Nyt Magazin for Natur videnskab erne. Cdgives af den phjsiograpliiiske Forening i Christiania. Fjerde Bind, med 7 Steentryktsivler, ^^ Christiania. Johan Dabi. 1845. I n d h o 1 d« Förfüte Hefte. !♦ Beskrivelse over en Flagj^eimuiis benhörende til Slægten Thiroptcra (Spix), At H» Hasch ♦ ♦ « S, 1 II» Chemisk ündersögelsc af'Miueralkilden i Eidsvold« Af J, Thaulow 11 Hi. Oro Gijjtgasernes Benyttelse ved Masovne, Al Th« Scheerer..»»« «♦♦♦♦♦♦♦♦. 49 IV. Om den varme Blæsts Effect Af Th. Sch e er er 53 V. Meteorologiske OLservationrr paa Christianias Ob- servatorium, meddeelle af E. Münster ♦ . ♦ , 78 VI. Om Nikkelens Forekomst i Norge. Af Th. S che er er 91 Andet Hefte. VII. Beskrivelse over en i Christiania -Fjorden fanget nye Delphinart. Af H. Rasch, Conservator ved det zoologiske Museum .......... 97 VIII. Ceognostisk-mineralogiske Skizzcr, samlede paa en Reise i Sommeren 1842. Af Th. Scheerer . . 126 IX. Wöhlerit, et nyt Mineral. Af Th. S cheer er . Iö5 X. Supplement til Norges Ornithologie. Af ti. Rasch 168 XI. ündersö ,else af Gigtgaser fra en norsk Masovn. Af Th. Scheerer og Chr. Langberg . ♦ ♦ . 176 XII. Om Gigtgasernes Benyttelse ved Masovne. (Fort- sættelse af den i dette Bind Side 49 begyndte Op- sats). Af Th. Scheerer 196 Anmerkning af H. Bascli « . « .. « « « * 202 Tredie Hefte. XIII. Beskrivelse over Thyone fusus og Cuvleria squa- mata. AfJ. Koren ........... 203 XIV. Interpolationsformlcr for Magnetnaalens Misviisning og llelding for forskjellige Punkter i Europa. Af Chr. Hansteen 226 XV. Nogle Forliandlings-Emner for Geologerne ved de scandinaviske Naturforskeres Mode i Christiania 1844, antydede af En paa Mödestedet boende . . 267 61Ü7# Fjerde Hefte. XVI. Bidrag til Hunskab om norske Mineralier. Af Th. Sclieerer S, 333 XVII. Om Svovlsyrens specifiske Vægt ved forskjellige Fortyndingsgrader. Af Chr. Langberg . . . 350 XVIII. JNikkclerts-Skjærpene i Espedalen. (Brudstykke af en Beretning om en i Sommeren 1843 udfört mine- ralogisk Reise). Af Th. S che er er . . . . . 358 XIX. Magnetiske lagttagelser, anstillede paa forskjellige Soerciser i Atlanterhavet og Middelhavet af den IVorske Marines Ofiicerer, samt paa en Reise til Stockholm 5 meddeelte af Chr. Hansteen . . . 390 XX. Resultater af en mineralogisk Reise i Tellemarken 1844. Af Th. Scheerer 405 XXI. JXotits om et nyt Manganerts-Findested i Tellemar- ken. Af Th. Scheerer 433 Nyt Magpazin for Naturvidenskaberne. 4 Bind. Beskrivelse over en Flagg-ermuus henhörende til Slæg^ten Thir optera (Spix). Af H. Rasch. JnLt den af Spix blandt C^liiropternes store Familie opstlllcde Slægt Thiroptera ikkun er Zoologerne liöist ufuldstændig^ bekjendt, maa jeg: antagne saavel af Cuviers som Temmincks Yttringer, saameget mere som denne Sidste i sine forljenslfulde og- udförlig-e Monographier over hele denne store Familie, saavidt jeg har kunnet opdage, ikkun omtaler denne Slægt i det forudskikkede tableau methodiqye i folgende Udtryk: IV. 1. A 2 H. Rasch "On peut conjecliH-cr qve c'est sur un i^Iolosse qv'a clé formé le jjenre Tbyroptera de M. de Spix." Cuvier derlmod i den sidste Udgave af sit Regne animal (den tydslîe Oversættelse af Voigt) giver dog noget nærmere Oplysning lierom, idet han anförer Thiroptera som en tvivlsom Underslægt under Hovcdslægtcn Molossus (Dys sopcs lllig.)? og hetjener sig^ herved af folgende Yttrin- g*er. "Hier wird auch noch wahrscheinlich Thiroptera (Spix) ihren Platz finden, deren Gattungen mehrere Ka- ractere der Molossen zu haben scheinen, und deren Daumen ein hieincs concaves Schuppchen hat, was ihnen eigenthümhüch ist, und ihnen zum besseren Klettern die- nen hann." 1 den nedenstaaende Anmerkning citeres Thiroptera tricolor Spix XXXVI f. 9 og derhos "Wir führen dies üntcrgeschlecht nur zweifelhaft auf, weil seine Beschreibung unvollständig ist." — Dette er Alt, hvad jeg^ har hunnet finde desangaaende, da den Decl af Spix's Verk over Brasiliens Dyr, der handler om Aberne og Flaggermusene, ikke findes i Universitetsbibliotheket. Iblandt en Transport Naturalier, indkjöbt af Hr. Prosector Heiberg i Udlandet i 1838, forekom blandt nogle sydamerikanske Chiroptere det Individ, der i de folgende Linier skal beskrives, og som utvivlsomt paa Grund af at Tommelen er forsynet med et lignende Or- gan som hos det af Spix beskrevne Individ, raaa blive at regne til den af ham etablerede Slægt Thiroptera. — Den Spixske Figur og Beskrivelse maae sandsynligviis have været hoist mangelfulde , da de bave forledet to saa fortrinligc Zoologer, som Cuvier og Temminck til at ansce Dyret som hcnhörende til Gruppen Dysopes, da det dog tydelig hommer til at udgjöre en Underslægt under Hovcdslægtcn Vespertilio , hvilket af folgende Beskrivelse over en Flag-g^ermuus, 3 Beskrivelse og Tegninger (Tab. I) vil kunne skjön- nes. Beskrivelse, 1, Cranium. A. T an db y gn ing: Skjæretændernc i Over- k j æ v e n 4, af samme Udsccnde og Stilling som hos Vespcr- tilio, nemlig parvus i de afsondrede Grene af os intermaxil* lare, i Midten adskilte ved etJüellemriim, den forreste i læn- gere end den bagerste, med en stærk krum Spidse og bagtii forsynet med en lille Flig, den bagerste med en kort og stumpere Spidse, bagtii med lignende Flig (Fig. 8) 5 i) 1 Underkjæven 6, skjönt ordnede i en Halvcirkelbue, tre- Jappede, den forreste Tands bagerste Füg skjuler den folgendes forreste (altsaa Stillingen noget skråa) 5 den överste Rand ligesom hvælvet indad, hvorved de, seede ovenfra, under Loupen have Udseende af smaa Perler, de aftàge i Störreise bagfra fortil, og de to forreste stöde tæt sammen fortil, ligesom de bagerste til Hjornetænderne (Fiff. 5). HjorYietænderne iOverkjæven, næsten dobbelt saa lange som de forreste Skjæretændcr, lidet udadstaaende med en ubetydelig Krumning bagud, ved Grunden fortil med en overmaade liden Frcmstaaenhed^ i Underkjæven kortere, ligeledes fortil med en liden Fremstaacnhed. Kindtænderne i Over kj æven paa hver Side 6, hvoraf de 3 forreste ere uægte, de 2 forreste eenspidsede, ') Disse Tænder ere ogsaa som hos Vespertilio adsltilte fru Hjornetænderne ved et frit Mellemruni. 4 H. Rasch den 3die indad ved Grunden med en ßispidse, ordnede i samme Linie og^ i Contact, næsten af samme Störreise ; af de S æg^te ere de 2 forreste forsynede med 6 Spidser, hvoraf de 3 mindre ogp stumpere sees udvendigfra , de 2 mellemste ere de höiestc ogp spidseste, ogp den inderste staaer meglet lavere end de övrig-e (Fig^» 6). Den bag^ersle Hjörnetand er 5spidset, men blot een af disse sees udven- digfra^ Kindtænderne i Underkjæven lig^eledes 6, hvoraf de 3 uægfte og" 1 spidsede i samme Linie, af samme Störreise, ved Grunden i Contact^ de 3 æg^te ere 5- spidsede, hvoraf de 2 Spidser sees udvendig^ og^ de 3 indvendigfra (Fig\ 1. B. 4. 7.) B. Craniets Form: Kjæberne af samme Læng^de ; Breden mellem orbitæ nog^et smalere end Afstanden mellem begg^eHjornetænderne i Overkjæben^ Næseryggen bred og hvælvet, i Midten noget fordybet, med en svag jævn Skraaning fortil ^ Supraorbitalrandcn uden Fremstaa- enheder^ Hjernekassen stærkt ud videt til alle Sider, næ- sten kugleformig med et svagt Indtryk mellem Baghoved og Issebenene (Fig. 1. 2.), uden nogen fremragende Linie eller Kam. Hjernekassens Been ere gjcnnemsigtige. C Tungren: kjödet, heelrandet, fasttrykket mod Fortæuderne og udfyldende Mundhulen, saaledes at dens Overflade bærer tydelige Spor af de 8 Ganefolder. D. L æ b e r n e : tynde, O verlæben berörer Underlæben blot oventil. INæsen noget tilspidset, i Enden med en liden Indsænkning. ISæseborene ovale, siddcnde nedenun- der og^ noget til Siderne. E. Ö in ene: smaae, siddende omtrent i den Linie, som drages fra IVæseborene til Grunden af forreste Örerand. F. Öret: tyndhudet, tragtformigt med Spidsen no- get fremadliggende 5 Indenranden, der er fæstet 2 Linier Beskrirelse over en Flag^{jermuus« 5 bag^ Öict, danner fra Grunden af en frem- og- indadvendt Bue 5 Örespidsen afrundet^ Yderrandcns överste i lig"C, den övrig^e Deel convex, ender i Höide med Mundvig-en omtrent 2 Linier bag^ denne f henimod Yderrandens över- ste Deel sees 7 smaae Örefolder. Tragus lille og af tyk Substants, med en stærk Convexitet udad, og ved Grunden forsynet med en knopforminp Tand. Spidsen er stærkt fortil — og^ indadböiet. Convexitetcn dannes eg^eutlig: af den bag-erste 1'lade, der tillJge er udadvendt, den for- reste og; inderste Flade er concav (Fig-. 12, 13, a, b, c, d.). 2. Extremitctcriie. De forreste: Den tiltryl;îe Forarm rager en Lalv Hovedlæng-de frem foran Suudespidscn. Der, hvor förste ogf andet Leed af TommelfingercQ stöde sammen, er Volar- fiadcn fortylîket og udvidet til det for denne Flag-ermuus- slægt eiendommelige ski ve formige , kredsrunde, paa Un- derfladen fuldkommen plane Organ, om hvis Betydnings senere Observationer over Dyrets Levemaade kun Lan g^ive fyldestgjörende Oplysning^. At det skulde være Tilhæftningsorgan , analogt med Sugeskiven hos Iglen og Cephalopoderne, hvormed det har ydre Lighed, fore- kommer migs mindre sandsynügt. En anatomisk-microsco- pisk ündersögelse vilde raaaske skjænke Vished desangaa- ende. Tommelens Nægl er stærk sammentrykt og hut, ved Grunden noget bredere eud Enden af Taaledct^ den anden Finger (Pegefing^eren) er næsten rudimentær (for- modentlige som en Fölg-e af den usædvanlige üdvikling af Tommelen), og^ kan kun i Nærheden af Ledet fjernes J '" fra 3die Fingrer, der er den længste og forsynet med 4 Leed. 4de Finger Siedet , det förste Leed af 6 H. Rasch samme Læn^dc, som Iste Lced af foregaaende 5 den 5te Finger Slcddet, det forste Leed lîortere end bos de 2 forcgaacnde. De hagerste Ex.: Fodsaalen forsynet med et Hg^- ncndc Organ, som det beskrevne paa Tommelen, dog blot halvt saa stort 5 de 5 Tæer sammenvoxede ligetil Næglene. Sideflaggrcliiiden fastvoxet til Foden lige indtil Taaspid- sen. Sporen temmelig lang, forsynet paa Midten med en kort til Randen gaaende üdlöber. Randen af Sporen forsynet mod en temmelig tyh med smaa rundagtige tJd- væxter besat Hudrand. Halen: Gleddet, af Kroppens Længde, noget over den yderste Fjerdepart (f) rager frit wd over Haleflag- grehnden. Flaggrehnden: Armflaggrehuden er fastvoxen til Tommelens Iste Leed og det derpaa siddende skivefor- mige Organ. Randen af Flaggrehuden mellem Finger- leddene lige, nögen^ Over- ogUnderfladcn ganske haar- löse, hvilket ogsaa er Tilfælde med Halvdelen af Over- armen og den hele Underarm. Haleflaggrehudens Rand mellem Sporespidserne og I^lidten af Halens 4de Lced besatte med Haar. Legemets Overflade tæt besat med fine temme- lig lange eensfarvede leverbrune Haar. Fanden og Halvdelen af Næseryggen paa lignende Maade bevoxede, doo- ere her Haarene kortere. Overlæben fra Mundvigen til Midien forsynet med en Snurbart af lignende Earve, foran hvilke sees nogle fine Veirhaar. Haarbedækningen strækker sig sandsynligviis til Enden af forste Haleleed, hvilket dog formedelst Exemplarets Tilstand ei med Vis- hed lader sig afgjöre. Legemets Underflade: Hagen, Struben og^ Si- Beskrivelse over en Flagg^ermuiis. 7 deriie af Undcrkjæven besatte med lysgraabrunc Haar, LriJken Farve ogsaa slrækl«er sijj laugs Kroppens Side- flader^ den övrig-e Deel af Legemets Undcrflade hevoxet med fine silkehvide Haar» Flaggrchuden mörk askegraa gjennemskinnende , Orene af samme Farve. Dimensioner: (udtrykt i franske Meter). Totallængde 0,070 Hovedets Længde 0,016 Kroppens — . 0,027 Halens — 0,027 Den fri Halespidsc '. . . . 0,008 Det udsp endte Dyrs ßredde . , ^ . . . 0,106 Örets störste Höide . 0,010 — — Bredde 0,008 Overarmens 0,018 Underarmens 0,036 Förste Leed af Tommen med det skivefor- mige Organ 0,003 Tommelskivens Diameter 0.003i Fodsaaleskivcns Diameter 0,002 Længden af 3die Fingers Iste Led . . . 0,034i — — 2det — ... 0,015 — — — — . 3die og 4de Led . 0,015 — — 4de — Iste — . 0,035 — — 2det — . 0,009 — — Sdie — . 0,007 — — 5te — Iste — . 0,031 — — 2det — . 0,009 — — Sdic — . 0,008 — — den 2den enledede Finger omtrent 0,010 — — Laarbenet 0,016 — — Skinnebenet 0,017 8 H. Rasch Længdcn af Sporen 0,010 — — Bagfodcn 0,005 — — Halchuden fra Laarbenets Midte til Sporens Spidse . ... 0,022 — — fra Tuberositele naf Sædebenet til Haleflaprehudens Forening med Halen 0,020 — — Afstandcn mellem Sporespidserne 0,022 Enhver Zoologi, der har bcskjæftigct sig^ noget med Studiet af den interessante Familie, hvortil ovenbeslîrevne Dyrart henförcs, maa uden Betænkning: henföre den til den under Benævnelsen Vespertilio af Temminclî under de insektædende Chiroptere opstillede 22 distincte Grup- per. Under Forudsætningf af at det af Spix optcgnede Individ har tilhört den samme Art, som det af mig beslirevne, eller idetmindste ilîke derfra har været gene- risk forskjclligt, han man kun forklare, hvorledes Cuvier og Temminck have troet at maalte rangere den Spixke Slægt blandt Gruppen Dysopes derved, at de have ladet sig forlede ved den af Haleflaggrehuden temmelig langt frit fremragende Haledeel , en Karacteer, som tilkorer fast Alle af Gruppen Dysopes. Da jeg hverken har seet Spix's Figur eller Beskrivelse, der staae i Ord for at være köist maadelige, saa kan jeg herover ikke fælde nogen Dom, og ei heller afgjöre, om hans Individ horer til samme Art^ som det i det herværende Museum bero- ende. — Med Hensyn til Craniets Form kommer den vel nærmest det af Charles Bonaparte opstillede Subge- nus Miniopterus, hvorimod den i Tandbygningen vel kommer den af samme Forfatter opstillede Underslægt Vespertilio stricte sic dictus nærmest» Det, der i Tand- bygningen som Underslægt af Gruppen Vespertilio vilde Beslîrivelse over en Flag^g-ermuus. 9 iiomnie til at cliaralitcrlscrc Thiroptcra, cr især de falske Kindtæiiders Form, Stilling- og^ Störreise 5 som Cliaralilcrer udenfor ïandbygniiigen ere, foruden de allerede omtalte for denne Slægt eiendommelige runde Plader paa Tom- melen og* Fodsaalen, hvilke sidsfe Spix ikke synes at have omtalt, den rudimentære meget korte 2den Finger, den 4leddede 3die og- de af Halehudcn fril fremragende 2^ Haleled de mest charakteristiske. — I Maaden, hvor- paa Dyret sammenfolder sine Vinger, en Charakteer, der efter min Mening* altfor lidet er paaagtet af de Forfattere, der have skrevet over denne Dyrfamilic, og* som vil kunne give særdeles fortrinlige Gruppeeharakterer, kom- mer den overeens med Gruppen Vespertilio. Forklaring: over de medfölg^ende Teg^ning-er. (Tab. I.) Fig*. 1. A & B. Craniet og* Underkjæven seede fra Siden ^ den sidste tegnet adskilt fra Craniet. Fig*. 2. Craniet scet ovenfra, a) antyder de gjennem den klare Beensubstants bemcrkelige sinus venosi transversi. Fig» 3. Craniet seet nedenfra, a) Articulationsfladen med Underkjæven. INB : disse 3 Figurer ere tegnede i dobbelt Storreîse. Fig*. 4. Tænderne 1 Overkjæven, seede indvendigfra. Fig^. 5. De 3 Fortænder og^ Hjörnetanden paa samme Side i underkjæven. Fig. G. Den næstsidste ægie Kindtand, seet forfra, skraat indad. Fig. 7. Den næstsidste Kindtand i Underkjæven, matt indvendig- ovenfra. Figp. 8. De parvus stillede Fortæuder i OverkjævefK^x^^TTpT^v 10 H. Rasch Fig-. 9. Dyret sect ovenfra. Fig. 10. Samme nedenfra. Fig. 11. Hovedet seetskraat forfra. \ IVaturlig Störrelso- Fi^. 12. Öret med sin tragus seetl Jige forfra. / Fig. 13. a) Tragus seet ligeforfra,' h) Tragus seet udven- ^îÇ^ra. U|le omtrent doli- c) Tragus seet indven-/beJt forstürrede. digfra. d) Tragus seet bagfra. Fig. 14. Haandroden med Tommelen og det derpaa äiddende eiendommelige Organ. Fig. 15. Samme fra en anden Side. Fig. 16. En Decl af Skinnebenet med Sporen og Bag- foden tilligemed det derpaa siddendc skive- formige Organ. IL Cbeniisk Undersögelse af Mioeralkildcn i Eidsvold, Af J, ThatiloWy Lector, Af en förste Underretning om en Kilde af en særegen Beskaflfenhed paa Gaarden Eidsvoldbakken i Eidsvold er- holdt jeg i Aarct 1834 paa selve Stedet af nuværende Bureauchef Henrik Wergeland. 1 Midten af en gammel Huulvei, som endnu efter 1814 skal have været afbenyt- tet som almindelig Landevei, havde Wergeland truffet paa en tilsyneladende ubetydelig Kilde, hvis særegne Lugt og Smag havde vakt hans Opmerksombed. For at erholde Våndet undersögt havde man netop dengang henvendt sig til Prof. Esmark, og denne foretog, kort Tid efter mit tilfældige Ophold i Eidsvold, den förste ehemiske Undersögelse af dette Mineralvand. 12 J* Thaulow Eiidskjönt Rcsiiltaterne af denne Undcrsögelsft iîsise bleve belijendfe, da Esmark intel offentliggjorde î den Anledning", saa er det dog slJ;bert, at Esmark ansaac dette Vand for at være af den Besliaffenbed, at det knndc finde 'medîcînsli Anvendelse. Ifölge denne Erklæring- afEsmark hyggede Kildens Eier, den senere afdöde Forvalter Even- sen, en forelöbig^ Brönd og overbyg-gede Brönden med et Muns. Man begyndte nu at drikke dette mineralske Vanuy-ogp de Virkninger, som det öiensynlig* y Urede paa de förste Patienter, opniuntrede Eieren til at udvlde An- lægget for en almindelig* Anvendelse af Sundhedskilden. Saavidt det Historiske om denne Kilde indtil Sommeren 1840, da jcg^ foretog- en forelöbig* Ündersögelsc af dette Mineralvand. Jeg* fandt, at Våndet indeboldl en ikke ubetydelige Mængde Jern, som kulsurt Jernoxydul , tilll- gemed de i andre jernlioldig-e Vande sædvanlig- forekom- mende Salte, og; da det 1 Berörelse med Luften meget snart afsatte en Deel af det opiöste Jern m. m., var det nödvendigt at lade en ny Brönd bygge, som kunde luk- kes lufttæt, og hvorfra V^andet paa en passende Maadc kunde ledes til Dagen ^ derved vilde da Jernets Bund- fældnlng i selve Brönden forhindres, og Våndet kunde ventes at ville faae en saa constant Sammensætning, at en nöiagtfg qvantitativ Analyse kunde lede til sikkre Slutninger. En saadan Brönd blev hygget om Hosten i 1841, efteråt Hr. Prof. Boeck om Sommeren havde fore- taget en forelöbig ündersögelsc af 3Iineralvandet, hvor- over en INotits findes i INorsk Magazin for Lægcvidenskahen 2 Bd. 3 Hefte. Gaarden Eidsvoldbakken er beliggende i Eidsvold Præstegjeld ved den sydlige Bred af Vormen, som, kom- mende fra Mjösen, netop paa dette Sted pludselig vender om Eîdsvoldkilden. ïâ sjg: mod Öst. Det temmelig- jævne Laud falder af mod El- ven, hvîsINîvcaii er betydelig- lavere end Landets ^ og* paa denne temmelig bratte Sliraaning ligger Gaarden Eids- voldbaliken , bvis Beliggenhed er ualmindelig smuk og hvis Omgivelser höre til de yndigste Partier i Norge. Veien over Eidsvold til Næs Præstegjeld gaaer lige over Gaarden, som tillige er Skifte og Gjæstgivergaard. Fra den temmelig store Gaardsplads forer en Trappe ned til Kilden i den fornævnteHuulvei, som nu er forvandlet til en Spadseregang for Brondgjæsterne. Fra selve Brönden föres Våndet gjennem lufttætte Render til den nærliggende Bröndsalon, hvor det springer frem fra Væg- gen. I den Tilstand, hvori Våndet kommer frem af Le- dcrörene i Bröndsalonen, har jeg underkastet det AnaT lyse, förste Gang i Slutningen af Januar Irøaancd dette Aar, efteråt det i nogen Tid havde været vedholdende Frostveir^ anden Gang i Marts Manned, efter vedhol- dende Töveir, og tredic Gang i Begyndclsen af Juli Maaned, efter den ualmindelige Türke, som har udmerkelt Vaaren og Sommeren 1842. De Melhoder, som jeg ved disse Analyser har an- vendt for at bestemme Bestanddelenes quantitative Forhold, ere de samme som de af Berzelius, Uose, Liebig og an- dre Chemikcre ved Analyser af i^fineralvande anvendte, og henvises i saa Henseende til de respective Lærebo- ger. Ved at meddele J^Bagazinets Læsere Besultaterae af denne min Undersogelse, undlader jeg imidlertid ikke at angive Analysens Gang, og^ saavidt muligt fuldstændi!- gen at beskrive de anstiliede Forsög og de derved er- holdte Resultater, hvoraf dette Mineralvands chcmiske l^genskaber fremlyser. 14 J. Thaulow I. Quantitativ Analyse. Dette 3llooralvand er uden Farve, liar en temmelige stærk hepatisk Lujjt og- en eiendommelig- metallisk blæk- agtig Sniag*. Lugten er strax, naar man træder ind i Bröndsaloncn, kjendclig og især tydelig ligeover Vand- straalen. Lader man Våndet staae nogle Öieblikke i et aabent Kar, saa er denne Lngt snart forsvunden. Be- dækker man et nylig til Halvparten fyldt Ölglas med den flade Haand og ryster stærkt, saa fremkommer Lugten af Svovlvandstof meget tydelig, naar man hurtig træk- ker Haandcn bort 5 og efter nogle Öieblikke har Våndet en tydelig Liigt af Jern, saaledes som dette er Tilfæl- det ved flere Jcrnsalte. Naar Våndet henstaaer i et aa- bent Glaskar, antager del snart en guul Farve, og afsæt- ter paa Overfladen en iriserende Hinde^ efter længere Tid, f. Ex. efter nogle Dages Forlöb, afsætter sig en temme- lig Mængde brune Fnokker paa Bunden af Karret. Hel- der man da Våndet ud, saa har der paa Glasset^ saa langt som Våndet har naaet, afsat sig en lysebruun Masse. Har Våndet i længere Tid henstaaet i et Glaskar, saa sidder en Deel af det paa Glasset Afsatte saa fast, at det kun vanskeligen paa mechanisk Yei fuldstændigen kan lösri- ves. Opfanges Yandet i en Flaske med indsleben Glas* prop, saaledes at Flasken er aldeles fyldt, saa holder det sig noget længere klart. Koger man Våndet, saa bliver det i Nærheden af Kogepunctet guulfarvet og afsætter under Kogningen en betydelig Mængde brune Fnokker. Våndets Temperatur er i selve Brönden temmelig con- stant 6^ C. Ved Udlöbsröret i Salonen var Temperatu- ren i Januar Maaned -f* ^^ ^* >^^ ^^ Lufttemperatur af — 90 C, og i Juli Maaned 7« C. ved en Lufttemperatur om Eidsvoldkilclen* 15 af -j- 18^ C. Vandniænjjden var i Marts Maaned efter længere vedvarende Töveir omtrent 4J Pot i Minuttet, og^ i Slutnmg^en af Augpust Maaned efter den ualminde- lige Törke, der i det hele sydlige Norge paa mange Ste- der havde fremkaldt Vandmangel^ var liildens Vand- mængde 3\ Pot i Minuttet. Reactioner forsögte ved selve Uronden. 1) Lacmustinctur frembragte en stærk röd Farve, som ved Tilsætning af mere Tinctur var blivende mörk viinröd. 2) Lacmustinctur sat til det i nogen Tid kogte og derpaa filtrercde Vand beholdt uforandret sin blaae Farve. 8) Kalkvand (nogle faa Draaber; frembragte et atter forsvindende hvidt Bundfald, der ved Tilsætning af mere Kalkvand var blivende. 4) Ghiorbarium frembragte et svagt hvidt Bundfald. 5) Salpetersurt Sölvoxyd bevirkede i förste Öieblik en neppe synlig Opalisering, og efter nogen Tid blevVædsken violet og senere sort under Udskil- lelse af et sort ßundfald. 6) Oxalsur Ammoniak frembragte et hvidt kornet Bundfald. 7) I den fra det oxalsurc Bundfald fraßltrerede Væd- ske frembragte basisk phosphorsur Ammoniak et- ter 24 Timers Henstand ingen merkelig Forandrinp*. 8) Kaustisk Kali frembragte et lyst Bundfald, som snart blev guulbruunt. 9) Kulsurt Kall ligesaa. 10) Ammoniak ligesaa. 11) Cyanjernkali bevirkede et lysebrunt Bundfald, som snart blev mörkeblaat. 16 J, Thaulow 12) Galliissyrc frembragte i förste Öicblik ing-en For- andring-, men efter nog-en Tid farvedes Vædsken purpurröd og^ siden blaavlolet og- inörkviolet. 13) 1 det kog^te og: filtrerede Vand frembrag^te Gallus- syre ingfcn Farveforandring^ til det Rödc, hvorimod Vædsken efter nog^en Tid antogs en ineget svag sö- grön Farve. Til liver af disse Reaetioner var taget IJ — 2 Unzer Mineralvand. Af Reactionen No. 1 sees, at Våndet in- debolder en fri Syre bvis Quantität ikke er saa ubety- delig*, da en större Mængdc af blaae Lacmustinctur far- vedes blivende röd. Reactionen No. 2 viser, at denne frie Syre er Kulsyre, som ved Kog^ningf var g^aaet bort, og* at foruden Kulsyre ingen anden fri Syre er tilstede. React. No. 3 viser Kulsyrens Tilstedeværelse, og* da det först fremkomne Rundfald af neutral kulsur Kalk atter oplöstes ved Berörelse med den större Deel af Våndet i Pröveglasset, saa sees ligelcdes af denne Reaction, at Mæng-den af den frie Kulsyre ikke er ubetydelig. Reac- tionen No. 4 viser Svovlsyre. React. No. 5 viser Til- stedeværelse afCblor i en ubetydelig- Mængde 5 det sorte Rundfald var metallisk SöIv, fremkommen ved Reduction af Sölvoxydet. Reactionen No. 6 viser, at Hlineralvandet indeholder Kalk. Mængden af iMagnesia er ikke saa stor, at den i den anvendte Quantitet kunde paavises, da ved basisk pbospborsur Ammoniak intet Rundfald fremkom (React. No. 7). Af ReactionerneNo. 8, 9 og 10 erfares, at Våndet indebolder Baser, der bundfældes af Alkalier. React. No. 11 viser Jernet i Våndet som Jernoxydul. Af Reactionen No. 12 sees, at Jernet er tilstede alene som Oxydul. Reactionen No. 13 viser, at Jernoxydul ir bundet til Kolsyren og at intet af Jernet er bundet om Eiclsvoldkilden^ 17 til iiogen anden Mineralsyre , da i saa Fald i det kogte og- filtrcrede Vand Jernet maatte kunne paavises. Den svage grunne Farve, som det med Gallussyre blandede kogte Vand efter nogen Tid antogs, viser Tilstædeværel- sen af kulsurt Alkali i det kogte Vand. Foruden disse almindelige Reactionspröver anstille- des fölg^ende Forsög*: 14) En almindelige sort Flaske blev fyldt med Uline- ralvand og- derpaa tömt til Halvparten^ Aabnin- gen lukkedes med Fingeren og- Flasken rystedes i nogle Minutter, bvorpaa den blev vendt med Aab- ning^en nedad. Da Fingeren derpaa drog-es saa- meget til Siden, at Våndet draabeviis kunde flyde ud, blev 16 Cub. Cent Vand af den ved Ryst- ning-en udviklede Gas drevet ud. 15) En stor Flaske med indslcben Glasprop blev til Halvparten fyldt med Mineralvand og* derpaa ry- stet nogle Öieblikke. Glasproppen blev taget af og- et Stykke med basisk eddikkesurt Blyoxyd væ- dct Papiir burtigen sat fast imellem Glasproppen og* Aabning^en. Papiret blev strax overtrukket med en svag nog'et glindsende Hud af en brunlig* Farve. 16) Papiirstriniler, vædede med basisk og^ neutralt eddi- kesurt Blyoxyd, bleve ophængte tæt over Vand- straalen, hvor de temmelig* burtigen farvedes brunt især tæt over OVerfladen af Mineralvandet i det underslaaendc Bæg-erglas. Den Deel af Papiret, som bængte ned i Våndet i det understaaendc Bæ- gerg^las, forblev aldeles farvelös. Af Reactionen No. 15 sees, at Våndet indeholder noget Svovlvandstof, som af den atmosphæriske Luft, IV. 1. B 18 J* Thaulow h>ormed Våndet i Flasï^cn rystedes, blev drevet iid. Re- act. No. 16 viser, at der fra Overfladen af Våndet iiafla- deïi/;- bortdnnster Svovlvandslof. For at liomnie til Knndsbab om, bvorledes Syrer og^ Baser vare forenede i detle Vand, afdampcdes en större Blængde Vand i en Platinskaal i Vandbad. Efteråt en tustræl^kelig- Mængde Vand var fordampet, blev Skaalens Indbold inddampet til Törhed. Under Kognin|jen havde en Deel adskilt sig- i Form af Fnokke, medens det Me- ste kavde sat sig fast til Platînskaaîen. Den torre Masse blev extraheret med kogende destllleret Vand og det Uop- loselig-e bragt paa et Filtrum og fuldkommen ndvasket med varmt destilleret Vand. OpJösningcn i reent Vand, som paa denne Maade erholdtes, havde en guul Farve og reag^erede temmelige slærk alkalisk. Ved den nöiag- tige Ündersögelse efter bekjcndte Methoder, fandtes Op- lösningen at indeholde, forndcn forskjellige organiske Snbstantser: Svovlsyrc, Chlor, Kali, Natron, hvoraf en Deel som kulsurt Natron, samt en liden Mængde Kisel- syre. Det i reent Vand Uoplöselige af det inddampede Mincralvand indeholdt foruden orgpaniske Snbstantser: Jcrnoxyd, Manganoxyd, Kalk med Strontian, Magnesia, Leerjord, Phosphorsyre, Kulsyre og Kiselsyre, Del sees altsaa, at saavel Chlor som Svovlsyre ene ere bundne til Alkalier, at Våndet altsaa ikke indeholder Gips eller Chlorcalcium. Den frie Kulsyre og* tillige den, som dannede Bicarbonaterne, var ved Inddampningen gaaet bort, og som Folge heraf havde de i Kulsyre opiöste kulsure Salte og tillige de phosphorsure Salte udskilf sig som uoplöselige i kulsyrefrit Vand, nemlig kulsurt ticrnoxydul, kulsurt Manganoxydul, kulsur Kalk, kuisur Slronlian, kulsur Magnesia, phosphorsur Leerjord og no- om Eiclsvoldkilden» 10 get pliosplîorsiir Kalk. Ved Kiilsyrcns Bortgang- og Våndets Fordampning var ligeledes Kiselsyren bleven ud- skilt, og ved Inddanipningen til Törlied var den störste i^længde af Kiselsyren som sædvanligl bleven uoplöselig i Vand. Efter Inddamp ningen vare altsaa alene de svovl- sure Alkalier og Chiorallialiet samt det kulsiire Natron og en liden Deel af Kiselsyren opiöselige i destilleret Vand. Det kulsnrc Jernoxydul Lavde under Inddanipningen oxydcret sig liöiere til Jernoxyd, og var altsaa i den torre Masse som Jernoxydhydrat tilstede, der ligeledes er uoplöselig i reent destilleret Vand. I en Retort blev en temmelig betydelig Quantitet Mineralvand bragt i Kog og omtrent i Deel destilleret over i et Forlag, som indelioldt noget Saltsyre. Destil- latet blev inddampet i en Platinskaal i ^'andbad, bvorved et graat farvet Salt blev tilbage, som ved Opbeduing i et Glasrör frembragte et lividt Sublimat, der ved kau- stisk Kalioplösning tydeligen udviklede Ammoniak. Mi- neralvandet indebolder altsaa kulsur Ammoniak, som ved Opbedningen var gaaet over i Forlaget, bvor Ammonia- ken er bleven bunden af Saltsyre, og ved Inddampning af Våndet er altsaa Salmiak bleven tilbage, blandet med noget af Våndets fasle Bestanddele, som ved Kogningen var spröitet over i Forlaget. En större Mængde Mineralvand blev inddampet i en Platinskaal i Vandbad, og undersögt paa organiske Substantser. En Deel af den torre Masse blev nemlig extraberet med vandboldigt Alcoliol 5 herved erholdtes en noget farvet Opiösning, som ved Fordampning eftcrlod et bruunt Residuum, der oplöstes i reent Vand under Udskillelse af en Harpix. Ilarpixen, som ikke mærkelig reagerede, brændte ved Ophedning med Flamme, og ef- 20 J Thaulow terlod en allialisli reagerende Aske, som for BJæscroret reagerede paa IVatron. OpIösnJngen i Vand, hvorfra Harpixen var udsklldt, var nogret farvet, og* en Deel af Oplösning-en, som Jjlev afdampet til Törlicd, efterlod en briiun Masse, der ved Glödnhig blev forkullet, og efter- lod et Residuum af en meget slærk alkalisk Reaction. Overgydt med fortyndet Saltsyre udviklede dette glodede Residuum Kulsyre. Den organiske Syre var altsaa ved Glödningen decomponeret og havde cfterladt et kulsurt Alkali. En anden Portion af denne Opiösning i reent Vand, som havde ladet Harpixen uoplöst tilbage, blev syret med noget Eddikkcsyre og derpaa tilsat eddikkesnrt Kob- beroxyd 5 der fremkom herved intet mærkeligt Bundfald af kildcsatssurt Kobberoxyd, hvorimod efter Tilsætning af kulsur Ammoniak ved Ophedning et graagrönt Bundfald af kildesurt Kobberoxyd erholdtes, Af det efter Inddamp- ningen af Mineralvandet i Platinskaalen Tilbageblevne blev noget extrahcret med varmt destilleret Vand, og til den erholdte Opiösning sat Chlorbarium, hvorved et Bund- fald fremkom, der partielt var opiöseligtuden Opbrusning i fortyndet Salpetersyre. V^ed Tilsætning af Ammoniak til denne Opiösning i fortyndet Salpetersyre bundfældtes et noget guult farvet Barytsalt, som ved Ophedning for- kulledes. Efteråt en betydelig Mængde Mineralvand var inddampet i en blank Kobberkjedcl , som var överbundet med Lærred, indtil kun nogle Potter Vand vare tilbage i Kjcdelen, blev dette filtreret gjennem Papiir, hvorved en betydelig Mængdc blev tilbage paa Filtrum, som udvaske- dés fuldkomment med destilleret Vand. Filtratet blev svagt syret med EddilJicsyre, hvorved intet Bundfald opstod, og derpaa tilsat neutralt eddikkesurt Kobberoxyd, der frem- bragte et graabruunt Bundfald af kildesurt Kobberoxyd. om EidsvoldkilJen» 21 Dette Bundfald blev frafiltreret, og' til Filtratet sat Am- moniak, der efter svag^ Opvarmning- frembragte el grout Bundfald af kildesiirtKobberoxyd. Det paa Filtrumet ud- vaskede i reent Vand uoplöselige Bundfald af det ved For- dampning concentrerede Mineralvand kogtes med Kalilud for at extrahere de organiske Syrer. Den filtrcrede alkali- ske Vædske syredes med Eddikkesyre paa samme Maade som den anförtc Yædske, der indcholdt de i reent Vand oplöse- lige Bestanddele af det concentrerede Mineralvand. Her fremkom imidlertid ved Tilsætning af Eddikkesyre et mor- kebruunt Bundfald , som bragt paa Fillrum dannede en blöd klæbrig Masse, der ikke var aldeles uöplöselig i reent Vand, da Vaskevandet bavde en bruun Farve. I Alkali var dette Bundfald oploseligt og bundfældtes atter ved Tilsætning af Syre. Den ved Eddikkesyre af biin al- kaliske Oplösning bundfældte brune Substants sees alt- saa at være en Syre, som synes at höre til Klassen af Humussyrer, Af de i dette Mineralvand tilstedeværende gasförmige Stoffe ere ved de forhen anförtc Forsög paavist Kul- syre og Svovlvandstof. For at undersöge om Vån- det indeholder andre Gasarter blev det bragt i Kog i en temmelig stor Kolbe, som var forsynet med et böict Udviklingsrör. Kolben tilligemed üdviklingsröret var al- deles fyldt med Mineralvand, og over Aabningen af üd- viklingsröret var anbragt en med kaustisk Kalilud fyldt omvendt Cylinder. I det ved Kogning udviklede Gasvo- lumen blev al Kulsyre og Svovlvandstof fraskilt ved Rystning med den concentrerede Kalioplösning. Den i Cylinderen tilbageblevne Gasart, som ikke absorberedcs af Kaliet, underholdt ikke Forbrændingen og forholdt sig som Qvælestof. Af de i det Foregaaende bcslu*evne Forsög sees^ at 22 J. Thaulow det her omhandlede Mineralvand indeholder Kiselsyre, svovlsurt Alhali, Chloralhall, hulsurt Natron, hulsur Am- moniah, knlsurt Jernoxydnl, hulsurt Manjjanoxydul , kul- sur Kalh^ hulsur Magnesia, phosphorsur Leerjord, nog^et kiilsnr Strontian og phosphorsur Kalk, fri Knisyre, Qvælestofgas, noget Svo vi vandsto fgas, samt af organiske Suhstantser en sunr harpixagtig Suhstants, Kildesyre, Kil- desatssyre og* nogle andre organiske Suhstantser med Syre-Eg:enskaher. IL Quantitativ Analyse. For at have en bestemt afmaalt og- afveiet Mængde Vand, henyttede jeg mig- af en Flaske, der, fyldt med Mineralvand -|- 18^ C naar Glasproppen var paasat og ingen Lufthohler vare at iagttage, indeholdt nöiagtig 517,063 Grammer af dette Vand. Enhver Quantitet af Mineral våndet, som blev anvendt til Analysen, blev afmaalt ved Hjælp af denne Maalflask-«, hvorved iagttoges, at Vån- det stedse havde den samme Temperatur, samt at Flasken var indvendig^ fuldkommen torret, förend Mineralvandet fyldtes deri. Naar Flaskens Indhold blev udtömt, udva- skedes med destiileret Vand, hvad der af Mineralvandet adhærerede til Glasset, og Flasken törredes fuldkomment, förend den atter fyldtes med Mineralvand. Irîdholdet af Maalflasken eller 517,063 Grammer Mi- neralvand inddampedes efterhaanden i Vandbad i en li- den Platinskaal, hvis Vægt var nöiagtigen bestemt. Ef- ter Inddampningen til Törhed blev Platinskaalen med Indhold torret ved 100<> i vandfri Luft, indtil Vægten var constant. Den samme Operation gjentoges, indtil 3 om Eidsvoldkilden. 23 Maalflasker vare inddampcdc til Törhed i samme Plalin- skaal. Den af en Maaiflaske erholdte Masse \eiedc tor- pet ved 100» gT. 0,0885, af 2 Maalflashcr gr. i),ll€t op; af 3 M#lflaskcr 0,2055. a) Dette Hesidiuim efter Inddampningen af 3 Maalfïa- sker eller af 1551,189 Grammer Mineralvaiid blev iPlalinskaalen overj^ydt med destilîeret Vand og op- varmet, derpaa filtreret gjennem et i Exsiccatoren ved H/O*^ törret og veiet Fiitrom og det üoplösc- lige vel udvadshet med varmt dcstiileret Vand. Her- ved var allsaa det efter Inddampningon af Äline- ralvandet 1'ilbageblevne adskilt i det i reent Vand Uoplöselige, som blev paa Filtrnmet, og som törret ved 100» veiede 0,21, og i dci i reent Vand Op- löselige. Den erholdte Oplösning indeholdf, som vi af den qualitative Analyse have seet, foruden organiske Substantser, Svovlsyrc , Chlor, Kali og Natron, hvoraf noget i knlsHr Tilstand, samt nogen Kiselsyre. Opiösningen, som rcagerede alkalisk, blev syret med Salpetersyre og bundfældt med salpctersiir Baryt, Biindfaldet filtreret og- udvadsket med varmt destilleret Vand. Den erholdte svovlsnre Baryt glödet i Piatindigelen velede 0,0366 sva- rende til 0,0I25S Grm. Svovlsyre. b) Elterat Svovîsyreu Var bundfældt som svovl sur Baryt og denne frafiltreret, blev Chloren Ijundfældt med salpetersurt Solv, og det erholdte Chlorsölv udvasket og smeltet i en Porcellaindigel» Det veiede 0,000 og indeholder altsaa 0,00222 Grm Chlor. Til en nöiaglig Bestemmelse af Alkalierne udfor- dredes en större Mængde Mineralvand, saa at i den efter Inddampningen af 3 Maalflasher erholdte Op- 24 J* Thaulow lösning* i reent destîlleret Vand alene Svovlsyren og^ Chloren kunde bestemmes. c) Vi have seet, at efter Inddampnîngen af 3 Maal- flasher Llev et Kcsîduum, som ved Extractlorflmed hoggende destîlleret Vand lod 0,210 Grm. uoplöst Bnndfald tilbag^e. Filtrnmet med dette ved 100^ tör- rede Bnndfald hlev i et Bæg^erg^las overg^dt med Sal- petersyre og^ Filtrumct udvashet. Derpaa inddam* pedes Alt til Törhed i en Platindig^el i Vandbad, me- dens Platindîgelen holdtes löst bedækket med en Glasplade; som derved dog^ ifche blev synlige angre- ben , saa at nog^en Fluorforbindelse ikke syntes at være tilstede. Den inddampede Masse i Plàtîndige- len blev fugtet med Salpetersyre og;* efter nogen Tids Forlöb overg^ydt og^ udvasket med destilleret Vand 5 den derved tilbag^eblevne Kiselsyre, som efter Udvaskningpen ogp Glödningpen var aldeles hvid, veiede 0,031 Grm. d) Den fra Kiselsyren filtrerede salpetersure Oplös- ning^ blev bnndfældt med reen kulsyrefri Ammo- niak og^ det fremkomne brune Bundfald oîeblikkeli- gen filtreret og^ hurtigen udvasket med reent destilleret Vand, medens Tratten saameget som muligft holdtes bedækket med en Glasplade, for at forhindre Bund- fældning af kulsur Kalk ved Luftens Adgang. Bundfaldet indeholdt nu den hele Qaantitet af Mi- neralvandets Jern, som Jernoxydhydrat, og lige- ledes Manganet, Lcerjorden og den phosphorsure Kalk, medens den frafiltrerede Vædske indeholdt Kalken , som ikke bundfældes af reen Ammoniak i den fortyndede Opiösning, og ligeledes Magne- sia, hvis Bundfældnmg ved Ammoniaksaltets Til- om Eidsvoldkilden, 25 sledeværclse forhhidrcdts. Kalken blev biindfældt af den ammoniakalskc Vædskc ved oxalsur Ammo- niak Ofr den erholdte oxalsure Kalk filtreret, ud- vaskct, törret og ved svag Glodning? i en Platln- dîçel forvandlet til kulsur Kalk. Da Kalken mu- ligens kunde have mistet noget Knlsyre, blev den efter at være veiet, i Platindigelen vædet med nogle Draaber concentreret kulsur Ammoniak og derpaa atter törret og svagt glödet. Den erholdte kulsure Kalk veiede 0,078. e) Oplösningen, hvorfra Kalken var bundfældt ved oxalsur Ammoniak, og som nu kun indeholdt salpe- tcrsur Magnesia, salpetersurt Natron samt salpeter- surog oxalsur Ammoniak, blev inddampet tilTör- hed i en Platinskaal i Vandbad^ den torre Masse blev bragtienPlatindigel og glödet, indtil Vægten var constant^ den saaledes erholdte Magnesia veiede 0,0143. Den blev overgydt med destilleret Vand, som optog 0,0025 glödet kulsurt Natron svarende til 0,00123 Natron. Den tilbageblevne Magnesia blev derpaa opiöst i Saltsyre og efterlod da 0,001 Kiselsyre , saa at altsaa den hele Mængde Magne- sia er 0,0112. f) Bundfaldet med Ammoniak fra d. opiöstes i Salt- syre og kogtes med Ovcrskud af kaustisk Kali. Det derved fremkomne Bundfald blev fillreret og det alkaliske Filtrat overmættet med Saltsyre og svagt opvarmet, indtil al Kulsyrc var gaaet bort. Vædsken blev derpaa overmættet med Ammoniak, hvorved bundfældles Leerjord, som udvasket og glödet veiede 0,0035 og som for Blæseroret viiste IV. 1. B2 2« J. Thaiilow at indeholde Pliosphorsyre, saa at den antog^cs for basisk phospliorsur Leerjord. gf) Den kaustiske Kalioplösning-, hvormed Oplösningen i Saltsyre (f) kog^tes, havde som vi have seet, holdt Leerjorden oplösl, og^ dcrimod hundfældt tlcrnoxydet, Manganoxydet og den phosphorsure Kalk. Dette Bondfald opiöstes nu atter i Saltsyre, neutraliseredes med Ammoniak og bundfældtes med Svovlammonium. Det sorte BHudfald, som nu hestod af Svovljern og^ Svovlmangan, blev fra- filtreret og udvasket med svovlammoniumholdigt destilleret Vand, derpaa opiöst i Saltsyre og- den filtrerede farvelöse Oplösiiing^ opvarmet i en Por- cellainskaal under Tilsætning af nogle Draaber Salpetersyre 5 for at forvandle Jernoxydulet til Jernoxyd. Oplosningen , som nu havde en guul Farve, blev neutraliscret med Ammoniak, saa at en Deel af Jernet var udskilt, medens Vædsken cndnu havde en bruun Farve og indeholdt den störste Mængde af Jernet oplost. Derpaa tilsattes neutral bernstcensur Ammoniak, hvorved bernsteen- surl Jernoxyd bundfældtes , som, bragt paa et Fil- trum, udvaskedes först med rccnt og siden med ammoniakholdigt destilleret Vand, for derved at borltage en Deel af Bcrnstcensyren. Del törredc og siden glödcde Jernoxyd veicde 0,050. Vædet i Platindigelen med en Draabe Salpetersyre og^ derpaa alter glödet tiltog Jcrnoxydct ikke i Vx^t^ saa at altsaa ved den förste Glödning iugen Re- duction til Jernoxydul havde fuiidet Sted. h) Filtratet fra del bcrnstcensure Jernoxydul inde- holdt nu Manganet. Vædsken blev opvarmet i en om EidsYoldltüden* 2^ P]âtiiis}:aa] under Til satining: af en concenlrcret Oplösuiug,' af kulsiii't Natron, indtil al Lugt efter Ammoniak var forsvundcn , og- derpaa det frem- komne Bundfald af luilsurt Manganoxydul fiHreret, udvasket og- glödet, hvorved det forvandledes til Mang^anoxyduloxyd, der veiede 0,0035. i) Den pliospliorsure Kalk var nu tilbag-e i den svovl- ammoniumholdige Vaedske, som (i g^) filtreredes fra det af Svovljcrn og^ Svovlmang-an bestaaeode sorte Bundfald. Vædskeu syredes med Saltsyre for at decomponere Svovlammoniet, og^ den udskilte Svovl frafiltreredes. I det klare Filtrat fremkom nu ved Overmætning' med Ammoniak et ubetydeligt Bund- fald af phosphorsur Kalk, der efter Udvaskning og^ Glödning' veiede 0,002. k) De i d. erholdte 0,0*78 kulsur Kalk indeholde, som vi af den qualitative Analyse have seet, noget kulsur Strontian, som maatte fraskilles. Til dette Öiemed blev den erholdfe kulsure Kalk opiöst i fortyndet Salpetersyre ogf deii frafiltrcrede fuldkommen klare Oplösning- i en Flaske inddampet til Törhed i Vandbad. Den torre JWasse blev derpaa i Flasken overgydt med absolut Alcohol, Glasproppen hurti- gen paasat og' Flasken efter længere Henstand of- tere ryslet. Der var noget Uoplöst tilbage, som, bragt paa et Filtrum, udvaskedes hurtigen med ab- solut Alcohol og' derpaa oplöstes i destilleret Vand, hvorved en höist ubetydelig- Mængde JUangan blev uoplöst tilbage. Oplösningen i Vand blev afdam- pet til Törhed i Yandbad, og den saaledcs erholdte salpetersure Strontian veiede törret ved 100^ i vandfri Luft 0,001, svarende til 0,0008 kulsur Stron- 28 J» T li a ul o w tian. Den virkelige Mæng^de kulsur Kalk bliver altsaa 0^0772. Endskjönt den erholdte Ulæng^de af tor salpetersur Strontian kun udgjör i Milligrani, troer jeg^ dog: at burde antagne dette for at være Strontian, da som ovenfor anfört dette salpe- tersure Salt var uoplöselig^t i fuldkommen reen og^ vandfri Alkohol, og: da dette salpetersure Salt i en concentreret Oplösning^ af svovlsur Kalk frem- bragte et svagt Bundfald. Af det efter Inddampningen af 3 Maalflasker Tilbageblevne var altsaa ved den ovenfor anförte Frem gangsmaade erholdt kulsurt Jernoxv- dul 0,07314 kulsurt Mangan- oxydul 0,00827 kulsur Magnesia 0,0232 Natronet var altsaa blevet tilbage blandt de i reent Vand uoplöselige Substantser af det uddani- pede Mineralvand, og har sandsynligviis været or- bundet med Magnesia og Kiselsyre til en i Vand yderst tung opiöselig Forbindelse, medens den stör- ste Deel afMineralvandets Natron lindes i den van- dige Oplösning af det inddampedc Vand, som svovl- surt Natron, Chlornatrium og noget kulsurt Natron. 1) Mængdcn af Ammoniak blev bestemt i en ligesaa Svovlsyre 0,01258 Chlor 0,00222 Kulsur Kalk 0,07720 — Strontian 0,00080 Jernoxyd 0,05000 J Manganoxyd 0,0055 V svarende Magnesia 0,0112) til Phosphors. Leerjord 1 0,0035 — Kalk 0,002 Kiselsyre 0,032 Natron 0,00123 om Eidsvoldkilden. ÎÔ stor Qvantitet Vand. 3 Maalflaskcr Mîncralvaiul bleve nemlig? bragte î en Retort , der var forsynet med et Forlag-, som lufttæt var tilpasset, og hvor- fra et Udviklingsrör var fört ned i en Flaske. I Forlaget og Flasken var noget fortyndet reen Saltsyre. Mineralvandet i Retorten blev ophedet, indtil 1 Deel var destilleret over. Indholdet af Forlaget og Flaslien blev derpaa inddampel i en Platinskaal i Vandbad og det Tilbageblcvne med noget destilleret Vand bragt i en veiet Platindigcl og i denne inddampet til Törhed i Vandbad og- turret i Exsiccatoren ved 100^ 5 det veiede 0,025. Mængden af Salmiak heri blev bestemt ved Gled- nings, hvorved 0,011 Salmiak gik bort. Ved fort- sat Destillation under Tilsætning af noget kulsiirt Natron, erholdtes ved samme Fremgangsmaade 0,01 ved 100^ törret Siibstants, som ved Glödning^ miste- de 0,004 Salmiak. Af 3 Maalflasker var altsaa paa den Maade erholdt 0,015 Salmiak svarende til 0,0048 Ammoniak og til 0,00885 kiilsur Ammo- niak. Til en nöiagtig Bestemmelse af Alkalierne udfordredes en ny Quantitet inddampet Illineral- vand, 1 en liden veiet Platinskaal blev derfor cfterhaanden 9 ülaalllasker Mineralvand inddam- pede i Vandbad, og- det i Skaalen Tibageblevne törret ved 100^ i vandfri Luft 5 det veiede 0,798. Ved Extraction med kogende destilleret Vand efteriod disse 0,622 ved 100^ törret i reent Vand uoplöseligs Substants. m) Hvad det destillercde Vand havde oplöst, bestod som i a foruden af organiske Substantser af svovl- 80 J. T h a u 1 o ^T surt AlKalî, Cliloralkali og* liulsiirt Alkali. For at Lunne bestemme Alkaliernc som Clilorforbindel- ser, maatte Svovlsyren skaffes bort af Oplösnin- ßen 5 den syredes med Saltsyre og* Svovlsyren bundfældtes med salpetersur Baryt, hvorved erhold- tes svovJsnr Baryt, som udva^ket og- glödet veiede 0,1095 svarende til 0,03727 Svovlsyre. Da mulig^ens en Decl af Kaliet kunde være bunden til Phos- phorsyre, blev den fra den svovlsure Baryt filtre- rede Vædske concentreret i en Platinskaal i Vand- bad og- derpaa i en med indsleben Glasprop for- synet Flaske overmætlet med Ammoniak. Da Vædsken indel? oldt salpetersur Baryt, som var sat til i Overskud ved Bundfældningen af Svovlsyren, saa maatte nu den senere tilsatte Ammoniak bund- fælde phorphorsur Baryt, ifald Vædsken indeholdt phosphorsurt Alkali. Der fremkom imidlertid efter længere Henstand ikke noget tydeligt Bundfald, saa at under alle Omstændigheder kun hoist ubetydelige Spor af Phosphorsyre kunde være tilstede i denne Opiösning'. Den i Overskud tilsatte Baryt bier bundfældt med kulsur Ammoniak og* den filtrerede Vædske inddampet til Törhed under Tilsætning: af nogle Draaber Saltsyre. Den torre Masse, som nu kun indeholdt Chlorkalium og^ Chlornatrium samt flygtigt Ammoniaksalt, blev bragt i en veiet Platlndigel og' svagt glödet, indlil Ammoniaksaltet fnldkommen var forflygtiget ^ den veiede 0,081. Opiöst i destillcret Vand bleve 0,003 Kiselsyre tilbage, saa al altsaa JWængden af Chloralkali var 0,078. n) Det i Vai^d oplöste Chloralkali blev under Tilsæt- om EicIsvolcIIîîMen» 81 Iling af nojvet Platinclilorid liuhlampet i cii liden Platinskaal i Vandbad, ojj den lörre Masse over- gydt med Alcohol af 0,84 spee. Vargt^ det uoplö- ste Clilorplatinkaliiim blev derpaa bragt paa et ved 100^ i vandfri Luft törret og" veict Filtrum af mindste Dimension, og udvasket med Alcohol af 0,84 spec. V. Chlorplafinhalîiimct veiede törret ved 100^ 0,1144 svarende til 0,03496 Cblorkaliiim og til 0,02204 Kali. Da Mængden af Chioralhali var 0,078 og heraf 0,03498 var Chlorhalium , saa var altsaa Mængden af Chlornatrinm 0,04304 sva- rende til 0,02293 Natron. Man vil erindre, at til Bestemmelsen af Alkalîerne var taget en 3 Gange saa slor Qiiantitet Mineralvand som til de foregaaende Bestemmelser af de övrige Siib- stantser, nemlig 9 Maalflaskcr. Heduceres altsaa de fundne Slörrelser til ^ , saa have vi ligeledes Mængden af disse Snbstantser i 3 Maalflasher eller i 1551,189 Gram- mer Mineralvand. Efter denne Reduction bliver da Mængden af Kiselsyre 0,001 , af Kali 0,00735 og af INa- tron 0,00764 og af Svovlsyre 0,1242. Lægges disse 0,001 Kiselsyre til den i c og e fundne , saa er den hele Mængde Kiselsyre 0,033 og lægges til den her fundne Mængde Natron, den lille Mængde Natron som shiltes fra Magnesia i I, saa bliver den hele Mængde Natron som er funden i 3 3Iaalflaslier Mineralvand 0,00123 -+- 0,00764 = 0,00887 Nation. Men 0,00735 Kali neutralisere 0,006244 Svovlsyre og* danne altsaa 0,01359 svovlsurt Kali. Den fundne Mængde Svovlsyre er 0,01258, af hvilke 0,006244 ere forenede med Kali; der bliver altsaa 0,00634 Svovl- syre, som ere forenede med Natron. Disse 0,00634 Svovl- syre neutralisere nu 0,004944 Natron og danne altsaa 32 J Thaulow 0,01128 svovJsurt Natron. Dcii liele IWæng^dc IVatron cr, som vi Lave sect, 0,00887, af livilke 0,00494 ere forende med Svovlsyre, saa at altsaa 0,00393 Natron blive tilbage, som ere forenede med Chlor og^ Kulsyre. Den fundne Mængde Chlor er 0,00222, der forene sig- med 0,00145 Natrium til 0,00367 Chlornatrium; men 0,00145 Natrium svare til 0,001948 Natron, og^ den til Svovlsyre og; Chlor bundne Mængde Natron er altsaa 0,006892. Trækkes disse 0,006892 Natron fra 0,00887, som er den hele Mæn^de Natron, saa blive tilbage 0,001978, som have været tilstede i bulsur Tilstand 5 men 0,001978 Natron svare til 0,003376 bulsurt Natron. I 3 Maalflasker eller 1551,189 Grammer Mineralvand, i hvilke var fundet Svovlsyre 0,01258 Svovlsurl Kali 0,01359 Chlor 0,00222 . — Natron 0,01128 ere altsaa Kali 0,00735 Chlornatrium 0,0367 Natron 0,00887 Kulsurt Natron 0,00338 Til Bestemmelse af Kulsyremængden i Mineralvandet bleve nöiagtigcn afmaalte Quantiteter af dette "Vand bundfældte med afmaalte Quantiteter af Chlorbariumoplos- iiinç og^ Ammoniak. Bundfældningen foretog^es ved selve Kilden i Flasker med indslebne Proppe. Efteråt Bund- faldct havde afsat sig-, blev det filtreret og; udvasket med rccnt dcstilleret Vand' under den mindst mulige Berö- relse med Luften. Der erholdtes paa denne Maade af a) 1400 Cubiccent. Vand Crm. 1,2056 Barytbundfald b) 1367 — — — 1,1885 — — c) 1232 — — — 1,0805 — — hvilket giver for 1000 C. C. efter a) — 0,861 — — b) — 0,872 — — c) — 0,875 — — om Eîdsvoldkildcn» 33 Mill Hensîg^t var at bereg-no Mængden af kulsur Ba- ryt i disse Bimdfald, efter den af Rose ang^ivne Forskrift, livorcfter fra Bundfaldets Vægt skal fratrækkcs Væg^teii af den svovlsure Baryt , som af Svovlsyreniæng-den i det anvendte Volumen Mineralvand kan dannes, o^ lig-eledes Vægten af de i Vand iioplöselige Substantscr, som det anvendte Volumen Mineralvand indeholder. Jeg- overbe- viste mig- imidlertid om, at denne Methode ikke kan give et tilstrækkeligt nöiagtigt Resultat. I de erholdte Bund- fald blev derfor Kulsyremængden bestemt paa den vaade Vei. 1 en liden Glasflaske med stor Aabning- blev Ba- rytbundfaldet lagt ved Siden af en i Flasken staaende li- den Platindiçel, som indeholdt concentreret Saltsyre. I Flaskens Aabning: blev anbragt en tætslutlende Korkprop, der var gjennemboret og- forsynet med et hoiet Chlorcal- ciumrör. Flasken med paasat Kork og' Chlorcalciumrör blev tareret og ved en langsom Hældniug^ af Flasken Pla- tindig^elen væltet, saa at Saltsyren kunde komme i Berö- relse med Barytbundfaldct. Under Opbrusning- udvikle- des Kulsyren, som, ved at passere igjennem Chlorcal- ciumröret, afsatte den medrevne Fug^tig^hed. Efteråt Ud- viklingen af Kulsyren var ophört, aabnedes Flasken nogle Öieblikke, for at den i Flasken tilbageblevne Kul- syre kunde udvexles mod atmosphærisk Luft. Flaskens Tab i Vægt, som var æqual den bortgangne Kulsyre, blev efter 12 Timers Fori ob bestemt. Af Barytbundfaldet blev taget 0,9îJ18 og- erholdtes af den Quantitet 0,195 Kulsyre, hvilket beregnet paa de erholdte 1,2056 Barytbundfald af 1400 C. C. Mineral- vand udgjör 0,2522 eller for 100 C. C. 0,1801 Grammer, eller 90,96 C. C. Kulsyre af 0« ved 0,76 Metres Barome- terstand. IV. 1. G M J. Thaulow Det maa herved bemærkes^ at denne Bestemmelse af Kulsyremængden ikke kan være aldeles nöiagtig. Den af Barytbundfaldet udvikledc Kulsyre havde nemlig: tydelige Lugt af Svovlvandstof , og ved et andet Forsög-, hvor Chlorcalciumröret var forsynet med et Udvikling^srör, som var ledet ned i en Oplosningf af Blysukker, erhold- tes et svagt Bundfald af Svovlblye. Sandsynligviis er ved Glodningen af Barytbundfaldet noget af den svovl- sure Baryt hieven reduceret af de ved Glödningen for- kullede organiske Substantser, hvorved noget Svovlba- rium er fremkommen, som ved Svovlsyrens Tilkomst har dannet noget Svovlvandstof. Qvælestofgasens Qvantitet blev bestemt paa den Maade, at den ved Kogning af Mi- neralvandet ud^iklede Gasblanding opfangedes over kau- stisk Kalilud og rystedes hermed, saa længe nogen Absorb- tion fandt Sted. En temmelig stor Glaskolbe blev lîgc- fra KUdcns üdlöbsrör fyldt med Mineralvand. Udviklings- röret lededes ned i en Skaal som indeholdt Kalilud, og over üdviklingsrörels Aabning blev anbragt et i Cubic- ccntimetre inddeelt Glasrör, som var fyldt med Kalilud. Yandet i Kolben blev derpaa bragt i Kog, og den ud- viklede Luft rystet med Kaliluden. Paa denne Ulaade erholdtes af 945 C. C. Mineralvand 22 C. C. Qvælestof og ved et andet Forsög af 880 C C. — 21 C. C. Mineralvandets Gehalt af Svovlvandstof er ikke be- tydelig nok, for med INöiagtighed at kunne bestemmes. Noglc Forsög at bundfælde Svo>lvandstof i Våndet som Svovlzink gav ingen overeensstemmende Resultater. Af 3 Maalflaskcr eller 1551,189 Grammer Mineral- vand er altsaa ved denne Analyse erholdt af faste Be- standdelc : om EidsYoldltilden« 35 Svovlsurt Kali 0,01359 Svovlsurt Natron 0,01128 Chlornatrium 0,00367 Kulsurt Natron 0,00338 Kulsur Ammoniak 0,00885 Kulsiir Kalk 0,07720 Kulsur Strontian . . » . . 0,00080 Kulsur Magnesia 0,02320 Kulsurt Jcrnoxydul .... 0,07314 Kulsurt Manganoxydul . . . 0,00827 Phosphorsur Leerjord . . . 0,00350 Phosphorsur Kalk 0,00200 Kiselsyre 0,03300 Analyse B. Som ovenfor anfört foretoges denne Undersögelse af dette Mineralvands qvantitative Sammensætning i Marts Maaned, efteråt der i længere Tid liavde været Toveir. Ved Bestemmelsen af det relative Forhold af Bestand- delene blev i det Hele taget den samme Fremgangsmaade fulgt, som ved den forste Analyse, dog med nogle For- andringer. Den dobbelte Quantitet af hvad der var an- vendt til den forste Analyse, nemlig 6 Maalflasker, blev efterhaauden inddampet i Vandbad i en Platinskaal og det Inddampede törret ved 100^ i vandfri Luft; det veiede 0,532. Ved Extraction af disse 0,532 törret Rest med varmt destilleret Vand blev 0,425 ved 100^ törret tilbage. Disse i reent Vand uoplöselige 0,425 glödedes og veiede da 0,311. 36 J. Thaulow Oplösning^en i Vand af det efter Inddampning-en af Mineralvandet Tilbag^cblevne blev atter iuddampet i en liden velet Platinskaal i Yandbad, og^ lig^eledes glödet, hvorefter det veiede 0,0668. Disse oplöstes atter i reent destilleret Vand, hvorved et ubetydeligt Residuum erholdtes. Oplösning-en, som reag'erede alkalisk, syredes med Saltsyre og bundfældtcs med Chlorbarium, hvorved erholdtes svovl- sur Baryt, som udvasket og* g*!ödet veiede 0,0736 svarende til 0,02529 Svovlsyre. Den i Ovcrskud tilsatte Baryt blev dcrpaa bundfældt med kulsur Ammoniak, den kulsurc Baryt frafiltreret, og- den klare Oplösning: inddampet i en PJatinskaal i Vandbad. Den torre Masse bragt i en Platlndigel og* glödet indtll Ammoniaksaltct var forflygtiget, efterJod 0,059 Chloralkali , som ved Oplösning i destilleret Vand lod 0,007 Kiselsyre uoplöst tilbage, saa at den virkelige Mængde af Chloralkali altsaa er 0,052. Den filtrerede klare Oplösning af Chioralkaliel blev under Tilsætning af noget Platinchlorid inddampet i en Platinskaal i Vandbad og den lörre Masse overgydt med Alcohol af 0,84 spec. Vægt, hvorved 0,075 ved 100« törret Chlorplatinkalium erholdtes, der svare til 0,02292 Chlor- kalium og til 0,01450 Kali. Da de erholdte 0,952 Chlor- alkali Indeholdt 0,02292 Chlorkalium, »aa er altsaa Mæng- den af Chlornatrium 0,02918 svarende til 0,015^5 Natron. For med Nölagtighed at kunne bestemme Alkalierne blev Chloren ikke bundfældt med Sölvsalt, og da de fundne Mængder stemme med Resultaterne af den förste Analyse, saa kan her Chloren beregnes, hvilket da bliver 0,00444 Chlor. Det i reeot Vand Oplöselige af de inddampede 6 Maalfiasker Mineralvand indeholdt altsaa om Eidsvoldkilden* 37 Svovlsyre 0,02529 Chlor . 0,00444 Kali 0,01450 Natron 0,01555 Kiselsyre 0,00700 Men 0,0145 Kali neutralisere 0,01213 Svovlsyre, o^ der bliver altsaa 0,01316 Svovlsyre, som have været for- enede med Natron 5 0,01316 Svovlsyre neutralisere nu 0,01026 Natron og: da 0,00444 Chlor neutralisere 0,0020 Natrium, som svare til 0,00389 Natron, saa blive altsaa 0,0014 Natron tilovers, som have været tilstede i kulsur Tilstand 5 disse 0,0014 Natron svare til 0,00239 kulsurt Natron. Det i destilleret Vand Uoplöselige af det Inddam- pede af 6 Maalflasker blev, som ovenfor anfört, törret, veiet og- derpaa g^lödet og' atter veiet. Denne glödede Rest blev opvarmet med concentreret Saltsyre, hvorved 0,057 Kiselsyre tilbage^ den var nog-et farvet og- blev paa den behjendte Maade, nemlig^ ved Smeltning- med kulsur Kali o. s. v. deelt i 0,052 reen Kiselsyre og- 0,005 Jernoxyd. Den saltsure Oplösning-, som havde ladet Ki- selsyren tilbage, blev bundfældt med reen kaustisk Ammo- niak, og^ det fremkomne Bundfald hurtig^en filtreret og* udvasket. I det ammoniakalske Filtrat blev derpaa Kal- ken bundfældt med oxalsur Ammoniak, og* den oxalsurc Kalk udvasket, törret og* svagt glödet, hvorved nu er- holdtes 0,1545 kulsur Kalk, som blev oplöst i Salpeter- syre, filtreret og* i en liden Flaske inddampet tilTörhed i Yandbad , derpaa overgydt med absolut Alcohol, hvor- ved 0,0025 uoplöst tilbage 5 dette var salpetersur Stron- tian med Spor af Mangan. Den fra den oxalsurc Kalk filtrerede Vædske inddampedes til Törhcd i Platinskaalcn 38 J. Thaulow og^ derpaa bragt i en Platindigel , hvori Chlormagnesia- met vedholdende glödedes. De paa denMaade erholdte 0^0345 I^fagnesîa blev overgydt med holdt Vand, som op- löste 0^0045 Chlomatrlnm^ den tilbag-eblevne Magnesia blev derpaa opiöst i Saltsyre, hvorved 0,007 Kiselsyre blev tilbage, saa at den virkelige Mængde af Ulagnesia altsaa er 0,023 svarende til 0,0476 hulsur Magnesia. De erholdte 0,0045 Chlornatrium svare til 0,0041 kiilsurt Na- tron, og den hele Mængde Natron i hnlsur Tilstand er altsaa 0,00649. Det brune Bundfald, som i den saltsure Oplösning var fremkommet med Ammoniak, blev atter opiöst i Saltsyre og Oplösningen kogt med kaustisk Kali 5 det fremkomne Bundfald frafiltreredes. I det alkaliske Filtrat blev Leerjorden bundfældt med kaustisk Ammo- niak, efteråt Vœdsken i Forveien var overmættet med Saltsyre. Leerjorden udvasket og glödet veiede 0,0098, Hvad det kaustiske Kali havde bundfældt af den saltsure Oplösning blev atter opiöst i Saltsyre, neutrali- seret med Ammoniak og bundfældt med Svovlammonium 5 det sorte Bundfald frafiltreret og efter Udvaskning med svovlammoniumholdigt Vand opiöst i fortyndet Saltsyre og opvarmet i en Porcellainskaal under Tilsætning af nogle Draaber Salpetersyre. Oplösningen blev derpaa i et Bægerglas neutraliseret med Ammoniak og Jernet bundfældt med bernstecnsur Ammoniak^ det bernstcen- sure Jernoxyd udvaskedes först med reent og siden med ammoniakholdigt destilleret Vand^ det lörrede bernsteen- sure Jernoxyd gav glödet 0,096 Jernoxyd. Lægges her- til de af Kiselsyren udskildte 0,005 Jernoxyd, saa bliver den hele Mængde Jernoxyd 0,101. Den fra det bernstecnsure Jernoxyd filtrerede Væd- ske blev derpaa vedholdende kogt med kulsurt IXatron, om EîdsYoldkilden« 39 det fremkomne Buiidfald filtreret o^ g^lödet, hvorved erholdtes 0,013 Mang^anoxyd. Af Filtratet fra Svovl- bundfaldct blev endeliçea 0,002 phosphorsur Kalk iid- shilt. Mængden af Ammoniak blev fundet at være for 6 l^laalflaskcr 0,0092 svarende til 0,01697 kulsur Ammoniak. Af 6 illaalflasker eller af 3102,378 Grammer Mineralvand var altsaa ved denne Analyse erholdt: Svovlsurt Kali .... 0,02663 Svovlsiirt Natron . . . 0,02342 Chlornatrium 0,00734 Kulsurt Natron .... 0,00649 Kulsur Ammoniak . . . 0,01697 Kulsur Kalk . . Kulsur Strontian Kulsur Mag^nesia Kulsurt Jernoxydul Kulsurt Mangla noxydul Phosphorsur Leerjord Phosphorsur Kalk . Kiselsyre ..... Kulsyren blev dennegang: bestemt i Gasform. 1260 C. C. Mineralvand bleve nemlig* bundfældte med Chlor- barium under Tilsætning* af kaustisk Ammoniak og^ det erholdte Bundfald i fugtig* Tilstand decomponeret med concentreret Saltsyre i en i Kubikcentimetre inddcelt Glascyliuder over Qviksölv. Filtrumet med ßundfaldct paa blev nemlig: bragt op i Cylindern, som var fyldtmcd Qvifcsölv. Saltsyren blev derpaa sal til ved Hjælp af en Pipette. Kulsyrens Yolumen udgjorde 124 Cub. Cen- timetre. Qvælestofmængdcn fandtes i 890 C. C. Mineralvaiul at være 21 C. C. 0,15200 0,00189 0,04760 0,14774 0,01943 0,00980 0,00200 0,06600 40 J. Thaulow Analyse €♦ Den 3die Undersögelse af dette Mineralvand foretog" jeg' ved Kilden i Bcgyndelsen af Juli Ulaaned. Endskjönt de 2 forcgaaende Analyser havde givet overcensstemmende Ilesultatcr, maatte det dog være önslteligt, at Mineral« våndet blev undersögt i den Tilstand , hvori det i den varme Aarstid kommer til Dagen, da man ingen Erfaring havde om, at Mineralvandets Sammensætning i alle Aars- tider var constant. En Maalflaske Mineralvand klev inddampet i en veiet Platinskaal i Vandbad og Residuet törret ved 100« i vandfri Luft; det veiede 0,0887. Mængden af oplöste Substantsor var altsaa den samme, som ved de foregaaende Analyser var fundet» Disse 0,0887 ind- dampet Mineralvand bleve oplöste i Saltsyre og den uoplöste Kiselsyre frafiltreret. Oplosningen bundfældtes med Ammoniak, og, efter at det fremkomne Bundfald hurtigen var frafiltreret, bundfældtes Kalken i den am- moniakalske Yædske mted oxalsur Ammoniak. Den oxalsure Kalk blev udvasket, törret og svagt glödet til Oxalsy- rens Decomposition, og den erholdte kulsure Kalk blev veiet og derpaa vædet med nogle Draaber kulsur Ammo- niak og atter svagt glödet; den veiede 0,029, hvilket lige- ledes fuldkommcn stemmer med hvad ved de foregaaende Analyser var fundet. Sex Maalflaskcr Äüneralvand inddampedes eftcrhaan- den i en Platinskaal i Vandbad. Det Tilbageblevnc J)lev extraheret med bogende destillcret Vand og den erholdte Oplösning atter inddampet til Törhed i en liden Platinskaal, og derpaa glödet; det veiede 0,0665. I B udgjorde dette 0,0668, saa at altsaa ogsaa dette stemmer om Eidsvoldkilden, 41 fuldkommen. I det i deslîllerct Vand üoplösclige blev Kalkmæn^den bestemt 5 den udgjorde 0,1555, hvilket ogsaa stemmer med hvad i B i den samme Quantitet Mineralvand var fandet. Slrontian blev fraskilt paa samme Ulaade som i A og B, og? den salpetersure Stron- tian forvandlet til svovlsur Strontian, som vciede 0,001. Mæng^den af Ammoniak blev likeledes bestemt og? udgjorde for 6 IWaalflasker 0,00929 Ammoniak. For at erholde en nöiag^tig? Bestemmelse af Kul- syremængden bleve controllerende Forsög foretagne. I Flasker med indslcbne Proppe bleve nöiagtigen afmaalte Quantiteter Mineralvand bundfældte med Chlorcalcium- Oplösning og Ammoniak. Med lagttagelse afde nödven- dige Forsigtighedsregler bleve de erholdte Bundfald filtr erode, udvaskede og derpaa i fugtig Tilstand decom- ponerede med Saltsyre over Qviksölv. Paa denne Maade erholdtes af 1260 Cub. C. Mineralvand 123 C. C. Kulsyre, 1430 C. C. — 140 C. C. —, 1229 C. C. — 121 C C. — . Paa samme Maade, hvorpaa i de foregaaende Analy- ser Qvælestofmængden blev iundet, bestemtes denne ogsaa nu, og erholdtes af 945 C. C. noget over 22 C. C. Qvælestofgas. Jeg har kun herved at bemerke, at Mineralvandet i den aldeles fyldte Kolbe under Kog- ningen ikke merkelig farves. Efteråt Gasudviklingen var ophört og Kogningen standset, traadtc under Afkjö- lingen Kaliluden fra Skaalen og Glascylindern og fyldte Kolben og Udviklingsrör paa en ubetydelig Boble nær. Det saaledes i Kolben tilbagetraadte Kali frembragte der et næsten hvidt Bundfald, som snart blev grönt, efteråt Luften havde faaet Adgang. IV. 1. c 2 42 J. Thaulow Efteråt jeg^ î det Forejyaaende Lar meddeelt de an- slîllede Forsög^ og; de derved erholdte Resultater, skaljeg^ nu forsöge at samle disse. Ved fnddampning-en af Jllmeralyandet erholdtes af 1 Maalflaske 0,0885 ved 100^ törret Substants, 2 Maalflasker 0,1760 — — — —, 3 — 0,2655 — — — ->, 6 — 0,5320 — — — —, 9 — 0,7980 — — — —, 21 JWaalfl. 1,86 ved 100» törret fast Substants. Dette giver Middeltallet 0,08857 for en Maalflaske eller 517,063 Mineralvand og for 100,000 Dele 17,129. Ileraf blev fundet at være uoplöselige i reent destilleref Vand af 3 Maalflasker ..... 0,210 törret ved 100^ 6 — .... 0,425 -— —5 9 — .... 0,622 — —, 18 Maalflasker 1,257, hvilket giver Middeltallet 0,0708 for 1 Maalflaske eller 0,2124 for 3 Maalflasker, og altsaa for 100,000 Dele Mi- neralvand 13,692 Dele, som efter Inddampningen ere uop- loselige i reent destilleret Vand. Kulsyremængden fandtes i 1260 Cub. Cent. . = 123 C. C. Kulsyre, 1430 — .... 140 — —, 1229 — .... 121 — —, 1260 — .... 124 — —, 5179 C. C. = 508 C. C. 100,000 CC. = 9808,84 C. C. Kulsyre ved Mineralvandets normale Temperatur. om Eidsvoldkilden, 43 Qvæleslofmæng^den var i 945 CC =22 C. C, 880 — 21 —, 890 — 21 —, 945 — 22 —, 3660 = 86 C. C, 100,000 2349,72, Ved Analysen A erlioldtes Ved Analysen B erholdtes af 3 Maalflasker: af 6 Maalflasker: Svovlsurt Kall 0,01359 Svovlsurt Kali 0,02663 Svovlsurt rSatron 0,01128 Svovlsurt Natron 0,02342 Chlornatrium 0,00367 Chlornatrlum 0,00734 Kulsurt Natron 0,00338 Kulsurt Natron 0,00649 Kulsur Ammoniak 0,00885 Kulsur Ammoniak 0,01697 Kulsur Kalk 0,07720 Kulsur Kalk 0,15200 Kulsur Strontian 0,00080 Kulsur Strontian 0,00174 Kulsur Magnesia 0,02329 Kulsur Magnesia 0,04760 Kulsurt Jernoxydul 0,07314 Kulsurt Jernoxydul 0,14774 Kuls. Manganoxydul 0,00827 Kuls. Manganoxyd. 0,01943 Phosphors. Leerjord 0,00350 Phosphs. Leerjord 0,00980 Phosphorsur Kalk 0,00200 Phosphorsur Kalk 0,00200 Kiselsyre 0,03300 Kiselsyre 0,06600 Med Hensyn til Jevnförelsen af de erholdte Re- sultater maa man erindre, at de ved den directe Veining erholdte Resultater her ere beregnede paa flere Deci- malsteder, end med Nöiagtighed kunne bestemmes ved de directe Forsög. Det er kun fordi nogle af Bestanddelene ere tilstede i saa smaae Quantiteter, at Beregningen er udfört over det 3die Decimalsted. Man seer saaledes, al Resultaterne ere overeensstemmende. De ved Analysen C f undue og ovenfor anförte Resultater afgive ligeledes 44 J. TLauIow eu Control 0{ç bevise, at i^lneralvandets Sammensætning for Öieblikket er constant. Dîfierentscn i Bestemmelsen aP den phosphorsiire Leerjord kan ene være en Folgte af Operationsfeîl. Man vil bemerke, at der ber ikke er tag-et Hensyn til de org^aniske Syrer, som dette Mineralvand indebolder. Vi have imidlertid seet, at flere saadanne i dette Vand ere tilstede, men jeg bar med Villie intet her anfört om disse Syrers qvantitative Bestemmelser. Jeg vil her kun bemerke, at vi af Berzelius ündersögelse over Kildesyren og Kildesatssyren vide, at disse forekomme i IWineralvandene bundne til Alkalierne. I Fortegnelsen over Bestanddelene af Eidsvoldvandet opförer jeg imid- lertid den Deel af Alkalierne, som ikke er tilstede i svovlsur eller cblorbunden Tilstand som kulsurt Al- kali, hvilket altsaa ikke er aldeles rigtigt, men som dog i dette Tilfælde, hvor denne Blanding af Salte indebolder fri Kulsyre, ikke er nogen væsentlig Feil. Der existere unægteligen flere organiske Syrer, der bore til Klassen af Kildesyre, og disse Syrers Æqvivalent ep forskjellig, saa at deres Salte ikke kunne beregnes med Nöiagtigbed, uden at deres Æqvivalent er bekjendt. Jeg foretrækker derfor at opföre Ammoniaken og en Deel af Natronet som kulsnre Forbindelser, og angiver kun Tilstedeværelsen af flere organiske Syrer under Bc- nævnelsen Kildesyrer m» m., da disse Syrers Sammen- sætning og Æqvivalent skal blive Gjenstand for en senere Afliandling. De kulsure Salte ere, som vi have seet, i Mineralvandet tilstede som Bicarbonater, og den fundne Kulsyremængde er större end nödvendigt er for at danne Bicarbonater 3 man gjör altsaa rigtigst i at opföre om Eidsvoidkilden* 45 de kulsure Salte som sure kulsurc Salte ^ da de som saadanne fiiides i Våndet. Men 0,15200 kuls. Kaik svare (il 0,21844 dobbelt kuls. Kalk 0,00174 kuls» Strontian — 0,00226 — -^ Str. 0,14774 k. Jernoxydul — 0,20481 — — JxdI. 0,01943 k. Manganox. — 0,02686 — — JWgnx. 0,04760 Magnesia — 0,07220 — — Mag. I 100,000 Vægtdele al Eidsvoldvandet findes altsaa (beregnet efter Analysen B) Svovlsurt Kall 0,8584 Svovlsurt Natron 0,7549 Chlornatrium 0,2366 Kulsurt Natron 0,2092 Kulsur Ammoniak . . , . . 0,5470 Dobbelt kulsur Kalk 7,3097 — kulsur Strontian 0,0728 — kulsur Magnesia 2,3272 — kulsurt Jernoxydul ♦ , . . . 6,6016 — kulsurt Manganoxydul .... 0,8657 Basisk phosphorsur Leerjord .... 0,3158 phosphorsur Kalk . . . . 0,0645 Kiselsyre 2,1274 22,0208 oplöste faste anorganiske Bestanddele, samt ubestemte Vægtmængder af Kildesyrer m. m. og en snur Harpix. 1 100,000 Rum-Dele findes 9808,84 Rum-Dele Kulsyre — — — — 2349,72 — Qvælesfof. gas og en ubestemt men ubetydelig Mængde Svovl vandstofgas. Vi have seet, at dette Mineralvand meget snart i Be> rörelse med Luften forandres ;, at det nemlig antager en 46 J. Thaulow gmil Farre, afsællcr en irîserendc HInde paa Overfladen og- udskiller brune Fnokljer^ det saaledes Afsatte inde- holder Phospliorsyrc. Den Omstændiglied, at dette Mi- neralvand indeholder phosphorsure Salte, er sandsynlîg- vlis for en Decl Aarsag til at Våndet let afsætter «lernet. Bundfaldet, som dette Vand afsætter i Berörelse med Luften^ liar jeg ligeledes analyseret. Det blev samlet i et lidet interimistisk Reservoir af JcrnLlik. Af den ly- segule Okker bleve 2,1855 Grammer törrede ved 100^ og veiede da 1,79*, og efter Glödningen var Vægten 1,448. Da den glödede rödbrune Masse saa yderst vanskeligen lod sig extrahere med concentreret Saltsyre, blev en ny Quantitet törrct ved 100^ og beraf 0,908 i Platindigelen overgydt med Saltsyre, hvorved ingen merkelig Opbrus- ning fandt Sted. Overskudet af Saltsyre blev fordam- pet i Vandbad og Digelens Indhold extraberet med bo- gende destilieret Vand, bvorved Kiselsyre blev tilbage, «om udvasket og glödet veiede 0,07 5 den var fuldkommen bvid. Den saltsure Oplösning* blev bimdfældt med Am- moniak og Bundfaldetburtigen frafiitreret. Til det ammo- niakalske Filtrat blev sat oxalsur Ammoniak, bvorved dog kun et saa böist ubetydeligt Bundfald fremkom, at kun Spor af Kalk kunde være tilstede i denne Opiösning. Den blev derfor inddampet til Törbed i en Platinskaal i Vandbad og det Tilbageblevne glödet i Platindigelen 5 men ogsaa ber blev kun Spor af Magnesia tilbage. Det ovenfor nævnte Bundfald, som i den salt^ire Opiösning var fremkommen ved Tilsætning af Ammoniak, blev nu analyseret paa samme Maade som det analoge Bundfald i f ved den förste Analyse af Mineralvandet. Ved den der beskrevne Frcmgan^smaadç erboldtes af Jernoxyd om £idsvoldkildeo« 47 0,6137, Mang^anoxyd 0,015, phosphorsurLeerjord 0,011 og' phosphorsnr Kalk 0,0025. Ved el andet Fopsög- fandics bestembare Quantlteter af kiilsur Kaik o^ Ma(>-nesia, men ved et tredie Forsog^ fandtes ikke Spor af Kalk og^ kun ubetydelig^e Spor af Mag-nesia. Del sees heraf, at Jernet hiirtlg-st udskilles og da til iige de phosphorsure Salte, medens den frie Kulsyre fremdeles holder de kulsure Salte oploste. Mlneralvandct opholdt sig nemlig kun kort i det omtalte lille Reser- voir, da Våndet næsten kun flod hen over Kärrets Bund og der afsatte det til Analysen anvendte Bundfald. Af ßerzelius's Ündersögelse af Jernokker vide vi, at disse af Jernvande ved Luftens ßcrörelse fremkomne Bundfald indeholde Kildesyre og Kildesatssyre^ delte er da lige- ledes Tilfældet med Okkeren af Eidsvoldvandet, hvis Ho- vedbestanddeel er basisk kildesurt og kildesatssurt Jern- oxyd med Hydratvand. Jeg vil kun her bemerke, at den ved Extraction af Okkeren med Kalihid erholdte Op- losning, afsætter et Bundfald af en organisk Syre, naar Oplösniugen syres med Eddikkesyre, medens de saakaldte Kildesyrer blive i Oplösningcn. Efter det Anförle indeholder Okkeren af Eidsvoldvan- det lörret ved 100» i 100 Dele Kiselsyre 7^706 Jernoxyd 67,568 Manganoxyd 1^651 Phosphorsur Leerjord .... 1,211 — Kalk 0,275 Hydratvand og organiske Syrer . 21,588 Spor af kuls. Kalk og Magnesia 100,000 48 J. Thaulow Sanimcnsætningcn af det her omhandlede Mincralvand er ifcke uden Interesse. Delte Vand adshlller sîg i sin Constitution fra de Mineralvande, som findes i ynlkanskc Egne 5 Kulsyren, som i disse Hlineralvande er tilstede i större Mængde, er sandsynIigTÜs af vnlkansh Oprindelse. I Eidsvoldvandet er Kulsyren sandsynligviis et Product af organiske Substautsers Decomposition, ligesom ogsaa den betydelige Qvælestofgehalt og Ammoniaken i denne Procès har sin Oprindelse. Eidsvoldvandet horer saaledes til den samme Klasse af Sundhedskilder, hvoraf flere fin- des i Sverige, Busland o. s. v, Kulsyren er ligeledes i Eidsvoldvandet Oplösningsmidlet for en stor Dcel af Be- standdelene, og man maa altsaa antage, at Våndet först har faaet sin Gehalt af Kulsyre, af Alkali og Kiselsyre, og at det senere i sit Lob i det jernholdige Leer har havt Anledning til at oplöse de övrige Substantser. IJagtet Eidsvoldvandet horer til de mindre substantielle Mine- ralvande, indcholder det dog de væsentlige Bestanddele, som charakterisere de i Medicinen anvendte jernholdige Mineralvande, og paa Grund af den betydelige Jerngehalt maa Eidsvoldvandet henregnes til de stærkere Jernvatide. III. Om Gigtgaserncs Benyttelse ved Masovne. Af Th. Schee rer. Under ^^Gigtg-aser" forstaaes de Gasarter, der ved For- hrændingsprocesscii udvikles i ea Masovn, og der (ved ^^Gîgten" eller Krandsen) foranledige den saakaldte Gigt- flamme. Netop ved denne Flamme viser det sig, at ei alt Kul og al Vandstofgas fuldslændigen bliver forbrændt i en Masovnskaht, men at en Deel af de brændbare Gas- arter först bliver tændt der, hvor den atmospbæriske Luft kan tillrædc, nemlig naar den forlader Ovnen. Det er altsaa klart, at den bele ved Gigtflammen udviklede Varmemængde maa gaae tabt ved en Masovn af alminde- lig Construction. For nogenlunde at forhindre et saa- dant Tab bar man i den senere Tid begyndt at opvarmc Blæsten ved Hjælp af Gigtflammen 5 man bar endogsaa IV. 1 D 50 Tb. Schecrer (t. Ex. ved llscnburg^ paa Harzen) med denne Flaniiae opliedet en Dampkjedcl, som stod i Forbindelse med en Dampmaskine, ved bvilken Blæsevcrfeet sattes i Bevæ- gelse^ man har (ved Neuberg^ i Steyermark) dermed fer- sket (pudlet) endeel af det vundne Rujern o. s. v. ßedst benyttes den ellers tabtg-aaende Varme ved en Masovn, naar Gigtgasarterne opfanges, för de kunne danne en Gigtflamme, naar de nemlig i uforbrændt Tilstand ledes ud af Ovnskakten og först lændes der, hvor man vil benytte deres Varmeudvikling. Denne sfore Besparelse af Brændematerial blev, for nogle Aar siden, af Bergraad Fabre du Four indfört paa Jernhytte- verket Wasseralfingen i Wurtemberg. Dcsværre ere de nærmere Omstændigbeder ved Fabre du Fours meget nyt- tige Opfindelse hidtil blevne en Hemmeligbed for de fleste Jernverkseiere, da Opfinderen i flere europæiske Stater har taget Patent. De Opiysuinger, jeg paa mine Reiser bar kunnet erholde angaaende Maaden at opfange og benytte Gigtgasarterne, vil jeg meddele i det Folgende, Det er rigtignok kun en Skizze 5 men den vil dog kunne tjene til Veiledning for de Jernverkseiere her i Landet, der tænke at indföre denne Forbedring ved deres 3Ias- ovne. Det hele Apparat, som bruges til at opfange Gigt- gaserne, er af meget simpel Conslruction. Det bestaaer i 5 eller 6 Aabninger, der i en Dybde af 10 — 13' (omtrent -J af Skaktens Höide) under Krandsen og i lige Afstand fra hinanden ere anbragte i Masovnens Kjerne- skakt, endvidere i 5 eller 6 opadstigendc Canaler, som ledeGaserne fra hver af hine Aabninger til en större ringför- mig Fællescanal, som ligger tæt under Krandsen, og tjener til Hoved- Ansamlingsrum for Gascrnc. Ved Fig. 17 (Tab. om Gi{»%asernes Benyttelse ved Masovne» 51 I) vil denne Indretnîng blîve endnu tydeligere. A, del indre Skaklrum af en Masovn 5 b, b, b, b, fire af de sex Aabninger, som ere anbragte i Kjernesbabten^ c, c to af de Canaler, som före Gasarternc til det ringförmige Sam- lingsrum d under Krandscn e. I den övre Væg af delte Samlingsrum ere 5 eller 6 Aabninger f, f . . . . (sva- rende til Canalerne c, c . . . .) anbragte, som bunne lukkes med Jernplader, og som tjene til Canalernes Ucns- ning. Alle disse Canalcr og Aabninger maac udmures med ildfast Steen. Canalerne c, c . . . . kunne ogsaa bestaae af Jernror, og Aabningerne d, d . . ♦ . kunne, for deres bedre Varigbeds Skyld , indfattes med Jernplader. Fra den ringförmige Canal d ledes Caserne i Jernror (af omtrent 144 — 200 D Tommer Tversnidl i den indre Vidde) ned til Raff ineer-, Pudlings- eller Sveitse-Ovnene. Disse Ovne bave den almindelige Construction, kun med den Forskjel, at de 1) ikke ere forsynedc med en Rist, da deus Sted ind- ta-es (s. Fig. 18 Tab. 1) af Gasröret g-, som staaer i Forbindelse med Samlingsrummet d^ 2) ei beböve eu böi Skorsteenspibe, men kun en mu- ret Opsats af noglc Tommers Höide, over bvilken Luftopvarmnings- Apparatet er anbragt. Cigtga- sernes Forbrænding maa nemlig befordres ved o pb edet Luft, da de ellers ei vildc uilvikle en til- strækkelig Varmegrad 5 S) maae være forsynede med en Ildbroe b, af nogle Fods Læiigde, og en meget trang Flammepibe (Fucbs). Til nærmere Forklaring af den Maade, paa bvilkcn Gigtgasernes Forbrænding ved Hjælp af en opbedel Luft- ström bevirkes, tjener Folgende: i er en Kasse af Jern- 52 Th. Sclieerer pladcr, î livilfceii den opvarmede Luft presses ind vccï Blæsemasliioen ^ lî, li, Is . . . . cre 6 conlske Rör (Tæt- ter;, gjcnnem hvillie den hede Luft strömmer ind i Ov- nen og^ der træder i ßeröreise med Gigtgaserne, som fra Gasröret g ledes ud gjennem Aabningerne ], J, 1 . . . . Af megen Vigtlghed for den hoist mulige Varmeud- vikling ved denne Forbrænding er Forholdet mcllem den opvarmede Lufts og Gasernes Qvantitet. Da imid- lertid Gigtgaserne ei ved alle Masovne indeholde lige mange brændbare Dele, saa kan herfor ei engang opstil- les en bestemt Regel, og derfor maae baadc Gas- og* Vindlednings -Rorene være forsynede med et Stilleap- parat, for at man ved Forsög han udfîndc det bedste For- hold. Blæstens Tryh er heller ikke ligegyldigt, og maa ligeledes bestemmes ved Forsög. Endelig er det aldeles nödvendigt, at JUasovnen selv har en feilfri Gang. Alle Forandringer i Masovngangen yttre sig strax ved en for- andret Sammensætning af Gigtgaserne, og fölgelig ved en forandret Varmegrad under deres Forbrænding. Masovnen i Wasseralfingen er kun 28' hoi, og^ dens störste (Kulsæk-) Diameter er 6' 8". Den skal i en Dybde af omtrent 10 Fod under Krandsen være forsynet med 5 Gasopsamlings-Aabninger. Med enDeel af de op^am- lede Gasarter ophedes Masovnens Luftopvarmningsapparat, og med det övrige Gasqvantum ildes, vexelviis^ en Pud- lings- eller en Sveitse-Ovn. Forsög, som anstilledes for at erfare, om hiint Gasqvantum ei vilde være tilstiække- Jigl til begge Ovne paa een Gang, have ei givet et gun- stigt Resultat. Ved större Masovne turde det alligevcl ei være tvivlsomt, at flere Padlings- eller Svcitse-Ovnc paa een Gang kunne opildes ved Gigtgaserne. Af de 1600 Cent. Rujcrn, som maancdlig omtrenlligcn produce- om Gi^fgaserncs Benyttelse ved Masovnc. 53 res ved Masovnen, pudles 1 samme Tid circa 700 Cent. Î Gas-Pndlin^s-Ovncn, hvorved Jerntabct udgjör 7 pCt. IJnaegielîç vilde man kunne pudle en större Qvantitet, dersom ikke Jernet var mejjet jjraat. For at sveitse den maancdiise Production af en Pudlinjjs-Ovn behoves 12 Dage. Jerntabet ved Svcitsningsprocessen udgjör 15 pCt., det hele Jerntab altsaa 22 pCt. Herved maa alli- kevel bemerkes, at Jernet, saasnart det kommer ud af Sveitseovnen, med den samme Ild bliver udvaltset til Uundjern af 3 Liniers Tykkelse. Siden man i Wasseralfingen har begyndt med Gigl- gasernes Benyttelse, forbruges, for hver 10 Cent. produ- cerct Rujcrn, 6 Cubikfod (Bog- og Gran-) Kul mere end för. Det viser sig altsaa herved, at enten Mas-Ov- nens Luftopvarmnings- Apparat ikke bliver saa stærkt op- hedet som för, eller at Masovnens indre Temperatur lider noget ved Gigtgasernes Bortledning. Muligens indvirke begge Omstændigheder paa een Gang. Paa Jernhyttevcrket Maria Zell i Steyermark betje- ner man sig af en anden Methode, end den her beskrevne, for at forbrænde Gaserne. Istedetfor hine 6 Tælter an- vendes der nemlig kun en eneste, som imidlertid næsten har den samme Brede som Pudlings-Ovnen, og en Höide af kun omtrent et Par Tommer. Gjennem denne langtrukne Tætte udströmmer ikke Vinden, men G a s e r n e. Tættens Vægge ere dobbelte, og gjennem det derved frembragte Mellemrum presses den opvarmede Luft ind i Ovnen. Den hele Indrelning er altsaa paa en Maadc analog med den af en Lampe med bred Vege 5 de i den langtrukne Tættes Midte udströmmende Gaser indtage Vegens Plads, og den omkring dem udprcssedc Luft Olicns. IV. Om den varme Blæsts Effect. Af Th. Scheerer, Skjönt man nu allerede siden omtrent et Decennium be- nytter sîgf af ISielsons's vîgtig^e Opdag^elsc at forsyne Blæ- semaskinerne med opvarmet Luft istedetfor med Luft af al- mindellg^ Temperatur, saa er man dog^ ei endnu bleveu enig om Grunden til den varme Blæsts fordeelag-tigpe , især Brændematerial besparende Virkning^. Et temmelig* besvær- ligt og- lidet nyttigt Arbeide vilde det være at gjennem- gaae alle de tbeoretiske Meninger, som forskjellige Me- tallurger og Yidenskabsmænd have yttret om den varme Blæsts Effect. Hovedpunkterne af de fleste Fortollîcrcs Raisonnement i denne Anledning ere omtrent indeholdte i det Folgende: Da der ved den af den varme Blæsts Anvendelse op- om den varme Blæsts EfTect 55 staaede Nytte vel neppe kan være at Tale om den for- holdsm æssig^ ubetydelig^e Varmemæng^de, som ved den opvarmcde Lufts Temperatur bliver tilfort Ov- nen, saa er det a priori klart, at Grunden hvorfor den varme Blæst i saa hoi Grad forög^er en Ovns Production, maa lig^gpe inogetAndct, end i hiin Temperaturf oroçelse, I Fö%c af dette Raisonnement har man nu anfört mangue Aarsag'er, som skulde have hiin productforög^ende Virk- ning^. Deriblandt t. Ex. en större Affinitet af opvarmet end af köld Luft til Kullet 3 den större Pression, som det samme Qvantum opvarmet Luft faaer ved Blæseind- retning^en, end köld Luft ^ den opvarmcde Lufts forholds- mæssig^ mindre Vanddampg^ehalt o. s. v. Först og^ fremst ville vi nu her undersöge, om den Varmegrad, som den opvarmede Luft besidder (200 — 300*^ C), virkelige er saa ubetydelige, at den ikke staaer i no- g-et Forhold til Temperaturen i Ovnens Smcltcrum. Det letteste og mest directe Middel hertil vilde unægteligen være at maale Smelterummets Temperatur, og sammen- ligne den med den af den opvarmede Luft. Men da dette formedelst Mangelen af et paalideligt Pyrometer ei kan skec ved et Forsögp, saa ville vi söge at udfinde det ved Beregning» Det er et ved Rumfords og flere andre lagttageres Forsög stadfæstet Factum, at 1 ^ Surstof, ved at for- brænde til Kuîsyre med en til sit Qvantum svarende Mængde chemisk reentKul, frembringer en Varmemæng- de, som kan ophede 29i S Vand fra 0« til 100« Cel- sius. 200 Vægtdcle Surstof behove 75 Vægtdele Kul lor dermed at danne Kulsyre ved Forbrændingen. Til 1 ^ Surstof vil der altsaa udfordres ^^% = 0,375 W Kul, og Forbrændingsproductet vil blive 1 ^ -f" 0/375 ^ = 56 Th. Scheeier 1;375 ^ Kulsyre. Disse 1,375 ^ Kulsyre maae nodvcii- dîg'viis medföre den hele ved Forhrændingen udvîklede Varmeqvantitet, det vil sige, en saadan, som bringer 29i "Sr Vand fra 0« til 100 « C, eller 1 — — — 0« — 29^ '' X 100» = 2925<> C. — 1,375— — — 0« — ^Jff ^' =2127*^ C. Da altsaa ved en Forhrænding af 1 9^^ Surstof og 0,375 % Kul, hvorved der dannes 1,375 % Kulsyre, en Vandinængde af 1,375 % han ophcdes fra 0» til 2127<^ C , saa , shulde man troe , maac hine 1,375 It Kulsyre ogsaa faae samme Temperatur. Dette er alligevel ikke Tilfældet. De faae vel den samme Varmemængde, men ei den samme Varmegrad, da nemlig Kulsyren har en ganske anden Varmecapacitet end Vand. Ved Forsög har man fundet Kulsyrens Varmecapacitet = 0,221, naar Våndets sættes = 1. Naar derfor lige Qvantiteter Vand og Kulsyre skulle ophedcs til lige Varmegrad, saa hehövcs til Kulsyrens Ophedning blot 0,221 af det Var- meqvantum, som gaaermed til Våndets Ophedning 5 eller med andre Ord naar lige Qvantiteter Vand og Kulsyre ophedes med lige st ore Varmemængder, saa vil Kul- syren herved hlive ô^î^t = 4/52q Gange varmere end Våndet. Hine 1,.375 ^ Kulsyre ville derfor ei, som en ligestor Qvanlilet Vand, hlive 2127*^ C varme, men der- imod 4,525 X 21^7« ^- = »ö24^ C. Altsaa: Naar cliemisk reent Kul forhrænder i Surstofgas, saa har den derved dannede Kulsyre en Tem- peratur a f 9624'^ C. Dog Kul forhrænder i en Smel- teovn 1) ikke ved reen Surstofgas, og 2) er det ikke cliemisk reent. Begge Omstændigheder maae liave Ind- flydelse paa Forhrændingsprodiiclets Varmegrad. Vi om den varme Blæsts Effect. 57 Tille först undersög'c den forste Omstændigbeds Ind- flydelse. 100 Vægptdcle atmospliærisl; Luft indeliolde 23,1 Væg^tdele Siirstof, 76,9 — Qvælestof. Blot disse 23,1 p. C. Surstof ville ved at forbrænde en tilsvarende Mæng^de Kul, kunne frembring-e et For- brænding^sprodukl (Kulsyre), som bar en Temperatur af 96240 C. 5 men ikbe bine 76,9» Qvælestof. Da Qvæle- stoffet ikke er underkastet nog^en Forbrænding^, men blot bar den atmospbæriske Lufts almindelige Temperatur, naar det strömmer ind i Ovnen, saa vil dets Virknings kun være afkjölende. Qvælestof af almindelig* Tempera- tur vil nemlig blande sig- med Kulsyre af 9624^, og den derved frembrag^le midlere Varmegrad vil kunne bestem- mes, saasnart 1) Kulsyrens og Qvælestoflfets relative Mængder, og^ 2) Kulsyrens og^ Qvælestoffets Varmeca- pacitetcr ere bekjendte. Da 1 ^ Surstof forbinder sig med 0,375 ^ Kul til 1,375 ^ Kulsyre, saa ville bine ?3,1 Vægtdele Snrstof (som 100 Vægtd. Luft inde- liolde), ved at forbrænde med Kul, danne 23,1 X 1,375 == 31,76 Vægtdele Kulsyre af 9624<> C. Spörgsmaalet bliver altsaa nu: bvilken midlere Temperatur vil man faae, naar 31,76 Vgld. Kulsyre af 9624« C. blande sig med 76,9 Vgtd. Qvælestof af 0» C. i) Qvælestoffets Varmecapacitet er = 0,2754, og da Kulsyrens er = 0,2210, saa vil man bruge g'2T54 _ 1,246 Gange saa megen Varme, for at opbede en Qvan^ Ï) Den almindclige midlere Lufttemperatur kan nemlig her, for Simpelliedens Skyld, udcn at man Legaaer nogen merkelig Peil, antagcs til 0^ C, IV. x D 2 58 Th. Scheerer tîtet Qvælestof tîl samme Temperatur som en lîgpcstor lHæn^j^dc Kulsyrc) eller med andre Ord: en Qvantitet Kulsyre, som er 1,246 Gange saa stor som en Qvantitet Qvælestof, vîl, red en vis Yarmemæng^de , Llîve ophedet til samme Grad, som hiin sidstc. Vi kunne altsaa her antag^e, at istedetfor 76,9 V^æg^ldele Qvælestof vare der forhaandcn 76,9 X 1/246 = 95,82 Vægtdele Kulsyre, og Resultatet, med Hensyn til den ved Blandingen frem- bragte Varmegrad, yil blive det samme. Den midlere Temperatur, som opstaaer ved Blandingen af 31,76 Vægt- delc Kulsyre af 9624» C. og 96,66 Vægtdele Kulsyre af 0® C. vil derfor blive 3 176 x 96 24 i 9 5>82 x 0 2396^ C 31/T6 f 95/82 Fölgelig: IVaar chemisk reent Kul forbrænder til Kulsyre i atmospbæriskLuft, saa opstaaer der- ved en Varmegrad af 23960 C. Da det Kul, som anvendes ved melallnrgiske Pro- cesser, ei er cbemisk reent, men almindeligt Trækul eller Coak, som begge indeholde Aske, saa vil den ved deres Forbrænding frembragte Varmegrad blive ringere end 23980 (;^. hvor meget ringere, er aldeles afhængigt af Brændcmaterialets Beskaffenhed» Vi ville imidlertid her blot tage Hensyn til tort Trækul af en midlere Bcskaf- fenhed. 1 "S^ af saadant Kul opheder ved Forbrændin- gen 75 W Vand fra 0« til lOO^, medens cbemisk reent Kul opbcdcr 78 'S Vand fra 0^ til samme Temperatur. Trækullcts Varmeeffect er allsaa ^ = 0,96 Gange rin- gere end det chcmiske rene Kuls. Fölgelig vil det för- ste, ved Forbrænding i atmospbærisk Luft, ogsaa kun ud- viklc 0,96 X 2396« C. = 2300« C. i). ^) Dette er ikke fuldkommeu nöiagligt. Trækullets Aske^chalt om den varme Blæsts Effect W IVaar tortTræljul, af en midlere Beskaffen- Led, forbrænder til Kiilsyre i atmosphærisk Luft, opstaaer derved en Varmegrad af 2300o C. Denne Temperatur vil nem% udvikles umiddelbar over Kullets brændende Qverflade, hvor den til 2300» C. opbededc forbrændle almospbæriske Luft ikke cndnu har blandet sig med uforbrændt Luft, hvis Qvantum, ved Blæseraaskinens Virknings, stedse fornyes i Ovnen. Det er nu ikke ved Kullets hede Overflade, at f. Ex. den i Smclteruramet af en Masovn nedrykkede (og; ved Gasarternes, især ved Kuloxydets Indvirkninjj, alle- rede til metallisk, kulstofhoidigt Jern forandrede) Erts skal smelte, men ved den hede Gasström, som om- giver den. Thi Kul- og' Malm-Stykkcrne bcröre hver- andre blot i faae Punkter, og' Smeltningen vilde skride overordcntligen langsomt frem, dersom den blot skulde bevirkes ved begges umiddelbare Berörclse. Hiin Gas- ströms Varmegrad er nu aldeles afhængig af det Vægt- bcvirker, at 1 <^ Trækiil ved Forbræiidingcn i atmosphærisk Luft udviklcr en ringere Mængde af hede Gasarter end 1 ^ chemisk reent Kul, men i begae Tilfælde vilde Casar- terne alligevel have den samme Varmegrad, nemlig 2390» C„ dersom ikke hiin Askegchalt indTÎrkcde afkjölende paa For- brændiuiisproduktet. Den anforte Effcet Coefficient 0,96 er IUI Resultatet baade af de hede Gasarters ringere .>længde og af Askegehaltens afkjölende Indvirkning; men da den förste er ligegyldig (naar der blot, som her, sporges eiter Varme- graden), saa eV det klart, at den sande Varmegrad, som Trækul med en vis Askegehalt ved Forbrændingen vil ud- vikle, egentlig ligger mellem 2300 og 2396° C. Da Forskjel- len allijicvel ei er betydelig, saa har jeg for al undgaae Vid- löltighed her antaget 2300o C, 60 Th. Scheerer eller Volum-Forhold, i hvilket atmosphærisk Luft af al- mindellgr Temperatur bliver blandet med de til 2300« C. opvarmede Gasarter. Blander sig^ t. Ex. 1 Væg-tdeel af de sidste med 1 Vg-td. af den förste, saa vil Middel- temperaturen blive U1230^^jLUL02 = 11500 c. Des- værre kunne vi ikke med Sikkerhed angive Noget om hiint Forhold, som desuden ogsaa maa være meget for- skjelligt i de forskjellige Dele af Ovnrummet. Saaledes er det klart, at der umiddelbar med Tættens Munding vil være den mindste Hedegrad i en Ovn, dog det er ei en- gang sagt, at den vil være störst paa det Sted, hvor in- gen uforbrændt Luft circulerer, da dette kan ligge saa höit oppe i Skakten, at de ophedede Gasarter, ved Ert- sernes og Murenes Varmeabsorption, igjen have tabt en Deel af deres oprindelige Varme. Altsaa kan der hver- ken om det hedeste Steds Beliggenhed eller om den der herskende Varmegrad augives noget med fuldkommen Vished. Angaaende det förste kan man idetmindste paastaae, at Smelterummets varmeste Deel vil ligge i en vis Af- stand fra Tætten, og at Varmegraden omkring den især vil aftage i to Retninger: i Retningen mod Tætten vil den aftage ved den stedse fornyede kolde Luftström, og i Retningen mod Gigten, ved Varmeabsorption. Angaaende det hedeste Steds Varmegrad kan man ved Beregning udfinde et Maximum, som aldrig vil over- skrides. Da det maa være interessant at kjcnde denne Temperatur-Grændse, som man, under de gunstig;ste Om- stændigheder, kan opnaae i en Skakt-Ovn ved Anvendel- sen af Trækul og kold Blæst, saa har jeg i det Folgende lidfört dennç Beregning, hvi» Resultat desuden ogsaa vil om den rarme Blæsb Effect 61 være af mcgen Vî^lîglicd ved ForMaring^cn af den varmc Blæsts gode Virkning. Man skulde troe, at Lun Varmegrad af 2300^ C, som de fra Kullets Overflade opstigende Gasartcr faac, naar Trækul forbrændcr i atmosphærisk Luft, allerede maatte være det sögte Mlaxîmum, da man ei slrax îndseer, hvorledes denne Temperatur under de almindelige Om- stændigheder skulde kunne overskrides i en Skaktovn. Og dog forholder det sig saa. Vi have nemlig antaget, at det forhrændende Kul ei havde nogen betydelig egen Varmegrad, för det kom til Forbrændingen. Unægteli- gen blive nu alligevel Kulstykkerne opvarmede til en meget betydelig Grad, för de virkelig forbrænde. Skjönt nemlig Kul er en meget slet Varmeleder, saa vil det dog i en Tid af flere Timer, som forlober, medens det nedsynker fra Gigten til Ovnrummets hedeste Sted, kunne antage næsten fuldkommen den samme Temperatur, som Gasarternes Blanding i dels Omgivelse. Man er altsaa berettiget til at antage: at Kul, som forbrænder i Ovnrummets hedeste Sted, allerede för Forbrændingen havde en Temperatur af omtrent 2300 C. Dette maa naturligviis bidrage til Udviklingen af en endnu betydeli- gere Varmegrad. Beregningen af denne Varmegrad kan udföres ganske efter de samme Principer, som bleve an- vendte ved Beregningen af den Temperatur, som opstaaer, naar Trækul af almindelig Temperatur forbrænder i al- mindelig varm Luft^ For Kortheds Skyld vil jeg her alligevel betjene mig af nogle Formler, som aldeles ere baserede paa hine Principer. Kalder man: 1) Det forbrændte Legemes Atomvægt ... 35 (hvorved Surstoffets Atomvægt antages = 1) 62 Th, Scheercr 2) Antallet af de Surstofafomer, som î For* brændingfsproductet ere forbundne med 1 Atom af det forbrændte Leg-eme . . . , n^ 3) Varmecapacltetcn af den Gasart, som iidgjör Forbrændlng^sproductet r^ 4) Temperaturen, som det forbrændte Leg-eme havde, för Forbrændlngen skede . . . p^ 5) Surstoffets (eller den atmospbæriske Lufts) Temperatur q, og antager man som givet: 6) Qvælestoffcts Yarmecapaeitet , . = 0,2754, -.TP o . . (23,1 Surstof 7) Luttens i^ammensætnmg: = { (76,0 Qvælestof 8) Antallet af de Pund Vand, som et Pund Surstof, ved at forbrænde med nogetsomhclst Legeme ^) ban opbede fra 0^ til 100^ C. = 29,25, — - saa ban man beregne, bvilben Temperatur der maa opstaae, naar et Legeme af bvilkcnsomhelst Varmegrad forbrændcr i Surstof eller atmospbærlsk Luft af en be- kjendt Temperatur. Kalder man den sögte Temperatur af Forbrændingsproductet T, saa er nemlig: 1) naar et Legeme af p^ C forbrænder i reent Sur-» stof af q« C, T = ^ [2925. n. i +n. q + a,p] 5 (I; ') Ved nogle Forsög har del vundet Sandsynlighed, at V«""™«-? udviklingcn ved enhver Forbrænding er paa det nærmeste proportional med de forbrurjte Surstofqvantiteter, 1 ^ Sur- stof udvikler lige megcn Varme, hvad enten det forbrændef ined Kul eller Vandstof, om den varme Blæsts Effect 63 t) naar et Legeme af p» C. forbrænder î atmospli»* risk Luft af q» C, ~ 23,1 --±-« + 76,9 2^ (")• 'n'' v [Anmerkning: Naar man i disse Formler sætter p = O, og q = O, saa faaer man: T = 2925-4-.! (1), nemlîg den Temperatur, som opstaacr, naar et Legeme af 0^ forbrænder î Surstof af O« 5 og 23,1 x 2925 - v (23,1 4-» +"ifr^), (^>' nemlig en Temperatur, frembragt derved, at et Legeme af O^ forbrænder i atmospbærisk Luft af 0^]. Ved Formelen 11 ere vi nu istand til at beregne den ved Forbrændingen af ophedct almindeligt Kul i at- mospbærisk Luft bevirkede Varmegrad. Denne sidstes Temperatur kan ber antages at være = 0<*, og saaledes finder man, at Kul, som för Forbrændingen er blevet opbedet til 2300» C. , paa den brændende Överilade \'d udvikle en Varme af 2552« C. i) Dog selv denne Varmegrad kan ei endnu bctragtes Ï) Askcgehalten kan nemlig her ganske lilsidesæltes. Da Kullet og fölgelig ogsaa dets indblandede uorganiske Dele iforvcien ereblevne ophedede til 2300 <> C„ saa ville de sidste saa godt som ikke indvirke afkjölcnde paa Forbrændingsprodaktet, og næsten den samme Varmegrad vil frembringes, hvad enten chemisk recnt Kul eller Trækul (begge ophedede til 2300« C.) forbrændes. Blot de bede Gasartcrs iMængde vil variere eller Askegebalten, 64 Tk Scheerer som Temperaturens Hlaxîmum i en Masovn. Man kunde nemljg- nu igjen tænke sig^ Kul, som var blevet oplicdet til 2552^ C.5 0(j som ved Forbrændingen vilde faae en cndnn liöiere Temperatur o. s. v. Man kunde da kan- skee troe, at der ingen Græudse er for Varmegraden i en Masovn. En saadan Grændse gives der alligevel vir- kelig, og den nys anförte Temperatur er endog ganske nær ved samme. Saasnart nemlig Kullet för Forbræn- dingen er blevet saa meget opbedet, at det ved at for- brænde ei udvikler en större Varmegrad end den, som det allerede föi* liavdc, saa er Maximum-Grændsen op- naact. Det klinger rigtignok besynderligt, at et Legeme kan være saa bedt, at det ved Forbrændingen ei bliver hedere. Men endnu mere besynderligt klinger det, og er dog blot en Folge af det Anförte : at et Legeme kan være saa bedt, at det ved Forbrændingen bliver boldere. Enliver, som betænker disse tilsyneladende urimeligheder nöiere, vil alligevel snart finde Grunden til samme. Be- viset for disse to Sætningers Sandhed kunne vi let ud- vikle af vore Formler. Skal nemlig et Legeme være saa meget ophedet, at det ved Forbrændingen ei bliver hedere, saa vil dets dertil nödvendige Temperatur kunne beregnes af Forme- len II, naar der i den sættes p = T. Og herfor er der jo aldeles ikke noget i Veien. Man finder: ' 23,1 (^925 i + q) +76,0 2^\ For Kul og atmosphærisk Luft af 0^ bliver T = 2571^ C. Fölgelig naar ophedet almindeligt Træ- kul forbrændcr i atmosphærisk Luft af almin? delig Temperatur, saa er Maximum af den pa^ om den varme Blæsts Effect. 65 det brændendcKulsOvcrfladc ud vîklcdcTcm- peratur = 2571« 0. Vi kunne let prove Rijytlghe- den af denne Paasland. Er nemlig^ 2571« viikelis et Maximum, saa maa Kul, som för Forbrændlng^en t Ex. er blevet opvarmct til 3000« C, ved Forbrændingen blive mindre bedt paa sin Overflade, end 3000« C. Be- Fe^ner man efter Formelen II den ved Forbrænding^ i atmospbærisk Luft af 0« af 3000« C. varmt Kul udviklede Temperatur, saa faaer man 2880« C. I dette Tilfælde bar altsaa Kullet ved Forbrændingen tabt 120« C. Det bedeste Sted i en Ovn kan altsaa, ved Anven- delse af kold Blæst, muligens naae 2571« C, men umu- ligt overskride denne Temperaturgrændse. Derfra, i Ret^ ningerne mod Gigten og^ Tætten som ogsaa mod Ovnens Sidemure, vil Varmegraden mere eller mindre hastigt af- lame 5 do^ vil Jernet endnu smelte paa de Steder, som have en 1550« C. overstigeude Temperatur, ved hvilken, som man ved Forsö^ bar fundet, Puijernets Smeltepunkt indtræder. Det egentlige Smelterum i en Masovn vil derfor, ved Anvendelsen af kold Blæst, saa at sige ligge indenfor en Grændsezone af 1550« C, ogp indad fra denne Begrændsning vil Temperaturen tihage indtil i detHöie- ste 2571« C. Saaledcs er det Billede, som vor Theorie ud- kaster af en Masovns Smelterum. Om dette sidstes absolute Störrcise og Beliggenbed i Ovnen, formaaer derimod Theroien ei at angive nogel med tilstrækkelig Nöiagtighed. Det kommer nu an paa at vide, hvilken Forandringa der vil skee, naar der istedetfor Luft af almindelig^ Tem- peratur anvendes varm Blæst, t. Ex. Luft af 300« C Det er let at indsee, at denne Forandringa blot vil bestaae i en Temperatur- Forhoielse af 300« paa alle Steder i Ovnrummet. Det hedcste Steds Varmegrad vil saaledes IV. X E 66 TL. Scheerer blive 2871^ C, og Varmegraden af Smelterummets for- rige Grændse-Zone 1850^ C. Der vil fölgelig nu opstaae en ny længere borte fra det hedeste Sted liggende Grænd- se-Zone, som vil have sin Beliggenhed der, hvor der ved Anvendelsen af hold Blæst hun hershede en Tempera- tur af 1250<* C, som nu ved den varme *Blæsts Virhning foroges til 1550« C» Ben til 300o ophedede Lufts Virh- ning i en Masovn er derfor dobbelt: I. Medens Smelterummct ved Anvendelse af hold Blæst hun vil indbefatte Temperatur-Zoncr fra 1550 til 2571^ C, bliver Temperaturen ved Anven- delse af opbedet Luft overalt 300^ C böiere, og Smeltningen vil derfor i samme Forhold shee hur- tigere, t. Ex. paa det hedeste Sted i Forholdet 2571 : 2871 eller omtrent 8 : 9, og i Grændse-Zo- nen i Forholdet 1550 : 1850, eller omtrent 5 : 6. Antager man, at Temperaturen udåd fra det hedeste Sted aftager i en almmdelig arithmetisk Ræhhe (af 2den Orden), saa sheer Smeltningen i hele det Rum, hvori den han finde Sted med hold Blæst, i Gjennemsnidt hurtigere i Forholdet 13 : 15, eller 1 : 1,15. II. Smelterummet bliver i alle Retninger saa meget större, lige til den Zone, hvis Temperatur nnder Anvendelse af hold Blæst er 1250*^ C. Under den nævnte Forudsætning angaaende Temperaturens Aftagen omhring det hedeste Sted, vil Volumen af Smelterummet ved hold Blæst forholde sig til Volumen af det ved Anvendelsen af 300^ C. varm Blæst udvidede Smelterum som: (2571 — 1550)3 : (2571 — 1250)^ f eller som 1 : 2,16. Den Leie Fordeel^ som om den varme Blæsts Effect 67 opstaaer ved Anvendelsen a f 300^ C. varm Blæst, vil fö]g-cli(]f bcstaac deri, at en Masovns absolute Production (naar det ved kold Blæst forbrugte Brændematc- rialqvantum bibeholdes) bliver omtrent 2,3 Gange större end för i). Efter det Anförte er det ei vansl;cligt at opstille en Formel, som angiver en med varm Blæst forsynet Mas- ovns Effect, eller med andre Ord, hvor mange Gange en Masovns absolute Production ved Anvendelse af en til en vis Grad opvarmet Blæst maa blive större, end ved Anvendelse af fcold Blæst. Betegnes nemlig Antal- let af de Varmegrader, som den opvarniede Luft besidder, med q, og kaldes Masovnens Effect E, saa er: J1 2571 + q -F 1550 .f g. __ , , (2571 ~ (1550 ~ q))3 2571 4- 1550 ^ + (2571 — lööOj^ * Ved Reduction af denne Formel faaer man '"""2060,5 ^ V 1021 / ^*^^' Man benytter sig aldrig paa den Maade af den varme Blæsts fordeelaglige Virkning, at man bibeholder det samme Qvantum Brændematcrial, som udfordres ved An- vendelsen af kold Blæst, og derved foroger Masovnens Production til den Grad, som den sidst udvikledc For- mel angiver j men man formindsker hiint Brændematerial- Qvantum, og det undertiden saa meget, at Masovnens Production derved igjen reducercs til 1, eller til den ved kold Blæst erholdte. Ved mange Masovne har man ind- rettet det saaledes, at den absolute Production er lÄ ») Denne beregnede Effect syneß kanskee at være större, end Erfaringen har viisl den. Al dette imidlertid ei forholder sig saa, skal sidenefter |)aayiscs. 68 Th. Scheerer Gang^ saa stor som för, og^ at der tîliîge spares visse Procenter af det forhen hriigte Brændematcrial. Vil man attsaa under saadanne Omstændlghedcr hereg^nc den varme Blæsts sande Effect, saa maa der naturligpviis ei hlot tagdes Hensyn til den forög-edc absolute Production^ men ogf!>aa til Besparelsen af Brændematcrialet» Det sheer paa fölg^ende IMaade. Vi ville antagne, at en Masovn ved Anvendelse af varm Blæst havde faaet 1^ Gang^ saa stor absolut Production som för, og at der tillige spare- des J (25 pCt ) af det för forb rugete Brændematcrial. Hvor stor er nu den varme Blæsts sande Effect i dette Tilfælde? Havde man ved Anvendelsen af hold Blæst hlot forbrug^t | af det fornödne Brændematcrial, saa vilde Productionen naturlig-viis og^saa kun have været om- trent J af den erboldte. Ved Anvendelse af varm Blæst er de^imod Productionen under disse Omstændigheder = 1^, fölg^clig^ nelop dobbelt saa stor, som ved An- vendelse af hold Blæst. I dette Tilfælde var altsaa den varme Blæsts Effect E = 2» Kaldes derfor Bespa- relsen af Brændematerialct h (det ved Anvendelse af hold Blæst brugte Qvantum antagpet = 1), og Coefficien- ten af den ved varm Blæst bevirhedc forögede Production c, saa er: Först ved Hjælp af denne Formel ere vi istand til at undersöge, om den ved Formelen IV beregnede Ef- fect stemmer overeens med Erfaringen. Walter de St. Ange og le Blanc angive i deres hc- kjendte Verh over Jernhyttedriften, at man ved alle en- gelske og shotske Masovne, hvor man har anvendt varm Blæst af omtrent 322« C. (d, c. Blyets Smeltepunht), har om den varme Blæsts Effect« 69 faaet folgende Gjennerasnîdts-Rcsultaler : 1) at den abso- lute Production forög^edes 50 pCt, og 2) at man sparede 0,33 — 0,40 (i Gjennemsnidt 0,366) af det för brugte Kulqvantum. Den varme Blæsts sande Effect har altsaa, efter Formelen V, været = 2,36. Beregner man deri- mod Effecten efter Formelen IV, saa faaer man 2,43. Paa Hytteverket Malapane i OberscLIesIen bar man ved Anvendelse af 175<^ 0. varm Luft omtrent sparet 20 pCt. Kul, dog uden at erholde en foröget Production. Den virkelige Effect var altsaa = 1,255 den beregnede er = 1,68. Paa Hytteverket Saigerhütle i Rhinpreussen har man ved Anvendelse af 210« C. varm Luft sparet 16 pCt. Kul og^ foröget Productionen 57 pCt. Virkelig Effect = 1,875 beregnet Effect = 1,85. Paa Hytteverket Brefven i Sverige har man i Gjen- nemsnidt anvendt Luft af 145^ C. Man sparede herved omtrent 19 pCt. Kul, og forögede Productionen 13,87 pCt. Den virkelige Effect = 1,71 $ den beregnede Ef- feet = 1,56. Paa Hytteverket Åker i Sverige havde den anvendte Blæst en Varmegrad af 100^ C. , og man opnaaede der- ved en Kulbesparelse af omtrent 20 pCt., uden at foröge Productionen. Virkelige Effect = 1,25 5 beregnet Effect = 1,37. Paa Hytteverket Morgenröthe i Sachsen havde den op- varmede Luft en Temperalur af 250» C. Man sparede 23,28 pCt. Kul og Productionen forögedes 29 pCt Virke- lig- Effect = 1,705 beregnet Effect == 2,00. Endnu bedre vilde kanske de beregnede Effecler stemme med de virkelige, dersom man tog Hensyn til del Brænde- materialqvantum, som gaaer med for at opvarme Luften. 70 Th. Scheerer Underlidcn har man lagt del fil Masovncus Brændematcnal- forbriig-, undertiden ikke, og paa denne Maade maa herved foraarsagcs Differenlser. Der mangle nu riglignok heller ikke Exempler, som ere aldeles stridende mod den her opstillede Theorie, dog kunne disse blot ansees som Undtagpelser, '.hvis sande Grund ei er bleven bekjendt. Saalcdes maa det synes megi-el paradox, at man t. Ex. paa Hylteverket Kiefer i Ty- rol ved Anvendelse af 270 — 280^ C. varm Blæst ei har vundet anden Fordeel, end at den absolute Production er bicven foröget 2^72 pCt. De anförte Exempler, — hvis Antal let havde kunnet foröges, — ville være tilslrækkelige til at bevise, al den hele Effect, som den varme Blæst udöver ved sin Anvendelse ved Masovns-D riften, kan forkla> res blot ved den större Varme- som den bringer ind i Ovnrummet. Her have vi da IIoved-Resulfatct af vor Theorie. Saa- snart delte staacr fast, kan der neppe længere være nogen Tvivl om, at den varme Blæst under alle Omstændigheder maa virke kulbcspar^nde eller og productforogende. Man vilde allsaa virkelig i denne Henseende kunne belragte deii varme Blæst som cl Radicalmiddel. Dog desværre forhol- der det sig i andre Henseender ei saalcdes. Foruden den her pmlalte fordeclagligo, saa at sige m c cha ni ske Virk- ning, udöver den varme Blæst ogsaa en chemisk fndfly- dclse paa Smclteprocessernc, som ofte gjör, at man ikke paa den meest udstrakte Maade kan benytte sig af de nævnfe Fordele. Den varme Blæsts chcmiskc Virkning. — Hvor alt det vundne Rujcrn blot anvendes til Slöbcgods, har der iicppe nogensinde været Tvivl om den varme Blæst^ om den Tarmc Blæsts EiTecL 71 foi'declaglîgfe Yirfcning*. Det paa dctme Ulaade proJuccrcde Jern bliver sjelden hvidt, og* besidder en Grad af Tyndfly- denked^ som gjör del overmaade sKikkct til at fylde For- merne noiaçtigt. Til Masovne, hvis Product næslcn ude- lukkende anvendes til Sloberie, og- især til Cupol-Ovne, kan den varme Blæst derfor kun anbefales. JXoget Andet er det derimod med Masovne, hvis Production for den stör- ste Deel tjener til Stangjernfabrikationen. Her bar Erfa- ringen viist, at Fordelene, som opstaae af den opbedede Lufts Anvendelse, ei, under alle Omstændigbeder, ere saa sfore, som man havde ventet. Skjönt nemlig den absolute Rujernproduction forögcdes beïydeligt, saa fik man dog; langtfra i samme Forhold et foröget Qvanlum Stangjern. Delte adgjorde undertiden ei slort mere, end hvad man för ved Anvendelse af kold Blæst havde faaet, forsaavidt nem- lig det ferskede Jern skulde have de samme gode Egenska- ber som for. Der gih baade mere Kul og Tid til Fersk- ning'en af saadant Rujcrn, som var produceret ved Hjælp af varm Blæst, ogr fölgelig; maatte det ogsaa lide en större Afg^ang^ under Ferskningen. Anvendte man derimod ei mere Kul og* Tid paa Ferskningen end för, saa fik Stang- jernet derved mere eller mindre slette Egenskaber. Grunden til disse Virkninger er ei vanskelig; at ndfinde; den ligger fornemmeligen i folgende to Omstændigbeder, som ere umiddelbare Fölger af den varme Blæsts Indfly- delse: 1) i den forögede Hedegrad i Smellerummet, og; 2) deri, at JMalmene i Skakten blive mindre forberedte til Smeltningcn. Angaaende den forögede Hedegrad i Smelterummet, da kan det med megen Sandsynlighed antages, at den be- virker Reductionen af en större Afængde af de Jordarter, 6om udgjöre Slaggen. Et Rujern, som er vundet ved An- 72 Tb» Scheerer vendcise af moget hed Luft, er vîst især langet mere sîlî- ciumlioldigrt end det, tîl hvis Vhidiog: der anvendtes Luft af almindclig^ Temperalur. Angaacnde Malmenes ufuldkomnere Forberedelse til Smeltning-en , saa er den en Folgte af to Omstændigheder. Da den varme Blæsts Anvendelse næsten altid er forbun« den med en mere eller mindre forög^et absolut Production^ saa fölger deraf ogsaa en mere eller mindre foröget Ha* stighed af Beskikningcns Nedsynkning i Skakten. Er den absolute Production t. Ex. hieven foröget til det Dobbelte, saa vil natHrlig Beskikningen nu i den halve Tid tilbage- lægge Veien fra Gigten til Smeltcrummct. Al den For- beredelse, som Malmene derfor ere underkastede i den övre Dcel af Skakten og i Kulsækkcn, saasom især en forbere«» dcnde Afröstning (til Uddrivelse af Svovl, Phosphor o. s. V.) vil blot vare den halve Tid , og fölgelig blot sfcee halv saa fuldstændigt som för, Malmene ville ved den hurtigere Smeltning, i en ufuldkomment röstet Tilstand, saa at sige blive overraskede af Smeltningen. Endviderc bidrager det til en ufuldkomnere Forberedelse af Malmene, ai^ som för allerede nærmere omtalt, Smelterummet og fölgelig ogsaa alle omgivende Varme-Zouer faae et större Volumen. Man kan tænke sig en Masovns Indre bestaaende af folgende 3 over binanden liggende Hoved- Varme -Zoner: 1) del egentlige Smelterum, med det hedeste Sted af 2571^ C. (eller bvad mere dep opvarmede Luft bevirker) i Midten Og begrændset af en krum Flade i Stellet eller Piastcn, i hvilken Begrændsning Temperaturen omtrent er 1550® C. I delte Runa vil næsten all Kul forbrændc til Kulsyre, og ei til Kuloxyd, fordi der endnu overalt i Smelterummet ßndes mere eller mindre uforbrændt Luft. 2) Et midlere Rum^ bvor Tcmperalurea ei er saa stor, al Smeltoin^ om den Yarme Blæsts Effect 73 kan foreg^aac, men liYor der næslcn heller Ing^cn Kuloxydg^as dannes, da her de sidste Dele af atmosphærlsk Luft ei endnu ere forbrændte, og- hvor de hede Gasarter næstcn blot bestaae afKulsyre og* Qvælestof. 3) Et övre Rum, som begynder der, hvor de sidste Andele atmosphærlsk Luft fuldkommen ere forbrændte, og: hvor KuIoxyd^Dan- nelsen tager sin Begyndelse. Man kan betegne disse 8 Hovedzoner med Navnene Smelterum, Glöderum og^ Rc- ductionsrum. I Reductionsrummct^ som af alle Zoner vist har den störste Udstrækning, skecr nu Malmenes Ho- vedforbercdelse, nemlig Ertseus deduction til Jern, o^ det dannede Jerns Cementation til kulstofholdigt Jern, begge Indvîrkninger ved Hjælp af Kuloxyd og en liden Deel Vandstof. Indeholde Malmene Svovl eller Phosphor, saa kunne disse Stoffe, naar Malmene allerede iforveien ere blevne rostede, kun være tilstede i Syreform, d. v. s. de danne basisk svovlsure og phosphorsure Salte. I disse Salte blive Syrerne ved Kulgasarternes Indvirkning^ re» ducercde, og der dannes uoxyderede Forbindelser med Phosphor og^ Svovl, hvorved muligens tillige en Deel af disse Stoffe forflygtiges. Naar den saalcdes forberedede Erts naaer Glöderummet, saa vil her igjen en svagp oxy- dation finde Sted, hvorved en ny Portion af hine Stoffe nddrives. Det er nu klart, at den Forberedelse, Malmene faae i Reductionsrummet, ikke blot vil være afhængigp af Beskikningens mere eller mindre hastige Nedsynken, men ogsaa af Rcductionsrummcts Höide, der i samme Grad vil formindskes ved Anvendelse af varm Blæst, som Smelte- OQ Glöderummets Yolumen derved tiltager. Med denne Formindskning^ af Reductionsriimmets Höide er tillige en ring^erc Kuloxydgas-Udvikling forbunden, der viser sig? VI. 1 E 2 74 TL. Scheerer ved Gig'tflammens Aftag^cn i det Öicblik, man ved en Mas- ovn ombytter kold Blæst med varm Blæst. Af disse Grunde vil man indsee, at Rujernet maa blive desmere foriirenet med Silicium, Svovl, Fbosphor o. s. v.j jo böiere den anvendte varme Blæsfs Temperatur har været 5 og^ jo hastigere Smeltningen skede. Anven« des saadant Rujcrn til Stangjernfabrikation, saa vil Aft g^angen, Ferskningstiden og Kulforbruget blive större end ved Rujern vundet med kold Blæst. Under ugunstige Omstændigheder vil endog den hele ved Masovnsdriften med opvarmet Luft bevirkede Fordeel igjen gaae tabt i Ferskherden eller Pudlings-Ovnen. £t saa ugunstigt Bcsultat har man alligevel knn faaet paa forholdsmæssig faa Steder 5 paa langt flere har Udfaldet været af den Art, at man rigtignok tabte lidt mere ved Ferskningen end för, men dog ei den hele, ved foröget Masovns -Production og Kulbesparelse vundne Fordeel. Meget kommer det herved an paa Malmenes og! Brændematerialets Beskaflenlied. Ere Malmene meget forurcnede med skadelige Bibesfanddele, eller anvendes Coaks af betydelig Svovlgehalt, saa vil det neppe være tilraadeligt at anvende varm Blæst af en liöi Temperatur. Det sidste er t. Ex. Tilfældet paa Hytteverket Königshütte i Obcrschlesicn, hvor man har været nödsaget til, fra 250^ R. , som den varme Blæsts Temperatur var i Begyndel- 8cn, at nedstige til 60 — 80^ R. Saasnart man her an-? vender en hoiere Temperatur, saa ere de skadelige Virk» ninger deraf strax meget fölelige ^ ). Lignende Resulta- *) Den Iiidflydelse , som opiiedet Blæst udövcr paa det derved vundne Riijerns Faslhed, er bleven röi«gli{jt undersögt paa l'iönigshütte« Undcrsögelsernc skede ganske saaledcs, soiii om den varme Blæsts ËfTect 7S ter har man faact næsten Tcd alle obersclilesîske Coaks- Masovue, saa at man endog- tildccls liar Tæret nödsag^et til at forlade den varme Blæsts Anvendelse aldeles *). Langet mindre har man allerede al resikere ved Trækul- Masovne, naar Malmene ei ere af altfor ureen JBcskaffen- hed. Ved rene Malme og^ rene Brændematenaler, især Trækul, kan der derîmod aldrig- være Tvivl om de hoist fordeelag^tige Virkning^er, som man kan opnaae ved Anven- delse af varm Blæst. Begge disse g;unstig^e Omstændig^* heder træfTes forenede i Sleyermark, hvor man smelter man i Finspång prover alt Riijern, som siden skal anrendes til Kanonstoberie, En Rujernstanjj (af den Sort Jern, som skal proves) 1|" i Quadrat oj; 2O5" lang bliver nemlig brækket af paa Midten, og der iagttages , hvilken Kraft dertil udfor- dres. Itubrækningen skeer ved at stikke «lernstan^,ens ene Halvdeel i en dertil noiagtigt passende Fordybning i en Muur, Fordybningen er anbragt i et indmuret Stykke Jern, og paa den horizontale Jernstangs frie Ende befæstes en Jern* llævstang af 60" Længde, paa hvis y dre Ende en Vægtskaal er ophængt, for at modtage Lodderne, som skulle bevirke Jernstangens Overbrydning» Er Vægtskaalen ei betynget med Lodder, saa er den hele Kraft omtrent 466 ^ preussisk» ündersögelserue viste nu, at saadant Uujern, som var vundet Ted Anvendelse af 75« C» varm Blæst, brækkede, naar Vægt- skaalen betyngedes med 400—500 ^5 saadant Rujern, som var tilvirket ved tJjælp af kold Blåest, derimod först ved en Tyngde af 550 — 650^, Jern, som var vundet med varm Blæstaf en betydelig höiere Temperatur end 75« C», var endnu langt skjorere, I Finspång maa en saadan Jernstav kunne udholde en Belyngclse af 654 ^, naar Jernet skal være anvendeligt til Kanonstöberie» ') Paa et Par Ilyttevcrker blæses der vexelviis nogle Dage koldt og nogle Dage varmtj muligens for at benytte del ene Pro- duct til Stangjern og det andet til Stöbegods» 76 Th. Scheerer en udmerket Malm (Spatlijernsteen) med g-ode TrækuL Her anvender man ogsaa paa flere Steder en opvarmet Luft af den holest mulig^e Varmeg^rad , t. Ex. paa Hytte- verket Maria Zell af 300 — 350» C, ogr Resultaterne haye været i udmerltet Grad g^unstig-e. Da alligevel de fleste Jernhytteverher ei ere forsynede haade med rene Malme og rene Brændematerialer, saa vil den varme Blæst for saadanne, som fordetmeste produ- cere Rujern til Stangjernfabrihationen, ei være af en saa hetydelig^ Fordeel, som man i Begyndeisen maashee havde ventet. Muligens hnnde allîgevel den opvarmede Luft ogsaa for disse flytteverker blive af större Yigtiglied, der- som man ved dens Anvendelse vilde iagttage visse Forsigtig- hedsregler. Vi have nemlig sect, at Riijernets mindre gode Beskaffenhed^ ved Anvendelse af varm Blæst, for en storDeel bliver bevirket ved den hastigere îNedgaaen al Satserne, sorn igjen er en Folge af den forögede absolute Production. Men man har det aldeles i sin Magt at for- hindre en saadan foröget Production, nemlig ved at for- mindske Kulqvantumet saa længe , til Productionen ved varm Blæst næston igjen bliver den samme som ved An- vendelsen af hold Blæst. Ved en saadan Masovns-Drifl vil den hele IVytte af den opvarmede Luft rigtignok blot bestaae i besparet Brændematerial, men Smeltningen vil ei skee hastigere end för, og Malmene ville derfor bedre forberedes til Smeltningen end ved en betydelig foröget Production. Ëndvidere vilde det bidrage meget til at fremme den varme Blæsts heldige Anvendelse, naar Ferskningen ei skeede i Herde, men i Flamme- (Pudling-) Ovne. I disse sidste kan selv meget maadeligt Bujern ferskes til godt (desværre undertiden altfor godt^ nemlig altfor lidef om den Yarme Blæsts Effect 77 Ssulstofliolclîg^t og for ineçet blödt) Sfangjern, «den en forholdsmæssig^ for stor Afgang^. Benyttelsen af Gig^tga- serne vil altsaa tilligge fra denne Side kunne anbefales, da man herved er nödt til at ombytte den almindellg-e Ferslsnîng: med en Pudling. Har man rîg^lîg^en opfattet Grunden til den varme Blæsts Indvirkning^ paa Masovn-Driften, saa er det ei vanskeligst at indsee, hvilken Virknings den maa udövc ved at anvendes ved andre metallurg^iske Processer. IVem- ligp kun ved saadanne vil dens Anvendelse være tilraade« lig", hvor en hastig-ere Smeltuing og större Hedegrad î Spielterummet, end Anvendelsen af köld Blæst foraarsa« ger, ei vil have nogen skadelig fndflydclse. Af denne Grund er det, at op varmet Luft, anvendt til Ferskning i Herde, paa mange Steder har givet slette Resultater, at man i Tydskland har forkastet den varme Blæst vcdBly- steen- og Sortkobber-Smeltning, men at man har bibe- holdt den med Fordeel ved Kobbersteen- oq Raasteen- Spueltning. Meteorolog^iske Observationer paa Christianias Ok- seryatorium^ meddeelte af Observator E, Münster, JLPa de meteorolog'islse lagpttag'elser 1 en Ræltlte af Aar ville blive fortsalte her paa Observatoriet efter samme Plaa, som hidindtil, saa vil man liereftcr aarli(]p ved hver Aarg-anjjs Slutninga i dette Tidsskrift meddele en tabella- risk Oversikt over det forlöbnc Aars Iakttagelser, for at disse ved Slutning-en af hvert Decenninm kunne underka- stes en Beregning, til en nöiere Bestemmelse af de me- teorologiske Constantcr for Cliristiania. Uagtet lagttagel- «erne for Aarene 1837 til 1839 og en Deel af 1840 alle- rede ere indforte i dette Tidsshrifts 3dîe Bind, sammen- stilles de dog her, for en bedre Oversigts Shyld, med de senere ndforte. Meteorologiske Observationer. 79 !♦ Lufttryk. Januar. Aar 19 21 ; 2 i 1838 341'" — 341'"952 341'''837 341'"857 1839 329, 935 330, 069 329, 914 329, 990 1840 331, 403 331, 620 331, 505 331, 438 1841 334, 396 334, 665 334, 771 334, 859 1842 339, 207 339, 331 339, 220 339, 223 Middel 335, 321 335, 527 335, 449 335, 473 10 341'"977 330, 256 331, 375 334, 900 339, 292 335, 560 Aar 19 21 1838 334"' — 334'"906 1839 333, 414 333, 401 1840 338, 541 338, 684 1841 337, 864 337, 908 1842 335, 522 335, 689 JUiddcl 336, 032 336, 118 Februar, 2 334'"647 333, 274 338, 516 337, 621 335, 459 335, 903 i 10 334'"512 334'"613 333, 374 333, 932 338, 438 338, 60T 337, 536 337, 686 335, 407 335, 475 335, 853 336, 063 Marts. Aar 19 21 2 4 10 1838 335'''429 335"'458 335'"418 335'"343 335'"551 1839 337, 531 337, 555 337, 011 336, 983 337, 350 1840 337, 692 337, 722 337, 372 337, 257 337, 479 1841 335, 330 335, 338 335, 140 335, 056 335, 503 1842 331, 915 331, 983 331, 939 331, 858 331, 908 Middel 335, 579 335, 611 335, 376 335, 299 335, 558 80 E. Münster April. Aar 19 21 2 4 1837 337'" — 337'"129 336'"893 336'"768 1838 332, 727 332, 754 332, 561 332, 509 1839 338, 816 338, 837 338, 563 338, 374 1840 336, 808 336, 895 336, 686 336, 494 1841 335, 692 335, 723 335, 619 335, 480 1842 337, 803 337, 750 337, 340 337, 193 Middel 336, 492 336, 515 336, 277 336, 136 10 336'"869 332, 769 338, 616 336, 743 335, 690 337, 670 Mai. Aar 19 ] 21 1837 335'" — 335"'173 1838 337, 030 336, 952 1839 336, 260 336, 288 1840 334, 980 335, 020 1841 335, 609 335, 610 1842 336, 625 336, 609 Middel 335, 947 335, 942 334'"936 336, 501 335, 970 334, 656 335, 418 336, 324 335, 634 334'"844 336, 363 335, 831 334, 536 335, 238 336, 180 335, 482 336, 393 10 334'"988 336, 787 336, 075 334, 742 335, 408 336, 384 335, 731 Juni* Aar 19 21 2 4 \ 10 1837 335'" — 335'"625 335'"371 335'"240 335"'431 1838 334, 915 334, 899 334, 703 334, 571 334, 845 1839 334, 571 334, 535 334, 211 334, 132 334, 355 1840 333, 667 333, 668 333, 294 333, 177 333, 393 1841 334, 352 334, 350 334, 163 334, 038 334, 232 1842 334, 800 334, 723 334, 343 334, 224 334, 518 Middel 334, 659 334, 633 334, 348 334, 230 334, 462 meteorologiske Observationer. 81 Jul!. Aur 19 21 2 1837 335'" — 335'"163 334'"819 1838 333, 967 333, 988 333, 664 1839 335, 083 335, 087 334, 816 1840 332, 692 332, 738 332, 537 1841 332, 672 332, 682 332, 464 1842 334, 420 334, 412 334, 123 Middel 333, 998 334, 012 333, 737 334"'708 333, 540 334, 684 332, 493 332, 382 334, 048 334, 643 10 334'"987 333, 796 334, 795 332, 571 332, 453 334, 301 August. Aar 19 21 2 4 [ 1837 335'" ~ 335'"938 335"'678 335'"461 1838 332, 427 332, 512 332, 243 332, 161 1839 334, 797 334, 821 334, 666 334, 532 1840 335, 497 335, 522 335, 360 335, 278 1841 334, 396 334, 451 334, 313 334, 203 1842 337, 258 337, 283 336, 944 336, 816 Middel 335, 051 335, 088 334, 867 334, 742 333, 817 10 335'''696 332, 335 334, 730 335, 545 334, 376 337, 021 September. Aar 19 21 2 4 ; 1837 336'" — 336'''227 335'"976 335'"850 .1838 336, 640 336, 731 336, 584 336, 509 1839 333, 846 333, 939 333, 704 333, 591 1840 333, 380 333, 413 333, 298 333, 246 1841 337, 036 337, 126 336, 888 336, 742 1842 336, 309 336, 386 336, 086 335, 979 middel 335, 560 335, 637 335, 423 335, 320 334, 951 10 336'"042 336, 739 333, 823 333, 403 336, 882 336, 213 VI. 1 335, 51T F 82 E. Münster October. Aar 19 1837 1838 1839 1840 1841 1842 Middel 334'" — 333, 266 339, 591 335, 314 332, 235 333, 276 21 334'"676 333, 435 339, 736 335, 411 332, 356 333, 338 334, 7061334, 825 2 334'"335 333, 342 339, 554 335, 248 332, 215 333, 020 334, 619 334'"241 333, 211 339, 503 335, 221 332, 093 332, 898 334, 528 10 334"'153 333, 082 339, 731 335, 487 332, 409 333, 102 334, 661 November. Aar 19 21 1837 332'" — 332'"196 1838 332, 955 333, 121 1839 336, 553 336, 717 1840 333, 295 333, 390 1841 333, 724 333, 718 1842 334, 406 334, 490 Middel 333, 839 333, 939 Aar 19 1837 336'" — 1838 336, 047 1839 337, 217 1840 339, 425 1841 332, 334 1842 334, 204 Dlldd.I 335, 957 333'"304 332, 927 336, 582 333, 352 333, 364 334, 364 333, 816 December, 21 ^ 332'"319 332, 897 336, 578 333, 399 333, 325 334, 399 333, 820 10 332'"446 332, 994 336, 670 333, 403 333, 362 334, 632 333, 918 336'"673 336, 196 337, 379 339, 570 332, 557 334, 303 336,113 336'"715 336, 157 337, 272 339, 430 332, 632 333, 898 336, 017 336'"777 336, 079 337, 289 339, 385 332, 689 333, 839 336, 010 10 336'"952 336, 205 337, 425 339, 356 332, 825 334, 001 336, 12T meteoroloçîslte Observationen I alle Maancdcr, med Undlagelse af Mai og^ Jiinî, er Barometerhoîden vedTiraeii 21 liöicrc end vedde övrig^e 4 Klokkcslet. Tag-er man i hverMaancd 1 Linie fra denne Baroraeterliöide ved Timen 21, og: trækker denne saaledcs forniindskede Höide fra alle 5 uforandrede observerede IWiddelhöider i Maancdcn, saa faaer man de i nedcnstaaende Tabel anförle Tal, der give en lei anskuelige Oversight over den daglige periodiske Oscillation. 10 Maaned* 19 21 2 4 Januar 0'"794 I'^'OOO 0'"922 0'''946 Februar 0, 914 1, 000 0, 785 0, 735 Marts 0, 968 1, 000 0, 765 0, 688 April 0, 977 1, 000 0, 762 0, 621 Mai 1, 005 1, 000 0, 692 0, 542 Juni 1, 026 1, 000 0, 715 0, 597 Juli 0, 986 1, 000 0, 725 0, 631 Aug^ust 0, 963 1, 000 0, 779 0, 654 September 0, 923 1, 000 0, 786 0, 683 October 0, 881 1, 000 0, 794 0, 702 IVovember 0, 900 1, 000 0, 877 0, 881 December 0, 844 1, 000 0, 904 0, 897 1'''023 0, 945 0, 947 0, 878 0, 789 0, 829 0, 801 0, 863 0, 880 0, 836 0, 979 1, 014 Aarstidernes Indflydelse paa Lufttrykket vil sees af nedenstaaende Tabel, der angiver den midlere ßaromc- terböide for bver Maaned. Sammenligner man disse Vær- dier for Christiania med Angivelserne fra Petersburg* (af Kämtz's Vorlesungen über Meteorologie p» 321), saa fin- der man cn næsten fuldkommen Overeensstemmelse, med Undtagfclse af, at Variationerne i Christiania ere nogfct större. 84 E . Münster Maaned Christiania Petersburg Januar 335'"400 338'"03 Februar 5, 978 8, 28 Marts 5, 496 7, 24 April 6, 384 7, 43 Mai 5, 671 7, 32 Juni 4, 492 6, 83 Juli 3, 843 6, 13 August 4, 950 6, 61 September 5, 484 7, 43 October 4, 636 7, 27 November 3, 832 6, 04 December 6, 000 7, 00 Den midiere Baro meterböide, reduceret til Havfladeny er for 1836 1 = 336'"0928 183Î ) = 6, 6016 184( ) == 6, 1187 1841 l = 5, 6155 184Î l = 6, 4704 Middel = 336'"1798 II. Temperatur. Aar 19 1838 1839 - 5M94 1840 — 4,582 1841 — 7,198 1842 — 4,001 Middel - 5,593 Januar. 21 — 6«974 — 4,758 — 4,852 — 7,324 — 3,990 — 5,580 2 4 10 — 6«510 — 6^848 — 7O042 — 2,632 - 3,360 -4,618 — 2,894 - 3,477 — 3,939 — 5,810 — 6,623 — 7,152 — 3,067 - 3,578 — 3,890 - 4,183 - 4,777 -5,328 meteorolog^iske Observationer. M Februar. Aap 19 1838 1839 —4^557 1840 —3, 251 1841 —6, 945 1842 —1, 957 Middel —5, 649 Aar 1838 1839 1840 1841 1842 2»tiddel 21 — 10«945 — 3,611 — 2,869 — 6,321 — 1,572 — 5,064 2 — 7«256 —0, 410 —0,511 —3, 680 +0, 153 —2, 341 — 7«819 —0, 945 —0, 697 —4, 463 —0, 086 —2, 802 10 —90793 —3, 573 —2, 152 —5, 620 —1,073 -4, 442 Ularts. 19 21 2 4 10 — 3«135 — 1«688 4-0^286 — 0«289 —20795 —6, 836 —5,013 —1, 070 —2, 298 —5, 303 —2, 697 —1,036 +2, 929 +2, 810 —0, 506 —1,703 —0, 050 4-2, 566 4-2, 043 —0,116 —0, 884 +0,244 —1,509 4-2, 919 4-2, 742 4-0, 084 —3, 051 4-1, 526 4-1, 002 —1,727 April. Aar 19 21 2 4 10 1837 +2«545 +4noo +40759 +30962 1838 — 1^052 —0, 725 +3, 968 +2, 840 -0, 338 1839 —1,366 +0, 227 +4, 435 +4, 220 -0, 350 1840 +3,010 +5, 132 +8, 624 +8, 132 +3, 720 1841 +3,187 +4,340 +6, 230 +6, 020 +3, 226 1842 +2,734 +5,163 +8, 922 +8, 866 +5, 806 +3, 720 »liddcl +1,255 +2, 780 +6, 147 +2, 323 86 E. Münster ]»laî. Aar 19 f ^^ 2 1837 4. 7^839 + 9«951 1838 +5«800 -f- 7,711 +11,210 1839 +5, 99'^ + 7,834 +11,668 1840 +6, 042 + 7, 352 + 9, 656 1841 +7, 751 + 9,513 +12, 423 1842 +9,161 +11,006 +13, 834 IMiddel +6, 810 + 8, 543 +11,457 + 9^574 +10, 492 +11,176 + 9, 297 +11,765 +13,319 +10, 937 10 +5^958 +5, 439 +6, 678 +6, 145 +7, 940 +9, 206 +6, 894 Jnnî. Aar 19 21 2 4 10 1837 +11^452 +14^157 +13«778 + 9^277 1838 +10^624 11,758 14,718 14, 202 10, 420 1839 11,201 12, 746 14, 703 14, 106 10,871 1840 10, 382 12,018 14, 703 13, 995 10, 043 1841 9,866 11,318 13, 159 13, 064 9,367 1842 11,519 13,318 15,903 15,723 11,033 üliddcl 10, 588 12, 102 14, 557 14, 145 10, 169 Jnli. Aar 19 21 2 4 10 1837 +13«320+16«178 +15^837 +11«072 1838 +12«8J0 14,352 16, 861 16, 574 12, 371 1839 12, 974 14, 225 16, 118 15,556 12, 578 1840 10, 721 12, 082 13, 924 13, 466 10, 236 1841 10, 918 12, 253 14,011 13, 397 10, 184 1842 11,409 12, 839 15, 441 14, 970 11, 041 Middel 11,795 13,179 15, 422 14, 967 11, 247 ineteorolojyiske Observationer m August» Aar 19 21 ' 10 1837 4-12*^214 +15^731 -|-15«671 -1-110265 1838 + 9^847 11, 163 13, 969 13, 399 9,777 1839 10, 196 11, 671 13,619 13, 255 9,729 1840 11,621 13, 134 15,040 14, 849 10, 955 1841 10, 594 12, 124 14, 139 13,263 10, 873 1842 12, 721 14,860 18,619 18, 037 12, 847 Middel 10, 934 12, 528 15,186 14, 746 10, 908 September- Aar 10 21 f ^ 4 ' 10 1837 +8«981 -fll«752 +11"261 +70598 1838 +««582 9, 786 11,457 10, 996 8,525 1839 8, 732 9,708 10, 702 10, 462 8,605 1840 8,067 9, 299 11,386 10, 790 8,675 1841 7,104 8,544 10, 692 10, 300 7,368 1842 7, 300 8, 945 11,403 11,115 7,904 Middel 7,912 9,211 11,232. 10, 826 8,113 October. Aar 19 1837 1838 +20663 1839 5,244 1840 1,839 1841 2,948 1842 3,410 Middel 3,444 +50678 3,769 6,056 3,118 3, 923 4, 822 4,561 +80078 6, 132 7,824 5,045 5,454 7,511 6,674 10 +70405! +50421 5, 659 3, 296 7,398 4,496 4,785 6,974 6,120 5,844 2,803 3,281 4,350 4,166 S8 E. Munster ISoYember. Aar 19 21 2 4 10 1837 1838 1839 1840 1841 1842 —1^820 +0, 043 +0, 458 —1, 907 —1, 533 — 0«122 —1, 560 +0,215 +0,670 -1,538 —1, 301 +10233 +0,023 +1,042 +1,257 +0, 077 +0, 580 +0^893 —0,614 +0,576 +0,968 -0,657 —0,224 +0^742 —1, 450 +0,068 +0,713 —1,539 —1,336 Middel —0,855 —0, 606 +0, 702 +0, 157 —0,467 December. Aar 19 21 2 4 10 1837 —20545 —20144 —20378 —20470 1838 —40087 —4, 090 —3, 03e -3,408 —4, 047 1839 —4, 529 -4,416 —3,855 -4, 127 —4,489 1840 -5,969 —6,302 —5, 540 —5, 790 -5,766 1841 —0, 883 —0, 886 —0, 293 -0,399 —1,080 1842 —0,089 —0, 150 +0, 664 —2,368 +0,241 +0,424 middel —3,007 —3, 065 -2,644 —2,905 meleorolog^îslse Observationer. 89 9" CT? O? + "od + 2 :^ o^^ --5. -'S. 3. SS ^ 2 «3 -1 rj « ^8- = 3 + 1 + + :0 QC co Ot-t~'OOS^»CCC^g^' + + J^ L' &9 IV. 1 15 3- S Î- î^ 5 g^ Ci g> c^ g gi 1 O •X) •^ IC fD -w| O^ < a» CC i-*» re 0 «TD ? 'c^ 9» S3 re 5 re + M -« 1+ ^ + h-i i>^ M i^ e Oi^OD^hSj^^Ä^«-» w t^*..©(X*'(X--J^t5» OCi— ©©îi?'^^ + 11+ +11 li' i^ kj M ^*^ Z9 ^ 4i^ J» ^O S^ — ^-J ^© ^^ ^^ nr Q(Dh5ew:OGID00^t*^22? 1 lî Qt O' i)i *- ^' oc l>* •-♦ OD 4* + + + + W H-^ QC © 4^- I I k4^ ©j5i^^*-'^WJr^^^Oj*^J' C^aD-54*.©i--C3D©^ü^ ©05:005g^GCX^O'h5 Oî ^i»i.<*MOS©CSwCS h» _ © © t>» Ox a« 5^ r: s. 9 B re GP? 1 + + 1 1 1 GC*3r^iN:'>^C«t^©©©©© ^«(X*^©tî©05l>t!X)'--(M4*. Ci © CIDO*C:t-»©^-^QC'X© + 1 + H-i W QC. + 1 IÄ OD — *4 W *» &d t^ O? tNÖW©©^©^05 «4 © © 4^ &« «4 © SO C3 re 5 re o CA a» » OD © CT? + ti © Oi + tz + © 1 + © O' x + 4i.wti©c;'©i-»o« t^ © © oe &£ x © Q< at &£ fi^ 4» © CO 4i^ I« M © © «^ (X 09 © M 'X -* 4ii> ^©©os^wt^t^ fe9£. M+^ +1 I I ' ' ' I-l w M _ . ©^^^© © © 1^ OD I-' t^ &$ CO •-* P9 k« X ta CO I-» x^^©^ *» VssVsïss re O B- F 2 90 E. Münster III. Regnmængde i norske Declmal-Cubicfommer. Maa- tied 1839 1840 1841 1842 Middel Regnhöi- de i Fr. L. Jan, 48,90 89,70 59,60 65, 78 65, 99 9,178 Febr. 56,20 64,45 87,55 54, 75 65, 74 9,143 Marts 28,20 12,70 120,80 78, 60 59, 90 8,331 April 21,50 4,50 86,43 0, 00 28, 11 3,908 Mai 159,45 99,80 159,58 209, 00 156, 96 21,832 Juni 128,30 245,10 208,68 50, 68 158, 19 22,001 Jnli 284,50 393,10 159,62 204, 18 260, 35 36,210 Aug. 224,70 207,40 479,62 36,205 236, 98 32,960 Sept. 623,65 347,20 165,45 47, 17 295, 87 41,150 Oet. 111,10 101,30 256,47 199, 64 167, 13 23,245 rvov. 121,05 257,55 128,28 106, 90 153, 44 21,342 Dec. 49,60 33,40 209,10 34, 18 81, 57 11,345 Snm 1857,15 1856,20 2120,44 1087, 08 1730, 23 240,645 Mîddel af de 4 Aar giver 1730,22 Kubîktommers Regnböide paa en norsk Qvadratfod, eller 240,64 franske Liniers (2 Fod 0,64 Lin.) Regnböide om Aaret. VL Om Nikkelens Forekomst î Norgfc. Af Th, Scheerer. Pifikkelmetallct, som för kun havde en meget underord- net Vigüghed med Hensyn til dets techniske Anvendelse, er siden INysöIvets Opfindelse bleven meget efterspurgt, og horer nu fil de i holest Priis staaende Metaller. En stor Deel af det Nikkelmetal, der er hieven benyttet til Nysölvets Fabrikalion, hlev vundet af den saakaldte Ko- boltspeise, en Forbindelse af Nikkel, Kobolt, Arsenik, Wismulh o. s. v., hvilken faaes som Biprodukt paa flere Blaafarveverker, Det store Forraad afKoboltspeise, som havde ansamlet sig i ældre Tider, hvor man ei kjendte nogen Anvendelse for samme, er imidlertid nu næsten aldeles forbrugt, og INysölvfabrikanterne maae lade sig nöic med de ikke meget betydelige Qvantiteter af Ko- 92 Th. Schecrer holïspeîse, der fremdeles vindes paa enlieltc Blaafarve- verker. Foriiden af del nævnte Hytfeprodulit vinder man INikkel af nojjie Erlser, især af Kobbernikkel ClXikkel o^ Arsenik), dog- ogpsaa disse ErtsersMængde er i den nyere Tid paa enkelte Steder aftaget, som t. Ex» i Hr. v. Görsdorfs för meglet rige Nikkelgriiber I Kärntlien. ?JikkeIens Priis har derfor stedse været i Tiltag;ende, og man sælg-er nu 1 ^ISikkel for omtrent 8$. IVorsk ^). under disse Om- stændigheder maa det være vigtigt at komme paa Spor efter nye Fhidesteder eller Forekomstmaader aflVikkelme- tallct. I nærværende Notils har jeg^ derfor opteg^net nogle Dala vedkommende Nikkelens Forekomst i Pîorg^e. Efter hvad jeg^ har kunnet hring-e i Erfaring, ere INikkelerlser i IVorge för kun hievne fundne i nogle af Arendals Griiber, især Nödebroe- og Næskiil-Gruberne, dog, som det synes, kun i ubetydelig Mængde. De mo- dumske Koboltmalme Indeholde kun yderst ringe Spor af Nikkel , og ved deres Smeltning til Smalte faaes der- for ingen Koboldspeise. Den metalliske Forbindelse^ som undertiden i ubetydelig Qvantilet afsætter sig i Smalte- potterne, bestaaer næsten udelukkende af Kobber og Svovl, Ifölge disse bekjendte Data har man i Almindelighed an- taget, at der ei var meget Haab om, i större Mængde at finde Nikkelertser i Norge, hvilken Formodning alligevel ved folgende Kjendsgjerninger vil blive tilbageviist. For nogle iWaaneder siden fik jeg tilsendt af Hr* A. Johannsen, Kjöbmand i Lillehammer, nogle Ertsstuffer, med Anmodning om at undersöge dem paa deres Metal- gehalt. Hovedmassen af disse Ertsstuffer bestod afHorn- >) For denne Priis har Hr« Apotheker Möller i forrige Aar kjöbt Mikkel af en Droguist i Hamburg» om Nikkelens Forekomst i Norg^e. 03 blende, î hvilken Tar mdsprengt Kobbcrkiîs tilligge med et lyst broncebruunt Mineral, som, efter forste Öiekast, syntes at være Magnetkiis, der saa byppîjy pleier at led- sage Kobberkisen i den norske Urforniation. Ved den qvalitalive cbeiniskc Prove overbeviste jegp migf allig^evel snart om, at dette Mineral var udmerket ved en ikke ube- tydelig- IVikkelgehalt, og^ jeg- undeskastede det derfor en Doiagtig^ere analystisk Undersögelse, hvorved der fandtes i 100 Dele af Mineralet: 36,45 Svovl 42,70 Jern 18,35 Nikkel 1,16 Kobber 98,66. Kobb ergebalten hidrörte fra indsprcngt Kobbcrkiis^ som var vanskelige at skille fra Mineralet. Fradrag^er man derfor en til 1,16 Kobber, efter Kobberkisens Sammen- sætning, svarende Mængde Jern ogf Svovl, saa faaes Mi-^ neralefs egentlig^e Sammensætning^ at være: 37,02 Svovl 43,73 Jern 19,25 ISikkel 100,00 naar det ved Analysen stedfundne Tab af 1,34 Procent fordeles paa alle Bestanddele. Mineralets egentlige Sam- mensætniuge var alllgevel hermed endnu ikke ganske nöi- agtigt bestemt. Jegp fandt nemlig^ senere, at Frtspulve- ret indeholdt en Ilden Qvantitet Mag:netkiis, som ved Hjælp af Magneten kunde skilles fra det ikke mag^netiske P^ikkelmineral. £n anden Analyse, forctag^et med et paa 94 Th. ScLeerer denne Maade af indblandet Illag^nelkiîs saa meget som mu- lîgt befriet Hlineralpulyer gav folgende Resultat: 36,64 Svovl 40,21 Jern 21,07 Nikkel J, 78 Kobber 99,70 som, naar man paa den angivne Ulaade fradrager Qvan- tltcten af den indblandede Kobberklis, forandres til ; 36,86 Svovl 40,86 Jern 22,28 Nikkel 100,00 Denne Sammensætning svarer tilstrækkelig nöiagtigen til 3 Atomer Svovl , 2 Atomer Jern og 1 Atom Nikkel^ ultsaa til Formelen 2 te + r^ii efter hvilken mineralets Bestanddele skulde være; 36,54 Svovl 41,07 Jern 22,39 Nikkel 100,00. Mineralets ydre Kjendetegn ere folgende: Farve: lys broncebruun» Pulverets Farve: noget mere mörkt. YdreForm: krystalliniske Utasser, indvoxede i Horn? blende. Indre Form: Gjennemgangsflader efter et regulært Oetaeder. Glands: metallisk^ ei stærk. om Nikkelens Forekomst i Norge* 95 Brud: paa Steder, hvor ingen Gjenncraijangsflader vise sijj, synes det at være kornigt. Haardhed: omtrent som Majjnetlîîscns. Spee. Vægl: 4,60. IWLagnctismus: det rene Mineral er ikke magne- tisk. Reaction ved Blæseroret: det rostede Mîneral- pulver oplost i Borax viser Jernets Farve i den oxyde- rende Flamme $ behandlet i den reducerende Flamme bli- ver Glasperlen sort og ngjeunemsigtîg af reduceret Nikkel. Forekomst: efter Sigende skal Hornblendmassen, i hvilken Nikkelertsen i ikke ubetydelig Mængde er ind- sprengt, danne en Gang i Urformalionen. Af alt det Anforte folger, at delte Mineral er et hid- til ubekjendt Species. Jeg foreslaaer at kalde det Jern- Nikkelkiis. Det er muligens Jern-Nikkelkisen , hvi» Indblanding bevirker, at enkelte Sorter Magnetkiîs ere nikkellioldige. Dette Factum er mig allerede bekjendl siden Aaret 1837, da jeg analyserede en Magnctkiis fra Modiims Omegn, i hvilken jeg^ fandt: 40,46 Svovl 56,03 Jern 2,80 Nikkel 0,40 Kobber 99,69. Spor af ISikkcl har jeg siden den Tid ogsaa fundct i Magnetkise fra andre Findesteder. Man burde allsaa for Fremtiden, ved at opsöge Nîkkcicrtser i Norge, især have at rette sin Opmerksomhed paa Magnelkiis og lig- nende Mineralier. Som allerede anfört, kan Jern-IVikkel- kîscn ved en flygtig lagttagelse meget let forvcxles med m Til. Scheerèi' Magnetkiis. Da denne sîdste optræder med overordent- lig' stor Hyppîghed i Norge, saa turde det ei være usand- synligt, at ogsaa Jcrn-Nikkell«isen fandtes paa flere Steder, Ifald det skulde stadfæste sig, at Nikkelens Forekomst ved Lillehammer virkelig var af den Betydenhed, at en Berg-Drift kunde begrundes paa samme, saa ere dermed alligevel ei endnu alle Vanskeligheder ryddede af Veien. Hidtil er nemlig^ ingen metallurgisk Procès bekjendt, ved hvilken Nikkelmetallet kan skilles fra Jernet, især fra en saa stor Mængde^ som ledsager dette i Jern-Nikkcikisen. Denne Vanskelighed turde alligevel ikke være uovervin- delijf. At Kobberkiis ledsager Nikkelmalmene, er et me- get heldigl Træf. Man kunde nemlig muligens vinde begge Metaller paa een Gang i Tilstand af en Legfering", som meget gjerne vilde kjöbes af Nysölvfabrikanterne, der alligevel behove Kobber som Tilsats ved Nysolvet, Paa denne Maade troer man ogsaa i Sverig-e at kunne benytte en dersteds for kort Tid siden fundet Blanding; af Kobberkiis og nikkelboldig Magnetkiis. IVikkelgehaf- ten af denne sidste skal imidlertid kun udgjore nogle faae Procenter. Naar det derfor, efter Hr» Prof. Sef- ströms Mening, vil kunne lönne sigp at tilgodegjore en saadan Malmblanding;, saa maa det naturligviis være endnu langt mere lönnende at forsmelte en Blanding; af Kobber* kiis og Jern-IVikkelkiis. 't Nut ,¥«,-î /€-■ \„iu,.uiHBd 1^ ^ Tai:l u T \^toi^VVV: Nyt M a g^ a z i a for INaturTÎdenskaberne. 4 Bind. VIL Beskrivelse over en i Christianîafjorden fångset nye Delpliinart Af H. Rasch» CoDservator ved del zoologislîc Museum. Ved de nordiske Naturforskeres og? Lægers Sammcn- l^omst i Kjöbenbavn 1840 holdt Hr. Professor Eschriclit et Foredrajr, hvori han med sin sædvanlige Livfoldhed udvik- JedeAarsagcn til vor cndnu hoist ufiildstændig^e Kundskab ora de hvalartede Dyr, endojj om de Arter deraf, som fore- homme i de nordiske Have, off opfordrede til samme Tid ifckc alene Nordens Zoologer, men ogsaa enhver Anden, som fandt IV. 2. ^ 98 H. Rasch Lcilijjlic.tl til at gjörc Ia(»ttajjo!ser, der kunde bidrage til at oplyse det meget Duiildc i disse Sljabniiig-ers Naturhi- storie, til at meddele disse. Denne Opfordrin|}', som il;l;e ofte nok kan bringes i Erindring", \il jeg, saamegel det sfaaer i min Magt, stræbc at fyidestgjöre, og ikke til- bagelioide den Skjærv, som jeg troer at kunne ydc til Udvidelsen af vor Kundàkab i denne Retning. Netop nogle Dage forindcn forrige Aars Sammen- komst i Stokholm bleve flere Exemplarer af den Delpbin- art, hvorover jeg i disse Blade meddeler i^Iagazinets Læscre en Beskrivelse med ledsagende Tegninger og Bemerk- ninger, fangede i Nærheden af Dröbak, og da jeg ved förste Öiekast overtydede mig om, al jeg hverken i Na- turen, i de zoologiske Museer, eller i de Kobberverker, som jeg havde havt Anledning til at gjöre mig bekjendt med, havde seet denne Art, besluttede jeg i Forening med det zootomiske Museums Bestyrer, Professor Boeck, og med Professor Ratbkcs Bifald, at acqvirere det hele Antal for det zoologiske og zootomiske Museum , nagtet den da herskende Hede og Mængden af Exemplarer (22) ejorde Opbevarclsen og den forelöbige Præparation ikke alene meget besværlig, men ogsaa i höiestc Grad ubeha- gelig ved den overhaandtagende Stank. Det lykkedes ikke- destomindre at lilendebringe Arbeidet ved en rosværdig vedholdende Iver af de ved det zootomiske og det zoologiske Museum ansatte Præparanter, hvoraf den ved det Först- nævnte tilligemed flere leiede Arbeidere i flere Uger hold- tes beskjæftigede. Af samtlige Individer erholdtes fuld- sJændige Skeletler, af de 10 ret gode Huder, og^ et ligesaa- slort Antal fuldstændige og i Sammenhæng' med hverandre opbevarcdc Bryst- og Bugindvolde, hvilke nu samtlige Beskrivelse over en nye Delphinart 99 ere opbevarcde i Spiritus, o^ vente paa en udforlig^ ana- tomisk Bearbeidelse. Mit forsfe Foretagende, efter at have erholdt de 2 förste Exeniplarcr, var at lade en duelig^ Tegner udföre en efter nöiaglige Maalingcr iidhastct Tegning. En mindre Blyantstegning', tilligemed en i Hast udkastet ße- skrivelse, indscndte jeg: gjennem Professor Boech til det S(ofcholmshc Naturforshor-Mödes zoologiske Section, med Anmodning om at meddeles Underretning, hvis Nogen af 'avn for de forreste Exlremiteler. 102 H. Rasch sættes paa den nederste Halekam, men ender i en Spids omtrent 6 Tommer bajy Analaabningen. Den lyse Tegning: paa Sidernes dunlde Sorle begyn- der, men ikbe med nogen skarp Grændse, omtrent i Re- gionen af den Linie, som man tænker sig draget fra Ryg- Hnnens bagerste Rands midterste Deel perpendicuLaert paa Længdeaxen, ciler lidt foran Midten af Legemet. Denne Tegnings nederste og forreste Dcel er reent bvid, bvilket cp-entlig er den Deel, der ligger under Laterallinien, som man maa tænke sig netop lobende langs med Spidsernc af Hvirvelbenenes Tverfortsatser. Den bagerste, Rjg- kammen nærmere liggende Deel , som befinder sig over Laterallinien, er derimod af en lys graabruun Farve og bar, idet den strækker sig bagtil, en noget opadgaaende Retning. Overkroppen, Finnerne og den störste Deel af Si- dcrne, med Undtagelse af den omtalte store aflange Plet, samt bele den bagerste Ilaledeel , ere glindsendc blaasorte, den övrige Deel af Legemet reent bvid, und- fagcn Omkredsen af Kjönsdelene, der er af en blaaligsort Farve» Det livide, der fortil strækker sig langt op ad Siderne, indtagcr bele Underkjæben, og stræhker sig endog lidt over Mundvigcn, bvorimod det smalner af til noget foran Kjönsaabningen, ndvider sig derpaa alter no- get, faaer i Höide med Analaabningen en stærk Indskrænk- ning i Brede og ender sig sædvanlig en 4 — 8 Tommer bag denne, der bvor den nederste Halekam begynder, i en spids Tinkel. Dyrets sorte og bvide Farve ere over- alt skarpt begrændsede. Denne Delpbins bele Form svarer fuldkommen tii den Forestilling om Ilurtigbed, som man tilægger bele denne Dyrfamilie, og sammenlignet med Rcpræsenlantej:" Beskrivelse over en nye Delpliinart. 103 af den Dyrlilasse, soin de hvalartede Pattedyr i deres Ydre saaoieg"el ligne, at de af de ældre Naturforskere bleve regnede dertil, hvilket Almucn cndnu bestandig gjor — nemlig Fiskene, — da har den en paafaldende Liglicd med Makrelen, der i sin Classe ligelcdes er berömt for sin Hurtighed. Snuden, omcndskjönl kort, er dog, især betragtet i Forbindelse med den noget fremragende, til- spidsede Undcrkjæbe, en god Vandklöver, ligesom ogsaa den skråa Pandepiide ikke frembyder den Modsfand un- der den hurtige Fart, som hos andre Arter af de ægte Delphiners Gruppe, hvor den er höiere, brattere og stum- pere. Legemet har sine störste Dimensioner i Höide og Brede tæt foran Rygfinnen, hvorfra det jævnt aftagcr indtil Ilaleßnncn, dog er Aftagelsen i Höide fra Analaab- ningen af indtil ixt foran HaleGnnen, hvor den överste og nederste Halekam skraaner slærkt for al ophöre i den horizontale Halefinne, sammenlignet med Aftagelsen i Breden, kun hoist ubetydelig, hvorved Legemets Haledeel faaer en el Aareblad lignende Form, hvilket maa komme Dyret forlræffeligt tilpas under Svömningen. Hylsteraabningen for Hannens Avlelem har fuldkom- men samme Udsecnde som Vulvasprækken hos Hunnen, men er længere fjernet fra Analaabningen. El lidet hvidagtigt Punct paa hver Side af Hylsteraabningen hos Hannen er den rudimentære Antydning af Dievorterne, hvis Aabninger hos Hunnen ere meget tydelige ved hver Side af Skamlæberne. Legemets Dimensioner hos den aftegnedc Han vare folgende. Fra Underkjæbens Spidse til Ha- leGnnens Yderspidse .... 2,630 Franske .Bieter. Fra Underkjæbens Spidse til Öicls forreste Rand 0,315 — — 104 H. Rasch Fra Undcrlîjaebcns Spîdsc til Mund^ \î{jcn 0,265 Franske Meter. Fra Underfcjæbens Spîdsc til Bryst- finnen 0,420 — -^ Fra Undcrlijæbens Spidse til Aan- deliiillet 0,340 — — Fra Uodcrlijæbens Spidse lîl IWjj- finncns Begyndclse ...» 0,945 — — Fra Cc(jyndelscn af Rygfinnon til Midten af dens hagerste Rand 0,^50 — -^ Fra Ryg-finncns hagerste Rand til Ilalcfinnens mîdlerste Indsnîdt 1,'røO • — — Fra Undcrl:jæbens Spidse til Aab- ningen for Avleienimct . . . 1,570 — — Læng^den af denne Aabning^ . , 0^055 — — Fra denne Aabning^s hagerste Vin- l,el til Analaabningen ♦ . . 0,245 — — Dennes Læng^de 0,014 — — Fra dennes hagerste Vinkel til Ha- Icfinncns Indsnidt 0,840 — -^ Ilnderkjæben ragger frem foran Over- kjæhen 0,013 — — Brystfinnens Læng^de indlil Spidsen 0,365 — — — — ved Roden . 0,108 -^ — Fra Brystfinnens forreste Rand til Spidsen af den Fremslaaenbed, som dannes ved Sammenstodet af den hagerste Rands 2 Seg^- menter 0,165 — — ^ Fra Grnnden af Brystfinnens hager- ste Rand til den fremstaaende Yinkcis Spidse 0,052 — — Besliîvelse over en nye Delphlnart. 105 Rygfinnen maalt efter sin forreste Rand 0^555 Franske Meier. Fra ßegyndclsen af Rygfînnea til Midten af dens bag^crste Rand 0,355 — — Fra Spidsen af Rygfinnen tîl den ligeunder liggende Rygltam . 0,263 — — Höidcn af de lllsliitlede Kjæber inaalt ved Pandepudens Opliör 0,078 — — Höide lige over Öinene .... 0,265 — -^- — ved Begyndeisen af Rygfin- nen 0,525 — — — ved Genitalaabningen . . 0^455 -^- — — midt imellem Genitalaabnin- gen og Haleßnncns Begyn- delse 0,340 — — — over Aandehullerne . . ♦ 0,265 — — Breden mellem Öinenc .... 0,255 — • — lige under Begyndeisen af Rygßnnen 0,405 — — — lige under Rygfinnens Spidse 0,330 — — — midt mellem Analaabningen og^ Ilalefinnens Begyndelse 0,130 — — : — ved Halefinnens Begyndelse 0,065 — — — af Halefinnen 0,705 — — - Af en Hun ere folgende Dimensioner optegnede. Længden fra Lnderkjæbens Spidse til det Yderste af Halefinnen 2,310 Franske Meter. Længden fra Underkjæbens Spidse til Öiets forreste Rand . . . 0,282 — — Længden fra Undcrkjæbens Spidse til Mundvigen ...... 0,245 — /^ÇfC^T'N. |!±'fLlBRAR\U 106 H. Rasch Længden fra UoderlsjæLens Spidse til Brystfinnen 0,395 Franske Bieter« Længden fra Underkjæbens Spidse til Vulvas forreste Vinkel . . 1,350 — "— Læng^den af Vulvasprækken . . . 0,130 — — Læn^dcn fra Vulvas bajyerste Vinkel til Analaabniug-en «... 0,010 — • — Længden af Analaabning^en . . . 0,013 — - — — fra Analaabningen til den bvide Farves Opbör paa Bugsiden 0,095 — — — fra Vulvas bagcrsle Rand til det midterste Indsnidt i Halefinnen 0,630 — — • Halefinncns Brede 0,530 — — — forreste Rand til Spid- sen 0,377 — — Halens Höide midt mellem Vulva og Halefinnens Indsnidt . . 0,225 — — Dens Brede paa samme Sted . . 0,090 — — Da jeg bar besluttet, i Forening med Professor Boeck^ senere ben, naar Tiden vil tillade det, at meddele en udförlig anatomisk Beskrivelse af denne nye Delpbinart, saa vil jeg nu kun udLæve enkelte af de Bemerkninger, som Undersögelsen af dens Skeiet giver Anledning til, fornemmelig saadanne, der kunne tjene til al adskilte den fra de övrigc den nærmest stsaende Arter. Da en noiagtig Undersögelse og Sammenligning af Pattedyrenes Kranier i de fleste, om ikke i alle Tilfælde vil kunne aFgjörc Spörgsmaalet om Arterncs Identitet Beskrivelse over en nye Delphinart 107 clJer Ikkeidcntîtcf, især dersom Undersögelscn ogr Sam- menlî(jning^en fcan anstilles paa flere Specimina af for- skjellig: Alder og^ Kjon, saa har jeg^ underkastet 15 Kra- nier af den ber beskrevne Art nöiagtige Udmaalinger efter del Schema, som den udödclige Cuvier har meddcelt i sine Ossemens fossiles. Paa den Tabel, der fremstiller disse Udmaaling-er, har jeg: for Sammenligningens Skyld anfört denne Forfatters Udmaalinger af Delphinus duhi- us, og" D. Tiirsio, samt Udmaaling^erne af 2 Arter, hvis Kranier lindes afhildede paa Tab. II, hvoraf den ene kommer D. dnbius meget nær, medens den anden slutter sig;: til den Undergruppe af de ægte Delpbiner, hvortil D. Del- phis horer. Af del forste Slagas besidder det zootomiske Museum to Kranier og' et defect Skeiet, af det andet 3 Kranier og^ et fuldslændigt Skeiet. De ere fra den syd- lig-e llemisphære og* ere kjöble til det zootomiskc Museum af Prosector Heiberga hos IXaluralisten Verraux i Paris» Dersom Rummet tillader det, skal jeg^ i Slutningen af denne Afhandling: meddele nogle Bemerkninger over disse interessante Specimina. Kranierne af D. leucopleurus udmcrke sigp fornem- melig' ved folgende Særeg^enheder. 1) Hjernekassen er i Forhold betydelige större hos denne Art, end hos nogen af de hidtil beskrevne ^ især gjælder delte med Hensyn til Brede- og- Hoi- 108 H. Raset dedîmcnsîonerne , da Tnrsio omirent î Læn^dedi-i mcnsîon cr den lîgr. 2) I denne Bredeiidvîdelse tage ögsaa de Hjcrneltasscn nærmest liggende Ansîglsbeen Deel, saaal Hovedcts ßrcdc maalt mellem Pandebenets hagerste Orbital- fortsatser, eller, hvilket her omtrent bliver ligegjæl- dende, over det Bredeste af Overkjæbebeneue, næsten hos samtlige Individer overgaaer Næbets Længde, et Forhold, der paa meget nær ikhe finder Sted hos nogcn af de til samme Underslægt hörende Arter. Baade Tegningen og Tabellen vil paa det Tydeligste godtgjöre dette. 3) INæbet er saa hort i Sammenligning med selv de mest kortsnudede ægte Delphiner^ at man uden at have seet Dyret heelt, vanskelig skulde falde paa, at Kraniet var af en Art, der tilkorer denne Grwppe, 4) IXæsebenehe ere i alle Dimensioner forholdsviis större hos denne Art, end hos hvilkensomhclst af dens Samslægtninge. De paa venstre Side ere bestandig i Contact med Intermaxlllarbenene, da derimod paa höire Side hos enkelte Individer en lidcn Strimmel af Pandebenet lægger sig imcllem Pfæsebenet paa denne Side og Mellemkjæbebenet, dog er delte blot nndtagelsesviis. INæsebenene danne Hovedels höiesle Punkt, og ligge bagtil almindeligviis i Contact med OccipifalKammen. 5) Randsvulslerne ved den hagerste Deel af INæbet, lige over for, og foran den forreste Orbitallap, er ligesom hos Delphis stærk fremstaaende. (Tab. II. Fig. A;. 6) Paa Næbels Underllade kommer Plougskjærbenet (os vomcris) intetsteds tilsyne, hvilket efter Cuvi- Öeskrivelse over én nje Delphînart. 109 fers Angivelse skal være Tîlfaeldet med D. diibius og^ Tursîo, livop det Los hiîn sLal vise sîg- paa et longitudinalt Spatium mellem Over- og* DlcIIem- kjæbebenene, ogp bos denne paa 2 Steder, nenilip- paa el lidet rbomboidalt Spatium mellem Kjæbe- og (Granebenene 5 og- paa el longitudinalt mcllcm Mellem- og^ Overfcjæbebenene. 7) Afstanden mellem INakbcbulIct og* den bag-erste og: nederste Rand af Kilebeucts vingede Fortsatser (apopbyses pterygoidcæ ossis sphenoidei) er, som Folge afHjernebassens forög-ede Dimensioner, for- holdsviis större, end bos nogen anden Arf, et For* hold, somUdmaalingstabcllen lei vil bunne opiysc. 8) Tentorium cerebelli ossificerer bos de ældre Indi^ vider af denne Art fuldkomment, medens man bos de yngre bnapt opdager Spor dertil. Ossificatioiis- puncterne ligge adspredte i Duplicaturernc afdura mater, og^ man finder bos Individer af midlere Alder enbelte isolcrede Parlier af Iljerneteltet ossißcerede, medens de övrige cndnu ere membranöse. 9) Blæsterbullerne synes forboldsviis at være bredere bos denne, end bos Tursîo og^ dubius; dog er maasbc Maalingen af Cuvier foretaget mellem andre Punbter end de, jeg^ bar valg:t. Man vil saaledcs ved Hjælp af Kraniet bunne skille denne Art fra de bidlil beskrevne. Med Hensyn til D. dubius, da vil jeg*, da en saa udmerket Zoolog- som Pro- fessor Escbricbt bar anseet dem for identiske, ber anforc bvad der i den Literatur, jeg bar kunnet overkomme, er anfört om denne Art. Cuvier, som först omtaler den i Annales du Museum d'bistoire naturelle Tom. XIX, i en Afbandling- be:il/et 110 H. Rasch ^^Rapport sur divers Cefacées pris sur les cotes de Fran- ce, principalement sur ceux qui sont échoués près de Paîmpol'% udtrylîliker sîgp om denne Arts Kranier saale- des: Ils ont les dents fines et pointues comme le Delphis en nombre de 35 partout; en totalité 140. Le museau déprimé du Delphis, mais un peu plus court en propor- tion. Nous n'avons aucun notion sur l'animal vivant. I Ossemens fossiles meddeles Kraniets Dimensioner, men om Arten forresten giver Lan liun folgende horte Besked. ^^Celui qvi ressemble le plus au vulgaire (D. Delphis) par sa tête est le dubius, qui a seulement le museau plus étroit et plane en dessous, ou le vomer se montre un peu sur un espace longitudinal dans le milieu entre les intermaxillaires et les maxillaires. Règne animal (den tydshe Udgave af Voigt) indehol- der kun: àt den er en af dem, der komme til de franske Kyster. Den har Kjæberne overalt hevæbnede med kun 36—47 Tænder, men som ere ligesaa fine og spidse som bos den almindelige Delphin, hvem den ogsaa ligner i Farve. Desmarest i sin I^lammalogie^ Paris 1820, giver Pag. 514 Delph. dubius folgende Diagnose: Tête osseuse ayant beaucoup de ressemblance avec celle du Dauphin vulgaire, mais constamment pourvue de 37 — 38 dents à chaqve côte des deux mâchoires^ mu- seau fin, pointu, sans renflement à la mâchoire supérieure ^). I Descriptionen siger han, at denne Art kun er kjendt ved Kranier, som opbevares i Museets Samlinger for 1) Ved Mangelen af denne Lateraludvidclse paa Midten af ICjæben, skal de» ifölge ßlainville lettest distingveres fra D» Delphis* Beskrivelse over en nye Delpliinart 111 comparatîv Anatomic. Disse Hoveder ere ialmîndeljg- hed mindre end den almindelîg^c Delphins, 0(j dens JXæb er finere og- spidsere, med Overhjæben conisk og ikke udvidet paa Midten. Tæuderne fuldkommen af samme Form, men færre i Antal. W. Rapp i sit Verk over Cetaceerne 1837: Delph. dubius Cuv. er ovenpaa sort, nedenunder hvîd. 1 hver Kjæbe findes 36 — 37 spidse Tænder. Underhjæben lidet længere end Overkjæben. Rygfinnens hagerste Rand maaneformig udskaaren. Den har en Længde af 4 — 5 Fod. Den kommer undertiden til Frankrig-s Kyster. Af Dussumier blev den iagttaget ved Kysterne af det grönne Forbjerg;. Keyserling og Blasius i deres Verk: Die Wirbel- 'thîcrc Europas, Braunsweig 1840, optage ikke engang D. dubius mellem de europæiske Arter ^). Seer man nu hen til disse Meddelelser, og jeg har god Grund til at tioe, at disse af nyere Forfattere ikke ere blevne forögede, da vil man visselig ikke have til* stræhkelig Bemyndigelse til at forene Cuviers Delph. dubius med den af mig beskrevne og benævnte Art. De af Cuvier meddeelte Udmaalinger vise, ved Kranier af Jige Længde, ganske andre Forholde i Storrelscn af det Individ, hvortil det mindste af de udmaalte Kranier horer, og som kun er 2 Millimeter længere end det af Cuvier maal^ le 5 det var dog over 6 Fod, medens Længden af en D. dubius ^) Jeg har under Udarbeidelsen af denne Afliandling; med Længsel imödeseet Ankomsten af en Monographie over Cela- ceerne af min Ven, den udmcrkede Zoolog Dr. Schlegel, Conservator ved Leydener- Museet, men denne Længsel er endnu utilfredsstillet, 112 H. Rasch med et Kranîuin af angiven Störreise îkke angîvcs til mere end mellem 4 — 5. Dussumier, som ifölge Rapps Angivelse skal Lave observeret D. dubius ved Afrikas Kyster,' og af bvcin man formodentlig har erholdt de hos nævnte Forfatter angivne Oplysninger om Artens Farve og Rygfinne, vilde visselig ikke have undladt at anföre de for vor Art saa charakteristiske hvide og graa- hiune Aftegninger paa Sidernc, dersom den af ham iagttagede Art havdc været identisk med vor. Cuvier vilde ogsaa sikkerlig, dersom han havde havt el af vore Kranier for sig, ikke have sammenlignet det med den almindelige Delphins, som den Art, hvem det skulde komme saa nær, al Tvivl kunde opslaae om deres Artsfor- skjellighcd, hvilket Navnet dubius synes at antyde, ja han havde efter Kraniet alene, og andet besad han jo ikke, da han opstillede Arten, neppe villel henföre vor Art til samme Underslægt, men havde maattet henföre den til en Delphinapferus leucorhamphus særdeles nærstaaende Form. Jeg er imidlertid ikke nogen Ynder af den Sædvane at opstille Slægter efter en uvæsentlig Charakteer, som Mangelen eller Tilstedeværelsen af en Rygfinne, og i nærværende Tilfælde viser det sig ogsaa, at to til forskjellige Slægter hörende Arter staae hverandre indbyrdes nærmere i Bygningen af de væsentlige Dele, end de staae nogen af sine Samslægtninger indenfor deres Gruppe- thi nægtes kan det visselig ikke, at Delphinapterus leucorhamphus staaer fjernere fra Delpbinapt. leucas, og Dclphinus leucopleu- rus fra Delph. Delphis eller Tursio, end de staae hverandre indbyrdes, ja Ligheden melleni deres Kranier er saa stor, at man, ved at tage Hensyn til dem alene, kunde fristes tU îit forene dem sammen som een Art. Begge have Næbets Beskrivelse over en nye Delpliinart 113 överste Flade næslen aldeles plan, det samme Forhold niellem Kjæbernes relative Lænjyde og^ den samme Form af Tænderne, medens ogsaa Antallet kun er lidet for- skjelligt. Vor nye Art staaer med Hensyn til Kraniets For- holde D. Tursio nærmere end D. Delphis, hvilket ogsaa fjjælder om det levende Dyrs Totalhahilus, den korte Snudc, Formen afRygGnnen og" de lavtstaaende Brystfinner, men saa nær staaer den dog^ ikke, at man sknldc forledes til at ansce den for et ungt Individ af Tursio. Tændernes Form og' Antal, de stærkt fremstaaende Occipital- og: Temporalkamme (Tegn paa udvoxne Dyr), de store og: plumpe Næsebeen m. m., samt flere Forskjelligheder i For- holdet mellem Kraniets Dele vilde hindre os i at företage en saadan Forening-, selv om ikke Mere end Kranicrue af disse Arter var os hckjendt» Vi ville nug^aae over til Betraglningen af det övrige Skeiet og' kunne her falte os kortere» Ilalshvirvlcrne ere som sædvanligst syv, hvoraf de 3 a 4 1) förste indbyrdes sammenvoxnef Atlas med sine overordentlig' slærkcTvær- ogTornfortsatscr (0,160 bred og" 108 hoi) er mere end femgange saa bred som fjerde, og næslcn 3 Gange som 7dc Halshvirvel , den overgaaer Ryg- hvirvlerne i Brede lige indtil Ilte, som er den iig. Den sidsîe (Î5de) Ryghvirvel, til hvem det lille 15de Ribbecn er fæstel alene ved Muskelaponeurosen, er af samme Brede som förste Lændehvirvel, (0,225) og de bredeste af samt- lige. Den 22de Lændehvirvel er saa bred som Atlas ^ Breden af den sidste medTværfortsatser forsynede Haleh vir- vel (17de) 0,087, og af den, hvorpaa Tornfortsatsen ophörer ') Varierer eflcr Dyrets Alder, IV. 2 H 114 H. Rasch (22de)5 er 0,037, Höidcn af Ilvîrvlerne, Tornfortsatseii medregnet, er som fölg-er: Fra 7de Halslivirvel 0,071 — Isle Ryghvirvel 0,088 — 2deD — 0,110 — Ilte — 0,138 — 2den Læudehvirvel 0,155 — 9de — (deo længsle) 0,158 — 22de — — — 0,140 — 4de Ilalehvirvel — -- 0,136 — med os V forme 0,168 — 8de — uden - - — 0,117 — — — med - - — 0,164 — 22dc — ^ . . — 0,085 — 27de — — sidste — 0,035 Læng-den af det hele Skeiet, hvoraf disse Udmaalinger ere tagne, var . . . ♦ « . • ♦ 2,241 Deraf Hovedet 0,425 — Halshvirvlerne 0,051 — Ryglivîrvlerne 0,419 — Lændehvirvlcrne 0,625 — Halehvirvlerne 0,730 Den 7de Halshvirvel er snart forsynet med temmelig: lange men smale apophyses fransversæ, snart mangle disse, men fra dens corpus udgaaer paa Underfladen 2 liageformige med Spidserne forlil vendte Beenudvæxter. Spor til disse finder man og^saa almindclig^ paa de 2 næst- foregaaende» Den hele Hvirvelsöile Lestaaer foniden de 7 Hals- hvirvlcr af 15 Ryg- , 23 Lænde- og 37 — 39 Ilalchvirvler, i det Hele af 82 — 83 Hvirvlcr, et Antal, der er större end jeç finder del angivet hos hvilkctsomhclst andet Pattedyr. Beskrivelse over en nye Delphinart» 115 Drystbeiiet varierer ikke ubetydelîgt saavel i Störrelsc som i Udseende, hvilket er en Folge af den stærke Udvikling^ af Haandtaget (manubrium) , og dets Fortsatser bos de ældrc Individer. Den forreste Deel dcraf danner med det Övrige, idet det böier sig* mod Hvirvclsöilen, en Vin- kel. Den midterste Deel af dette Parti er concav og gjcnnemboret med et större eller mindre Hul. Brystbe- net bestaaer bos yngre Individer af 3 Stykker, bos de gamle blot af 2, idet de 2 forreste Slykker bos disse forenes ved Beensubstanls. Af Ribbenene ere de 6 — 7 forreste forsynede baade med caput og luberculum articulare, og arliculere derfor baade med corpora og prosessus transversi vertebrarum, medens de 7 — 8 folgende blot articulere med Rygbvirv- lernes Tværfortsatser, og det 15de , som forben anfört, blot er fæstet til sin processus transversus ved Muskel- fibre. Alene de fire förste Ribbeen ere umiddelbart for- enede med Brystbenet. De paa Tab» II meddeelte Tegninger af de Dele, der constituere de forreste Extremiteter, gjöre en yderli- gere Beskrivelse mindre nödvendig. Kun maa jeg ber gjöre opmerksom paa, at jeg ikke bos nogen anden Del- pbinart bar fundet dem af en saa smuk seglformig og tilspidset Form. Efteråt jeg paa foranstaaende Sider efter Evne bar sögt at meddele en temmelig fuldstændig Beskrivelse over denne Arts Ydre samt over de væsentlige eller mest iöin-e- faldende Dele af dens Skeiet, hvorved jeg troer at have vindiceret den Ret til at optages i vore zoologiske Sy- stemer, staaer det for mig dennegang kun tilbage at give de Opiysninger, som jeg har kunnet samle angaaendc dens Forekomst ved vorc Kyster, dens Fangst og Sædva- 116 H. Rasch lier, samt om man har nog^en Grund til at antag-e, at den forlienj om end Loist ufuldstændlgt, Lar været nogen Zoolog bekjendt. Vor afdöde Landsmand Cand. tlieol, Stuwitz, livls uerstattelige Tab Fædrelandet, lians Venner og^ INaturbi- storiens Dyrkere forenede beklage, Lavde med sin sæd* vanlige Flid taget et nöiagtigt Afskrift af el ManusLriptj som Lan i sin Födebye Lavde overkommet, forinden sin Reise til Newfoundland, Lvilken Afskrift nu findes iblandt Lans Lerlil ankomne og opbevarede Papirer. Delte sær- deles interessante Manuskript synes at være forfattet i Slutningen af forrige Aarhundrede, formodentlig af en CLrislie, og Landler om Fiskeriet, især Hvalfangsten, i Sartors Skibsrede. Efteråt Forfatteren Lar beskrevet de Localiteter, Lvor denne Fangst foregaaer, omtaler Lan de Hvalarter, som der forekomme, paa folgende Maade: gjMan kjender Ler iKke andre Slags Hvaler end: 1) Ku gl- Oval, eller den med IXuve paa Ryggen, 2) Silde-Rören, eller den större RörLval med Finne eller Horn paa Ryggen, Lvilke he^^e tilligemed den Hvide, som man Ler paastaaer er af den store Silde-Rör, sees alene i Vaarsildfiskeriels Tid. Disse ere forbudne at fanges, som de der drive Silden til Lands. 3) Den lille RörLval. Denne kaldes Ler almindelig Vaage- Qval, sluttelig fordi den fanges i Vaag. Den kaldes ogsaa Sommer-Hval, fordi den alene er Ler om Sommeren, og ingensinde blandt den store Hval om Vinteren, eller fölger med Vaar- sllden. Den maa være Nordcaperen, og Islænder- nes Hrefna. Jeg vil omslændelig beskrive den. Den er tandlös og rynket i Bugen (egentlig Beskrivelse Over en nye Delphinart. 117 er det Fremdelen af Bugen, som er j^rengit" som Dooden iidsigcr det) oq R\nl;erne ere graae. Eliers er Biig^eo, fra Trynet af endop; ligetll Begyndelsen af Sporen og^ noget opad Sidcrnc, hvid. Ovenpaa er den mörKgraa eller næstcn sort, men Iivor det H vide og Gråa modes, ere smaae Flammer. Byg- Gnnen er af Farve som Byggen, men Bryst- finnerne ere indad Siderne ganske livide, og" det ■Vderste er graat, og hvor begge Farver mode, er der en Blanding af dom som de smukkeste Aarer Î ülarmor. Fremmenfor Bygfinnen er den ganske rundrygget, men bagcnfor er Byggen skarp. Ryg^- 6nnen er ligeledes hvassere bag, end foran. Under- kjæben er kortere end den överste. Den har en Blaastcr- eller Blæsehule, der udenlil synes som to. Den staaer ei i Pukkelen men bag paa Hovedet. Öiaene ere ei större end en Hoes. Sporen (Hale- (innen) udbreder sig; til Siderne, og har midti et lidet Skaar, hvilket tiiligemed hele Sporen har et Svinga som Lovværk. Nyrerne og Iljeitet ere dæk- kede med Fidt, og Indvoldene med Ister, men Tarmene ere blotte derfor. Gorret (Excrcm^n- terne) er rödt. Man finder ei anden 3Jad i den end Hauserne og* Tavlernc afSmaasei, hvilket maa- ske kommer af, al den bar været slængt. Ved hver Side af Gadborret har den et Borrebeen, der ei har Sammeuhæng med andre Been. Dens Længde naaer aldrig 18 Al. og Grinden (Skelellet) bestaaer af 39 Tavler (Hvirvler) i). Hannen og Hunnen see I) Biincligviis af flere, da Forfatteren neppe har regnet Halshvirv- lerne mere end for 1 , og maaskee ikke har rejnet alle Hale- hvirvlerne» 118 H. Rasch ligedan iid^ Hannen har et henved 2 Al. langt Avlelem, som er skjult i Bugen bag- ved Gadbor- ret (?). Hunnen har 2 hvide Spender (Yvre), en ved hver Side afGadborret, og ei större, endog naar hun suges, end en Koes. Hunnen föder kun een Unge, af een Favns Længde, og detved Helgemîssc. Denne Hvals Hud er aldrig mere end een Linie tyk og kaldes Grölve. Spækket er 3 à 4 Tom, tykt, ja mere, efter deres Fedme og Stederue paa den. Fra Midtsommers til Scenhöstes tager den til i Fedme, den anden Tid af. Den er maver, naar den kommer fra Havet, men fedes her i Fjordene. Den sees ikke her om Vinteren. Det Förste, man mærker den, er ved Varfosmis. Efter Hclgemisse sees den sjelden. Flere sees ei her tllsammen, men altid enkelte Stykker. 4) Storhynning (Stourbynning) erallevegne kjendt ved samme IVavn, ogkjendelig nok fra andre alene ved sit store Horn eller Rygfinnc , hvoraf den har Navn. Den er indtil 14 AK lang og meget feed, saa Spækket kan være til 6 Tommer tykt, og een han give indtil 60 Voger (1800 ^) deraf. Kjödet er, ligesaavelsom Spækket, nydcligt. Denne sees neppe at gaac alene, men gjerne 5 eller flere sammen. 5) Springeren, som her kaldes Hvidskjæving, fordi den er hvid paa Siderne, og 6) Spækhuggeren^) eller Vandhunden. Disse to Slags ere gjerne samlede, og gaae oftest ) Dette er udeutvivl den almindelige Delphin (Dclphiuus Pcb phis). Beskrivelse over en nye Delphînart 119 i Flokke, större og; mindre. Man forsikkrer næsfen aarlig^ i Februari al see paa Havet uendelig store Flokke af dem. Hvidskjævingen er 1 J Favn Janjj, og^ Vandliunden omtrent 1. Kjödet er bedre paa de store Hvale. Ved Bildöen bar tilforn \æret den gjæveste Sprin- gerfangst, men nu paa et Snees Aar har den slaget Feil. Omtrent for 26 Aar siden stængcdc man der paa een Gang: 700. De bleve jagede over i Dliil alt fra Aagaatnæs sör igjennem Gjcltefjoiden. Naar Bildöen naaes^ gjör den med Sartorlandet en Pold. I denne Pold stænges den med en almindelig s(or Sildenood, kastes af med en Af- kastnood^ stikkes med Skutel (Harpun), og derved drages paa Land. Denne Fangst skede om Sommeren, og Styk- ket deraf blev solgt for 2 ^ 8 p. I Skogsvaagen ere svare Flokke af denne fangede. Jeg vil anföre de störste, som erindres» 1745 blev Sundet mellem Barbolmen og det vestre Land stængt fuldt med Springere. Da den blev jaget, vilde den ikke tage ind i Anskottet ^). Den vendte om og vilde lid gjennem dette Sund j, saa man var nödsaget til ber at stænge den» Flokken var saa stor, at dette brede og dybe Sund ei kunde rumme den, men den sîdste Nood maatte sættes midt igjennem Fiskefæren. Sagsmændenc angive denne Fangst for meget over 1000 Stykker, og berette derlios, at der ei fandtcs Afsælning for de mange Kroppe, bvoraf en Deel, naar de vare afspækkede, maatte fores bort og nedsænkes, hvilket ikke er skeet med de senere. Störste Delen af disse vare ogsaa af Spekbiiggerc (D. Delphis), hvis Kjöd er strængt. 0 Eu Bugt af dette i>avn. 120 H. Rasch Aar 1770, nylîg^ för Juul, bleve to store Flokke fan- gede i Anskoltet. iWan var neppe klar med den förste, för den anden kom til. Beretningerne om Antallet paa förste Fangst er altfor forskjellig: til at blive anförle. — Den anden Flok bcgyndte man at jage strax nordenfor Bornæstangcn, som sædvanlig med al banke i Baaden, og roe efter den» En Mængde Baade samledes efterhaanden, hvilke ved at roe og banke, som deres Heusigt udfordrede, drev den saalcdes for sig næstcn 1 IWiil, og bragte den ind paa den nordersfc Pold i Skogsvaagen, kaldet An- skottct, hvor den blev sfænget. Da man fik den ind i Skogsvaagen, forracrcde Baadene to Linier fra Land til Land, noget fra binanden, paa det den ydcrte skulde mode, om den bröd ud af den inderste, og saa vedblev man, til Noden var faldt. Men da man ei formedelst Hvalens Wængde kunde drage Noden saa nær til, at den kunde staae oppefældt, maaUe en anden sæltes ved den ndenfor, bvilken blev bængt paa Baade, Stavn i Stavn, fra Land til Land. I denne Fangst fik man vistnok til 1000 Stykker, skjönt i den derom förte Sag blev af et Vidne angivet 700 og af et andel Ö00, og af et anslaaet til 200 Rdl., og af et andet til 400 Rdl.'s Værdie. Med saa stor Fangst kan neppe faaes al vide det rette Antal. llJ;e forstaae de Fiskende at bolde, og ikke er det vel gjörligt paa aaben Mark, i allebaande Veir, at bolde noie Opteg- nelse. Dcsudcn er der ingen Bogboldere, men mange Styrere. Det kan vare hele Uger, inden den bliver opta- gcn, og skjönt Nogle ere tilstede, er det ei altid dem, som nöic give Agt paa Fisken, men mere paa Brændeviin, for al bortdrive Yæde og Kulde. Nogle tage de til eget Brug, imidlertid uden at regne, og Nogle drikke de vel op. For Stykket ovcrboved af disse blev givet 3 ^ af Beslsrivelse over en nye Delphinart. 121 en Kjöbmand, der fik îgfjen for en afspæliket Kröp 10 ^ à 1 ^. — Ved Kobbeltvedt 1 Arsedalen fanjjedcs 1781 om- trent 150 Stykker. Isen laac da i Bildöe-Polden , o^ hele Osen ud lor Kobbeltvedt. Der var altsaa injjen Fold den kunde drives ind paa, bvorfor man kastede Nood om den paa Arsedals-Bug^ten, som er en ganske liden Viff." Forfatteren opregner herpaa en Hoben andre Steder i delte Skibsrede, hvorSpringerfangst pleier al foreg^aac, og' vedbliver dcrpaa som fölger: ^^«lo större FJokkene ere desto lettere lade de sig? jage, ogf ligcsaa, jo mindre der er af Hvidskjævinger. Om Vinteren skeer den og bedre end om Sommeren. Til al stænge Springeren briiges ber af de almindelige Silde-Node. Naar den er slængt, dræbes den her paa en mindre raae Maade end efter Beskrivelsen paa Söndmör, li vor Folket, vel og Vinterdag, springer i Soen til Bel- testedet med Oxer og Jernkroge for at drage den til Land, hvilket synes ei at passe sig, hvor der skeer en jævnlig Fangst. Her kaster man med en lidcn Nood inden i den store, ligesom skeer med anden Fisk, og naar Orene ere i Land, laegge sig Baade med Skutler ud i den. Nogle paa Land have Line i Skutlerne, og naar Hvalen er stuk- ket af dem i Baaden, drage de paa Laudet den til sig. Jeg synes her at burde anföre en af troværdige Folk fortalt Begivenhed med en Springerfangst i Skjærgaarden, efter deres eget Syn. En Flok Springere vare stængte, men man havde ei nok forsynet Noden med Baade. Sprin- gerne sprang da over, og hele Flokken var strax udenfor, en liden undtagen. Da Folket en liden Tid havde siddet bedrövet herover, kom Flokken tilbage, og alle hoppede nu ind igjen. Sluttelig maae den lille have været en IV. 2 H 2 122 H. Rasch Vnge, til hvilken Modereu har vendt om, OQ Lende have da hine fulg^l." Hvad jpgf her har eiteret af omtalte Manuscript vil, som jeg; haaber, være tilstræhkeligt til at overbevise de Zoologer, der beskjæftige sig* med Undersög-elsen af de hvalartede Dyr, at det med Rette kan kaldes interessant, naglet det ikke er skrevet af nogen Zoolog, men af en dyglig og fordomsfrie lagltager. Det tjener desuden til at hekræfte Professor Eschrlchts Mening, at der idet- mindste forekomme 2 Arier af de rynkebugede Hvaler ved vore Kyster, livoraf den ene (Vaage -Hvalen) iugensinde opnaacr nogen betydelig Slörrelse. Den Beskrivelse over den, som Manuscriplet meddeler, og hvoraf jeg rigtignok bar udiadt et og andet Urigtigt eller Överflödigt (f. Ex. at Brystfinnerne ikke indcholde Been , men blot Driisk, samt at den mangler Gjellclaag), er, nagtet man- gelfuld, desuaglet tilstrækkelig til med Bestemthed at adskilte den fra de to större Arter af de rynkebugede Hvale, nemlig Sildekvalen, og den laugfinnede af Ru- dolphi beskrevne, hvilken jeg ikke med Sikkerhed veed at være fanget ved vore Kyster, uagtet dette er hoist sandsyuligt. — For mig havde Manuscriptet desuden den specielle Interesse, at det opiyste mig om, al den her ved Christiania fangede Springerart, som jeg nu har be- skrevet, forekommer, og del endog hyppigt, ved Bergens- kysten, og der bærer et eget iXavn, hvilket jeg i den videnskabelige Benævnelsc har troct at burde bibeholde ^). 1) Et Skeiet, som Professor Boeck for et Par Aar «iden har modtaget fra Bergen, horer ogsaa til denne Art, og stemmer paa detNöiagtigstc overeens med Skelettcrue af de her i Fjor- den fangede Individer» Beskrivelse over en nye Delpliînart 123 Holst besynderlîgt er det i Sandhed, at to saa storc^ og alniindelîg-cii ved vore Kyster forekommende Dyrarter, som Vaagehvalen og HvidsJkjævingcn, ikke tidligere ere ])levne Nordens Zoologer bekjendtc. Eschriclit er uden- tvivl den förste af Zoologerne, som med Bestcmthed har ftnseet liiiii for e» særskilt Art, hvorfor jeg ogsaa fore- slaaer at optage den i Syslemet under Navnet Balænop- tcra Escbrichtii. Med Hensyn til den anden (Hvidskjæ- vingen), da troer jeg ikke, at nogcn Zoolog derom bar Lavt den ringeste Antydelse. Til Slutning vil jeg gjengive de Beretninger, som bleve mig meddeelte af den meget oplyste og agtpaagi- vende Mand, af hvem de 23 Hvidskjævinger bleve fangede her i Fjorden i sidstafvigte Sommer. I en liden Bugt paa hans Eiendom, hvor der falder godt Makrelfiske om Sommeren, ere Redskaber altid paa den Tid beredte til at afstænge Bugten, naar en Stime er loben derind. At Iser (Phocæna communis) komme derind og blive fangede, hænder temmelig ofte. Der holdes naturligviis godt Udkig i Makreltiden, og derved opdagede man da ude i Fjorden en Flok Springere, som syntes at tage Coursen henimod Bugten. Uagtet de da vare J Fjerdingsvei borte derfra, vårede det efter Man- dens Sigende blot et Öieblik, inden de vare inde i Bug- ten. Denne Hurtighed og deres Störreise og Udseende, som tydeligt kunde iagttages, da et Par af dem sprang ud af Våndet, hvorved den hvide Tegning paa Siderne især faldt i Oinene, overtydede strax Manden om, at det ikke var forvoxne Iser^ som hans Folk ausaac dem for. Med Ængstelse for, at hans Vad vilde sönderrives af disse store, hurtige og kraftige Dyr, afstængede han Bugten, og saae et Öieblik derpaa hele Flokken i piilsnar 124 H. Rasch Fart vende sîg^ mod Udlöbef, Lvor Vadet stod nedfældt. Han ventede nu at see det sönderrevet som Spindelvær, men i det Oieblik, de vare komne en Favnslængde derfra, vendte de atter ind i Bug^fen. Dette Manöver gjentoge de flere Gangue. Derved gjorte dristig-ere begyndte Fi- skerne nu at bevæge Vadet indad Bugten. Med Assi- stance af en anden Vadeier fik de sat et andet Vad ved Indlöbet. De Iode sig^ nu med Letbed bringe ind i det Inderste afBugten, hvor de tilsidst stode g-anske sammen- stuvede, omsluttede af Vadet. Af Frygt for at Vadet skulde sönderrives, vovede Eieren ei ved Hjælp af dette at trække dem op paa det Torre. Adskillige af Folkene sprang- da ud i Våndet, i Haab om at kunne faae væltet dem ind paa Landet, men nogle kraftige Slag^ af deres Haler, hvorved Angriberne bleve styrtede omkuld, og^ Stykker af Vadet kastedes höit i Veiret, overbeviste dem om det Unyttige i denne Fremgangsmaade. Gjennem den Aabning i Vadet, der under denne Kamp var opstaaet, faröde 10 af dem ud, men standsede ligesom forhen ved det i üdlöbet placerede Reservevad. Man hentede nu fra Gaarden en Hest og et stærkt Toug. Paa den ene Ende af delte gjorde man en Rcndesnare, som med Forsigtig- hed blev lagt om Dyrets Hale; for den anden spændte man Hesten, som nu tråk den ene af dem efter den an- den op paa Landet. De to Römninger bleve drevne ind og behandlede paa samme Maade. For alle Fiskerne her i Fjorden vare disse Byr ubekjendte. — Deres dybe Stönnen, medens de saaledes laae paa det Torre, kunde höres lang Vei, og opvakte Medynk hos de talrigt tili- Jende Beskuere. De fleste bleve dræbte ved at stikke haardt sammenrullede Mosdotter ned i Blæsterhullerne. Af de 22 hertil bragte Individer vare kun de 4 Hun- Beskrivelse over en nye Delphinart 125 »er, hvoraf den cne havde Melk i Brysterne. — I Sam- menlîgnîng^ med Iserne vare de mavre, og det temmelig tyode Lag- af Spæk îndcholdt kun lidet Olie. Paa de denne Afliandling^ ledsagende to Sleentryk- tavler ere fremstillede : paa Tab. II, Dyret fra Siden, oven- og nedenfra 5 paa Tab. III, Fig. A, B, C, dets Kranium. D, Skulderbladet. E, forreste Extremitet. Fig. 2 A, B, C, og Fig. 3 A, B, C ere Afbildninger af de 2 i denne Afhandling omtalte og i det zootomiske Museum opbeva- rede Delpbinkranier. Fig. 3 D, Skulderbladet. vni. Geognostlsk-mîaeralog^isle Skizzer ^ samlede paa en Reise i Sommeren 1842. Af TK S che er er. Mlensigten af denne Reise, hyls Hoyedresultater jeg her vil meddele, var især at gjore mig bekjendt med flere af de udmerkede Mineral-Findesteder paa Norges sondre Kyst, og tillige at besöge de Jernbytte verker, der laae i min paatæokte Route. Hvor Tid og Leilighed tillod det, bar jeg ogsaa tilföiet nogle geognostiske lagttagelser. Fossum'Jemverk ved Skeen» Fossnm-Gruberne ligge ei langt fra Hytteverket paa den vestre Side af ßö-EIven, som i sit Lob omtrent fölger Grændsen af Ur- og Overgangs-Bjergarlerne» Den Geognostisk -mineralogiske Skizzer. 127 kalkholdige Leerskifer, paa Öst- Siden af Bö-Elven stry- gcr Lor. 12, oç falder 30» mod Öst Urçiieisen, paa Bö-Elvens Vestside, danner en lav oç ikke brat Fjeldryge, bvis steile Skikter, i JNærlicden af Fossum, have et Strög^ i omtrent hor. 12. Gneisen indeholder kun meg-et lidt Glimmer, og bestaaer fordet- meste af röd Feldspath og bvid Quarts. Den indeholder mange Udskilninger saavel af Quarts alene som af Quarts og Feldspatb tillige ^). Paa denne Bjergryg ligge Jerngruberne, der alle mere eller mindre ere drevne som Dagbrud. INetop herved faaer man den bedste Leillghed til at studere disse Ertsfindesteders Natur. De have kverken Charakteren af Leier eller Gange, men de danne uformelige Masser, som paa alle Kanter ere omgivne af uholdig eller dog kun lidt jernertsholdig Gneis. Den her overalt herskende Erts er Magnetjernsteen, som ledsages paa enkelte Steder af en Mængde andre, især jernholdige Mineralier. De fortrinligste Gruber ere: 1) Bredgangs-Gruben. Den magnetjernsteenholdige Bjergart har her dannet en stor rundagtig Masse. Dette 1) Saadanne UdsMlninger forekomme meget almindeligeu i den norske Urgneis, og jeg troer, at de maae betragtes som en Folge af den chemiske Attraction, Naarman t, Ex» seer en Ud- skilning af en Form som Fig. I, Tab. IV, riser, saa synes det vist simplest at tilskrive Anordningen af dens Contourer den paa- pegede Kraft. At denne Kraft, som altid söger at forene det Ligeartede, har været virksom, sees desuden deraf, at der findes Quartsudskilninger, der ere omgivne meden Indfatning af Orthoklas. Havde her ei en ordnende Virkning været med i Spillet, saa vilde Feldspath og Quarts kun have dan- net en Blanding. 128 Tt. Scheerer Itan sees af Grubens nuværende Form. De rigfcrc Dele af dette Nyre ere alle afbygg^ede, og Gruben staacr for- ladt. Ved de betydellg^e Halde, der lîgg^e omkring den, faaer man Imidlertid et ßegreb om Nyrets forrige Sam- mensætning. Det har været en Blanding af Magnetjern- sleen med grön Hornblende, Quarts, tæt Tballit (Pista- cit), bruun og guul Granat. I mindre Partier optrædc endvidere: violblaa Flusspatli, Lievrit, Svovlkiis, Kalk- spath og Asbest (Berglæder)» De fleste af disse Mine- ralier ere altsaa saadanne, der meget byppigl pleie at ledsage Jernertserne haade i Sverige og Norge j og som sandsynligriis tildeels skylde Jernertsens Nærværelse deres Oprindelse. Lievriten sees næsten overalt i Berörelse med större eller mindre Quarts- og Kalkspathmasscr. Magnetjern, som kom i Berörelse med begge disse Ma- terier, kunde meget let (saasnart ei andre Bestanddeles Mellemkomst forhindrede det) omdannes til kiselsuurt Jernoxyd-Oxydul med kiselsuur Kalk^ og dette er Liev- ritens Bestanddcle. Havde derimod ogsaa Talkjord, Al- kalier o. s. v. været tilstede, saa er det rimeligt, at disse vilde have forhindret Lievritens Dannelse. 2) Langgangs -Gruben. Her har man afbygget en meget smal (undertiden kun eet eller et Par Skridt bred) men henimod 600 Skridt lang Magnetjcrnsteenmasse, som med sin Længdedircktion fölger de vertikale Gneiskikter, og fölgelig har et Strög i nærved hor. 12. Herefter at dömme, synes Ertsmassen altsaa at have havt Formen af et med Gneis-Skikterne opreist Leie. At det imidlertid ei har været Tilfældet, sees ved dens Udstrækning i Dyb- den, som paa mange Steder kun har været meget ubety- delig (neppe en Alen) og tillige meget foranderlig. Det- te Forhold viser Fig. 2 Tab. IV nærmere. Linien a forestiller Geog^nosüsk-miiieralog^iske Skizzen 129 €ncîscns Ovcrflade, og- b giver et omfrentligt Billede af Grubens forskjellige Dybde. JHagncljernstenen er ber overalt afbygget. Egentlig maa dens Masse vel betragtes som en i Meridianens Retning udstrabt Række af Nyrer, der kun ved et Baand af indsprengt Magnctjcrn bave staaet i noget Sammenbæng. Her ledsages Magnetjcrn- stenen ikke af andre Mineralier. 3) Langgangs •Sträckningen 5 i kort Distants vestlig fra den forrige. Ligeledes en forladt Grube af lig- nende Beskaffenbed som den forrige. Ogsaa ber bar Ertsen dannet en sammenbængcnde Nyrerække, som fulgte üneisskikternes Slrög' (bor. 12) og fölgclig gik parallel med Langgangs Gruben. Ledsagende Mineralier mangle. 4) Glaser-Gruben. En lille Fjerding mod Nord fra Langgangs-Gruben. Paa enkelte Steder er Gruben 10', paa andre henimod 30' bred. DensLængde udgjör circa 600 Skridt, og dens Dybde naaer paa enkelte Steder vist 150'. Ogsaa denne Magnetjernsteenmasse fulgte omtrent Skikternes Strög i sin Længdedircktion. Gneisens lod- rctte Skikter stryge bor. 2—3, Ledsagende Mineralier mangle ogsaa ber. 5) Brudbjerg-Gruben og 6) Magnetgang - Gruben ere smale, men lange Fordybninger, parallele med Skikt- ningen, der vise, at ogsaa ber Ertsens Forekomst bar været af den samme Beskaffenbed som ved de för nævnte Gruber. Af disse 6 Grub er ere kun de sid ste 3 endnu i Drift. Saasnart man anscer Gneisens lodrette Skikter for liorlzontalt afsatte og siden opreiste Strata, saa er man naturligviis berved nödsaget til at antage alle ^^Udgaa- ender" (Ausgebenden) af saadanne vertikale Gneisskiktcr IV. 2 I 130 Th. Sclieerer for Brudflader. Men Iivllken forunderlige Art af Erts- forekomster skulde vel Magneljernsleenmasserne (især ved de sidsl nævntc 5 Gruberj have dannet i de för hori- zontal e Guelsskikter, for at der ved et Brud kunde dan- nes Ertsfindesledcr af den beskrevne Form? Det synes mige, ^* denne Form udtalcr det meglet tydeligl: at Gnei- sen» nu værende Overflade og^saa maa være den oprin- d e I i g' e, eller doge være mere eller mindre parallel med den- 1 Nærheden af Pladsen Grönsteen, omtrent en god Fjerding' nordenfor Fossum (paa Bö-Elvens vestre Side) danne Ur- oge Overgeangsbjergearterne en tydelige Grændse med liverandre. Hr. Lieutenant Hals har fundet dette interessante Punkt. Min Tid tillod det desværre ikke at anstille nöiagtigee Undersögeelser. Saa meget er vist, at ogsaa paa dette Grændsepunkt, som paa saa mang;e andre, optræder Euritporphyr mellem Ur- oge O v ergang-s For- mationen. B re vi ^^ Ringesholmene Ledde 4 Holme, som ligeg^e paa den vestre Side af Frierfjorden, lîgeoverfor den saakaldte Salt- hod. Jeg' besögete de to sydligste. Den ene hcstaaer af Glimmerskifer, som, skjönt Holmen kun har et lidet Areal, doge varierer meilcm hor. 3 og; hor. 5 i sit Stroge» Skih- terne staae omtrent lodrette. Paa enkelte Steder seer man paa den næsten horizontale Overflade af Klipperne meget skarpe Teg^ningeer, der opstaae ved de lodrette Skikters forunderlige Torsion. Fige ^ giver kun et svagt Begereb om delte Phænomen, som slet ikke horer til Sjelden- hcderne i den norske Gneisformation. Jeg* troer neppe, at no^en lagettagecr vil kunne paastaae, at saadan forvirret Skiktninge hidrörer fra en ycd Sidelryk frcmbraget Sam* Geog^nostisk-mineralog^iskc Sk'zzer. 131 mcnprcsnîni]^ af Skiktcrne. Dette Phænomen viser sig^ aftc, som t. Ex. lier paa denne Holme, kun paa et ganske ubetydcligl Areal (undertiden af faae Qvadratalen) o^ udenfor detle fortsætte Skikternc i}}jen, uden nogensoni- lielst synlijj Uorden. I enkelte Tilfælde have disse lokale Skiktforstyrrelser Liglied med den indre Struktur af et kroget og meget qvistfuldt Træ. Paa den omtalte Rings- holm ere de ved forskjelligt farvede Skiktcr ^) frembragte Tegninger saa yderst detaillerte, at man, for al give et nciiagtigt Billede af en Gneisoverdadc af endog blot cen □ Alen, maatfe tegne i flere Timer. En saadan Skizze, som den i Figur 9, giver kun en temmelig raac Forestilling om den lige til det mikroskopiske gaaende Junefulde Anordning af de forskjelligt farvede Striber; men den turde dog' være tilstrækkelig til at vise, at en saadan Skiktning er eiendommelig for Gneisen^ og at den vel ei kan sammenlig^nes med den undulatoriske Skiktning, som undertiden træffes i nyere Formationer, der uden Hypothese kan betragtes som oprindeligen horizontalt afsatte Bundfald. Paa denne Holme fandles meget tyde- lige Frictionsstriber i Retningen hor. 121. Den anden Holme bestaaer af lodret skiktet Horn- hlendeskifer. Midt i denne mörkegrönne, næsten sorte Bjerg^art lindes fuldkommen skarpt afsondrede, saa at sige kileformige Masser af Quartsit. Endvidere fandt jeg her udmerkede aareartede lldskilninger af kjödröd, næsten rosenröd Feldspath og hvid Quarts. Ved Figp. 4, som forestiller en af disse Udskilning-er, vil man tilstrækkeli- gen kunne overbevise sig om, al deres Oprindelse, eller rettere sagt Anordning, vel kun kan tilskrives en i) Hornblende, röd Feldspath og hvid Quarts^ 132 Th. Scheerer • Kraft lig den, som har anordnet Aarernc i Marmor. I en af disse Aarer fandtes et g-rönt Mineral indvoxet, som lignede Sahlit. Ogsaa paa denne Holme forekom FriclionsslrihcPj gaaende omtrent 1 samme Retning som paa den forrige. Meilem Brevig og Ringshohnene, paa den östre Side af Frierfjorden 5 lidt söndenfor Salibodcn gjcnnembryder en stor 4 à 5 Alen mægtig Grönstcengang Overgangs- straterne, der her næsten ligge horizontale. Paa en hen- imod 150' höi Klippevæg sees et Profil, som Fig. 5 angi- ver. Man seer her, at Grönslecngangen, ved de store Bjergmassers (a og h) Synkning er hieven forrykket to Gange, a og ß ere store Sprækker, tildcels ganske aahne. 1 kort Afstand vestenfor Stalhelle gaaer Grændsen mellem Ur- og Overgangs-Formationen omtrent i INord og Syd. Ogsaa paa delte Grændsepunkt optræde enriti- ske Bildninger som Mcllemled mellem hegge Formationer. Paa mange Steder synes det, som om de skikledc Ovcr- gangshjergarter ligge regelrct paa Porphyren^ imidlertid fandt jeg ogsaa et Sted, hvor dette ei er Tilfældct. Dette Sted ligger paa Östsiden af Högcheien, et Bjerg, hvis imdrc Deel hestaaer af Porphyr, og hvis övre Deel er en leerholdig Kalksteen (Leerstcen). Her sees tydeligf^ at den sidstes Skikter (i et lodret Profil), under en Vin- kel af omtrent 45®, hlive afskaarne af Porphyrgrændsen. — Hiin Icerholdigc Kalksteen indcholdcr paa det nævntc Sted hlæreformige Druserum, hvis Vægge ere hesatle med smaae, omtrent llnielangc Skapolithkrystaller. Ved nær- mere ündersögelsc finder man, at Leerstenen indcslutter her mange smaac Kalknyrer, i hvilke hine Skapolithkry- stallcr ere indvoxede. Den kulsurc Kalk er nu tildecls forvittret og udvasket, hvorved nogle Skapolithkrystaller bleve slaacnde paa Druscrummcnes Vægge, medens tillige Geognostisk-mîneralog^Iske Skizzer. 133 cl stort An(al af löse Krystaller faltlt ned, som nu fiiides i de nærmest ligg^ende Jordlag-, Disse sfcapolilliforende Kalknyrcr ere ganshe analoge med de Kalkkonkrctioner i Omegnen af Christiania, der lier ere indvoxede i Leer- skiferen, blot med den Forskjel, at her Skapolithkrystal- lerne mangle, hvorfor Forviltriiigen kun frembringer Hulninger med glatte Vægge. De fleste af uerne i Langesundsfjorden bestaae, som bckjendt, af den samme Syenit, som danner Fastlandet paa den östre Side af Langesunds- og Eidanger-Fjordeu. Deone Syenit er fordetmcste sammensat af lysfarvede Feldspatharter og sort Hornhlende. Undertiden trædcr cndnu sort Glimmer til disse Bcstanddele, som paa en- kelte Steder selv forlrænger Hornblenden, saa at der paa denne Maade af Syenit vilde blive Granit, dersom ikke en total Mangel paa Quarlskorn forhindrede det. I disse Syenitmasser findes nu, især paa Sandöen, Oxöen, Löv- öcn og Smedholmen, som hist og her indblandende, tilfæl- dige Bestanddeler Zirkon, Pyrochlor, Thorit, Leucophan, Elæolith, Spreusteen, Radiolilh, Wolybdænglands, Anal- cim, Mosandrit, Flusspalb og et Slags Serpentin. Des- foruden traf jeg her et mig ubekjendt guult Mineral i). Alle disse Mineralier forekomme næsten udelukkende kun paa de Steder af Syeniten, hvor den bliver grov- körnigere. Der hvor Hornblende og Feldspath danne Korn af henimod ecn eller flere Cubiktommers Störreise, TÎl man meget ofte finde eet eller flere af de nævute Mineralier, især Zirkon, som optræder hyppigst af alle. Saasnart derimod Syenitens Korn aftage i Störreise , saa at Djergarlen undertiden næsten ligner en almindelijy ») See fölgeade Af handling: Wölilerit, el nyt »üneral. 134 Th. Sclieerer Sandsleen, da forsvîndc alle disse Mineralier. Jegf kar al- drig^, ei engang med Loupeu, lïunnet opdage nogle deraf i saadan filnkornîjf Sypnît. Betinjjelserne for disse Mineraliers Dannelse Lave 'vist været: 1) Tilstedeværelsen af deres Bestanddcle, 2) en uforstyrret Roe ved deres Kryslallisation, oq 3) en vis Rummclighed for at Krystallerue , ei forhindrede ved nog^et Tryk, liiinde iiddanne sig*. Kun der hvor alle disse Betingelser opfyldtes, vil man finde större og smukke Krystaller af hine Mineralier. Hercfler synes det imid- lertid rimeligt, at ogsaa den fiiokornede Syenit indeslut- ter saadanne Mineralsubslantser, dog' kanskee af en saa ubetydelig Störreise, at de undgaae Opdagelsen. Dette er alt hvad jeg kunde iagttage ved disse Mineralfindesteder. Hvert af disse Mineralier kan muligens antræffcs paa hvil- ketsomhelst Sted af de grovhornigc Syenitmasser, og tillige i Selskab med hvilketsomhclst af de andre. Thori- ten, som först kun syntes at forekomme paa Lövöen., er i den senere Tid ogsaa hieven fundet paa Smedholmen^ dog altid kun i ringe Quantileter. Paa Lövöen findes, tæt ved Thoritens Findested, Analcim. Det samme Mine- ral forekommer paa Smedholinen. Paa en Holme i INærheden af Lövöen fandt jeg Spreusteen i meget tydelige sexsidige Söiler, tilsynela- dende tilspidsedc med en sexsidig Pyramide, altsaa en Krystalform, som ligner Quartskrystallernes. Det synes at være Aflerkrystaller, hvilket, foruden ved deres Udseende, bliver sandsynligt ved deres indre Struktur. Spreustenen bestaaer nemlig (hvoraf netop dens Pfavn kommer) af et Aggregat af smaae straaleformige Masser, og man skulde derfor ikke troe^ at disse i Fællesskah kunde dan- ne eet Krystalindivid. £r det virkelig Aflerkrystaller Geogn OS tisk -mineralogiske Skizzer. 135 (tnaaskoc efter Quartsl^ryslaller), saa kun man ei g odl licgribe, Iivorledcs de ere ble\ne dannede, da de sîdde iudvoxede i aldeles fast og^ uforandret Feldspath. Grönsteengange optræde paa flere at disse Öer^ do^j Iraf jegf ingen, som havde en större Mæglighed end 1 — 2 Fod. AlligcTel er en vis mechanisk Forvirring-, som de undertiden frembring-e i Syenitmasserne, temmelig- iöincfal- dcnde. Paa flere af disse Öers Nordside sees ydcrst marke- rede Friktionsstriber ; derimod saae jeg^ ingen paa deres Sydside. Jeg^ (raf Steder, hvor en IWængde saadanue Striber (hvoriblandt selv flere meget dybe Furer) lobe henimod 40 à 50 Fod op paa den over Havets Qverfladc fremrag^ende Decl af en afshuret Klippe med omtrent 45^ Shraaning^, Tvedestrand (og Næs Jernverk). Gneisterrainet omkring; Tvedestrand har overalt lod- rette eller steile Skikter, med et Sirog: i henimod hor. 4i. Gneisen indeholder hist og; her meget (jlimmerrigc Lag;, der tildeels uddanne sig; til Glimmerskifer, og- til« deels indeholdc næsten intet Andet end mere eller mindre store, parallele Glimmerblade. I disse meget g;limmemVe Gneispartier forekommer Dichroiten indvoxet, paa eukehe Steder Iedsag;et af hvid Quarts, meget vakker Almandin og; Krystaller af en Titanjernart. Alle disse iWineralier kunne vel kun betragtes som (ilfældige Bestanddele af Gneisen 5 de forekomme ikke, ligesom Gadolinit og; Allanif, i abnorme g;ranitiske Masser. Hvad der meget under- stoller denne Anskuelse er, at Dichroiten paa enkeüc 136 Th. Scheerer Steder indtager Quarlseiis Plads î almîndelîg', ikke ^liin- merrîg Gneis. Paa Hancholmen i Gorporalssnndct«, omtrent 1 Miîl fra Tvedestrand, fandl jcgf et gpadolinîtagtîgt Minerai. Det forekommer i en granîlîsk Masse i Gneisen« Paa nogle Punkter ligner denne Masse en Ganjj^ betrag^ter man dea derimod i sîn Heelhed, saa vil man let overbevise sigp om, at den ei bærer Præget af en udfyldt Sprække. Figf. 6 Tab. IV viser dens Gonlourer. Jeg troer ikke, at Pfogcn vil nægte, at Anordningen af denne Granit langt sandsynligere maa være skeet ved chemiske end ved me- cbaniske Kræfters Virkning. Paa Veien fra Tvedeslrand til Næs Jernverk foran- drer de steile, tifdeels ampliiboIi(iske Geisskiklers Strög' sig* efterliaanden fra bor. 4^ til hor. 2. 1 Nærheden af Næs Jernverk bliver Skiktnigen mere og mere utydelig, iudlil den igjen opfræder ved Næs omtrent i bor. 12, med nogle Afvigelser, og* ved de lælved liggende Solberg- Gruber i hor. 3 — 3^. Underveis saae jeg* flere granitiske Vdsltilninger, men uden fremmede Mineralier. Den interessanteste og rigesle af de lil INæs Jernverk hörende Gruber er Solberg-Gruben. Den er ikke dreven som Dagbnid, men bestaaer i en vel udfört virkelig* Gru- hedrift. Grubens Dybde er omtrent 90 Favne, hvoraf nogle og 70 Favne ligfge under Stollen. Det Indre af Solberg -Gruben bestaaer for en stor Deel i en Kjede af uregelmæssige, lildeels meget store Rum, der bevise hvor «regelmæssigen Magnetjernstenen, i del Ilcle taget, har været fordcclt i Gneisen. Paa Steder, hvor man först nyligen havde mineret, og bvor Fjeldmasscrnc viste sig med frisk Brud paa Grubevæggene, kunde man med störste Tydelighed erkjcnde, at Jerncrtsen Jigp et Netverk eller Gcognostisk-mineralojjîslic Skizzen 137 Aarpsystcm, gjcnncmsværmcr den graiiilisljc Gneis. Dccis danner Cjergarïcn fuldkommcn sl.ar[)c Grændscr med Ert- sen, o^ i saafald forekommer den sîdsfe meest slribc« eller aarefürnii{> 5 decis împrpjjnere större nyrcformîgc Erts-Masscr Sldestencn. î>og- er det ikke at næj;to, at Magnet -Jernstcnens Hovedmasse i sin Heel lied vîscr en vis tavleformigf UdvikI ng, som lienlydtr paa en leie- agt'.Q Charakter. Men ifald man ogsaa var tilbölelifj til at kalde Soîberg-Grubens Erls-Massc el Leie, saa, troer jeg, Vilde man, ved at gaac i Detail med de Pbænorae- ner, der vise sig i Grubens Indre, Iræffe paa mange Van- skeligheder, saasnart man nemlig* ved et Leie vilde for- staac et lagviis afsat Bnndfald. — Næsten paa Gra- bens Dybeste bliver dens hc!e Ertsfeldt overskaaret af en 4 à 5 Favne mæg!ig Gang, som synes at have samme Slrög^ og- Fald, der er herskende i Gneisen omkring; Sol- bcrg-Grnben. Gangmassen bestaaer af oplöst Feldspalh- substants med lîalkspalh-Drummer og Druser. Det er merkelig», at disse sidsle ei vise sig forvittrede. Maaskce ere de af senere Oprindelse end Gangen, og de samme Aarsagcr, der have frembragt den forvitlredc Feldspalh- substants, have muligens foranlediget Dannelsen af deo krystallisercde kulsure Kalk. Ogsaa en Gronsicenganç ovcrsljærer Grubens Ertsfeldt, men paa et holere liggende Sted. I Magnetjcrnstenens Nærhed viser sig Gneisen, som allerede anfört, mere eller mindre granilisk, stedse uden tydelig Skiktning. INogle af disse nskiktedc Partier be- staae især af kjödröd og hvid Feldspath , saml indeholdc undertiden Zirkon og el gadolinilagtigt Mineral. Zirkonça danner fordcimesle kun smaae, omtrent linielange, men meget vakkre glindsendc Krystaller. Disse (indes ikke IV. 2 12 138 Th. Scheerer blot indvoxede i Feldspath, men ögsaa i JUagDeljernsteen^ hvorved det bliver indlvsende, at de ushlktede Gneispar^^ tiers Dannelse maa være samtidige med Jernertseus. Da nu den uskiktede og den skiktede Gneis vel neppe have havt to i Tiden langt fra hinanden liggende Dannelsespe* rioder, saa er del ikke iisandsynligt, at Magnetjernstenens Oprindelsestid ogsaa falder sammen med den af den hele Gneisformation. I en Malmhob fra Lyngrot-Gruben fandt jeg Stykker, der syntes at hidröre fra ganske lignende Udskilnings- masser som de granitiske i Solberg-Gruben. Det gado- linitagtige I^Iineral optraadfe ogsaa herj dog kunde ingen Zirkon opdages. Arendal» Gneisen, i hvilken Arendals rige Ertsfeldt ligger, er meget steilt, tildeels lodret skiktet. Dens Strögret- ning er derimod variabel. I Arendals nærmeste Omegn og paa nogle Sleder i Byen (t. Ex. tæt ved Kirken) stry- ger Gneisen hor. 65 ved Barbo- og Langscv-Gr., hor. 85 et Stykke i sydvestlig Retning herifra, hor. 12 5 ved Vox- næsGr., hor. 31 5 ved Alvelands-Gr., hor. 2; ved Alveholms- Gr., hor. 12; ved Buöens Gr., hor. 4^5 ved ]Xæskil-Gr., hor. 65 vcdThorbjörnsbo-Gr., hor. 4 — 41^ ved Salteröe, hor 4.J. Det vilde altsaa vel være forgjæves her at söge efter en almindelig gjældendc Skiktningslov. Men skjönt man ßnder Gneisen med saa mange Strögretninger, og det undertiden paa meget korte Distanlser, saa viser sig dog intetsteds, saavidt jeg kunde iagttage, den Art Forstyr- relse i dens Skiktcr, som om de sidstc ved eruptive Kræf- ter vare blevne bragte i Uorden. Skiklerne hoie sig^ enten lidt efter lidt, eller Skiktningen bliver eflerhaan- Geognostisk-mîncralog^iske Sliîzzcr. 139 den mere ogf mere ulydelig^, og oplræder siden, med igjen tiltagende Tydelîghed, i mere eller mindre foran- dret Retning. Det hele Gneisterrain viser sig, med faa Ord, lier som paa saa mange andre Sleder i Norge : som en slor sammenliængende og samlidig Dannelse. Strög- og Faldretningen har ved disse Gueismasscr en ganshc anden Betydning end ved de nyere Formationer, hvis Skiktning maa hetragtes som Folge af et eftcrhaanden afsat Bundfald. Magneljernstenen, som udgjör den meste ved Arendal forekommende Jernerts, optræder i Masser, der staae i et ganske lignende Forhold tjl Gneisen, som Faldbaandenc ved Kongsherg, dog med den Forskjel, at Jernertsen paa de fleste Steder er mere conccntrorel end Kiisarterne i Faldbaandene, og at dens Masser ei have en saa betyde- lig Længdedimension som hine. Ligesaalidt som Fald- baandene kunne hetragtes hverken som Leier eller Gange ^), kan det, ti-oer jeg, være Tilfældet ved de arendalske Erts-Forekomster. Ved nogle Grubcr er Ertsen sammen- trukken til stokformige Masser, ved andre danner den, saa at sige, et Aaresystem, som gjennemvæver Gneisskik- terne i deres Strög- og Fald -Retning. Deels danner Magnetjernstencn skarpe Grændser med Sidestenen, deels forvasker den sig i den omgivende Gneis. Under mit Ophold i Arendal besögte jeg- folgende Gruber: 1) Langsev- og Barbo -Gr., 2) Thorbjörnsbo- Gr., 3) Solberg-Gr., 4) Alvelands-Gr., 5) Alvcholms-Gr., 6) Næskiil-Gr., 7) Voxnæs-Gr. , 8) Buöe-Gr. Jeg vil i det Folgende meddele et Udtog af mine ved denne Lei- ') Ved ^^Gan^" forstaaer jeg her stedse en udfyldt Sprække og ved ^^Le\é*' el lagforiuigen afsat Bundfald» 140 % Til. Sclieercr lîg-ticd gjorte Observationer, î SærdelesLcd med Hensyn til de forsJ;j«'l!ige her foreljommendc Hlîiieralîer. J) Langsev- og Barbo-Gr. Disse l.iinne sammenfattes under Eet, da begge Griiber ere antag fe paa det samme Ertsloiested. En stor (I^ansbee den störste) Decl af^lag- neljernstenen er aüeredc afbygget. Lansev-Gr. bar en- Dybde af benved 50 Fatne_, bvoraf 18 — 20 Favne ligge over Stollen. Ved Gtubens nregcimæssige Form og de forïilîjclligc biileagtige Riim ban man overbevise sig orai del Tilfældige, som bar ber^bct i Ertsmassernes For- deling. Fatfig^cre l^arlter af Ujorgarlcn bar man stedse saa meget som mullgt ladet wændsede. En stor Mængde iWineraücr ledsager ber Magneljernstenen paa samme Maade, som Tilfældet var i Bredgangs- Gr. ved Fossum Jernverk. Jeg- samlede folgende Sorter 3lineralier: 1) röd og^ sorl Granat, den sidste Krystalliseret i Leucitocdrc, 2) Kolopbonjt, 3) Kobl.oütb, 4) grön og sort Hornblende, 5) Augit, 6) ristazit (Tballit), 7) Apatit (Moroxil), 8) Kalbspatb^ baadc i slörrc bryslalliiiislie Masser og* i en- liclte Krysla!b*r, især Rbond)oedrc og Sbaicnoeilre, 9) Oligoh!a-5, 10) Oitboblas, i vabkre Krystaller, 11) Skapo- litb, 12) Ziikon, 13) Spben, 14) Slllbit, 15) Kobherkiis, 16) Bcrgkrystal. Fornden disse 3lineralier skal findes î disse Gruber og de nærved liggende SI;jærp: Saldit, Cblo- rit, PrebnJt, Apopbyllir, 3!csotyp, Anale'm, Cbabasit, Straalstecn, Blende, Malacbit^ lîobberlasur, Molybtlæn- glands, Svovlbiis, Spærkiis. Ogsaa Guid er blcven fun- del ber i Midten af del 17dc Aaibundrede. De fleste af disse Mineralier omgive i en Blanding; Magneljernstenen. Granal, Koloplionit, Kokbolitii , grön Hornblende og Iballit optræde ofte i ansamlede Masser, af overordentlig Störreise. Ved Barbo-Gr. danne 1. Ex. Geog'nostist-mîncralog^Iske Skizzer. 141 röd Granat og- Tlialllt afvcxîcndc loclrcîtc SlîiJîtcr, 0{j op- træde i Gncîscns S(cd cllcr saa at'sîgc vicaicrc for den. Andre Jlliricralîcp derimod findcs i-^ær paa mere ndmcrkcdc Lokaülctcr i liiin Blandiiif>. Det er lildeels gangförmige, lildeels Iciefor mig e Masser især af Kalk. spath, af Orthoklas og af en groxhornîg Granit. Allere- de Hausmann bemerker om disse Forekomster, at vel neppe Nogen herved kunde tænke paa en Udryldiiing af virkelige Gangspaltcr. Dette maa visl Enhver underskrive, som har seet den besynderlige Anordning af disse Mas- ser. Om de ogsaa skulde være af en senere Oprindelsc end den övrigc Wineralhlanding, saa kunne de uuniligt være bragte did paa samme Waadc som Grönsleen i en eller anden fast Hjergart. Nogle af disse Forekomster kave paa enkelte Steder fuldkonimen Udscendet af mere eller mindre horizontale Gange, lignende de gadolinitforcnde Granitmasser paa Ililtcröen (s. Poggendorifs Ann. Bd. LVI, P. 488), hvortil jeg snart vil linde Leilighed at anförc cndnu ficre Analoga. En saadan Bildning optræ- der t. Ex. i Nærheden af Bai bo-Gr. i et Sleenbrud. Saavidt den her er synlig, ligner den en næstcn horizontal Gang med fuldkommcn skarpe Sidevæggc. Üdfyldningsmassen bestaacr af lysfarvct grovkornet Orthoklas, som hist og her forer noget grön Hornblende og el sort, beegglind- sende, krystalliscret Mineral, som uden Tvi\l horer til Allanit- eller Gadolinil-SIægten. Det samme Mineral (eflcrlJsdeendct al dumme) findes ogsaa i Barbo-Gr. selv, men her i Granitmasser, der tydeligen bære Charakteren af Udskilninger, og ei i mindste Maade kunne sammenlignes med Gange. 2) Thorbjörnsbo-Gr. Magncljernsteenmassen , som blev afbygget og lildeels cndnu afbygges i denne Grube, 142 Th. Scteerer liar været den mægtig-ste i det hele arendalske Ertsfeldt. Den store Grnbeaabning er nedbrudt i en Bjergryg", som Jigger i lîort Distants nordvestlig fra Byen. Dagbruddet bar overalt med sin Dybde naaet Niveauet af det Ter-? . rain, fra hvilket biin Bjergryg opstiger, og naar man der- for, gjennem en meget kort Stoll-Aabning, træder ind i Gra- ben, saa befinder man sig strax paa dens Bund, Det er et meget imponerende Syn at see sig omgivet af de lildcels visl meer end 100 Fod hoie, lodrette Grubevæg^ ge, der indesluttc et Areal af nogle 100 Fods Længde og miodst 50 — 60 Fods Brede. Jernertsmassen skal paa flere Steder bave ha vt en tWægtighed af omtrent 8 Favne. Mod Grubens ene Ende bar Ertsen ei været saa rigtindsprengl som paa andre Steder, og man bar derfor ladet en stor Masse af Bjergartenuændsct, som nu, omtrent i Bruddets hal- ve Höide, hvælvcr sig lig en slor Broe over Gruben. Det Forste, som her paafaldcr den mineralogiske lagttager, ere tre parallele lyse Striber, der fra forskjellige Steder af Grubens Bimd, under en Vinkel af omtr. 30^, stige op paa Grubens ene længere Væg, og efter at have passeret Grubens kortere (öslre) Side, under samme Vinkel sænke sig ned igjen paa den modsatte længere Grubevæg. Dette Phænomen hidrörcr af 3 Grauitgange , der, forsaavidt Oiet kan skjönne, i fuldkommen Parallelismus med hver- andre, i Distantser af kanskee 40 — 50 Fod fra hverandre og under et Fald af 30®, stryge tvært over Gruben, hvis Læng- dcdirektion omtrent ligger i Öst og Vest. Her kan ei være Tale om Udskilninger^ dette maa virkelig være ud- fyldte Spalter, om ogsaa deres mere horizontale end ver- tikale Bcskafrcnhed ei skulde være en saadan Anskuelses- maade ganske gunstig. Intetsteds findes her hine for Aareudskilningerne saa cbarakteristislie Forgreninger eller Sammcnæltninger med Sidestcnen^ disse Granitgange Geoij^nostisk-mîneralog^iske Skizzer. 143 forfolge sîn Retninga saa noîagtigt, soin Grönsleeiigangc fordelmeste pleîe at gjöre. Deres Fylilning beslaacr især af CD lys, grovkornet Orlhoklas (meget liigp den, som forekommer i Barbo-Gr.), hist og: ber med bvide Quarts- korn og Partier af en mörkegrön, talkagtig Glimmer. Ogsaa ber fandt jeg indsprengt et allaiiitagligt Mineraf, som i sit Ydre bavde Lig bed med det fra Barbo -Gr. Den underste af Granitgangene bar en Mægtigbed, som varierer mellcm ^ og ^ Fod, den mellemsle afl^ — 2 Fod^ og den överste af omtrent 1 Fod, Foruden disse Granitgange findes cndnu en anden Art af lysere Steder paa Grubevæggene, nemlig bvide eller kjödröde Kalkspatbmasser af forskjpllig- Storrelse, der ved alle Forbolde vise, at de ere af samtidig Dan- nelse med den omgivende ertsförende Bjcrgart; disse ere unaegteligen Udskilninger. De Mineralier, som byppigst forekomme i Tborbjörns- boe-Gr. og som Hausmann har opgivet, ere: röd Granat, Augit, Iloroblende, Pistazit (krystalliseret og Thallit;, Kalkspatb, Adular (Oligoklas?) og- glasagtig Skapolith. Desforuden forekomme her: sort Granat (i Leneitoedre), Axinit, Analcim, Apatit, Automolitb, Kobberlasur og Spbcn. Körnige bruuQ Granat og: Jîornîg mörkgrön Augit led- sage Magnetjernstenen byppigst i Thorbjörnsboe-Gr. Dis- se tre Substantser forekomme her under Forholde, hvis Studium synes mig af megen Vigtigbed ved Forklaringen af en stor Række af geognostiske Pbæn omener. Alan finder t. Ex. et JUalmstykke, hvis ene Side har et üd- seeude som Fig. 11 viser. Hvo skulde da, ved förste Öiekast, ikke troe (især naar man er en ung fyrig Geog*- nost) at see indesluttede Brudstykker af Granat og Augit, frembragte ved Indprcsning^ af flydendc Uragnetjernsteen? 144 Th. Schecrer Ved fagltajvclson aF et Malmstyliko, soin Fi(;^. 12 viser, vîl man dcrimod allerede blive nog-et tvîvisom i denne Me- ning". Ere de Jsolercde Partier af Augit Iicr og'saa Brud* styl.ker? Det seer vel neppe saalcdes nd, naar man noi- agiigen belragler deres Conlourer, og^ heri unægtclig^cn tinder en vis Kelation til de nærmest liggende Granatpar- tier, nemlig^ en paafaldcnde Parallclismus af disse Con- tonror med Granalstyhkernes. DesFornden findes nog'le Grana!partier, der ere oingivne med en smal Indfatning af Aiig^it. Det turde altsaa være vist nok, at Aug^iten ei danner Brudstykher. Men knnclc den ikke som flydende Masse, lilligemed Magnctjernstencn, være trængt ind i Granaten? Da vilde det være forklarKgt, hvorledes en«!- kelte Granalhrndstykker vare hievne omgivne med eo Indfatning* af Aiigit; den kunde være en Folge af Aug^l- tens krysfaliiniske AFsættclsc. Men hvorledes opstodc i saa« dant Fald de isolerede Ang-itpariicr iMagneljernsfenco? Det maat(e da være U d s k i I n i n g^ e r. Iler kunde nu rigtignok opkastcs det Spörgsniaal: naarAugit paa denne Maude kan ud>kil!e sig aF en Ulatrix som Magneljernsteen, hvorFor kan da ikke Granat gjöre del ligesaa godt? Dog ogsaa paa anden Maade I roer jeg at kunne forfegte min Mening. I 31almslyliket Fig. 13 antagc de tre Mi- noraksubslantscr en ganske anden Charakter med Hen> syn fil deres Anordning, en Cliarak(er, som ei mere træf- fende kan betegnes, end ved at sammenligne denne An* ordning med Figiircrne paa et Stykke broget, marmore- ret Papir. Magneljernstenen danner ber neppe nogel andet end Aarer, aF ganske lignonde BeskafTenbed som de, der forekomme i Marmor, og som unægtt ligen ere en Folge af den ebemiske Attraktions anordnende Virkning» Denne Kraft bar, i Tidens Længde, indvirket Geog^nostlsk- minera logiske SItizzer. 145 paa den oprindGlig-en mere uordnede Blanding' af Line tre MineralsiiLstanlser, og har tvunget de ligearlede Ma- terier til at individualisere sig i særshil(e Rum. Dog' ikke paa alle Steder synes det, at saadannc i Slilhed virkende Processer have kunnet tilveiebringe en saadan individuali- serende Anordning 5 dette beviser MalmsluiTen Fig^. 14. Her see vi alle tre, ellers saa skarpt afsondrede mineral- ske Materier med en fuldkommen Forvaslîuing: af deres Grændser, og' her kan da yist endnu mindre være Tale om Brudstykker! Fölgclig er man altsaa slet ikke beret- tiget til at tale om Brudstykker, naar man seer en lig^- ncndc Anordning af forslgellige Mineralsubslantser, som Fig*. 11 viser. Skarpt bcgrændsede afsondrede Masser hehövc ei altid at være Folge af en Sönderbrydning^, mea denchemiske Tiltrækningskraft af det Ligfeartede og^ den chemiske Udskilningskraft af det Ulig*ear- tede formaae at frembringe ganske lig-nende Phænome- ner. Först i de Tilfælde, hvor disse to Kræfter, eller rettere sag^t, hvor den Kraft, som optræder under disse tvende Y t trin ger, ci kan bevises at have været virkende, först i de Tilfælde har man Lov til al lænke paa Brud- stykker. Man kan her opkaste det Spörgsmaal : har hiin anord* ncnde chemiske Kraft virket i faste eller blöde Mas- ser? Dette kan ikke besvares med absolut Vished 5 dog saa meget er vist, at det förste ei er absolut umuligt. Men hvorfor skal man antage Nog^et, som ei er abso- lut umuligt, naar man har en Udvei, som forer til det me- get Sandsynlige? I blöde Masser skeer en Udskilnings- proces visl uden Sammenligning lettere end i faste. Jeg havde ikke lagt saa megen Vægt paa Udseendet af nogle Malmstuffer, dersom de Forholde af forskjellige IV. 2 K 146 Th. ScLeerei* Mineralsiibstantser, vî have observeret î dem, hörte tiî Sjeldenliederne. Men granske paa samme Maade, som her Jernertsen optræder ved Siden af audre Alineralmasser, forekommer den i det Store i alle de Jerng^ruber, jeg Lidtil har seet i Nor(jc. Om deres Antal rigtignok ei meget overstiger et Snees, saa ere deriblandt dog flere af Landets vigtlgstc og störste Jerngnibcr, og jeg kan ikke troe, at Tilfældet kun har ladet mig see hidtil^ hvad der talede for mine Anskuelser. Jeg vil ikke nægte, at jeg paa flere Steder, i de forskjellige Grubers Indre, under- tiden har truffet paa Ertsparlier, der lignede Gange el- ler Leier, men ved nöiere Eftersyn har en saadan Mening aldrig kunnet holde sig hos mig. Ligcsaa godt som Brud* stykkernc i Fig. 11, Tab. IV, ved Betragtningen af Fig. 12, 13 og 14, Tab. IV, forvandlede sig til tJdskilningsmasser, Lave alle saadanne Gange og Leier igjen forandret sig til lignende Konkretioner. Jernertsen gjennemsværmer enten Bjergarterne lig et A are syst em, eller den bliver omsluttet af dem i Form af en ny re formig Hasse, som imprægnercr Sidestenen, ofte paa store Distantser med Ertsgebalt. iWen fordetmeste er det langt vanskeli- gere ved Tegning at give et rigtigt Begreb om denne Massernes Anordning i det Store, end det kan skee ved Copiering af nogle Haandstuffer. Jeg bar altsaa ikke blot aftegnet disse for at gjöre lokale Forholde i Tborbjörns- bo -Gr. indlysende, men ogsaa for at vise, paa hvilken Maadc Jernertsen i INorge ofte optræder i det Store. Allerede ved at omtale Solberg -Gruben ved IVæs Jernverk har jeg anfört, at undertiden större, î sin Total- babitus pladeformige Ertsparlier vise en med de omgi- vende Gneisskikter mere eller mindre overeensstemmendc Fald- og Strög-Befning. Et lignende Phænomen findes Geogiiostlsk-mincralog^isle Slsizxer. 147 î flere af de arcndalske Griiber. Gneisens Skiklniug^ og* Jernertsens Anordning synes altsaa at staae i el inderligt genetisk Forhold (II Lînanden. Saasnart det er sand- synligt, at de cLemiske Kræfter have grupperet Jernertsmasserne, saasnart faae vi ogsaa en Sandsynlig II ed mere for den Anskuelse, at Gneisens Skiktning er frembragt ved lignende jKræfter, Ogsaa i Nærheden af Thorhjörnsbo-Gr. forekommer et gadoiinitagtigt Mineral, dog kjender jeg ikke de nær- mere Omstændighedcr ved dets Forehomsf, da jeg ei har fundet det selv, men faaet det ved Godhed afllr. Forval- ter Holm i Tvedestrand. Kun saa meget er vist, at det forekommer i el Granitpartie. 3. Solberg-Gr., to Gruber tæt ved Siden af hveran- dre, omirent i Miil vestlig for Thorbjörnsbo-Gr. De liave en anseelig Dybde, men ei et saa betydeligt Qmfang som den sidstnævnte. Paa den ene Grubes lodrelte Væ^^e seer man igjen et meget godt Exempel paa JWagoetjern- stenens Forekomst i Form af Aare-Udskilningcr. Man kan her iagtfage i det Store, hvad Haandstuffcrne fra Thor- björnsbo-Gr. visle i det Smaae. Jerncrtsaarerne slynge sig i mange Forgreninger gjcnnem Sidestcnen, som for- detmestc bestaaer af Hornbleudemasser, En tilsynela- dende virkelig Gang af grovkornig Granit sætter tvers over den ene Grube. Eu Mængde Granitbrudstykker, der laae paa Halden, hidrörte sandsynligviis fra denne Gang. Jeg fandt deriblandt ganske vakker Skriftgranit. Et sort, krystalliseret, allanifagtigt Mineral forekom hist og her ind- sprengt i disse Granitbrudstykker 5 dets Glands er imid- lertid mere metallisk, end den pleier at være ved alminde- lig Allanit. I et meget quartsholdigt Granitstylike vare 149 Th. Sclieerer indvoxcde to lysg^rönnc Berylikryslaller af omtrent 2 Totn« mers Læiigde og en Linics J'ylikelse. Flere af disse Krystaller kiiiulc jo{j, trods flitfj|»- Eftersög-en, ei opdag^e. 4. Alvelands-Gr. Jcrnertsmassernc ere Iedsa||ede af en betydelig: Mængde Hornblende. I denne mörfcfarvede Blanding' sees flere lyse Granltpartier, der imidlertid her ty«^ deligt bære Præget af Ldskilninger. Sjeldne Mineralien kunde cl opdag^es i dem. Paa Halden fandt jeg- et Stykke Jernmalm, i hvilket el Prehnitbaand af omtrent V Brede var indvoxet. Gruben, som skal være dyb og? i Dybet skal indcholde rig- Erts, slaacr næsten fuld af Vand» 5. Alvcholms • Gr. Skjönt denne ligger tæt ved den forrig^e (paa en Holme söndenfor Alvelands-Gr.), saa have dog? de lodrette Gneisskikter forandret sit Slrög? fra lior. 2 til hor. 12. Grubens störste Længdedimension lig*- ger i samme (sidsle) Retning. Paa Grubens steile Vægge^ som paa nærliggende Steder, tindes mange Granitudskil-^ ninger. Den störste af dem stryger tvers over Gruben. Dens Udfyldning bestaaer især af kjödröd Feldspath (Orthoklas), livid Albit og livid Quarts, hvilke Hovedbe- standdele ledsages af lidt Glimmer, Hornblende og Mag* netjernsteen. Et gadolinitagtigt, ei krystalliseret Mineral optræder ogsaa hist og her. Man kan let blive forledet til at betragte Granitens Forekomst her som gangförmige dens Masse gaaer nemlig i Form af et temmelig bredt^ under 45^ opstigende Baand tvers over Gruben. De an- dre granitiske Masser derimod, der ei staae i nogen syn- lig Sammenhæng med den nævnte, have Contourer, som visl ikke tillade Ideen om en gangagtig Oprindelse. De indeholde desuden ganske lignende Bestanddelc som hiia tilsyneladende Gang 3 kun det gadolinitagligc Metal kunde her ei opdages. Geoijnostlsk-mineralog^iake Skizzer. 149 6. Voxnæs-Gr. De ligge paa Tromöcns Vestside, omtrent ^Miil fra Arendal. Alle disse Griibcr, med Uud- lagelse af een, ere nedlagCe og staae fulde af Vand. I denne eneste, som er i Drift (tilhörende Hr. Jcrnverks- eiep Jacob Aall) vindes ikke Jerncrts, men en DIandinf* af Kolophonit og Kalkspath, som afgiver et ypperligt Flussmiddel for Masovn-Smeltningen. Man liar allerede vundet en Kalk- og Kolophonitmasse af omtrent 20 Fods Brede, 20 Fods Höide og 6Î) Fods Længde, og endnu sees intet Tegn til disse 3lineraliers Udlömmelse. Det överste, kanskee 1 Fod tykke Lag af denne DIasse inde- Iiolder en Deel Magnetjern indsprcngt, og viser sig: ydersl poröst, da Kalkspathen er forvittret og udvasket. Dybere nede i Gruben findes derimod intet Spor afJern- erls. Her bave vi altsaa igjen et Exempel paa, at Jern- crlscns Forekomst staaer i en tydelig Relation til Jordens nuværende Overflade. Ved at antage Gneisens steile Skikter for horizontale vil man ueppe kunne forklare en saadan Forekomst. I JXærbeden af Voxnæs-Gr. skal være Findestcdet for den krystalliserede Oligoklas (ledsaget af krystalliseret Pi- btazit), som i den senere Tid i saa stor JWængde er kom- men i Mineralbandelen. Jeg kunde alligevei ei faae op- spurgt noget Nöiere desangaaende, da Manden, som sæl- ger disse Mineralier, bolder Findestcdet bemmeligt. End- videre findes ved Voxnæs-Gr. : Augit, Sahlit, Kokkolith, Skapolitb og Plconast. 7. Næskiil-Gr. Omtrent 1 Miil nordostlig for Aren- dal, paa den vestlige Strandbred af Tromöe-Sundet. De ere anlagte, som det synes, paa en meget betydelig Udskilnings- Kjede, som med sin Længdedirection fölger de næsten fuldkommen lodret staacnde ampbibolitiske Gneisskiktcr, 150 Th. ScLeerer hvis Strögretning' , paa faae Undtagelser nær, ep omtrent i hor. 6. Den betydeligste hlandt disse Gruher er gamle Morefjær-Gr. , som nu staaer under Vand. Efter Sligc- rcns Üdsagn skal den være hcnimod 90 Favne dyb, 14 Favne bred og 20 Favne langf. Begge de sidste Dimen- sioner gjælde imidlertid kun for dens Aabning i Dagen. Iler sees nogle granitiske Udskilningcr, der indeholde Sphenkpystaller. Næst gamle Morefjær-Gr. er Aslaks-Gr. den störste^ henimod 70 Favne dyb. Man var netop be- skjæftiget med at lænse den 5 dog havde man meget at kjæmpe med slet Luft (^^böse Wetter"), som gjorde det yderst farligt at slige ned i Gruben. Paa Aslaks-Grubens Halde faudt jeg: 1) en basalt* agtig Steenart, ikke ulig Mclanitporphyr, heslaaende af en grönagtig sort Grundmasse med indvoxede sorte, glind- sende Krystaller, Denne Steenart besad den merkelige Fgensliab, at den, ved Veirets og Luftens Indflydelse, fik mange Sprækker, efter nogen Tid söndcrfaldt i Stykker, og tilsidst fuldkommen blev oplost til et smudsigt, mörke- grönt Pulver. Stigeren sagde mig, at denne Steenart i Grubens Dyb paa det Tydeligste viste sig som en mæg- tig, den hele Jernertsmasse overskjærende Gang. 2) ça snart grönlig, snart bruunröd farvet Feldspalhart, som temmelig hyppigt indeholdt indvoxede Partier af et sort, beegglindsende Mineral, deels i rundagtige Korn, deels i Krystaller. Om dette Mineral maa henregnes til Gadoli- nit- eller Allanit-SIægten, maae senere ündersögelser vise. Et eiendommeligt Phænomen herved er det, at hvert en- kelt af disse Korn eller Krystaller er omgivet af en bruunguul eller rödbruun, meget tydelig Indfatning af omtrent 4'" Bredde. Denne Indfatning, som tilsynela? dende kun bestaacr af farvet Fcldspathsubstants, viser sig Geog^QOsÜsk-mmeralog^iske Sltizzer« 151 lîg'csaa tydeligst i g-ainle som i friske Briiclflader af Feid- spatLen. Den kaa vel altsaa ikke belragtes som et For- vit(ring^s-Phænomen, men kanskee hellere som et Üdskü- nlngs-Phænomené Disse Feldspathstykker skulle liidrOre fra en Granitmasse i Griibens Dyb. 3) en rödbruun Feldspath, som synes at befinde sig^ i et Siag^s Oplös- nings-Tilstand. Den ledsages eller egentlig* gjennemtræn- ges af en serpentinagtigp Substants. Dog* maa jeg* tilföie, ^' i^S og^saa fandt Feldspath af samme Farve i aldeles liforvittret Tilstand^ i hvilken, isfedetfor den serpenlinag- tîge Masse, optraadle Hornblende. Ved beg'jjes Forvit- tring: kunde allsaa hiin forste Varietet være bleveu frem- bragt» Desforuden forekomme i Næskiil-Gniberne (og^ sam- lede jeg^ tildeels): Skapolith (i vakkre Krystaller), Apatit (Moroxit), Prehnit, Hornblende (vakkre Krystaller), Aug^it, en meglet jernholdig^- Granat, Sphcn , Zirkon, Örstedit, Buklandit, Asbest, Sahlit, Talk og* Kobberglaserls. Af Orstediten fandt jegf kun en liden Krystal, indvoxet i en Blandinga af grön Hornblende og* smudsig* rödagtig* Feld- spath. Stykket laae i en Malmhob, som sandsynligviis hörte til Stoll-Gruben (ogsaa en af Næskiil-Gruberne). I det samme Stykke sidde tillige nogfle Korn af et sort, gadolinitagtigt Ulineral tilligemed noget Sphen. Muli- gens hidrörer det allsaa fra lignende Granitmasser, hvoraf der findeß flere i Aslak- og Morefjær-Gr. Orstediten er krystalliseret i en quadratisk Soile med en Pyramide af 2den Fladestilling. En quadratisk Söile af sidste Fladc- stilling og en Dipyramide (der ei danner parallele Af- stumpningsfladcr mellem den forste og anden af de nævnte Krystalformer) optræde som Combinationsflader. Farven ogGlandsen ere af lignende Beskaffenhed som ved brunn 152 Th. Scheerer Spben» Krystallen lod sîgp rîdse med en Staaispids. Dette Kjeudetegn er alligevel neppe ganske sikkert, da enkelte Zirkonkrystaller, der Lave cl Slags forviltret (meo dog glindsende) Overflade, ogsaa kunne ridses. Ikke langt fra IVæskiil-Gruberne, paa en Odde î Nær- heden af Gaardcn Franzliolmen (sydvestlig fra hine Gru- her, tæt ved Salteröc) findes folgende interessante For- holde, som Fig, 10, Tab. IV, nærmere angiver. 1) g, g . . . Gneis med Hornblcndstriber, der licntydc paa en lodret og i bor, 4J slrygende Skiktning. 2) ii, u . . . cn'gangagtig Udskilning af Granit, som bestaaer af lys Feldspalb, Quarts og mörk Glimmer. 3) b, b . . . en Gang, hvis Udfyld- ning bestaaer af den samme basallagtige eller melanitpor- phyragiige Masse, som optræder i Aslaks-Gr. Gangens Mægtighed er paa det aflegnede Sted 16 Fod. De store af Gangmassen indeslultcde Brudstjkker, der fremrage over den let forvittrende Gangart, indebolde deels kua Udskilningsgraniten, deels denne og Gneisen. Et tydeli- gere Gangpbænomen, hvor nemlig en Gangmasse viser sig som virkelig S pal te-Udfyldning, vil ei let kunne sees. Tænker man sig Gangmassen tilintetgjort, og Gncisvæg* gene fra begge Sider sammenklappede, saa passe Brud- slykkerne næstcn nöiagtigen sammen og den hele Spalte er lukket. Hvor forskjelligt fra en saadan Gang oplræde de - gangagtige Ildskilningsmasscr! Uagtet deres tildeels fuldkommen skarpe Sidevægge seer man intetsteds, at no- getsombelst Slags mechanisk Vold har indvirket paa den Bjergart, i hvilken de optrædej de gjennemsvær m e Gneisen, men de gjenncmbryde den ikke. Her paa dette interessante Sted, hvor en saadan gangaglig Udskilning krydses af en evident Spalte-Gang, kan man paa det Ty- deligste iagttage det Afvigendc i Charaktcrerne af disse Geog^nostîsk-mineralog^îske Skizzer. 153 gcncfîsk forskjel I ig-e Dannelser. Da Gangens Udfyldninçs- masse, som anfört, ligner frappant den melanirporphyrag- tîgc Masse i Aslak-Gr., saa er det en Muliglied, at det er een og samme Gang, som optræder paa begge Steder. ]|Icget sandsynligt hliver dette derved, at Gangen^ som fitrygcr parallelt med de lodrelte Gneisskikter, netop (ager Retnîng'cn mod Næskiil-Gruberne. Af Gangens Paralle- lismus med Gnelsskiktcrne kan man tillige forklare stg Oprindelsen af de langtrukne, pladeformige Brudstykker. Ved at forfölge Gangen videre fîndes endnu flere af dem. Om derimod den Udskilningsgranit, som viser sig her, er den sømme som den i Aslak -Gr. optrædende, vil ei være let at bevise. Den indeholdt intet Spor af gadolinit- elier allanitagtige Iflineralier. Angaacnde den melanitporphyragtige Masse maa jeg^ endnu tilföie, at den paa nogle Punkter syntes at gaae over til almindelig Grönsteen, og til et Slags Hornblende- skifer. Den genetiske Forskjel mellem disse Bjergarter turde altsaa vel 1 dette Tilfælde ei være væsentlig. Gang- massen viste sig her ei beiler saa let forvitlrcnde som den fra Aslak-Gr. 8. Buöe-Gr., omtrent 1 Miil nordvestlig for Arendal, paa Buoen» De staae tildeels under Vand. Magnetjern- stenen ledsages af betydelige Hornblendemasser. Af Mineraller findes især: Skapolith, krystalliseret Orthoklas og Malakolith. Desuden fandt jeg paa Halden uoget Sahlit og Molybdænglands. A f niegen Interesse er et betydeligt Steenbrnd paa Buoens Sydspidse, tæt ved Buöc-Gruberne. Man bryder ber (eller har brudt) Feldspath til den kjöbenbavnske Porzel- Jiains-Fabrik. Bruddet er anlagt paa en temmelig hori- zontalt liggende, meget betydelig granitisk Udskilnings* IV. 2 K 2 154 Tk Sclieerer masse af 3 — 3^ Favns Mægtig^hed paa det bredeste Sted« Den forgrener sig i mange Retninger gjennem Gneisen, paa den for Udskiinîngerne charakteristiske Maade. Til* deels sneehvidj tildeels stærkt gjcnnemskinnendc Quarts og kjödröd Orthoklas forekomme lier i flasser af overor* dentlig Storrelse^ sort Glimmer viser sig derimod i rin- gere Quanlilet. Paa enkelte Steder tager Qiiartsen saale« des Overhaand, at den allerede i betydelig Afstand fra Soen af giver sig tilkjende ved sin paafaldende bvidc Farve. Stedet kaldes derfor det hvide Bjerg, og benyttes som Somerke. Det er især mod Udskilning-ens Midte, at Quartsen har ansamlet sig, medens Feldspathen, under- tiden i cubikfodstore Krystaller, omgiver denne fra alle Sider. Man seer tydeligt, at Feldspathen allerede krystal- liserede og afsatte sig paa Gneisen omkring Udskilningsmas- sen, förend Quartsen var haardnet. Begge Mineralier staae altsaa, med Hensyn til deres relative Dannelses- (Stivnings-) Moment, i det samme Forhold som paa Hitteröcn (Pog- gendorffs Ann. Bd. LYI). Udskilningernes Hovedbestand- dele paa begge Steder have desuden stor Lighed med hverandre, Ogsaa paa Buöen fandt jeg ndraerket Skrift- granit f men foruden kjödröd Orthoklas forekomme her tveude Feldspatharter, som jeg ei fandt paa Hitteröen. Den ene har en grönagtig Farve, og den anden er smud- sig guulagtig med et Slags straaleformig Struktur. Denne Lighed i Udseendet af begge Findestcder ^) lod mig formode Nærværelsen af gadolinit- eller allanilagtigc Mi- neralier^ og jeg havde ikke bedraget mig. Paa flere Steder fandt jeg isolerede Partier af et sort Mineral, som, efter alle ydre Kjendctcgn, syntes at være Gadolinit. 1) Jeg hesögte Arendal först paa min Tilbakereise fra Hitteröenf Geog^nostlsk-inincralog^iske SJsizzcr. 155 Fcldspatlicns sjcrncformigfe Anordninga omltrlng disse Gadolinitstykkcr visle sig^ lier lig^csaa tydeligt, som jeg för havde iagltaget den paa flere Steder, oç deriblandt paa Hitteröen. Forudeu Gadoliniten faudt jeg^ et andet migf ubekjcndt Mineral, som kanskee er heslæg^tet med Gadolinit. Det har en rödagtig; hruun Farve, fedtagtig Glasglands og: temmelige tydelige Spaltningsflader i een Retning. Det staaer i sit Udseende mcllem jernholdig mörk Granat og* brunn Sphen. Af ganske lignende, dog ikke saa store Udskilninger som den beskrevne, Andes mange ved Buöens Strandbre* der, især ved Blik-Suudet, som adskilier Öen fra Fastian- det. Her seer man dem paa begge Strandbreder» Over- alt kan man overtyde sig om, at de bære et ganske andet iidvortes Præg end almindelige Gange. Den kjödröde Orthoklas og den hvide Quarts ere charakteristlske ved alle disse Udskilninger. Dog indcholde de her ogaa et Slags iriserende Feldspath, som jeg, skjönt den vist kun er en Varietet af den normale Orthoklas, ei har truffet paa andre Steder. Allanit- og' gadoIiniCaglige Mineralier optræde i de fleste af disse Udskilninger, deels kun som ringe Spor, dcels i större Quautilçt. I Blik-Sundet iagtlog^ jeg, paa den glatte Overflade af en Gneisklippe , folgende Skiktningsforhold , som Fig^. 8, Tab, IV, skizzerer» Linien m antyder Havets Niveau; g^, g^ . . . Gneis, som bestaacr af Feldspath, Quarts og lidt Hornblende, hvilke Bestanddele optræde mere g-rov- kornige i den gangförmige Slribe g' g', end paa de andre Steder f h, h^ og h^, Hornblendestriber, der antyde Gneisens Skiktning*. Paa den Localitet, som vor Figur ^[jengiver, ere de hoiede og^ sonderrevne paa den angivne Maade. Det er meget sandsynligst, om ikke vist, at lige- 156 TL Scheerer §aavel Hornblendestriberne h^ h^ soiu og^saa h^ L^ ccn<'' gang^ have været sammenhængende, og^ have dannet et Continuum^ paa samme IHaade^ »om det med Hornblende- strîben h endnu er Tilfældet. Dette forrig-e Sammenhæng^ bliver endnu mere indlysende ved de lysere farvede, stri- bcformig^e Parlier x, x, x, . , , der optræde midt i Horn- blendestriberne» Jeg hjender ingen anden Maade, paa hvilken man kan tænke sig Mullgheden af en saadan Gneisstruktur, uden at antage: at Gneisens Masse, selv efter allerede indtraadt Skiktdannelse^ endnu var blöd, og at lokale Bevægelser maae have existeret i den blöde Gneis, der kunde be- virke Boi ning er og Sönderrivelser i Skiktnin- gen. Den samme blöde Tilstand i Gneismassen er man nödsaget til at forndsætte, saasuart man antager Udskil- ningernes Masse for et transporteret Material. Og til det Sidste bliver man nödsaget, saasuart en saadan Masse indeholdcr Bestanddele, der ere aldeles fremmede for dens Omgivelser. £n Transmutation kunde her rigtignok ogsaa antages 3 men det synes mig, at man til et saadant Forklaringsmiddel kun tor tage sin Tilflugt, naar alle övrige Udvcie ere lukkede, som t. Ex. turde være Tilfæl- det ved Dannelsen af flere Afterkrystaller. .Omtrent ^ Miil nordvestlig for Buöens omtalte Steen- brud ligger, tæt ved Gaarden Pfarestöe paa Flagstadöen^ et endnu betydeligere Steenbrud, hvor der ligcledes bry- des Quarts til den kjöbenhavnske Porzellainfabrik. Her er den störste granitiske Udskilningsmasse, jeg hidtil har seet i Norge. Den staaer i Forbindelse med mange andre Udskilninger af lignende Art, der, saa at sige^ gjennemvæve Gneisen paa store Strækninger i IVarestöe's Omegn. Ued Steenbruddet faaer man et meget Instruktirt Geog^nostisk-mineralog^isliC SLizzer. 157 Billede af den störste af disse Udskilnîii(vers indre Struk- tur. Og^saa her Lar Quartsen concentrcret sig- mod Midtea, hvor den optræder med mere end 3 Favnes Mæg^tig^hed. Denne Quarts, som deels er melkchvid, deels mere gjen- nemskinnende (og da undertiden rosenrødt farvet), inde- slutter tavleformig^e Glimmcrkrystaller, af vist nogle Qua- dratfods Overflade* Quartsens Indfatning bestaaer, som ved Buöen^ Hitteröén og andre Steder, af kjödröd Or- thoklas, undertiden optrædeude i Krystaller af mere end en Cubikfods Störrelse, der have uddannet sig, uden i mindste J^Iaade herved at være blevne hindrede af Quart- sen, som, eftergivende nok, overalt indtager de Rum, Feldspathkrystalierne have ladet aabne. Vakker Skrift- granit findes her ligeledes som paa de för nævnte Steder j cndvidere en anden grönlig Feldspath, samtet magnetjern- agtigt Mineral af samme Udseende som det paa Hitteroen fundne, og et allanitagtigt I^ineral i Krystaller af betydelig Slörrelse. Analogien mellem de forskjellige beskrevne, allanit- og gadolinilförende Granit-Udskilninger er vist paafaldende nok. At alle disse Masser vist have havt en ganske lig- nende, og tillige nogenlunde samtidig Dannelse, kan neppe betvivles. För vi forlade Arendals interessante Omegn, vil jeg endnn anföre et andet Findested af et gadolinitagtigt Mi- neral, Det er paa en Holme lige overfor Krognæs, sydvest- lig for Seikilen (ved Voxnæs Gruberne paa Tromöen). Paa denne Holmes nordre Side er en granitisk IJdskil- ning i amphibolitisk Gneis (Gneis med Hornblendestriber). Paa enkelte Punkter danner Udskilningsmassen (kjödröd Orthoklas, hvid Quarts og sort Glimmer) fuldkommen skarpe Grændser mod Gneisen, paa andre derimod de 158 TL Scheerer mecst fuldliomne Övergångne. I denne Granit findes et g^adollnltagtig^t Mineral i isolcrcde Partier, undertiden af Honseægstorrelsc^ omkringe hvilke Feldspathen viser dca sædvanlig;^e stjerneformig-e Anordninj^. Cliristiausand«. I den nordlige Deel af Cliristiansands Omeg-n, midt i Gncisterrainet, findes flere större INyrer af kulsuur Kalk^ derindeholde interessante Mineralier. Gneisen, hvis steile Shikter omtrent stryge i Retninga af Meridianen, viser sig tæt ved disse ]\yrer enten uskiktet eller med næsten horizontale Lag, som antydes, af Mangel paa Glimmer, ved Hornblendestriber, af hvilke enkelte fortsætte fra Gneisen dyht ind i Nyrets Indre. Kalkmasserne hestaae af et grovkornigt Aggregat af Kaikspathiudivider, et Slags meget grovkornig Marmor. Grændserne mellem den kulsure Kalk og Gneisen ere næsten overalt uddannede paa det Skarpeste, At disse Kalkbildninger virkelig ere Pfyrer, synes mig ikke tvivlsomt, da det ved enkelte af dem tydeligt giver sig tilkjende ved Grændsernes Beskaf- fenhed. Et af disse IXyrer har en Contour, som Fig. 3, Tab. IV, skizzerer. Ved a, a^ ligner det et JLeie, ved h en Gang, men i sin Ueelhed viser det sig, saavidt det lader sig bedömme af et Gjenncmsnidt, som en heelt om- kring begrændset Masse. Af saadanne INyrer saae jeg ialt otte. Det ene af dem ligger paa den vestre Side af Torrisdals-Elven, i Wærheden af Gaarden Eeg, 6 andre befinde sig omtrent iigeoverfor denne Gaard, paa den östre Side af hiin Elv, og det 8de ligger ved Gaarden Eie, sondenfor Gill-Van- det. I det forstnævnte Nyre findes, foruden Kalkspath, cndnu Skapolilh, Augit, Granat, Vesuvian og Magnetjern Geognostîsk-mîncralogfîslte Sltizzcr. 159 Granat- 0{y Vesiivianmasscrnc erc Lcp saa belydelîg^e, at de paa flere Punkter aldeles fortrænjjc Nyreis Kalk- udfyldning*. De 6 Nyrer paa den östre Side af Torrîs- dals-Elven erc af saadan Störreise, og^ især optræd er Kal- ken lier i saa betydeiig^e Masser, at man har anlagt Kalk- briid i dem. Som underordnede Bcstanddele i disse Nyrer fandt jeg: Granat (tildeels i usædvanlig store Kry- staller), Vesuvian, Augif, Skapolitli, et grönt feldspatliag- tigt Mineral, Magnetkiis, Cliondrodit (?), Pleonast og Molybdænglands. Efter Hr. Overlærer Preuss findes dette sidste Mineral ogsaa i selve Gneisen ved Ghristiansand. Hvad endelig det 8de i Nærheden af Gaarden Eie lig- gende Nyre angaaer, saa ligner dette det forstnævnte, idet Kalken her bliver tilbagetrængt af Granat og Vesu» vian. Desforuden fandtes her Augit, Sphen og Ska- polltlj. At disse Nyrer, af hvilke der udcn Tvivl Jfîndes endnu flere lignende i Ghristiansands Omegn, have det samme Slags Oprindelse, kan sees ved den fuldkomne Lighed, som hersker ved dem alle i Udseende og Anordning af de forskjellige, i dem optrædende Minerallegemer. Umid- delbar paa den skarpe Grændseflade, de danne mod Gnei- sen, sidde Granat- og Vesuvianmasserne, der altsaa ud- gjore et Slags Indfatning af Nyrets indre Dele. Det hele uregelrnæssige Rum, disse tvende krystalliserede Mi- neralier lade aabent mod Nyrets Midle, er udfyldt med hiin marmoragtige Kalkspath, som næsten overalt inde> holder en Mængdc smaae (omt. 1 Linie lange) Augiikry- staller, og paa enkelte faae Steder isolerede Ghondrodit- (?), Skapolith- og Pleonastkrystaller. I det först og sidst beskrevne af Nyrerne levner Granat- og Vesuvian-Indfat- ningen kun liden Plads föröden augitfö rende kulsure Kalk, 160 Th. Sclieercr ï de andre 6 Nyrer derîmod Iiar den sîdste saaledes taget Ovcrhaand, at den næsten ganske fortrænger Granaten ogp Vesuvianen. Del meest umiddelbare Indlryk, hvilket disse Nyrer gjore paa lagttageren med Hensyn til Spörgsmaalet om deres Oprlndelscsmaadc, er det: at baade deres og GneiT sens Masse til samme Tid have befandet sig i en flydendc eller dog blöd Tilstand, som gjorde det muligt, at den omtalte Anordning af de forskjellige Mineralier kunde tilveiebringes ved Paavirkning af en indtraadt Krystalli- sations- og Udskilnings-Akt. Den omgivende Gneî$ maa være haardnet tidligst: ellers knnde den ikke have tjent som mere eller mindre fast Underlag for de sig dannende Vesuvian- og Granat-Krystallerj den kulsure Kalk med sit forskjellige JHineralindhold maa derlmod længst have holdt sig flydende eller blöd: ellers kunde den ikke have ladet sig noie overalt med det Rura, hiin Krystalind- fatoing har ladet aabent. Dog hvilket Agens bar frem^ bragt hiin blöde eller flydende Tilstand ved de forskjel- lige Mineralsubstantser? Dette Spörgsmaal kan hidtil vist ei endnu besvares. Ifald Ilden her har været medvirken- de, saa har det vist ikke været Ilden alene; men mu- ligens kan ogsaa Ilden ingen Deel have bavt i disse og lignende Pbænomener, Flekkefjord. Mcllcm Christiansand og Flekkefjord oplræder Gnei- sen i sin hele Protcusgestalt. Snart er den massiv, gra- nitagtig, snart skiktet, og i saa Fald snart lodret, snart mindre steil, snart næsten horizontal, og snart er Skikt- ningen yderst forvirret, og frembyder de. meest underlige Tegninger paa Klippevæggener Paa eet Sted frembringer GeogDostisl - mineralogiske Slsizzer. 161 Glimmerblade Skiklningsphæoomenet, paa et andet lyse Feldspath- eJler mörkc Hornblendestriber. Dog naglet en saadan Sammenliobning af forskjellige Gneispartlcr^ kunde jeg iutetsleds finde det mindsle Spop efter en mechanisk forstyrrende Kraft, der kunde have sönderbrudt og om- væltet oprindeligen horizontale Skikter. Ingen Revne, in- gen Discontinuitet; overalt fuldkomne Overgange. Hine allerede flere Gange omtalte Tegninger, der opstaae ved Anordningen af forshjellîgt farvede Bestanddele, optræde her i deres fulde Udvikling. Saadan marmoreret Gneis fo- rekommer t. Ex. af udmerket Beskaffcnlied mellem Chri- stiansand og Brandaasen, der hvor man paa store Slræk- ninger har mineret for det nye Veianlægs Skyld. iUellem Lunde og Vatne ere Skikterne snart horizon- tale snart lodrette. Ved Skaggestad-Vand stryger et stort, steilt skiktet Gneispartie i hor. 12, en anden Gneis- masse ved Heggedalsheien hor. 2—3 med östligt Fald. Paa det henimod 3000 Fod hoie Bjergpas, för man kom- mer til Fedde-Fjordcn, optræder en porphyraglig Gneis med store Orthoklaskrystaller (fra JXöddestörrelse indtil 3—4" lange og 1—2^' brede;. De længste Axer af disse Krystaller ligge, saa vidt Oiet kan skjönne, alle paral- lele og næstcn horizontale! I Flekkefjord Byes nærmere Omegn viser Gneisen sig, som Undtagelse fraRegelefi, med næsten horizontale Skikter. Skiktningen antydes her ei ved parallele Glim- merblade (Gneisen er næsten aldeles glimmerlom), men ved mörke og lyse Striber, de forste hidrörende fra Horn- blende, de andre fra lys Feldspath. Længere mod Syd, paa Rysterne af Flekkefjorden, ophörer lidt efter lidt ethvert Tegn paa Skiktning, indtil igjen meget tydelig, men næstcn fuldkommen lodret Skiktning viser sig ved Flekkefjordens IV. 2 j^ 162 Th. Scheerer Ud!öb mod Anabelöen ogp Hlttcröen. Her frembringes Skiktningen ligeledes ved Ilornblendestrîber. Dogogsaal det, i det Hele taget, uskiktcde Terrain paa Flekkefjordens Vestkyst, optræde hist og her mindre, isolercde Gneispar- ticr, med tydelig lodret Skiktning, t. Ex. ved den saa- kaldte liodelstrand i hor. 10,90^^ paa et söndenfor liggen- de Sted i hor. 10J,90« 5 ved Dromlis-Oddc hor. 10,900 . y^d Stampen (en Odde ligeoverfor Anabelöen) hor. 10J,9Ô^. De sidstnævntc Skikler synes at fortsætte meget langt ind i Landet. Hornblendcstribernc, derber overalt antyde Skiktnin- gen , ere undertiden kun af Papirs Tykkelse, undertiden derimod bave de ogsaa en Mægtigbed af 1 og flere Tom- mer, ja de liltage paa enkelte Sleder saaledes î Tykkelse, at de optræde i Leieform i Gneisen. Hornblenden dan- ner da i Almindelighed et Slags Hornblendeskifer, som afvexler med tykkere eller tyndere Lag af fiinkornig Feid* spaih og Quarts. Paa Anabelöen og Hltteröen kunde jeg ei finde det mindste Spor af Skiktning. Den paa begge Ocr hersken- de Bjergart er Norit. Saaledes har afdöde Prof. Es- mark kaldet en mere eller mindre grovkornig Blanding af smudsig grönagtig eller gulagtig Feldspath med Quarts, tildeeis, men sjeldent, indcholdendc lidt Hornblende (Diallage?), Hypersthen eller Glimmer. Denne Bjergart optræder ogsaa hist og her paa Flekkefjordens Vestkyst. Sammesteds danner den fuldkomnc Overgange med almin- dclig, glimmertom, granitisk Gneis, eller ogsaa (I filnkor* net Tilstand) afvexlendc Lag med Hornblendeskifer, paa samme IMlaade sum anfört. Alle disse Forholde, under hvilke Noriten optræder, vise det (ydcligt, at den kun er et underordnet Led af den store Gneisformation, men slet ikke har nogen Selvstændighed, med Hensyn til en fra Geognostîst-mineraloD^iske SItizzer. 163 Gneisen forskjelJIg Dannclsespcrlode, Sl;ulde den senere chemiske ündcrsögfclse vise, at Iiiin snuidsigt farvede Feld- spath, kun er almindclig^ Orthoklas, saa maatle Navnet Norit aldeles udslcttes. Hlne Hornhlendestriber, der paa flcre Steder af Flek- kefjordens Vestkyst betcg^ne Gneisens lodrette Skikier, der med den yderste Skarphed holde sig' afsondrede fra den övrig-e Gneismasse, og, selv i Lag af Papirs Tyk- kelse, med stor Regelmæssighed og uden Krumninger fortsætte i lange Strækninger , — hine Hornblendepar- tier afvige hist og her, uden nogen synlig Grund, fra denne regelrette Anordning og danne de meest underlige Figurer. £n saadan Lokalitet, hvor de saa at sige ellers underkuede Hornhlendepartier pludselig hlive oprörske og ei mere adlyde den sædvanlige Skiktningslov, er t. Ex. ved den saakaldte Fjeldure, i vestlig Retning ligeoverfor Fjeldse- eller Fjeldsö-Holmen, Her seer man paa en lod- ret Kllppevæg en Anordning, som Tab. lY. Fig. 7 viser. Den hele Flade, som denne Tegning af Hornblendestriber indtager paa Klippen, er omtrent 20 Fod lang og 12 Fod bred. Hvo kan her antage at see et almindeligt Skikt- ningsphænomen? Jeg troer, at Hornblendestriberne her ei spille nogen anden Rolle, end Aarerne i Marmor. Men naar vi, i dette Tilfælde, ere nödsagede til at indrömme, at et andet Agens end den plumpe Tyngdekraft har an- ordnet Gneisens indre Struktur, saa kan man vel ikke nndgaae at tilstaae hiint Agens ogsaa en Andeel ved Gnei- sens normale Skiktanordning, thi den planskiktede og den marmorerede Gneis staae i et saadant inderligt ind- byrdes Sammenhæng, at vi ei absolut kunne adskille de Kræfter, der have været virkende ved Frembringelsen saavel af den eoes som den andens Struktur, 164 Th. Sclieerei- IlTad Gadolinltens og Allanitens Fiodesteder paa Uit^ tcröen angaaer, saa har jeg* allerede herom meddeelt en Be« «krivelse i Poggendorffä Annaler. Det fölger af denne Beskrivelse, at de gangförmige Udskilninger, der paa Hit« teröen indeholde hîne fremmede Mineralier, have den nieest frappante Lighcd med Forekomsterne paa Nareslöe, Buöe o. s. v. Den kjödröde Orthoklas synes at være en hyppig Ledsager af disse Mineralier. Dog kan jeg el lade del usagt, at jeg, paa FlekkeQordens Vestkyst , i en Steenrös, som laae ved Fjelduren, fandt et Stykke I\orit med et indvoxet Korn af et gadolIni(agtIgt Mineral. Den chemiske Undersögelse maa imidlertid först vise, om det er virkelig Gadolinlt. IX. Wöhlerit, et nyt Mineral Af Th, Scheerér, JLren mlnei'alög-islte Charaltterlstik af dette IUîneral, hvis Forekomst jeg har beskrevet paa Side 133 af dette Hefté^ er den folgende. Y dre Form. Decls som kantede Korn, deels, skjont sjeldnere, som brede söileformige eller tavleformige Krystal- ler indvoxet \ Zîrkonsyenîten. Krystallernes Form kunde bidtil ei nærmere bestemmes, da de fordetmeste synes at være begrændsede af kun ufuldkomment uddannede Fladcr, og kun vanskellgeu lade sig skille fra den omgivende Bjergart. Indre Form. Af Spaltningsretninger synes kun een at være forhaanden, og denne er endda utydelig. Farve. Guul i forskjellige Nuancer, saasom: lyse- guul^ viinguul, bonningguul, colopbonguul. Ikke alfid ere 16G Th. ScLeerer disse Farver ganske rene, men have undertiden et mere eller mindre fremstikkcnde graat Skjær. Pulverets Farve. Guulagtîg hvid. Gjennemsigtighed. Omtrent af saa forskjellige Grader, som de pleie at forekomme ved Zirkonen. Glands. Krystalflader vise Glasglands, skjönt ei livlige Brudflader Harpixglands. Brud. niere eller mindre fuldkommen mnsligt, un- dertiden noget splintrigt eller kornigt. Haardlied. Hlellem Feldspath og Apatit. Spec. Vægt. 3,41. Reaktion ved Blæseroret. Ophedet i en Pla- tintang til Glödning, forandrer sig Mineralet ikke. Ved en höiere Temperatur smelter det, uden Opbrusning, til et guulagtîgt Glas. Behandlet med de hekjendte Rea- gentser, reagerer det paa en Gehalt af Mangan^ Jern og Kiseljord. Chemisk Constitution. Efter mine Unders ögel- ser, der nærmere findes beskrevne i Poggendorffs Annaler, Bd»LIX, S. 331, har Mineralet folgende Samuiensætning: I. II. Kiseljord ,...,. 30,62 ïanlalsyre 14,47 j Zîrkonjord ♦ . . . . 15,17)63,93 — 63,25 Jernoxyd 2,12 1 Manganoxydul .... 1,55/ Kalkjord 26,19 25,97 Natron 7,78 8,39 Talkjord ...... 0,40 0,45 Vand 0,24 98,54 WöMerit, el nyt Mineral. 167 ^ PÎO» I ep Resultatet af en fuldstændig^ Analyse, INo. Il af en controlleronde Prove. — Den chcmiske Formel, der mcest tilnærmende udtrykker den fundne Sammensæt* nîng er: ^3 1^ -I- 5 (Ca3 Si + Na Si), Herved er antaget, at en Deel Zirkonjord er erstat« tet ved Jernoxyd, en Deel Nalron ved Talkjord og Jüan- ganoxydul. — Jeg har kaldet dette Mineral ^^Wöhlerit'% efter rain , af Chemie og Mineralogie höit fortjente Ven OQ forrige Lærer, Hr. Professor Wöhler i Göttingen, Supplement til Norges Ornithologie» Af Ä Rasch. Siden den i 1838 i dette Yerfc (Iste Bind P. 356) trykte Fortegnelse over de i Norge forekommende Fugle fremkom^ ere enkelte Arter, som til den Tid endnu ikke Tare fundne inden Fædrelandets Grændser, der blevne opdagede, hvil- ket foranlediger mig til at meddele JUagazinets Læsere folgende Supplement, der ogsaa vil komme til at indeholde enkelte Bemerkninger vedkommende allerede forben an^ förte Arter. F al co (Pernis) apivorus er i den senere Tid ofte bleven skudt ber i Omegnen. Strix litturata Retz (S. uralcnsis Pall.) Museet er- boldt forrige Vinter et smukt Individ fra Höland, fra bvilket Sted Gand. Esmark allerede et Par Aar för bavde erboldt samme Art, bvilken ikke er anfört i min forrige Forteg- nelse. Supplément til Norg^es Ornîtholog^îe. 169 Pi eu s t r ida c tyl us. De seandînavîsltc Individer afvig^c saa bcfydelig^t fra de nordamerikanske, hvoraf Mu- seet bcsidder Exemplarer saavel fra Fastlandet som New- foundland, at jegf er overbeviist om, at de fleste Ornilho^ loger, ifölge de Grundsætning^er, som de synes al folge ved Opslillingen af Arter, maae ansee dem for distincte. De Uiigheder, bvorved disse to Racer, (thi som saadanne maae de i det ringeste ansees) adskilles, ere hovedsag^eligf fölg^ende: Ryggen hos de voxne nordamerikanske Indi- vider af beg-ge Kjön mangler det hvide Længdebaand, som udmerker vore 5 de mangle ogsaa den hvide Strîbc fra öinene nedad Halsrygg^ens Sider, som findes hos vore, og^ som fornemmelig" hos Hunnerne forener sig^ i Nakken med den fra modsalte Side. De voxne Hunner af den nordamerikanske Race ere efter Bonapartes Angi- velse paa Issen aldeles sorte 5 tbi de Individer, hos hvilke denne Deel er hvid, erklærer denne bcrömte Ornitholog for ling-fugle. Hos vore voxne Hunner er Issen derimod stedse hvid, medens Ungfuglene have denne Deel besat med Fjædre, der ved Grunden ere hvidagtige med lyse- g^ule Endcspidser, Det Gule paa de nordamerikanske Hanners Isse og; Forhoved er ogsaa langt brillantere end hos vore Hanner, og; er slet ikke blandet med Hvidt, hvilken Farve selv hos vore ældste Hanner dog; allid skimter frem mellem det Gule. Hos del nordameri- kanske Hanlndivid ere de yderste Styrere eensfarvet guullivide. Blaakrag;en (Corvus frugilegus) var for et Par Aar siden byppîg; her i Omegnen, baade om Vinte- ren og: tidligst om Vaaren. Den blev da bragt fra nordre Trondhjems Amt af Stud. theol. Elster, som fortalte, at flere Individer der havde viist sig-, og at de havde for- IV. 2 L 2 170 H. Rasch plantet sîgp der, hvilket ogpsaa stadfæstedes derved, at det erholdte Exemplar var cq ungfugl. Paa samme Tid modtog IHuseet Individer, skiidte ved Kongäberg og i Hal- lingdalen. Om Hösten 1838 var den ikke ualmiudelig ved Bergen, hvor flere Individer bleve skudte. I denne Som- mer saae jeg den paa Dovre ved Fogstuen, og Mag. Lilje* borg havde skudt tJngfiigle i Opdal. Lanius excubitor. Af denne her i Riget tem- melig sparsomt forekommende Art, saae jeg i denne Som- mer Individer Ycd Taarvigen, 2 Mile fra Christiansund, og i Surendalen, Paa begge Steder forekom de familicviis. Emberiza lapponica skjöd jeg i Begyndelsea af Mai 1839 i Nærheden her af Staden. Jeg saae blot et eneste Exemplar. Loxia le u copter a. En gammel Han af denne sjeldne Art blev i Hösten 1840 skudt af Cand. Siebke i Töienhayen. Exemplaret opbevares i hans Samling. Columba Turtur. Afdöde Major Hvitfeldt erholdt i 1824 et Exemplar af denne Dueart^ der efter Angivende var skudt ved Dröbak, hvor en Flok af 7 Individer vare seede. Jeg modtog af ham det törrede Exemplar, men nærede Tvivi om Beretningens Paalidelighed. Imidlertid underrettede Lieutenant Hagemann mig om, at han i Raa- bygdclauget havde i November Maaned fanget en lille Due, som han ved at see Turtelduen i den zoologiske Samling öicblikkelig erklærcde for at være samme Art. Det forekommer mig ikke vanskeligt at forklare denne Fugls tilfældige Forekomst paa ISorges Sydkyst, naar man erindrer, at den i Holland lindes i Mængde, hvor- fra den lettelig ved Storme kan blive dreven ud i Havet 5 her tyer den da hen til Skibene, som den alter forla- der, naar den kan see Land. Tæuker man sig den Hur* Supplement Ul Norg^es Ornithologie. 171 tighed, hvormed Brevducrne lilbagelægge Veien melleni Paris og Antwerpen, og atVandreduen fra IVordamerika undertiden har viist sig i Europa, saa behöver man vel heller ikke at tvivle paa , at en saa rask Flyver som Tur- telduen, understöttet af gunstig Vind, i een Flugt vil kunne tilbagelægge Veien mellem Hollands og Norges Kyster. Den 6te October d. A. er atter et ungt Individ af denue Due- Art blevet skudt af Lieutenant Juul, som bragte mig det endnu varmt. Exemplaret var en Hun, OQ overordentlig fedt. Ved denne Leilighed finder jeg det ikke upassende at fremkomme med min Forklaring over det hoist besyn- derlige Phænomen, at Diomedca cfalororhyncos er en enkelt Gang funden her i INorge. Hvalfanjjerne og andre Söfarende, der komme i Nærheden af det gode Haabs Forbjerg, more sig ofte med at fange disse slug- Yorne Fugle paa Angler, madede med et Stykke Fisk eller Spæk. Naar man har faaet dem op paa Dækket, og befriet dem fra Anglen, forsöge de aldrig at flyve bort« Boie forfæller i et Brev om sin Reise til Java, at han havde flere Individer baade af denne Slægt og Storm- fuglene, fangede paa angivne Maadc, spadserende om paa Dækket. Der er saaledes Intet iveien for at antage, at et Sklb under gunstige Omstændigheder kan have fört nogle Individer med sig fra Afrikas Kyster indtil igjennem Kanalen^ en Storm eller et Forlis kan da have sat Fangerne i Frihed, og skaffet vort nordlige Land den Ære at modtage disse antaretiske Gjæster. Perdix cinerea har atter begyndt at vise sig heri Omegnen. I Sommeren 1841 havde et Par af disse Fuglc overskredet Dovre, og udruget sine Unger i Opdal, hvor 172 H. R^sch ncg^le af dem bleve skudte og^ bragte til Trondbjem. 1^1 ia afdöde Broder bar underrettet niigp berom. Ciconianig-ra. Blot en eneste Gang er denne^ i bele Europa sjeldne Fugleart skudt i IVærbedcn af Fred- rikstad, 1839. Exemplaret, el ungt Individ, opbevares i Esmarks Samling, Ibis Falcinellus. Museet besidder et usædvanligt stort Individ af deone Art, der blev skudt ved Bordtom- terne ber ved Byen om Hösten 1839. Calidris arenaria. Om Hösten 1840 er et Individ skudt af Hr. Siebke i INærbedcn af Cbristiania. Ga II inula Porzana. Det förste Individ af denne Art erboldt Museet fra Laurvig, bvor Student W. Mi- ck c I et tidl igt om Yaarcn 1839 bavde fundct det dödt i en Have efter et stærkt Snefog. I Begyndeisen af Juli 1842 skjöd jeg selv el Exemplar i Ullensager, og Hr« Student Barth traf parrede Individer ved Eliingsrud, 1 Miil berfra. Paa sidstnævnte Sted bave de ogsaa indfun- det sig iaar. Ved sin eiendommelige langtlydende Lok- ketone, der bar paafaldendc Ligbed med forste Stöd i Vagtelens , forraader den strax sin Nærværelse. Becurvirostra Avocetta. Et eneste Individ, en Ungfugl i Höstdragt, blev 1840 skudt ved Elling- gaard i >'ærbedcn af Fredrikstad. Exemplaret opbevares i Esmarks Samliog. Sterna arctic a. I Juli Maaned d. A. gjorde Hr. Professor Boeck og jeg i Folge med Adjunct Baron Dübcn og Mag. Liljeborg en Excursion til det 1^ Miil fra Cbrisliansnnd liggende Fiskevær Grip. Paa Indgribene (en Samling af ubeboede Holme i rVærbedcn af sidstnævnte Sted), bvor vi lagde til med Baaden, sværniede en tallös Skare af Terner. Lilljeborg troedc i dem al gjcn- Supplement til IVor(jes Ornithologie. 173 kjendc Sterna arctica, som han forhen havde skudt paa Öland. Et af ham nedskudt Individ hckræftede 0|>'saa Rig- tig^hcden af hans Ans»kuelse. Senere shjöd vi en stor Hfængde af denne Terneart, Of^ vare tilhöiclig^e til at antagc, at den for sig udcluhhcnde havde tagel disse Havskjær ojj Holme i Besiddelse, indtil Professor Bocch, og senere like- ledes Lilljehorg-, shjöd Exemplarer af Sterna Hirundo paa samme Sted 5 dog forekom denne sidstc kun enkcltviis. Det samme Forhold fandt ogsaa Sted paa Sniölen, hvor jejj hlandt den Vrimmel af denne Fug^leart, som havde Tilhold paa de utallige Skjær og; Holme, som omringe hiin store Öe, kun et Par Gange troer at have seet en enkelt Sterna Hirundo. Det Samme var ogsaa Tilfældet langs hele Leden. Les t ri s parasitica. I min forrige Fortegnelse troede jeg, ifolge mine faae Erfaringer om denne Art, at maatte hitræde Nilssons Mening, at Hunnerne ikke, eller hoist sjeldent, have hvidt Underliv. De Erfaringer, som jejf i denne Sommer har havt Anledning* til at gjöre paa Smölcn, ved Hjelp af Dhrr. Barth og Siehke, som ned- lagde en Mængde Tyvjoer, hringe mig imidlertid til at erklære, at Kjönsforskjellen ikke har den ringeste Ind- flydelse paa Farvelegningcn 5 thi de fleste af de skudte Individer med hvidt underliv og" medden reneste Farveteg- ning vare Hunner. Det er denne ved vore Kyster hvp- pigst forekommende Lesfris-Art, som de engelske Ornitho- loger efter Swainsons Auctoritet lillægge Navnet L. RI- chardsoni , medens de hiheholde Navnet parasitica for en, denne nærstaaende Art, hvis midterste Stvrere ere meglet længere. Da denne skal hchoc de arctiske Have, saaer det neppe at betvivla, at den o(fsaa turde findes her. Imidlertid er den endnu ikke kommen mig" foröie. 174 H. Rasch Gygnus minor Pal.^ Bewîckii Yarrel, islan- dicusBrehm. Jcg^ er overtydet om, at denne Art, eller, om man saa hellere vil, Race, og^saa forekommer hos os. Det Exemplar, som fulgte med den af hotanish Gartner* srend Moe til Bergens iHuseum solgte Samling, og som, hvis jeg ikfce tager feil, var skudt ved IMjösen, var ganske vist et yngre Individ af Cygnus minor. Ansercinereus. Om Vaaren 1840 erholdt Bluseet et Exemplar af denne Gaaseart, skodl ved Gieren. Fra min, dengaog i Trondhjem levende. Broder erholdt jeg Un- derretning om, at han havde skudl samme Art ved Bitte- ren, og seet den i s(or Ulængde paa Smölcn. Mod Enden af mît Ophold paa sidstnævnte Sted i Sommer begyndte Gjæssene , som havde udruget sine Unger i det Indre af denne flade Oe, al trække ned til Sökanten, og jeg saae flere Flokke, som alle bestode af Individer til« hörende ovennævnle Art. To Unggjæs, som Pastor Stabel havde levende, og som samme Sommer vare fangede som Unger paa et ham tllhörende Fuglevær, vare umiskjende- lîgen ogsaa af Arten Anser einerens. Jeg lör saaledes an- tagc, at den Gaaseart, der ruger paa Smölen og de denne omgivende Smaaöer, fornemmelig, om ikke udelukkende, er Anser cinereusj og Professor Nilssons Angivelse, at den ikke forekommer paa den skandinaviske Halvoes vestlige Deel, bliver saaledes at rette. Fuligula ferina er skudt i Krydsherred af Pro« fessor Kaurin. Uagtet Exemplaret ikke blev opbevaret, er jeg fuldkommen overtydet om, at det forholder sig saaledes, da Hr. Professoren er en dyglig lagltager, som kjeoder grundigt de nordiske Andearler, hvorover han har medeelt mig flere lagltagclser. Nærværende Supplement, sammenholdt med Forteg- Supplement til IVorg^es Ornithologie. 175 nelsen fra 1838, gjör os saaledes bckjendt med 10 Fugle- arter, som seucre ere ftindne indenfor Fædrelandets Grændser. Disse ere folgende: 1. Strix uraleasis. 2. Loxîa leucoptera. 3. Coluinba Turtur. 4. Ciconîa nigra. 5. Gallinula Porzana. 6. Recurvîrostra Ayocetta. 7. Sterna arctica. 8. Cygnus minor. 9. Anser einerens, og 10. Fulîgula ferina. Af disse kan Norges Fauna med fuld Rei vindicere sig IVo. 1, 2, 5, 7 og 9, da de der aarligen antræffes og for- plante sig. Om dette er Tilfældel med No. 8 og 10, er tvivlsomt; de ovrige 3 Arter maae derimod befragtes som tilfældige ßesögere. XI. ündersögelse af Gig^tg^aser fra en norsk Masovn, Af Th. Scheerer og Chr, Langberg, Skjönt Undcrsögelsea af de i Skaktovne udvlklcde Gas« arter allerede har Tæret Gjeostand for flere större^ moi- sommelige Arbeider, saa turde allîgevel ethvert Bidrag til denne endnu saa nye Deel af Hyttemands-Erfaringerne ei være uvelkommen, og det sau meget mindre, som hine Arbeider ikke have leveret aldeles overeenstemmende Re- sultater, men have efterladt Tvivl angaaende flere ei uvæ- sentllge Punkter. Först ved en större Ræhke af nöiag- tlge Undersogclser han den saare vanskelige Opgavei ''at bestemme de chemlske Forandringer af den igjennem en Masovns Beskiknlngssöllc opstlgendc Luftström" maa- sfcce i Fremtiden blive löst i dens hele Omfang. Vi smig^re os derfor aldeles ikke, ved vort foreliggende Ar- beide, med at have leveret mere end et lidet Bidrag til denne Opgaves Lösning. Undersög^else af Gîgtgaser. 177 Gîgtg-asernes Opsamllngf sltecde paa Baerum's Jern- verls, hvis Eier, Hr. Baron Wcdel-Jarlsbcrjj, har erhver- vet sio- store Fordringer paa vor Tahnemmclighed , vcd den mcg'ct velvillige Understöttelse, han har ydet 6s ved dette Arbeide. Vi benyttede os af den Bunsen'she Op- samlingsnicthode, og^ Iransportcrede Gasernc i tilsmeltede Glasrör til Christiania, da Tid og' Leiliglied ei tillod at foretag-e den hele Undersög^else paa Bærum. Istedetfor Blyröref, som ved Biinsen's Apparat forbinder Jernroret med Chiorcalciura- Apparatet, valg^tc vi et Rör af Tin. Gaserne udströmmede af enhver Ovndybde med en Liv- lig^hed, der gjorde Anvendelsen af en Luftpumpe över- flödig*. Allig'evel applicerede vi en saadan ved Gas-Op- samling-en fra de övre Skaht-Stationer, for at have fuld- hommen Sihherhed for, at intet Spor af atmosphærisk Luft blev tilbag-e i Apparatet. Hoveddimensionerne af Masovnskakten paa Bærum ere : Krandsens Diameter * . . . 4' 6" Kulsækkeos do. .♦....».. 7' 4" Stellets övre do. (i Middeltal) .\ . . 2' SJ" i) Höide mellem Krandsen og^ Kulsækken . . 16' 6" do. do. Kulsækken o^ Stellet ... 12' O" Stellets Höide 2' O" Formens do. over Bundstenen . . , . ♦ 1' 6" Vinden bliver tilfort gjennem en Tætte af 2J" Dia- meter. Manometerstanden holdt sig-, i den Tid Gasopsam- ling-en skede, omtrent paa 14'" Qvægsolv. Temperatu- ren af den ved et VVasseral6ng;ensk Apparat opvarmedc Blæst varierede mellem henimod 200^ og- 2S0® C., idet *) Stellets övre Gjennemsnidt har Formen af en Ellipse, hvis störste Diameter er r= 32" og hvis mindste =: 23". IV. 2 M 178 ScLeerer og* Lang^berg: et Slylîke Tin derved bragtes mere eller mindre nær Smeltepunlitet. Et paa Vindlednlngs-Höret anbragt 3Ie- tal-Spiral-Thermometer kunde ei benyltes til en nöiagti- gère Bestemmelse af Temperaturen, da det, som det pleier at være Tilfældet med alle slige Thermomètre, alle- rede efter Lort Tid var bleven trægt og unöiagligt. Besliikningen paa Bærum bestaaer af 18 Töuder gat- toret (deels fcalk- deels kiselholdig) Maim og 16 Tönder Ku|i). Galtcringens Jerngebalt udgjör melleui 40 og 42 Procent. I 24 Timer opsæltes 24 à 26 Gange, et Opsæt bestaaende i den balve Deel af den auförte Qvantitet. Ugentlig Produktion = circa 140 Skpd. graat Rujern, Analysen af de opfangede Gasarter slicdc ved eu- diometrisk Bestemmelse» Det Liebig'ske Apparal, som Ebelmen -) anvendte ved sine Undersögelser, lader sig vanskeligt benytte, naar Gaserne ei kunne analyseres i Masovnens INærhed. Da dette var Tilfældet paa Bærum, saa skulde vi været nödsagede til at foretage en lang Transport af meget store Gasvolumina, hvilket skulde væ- ret forbundet med betydelige Vanskeligheder, og alligevei kunde have foranlediget ünöiagtigheder. Desuden kan den eudiometriske Analyse, ved nogle Forsigtighedsreglcr, bringes til saa stor INöiagtighed, at den neppe udfordres i höiere Grad ved slige Uudersögelser, hvis varierende Resultater for Hovedsagen aldeles ikke synes at være be- grundede i den analystiske Methode, me« langt mere i tilfældige Omstændigheder i Masovnens Indre. Da Analysen i det Hele udfortes paa den af Bunsen anvendte Maade, saa vil det her kun være nödvendigt, at ») En Malmlöndc = 8 Cub, Fod; en Kultönde r= 4^ Cub, Fod* 2) Annales des mines, tome XX» Un 4 42,58 38,97 52,21 44,46 34,72 28,12 184 Scheerer og' Langberg' a» S eg (Ti S « cr^ CL 39 C ■* ? S' CP ft S9 s Vi "'e til ?Î3 , < 2^ n 3 a» n ? ? p c •i r ? c.c. Lin« OR cx\ 49,99 338,72 12,0 47,78 48,02 337,59 15,545,06 58,22 337,63 15,554,64 49,34 335,66 14,6 46,21 36,40 328,47 12,9 33,61 32,90 334,08 11,8 31,04 Gas fra 10 F. H. o. F. 1) Anvendt Gasmængde . , . 2) Efter Kulsyrens Absorption . 3) Efter Tilföming^ af Suurstof . 4) Efter Forpufning* oq Vandels Absorption ...... 5) Efter Kulsyrens Absorption . 6) Efter Absorpt. af Suurstof og Phosphors Beregner man, eiter disse lagtfagelses-Resultater, den pfoccntiske Sammensætning* af de forshjellîgc Gigtgasar- ter, saa faass folgende Værdier. [Foruden Gasernes Sam- mensætning er ved enhver Analyse endnu anfört: 1) de brændbare Gasarters procentiske Volum, 2) hvor meget Suurstof der udfordredes til Forbrænding af samme» Co- lonnerne m angive Middeltallene af to Analyser]. Gas fra 23 F. H. o. F. Qvælestof Kulsyre . Kuloxyd Grubegas Vandstof Brændbare Gasarter Forbrugl Suurstof 1. 11. m. 64,59 — 64,27 — 64,43 22,35 — 22,05 — 22,20 7,49 — 8,59 — 8,04 4,34 - 3,39 — 3,87 1,23 — 1,70 ~- 1,46 100,00 100,00 100,00 13,06 ^ 13,68 — 13,37 13,04 — 11,92 — 12,48 Undersögelse af Gîgtgaser. 185 Gas fra 204 F. H. o. F. Qvælestof Kulsyre Kiiloxyd Griibegas Vandstof Brændbare Gasarler Forbrugt Suurslof . Gas fra 18 F. IV. Qvælestof 62,97 Kulsyre 12,73 Küloxyd 17,97 Grubegas . . ^ ♦ . 0,87 Vandstof 5,46 100,00 Brændbare Gasarter « « 24,30 Forbrugl Suurstof . » 13,46 Gas fra 15^ F. VI. Qvælestof . . . . , 64,36 Kulsyre 4,54 Kuloxyd 28,84 Grubegas . . . . » 1,62 Vandstof 0,64 100,00 Brændbare Gasartcr . 31,10 Forbrugt Suurstof . . 17,97 IV. 2 H. H. III. . . 62,65 . . 18,21 . . 15,33 . ♦ 1,28 . . 2.53 100,00 . . 19,15 . . 11,50 0. F. V. m. 63,44 — 63,20 12,17 — 12,45 19,17 — 18,57 1,67 — 1,27 3,55 — 4,51 100,00 100,00 2^,39 — 24,35 14,71 — 14,09 0. F. VII. m. 64,20 — 64,28 3,99 — 4,27 29,50 — 29,17 0,85 — 1,23 1,46 — 1,05 100,00 — 100,00 31,81 — 31,45 17,18 — 17,58 912 186 Scheerer og Lan erg Qvælcstof Kulsyre . Kuloxyd Grubeg-as Vandstof Gas fra 13 F. H. VIII. . . 66,21 - . . 8,50 - . . 19,60 - . . 0,47 - ♦ . 5,22 - 100,00 - Brændbare Gasarler . ♦ 25,29 - Forbrugt Suiirstof . ♦ 13,36 - Gas fra 10 F. II. Qvæleslof Kulsyre . Kuloxyd Grubeg^as Vandstof 0. F. IX. . 66,04 8,49 - 20,96 1,90 2,61 - 100,00 - 25,47 - 15,59 o. F, X. . . 64,97 m. — 66,12 — 8,50 — 20,28 — 1,18 — 3,92 — 100,00 — 25,38 — 14,47 0,00 2,96 100,00 Brændbare Gasarfer * « . 29,34 Forbrugt Suurstof . • . . 14,68 En god Overslgt af Gîgtgasernes Besfanddele i de forskjellige Holder over Formen, y\\ den folgende tabel- lariske Sammenstilling give» Af de Analyser, der bleve anstillede tvende Gange, ere Jüiddeltaliene benyttede. ündersögelse af Giftgaser. 187 Höide over Formen* 23' 20V 18' 15V 13/ 10' 64,43 62,65 63,20 64,28 66,12 64,97 22,20 18,21 12,45 4,27 8,50 5,69 8,04 15,33 18,57 29,17 20,28 26,38 3,87 1,28 1,27 1,23 1,18 0,00 1,46 10î),00 2,53 4,51 1,05 3,92 2,96 100,00 100,00 100,00 100,00 100,00 13,37 19,15 24,35 31,45 25,38 29,34 12,48 11,50 14,00 17,58 14,47 14,68 Bestaoddele Qvælestof » Kulsyre . . Kuloxyd Grubegas ♦ Vaqdstof Summa Brændbare Gas- arter » , » , Forbrug^t Suurstof Til disse red den chemiske Analyse erholdte Re- sultater knytte sig^ de folgende Bemerkninger» I. Om de Afvigelser, der finde Sted mellem de ana Ijtiske Resultater ved Gigtgaser af den samme Höide over Formen, alene beroe paa lagltagelsesfeil , der ere vanskelige at undgaae, eller om de ogsaa tildeels ere bc- PTundede i den mere eller mindre vexlende Beskaffenhcd selv af saadanne Gigtgaser, der ere fra samme Höide over Formen, vove vi ikke at afgjore. Saa meget synes os alligevel klart, baade ved vore og' Andres Forsög, al GigJgaserncs midlere Sammensætning desto vanskeligere lader sig bestemme, jo nærmere Formen de bleve tagne. Grunden hertil vil for enhver Sagkyndig være indlysendc. H, Ved alle Analyser, med Undfagelse af ISo. X, have vi faaet smaae Qvantiteter Grubegas, der ved Ana- lyserne No» I og ISo. II endog stige til omtrent 4 Pro- cent. Bunsen og Heine erholdt et lignende Resultat- Ebelmen fandt derimod, ved sine Undersögelser af Gigt- gaserne fra Masovnen i Clerval, aldeles intet Kulvandstof, og anforer endda udlrykkcligcn, at hans Analyser godt- 188 Scheerer og Langberg gjorde fuldkommen, at denne Gasart el var forbaandcn i de af ham undersögte Giglgaser. Rigtignok kan de brændbare Gasers Mængde ei bestemmes med saadan INoî- agtighed ved den eudiomelriske Analyse, som Qvælestof- fets og Kulsyrens. Den simple ßelraglning af de Form- ler, ved hvilke de relative Qvantileter af Kuloxyd, Grii- begas og Vandstof blive beregnede, er allerede nok til at gjöre denne ringere Grad af Sikkerhed indlysehde» Medens der nemlig lil Qvælestoifets Bestemmelse kun ud- fordres een lagttagelse (een Aflæsning paa Eudiometeret, Barometeret og Thermomeleret) og til Kulsyrens to af dem, behoves der til Grubegasens Bestemmelse 5, lil Vandstoffets ogsaa 5 og til Kuloxydets 6 lagttagelser, ]>Ien paa den anden Side synes det ogsaa meget usand- synligt, at Bunsen's, Heine's og vore Angivelser af for- baandenværende Grubegas alene skulde beroe paa Feil i Analyserne« Disse burde dog isaafald, lige saa let som de den ene Gang gave et Plus, en anden Gang have givet et Minus, og det absurde Resultat af en negativ Qvantitet Grubegas maatte have været en Folge deraf, Derimod have baade Heine og vi ved enkelte Analyser noiagtigen fundet 0 Grubegas, hvilket noksom beviser, at ingen constant Feilkilde kan være forhaanden, som stedse bevirker, at Grubegas bliver fundet, hvor der ingen er. Dersom altsaa, hvad vi ei betvivle, Fbelmens analytiske Resultater ere rigtige, saa bliver ingen anden Udvei aaben end den, kun i de af Bunsen, Heine og os, men ikke i de af Ebelmen undersögte Gigtgaser at antage Tilstede- værelsen af Grnbegas» Man behöver nu ikke at.spörge, hvorfra Rulvandstoffet da skulde være kommet i de först- nævnte Gaser, men tværtimod maa der spörges, hvorfor Kullene i Clerval-Masoynen ei udviklede Grubeg^s, idet Undersög^else af Gigfg^aser. 189 Trækiil, som bekjendt, aldrig- cre saa fuldstændlgt for- Jkulledc, al de il«ke cndnu skulde udvikle nog^el Kulvand- stof ved eo saadan Temperatur, som herslîer i en Masovns Indre. Man bliver derfor uvilkaarlig^en ledet til den For. modning^, at kanäkee den Maade, paa hvilken Ebelmen opfang^ede sine Gigtg^aser, bar givet Anledning: til et fell- agtigt analytisk Uesultat. Han opsamlede nemlig^ Ga- serne i store Glasflasker, som vare fyldte med Vand, be- dækket med et Olieskikf. Olien skulde bindre Våndet i at virke absorberende paa Kulsyren, men Ebelmen an- förer ikke, at kan kar undersögt, om Olien ei absorberer Kulvandstof. Rigtignok bemerker ban udtrykkelig-en , at ban bavde analysere! Gaserne baade kort efter Opsamb'n- gen, og efter længere Opbevaring over Olieskiktct, og at ban i begge Tilfælde havde fnndet de samme Mængder Qvælestof, Kulsyre, Kuloxyd og Vandstof, men ingen Grubegas ^ dog beviser delte vel neppe nogetAndet^ end at de fire forstnævnte Gaser ikke blive absorberede af Olie, uden at derved noget oplyses angaaende Kulvand- stoiTets Oplöslighed i dette Fluidum. Ved et med reen Grubegas anstillet Forsög kunde dette Spörgsmaal vist lettest afgjöres, dersom det, som bekjendt, ikke var me- get vanskeligt at erholde denne Gasart i reen Tilstand. Istedetfor reen Grubegas valgte vi derfor en Gasblanding af Kuloxyd, Vandstof og Kulvandstof (og maaskee en Deel Kulsyre), som faaes ved at lede Alkoholdamp igjen- nem et stærkt glödende Poreellainsrör. fallefald inde- holder denne Gasblanding ingen anden Bestanddeel end Gigtgaserne. Et törret og maalt Volum deraf blev slup- pet ind i et med Olie fyldt Eudiometer. Ved en hen- sigtsmæssig Bevægelse af det spærrende Olieskikl og ved Heostaaen i 24 Timer blev etGasvolum al 48|C. C« 190 Scheerer og Lang^berg formludsket til omtrent 42^ C. C Saavel renset Rapsolie som chemisk reen Qlivenolie yttrede en saadan absorberende Virkning. Herved turde det altsaa i höi Grad være sandsyuliggjort, at Grunden, hvorfor Ebelmen ei fandt Grubegas i de af ham undersögte Gigtgaser, hovedsagelig er at söge i Olieshiktet, over hvilket han opfangede dem. III. Gigfgasernes Suurstofgehalt har især folgende Oprindeise: 1) den hidrörer fra Suurstofgehalten i den atmosphæriske Luft^ 2) fra den i Ertserne, og 3) fra Suurs(ofgehaItcn i den Kulsyre, som udvikles af Beskik- Ilingens kulsure Kalk. Da man nu kan antage, at de to sidstnævnte af disse Suurstofkilder saagodtsom ere gan- ske uden Betydning i de nær ved Formen beliggende, meget ophedede Dele af Beskikningssöilen, idet herbaade £rtserne ere reducerede og al Kulsyren er undveget af Beskikningen, saa fölgerderaf: at de fra en större Skakt- Dybde tagne Giglgaser maae indeholde Qvælestof og Suurstof just i det Forhold, hvori disse to Gasarter danne den atmosphæriske Luft, altsaa i Volumforholdet 79 : 21, men at derimod alle Gigtgaser fra höiere Steder i Skak- ten maae indeholde en forholdsviis större iHængde Snur- stof, som vil tillage desmere, jo nærmere Krandsen Gaserne ere blevne opsamlede. Denne Omstændighed kan godt benyttes til en Prove paa Bigtigheden af Gigt- gas-Analyser. Anvendes den paa vore, Ebelmens og Bunsen's Analyser, saa faacs folgende Resultater. Ved Beregningen af samme er taget Hensyn til, at Gigtga- sernes frie Vandstof maa hidröre fra decoraponeret Vand (Blæstens Fugtighed), og at der fölgeiig for hvert Vo- lumen af delte Vaudsluf maa bringes J Volum Suurstof i Afregning. Undlersög-else af Gi^lg-aser* 191 1) Gigtgaserne fra Bærums Masovn Indcholdc: 23' overFormen, paa 79 Vol. Qvælcslof : 31/28 Vol. Siiurst 20^' — — — 79 -— — 31,03 — — 18' — -- —. 79 — — 24,35 — — 151' — — — 79 — — 22,34 — — 13/ »_ _ — 79 — — 19,93 — — 10' — — — 79 — — 21,16 — — 2) Gig'f(yaserne fra Clervals Masovn indcholdc: 251' over Formen, paa 79 Vol. Qvælcstof : 29,69 Vol. Smirst. 211' __ __ — . 79 ._ — 30,18 — — 17' — — — 79 — — 30,38 — — 12J' — — _- 79 — — 28,11 — — 81' — — — 79 — — 22,52 — — 7i' -^ __ — 79 — — 20,72 — — 3) Gîg^tg^aserne fra Vekkerhagens Masovn indeholde: 17|' over Formen, paa 79 Vol. Qvælcstof: 27,17 Vol. Siiursf. ley — — -^ 79 — — 30,41 — _ 14|' — — — 79 — — 19,73 — — - 131' _ _ -« 79 _ — 24,14 — — llf — — — 79 — — 26,11 — -^ 8}' — — — 79 — — 27,87 — — 5|' — — — 79 — — 26,52 — — Tore og> Ekelmens Resultater stemme altsaa meget godt overeeos med den oven fremsatte Bclraglnîngs Fordrin- ger; men om Bunsens Resultater kau dette derimod ikke siges. At f. Ex.'Volumforholdet af Qvælcstof til Snurstof i Gigtgaserne fra 13i' Höide over Formen skal være 79:24,14, at det i dem fra 14|' over Formen skal være sunket til 79 : 19,73, men i dem fra 161' over Formen igjen skal være steget til 79:30,41, seer i Sandhed ud som en Umulighed. Maaskee turde Grunden hertil tildeels ligge i den Methode ved Beregningen af Analyserne, Bunsen 192 Scheerer og Langberg: har anvendt, hvilken efter Heines ^) Yttringer, ilske altid skal være rigtigf. IV. Da man med god Grund kan antagne, al de ved de forskjelligpe Gigtgasers Forbrænding^ udviklede Varme- Mængder staae i samme Forhold til hinanden, som de til denne Forbrænding^ udfordrede Suurstofqvanlileter, saa sees af den forhen g-ivne tabellariske Sammenstilling, at de fra 15i Fods Höide over Formen afledede Gigtgaser ved deres Forbrænding give den störste Varme-Effect. I hiin Tab el lindes nemlig angivet, at der til Forbræn-« dingen af 100 Volumdele Gigtgas, fra den uævnte Höide over Formen, forhrugles 17,58 Volumdele Suurstof, og til ingen anden Gigfgas, hverken fra större eller mindre Höide over Formen, udfordredes en betydeligere Snur- stofqvantifet. I fa Id manaltsaa vilde benytte Gig t- gaserne fra Bærums Masovn til Puddling, kun- de man vente at faae den störste Var me-E ff ekt, ved at anvende hertil de fra omtrent 15^ Fods Höide over Formen (altsaa circa f af hele Masovn-Skaktens Höide mellem Bundstenen og K rand sen) afledede Gaser. Det vilde, under den nævnte Forudsætning, være raadeligt, at man saa nær som muligt holdt sig denne Forskrift efterretlig, da den anförle Tabel meget iöinefaldcnde viser, hvor hastigt Gigtgasernes Varme-EfTckt aflager baade over og under det nævnte Maximum-Punkt. Saaledes vil da t. Ex, Gigt- gaser fra 23 eller 20^ Fods Höide over Formen aldeles ikke være brugbare til Puddlingen, og selv fra 18 Fods Höide vilde deres gode Effekt være meget tvivlsom. Denne hastige Aftagen af Gigtgasernes hedegivende Effekt ) Bergwerksfreund, B, V, S. 233. Undersögfelse af Gîg^tg^aser. 193 fra Maximum - Punktet opad mod Gigtcn er granske cha- rakteristisk for Baerum's Masovn 5 idetmindste finder den hverken Sted ved den Clervalske Masovn eller ved den Yekkerhag^enskc. Medens del ved disse Ovne kan være temmelige lig^eg^yldigt, ora Giglgaserne aflcdes i flere Fods större eller ring-ere Höide, er det ved den först- nævnteOvn med Bestemtlied gfivet, atdetSteds Belig^g^enLed, hvor Gas-Aflednings-Kanalcn maatte anlœg'g'es, i det Höieste kunde variere mellem Grændsernc : f og^ | af Skakthöiden over Bundstenen. Om en saadan Regel gjælder for alle norske Masovne, er nalurlig^viis eî afgjort, dogp sik- kert turde dette være Tilfældet med alle de Ovne, som i Henseende til Construction, Malm og' Driftsmaade stemme overccns med Bærums Masovn» Efter Ebelmcn's ündersögelser er Kulsyrens relative Mængde i Gigtgaserne fra Clervals Masovn, i bestandigt Aftagende fra Krandsen nedad til Formen, Kuloxydets relative Mængde derimod i adéquat Tiltagende. I 7^ Fods Höide over Formen forsvinder Kulsyren endog al- deles, saa at det hele Rum mellem Kulsæk og Form in- dcholder næsten intet Spor deraf *). Ifald delte virkelig er Tilfældet, saa troe vi, med Bcrzelius ^) og Heine ^), ikke, at dette Resultat gjælder for alleMasovne. Vi for- mode endogsaa, at dette især kun gjælder for Clervals Masovn, og vist kun for meget faa andre. Fbelmen ^*) ') Ebelmen undersögte aemlig ogsaa Gaser, der vare afledede i Formens IViveau» «) Berzclius Jahresbericht, Jahrgang XX, H, 2, S, 75. *) ßcrgwerksfreund. V, S« 248» *) Annales des miaes, T» XX, S» 17» IV 2. IS 194 Scheerer og Lang^berg anförer nemlig, at ved 0,m065 [2,48" norsk M.] Diameter af Tælten, og 175—190 » C. BlæslTemperatur, den mid- lere Manometerstand omtrent har været 0,m0165 [7,57'" norsk M.] Qvægsolv. Dette er en saa iialmindelig lav Pres- ning af Blæsten, at lignende Exempler vist ville være vanskelige at finde ved Masovne, som anvende Trækul (ved Coaks-Masovnc naturligviis aldeles ikke). Af de an- förte Data kan det let bereg-nes, at Bærum's Masovn i en Tidseenhed faaer over li Gang saa megen Blæst som den Clervalske Masovn, og at fölgclig Yindströmmens Hastiglied i Overstellet af sidstnævnte Ovn er omtrent 11 j og i Kulsækken IJ Gang saa stor som paa de tilsva- rende Steder i den anden Masovn. Da Kulforbruget ved begge Ovne synes at være omtrentligen det samme, saa medg-aaer altsaa for hver Vægtdeel Kul, der forbrænder mellem Kulsækken og Stellet, i Bærum's Ovn circa 1| Gang saa meget Suurstof til Forbrændingen som i Cler- vals Ovn. At delte maa bidrage til en langt livligere Forbrænding og til Dannelsen af en betydelig större Kulsyremængde (tillige altsaa til bedre Benyttelse af Brændematerialet) , kan ei være nogeu Tvivl underkastet. At derimod den svage Vindström i den ClervaPske Ovn næsten kun frembringer Kuloxydgas, kan herefter ikke længere synes förunderligt, da det er et bekjendt Factum, at denne Gasart fortrinlig^viis dannes ved en ufuldkom- men Forbrænding af Kul i atmospbærisk Luft. £n an- den Omstændighed, der endmere turde undcrstötte denne rigelige Kuloxydgas- Udvikling i ClervaPs Masovn, er en betydelig Zinkgehalt af de i samme forsmeltede Malme. Ebelmen aoförer nemlig, at Gigtgaseroe fra denne Ovn i Nærheden af Stellet indeholdt en ikke ubetydelig Mængde metalliske Zinkdampe, der snart condenscredcs i det Indre Undersög^else af Gigfgaser. 195 af del Porcellainrör, gjcnncm hvilket Gasens Aflednm(>* skede. Da nu Dampe af melallisk Zink ikke kunne exi- stcre i en kulsyreholdigf Atmosphære, men laden kott Tid maae oxydcre sig: til Zinkoxyd paa Kulsyrens Bekostning*, idet denne sidste bliver reduceret til Kuloxyd, saa ind- sees let, Lvor meget ogfsaa Zinkdampenes Tilstædeværelse i ClervaPs Masovn maa have bidraget til at frembringe hunt abnorme Resultat, af hvilket Ebelmcn feilagtigen har troct at kunne aflcde en almindelig gjældende Regel. En Deel andre Bemerkninger om den her afhandlede Gjenstand, der ikke godt kunne blive tydelige uden ved en graphisk Fremstilling af nogle Forholde, ville vi meddele i Poggendorffs Annaler, ledsagede af defornödne Tegninger. xn. Om Cigtg^asernes Benyttelse ved Masovne. Fortsættelse afOpsatsen i dette Tidsskrifts f oregaaeu de Hefte S,49, Af Th* Scheerevé Siden j«g^ paa det oven citercde Sled meddeelte en liort Beslsrivelse over den Maade, paa hvilken man i de senere Aar, især paa nogle tydsfce Jernliytteverker , har hegyndt at henytte sig- af Gigtgaserne som Brændemaferial ved Puddlings - Processen, har jeg været saa heldig at er- holde nogle nærmere Efterretninger desangaaende , som jeg her vil bekjendtgjore, i Haah om, al en eller anden af de Herrer Jemverfcseîere her i Landet vil kunne drage nogen Nytte deraf. Ved den folgende Beskrivelse har jeg, af Hensyn til ^lagazmets Ökonomie y maattet ind- skrænke mig til Benyttelsen af Fig. 17 og 18 i forrige Hefte. Om Gi^t(jasemes Benyttelse ved Masovne. 197 Én af de Masovne, der i den senere Tid ere blevne indrcttede efter Faber du Faur's Melliode, bar folgende Construction. Masovnskabten er fra Bundstenen til Kraud- sens Begyndelse 32 Fod 0 »»oi. Krandscn selv, der dan- ner en Cylinder med lodrette Vægge, bar den ualminde- Ij^c Höide af 6 F. 5 Stellets Höide er 5 F. 5 Rastens 5^ F. 5 Krandsens Diameter 5 F. , Kulsækkens 9^ F. 5 Stel- lets övre Diameter 3 F. og? dets nedre 2 F. Krandsens Vægge ere udfodrcde med to paa binanden staaende Jcrn- cylindere, bvcr af 3 F. Höide. Af Gasopsamlings-Aab- ninger, b, b . ., Fig 17, ere 6 anbragte i lige lang bo- rizontal Afstand fra binanden. Hver Aabning er 4 F. boi, 1 F* dyb, i den övre (bvælvede) Ende 16 Tommer os i den nedre 18 Tom. bred. Den bågere Væg- af et saadant nicheformigt Hum gaaer i en Længde af 2 F. par- allel med Sbaktvæggen (som antydet i Fig. 17), og lo- ber derpaa i skråa Retning sammen med den sidsle. Hver INicbe er tre Gange overbvælvet med ildfast Steen, og staaer, igjenncm Kanalerne e, c . . ., Fig*. 17, i For- bindelse med det ringförmige Gasreservoir d. Disse Kanaler bave Nicbernes Brede, og ere 8 Tom. hoie. Gas- reservoiret er 14 Tom. boit og 16 Tom. bredt. Raade dettes og bine 6 Kanalers Xæ^^e ere belagte med Jern- plader, uden bvilfce det er vanskeligt at frembringe den nödvendige Tætbed, der skal forbindre Gaserne fra at undvige gjennem Skafctmurens tilfældige Aabninger. Fra det ringförmige Reservoir d blive Gaserne afledede gjen- nem tre Kanaler af samme Dimensioner og Construction som dette, til tre forskjellige Flamme- (Puddle- og* Sveit- ») Alle her anforte Dimensioner ere an;,ivne i wiirtcmbergsk Maal, 36 Fod w. M. = 31 Fod n. M. 198 Th. Scheerer, sc-) Ovne, som Itunne benyttes enten afvexicnde, eller to ad Gangen, men vel neppe alle tre paa eengang-. Jernroret, gjennem hvilket Gigfgasen fra hver af disse 3 horizontale Kanaler ledes ned til Gasrummet g-, Fig. 18, i Flammc- Ovnen, har et elliptisk Gjennemsnidt, hvis störste Diame- ter er 11 og hvis mindste er 9 Tom. i Lyset. Gasrum- met g udmunder gjennem en stor fiirkantct Aabning af 26 Tom. Længde og 7 Tom. Höide i Flamme- Ovnens Indre. Igjcuncm denne Aabniug for de udströmmende Gigtgaser fremrage 7 coniskc Tætter, h, k . . ., Fig. 18, som sfaae i Forbindelse med Yindkassen i. Deres foran- værende elliptiske Aabuinger ere 1 Tom. hoie og 1^ Tom. brede, og ligge 2 Linier udcnfor Aabningsfladen af Gasrummet g. Ildbrocn h er 25 Tom. lang og 26 Tom. bred, og har en Inklination af 1^ Tom. med Her- den. Hvælvingen over Ildbroen er anbragt i 7 Tom. Af- stand fra den sidstc. Herden er 6 F. lang, i Midten 33 Tom. og ved begge Ender 2| F. bred. Dens Bund bli- ver dannet af en Jernplade, 8 F. 4 Tom. lang, 4 F. 2 Tom. bred og 2 Tom. tyk, i hvis Midte (som meest er udsat for Hedens Paavirkning) er anbragt en fiirkantet Aabning, lukket med en anden Jernplade af samme Tyk- kelse, hvilken tåges bort, saasnart den er udslidt, og er- stattes ved en ny. Flammehvælvingen ligger 1 F. 7 Tom. over Hcrdpladens Midte; ved Ildbroen og Fuchsen udgjör denne Höide derimod kun 11 Tom. Paa Herdpladen dan- nes, naar Ovnen skal benyttes, en Slagghcrd paa den al- mindelige Maade. Fuchsen er 18 Tom. lang, 26 Tom. bred og 3 Tom. hoi, og har en Inklination af 5 Tom. fra Puddle - Herden mod Opvarmnings -Herden (Vorwärm- heerd). Puddle-Rummets hagere Væg, ligeoverfor Arbeids- aabningen, bestaacr af 3 paa hinanden lagte Jernbarrer, Om Gîg^lg^asernes Benyttelse ved Masovne. 199 der hverken paa den indre eller ydre Side ere bchlædtc med Muiirvcrfc. Herdvæggen under Arbeidsaabnlngcn, Jig^esom de Dele af lldbroen og- Fuchsen, der vende mod Herden, beslaae ligeledes af fyfcke Jernbarrcr, som deri ere forskjellige fra de forstnævnte, at deres ene mod Her- den ligg^ende Kant er afrundet. Jernbarrerne ved Fuch- sen og Ihlbroen ere desuden stöbtc med rörformig-e Hu- ling-er af 2 Tom. Diameter, igjennem hvilke en Vand- ström ledes til Ovnen, for at afkjöle den paa disse Steder. Opvarmningsherden, i hvilken Rujernet op varmes ved Fuchsflammen , för det bringes paa Puddle -Herden, er anbragt under Piben, som lillig:e indcholder Luftopvarm- uing^s-Apparatet. Indsatsaabningen, lig^eoverfor Fuchsen, er 1 F. 8 Tom. bred og* 1 Tom. hoi, og- kan lukkes ved Hjælp af en Jernplade. Presningen af Blæsten, för den er bicven opvarmef, er lig: en Vand«öiles Tryk af 17 — 18 Tom. Höide. Ved dens Overg^ang- fra Vindledningsrörcl til det rummeligferc Opvarmning^s -Apparat, ogp vel og^saa ved Modstanden, som foraarsages af Rorenes Krumning-er i det sidste, skal Dlæ- slens Presnings, ved dens Udströmning- af Tætterne, være deprimeret til 2 — 3 Tom. Vandtryk. Blæstens Temperatur udg-jör 350^ C og^ derover. Arbeids-Maaden i Puddle Ovnen afviger ikke fra den almindelig^en bekjendte, kun maa det iag-ttages, for at for- hindre for meget Jerntab ved Forbrænding-, at et vist Ovcrmaal af Gig^tg^aser er forhaanden i Ovnen, hvilket er Tilfældet, saasnart en liden Flamme sees at gaae ud af Pibens övre Munding-. Piben er ikke höiere, end at Luft- opvarmning-s-Apparatet netop faaer Plads i samme. I Puddling^s-Proccssens Oxydations-Periode tor naturligviis 200 Th. Scbeerer întct Overmaal af Glgt^jas være forhaanden î Ovnen, alt- saa maa da ikke nog^en Flamme vise sig over Piben. I Almindclighed indsæltcs i en Flamme -Ovn af de anförte Dimensioner 3.| — 4 Cent. ^) Rujern, som, efteråt det er blevet ophedct tilstrækkeligen i Opvarmnings-Her- den, i circa IJ — 2 Timer er fersket. Jcrntabet skal, ved Anvendelsen af raffineret Jern, ei udgjöre mere end 1 à l| Procent, og* ved graat Rujern ei mere end 2 à 3 Procent (?)» Jernfabet ved Sveifsning-en er ikke angivet. En Hovedbeling-else for et godt Udfald af denne Piiddlings- Procès er, at man forsyner Masovnen med en lukket Form, for al ikke noget af Blæsten kan ka- stes tilbage gjennem det aabne Rum mellom Tælten og Formen, INaturligviis maa der anbringes en Indretning, ved hvilken Arbeideren alligevel kan see ind i Stellet gjenncm Formen, for at iagttage Masovnens Gang. For- sommer man at anbringe en saadan Form, der tillige maa være en saakaldet Vand-Form, saa strömme Gaserne ikke bastigt nok ind i Puddle-Ovnen. Derimod behoves det ikke at bolde Gigten lukket, saasnart Masovnen er forsynet med en saa boi Krands, som den beskrevne. Endeel Opiysninger og Tegninger angaaende Gas- Pnddlings-Melhoden (blandt Andet en Tegning af en luk«? kct Form) vil man finde i Annales des mines, T. I, 4e série, 1842. Den her trykte Afbandling af M. Achille Delessc er ogsaa at faae særskilt under Titelen: Mémoire sur le nouveau procédé de fabrication du fer au moyen du gaz des hautsfourneaux. Paris 1842. Jeg selv er i Residdelsc af en temmelig udförlig Tegning af en Gas- Puddlings-Ovn og det dertil fornödnc Apparat. Skulde » ) 1 Cent. = 104 ^ h 2 Mk. Cöllnsk. Om Gigfgasernes Benyttelse ved Masovne 201 îVog-cn önske at faae en Capie heraf, saa er jeg* villig- til at forskaffe ham en saadan, mod Godtgjörelsen af Om- kostning^erne for Copieringen. Tillig-e har jeg^ Haab om, at Universitetets JHodclkammer med del Förste vil blive forsynet med en Model af en Masovn med Indretningen til Gig^tg-asernes Opsamling-, AnincrkniDg til dette Heftes förste (4de Binds 7de) Stylike; M. min Opsats om Delphinus leucopleurus har jeg feilagtigen til-^ lagt Professor Eschriclit den Fortjeneste at have godtgjort, at der findes to forskjellige Arter af rynkebugede Hvale red vorc Kyster; thi denne tilkommer udisputerligt Kroyer, der i 2det Bind af sit naturhistoriske Tidsskrift har meddeclt den zoologiske Verden en med hans sœdv.'xnlige Omhue og ^^öiagtighed udkastet Beskri- velse over to Skeletter og et Foster af den saakaldte Sommerhval, som han anseer at være identisk med Balæna rostrata Fabricii^ Da jeg, efteråt have gjort mig bekjendt med denne Afhandling, foler mig forpligtet til at tiltræde Kroyers Mening, bortfalder saai ledes mit noget overilede Forslag til en IVavneforandring,. II. Rasch. ■3^ ^ Æ//.^ /l^ l.^€''x .; ^ '"^. \ x^ ■%«1*<^'^'> ;? nraU U: Nyt Magazin for ]\a tur vîdenskab erne. 4 Bmd. XIIL Beskrivelse over Thyone fusus og Cuvieria squamata. Af tT Koren* Thyone fusus ^). JLPen berömte O. F. Müller har i Zool. dan* 1 Fasc, Pag* 10 besrevet og Tab. X Fig. 4 afbildet en Holo- thurie, som han har fcaldct penicillus* Forfatteren er selv tvivlsom, om denne er en fuldstændig Holothurie, eller blot en Deel af en saadan* Siden hans Tid have vel flere IValurforskere med Rette erhlæret den af Müller be- ') Oken har adskilt den af Muller beskrevne H* fusus fra de örrige Holothurier og först opstillct Slægten Thyone» IV. 3 IV 2 204 J. Koren skrevne H. pcnicîllus for blot en Deel af en Hole« thurle^ men Ingen har, saavidt mig beltjendt, paaviist det Dyr, hvoraf den er en Deel. Da jeg^ flere Gange har Iiayt Anledning til at undersögc H. peniciiliis, saa er jeg kommen til fuldkommen Vished om, at den ikke er an? det end ülundapparatct af H. fusus ^). Da Muller blot har beskrevet dette Dyrs ydre Form, udcn at omtale dets indre Bygning, saa troer jeg, at en fuldt»tændigere Beskrivelse af dette hoist interessante Dyr ikke vil være överflödig. Kroppen er cylindrisk, til begge Ender tilspidset, rynket paa Tværs, især naar Dyret sammentrækker sig, af en graabruun Farve, overalt besat med en Mængde (raad- formige Fodder» Dyret udskyder af den ene Ende et konisk IWundapparat, hvis Spidse vender înd i Kroppen og Basis udåd ^ det har i Midten en rund Mundaabuing, som kan udvides og sammentrækkes ved Hjælp af en contrac- tu Hud, der omgiver samme. I Randen er det forsynet med ti Tentakler. Tentaklerne ere i udstrakt Tilstand omtrent 2" lange, af en lysebruun Farve, grenede, de en- kelte Grene finnede 5 irriteres de, saa forkortes de be- tydeligen. De to Tentakler har jeg bestandig fundet rudi? mentaire (undertiden de fire) 5 de ere saa smaae, at man först ved den nöiagtigste ündersögelse opdager dem. Müller angiver ogsaa, at han hos II. fusus har fuodet de to Tentakler rudimentaire. Dette Mundapparat kan Dy- ret, ved Hjælp af 5 Par Længdemuskler, udskyde og indtrække i Kroppen efter eget Godtbefindende. I den anden Ende, der er mere tilspidset, findes den runde 1) Müller har i Zool, dan., 1 Fase, Pag. II beskrevet og Tab» X P^ë* ^ og 6 afbildet den» Beskr. over Thyone fusus og^ Cuvieria squamata. 205 anus. Huden er omtrent y" tyl;, bestaaer af 2 Lag, ai en graabruun Farve, rue at fole paa, overalt besat med en Mængde Fodder, der g^ive Kroppen el Udseeiide, som om den overalt var bcklædtmed et uident Overtræk. Det ydre Lag- er meget tyndt, bestaaer, betragtet under Mi- kroskopet, af en kornet Masse, hvoriblandt findes en be- tydelig- Mængde brune Piginenlkuglcr, Desforuden lin- der raan i dette Lag: en Mængde kalkagtige Stykker, der have en forskjellig* Form paa de forskjellige Dele af Le- gemet. Paa Kroppen bave Stykkerne Lighed med fire kantede Ringve, der i Midten ere forenede* Fra Midten udgaae to Stötter, der i en spids Vinkel forene sig til cen,- denne deler sig- i to, hvoraf enhver som oftest er forsynet med 2 Spidser^ undertiden bar den ene tre Spidser. Ikke sjeldeu mangle Stölterne^ især er dette Tilfældet hos ung:e Exemplarer, og-, paa Grund af at Stykkernc ligge tæt til hverandre, seer da Huden ud som om den var beklædt med et Næt. (Fig. VI a. b. c. d. forestiller de omtalte Stykker omtrent 300 Gange forstörrede, deels med, deels uden Stötter 5 Fig. VI e. viser et Stykke med 6 Aabninger.) Paa den Hud, der beklæder Mund- slykket og Tentaklerne, ligne Stykkerne aflange Plader, der ere gjennemborede med en Mængde deels större deels mindre kantede Aabninger. Antallet af disse Aab- ninger varierer fra 12 — 20 efter Stykkets Störreise. Fra Midten af Pläden hæve sig ligeledes to Stötter, der som oftest ere kortere og tykkere end de nysnævnte^ de for- ene sig i en spids Vinkel til een, og dele sig som de för omtalte. Ikke sjelden ere begge Hovedstötter sam- menvoxede til een, og da findes i Midten af Stötten en laiflang Aabning« Undertiden mangle Stötterne. Iblandt 206 J« Koren PJaderne findes en Mængde urcgclmæssigt forgrenede Slylîker, der have en Form, som de paa Fïg, IX afbildede« Födderne ere traadformige, i udstrakt Tilstand om- trent l'" lange. 1 Huden af samme befinde sig en Mængde kalkagtîge Stykker, der ligge paa Tværs, saa tæt paa hver- andre, at det er meget vanskeligt at isolere et enkelt Stykke fra de övrige 5 de have en langstrakt Form j paa Midten ere de hugede og forsynede med 4 Aabuinger, hvoraf de 2 Sideaabninger have en langagtig Form; de 2 andre Aabninger, der ere runde og miodre, findes imellcm Sideaabningerne, een ovenfor og een nedenfor samme. 1 begge Ender ere Stykkerne fordetmeste tilrundede og forsynede med en rund Aabning, Under- tiden findes der Stykker, der have 4 à 5 Aabninger. (Tab. 1 Fig. VII c. d. forestiller Slykker med flere Aab- ninger). Paa Föddernes Spidse findes en rund, kalkagtig Plade, der er gjennemboret af en Mængde Aabninger, hvoraf de, der findes i Midten, ere mindre og kantede 5 ude i Peripherien derimod ere de större og af en lang- strakt Form. De Stykker, der findes nærmest denne Plade, ere hoiede efter Convexiteten af Pläden. Un- der Huden ligger et meget tyndt Muskellag. Det hele ydre Lag af Dyrets Hud er beklædt med en meget fiin, lysebrun Epidermis. Det indre Lag er meget tykt, fibröst og elastisk, overalt gjennemboret af Födderne, der paa den indre Flade af samme ende i smaae Blærer; det er ved Cellevæv heftet til Tvermusklernes ydre Flade* Huden, der beklæder Mundsiykket, er af en lysere Farve og finere Struclur end Kroppen, og af den Grund er del ikke sjeldent, at den rumperer, idet Dyret udskyder Mund- apparatet, hvorved et konisk, femkantet, brusket, med Beskn over Thyone^fusus o^ Cuvieria squamata» 207 kalkaglîge Partikler gjennemtræng^t Miindstykke , ') der omgiver Mund og^ Spiserör, kommer tilsyne. Dette Muudstykke bestaaer af 10 Stykker, fire lange og fem korte, der sfaae vexelviis om hverandre 5 de lange Stykker ere udvendig' convexe, de korte derimod fladej omtrent paa Jülidten af Rundstykket ophöre de korte, og^ herfra klo- ves de lange i to Dele. Ethvert af de klövede Stykkers Spidser hjælpe til at danne Spidsen afKeg^len, der vender ind i Dyrets Leg^eme. Basis af Keglen vender udåd, ender i 10 Spidser, hvoraf de 5 lange Stykker ere i Spidsen tveklövede. Imellem de 10 Spidser ere Fordyb- ninger, hvortil Tentakleriie ere heftede. Paa den ind- vendige Flade er ethvert af de lange Stykker forsynet med en Fure. Störreisen af Mundstykket varierer hos de forskjelh'ge Individer fra 6'" til 10'" Længde; blot nog'le faae Gange har jeg fundet Exemplarer, hvor Rundstykket havde en Længde af 13'". Ligeledes bar jog gjort den Erfaring', at Rundstykkets Længde ikke al lid staaer i Forhold til Legemets 5 thi jeg har ofte bos meget store Exemplarer fundet det mindre end hos middelmaadige« Breden varierer fra 3 til 4|"'. Dette Rundstykke træder hos T. fusus istedetforllolo- thuriernes kalkagtige Ring' og^ adskiller sig' blot derved fra samme, at Stykkerne hos hiin ere længere og af en bruskagtig^ BeskafFenhed» Længdemusklerae ere 5 Par 5 de tage deres Begyndelse fra Spidserne af de lange Styk- ker, tiltage i Tykkelse paa Ridten, blive meget smalere, 1) Ved chemisk ündersögelse ere de kalkagtige Partikler i Mimdstykket og de kalkagtige Stykker, der findes paa Huden, Tentaklerne og Födderne, heiundue at beslaac af kulsuur Kalk 208 J. Koren idet de Dærme sîg Kloalten, ogp code ved aoiis. Den ydre Flade af disse Muskler er heftet til Tværinusklerne. Rummet mcllcm disse ^luskler er udfyldt af Tværmusk- lerne, der beklæde hele den indveiidig^e Flade af Krop- pens Hud. Saavel Længde- som Tværmusklerne ere paa den indre Flade heklædte med en meget fiin, gjenhemsig- tig' Bugbinde. Da Længde- og Tværmusklerne ere meget stærke, saa kan Dyret stærkt sammentrække sig, saavel ef- ter Længden som Breden» TentaKlerne ere stedse ti, meget stærkt grenede, heftede til Muiidstykkct, heklædte med Huden, hvorunder der ligger et Muskellag af Tvær- og Længdefibre, og derunder en indre Hud. — Blæren ligger ved Siden af Maven, den er oval, temmelig stor, in- deholder et hvidt Fluidum, hvori svömmer en Deel brune Kugler, er forsynet med Længde- og Tværfihrej nedentil tilspidset^ oventil gaaer den over i en kredsformig Ka^ nal, der omgiver Maven. Fra denne Kanal föres Væd- sken over i 5 Kanaler, der dannes af de lange, spaltede Stykker, idet Huden, som danner den kredsformige Ka- nal, gaaer op i Form af en Cylinder og omfatter ethvert af de lange, spaltede Stykker. Rummet mellem disse 5 Kanaler er huult og udfyldes af Spiserörets ydre Flade, der ved Muskelfibre og Cellevæv er fæstet til de 5 Ka- nalers indre Væg, INaar Blæren sammentrækker sig, fo- res Vædsken fra denne til den kredsformige Kanal, der omgiver Maven, derfra opad i de 5 Kanaler, og fra disse videre opad i de lange Stykkers Furer, der dannes til Kanaler derved, at en meget tynd Membran, som er en Fortsættelse af den Hud, der danner de 5 Kanaler, tilluk- ker Furerne. Fra disse föres Vædsken over i en kreds- formig Kanal, der omgiver Munden, og som findes in^ denfor det hruskede Mundslykke, og med denne Kana} Beskr. over Thyone fusus og^ Cuvîerîa squamata. 209 staae de ti hule Tentakler i Forbindelse Ted Aabning^er. Fra denne Kanal ud{}aac 5 Kar, der lobe iraellem hvert sit Par Muskler lig^e ned til anus 5 disse g^ive fra sig^ paa denne Vei en Mæng-de Grene, der udmunde i Föddernes Blærer* I Midten af Mundapparatet findes den runde Muudaabning*, der forer ned i Spiscröret^ dette tillig^emed Mundhiilen bestaaer af en tynd Hud, af en stærk mörke- hrun Farve, der paa den indre Flade danner Længde- folder. Disse Folder ere neppe synlige i Mundbulen 5 blive noget stærkere i Spiseröret, tillage i Aiital, jo nærmere de komme ned imod Maven, ligge meget tæt paa hverandre i Maven, og ende ved Pylorusfolden. Den ydre Flade af denne Hud er forsynet med meget fine Tvær- og Længdefibre og er ved Muskelfibre og Cel- levæv fæstet til den indre Flade af Mnndstykket» Maven er tydeligen adskilt fra Tarmen, er af en oval Form, om- trent 3'" lang og^ 2/" bred, forsynet paa den indre Flade med tælte Længdefolder, der ende i en kredsrund Fold (Pylorus) ; den er af en stærk muskulös Structur, og kan ved Hjelp af stærke Længde- og Tværfibre sammen* trække sig^ saavel efler Længden som Breden. Tarme- kanalen er omtrent 3 Gange saa lang som Kroppen, gjör flere Böininger, og er ved el Mesenterium heflet til Kroppens indre Flade 5 den er smalere og af en finere Structur end M aven 5 dens indre Hud er glat, og uden- paa samme ligger et Lag af fine Tvær- og Længdefibre 5 den bliver smalere? jo nærmere den kommer Kloaken, i hvilken den aabner sig. Den er opfyldt med en graa- agtig, sandig Masse, hvoriblandt findes Conchyliefrag- menter. Kloaken er oval og ved Fibre heftet til Tværmusk- lerne. 210 J. Koren Det hap været uinulig-t for mîgf at forfölg-e Tarme- kanalens Karsystem paa Grund af dets overordentlîg-e Fiîniied. Jeg har seel paa Tarmens frie Rand el fiint Kar, der indeholdt en guuJagtJjy Yædske^ dets videre Fop- g-rening^ har jeg ikhe været istand lil forfölge. Respirationsorganet udspringer fra den överste Ende af Kloahen med en Hovedstamme, deler sig strax i to Hovedgrene, hvilke atter dele sig i flere Grene, der ende i ovale Blærer. De to Hovedgrene ere ligesaa lange som Kroppen, og ere ved Fihre heftede til Tværmusklerne; blot den överste Ende af hegge Grene er fri. Generationsorganet hestaaer af en Mængde lange, enkelte Rör, der omslynge Tarmekanalen« Disse Rör ere nedentil lukkede 5 oventil aahne alle sig i en sinus. Fra denne udlöber en meget lang Udförselsgang, som ligger mellem Lamellerne af Mesenterium, og stiger opad under Huden, der heklæder Mundstykket, og udmunder imellem to Tentakler i en liden conisk Spidse, hvilken Spidse opnaaer undertiden en Længde af li'"» De pære- formige Legemer, der hos Holothurierne pleie at ud- munde i Udförselsgangen, lindes ikke hos T» fusus. Hos Hunnen har jeg fundet Generationsorganet opfyldl med en Mængde lysegule Æg, der vare forsyn ede med Kiim* blære og Kiimflæk. Hos Hannen dcrimod var det op- fyldt med en hvid Sædvædske, hvori fandtes en Mængde runde Kugler, der hurtigt bevægede sig, og havde en utydelig Hale. De runde Kugler med den utydelige Hale have sikkert været Spermatozoer, som jeg, paa Grund af Mikroskopets Utilstrækkelighcd, ikke har været istand til tydeligt at kunne forfölge. Spor til Nerver har jeg ikke fundet hos denne Ho' lothurie. Beskr* overThyone fusus og^ Cuvieria squamata. 211 Dyrets Længfde varierer mejjet. Jcgf har fundet Exemplarer, der i udstrakt Tilstand havde en Lænjjde af 31'' og" en Brede af 9'". Den almiudelise Lænyde er 2" 2'" og- Breden 8'", Denne Holothurie findes, bedæfchet med Sand ojy Conchyliefrag menter, paa sandig? Bund, paa en Dybde af 80 Favne i Bergens Fjord, temmelig- sjeldent. Til Slutning? vil jeg- tilfoie en Charakteristik af Slæg?- ten saavelsom af Arten. SlægtenThyone: Kroppen cylindrisk, overalt besat med Fodder, der ikke staae i bestemte Rader. Hud, Tentakler og? Fodderbeklædtc med forskjelligt formede kalkag?tige Stykker. Ulundstykket omvendt konisk, brusket, Tentaklerne g?renede. Arten T. fusus. Kroppen cylindrisk, af en graabruun Farve, i beg-g^e Ender nog et tilspidset. 10 grenede Ten- takler, bvoraf de 2 bestandig? ere rudimeotaire. Cuvieria squamata. O. F. Müller har först i Zool. dan. 1 Fase. Pag'. 10 beskrevet H. squamata og? Tab. X Fig?. 1. 3. af- bildet den. Otto Fabricius har senere fundet den i Grön- land. Pérou har hjembragt Exemplarer af den fra de sydlig?eHave og? först opsti Het Slæg:ten Cuvieria. Cuvier har i Reg?n. an. Tab. XV Fig^. 9 afbildet den; den er större end den af Muller observerede , men forresten synes den ikke at være forskjellig* fra samme» Af Dybet i Berg?ens Fjord har jeg? flere Gange faaet op en Cuvieria, der ikke i All stemmer overeens med Mullers Beskrivelse afC. squamata, men som synes at frembyde nog?le Forskjel- ligheder fra samme, fornemmelig? i Kroppens Störreise, IV. 3 O 212 J* Koren samt Tcnlaklernes Anlal og: Farve. Allikevel tagger jeg ikke i Oetæiikiilng', uag-tet disse Forskjcllighcder, at Len- före den til samme Art, Med Hensyn til Störreisen, da varierer den over- maade meget hos de forskjellige Individer: iiog^le op- naae en Længde af 3" og* en Brede af 2" %"'^ andre derimod ere ikke större end de af Müller ohserverede. Hvad Tentaklernes Antal ang-aaer, da angiver Müller blot 8. Jegp bar bestandig- fundct 10 Tentakler bos alle de Exemplarer, jeg^ bar bavt Anlednings til at iindersöge5 men de 2 Tentakler kunne let bave iindgaaet den ellers nöiagtige Forfatter, da ban, efter Tegning-en at dömme, bverken bar bavt Anlednings til at see Mundapparatet fnidkommen udstrakt, eller bar foretaget nogen anatomisk Undersögelse, bvorved ban kunde blive sat istand til med Visbed at bestemme Antallet. Tentaklernes Farve vari- erer: bos de fleste Exemplarer er den kjödröd med indsprængte sorte Punkter, bos andre bar jeg: fundet den svags blegsröd med sorte Punkter, og atter bos andre næsten bvid, saa at ogsaa dette Merke beiler ikke kan betragtes som constant. Den af Brandt ^) beskrevne nye Art C sitcbaensis ligner saameget den af mig obser- verede, at jeg ikke tvivler paa, at ogsaa denne vil komme til at falde sammen med den Miillerske C* squamata. Da Cuvieria endnu ikke er tilfulde kjendt af Zoologerne, saa agter jeg ber at anföre, bvad jeg bar iagttaget med Hen- syn til denne böist mærkelige Holotburie. Dette Dyrs Krop ligner Halvdelen af et gjenncm- J) Prodromus dcscriptionis animalium ab H, Mcrtcnsîo in or- bis terrarum circumnayigatione observatorum. (1 Fase« Pctersb. 18C5 4). Beskr. over Thyone f usus 0[y Cuvieria squamata. 213 skaaret Æg^. Den convexe slyællcde Overdcel vil jeg Lereftcr bestandig benævne Ryg, og^ den fladc blöde Un- derdeel Bug". Ryggc" er overall bedæfcket med kalk- agtige Skjæl, der lîg^ge taglag^le paa b verandre. 1 Nær- heden af begge Ender danne Skjællcne to koniske Opböi- nînger, som Dyret kan hæve og' sænke efter Godtbefin- dende. Spidsen af Opböiningerne dannes af 5 Sfejæl, der i Midten stöde sammen. Af den översle Opböiuing-, der er den störste, ndskyder Dyret, naar de 5 Skjæl fjer- nes fra hverandre, et cylindrisk Mundapparat. I Midten af den nederste Opböining- fmdes, naar Slyællene Ijernes fra hverandre, en rund anus. Skjællcne ere meget uregel- mæssige, saa at det er yderst vanskeligt at benföre dem under nogen bestemt Form. Sect under Mikroskopet bestaaer hver enkelt af disses Overflade igjen af en Mængde smaae Skjæl, der lig^eledes ligge taglagte paa hverandre, og^ paa samme sidde smaae Kalkkorn. Under- fladen er fæstet til Huden. Skjællcnes frie Rand er for- detmcste convex, og^ Convexileten vender bestandige hen- imod en af de coniske Ophöinin^er, og: aftag-cr bctyde- ligt, jo nærmere Skjællcne komme henimod Spidsen af üphöining^erne 5 de blive da mere tilspidsede, saa at de faae en næsten trekantet Form. Skjællcnes Störreise vari- erer overmaade meget, hos meget store Excmplarer ere de störste 3'" hoie og- 3^''' brede 5 de mindste derimod ere undertiden ikke större end et Knappenaalshoved. De störste Skjæl findes almindclig; paa Ryggens midterste Deel, de mindste i Randen^ forresten staae store og^ smaae Skjæl om bverandre, og- med Convexiteten afta- ger ogsaa deres Störreise betydelig-en, jo nærmere de komme henimod Spidsen af Opböining-erne 5 dog* gjöre de 5 Skjæl, der danne Spidsen af den överste Opböining^, 214 J. Koren ofte herfra en Undtagelse. — Ogsaa Sfcjællenes Tyklîelse varierer: de tyMîCste ere de fem, der fiodcs paa Spidsen af den störste Oplioiuing^ ^ de i Randen ere de tyndeste* Fremdeles ere de enke te Skjæl tykkere paa Midten og af- tSLge henimod Randen. Skjællenes Farve er livid. Deo Jysebrune og^ undertiden rödbrune Farve, som Ryg^gen har, Lidrörer fra en overmaade fiin Hud, der beklæder Skjællene 5 undertiden er den borte, og* Skjællenes Lvide Farve kommer da tilsyne. Bugen er flad og g lat, hvid af Farve, og ligner aldeles Foden af en Gasteropode; den er tydeligen adskilt fra Ryggen ved en temmelig skarp, bölge- formigRand, som dannes af de nederste Rygskjæl, hvis indre Flade er forsynet med en Mængde Furer, der have en Længde af 2'" à 3'" og en Brede af ^'"5 heri ligge Födderne. Disse ere i udstrakt Tilstand cylindriske, 2'" k 3"' lange 5 indtrukne derimod ligne de smaae Suevor- ter^ de omgive Bugfladens Rand, staae ikke i nogeh be- stemt Orden, gjennembore Bugens Hud og fæste sig med den ene Ende til Sidekarrene, med hvilke de ved Aabninger staae i Forbindelse^ med den anden Ende, der er fri og forsynet med en liden Skive, der i Midten har en skaalformig Fordybning, hæfter Dyret sig fast til Stene. Foruden disse Randfödder findes 2 à 3 Rader Fodder, der ligne smaae Suevorter, og som udgaae fra den överste og nederste Ende af Bugen 5 disse stige nedad Midten af Bugfladen, nærme sig til hinanden uden dog at forenes, saa at der stedse paa Midten af Bugen har manglet Fodder hos alle de Exemplarer, jeg har havt An- ledning til al undersöge. Disse Fodder liæfte sig til Bug- karret. Ved Hjælp af alle disse Fodder fæster Dyret sig saa fast til Stene, at man ofte maa bringe et Knivsblad under Dyret, for at lösne det. Beslår* over Thyone fusus og Cuvieria squamata. 215 Blinder man Dyret i cl Kar med Sövand, saa ligfger det ofte i flere Dag^e, uden at robe andet Tegn til Liv, end at det liæver o(f sænker de 2 koniske Ophoiningrer, o(j böier Randen iudad til Bug^fladen, hvorved saavel Dyrets transversale som longitudinale Diameter betydeligst for- mindskes; ikke sjelden doer det i denne Stilling;, uden at man har faaet Anledning* til at see Mundapparatet. Kun me{yet sjelden har jeg- været saa heldig: at faae see Mundapparatel udstrakt. Naar Dyret vil udskyde det, hæves den störste koniske Ophöining; bctydeligt i Veiret, de 5 Skjæl, der danne Spidsen af Keglen, fjernes fra hverandre og Tentaklerne komme nu först tilsyne, derefter det hele Mundapparat. Dette er cylindrisk, omtrent saa langt som i Dcel af Dyrets Krop, bredere opad og smalere nedad imod Spidsen af Ophöiningen. I Midten af ülund- apparatet findes en rund Mnndaabning, der er omgivet med en contractil Hud, og paa Randen er det forsynet med 10 Tentakler. Tentaklerne ere cylindriske, tykke, hule, meget grenede, i udstrakt Tilstand næsten af Krop- pens Længde, af en kjödröd Farve, besatte med en Mængde brune Punkter, og mellem hver Tentakel findes en mörkebruun Plet. Det staaer i Dyrets Magt at be- væge Tentaklerne i alle Retninger 5 irriteres de, da for- kortes de betydeligt, og ikke sjelden trækkes det hele Mundapparat ind i Legemet, og först efter nogen Tids Forlöb straktes det igjen ud. Huden er af en hbros Structur, meget tyndere end hos de ovrige Holothurier, paa Ryggen bedækket med de omtalte Skjæl, paa Bugen derimod nogen, hvid af Farve, undtagen paa Mundapparatet, hvor den er rödlig. Lnder Huden ligge Tværmusklcrne; de danne et tyndt Lag og beklæde den hele indre Flade af Huden 3 de midterste 216 J» Koren Fibre lobe transversalt, men cfterhaanden som de nærme sig' de 2 koniske Ophöininger, tag^e de en skraae Retninga — opad mod den store, nedad mod den lille Ophöiuingp i). Ggf i selve Ophöining^ernes Huulhed blive de circulaire. Ved Hjælp af disse Muskler kan Dyrets transversale Di- ameJer betydelig^en formindskes, idet Dyret nærmer begg^e Siderandene til binanden. Bugbinden er en fiio, gjennemsiglig, contractu Mem- bran, der beklæder saavel Tværmusklerne^ som de övrig^e indre Organer^ den er lysebruun af Farve, og' belragtet under Mikroskopet er dens Slructur kornet, og^ uden rin- g^este Spor til Fibre. Mundaabning^en er rund, omgiven med en contractu Hud og' forer ned i Spiseröret, bvilket löber igjennem den kalkagtige Ring^ ned i Maven. — Maven er ikke syn- derlig' forskjellig' fra Tarmen 5 den er paa den indre Flade, ligesom Spiseröref, stærkt foldet og forsynet med en cir- kelformet Pylorus« Tarmekanalcn er 3 Gange saa lang^ som Dyreis Krop f den stiger nedad Ryg'gens indre Flade, til bvilken den er fæstet ved et Mesenterium, ubetydeligt til Höire, lig^ened mod Kloaken, derpaa gjör den en Böining^ over til venstre Side (i denne Böiniug^ l*g^gfer ofte en Deel af den venstre Respiralionsgreen), stigmer opad samme, fölger Randen af Bugfladen, g'jör derpaa en Röiningp over til Höire, fölger ogsaa ber Randen af samme, og; aabner sig, idet den paa denne Vei er bleven betydelig- smalere, i Kloaken. De to sidste Böininger ere ved et Mesente- 1) Der maa bemerkes, at der er indloben en Feil i Te^jningen paa Tab. 111 Fig, 2, hvorved dcii i dette Punkt ikke svarer til Beskrivelsen^ BesLr. over Thyone fusus o^ Cimeria squamata. 217 riam liæflede til Bugen, Tannckanalen er meget tynd af Struclur, forsynet med fine Længde- og Tværfibre, og paa den indre Flade stærkt foldet. Jeg liar fundet den opfyldt med en Mængde Sliim, hvorihlandt var Sand og Concliylicfragmenler. Kloahcn eralmindligviis rund, under- tiden nærmer Formen sig den ovale 5 den ligger i den Hule, der dannes af Slyællenes hagerste Opliöining, og er paa det Nöieste bunden til de cireulaire Fibre i Opböi- ningen , og desuden ved Hjælp af andre stærke Fibre bunden saavel til Ryggen som Bugens Tværmuskler^ den er forsynet med en rund anus, der ved Hjælp af en circulair Fold ban lukkes og aabnes. — Tarmens Kar og dettes videre Forgrening bar jeg heller ikke været istand til at kunne forfölge bos C. squamata, Respiralionsorganet udspringer fra den överste Ende af Kloaken med en Hovedstamme 5 denne varierer i Længde hos de forskjellige Individer: hos nogle har jeg fundet den overmaade kort, hos Andre derimod længere; den deler sig derpaa i 2 temmelig tybbe Hovedgrene, og disse dele sig atter i flere smaae Grene, der ende i ovale Blærer, Den boire Green, der er den længste, har næsten samme Længde som Dyrets Krop, og er paa det INöieste ved Fibre bunden til Ryggens Tværmuskler, naar undtages den överste Deel, der bestandig er fri. Den venstre er blot halv saa lang som den boire, og er ved enkelte, temmelig lange Fibre bunden saavel til Ryggens som Bugens Tværmuskler. Farven af Respirationsor- g^anet er som oftest höiröd^ undertiden er den nederste Deel höiröd, og^ den överste blegguul med mörkcrödc l*unkter. Det har samme Lag af Hud som de övrige Holotburier. Blæren ligger paa venstre Side af Maven, er meget stor, rund af Form, indiager en betydelige Deel af 218 J. Koren Bug'hulen, îndcliolder en hvîd Vædskc^ hvori STÖmme brune Kiigler, og er forsynet med Læiigde- og^ Tvær- fibrc^ OYcntîl ender den i en Itredsformîg* Kanal, der omgiver Maven. Fra denne Kanal föres Vædsken over i fem Kanaler^ hvoraf de Ire ligge under, de to over Mas ven 5 disse udmunde igjen i en kredsformig Kanal, der ligger indenfor den kalkagtige Ring, som omgiver Mund- aabningen. Fra denne Kanal udgaae Kar, der före Væd- sken ind i de bule Tentakler ^ desudcn udlöbe der ogsaa fra denne Kanal 5 andre Kar, nemlig: 2 Ryg-, 2 Side- og 1 Bugkar^ disse komme tilsyne tæt ved Insertionen af de 5 Længdemuskler. De to Rygkar, der ere tem- melig brede, stige nedad Ryggen, og ere paa det Nöieste fæstede tilTværmusklerne^ de nærme sig til hinanden, jo mere de komme benimod Kloaken, blive da smalere, og ende ved anus* De to Sidekar stige nedad, eet paa boire og eet paa venstre Side af Mundapparatet, folge Bugfladens Rand, ere paa det Nöieste fæstede til Ryggens Tværmuskler, og ende, idet begge Kap nærme sig til bin- anden, ved anus. De ere betydelig bredere ved Krop- pens forreste Ende, og aftage umerkeligen i Tykkelse lige ned til anus* Fra den bredere Deel udgaae apo- ncurotiske Fibre fra det ene Kar til det andet* Disse 2 Sidekar staae ved Aabninger i Forbindelse med de bule, eylindriske Fodder, saa at Vædsken kau föres fra Karrene ind i Födderne og disse derved udspændes* Bugkarret stiger nedad Mundapparatets Bugflade, derfra ned paa Bugen, fölger Midten af samme, er paa det IVöieste fæstet til Bugens Tværmuskler og ender ved anus* Den kalk- agtige Ring ligger under Mundapparatets Hud og Musk- ler, bedækker den kredsformige Kanal, der omgiver Mundaabningep, og bestaaer af 10 Stykker, ~ 5 större Brsïîr» over Tliyone fusus og: Cuvierîa sqiiamata 219 ojy 5 lidt mindre, — der ere forbundne med en fiin Hnd^ disse afvexle med hverandre: oventil med de större i to tanda{>Jige Spidser, de mindre blot i een 5 nedonlil ere alle Stylîker i Widten indsl.aarne. Ved eliemish IJnder- sög"else er Ringen saaveKsom de kall;agtip;e Sljæl, der Ledække Ryggen, befundne at bcslaae af lailsunr Kall;. Tentablerne ere fæstede til den l;all;agligc Ring- og ere belJædfe afHudcn ; herunder ligger et i^lusl.ellag af Tvær- og Længdefibre, derunder en indre Hud. Længdemusk- lerne ligge under Huden ogTværmushlerne, og ere 5 i Tallet, nemlig 2 Ryg-, 2 Side- og 1 RugmusLel, der alle tage deres Begyndelse fra Spidserne af de 5 slörre Slyl;ker af den l;alhagligc Ring* De 2 Rygmushler sliîfc nedad BJundapparatets Rygflade; derpaa, nedad den indre Fladc af Ryggens Tværmusl;lcr, hefter sig da enhver især paa den ncdorste 3die Decl af hvert sit Rygl.ar« De 2 Side- mushlcr stige nedad Siden af Mundapparatel og Ryg- gen, og fæste sig, enhver især til sit Sidebar, noget ne- den for den överste 3die Deel af samme. Bugmusbe- len stiger nedad Mundapparatets Bugflade, fortsættes herfra ned paa Bugen, og fæster sig paa den överste Sdie Doel af Bugl.arret. Ved lljælp af disse l^lusbler ban Dyret udsbyde i^hindapparalet af Kroppen og igjen indtræbKc samme; tillige tjene disse ]^îusl;ler til at be« væge Mundapparalet saavel opad som nedad og til Si- derne. INaar i^ïundapparafct er udslrabt, ligne Længde- musblerne smale hvide Baand 5 naar det derimod er ind- trubbet i Kroppen, ere de paa Midten tybbe, af en stærb muskulös Struktur, og- benimod Inserlionspunbterne ere de aponcuroiisbe. Disse Muskler ere altsaa med den ene Ende fæstcde paa den balkagiigc Ring, medden anden Ende paa selve Karrene 5 forresten ere de frie og ikbe IV. 3 02 220 J. Koren fæstcde til Tværmusklerne som hos de ovrîg^e Holo* thurier. Gencra(îonsor(vanet ligfjer over Maven, naar Dyret har iidsiraht Mundapparatetf er dette dcrîmod ind(ru];ket i Kroppen, ligger hiint mere til Höire under Sidemuske- Jen. Det Lestaaer af en Mængde enkelte Rör, der ne- dentil ere hikkede^ oventil derimod aabne alle sig^ i en fælles sinus, fra hvilken udlöber en üdförselsg-ang^, der Jjg^ger imellem Lanicllerue af Mavens Mesenterium , og; som stiger opad Jangs Mundapparatct^ den udniunder Imellem de 2 Rygtentakler i en liden cylindrisk Frem- staaenhed. Hos Hunnen ere de enkelte Rör opfyldte med en 3Iængde runde, undertiden kantede, violet farvede Ægf, der ere forsynede med Kiimblære og; Kiimplet. Hos Hannen ere de enkelte Rör ofte meget længere end hos Hunnen, og; fyldte med en hvid Sædvæske, hvori der hcf væger sig- med megen Hastighed en Mæng-dc runde Kug- ler med en utydelig Hale (Spermatozoer). IXerver har det ikke lykkes mig^ at kunne paavisc med Vished» Jeg; har rig-lig;nok seet nogle fine Grene strække sig; fra Spi* seröret hen til Tentaklerne^ men disse har jeg' ikke været istand til videre at kunne forfölge. Denne Holothurie findes paa befydelig;e Dyb i Dergens Fjord temmelig; sjeldent. Forklaringa over Tavlerne. Tab. I. Fig^. 1 Thyonc fu sus î naturlig; Störrclsc. a. Kroppen med Födderne. b. Mundapparatct. c. Gcneralionsorg^anets Udmunding** d. Anus. Fig. 2 Thyone fusus opskaaren og; Delene lagte ud fra bverandre. a. Mundapparatet med dets Dele. b. Tentaklcrne. c. Den tilbag;elruknc Hud. d. Læng-dcmusklerne, 5 Par. e. Mundstykkcts 5 lange Stykker. f. Mundsiykkels 5 korte Stykker, g. Den Hud, der forener ethvert af de klovede Stykker til Kanaler. b. Den kredsformige Kanal, som omgiTer den överste Deel af Maven. i. Blæren. k. Spiserörets udvendige Flade. L Maven, m. Tai-men. n. Kloaken, o. Anus. p. Fibre, der gaac fra Tværmusklcrnc til Kloaken, q. Stammen for Respirationsorgauet* r. Dets Hoyedgrene. 222 J* Koren s. Fibre fra Tværmusklernc til Rcspirationsorjjanct. t. Længdchar. u. Tværrnusl;lcrne. v, ÆMgostolikens Hör. x. Æfjgesfol.kcns sinus. y. Æg'gosloI;l;ens lldför^clsganj»-. z. Dens conish lilspidsede Udmunding-, Fig. 3 Det opsl;aarne ÄJuiidapparat hos Thyone fnsiis, a. Tenlaklcrne. b. Den kredsforinig^e Kanal- der omgiver i^Iiind- aabningen. c. ]*1llnd^tyl.ïict. d. Mundbnulhedens överste DecL e. Spiserör, f. illave. g'. Pylorusfold, Figf. 4 Miindst> kliet af samme Dyr iidfoldet. a. De lang-e Stykker. b. De korte Stykker. c. De langte Stykkers Fure. d. De lange Stykkers Bifurcatnr. Fig. 5 Ægg^et a f samme Dyr forstörret. a. Ydrc Hud. b. Blommen. c. Hilmblære. d. Kiimpiet. Fig-. 6 a. b. c. d. e. Kalkstytiker, der findcs i Kroppens Hud, deels med, deels uden Stötter — forstörrede omtrent 300 Gangue. Figf. 7 a. En Kalkplade, der findcs paa Födderncs Ende (forstörret 300 Gange). b. c. d. Forskjellige Kalkstykker, der Jigpge paa Bcskr. over Thyone fusiis og' Cuvieria sqiiamatti. 223 tværs i finden paa Föddcrne (forslörrct omtrent î«00 Gaiijjo). Fig*, 8 a. b. c. ForslijcIlîpjC Kall;styl.kor, dor findcs i den lliid, der beKlædcr Mundst\l;ket og Tcnlaklenie (forstorret omtrent 300 («ange). Fig. 9 Grenede Kalksfyljher, der lindes blandt de Fig. 8 omtalte (300 Gange forstorret). Tab. II. Cnvieria sqnamata i naUirîîg Störreise, svai fra Ryggen. Kroj)pens Rand er indad böiel njod Bugen, og* Mundapparatet er ndslrakt. a. Mnndapparatet. b Generationsorganets Udmnnding*. C. De 5 Slijæl, der bedække den runde anus. Tab. I IL Viser Anatomien af Cuvieria squamata. Fig*. 1 Bugfladens Hud lilligemed Tværmnslderne og Bng- liinden ere opLlippede, for at vise de indre Dele i deres naUirlige Leie. a. Lapperne af de gjenncmsltaarne Dele. b. 3îundappara(et. c. Den kalkagtige Ring-. d. Den store Blære. e. Den kredsformige Kanal, der omgiver Waven. f. Kanaler, der ndspriiige fra den feredsformige Kanal, som omgiver Maven, og hvilke ndmimdc i den liredsformige Kanal, der omgiver Munden g^. Bngl;arret. g'. De 2 Sidekar. b. Tarmeo. 224 J. Koren i. Kloaken» k. Fibre, der g^aae fra Tværmiisklcrne tîl Klo- aken. I. Respîratîonsorg^anets Hovedg^renc, m. Biigniuskcl. m'. De 2 Sidemuskler. n. Æ{>g;estokken. o. Tværmusklerne. p. Fure, hvori de cylindriske Fodder ligge. Fig'. 2 Den störste Dcel af INig^fladens Hud tilligmcd Tvær- miisklerne og^ Bug^hinden, samt Blæren, Tarmen og^ Æggestokken ere korttagpnc for at fremstille Karsystemet. a. Den tilbag^eblevne Dcel af Bug^fladens Hud, Tværmusklcr ogf Bughinden. b. Det indtrukne Mundapparat. c. Den kalkag'tig^e Ring-, d. Det Sted, hvor Blæren er afskaaren. c. Den kredsformige Kanal- der omgiver Maven. f. Kanaler^ der udspringe fra den kredsformige Kanal , som omgiver Maven, og' udmunde i den kredsformige Kana], der omgiver Munden. g» Bug karre t. g'. De 2 Sidekar, hvori de cylindriske Fodder udmunde. g". De 2 Rygkar. h. Den afskaarne Tarm. i. Kloaken. k» Fibre, der gaac fra Tværmnsklernc til Kloaken. I. ïie>| iralionsorganets Hovedgrenc. m. Bugmusklen. m^De 2 Sidemuskler* Beskr. over Thyone fusiis og* Cuvicria squamata. 225 m". Dc 2 Ryjyimisklcr. Ï1, Tværniusklcrnc. o. Fibre, (Kt gaac fra Tværimislileitic liî Hcspira- tîonsorganct. p. Fibre, der gaae fra det ene Sidekar til det andet q» Furerne, hvori de cy]indrlsi:c Fodder lig*?>*e. Fig-, 3 Ægg-estoljhen i naturlig' Störrclse. a. De enkelte Kör, hvoraf Æggcslokkcn bcslaacr. b. Æggestokkens sinus* c. Æggestokliens Udförscisgang» Fig\4 Et Rygeskjæl forstörreN a. De enkelte SmaaskJæL b. Kalkknuder, der findes paa Sniaaskjællenc^ Fig^. 5 Den fcalkagtige Ring opskaaren» a. De i Spidsen lîlovede Stykker, b. De uklövede Stykker. Fig"» 6 Æggel af samme Dyr forstorret. a. Ydre Hud. b. Blommen, c» Kiimblæren. d« Riimpletten. XIV. « Interpola ti on sforiiil er for Mag^netnaalcns Misvisning- og: Heiding' for for- slijeilige Punliter i Europa- af Chr, Hansteen* -l"a Magnclhraftciis Storrclse og Retning paa ellivert Sled paa Jordens Ovciflade ere Secularforajidringer vm- dcrkaslcdc, saa litinnc de befragtes som Functioner at* Tiden. Var denne Fniiclion Lel;jendt, saa kunde man oplöse folgende Problemer: a) for et givet Tidspunkt al bestemme Magnetkraftcns Störreise og* Reining 3 b) for givne Værdier af de magneliske Phænomener at bestemme det dertil borende Tidspunkt 5 c) al bestemme Tidspunk- terne, naar et Maximum cilcr et Minimum indlrælTer. Disse tre Problemers Lösning kunne Ijnde deres Anven- delse i Studiet af Jordmagnetlsmens Theorie, det forste Mis visn. o^ Inclin. Forandring". 227 op;saa i det bor(;crlî}>e Liv, f. Ex. naar el Spccialkart i ældrc Tider er orieiiteret efter det maj'iieliske INord, eller naar Grændselinien iiiielicni to Eiendoinme er anp/ivet ved en vis Compasstrejj igjenncm et bestemt Punkt paa J^larkeu. Da imidlertid denne Function er ubekjendt, saa kunue de tre ovcnstaaendc Opgaver kuns tilnærmelsesviis löses paa folgende ilîaade. Er t den löbenile Tid , t ^^ et vist Tidspunkt, i hvilket den foranderlig^e Function Y bar den bestemte Værdic a, saa uïaa Functionen V = f (t) kunne opiöses i folgende Række: V = a + b(t-to) + c(t-to)^ + d(t-to)3+..*m. hvilken maa blive convergerende, naar t — t ^ ikke er alt for stor. Har man nu i en Uække af Aar paa eet og; samme Sted observeret de forskjellige Værdler af Functio- nen V, saa kan man, ved at indsættc disse, og' de dertil borende Værdier af t i ovenstaaende Række, bestemme de sandsynligste Værdier af Constanterne a, b, c, d, o. s. v. Enhver enkelt Bestemmelse er behæftet saavel med de daglige rcjyelmæssigc og- uregelmæssige Forandring^er, som med den egentlige Observationsleil, samt Instrumen- tets constante Feil 5 og; ere Observalionerne i en Række af Aar anstillede med et i en Rygning- f. Ex. i et Obser- vatorium paa et fast Sted opstillel Instrument, saa kan hertil komme en ikke ubetydelig- Feil, der har sin Oprin- dclse af en Local-Attraetion af de i Huset værende Jern- masser. Ældre lagttagclser af i^Iisvisningen ere især af disse Aarsager ofte betydelig- feilagtige^ og" Bestemmelsen af Constanten d, og de folgende, vil derfor blive meget usikker. Jeg' vil derfor i de folgende Undcrsögelser i Almindelig-- hed indskrænke mig; til Bestemmelsen af Constanterne a, b og; c. Yl. 3 P 228 Chr. Hansteen. Ere disse Constanter ved de mîndste Qnadratcrs IMFe- thode bestemte, saa finder man den til en g-iven Værdie V hörende Tid t ved fölg-ende Formel éller ' = *o-#,+,,l-,tan,.„=|ï^^Ty^) t — t -A^*^ . . . 2|/e7V=^P ^ — *o 2c '^ 2c *^^** " 5 sin. u'=j^'^ ^j Den forste af disse to Formler (2) anvendes^ naar c (V — a) liar en positiv, den sidste, naar dette Product har en nejjativ Værdie. Vil man overfore Epochen t^ til et andet Tidspnnct t'^ saa han man sætte t~to = (t-tO + (t'-tj5 Og- naar denne Værdie indsættes i Formlen (1), faaer man eu Ræhhe af lignende Form 5 V =: a' + b' (t — 10 + c' (t — t')^ + d' (t — 1')^ hvor a'=a+b(t'~t,) + c(t'-t,r^ + d(t'-to)= iy = b + 2e(t'-t,) + 3d(t'-t,;^ c' = c4-3d(l' — to) ^^^ d' = d Er T Tidspunctet for Maximum eller Minimum ^ saa maa b' forsvindc, naar man sætter T for t'; heraf findes T — f. « -L <^ fl ^'^'*li ^-*^-3d±3dl^~^J, eller T = t„-,^+.fjCOS. v, sin. v = lK3H «Sa — «>a c ^ = *»-2c 3d — 3d COS. v b Misvisn. o^ Inclin« Forandrînjj^ 229 Den förste af disse Formler (4) anvendes, naar b og" d have samme, den anden, naar de have forskjel lip, t Tejï^n, den Iredie, naar d = 0. Vinklerne v 0{j v' lagdes i forste Qvadrant, Störreisen af Maxîmnm eller ülinimnm (indes af Formlen (1) ved at sælle Værdien afT for t. Er d = 0, og- betegnes Illaximnra eller ilSinimum ved M, saa er b^ 4c Ere OL, ß, Y^ 8 de sandsynlige Feil af Constanterne a, b, c, d, A den sandsynlige Feil af den af disse bereg- nede Værdie V, saa er A = [«* t-(t-t„r»' + (t-t„)4Y' +((_l„)«6']î;(5). af hvilken Formel man ogsaa finder den sandsynlige Feil af Maxinuim eller Alinimnm M, ved at sæfte Yærdicn af T for t. Er Ï den sandsynlige Feil af T, saa er I =r (B2 p2 4. (ja ^2 ^ f}2 52)?2, (6) hvor 2c COS. v. c eller ^ b COS. v' , 1 . , ,v C^ _-— +33(sco.v'-l), -C ,v b COS» v'. D = — — r- rsec. v — 1) ;--. — 5 Sd^'^ 2cd De förste Værdier af A, B, C anvendes, naar b og 230 Chr. Hansteen d have samme, de sîdste, naar de Lave forslîjcllîgt Fortegn. Er d = o, saa er •— ^ -, tan^. Il = ~ « (6 h) 2c COS. Il' " cß Vînklcrne v, v' og* u tåges î förste Quadrant« Ved Hjelp af Lignlugerne (1) tîl (0) kunne altsaa de tre ovenanförte Opgaver Joses* I. Misvisning:» Tidligere end fra Slutningen af det 16de Aarliundre- de har man ingen brugbare lagitagelscr over Misvisnin- gen» Ved den Tid var den i Europa östlig og der ind- traf et M a ?^ i m nm. I det folgende Aarhundrcdc tog' denne östlige Misvisning af, fors vandt, gik over til vestlig- 5 og i Bcgyndelscn af dette Aarhundredc er et Maximum a f vestlig 31isvisning indtruffet» Det vil saaledes ikke være uden Interesse at under- söge, naar disse Maxima indtraf, og til hvad Tid den magnetiske Resultante faldt sammen med Meridianen paa forskjellige Punkter i Europa ')» Jeg* vil begynde med A. Det vestlige Maximum. Trondlijem. I den nedenstaaende Tabel betegner Hm. den Dan- ske Professor Holm, som imellem Aarene 1761 og' 1769 Î) De fleste Iakttagelser, hvorpaa denne ündorsü,;else p.rundcr sij;, findes i den förste Tabel i Anhanget til mine "Unler- suehiingen über den ^lagnetismus der Erde", hvortil jeg har föiel nogle nyere» MisYisn. og' Iiiclin. Forandnng*. 231 bereiste Norge, for at bestemme den geograpIilsLe Belîg- geiiliod af adskillige Piinkler langs Rigsgrændsen ; B, Ocriin, Organist ved Domkirken^ V. Vibe, lin, Han- steen. I 1832 fandt jeg- Misvisningen den 27de JnJi ved Marine-Etsblissemenlct = 19^ 5i' den 28de — paa Illadehammercn .... = 20 4 den 3dic August paa Graakallcn ♦ = 20 4 altsaa ved Middel = 19^ 59', 7. Jeg- bar i det Folgende betegnet Observationsdagen î Brok af Aaret^ naar Obscr- valionsdagen ikke fandtes angivet, bar jeg- troct at feile mindst, ved at udtrykke den ved Broken 0,5. Dette er Tilfældet med de förste 18 lagtlagclscr i Trondlijf-in. D betegner Misvisningen eller Decliuationen. ■ < " ^ o 'S t ■4 î 1 ^^ jw j» jw ^' jr ^t^ ^x ^e ^--# jy» t;« ^ts ^**. ^i.^ ^ci JS z>i <^-l> I 1+1 ££xxxxxn*4^-3^»5:C5c:i3S^w 0< — t^WlNT^ ^ C^ l^ ^ ^ 4^ M t^MM "L}"i«^"4*"o"w"iKlsî"xVco"j^ el^ w u w i>5 e t3 o 1 1 1 1 1 1 1 1 i 1 . 1 1 1 1 1 1 1 i 1 1 1 "TT" i -r- r-ri^ I ^t- 1 1 1 1 ^ H-i|-i ^ — tfi-i- ^ ^ l^ mm ^ i s Vs Vs s sis s SÎ g âB 2 s S2 g SS > 232 Chr. Hansteen Af disse lajjlfag^elser liar jpg* ved mîndsfc Qiiadrators Alolliode hestciut de sandsynligste Værdier af Constan- tcriie a, b, c, i Rækl:en (1) for Epoclien t^ = 1761,5 og; af disse de ovcnstaaende Værdier af D i fonife Colonne. A betegner DifTerentsen: Observation — Regning^. Af disse Differcntser ere paa sædvanlig- 3laade beregnede de sandsynlige Feil a, ß/ y af Constantcrne a, b, e. Saale* des f andtes a =: I3«2C'Î)3, b = ir,114S, c = — O' 17210, a=: 6'612, ß =r 0'5247, yz= 0'0067()8. Endelig- fandtcs Tiden af Maximum T = 1813,1 + 2,5*29 Aar, o^ Maximum M =21« 4'84 -f33'60. Da denne Observationsrækkc strækker sîg^ over 71 Aar, saa bar jrg- forsögt, om Rækken (1) bedre kunde f>ldesfg;jöre den, naar man tillige bestemte Coustantcn d, og fandt saaledes for t ^ = 1761,5. a z=z 13o37'24, b = 15'0577^, c =r — liriätiania« Men da lier siden i det magnetiske Observatorium er ble- veu udfört langt nöiagtigere og fuldstændigerc Observa- tioner, og jeg desuden ved Ricks lagttagelse i 1780 bar opdaget en liden Regningsfeil, saa vil jeg ber lilfoie den nyere Beregning, ved hvilken fire nyere Bestemmelser af i^lisvisningen ere tilföiede. I nedenstaaendc Tavle er nemlig JNo. 12 et Middeltal ' af 22 den 6te, 7de og 8de September 1840 paa frie 31ark med del transportable Weberske Magnetometer ai/s(illede lagtlagelser, som ved de nu bckjendte daglige Yarialioner ere rcdueerede (il den daglige Middelstand. De tre sidslc ere udledede af Magnetomctrets Middelsland i det magnetiske Observato- rium for bver af de tre Maaneder December 1842, Januar og Februar 1843, i bvilken Tid delte Instrument er observeret liveri 10de Minut i hele Dögnef. Hver af disse tre Bestemmelser er altsaa et Middeltal af 4320 en- kelte Observationer. D No. lagttager t observeret l5'M5'7) beregn of u 1 Holm 1761,82 15'»28'17 2 Holm 1769,06 16 45,0 16 42,77 + 3 Rick 1780,38 18 42,5 18 16,69 4- 4 Hansteen 1816,06 20 15,0 20 11,37 + 5 — 1817,19 20 3,0 20 10,50 6 — 1818,39 19 59,0 20 9,28 7 — 1821,70 19 44,7 20 4,30 8 — 1822,39 19 47,5 20 3,88 — 9 1830,48 19 50,0 19 39,57 + 10 — 1831,25 19 56,3 19 36;62 + 11 i 1840,24 18 54, 2 18 52,51 + 12 — 1840,69 18 51, 3 18 49,87 + 13 1 1842,96 18 36, 1 18 35,75 -t- 14 1 1843,04' 18 35, 6 18 35,24 + 15 — 1843,121 18 35, 1 18 34,72 + A___ 13^17 2,23 25,81 3,03 7, 50 10,28 19, 60 16,38 10,43 19,68 1,69 1,43 0,35 0,36 0,38 Hcraf findes for t ^ = 1761,82, 234 CIu% Hansteen a = 15^28'17, b = 1 1^0874, c = — 0'10815, a= 6^275 ,ß= 0'3354,Y= 0'003827, M=::2048'0 lic >44,36 + 3' 64 2 1764,48111 58,0 11 55,83 + 2,07 3 1765,46712 8,0,12 5,37 + 2,65 4 1766,594 12 15,0 12 15,87 - 0,87 5 ^- 1767,460 12 21,0,12 23,77 - 2,77 6 ^ 1768,427 12 28,0 12 32,41 — 4,41 7 1769,408 12 33,0 12 40,97 — 7,97 8 -r- 1771,425 13 4,0 12 57,96 + 6,04 9 1772,485 13 4,0 12 6,55 — 2,55 10 1 1775,422 13 20,0 13 29,14 - 9,14 11 1777,477 13 56,0 13 43,88 + 12,12 12 Svanberg* 1811,539 15 51,7 15 41,04 + 10,66 13 Cronslrand 1817,250 15 35,1 15 37,20 — 2,10 14 Hansteen 1828,430 14 57,0 15 10,15 — 13,15 15 — 1830,411 14 53,3 15 2,65 — 9,35 16 Uudberg- 1833,222 14 58,5 14 50,63 + 7,87 17 Selander 1835,500 14 47,0 ,14 39,69 + 7,31 Mis visn. og In clin. Forandring-« 235 Af de ovenstaacndc observercde Misvisning-er fand- tcs, for 1^ = 1763,296 a= 11"44'36, b = 9'8945, c = — 0^10340, a = 2'353 , ß = 0'2868, y = 0'004008, T = 181 1,14 , M = 15^41^06, i = 2,316, i^ = 12'064. I Sv. Vetensk. Ac. Handlinger for Aar 1817 S. 198 —202 findcs Middeldeciinationen i Stockholm for alle Maancdcr 1 Aaret fra 1786 fil 1815 incl. observercde paa et i Stockholms Observaforinm opslillet Compas af Bran- der med 0,677 Svensk Fods lang IXaal, der bevægfcr sij;^ paa en Ag-atdup. Professor Cronslrand bemærker, at denne IVaal antag-er forskjellige Stilling^er, naar det mod- staacnde Vindue med sine slærke Jeinbængsler, eller en nærliggende Dör aabnes eller lukkes, samt at Gompasscts Stand mod Meridianen ei heller er vel bestemt 5 men troer dog-, at disse Observalioner, som formodentlige be- bæflede med samme Feil, kunne bave Slemmeret til at afgjöre Tiden, naar Maximum er indlruffet. Efter disse lagflag-elser indlræffer den störste Middcl-Declination ==: 16^23' i Aarene 1791 og^ 1792 5 derpaa tager den nog^et af indtil 1802 og 1803, da den var = 15^48% og giver atter et Maximum = 16^20' ved Aaret 1808. Beregner man for disse Tidspunkter Misvisningen efter de oven- staacndc Constauter, saa Huder mau Misvisning Aar ohserv. berej^n. 1791 16« 23 15<> l',2 1792 16 23 15 5,1 1802 15 48 15 33,4 1803 15 48 15 35,0 1868 16 20 15 40,4 Forskjel + 1«21'8 — 0 14,6 — 0 13,0 + 0 39,6 IV. 3 P 2 236 Chr. Hansteen lierafsecs, at Forslîjellen î 11 Aar Lar vexiet îmelJem -I- mVS o{»' — 0öl4'6, 0{j at altsaa Localvirlining-en af iHg^ningen langtfra ihhc liar været constant, hvoraf föl- ger, at disse la/>tfagelser ingen Steninierct fortjene. Det samme maa man nden Tvivl donime om alle magnetiske lagtlagclser i Lcbocde ßygninger, da det i co lang Aar- ræfcke er van»lieligt at uudgaae Jernmasscrs Forflyttelse fra et Sted til andet. Kjübcnhayn. Wo. lagtta- ger t observere! D beregnet A 1 L. 1770,34 15^33',0 15^0^54 -^7,54 2 L. 1771,41 15 45, 3 15 50,94 — 5,64 3 L.& V. 1772,67 16 8,5 16 2,77 + 5,73 4 L* 1773,60 16 16,0 16 11,23 + 4,77 5 L. 1774,38 16 24,5 16 18,12 + 6,38 6 L. 1775,79 16 28, 6 16 30,17 - 1,57 7 L. 1776,32 16 29,4 16 34,56 — 5,16 8 L. 1777,22 16 29,5 16 41,82 — 12,32 9 L. 1779,50 17 5,0 16 59,21 + 5,79 10 B. 1784,54 17 42,0 17 32,50 + 9,50 11 B. 1792,66 18 23,0 18 11,27 + 11,73 12 W. 1793,50 18 15,0 18 14,16 + 0,84 13 W. 1805,38 18 34,0 18 34,83 — 0,83 14 W. 1806,39 18 39,0 18 34,77 + 4,23 15 W. 1807,78 18 29,5 18 34,22 — 5,22 16 W. 1808,48 18 30, 5 18 33,72 - 3,24 17 W. 1809,37 18 33,5 18 32,92 + 0,58 18 R&W. 1810,48 18 28, 5 18 31,61 - 3,11 19 W. 1812,45 18 28, 5 18 28,42: + 0,08 Misvisn. og' Iiicliii. Forandring. 237 < 20 laj;lla- W. 21 w. 22 w. 23 w. 24 w. 25 w. 26 i w. 27 w. n obscrvcrti heroinet I A 18(>2G'45— 8' 85 18 24,02.- 15,12 18 20,95J— 4,65 18 18,42'+ 5,58 18 14,86';— 8,5G 18 11,06;+ 1,44 18 7,431+12,07 18 3,921+12,58 1813,42 18M7'6 1814,47 18 8,9 1815,64 18 16,3 1816,53 18 24,0 1816,63 18 6,3 1818,72' 18 12, 5 1819,68 18 19,5 1820,55 18 16,5 L. betegner Lous, V. Verdun tic la Crcnne, B. Bug^Jï^^n W. WleugeL Den Sidstes lagltagclscr ere ndförtc » Midten af en Have ved hans Hiuis i Amaliegaden^ paa et der opslillet Waalebord opirak lian ved Hjælp af en Dioplerlineal en ret Linie, hvis Forlængelsc gih igjcnnont tvcnde, paa to i modsalte Retninger liggende Bygninger, 9nbragte fasle Mærher, Denne Linies Azimulh var 60^. W. beskriver sin Frcnigangsmaadc saaledes (Danske Vidensk. Selskabs Skrifter 1821): ,,Jeg- slilledc den fir- Ivantcdc Kasse, hvori IXaalen bevægede sig^, saaledes paa Bordet, at INaalens Widte faldt i Plan med en Linie I Midien af Bunden af Kassen, ogf en fin Solvtraad ig;jen- ncm Midten af dens Overkant; opdrog derpaa efter Kas- sens Side en fin Blyantslreg- paa Bordel 5 efter denne Operation vendle jeg^ Kassen saaledes, at den Ende, som for vendte mod INord, nu vendle mod Syd, stillede den som för paa Bordet, og opdrog^ cfler samme Side af Kassen en Linie. Derpaa udioç jej; Duppen af INaalen o(j indsaltc den fra den modsalte Side, og" foretog- atter to Observationer paa samme Maade, som for; endelige op- maaltc jeg- med en i IOÖOO Dele inddelt Scala den Vin- l;cl, som hver af disse Linier gjorde med den efter Di- 23d Chr. Hansteen op(erIînca?en opdrag-nc Lînîc, 0[; M^^dîtiiii af disse 4 Vinlîler Mi>ci* da, iiaar 60^ fradrajjes, MisTisninjjcn". Kassens Onidi*eînîn{j skcdc for at eliminere den V^inkel, som Vertikalplanet ig;jennem Sölvlraaden og" Midten at ISundcn muelig' kunde {jjöre med Kassens Sideflade. Men at denne Coliimationsfeil ei ved saadan Omvending hun elimineres, er löinefaldcnde. Denne Elimination knnde alene iværksættcs ved at vende Kassens Bund opad^ hvilket igjen er forbundet med meelianishe Vanskelighe- der. Det er allsaa mucligt, at disse Ws Observationer ere behæftede med en liden constant Feil. Observatio- norne anstilledes med 3 Naale, hvis Længde vare 6"4'" 5^ 7"10'"3 o^ 7"10'"5. I 1820 fandt W. ved et Prof* Schumacliers Samling- (illiörendc Deelinatorium (et lidet med en Boussole forsynet i*assageinstrument af Dollood), at Azimulbet 60^ af den ovenfor omtalte faste Linie var 12 111 14 Minuter for stort j jegf har derfor foröget alle \Vs Mlsvlsning-er med 13'. De sidste tre lag^ltag^elser No. 25—28 ere anstillede efler at Afhandlingen i D. Vid. Selsk. Skr. 1821 var skreven, og^ findes tilföiede i co Anmærkning. Jeg; har ogsaa foröget disse Bestemmelser med 13' i den Forudsactin'ng-, at denne Correction ikke ^ar anbrag^t af W. ^ omeiidskjönt Beregpningen giver An- ledning- til at antage det Modsatte. Da W. bar angivet Dagstiden, paa hvilken hver Observation er anstillet, saa har jeg; ved Hjælp af de daglig^e Observationer med Magnetometeret i Christiania redueeret hver lagttag^clse til den dagelige Middelstand. Uagtet sandsynlig^viis de periodishc Variationer i Christiania ere lidt större end i Kjöbenhavn, saa maa en saadan Reduction dog* give en Tilnærmelse til det sande Mediifni^ og' de saaledes rcdu- Misvîsn. og Inclin. Foranjnnjy, 239 GCrcdc enkelte Üesteinnielser stemme Indhyrdes mcp/el bedre overeens, end de inuiddelharc Ia{jtta{;^elser. Af de saaledes rettede lagttajjclser finder jcç for Epoelien 1^ = 1770,34 folgende Værdier af Constantcruc OQ deres sandsyniijye Feil a = 15<> 40'54, b = 9'8673, c = — 0'13965, a= 2' 36 85, ß=:0'27409, y= 0'005432 5 OQ endelig; beraf for Maximum T = 1805,67 + 1,683, ]W= 18« 34'84 4- 12'057. Bt-ilin. D lagttage^ t 1770,76 obscrvcict bcre^jnel 1 -- licrnoulii 16'^ 9'0 16^28'58 -19' 58 2. id. 1773,84 16 48,0 16 45,26 + 2,74 3 id. 1774,44 16 54,0 16 48,34 + 5,66 41 Scbultze 1775,74 17 1,5 16 54,81 + 6,69 5 id. 1777,43 16 49,0 17 2,83 -13,83 6 id. 1778,75 16 45,0 17 8,78 — 23,78 7 id. 1779,75 16 46,5 17 13,11 — 26,61 8 id. 1780,76| 16 48,0 17 17,32 — 29,32 9 id. 1782,50 17 47,0 17 24,19 4-22,81 10 id. 1783,50 17 51,0 17 27,93 + 23,07 11 id. 1784,50 17 57,0 17 31,5l]+ 25,49 12 id. 1785,50 18 3,0 17 34,93+28,07 13 id. 1786,50 18 20,0 17 38'20 + 41,80 14 Bode 1787,94 17 44,0 17 42,62 + 1.38 15 id. 1788,50 17 5,0 17 44,14 -39,14 16 id. 1805,55 18 1,3 18 10,41 — 9,11 17 £rman 1825,58 17 40,2 17 42,26 — 2,06 18 id. 1828,27 17 37,0 17 34,37 + 2,63 19 id. 1831,50 17 23,8 17 22,64 + 1/16 20 Encbc 1836,23 17 2,6 17 2,53 + 0,07 240 Chr, Hansteen. At diî ælJre lag'ltag'clscp lier ere (en) mel i g' maadolî^p, secs ved förste Öiekast, da der paa flere Steder findcs Spring' af en Grad eller dergver^ f, Ex. imcllem 1780 og 1782, og imellem 1786 og 1788, Ermans Ire lagUagcIser crc anslillcde i Potsdam, 4 M'ile fra Berlin, men stemme dog meget vel med den sidstc af E^ncke i Berlin. Enckes Bestemmelse er reduceret til IWiddags-Öieblikkct, og maa alfsaa være noglcIUinuter större end det daglige Middel- men da de fleste övrige lagitagelser ere saa usikkre, er liertil intet Hensyn laget. At denne Bestemmelse er den nöiagtigste af dem alle, behöver ei at bemærkes. For t ,, = 1770,76 bar jeg fandet § a = 16'^28'58, b = 5'65858, c = — 0'078509, a = 7'659 , ß = 0'7692 , y 0'01144; T = 1806,80 4- 7,18, M = 18^1 1'54 + 32'37, Göttingen^ D No, Tagttagcr 1 T. Mayer 2 Goldschmidt 3 id, 4 id, 5 id. a id. 7 id. 8 id. 9 id. fobservercl 1776,50^ 16<^48'00 1834,75 18 41,33 beregnet f A 16H7'98+ 0'02 18 42,42J— 1,09 — 38,28 + 0,44 — 33,94'— 0,15 1835,75 — 38,72 1836,75 — 33,79 1837,75 — 30,02 — 29,39 -f 0,63 1838 75 — 25,52 — 24,63 + 0,89 1839,75 — 20,05 — 19,06 + 0,39 1840,75|— 14,60 I — 14,41 + 0,19 1841,75|-- 7,831— 9,13—1,30 Den förste lagtlagclse findcs angivet i Joh. Tob. Mavers: Gründlicher Unterricht zur practischcn Geometrie, hvis forste L'dgave har Aarstallet 1777, «den Tilföielse Misvisn. o^ Inclîn. Forandnng^» 241 af lag^ttagelscslidcn^ jeg- har derfor ansal den til det forc- jjaacndc Aar. Dr. Goldscliinidtâ Bestemmelser ere de aarlîg^e Middeltal af lo dagelige lagltag eiser med Magiie- fometeret Kl. 8 Formiddag og Kl. 1 Eftermiddag, î hvilke liver Aargang begviidcr med April Maancd. Af disse lagltagclser har jeg fandet for 1^=: 1770,5 a=16«47'985 b = 7^9655 , c = — 0'10301, a= 0'4943, (i = 0'07968, y= 0'001264, T = 1815,16 + 0,61, M = 19"21'96 + 3'65. lir. Dr. Goldsehmidt har havt den Godhed, al meddele mig en anden ældre Bestemmelse af Misvisningen i Göt- tingen, som indeholdes i folgende Doctordissertation: ^jSpeeimina duo, mathemalicnm et physienm, publico exa- mini subjieit Hcnricus Davides Wilcheiis, Guelphobytanus. Göllingae 1780". Den forste deri indeholdtc Afhandling er: Declinatio acus magncticæ Göttingae. Wilchens be- stemte Deelinationen paa det gnmlc Observatorium i mue- ligslc Afstand fra alt Jern, og fandt: 1788 Sept. 6 Formiddag Deelinationen = 17^19'34" Eftermiddag — — =17 20 21 altsaa i Middel =17« 19' 57",5. lian slutter sin Afhand- ling saaledcs: lllustriss. Kaestnerus semper me docuit, declinationem magneticam hie Goettingac esse fere graduutn 17. Id quod omnia vestigia lineae meridianae in obser- vatorie Goeltingeusi confirmant. Sic in illis Quadrantis muralis regionibus, ubi vicinitas ferri, cujus ope quadrans muralis affixus est, dircctioui acus magneticae quantum fieri poterat nimime afiicerct, compasso quadrato declina- tionem indagavi. Illam nusquam gradibus 17J- majorem, et nusquam gradibus 16J minorem^ rcpcri. Dcnique 111. Mayer, Professor Erlangensis, docet acus magneticae declinationem Goettingae esse graduum 16 cum f. Quam 242 Chr, Hansteen asscrlîonen siispîoarî Jîcef, ex acciiratîssîmis et siiîs et Ij. patris observatîonihus collectam esse. Denne Beslcmnielsé af Wilckens lian îniidlerlid ei være rjg^tîg*^ thi de ovenfor anförtc ConsJanter, som sliille sig^ saa nöie til alle lagU tagelserne, at luins to Djfferentser stige til 1 IMiniit, give for 6 Sept. 1789 D = 18" 97, folgelîg 49 Minuler större end Ws lagtlagolse; og vil man give denne lagtlagelsc Stcmmeret ved Bestemmelsen af Constanterne a, b, c, $aa ville Grændserne for Diffcrentserne A udvides til — 14' og -|- 10' 5 hvilket for lagttagelserne med Hf agne- tomcterct maa ansees som en umulig lied. Er denne lagtlagclse anstilict indenfor Observatoriets Mure, saa er Afvigelscn let forklarlig af Bygningens Local -Magne- tisme* London. Disse lagttagelscp ere anslillede i det kongelige Viden» skabernes Sel^kabs Locale, indtil 1814 af Gilpin 5 de foU g ende udcntvivl af Stephen Lee, D No. t observ. beregnet A 1 1786,5 23^17' 23"17'99 — 0'99 2 1787,5 — 19 — 22,34 — 3,34 3 1788,5 — 32 — 26,48 + 5,52 4 1789,5 -19 — 30,54 — 11,54 5 179^^5 — 39 — 34,39 + 4,61 6 1791,5 — 36 — 38,07 — 2,07 7 1792,5 — 36 — 41,60— 5,60 8 1793,5 — 49 _ 44,94+ 4,06 9 1794,5 — 56 __ 48,11+ 7,89 10 1795,5 — 57 - 51,15+ 5,85 11 1796,5 24 0 — 53,99 + 6,01 Mîsv No 12 13 14 1797,5 1798,5 1799,5 15ll800,5 16 1801,5 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 Isn. og« Inclin. Forandring-. 243 D I observ. I bcre^jnet A 24M'0'23o56'68[4ri'32 ~ 0,6 - 58,83 + 1,77 — 1,8 24 1,54'+ 0,26 -- 3,6- 3,73! -0,13 — 4,2-^ 5,76' — 1,56 — 6,7-« 7,58—0,88 — 8,8- 9,27—0,47 — 8,4— 10,80—2,40 — 8,8— 12,14—3,34 -- 8,6— 13^28 —4,68 — 10,2- 14,54—4,34 --10,0— 15,31 -5,31 -14,0- 16,82,-2,82 — 16,5 1802,5 1803,5 1804,5 1805,5 1806,454 1807,706 1808,454 1811,706 1812,791 18130,76 — 16,98' — 0,48 16,7,— 16,95 18J4,583J-19,l'- 16,81 — 16,53 — 16,04 — 0,25 + 2,29 + 1,27 + 1,86 Fo] IV, a — 15,39 + 1,61 — 14,61+1,09 - 13,06+1,28 — 12,46—0,76 - 11,13' + 0,17 - 9,661 + 0,24 — 9,8|- 8,011+1,79 t(j = 1786,5 findcs af dîsse lagltagelser- = 23017^99, b =.4^4329 , e^-0' 083274- = 0^9699, ß=0'15437, v = 0^,0040138: = 1813,12 + 1,583, 111=;=: 24-16^98 + 5'09 Uå Chr« Hansteen Paris N o, 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 191 20 Al. et C. Id. id. Jd. id. id. id. id. id. id. C. Bv. id. id. A. D observ. 46 1780,469j20«45'9 12 1781,395J— 54,0 31782,49021 9,7 3,1783,3831— 20,3 21784,162J— 25,5 l'l785,21l|— 35,0 2 1786,252— 32,0 2 1789,044 2'l790,531 21791,568 beregnet 20«50'55— 4'65 — 57,39— 3,39 21 5,17+ 4,53 + 9,01 — 11,29 — 16,45 + 9,05 — 23,16+11,84 — 29,51 — 45,16 — 52,64 — 57,52 — 56,0 — 56,6 22 3,0 l'l798,79l|— 15,022 23,61 2 1799,394— 49,0— 25,17 1802,44521 54,0— 31,57 1807,789 22 34,o'— 36,81 1 1 1' 1814,608 1816,783 1817,112 1818,5 1819,5 1824,425 — 34,0 — 25,0 — 17,0 — 21,6 — 29,0 — 17,0 + 2,49 + 10,84 + 3,36 + 5,48 — 8,61 + 24,83 — 37,57 — 2,81 + 1,45 — 28.62'— 3,62 — 27,91 !— 10,91 — 32,55 — 24,62 — 21.93 — 3,02 + 7,07 — 4,841+12,16 A. belegger Arago, B. Borda, Bv. Bonvard, C. Cas- sini; n Antallet af lagtlag^elser, af Lvilfce hver Bestemmelse er et Middeltal, Arajjo fandt den 13tle Juni 1824 Kl. 1] Eft. Misvisningen i Paris = 22<^23'25 f for al rcdiieere den til den dag^li(je Middelstand, har jeg^ fratrukket 6'. Uagtet de to forste Bestemmelser ere Middeltallet af 46 og 12 lagttagelser, liar jeg^ dog^ kun givet den förste Vægten 6, den anden 2, og alle de övrig c Væglen 1, da Mîsvîsn. ogp Indin* Forandring«» 245 de ældre Iagla{jelsep her som andetstcds synes mindre paa- Hdelig^e. Af disse lagUajjelser findes for t ^, = 1780,469 a == 20^50^55, b = 7'5015 , c = — 0,13221, a = 4-2'293, ß= + 0'3885, y = +• 0'009717, T = 1808,84 + 2,55, M = 22«36'96 + 1379. S. Petersburg. No. lagttagcr Tid Misvisn. 1 ülayer 1726 3^15' 2 d 1 Äsic 1727 2 33 3 id. 1730 4 40 4 Krafft April 1741 3 56 5 Brann. 1755 4 30 6 Krafft May 1772 3 30 7 id. 1774 4 50 8 Euler 1782 7 30 9 id. 24 May 1784 8 13 10 Henry 23 Au^. 1797 9 12 11 id. 1805 11 0 12 Wisniewsky Juni 1806 7 52 13 id. Marts 1811 7 36,6 14 id. 1812 7 16 15 id. Juni 1817 7 15,6 16 id. Sepf. 1818 7 27,5 17 Hansfeen 6 Juli 1828 6 41,0 18 Kupffcr 1 Jun. 23 Sept. 1830 6 41,8 19 id. Marts Nov. 1831 6 28,08 20 id. Jan. Dec. 1832 6 24,52 21 id. Febr. Dec. 1833 6 19,47 22 id. 3 Febr. 1834 6 16,53 246 Clin Hansteen At flere Observalîoner i denne Hække indcliolde belvdclig-e Feil, seer man ved förste Oiekast, i det der forekommer el Spring- af mere end 2 Grader Imellem 1727 og; 1730, og af mere end 3 Grader Imellem 1805 og I8O65 desnden er imellem 1726 og 1774 misvisningen snart slörre, snart mindre, uden at der viser sig nogen regelraæssig Tiltagelse eller Aflagelse. Da Husene 1 Rusland og fornemmelig i Petersburg og Moskva almin- delig tækkes med Jernplader, saa kan man i disse Byer vanskelig udföre nogen magnetisk lagtlagelse, nden at være ndsat for betydelige Feil. Sandsynligviis bave Uregelmæssigbederne i denne Observationsrække deres Oprindelse af denne Aarsag, ifald denne Tækningsmaade allerede har været i Brug i det forlöbnc Seculum. Ob- servationcrne fra 1806 indtil 1834 ere imidlertid fritagne for denne Feil, da Kupffers lagttagelscr ere anstilledc i det jernfrie magnetiske Observatorium, min paa frie 31ark i den botaniske Have paa Apotbeker-Öen» Hvor Wisni- evvskys lagttagelser ere anstillede, er mig iibekjendt, men der kan ingen Tvivl være om, at han har iagttaget den nödvendige Forsigtigbed. lagttagelserne antyde et Max- imnm henimod Slulningen af det forlohne Aarbundrede, Men da Henrys Bestemmelser, især den sidste i 1805, ustridig ere feilagtige, og det for Bestemmelsen af Max- innim er nödvendigt at udstode de beviislig falske Jagt- tagelser, saa har jeg- brngt folgende Fremgangsmaade. Af de sidste 11 lagttagelser fra 1807 til 1834, som vise en regcimæssig Aftagelse, har jeg for 1^= 1806,457 ud- ledct folgende Constanler ar=:7^45'38, b = --l'8895, c = — 0^044916 j disse give folgende Resultater: Mîsvîsn. o^ Inclîn« Forandring". 247 No, 12|1806,457 131811,205 I4|l812,5 15jl817,457 16!l818,709 171828,512 D observ. bcre;;n. 7'^52'0 7«45'38+ 6'62 7 36,6 7 35,40+ 1,20 7 16,0 7 15,6 7 27,5 6 41,0 18 1830,572 6 41,8 19 1831,537 6 28,08 20|1832,443 6 24,52 2ljl833,537 6 19,47 22il834,093 6 16,53 saml et Maximum = 8^ 5' 25 for 1=1785,42. Da dette Maximum îIîIîc afvi(jer betydelig fra lagtiagelsen No, 9 i 1784, saa liar jog endnu af OYcnstaaciide Constanlei* be- regnet Dccb'natîonen D for No. 8 og* 9 og fnndel A 7 32,32 — 16,32 7 19,17:— 3,57 7 15,49 + 12,01 6 38,92!— 2,08 6 33,69!+ 8,11 6 29,77— 1,69 6 25,95'— 1,45 6 21,27;— 1,80 6 18,85!— 2,32 No. D observ.fbercfjnj A 8 1782,5 7« 30 |8^4'87|— 34'87 9 1784,389 8 13 i8 5,20!+ 7,80 Da mi disse to lagltagelser slutte sîg saa nær til den övrige Ræklte^ saa bunne de ikke være betydelig feilagtige, og det vil derfor til en sibbrere Bestemmelse af Maximum være tilraadeligt, at tage dem med i Beregningen, bvori- mod No. 10 og* 11, som aldeles uriglige, bör udeladci« Saaledes bar jeg fundet for t^ = 1806,458, a = 70 42' 68 , b = — 1'6002, c = — 0^051092, a= 5'75l5 ß= 0'2035, y= 0'00116j T = 1790,80+ 4,07, M = 7«55'21 + 7'16» 248 Chn Hansteen. Disse Constanlcr frcmslille de 13 lagllagelser 8, 9 og 12 tll 22 saalcdcs: D No.l 8jl782,5 7«30' 9 1784,389 8 13 12,1806,457 7 52 131811,205 7 36,6 i4|l812,5 7 16 15!l817,457 7 15,6 161818,709 7 27,5 17:1828,5126 41,0 181830,5726 41,8 obseï •V» beregn. 7«51'69|— 21'69 7 53,09+19,91 7 42,68J+ 9,32 7 33,93+ 2,67 7 31,14;— 15,14 7 18,90|— 3,30 7 15,40+12,10 6 42,54— 1,54 6 34,39'+ 6,41 19!l831,537!6 28,08 6 30,41— 2,33 201832,443 6 24,52 6 26,60— 2,08 21 1833,537 6 19,47 6 21,88— 2,41 22il834,093,6 16,53,6 19,44;— 2,91 Da Declinationen fra 1726 til 1774 næsten bar Tæret uforanderlige, saa er det nmelijjt, al her er îndtrufifet et Minimum. Jeg bar derfor bcbandlel de forste 8 Iaktta- gelser paa samme Maade, og fundet, at de saa godt som Omstændigbederne tillade, lade sig forestille ved folgende Constanter, naar man antager to = 1726,5 ar=3«37'84, b = — 1'7798, c=:= + 0'082304, hvilke give folgende Værdier for D: D No, 1 2 3 4 5 6 7 8 j 1726,5 1727,5 1730,5 1741,29 1755,5 1772,37 1774,5 observ. 1782,5 I 7 30 3«15' 2 33 4 40 3 56 4 30 3 30 4 50 beregn 3^37'8 3 36,1 3 32,0 3 29,5 3 55,3 5 9,4 5 22,0 6 16,3 A — 22'8 — 63,1 + 68,0 + 26,5 + 34,7 — 99,4 32,0 + 73,7 Mîsvisn, og- laclin. Forandring^. 249 Disse Constanter gîvc cl Minimum = 3^282 fort = 1737,3. Torneâ« IVo.l lagttager Bilberg^ 2 Blaupcrtuis Hellant id. id. Hansteen 1695 17 April 1736 1748 Januar 1767 Januar 1777 25 Aug. 1825 Da Maupertiiis's iiestcmmelse er et Medium af Ob- servationer med 4 forskjellige, 10 Tommer lange Naale, og den ogsaa af andre Grunde maa ansees som den nöi- agtigste, saa har jeg givet den firdobbelt Vægt, og der- ü 7« 0 5 5 7 30 8 50 11 45 12 7 ved fundet for t 1695,5 a=6«59',32, br=— 14'4429, c=0'361474, d=— 0'00178492 livoraf udledes Minim um = 4^ 16' 20 for t = 1720,02, Maximum = 13'M8,78 for t= 1805,98, og disse Con- stanter gjengive lagltagelserne saalcdes: D No, t obscrv. 1 1695,5 70 0' 2 1736,28 5 5 3 1748,5 7 30 4 1767,04 8 50 5 1777,04 11 45 6 1825,65 12 7 beregn. 6«59'32 A + 0,68 5 10,42|-. 5,42 + 46,50 — 52,56 + 27,64 — 0,56 6 43,50 9 42,56 11 17,36 12 7,56 HcUants tre Observationer No. 3, 4, 5 afvige bety- deligt fra Forralen^ men at dette for en sfor Deel maa tilskrives Observationerne, sees deraf, at under Forudsæt- ning af en eensformig Forandring, den aarlige Variation 250 Chr. Hansteen fra 1736 lîl 1748 rindps=ll'9, imellcin 1748 0^1767 = 4 3, og^ imcllem 1767 og' 1774=:17'5. Da en saa stor Ujevnlicd i den aarlige Tilvæxt er usandsynlig-, saa synes dette at antyde, at den i 1767 observerede i^lisvisnlng^ 8^50' er meget for liden. Sammenstiller man nu de ovenfor fundne Rei>ultater, saa har man, naar Störreisen afMaximum betegnes med M, dets sandsynlige Usihfcerhed med ja, dets Epoche med T, dennes sandsynlige Feil med t: Maximum Sted T t M f ,1 Torneå . • Petersburg- Throndlijcm Stocliholm Christiania Kjöbenhavn Berlin . . « GöJtingen . London . . Paris . . . 4,07 2,53 1805,98 1790,80 1813,10 1811,14^2,32 1813,082,38 1805,671,68 1806,807,18 1815,16|o,61 1813,12J1,58 1808,84:2,55 Naar man undtager Petersburg, saa ligge de övrige Bestemmelser af Epochen T imellem 1805 og 1815; Middeltallet af disse 1810,3 afviger ved de fleste ikke mere fra den ved Beregningen fundne Epoche T, end dennes sandsynlige Usikkcrhed ^. Imidlertid har denne Epoche udentvivl indtrnffct noget tidligere i de östligere Egne af Europa end i de vestligere. Middeltallet af de Cre östligere Steder Torneå, Pe- tersburg], Stockholm, Berlin giver nemlig T = 1803,7, M 13< U8'78 7 55,21 21 4,84 15 41,06 20 12,33 18 34,84 18 11,54 19 21,96 24 16,98 22 36,96 7' 15 33,60 12,06 20,88 12,06 32,37 3,65 5,09 13,79 Mîsvîsn, o^ Inclîn. Forandringa» 251 af de övrigfc 6 vcsllincrc 1811,6, oj^ denne Forsl^jcl af 8 Aar ovcrstig^cr den sandsynlige Usikljerhed af begge Mid- deltal. Minim uni Sied Toi M 4^16'20 3 28,22 1720,02 Petershnrg 11737,31 At et saadant Minininm kirkelig- liar fnndct Sted î den forste FjenledecI af del 18de Aarlinndrcde, kan og- saa sees af Misvisnings-Karlel for Aaret 1700 i Allassen til mine ^ Untersnchniigrn über den j^îagnelisinns der Erde". Paa délie Kart ere de Punliter, i hvilke Liniernc for samrne ilîisvisning i Aaret 1700 og^ i Aarel 1756 over- skjære hinanden, forknndne med en krnni Linie, som er betegnet med folgende Indbkrivt: , Linie, i hvilken Mis- Tisningen ikke kar forandret sig fra 1700 til 1756''^ hvil- ket egentlig bör forstaaes^ ^i hvilken Misvisningen kar været den samme i begge disse Aar'; omendskjöndt «len i delte Mellemrnm kan have aflaget og derpaa igjen li'la- get. En saadan Linie gaaer fra Madagascar igjennem den Arabiske Bngt, Syriens Vestkyst, det sorte Hav til Pc- terbburg, og kan fortsættes videre mod Nord lil Vardoc- hnus. Forflyfter man Epochen t ^ ved alle disse Bestem- melser til Begyndeisen af Aaret 1800, saa faacr man efter Formlen (3). c f d Torneå Pelersknrg Throndlijem Stockholm Christiania IV. 3 13M3'37 + 2'6302 7 50,86 — 14367 20 36,18 J5 28,22 19 53,83 + 4,5231 + 2,3040 + 2,8287 -0'28100!— 0W1785 -0,05109 ■0,17210 0,10340 ■0,10815' Q 2 252 Chr. Hansteen 18'^30'25 +1,5823—0,13965 18 7,92'-|-l,0674[— 0,07851 KjöbcnhaTD ßcrliii GöHln^en ,18 58,27J4-3,1237|— 0,10301 London Paris 24 2,65 4-2,1845'— 0,08327 .22 26,63J4-2,3372|— 0,13221 Ved Hjaeîp af disse Conslanter lîan man berc{jnc Misvisningen D for ]i\ilkct«oinhelst Aar t, der ikke lig- ger iidenfor lagttagelsernes Grændser, ved Formlen D = a + b (t — 1800) + c (t — 1800)2 + d (t — 1800)% og den aarlige Forandringa ved Formlen d D=b + 2c(t— 1800) + 3d (t — 1800)^: hvilken gjælder for Begyndeisen af Aarct t. B. Det östlige Maximum» Paris* Wo, 1 2 lagttager D ßellarmatns Oroniîus Fineus Sennerliis et Of fucîiis îNautonnier Petit 81 - 0 b serv, 1541,5 I— 7« O' 1550, 5 — . 8 O 1580,5 —11 30 1603,5 — 8 45 1610,5 — 8 O 1630,5 — 4 30 1640,5!— 3 O 1642, 5 i— 2 30 beregnet A — 7« 1'71 + 1'71 — 8 21,77 + 21,77 — 10 18,87 — 71,13 — 9 11,59 + 26,59 — 8 25,56 + 25,56 - 5 2,01 + 32,02 — 2 41,71 -18,29 — 2 10,72 ;— 19,28 Misvlsn. o^ Iiiclin. Forandring^/ 253 Da lagltagdscsdag^en îkke er anjjivct, saa liar jc(j antaget den for at Tære Aarcts midterste Dajj. For Epo- chen t^ = 1541,5 Lar jeg- fiindet a = — 7« l'Tl, b=— 10'0478 , c=4-0' 12801, a= 22'28, ß= 1^05225, Y = 0'009921, hvoraf udiedes T = 1580,74 + 5,11; M — - 10M8'88 + 49'34. London«. fo. lagttagcr Tid Misvisninjj 1 Burrows 16 Oet. 1580- ~iin5' 2 (iiinter 13 Jan. 1622 - 5 56,5 3 Gcllibrand 12 Jun. 1634 — 46 4 Bond 1657 0 0 5 Gellibrand 1665 -1- 1 22,5 6 ïlalley 1672 2 30 7 Flamstead 24 Febr. 1680 4 15 S »alley 1683 4 30 9 ïlalley 1692 6 0 10 Flamstead 2 Febr. 1693 6 45 11 id. 22 Juli 1698 7 25 12 id. 1699 7 30 13 id. 28 Juli 1710 10 12 14 id. 3 Febr. 1711 10 22 15 ul 23 Juni 1716 11 15 16 iGraliani 1723 1 14 17 Jeg- bar i denne Tabel anfört flere lagtlagelser, end der behoves lil nærværende Hcnsigt, decis for at vise Magnetnaalcns gradvise Bevægclse mod Vest, deels for- di Flamsleads lagltagclser ikke tindes i Tabcllerne til mine ^^unlersucbungcn über den 3Iagnet der Erdc'\ Af de forste 7 lagttagelser finder jeg for 1(^ = 1580,82 fol- gende Conslanter, og deres sandsynlige Feil 5 254 Chr. Hansteen a=_11^22'53,b=9'74313, c=±— 0'058145, cl=:^0'00056497 , a= 15'824, ß=0'69945 , Y= 0'040403, S=:0',00026785. Disse Coiislaotcr slutte si(j saaledes lil lag^ltajjclscrnc : D No. t 1 1580;82 2 1622,48 3 1634,48 4 1657,50 5 1665,50 6 1672,50 7 1680,18 observ. 11015/0 — 5 56,5 4 6,0 0 0,0 + 1 22,5 hrrej.n. — 11^22,53 — 5 36,93 — 3 59,84 — 0 22,59 4- 1 8,63 + 7,53 -19,57 — 6,16 +22,59 +13,87 — 8,02 —10,71 + 2 30'0|+ 2 38,02 \+ 4 15,0+ 4 25,71 Disse konstanter give intet östligt Maximum, som lagllagelserne i Paris. At et sandant maa have fun- det Sied i en tidligere Epoche, han ingen T\ivl være un- derkastet; men Epochen for samme hunde alene være be- stemt , ifald man i London havde Lavt ældre lagttagelser, end fra 1580. Forflytter man Epochen saavel for Paris som London til Aaret 1600, saa faaermanfor to = 1600, for Paris a==— 9«31'42, b:r=4'929, c = 0'12801, for London 3=- 8^33'06, h=8'1362, c=— 0'025636, d=0,00056497. lagttagelserne paa disse to Steder synes saa ledes at staae i Strid mcdhinanden; imidlertid antyde de Parisighe lagttagelser efter Aaret 1600 bestemt en tiltagende Dc- vægelse mod Vest, saa at et östligt Maximum hort för end Begyndeisen af det 17de Aarbundrede neppe han belvivlcs. Misvîsn. o^ Iiiclin. Forandrîngf. 255 No. C. Decliiiatioiicii lij»* INuI» Paris» I) obsciv» I beregnet 1640,5 1642,5 1659,5 1660,5 1664,5 1666,5 71667,47 8|1670,5 9 il 680,5 10.1681,5 1111682,5 12|l683,19 13|l684,96 141685,96 —3« O' —2 30 -2 0 — 1 0 — 0 40 0 0 +0 15 +1 30 A 15 16 17 18 1686,96 1687,96 1688,5 1689,9 19,1691,5 20|l692,96 2lil693,96 40 30 30 50 10 10 4 30 5 12 4 30 6 0 4 40 5 50 6 20 — 2« 46^94 — 2 42,33 — 2 3,09 1 4,66 — 0 29,26 — 0 9,69 + 0 0,25 -1-0 33,19 2 42,18 56,57 11,71 22,20 49,76 5,75 21,95 37,02 4 47,36 5 8,83 5 40,03 6 6,48 6 24,97 — 13'06 + 12,33 + 3,09 + 4,66 10,74 4- 9,69 + 14,75 + 56,81 — 2,18 — 26,75 — 41,74 + 27,80 4- 20,24 + 4,25 + 8,05 4- 34,98 + 17,36 + 51,17 — 60,03 — 16,48 — 4,97 For tQ = 1640,5 findes folgende Constanter, hvoraf de ovcDstaaende beregnede Misvisninger ere udiedcde: a = — 2«46'94, b = 2'000, c = 0,15570. Heraf findes D = 0^ för t = 1667,44. At lagltagcl- serne ikfce cre synderlig nöiagtige, seer man af Different- scrne A 5 der ifcke sjelden udgjöre en Iiaiv Grad, og (o Gange endog stige til en Lccl Grad. 256 Chr* Hansteen London. Af er Bestem- melse er cl I^liddcltai af flere lagltagclser med forsljellige INaale. Disse lagltagclser lade sig noiaglig^ fyldcstgjöre yed folgende Formel; Misvisn. og^ Inclîn. Forandring^, 259 i = 74M0'7 — 5'3075 (t — 1825,5) + 0'15152 (t — 1825,5)2^ Lvllkeii giver et Mimiiiuni for 1=1843,0. Delte maa imidlertid ansees for (emineli{[ usikkeit, da det kuiis he- roer paa tre Bestemmelser, af hvilke de yderste kims lig^g'e 13 Aar fra Linanden, Christiania» Foruden de i Magaziiiets tredic Bind S, 280 og' S. 317 anförtc Bestemmelser har jeg- senere med det Gam^ heyske Inslriiment endnii gjort folg-eude lagllagelser : t n 12 0^806 1842,179 1842,633 7 1,683 1843,520 9 3,520 1843,804 6 1,856 71ansl;e almindclijjen over 45^, saa at mindre sfærl;t faldende Parallelmasser næslen ere al be- fragte som Undtagelser^ gansbe verlibal Sbil.lsfilling anfræffes ofte. Hvor Ivende modsalte Indsbydninger, det være iiii af synblinisb eller anfiblinisb sammenslillede Sl;ib- ter, successivt ombyttes med bverandre, sbeer defte i de allerflesle Tilfælde ved Overgang gjonnem verllbale Par- allelmasser, saa at altsaa enten almindelig- vifleformig- eller omvendt vifteformig Sbibtning resulterer. 5* Betræffende Stræbningerne af dette Territorium i det sydlige Norge og- i det midb*re og" sydlige Sverrig-, — bvorlil vi ber i det Hele ville indsbrænbe vore Betrag-f- nlnger — , ban Folgende anföres om Strög- og Fald-Ret- ningerne: a. IXordvestlfg' i Territoriet (omirent under Brc- den 60.1^), Iværs over bele Hardangerfjeldet og gjennem den nordlige Deel af Busberuds-Amt, er vestsydvesllig^ Jndsbydnitig- meget bestemt Regel. b. Sydlig- fra denne Trabt lige ned lil Lindesnæs ban intelsleds nogen i större Feldt constant gjældende Sbil;tslillitig- paavises^ de for- sbjelligs'e Indsbydninger forefindes ber i meer eller min- dre rasb Af\exling' med binandcn. I Raabygdelaget og- i Lister- og- Mandals -Amt turde dog- nordsydligt Strög være det oftest forebommende. e. En bred Stræbning- langs Kysten sydostlig' i Cbristiansands-Stift og- sydvesllig- i Agersbuus-Stift bar sine Sbibfer g:ansbe rcgelmæssigen opstillede med sydostlig' Indsbydning-, — g-ansbe som om dette Stybbe var nyere end det længer inde i Landet lig- g-ende. d. Paa en temmelig' bred Stræbning- langs INord- 270 IVogle Forlianclling's -Emner for Geolog^erne vest-Græiidseii af Christiaiila-Tcrrîtoricl Iicrslier Dieei' eller miiulre nöiagtigt nordsydligt Slrög-, og* derlios iiavD]i(>cii Î Tellciiiarhcu og: Kongsherg-Traliteii oslligt Faldf liöicie oppe i Laudet aiitræUcr man der et mere (il jNiNV, og SSO» afvîgende Slrög* med snart ostiiordostlîgt soart vest- sydvestligt Fald. e, I Iiele det sydostlige Stykke af Nor- g-es Andeel af dette Territorhim^ fra dels nordligste Piinïi- ter i Östcrdalcn (lidt ovenfor ßreden 61 J^) til Egnen ved Fredrilisliald, licrsLer, nagtet de vistnoli ild;e ganslic sjeldne tJndtagelscr, som meget tydelig Regel et nordsjdligt Strög, der meest afviger noget til JNJNV. og SSO. ; brede Zoner liave lier et veslsydvestligt, andre et osfnordostligt Fald, fj. Omtrent det samme Forhold som sidslanfort ved- bliver langt liiinsidcs Rigsgrændsen nemlig langt ind paa svensk Grund, saavel mod SO. som O.; saaledes angiver Hisingers Kart meer eller mindre nord»ydligt Strög i al den vide Egn i SV., V, IV» og NO. om >V^enern , fra Lvilken sidstnævnte Trakt denne Strög-ßegel vedligeliolder sig endog til indover Grændserne af Lclinene Slora-Kop- parberg og Westmaulaud. Indskydningen skifter ikke sjelden, i det flere Zoner forekomme med östligt og flere med vestligt Fald, samt ogsaa flere med vertikale Skikter. g'. Rundt om Ujelmaren og lidere mod 0. og SO. er Slrögct meget noie östvestligt, og Indskydningen gnnske i Regelen vendt mod Nord, dog er den ogsaa ofte ver- tikal, h. I en ikke uanselig Strækuing sydvestlig i Jönkö- pings Lehn og de dertil mod Vest grændsende Trakter synes nordvestlig Indskydning at være Skiktstillingeus L0V3 ^^^cu lagttagelserne (idetmindste de af Hisinger anförte) ere her- fra faae, og berettige kanskee ikke til nogen sikker Slut- ning, i. I det fra Norrköping nedefter til Westervik udbredte Feldt gaacr Strogct Loist stadigen fra NV» til SO., hvor- ved de scandina visite Naturforskeres Müde &c. 27Î Iios Iiidsky tilling en enten er verlikal eller nordostlig^. — Videre mod Syden i Sverrig^ er, saavldt vides, enduii ikke saa mange Strog- og Fald-Iagttagelser anstilledc, at almiudelige Resultater dcraf kuniie uddrages. Ogsaa paa nogle Steder 1 Sverrig, saasom iden i NO. fra Go the b org liggende Deel af Wertersborgs Lehn, indtræde i Paral- lelmassernes Lob og' Indshydning' saa hyppige Forandrin- g^er, at for saadanne Lokaliteter slet ingen stadig* Strog- og' Fald-Regel gjaßlder» 6. Skiklerne ere ydcrst hyppigen hoiede, og* det lig-é* saa ofte med raskt indlrædende og' skarpe Vendinger, som med Krumninger efter stor Haalestoh. Hvor to Distrikter, hvert med sin heslenite men for begge indhyrdes for- skjellige Slrög-Regel, grændse sammen, er efter de hid* tilværende lagttagelser vistnofc at antage, ät Skikterne alligevel i begge Distrikter ere de samme, og^ at de kUii under en Coining- træde fra det ene ind i det andet. Men om dette i Virkelig^heden er Tilfældet paa alle saadanne Steder, fortjener noiere at undersoges. 7* De Sleder, hvor Parallelmasserne vise sig* krum* medej böicde, vredne eller paa hvilkensomhelst llaade af- vigende fra det Plane, ere ligesaa ofte at finde langt horle fra de uskiklede Bjergarters Masser, som nærved dem. I Contacten med disse er ofte den i Egnen gjældende Strog- og' Fald-Regel paa det Bestemteste vedligeholdt, og* oien* synligen staaer denne Regel selv ikke i noget Afhængig-- heds-Forhold til saadanne Masser. Et af de meest i det Store gaaende Exempter herpaa afg-iver deii omtalte Slræk- ning' paa Hardanger-Fjeldet, hvor Indskydningen er con- stant vestsydvestligj tæt sydenfor samme udbreder sig-, meest mellem Öst og Vest, et meget stort granitisk Feldt, saaledcs at den nordenfor værende Slræknings Skikter 272 IXogi^le Forliandling-s- Emner for Geologerne l^omine lîl at sæltc næstcn rctvinklig" ned mod Liint Grnnlt- Feldts slörstc Axe, Til disse ïûjcndsgjcrnîngpr lade sig- nu allerede nok- som Betragtning-er l^nytle over vort Territoriums egent- lige Art og- Væsen. Förend vi hogive os til de didlien- liörcnde Overveielser, maae vi dog lægge Gierke til endnii nogle factislie Forholde, Hvor den gamle Gneisformation træffer sammen med de fra den midlere Overgangstid stammende Strata (^^Si- lur-Lagene"), sees de sidste tydeligen at ligge paa hiin med afvigende og overgribonde Leining 5 man erfarer, at Gneisterritoriels Skil;ter vare omsfyrtede för Afsættelsen af disse Overgangs Bjergarter, ja det synes, at den af Gneissl;il.'ternes Udgaaender dannede Bjergoverflade alt da for en storDeel havde erholdt den Form, den cndnu har i vor Tid. — Et ligedant indhyrdes PosiJions-Forhold finder Sted mellem Shihternc af det gamle Territorium og de Leershifer- og Graavahhe-Bildninger, som paa Ilardanger-Fjeldet, i Hallingdal o. s, v. hedæhhe tidtmeldle Landdeel. Derimod har en isa?r i Tellemarken opirædende Gruppe af Bjergarter, hvilken indhefalter mægtige Conglomeratcr ligcsaavelsom krystalliniske Skifere, og som synes at niaattc henregnes til Overgangstidens ældste Bildning er, efter de hidlilværende lagttagelser overalt sine Skikter ligeformigen leiede paa den underliggende Gneis, og iiitetsteds har det, hvor Grændserne maalte antages at være mellem denne og hine yngre Bjergarter, ladet sig gjöre at paavise nogen skarp Demarkation mellem hegge (jrupper. Det er saaledes öiensyniigf, al disse ere dan- nede i ccn uafhrudt Tidsfölge, ved de scandinavislîe Naturforskeres Mode &;c» 273 Endelig- l;an del og- være nytligt Ijcr at söge al op- fallc idetmindste Hovcdcliaralitcrt'ii af det i Sporgsmaal værende gamle Territoriums Overfladcform, I Vest har det paa Hardanger- Fjel det og videre sydefter indlil noget nedenfor den 59^ en temmelig jævn Höide af 3 — 4O0O F. o. H. 5 det fremstiller her et vidlöfligt Plateau, paa Lvilket Djergluippelen lUien nctop under den nysnævte Bre- degrad er et af de holeste Punkter, idet den naaer et absolut Niveau af 4500 F. ifald man, — hvad vlslnok er rigtigt — 5 ogsaa regner Folgefondens Halvöe med (ii det samme Territorium, saa seer man det her at naae sit Kul- mlnationi»punht i en Höide af 5240 F. o. H. (efter i\au- maun^s Maaling). Vilde man nu i det Smaa forfærdipe et Relief, som slailde være et rigtigen proporlioneretljillede af hiin Overfladc, og valgte en saadan Maalestok, at fJre- den fra Vesterhavct fil den botniske Bugt under den 60de Grad, hvilken Brede er omtrent 100 g^eogr. .Mile, paa det lille Facsimile blev 3 Fod, saa skulde, paa det sidste, Höiden af Folgefonden blive ikke fuldt ecn Linie! For at det omtalte store Plateau paa det kunstige Belief kunde erholde cen Linics Höide, inaatte Længden af hiint Tværsnidl fra Vest mod Öst være mere end 4 Fod! Heraf indsecs da, at de fremragende Dele af den Overflade, hvorom der handles, i Forhold til dennes Areal hun stikke yderst lidt iv eiret, og kort, — under et almindeligt O ver- buk bliver bemeldte Overflade at ausee næsten som plan. At de Steder, hvor granitiske Masser forekomme, ingen- lunde ere höiere cud de andre, hvor ingen saadanne ere forhaanden, er herved en Omstændighcd, der og- fortjener at lægges Merke tiK Spörgsmaale som de folgende er det nu vel i især, 274 Nogle Forliancllings-^ Emner for Geolog^erne man önslsßr besværede : livîlken Oprîndelse have vel de i vort Terrîtoriiim foreliomniende Bjergarter? Hviljke Fore- stillinger ere overlioved de sandsynligste om denne Byg^- «Ingsdeel? Hvilhen er Territoriets Historie i det Hele? Til hvilket Dyb gaacr denne Bygningsdeel ned? Hvor- paa hviler den? — Den forste af disse vanskel ig-e Opga- ver shal, da Omstændigliederne saa höiligen hræve dcf, her erholde et ganske positivt Svar 5 i Anledning- af de övrige mener Forf, idefmindste at kunne fremsætte nogle ikke unyttige Bemerkninger. Henvender man sig- med Qvæstionen pm de i Terri- toriet forekommende uskiklede Bjergartcrs Oprindelse til IViitidens geologiske Skoler, saa er, som belzjendt, Svaret overalt, at disse Bjergarter i smeltet Tilstand ere frem- brudte fra det Indre« Betræffendp Territoriets væsentligen af Gneis besta^aende Hovedmasse vil det paa nogle Steder, ifölge den der gjældende Lære, blive erklæret, at samme Masse, trods dens eiendommelige Struktur, «dgjör en Deel af den först störkncde Jordyde, medens Andre af Videnskabens store Ordförende ville angive den skiktedc Hovedmasse som liidrörende fra sedimentaire Strata, hvori Delene kom til at krystallisere yed Virkning af Hede fra det i Fluss værende Indre; o. s. v. -— Ganske andre Svar end Skolernes giver Naturen selv gjennem nogle til Geo- gnosiens Gebcet henhörendc Kjciidsgjerninger, Et Par af disse ere folgende; Gneisen og de den lignende Bjerg- arter antræffes undertiden, • — saayel i nyere som ældre Formationer — , som meer eller mindre enkeltvise Skik- tcr midt inde mellçni ikkekrystalliniske, aabenbart sedi- mentaire Strata; de krystalliniske Skikter vise derhos Overgange til de ukrystalliniske, og undertiden ere de samme Slags organiske Rester^ som tllhöre de sidstnævnte, enduu ved de scandinavlshe IVaturforsIîcres Mode &;c. 275 0{î^saa l;jciiilcli[;;c i tic försle. — Formcdcisl saadaiinc Facfa, soin ait læii(»c crc Gcogiiostcnic vcl bckjciidte, bliver det med den slörst mulige Xydclighed snnt os , al de om- si)ur(]tc l.ryslallinislie Sl;il;ler oprindeligcn crc scdimcn- tairc La{>-, gaiislic soni de, der iiidslnttc dem, og" at de siden Iransmiitcrcdes til det, de crc , i den samme aldri|; til nogen extraordinair Grad stegne Temperatur , livori deres ilil;cl;rysfalliniske Ilængende og- Lig'(>-endc af Ingen ii.vgfes allid at have befundel sip;. Delte Udsagn fra den allerliöieste Anetoritet sclv ban ibbc afvises^ besternt op; blart som det er, ban det beller ikke fortolkes til at give iiogen anden Mening, end den aldeles ligcfrem deri in- deboldte^ og' forsaavidtsom biin Transn^ntation ikke er cliemisk forklarlig-, vil dette ikke sige Andet, end at Che- mien endnn ikke bar naaet det til saadan Forklaring- nöd- vendigc Ud vikling strin> Vi have da ganske som E rf årings- Sætnin g', at Gneisen og de krystalliniske Skifere overhoved ikke ere andet end omdannede Sedimentair-Bjergarter, og' navn- Jigen omdannede i sædvanlig- Temperatur, om det end forresten ikke l;an vises bvorledes. At Chemikernc ei ere villige til at indrömmc, at Ta- len ber ikke er om en Idee, men, som sagt, virkelig* om et umiddelbart Erfarings-Resultat , kan ikke rynes meget besyndcrligt. Men at Geologerne, der vare i det Tilfældc at kunne vnrdere Evidentsen af de geognostiske Forholde, ifOlge hvilke den nden overorden! lig Hede slcdfnndne Omdannelse fremstiller sig- som et Factum, som et klart, ingen Indsigelsc taalende Factum, — at Geologerne, sige vi, ikke bave erkjendt bemeldte Omdannelse som et saa- dant, dette er isandbed loi bausende, og- kan vcl kun for- klares af den Omstændigbed, al denne Klasse af Forskere 276 IVog'le Forliandling^s -Emner for Geolog^erne Iiidtil stedse sælter större Prils paa at have smulike The- orîer, end paa albengc Videiiskabcn med sil.re Kjeiidsgjer- ningcr. Ved Gneisen er der en lîl Erhverveisc af rJgiîg' Ind- sîgt om denne Bjergarts egentlige Væsen liöist vigtig^ Egenskab, om hvilken man dog- hidtil^ af gode Grunde, lidet eller intet lader höre. Vi kunne ikke undlade at Leröre den, Gneisens Struktur -Planer g-aae undertiden paa Tværs gjennem dens Skikter, ja man finder virkelige Gneisleier, hvori disse Strukturplaner danne store Vink- ler med Leiernes hængende og' lig-gende Sider. Dette Forhold viser, at den eiendommelige Anordning- af Be- sfanddelene, som udgjör Gneisens Forskjel fra Graniten, idetmintfsle ikke altid kan være ligesom en Best af Mas- sens oprindelige Skifrighed; hvor det forekommer, for- langer det Anerkjendelseu af en der videre fremskreden Omdannelse af Gneismaterialet, end om dette var hievet til Granit. Man vil i Fremtideu, naar rigtigere Anskuelser end de nu almindelige om de krysfalliniske Bjergarters Tilhliven vinde Indgang-, ikke undlade at skjænke delte Forhold fuld Opmerksomhed. Ligesom vi ved Spörgsmaalct om de krystalliniske Skiferes Oprindelse paa nærværende Sted indskrænke os til blot at lage Hensyn til Gneisen, kunne >i for de Si- licid-Bjcrgarlers Vedkommende, som have Granitens Struk- tur, her lade del beroe med at omtale ogsau blot Bepræ- sentanten for denne Gruppe. Og- for!»aavidt behove vi endda kun at gjöre en ganske kort Bemerkning-» Graniten, som ikke er Andet end en Gneis uden Parallelstruktur, maa ufeilbarligen have en Oprindelse, som i del Meste er lig Gneisens. Ved at raisonnere saaledes, kommer man vel allersnarest til den riglige Anskuelse ved (le scantlin/iviske Naturforskeres Mode &c. 177 bc(r.r(rendc Graiiit-Cjcncscn. Andre Voie, som lierfoniden Iiaves ill et naac del samme ^laal, ere isærdclcshed aiijjivuc I Ga»a ]>orv., I og' II, hvortil hor henvises. Serpentinen tnrde fortjene al homme i Belrajjlninj»' som Repräsentant for en Ircdic Grnppe. Den har tilli- g^emcd no;» le andre Bjergarter en Oprindelse, hvori og^- saa Transmntation, Epigenie, er den sidste Act, men som cndda saa at sige er det Modsalte af Gneisens og- Granitens» Gneisens, Granitens og' de disse lignende Bjergarters Dan- ncIses-Maade lærer, at iNatnren formaaer ved visse, som det synes, meget langsomt arbeidende, men os iövrigt endnit iiforstaaclige Virhemaader, af nicer eller mindre homo- g^ene, amorphe Masser at fremhringe hrystallinishe, med en Sammensætning' af forskjellige Mineralspecicr opJrædende Bjergarter^ — men det er cndvidere utvivlsomt, at Na- turen — omvendt — er island til, fremdeles nden exlra- ordinair Hede, men iövrigt ogsaa paa endnu for os ganske dunhle Veie, at transmutere heterogene Snhslanlscr til cet og^ samme Mineralspecics , ja i det Store at forvandle en af ganske forskjelligartede Dele hestaaende Masse til en lig^cartet Bjergart. Speksteen- Danneiserne, der vel ere de hyppigst forekommende og^ nicest iöincfaldende af disse Transmntalioner, liar man flittig en beskjæftigct sig* med, men kun en i Forhold til Sagens Vigliglied meglet liden Opmcrksomhed have andre til samme Klasse hö- rende Bildninger hidlil nydt. Snarest muligt at indhcntc det heri Forsömle er paatrængende nodvendigt, og^ det ikke hiot i Mincralog-icns Interesse, men fuldkommen lige- saa meget i Gcolog^icns. Exemj)ler paa homogene Mas- ser, som hie ve hvad de ere ved den fra Kry s tal li ni- tclen tilhage v endende epigenetiske Dannelsesmaade, og som i meer eller mindre Grad tilkomme Bang- af Bjcrg^- 278 Nogle Forhandling-s -Emner for Geolog-erue arter, afp;îvc flere Argilliter, videre den af Breitliaupt saa- lialdte Pyknotrop, der er omvandlet Granulit, men isæi* Serpentinen. Den sidstnævnfe, der, som oven anmerhet, opiræder som lîjcrgart i vort store Gneis- Territorium, kan nelop der paa det Allertydeligste sees at være Partier af dette, hvilke nnderliastedes en Transmutations-Proces ganske lig^ den, der finder Sled ved Speksleen-Danuelserne. Herom kan Enhver, hvem det er om riglig* Kunskab angaaende denne vigtige Gjenstand al gjöre ^), leltelig* overbevise sig' ved fljælp af den i Gæa Norv., Isle Heflc, indförle Opsats af Böbert: Uebcr Serpcntingcbilde im Crgebirgc auf Modum. 1) At vor lierli{je Vidcnskab er i Alanges HæiKleiJ, hvis Freni- jjaugsmaatle ikke kau Andet end jijöie dem mistænkte for iige- frcm at ville medarbeide IJdbredelsea af rigtig Kunskab om Tingene, er en sörgelig Sandhed. Idet man sögte at udbret'e den Mening, at de paa Modum forekommende Scrpentin-Kry- staller ere omvandlet Olivin, undsaac man sig -ikke ved at fortælle, tværtimod hvad enhver om Sandheden omhyggelig lagttagcr vilde sige, at en af bemeldte Krystaller, hvilken opbevares i den kgl. Samling i Berlin, cndnu i sit Indre be- staaer al ^/uldkommen udekomponeret Olivinmasse", — An- gaacnde rorfaltereu af det i Stuttgart 1843 udkonine Skrift om Pscudomorphoscrne, da er det ganske charakteristisk, at han ganske ignorerer Tilværelsen af ovcnmcldle Böbert's Af- handling. Har virkelig her en forsætlig Fordölgelse fundet Sted, hvilket ifolgc Omstændighederne vistnok er at antage, saa haves deri Exempel paa en Fremfærd, der fuldkommm fortjener at stemples som en mod Videnskabcn bcgaaet Svig, Om end Afhandlingens Udgiver noksaa mcj;ct kunde være at dcsavouere, kan dog ikke dette tjene Vedkommende til Clnd- skyldning. ved de scaiidînavisLe Naturforskeres 3Iödc &c, 279 Gaae vi endelij}' med Ilcnsyn til hunt forste Spörjjs- maal om Oprinilciseii af Terriloiiels Bjern arter (il Marmoren og" liCersLifercii, saa er det oui den forslnævnlc vel næsten overilödigt at anmerke, at den af Alle, som cnoanjy have crl^jcndt de Sliifcre, der indslnltc den, som cpi{>eneredc Sedimcntair- Stråla 5 iliknn Itan ansees som en hydrogen Kall.stccn, der antog* Krystallinitel under Eel med hine Shifere, eller i allefald lirystalliscredc ved lignende Aclioncr som disse '). Og Leershifercn, dette ligesom ndtrykhcligcn til Be- liræflelse af de ovenfor fremforte Resnltater ophevaredc Led af Territoriet, er da ihhe Andet ^ end de faae fra hiin fjernt tilhage liggende Tid hidrörendc Shikter, der vcdligeholdtes i en forholdsvils lam lidet forandret Til- stand, idet de lige til denne Dag undgil; saavcl det Slags Transmutalioiis-Processer, der cre istand til at frem- lialdc Granit og Gneis, som det andet Slags, hvorved Serpentin-Bildning er fremkomme. Ville vi nu forsöge al rykke nogie Skridt fremad til sunde Begreher om vört Territorium i det Ilele, saa er det först og fremst nödvendigt at læggc Vægt paa den Omstændighed, at alle dets Sammcnsætningsled ere saa- dannc, som og- antræffes i andre og' det tildeels endog* temmelig nye Tidsrums Bjergart-Grupper. Vi have ifölge heraf aldeles ingen med rigtige Forsknings - Prineiper stemmende Anledning til at henföre den oprindelige Dan- nelse af hiin Bygningsdeel af Jordydcn til en Epoche, hvori Forholdene med Hensyn til Bjergartcrs Frcmhrin- ^) Om Udviklingen af Marmorens Krystallinitel see cl'ers Gæi* rSofv,, 11, S. 233-238, 280 INogle ForLandling^s-Emner for Geologerne gfclse vare væsentlig-on forslyellige fra dem i de senere Tider, Det paaligger os tværlimod at antage, at alt den^ g^ang^ en ældre fasl Jordyde var forliaanden, at der vare Bjerge og Dale^ at der vare lobende og' staacnde Vande, o. s, v. 5 o. s. v. — Altsaa, Territoriet slutter sîg^ til de saalialdte Nor- mal-Forniationer, til disse Grupper af slratificeredelîjerg- arter, der liovedsageligcn ere af hydrogen Oprindelse, og livis Ræl;ke endnu altid, nnder de destruerende og^ reproducercnde Agentiers uafbrndte Yirlisombed, vedbli- ver at erholde nye Tillæg\ — Men, spörges der uden- tvivl, burde da ikke tydelige Brudstykkebjcrgarter og vel og* organiske Rester foreßndes ogsaa i dette Afsnidt af Rækken? Da det kan synes rimeligt nok, at de grove og- især de polygeniske Conglouieratcr og Breceier kraftigen kunne modstaae de omdannede Actioner, og da, paa den anden Side, endog Lcci skiferen hist og her har l^unnet vedligeholde sig nforandret i Territoriet, saa ligger det «negteligen nær at fremkomme med hiint Spörgsmaal om Brudslykkcbjergarterne, Hertil uudlader derfor Forf ikke at svare, at saadanne virkeligen anlræffcs i det Landstykke, hvorom der her altid bandies, menat de dersteds, efter de hidtil anstillede lagttagelser, dog kun opiræde sjel- den og under ikke fuldkommen klare Forholde, En i det sædvanlige Gneisterrain, som det syntes, ganske or- dentligen indskiktet Brcccie af fuldkommen skarpkanlede Gneisbrudstyklier forbundne ved et nu gneisagtigt Bindemid- del, har Forf, antmffet i Kongsberg-Traklen, Men trods denne Masses nysangivne Forekomstmaade lader det sig^ maaskee endda sige, at den kan være betydcligen yngre end Skiktcrne i dens Hængende og Liggende 5 thi Klyv- ninger opstaae i alle Bjerge , og* det niidertiden ogsaa ved de scandinavislie IVatiirforskercs 3Iö(]c &c. 281 parallel Sl;ikliiinp,'on, — dc fra Iivcrandrc skille Rjcrgpar- tier bevæge sijf mod liveraiidrc, og: Frictions-Kreecicp, slet ikke allid af ringe ulæ^jliglied, dannes paa Spaltnings- stederne. Mnligt allsaa, at den onilalte BrndstjklavBjerjv- art lier ikke fortjener al komme i Bctraglnlng» * Den af INaumann i Christiansands-Slift kemerkede Granit-Dildning^ med Gneisfrag menter (Beilr. , I, 89) skal Forf. cndnti mindre beraahc sig paa. Heller er den ovenberörle med Cong^lonieratcr opirædende Telicmarkiskc Grnppe at bringe i Erindring*, som ifolge det derom Anförte dog* virkelig; ligesaa gjerne kan ansees som et sidste Tillæg- til Bild- ning^erne i den store Gueisformalion, som et forste Led af Overgangsformalionerncs Grnppe. Betræffende Alt delte ere imidlertid videre Forskninger at oppebie. Ikkun den Bemerkning' er fortiden i sin Orden, at man vistnok bör knnnc vente al finde tydelige Brudstykke-Bildninger *) lig^gende endog* midt iniellem Territoriets meest normale Sammensætnings- Stykker nnder saadannc ForhoJde, at ogsaa disse af Fragmenter bestaaende Jllasser selv kunne blive at lienregne ill Gruppens normale Bjergarter. Ang;aaendc Forekomsten af organiske Bester i Terri- toriet, da maa den vel ansees som mulig, men kun liden Sandsynligbcd bar den, og; slet ikke kau sammes virkelige Paaviisniug* fordres for at godtgjöre Rigtigbeden af deo Forestilling", ifolge b^ ilken denne nu meest af krystalliniske Skifere bestaaende Gruppe er at benreguc til de normale Formationers Bække. JNaar vi belænke, al Forsleningerne ») Vœsenllijïcn forskjellige fra disse crc jo Lcerskifer-Bildningerne dog kun ved rragmenternes Lideulicd. At Ingen endnu lioldcr fast ved den urimelige Idee om en Urleerskifer, maa vel kunite antages. 282 IVo{>le Forlianclling's- Emner for Geolog^erne fra Overgang's-Pcrioden vise lien paa, at det organiske Liv selv i den Tid kun Lefandt sig paa et lavt Udviklingtrin, saa er det ganske troligt, at slet intet Dyr-eller Plante- species endnu var frembragt, da den Landdeel blev til, som der her handles om» Denne er nemlig ganske vist meget ældre, end selv de ældste bekjendfe, Forsteninger forende Transilionslag. Den er, saavidt vides, rigtignok kun i Berörelse med den midlere af de med organiske Re- ster hetegnede Overgangs-Grnpper, men mellem Dannel- sen af denne og af Gneisterritoriet, hvorpaa de tilsiglede Overgangsbjergarter hvile, kan man, efter hvad der viser sig ved Paaleiningsstederne*, ikke Andet end lænke sig en saa overordentlig stor Hiatus i den til Formalionerncs successive Tilbliven svarende Tidsfölgc, at om selv Lag af den aJlerældste hekjendte Overgangs-Gruppe med For- steninger hos os virkelig vare forhaanden, saa vilde iidcn- tvivl ogsaa disse Lag (jndes med overgribende Leining paa Gneisterritoriet eller overhoved i saadant Forhold til dette, at deraf en anselig Alders-Forskjel mellem begge Grupper klart vilde fremlyse. — Det er ogsaa at anmerke, at de förste Organismer formodentlig vare af saadan Be- skaffenhed, at deres Rester ikke lettelig kunde opbevares til endnn at være kjendelige i Bjergarterne, og delte al- lermindst i saadanne, der selv senere underkasledes saa store Forandringer. Men, som sagt, ihke usandsynligt er del, at endnu slet ingen organiske Skabninger vare til i den Tid, vi have foröie. Intet maa synes rimeligere, end at den förste eller endog flere af de förste hydrogene Grup- per ere blevne til, förend Dyr- og Plantelivet begyndtcj og saaledes forekommer det Forf», at det geologiske Sy- stem, hvori man i chronologisk Orden opstiller >'ormalfor- mationernes store Klasser, först — og just da — vilde hlive ved de scandinavislic IVaturforsLeres Mode &c, 283 ret liirrt'tlsstillcndc, naar vi ncdciifoi Ovcrj>an{[slidcnsIilasse cndiiii kiiiidc etablere eu Afdeliiiy for sedimeiitaire 4y«rg- arter fra del Tidsrum, der gik foriid for det organiske Li\s ßi'gyiidelse. Grændsrii for Overgangstidens BiJd- uinger mod denue Afdeling vilde herefter ligefrem være givel med de förste forsteningsförende Lag. — Geologcriie ville kanskee allersnarest \ed del nærmere Bekjendtskab med deu store nordiske Gneisformation finde sig* foran- ledigede til at vedlage en HIassilicalion som den nysanly- dede. lallefaid anseer Forf. som vi^l, at iblandt dem, som med os skulle erkjende denne Formatio'n som fra först af dannet paa samme Maade som de senere tilkomne I^ormalgrnpper, vil dog Ingen tænke paa at forene deu med Overgangsgruppen *) eller ikkun ansee di^n som et Tillag til denne. Ved Overveielserne herover ^il det ubyre Onifang af de Masser, deu indbéfatter, ogsaa udgjöre el vigligt 3lo- lueut. Del er til Betraginingeu af denne Gjenstand, vi just nu \ille gaae over. Kunde man paa ethvert Sted paa Jorden komme dybt nok ned og idetmindste til deu fællcs Basis for alle de nyeste og nyere Formatiooer, Overgangstidens iberegnede, saa vilde man kanskee overalt finde el Terrain ligt det især af Gneis bestaaende, som ligger blottet i saa store Slrækuinger af vorl Norden. Delte sidstnævute Terrain skulde da isaafald, ogsaa efter vor Anskuelse om samme, egentligen kunne tillægges en Udstrækning forlsat rundt om hele Jordcu. Dog, del være hermed som det vil, vi Ï) Vi sigte, som man seer, til den Idee af en berömt en^^elsk Geolog, at de «eldste lirystalliniske Skifere ikke tuide være at adskilte Ira Overgangstidens iörste liildninger» IV. 3 S 2 284 Nogle Forhaiidîing^s- Emner for Geolo(>erne }:uiinc ficmtlclcs holde os blot til del StyltLc deraf, som virhidî^- li{}'(;er afdælilict lier rundt om os. Vi bcliöve lam at belrdgle delte Slybkes Areal, for at maafte bylde den Mtniijg-, at tier med Hensyn dertil ilil.e båndbys om en liden og- underordnet, men om en aldeles principal Bypning\sdeel af Jordyden. Men ibke blot i horizontal UJstrækning: er denne Byjjningsdeel stor, g-anshe vist er den det og efter 1 ybbelsen, — mod Dybet. Förend vi gaac til de Overveielser, som vedbomme denne besvärlige Opgave, ville vi bun beröre, bvor let og sikkert just ilen löses af de' Geologer, som i Overgangsformationens Un- derlag see den först störknede Jordyde. De Samme vide jo og paa det Nöieste , bvilken Temperatur der er paa etbvert Sted mdefter fra Jordoverfladen 5 de beböve da blot at expeiimentere lidt med Stykkerne af nogle Bjcrg- arler for at finde disses Smellepunkt, og kunne saaledes beregne, at det omspurgie Bygningsstykke er nelop 7, eller 8, eller bvad det nu er for et beslemt Antal Mile i) tykt, idet videre ned Alting cndnu fremdeles er i Fluss, Vi derimod ere, ved denne Qvæstion som ved saa mange andre, redneerede til at famle i Mörket^ paa al kunne an- bringe Experiment og Calcul , disse imponerende Midler mod alle Tvivlendr, er der paa vor Tei il;ke at tænke. At det imidlertid ogsaa for os ved bemeldte Spörgs- maal maa gjælde om en efter Mile tællende Maalcsfok, vil man sikkert anläge, idetmindste ved de förste Skridt, hvormed man fölgeros under Sagens Overveielse. Fra Gneisterritoriets saa overordenlligen vide Överilade sætte Parallelmassernc ialmindeligbed paa meget kort og sær- deles oÇe paa den allerkorteste Vei ned imod Dybcl 3 ere Ï) J»ee lieschichte der Natur (Stuttgart 1841), ], 85. ved (le scandinavislîc IXaliirforstîcrcs Müde Slc. 285 ill» nil efler Fal(li"cfniiij»CM I.iiii noponluiicle forlsalto i For- iioM ill ilcri's paa O^orlladeii syniijje Lilslræhiiino' citer Siroj;«'! on lil Læiijj (lerne al de l*rolilei', livori deies nlal- li^;e L (l;;a;icnd<'r ère tilslaie, saa ni;»a del DvI) , soni de iiaae, være meoM'l l)e'y:el til at ansee det tidlmcidte Stykke afJordyden som overmaade dyhtgaaende. Og* heri kan man vel heller ikke tage ganske feil. Det er imidlertid nödvendigt endnii at overveie Sagen iiöiere. Hvorledes fremkommer egenlig del nys anlvdede Hesnllat? I Grunden er del jo kun en Folge af en Tranp- j vor Fatteevne^ «den at forud-ælle et meget stort Dyh for de steile Skikter kunne ^ i nemlig' ikke leltelig- komme til en for os paa vort nuværende Indsigtstrin nogenlunde rimelig- Foreslilling^ om Gjenstanden, Inorom der handles. Men ln ad I\et have vi til at venJe, at just de Forestillinger om ganske skjulte Forholde ere de rigtige, som for os for Öiehlikket ere de meest tilfredsstillende? Unæg^lelig- lideo oller ingen, saalænge vi mangle Lidsigt betræflfende Phæ- nomencr af förste Rang, der aldeles væser.tligen ved- komme det Omspurglc. Vi ha^e, — og- delte er vel at 286 IXog'le Forlianilllng-s -Emner for Geolog-crne merke — , endnii il.4;e det inîndstc Begrcb om, hvorledes dette steile Fald i Gneisterrltoriet er fremlîoiiiniet^ lîj>e- saalîdt knnne vi begribe, hvorledes denne af lutter om- styrtede Sliilitor bestaaende Landdeel har erholdt en saa jævn Overflade, at den i Forhold til sin Yidde er at betragtc som næsten ganske plan^ heller ikke vide vi endnn med Sikkerhed, hvorledes det egentlig- forholder sig- med de flere ovenfor omtalte Regioner af Territoriet, som adskille sig- fra liinanden ved indbyrdes ganske afvi- gende Skiktstilling-, om nemlig- ikke idetmindste nog;le af disse Afdeling-er maaskee dog" virkelig- udg-jöre Grupper, der hidröre fra meg-et forskjellig-e Dannelses-Tider. Saa- længc vi ere uvidende om Alt dette, er det formasteligst at stille Fordringerne höit ang-aaende de Forsög-, man gjör paa at danne sigp Forestillinger om det i Dybene Forborgne, — Advarende optræde ogsaa nogle Kjendsgjer- ninger, som ligefrem vise, at just det, som her forekommer os usandsynligt, idetmindste i nogen Grad har Sted i Virkeligheden. Selv i meget nye Formationer haves Exempler nok paa, at omstyrtede Skikter og Lag netop kunne være meget korte efter Faldretningen, uagtel de ere meget lange efter Ströget og sees stilledc ved Siden af hinanden i uhyre Anlal. Sjeldnere er et Forhold som folp-ende blevet iagltaget : paa den næsten horizontale Overflade af Hardanger- Plaleau'ets Gneis- og Granit- Feldt (ovenfor Pag. 271) sees den derpaa hvilende Leer- skifer nærmest underlaget at være meer eller mindre vandret skiktet, men derefter hurtigen at rette sig iveiret, saa at den i den övre Flade, h\ori dens Skikfer gaae nd, viser disse som ganske steilt indskydende, nemlig ganske saaledes som i det gamle Gneisterritorium. Ligesom nu saadanne Facta alvorligen foreholde os, hvor lidet ri i veil (le scandinavîsLe IXaturforsIieros 3Iö(le &c» 287 A1miii(1cli{>;lio(I cre island (îl at l)r{>ril)C Indsliydnm^js- Pliæiioincnorno, give tic, som sar;-!, ogsaa kraftig- Paainîn- dclse om Forsigtig-liod just ved Behandlingen af den her foreliggende specielle Opgave, Den Forudsætning, at, livis îlîke Dyhet af Gneisfor- mationen var Iiöist betydeligt, maaltc man rimeligviis inden de vidtstrakte Rnm, livori den ligger blotfet, paa et eller andet Punkt see dens Grundlag stikkende op igjennem samme, kan ogsaa uden stor Vanskellghed vises at være «lijemlet. Vi behove forsaavidt hiot at tænke paa Overfladeforholdet ved det store Gneisterritoriuni selv, et Landskab , der med de opreiste eller indstyrtede Skikler, det allesteds fremstiller, just kunde synes al maatte være det muligst ujævne, at maatte vexle ideligen med granske lave Steder og meget slore Höider» IVaar her iielop det modsatte Forhold existerer, saa er vel heller Intet iveien for at kunne anläge, at ogsaa det Underlig- gende har en nogenlunde plan Överilade. Hermed strider ingenlunde den ovenfor fremsatte Bemerkning, at der maa have været saavel höit som lavt Land dengang, da Materialet til den store Gneisformation afsatles^ thi i Tidernes Loh bliver det Hoie lavt og* omvendt. Blandt de flere 3iidler, hvorved JXaturen bevirker delte, er frem* forait den merkværdige Bevægelighed af Jordyden at erindre, hvorved hele store Strækninger langsomt stige, medens andre sænke sig*. Saaledes kunne alle Steder efterhaanden komme til at belægges med nye nepluniske Bildninger, og^ saaledes er vel den egentlige ürfjeldgrund forlængesiden overalt bedækket og^ for beslaudig unddra- get al umiddelbar lagttagelse. Blev ved vore förste Overveielser angaacndc Gneis- formationens D\b den Anskuelse frcmlcdet, at dette 288 Nogle Forliandling-s- Emner for Geologerne f)\b maa være ganske særdeles hctydelijft, saa have vi da nu ikiie lidct nedsat Væjjten af hvad vi der anförte. Man nægtes kan del neppe, at desnagtel en j»anske plau- sibel Formodning- niaa blive tilovers om, at Paralleîmas- serne i vorl Territorium dog forlsælfe ogsaa et godt Slykke efter Faldretningen , og saaledes virkelig naac, om kanskee ikke just ret mange Mile, saa dog hvad vi endda maae betragte som særdeles langt ind under Over- fladen, I Kongsbergs Gruber har man fundet de steile Sliikter uforandret at være de samme i et f)yb af henved 2000 Fod fra Dagen oppe paa Fjeldet, hvilket ifölge det sidstes Höide sammesteds er et Dyb a f 800 Fod under Havspeilet. Al nu dette ikke er nogen stor Üeel af den Afstand fra OverFladen, hvorlil Skiktcrne virkelig gaae ned. er man, mene vi allsaa, berettiget iii at an!age. Om IJeskalfenlieden af det Underlag, hv.orpaa vort Territorium maa hvile, fremsattes allerede ovenfor i For- bigaaende nogle Yttringer. Det kan være muligt, at og>aa denne Byp,ningsdecl er af sedimentair Oprindelse, og al den saaledes kanskee i större eller mindre Grad er lig den paaliggende Gneisformation. Eller og, den er det virkelige Lrfjeld, og isaafald er ethvert Forlog paa at danne sig' en Forestilling om sammes ]>atur vistnok kun spildt Möie. Ved dette Urfjeld kan man imidlertid sikkert uden Skade tænke sig den allerförst störknede Deel af den fra smeltet til fast Tilstand udenfra indad lidt efJer lidt over- gaaende Jordkugle. Til at ansee som muligt, at det i Fluss værende Jordindre allerede skulde mode umiddelbar under Gneis -Territoriet, er der for os ingen Anledning, saasom vi ikke kunde lade nogensomhelst Mening gjælde, hvorefter dette Territorium selv skulde udgjöre eu Deel af del absolute Grundfjeld, ved (le scan(linavisl;e Naturforslîcrcs Mötle &c. 289 I (Ici Förf. her slutter disse INoJitser om vor store Gnclsforinatioii , l;aii Uim il;l;c lade være at udtalc tleii Ovcrhcviisninp;, at ct j>rnntli[»t Sdidiiiin af dcnnc vigfijjc Jordbygniiigsdecl j>;aii-l;c vist ^il blive Iiöist lunnende, oj;; det i mere end eet Henseende, Det J;an il;ke feile, at fVa det nye Slandpnnld, som saaledes shal blive vundet, vil üdsinten aabne sig' til en nbyre, men alligevel forhen af Geologerne ikke erkjendt Jordepocbe , li{>gende umid- delbar füiud for Overgangs-Perioden, men i ubekjendt Afstand ef(er den Tid, bvori Dannelsen af den forste st fasle Jordyde er at sæl te. Cliristiania- Territoriets ^^abnorme" Bjcrgarler» Det er vislnok rigtigt Iivad man bar sagt om Chri- stianias Omgivelser, at de ^Jiöre til de vigfigste Steder for en hecl Rækkc afalmindelige Anskuelser i Geologien". Det er rigtigt, at ^^af von Buch' s og Hausmann's lagttagelser paa disse Sleder fremgik Omvællningen af Werners geologiske Lærebygning, og at d er Begyndeisen til de Anskuelser er at söge, som forliden almlndelig.sl gjældc i denne Videnskab'^ ^). — Allermindst skal Sandheden lieraf blive bestridt af nærværende Forfatler, der er sta- tionneret paa denne klassiske Joidbund, og som vel idet- mindste ikke skal kunne tillægges den Hensig t i nog en Maade at ville skade dens Berömmelse. Alligevel troer han at burde gjörc opmerksom paa, at den Fremmede, som begiver sig hid for al see saa 0 Jahrbuch für wisscnsch. Kritili, 1839, IVo, 104, 290 IXog^le Forliandling-s -Emner for Geologcme mcrkværdige Lokaliteter, dog og-saa lettelige, ifölge deres slore RenomiiK'e, derom kan nære altfor hoie Forveutiiingcr. Vi erkjende del Alle. at den Lærebygiiiiig, som for 30 — 40 Aar siden stod for Fald, ikkun var svagt beg;rundet i de \irkclige >'aturfoiliûIde^ for at ßude den urigiig-, be- Lovede man ikke at Lave for sig noget særdeles belydeligt Antal af concluante Phænomener, og saaledes kunde selv den paa saadaune mindre rige Egn dengang bli\e af stör- ste Vigtiglied. Del lian derfor ikke Jigefrem forndsættes, at disse samme Sleder^ hvor man under ganske andre lids- omstændiglieder. end de nuværende, gjorde et saa særdeles Lelvdeligl Udbylte , nödvendigviis ogsaa nu maae vise sig lige righoldige. 31en hvad man dog ber \il ansee sig ganske sikker paa at finde, er klare Beviser for Uigtigbeden af den Lære, der aflöste den Wernarske, og som saa væsentli- gen stöftedes paa de bersteds au^lillede lagttagclser. Tværtimod! — saaledes maae vi liiraabe den Ankommende, — ogsaa denne Forventning maa opgives! -r- Al bine lagltagelser, trods deres store Resultat, vare ufuldkomnc, ja tildeels ganske urigtige, bave vi ber allerede for en god Tid siden bemerket , og dette er tildeels ogsaa af senere ßesögende erkjendt (Lyell's Elements, 1841, 11, 345); men b^ad mere er. paastaaes maa det, at de For- holde, som i denne Egn ere fortrinligviis vigtige med Hensyn til de store Stridspunkter i Geologien, netop bi- drage til at constituere Kjendsgjerniriger j der paa del Kraftigste \idne om, at biin nyere Lære er fuldkoanncu ligesaa feilagtig. som den ældre. Det ber brugte Udlryk om bemeldte Forholde bedes noie bemerket; der blev ikke sagt, at de udgjore saadanne Kjendsgjerninger. Paa del Ud>ikling»trin, Vidcuskabcn bar naaet, skal der ved de scaiidinaviske I\aturforsl:eres Mode &c. 291 ikke læn|ycrc Lidct (II at fremkalde en Onivæltninjy. Chri- stianias Egn vil for si^; alene paa lang-t nær ikke kunne bringe nogen ivrig* Tilliænger af de nn gjældende An- skuelser belræffende Oprindelàen af de krystaliiniske Silicid -Bjergarlcr til at ombytle disse Anskuelser med Overbeviisuingcn om, at saadanne Bjergarter i Almindc- liglied ere epigene Bildninger, — vi mene Masser, som transmuteredcs ved ^^actions lentes". Denne Overbevlis- ningf vil, blot ved llælp af de hcrstcds forbaandenværende Facta, end ikke kunne vindes af den, der bidtil ikke til- bürte nogct Partie, *-- der ikke bar nogen foriidfatlet Mening at overvinde. Det forholder sig saalcdes, som det ovenfor antydedes: Egnen er nu relativt fattigere end för, OQ bvad den kan byde i Anlednings af de store Spörgsmaale i Videnskaben er, som bemerket, ikke An- det end Bidrag, der först kunne vinde Vægt ved behörig Sammenstilling med andre Bidraga fra analoge Lokaliteter. Om de ved Christiania optrædende saakaldtc abnorme Bjergarter, der i saa hoi Grad have tiltrukket sig Geolo- gcrnes Opmerbsomhed, er det dennegang Forf.'s Ilensigt ikkun at fremsætte nogle faae, ganske enkeltvise Bemerk- ninger. Af de oven tilsigtede Bidrag, som denne Egn fremhyder, skulle vi her endogp kun opholde os ved tvende. En Kjcndsgjernîug af allerstörste Vigtighed, som man meget godt kan begynde at studere her i Egnen, er den, at visse bestemte Slags af de abnorme Bildninger ganske regelmæssigen ere hundne til visse bestemte (petrogra- pbiske) Arter af de normale Bjergarter. Saaledes ere de graniliske Bildninger (Syeniten derunder iodbefattet) sluttede til Territoriets almindelige Eeerskifer, og nogle af Porphyrerne til dets Sandstccn 5 desudcn visse andre IV\ 3 T 292 Nog'Ie ForLandlîng^s- Emner for Geolog-erne Porphyr- Bildiiîng-er til de Steder î Leerskîfer- Feldlene, livor Leersï;iferen optræder som Alunskifer, hvilket igjen reg^elmæssig-eii er ved Grændserne mod den iinderlig-gcnde Gneis. Disse Forholde han man, som vi sagde, alt i Christianras nærmeste Omegn hegynde at gjöre sig- be- kjeiult med. Det sid«.t tilsigtede Slags Porphyr sees her paa saa mang^e Piinkfer i den nysomtalte Connexion, at man alt her erholder idctmindste en Formodning* om denne Forbindelses Lovmæssighed, Dcrimod kan de granitiske Bildningers Optræden med Lcer-hifcr (hviihcn de, som paa saa mange andre Punkter ved deres Grændser, have forvandlet til haard Skifer) kun iagltagcs paa to Steder (det ene nordenfor Staden og* det andet et Par Mile mod SV.), og' Sandstenen og^ de til den bundne Porphyrer ere her ikkun forhaanden paa eet Sted, hvad altraa for sig^ slet intet Resultat giver med Hensyn til Erkjeiidelscn af den Regel, som vi tale om. Især altsaa forsaavidt, men og" for den Lovs Vedkommende, der be- stemmer den anden Porphyrs Optræden, er det nödveudigt at udstrække lag^ttag eiserne videre. Hertil maa Forf. paa del Indstændigste opfordre Enhver, der med det alvorlige Forsæt virheligen at vi'Ie g-avne Videnskaben eller idct- mindste at ville shaffe sig- selv riglig- Indsig^t, som Geolog* besöger disse Partier af vort Land» Dan Veiledning*, Forf. formaaer at give ved de herved nödvendig-e Under- sögeUer i Christiania -Territoriet, har han alt i andre Skrifter meddeelt. Derimod vil han i de næstfolgendc Linier paapege nogle andre Steder her i Norden, som og* ledere gode Bidrag* til Bekræftelse af den anförte Regel. At g^aae cndnu videre for fuldstændig^ere al godtgjörc dens Rigtighcd skulde, som Sagcrnc fortiden staae, visselig ved (le scandinaviskc Naturforslîeres Müde &c. 293 il;l;c være ovcrflötlij»!, nicii vililc fortlrc et Uiim, soni nær- værcrnle Hladc ikke tilbyde. San>c, med hvilhc ovenmcldlc ofte til i!!ande!steen overgaaende Por- 294 Nog-le Forliandling-s- Emner for Geolog-erne phyr optræder. Og-saa denne Sandsteen i Skaanc Iiar^ nauscct at den, efter Hisîng^er, er moget yngre end liine, i Folge med sig Porphyr, som nctop er ,rödbruun og leerarlct og i visse Partier (Lag) gaacr over til Ulandel- steen'^ (Ant. , IV > 186) ; kort den svarer pctrograpliisk ligesaa nöie til de med Sandstenene Los os forekommende Porphyrer, som Sandstenene paa begge Lokaliteter ogsaa pctrographisk ligne hverandre ^). De berörte ved constant Lov regulerede Sammen^ forekomster af visse nskîktede med visse skiktede Bjergarter ere da alt i vore Egne at iagttage paa flere Steder. At alle disse Sleder ligge paa det store, i vor forste Artikel omtalte Gneisterritorium, er en Omstændighed, som kom- mer vel tilpas for den, der vil studere Sagen nöiere. Samtlige anförlc Gnipper, hvori de bestemte Arter af normale Bjergarter have de dem eiendommelige abnorme Bildninger med sig, blive af hiiiit Terrilorium ligesoni baarnc frem for os til beqvem Beskuelse i de vel begrænd- sedc paasatte Partier, som de danne, og saaledes kan man om samme Territorium med Rette sige, at ogsaa det har sin Andeel i den Belærelsc, vi erholde ved Studiet af hine Steder. Dog paa en anden Ulaade bliver dette Stykke af vore Lande os endnu vigtigere ved Forskningerne angaa- ende den samme Gjenstand. Af den angivne Lov maa det folge, at de abnorme Bildninger, vi have havt foröie, alene kunne findes paa de Sleder, hvor disse Leerskifere og Sandstene, som betinge dem, ere eller have været i) Just saadanne Porptiyrcrs regel mæssige Optræden med flere Sandstene, ældre og nyere, i inangfoldi};e Egne udenfor Skan- dinavien, er et Factum, som man för ikke liar undladt at bemerke, men for hvilket man naturljgviis nu intet Oie har. ved de sCÄiidinftviske Natiirforslîcres Mode &c. 295 forliaandcn paà Gruiul-Giieiscn. Vcd den saa iialmindc- liç ruldkoiniic Blollclse af dciinc sidslcs Överilade er den nu shikhct til klailîgcn at vise cnlivcr Tvivlcnde, at bemeldte Forhold ogsaa virkeligcn existerer, nemlig- at hiiic abnorme ßildninger sl e t i I; k c vise sig^ paa no ge t Punkt, der ikkcbcnhörertil nog^enafdepaa- sattc Gruppers Oniraadc. Erbvervelsen af fuldkom- men Overbeviisning' om Sandheden beraf vi! den nidkjære Forsker lade sig- være ganske niagJpaalig-g^ende. Idet der ovenfor ytredes, at det her berörle Emne er af störste Viglighed, sigtedes især dertil, al de didhen«- borende Erfaring^er före ind paa ret Vei til at belæres om den sande Dannelsesmaadc af en Mængde bidtil med Hensyn til deres Oprindelse ganske problematiske Bild- niuger. Men som ganske vist antager Forf., at dette samme Emne ved en omfattende Bearbeidelse ogsaa end* videre vil vise sig- frugtbart. Saaledes vil man, ved et alsidigt Studium af de derhen hörende Gjenstande, erfare, at Lovmæssighed heller ikke har mangelet selv ved Frembrin- gelsen af de ydre Masseformer bos de epig-ene Bildnin- ger, idet disse dannedes af visse Partier af Normal-Bjerg*- arterne. Det vil blive erkjendt, at Graniters Optrædcu med vidt forgrenede üdlöbere fra dens llovedmasser, at Grönstenens og; Porphyrernes IW an g-e I paa saadanne Ra- miCcationer og flere desligc Forholde virkelig- ere con- stante og- lilhöre de respective Bildningers Væsen, saa at beiler ikbe deri del blinde Tilfælde bar raadet. — At iövrigt ündersögelserne, drevne paa denne Maade, ogsaa ber ville fremfore for os en Mængde uforklarlige Særsyn, fölgcr ligefrem af den derved anvendte Forsknings-Me- tbodes Natur» IVcdenfor skal idetmindste eet af disse Pbænomcner udtryfcfceligcn blive frembævet. 296 Nog'îe Forhandlingas -Emner for Geolog^erne Vi ville igjen lade del være Clirîsfîanîas nærmeste Omg^ivelser, hvorpaa vi fæstc vor OpmerliSOiiiIied, idel vi atler vende os til Uclragininjjen af de derværende 3Iassiv- bildnlnger. Vi ville denncpang- ilikc bryde os om, at ii0f>'Ie af Porpîiyrerne netop bolde sig til Grændsen af Overgangsbjergarterncs Gobcct mod den store Gneisför- mation, at de granitilke Bildninger först mode længcre Lcnne i Leerskiferstræbningcrnc o. s. v.; ogsaa andre Om- slændigbedcr ved Massivbildningernes Optræden være for Oieblikket uændsede ; del er ikktm det særdeles betydelige Antal af petrograpbisk forskjellige abnorme Masser, som oplræde paa delte lille Rum, vi nu ville lægge Merke til. En beel Cruppe for sig udgjore Grönstenene, en anden de lîildninger, der tilkore v. Bucb's Rbombeporpliyr, en tredie Porpbyrerne med qvartsblandet, petrosilexartet Grund- luasse (^^Enritporpbyrens" Gruppe), en fjerde Granitens og Syenitens Gruppe, og en femte Mandelstenen og Por- pbyrerne med leersteenagtig Grundmasse. Enbver, der ikke kommer bid med det Forsæt, under hvilkesomlielst Omstændigbeder absolut at ville forfægte INulidens vulka- nistiske Anskuelser, vil indrömme, b vor ugunstig* denne Optræden af saa mange for-kjellige Slags abnorme Masser paa en liden Plet er for bemeldte Anskuelser 5 og ganske nrîmelig vil disses Anvendelse paa de herværende Massiv- bildninger synes bani, ifald af det ovenfor Fremsatte endog kun det, der ytredes om den store Gneisformation, ikke skulde forekomme bam ganske forkasteligt. Selv om bine Masser samtlige vare af lige petrograpbisk Cc- skftffenlied, vilde det vel neppe af]Nogcn, der ikke betrag- ler den bele Sag som Spög, kunne paastaaes, al de ere op-^tegne ligc fra det store under bele den fasle Jordydc værende Reservoir, bvor Alt fremdeles er i Fluss 5 den, ved (le scandinavisLe ]\atiirforsl;eres Mode &c. 297 der vil l.ja'iiipe for Mciiiii{;cn om deres pyrojjcnc Oprin- dclse, iiiaa tye til en Hypothese om Smclteverkslcder belijjgeiule iiule i Gneisformatioiiens Masse eller iallefald iiidc i den faste .lordsliorpe, og- vil dog- vist heller vælge at anfüge el lieelt Antal saadanne Verksteder af indhyr- des forskjellig- Art, end at paastaae Miiligheden af alle de forskjellige Massers Ileihomst fra eet og samme Smel- tcrum. En i Detail gaaende eller overhoved paa nogen- somhelst IWaade videre foitsat Paaviisning af det Unatwr- Jige i den vulhatiiätislic Eruptions -Theories Anbringelse ved Tilfælde, som det foreliggende, vil for enhver For- standig- \ære överflödig-, og til Andre henvende vi os ikke. At ellers et Slags Eruptioner have fnndet Sted hor i Egnen og have havt Andeel i nogle af de ovennævnte liildningers Frembringelse, er ikke blot ganske sandsvn- ligt, men turde endog- være at antage som nogenlundc vist. Ogsaa derom skal Forf, blandt nærværende frag- mentariske INotilser hensætte en kort 8?enierkniRg-. — Al Trapgange ikke sjelden i stort Antal ere forhaanden i de af de normale Flöts- og- Overgangsbjergarters Grupper dannede Distrikter, er et bekjendt Factum 5 ligesaa, at disse Distrikter ofte ere mangfoldigen sönderskaarne ved transversale Delinger, og at de saaledes fra hinandeii skilte Stykker paa forskjflligc 31aader vise sig- brag-ie op eller ned fra deres oprindelige Plads, og* virkeligen maac være dcels hævede, deels gledne ned. Disse Sönderbrisl- ninger og Dislocationer staae nu vistnok i et eller andet Sammenhæng med Trapgangenes sædvanligviis fortrinligcu hyppige Forekomst just paa de samme Steder, hvor ogsaa hine Særsyn vise sig^ hyppig^st. Men neppe bcstaaer denne Forbindelse deri, at begge PhæDonicncr ere Yllringer af 298 Nog^le Forhandlingas* Emner for Geologerne vulkansk Virksomlicd. Til de ovcnhcrörte Grupper höre paa mange Steder Lag*, som allerede kunne opveges ved Tilkomst af Vand 5 ved nogen Skraahed af Skikteroe dan- nes paa de opvcgede Sleder Glideplaner^ kommer mi en- gang Glidningen virkelig til at foregaae, saa sondermalcs Masscrne, og der bliver just herved igjen ny Anledning til Slamdannelse 5 hcriil kunne iövrigt ogsaa anderlcdes bevir- kede Rivninger af Masserne mod hverandre deellage som Aarsag*. Kort, den paa den ene eller paa den anden Blaade frembragte Moya vil blive presset op i de forhaan- denværende Revner, hvoraf iallefald nogle maae opsfaae just ved Bjergpartiernes IVedrykning. Det i Spalterne oppressede Slam fastner efferhaanden og paavirkes i Ti- dernes Lob af de samme langsomt arbeidende Actioner (actions lentes), hvem idetmindste i de fleste Tilfældc Rjergarlernes Krystalliiiitet er al tilskrive. Saaledes fremstille de ældste af de paa denne Maade fremkomne Gange nu meget ofte endog grovkornig -krystalliniske Grönstene5 de nyere ere ialmindelighcd mere tætte Mas- ser, og- nogle, der rimeligviis ere ganske nye, bestaae jcndnu blot af Leer» Disse sidste afgive det meest ligefremme Vidnesbyrd om, at Naturen opererer saaledes som anfört. Som Exempel kunne tjene nogle ^ dykes" af Leer, der fore- komme ikke langt fra Edinburgh i det derværende Steen- kulfeldt. Med en Wægtighed af nogle Fod indtil 15 Favne gjennemsætte de Kulflötser, der hvile paa Leer. They have, heder det i Transact, of the Roy. Soc. Edinb*;, all the appearance of being a portion of Ihe pavement (Leret under Kulflötsel) squeezed up into the substance 1) Vol, XIV, 299. ved de scandinavislic Naturforskeres Mode &c. 299 of the coal. Tlic clay of llie pavement, ln conse- qncncc of tlie enormous pressure, insfanlly rose up, so as to nil and widen the crachs. — 1 den nedre Dcel af saadannc Hovner, som dannedes ihl.e blot indcn Omfan- get af de Feldt, der i nogensomliclsl Ejj^n vise sij}- fortrin- ligviis rige paa Gange af det lier tilsiglede Slags, men som saaledes ogsaa tiunne slrække sig ned til disse Feldts Underlag, vil Slamfvldningen mangengang linnne være trængl ind ovenfra. At den, omvendt, fra Underlaget undertiden er kommen op igjennem den paaliggende For- mation, endog ligc til dens Overflade, vise t. Ex, de Grönsteen-Gange indeu Leerskiferens Omraade lier i Eg- nen^ som indcliolde skarpkanlede Brudslykker af Gneis, Hornblendeskifer o. s. v. Vi mene da i saadannc Trapgangc at have Dele af Fjeld^jrunden for os, angaaendc hvis Tilbliven vi tor tillroe os en ikke ringe Indsigt. I Christianias Omega stöder man dog snart igjen paa andre Stykker af Land- massen, der haardnakket modstræbe de Forsög, man gjor paa at ville begribe deres Oprindelse. Dette crTilfældet med flere mere eller mindre gangaglige Porphyr -Masser, hvoriblandt forsaavidt især de ere at nævne, som, uagtet öiensyniigen bundne til Overgangs-Distriklet, dog forekom- me lidt udenfor samme, i den ældre Gneis eller Glimmer- skifer» Men især at regne derhen ere de hoist besynderlige Gangbildninger, som forekomme ved Syenil-Grændsen en halv 3îiils Yei mod INord fra Suden, og hvorover en Be- skrivelse findes i Gæa INorv., I, 71—73. Uagtet sikkerlig nuförtiden ganske uforklarlige, udgjöre disse sidstnævute gangagtige Dannelser, efter Forf.s Mening, dog det siller- merkværdigsfe Phænomen i hele den herværende Egn. Det maa da synes beföict, om vi ogsaa standse et Öieblik ved iV. 3 T 2 300 Nog^ïe Forhandling's- Emner for Geolog-erne dem 5 skulde det end blot være for deraf at tage Anled- ning- til en almindelig' Bemerkning-» Enhver, som vil give sigf den Möie nöiagfigcn at beiragte bine Gange og- alle dermed forbundne Forholde, vil udentvivl med os erhjende det hele Særsyn som meg-ot betydningsfuldt» Blandt de Facta, som forebolde os den store, men hidtil lidet paa- agtede Sandhed, at Lösning-en af Geologiens vansheligste Opgaver ikhun han baabes, naar der lægges fuld Vægt paa hvad de geognostiskc Forholde ere istand (il at lære os, — blandt disse Facta er dette et af dem^ der Kraftigst udtale den anförte Sætning-, fier bliver dei hlart, at navn- ligen Chemien, saadan som den nu er, nelop naar det allcrmeest gjældcr, ganske lader Geologen istikhcn^ paa Steder som dette bliver det tydeligt, at Lys kun han ventes ved tilbörlig Sammenstilling- og- flittigt Studium af just saadanue Kjendsgjerninger selv, altsaa, som vi sagde, ved fremforall al henholde os til de geog^noslishe For- holde. At et saadant Studium af disse ogsaa maa antages at hunne bringe selve Chemien Nytte, turde endog enhelte Chemihere, nemlig' de faae, der arbeide i DHrr« Becque- reVs Retning-, her neppe være uvillige til at indrönime. Ganske særdeles merkværdige Forholde, Iniike imid- lertid ogsaa endnu meget modstræbe vorc Forhlarings- Forsög-, men hvoraf en nöiagtig, og fornemmelig- en saa- dan comparativ CIndersögelse, som nys tilsiglet, sikkert vil kunne udbringe stort Udbytte, ere ligeledes de, som disse Egnes store Granit- og Syenil-Wasser vise, hvor de træffe sammen med de ældste Shiferc ^)« Som et ganske nmid- 1) Blandt de ved Christiania nærmere Grændsepiinkler af dette Sla^js er især den i Gæa IVorv,, I, 115, angivne Lokalitet ved Kirkely-Cnibe at anhefj le. Ved er nyt ßesög paa dette Sted vet! de scaiulinavislic Naturforskeres Mode &c. 301 dclhnrt, men cndiiii kiin dct hlotlc FacJiskc betrælTciidc Resullat af disse Forholdes Sdidiiiiii \il lios den i ln(>'cn foriidralfel MtMiiiig- Iilldedc Forsker den Overheviisnin,^ freiiiJjaae, at den Procès i Over(>anPsskif('riie, soin hevir- kcdc, at saa store Partier af Overganjjsinassernc omdan- nedes til Granit eller Syenit, ikke htdier, da den enjjang^ var kommen igang-, lod de nærmest tilstödcnde ældre Ski- fere ganske nrörte. Især er det tydeligt, at den nye Fcldspalli-Dannelse forlsattes et större eller mindre Stykke udenfor Overgangsmassernc endog ind i de allerede för feldspatldioldende Bjorgarter, saaledes at den gamle Gneis paa snadanne Steder kan faae Udsccnde af at gaae over til den nyere Granit, — Saadanne allerede i og for sig i 1843 var Forf. rigtignok ikke istand lil iictop al gjcnfinde det Punkt, som han antraf paa sin förste Excursion did, og senere Ojjsaa har sect i Forening med Hr. Lyell» Wen ogsaa sidste ærsyn paa det Bestemteste« ved de scandinaviske Naturforskeres Älode fee. 30ä Bildnings, hvilltcn lios dciitic Forsker frcmlialdtc den Mcniiiß', al dcii hclc store Granilmassc dersteds niaattc i fastTilstahd være Lommen op fra det Indre ^ thi derfra iiiaattc den natiirligviis linder enliver Onislændiyhcd liid- röre. Denne Mciiing- ville vi lade nændset, men tænke lidt noiere efter i Anledning; af selve lagltagelsen, hvis Rigtiglied er ulvivlsonl» Bemeldte Breccie- Bildning;) Lvoraf en Prove velvilligcn blev Forf» meddeelt, er med fuld Sikkerhed at ansee som et saakaldet Frictions-Conglo- mérat, og' kàn neppe väerc frembragt paä anden I>Iaade, end derved, at enten virkelig; Granitmassen har bevæget sig* mod den af Skiferne bestaaende I)eel af FjeJdgriinden, eller denne sidslnævnte Deel mod Graniten. Uagtet de g;ranitiske Masser paa mange Steder, især hvor de danne Overgange til Sidestenen, paa del Fasteste ere forbundne med denne, saa gives der dog; og;saa andre Grændsestrog^ mellem Graniten eller Syeniten paa den ene Side og; Skiferterrainet paa den anden, hvor virkelig' en bestemt Discontinu! tet efterliaandcn er fremkommet mcllcm de tvende Terrain-Arler. Just der maalte da Masserne let* lélig; komme til at gnide paa hverandre, nâar nogen meer eller mindre partiel Bevægelse af Fjeldgrunden indlraf. .Og' sftadanne Bcvægelser have virkelig; ogsaa meget oftefundet Sted 5 dette bevise noksom de lig;eledes i vort Land hyppigen forekommende Forskydninger og' Forrykninger, som sees ikke blot ved Kast af Gange og- Leier, men i hvilkesomhclst Bjerg;masser, der revnede og' styljkeviis glede ned eller skjo* des iveiret ^). Fremkomsten af hiin Frictions-Breccie er da ^) Oj^saa saadannc Dislorationer tilskrives af Geoloj;cr, der höre til Nulidcus störste Auctoritclcr, Virkningen at'Hludcns ildflydcnde Indre paa den fastnede Yde ! — O^j derhos paastaaer man, at Fortidens systematiske Genius, som bragte saa mange tumiuc 804 Nog'le Forhandlings -Emner for Geologerne nîcget let at forklare, saa at man ifckc derfor behöver at tye til iinaliirli|}'e Hypotlicscr. Ganske det samme gjælder om no(jle Uregelmæssiglieder i Overgangs-Sklktcrncs Slrög- ogFaM, som og knnne sees lieriEgtien i Nærlieden af visse mindre .flasser af syenitiske eller andre dcslige Bjerg- ar(er ^)^ Derangementet bevirkedes dersteds öiensynligen eiilen derved, at det skiklede Terrain selv gled eller over- boved forrykkedes, medens bine Wasser forbleve i Hvile, eller derved at de sidste rokkedes, saaledes al ogsaa de anliggende Strata i nogen Grad kom (11 at forandre Stilling» Vore Fjelde* Naar man kommer lilbagc fra denne colossale, i Geolo- gins bele Bygning og dybesle Grundvold indgribendc Vild- farelse om Granilens Dannelse, bvori Forskerne nu for- tiden ere blldede, ville mange Afsnidt i Videnskaben slrax, — ved o^ med det Samme, faae et ganske nyt Udscende» Saaledes vil det da nopboldelig blive klart, al bvad som for Öiebiikket med saa megen Sikkerbed doceres om Jord- varmens THtagelse indad og bvad dermed staacr i For- bindelse, er bverken mecr eller mindre end punr og* bar lîjernespind til al figurere der, hvor blot Resultalerne af solide Forskninger burde forefindrs, — at denne (lenius og med den en ^/logmatish og drömmende Geologie'' (ïliinib., Asie centrale, I, XXII,) nu ikke mere driver sit fordærvelige Spil 1 Videnskaben, i) Et Sted, som forsaavidt er ret instruclivt, er del lille afhaarde Skifere og Marmor hestaacnde og mindre Masser af abnorme r.ihlningcr indeholdende Feldl ved Svartor-Sæleren ovenfor Bogstad. ved de scandînavisltc IXaturforsLcrcs Mode &c» 305 Ilypollicsc ^)5 tien nii mccst gjæltloiido IIovctl-AnsI.iiclsc bclrællciidc Vulkaiicnic -) vil snailljjcn frafaldes, men î) Foifatleien lalede ait paa et andet Sted herom» De i Jordskorpen anstillcde Varine-3laalin{>er, mceiite han, give Beviis for det Stykke, de omfatte, men heller ikke for mere. Om det end indrömmes, at Temperatur- Tilvæxlen nogle hundrede eller selv nogle tusinde Fod indad virkelig er et for hele Jordkloden almindcligt Forhold, — hvad imidlertid endnu langtfra er heviist — , saa berettiger dog Intet til den Fornd- sætning, at en lige Tilvæxt finder Sted bestandig videre indad» Ingen vil dog vel for Alvor paastaae at haVe fundet den her gjældende Progressions-Lov; den kan endnu meget godt være en tilbagevendende» Af Ingen tåges Hensyn til den Mulighed, at Jordkuglen i tidligere Tidsrum kan have erholdt en större Varme u d e n fra, det væra nu enten formedelst en större Kraft hos Solen, eller, som Poisson antog, ifölge Opholdet paa tt mindre kjöligt Sted i Himmelrummet, en Temperatur, hvoraf endnu Noget kunde være tilbage i den indre Decl af det Stykke af Jordydcn, som saaledcs opvarmedes, JWod den Forestilling, at Jordkuglen i sit Indre beiinder sig i Fluss som en smellet Masse, har iövrigt Forf», som alt för ytret. Intet at indvendc; det er kun Bestræbelserne for at faae denne Idee til at gjælde som udsprungen af fuldkommen sikre Data, medens endnu slet ingen saadanne haves til dens Be- grundelse, det er kun disse Bestræbelser af en for Viden- skabens sande Fremskridt hoist skadelig Dogmatismus, der ere at misbillige» *) ^,Lcs voleans enflammes paraissent l*efiet d'une eommunication permanente entre l'intérieur de la terre en fusion et l'atmo- spiicre qui enveloj»pe la eroùte endureie et oxidée de notre planète"» Delte er udentvivl meget geistrigt talt, og en stor Mand har ogsaa sagt det (sidste (îang endnu i 1843, Asle centrale. I, 43)» Men som cl Orakelsprog vil det alligevel ikke altid komme til at gjælde. Allerede nu er der for Enhver, der ikke strax lader sig ganske indtage af Storheden i saadanne 306 IVogle Forliandling's-SJmner for Geolog-erne fremforall vil man sl;ynde sig- med at afskedigo do î dcnnc Tid i i^Iode værende Meninger angaacndc Oprîndelscn af de ililte-vulkanske Djerge. — Dcnnc sidst tilslgtede For- andring er det især, som den sliandinaviske Geolog iniö- deseer med Længsel ; förend den indlrædcr, er for ham ingen Forening mnlig med de övrige Bjergforskere , han staaei' der aîene mcllcm sine Fjelde, hyilhe saa hlarligen vise det Naturstridige i den vulhanistiske SKoles Lære om Bjcrgdannelscn. De Bidrag, som fra Skandinaviens Fjolde hunne hentes til Bcrigtigelse af Læren om Jordovcrfladens Fjævnhcder, eller til Orogonicii î det Ilele, ville være blandt de righoldigstc^ men for at fremstille dem vil der ogsaa ndfordres et heelt betydeligt Arbeide. Forf. har foresat sig med det Forste at vove idetmindste et Forsög i denne Retninga paa nærværende Sted haves kun til Hensigt at paapege Gjenstanden som en af de værdigsle og taknemmcligste, vort Norden har at frembyde til geolo- gisk Granskning. En rigtig Forestilling om vor Ilalyöes Relief leder til den Overbeviisning, at allerede de fremragende Deles Genie-Rlik, Anledning nok til al tænke , at Vulk« ne rn e, om end i Saminenhæng med hinanden paa store llorizontal- Strækninger, dog vist heller höre hjemme saagodtsom hlot i Aen y dre Jordskorpe, end at de, saa ubetydelige som de ere selv i Forhold til den nutildags antagne ringe Tykkelse af den faste Jordyde, skulde have deres Tdspring nedenfor denne. Forf. tillader sig ved denne Leilighed at spörge, om det er usandt, at visse selv af de betydeligste Vulkaners Virksombcd endog er afhænj;ig af Aarstidcrne, Kan det nægtes, at t. Ex. Ælnas Udbrud saagodtsom altid kun finde Sfed i Maanederne JVovcmber og December? Har man ikke herom ganske authcntiske Optegnelser ? Ted de scandinavislic IVatiirforsl^crcs Mode &c. 307 ydre Former siet ihho svarc tll dct Dillede, som efter Dö(>ncts Theorier om Bjerjyencs Oprindelsc er at foriid- sætte ved disse Jordydens fremsfaaeiide Partier. Vil maii till.x'jyge nogen af vore Fjeldstræhninger Benævnelsen Bjerjylîjede, saa maa dette Ord da homme til a» bete(jne en granske anderledes formel Bclief-Deel, end man derved sædvaHUgen, men især under Indflydelsen af hine Theo- rier er vanl til at tæiike sig*. Udtr\hket Bjerghjedcr anvendt paa vore Landes hoie Strækniiiger er g-anshe vildledende5 det er her aldeles ihhe adæqvat. Men da Skandinavien neppe har nogen særegnen IVatnr for sig-, saa er allerede deraf at formode, at samme Udfryk vist heller ikke andetsteds passer bedre i mangfoldige Til- fælde, hvor det dog- fremdeles bliver brngt ^ man anven- der det naturlig^viis nu jo oftere des bedre, da den Fore- stilling, som derved vækkes, just er saadan, som den nu forlanges for Theoriens Skyld. Lig-esaalidt er den indre Byg-ning' af Skandinaviens Fjeldgrund i Harmonie med Idcerne om Dannelsen af Fjeldene ved llævning^ over lange Spalter, ved Opreis- ning^ af Skikfer, ved Optaarning* af seigre Eruptiv- Bjerg^- arfer o, s. v, I Korthed at documentere denne og de övr'ge her fremsatte Faaslande af lignende Art, er umu- ligt. Vi kfinne paa nærværende Sted ikhun slet hen an- merke, at de uskiktede Massers Fordelings-Maade her paa Halvöen og overhoved deres Forholde i Bummet i höiestc Maade ere de gangbare Hypolheser ugunstige, og- at der for disse ligesaalidt vil kunne lindes nog^el Stöftepunkt i de skiktede Bjergarters Strög;- og- Fald - Forholde. Man antræffer vertikal Indskyduing* ligesaavel i de meest plane ogf lave Slrækninger som andctsteds, og* i Bjergrvp- g-ene löber Strög^et lig-esaa ofte paa tværs som paa lang-s. IV. 3 Ü 308 Nog^le ForUanclIing-s- Emner for Geologeroe Ved Forskning^en efter Aarsag-erue til Jordoverfladens Ljævnlieder skal man hos os ikke lettelig^en kunne paavîse Sporene af andre Kræfter end saadanne, der udvendigfra liave virket paa Klippemasserne. De flere taffel formig:c Bjerg-e, som hæve sig* paa Grundfjeld-SIelten sydcnfor Wcnern, bleve aahenbare dog^ ikkun derved til disse llöilandspartier, som de fremstille, at et dersteds i vidlöftig* Udbredelsc paa Grundfjeldet opskiktet Taffelland udenfra sönderskares og* paa disse Parlier nær bortreves. Hvor i Norge de oprindelig'e Forholde vare af ]ig:nende Beskaifenhed, ere og-saa her paa flere Sleder, selv oppe paa Hoifjeldstræknlngerne, meer eller mindre enkeltstaaende Bjerge bicvne tildannede paa ligedan Maade, i det nemlig^ oprindeligen til disse Bjerg^e borende Masser, tildeels af meglet betydelig- Udslræk- ning, fraskiltes og* bortförles» Et g-anske andet Resultat frembrag-le de udenfra virkende mechaniske Kræfter, idet de, sikkerligen da ogsaa ved en g-anske anden Operalionsmaade, gave Landets Relief denne for et beqvemt Vandaflöb saa fuldkomraenf passende Form, som Enhver, der engang er bleven opmerksom derpaa, hüiligen maa beundre. Det er især Dalsystemerne i Trondhjems- og Agershuus-Stift, men allermeest i Chri- sliansands-Stift, som forsaavidt ere merkværdige. De ere indskaarne i Fjeldkroppen næsten noie saaledes, som om de flydende Vande selv havde banet sig disse Veie, hvad man dog vist ikke vover at antage virkeligen al have været l'ilfældet, saasom det tildeels ere de haardesteßjergarter, der her vare at bearbeide, og derhos Skraaningerne i det Hele ere meget ringe. For ret at blive dette Forholds Eiendommelighed våer, söge man at forestille sig Formen af den Slrækniug, som indbefatter Bratsberg-, Nedcnæs- ved de scandlnavîske IXatiirforslîcres Mode &e. 309 og" Mandals-Ainter, en Straikniiig^ niecst hostaaonde af don fasteste Gneis, hvis Slîihler ere nicor ellor mindre opret- staacndc og^ under dores hyppig-c Aendingor slryge i al- skens Hetninger. Tænkes her Dalene endnu ikke ind- nieislodo, saa vil delte Landï^k.th frenistille sig som et slorl Stykke af en saag-odtsom ganske jævn, meget lavt hvælvct Kuppel, sligende fra Kystliiiion i SO. og' S« til den i Forhold til Arealet iihelydolige Höide af 3—4000 F. o. II. i INord^ vi sig-e, al del vil fremstille sig som saagodtsom fuldkommon jævnt, ihi de enkelte hist og* her til et noget större Niveau opstikkendc Punkter kunne ikke forstyrre Indtrykket af den almindelii^c plane Bes:.ajfenhcd* I denne l^Iasse ere nu Dalene iidhulede, og det og^saa her som granske fuldsfændige Aflöhs-Systemer for Våndene, med deres mangfoldige i de store Stammer samraenflydende Aaregrene, folgende de svag^e Skraapinger ned imod Havet. De vistnok i helydeligt Antal forhaandenværende Soer gjöre ikke det Paafaldende heri noget væsenlligt Afhræk, thi alle disse Soer ligge i betydelige Dyh nede paa Dalhun- dene. Vi see her for os Virkningerne af Actioner , som vistnok ere os uforstaaclige, mcu hvorom det dog iallefald kan vides, at de ikke kunne hidröre fra disse vilde, regel* löse, fra det Indre opererende Kræftcr, som man nu saa gjerne heraaher sig paa. — ^ Hvad de langsomme Niveau- forandringer hetræffe, hvorpaa just vor Ilalvöe afgiver saa bestemte Exempler, da komme vi derom under nær- værende Betragtning til det Resultat, at heller ikke disse kunne være at bringe i Anslag ved Besvarelsen af det foreliggende Spörgsmaal, idel de iallefald ikke kunne have havt nogen Indflydelse paa Tildannelsen af det ene eller det andet Lands specielle Relief. I det Store bidroge de naturligviis til at modihccre Jordvdens Form, og hvor 310 Nog'le Förhandling-s - Emner for Geolo(jerne de bestode i Hæviiioger, hvorved Strækninger af Hav- liunden kom til at dukke op over Söspeilet o^ saaledes hora til at bearbeides af de paa tort Land sæd\anljgen virkende dal- ojj bjergdaniiede Agenlier, kavde da hine IXiveauforandringer middcibart Dcel ogsaa i Udviklingen af Overfladeformen i det Mindre. IWen disse Tilfælde Ycdkomme os ikke ber 5 vi vide med Visbed, at selv de ældste af de i vore Lande foregaaede Hævning-er af det ber tilsigiede Slags, om hvilke der baves bestemt Kun- skab, ikke skede för men efter Uddannclsen af de om- talte, omkring paa de store Landskraaninger saa bcrb'gen til Aflöb for Våndene ordnede Dalsystemer. Disse sidsle \ilde endog ved en selv meget ringe Ujævnbed i IXiveau- forandringerne bave været forstyrrede i deres Egenskab som Våndenes Aflöbsrender^ ved at finde dem fremdeles paa det Fuldkomneste vedligeboldte i denne Egenskab, overtydes vi om, at hine Forandringer, ligemegel bvad enten de vare Sænkninger eller Stigninger, ikke merl;eligcn forrykkede Stillingen af Overfladens Punkter indbyrdes, eller med andre Ord, at de under deres Virkning paa en eller anden Landdeel lode denne i dens nye Niveau for- blive parallel eller dog^ næsten parallel med den Stilling, som den bavde i det forrige. — Angaaende den nöiere Bestemmelse af Tiden eller vel rettere Tiderne, bvori de store Skulptur- Arbeider ere foregaaede, hvem vore fleste Dale skylde deres Tilværelse, da ere derom endnu mange Undersögclser at anstille. Ifölge de Dala, som nu baves til Besvarelsen af denne interessante Opgave, synes det, at idetmindste flere af Dalene i vore ældste Territorier allerede vare iidbulede deri för Overgangs- tidens Begyndelse! — Blandt de övrige mcest kjendcligc Resultater af de ved de scandinaviskc IXatiirforsfceres Müde &c. 311 paa Klippclcgcniets Ydrc virkende hjerfjdanncnde Actioncr turde især de fortjene at komme i nclra^tninp;, som visse af gTaiiitagtige Bjergarter hestaaende, gjerne med meget spidse Toppe eller skarpe Egçe fremtrædende Fjelde stille os foröie* Her ere de opererende Kræftcr forst og- fremst af cliemisk Arf, thi de Virkning-er, vi her mene, Iienliöre ganske til Forvilrings-Phænomenerne. Vil man see livad Forvitring s-Processerne ere istand fil at udrette, vil man overtyde sig* om, at virkelig-en ved dem allelnande ægte Alpeformer kunne tildannes, saasom söileformige Toppe, Py- ramider, som Knivblade formede Fjelde o. s» v., saa besogne man især vore INordlande og^ studere der de af en som- oftest gneisaglig' türanitbildning- bestaaende Söalper, der navnligen omgive Vestfjorden. — Blandt de Defailler, Forf. bar ramlet til det oven tilsig-tede orologiske Forsög, ban tænker engang- at fremkomme med, ere ogsaa endeel speci- elle lagltag-elser angaaende disse sidst berörle Særsyn, Det store Fnctions-Pliæiiomen paa tott Nordens Klippegrund, 1. Allerförst er det ved Spörgsmaalet om denne Gjenstand nödvendigt at være ganske paa det IKone med Hensyn til Paalideligheden af Sefströms Skildring- af de Klippepartier^ som vise de Særsyn, hvorom det ber gjælder. £rc disse Steder virkclig-en saaledes tilformede med Stöd- side og- Læside, og forholde Ridscrne sig virkelig saaledes paa dem som angivet, saa bliver alt derved ikke blot en heel Deel HypoJheser afviste, som man i Anledning af denne Sag er fremkommet med, men der vindes da ogsaa et hoist vigtigt Bidrag til positiv Kundskab om Gjenstanden, Har det sin Rigtighcd med bemeldte Forholde, saa er 312 IVog-le Forhandlings - Emner for Geoloçerne det jo dog' fiildkommcn umlodsîg^elîgt; — a. at en 3Iasse, der vai* îstand (ii at virlîe aFrivende eller afskiirende paa Klipperne, har været î ucvæ(jelse mod disse ^ h, al den liar bevæg^cl sijy î Retninjjen fra Stödsiden mod Læsiden, og c, al de i Massen iiidelioldle rivende Dele idetmindsle i nogcn Grad vare island til at forandre deres indbyrdes Stil- lin^rTj saasom Ridserno, d. e. Sporene efter disse Dele, sigges at divergere nd fra Stödpynterne. -^ Kan man allerede, blot ved at forvisse sig* om Uigtig-heden af hiin Sliildring-, fastsætte saa vig^tige Punkter til Sagens Bedömmelse, saa bör man, som bcmerl^et, ikke nöJe med al undersogc dens Paalideliglied. Hvad nærværende Forf. angfaaer, som i IVorge bar havt Anledning' til at see de her i Spörgsmaal værende Phænomener paa mangfoldige Steder, saavel lang-t nordpaa som sydpaa, saavel höit oppe paa Fjeldene som nede ved Havet, da maa han bevidne, al han overalt har fundet den lilsig-lede Beskrivelse at være aldeles træffende, og' han formener, al det Samme maa crkjendes af Enhver, der kun ikke mang'Ier Villie til at see det Rigtigc 2, Med Hensyn til Hoiden, hvori disse Frictions- Merker ere fqrhaandcn, kan anföres, at de i Gnldbrands- dalen, ved Espedals- Våndet, ere blevne antrufne i et Niveau af 4030 F. o. H,; de vare her at see ganske lig'e- dan udviklcde, som i vore laveste Egne, og^ havde ogsaa fuldkommen samme friske Udseende som der. Omtrent i et lige belydeligt Niveau ere de ogsaa blevne observerade midt paa Hardangrerfjeldets brede Plateau , samt oppe paa Rygg-en af Dovre, dog' paa disse tvcnde sidstnævnte Ste- der, som det syntes, mindre bestemt uddannede. — Ved Siden af den Omstændig^hed, at man paa flere Punkter har bemerket Sknring^s-Ridserne under Söspeilet (ved Carls- krona selv i el Dyb af 21 F. under Havfladen;, fortjener "ved de scandînavisfcc Naturforskeres Modo &e. 313 det Factum at erindres, som St. Ilanshölen her ved Gliri- stiania viser ^), ncmli(; at der paa et Sted, som nu lijjjyer i en Höide af 170 F. o. H., (indes Serpula-Skallcr siddcnde paa en riflet lUIppc, til uimodsigfcligt ßeviis paa, at dette Sted, siden Frictions-Processen foregik', er blevel liævet (il hiint JXivean. Dette fortjener, mene vi, lier at erindres, tili deraf er igjen at slutte, at de af samme Proecs paa- virkede Punkter, som nu befinde sic nede ved Fjorden, maae have lig^gel 170 F. under Ilavfladen dcngang, da Scrplerne levede paa hiint nu saa meget i Höiden komne Sted, saasom det sidste granske vist ikke er hævet uden i Sammeuhæng^ med hele Landet rundt omkring (see oven- for S. 310). 3. Hvorledes Skurlngs-Ridserue lohe i Finland og* i en en stor Deel af Sverrig-, er allerede bekjendt. Angaa- ende deres Retninger i INorge maa her idetmindste anföres, at de stpyge i Egnen ved Fredrlkshald omtrent mod SV.j ved Christiania mod SSV. 5 i midten af Agershuus-Stift mod S. f i de vestligere Dele af dette Stift mod SO. j i de östlige Stykker af Christiansands-Stift mod SO. 5 gjennem Midten af samme Stift, ned til Lindesnæs, mod S. ; ved den nordostlige Arra af Hardangerfjorden mod V. 5 nordlig i Opdals Præstegjeld (mellem Dovre og Trond- hjems-Fjord) mod NV. og V. 5 Ï) See .\yl Mag. f. IVatiirv., B. Ill, S. 150. Ilöidcn afdet herbe- skrevne Punkt har Hr. Lieutn. Gjcssing senere havt den Godhed at bestemme ved geometrisk Maalingj det ligger noie 170 IS. F. o. n. 314 IXog^le Forhandlingas -Emner for Gcolojjerne sydlig" ved Grændsen af HeJg^cIand (ved Gutvig- i Lel;öe-Sogn) mod TJNV.j ved Bodöe mod NV. f mcllem Tys-Fjord og Luleå - Træsl; , oml;ring Grænd- seröset No. 249, i et Landslîab, hvis Höide varierer omkring 2000 F. o. H. ^), mod VINV.^ ved det Indcrste af Alten-Fjord mod OINO.,- ved Polmak og inderst ved Tana-Fjord mod INO.^ ved Nordsiden af Varanger-Fjorden mod OSO., ved Sydsiden af denne Fjord mod NO 2). Af det, som saaledes vides om ftidse-Retningerne i vort Norden, kan man see: at lier vel ikke noget enkelt DispersionsrCentrum" eifisterer, men at dog Uidserne, i det Hele taget, löhc til alle Sider ud over disse Landes store Skraaninger. At for Sverrips og Norges Vedkommende Stribe-Retningerne slaae i et hcstemt Causal - Forhold netop til det Relief, disse Lande nu have, er öiensynligt^ vi maae slutte, at hemeldle Retninger ere bestemte just ved Bcskaffenkedeo af dette Relief, og saaledes komme vi ogsaa paa denne Vei til det Resullat, at den skandinaviske Halvöes Over- iladeform siden en lang Tid tilbage ikke har væsentligen forandret sig. Hvad depimod Finland angaaer, der uaaer en Höide af 1200 F. o. H., og endda, med Hensyn til det der forekommende sydostlige Slribeslrög, ikkun for- holder sig som FortsætJelsen af den sydostligen hældende Landskraaning i de svenske Lapmarker og Wcsterbotn, i) !>lod SO. fra bemeldte Grædseros ligger det omtrent 4000 F» hoie Fjeld Rautoive. 2) Alle disse Angivelser ere rclvisende. De fire sidstanförte lagUagelser ere af Ur, Cand. >'. Lund, ved de scandinavislic Ntiturforslicres Mode &c. 315 da liiiii(ic inan va^rc tilbölclig' fil at troc, at î dette Land ecn cllcr flere INivcaiiforandrinjjor have fiindct Sled, som, siden Slibnin^s- Processen forcgik, dersteds sær&kilt liave forandret Rcliefet, 4. Flere Dala , hvoraf Slutninger om et eller andel Forhold ved Frictions-MIddelct sjnes at kunne uddrages, erholder man blandt Andet ogsaa ved speciell at undersoge den större eller mindre Indflydclse, som Relicfets locale Configuration paa de forskjellige Sleder har havt paa Ridscrncs Retninger. Lader os f. Ex. see, hvorledes Forholdene ere i den ösllige fJalvdeel af Christiansands- Stift 5 her reiter Ridseströget sig- forholdsviis meget noie efter den store Skraaning- mod Sydost og^ Syd, nagtet Landskabet dersteds i det Mindre er hoist couperet 5 paa Bunden af dybe Indsnidt, hvis Retning-er ikke folge den store Landäkraaning-, have Ridserne vislnok ogsaa her ofte omtrent det samme Slrög' som disse ludsnidt selv • men paa llöiderne umiddelbar ved Siden antrætfes Rid- serne dog" slrax igjen med det normale Slrög-, og' mindre Ljævnheder synes næslen slet ikke al have kunnet bringe dem til at deviere fra den i Egnen som Regel gjældende Reining ^). Af disse Forholde synes det nu at kunne sluttes, at den blasse, der virkede som Rivningsmiddcl, i det ommeldle Landstykke har havt en betydelig* Fart og var af slor Mægtighcd. At dens övre Dele maae have kunnet bevæge sig i en anden Retning- end den, som de dyberc værende paa visse Steder fulgte, eller med andre Ord, at Massens övre l*artier, under det Heles Revægclse nedad, have kunnet skyde sig hen over ) Hidhcnhörcnde lagtta^'jelser ere anförte i Nyt Mag. f, Natiirv. B. Ill, S. 177, 182 o. fl. St. IV» 3 U 2 316 Nog-Ie Forbandling^s- Emner for Geolog-erne (Ic i et större ï)yb frem slîridende, — forekommer at være iiimodsigelig't, naar man f. Ex. vèd INissercns Strande seer Kidse- Lobet vende næsten lige mod Syd, medens det oppe paa llöiderne umiddelbar ved Sidenie af denne dybtliggende Soe bar den sædvanlige sydostlige Retning. 5. under en særdeles merkværdig Form fremtræde Frictions-Pbænomenerne paa vertikale Fjeldvægge, saasom ved vore sfore Fjorde, bvortildcels meget brede og' dybe Furer ere at see i mere eller mindre borizontalt Lob paa de bratte Klippesider. At virkelig; ogsaa disse Flirer bore til denne Gruppe af Særsyn, er fuldkommen bcviis« ligt, og er iallefald ligesaa uimodsigellgl, som at ogsaa Jettegryderne höre bid. 6. ßlandt de flere Forholde ved hele denne Gjenstand, som synes ubetinget at modsætte sigp ethvert Forsög til l^hænomenets Forklaring* , er vel den Omstændigbcd ikke den mindsl ubegribelige, at der ogsaa hos os paa ikke faae Steder forekomme tv ende Sæt Striker, som krydse hverandre under meer eller mindre betydelige Vinkler ^), og som undertiden hegge lindes vedligeboldte paa eeu og samme Plet, saa af det ene Sæt virkeiigen sees at ligge ovenpaa det andet. Et yderst înstructivt Exempel lierpaa har Forf. iagitagct meilem Stuen og Sundsæt i Opdal paa et derværende Granil-Feldl ^ el Sæt Ridser og Furer strygc her i h. lOf r., og' et andet i 7| r^ de til det eldste borende ere meget fine, men ligesaalidt at niiskjende som virkelige Frictions -Siriber som de, der höre til det förste; hine saaes nu etsteds, paa en temmelig horizontal Kiippeflade, deels paa de ophöiede og polerede Raude 1) Cfr. Bull, de la Soc. géol., XI, 401, og Silliman's Journ., Vol, 41, S, 250, ved de scandînavishe IVaturforslîcres Mode &c. 317 mollcm Ridscrne af förste Sæt, dcels ojysaa, hvorvcl min- dre tydclijjoii, granske nede i dette Sæts bredere Furer, Do^7, det var inp/eiilunde IIeiiäi{]^lcn paa nærværende Sted at frcmkoiJime meden detailleret Fremstillinj«- af alle Frictions-Phænonienets faeiiske Forholde, og* sualedes af- brydes her denne Opregning af didhenhörende Data. f)e ovenanförle Momenter hieve antegnede ikke saa meget for directe al virke til Opnaaelsen af det Maal, Granskeren kan have ved denne Opgave, som for at forberede til et Par Betraglninger, der alene middelbarl kunne være lil INytte. Den Maade, hvorpaa Sagen af Flere er bleven behandlet, er saadan, at den virkelig* fortjener særskilt Omtale» Desværre er Intet sædvanligere ved geologiske ündersögclser, end af man gjör Theorien til del Forste og Vigligste, og lidet eller intet bekymrer sig om det Fac- tiske. Ved Opgaven om Frictions -Pliænomenerne har dette tildeels i ganske paafaldende Grad fundet Sted, og del er paa det Urigtige heri, at Forf. önsker at gjure opmerksom. llcnsigten af IXaturforskerens Bestræhelser kan vel hel- lerikke her være nogen anden, end at tilveiebringe en saa- vidt muligt fuldslændig Kunskab om den i Sporgsmaal værende ^Xitnrgjenstands virkelige Beskaffeiihed, og der- hos, hvis det lader sig gjöre, at faae den sat i et saadant Lys, at vi kunne forstaae Sammenliænget mellem de ved samnie forekommende enkelte Særsvn og danne os et Begreb om disses Aarsf»g\ Det forstiiævnte af disse Öie- med bör nu ogsaa her, iallefald af dem, der selv arbeide som lagttagere, befragtes som det vigfigste, og som det, der frcmforalt maa fremmes. Den Grund til at auerkjende Rigtigheden heraf, at der til hvilkensomhelst Theorie 318 Nog-le Forhandlingas -Emner for Geolog^erne först og^ fremst behoves omfattende og^ rîjjtig- Kunskab om det Faclisfce ved Sagen, behove vi ikke at opholde os ved, men et Par andre Omstændighcder, som gjöre bemeldte Rangordning- nödvendig, er det hanshce ikke afveien al beröre lidt nærmere. Det seer ganske ud til, at vi slet ikke skulle kunne gjætte disse Phænomeners sande Aarsag^; til at antage saadan Mening kan man vel alt synes nödsaget, blot ifölge de flere i det Foregaaende omtalte Forholde ved dem, der fremstille sig som ganske uoplösclige Gaader. Ikkc- destomindre turde meget omhyggelige, uden forudfattet Mening* anstillede lagttagelser over samtlige Gjenstanden vedkommende Détailler dog' i no gen Grad oplyse os om de Naturens Yirkemidler og- Virkemaader, vi her saa gjerne ville kjende. Men til at erholde saadan Oplysning^ afskjærer man sig- ganske vist Adg-angen, dersom man hen- g^iver sigr til Dyrkelsen af en Theorie. Er denne falsk, — og-, som nys berört, just saadan vil den her nok allid blive — , saa virher den fordærveligen paa samtlige Resul- tater, som ved lagttagelserne kunne tilveiebringes. En anden Grund til ogsaa ber at till.rgge Sagens factiske Side en fortrinlig Vægt, er den, at rigtig Kun- skab nctop derom kan være g^avnlig- ved Spörgsmaalc an- gaaende ganske andre Gjenslande. Om end Undersögel- serne angaaende Frictions -Phænomenerne aldrig- skulle kunne lære os, hvorledes just disse Særsyn ere fremkomne, saa synes de ikke deslomindre, hvad ogiaa ovenfor blev berört, at kunne sige os Et eller Andet betræffende vore Landes Relief og de der indtrufne Nivcauforandringer, og' vel mulig-t, at de saalcdes ogsaa kunne medförc endnu anden Nytte. Altsaa, — vi gjentagc det endnu engang-, — forst ved de seandinaviske IXatiirforsIîcres Mode &c. 319 0{j frcinsl iiüia(»lig' og fiililsfæiidij;' Fremstilliiijj afKjends- fjcriiiny enic ! iMeil dct Tlicoretiskc iaaer det siden g-aac soni det kan. Sefströni siger i sin forste Afliandling om Frietions-PIiænonicncrne: ^^Det er unuiligt at gjorc Frcni- stilliugcn lllslrækkelig klar og give Üctaillerne noget Liv, udcn iforvcien at meddele nogle Ord om den Gisning Lctræflcndc Pliænomenets Aarsag, hvorved der erlioMes en Lcdelraad ved Undersogelsen, og som kan sælle Læ- scren i.>«tand til at opfalte SpeciaÜa, som nden denne Le- detraad kun skulde synes lidet viglige". Delte kan endnu være ganske î sin Orden 5 vi indrömme gjerne, at det kan være godt saaledcs strax al komme med et Slags Theorie, for at vække Opmerksomheden. JNogen Shade er da deraf ikke at befryglc , naar virkelig Den, der anstiller Forkla- rings-Forsöget, heller ikke læggcr nogen större Vægt dcrpaa, end just som her antydet. Men hvor sjelden hol- der man sig indenfor denne beskcdne Grændse med saa- danne Forsög. Först Theorien er det rette Feldl for Geniet^ först der er det, at de store Anskuelser ere at anbringe, ikkun der er dct, at Geisten kan glimre. Alt- saa er Fristelsen til at skride udenfor hiin Grændse vist- nok stor, og Mangen giver efter. Men da bliver Udfaldcr, saaledcs som Erfaring har viist — , lelteligen, at den Idee, man engang er falden paa til de angja»ldende Særsvns Fortolkning, i den Grad bemestrer sig Forskeren, at han ikke længer forbliver upartisk Observator, og at han granske tilsidesæltcr Andres lagttagelscr, naar ikke disse nctop passe til den Forestilling, i hvis Vold han har över- givet big, og saaledes skeer dct, at Theoricrne ret kunne vise sig forargelige. Hvad nu isærdeleshcd det her foreliggende Tilfælde airg^aacr, da ere de besynderligste Indsigeiser fremkomne 320 IVog:le Forliandling^s -Emner for Geolog^erne mod selve lagftagclserne over del i Spörjjsmaal værende Pliænoinen, netop, som det synes, fordi disse lagttagel- ser alt fra forst af formeget vare sammenlinyttcde med en Theorie» Denne fandtes unatnriig', og: Facta, som bestemt vidnedc iriiod den, vare ogsaa snart vedhaandcn ^ derfor blev det Hele af Mangen forlîastet. Det har været sagt, at pyrogcne Bjergart -Masser, idet de störkncde, hnnne have skrumpet sarnmen saaledes, at deres Ovcrflader ere komne til at vise sig' riflede, og" al det vel ihhun har været saadanne Virkninger, man har liavt for sig', hvor man troede at see Fölgrrne af en Frictions -Procès. Af Andre har det været ytret, at saadanne riflede Steenfladcr ogsaa underiiden hndcs paa Aflösninger ganske i det In- dre af Bjergene; end videre af endnn Andre, at Klippe- Overflader, hvori Enderne af forskjelligartede Skikler ndtræde, lolteligen langs efter Skikluingen ved Forvitring kunne erholde et riflet Üdsoende, som man kan have be- tragfet som Fölgerne af en virkelig- stedfunden Bidsning^ — kort, dor ere ikke Faae, som cnlen ligefrem have be- næglet eller dog' have betvivlet Tilværelsen af selve Pliæ- romenet, hvad sikkerlig ikke skulde have kunnet være Tilfældef, om en forsigtigere Melhode havde været fulgt ved Emnets Behandling. Af de Forklarings-Forsög, hvori der gaaes ud fra, at disse Særsyn virkelig, saaledes som et uliildet Blik umiddel- bart tilsiger, ere Mei kerne efter en paa Klipp.^rnes Dag- flader foregaaet Friction, maae vi særskilt idehnindste omtale et, som er at læse i Poggendorft^'s Annaler, B, LVHI. Sefström's og Agassiz's Meninger kuiule af den her optrædende Forfalter, som- nàlurligt var, ikke antages, og han fremkommer da med en ganske ny Anskuelse. Dcimc er, saavidt det af den noget dunkle Fremstilling ved (le scaiidinaviskc iXatiirforskcrcs 3Iöde &c. 321 lîari skjöniics, at cftcrliaantlon som vor Ilalvöc slojj' frciii af lïavct, virkede dctlc paa Kystcrne o{j" liar, iiavnll{;Tn vcd at l)cvrc(^c de der lijjgciidc Bloklic, foranlcdipcl Sl.ii- rin{}s-Ridsornc» INok er dct, ma*n erfarer, at demie Tlioo- rctikcr vil have, at Virkninjjcn liar Iiavl S(cd fra Kysten indad, hvilket er det samme som at sige, al det var i Rcl- iiinjjeii opad Bakke, at Tinjycti liavde sin Gang! — Saa- fedes skal da selv del ved denne Opgavc maaskee allervigtigste Resultat af lagtlagernes Bcstræbclser, at vore Klipper ly- deligcn ere tilformede med Stödside og' Læside, ganske være Vildfarelse^ for at kunne optrædc med den nye Idee, kommer Autor î del Tilfælde at maalte gjöre Uret ikke blot mod sine ærlige Medarbeidere, men endog- mod selve Vidcnskaben. Lader os da vogle os for Lysten til at bygge Theo- rier, og det fremforalt der, hvor lldsigten til dermed at træffe det Reite er saa liden som i nærværende Tilfælde, hvor de derimod saa let kunne bringe Skade, og- hvor de ovcniljöbel slet ikke ere nödvendigc. Can»ke vist behoves der nuförtiden, for at vedligeholde Interessen for det store Frictions -Pliæiiomcn, slet ikke Andel end sancHærdig og klar Skildring af san:mcs i INatureii virkeligen slediiiidcnde Forholde. Gcolo|;ie o;; Chemie. Del er ikke lidet besynderligf, at cndnu ingen nöiere ündersögelscr ere blevne anstillede belræffendc det Forhold, som bör finde Sted meilem Geologien og Chemien. Del svnes, at man ligefrein har antaget, al den hidtil værende Relation meilem disse Videuskabcr er saa g-anskc i sin 322 Nog-le Forhandlings - Emner for Geolog-erne Orden 5 at ingen videre Overveielser desangaaende liunne behoves. Men er dctïe Meningen, saa tor det nok siges, at man forsaavidl ikke i ringe Grad (ager feil. Det er Janglfra, at nærværende Forf tillroer sig' tilfredsslillende at knnne besvare Spörgsmaalet om bunt Forhold, og^ heller ikke skulde selv kun et kort Forsög* til en Besva- relse deraf kunne shee paa de Par Sider, som del her endnu maa være tilladt at forelægge Læseren. Om muligt al bidrage nogel lil , at Ojimerbsomheden han blive hen- Jedet paa denne vigiige Qvæstion, er alcuc Hensigten af fol- gende Linier. Vi ville forestille os, at îndtil delte Öieblik îngensom- lielst Geologie havde existeret^ at der endnu slet ikke Iiavde været anstille! Overveielser over Bjergarlernes Op- rindelse, og- al del just nu paaengang" faldl INogen ind at gaac med el Slyhke Granit til en Chemiser, for at höre, bvad3Ieiiing denne kunde have om en saadan Bjergarts Dan- nclsesmaadc. Maalle da ikke Svaret, — det ganske upartiske, som del da vilde være .— , hli>e omtrent dette: ^^Analoga til cnhelte Dele i den omspurgte Masse have vi seet at kunne dannes paa den torre Vei, ligesom vi og have fundet, at deslige bunne fremkomme paa den vaadc V^ei ; men vi have ingen Erfaring, som viser, al liefe Aggregatet skulde bunne være dannet paa nog en af disse Maader^ vi ind- römme imidlertid Mulighcden af en Oprindelse paa den ene eller den anden af bemeldte Veie. Dog muligt ogsaa, at Massen, umiddelbar för den blev Granit, hverken var flydende ved Hede eller ved vaad Opiösning ; Facta, der lede til saadan Formodning, mangle ikke *)j ifolge disse maa det ind- ») 0|;saa her undladcr Foif. ikke uclfrykkctigen at nævne den mcrkværdi^^e lîjendsgjerning, hvorpaa Brovslcr gjorde op- ved de scandinavîslic IVaturforsIîcres Mode &c» 323 röiuincs, iiiigtet dct endiiu îM^c kan forklares, at nog^cn- sonihclst nicer cllcr niiiidrc l)omo;;^en o^ nUrystallinisk lij(M*{>art under den ri{;idc Tilstands Biliolioldol.se kan have forandret sigp indlil at frenislillc det krystalliniske Aggregat. Den af INaturen her fulgte Dannelsesmaade kan saaledes af os ilikc med Bestemtbed angives, men I\uuskab derom turde være at erholde ude i Naturen selv, naar man der vilde underkaste alle Omslændighedcr ved saadanne Bildningers Optræden en nöiagtig Under- sögelse." Vi ville nu endviderc antage, at en Section Granskere beslutte at folge dette Vink , og at de efter behörig Tid komme hjem til Clicmikcrne. Vi kave, vilde da hine sige, sect Mangl og Meget, og vi troe sikkert, at vore Resultater ogsaa ville interessere Eder, kjære Venner! En directe Krystallisation af et paa nogensomholst Maade fluid Material har i dct omspurgte Tilfælde sikkerligen ikke fundet Sted,- hvor Krystallerne her have dannet sig-, kunne alene fnidkommcn faste Masser paavises at have været forhaanden. En god Stund troede vi fuldt og fast, at Granitens, Syenitens og^ andre saadanne Bjcrgarters krystalliniske Aggregater vare anskudte saaledes, som vi finde dem, efter forudgaaet ildflydende Tilstand* Vi kom til en Mængde Steder, hvor det syntes os ganske utvivl- somt, at hine Bildninger i smeltet Tilstand maattc være merksom i det videiiskabelige Mode i Glasgow 1840: at et Stykke Cilas blot ved at hcnli^jgc roligcn i længere Tid havde nndergoaet Forandringer, hvorved det havde erholdt en lîe- skaffenhed, der i de Henseender, hvorom det her gjælder, ganske svarer til Granitens Art og Væsen; det viste sig nemlig nu bcstaaende af forskjelligartede Partikler og var krystaliinisk. (Sec Gæa N., 11, 247.) IV. 3 X 324 IVogle Forhandlings -Emner for Gcolog-erne pressede înd î Sidestenen 5 var denne skiktet, saa fandt vi ofte dens Strata betydeligen bragte af Lave i Nærheden af saadanne Bjergarlers Wasser^ ogsaa saae vi, at ellers tæt Kalksteen ved disse gjerne er ganske krystallinisk 1)5 og ved Vulkanerne fandl vi Bildninger af aabcnbar pyro- gen lieiljomst, som viste en fuldkommen krystallinisk Struktur ligesom Graniten, og* som ogsaa med Hensyn til de sammensættendc ülineraliers Art maatte belragtes som meget overeensstemmende med denne. Mon vi bave siden erkjendf, at Alt dette ikkun var meget overfladiske lagttagelser. Efteråt bave betragtet nöiere saadanne Steder, hvor t, Ex. en granilisk Masse strækker sig' med Forgreninger înd i den tilgrændsende Bjerg-art, viste det sig^ paa mange Punkter tydeligt nok, at delte Pbænomen slet ikke kunde komme deraf, al Graniten virhclig* nogensinde i fluid Til- stand var bleven presset ind i Revner i Sidestenen. Hvor denne er en eller anden Skifer, faaer man især ved dens Struktur Anledning til tydeb'gen at sec, at de Bum, Granit-Bamificationerne indlage, aldrig* have været virke- lige Bevner^ Graniten har derfor ikke erholdt den Plads, den saaledcs bar, ved at sprenge Skiferen og tr\kke sig ind deri. Dcrimod viste alle Forholdene ^) hen paa, at J) Fritningcr eller endo^j Smellningcr af Sandstccn, Leerski- fer o. s. v. tier, livor de berore Granit, Crönslcen o, fl, vilde i en saadan Beretning il.ke blive omtalte* Forandringer af den Art har Ingen virkeligon sect. *) Herben borer og den Kjendsgjerning, som Vulkanisterne forgjæ« vcssogc at boitraisonnere, at paadtf ;irame Steder, bvorcngra- nitisk Bjcrgart optrædcr med Forgreninger i Sidestenen, indc- veil de scandînaviskc Naturforskeres Mode &c. 325 den ilihiin kan have faael denne Plails paa nogensomhclst Maadc lig- den, hvorved f. Ex. eu Speksteens-Pscndonior- phose er kommen til at indtage sit Rnm, h\ilkct, som vî vide, til Spckstcen-SubstantscnsModtagclse hverken fur stod aahent cller nctop dertil aahnedes. Förunderligt er det vistnok, at Graniten har kunnet antagc saadanne Former, men egentligen vise jo dog* alt Marmorens og- Scrpenli- ncns Aarer det samme Særsyn. Hvad de omstyrtede Skikler angaaer, som vi saa ofte antraf ved de Bjergarlcr, hvis i^Iaadc at optræde paa vi iinderaögte, da kom vi paa mangfoldig;e Steder til den Ovcrbeviisning-, at deres Fald nclop slet ikke kunde hidröre fra nogen Virkning' af bemeldte ßjergarters Mas- ser, idel der paa alle Sider rundt om disse fandtcs enten kun ecn og' den samme uforandret gjældende Fald-Uegel, eller iallefald Indskydningcr, der ingen Conformitet viste med Ouiridscnc af hine Masser» Coulact-Marmoren siuderedc vi meget omhyggeligen og" lededes derved ogsaa til lagtlagelser betræffendc en hoel Dcel andre analoge Bildningor, og- saaledes fremgik hoist interessante og' fölgerige Erkjendelser, som ganske vist og'saa hos Eder ville væie al Opmcrksomhcd værd. Ingenting- er tilforladelig-ore, end al ikkun den i lang* Tid fortsatle Bcrörclsc med visse andre Bjcrgarter, i deres sæd\anligo kolde Tilstand, er island til at boirke almin- dclig ukryslallinisk og" ureen Kalkstecns Omdannelse til Marmor ^). DtMis Forekomst ved Graniten afgivcr allsaa slet il.kc nogclBe^iis lor, al denne har været heed. hol«lor (len sidslc Of,saa mcp,ct ofte (janske is ole rede Partier af den samme Masse, som danner Kamifieationerne» i) See Gæa Norv,, 2dcl Hefte, Side 225-228. 326 Nog^le Forhandliog^s - Emner for GeoIog:erne Ovcrhoved fandt vi en Mæng-de Tejjn paa, at ofte særdeles kraftige Actioner maae Lave været igrang-, hvor to forskjel- lige Bjerg-arter beröre hverandre. Kalkstenens Omændring paa saadanne Steder er hun et enkelt Tilfælde af en heel Gruppe af tildeels cndnu langt betydeligere Forandringer, somMasserne der have undergaaetj og* desuden ere sam- mesteds ikke blot Omændring-er passerede, men selv gan- ske nye Produkter ere der fremkomne. For Eders i den sidste Tid paabegyndte Undcrsög^elser befræffende ^^actions lentes", hvorved kun vanskelig-en Fremgang" kan gjures paa den experimenlercnde Vei, vil udentvivl Alt dette blive af stor Betydning*. For os er ved nærværende Op- gave det Resultat deraf det vigtigsle, at ukrystalliniske Ski- fere sees ved hine Virkninger ogsaa at kunne transmuteres til Gneis; delte er, sige vi, vigtigst her 5 tlii ganske snart blev det os tydeligt, at Gneis og Granit maae Lave saa- godtsom den samme Oprindelse. Det uöiere Studium af de pyrogene Bjorgarter fast- holdt os ligeledes længe^ disse Bildninger interesserede os fremdeles i hoi Grad. Men idet en beel Dcel Omstæn- digheder, som vi först havde overseet, nu bleve bemer- kede, erholdtes selv her nye Data til Bekræftclse af det ved de övrige ündersögelser vundne Resultat angaaende Granitens Opriudelse. Idctmindste cet saadant Datum maae vi dog anföre til en Prove: en prismatisk afsondret Trachyt viste sig med vel udviklede Fcidspyth-Kiystallcr, hvilke man, — forsaavidt denne iîjorgart slailde have be- fundet sig i ildflydende Tilstand — , naturligviis nærmest maatte falde paa at anläge som anskudte, forend Massen var bicven haard^ men ved nöiere Eftcrsyn fandtcs det, at ingen af disse Krystaller vare deelte ved de til den >^ prismatiskc Afsondring horende Fladcr, saaledes som Til- ■ $^. ved de scandinaviske IXatiirforskeres Mode &c. 327 fældct uicd en I^læng^dc af dem havde maattet \ære, hvis de vare dannede, förend Bjergarlen havdc antaget denne Afsondrinjj i) , vi nödlcs derfor til at troe, at ogsaa her Krystallisalionen var forejjaaet under l^lassens fuldlioinnieu faste Tilstand. — TiUidst maat(c da o(y den Omstæa- dijjhed blive os af Belydning^, at vi aldrig* fandt Qvarts i virkelige Lavaer, selv ikke i de meest krystalliuiäkc og: paa Feldspath rig^esle Yarieteler. — — Dersom nu denne Rapport kom fra fuldkommen paa- lidclige Foll;, — fra I^Iænd, som baadc forstode sig* paa at observere med Skarphed, og^ som ene lededes af Tran- gen til at finde det Sande, saa maa det antages, at Che- mikernc ikke kunde have Noget at indvende mod en saa- dan Beretnings; de maatte tværtimod glæde sig^ deri og^ opmuntre til videre Undersög^elser i samme Retninga, og^ det ikke blot af Hensyn tii Videnskabens Fremme i Al- uiindelig^hed, men og* paa Grund af den Udsigt, at isærde- leshed ogsaa Chemien derved kunde vinde. Men hele denne Chemikcrnes Situation i det fornd- satle Tilfælde, deres hele Fremgangsmaade i denne Sag* fra först til sidsl, hvad er nu egentlig* derved lilkjendc- g*ivt»l? For at svare horpaa behove vi kun i en almindeli- gevQ Form at frcmhæve Sætninger, som ellers allerede ty- deligt nok ligge i det Foreg*aaende: 1. Der gives gco- logik-ehemiske Opgaver, hvilke slet ikke kunne lö>cs særskilt af Chemien alene, idet deres definitive Afgjörelse ikkun er lænkelig* paa geognoslisk Vei. (At blandt disse Opga>er netop de befinde sig*, som for Geologien ere af alierhoieste A^ig^tig^hed , fortjener ved denne Sals altid vel ') Denne la|;tta^else er af den især ved sine Undersö^clser over Pyrenaeernc bekjendte L. Ramond. 328 Nogle Forhandlingas -Emner for Geolog^erne at erindres). 2. Det er altsaa langlfra, al Cliemien aidd er den conipefcnfc Domstol, ved livillien gcolooisk-clic- mlskc Stridsspörgsmaale kunne afgjöres» 3. Geologie og Chemie ere Videnshaher, som gj ensidl geii lainnc hi- staae hverandre j del er ingenlunde kun den sidstnævnlc, som Î del indbyrdes Forhold formaaer al give, og" ingen- lunde blot den förste, som i dette Forhpid har at mod- tag^e. Af dem, der forlængsl have dannet sig^ herfra aldeles forskjellige Forestillinger, ville vislnok disse Sætninger her langtfra fîndes saaledes hegrundede, at Nogen derved skulde kunne bringes til at skifte 31euing\ Jlellcr ikke er der i del Fremforte selv for dem, der ikke slaae som Modpart i Sagrn, forsögt mere end en Antydning- af, hvordan beineldle Sætninger skulde være at etablere saa- ledes, al de ^Irkeligen kunne blive Grundlaget for en rigtig^ere Mclliode. i Geologien, I denne Videnskab kan iallefald en stor Forandring ikke længe udeblive. Man bar i Geologien, i de faae Aar, siden den traadte ud af sin förste Bariidoojstiîstand, — siden den begyndte at blive en virkelig- Videnshab, bidlii havt fuldt op al bestille med Uiulersogelsen af de saakaldte normale Formationer, bvilke ved deres tydelige Leiiiingsforbolde og Indbold af fossile Dyr- og Plante-Resler strax lovede solide Resultater, og som derfor ganske na- turligen allorförst opfordrede til Granskning. i)len man er nu rykket saa vidt frem med delte Arbeide, at Touren engang igjen snart ogsaa maa komme til hine andre lige- saa vigtige Bildninger, de för saaknldte Urformationer, de nuværende Geologers abnorme Bjergarler, plutonisbe Dildiiinger o. s, v. Paa disses Fndersögelse bar man i den nyere Tid virkelig kun anvendt forboldsviis megel liden ved de sccindînavislic Natiirforslicres Mode &c. 329 Flid^ cl sihkcrl UiII)\ltc var der Ihhc saa let at erlioltlc^ efter livad iiiau ved de derhen iiiidcrtideii rctlcdc Dlik troede at heincrKc^ syntes paa den Kant IlJmn Anledning til llypolhescr, Tv i vi og" Sind at vente Foisl;ercn. Saa- ledes var man {jlad vedj at Cliemilierne, for hvem det er eaa nalnrligtien eller anden ledig- Time alrecreere sig med g^eologiske Spcculafionerj saagodtsom ganske overlogc delte Dcparlenicnt af A^idenshahen. Men saalcdes skede det, al man angaaendc de derhen hörende Gjcnstande hidtil ikke synderligen har faaet at vide, hvorledes de virkelig' ere, men kun hvorledes de, hedömle fra et vist chemiîïli Standpunkt, maae være. Og* dette er en hoist væscntlrg^ Mangel ; thi lam saare lidet a( den sande BeskalTenhed formaaedc her Theoricns ideale Billeder at gjeng^ive. iXaturen istandhragtc sit Verk ved at arheldc som fuldkommen lierre og* Mester, med aldeles fuldstæn- dige Midler^ hvorledes da muligt, at man, i Besiddelse af en fragmentarisk lùinskah om Stof og Kraft, og* ved dermed at kunne tilveiebringe enkelte underordnede Ef- fccter, mecr eller mindre lignende dem i det store Nalur- verk, skulde kunne gjælte sig* til det sidstes rette Art og^ Væsen! — Naar nu Geulog-erne, det vil sige Forskere, som hunne og* ville ofre de geognosti^ke Forholdes Un- dersögclse fornöden Tid og^ Kraft, hvad for Ghemikerric ikke var muligt, — endelig* selv komme til al hearheide delte af dem saa meget forsömte Feldl af Videnskahcn, saa vil Uligheden mellom hine Gja^tninger og* sehe Tin- gene strax noksom vise sig*. Men fra delte Öiehlil; >il en Fremgangsmaade, heel forsïgcllig fra den hidtil fulgte, Llive indfört 5 man vil vogle sig* for denne Behandling' af Sageruc, under hvilken saagodlsom det Hele hliver slaa- cnde ved de fra Standpunkter udcnfor Geologien med- 330 IVog:le Forhandlings -Emner for Geolo(ferne Lrag^te Forestillinger om, hvorledes Gjenstandene niaae væref man vil fremforalt sög-e al udfinde, hvorledes de virkelig' ere^ korf, umiddelbar Observation vil ogfsaa her blive det væsentlig-ste Slylîkc af Arbeidet 5 tbi , — vi gjentage det nok eng^ang — , Nalurverket lader sig- ikke gjætfe. Men herunder ville og' Geolog"ien og' Chemien ufeilbarligen komme til al irfdtage den rette indbyrdes StiU Jing'. Erhvervede paa fuldkommen leg'itim Vei ville de ved den gfeog^nosliske Erfaring* vundne Erkjendelser ikke knnne nægles Tillid, om de end undertiden, angaaende g-eolor Jog'iük-chemiske Spörgsmaale, maalte komme til at befinde sig fremom den almindelige Chemies Resultater; at for- saavidt de tvende Videnskab^r, — hvilKc maae folge netop modsattc Veie, idet Geologien beg-yndende ovenfra strax maa gaac lös paa Uodersögelsen af det hele færdige Na? tur-Bygverk, medens Chemien bar begyndt nedenfra med dets enkelte Stykker, — at disse Scientser ved Besvarel- sen af Opgaver, som interessere begge, kunne og skulle bolde lige Skridt med hverandre, vil da indsees al være den urimeligste Fordring, og aldrig vil det falde INogen ind at betegne Frerasætlelscn af geoîogfsk-chemise Erkjen- delser, der alene ere erhvervede ved geognostiske Under- sögclser, som en Ilen forud for selve Videnskaben, nemlig som INogel, der er ulovligt. Delte Udtryk vil derimod hlive anvendt, ifald endnu IXogen skulde fortfare med den Praxis at ville etablere som geologiî>ke Læresætninger bvad, uden endnu at være Resultat af geognostisk IJnder- sögelse, ikkun er udsprungel af cbemiske Belragtninger. I Chemien ikke mindre end i Geologien ville til alle Tider mange Ting være problematiske, og i begge Videnskabcr ville Hypotheser aldrig mangle. Men en ligeligere For- deling af disse, end den hidtilværende, vil charakferisere \ccl (le scandinavisKc iVahirforsIîores Minie &c. 331 det uyo ForlioM. iWaii rorIaiij;-pr im, al iK't llypolliclislio altid slial være [>aa (ieolojjiciis Siilo, alli«i sl.al være ilcii- iies Loti. Har man Tor sijj- no{;ctsomltelsl {;co(;nosJislt Factum, livis Forl.iarinj»- fordrer en eliemîsl; llypodiese, der ikl;e er hjemlet ved de liidlilværcude cliemiskc KiTa- rîngcr, saa forlanp/es det nu, for at Opstiilingcn af en saadan Hypothese han undg-aaes, at den gco{>nOi)tishe Itjends- gjernin[>: heller shal ^Jælde som prohlematish , — - man nierhe vel dette, der forlanges , at hvad der er Kj c n d s- gjerning" heller shal gjældc som Nog et, der endnu meget vel tillader denne eller hlin Tillæmpning-, ja som IXoget, der î ISödsfald endog ganske han henægtes! Dctle Forhold maa nödvendigen ophöre. Det er sandt, at de Fremstillinger, man hidlil har givet lil Oplysning^ om Bjerghjedcrncs Struktur, om de massive Bjergarlcrs Optræden, om Gangenes Forholde, — kort om de vlg-- tigstc Gjenstande i Geologien, ikke ere stort andet end löse Ideer ^ men da en lofasse af factisk Kunskah herom virkelig" er at erholde ved umiddelhar Observation , saa vil det, saasnart man bcgynder at erhverve denne Kun- sl;ah, blive erkjendt, at Geologien ogsaa for hine Gjen- standes Vedkommende er island lil at være noget Andet, end delte Hypotheseriies Pulterkammer, hvortil den under det hidlil beslaaende Forhold til Chemien dog virkeligen nu er nedværdiget. y;////. Lidii\-td HiuiJiI I BcrgfJi . Tcißiff e/hr .Vfitinrii ai'LihSituy. T,rfi /A (.-.'.if^ t«^: Æ H,.f i} é » I "\ lif/i > ff/ /itf/i/ rffe/içt^ft . Ti'^^/t/'-f &/r^'r Yal/o'ett rr/'£oytat^. 'laklll. JjifJiï F,-, og i samme Forhold tiltager ogsaa dens i Sand- hed praglfuldt glimrende Udseende. Man har för antaget, at denne Avantnrin-Feldspathens eiendommelige Glimren, som især viser sig, naar et Styhhe af Alineralet dreies frem og' tilhage i Sollyset (hvoraf det tydsfce Navn : Sonnenslcin) hidrörer enten fra yderst fine Spræhher i Mineralets Indre eller fra indeshittede smaae Glimmerhlade. Om dette virkelig' er Tilfældet ved Avan- turin-Feldspathen fra Archangel, Zeylon eller Baihal-Söen, formaaer jeg^ ihfce at afgjöre, da jeg- hidlil ei har hnnnet forshaife mig: Prövcslwffer fra disse Findesteder til nær- mere Ungersögelse, men saa meget er vist, at det omtalte Phænomen ved den norske Avanturin-Feldspath ikke har en saadan Aarsagf. Mineralets mikroskopiske ündersög'else, hvorved Professor Boeck godliedsfidd nnderstöttede mig-, har viist, at denne Feldspath indeslutter i sin Masse en ntalligf Mængde yderst smaae Jernglonds-Krystaller, der med sine meest udviklede Finder (oi*) liggfc parrallelt baade ind- bvrdes mellem sig* og: med visse C^ombinationsllader af Feldspaihen. Deraf kommer det, at, naar Sollyset i visse Retninger falder paa Mineralet, man da seer et h<îelt Sy- stem af disse Krystaller paa eengang- at reflectere Lyset. Tillige ere disse Kryslal-Lameller saa tynde, al de tildeels vise de tynde Blades Farver og næsten alle ere mere eller mindre gjennemsigtige med ffernoxydets eiendommelig-e rode Skjær. Kun af den sidstnævutc Grund skeer det, at 336 TK Scheerer Avanturin-Fcldspalhen stedse viser sîg rödt farvet, medens den fuldkommen bvidc Feldspath, der forekommer paa sam- me Leiested og' som, hvad dens chemiske Sammensætning an- gaaer, er aldeles identisk med den försle, aldrig viser noget Tegn til hiin glimrendeLys-Reflcx. At de lamelformige Jern- glandskrystaller udelukkende ere Gründen til denne Lys- Jieflex, og at slet ingen Sprækker, i hvilke man kunde tænke sig disse Krystaller liggende, herved ere med i Spillet, derom kan man let overtyde sig ved Hjælp af Mikroskopet, idel Kryslallerne her vise sig som fra alle Sider nöiagtigen omsluttede af Feldspath -Massen. Avanturin-Feldspathens chemiske Sammensætning er, efter en af mig foretagen analytibk Undersögclse: Kiseljord ♦ , . . 61,50 Leerjord . , . . 23,77 Jernoxyd ♦ , . . 0,16 Kalkjord . . . 4,78 Natron . . . . 8,50 Kali . . . . . 1,29 100,00 Kiseljordens Mængde er herved kun hieven bestemt ifölgeTabet, da Analysen anstilledes med Flusssyre^ dog fremgaaer det af Analysens Resultat utvivlsomt nok, at denne Feldspath er en normal Oligoklas, hvormed ogsaa dens ydre Egenskaber vise sig fuldkommen overeenstem- mende. Dens spee. Vægt bestemte jeg til 2,655. Paa den basiske Spaltningsflade har den en meget tydelig Tvillings-Stribning. Mineralets Pulver besidder en svag rosenröd Farve, der hidrörer fra de indblandede Jernglands- Partiklor^ behandles det med Saltsyre, saa bliver det efter nogen Tid fuldkommen hvidt, og Saltsyren, som har far- vet sig svagt guulagtigt, indcholdcr nu oplöst Jernoxyd, Bidraga til Kunskab om norslîc Mineralier. 337 mon dog" il.ke mere end omtrent 4 Procent af det anvendte funerals Væg-t ^). Denne lille Qvnnlitel Jernoxyd har altsaa været island til al frembringe Avanliirin-Feldspathens skjüime Lys-Reflex og* Farvespil. 1 tlilteröens Graiiitgange, som jeg nærmere har be- skrevet i andet Hefte af Gæa INorveg., fandl jeg en , den beskrevne i sine væsenllige ydre Egenskaber fuldkomnien lignende Avanfnrin-Feidspatli, men kun i meget ubetydelig' Mængde og af langt mindre smukt Udseende end den fra Tvedestrand. Ogsaa denne Feldspath synes at være Oli- goklas5 man kunde altsaa maaskee komme paa den Tanke, at Avanturin-Feldspathens charakteristiske ßeskaffenhed især er bunden til denne Feldspalhart. Jeg: troer imidlertid ikke dette, men antager, at enhver gjennemsigtig Feldspath, ja kanskee bvilketsomhelst andet lignende Mineral, ved Optagelsen af sniaae Jernglands-Lameller, kan antage biin eiendommelige Beskaffenhed, I vorl Universitets Mine- ralsamling opbevares t. E. en Labrador, der tydeligen viser en Lys-Reflex ganske lig Avanturin-Feldspathens. Undersögelserne angaaende Grunden til Avanturin- Feldspathens Lysspil har iövrigt for mig^ været særdeles frugtbringende, idel jeg derved blev ledet til den Opda- gclse, al flere andre Mineralier, om hvilke man ikke skulde formode det, indeslulte inlerponerede Partikler af et frem- med Mineral, og altsaa ikke saaledes, som hidlil, ere at ) Den anförte Analyse blev forelaget med en Qvantitet Avan- turin- Feldspath, der iforveien var blevcn behandlet med Saltsyre. Om hine 0,16 Proc. Jernoxyd, som Analysen anjji- ver, virkelig hore til Feldspathens c h e m i s k e Bestanddele eller om de ere en af Saltsyren ikke opl öst Rest af Jerngland- sen, maa jeg lade uafgjort. 338 Th. Sheerer bctragfe som enl;clte, mm som sammensatfc af 2 Minera- lier. Det Nærmere betræffcnde dctle Forhold skal snart blive meddeclt, 2. Bcryl. Del synes, at Beryllen, naar alle Anjyivelser derom ere ri{jti(jc, antræffcs paa ikl;e faae Steder i JNorjje, men at den do{j for det Meste kun forekommer som smaae, hverken ved Gjennemsip,tighed eller smuk Farve udmcr- kede Krystaller. Hidiil skal den især være hieven fandet: 1) paa KjerrJngöe i ]\ordlandcne, indvoxet i Glimmer- skifer« Da den her forekommende Beryl har en sma- rajjdjj^rön Farve, medens Glimmcrskifercn er mörk tomhak- hruun , saa have Stnfferne fra dette Findested megen Li(j- hed med de bekjendtc Smaragdstuflfer fra Salzburg- i Tyrol. 2) Ved Fredriksværn , som grönligc eller jpiulag^- tig-c, temmelig' gjcnnemsigtigc, fordetmeste naaleformig^e Krystaller, indvoxede i Zirkonsyeniten» 3) Paa Haaöe ved Dröbak 5 nærmere Angivelser mangle* 4) Ved Lun- destad, i Nærheden af Fredrikshald , som bleg'gule Kry- staller, hvilke, ledsagede af Turmalin, Molybdænglands og" krystallisert Glimmer, ere indvoxede i Gneisen. 5) Ved Ileltöl (?) i Ilerland, Annex til Edsberg-; Forekomst- maaden lig-iier den forrig-e. 6) Ved Bcrbye, ikke lang-t fra Fredrikshald, som viingule Krystaller, der undertiden vise sig" melamorplioserede lil en g-raaag-t ig- Masse« 7) Ved Sætre, formodentlig- Bruget Sætre i Hurum 3 nærmere An- givelser mangle. For flere Aar lilbage fandt jeg Beryl, 8) paa Sæfers- berget, i Nærheden af Modum's Blaafarveverk ^). Mine- ) Po^ïticndorlls Ann, Bd, 49, S, 533» Ilidrag' til Kunsltal) om norslîc Mineralier. 339 ralct ]iar o{»-saa lier den cliaralîteristiskc viinjjiilc Farvc, med livill.eii det aiitrælTes paa flere andre Findcsfeder I IVorg^e ojj- Sverrijj"; det forehomnier som Krystaller o(j dröic Stykkor iiidvoxet i en nyreformet {>Tanilisk Masse i Gneisen. Denne Masse besJaaer især af livid Orllioklas, Albit, Qnarts ofII- krystaller, som jeg- bidtil bar seet fra Fredriksværn oç Laurvig-, ere, efter deres Haardbed at dömme, neppe an- det end Apatit, og^ det er ikke usandsynlig-t, at dette 1) L» c. 50, S. 153. ^) I\yt Mag. f. Naturv. Bd, IV, Hefte 2, S. 159. 340 Th. Scheerer ]|linera1 ogsaa paa andre Findesteder er blevet anseet for BeryL Et Factnin, der fortjener nærmere Opmerksomhed, synes mig* at være Beryllens hyppige Saramenforckomst med Topas, og' det saameget mere som disse Mineralier tilsyneladende ikke staae i det mindste chemiske Slægt- skab med hverandre. Beryl og' Topas forekomme sammen t. E. ved Finbo, paa Sætersbergel i Modnm, ved Murne i Irland og' paa flere Steder i Eng^land, Rusland og' INord- Amerika, Ved at agte nöiere paa dette Phænomen, vilde mulig'ens cpdnii flere JE)xempler udfindes. 3. Chondrodit, I Christiansands Omegn, paa den ostre Side af Tor- risdal-Elven, ligeoverfor Gaardcn Eeg-, forekomme rwnd- agtige krystalliniske Korn af et honninggiiulf JUineral, indvoxede i en nyreformet Masse af meget grovkornig' Marmor, Mineralet, hvis lldseende fuldkommen ligner Chondroditens, viser folgende Reaktioner for Blæseroret» Ophedet for sig i Platin-Tangen, bliver det noget bicgere, men smeller ikke 5 ophedet i en Glaskolbe, afgiver det lidt Vand. Med Borax giver det Reaktioner paa Jern 5 med Phosphorsalt, paa Jern og Kiseljord. Sammensmeltes det med suurt svovlsuurt Kali i et Glasrör, saa faaes en mep-et tydelig Reaktion af Fliisssyre, Alle disse Reaktio- ner ere fuldkommen overcensstemmende med Chondrodi- tens. — I Glocker's Mineralogie, S, 457, anföres, at Chondrodit skal forekomme ved Arendal. Ifald ikke her Colophonit er bleven forvexlet med Chondrodit, saa er dette Mineral altsaa hidtil blcvet antruifct paa to Steder i IVorge» Bidraga til Kunskab om norske Mineralier. 341 4» Dolomit Paa CD Reise gjcniicm ovre Giildbrandsdalen fandt jeg- i INærhedcii af Vaage Præsteg^aard en doIomltagti{y Kalkslecn, som Lcr^ uoiiddelhar ved den bckjcndte Jutuls- Port, danner en stokformig' Masse i Gneisen. Bestandde- lene af denne Kalksteen ere, efter en af n)ig- dermed före- tagen Analyse: Kulsuur Kalk . . , 55,88 Kulsuur Talk ♦ . . 40,47 Kulsuurt Jernoxydul . 2,81 99,16 Kalkstenen er altsaa en ægtc Dolomit, bestaaende af 1 Atom kulsuur Kalk og* 1 Atom kulsuur Talk med en liden Andeel kulsuurt Jernoxydul, Al Overgangs-Kalksteen i Chrisliania-Tcrritoriet syne at indeholde smaae Qvanliteter kulsuur Talk. Bergstude- rende Tonsager kom lil Yished om denne ikke uinteres^ sante Omslændiglied ved at analysere: 1) en Kalksteen fra et större Kalkleie, videre 2) en af de almindelige Kalkboller, der saa hyppigen findes radformigen anordnede i den kalklioldigc Leerskifer; 3) en af de Kalkboller, som udmerke sig* fremfor de andre derved, at de ved Luf- tens Paavirkning' forviltrc lil en guul okkcragtig- Masse, og: 4) en til Kalk forstenet Ortlioceratif. Uesultaterne af disse fire Analyser vare folgende : Kulsuur Kalk . . 90,08 — 88,29 — 84,08 — 85,54 Kulsuurt Jeruoxydul Spor — 3,94 —r 11,76 — 12,21 Kulsuur Talk , , » 0,39 — 1,94 — 1,54 — 0,89 Kiseljord, Leerjord, Vand o. s. v. , » . 3,53 ^ 5,83 ^ 2,62 -^ 1,36 1) . 100,00 100,00 100,00 100,00 ^) Var nÆsteu iltlie andet end Kul» IV. 4 342 Th. Scheerer Heraf synes al frcmgaae, al Tallîg'clialteii liar ansamlet st^ meest i KalkboIIcruc. 5» Fliissspaili. Blandt den lîrystalliserede FInssspath , som jsær i ældre Tider maa være bleven fundet i hetydelip Mængde ojj af en sjelden Slîjonlicd i de Koii|>*sberg'sfce Sölvgange, anlræffes iinderlideu Krystaller af en Combination^ som, saa meget jeg bar kunnet bringe i Erfaring, neppe er LIeven iagttaget för. For nogle Aar siden erboldt jeg^ af Mvntmester Langberg en saadan liryslal i) til nærmere krystallograpbisk Bestemmelse^ og- fandt, at den var en Tvilling, beslaaende af to ligedannede Kryslaller^ bver en Combination af O. x O X . x O. m O m» Den ene Krv- stals lîovedaxe faldt sammen med en af den anden Kry- slals rbombishe Mellemaxer, bvorved^ da ingen Fordrei- ning men kun en Inklination af 90^ fandt Sled mellem begge Krystaller, den ene af oo O X Fladerne dannede en indspringende Vinkel af Id^ 28' med en af den anden Krystals x O Fläder. Tæt ved Kongsrud - Gruberne I Drammenes Omeg-n forekommer grönlig^ violblaa eller farvelös Flussspath i et Partie af baarde, meget kalkboldige Skifere, b vis Skikt- ning ber er meget utydelig- og forstyrret. I smaae Driisebuller sees denne Flussspalb stedse krystallisert i Okaedre^ intelsteds kunde jeg- opdage Hexaèdre. — Paa Haldernc af Eckliolt-Gruberne i samme Egn b'ndcs viol- blaa Flussspalb, krystallisert i Rbombedodekaedre. 6» Magnesit. 3Ian bar liidtil ansect det ülincral, bvori de bekjendte ^) Den er nu i Besiddelse af lir. Prof. Naumann i Leipzig. Bitlra^r ül Kunslinb om norske Mineralier. 343 a Serpcnfinlirysfallcr fra Snarum almlrKlcli;;viis forckomme indvoxcde, som ßiltcrspatli (];ulstiiir K.ilk meil kiilsiiiir Tall.). 3IIiicraI<>ts bf*ty«lflij>*e spee. Vægl Qc{\ famJt don = 3,065) taler iinidlerlid derimod, og* de följjciide Ana- lyser bevise, at Iiiin Formeninjf ikke var rigelig-. Bergcaudidat i^îiinstcr fandt delte Mineral sammen- sat af: Kulsyre .... 52,57 Talhjord .... 46,43 Jcrnoxydul . . . 0,87 09,87 Kulsyrens Mængde blev bestemt ved at sammensmelle en Qvanlitet af det pnlverisercde Mineral med Borax. Senere analyserede Bergsluderende Tönsager det sam- me Mineral, og erholdt folgende Besultat: Kulsyre 52,66 Talkjord 46,22 Jernoxydul 1,12 100,00 Kulsyren blev ved denne Undersögelse Lun bestemt ifölgc Tabet. Begge Analyser bevise med Sihkerbed, at Mineralet ikke er Bilterspatb, men krystallinisk Magnesit (TMJkspatli) , som hidlil kun er blcven antruffet i Tyrol (Lllentbal) og i Staden Vermont i ]Nord- Amerika. 7. Pleonast, Fleonasten er baade af Prof. Keilhau og Sölvverks- Directeur Moller blevcn fundet ved Stul- Gruben (en af IVæskil- Gruberne) ved Arendal. Den forekommer her, krystailiseret i Oktacdrc med Combinationsfladcr af Bhom- 344 Th. Scheerer bedodeliaedret, îndvoxet i Kall^spath ogf ledsag-et af lög- grön lîrysta!liseret Aiigîf. For flere Aar siden erholdt jeg' af Hr. Prof. Keilhau en liden Qvanlitet af delte Mi- neral til nærmere Undersögelse, og: fandt dets Sammen- sætning' at være: Leerjord . . 55,17 Kiseljord . . 5,09 Jernoxydul . 18,33 Talhjord . . 17,65 ]Uanganox\dul 2,71 98,95 Disse Talforholde ere hun at betragte som approxi- mative, da Mineralets hele Mængde, som hnnde anvendes til den qvantilative Undersögelse, ihke ndgjorde mere end omtrent 0,5 Grm. Imidlertid erfarer man dog med Vished, at det undersögle Mineral \irhelig^ er en Pleo- nast, der udmerher sig^ ved en Mang-anoxydul-Gehalt* I det samme Leiested af g-rovhornig: hrystallinish Mar- mor, Î hvilhetChondroditen ved Christiansand forehommer îndvoxet, antræfTes ogsaa smaae sorte Krystaller af Pleo- nast» Vi have her et nyt Exempel paa, at to, ja selv tre Mineraliers Sammenforehomst gjentager sijj paa flere, langt fra hiuanden liggende Findestcder» Nemlig", paa samme Maade som ved Christiansand, forehomme ogsaa ved Amity i Staden New-Yorh, ved Pargas og- Lojo i Finland og ved Åher i Södermanland baadc Spinel (paa de forslnævnte Steder Pleonast og paa det sidste blaa Talfc- Spinell) og Chondrodit indvoxede i hrystallinish Kalh- steen« 8. Sphen, I Syeniten af det saahaldte Maridals Syenit-Distriht Bulra(j ïil Kiinskab om norske 3Iineralier. 343 forekomme, paa ikke faac Steder, smaae Krystaller ind- voxede, der, livad Farve og^ Glands ang-aacr, have mej|eu Li{ylicd med Zlrkon^ og- for Zirkon ere de vel ogsaa liidlil alle bleviic anseede, da man antager, at Maridals-Syc- iiiten^ Jig* Syeniten fra Laurvig og- Frcdriksværn , er zirkonförendc. Ved nöiere Undersögelser af disse Kry- staller har jeg' imidlertid overheviist mig: om, at de næstcn alle synes al være Sphen. Af Prof. Keilhau har jeg nylig faaet et Stykl.c af denne Syenit, som virkelig indeholder iiogle smaae Zirkonkrystaller, De ere rigtignok ikke saa tydelige, al man kan kjende dem ved deres Form, men de ridses ikke af en Staalspids, og have Zirkonens kor- net muslige Brnd. lallefald er dog Sphenens hyppige Optræden i Maridals Syenit et Charakterlræk hos denne Bjergart, hvorved den viser sig forskjellig fra den nor- male Zirkon-Syenit» 9» Stilbit» I Nærheden af Christiania fandl Bergcandidat Münster i nogle löse Syenitslykker, der uden Tvivl have tilhört den omtalte Marldals- Syenit, et guulagtigt, slraalefor- migen krystalliseret Mineral indvoxet î smaae Drusehuller. Mineralets spee. Vægt bestemte Miinster = 2^203, og dets Sammensæfning: Kiseljord Leerjord Jernoxyd Kalkjord Alkali ) Talkjord) Vand . 58,53 15,73 0,50 7.02 3,07 17,05 101,90 346 Th. Scheerer Det er alïsaa en Slilbit, livîs Samnionsælning' sfemmer jj'odt overeens med Berzelius's Formel for Stilbilen. For- uden detfe l^lineral fandtes i de ' omtalte S\einlsl\l;ker og"saa brune Splienl;r\stallcr. — Fuldkomnien lignende löse Syenitstybker forekomme paa Lang-öen i Cliristiania-Fjoi- den. At baade disse og' de forstnævnte kave gjort ikkna en liden Vandring fra deres oprindelige Leiested, sees dcraf, at de fordetmeesle endnu besidde en temmelige skarpkantet Form^ de ere altsaa vel ikke bleven satte i llevægelse ved den store (Sefströmske) Rnllesteen- Flod, der furede de norske Klipper, men sandsynligviis ved en senere Vandström af mindre Voldsomhed, 10, Tennantit. Under mit Opiiold paa Modum blev jeg* opmerksora paa et Ulineral , som i smaae Partier List og* ber i Skut- terud-Gruberne ledsager Kobolt-Ertserne. Dets Udseende erindrer deels om dröi Fablerts, deels om Kobberglaserts, fra hvilken sidste det imidlertid viser sig; forskjelligt ved sin Skjörbed. Mineralets spee. Vægt er =4,530, og* dets Bestanddele ere, efter en af Berg^studerende Fearnley anstillet Analyse: Kobber . . 42,60 Jern . . . 9,21 Svovl . . . 29,18 Arsenik . . 1(9,01 100,00 Skjönt Arsenikens Mæng^de kun blev bestemt forme- delst Tabet, erfares dog: med megen Sandsynligbed af denne Undcrsögelse, at Mineralet maa kenreg^nes til Ten- nantiten. Det forekommer især i en qvartsrig* g^ranitisk Bidrag' til KimsLab om norske 3Iineralicr. ÎI47 Gneis, ofte Icdsajjct af Kohljcrkiis, o(y >iser iiæsteii p:ia alle Steder den Eiendoinenelip^lied, at Feldspallien i dets ]\ær|jt'd er j>jenncnidra(jet af oLkerguIe Aurer. IL Wohloiit. Af Berj; studerende Weibye erholdt jcj>- en liden Prove af et Mineral, som lian liavde fandet paa Rödkindliolmeu ved Fredriksværn, og som, efter dets Udseeiide at döinme, svnes at være ^Völilerit ^). — Bcrgstuderende Selieel fandt, i ]\ærlicden af Jernverket Barhevij;' (omirent IJ Miil fra Brevig), et Mineral i ikke ubetydelig Wængdc indvoxel i Zirkonsyeniten, hvilket, ved flygtig Betragtning, ligner en nyreformet indvoxet Granat eller Zirkon» Det b^sidder Blad(>jennemgange i een Beining, har en Haardhedsgrad mellem Feld:>palhens og Apatitens, harpixartig Glasglands, lysegnu! Streg, en spee. Vægt af 3,01, et mere eller min- dre fuldkomment musligt Brud, og er i de reneste Stykker gjennemskinnende med brunnagtig granatröd Farve. For Blæseroret smelter det under nogen Opkogning til et grönagtigl Glas, og giver ellers Beaktioner af Jern, Kisel- jord og Mangan. Ved en fjvalitativ analytisk Ündersögelse paa den vaade Vei fandl jeg folgende Bestanddele : Kise'- jord, Tanlalsyre, Jernoxyd, Kalkjord, Natron, lidt Mangan og Spor af Talkjord. Muligens indeholder det ogsaa en liden Mængde Zirkonjord. Efter disse Egenskaber kan man antage, at dette Mineral er at betragte som el Slags Wöhlerit, i hvilken en stor Deel af Zirkonjorden , mnli- gens selv den hele 3!ængde deraf, er erstattet ved Jern- oxyd. Mineralets mörkere Farve vilde herved være let al forklare, men dets ringere spee. Vægt kanskec mindre ») Dette Tidskrift, Bd. 4, H. 2, S. 165. 348 Th. Scheerer let. Do^ maa jeg: i denue Henseende bemerke, at af de til Bestemmelsen af den spee. Vægt anvendle Slyliher kunde ikke alle fuldkommea skilles fra Kalkspath^ som ledsag^cr Mineralet. 12. Zinkblende, I CIiristiania*s nærmere Omegn, tæt ved Ag-ers Kirke, forekommer en sortag-tig- bruun, slraalig^-krystallinisk Zink- blende, der Lar nogen Liglied med den bckjcndte cadmi- umholdige Zinkblende fra Przibram i Böbmen. Angaaende Forekomsfmaaden af dette Mineral er lidet bekjendt. Efter Sigende skal det, ledsaget af lidt Kobberkiis, være blcven fundet ved Siden af en Gronsteengang-, hvor der, for en Række af Aar tilbage, skal have været anlagt en liden Grubedrift til Kobberkisens Vindning*. Grubeaabningen, det saakaldte Dragebul , er nu sammenstyrtet; imidlertid laae, for nogen Tid siden, endnu nogle löse Stykker af Zinkblende i Dagen , af bvilke Universitetets Mineralsam- lings bar faaet det störste. Den nærmere cbemiske Under- sögelse af Mineralet stadfæstede ikke min Formodning:, at det kanskee var cadmiumboldigt. Efter en af Bergstude- rende Dörum foretaget analytisk Lndcrsögelse ere Be- standdelene af Mineralet: Svovl , . 33,76 ^ink . . 46,45 Jern . 16,88 Kobber , ♦ Spor Vand . . 0,23 97,32 og' efter Tönsagers Analyse; Bidrajy til Kunskab om norske Mineralier. 349 Svovl . . 32,33 Zink . . 51,44 Jern . 14,57 98,34 Det er altsaa en Zinkblende, der udmcrker sijf vcd cn ualmindelip; stor Gehalt af Svovijern, og; som i denne Henseende »taaer den saakaldte lUarmatit, fra Marmafo ved Popayan, meget nær, hvilken efter Boussingault bcstaaer af 3 Atomer enkelt Svovlzink og 1 Atom enkelt Svovljern, IV. 4 Y 2 XVII. Om Svovlsyrens specifislie Yæ^t Tcd forslijelli[j^e Fortyndingsgrador. Af Chr. Langberg. ▼ cd mange cliomlslîe og pliysîsKc Undcrsögelsor , hvor Svovlsyron spiller en saa betydelig: Rolle, er det af Vig- lig^lied med Nöiagfighed og Lellied at kunne bastemme den Mængde vandfrie Syre, som den anvendte meer eller mindre fortyndede Syre indebolder. Den specifisLe Vægl synes ber, som ved de fleste andre med Vand forlyndedc Fluida, at afgive det letteste i^Iiddel til denne îîestemmelse, og er derfor ogsaa det almindelig anvendte. Mangfoldige Forsog ere derfor blevne anstillcde for at bestemme den specifisbe Vægt af Svovlsyren ved forsbjclligc Forlyn- dingsgrader, og Tabeller over samme ere givne afDalton, Parkor, Ure, m. fl. — Af disse Tabeller ansees den af Om Svovlsyrons spccifislic Yæg^t. 851 Ure Î Iiaiis Dictionary of Clicinislry bfil;jcii(lf{;jorlc Tor at være dcu paalitlcligstc, men nogon sihkcr ^laalcsfol; for denne Paalidelijjiied besidder man hverken for Tres eller for de Andres Tabeller, sl;jöiit Yigtiy lieden af «lisse Ta- beller, samt de særejjne Vansheli(»heder, der ere forbundne med den nöiagtige Bestemmelse af Svovlsyrens specifiske Vægt, synes læn{}st at have fordret en saadan t'ndcrsögelse af deres Paalidclighed. Det er dette, jej>- her har forsögt at {{jöre, ved at beregne Ures Forsög efter de mindslc Qvadralers Methode, for derved at bestemme den midlere Feil af denne Forsogsrække, og den sandsynligste Yærdie af Svovlsyrens specifiske Vægf, som af disse Forsög kan udiedes. Ures Forsög anstilledes paa folgende Maade. flan anvendte en Række med en Diamant nnmercrede Flasker; i enhver Flaske blandede han nylig fornd kogt Syre og destilieret Vand i de forlskridende Forholde af 99 -|- 1, 98 -}- 2, 97 -[- 3, o. s. v. indlil 1 Syre + 99 Vand. I Lobet af 24 Timer bleve Flaskerne undertiden rystede, og forst efter Forlöbet af denne Tid bestemtes Blandingens specifiske Vægt ved at bringe en ved Hjælp af en fiin Platinlraad paa den ene Arm af en föisom Vægt ophængt Glasmasisc i Ligevægt i V^ædskcn. Den anvendte Svovl- syre var ægle og godt concentrerct, og dens specifiske Vægt ved 60« Fahr, fandtes lig 1 . 8485. Enkelte Flasker med den i samme indeholdte Blanding hensattes 8 til 14 Dage, nden al der viste sig nogen Forandring i den spe- cifiske Yægt. Vil man, siger Ure, hestemme Egenvægten af concentrerct eller svagt fortyndet Svovlsyre, saa maa man tage det nöieste Hensyn til Vædskens Temperatur, da den paa Grund af Svovlsyrens ringe Varmocapacitet let forandres, og har en betydelig Indilydelse paa den spcci- 352 Chr. Lang^berg^ fiske VægU I Luflcn stigmer den concentrerede Svovlsyrcs (Vitriololicns) Temperatur Imrlig^ til 75^ eller 80® Fabr., om end Lufteos Temperatur ikke overstiger GO'' F. Til samme Tid fortyndes Syren ved at optage Fug-tig-hed af Luften. En Temperaturforböielse af 10® Fahr, formind- sker Vitriololiens Egenvægt 0,005, og* ved at opiiede samme fra 60® F. til Våndets Kogepunkt fandt üre, at Egenvægten afto^ fra 1.848 til 1.772, hvilket sidste Tal svarer til en Fortynding- med 14 Procent Vand. Er en- delig* Thermometerkuglen , ved at oplag^e Fuglighed af Luften, bleven overtrukket med en ganske svag' Iliudc af forlyndet Syre, saa vil Tbermometret, naar det bringes i en concentreret Syre, öiebliklig* stige 10® Fabr. eller meer over Vædskens virkelige Temperatur. Ure iagttog^ derfor stedse den Forsigtig^bed ombygg-eligen at aftörre Tbermometret, bvergang- det toges ud af Vædsken. Imid- lertid synes allerede det liygroscopiske Vand, som stedse bænger ved Glasset, at maatte bevirke en Temperaturfor- liöielse, naar Tbermometret bringes i en concentreret Syre 5 dette, i Foreniug^ med denne Syres olieagtige Seigp- lied ved den almindelige Lufttemperatur, gjör lagttagel- scrne over sammes Egenvæg^t mindre sikkre, end for den meer fortyndede Syre. Ucsultaterne af Ures saaledes auslillede Forsög*, der alle ere udförte ved en Temperatur af 60® Fahr, eller 15|® C, ere samlede i den nedenfor givne Tab. I, hvor den til enhver Procentgehalt svareude spccifiske Vægt er iunden ved direkte Forsög-. Ure har Iroet al kunne udtrykbe Egenvæg tens Afbæn- g:ighed af Procentg ehalten ved Formelen p = 285 log-, s, hvor s betyder den specifiske Vægt, og^ p den iUaeng^de Om Svovlsyrens spccifislæ Væg^t, 353 vandfrie Syre, som Indcholdes i 100 Dele af den forlyn- dede Syre, At iniidlcrïid denne Formel ikke kan være g-jældeude, uden i det fllöleste for en meg"et fortyndel Syre, er let at indsee* Belragter man ncmlijj p som Abscisse, s som Ordinate for en krum Linie, saa vil man ved at construere denne Curve efter Ures Tabel finde, at den fra p=0 til henimod p = 59 er convex mod Ab- scisseaxen, derimod concav mod samme fra p = 5Î) til p = 81, eller saa langt som lag-ttag-elscrne gaae. Omtrent ved p r=: 59 bar altsaa Curven et Vendepunkt, bvüket ikke er Tilfældet med den efter ovenstaaende Formel constru- ere de Kurve. Efteråt bave forsög-t et Par andre Functioner, soui dog ikke ganske tilfredsstillende gj<^"gave fagllagelserue, valgte jeg at beregne disse efter Formelen s = l + ap + bp-- + cp3 + dp^4. (Î), Lvor s betyder den specifiske Vægt, p den Mæugdc vand- frie Syre, som indeboldes i 1 Dcel af Elandingen, og a, b, c, d ere Constanter, bvis sandsynligste Værdier skulle bestemmes. Under Uvisheden af lagltagclscrnes relative Godhcd, bar jeg ved Beregningen niaattet give alle samme Vægt, og bar under denne Forudsætning fundet a = +1.0177175 b = — 1 . 5897047 c = -{-4,9808 776 d = -- 3. 628708 Forskjellen mellem den iag^ttague og med disse Vær- dier af a, b, c, d beregnede speciGske Vægt linder man i folgende Tabels 4de Colonne med Overskrift A« 354 Chr. Langberg' Tal K L Svovlsyrc- Vandfrie Hydrat Syre i Sj)ecifisk i 100 Dele Vægt 100 Dele =.100p iagttaj'.et i ^ 100 81 . 540 1 . 8485 — 0 .0206 99 80 . 743 1 . 8475 — 173 98 79 . 909 1 . 8460 — 141 97 79 . 094 1 . 8439 — 109 96 78 . 278 1 . 8410 — 82 95 77 . 403 1 . 8376 — 50 94 76 . 648 1 . 8336 — 30 93 75 . 832 1 . 8290 — 7 92 75 . 017 1 . 8233 + 9 91 74 . 202 1 . 8179 + 31 90 73 . 386 1 .8115 1 89 72 . 570 1 . 8043 + 58 88 71 . 755 1 . 7962 + 63 87 70 . 939 1 . 7870 + 59 86 70 . 124 1 . 7774 + 54 85 69 . 309 1 . 7673 + 46 84 68 . 493 1 . 7570 + 39 83 67 . 678 1 . 7465 + 31 82 66 . 863 1 . 7360 + 26 81 66 . 047 1 . 7245 + 12 80 65 . 232 1 . 7120 — 9 79 64.417 1 . 6993 — 32 78 63 . 601 1 . 6870 — 49 77 62 . 786 1 . 6750 — 61 76 61 . 970 1 . 6630 — 74 75 61 . 155 1 . 6520 — 74 74 60 . 340 1 . 6415 — 70 Om Svovlsyrcns spccifislic Vivgt. 355 Svovlsyrc- ^'aii,llap,ct 17 13 . 862 1.1165 — 0.0060 \r A ^ 16 13 . 046 1 . 1090 — 67 ' 15 12 . 231 1 . 1019 — 71 14 11.416 1 . 0953 — 69 13 10 . 600 1 . 0887 — 68 12 9.785 1 . 0809 — 78 11 8 . 969 1 . 0743 — 76 10 8.154 1 . 0082 _. 68 9 7 . 339 1 . 0014 — 66 8 6.523 1 . 0544 — 66 7 5.708 1 . 0477 — 60 6 4 . 892 1 . 0405 — 61 5 4.077 1 . 0336 — 56 4 3.262 1 . 0268 _ 49 3 2.446 1 . 0206 — 34 2 1.631 1 . 0140 — 22 1 0.815 1 . 0074 - 8 (vadrcrcr m an A? Off tager Sum men af alle disse Qvadratcr, saa finder man Fcilqvadralernes Sum Jiff 0,003507, Off fölffeliff den midlere Feil af denne Forsoffs- ræWiC liff £2=0.0060 eller den sandsynliffc Feil af en enkelt laffttaffelsc 0 = 0.0041. Denne Feil synes at være s(örre, end man med Grund kunde vente, off den Reffclmæssifflied, hvormed Feilene A skride fiem, synes offsaa al antyde, at 5 Led af Formel I ikke ere (ilslrækkeliffC til fuldkonimcn at udtrykkc alle IV. 4 Z 358 Clir. Lanjjberg^ lagîiagelser. Da dcsuden de forste lagKagelsesfcîl maae formodes at ligge i Bestemmelsen af den speci fiske Vægt for de liölere Concenlrationsgrader, saa har jeg* efter sam- me Formel beregnet de sandsynlig-sle Værdier af Con- stanterne a, b, c og d for den convexe Deel af Curven, eller fra p = 0 til p =0.575 og' fandet a = + 0 . 8358559 + 0 . 0030182 b = + 0 . 0894304 + 0 . 0163718 c = + 0 . 48679'î8 + O . 0218632 d= — O . 0038314 + O . 0059963 (A) Bercg^ncr man med disse Værdier den spécificité Vægt fra pi=:0 til p = 0 . 57078, saa faacr man folgende Tabcl: Tab. H. Svovlsyrens specifislie Vægt fra p = 0 til p == 0 ♦ 57 5 Temp. 15J0 C. SVoTlsyre- llydrat i 100 Dele Vandfrie Syre i 100 Dele Specifisk Vægt, beregnet Forskjel n iagttagne 0, sp eci fiske Formel 1 aellem den j beregnede Vægt efter Formel 2 70 57 . 078 1 . 59634 + 0. 00110 +0. 01025 69 56 . 262 1 . 58490 + 190 + 1000 68 55 . 447 1 . 57357 + 243 + 957 67 54 . 632 1 . 56237 + 243 + 867 66 53 . 816 1 . 55127 — 97 + 441 65 53 . 001 1 . 54031 — 131 + 328 64 52 . 185 1 . 52945 — 145 + 238 63 51 . 370 1 . 51871 — 171 + 142 62 50 . 555 1 . 50807 — • 147 + 9» 61 49 . 739 1 . 49754 — 154 + 29 60 48 . 924 1 . 48713 — 113 + 13 Om Svovlsyrens spec i fiske Væjft. 359 Svovlsyrc- llydrat i 100 Dele Vandfrie Syre i 100 Dele Spccifisli Va>gl, bciTgnct rorsJxjel n iii{;tt.i»;iic o( S|iccilislic Fonn l' 1 1 iL'Ilcm den ; beregnede Va'j;t elter Formel 2 5Î) 48.109 1 . 47681 — 0 00181 — 0.00023 58 47 . 293 1 . 46661 — 61 — 39 57 46 . 478 1 . 45()50 — 50 — 74 56 45 . 662 1 . 44650 — 50 — 115 55 44 . 847 1 . 43660 — 60 — 163 54 44 . 032 1 . 42679 — 30 — 169 53 43 . 216 1 . 41708 — 8 — 180 52 42 . 401 1 . 40747 — 17 -^ 213 51 41 . 585 1 . 39795 — 25 — 216 50 40 . 770 1 . 38853 — 13 - 257 49 39 . 955 1 . 37919 — 39 — 302 48 39 . 139 1 . 36994 — 24 — 303 47 38 . 324 1 . 36079 + 51 — 250 46 37 . 508 1 . 35171 + 129 - 173 45 36 . 693 1 . 34272 + 128 — 181 44 35 . 878 1 . 33381 + 69 — 246 43 35 . 062 1 . 32499 + 31 — 267 42 34 . 247 1.31624 + 26 — 293 41 33 . 431 1 . 30738 + 62 — 275 40 32 . 616 1 . 29898 + 92 — 223 39 31 . 801 1 . 29043 + 87 — 226 38 30 . 985 1 . 28202 + 58 — 213 37 30 . 170 1 . 27365 + 35 — 332 36 29 . 354 1 . 26535 + 49 — 280 35 28 . 539 1 . 25712 + 8 — 206 34 27 . 724 1 . 24895 + 5 — 257 33 26 . 908 1 . 24085 + 5 — 244 32 26 . 093 1 . 23282 + 58 — 176 31 25.277 1 . 22484 + 116 — 103 30 24 . 462 1 . 21693 + 147 ^ 56 360 Chr. r angiberg* Svovlsyre- flydrat i 100 Dele Vandfrie J^yre i 100 Dele z=100 p Specifisk Vægt, beregnet Forskjel r iagtlagne o speciliske Formel 1 lellem den [> beregnede Vægt efter Formel 2 29 23 . 646 1 . 20908 + 0. 00172 — 0 00014 28 22.831 1 .20128 + 192 + 22 27 22.016 1.19354 + 206 + 54 26 21.200 1 . 18586 + 174 + 40 25 20 . 385 1 . 17822 + 98 19 24 19.570 1. 17064 — 4 — 103 23 18 . 754 1 . 16311 — 51 — 133 22 17.399 1.15563 — 73 — 137 21 17.124 1,14819 — 19 — 66 20 16.308 1 . 14080 + 20 — 11 19 15.493 1.13345 — 45 — 30 18 14.673 1.12614 — 154 — 155 17 13.862 1.11888 — 238 — 226 16 13.046 1.11165 — 265 — 238 15 12.231 1 . 10446 — 256 — 220 14 11 .416 1.09731 — 201 — 150 13 10.600 1.09019 — 149 - — 89 12 9.785 1 .08310 — 220 — 152 11 8.969 1 . 07G04 — 174 — • 100 10 8. 154 1.06901 — 81 — 3 9 7.339 1.06201 — 61 + 20 8 6.523 1 . 05504 — 64 + 18 7 5.708 1.04809 — 39 + 42 6 4.892 1.04116 — 66 + 11 5 4.077 1 . 03426 — 66 + 5 4 3.262 1 . 02737 — 57 + 5 3 2.446 1 . 02051 + 9 + 60 2 1.631 1 .01366 + 34 + 72 1 0.815 1 . 00682 + 58 + 78 Om Svovlsyrens spccifislie Tæ^t 361 Qvadrcrcr man Feilene A i 4de Colonne af ovcn- staaendc Tabel, 0{j lager Summen af disse Qvadrafer, saa (indes denne Jig 0.000102088, aKsaa den mildere Feil £, = 0.0012437, og' den sandsynlige Feil af en enkelt lagtlagelse 5 1=0.000839. Belænlicr man alle de üsikl;erlieder og Feilkilder, disse lagttagelscr ere nnderkastede, \\l man neppe knunc befrygle, at denne Feil falder udenfor Grændserne af de nundgaaelige lagltagelsesfeil, og jeg antager derfor, at de anvendte 5 förste Led af Rækken (I) med tilslrækkelig IVöiagtigLed udfrykke denne Deel af Ures lagtlagelser» Da imidlertid åen logaritlimiske Formel har noglc Fordele i Anvendelsen, har jeg til Sammenligning ogsaa beregnet de samme 70 lagltagelser efter Formelen log. s = ap ... . (2) og- fnndet den sandsynligste Værdie af Constanten a = 0 , 3515280 + 0 . 0002102. Summen af Feilqvadraternc er lig 0.000052053, alt- saa den midlere Feil af log. s =0.0008885. Forskjellen mellem de iagttagne og efter denne For- mel beregnede Værdier af s er anfört i 5te Colonne af ovenstaaende Tabel. Summen af Feilqvadraternc findes lig* 0.000618095 5 altsaa er den midlere Feil efter denne Formel ligp £2=0.00299, og deo sandsynlige Feil af en enkelt lagttagelse 5 = 0.0202. JXöiagtigheden af Formelen 2 forholder sigf altsaa til IXöiagligheden af Formelen 1 som 1 : 2,4. At de efter min Formel beregnede Værdier af den specifiske Vægl ikke afvig^e meglet fra de sande, eller at 362 Chr. Langberga Forslijellerne mellcni de beregnede og* iagttagne Værdier ligge iudenfor Grændserne af lagttagelsesfeileno, Tiser sig^ tydelig, naar man sammenligner Resultaterne af Ures og Parlics *) Forsög, der beg^e synes at være anstillcde med næsten samme INöiaglighed. Jeg' bar beregnet begge For- sogsræfcker efter Formelen log. s = a P, fra P = 0 til P = 0.30, bvor P belyder den Mængde Svovlsyrcbydral (SO3 -J-H^O), som 1 Deel af Blandingen indeboldcr. Parlies Forsög give af 38 lagttagelser den sandsyn- ligste Værdie af a = 0.282437 + 0.000318 med en midlere Feil af log« s lig' 62 = 0 . 00037, og' ures Forsög give af 30 lagtlagelser a = 0.285432 + 0.000236 £3=0.00034. Da den af Parkes anvendte Syre, bvis 1 Blandingen indeboldte Vægtmængde betegnes med P, havde en sp. Vægt af 1.84î)4, og den af Ure anvendte en sp» Vægt af 1.8485, og da begge Forsogsræbber ere anstillede ved samme Temperatur, 60^ Fabr., saa maatle man vente, at den specifisbe Vægt eftez' Parkes Forsög- for cnbverYær- die af P fandtcs noget större end efter Ures; dette er ogsaaTilfældet for de böiere Concentationsgrader, indtil P omtrent er lig 0,68, men for en mere fortyndet Syre vise ovenstaaende Værdier af a, at den specifiske Vægt af Par- kes Forsög findes mindre, end af Ures. Forskjellen mellem begge er for P = 0,3 lig* 0.0025, altsaa 3 Gange större end den forben fundne sandsynlige Feil af en enkelt *) Cticmical Essays Vol. I, p. 504, o/; Scbubartbs Ilnndbucli der tecbnischcn Clicmie, I* p« 167, Om Svovlsyrens spccifisLc Yæjjt. 363 laj^t(a(>clse. Man iiiaa vel derfor antajjc , at en af disse Forsu(j.sræl;kcr, eller maaskcc beg-gc, lide af en constant FelJkilde. Middelet af Ures og* Parkes Forsög-, inden de angivuc Grændser, giver a = 0»284737 + 0.000214. Jeg- liar ogsaa forsögt efter Formel I at Lcregnc de af Ures lagitagelser, som udtrykke den concave Deel af Curven, eller p = 0»57 til p =0.81545 men denne Reg;- ning- ledede ikke til nogct bnig^bart Resultat, da Cocffici- cnternc i de Ligninger, bvoraf de sandsynligste Værdier for Constanterne a, b, c, d sknllc fiodes, faae et saadant Forhold til binanden, at Opg^aven bliver ubestemt. I prak- tisk Henseende er ogsaa denne Deel af Tabellen over Svovlsyrens speciOske Vægt af mindre Yigtighed, da man stedse kan bestemme enliver mere coneentreret Syres Proccntgebalt ved at opblande den med en bekjcndt Mæng;de Vand, indtil den kommer indeiifor vor Tabels (jræudserj ved nn at iagttage denne Blandings specifiske Vægt, og^ deraf udiede dens Proccntgebalt, kan man da let beregne den förste Vædskcs Gehalt af vandfrie Syre, Man antager i Almindelighcd, at Svovlsyren alene i fire bestemte Forholde chemisk kan forbinde sig- med Vand, eller med andre Ord, al der blot gives fire bestemte Hy- drater af Svovlsyren, nemlig- 2 Æqvivalcnter Syre med 1 Æqv. Vand (Subhydrat) , samt 1 Æqv. Syre med 1, 2 og; 3 Æqv. Vand. Enkelte Chemikere have dog; i den nyeste Tid troet at finde lilstrækkelig* Grund til at antag e, at der ogsaa gives en Forbindelse af 1 Æqv. Syre med 6 Æqv. Vand. Efter Ure . . Parkes 1.8485 • . 1.8494 1.7593 . . 1.7639 1.6349 . . 1.6394 1.4010 . . 1.4052 364 Chr, Langberga Da nu 100 Dele SO3 + laq indeholde 81 »68 Dele SO3 SO3 4. 2aq . . . . 69.02 — - SO3 -f- 3aq . , . . 59.76 — - SO3 + 6aq . . . . 42.61 — - saa er den specifiskc Vægt af disse Hydrater ved 15|^ C. folgende : Sp. Vægt af S O3 + 1 aq . SO3 + 2aq*) SO3 4- 3aq . SO3 + 6aq . Kan altsaa 1 Æqv. S O3 ikke cîiemisk forbinde sig med meer end 6 Æqv. Vand, og man til en given i^længde Syre sæltcr mere Vand, end der behoves for at danne dette Hydrat, saa vil tilsidst bverl Æqvivalent S O3 forbinde sig med 6 Æqv, Vand, og Vædsken maatfe alt- saa betraglcs som en simpel Blanding af delte Hydrat (SO 3 -j" 6 H^ O) og det oversl.ydende Vand. 1 dette Tilfældc bavde man Grund til at vente, at Blandingens specifiske Vægt var lig den midlere specifiske Vægt af begge dens Bestanddelen men at dette ikke er Tilfældet, er let at bevise. Er nemlig i en Blanding af to forskjel- lige Vædsker p' og p" den Vægtmængde, som en Dcel af Blandingen indebolder af begge Bcstanddele, s' og s'' disses sp. Vægt, og S Blandingens eller den midlere specifiske Vægt, saa ere begge Blandingsdelenes Volu- mina = '*) IVaar den sp. Vægt af dette Hydrat i næslen alle elicmiske Læreboger angi ves at være 1.780, saa er dette iirigtigt, og kan alene gjælde for Temperaturer, ved hvilke Hydratet fore- kommer i fast Form. Om Svovlsyrens spccifislc Væ^t 365 p' P" ir Off V'^ 0(j fölgclig- (Icti spccifislic Væ(>t af Blanding^cn V^,p" p's"4-p"s' cllcr, da p' + p"=:l, p"=: 1 — p'^ saa cr S'_p/(s' — s") ^ ^' Betyder alfsaa p' den Mængdc SO3+6II2O, som en forlyndct Syre indeholdcr, s' den sp. Væ(jt af delte Hydrat, Ii(>- 1.40998, og: s" Våndets sp. Væ(jt = l, saa cr g_ 1.40998 __ 1 "~ 1.40998— 0.40998 p' ■"" 1 — 0.29077 p' eller naar p som för belyder den Mæng^de vandfrie Syre, som 1 D(îcl af Blunding-en Indeholdcr, saa cr p' = 0.426145 p, og' S=T^r682329-p = ^ + 0-«^2=^2^P + -^-- Sammenlignes defte UdJryk med Værdierne af Con- slantcrnc i Ligningcrnc (A), saa seer man let, at den saaledes fiindnc niidlere specifiske Væg-t stedse cr mindre end den virhclige, af laglJagelscrne udicdede. Forsljellen mcllem bfg'g^e er for saadannc Forlyndingsgrader, al Qva- dralit af p kan sættes iid af lietraglning , lig 0.15753 p, eller for p = 0,1 t. Ex. 19 Gange större end den sand- synlige I.igltagelàcsfeil. En moget forfyiidct Svovl-s\re cr altsaa ild.e nogcn simpel Blanding* af SOg-j-^H^O med Vand, men begge Beslanddcle ndöve en saadan Virkning: paa hiiianden, al Blandiiigons Volum stedse er mindre end Summen af Bestanddelenes Volumina ved samme Temperatur« IV. 4 Z 2 366 C hr. Lang-berg^ Dette Resultat bragfe mig först til at troc, at der maaslee cxisterer pi endnu liöiere Hydrat end SO3-}- 6aq, og at derfor Vædsken kunde være en simpel Blan- ding af dctic Hydrat med mere Vand. Jeg beregnede derfor de 20 sidsfe lagllagelser fra p = 0.00815 til p=: 0.1631 efter Blandingsfornilen 1 S (4) 1 — xp og fandt den sandsynligste Værdie af x at være: 0.7630667 + 0.0020280, hvilket gîyer folgende Værdier for den sp. Vægt: 100 p I s 16.31 15.49 14.67 13.86 13.05 12.23 11.42 10.60 9.79 8.97 8.15 7.34 6.52 5.71 4.89 4.08 3.26 2.45 1.63 0.82 1 .14212 1. 13407 1.12612 1.11829 1 .11056 1 . 10294 1.09542 1 . 08801 1 . 08069 1 . 07347 06635 05932 05238 04554 03878 1,03211 1 .02552 1.01902 1.01260 1 . 00626 A — 0.00112 — 107 — 152 179 1__ 156 — = 104 — 12 + 70 4- 22 + 83 + 185 + 208 f 102 + 116 + 172 + 149 + 128 + 158 + 140 + 114 Om Svovls\ rens specifisLc Yæg^t. 367 Summen af Fcilcpadrafcrnc i denne Tabcl er lin- 0 . 000035332, allsaa den midlere Feil £,=0.001364. Denne midlere Feil er slorre, end efter nogen af de lo andre Formeler (1 og' 2) for disse 20 lagtlagelser^ ja selv om man indskræniicr sig* til de to förste Potentser af p5 og' beregner s efter Formelen s = l + ap + b[)% hvor de sandsynligste Værdier for a og' b ere: a =: 0.8060490 b = 0.2984831, er den midlere Feil 1 samme Forsogsræhke Lun lig 0. 00085. Desiidcn viser llestandigbeden af Fortegnene for A? at Formelen (4) ilihe kan udtryhke lagttagelserne» Fremde- les da s'— 1 x=— , s' TC hvor TC = -- betyder den Mængde vandfrie Syre, som det Hydrat indeholder, der udgjör Blandingens ene Be- standdeel, og s' delte Hydrats specifiske Vægt, saa seer man af ovcnstaaende Tabel, at ^ omtrent maatte være lijf 0.1137, hvilket leder til det urimelige Resultat, at 1 Deel forlynJet Syre, der t. Ex. indeholder 0.16 Dele SO3, skulde være en Blanding afVand med et Hydrat, der blot indeholder 0.11 Deel vandfrie Syre. Man maa derfor «ntage det som beviist, at, naar man til en nokså a meget med Vand fort yndet Svovl- s y r e s æ 1 1 c r end m e r e V a n d a f s a m m e T e m j) e r a t u r, saa ville b e g g e >^ æ d s 1; e r virke s a a I e d e s p a a h i n- anden, at Blandingens Volum, naar den i g j e n li a r anlaget den o p r i n d c 1 i g c T e m p e r a I u r, bliver S68 Chr. Langberg mindre end Summen af begge Bestanddelenes Volumina. fivad der er Aarsagen til denne Volumformindskelsej og af Lvilken Besltaffenhed begge Vædshers Indbyrdes Paavirkning er, bliver vanslieligt at afgjöre^ naar man ilike vil antage, at nogen cliemisk Forbindelse af heg^e I saa store Fortyndingsgrader længer kan finde Sted. At Volumformindskelsen, selv for den meest f ortyndede Syre, er ledsaget af en Varmeudvikling ved en ny Tilsætning af Vand, synes man ogsaa berettiget til at maattc antage af Grunde, som jeg maaskee senere ben vil faae Anledning til nærmere at beröre. XVIII. I\ilikclertS"Skjærpene i Espedalen» (Brudstykke af en Beretninjj om en i Sommeren 1843 udfort mineralogisk Reise;» Af Th. Scheerer. 1. Geognostiskc Demerkninger» Jr ra Gaarden Klaapc i Svadsiim, forbi Gaardene Duds- berjj, INordgaardcnc og* Svecn, lige tîl en Broc, der forer over Gryl -Elven, sees endnu den samme Lcerskifer-For- mation, der bcgyndle at blive randende ved Gaarden Bratland. Tæt ved Broen fremstiller denne Leerskifer sig: som en saakaldet Tagskifer af graasorl Farve og; med en saa fuldkommen Klyvbarbed, at den let kan spaltes i fem- inelig; store Tavler af næstcn Papirs Tykkelse, især paa Sleder, bvor Forvitringen bar indvirket oplosende paa dens Masse. Saasnart man bar passcret Broen og* befîn- der sig paa den vestlige Side af Gryt-EIvcn, moder man 370 Th. Scîiecrer Ij(!(læ!il;et Terrain, tlop- r.ogol sömltnfor secs endnii nogle atislaaende Partier af den samme Leerskifcr, som fandtes öslenfor Grvt-Elven. Paa Veien til Gaarden Næssel, der l:j>p'er temmelig' höit over Daihnnden, sees allerede mange, lildecis meget store Brndstyî;l;er af en Bjergart, der nu lierefter bliver raadende langsmed Espedals-Vandcl. Denne Bjergarl [indes i fast Klippe omkring- Gaarden Næsset, og- jeg' formoder, at dens Gra-ndse fölger Gryl-Elven et godt Stykke mod Nord og' Nordost 5 hvorledes den fort- sættes mod Sydj er vanskeligere at gjælte» For Korllieds Skyld vil jeg- kalde Bjerg;arten, der viser sig- fra Gaarden Næsset mod Nordost, Syenit-Gneis» Dette turde rigtig-nok være et î flere Henseender mindre passende Navn, men da det kun skal gjælde interimistisk, gjör det neppe nog-en Skade* Uden en nöiere cliemisk- mineralogisk ündersögelse af denne Bjergart, der oplræ- der i mangfoldige og' ofte aldeles fra hiiianden for&kjellige Yarieteter, vil del neppe være muligt at erholde en rigtig^ Idee om dens egentlige mineralogiske Constitution, og fölgelig' heller ikke at udfinde et passende Navn for samme. Syenit-Gneisen er sammensat af to Hovedbestanddelc : Feldspath og" Hornblende, hvilke Mineralier snart opiræde hvert for sig', snart i forskjellige Blanding- med hverandre. Det sidste Mineral, udskilt i större eller mindre Striker eller i Baand, ja selv som stokformige Masser, er det i Regelen, som bevirker en Parallel-Struktur, der ligner Skiktning'. Saavidl kan altsaa den valgte interimistiske Benævnelse, Syenit-Gneis, iallefald g^jælde som passende^ men videre gaacr det hermed ikke, som af det Folgende vil sees. Intelslcds paa mine ofte til forskjcllig^c Sider afvigende I\iI;I;clorls-SI;jærpenc i Espedalen. 371 Toiiro fin Ciardcii IVæsscl op iiiiod don EspcdalsVaiidct rctviiiklijyt over-l;j.rreii(lc Givriidsc af Frociis Pra'stcjjjcM saao jcp normal OrllioMas at opliædc i Syenit - Gnoiscii, o«' jpjf troer heller ikke, at âci\ iiænnere clicniisk-minera- lofjiske Ujidersöjyelsc, som je?;' ved Lcilijjlicd tænker at forctag^e nied no;;Ic Varieteter af denne Bjcrgart, vil kom- me til at paavise on saadan. Af hlottc iidvortes Cliarak- fcrei* at slutte sijj* til denne Feldspatlis (eller maaskee rettere sa{;t disse FeKlspalh-Artersi) oryktognostiske Be- skafTcnlted, er neppe mnli^jt, da den fordctmestc oplræ- der i fjanskc læite eller dog' kiin sniaatkornig-krysfalliniske Blasser. I de sidsle formaaer man Iiist og* her, paa de moest gliiulscnde Spallningsîlader af de sönderhrndlc I\orn, ved lljælp afLonpen at opdage hiin charakteristiske parallele Stribning-, som idetmindste beviser tilfyldest, at man ingen Orihoklas har for sig, men maaskee en Albit, Labrador eller Oligoklas» Der hvor Syenit- Gneisens Feldspalli-Grundmasse bliver ganske tæt og-, saavidt man med Oiet kan skjönno, næsten ndcii Tegn til Krystallinitet, indeliolder den vist en mere oller mindre betydelig- J^længde af indblaiidet Kiseljord ^); men nndertiden optræder i en saadan tilsyneladende fæt Masse maaskee ogsaa Talk som Bestanddeel, Iivad ikke blot Ldseendet synes at förråa- de, men som ogsaa gjures sandsynligt derved, at Klvv- ning*fladerne i saadanne Masser ofte antydes ved lysc- grönne Taîkstribcr, nndertiden knn af overordentlig Fiin- hod, og hvis Farve forvasker sig- i den hvide tælte Feld- spathmasse. Î) SvanbcTij har i nyere Tid anstillet Analyser af ilerc saadannc amorphe KiseI-r<'Ids|>athm;isser fra Svcrrijj, til hvilhc opsaa Hpüeflinten lienhörer, S. Torhandlingar vid de scand, IVatiirf. Sdic Alöte, Pag. 531. 372 Th, Scheerer livad Hornblenden angaaer, saa viser den sîgf hyppîgen i sin normale Tilstand, med sin sædvanli(]^e grönligsorte Farve. Undertiden synes del ogsaa, at ücn repræsenteres af liiin grönlige Talk og' af cl Mineral, der maaskee er Bronzit» Jeg^ fandt dette sidstc imidlertid aldrig-, saaledcs som Tilfældel ofte er med Hornblenden , udviklet til en selvstændig^ ßjergart, men kun i Blanding* med en over- veiende Mængde af alniindelig* Hornblende, Endvidere oplræde for Hornblenden nogle andre lignende Minera- lier, der mnligens ere Varieteter af Bronziten. Hoist variabel viser sig: ogsaa Syenit- Gneisens petro- grapliiske Cbarakter deri, at de nævnle constitnerende Mi- neralier optræde baade i forskjellig: relativ Mængde og i forskjellig: Anordningsmaade. Ved i det Folgende al give et Overblik over Syenit - Gneisens meesl iöinefaldende Varieteter, synes det mig- liensigtsmæssigst at gjöreHoved- Inddelingen efter Bestanddelenes Anordningsmaade, og Un- derafdelingerne efter deres relative Mængde og oryklogno- stiske BeskafFenlied. Paa de Sleder, hvor jeg iagttog Syenit- Gneisen, frcmstiJlede den sig som: A. en amorph , læt Fcidspatbmasse iidcn nogensom- lielst Parallel-Strnktur, optrædende især i folgende Varie- teler: a) af reen kvid Farve. (Undertiden synes denne Masse — et Slags Hvidstecnbildning — ilike fuldkommea amorpli, men viser adspredte, lidt glindsende, ilivor- vel knn megel smaae Kryslalkorn), b) af mere eller mindre grön Farve, som synes al hid- röre lildeels a) fra fiint indblandet Hornblende, tildeels ß) fra fîinl indblandet Talksubstants. Niltlielerts-ShjuTpcne i Espedalen» 373 B. en Rjcr(»;ai'l med en shifcragtijy Hlyvbarlied, do{j' stedse mere eller mindre lykskifrijj, g;rovflasri(j eller hriini- sKallig". Denne fiuJes a) med en Ilovedmasse af amorpli Feldspafli (A), undertiden som det synes lidt lalkagtig*, men mccst cbaralilcriseret ved grönlige Talkstriber^ der ljevirl;e Klyvbarlieden 5 L) med disse Taihstriber î saa overveiende Mængde, al paa enbelte Steder en virkelig Talhskifer dannes j c) med den samme Grundmasse (amorpb eller dog: kun lidt krystallinisk bvid Feldspatbsiibstanfs) og: Striber af fiint krystallinisk, g^rön Hornblende 5 d) med disse Hornblendestriber i saa overveiende Mængde, at et Slags Hornblendeskifer dannes, der har sfor Lighed med den, der antræfFes I den almindelige Urgneis-Formalion ; C en krystallinisk Bjergart med mere eller mindre skarpt fremtrædende Antydning-er til Parallel - Struktur, som dog" ikke bevirker nogen tydelig Klyvbarbed. Denne Bjergart antraf jeg* især i folgende Varieteter: a) bvid smaatkornig^ krystallinisk Feldspath med et bronzitagtigt Mineral, blandede med hverandre i forslijellig- relativ Mængde, men det sidstcs Masser stedse ordnede i kortere eller længere, dog- stedse mindre skarpt tegnede Striker, end Tilfældet er med de under B oplegnede Bjergarler^ b) rödagtig^ blaagraa, temmelig' storkornig* (som Erler) krystallinisk Feldspath med et bronzilag^tigt Mineral, hvis krystalliniske Masse tildeels er ordnet i lang^- trukne Korn. I Ilaandstuffer viser denne Bjergart, da Feldspalhen deri oplræder i lang-t overveiende Mæng^dc, kuQ svage Spor til Parallelstruktur ^ som IV. 4 A a 374 Th, S cheer er aîligpevel fremtræder umîsljjendclîgen, naar dens Masser belra|jles i det Store. Den bar da tillige iDeg*cu Liglicd med \hse Syenitarter. D. en brystalliuisk Masse uden Tegn til nogensoni* Leist Parallelstriiklur, oplrædende som a) en reen Hornblende - Masse, mere eller mindre grovkrystallinisb, dog' undertiden ogsaa næsten læt. Ikke sjeblen indebolder den Broazit indvoxet i ofte store krystalliniske Slykkcr, b) hvid krystallinisk-kornig* Feldspath (Kornene i det Holeste saa store som Erter) blandet med et kry- stallinisk kornigt bronzilagtigt Mineral ^), Kornene omtrent af samme, hist og ber dog af betyde- ligere Störreise end Feldspatbens. Denne Bjerg- art danner fuldkomne Ovcrgang-e til den under C a) beskrevne. Man sbulde gjöre sig en meg-et iirjgtîg- Forestillinga om den ber ombandledc Egns geognosliske Constitution, dersom man vilde troe, at de især nnder D beskrevne krystalliniske Bjergarter ere anordnede til et Slag-s Cen- tralmasse, omkring bvilken de andre skifrige og amorphe Bjergarter optræde med mere eller mindre fuldkomne Overgange i en radial Retning fra biint Centrum. Om en bestemt ordnet Fordeling: af Bjergarterne kan i den af mig- besögte Egn neppe være Tale, da man ikke sjelden Inden korte Distantser træffer paa meget forskjelligartede Masser^ imidlertid kan man dog* udbæve, bvilke Bjergarter ^) Mineralet viser kun meget utydelige Bîadyjenncmganfje. Hvor en ufuldkonimcn Kryslal dcraf synes at være afbrudt omtrent retvinltligl paa dens Længdeaxe, fremstiller sig, saavidt man med Oiet kan skjönne, et qvadratisk Gjennemsnidt» IVililiclerts-Slijærpenc i Espedalen» 375 paa VÎSSC Steder især liurc til de licrshende. I denne Hen- seende fandt jeg^ i Egnen oinkrinjj; DalijahKen, Niessel og: Fjeldet TronKampen især Feldsleenhjergarterne, decis med, dccis uden Shihlstiiiktnr, nemlig- de under Aa, Aba, Al>3, Da, lîb og: Be beshrevne Varieteter; læng^ere mod Nord- vest, \cd Storfjeldroen-Sæter ogf omkring INihkelsljjærpenc, tlldeels de samme Bjcrgarter, dog* Iivppig i Confiiljt med Hornblende-Bildiiinger, baade som Da og* Bd^ endnu læn- gcre mod INordvest, ved Graaböerne og: Stor- Gruben, bronzitboldende Bildning-er som Ca og: Db; og' endelig" ved Vesle-Gruben, paa Espedalens sondre Side, den under Cb besl;revne syenilagiige Bjergart, dog ligcledes i Con- fliht med tiornblendemasser som Da. Det eneste Princip, efter bviiket nogen merkelig Orden i den ombandlede Strækning synes at finde Sted, maattc iallefald være Far- ven, idet Bjergarlerne ved Næsset og Dalbakken vise sig lysest, tildeels som sneebvide Feldsteenmasser (til störste Contrast mod den paa Gr\t- Elvens östre Side liggende mörkc Lcersbifer), og længere mod Nordvest, ved Ilorn- blendens byppigere Optræden, blive mörkere ^), og endnu mörkere omkring Graaböerne, hvor den bronzitboldende Bjergart bliver raadende, hvis Farve, paa Grund af at Bronziten fordetmeste er forbaanden i större iWængde end Feldspalben, i længere Frastand viser sig sortagtig. I Almindeligbed optræde de ber beskrevne forskjellige, ofte inden korte Dislantser vexlende Bjerg arter uden skarpe Grændser ved Siden af binanden. Da Egnen fra Tronkampen til Graaböerne danner et eneste (efter Prof. ^) Dog sees her ofte ogsaa ganske lyse Fcidslcenbjergarter ved Siden af sorte Hornblendemasser, deels med skarpe og dcels med forvaskedc Grændser, 370 Th. Scheercr Keilhau's Maaling- omirent 4000 Fod höit) jævnt Fjcldpla- teaii 5 saa har man ofle Leiliglicd til at overbevise sig derom» Ktin Hornblende-Masscrne gjöre undertiden en Undtagelse herfra, idel de op(ræde enten som langtrukne^ mere eller mindre mæglige l$aand e!ler som mere rund- agtige 5 slohformige Partier, der begge tildeels vise en skarp Begrændsning mod de lysere Bjergmasser ved Sidcu af dem. Saa klarligen det fremstiller sig for lagttageren, al ingen anordnende Kraft, nemlig ingen i det Store vir- kende, her har sammenbragt de chemisk ligearlede og fraskilt de chemisk uligeartede Masser, saa tydeligl er del at see, at en saadan Kraft, der lam lidet bröd sig om Massernes chemiske Constitution, engang har behersket alle disse Bjergarter, der ved den mere eller mindre bleve tvungne til at antage en Parallelstruktur, hvis Strog kun er variabelt inden snævre Grændser. Vi finde altsaa her et Charakteer-Træk, som i den Skarphed, med hvilket det i den omtalte Egn optræder, kan siges at være eiendom- tneligt for Urbjergarterne. Meget let udfinder man, at fra jNæsset til Graahöerne, idetmindste i den Zone, i hvilken Pfikkelertserne optræde, et Gjennemsnidtsströg mellem hor. 9 og hor. 10 gjör sig gjældende, et Strog altsaa, der kan siges omtrent at folge Vasdragels, især Espedals-Vandets Retning i denne Egn. Kun yderst sjelden er Strögct mindre end hor. 9_, og da neppe mere end i Compas- Time, men ofte er det större, undertiden selv over hor. 10. INogle faae Gange fandt jeg det endog over hor. 11. Men delte er kun Undtagelser, der neppe turde have uogen væsentlig Indflydelse paa Gjennemsnidts - Ströget. Faldet derimod er mere variabelt; skjönt det fordetmeste anlrælTes slcilt, ja ofte lodrel, saa findes dog ogsaa hist Nililîclcrts-SLja'rpcnc 1 Espedalen. 377 og' lier Skikler, der neppe falde slorl over 45 iiidlil 50^. Mclleni de saaledes skiklede x^lasser opliædc Bjergarfernc «den Parallelslnikliir. Ilornhlendemasserne Hndes midt ililaiidt dem ndskilte i mere eller mindre langagtige Par- tier, hvis Lcvngdedireklion fölger den herskende Sfrögrel- ning'. Den kryslallinisk-kornige Bronzit-njer{;art optræ- dcp afvcxlende med dens parallehstrihede Varietet, og^ inellem hegge flndcs til alle Retninger de meest fuld- komnc Övergångne. Denne parallcllstrihede Bronzil-Gneis forlöher sig: i de andre lîjcrgarler med Parallelstruktur, mellem h>ilke igjen hist ogf her de amorphe Feldspath- masser ere forhaanden. INil.kelerlsernes Forekomstmaade i Syenil-Gneisen har niegen Lighed med Koholtertsernes hekjendte Opiræden paa Modum og Snarum. Ligesom disse Erlser ofte vise sig- hundne til visse g-limmerrige Baand, saa er INikkel- ertsens Forekomst ved Espedals-Vandet afhængig- afllorn- blendemassernes Optrædcn. Dog* her synes det at gjælde endnu mere, hvad haade ved Modums og- Snarums Gruher finder Sted, at nemligf langt fra ikke stedse den hele Masse af den Bjergart, til hvilken Ertsens Forekomst almindeligviis er bundet, behöver at være erlsholdig". Man finder mange Horn- blendepartier, der ikke ere crtsförende, og de, i kvilke ]\ik- kelertser anlrœfi'es, indeholde dem ikke lig-eforniigen for- declte i deres hele Masse, Paa enkelte Steder ere Ertserne sammenliohede paa en saadan Maade, at næsten Ilornhlen- den aldeles bliver fortrængt, og- kun viser sig' indvoxet som isolerede rundagtige Korn og ufuldkomne Krystaller^ paa andre Sleder danner Ertsen et mere eller mindre fiint Netverk, der da pleier at g-jennemsværme en fiintkry- stallinisk, næsten tæt Hornblcnde-Bjergart, og- endnu paa 378 Th. Scheerer andre S(edcr sees Hornblenden împrcgneret med Ertsliorn eller [»jenncnilruklet af Erlsslriber. Baade livad Hornbie^ide-Parlîernes Foreliomsfmaade i de omjyivende Bjergarlerj o^ hvad JXiKljelerlseiis Optræ- den i Hornblende Masserne angaaer, saa gjöre de begge paa lagtlagcren el Indlryl;, soni, idetniindsle bos mig, frenibalder Ideen om en cbcmîsk Udsklînings - Proees. Hornblenden og NibKelertserne fulgtes begge ad ved en saadan, og i den ndsl.ilte Blanding af begge Masser an- ordnede Ertsen sig, tildcels som Tilfældet raadede, (ildeels som andre Kræfler vilde det, bvoriblandt især den, dcp frembragte Sbiiit-Strubfuren, synes at have været virksom. Paa et Par Sleder, hvor Hornblendemassen danner sharpe Grændser med en tilstödende lys Feldsleen-Bjergart, syn- tes det mig lydeligf, al Ertsgehallen tildeels Lavde anbobet sig' paa Grændsen, Det er to Siags Nikkelerfser, som forekomme her. Jern-IXihKcIkisens mineralogiâfce Charahleer har jeg allerede for beskrevet 1 dette Tidssbrifts 4de Bds. Iste Hefte 5 jeg vil ber blot gjenlage, at detle Mineral indebolder om- trent 20 Procent Nikkel. Den anden Erts er en uikkel- holdig Magnetkiis, som i Gjennemsnidl neppe Inrde bolde mere end 2 Procent INibkcl. D<*ggc Ertser forekomme ofte blandede med hverandre, og ere undertiden ledsagede af lidt indsprengt Kobberkiis. jXæsten med fuldkommen Sikkorbed ban man anläge, at der, hvor Ertsmassen frem- sliller sig i de meesl concenlrerede, undcrilden stokfor- migc Masser, pleier dens Nikkelgebalt al være ringest. Mogel ofle, ja vist i de allerfleste Tilfælde, iudcbolde disse liLsyneladendc meget rige Masser ikke Andet end hiin fallige Magnelkiis. Hvor Ertsen derimod gjcnnem- sværmer Hornblenden som el fiint INetverk, pleie ogsaa IVikkclcils-SlijiiTpcnc i Espedalen. 379 hist og: lier sförrc eller niiiiclrc iiidsprciiglc Partier af Jcrii-]Nil;kell;iis at >ise sig-, — 1 det tilföiedc Bilag har jeg ineddeelt nærmere Oplysiiingcr angaaciule ^iliLcIinal- mcns Gjciinemsnid(s-Gelialt. Af crlsförendc Steder saac jegp, i den af mig* gjeii- iienivaiulredc Trahi meüein Frocn's Grændsc og Gaardcn IVæsset, heniinod Iredivc. Flere af disse Steder ligge rigiignoh saa tæt sammen^ al de \el eg^ehllig* inaae hen- regnes til eet og' del ëaninie Leiested, især naar de ligge i Syenit -Gneisens Slrog- Linie. Dog lader det ihhe til, al saadanne i den samme Slröglinie liggende Ertspartier stedse slaae i Forhindelse med hinandcn 5 saavidl niau han bedömme det af Lclscendet paa Overfladon, gives der selv Erlspartier i meget hort (omtrent 10 à 20 Shridt) Fra- stand fra hinanden, der optrædc saagodtsora isolerede Stohke. O verflade forholdene tale nemlig' her meget tyde- ligl, idel Erlsens Tilstedeværelse, paa Fjeldplatcanels tem- melig iiogne Klippegrnnd, antydes ved en meget hjcndelig^ Lruunröd Farve, som er en Folgte af Magncihisens For- vitring'. Deels sees denne Farvning' i rnndagligc Pleiter, deels i langlrnhne Striber ^) af meget forshjellig- Stör- rclse. De förste ere ofte ihhe större end en Qvadratfod og- selv endnn mindre, men i delte Tilfælde iindes i AI- miiideiighed flere tæt ved hinanden^ dog' anlræffes ogsaa Pletter af flere hnndredc Qvadralfods Overflade. Slriher- nes Længdc og' ßredc vise sig; ligcsaa forshjellige. Det ^) Ved disse rodlifje Pletter o^ hlriher, der med deres Længde- dircklion folge de steile Skiklcrs nordlige Strögrelning, laac IViklielcrts.Leiestcdcrne Oj';saa i deres y dre Optiæden tn Lig- hed med de Kongsbcrgske Faldbaand, som cndnu fremlræder skarpere ved deres geo^nostishe Conslitulion. 380 Th. Scheerer slörste Erlsbaand, jeg- saae i denne Eg-n, og- som af Hr. A. Johansen i LiHcliammcr hiev opshjærpet, har en Længde af nogel mere end 150 Skridt, og en Mægtighed af om- trent ^ indtil 1 Lagter. I en saadan Udslræhning viser sig nemlig dca hrnunröde Farve i större eller ringere Intensitet paa Fjeldels Overflade. At dette store ßaand, idetmindste paa flere Sleder, indeholder særdeles massive Ertspartier, viser sig tydeligt der, hvor Hr, Johansen har Jadet hryde en Deel Malm ved Sprengning*. Paa Slenens friske Brutlflader sees Ertsen fordeelt som et Netverk, hist og her sammenhobet til mere massive Partier, î hvilke man da let opdager Jern-IVihkelkisens Tilstedeværelse ved den tydeligt hladige Textnr (Bladgjennemgangene ere parallele med Fladerne af et regulært Oktaeder), hvorved dette Mineral nilmcrker sig fra den körnige Magnelkiis. Hvad derimod Farven angaaaer, ligne begge Mineralier hverandre deri meget. Det er at formode, at ßjergartens Ertsgehalt, som paa de anförle Steder naturligviis kuQ hvad dens Cdslrækning i Længde og Brede angaaer no- genlundc lader sig^ bedömme, i ikke ubetydelig Grad ogsaa fortsætter mod Dyhet. Dertil kan man slutte sig af to g-amle forladte Gruber i denne Egn, hvoraf den ene, Vesle- Gruben, ligger tæl ved Espedals -Våndets Sydspidse og' den anden, Stor-Gruben, ikke langt fra den nordligste af Graaliöcrne» Disse Gruber, som allerede have været anlagte i det 17de Aarhundrcde, ere blevne drevne paa Kobberkiis, hvilken Erts her i större Mængde maa have ledsaget den nikkelholdige Magnelkiis, end Tilfældet synes at være i de endnu uændsede Mainianviisningcr, der ellers ere af fuldkommcn den samme Bc»kafl'enhed som de, paa hvilke Grubcdrift har været anlagt. Af de betydelige Ilaldcmasser, der ere anhobedc omkring disse Gruber og^ ]\iIîlîelcrts-Sl;ja?rpene i Espedalen. 389 geli(>- Indclioldcr 1 Cir. Kobohmalm mcfallish Kobolt til en Værdic af 5. Species, o(j 1 Ctr. ISikkelmalni indelioldcr metallisk Nikkel til en Værdic af 2| Species. Af dette Overslag: kan idctniiiidstc sees, at, om man selv af I\ik- kelnialmen i Gjenncmsnidt endog kun erholdt li Procent IXikkel, og om OmkosUiingerne ved den metallurgiske Tilvirkning vare 2 à 3 Gange saa store som ved Kobolt- malmcns, man alligevel med Fordeel maatte kunne be- gründe en Grube- og Hyttedrift paa N^ikkelmalmcns Vin- ding og Tilgodegjörelse. IV. 4 B b XIX Mag^netiske lag^ttag^elser, anstillede paa forslijellig-c Söereiser i Atlanterhavet og Middelhavet af den IXorslie Marines Offieerer, samt paa en Reise til Stockholm 5 meddelte af Chr. Hansteen* JLRSi Togtet i 1842 med Corvellen Örnen anslîllede Ex« peditioneus Officercr med de her fra Observatoriet dem tllstillcde mag^netlskc Instrumenter lagllagclscr paa tre Punkter^ nemlig^ Fredriksværn , Lervîck og- IVyc Elfsborgp. A» Inclination* FredriksTærn» Obserr* Tid 1842 April 13 11 F. OM. Juli 11 111 F. Oi E S|E. 4^E. 71«ir,2 70O56'0 72 5, o;72 27,0 71 31,5J70 21,5 72 0, 0 72 37,5 90 lî),590 22,5 87 51, 3|56 22,5 72» 13',2 71 13,0 71 59,3 70 41,3 87 4,5 57 39,5 Sand d 720 29,^5 Inclin» 710 44/0 71« 35, 2 71 50,3 72 57,5 71 42,4 71 30,8 71 42,4 58 2, 0 71 35, 1| 90 50,0 71 42,3 1 2 3 4 5 6 Mag-netislic Li|}Ua(jelser. 391 No, 1 0(y 2 crc obscrvrrede af L(nt. Ki'oçli, 3, 4, 5 af Ltnt. Gcclmiiytlen, JNo. 6 af Lint. Wiillcr^ vcd de to sidsfc cr aiibragl en exceiilrisk Vægt paa JNaalcns Axe 0{y Iiiclinationcn beregnet efter Formlen for Tang-, i (Nyt Wajjaz. 3 Bd. S. 230). Ved Middel af alle findes ahsaa Incliuationen i Frediilssværn i 1842 = 71042',8. Til Sam- meulig-ning- fremsættes ber de tidligere af forsbjelligc lagltagere paa samme Sted gjorlc Bestemmelser. Observationstid llncliiialion 14 Oet. 1830—1 May 1831 72« 2,2 3 27 May— 3 Sept. 1841 71 53,4 4 13 April— 11 Juli 1842 71 44, 1 6 Herefter sbiilde altsaa Inclinationen i Fredrlbsværn mellcm 1831 ojj 1842 bave aftagel 18^5 d. e. 1'6 aarlig^. Antal Lervick (Shetland)» Observ. Tid a b c d Middel 1842 '■ ■ 24 April 3} E. 3 73«13'0 720 32/^2 74^10,8 74« 3',8 73«38',5 K 4JE. 2 73 48,0 74 31,0 73 2,2 73 22,0 73 40,8 K 25 April 11 F. 2 74 7,4 74 48,2 72 47,8 73 22,8 73 46,5 G, llèF- 3 73 16,2 72 38,2 73 56,2 74 32,7 73 38,3 G 5E, 3 56 25,3 93 19,0 1)0 46,0 59 26, o' 73 33,3 G. Et Middel af disse giver altsaa Inclinationen i Ler- \iefc i April 1842 = 73«39',5. Misvisningen angives = 25^15' vesll.5 Brcden af Obscrvationspunfctet = 60« 10' 15", Længden 1«3' vest!. Gr» dcu sidste efter Danske Söekort 1808. 392 Chr. Hansteen Nye Elfsb org. •?! , Observ. Tid a» SL a b d Aliddel 1842 28 May 111 F. 2 71«29',8 71«43',8 70«14'7 70« 43',0 71« 2',8 G. OM. 3 70 35,0 69 34,8 71 30,5 72 18,3 70 59,6 G Sl May OM. 2 71 38,3 71 46,3 70 12,2 70 51,0 71 6,9 K. O.^E. 3 70 31,5l69 58,3 71 53,5i72 15,7 71 9,7 K« Middel = 71 4, 8 B. Intensitet. Paa denne Reise, saavclsom paa den folgende i Mid« delhavet med Orlogsbng-gen Lolland blev til Intensitetens Bestemmelse anvendt en Cylinder af usveitsbart Stöbestaal fra IJslar. Belegenes Tiden af 300 borizontale Sving^nin- ger af denne med T', Tiden af ligesaa mange samtidige Sviug'ning;er af den uforanderlig-e Dollondske Cylinder, som jeg- har anvendt til Intensitetens Bestemmelse paa alle mine Reiser^ med T, efteråt beg-ge ere reducerede til en constant Temperatur (4- 7^,5 R.) og- til forsvindendc Buer, samt rettede for Ulirets Gang-, saa fandtes ved Mid- del af flere Observationer, naar log. T — log*. T' betegnes med R: 1842 April 10 Aug» 4 1843 Juni 20 1844 May 21 116 320 336 R 0,05709 0,05542 0,05081) 0.04904 I Daylig D iff. Forandr. 167 462 176 1,44 1,44 0.52 Den daglige Forandring af Reduclionslogaritbmen II MajjnclisliC lagttajjelscr. 393 har aKsaa fra 10 April 1842 til 20 Juni 1843, eller i 4:U> Dajje, livillion Periode oinfuKer l)C|»f;o de oveiioiiitallc Reiser, været iiforaiulerlig- = 1,44, 0{j- man vil (or eiilivcr Observation med denne Cylinder, som i denne Periode er gJQi't n Di\^e efter 10 April 1842, (inde loj)' T ved föl(jeude Formel : loy T = log T' + 0,05701) — 1 ,44 n, hvor 1,44 maae ansees som Eenlicder af det 5le Decimal. Er il den horizontale Intensitet, ndlryht i absolnfc Een- Leder efter Gauss, saa er log- Il = 6,00843 — 2 lop T (see Nyt iWagaz. 3 Bd. S. 306, Anmærljn ). Indsæltcs for log: T dens ovenstuaende Værdie, faaer man for lagtta- gelserne paa disse (o Reiser: lo^ II = 5,89425 4- 2,88 n — 2 log T'. Folgende Tabel Indeliolder de paa dette Togt obser- verede og^ af mig- redncercde Svingningstider T', samt den deraf udlededc horizontale Intensitet II. Obser- Sted la,';tta,f;clscs tid T' H vator 1842 1 Fredriksværn April 13 0 T. 7' E. 711 "70 1,5479 G. Lcrvick 24 4 34 745, SO 1,4107 G. 24 4 51 747, 41 1,4045 G. 25 9 39 F. 748,41 1,4009 K. 10 14 749, 90 1,3954 II. INye Elfsborg May 28 10 49 F. 707, 03 1,5732 G. 11 3 706, 30 1,5764 K. 31 0 12 E. 707, 82 1,5700 G. Fredriksværn Jnli 11 11 36 F. 711,70 1,5571 II. 0 lE. 711,54 1,5578 M. 3 50 712,43 1,5539 G. Ihlandt lagt taggerne beteg 1er H Kapl.- Lieut. I lügernp 394 Chr. Hansteen S c U CB &< u •^ &3 CD s S O w ■O "^ s OD « ^H CO &Ä^ O u fi^ ^ "^ <8 or S »H C8 O« O cu g < es o < s s es «tri co O >• ü «SS -S «J ns 0) »« S tf5 V •■* >■ r3 v c -::! « 'o ^ a kJ a C o ^ fca .S? fi PiS 5 en bo Ol O Ü o Cri S ^ u q; ns S S es S o ira o H "-J «»- .: eo « «3 rs fr< O -2 «»-t C< co "«ïl« »o «D î>« CO C5 O CS eo c^ c^ CO C^ï CO CO c^^ c^ CO * _ ■^ c^ •^ GO CO 00 CO •^ \o Î- 'C -T3 05 CO (M GO CO CO CO CO C^* S os 05 CD CO CO c^ CO CO CO CO eo in CÆ CO N' o 00 o •^ ^ '^ CO ■^ 00 •»-1 a) o o •^ t- o >o r- -ö CO c o C^ •^ CO TH •^ •*-< CO CO o tH •^ c^ CO o 00 ■^p-l vO co lO CO CO CO CO CO vO lO kO 00 ^ ^ ^^ o^ "^ ^ co" -^ od" co" \rr o lO 0< "^ CO c^ c O CO ^«-1 CO -«H CO CO »o CO CO CO CO c^)^ o 00^ ^ CO** co" o" CO* lO CO cN '«-• t- 'r-i ^n lO »o >^ OJ "^" ~~~~"~ •w vO •^ 00 vO vO 00 •^ o CO i> ^ o c<> CO 1- î^ ers c^ 00 o ^ vO c^ -^ -r-l lO ■«H -^ lO a CO -*-( CO '^ CO o r- CT5 c^ (M ■N lO CO CO CO CO CO lO lO lO lO \o o o iO CO CQ CO ^ 05 •^ 05 •«-1 •rH CO r- o .^ CO 00 •^ C5 C CO -^ c^ -T-) *^ •=* »o CO o CO CO eo ■rH h- C5 C^l (M 1« CO CO CO CO CO *o vO iO lO 00 1^ ,^_, ,^_J tH •«!** o O ■*-! ï>» t* c^ c^ ▼-1 ■tH CO •^ CJ . , CO . , v "^ o ^ J^ *^ a b .Q O c^ 00 >■ o 00 «s TH o 01 'r-) ^ o fc Q k4 •- o o O ^ p^ o ez ''^ :j ^^^ O « IS5 O S Ma[ynellske Ia{ytta{yelscr, 395 (Mcoeoc^c^coc^cococ^c0i00»0»0i0>0>0t0»0x0i0»0x0^0 cT eT" cT «^ CO* o' •<:i<' c^ ^ C5 "^ c^ -^ o cT o' -»^ cT kOiO»OxO»OvOiO»0>0>0»0»OvO»OiO»OiO»0 COCiiOiOCOO^rH-^kO^^^^H-e^kOCO^^HxOCO^O cT 00" ccT c^ ^ ccT i^'^irTt^co'cD'crroÖ'cr'^c^ -^ fcOtO>0»0^àO»OiO»0»OiO»0»0^xOiOO»0 s « 396 Chr. Hansteen c^cocococococococococo*^ "*^ "^ ^ "^ ir. COCMCOCOCQC^eOOOC^COC^ 00 -^ o o »-0 -^i* CO -^ \0 CD -»H C5 "!*» 'T-i (M ^ C^ '«-"OCOCO'^-irHCDO'^CDCS cococ^c^cococQço(ri c eococoeocococococoi^t-b-t-asasasoi »o CO O ■^ tH tH th ■^ 05 lO CO •^ •«* 05 CO C5 00 •« 05 CO c »o o 05 o o •^ CO 05 CO CO o CO C^* CO CO CO '05 o 05 »o in »o c^ c^ lO wo 00 CO CO 00 o CO 00 o CO 05 coooco'^'»-'»oo0coco»0'^oocococr:)05io 05 b- T-i C^» C^ "^ C^ C<» "^ -^ lO lO »o »o 05 b- l>* -^ CO C) c^ «^ CO C^^ TH CO CO 05 CO 05 o 00 05 ▼1 'TH C^ 'r-l -r- C^C^-^Cs^'-^l^OOCOCOOOOOOO »OvOiOecSiOOxO^iOCOOCO 00 CO ■^ T-^ 05 00 00 o ■rH ■^H -=:}* ■^ tH o vO 05 ■^ CO C5 c^ CO CO CO 05* c^ CO CO CO CO CO c^ c^r VO o CO vO CO ■r-l 00 VO ■«5** OvOvOvOvOvOvOvOvOvOÇO '9 '^>l c^ r<> fa s^ 1 >^ CA CS Û O S < u V es bo es INilîlîcIerts-Sl^juerpene i Espedalen. 381 som rorstürstcdclen kcstaac af forvîïrct niklu'Ilioldip; Magp- nrlklis, freiiigaacr del, at dciinc Erts ogsaa mod Dybet maa have været forliaaiidi'ii i aiü^clig^ Mæiig-dc» Erlsleie- stedcriies gcoçiiostiske Forholde sees ellers ved disse Gru- ber lan(jt mindre lydeligen, end ved de fleste af de övrijje Anviisningcr, idet dcels Halde-, decU andre löse Masser bedækkc den nærmeste Klippegrund, og' idet tilligge i selve Griiberuinmene, saavidt det deri staaendc Vand (iliader en ündcrsögelse, den för briig-te Fyrsælning^ saaledes bar indvirkct paa Ertsen og* Sidestenen, at næstcn Alt er ble- vet ulijendeligt. Saa meget lader sig^ imidlertid crbjende, at Ertspar« tierne ogsaa ber danne i Retningen af Skiktströg^ct lang» trukne slok- eller baandformig^e Masser '). Af den g^ivne Beskrivelse over Nikkelortserncs Fore- komst i denne Egn fremgpaaer det efter min Formening-, at 3Ialmen ber 6ndes i en Mængde, som forsaavidt giver tlaab om at Anlæg^g^ct, af en Grubedrift vil kunne lönnc sig^» 2. Malmens metallurgiske ündersögelse. Da den cbemiske Analyse allerede för bavdc viist mig^, at der i Malmanviisningernc ved Espedals- Våndet lindes 2 Slagas iXikkelertscr, bvoraf den ene, Jern-Nikkelkisen, indebolder omtrent 20, og- den anden, nikbelholdig' Ulag^- netkiis, circa 2 Procent metallisk Nikkel, saa blev ved den metallurgiske Undersögelsc al afg-jöre: *) Om disse Grubers nærmere Beskaffenlied findcs af Bergmester Ström en Beretning indfört i Budstikkens 3die Aargang IVo» 97-^100. IV. 4 Aa2 382 Th, Scheerer 1) hvilken Erlsmængde (Jern-INihhelhils ogp nikkel- holdig Magncllîiis tilsanmicn) indeliolcler den eiisfo- rende lîjergart (Hornblende) efter et l^îiddeltal? 2) hvilken midlere N i kkel geh al t pleier denne Dian- ding' af Jern-Nikkelkiis og nikkeiholdig- Magnelkiis al indcholdc? For at komme Besvarelsen af disse to Spörg-smaale nærmere, blev en l)eel Malm, i den Tilstand, som Hr. Johansen havde ladet den bryde i det för omtalte store Ertsbaand, underkastet Pukning" og- Vaskning*, hvilke Pro- cesser, ved Hr» Inspektör F» Roscher's Godhed, «dför- tes paa Snarnms Koboltverk» Herved erholdtes cfter Hr. Roschcrs Opgivende: a) af 267 ÎT No. 1 Malm i) 65 ^ Sliig-, h) - 135 - - 2 - 31 - — , hvilke Mængder Sliig^ svare i forstnævnte Tilfælde til 24| Procent og^ i det andet til 23 Procent. — Den saale- des udvaskede Sliig- indcholdt naturligviis , fornden det egentlige Erlspulver, endnu en betydelig' Deel Bjergart (Hornblende), og- ved den metallurgiske Undersögelse maatte nu altsaa udfindes baade disses relative Forhold og^ Erts- pulverets absolute jXikkelgehalt. Förcnd jeg- angiver Resultaterne af mine desangaaende anstiilede Undersögciser , vil jeg: meddele, paa hvilken Maade jeg* har udfört Nikkelsligens Probering". Tre indlil 4 Grammer fiinreven Nikkelsliig' overgydcs i en Glaskolbc med conccntreret Saltsyre, som ved Om- rystning' vel blandes med Sliigpulveret, hvorcfter Massen paa et kun meget lidt opvarmel Sted, bliver staaendc i 1 Ï) lir. Joliansen havtle decU Malmen i to Partier, livoraf del ene, Malm IVo. 1, efter lians Formening syntes at være uogel erlsrigere end det andet, Malm No. 2, IMIiliclcrts-SIijærpcne i Espedalen. 383 à 2 l)ü{;ii, i livilheii Tid det ilj|;c niaa forsümmcs at oni- rystc den af 0(; til. Derpaa (ilföies cii Deel almindclifj Salpclcrsyrc, ojy, cHer cii halv Dags Forlöh, en lidcn Qvanlilet ryjjende Salpclersyrc. Har Massen saaledcs, Ycd næsten almindelig- Temperatur, været iidsal for Syrernes iudvirl.nlngp i heniniod 3 Dögn, saa lian man begynde at opvarme Massen stæi Ijere, hvormed man langsomt sligende vedbliver, indtil Solutionen bogyndcr at hoge. Kognin- geii behöver man i Ahnindelighed ihhe al foitsællc længe, idet Skovlet snart pleier at udskilic sig med guul Farve, eller ogsaa undertiden næsten slet ild.e viser sig-, idel det ved den langsomme Behandling mod Syrerne decis er gaaet bort som Ssovlvandslof, deels er blevet oxydcrct til Svovlsyre. Disse Forsigtighedsreglcr maac anvendes, for at del udshilte Svovl il;l;c meehanisk skal ind?Iut(c Ertspulver, hvoraf ofte en meget betydelig Qvanlitet, selv ved meget længe fortsat Kogning-, hun ufuldhomment oplöser sig i Syrerne, og hvorved fölgelig et Tab af JXihkel maa bevirhes. Den saalcdes erholdte Solution, i hvilken den störste DccI al Bjergarten ligger uoplöst paa Bunden, fortyndes nu med Vand og filtreres. Det Fillrerede udvaskcs, tor- res, glödcs og veies, hvorved den af Syrerne uoplosfc Deel af Bjergarten erholdes. Til den filtrercde Solution föier man Chlorbarium for al bundfælde Svovlsvren, der har dannet sig ved Salpeter -Saltsyrens Ind^irhning^ paa Svovlet. Denne IJorlskalTelse af Svovlsyrrn er aldeles nodvendig^ skccr den ihke, saa faaer man ved den fortsatte Behandling ikke den hele Mængde jNihkel, som Sligen indeholdt. Elter al den bundfæidte svovlsure Baryt er blevcn frafiltrert, kastes, under bestandig- Qmrören, hulsuur Baryt i Pulverform i Solutionen, indtil al Opbruusning^ 384 Th. Scheercr liar opilört, ogf Solutionens Farve, der under denne Pro- cedur fra g^uulag-tig- forandrede si(j* til rödbriiun, er bleven jjrönlig* eller, ifald kun lidt Nikkel (og- heller ikke mere Kobber) sknide være forbaanden, næslen ftildkommen hvid. Delte kan d<>(> nalnrlÎMviis först îajjltapes, naar del iidskilte Jernoxydbydrat bar afsat sijip nop^ef, Oj*- paa denne Maade gjör ßedönimelsen af Oplösniugens Farve mulig, Medens denne Dundfældning foreta{;es, maa Solutionen ibbe være opvarmet over den almindelige Temperalur5 i modsat Fald vilde ogsaa en Dî'el af Nikkeloxydulet bund- fældes. I en saadan Temperalur bör Oplösiiingen ogsaa Loldes i omtrent nogle Timer efter skeet Butidfældning, efter hvilken Tid man först skrider til Filtreringen. Det meer eller mindre grönlige Fluidum, som herved erboldes, indeholder den hele Mængde Nikkel oplöst, der var for- haanden i Sligen, men desforuden endnu især Kobberoxyd (forsaa^idt nemlig Malmen var kobberbiislioldig), samt TaIl;jord, Kalkjord, Manganoxydul og Kiseljord, Igjennem denne Opiösning, som först gjöres snur ved noget tilsat Sallsyre, ledes en Ström af Svovlvandstofgas for at bund- fældc Kobberet. Er Svovlkobberet frafilfrerl, saa gjör man bedst i ved Inddampning at bringe Solutionen til et mindre Volum, hvorefter man tilsætter kaustisk* Kali og i en Sölvskaal opbedcr Blandingen til Koghede. Det her- ved dannede Bundfald, som indebolder alt Nikkeloxydulet, og desuden Talkjord, lidt Kalkjord og Manganoxydul, filtreres, udvaskes, torres og veies efter Glödningen, hvorefter man igjen opiöser det i Saltsyre og derpaa tilföier Ammoniak i Overmaal, hvor> ed intet Btindfald bör dannes. I modsat Fald opiöses Bundfaldet (uden at man filtrerer det) igjen ved Saltsyre, og det vil nu ikke mere vise sigj idet man atter tilsætter Ammoniak. Nu först er l\il;Iielcrls-SI;jærj)onc i Espedalen. 385 man koiniuoii saa vieil, at iiiuii vod Svovlaiiiiiiuniiini lian bnudrælde iNihhcleii sou» Svovliiilil.el. Ilerved ere foröv- ri^t de For-*i{»li{;liedsre{>Ier al ia(yl(ap;e, der Hiides anförlc Rose's aiialylislie (^iieniie. Den llitreiede, iidvaskedc, föiTcde og" (»lodede Svovlnihl.el opiö'.es i Kon};evand, og" Soliilionen bnndfældcs med liaiislisk Kali. Oet frern- Itomnc Biindfald er INihkeloxydtdlivdial, soui do^ ciidnn indeliolder cii liden i)eel Maiig^aijoxydid , ja endog- Talk- jord og- nnderlideii Kallgord. For at frasliiije de lo sidste Stoffe inaa man [;j<'i»'a{|C Operationen forsaavidl, al man igjen oplöscr del nrcne Nikkcloxydul i Saltsyre, og' atler foretager den beskrevne BundTældning' nted Svovfammoin*- inn o. s. v. l^langanoxydnlets Mængde er saa liden, al nian, udcn al begaae en væsenllig' Feil, kan oversee dcn^ eg^ del saameg-elmere, naar man belænker, at ^ed i\cn bele möisommelig^ej flere üg-er varende Operation, et lidet Tab af INilikel er aldeles nnndgaaeligt. — INikkeloxyduïcfs Mængde snbiraberet fra Væglmængden af det för crboldte ßnndfald, der indelioldt Talkjord og* Kalkjord, angiver disse Stoffes Qvanlilef, livilken lillægges Mæng^den af den i Syren uoplöste Deel af Bjergarteu. Al bcsfcmmc Bjergarlens Qvanlitel ganske nöie, er imidlertid ikke niii- ligl; den ved Undersögelsen ndbragte i^længde deraf vil stedse være nogle Proeent for liden. Grunden bertil er let al indsee. Forudcn at ved den anförle analyliskc Be- bandling' en liden Qvanlitel Leerjord og- Kiseljord, som er bleven extralierct af Bjergarlen, nnddrager sig- Be- stemmelsen, er delte ogsaa Tilfeldet med en vist langat betydeligere Qvanlilet Jcrnoxyd. Oe forslnæuile Stoffes Mængl^de kunde iallefald bestemmes, naar man vilde give s\g Tid dertil, men Jernoxydels Wæng^de kan ikke bestem- mes, da delte Jernoxyd er blaudet med den store Qvautitct 386 Tb. Scheerer af det samme Stof, som hidrörer fra Ertsen. Da allsaa ßjerg-artens Mængde angivas for lidcn, maa Erlsens Mængde angives for slor, idet den sidsle naturligTJis bestemmes ved at snbtraliere Bjergartens Mængde fra den li eie an- vendte Sliigqvanlitet» Da del alligcvcl ijommer langt mere an paa al udfinde Sligens sande Nikkelgehalt, end al udßndc den j Sligen indelioldtc Ertsniængde, saa kan Feilen oversees. Den efter den anförtc Methode udförle metallurgiske Undersögelse gav nu folgende Resultat: 100 Dele Slug indelioldt 37| Procent Erts 5 og 100 Dele Erts indeholdt 4 Procent ]>' ikkel m e I al. Sligen bestod af en Blanding af lige Dele Sliig No. 1 og Sliig No. 2. Ved en forelöbig Prove bavde jegf oveibcviist mig' om, at Nikkelgebalten af begge Sliigsor- ter kun var meget lidt forskjellig, hvorfor Umagen al analysere hver Sort for sig kunde spares. Af de anforte Talforbolde fölger det, at 100 ^ Malm Indebolde nærved I (tre Otlendedelc) ^ Nikkelmelak Denne udbragte Gehalt vil naturligviis kun være rig- tig' i delTilfælde: al ved den pukkede Malms V as li- ning intet Ertspulver er gaaet tabt. Senere foretagne Forsög bave imidlertid lært mig, at en saadan Vaskning ikke synes at kunne udföres, uden at foranledige et særdeles bety del igt Tab af den fiinlpukkede Nik- kelerts. Ved Pukningen forvandles nemlig den skjöre Nikkelmalm meget snart til et fiint, sfövagtigt Pulver, medens den seige Hornblende endnu danner Korn og; Blade af forholdsmæssig betydelig Störreise. Da nu til- lige Ilornblendens spee. Vægt omtrent er 3,4 og Nikkel erl- sens ikke mere end 4,6, saa indsees lef, al Vashningcn af den pukkede Malm nödvendigviis maa have et meget slet I\iIiliclorts-Sl;jæi'pcnc i Espedalen, 387 Udfal J. Under disse Omslændi{jliedcr maa derfor den nys- nævnlc Proves Uesnllal, saavidl det bclræfTer Mal m ens INikkelgcIiall, ansees (or nri(}li«t. For at ncliiiide I^lhkolmalmrns sande INikkolgelialt, maallc altsaa nye Forsog- foreta.'jes, til hvilket Öiemed jeg; i Sommer uk en ny Walm-Sendelsc fra Fspedalen. Mal- men blev denne (lang: ikke pnkket og* vasket, men knuust ved llj»-'lp af en Hammer og* det Knuste derpaa fiinrevet. Af delte Pulver, hvis Vægl-Qvanlum omtrent udgjorde ^ Ctr,, og' som iforveicn var hievet hiandet meget omhyg- geligen, toges den fornödne Qvanlitet til den metallurgi- ske Undersögelse, som Bergstudercndc Tönsager under min Veiledning udförle i det metallurgiske Laboratorium cfter den för angivne Methode. Ved lo Analyser, af hvil- ken den ene foretoges med 4 Grm. og den anden med 3 Grm. Malmpulver, fik han den ene Gang en I^ikkelgehalt af 2,176 Proeent , og den anden Gang af 2,151 Procent, og cfter Fraskillelse af en liden forurenendc Portion Man- gan og Talk en midlere Gehalt af 2^042 Procent ^)» >) Analysens hele Resultat var, at Nikkelmalmen i (jjonnemsnidt hcstaaer af; Jern 29,56 rSikkel . » . . 2,01 Kobber « , « » 1,48 Ü op I öst Bjcr^jart ♦ 44,64 De manglende 22,28 Procent bcstaac i Svovl og opliisl Bjcrgart« At en Deel af Jernet ogsaa horer til den sidste, har jeg allerede för anmerket, Det fremgaacr af dette Resul- tat, at det egentlige Ertspulver (Blandingen af Jernnikkelkiis og nikkelholdig Magnetkiis) denne Gang har indeholdt lidt mere Nikkel end ved den förste, af mig udforte Undersögelse, nemlig omtrent 5 Proeent' istedelfor 4 Procent» Der maa altsaa have været lidt mere Jernnikkelkiis tilstede* 388 Th. ScLeerer Om del îklain er paa Grund af at Erlspuher för g^îk tabt ved Vashningcn, at disse Analyser vise et saa meglet günstigere Udfald end liesultatet af min tidligere Under- fiögclsc, vover jeg- ikke at afgjöre. Det kan hænde, at den sidst sendte Malm, slîjont den ikke er kleven mere skeidet end deo, jeg^ först erholdt, dog- har været noget rigere, idet den ikke som hiin förste toges i Dagen af Skjærpet, men noget dyhcrc, og^ idet man, efter Hr. Johansens Beretning, tydeligen kan see 5 at Malmens Ertsgehalt her har tiltaget. Det maa nu heref(er blive Spörgsmaal, om en Nik- kelmalm, der indeholder omtrent 2 Procent JNikkelmetal, kan ansees for rig nok til at begründe Anlægget af et Grube- og Ilytlcverk, for at vinde og^ tilgodegjöre den. Var det allerede bekjcndt, paa hvilken Maadc INikkclme- tallet af denne Malm kan vindes i det Store, saa vilde dette Spörgsmaal temmelig: nöiagligen kunne besvares 5 da dette imidlertid ikke er Tilfældet, idet det först kom- mer an paa at udßnde en saadan Procès, saa kan Besva- relsen kun skee betingelsesviis. Antaget nemligp, at Nik- kelmalmens Vinding og Tilgodegjörelse ei vil koste bety- delig' mere end Vindingen og Tilgodegjörelsen af den Alodumske Koboltmalm, kommer det kun an paa at an- stille en Sammenligninga mellem begge Malmarters Pen- j ge-Værdie» Efter et Middeltal for to Aar indeholder 1 Tonde skeidet Kobolfmalm, saadan som den fra Modums Gruber leveres til Pukverkerne, nær 1 9t Koboltmetal. Da nu 1 Tonde af denne Malm veier omtrent 8 Ctr., saa indeholder 1 Ctr. deraf i Gjennemsnidt i ^ metallisk Kobolt. 1 ^ Koboltmetal, beregnet eflcr Prisen af 2 F Zaffer, har omtrent en Værdie af 51 Species, og^ for 1 ^ INikkelmetal betales 4 J/. lib. Bco = 1^ Species. Föl- / r, 3Ia{;netiske lagtt.ig-elser. ^ 397 ^ lajyllacclscn IVo. 4 i Toulon den Iste December er aiimærket som hivlsom. B, Intensitet. Sted Fredriksværn Gibraltar Port ülahon TouFûn IVeapel Milo Piræus Smyrna Malla Algier Mållaga lagttagrlscstid T' 11 1842 Aug. 29 q'^ 21'F. 712"79 1,5574 30 3 0 E. 711,95 1,5612 Oet. 18 11 34 F. 589, 86 2,2817 27 2 4 E 596,90 2,2296 Novb. 21 1 28 E 616,84 2,0912 21 2 2 E. 616,00 2,0969 Decb. 4 11 39 F, 616,06 2,0983 1843 Jan. 21 11 37 F. 589,24 2,3014 31 2- 5 E. 553, 73 2,6074 Febr. 7 2 10 E. 561,63 2,5357 11 11 21 F. 560, 98 2,5411 18 11 20 F. 559, 98 2,5524 18 11 58 r 559, 85 2,5535 21 11 6 F. 560, 42 2,5488 Marts 18 1 56 E. 560, 00 2,5571 20 8 34 F. 562,81 2,5319 20 9 28 F. 562, 52 2,5344 21 2 14 E. 561,31 2,5456 26 9 28 F. 562,07 2,5393 26 10 0 F. 561, 68 2,5428 April 16 10 6 F. 580, 75 2,3823 Way 9 8 56 F. 592, 49 2,2921 IV. 4 B b 2 398 Chr* Hansteen Paa en Reise til Stocliliolm i 1842 î Anledning: af de Scandinaviskc NatnrPorskeres Mode, vilde jeg- ikke nndlade, gjenfag-ct at bestemme de mag^neliske Constaiiter for denne Hovedstad. Inclinatîonen bestemtes ved et det Upsalslîe Universitet tilkorende Gambeysk Inclinatorium ; Intensiteten ved Hjælp af den uforandcrlig^e magnetiske Cylinder af Dollond. Begg^e lagtlagelser udförtes i det til magnetiske lagttagelscr bestemte Huus paa Observatoriets Bakke« A. Inclination» 1842 Jidi 23 23 23 Observ« Tid Middag' IJE. 6èE. 710 6'6 71 10,9 50 57,1 70«40',0|71o ll',l 71 34,8 71 11,0 10049,4103 24,3 71«43'7 71 35,9 45 28,7 Sand Inclinât. 7P25',4 71 23' 1 71 18,3 Middel 71 22,3 0 B. Intensitet. 1842 Juli 22 23 23 3'^ l'E. 10 39 F. 11 9 F. a r 3^' 100 3" 100 3'' 100 J, 812'',30 809'',34 809, 84 810, 24 +1509 + 14n +13,6 + 13,3 812, 33 +13,2+13,1,812, 60 I denne Tabelle beteg^ner a Cbronometrets daglig-e Retardation, r den Sving^ning; af Cylinderen, ved hvilken dens störste Elong^ation fra den magnetiske Meridian var aftaget fra 20^ (Beg^yndelses-Elongalionen) til 10^5 0 Instru- mentets Temperatur ved Observationens Bcgyndelse og^ Ende^ T' den umiddelbar observerede, T den redueerede ») I 4de Bind S, 259 staacr ved en Feiltagelse dette Middel angivet = 710 20',G. Magnetiske lagttagclser, 399 Svîn(>clKl. Recliictioiicii er iiclfört cHcr de î I\yt Magaz. f. IXaliirv. S. 231, 232 anfülle Tabeller og Formeler, som anveiulte!^ ved mine lagllagclser paa en Reise i del nord- lige Tydsliland I 1839. Filainentct var et Silkcorniespind, hvis Torsionsliraft var uinærhelig» Paa Tilbagereiscn observcrede jeg desudcn i Åtorp den 28de Jnli Kl. 7 Eft. efler et Secnndlomnieubr af Jürgensen i Kjöbeidiavn Tiden af 300 Svingninger med samme Cylin- der, bvilke efler Reduktionen gav T=:8t3''98. Omcnd- skjönt detle Lhr var regulcret temmelig nær lil Middeltid^ og har Compensation, saa kan dels daglige Gang dog være ositiker paa flere Seconder, og fölgelig maa ovcn- staaende Resultat ansees usikkert indti] nogle Tiendedele af et Secund. Heraf tindes den horizontale Intensitet H i absolute Ecnhcder efter Gauss i Stockliolra H =1,5566 E. 1,5547 F. 1,5531 F. Middel af begge Formiddags-Iagttagelsernc er 1,5539 5 og Middel af dette og af Eftermiddags- lagttagelsen giver for Stoekholm i Juli 1842 H =1,5553 5 for Åtorp findes H =: 1,5389» Sammenstiller man nu til bedre Ovcrsigl disse lagt- tagclscr og tager et Middeltal af alle de i samme Aar paa hvert Sted erholdte Resultater, saa har man 400 Clir. Hansteen Sted 1842 Ine linat. lac.tt. Antal ■ Intensitet > £ Fred riks vær II 13 Apr.— 11 Juli 710 44M 1,5559 6 Lervick 24 Apr.— 25 Apr. 73 39,5 5 1,4029 4 ^ye Elfsborg: 28 31ay~31 .^lay 71 4,8 4 1,5732 3 Slockholin 23 .iiili 71 22,3 3 1,5553 3 GibralJar 18 Ort. 59 27,4 1 2,2817 1 Port Malion 27 Oct. 59 59,2 1 2,2296 1 Toulou 21 Nov.— 4 Dec. 1843 62 28,5 3 2,0955 3 Neapel 10 Jan. 58 42,1 2 2,3014 1 Milo 31 Jan. 52 13,5 1 2,6074 1 PIræiis 7 Frbr. — 13 Fobr. 53 53,0 6 2,5384 2 Smyrna 18 Febr.— 21 Febr. 53 46,4 8 2,5516 3 La Valette 20 Warts— 25 I^larls 53 28,1 14 2,5418 6 Algier 18 April 57 8,2 4 2,3823 1 Malaga 9 »lay— 10 May 59 20,3 4 2,2921 1 Da Inlensîtetsbcslemnielsens INöiag-tighed berocr paa tJforanderliglieden af den Cylinders magnetiske Moment, Lvormcd Svingningsiagttagelserne paa de forskjellige Punk- ter ere udförte, saa vil jeg ber til Sammenligning anföre nogle ældre Bestemmelser paa 4 af ovenstaaende Punkter, I 1840 bleve paa Örnens Togi i Middelbavel Inlensileterne observercde med en C\linder, som er mærket I\o, VII (Magaz. 3 Bd. S,95)f i 1841 benyltedes paa Örnens Togt Î Atlantcrbavet ea Cylinder af svcitsbart Slöbestaal fra IJslar, som i Magaz. 3 Bd. S. 304 er betegnet med Mj i 1842 og 1843 benyttedes den ovenfor omtalte af usveits- bart Stöbeslaal fra samme Sted, som jeg vil betegne med M,. Den ncdenstaaendelagttagelse i Neapel i 1835 "er udfört af Prof. Listing i Götlingen med bans egne Appa- rater. Magnetiske Ia(j(la(yolser, 401 Stod Fr v æ rn Glhrilfar Neapel AI(jicr Aar ICjl 1842! »I, Intcnsit.l Aar Infcnsit. Diff« 1,5559 1841 n 1,5570 —0,0011 1842 ;M, 2,2817 1840 VII 2,2911 —0,0004 1843 M, 2,3014 1835 L. 2,2956 +0,0058 1843 31, 2,3823 I 1840 VN 2,37611+0,0062 Dcii slörslc Forsl.jef, nrmllj» ved Gibraltar, er kims ^J^ af Inlensitetcn^ de ö\iigc ere ikho slörro, end al de godt liiindc va>rn Fölgcu af de daglige Varialioncr. Da nu disse Bestemmelser ere gjoile med 4 forskjellige I^Iagnel- naale, og- desTorudcn foriidsætle Uforanderlig lieden af den Dollondske Cylinder, saa seer man lieraf det ugriindede i den af Listing, Gauss og flere ofle gjentagne Paasland, at comparalive lîeslemmelser af Intensiteten ei kunne give nog'cn Nöiagtiglied. Inclinalionen hiev og^saa i 1840 observerat paa to af de i ovenstaaende Tabelle anförte Steder, hvilke hidsættes til Sammenligninga Dim Gibraltar 1840 |59M0',0 4 ' 1842 |59«27',4 1 - 12',6 Algier 1840 | 57 42, 6 2 I 1843 i 57 8, 2 4 — 34, 4 Al Inelinationens aarlig^e Aftagelse sknldc være i Gi- braltars 6' og- i Algier li', synes neppe troelig^l, oni- endskjönt den i disse Meridianer vistnok er större i de sydlige end i de nordlige Egne, Inclinationen i Gibraltar i 1842 grunder sig* kuns paa en enkelt fagttag^else, og* i Algier i 1840 paa 2. Ved at tage et Middeltal af lagtta- gelserne paa begge Reiser, hvorved Hensyn lages paa lagtlagelsernes Mængdc, og ved at antage den aarlige Aftagelse af Inclinationen paa disse to Punkter = 4', troer jeg at komme de sandsynlige Værdier noget nærmere, i del jeg antager Inclinationen 402 Chr. Hansteen î Gibraltar 1842 = ÖO'^SS^S, i Algier 1843 = 57 13,7. Belegener man nu den liotizontalc, verticale og (ofale Intensitet med H, V, T og Inclînalionen med î, saa er V == H tang 15 T = H sec. i. Efter disse Formler ere folgende Værdier beregnede: H V I T Fredriksværn Lervîck Nye Elfsborg Stockholm Gibraltar Port Mahon Twilon Neapel Milo Piræus Smyrna La Valetta Algier Malaga 1,5559 1,4029 1,5732 1,5553 2,2864 2,2296 2,0955 2,3014 4,7142 4,9644 4,7848 4,9863 4,5897^4,8519 4,6138^4,8689 3,89054,5126 3,8598 4.4574 4,0211 3,7941 2,60743,3632 2,5384 3,4789 4,5344 4,4403 4,2549 4,3066 4,3179 4,2700 4,4012 4,4945 2,5516 3,4829 2,5418 3,4311 2,3823 3,7031 2,2921 3,8663 Misvisningen angives i Toulon (ifölge Opgivende af Directeuren for Observatoriet) =19^17'11", i Smyrna = 14^. Observationsstedet var i Gibraltar paa den neu- trale Grund, i Neapel paa Capo di Monte, paa Malta paa Qvarantainepladscn, i Algier udenfor Porten Hab-el-Oned. Paa en Krydstour i Middelhavet i Aarel 1828 udforle Lieutenant Segelche af den Norske Marine folgende In- tensitets-Lagltagelser med en magnctiscret Staalcylinder, mærket No. 7, som blev sammenlignet med den Dollond- Mag 11 etiske Ia(> lta|»clser. 403 ske iiforandcrIipjC Cyliiitlcr för Reisen den Ilte Marts 1828, Off efler Reisen den 30te Sepf. 1830. Ved denne Saninicnligninff visle del sig;, al 3loineiilel af ]No. 7 i de mellendig-ffende 906 Da^e liavdc no(jcl formindsket siff^ ved at antaffc Forandringen af Reduclionslogarilhnicn inicllem Svingningsliden af keggc disse Cylindcrc pro- porlionercl med Tiden , har jeg reduccrct de med IVo. 7 observerede Svingningstider til Tiden af 300 Svingninger af den uforanderlige Cylinder D, hvilken i nedenstaacnde Tabel er betegnet med T. 1828 IT 11 1 IVye Elfsborg Porsmouth Gibraltar Algier 14 April 814^^85 CarlbagosRuincr Tripolis ülalta 6 May 2 Juni 21 Juni 773, 64 673,17* 661,18 l,5356i Mil udenfor, 1 ,7058j ^'ed SoulUsea Castle. 2,25001 l^-andliingcn v» Span, 2,3323,I>anske Consuls Ha- ve, i i>Iil syd forSc- raillet 2Mile NO, for Tunis. 2,5456 2,742l| 2,5497 La Valetta, 7^ Eft. 2,5158 9i ^'orm. Capt Horn, 2,5048 9| Form, 2,9562 Pr, Licutn. lîlinl* 2 Juli 632,88 19 Juli 609,78 28 Juli 632, 37 27 Sept. 636, 62 27 Sepi, 638,01 Alexandria 12 Aug. 587,29* 12 Ang. 587,64*2,9526 Milo 1 Sept. 627, 12 2,5926 Livorno 4 i\ovbr. 699, 57 2,0834 De med * betegnede lagltagelser ere udförte med Fregattens Chronometer , bvis Gang var beLjendt^ de övrige med et Secund-Lommeuhr, hvis Stand blev sam- menlignet med Chrononielret för og efter Observationen. De sidste ere derfor mindre paalidelige. Ved Observa- tionen paa Malta den 28 Juli ere kuns 100 Svinguinger observerede, bvoraf Tiden af 300 Svingninger er fundcn 404 Chr« Hansteen Ycd Bcrcg^nîng-^ \cå alle de övr/g^e ere 360 Svingning^er obscrvcrede og* deraf bcreg^not Tiden af 300* Da 5 aF disse Ohservationssfeder forekomme i de ovenfor anforfe Obscrvafionsræklier, saa vil det være af Interesse at see, hvorhîdes Intensiteten har forandret sig paa disse Sleder fra i828 til 1843. Giver man den förste Observation paa 31alla Vægten i, og* de to folgende Væg- ten 3, saa bliver H = 2/5159, Med denne Værdie barman IVye Elfsborgs Gibraltar Alg-ier Milo Malta Fredribsværn 11 1828 1,5356 2,2500 2,3323 1842 1,5732 2,2864 1843 2,3823 2,59262,6074 2,5159 2,5418 1830 1,5366 DifF. A. 1 ri ig Tilvæxl +0,0376 -f-0,0364 4-0,0500 4-0,0148 4-0,0259 4-0,0193 4-0,0027 4-0,0026 4-0,0033 +0,0010 +0,0017 +0,0016 1,5559 Dersom man bunde antage, at 1 ilvæxlerne af den horizontale Intensitet H vare proportionerede med den forlöbne Tid, saa vilde den aarlig^e Tilvæxt i disse 14 Aar bunne ndlrybkes ved de i sidsle Colonne af Tabellen udfrybte Broker af den Gaussisbe Eenbed for Intensiteten^ hvilket i Middel af alle vilde give en Tilvæxt = 0/)022 for Middelhavet. Men af mine Svingning-s- Observationer med den Dollondsbe Cylinder (forudsat, at dennes Mo- ment er aldeles «föränderligt) fra 1820 til 1844 fölger, at den horizontale Intensitet snart tiltager, snart aftager, idet den nemlig bavde et Minimum i 1828, og synes at have naaet et 3laximum i 1841 eller 1842. Dens Foran- dringer synes alfsaa at være nndulatorisbe, hvorfor intet medSibberhed derom ban sluttes, förcnd efter eu længere forlsat Obscrvations-Bække. XX. Resultater af en mineralog^isk Reise i Tellemarken 1814. Af Th* Scheerer^ A. Beskrivelse over nogle Mineral-, især Kobbercrts-Findcstedcr, 1. AM olden-Grub e, omtrent ^ Miil nordlig fra Hit- Icrdais Kirke i Tellemarken. Bjerg^art: dccls hornblende- deels glimmcrförende Gneis med et Sfrög* i hor. 1 ') og et Fald af omtrent 45^ mod Öst. Efter kvad der kan sees af lo, omtrent 30 Skridt fra hverandre liggende, for mange Aar siden f orladle Gesenkdrifter og af de omkring- liggende Bjerghaldc, bar man ber afbygget cu leieformig ) Hvor ikke Merket r. (d. e. relvisende) udtrykkelig er tilföiet, er ved disse Angivelser Misviisnin^en ikke fratrukket. IV. c c 406 Th. Scheerer Qvarlsaare med îndsprengt KoLberlîiîs. 1 det nordlîg^e Gesenk secs denue Qvarlsaare endnii med eu Ulæg^liglied af 1 — 2 Fod og' en meget sparsom Ertsgehalt» ForudcQ Kobbcrkiis oplræder Kalkspatli og lidt Jernglands. I det sydlige Gesenk detimod var intet Qvartsleie at see, men Bjergarlen er hist og lier gjenncmlrukljct af smaae Kob- Lerkiis-Snore. 2, Tbu litens Find est ed ved Gaarden Kleppan, Soiilands Præstegjeld, i Tellemarken. I en bornblenderig Gneis, der sommesteds gaaer ganske over til en krystal- linisk Hornblende-Djergarl, med deels nlydelig, deels foranderlig Skihtstrnklur, optræder en Mængde slörre og mindre Aarer og Nyrer af Qvarts. I disse regellöst for- deelte Qvarlsparlier findes bist og ber Tbullt, Cyprin, gnulaglig-bvid Granat, violblaa Flusspatb og nkrystal- linisk Pistazit. Gode Stuffer af disse Mineralier, især af Tbulit og Granat, vare ber ikke mere at finde 5 dog skulde man kanskee ved et slörre Mineer-Arbeide kunne træffc nye Anbrud. Ikke langt fra Tbulitens Findested ligger et lidet Kobberskjærp, som för skal bave været drevet af Professor Olafsen (?) i Christiania. Her sees Qvarts- partier af samme Beskaffenhed som de ovennævnle, i hvilke spraglet Kobbererts oplræder i smaae Drummer. 3. Rodkicv-Skjærpene i Gaarden Nordre Tvcdl's Udmark, Hvidesöe Præslegjeld, i Tellemarken. Disse og de to folgende Skjærp eies af Thormod Knudsen Bor- gejordet. Bjergart: Hornblendeskifer med et Strög i bor. 2 og et Fald af omtrent 45^ og mindre mod Vest. Skjærpene, Ire i Tallet, ligge efter hinanden i Bjergar- tens Slröglinie. Mcllem det störste, nordligste Skjærp og det næslfolgcnde er omtrent en Afsland af 200 — 300 Alen ^ det andet og det tredic Skjærp ligge kun faae Skridt fra Rcsuhatcr af en mineralogisk Reise, 407 hverandre. I alle Skjærp saacs (alri^c, men korle 0{j smale parallelt med Skiklninjjcii lohende Drummer af spraglet Kohhcrerls og' Kohherkiis. Omtrent ^ Fjerdinjy fra det sydligste af disse Shjærp, i fortsat S trögretning-, findes, tæt ved Dandags- Våndet, et fjerde Sfcjærp af lignende Deshaffenhed. Det synes altsaa, at her en större Shiht-Zone, lignende et Faldhaand, er mere eller mindre ertsforende. Kohherertsen ledsages paa enhelte Sleder af Pistazit og- Qvarts, og' Bjergarten indeholdcr ikke sjel- den straalig* krysialliseret Ilornhicnde* 4. S kjær pene i Svolaae-Nutcn i Hvidesoe Præstegjeld. Bjergart: skifrig Hornhlendegneis, med et Strög" i hor. 2 og^ svagt vestlig't Fald. Her sees flere, især 6 större gangagtig-c Qvartsaarer, forende spraglet Kohhcrerts, Kobberglands, Molyhdænglands og Chiorit. Paa den lodrette, mod Hvidesöe-Vandets Dalströg vendte Fjeldvæg af Svolaae-IVuten vise disse Aarcr sig næsten fuldkommen vertikale, dog tildeels ikke af betydelig Læng- de-IIdstrækning. Deres Mægtighed er neppe over et Par Tommer 5 dog opfræde Erfserne ikke sjelden i saa rige Masser, at de ganske fortrængc Qvartsen. 5. Berge-Skjærp, ved Gaarden Tvedt. Bjergart: hornhlenderig Gneis, med et Strög i hor. SJ og et Fald af omtrent 45<> mod Vest, To leieformige Qvarlsbaand, 4 — 6 Tommer mægtige og 1 Fod fra hverandre, före lidt Kobberglands og spraglet Kobbererts. Desfornden op- træde i Baandene: Glimmer^ Pistazit, straalig Hornblende og Kalkspath. 6. Grave-Skjærp, l Fjerding i IVordost fra Röd- klev-Skjærpet. Bjergart: Hornblendeskifer, strygcnde omtrent som Bjergarlcn ved det sidste Sl.jærp. I et leieformigl Qvartsnyre, med en Mægtighcd af henimod 1 408 Tb. Scheerer Alen, findes ubetydelige Spor af sprag^let Kobberrrts og; Kobberg^lands, ledsagede af lidt Glimmer og" Hornblende. Ikke langt fra dette SJjjærp optræder et Magnetjernbaand med Pistazil, Granat ogf Qvarts , af üdsoende meget ligt flere af de arendalske Magnetjcrnleier. Baandet synes imidlertid kun at bave en ubetydelig Længde» 7. Fossem-Skjærp. Dette og det forrige Skjærp eies af nogle Bönder i Holdens Præstegjeld. 1 en Horn- blende-Bjergart med utydelig Skiktning (strygende omtrent i bor. 11.^) og varierende Fald antræffes ber en 2 — 3 Tommer mægtig Qvartsaare, strygende i hor« 7^ og vertikal, hvilken efter en Længde af benimod 20 Alen, udkiler sig mod Vest» Den forer spraglet Kobbererts ledsaget af Cblorit. Qvartsen findes tildeels krystalli- seret» Det kunde iagltages, at Aarens Mægtigbed aftagcr mod Dybct. En mindre Qvartsaare af lignende Beskaf- fenhcd, men fattigere paa Kobbererts end den förste, sees nogle Lagier mod Nord fra den förste» 8. FJegslvedt-Skjærpeae. Foruden 4 — 5 syd- ostlig fra Gaarden Flegstvedt i Laurdals Præstegjeld, nordenfor Bandais- Yandet liggende, mere eller mindre ubetydelige Anviisninger, findes et betydeligere Skjærp | Miil fra Gaarden, tæt ved et Sted kaldet Fjeldmyreo. Her optræder en deels leieformig deels mere gangförmig Qvartsmasse af indtil 10 Tommers Mægtighed, der er opskjærpet i benimod 12 Laglers Længde. Den forer mere eller mindre rigt indsprengt spraglet Kobbererts med lidt Kobberglands og Kalkspalb. Paa flere Steder fortrænges Qvartsen aldeles af Kobberertscn, saa at Lei- estedet ber i sin bele Brede bestaaer af reen Malm. Leiets Slrögretning er omtrent i bor. 6 med el steilt nordligt Fald» Paa et Par Steder udkiler det sig, men Resultater îif en niineralojjisk Reise. 409 Itoinmor, i kort ATstfUKj fra Udkilind-s-Pniiklornc , ij;jon tilsvnc^ paa andre Sleder lindes Foryrciiinjjer tleraf i Sidesteneii, hvilken, nærmest Leiet, er en (jlinunerförende IIornbIcndebjerj|art, men som, ikke laiifjl fra det, gaaer over til Qvarlsskilcr. Ved at drive et omtrent 2 Lagler dybt Gesenk ned paa den i f)ajj^en rigestc Deel af Leieste- def, har man pjort den Erfarinjj, at Ertsbaandets JWæjjfig-hed i Förstning;en filto(j' indlii 1 Alen o^ derefter ipjen be- gyndlc at aflajje. Allif}cvel lader del sig vente, at cl ikke ubeiydcligt Erls-Qvantum her endiiii vil kunne vindes« 9. Skjærpel ved Gaarden Hejjtvcdli Laur- dalä Præsteg-jeld. I en brynesteenagtig^ Qvartsit uden tydelig- SkiktstrukUir sees et næsfen horizonlalt Qvarts- baand af en indtil 3J Fod gaaende Mæglighed og af be- tydelig^ Læucde-tldslraekning-. Hist ogp ber forekomme deri smaac Partier af sprag^lcl Kobbcrerts» Foruden hvid Qvarts indeholdcr Leiestedet og*saa en betydelige Mængde kjödröd Feldspath. 10. Byglands-Skjærp i Gaarden Byglands Vd- mark^ Hoidalsmoe-Præstegjeld, i Tellemarken» Bjerg^art: glimmerförende Qvartsit. En gangförmige Qvartsaare af 1 — 6 Tommers Mægtighed oge afen betydelige Længdc-ud- strækning*, strygende i hor. SJ og faldende omtrent 45<^ mod Nordost, forer Kobberglands i stor l^Iængde, lillig-e- med noget Jcrnglands og Bitterspath. Paa flere Steder er Leiestedet i sin hele Brede fyldt med Ertsen. Paa Bunden af et 20 Fod langt, 5 Fod bredt og 30 Fod dybt Gesenk visle sig fremdeles rig Erts, og det syntes endog, at Ertsens Mængde i det Hele tiltager mod Dybet. I kort Afstand fra delte Leiested mod Syd findes en min- dre Qvartsaare, der lober parallell med den förste, men forer langt mindre Erts. 410 Th. Scheerer 11. I^IoIybdænonsFlndested ved Gaarden Berge i Eidsborg-, Annex til Laurdal. Sl;jönl jeg: blev for- hindret fra at besogne denne Lolîalitet, er jeg- dog", paa Grund af Hr. K» Bloms Meddelelser, istand til al give folgende Opiysning om dette Leiesteds I\alur. Den erts- förende Matrix er ogsaa ber Qvarts, som danner en Aare af betydelig Længde og benimod 1 Föds Mægtigbed. Molybdænen forekommer deri paa samme Maadc, som Kobbererlserne paa de för beskrevne Steder 5 dog fandtes aldrig större Ertsmasser end omtrent som en bnyttet Haand. Af Kobberertser sees intet Spor î denne Aare. 12. Skjærpet i Gaarden flaatvcdts Udmark i Heddedalen kunde jeg beiler ikke besöge. Hr. Cand. Seil meddeler Folgende derom. Leiestedet, omtrent ^ Mill op fra Bandals-Vandet, bestaaer af Qvarts, og for- holder sig i sin hele Udstrækning som el nogenlunde regelmæssigt Leie. I Dagen kunde det forfölges î om- trent 20 Lagters Længde. Mægligbeden varierer fra 3 — 5 Tommer. I Qvartsen forekomme spraglet Kobbererts og Kobberglands, samt Partier af en kjödröd Feldspath og sort Glimmer. Ved det Hængende var Leiet ved et tyndt Jordlag adskilt fra Sideslenen, bvilket Lag sees fortsat fra Fjeldets Overfladc til det dybeste Punkt, som man med Skjærpet havde naaet, nemlig omtrent 3^ Lagter under Dagen. Leiet har ligesom Sidestenen, der er Glira- merskifer, et Fald af 80« mod Nord 3J. 13. Skjærp ved Gaarden Aakrc i Laurdal. I to temmelig vertikale og tildeels meget forviklet vredne Qvartsaarer, hvoraf den ene, der omtrent stryger î hor. 12, har en Mægtigbed af 1 — 2 Fod, og den anden af kenimod i Fod, sees noget indsprengl Kobberglands, ledsaget af större Partier kjödröd Fcidspatb og Glimmer. Resultater af en mincralog^isk Reise. 411 14. Marniorbniddct ved Nyslöl under Gaarden Ornibrækhe i Iloidalsinoe Præs(('(;j('ld. Det er anlag-t paa et Mannorleie af ihhc ubctydelip^c Dimensioner, slrygcnde i Lor. 1 J op; faldende sleilt mod Öst» Leiestedets Lig^- g-eude dannes af et udmcrket Qvarlsit-Pseudo-Conglomeral^ i dets llænp,eude optræder et Sla(js Talliskifcr» gellem denne ojy Illarniorcn sees i nogle sniaae Klipper en sær- egen Bjergarl, som jeg ikl^e veed at henævne. Den er af grönlig Farve, mat og jordaglig i Bruddet, og har nogen Lighed med visse Grönslene. Marmoren er fiin- liornig og fuldkommcn . bvid. Som Sjeldenbed Andes sniaae mörkt rosenrödc Korn, omtrent af Hirsekorns Störreise, indvoxede deri. Efter dets udvortes Cbarakteer synes dette Mineral at være Bosit. Umiddelbar ved Mar- morleiet forekommer et asbestagtigl Mineral indvoxet i Qvarls. 15« Skjærpenc paa S trömsbcien. Disse og de noder 17 og 18 anförte Boe- og Fladeland-Skjærp tilböre Hr. Consul Reinhardt i Christiansand. JOen her- skende Bjergart paa Strömsheien (et henimod 3000 Fod Löit Fjeldplateau mellem Förris- Våndet og Sætersdalen) er Urgneis, som snart gaaer over til Hornblendcskifer snart til fiinskjællet Glimmerskifer, med et Strög i hor. 11^2 (12f r.) efter Middeltal og med et sleilt, for det Meste östligt Fald, Denne Gneis gjennemsættes af Gra- nitgangc af meget forskjellig Mægtigbed — fra nogle Tommer til flere Lagler, — hvilke snart löbc parallelt med Gneisskikterne og saaledes opfrædc som Leier, snart gjenncmskjærc disse. I flere af disse Granitgange fore- kommer Kobberglands i större og mindre Mængdcj spraglet Kobbererts optræder kun som Sjeldenbed deri. Graniten bestaaer af bvid Feldspath, bvid eller röggraa 412 Th. Scheerer Qvarts ogf g^iiiilajjtîjj ellcr groiiajjlîg Glimmer. Feldspa- tlicQ cr af disse Bcstaiiddcle i Almiiideli^lied den forhcr- skende, og' paa ikke faae Sleder beslaaer den hele Gang^- masse deraf» Hist og- her danne Lvid Feldspath og^ rög- graa Qvarls en iidmerket Skriftg^ranit. Den grönagtige Glim- mer er af en eiendommelig Art, idet dens Blade aldrig^ ere saa plane som Tilfældet er med Bladene afalraindelig^ Glimmer, hvorimod de ere mere eller mindre radialt siribede fra el Cenlrum. Foruden de nævn(e to Kohbercrtser fandt jeg' folgende accessoriske l^Iineralicr i disse Granitg-ang^e: 1) Mag-net- j er n steen, i krystalliniske Korn og^ slörre Parlier, dog især kun paa Sleder, hvor ingen Kobberertser vise sig. 2) Granat, afbruunagtig orangeröd, næstcn zirkonbruun Farve, stedse krystalliseret i Leuciloedre. Krystallerne, sjelden af mere end en Ærls Störreise, ere indvoxede enten i Feldspath eller î hiin eiendommelige Glimmer. 3) Apatit, grönlig- eller graaaglig-bvid og temmelig gjennemsigtig, krystalliseret i sexsidige Söiler med basi- ske Endeflader. Disse Krystaller optræde stedse paa Grændsen mellem Gang- Graniten og Sidestenen, dog i del Hele kun som en Sjeldeuhed. Jeg fandl Krystaller, der aldeles vare omsluttede af Gneis, men aldrig fandl jeg dem paa denne ^laade omgivne af Granit. For det Meste pleie de at sidde paa Gnelsens Grændseflade mod Graniten og derfra at rage frem i den sidsle. 4) Kisel- malachit, af en smnk blaaagtig-grön Farve og en ringe Grad af Pellnciditet; danner smaae Lag og Drummer, idet Höieslc een Linie tykke, i Kobberglandsen og Feldspatheu. 5) El Mineral, som, efter en af mig dermed anstillet forelöbig Analyse, især bcstaaer af Tantalsyre, Uranoxy- dul og Manganoxydul. 1 ethvert Tilfælde er det beslægtet Resultater af en mineralogisk Reise. 413 med G. Rose's Uranolantal, som forcLomnicr î Ural, clojy neppe tnrdc del være identisk dermed. i^lineralct fore- kommer, som beegsorfc, svajjt metallisk [jlindsende Kry- stalkorii, iiidvoxcl i Feldspath. 6) Uran okk er ({juiilt Uranoxydhydral) , fremkommet ved Forvitrinjjcn af det forrijje Illiiieral. Undertiden findes det og"saa af oran* gfcröd Farve, i hvilket Tilfælde det indcliolder Jern- oxyd. Ikke sjelden antræffes hiint sorte Uran-Mioeral fiildstændigen fransmuteret til den ene eller den anden af disse Oliker - Arter» 7) Beryl. Lys viinjjmil, i opake og" ufuldkomment uddannede Krystaller. Meget sjelden. Der ere kovcdsag^eligen tre ved Siden af Linanden OQ i del Hele parallelt med Skikterne lobende kobber- ertsförende Granitganjje, der kunne forfölg^es i en större Læn(ydeudstræl;ning-. Det er især den midlere og: lillige mægiigsle af disse Gange, som, saa godt som uden Af- brydelse, er opskjærpel i en Længde af 75 — 80 Lagler. Begge Gangene ved Siden ere maaskec kun Udlöbere af denne Hovedgang-, fra hvilken de, saavidl Afdækningsar- beiderne lade bedömme del, ikke fjerne sig^ længere end ^ — 1 Lagter. Disse tre Gange udgjöre, i den nys angivne Udstrækning^, del saakaldte Amalic-Grubefeldt, der indbe- fatler 4 særskilte Grubedrifter (Gesenkcnc No. 1, 2, 3 og 4). Gangenes Mægtighed varierer ofte inden korte Di- stantser. Saalcdes var den midlere Gangs Mægtighed i del Dyb, til hvilket Afbygningsarbeidet ved min Besig- telse var fremskredet, ved Gesenkcl No. 1: 8—10 Tom- mer, ved No. 2: 5—6 Tom., ved No. 3: 6, 12—16 Tom. og« ved No. 4: 6, 8, 10—12 Tom. Paa enkelte Punkter optræde Sidegangenc ligesaa mægtige, som den midlere IV. c c 2 414 Th, Sclieerer Gang", dogf î Gjcnnemsnldt synes deres Mæg^lighed al være ringere. Alle (re Gange vise sig erlsförende i deres hele afdælikede Længdeudslræljning. Næslen overalt er Kob- berglandsen mere eller mindre rigt indsprengl, og paa flere Steder er Gangen i sin hele ßrcde ndfyldt med Kohberglands. Foruden at Edsen anlræfFes i större og mindre nformclige Partier, sees den ihhe sjelden anordnet paa en egcnMaade, nemlig som mere eller mindre lange Slriher, der deels lobe nd fra Granitens Contahl-FIadcr med Gneisen, deels fra en omtrent i Gangens Midte for- haandenværcnde Erlsansamling. IXæst det ovenbeshrevne Ertsfeldt fremtræder som det vigligste Erlsfindested paa Sirömsheien en circa 4 Lagtcr bred, i bor, 1 slrygende Granitgaag, af bvilkcn allerede for flere Aar lilbage Kobbermalm er ble\ en vundet for det Om- dalske Intcressentskabs Regning. Denne Grnbe, den saa- haldte Gamle-Grube, ligger i Miil i SSV, fra No, 1 i Amalie-Grube, og man kan her paa flere Steder forfolge en horizontalt lobende Ertsaare af 2—4 Tommers Mæg- tigbed, hvis Udslrækning idetmindste ikke er ringere end det bidtil opsbidte Ertsfeldt af henîmod 15 Lag- ters Længde, og som næsten bestaaer af reen Kohber- glands. Af de omtalte accessoriske Mineralier fandt jeg Apa- titen i Amalie-Grubefeldtet og de to uranholdige Minera- lier i Gamle-Gruben, alle imidlertid kun som Sjcldenbeder. Den eiendommelige Glimmer optrædcr især i den sidst- nævnte Grube, og det temmelig byppig samt undertiden i særdeles belydelige Masser. Grubedrift var, til den Tid, da Skjærpene paa Ströms- heien af mig blcvc tagne i Oiesyn, især anlagt paa de fire Resultater af en inîneralo(jisk Reise. 415 Puulitcr af Amalic-Grubcfeldtet ojj paa Gamle -Grubens Leiested *). For at erfare, hvilken midlere Kobberçclialt den (il den Tid vundne Malm havde, bleve Prover tagne af de ved AmalieGrnbe INo» 1, 2, 3, 4, Kong Oscars -Grube I\o, 1 o^ Gamle -Grube No, 1 oç IXo» 2 liggende Malra- hobe 2). Disse Prover undersögtes i det metallurgiske Laboratorium af de Bergstudcrende Andresen, Dorum, Hansteen, Saxild, Tönsager og Winsnæs. Efter disse ündersögelser indcholdcr Malmen fra Amalie-Grube No. 1 . . 8,89 Proe. Kobber _ — No. 2 . . 16,83 — — — — No. 3 . • 24,43 — — — — No. 4 . , 17,76 — — *) Amaiic-Grube» Det udskudte Rums Dimensioner* Længde. Brede» Dybde i Gesenket. No. 1 ♦ ♦ ♦ 2 Lagter 1 Lagter 21 Lagter No, 2 , . . 1 — 1 — 1 — rVo, 3 ♦ . . 1 — 1 — I — No, 4 , , . 2 — 1 — 2i — Gamle -Gruben var bearbeidet i ovennævnte Længde- Udstrækning paa en Dybde af 1 Lagter og omtrent i samme Brede, Foruden de anförte Gesenkarbcidcr i AmalicGrube- feldtet var Slrossedrift anlagt paa No, 1, 2 og 3, I Kong Oscars Grubcfeldt var den paabegyndle Afbygning mindre betydeligt fremskreden, *) Disse Prover toges efter en af mig given Forskrift, ifolge hvilken fra hver Grube omtrent 1 Ctr, mindre Malmstufler skulde knuses til et grovt Pulver, dette Pulver blandes, og 4 Pund deraf rives ganske fiint, Endvidere bleve lige Dele af enhver a f disse Prover sammenblandede til en General- Prove, Baade af de forstnævnte Prover og af General-Proven fik jeg af hver tilsendt 2 Pd., og ligestore Qvanlitcter dcraf forbleve i Hr, Consul Reinhards Forvaring, 416 Th. Scheerep Kong: Oscars -Gr. No. 1 . . 21,47 Proc. Kobber Gamle-Grube JXo. 1 . , 66,39 — — — — rSo. 2 . . 33,97 Den midiere Kobbergelialt bliver altsaa = i X 189,74 =27,11 Procent. Gcneral-Pröven, der rar sammenblan- det af lig-e Dele af hver af disse 7 Prover, har efter mia Undersögelse en Kobberg^ehalt af 27^33 og- efter Bergstu- derende Dörum af 27,10 Procent. Regnes Gamle-Gru- bens Malm ikke med (hvad maashce er rettest, da Ertsens Forehomst i denne Grube synes mig^ mindre at love et i længere Tid fortsat üdbylte end Tilfæidct er ved de ovrige Gruber) i), saa bliver den midlere Gehalt allig^cvel endnu 18 Procent. Foruden disse Prover erholdt jeg- og^saa en Gjennem- snidts-Pröve af den vedliaandskcidning^cn ti! Side hastede Itfalm» Denne Proves Kobbergelialt fandtes = 61 Pro- cent. 16. Boe-Shjærp, ikke lang-t fra Gaarden Boe, i Valle-Sogn, Sælersdalen. Bjerg^arten bestaaer ber decis af qvartsrig^, steilt indtil lodret shik(et Gneis, med et Strög" i omirent hor. 9, deels af grovkorniga Granit. ]\æ- sten umiddelbar ved Contacten af begge Bjerg^arter viser sig et faldbaandagligt, særdeles rigt Leiested afKobberhiis OQ sprag^Iet Kobbercrts, hvilket var bicvet afdækket i en 1) Imidlerlid har man, ifölge en mig nylig meddeelt Beretning, dog allerede nu i Gamlc-Grube vundet 41 Töndcr (à 3 Skp.) af rSo. 1 og 32Tönder (à 2 Skpd. 18 Lspd.) af IVo. 2 Malm. I del Hele havde man indtil Udgangen af November jiaa îStromsheien vundet 5 i Tdr, skeidet (= 80 Tdr» uskcidct) Malm, og 270 Tdr, uskeidet (= 235 Ter. skeidet) Malm. Vindingsomkostningerne ud,;jorde omtrent 3^Spd. for ITde. uskeidct, og 5[ Spd» for 1 Tde. skeidet Malm* Resultater af en niiiicraIo(jîsl; Reise. 417 Læn(>(Ie af 4 — 5 Lagtcr og; undersökt indad til c( Dyb af J — I Lafjlcr« JWægliglicden af delte Baand udgjorde paa de bloltfdc Steder omtrent 1 Lagter» Med 2 Bor- Laucre Iiavde man i 8 Dag-e vundet 15 — 18 Tdr. Malm, Lvoraf mange Stykker indeholdt mere Erts end Bjerg-arl (Qvarts)» En mig; tilsendt Prove af denne Malm havde en Gehalt af 36 Procent Kobber* Kan end denne Gehalt ikke betragtcs som en midlere, saa kan man dog^ med megen Sandsynlighed antage, al Malmen fra Böe vist ikke er mindre rig* end den fra Amalie*Grubc* Paa Fjcldets Overflade har detle rige Leiested viist sig; saa ubetydeligl, at Hr» Cand. Seil, der besög;le Stedet paa en Tid, da Afdæfc- ningsarbeidet först var blevet paabcgyndt, ikke ventede stort lldbylte deraf» Allerede i det nævnte ring;c Dvb Iiavde allsaa IJdsiglerne forandret sig; belydelig;en» Ifölge erholdte senere £ftcrrelning;er havde man, indtil Udgan- gen af November, afdækkct Baandet i en Længde af hcn- imod 15 Lag;ter, og' næstcn i hele denne Udslrækuing: fundet del 1 Lag-ter mægligt. Den vundne Malm udgjordc til den Tid allerede 150 Tdr. i). 17. Fladeland-Skjærp, omtrent l 31iil fra Gaar- den Fladeland, i Valle-Sogn» 1 en g;limmerrig' Gneis, hvis næstcn lodrelle Skikler stryg-e hor, 3.J , oplrædc, i 1^ — 2 Lajjters Frastand fra hverandre, Ivende 1 — 2 Fod *) Indtil Vinteren 1844 havde man altsaa paa Strönisheion og ved Boe vundet omtrent 500 Tdr. iiskcidct i^lalni. Af de an- förte Gehaltprövcr freragaaer det, at man heller heregner for Ildet end for meget, naar man antager, at der af disse 500 Tdr, vil lainne udbringes allermindst 170 Skjid. Carkob- ber, altsaa for en Valuta af omtrent 10,000 Spd, Jeg for min Dccl troer endog;, at Udbyttet vil blive ikke ubetydeligen större. 418 Th. Scheerer niœg^lig'e faldbaandajjtîg-e Slilkter, der indcholde Svovl- liiis ogf Jidt Kobbcrkiis, beg-ge indsprengt. Baandcne kunnc i Dagen forfölges î nogle Lagters Længde, 18. Gad o Unit- o jj or th il a gt Ijje Mineraliers Forekomst i Sæters dalen. Paa flere af de Sleder i Sætersdalen, hvor gang- eller aareformige Partier af Gra- nit opiræde i Gneisen, findcs i den forstnævnte Bjergart smaae Korn af et beegsort, paa Bruddet glasg-b'ndsende Mineral indvoxede. 1 Særdeleshed mellcm Löbdal og Gnldsfnedsmocn, i Fancklevcn ogf dens Omegn, saae jeg et saadant Mineral temmelig byppigt. Granifpartiemc, der lier i overordentlig Mængde gjennemsfcjære Gneisen, be- slaae af hvid og kjödröd Feldspath, lysfarvet Qvarts og sorlagtig eller mörhegrön Glimmer. Hist og her danne Qvarts og Feldspatb en udmerhet Skriffgranit. Foriiden hiint sorte Mineral fandt jeg indvoxel i denne Granit: Magnetjernsteen (meget byppigl), Jernglands, Mag- netkiis^ Kobberkiis, krystalliseret Spben og Apatity paa et Sted ogsaa et Par smaae Krystalbrudstykker af et [Mi- neral, der ligner Polymignit og Polykras. Ogsaa i disse Granitpartier viste Qvartsen og Feldspalben, ligesaa tyde- llgt som i Grauitgangcne paa Hitteröcn og i Arendals Omegn, hiia merfcværdige straalet-stjerneformige Struktur nærmest omkring de större indvoxede Korn af det gado- liiiit- eller orlhilagiige Mineral, hvilken af mig tidligere er beskrevet» B, Fald« og Slrög Observationer, ledsagede af Bcmerlininger over nogle Bjcrgarters pctrograpbiske Bcskaffenlied, At disse Observationer ikke ere blevne anstilledc i saadant Antal, som jeg ved Tillræilclsen af denne Reise Resultater af en mineralogisk Reise. 419 havde forcsat niig^, vil, haabcr jeg*, liunnc iindslivldcs ved det i en Tid af fire Uger saagodlsoni uafbriidt vedvarende Regnvcir, ved livilket jeg- ofle var nödsaget til al paa- skynde min Reise mere end jcg^ önskedc, og^, for den lellerc Fremkomst Skyld, at forelrække Baadhefordringcn fremfor Reisen paa Landeveien. Ileldigviis kan imidlertid del Mang^Iende i den folgende Sammenstilling- at Fald- og Strögf- Observationer fordetmesle suppleres ved de talrige Observationer af delte Slags, der af Prof. Keilhau ere blevne anstilledc i Tellemarken. 1» Mcllcm Skeen og HillerdaK Paa Gederyg'g'cn, en Bjergryg' mcllem Skeen og- Fjærestrand, Granilgneis sir. i bor. 11, 111, 12, d. e. 101 r. e. M* Faldet næsten lodret. I Granitgneisen fin- des Aarer af grovkornig- Granif, som ikke synes at inde- liolde fremmede Mineralier. Omkringe Næs Kirke, tæt ved Nordsöen, Gneis sir. i Lor. 21, d. e. li r» Faldet meget steilt. Ikke langt fra Næs Kirke mod iXord, Gneis î næsten horizontale Skikler, der danne Bænke af nogle Tommers indtil nogle Fods Mægtigbcd, og som ved deres forskjel- lige Farve synes at antyde, at de ere af forskjellig pelro- graphisk Sammensætning. Paa Veien mellem Hitlerdals Kirke og Holden-Grnbe, der ligger omtrent i Wn\ fra den nævnte Kirke mod INord, findes Gneis str. i bor. 2, If, 11, 1, d. e. Ij r. e. HI., og med en Indskydning af 80-— 45^ mod Ö. 2. Mellem llitterdal og llvidesoe» Fra Hitterdal næsten beelt op til Hjerdal saae jeg den mere eller mindre qvartsilaglige , undertiden ogaaa 420 Th. Scheerer ampinholîiîske Gncis întetstecis opfrædendc med en î större Udstrœlînîng: lydeligen fortsal rejjelmæssig: Skikt- ning*. Hjerdals-Elvcn styrter sig", i Nærheden af Hjerdals Kirke, over en mörkfarvet, sandsynlig-viis amphibolilisk Bjcrg^art, der omtrent stryger i Iior. 6 og falder steilt mod S» f samme Kirkes nærmere Omegn sees flere Klippe- forliöininger, bestaaende af reen hvid Qvartsif» Mcllem Hjerdal og^ Sundbye i Fladdal , qvartsitagtig^ Gneis eller maaskee rettere sagt g^neisagtig* Qvartsit. Ogsaa her synes, saavidl Dalbundens temmelige bedækkede Terrain lader bedömme det, ingen tydelige Skiktnings at optræde herskende. Mellem Snndbye og- Sillejord, Qvartsit ikke sjelden med mere eller mindre smale amphibolitiske Indleining-er, sir. i hor. 5^, 6, 5i, 5| , d. e. 4i r. e. M. med et steilt indtil lodret Fald mod S. Ved Sillejords Kirke, Qvartsit str. i hor. 6 d. e. 4f r., med vertikal Indskydningp. Enkelte Skikter af denne Qvartsit inucholde Hiuskjæliet Glimmer, hvorved en qvarts- rig- Glimmerskifer dannes. Mellem Sillejords Kirke ogf Grændsen af Hvidesöe Præstegjcid optræder fordetmeste uskiktct Qvartsit. Saa- snarl man har passert denne Grændse, sees skiktet Qvartsit med Glimmerskiferlag", str. i hor. 41, d. e. 3J r., ogp med steilt nordligt Fald. Hist og' lier liar denne Bjergart næsten allerede Udscendel af et Pseudo - Conglomérat. Dot steile Fald aftager mere ogf mere, indtil man igjen moder uskiktct Qvartsit. Tæt ved en Broe (i Nærheden af et lidet Kjærn), neppe J Miil för man kommer til Brunkebergs Kirke, sees næsten horizontalt skiktet Amphibolit. Ikke lang-t Resultater af en mineralog'isk Reise. 421 Lcrfra secs Qvart»lt ligg'endc paa ampliiboliliäk Skifer. Og'sua li(*r er Slâhhiiiig-oii saaßocit^om horizontal. Ointrciit ^ 31ill for man kommer til lhiiik('ber(>^s Kirke, Qvarlsitshifcr, s!r. i kor. 4, d c. 2^ r., dcrpaa Am- pliiboiit str. i hor. 5, d. c. 3| r. og" senere Qvartsit- Pseiido-Cong;lomcrat str. i hor« 6, d. e. 4| r., alle med decis steilt nordligt, deels lodiet Fald. Strögrelningen af Pseudo- Conglomeralet kunde ihkc nöiagli{jen bestem- mes, da denne Bjergart overalt havde en mere eller min- dre bolgeformig Skikt-Slruklur. Herfra (il Brunkebergas Kirke- deels skiktet, dccls uskiktet Qvartslt. 3. Mellera Hvidcsoc og Laurdal« Ved Pladsen Rödklcv, under Gaarden Nordre-Tvedt, amphibolitisk Qvartbskifcr, s(r. i hor. 2, d. e. 12| r., og^ faldende omtrent 45" mod Y. Ved Pladsen Fossem, Amphibolit, s(r. i hor. 11^ d. e, 1)| r. med varierende Indskydning*. Svolaae -Nuten , el Fjeld med næsten lodrette Vægge Teadle mod Hvidesöe- Dalen, bestaaer af Hornblcndeski- fer, sir. i hor. 2, d. c. 12| r., og* indskydende svaget mod V* — Dette Sied og" Pladsenc Rödklev og; Fossem ligge alle nordvestlig fra Gaarden Ruim, og henimod ^ iudtil ^ Uliil derfra. Dén nordlige Strandbred af Bandais • Våndet, fra Gaarden Ruim til Laurdal, bestaaer af Qvartsitskifer, str. omtrent i hor. 2, d. e. 12f r., deels steilt, deels lodret faldende. Ved Gaarden Flegstvedt, der ligger paa den överste Deel af den bratte og her vist over 1000 Fod hoie Fjeldside, som begrændser Bandais- Våndet mod Nord, har Qvartsiten ingen tydelig Skiktning. Fra Laurdal gjorde jeg en Afstikker til Ormbrække IV. D d 422 Th. Scheerer i Höidalsmoe Præstegjeld. ßaade Veîrel (del var en af de faae Solskinsdage, der bleve niîg^ tildccl paa inîn næ- sten 5 Uger varende Tour) og' Terrainet Sillode her fol- gende Observationer. — Ved Gaarden Hep,tvedtj Qvartsif, uden tydeh'g: Skiktninjj-. — Ved den nordlige Ende af Lange- Vatn, Qvar(sitskiPcr, str. i bor. 11 , 12, d. e. 10^ r. e* Hl. — Mellein det forrige Sted og Söndre-Tvcten, glimmerlioldig Qvartsitshifer, sir. i hor. 2, d. e. 12| r. Paa hc^^{^e Sleder er Faldet næsten vertikalt. — Ved (^aarden INordre-Tveten, Qvartsilsbifer, str. i bor. 10 i, 10|, d. e. 9^ r. e. M.5 Faldet som för. — Melleni Gaarden Ofte og Pladsen Damkaasen oplræder en Forpbyr- Breccie i en egen pistazicgron nskiktct Bjcrgart, og syne;> den al danne en i lior. lO.V, d. c. 9i r., slryjjendc Zone, — Bagenfor Höidalsmoe Kirke- Qvartsilskifer, str. i bor. 1^, d. e. 12^ r. 5 Faldet som för. Hist og ber oplræder denne Skifer som Psendo- Conglomérat. — I Gaarden Aae's Omegn, Qvartsitskifer, afvexlendc med Lag af en eiendommelig grön Skifer og af Pscndo-Conglomerat. Paa forskjellige Sleder vare Slrögretningerne: lior. IJ, 21, 2J , 21, 2^, 2|-, d. e. li r. e. M.; Faldet mere eller mindre steilt, tildeels lodrel. — Ved Gryle-Fosscn, Qvart- sitskifer, str. i hor. 21, 2J, d. e. 1^ r. e. M,, tildeels med nndulatorisk Skiktning 5 Faldet som för. Ved Gaarden Vasberg, Qvarlzit-Pseudo-Conglomcrat, str. i hor. 2.V, d. c. li r., og* med næsten lodret Indskydning. Ikke langt fra Gaarden Ormbrække, el .'^1 arm o ri eie, mellem Psendo- Conglomerat og et Slags Talkskifer, str. i bor. 1^, d. c. 12J^ r., og med steil Indskydning mod Ö. 4. Mcllcin Laurdal o^ Stioinsheicn i Sætersclalni. HlellcDi Bandalslien , paa den sondre Sirandbrcd ai Resultater af en mineraIo[]^isk Reise. 423 ßandals -Vandel, ligrovcr for Laiivdal, Gnpis-Ciranit op/ Graiiit-Giicis, sir. i hor. 9^, 10 J, 11, 11, TiJ, 1, d. e. 9J r. e. M.'^ Iiidskydniii(jcn overalt sleil eller lodrel. Jo nærmere man kommer Moland, desmere bedækket Llivcr Terrai neL 1 Fardalen^ paa den vestre Side af Förris - Vande», ligeoverfor Moland, Gneis, str. i hor. lli d, c. lOi r., o^r faldende omtrent 45^ mod ()♦ 31e]lem Fardalen og- Strömslieien, Granit-Guei^, med fordetmeste utydelige Shikt-Slruktur ^ Idetmindste saae jeg; intctsteds uogen vis Strögretningf at gjöre sig gjældende paa en större Stræhning-. Paa Strömsheien, i Nærheden af de forshjellige Kob- ber-Shjærp og Grnher, Gneis ^ deels am[>hibolitisk deels glimmerholdig:, str. i hor. 12, 12J, IJ, 1, 1^, 21, d. e. 11 J r. e. ÜI., og; med östligt Fald, fra 30^ til benimod 90". Paa Strömsheiens Plateau (indes paa flere Steder Rullestene af en Granit, der udmerkcr sig; ved en stor- liorni{>, livligt kjödröd Feldspath, og hun indeholder meget lidt Glimmer» Disse Stene synes ei at have tilbagelagt en rei stor Vei, da de ihfce ere i den Grad afrundede, som Tilfældet pleier al være med mange Rullestene. 5. Nellem Strömsheien oq Fladelund, Valle-Sogo, i Sætersdalen. Ulellem Slrömsfjordca og; Mjaasvandct , Gneis, str. i bor. 1, 11, li, 11, 11, d. e. 11} r. e. M.j Indshydnin(f sleil mod Ö. Ved den vestre Ende af Mjaasvandet, Gneis, sir. i bor. 1^, d. e. 12^ r., med flad fndskydning; mod Ö* Mellem Mjaasvandet og Gaarden Ströinme i Hyllestad Annes, Valle -Sogn, Gneis str. i bor. 1, 1^, d. e. 11 J r. e. M- ; fndskydning som för. 424 Th» Sciieerer Ved Rystad-Mocn, paa den vestre Side af Olîer- Elven, i Nærheden af Hyllestad Kirke, opiræder et sklklet Gneispartie, der kun synes at have liden Udstræhning^ ^ det str* i hor. 21, d. e. li r. og: falder mod Ö. Ved Flaarenden, Gneis, str. i hor. 2^, 2J, d. e. 1 r , iudskydende omtrent 45" mod O» Ikke langt fra Gaarden Boe, ved det dersteds værende Kohberskjærp , Gneis, dccls amphibolitisk, deels qvarts- o^ g-limmerrig^, med et Slrög, der varierer inden meget korte Distantser mellem hor* 9, 9J og^ hor. 12, d. e. mel- lem 7f og; 10| r. 5 Faldet er meget steilt östligt, til- deeis næsten lodret» Partier af en grovkornig Granit op- træde i Gneisen^ og danne skarpe Grændser med den sidste. Mellem Boe og Valle Kirke ^) optræder en "meget charakteristisk grovkornig Granit, som er raadende herfra til Einank-Fjeldet. Denne Granit hestaaer af deels lys kjödröd, deels hvid Feldspath, lys Qvarts og smaabladig Glimmer. Feldspathen , hvis Krystalkorn ofte have en Cubiktommes Störreise, pleier overalt at være forherskende. I Einank-^Fjeldet sees Gneisbrudstykker i overordentlig Mængde omslultede af denne Granit. Ved Kiisskjærpet i Gaarden Fladelands Udmark (det nordligste Punkt i Sætersdalen, som jeg besögte ^)), Gneis Str. i hor. 3^, d. e. 2^ r., med næsten lodrct^ kanskee lidt östligt Fald. *) Fra Boe til Fladeland reiste jeg paa den östreSide af Otter £lvcn. *) Ligger omtrent I Miil bagenfor Einank-Fjeldet og | Miil eller iidt derover fra Gaarden ilommelund. Resultater af en mineralog-isl; Reise. 425 6. Alcllcin Ströminc oq Christiansand. Vcd Gaardcii Slrönimc salle jcjy over Oltcr-Elvcii o(j gik derfra paa den vcsllig^e Dalside (il Lang^f?id, 1 Miil söndenfor Slrönimc. Paa denne Strækning secs snart Gneis, snart hiin Granit, der viste sigf raadendc niellem Valle 0{j Einanlî-Fjeldet. Noglc slörre skiklede Gneis- parlier havde fölg-cnde Slrö{jrclnin{jer: hor. 4|, 51, 5J, 6J, 11, d» c. SJ, 3|, 4J 5 4J, 9f r», med deels mere eller mindre svag^, deels steil næsten lodret Indshydninn^. Paa Fjeldvæj»^^^, paa den mere eller mindre horizontale Ovcr- flade af anstaaende Klippeparlier og* paa nedslyrtede större Klippestykker saac jeg ganske lignende Forholde som ved Einank-Fjeldet, Idet Gneismasser viste sig omsluttede af Graniten. Fra Langcid ved Aaraks- Fjordens nordre Ende ti! denne Fjords Udlöb i Byglands-Fjorden fortsattes Touren til Vands; dog var jeg iland ved Aaraksbygd og Skom- medal. Ved det forsfnævnle Sled, paa den östlige Side af Aaraksfj orden, og i Nærheden af Gaarden Lindtvedt, en liden Fjerding östlig fra Aaraksbygd, ßinkornig Gneis- Granit uden tydelig Skikt-Struktur. Ved Skommedal, paa den vestlige Side af Aaraks -Våndet, ikke langt fra delte Vands Udlöb i Byglands-Fjorden, Gneis, sir. i hor. 12J, 11}, d. e. 10| r. c. M., med næsten lodret Fald. Gneisen er gjennemsat af talrige Granitgange, af hvilke nogle lobe parallelt med Skiktningen og andre gjennemskjære den under större og mindre Vinkler. Paa en Landtunge vestenfor den snevre Forbindelse mellem Aaraks- og Byglands-Fjorden, kaldct ^^Strömmen", optræder Gneis, sir. i hor. 7| — 8 og lOJ — 11, d. e. 6.3 og 9| r. e. M.5 Indskydning omtrent 45^ og mere mod Vest. Ogsaa gjeunem denne Gneis gaae hist og her Granit- 426 Th. Scheerer gang-e. I et stöire Granitpartie sees sförre og* mînJre Giieîsmasser mod undiilatorisk Skilitstriilitur, str» omtrent i hor. 5, d. e. 3f r. Mclleiii Byglâuds Hirkc og Lensmands-Gaarden Löbdal (Lövdal?), der ligger |- Miil söndenfor denne Kirke, paa Bygl^nds - Fjordens vestre Side, Gneis med talrige grani- liske Aarer og meget vreden Shil:tslruktiir. Hist og her tager Graniten saaledes overhaand, at Gneisen, hvis Par- tier Lave forskjellig Strogrelning, hun bliver den under- ordnede ßjergart. Jsær nærmere Löbdal sees mange större og mindre skarpkantede Gneisbrudsstykker 1 den dersteds raadendc Granit. Mcllem Löbdal og den ved Byglands-Fjordens sydlige Ende liggende Skydsstation Guldsmedsmoen, findes Gneis og^ Granit fremdeles endnu i Kamp med binanden» Der bvor Gneisen viser sig^ raadende, sees den gjenncmkrydset af Granit- Gange og* Aarer, og hvor Graniten oplræder som Hoved-Bjergarten, sees talrige Gneis-Parlier og Brud- stykker indesluttede deri. Om en midlere Strögretning af denne Gneis kan ber ikke være Tale. Mellem Guldsmedsmoen og Skydsstafionen Faret (6^ — 7 Miil fra Cbrisïiansand), paa den ösllige Side af Elven, kunde, paa Grund af bedækket Terrain, kun faae lagtta- geiser gjöres. Saameget syntes imidlertid tydeligt, at Graniten ber næsten aldeles fortrænger Gneisen. Omtrent midtveis mellcm Kile (5 i^I. fra Christian- sand) og Reiersdal (3| M. fra Christiansand) ophörer Gra- iiilen med sine underordnede Gneis-Parfier, oç mere eller mindre bölgeformigen men i det Hele temmelig bori- zontalt hkiktet Gneis bliver berefter raadende, först med nogle leicformige Granitgang^c og senere uden disse. Et slörre tydeligen skiktet Partie af denne Gneis har et Stroç Resultater af en niineralo(yisk Reise. 427 i hor. 1, (1. e. 11 J r., oç en Indshytlniiijy af omtrent 45^ mod Öst. Ved en Pläds, lîjcrran, koil för man Loninier til RcicisdaJ, lijjf^er et 10 — 2i) Fod mæyligt Granitlajy paa ImicIs, der sir. i hor. 1, d. e, 11| r. og^ falder svagt mod Öat. lîajjciifor ßclersdal optræder î{}jen Granif, og* i INær- hcdcu af Ilommersmoen, Granit og- Gneis i den samme Forhindclse, som allerede flere Gange er hieven omtalt. Illellem Ilommersmocn og Woshy (I Mul fra Chri- stlansand), deels Granit, deels Gneis, den förste mere eller mindre fiinhornig og af stærh rödagtig Farve, aabcnbart forshjellig fra den hidlil omtalte i Sælersdalen opirædende Granit* I den forstnævnte Granit saae jeg heller ikke no- gelsteds skarpkantcde Gneisbrndstykkcr. IMelleni IWoshy og Chri^liansand syntes, saa vidt det bedæhkede Terrain og det stærke Regnveir tillode at iagtlage det, Gneisen at være hieven eneraadende. C. Ia|]ttagelser over Friktionsstribcrncs Retning, Ogsaa disse Observationer skulde sihherligen have været lalrigere, dersom ikke de forhen nævntc Hindringer havde fundet Sted. Paa Sandöe, nordvestlig fra Færder, optræder Frih- tions-Phænomenet med en overordentlig Intensitet. Ilele Öen, der omtrent er i l^liil lang og neppe meget o^er ^\ Aliil bred, viser sig, parallelt med sin Længde-Direelion, der meget nær falder sammen med ."^leridianens Retning, gjenuemfurct af vældige Ilender, saaalsige Uliniatur-Dalc, hvis Væ^l^e bære de meest ioîâufaldeiidc Tegn paa den 428 Tb. Scheerer VülddOmhed, med h\îikcn den afsliurende Kraft Lar be- arbeidet Klipperne i visse Kystejjne. Nogle af disse Render ere 20 Alen brede o^ hcnimod 15 Alen dybe* Deres egentlig^e Djbde er imidlertid stedse noget större end den viser sig for Oiet, idet Bunden altid er bedækket med et Lag af smaae Rullestene. Dere^ Længde naaer undertiden 80 — 100 Alen« Frictionsslribernes Retning, saadan som den viser sig paa Klippe -Ryggene imellem disse Render, er fuldhommcn parallel med de sidste, nem- lig i bor. 12, 12^, 1, d. e. 111 r. e. M. — Sandoen be- staacr af Zirkonsyenit, Paa Ringsbolmene i FrierQorden sees meget tydelige Fribtionsstriber str. i hor» 12i d. e. lli r. — Gneis. I Sbeen, tæt ved Rroen, Frbstr. i bor. 11|, d. e. 10 | r., faldende sammen med Sbibtströget af Overgangs- kalken, paa hvilken de findes. Men da denne besfaaer af afvexlende mindre baarde og haardere Lag, turde det være usikkert, om man her virkelig bar Friktionsstriber for sig. I Haven ved Rlom's Hotel, dybe Furer paa en lodret Kalksleen-Fjeldvæg, str. i bor. 12, d« e. 10| r. Ikke langt fra Fjærestrand, den nærmeste Skydssta- tion biinsides Skeen, Frkstr. i bor« 10^ d. e. 8| r. 3 ikke meget tydelige» — Granit-Gneis. Mcllem Fjærestrand og den næstfolgende Skydssta- tion Bergan iaglloges Frkstr» paa flere Steder 5 saaledes ved Pladsen Klaavold i bor. 8J, d. e. 7J- r. 5 noglc 100 Skridt længere mod INord , paa en liden Hoi, fra hvilken man overseer en Dcel af iNordsöe-Vandet, i hor. 10, d. e. 8| r.; ikke langt fra delte Sted i bor. 8|, d. e. 7| r. ^ ved en liden Bugt af Nordsoe-Vandet i bor. 8|, d. e. 7| r. i Nærheden af Doiva -Gaardene i bor. 8, d. e. 6| r. — Granit-Gneis og Gneis» Resuhafcr af en mîncralog^isk Rcîse. 429 El Stylikc bagcnfor Bergan, Frl^sfr. i hor. 9.^, d. c. 8J r. — Gneis. Tæt ved Fehns-Gnibernc Frkstr. î lior. 9^, d. e. 8A r. — Ved Dagmiindingcn af en til Fclins-Griihernc hö- rende Stoll 5 stærhe horizontalt Jöhende Frhslr. paa en lodrct Klippevæg-. — En e(ycn porphyraglig^ Bjerjjart. Paa et Par Shjær, der slikhc frem i JNordsöe- Våndet mcllem Uhiefos Jernverk og^ Næs Kirke, Frkslr. i hor. lOf, d, e. 9| r. — Gneis. Et kort Stykke för man kommer til Sövde Kirke, Frkstr. i hor. 21, d. c. li r. Del kan hænde^ at jeg* her tog" et Forvittrings-Phænomen for Frkslr. — Gneis. Paa nogle Steder af Ilittcrdals - Våndets östlige Strandbred, Frkslr. i bor. lOJ, 11, 1]± d. e. 9| r. e. M. Paa Semnæs, en Landtunge i Hilterdals- Vandel, Frkslr. i hor. 11, 111, d, c. 9| r. e. M. — Gneis. Mellem Hilterdals- Våndets nordlige Ende og Hitter^ dals Kirke sees Frkstr. paa flere Steder, der alle sir, om- trent i hor. 101, d. e. 91 r. — Gneis. Mellem Hitlerdals Kirke og Sauland sees mange Frkstr. stedse lobende parallelt med Dalrotningen, altsaa str. omtrent i hor. 7J — 7J, d. e. 6 r. Saalcdes f. Ex. iagt- toges i Nærheden af Gaardcn Ingolfslroc, paa Ingolfstroe- Bjerget (circa | M. bagenfor Hilterdals Kirke), Frkslr. i hor» 7J, d. e. 61 r. 5 ved Ormnæs- Fossen Frkslr. i hor» 7J, d. e. 6J r. — Qvartsitaglig Gneis. Paa Veien fra Sauland til Hjerdal optræder Fric- tions-Phænomenet i det Hele taget med mindre Intensitet, end Tilfældct er mcllem Hilterdals- Vandel og Sauland» Hvor tydelige Frkslr. vise sig, have de stedse samme Ret- ning som Dalforet, nemlig i hor. 7J, d. e. 6^ r. Ved en IV. D d 2 430 Th. Scheerer Fos, som Hjerdals- Elven danner, og* som man liomnier forbi 9 for man naaer Iljerdals Kirke, optrædcr Frictions- Phænomenel meest intensivt, idet der her, paa Klipperne ved Siden af Fossen, sees meglet tydelige ogf temmelige dybe Furer lobende parallelt med Dalvæggcne. — Qvartsit» Bagen for Hjordals Kirke, gjennem den dybe og: trange Ambjörnsdal, lige til Gaarden Sundbye i Fladdal saae jeg^ intetsteds Frkstr. Paa en liden Hoi, ved Fladdals sondre Ende, Frkstr, i bor. 11, d, e. 9f r. — Qvartsit. I^Icllem Sillejord og* Brunkebergs Kirke saae jeg kun paa et eneste Sted Frkstr., og disse vare kun utydelige» — - Ampliibolilisk Qvartsit. Mellem Brunkeberg og Laurdal saaes beiler ingen Frkstr. j dog maa der herved bemerkes, at jeg fra Ruini til Laurdal reiste til Baads paa Bandals-Vandct. Paa Touren fra Laurdal til Ombrække i Ilöidalsmoc iagttog jeg Frkstr. paa mange Steder, nemlig: ved Lauge- Vandel, nordlig fra Laurdal, tydlige men ikke stærke Frkstr. i hor. 1, d. e, 11| r. ^ paa nogle Steder ved Gaar- den Söndre-Tveten i hor. 10^, d. e, 8| r. 5 ved Nordre- Tveten i Iior. lOi, d. e. 10| r. 5 ved en Broe ikke langt fra Bredland i hor. 10, d. e. 8| r. ; ved Ormbrække i Lor. 10, d. e. 8| r, 5 ved Rui i hor. lOi, d. c. 9i r. 3 i Nærhe- den af Byglands Kobberskjærp i hor. 9^^, d. e. 7J r. — Qvartsit og Qvartsitskifer. Ved Hyllands - Fossen , i Vinje Præstegjeld, iagttog min Reisefælle lir. Reinhardt Frkstr. i hor. 12, d. e. lOfr. Paa Veien fra Laurdal over Moland til Strömsheien Resultater nf en mineralogisk Reise. 431 i Sælcrsdalcn kunde jcj. ingen Frkstr. bemerke, l.vor.ll, idel- mindstc for en Deel, det bcdæM.ede Terrai« var Aarsagcn. Paa Slriiuisl.eicn visle sig tydeliyc Frkstr. paa noglc af de Sleder læt ved Amalia- Gruben, l.vor man, paa Grund af Skjærpnings- Arbeidet, havde bloUet Klippe- gründen. Disse Frkslr. havde en Sirögrelning i bor. llf, d. c. 10 r. — Gneis. Paa den vesllige Side af Sxtcrsdalen, ligeoverfor Gaarden Stromme , svage Frkstr. i bor. lOJ, d. c. 9i r. Gneis. , ,, j 1 ISærbedcn af Byslad Kirke, Frkstr. . hor. 11, d. e. 91 r. Gneis. Mellem Ryslad Kirke og Fladeland i Valle Præsle- gicld saae jeg ingen Frkslr. Ved Skommedal paa den vestlige Side af Aaraks- fjorden, uljdeiige Frkstr. i bor. 12, d. e. 10| r. -Gneis. Ved Byglandsfjordens nordre Ende svage og utyde- lige Frkstr. — Gneis. Mellom Byglands Kirke og Löbdal tydelige Frkslr. . Lor. Hi, ii!,'nî, d- «• lot '• - ^"'"' . ^ , , . Herfra til Cbristiansand forhindrede dcels det bedæk- fcedc Terrain deels den paa Grund af Rcgnveiret meget paaskyndede Reise videre lagHagelser over Friktionsstri- Lerncs Retning. Det maa synes meget paataldende, at Fr.kUons-Phæ- „omenet i den fraNNV. til SSO. lobende, noglc og tyve Mile lange Sætersdal kun optræder med en, . Sammen- ligning med andre lignende Lokaliteter, saa ringe Inlen- sitct. Jeg troer, at Grunden hertil fordelmcste maa soges i den hyppige Optræden af lain grovkornige Granit, der overalt," hvor dens Overflade er blottet, viser sig mere 432 Th. Scheerer eller mindre betydelîgea angrebet af Forvitlring-eo. Af de faae ovenfor samoienstilledc lagttagclscr kau îdetmindste sees, at jeg Intelsteds antraf Friktionsstriber paa Granit, men kun paa Gneis* At imidlertid ogsaa den forstnævnte Bjergart bar været udsat for den afskurende Krafts Ind- virkning, sees paa mange især mod IXord (ilrundede Granit- klipper, som især vise sig paa Steder, bvor Landtunger lobe lud i Fjordene. XXI. Notits om et nyt Mang^anerts-Findested i Tellemarken. Af TK Scheerer, JL aa en i sidslafvigle Sommer (1844) foretaget Reise gjennem Tellemarken og Sætersdalen fik jeg af Hr. Knud Blom i Laurdal flere Ertspröver tîl nærmere Undersögelse, som skjærpelystne Bönder fra Omegnen Lavde bragt ham. Blandt disse Ertspröver fandtes en fra Botnedalen, som jeg erkjendte at være en Manganerts» Bergstuderende Tons- ager bar i det metallurgiske Laboratorium foretaget en Analyse af denne Erts og fundet dens Sammcnsætning at være: lUanganoxyd .... 86^40 Jerooxyd 1^57 Kiseljord 6,22 Vand 1,98 Uoplöst Steenpulvcr . 3,62 99,79 434 TL Scheerer üllncralct er altsaa en nrcen ßraunit. Det Uoplöste liidrörer fra iiidblandet Bjergart, og- KlseJsyren især fra et Silikat af Mauganoxydul ^ soni pleier at ledsage ßrau- uitcn. Desforiiden ledsages Ertsen af Rödmanganerts (Wanganlîlsel) og af et morgenrödt Minerai, der maaskee er en Maugan-Granat. Det smeller nemlig for Blæserorct til et sortagligt Glas, giver stærk Mangan-Reaktion, lader i Pliospliorsalt et Kiselskelet uoplöst tilbage og opsluttes ufuldkomment af ophedet Saltsyre. Sencrelien liar Hr. Blom opgivet mig, at han, ved at tage Leiestedet af denne Manganeris i Öiesyn, har fundet det at besidde en Mægtighcd af 6 — 16 Tommer og en Længde af omtrent 100 Alen» Skjönt Manganoxyd ikke staaer i synderlig hoi Priis, saa troer jeg dog, at man, uaar Malmen forekommer i saa betydelig Mængdc, vil kunne hoste uogcn Fordeel af dens Vinding. Rettelser. Pag. 14, i Ovciskriflcn, — 15 Lin. 2 fra neden — 18 — 9 f. oven — 19 — 11 f. n. — _ — 5 f. n. ~ 20 - 1 f. n. 22 17 f. n. — 28 — 8 f. n. — 45 — 15 f. 0. — 110 — 14 f. n. — 111 — 9 f. n. _ — — 6 f. n. — 112 — 12 f. n. ~ 118 - 8 f. 0. — — — 11 f. 0. ~ 124 — 8 f. n. — 232 — 1 f. n. - 235 - 1 f. n. - 237 - 5 f. n. — 241 — 5 f. n. - 247 - 7 Ï. 0. - 251 — 4 f. n. - 262 — 13 f. n. - 264 — 1 f. n. - 275 - 9 f. n. - 277 - 2 f. 0. — 280 — 16 f. 0. -295- 11 f. n. for Qvantitativ læs: Qvalitativ — Cyanjernkali læs: Gyanjernkaliuiu — adskilt læs: iidskilt — Våndet læs: Destillatet — vandholdi^t læs: vandholdip, — kildesurt læs: kildesatssiirt — Mineralvand-|- 18« læs: Mineral^ vand af -|- !§• — uddampede læs: inddanipede — 7,3097 læs: 7,0397 — 47 læs: 37 — Forholde i læs: Forholde. — i det var læs : , var — en uvæsentlig læs: en saa uvæ- sentlig • — Grölve læs: Qvölve — Varfosmis læs: Vaarfromis — to læs: ti — 3die S. læs: 3die B. S. — 1868 læs: 1808 — Duppn læs: Duppen — nimimc læs: minime — 2,08 læs: + 2,08 — Petershurp, læs: Petersburg — + 203,2 læs : + 203,2 — 1833,33 læs : 1838,33 — rynes læs : synes — et læs: at — omdannede læs: omdannende — Graniters læs: Granitens Pag. 300 Lin.l f. n. (i Not.) for er læs: el -_ 301 — 4 f. 11. (i fSüt.) — Eistets læs; Etsteds — 304 — 13 — 14 f. o. — Geologins læs: Geologiens — 314 — 4 f. n. (ilVot. 1) — Grædseros læs: Grændseros — 326 — 6 f. n. — skulde have læs: virlielig har — 330 — 12 f. n. — geologisk-chemise læs: geologisk- chcmiske -^ 340 — 1 f. n« — rVorge læs : i Norge. — 341 — 5 f. o» — . stokformig Masse læs: underord- net Zone — 402 — 3 f. o» — hozitontale læs: horizontale«