig, raild, tildecis temmelig tykskif- rig- chIoiitagJig Leerskifer- Bildning, hvori Svovlkiiskuhcr ere mcer eller mindre læt indsprengte, noget egentligt Leie eller nogeîsomhcist særegent Erlsleiested var ikke at sec. Men den Omstændighed, at det Sted i Feldtef, hvori Svovlkisen forekommer, ikke er udviklet tilden sædvanlige 172 B. M. Keilhau g^neisag-tiijc Bildning'^ er merkværdjg* nok, og' erindrer om Alunskiferens eller den svovlkîîskoldige Leerskifers For- hold i Christania - Territoriet , Lvor denne Skifer synes at have modstaaet de Omvandlinger, som ellers der paå saa mange Sleder have truifet de med den analoge Bildnin- ger» — Parlier î Skiferfeldtet, der ere mere eller mindre overeenssfemmcnde med det paa Lyseggen, turde forekom- me oftere i Omegnen, hvor man dog endnu forgjæves har sögt efter drivvæidige Ertsnedlag. I J^larkcn ved Hegge- moen havde man fundct en lös Sleen hestaaende af Qvarfs og Kalkspatli med Svovlkiis og' lidt Kobberklis; den hid- rörle sikkerlig fra en Gang, men som maaskee dog er hoist ubetydelig. Af nogen Vigtighcd turde derimod eo Anviisnig være, som findes længere ude i Dalen, ved Grönoset, hvor Grönen-Aae falder i Hoved -Elven 5 den er undersögt af afdöde Bergmester H. C» Ström, og nylig havde man ladet Ertsen, en skjön Kobbcrkiis i en qvarts- agtig Gangart, probere i Fahlun^) Desværre har Leieste- det en hoist uheldig Beliggenhed ganske lavt nede ved Elven, uden hvilken Omstændighed det maaskee skulde være drivværdigt, da det ifölge de Opiysninger, jeg erholdt derom ; maaskee turde være anseligere, end Ström antog. Efter nogle foreviste Prover at slutte forekommer ogsaa ved Grönoset en ligedan talk- eller chloritaglig Skifer med Svovlkiis som den paa Lyseggen 5 at denne Bjergart ikke er de Skifere ulig, hvori vore Kobberkiisleier ofte have hjemme, kan altid være værd at erindre, Nær Koloos, talkskiferblandet röd Gneis, 70« S. 3|, 1) Gehalten af de undcrsögte Staffer var fundetl2 — 13 ji.C. Kob- ber, et Resultat, hvoraf man do/j uaturligviis endnu Intet læ- rer om belc Leiestedets Rigdom, Reise i Österdalen. 173 OQ partiviis î tienne, chloritagftiç (dog* ilike for Fölclsen feed) (jrön Skifer ((æt Hornbleudeinassc?), 90» S, o^ IN. 4|, altsaa ved Koloos, 80» S. 3 r. Lidt ostenfor detle Stcd, ubestemt, tæt, grün Skîfer, næsten massiv (70" V. 6?)» Siden paa Veien fremdeles videre mod Öst saaes ikke paa noget Sted fasl Fjeld, som kunde henregnes til Urformaîionen; dog* er det troligt, at denne stöder op nede ved Grönen - Elv ostenfor Galaasen^ her ligge ved den vestre Elvehred hele IVde af skarp- kanfede Blokke, som bestaac af den i disse Egnes Gneis- feldt saa hyppigen frcmtrædende Porphyrbildning med eu- ritaglig^ Grundmasse og' smaa men charahteristiske Feld- spathkrystallcr» I Egnen ved Land -Soen, op iraod Galaascn^ moder pludselig en saa stor Mængdc skarpkantede Stykker af röd Sandsteens-Qvarts (med Kaolinprikker), at man her ganske vist træder ind over Grændsen mellem Ur- og Ovcrgangs- Forraationen. Landskabet over til Grönen-Elv, hvilket, som vi för betegnede det (Pag^. 9), er en liden Platform, oq som overhoved viser en jævncre Overflade end Urfjeld- Terrainet pleier at fremstille og er törrcre ogf endnu mere sterilt end dette, findes overalt bedækket med hine Brud- stykker 3 fast Klippe sees intetsteds. At imidlerlid Urforma- tionen her endnu ikke ligger dybt nndcr Overfladen, saa at Sandstenen idcthöicstc kun danner et tyndt Overlag-, turde være at antage ifülge den nys omtalte ved en Mæn^de Urfjeldblokkc antydede Denudation af Grundformationen i Grönens Dal, hvilken sid^te kun gjör et meget let Indsnidl i Landskabet« Lige paa den anden Side af Grönen begvnder en Strækning af samme Slags som den omkring: Galaasen, 174 B. M. Keilhau klin eodnii törrere og^ ufruktbarere*) 5 de skarpliantcde lost oiTi!jring^Iig'g:cn(]c Qvarlstykher ere ulallig-c. Först ved en Sæter henved en halv Mill nordenfor Gaarden Flecrmocn fandtes et blottet Punkt af Fjeld(> runden 5 her fremstikker nemlig* en tæt, yderst fast, serpentinaglig- Grönsteen, som udentvivl danner en g-angaglig eller ogsaa ureg^cluiæssig' formet blasse i Sandstcensfeldtet. Af Sandstenen eller Qvart- gen selv, hvis Strög og Fald jeg meget önsfcede at kunne bestemme, var ellers heller ikke j3aa dette Sted nog^et an- det at see end de löse Brudstykker, Det var ikke förend hiinsides Ny-Lördalen og* allerede oppe paa Foden af Faxefjclds Gruppe, midt inde mellem hoie Bjerge, der synes at bestaae blot af Sandsteensbild- ningen, at det Ijkkedes at træife denue i fast Lag^. Den fremtraadte som en hinkornig- rödlighvid Qvarfs, dannende et Slags tykke, trappeformigen over hinanden liggende, dog saa lidet fra hinanden alsondrede Bænke, at det syntes nvist, om de ere at ansec som virkelige Skikter. Deres Fald var etsteds henved 20^ mod V. 8|, og^ paa et andet nærliggende Punfct 10^ mod N. 2. — Lidt höiere oppe var Lagdannelsen tydeligere; i enkelte tynde Skikter inde- holdt Bjergarten en Mængde fine Glimmerpaillelter, og" vi- ste afvexlende rödere og hvidere Farvenuancerj Lagene eller Bænkcne vare her saagodtsom horizontale. Smaa Af- satser i de ligeoverfor liggende Fjcidc paa Sydsiden af *) Dette Partie af Landet, som paa en lanj> Strækning stiger sagte mod N» O. , har ganske Charakteren af en Lynghede, Foruden Lyngen (E, vulgaris) seer man paa de torre Steder, der her aldeles prædominere over Myrene, næslen ingen an- den Plante end Furren, som danner en yderst tynd og aabcn Skor, Reise i Österdalen. 175 Löra-EI^ (î MoLcrgels Gruppe) tydede hen paa, at ogsaa der en lip;nende Bygning- af horizontale Lag* finder Sfed. — Man vil sihkerl finde det paafaldende^ naar jeg* beretter, at jcgf siden paa den liele Reise over Faxefjeld og^ Fnlufjeld, over disse af den samme Sandstcen-Qvarfs Lestaaende Höi- Qelde ved Mig-sg^rændsen, nög'ne og' stærkt eoiiperede som de ere, ikke paa noget Punkt mödte ahleics urokkede Skik- ter, nagtet jeg ofte kom over yderst steile Steder 5 enten vare Fjeldsiderne saavelsom Kiiplernes Överste beda;kkede af g*anskc löse Masser af smaa Briidstvkker af selve La- gene, eller disse vare dog* ved deres Udg^aaender elier överst paa Fjeldet sönderkrnslne og* Fragnicnterue iiletmindsle saa vidt bragte nd af den oprindelige JBeliggenbed, at den snart til den ene snart til den anden Side bældende Skraa- hed, som de tildeels viste, ikke kunde lede til nogen Slut- ning* om de be!e, urokkede Lags Position. Jeg* kunde ang*aaendc denne ikke komme til noget andet Resultat, end at den og'saa paa det Höieste af Faxcfjcidet saavelsom paa Fulu-Fjcldet i det Hele er horizontal^ nær ved det Överste af en fra Roset No. 120 mod S. V» beliggende Kuppel lig^esom og* paa den övre Flade af den Kuppel, paa hvis IVordvestside hiint Ros staaer, samt 1 Rigsgrændselinien hiinsides Tand - Aaeu paa Foden af Fulufjeld saaes meg*et store Lag-Fragmenter, som sikkert kun vare lidet bragte af Lave, og^ som saaledes endnn vare temmelig* noie horizontale. Desuden skulde Fulufjeld, som baade er meget mere vidt- strakt end Faxefjeld , og* mindre sönderskaaret end dette, neppe kunne være saaledes ganske noie plateauformigeii tildannet som det er, hvis det ikke var sammensat af vand- relte Lag*. Angaaende Bjergarlens petrographiske BeskalTenhed, da viser den, nagtet den store Mæglig^bed og vide Udbrcdelse, IL 2. M 176 B. M. Keilhau liun faa Variationer. Overall paa de höiere og- holeste Sleder af Faxcfjeld saae jeg' den fiiukornig*, brminlig^öd, med hvi- de Kaoliuprikker, derhos uden Skifriglied, men afdeelt i al- nelylike Bænke; den först antnifne dogf idetinindstc nogel skifrigc, glimmcrblandede Afændnng" tüliörer derfor niaa- skec kun den lavere Deel af Lagfölgcn. Paa Fuliifjcldel forekommer Sandstenen kvid, fiinkornig og fast samt i tykke I^ag*, men desuden ogsaa bruunröd, leersleenagiîg' og^ idelmindstc ved Forvitringa skifrig, i det den afsondrcs i Plader af omkring een Tommes Tykkelse^ endelig- ßndes her en bhîg röd Varietet, bestaaende af særdeles fine, tem- melig löst med hinanden forbundne Qvartskorn, en Masse, hvori igjen den sidstnævnte brune, leerstcenagtige Afæn- dring* hist og: her sees pletviis indblandet. — Denne losere fiinkornige Sandstecn opsöges hyppigen og" anvendes til Bryner, hvoraf en anselig Mængde udföres især til det ]>'or- denljeldske. Man lager den kun i ürdene, hvis Stykker til- deels allerede have noget af Brynesteens-Formen, saa at de ere des lettere at tildannc. I Stenens ringere Cohærents har sikkcriigen Forvitringen meg en Andeel. Fra Skal- Fjeld i N« V. fra Fulnfjeld saae jeg en g^uul, men foröv- rigt ligedan Biynesteensart, hvis Farve hidrörte fra ind- blandet Okker, der maaskec för Forvitringen har været Svovlkiis» Langsomt destruerende Kræfter virke overhoved hoist paafaldendc paa disse Fjelde, Flötsernes successive For- vandlinga til Masser af löse Slene overalt nær Overfladen er ikke andet end et Forvitrings - Phænomen, og vanskcligen vil man kunne henföre de mange i det herværende store Sand- stcenfeldl, deels kanskec alt til Grundfjeldet nedskaarnc '), 1) Ikkun löse Bedcekningsmasser saaes i det store Bassin ved Gam- le-Lurdalcn og ellers ved Lordals-Elveni det blev derfor uaf- Reise i Österdalen. 177 decis eudnu kun paabeg>ndtc Dalgang-e til nogen anden Klasse end Erosions - Dalenes» De mangfoldige Indsnidf, hvori Våndene flydc (see ovenfor Pag", 18), fra den store Stamme at regne til de yderste Forg^rcning^cr, som begynde överst paa Höiljeldkuplerne, gjeng-ive paa det Nöiestc Bil- ledet af de mindre hydrographiske Systemer, som man seer udviklede i vore större Leerfeldt, hvor disse, saaledes som f. Ex. paa flere Steder i Smaalehnene, ere oplagte paa en nog^enlunde jævn og* fritliggende Basis, saa at de selv have kunnet danne en fri Slette med tilstrækkeligt Af- fald paa Siderne. Da de flere nu meer eller mindre fra hinanden adskilte Grupper hidröre fra en eneste, i sit Indre endnu urokke I Flötsafleining-, saa at de tilhag^eslaaende Rester fremdeles meget let ere at reducere til et enkelt hredt Plateau (mellcm Lördalen og' Fulu-Aaen), saa kan man her ikke vente nogen bestemt Vanddelcr^ saaledes begynde Loras Tillöb langt nordenfor og' Fulu-Aaens tildeels syden- for den Linie, som maatte blive at ansee som den mcllem disse Vasdrag^ beligg-ende Fjeldmasses Axe , naar denne Masse skulde betragtcs i Lighed med virkelige Fjeldkjeder. Og^ denne Overgriben af de modsalte Vandsytemer, af det ene paa det åndets Gebeet, g^jentager sigf ogsaa i det Mindre mellera Side -Armene, saa at Gjennemskjæring^erne tilsidst blive hoist mangfoldige; paa Fulufjeld saae jeg* enkelte Partier af Hovedplaleau'et igjen ved et Slagas hinanden kryd- sende Raviner deelt i granske smaa, tæt sammenstaaende Plalformer, som ved Bedækningen af de destruerede Lag^s gjort, om Urfj eldet her er naaet af Dalbunden, eller om denne maasl;ee li{;ger paa nogen af de lavere Sandsteen-Afleiningcr, ved hvillte, formedelst en större Fasthed hos Samme, Denu- dationen standsede» 178 B. M. Keilhau Briidstylîîicr, tildccls alt g^ik over lil at fremstille tilnmJede Kupler, af Udseende som löse Sîeenhohe. — Hvorledes de flydcnde Vande have l;unnct udrette alt dette, er vist- nok ikhe let at indsee, og' sikkert maa og' han det ogsaa forudsæitesj at krafîigere fdskyliinger för kave fnndet Sted, end de sædvanlige, som foregaae i den nuværende Periode, Den Leie her antydede Overfladeforni af disse höierc Sandriteen- Fjelde er saa kjendelig forskjellig fra den Con- (iguralion, som Urfjeldterrainct frembyder, at man kun be- höver en fri Udsigt over Egnen, for paa lange Stræknin- ger at komme til et Resultat angaaende Ssndstenens Udbre- delse* En saadan udsigt kavde jeg fra Fjeldet Vola mel- lem Gamle - Lördalen og Grönbjergs - Sæteren , og troer især derefler med Sikkerked at kunne angive keie Slöt- Fjeld, Skal - Fjeld og Driv - Fjeld med nog le kosliggcnde mindre Aase som kenkörende til Sandsîeen - Foruiadoncn (see ovenfor Pag. 12). Ogsaa paa det Meste cnf Veien fra Gamle- Lördalen til Grönbjergs - Sæteren syntes denne Formation at være ud- brcdt, uagtet jeg ligeledes ber kun fandt Sandsteens-Qvart- sen som löst liggende Stykker. Lidt öslenfor Vola - Fjel- det fremstak en Grönsteenbihlning, der petrographisk kan ansees som et Overgangsled mellem en i denne Trakt byppigen som löse Blokke forekommende Diorit og den tætte serpcntinagtigc Bjergart ved Fleermo- Sæteren. Ved Siderne af sin Masse fandt jeg den apliaititisk, deriniod i Midten bestemtere krystallinisk - kornig. Den danner en liden smal Ryg, der er 2 — 3 Favne bied og stryger i b, llj 5 sikkert er den en Gang i Sandstenen. En Mængdc indbyrdes nogenlunde parallele Drummer af fæt Epidot sætte ind i l^Iassen med et Fald af 70*^ mod 0. 5, og give den Ldseende af at være ligesom uregelraæssigen skiktet. Reise i Österdalen. 179 At massive Bje:p;artcr af flcpc Slags have lijcinme i (icftc store Satulsteen - Fcldt ved Rig^sgræudscn, maa man ak sUitle af de i Egnen forekommende Blokke. Allerede nedenfor Fleermo- Sæteren bemcriicdcs esdjeltviis oral.rinjj- spredîe , större og mindre, hun ufisldhornment afrundede Stylifcer af en særdeles cliarahleristish l^rapporphyr^ en meer eller nn'ndre iæt, meg-et fast og' temmelig' lung' Grönstecii udgjör dens Grnndinasse, og- deri ligge store gronlighvîdc Fcidspalli-Kryslaller. Meilern Gamic-Lördalen og' Lördals- Sætercn fandtes Stykker af denne Bjcrg-arl i större Mæng'- de. Andre Grönsfeenbüdniuger af licre forsljjellige Modi- ficalioner^ nogle endog' enpholidagtige, mödte i Blokke og^ mindre Rullestykker paa raangfoldige Steder; enkelte Styk- ker deraf ligge selv paa det Överste af Faxcfjeld, og- paa et af de höieste Steder, som jeg- naacde paa Fulnfjeld, faiidl jeg' et Geseliiehe af en ydorst fast og* tnng, tiSdcels ser- pcntinaglig'Grönsteen midt i en af deBöse^ Ijvori man opsöger Brynestenene. Ved at passere Gir-Aacn, der kommer ned fra Fiilufjcld, l)cmerkedes i Flodsesigen en saa storMæMgde dioritiske Geschiebe meîlem Qvarts - Hulîestenene, at man vist pjaa antagc Grönslcnc for nogen Dee! som ind^aa- ende î dette Fjelds Sammensælning'. Testcnfor Lördalen til Grönbjerget antræffes Dioriislykker ogsaa saa bvppjgeîî, og" ere der tildeeJs saa store og' skarpkantcde, at sikkert ikke den ved Vola antrufne fylasse paa tUiic Strög' (eller nordenfor, siden Blokkene ei»e flyttede n^od Syd) er den eneste af sit Slags. Som alt ovenfor bemerket slnîîer nemlig og^saa denne sig-, med Hensyn til Beskaffenbeden af sin Bjergart, (il de mange i Blokkene forekommende Dio- rilbildning-er. Særdeles interessant var endelig' Fnndet af smaa Stykker af en Porphyr, der fuidkommen ligner Christia- nia - Territoriets af fJroRgniart saakaldte P. brun -rouge. 180 B. M. Kcîlhan Saadanne Slykkcrj som alle vare temmelig afruiidede, mödfe cnkchvils og* raeg-ct sparsomt paa Reisen over Faxe -Fjeld, hvor de fandtcs selv paa de störste Holder. üagtet vel her al betragtc som erraliske, Iiidröre de dog iiden mindstc Tvivl fra nog^et Sted indenfor Overg^angsformafionens Om- raade, hvilket idetmindste paa svensk Grund, som vi neden- for skulle see, omfatter Porphyr saavelsom Grönsteen i stor Mæug^de. Det blev ovenfor anmerket, at Sandstenen synes at strække sig' et godt Stykke forhi Gamlc-Lördalcn henimod Gronberg-s-Sæteren. ?îedenfor sidstnævnte Sted, ikke lang-t fra Vestre-Grön-Aaen, fandt jeg* en bruunröd, meget feld- spathrig' Granit fremstikkende, og' idetmindste herfra kan Urformationcn regnes at være blottet videre vestefter til Trysild - Fjeldet ; men efter de mangle Gneis- og Granit- Stykker at dömme, som alt viste sig^ paa Höiderne nær- mest östenfor, og at slutte efter Formen af Klipperne nord- vestlige paa Grönbjergct, bestaaer vel allerede dette idet- mindste for en Deel af Griindformationen» Paa Stöp - Fjeldet og" endnu paa et andet Sted nog^et vestenfor Gröu-Aaen dannes mindre Klippepartier af apha- nitîske Bildninger, som mere ligne Grönstenen ved^ Vola end nogen til selve Urterritoriet henhörende Bjergart. Da nu som anfört Overgang^sformationen fortiden ikke synes at naae videre end til Grönbjcrget, medens derimod Grani- ten og- Gneisen er denuderet herfra videre vestefter, saa kan man maaskee her antagne samme Forhold at finde Sted, som paa de Punkter udcnfor Christiania - Territoriets Grændser, hvor Grönstene og* Porphyrmasser sidde igjen paa Urljel- det som den eneste Levninga efler den paa disse Steder ellers afrevne O verg^angs - Formation» Paa Höiderne umiddelbar over Trysilds Hoveddal, om? Reise i Östcrdalen» 181 trent i Miil nordostlijj fra Kirl:cn, frcnifrædcr co Gneis, som atter viser Slæj^fskah med Cldoritskifer^ i en gronlig- graa, noget glindsende chioritisk Leerski fer - Masse ligge temmelig store, men ikke meget hyppige Korn eller Kirtler af röd FeldspalÎK Lidt nedenfor, paa Skraaningen nedi- mod Dalen, fandtes i denne Bjergart indiciel en graa Gneis* porpliyr, med en Grundmasse, som i det Större er fuldkora- men skilVig og navnligen liöist udmerket ligeskifrig, men som iövrigt fremstiller en næsten tæt Heileflint, en Bildning, som i sit Udvortes (naturligviis ikke i sin indre Sammen* sætning) har megen Liglied med visse Afæn dringer af Pho- nolith , og livoraf större Heller ogsaa ere ganske klart klingende. Disse Gneisbildninger fandtes indskydende 90^ S. og I\, 4|, 5, 5|, Ö. og V. 0, 85« N. 5|, 85« V. 6|, d. c. 90« N. og S. 41 r. Ora Bjergarterne i en Dccl af Dalarne, efter Hisingcri). Den af mig î den östlige Deel af Trysild iagttagne Sandsteen udbreder sig, ifölge Hisingers Antegnelser, over et meget stort Slykke af Dalarne. Man kau antage, at den fra Bigsgrændsen ved Lördalen strækker sig uafhrndt mod S. O. og O. til Malung og Venjan^ desuden lindes den I Idre og Særne. El Grændsepunkt i Syd er ved Ut- sjöberget en Iialv Miil nedom Malnng Kirke (2, 28); sy- denfor dette Bjerg udbreder sig Lrgranit, og selv besfaaer det af Gneis, som stryger i Y. S. V.,- men nordenfor, nær Kirken og kuns 50 — 60 Fod over Dal-Elven, moder Sand- stenen i tykke næsten staaende Lag. — Denne Bjergart fremstiller i Dalarne især to Afændringer: en meget liaard og qvartsagtig, som træffcs liga ned til Dal-Ehcns INivean, *) Anteckningar i Physik og Geognosi f sle o.; Vtc Ï!. 182 B. M. Keilhau og' en anden nogel losere, smaat- og" fiinkornig, rödbriiun, eller blegröd^ eller graa» Undertiden er den leeraglig, gaaer over til Leersliifer, og viser violcMe og graa Far- vestriber (î, 33). Den rödagtlge sees lildeels med graa og gule FleLber. i^og'e Varieteter ere ganslic tyndskifrige. En sortegraa lecragHg, (\ndbladig Shifer danner Foden af Lillesfädjan 5 derover Graavakke, hvoraf ogsaa Toppen af Storc-Städjan beslaaer (!, 47). Tynde Lag af Hornsteen eller af "lys olivengrön Kiselskifer" bemerkedes \ed Völaaen i Egnen ved Transtrand, og i Nærheden af llorfnundsberget i Lima forekommer mörkeröd og zinnoberrod Jaspis (I, 32), og ligeovcrfor Lima Skandse "findcs en Gyllring af röd Jaspismasse med kantede Stykker af en grön tæl Feldspatb, omgiven af en bvid Qvartsrand" (Ij 32). Formodentlig gi- ves der og Lag af ganske grovkornig Sammensætning^ ved Lima fandtes store skarpkaotede Blokke af grovkornig Sandsteen og af et polygcnisk Conglomérai, som blandt andre Dele ogsaa indeboîdt Porpbyr- Stykker (f, 29). Med disse skiktedc Bildningcr, blandt livilke de to förstomtalte Sandsteen -Varieteter ere aldeles forberskende, forekomme i Dalarne massive Bjergartcr meget byppigen, Porpbyr-Bjergene i Elvedalen ere bekjendfe; den over bele dette og en Deel af de næstgrændsende Sogne udbredtc Porpbyr bænger mod S, O, paa en böist merkværdig Maa- de sammen med baardc Skifere (V, 2^ Î, 37), bvilke sikkert igjen slutte sig til de petrificatförende Overgangs-Bjergar- ter ved Siljan, men i N. og V. griber den over i den Sandsteen -Trakt, som ber sysselsætter os. Omkring Rö- bäll i Særne fandt H. Porpbyren bvilende paa Sandstenen; den er paa dette Sted, som og ellers sædvanligst, rödbruun nicd blegröde Feldspatbkrystaller (I, 41 5 V. 1), og turde Reise i österdalen, 183 saaicdes stemme overecns med den Varîclcf, livoraf endeel löse Sfykher saacs paa Faxefjeld. Indenfor Grændsernc af selve Sandsteens - Disfrîctet anlræffes især i Lima o^ Transtrand en stor Deel Grön- sleen - Bildningen. "J'oppene eller de överste Lag" af flere af de herværende 8ands(eenbjerge (Hormundsijergel, Limberget, SlorhammarsMint o. fl.) bestaae af Diorit (I, 30). I Völderaasen, i 1^2 iii nordenfor Transtrand, paa El- vens Ostside, fortrængfes Sandstenen ganske af tæt Gronstecn og' porpbyraglig' GrönsJeen, der danne Lag, som falde 20^ eller mindre mod S. V. Lig^eoverfor paa Elvens Vestside, hvor lîcmfjeldet reiser sig-, forekommer den tælle Grönsteen tydeligen som Leier mellem Sandsfeenlagene. Med disse Grönstene, som iövrigt vise flere Modificalioner (I, 31), op- træder ved Völaaen ogsaa en Mandelsteen, bestaaende af en bruunagtig* IVap med Kiigler af Chiorit, Qvarts og' Chaleedon. Det sidstnævnte Mineral findcs og paa samme Sted i Grönsieenbildningerne og* i den ovenfor berörte ligeledes ved Völaaen forekommende haarde Skifer, — ßjerg arier, som sikkerligen ogsaa alle i genetisk Hcnse* ende ere paa det Nærmeste forvandle med hinanden. Heller ikke i Elvedalens Porphyr - Feldt savnes Grön- stenen. De herværende övre Porphyrlag- (hvis Grundmasse er "rödbruun og' sortebrnun Hornsteen og* Kiselskifer" cfr» V, 2) — ^'omvexlc paa Djerg-spidserne med Lag^ af reen Kiselskifer, Porphyr - Conglomérat og* Grönsteen'^ (I, 37). Paa andre Steder i Feldlet hviler, i raægtige Lag* oven^ paa Porphyren en forskjel lig^artet Grönsteen, som tildeels udvikler en hoi Grad af Krystaliinitet og* næsten gaaer over til Syenit (I., 38), men tddeels ogsaa er ganske analog' med den mere fiinkornige Grönsteen, der i Lima IL 2. m 2 184 B. M, Keilhau bedækKcr det Överste af Hariniindsbjerget, Lîmbjergct o. s, V. 1). Hyperslhen-Sycnît, iiideholdeiide Tifanjern, Zirkoa og Oiivin, forekommer ved Asbyn, paa Veien fra Eivdalcn til Særne^ ogsaa den synes at række sig- til de samme ber saa ofte over Porpbyr og Sandsleen antrnfne Grönsteen- Bildninger. (V, 1 og f , 40), — Östlig ved Særne - Soen saac H» en saa stor Mængde löse Stykker af Grönstenc og Porpbyr (briiun samt ber ogsaa grön), at ban inaattc antage disse Bjergarter ogsaa som bjemmehörende i denne Egn (I, 44)5 iiavnligen mener ban, at Grönstenen bist og ber lige op til Idre, ligesom i Lima bedækker Toppen af Skovbjergcne, der cndnn ösfenfor Idre - Soen bestaae af samme Sandsteen som bist (I, 38). Angaaende Bjergarlcrnes Slrög' og Fald paa de ber ombandlede Steder, da bave vi alt antegnet Sandstenens næ- sten vertikale Stilling ved Ulsjöberget nærmest LVfjeld- grændsen, samt at Völderaasens Grönstcenlag bælde noget mod S» V. Videre finde vi bos Hisinger, at Faldet ogsaa ellers ora Transtrand er sydvestligt, selv paa de böiere Fjelde, bvor dog Lagene med den tiltagende Höide blive mere borizontale. — Ved Elvdals Kirke viser Porpbyren sig i tykke, utydeligen adskilte Bænke, som synes at sænkc sig' 15 — 20^ mod S* O.5 ogsaa lidt boiere oppe ved Dal- ')Der hviler den paa kiselartet Sandsteen, her paa Porphyr, si- ger H», som i diss« Antegnelser over Dalarne anfdrtr flere særdeles viglijje Kjendsgjerningcr til Opiysning om Oprindel- scn af de her omtalte massive Bjergartcr, Bildnin;;er, som cftcr min Mening paa det Bestemteste vise sig at være Om- dannelser af Alasscr, der ellers i Egnen optrædc som Over- gangsskifere og fine Sandalene, Reise i Österdalen. 185 Elven saae II. Porpli\ren ("som Iiar et sandsleenlijjt Ud- seentle") at være lagviis afdcclt og' at sænke sig" svagt mod S. O. (I, 40). — Sandstenen nordenfor Röliäl}^ videre paa Veien til Særne, iagttoges at falde 30" mod i\. O. — Lajy bestaaende af graa liaard Qvarts - Sandsteen paa Elemman- aasen ikl;e langt (sydvestlig ?) fra Städjan ere horizontale. — En lös brnnn Sandsteen i en dyb Dal sydostlig neden- under Städjan falder 10« mod V. N. V. (I, 45). — Den foromtalte sorte Skifer paa Lille - Städjan er næsten hori- zontal^ hvorimod de överste Graavahl.elag paa Store - Städ- jan vise en bestemt Sænkuing mod N. V. (I, 41), Til Slutning er endnu al hidsætfe Ilisingers Ansku- else, at "den rode og graa Sandsteen i Lima^ Transtrand, Venjans, Særna og en Deel af Idre Sogne tilhörer Bone's yngre Graavakke - Formation eller den rode Overgangs- Sandsteen"; men at derimod "den hvide körnige Qvarts- bildning (saa kaldet Fjellsandsteen) _, som saa mægtig ud- breder sig paa den höieste Deel af Fjeldryggeu, ved den östre Side af Fæmundsoen, sandsynligviis tilkorer den æld- ite Graavakkeformation, om ikke en endnu æidre Over- gangsbildning: kornig Qvartsiels," (V, 1 — 2)» IVo^le Resultater, 1. Grændsen mellem Ur- og OvergangS'Formalîonen löber omtrent saaledes som fölger : Fra Björnslad ved Glommen (see ovenfor Pag, 20) sydostlig ned til Ilernæs- Bygden 5 derfra nordostlig op til Julus-Aaen; mod Öst til JWasbjerget,- siden, formodentlig cfter at have gjort en mod S. O. udspringende Bue, nær op til Osen -Soens Sydende 5 herfra langs med den vestre Side af denne Söe op til Valmen j saa i nordlig Betning' over til den anden Söebred, og derfra enten nogenlunde i 186 B. M. Keilhau lîge Linie til Trysild - Fjeldets Sydside ell(*p först JöLcndc frem iii<*d en ßiic mod Syd over Tilsæt- Fjeldet 5 fra Try- sild - Fjeldets sydostlijje Hjörne (il Elt - Aaens Munding; i Trysild-Elven^ dernæst formodenllijj- temmelig- nöic op ef- ter denne Elv til Indmnndingen af Vasdiaget fra Enger- Söen, hvilken Söe synes af ligge paa selve (ira'ndselinien. Hvor langt Trfjeldet er blottet ovenfor Heggeriset, er ifeke Lekjendt,- men i N. O. for dette Sted löher vor Linie omtrent midt melïera Engerdais - Sæteren og Herjehagna^ livorefter den rimeligviis gjor en Bne mod Ost, idet den over Uödaaen turde springe tillage til Vest^ for ved den sidstnævnte Elvs Mnnding igjen at beröre Enger-Söen. < — TræLker man en Linie fra Uöd - Aaen til Grönbjerget og derfra til Land-Soen vestenfor Galaasen, saa har man sik- kerlig temmelig noie afsat Grændsen melleni begge For- mationer paa denne Strækning5 den lavere, sydvestlig foran Stötfjeld, Skalfjeld og Drivtjeld liggende Terrasse, der i Höide svarer meget noie til Granit-PJateau'erne ved Trysild- Fjeld og Herjehagna, er udentvivl enten, som hine mindre Höisletter^ ganske dennderet Urijeld, eller dog kun tyndt og' partielt belagt med de underste Lag af Sandsteenforma- liouen» Forsaavidt Urfjeldet virkelig er blottet ved Grön- Aaen î Öst for Galaasen, turde vor Linie fra det antagne Grændsepunkt vestenfor nysnævnte Gaard , efter en üdböi- ning svdenom denne, gaae op til hiint Sted ved Grönen, lallefald synes del temmelig vist, at den i Egnen ved Flecr- moen gaaer over Rigsgrændsen, hvorefter der da igjen felger en Ldböining til Syd, rækkende ned lige til i^la- lung, I at optrække vor Linie saaledes, feile vi maaskee me- get i Detaillerne,* navnlig er det muligt, at livad vi paa denne ^laade ansee som sydlig frem/iggende Füge af det Reise i Österdalen» 187 î det Hele î Nord udhredte Ovcr{>an{;s-Dæl;!;e, îdetmîndsle tjldcels er [»anske frasondrede Slyl.ker af det nordenfor Hgfgende saniineidiængende Overgang-s - Feldt, og- at der gives andre isolerede Partier af den nyere Formation, som ganske have nndgaact vor Opinerksomhed. Alt dette er imidlertid af liden Vigtighed^ det er om Grændeliniens al- mindelige Charakîeer, at det gjælder, og' denne mener jej>^ at VÎ virkelig- kave fundet: i og- ved Bunden a f Da- lene er Urfjeldet blottet længst nordcfter ind i Over- g-ang'5-Territoriet, hvori mod dette paa de höieste Strö g* CP fortsat længst mod Syd udovcr Urterriforiet, enten som vi sagde, fligformigen, eller formedrist öeformige Parlier uden- for del sammenkængende Overgangs-Feldt. Delte Resultat ndgjör et væsenlligt 3Ioraenl ved en t-ndersögelse, hvorved det lader sig^ godfgjöre, ikke blot al de tildeels et Areal af mange Qvadrat-Mile indtagende Stykker af den blollede IJrfjeld-Overflade, som strække sig' op i Ovcrg-angs-Terri- toriet, engang- have været fortsat bedækkcde af den nyere Formation, men og-, at Urfjeldels Overflade - Form allerede för Overgangstiden idetmindsle for en meget stor Deel har været uddannct saalcdes, som vi nu finde den paa de denn- derede Steder^). i)Dcn her tilsi^jtede, særdeles interessante Undersögelse kunne vi ikke företage paa nærværende Sted. Derved er især det Factum at fremhæve, at Partier af Overgangs - Bjcryarter hist og her findes siddende igjen paa eller ved Bunden af Dale, hvis Sider for en större eller mindre Deel tilhore IJrforma- tionen ] men herpaa afgive andre Punkter i Landet hedre Ex- empter end disse Egne i Österdalen, hvor imidlertid Sandste- nens Forekomst ved ßödaacns üdlob i Enjjersöen forsaavidt er at erindre, og ligesaa Overgangs - Wassernes Fremtræden i Glommcns Dal paa et ^ted, ovenfor hvilket Gneisen cndnu fremstikker» 188 B. M, Kellliau 2. urformalîoncn er î den her undersökte Eg^n gam- nicnsat af folgende Bjergarter: a, Gneis. Den viser mangle lîldeels særdeles merkværdige Afændrin(jer; som aluiindelig' ilrgneis, men dog- gjerne fiiu- Kornig-, ßinflasrig-, frenitraadfe den især i Elverum og- östlig' henimod Osen; g-ranitagfig- og- utydelig skiktet ved Osen; i og^ ved Trvsild-Dalen ofte paa forskjellige l^laader afvigcnde fra Urgneisens sædvanlige især ved hoi Krystallinitet udnierkede Charakteer, og- dette navnligen deels ved at vise Overgange til mere lætte Skiferhildninger, deels ved at antage en porphyrag^tig- Hahitus. Vi saae her Gneise, som lignede Chiorit-, Talk- eller Leerskifere, og' andre, der næsten frenistillede en homogen Ilclleflint eller Hornstcenskifcr; ved Feldspath - Krystallers Udvikling- saa^el i hine som i disse resulterede de porphyragtig-e Gneishildninger, hiandt hvilke især den med hornsteenagtig- Grundpiasse, der alle- rede ikke er langt fra at gaae over til fuldkommen cha- rakteristisk Hornsteen- eller Euritporphyr, fortjener en gran- ske særdeles Opmerksomhed ved Spörgsmaalet om de mas- vsive Hjergarters Oprindelse. — h, G I im mer ski fer. Denne Bjergart fandt vi saa at sige kun antydet paa et enkelt Punkt (ved Hornaiien); baade formedelst det sjeldne Forekommende og^ fordi den paa hiint Sted indeholder Feldspath, viser Glimmerskiferen sig her som Gneisen al- deles underordnet, — c. Granit. Er særdeles mægtig^en Qg^ charakterislisk udviklet, men slutter sigf ved oftere fore- kommende Middelhildninger paa det Nöieste til Gneisen. Vi fandt porphyragtig: Granit, vi fandt, at den undertiden fremstiller en Deel af sin Masse som Eurit eller som tæt Feldspath, saml at den paa nogle Steder ombytter sin Glimmer med Chlorit, altsammen iWodificationer , som jo fire granske analoge med dem, vi bemerkede hos Gneisen. Reise i Ôsterdalen. 189 Vi Iiavde og-saa Exempel paa, al den opiajjer Hornblende o^' huver syenitagtig'. De störste Granilfeldt, vi lærte at ]{jendi*, udbrede sigf omkring' Trysild - KirKe (lierfra især mod Vest, og' som det synes lige til Törberget mod Syd* vest) og" paa Östsiden af Euger-Söcii. I Svcrrig' har lu- singer angivet et lignende Fehlt som ndbredt nedenfor IJtsjöhergel i Malung'. — d. Hor nblendebi Idning'er» Urgrönsteen saaes i Gneis - Territoriet i Hcrnæsbygden, granitoidisk Amphibolit forekommer ved Engcr-Söen, som det synes i Forbindelse med den der and ulne syenitagtigc Granit,- Hornblendeski fer optræder med Gneisen ved Elve- rums Vestgrændse; Bjcrgarlen ved Törbjerget, som vi be- iiævnte syenitagtig,^ Gneis - Granit (Pag*. 24), godtgjör paa een Gang- saavel de skifrige Hornblendcbihiningers gene- tiske Saramenhæng* med de grauitoidiske, som begge disses med Granit og^ Gneis. Hvorledes disse Bjerg^arter, idet de constituerc Urfor- mationen, ligge sammen med hinanden, tillod den altfor sparsomme Blollelse af Fjiddgrnnden næsten slet ikke al iag^ttsge^ men Forholdet er forsaavidl upaatvivleligen det almindelige i Formationen, Om Graniten kan bemerkes, at den i den her Letragtcde Egn maaskec mindre hyppig-, end paa raang-e andre analoge Steder, turde forekomme med g^angagtige Partier i Sidestenen 5 slet ingen saadannc Partier bleve antrufne paa Beisen, hvorimod, som anfört. Graniten oftere visle Overg^ange tiJ de skifrige Bjerg- aptcr. 3. Skikterncs Stilling* i Ijrterritoriet: s 1 Osterdalens Hoveddal ved Elverum og* videre opad til Grændserne mod Overgangsformationen synes Begelen at være steil östliga og* sydostlig* Indskydning*; men Afvi- peiserne herfra ere betydelige, og* Skikternes Lob er^paa 190 B. M. Keilhau hine Steder me(>et ubestemt. — Om et endiiii mere varia- belt Skiktlöb vidne {a(j(tagelserne paa Veien mellem Elve- rum og' Osen» — Ved Osen selv correspondere Ursliikler- iies Sfrög: idcttnindsle i nojjen Grad med Retningen af denne Söe, den sædvanligste Indskydning er ber steil nord- ostlig. — I Trysilds flovedtlal er det aldeles umiskjende- iigt, at Urskikterne i det Hele lobe paa langs efter Dalen, d, e. de stryge omtrent i J^J^VV. og SSO. 5 Faldet er steilt, indtil 90f>, nicest er det fra Ö0— 80<> mod VSV. Ifölge Hisingers fagtlagelse paa ütsjöberget synes Urskikternes Stilling i biin Fgn at være ganske afvigende fra den i Trvsild-Dalen. 4. I disse Egnes Overgangs - Formation forekomme: rt. Sandsteenbildninger af mange Forandrin- ger. De fiin- og smaakornige qvartsige ere de videst ud- bredte og mægfigst optrædende (de böiere og böieste Over- gangs - Fjelde paa Vestsiden af Trysild - Dalen og Enger- söenj flerjeliagna. Ved Enger - Soen turde Mægtigbeden naae 1500 — 2000 Fod) 5 de fremstille tildeels en grov, meest Jvsegraa Qvartsskiler, istedetfor friske Feldspatbpartikler som i Graavakke indebolder Qvartsmassen i disse Sandste- ne Kaolin som indsprengte Punkter. Men undertiden er den meget reen, og fremstiller en njeer eller mindre kor- nig-afsondret Melketjvarts eller mörkere Glasqvarts (nord- vestlig ved Osen, sparsomt, men aldeles identisk med "ßlaaqvartsen" i Guldbrandsdalen og Valders) 5 denne Af- æudring er ikke skifrig, men kun afsondret i tykke Bænke, og den er heller smaakornig eller endog noget grovkor- nig, end ßinkornig. — Med urenere Masse vise de fiinkor- nige Qvartssandstene sig deels leerblandede og jernboldige, riide og brune, tykskifrige (Overgangs-Traklen sydostlig i Trvsild, hele Lördalen, det Meste af Dalarnes Sandstcen- Reise i ôslerdalen. 191 Stræknnigcr) eller selv hro^et farvede (spnrsoint f>aa de nysiiæviitc Steder), — deels blot noget old:erl)landedc med meer eller nilndrc nistbrmin Farve og' gaiishc «den Sl;î- friglied (mellem Elverum og' Osen). Disse sidste saavelsom de graae ikke skifrige, ßinkornige 4Jvartssandstcne gaac over til Graavakke» — Ifald vi iiidskrænke dette I^avii til at beleg'üc et Coiigliitiiiat bovedsag-eîigen bcslaacnde af Diitidrc^ kantede eller afriindede og* ofte forskjelligartede Qvartsstykker liggende i et Kit af finere Qvartsdeie og Feldspatbkorn san»t enkelte Glimmcrbladc, Lcerskifer-Dele o. s. v., saa anfrælTcs Masser, som tilkomme denne Benæv- nelse, ber vist kun sjelden og' i et unUerorcbiet Forhold; men Tilnærmelser til denne Graavakkens ebarakterisliskc Typns findes, om ikke i stor Mæg-tighed, saa dog' paa ikke faa Steder, deels, som nys berört, som Overgange fra visse finere Qvartssandstene, deels overgaaende til grove Kiselcong^lomerater, et Led af Conghitinaternes store Fa- milie, som beiler ikke savnes (Graavakkebildniugerne paa Trysild-Fjeldet, ved Hundsild - Bækken, nedenfor Smedje- Aaen, paa Städjan^ Conglomerater i Dalarne, Jaspis -Con- glomérat? ved Lima Skandse). — b. Leerskifere. Cha- rakteristik Leerskifer synes at være sjelden^ med Graavak- ken fölger gjerne en grov graaligsort Skiferbildning', — Graavakkeskifer (Trysildfjcld, ved Smedjeaaens Ldlöb, ved Städjau); videre antræffes gfrönliggraae Skifere, der nærme sig Hvæsseskifer (llernæsbygden), eller virkelig ere at be- nævne Leerskifer (ved Smedjeaaens üdlöb),- de rode og- brune Qvartssandstene ledsages tildeels af bruunröde leer- steenagtig^e Skifere og^ qvartsige leerholdige Skifere med Glimmerbladc, — Sandsteenskifere (Fulnfjeld, Dalarnes rode Sandstcenfeldl)5 Kiselskiferbildninger, som Hisinger omtaler (sydostlig^ i Dalarnes ber omhandlede Overgang^s-Strækning) IL 2. jy 192 B, M. Keilhau turde være silieificrede Lcersliifere. Spor forckooiiue af Aliinshifer (vestenfor Osen, nedenfor Smedje - Aacn , ved Enger - Soen) og' af sort Tcgnelîridt (raeJlem Aamodt og* Osen), — c. Kalksteen, nemlig nieer eller mindre niörk- farvetj tæl eller dog* særdeles fiinkornig* sædvanlig- Over- gang'àkalk, men livori Forsteninger hidtil idetmindstc ikke med Sikkeilicd ere fundne (Österdalens Hoveddal; Egnen ved Ellaaen iTrysild)^). Merkværdige vare de^ vislnok kun ved löst liggende Stykker, antydede Spor af tæt Kalksteen, livis Forekomst synes bundet til Qvartssandstenen (ved En- ger-St>en; Pag. 26 og 29). Indenfor disse "normale" Overgangsbjorgarters Om- raade eller dog* paa det Nöieste sammenhængcndc med dem antræfies desuden Porpliyr (ogsaa med Porpliyr-Conglome- rat^ t)alarne) og' forskjellige Grönsfeenbildninger (Amphî- bolit ved Finstad? see Pag*. 21; serpenlinagtig Grönsleen ved Fleerraosæteren ; ved Fjeldet Vola ; Dalarne) ; endelig' fandtes et Slags Mandelsteen (Transtrand) samt Hypersthen- Syenit (Asbyn). Til al afgjöre, om de anförfe normale Overgangsbjerg^» arter folge paa binanden i nogen bestemt Orden, baves ikke tilstrækkelige Data. Efter Profilet over Trysild-Fjeldet og" Garlie-Bjorget til Smedje-Aaen at dömme (Pag. 170), synes Kalkstenen med Graavakke og Graavakkeskifer at tilbörc de nveste af disse Afleininger; men nagtet det bassinfor- mige Landskab ved Ell-Aaen ogf Smedje-Aaen visfnok giver )l Dalarne synes Overgançskalken ikke at forekomme, forend den i Ejjncn ved Siljan, en Decl af Overgangsterritoriet, som vi her ikke have taget i Betragtning, — optræder med sine Forsteniger saaledes som hos os paa Hedemarken, Toteit 0. s. v» Reise i Österdalen. 193 Anledning- tîl at troe, at de derværende Shlklcr ore de sidste i Lagfölgcn, saa at denne virkelig- ikke forlsættes videre mod JNord, end vi fulg-te den i liiint Profil, saa er delte dog; ikke andet end en Formodning; 5 heller ikke er selve Profilet overalt grundel paa umiddelbar Observation. — Ifölg-e Hisingers Bemerkninger angaaende Städjan maa Graavakkcn idelmindste paa nogle Steder forekomme me- glet liöit oppe i Lag^rækken, livorimod de rode Qvarlssand- stcne ofte anlræffes dybt nede i denne. — At nog^le selv af de höiestc Fjelde, med horizontal Skiktning-, fra Foden til det Översle vise næsten samme Sandslecnarl, er her vel at erindre; dersom vi anläge, at en saadan Bjergart i des- lîge Tilfælde enten for en meget stor Deel eller selv ganske repræsenterer hele Formationen, hvis jflæg^tighed endda vilde blive saare betydelig-, saa komme vi til den Anskuelse^ at Formalionsled af heel forskjellig; pelrographisk Charakleer turde være af samme Alder, i det f. Ex» hele Faxefjeld med dels rode, og* hele Skagsvola med dets g'raa Qvarts- sandsteen turde være parallele Dannelser^)» Angaaende Porphyrens, Grönstenens og; de dermed beslægtede Bjerg-artcrs Forholde, da vise alle Hising;ers Anleg;nclser hen paa, at deres I^fasser optræde leieformi- genj vi fandt imidlertid, at idetmidslc noglc af dem og;saa ')I de hidhenhörende Discussioiier gaae vi, ifölge Bestemmelsen af nærværende Opsats, her ikke videre. Ikkun anmerkes, at ogsaa de renere Qvartsbjergarter sikkerligen i större eller min- dre Grad henhöre til de metamorphiske Bildninger, og at det derfor ikke kan være paafaldende, om de paa de forskjellige Localiteter fremstille sig med petrographiske IJligheder, nag- tet det er rimcligt, at de oprindelige Aileininger vare temme- lig ligeartede. 194 B. M. Keilhau lorchomme ^jangforaii^jen eller iallefald iklie i Conformitet med de indslisflcnde Skikter. At Gröns(eenlag" saa ofte danne den överste Bedækning^ af Sandsteen- samt endog' af i^orphyr-Djerg^cne i Dalarne, er et Forhold, der maa synes saa meget mere regelmæssigt, som del og iagïtages i andre analoge Egne. 5. Skikkiingen i den hele af os omhandlede Over- gangs-Trakt med Undtagelse af nogle Sleder i Dalarne er en!en horlzonlal eller Lagene have et nordligt, især nord^. vcsllig!, idet Oele kun lidet seilt Fald. — Hine afvigende Faldrctuiiiger i Dalarne synes ikke heller iiulhyrdes at kunne bringes under nogen almindclig flegel; at Faldvin- kclen sauiuiesteds næsten overalt fandtes meget ringe, er herved ikke at lahe afsigte; jo mindre Skiklerne afvige fra det Horizontale , des naturligere synes det, al Sænk- uingsretoingerne ere variable. 6. Vi saae, at vist nok et holere Partie af Landet strækker sig fra Herjehagna sydostlig efter Eigsgrændsen til Faxefjeld og siden endnu noget videre i samme Retning (Pag-, 18), men vi bemerkede ogsaa, at allerede den ydre Con- figuration af dette höiere Strög ingenlunde svarer nöie til det almindelige Begreb om Formen af en Fjeldkjede^ vi kunne nu lægge til, at forsaavidt man ved disse linéaire Bjerge forudsætler Tilstedeværelsen af en eller anden mas- siv Bjergart optrædende efter Kjedens Længdelinie (Axe), og forlanger at finde opbrudte Skikter strygende paa langs efter bemeidie Linse og faldende udåd fra S9mmc, — saa kan man i den tilsigtede Bække af Höifjelde endnu mindre sec en virkelJg Fjeldkjede. At de dersteds i selve Over- gangsformafionen antrufne massive Bjergarter ikLe fore- komme i nogen Ovcreensstemmolse med Forestiliinger som Reise i Ôstcrdalen» 195 (IL- htrorlc, er aabcnbarl*), og livad det under Overgangs- lagene udbredfe Urfjeld angaaer, hvilLct vistnol; ogsaa ind- Itefaüer massive Bjergarter, da viser intcl Factum hcû paa, al deii er foregaaet Bcvægclscr til Opreisning: af de Lag-, der danne det her i Spörgsmaal værende Stykke af "Kjo- len." Men allervig^tigst er, at en saadan Skiklernes Op- reisning-, som vore Dages Tlicorier forbnge, IielJer ikke paa nogensomhclslMaade har fnndet Sted; som vi saac, ere Straterne paa de angjældendc Punkter enten ganske horizontale, eller Ströget gaaer paa Tværs over den hoie Sfræknings S.ængdclinie, eller hvor den undtagelsesviis virkelig- er parallel dermed, nemlig" i Transtrand (Pag*. 184), fandtes dog Faldretningen ind imod, ikke ndad fra lioifjeld- Linien. Yi tor kanskce saaledes Iroe al have viist, hvorledes det i Virkeligheden forholder sig" med hiin mellem Trysild- (Clara-) Elven og- Vestre Dal - Elven lobende Bjergstræk- ning-, der angives som det sidste Stykke af del store Grænd- sefjeld Kjolen. Vi have viist, al hvis tnan fremdeles vil heisrcgne den til Fjeldkjederne, saa maa man herved for- slaae noget Andel, end især Geologerne nu pleie. An- g-aaende samme Bjergstræknings Oprindelse, da kunne vi iallefald slel ikke ansee den som fremkommet ved Soulè- vement. Til at antyde vor Meninga ora dens Dannelscs- maade, maa det her være nok kortelig' at bemerke: de frie og- fildeels meget höit liggende üdgaaender af Lag' paa saadanne arronderede Fjcide som Faxefjeld og' de flere lignende sydenfor tilkjendegive aldeles bestemt, al saadanne Lag- *) FornuftigTÜs kan doningen ville beraabc sig paa Gangen ved Vola- Fj eldet. 196 B. M. Keilhau bave været raegfct læng^ere fortsatte til alle Sider, de vise hen paa en forcgaaet Afbrydning- af Straterne og* fölgeligf paa Denudation af det omliggende Land^ at Jord-Ydrn paa store Strækuinger ligesoin er hieven afskræilet til et större eller mindre Dyh, maae vi desuden ogsaa ifölge andre Facta erfcjende, Saalcdcs er ncdcftcr Trysild - Dalen hele Overgangs - Formationen revet af , saa at her en lang Strimmel af Urfjcldet ligger hiottet; paa de övrige Land- strög' med lavere IXiveau end Fiilufjcld, Faxefjeld, Elgs- hougen^ Moherget o. s» v.^ paa begge Sider af disse Fjelde, er derimod Afshrællingen ikke gaaet saa dybt, og* derfor sidde da t. Ex. i Transtrand og Lima endnu de underste Lag' af Overgang^sformationen igjen paa Urfjcldet, hvilket vi her först finde afdækket ved Dalbunden nedom Ma- lung* Kirke. At Retningen af disse Denudationer synes at staae i en Causal-Forbindelse med en Tendents til at reta- blere et allerede för Overgangstiden uddannet Vandlöbs- System, at det Enorme i de foregaaede Destructioner og* i Bortflytningen af de lösnede Masser idetmindste maa frappere os noget mindre, naar vi overveie de erratiske Blokkes Forholde, og^ betænke Tidsrummet^ hvori hine Ka- tastropher muligviis kunne have fundct Stcd^ medens den store Blokkeflytning-, hvoraf de nysnævnte Klippefragmen- ters Omspredning- er Resultatet, alene tilhörer en forholds- viis nye Periode, — derom og om enduu mere Didhcnhö- rcnde ved en anden Anledning. Bedækmngs - Masser* Blokke, Ved de cHerföIgfende Antegnelser vil det kanskee end- Reise i österdalen. 197 nu more end lildtil være nödvcndigt at have î Erindring, at Hcnsigten nicd hele delte Stykke hovedsageligcn kun er at opbcvare Indsamlet Material, Med hvilke interessante S|)örgsmaale lagttagelsernc over Blokkene slaae i Forbin- delse, er ellers angivet i min Opsats i dette Tidsskrift (I B,, 4de Sf.) om Landjordens Stigning. — Vi folge atter den samme Orden, som ved Meddelelsen af Bcmerkning^erne om den faste Fjeldgrund. ElYeriim» Paa Veien fra Löiten til Glommen^ fnidt af Blokke og Sand over hele Landhöiden; paa dennes Ryg* syntes Graavakkc-Blokkcne at være hyppigere end Gneisene ; beg-ge Slags ere her meest ganske afrnndcde. Videre nedimod Dalen ere store, temmelig skarpkanlede Gneisblokke blan- dede i Sandet eller urdagtigen sammendyngede paa Klip- pegrunden (saalcdes som dette i en hoist paafaldende Grad er Tilfældet mellem Annexet Tomte og* Mjosen ved Stange). Et lignende Forhold har Sted paa den svagt opstig^ende Bjergskraaning' bag* Elverums Kirke» — Midt i Dalen, dvb^ guul Sand dannende brede Moer, Fra Elverum til Trysild» Mellem Elverum og* Sjulstad bemerkedes fremdeles kun Graavakke- og* Gneisblokke ; paa Höideu ved Berger udelukke de förste næsten ganske de sidste. Mellem Ber- ger og* Orbækdalen, et Rullestykke af sort ßinkornig Kalk- sleen ; ellers her og* videre til Osen alter Gneise med Graa- vakkeblokkene. Umiddelbar ved Osen-Söe, et Stykke opad den ostre Strand, var Mangelen paa fremmede Blokke end- og^ paafaldende^ Stranden er kun bedækket med skarpkan- tede Fragmenter af Stedets Gneis. Videre nordenfor saaes derimod hyppigen fuldkommen afrundede Rullestykker af 198 B» M, Keilhau mang-eslag-s GraavalJiC- oq Sandstcen - Bihlssingcr, hvori- blaiidt og' rode Sandstenen her ogsaa afrundcde Gneis- blokke samt giimmcrskiferagtigc îlnîJcâtene. Den Gsyele- sicen, som af Straft (Î, 585) omtales som forehommcnde i Munkesöe - Berget, skal der blot findes som löse Sîvkkcr (lop. Jour. 5 B. Pag*. SO). Paa Vestsiden af Osen - Söe, ligeoverfor Bödbuknappcn, bemerkedos et Fragment af en ivsegraa, tæt Kalkstecn med Kiscl-Ldsondrlnger» -^ Ogsaa Sand og^ Grnus blandet med disse forskjellige Slags Blok- ke ligger i store vidtstrakte Masser omkring Osen-Söe, og" danner deels nregclmæssige, mos- og* skov beg roeJe Bakker opad fra Söe-Bredden, deels vide Moer (saasom oppe \ed Osens övre Ende), deels endelig" sa^ale, langt fremsprin- gende Odder, af livilkc navnlig en den ved Skavern er granske analog* med Trösken i Minge -Våndet ÇS, M» f. N, I B., Pag'. 196)5 Amtskartet angiver dens Retning- me- get rigtigen; den stiger indtil 15 Fod op over Vandfla- åen. Har man naaet Höiderne ovenfor Östenheden, saa mo- der man paa Veien til Törbcrget utallige Blokke af egent- lig' Graavakke samt nogie Blaaqvarts- Stykker, — Bildnin- ger, som efter bvad vi have seet, synes at være temmelige sjeldne i selve Trysild» Sammesteds laac ikke faa Blokke af saadan grov- eller storkornig Graavakkesandstecn, som synes at forekosnmc in situ mellem Trysild-Fjeldet og' Var- lie - Bjerget. Ilenimod Törberget bcmerkedes et Stykke Trapporpbyr med ganske överordentlig' store Feldspafbkry* ataller, nemlig' åen samme cbarakteristiske Bjergart, b vis Fragmenter byppigen antræffes benåd Lördalen, og som sikkert borer bjemmc i eiler ved Rigsgrændsc - Fjeldenc. Paa Veien fra Törberg'et til Trysil d, en Mængdc rullede Blokke af forskjellige Conglulinater eaasom Puddingste- Reise i österdalen. 199 ue^), rödc Sandstcnc, Blaarjvarts, Lvid SandstceoqvaHs. Blandt Gneisblokkenc vare Stykker af rcl cliarakferistisk Gneis sjeldne 5 derimod bemerkedcs *>Tönlige Skifere med Feldspathkrystailer, og* flere mindre bestemte Urskifere. Siden vi bave g^ivet nærværende Afsnidt den særdeles omfattende Overskrift "Bedæknings JWasser," saa kan det maa- skee være tilladt ber ogsaa at omtale Forekomsten af Li- monit i Trysild. Det er især i og- ved Söerne ved Tör- berg^et, at man bar bemerket dette Mineral, men sikker- lig: findes det paa særdeles mange Steder i bele Eg^neo. Lag' af betydelig' udstrækningf og Mægtighed bar man end- nu ikke autruffctj naae Massernes Tykkelse end paa enkelte Punkter en balv Alen, saa ere de ofte ganske tæt ved igjen ganske tynde. Et lidet Anlæg-, som man bar etableret lidt östenfor Törbergs - Soen for at tilgodcgjöre iWyr-Mal- mene, bar idetmindste ikke endnu havt nogen synderlig Fremgang. IVordenfor Trysild. Ikke blot i Dalbunden antræffes under den sædvanlige Form af Moer böist betydelige Masser af Sand og löse Stene, men ogsaa Bjcrgfödderne og selv Höisletterne oppe paa Fjeldene ere bedækkede af saadannc Masser. Enger- Söen og Trakten i sammes Nærbed er i denne Henseende særdeles merkværdig. At Plateauet sydvestlig under Her- jebagna, bvilket dog ligger i en Höide af meer end 2000 F. o. Ho idetmindste for en stor Deel er bedækket af et paa sine Steder vist meget dybt Lag af Blokke blandede med Sand, blev alt ovenfor berört. De förste bestaae, *) Blokke af Conglomerater og Puddingstene maae, efter det, man fortalte, være meget hyppige paa Veien mellem Aamodt og Trysild, 11. 2. o 200 B. M. Keilkau paa faa ündtagelser uær, af Stedets Granit; de fleste ere sharpkantede og^ tîldccls af betydelig: Störreise 5 nogle have afrundede Kanter og' Hjörner, men da man seer, at For- vitringen kräftigen ang^riber mange af dem, saa at de til- sidst falde ganske ben til et grovt Sand, saa er Afrundin- gen maaskee ikke altid at betragte som et Merke paa, at de ere flyttede langveis , da den vel og* kan bidröre fra Oplösniugen. De skarpkantede af disse Blokke ere ialle- fald Resultatet af Granitfjeldets Deslructiois« Hvorledes dettes ydre Partier tildeels lig'g"e ganske i Ruiner^ seer man især ved den sydostlige Side af Enger-Söen, bvor et Stykke af Landet bar faaet Navnet af "Trold-Fjerding:en," fordi den til lutter löse Blokke sammenstyrtede Bjergside ber afg^iver et ualmindeligen vildt Skue» Nedenfor fölger ned til Soens Ende en balv Miils Strækning-, bvor der mellem Söebredden og^ det faste Fjeld ligger en fra dette mere for sig* adskilt Masse, som vel og* bovedsag^eligen bestaaer af det samme Slags Granitblokke, men bvori disse alt vise sig* meget afrundede, og* bvor de ere blandede med nog^el Sand; ber Itar da Massens Material virkelige været flyttet nog^et fra N. mod S., og* det Hele bar allerede lldseende af en stor, paa Fjeldfoden anligg^ende Banke: det er erra- tiske Blokke, som dog* ere blevne liggende efteråt bave g*jort saaatsige blot det förste Skridt fra deres Hjemstavn. Den samme Masse er uafbrudt fortsat videre ned igjennem Dalen; idet den fra Vest tilstödende Dals "Alluvium" (eller "Diluvium" ?) ber ogsaa kommer til , bar det samlede Ma- terial granske fyldt Dalbuuden, og^ saaledes ber lukket for Enger-Söen. Betænker man dennes böist bct^delig^e Dyb (ovenf, Pag-. 8), saa kan man antage som ganske vist, at de löse Masser, der sammenbæng-ende fylde DalbundeD ovenfor og^ et Stykke nedenfor Rödmocn, naae flere hun- Reise i Österdalen» 201 dpcdc Fods Mæg:tig-lied. Blokhc af Qvarts-Sandstcen og andre Kjergartcr af Overgangs -Formalionen ere her blan- dede med Granitblolikene^ som dog fremdeles ere hyppigst og störst 5 af hoist betydch'ge Dimensioner og meer eller mindre afrnndede ligge de ofte ganske ovenpaa Sandet, som her er iorhaanden i forholdsviis större Mængde end ovenfor. At meget voldsomme Bevægclser have havt Sted, idet disse JSIasser fik deres nuværende Bcliggenhed, kan neppe Tære tvivIsomt5 en stor Bevægelse ud ad Dalen er fordetforste antydet ved Engersöen, nemlig ved den hoie Banke sydenfor Troldfjcrdingen og ved en anden lignende men mindre og indeholdendc Stykker af Overgangshjerg- arter, hvilken ligger langs Soens Nordvestside; medens disse Masser trykkedes ind paa Bjcrgfoden, holdtes den Bende fri i IWidten, som Soen nu indtager. Dernæst seer man Sporene af den samme Bcvægelse i nogle hoie, ^itTC- ledes longitudinale Banker, som lobe ved Siden af hinan- den i Dalen nedenfor Bödmoen (her altsaa "Åsar" dannede Î Bunden af en dyb Da!). Meilern det sidsfnævnJe Sted og Engersöens Sydende finder man de freniskyllede Mas- ser aldeles chaotisk sammendyngede, hvilket maaskee kan forklares derved, at rimeligviis paa samme Tid, som Ud- bruddet skede nedad Engersöens Fure, fremströmmede og- saa ligedanne Masser fra den vestlige Dalrende. Af enkellliggende Blokke, der maaîte ansees som er- ratiske, frapperede, paa det (Xverste af Herjehagnen, Bul- Jestene af Granit og af saadanne Conglutinater, der fore- komme in silu i de hoie Fjelde ved Fæmund-Soenj disse sidste, udmerkede ved indkittede runde Smaastykker af forskjelligfarvet, undertiden jaspisagtig Qvarts, gjerne sid- dende i en röd, ofte feldspathrig Grundmasse, fandtes ogsaa enkeltviis paa Plateau'et nedenfor Hägnen. Granit- 202 B. M. Keilhau blokkene paa Iilint Fjeld viste samme Bjergart som den i £§"0611 anstaaende* Try sild - Fj eldet. Lîge tîl den överste Höide ßndes og'saa her Frag-men- ter af den i Omegnen almindelige Granit 3 de ere forliaan- den i betydcligt Antal, have tildeeis anselige Dimensioner og ere deels temmelig skarpkantede , decis ganske afrun- dede. Desuden hemerkedes paa det Överste af Trysild- Fjeldet (paa Qvarlsfeldtct) enkelte runde Blokke af charak- teristisk Diorit, rode Sandstene og Puddingslene som Fæ- mundsöens. Egnen i SO* og O. for Try sild. Om de î denne Trakt udspredte Grönsteen- og Por- phyr - Blokke have vi alt handlet. Paa Galaascns Plateau, ogsaa Rullestykker af den almindelige Granit. Videre mod öst blive Granitblokkene hoist sjeldne; de sidste saaes ved Fleermo-Sæteren. I denne Trakt syntes ogsaa de af frem- mede Conglulinater besfaaende Rullestene at mangle. Disse saavelsom Granit-Fragmcnterne bcgyndte igjen at vise sig vestenfor Gainle-Lördalen^ grove Sandstene med forskjel- ligfarvcde Qvartsnödder hemerkedes nemlig som ganske sjeldne Stykker i Egnen ved Vola. Blandt Blokkene af Urformalionen, som forekomme paa Veien vestefter fra Lördalen, vare ogsaa nogle, hvori jeg troede at gjenkjende de syenitagtige Bildninger, som jeg havde seet in situ ovenfor Heggerisct. Særskilt at omtales fortjener en Blok, som fandles nedenfor Gronbjergs-Sæteren : den syntes i det Hele al tilkore den i disse Egne saa ofte forekommende talkskiferagtige Gneis 5 men Aarer^ eller smaae — som det syntes — isolcrede Partier af bruunröd Porhyr vare ind- voxedc deri*). 1) Dersom et saa enkeltstaaende Datum tor anvendes til nogen Reise i Österdalen. 20a Med Rullestene blandede Sandmasser af en merkeliç Form indfatle Fleer-Söerne^ især er Banken paa Sydostsi- deu af den störste af disse Soer paafaldende^ dens Profil udgjör et Hgebenet Triangel, 20—30 Fod Loît og' med en Grundlinie, som neppe er meget længere end Höiden. Man seer saaledes en smal, men forlioldsviis meget hoi og skarp Vold 5 den ligger longitudinalt mellem Söerne, hvilke ligeledes ere meget smale, og hvoraf Store- Fleer- Soen næsten er J Miil lang. Volden eller Banken saavel- som Söerne stryge snodige i NO. og SV. og ligge næsten överst paa det lave Pas mellem Klara- og Dal - Elvens FIod-Gebcter (see ovenfor Pag. 10). Sand- og Gruusmasser ganske af samme Form som tie i lave Egne (ved Fjorde og især ved större og mindre Vasdrag) saa hyppigen forekommende Leer- og Sand -Mæ- ler, saac jeg ganske nær ved det Höieste af den maalte Kuppel paa Faxcfjeld, altsaa i et endnu betydeligere Ni- veau end Bedækningsraassernes paa Plateau'et sydvestlig ved Herjehagna, og i en langt mere frapperende Situation, da Stedet selv udgjör den höieste og friest liggende Deel af hele Omegnen. Det synes at være tydeligt, at beringen lo- cal Opstuvning af Vand bar kunnet exislere, og at derfor biin böitliggende Mæle^) er en Levning fra en Tid, da Slutning om de herværende Formationers indbyrdes Connexio- ner, saa kunde man antage, at ogsaa den bruunröde Por- phyr paa sine Steder gaaer ned gjennem Overgangslagenc til Grundfjeldet; fuldkommen analoge Forholde opviser Christia- nia-Territoriet» i) Tænkcr man sig en Bjerghald liggende ved den överste Be- gyndelse af det steile Affald af en hui Fjeldkuppel, saa kan man meget vel forestille sig denne merkværdige Masse og dens Situation paa Faxefj eldet. 204 B. M. Keilhau lîun det Allcröverste af Faxefjeîd ragede op over selve Havet. Höilandet mclletn Lordalen og" selve Trysild - Dalen fremviser fcanskee raeer, end noget andet Sted i disse ellers saa moradsige Trakter, overordentlig vidtstrakte Myrstræk- ninger, de ligge især 200 til 400 Fod under Grangrænd- sen og udbrede sig lildeels med ganske vandret Overflade. Disse horizontale Strækninger tyde sikkerligen hen paa, at ogsaa her hoist betydelige Bedæknings-Masser ere forhaan- den, som udjævne Fordybningerne i Fjeldgrunden; thi denne selv skulde vist ikke i saa store Vidder kunne fremstille en saadan Overflade-Form. Ikke ganske uviglige Bidrag til Kundskaben om de erratiske Blokkes Forholde og overhoved til Historien om de större geologiske Begivenhcder, som senest have truifet vor Halvöes Landmasse, ere, troer jeg, indeholdte i oven- anförte Data 5 men deres Benyttelse til almindelige Resul- tater maa forbeholdes et andet Sted, hvor de kunne sam- menstilles med analoge Kjendsgjerninger fra en langt större Omkreds* Til Slutning bör det ikke lades uomtalt, at et sær- egent Slags Spor vel just efter en af disse större ge- ologiske Begivenheder, nemlig disse Furer og afslebne Steder paa Klipperne, som i den sidste Tid have tiltrukket sig saa megen Opmerksomhed, slet ikke bemerkedes paa hele Reisen öslenfor Glommen,- paa gunstige Steder mangle de dog vist heller ikke her. Lidt ovenfor Terningen viste Overfladen af den af Ilornblendcskifer bestaaende Klippe- grund svagt indslebne Furer, som lob i h» llf (lOJ r.) 5 Reise i Ôsterdalen. 205 fætved synfes nog^le andre mindre tydelig-e at sfryge i h. 1 ellor omtrent i sande N. og- S. — At de af Smith (top. Jour., 23de H. , Pag-. 81—82) omtalte "paa de öde og- skåldede Fjelde nordenfra lobende dybe, heel kjendelige Veie, som kaldes Munkeveiene," og som han holder for virkelige Stier fra den Tid, da Munke færdedes der i Egnen, kunde höre til hine af Naturen dannede Render, som Geologerne troe at maatte ansee som Spor eftcr Blokkenes Vandring, forekom mig: meget sandsynligt, dersom de virkelig skulde være forhaanden paa selve Fjeldenes Overflade. Uheldig- viis fandtes nu Ingen, som vidste at give mindste Besked om denne maaskee ikke lidet interessante Gjenstand, '. ifjg^zm/:. V^ ff/m/z 2. J Nyt Mag-azin for Naturvidenskaberne. 2 Bind. Tm. Periodisk Forandring: i Jordens mag^netiske Inten- sitet, som er afhæng-ig- af Maanekanens Belig^ljenhed. Af Chr, Hansteen* M. Aarct 1819 erholdt jeg hos DoHond i London en lideu magnetisk Staalcylindcr, med hvilken jeg i INovember sam- me Aar hegyndte en Række af lagttagclscr for at under* söge, om der gaves en daglig Variation i den magnetiske Intensitet. Disse iagltagelser bleve fortsatte igjenncm hele Aaret 1820 fem til. syv Gange daglig paa bestemte Klokke- slett og viste, at den horizontale Decl af den magnetiske Intensitet er mindst om Formiddagen Kl. 10 og störst om IL 3. O 2 208 Chr* Hansteen Effermidtlag-en imellcm Kl. 4 og- 1 , og* at IWaxiraiim ind- træffer senere i Somnicrmaaiiederne end i Vinlermaancder- ne; fremdeles at denne daglige Forandring er betydelig större i Sommer- end i Vintcrmaanederne. Ved den om- talte Dollondske Cylinder, som udförer 300 Svingninger omtrent i 815", kan Variationen fra Formiddag til Efter- middag om Sommeren paa klare Dage udgjöre henved 2"; i Vintermaanederuc er den fcuns nogle faae Tiendedele af et Second. Da disse lagttagelser LIeve udförle i en Stue, som ei var frie for en liden Local-.^iagnctisme, saa kunne de ikke anvendes til at bestemme den magnetiske Intensitets aarlige Forandringer. Imidlertid observerede jeg saavel i 1820 som i flere af de folgende Aar undertiden Cylinderens Svingninger paa frie i^îark, deels for at bestemme Ind- flydclsen af Observationsstuens Localvirkning paa Sving- aingstiden, deels for at sammenligne denne Staaicvlinders Svingningstid med andre lignende, med hvilke jeg udruste- de forskjellige litei-aire Venner, som paa Reiser önskede at foretage magnetiske lagttagelser. I dette Aar ere netop 19 Aar forlöbnc siden denne lagttagelsesrække begvndtCj og ved at sammenstille Middeltallet af de forskjellige Aars lagttagelser, er jeg kommen til det mærkværdige Resultat: at den horizontaleDeel af Jordens m a g n e t i s k c K r a f t har en dobbelt Forandring, nemlig a) en Forandring* af lang Periode, hvilken formodentlig er den samme, som Perioden for de övrige magnetiske Phænomeners (Mis- visningens og Inclinalionens) Forandringer, denne Foran- dring bcstaaer for nærværende i en liden Tilta g else i Intensiteten^ b) en Forandring af kort Periode, som falder sammen med Maanebanens opstigende Knudes Om- lob i Ekliptiken i en Tid af henimod 19 Aar. Period. Forandr, i Jordmag^n.s Intensitet. 209 De Iag'tta{>elser, paa hvilke dette Resnllat stöttcr sîg', fiudcs lildecis i Magazin for Nalurvidenskaberne 5le Bind S. 27^ 28, ncndig' iagltagelscrne i Aarene 1820, 1822 og^ 1823; de övrige skal jeg" lier tiifoic. Kuns niaa jcg' be- mærke , al för Aaret 1827 var intet Thermometer anhragt i Svingeapparatet, og- saalodes antegncdes ikke Cylindcrens Temperatur. Da imidlertid Hr. Professor Esmark siden 1816 har holdt en uafhrudt meteorologisk Journal i Chri- stiania, i hvilken Temperaturen er antegnet hver Dags Mor- gen, Middag- og' Aften, og' denne ved hans Sons Godhed er skjænkct ill Observatoriet, saa er jcg' ved denne og' ved de paa Vaglerne i Christiania i 1827 og' 1828 udförte lime- vise Thermometer - Antegnelser hieven sat i Stand til, ved Interpolation lemmelig noie at bestemme Temperaturen for lagltagelsestiden. Vel er det raucligl, at den saaledes be- stemte Luftens Temperatur kan afvige nogct fra Cylinde- rens Temperatur, saasom denne var indsluttet i Svinge- Apparatet,- men da Opstillingen i frie Luft altid medtager nogen Tid, og' lagttagelsen selv varer omtrent i Time, saa er det sandsynlig!, at Apparatets Temperatur ei kan have afvcget meget fra den omgivende Lufts. En Feil af en Reaumursk Grad vil foraarsage en Feil af 0"24 i den reduceredc Tid af 300 Svingninger. Da denne Feil ikke altid kan falde til samme Side, saa er det sandsvnligt, at den i et Middeltal af flere lagttagelser næsten vil forsvinde. I 1827 blev et Thermometer indlagt i Apparatet, i hvilket Cylinderen ophænges^ og ved alle lagttagelser efter denne Tid er dette Thermometers Angivelse bleven opfegnet ved lagttagelsens Begyndelse og Ende. J det Folgende be- tegner T Tiden af 300 Svingninger, reducerede til for- sviudende Buer, og til Temperaturen ^- 7^,5 R 5 ligeledes er Correction anbragt for Chronometrcts Gang og for 210 Chr. Hansteen. OphængniDgs - Fllamcntets Torsionskraft, naar denne var Diærl.elig'. 1820. Klokkeslet Iag(tag% Sted. 1 Form. P Efterm. May 27 71Efterin. a 814"00 Juli 4 4| - b 811,33 5 11| Form. c 815^' 04 Sept. 13 O^Efterm, d 813,84 19 91 Form. a 815,86 19 10 — a 816,38 Oet. 5 lli ^ a 815,30 5 11| ~ a 815,72 5 OlEftcrm. d 814,90 Dec. 19 Of -~ e 813,82 19 H - e 813,73 Middel. 815''66 813''60 Tager man Middel af Formiddags- og* Eftermiddags- Middelet, og; ligeledes Middel af Observalionsdagene, saa faaer man 1820 Sept. 15, T = 814''63. De med samme Bogstav betegnede lag^Uagelser, ere iidförte paa samme Stedj (b) I Haven ved min daværende Bopæl (Pileslræde), bvor og^saa alle de folgende lag^ttagel- scr fra 1822 til 1824 ere udförle, (e) paa Isen paa Cbrisfia- nia-Fjordenj de övrig-e paa forskjellige Enge i Omegnen af Haven. Jeg- observerede paa disse forsl^jelligfe Sleder, for at erfare, om der var nogen Localmagneîisme i Haven (b). Fra 1834 5 Juli ere alle lagltagelser ndförte paa En- gen nordenfor Observatoriet, over 100 SKridt fra Bygnin- gen. I Aaret 1821 i Maanederne Juni ogf August blev Period. Forandr, i Jordnia[jn s Intensitet* 211 Cylinderen anvendt paa en Reise igjcnncm Thcleraai4.cn til Berg^cn» 1822 Jnni 26 Juli 4 Sept 4 4 Oet. 11 Dec. 23 Klokljcslet. Form» 10 Form. 5|Eftcrm. 9| Form. lOf — 11 — 2 Efterm. 815'a4 815,95 814,67 814,56 815^07 Efterm. 815''22 813,96 814",59 Middel 1822, Sept. 7, T = 8i4"83. I Juli og' Aug^ust 1822 gjoï'tle V^ lagttag eiser med Cylindcrea i forsljjelJigc Eg-ue af Sjelland. 1823 Kloklîcslet. 1 Form. Efterm. May 31 4f Efterm 814^54 Juni 1 11 Form. 815''08 Aug^. 7 61 Efterm. 812,76 8 10] Form. 814,26 8 lli - 813,17 8 11| ^ 813,86 Middel 814"09 81.3''6i 1823, Juli 16, T = 813"87. I September og November gjorde jeg- fagttagelser med Cylinderen paa en Reise fra Fredrilishavn igjennem Jylland til Berlin og: tilbagc igjcnnem Svcrrig^ og fra Juli lil October 1825 paa en Reise over TLrondlijom igjen- 212 Chr* Hansteen nem Jäintcland til Torneå og* tilbage igjcDuem Finland over Åbo og' Stockholm. T Klolîkeslet Aar Form» Eftcrm. lOi Form. 1825, Oct. 22 1826, Marts 2 1825, Dec. 26, T = 816"83 2|Efterm, 817"78 1827 Klolîkeslet 1 Form. 1 Ffterm. April 8 Ih 15' Eflerra. 815"16 9 1 30 — 814,81 17 0 21 — 815,32 May 13 5 55 — 814,64 Juni 17 5 53 — 816,73 27 10 16 Form. 818''77 27 7 5 Efterm. 816,28 Sept. 14 10 45 Form. 818,43 14 6 47 E f term. 817,39 Oct 30 4 23 — del - 818,41 Mid 818"60 816"09 1827, Juni 27, T = 817''35. I Juli og- September 1827 observercdes Cylinderen paa en Rcû;e over Kjöbenhavn til Altona. Klokkcslet Î828 Jan JO 18 18 April 16 May 13 nil 31/ Form. 11 47 — 0 26 Efterm. 11 45 Form. 11 25 — Middel Form. 81T'99 818,77 818,88 820,35 818,48 818"89 Period. Forandr, i Jordmag^n.s Intensitet. 213 Da disse fem lagltagelser falde i Nærheden af det dag- lige Maximum^ saa bör man fradrage 0"75 eller i det mind- slc 0",5 for al nærme sig det daglige Medium. Jeg an- tager derfor 1828 Febr. 26, T = 818"3a Imellem den 19de 31ay 1828 og 22 •Inni 1830 anvend- tes Cylinderen til lagltageker paa en Reise igjennem Rus- land og Sibirien. 1830 Juni 24 25 27 Juli 11 11 Aug. 25 Klokkeslet 8li 57' E f term. 10 53 Form. 21 Eftcrra. 20 — 44 34 Efterm. 815^53 816,92 816,79 815,92 816,84 816''40 i^liddel 1830 Juli 11, T = 816''93. I October 1830 sendtes Apparatet med Premier-Lieute- nant Segelche af Söe-Etaten til London. Han observerede folgende Tid af 300 Svingninger: I Fredriksværn, Commandantens Have, 1830 15 Oct. 3b 33' Efterm. T = 814"24, 1831 19 F(br. 10 57 Form. T = 815,22. I Woohvieb, Hr. Barlovyä Have 1830, 30 Oct. lOblO' Form. T = 778"63, 31 Oct. O 20 Efterm. T = 779, 97 214 Chr. Hansteen 1831 Klol.keälct Febr. 24 Marts 31 Septbr. 25 25 Decbr, 14 T Form, Efter ni» 816"38 815^49 815, 14 815, 13 814, 78 816"a8 815'a3 4li 59' Efterra, 6 10 — 11 35 Form» 5 15 Efterm» 1 53 — Middel 1831 Juli 25, T = 815"75. I October Maaned blcv Apparatet sendt med Söeliciitc- iiant Fries til Paris, hvor Hr. Arago gjorde lagttag^elser med samme i Observatoriets Have, og fandt 1831 16 ISovbr. llh 10' Form. T = 752''33 11 29 — T = 752, 12 T Klokheslet 1832 Form. Efterm. April 17 8h 8' Efterm. 815^44 Juli 17 11 14 Form. 814"63 1832, Juni 1, T = 815"04. I Juli og August 1832 gjorde jeg lagttagclser med Apparatet paa en Reise til Throndhjem, og* fandt i Depot- Gaardcn i Throndhjem paa Excrceer-PIadscu folgende Vær- dier af T 31 Juli lOh 47' Form. 868''58 — 11 27 — 868,26 1 Aug-. 2 0 Efterm. 868"54 2 — 3 59 — 865,18 6 — 8 23 — 866,24 Middel 868"42 866"65. Period, Forandr, i Jordma{]^n.s Intensitet. 215 Throndlijcm 1832 Åu^\ 2, T = 867/'54. I 1825 fandl ji-g paa samrnc Sted T — 867"4T Klolifccslct 1834—35 Form. Eftcrra. 1834 Julî 5 8»i 8' Efterm. 814"54 1835 Juni 6 O 23 — 813, 34 1834 Dee. 20, T =z 813"94. I Midten af Juli 1834 blev Instrumentet sendt ti! Göt- tinglen, hvor Hofraad Gauss gjorde lagttagelscr med sam- me i Observatoriets Have, og' fandt: 1834 Juli 30, 9^1 O' Form. T = 759"29. 1838 May 31 Juni 1 rsov. 15 Klobkeslet T Form. Efterm, 812"28 81112 812"76 lOIi 49' Form. O 40 Efterm. 10 27 Form. 1838 Juli 26, T = 812"05. Imellem Juni og* INovember 1828 var Instrumentet scndt med Capt. Meyer, som ledsagede den Franske Ex- pedition under Hr. Gaymard til Spitzbergen. 1839 Klokkeslet Febr. 7 11b 27' Form. April 7 1 38 Efterm. 7 6 25 — 8 11 16 Form. 8 4 23 Efterm. 14 5 49 — 15 10 42 — Form. Efterm. 813'a7 813''12 811,78 (b) 809, 25 (b) 810, 58 810, 14 812, 66 811"59 811"40 Middel 1839 April Ij T = 811"50. II. 3 216 Chi\ Hansteen De to med (b) betegnede lagttag^clser iidförte jeg* i Haven (b) for at erfare, om der er nog^cn Localforskjel imellcm delte Sted og- Observatoriets Have» Et straalende INordlys viste sig* imellem Kl. 9 og' 10 om Aftenen den 8de 5 9de og* 14de April, og' dette bar vel frembragt den Anomalie, at Svingetiden den 8de April om Formiddagen var kortere end Aftenen iforveien paa samme Sted, da Intensiteten sædvanlig' tiltager för Nordlyset og" aflager under samme. 1839 Klobkeslet 1 Form. r Efterm. April 26 26 May 4 4 4 5 5 12 12 26 lill 25' Form. 5 35 Efterm. 11 3 Form. 7 8 Eftcrm. 7 29 — 10 Sl Form. 10 49 — 10 56 — 6 7 Eftcrm. 7 40 -- 811"13 811, 86 810,76 812, 22 813, 98 810"55 808, 78 807,76 811,80 811, 00 Middel 811"99 ' 809"98 1839 May 6, T r=: 810''98. Af ovenstaacnde lagttagelser seer man, at Cylinderens Svingetid T bar tiltagct omtrent 4 Secundcr fra 1820 eller 1822 til 1828, o^ derpaa aftaget 7 Secnnder fra 1828 tiJ 1839. Et Minimum bar indtrnffet omtrent i 1822, et Maxi- mum i 1828, og T synes i 1838 og^ 1839 atter at nærme sig- til et Minimum, da den aarlige Forandring' er mærbelig: i Aftagende. Delte viser ben paa en kort Periode af omtrent 19 Aar. Maancns Bane gjör som bekjendt en Vinkel af 5 Period. Forandivi Jordinagn^s Intensitet» 217 Grader med Jordbaiicn, og; Slijæriii[jslinicn af disse lo PJa- Dcr dreier sijy i 18J Aar rundt om Ekliplikcn. Man vil altsaa let falde paa den Formodning)", at denne periodiske Forandring: slaaer i Forbindelse med ]^3aancbanens ßelig- genlied. Udtrykker man lidsafstanden af hver af de oven- staaende Middelværdier af T fra Bcgyndelscn af 1820 (Mid- dagen den 31 December 1819) i Jidianskc Aar til 365,25 Dage, og' beregner Længden N af Maancbancns opslig'ende Knudc for bver af disse Tidsjiunkter, saa faaer man, naar n er Antallet af lagttagelser i bvert Middeltal: t - 1820 1 T I n N 0,709 2,684 3,540 5,984 7,492 8,163 10,534 11,572 12,428 14,980 18,578 19,250 19,347 T n 814"63 11 814, 83 6 813, 87 6 816, 83 2 817, 35 10 818,39 5 816, 93 6 815, 75 5 815, 04 2 813, 94 2 812, 05 3 811,50 7 810, 98 10 3520 45/ 314 29 298 250 221 208 162 140 124 77 5 354 352 O 33 34 38 22 55 42 35 55 8 15 Dersom T var en Function af IX alene, saa maatte den have samme Værdie 1 det sidste som i det förste Middel- tal, da N i begge disse Tidspunkter har samme Störreise; men den sidste Værdie af T er 3"6 mindre end den förste, altsaa maa T ogsaa have et Led, som er proportioneret med Tiden t — 1820» Man maa altsaa kunne fremstille T ved cl Udlryk af folgende Form: 218 Chr* Hansteen T=a4-b(l— 1820)+CiSÎn(a^-f ]>J) + C2sîn(a._2 + 2N)5(I) Iivoi" a, b, Cj, C2, »15 «2, ere uforanderlige SioiTclser; a er den midlere Værdic afT, som vilde finde Sted i Begyndei- sen af 1820, naar den periodiske Lig ningp sættes ud af Bc- traglniug-, h den aariige Forandring-» Indsælter man i denne Lig-ning- efterliaanden de forskjellige sammenhörendc Værdier af T, t — 1820, og' N af ovenslaaende Tavle *), og^ tager Hensyn paa Væglcn n af ethvert Middeltal T, saa under man ved de mindstc Qvadraters ])Ietliode de sand- synligaste Værdier af de sex ubestemte Constanler a^ b, Cj, ^a> *i? °^2? nemlig- T = 816",5419 — 0"1571)6(t— 1820) + 2"2205 sin(2CC«8' + N) + 0"5805sin(54O23' + 2IN) ; (a) og- denne Formel fyldesfgjör lag^ttagelscrnc saaledesj T observeret beregnet 8U"63 814, 83 813,87 816, 83 817, 35 818, 39 816, 93 815, 75 815, 04 813, 94 812,05 811,59 810,98 814"62 814, 33 814, 53 816, 32 817, 51 817,81 817, 13 816, 10 815, 23 813, 27 811,92 811,70 811, 67 •) Den sidste Værdie af T er observeret, efter at de folgende Beregninger vare tilendebragte, og har saaledes ingen Indfly- deise hart paa Constanternes Bestemmelse. Forskjel 4- o'oi 4- 0,50 — 0,66 + 0,51 — . 0,16 + 0,58 — 0,20 — 0,35 — 0,19 + 0,67 + 0,13 — 0,20 — 0,69 Period. Forandr, i Jordmag^ii.s Intensitet. 219 Denue Overecnsslemmcise er saa fuldhomincn, som man kan vente den af saalidct talriçe, og- med Hensyn paa uærværendc Undersögelsc iUUc planiiiæssig* anlajjte lag^tta- [jfelser *). For den nærværende üiidersögelsc burde lajjt- tag^elserne været anstilledc paa eet og- samme Sled, i hvert Aar paa samme Aars og- Dagslider, el lig-eslorl Anlal om Formiddagen og om Eftermiddagen ved de Tider, da Maxi- mum og Minimum af T indlræffe» Ligeledes burde Inslru- mcntet i det mindsle et Qvarler för lagJtagelscn været ud- sat i Luften iShygge, for at Cylinderen og- Tbermomelret nöiagtig' kunde antage samme Temperatur. Oet er endog^ mueb'gl, at de Torandringer i Cylinderens niapneliske Mo- ment, som Temperaturen frembringer, ei indtræde öieblik- iig- med Temperalurforandringerne, Ved de to umiddelbar efter hinandcn folgende lagltagelser om Formiddagen den 5te May 1839 tindes en Forskjel af li Second, men Tem- peraturen i Instrumentet steeg- under den förste lagltag-else 6® R* Omendskjönt nu ingen af disse Forsigligbedsregler ere iagtlagne, ogp 4 af Bcstemmelscrne alene beroe paa 2 eller 3 lag Ila geiser, de to endog- med henved et Aars Mellemrum, og^ de större Diffcrenlser af et halvt Secund sandsynlig have deres Oprindelse af disse Kilder^ saa synes mig' dog-, at Forandringens Sammeuhæng- med Længden af Maanebanens opstigende Knude er uomlvislelig-. Er M Cylinderens magueliske Momenl, k dens Træg-- tedsmoment, g- Tyngdens Intensitet elJer del dobbelte Fald- ') Havde man ved Beslcraraelsen af Constautcrne i Ligningen (I) ogsaa gjorl Brug af den sidste Bestemmelse af T i 1839, saa Tilde den negative Værdie af b være bleven fundet nogel större, og de övrige Constanter undcrgaaet en liden Foran- driug, hvorved Diffcrentserne vilde være blcvcn formindskede. 220 Chr. Hansteen rum i forste Secund i Lufttomt Rum, tc den Iialvc Cirkel- omlireds, livîs Radius er li.o- Læn^jdc-Eonlicden, h den hori- zontale Deel af Jordens naag^neliske Kraft, T Tiden af n Svingning-er af Cylindercn i forsvindcnde Buer, saa er Var i 1820 Værdien af ill = A, af T = a, og" har i Aaret t M forandret sig' til A(l + V-), h til Ii(l + e), saa er for Aaret t, T = a(l + tf^ (1 + ^)~* Ere [j. og- £ saa smaae BröKer, at de Polentser af sam- me, som overstige den förste, kunne sættes ud af Bctragt- ning", saa er T = a — ia(|x + £). (c) At Cylinderens magnetiske Moment skulde kunne liavc en periodisk Forandring-, som var afliængig- af Længden af Maanebanens Knude, kan man ve! neppe antage. Den af N afbængige periodiske Deel af Ligningen (I) maa alt- saa alene tilskrives Jordmagnetismens liorizonlale Intensitet b. Fremdeles kan man ikkc tænke sig-, at Cylinderens magnetiske Moment kan til tage med Tiden, naar den ikke kommer i Beröring- med, eller i IXærbeden af stærke Mag- neter» Erfaringa lærer derimod, at de fleste kunstige Mag^- neter med Tiden ta be noget af deres Kraft, naar Staalet ikke er stærkt bærdet» Störreisen \i- maa altsaa, ifald den ikke er Nul, være en neg; a ti v Brok, altsaa — Jafi en posi(iv Störreise» Men for Constanten b, som i Ligningen (I) bestemmer Störreisen af det af Tiden afbængige Led, bave vi ovenfor fundet en neg ativ Værdie. Denne nega- tive Værdie maa altsaa bave sin Oprindelsc af en med Ti- den proportioncret Forögelse af den horizontale Intensitet I», d» e» z maa bcstaac af en periodisk Deel p, og; en med Period. Forandr» i Jordmag^n.s Intensitet» 221 Tideu proportional Dvel s, som er större end p.. Man liar ahsaa T = a ~ Aa(s + l^) — ^ap. Samnienlijjncr man dette Udtryk for T med Ligningen (a)j saa seer man, at a = 81()"54 og' — lap r=: 2"2205 sin(26ö^8' + IS) -4- 0"5808 sin(54^23' + 2^), p = 0,005439 sin(86'^ 8' + JS) + 0,001423sin(234'^23' + 2rV). Ifölg-c den Langsomhed, hvormed Jordens övrige raag- nefiske Pliænomener (llisvisin'ngon og' fnclinalionen) for- andre sig', maae man anläge, at Tilvæxlen s af Jordraag-ne- tismens horizontale Inîensifet h maa være en meget liden Bröfc, og' da Summen s -|- jj. shal være positiv, og f«, nega- tiv, hvis den ikhe er Nul ^ saa maa P- være cndnu mindre. Var jj, saavelsom s proporlioneret med Tiden, saa iamde disse to uhehjendle Störrciser il;he adsliilles^ og' man havde til deres Bestemmelse alene folgende Ligning- ^a(s + rt = 0"15796, (d) hvor s og' {1 hetegne de aarligc Forandring-er af Intensi- teten h, og' l^îomentet M. Men Erfaring' lærer, at en kun- stig* Magnets Kraft altid aftager mest i de forste Öiehlikke efter Magnetiseringen , og^ nærmer sig' omsider til en vis Grændse, som er afhængig^ af Materiens Modstand mod de modsatte Kræftcrs (eller ora man vil Fluiders) Forening-, altsaa af Staalets Hærdning-, Jo större nendig' den frie Magnetisme i enhver Slaalpartikel, og^ jo mindre Hærdnin- gen er, desto hurtigere skecr Foreningen 5 men naar Slaal- partiklernes Rigiditct omsider kan holde Lig^evægt med denne de modsatte Fluiders indhyrdcs Attraction, saa op- hörer Kraftens Aftagelse^ ligesom Bevægelsen af et Lege- me paa en Flade, paa h> ilken Gnidning- finder Sted, op- Lörcr, naar den hevæg^endc Kraft ei længcr kan overvinde 222 Chr. Hansteen Gnidnîngfcn. Er M en Majjnelnaals inag^iietîske Moment, t den efter Magnctiserîngen forlöbuc Tid, saa kunde inan udtr\lilie Momentets Aftagelse \cd fölg;cnde Formel dM = — ce""''' dt, livor e er Grundtallet i det naturlige Loparithmesystem, c of>' q constante Störrclscr, som cre afliængig-e af Staalets Hærdning og* oprindelig-e magnelislie Tilstand, q tillîge af Tids-Eenhcden. Integrerer man dette Udtryk og' lader Integralet begynde, naar t = O, og* er i dette Öieblik M == A, saa har man = A (1 + ^). (e) For t = 0, bliver dM = — cdt, M = A; for t=:ix bliver dM :^ O, M = A , Ved det blöde Jern, som q næsten öieblikkelig' efter Magnetiseringen taber sin Kraft, maa altsaa c ogf q være meget store Tal, og* c == Aq, — qt For dette liar man saaledes M = Ae , hvilket, naar q er et meget stort Tal, allerede tliver en forsvindendc Störrelse for maadclige Værdier af t Ved det hærdede (* Staal maa deriraod — være en meget liden Brökj er for Aq en saadan Staalcylinder Værdien af Momentet M ved Be- gyndeisen af Tiden t = A, og ved Enden af Tiden t = A(l -|- jj.), Tiden af n horizontale Svingninger i det förste Tidspunkt = a, i det sidste = T, saa er, naar Jordmagnetismens Forandringer i Tiden t sættes ud af Bc^ tragtning*, efter Formlen (c) T = a — laM. = a + k (1 — e"***), (f) naar man for Korlheds Skyld i Formel (c) sætter Period. Forautlr» i Jordinagn.s Intensitet. 223 ac , 2Äq — ^* Har inan obsorvetct Tiden Ï af n Svinjjning-er af en og* samme IXaal paa samme Sted tre Gange med et temme- lig- betydeligl TidsmcIIcrarum^ saa han man, under Forud- sætning: af at Jordmagnctismen imidlertid liar været «for- andret, bestemme de tre Constanter a, k og q. Har man flere end tre lagttagelser, saa bestemmes disses sandsyn- ligste Værdier ved de mindsle Qvadraters Methode, i del lag-ttagelsernes Afvigelse fra Formlen betragtes som tilfæl- dige Anomalier, hvis Aarsag' er ubehjendt. Som Exempel paa denne Formels Anvendelig^hed, vil jeg- anföre folgende lagttag^elser med to Cylindere^ som findes i delte Magazins fjerde Bind S. 281-— 282, og 277 —278. lag-ttagelsestid T t 1821 Novbr. 5 747"00 0 18 753, 58 13 1822 April 7 780, 49 153 1824 Marts 12 783, 79 858 Denne Cylinders Længde var 78,9 Millimeter, Diame- ter 2,5 Mm. Vægt 2,95 Gramme,- efter Hærdning^en var den nedlag^t 10 Minuter î bogende Linolie, derpaa givet 30 Dobbeltströg\ Tiden T af 300 Svingninger er ifclîe reducerct for Temperaturens Indflydelse. Af de tre förste lagttagelser findes a = 747"00, k = 36"84, q = 0,01513, naar Tidseenhedcn er en Dagv Disse Störrelser indsattc i Formlen (f) g^ive folgende Værdier af T H. 3 P 2 224 Chr. Hansteen 74T'00 0 753, 58 13 780, 21 153 783, 84 858 Da Græudseværdlen af T er = a -j-k, saa seer man, at denne Cylinder allerede efter 858 Dagoes Forlöb har naaet denne Grændse. lagttagelsestîd T t 1821 May 1 340'15 0 2 340, 91 1 5 341,17 4 13 341, 80 12 Aug. 16 345, 40 107 Sept. 27 345, 10 149 Oct. 30 345, 36 182 1824 Dec. 31 358, 70 1340 1825 Juni 31 359, 20 1497 Længden af denne Cylinder var 97,2 Mm, Diamete- ren 2,5 Mm. Vægten 3,8 Gramme. Efter Hærdningen blev den givet 20 Dobbeltströg, og Tiden T af 100 Sving- ninger med 20<^ Begyndelses-Elongation iagtlaget paa oven- anförte Dage, uden at Reduction for Temperaturen er til- föiet. Af disse lagtfagelser findes ved mindste Qvadraters Methode, a= 340"15, k := 19^4125 q = 0,0019875, hvor- af beregnes folgende Værdiet af T Period* Forandr, i Jordmag^n.s Intensitet. 225 T iagttag^et beregnet Forskjel 340"15 340^15 0"00 340, 91 340, 19 + 0,72 341,17 340, 48 + 0,69 341,80 340, 61 + 1,19 345,40 343, 87 + 1,53 345, 10 345, 12 — 0,02 345, 36 346, 04 — 0,68 358, 70 358, 21 + 0,49 359, 20 358, 57 + 0,63 En Decl af disse Afvigelser lîan tilskrives Tempera- turen og- Intensitetens dagelige Variationer, paa Iivillîe her ikke er tag-et Hensyn» Ogsaa denne Cylinder bar i 1825 omtrent naaet Grændseværdien af T ^= a + k, Indförfe man nn i Formlen (I), foruden Ledet b(t — 1820), endnu et Led af folgende Form: k(l ~q(t-1820)\ og' sögte de sandsynligste Værdier af fc og* q tillikemed de sex forrige Consianter a, b, o. s. v» saa vilde man erholde den rene Værdie af Secularforandringcn b af Jordmagne- tismen^ nafhængig af Cylinderens magnetiske Moments For- andringer» Men kaster man et Blik paa Forskjellerne iracl- lem de observerede og" efter Formlen (a) beregnede Vær- dier af T (S. 218), saa vil man let overbevise sigf om, at man vilde finde en næsten forsvindende Værdie for k. I modsat Fald vilde nemlig I>ifferentsernc i den förste halve Periode have overveiende positive Fortegn, hvortil der neppe findes noget Spoer» I de förste tre Aar fra 1820 til 1823, da Momentets Aftagelse maatte have været störst, har Tiden T af 300 Svingninger endog- aftaget | Secund, 226 Chr. Hansteen og- först ved Sliifniiigcn af 1825 er Tiltagelsen LIevcn mærkelig'. Efler Forfærdigcrens Vidneshyrd var ogsaa Cy- lindcren ''as hard^ as fire and water conid maKe il". Jeg troer derfor, al man^ iiden at bcgaac iiogen mærkelig Feil, i Lîgnîjîgcn (d) l.an sætte [j. = 0, hvorved man finder den aarlige Yærdie af Secularforandringen s af den horizontale Intensitet h î Christiania s = 0,0003869, og naar h' er Værdien af h i Aaret t, h' = h[l + 0,0003869(1—1820)]. ISaar lagitagclserne fortsættes endnu i nogic Aar, og man ndelader ßeslemmcisernc i 1820 og 1822, og söger af de övrigc Værdier af T de sandsynligste Værdier af a, hy o. s. v. saa vil det vise sig, om man finder en större negativ Værdie for h end ovenfor. Den «paatvivleligsle Vlshcd oni disse Forandringers nöiagtige Störrclse vil man erholde ved den Gaussiskö absolute Bestemmelse af Jordmagnelîsmens Intensitet for- medelst M agne to m et er et, og denne Methode har den store Fordeel, at man ikke er afhængig af den ængsteligc Ophevaring og Bevogtelse af et enkelt Individ af en Mag- netnaal, hvis Behandling og Historie fra Dag til Dag igjen- ncm en Række af mange Aar man maa tilfuldc kjende, for at være overbevist om dens IJforanderlighed. Men naar Gauss i hans forlræffelige Xicrh over denne Methode: Intensitas VIS magneticæ terrestris ad raensuram absolulam revocata, S. 4, 5 siger: "quum experienlia docueril, turn declinalio- nem turn inclinationem in loco dato mutaliones continuas pali, qnæ per multos annos pergrandes évadant, dubium esse nequit, quin intensitas quoque magnetismi terrestris similibus mutationibus quasi sæcularibus obnoxia sit,- mani- festo aulem, qualenus de hac quæslionc agitur, methodiis Period» Forandr, i Jordmagn.s Intensitet 227 isla (comparaliva) prorsus inlcfficax CYadil'% saa troer jt»g' i det Forcslaaeiule at have viist, at denne Dom ora den comparative Methode c»r for haard, oj>' at denne, i det riugesle fortjener et Vidneshyrd som non contemuenda. Den har ogsaa sine Fordele fremfor den absohitc Methode, nemlig- Lclhed og Hiirtighed, at man han foretage lagtta- gelserne under aahen Himmel, hau med Lethed mangfoldig- gjöre Ohservationspunhterne i Omegnen, for at overtyde sig, om der gives Localvirhninger paa Ohservationsstedet, hvilhc især i hjergige Lande ere saa hyppige o. s. v. Paa Reiser han Magnetometeret es anvendes, da det udfordrer et eget jernfrit Locale, og for mange Hjelpe- apparater for at være transportabelt. Gauss har derfor an- givet et andet mindre Apparat for Reiser, med hvilhet In- tensiteten han bestemmes til en Nöiaglighed af 2^79 hvilhet svarer til en Nöiagtighed af ^i^ af Svinguingstiden, eller 2" paa en Svingningstid af 800"» Men ogsaa med dette maae lagltagclscrne anstilles i Hiius, og ere altsaa under- hastede Husets magnetishe Indvirhuingcr, Jeg har sæd- vanlig fundet Forshjcller af 5, 10 til 15" i Svingetiden i forshjellige Stuer i samme Huus, omendshjönt der ihhe var nogen Jernraasse i Nærheden af Instrumentet. Med mit Apparat han man observere Tiden af 300 Svingninger til en JNöiagtighed af mindre endy^Secund, Instrumentets Opstilling og lagi tageisen han være udfört i hortere Tid end en halv Time, den fuldstændige Beregning med alle Reductioner i 2 til 3 Minuter; man han flylte Instrumentet paa forshjellige î*unh(er i Omegnen, for at gjöre sig frie for Tvivl om locale Yirhninger» Med det lille Gaussishe Apparat han man ihhe opdage saa smaae Variationer, som den daglige Forandring i Intensiteten, der alene frembrin- ger en Forandring af et Par Secnnder paa en Svingetid 228 Chn Hansteen af 800 til 1000 Secunder, man er bundet til ßeting^elsen af et Huiis, og" kan ei frigjöre sig; fra dets Indflydelse paa Resultatet; Beregningen udfordrer saa lang- Tid, at den iimuelig' kan udföres paa Stedet, hvilket giver en klar Over- sigt over Obscrvationsrækkcns Harmonie paa de forskjellige Observationspunkter» Jeg' kan derfor ikke andet end frem- deles være af den Formening-, at den comparative Methode fornemmelig' bör anvendes paa Reiser, kuns maa man i det ringeste et Aar förend Reisens ßeg-yndelse lade sin Naal forfærdige, hærde saa stærkt, som mueligt, observere dens Svingninger i det mindstc et Par Gange hver Maaned, for at 6nde dens Moments Aftagelse» Er dette Moment end ikke ved Reisens Begyndelse aldeles uforanderligt, saa have de ovenfor anforte Exerapler viist, at lagttagelscrne med en saadan foranderlig Naal ere fuldkommen brugbare, naar man efter Reisens Tilendebringelse observerer Naalens Svingningstid paa samme Sted, som för Afreiseu og be- stemmer Constanterne k og q i Formlen (f)» Alene under denne Betingelse er jeg enig i, at det kan være tilraade- ligt, at foretage lagttagelser med flere Naale; men saa meget er vist, at cen uforanderlig- ^aal er langt at fore- trækkc for hundrede foranderlige. Beregner man efter Formel (a) Værdicn af Sviuge- tiden T for Begyndeisen af de folgende 10 Aar, saa faaer man Period» Forandr* i Jordmag^n,s Intensitet. 229 Aar T 1840,0 811"495 1841,0 1811, 372 1842,0 811, 536 1843,0 812, 043 1844,0 812, 587 1845,0 813, 733 1846,0 814, 504 1847,0 814, 925 1848,0 814,862 1849,0 814, 319 1850,0 813, 527 Er a Længden af Maanebanens opstîgende Knude i Bcgyndelsen af 1820, ß dens aarlige Bevægelse, saa er a = 602T, ß = 19»3414, allsaa IN = 60 27' — 1903414(1—1820) = a — ß(t— 1820), (g) d.\ -dr = -P- Differentîerer man Ligningen (1)^ såa finder man ^^^ — h Ciß cos(a^ 4- IV) — 2t^ß cosCa^ + 2i\); sætter man denne Störreise = 0, saa finder man to Vær- dier af J\^ som fyldestgjöre den, hvilke altsaa ere de Vær- dier, ved hvilke T hlîver et Maximum eller et Minimum^ de dertil horende Værdier af t findes af Ligningen (g). Saaledcs er for Minimum 1822,835, T = 814",237 1841,451 T = 811,2975 og for Maximum ft = 1828,753, Ï = 81T',903 ^= ï^"^'' it = 18A366, 11=814, Sætter man N = 3200 34/ i;= 230 Clir. Hansteen ^ — — c.ß2s!n(«, + N) — 4c5,ß"-sin(a2+ 2!N) = O, saa finder man de to Værdier af ]X 03: t, ved iivillic dT bliver et Maximum, nemlig: dT N = 2520 50', t rrr 1825,873, — = + 0"9099 IS = 133 52 , t = 1832,026, -^ = — 1, 0417. Sætler man den pcriodislïc Ligninga Cjsin(ai -f- N) -|- C2sin(a2 -f- 2IN) ==: 0, saa finder man IV = 263« 48', t = 1825,307, T = 815"704 N = 109 1 , t = 1833,310, T = 814, 440. Ved at anstille lagttagelser î disse to Tidspunkter, kunde man altsaa bestemme Secularforandringen b uafbæn- gig- af den periodiske Ligning*. Er i Aaret 1820 F den hele Intensitet i Christiania parallel med Jnclinationsnaalens Retning-, h den horizontale Decl af samme, i Inclinalionen, og- have disse Störreiser i Aaret t antaget folgende Værdier F(l -|- Y)? b' og^ i — §, saa er h = Fcos i, h' = F(l 4- Y)cos(i— d) = h(l + Y -f- t^^S* î*sin5), naar man sætter Störrelserne af anden Orden ud af Be- tragtning-. Er Cylindcrens midlere Svinguingstid i 1820, befriet fra den periodiske Ligning-, =: a, og' i Aaret t = a — c, saa er h: h' = a2 : (a — c)2 = 1 : (1 — -)2. a Er c saa liden en Störreise i Forhold til a, at Qva- c dratct op: de höiere Potetitser àf Broken — kunne sættes ud " a af Betragtning-, saa har man Period» Forandr, i Jordmag^n. s Intensitet 231 '■■=<•- r ='f'+î)- Veil at sainincnlîgne denne Værdie af h' med den ovenslaaendc^ finder man •2c . . Y = -7- — tang' i.smS» a I ClirisJianîa fandt jog' i Aaret 1820 i = ll2^42'Cy', i 1838 i— 8 = 71« 5T6 altsaa S 1= 0« 4.V. Firmdidcs er a = 816"54, c = 0"157î)6xl8 = 2"8433; följjeüj;' er y = 0,00696 — 0,04205 = — 0,03509, d» e» under Forudsælning-, at den magnetiske Cylinders Moment i disse 18 Aar har været fuldkommen uforandret, har den hele Intcnsilet i Christiania aftag'et omirent -^^^ hvilket giver en aarlijj- Aflagelse af 0,00195. Denne Waanens Indflydclse paa Jordens magncliske Tilstand er upaatvivlclijj mærkværdig\ 1 mine "Cnter- suchun|>en über den Magnetismus der Erde" (Christiania 1819), S. 455 — 457 har jeg- anmærket, at der synes at finde en lignende Forbindelse Sted imellom Magnoînaaîens daglige regelmæssige Vandring-er ogf Maanehanens Knudcs ßeliggenhod» 1 Europa tillager nemlig- den vesllijje Mis- visning fra Kl. 7 om Formiddagen til Kl. 2 om Eftermid- dag^en, derpaa aftag^er den igjen til henimod Kl. 9 ora Afte- nen^ da INdalen enïen staaer stille i ijogle Timer, eller at^ ter hevæger sig et Var Minuter mod Vest, og- endelig- efter Midnal igjen hcvæg-op sig mod Öst til Minimum, som ind- træfi'er Kl. 7 Formiddag-» Forskjellen imellom det vostlig-gle og ostligstc Standpunkt (Maximum og Minimum) er större i Sommer- end i Vintcrmaanederne, og har tillige i samme Maaned forskjellig Störrelsc i forskjellige Aar. Störrcisen af denne daglige Vandring er cftcr Gilpins lagftagelser i London i Videnskabcrnes Sciskabs Locale folgende: II. 3 Q 232 Chr. Hansteen Aar Marts Juui 1786 15',0 19',6 1787 — 18,8 1788 — 17,1 1789 — — 1790 — _ 1791 — — 1792 — — 1793 8,5 12,6 179* — — 1795 9,8 9,4 1796 7,0 9,8 1797 7; 4 11,6 1798 7,2 11,2 1799 7,5 10,8 1800 6,9 10,9 1801 8,8 10,8 1802 9,5 10,7 1803 11,8 12,6 1804 10,0 11,3 1805 8,1 12,5 Jul! Scplbr. Decbr. N — 14'8 7'6 2940 22' 16,6 15,5 8,3 275 3 16,4 — — 255 37 — — 5,4 230 20 15,4 — — 217 0 15,2 — — 197 44 — 11,1 3,1 178 15 12,5 9,8 3,8 158 57 11,2 8,4 139 38 8,4 T6 3,6 120 19 10,1 8,3 4,9 100 53 10,1 7,8 5,0 81 34 10,0 9,4 2,7 62 15 10,4 7,8 3,4 42 56 9,2 %7 3,1 23 38 10,3 10,1 2,5 4 17 12,3 8,9 3,8 344 58 13,1 9,5 3,0 325 38 10,4 9,3 3,7 306 12 10,4 9,3 4,6 286 55 De i den sidste Rubrik med IN I>€tegncde Tal ud(r\kkc Læng^den af Maanebancns opstig^cudc Knude i Midten af Aaret eller den Isle Juli. Man seer, at Magnetnaaleng daglige Vandring- var störst i Aarct 1787, da N var nær ved 210^, d. c. Maanebanens Knude laac ved Vinfersol- hvervspunkiet^ at den derpaa bar aflagct indtil 1796 og- 1797, da N var omtrent Ö0'\ eller Knuden laae ved Sora- mersoibvervspunktet, og igjen tillaget til 1805, medens Knudens Længde nærmede sig til 270^» Her indtræffer altsaa Maximuns, naar jX = 270^, og Minimum, naar N Period. Forandr, i Jordmag^n.s Intensitet» 233 = 90<^5 men da Naalens daglijjc Vandring* i 1805 er om- trent 5' mindre end i 1786, da N omtrent havde samme Værdic, saa maa der i denne Variation ogsaa finde en Forandringa af længere Periode Sted» Beteg^ner man Naa- lens dagelige Vandringa med V, saa maatte man kunne ud- trykke denne ved en Ligninga af samme Form, som den ovenstaacnde (I), nemlig- V == a + b(t— 178G) 4- csin(a + N). Da Variationen er störst, naar N = 270 <^ , saa maa a være =z 180", og* altsaa V = a + L(t— 1786) — csinlV. Sammenlig-ner man Störrcisen af denne INaalens dag"- ligfe Vandring', som er iagttag^et i IJpsala af Hiortcr fra 1740 til 1746, med Vargentins lagttag^elser i Stockholm i 1749, Cantons i London 1757, Wilekes i Stockholm 1772 til 1774, og' Cassinis i Paris 1784 til 1788 (I. c), saa vil man finde, at Vandringen er störst i de Aar, da Knudens Længde nærmede sig* til 270® og- mindst i de Aar, da den nærmede sig' til 90" , og- i de mellemliggende Aar af en •^liddelstorrelsc. Men Ohscrvalionsstedernes Forskjellig hed g-jör Resultatet mindre evident. Ritter har g'jort opmærk- 8om paa, at Nordlysenes Hyppighed har en lignende Peri- ode, saaledes at deres Maximum indtræffer paa samme Tid, som Ekliplikskraaeheden har sin midlere Störreise, d. e. naar iN = 90" og naar IN = 270". Jeg har fundet dette hekræftet i Aarene 1816, 1824 og 1834. INordlysets nöic Forbindelse med Magnctnaalens Retning* er noksom be- kjendt. Maancns Indflydelse paa Jordens mag-netiske Kræfter kan enten være umiddelbar eller middcibar. Naar dens Banes opstigfende Knude lig^ger ved Foraarsjevndögns- punktct, saa danner Banens FJadc en Vinkel af 28.J Grad 234 Chr. Hansteen med Æfjvaror, og- Maaiien fjerner sig-' 1 liver Maaned 28^ Grad paa liver Side af ÆqvaJor; ligger Kiiudeii ved Ef- lcraar?^jcvndögiis[)nnktet, saa danner Banens Flade Luns en Vinhel af 18^ Grad med Æqnafor, og Maanrn fjerner si^ i liveri Oiiilöh ikhe niere end 18J Grad fra Æqnalor» Be- sidder 3laanen niagneli>d;e KræHer ligesoni Jorden^ saa kan dens forslijellige Stilling iinod Jordens Axe i disse to Perioder have forskjellig IndHydelsc paa Jordens niagneti. ske Kræfter, Ogsaa en anden umiddelbar Virkning kan være tænkelig» ISaav to Legemer af forskjellig Art beröre hinanden, saa opstaae cbemiske Virkninger, som allid ere ledsagede med elcilriske (altsaa ogsaa magneliske) Kræfter, Mueligt kan del være, at elbvert andet dynamisk Forhold, for Exempel det blotte Allraclionsforhold imellem to saa store Masser som Jorden og Maanen, kan fremkalde en svag Différents i de modsaltc eleclriske og magnetiske Kræfter, som ellers holde hinandea i Ligevægt. Vide vi med Vished, ora Gravitationen er væsentlig .forskjellig fra de eleclriske og magneliske Kræfter? Var dette saa, da vilde IWaanen have en anden V^irkning paa Jordens magne- tiske Polaritet, naar den fjerner sig 28.J Grad paa begge Sider af Æqnator, end naar denne Afvigclse kun er 18J Grad» 3Ien Maanens Indtïydeisc kan ogsaa blot være midt delbar, i det dens Banes forskjellige Beliggenhed frem-- bringer en lidcn Forandring i Ekliptikskraaeheden. Solly- sets Virkning maa vel ansees, som Hovei^ilden til For- andriugernc i Jordens magnetiske Tilstand. I de to Maa- neder, da Solen gaaer over fra sydlig til nordlig eller fra nordlig til sydlig Declination, nemlig Marts og September, Og den ene Jordens Pol begynder at beskinnes og opvar* mes af Solens Straaler, den anden at afkjöles og indtrædc i Skygge, ere Nordlysene byppig^st» Imedcns Maancbanens Period. Forandr, i Jordma[*^n.s Intensitet 235 opstigendc Kniide i 18J Aar bcvægcr sig' rundt om Uim- iiiclcn^ saa til- ojj aftager Eliliptikskraaclicilcn 18 Seciin- der, og" ligcsaa meget fjerner Solen sig* i den ene Deel af denne Periode længer fra Æqnator, end i den anden. Li- g^csaa stor Forandringa undcrgaacr Brcdcn af de saakaldte Lede og holde Zoner paa Jorden i denne Periode, og' uag"» tet denne Forandring' kons er liden, saa er det dog' mue- ligt, at den formedelst Solens mæg-tige Virkning" paa «lord- kloden, kan frembringe en liden Forandring- i dens mag** netiske Polaritet. At Solen kan frembringe magnetiske Virkninger paa Jorden, det sees klart af Misvisningens og^ den magnetiske Intensitets daglige regcimæssigc Foran- dringer, hvis Periode netop er en Soldag. At den ogsaa paa andre Masser i Rummet yttrer en polarisk Virkning, der i det mindste fölger de samme Love, som den magne- tiske Polaritet, det viser Bessels mærkværdige lagttagelser over Svingningerne af den Halleyske Comets Hale i Oc- tober 1835. Tilforn antog raan, at en Comets Hale allid laae i Forlængelsen af den rette Linie fra Solens til Co- metens Middelpunkt» Af Bessels lagtfagelscr over Belig- genbeden af denne Comets Hale paa forskjellige Dage fol- ger, at den svingede i Banens Plan omfrent 60^ paa begge Sider af denne Linie og tilendebragte en saadan Svingning fra den ene til den modsatte Side i en Tid af 2 Dage og 7 Timer. Den Kraft, som frembringer denne hurtige Svingning*, maa være en fra Solens almindelige Tiltræk- ning (Gravitationen) forskjellig Kraft; og da Cometen i sit hele Lob nöiagtig fulgte de Kcplerske Love, saa maa denne Kraft være saaledes beskaffen, at den kverken for- öger eller formindsker Solens almindelige Tiltræknings* kraft, d» e. den maa virke lige saa stærkt tiltrækkende paa eo vis Dcel af Cometcns Masse, som frastödende paa en 286 Chr. Hansteen anden eller være en Polarkraft Den maa altsaa virke paa samme Maade, som Jordens magncliske Kraft virker paa en Magnelnaal, hvis Tyngde ikke forandres ved de niagf- netiske Kræfter, Af de i Aarene 1820 og 1821 i en Sdie fem Gange daglig' udförte Svingningsiagttagelser troede jeg- at hemærke en Forandring i den magnetiske Intensitet, som var afliæn- gig- af Maanepliaserne 5 fornemmelig' ]^^ye- og Fuldmaane. Hr. Kreil, for nærværende Adjunet ved Observatoriet i Prag', kar i Mailand i Aarene 1836, 1837, 1838 daglig- iagt- taget Svingningerne af en med et Sj)cil forsynet magnetisk Staalstang\ Efter at have reduceret disse Svingningstider formedelst Temperaturens Indflydelse og Magnetens Mo- ments Aftagelse, samt sammenstillet de lagttagelser, som falde nærmest om hver af de fire Maanephaser, finder han ved Middel af alle 3 Aar folgende Tider af een Svingning (Schumacher astron. Nachr. 16 Bd. No. 373) : Epoche 1 Qvart. Fuldmaane 3 Qvart. Nymaane Jan. og Fehr. 22"0897!) 22"09257 22"10119 22"09065 Fehr. - Marts 09832 09859 09147 09050 Marts - April 08771 10548 10149 09075 April -May 09617 09907 10107 09271 May - Juni 09512 10003 09368 09029 Juni -Juli 08627 09557 08606 09100 Juli - Aug» 10064 09766 09873 10832 August 09006 08192 08138 10073 Aug. - Sept. 10317 ,09213 09371 11121 Sept. - Oet. 08900 09201 10540 09691 Oet. -Nov. 09305 10257 09404 08621 IVov. - Dec. 09713 09706 09811 08831 Middel 22"09387 1 22"09622 22''09553 22"09480 Period. Forandr, i Jordmag^n.s Intensitet. 237 Heraf slutter Hr. K. "at î Almiudclighed er Svîn{>r- nlngstîdcn af den horizontale Naal kortere ved INyemaane og* förste Qvarter end ved Fuldmaane og* sidste Qvarter^ uicn at det niodsatte indtræffer i de (ire ^laaneder af Aa- ret fra Juli til October". Han troer at kunne udlede disse Forandring-er af den Omstændiglied, at Maanen om Vinte- ren ved IVymaane ikke liæver sig: meget over Horizonten, kvorimod den om Sommeren ved samme Phase nærmer sig;^ Ul Zenith i Mailand^ hvor altsaa dens Indvirkning^ paa den horizontale Naal maa være meglet svagere, end naar den er nær Horizonten. Ved denne Forklaring- finder jeg' alene at bemærke, at lüaximum af disse to modsatte Virkninger ei falde sammen med Sommer- og* Vintersolhverv, hvilket maatte være Tilfældet, naar Aarsagen laae i Maanens större eller mindre Höide over Horizonten; ogf at denne större eller mindre Höide vel kan frembringe en mindre eller större Virkning* i samme Retning*, men ei en Virkning^ i modsat Retningp, som Hr. Kreils Iagttag*elser synes at antyde. Fremdeles sammenstiller han alle de lagttagelser^ der ere gjorte, naar Maanen havde nordlig*, og^ alle de der ere gjorte, naar den havde sydlig* Declination. 2S8 Chr. Hansteen Epoche a Syd d Nord Jan, ogFcbr, 22"09342 22"09522 Febr» - Marts 09495 09720 marts - April 09542 09602 April - May 09902 09638 May - Jimî 09834 09102 Juni - Juli 09365 09457 Julî - Aug-. 09824 10019 Aiij>% - Sept 08890 08693 Sept. - Oct» 09406 09774 Oct - Nov» 09665 10597 Nov» - Dec» 08860 09640 Dec. - Jan. 0Û011 09595 Middel 22"09428 22''09618 Syd- Nord — 0"00180 — 0, 00237 — 0, 00060 4- 0, 00264 + 0, 00732 — 0, 00092 — 0, 00195 + 0, 00197 — 0, 00368 — 0, 00932 — 0, 00834 — 0,00584 0, 00190 Heraf slutter Hp» K. at Svingning-stiderne ere kortete, altsaa Maanens Indflydelsc paa den horizontale Naal er stærkerc, naar den har sydlig, end naar den har nordlig Declination» Dernæst deler Hr. K. sine lagttagelser i saadanne Rækker, at i Midten af hver falder enten Maanens Apo- gæum eller Perigæiim^ disse Rækker give folgende Resul- tater : Period. Forandr, i Jordmao^n.s Intensitet. 239 Epoche Pcngæum Apoj;æuiii Per .-Apog-. Jan. 0{j Febr. 22''Ü8928 22"09339 — 0"00411 Febr. - Marls 08Ö61 09445 — 0, 00784 Marts - April «9170 09424 — 0, 00253 April - May 09772 08939 + 0, 00833 May - Juni 1 09925 09082 + 0, 00843 Juni - Juli 09299 08428 + 0, 00871 Juli - Aug-. 09766 09873 — 0, 00107 Aug*. - Sept. 08757 09044 0, 00287 Sept. - Oct. 09500 09964 — 0, 00464 Oct. - Nov. 09531 10430 — 0, 00899 IVov. - Dec. 08844 09408 — 0, 00556 Dec. - Jan. 08798 09954 — 0,01166 Middel 22"09246 22''09444 — 0, 00198 Heraf fölger, siger Hr. K., "at Svingningstiderne ere lîorlere, naar Maancn er i Pcrigæum, end naar den er i Apogæuni," Det Modsaüc beraf bar Professor Kupffer fundet ved Svingning erne af en Inclinationsnaal i Pelers- burg (Recueil d'observations magnétiques faites à S. Pe- tersburg par A. T. Kupffer et ses collaborateurs. S, Peters- burg 1837. Page 664). Han ßnder nendig Tiden af 200 Svingninger af denne îVaal i Aaret 1831, naar Maunen var i Apogæet = 40'0"5 Perigæel ==: 401,5. Disse to lagtlagclser kunne saaledes vanskelig forenes, med mindre man antager den ene af disse Forskjeller som Folge af Tilfældigbeder. Endelig bar Hr. K. fundet Misvisningen i .Middel 14"9 större, naar Maanen staaer östen for den magnetiske Meri- dian, end naar den er vesten for samme", og slutter beraf, Q 2 240 Ghn Hansteen ât den yirLer paa vore Mag^netnaalc som et Leg'eine, der til- træl.Kcr deres Sydpol". Han slutter raed fölg:eiide Be- mærliiiiiig: "Alle af vore laglfagelser hentede Resultater forene sig* altsaa i at vise, al Maanen er el den mag- nelisl;c Kraft underkastet Leggerne, og* at paa dens mod «lorden vendende H a I vd eel den Dlag- n (' I i s m n s er herskende, som t i 1 1 r æ k k e r S y d p o I e n af vore Mag neinaale, og forstærker Jordens m a g n e t i s 1; e l\ v a f t". Hvorvidt Hr. Kreîis lagilagclscr og de af samme ud- Icdtd« Slutninger kunne bringes i Harmonie med de af mig fundne af xlîaanehanens forskjellige Vinkel med Æcjua- lor afhæsiglge ^ iikninger af Maanen paa den horizontale magnetiske Inlonsifet, vil jeg ikke for Öiehlikket paafage mig at afgjöre. De af Hr. K, fundne Forskjeller ere me- get sinaae og have mange og betydelige Cndtagelser. At lindersöge, om Hr. Kreils ïîypolhese over Aarsagen er til- slrækkelig til at forklare de af ham fundne Variationer^ vilde udfordre en vidllöftigere t^dvikling, end her kan finde Sled. 1 ecn Oinslændighed ere imidlertid hans lagttagel- ser i Harmonie med mine, nemlig deri, at de sjnes at*lil- kjendegi\e en Indllydelse af Ü^Iaancn paa Jordens magne- tiske Tilstand. IX. Botanisk Reise i Sommeren 1837. Af M. N, B I 2j t t. Den östlige Dcel af Agocisliiius Slifl er, med liulla- gelseafSmaalehnene, liîdlndïil mindre nndersögl i boîîinisk Henseende end Stiftets centrale og vesllijjere Dele. .leg' gjennemrciste i Sommeren 1827 de Egne af Smaalelmene, som grændsc nærmest ti! Clirislianiafjorden, tilligemed de langs Kysten liggende större Öcr. I Wikströms Årsberät- telse om Framstegen uti Botanik för Är 1827 findes pag. 347 — 357 en Fortegnelse over de sjeldnere af mig under denne Excursion bemærkcde Væxter. Denne Fortegnelse og VVilses Spydbergs Beskrivelse, i hvilken opregncs de af Ham i Spydberg, Aschim og Hobbel Sogn fmidnc Planter, ere de fornemste Kilder til vor Kundskab om Ve- getationen i denne Deel af Landet. Bassöes Forsög til en Beskrivelse over Rodnæs, Schibtvedls og Rakkestads Præ- stegjældc samt Hoffs Udkast til Beskrivelse over Fried^ richsbalds Bye og Fæstning med de tvende næiincst derlil grændsende Præstegjælde, Idde og Berg etc. levere mindre 242 B 1 y 1 1 fuldstændige Bîdragf, îdct de iudsljræalje sig: til Oprcgningcii af de i de beskrevne Egne vîldtvoxende Træer og Buskvæx- ter. Med Hensyn til Wilses Beskrivelse torde nogle faa Beniærkninger Iicr være paa sit rette Sted. At denne For- tegnelse vilde blive större, med Hensyn til Artcrnes Antal, naar Eg-nene nöiag'ligere undcrsögtes, antager jeg* for mere end sandsynligt. En Deel af de anförte Væxtcr trænge til en nærmere Krilik, deels fordi de syncs at være ndenfor den Spliære, indcn bvilken de andensteds î Norge beßnde sig', deels fordi de bore blandt de allersjeldneste eller tvivl- sonime Borgere af Norges Flora. Under begg^e disse Ka- tegorier bore folgende af Wilse anförte pbanerogame Vaîxtcr. B r o m n s t e c t o r n m. Denne , der er en af de sjæld- nere forekommende Græsarter, og' saavidt jeg" veed, kun fnnden i Leirdal ogf faa andre Sleder i Bergens Stift, torde af Wilse være blcven forvexlet med en eller anden nærstaaende Art af Slægten, f.Ex. Br. mol- lis^ der er almindclig' paa denne Kant af Landet, men ndeladt i Wilses Forteg^nelsc. Den af VYilse nævnte Rosa spinosissima, som angivcs "at v oxe nærmere ved Cb r is t lan i a," cp sikkcrligen R. cinnaniomea. Vicia D nm et or uni der anföres "at voxe blandt A g- e r v æ x t e r n e," er neppe rigtig-, maaskee V. s a t i v a, der savnes i Fortegnelsen, nagtet den er alniindelig^ i denne Deil af Landet. Den virkclig^c V. Dumetoriim bar jeg aldrig' sect i Norge. Det af Wilse angivne Voxesled synes og'saa at vække Tvivl om Ang"ivelsens Rig(i{;bed. V. Dumetorum voxer i Kratskove paa Bjergsidcrne, idelmindste bar jeg' i Scbweitz sect den paa saadannc Localilcter. botanisk Reise. 243 Cy II o sur us cæ r ul eu s anföres "som sjælden.'* Dert- ne Græsart er ogsaa cflcr Gunn. Fl. N. n. 610 og- Fl. D. T. 150G afHornemann anfört i Oeconoinisk Plante- lære som Toxcnde hist og" lier paa fugtigc Steder i Tellemarken. Jeg har aldrig truffet den vildtvoxende eller i norske Plantesamlinger. Wilses Angivelse for- tjener derfor Opmærksomhed. Anthémis tinctoria. J Tillæget hemærker Forfatteren, at han "troer han har f eil ta get, siden han ei kan finde den igjen." Det er imidlertid ei usandsyn- ligt, at denne Plante lindes i Spydberg, eftersom den forekommer hist og her omkring Christiania. Da den holder sig helst omkring og paa dyrkede Steder, kan den ved Cnlturen letteligen være bleven udryddet der, hvor Wilse först havde hemærkel den. Ranunculus hulbosus^ der anföres "som meget sjældnere end R. acris" hör undersöges, da den hidtil kun er funden ved Christiansand og saaledes er en af vore sjældncste Planter. Anemone. Pulsatilla. Det hör undcrsöges, om det ei er Anemone pratensis^ der ogsaa findes paa Hoved- öen ved Christiania. En af mine Tilhörere har*bragt mig et Exemplar af samme Art fra Skieherg Sogn. Veronica spicata? Ikke usandsynligt^ da den er al- mindelig ved Christiania. Salix myrtilloides anföres i Fortegnelsen. I Til- Jægget herigtiges dette derhen, a t "den cv Viv an g ''' Hvis dette INavn hruges i samme Betydning som anden- steds i Norge, nemlig om Solanum Dulcamara, er For- vcxlingen paafaldende. Hos andre norske Forfattere forvexles S. myrtilloides udcntvivl ofte med S. de- 244 Blytt pressa. At denne Sidste findcs i Spydberg-, er îkke usandsynligt. Lathyrus palustris? Findes i iXærlieden afCbristia- nia og^ i Skydsmoe, hvorfor îhke ogsaa i Spydberg? Den er ellers î Norge meget sjælden. Aira montana "en liden Græsart, blomstrer seent.'' Jeg* kan ei vide, bvad hermed er meent. Potentilla nivea "som Linnens anforer som en Fjeldurt i Lapland, voxer her megetbyppig. Efter Beskrivelsen i Flor.Svec. 1756 kan dat ingen anden være." Bemærkningen af Wilse viser, at ban ei bar kjcndt P. nivea uden eflcr Linnees Beskri- velse. At denne Plante virkeligen skulde voxe i Spyd- berg, er aldeles usandsynHgt, da den er en æ^ie Fjeld- plante. Det er uden al Tvivl P. argenlea. Forfat- teren bar haft for Oie. At denne , der heller ikke findes i Fortegnelsen, nagtet den er almindelig î disse Egne, har været ham ubekjendt, viser folgende Au- mærkning under Potentilla anserina ^'bar sölv- graae Blade, naar den voxer i Leer- Jord, som bar kommet Botanister til at bolde en saadan for en an- den Art, under Tilnavn af Ar g en tea." Potentilla fragaroides, "ISakkebær," er Fragaria collina. Gpapbalium alpinum? forandres i Tillægget tilGna- phalium montanum. Mon ikke Gn. uliginosum, der ei haves i Fortegnelsen? Det kan ikke være Gn. arvense Hornemann (Gnaph. montanum SvecJ, da d e n paa et andet Sted i Listen anföres under Navn af Gn. arvense. Denne er ogsaa hyppig i disse Egne. Gn. montanum llornem. (Gn. minimum Sm.) forekommer kun i Cbristiansands Stift. botanisk Reise. 245 Saxîfrag^a stellar! s. Neppe rîg-ligt^ snarere S. irr- dactylites, der savnes î Forleg^nelsen. Carex sa x at il is? Formodentlig* en Form af C cæ- spîtosa? Slum lati folium, liör nærmere undersögcs. Sisymbrium Nasturtium aqvaticum. Er uden- Ivivl den af de fleste norske Forfattere hermed forvex- lede almindelige Cardamine amara, som overalt kaldes Dækkckarse. Hverken i Naturen eller i Samlingerne Lar jeg; Iiidtil seet et norsk Exemplar af Nasturtium aqvaticum. Jeg ansecr det for tvivlsomt^ om den fin- des inden Norg-es Grændser. I Tillægget anföres en Viola martia inodora, for- modentlig Viola hirta. Hvad Forfatteren sammesteds forstaaer ved Geranium uliginosum, indsecr jeg; ikke. Af Egnene östenfor Öieren har jeg undersögt Holand og Urskoug, der har en fattigp, eensformig Flora. Tractén nordenfor Öieren^ langs Glommens Vanddrag, indtil Store- næs har jeg ogsaa gjennerareist, og, da Brigadelæge VVoIff og afdöde Provst Finkenhagen tilligc have hotaniseret i- sidstnævnte Egn, staaer neppe meget tilhage med Hensyn til Kundskah om sammes Vegetation. Dcrimod vidste vi saare lidet eller saagodt som intet om Vegetationen i Ou- dalen. Soloer og den störste. Deel af Östcrdalcn, langs Glommens Lob, ligesaalidt som om Tryssilds Skov- o^ ßjergegne. Fabricius's Reise indeholder faa og utilstræk- kelige Bidrag- til Kundshaben om Vegetationen i nedre öslerdalen. Hornemanns Fortegnelse over Fjeldplanterne paa Tronfjeld er den fuldstændigste Liste ^ vi hidtil have over den nordlige Deel af Öst«rdalen. Axel Christian 246 Bly 1 1 Smiths Besl.rivelse ovor Trysiltl oprogner de i denne E[jn forekommende Træartcr, Bnskvæxter og* Bærarter, samt nogle faa af de almindcligst bekjendte Urter. For noglc Aar siden skal å^rovst Deinlioll have bcsögt Trysild^ jeg- maa beklage, al jeg* ei kjendcr til Resultatcrnc af denne Reise. 1 længere Tid havde det været mit Önskc at fore- tage en Udvandring- til samtlige ovennævnte Egne, ikke just fordi jeg lovede mig* nogen rüg- og; afvexlende Veg^c- tation, hvilket de tildecls bekjendte geognostiske Forholde forböde mig* at ahne^ men for efter Evne at medvirke til en fuldstændigercrc almindelig* Oversigt over hele Stiftets Flora, og' for at sættes Istand til at sammenligne Vegeta- tionen lang"» dommens Vanddrag* med vestligere Egnes. Til den Ende ansögte jeg* og* erholdt i Sommeren 1837 et Rcisesiipcndiiim af 100 Spd. af det til naturhistoriske Un- dersögelser bestemte Fond, for i Selskab med en af mine flittigste Medstuderende, Studiosus Medicinæ Qvigstad, der allerede besad gode Forkundskaber, at gjennemreise Ou- dalen, Soloer, Elverum ogf saa meget af nedre Österdalen, som Stipendiets Störreise og* Tiden tillod. Ifölg^e denne Plan tiltraadte vi Reisen i Beg*yndelsen af Juli IHaaned. Vore förste botaniske Excursioner foretoges i Skydsmoe, hvor Vegetationen, uagtet Stedets korte Afstand fra Chri- stiania, i flere Henseender viser en forandret Characleer. Den monotone Leerjord i Forening* med Urformationen udelukker allerede en stor Mæng^de af de paa Christiania- Egnens Kalk og: Leerskifer hyppig^st forekommende Væx- terj i disses Sted fremtræde nogle, skjönt faa, ved Chri- stiania savnede Planter, der mere ynde Sumplerrainet,- hertil höre Carex globularis, som her synes at have naaet sin syd- ligste Grændse i IVorge, omtrent 300 Fod over Havfladen. Det vestlig-ste Sted, hvor jeg; har seet den, er Hovlands- bofanisk Reise. 247 fjeld paa Modum livor den holdt sig* paa en Höide fra 1200— 1600 F. o. II. ElaJiiic Hydropipcr var fundcn her ved Nit- tedalselvcn î Sclsfcab med Limosclla af Ovigslad. Ved Bieddcrnc af-Leerelven visle Qvî{>slad mi(>' Salix alba, der lier i en længere Slrækniug' syntes ndhredt i Selskab med den meget almindclige Salix amygdalina. Don forstnævnfc Art, der dog- maasl«ec langt tilbage î Tiden kan være plan- tet, synes nu at være aldeles vildvoxende. Saavel Han- plantcn som Hunplanten saaes begge af overordentlig* Fro- digbed ogTykbcIse. Vi raaalle Stammer, der vare 12—14 Fød i Omfang. Jeg bar aldrig i Norge scet nogen, selv plantet Pileart, der bar naaet dette Omfang, Ved Bred- dcrne af Nittedalselven bavde Qvigstad fundel den mærke- lige, for Nordens Flora nye, Græsart : C o 1 e a n t b u s s u b- tilis Seid. Reicbenb. Flor. germ. excnrs. p. 30. Den voxte ber som i ßöbmen, bvor den forben er funden, paa oversvömmel Leerbund ved Elvebredden. Af mindre al- mindelige Planter saaes i Skydsmoe Galium trifidum, der ved Christiania udentvivl bar naaet sin sydligste Grændse, Convallaria nuilliflora, der ved Braanaas bar naaet sin nord- ligste Grændse. Den angives af Fabricius som voxcnde imellem Nabsæt og* Sorgtnæs i Österdalcn, men der er Grund til at betragtc denne Angivelse som mindre paali- delig5 udentvivl er den forvexlet med C. Polygonatum eller verticillata. Qvigstad bar ved Öieren, nedenfor Gaarden Skjælver i Fedtsogn, fundet en Typba, der er forskjellig fraArterne: T. latifolia og T. angustlfolia og synes mcest at nærme sig Typba palustris c 1 a v a g r a c i 1 i Caspar. Baubin. Theatri Botanici p. 340. Fra T. lalifolfa adskiller den sig ved smalere Blade, og nærstaaende Han- og Hun- ax. Den er ved samme Mærker med Undfagclse af de flade Blade forskjellig fra T. elatior (Bönningb.) Reicb. Fl. R 248 Blytt germ, cxcurs. p. 11 et Fl. germ, exsicc. n. 70. Relcheo- bacfi disliiigvercr i Fl. germ, excurs. 1. c. iinellem en Ty- jiba minima Funk, folils setaceo-Iiiiearibus canaliculatis &c. og' en T. minor Sm. ^ foliis lincaribns plants &c. Jeg' l;j ender lîun efter Beskrivelsen i Smitbs Flora britan- nica hans T. minor ^ men er den den samme som Typba minoi' Baidf. Hist. Lobelii og Tabern. , som Synonymcrne antyde, da bar jeg* selv samlet denne paa samme Sted som Baubin, nemlig* ved Geneve, bvor Arve- og Rbonefloden sammenflyde, og er forvisset om, at vor Plante ogsaa fra denne er forskjellige Smitb bar ogsaa beskrevet sin Plante efter Excmplarer, som ban bar erboldt: *'cx agro Ge* nevensiJ* Ely mn s a re na ri us, som jeg^ i IVorge knn bar seet paa Strandkanterne, bar Qvigstad fundet paa sandige Ste- der ved Oicren. Som mindre almindeligpe i denne Egn forekommende Planter fortjene at anmærkes folgende: Poa serotina, Lo- îimn temwlentum, Peplis Por! ala, Corydalis fabacca, Stella- ria glauea, Adoxa mos cb a tel lina, Cerastium ovale Pers., Orobus vei'Biis, Latbyriis palustris^ Trifolium agrarium, Ma- tricaria Cbamomilla, Melampyrnm crjstatum, Veronica lon- gifolia, Orcbis latifolia^ Malaxis paludosa, Corallorrbizia in- nata^ Sagittaria sagiltJfolia og flere Splacbna, bvoriblandC Sp K hitcum almjndelig^ Spl. rnbrnm sjeldnere, Spl. ara- pullaceitm og^ vaseulosam, CinGÜdiiim, Paludella <&c* &e. Paa Stammcrnc af Salix alba fandt jeg en Leskia, som forekommer mig* fremmed. Den bar meget tilfællcs med L. snbeaervis Sebwægr., saadan som denne er besfcreven af Bridel og^ Hübener, men da jeg et kjeuder denne Mosse »den fra de nîevnte Beskrivelser, tor jeg* ei afgjöre, om '¥0r Plante borer derben eller er en egen Art* botanisk Reise. 249 Fra Skydsmoc çifc Reihen over Lllcusagcrs Leerslct- ter til Store -i\æs. Vegetationeii er i disse E{>ne censfor- migf, og^ forandrer först sin CJiaractccr, naar man nærmer sig: Glommcns Vanddraç i Store IVæs og^ Oudalen. Fa- bricius anförer Hypocliæris radicata som voxendc imeilcm Skvdsnioe og' Stationen 3! oc i IJllensager. Dette er sik- kerligen en Feiltagelse. H. radicata ßndcs i Norge kun paa YestkyÄten. Den af Fabricius seetc Plante er den i disse Egne alniindclige H. macnlala. I Næs forsvindc lidt efter lidt Leerjordens Væxtcr, saasom Ononis arvcnsi?, Ilie- racium præmorsum, og Sandplanler, saasom Agrostis »pica venti, Erigecon acre, Salix dcpressa ni. fl, blive alminde- lige. Ved Bredderne af Glommen sees Salix daphnoides almindclig, og paa Myrene langs ved Veien imeilcm Her- berg og Dystebro bogyndcr Juncus stygius at vise sig hist og her tilligemed Splacbnum tenne. Splacbnum rubrum er ogsaa ber funden af Wolf. Fra Stationen Ous gjorde vi en Sidetour nordeftcr til Storsoen i Oudalcn, hvor vi i 4 — 5 Dage opboldt os paa Gaarden Berg. Vi excurrcrcde omkring Soen og i de böitliggcnde moradsige Skovaase, der paa Östsiden liæve sig til en Höide af 12 — 1600 Fod over Havet?. Soens Vandspeil er vel omtrent af samme Höide over Havet som Glommcns nedenfor eller Wjösens, omtrent 400 eller imei- lcm 4 og 500 Fod. Jeg slutter dette deraf, at Glommens Vand stiger i Flomtiden op igjennem Ousciven lige ind i Storsoen. Bjergene ere bedækkcde med tætle Gran- og Fyrrcskove, samt noget Lövskov, bcstaacnde af Esp og Birk. De kjælnere Lovtræer, Asken, Lönnen, Linden, Egen og Eimen savnes aldeles, ligesom noglc i det nær tilgrændscndc Hedemarken almindeligc Buskvæxter, saasom Loniccra Xylosteum, Corylus Avellana m. fl. og Vegela- 250 Biytt tîoncn er i del Hefe taget faltige og- ccnsformig*, hvilket silihcrJig^CQ liar sin Grund i det sterile tJrformations Ter- rain. Efter de gjorte Opteg nelser belüber det liele Antal af phanérogame Væxter, Linærkede omkring" Storsöen og^ i de tilgrændsendc Skove sig til omtrent 300, medens Eids- vold og' Hedemarken sikkerligen har et Antal af henved 500 Arîer eller maaskee mere. Fülg^ende ere de mærke- ligsle af de ved Storsöen opteg nede Væxter: Isoetes lacu- stris («laaskce 1000 Fod o. H.) ved Bredderne af Elvene og" Skovsiimperne. Potamog-eton prælong-us og- gramineus i Elvene. Calla palustris (höit i Skoven, maaskee 1000 — 1200 Fod o. H.) Alisma PJanîago. Agrostis Spiea ventî. Calamag^rostis stricta og' Halleriana« Phlenni alpinum (överst paa Aasenc 12 — 1600 Fod o. H.) Carcx chordor- rhiza i Mængde overalt i dyhc Moradser. Carex loliacca med Varieteten? tenella Schfe. Carex stellulata, Gebhardi, leiicog"lochin , erieetorum, filiformis m. fl. Jnnciis supi- nus (fluitans). Jnncns stygius, J. rarifloriis. Scheiichze- ria palustris. Gymnadenia couopsea i störste Mæng^dc overalt paa Engene. Corallorrhîza innata (höit i Skoven), Lislcra eordata i Mængde i Granskovene. Lycopodium innndatum (höit i Skoven.) Salix g^lauca og^ limosa. Salix depressa. Betula nana (överst paa Aascne). Alnns glutt- nosa ved Soens Bredder. Viburnum Opulus. Cenlaurea Jacea. Malriearia Chamomilla, omkringe Gaardene. Arnica montana, overalt paa Eugene i Selskab med Gymnadenia coMopsea og- Eiigeron acre. tlioracium cymosuu», boreale og^ præmorsum (sparsamt). ilypochæris maculata. Cir- -j- sium lietcrophylliim. Lobelia Dortmanna, ^lentha arvensis. Ajuga pyramidalis. Myosotis cæspilosa. Veronica ågre- stis. Verbascum Thapsus. Ulrieularia intermedia (endog hott i Skoven indiil 1000—1200 Fod o. H ) Hyoscyaraus hotdnisk Reise. .251 Iligner. Plantago lanceolata. Lysîmachia vulgaris, thyrsiflora. (Den sidsic liölt oppe i Skoven i Sciskab med Calla palu* stris). Pyrola cliloianlha (hist og^ her i Skoven). Thyse* y~ lintun palustre. Heraclcum Sphondylinm. Trifolium me- dium. Ervum liirsutum. Orobus tuberosus (hoit i Skoven). Sedum Telepbium. Larbrea uliginosa. Polygonum ampbi- bium terrestre? Erysimum cbeirantboîdes. Trollius euro- pæus. Actæa spicata. Stellaria glauca. Stellaria longlfo« lia. Cerastiura ovale Pers. Lychnis viscaria. Hypericum qvadrangulum. &c. i&c. Jeg' har overalt i Norge lagt Mærke til, at den cryp- togame Veg^ctations Rigdom og^ Mang-foldighed staaer i et temmeligt bestemt Forhold til den Phanerog^ames, saaledes ogsaa her. Urformatlonen , Bjerg^enes ringere Elevation, Vandmangel paa Grund af Sneens tidligere Smelten om Foraarct, m. v. gjör at Mosvegetationen ber for det meste indskrænker sig^ til de paa Bjergets fladere Dele sig* befin- dende Sumper og' Myrer. Splachna og' Sphag-na ere her prædominerende i Selskab med nogle Hypna, Brya, Dicra- na og" Inng-ermanniæ. De mærkelig'ste blandt de bemær- kede Mosser vare folgende: Trematodon vulg-aris, Bryum pseudotriqvetrum, Bryum cinclidioides (mihi). Diplocomium longisetum, Dicranum virens, cerviculatum, scopariura^ con- gestum, polycarpon, Ehrhartii^ flagcllare, Polytrichum alpestre og" juniperinum, Sphagna, de alraindelige tilligemed Sphag- num compactum og' sqvarrosum, Splachnum luteum, tenue, ampullaccum, sphæricum, vasculosum, og- Spl. rubrum sjeld- nere, f.Ex. ved Bergssætercn , Jungermannia reptans, tri- cbophylla^ qvinqvedentata, attenuata, undulata, emarginata, pusilla, orcadensis, connivcns, excisa, Sphagni o. s. v. In- gensteds har jeg seet Lccidea scalaris i saadan iHængde og Sjia skjönt udviklet som i disse Skove paa brændte 252 Blytt Fyrrestubber. Pâa det Höicste af Aascne bcdækltes Træer- ne overalt af de sædvanlige Usneer, Alectorier og* Corn!- ctilaria sarmentosa, som paa lignende Localiteter i IXorge^ ogsaa her almindclig^ fructificerende. IVavne paa Planter i Oudalen. Eriophorumarterne« Svarthö u. Lotus» Hanekam. Campanula rotundifolia. Fing^erborblomme. Orobus tuberosus. Juværter^ Alusærter. Mclaoipyrum. Marimjælde. Polygonum viviparura. Manna. Galium Aparine. Grepa g' ras. Galcopsis Tetrahit. Blindnæsle. Polypodium Dryopferis. Kjæg. (Paa Hedemarken Kjælg). Linnæa. V on el gras. Pedicularis palustris. M yr g r an. Meuyantlies. Saltblækkcgras. Hypocbæris maculata. B uk öre. Planlago media. Svenske. (Andensteds i JVorge Kjæmper). Fra Berg^ reiste vi tilbage til Ous og derfra ad den store Postvei til Kongsvinger. Efter i et Par Dage at have excurreret omkring Kongsvinger, fortsattes Reisen igjennem Soloer til Elverum. Landeveien folger Glom- mens östlige Side og* löber for det meste temmelig nær Elvens Bredder igjennem et fladt sandigt Terrain, der især i de nordlige Dele er begroet med milelange Fyrreskove. Dalen er paa enkelte Steder f.Ex. i Grue Sogn meget breed og tæt beboet og minder stundom om Hedemarkens Sletter med Hensyn til Udseende, men ei med Hensyn til botaniske Reise« 259 Vegetationen 5 der paa Grund af del eensformigc Sandter- raiü er faltigere og mindre afvexlende end Hedemarkens. For at give el tydeligere Begreb oin Vegetationens Cha- ractecr i disse Egne, ansecr jeg det passende at anföre alle de Planter, jeg optegnede fra Kongsvinger, hvor det egentlige Sandterrain begynder, indtil Nygaard i Elverum. I Opregningen Lar jeg fulgt Reiclienbachs Flora germa- nica e^tLcursoria. 1. Isoetcs lacustris. Ved Noer i Hofsogn i Soloer. 2. Potamogeton perfoliatus. Overalt i Glom- men, meget langbladet. 3. -- gram in eus. I Sciskab med den Foregaacnde. 4. — natans. 5. Lemna minor. 6. Calla palustris. Meget almindelig gjenncm hele Egnen. 7. Spar gani um natans. 8. — simplex. 9. Sagittaria sagi ttifolia. Ved Noer og imcllcm dette Sted og Vold i Grue. 10. A 1 i s rna P I a n t a g o. Almindelig. Der findes en dværg- aglig Form af deune Plante, som nærmer sig i Ud- seende meget A. parnassifolia. 11. Nuphar luteum. 1« TV 1 11 [ Almindelige. 12. Nympbæa alba. ' ** 13. Loli um arvens e. 14. — temulenlum. Noer. - 15. Agropyrum caninum. Kongsvinger. 16. — • repens. 17. — repens var, glancesccns. Me^^i almindelig ved Glommens sandige Bredder« En smuk Form. 254 B lytt 18» Agrostis spîca vent i. Ingensteds i INorge har jeg: seet denne Græsart saa almindelig udhredt som îgjenncm det sandige Soloer» Den hedækker hist og her næsten udelukkende hele Slrækninger , især nedlagte Ågre, der see ud som om de vare besaaede med den» 19» — can In a. \ 20» — vulgaris. \ Almindelige. 21» — stolonifera.) 22. Calamagrostis stricta. Meget almindelig. Paa Elvebredderne bliver den större og frodigere og har et fremmed Udseende. 23. — sylvatica. | «. . 1 . r Almindelige. 24. — ^anceolata. j " 25. Alopecurus geniculatus. 26» Phleum p ratens e. 27. Phalaris arundinacea. 28. Dactylis glomerata. ) Almindelige. 29» Fe stu ca o vina. 30. — rubra. 31. Festuca pratensis. 32. Bromus seealinus.) 33. — mollis. r ^"8^8^® ^^^ Kongsvinger. 34. Molinia cæruiea. 35. Giyceria fl ui tans. 36. Poa annua» 37. Poa nem oral is. 38. — — gl au ca j 39. _ _ coarclata. 1 **''"8^"'"S'=''- 40* — scrotina. Ved Bredderne af Glommen. 41» — pratensis. 42. — — ß s ub caerulea. botanisk Reise. 255 43. l>o a tri via I is. 44. Ai ra cæspitosa. 45. — flexuosa. \ 46. A v ena piibcscens. 47. Anliioxanlhuin odoratum. 48. Pliragniilcs communis. Ovenfor Aasveds Præ- steoaard nordhVst i Soloer fandtes den höit i Sko- ven, maaskee indlil 1000 Fod o. II. paa den saa- kaldte Skjæftmyre. 49. IN ardus strida. 50. Carex dioica. 51. — cLordorrhiza. Meget almindchV paa Sko v- snmperne. 52. Carex Joliacea. ) ^Q ß x 1 1 / i Skovene. *>«>• — — p tenelJai 54. — stellutata, 55. — cauescens. 56. — Gebhardi. 57. — lep or in a. Meget almindelig. 58. — cæspitosa. 59. — aquatilis. Walil. For forste Gang i Norge fandt jeg denne interessante Starart i fugtig Flodsand og paa fngtige Steder ved Glommen og andensteds nær Kong svinger 3 siden hist og lier i hele Stræknmgen fra Vinger til Österdalen. Jeg troede engang at have fiindct den ved Moss, men det var neppe andel end en nærstaaende Form af C. acuta. 60. Carex acuta. Meget almindelig ved Glommen. 61. — I cue og I o chin. 62. — pilulifera. ) Sparsommere ved Kongle- 63. — ericetorum. ) hæk nordlig i Soloer. R 2 256 B 1 y 1 1 64. C a rex gl o b ula r is. Alniîndelig' îgjetincm hele Eg- nen paa törveagtig" Grund i Skovene. 65. Carex panicea. 66. — Hvi da. Paa Skjæftmyren ovenfor Aasveds Præsfegaard i Skoven og siden ved Nygaard i Elve- rum fandt jeg ligeledes for förste Gang* i IVorge denne udmærkede smukke Art. Jeg kau ei begribe, hvorledes man har kunnet ville forene den med Ca- rex panicea^ den er ved förste Öiekast derfra for- skjelllig-. Paa begge Sleder voxtc den i blöde Sum- \ per i Selskab med Carex limosa, illalaxis paludusa, / ürlieiilaria minor, Urticularia intermedia^ Schoenus I albus, Juncus stygius, Schcuchzeria, Cinclidium sly- gium, Diplocomium longiselum, Paludella sqvarrosa og flere Arter af Splaelmum. 67. Carex pal les c ens. 68. — çapillaris. Konglebæk. 69. — limes a. 70. — < — ß irrigua. 71. • — filiformis. 72. — flava. 73» — ampullacea. 74. — vesicaria. 75. Schoenus albus. Skjæftmyren i IVygaard. 76. Scirpus acicularis. Noer og- Nyg^aard. 77. — palustris. 78. — Bæothrvon ) ^r • i i- I Afmuidelig'» 79. — cæspitosusj 80. — s y 1 v a t i c u s. Sjælden. Ved Konglebæk. 81. Eriopliorum al pi num \ 82. — vaginatum ^ Almindelig. 83» — angustifolium) botanisk Reise. 257 84. Erioplioriiin lati foliii tu. Almiodelig'. 85. Luzula ca m pestris. — — ß- 86. — pilosa. 87. J u 11 c II s c o n g- 1 o m e r a t u 9. 88. — fil iför m is. 89. — ac II ti fl or US. 90. — rarsflorus. 91. — bil fon i lis. I Atmindeligc. 92. — uli(>-inosus. 93. — sty gins. Hist og" ber gjenoem îieJe E(jncn. 94. Schcuchzeria palustris. Âlniindclig. 95. T r i g^ I o c h i n palustre. 96. Paris qvadri folia. 97. Convallaria majalis. 98. M aj ant lie ni um bi fol iura* 99. Ilermininn] M on or ob i s. Sjælden. Ved Kongle- bæk. 100. Gymnadenia conopsea. Meget almindclig*. 101. Orchis m a cul a ta« 102. Listera ovata. Konglebæb. 103. Malaxis paludosa. Sbjæftniyren, Nyg-aard o. fl. -?t Steder. 104. 31alaxis mono p hyllos. Paa en sidlændt Sbov- Y- bakke ved en liden Bæk ovenfor Husene paa Kong- Icbæk. Den voxte heV i saadan Mængde, at vi kunde samle et Par hundrede Exeraplarer. 105. C h ar a Sp. Almindelig i Glommen. 106. LycopodiumSelago. 107. *— cl avåt um. 108. — inii^datum. Skjæftmyrcn. t^ 109. — annotinum. 258 B 1 y 1 1 110. Lycopodiiim scIa(>inoîdcs. Konglebæk. 111. Eqviselnm arvense. 112. — syl vat i c 11 ra. 113. — palustre. 114. — lîmosum. 115. Pinus sylvestris. 116. — Abies. 117. J u 11 i p c r 11 s c o m m n n î s. lis. Salixjjlauca. 119. — repens. 120. — phylicifolia. 121. — de pre s sa, 122. - aiirila. 123. — cinerea. 124. — c a p r æ a. Til Konglebæk. 125. — amy g' dalin a. ) Beg^g^e fra Kongsvinger, lang*» 126. — dapbnoides jGIouimensBredder^bislog-bcr. 127. — pen ta H dra. 128. Popuins tremula. 129. Betula alba. 130. — nana. Begynder nordligst i Soloer al vise sig' almindclig' paa Myrene. 131. Aln us in can a. 132. — gplulinosa. 133. My ri c a Gale. INygaard i Elverum. 134. Corylus Avellana. Sparsomt i Aasved Annex. 135. Urtica dioica. 136. urens. 1 37. Scabiosa arvensis. 138. — snccisa. 139. Valeriana officinalis' 140. Viburnum O pu I us. botanisk Reise. 259 141. L I II II æ a b o real i s. 142. Oxycoccos paluslris. 143. Vacciniuni My r (il lus. 144. — u I i g- i n o s 11 m. 145. — vilis idæa. 146. Galium A par i ne. 147. — palustre. 148. — boreale. 149^ — u I i g' i n o s u m. 150. Ce 11 ta 'J rea Jace a. 151. — Cyan us. Kongsvinger. 152. Artemisia Absinthium. Kongsvinger. 153» ■ — vulgaris. Savnedes i den sydlige Deel af Soloer og* saacs först igjen ved Kongicbæk. 154. Gnaphalium arvense Hörnern. Konglebæfc, 155. — u I i g i n o s u m. 156» — sylvaticum» 157. — dioicum. 158. Tanacelum v uigare. 159» Anlbemis arvensis. Kongsvinger. 160. Achillea Millefolium. 161. Pyrclhrum inodoruin. 162. Matricaria Chamo m ill a. Almindelig ved Gaar- dene. 163. Chrysanthemum Lcueanthemum. 164. Arnica montana. Almindelig. 165. Eriger on acre. Almindelig. 166. Seneciovulgaris. 167. Solidago Vir g aure a. 168» Bidens tripartita. 169. La psana communis. I Oudalcn. 170. Leontodonautumualis. 260 B 1 y 1 1 171. Crépis tcctornm. 172. Ilieracîum paludosum, 173. — Pilo s ell a. Konglebæk. 174. — Auricula. 175. — murorum. 176. — vulg-atum» 177. — boreale ß. angustifolium. 178. — u m b e 1 1 a t u m. 179. Hypochæris maculata. 180. Taraxacum officinale, 181. Sone h us arvensis. 182. Carduus crispus. 183. Cirsium h ete rop hy 11 um» 184. — lanceolatum, 185. — arven se. 186. — palustre. 187. Arctium Lappa. Konglebæk. 18S, Campanula rotundifölia. 189. — persicifolia, Kongsvinger. 190. — Cer vi caria. Lidt syd for Kongsvin- ger paa en gammel Rugbraate. 191. Mentha arvensis. ß. rip aria. 192. Thymus Ac i nos. Kongsvinger. 193. Glee h orna hederacea. Konglebæl;. 194. Stachys palustris. 195. Lamium in ci s um. Vold i Gruesogn. 196. — purpureum. 197. Galeopsis Tetrahit» 198. — versicolor. 199. Prunella vulgaris. 200. Scutellaria gallericulata. botanîsit Reise. 261 201. Myosotis arvensîs. 202. I^îyosotis cæspitosa. 203. Lycopsisarvensis. 204. Asperug^o pro eu m b ens. Kongfsvînger. 205. PoIyg"ala vulgaris. Kongsvinger. 206. Mc I am pyr um sylvaticum. 207. — p r a t e n s e. 208. Kili nan thus major. 209. — minor. 210. Euphrasia officinalis. 211. Pcdiciilaris palustris. 212. Veronica verna. Kongsvîng-er og* Konglebæk, 213. — a r v e n s i s. Kongsvinger. 214. — officinalis. 215. — Charaædrys. 216. — scu tel lata. 217. — serpyllifolia. 218. Linaria minor. Kongsvinger. 219. — vulgaris. 220 Verbascum Thapsus. 221. Utricularia minor. Skjæftmyrcn ovenfor Aas- veds Præstegaard og ved Nygaard i Elverum. 222. Utricularia intermedia. Sammesteds. 223. Pingvicula vulgaris. 224. Hyoscyaraus niger. Kongsvinger. 225. Solanum Dulcamara. 226. l' la n t a g o major. 227. — media. 228. Trientalis europæa. 229. Lysimachia thyrsiflora. 230. — vulgaris. 231. Calluna vulgaris. 262 B lytt 232. Andromeda poli foll a. 233. Pyrola sec und a. 234. — minor. ^ 235. -- media. Sparsomt i FyrrcsLoven imellcm Konglebæk og* Vaaler i Soloer. 236. Arbutus u va urs i. 237. JMcnyantlies trifoliata. 238. Gentiana campestris. 239. Ch ærop li yll um sylvestre. 240. Heraclcum Spliou d yli um. 241. Selin um palustre. Kongsvingfer. 242. Angelica sylvestris. 243. Car um Carvi. 244. Pimpinella Saxifraga. 245. — magna. Kongsvinger. 246. Rliamnus Frangula. 247. Trifolium pr at ense. 248. — medium. 249. — repens. 250. Ervum birs utum. 251. Vicia Grace a. 252. — sepium. 253. Lat b y rus pratensis. 254. Orobus tube r os us. 255. Lotus corniculatus. 256. S ed um annuum. 257. — acre. 258. — Ï e I e p L i u m. 259. Gbrysosplenium alternifolium. Kongsvinger. 260. Saxifraga tridactylites. Kong-svinger. 261. Ri b es rubrum. 262. Sclcrantbus perennis. botanisk Reise. 263 263. Spcrgfula arvensis. 264. L a r I> r e a ii I i g- i n o s a. 265. Rumcx Acetosclla» 266. — Acetosa. 267. — domestic US. 268» Polygonum Hydropîper. Kongsvinger. 269. — amphibium ?. terrestre. Kongs- vinger. 270. Polyg-onum viviparum. 27 Î . — a v i c u I a r e. 272. — Convolvulus. 273. Montia fontana. 274. Chcno podium album, 275. — g^laucum. Kongsvinger. 276. — BonusHenricus. Kongsvin- ger (Myrin). 277. Tormentilla erect a. 278. Potentilla verna ß» alpestris. Kong-svinger. 279. — argen te a. 280. — norvegica. 281. — anserina« 282. Co m arum palustre. 283. Fra g' aria vesca. 284. Geum rivale. 285. Rubus Chamæmorus. 286. — saxatilig. 287. — idæus. 288. Alchemilla vulg^aris. 289. Rosa cinnamomea. 290. S pir æ a Ulmaria. 291. Sorbus aucuparia. 292. Hipp uris vulgaris. 264 Blytt 293. Epîlobîum palustre. 294. — mon tan 11 m. 295. — au ^-11 sti folium. 296. Clrcæa alpina. Kongsvinger. 29X Lythruin Salicaria, (?). 298. Prunus Padus. 299. ß a plia ni strum seg^etum. 300. T 111 asp i ar v ense. 301. Capsella Bursa pastor! s. 302. Subularia a qua tica. Nord. IVygaard. 303. C ard a m ine a m a ra ß. hi r suta. 304. — pratensis. 305. T ur ri t is glabra. Kongicbæl;. 306. Erysimum cheiranthoides. Meget almindcllg paa Agrene. 307. Sisymbrium Sophia. Kongsvinger. 308. Sinapis arvensis, 309. Brassica ca m pestris. 310. Fu m aria officinalis. 311. Viola palustris. 312. — u mb rosa. Kongsvinger og Konglebæfc. 313. — canina. 314. — — ß. montana. 315. — tricolor. 316. — ß. arvensis. 317« Parnassia palustris. 318. Drosera rot un di folia. 319. — longifoha. 320. Anemone vernalis. Begynder at vise sig paa de torre Sandmoer imellcm Konglebæfc og IVygaard. 321. Ranunculus aquatilis. a. 322. — Flammula. botanisk Reise. 265 323. R a n 11 n c u I II s r c p t a n ?» 324. — a u r i c o in u s» 325. — a c r i s» 326. — polyanlheraos» Kongsvinger. 327. — repens. 328. Aconitum septentrionale» 329. Caltha palustris. 330. Troll i us europæus. Kongsvinger. 331. Cal lit ri che verna» 332. Euphorbia Helioscopia» 333. Empetrum nigrum. 334. Erodium eie u tar i um. 335» Geranium sylvaticum. 336» Oxalis Acetosella» 337. Stcllaria media. 338^ — gl au ca. Kongsvinger» 339» - — g' r a m i n e a» 340» — I on gi folia. 341. Arenaria serpyll ifolia» 342. Sagina procumbens» 343. Cerastium vulgatum. 344. Diauthus de H oi des» Kongsvinger. 345. Silene infläta. 346. Lychnis flos cuculi. 347. — arvensis, 348^ »^- sylvestris; , 349. .^ — Y i s c a r i a. 350. Hypericum qvadrangulum» Imcllem Nygaard og Grundsæt beraærl?edes Silene ru- pestris, der savncdes længcre nede i Dalen. Phleum alpi- num, Thalictrura simplex, Pulsatilla vernalis og ßetula nana tilkjendegive, at Landet er eleverct nogle hundrede 266 Blytt Fod fra Kongsvinger» Ved Grundsæt fandt vi fremdeles Carex globnlaris og^ Scheuelizeria i Selskab med den af Hühner forhen her bemærkede Carex microstachya Ehrh* Denne Sfarart er ellers meglet sjælden i INorg-e. Jeg* har forhen him fundet den paa et Par Steder i Nærheden af Christiania. Pastor Sommerfeldt har sagt mig", at Hübner fandt Carex Hcleonastes ved Grundsæt, Det er udentvivl en Feillagelse» Denne Art er endnu ei, saavidt jeg^ veed, funden indenfor IXorges Grændser» De torre med Fyrreshov bedæhkede Sandmoer ved- blive fra Grundsæt til henimod Stationen Björnstad i Aa- modt; hvor Bjergaasene hæve sig^ næsten op over Skovcns Væ:^tgTændsc og' ere bedækkede med Gran» Fra Björnstad, hvor vi i nogle Dag^e opholdt os, foretoge vi flere Excur- sioner, for at undersöge Vegetationen i de höitliggende Skovaase paa Elvens vestlige Side» Vegetationen nede i Dalen er, paa lidet nær, den samme som i Soloer. I^lan seer endnu Potamogeton gramineus, Ag^rostis Spica venti, Calamogroslis stricta, Carex acuta, Carex aquatilis ß» epi- geios (imcllem Grundsæt og: Björnslad) , Juncus slygius, Scheuchzcria, Salix amygdalina og- daphnoides (ved Elve- bredderne), Alnus glutinosa, Corylus (sparsomt paa Vestsi- den), Centaurea Jacea, Artemisia Absinthium og- vulg^aris, (den gidste almindeligere) , Gnaphalium uliginosum, Tana- tetum vulgare, Crépis lectorum, Hicracium boreale, Hypo- chæris maculata, Scutellaria galericulala, Myosotis eæspilosa, Heraclcura Sphondylium, Rhamnus Frangula, Trifolium me- dium, Orobus tuberosus, Sedum Telcphium, Chrysosple- nium altcrnifolium, Ribes rubrum. Potentilla argentea, nor- vegica og- anserina, Rosa cinnamoraea, Circæa alpina, Ra- phanistrum seg^etum, Cardamine amara og- pratensis, Barba- botanisk Reise. 267 ræa vulg^arîs, Nasturtium palustre^ Erysimum clieirantlioides, Brassica campctris, Aconitum septentrionale, Trollius euro- pæus, Stcllaria long^ifolia^ Lycbnis viscaria^ m. m» fl» I Aascne^ hvor Elvene og* Bækkenc bane slg^ Vei igjcnncm Leerslîifer og Kalkleier, er Vegetationscliaracteren temmelig" forandret» Granen er her den prædominerende Træart; af Lovtræer sees foruden de almindelige, Eimen og, som man sagde mig, Linden og Lönnen sparsomt» Da Bjergenc sti- ge temmelig' Lrat iveiret, spores allerede den subalpinske Vegetation ved Forekomsten af flere af de paa lignende Höide og Localiteter sig- befindende Planter, Folgende Fortegnelse viser Forskjellen imellem Dal- og Skovvege- tationen i disse Egne* Agrostis svaveolens (n:ihi). nov. sp. Descr. Radix fibrosa (perennis)» C ul mi erecli 2 — 3 pédales supcrne scabriuscuîi. Folia plana, latissiina, utrinque scabra, vagina sua longiora, V^aginæ teretes, striatæ, scabræ. Panicula amplissinia, elongata, nutans, pedu»' eulis 4 — 5 seuiiverticillatis, valde inæqvalibus, Iaxis, ra- mosis, multifloris, exasperatis. Spiculæ lanceolato-acu- minatæ, pallida virescentes, Paleæ subæqvales, liucari- lanceolatæ, nervo dorsali margiuibusque sub lente exaspe:: ratæ, Paleola exterior interiore longior, concava, ovala, obtusiusueula, obsolete S-nervia: nervo dorsali exasperato. Arista recta infra apicem paleolæ inserta eamque parum cxcedens. Denne udmærkede Græsarl, der ved förste Öiekast har mcgen Ligbed med iUilium cffusum i Störreise og Blad- form og som i frisk Tilstand dufter aldeles som Asperula odorata, fandt jeg* for förste Gang- i Aaret 1836 ved Sluls- brocn i Nærheden af Ringboc Præstegaard i Guldbrands- dalen; paa lignende Localiteter yoxte den i Skoven oven- 268 B lytt for Björnstad, liîst 03: Ler laogs Gjetaaen i Sciskob med Milium cITiisiim, Poa remota Forselles» (Svecor.) , Calama> gToslis Halleriaiia o, s. v» Pli I eu m alpîoum. Nu almîndelîg'» Mclîea nutans. I Skoven. G I VC er ia pendulina Wahl? (GL norvegica Som- merf.) Paa Langdalsslotten i Skoven ovenfor Nygaarden i Mængde* Hvis denne er^ som Fries antager, i et Brev til mig, den virkelige Poa remota Forselles, som Sommer- feldt ogsaa formeente, da han förste Gang- fandt den i Asker,* saa bliver den^ jeg bar anseet for samme, en an- den Art, som maaskec er identisk med Poa bybrida Gandin? P br a g m i t es communis. Höit oppe paa 31 \ rene i Skoven* Ca r cx loliacea tilligemed Varieteten (?) ten ell a» Meget almindclig i Skoven» Fornden disse Former findes en större udmærket Form, der i Habitus ligner Hovedarten, me« som i laflorescentsen nærmer sig* mere C. te nui flo- ra Wabl., (Og synes ligesom at gjöre en Overganga til denne Art. Carex Gebbardi Scbk. Var ber saa udmærket af L'dseende, at jeg ei kan antage den for Varietet af C. ca- Biescens* Den nærmede sig' under visse Modißcationer i Udvikîingen saa meget C. «longata, at man ligesaavel kunde betragte de« for Varietet af samme, om den ei, som jeg: troer, fortjener at ansees for en Art, der staaer imellem de tvcfide nævntc. Ca r« x elongata. I Mængde paa Langdalsslotten i Sclsl^ab med Carex canesc^jas, C. Gebbardi og* Formerne af C. loliacea. botanisk Reise. 269 Carcx dijyitata. Sparsomt i Skoven. H i m a n I 11 o 2^ I o s s u m v i r i d c. Corallorhiza innata. Betala hum i I is. Paa ]>Iyrene î Selskali med B. nana. Gnaphalîiini sy I va ileum ß fus eat um. — supinum. Op iniod Aasryjjgcne. Pr ena nth es muralis, Sonchus a lp i nus. Almindelig'. S a u s s u r c a alpina. Sparsomt. Aj u g' a pyramidalis. S t a c h y s s y I v a t i e a. Myosotis sylsatica. «, «• P y roi a uniflora. ~r chlorantha. Angelica Ar c h angelica. Yieia sylvaliea. Spergula sa gin o id es. Larbrea crassifolia ^. sub alpina. Ved Austael- vens Bredder. ^ Potentilla verna ß. £ p il o b i u m a I p i n u m. — ß? (forma major). Overalt ved Bæhkene. Epilobiura origanifolium Lam. Almindelig ved Bækhene. Viola biflora. Ban une ul us platanifolius, Actæa spicata. Stellaria ne m or ura. — alpestris. Fries. Det hele Antal af phanérogame Planter, optegnedc ved 270 B 1 y 1 1 Björnstad, belöb sîg^ tîl omtrent 310 Arter, hvilket viser, at Ycg^etationen, i det Hele, staaer omtrent paa samme Höide, som ved Berjy i Oudalen. Af Cryptogamer optcgnedes folffende, af hvilke en Deel antyde den begyndende\4lpe- vcgetation : f. Ex. Catharinea hercyniea. Ved Gjetaaen. Conostomnm boreale. Ved Austaelven. Bryum Wahlenbergii ? (steril). tiungermannia concinnata Cladonia Sp» nov» Somracrf» Pel ti de a croc ca» m» fl. Forresten saaes her: Lycopodinm selaginoidcs» — co m planatum» Splachnnm luteum» — - sphæricum» — a m p u 1 1 a c e u m» — tenue» •— vase ul o su m» Timmia austriaca» Didymodon longirostris (steril») VVeissia eir r ha t a» Dicranum viren s» — cerviculatum» — heteromallum» — longif olium» — cri sp um» Racornit ri um raicrocarpon» — aciculare» Bryum pyriforme» Gymnostomnm lapponicum» botanisk Reise. 271 minor. ) I falcata» ) Andrcæa rn pestris. Foutinalis antipyretîca. Glommen og- Austaclvcn, begge fructificcrcndc. 3Iarchantia hcraisphæriea. Jungermannia nemorosa. — q vinqvedentata. — emarg'inata. — minuta. — ser pyl li folia. — p um i I a. — undulata. Cladonîadigîtata. — coccifera. Calicium sphærocephalum« Parmelia microphylla. Paa Barken af Træerne. — carneolutea Turn. Paa Alnus ineana i Mængde. Peltidea dactylifera» — re supina ta. — polaris m. m. flere almîndeligcre Arter. Fra Aamodt reiste \i over Elverum, Leuften, Romme- dal, Eidsvold og Ullensager tilbage til Christiania. Stygt Veir hindrede os fra at botanisere i Leuften og Romme- dal, af hvilke tvende Egne især den forste fortjente nöiere at undersöges, fordi den* for en stor Deel bestaaer af et fladt sumpigt Terrain, gjennemskaaret af Elve og Bække, bedækket af Salices. Over Arterne af denne Slægt, over Cariées og Sumpmosser vilde man udentvivl ved et læn- gcre Ophold her finde Anledning tii at gjöre interessante lagttageUer. Provst Deinboll har i flere Aar været Præst S2 272 B 1 y 1 1 i denne Egn 3 formodentlige har han samlet o^ opteg'net dens Planter. Jeg: hjender imidlertid intet videre dertil^ end al han fandt Rubus arcticus ved Gaarden Kleppa. Vi gjorde en Sidetour fra Stationen Grindereng* omtrent J Miil fra nævnte Sted og^ vare saa heldig^e at gjenGnde Planten, dog^ med affrosne Blomster, sydfor Gaarden imel- lem Svartaaen og' Granskoven, eller rettere sagt, paa Mos- setuer i Kanten af Skoven. Den voxte her i temmelig lllængde. Det er mig ei hehjendt om den her sætter mod- ne Bær. Dette er udentvivl denne arctisfce Plantes sydligste Voxested î Norge. Leuftens Höide over Havet er, efter Esmarha 31aaling, omtrent 900'. Paa torre, hedeagtige Steder i Rommedal saaes en Calamagroslis, som jeg antog for C. glaiica^ men Fries, til hvem jeg har sendt Exemplar, hetragter den som en Form af C. Epigeios. Ved Vigsaaen, omtrent ^ Miil fra Korsegaarden, saae jeg for förste Gang i Norge Bannn- culus Ling v a. Den voxte i Mængde langs Aaen fra Broen opad. Her saae jeg ogsaa for sidste Gang paa Bei- sen June us s ly gins. Ved Korsegaarden, der ligger ved Mjösen, forandrer Vegetationscharacteren sig. Imel- Jem delte Sted og Moersluen gjensecr man Asken, Lönnen (Acer plalanoides), Hasselen og med disse flere af de i længere Tid savnede Væxter. Ved Mjösraoden saaes Sp er gul a nodosa a., Eqvisetum variegatum, Su- h ul aria aqvalica,- i Lierne ovenfor Korsegaarden Daph- ne, Listera ovata, Convallaria verticillata, PlatantLera hifo- lia, Juncus eonglomeratus, Llmus cainpcgtris, Lonicera Xy- losteum, Ceiitaurea Scahiosa^ C. Cyanus, Stachys sylvatica, Anemone ilcpatica, Actæa spicala m. m» fl. Imellem Korse- gaarden og jHorstue saaes Campanula lalifolia, Thymus botanisk Reise. 273 Chamædrys, Glcclioma licderacea, Galcopsis Ladaniim, Sola- num Dulcamara, Sediim album, Rosa villosa, R. canina, R. coriifolia. Impatiens (almiudelig' fra Rommcdal), Dian- tlius deltoïdes, Silene rupeslris og: Anemone uemorosa. Denne Sidste ellers overalt i INorg^e almiudelige Plante saae jeg' paa hele Reisen ikke fra den Tid, jeg^ forlod INæs i Rommerige indtil jeg' kom til Hedemarken. Paa Reisen igjeunem Eidsvold og^ Ullensager g^jorde jeg* folgende Op- tegnelser : Potamogeton perfoliatus (fol. brevioribus). Ved Risebroe og' i Hærsoen nedenfor Elstadmoen i Ullens- ag^er. Potamogeton Incens. noens. ) rælongus. \ Lærsoen. prælong'1 Calla palustris. Almindelig. Acorus Calamus. Hist og- ber ved Damme. Ag^rosfis Spica vent i. Ophörer at vise sig:, saa- snart man træder ind paa Leerjorden i IJllcnsaçer. Det sidste Sted, hvor jeg* saae den, var paa Sand- moen ved Allergodt, omkring- Kornmagasinboden. Her bar jeg' forben engang fundet Pulsatilla verna- lis; den er nu forsvunden paa Grund af Tcrrainets Opdyrkning. Ca r cx paradox a. a r exparadox a. ) , > Hærsoen. — teretiuscula. j Hum trifidum. Hist og her. irpus laen stris. ) , . > Almindelige. — sylvaticus. j Iris Psoudacorus. Ved Hærsoen og INordbykjærn. Ceri^topb yllum sub mers um. Ved en liden Hol- me omtrent midt ude i Hærsoen, nedenfor Gaardcn Elstadmoen, 274 B I y 1 1 Cornus svecica» Ved Nordbyljjærn. Poa rcmota. Ved Nordbylijærn, Hîeracium præmorsum. Trag'opog'on pratensis. Eidsvold, Veronica A na gallis^ som jeg^ forhen har seet ved Brtddcrne af Hærsoen, var nn forsvunden, enten formedelst Våndets Opdæmiiing: eller fordi man havde gravet Gröfter, for at aflede Våndet fra de ved Soen liggende lavere Sumper, Cicuta virosa» Hærsoen» Peplis Portula» Eidsvold og Ullensager, Stellaria glauca» llllensager. Ce ras ti um acj vatic um. Ved Baaukjærn i Ullens- ager» Cerastium ovale Pers. Eidsvold og* Lllensager« Rosa alpina, der först angives af Fabricius i hans Reise, som voxende paa Mislbjerget i Eidsvold, og af hvilken jeg* har erholdt Exemplarer, samlede af Brigadelæge Wolf, efter Sigende paa samme Slcd, Lar jeg i Aaret 1835 sög^t forgjæves efter paa Bjer- g*cls sydlige Side og paa Höiden. Jc^; antog for- hen, at jeg^ havde seet samme Art i Nærheden af Færgestedet ved Minde, paa sandige Steder neden- for Gaarden Oorrj men jeg" fandt ved nærmere lln- dersögelse iaar, at den af mig* paa nævnte Sted be- mærl.ede Rosa vel neppe er andet end en mindre tornet, næstcn glat Form af R« cinnamomea^ der paa det sandige af Vaarflommen oversfcyllede Terrain har faaet et noget fremmed Udseende. Fabricius's og Wolfs Angivelser tilligemcd de af den Sidstc meddeelte Exemplarer, der ere den virhelige Rosa alpina (bekræftct af Fries i INovit. Mantissa 1») ere botanisk Reise. 275 de Dala, som hidtil laie for denne Arts Forekomst paa Mislbjergct» Jeg' vil imidtertid ikke her lade ubeniærket, at en Ven aP mig-, der anmodedes om under el Uphold i Eidsvold at undersöge Mistbjer- gel, bragte mig* ved Hjemkomsten lil Christiania et Exemplar af denne Rosa, som han sagede h.in havde tag-et i Eidsvoîds Gaards Have. Dette dyrkede Ex- emplar adskilte sig* imidlertid fra de wolfiske Exem- plarer ved Jængferc Blade og* noget större Kvoncr. Paa l^Iistbjerget havde min Ven ikke været. Om nu den i Haven voxende I\osa er indplantet fra I^Iist- bj ergret, eller om saavel Fabricius*s som Wolfs lag- tageîser ere gjorte i selve Haven, bliver indtil videre tvivlsomt. Jeg* har forresten aldrig* seet denne llo- scnart plantet i Norg"cs Haver^ kun ecHgang* har jeg: paa Malmoen ved Christiania granske tæt ved Huset, hvor maaskee forhen har været Have, seet en en- kelt Busk af den. Anstille vi nn en Sammcniig-ningp imellem Vegetatio- Rcn i de af mig* g'jenneînreiste Egne (in specie Oudalen og" Soloer) med Vegetationen i Aggershuus-Slifts lavere a: omkringe Christianiafjorden lig-gende tilligemed de langas Stiftets vestligere og* centrale Vanddrage sig* befindende Egne ,* da niærke vi en stærkl ioinefaldende Forskjel , der ingenlunde hidrorer fra den ulig^e Elevation over Mav- fladen men ene og* alene fra de ulige g^eognostiske For- holde» 1 Oudalen og* Soloer savnes alle de kjælnerc Löv- træer tillig;cmed I^Iængden af de paa Leerjorden, Kalk- ogp Skiferbj ergene forekommende Væxter; kun et Par Carices (C, aqvatilis og^ livida), Juncus stygius og" Malaxis-Artcrne synes at være eiendommelige for de nævnte Egne» Efter 276 B ly f t, Letanisk Reise. de af mîjj gjorte Opfeg^nclser belöber Antallet af phanéro- game PJanter og^ Bræg^ner, bcmærkedc i Aggershuus-Stift, sig til henved 1000 Arter og' i det niindstc 200 Variete- ter, Af disse savner Oudalens og- Soloers Flora, foruden de egentlige Strandplanter, hvis Antal belöber sig* til om- trent 60, og de egentlige Alpeplanter (omtrent 120 Arter), endnu 470 Planter^ som (indes paa inferalpinske og subal- pinske Steder i Stiftet. 1 Forhold hertil er ogsaa den cryptogame Flora i hine Egne fattig» Mængden af de i Lövskovene forekommende Lövmosser og de paa Skifer- ^rterne voxeude Lichener savnes næsten aldeles, ligesom ille de cryptogame Væxter, der trives bedst i Havets IVærhed. x. Efterretniiiger om en til Berglens Museum fva IXord- land indsendt Trachypterus, meddeelte af Peter Stu wit z. J^lægfen Trachypterus , som allerede i Aarct 1770 opstil- ledes af Gouan^ forsvaudt tildeels af Systemerne derved, at andre Forfattere beskrev didhen hörende Arter efter mere eller mindre mutilercde Individer, som saaledcs kom ind i andre Slæ{]^ter» Herved kom man da til at fremstille Dia- gnoser over Fiske- som maaskee slet ikke existere ; til disse horer og^saa den Gharacteristik^ man har givet over den i Pfordens Ichthyologie bckjendte Vaag'mær 5 ligre til den nyere Tid^) henförle man denne under forskjellige Benævnelser til de barbugede Fiske efter Linnes System, uagtet det ved noiere Ündersög^elser har tiist sig^, at den henhörer til de brystfinnede» 1 anden Udgave af Reg-ne animal (1829) fremsætter Guvier Formodning om flere saadanne iblandt forskjellig^e ») Faber, Fische I»l, 1829. JNilsson, Prodrom. 1832. Flemming Ma{;. Nat. Hist. Vol. IV. cfr. Yarell British Fishes. . 278 S t u w i t z Slæjjter adspredte Arter, som sandsynlig^viis Lurde forenes med Goiiaus Trachypterus , men först i Pllistoire d. Pois- sons (1835) er Slæg^teu Trachypleriis atter bleven optajjet og: fört tilbag^e til dens oprindeiige Grændse^ imidlertid er dog: Slæglen langtfra endnu ikhe bragt til Evidents med Hensyn til Forskjellen imellcm Arierne, den indbcfattcr» i^lan maa antage, at Lndersögelserne have mödt sær- egne Hindringer, naar selv Mænd af erljjendt Dygtighed ikke kunde hæve den Forvirring, som herskede i denne Slægts Historie, I Trachypternes yderst svage indre Or- ganisation, og i Forholdet af Delenes ydre Former, vil man ogsaa findfi en naturlig Aarsag til , at de i deres nor- male Tilstand lettelig maatte kunne undgaae JNaturforsker- nes LIndersögelser* Deres lange baandformige Legeme, der undertiden opnaaer en Længde af flere Fod, med en Tykkelse af kun et Par Tommer, og dets lange viftefor- mige, af fine Straaler nndcrsföttedc Finner synes kun lidet skikkede til at udholdc Bölgeslaget i Havet eller de dybe Fjorde, hvor disse Fiske i Almindelighed opholde sig. Be- tragter man endvidere det yderst blöde og svage Muskelsy- stem, der understöttes af et Skeiet, i hvilket Benene ere skjöre som Glas og ofte saa tynde som Pergaraentbladc, saa vil man neppe finde det besynderligt, at man endnu ikke har truffet noget större Individ heelt og ubeskadiget» Paa Grund af disse O niî.stœndigheder er man nödt til i Slægtcn Trachypterus og flere Tænioider, mere end ved Fiske i Almindelighed at hente Momenter til Artens Beskri- velse fra Individer, selv om de ere i en saadan Tilstand, at de ikke alene kuune afgive en fuldstændig Characteri- stik^ og om man end maa tilstaae, at den herskende Uvished om Arierne tildeels netop maa tilskrives Afbenyltelsen af saadannc mutilerede Spccimina, saa er dog Forv in ingen for- M om en Tracbypterus 279 noiiimclij»- opstaact «Jcrvcd, at man liar antag-et som normalt, Iivad man ved nöiere Undcriögcise vilde fnndct at være abnormt. Det til Berg-ens Museum indscndte Exemplar var vel ikke fnldstændigt, ved Fangsten kavde det nemlig* faaet en Læsion tvert over Hovedet, tildeels kavde ogsaa llygfinnen, Bugfirinernc og' Halefinncn lidt nogct^ imidlertid var det saavidt i Bekold, at jeg- efter det kunde levere fuldstæn- digère Opiysning-er og* paalideligere Figurer, end man kid- iudlil kar over de i Norden ftindne Trackyplere. Det an- kom til Bergen omtrent fjorten Dag-e efter at det var fan- get, ogp nærværende Notitser tillig-emed Tegfiiingerne bleve optagne strax efter Modta geisen. Medens disse Arkeider vedvarede, forklev Fisken liggende i den Tilstand, bvori den var modtag^et, nemlig- udstrakt i Brændeviin i en til dens Transport arbeidet Kasse; senere ken blev den turret, kvorved dens oprindelige Form og* IJdseende er kleven fast aldeles nkjendeligt. Fiskens Længde fra Spidsen af Underkjæben indtil Basis af HaleGnnen er 5 Fod 7J Tomme, kvoraf Hovedet indtager omtrent i ^), Höidcn foran ved Nakken er 1^^ Tomme; fra Nakken af liltag-er den jævnt indtil ind i an- den Fjerdcdeel af Legemets Længde, kvor den störste Höide 9| Tomme vedligekolder sig^ temmelig- uforandret,- Höiden aftager derpaa, ogf i et stærkere Forkold end den i Leg-emets forreste Halvdeel tiltog-, idet nemligf saavel Ryg^li- pien syntes dykere som og- Buglinien bag- Midten af Lë- *) Læsionen i Hovedet kar maaskce tildeels forstyrret ForlioJ- detmellem enkelte af dets Dimensioner, dojj troer jeg, at man neppe kan regne mere end 1 — 2 Liniers Forskjel imellem de her angivne Længde -Dimensioner og de oprindtlige, T 280 Stuwitz gemef, hvor Anus ligger, höicr sig* oj3ad; ved Enden af tredie Fjerdedeel er Höidcn 6.^ Tointne, omirent i l^lidtcn af sidsle Fjerdedeel er den 2J Tomme, og- 2 — 3 Tommer fra llaiespidsen er Ilöiden aflaget indtil .| Tomme. Tyk- kelsen er foran ved Hovedet i Nærheden af fsjælleaahnin- gens överste Ende henved 2 Tommer, hag Brysl^nnerne, hvor den störste Tyhhelse ligger omtrent i Midten af Höi- delinien, er den hnn omtrent 1 Tomme, og" inden Legemets Midte er den allerede aflaget til omtrent |^ Tomme ,• op imod Hyggen er Fisken igjennem hele Længden og- langs Bngen, især hag- Anus kun 2 — 3 Linier tyk. Fra Sniidespidsen, der ligger lavere end Midten, eller omtrent imellem 3die og- 4de Femtedecl af Legemets stör- ste Höide, löher Hovedets Overlinie lilhVemed Ryglinien i en svag^ convex Bue indtil 3 Tommer fra Halespidsen, hvor Ryglinlen ligger noget lavere end Snudespidsen; den löber derpaa i en mere horizontal Retning* mod Enden af Halen. Hovedets Lnderlinie löher fra t nderkjæhens Spidse skraat ned mod Buglinien^ denne fölger en horizontal Ret- ning* indtil Midten af Legemet, og^ gjör derpaa en lang-- strakt Böining- opad indtil 9 — 10 Tommer fra Halespidsen, hvor Buglinien har hævct sig' til imellem tredie og- fjerde Fjerdedeel af den störste Höide; deo fölg^er derpaa langs Halen en mere horizontal Retning*» Halespidsen, som er skjævt afrnndet, har en Ldvidning- nedad, hvorved Halen faaer en nog^ot falcat Form. Hovedets Længde til hageste Kant af Gjællelaaget er I horizontal Linie 8J Tomme 5 dets störste Höide 6^ Tom^ er ved hageste Rand af Orhita; dels störste Tykkelse 2i Tomme hag- Orhita ved Gjelleaahningens överste Ende el- ler omtrent 2^ Tomme fra Nakken, hvis Rand er skarp, som og' foran mod Snuden og* ned over Siderne, der ere om en Tracliyptcrus. 281 ilade on sammciitryMjcdc 5 ved den meget frcmstaaende Kant Türaii i övei\>te llaivdeei af Orbila er Gjeiinenisiiits- linicn omirent .1|^ Tomme; den slörsle Bredde överst i Kan- ten af Overlijæhen er li Tomme. Seet fra Siden liar Ho- vedet Form af en Itliombe, i livil!;en Ho\edels Overlinie, og' 31('llem{{jellelaagets^ Lndergjellelaagels samt tildeelä det egentlige Gjcllelaags underste Rand, danne de horizontale Sider, den ene verticale indlager Underkjahens Lnderrand^ Retningen af den anden anlyder det egenllige Gjellclaags överste bågeste îland. — Overbjrebens Rand, der bcle Gä- bet rundt dannes af Mellembjæbebenene, er, naar man be- tragter Protilet, aldeles vertical 5 op imod Midten er Randen ubetydelig', fast umærbeligt indadböiet,- belragter man Gä- bet en face, viser Overl.jæben sig' som en boi bvælvet Bue, bvis Sider ere stærbt sammenlrybbede og' flade, ogsaa oven- til er Rnen nogel nedlrybt og' flad; Oveibjæben bar sin störste Vidde oppe imod Mellerabjæbebenes Böining, den er der 11 Tomme fra boire til venstre Rand. Afstanden fra 3Iidlpnnbtet i Overbjæbens Rand til forreste Ende af Mundvigen, bvilben ligger sbjult under det brede Overfcjæ- bebeen, er i ligc Linie 2^ Tomme. Mellembjæbebenene ere oventil brede, men aflage imod nederste Ende, bvor de ere tilspidsede; fra i^Sidlpunbtet i Overbjæbens Rand til nederste Ende af Mellembjæbebenet er 2 Tommer, 3lellem- bjæbebenenes borizontale Grene ere bos denne Fisk meget lange og' ved Roden tillig-e temmelige brede, de danne for- enede en Kile af 5§ Tommes Længde^ denne Kile, som bedæbber bele Pandefladen, bviler i en Fure i Pandebeneuc og^ bevæges frem og' tilbagc under Mudcn, naar Overbjæ- ben udstrælikes eller tilbagetrækkes; naar Overkjæben er tilbagetrukken, lig^gcr Kilens Spidse lige op for Orbitas bågeste Kant, Kilen, som ved Roden er saa bred som 282 S t u w i t z Ovei4;jæbeus slörsfe Vidde, er paa Overfladen flad og- har laiig^s enhver af Siderne en ophöiel List Mellcinlijæbehe- uene ere i Randeu og* iinod ncd(?r«(e Ende tvnde og* sharpe, överst i Overl;jæhens ISvæhing tillager Tyhlu'lsen indad i Munden indtil omtrent 3^ Linie ira Handen ^ hvor den indvendigc Flade pludselig* br^. des og" danner tvert over Miindhvælvingen en Kant^ paa hviihen Overiijæbens Tænder sidde, Mellemkjæbebenene have paa den ndvendige Side en stærh lîeenlist, som fra Benets nederste Ende först lo- ber parallel med Randen, omirent 2 Linier fra samme,. men derpaa böier endnu mere tilbage, idet den fortsælter Ret- ningen op imod Pandefladen, hvor åen som anfört löber langs Siderne af den omtalte Kile. Overkjæbebenene sintte sig' tæt tilden ndvendige Sidetlade afMellcinhjæbebcnene og* bcdældic dem tildeels,- de naae paa hver Side hui til Ran- den af Pandefladen, hvor de ligge tæt til Mellemhjæbcbe- ncnes Beenlist» Mellend;jæbebenenes horizontale Kile er saaledes frie og' nbedækhel, og'saa Randen af deres verti- cale Grene ligger et Par Linier ndenfor 0>erl;jæbcbenene, derimod naae disse djbere ned paa Snudens Sider end hine» Overhjæbebenene have Form af uregelmæssig* ovale, flade Sbjolde, de ere omtrent to Gang^e saa hoie som brede, deres störste Tvermaal er SJ Tomme ^ deres översle Rand er lig^e og' löber skraat, parallelt med Randen af Pandefla- den, og' ligger omtrent 1 Linie neden for samme; i över- ste Rand ete de 1 Tomme brede, og' samme indlager den mellemsle Trediedeel af Afslanden imellem Overhjæbens Rand og- den fremstaaende Kant i forreste Hjörnc af Orbi- tas översle Halvdeel^ ned over Siderne liltage Overhjæbe- beuenc i Bredde, idet Randens Ydcriinie foran böier stærkt udåd omtrent indtil 3lidlen af Benenes Blöide, hvor Ran- den alter slutter sig^ til .^lellemkjæbcbcncnes Beenlist, den om en Tracliypterus. 288 böier sij>* dorpaa efterliaanden lilbage og* fortsælles i en Biiciinie af samme Coiivexitet rundt Benenes nederste Rand ; hag-estc Rand, som lig^ger 2^^ Tomme fra Underl»jæbens Spidse, naar Munden er InKket, er oven til indadhöict ogf sintter der spjennera ^ af Længden nmiddelbar til INæsebc- nets o(>' Suborbitalbenenes forreste Rand, længere nede j>jör Randen en Röining- lænjjere tilbajje, 0(y naar Overkjæbeii er lilbajjetruhken, ligger Kanten af denne ßöining' lige ned for Orbitas forreste Rand. Op imod överste Rand bave Overk jæbebenene en Tyhbclse af omtrent 1^ Linie, foröv- rigt ere de tjnde som Perg-amcntslameller^ deres Overflade er ved tynde Reenfibre deelt i Fordybninger og* Fnrer, som i överste Trediedeel danne Celler, men længere nede lobe som Radier oven fra og* nedad. Saavidt jeg- blinde see, ere Overbjæbebenene fastsbiltede til Mellembjæbebenene og* bunne saaledes ikke bevæges uden i Forening- med disse. Underbjæben, som paa Siderne tildeels bcdæl.kes af Over- bjæben, bestaaer af to triangulære Beenpladcr; disse bave samme Höide som Længde nemlig* 3.V Tomme, altsaa om- trent § af Hovedets Læng-de, og* deres bågeste Rand, som indebolder den anförte Höide, indtagcr de f af Hovedets lodrette Höide tvert over ved samme. Naar Munden er lukket, li;;gcr Cnderkjæbens Spidse omtrent ^ Tomme uden for Overkjæbens Rand, derimod synes denne foran at rage kun ubelydelig-t ud over Underkjæbens överste Rand. Bå- geste Rand af CJuderkjæbebehene ligge i Linie med For- randen a f Orbita. Lnderkjæben er meget smalere end Overkjæben, 4 — 6 Linier fra Midten af Randen 3 inden Beenpladerne !)öie sig* imod binanden , bar den tvert over kun en iJredde af 10 Linier. IJnderkjæbebenenes överste Rand er svagt nedadböiet, den bar i lige Linie en Længde af 3 Tommer 5 forreste Raud, som er temmelig skarp og* 284 S t u w i t z kun 1 Tomme lang', löber skraat udad og^ ncdäd omtrent i samme Retning som llovedcts Overlinie^ forreste og neder- ste Uånd mode liinanden omtrent nnder en ret Vinkel ved Lnderkjæbens Spidse, som er noget afriindet; underste Rand har en Længde af 4J 1'omme, den er altsaa omtrent ligestor med Hovedets Höide ved Underkjæbebenenes båge- ste Rand. Underkjæbebenenes nederste bågeste Hjörne ender i en 6 Linier f reliistaaende Kant af omtrent 8 Liniers Höide ^ bågeste Rand af denne Kant stöder ti! I^ïellemgjel- ïeïaaget, dog uden at være forbunden med samme 3 paa överste Rand af Kanten kviler Forgjollclaagets forreste Ende og synes der at have været forbunden med Underl.jæbebe- nene» Paa den udvendige Sideflade have Underkjæbebe- nene en fremspringende ßeenlist, som i et Par Liniers Afstand fra underste Rand löber parallel med samme ^ den er holest paa Midten og taber sig imod Enderne i Renenes Overflade. Overkjæbens Rand hviler paa denne Reenlist og synes at glide langs samme, naar Kjæberne bevæges imod hinanden. I Overkjæben talte jeg 10 Tænderj de slaae som an- fört paa en Kant, der löber Ivcrt over Kjæbebvælviugens indvendigc Flade og danne en enkelt Rad af omtrent 1 Tommes Dredde; Afstanden imellem dem indbyrdes er om- trent 1 Linie, men imellem de to midterste dobbelt saa stor. Tændernc vende skraat indad og nedad, samt fra höire og* venstre Flöi i Rækken noget convergerende imod hinanden^ de ere coniske og spidse, og den störste af dem, neudig den anden Ira Itlidten paa hver Side, 1^ Linie lange 5 mod Enderne af Ræknen aftage de i Störreise. Et Par Linier bag Overkjæbens Tænder er udspændt en halvmaa- ncforraet Hud tvert over Mundhvælvingen,* dens Ender i^vncs at naae nedenfor Mellemkjæbebenenes hageste Rand om en Tracliypteriis. 285 til de bag" samme liggende Dccn. I UiidcrKjæben lalle jegp 22 Tænder. Tandrækken paa liver Side liar en Lærigde af 6 Linier. Tænderne sidde vel alle langs Kjæberanden, dog danne de ikke en sammenliængende Kække, og" staae beiler ikke i Linie; vlersl paa Kjæbespidsen sidde nemlig: överst i Kanlcu af samme to Tænder paa bver Side, Ræb- fcen er derpaa afbrudt, idel nemlig el Parlie af 4 Tænder begynder længere ind mod Kjæbens indvendige Sideflade og- folge binanden i en skråa Linie indenfra og ndad, bag- disse sidde aller 2 Tænder sammen og derefterS. Lnder- lijæbens Tænder ere ligesom Oveikjæbcns coniske og spidsc, men mere krnmrac end bine; de ere af forskjellig Slör- relsc, de störste af dem omtrent 1 Linie lange- de 2 forre- ste paa bver Side vende opad, de folgende derimod ere stærkt indadböiede imod Mnnden. Egentlige Læber vare ikke tilstede; Overkjæbens Rand syntes at bave været be- dækket med en tynd lind 5 Lnderkjæben var derimod nö- gcn, dog bar åen maaskee bavl en lignende tynd Epider- mis som den, bvoraf man endnu saae Spor paa Overkjæ- bcbencnes og Gjellelaagbenenes Ovcrflade. Oiet ligger i det överste bågeste Hjörne af Hovedefs rbomboidale Sideflade. Af dets Omrids kunde paa nær- værende Exemplar kun Orbitas överste Hdlvdeel bestemmes, da dets Dele for Resten vare destruerede. Höieste Punct i Orbitas Peripberie ligger kun 2 — 3 Linier lavere end Pandettadsn^ bågeste Punct i samme, bvor Ran • ru», ' *. Hvad Farven angaaer, saa har jeg* temmelig sikker Ef- tcrretning- om, at den oprindeligen var langt skjönnerc, mere lys og^ reen, end den nu vistes. Huden var nu me- get mörk blyantfarvet, saavcl paa Kroppen som Hovedet; paa det Överste af Hovedet, langs Bogranden og Lag mod Halen var den nu dunkel bruunsort; dcrimod saaes nu ikke Spor af mörke Pletter paa Siderne af Legemet^ saaledes som Los andre TracLyptere. Alle Finner vare Liegt mönie- farvede. Det Ler Leskrevne Individ var fanget i Juli Maaned i Rödöe Præstegjeld i Nordland, i en Fjord et Par Mills Vei ind fra det aaLne Hav. Da det fangedes, svömmcde det roeligt op imod Vandfladen. Veiret var klart og mildt« — Man Lar kun Efterretning om to tilforn ved JXorges Kyst fundne Exemplarer; det ene nævner Prof. xSilsson i Prodr. IcLt. Scand. j det andet omtales i l'Hist. d. Poissons. Om dette sidste anföres, at Finnernes Straaler ved Berörcise kjendes rue eller fiinttorncde („ont des scaLriosilés"), Lvori det altsaa afvigcr fra Museets Exemplar; men da Legge forövrigt synes at staae Linanden nær, og Liint kun var Lalvt saa stort som dette, kan man raaaskee antage, atdisse UjevnLeder paa Finnestraalerne ere mindre kjendellge Los ældre Individer, og maaskee omsider aldeles forsvinde. Alle de Beskrivelser man Lar over Lidindtil i jXordcn uden for Norge fundne Fiske, som formeentlig Llive at Lcnföre til TracLypterus, ere mere eller mindre ufuldstæn- dige, og kunne saaledes kun benyttes til en partiel Jævn- 294 StùwîtE iï förelse. IVæst efter John Gudmundsen (f 1658), som ifölgc Brunuicbs op; Fabers Angivelse skal omtale en liidhenhö- rende Fish (Vaagmæren) i et Islandsk Manuscript, der op- bevares i det Subraske Bibliotbek, ere Olafsen og: Paulsen de förste, der efter Autopsie bave leveret Etterretninger om samme« ïil disse Efterretninger foie Brünnicb og^ Fa- ber yderligere Oplysninger, den forste efter llndersögelser, som ban selv formoder, over det samme Individ, som Olaf- sen ag" Paulsen bavde benyttet,- den sidste efter et ved Is- lands Kyster i Aaret 1826 fiindet Individ. Efter de Be- skrivelser og- Figurer, disse Forfattere give over Vaagraæ- ren> som de förste ansaae for Tricbiurus Lepturus, de sid- ste for en Gymnogaster, er det vel temmelig' ultvivlsomt, at det er et ufuldstændigt fndivid af en Tracbypterus , deres Beskrivelser angaae,- derimod tor man ikke ubetinget an- see det identisk med den ovenfor beskrevne norske Art. De ældrc Beskrivelser afvig:e hehilig: fra bvad del af mig beskrevne Individ fremviser, foruden i Tændernes Antal og' Straaleantallct i Halefinnen^ især merkeligen i Straaler- nes Antal i Rygßnnen, af bvilke de angive "omtrent 200". Faber erklærer, ait Brunnicbs Beskrivelse passer ganske paa det Exemplar, ban erholdt 1826, og' ban tilföier flere Pnnc- ter, som gjöre det "endnu mere tvivlsomt, ora ikke den is- landske og den norske Traebypterus ere forskjellige; saa- ledes er f. Ex. Differentsen imellcm Legemsböiden og* Ryg- bnncns Höide langt större bos den norske end hos Fabers Exemplar, hvilket fortjener . saa meget mere at lægges Merke til, som begge Individer have omtrent samme Le- gemslængde; den Beskrivelse, Faber giver over RygGnnen bos den islandske, kan aldeles ikke anvendes paa den nor- ske Traebypterus, og efter bvad Faber angiver, maa man om en Tr«ichypterus. 295 antagne, at flalcns smale Ende er dobbelt saa lau^ hos hiîn som hos denne; og^saa i Beliggenheden af Anus synes de at afvige fra hinanden ^)» "t'> Yarrell meddeler efter Fleming* Beskrivelse og* Figur orer en Fisk fra Scotland^ som Forfatteren anseer for iden- tisk med ßrünnichs Csymnogaster articus. Endskjönt For- holdet af de angivne Dimensioner omtrent stemmer over- eens med den af mig' beskrevne, saa er dog* Beskrivelsen i det Hele lag-et for nfuldstændig* og* ubestemt til at en vi- dere g'jennemfört Sammenligninga kan finde Sted. — Figu- ren 1 Yarrells Yerk er neppe correct. De fuldstændigste hidindtil i Norden fundne Individer af Trachyptere ere maaskee de to, som Professor Reinhardt omtaler i Oversigften over det KongK Danske Videnskabs Selskabs Forhandlinger 1828 — 1829 (see Literaturtidenden 1830); det ene er fanget ved Færoerne, det andet fnndet ved Skagen. Beskrivelse over disse er ikke publiceretj men af d-en IVclits, som Kröyer i sit Tidsskrift meddeler om dem, sees, at det fra Færoerne stemmer temmelig* over- eens med det norske i Finnestraalcrnes Antal ^ i Höidefor- holdet afvigfe de derimod fra hinanden; men ved Sammen- ligningen af Dimcnsionernes relative Forholde bör neppe lades ud af Betragtning-, at det færoiskc er meget mindre og' saaledes vel mindre udviklet end det norske; og* hvad Ilöideforholdct især ang;aaer^ saa er maaskee hos den her om- handlede Fisk Bng-randcns Contour, formedelst Bogens blöde Ï) I Fortalen til 12tc Dcel af Cuviers Hist. d. Poiss. berettes, at Gaimard under sit sidste OpJtold i Island har erholdt 2 E\- cmplarer af Vaajpnæren ; man J;an maaskee saaledes vente om nogen Tid at erholde nöiaf;ti);erc Detailler an;;aacnde den Is- landske Vaagnijir, u 296 S t u w i 1 5fc ora en Trachypterus. Dele^ og" derved ogsaa Höidcn mindre constant. Det er saaledes ilîke usandsynligt, at det færoishe og det norske Exemjjîar tilhörc samme Art. Om denne Lliver at forene med den islandske Vaagmær som identisk med samme eller spm Varietet, eller om begge hlive at opiöre som c^ne Arter, kan ei afgjoies, forend gjentagne ündersögelser over fuldstæadigere Exemplarer oplyse, Inorvidt de Afvigelser, som ßrünnichs og: Fåberg Beskrivelser hentyde paa, virke- lig linde Sted^ Tab. III Fig. 1 viser den ovenbeskrevne Tracbypteros i om- trent y\y af den naturlige Störreise, a. Anns. h. Ste- det, hvor Bugfinuerue bave siddet. De paa Figuren med vertikal og borizonlal Skraffcring anlagte l^artier vare lædcredc paa det beskrevne Exemplar, Flg. 2. viser Hovedet i halv Störrelse* «. Fragment af ündergjellelaaget* b. Næscbullet. Saavel paa Fig. 1 som paa Fig. 2 er Sanden noget udstrakt. Flg. 3 viser det Indveudige af Overljæben, seet fra Si- den, i naturlig Störreise. Contouren af den bag Tæn- derne ndspændte Hinde er angivet med puncteret Linie. Fig. 4, Halespidsen i naturlig Störrcise. Fig. 5 viser et Partie af Huden og Sidclinien i naturlig Slörrelse. Fig. ß viser et Partie af Sidelinien forstörret. Nyt Mag^azin for INaturvîdenskaberne. 2 Bind. XI. Om nog^lc transcendente Functionei*. Af O. /, Broch. m3g Sæluinger, jegf her vil fremsætte, ere lildeels kun specielle Tilfælde af eu Afhandling* om Summationeu af n som er indr\kket i CreU Vr les Journal for Matbematikken. Je{}^ Lar her anvendt de fremsatte Regler paa nogle Exempter for at vise Brugen af dem. Fremgangsmaaden er den samme, som Abel har brugt i Iste Binds 15de Afhandling^ af hans samlede Værker^ hvor _ Pdx han behandler Funktioner af Formen /1'dx 298 O. L Broch. Lî^esom de elliptiske Funktioners Theorie er griindct paa Reglerne for deres Summation, saaledes synes ogsaa Theorien for Integraler af algebraiske Funktioner og de- res Classification at maatle kunne grundes paa Reglerne for deres Summation, og disse sidste blivc derfor ikke uvigtige. ^F(x)dx Om Funktionerne af Formen g S ^r VR(x) Læresætning 1. R(x), F(x), f(x), 9(x) og to(x) være hele Funktioner af x, og Koeflficienterne til de forskjellige Potcntser af x i de tre sidste være uafhængige Variable. Hvis folgende Ligning finder Sted: 1^ f^x) — Uf(x)9(x)o)(x) — 9fx);R(x) -I- «(x)R(x) = = A(x — Xi) (x — X2) . . : (x — xfJ.) Og man antager /F(x)dx 3 (x^a)l/-R(x) 3) ^(x)= r-^f logrf(x)+9(x)l/R(x) + K^)l/R(x))- l/R(x)L ^ ^ /23 32 — :^log(t0(x)R(x)l/"R(x)^C{>(x)tù(x)R(x) — f(x)(0(x)l/ R(x) + 2 3 2 3 2 \ , + <^{-K)\/lX{^) — f(x)c?(x)i/R(x) + f(x); -r- + ^ are f tang = VlQdrÉ^ ^ ^^^ \\ ^ 2f(x) — 9(x)l/'R(x) — (o(x)l/R(x)^ J og betegner ved % (z) Koefficienten til ^ i LMviklingen af en bvilkcnsomhelst Funktion z af x saa er: Om nog-Ie transcendente Funktioner 299 4) Cl n(Xi) -j- c^ n(x2) + . . . . Cf,n(Xf,) = C + F(a)Sr(a) _ _ /F(xM(x)^ ^ v x — a / • , 3 hvor Cj, c^, . . , cii beteg ueVærdicii af |/^((1)). Beviis» Ifölge Ligningen 1 blive Störrelserne x^, x^, X35 ♦ . ♦ ♦ Xpt Funktioner af de nafhængige Variable, som ere Kocffieienter til de forskjellige Potentser af x i f(x), cp(x) og (ù(x)» Lad x betegne en hvilhcnsombelsl af dem, saa bliver, naar man for Kortbeds Skyld betegner det förste Led af Ligningen 1 ved i|> (x)» 5) ^(x) = o og ved DilTercntiation erboldes: 6) q>i(x)dx = — 3[5«(x)(o)("x)R(x} _ f(x)c?(x)U(x)) + 4- e^?(0(cp(x)R(x) — f(x)co(x)U(x)) + Sf(x)(fO.) - cp(x)o)(x(R(x))] ' hvor ^]ji (x) betegner den aflededc Fnnktion af ^(x) med Hen- syn til x, og Karahteristikben § betegner den DifTeren- tion^ som er foretagen med Hensyn til de uafhængige Va- F(x) _ riable» îllulliplicerer man nn med 3 5 saa c(x — 7.)]/R(x)4j'Ux) faaer mann F(x)dx 3F(x) 3 = - — - X ^(x — a)j/R(x) ^ (x — c/>Hx) •> •> L ^ cl/R(x) 2 c|/K(x) ^ , 300 O« L B r o c h ^ cl/R(x) J 3 3 Multiplicerer man nu Ligningen 5 med q>(x) — w(x)R(x), saa faaer man: /2 x3 , 2 .3 8) U(x) - f(x)ü>(x); R(x) - (to(x)R(x) - f(x)cp(x) ) = o, og' heraf: 0 2 a)(x)R(x) — f(x)cî>(x)R(x) 2 •^^ 3 = co(x)R(x) — f(x)(o(x)R(x). c|/R(x) 3 2 3 Muhipliceres Ligningen 5 med w(x) R(x) — f(x)5 saa erholdes : 2 3 10) (f(x)-i(x) ^ X t"(x)(9W — f(x)ü)(x))R(x) + 8cp(x) . (f(x) - c?(x)co(x)R(x)) + ôf(x)(a)(x)R(x) - f(x)9(x))J eller, naar man for Kortheds Sfeyld sætter: r- 2 X(x) = 3F(x)L5(o(x)(9(x) — f(x)a)(x))R(x) + 2 2 n + Sc?(x)(f(x)— cp(x)c(x)R(x)) + Sf(x)(co(x)R(x) — f(x)(p(x))J saa bliver Ligningen 14. F(x) dx _ ^. . c(x - a)|/R(x) (^ - ")^*W Betegner man ni: ved 2/(x) Störreisen /(x^) -f- f(x^) -f- » . |^(X}j.) og lægger Mærkc til, at Ligningen 16 gjæl- der, naar man istedelfor x sætter en hvilkensomliclst af Störrelserne x^ x^ . * Xjj,: F(x) dx . . 17) ^ ^3 = — S ^^ c(x— a)|7R(x) (x — a)q>i(x). Antager man nu Ligningen: 18) >.(x) = ^.(x)(x - «) + K"-) hvor: X(x) — X(a) 19) X,(x)= ^_;- hliver en heel Funktion af x, saa faaer man af Lignin- gen 17: *"« ^^ X, (x) 20) ^ — . 3 — = — 2 4V- — c(x — a)]/R(x) '^'(x) 1 — K«) ^ (x — a>i:r(x) 302 O, I. Broch Opiöser man nu Broken ;^^. i Partialbrôkcr, saa faacr man: 1 J_ 21) ^(X - a>Hx)— -vVCa), Og altsaa ved at indsælte denne Værdie i Ligningen 20 : ^(^) ^^ X(a) Xi(x) e(x - a)T/R(x) ^(^) ^ ^^x) Lægger man nu Mærfce til at 2 ■ - er Hig Kocifici- 1 1 enten til |^ 1 j^ i Udviklingen af 2 (■^ x)vbHx) ^''^** '*^**" 1 ^ ]_ ket er det samme af 77^ efter Potentsernc af ^ 9 og at den- 1 Q^k ne er liiff Koefficienten lil ~ i Ldviklingcn af -— , saa faaer man: ^) ^ ^H^ — ^ ^i>(^)> — ^ ((x - »)*(x) Xtt -v - ^ ((x - a)4,(x))' og da ê ((x — a)^(x)) ^^^'^ ^^ '"^ ^"* ' Xi(x) X(x) 24) ^ ^-T(i) — ^ (x _ a)^,(x) Ligningen 22 bliver altsaa: og naar man integrerer: 26) f n(x.) + i- n(x,) + -i-n(x^) = C + +^ *(«) - ^ Lcs — «•)*(x)J • Om no|jlc transcendente Funktioner. 303 For IUI al (iiule Værdicn af /-4^r "^^^ ™an Jæggc Wærkc til, at denne Störreise \ed Iljælp af Ligningcu 15 I;an sættes under folgende Form: /9 to _ f(a)o.(a))R(a) L ^^^ ^t^(oc) + 2 2 -1 f(a) - cp(a)o)(a)R(a) a)(a)R(a) — f(a)9(a) ^.. . Da nu Störreisen inden for Integrationstegnet paa den anden Side af Lighedstegnet, som man let seer, er inte- g^rabel og* der i Koefficienterne til S9(a) og' ôf(a) ifekc findes uogeu Deel, som ikke indelioldcr alle Störrelscrne f(a), ç(a) ogp «(a), saa kan man slutte: 28) f W) "^ ^^^'^ f [(^(^^) - K->i-))^(^)] 8(0(a) Söger man nu Rodderne af Ligning^en 5 med Hensyn til (ù(x), saa finder man: 29) ^(a) = (f(a) + c?(a)l/R(a) + o)(a)|/R;) X + :zliz!£=?«(a)KRW) x + =JdLL£=:?«(a)l/tt(a)) . Altsaa: 2 30) (c?(a) — f(a)ü)(a))R(a) = II. 4, ü 2 304 O. I. Broch 3 , Krço) , 3 3 2 ~^ KR(a) f(a) + 9(a)KR(a) + ü)(a)l/R(a) + 3 2 — 1 4-^^—3. KRCa) l+K— 3 2 3 _i_|/_3 3 _l_l/"-S H ^^^ ^(^)]/ R(a)J 3 ., ■1— K— 3, ]/'R("a) 2KR(a) [f(a) + -ii^' -^cp(a)|/R(a) ■] + _l_l/_3 + -^-'^-".(«)KR(«)]. ne V 31; ^ -l-C«) 3^ X Indsættcs denne Værdie i Ligning-en 28, saa Budes: X(a) _ F(a) VR(a) o ., . . lo8-(f(«) + <(.(<>') V^KC«') + «(«)1/'R(«)) + + ~ ^ +^^-^ log (f(») + ^J-l!^^. vW-KB(a) + 4. ~^+^~^.»(«)1^R(«)) ^ 5 2 2 -[ — ^ -7 ^— ^.(ora)l/'R(a))] , Om nog^le transcendente Funktioner. 305 ogf, oaar man læ^^g-er u^lærkc til at: 32) (a + b V— !)• H (c + d j/— 1) + + (a-h Y- 1). loff (c - (1 j/- 1) = = a log (c + d ) + b arc (^fang = —J , 34) -!- n(x,) + i n(ï2) + .... i n(x^) = Indsætter man denne Værdie i Lig^niugen 26, saa faaes : = C+F(a) .(.)_, (£00^-)), 1 . 3 eller, da ~ ligesaavel som c er en Værdie af y {{}))•, of;^ man altsaa kan sætte c islcdetfor — : c S5) cj n(x j + c^ n(x2) 4- c^ n(x^) = For at bestemme Værdierne af c^ , c^ , . ♦ . (T- bar man et af folgende Systemer af Ligninger: 2 3 2 = <=! (»(x,)R(x,)-f(x,9(x.)), !(9(x,) - f(x,),.(x,))l/R(xJ = 2 3 -(<(.(Xy,) - f(xp:)«(X|x))l/(Rxp.) = 2 II. 4. 37) S8) 306 O. I. Broch (»(Xi)R(Xi) - f(xi)cp(x.))l/R(x,) = = c, (f(xi) - f(x,Mx,)R(xJ , 2 3 («(x^)R(x^) - f(x^)<(>(x,)-)V^«(x5,) = 2 = c^ (fC^î) - (x))R(x) 2 ofy (o)(x)R(x) — f(x)cp(x)) ildie have x — x^ til fælleds Faktor : Cl = c^. Gaaer man iid fra Ligniifgerne 37 eller 38, saa faacr man li(»eledes . ^ = c^ for det Tilfælde, at ente» r 2 2 '^(o(x)R(x) — f(x)9(x))R(x) og- (f(x) — (p(x)u>(x)R(x)), eller 2 2 (f(x) _ q)(x)ü)(x)R(x)) og (c?(x) — f(x)(x)ü>(x) — c?(x))R(x) +• ^x)R(x) = nil in^ m = A (x — xj . (x — x^) . . . (x—xy-) % hvor enten Funklionerne 2 2 (cç,(x) - f(x)<»>(x)) R(x) og (u)(x)R(x) - f(xc?(x)), 2 2 . eller (a)(x)R(x) - f(x)c?(x))R(x) og (f(x) - 9(x)a)(x)R(x)), 2 2 eller (f(x) — c?(x)o)(x)R(x)) og (c?(x) — f(x)a)(x)) ikke have nogen fælleds Faktor, saa er: 40) Cl mj n(xj + C2 ma n(x2) + . . . . c^^, mjxn(xtjt) = = C + |-(«)^(a)^l(î|^^). Antager man F(x) for delelig med x — a, saa hïiver F(a) = o. Man faaer da ved at sætte (x — a) F(x) isle- (ittfor F(x): Læresætning 3. Antager man de samme Betingel- ser som i den 2den Læresætning, men sætter: 308 O. I. Broch. /F(x) dx saa bliver: 42) Cj m/^n(xi) 4- c^mr^n(x^) -j- . . . . 0,^ m^t n(x^) = = C - ^ (F(x) î^(x)). Antag-cr man, at i Formelen 40 Graden af F(x) er ^ /F('x) ^Cx) mindre end Graden af ]/^ll(x), saa bliver I f • — \ = o. IHan faaer da: L ær e s oe ln in 1^ 4, Antager man de samme Beling^el- ser som i den 2dcn Læresætning ogf, at Graden af ('F(x))S er mindre end Graden af R(x), saa bliver: 43) Cj mj n(x J + C2 m^ nCx^) + • ♦ * • ^i^ »"ii n(x;jt) = C + F(a) ä(a). Antager man i denne Læresætning-, at F(x) er delelig med x — a, saa bliver F(a) = o, og, naar man sætter (x — a) F(x) istedctfor F(x), faaer man : Læresætning 5. Antager man de samme Betingel- ser som i den 3dic Læresætning og, at Graden af (F(x)")3 foröget med 3 Eenhcdcr er mindre end Graden af R(x)5 saa bliver: 44) Cj nij n(Xi) + c^ nia "(x^) + . . Cjx m,j. Tl(x\x) = C. Differenticrer man Ligningen 40 b — 1 Gange efter Jiinanden med Hensyn til a, saa faaer man folgende Lære- sætning: Læresætning 6, Antager man: /F(x) dx h 3 ' (x — a) l/"B(x) og de övrige Betingelser som i Læresætning 2, saa faaer man: Om nogle fr.tnscendcnte Funktioner. 309 46) Cj m, n(Xj) 4- Cj m^ n(x^) + . . . . C|i mp. n(X|x) hvor rk som sædvanlige beleg^ucr Produktet 1. 2. 3 ...» (k — 1) /(x) være en hvilkensombelst rational Funktion af x, saa kan man bestandig}* antagc: F, (x) F, (x) 4.) ^(., = F(x) + ^^---^,^ + ^^^ (x — «v) bvor F(x), Fi(x), F^Cx) Fv(x) betegne bcle Funk- tioner af x. Ifölge Læresætningcrnc Sog 6 faaer man da: Læresætning 7. Antager man : ir(x) dx •♦8) n(x) = I -3" ,/ V^R(x) bvor jr(x) er en rational Funktion af x, bestemt ved Lig- ningen 47, saa er: ^ 49) Cl mj n(Xi) + C2 iDa U(XçJ -j- . , , . cja m^ II(xiJi) = C-.(/(x).(x))+J-"^f^«f^ + 1 (lai ' J_ d'''-^(F,K) a(a,)) _1_ d^»~^(Fv(a,) ^(gy)) "*" r*^^ da^-l Betragtcr man nu et vist Antal af Slörrelserne x^, X2» X3 5 .v» Xjx som uafhængige Variable, saa blive Koefiicieu- terne til x i Funktionerne f(x), cp(x), w(x) Funktioner af disse og bestemte ved en af Ligningerne 36, 37 eller 38. Det slörst mulige Aii(al af uafliængigc Variable er àltsaa 310 O. I. Broch lüg' Antallet af Koefficienter i f(x), cp(x), w(x), o^ en Sum af et hvilketsomhelst Antal Funktioner af Formen 48 kan altsaa reduceres til et bestemt Antal ^ af samme Form og^ et alg-ebraisktj logaritbmiskt og: trigonometriskt Udtryk ved Hjælp af Ligningen 49. For at finde dette Tal ^ , være Graden af R(x) = p^ Graden af (^(x) = r, saa er jji = 2p -|- 3r. Nu maa p enten være = 3z, eller = 3z -{-1, eller r= 3z -f- 2, bvor z betegner el beelt Tal. ]\aar p = Sz, saa er t^ == 6z -f- 3r5 Graden af f(x) = 2z -j- J"? — - q>(x) = z + r, — - "(x) = r, Altsaa Antallet af Koefficienter = 3z -|- 3r + 2, da een af dem ifölge Formen af Ligningerne 36, 37 og 38, maa være ubestemt. Man faaer altsaa ^ = 3z — 2. INaar p = 3z -f- 1? saa er jx = 6z -|- 3r -f- 2, Graden af f(x) = 2z + r, — - 9(x) = z -|- r, — - «(x) = r, Antallet af Koefficienter = 3z + 3v + 2. Altsaa v = 3z» Naar p = 3z -j- 2, saa er jj. = 6z -f- 3r -[- 4, Graden af f(x) == 2z + r + 1, — - 9(x) z + r, — - tox = r, Antallet af Koefficienter = 3z -|- 3v -|- S- Altsaa >, = 3z -|- 1» Man bar altsaa fölg^endc Læresætning: /f(x) dx 3 Om nog^lc transcendente Functioner. 311 hvor §(x) er en rational Funktion af x , og* R(x) en heel Funktion af x af Graden p, saa kan en Sum af et hvilket- somlielst Antal af Funktioner af denne Form altid reduceres til p — 2 Funktioner af samme Form, livis p er delelig: med 3, ellers til p — 1 Funktioner. De variable Störrel- ser i disse sidste ere altid givne ved en algebraisk Ligning» Hvis flere af Störrelserne x^ x^ . . ♦ ♦ xm- ere lige- store, saa ere ikke længere m af Ligningerne 36, 37 og 38 tilstrækkelige til at bestemme Koefficienterne til Funktio- nerne f(x), ^(x), (d(x)» Man har da, naar man for Kort- heds Skyld sætter enten: 2 ^3 2 50) (ci>(x) — f(x)o)(x) VR(x) — c (o)(x)R(x) - f(x)(p(x)) = = (y(x), eller 2 3 2 51) (a)(x)R(x)— f(x)c?(x))l/'R(x) -c(f(x)-c?(x)cù(x)R(x)) = = ff (x), eller 2 3 2 52) (f(x)— c?(x)o)(x))|/"R(x)— c(9(x)R(x) — f(x)o)(x)R(x)) = = a(x), og antager x^ = x^ = X3 =».,, = x , Ligningerne: (k - 1) 53) a(x,) = o, a(xj =0, c{x^)=zo _ _ aCxJ = o. Da de Störreiser, man skal söge ved Hjælp af disse Ligninger og Ligningerne 36, 37 og 38, i disse forekomne indéil i anden Grad, bliver Opiösningen af dem ofte tem- melig langvarig. En til dette Brug becjvemmere Ligning finder man af Ligningen 29, nemlig : 22 3 2 3 54) co)(x)l/R(x) + C9(x)-1/R(x) + f(x) = o 3 hvor e er en Værdie af |/((1)), Sætter man förste Led af denne Ligning = t(x) , saa har man for at besU ^Xr^os aTvJ^ LIBRARV12 312 O. L Broch. Koeffîcienterne til Potentserne af xi f(x)5 ^(x) og* «(x), Lig- niog^erne : î(xj =0, {(Xa) =o, 55) t(X(x) = o, og; for det Tilfælde at x^ = x^ = . ♦ . » = x^ , istcdetfor de h försfe af Llgnin^erne 55^ X (Xi) = o (Xi) = « 56) /K^i) = ^ : (xj = o §2. Om Funktioner af Formen å 3 c/l F(x^) dx 1/R(x5) Læresætning 1» B(x) og: F(x) være heJe Funktio- ner af x^, f(x) «p(x) og to(x) hele Funldioner af x, hvis Koefficienter ere uafhængige Variable, og enten: 3 6 f(x) = la^ + a^ x 4- a^ x + . . » J, 2 3 6 «P(x) = x(b„ -|- bj x + b^ x . . . . . J 3 6 o>(x) = x(co + Cj x + Ca x4- . . . J, eller 3 6 >. f(x) = x la^ 4- aj x 4- a^ x + ^^, 9(x)=:(bo +b, X+b^ X ) £; Om nog-le transcendente FunLtioner, 313 2 3 6 (ù(x) = x (co 4- Cl x + c^ x *»*.♦)? eller: 2 3 6 f(x) = x (a^ + a^ x + a^ x + . . ), 3 6 9(x) = x(bo + bj x + b^ x 4- . . .)? 3 6 (o(x) = (co + Cl x + Ca x 4- . . . J. Hvis folgende Ligning finder Sted: 3 3 3 2 56) f(x) -(3 f(x)c?(x)(ù(x) - cp(x))R(x) 4- a)(x)R(x) = 3 3 3 3 3 3 = A(x — Xi )(x — X2 ) . * . . (x — Xii.) og' man sætter: /F(x) dx (x — a )|/R(x) Og antager som forhen ^(x) bestemt \ed Lig^ningen 3, saa bliver: 58) c, n(xj 4- c^ n(x2) 4- . _ . cjx n(xj,) = F(a) ^(g) = C + 2— s a /F(x) ^(x)\ B e v i i s. Sætter man det förste Led af Ligningen 56 = ^;>(x), og antag^ep man som forhen X(x) bestemt ved Lig- ningen 15, saa bliver: Fx dx X(x) 59) 2"~3 3~3 = i: 3 3 c(x — a)l/R(x) (a^x>i(x) Indsætter man i Ligningen 15 de i nærværende Lære- sætning* antagne Værdicr for f(x), ^(x) og" (ù(x), saa seer 2 man let, at X(x) er af Formen xpCx), hvor p(x) er en heel 3 Funktion af x . Indsætter man denne Yærdie for X(x) i Lig- ningen 59, saa faaer man: IL 4. ü 2 314 O. I. Broch F(x) ^x xp(x) 60) S 3 3 3 = S 3 3 c(x -^ a )l/B(x) (a— x)^i(x) Antag^er man nu Lig^ning-en: 61) p(x) = (x — a )pi(x) + p(a), Lvor p(x) — p(a) 62) pi(x) = ' 3 3~ x — a 3 hliver en heel Funktion af x^ saa faacr man af Lignin- gen 60: 2 2 F(x) dx xpjX ___î__LÎ;. 63) 2—3 3~3 =-'^d;î(r)'^''Ws 3 3 c(x-a)l/R(x) ^ (a-x)^i(x) Opiôser man nu Broken 64) ^(a)= ,3 3. , 3 3. ,3 3x A(,a — x^ ; u — x^; » . ♦ . U — X!^-' i Parlialbrokpr, saa faaer man: 2 1 x 65) 5(5 = ^^73 — 3 (a _ x )^^Hx) og altsaa: 6^) ^.3 3. — 3.^(a) (^ — x J4>Hx) Indsættes dcpne Værdie i Ligningen 63^ saa faaer uian 2 F(x) dx _p(a)_ _ ^^ Pl (x) 67) 2 , 3 3. 3 — ' 3q.(a) tHx) c(x— aV^W Om nog-lc transcendente Funktioner. 315 P Lægger man nu Mærke lil at ^ ^ er liigf Koefficienten ♦2 til p 4- 1 i Udviklingen af :S— ^ ^ , eller, hvilket (a — x )<]>i(x) er det samme, af gTT^? og* at denne er lüg' Koefficienten til 1 . . . P — i Ldviklingen af a , saa faaer man: 2 2 ^3U — a )^(x) da ^ 2 x p(a) \3(x-«)^(x)/ 2 Indsættes denne Værdie for S ,A n i Lig-ningen 67, saa faaes : _J^)J^ X(a) ;_ K^) X 69) S 3 3 3 =-2 — ^( 3 3 ) c(x — a)l/'R(x) 3a ^(a) \3(x — a)t/^(x/ ogp, naar man integrerer: 70) i n(xi) + f n(x,) + + 1 n(xix) = Men: y*-^. = F« ^w. altsaa : 316 O. I. Broch — C+ 2 y^ 3« v (X) aw I ' 'J' Lx — a -J 1 3 eller, da saavel ■-" som c ere Værdicr af ^/^((l)), naar man sætter c istedetfor —, saa faacr man Ligningpsn 58. Vær- dierne af c^^ Cj^ ♦ . ♦ . C[j. bestemmes ved en af Systemerne af Lîg^nlng^er 36, 37 eller 38. Ved et Raisonnement fuldl.omment liijjt det, der er brug^t for at bevise Læresæ(ningcrne 2 — 8 i § 1, faacr man folgende Sætninger: Læresætning 2. Antager man Ligningen: 3 *$ ^ •> f(x) - (3f(x)cp(x)co(x) ^ 9W)R« + *^WR(x) = 3 3 nil 3 3 m^ 3 3 m = A(x — Xi ) (x — x^ ) . . . (x — XJJ. ) "^, bvor Funktionerne f(x), 9(x) og w(x) ere bestemte ved de Î Læresætning* 1 om dem indcholdtc Betingelser og enten Funktionerne 2 2 (cp(x) - f(x)ü)(x))R(x) og- (o)(x)R(x)-f(x)<^(x)), eller 2 '' ((ùCx)R(x) - f(x)9(x))R(x) og (f(x) — 9(x)«(x)R(x)) 2 2 eller (f(x) — cp(x)(o(x)R(x)) og (cp(x) — f(x)(o(x)) ikke have nogen fælleds Faktor, saa er: 72) Cj mj n(xi) + c^ m^ nCxj) + • ♦ . • c^l mjj. n(%) = F(a)^W 1 /F(x)^(x)\ = C + 2- - 3 d 3 3 1. 3a ^ V x — a / Læresætning 3. Antager man de samme Betingel- ser som i 2den Læresætning, men sætter: tF(x) dx 73) n(x) /f (X) ax l/R(x) Om nog'le transcendente Punktioner. 317 saa hlivcr: 74) Cj iiij n(xi) + C2 m2 n^x^) 4" • • ♦ • Cjx m^ r[(X(j.) = = c -ii(F(x) Xx)). Læresætning: 4, Antegner man de samme Belingel- ger som i tien 2den Læresætning* og', at Graden af (^F(x))3 er mindre end Graden af B(x) tillagt 6 Eenhcdcr, saa bli- ver: 75) Cj nij n(xj -|- C2 102 ^(xo) + . * ♦ • ^iJi. «ifJi ^C^m) F(a) X^) 3a Læresætnings 5. Antager man, foriidcn de samme Betingelser som i Læresætning' 3, at Graden af (^F(x))3 foröget med 3 Eenl eder er mindre end Graden af R(x), saa bliver: 76) Cj mj n(Xj) -}- 02 m 2 ^(^2) + • ♦ c^ ï"ij- ^(^y.) = ^l. Læresætning' 6. Antag-er man: . . /. F(x) d(x) 77) n(x) = i -5— 3 1; .» , og" de övrige Betingelser som i Læresælniug- 2, saa faaer man : 78) c 1 m^ n(xj 4- ^2 ni2 ^(^2) + * * * » c^x miJ. n(xiJ.) _f.. 1 d^-1^ .-" >' 1 ,F«Xx) — ^ + -2i;=i Tl- i -3 K ' v Tq ^ vi. da *» "" x — a / Læresætning 7, Antager man: /^■(x) dx 1/-R(x) 318 O. I. Broch- 3 hvor ^(x) er en rational Funktion af x, bestemt ved Lig- ningen 80) /W = F(x) + -^f^,^ + -3^^^ + (x — «i) (x ■— a^) "!"**•*** 3 3 k^ 5 (x — S) hvor F(x), Fj(x), F^Cx) ♦ . . ♦ F^(x) ere hele Funktioner 8 af x, saa bliver: 81) Cl m^ n(x J + C2 ni2 nCx^) + . ♦ ♦ . c,x nip. n(Xfx) = C - i- ^/(x) S(x)) + 1 d'^-< Stti ^3a, ^ ' rk, d^i ' _^ 1 d''^-^ â3~) (3. — 1 d«^''^ — 1 — -1- ' + (3a, 1 Yv d^- — 1 Tk 1^, Læresætning' 8. Antag-er man Lig^ningen 79, hvor 3 /(x) er en rational Funktion af x og" R(x) en heel Funk- 3 tion af x af Graden m, saa kan en Sum af et hvilketsOm- helst Antal Funktioner af denne Form altid reduceres til m — 1 Funktioner af samme Form hvis m er delelige med 3, hvis ikke til m Funktioner. Om nog'le transcendente Funktioner. 319 §3. /3 df(x)l/^R(x) dx Læresætnings 1. Antager man de samme Betingel- ser som i Læresætning- 1 § 1, kun at man sættcr: 82) n(x) = y^^^f ^^^^ ''' o I — o 83) ^i(x) = 1/R(x) log (f(x) + 9(x)l/R(x) + 3 2 3 + to(x)|/^R(x)) — i log (co(x)R(x)]/R(x)- 9(x)(o(x)R(x)- 32232 3 2. -f(x)a)(x)l/R(x)+9(x)l/R(x) -^f(x)cp(x)l/R(x) + f(x))- 2 3 2 3 1/3 .^arc A,„^ ^ K3((o(x)-t/R(x)-9(x)l/R(x)) \1 V 2f(x)— cp(x)l/R(x)— (o(x)l/R(x)>^ J saa er: 84) ne, (x,) + c^ncx^) + 4- e^ n(xp.) = =c+F(«).v)-K'ï^_!?-^}- Be vi is. l^îuJtipIicerer man i Ligningen 6 paa begge 3 Sider af Lighedstegnet med ^ ^^^ ^ ^ , ^^^ , saa faacr (x — a)i)^x eF(x)|/R(x) dx ^ 3F(x)_ "^ x — a (x— a)t/;i(x) -^ r 2 2 3 X L8co(x)(a)(x)R(x) — f(x)cp(x)R(x)).cj/R(x) + + Sci>(x)(c{>(x)R(x) — f(x)co(x)R(x))c]/R(x) -f + §f(x)(f(x) - 9(x)(o(x)R(x)lc]/R(x)] . ]>a finder man af Ligningcrne 8, 10 og 12* man: 320 O* h Bro du 2 2 3 86) ((.)(x)R(x) — f(x)cp(x)R(x)).c]/ß(x) = = (f(x)R(x) - q>(x)«(x)R(x)), 2 3 8^) f9(x)R(x) — f(x)cù(x)R(x)).c-(/R(x) = 2 2 = (»(x)R(x) — f(x)?(x)R(x)). Cr 3 88) ^r(x)— ?(x)co(x)R(x)).c j/'R(x)r=(c?(x)R(x)— f(x)(o(x)R(x)) Indsætles disse Værdicr i Ligningen 85, og' sætte^ man for Korîhcds Skyld: 2 2 80) x(x) =3F(x) [ôcD(x)(f(x)R(x) ~ 9(x)(ù(x)R(x) ) + 2 2 + Scf)(x)(co(x)R(x) - f(x)cp(x)R(x)) + + sfCx) (9(x)R(x) — f(x)(o(x)R(x))], saa faacr man ; 3 2 cF(x) i/R(x) dx ^ Hx) ^^ x — a — (x — a)Øi(x), oj>' lieraf paa samme IHaade som i Læresætning- 1 § Ir î)i) c, n(x,) + e^ ncx^) + .... + ciJ. ncxji:) = — ^^ +J V^(a) ~~ ^ J^ (X - a)^(x) fndsæuer man mi i Funktionen m tt^ Værdien for X(a) ved Hjælp af Formelen 89, saa Onder man let: 92) /* ^ = F(a)y'R(a) X o 3 2 X [lojr(f(a) + ^Wl/R«+co(a)l/R("a)) + — 1— T/-3 loîî (f(a) + 2 ^i^)V^(^) + + 2 Om nog^lc transcendente Funktioner. 321 1 + 1/-3 + 3 2 a>(a)l/R(a)) + — 1+T/— 3 3 , —1+V-Z lo8-(f(«) + 2 oMV^U) + + 2 1 1 /" «> 3 2 + 2 ' »(=')1^R("))] = F(a) äl^)- Iiidsættes denne Værdie i Ligningen Ol, saa faacr man Ligningen 84. Fop at beslemmc Værdierne af c^, c^ • . • • cjj. liar man et af folgende Systemer af Ligninger: c,l/R(x,)(co(x,)R(x,) - f(x,>(x JR(xO) = 2 2 = (f(x^)R(xJ - (x,)R(x,) - f(x^)9(x,)R(x,)) = \ / 2 ^ ®3) ^ = (f(x,)R(x,) - 9(xj)o>(x,)R("x,)), C|ill/R(X|.)(«(X|,)R(X^) = (fO^H^)R(X[.) 2 2 = («(x,)R(Xj) c^l/R(x,)((x,)R(xj) = f(x,)(x,)R(x,) - f(x.)(x,)R(^,A = (9(x,,)R(Xï) - f(x.,)»(x,)R(x,)), Cp.]^R(x^)(f(Xp.) — <('(Xp:)a(x^)R(x^)) = 2 r= (cp(Xj,)R(x^) - f(Xj,)co(x^)R(x^)). Læresætoing 2. Antager man Ligningen: 3 3 3 2 98) f(x) — (3f(x)9(x)«(x) — 9(x))ß(x) 4- ü)(x)R(x) = = A(x — Xi) (x — X2) » . ♦ (x — xv.) ^ hvor enten Funktionerne : (o)(x)R(x) - f(x)(x)co(x)R(x)) , 2 2 eller (9(x)R(x) — f(x)co(x)R(x)) og Ux)R(x)-f(x)c?(x)), 2 2 eller (f(x) - 9(x)4x)R(x)) og (9(x) - f(xKx)), iklîc liave nog eu fælleds Faktor, saa er: 97) Cl nil n(Xi) + C2 m^ u(^2) + • * ♦ • c^ m(x n(X{x) = Læresætnings 3. Antag^er man: 98) n(x) = f n^)V^(^) dx, og forövrigt de samme Betingelser som i den forrige Lære- sætning, saa bliver: 99) Cj nil n(xi) + c^m^UU^) + . . . . Cjx. m^. n(x»x) = = C - ^ (F(x) äi(x)). Om noglc transcendente Funktioner. 32#5 Læ re s æ til in gr' 4. Antager man at § x) er en ratio- nal Funktion af x bestemt ved Ligningen : 100) /(x) = F(x) 4- -^^^, + -^^^ + + ^^ (x — aj (x — aj F.(x) (x — «0 hvor F(x)5 Fj(x) Tv (x) ere hele Funktioner af x, og sætler: 101) n(x) = //(x)]/R(x) dx saa bliver: 102) Cl m, n(Xi) + C2 m2n(x.,) -f- . _ . -|-. c ij. my. ll(x[i.) n^i da 1^-1 Læresætning 5. Antager man n(x) = /*|:(x)l/R(x) d(x), hvor (x))R(x) + co(x)R(x) = 3 3 nil 3 3 m^ 3 3 m^j^ = A(x — Xi ) (x — X2 ) . * . . (x — Xji ) hvor f(x), 9(x) og (û(x) ere bestemte ved de i Læresætning 1 ora dem indeholdte Betingelser, og enten 2 2 2 (»(x)R(x)-f(x)(x)«(x)R(x)), eller /F(x)5i(x)\ Om nog^le transcendente Funktioner. 325 2 2 (cp(x)R(x) ^- f(x)«(x)R(x)) og- (co(x)R(x) - f(x)cp(x)), eller 2 2 (f(x) — 9(x)co(x)R(x)) og- ( « • 9 9 113) X (ao + «1 x) — (Sx(a^ + a^ x Kb« + h^ x ) — 33 33 6^ 332 -(bo+bi x))(l + fex)+ x(l + k x) = 6 3 3 3 3 = Ax(x — Xj )(x — c ), 36 333 33 332 114) a X —(3a Lx — b x )(l + k x ) + (l + k x ) 3 3 3 3 =A (x — Xi )(x — c): Da den sidste af de her for ^(x) fremsatte FornuT er den simpleste at behandle, yille vi gaae ud fra den. Man faaer da for at bestemme a og* b folgende Ligoingcr: ^z- 3 3^/^ 3 3 115) <^ x^ c b = _^y[l + k e'] + c V[l + kxj XjC Ved Hjælp af disse Ligninger bestemmes let Værdier- ne for f(x) og ^(x) og ved at iudsætte disse i Ligningen 3 finder man: 1 116) X^) = -3 IT 3 3 Iog(ax + bxlA(l-l-kx) + K(l+kx) + y il +k x))"- 1 ]og((i + k x)i/(i + k x-' - 33 23 332 223^ 3 3. 2 — bx(l + k x) — ax|/(l + fc x) + bx ]/Vl+kx) — 3 3, 33v 24. — abx|/(l +fcx)+ ax) + -t- 2 aicl tang_— 2 3 , 3 3 3 /~ "3 3X1) ^ 2ax-~bxl/U + kx)— j/Vl4-kx>' /-* Man faacr da, naar man antager f (x) bestemt ved Lig- ningen 80: 328 O. I. Broch 117) c, n(xj) — _l5(/(x)S(x)) + + — 1 ä'''< ^:: )4-. ... • • • (3«,) ' m da. For del Tilfælde at$(x) er 5== 1, faaer man, naar man sætter : åx 118) P(X) = # -~3 3T / 1/(1 + k X) 11Ô) P(xi) = - gi- ^ X^i) Cl er da bestemt ved en af Ligningerne : !,22 2. 3, 3 3>, , 33 3. (bx — ax)l/(l + kx) = cAl + hx — abx) (1+kx— abx)l/(l+kx)=Ci(ax— bx— bk x) 22 333 33 222 33 (ax — bx-^bkx)l/(l+kx) = ei(bx — ax)(l+kx) Udvikler man ^(x), efter de faldende Potentser af x saa finder man let: 121) I (S(x)j = i [log- (a + bk + k'') - 4 3 2 2 2 2-1 — 4 \og(k — bk — ak + b k — abk + a )J + 1/3 / yzjk- bk) \ '"' V 2a-bfc-k/ Indsæites denne Værdie i Lîgnîng^en 119, saa fa^es: Om nogle transcendente Funktioner. 329 ir *^ 122) p(x,) = - 3^L'''^ (^ + ^^ + O ■" 4 3 2 2 2 2-1 — 1 log(k — bk — ak + b k — abh + a )J — ' V 2a-^bk— k/ hvor a og b ere bestemte ved Ligningerne 115. Som del andet Exempel paa Anvendelsen af de i de fo- regaaeude Paragrapher fremsatte Sætninger, vil jeg behandle /» dx —^ 2 3. •j/-(l 4- dx + cx 4- fx) En Sum af et hvilketsomhelst Antal Funktioner af denne ;Form kan ifölgc § 1 Læresætning 8 reduceres til cen Funk- tion af samme Form tillagt et algcbraiskt, logarilhmiskt og trigönoraetriskt Udtryk. Ligningen 1 bliver i dette Tilfælde : 2 3 2 123) (a^ -f a,x + a^x) — (sCa^ + a^x + a^x) X o 2 3 X (bo + b,x) - (bo + b,x) )(1 + dx + cx + fx) + 2 3 2 ^ (1 -|_dx+ cx + fx) = 3 = Ax (x — x J(x — X2)(x — y). For at bestemme y, a^, a^, a^, b^ og b^ har man fol- gende 6 Ligninger: 124) x, + x. 4- y = 93 2 _ 3a,at-3a^b,e+b,e-~3a,b^f— 3a^bof+3bob,f+2ef ___. ■— ». "o 2 i3f 1) — (ao+ai^i+aa^i )) X o 2 ^ 2 3 Xl/(l+dx,+cx, +fx, )=c,(l+dx,+ex,+fx,- 2 (ao+a^Xi+a^xJCbo+bixj), 2 2 ((b^+b^xa)— (a^^+a^x^+a^xj) X lSS)Vxi/(l+dx,+ex,%fx5=c,(l+dx,+ex,+f^,- 2 — Oo+a^x^+a^x JCbo+b^x^)), 2 2 ((i>o+»>iy)-(ao+aiy+a2y)) X ^ f> Q 2 ^ X K(l+dy+ey +fy ) = C3(l+ciy+ey +fy -- 2 — (ao+aiy+a2y (l>o+I>iy))5 k 2 3 2 1+dxi+eXi+fXj, — (a^+aiXi+ajXi )(bo+biX JX ^ 2 ^ 2 2 Xl/'(l+dx,+eXi+fxJ=rCi((ao+aiXi+a2Xi)-. ,^.v -(bo+b,x,)(l+dx,+ex, +fx J), 134)\ 2 3 2 (l-|_dx^+ex2+fx2— (ao+aiX2+a2X2)(bo4-biX2))X 3 2 3 2 2 XKCl+dxa+eXa +fx3 ) = C2((ao+aiX2+a2Xo) — 10 9 -(b„4.biX2)(i-Hx^+cx, 4-fe, )), 332 O. I. Broch. I (i+dy-|-ey4-fy-(!'«+aiy-H»iy')('>o+»'iy))^ x i34){ xi/(i+'iy+'=y+fy)='=3((»o+a,y4-a,y)- f ^ S ( _(b^+b,y)(l+dy+e/+fy)) ' 2 2 X (l+dx,+ex,+fx J)K(l+dx,+ex,+fe J == 2 2 =Ci((bo+I>iXi)— (ao+ai^i+a2X2))X X(l+dxx+ex,+fxJ), 2 2 ((a^+a.x^+afi^Ca)— (bo+bjxj X 135),'X (l-Hxi+ex2+f^2))l/'(l+dx2+eX4+feJ = j 2 2 I =<:2(('»o4-'»iS2)— (ao+ai^i+«2Xa)) X ((ao+Oiy+a^yV-Cbo+biy) X o 9 9 2 ^ X (i+dy-|-ey4-fy))F (i-Hy+ey+fy)— 2 ^ = c.CC-o+Ky) - («o-Hiy+a^y")) X X (l+dy+ey+fy). XII. Reise i Lister- o^ Mandals- Amt i Sommeren 1839. Af B. M. Keilhau, Forord, ^^hrîstiansands • Stift horer î g'eognostîsk Henseende til \ort Lands mindst interessante Egne. Ganske vist yil man kunne gjennemvandre Stiftet saavel tværsoTer, fra Öster- Biisöer til Stavangerfjorden^ som fra Syd til Nord, fra Lindesnæs til det Överste af Sætersdalcn, aldeles udcn at forlade Vort Nordens store Gneisformation. Jkkun i Udkan- terne mod NO., SV. o^ V. viser det faste Fjeldlegeme en anden Samraensætning : i Tellemarken Qvartse og Conglo- merater med flere Bjergarter, der antyde en fra hiin Gneis- formation forskjellig Gruppe; i Dalerne Esmark's Noritfor- mation, og partiviis omkring StavangerQorden Leer- og Chloritskifere. — De Masser, som bedække Fjeldgrundcn, og som desværre i det Hele Iios os ere saa sparsomt forhaan- den> optræde ogsaa i Chrigliansand som «betydelige For- 334 B. M. Keilhau mationer^ hvorfra dojf Jædereii og* Lister med deres vid- Jöfligc Sand- og Gruiis-Lag gjörc en Undtagelse. BJandt de geologiske .Spörgsmaale , som frembyde sig^ til Besvarelse i Chrisliansands-Stift, er det et af de vigtig- stc, som angaaer deu herværende Deeî af de gaakaldfe Lang- fjelde, forsaavidt samme betrag tes som Fjeldkjede» Frem- deles af stor geologisk Interesse ere i dette Stift ogsaa de erratishe Blokkes Forholde, og de i Fjeld-Overfladen ind- ridsedc Striber eller overhoved de paa denne forhaandea- værende Merker, som antyde en efter en uhyre Maalestok foregaaet mpchauisk Procès 5 der synes at have virket paa hele Landet, det være nu enten ved Flytningen af Blok- hene og- af den med dem fulgte mere smaat söndermalede Detritus — ved den "petridelauniske Flod", efter Sefström's Hypothese — , eller anderledes. For Mineralogen og Bjcrgiechnikercn er Nedenæs-Fog- derle et af de merkværdigste i hele Landet; ellers fore- komme særegne Mineral- og Erts - Leiesteder i dette Stift ikkun i Tellemarken med noget större Hyppighed. Som en Folge af del mindre Tillokkende ved Egnen ere da ogsaa mange Trakter af Stiftet, og dette navnligen de indre, deels kun lidet, deels endnu slet ikke blevne be- sögte af Bjergkyndige. Dr. Naumann , nu Professor i Freiberg, kom i 1821 fra Tellemarken gjcnnem Valle og- Bykle 5 nogle Aar senere (1825?) reiste Prof. Esmark gjen- dem Sætersdalen; för (i 1822) havde han fra Lyngdal gjort en Excursion over Egen og Fjotland til Siredals - Våndet. Men fra disse Beiser haves kun faa Optegnelser. Endnu mindre besögt var Trakten vestenfor Sælersdalen. I 1810 kom Krigsraad Flor paa sin okonomiskc Reise til Lister og^ Jæddcrcn (Top. Stat. Saml. af Scisk. f. Norges Vel, L D., 2 B.) til det saakaldlc Blyanlsbrud ved Unabcu i Fjotland, Reise i Lister- og- ManJäls-Amt. 335 ogf endelig' liavc i 1826 de svenske Botanikere Mac. Alin- feldt o^ Adj. Lindblom gjcnnemvandrct den midterste Decl af Chrisliansands-Slift (Wikström's Aarsbcrettelse for 1826, V. 258 — 281)^* af nogen Mineralog* vare disse Egne slet ikke undcrsögte. Til Hovedformaal for min i afviglc Sommer foretagfne Reise til Clirisliansand ndsaae jeg" derfor især den ovre Deel af Lister- og* Mandals -Amt. Saavidt det indtrnfne hoist ng-unslige Vesr tillod det, blev ogsaa den lagte Plan bragt til Hdförelse, hvorved jeg' virksomt underslöltedes af min nfortrödnc Ledsag'er Hr. Student Sell. Jeg har î nærværende Beretning* om Besullaterne af vor Picise, ligcsom för i lignende Meddelelser, anfört lagt- tagelscrne udförlig-en, ikke fryglcnde Bcbrei«ielsen for saa- ledes at levere en kjedsommelig- Reisebeskrivelse 5 det er lîun Material, som her samles, og- tlette kan ikke lettelig: g'aae for meget i det Enkelte. Fra Christiansand, hvortil vi ankom med Dampskibef, fulgtes den store Postvei til Flekkefjord, saa at vi her kun passerede gjennem almindelig' bckjendte Egne; om disse ere da i det Folgende alene de mere videnskabelige J\otit- ser anförte, men forsaavidt har jeg- sögt at være nogen- lunde fuldstændig', idet jeg" med de sidst samlede Bemerk- ning'er tillige har sammenstillet ældre endnu utrykte Anteg'- neiser af mig^ og' Andre betræffende Fastlandet og' Uerne lig-e til Hitteröen. Den Deel af Reisen^ som gik fra Flekkefjord til de indre Fjeldegne, syntes at burde be- skrives med et mindre strængt udelukkende Hensyn til de Gjonstande, som hovedsagelig' vare at undersöge; jeg^ har derfor for Beretningen om dette Stykke valgt den for- tællendc Journal-Form, d, v, s, jeg' tillader mig' betræffende 336 B. M. Keilhau denne Deel af Reisen fordefmeste ganske lig^efrem at med«- dele et Afsnidt af min Dag-bog-, Det vedföiede Kart (Tab. IV) er en Skizze, som visselig skulde L levet idetmindste noget mindre ufuidkommen end den er, dersom Vciret ikke kavde været saa særdeles iigunsligt ,* ankomne paa de forlrinligste Oversigtspuukter fik vi forme- delst Regn og Skaadde ofte slet Intet at see af Omegnen. Jeg beklager delte saa meget mere, som ikke blot forbe- drende Mod ifica tioner, men og mange topographisk vigtige Gjenstandc ganske fra nyt af vare, som man vil see, at indtage paa Kartet. Angaaende de udförte Höidemaalinger anmerkes, at dertil anvendtes trende Hævertbaromelere af Hr, Clausen î Christiania, linder Reisen i den indre Trakt ovenfor Flek- ïîefjord var det ene (naturligviis med tilkorende Thermomc- tere) deponeret paa sidstnævnte Sted og observeredes der paalideligen tre Gange daglig, hvorved corresponderende lagttagelser erholdtes fra et dog ikke altfor fjernt Punkt. Fodmaalet, hvori Hüiderne ere angivne, er det norske. Notitser betræffende Kyststræknmgen fra Christiansand til Hitteröen og Flekkefjord, IMaalte Höider *). Bemerlîninger ora Landets Relief. Odderöen udenfor Chr.sand, 249 F. (Esmark 1818). — Kytsen östen og vestenfor Chr.sand forekom mig at îiave en Höide af omirent 200 F. *} Alle disse Punkter ligge meer eller mindre nær ved Havet, og ere, med Undtagelse af een eller et Par ikke barometriske Bestemmelser, maalte ved successive Observationer ved Sö~ speilet og paa Uöideu, og omvendt, Reise i Lister- ojy Maiidals-Aml. 237 II aal an (I sli c ien, i MK nordlig- ovenfor Mandyl, 620 F. (K. 1839). — Omtrent /^ Miil videre mod IX. er Heien raaaskcc 50 F. Iiöiere 5 ellers dominerer det maalte Sted hele Omegnen, der indad Landet saaes at udhrede sig som et Hav af Klipper uden nogen hetydeligcn fiemslikhcnde For höining. Kun i det blaa Fjerne, henad Evje (?), tvcnde korte over del almindelige Niveau opsligende Fjeldrygge. DetHöieste af Veien raellemLenefjorden og Lyngdal, 328 F. (K. 1839). — Passet mellem Lenefjor- den og Vigeland turde være lidt höiere, kansfcee 400 F. o. H. — Enkelte Bjergtoppe i Omegnen synes at nærme sig et Niveau af 1000 F. Marköe-Fyr "er opfört 70 Favne i Höiden fra V^an- det." Top. Journ. 12 IL, P. 56» Endnu flere af de her- værende vilde, ruinformige, lige fra Soen opstigende Kup- pepartier turde være over 400 F. hoie. (Lindesnæs Fyr- taarn, Lanternen^ 149 F. o. H). Skydsstation Tjömsland, 760 F. (K, og Seil 1839). — Lidt ovenfor Tjömsland er Veien kanskee 50 — 100 F. höiere, og Passet mellem Tjömsland og Opofte turde naae 900 F. Homsnypcn eller Homsknihen, 1500 F. (Seil, 1839). — Dette Fjeld er tilligemed Kalesknihen, der er af samme Höide og: kun ved en smal Bjergrift adskilt fra hiint_, formodentlig det meest fremragende Punkt af den Bjergmasse, der mellem Lyng^dal og Ofte - Fjorden slutter sigf til Qvinnesheien som et Tillæg^ til denne i Syd. Höieste af Veien östlig ovenfor Rörvig, 644 F» (Seil, 1839). — Bjergstrækningen er vildt sönderrevet:; en i merkværdig. Grad rye Fjeldnatur er den , man skuer ud over fra Holderne ved Stalleland nordenfor Opofte. Passet over Foslands heien eller det Höieste af IL 4. Y 338 B, M, Keilhau den nye "Vei mcllem Fede og* Flekkefjord, 713 F» (K. og^ Seil, 1839). Lang-elandslicien överst paa Hitler -Öcn, 906 F» (Seil, 1839). Cneisformationen, Bcfræflcnde CLr.sands Omegn har Prof. Esmark (Mscr. 1818) anteg^nel: Bjergarlerne ere Gneis og" Hornblendeskî- fcr, saml Granit som Leier 5 Skiklerne ofle vrediie, paa flere Steder næsten horizontale. Paa Veien til Tor- risdalen forshjclligfe Leier af g^rovkornig- Kalkspath^ hvori en j^længde smaa gerönne Krystaller med lig-esom smeltet Över- ilade. I samme Leier findes ved Gaarden Eeg- ogsaa dröi Granat af bruunröd Farve som Masser af een Centners Vægt og' derover, ligeledes Idokras- Krystaller. Naar man reiser ud fra den östre Post - Vei IJ Ml. og- siden dreier af til Venstre, saa kommer man til Ravnevands Grube, hvor der i Gneis og^ Hornblendeskifer er bl<*ven bygget paa et Mag:- netjern-Leie, som stryger i Ö. og' V. og^ falder omlr. 45^ til JN. Her bryder Melanit i kornigf afsondrede Stykker. "Ved Erklev et andet Leie af samme Slags Malm i samme Bjergarler, alt under det forrige Vigelands Verk (cfr. Kraft, Jll, 303). Ved Kjevig- nær Topdals-Fjorden er et Qvarts- leie med Brunns teen. Det er næsten vertikalt, medens Gneisen ved Volde - Våndet paa den anden Side af Fjor- den kun har et meglet svagt Fald, uemligf mod SO.; saale- des og' ved Justnæs. Paa Odderöen er Steenarten Gneis, som falder til Ö. 9*), og som indeliolder Granit-Leier med dröi og- indsprengl Magneljernsteen. »)i\aar til disse Angivelser ilike er foiet Merket r» (d. c. retvi- sende), saa er Misviisningen, der i disse Egne er oratr» 1| Ti- me, ikke fradraget. Reise i Lister- og: Mandals-Amt. 339 IWinc Bcniorljningcr lierfra ere: I Ulvöe-Sund og* östen- for. Gneis med Horubleiidesl.iKtei-, 80—90« V. 91, 8| d. e. V, 7|^ r. Ved Kjevig* röd Granit, nogle Partier liorosfecn- agligej her (saavclsoin videre östenfor) ogsaa en glimmer- blandet Qvarts, 50<^ S. 12f , Ö. lOf , d. e. Ö. 10 r, (i Tved Kalkbrud). Henad Chr.sand meget af den rode Granit^ hvori FJamnier af Hornblendcsiiifer. Ved Chr.sand, öslenfor ßroen, Gneis, 40« N. 5, 3^ d, e. N. 2J r, I^lellem Byen og Gaarden Eeg, Gneis, 50—70«, N. ^, 30« Ö. 6f, d. e. 30—70« N. 4| r. Id okra sen findes ved Foden af Tjel- dene tæl vestenfor Eeg f Gneisen er ber meget ubestemt skîLtet^ dog synes det at være i Strögretningen, at nogle særegne nyreformige Leiesteder folge biuanden paa en tem- melig lang Strækning langs Bjergfoden, i hvilke Idokra- sen forekommer. Hovedmassen af disse f^eiesteder er Kalk- spath eller, om man vil, en yderst grovkornig, guulgraa Jllarmor, og Granat ^). Et mægtigere og renere Nedlag af Kalksteen forekommer ligeoverfor Eeg, paa den ande» Side af Torrisdals-Elven. Paa Veien vestefter fra Chr.sand, J JWiil fra Byen, Gneis, 50« S. 5|, 5|, V. 6|, 6f d. e. S. 4J r. Omtrent J Miil vestenfor Byen saaes etsteds de syd- vestlig faldende Skikter hoiede saaledes, at de efter paa et kort Stykke at have viist sig horizontale, stige op igjen med et modsat Fald, nemlig 70« Ö. 8\. Denimod Brændaasen, Gneis, 30« Ö* 9|, 40« Ö. 10, 20—60« Ö. 94, lOi d. e. 20—60« Ö. 8| r. Vestlig ved Broen over Sögne-Elv, Gneis med Granit, ^) Dersom ikke .nye Anbriid aabues ved Minering, saa er dette bcrömte Findested for Idokrasen, der herfra hares i alle Lan- des Mineral-Samlinger, nu at ansee næsten som udtömt» 340 B. M. K e î 1 h a Q hvis Masser meest ere parallele med Skikfning^en , 30 — 40'* W 7, 6| d. e. S. 5f r. Östen ogp Testenfor Lunde^ Gneîs, meget constant 60<* Y. 8 d. e. V. 6| r. Lidt ôstenfor Try f jorden, almindelig*, cliarakteristisk Gneis, lO^ V. 61 ^ ved Sundet vaa Vestsiden, do., 60« V. 6J j lidt videre« do. , 70 — 30« S. 51 , altsaa omkring- Try- fjorden, 30—70« S. 4| r. Hcnimod Vatne, samme Bjergart, 30—70« V. SJ, 8J d. e. V. 71 r. Vestenfor Vatne, Gneis, 40« S. 3}, 80« V. 6, S. 5|, d. e. S. 3| r. Ved Broen ovenfor Dybaae-Vandet, Gneis, 80« V. 6, 70« V. 7, d. e. S. ^ r. Mellem dette Sted og* Ulandal, Gneis, 40« V» 6|, 60« V. 9|, V. 6f, d. e. 40—60« V. 6| r. Ved Mandal, gro v ko rn i gf , smukt krystallinisk Gneis, deels granitaglig-, deels ogsaa porphyragtig', med sorte Glim- merflammer og" med liornbleudeholdige Striber, samt gjen- nemsværraet af Aarer, Gang^e ogp uregelmæssige Ldsondrin- gfer af Granit eller Feldspath; ofte meget snoede Skikler; som Middel for den variable Indskydning* erholdtes (vestlig- ved Byen) 20—40« V. 8f r. Paa Haalandsheien, överst, uskiktet Gncis-Granit^ ne- denfor, almindclig Gneis faldende 60 — ^70« omtrent mod NV. Hr. O. Tank, som i 1823 bereiste hele den herværende Kystslrækning* med Prof. Esmark, har betræffende nog le Punkter ved Kysten mcUem Chr.sand og* Mandal annoteret (Mscr.) : Paa en Oe sydost fra IVy-Hellesund (i Sogne), Gneis strygende Ö. og V. med Fald tit S. ; over Gneisen Granit, Reise i Lister- o^ Mandals-Amt. 341 som sender Gange ned i Gneisen. Paa en anden Oe tæt- ved, Leier af Grönsteen i Gneisen 5 den sidste er granit- aglig ojj Iiar et meget svagt sydligt Fald. Ved Sfjern- sund (udenfor Mandal) afvexler Granit og Gneis skihteviis; i Graniten noget ïitanjcrn; allerede her begyndcr en por- pliyragtig Gneis med adiilaraglig Feldspath, der siden ved Svinöcr-Havn er den herskende Bjergart. Paa og ved Veien fra Mandal til Flekkefjord vare mine lagUagelser folgende: 3ïellem Mandal og Undal (Valle) fortsætter Gneisformationen som ved forstnævnte Sted, men Indskydninge» forandrer sigj för man kommer halvveis, 80 — 90^ snart S. snart ]\. (men vel meest S.) 1| r. efter Mid- deltal ; halvveis og videre, med meget ringe Afvigelser 80 —90« S. 3J r. e. M. Nordvestlig op fra Vigeland, 60« V. 9|, 80« V. 11, d. e. 60—80« V. S^ r. Ovenfor, ved og forbi Sandnæs, Granit-Gncis, grovkornig, iiden Skikt- ning; man seer kun enkelte Glimmerflamraer, tildeels lig- nende indkillede Fragmenter af iturevne Skikler, hvad de dog tydeligen ikke ere. Paa Höiden mellem Lenefjorden og Lyngdal er Gneislerrainet igjen skiktet. De omkring- staaende Knpler eller ruinformige Toppe syntes at bestaae af tykke omtrent vertikale Parallelmasser: ved Veien snoede Skikter med Hornblendeski fer, 60—90« S. 1, Ö. llj (Mid. 10|^ r.), hvoraf dog vist ikke kan sluttes fil Generalströget lier. Ved Bergsager, store Masser af Granit deels leiefor- migen, deels gangförmigen, deels ganske uregelmæssigen i Gneislerrainet, hvori den skifrige Bjergart, en fiinkornîg, utydelig graa Gneis ikkun vanskeligen lod erkjende Slrög og Fald, 60« Ö. 101 , 10^ io|, lOi, 10^, d. e. Ö. 0| r. Ved Sundet over Lyngdals-Elv, 70« Ö, 10; lidt ovenfor 10« S. 12, her begynder Bjergarten atter at fremstille en grovkor- nig granilagtig Gneis, og en mere jævn Masse lig den ved 342 B. M. Keilhau Lene - Fjordeu fremtræder istedetfor den forviklede Blan- ding; ved Bergsager. Heniraod Dragland gaaer del svage Fald over til fuldkommen Horizonlalitet, hvorefier fölger et vestligt Fald af 40<^ 3 mellcm Sundet og Dragland danne Sliikterne saaledcs ligesom en fladtrykt Hvælving. Meilern Dragland og Tjömsland, 40« V. lOj, 10, 11}, efter IHid. omlr. 9| r.; nær Tjömsland mindre grauitagtig Bjergart med ubestemtere Strög, 30« N. 3|» Paa Höiden mellem Tjömsland og Opofte, meget bestemt skiktet Gneis med sorte, tyndskifrige Mellemlag, 40« S. 12|» Herfra ned til Vån- det ved Opofte og over hele Passet til Rörvig, den meest udmerkede Skiktnings Terrainet bestaaer udelukkende af store regulære Gneistavler faldende ved Nordendcn af Op- ofte - Våndet 60—80« Ö. 7f r. efter Mid. og paa Höiden henad Rörvig 60—70« Ö. 6| r. efter Mid.; i nogle Skikter er Gneisen yderst krystallinisk^ ogtiideclsudmerketporphyrag- tig ved indvoxede, indtil et Par Tom. lange, hvide Orthoklaser ; andre Lag ere af granitoidisk Struktur og af en smudsig grön Farve ganske som den eiendommelige Bildning, der bliver her- skende videre mod Vest og af Esmark er henfört til den af ham antagne Norit-Fof mation 5 meest almindelig er en skjön^ lidet gliramerholdig Gneis med rödlig Feldspath, udviklet deels som smaa lindseformige Masser, deels i hele grovkornige, med Skiktningen fulkommen parallele Lag af 1 til 3 Tommers Mægtighed^ denne Bildning, — en Granit med Parallelstrufc- tur, — er meget skjor ^) og springer især let paatværs ^) Man kan endog gjerne betegne den som mor. Som en Folge af dens ringe Consistents lösne idelig store QvaderLlokke fra de steile l^agmasser og styrte ned; saalfdes faae Dalene ikke Tid til at udvikle sig anderledes end 6om urdbedækkede Indsnidt, og saaledes er Dannelsen af nyttigt Land her saa lidet frem- skreden» Reise i Lister- og^ Mandals- Amt. 343 over Parallclstruktiircns Flatlcr, vexlende med de t\l;kc Parallelniasser, soui deu danner, forekomme sparsomt Skik- ter med mcgen sort Glimmer, 03 nogle med Glimmer o(^ Hornblende (illige» — I 1836 Lesaac jcg" i denne Egn en Skærpnin^ ved Gaarden Stallcland paa Ilöidernc nordostlig: ovenfor Opofle^ i en granitisk Bjergart forekommer lidt Indsprengt Kobberkiis med Mag^nelkiis, «den at danne no- get særeg-el Leiested ,• ogsaa Magnetjern viser sig- indsprengt; en nyreformig Masse af Qvarts findes j aa samme Sted, men holder kun yderst svag^e Spor af Ertserne, Blyglands, som man foreviste, sag-des at have brudt i denne Qvarts, disse Anviisninger ere saa lidet lovende som muligt. Ved Syd- enden af Opofte-Vandcl findes ligeledcs lidt indsprengt Kob- berkiis i Gneisen. Svag-e Spor afErts antyde endelig ogsaa nogle Faldbaand-Skikter raellem Stallcland og' Opofle, 20 —400 s. s. JSæimciQ Slalleland falder Gneisen 20« S. 12. Nedenfor Rör vig:, ved Fede-Fjorden, sees atter den por- phyragtige Gneis med store hvide Orthoklaser. En lignen- de saagodtsom ikke skifrig' men dog* tvdeligen skiktet Bjerg* art danner, ifölgc tidligere lagttagelser (1830), hele Sträck- ningen fra Fede til Oysæt og- endnn videre til Bakke, her dog- med Mellemlag- af almindelig- Gneis; mellem Fede og Oysæt, 200 IS, ^ r. c. M.; mellem Oysæt og- Bakke, 20— 60 N. 4| e. M. — Fölges den nye Vei over Foslandshcien^ saa træffer man ogsaa paa Hoiderne ovenfor Fede en me- get krystalllnisk Gneis, 10— 30« V. 8, 81, 6J, 9, d e. V. 6f r.; Klipper og mindre Fjelde lignende gigantiske Borg- rniner ere eiendommelige for denne i svagtfaldende Bænke skiktede Bjergart; tæt Epidot forekommer deri som smale l^rummer og Klöft-Beslag. Paa Passet over Foslandsheien, 500 y 73^ Ycj ]\„|and paa Hældingen mod Flekkefjord, 50 — 70« Ö. 10, 9|, d. e. Ö. 8| r. Bjerg arten omkringe 344 B. M. Keilhau Flekkefjord maa visfiioli i del Hele betegnes som Gneis ^ men mange Sliikler nærme sig meget, andre mindre den eiendommelige Bildning, som Esmark kaldte IXorit^ Lage- ne ere her meer eller mindre fuldkommen horizontale. For at folge Kysten, gaae vi et Stykke tilbage: I Fin- ncsund lidt vestenfor Svinöer, Gneis i tykke granitagtige Lag med tynde, glimmerrigc og lildeels hornblendcrige Mel- lemlag, 10 — 20^ N. 4|. Ved Kongsbryggen paa Spanger- eid, Gneis^ SO^' Ö. 6|; i denne Egn ogsaa næsten horizon- tale Lag» Yderst ved Liidcsnæsset, granifisk Gneis, til- deels med Granater, med tynde glimmerrige Mellemlag, me- get constant 60—80« S. 5| r. e. M. Ved Hillegaren, lidt östcnfor Næsodden, syntes steil nordnordvestlig Indskyd- ning at herske. Fra IXæsset henad Fahrsund er Gneister- rainet saa granitisk, at Skiktning neppe bemerkes 5 Bjergar- ten er dog kim en Modification af den ved Opofle- Våndet 5 inderst i Oftefjorden indeholder den igjen glimmerrige Lag, 60—70« Ö. 8f r. e. M. Ved Gaarden Aasen, ^ Miil ve- stenfor Fahrsund, fremstihkende Gneis midt inde i Sand- trakten, 40« N. 2. Hele Hitteröen bestaaer efter Esmark af "INorit", hvor- af den almindeligstc Varietet angives som blaalig, en anden som hvid IVorit. Vi fandt fordetraeste en uskiktet grani- toidisk Bildning, bestaaende af smudsigl bruun Feldspath, hist og her med Hypersthen» Langs Stranden sydostlig, östlig og nordostlig ved Basvaag forekomme Gange deri af Qvart«, röd Feldspath (charakteristisk Orthoklas) og Glim- mer; en meget vel uddannet Feldspath -Krystal, som jeg fandt her, var ikke mindre end tre Fod i Omfang. De samme Gange ere merkelige formedelst Indholdet af el her opdaget nyt Mineral, hvorom nedenfor i Tillæget til nær- værende Beisebcretning. Tank har antegnet, at der ved Reise i Uster- og: Mandals- Amt. 345 Rasvaag^ ogsaa skal forekomme Leier med en betydelig* Mængde ludspreiigt Jernstecn; os viste man et Par Skjærp- ninger, hvor i det Ilöieste nogle Nyrer af kiisLIandet Mag- netjern Lave været indvoxede umiddelbar i Bjergarten,- an- dre Ertsanviisninger lîjendte Beboerne ikke paa disse Ste- der» Ved Sundet nordlig ved Anabelöe, graa Gneis med sorte^ paa Hornblende og* Glimmer rige Baand, 80^ S» 3 r. efter Middeltal. Erratiske Blokke, Sand og andre Bedæknings-Masser, Til det, som herom er anfört i N. Mag. f. Naturv. I B. 186—192, 198—199, 213—218, 225—227, kan ikkun faa nyere Bemerkninger tilföies. — Lidt östenfor Tryfjorden var en mod JNord vendende Bjergside paafaldcnde forme- delst dens her ualmindelig rige Bedækning af Plantejord, Græs og Lovtræer,- Klippen er paa dette Sted bedækket af en mægtig Masse fiint, lidt leerblandet Sand^ hvori afrun- dede Blokke. Et ligedant Forhold bemerkedes et Par Gan- ge mellem Mandal og Undal, og paa Höiderne östenfor Lyngdal saaes hele den paa Veiens sydlige Side opstigende Lie bedækket af ganske enorme Sandmasser ligeledes med runde Blokke. Dette er da sikkert erratiske Blokke, og Massernes Beliggenhed viser, at de ere paakastede norden- fra. De saaledes bedækkede Bjergsider fremtræde i paa- faldende Modsætning til de sædvanlige, der fordetmeste kun ere overhyllede med skarpkantede^ altsaa ikke langveis- fra flyttede Steenstykker. Store Sand- og Gruusmasser ligge ogsaa i Lyngdals Dalbund, men her have de en horizontal Overflade; man seer en nedre Afsats, som er den sidst udskaarne Dalbund, og en övre dog ogsaa ganske lav Terrasse, der stöder umiddelbar til Fjeldfödderne. il. 4. Y 2 346 B. M. Keilhau Frictions-Striber og polerede Mtedcr paa Klipperne» De hidhcnliörende Phænoniener, som î Almîndelîglicd Vise sig" yderst hyj?pig;en umiddelbar ved Kysten, ere i det Indre af Landet ofte kun sjelden at antræffe. Her svnes Fjeldgrundens Overflade at være mere destrueret, og^ sæd- vanligviis finder man Friclions-Stribernc og' den dermed saa hyppsgen forekommende Afglatning' og" Tilfunding" af Klip- perne kun der, hvor Fjeldg^runden har været bedækket af nogetsomhelst beskyttende Jordsmon, Paa hele Veien fra Chr.sand til Flekkefjord traf jeg' kun to saadanne Steder. Det ene var i Ml. vestenfor förstmeldte Bye 5 ved at tag-e Veifyld havde man blottet en mod INV. vendende Klippe, som viste en ganske poleret og- fra enhver skarp Kant be- friet Overflade, paa hvis Skraaning^ fine Striber stege op, strygende i h. 10|— 10|, eller e. 31. i. h. 9| r. Det andet Sted var i de mod Vest opstigende Bakker ovenfor Opofte- Vandet, 1 en Höide af noget meer end 500 F. o. H., lig-e i Veien 5 her Striber stryg^cnde i h. 12| r. paa en liden næsten horizontal Afsats af den ellers yderst steile Bjerg^- side. Reise i den indre Fjeldegn, 18de Jull, fra Flekkefjord til Moy i IVedre-QvInnesdaL — Vi reiste tllvands til Öyeslrand, ved det Inderste af Fe- de-Fjordenj her bleve vi modtagne af vor tilkommende Led- sager B. Aslaksen, Kirkesanger og^ Formand i Fjotland, der havde paataget sig: at forsyne os med de nodvendig^e Heste for hele Fjeldtouren 1). En halv üliils Vei opad 1) Kun ved et saadant Arrangement kan man Tente at komme frem i disse Egne; ofte finder man ingen af Beboerne hjemme paa Gaardene, da de fordetmeste om Sommeren ere paa Stö. lene, endnu mindre ere Heste tilstede* Reise i Lister- og- Mandals-Amt. 347 ira Fjorilen er Dalbnndcii en tor, vandret Sandflade, fra hvil- ken Dalsidernes Klipper opstig^e steilt, deels ganske nögne eller bcdækkede med llrd, deels lidt bevoxede med Birke- skov» I Nærheden af Kirken kommer Lille -Elven i raske Satser ned til Hoveddalen 5 ved de övre Vandfald gaacr den paa et kort Stykke ind under Klippen,* ovenfor flyder den roligt gjennem en Sandplaine lig den nedre i Hoved- dalen, men sikkert langt mindre dyb. Her ligger Skyds- staf ionen Moy, 350 F. o. H. Ved Lapollen, den til Flekkefjord indgaaende Fjord- arm, Gneis med sydostlig og östlig fndskydning, 30 — 70^ ; nærmere Stolen, det spidse Forbjcrg, omkring hvilket man hoier ind i Fede-Fjorden. sydligt Fald, og endelig ved Sto- len selv, sydvestligt Fald, 60^. Lidt udenfor det saakaldtc Hundehul, 60—70« S. 5 const, d. e. 3| r. Hundchullet (Holms Beskr. over Lister o. s. v,. Top. J., 13 H., P. 46), ^ MI, udenfor Rörvigstrand, er en Aabning niellera Skikterne nede ved Soen, formodentlig fremkommen ved en Fralös- ning og JXcdglidning af en Masse î det Hængende. Fjor- den er her udmerket transversal, da man ogsaa paa den vestre Side seer Skikterne bestandig at lobe retvinklig ud imod Samme, i Almindelighed faldende 60 — 80<^ sydvestlig, etsteds 85« nordvestlig. Opimod Uörvigstranden bliver Fal- det svagere, og Faldretningen dreier sig mod S. og SO., saa at Skikterne danne en fuldkommen Bue. Ligcoverfor, syd- lig ved Fede i), aftager Faldet til 40—20« mod SV. Hid- til saaes kun den ganske almindelige graa Urgueis med en- kelte sorte Hornblende- Sliikter; opimod Rörvigstranden, en Jadleining af den ovenfor omtalte (P. 12) i disse Bjerge ^) Saa lyder dette Navn i Almurns Udta'e; i Oldtiden hedte Stedet Feta, (see Aall's Snorre, I, 1). 348 B. M. Keilhau forekommende porpliyragtige Gneis. Ovenfor Rörvigstran- deo, hvor denne Gneis er raadende^ 40 — 50^ N. 5f const» â. e» N* 3 J r* Videre opimod Bunden af Fjorden , hvor atter sædvanlig graa Gneis mod hornblendeholdende Skifc- ter kommer tilsyne, gaaer den sidstmeldte Faldretning over tii at blive ret östlig, og' kort ovenfor aflæstes Indskydning^ mod Ö* 8J, 60^5 som her syntes at være stadigt Fald, Alt- raa mod Enden af Fjorden, 60^ Ö* 7i i\ Ved Öye viser den vestre Dalside en udmerket skjön gadelformig' Skiktböining (see Fig. 1, T. IV). Den saaiedes skiktede Gneis forlöber sig^ mod ISO. i et Par borgruinfor- mige, Dalbundens Sandslette begrændsende Fjeldpartier, som bestaae af en uskiktet Gneisbildning, rig- paa Feldspath og Qvarts, nden fortsat Glimmer, altsaa ganske granitag- tig, eller, i det og^saa store Feldspathkirtler forekomme i Hovedmassen, porphyragtig. Ovenfor stikke Klipper eller selv smaa Bjcrge af denne Bjergart op gjennem Sandet midt paa Dalsletteu» Ved Snndet over Hoved-Elven umiddelbar förend mau tager op til Sidedalen, almindelig" graa Gneis, 40^ V. 8^, 11, 91, d. V» 8J r» Mellem Sundet og* Moy, samme Bjerg;- arf, 40^ Ö, 8, 8i, 7J, d, e. Ö. 6f r, INærmere Moy, frem- deles samme Bjergart, 40^ I\, 3|» Af Blokke bemerkedes alene saadanne, der idetmindste kunne tilkore Gneisformationen 5 nogle bestaac vistnok af aldeles fuldkommen Granit. Mange ligge frit og' enkeltviis paa meget hoie Steder, ofte paa de skarpeste Tinde af de ruinforraige Klipper, saa at de undertiden paa en paafalden- de Maade sees i meget lang^ Afstand frit mod Luften» I Nærheden af Moy flere særdeles store afrundede Granit- blokke ved Sandslettens Grændse mod den faste Fjeld- grund^ Reise i Lister- og: Mandals-Amt 349 Paa ilike faa Steder saae jeg^ Klippe -Ovcrflader, som vist för have viist den med Slriljuings-PIiæiiomenet forc- Lommeudc Politur, men som nu ere li(jesom ætsede, idet siden Afglalning^en kanskce et Par Linier af Klippens Ydre er fortæret» Striber 0{f Furer paa ikke granske glat Flade bemerkedcs etsteds lidt nedenfor Hundcbuilet, hvor den steile, med Fjorden parallele, altsaa omtrent i SV* strygen- de Klippeside, var næsten borizontalt riflet^ paa et andet Sted lidt böiere oppe paa en horizontal , mod SV* frem- springende Flade 5 Striber og' Furer i b» 51, 5^^, 5, d» e* Hr. 19de, fra i1!oy til Gaarden Egen i Egen Sogn» — Umid- delbar fra Moy toge vi i ostnordostlig* Retning- op paa Qvin- nesbeien. Enkelte Gaarde ligge paa selve Ryggen af den- ne Fjeldstrækning" i smaa Bassins og Tværdale, omgivne af Toppe og Knuder, der opstige 2 — 300 F. over Ryggens al- mindelige Höide» Paa en saadan Top, Stövleknuden kaklet, foretoges en Maaling, hvorefter dens Höide er 1553 F. o. H. I en bal v 31iils Afstand i I\V» og- NO» saaes Toppe, der maaskee ere 100 F. böiere; meest paa bele denne Deel af Qvinnesbeien skal Högbeien, der angaves at ligge fra Stöv- leknuden i S» 3, rage frem; tykt Veir bindrede os i at see den. Som vist kan- antagnes, at det sydlige og* midlere Par- tie af Qvinnesbeien iutetsteds naaer op til en Höide af 2000 F. o» H»; derimod stiger en nordlig- beliggende Kup- pel, Blaaberg^ kaldet, böiere eml til delte Niveau. I i Miils Afstand fra Stövleknuden mod IS» bavdc vi den lille Fjeld- gaard Glo vre (östligst i i\» Qvinnesdal) for os, bvilken man uden at feile meget kan antage at ligge 1300 F, o, H. Af Træer seer man kun ßirkekrat i de smaa Fordybninger og' Lier; för bar Bjergryg-gen været bevoxet med Furre- skov, bvad man erfarer ved at finde en I^længde Furreröd- 350 B. M. Keilhau der i Myrene, Af Alpcplantcr bemerkede jeg kun Arbutus alpîna; ude ved Fjordene havde jeg* dog* seet Rbodiola og Alcbemilla alpina» Det höiestc Punkt paa den af os pas- serede Vei over Qvinnesbeien syntes at være Höievarden, et Sted, der næstcn ligger i IXiveau mod Slövleknuden» Naar man fra Bjergets Plateau begynder at stige ned paa Öst-AfTaldet til Gaarden Rousegeland (udiagt til Skyds- station, 1| MK fra Moy), aabner Udsigten sig* ned i Hege- bostad (Ö. Qvinnesdal); den er vild og rye 5 men ber er dog mere Skov, nederst Furreskov, derover Birk, som naaer næstcn til Ryggen af den östre, idetmindste benåd Grinem ligesaa boit som Qvinnesbeien opstigende Fjeldstrækning, Er man kommen en balv Miils Vei op ved den östre Side af Lynge- Våndet, saa begynder Situationen at blive bedre, og lidt efter lidt blive IJdsigterne mod INV, særdeles male- riske. Alt længe har man seet det raægtige Hekfjeld i Bag- grunden^ og Hvidaaens hoie Fald, som ifolge Kraft (III, 325) afgiver et Sömerke, Men böiere oppe træder Hek- fjeldet bedre frem 5 lige over IXordenden af Lynge -Våndet ender det med en bred, meget steil og sikkert meer end 1500 Fod over den foranliggende Söe ophöiet Kuppel; nedenunder Gaarde og Lövskov og Soens Vandspeil 5 vtst- ligere VatsQeldets Spidse^ og ligeoverfor Hekfjeldets Syd- pynt Qvinnesbeiens Nordende. ^^S^'^ disse Fjelde vise sig herfra skarpt afsondrede ved den Dalklöft, hvorigjen- nem Elven fra Haddeland kommer ned. Lynge- Våndet^ ef- ter der anslillet Maaling, 557 F. o. H. Ved Moy, graa Gneis med bornblenderige Baand og Striber, men især granitisk Gneis, 60<^ Ö. 6|, 7, 6|, d. e. I\, 5| r», en Indskydning, der og er at antræffe paa Dalens Vestside. Videre folger megen Granit-Gneis. En fjerde- deel Miil fra Moy, granitisk Gneis, 80^ V. 7|, 8|, 8, d. e. \ÊiÊmaiàsé>^aàÀ:i^^::i^..A\ .i^i:: Reise i Lister- og: Mandals-Amt. 351 V. 6f r» Hcnimod Sæteren flelcsföl (för en Gaard) be- g^ynder en meget lîrystallinisk, formedelst store iligg-ende, lîjodrode Orlhohlas-Tvillinger porpliyragtig^, ganske usLiktct Granil-Gneis, hvori dog- undertiden disse Feldspalh-Krvstal- Icr samt hist og- her forekommende, med de samme Krystaller parallelt belrg-g-ende Glimmerflammer tillade at bestemme Strög* og- Fald 5 saaledes nær hiin Sæter, 60^ V. 7, 7^; paa Stövlekntulen Ö. 6i, med vanskeligen bestemmelig- Fald- vinkel, maaskee nær 90^ ^ Klipperne östlig* ved Glövre knn- de i Afstand sees at være vertikalt klövede i Parallelmasser med et Strygende i h. 12|. En seiger Zone af Granit- Gneis lohende i h. 11| r. synes efter dette at være for- haanden her midt paa Fjeldet» Lidt videre östlig* , Praa Gneis med lidt Hornblende i vredne Baand. 80^ V. 71 ß 8J, d. e» S» 5J r, Ted Höievarden gaaer Granit-Gneisen over til fuldkommen Granit af jævnt, ikke meg-et g^rovt Korn meest rödliggraa^ men selv i denne Masse, som er g*anske uskiktet, kan man dog* endnu hos Glimmerbladene hist og* her bemerke en indbyrdes Parallélisme, og etsteds tæt östen- for Höievarden kunde Indskydningen saaledes bestemmes- den var 60» V. 6i, hvilket bekræfter Rigtigheden af det ovenfor Ytrede ora en her omtrent i I\, og- S, strygende Zone* Siden, ned til Uousegeland, fandtes Bjerg arten at være deels Granit af middels Korn med grön chioritag-tig* Glimmer, deels granitisk Gneis, den sidste lig-esaavel uskik- tet som den förste, og beg^ge saa nær beslæg^tede med hin- anden, at man ved de tvende anvendte Benævnelser for sam- me ikke maa forledes til derved al tænke sig* tvende væ- sentligen forskjellig^e Bildninger, Ogsaa hvor man her maa henföre Bjergarten til Gneisens Hovedtypus, viser den de samme charakteristiske ydre Former som Graniten og* navnligen de ved denne saa ofte forekommende Bristningcr 352 B. »L Keilhau eller Afsondrlnger efter meer eller mindre horizontale, af Gneisstrukturens Fläder ganske uafhængige Spaltnings- flader. En porphyragtigr Gneis lig" den paa Midten af Heien, men cndnu skjönnere krystallinisk og* af et friskere Lld- Seende, moder allerede för man naaer Dalhundcn, og* ved- varer siden paa hele Östsiden af Lynge-Vandet 5 kun paa et Sted bemerkedes her nogle uregelmæssige Partier af den i den almindelige graa Gneis saa sædvanlige hornklen- deholdendc Skifer-liildning deri. Ved Birkelands Broe be- stemtes, efter de store Feldspath-Krystallers Beliggenhed, Indskydningen til 85^ S, 4|. lövrigt er denne porphyr- agtige Gneis ogsaa her ganske uskiktet. Foruden Terrai- net syden- og östenom Lynge-Vandet danner den, efter Fjeldformerne at dörame, sikkert ogsaa Vestsiden af denue Söe, hvor en yderst steil og* uagtet sin Smalhed meget hoi Masse er fraskilt fra Qvinnesheiens Hovedstok ved en dyb Sidedal, hvori Gaardene Louen ligge. Over hele Qvinnesheien, selv paa de höieste Punkter, ligge större og; mindre afrundede Blokke, men de Bjerg- arter, hvoraf de bestaae, ere alle lige dem, man finder i den Egnen sammensættende Gneisformation 5 ikkun en i flere Blokke forekommende graa Granit-Bildning, der for- medelst en god Deel indblandet Hornblende næsten og*saa kunde kaldes Syenit, viste sig* nog et betyd el igen forskjel- lig fra de nærmest omkring in situ oplrædende Bjergarter; disse Blokke mödte navnligen paa den vestre Deel afBjerg;- rvggen. Rullestene af en lignende Bildning; men udcn Horn- blende bemerkedes paa Östsiden af Lynge-Vandet, hvor i det Hele meget store Masser af Blokke med Sand ere op- dyngede paa de mod ]\V. vendende Skraaninger. Paa Qvinnesheien finder man mangle af Klippern« af- Reise i Lister- o^ Mandals-Amt. 353 rundede paa saadanMaadc, som vel alene kan tilsljrives den store Rivning-, Iivorefter ellers saa raerkeliçe Spor ere for- liaanden. Noj>en Politur iagttoges ikke paa disse Klipper, hvis frie ßeligg-enlied udsætter dem niejjet for Forvitringa; nagtet deres Ydre vistnok i Almindelighcd synes ganske fast og udecomponeret, kan dog Icltelig den alleryderste Skorpe være Ijleven fralöst i saa lange Tiders Lob. Ved de saavel paa Qvinneshcicn som sydenfor lige ud til Ha- vet forekommende granitiske, meget glimmerarme Gneise bemerkes ellers paa flere Steder en Mörbed lig den bos mange forvitrende Sandstene, og tildeels gaaendc endnu videre end den Skjörbed, Gneieen ved Opofle- Våndet viser (ovenfor P. 342) î denne Egcnskab turde vel fra först af være gründet i Bjergartens Sammensætning, men benbörer dog' vel nu til Forvitrings - Pbænomenerne. Især paa Steder, bvor Fjcidgrunden bar den ber antydede BeskaiTenbed , ere Klippernes Ydre meer eller mindre opiöst til et grovt Gra- nit-Sand. Omtrent ved Midten af Lynge - Våndet fandtes et Sted lige i Veien, bvor en svagt mod SO. faldende Klippe- Overflade viste tydelige Frictions - Striber strygende i li. 121 (111 r.). ", 20de Juli. Fra Egen til Ören- Vand og videre til Dyre- vats-Stöl paa Hekfjeld. — Vi toge i östlig Retning op fra Lynge- Våndets INordende^ den steile Bjorgside er bcdæk- ket med Skov, ovenpaa er en temmelig flad, skovbar Slræk- ning, bvorfra man videre östlig kun stiger lidt böiere, för- end det igjen gaaer nedad. Dette Kulminationspunkt af Veien til Ören-V. og Aaserald ligger 16f>0 F. o. H.5 da de överste Bjergboveder ikke blot paa INordsiden af Passel? men og paa Sydsiden vist række 200 — 300 Fod böiere, saa seer man, at Qvinnesbeien, som alt bemerket, i Henseende Il 4. Z 354 B. M. Keilhau til Höide ikke kao gjöre Dogen Forrang- gjeldende fortid for denne östlige Ryg'. — Fra Passel i Ö. 6, et höit, skov- bart, langstrakt, dog^ temmelig" isolerct Fjeld, som anloges at være Haaveheien mellem Aaserald og- Hordnæs. INeden- for beg-yndcr et aabent Dalland raed meget Sand, der deels ndjævner Fjeldsiderne (i S. ogp Ö.), deels ligger som Ban- ker i selve Dalen. Det Hele er fordetmeste bedækket af Lyng';, nemlig^ af Erica vulgaris, der næsten slet ikke saaes vestenfor 5 Skoven er Birk med enkelte Furrer, desuden nogle lyude Aspelunde. Det Överste af denne Dal ligger endnu i Egen Sogn, bvorlil nemlig- Gaardene Verdal hen- hörej raaaskee 200 F. lavere end disse, ligg^er Våndet Ören i et Niveau af 827 F. o. H. Fra Verdal fulgtes en Sætervei op paa Hekfjeldet. Lig^e ovenover Verdal ligger Olasdalcn, som alt lilliörer den skov- bare Deel af Fjeldet; den ender med Olas-Skaret, hvor dog" först Höifjeldet begynder. Dette fremstiller ber en temme- lig- viid Platform, bvorfra man kun i V. og' NV* seer böi- ere Partier af Hek fjeldet. Östenfor Lians- Våndet, et böit- liggende Bassin, bvorfra Hvidaaen (P. 350) udlöber, traf vi en granske liden Furrebusk, nu en stor Sjeldenbed paa disse Steder, bvor man ogsaa (inder i Myrene en Mæng-de til- deels store Röddcr af biin Træart, der paa Hekfjeldet, bvis Niveau- Forboldene ikke bave forandret sig, maa bave voxet til i en Höide af 2000 F. o. H. — Fra den nögne Plat- form stege vi nogle bundrede Fod ned til en Dal ovenfor Lians-Vandet, b vil ken er rct græsrig^ og- bvori flere Sætre eller Slöler lig^ge» Fra en af disse, Kraake-Stölen kaldet, ved den östlige Fod af Mjaavats-Fjeldets Gruppe, gik det atter opad til den almindelige Platform, bvorpaa de böieste Punkter, mindre Fjelde paa det store Hekfjeld, ligge grup- pcyiig. Her var Landskabet yderst vanskeligt at komme Reise i Lister- og^ Mandals- Amt. 355 fiein i; det er fnidt af sniaa Vande og* forovrîg^t iiæsten panske bedækket af blöde Myre, hvorfra Væden kun sag^te löber af deels tH Hvidaaeii eller Lyngdals, dcels til Sly*erke- Elven d. e. Mandals Vasdrag; fbi ber er man paa Delet raellem disse Elvelöb. — Tindefjeldct, der ansees som Hek- fjeldets böieste Parlie, men egentlig- ogsaa er en Gruppe af flere Toppe, laae endelig lige for os, og ved Fodcn der- af Dyrevats-Slölcn, 2009 F. o. fl. Uagtet biint Vanddele vel er endnn lidt höiere, vare vi dog ikke der eller overboved ikke paa bcle Dagsreisen komne ovenfor Dirkegrændsen. Flere smaa Sneeflckker passeredes 3 af Alpeplantcr bemer- kedes Azalea procumbens, Arbutus alpina, Alcbemilla al- pina, — Bjergarten ved Egen maa benævnes Granit, uagtet den dog ahid viser sit Slæglskab med den ellers ved Lynge- Vandet raadcnde porpbyragtige Granit-Gneis 5 den er fuld af storkornig röd Feldspalb, som tildeels fremstiller Tvilling^- krystaller; videre er den rig paa graa Qvarts5 dens Glim- mer er mat, grönligsort, mere bobeviis sammcnfrængt end i ganske obarakteristisk Granit, men dog langtfra istand til at frembringe nogen bestemt Parallelstruktur. Ddenlvivl uiJ- gjör denne Bildning bcle Sydpartiet af Hekfjeld, der dan- ner en saa udmerket Kuppel over Egen. I den nordostlige Dalside over Lynge - Våndet, por- phyragtig Gneis, efter Feldspatb-Krystallernes Beliggenbed at dömme strygcnde i b. 3| (Fald 60« Ö. ?). Ovenfor, en temmelig fiinkornig, uskiktet, rod Granit-Gneis, der paa en udmerket Maade danner disse især for mangen Granit cba- rakteristiske rene og jævne Klippe-Overflader, som i nogle Egne af Almuen kaldes Svaberge, og som, bvor de ere skråa, ofte ere becl farlige at passere tilbest. — Videre frem faod- tes den samme Bildning med tydcligen indbyrdes parallele 356 B. M. Keilhau GIîuiDierblade^ ligg^ende i Faldretniiigen 20—30« S. 5, 5|; men ganske tætved raudte en graa Gneis (med Granater), som indslîyder tvdelig^en 80" og^ derover mod S» 5, V. 6|^, saa at Lilnt svagcre ved Glimmerbladcne antydede Fald (Strukturfladernes Skraahed) maat^kee slet ikke vedkommer det egentlige Skiktfald. Paa den liJle Slette för Passet föl- g-er den rode uskiktede Gneis atter, men paa selve Passet er den dog' saa flasrigp, at Indskydningen her kunde bestem- mes: 40« V. 7|. Lidt nedenfor syntes Faldet at være syd- ostligt. INær Verdalen, fiinflasrig' röd Gneis, 30«? V. 9|, 9. Ellers her ogsaa uskiktet Gneis - Granit lüg* Qvinnes- heiens. Mellem Verdalen og- Ören-V., utydeligt skiktet Gneis, 40« V. 8, og- paa et andet Sted, som del syntes, 50« Ö. 9i. For Egonen om Verdalen turde dog' Faldreg-elen 40« V. 7| r. heraf kunne uddrages. Den steile Fjeldside, paa hvilken man stiger op til Olasdalen, bestaaer af en fiiukornig" Gneis- bildning' uden Skiktning^. I Olasdalen kunde först idet- mindste Ströget bestemmes: h. 2 const. ^ derefter tydelig Indskydning' 50« mod Ö. 9» Paa Olas-Skaret, Hornblende- baand i Gneisen, 60« Ö. 9, 9^ og 80—90« V. 9i; altsaa til og- paa dette Sted, Strög' omt. i h. Ij r. og meest vest- Jigt Fald, Paa det flade Fjeld ovenfor Olas-Skaret og östen- for Lians-Vandet, en smal Indleining af en meget krystal- linisk Bildning, lig Stövleknudens porphyragtige Gneis eller kanskee cndnu mere overeensstemmende med Bjerg- arten ved Egen; iövrigt her, granitisk temmelig grovkor- nig, uskiktet Gneis med röd Feldspath, hvis Strög dog liunde bestemmes: h. 3 const.; en Indleining deri af et Slags Hornblendeskifer indskyder 85« Ö. 9. Uagtet deo her oppe paa Sletfjeldet raadende Gneisbildning saaledes maa formodes at staae omtrent vertikal, saa afsondre dog ogsaa paa disse Steder store flade Steenheller sig temmelig Reise i Lister- og* Mandals- A mt. 357 horizontalt. Paa Ilöiden nordostlig' over Lians- Vandel bcmcr- kedes i den nskiktcdc Gneis en sort Hornblendeflamme at indskvde 80^ mod Ö. 10|. Her ogsaa i samme ellers saa eensformige Gneisfeldt nogle 4 — 6 Tommer mæg^tige Gan- ge af storkornig Granit eller Feldspath; forövrigt kun en- kelte ubetydelige Qvartsaarer i Bjergarten. Lidt videre frem en heel Zone af et Slags sort Glimmerskifcr eller Gneis med megen sort Glimmer, lildeels og med Horn- blende, 85" Ö. llj, 85« S. 12|, S. 1. Derefter paa Skraa- ningen ncd (il Dalen ovenfor Lians-V., Gneis- Granit eller Granit som ved Egen med Dobbell-Krystaller af röd Orlho- klas; den danner her idel "Svaberge" (P. 355). Den samme Bjergart syntes at herske paa hele Strækningen fra Kraake- Stôlen til Dyrevats-Slölen, hvor dog kun liden Anledning gaves til at undersöge Fjeldgrundcn. Mangfoldige meer eller mindre fuldkommen tilrundede Blokke ere udspredte over det Slrög af Hekfjeldet, som idag passeredes j især fremhæve de sig paa den plane, parti- viis ganske nögne Klippegrund östenfor Lians- Våndet, et Slrög af Höifjeldct, som kan antages at ligge omtrent i samme Niveau som Dyrevats - Stolen* Som fremmed paa Stedet visle sig navnligen den samme Granil-Bildning, der alt bemerkedes nede ved Lynge-Vandet, indeholdende graa- lig og graalighvid Feldspath, graa Qvarts og gronligsort Glimmer. De övrige Blokke fandtes beslaaende af Gneis- og Granit - Bilduinger meer eller mindre lignende Fjeldets egne Bj erg arter. Paa det samme nysomtalte flade Fjeldpartie östenfor Lkiis« Vandel, altsaa i en Höide af omtrent 2000 F. o. H., saaes to Steder tæl ved hinanden, hvor et Par Qvadratfod af Klippens næsten horizontale Overflade er poleret og vi- ser tydelige Slriher, strygende i h. 2f og 3f (Midd, h. If 358 B. M. Keilhau r.) 5 ogsaa paa et Par andre Steder polerct Overflade, men Ilden S(riber. 21de Juli. Excursion lil Tindefjeld; siden fra Dyrevats- Stölen til Gaarden Hommen överst i Egen. — Vi bestege om Morgenen Tindefjeldet, 2*80 F. o. H., hvor Taage, Reg-n og- Blæst modloge os paa det Uvenligste. Det Haab her at erholde g-odt Material til at berigiige Karterne, shuf- fedes ganshe; vi fcunde ifche see ti Skridt frem for os. Tindefjeldet, som i Syd har steile Præeipieer over Helî- fjeldets foranliggende lavere Deel, shal mod N. ihkuu fal- de svagt af. Mod denne Himmelegn shal den behjeiidte Top Shjerhefenuden ligge, omtrent i to Miles Afstaud^ vor Veiviser meente, at den er lavere end Tindefjcld. Tvende Egern sprang om paa de överste Klipper 5 ellers forekom- mer her Vielfras og Lemæn. Azalea procumbens. IJd paa Dag*en fortsattes Reisen udefter en Dal, hvis Vasdrag falder ud ved Gaarden Hommen i Egen. Til Hom- Stölen sænher denne Dal sig svagt, mod VSV.; den er paa sine Steder temmelig- græsrig, men meest træfTer man Myr- stræhninger, hvorover Hestene kun yderst vanskeligen hunne komme frem. Sonchus alpinus. Björne skulle her ikke være sjeldne. Fra Hom-Slölen har Dah'n större Fald ud imellem vilde skåldede Fjclde. Vi maatle tage en Omvei mod Syd, som visle os et vel næsten magclöst stygt Land- jskab : uögne Fjelde og- tæt sammenlrængte Klippemasser^ graa Urde, brune Moradser — Andet seer man ikke. Tæt- ved den förste Gaard, vi naacde, laae endnu, uag-tct Höiden o. H. her neppe er meer end 12 eller 13 Hundrede Fod, cn liden Snemasse, som regelmæssigen findes paa dette af skyggende Fjcldvægge omgivne Sted, hvor Vinden driver cu saa stor Dynge sammen om Vinteren, at den först sidst Reise i Lister- og* Mand.ils-Amt. 359 paa Sommeren (öer gansKe af. Korn avles dog* temmelig aarvist paa deiiDC Gaard. Efteråt have provet mange Van- skeligheder i den hoist uvcisorame Egn, anhom vi endelig secnt om Aftenen til Hommen. Paa Tindcfjeld er Bj erg arten stadigen et Slags grov- kornig* röd Granit med mat grönlig* Glimmer; men ogsaa denne Bjergart viser noget Slæglskab med Gweis; der er ingen Grændse mellem den og* de Masser, som danne Klip- pevæggen nedenfor, hvilke nagtet ganske nskiktede dog hel- lere ere at henævne Gneis end Granit. Af de samme Gneis- og* Granilbildninger, kun hist og her noget modificerede, hestaae ganske vist ogsaa de bratte skåldede Fjelde paa ]> ord vestsiden af Dalen nedefter til flomstölen lîgesom over- hoved hele denne Strækuing af Hekfjeldet. 1 Dalen selv mo- der kun sjelden fast Fjeld paa hiint Stykke; det er da altid de anfiirte Bjcrgarler. Men etsteds ^iste dog disse en mcrk- værdig* Modification, idet Tindefjeldets rode Granitbildning g^aaer over til en hvid eudnu mere charakterislisk Granij end hiin, og saaledes bliver saa lig* Bjergarten i de Blokke, som ved deres fremmede Udseende frapperede meest östen- for Lians-V., ved Lynge-V. og paa Qinnesheien, at man lettelig troer, al disse Blokke have deres Udspring herfra, hvad da ogsaa idetmindste forendeel virkelig tor forholde sig saaledes» Lhyre Fragmenter af samme Bjergart, hvilke saa at sige kun have gjort det förste Skridt fra deres Mo- derfjelde, laae ogsaa i Dalen ^ hvorigjennem vi passerede ned til Homstölen. Paa Veien herfra modle först Gneis- Grauit med store Feldspath-Tvillinger, siden, henimod Ho- veddalen, bemerkedes Gneisslrnkturen tydcligen at træde frem, 40« Ö. 7|,.7^, 60» Ö. 61, 50^> Ö. 7, d. e. 40—60« IV. 5| v,'j men egentlig Skiktning er injidlettid heller ikke Ler forhaanden, uden hvor visse enkelte Indleininger forekom- 360 B. M. Keilhau me, der enten bcstaae af en gråa fiinflasrig' Gneis eller af smaa hornblendeförcnde Lagmasser. Ganske paa det Överste af Tind^fjeld lîg'g^e afrundede Blokke, nogle af Bjerg-arter, der tydeligen ere forskjelHg'e fra Stedets 3 en af meer end Mands - Höide fandtes at bestaae af en fiinkorntg^, graa Gneis »led enkelte g-anske smaa Granater, andre af en fiinskifrig-, paa sort Glimmer meget rig; Gneisbildning*, der kanskee endog- kunde tillæg- g-es Benævnelsen Glimmerskifer. I enkelte Bullcstene er endelig; den foromtalte graa Granit med grönligsort Glim- mer og-saa her forliaanden. 22de Juli. Paa Hommen. — Et Medlem af Beisesel- skabet bavde igaar forkjölet sig; i den Grad, at vi maatte lig^g-e over. Hommen, omt. 30 F. over en liden Söe i Dalbunden, efter Middel, 1182 o. H. Bjergarlen rundtomkring- er en ret charakteristisk Gneis, rigtig"nok ogsaa ber uden Skiktning;, men formedelst tem- melig' byppig-, i smaa Flammer omkring; de store Feldspatb- hnuder samlet Glimmer dog; af en bestemt flasrig; Struktur- bist og' ber danner desuden Glimmeren, som er sort og; frisk, smaa Baand for sig*, som ellers næsten blot holda lidt Qvarts i fine Korn, indleining;er, som bave mejjet til-» fælles med de i den almindelig;e Gneis saa ofte forekom- mende Hornblende-Baand 5 ber saaes næsten slet ikke Horn- blende, der dog; undertiden paa andre Steder, bvor biin Glimmerbildning: ogsaa findes, er temmelig* byppig* indblan- det deri. — I Dalen ved Hommen : 20« S. 12, 30« Ö. 11|, 70« Ö, lOf, 80« 0. 8f, 50« Ö. 10|, 40« Ö. 11^, d. e. 20 —80« Ö. 9| r. I de mang;e ved Gaarden og; andetsteds i Dalen lig- gende Rullestene erkjendles ing;en fra Stedets egne Fjeld- masser betydeligen afvig;cnde Bjergart. : ;ù Reise î Lister- o^ Mandals- Amt. 361 23(]c Juli. Fra IToinnicn i Egen til Gaarden Knaben i Fjotland. — Lidt ovenfor Ilomnien hikker Dalen sigf paa een Gang' ganske og' danner en fnidkommen Cul-de-sac, en Form, som fortjener at merkes ved Spörgsmaalet om Aar- sagen til Dalenes Oprindelse; det er tydeligt, at en saadan Dal, bred og dyb endnu lige ved sin överste Ende, ikke er en Revne 5 bar en Spalte foranledig^et den fra först af, saa har denne, bvoraf ingen Fortsættelse sees i Væggen ved Dal- Enden, dog* ikke gjort det Meste til Udbnlingen,- forsaavidt maa Erosion bave virket, men vistnok paa 3Iaade, som er vanskelig- at forklare: omkring biin överste Dalkjedel staae Fjeldvæggene næsten lodrette og' ganske friske. — Lygne- Fossen, en iidmcrket Cascade, styrter sig fra Siden, nem- lig' fra Höifjeldet i Öst, ned i Kjedelen, — Vi begave os opad paa den modsatte Side, og kom, omtrent en fjerde- deei Miil fra Hommen, 1672 F. o. H., til en liden Vand- pyt, hvorfra der er Aflöb saavel til Dal-Enden ved Lygne- Fossen som til et andet nu foran os mod IN. V. liggende Dalförc, Lille- Aardalen kaldet, hvori Lille Qvinnes - Elven begynder. Hæsligt var det at skue, især saaledes i det g-raa taagede Veir^ fornemmelig' mod Öst er det begrænd- set af hoie, skåldede Fjelde. Ogsaa dette Dalföre ender plud- selig, saa at en liden Söe i dets överste Ende har en De- lig g euhed, der atter er som i en dyb KjedcK Her gjordes Holdt, 1666 F. o. H. Iglegræsset (Anthericum ossifragum), som i det Hele forekommer meget byppigen i disse Eg^ne, er i Lille-Aardalen ganske paafaldende ved sin Frequents; de faa herværende grönne Pletter syntes mindst til en Trediedeel blot at bestaae af denne for Kreaturerne vist- nok ikke særdeles tjenlige Urt. — Omkring den lille Söe överst i Dalen staaer dog lidt Birkeskov og nogle Furretræer. H. 4. Z 2 362 B, M. Keilhau Ikke langt fra 400 F» maattc vi stige for at naae Ran- den af Dalkjedelen 5 komne op , befandt vi os strax igjen ved et ikke ubetydelig t Vand, Oye-V,, 2030 F. o. H., der har Udlöb gjcunem et Ildet Skar i dets Indfalning- nmiddelbar over den lille Soe oppe i Enden af Lille -Aar- dalen ; saaledes gydes Våndet fra den övre Soe gjenncni et i Forhold til Höiden yderst kort Fald ud i den nedre» Denne lieliggenhed af Vandbeholderne i ganske tætved men dog höit over hinanden folgende Flager er overhoved cha- rakteristisk for vore överste Dale; den viser, at disse, hvor gamle de end turde være, dog endnii ere saare langt fra at have naaet den Udviklings-Grad, sora maa tillæggcs de Dale, i hvis Bund det aflöbende Vand ikke satsviis, men med et jævnt Fald föres nedimod Havet» Melleni Öye-Vandct og den Dal, hvori Knaben ligger, var cndnu et lidet Fjeldpas at overstige 5 nogel höiere end det Laveste af selve Vanddelet kom vi her til et Niveau af 2252 F» o» II» Omtrent 200 F> dybere modle igjen de forste Furrer, saa at herefter Furregrændsen paa delte Sted skulde ligge 2000 F. o. IL eller dog hun meget lidt höiere. Men det er her overalt meget vanskeligt, om ikke umuligt at be- stemme Trægrændserne, da Træerne staae saa yderst spora- disk, og ofte alt vise sig som fortrykte Buske i et Niveau, som er ganske lavt i Forhold til den Höide, hvori man paa andre Punkter i Egnen finder den samme Træart endnii voxende rct frodigt» — Dalen, hvori Knabe -Elven fosser ned, er alter en af de meget hæslige. Meget store Fläder af de omkringstaaende Fjeldsider ere paa det Fuldkomnesle nögne og formedelst Sneskredene ligesom reenfeiede. Fjeld- spidsen over Knaben, Knabekniben kaldet, har en forme- delst sin Hvashcd ganske nierkværdig Form. Ved Knaben, 1260 F. o» H., trives eudnu Almetræcr. Just ved vor An- Reise i Lister- og 3Iandals-Amt. 363 liOinst var af Björnen en Koe ncdlag-l ganske i Nærlieclcii af Gaarden. Omtrent ligcoverfor Lygne-Fossen, Gneis 80*^ Ö. 9, 10, 85« Ö. 8|, 91, (I. e. 80—85" Ö, 7J r. Lidt videre mod Nord opimod den omtalte Vandpyt, Gneis som för, nsLiktet, men med enkelte Inclleininger af en fiinskifrig^ Giimmerhlildning', 85» Ö. 9|, 7|, d. e. Ö. 7| r. I Lille-Aardalen hersker nskiktet Gneis fuJd af middels store Feldspath- Tvillinger; Bjerg-ar- ten viser den störste Eensformiglied. Atter seer man den afsondre sig" lig" Granit i liggende, tildeels meg-el langte Stykker, eller den skaller sig^ af fra de steile Dal-Væg^ge som alnetykke Lag', der ved at glide ned lade Bjergsiden Staae tilhage omtrent med samme Form som för. Disse Bjergsider, nögne og* graa, og' fordctmeste reenholdte af Sneskredene, afg^ive det traurigste Skue. Her kan Vegeta- tionen aldrig" fæste Fod^ sterilere Partier af Jordoverfladen grives der ikke. Henimod den övre Ende af Lille - Aar- dalen, 60*^ ? Ö. 71,- ved selve Dal -Enden, en glimnierrig Indleing', 60" Ö. 1^. — Paa Höiden umiddelbar ovenfor, tynde Qvartsbaand i Gneisen, 60" Ö. 8, og^ Gneis, ?" Ö. 8. I og' ved Enden af Lille-Aardalen maa saaledes Faldregelen antages at være 60" Ö. 6J r. — Ved Passet niellem Öye-V. og' Knabe-Elvens Dal vedliver den samme Gneis, men her, som det syntes, med ganske svagt nordligt Fald. Hvor Knabe > Elven passeredes, fremdeles samme feldspalhrige Gneis, ikke ntydeligen skiktet, 40" 0. 7|, 7, 8, d. e. 40" O, 61 r. Midtveis herfra til Knaben, fiinskifrig- Gneis, uæ- sten Glimmerskifer, 50 — 60" I\. 1, V. lljj men denne lyergart visle sig' kun kort, og ligeledcs det afvigende Fald ; lidt nedenfor, Gneis med glimmerrige Baand, 50" const, mod Ö. 8, d. e. Ö, 6| r. Paa hele denne Vei utallige Blol.ke; selv paa det maalte 364 B. M. K eilt att Punkt ved Vanddelel ovenfor Öye- Våndet, et Sted, der udgjör en liden for sig' afsondret Fjeldspidse, traf vi en 6 Fod höi Rullesteeu fortiden flere mindre, ßeslaaende af fremmede Bjergarter bemerkcdes ingen. Tab. IV, Fig, 2 forestiller el Tværsnidt af Lille - Aardalen, visende den vestre Dalsides fladlfaldende Steen-Skraaninger (Svaberge), belagte med lil- deels meget let rokkende Rullestene, ogp den steile Östside med de Ridser og Spring, bvorefter Fjeldmassen afskaller sig-. Lidt sydeiifor det maalte Sted i Miil fra Flommen og- kanskee 2 — 300 F. lavere end delte, — allsaa omtrent 1400 F. o. H., Frictionsslriber paa polercde horizontale Fläder i b. 2i, If. Ved biint Sted selv, nemlig ved Vandpyttea överst paa Passet, Striber paa en ligedau Flade i h. 1|. Frictions-Stribernc strygc altsaa ber omtrent i b. 12^ r. — Nede i LilleAardalens Bund bemerkedes ogsaa en temmelig* horizontal Klippeflade med Striber i b. 12|5 men denne viste ingen Politur. Derimod paa det böie Punkt ved Pas- set ovenfor Öye-Vandet var under en stor Rullesteen Fjel- dets Overflade vedligeboldt i fuldkommen afglatlet Tilstand 5 meget svage Striber derpaa syntes at stryge i b. 1. 24de Juli. Fra Knaben til Salmelie i Tonstad. — Den store Dal, hvori Qvinen eller Qviuuesdals- Elven lo- ber, og hvortil man seer ned fra Knaben, er paa disse Ste- der et uveisomt Vildnis; vor Vei gik derfor atter i Höiden, nemlig östlig' om Knabekniben over en smal Ryg, bvoraf denne Spidse er den yderste Höipynt mod SV,, og^ som skiller Knabe-Elvens Dal fra en anden dermed parallel Si- dedal, hvori Austöl- Elven löber (see allid Kartet). Paa Nordsiden af denne naaedes snart igjen den anselige Höide 2106 F. o. H., hvormed Veien her kulminerer. Omtrent 50 F. lavere syntes Furregræudsen at være. I det Taagco let- Reise i Lister^ og* Mandals-Amt. 365 tcdc et Olcblik, viste Grundvats-Fjeldet si(>', en bred Kuppel omtrent i en lialv Miils Afstand mod Ö. 8|j det skal være del Löieste Punkt paa Knabeheien, som igjen ansees som eo Deel af llckfjeld. De nærmere Fjcidkuppeler omkring* Veien vare kanskee 5 — 700 h\ böiere end dennes Kulmi- nationspunkt. INoget længcre ben, bvor man begynder at stige ned til Qvincns Dal, faaer man see et meget stort Stykke af Bjergstrækningen meilem denne og Siredalen,* den er neppe lavere end den, bvorpaa vi befandt os; den er ikke nogen jævn Ryg , men ganske ligesom den ösfligi^ Fjeld- strækning^ er den besat med böiere og lavere Kupler. Hovknuden, maaskee den betydeligste af disse, skal i Höide overgaae Fjeldene benåd Knaben. Det tykke Veir bindrede os i at see den tydeligen. Enkelte Snepletter viste sig* ogsaa paa den vestlige Strækning. Endnu et Par Skridt videre og vi bavde Qvinen fossende i dens vilde Dal un- der os; biinsides, oppe i en Fjeldbarm, Salmelie, og* nær El- ven, Solbom, begge Gaarde under Tonstad Sogn 5 paa denne Side, paa flade Marker umiddelbar ved Elven, Knabenæs under Fjotland. Ellers nede i Dalen lidt Birk og" Furre. — Paa Knabenæs erholdtes en Baad for at komme over Elven; Hestene maatte svömme. Qvinen, her 1567 F. o. H., giver sig^ just paa dette Sted et Öiebliks Hvile^ gjennem en trang^ Klippeport styrter den sig' strax igjen videre nedad. Ved Knaben, i den her sædvanlige uskiktcde Gneis med uduierket ligeformig^ Struktur, en liden Zone af den alrøin- delige Urgneis, hvori graahvide og' mörkegraae Baand vexle med hinanden, og* hvor altsaa Lagstrukturen er særdeles tydelig, 600 (). 7J, 6|, 10— 50» Ö. 7|, 6^, d. e. N. 5f r. — Paa Höiden over .Knabe-EIvs Dalen, i den uskiktede Gneis, hvilken her igjen er meget lig Stövleknudens, en liden, l^ Alen aiægtig* Indleining af sortegraa glimmerskiferagli-g' 366 B. M. Keilhau Gneis (smaa sorte Glimmerpailletter med Iividc Qvarts- og^ inaaskee Feldspalh- Partikler i jævn Blanding^)^ 70^ IN. li^ den indsluttende Granit - Gneis syntes ikke at have sine Strnkfurflader i denne BeliPgenhed ; merkeÜjjt ogsaa, at i Da- len netop sydlig^ nedenfor just saadannc Gliinmcrkaand stryge og: falde som det nys omtalte (see P. 363). — Af den an- förte Granit -Gneis bestaaer sikkerlig^en Knabekniken; den fortsætter og-saa videre mod Austöl - Elven , og' synes paa denne Vei at falde mod V. Strög^et er saaledes, östen-, norden og* vestenfor hine sporadiske, mod I\. faldende og* omtrent i N. og" S. for binanden liggende glimmerrige Ind- leininger, constant nordsydligt, eller med andre Ord, Ind- leiningcrne ligge i retvinkligt Slrög' mod Slröget i den omsluttende Djergart, et Forhold, hvorpaa vi nu kjende flere Exempler. JNærmerc Austöl- Aaen, 30 — 40^ V. 6|, bestemt efter de rækkeviis liggende store Feldspath - Kirtler. Lidt nordenfor bemeldte Elv, grovflasrig- Gneis med mörkcre og* lysere Baand, 50^ V. 71; lidt videre, den samme, 40 — 50^ V» 8J; altsaa norden- og* sydenfor Austölaaen, 30 — 50<^ V. 6 r» Ved Veiens böieste Punkt mellem samme Elv og' Knabenæs antyde Feldspath - Knnderne fremdeles en Ind- skydning' mod V. 6|. Her en vertikal, omtrent östvestlig^ strygende Qvartsgang^, cen Fod mægtig'. Det er paa Qvarlsleiesteder, at og^saa i disse Egne Molybdenen, den saa meget omtalte "Blyant" fra Knaben, forekommer. Vistnok saae vi t. Ex. ved Öye-V. Exempel paa , at Qvartsen ogsaa i de herværende Gneisbildninger danner leieformig^e Masser ^ dog- er det mere troligt, at Molybdenens Leiesteder heller stemme overeens med hiiu Gang-, der idelmindste viiste nogle svage Spor af Kiis. Leier og* Gange af saadan Art som de her tilsigtede, turde iövrig^t ikke i nogen særdeles væsenllig' Grad være forskjellige (see min Opsats om Eidsvold Guid- Reise i Lister- og Mandals- Amt. 367 verk i M. f. IVafiirv.). Del Sted, som man har bearbeidet i den Tanke al vinde Blyant eller vel egentlig- nog^en anden ædlere Mineral- Skal, lig^ger | Miil fra Knaben o^ ^ Miil nordvestlig- op fra Knabe - Elven , paa Veien til Lysland i Aaserald (see Flor's Reise, P. 46). Paa Veien videre til Knabenæs, lagviis vexleude bvid- graa og^ sortegraa Gneis, 30— 60» V. 81, 8|, d. e. V. 6| r.^ men her og-saa horizontale Gneislag-, Ved Overfartsstedel over Qvînen, uskiktet, skjön porhyragtig; Gneis-Granit med store kjödröde Orthoklaser, mcesi Tvillinger, liggende i en Hovedmasse, hvori sort mat Glimmer og' hvid Feldspath ere ganske raadende Bestanddele; Qvarts opdag^er man næ- sten ikke. Den samme Bjergart, dog- med visse Forandrin- ger, antræffes ved Salmelie. En Mængde afrundede Blokke paa hele Veien, hoit og lavt, men deriblandl ingen af fremmede Bjergarter. Lidt östenfor Knaben, tæl sydlig- under den hoie og- sleile Fjeldside, svage Frictionsstriber paa en temmelig- ho- rizontal Flade^ deres Strög fandtes at være i h, 2, eller 12f r. , saa at de gaae i en diagonal Retning- over Dalen ; denne Omstændighed og kanskee endnu mere den, at de ere forhaanden saagodtsom lige ved Præcipicerne i >ord, er merkværdig, — Ved det Höieste af Veien til Knabenæs og vel endnu 20 F. over del maalte Punkt, i en meget fri Situation ovenpaa Fjeldet, vare paa flere Steder nær ved hinanden smaae, aldeles g!at polcrede Fläder at sec, alle mcer eller mindre horizontale, hvorpaa Striber i h, 12| og^ 1|, d. e. i h. 11| r. Paa et af disse Steder lod det sig sær- deles vel bestemme, hvormegel der af Fjeldets Yde er bleven fortæret ved Forvitringen, siden Poleringen foregik; man see Profilet Fig. 3, Tab, IV3 her forestiller a b de» med sin fuldkomne Politur endnu igjcnstaaendc Overflade 368 B. M. K e i 1 L a II af Klippen (haard, særdeles feldspalhrig, porpliyragtig; gra- iiitisk Gneis med store Orllioklaskryslaller), og Slykfcel lic den afælscde Ovcrflade^ som nii lig'g'er 1 til 2 Linier lavere end liiin,' denne Différents angiver altsaa her idetmindste, nemlig' nærmest Grændsen mcllcm de to forskjellige Overfla- der, den siden Afglatningcn fortæredeBjergskorpes Tykkelse. 25de Juli. Fra Salmelic til Fjeld-Gaarden Qvinen (vestre Qvi-Pladsen) under SiiedaL ~ Salmelie, 1731 F. o. H., har fire Opsiddcre, som tilsammen avle omtrent 150 Tönder Kartofler og' i gode Aar en ikke ubetydelig- Deel Korn; meget ofte maa dog- Kornet skjæres grönt. Ikke langt fra Gaarden er en af Beboerne benyttet, 4—6 Fod mægtig^ Torv-Afleining^, dannende en liden g-rön Bakke under Gra- nitpræcipicerne, hvilken forekom mig* mcrfcværdig' ved dens skråa Bcliggenhed — see ProBlet Fig*. 4, Tab» IV. — Vi fulg^te först en Sidedal , Svoldalen , hvori flere g^ode Græs- pladsc^ nedenfor Svoldals- Stolen, hvor dens Bund vel alt er en god Deel höierc end Salmelic, laae cndnu en Snee^r dyng^e. Ved Slölen toge vi op paa selve FIoiQeldct, og;' kom over flere Bjergknatte, som efter hvad af og: til kunde skimtes gjennem Rcgnskyerne og* Taagen, der fordetmeste omgav os, ikke syntes at være stort lavere, end Rygg'en over til Siredalen her i Almindclighed er, nagtet vi paa dette Partie dcraf do^ altid befandt os temmelig- nær ved Randen af Bjergsiden ved Qvinen; paa et af disse Punkter, Vare- heien, omtrent J Miil fra Salmelie, iagttog^es Hoidcmaalings- Instrumenterne; herefter Stedet 2510 F. o. H. Nord- ostlig' nedenfor saaes et Fæleger, Gofarskjön-Legreret, om- kring- hvis Hytte en liden livligt grön Pläds; mod Öst og- læng-ere mod NO. flere Vandparlier, bugtede Soer, ligg-ende i Qvinens Vasdrag-, hvis Dal her ikkun er svagt nedskaa- ret i del til Ö. og V. udbredle Kilppehav. Blandl disse Reise i Lister- og: Maudals-Amt. 369 Vantle er Qvifjordcn, der reg-nes at være J Miil lang', det belydeligfstc. Hiin Jille Græsplet og- Söerne vare det Ene- ste i Laiidskabet, der som mildere Gjenstande tillrak Oiet; ellers overalt hvidg-raat, nögent I jcld, i raae Klumper, eller i noget tilspidsede eller ogsaa i iioget afrundede Masser, den ene ved den anden i störste Eensformig^Led^ Birlîekrat- tet, hvoraf vistnok overalt, selv nær de överste Toppe, lidt findes, hvor kun noget Jordsmon har kunnet laeg'g^e sig- an, forniaaer her inletsteds at danne en vakker Lie saaledes som i saa mange af vore andre Fjcidegne, og' de hoist enkelte usle Furretræer, som staae omkring: paa de nögne eller endnu med enkelte Sneplelter belag^te Klipper ved Söerne i Qvinc- Vasdraget, foröge med deres torre blegede Grene ikkun det traurige Indtryk af det Hele. — Vor Vei var yderst besværlig- 5 de tre Slags Terrain, som her forekom- me, g^lat Fjeld, Steenurd og' Myr, ere næsten lige vanske- lige at komme frem over og' lige farlig-e for Hest og- Ryt- ter, Vi kunde ikke tilbagelæg-ge Milen i mindre end 4 til 5 Timer 5 det er ogsaa næsten uhört, at disse Egne befares med Heste. Vi standsede en Stund ved Sveinsqvæv- Helleren, en Klippcblok af 6 — 8 Alens Höide, hvis underste Deel sprin- g^er saaledes op i en Vinkel, at en liden Hule derved dan- nes, tilstrækkelig- til at give 2 til 3 Mennesker nödtörftig^t Lve. Den benyttes et Par Ug-er hver Sommer af tvende Qvæg-vogtere, som just nu her passede omtrent 50 Stykker Hornqvægf samt endeel Smaakreature» Da Havnegang^ene ere maadelig^e, idetmindste i Sammenligning' med dem t. Ex. iValders og^ Guldbrandsdalen, men Vidderne ere store nok, saa vexle disse Vogtere ofte deres Station, og- mangle ikke Hellere, d.v.s. Bjerghuler, at hoe i. Vog^terne kunne imidlertid ikke allid afværge Björnens Anfald paa Hjorderne^ vi kom H, 4. A a 370 B, M. Keilhau forbi Lcvning-erne af en Koe, som ganske nylig* var bleven dens Offer. — Som de eneste Kepræsentanter i denne Egn for vor skjönne Alpeflora bemerkedes Azalea procumbens, Saxifraga stellaris, Aicbemilla alpina^ Rliodiola. — Sveins- qvævbel leren, 2267 F. o. H., ligger maaskee lidt mindre end 100 F. over Qvi- Fjorden. Endelig* blev Veiret noget bedre, og fra en umiddelbar over Helleren liggende Höide, som kaldes Smölebakken, 2763 F. o. H. , kavdes en vel.endnu temmelig' ufuldkom- men, men för dog ikke opnaaet tdsigt over Fjeldtrakten» I S» 4J saaes Hovknuden; den stiger som en meget bred Kegle op over den omgivende Aasstrækning, bvilken sidste vist er flere hundrede Fod lavere end Smölebakkcn. 1 N. 12i, Fjeldet Grubbaa, udmerket ved et steilt Affald med Vest, med hvilket det staaer frem mod Siredalen. Det höieste af alle Fjelde, som man her veed at nævne, Rucn, skal ogsaa, i godt Veir, være at see fra denne Station, og lig-e- ledes Skjerkeknuden; omtrentlige Viseerlinier til disse Fjel- de bleve angivne af Veiviserne» Endnu flere Punkter, som ere afsatte paa den hermed fölg^ende Kart -Skizze, vare fuldkommen synbare. Stationen selv afgiver et meget godt Maal for Niveauet af hele dette Stykke af Höilandet baade östen- og* vestenfor Qvine-Elven^ kun faae Toppe naae et noget betydeligeu större Niveau 5 Ö., S» og- V. er der vist ikke nogen, som er 500, ja man kan maaskee sige 400 eller endog^ blot 300 F. höiere. Endnu var der af vor vistnok ikke meer end et Par Miil lange, men dog* meget anstrængende Dagsreise en halv Miil tilbage* Endelig* nærmede ogsaa den sig sin Ende, og* den vestre af de saakaldfe Qvine-Pladse kom tilsyne, nemlig^ det ene af de tvende herværende Bosteder, der til- ligemcd Fjeld-Gaardcn Haahelleren, endnu 3 Miil höiere Reise i Lister- og* Mandals- Amt. 371 oppe, indeliolcle lielc den fagte Befolknings af den store Slrækninp- langs Qviiiens övre Lob. Paa en Bakke ved en mindre Vandbeholder^ bvori Qvinen slandser, för den fal- der i den lange Qvi-Fjord, lig'g^e to, tre gode Hnse ganske smukt mellem Enge og* smaae Ågre under Klipperne. Selv en liden Molle baves, rigtig^nok af det Slagas, som Scott omtaler i Piraten. Da en Mand, som var derinde — for- modentlige for om muligt at bolde den vildt omkring-surrende Qværnekal nog^enhinde i Orden, var traadt ud for at tag^e det usædvanlige forbidragende Tog" i Öiesyn, lod det sig" virkelig- ikke Jet begribe, bvorledes ban bavde bavt Plads i sin Fabrik, der stod rystende over den ubændige Fos, som drev den. Det var imidlertid ikke bjemmeavlet Korn, man ber ma- iede; paa denne Fjeldgaard dyrkes nu ikkun Kartofler; man bar rigtignok ogsaa gjort Forsög- med Kornavl, men den lönnede sig^ ikke. En ganske væsenllig^ INæringsgreen er Fangsten af Ryper, i Snarer om Vinteren» Stedet ligg^er ifolge de foretagne Maalinger, 2223 F. o. H., det sorterer under Siredalen. Det andet af de tvende Bosteder i Egnen ved Qvi-Fjorden borer, som beligg^ende paa Vasdragets Ostside, til Sætersdalen; ogsaa ber udgjör nemlig' Qvinnes - Elven Grændsen mellem Bygderne ^). Stationen for den nysanförte Höide -Bestemmelse laae omtrent 15 Fod böiere end den ved Gaardcn værende Söe, »)Ved Qvi- Fjorden stöde Fjotland, Tonstad og Oustad Sogne sammeti, iVedefter til Knabcnæs eller lidt videre danner Qvi- nen Grændsen mellem de tvende forstnævnte Sogne j ovenfor hiint Sammcnstöds . Punkt adskiller den Nedenæs Amt fra Li- ster- og Mandals Amt lige til op imod Fjeldet Ruen, over hvilket Amtsgrændsen gaaer videre mod JXord« 372 B. M. K e i 1 h a u livillîen îg'jea Isan antares at ligg^e et Snees Fod over Qvî- Qordeii-, den Sidstes Höide bliver saaledes mecj et rundt Tal 2200 F. o. H. 5 til det samme Resultat förer Maalingen ved Sveinsqvæv-Helleren. Bjerg^arten ved Salmelie har en Hovedmasse af g^rön- lighvid Feldspath, sort frisk Glimmer, gråa glasagtig' Qvarts og sort Hornblende, i denne Hovedmasse, som er af middels ffrovt Korn og' af fuldkommcn Granitslruktur, ligge kjödröde Dobbeltkrystaller af Orthoklas, en Tomme lange og derover, saa tæt sammenhobede, at de tildeels udgjöre mere af det Hele end Grundmassen. Ofte om ikke allid have de een og samme Længde - Retning* , saa at Bjerg arten, saasnart dens Korn bliver mindre og- Glimmeren opiræder i större 3Iæng"de, — i hvilket Tilfælde ogsaa Glimmerbladene ere temmelig ligelöbende med de större Orlhoklaskryslallcr — , viser sig med en Parallelstruklur, der ogsaa her forraader Gneisnaturen. Allerede dette Forhold gjör det muligt at bestemme Strög og Fald, hvad dog endnu bedre kan skee ved at iagttage en i enkelte smale Zoner udviklet Modifi- cation af Hovedbjergarten, en Afændring nemlig, som er ganske gneisagiig. Saaledes Indskydning ved Salmelie^ 85—900 Ö. og V. 71, 7, d. e. N. og S. 5| r. Den ovenfor beskrevne Hovedbildning saaes med nogle Forandringer og enkelte Afbrydelser paa hele Veien til Gaarden Qvinen. Den gaaer nemlig undertiden over til andre Gneis-Granit-Bildninger lige dem, som vare antrufne paa Hekfjeld og Qvinnesheien, og ved Gofarslyön-Legeret be- merkedes den i disse Egne oftere forekommende fiinkoruige ng fiinskifrige, glimmerrige Gneisbildning at være indleiet deri. Paa dette Sted er en Klippe, hvoraf et Profil er fremstillet paa Tab. IV, Fig. 5: a. den skifrige Gneis, fal- dende omtrent 30« til N. 3, 4, 12j b. den granitsike Bild- Reise î Lister- og: Mandals-Amt. 373 ning*, hvorî store Feldspatb-Kniider udfræde paa den næsfeu vertikale Væg' i Linier, der ant\de Ortlioklasernes Anord- ning" efter indbyrdes parallele Fläder, faldende ganske an- derledes end Indleining-en a. — Saadanne Linier og Stri- ber paa de af samme granitiske og* da ogsaa porj byragtige Bjergart dannede Klippevægge saaes paa denne Dags Tour meget ofte; jeg- bavde ogsaa för lagt Merke til dem, saa- meget mere som delte Forbold idetmindste undertiden fal- der sammen med Afdelingen efter Skiferplanerne bos den fuldkommen cbarakteristiske Gneis, og- altsaa kan ben\ttes ved ßcstemmelserne af Strög- og* Fald. — Paa Varebeien, g:rovkornig- Gneis - Granit, bvori den svage Gneisstruktur antydede et Fald af 60^ ]\. 5f. Det Massive, fuldkomoien üskiktede raader ellers ganske i disse Fjelde. Som for, Blokke i stor Mængde, afrundede og* skarp- kantede. Överst paa Smölebakken afrundede Blokke af Mands- Höide og* mere, frit lig-g-ende paa Fjeldbovedct. Men samtlige af Bjergarter lignende Egnens egne. Disse paa de störste Höider benvæltede Masser frembringe en sælsom Effect i bele Landskabet. Smaae Ansamlinger af grovt Gruus, fremkommet ved den granitiske Bjergarts Opiösning og meest bestaaende af Orlboklas-Stumper, ligge bist og ber omkring i Klippernes Ford^bninger og i de smaae Vandsaralinger, bvori en eller anden Bæk stues op. Man seer undertiden Partikler af dette Gruus paa Steder, bvor.Bækkcne flyde ud over steile Græsvolde, og bvor det saaledes kommer til at ligge paa de levende Planter. Det kan da beiler ikke betvivles, at, hvor yderst langsomt end Forvitrings -Processen ber svnes at gaae for sig, den dog altid paa en Mængde Steder er i Virksombed, og at de ved den fra Fjeldkroppen fralöste Dele eftcrbaauden föres nedad. Granitgruset bidbörer d^g*;^ 374 B. M. Keilhau Ilden forcndeel fra Blokkene, hvoraf idctmindste dog; en ojj anden antræffes i en henfaldende Tilstand. 26de Juli. Fra Qvinen til Haahelleren under Hylle- stad i Sætersdal. — Vor lille Karavane blev forstærket, idet vor velvillige Vært Torger ßjörnsen Qvinea, der, især som ivrig; Rensdyrskytte, noie kjendte selv de fjernere Fjelde, med Fornöielse gjorde os Selskab paa det n« forestaaende, endnu mere end för ind i Örkenen gaaende Stykke af vor Reise. lloved-Elvens Dal er ogsaa ovenfor Gaarden Qvi- nen meget vanskeligere at befare end Fjeldmarken ved Si- den 5 vi böiede derfor strax af fra Elven, og- tog;e först Retning-en mod I\V. INær ved Gaarden saae vi i en Tor- veniyr, som man benytter, Levning;er af Furre- og' Birke- træer til et Dyb af 2J Alen fra Overfladen^ Birkebarken havde g-anske sin hvide Farve. I Nærheden af Sæteren Ovnheller- Stolen, som vi kort efter kom forbi, mödte en 4 til 5 Fod hoi Gran, i et IViveau o. H., som kan anslaaes til 2400 F, Enkelte saadanne Buske af Gran og' Furre skulle findes hist og- her i hele denne Trakt. Ilden at have oversteget nogen betydelig Höide befandt vi os, i Egnen ved hiin Sæter, allerede ved Vande, som lobe ud til Sire- dalen; et af disse er Hone- Våndet 5 den lille Elv, som ud- springer herfra og ender i Sire-Aaen, kaldes Hone -Elven. Efteråt have passeret denne, havde vi den mod Vest udsprin- gende Fjeldstrækning Grubbaa umiddelbar foran os. Falke- dalen er et dybt, ganske transversalt, fra S. mod W, gaa- ende Indsnidt i den, hvilket ender med et Pas, hvorfra atter et andet, men mindre Tværsnidt gaaer ned til den anden Side. Passets Kulminations - Punkt, eller det Laveste af den her paa Grubbaa dannende Sadel, 3132 F. o» H. 3 de meest fremragende Punkter paa dette Fjeld turde være om- kring 500 F, höiere, altsaa Grubbaa, med et rundt Tal Reise i Lister- og* Mandals-Amt. 375 3500 F, o. H» Her mödte for förste Gaiij** Gentiana pur- purea, og" efterliaanden kom nu ogsaa endeel andre Fjeld- planter tilsyne: Salix herbacea, Hicraciuin alpinum, Ccrasti- um alpiniiin (og: Saxifrag-a nivalis ?). I Falkedalen var endnu en Grav at sec, der i Fortiden har været anlagt til at fange Rensdyr i, en Fangstniaade ^ som naturligviis nu forlængst er gaaet af Brug» — I disse Fjelde havde i en 2 — 3 Aar de af den hehjendte Ole Sangesand nordenfra nedbrafi,te tamme Rensdyr og en medfulgt Finncfamiiie Til- hold 5 idetmindste een af Aarsagerne til at Forsöget mislyfc- hede, var den Skade, Ulvene anrettede paa Hjorden. Umiddelbar nordenfor Grubbaa ligger et ganske lige- dant Fjeldpartie, Joglefjeld, ikkun adskilt fra hiint ved deu trange og höilliggende Jogledal, hvorigjennem Jogla eller Jogle-Elv löbcr ud til Sira» Da man, saavidt jeg kunde erfare, længer nordpaa, hvor Pontoppi synligt, at den herværende mod Siredalen fremspringende Fjeldarm er Anledningen til det, man har skrevet om be- meldte Fjeld. Med Hensyn til Benævnelserne afogBeskri- velserne over alle disse Fjeldstrækninger hersker overhoved megen Forvirring; men Intet er naturligere, thi i Yirkelig- ligheden gives ikke her saadanne Afdelinger, som man er vant til at finde hvor virkelige Bjergkjcder ere for- haandcn, og hvorefter Terminorogien er indrettet, samt uden hvilke det heller ikke er let at gjöre nöiagtige Angivelser. Desuden er det ogsaa yderst vanskeligt af Beboerne at er- holde rigtig Underretning. Som et Exempel herpaa kan anföres, at, efteråt jeg længe ved at udspörge mine succes- sive Veivisere havde sögt at komme til Kundskab om Grændserne af Hekfjeld, som jeg med Pontoppidan og alle 376 B. M. Keilhau vore Geographer antog* for en vis bestemt Deel af den store fra Filefjeld mod S. fortsatte Hoistrækning-, jeg^ först Ler fik det Svar, at hvad end de enkelte Strög" af Hoistrækning^en maatte hedde, saa hefandt vi os dog* endou altid paa Hek- fjeldet, "da dette Navn af Egnens Indvaanere tillægg-es alt saadant Landskab, som ligger saa höit, at det ikke er tjeu- ligt til stadige Beboelse". Joglefjeld syntes ät være holere end Grnbbaa5 vor Vei over det gik gjennem et Skar, beliggende omtrent i samme Niveau som Grubbaa-Passet, og' med god Udsig^t over den nordostliga foranliggende Fjeldmark» Paa dennes Overflade, der idetmindste herovenfra syntes meg-et jævn, saaes som et mere betydeligen fremragende Punkt ikkun det af Kraft anförte Fjeld i Sætersdai, Svarvernettel (ber kaldes det Svarvarnetten), der virkelig* stikker op som en Tind for sig^ selv paa Platformen, Nærmere og^ mere lige i Nord saaes Ruen som en liden i Ö* og' V. lobende Rvg' med steilt Affald mod Syd. — Komne lidt videre frem paa Nordsiden af Jogle-Fjeld, havde vi lldsigt mod NV. til Hyggen mel- lem Siredal og' Lysefjorden, en vældig- Fjeldmasse, jævnere Lvælvet og' meget mere belagt med Sneeflekker end Kuen. Nordostlig' under os laae nu det store og' mang-ebugtede Öyar-Vand, fremdeles hörende til Q vinens Vasdrag'3 en hvid Plet ved den fjerne hiinsidig-e Sobred betegnede Ste- det, hvor dette Bassin optager i sig' den deri indfossende Elv. Omkring' Öyar- Våndet er Landskabets üdseende be- dre, end om Qvifjorden5 Fjeldene ere lang^tfra saa hvidg^raae og^ skåldede, der er mere Jord og' mere Græs5 og' dog' er Nivcau'et betydeligen höiere, idet Öyar -Våndet selv, efter de her forelag-ne Maalinger (26de Juli, 2644 F. og' SOte, 2640 F.), lig^ger omtrent 2650 F. o. H., og' den omgivende Fjeldmark hæver sig' over samme ligcsaa meget j som Ter- Reise i Lister o^ Mandals-Amt. 377 raînet om Qvifjorden slij^cr op over denne. Denne Foran- dringa fil det Bedre skyldes uden al Tvivl de consliluerende BjergJirfer, blandt livilkc de uskiktedc g^ranitiske Bildnin- gar endelige i hiin Trakt ophöre at raadc saaledes som sy- dcnfor. Yi rede over en mod NV. opgaaende Forlængelse af Öyar -Våndet og^ gjorde cii besværlige Tour omkring- endnu en anden nordligere Arm deraf. Paa Holderne, som derefter vare at passere til Haahelleren (de slig:e op til omtrent eller Jidt mere end 3000 F. o. H.), kar man i Fortiden drevet Falkefangst,* man viste os Tomten efter de fremmede Jæ- geres Hytte samt Stedet, bvor Duen udsattes^ Kort efter aabnede sig^ en frappant, men vist ikke formedelst sin Blid- hed tiltrækkende CJdsigt til Qvinens övre Decl og* dens Omgivelser i Nord, Elven styrter sig i et betydelsgt Fald ud fra en stor Fjord fuld af Næs og Holme, i bvis Bag- giimd Buen viser sig med sorte Vægge og' lange Sne- fonde. Raa og kold er denne Natur, men stor er den, og især i den sene Aftens Halvmörke var dens ludtryfc mægtigt. Sceneriet her erindrede mig endog om det i Egnen ved Bygdin og i andre af vore allerböieste Fjelddale. Over den ogsaa ved Haahelleren til en Söe eller liden Fjord «dvidede Qvinnes-Elv maatte der bruges Baadl^ först efter 13 Timers Reise, dog halvanden Times Ophold i Jogle- Dalen iberegnet, vare endelig de trende i sig selv korte Mile fra Qvinen til Haahelleren tilbagelagle. Henimod Höne-Elven, mörkegraae Gneisskikter i den sædvanlige massive, porphyraglige Granit - Gneisbildning, 40« V. 71, men tætved OO'^ S. 21^ ved Hone- Elven, röd Granit - Gneis af temmelig jævnt Korn med noget vredne Skikter af den graa Gneis. I Falkedalen gaaer den por- phyraglige Granit -Gneis over til en prægtig storkornet, H. 4. A a 2 378 B. M. K e i 1 h a u gansfee fiildkomnien Granit^ ualmindelig- rîg' paa graa Qvarts ^ ikkun dens rode OrtLoklas-Krystaller minde endnu om den sædvanlige jiorphyraglige Bildning, Denne Granit og eu Bjergart noget Jig den ved Salmelie eonstituere Grubbaa, idet de formodentlig forlöbe sig i liinanden. — Paa Jogle- Fjelds Sydside, meget qvartsrig, grovkornig Granit^ paa INordsiden igjen de hidtil saa sædvanligen antrufne Granit- Gneisbildninger^ dog her begynde disse at afvexle byppigeu med mere almindelig Gneis af tydeligere Skifer- og Skikt- struktur, en Bildning, der da ogsaa ber, saaledes som den ellers pleier, i enkelte Baand optager Hornblende. Lige til Haabellercn fandtes Sammensætningen af Gneistcrrainet at vedblive saaledes 3 alt ovenfor blev ytret, at det formodent- lig er i Sammenhæng dermed, at Landskabet i denne Egu er mindre sterilt, end nedenfor, saasom om Qvifjordcn» IVordostlig paa Jogle- Fjeld befandtes den graa Gneis med hornblendeboldende Baand at falde 40—80» S. ^y 3, 3i, d. e. S. 1| r. 3 paa Veien mel lem Öyar- Våndet og Haahel* leren, de samme Bjergarter, 50 — 80» N» 4, 4J, 5, d. e. N. 3^ r. (Ved Vadestedet over den vestlige Arm af Öyar-V. syntes en der forekommende utydelig skiktet Gneis at falde 60» V. 9). Omkring det trange Pas ovenfor Falkedalen danner Stedets uskiktede Bjergart vældige Klipper med paafaldende afrundede Former, ikke ulige dem, som man seer ved Chri- stiania-Fjordens ydre Syenit-Kyster, og hvis Afrunding be- stemt skyldes den store Frictions - Procès. 27de Juli. Paa Haabelleren. — En Hviledag var, især efter Gaarsdagens Besværligheder, hieven nödvendig, og deane tilbragles da her. Stedet, 2804 F. o. H. og omtrent 100 F. over Elven, har sit Navn — Haahelleren, Haaghel- deren d.e» deo hoie Heller — af en af disse Klippchvæl vinger. Reise i Lister- o^ Mandals- Amt. 379 som lieromkring' saa ofte tjene Qvægvogtcrue o(j" under tiden om mulig t selve Qvægct til SKjul i üveir og- ti) Iler- Lergc om INalten. ]Nu er dog Ler en efter Omstændighe- derne ganske velbygget Gaard med to Opsiddere, som sogne til Hyllestad under Valle i SætersdaK Den er, lig Stuerne paa Filefjcld og^ Dovre en velkommen Station for mangen Reisende, som passerer Fjeldryggen, Iivilken just licrforhi stærkt befares af dem, der ville fra Sætcrsdal til Siredal eller omvendt j ikke understöttet af det Oftentlige, bar den dog" undertiden staaet öde. KartofFelavlingen, som man för bar forsögt, var nu opivet. Fra forrige Vinter laae endnu Sneepletter ligeoverfor Gaarden og selv lavere end denne. At ber ingen Skov findes, er vel överflödigt at anmerke 5 Byggelömmeret bar med stort Besvær maattet bringes fra SætersdaK Helleren, som befinder sig* i den tæt bag-enfor Husene opstigende Fjeldvæg, gaaer kun faae Alen ind i denne, men er meget bred og temmelig boi f den skylder fralösnede Klippcmassers INedstyrtning sin Oprindelse og frembyder forresten intet Merkværdigt» Dette Fjeld selv, ligesora de övrige beromkring, be- staaer af forskjellige Gneis -Afændringer, bvoriblandt den uskiktede porpbyr- og granitagtige endnu altid forekommer bist og ber 5 Faldet fandtes 40« IV. 3^, 4, 3i, d. e. IV. Överst paa Haaheller-Fjeldets fritliggende Hoved, om- trent 200 Fod over Gaarden .og neppe 300 Fod lavere end nogcn af de nærmest omkringliggende Höider, beraerkedes paa to Steder Spor af Politur og Striber paa Klippen, de sidste, paa næsten borizontale Flader, strygende paa det ene Sted i h. 1|, og paa det andet i b. 1 (Middel, h. 11| r.)» — Her ogsaa, som sædvanlig, Blokke med afrundede Kanter, men ikkun af Bjcrgarter som Egnens egne. 380 B. M. Keilhau At man ikke paa Haakellcren imdladcr at kcnyltc de lîgeledes der rigelig^en forhaandcnværende Torv-Afleininger, falder af sig^ selv. Det forekommer mig*, at Torven fiodes i större Masse paa disse Fjclde i Cliristiansands Stift end paa de övrige Iiöie Strækning-er i Laudet, hvor den dog^ og'saa mang-esteds er meglet udbredt. Fjeldtorven er af et særeg-et Slags ; fuldkomraen færdig-dannet er den meest jord- aglig', men man seer den i alle Overg^angstilsfande fra dens förste Form, hvori den er et tæt Filt af Plantedele» — Paa Ste- der, hvor Fugtigheden bliver staaende, udgJörTorvsubstantsen ofte blot et ganske tyndt Dynd, överst en g-uulbruun Masse af halvoplöst Sphagnum; paa Skraaninger, hvor der er til- strækkelig^ Anledning' til Aflöb for Våndet, er Torven derimod mere fast, og' gjerne fiitag'tig\ Den voxer frem over Bæk- kene eller disse hule sig* ind under den, og' man rider temmelig' trygt paa disse naturlige Broer» Det er vel især hiint Dynd, som fremstiller en g'anske jordagtig" Torv, naar det endelig* kan komme til at blive tort; da kunne ogsaa He- stene komme granske sikkert frem derover, medens de ellers ofte i saadaune Torvmyre lide stor IVöd, naar de have tungte Klovlæs at bære, eller Rytteren vil forcere Stedet uden at stigme af. De blödeste Myre kunne imidlertid være g'anske fremkommeligfe, naar de kun ere vel bevoxede med Erio- phoron- og' Carex- Arter eller andre saadanne med stærke 0Ç tætvoxende Rodtrevler forsynede Planter. 28de Juli. Fra Haahelleren til Fjeldet Ruen, — Vi droge frem lang*s en Række store Vande, som Qvinen dan- ner i den brede mod Ruen opg^aaende Dal ovenfor Haahel« leren. Her ere gode Græsgange, dog' kunde vi i det Hele ikke faae Oie paa meer end to Drifter af Kreature, som fedes her om Sommeren. Denne Deel af Fjeldstrækningen Reise i Lister- og: Maiidals-Amt 381 er den bel>jciul(e Brohkeliei, omtalt af llolrn i Beskrivelsen over Lister, oij tilhorentle Gaarden Brokke i Hyllestad. Vi hallede i et lidet nu ödestaaende Stöls-Iluus, Brokke- Boden^ 2866 F. o. H. og' ikke meget hoiere end liiiie store Vande, der ligge mere ind til den vestre Side af Dal- slrækningen» Bartsia alpina» Enkelte Lemminger. Lariis canus over Söernc eller Fjordene, som man heller kalder dem. Vor Plan var at tilbringe Natten saa godt skcc kunde i en Heller umiddelbar under Ruen, og derpaa næste Dag at bestige dette Fjeld. Men vi naaede tidligere, end vi Lavde ventet, Enden af Fjordene, og besluttede idet- mindste at gjöre et Forsög paa endnu samme Aften at naae Fjeldtoppen. En tom Sæterbod, som vi uformodet antraf^ blev bestemt til Natteqvarteer, og altsaa Bagagen der cùev- ladt. Vi rede, ikke ganske uden Fare, over Qvinen just hvor den falder i den överste af Fjordene 5 deus Seng er lutter runde og glatte, tildeels meget store Stene, over hvilke dens iiskolde Vande med bedövende Brusen og- ri- vende Fart skyde hen. — Opstegne til en betydelig Höide kom vi over Randen af llrddalen, en Udhuling sydlig i Fjeld- massen, oversaaet med Blokke, hvilke dog vel meest ere Fjel- dets egne Ruiner, men som bidrage væsentligen til at foröge det Afskrækkende i denne ellers merkværdige Fjeldkjedcis Scencrie. Ovenover den er det just, at hele Fjeldets holeste Deel, derefler kaldet Ürddals*!\uten, belinder sig. Didhen stævnede vi, og ankom ogsaa virkelig endnu lidt för lil. 6, en af de i Flekkefjord aftaltc Observations - Tider. Ogsaa Vciret begunstigede os netop nu nogle Timer, og saaledes erholdtes meget gode Data til Bestemmelsen af Stedets Höide : Urddalsknuden, överste Punkt paa Fjcidet Ruen, 4504 F. 382 B, M. Keilhau o* H. ^), Det Stykke af Landet, som mau fra denne Sta- tion fcan oversee, er særdeles betydeligt, men Alt er vildl og^ öde Fjeld. Jeg^ skal an|jive idetraindste nog^le af de Punkter, hvortil herfra viseredes. Hi 1 1 ek nu den, vestlig" og' höieste Tind paa Jogle- Fjcid, S. 3|. Straalös heien, hvorover passeres fra Siredal til Lyse, S. 5|. Lysefjordens inderste Ende, efter en som jeg troer Sandheden meget nær kommende Gisning, V» 0^, Afstan- den i lige Linie 4 — 5 Mile? Vareheien, meget bredt hvælvet Fjeld, hoiere end vor Station, V. 6|, henimod Lysefjorden. Lysekammen, et med den paa Tah. IV, Fig, 6 frem- stillede Form over den almindelige Ilorizontlinie fremsti- gende Fjeld, V» 7|. Dercfter, i horizontal Linie afskaaret Höiland med Sne- pletter og smaae Fonde, fortsættende til en Sænkning, x, Fig. 7, Tab» IV, V. 9f ; i denne sagdes at ligge et betydeligt Vand, kaldel Storsteen -Våndet, hvorfra en Elv skal gaae mod SO. ned i Sire-Aaen. Meget fjerne, hoie Fjelde, y, samme Fig., V. 10» Uldals-Naben, z, samme Fig., V* 10|. Et temmelig isoleret og meget snecrigt Fjeld, der syn- tes at være det holeste af alle herfra synlige Punkter, V. lOJ, meget fjernere end Uldals-INahen,- endnu længere borte öinedes nærved til Venstre ogsaa meget hoie næsten ganske snedækle Fjelde. Breiaaknuden nede i Sire^Aaens Dal, en Miil borte, 1) Efter det ene af de trende paa Fjeldrcisen medbragte Baro- metre, 4503 F., efter det andet, 4506 F« Reise i Lister- ogf Man dals -Amt. 383 V. lli. Sira kommer did fra INO. gjennem en Dal, som moder Josadaleii (Lyse-Elvens Dal) i Valle Præslejjjcld 5 Sire- Elven oj}' Lyse-Elveii skulle hegynde saagodlsom paa samme Sted. Josadal ligjjer iiordostJijy fra Huen. Hoi Spids med bred Basis, Jigf F\^. 8, maaskce over 6 Mile borle, V. 11^. — Riien er hoiere end alt Landet lige til Uldalsnaben og- delte Spidsfjeld. Refs-Vand og' Rne-Kjön, överst oppe i Qvtnens Vasdrag-, omirent i Wiil borte, over hverandre i 1>\ 2. Fjelde, soai skulle ligge benimod Skafse og* mcentes at bedde Grydingen, N. 4|5 de maale sig" med Uuen i Iloide» Baas-Vand, hvorfra Qvinen begynder, omtrent en halv Miil lang^t, i Ö. 6|. Svarvernettet, lavere end Ruen, i samme Linie. Den sydlige Horizont freniböd, med Undtagclse af en isoleret og vist betydelig* boi Fjeldstrækning-, som bævede sig' over den fjerne Horizont i Ö» 9J, intet udmerket Pimkl; alt Landet viste sig^ til denne Kant ikkun som en viid Fjeld- slette. Dette er dog^ mere en Folgte af, at Ruen saa ganske behersker det mod SO. og" S» udbredte Landskab, end at det sidste virkelig* skulde være en Slette. Saaledes saae vi da og*saa, för vi naaede Toppen, i Ö. 11^, et over den öv- rige ^istnok i det Hele plateauformig^e Strækning* anseligen fremragende Fjeld, hvis I\avn sagdes at være Gruvlctind, beliggende paa Sætersdalens Vestside. Jeg^ gjör endnu engang: opmerksom paa^ at ogsaa Bjergslrækningen nordenfor Ruen er lavere end denne ud- merkede Fjeldknude, at der nemlig* först i flere Miles Af- stand mod Nord (indes ligesaa hoie ogf hoiere Fjelde, idet en bred Sænkning^ er forbaanden der, hvor Sire - Aaen ogp den til Sælersdal gaacnde Lyse - Elv tage deres Begyn- delsc. 38å B. M. K c i 1 h a u Paa Rueu cndnu nogle flere Fjcidplantcr end de for bemerkede: Rlieuin dig-ynum, Lyclmis alpina, Sibbaldia procumbens. — I den sildige Aftens Halvmörke var Qvinen atler at passere, og næsten ganske mörkt var det, da vi gjenfandt vor Sælcrbod» Paa Veien til denne fra Haabelleren kavde Gueisfor- mationen viist sig som paa sidstnævnte Sted. Paa Ruen træde to Bildninger bestemt ud fra hinanden,* den ene er en röd Granit af middels Korn, den anden maa, som tydeligen skifrig og bestaaende af Feldspatb, Glimmer og lidt Qvarts, kaldes Gneis, nagtet den ellers kun lidet ligner den sæd- vanlige cbarakteristiske Bjergart af dette IXavn. I et enkelt Haandslykke synes den slet ikke skifrig,- Felds])allien bar Overbaand over Glimmeren, der ligger som ganske jævnt fordeelte Smaablade i den körnige, ikke flasrige Masse; denne er mörkegraa, idet Glimmeren er sort og Feldspalben bvidgraa, Graniten synes at være forberskende , Skiferen forekommer zoneviis deri^ men er ofte snoet og bugtet^ smaae, meesl lagformige Masser af Graniten forekomme igjen i Skiferen, men da er biin gjerne af en noget modifice- ret Habitus og fremstiller ofte ikkun en næsten tæt, qvarts- blandet Feldspalb. — Ikkun oppe paa Fjeldet fandtes til- strækkeligen tydelige Steder for Bestemmelsen af Indskyd- ningen: 50« V. 6, 70« V. 8|, 85« Ö. 6, 90« Ö. og V. OJ; berefter er Strögets midlere Retning i b. lli r. 5 det for- berskende Fald er veslligt» Lige til det Överste af Ruen ligge afrundede Blokke; Bjergartcrne, bvoraf de fleste af dem bestaae, ligne dem, der sammensætte selve Fjeldet. Paa det Alleröverste en mandsböi tilrundet Blok af grovkornig bvid Granit^ forskjellig fra Stedets» 29de Juli. Vi bavde naaet det Punkt, som maattc blive Reise i Lister- og- Mandals-Amt. 385 (let ydcrstc paa dcniic Reise, og" det g-jaldt nu om at naae Siileskar, den överste Gaard i Siredaleu. For lUhc at reise den samme Vei to Gangue, var Bestemmelsen at tage vest- lig om Fjordene eller de store Vande svdlig ved Rucn; men da del slette Veir alter l.om igjen, og Landskabet paa liiin Side er yderst vanskelig t at befare, saa blev det be- sluttet at vende om til Haabelleren, for derfra at folge den sædvanlige Route til Suleskar. 30te Juli. Fra Haabelleren i) til Siredalen. — Vi kom igjen til den nordlige Arm af Öyar- Vandel, hvor delte modlager en ikke ubetydelig Elv, Flaag-Aaen kaldet^ der- efter droge vi vestlig opad en Dal, hvori Flaag- - Vandel ligger, og hvori man er nær under det Höieste af Passet niellera Övar - Våndets Bassin og de til Siredaleu gaaende Vande. Fra selve Kulminations - Punktet, der kaldes Öst- mands-Skaret og ligger i et temmelig dybt Indsuidt i ßjerg"- ryggen kauskee 300 F. höiere end Öyar- V. (altsaa vel ikke fulde 3000 F. o» H.), seer man under sig* en dyb Dal, hvori Stöls-Elven överst i Siredai löber, og* har midl foran sig den store Fjeldryg-, bag' hvilken LyseQorden skjærer sig ind. Denne Ryg- syntes i det Hele belydeligen höiere end Strækningen mellem Öyar- Våndet og Sætersdal, og er langt ryerej den fremböd for vort Oie ikkun graahvidt nögent 1) Haahelleren, efter hypsometrislie Observationer den 27de Juli Kl. 9 F., 2850 F. o. H, — — — = 6 E., 2810 — — 28de — ,' i) F , 2702 — — 29cle — = 6 E., 2791 — ^ sote — ,- 7^ F., 2807 — Middeltal (P. 37*^) ^ 2804 — II. 4. ßb 386 B.M.Keilhau Fjeld 5 Steenurde og^ Snec, og* i tyfeke Masser rugede Taa- g"en over den. Fra Östmands - Skaret gaaer det steilt nedad til Sule- skar, 2075 F. o» H. Her endelig Birke, som nogenlunde kunne fortjene Navn af Træer. Lidt Furreskov niaa, efter igjcnstaaende Stubber at slutte, ogsaa bave voxet der i Da- len for ikke meget længe siden ; nu er denne Herlighed gan- ske tilende. Agrene stode skjönt ved SuJeskar, men umu- ligt syntes det, at Kornet iaar skulde kunne blive modent. Efter et kort Stykke Vei at have fulgt Stols - Elven, kom vi til Orte- V., en smal Söe, bvori biin Elv saavelsom Sire-Aaen udgyder sig, 1826 F. o. H. Her maatte vi igjen forlade Dalen, da et Tjeld, kaldet Figgclandsbeien, der kau aneees som Vestpynten af Joglefjeld, staaer næsten lodret ned i Orte- Våndet. JHoisommeligen klattredes op igjennem det saakaldle Figgelauds-Skar, og en Höide naaedes, som lige ved Fjeldkanten over Våndet er næsten 1000 F. lodret over dette 5 dctHöieste af Figgelands-Heien ligger nemlig, efter den der foretagne Ulaaling, 2759 F. o. H. Her seer man Sire-Aaen komme i flere stærke Satser frem fra Nordvest, fra et med raae Fjeldklumper opfyldt Landskab, bvori den Art af Dal, som dog ogsaa der er forbaanden, formedelst den regellöse Sonderskjæring af biint Terrain, er ganske vanskelig at erkjende, det vistnok korte Stykke af Stöls- Elvens Dal, hvorigjennem vi vare komne, er dybere og mere udviklet end de Fordybninger i Fjcidmassen, bvori- gjennem Sira, som dog er Hoved -Elven, söger sig frem* Udsigten ned til Orte- Våndet og til dets Omgivelser i Vest og Öst er fra Figgelands-Heien böist frappant; Dybet, bvori Våndet ligger, en besynderlig Klippe-Öe deri, der som en enkelt uhyre- stor Steen rager boit iveiret, de steile, skål- dede Fjelde rundtom, — det hele Scenerie kan ikke for- Reise i Lister- og Man dals- Amt. 387 feile sin Vii4.ning^ paa nogen Tilskuer; Vildlieclen, del Gro- teske, som i del Hele cliarakteriserer disse E^ne, naaer vel lier sit Maximum. Mod Sydvest til den anden Side af Orte -Våndet saaes hen lii Tolvkolielleren, en Bjerg^Iiule, der i sin Tid skal være bleven benvllel som Kirke (Top. Journ., 13de H., P. 100) ; videre i samme Retuinjj viste sig den lange Söe, Va- ie-Vandel, dybl inde i en mörk Fjeldal. — Aftenen var kommen, og^ vi maalle forlade det merkværdige Standpunkt. Under Fig^gelands - Heien i Syd lig^ger Gaarden Fig^eland paa en Slette med Ager og Eng 5 didned, i det allerede dunkle Daldyb, g^ik det da nu uden videre Opbold. Mcllem Öyar- Vandel og: Östmands- Skaret, tildeels ret charakteristisk graa Gneis, 30 0 N. 1|, 40 N. 3J, 20— 30 <^ IN. 1^5 400 v. 11|, N. 2, og^ i Skaret 50« V. 11 J. Videre til Suleskar, 20^ N. 1, V. 11. Umiskjendeligen oscillerer da Indskydningsrclningen her omtrent imellem V. 10 r. o^ N. 1—2 r. Meilern Suleskar og Fig-gelands-Skaret, ubestemte gneis- agtige og granitiske Bildninger, hvori Strög og Fald ikke kunde erkjendes. Paa Figgelands- Heien antager Gneisen igjen den för saa længe ved Qvinen, paa Knabehcien o. fl. St. iagttagne egne Charakteer^ den er graa, fuld af store Onhoklaser, nskiktet, men her dog a f ret tydelig Parallel- struktur: ?o V. 6, 40~~60 Ö, 6|, 7, 500 ^^ j ^ 4O-6O0 N. (og kanskce hist og her undtagelsesviis, S.) 5| r. og altsaa Strög i h. 11| r. Denne Stilling af Parallelmasserue bestemmer Formen af Orte- Vandel og dets Omgivelser; det har nöiagtigen el lige Lob efter hiin Slrögretning, og Öen deri og Figgelandsheien skraane mod Öst, men vende saagodtsom lodrette Vx^s^ mod Vest (see Profilet Fig 9, Tab. IV). 388 B. M. Keilhau I Dalen op til Flaag^ - Våndet og' linjeledes nedenfor Snieskar ligge lange skarpryggede Danker af Sand og Blokke. — Oppe paa Figgelands - Heien flere slore, fril- liggende Rullestene (i en Situation altsaa^ som antydet i Fiff. 9)- 31te Juli. IVedefter Siredalen fra Figgeland til I.un- de. — Ved Figgeland, 1824 F. o. H., forener Jogle-Elven sig' med Dalens store Vasdragj man seer ind i Jogle-Dalen, paa hvis Nordside Hilleknuden, dog sikkert bctydeligen over halvfjerde tusind Fod hoi (cfr. P. 376), skyder dristigen iveiret» Nedenfor den lille Gaard Qvæven mode de förste Fur- retræer^ men endnu voxer ber Salix herbacea lige nede i Dalbunden, tæt ved Byg- og Havre-Agre. Vi kom nu cf- terhaanden forbi flere Gaarde, som dog' alle ere af saare usselt Udseende. Dalen er yderst slem at befare 5 ikke för begvnder man at troe, at man dog endelig; har opnaaet at være kommen paa nogenlundc banet Vei, för man pludselig; igjen sidder fast i Myrhull erne. Ved Sinæs hoier Routen ud til Siden, da Elven nu paa et godt Stykke slet ikke kan fölges. Gjennem en trange og ualmindelig lang Fjeldklöft, opfyldt med nedstyrtede Fjeldstykker, men nylig farbargjort ved Bidrag- af det Ofl'entlige, kommer man endelig: frem til en taalelig god Slette med bedre Gaarde. Disse ereTjör- hom-Gaardene, 1616 F. o. H., ved Tjörhom- Våndet, en Udvidelse af Sira i den flade Dalbund. Udsigten videre udefter er atter yderst vild, ganske som ned til nogensomhelst Fjordarm i det Indre af Ber- gens-Stift,- saaledes er Sceneriet her virkeligen malerisk, hvilket i Almindelighed ikke gjælder om det Övre af Siredalen, da dog* selv de ineest groteske Fjcide dertil for sig' alene ikke ere nok. — Fra Gaarden Dorg^en af forandrer Charak- Reise i Lister- og^ Mandals-Amt. 389 toren sîg* endnn mere, nu er Dalen en af de rîgeste paa pittoreske Situationer. Meilern Tjörboin og* Lunde J Miil nedenfor Dorg^en faJder Elven henved eilen omtrent 900 F.,* af hele denne Höide homme maashec de to Trediedele alene paa Stykhet melleni Dorgen og- Gaardcn Omlie ^ Miil nedenfor 5 her ere da de herligste Fosse. Over en af disse, paa et Sted, hvor Siras hetydelig:e Vandmasse styrter sig? ned gjennem en Klöft af ikkun 2 eller 3 Alens Brede, ligg-er den af Holm i Beskrivelsen over Lister omtalte Dorge Broe i flere Favnes Höide over Klöftcn og' Elven» Hig- Lövskov af Birk og' Asp mangler ikke, og* dcrimellem Ager og" Eng' ved de flere Gaarde, deels i Hoveddalen, deels i den dyht indskaarne Sidedal, som kommer ned fra Skre- Vandet. Efteråt have naaet Dybet ved Omlie, just der hvor Skre-Aaen stöder til, dreier Elven om næsten i en rei Vinkel , og- gaaer nu J Miil gjennem et Partie af Dalen, som ikke kan tillægges nogcn anden Benævnelse end en Fjeldklöft, nagtet Dybet ovenfra ned til Dalbu ndcn vel ikke er mindre end 14 — 1500 Fod^ paa begge Sider, överst ganske lodrette Vægge, nederst en steil, men desuag^tet dog? ret lövrig? Talus af enorme nedstyrtede Fjeldstykker, og' i Bunden den skummende Elv. — Atter vender Dalklöften sig?; man kommer over de velbyg'g?ede Ausdals Broer, og' snarl derefter træder man ud i en aabnere Deel af Dalen, hvor Lunde Kirke eller Kapel omringet af flere Gaarde ligger paa en ikke ubetydelig* Slette. Alt dette erindrer om selve VestQorddalen, og' fortjener en hoi Rang? mellem vore frap- panteste Fjeldsituationer. Lidt nedenfor Figgeland, graa, g?rovflasrig? Gneis, 20^ O. 7. "Ved Qvæven uskiktet Gneis, tildcels horizontal, el- lers med forskjellig?l Fald, Nedenfor , næsten ligeoverfor Gaarden Hougen, g?raa Gneis med sorte Glimmerbarand, 30^ 390 B. M, K e i 1 h a u V» 6, Lîgeoverfor Gaarden JXæset, uskiktet gråa Gneîs, 60" ? Ö. 8J. Haglet disse lagltagelser over Skikternes Stilling nedenfor Figgeland vistnok ere saare faae (blottet Klippe var sjelden at see), saa synes de dog, især da de stemme med dem ovenfor Liin Gaard, at bereitige til deref- ter her at anläge Middelströget i h. llj r., og forberskende östlig Indskydning (svag). Ved Sinæs, Granit-Gneis med store Ortboklas-Krystaller, uskiktet; ved den vestre af Si- næs-Gaardene, fiinflasrige Gneisskikter i den utydelig skik- tede Hovedbjergart, 40" Ö. (>|; lidt videre frem gaaer den massive Gneis over til skiktet, 30—400 if^ ^^ 30 — ^O" Ö. 6» Altsaa ved og nedenfor Sinæs, 30—40" IN. 4| r. I\u begynder en udmerket Skiktning i Gneisterrainet; Bjcrg- arten vexler med tynde Lag af grovkornig, bvidgraa Gneis og mörkegraae ofte blot et Par Linier tvkke, men dog fort- satte Baand næsten blot bestaaende af Glimmer 3 Skikterne ere tildeels stærkt aflöste fra hinandcu, undertiden ere de noget böicde eller bölgeformige, men tildeels ere de ogsaa ret plane i stor Udslrækning» Saaledes vedvarer Forholdet udefter den lange Deßlee til Tjörhom, og raan seer, at det Jigeledes vedbliver hiinsides Dalen, da en saadan Skiktning i disse nögne Fjelde nödvendig gjör sig kjendelig' endog i betydelig Afstand. Ved Defileens Begyndelse, 30 — 40" Ö» 91, lOij omtrent i dens Midte, 30—40" Ö. 7|, og ved En- den, 20—30" N. 5, Ö, 7J. Altsaa ved Begyndeisen af hunt Veistykke, Ö. 8| r. 5 siden ]\. 5| r. Lidt nedenfor Tjörhom^ «8'jen mere massiv graa Gneis, 20" N» 5|. Denne Faldretning, men med lidt större Faldvin- kel er det just, som oggaa sees at gjælde paa den anden Side af Dalen; altsaa ved Tjörhom, 20—30" IV. 4| r. — Halvveis til Handeland, almindelig Gneis med lysere og mör- kere Lag i Forhold fil Glimmerens Frequents, 40" S. 5|, Reise i Lister- og- Blandals-Amt. 391 50^ S. 5| ; nær Handeland, 60^ S. 4^5 altsaa nordenfor ogf ved denne Gaard, 40 — 60^ S. 3^ r» — Forbi Handeland^ Gneis, 40» Ö. 6^, 50« Ö. 6J, d. e. 40-^0" IN. 5f r., eo meglet constant Regel i den lier fuldkonimcn transversale Dal, Def er ofte merkværdigt at see, hvorledes isolerede Klippeliumpe, eller næsten sniaae Fjeldkupler, stige op midt i Dalen, der som saadan endnu fremdeles kun er lidet ud- viklet, uagtet den dog^ her all4?rede er ret dyb. Yed Fossene nedenfor Dorgen, graa charakterisliäk, grovflasrig-, meget tydelig skiktet Gneis, 40 — 50« IV. 5^, d. e. 3f r., en Indskydning-, som paa dette Sted er constant Regel, og: som har bevirket eller dog' i hoi Grad har begnn- stiget Dannelsen af Faldene. Mellem Omlie og: Ausdal næsten massiv Gneis, (40 — 50« ?) IV. 5, 5, 5|, d. e. j\. 3| r. j da delte Stykke af Dalen gaaer omtrent mod SO., saa er den altsaa her longitudinal. Sandmasser med Blokke ved Figg-eland^ de danne ved det derværende Vand transversale Landtunger, som stikke nd imod hinanden (cfr. NytMag. f. Naturv., I B., P. 195— 196). De fleste flade Stjkker af Dalbunden ovenfor Dorgen ere belagte med Torv, ved Handeland saaes et Slags sandet Leer at stikke frem under Torvlaget, hvilket sidste er flere Fod raægtigt* 1 Torven overalt en l^Iængde Furrerödder, som begjærligen opgraves. Hvor den har et Dække af üladjord, fîndcs det dyrkede Land. Iste August. Fra Luùde til Tonstad ved Enden af Siredals - Våndet. — Sletten ved Lunde , 10 — 20 Fod faöiere end Elven, som g^jcnnemströmmer den, 732 F. o. H. ]!Ian kan neppe see et mere g^randiost Klippepartie end den skyhöie, saag-odtsom vertikale Dalside til Venstre lidt ne- denfor Lunde, — et herligt, ud- og; indspringende Profil, enorme Rifter i Fjeldkroppcn^ gig:antiske fraslyrtede Klippe- 392 B. M. K e î 1 h a u masser. Tværsnidtet af Dalen er ofte gfanske ligl det af eo Canal, hvorvel den vestre Dalside paa et laogt Stykke, hvor deo fölger Faldrelningen af ßjerg-lagcne, er noget skraacre end den östre. Ved Lindeland afgiver Dalen det traurigste Skue, idet, med Cndlagelse af de til Gaarden hörende Ager- lapper paa en liden Slette ved Elven, slet Intet frembyder sig' for Oiet uden nög^ent graat Fjeld og^ vilde Steenurdc. Lidt nedenfor sætter en stor Klippebanke tværs over Dalen^ og" det seer næsten ud som om Elven styrter sig' iud nnder denne Masse; dog- befindes det snart, at den er gjennemfu- rct af en dyb, men granske smal Hende, som fortsæiter saaledes, lildcels stærkt uedadlöbende, omtrent en fjerdedeel Miil, og- hvori da Elven med saa meglet desto raskere Fart iler afsted. Denne mindre Canal i den store, som hele Da- len danner, har dog' ing^en særdeles store Fossefald at op- vise, tili den löber i det Hele paa langs efter Skikterne. Faldet af Elven fra dens Indtrædelse i den trange Rende, til den igjen træder ud deraf, turde ialt dogf vel neppe være stort mindre end 400 F.; Ilöiden af Gaarden Hompland, som ligger el halvt Snees Fod over Sira hvor den nedenfor Ddlrædelsen af Renden flvder roli.pere, have vi fundet ikkun at være 289 F. o. H., og' paa granske lidt nær falder Forskjellen mellcm dette Niveau og' Höiden af Elven ved Lunde paa det trange Stykke nedenfor Lindeland. Paa Hompland, lig-esom paa de fleste af disse Gaarde, var intet Menneske hjemme; de vare alle i denne Tid til Stols paa Heien. Stuen, og^ vel flere Rum paa Gaarden, var dcrimod beboel af Lopper i utrolig-t Antal ; nu formo- dentlig iiesîrr^Ue i stor Hungersnöd, kastede de sig uopbol- delig paa enhver fndtrædende i saadan Masse, at Redning- kun var at söge i den skyndsomste Flugt. Dalen beholder sin Charakteer til ganske nær Tonstad, Heise i Lister- og^ Maiidals-Amt. 393 hvor den iidvidcr sig' betydcligen og: omfatter lave men temmelig vidtslrakJe Sandmoer, besatte med ung Furreskov. Dog slaae endnu mellem Regevig og Tonstad igjen lige- som hele Bjergc midt i den vide Aahning, der er at ansee som den egentlige Dal eller Iloved-lndsnidtet i Fjeldmassi- vet. Komne frem paa Handen af SandCerrasscrne , troede vi os med Eet hcnflyttede i en anden Egn j en viid^ dyrket Slette, paa den Tonstads nette, hvidmalede Kirke og en Mæng- de anselige Gaarde, en lang Broe over Elvemnndingen, der- til Siredals-Vandet blankt og venligt, og Aftenen skjöu, — kort vi saae og folede, at vi nu ikke længcr vare i Vild- markerne, at vi havde naaet en mildere Natur. Ved Lunde, graa, grovflasrig Gneis, i nogle Lag med Granater, 0—20^ ]N. 5^; Faldet er dog slærkere höiere oppe i Præcipicerne. Endnu et godt Stykke forbi Lin- deland erkjender man Skiktningen tydeligen i de maleriske Fjeldvægge sydvestlig nedenfor Lunde, og seer hvorledes Lagene sænke sig regelmæssigen mod Nordost, med en Vinkel, som dog vel neppe er over 40 — 50^, saa at disse Præcipicer — Lvad ellers sjelden antræffes — ere brudte, ikke i opad-, men i nedadstigende Lag (Fig. 10,T. IV), Man faaer i denne Dal ret see det Indre af Gneismassivet, hviket kun paa faa Steder er saaledes oplukket som her. En saadan Dal kan idetmindste slet ikke alene tilskrives Erosion,* efteråt den engang var aabnet, have Bidser siden trængt sig videre jnd i dens Sider, og aarlig styrte Masser ud. Men denne endnu altid fortfarende Udvidelse skrider dog i det Hele yderst langsomt frem. Et Merke derpaa vare nogle endnu fuldkommen vel bevarede polerede Steder (uden Slribcr), som bemerkede« omtrent en Ijerdedeel Miil nedenfor Lunde nær ved Foden af de vestre Dalvægge» Formen af don trange Flodrende nedenfor Lindeland er virkelig saadan, al IL 4. B b 2 304 B. M. Keilhau man ved at tænke over dens Oprîndelse lettelige erindrer Canalen nedenfor INiag-ara-Faldene 5 ved nöiere Overveielse synes det imidlertid fast umuligt at tillægge Elvens udhulende Kraft Dannelsen af hiint longitudinale Indsnidt i Gueismas- senj og do^ antyde flere Jettegryder, som tildccls ligge i Siden aflndsnidtet nogleAlen ovenfor det nuværende Vand* löbj og vel uimodsigeligen ere bevirkede ved Hvirvler i Elven, der Lave omdreiet Stene i dem, at Canalen senere er gravet dybere. Omtrent halvveis mellem Lunde og Lindeland optræde hornblendeholdcnde Skiktcr i Gneisen^ hvis Lag ber ere uregelmæssige. I del Store vedligeholdes dog den her- skende Faldregelj 30—50« Ö. 6^, IV. 3|, 5|, Ö, 6|, d. c, R 4| r. Ved Lindeland, 50« Ö. 6|, 30— 40« Ö. 6, 6|, d. c. IN» 5 r. Nedenfor sidstmcidte Gaard , massiv Gneis, hvori dog Parallelstrukturen tydelig erkjendes, da Bjergarlen er temmelig rig paa Glimmer, 30—60« Ö. 6|, 6^, 61, d. e. IV. 5 r. IXærmere Hompland, samme Bjergart, 60« Ö. 7. — Etsteds paa denne Vei seer man hoit oppe i den modstaa- ende östre Dalvæg Udgaaenderne af nogle Skikter (a a^ Fig. 11, IV), som ved deres bruungule Rustfarve antyde Tilstedeværelsen af forvitrende Kise. INedenfor Hompland viser Overfladen af de lange efter Ströget lobende Gneisbanker, hvis Rygge Veien for en stor Deel fölgcr, deels lange vulstformige , indtil en Tomme oyer den almindelige Overflade fremragende Forhöininger^ deels ligesaa lange indfurede Linier, begge Slags Ujævnhe- der indbyrdes fuldkommen parallele, uagtet de tildeels ere noget hoiede i Lobet. Dette Phænomen, som vel og saaes paa andre Steder, men aldrig i den Grad tydeligt som her, hidrörer fra Bjerg-artens Struktur, Vulsterne ere det Ud- gaaende af vertikale eller dog næsten vertikale feldspath- Reise î Lister- og Mandals- Amt. 395 rîge Struklurparalleler, og Fordybningerne ere indgravcde paa Randcne af mere ^Timmcrrige Mellemlag. Kegge Forandringer af Bjcrgarten ere imidlertid paa det Inderlig- ste sammcnvoxede med hinanden, og' en Afsondring som ellers mellem SMkter spores ikke 5 selv Indskydningen er vanskelig at bestemme, medens derimod Strögct er saa sær- deles tydeligt; det er constant i h. 121, d. e. llj r. (Fald, 80—900 deels mod 0., deels mod V. ?). Ved Bjiinæs ligger en Mængde temmelig jævnt for- deelt Hornblende i Gneiseus Hovedmasse, som ber igjen op- tager store Feldspatb-Krystaller; det er Salmelie-Bjergarten, kun med endnu mere Hornblende, og, nagtet den porpbyr- agtige Habitus, med tydeligere Gneis-Struktur; nogle tynde indleiede Lag deri fandtes at fremstille en fiinkornig Horn- blendegneis, 70^ Ö. 7. Ved Regevig, alraindelig Gneis, 40^ Ö. 6|. Mellem Hompland og Regevig kan vel saale- des den midlere Indskydnings-Retning antages at være mod N. ^ r. Sand — der allid er guult, guulbruunt eller rödligt — blandet med afrundede Blokke, er anhobet paa flere Steder nedefter Dalen. I Dal-Udvidelsen ved Lunde ligge Banker deraf ved begge Dalsider, parallellöbende med disse. Lidt ovenfor Hompland (omtrent ligeoverfor Guddal) paa et Sted, bvor et lidet Fjeld staaer frem midt i Dalen, ligge Sand- masserne an paa dette Fjelds Nordside. Ved Regevig ere anselige Sandterrasser 5 Sandmælerne ved Tonstad - Sletten reise sig over denne i to smaae Satser, og antræffes rundt omkring ved alle Bjergfödderne. Særdeles udmerkede som fremmede for Stederne, bvor de ligge, ere blandt Rullestenene nogle Blokke af en röd storkornet Granit, lig den paa Grubbaa 3 en saadan Blok, bvilken meget nærmer sig Kiiglcformen og er af 15 — 20 396 B. M. Keilhau Föds Diameter, moder man ved Veien mclJem Lindeland og Hompland ligeoverfor det Sted, hvor de omtalte fald- baandagtige Skikter forekomme, i en saa paafaldeude Belig* genbed, at det egentlig er for dens Skyld, at Dal-Proßlet Fig» 11 er vedföiet^ see bemeldte Profil, Tab. IV. Torv bemerkedes paa denne Dags Reise ikkun nederst paa Lunde-Sletten. At den sidstnævnte engang ikke har været stort Andet end en eneste Torvemyr, synes meget troligt. 2den August» Paa Tonstad. — Den brave B. Aslak- sen, vor trofaste Reisefælle, sagde os ber Farvel j over Fjcldene i Öst drog ban tilbage til Hjemmet. Tonstad ligger omtrent 130 F. o. H. 5 uagtet dette ringe Niveau trives nogle Æble- og Kirsebær- Træer, som man dersteds bar opelsket, ikkun maadeligen. De Fjelde, som ganske umiddelbar omgive Dalen, naae endnu en Höide af omtrent 2000 F. o. H. ; Hr. Seil besteg Vermeknuden og det Höieste af Fjeldet ved Findalsrindcn, tvende Punk- ter en balv Miils Vei i nordvestlig Retning fra Tonstad 3 saalcdes erholdtes Maalinger for disse Steder, bvorefter det forstnævnte er 1700 og det andet 2270 F. o. H. Af lig-- nende Höide er det ved Dalen endnu nærmere Fjeld Raut- aaknuden, der reiser sig i Sydost fra Kirken. Ogsaa ved Tonstad træffer man Gneisbildninger stærkt blandede med Hornblende,- saaledes ved Foden af Rautaa- knuden, hvor Indskydningen fandtes 40 — 50^ Ö. 7, Ö. 6, å, e. IV. ^ r. En Steenpröve fra Vermeknuden viste en særdeles charakteristisk Gneis, men ikkedestomindre porphyragtig og ligelcdes med Hornblende, kort umiskjendeligen det samme Bjergled som Bjergarten ved Bjunæs og Salmelie, hvilken i et enkelt Haandstykke vel ikke let vilde blive ansect som en Gneisbildning. Opimod Toppen af Vermeknuden synes Reise i Lister og Mandals- Amt. 397 Skik lerne at sløyde ineg-et steilt iiid omirent mod Ost r., överst ere de^ it'ölge Hr» Sell's Bemerlaiiug-, ganshe ver- tikale, og have det samme nordsydlige Strög^ som för. 3dic August. Fra Tonstad til Flekkefjord. — Siredals- Vandcts Höide over Havet er ved middels Vandstand om- trent 120 F. 1)^ for nogle Aar siden steg det ved en over- ordentlig Höstflom næsten 10 Fod lodret. — Fjeldene gaae steilt ned i Våndet, og kun til Baads kan man her komme frem. Vi hesaae IVökhelleren, en Hule lige ved Vand- speilet en halv Miils Vei nedenfor Tonstad (omtalt af Holm i Top. Journ., H. 13, P. 98)^ den gaaer nogle Favne ind Fjeldet og' er dannet derved, at Bjergarten, som her er veeg o fy drusct, efterhaanden har oplöst sig". — Videre ud- efter Våndet seer man hist og" her smukke Vandfald at hænge ud over Klipperne, desuden frembyde Fjeldformerne mange Afvexlingerj udmerket skjön er Udsigten tilbage til Tonstad. Længe hviler Oiet i den fjerne Baggruud paa Fjeldet Hesten, som for de Söfarende skal være et be- kjendt Landmerke. I cndnu större Afstand stikker Ciravals- knuden op, udmerket ved en pcrennerende Snefond, og, efter Sigende, ligcledes synlig i Havet, Omkring den ydre Deel af Våndet blive Fjeldene la- 1) £fter Observationer anstillede d. Iste Au{j. Kl. 6^ E., 116 F.o.H. c 2deu — . 9 F., 127^ — ; _ __ ,6 E., 113^ — Middel = 119 — Den 3die Aug. Kl. 8 F., för Afreisen fra Tonstad, observere- des ogsaa; men hertil svare ingen brugbare lagttagelser i Flek- keQord, da de, som optegnedes dersteds Kl. 9 F., ifölge Baro- meterets store Urolighed paa den Tid, ikke kuane anvendes. Ligefrem benyttede, give de, med hine ecn Time tidligere ved Siredals -Våndet, 154 F, som det sidstes absolute Niveau, 398 B. M. K e i 1 h a u rere, især paa Vestsiden, som tîllige er mindre steil. De velbyggede Gaarde Sandsmarlt udgjöre en heel Grænd, liggende opad den lövrige Bjergslîraaning. Lidt nedenfor naaer man Enden af den lange Söe, og betroer man sig til Strömmen, som forbinder Siredals- Våndet med det kanskee et Snees Fod Javere liggende Lunde - Vand , saa kommer man efter faa Öieblikkes pîiisnare Fart ind i det sidste. Vi landede ved Flikeidet, hvor et kort Pas af maaskee 400 F* Höide er at overstige, för man naaer Lavolden ved det Inderste af et lidet Vasdrag, som kan befares med Baad Jige til Flekkefjord» — Ved Siredals -Våndet er den herskende Bjerg^art atter en meer eller mindre massiv Gneis, som deels er porphyr- aglig" formedelst store indvoxede Feldspalh-Krystaller, deels ogsaa er ganske granitisk. 1 Nökhelleren - — og, som det syn- tes, paa flere Steder, hvor lignende mindre Huler have dan- net sig' — er Bjerg^arten modißeeret i en Retning, hvori ellers Talk- og Speksteen - Bildninger pleie at fremkaldes f her bemerkedes dog* kun Chiorit- og' Grönjord i den foran- drede more Gneismasse 5 etsteds, hvor den er druset ogf hvor et Slags Gangdannelse er forhaanden, fandtes Kalk- spath. Bergkrystaller, lidt Flusspath eller rettere Flusjord og Jernglandspartikler. Faldet her er 30 — 40^ Ö, 6^, d. e. IV» 51 r. Dette eller et endnu mere ret östligt eller maa- skee endog lidt sydostligt Fald er Regel omkring hele Sire- dals-Våndet, og" derved skeer det, at medens Östsiden næ- sten overalt har steile Yæ^'^^, fremfræder Vestsiden, især ved den sydlige Halvdeel af Soen, med en jævnere Skraa- ning-. — Omtrent en Miil fra Våndets Sydende, ved Öst- siden, mörke glimmerrigc Baand i massiv porphyragtig^ Gneis-Granit, 50<^ Ö. 8; paa samme Side, en halv JUiil ovenfor Sydenden, almindeligp graa Gneis med lysere og Reise i Lister- og: Matidals-Amt* 399 üiörkere Baaad, 20—50« Ö. 8J, 8i, 61, d. e. Ö. 6| r. Lige ved Våndets nedre Ende er Skiktning^en meglet tydelig;, vi- sende et Fald af omtrent 30*^ mod O. eller I\0.^ paa Tron- Aasen, hvorover Veien g-aaer til Lunde, 40<^ N. 2| (1830). Ved Lunde- Våndet finder man Gneis -Terrainet paafal- dende forandret: hele Bjergarten er smudsigp bruun; den endnu altid fuldkomne Gneistextur fremkaldes ved stribeviis Anordning af et sort, mat I^lineral, som idetmindste repræ- senterer Glimmeren; Qvarls og* Feldspath ere rig-elig- for- haanden, og' i den sidste gjenkjender man let, uagtet dens Korn ere temmelig smaae, netop den samme Orthoklas-Va- tietet, som i disse Egnes porphyragtige meer eller mindre uskiktede Gneis eller Gneis-Granit fremtræder saa udmerket i store Krystaller» Fra disse Gneise er Bildningen ved Lunde - Våndet et aldeles i Midten staaende Overgangsled til Esmarks Nok- it. Meilern Sirenæs og Flikeid, 20— 30« I\. 5| constant, et Fald, der syntes at være herskende over et stort Rum^ idetmindste angav Formen af Fjeldene endnu langt nordenfor Lunde Kirke, at Skikterne ogsaa der sænke sig nordostlig. — Paa Flikeidet, den samme noritagtige Gneis, men hist og her med hornblendeholdende Skikter, 30— 40» N. 3|. I Fjeldene omkring Gaarden Flikke og- saa samme nordostlige, men vel endnu svagere Indskydning. Godt Teglleer haves ved Gaarden Houkhoinmen tætved Siredals - Våndet. Oppe paa Flikeidet en stor Mængde Blokke, især af noritagtige Bjergarter. — Ved lilborlig Sammenstilling af de i ovenstaaende An- tegnelser anförte Data turde man kunne danne sig en ikke »Ideles ufuldstændig Forestilling om Overfladcns Form og 400 B. M» Keilhauj Reise i Lister- og: Mandals-A, Höide samt om Sammensætning^en af Fjeldgrimden i den bereiste Strælsning^, En saadan Sammenstilling-, hvis üd- förelse visfnok paahvilcr Forfatteren, \il imidlertid ikke Llive forsög^t her (uden forsaavîdt dette er skeet graphisk paa den medfölgende Kart-Skizze), da jeg* haaber, i et af de nær- mest folgende Hefter af Mag^azinet, at kunne levere iagtta- gelser over Sætersdalen og* andre Dele af Christiansands- Stift, som geognostisk hænge saa noie sammen med Lister- og- Mandals-Amt, at de nödvendigviis maae tag-es med i Be- traginingen^ naar man ikke vil blive staaende ved et ganske indskrænket Resultat. — De övrig^e i nærværende Stykke antegnede Bemerkning-er ville ligeledes bedre komme til INytte^ naar de först kunne forenes med lignende fra Egne, som grændse til de her omhandlede^ hvorfor ogsaa Reca- pilulationen af disse Notitser for Öiehlikket udsæltes. Tillæg angaaendc det Pag. 344 omtalte, ved Rasvaag forekom- mende nye Mineral» Ifölgc Hr. O. Tank's egenhændige Optegnelser, hvoraf jeg er i Besiddelse, er det som ^'phosphorsuur Ytterjord fra Lindesnæs" af Forfatterne opförte nye Mineral egentlig- fundet i "en Granitgang" ved Rasvaag. Et saadant Mineral sogte jeg her forgjæves, hvorimod jeg i de samme Gange antraf et andet, der vel er temmelig nær beslægtet med Ga- dolinit, men som dog ogsaa maa hlive at opföre som et nyt Species. Dets Beskrivelse vil senere hlive leveret, saasnart sammes chemiske Analyse, velvilligen overlaget af Hr. Lector Thaulow hersteds og ligeledes af Hr. Th. Scheerer i Ber- lin- kan hlive meddeelt. XIII. IVog^le Bemerkninger om Gang-ene î Kongens - Grube ved Kongsberg» Af N. B, Möller, Sölvverlis Directeur, A^IIcrede i Aarct 1837, da der efter mît Forslag til Dircc- tionen af Kongsberg- Sölvverl» blev inddrevel 2dc Tværslag mod Nord fra Armen-Grnbes nordre Gangs Drift i Höide med övre Sydgangen og Mellenisydgangen for i denne Höide at undersöge Kongens -Griibes sondre Gang, fandt jeg- det paafaldendc, at det vårede saa længe, inden man i noget af Tværslagene traf denne Gang, og da man ved at fortsætte sidsnævnte Tværslag* omsider stödte paa en bred Sfciferspatbgang 13 Lagter til Nord fra Armen-Grubes nor° dre Gang, antog jeg det ilîkc rimeligt, at dette kunde være Kongens -Grubes sondre Gang, da Afstanden mellcm disse Gange 15 Lir. böiere op \{\m er 11 Ltr., men jeg' troede derimod, at åci maatte være Kongens*Grubes nordre Gang^. 1 denne Formening bestyrkedes jeg cndmerc ved el forrige Aar med Hensvn paa Optagelsen af Koiigens-Gru- II. 4. ' c c 402 N. B. Möller bes sondre Gangs g^amle Drift og- Forening^en af donne! med den oye Drift (som man da troede) paa samme Gang fore- taget Markskcider-Overdrag-, der viste, at Afstanden mclleni Kongfcns - Grubes sondre og' Armen - Grnbes nordre Gangs Drift kun er 1 Ltr» i Höide med övre Sjdgangen 8 Llr. over Mellemsydg-angen. Da man nu ved Lænsningeu af Kongens-Grubes sondre Gangs gamle Gesænk fandt Gangen, der paa dette Sted er meget smal, heelt inde i Sydsiden af Gruben med el meget stærkt Fald i) til Syd, antog* jeg- det for tenmiclig^ afgjort, at en Forening- af denne Gang med Armen-Grubes nordre Gang* maatte finde Sted i Nærheden af delte Punkt, saameget mere som Armen - Grubes nordre Gangs Drift strax nedenfor er langt bredere end ovenfor, hvilket lod mig' formode, at man i sin Tid havde udvidet Skakten paa dette Sted for at medlage de fra Konglens- Grubes sondre Gang- tilfaldende Gangdrummer. Imidlertid vovede jeg- endnu ei at udtale nogen bestemt Meninp- herom, forinden man i det i den senere Tid drevne Tværslag^ mod Nord (i Höide med övre Sydgangen omtrent) fandt Kongens - Grubes sondre Gang* deelt i mang-e smaa Gangdrummer , der alle falde sammen med Armen - Grubes nordre Gang-, hvorved da en aldeles fuldstændig- Foreninga finder Sted mcllem begge disse Gangue i Höide med övre Svdg^angen, en Forening-, der formodentlige vedvarer indtil Gesænket af Armen-Grubes nordre Gangs Drift, — forsaa- vidt som man tor dömme fra dennes Fig-ur. Nu var det da klart, at den ovenfor omtalte brede Ski- 1) At Fald i Grubesproget har en anden Betydning end i den geognostiske Terminologie, behöver jeg formodentlig ei at be- merke. Om Ganglene i Kongens-Grube. 403 fcrspafligang-, som man stödl*» paa 13 Ltr. til Nord fra Ar- ineu-Giubes nordre Gangs Drift i Tværslagel i Höide med Mellemsydjj-angen, ikke var Kongens-Grubes sondre men nordre Gang-, og" nu indsaae jeg^ lillige, at det var den samme Gang*, man har i Smidclem-Tværslagct 6 Ltr. dybere ned og' 10 Ltr. til JXord fra Armen-Grubes nordre Gang, og som en Folge bcraf, at det er Kongens-Grubes nordre Gang', paa hvilken Kongens-Grubes nye Drift uafbrudt er afsynket fra llöiden af Smideleni-Tværslagel indtil Kongens- Grubes nve Gesænk, istedetfor at man hidlil stedse har an- taget denne Gang for Kongens-Grubes sondre» Saavei begge disse Gaug'es Fald som Afstanden mel- lem Armen-Grubes nordre Gangs og Kongens-Grubes nye Drift i Höide med Smidelemmen maatte for lang Tid siden have sat dette udcnfor al Tvivl ^), naar man ei havde staaet i den faste Formening, at den nærmeste Gang til Nord fra Armen-Grubes nordre Gaug nödvendig maatte være Kon- gens-Grubes sondre Gang. Da man nu ikke i noget af Tværslagene til Nord fra Armen-Grubes nordre Gangs Drift under övre Sydgangen stödte paa nogen ordentlig Gang, — men alene paa enkelte Gangdrummer, hvilke man antog" for Forgreninger af Ar- men-Grubes nordre Gang — forinden man naaede Kongens- Grubes nordre Gang, ansaae man denne for al være Kon- gens-Grubes sondre, uagtet man fandt dens Afsland fra Ar- men-Grubes nordre Gang paafaldende, da det ei syntes ri- meligt, at denne kunde være g-anske forsvundet. ')At Tille iiddrage en Sliitnin[> om de Kongsbergske Ganges Identitet ved at sammenligne deres j>liysiske Egenskaber höicrc op, bliver i de fleste Tilfælde temmelig usikkert, da disse iin- dergaac meget store Forandringer saavei i Dybden som i Feldt, 404 N. B. Möller Man havde nemlig; ei nogen Idee om, hva«! jeg- oven- for har viist, at den forener sig: med Armen- Grubes nordre Gang', og* at den fölgelig ei var at söge andetsteds under Höiden af övre Sydg^angen, hvor Foreningen er fiildstændig;. Belragter man det hermed folgende Kart^), et Gjen- nemsnidt fra Nord til Syd af Armen- og; Kongens-Grubers Drifter (see Tab. IV), der fremstiller Afbygningen paa disse Griibers forshjellige Gange i denne Retning-, vil man intet Paafaldende finde i denne Forening' og" det saameget mindre, som det er temmelig: sandsynligt, at den saakaldte Armen-Grubes nordre Gang: hun er en Forgrening af Kon- geus-Grubes sondre Gang, der er udgaaet fra denne noget höiere end Toppen af Nordgangsdriften, hvor Afstanden mellem begge Drifter hun er forholdsmæssig hort. — Det er et temmelig alraindeligt Phænomen, der under Afsynfc- ningeu har været iaggttaget paa flere Punkter i Armen- og Kongens - Gruber, at der er udgaaet en Forgrening fra Hovedgangen, men isaafald har man da gjerne altid fundet, at Forgreningen eller den fra Hovedgangen udgaaede Gang- drum atter har forenet sig med denne dybere nede, og ofte har den da forinden opnaaet langt större Mægtighed og Ædelhed end Hovedgangen, ligcsom begge efter Forenin- gen næstcn altid forefindes ædlere, end hver især forinden. ^) Dette Kart er under Höiden af Fredriks - Stoll en Copie af noiagtige M arkskeider • Overdrag, men ovenfor Stollen er det componeret efter flere gamle ei ganske paalidelige Karter, hvorfor denne Deel deraf kun kan ansees som omtrentlig rigtig» Forf/s Anm. Magazinets Redaction skylder at anmerke, at det af Hr, Directeur Möller indsendte Kart var baade mere omfattende og i större Maalcstok end det Grube -Rids, man har maattet indskrænke sig til at levere paa den hermed folgende 4de Tavle, Om Gang-ene i Konjjens-Grnbe. 405 Delte har været Tilfældet med Armen - Griibes nordre og KonfOcns-Griibes sondre Gang- paa ovcnnævnte Punkter, og del forekommer mig^ höisl sandsynligl, at der nelop fin- der snmmc Fördold Sted i en langt större Maaleglok imel- lera Kongens -Grnhes sondre og nordre Gang, Som bckjendt deler Kongens -Grubes Hovedgang sig omtrent 4 Ltr. over Holden af jNordstollen i 2de Gange^ livoraf den sydligste har faaet INavn af Kongens - Grubes sondre og den nordligste af Kongens-Grubes nordre Gang, og hvilke begge er afljyggede i Dybet indtil de gamle Ge- sænk omtrent i Höide med övre Sydgangen. Indtil denne Höide, hvor deres Afstand fra hinanden er slörst, diverger<» de mere og mere, men fra dette Punkt indtil Höiden af Smidelemmen begynde de at nærme sig hinan- den, fornemmelig derved, at den nordre Gang har et stærkere Fald til Syd end forhen, hvilket tydeligst merkes i det oven- omtalte Tværslag til Syd i Höide med Mellemsydgangen og: i Smidlem-Tværslagct. Under Gesænket a f Armen-Grubes nordre Gangs Drift, hvilken efter det Ovenanförte under Höiden af övre Svd- gangen egentlig burde före Navn af Kongens-Grubes sondre Gangs Drift, kan man naturlig vus ei forfölge Kongens-Grubes sondre Gang, da denne ei er afbygget dybere ned, men skulde den Tilnærmelse af begge Gange, som er iagttaget imellem Höiden af övre Sydgangen og Smidclemmen, og som Faldet af den nordre Gang lige til Kongens-Grubes nye Gesæiik lader formode, fremdeles ved- blive, da er der al Sandsvidighed for, at der lidt efter lidt finder en Forening Sled imellem Kongens-Grubes sondre og nordre Gang fra Höiden af Lang -Orten og Oirecteur- Orlen, hvor Foreningen maa ansees fuldslændig/ 406 N. B. Möller Iincllrm disse Höidcr har man under AfsynKningen af Konp;ens-Grubes n\e Drift truifet en Mænp,de fra Syd tilfal- dende Gang'driimmer, der ikke alene næsten altid have væ- ret sölvfiirende, men som ogsaa g^jerne have havt en hel- dip- Indflvdelse paa Ganglens Ædelhed i Forening spnnhtet. Man lager neppe Feil ved at ansee disse Gangdrum- nier som Forgreninger af Kongens - Grubes sondre Gang, hvilken isaafald under Gesænket af den saakaldte Armcn- Gruhes nordre Gangs Drift maa have deelt sig i flere Gang*- drummcr^ og; ved disse lidt efter lidt forenet sig' med Kon- gens Gruhes nordre Gang, efteråt hegge dis«e Gange i en Höide af hcnimod 100 L!r, have været adskilte. Denne Mening; vinder saamaget mere Sandsynlighed, som man ei paa nogen anden Maade kan forklare sig, hvor- fra de omtalte mange og tildeels betydelige Gang^drummer have sit Udspring;, ligesaalidt som man i modsat Fald no- getsleds ellers kan paavise Kongens-Gruhes sondre Gang; i noget af Tværslagene mellem Armen- og Kongens-Grubcr under Gesænket af Armen-Grubes nordre Gangs Drift. Finder Foreningen virkelig Sted, som af mig- paa- peget, da bestyrker den særdeles meget den gamle Berg- raands-Mcninf]; paa Kongsberg, at man ved Forenin- gen af 2de Gange næsten altid lör gjöre Reg- ning' paa et ri gt An brud, thi det er netop mellem tlöiden af LangvOrten og Directenr-Orten, at man har fun- det de overordenllige Masser af Solv, der i de senere Aar ere bragte til Dagen fra Kongens-Grubes nye Drift. Forövrigt sees det lydelig af Kartet, at Grnbedriften helydelig' er udvidct paa de af mig- omtalte Forening'spunk- ter, hvilken Udvidelse nalurligviis er skeet for at medlage de tilfaldende Gangdrummer. Om Gang-ene i Kong-ens-Grube. 407 Af Ovciistaaenclc vil det forliaaljcntlig- være klart : 1. At den saakalte Armen - Grub os nordre Gaii;** ue(>enlli(>' forer dette Navn, da den snarere maa ansees som en rorg:rening' af Konp;ens-Grubes sondre Gang-, med hvilken den i Höide med övre Sydganjjen igjen forener sig, hvorfor Armen-Grubes nordre Gangs Drivt under denne Höide bör kaldes Kon- gens-Grubes sondre Gangs især efter del nu stedfundne Gjennemslag mellem begge disse Drifter, hvorved de gaae i Eet. 2. At den övre Oecl af Kongens - Grubes nve Drift er afsynket paa Kongens-Grubes nordre Gang istedetfor paa den sondre^ som man indtil denne Tid stedse har Iroet, og" at den nedre Deel deraf efter al Sandsynlighed er afsynket paa en Forening af begge disse Gangue eller paa Kong-cns-Gru- bes Hoved g ang-. Kongsberg, i Januar 1840. Forklaring over det til ovenstaaende Opsats hörende Gruberids, meddeelt paa Tab» IV, A. A. A Armen -Cirubes Hoved-Drift, fi. Armen-Grubes sondre Gangs Drift. C, Armen Griibes nordre Gangs Drift. D. D. Kongens Grabes gamle Hoved-Drift. E. Kongens-Grubes sondre Gangs Drift, F. Kongens Grubes nordre Gangs Drift- G. Kongens-Grubes nye Drilt, a Tvaerslag. b, Tvaerslag c; Pressua - Tværslag. d. Finke Tværslag. e. Nordstollen, 408 IV. B. Möller om Ganglene i Kong^eiis-Grube. f. Fredriks Stoll» 8- M 3 Tværslag. h. M 4 Tværslag. i. Toppen af Aordj-angs- Driften. h. Kiilsump 1 Trærslag ni. Övre Sydgang» n» Mellem-Sydgangv o. Tyærslag. P- Smide-Lemmen. q- Tværslag. r» Lang- Orten» s. SkoUenborg-Orten» t Bergraad-Orten» u. Directeiir-Orlen. \, Greve Wedels Ort. Rettelser. Pag, 5, — 53 ~ 58 - 69 •w 74 Lin» 14 fra oven, staaer: cf; læs: af — 2 f. — — eensaxedej 1. cenaxede _ 8 f . - - P^ Oe^; h E^ Oe^ — 14 og 15 f. »eden, îœs : For positive Krystaller finder det Samme Sted, da C og p i dette Tilfælde begge skifte Fortegn, A A — 2 f, 0. staaer: T(B-A)g ; L 3T(B— A)g 1824 i h 1834 € Og qj 1. c og q Juni 31 5 h «lun! 6 d(x)5 h S(x) Differention; !♦ I>ifferentiation . c?(x)(x); h 9(x)tù(x) 14.; 1. 14: x,,< h X|. saa har man: ( X(x) / X(x) x 1 = Ca i 1» c 1 = c^ 3z + 3v + 2; 1 3z + 3r+ 2, "Sz-^ 3» -|- 3j 1. 3z -|_ 3r -}- 3 . F(x) ä(x);L F(x) d(x) — p(a)2, 1. -f p(a)2 j_ 1_ - c ' 1' Cj, k— 1; h k^— 1 rk; 1, rk^ nc,(x,); 1. c, n(x,) 210 — 7 f. n. 222 — 5- 6 f. o. 224 — 9 f. n. 299 — 2 f. 0, — — 16 og 17 — 300 — 1 — 301 — 9 — — — 14 — 302 — 10 — 307 — 6 — 310 — 20 — ~ — 26 -- 314 — 1 — — _ 8 — 315 — 1 f. n» 318 — 10 il 11 f. o. 319 I Pag,325Lin,l fra neden staaer: F(x) V{x)'y læs: df(x) ^^(x) — 326 — If» o, staaer: XaJ; 1» ^^«1) 2 - - ^(av)j 1. ^Hav) 14 - _ (v^i + ,y). ,.|^(i + ,\0 — 328 —10 — - a x ; 1. aV 22 34 — — — 11 — — ax;l*ax __ 329 — 3 — — bkc, ; 1. OkCj _ 330 _ 9 — — V"(l 4- dx + cx"" +fx'))^ læs: V"(l +dx + ex'+f/)') — — — 10 — — cx fx ; 1, cx -f~ f^ — 331 — 4 — iidgaaer: og hvoraf — — — 6 — staaer: ved en af; 1^ ved et af — 16 — — (»0 + »ly -\- a^Y^ (bo4- b:y));læs (»0 + »lY + »27! (l>o+ l>,y)) 17 - - (b, + b,x,)j l,(b,+ b,xO) _ 332 - 1 - - a^y i 1. a,y' _ 6 — — a^x^ ; 1, a^ x^ — 268 — If, n. — Kilppebav; 1, Klippehav — 373 — 1 — — hidliörerj 1. bidrorer — 386 — 14 f, o. — aneees; 1, ansees — 387— 8 — — Fjeldal; L Fjelddal iHmfWmp^M^-