Andreas Holni^.c- Nyt Magazin for Naturvidenskaberiie Udgîves af den pltysiograpliislce Forening Christiania. m Femte Bind, ed 5 Stcentryktavler. .•^♦»"•M>«^^5^ Cliristianîa. Job an nabi* 1848. • -,<£ <*-;.*t*-»- i -> •■■ ,. 16 lïck .tu I n d hold. 1 .ÏX Förste Hefte. I. Forsö{; til en geofjnoslisk - mineralogisk Beskrivelse over Modums Koboltgruber, samt nogle almindelige Betragtninger over Fahlbaand. Af Karl F, Bobcrl II. Fortsat Supplement til Norges Ornitbologic. Af H. Rasch « ♦ Ill» Lovene for Lysets Forplantelse i isophanc og ecnaxig krystallisercde Legemer, Af O. I. Broch ♦..♦., 33 49 Andet Hefte. III, Lovene for Lysets Forplantelse i isophane og eenaxig krystallisercde Legemer, Af O.LBr oeh. (Fortsættelsc) 80 ^ IV, Om en egen Art af Isomorphic, der spiller en omfat- tende Rolle i Mineralrigct, samt et Tillæg om Talk- jprdens Atomvægt. Af Th, S ehe ere r Hl Treiiîe Hefte, V, Lovene for Lysets Forplantelse i isophane og eenaxig krystallisercde Legemer. Af O, I. Bro eh (Slutning) 215 VI. Zoologiske Bidrag, Af L K oren og D, I> aniclssen 253 VII, lagltagclscr over den magnetiske Intensitet paa ior- skjellige Steder af Europa, Af Chr, L angberg . , 274 VIII. Andet Bidrag til Kundskab om norske Mineralier, Af 900 Th. Scheerer ♦ -•'•' Fjerde Hefte* IX, Den ved de forskjellige SvoTlsyrehydratcrs Forbin' deise med Vand frembragte Volumformindskelse, og dennes Forhold til den frigjorte Varme, Af Chr, Langberg ,,* *,.»♦.. 819 X, Om Våndets Bevægelser og dets sandsynlige Indfly- deise paa Jordklodens Form, En Skizze af Berg« mester Sexe.,, « 335 XI, Bemærkninger ved Chr. Langbergs magnetiske Inten- silcts-Iagtlagelscr, Af Dr, I, Lamont«. .,«,,,. 370 XII, meteorologiske Constanter for Christiania. Af Chr, Hansteen •••* 374 XIII. Chemisk Undersogelse af nogle ved Jernfabrikationen frembragte kry stallinske Slagger, AfDavid Forbes 425 NytMaçazin for rVaturyîdensUaberne, 5te Bind, I. Forsög^ til en mineralog^îsk - 8:eog:nostîsk Beskrivelse over Modums Koboltg^ruber 5 samt nog^le aliiiinde%e Be- tragtning^er over Fahlbaand !)♦ Af Karl F. Böbert § 1. Om Koboltlciestederne paa Modum i Almindeligbed» Gnind- fjeldets Beskaffenhed. Leiestedernes forskjellige Benævnelser. IWobolterfserne forekomme paa en hoi, tildeels brat og temmelig lang Fjeldryg, der stryger fra Syd til îNord ï) Som Bergmester ved Moduras Blaafarveverk har jeg liavt An- ledning til i Lobet af omtrent 13 Aar at samle Matcrialier V, 1 ^ 2 Karl F, Böbert Og gjennemsLjærcs af flere Tværdaic, Denne Fjeldryg bestaaer ligesaavel som dens Omgivelser af den bel;jendte Vexelleining" af IJrbjergarter, navuligen Gneis, Glimmcr- sbifer, liornblendcskifer, Chioritskifer og* Granit. Den sidstnævnle optræder undertiden i hoi Grad slorkornig-^ ja dens enkelte Bestanddele ndlræde fra binanden til at danne store selvstændige 3Iasser5 som bunne fortjene for sig: at ansees som Bjergarter^ saaledes især Quarlsen, som indlager liele Stræbninger, hvor den da fortrænger Sbililningen, men ved succesiv Overgang igjen forlöber sig i de ledsagende sbifrige Bjcrgarter. Overhoved vise alle disse Bjergarler liyppigen Overgange til hinanden indbyrdes ; herfra er dog maasbee at undtage en sort grovbladet Glimmer, der ofte lægger sig imellem de övrt- ge Sbihter som ganshe sbarpt afsondrede, mere eller mindre mægligeLag, men delte dog altid i fuldbommen Overeens- stemmelse med den paa Stedet herskende ShiktningsregeL Leiestederne selv slryge fra Syd til Nord, nemlig som de Bjergarler, bvori de findes. Imellem Baandste- nen og Sideslcnen er ingen væscnllig Forskjel at bemerke, da selve Steenskikterne ikkun i visse Strækninger mere eller mindre ere ansvangrede med Ertspartikler. Den simple Bjergarbeider pleier her al kalde enhver Erlsforekomst en Gang, hvilket efter Hausmann ^) og von Buch ^) til en meget udforlig Fremstilling af de mineralogiske og geognostiske Forholde ved dette Verks Gruberj en Alængde Foiretuinger baade forhen pna Modum og nu paa Kongsberg have imidlertid forhindret og forhindre mig fremdeles i atud- före et saadant Arbeide i dets hele Omfang, hvorfor jeg her forelöbigen ikkun meddeler et sammentrængt Udkast dertil. ') Beise durch Skandinavien in den Jahren 1806 und 1807» «) Reise durch IVorwegen und Lappland» Forsüg" til en mineralog îsk-geog^noslisk Beskr. 3 linjeledes er Tilfældct i Sverige, f. Ex, med Eiislciet ved Danncmora o. fl.; derfor henævnedes Ertsleiestederne paa Modum ojysaa i lang- Tid saalcdcs, Senerchcn o(;' iudlil den nyeste Tid har man , vistnok med mere Grund , hen- regnet dem til Leiernes Klasse, hvilhct og^saa jeg: gjorde i flere Aar i)» Siden mere end et Decennium er jeg' imidlertid hieven overheviist om, at disse Erlsdeposita heller ihhe henliöre fil de egentlige Leiers Kategorie, naar Ordet Leie lages i dets strengere Betydning, men at de fremhyde en fuldstændig* Analogie med de saahaldte Fahlhaand, der hidindtil især ere hchjendte fra Kongs- berg-5 de henævnes da og- siden den Tid temmelig' alrain- deligen og^ rigtigt Kobollhaand eller Koholl-Fahlhaand» Mere herom i det Fölg^ende ^), § 2. Koholtbaandenes reognostisk-mineralop.islie Charaliteer, Hvordan disse Erlsleiesleders geogiiosliske Charak- 1) Karstens Archiv für Minéralogie -, at den dröie Ar- scnikkoboltkiis somiuctidci* forekommer i eonvexe ((^g"©- flossenc") Partier, lig'csom de af Sehecrer berörle sam- mcnvoxede Krystaller ikke alene tindes af Arsenikkobolt- kiis og Glandskobolt, men og: af enhver af de fre Sorter indbyrdes off af alle tre (ilsammen. Med Hensyn til at Prof. Wöbler finder det paafaldondcj at intet af disse Mineralier holder Nikkel, er at anförc, at Blaafarveverkets Betjenter i den senere Tid ved forskjellige Leiligheder ville have bemerket en ringe Nikkelgehalt deri, ligesom der Ogfsaa i ældre Notitser hist og- her tales om Dannelsen af nikkelholdig' Speise ved Farveprocessen* Angaaende den speciellore Charakteristik af disse tvcnde Slags Kobolterts henvises til de ovenfor citerede Afhandlinger af Scheerer og Wöhier, idel jeg* slutteligen ikkun anmerker, at Skii- teruds Grnber ikke alene af dem men ogsaa af Kobolt- glandsen levere udmerkede Krystaller, som ved den sidst- nævnte og ved Koboltarsenikkisen undertiden opnaae en Længde af nogle Tommer, medens den störste mig be- kjendle Krystal af Arsenikkoboltkiis, et smukt Octaëder med Lencitoëderflader, har en Axe af omtrent J Tomme» § 3« Koboltbaandenes Udstrækning efler Mægtighed, Sliö^ og Fald. Sidebaand* For at dette Afsnidt bedre kan forstaaes, lader jeg medfölge et Situationskart (Tab. I) over det Landstykke, hvorom der her er Spörgsmaal, en Strækning af noget over een Miil i Længden. INavnligen omfatter Kartet det vestlige eller floved-Kobolthaandct fra dets sydhVste Par- tie ved Pladsen Muggenid til dets nordlige Ende, forsaa» vidt samme nu er kjcndt, ved Heggebæk med Skuteruds- og Saastads Gruber, samt Jupedals-, Dcvigkollens-, Svar» V. 1 A 2 10 KarlF. Böbert lefjclds- 5 Svendsbyes- og^ Hegg-ehæks-Sfcjærp. Fremdeles det ösJlig^e Koboltbaand eller det formte Sidcbaaiid med Olasbye-, Bakken- ojj' Giibberiid-Sfcjærp, hvilke eiidnu före lidt Kobolt. Delte Baand strækker sijj længere sydlig" ndover Kartets Grændse , hvor det t. Ex. paa Gaarden Odeiiæ» fremviser et Koboltskjærp circa 1500 Alen östliga fra Gaarden Skulerud. Den vesllijje og; östlige Belig"gen- hed af disse Ertsbaand betinges ved Snarums -Elven, der har sit Lob imellem dem. Det hele Kart er optagel med den INöiagtig-hed, som til Hensiglen kunde være for- nöden, og' ikkun Beligpgenbeden af Gaardene Langerud, Svendsbye og: Korsbön med deres Situation mellem Sna- rums-EIven og Svartefjeld har efter flere Aars Forlob maattet tiKoics efter Hukommelsen. Med Hensyn til den medfölgende Fremstilling' af en Deel Fjeldhöider er at anmerke, at den ikkun skal give et omtren ti i g^t Billede af den Fjeldtrakts Charaktecr, paa hvis Ryg det vestlige Kobollbaand findes henlöbende ; dog ere Höiderne Tcd Skuternds Syd-, Mellem- og Nord-Gruber, samt ved Mid- dagshvile- og middagskollen- Grube fordetmestc fundne ved Nivellements» Saa meget til fornöden Forklaring over Kartet og sammcs Hensigt. Jeg gaaer nu over til nærmere Betragtning afHovcd- Koboltbaandet paa Snarums Elvens vestre Side. Uagtet senere Opskjærpninger have givet vigtige Oplysninger betræffende dette Baands Ulæglighed, som af og til belöber sig til over 500 Alen, saa var man i tidligere Aar dog ikke saa ganske i Uvidenhed herom, da allerede Vidtlocb, Koboltertscns förste Finder paa Modum, paa flere Steder har paaviist den. Over Baandets Udstrækning i Længde og Dyb eller efter Strög og Fald havde man derimod endnu for kort Tid siden hoist mangelfulde ßegreber. Forsög^ til en mincralojjisk-g^eognostisk Beskr. 11 uagtct det allerede i nicer end et lialvt Aarliundrede har Tæret afbyggot wd Grubedriff. II>ad Ldslræhiiiogeu i Længden eller efter Slröget angaaer, da sög^le man Fort- sætfclsen af Skiiteruds og Saastads Erlsleiested, som lig- ger paa Snarums -Elvens vestre Side (see Kartet), mod Nord paa bemeldte Elvs östlig^e Side og" antog- altsaa, at det gjenuemskjærer Elven. Jeg* selv nærede læng:e denne Mening-, nagtet der ogfsaa paa den vestlige Side fra Gru- ben Middagshvile opefter mod i>ord i næsten een JWiils Længde fandtes Koboltskjærp paa Gaardene Hovde, Lan- g-erud og- Korsbön, ligesom og^ paa Elvens östlige Side mod Syd ligeoverfor Gaarden Odenæs, Den heraf föl- . gende isolerede Beliggenhcd af disse vestlige Skjærp mod INord og de östlig;e mod Syd , saafremt Hovcdbaandets Strög^ fra Skulerud- og' Saastad-Gruber af skulde antagcs at gaae tværs over Elven til Gaarden Loftbuus ved Sna- rums Annexkirke, var det, som först og* fremst gjorde mig: opmerksom paa Muligheden af el andet Forhold. Eu geometrisk Opmaaling- af hele Terrainet saavclsom en nöiere lagltag-clse af Fjeldskikternes Strög gav mig da endelig ogsaa den faste Overbeviisning, at floved-Kobolt- baandet udelukkendc maatfe soges paa Elvens vestre Side, og at alle nu bekjendte Koboltskjærp mellem Skulerud og Korsbön lienhöre til samme. Skjærpene paa Elvens östlige Side deriinod ligge paa el Sidebaand, som er næ- sten uafbrudl al see paa Gaardene Olasbye, Loflhuus, Hilsen, GuikIIhuis og Skrelteberg indlil den forben be- tegnede Gaard Odenæs östlig fra Skulerud. JWed Hensyn til Eitsbaandcts Udstrækning efter Fal- det anlog man föreud min Ankomst til Modum som fast Kegel, at del ophörte omtrent i 8 Lagtcrs Dyb, idet man i denne og hist og her i endnu ringere Afsland fra Over- Anareas Holmsen 12 Karl F* Böbert fladcn sædvaiiligviis antraf uLoldig: njergmasse. Mine Erfaring-er fra andre lignende Erlsiciesteder, — Erfarin- ger, som först nyligen vare ndvidede ved Lndersögelsen af det g'an!*t;e analoge KoLollIeie ved Vena eller Asker- snnd 1 Sverige — , bragte mig snart paa den Tanke, at Kobolterlsens Forekomst maatte strække sig dybere, bvilket da ogsaa fuldkommen sladfæstedes. Jeg anlagde nemligr ved Nord- Gruberne den saakaldte Ludwigs- Stoll , som under Baandefs liöieste Punkt ved Gruben IVo. 3 bringer ind i et D\h af 25 Lagtcr, og fandt ber Erts, Forhaab- nings-Slollen ved Mellcm-Gruberne, flere Lagler dybere end Ludwigs Stollen, aabnede rige Anbrud, som endnu kav- des i en Afsænkuing af 12 Lagters Dyb under Stollens Saale, Endelig naaede Beueeke-Stollen ved Sydgruberne, som under Nordgrube No. 3 bringer ind nogle og 60 Lagter, Ertsbaandet i et Dyb af omtrent 30 Lagter ved den forste Grube , hvorved det nu noksom er godtgjort, at Kobolten forefindes i endnu större Dyb, da den i Stollsaalen baves i uformindsket Frecjvents. Imidlertid bar det intelsteds viist sig, at Baande(s Ertsföring* tillager i Dybet. Ikkedcstomindre seer man nu for sig et næsten uudtömmeligt Förråad af Erts, bvilken Udsigt ikke lidet bar bidraget til at frelse Verket fra en snarlig Nedlæg- gelse^ tbi ved Leiestedets i Gjenncmsnidl store Armod skulde man, indskrænket til en ikkun 8 Lagters dyb Drift, under den senere Tids meget forögede Ertsconsumlion vistnok basligen være kommen til Eude. At Hoved-Kobollbaandet ledsages af flere Sidebaand, har jeg allerede flere Gang'e omtalt, bvorbos jeg: ogsaa allerede for en Deel bar beskrevet det förste og vigtigste af dem, beliggende paa Snarums- Elvens östlige Side, hvilket og findes angivet paa det medfölgende Kart. Forsög^ til en mincralog^isk-g-eog^nostisk Beski*. 13 Hertil liar jcg: iMuin at lllföic, al den Parallélisme, som delle ßaand liar med Ilovcdbaandct , forljciier at Jæggcs Merke til, samt al del er af ringere Mægtigbed. Adskil- lige Opsl;jærpninger mellem Snarums -Elv en ogf Viger- sund-Fjorden, saasom paa Gaardene Flanniim, Slijærdaleii o, s. V., bevise noksom Tilværelsen af flere Sidcbaand. Men lijyesom allerede det förste bidlil ikkun bar viist Spor af Kobollgehalt, saa indeboldc de övrigeformeentlig: udelukkende blot Arsenikbiis ganske uden nogen Kobolt, hvorvel man i den senere Tid paa liingerige, i gamle Kobber- og- Jern-Sbjærp, der ligge i disse Sidebaands Strög, vil bave fundet fattige Koboltet tscr. I Egnen mod Vest fra Hovedbaandet bjender jeg inlet Sidebaand. § 4, Koboltbaandcnes Armod og Cregelmæssiglieder» Paali^gendc og indsluttcde uholclij;e Bjergmasser» Sjelden findes nogetsombelst Ertsleiested frit for ubol- dîge Partier, uholdigemellemliggende Sfeenlag eller deslige; - Lvor meget mere maa da ibbe dette være Tilfældel med et Leiested, bvis Erts iklain adspredt og sparsomt oplræ- der mellem Skikterne paa store Strækninger. De ubol- dige Mellempartier ere lier undertiden meget betydelige, saa at man bar bebövet flere Aar til at bortrydde dem. Hvor disse Masser beslaae af den egentlige ßaandsteen, for- svinder Ertsen eflerbaanden og indfinder sig igjen paa samme Maade, hvilket især tinder Sted, naar Sleenarten er meget quartsrig, eller naar den beslaaer af en graaagfig Glim- mer ^), Derimod danner, som allerede tidligere anmer- ket, den sorte Glimmer ganske isolerede, b\ orvel regelrette Partier i Baandmassen. og: afskjærer Erlsforinpen uden ») See Karstens Archiv 1832, B, IV, Pag, 280, 14 Karl F. Böberl Overgang-. Som aldeles fremmede og- regellose Gjæsler jjjemicmsælle flere (jraiiilg-ange de nordre Grnljeri)^ disse gaae iiafbrndt ned og' ind i den i det störsle liiddl bekjendte Dyb lig-gcnde Griibesaale og" vise ikbe Spor af Erts. De forstnævnle uboldrge Masser findcs ligesaavel paa som i Baandmassen, og' bedække da paa en lYlaade de erfsfö- rende Sbikler i större og mindre Slrækning^er^ Bergman- den kalder dem i saadanne Tilfælde ^^Graabjerg". Disse iinytligc Partier bave givet den förste Anledning' til biin omtalte Mening- om Ertsens ringe Dyb, tbi efter faa Lagters Afsænkning kom man næslen stedse til et saadant Partie og' troede da at bave naaet Leiets Ende, især fordî disse «boldige Stykker ofte bave stor Mægligbed. Endnu förend jeg- bavde fandet Erts ved Stoller i forboldsmæssigen meget större Dyb, satte jeg- mig- ud over denne Fordom, og' idet jeg* ufortröden lod gjennembryde de uboldig^e Mellcmmasser, fandt jeg* Kobolten nedenunder igjen. Fornden Mellemkomsten af disse större uboldigc Lag^ finder i mindre Maalestok en stadige Afvexling Sted al crtsboldigc og- uboldige Partier, bvorbos de sidste endog^ ere overveiende. Samtlige Ertsparlier pleie at bænge sammen indbyrdes baade efter Daandets Strög', Fald og^ 3lægtigbed eller Brede, saa at man kan lænke sig* del hele Ertsleiested sammensat stribeviis af nregelmæssige nboldige Stykker og' crtsförende Partier. Tager man nu Alt dette i Betiaglning- tiilig^emed den Omstændigbcd, at Erlsforckomstcn ber overboved ikke er leieformigen con- centrerel, men ikkun findes vidt omkring" adspredt i Bjerg-- arl-Skikterne, saa er det begribeligt, at disse Leiesteder i del Hele maae kaldes megel fallige; og- Hausmanns Yt- ') Sammesteds, Paj. 277, Försörj til en miiicralog'isk-g^eog'noslisk BesIa*. 15 Irlnjy i), at Kongsbergas Falilbaand ikke forljene Navnot Ertslcicr er da og* anvendelig;' paa dem, idet i disse saaTcIsoni i hinc de nholdig;e klasser erc prædoniincrcnde. Ifölg^e nöiagiig-c Undcrsoijelser i A. 1830 fandt jeg-, at I der i Lobet af eet Aar udbrödes 200,000 Töndei- (à 8 ' norske Cubikfod) Baandmasse, hvoraf ikkun criioldles 0000 Tönder Koboltnialni, altsaa 3 pCl. Endvidere g^ave efter Middeltal 100 % af denne Kobollmalin 2 W eller 2 pCt, Kobolts I i ig;*. Ved Anvendelsen af Sligerne lil Farve- fabrikationcn baves fremdeles et lab af circa 25 — 30 pCt. af Jern, Svovl, Arsenik o. s. v. Af rigere Ertser med en Gebalt af omtrent 60—70 7B vSliig pr. Tonde à 800 9ù vindes der om Aaret ikkun nogle Hundrede Tönder, medens IHalmquantiteterne siden 1830 efterbaanden erc voxede til nogle og- 30,000 Tdr. om Aaref, Den naturlige Folgte af denne slore Armod er, at der udfordres et ual- mindeligt stort Arbeidsbelæg^ for at tilveiebring-e Erls til det sædvanlige aarlig^e Fabrikat af 3000 Ctr, DIaafarve,. hvilket Qvantuni t. Ex. af et Sachsisk ßlaafarveverk pro- duceres med et forboldsviis ringe IHandskab, saavclsom Og at der aarligen afbygges store Rum i Gruberne* Hoved-Koboltbaandets midlere Sirög er i hor. 11^ r. ^ men ofte observeres endog paa Stykker af faa Lagters Længde ~ Afvigelser af flere Timer, saa at Stroget varierer mcllem hor* 10^ og hor. 2. Erlsbaandet er i denne Henseende mestendeels afbængigt af Skikternes Retning, en Regel, hvorfra der kun gives enkelte Undlagelser ifölge nogle Eiendommeligheder ved Falilbaanddannelsen. Forryknin- ger af Leiestedet har jeg intctsleds bemerket, uagtel dets langt mere vestlige Beliggeuhed fra Saastad-Grubcrne af >) Reise durch Skandinavien, B. Il, Pag, 13. 16 Karl F, Böbert noli lîiinde lade formode saadanne. Denne Belîg^p-enhed lader sig- imidlertid meget let og naturligen forklare, naar man seer, at Bjcrgslîikterne fra bemeldte Gruber af lidt efter lidt antag e et vestligere Strög^» For at vise delte, ere paa Kartet endeel Strög- og Fald- Angivelser anbragte. — Selv de flere Lagtcr mægiige fra Öst til Vest stryg^ende Granit-Gange ved Nordrc-Gruberne synes ikke at have bevirket nogensomhelst Forrykning*. Med Hensyn til Afvigelserne i Baandets Mæg-lighed kan der neppe siges Noget med Bestemtbcd, idet paa Steder, bvor det undertiden endog synes at være sammen- Irykl blot til nogle faa Lagtcrs Brede, maaskee ikkun ufuldslændig Opskjærpning' forhindrer ilen rette Besfem- melsc af Mægtiglieden. Thi det maa endnu fremdeles bringes i Erindring, at del sommelider neppe er muligt at skjelne melicni Baandets blasse oq Sideslenen, forsaa- vidt som Talen er om en præcis Grændse melleni dem^ medens der dog i Almindelighéd ikkun udfordres nogen ÔvelsiC for strax at erkjende Tilsledeværelsen af Kobolt- Fahlbaandet, der udmerker sig* ved ualmindelig Bigdom paa Qvarts og hvis Skikter ere imprægnerede med Svovl- inetaller, samt ere mere eller mindre forvittrede» Baandets Fald er östligt og sJeilt, i Beg-clen omkring 75« 5 i sjeldne Tilfælde er det kun 30^400. Ganske undtagelsesviis falder del hist og ber med »amme Steilhed mod Vest, eller ogsaa staaer del saagodtsom perpendicu- lairt. Naar Skikternes Strög nærmer sig til de ovenfor angivne Extremer, saa bliver Faldet paa saadanne Steder naturligviis i Forhold dertil i nogen Grad sydligt eller nordligt. undertiden fortrænges Skiktningen aldeles ved massiv Struktur» Forsöj tîl en mîneralogîsk-jeognostisk Bcskr» 17 § 5* Om Koboltbaandenes Analogie med Hongsberj>,s Fuhlbaand, ^ogle almindclige Betragtninger angaaende Fahlbaand overliOTed. At KohoIt-ßaandcDc paa Modum höre tîl den samme Klaske af Leiesteder som de Kongsberg^ske saakaldtc Fahl- baand, er allerede anfört^ de sidstes fuldstændig^ere Be- skrivelse af Hausmann ^), Kellhau og^ Flere *) er derfor og'saa næsten ordret anvendelig' paa hine» Hvad der gjör Overeensstemmelsen mellcm bemeldte Leiesteder i geo- gnostisk Henseende endmere tydelig, er den Omstændighed, at jeg har fundet det vestlige Koboltbaand i flere Gruber gjennemsat af Gange, der stryge fra Öst til Vest og som före Kalkspath og Quarts (lildeels i Druser), samt Kise og sölvholdig Blyglands, hvilke Gange undertiden naae en Mæglighed af henved i Lagter. Derhos finder og- saa en flygtig Lighed Sted ved begge Leiesteders ydre Fremtræden, idet Hoved- Fahlbaandet ved Kongsberg, nemlig Baandet paa det saakaldte Overbjerg, ligeledes ledsages af flere nogcniunde parallele Sidebaand, i hvilket Henseende især Fahlbaandene paa Over- og Underbjerget i det Kongsbergske Revier kunne sammenlignes med det vestlige og östlige Koboltbaand paa Modum ^), Den væsentligste Forskjel mellem begge disse Slags Leiesteder, som dog ikke har nogen Indflydelse paa deres analoge geoghosliske Bygning, bestaaer for det Förste deri, at Koboltertserne i de modumske Baaud for en större Deel n L. c, Pag. 12. «) Indsfilling fra Comm« til Undersögelse af Kongsberg Sölvverk, af Wedel -Jarlsberg, Blom, Aall, Keilhau og Lammers, samt min Oversættelse heraf i Kai stens Archiv, 183î>, B. XII, P,277. *) Cfr. Hausmanns Reise durch Skandinavien, B, II, Tab. I, samt Karstens Archiv 1839, B. XII, Tab. VJ. V. 1 B 18 Karl F, Böbert Iræde jsicdolfor de oTrîg^e Svovlinrlaller, dep saa fremstik- ]tcnde cbaralîlprisere de lîong-sbergske Falilba.-iiid , og" for det Andet deri, at disse sidste îiid^-iliiite de verdensbe- römfe rige Sölvg^ange; begge Forbolde ere dog" i den Sammcnlig^ning^, y\ her anstille, lkl;un at ansce som tllfæl- dige Omstændigbeder, Efteråt det Forestaaende var nedsbrevcf, Tandt jeg tilfældigviis i en af Sölvverkets Oberbergamts -Journaler af Aaret 1799 en bistori^k Nollfs angaaende samme Ma- terie, som fortjener her at anföres, da den afgiver et Be- viis for, al de ældre kongsbergske Bergniænd allerede havde en Idee om de modumske Leiesteders fablbaandag- tige Natur* Det vil erindres, at der ovenfor er talt om Sidebaand , der stryge omtrent ligelöbende med Hoved- baandct paa Modum, og hvoraf navnligen det ene anförtes at være synligt paa Gaarden Skjærdalen. I\u findes i ovennævnte Journal under INo. 1092 Folgende anfört: Hytteme&teren ved B'aafarveverket Müchler melder med 2de Skjærpere (der synes at være sendte til bam fra Kongs- berg i den Anledning) al bave undersögt det paa Gaarden Skjærdalen befundne Fablbaand. Overskjærperen fandl strax ved Elvbredden Blyglands og bruun Blende, som forekom i en Quartsgang. Noget længere til iXord opda- gedes nogle Grene af Hovedgangen, der bestode af Spath og Quarts, indeholdende indsprengt Blyglands, Kiis og bruun Blende j men her mödte den Vanskelighed, at Gangen overskår netop de bedste Fablbaand i Elven, saa at Opdagelsen ikke videre kunde forfölges. Den med Blyglands og Blende indsprengte Gangmasse indeholdt efter Müchlers Prove 2J Lod Solv pr. Centner'^. Jeg tillader mig ber endnu at tillöie nogle almindelige Betragtninger over Fablbaandcne overhoved. Geognosiens ForsöjOp (il en mineralog^lsls-geognostisk Besfcr. 19 Læreboger sig-e os, saavidt mîg bckjendt, Ikkc livad der egentligen er at forstaae ved et Falilbaand^ ja kanskcc findes ikke en Gang dette Navn i defs relie Betydning i nogen af dem. Og dog synes disse Bildninger at tilkom« me en Plads ved Siden af Erlsleier og Ertssfokke, hvilket jeg i det Folgende skal söge al vise. Fahlbaandene bar man, som bekjendt, allerforst lagt Merke til i Norge, og hidindtil bave de især været omtalte 1 Lokalbeskrivclser over Kongsbergs sölvförende Formationer. Del behöver neppe at anföres, at de kongsbergske Sölvgange stedse forekomme i Forbindelse med disse saakaldle Falilbaand, idet de förste overskjære de sidste, og da i disse Gjenuem- skjæringspiinkter forlrinligviis og næsten alene der ere sölvboldige. Ora delte Forhold have især Hausmann og Keiiban givet udförlige Opiysninger ^^). Uâgtct nu Fahlbaandene hidindtil hovedsageligen ikkun ere betegnede som et speciell og lokalt Forekommende i Kongsbergs Formationer, saa har jeg ved at studere dem noiere og efter Sammenligning med endeel Leiesteder i Sverige og Rusland, dog erholdt den Overbeviisning, at de ogsaa ere forbaanden i andre Lande. Wen indskrænker Forekomsten af disse Bildninger sig ikke til et enkelt bestemt Sted, fremtræde de ogsaa andetsteds paa samme Maadc, saa turde de nok have Krav paa at indrangeres i Systemet over de særegne Leiesteder som en eiendom- melig Klasse blandl disse ^ virkelig kan del kun være paa Grund af det ringe Bekjendtskab, man har havt til dem, >) Hausmanns Reise, I. c; og Indslilling o, s. v. af Wedel- Jarlsberg, Blom, Aall, Keilhau og Lammers, 1835, samt en- delig Oversæltelsen af en Deel af sidstuævnte Skrift i Karsteng Archiv, B. XII, 18S9. 20 lîapl F. Böbert ât dé Lîdtll i de tîlsîg^tede Systeme]^ ere aldeles forbigaa- ede. Hvad det folgende Bidrag til Fahlbaandenes Cha- rakteristik betræffer, bedes bemerket, at det kun er bestemt til at henlede andre INaturforskeres Opmerksomhed paa denne Gjenstand, idet jeg ikke tvivler paa^ at.Fahibaandene findcs i langt större Udbredelse, end hidtil er antaget, og at tillige endeel af de saakaldte Erlsleier urigtigen tåges for saadanne, medens det efter nöiere Uudersögelse turde vise sig, at de höre til Fahlbaandenes Kategorie» Efter de ovennævnte Geognosters Meddelelser og ifölge mit eget Lokalbekjendtskab bestaae Fjeldene i Kongsbergs Omegn fordetmeste af skifrige Bjergarter, navnligen af Gneis, Glimmerskifer, Hornbicndeskifer, Talk- og Chlo- ritskifer, hvis Skikter næsten staae vertikalt med et con- stant Fald til Öst, — nemlig kun undtagclsesviis indsky- dende mod Vest eller staacnde ganske lodret — , og tem- melig bestemt stryge fra Syd til Nord. I disse Bjergarler udmerke sig nu visse Strækninger tildeeis af betydelig Længde og Brede derved, at deres Masser ere gjennem- sprengte med Svovlmetaller, især med Jernkiis, Kobber- liiis og Zinkblende, samt desuden med noget Blyglands og Solv. I det Hele taget ere disse Svovlmetaller i saa fine Partikler fordeelte i de til hine Strækninger hörende Skikter, at man som oftest neppe vilde formode deres Nærværelse, hvis ikke den store ïilboielighed, de bave til at forvittre, næsten overalt meddeelte de blottede Bjerg- arters Skikter et paafaldende udbleget (fabl) og oplöst lldseende, — ofte fremstillende selv en smudsig bruun- guul eller rustguul Farve — , hvilken Forvittring endnu væseutlig befordres ved den Omstændighed, at Skikterne næsten opretstaaende gaae ud i Dagen. Hist og her fin- des dog ogsaa rigere Erts - Ansamlinger i disse Skikter, Forsög til en mineralogisk-g^eog^noslisk Beskr. 21 saa at endogp Griibcdrlft har været drevet derpaa, f» Ex» KoLberslfjærpenc paa Vindoren og^ ved Gröslie î Ntinimc- dalen, den saakaldte Ixilsg^rube i Sandsvær o. fl» Disse mere eller mindre metalrijj:e Skiklparticr clfer Zoner, som man formeenllig rigtigsl bör kalde dem, have vore Forfædre tillagt JNavnet Fablbaand; de erc det rctle Hjemsted (^^Multcrgcslein") for Kongsber{ys Sölv- gange. Deres Udstrækning bclöber sig efter Længden tildeels endog til flere Mile og efter ßrcdcn fra nogle îndtil over 1000 Fod, imidlertid lader sig intet aldeles Bestemt sige betræffende deres Dimensioner, da Jordbe- dækningcr. Skove, Myre o. s. v, desangaaende forhindre en fuldstændig Observation. Saa meget er vist, at de paa blottede Steder ogsaa jævnligen sees at vexle med mindre Partier af uforviltrede, ganske metalfrie JBjerglag-, hvilke dog, naar de ikke nelop ere virkelig fremmede fndlcioin- ger, i Almindelighed baade efter Slrög- og Fald-Retningcn gaae over igjen til Fahlbaand-Skikter, saa at man kan fænkc sig den hele til et Fahlbaand horende Masse som en Dannelse^ hvis Skikter afvexlende ere Lag med op* uden Erts. Om disse tvende Slags Lag nelformigen eller ikkun som Striber eller parallele Tavler afvexle med hinandcn, turde være vanskeJigt at afgjöre, ligesom om de mindre Fahlbaand af sommetider ikkun faa Fods Mægtighed og* ringe Længde-Udstrækning ere at betragte som de slörres selvstændige Ledsagere, eller under alle Omstændigheder alene som Dele af de sidste^ jeg for min Deel renner alle mere eller mindre sammenhæugende, tildeels endog ganske isolerede fahlbaandagtige Partier, der findes sam- lede i en vis Zone, til eet og samme Fahlbaand» Af egentlige Fahlbaand eller Fahlbaand -Zoner haves def i Kongsbergs Omegn omtrent syv, hvoraf de vigtigste 22 Karl F. Böbert sfrvp*e temmelig] parallelt med hinanden indbyrdes, som Fölg^e af, al de ere bundne lîl Skikternes Strygende^ hcribiandl navnllçen Overbjergets og Underbjergets Fahl- baand. INogle andre liirde maaskee ikknn være al betragte som Fortællclser af disse to. O verbjergs-Falilbaandet er Ho- Tedbaandet i enhver Henseende 5 de övrige ere Sidebaand, der med tiltagende Afsland fra Hovedbaandel ogsaa blive af mindre og mindre Belydenbed. Der hvor Bjergarterne ikke ere skifrige eller hvor deres Skikler fremlrædc urc- gclmæssigen og forvirret, bemerkes just ogsaa en saadan Charakleer hos Fahlbaandene, f. Ex. hos dem ved Helge- vandet, et sikkert Beviis for, at dette Slags l^Iasser stedse staac i et corresponderende Forhold til de Bjergarlers Skikler, hvori de findcs. Usædvanlige Udvidelser og Sammenknibninger ere heller ikke sjeldne ved dem. Hvad deres Erlsgehall angaaer, saa er denne î det Hele saare ringe; naar man iindtager de allerede anförte faa Sleder, hvor Erlsmassen næslen leieformigen har concenlreret sig, samt de hyppigere forekommende nyreformige Erts- Ansamlinger, saa har man ikkun med Bjergarlskikter at gjöre, der temmelig sparsomt ere imprægnerede med större og mindre Erlspartikler, Til hvilket Dyb Fahlbaandene gaae ned, er endnu ganske uhekjendl, idel selv de dybesle Gruber ikke tilstede nogen Formodning om, hvor de ophöre. De ved Siden af hinanden henslrygende belydcligere Baand blive adskilte \ed uheldige Lag af flere hundrede Lagters Mægtighed, som strax kjeodes ved el friskere IJdseende. Fahlbaan- denes udblegede og forvitlrede Overflade i Dagen er vis- seligcn et væsentligt Kjendemerke for den ovcde Skjærper og Bjergmand, for ved förste Blik al overbevises om et Daands Tilstedeværelse j lillige er del næslen alene derved, Forsög^ tîl en mincralogisk-g^eog^nostisk Beskr. 23 at de omtrcnllîg'e Grændser for sVi^e ßaand kunne kc- stetnmes^ da deres IMetalgelialt taber sig' saa granske lidt efter lidt, at en præeis Delingslinie metlcm Haand- o^ Sidestcen neppe kan paavises» Desuagtet tor det ikke antagnes, at denne eiendommelige Farve af Faljlbaands- Overfladen nödvendigviis maa findes hvorsomhelst paa et saadant Leiested ; enkelte Partier deraf , som ikke ere blottede eller som ere meget quartsrige, bave i Regelen ogsaa en uforandret og frisk Overflade. Ikkedestomindrc bar jegp troet at kunne antage, at Navnet Fablbaand bar sin Oprindelse fra det forvittrede Udseende og- den ^/able" Couleur* Thi det er bekjcndt, at de kongsbergp- ske Sölvgange fra först af bebyggedes af tydske Bjerg*- niænd, og at disse kaldte den forvittrede , graa-gule op" guul-brune Bjergart, bvori Gangene fandtcs i Oagen , et falmet (fables) Baand, synes saa vist, at jeg uden Betæn- keligbcd bar valgt denne Skrivemaade, nagtet man hidtnddl næsten udelukkende bar skrevet Faldbaand ^). Î) At Ordet „fahl" ikke alene betyder graa, falmet, udbleget eller deslige, — i hvilken Betydning det dog ogsaa synes at være del rette Kpilhelon, naar Talen er ora Fahlbaandenes Oplösning og Forvitring — , men tillige sraudsig guul og rod, bruunagtig eller rustfarvel o» s. v», hvilke samtlige Farvenu- ancer Fahlbaandenes Overflade frembyder, erfares ikke alene af Heinsiiis ^^Volksthiimliches Wörterbuch der Dentsehen Spraehe", men ogsaa ved analoge Benævnelser af visse mine- ralier af Richters „neuestes Berg- und Hütfenlexicon", Hart- manns „Handwörterbuch der Mineralogie, Berg-, Hütten- und Salzwerkskunde" o« fl. a. Jo rigere et Baand er paa Kiis desto större er dets Tilböielighed til Forvitring, desto oftere viser dets Overflade en fra smudsigt Guult til Mörkebruunt nuanceret Farve samt et rustfarvet Beslag, og desto större er Bjergmandens Haab om sölvrige Gange, hvorfor man paa 24 Karl F, Böbert Sluttelig^en er cndou kiin at anmerke, at Sölvgang'e- ncs Optræden ingenlunde kan komme i Betraktning som en væsentljg, men ikkun som en tilfældlg Omstændighed, naar man forsoger at give en Definition over Fahlbaan- dene i Almindelighcd og over de kongsbergske i Sær- dcleslied^ thi det er Lekjendt nok, at Fahlbaand knnne være forbaanden uden Gange, bvorimod de sidste næsten ndelukkende alene paa Overskjæringspunkterne med Fabl- baandenc ere ædle« Disse Gange staae altsaa aabenbarli-» gen i et bestemt Afbængigbeds-Forbold til Fablbaandene, men ikke omvendt» Efter saaledes noget udforligt at have fremstillet For- holdene ved de kongsbergske og for en Deel ogsaa ved de modumske Fahlbaand, være det mig tilladt endvidere at gjöre opmerksom paa nogle Leiesteder, der ligeledes Kongsberg siger: ,,PaLIhanndet blomstrer", hvilkef efter det nys Forklarede ingenlunde staaer i Strid med den partielle Betydning af „fahl". — Skrivemaaden Faldbaand adledes af ældre Skribenter fra „Fällen", hos de tydske Bjergmænd formeentlig det samme som Skikter$ jeg maa tilstaae, at jeg ikke finder nogen Mening i denne Benævnelse, saa meget mindre, som den norske Bjergmand paa sin Side almindelig« viis ogsaa kahler Gneisformationens Skikter Baand, liToraf fölger, at Faldbaand skulde være sammensat af tvendc Ord, hvoraf hvert for sig saaledes betyder Eet og det Samme, nemlig Skikt. Formeentlig forstaaes i den tydske Bjerg- mands-Tcrminologie under „Fällen" heller ikke Skikter, men ikkun visse Skiktningsklöfter. Forövrigtkalder man i be- meldte Terminologie som bekjendt Steen- eller Bjergarten „faul"» naar den er oplost og forvitret, uetop som ved Fahî« baandenes Overflade» Vel muligt, at den tydske BjergmandSf Benævnelse „faules Band" paa Kongsberg i Tidens Lob er forvandsket til „Fahl- og Faldbaand" (Fahlbaand). Forsog^ til en mineralogisk-g^eogfnostisk Bcskr. 25 turdc være hverken mere eller niîiidre end Falilhaand. I siu Tid har je«' paaviist Analog^iea mellcm Glandsfcobolt- Leiestederne paa Modum i IVorjje og' ved Vena eller Asker- sund i Svcri[ye5 idet jeg- dcng-aug" ansaae hegge Forekom- ster som virheh'ge Erlslcier ^)» Da det imidlertid senere- heu er sat udenfor al Tvivl , at de modumske Leiesledcr ere Fahlhaand, saa gjælder delte ifölge hunt analoge Forhold naturligviis ogsaa for hemeldlc Leiesteder ved Askersund. Dog maa jeg her endvidere heröre en Om- slændighed, der gjör sig gjældende saavel ved Modums som ved Ashersunds Leiesteder. Paa begge Steder be- slaaer nemlig Grundfjeldet ihke alene af skifrige, tydeli- gen skilitede Bjerglag, men jævnligen ogsaa af quartsag- tige Partier, hvori neppe nogen Skiktning er at bemerke» Fahlbaandenes Ertsföring gaaer nu ligesaavel igjennem de skifrige, som gjeunem de quarlsagtige eller uskiktede Parlier, i hvilhe sidsle man forgjæves vilde söge efter Frlsbaaudcnes rette Slrög, naar man ikke vidsle, at det holder sig ganske eonformt med Skiferskikternes i INabo- skabet, til hvilke dcsudcn Quartsmasserne i Almindelighcd omsider pleie efterhaanden igjen at gaae over. Hr. ßloede beskriver et Leiested af Kobber og Tin ved Pilkaranda i Districtel Serdopol ved Ladogasoen i Gouvernementet Petersburg, som efter den meddeehe Charakteristik tydeligen sorterer under Fahlbaandenes Ka- tegorie 2). Tillig:e sees dcraf, at man der ligesom paa Modum först ansaae Leiestedet for en Gang^ og siden for ») Karstens Archiv, 1832, B. IV, Pag. 280, *) Neues Jahrhuch von Leonüard und Bronn, 1836, H« II, Pag. 197; 1837. H, II, Pag. 278. V. 1 B 2 26 Karl F. Böbert et Leic, uagftet heller ikke den sîdste Anskuelse ret vilde passe til dels Natur» Nog-le korte Meddelelser af Professor A» Ermaon ^) give endelig" ogsaa sikre Antydninger betræffende Fore- komsten af Fablbaand-Bildninger i Uralfjcldene, især i Omegnen af Jekalharinenburg. IJagtet nu disse faa Kjendsgjerninger angaaende Fore- komsten afFablbaand samtlige kun vise os de sidsle som tilkorende nordlige Egne, saa er det dog^ neppe tvivlsomt, at de ogsaa ere at antræffe i sydlige Lande, naar man ikkun vil henvende sin Upmerksombed derpaa» Jeg bar ved Slutning^en af dette Afsnidt endnu alene at tiliöie folgende almindelîge Detraglnînger» Ora Fabl* baand-Ertserne bave samtidig" Oprindclse med de Stecn- Skikler, hvori de befinde sig*, turde være meg*el tvivlsomt, hvorimod det er klart, at Fahlbaand-Skikterne selv og de övrige med dem afvexlende Skikter have een og samme Alder 5 derhos staaer det ikke til at nægte , at Fablbaan- dene have adskillig'e Egenskaber fælles med andre Leie- steder* Desuag^tel have Geognosterne i iWonographier over Kongsbergs Fahlbaand ingensinde sat disse i Klasse med Leier, Stokke o. s. v«, men stedse anfört dem, oç det vist med skjellig Grund, som eiendommelige Danuel- ser. Med Ertsleierne have de del Forhold fælles, at de folge Skikternes Strög^ og Fald, men de adskille sig fra dem ved ualmindelig Mægtigbed, videre derved, at de efter en betydelig* Udvidelse ofte pludselig sammenknibcs til faa Lagtcr, samt at de slet ikke danne nogen parallel concen- trerel Ertsmasse eller en fra Sidestenen forskjellig Bjerg- I) Reise um die Welt, B. I, Pag, 309» Forsog^ til en mineralogislt-g-eogpnostisk Bcskr. 27 uiasse imcllcni Sl^iktcrnc, men at dc ikluin bcstaae af et list Antal Skiktcr af solve Griindfjelilct, der sparsomt ere imprægnercde med Eit^jpartiklcr* Denne Imprægnering; ophörer ofte paa visse Slrög- i et Partie Svikter og- ind- finder sig" dereftcr igjen, — en Forsvinden og^ Tilbag;e- venden af Ertsdelene, livoraf den nysberörle Indlinib- ning' ogf Udvidelse af Baandene resulterer, og' bvorved man ei maa tænbe sig nogen Udkiling* eller Udvidelse af en egentlig: Ertsmasse imellcm bestemte Skifcter. Undertiden rykker den erlsförende Strækning-, d. e. Fablbaandct^ til Siden ind i INaboskiktcrne, men kan læn- gere ben igjen flvlte ind mellcm de oprindelige Strögpar- alleler» Exempler af beg-g^e Slags frembyder det vestlige Köboltbaand paa iModum. Fnldstaendig- Forsvinden af et mægtigt Fabibaand, eller rettere sagt dets Udkiling^, bar jeg^ ikkun paa et eneste Sted bavt Leiliglied til at iagttage, nemlig ved den sydlige Ende af nysnævnle Koboltbaand. Her vedbliver dels östlige Rand i sit sædvanlig-e Lob, idet Baandets Grændse ber fölger Bjergartens Strög^ men paa den vestlig-e Side, bvor Grændsen lilsidst dannes derved, at Ertsen efterbaanden ophörer i de enkelte Skik- ter under deres Strög^ mod Syd, sætter denne Grændse skråas over Skiktcrne, indtil den under en spids Vinkel stöder til Ostgrændscn. Fremdeles adskille Fablbaandene sig' fra Ertslcier der- ved, at der selv alniindeligviis neppe er at finde nog^en skarp Demarkation iuiellem dem og^ Sidestenen, idet Erts- föring-en lidt efter lidt g-aaer over til stedse mere og: mere sparsom Fordelinga i Skikterne, indtil den ganske forsvin- der og^ saaledes en vis üverg:ang finder Sted fra Baand- stcen til Sidestcen^ samt endelig' ved det belydclig^e Dyb, 28 Karl F. Böbert hvortil de g^aae ned, idel t. Ex. de feongsberg^ske Falil- baand lycndes i en Dybde af mîudst 230 Lag^ter* Det steile Fald, de vise, forbigaaes (uag-tet og-saa dette kan synes at være en Afvigdse fra de fleste og^ maaskee fra alle regelrette Leiers Forhold) , da det rimeligviis ikkiio er at betragte som en naturlig- Folge af den steile Stilling af Skikterne i saa godtsom alle de nordiske Llrfjelde. Da der i selve Fahlbaandene findcs flere rigere Frts- ]ag, som bave en vis Parallélisme ved Siden af bioanden, saa kunde man troe, at Fablbaand ikke ere andet, end flere smale parallele Ertslcier i ringe Afstand fra hinan- den. Men denne Slutning forekommer mig at blive mod- sagt for det Forste ved den Omstændiglied, at disse rigere Ertslag ere indbyrdes forbundne ved de mere eller mindre med Erts imprægnerede Mellemskikter, saa at paa denne Blaade den rigere og fattigere Ertsimprægnering sammen- taget udgjör et eneste Heelt, og for del Andet derved, at de ingenlunde optræde som coulinuerligcn fortsæltende parallele Ertsleier imellem Skikterne, men snarere sam- mensættes af en Rækhe af uendelig- mange enkelte INyrer eller Striker efter ßaandcts Strygende og Fald. Disse ÎNyrer slutte sig dog paa ingen Maade stedse til binanden^ meget mere ere de af og til adskilte ved kortere eller læugere mellcmliggende Partier enten af uboldig Sleenart eller af imprægneret blasse, men bestandig synes deres store Axer al ligge parallelt med Skikternes Strög, og med en næsten beundringsværdig Bestemtbed pleie de endog paa længere Strækninger baade efter Strög og Fald at forefindes i een og samme Retning. Med liggende Stokke have Fahlbaandene tildeels Skik- ternes Imprægnering tilfælles, taale imidlertid ingen Sam- Forsö[y til en mîneraloçîsk-g^eog^nostîsk Beskr. 29 mcnlig'nîng^ med samme i Henseende til deres Dimensio- ner, Regelmæssiglied o» s. v» ^jStiickg^ebirg^e" ere Ertsmasser, som have modstaaet Forvitringen, medens Sidestcnen er oplöst^ Fahlbaandene ere dcrimod selv lang-t mere lilböielige til Oplösning*, end deres Sidesteen. Og* fcort sagt, det forekommer mig, at Fahlbaandene frembyde idctmindste ligcsaa mange Eien- dommcligheder for at blive opförie i en egen Klasse, som alle de forskjellige særsliilte Leiesteder, der, nagtet de paa en Maade ikkun ere Modificationer af Leier, alligevcl passere som selvstændige Bildninger. Den störste Overeensstemmelse have Fahlbaandene unæg^telig-en med virkelige Ertsleier. Ved deres nærmere Lndersögelse har jeg* aldrig- kunnet afholdc mig* fra den Forestilling:, at de i visse Maader afgive et Billede paa Dannelsen af et Leie, der balvveis er afbrudt og* forhin- dret i sin Üdvikling. Det synes, som om Materialet til disse Ertsbaand ikke har liavt Tid nok til at coneentreres paa et mere indskræuket Kum. Bestræbelsen efter en saadan Concentration var forhaanden imeilem de enkelte Ertspartikler som Folge af deres gjensidige Attraction^ mechaniske Hindringer turde imidlertid have afbrudt Fuld- endclsen af denne Ansamlingsproces; derfor nu den ad- spredte Forekomst af enkelte Metaldele i en paa sine Steder næsten 200 Lagter bred Zone, istedetfor et mange Gange smalere, men rigere Leie. Et Fahlbaand hunde saaledes ansees som Begyndeisen til et Leie, — et halv- færdigt Leie. For denne Anskuelses Rigtighed taler et merkværdigt Phænomen ved Modums Koboltbaand» Over- alt nemlig^, hvor de forhen omtalte rig^ere Ertslag* fiudcs, er det en temmelig* constant Erfaring-, at de omgivende 30 Karl F. Böbert Skikter ere næslen ganske iidcn Erts, medens dcrimod en rcgelmæssig- omendskjönt sparsom Fordeling afErtsdeUne pjcnncm alle Skikter finder Sted der, hvor ingen rigere Lag ere forliaandcn. Delte Forhold maa dog vel synes lydeligen at hentyde paa, al allerede disse ringe, under- ordnede og til visse Skikter hundnc Erts - Ansamlinger have unddiaget INahoskikterne deres 31etalgelialt og con- centrcret den paa et eneste Sled, Ligedan vilde det have gaact med den hele Dannelse i det Store, naar samtlige til en Fahlbaand-Zone henhörende Metaldele ikke vare hievne slandsede paa en eller anden Maade i den allerede paabegyndte Forenings- Bestræbelse. Bergmanden vilde da her have havt at gjöre med en lonværdigere, rigere Masse, idet den störste Deel af de nu sparsomt med Erts jïjcnnemsprengte Skikter kanskec havde afgivel deres Ge» halt til et niere concenlrerct Leie» Med Hensyn til en tidligere Bemerkning, at Fahl- baanddannelser maae kunne anlages ligesaavel at forekom- me i sydlige som i nordlige Egne, er at tilföie, at det do»»" ahid bliver paafaldeode, at alle Erlsforekomster i nordlige Landströg saavidt mig hekjendt næsten stedse ere i Leieform og derhos altid heller af fattig og adspredt, altsaa om man saa vil fahlbaandagtig, end coneentreret INatnn Denne Chjarakteer kave navnligen ogsaa IVorges mest berömte Kobber- og Jernmalm -Leiesteder, Yed denne Leillghed bör en Urigllghed rettes, der findes i Waldanf von VValdensteins Verk: ^^Ucber die hesondern Lap-erslätten"^ Side 68 nemlig anföres der, al Erlsleieste- derne i Sverige næsten alle henliöre til Leierne, i Norge derimod til Gangene. Formeenlligen er dog Leieformen ved Ertsdannelserne ligesaa afgjorl fremherskende i IVorge Forsö|y til en mineralog isk-(yeo(jnostisk Bcskr. 31 som i Sverig"c. Alene ved KonçsLorg* Gndcs Gang-e af B^tydcnhed i Urformal ionen, som dcrhos paa Grund af deres ganske særeg-ne Forholde endnn adskillc sig' meg^et fra andre Gangpe. At man i selve INorg-c jævnlig-en horer tale om Gangue, hommer af de nordiske Bjergmænds alle- rede omtalte Sædvane at kalde næslen alle Ertsformalio- ner Gang-e. Den meget foHjenslfuIde forhenværende Jernverkseicr Jacob Aall har allerede for længe siden paaviist ^), at alle norske Jerngrubcr, men især de ved Arendal, drives paa Leier og;^ ikke paa Gang*e. Og" at disse Jcrnmalm-Leiesteder visseligen oftere, end hidindtil er blcvet bemerkef, ere af fahlbaandagtig^ Natur-), kan vist- nok med god Grund formodes. Dog' findes Jernmalmen ogsaa ofte i mere samlede Masser i de norske Fjelde, hvorved det da bliver vanskeligt at sigfe, om dette er en Fölg*e af at rig^eligere Material har været forhaanden (il Dannelsen af saadanne Masser, eller af en slörre indbvr- des Affinitet mellem Materialets Partikler, der i sin Tid kunde have bidraget til en hurligere og" fuldstændigere Concentration af de i ßjerg^masserne omspredte Ertsdele.^ eller om kanskec beg-g^e disse Aarsag-er her have virket. Bygfgfe nu, som vi have seet, Norges Kobolt-, Jern- og Kobbergruber 3) paa Leier eller egentlig meest paa Fahl- 1) Om «lernmalmleier og JerntilTirkningen i Worge. Kjöben- havn, 1806. «) Allerede ovenfor citeredes med Hensyn hertil Prof, Keilhaus Afhandling i Wyt Magazin for Naturvidenskaberne, B, 111, Pag. 201—203. ») Efteråt have nedskrevet disse Bemerkninger bliver jeg endnu opmerksom paa Lector Schcerers Meddelelser i Leonhards 32 KarlF. Böbert I baand, saa er der vist ing-en Gruud til at sigfe, at i dette ^ Land Gaukene ere de forlierskende Leiesteder. ^ J og Brouns Jahrbuch for 1843, Pag. 643 — 664, samt i IXyt Magazin for Naturvidenskaberne, B, IV, Pag, 135 — 158, an- gaaende JerumalDi-Leiestedernes fahlbaandagtige IVatur paa Vestlandet i iVorge, ligesom og paa hvad samme Forfatter i Nyt Mag, f. N., B, IV, Pag. 377—381 har anfört, at nemlig ogsaa INikkelertscn i Norge forekommer i Fahlbaand f. Ex* ved Espedals-Vand» Anmerkning betræffende det hermed folgende Kart. Forudenhvad der med Hensyn til dette er anfört i § 3, bedes endnu bemerket, at de Dele af Hobolt-Baandene, der ved Grube- drift ere mcest undersökte, paa Kartet findes antydede ved punk* terede Linier« It Fortsat Supplement til Norg^es Oroitbolog'îe» Af Ä Rasch- M. dette Tidsskrifts 4de Binds 2det HeHe meddeclte jeg den Tilvæxt, som vor ornilhologislie Fauna havde erholdt siden 1838» Det nu forlöbne Aar har heller ihke været udcn Interesse i denne Retninga, deels derved, at tre for vor Fauna nye Arter ere blevne observerede inden Fædre- landets Grændser, hvoraf den ene saavidt mig behjendt ikke forhen er anfört som skandinavisk, deels ved nogle særegne Phænomener vedkommende Forekomsten af nogle sjeldnere Arter. Jeg vil under Meddelelsen gaae frem i systematisk Orden og begyndcr derfor först med: 1. Den norske Jagt falk, Falco gyrfaico Nilss. Man har forhen anseet denne som ecnsartet med den paa Island forekommende Form, og derfor ogsaa tillagt den Navnet Falco islandicus Lath. Nilsson auseer Lathams Art V, 1 C 34 H. Rasch som Rcpræsenlant for en «dvoxen Fugl, Ginclins F. can- dicans for en niegel g^ammel Han, Linnccs F. riishcolus for en ældre Hun, og" samme Forfatters F. Gyrfaico for en ung^ Fugl af samme Art, og^ ingen af Scandinaviens Ornilhologper har ylrel Tvivl om Rigtighedcn af denne Anskuelse. I enkelte nyere Verker, f. Ex. det af v. Kay- serlnigp og: Blasius udg^ivne indboldsrige Skrift: Die ^^'ir- Lelthiere Europas, anforcs Gmelins F. candicans som en egen Grönland og^ Sibérien tilhörende Art, medens F. islandicus og^ Gyrfaico ansees som identiske. De Charak- lerer, der af disse Forfattere ang^ives som diagnostiske for F. candicans, fandt Friherre Düben hos de to i det bergenske Museum opbevarede Exemplarer, som hegg-e vare fældte i Omegnen af denne Bye. Under min Gjen- nemreise i forrig-e Sommer fik jeg- Anledning* lil at see det ene af disse, ogf fandf, at det neïop var vor sædvanlig-e Jag^tfalk, saadan som den forekommer paa Dovre ogf i INordlandene, fra hvilke Localileter Esmark ogf Siebke have medbragt voxne Individer. Jeg^ havde ikke havt Anledning' til at undersög^e, til hvilken af de Kayserlingske Arter vor Jagtfalk maatte henböre, og* ytrede den Meningf, at F. candicans og^ islandicus v. Gyrfaico ikkun ere Lo- calracer af samme Art, men at man, i det Tllfælde at man vilde hebolde dem som distinkte Arter, maatte forene den norske Form med den g^rönlandske* Det Phænomen, at den g^ronlandske Jagtfalk ofte ved Alderen antager den hvide Farveklædning- , hvilket vistnok yderst sjelden er Tilfældet med de norske Individer, kan intet relevere med Hensyn til Arlsforsbjellighed, og^ det saameg^et mindre gom Holböll erklærer, at den grönlandske Falks Farvc- teg^ning-, tildeels uafhængig af Alder og^ I^jön, er saare variabel (see Kroycrs naturhistoriske Tidsskrift, 4dc Bind Fortsat Supplement til Norg^cs OrnitLolog'le. 35 S» 385)» I S]iilnln{]cn af afviçtc Aar liar jeg* imidlertid mod(agct en Sl^rivclsc fra Dr. Schlegel i Leiden, der bringer mig: (il at vakle i denne Formodning. Der gives for nærværende Tid vel ingen Ornilholog, der i den Grad som Schlegel kjendcr Rovfuglene i Almindeliglied og denne Slægt i Særdeleshed, og hvem et saa rigl Materiale staaer til liaadighed» I denne sin Skrivelse jtlrer han sig: desangaacnde saaledes: ^^Ihr norwegischer grosser Falke — - mein Gierfalke — der die Stelle des weissen und isländischen in IMorwegen vertritt , ist in Grösse und Farbe (!) sehr von denselben verschieden» Unsere Falko- niere haben denselben zwei Jahre hinter einander auf Dovrefjeld geholt, und die vielen Exemplare, die ich gesehen habe, beweisen die Richtigkeit der Ansicht, dass dieser Vogel ganz selbständig dasteht." Den arctiske Zone skulde saaledes besidde (re tydeligt adskilte Former eller, om man saa vil, tre Arter af den store Jagtfalk. Til en fuldkommen sikker Afgjörelse af dette Spörgsmaal er det fremforalt nödveudigt at have talrige Fxemplarer i alle Aldere og af begge Hjon, fra enhver af de opgivne Loca- liteter til Undersögelse, og jeg- maa i denne Hcnsigt henvende mig til INorges Ornilhologer med Anmodning- om at tilstille mig til Benyttelse de Exemplarer af denne Art, som de maatte være eller komme i Besiddelse af, idet jeg forsikrer, at de i lige g^od Stand skulle blive dem tilbagegivne» 2, Hvepse falken, Faico (Pernis) apivorus, fore- kommer ogsaa i det vestenfjeldske JNorge^ thi i Bergens Museum opbevares et der i Nærheden skudt Individ. 3. Glenten, F. Ulilvus L. , Mil vus regins Bris., er ikke sjelden i den sydostlige Deel af Sniaalchncne. Mu- seet har modtaget to Excmplarer fra Fredrikshald» 36 H» Rasch 4. Den lappîske Ugle, Strîx lapponîca. Saavidt mi^ bekjcndt er der i Lobet af de Ire sidste Aar bicven fældet tre Individer af denne sjeldne Ugleart, eet i Smaalebnenes, og^ tvendc i Agersbuus Awt. 5» Slag^uglen, Strix liturata Tbunb., er i afvig^te Eftcraar indsendt til Museet fra Urskoug-, 6. Höguglen, Sir. funerea, var i Vinteren 1841 — 42 b^ppîg, og flere Exeniplarer bleve îndsendte til Museet fra forskjellige Eg-ne. I April forrige Aar saae jeg el Individ, som var skudt i IVærbeden af Mandal. 7. Perl eu glen, Str. Tegnmaimi, erboldt Museet fra Mandal, fra Jernverkseier Aall og fra Fredrikshald. 8. Spurv englen. St. passerina, bar iafvigteHöst ^og i Vinter viist sig byppigere end forben. Museet bar erboldt 5 Exemplarer. To af de mindste befandles at være Hunner, bvilket synes al stride mod det Forhold, som finder Sted bos Rovfuglene i Alraindelighed. Jeg anbefaler dette Pbæuomen til Ornilbologernes Opmerk- sombcd. 9. Nöddekragen, Caryocatactes guttatos, som i det Hele laget er en sparsomt forekommende Art, bar 1 afvigte Höst viist sig i Mængde over en stor Deel af Skandinavien. Den fangpedes da byppig^ i Donerue og bragtes knippeviis til Torvs af Bonderne, men saavel disse som Kjöberne kjendte den i Almiudeligbed aldeles ikke, bvilket idetmindste beviser, at den sjelden forekom- mer ber i Omegnen. Museet bar ogpsaa erboldt Exemplarer indsendtc som Sjeldenbeder fra iNordmor, Hallingdal og flere Egne. Professor Loven underretter mig i en Skri- velse om, al det samme Forbold bar fundet Sted ved Stock- holm, og ifölge Eflerretniuger fra Professor Nilsson fore- kom den ogsaa 1 Skaane lil samme Tid i stor Mængde. Fortsat Supplement til Norges Ornilliologie. 37 10. Stæren, Sturnus vulgaris, har î forlöbne Efter- - aar oplioldt sig- usædvanllgt længe her i Omegnen, for- modentlig formedelst den överflödige Tilgang paa Ronne- bær. Sidensvantsen, Dombycilla garrula, som man havdc Grund til at vente i ulængde, udeblev aldeles, medens derimod Konglebiten, jL^oryihus enucleator^ viste sig, dog ilske talrigt. Dobbelttrosten, Turdus viscivorus, var hyppigere end sædvanligt. !!♦ Sivsangeren, Sylvia salicaria Bcchst., S. Schoe- nebæuus Nilss., som jeg i min förste Fortegnelse over Norges Fugle hun med Tvivl anförle som en i Norge forekommende Art, er i denne Sommer skudt i en Have af Cand. medic. Siebke. Individet var en Han. Ligcsom den gnulbrystede Sanger, S. Hypolais, optager den i sin Sang, Strofer laante af andre Saiigfugles Melodier. 12. Den nye Art, hvormed den skandinaviske Halv- öes ornithologiske Fauna er bleven beriget, horer til Piplærke-Slægten, Antkus, en Slægt, hvis Arter deels ved den store Lighed, der hersker mellem dem indbyrdes, deels ved den ydre Overecnsstemmelse i Farvctegning med de egentlige Lærker, samt ved deres beskedne Dragt ikke skjænkes synderlig Opmerksomhed af de almindc- lige Jægere og Fugleiagltagere, og saaledes let blive overseede. Dette har paa vor Halvöe været Tilfældet baadc med Skjærpiplærken, Anlhus rupestris Nilss, og Uedepiplærken, A. campcstris Bechst, hvoraf den för- ste er hyppig overalt langs Kysteme, og den anden paa torre Feldl ojf Sandheder i det sydlige Sverige. Professor Nilsson har först gjort opmerksom paa disse to Ariers Forekomst i Skandinavien. Den Art, som jeg nu optager som den skandinaviske Faunas Eiendom, er den störste af hele Slaegten, og först heskreven af Viellot under 38 H. Rasch Navnet Aiifhiis Rîcliardi. Den er sîden cnlteltvîîs îagtta- gcl i England, Tydskiand, Franferig-, Spanien, Italien o^' Cjrækenland, î Sydafrika, Persien og Indien« Dens g^eo- grapliiske Cdhredcise er saaiedcs overordentlig* vidlslralît, Del Exemplar, som jeg^ har Iiavl til ündersögelse, hiev skudt Î August 1843 i Nærhede» af Fredrikshald af Cand. thcologiæ Kreftingf. Da denne Art ikke er beskreven i de Verker, som man kan supponere at være i vorc Faiini- sters Besiddelse, og navnligen ikke I Nilssons skandinavi- ske Fauna, saa vil jeg her meddele en Beskrivelse af det her 1 Riget skudte Exemplar. Anthns Richardi Yiellot. Artsm. Hoved ogf Byg- olivengraae med mörke- brune ikke skarpt begrændsede Pleller, nedenunder lysegnu! \ med smaae og faae ujörkcbrunc l*lelter paa underhalsen. Förste Styr fj ær h vid med Undtagelse af en mörkegraae Bræm paaden inderstc tredieFjer- depart af I nderfanen. Spolen hvid. Anden Styr- fjær med hvid Spidsc og^ en lang^ kiledannct hvid Teg"- ning fra Spidsen af langsmed den sorte Spoles Inderside Ba g kloen af Taaens Længde, lidet hoiet. Da Arterne af denne Slægf, som anfört, i Farveteg- nîng have saameget overcensslemmende, er det vanskeligt heraf at erholde diagnostiske Merker. Lettest vil man visfnok kjende denne Art ved dens Slörrclse, som vil sees af folgende Dimensioner: Længdcn fra Næbspidsen til Halespidsen . • * T'Z **' ^ Halens Længde ,,3-^,-5 Hovedcls do. med Næbet . . . ♦ ♦ ♦ ♦ ♦ 1-6-f Næhel fra Mundvigen // " ^4 " 5 do. fra Næscborerne „ . • „ "4^' j Fortsat Supplement til IVorgres Ornitholog^ic. 39 fra Vin{yeh«)înîngeii til Spidscn .♦♦... 3" 7"'$ Tarsens Læiigdc . ♦ ♦ . ♦ 1-2^-5 fra Spidscn af Mcllcinlaacos til Spidscu af Bag-- taacns Ncg^l 2-I-5 Bag^laaen med IVeg^I 1-1^-» do, iiden J\egl ».♦.„- 6| - . PIcitcroe ere tydelig^sl paa Hovedet, hvor de indtag^e de enkelte Fjædres midterste Deel, og* næsten blot paa Siderne ere omgivne med en rustgraa i det Olivenfarvcde faldende Bræni, Paa Gumpen forsvinde de atter. Par- tiet mellem INæseborene ogp Oiet er lividt med rustgul An- strygning-, og- fra dette udg^aae de temmelige brede bvid- g"ule Baand, som derfra lobe over og under Oiet og* Öret. Fra Öiets bagersle Rand stræfcker sig^ en mörk Plet over Oreaabningen, hvorved de lyslfarvede Baand adskilics bag- til. Fra Miindvigen löber en smal mörk Strike under den brede lysere, og: forener sig med eller taber sig- i den inörke Teint bagp Oreaabning^en» En lignende smal Stribe , Jöber fra Underkjæbens Grund ned langas Siderne af Hagen og" Struben ogf forbinder sig- med Pletterne paa Undcr- halsen og^ Overbrystet, hvor den stærkesle rusfgule An- strygning; fremtræder» Slagfjædrene ere sortebrnne, de 4 förste næsten lig^e langte, dog^ den anden længst^ en bvid- graa Kant udraerker den förste Slagfjæders Yderfane, den 5te er 41'" kortere end 4de og: lidt knapt ^'" Lori ere end Bivingens Jængste. Svingfjædrene af 2den Orden med rustbruun Yderkant. Bivingens Fjædre med rustgraae Kanter. De stön-e Dækfjædre med rustbrune Fjæderkan- ter og^ bvidag^lig- Spidse, hvorved paa Vingen frembringes et smalt bvidagligt Tverbaand^ de mindre Dækfjædre ere sorlebruue med hvidag^lige Kanter. Overnæbet mörkt 40 H. Rasch Iiornfarvef, Undernæ1>et med Undlag^else af Spîdsen lysf^ Födderne biegt hornfarvede. De af Kayserling^ og' Blasias angivne Artsmerker passe forslörstedelen ikke paa det her beskrevne Exem- plar 5 Ihi a) er ßiviugens længste Fjæder meget kortere end 4de Svingfjæder^ b) er Legemets Overside ikke eensfarvet mörk-graabruun 5 c) er den hvide Farve ikke iudskrænket til næstyderste HaleQæders Spidse, men stræk- ker sig opad paa begge Sider af den sorte Spole næsten efter dens bele Lsengde, Da vort Museum besidder Ex- cmplarer baade fra Ostindien og Grækenlaud, sendte un- der oveuangivne Navn og umiskjendeligt lilbürendc samme Art som det ved Fredriksbald skndte Individ, saa bar jeg intet Öieblik været i Tvivl om Artens Navn. De ostindi- ske Exemplarer stemme fuldkommen overeens med vort i Farve, men ere lidt mindre. Paa det ene af disse er Br- \ ingen længere end længste Slagfjæder^ paa det andet Exemplar ep den paa den ene Vinge ligesaa lang som længste, paa den anden kortere end 4de Svingfjæder. En saadan Uligbed ßnder ogsaa Sted med det græske Individ. Dette Merke viser sig derfor saa variabelt, at det aldeles ikke kan benyttes til Artens Diagnostik. Det græske In- divid, skudt i Midten afMai, er en Han, betydeligl mindre end det norske, og har meget afblegede Farver. Under- sidens guulagtige og Oversidens olivcugrönne Tinter ere ikke merkbare. 13. Steenknækkeren, Fringilla coccothraustes. Siden 1837, da Siebke fældte et Exemplar af denne Fug- leart, har jeg ikke forend iaar erholdt Underretning om dens senere Forekomst inden Rigets Grændser. Hr. ]N. Aall, Eier af Næs Jernverk, har i Vinter tilskrevet mig saaledes: ^^Af sjeldnere Fugle har her i Höst været en Fortsat Supplement til I\or(jes OrnîtLolojjîe. 4 i tcmnielî(v Mænjjdc af Frinjyilla coccolliraiistcs» Jcgf har skiitll flerc, men freder dem nu, da de vedblive al lioldc sig- her. Vore Hæggetræcr ere især deres kjæreste Op- iioldssted Off Kjernen i Bærenes Slene deres fornemste Spise". 14. Turtelduen, Columba Turtur, lader III at ville blive en fast Besöker af vert Fædreland. I Slulninçen af Juli 1844 saac jeff et Par i IVærbeden af RaKkeslad Kirke. Den er for længere Tid lilbage skudt i Söndfjord af Sorenskriver Landmark. I Sverrig- er den oftere skudt i de senere Aar, off det fornemmelig- i den nordlij» ere Deel, fornemmelig ora Hösten ved ^(Jvikjok i Lapmarkou. 15. Bap bönen, Perdix cinerea, begynder nu al vise sig byppigerc over en större Strækning af Landet, I Omegnen af Cbrisliania ßndes nii flere Flokke 5 i Smaa- lebnenes, Buskeruds og Christians Amter ligcledes. 16. Allerede i flere Aar bar Museet været i Besid- delse af en steril Aar bone, der i Farvetegning nærmer sig* Hannen endnu mere end den, som Professor Nilsson i sit Planche -Verb bar ladet afbilde og kortelig beskrevet. Saadanne sterile Hunner synes ikke al være meget sjeldne, hverken bos denne Art eller Tctrao Urogallus 5 tbi i Stoekbolms Bigsmuseuni opbevares flere, og- Jcruverkseier Aall bcsidder ogsaa et Par. 17. Bastarden af Rype og- A ar fu gl, Tetrao Telrix lagopoides i^ilsson, bar Esmark for flere Aar siden erboldt fra Böraas, og den opbevares nu i bans ornitbologiske Samling. Hos Hr. Bogbandler Tobiesoo har jeg sect Levningerne af et Individ, som han bavde kjöbt om Vinteren 1843 i Öslre-Biisöer. 18. Den brednæbbede Strandvibe, Tringa pla- tyrbynca, er fundet rugende paa Moscslrækningen mellem V. 1 c 2 42 H. Rasch Fog^stticn og Jcrlîînd af Hr. Lagesen fra Holsteen (see Kröyers nattirliisloriske Tidsskrift, B. Il, S. 431). 19. Avozelten, Itecnrvirostra avozetta, observeredes af Hr. Cand. jur. E. Wedel- Jarlsberga ved Forneboe her i Nærheden om Hosten 1843. 20. I Midien af August forrige Aar iaglfog jeg den sorte Terne^ Sterna nigra, paa de î den nordlige Ende af Gieren liggende sumpige Öer. Jeg saae blot to Indi- vider, og det hun en hort Tid, da et vedholdende Regn hindrede mig i at anstille nærmere Efterforshninger. At jeg imidlertid ikke har skuffet mig med Hensyn til Arten, tor jeg forsikre, da jeg under mit Ophold i Holland saa ofte havde Leilighed til at iagtlage denne Fngl. Det ep ogsaa behjendt, at den i Naboriget forekommer lige op i Upland. Asbjörnscn troer ogsaa at have seet den ved Sperillen i denne Sommer. 21. Den hvidvingedeülaage, Larus leucopterns, blev af en Bonde fra Bodnæs bragt til Ulnseet som en i den Egn ubekjendt Fugl. Den var imidlertid utjenlig til Udstopning» Oet er sandsynligt, at denne Art oftere forekommer ved vore Kyster om Vinteren. 22. At den store Graamaage, Larus glaucns Brunnieke, endog om Sommeren enkeltviis forekommer og maaskee endog ruger ved vore Kyster, anseer jeg saa- godtsoni afgjort derved, at jeg selv paa Expeditionen f. A. observerede et ikke fuldkommen udfarvet Individ af denne Art omtrent fire Mile lige ud for Statlandet. For- medelst det rolige Veir hunde den med Wöiaglighed ob- serveres gjennem Kihkerten, medens den laae paa Våndet, og senere under dcnsFlugt var den let kjendelig ved sine lyse Slagfjædre, Eieren af et ved Rislöe liggende Æggevær fortalte mig ogsaa, at der mellem den store Mængde af Fortsat Supplement til Norges Ornîtliolog^îe. 43 der rugende större og mindre Graamaagcr, Lams argen- lalus og canus, fandlcs cl Par af samme Farve men raejyet slöiTC^ dette kunde vanskeligen være nogen anden end L. glaucus. 23. Den langhalede Tyvjo, Lcslrîs Cephas Brunnich, L» parasiticus Ang lor, L. crepidata Brehm, L, BufToiiii Boie. Ulin i forrige Supplement yttrede Formod- Ding, at denne Art ogsaa lilhörcr vor Fauna, har hehræftet SJg ved et Par Observationer, som jeg havde Anledning til at gjöre under mit Opliold paa del Farlöi, der i forrige Aar var udrustet til at undersöge de fjernere fra Landet lig- gende Fishegrunde, Flere Individer med de midterste Styrere meget længere end hos den sædvanlige Tyvjo, og med en noget forshjellig Flugt, hieve et Par Dage ob- servercde, medens vi vare ude paa og forbi Storeggen» I Rigsmuseet i Slochholm ere et Par Individar af denne Art opstillede, og da begge disse ere shudte af Wahlberg paa Dovre 1832, saa er Sagen nu afj^jort* Lestris pomarinus og catarrhactes forekomme vistnok ogsaa ude paa Storeggen, men af mig bleve ingen hid- henhörende Individer iagttagne. 24. Stormfuglen, Havhesten, Proccllarla gla- clalis, havde jeg til samme Tid og paa samme Sted ofte Anledning til at iagttage og fælde. Denne Oceanfugl viste sig" allerede euhellviis paa Ilöiden af Stavanger i en Afstand af 20 Mile fra Land. De söge virkelig, saa- ledes som Ström beretter, i stor Mængde hen til de paa Sloreggen liggende Fiskerbaade, hvilke de omsvæve i deres lette og hurtige Flugt. Jeg saae dem ikke sjelden liggende paa Havet, hvor de svömmede temmelig hurtigt omkring uden nogen Gang at dukke under. Individer med den Farvelegning, som skal charaklerisere den par- 44 H.Rasch ring'sdyg'tîge Fng-l , vare nopg-et sjeldne, men at allerede Fiig^Ie, som endnu ikke have erholdt denne Drag^l, ere parringsdyglige, ovcrbeviistes jeg^ letlelig- om, ved at finde den store nögne Rug^eflæk paa alle de fældle Individer, medens netop det ene af de to Exemplarer med den gamle Fugls Tegning- manglede dette lîcviis paa Rugnin- gen« Undersögelsen af Kjönsdelene vliste end tydeligere, at de mörfcfarvede Individer virhclig" forplante deres Art, ja jeg" er meget tilhöiclig* til at antage, at en stor Deel Individer enten aldrig eller först i en meget hoi Alder erholde en saadan Farvetegning som den, der angives at tllhöre den parringsdyglige Fugl. Den lille mörhe Plet foran Oiet fandtes hos alle de af mig fældle Excmplarer, hvilket jeg anförer, da Forfatterne kun lade delte 3Ierke være gjældende for de yngre Individer. Födderne angives ogsaa at være gule, hvilket vel nöiagtigere burde udtryk- kes blegt-guulaglige eller kjödfarvede. Sammenstiller maa disse mine lagllagelser med dem, der ere gjorte af andre Oruilhologer paa andre Steder, da kommer man maaskee til det Resultat, al de Fugle, der vise sig ved de sönd- mörskc Fiskerbankcr, hyppigst höre til den allerede he- kjendte mörkfarvede Varietet, hvorom den dyglige Orni- tholog og Observator, Capitain Hoiböll i sine særdeles fortjenstfulde Bidrag til den gröulandske Fauna, meddeelte i Kröyers naturhistoriske Tidsskrift, 4de Bind, Pag. 429, yttrer sig saaledes: ^^Der er, som bekjendt, en mörk Va- rietet af Procellaria glacialis , der med Undtagelse af en mörkcre Plct ved Oiet og en lysere paa Vingerne er eensf arvet, særdeles mörk maagcblaa '); denne Varietet er ') Den kuldes af Gronlænderne Igarsok, Kok, efter Skibskokke- nes sædvanlige Udseende; den lyse Plet paa Vingen sees kun, naar Vingen udspiles^ Holhöll* Fortsat Supplement til IVorg^cs Ornitliolog^ie, 45 iiilïe meget alinîii(lclî{]p, men secs blandt de andre Fug^le Ted Fug^Icfjeldet. Dojj lör jeg Intet anföre om hvorvidt de cre parrcdc indhyrdcs. Paa Fjædrene kan jegp ikke lijende de flyvefærdig-e Unger fra de g-amle Fugle". Det übestemle i Farvefegniiig^en hos de til Procclla- ridernes Familie hörende Arter er saa almindelig-t, at det næsten kan opstillcs som Uegel. Denne Ubestemthed be- gynder og'saa at vise sig^ ved de maag^eartede Fugle. Man erindre kun hvor lang Tid disse behove for at erholde deres endelige Farvedragt, og at nogle Arters Unger fra Redet af have forskjellig Farvedragt og först i trcdie Ef- teraar blive indbyrdes lige og lige med Forældrene (see Holböll, 1. c. 5 S. 415), samt at disse Forandringer ikke foregaae hos de i Fangenskab holdte Individer, som, hvis de ere fangede som Unger, beholde Ungfugledragtcn deres hele Levetid. Hos vore Tyvjoer er del afgjort, at mange Individer bestandig beholde den morke Farve paa Lege- mets Underside, om Halsen og paa Tindingerne, medens hos andre disse Dele blive hvide eller guulagtige med ea Mængde Mellemnuancer og* i forskjellig Udslrækning, dog uafhængigt af Hjonsforskjellen (see mit foregaaende Sup- plement, 4de Binds 2det Hefte, S. 173). Dlandt de Storm- fuglene saa nær staaende Albatrosser fremtræder det Ube- stemte i Farvetegningen i en saadan Grad , at det idet- miudste for den störste og meest bekjendte Art, Diomedea exulans, bliver umuligt at angive den normale. Puffinus einerens synes i dette Henseende at forholde sig som Lestris parasitieus. Det er cndnu uafgjort, om de talrige Individer af Procellaria glacialis, som vise sig paa Havet i den angivne Afstand fra Kysten, nogelsteds paa INorges Kyst have deres Rugeplads. Jeg er af den Formening, at dette ihke 46 H. Rascb er Tilfældct, ogp skal lier anföre mine Grunde« Alle de Fiskere fra disse Eg^ne, hos hvilke jeg^ derom sögte Op- lysoing", erklærcde, at de aldrig^ havde seet disse dem vel Lekjendte Fug^le selv paa de yderste Skjær og Klipper, ja ikke engang* , — undtag^en höisl sjelden — , saa nær disse som et Par Mile» «lo læng^cre man kom ud paa Havet mod Vest, des hyppig^ere viste de sig*. Deres udmerket hurlige og^ udholdende Flugt sætter dem istand til at tilbag^elæg^g^e Veien fra de söndmörske Fiskeg;runde til deres bekjendte Rugepladsc paa de skot- ske Öer i faa Timer» Det er dcsuden rimelig:t, at de efteråt have indtag-et en keliörig* Qvantitet af den fede Næring, som de især söge, kunne udholde ßugningsfor- rctningcn uafhrudt i langt længere Tid end andre Fugle. (At de leve i Monogamie og ruge vexelviis er bekjcndl). Man finder dem i Rugetiden stedse samlede i stort Antal paa bestemte Sleder, hvor de bidrage til at danne de So* fuglc-KoIonier, som man kalder Fuglefjelde. Dersom de altsaa rugede paa denne Kystslrækniug, vilde man vistnok have opdaget deres Rugcpladse, men endnu har Ingen, saavidt mig bekjendt, kunnet paavise et saadant Sted. At saadanne imidlertid kunne findes ved Nordlands og Fin- markens Kyster, hvilket Nilsson anscer som troligt, vil jeg ikke bestemt benægie. 25. At Stormsvalen, Thalassidroma pelagica, og Skrapen ellerLircn, Puffinus Anglorum, som to Gange observeredes udenfor de söndmörske Ranker under mit uphold ombord i Opiodningsfartöiet, ikke findes rugende ved vore Kyster, kan vel ansees som afgjort. Oplod- nings-Expeditionens Chef, Hr. Lieutenant Motzfeldt, har fortalt mig, at han i Juli Maancd, efteråt jeg havde for- Fortsat Supplement lil IVorg^es Ornitliolog^ie. 47 ladt Expeditionen, udenfor Berglen paa det jydske Rcvs Fortsættclse, i stille Veir var omring^ct af ea stor ]^Iæng;dc Stormsvaler, iiden at dette blev Forbud paa nogen Storm. At disse Fugle vise sigf i Östersöen oç ofte i stor Mængdc, liar jeg^ bort af norsbe Söfolb. De lignende Beretninger, som ere Professor INilssou nieddeelte fra flere Kanter, an- seer bau lidet troværdige* Jeg er derimod tilböielig til at antage, at Stormsvalerne under de (il visse Tider ber- skende Storme gjennem Belterne begive sig ind i dette store Indbavs sydligere Dele. At de nogetsteds i Öster- söen skulle bave en Rugeplads, er derimod mindre sand- synligt» At denne Fugleart er fundcn fordrevet til det Indre af Frankiig og Schweitz, er bekjeudt, ligesom ogsaa at den ved Redepladsen lever meget forborgent (see Gra- bas Dagbog paa en Reise til Færoerne). 26» Den pukkelnæbbede Edd er fu g I, E — Kon- gen, Anas spectabilis. En prægtig Han af denne Fugle- art blev i Ulai f. A. skudt i Nærheden af Gromstad og opbevares nu i Jernverkseier N* Aalls Samling. Ifölge Holbölls lagUagelscr er den af alle Dikkere den, som söger sin INæring paa det störste D\b (200 Al.) og kan være længst under Våndet (9 Minutter). 27* Havsulen, Sula alba, traf vi paa Expeditionen forrige Aar i Begyudclsen af Mai, strax vi bavde passeret Lindesnæs og siden temmelig by|)plgcn lige indtil Höidea af Stat, i en Afstand af 10 à 12 Mile fra Land» Længere nordlig og senere paa Aaret saaes kun saare enkelte. Man kunde ofte paaeengang see flere af disse Fugle deels flyvende, dcels liggende paa Våndet, — dog aldrig i Flokke — , ofte med Hovedet under Vingen sovende vugge sig paa Bölgerne. Paa de fældte Exemplarer vrim- 48 H. Rasch lede det af en Niriiiiis Art, som sildtcrt maa være dem tîl stor Plague, 28. Den Form af Lomvien, Urîa Troîle, som af de fleste Forfattere opföres som særslalt Art, under Navn afUria Brunniehii^ og: som jeg ikke erindrer at have seet inde i Chrislianiafjorden, blev ogsaa i Begyndeisen af Mai skudt paa del jydske Reev i Holden af Stavanger. Flere Individer vare der beskjæftigede med at jage efter Sildestimene, som omgave os i stor Mængde» 29» Paa Kvstcn afSöndmör var Havimberen, lîs- lomjmen, Colymbus glacialis, baade i Mai og Juni ikke usædvanlig at see, dog itikc ude i det aabne Hav« I Höst Llev et ungt Individ skudt i Nærheden af Moss» 30. Paa Rundöe, 3 Mile sydenfor Aalesund , findes paa Öens sydlige Side en omtrent 2000 Fod hoi næsten lodret Afslyr(ning med Terrasser, Huler og Klöftcr af et rædselfuldt vildt IJdseende. Her ruge Tusinder af Sofuglc, men talrigst af alle Lunden, Mormon arcticus, Alca arctica Lin. Affyrcr man undor Fjeldet et Skud, da formörkes bogsfavcligt Luften af de udslyrlende Fugles Mængde. I>e överste af Sværmen sees blot som hveran" dre krydsende Punkter* En dyb Klippehule lignende en gothisk Kirkehvælving er merkværdig derved, at man med ßaad kan roe derind. Sharv, Carbo gracculus, Lom* vier, Uria Troilc og Alker, Alca Torda, ere denne Hu- les Beboere. Af mindre Lunde-Kolonier gives der paa denne Sfræk- ning af Kysten endnu et Par andre, nemlig paa en flad græsbevoxet Holme, Sviinöe kaldet, i Na^rheden af Stat og paa Bistöe. Denne Fuglearts sydligste Rugeplads paa vore Kyster er Hvidingsöerne og Udsire ved Stav- anger, dog er den der ikke talrig. III. Lovene for LyvSefs Forplantelse î isopliane o^ con- axîg^ krystalliserede Leg^emer» Af O. 1. Brocks Fortale. l^ ærværpndc Arbeide er en Omarbeidelse og- ForfsæMclsc af den aP mig* ved de skandinaviske Nafiirforskeres Iredic Mode i Slocbbolm 1842 fremlagte Afliandling-, bvoraf et Udtog" er trvkt i Beretningen over nævnte Mode. Det indeholdcr en fuldstændig* Tbcorie for Lysets Bevægelse i isophane Legemer, i eenaxige saavel knnstige, det er ved Tryb eller Varme frembragte, som naturlige Krystaller, samt en paabegyndt Theorie for de circularpolariserende isopbane Legemer og eenaxige Krystaller. Al Iste Cap. er § I allerede udviklet af Cauchy i hans Ex. d'An, et de Pb. Math. Tome 1 pag. 115-120 og Begyndeisen af § 2 sammesteds pag. 209 — 211, §4 sammesteds pag. 123 — 132, hvor dog enkelte Feil forekomme, og Fremgangsmaaden i § 7, dog kun for eet System af Molekyler, sammesteds V. 1 D 50 O. h Broch pag. 292—312, Af Cap, 2 er § 1 lîgelcdes iidvjklel af Cauchy i Ex. d'An. Tome 1 pag. 131. For Fuldstændig- Leden af mît Arbeide og for at lette sammes Læsning har jeg medtaget disse Forarbeider. Deo af mig i Beret- ningen om de sltandinaviskc Naturforskeres trcdie III öde pag. 301 — 302 fremsatte Tbeorie for de circularpolarisc- rcnde Krystaller har jeg, som det vil sees af Cap. 4 og Gap. 5) forladt» I nævnte Afhandling blive nemlig de ved lîj og li^ betegnede Slorrelser ilske særskildt bestemte den ene ved Ligningen ]>J(b])=:o, den anden ved Lig- ningen IV(1«^) = 0 5 men enhver af dem maa tilfredsstille begge disse Ligninger. Ved et System af Ulolefcyler, hvis Ulolehylarhræfter opfylde de forudsatte Betingelser, at virke forskjellig i modsalte Retninger^ ville fölgelig Itiin saadanne Straaler kanne forplante sig, hvis Sving- ningstid, del er Farve, er bestemt ved den Ligning, der fremkommer ved Elimination af k niellcm Ligttingerne M(k) = o og IV(k)=o. Capitel 1. Lovene for Lysets Forplantélse i isophane Legemer. § 1. Ligninger for de uendelig smaa Bevægclser i ect isophant System af Molekyler, Ligningerne for de uendelig smaae Beva^gelser i eel System af Molekyler ere, som jeg har viist i en Afliand- ling i Doves Repertorium der Physik, 5te Bind, fölgendci): >) De inden dobbelte Parenthcscr staacnde Nummere paa Lig- ninger findes under samme dummer i biin Afbandling. Lovene for Lysets Forplantelse. 51 (L-df)5+P^ + Q£=o, ((14)) RÇ + (M-.l?)t, + Pç=o, Q? + Rt, + (I\-dp;=o, livor ^, Yj, Ç belegiie Fornkning^crne af el Punlît (x, y^ s) laugs tre rclvinklcde Koordinataxer, og^ L, HI, IN, P, Q, R betegne karakleristiskc Funl.tioncr af Dififerentialtegnene d , d , d^. SæKer man i disse karaktcnstiikc Funklio- x^ y^ z ner isledetfor Tegnene d^ , d , d^ , Störrelserne u, v, w, Og betegner ved Ô, ^,% ^, Si, 9Î de derved fremkomne Funktioner, saa kunne disse udtrykkes ved Hjælp af to nye Funkdonei : ,® = s[u.f(..)(e"+^^+'2l)], «'^*» ^ =S [^d, f (r) (e"^+^^+'-!l_(ux+v,+w.)- hvor m betegner en Molekyls Masse, r dens Afstand fra Punklct {x, y, i) = l/(xi»+y*+2^), f(r)=fÖ-5 og f (r) den Kraft, som 2 Ulolekyler ndöve paa binanden i Af> standen r. Man bar nemlig da: ((135)) sp_d^d^§, Si=dud^§, ei = d„d,.§. Er' nu del System af Molekyler, som vi betragte, isophant, det er, saaledes beskaffent, at Lyset forplantes i alle Reiniuger efter de samme Love, bvilket er Tilfældet med Elhercn i Himmelrummct, saa maa Ligningerne ((14)) blive uforandrede, naar Axesystemet dreies paa en hvil- kensomhelst Maade om Koordinalernes Begyndelsespunkt. De karakteristiske Funktioner L, M, IV, P, Q, R og föl- gelig ogsaa Funktionerne S, X'î, 9Î, ^, D, 9î maa da ikke forandre deres Form, naar Axesystemet dreies. Men nu er ifölge Ligningerne ((135)): 52 O, L Broch (178) d,@ = d, Ô ~d^5H=d,9î -d^sp^ d^ ® = d^ Ô — du D= d^ 9;^— d,. sp. Da nil Funktîoueriie S, fDÎ, 5^, ^5, Si, 9Î ikke niaa forandre deres Form, naar Axesystemet droies î livilken- somhelst Helnings om Koordinatenies Be^yiidclsespiinkt, saa maa og-saa d^ ©, d^ @, d^ © og- folçelijj ojysaa det totale Differential af (3 blive uforandret, hvoraf igjen föl- ger, at ©, da den, naar u, v, w sættes lüg INiil , bliver uafhængig af x, y, z, ogsaa raaa bave en uforanderlig Form. Ifölge Ligningerne ((134)) maa da endvidere: dS'&5 (jr, y, s) Degyndelscsværdierne af Forrylînîngperne og" ved ^ {x^y,z)y X (.r, y, z) , $ (.v, ?/, s) Deg-yndclscsværdierne af Hurtighe- deroe langas de Ire Köordinataxcr, saa at fölgeligp, naar t = 0: ^^"'^^dt^ = g>(a:,y,z),dt,i = X(jr,y,z),dtÇ=:Uî(;r,2/,s), og" betegner man cndvidere ved 9? X) ^]'? *^j X, ^' de Vær- dier af den til den karakteristiske Ligning (184): V = o, Lorciide principale Funktion w, som fremkommer, naar man istedetfor o) («^? y? ^) successive sættcr Funklionerne ((27)), saa maa man^ ifolge den i Doves Rep» 5te Bind pag. 99 anforle Sætning af Læren om Differentialllgningernes Integration, for at integrere Ligningerne (180), i samme paa höire Side af Lighedstegnet istedetfor Nul sætte lldtryk- Ijeue: — y (»X» + d^q»), «. V(X+dix), — V (^ -4- dj vi>), og derpaa oplöse Ligningerne med Hensyn til ^, % ^, som om Tegnene d , d , d vare virkelige Störrelscr. Sætter n)an nu for Kortheds Skyld: (186) n = d^ (* + dj <(.) + dy (X + dt x) + d^ (^+ «'l 'i')» saa erholder man paa denne Maade: i=v"r«+dt = er kan man benytte en af Cauchy i Ex. d'An, et de Pb. Math. Tome 1 pag. 89 udvlklet Regel. Man belegne da ved 3£, §), 3 de Storrclser, som fremkomme, naar man i Udtrykkenc ^d^^ ^^y^^ ^^z^ sælter t for t, og söge dernæst de principale Funktioner, der svare til den karak- terlstiske Ligning: V'==o, og til Begyndelsesværdierne ^j ^? 3» Sætter man i disse t — t for t og betegner de herved fremkomne Storrclser med H; H, Z, saa bliver: (19J) ^=Xi + tltXi +/o^HdT, ^ = ^i+dt4'i+/tZdT. Antager man, at Systemets Udvidclic D er lüg Nulj 56 O. I. Broch saaledes som vi senere slîiille see iietop er Tilfældc med de Vibrationer, vi anlege frembringe Fornemmelsen af Lys^ saa bliver: ^ 1 = ^1 4-^1^11 (192) ^ = Xi + dt Xi, ;==^, +dt4'i. § 3. Fartkulaie Integraler, som fremstille de enfcelle Bevægelser i eet isupliant System af Alolekyler. De partikulære Inlegraler af DifTerentialligningerne (180), som fremstille de enkelte Devægelser i eet isopbant System af Molekyler, ere: g _ 4e ux + yy + wz — st^ ((133)) ti = ße "'^ + ^2/ + ^^^ - «*, ç= Ce "-^' + ^y + ^V2 — • st^ bvor s er bestemt ved en af Ligningerne: (193) S' =s2— .g-=o, eller: (194) S'' = s2 — (g — S (u2 + v« + w^) = o, og —, -r- ved Ligningerne: (s2 — (g) A = gli (uA + vB + wC), (195; (s2 — (g) A = %v (uA + vB + wC), (s2 __ (^) A = gw(uA + vB + wC). Antager man, at s var bestemt ved Ligningen (193), saa give Ligningerne (195): (196) u A + vB + wC = o 5 er s dcrimod bestemt ved Ligningen (194), saa give Ligningerne 195 (197) ^=l=i. Lovene for Lysets Forplantelse, 57 Værdicrne af u, v, w, A, B, C, kunne være reelle eller imaginære. Sætte vi i Almindeli^jhed : ((153)) w= VV + wlZ-ijSsrrS + sj/Zn, A = ae^l^-i, B=be'^l/~S C^ce'^K-l, og for Korlheds Skyld: ((169)) u^ + v2 + IV^ == lî2, ((154)) p =: ujc + vî/ + ivz, P = Vx + \y+ Wz, (198) r = 1 k ? saa blive de reelle Dele af de ved Lig^ning^erne ((133)) bestemte Hovedvariable, hvilke fremdeles ville fyldestgjöre Differentialliguingerne (180), folgende: ^ = ae ^ "^^' cos (kr — st + X), ((155)) •») = be ^ "" ^^ cos (kr — st + jx), Ç = ce ~" cos (kr — st -f- ^)» Er det System afMolekyler, som man befragter, alde- les diaphant, saa at ingen Absorption finder Sted^ hvilket er Tilfældet ved Etheren i Himmelrummet , saa maa man antage : P — St=o, og fölgelig: (199) ü = ö^ V = o, W = o, S=:o, U = liy^—i^ v = v]/^5 w = W\/^ZI\^ S = 5j/ZT. i^lan erholder da: |=a cos (kr — st -J-x) (200) ^=b cos(kr— st + ix), ç=:c cos (kr — st -j- ><)♦ Bölgernes Forplantelseshurtighed bliver: ((Hl)) 0=4. v. 1 D 2 58 O. I. Broch Störrcisen s er enten bcsfemt ved Ligningfen: (201) s'^ + (i = o, og* da er: (202) ul + vti + wÇ = o, det er, Forryknîngerne finde Sted i et Plan, der er pa- rallelt med det ved Lig-ning-cn ((167)) bestemte Plan 5 eller ogsaa er s bestemt ved Ligningen : (203) 52 4. d _ ^k2 = o, og^ da er: (204) 1 = ^=1, det er, Forrykningerne finde Sted lodret paa Bölgeplanet. Ligningen (201) bestemmer fölgelig^ Forplantelseshurtig;- lieden af de transversale Vibrationer, Lig^ningen (203) af de longitudinale. De Lyspbænomcner, der folge af Lysets saakaldtc Polarisation, node os til at antagne, at kun de transversale Svingning-er frembring^e Fornemmelsen af Lys. Hurlig^- heden Û, hvormed Lyset forplanter sig* i Ilimmelrummet, bestemmes fölgelig- ved Ligningen: (205) Û« = — 2 Ligninger for de uendelig smaa Bevægelser i to isophanc System af AJolelîyler. Naar man betragter to Systemer af Molekyler, som gjensidige gjennemtræng-e hinanden, saa bar man folgende 6 Ligninger: (L-d J) S 4- K,, -I- QÇ 4- L, l' 4- R, 1' + Q, z'= o, R| + (M-d2) ^ 4. PC 4. R, 5' 4. M, V + P,K' = o, Ql + Pr, + (N_df ) ?+ Q, i' + P, V + >,!' = o, Lovene for Lysets Forplantelse. 59 ((21)) ,U+ ,n^4-,Q; + (L„-d--) £'+R„V + Q„ç'=o, ,R^ + ,Mr, -I- ,Pî; + R„ l' + (M„-df ) V + l»„î' = o, »Q?+,P^+,Ns+Q"r+P»v+(rs„-df)c' = o, Lvor Ç, tj, Ç bctcg-ne Forrykningcrne langs de tre Koordî- nataxcr af cl Punkt (a*, y, z) tilhorendc det förste jSystcm af Molekyler, som vi ville antage at være Elherens, o^ ^S V? Ç' Forrykningerne af del samme Punkt {x^ y, z) tllLö- rende det andel System af Molekyler, der da ere Leg-emets Molekyler. L, M, • ♦ » L„ M;, ♦ . ♦ ere karakteristiske Funk. tioner afDifferentialtegnene d ,d .d^ : sætter man i disse isledetfor Tegnene d^ ,d jd^» Slorrelserne u^ v, w og" be- tegrner ved S, SDÎ, . . . S„ fDl,, * . . de derved fremkomne Funktioner af u, v, w, saa kunne disse udlrykkes ved Hjælp af folgende nye Funktioner: ® =S {mf(r)(e"^ + ^^tl))-S{m'f,rr)}, fm / ux-j-vy-L-wz ^ = S { 7 d^ f (r)\,e *_ 1 __ (ux+vy+wz)— 2 >'1~-S|7d, f,(r) f^— \, ©,==s{m'f,(r)e"^ + ^^+"^j, •&/= S |7drf,(r)(e'''' + '^"t'l_(ux+vy+wz))}, '^'% = s(mf,(r)e- + ^^+-^}, ^ o r™ t ^x ^/^ ux-Lvy-f-wz Ni ,§= b [^7drf,(r)Ve _l— (ux-f vy+vvzVj) ^ O r^' P / n/" ux-|-vy4-^z ^n= S |^7dr f„ (r)^^e ^ -1-» („x + vy + wz) — hvor m beteg^ner Massen af en Molekyl af det förste 60 O. I. Broch System, m' af en af del andel Syslem, r=|/(x24-y2_(.z2) er f fr) Afslanden til denne Molekyl fra Punlitel (x, y, z), f(r)= — -^ f, (r) = îi^, f„(r)=^-^5 f(r) er den Kraft, hvormed en £thermolek\l virker i Afslanden r paa en anden Ethcrmo- leLyl, f, (r) er den Kraff, hvormed en Elhermolehyl virher r Afslanden r paa en af Lcg^emets Molchyler, og f„ (r) ep den Kraft, livormed en af Legemefs Molehyler virker i Afslanden r paa en anden af Leg^emels iMoIekyler. Man liar da: <& = © 4-ds§, ajî = ©+d?§, $« = ©4-d;. §, sp=d^ d^ § , ^ =d^d^ ^ , di=d^å^ ^ , ß — ^, + ål §„ 9?î,=©, + d? ^n %= ®.+ K §/, •Sp,= dvd^§, j §Ci, = dy dw §/ 5 ^'= ^U dy ^^ > ,^z=z åy d^ ,§ , ,Q = d„ dw. '§ ' '^= ^u dv ,^ 5 ß,,= ©„+ dj§,„ 5m„=©„ +d?§/o ^.=©,;+ K §'/> sp„= dy d^ ^„ , a„= d^ d^. §„ , 91,,= d^ dv ^„ . Ved isophane Legemer maa Ligningerne ((21)) ikhe forandre deres Form, naar Axesyslemel dreies paa en hvilkensomhelst 31aade om Koordlnalernes Beg^yndelses- punkt De karakteristiske Funktioner L, M, . . . L„ M„ . . . og föl gel ig' ogsaa i^, 9}^, . . . ß,, 9?î„ . . . maa altsaa da heller ikke forandre Form» Men nu er ifölge Lignin- gerne ((134)): - du (B =du Tl —dy m =du 9Î — d^Si, dy (^ =(lv ß -d^ 91 =d, ^ — d^ ^ , dw ® =dw ^ -^*u S^ =< 5m -dy ? 5 du ©,=du a^Z,— d, m,=d^ s^,-d^D,, (206) dv ®, =dY S, -du 9Î, =d, m, ~d^ $„ d^ ®, =d,y Ô, —da 5i,=d^ ar?,— d^ sp„ Lovene for Lycets Forplantelse» 61 dy ß =dy ,m _dy ,Sl =du ,^ — d^ ,Sl , du ^,F=^M a^„--dv S^//=^u %—^y, ^nJ Oa nu i^, a?ï, * . » . ô„ 9?î,5 .... ïhhe forandre deres Form, naar Åresystemet dreies paa en livilkensomhelst ülaade om Koordlnatcrncs Begpyndelsespunkt , saa ville du ®5 ^v ®9 ^w ®? ^u ©o dy ®o ♦ ♦ • ' ^S iolg^elijr Qg^saa de totale Differentialer af®, ©„ ,©, ©,„ blive uforandrede, ogf, da disse Störreiser blive uafbængige af x, y, z, naar man i dem sætter u, v, w, liig^ Nul, fcan man deraf slutte, at og^saa O, ©„ ,©, ©,,, have e« af Axesystemets Stillinga uafhængfig Form. Men da maa endvidere ifölge Lig- ningerne ((144)) d^^, d?^, d^ §, f^u^vP? ^u dw §' «lydw €>5 ^1^17 d|^;, . . . . og^ fölg:elig^ de totale Differen- tialer af anden Orden af ^, §,, ,^5 ,§„, blive uforandrede, 08^? da ^, ^„ ,^, ^,„ d§, d§„ d,^, d^,„ blive uafhæng:ig^e af x, y, z, naar man sætter u, v, w, lüg IVul, saa maa fol- gelig^ ogsaa §, ^, , ,§, $„, have en uforanderlige Form, For at altsaa ß, S)î, .... S„ 93Î, ... . skulle have en af Axesystemets Stillinga uafliængig^ Form, er det nödvendig^t OQ tilstræhfceligt, at ©, ®,, ,© , ©,/ , §5 §„ ,§, |),„ have en uforanderlige Form. De karakteristiske Funktioner, hvori disse Störrelscr forvandles, naar man istedeffor Storrelscrne u, v, vr, sætter Tegnene t^vdy'^'z' ™^^ fölge- liç være af en uforanderlige Form, naar Ligningerne ((21)) skulle forblive uforandrede i hvilkenbomhclst Stilling: end Axesystemet dreies om Koordinalernes Begeyodelsespunkt. Men da er det nödvendigpt oge tilstræl.kelig-t at disse karak- teristiske Funktioner ere hele Funktioner af d!.+dj*-f- df> og ®, ©,, ,®, ©,„ ^, §„ ,^, ^,„ maa fölgeelic være hele Funktioner af u^ -[-v2_|_ vv^. Sælter man nu, som för: 62 O. !• Broch Ua »|, Y^ -j- tv3 = y.1^ ogp end videre; (207) X X ^ ,(S = ,® + ld,,^, ,5= 7 dx (7 d« ,§> e„=©„-[-ld^^,„ S„=id^(^d,§„), og Lcicgnep ved E, E, , ,E, E,„ F, F„ ,F, F,„ de tilsva- rende Itaralilerislislie Fonklioner af d' -4- dj, + d', som mao erholder ved i hine Fuuklioner at sæUe Tegnene ^jr ' ^v ' ^z^ îstedelfor Störrelserne u, v, w, saa lîunne Lig^ningcrne ((21)) sæltes under folgende Form: (E-d^)H-Fd^(d^ ?-^d,j^+dx 5) + + E,r+F,d^(d^|'+d^r.+d^Ç')=o, (E-d^),+Fd^(d^H-dy-0 + dj) + 4-E, r' + F,dy(d^4'+d^V+ -V(^+d?^), _V(^' + dt9'), _- v(X'+dtX'), — V (^' + '^tvjj')' ^^ derpaa opiöse Lignlngerne med Hen- syn til 5, Ti5 t, ^', n', V som om d^, d , ^^,\SLre\\r\ie\\se Störreiser. Ved ') + V"(df - E„) (%+di A -f + Kd^n4-K,d n', l' = V'(d?- E^ («'+ dj9'^ + V",E(^* + dt-?) + + ,Kd^n + K„d,n', V= V"(dE-E) (^x'+d,j^'^ + V",E(x+da) + + ,Kd^ n + K„d^ n', i' ■= V''(dJ-E) (S' + dt+') + V",E^gr+di^^ + + ,Kdj n + K„d^ n'. Betegner man nu ved ^^ og: a>^ de principale Funk- tioner, som respective svare til de karakteristiske Lig- ninger: V' = 0 5 og^ V'' = o, saa har man : (217) V'a> = o>25 V"w = cù^. Beteg^ner man ved ^i 5 ^i 5 ^i j Xi j • ♦ ♦ • *^2? ^a? ^•2? X-2' ♦ • • • *^*^ Værdier af tùj og- w^ som man erhol- der, naar man istedelfor wC^r, i/^z) successive sætter Funfc- tionerne ((32)), saa kunne fölgelig^ Liguing^erne (216) sæt- te» under folgende Form: J =E,(*i+d^<,',)+(j;»_E,^(Q^4.d, ,^)+Kd_^T+K,d^n', ^„=E,(x',+d,x',)+(d?-E„)(Xi+djXi)+Kd^n+K,dyil', |t=E,(n+'ii+'.)4-(.i?-E„)(ç,+d^*.)+Kd^n+K,d^i£„ è'=(df-E^(^î.',+d^)+,E(^ i+dt * .)+/Kdj n+ K„dz 'n. Fop at finde l>egpge Systemers Udvidelser i Punktet (xjy,z) maa man -tntegrere de partielle Differenliallignin- ger (210). Beteg^ncr ]man ved d(jc,t/,z) og^ d' (jc, t/, z) Beg^yndclsesværdierne af d^D og* d^D', ved d^ og d'^ de principale Funktioner, som svare til disse Begyndelses- værdier og^ til den karakteristiske Ligning: V",= o, og sættcr Beg^yndelsesværdlerne afl) og^ D' lüg Nul, saa fin- der man : D =j-j._E„_F„(di+d^+dp]j,4. +|-E,+F,(di+d=+d^)]d;^ (219) ß,^j-,E^_ F(di+d^+dJ)J,l,+ +^•d._E_F(d;+d^+d»-)■]J^. Substituerer man disse Værdier af D og D' i Lig- ninçcroe (208), saa erholder man mellem ^ OQ ^' Lignin- g^erne : (E— dj) ? + E, ^' = - Fd;c D - F'djr »S (220) ,EH-(E„-dî)^ = -,Fd^D-r,d;,U', mellem i) og -V Ligniiijfernc: (E - dj)t, 4- E, V = - E''y D - F-'Jy •>'» ^^'^ ,En+(E„-dt)V=-,FdyD-F„d^D', mellem Ç og^ f Ligningerne: (E - dQC + E, r = - Fd^D - F,d^D', ^^^^^ ,E Ç + (E„-d^) r = -,Fd^D ~F„d^D', Betegner man nu ved ÎD og S)' de Værdier af D og D', som man erholder, naar man istedetfor t sætler t^ og^ sætter man: Lovene for Lysels Forplantelse. 67 betegner man videre ved X og; X' de principale Funktio- ner, som svare til den karakteristiske Ligning; V' = o ofi? respective til Begyndelsesværdierne % og jc„ og sætter: de :=(dl^E„)X+E,X, (^^^) ^' = ,E X+ (d?-E„) Ä\ og betegner ved H, H' de Værdier af 96, 36', son» man er- bolder ved istcdetfor t al sætte t — tj saa bliver: . (225) ^'= ,E($ ,+dj <(.,) + (,lt^-E)(cPi4.dt 9'.) +/^ E' dt. Betegner man ved H? H'? Zj Z' de Værdier, man erholder ved i g S' isledetfor x at sætte successive y og z^ saa finder man ligeledes: (226) '> = (''t-E.)(X,+d-a,)+E,(Xi+dtXi)+/ÔHd^, V=,E(Xi+djX,)+(l'i)+E,(r,+dt+'i), 68 O. 1. Broch l'= ,E(*,+dt Ç, )+ (dJ-E) ( isophnne Systemer af l^îolekyler. De partikulære Iiifeg^raler af Oiffcrentiallig-iiiiij]^«*!'«^ (208), som frcinstillc do enkelte Bevæg^elsep i to isopliaiie Svslcmer af 3IoIekvler, erc: Ç _ Ce"-^+'2/+^'^~' *S hvor s er bestemt ved en af Lijyninjjerne^ (•229) S'= (s2— ©) (s^— (T,,) — ^rß = o, eller: g^S"=(s2-(g_g^u2-fv2^w2))(s^_®„_fîr„("*+^*+W-)J- B c A' B' C' . r • . • ''«XT' r ' r ' r ^*''* i^igrn.ng^ome : ((g_s2)A + ^n(nA + vB + wC) 4- 4- (^,-V+aii(i:A'+vB'+wC')=o, ((5-_s2)B-i-Bv(nA + vB4-wC) 4- -4- (g,B'+e,v(nA'4-vB'+wC0=o, (@_sC)C+^-w(iiA-j-vB + wi:) 4- 4_ @,C'4f^,winA'4vB'4wC')=o, C^^l) ,(5A + ,g-ii(iiA + vB+wC) 4- +((g„— s2)A'4fy.n(iiA'4vA'4wC')=o, ^@»4.;{^v(uA-4-vB4wC) 4- _[.(^^_-s2)B'+^,v(,.A'-4-vB'4wC0=o ,®C43w(t.A4vB + wC:) 4- -|_(^^-_s^)B'4F;,w(iiA'4vB'4wC')==o. Lovene for Lysets Forplantelsc. 69 Da Tod de Sviii(jnm|yer, der frenibrin(»^e Fornemmclsew af Lys, stedse Udvidclsen af det andet System af Moleky- ler er liig^ ^'ul, saa liar man : u A' 4- vß' 4- wC = o. Man finder da af Lig-nlng^ernc (231) ved Elimination af Slörreiserne A', B', C': S'A = n(uA4- vB 4- wC)((s^^(g,)S-4-(?,.,f?f), (232) S'B = v(hA 4- vB + wC)((8«—(^„)g4-S,.,f^), S'C =w(nA 4- vB + wC)(C8^~©„)^4-®,.,S-). Antag^er man nu s bestemt ved Lig^nîng^en (229) : $^=o, saa jjîve Ligninjferne (232): (233) uA 4- vB + wC = o, antagnes dcrimod s at være bestemt ved Lig^nlng-en (230): S"=o, saa jjivc Lîg-ninçerne (232): (234) -i=:?-=5-. n \ vr Værdierne af u, v, w, A, B, C, A', B', C' og^ fölge- ''(T ojfsaa af |, tj, Ç, |', t)', Ç' kunne enten være reelle eller imaginaire. Sætter man i Almindclig^hed : u = U4-«]/IIi, r = \+v\/^Zru w==W4-wl/*^, 8 = S 4- *i/^? A'=>'e^Y-\ B'=b'e'''l^-», V=c'e"V-\ og^ for Kortheds Skyld: ((169)) u2 4_ v^ 4- w« = k«, ((154)) P^ux + vy-^wzy P = U^ 4» Vy 4- Wz, (198) r = |-, saa blive de reelle Dele af ^, tj, Ç, ^'^ tj', C', hvilke endnu tilfredsstille Ligningerne (208): 70 O. L Broch ^ = ae cos (lir — «t -f- "^^y 71 = be "~ cos (kr — sl^ ^)y P— St ,1 CIN Ç = ce cos (kr — st -f- v), (055)) , p_st ^. , , ^,^ ç'= a'e cos (Ur — st + X'), x{= h'e ~~ cos (kr — st -}- |x')) Ç'= c'e ~" cos (kr — st + V). Ere Molel;yIsystcmernc fiildkommen diapbane^ sa« luaa man antage: P — St=:o, Off fölgelig: 11 = 0, V = o, W=;o, S = o. Man erbolder da: ^ = a cos (kr — st +^) > tj = b cos (kr — st -|- ja) , Ç = c cos (kr — st -f- v) , (235) ^,__ ^,^^^ (kr— 5t +X'), V=b'eos (kr— sl +jJt'), ç'=c'cos (kr — st +v'), üölgerncs Forplantelsesbnrligbed bliver i elbverl Til- fælde: {(171)) 0 = F Sförrelsen s kan nu enten være bestemt ved Lignin- gen (229) eller (230). ISaar Systemet er diapbant, blive disse Ligninger: (236) (s2 + d) (s2 + (g„) — ^, , ,(5 = o, (237) (s2+^._S-k2)(A2+(f„_^„k2)_(^,_fïf,fc2)(,(^-,^k2)=o, Er s bestemt ved Ligningen (236), saa bliver: (238) M|-|-v-o4-ti;ç = o, det er, Forrybningerne blive parallele med det ved Lig- Lovene for Lysets Forplantelse» 71 inngåen ((167)) bcsfcmtc Bol^cplan. Er s dcrliuod bestemt red Lif^niugcn (237), saa bliver: (239) i-=^=^, ^ '' u v tv det er, Forrylining-erne bh*ve lodrelte paa Bölgcplanct. Lîg-ninçcn (236) bestemmer fölg^elijj ForplantcIsesLurtigf- heden af de transversale Vibrationer, Lîg^niugen (237) af de Jong^itiidinalc. De förste ere de, som vi antagne frem« bringe Fornemmelsen af Lys» § 7- Udrilîling af Funktionerae (g, @„ ,(g, S,„ g, Ç,, ,3=, ^,„ under en endelii; Form, Sætte vi: (240) n« -j- v« 4- w^ = x«, saa kan man stedse sæt(e: u = x cos a 9 v = x cos 3 , w = x cos Y (241) x = r cos a', y = r cos ß', z = r cos r cos^ a -f- cos*^ ß -|- cos^ Y = 1? cos^ a'-l- cos* ß' -|- cos^ Y'= 1. Sætter man cndvldere: (242) cos a cos a' + cos ß cos ij' -|- cos y cos y' = cos 5, saa vil 5 beteg;ue den Vinkel, som en Linie xj hvis Pro- jectioner paa Koordinataxerne ere u, v, w, danner med en Linie r, hvis Projectioner ere x, y, z» Man har da: © =S |mf(r)(e*'''''-^l)| — S {m'f,(r)|, ©,= S |m'f,(r)e |> ,©=S|mf,(r)e U (243) ©,= S jm'f„(r)(e*''''Üi)j-S {mf^r)}, 72 Ö. I. Broch (243) c r-.l f/ N f '''' ^^^ ^ * x*r«cos'>S\l •& =S[7tJ,f(p)l,e — i-xrcos5 ~ Jj- ^,= S[^^^j^f,(r)(e^ _l_xrcosô)j, fm / xF cos S \"| Disse Slörrelser skulle nu være Funktioner af u^-|-v2-|-iv^=x^ og fölgelig^ uafhæng;ig^e af 5. Men, naar inan fra . el fælleds Punkt dragéer en rel Linie x og" flere andre r, r', r", og" betegner ved 8 den Yinkel, som x danner med en af de forskjellige Linier r, ved /''(xr cos 5) en kontinuerlig Fuuktion af Produktet xr cos 8 og ved S { /^(xr cos S) } en Sum af lignende Funktioner med Hensyn til de forskjellige Linier r og Vinkler $, saa er, ifölge en afCaueby i Ex. d'An, et de Pli, Illalh. Tome 1 pag« 25 Leviist Sætning-, naar denne Sum skal blive uforandret, b vilken Retning end Linien x bar: (244) S jFCxr cos 8)[ = J S /*'' \FQiv cos 8) sin 5 d 6 V iJL- ^'^v uua ojr ^^^^ ^^ B 1-*' K'^*-' *-"' ^J ''*" " u Ü ' Bemærker man nu, at: /**^ / xrcos S \ xr — xr Ö /«TC/ xrcos 8 x«r»cos'8\ . ^^^ iå fe -i—xpcosS ^ jsin8d5=: xr — xr 2xr Lovene for Lysets Forplantelse. 73 / '^ xr cos 5 xr — xr «> Al saa fioder man: 2xr o ® (245) ®=s|mf (r) (^",^j_s|m'f,(r)|, I xr — xr I xr — xr ) >,= S j m'f„ (r) (^-l) j-s I m f, (r) j , ol"*'.«. / "^^ — >«r \ .,=s|?,n<„(^-r.)j' C (m x^r^) - s J7''rf.W -6-j • Belragter man Itun diaphane Leg-emer, saa er u=w|/ri, v;^^|/-j:j^ w=zwl^IIi. Sætter man du: V. 1 E2 74 ' O. I. Broch (246) ^î = u« + vî + w''= — (»* + "* + «'*)= — k«, saa kunne Llgningcrne (215) sæJIes under folgende Form i ®=:SJ„.r(r)(5^-l)j-SJ.a'f,(r)|, (g, = sj.a.f,(r)!i^'j. ,®=sj.nf,(r)?^'j, ®„=sWf„(r)(|i'-l)|-SJ™f,(r)j, (247) + ^\f^M^[> ,§=s|'^d,f,(r)(5i^'-l)j, + sKf,(r)b^j. Heraf finder man da videre: =-S l^T d.[(eoskr_Ü^' + I k*r^)r f (r)] - e t^H _SJ^-d,(ir'f;(r))j, e,=-SJ,-^d,[(coskr-Ü=10rf'(')]|' ,,|=_SJ^'^,d,[(coskr-'i^''Orf,(r)]j, LoTcne for Lysets Forplantelse. 75 (248) e„=_S |J^. d,[(cosfcr-ï?ir + 1 k.r-) rr„(r)]j - _sj^d,(|r3r,(r))j, ^ 4:, (m r d f CO / sin kr , ^coskr «sinkrX ^=-^\ — i^i— v-ïT+h^-^k^; f m'r d^ f,CO / sin kr i oÇOskr „sin kr\ ^'^^^""^ j ^i \ kr *^ k»r« Y^J rm r d f,(r) gin kr , „cos kr „sin kr\ ) £- (j(>"'f<'r'"W/'sinkr , „coskr -sinkrN) Tænfce vi os nu ethvert af Molekvlsvstemerne deelt I uendelig f ynde kiiglefurmig^e Lag, hvis Centrum er Punktet (x^T/fZ)'^ betegne vi videre ved 5) Tætheden i det förste Molekylsystem, ved S)' Tæthcden i det andet, og ved Ar en uendelig liden Tilvæxt til Radius vector r, som gaaer fra Punktet (x, y, z) til de forskjellige omliggende Molekyler: den hule Kugle, hvis Radier ere r og r-|-Ar, YÎ1 da indeholde en vis Mængde Molekyler af det forste System, hvis Masse er: 47c®r-År, og en vis Mængde Mo- lekyler af det andet System , hvis Masse er 4^ S)'r^ Ar. De tilsvarende Led af Snmmerne S ]m jF(i)[ og S Jm'jPCr) / ville da danne to partielle Summer, som parvus blive lüg Udtrykkene: 4tz <^r^ F(t) Ar og 4tc S)'r2F(r) Ar. For isophane Systemer af Molekyler vil man fölgelig have Ligningerne : s|raJP(r) = 4,tS)S r2jP(r)Ar|, S jm'F(r)| = 4t: 5)' S J r^ F (v) At 76 O* I. Broch hvor Summalîonen paâ hoîre Side af Lîghedstegnet har Hensyn til alle positive Værdier af r fra den mîudste r^ til den störste r^. Men nu er ifölge det Taylorske Theorem g(r-f.Ar) - f$-(r) =^'(r) ^v•+.l^'\^) (Ar)^ + , hvor iy'(r)5 %"(r) , . . betejjiier den forste, den anden o. s.v. deriverede Funhtion af %{v). Tagger man ihke Hensyn til de höiere Potentser af Ar og^ summerer med Hensyn tii de lorskjellig^e Værdier af r, saa bliver: s j %• (.•) Arj =S |g(r+ir)-g(r)| =5(r^ )-fJ(r„), 0{? följjelig-, naar man integ-rerer, (•i50) S I ^(r)Ar 1= / ^(r) dr. To Anvender man denne Formel paa Ligningerue (249), saa erholder man: C^hW S mF(r)f =4t^® / r2F(r)dr5 S jm'F^r)| =4::®' / r^F(r)dr. To To Lignîng^erne (248) blive da: e =-'^J Ï [Ccos kr- ^'+ik^rO rf (r)].lr- r' » o ®,=-^-^y Ï [(cos kr- ^ ) .•f,(r)] dr , r'o ß^-'j^JX [(=«skr-^-i=Jï) .fXr)] dr, To Lovene for Lysets Forplantelse. 77 (S.=-'-#/ Î [(cos kr- !i^^+ lk^r^)r^^^^^^^^ (252) r' o fO ^ 4tc2) /*l*^. p , x/sin kr .cos kt sinkrV To -^ 47C^' / , f - . ./sin kr , „cos kr _sin kr\ , r'o cy 4Tt© / ^^5 ^/ sin kr, cos kr sin kr\ , 1-0 r' . o Substituerer man nu istedetfor f (r), f,(p), f„(r) deres VærdIer^-^\ ^, ^^ , h. or f (r) betegner den Kraft, hvormed en Älolekyl af det förste Sysfem virker paa en and^n Ulolekyl af del samme System i Afstanden r, f, (r) den Kraft, hvormed en Molekyl af det förste System vir- ker paa en Molekyl af del andel System i Afstanden r, f„(i') den Kraft, hvorved en Molekyl af del andet System virker paa en anden 3lolckyl af del samme System i Af- standen r, ogf bemærker al Udtrykket: , sin kr , ^ , _ „ , k^r* , k^r« , for meget store Værdicr af r reduceres til ^ k^r* ^ foi» meget smaa reduceres til ^'^ k^r* , lig^eledes atj ddtrykkel: 1 sin kr ^ • « ^. i , k^r* coskr j_=_ih.r.+i— _ 78 O. I. Broch for meget store Værdier af r rednccres til cos kr, for meget smaa til — ik'^r», saa erholder man: © =-*-^(rSf(r«)-l^T''MfK)) - _1:^(r'iWr,)-r'gf,(r'.)), e,= - 4^35' (^'-^^ f,(r'« ) + 1 ''?f-C''o)) . (253) -'-^(r^Wr^VrSfXr«)), g =_iî^ r* f(ro) 4- 4« ®y*r'^nr)dr (^/' " r o 4 TC 2) Too f(roo_2sin(k!ao) /^ <30 /sin kr\ » o årr ^Vryfjjr/^ ) sin (kr^Qp ) p . ^ /»'oo /sinkA , ,g=-^ r/Ur<,)+4«®y r-f,(r)d,(^-^) dr - To 4TCg)r^f>rrap)sin(kraD) r'o 4,T:gV\^,rr>cc^sin(kr'x) ■- ■ k* Betragter man fcim cet Syslem af Molekyler, saa er- holder man: Lovene for Lysets Forplantelse* 79 rO 4tc t) Tgo fÇrao ^ sin (kr^p ) ki ' §8. STingningernes Forplantelsesiiurtighed i eel System af Molekyler. Lysets Forplanlelseshurtighed q i Himmelruminet bes lemmes, som forhen TÜst, ved Lîg^ning^eo: (205) "=-^- Indsættes nu Værdien af ^, saa erholder man: (255) 0.=_t^(:^)_.,Vr„*f(ro)), eller, — naar man istcdetfor k sætter dens ved Ligningen ((168)) bestemte Værdie: h— iiF hvor I betegner Bolgelængden — : (256) 0. = i^(ü:|^)_^r„4f(r„)). Af lagttagelserne ved de saakaldte foranderlige Stjer- ner, hvis Lysstyrke periodisk forandres, er det bekjendf, at disse, medens deres Lysstyrke forandres betydelig, ikke vise nogeu Forandring i Farven. Heraf kan man da sintte, at Hurtighederne af de forskjellige Farver af Lyset, der, som Interferensphænomenerne vise, svare til forskjel- lige Værdier af Svingningstiden T og fölgelig ogsaa af Bolgelængden 1, ere ligestore, eller at i Himmelrumnict O er uafhæagig af I. Ulan maa fölgelig autage: (»') r& f(r« ) = 0. 80 O* h Broch For at Q^ Isan blive posîtîr, maa rjf(r()) være en ne- gativ Störreise* Sætter man altsaa: (258) r/f(r„) = -h(r„), saa finder man for de transversale Vibrationer: , (259) Oî=2^h(r„). Forplantelseshurtigbedcn af de longitudinale Vibra- tioner findes af Ligningen (203): (260) ûî = _|4.g. fölgelig: (261) Û^=^h(r„)+4it®/'/'^T(r)d,[îî^']dr. . r» §9. Svingningernes Forplantningshiirtighcd i to Systemer af Molekyler. Da der ingen Grund er til at antage, at Etherens Molekylarkræfter ere anderledes i et Legeme end i Him- melrummct, maa vi antage, at Ligningerne (257) og (258) fremdeles finde Sted, Molekylarkraften f„(r), som virker mellem to af Legemets Partikler^ maa endvidere, som det sees af Adhæsionspkænomeaerne, aftage burtigere end omvendt efter Qvadratet af Afstauden, det er, man maa antage: (262) rgo f„(roo ) = o. Sætter man endvidere for Kortbeds Skvid : (263) r& f,(raD )=c, rSf,(r-„)=-d(r J, r'*f„(p'„)=-g(r'„), saa gire Ligningerne (253): @ = _ i|ffc.b(r„)_*J^ (e + d (r',)), (264) (g-_''-^'d(r',)-4.®''^^;;f^'' Lovene for Lysets Forplantelse. 81 Lig-nin{>'cn (236), som bcstcmincr Forplantelsesliurlig^- licdcu af de transversale Vibrationer, Liiver da: [,^-^-^kM.(ro)-i^'(c+.I(r'o))] (265) •[^^-'-f'''^8(^'o)-^«+''(^o))]- Foc at her û^=— kan erholde en endelige positiv K. Værdie, ep det nödvendig^t, al c er en endelige Störreise, föfgelig- ' ^^/^^ = 0« For at man endvidere kun skal li Too erholde ecu Værdie af — , det er, for at i isophane Le- gemer de transversale V^ibrationer, som svare til den samme Værdic af 5, altsaa til den samme Farve, kun skulle erholde een Forplantelseshurtighed, eller disse Legrem er være enkeltbrydende, er det nödvendigt, at KoejQTicienten til k'* er liig^ ]Nul eller dog' en meg-et liden Slörrelsc. Om den er af samme Grad som de forhen bortkastede Slörrelser, fölg-eligp som de höiere Potenlser af r'(^, maa Observationerne over de forshjellig^farvede l^ysstraalers Ilurtighed afgjörc« Man maa altsaa antage: (266) g(i'o) = — r'o'^f^Cr'o) — en meget liden Slörrelse. Sætter man nu: *^ = 30" '^'•o) + -30- ßCr'o) = — ^ô"**« ^('■»^""'äö" "• of//(r'o), ß ==^ll^3?'(e+d(r',))-l^(e+d(r,))=-- If '(ra, f^r^, )^ -r'o^f/(r'o))~^^(raD ««'x )~»"Sf/(«'o)), F 82 O. I, Broch 9 (267) (r|. fXr^j, )_rgf,(r,)-r'Jf,(r'„)), a = _15|^,.(.„)(e+d(r„)) - 1^, (r',)(e+d(0)= ^ = "900" Kro)8^(r'o)=-9Öir"''«f^^o)''o^''^'o)' saa bliver Ligniug-en (265) : (268) 5* — as^k^ 4- ßÄ^ -[- Y —Sk^ 4- Xk^ = o, hvor X er en mcjjet liden Störreise. Lysels Hurlighed û i isopliane {jjennemsîg:tig^e Leg"e- mcr findes fölgcligp af Ligningen: eller, naar man bortkaster de holere Potentser af X: § 10. Lysets Dispersion, Indsætter man i Ligningen (269) eller (268) de ved Observationer af Interferenls- og Refractions-Phænomener bestemte Værdier af 5=^ ogh= -, som svare til de forskjellige Farver, saa han man ved Sandsynligliedsreg- iiingen bestemme de sandsynligste Værdier af Koeflficien- terne a, ß, y, ^j X, Jog bar udfört denne Regning- for nogle faa Legemer ved Hjælp af de mindsle Qvadraters Methode og fundet, at ß, 5 og X stedse blive meget usihhre 5 Lovene for Lysets Forplantelso. 83 a og" Y deriinod kunne Leslcmnics med særdeles INöiaglig-- lied som Funktioner af disse» En af Störrelscrne ß og ß lîan ogsaa bestemmes med tommeligf INöiag^liglied som FunKlion af den anden og^ af X. Jeg- skal i en senere Af- liandling; meddele de paa denne Maade for nogle Lege- mer fundne Værdier af a, y? ß? ^? X og^ vise, at de lieraf beregnede Værdier af Q med sfor INöiagtighed slemme overeens med de af Observalioneine bestemte. Dogf kan denne Overeensstemmelse ikke ansees som nog-ct Beviis for Rigliglieden af Formelen (268). Da man nemlig- ved de nöiagtigste ündersögelser over Værdiorne af s og- k, nemlig^ Franenhofers, kun erholder 7 Ligninger, vil næsten enhver Ligning, som indeholde 3 eller flere konstante Störreiser, kunne stemme overeens med disse Observa- tioner. De forskjel lig;e Formler, man bidlil bar g^ivet for Lysets Dispersion, og^ hvis Rîgtighed kun er beviist af deres Overeensstemmelse med ObservaM'onerne, ere derfor kun at betrag^le som Inlerpolalionsformler. Blandt disse Formler ere isærdeleshed de af Cauchy og Powell givne at bemærke. Den Forste, hvem den matbemaliske Oplil; næsten skylder sin hele Udvikling-, har ved Forklaringen af Lysets Dispersion, som mig" synes, opstillet en falsk Theorie. I sin ^^Mémoire sur la dispersion de la lumière" har han nemlig- kun be- tragtel eet System af Molekyler. For at erholde cens Hurtighed for de forskjellige Farver i Himmelrummet antager han de i forrige Paragraf udviklede Betingelses- ligningcr (257) og (258) for Molekylarkræfterne. Men fot ved de samme Ligninger for de uendelig smaa Bevæ- geiser af eet Syslem af Molekyler ogsaa al forklare Lysets Dispersion i Legemerne, maa man enten antage, at Ether- 84 O. L Broch parlîklernes Moleliylarliræfler virile anderlcdos, naar disse befinde sig: i et Legeme, end naar de befinde sig i del tomme Himmelrum, hvilhet er det samme som at antage ren Art Elber i Himmelrummct og en anden Art i Lego- merne, eller ogsaa at Afstanden mellem Efhermolekylerne, naar disse befinde sig i et dispersorende Medium, ere meget större end i Ilimmelrummet og* ikbe længer kunne bortkastes med Hensyn til BoJgelængden. Men nu er tilnærmeisesviis, naar man ikke tager Hensyn til Dispersion, i Himmelrummet û^ ^^:^ _^ J, (p^) ^ i Legemet 0''^=?^' li(r'V, bvor Ö og^ Q" betegne Lysets Hurtighed, ®, ®" EJberens Tæthed, r^^ og r"„ Etbermolekylernes korteste AFstand respective i Himmelrummet og: i Leg-emet. Betegnes Brydningskoefficienlen ved n, saa er: ö2=n2Q''2 eller: ®b(r J =n2®' h(r"o). Indsættes nu Yærdierne at b(rQ) og b(r"^)) og be- mærbes , at : (T\ . (T\U f//^ . «3 — ♦ * 0 * saa erholdes : - rof(ro) = — n2r%f(r%). Da r^D f(rx ) *^ölg^e (257) er liig^ I\ul, maa man antage, at den frasfödende Kraft [(r^^) aftager hurtigere, end Qva- dratet af Afstanden tiltager, og^ at folgelig, da r^^ y r„: — i-Sf(»-o)7-r-gf(r%), ... 1 0*2 folgelig ved Division: -■ ^_,rü, eller r% Z u^r^^. üSen da 1 = QT, saa er: 1^ == i I , (269) og fölg^elig: yî An^j. LoTcne for Lysets Forplantelse. 85 Anlägger man l{ryduliig^sliOc£ficien(en Ilig 1/5, som den omtrent er ved Glas, findes: Kan man nu i Uimmelrummct bortkaste Störrelsen -r- som en umærkellg^ Störreise, saa maa man ogsaa i Leg-emerne kunne bortkaste den boist mellem 8 og^ 4 Gangpe saa store Störreise -rjj. Legemets Molekylers Virknings paa Etbcrmolekylerne kan paa ingen Maade sættes ud af Betragtning*. Det kan nemlig- kun være disse, som foraarsage den forandrede Tæthed hos Etheren i de forskjellig^e Leg-emer, og", naar man maa tage denne Virkning* af dem i Betragtning, er der ing-en Grund til ikke ogsaa at tage Hensyn til deres Virkning paa Etliermolckylernes Vibrationer. Caucby har ogsaa selv först bemærket dette og* i sine ^^Excrcices d'Analyse et de Physique mathématique" först udviklet de i nærværenue Afhandling frcmstillede Differeutlalligningcr for de uendelig smaa Bcvægelser af to Systemer af Mo- Jekvler» Cauchys Formler for Lyset» Dispersion ere imidlertid særdeles anvendelige som Interpolatiousformler. Han har meddeelt to Rækker af saadanne, den ene efter Poten- zernc af 5^^ Jen anden efter Polentserne af k^. Begge ere beregnede efter Frauenhofers Observationer. Beteg- ner man ved © et Legemes Brydningskoefficient, det er; Forholdet mellem Lysets Hurtighcd i det toiume Kum. og i Legemet, og vælgor til Tidseenhed y— Delen af et Se- kund, saa er efter hans förste Formel (Mémoire sur la dispersion de la lumière pag» 217}; 86 O. L Broch rf eo 1-1 t-M © © © © © © © © ©^ ©^ «s «c rf © M © ^ © i § © © ©" ©^ «c M* C5 rf kÄ © © © © © © © © © © ^ t <*• «c «c i»J © © »Ä 05 © r* -^ iH 1— I a a a M rf -^ © © © © © © © © © © © © © © ©-- cT «c «c OD M S i -2 I I M I I + + + + + å g s »(t' »^ o © ®- ® o © fl on fi OJ --f QC © © © © «c «c © 5 «c rf Si ^ M( C5 ^5 CS s^i r^ ^ QC C5 Î5 O © © © © © © © ^** ** ^ © © © +++++++++ 9i © © \fi >— t I— I K? ^ 1—1 lO CS o © QC .— »-I ç^ o QC © '^ © lÄ rf X © »^ t^ X iO kÄ ^'5 Vi «n © © C5 rf X ©? © r^ ii © © + + © © C5 © © 1^ X) GC O »ft CS s u CS © CC ."^ A^ ^ Ml «^ «^ «^ c<» ;i; II II II II II II II II II II II ® ® ® O c« es 2 I «s lia: -à: O) -O a > s2 e» ffl ff» fi çi ® ® ® 0 0 "S S ' ce «M es • .a es a; a o H «M «8 a Q -"'2 a a '^ — . On 6Ä O i r\ r\ Cv fs »* «l' ^ .tf «tf ^ M F-< liM Fi- '1-- ÇO ^ r © © © © © © © © © © V. ^ ^ r^ © © © ©- ©^ © © + + 1 + + X »ft © ^ X gc ® 2 © © ffi f e? ^ -m ^ © i:: es © © r« f» r^ r- 2 § 2 © © © Mill © 5^ ift 00 go fis fH M »ft r* CO r» es X ?© -t Cl. ^^ rL ©^ ^ ^"^ rf rf <*t. Il II II II II £ i CC -TS a 9* 'c ce :0 1 % • '• O o J2 CO a o 1 I 99 • ♦ O o CO CS a I © w 09 (M o «9 « O r. I I i I o s C/3 •—* » ^^ s « o CS a a v v ^■^ 'tS CJ a Û «8 VI t» — S^» -H O ^H U 3 t« CS V u io &« o 1 a (fl ffi If «'^ iN 2 CS ^ r^ CS •I Z ^, -i '/) OB O es a- CO I , a 1= o ' ' es « Sn . ^ «^ jvj b ^ Il II H I I i 11 I I II I T3 a an Lovene for Lysets Forplantelse« 87 ^t «f rj< 't .;« p^ «ifi -^fi 9* Ci ^ ^ O o <^ z? 2 £ s s © o © o © s © s © o © ® ©^ ©" ©^ © 111 + tf» tf» ff« e^ -ifi ptf ^ ^ *-t QD CO ^fl •^ GD C5 i!î C5 ^ C5 © © © ® ^ © © © © I ! IJ ^ X ^ ^ <*t © t' lO ^ ^ î^ rf Q(D t^ t\ t\ 99 99 i^ 99 Il II II II ffi tfi ei ff> © 9^ 99 e« W «^ r-t • . ♦ ♦ o o © o ^ K fc K fill I 111 s e S o fi e o s a ^ u o ä ^ CS a s Q a ■Si a c; rs G es m S O en >p 'c rs s en O fa o OJ s s en Cl) Ü S -c c CS i-t ja a CB P n3 fa «to fa nä fa « OD fa V O fa *^ CB S fa o bl *5 Cl C fa Ä X B fa o a fi CS S3 CJ èJ3 s es 88 O, I. Broch î II vilket Tilfælde nemlîs: . ' vilde oærme siff til Enhedcn og fölgelig Rækken reduceres ti! sit förste Led. Man erholder denne Formel ved i forrijje Paragraph ved Udvikling^en af Værdien af (E af Ligningerne (252) ikke at autage, at Udlrykket: co9kr^^^'4-ik2r2 — i^lll— i-ï^ cos kr ^ j^^ -}-jk r — 16 1.2.3 Tl 2.3.4,5 *** for r = r^ rednceres til sit försle Led J^ !î*ï*o9 *"^" ^^ ^^ folgende Led ogsaa erholde en mærkelig Værdie» Jeg Iiar imidlertid sögt at bevise, at r^ ligesaavel i Legemer som i Himmelrummet maa ansees som en særdeles liden Störreise med Hensyn til Bolgelængden, og at saaledes ogsaa Powels Formel maa forkastes. ' . A XHVt V. SilTrATM)5S KAirroverrlcl vrslligc oa; öslligc Kol)()lll>;i;iii(l pan All);i)J\^J . U/. -,_ _ JI^A^„il, -K^«-/«*« Mugpflilif n .!>/ .'/I'l/ /j/V//" r. yj// r Nyt Magazin for NaturTÎdenskaberne, 5te ßind. III. Lovene for Lysets Forplantelse i isophane og een- axig. krystalliserede Legemer» Af O» J. Brochs Capitel 2. Lovene for Lysets Forplantelse i Legemer ^ som ved y dre Tryk eller ved Opvarmen ere forandrede til eenaxige ICrystallei\ § ». Ligninger for de uendelig smaa Beyægelser i to Systemer af JWolekvler» an kalder i optisk Henseende et Legeme eller System af Molekyler eenaxig krystalliseret, naar Lysets Forplan- telsc finder Sted i Legemet med den samme Hiirtighed i alle Retninger., der danne ligeslore Vinkler med en, hyad Retningen angaaer, fast Axe, men med forskjellige V. 2 F 2 90 O. I. Broch Hurlig^lieder, naar denne Vinkel forandres. Vi ville antage x Axen al være parallel med Legemets Axe. Ulan vil da let paa samme Maade som i foreg^aaende Kapitel indsee, at, naar Koefficienternc af Lig^ningerne ((21)) ikke skulle forandre deres Form, naar Axesystemet dreies om .v Axen, er det tilstrækkelig^t ogf nödvendigt, al de karakteristiske Funktioner, som man erholder, naar man i Funktionerne (3, ©o A ©;,5 §5 c§,5 ,^, §„ sætter Tegnene d^,, d^, d^ istedetfor Slörrelserne u, v, w, ere liele Funktioner af d og" d^ -f- d^. Hvis fremdeles Lovene for Lysets For- plantelse ikke forandres, om den Vinkel, Straalen danner med Axen, regnes fra den ene eller den anden Side, saa maa hine Funktioner ogsaa være hele karakteristiske Funk- tioner af d!,, Slörrelserne ©, ©„ ,(SJ, ©„, ^, §„ ,§, ^„ blive fölgelig^ i förste Tilfælde hele Funktioner af u og; af v^ 4" ^^9 * sidste af u^ og- v^ -|- w^, Sætter man nu: Y-x -|_ vv2 -^^ x,2 5 ©=©+_;.,„§ 5 s =id^,(i''x, «)5 s = 'Mis -^) ' 0' = ®' + !^^- ^' = ^«",,(7^,«')' (^„ =©„ + i d^^ §„ ; tîr„ = ^ d^^ (i-d^ §„) ; og belegener ved E, E„ ;E, E,„ F, F„ ^F, F,„ I, J„ ,1, l„ (270) Lovene for Lysets Forplantelse. 91 de tilsvarende karaktcriätlske Funktioner af d^Offd'-l-d* o: cj y I Zj som man erholder af de ovennævnle Störreiser ved isJe- detfor u, v, w at sæUe Teernene d„j d ? d,j saa kunne ' ■' " x y z Lîgningerne ((21)) sætles under fölg-cnde Form: (L-.I-) ^+d^ I (dy , + dj) 4- L, r + + d^.l„(dyt,' + d^Ç') = o, (E-d,')„ + d^(Id^| + F(d^^ + dJ)) + + E, V + dy (I, d_^ r+F. (dy V + d^ to) = 0, (271) ,E ^ + d^ (,I d^. ^ + ,F (d^ ^ + d^ a) + + (E„-d?) in'+ dy (l„ d^ r + F„ (dy V + d^ ?'))=o, (E-d?)? + d^(ld^? + F(dyin + d^ç)) + + E,r + d^(f,d^|' + F,(d^Y + d^rO) = o, /E r 4- d^ (,I d^ 1 + ,F (dy -0 + d J)) + + (E„-d?)t'+d^(I„d_^^'+F„(dy^'+d^Ç')) = o. Störrelserne *^^ "^ 4~ ^^ t og^ d t)' + d^ i' betegne Fladeudvîdelserne i enhver af de fo Systemer af Moleky- ler i et Plan lodret paa Krystalaxcn. Sætte vi for Kort- heds Skyld: (272) dy-n + d^; = f, d^ v + d^ ï' = f, saa erholder man af (271) mellem Störrelsernc ^, I', f, f' de fire Ligning^er: (L-dj^^ + d^If4-L,Ç' + d^.I,f' = o, ,L ^ + d^ ,1 f + (L„-d^^ l' + d^ I„ f'= o, ^x I {^l + d^) 1 + (Ë - dj^+F (d^ + dp) r+ 92 O. I. Broch = 0, (273) + d_^ I, (J^ + d J) %' + (E, + F, (d^ + «l^)) f = ^x '' (''^ + ««i) ^ + ('E + ,F (d^ + d^) f + + ^x '" (''y + «'9r+(E»-d?+F„(d^+dp)f' = o, og mclleni de to Slörrelser d^. ^l — d ? , d^ ti' — d^ ?' Ligniiigcvnc : ^" ^ ,E (d.v, _ d^ e) + [(E„-d^)(d,V-dj, ç') = o. §2. Almindelige Integraler af Differentialligningcrnc for de uendelig smaa Bevægelser i to Systemer af Wolefcyler, Eliminerer man Slörrelserne |, ^, ç, |', t^'? Ç' mellem Ligning erne (271), saa erLolder man folgende karakteri- stiske Ligning: (275) V = V'V" = o, hvor V' = o er den karakteristiske Ligning, der erholdes afLigningerne (274) ved Elimination af Störrelserne (à^x^ — d Ç^ og (d^ f\' - Ay ^y og V" == o er den karakteristiske Ligning, som erholdes af Ligningerne (273) ved Elimination af Störrelserne |, |', f, î\ Man har fölgelig: (276) V'=('lt'-E„)(d?-E)-E,.,E, V" = (df _E-F (d^ + dp^(d^'_E„-F„(d^ + dø (df_L)(d?-L„)_ _ (d?-E-F (d^ + d^)-)(df _E„-F„ (d^+d^)) K . ,L- _ (d?-E-F(djJ+d^?^)(dJ-L)dj^ ^■■(^y+'^t) ~ Lovene for Lysets Forplantelse. 93 - (dJ-E„-F„(d^+dp) (d^- 1) d^ ,1 d^ I,(d^+d|) - - (df - E - F (d^+ d;))(d.'-L,)d^ I, d^ ,l('d^+d;) - - (d?-E„-F„(d^+dy)(d?-L„)d^l^(d^ + dj) - - (dj-i^dt-E^-F,, {d^+diyj(E,+F,(d'y+di^y ■ p + ,F(d^ + d;))_ -(dJ-E-F(d^+dp^(L,d^l„d^,I(d^ + dp + (277) +,Ld_^.l,d^l»(d^ + dp)- _ (d^-E„-F„ (d^ + d^))(,L d^ I d^ I,(d^+ dj) + + L,d_^,Id^I(d^+dp)_ _(d^-L)[(,E + ,F (d^+dp)d^I.d^I,(d^+dp^ + + (E' + F, (d^ + dp) d^ ,1 d^ \,, (d^ + dp] _ + ^,E + ,F (d^ + d^)) d^. ,1 d^ I (d^ + dpj + + L, .,L(E, + F, (d^ + àlf^^ + ,r(dj + dp) - - L, (E, + F, (d^ + d|)) d^ ,1 d^ ,1 (d^ + d^) - - ^ ('E + 'F (d^ + dp) d^ l„ d^ I (d^ + dp - - !^ (E. + F' (d^ + dp) d^ I d^ I»(d; + d|) - -,L(,E + ,F(d^ + d|))d^l,d_^I,(d^ + d^) + + d^l(d^ + d^y^l„?(d^ + d|)- -K^K Ï" K ''(dy + •'I) •'. '' («^y + •'x) - X For at erholde de fuldstændig:e Integraler af Lignin- gerne (271) maa man efter Cauchys Methode i disse Lig- ninger paa höire Side af Lighedslegnet istedetfor Nul 94 O. L Broch respective sætte Udtrykiîene : — V(^ + dt({>)? — V(^'+dt^O og^ derpaa opiöse Lijjningerne med Hensjii til , ^, ç, $', V? ^S 'det man behandler Tegnene d , d , d^ , som om de vare Störreiser. Men dette bliver det samme som i Llgningerne (273) og (274) paa boire Side af Ligbeds- tegnet isledetfor I\id respective at sætte Störrelscrne: - v (*+ dt 5, a„ ß/, Y/, 8„ ,a, ,ß, ,5, ,y, a,„ ^n, Y,„ ^/ saadanne karakteristiske Funktioner, at den i (277) givne Værdie af V" kan sættes under folgende Form: V" = a (L - d^)+ß.,L+Yd^ ,(a; + dØ+8d_^. ,l(d^+d;^ = = «,d^I + ß,d^,I + V(E-dj' + F(d^ + dJ)) + (278) + 8, (,E + ,F (dj + dp) = = ,« L,+,p(L„-d^)+,vd^I,(d^+d;)+,6d_^I„(d^+d^)= = % à^ I, + ß„ d^ l„ + 1„ (^, + F, (d^ + d;A + + s„(^E„-d? + F„(d^ + dØ, saa 6ndrr man paa denne Ulaade: |= — a V' C* + dj (?) — ß V' (*' + dt çA — - V V (dy (X + djX) + d^ (îf + d, *)j - - S V (dy (X' + d^ X') + d^(W' + d, q-O) i Lovene for Lysets Forplantelse. 95 - 5, V (dy (X' + djxO + d^f^' + d,+0) ; (270) 5'= — ,a V' (« + dj 'p V'V = 9'i, o. s» v» ]\aar f==o, £'=0, ^ = 0, |'=o, ville de fire sidste af Lig^ning^erne (271) g^ive : 1 = («"t-E,,) (X.+ dtXi) + E, (X',+ d^x',), V= ,E (x,+ d,t,) + (dj- E) (%.', +da\), (283) ç=,(d._E„) (^^+djq.,) + E, (^',+dj*'i), ?'= ,E (g?j + dt+i) + (df ^ E) p, + d^r^). §3. Particulære Integraler, som fremstille de enkelte Bevægelser i lo Systemer af Molekyler, Betragter man kun den enkelte Bevægelse, saa kan man fyldestgjöre Ligningerne (271) ved folgende Værdier: i = \e^^+^y + ^^ — ^\ ri = Be^^ + ^y + ''^^'-^\ 1'= A'e "-^ + V2/+ wz — st^ ^/__. ß,g u^ + vy + WZ — st^ V. 2 G 98 O. I. Broch ((141)) ç = C e "«^ + ^2/ + ^^2: - st^ ç,_ c/ß ux: + vy 4- WZ — st^ hvor s er bestemt ved en af Lig^ningerne: (284) S' = (s^ — (^)(s2 — (f,,) — ®,,,@ = o, eller (285) S" = o, naar man ved S' og: S" betegner de Störreiser, som fremkomme, naar man i de karalîterisliske Fiinlilioner V' og? V" sælter Störrelserne u, v, w, s istedelfor Teg-nene d 5 d j d^9 d.. Koefficienlerre A, B, C, A', B', C' ere x y z Z I j j ^ j bestemte ved Lig^n in gjerne: (S— s^)A+n^(vB+wC)+S'A'+uSXvB'4-wC')=o, ,SA+H,3(vB+wC)+(S„^s2)A'4.ii3„(vl'''-|-wC0=o, u3(v2-f-w2)A + ((g— s2 + fSf(v2 4.w2))(vß-f-wC)-f- «3/(v^ -i-w2) A + ((g, + ^v (v2+w2)) (vß'+wC) = O, (286) u,3 (v^J-w^) A + (,(l + ,S'(v2-{-w2) (vB+wC) + u3//(v^+w^)A'+((l„— s^+e„(v2+w2))(vB'+wC')=o, (d — s^) (wB — vC) + % (wB' — vC') = o, ,(S(wB — vC) + ((^„ — s2)(wB'— vCO = o. Naar s er bestemt ved Lîgnîng;en (284), kunne to Til- lælde finde Sted: enten tilfredsstille Störrelserne S, S„ . , . (I, ^,j . . . % ^',5 . ♦ * S? «3/? C') = o, Lovene for Lysets Forplantelse. 99 «,S A + «a. A'+ ,B- (vC + wC) + %, (^B' + yyC) = o, eller A, B, C, A', B', C' ere bestemte ved Ligninjyenie: (289) A = o, vB4-vvC = o, A' = o, vB' + wC' = o, Vi skulle siden see, at Li(jniri{jcrne (287) ikke kunne opfjides, ogp at man lolg-eligf maa autage Ligningcrae (289). IVaar s er bestemt ved Ligningen (285), saa erbolder man Ligningerne: (290) _- = — , __ = — , og: de fire förste af Ligningerne (286) kunne da sættes under Formen: (S— s2) A+ -^(v2 4- w2) ^ B 4- S, A' + 4- ^(v^ + w^)S/B' = o, ,ß A +-^ (v2 4- w^) ,3B + (S„-s^) A + (201) + ^ (v2 + w2) 3„ B' = o , UV ^A + ((g — s2 + %(y^ + w2)) B + + uvS.A'4.(®, + a(v^ + w^))B' = o, UV ,S A + 0® + ,S- (v2 + w^-)) B + 4- UV S,.A + ((1,,-s^ + ^„ (v^ + w2)) B' = o. Sætter man ligesom i forrige Capitel: U==ü4-ul/-l, v = v + vi/i:i, ((1^3)) ^ ^ vv 4- ti)i/rï, s = s 4- sy— I, saa ville de reelle Dele af ^, tï, Ç, |', r^, C' endnu til- fredsstille Ligningerne (271) og fölgelig forestille Mole- lîylernes Forrykning-en Ligningen (284) eller, bvis Lege- met er dijphant og fölgelig^ U = o, V = 05 VV=o, !S=05 Lig:ningen : C292) (s2 4- d) («2 4- (B„) - (S, . ,® = o, vil da bestemme Loven for Forplantelsen af en Straale, i hvilken Forrykniugerne tilfredsstille Ligningerne: loo o. !♦ Broch (293) 5 = 0, ^' = 0, vfï + wi=0, vri< + wl':=zo. Vibrationerne i denne Straale ville fölg-elig fiude Sted lodret paa Krystalaxea og^ i ßölg^eplanet. Lîgningerne (291) ville bestemme Loven for Forplan- telsen af en anden Straale, i hvilken Forrykningerne til- fredsstille Ligningerne : (294) ^^-^- ^-^: v w v w og videre, for at Legemets Udvidelse skal blive lüg; Wul, Ligningen : ^' ul (295) ui' + vri^ + wl^ = o, eller ^ = ^—^^_|_^^, og, for at Svingningerne i det forste System af Molekyler skulle være transversale eller dog næsten transversale: (296) i = l = _2_l£lii^ hvor jx betegner en' meget liden Störreise. Substituerer man disse Værdier af tj, Ç, -n', ^' i Ligningerne (291), saa erholder man: (297) og (S' + «2 4- (1_IX) m2 S) ^ + (Ö, + W^ S/) i' = O? 0Ö+ (l-p.) U^3) i + (Ä„ +5^ + M^ &) I' = O? (298) / ^,„ , ox I v^4-^^ o'^fc-i_ (1 ^ Ix) (^,(1— ,g- (V2 + ,i;2) + _r_.,Sj I + + (df, + s'^-^n (v^ + w'^) + %,(v'^ +ti;2))|'=:o. Disse to Par Ligninger maae nödvendigvlis være identiske, og man har fölgelig Betingelsesligningerne : s+(i_p,)tt«s+a„+tt'-s.,=®-S("''-l-«'*)+ T^ 3+ Lovene for Lysets Forplantelse, 101 (299) + (5„ - S'„ (ti^ 4- w'^) + 3,, {v'' + W^) 5 Ifölg^e Lîgninçerne (295) og^ (296) ville Svîognîngerne î denne Straaie finde Sted i det Plan, som g^aaer gjennem Straaicns Retning: og* Krystalaxen, det er, i et Hovedsnit» Svingningerne i del förste System af Molekyler ville med Bölg-eplanet danne en Vinkel 9, hvis Sinus er lig; ^^ Betegner man med a den Vinkel, som u'i -f- v2 _|_ ^2 Straalen danner med Krystalaxen, saa bliver: w . v v- -X- tv'^ cos a = ^ 9 sin a ^ « 3111 W. — _ /- > ]/m2 -f- v2 4- w;2 ' ]/ „a ^ v2 + 1^2 ' fölgelig" : (300) sin 9 = |: sin 2 a. Vi skulle senere bestemme Værdien af v- og see^ at den afhænger af Forholdet mellem ülolekylernes Afstand langs Axen og lodret paa samme* üdvikling af Funktionerne (g, (g„ ,©, (g,„ %%,,%%,, %%,,%%,* Piaar et fast isopbant Legeme bliver sammentrykket eller udvidet i en Retning, der er lodret paa fo parallele Planer, saa vil det antage Egenskaberne af en eenaxig Krystal, bvis Axe er lodret paa disse Planer, Lader os antage, at denne Axe var Koordinatsystemets at Axe, og at Legemet var langs denne Axe sammentrykket i Forholdet 1 ; 1 — e'. Legemet vil da langs de to audre Koordinataxer udvides i Forholdet 1 : 1 -l-:|e'. Lignende vil finde Sted ved 102 O. I. Broch Ethermoleliylernef disse vîlle langas jc Axen sammentryltkcs i Forholdet 1:1 — e, eller, hvis e er neg^ativ, udvidcs i detle Forhold, og^ langas de to andre Axer udvides' i Forholdet 1 : l-j-mejhvorm er en constant Störrcise. Belegener man med X', ^', ^' Koordinaterne af en Ethcrmoïefcyl og ved *", t'U^f* Koordinaterne af en af Legeniels Molekyler för Trykket, ved x^ y^ z begge Molekylers Koordinater efter samme, saa er fölgelig: x= (1 — e) a;' = (1 -. e') iC", 2/ = (l+me)e' = (l + ^eOS", z = (l+me)|' = (l+ieO?^ Sætter man nu: . AT' = (1 + me) a?' , ^// =, (1 ^ 1 e') ;c', (3OO0 (m + l)e = e, |e'=:£', saa bliver: (SOI) . x=:(l — t)x'={l—t')x'', naar e og e' ere smaa Slorrelser, hvis höiere Potentser kunne bortkastes» De Ethermolekyler, hvis Koordinater vare jc', y, z, og de Legemets Molekyler, hvis Koordinater vare x^'^y^z, vilde da danne et isophant Legeme, som vi ville betegne med Bogstavet K« Tælheden af Ethermoleky- lerne i dette Legeme K vil forholde sig til Tætheden i det oprindelige ikke sammentrykkede Legeme som 1 : 1 -f- 3me=l:l-| j— e, og Tætheden af Legemets Molekyler i Systemet K vil forholde sig til Tætheden af del oprin- delige Legemes Molekyler som 1 : 1 -f-f e'=: 1 :1 + Jc'. Betegner endvidere x* -f- x' Koordinaterne af en anden Ethermolekyl og x*' -{- x'' Koordinaterne til en anden Le- gemmolckyl i Systemet K og x-^-x Koordinaterne af begge Molekyler efter Trykket, saa bliver: (302) x = (1 — e) x' = (1 — eO x". Lovene for Lysets Forplantelse. 103 Sætter maa endviderc: (303) ^ ,./2= :^//2^ y2 + z^ = Ç^) ^ + î^ + zS saa erholder man, naar man intet Hensyn tager til de Löiere Potentser af e og e': r2 ~ r'2 — 2£ x'^ =r r"2 — 2^' \''^ , (304) ^ ^ _£^'^ — // 6' Ti"* r' r" * Sætter man nu: saa erholdes: (3O40 r' = (I + me) r' , r" = (1 + J e) t". Antager man nu, at Vibrationerne ere af den Art, at deres Intensitet ikke aftager ved Forplantelsen, eller med andre Ord at Legemet er fuldkommen gjennemsigtigt, saa er: Sættes endvîdere for Kortheds Skyld: (246) u^ 4- v2 -f w^ = x* = — (u2 -j- v^ -f ii;2) = — k2, (305) V« + w« = x,2= — . (v2 + w«) = — h,^ , u' = u (1 -— e) = ul/":!! , k'^=M'2+v2 4-w2, saa erholdes, naar de höiere Potentser af e og e' bort- kastes : ux = u'x' = u' V, ^ ^ k'2 = k« — 2eM2, k"2 = k^ — 2&Ui\ Ligningerne ((143)) blive da: 104 O* I. Broch ra cî «. . r u'x' + vy+wz "li @=:S j m f (r) Le — IJc ~ ~sjin'f,(r)J5 ^. = S jf d,f (r) [e^'^' + ''+ Ü1 -(a'x'+vy+wz)- (u'x' + vy -}- wz)^' 2 1- (308) -sj^d,f,(r)^°"^"+;y+"')i; @, = S m'f,(r)e ^ ^ j _ (m' , r u''x''-|- vy-|-wz . . t I ^, = S -drf,W[e '^-l-Cu-'x-'+vy+wz)] [i ,® = S jm f, (r) e°''' + '"^ + '''j j ®„=sjm'f.(r)[e""^" + ^+ri]j- -SJmf,(r)j; (u/^x''-}- vy + wz)^l| Bemærlier man nu, at: Lovene for Lysets Forplantelse. 105 f (r) = l' [r' - ÎL--l=f(rO-^ d,, f (r') ^^"^) r e'x"n og betegner lor Kortlieds Skyld de paa höire Side af Ligliedstegnet staaende Dele af Lignlngerne (308), betrak- tede som Funktioner af r, ved: /d t(v)\ , /d f, (r)v (f (r)) - © (f,(r)) ; § (jlli) - ^ (zlll) ; ®, (f, (r)) ; «, C^^3 ; /® (f, (r)) ; ,§ (^^) 5 ®,. (f„ (O) - ®-' (f' W) ; ® /"rf" '^''(-^ )— «êz/f-^— /5 saa erholder man: x' 2 © = © (f(r)) - © (f,(r)) = © (f (rO) - e© ( ^ d^, f(rO — © C/ (r'0 + £' © -^dr//f,(r''))5 ) + @, = ®, (f,(r)) = ®, (f,(r")) - e' @, fe d,„ f, (r") j ; V. 2 G 2 106 O. h Broch (310) -e'§,(^^,d,.(-I-~)J5 ,© = ,© (F, (r)) = ,(B (f,(rO) - e'©^ d, f, (i-) ) 5 d/,(r)\ /dj.,f,(r') (3„ = ©„ (f„ (r)) - (3„ (f, (r)) = ©„ f„ (r'0) - (d,/,f„(r'Oi (^//2 /r"OXr'\) = •&// -T^T— J — ^'«g»// p- *^r'\— 777— ; - Men nu er: (311; L r ' L r' JL — ÏT2T3 — • i — 1.2.3.4 J|J' Lovene for Lysets Forplantelse. 107 |r" r L ,o JL j^-^^ 4- 1.2.3 - -IjJ* o. s. v. Indsætlcr man disse Værdier og^ bemærfcer, at Suiu- matlonerne da finde Sted med Hensyn til de nye Vari- able x', y 5 z, r% x", y, z, r", fölgelig- med flensyn til Koordinaterne af det isopbane Legeme K's Moleljyler, saa kunne ber de i forrige Capitel udviklede Regler for Summationen anvendes, og^ man erbolder da: ® = S jmf(r')(Ulï;^_l)j -S pf,(r'0J - ra c ^ /f /• /y\ sin k"r"/ (^, = Ö an'l, (r") C — ' ( ^ "^" ) -cd:,sj=Ld,,f,(rO(!'l^_l)|, 108 O. I. Broch ®, = S j.n' f„ (rOØI^f _ i) j - S |m f, (r') I - 2 o Sm' -e'd;,S?^d,.f, l20 ^ ' .5 = SJ™d,f,(r0(^,ï:i'_l)j- — £'d^ s i'ii^ d / A''^''^^'0\ xsink^ ijJ^aîlHl ^"^^'"^\\ , Bemærker man nu at: Lovene for Lysets Forplantelse. 109 i d,, g (k,) = I dy S (fco = i?-, ««k" ® (•»"), saa 6ndes lieraf: -isj,^d,„(,."3f,(r"))J4- e,=-S j^ d„[(coskV'_l^>"f,(r")]| + +^'d„^-S U,,d.{(eosk'V_^'::^'+iI'-r"^ ; (313) : . ,^=-S j,-^ d, [(co.kV-Ü^') r' f, (rO]| + +ed„- S j^^.d, [(cosk'r'-Üi^^ + 1 fc.r'^y /i:^^']| ; e,==- S j,47.d.{(eos k V' _ l';;,^^'+ik'-r-)r''f,,(0-jj +e'd:- S i:;^dr'{(«o*k"^"-^W^'+ik"''"^ -^fc"*'"*)^ „d,„f„(r")-,) I e.2-(mk'", , . V'(''\) '"•-S;;— ][ +3ô'*u' S j-pT-d,- (r"-7-;| . (mr'd^fCrO/sinkV , cos_kV sinkvJ f5 = — S I — KVc' r^k/3r/2 "* k'3r'3 A + 110 o. I. Broch -L^H^ <; mr'd ,(_l! Vsin kV , ^ cos kV I K2 ^ sin kV^'2r'2' 15 ^ = — S ^"^'"""^f'^'^^^Ysin^^ r;; I « cos k^^r^^ __ sh^^k^V^. ) , J 2 ^ LvM ..(^■^^^^^^'''^/Sink^V^ , ^cos k'V oSink^^r\) (314) ,s=-s ^ (mr'd^^f, (r') .sin k'r' , „ cos k'r' ^ sin k'r' (sm k'r' cos k'r' sm k'r' \ / _• kV~ + ^k'2r'2 ^ k'3r'» /J "^ ( /d ; f^r'A ' " j L_ V k'r' ^^ k'^r'a ^.nkV\ f ç^^ ^ [»"''"''dj.,/f„(r'0 .sin k^' cos k"r" sin k'^r'^v ) ^'// — ^ 1 ttt:: ( k"r" « k'^^ip^ä" t" 'r'" A •" r'/a + cd^sl^X.(^j + +^' k"2 sink'V' k"2r''2\l (315) 5? = (1 — 2£)^, S, = (l~.2c0iî/, ,3= (I - 2e) ,^, 3. = (1 - 2e0 ^,, , d.f(r^ S == ^ . (1^2e) u- ^+2.S fe;^)(eosl.'r'_!^V-^); m' +2^'S .-. -'* ) +if'§f,(r'„ .) 4- 112 O. I. Broch _4TcSa-e)^^,g^ «r'oo ) - r'gf,(r'o)) - 4icS - ^'- -30" ^"(^'"'•"ao dr"C,(r"oO )-Afc"*''"Sdr"'""(':))- + "-1^/'n(.)d.(^>r' r'o +'• lö- r'o r"o r"o +€' . 4tcS) 'd^ f u"\ r"xd A(r"a))sin(k"r%) ri/3 + Lr"*d,„f,(r"„))_ -. . 4.!D'd„^ /|5,.„f,(...).|„(T^') <•'" ^ ^ 0 Lovene for Lysets Forplantelse. 113 [^/A(rOdX^>' + (318) , 47c5(l-< "*" k' + e.4;r $D d^, Q E _ + th^'i^r' ^^(y o)) — f'» + !5£^ii^)|;::t(.od,<£?5^) dr- + r"o ^15 du"V oo"r"'"v 00^ Tî*^ «^ o"r"Vvr o)j t . A n^.xt d>^ /sink"r" , , k"2r"A , „ , r"o +t . ^ d^, (r'fc d,, f,(r'^ ) - r'4 d^, f,(r'„)) _ _e.4,®d„^y|;^,f,(roiq:ld^'. r'o »=e-(l-2e) u'2g+c . ?f (r'â, f(r'oo ) -TV'''=J"Jf(r'o))+ r' * o +'' • ^('"1) f'(»'"« )-r"åf,(f"o)')-^'.8'=®^r"rXi-")dr" j r" * 0 V. 2 H 114 O. L Broch ii,=(|,- (l»2e0u-2^V+e^8^5)'(^2!^.)f,(r-3, )+|r*?WFO (319) "■"o ,8=,(S_(l-2c)..'^g + e.8^3)(^î2^^ f,(r'« )+lr'Sf'(r'o)) /' (30 + e . 87.® / r'f,(rO^ dr',- k'r' r'o 8„=e„-(l-26')u"2t„+e'.?^'(r''a3 f„(r"oo )-Al'"*'"'âf'' (-"o)) r"o + ' • ^(""^ f'C«"'« ) -r'?«r'o))-^87:®/r'fXr')di''. O § 5- Forplantelseshurtighed og Polarisation af den ordinære og extra» ordinære Slraale i kunstige eenaxige Krystaller, Da Lovene for Molekylarkræfternes Virkningp iküe kunne forandres ved Legemets Sammentrykning*, maa man gjöre de samme Forudsætninger over 31 olekylarkrsef terne f(r), f,(r), f,,(0? som i forrige Kapitel, nemlig: (257) og (258) ra, f(r^ ) = o, r Jf(ro) = - L(ro), (262) og- (263) r§, f,(roo )=c, 4h(r^)=—d(v^),v^ f„(roo )=o, (266) räf„(ro)= — g(r^) = en meget liden Störreise* Paa det at endvidere de ved Ligningerne (292) og^ (291) bestemte Forplantelsesliurligheder af begge Straaler skulle bave hver en endelige reel Vaerdie, er det tiljige nödvendigt at antage: Lovene for Lysets Forplantelse. 115 (320) r^ ilr^f,(rx ) = q. ^i^vo^Å^o) = »(^o), rå) ^r^ f„(rao )=^ r«d,/,,0-o) = ^n nic(yet liden Stör- relsc n(^^)) eller liijj IVuI. Liguiiigcrne (317) give da, naar man Lcuiaerkcr al: u' = u']/^ ; u" = H")/:^i, e= -'-f k^l.(r'o) --^'(e+d(r",))+*^^.[(kH2H=)(h (r'«) ->(..'„))4-2e]+i^' e-(e+.I(.."J+^::Hp") e,= if 'd(r"„)+îf^ .(!&^)_d(r'V)> e,= Ü^d(..'„)+!|5e(l^_d(r'„)), (S„=_i^^'k^g(r'V)-îf (e+d(r'„))+*-^' .{(k^+2„'^)(8 (r''„) -fn(r"„))+2i]+1f e(e+d(r'„)+2Ä>). Af Ligningen (292) eiLoKles da, naar disse Værdier substilucrcs: (322) s^— a,li2s2_j_p,s24-^,— 5„ fcH^^/^^+(°^''^4-«'"'')^''""^ hvor: „ = î^fa(r'„) _i^.(h(r'„)-lm(r'„)) + ß, =-if (c + d (..'„))_lf '(c+d(."„) + +!:^-*-')+lf'eÉ^I|5:eç(r",)(,.(r'„)->(.'o)) - ^^W^' ^'''((r'„)(g(r"„) - f n(r''o)) ; (323) a„=l|î(h(r'J_^n.(r'„)); .„,=l^'(sO-"o)-*»(r"o))5 (e + d(f'o)X'»('''o)-f'"(r'o))5 ®" — 45 -(c + d (r"„)Xff(r"o)-in(r"o)) 5 Störrelserne a„ , §„ og' \„ Lave den fælleds Faktop |i(r'o) — 7™('''o)» Denne l«an ikke være IVuI for enbver Værdie af r'^^ da ellers, som let sees, Forudsætningerue (320) ikke knnne finde Sted, og a,^, 5„ og', med mindre g(r"o):=:o, tillige X„ kunne folgelig ikke være lüg IVuL Qva- dratet af ForplanlelsesLurligheden af den ved Ligningen (322) bestemte Straale vil folgelig forandres med Q vadra* Lovene for Lysets Forplantelse. 117 tet af u, det er, med Qvadrafct af Cosinus tîl den Vinkel, Slraalen danner med Krystalaxen. Denne SJraaIc er fol- jjelig; den exlraordinære. Belc{]nes den Vinkel , Straalen danner med Kryslalaxen, med a, ojj Ilurlighedeu med Qe , saa fiudcs af Ligningen (322): , — 25^(X,-(X^,,+X,..E0eos^«) ''-' "— [K— K£+«,/,^')cos2a)524-(d — (Ö„e+5,„e')cos2a)j j' +8,„£0cos2a)f-4(54+ßÄ2+Y) (x,-(^„£+X,„£0cos2a) } eller, naar man bortkaster de höierc Potentser af X,, X,, £ og \,„t': Öe=«/— (%e4-a,„Ocos2a + |[(^-«A)-(^,^+^/^'-P/(^,,£+a/vsO)cos^a]Ä-- (X,_(X„£+X,„e')cos2a)52 Da, som vi senere skulle see, Ligningerne (287) ikke finde Sted, ville Svingningrrne i denne extraordinære Straale finde Sted lodrel paa Krystalaxen, eller i Straa- lens saakaldte Polarisation^^plan* Forplantelsesliurtigheden af den anden Straale er be- stemt ved Ligningerne (21)7) og (298). Slorrelsen ja kan i samme belragtes som en meget liden Störreise af samme Orden som e og £'. IWan kan fölgelig sætte p. = pe + q£', og Ligningerne (297) og^ (298) blive da : ^ ^ (,S+w2,S(l-ep-£'ij)^+(52+S„+^.2^„)|'=o, (52_|.(g_^(^2_|_,y2)4.3(l_|_ep+e/q)(l,a^_^l,2))|_^. (325) 4-((|,^f5f/v2+ii;2)+^,(t,--+it;2))(l+6p-^e'q)|'=o, 118 O. I. Broch Substiliierer man her de î Lîg-nîng^erne (315) og (319) givne Værdicr af 3, 3„ ,3, g,,, Ô, S,, ,0, o,,, saa findes : +i^ek^h(r',)+?^V(c + d (r^)) + +8K!3)e I rf(rX ^^ - l^dr— 87iS)'£' # rf,(r)dr ^ r' o r"o ■r>)'-^'dr; r"o (326) ,S + w^S (I — £P - t'q) = /^ + ^"^ (2-p) ,Sr - qe'«^ ,5 8t:D r'o sin kr .d(r',) + 8^S)£frf,(rr-i-";;^d.-5 kr 5î,,+u^-S.=^.+2e'u^g.4^Vk^g(r''o) + ^ e(c+d(r'o 4-87:!Î)'ê' fr r Wr)(^^- l) dr ~ 8::3)e # rr;(r)dr. r"o » r'o Da nu Dobbeltbrydning^ens Pbænomener vise, at ecn af de lo Straaler har en af Straalens Retning- uafhængig Hurtighed, og da denne Slraale, som vi have seel, ihke kan være den ved Ligningen (322) i det Foregaaende be- stemte, maa den uödvcndig være den ved Ligningerne (324) bestemte, og Ligningerne (326) maa fölgelig være nafhængige af ti. Man maa fölgelig anläge ßetingelses- ligningerne : q=0, p=24. Lovene for Lysets Forplantelse. 119 I,(f'J-lm(r'J (327) •fo ro r"o = ~l5(3ff(^'o)~|n(r''o)). ludsættes disse Yærdier, saa findes: (f+eS(fc^-~w-) (P— 2) 5 (®-t^,(v24-^^)+3,(v^+ii^?))(i+^p+^'q)=^,+^p(?ô (328)G(g-,S(v^+w^^))(i— £P-£'q)+,3(t^H^^^)=,@~^Pr®; (^,,— f^v(y2+tf ^)+s.('^^+^*'^) = ^. + For at nu Lîg-nîngeroe (299) skulle kunne finde Sted, det er, for al Ligningerne (324) og (325) skulle blive identiske, maa man nodrendigf anläge: -hd(r„)-zftÛr)dt = o; ^V3-p)+/rKr)(^-l)d. ro Ir4- 2~p + 2 -^rWC^)dr=:o, ro (329) /.r« ^,„ . J rf,(r)-^dr— 4-'=o; to 120 O. I. Broch ^'+/Sr)(^'-l)dr + 10 9 4-y*rfr(r)dX!i^^)dr=o. r« For at udviKIe den anden af disse Betingelseslignin- ger sælte man i r« ojj da : , /sin kr\ , . /sin kr\ saa LHver: ro To = 2A^(r„)li'- 4- 4A,(r„)li* + GAjCrJk" + • • • Den anden af Ligningerne (329) bliver da: 4- (7 — 3i>) A3 (r^) k* + . . . = o, livoraf Gndes: (3290 (3-p) (A,(ro)-'%0=o, (5-2p)A,(rJ =0, (7-3p)A3(r,) = o Heraf fölger videre : Og fölgelig: Den forste af Ligningernc (329') giver da enten: Lovene for Lysets Forplantelse. 121 v . v 1 /*^* . /sinkrv , Ax(ro)=,4,yrn(rH(-^)d. h(ro)^ 30 To og^ Lignlngerne (327) give da, nàap bcinærkes, at liCr^) — 4m(r^) ikke kan være liig^ Nul, enten p = oo, hvilket er umiiligt, eller: P— 3 = 0, (330) p==S^ l^en för liave vi fundet: (327) p=2+ li(r^^)--lm(r^J ^ ^^''o) + J4y*r?f(r)dX^)dr hvoraf folgert (331) J"j2lr)d,(pif) d|.=~^ m(rj , : To Og fölgelig: (3310 ^frKr)(^~ - l) dr = -|f, m (r„). Den sidste af Ligningerne (329) sammenholdt med den sidsle af Ligningerne (327) giver paa samme Ulaade: fo (332) g(r„)_l„(p„) = o, / n„wei^'_Odr=-i^|p)=_-„(.„). ^0 De övrige af Lfgningerne (329) give: V. 2 H 2 122 O. h Broch (3320 yrf,(r)dr = i(c+d(r,)) »•o /•^"^? sin kr , , , ^ r o Ifölge den anden af ßetingelserne (332) blive i Ud- trylikene (323): (3320 a,„ = 8,„ = X,„ = o, og^ Ligningen (322) for Forplantelscsburtigheden af den cxtraordinære Straale bliver folgelig: (333) ^' - «/^'^' + ft^'- + ^' - ^*^^ + ^^* + ([5/ — a,ßf — £(ö„ — a/,W C0s2a] 5«^ ö,-a~£a„cos a+ s^^ß,s^+y, (X, — eX/^ COS-g) g^ (a, — ea,,cos2a) s^ -}" (^/ — ^^„cos^a) Lîgnîngerue (324) og (325) give Ligningen for For- plantelsesburtigheden af den ordinære Straale: 54 _ (a, _ ea„) «^k^ + ß,s'^ + Y, - — (^ — £S,/)îî^ + O/ - ^^//) Is* = O , (334) öo~a-sa„+ —^—-^^ (X,— £X„) 52 (a,— ea,,) S^+(5,- e§„) * § 6. Om Forholdet mellem Polarisationsplan og Vibrationsplan« Vi ville nu undersögc, om Ligningerne (287) kunne finde Sted eller ikke. Den förste af disse Ligninger ' bliver; Lovene for Lysets Forplantelse. 123 eller : e+ifch(r'Jfc*+8KSe/rf(r)(^|!ï-l)dr+ t'o +e„+T^'c's(r"o)l!* + S^S'^y rf(r) (î^' - 1) dr + ^// ,8^ c(c+d(r'„)) - 8n®c / rf,(r)dr=®+®„ ; r'o Iivoraf fölger: (335) h(r'„)-fin(r'„) = o, hvilken LiVnîng^ vi forhen have hevilst er umulig*. Den anden af Ligningerne (287) vilde give den samme Belin- gelsesh'gning : \i(y'Q) — fm(r'o) = o. Lignîugerne (287) ere först fremstillede af Cauchy (Ueber die Theorie des Lichts. Nach einem lithographi- schen Memoire von Cauchy frei bearbeitet von F.X.Molh. Wien 1842), for at uudgaae ßelingelsesligningerne (289) og fölgelig" at opretholde den Fresnelske Sats_, at Sving- ningerne i den extraordinaire Straale (284) eller (322) finde Sted i Hovedsniltet* Men Antagelsen af Ligningerne (287) er ifeke alene, som vi have viist, uforenelig med de övrige Betingelser, man nödvendig maa antage om Ethe- rens Molekyiarhræfter, men opnaacr endog ikke sit Öiemed: Beviset for den Fresnelske Definition af Polarisationspla- net. Antager man nemlig, at Ligningen (335) fandt Sted, saa blev i Ligningerne (323): a,, = o, ß„ = o, ^=0, 124 O. I. Broch og den ved (333) eller (292) bestemte Straale vilde fölge- U^ blive den ordinære Straale. Man vilde fölgelig^ her- ved have beviist, at Svingningerne i den ordinære Straale fandt Sted i Hovcdsnittet, istedetfor som tilsigtet at dette var Tilfældet i den extraordinære Straale. Man vilde saaledes ogsaa ved denne Antagelse föres til det samme Resultat som ellers. Derfor maa man med INodvendighed antage, at Sving^ningerne i en pola- riseret Straale finde Sted i sammes Polarisa- tionsplan. Denne Mening er ogsaa antagen ef Cauchy i hans tidligere Værker og overhovedet af de fleste Malhe- matico-Physikere, medens flere Physikere fremdeles holde sig til den Fresnelske Definition» De af Erfaringen bekræftedc Formler for Intensiteten af den refleclerede og refraclerede Straale, som Fresnel först udledede af sin Definition paa Polarisationsplanet, kunne Intet afgjöre i denne Sag, da de ligesaavel kunne udiedes af den anden Definition, — hvis Rigtighed jeg her troer at have bcviist med matbematisk Strenghed, — saaledes som îNeumann bar viist i sin Afbandling: ^^Ueber den Einfluss der Krystallfläcben bei der Reflexion des Lichts nnd über die Intensität des gewöhnlicben und ungewöhn- lichen Strahls^. Svingningcrne i den ordinære Slraale (334) finde föl- g-elig Sted i Ilovedsnittet og danne med ßölgeplanel en liden Vinkel a?, som er bestemt ved Ligningen (300) eller, da (x=3£, ved Ligningen: (336) sinq> = ^ sin 2a, hvor a betegner den Vinkel, som Siraalen danner med Krystalaxen. Konstruerer man fölgelig i det gjeunem Straalen gaaeude Hovedsnit en Ellipse, hvis Centrum er Lovene for Lysets Forplantelse. 125 i StraalcD, Lvis ene Axe er parallel med Krystalaxen oq tleu audcu fölgclig" lodrcl paa samme, oç mau bestemmer Længdeu af disse Axer saaledes, at Forholdet mellem Qva- dratet af Axerne er lüg' Forholdet mellem Kuberne af Elbermolehylernes forleste Afstand i Axernes Rctninp-, saa ville Svingningerne i den ordinære Straale foregaae parallele med Tangenten til Fllipsen i det Punkt, hvor Straalen skjærer denne. Samtlige Betingelsesligninger, som vi have fundct for I^lolekylarkræfterne f(r), f,(r), f„(r), ere: rå:.f(rx)=o; r^jd (i^^)=:e=en endelig Stör- reise eller liig JSnl 5 (337) r*f(r„)=-I.(ro); rSd,_^(î^) = m(r„) = en endelig Störreise eller Hig IXiil; y;Kr)(£|!L^_l)dr=,l,Mrgd,@. •*,Wx.)=<:. forskjellig fra IN'ulj r^d,^(Il^) =q=en endelig Störreise eller liig JNul 5 (33S) rJf,(ro)=~d(ro), forskjellig fra Nul ; r^d^ (^^) =l(ro)=en endelig Slörrelse eller liig Nul, . sin kr ro rf,(. rf,(r)dr=:ira,f,(roo)-irHf,(r,). To »"od f//froo )=o ? rof//(''o)=— ff(»'o) = en meget liden Störrclse eller lüg Nul, 126 O. I. Broch ri, å^^ (ME^)) = i == ea endelig- Störreise eller (339) lüg IVuI,- fo^r (~^ ~ n(ro) = en meget Ilden Störrclsc o eller lîîgNuI^ fZ(y)(:-^ - 1) dr =-.kk^r3d,X^> ro Bestemmelse af Værdien af Forholdet i» Subtraberer man Lîgnîngerne (333) og (334) fra hm« anden, og sættes for Kortheds Slîyld; saa erholdes: Ö? — Q^ = eCsm2a. Lodret paa Axen er a = 90^, folgelîgï og heraf : ö| = ö^ + 5C, (340) 00 = 0^+^, J_ 1 eC^ naar man bortkaster de Löiere Potentser af g» Dcnnc Slörrelse -^ kan Ted Experimenter bestem« nies som en Funktion af Legemets Kompression, og vil da findes proportional med Kompressionskoeflfieienten e', Talværdien af dette Forbold er af Neumann i en Afband- lîng: ^^Oie Gesetze der Doppellbrccbung des Licbts in Lovene for Lysets Forplantelse, 127 comprîmîrtcn oder ungleichförmig ernannten uukryslalli- nisclicn Körpern", besternt for Spcilglas paa folgende Maade : Antagcs Legemet at være et relvînlilel Parallelepiped, Lvîs Dimensioner betegnes ved H, B, ü, og at dette sam- mentrykkes i Retningen af H om Störreisen c'H, saa ville Legemets Dimensioner efter Trykket være: (1 — e') H, (1 -j- le') B, (1 + ^e') D. Lader man nu lodret paa dette Parallelepiped i Retningen af D falde ind en bomogeu Lysstraale, hvis Svingningslid er T, og livis Polarisations- plan danner med Retningen af H en Vinkel af + 45<>, og analyserer samme efter Gjennemgangen med en Turmalin eller et I^icolsk Prisma, bvis Polarisationsplan danner en Vinkel af — 45® med Retningen af H, saa er Intensite- ten af det Lys, der er gaaet gjennem den analyserende Turmaliu eller INicolske Prisma proportional med Ud- trykket : Betegne vi nemlig ved a den halve Amplitude af Sving- gerne i Straalens oprindelige Polarisalionsplan, saa bliver Forrykningen langs denue Axe: ((175)) â = aC0sf2„(f-^jJ. Deeomponcre vi denne langs x og y Axen, hvilke Axer antages parallele med Dimensionerne H og B, saa bliver: 1= FV-|HT-T)|'^=r--jHT-^)j- Den förste af disse Vibrationer forplanter sig med Ilurtighcden £1 , og denne Slraale gjennemlöber fölgelig Legemet, hvis Dimension i Straalens Retning er D(l-|-Je'), 128 O. I. Broch i Tidea ^ ^~ » ^^" anden Vibration forplanter sîg" med Hurtîg^heden öe, og* denne Straale gjennemlober folgclîg Legemet i Tiden ^SL±À2!}^ Den sidsle Straale vil föl- gelig træde et Tidsrum stort D (l + JeO f- 1 ^ tidli- gere ud af Legemet end den förste Straale og i detltc Tidsrum gjennemlöbe et Rum 5=D(l+ie')f— — —^ O, hvor O betegner Lysets Hurtighsd i Luften. Efter Tids- rummet ^C — ville fölgelig Forrykningerne i begge Straaler være; ?=^,cosJ2<-Hi±ü:)_4)| IVaar begge disse Forrylîninger dekomponeres langs det analyserende Prismas Polarisationsplan, findes Forryk' ningen i dette al være: hvor: Lovene for Lysets Forplantelse. 129 I I na:râj'^i^'^^ cos r rrr sm T Den lialvc Amplitude af Svinjjning-ernc efter Gjen- ncmçan(jen gjenneoi den analyserende Turmalln eller INi- colskc Prisma bliver fölgclig: . !'^»('+^<" eC e' 30D fr' Ved den Glasstribc, JVenniann benyttede, var: Q = 0,654 O , D = 8/' 53, og" endvidere fandtes ved 12 særskilte Observationer: Obser- vations- No, 1 2 â 4 5 6 7 8 9 10 11 12 a 0 -y' 3â 0,157 0,000126 0,419 33 0,157 0,000183 ^6ôG 33 0,136 0,000126:0,463 33 0,136 0,0001830,757 0,000158 0,9795 0,0001830,9795 28,12 |0,1146 0,00026310,9795 28,12 I >,U03 0,9003050,9795 28,12 0,0675 28,12 0,0857 Heraf findes £C e' 03 28,12 0,0516 28,12 (»,0623 28,12 ,0,0873 28,12 0,1069 0,000158 1,027 0,r»00l83!l,027 0,0002631,02 7 0,0003051 1,027 0,0992 0,0842 0,0953 0, )846 0,0826 0,0754 0,0810 0,'^'767 0,1031 0,01^89 0,1014 0,0961 Iivor aile Maal ere udtrykte i Pariàci linier. 132 O, I. Brocîi Efter Middeltal af disse 12 Obscrvationcr (indes föl- gelig" for denne Glasslribe: (346) ' ^ = 0,090 02, livor O betegner Lysets Ilurtigbed i Lnften. Den sand- synb'geFcil af Koefficienten 0,093 ßndes ligelcdes =0,002, Capitel 3. Lovene for Lysets Forplantehe i naturlif/e ecnaxicfe Jxrystaller* § 1. Ligninger for de uendelig sinaa Beyœgelser i to Systemer af Molekyler. Yi have bidindtil forudsat, al Molekylarfcræfternc f(r), f,(r), f„(r) kun vare Funktioner af Afstanden r og nafhæn- gige af Retningen af denne Radius vector r. Dette kan man forudsælte ved isophane Legemer og folgelig ogsaa ved Legemer, der oprindelig vare isopbane, men kun ved Tryk eller Opvarmning erholdt en Kryslals optiske Egenskaber. Ved de naturlige Krystaller kan man derl- mod ikke forudsælte, at Kræfterne f„(i*) og f,(r) ere blotte Funktioner af r, og for Almindelighedens Skyld ville vi heller ikke forudsælte dette ved Kraften f(r)» Ved een- axige Krystaller maa man da antage, at Kræfterne f(r), f,(r), f„(r) ere Funktioner ikke blot af Afsfanden r, men ogsaa af den Vinkel, som denne Radius vector r danner incd Krystalaxcn. Vælge vi, som forhen, x Axep parallel Lovene for Lysets Forplaotclse. 133 med Kryslvlaxcii, saa kunne disse tre Fiiuklioucr sæltcs under följjcude Form: f (r) = f (r,x) = S x" «Pu (r) 5 f,(r) = f,(r,x) = Sx"$;n(r)r f„(r)=f„(r,x) = Sx"a>"n(0^ (347) f (r) = f (r,x) = S2^!1^^ = S x« 9n (r) ; r f, (r) = f, (r,x) = zl_llîAU — S x" cp'n (r) 5 r f„CO = f„(r,x) = S '^" ^""(■•) = S x°«i"'n (r ) / r Istedetfor Li^ninjjeruc ((17)) vil man da erholde fol- gende: f(r + p, x + AO = = S x"9n(r)+PSx"dr cp^(r)+A^2nx" "" ^^ O) ^ ;, f,(r + P, x + AÖ = (348) _ . = S x"9'n (r)+pS x»d, q)'n(r)+A^Sux" cp\^(r) 5 f„(r+P, x+AO = = S x V„ (r)+PS x"dr 9"n(r)+ A^Snx" " \\{v) * Substituerer man disse Værdicr i Ligninijcrnc ((8)), saa erholder man istedetfor Liguingernc ((18)) folgende: d;^ = S[mA^2x"c?„ (r)]+S[mxpSx^dr^n W ] + + s[mxA^2nx""\(r)] + + S[m' (^'~^+Ar) Sx"9'„(r)]+S[m'xp,2x"d, *'n(»')]+„. dt\ = s[m Ati2x\ (r)]+S[myp2x"drC?^, (r) ] + 134 O. I. Broch + s[niyASSnx"-'<(.„(r)] -f + S[m'(V--n4-Ati')Sx%'„(r)]+S[n.'yp,Sx" d, 9'„(r)]-|. + S[m' (l'-l+Ar) ySüx" - ' „(r)]+S[mz(.2x"d, 9„(r)] -f + S[mzA|Snx"~' ^// = ''u^^v^/ 5 q = d^d^^î), q,=dud^ï),5 ,q=d^d^,,f)5 q,,= du^'w^" ?' og betegner ved I, I,, ,1, ),„ r, r„ ,r, r„, q, q/, ,q5 q,,, de karakteristiske Funktioner, som fremkomme ved i Störrel- serne t, (^^ . . . . q,, at sætte d^? d ? d^ istcdetfor u, v, w, saa kunne Lignino^ernc (349) istedetfor at sættes under Formerne ((21)) sættes under folgende Form: (L+l-df)? + Ri+Qt+(L,+',)?'+B,'o'+Q,?'=o, (R+r)?+(M-d?) ^+Pf + (R,+ r,) ^'+M, V+P,?' = o, (352) (Q+q)|+p„+(N_d^) i;+(Q,+,j,)|'+P,V+rJ,?'= o, 136 '^'^' Ô. I/Broch (,L+,I) i + ,R^+,QÇ + (L„+l„-dO £'+ R„V+Q„Ç' = o, GR+,0 ^4-,M^+,P^+(R,;+»-.) i'+ (l^l„-cl?) V+P„ç' = o, livor L, L^9 . . . * ere bestemte ved Lîg^nîng^enic ((19)) og f(r)5 £,(r), f„(r) ved Lîgningerne (347). Ved cenaxige Krystaller, maa StöiTelserne 1, r, q? 1/, **/? q^? • • • • være karakteristiske Funktioner af d^ og d^-f-d^ ^g fölgclig J)) ^n i^y %t Funktioner af u og x,. Sætter man nu : (35S) '-^•'"(^'''■"^^' '' = ^7^,1)'); .i=4«>u(75wO)5V = id„Gdx,D»); og betegner ved i, i,, ,î, \„ de tilsvarende karakteristiske Funktioner, naar man sætter d^5 d ? å^ istedetfor u, v, w, saa bliver: ^ (354) q=d^ d^ i, q,=d^ d^ \„ ,q=d^ d^ ,i, q„=d^ å^ \„ . Ligningernc (352) kunne fölgclig sættes under folgende Form, der trædcr istedetfor Ligningerne (271): ■ (,L-j-,l)r + d^,l(d„^ + d^O + (L„+l„-dj^)|' + d^l„(dyV+djÇ') = o, . ^^ (E - df)' i, + d^ ((I + i) d^ Ç + F(dy ^ + djt)) 4- ' E,ti' -f dy ((I, + i,) d^. I' + F,(dy 11' + d^ Ç0) = o, (355) ,E .) -f dj^ ((,1 + ,i) d^ i + ,F(dy :n + dj O) + (E„-di') V+dy ((I„+΄)d^.l'+F„(dj^ V+d.ç'))=o, Lovene for Lysets Forplantelse. 137 (E - dD ? + dx ((« + 0 d^- i + này ^ + djO) + E,V + dj ((I, + i,) d^ l' + F,(dj^ V + d^ Ç')) = o, ,E ? + d. ((,1 + ,i) d^. l + ,F(dy „ + d^ ?)) + (E„-dt') r+d^ ((I/,+!„)d_^l'+F„(dy n'+d^ç'))=o. Sættcr man nn som forhen: (272) d^ IQ + d^ Ç = f , dy t,' + d^ S' = {', saa erholder man mellem S(örrelsernc ^, ^^ f, C de fire Lig^ninger: (L + 1 - dr) I + d^. If + (L, + 1,) ^' + d^ l,f' = o, CL + ,1) ^ + d^. 4f + (L„ +I„-df ) l' + d^ l„f' = 0, ''*(• + '■) (••; + dp I + (E-d? + F(d^ + dl)) f + (356) d^ (I,+i,) (d^ + dp r-i- (E, + F, (d^ +dp) f = o, '^x Oï+'î) (d; + d •) ? + (,E + ,F (d^ + àl))( + d^ (I„+i„) (d^+ dp |'+(E„-dJ+F„(d^+dp)f'=o ; og" mellem Störrelserne (d t) — d (;), (d V — d c') de to ^ y ^ y Ligninger : (E-dO (d^ , _ d^ ç) - E, (d^ V - d^ ?') = o, ,E(d^ „ - d^ Ç) + (E„- dj-)(d^ ti' _ d^ Ç') = 0, §2. Almindelige og partikulære Integraler af Diffcrenlialligningrenc for de uendelig smaa Bevægelser i to eenaxig krystalliserede i)y- stemcr af Molekyler» De almîndclîge Integraler af DIfferentialljgnlngernc (356) og (274) ville erholde samme Form, som de i for- rige Gapitel udviklede almindelige Integraler (279), naar man istedetfor V'' sælter V/", hvor V/"=o er den harak- teristishe Ligning, som erholdes af Ligningerne (356) ved V, 2 12 138 O. !♦ Broch Elimination af Störrelserne ^, ^'5 f, f', og* istedetfor a? ß? Y, S? a/, P,5 ♦ ♦ ♦ . • sætter Koefficienterne a', ß', y', «/'5 ß/ » » » .5 der ere saaledes bestemte, at üdtrykket V/" kan sættes onder fölg-ende Former: V/' = a'(L + l-dl) + ß'(,L + ,I) + + ,' d^, (I + i) (d^ + d|) + 5'd^, OI + ,î)(d^+dp= =: a',d^ I + ß',d^ ,1 + Y', (E ^ d^^ + F (d^+d J)) + (357) = ,a'(L, + 1,) + ,ß'(L„ + I„ - df) + + ;/ d^^ (I, + î,)(d^+ dp+,S'd^ (I„+v)(cï^+dp= = a'„d^ I,+ß'„ d^ f„ -L v'„(E, + F,(d^ + d^) + + 5'„(E„-df + F„(d^ + dp). De partikulære Inlejjraler af Lig^ninjjerne (355) ere af Formen ((141)) hvor s enten er bestemt ved Lig^ning^en : (284) S' = (s^ — 6) (s^ — ©„) — (^, . ,^ = o, eller ved Ligningen: (358) S/' = o, Lvor S/' betegner den Störreise, som erboldes af den lîarakteristislie Funktion V/" ved at sætte Störrelserne u, v, W5 s for Tegnene d^, d , d^, d^- Koefricienterne A, B, C5 AS BS C' ere da bestemte ved folgende Lig- ninger: (S-I-Ï — s2)A + nS(vB+'wC) + -f (£, + r,) A +u^,(vB' + wCO = o, (,S + ,ï) A + u,S (vB + wC) + + (ß„ + ï„ — s^) A' 4- «S„ (vB' + ^vCO = o, (359) u(S+i)(v2+w^)A+(^-s2+e(v2+w2))(vB+wC)+ +«(S/+«(v^+w2)A'4-(®/+^Xv2+w2))(vB'+wC0=(>, „(^g4.^î)(v2+w2)A+C(S+,S(v2+w2))(vB4-wC) + Lovene for Lysets Forplantelse. 139 +u(3„-}-i„)(v2+w2)A'+te,-s2+^„(v'2-f.w2))(vBH^vC0=o, ß (wB — vC) + (ß„ — s2 ) CwB' — vC) = o. Ilvis s er bestemt ved Ligninjjen (284) kunne fo Tilfælde finde Sled: enten tilfredsstille Koefficienterne S, Ï, . . ♦ . S„ Ï, . ♦ . ♦ de to Ligninfjerj (360) (S + I_"lSf±U)(g,,+I„_ï!3^)<) _ Og da bestemmes Koefficienterne A, B, C, A', B', C' ved folgende Ligninger: «(^+t)A + g(vB + wC) = o, (361) u (3,+t',) A'+f5,(vB'+ wC) = o, iiOS+.,t)A+u(S„+WA'+,g(vB+wC)+f^„(vB'+wCO=o; eller ogsaa bestemmes A, B, C, A', B', C' ved folgende Ligninger: A = 05 vB4-wC = o, (289) A'=o, vB'4-wC' = o. Hvis s er bestemt ved Ligningen (358) , saa bar man Ligningerne : B^ C B' C^ v w ' v w ' og de fire förste af Ligningerne (359) bunne fölgelig sæt- tes under Formen: (ô-f K— s2) A + ~(v2 + w^)SB + + (S, + ï,)A'+^(v2 + w2)aB' = o, GS + ,ï) A + -^ (v^ + w^) ,SB -I- + (o^+ï,,-s2) A'4-^ (v2+w^)3„B' = 0, 140 O* I. Broch (362) UV (5 + i) A + (@ — s^ + g (v2 + w-î)) B -f- + UV fô, + i,) A' + ((^, + g-,(v^ + w^)) B' = 0, «v 0^ -4- ,0 A + C@ + ,^(v-- + w^)) B + + UV tô„ + i„) A' + (e-, -s2+S'„(v2 + w^-)) B' = 0. Sætter man nu, som forben: saa vil llg-esom i foregaacnde Capîtel Ligningen (284) bestemme Forplantelsesliurtiglieden af den ene Straale, og^, Lvis Ligning^erne (360) ikke ßnde Sted, ville' Svingnin- gerne i denne Straale skee lodret paa Krystalaxen og i ßölgeplanet Ligningerne (362) give Forplanlelseshurtig- lieden af den anden Straale, i hvilken Svingningerne finde Sted i Hovedsnittet og, Lvad EtLerens Molekyler betræffer, danne en liden Vinkel ç med Axen^ hvor sin9^^sin2a, naar a betegner den Vinkel , som Straalen danner med Krystalaxen og jx en meget liden Störreise, som er saa- ledes bestemt^ at Ligningerne: s + ï + (1-m.)'*^'3 + o/, + ï/, + w^Sm = + %^ - %, (v'' + ^v"-) + (t>^ + iv^) (S„ + i.), S + ï + (l - p.) u^ 3) (ö„ + ï„ +m2 a,) - (363) - (Ö, + Ï, + w^ Ä) OS + ,t 4- (I — i^) u^ ,S) = = ((g _ ^ (,,2 + ,t,2) ^, î:!±i^ (^ + f^)X (%, - S. ("^ + ti''^) + ("* + W-) (S,. + i,.) - — (@, — S, ("^ + W2) + (V2 + W2) (^, + i,)) x oe - ,% {v^ +^v"-)+ 1^^ (,S + ,0) kunne finde Sted. Lovene for Lysets Forplantclse. 141 § 3, Udvililing af Funktioncrne ©, ©„ ,(S, ©,„ g, ^,, ,^, ^,„ 3, S„ /S, Tænlie vî os, som i forrîg'e Capîtel, Molekylerne af hegge Systemer först fortleelte i lige Afst'and fra hinanden paa æqvldistante Kugleflader, betegne ved x' og' x*' deres med Krystalaxen parallele Koordinater, og^ tænke os, at disse Koordinater derpaa i Krystal]lsationstiIstanden ere forniindskcdc i et YÎst Forhold, saa at: x = (l — t)x' = (l^^')x'\ ^^^^^ x = (1 — e) x' = (1 — t') x'' 5 sætte vi endvidere som forhen for gjennemslgtige Le- gemer: (306) u' = u (1 — £) = ny ~iy u" = 11 (1 — e') = ii'Y^h (307) r = ,-'-^-^ = r"-ti^, I saa bliver: f(r,x)=2(x'''n(r'0)+£'Sn©(x''"cp'„ (r'0) + ©, = SÖX'^''" ^'n(r")) - £'2n©(x"" (?'„ (r")T — 142 O. I. Broch (365) _e2§(^iLrdX~r-Jj- Ç = Snr;(x'°~\(rO)-^2n(a-2) rX^'^'^CnCr')) — - ^Snç(ip^ d,,9„fr'))- — SnKx""~^[.v„(.o.i±r-^V-.)"oSir,j| - (." t,r , - „ sink'V'n) ®'=2:|''„,SKf"n('").-F7pr-Jj- (.""h-?rn>'. , . sink"r"ni -^'2 jd^,^ S [,7rd,„9'„(r")- ^;v^J| s ." ^.r , . ,sink"r"l) -e.sjnd^„S[m'9'„(r")-pp;7-J|; ^=2 jd"^, S [^w-^nCrOC^ -1 + i k-r- - . . . . 144 O. I. Broch -a y^pX^X^ _ , + i fc. V. - . . . . -i±-rü-Vr„- >'-^?-^' )]}- 2 1,2.3 »..(n-L 5/ -i' n-]_2 n-|-2 ,(n-f3) ( »* ^ vi^ / 1,2,3». .(n4_3y' ■r 2 ^*" ^ 1,2,3. ,,(nJ-3^^Ji ^ +.^CnSM'!^'>i±<;irr-.)" (366) ÏÏ2,3»».(n-j-5)JJ crm' -^'^ ]•«<„, S[7-dr" n-1 n+* "+^x n— 1 n+3 n+3 j l + (-ll ,_.n-l k" r" ^l( -^^(l/-l) i,,.3.._.(n + 4/l~ n— 1 n-i-I n-l-1 Lovene for Lysets Forplantelse» 145 ^ =S \J ,s[.„„(rO ) - *^ 1.2.3... Cn-|-l)(n-|-33>/ "^ ^/J) ( 2 Lr"* V (n-f-2) Cn4-4) ^-^) Lovene for Lysets Forplantelse. 147 (n fmr'd^^cpj^ (r') /sink'r' , „ coskV «sinkV\"|j n4-2 mrMr/(-^^^^)/sink^r' , cosk^r' sink^rA I u' L k^^ \ '^'^' "^ k'-r'- *\'-v'^j\ j (369) 3==(1-2£)S, 3,=(l-2sO??„ ,3=(l-2£),^, 3„=(1-2£')S,m n4.2 n4.2 ^ (370) ^ . ' l.a.3..,Cn+l)tn+3/J^ ( n _m' dr"9'nfr") / , ,^ ,. sink"r'\-|) Acosk'V'-^^^)]j . ( ."^.r . sinkV l+(— ir A— -n ^, ; \-i 148 O. h Broch ( 11' ^ r' V k'r' ~ 2 *" h2.3...(n4-3/-'! ^l^ \> L*"^nl» A k'r' 2 ^ 1.2,3...(n-f-l)^-' j -sju l±^"s[r„'9Vr''^ ^]j + <3'^) i n " "I) - ^^ / "^u.^L P^ • -k' v^ J; - ^i .n-Jr^^/'-Or'VsinkV , ^ coskV sink'r'\-]) ^r'^^i n ^r'»d,<9„(r')r'AinkV , „coskV «sink'r'\l) + '^P„.^L k^ V-1k'r~+^ k^""^¥W-i| + ! i / ^, ,"-^r"^^i/^')'''Vsink'r/ , „coskV „ sinkV\> 4- Betegne vi nu som forhen ved ® Tætheden i del förste System af Molekvler, ved $D' Tælhedeo i det andet, ved r\^ og" r''^ den korteste Afstand af 3lolel;yIerne i de respective Systemer i et paa Axen lodret Plan, ved ^'oo ? ''"x ^^^ störste, saa har man, som viist i Cap. 1 ; (251) S (m F (rO) = ir.^ (1 — 0 / ^-F (r) dr , . - , - r'o Lo\enc for Lysets Forplantelse. /ij.// r^F(r)dr, 149 <'/ ogr fölgelig;: +4T:!5)e'S |(n+l) | r" L(n+l)(n+3r2(n+l)Cn-^3)(D+5)J n_i_i n+3 Î ) ^ j 2 Un + 3)(n + 5) 2Cn + 3) (n + 5) in-f-7) J "I 2"" "^ (n-|-4)(n4-0)} + 4.4,t®VS^(n+l) I 5 L (n + l)Cn-|-3) -^i -^"2 L (5 4-3)(n+5) J) .n r"$'„(r"o) n+3 ) + 2 1^~' (n4-2)(n+43 \ 150 O. I. Broch +(-')" . (n+l)(n4.3)+ 2 ^ ~^ (n-|-2) (n+4) \ ) ( U" ^ Gt ■* (n+3)(n + 5)+-V~ ^"^ (n + 4) (n + 6) j S=_4.SZ ld"X^^-i^ .„(r'. ))+i±^^" U'^ K- '' 2 n-J-l n_(_5 v (n+l) (n-|-3) (n-|-5)+ 2 ^""^ (n-}-2)(n_(-4)Cn4.6) ) (n+l)(D+33Cn + 5)n 2~ l^~^ (n+ä) (n+4) (n+ô) \ ) "^ (D.p) Cn + 5) (n 4- T)""" 2 — ""^ ~ (n -f- 4) Cn -|- 6) (n + 8) r' * 0 -4.©c2: }(n+l){,y |*„(r)d,C^)<''-i - r'o Lovene for Lysets Forplantelse. 151 ( 2 LCn+l)(n^-3) 2(n4.1)Cn+3)(n+5) JT ^ 1/-1 (n-|-2)(n+4) ) +8^©ezjd^7r%1;r)^-^^drf^ r' r' 0 " n4_2 na-2 x 4.8-c^'oS i'+^"l^- ^^^«^ n(^^^^>-^^^» ^V^'^-^ - "*" ( 2 (n+l)(n+3) > (375) """^ n-L.2 „ , , n-L.3 + 2 '(n -I-l) (0+3)"^ 2 ^ ^ (n4.2)(n+4) \ i n /»r"ao gin^/- , ) + 8u® /e' Z jd^^^y r'„(r)^-^^ dr| ^ r" * 0 r'o 152 O. I. Broch (r)dr[- r' 0 ■i^t,^ jn(n-l}d|| /(rc^AO^'dr)- r'o l+(-l)"nCn 2 • n-f. rjv''+''.(^)<")]!- r'o n~2 2 /»r' -4.Se2|n(„+l)d7[-Ld',y(;-*"cr)!^'dr)+ (^ ''> +,7i-/6^^„«drC^) 'l')]! + r' +47i:S)£2 nd I ^^7^— *n(rx)J+ l+(_l)n nr" ^„(r^) ^^(„i^n T' a ' (n-f-lXn'i^3)(n4-5)"l" 2 •^ * ( -f 2)(n + 4)(n + 6) Ved Udviklin{>en af de sîdste Formler bemærke niaD, at: fölgelig^: r'o r'o V 2 K 2 154 O, I. Broch -&/(-°^*n«^'a.), r'o Og' al(saa: //'^ sink'r , \ Ii'2 2 P/^ sink'r , \ r'o /('-^n(OJ.(^!f%r. r'o §4. Forplantelseshiirli(;lie(l o>; Polarisation af den ordinære og extra- ordinœre ^liaale ved naturli^je eenaxiye Krystaller, Vi ville kun betragte det Tilfældc, al JWolekjIarkræf- ternc ere lige Funiîlioncr af x og fölgelig ii Kun har lige Værdicr. Sætter man allsaa n rzr 2t og- videre: 214.2. . . 2t4H-l, , . C"^^^'2t(^X ^=c^t . '';''^'^r^'2t(^^ )=^2t ' (378) rj'+2^,^^(r,)=-d^^(r,), ^^'^^\9' o,{y.)=y,,iy.). ^+V,^(r^)=^, r^+X."^^(r,)=i^^, ^''^'^'2t(^o)--^2t(^-o), r^^+V 2t(^^ Lvor go,(»*o) ^Z "of(^o) "^^^ være meget smaa Störreiser, for at den ved Ligningen (284) frcaistillede Slraales Hurtiglied kun skal erholde een endelig Værdie, saa findcs : (|-.-4~S)2 |^.,^_|_j)(.,t+3V 2 C2t-f-13 (2t+3) (21+5)1 + Lovene for Lysets Forplan telse. 155 j(2t+l)(2t-j-3)j ^ ;(2t4-3)(2t-}-5) 2t-|-3 J ' '^ — ^ '^•^((2t-|-l)(2t-|-3)S^* -o ^ |(iit_j_3;(2t-|-5) 2t-|-3 ) ' ^" "^'"'^'^ |(2t+l)(2t+3r 2 (2t_J_ l)Cit4_3)(2t-p)S "^ ^ (2t-j-3n- 2e2t_[-33C2t-[-5) ', 4-- . ~ (2t-|-3)(2t-j-5)| ( c.>, I d.^ (r'o)) ( c, -f-d., (r' J (2qr3i(2t+5) j * Som VÎ senere sl;ulle sec er endvidcre: 2th.,^(ro) ^ _ j 2tg,^(r,) j (•it4-13(2t-|-3)(' "[ C2t + 3) C2t + 0} ) Ligninp;en (284) giver da: 0, 156 O. h Broch hvor for Kortheds Shvid : a=2:i:S)2 -2tc££S l*^2t(^'o)-2^-;^ni2^(r'^)| f(2t-^l)(2t4-3)(2t-J-5) -r-* ^^ ^(2t+l)(2t-^3)(2t-[-5)j ' . ^ ( ^2t ^2t+^-nCr'o) P ' ^^ ^(2t-f.l)C2t+3) "T" (2t4.1)(2t4-3} b (2t4-3)(2t-j-5) '2t * "^ ^ |(2t-|-l)(2t-f 3) i- (2t-|-l)(2t4.3}J ^ 4.4^®ev j '2t ^2t ^2t+d2t^^^o) q2t-^2t^^"o^ , "* ""^ ^/2t-|-3+(2t-|-3)(2t-|-53+ (21+3) +(2t-|_3)(2t-|-5)| +4.x)vs 1^^^ I- ^^^ /2t+^2tro) %-i2tro)) ^ ^2t-|_3^(2t-p)(2t-|-5)^ (2t -|_ 3) ^(21^-3) (2t+5)) Y^i6-2<5:)22: + 16tc2S:)^22 a. 2t ^^ ^2t+d2t(^)^^ I(2t4-l)(2t4-3)i -((2t4.1)(2t-|-3) b '2t ^2t4-d2t(^''o) , !(2t+l)(2t+3)) ;(2t+l)(2t4-3) ^(2t+l)(2t+3)S i (2t -^ 1) (2t + 3) '2t |(2t+l)(2t-f3)i I 2t-^3 ■+(2i:pX2H:5)| ^2t+^2t(^^) 2t_|-3 ' (2t-|-3)(2t-4-5)j"/(2t4-l)(2t4-3)j +2 j.-!iL+ '2' — 1Gt;^^'2£/| 2 [ '21 (^21+^21^0) , %-h,{^"o) I(2t-f-l)(2t4-3)j 2t+3 ^(2t+3)(2t+5) -T^ ^2t+3T-(2t4-3)(2t+5) i j(2t+l)(2t+3) j J ! _\''2t •n u\ |(2t4.1)(2t+3)S |2t+3T(2t+3)(2t+5)f "^ Lo\enc for Lysets Forplantelse. 157 ■^ <(2t+l}(2t4-3)i I 2t+3 "^(21+3) (2t+5) f "^ ^"^ ^(2t4-l) (2t4-3)) /214.3 "r(2t-t-3)(2tHf.5)j J j(2t-|-l)(2t4.3)^ ^( (2t + 3) +(2t+3)(2t4-5)| + '%t<'-'o) / ( «-21 ''2t-'2t('"<'> I II +^ i(2t-j-l)(2t-(-3}J ^ |2t-}-3+(2t-|_3)(2t-[-5) '^ \2t^l)(2t+3)(2t4-5)5 ^j(2t4.1)(2t+3)] — 8tc2©/22: ((2t4-l)(2t-|-3)(2t-|-5) U^^2t+^2tro)) ) ^(2t+l)(2t+3)( ^ +8k2£)2£ ^|(2t^-lX2t-f-3)(2t-f.5)J^| (2t-|-3) "*" Q2t-»2t(^'o) ) , _ ( C2t4-^2tC^^)| ^2t('^'o)-2^m2^(r'o)) 1 (2t43)(2t+53; +^| (2t4.1)(2t4-33 j | (24,33(24,5) j J •+^ L ((2t+-l)(2t-f 3)(2t^5)^ ( 2t4-3 ^(21+3)214-5)) j_ j_^2rH2t^^^< +^|(2t+l)(2t+3)j 82t^'""o)-o-rV-"2tC'"o))"l (21 + 33(21 + 5) ^ ' k2^+0(2t+3)(2t+5) f i2t+3~^(2t+3)(2t4,5) | ( 82t(r"o) ) ( ^2t ^2t ) ~8;,5)5)'e2 |,^2t+13(2t+3)(2t+5)| ^ |2t+3-f-(2t+33(2t+5)i ' x=4.^îDS^'2 i '^'^^^^^ ! 2 1 ?Hil^_| 2t (r)^'dA — r' O r' r' * 0 r"o * o 4-4"S'^'S j.^3(«2t+d2t(r"o)^--j^yr^'+'*',,(r)drj 5 r.// 2(d^ /(r*'2tW^'dr) f"« 2t ^r'. -^'^® ^ ^j(5q:nx5HP -«"uy ('^'ît« -ir'^') 160 O. I. Broch 2t+2 /•J" . , . ^ +2«d„ y(rd,9',,(r)ii^dr) , rit .8 + ,t+(l-l^)u2,Sr=,(5_5(p_2)„23_e'q,g.^ r'o r'o S// + t, + î*^3„ = (?,, + 2e',,2C5^^, _j. +4x® 'Z J2l,I^ / (r*"^, (r)5^^ dr)- * 0 21 /y'.'«' i^ + ^2t , (k'+2"*')%Cr'%) "^ ' ^l (2t4-i)(2t-j_3} ^ 2T2i:+:i)c>t-f.3)c>t4.5) ( "^ i r" Lovene for Lysets ForpIantelsCt 161 1 /•''"oo ril ( 2t y '' OO ein Ifr r o -l^S'c'2 J2td^ J (rd,*«2t(r)^ dr)+ ,// +2fy(r^4-'4(r)dr)j -4t^®2 jil^Tiy/^'"^ V^^ (r) drj + r"„ r'o r' Disse Störrelsers Uafhængighed af u give folgende Befingelsesligninger: ( 2th2^(ro) ) / 2t /»roo sinkr . J ^ |(2t+l)(2t+3)(2t+5)l =0 5 S J2ld^ y (r<î>2t«-kr^01 = To en af u og xölgelig ogsaa af k uafhængig Störrelse=p(ro) r o 2t+2 -sitd it-r* /»/cc sin kr \f L / (rdr92t(r)-^drK = en af u og fölgelig og- r saa for de Led, hvori ikke 1 = 0, af k iiafhængig V. 2 L 162 O. I. Broch Slörrclse = l(r„) +^(^„ (r) ^d.) r 0 . 2 p=2-f _l (2t4,3)(2t-f-5) I (2t-|-l)(2t-j-3)(2t-|-5) "^ i To 1 S2t /*/<» s 'n kr \) 2td /(r4>'2t(r)-]^dr)[= en af u og^' fölg-elig' ogsaa ^0 af k iiafliængig" Störrelsc = p'(ro) r« r 'o ^O -^l^^r 'y(rdr^'2t(r)^clr)j = en af u og fölgelig ©gsaa for de Led, Lvori ikke 1 = 0, af k iiafhæugig- Stor- (S84) reise = l'(r,) +J*^l^ (r)'-|^'dr)j . To To ■: ^1 ä'ggt^fo) ^ / 2t /»ra, . ) (äL|.l)(2t+3)(at+5)j =0; Sj2ld^y (r^'-atCO'-^'drY = en af uofffölgeliffOffsaaafk uafhsen^igSlörreIse=p*(ro)i '•u/CrntWTTdr)! -2 j'(2'-l)d'y(-r^"2^(05i^'dr)j »•o To ( ,2t-f-2 /ya> sinkr \) -^ I u V V*'r^"2iW-kr ^7 = CÛ af n og folgelî^ Lovene foir Lysets Forplantelse. Iö3 ogsaa for de Led, hvori ikke t = o, af Ij uafliænjjig Slör- rclse = l"(r J + /(^^^«'-^'dr) ; To " K/(&".t«d.,(^Odr)}=- ^ g2t(»-o) [(2t-j-.l)(2t-|-3)(2t-|-5)j r. o ly (t+1) (2t-|-3)(2t-|-5) ) * Man erholder folge] îgp og^saa : @_g(„4+,j,2)+_:r^(^+i)=®+0]J + „£,(|,._„.)p.2 J2td Jri^d^y (r*'2t(r)^' dr)+ r' "'"it?^'' 2t-2 — 4Ti:13)(k2~ii2 >zJ2.(2t+l)d„[î,d:y(rS'2.(r)^^> r' +.;ityc^*'.t(od.(^)dO]j. e„-S»(<'"-+«''')+(3,/+',/)(fHt"^)=S//-25'(k5'-M^)5!f„4- Lovene for Lysets Forplantclse* 165 » 0 . 2t-2 >»r"„ . -4it®'(k^-u'')e'S 2t (2t-f-l)d Ji-d^ #(r*"2tW-ûr ^^ r" x" * o Lîgnîngerne (363) give nu Betîngelseslîgnîngerne: =2|2td^' /(Xt(r)'-^'dr)j =P(r„] K[|.i:y("*..«^'"»o+ +-. ro X J2t(2t4-1) d^gd:^ (r*2t(r) '-^'dr)+ To ■„-ty^^^^twc^^oiî^"' +, To i^yc'*+'*"2twd'-)j= ro 166 O. I. Broch 2t-2 s' 2l/'y(;;,,,(r)^'dr)j =,>''(ro), Hu[^.<':/(:*"2tW^-^'dr) + To llt/(r\«d.C-^>r)]j=o, 'O r„ iit /(r**"2t Wdr^) dr)] U o, 4 „.,. r, (3-P^ S j2-(24-l)(2t+3)(2t+5)| +t(ro)+/ (r4>/r) ^'clr)+ (386) _^^ K2t4-l)"(2tÇ3)*^2t^»'o;>~ -^l/iJ^'+'*.t(r)dr)j + «•o ■»-'-i--^ k'/f ); — 3t+l P+1 ij(r''+V2t(r)di) =o, To J2"«r /(r*'2t (r)dr (^)dr)| = P'<'-o) = »= To 2t— 2 / roo '*«'— ^ /Too "■o + t/(5^2t(r)dr(^)d.)]| = o. 1*2 To 2t— 2 To +iy (r^'2t(r)d,(^)dr){ = o, fo t'(ro) +y r4>^ (r) -^dr~S j^,,^^^^,,^3^| = o, Af den 7de af disse Betîngelseslîgningcr sees, al To g^elîg' = t(ro)+y r "*^(r)dX^)dr. To Sætter man uu: r y rfC('-)'-^'dr= B(r„) + B,(r„) k« + B,(r„) k* + . . . ., 168 O. I. Broch saa Llivcr: To Og- den 7de af Lignîngerne (386) gîvcr da: jPt(2t-fl)+l]a^^Cr,) -S^A'a>2i(r)drj+B(ro) + To +(3-p)rs I "l?!^!!^ I +B.(r„)lk^+ + (5-2p)B^(ro)Iî4 + ,... = 0, bvoraf fiodes: -2 ly r2'+' = 2B,(r,)k2. To Den 2den af Lig^ningerne (387) giver da enten: ^lK^oJ—^J ^-,^oW^r^"kr>'^^="-è2 K2t4-l)(2t4-33(2t+5;) ro Lovene for Lysets Forplantelse^ 169 og den 4de af Lîg:Dingcrnc (384) gîver da p = ^ , hvilket er iimuligt^ eller p=3 = o, oç fölgelig: (388) p = 3. Deu 4dc af Lîgningerne (384) giver i delte Tilfæl de: 2B,(r„)k^=2 /'r^*„(r)dX^')dr = (389) _ îf (t+l)m2j(r,) L (^2t-j-l)C2t+5)) /(2t. t-f-3)(2t-[-5X2t4-7)) ^. Behandles den 8de af Ligningerne (386) paa samme l^Iaade, fiodes: ( (2t+3)(2t-|_5) ) 2t /»roo /sinkA (390) 2d /r22t(r)drf^9dr= To (t+l)n2^(ro) l(2t -j- 3)(2t-]-5)(2t -{_ 7) I Lignlng^erne [(362) grîve nu Forplantelsesliurtighedeu for den ordinære Straale bestemt ved Formelen: «2— (a-a,e)5^k^+^,5M-Y— (5~8,s)fc24.(x_x,e)k4=o. Vi ville nu undersög^e, om Ligningerne (360) finde Sted eller ikke. Den förste af disse Ligning^er giver: S 4- Ï + M^ (1 — 4e) g 4- w^ (1— 2c) i + + S.+ï„+u2(l-4eO g„+u2 (l-2e)^|^' = @+ @„ eller: ^ + 8^^^^ Î(2Hl(iI+3)l +^^^^^ i(2.+i)(2t+3)(2t+5J "^ V. 2 L 2 170 O. I. Broch r'o ( 1 /»rao \ To -i-«^^ ' ^ |(2t-j- 1) (2t+3) ( iJ r '^'4>'2t(0drJ +®„+8tc5)V2 j(2t+13(2t4-3)5 4-4îîî^'s'2 |(2t+l)(2t+3)(2t+5j *■ 0 iqrf/(^"+'*"2t«'Jr)| — 4it©VS 550I7 f (r^'+'4>"„ (r)dr) + r"o +8"®^2 j(.t+l)C2t+3)l - -8„®cS /(î--°'+'*'2i(r)di)( =®+®«, r' * o hvoraf fölg'cr: I (t+1) (h2t ('o)-^ri,^t ('o)^\ _ ^1 (2üp)(2üf5) )"~^' hvilken Llg^oing^, som oftere för heniærkef, er umuh'g. (Shiltes i næste Hefte)» i ;n i IV. Om en egen Art af Isomorphie, der spiller en om- fattende Rolle i Mineralriget. Af r/i. Sehe er er* JLr en förste Foranlednings til det Arbeide, hvis ResuHater her fremlaeg'gfes, er ffivet ved ITndersög-elsen af tvende norske Mineralier, af hvilke det ene, Cordierit, er tilforn bekjendt, medens det andet, Aspasiolith (ocaTraato? XtSoç), danner et nyt Mineralspecies, Efter at have meddeelt mine Iakttagelser over begge disse Mineraller, skal jeg fremsætte de Slutninger, som deraf kunne udledes med Hensyn til en egen, Lidtil ukjendt Art af Isomorphien» 1. CordieriU Den af mig undersögfe Cordierit findes i IVærheden af Kragerö, altsaa ikke langt fra Tvedestrand, dethckjendte 172 Th. Scheerer Findested for den smul^kc blaae Cordieilt, den rôde Gra- nat og" det krystalliserede Titanjern» Cordierileu fra Kra- gerö er ikke udmærket ved nogeu saa intensiv Maa Farve som den fra Tvedestrand; den er fordetracsle kun lys anietliystfarvet eller aldeles farvelos, hvorved den i sit Ydre erholder megen Lighed med den almiudelige Fedt- qvarls. — En nöiaglig: Analyse af Gordieriten er forme- delst delte Minerals betydelige Gehalt af Leerjord og Talkjord ingen let Opgave. Adskillelsen af begge Jord- arter ved kaustisk Kali eller (under Tilstedeværelse af en betydelig' Wæugde oplöstc Ammoniaksalte) ved kaustisk Ammoniak lader sig*, som bekjendt, kun i det Tilfælde anvende, naar den ene af de to Jordarter er forhaandcn i forholdsviis ringe Qvantitef» Jeg- betjente mig* derfor af en anden Methode, hvilken Heinrich Rose i sin ^^Uand- buch der analytischen Chemie" giver Fortrinet i det Tilfælde, at större Qvanliteter af begge Jordarter skulle skilles fra hiuauden» Af den hertil fornödne concentrerede Oplösning af dobbelt kulsuurt INatron bragte jeg en betydelig Qvantitet i ea rummelig Kolbeflaske og tilföiede draabeviis den sure Solution, som indeholdt Gordieritens Leerjord og Talk- jord (samt en liden Qvantitet Jernoxyd) og som idet-^ mindste var 50 Gauge mindre i Volum end Solutionen af det dobbelt kulsure ]>atron. Paa denne Maade syntes Ad- skillelsen at maalte lykkes endnu bedre, end naar omvendt det dobbelt kulsure Natron var bleven hældet til Oplösnin- gen af Jordarterne. Imidlertid fandt jeg, at heller ikke den paa denne Maade bundfældtc Leerjord var fri for Talkjord» Den blev derfor efter forudgaaen Filtrering og Oplösuing i Saltsyre, endnu engang underkastet den samme Behandling, Men selv den herved udskilte Leer- Om en eg^eii Art af IsomorpLîe« 173 jord var ikke fuldkoniiiicii reen, livilkcl viste sig- ved at behandle den med kaustisk Kali, hvorved el hovcdsag^elig; af Jernoxjd beslaaende Residuum blev uoplosl, hvori endnu fandtes smaac Qvanlileter af Talkjord og* Lcerjord, Hovedqvantilelen af Talkjord, som befandt sig: oplost i det dobbelt kulsiire iXalron, blev udäkilt noder Anvendelse af de behjendte herved nödvciidige Forsigtighedsregler, efteråt den ringe Qvanlitet Jernoxyd, der tilligemcd Talk- jorden havde oplöst sig* i det store Overshud af den alka- liske Vædsfce, iforveien var bleven bundfældt ved nogle Draaber Svovlammonium og* frafiltreret» Ogsaa dette Svovljern indeholdt eu ubetydelig Dcel Talkjord. Tvende Analyser af Cordieriten fra Kragerö , ved hvilke Leerjordens Adskillelse fra Talkjordcn blev iværk- sat paa den angivne Maade, g^ave folgende Resultater: Kiseljord . • Leerjord ♦ ♦ Talkjord ♦ . Kalkjord « * Jernoxydul * • Alanganoxydul ♦ Vand . . • L 50,44 33,22 12,43 1,08 0,79 Spor 1,17 99,13 If. I Middel. 50,44 ♦ , . 5rf,44 32,68 . , . 32,95 13,08 » , . 12,76 1,17 . , . 1,12 1,12 . . 0,96 Spor ♦ , Spor 0,87 . . . 1,02 99,36 99.25 Mængden af Kiseljord kunde blot ved eet Forsög; blive bestemt, da Mineralet ved den ene af disse Analyser blev opsluttet ved Flusssyre. Forholdet af Kiselsyrens Suurstof til Leerjordens og til de 1 og* 1 atomigc Rasers er herved g^iveu som 26,20 : 15,26 : 5,48, naar man antager, at den ringe Mængde Jern er forhaan- den i Mineralet som OxyduL Men dette turde vanskeligt 174 Th, ScLeerer være Tilfældcf, da den analyserede Cordîerît var uæstea fiildkouimen farvelös og idetniindstc ikke viste del ringeste Skjær i det Grönlige^ skjönl det dog er bekjendt, at for- lioldsviis meget smaae Qvantiteter af Jernoxydul ere til- strækkellge til at meddele et ikke pulverformigt Silicat en tydelig grön Farve, naar dette ikke bliver forhindret ved andre farvende Snbstantser» Antager man derfor, sikker- lig med mere Ret, Jernet at være forliaanden i Tilstand af Oxyd, saa bliver Suurstof -Forholdet: 26,20 : 15,64 : 5,26. Dette svarer meget nær (il Formelen: efter hvilken Suurstof- Forholdet skulde være: 26,20 : 15,72 : 5,24. Men den anförte Formel er den saakaldte haarde Fahhuiits, medens Cordieritens hidtil efter Berzclius er hieven antaget at værer . 3U3 si^ + 8AI Si ^) Suurstof-Forholdel ifölge denne sidste Formel er: 26,20:14,97:5,62, iiærmer sig altsaa det forhen Anförte, som man erholder, naar man antager Jernet i Cordieriteu fra Kragerö som Oxydul« Da der imidlertid ikke forekommer mrg at være tilstrækl;elig Grund forhaandcu til at antage dette, saa forcirækker jeg den simplere Formel: R^ Si^ -j- 3R Si. Dernæst kommer del an paa at undersöge, om Sam- mansæluingen af Cordieriter fra andre Fiudesteder ikke ogsaa kunne udlrykkes ved den samme simplere Formel. IXu er Suurstof-Forholdet: »♦♦ ♦♦» «♦» 1) Egentlig fe3Sia+2A£Si4-2(Mg5i>i^-|,3A£Si). Om en egen Art af Isomorpliîe. 175 1) î Cord« fra Bodcnmals efter Stromeyer, 25,12:14,81:5,90 2) - — - Simîutalî - Samme, 25,51:15,47:5,43 3) . -_ . Orijcrfvî - Samme, 25,22:14,82:5,83 4) - — . Orijcrfvi - v. «onsdorff, 25,95:15,36:5,18 5) - — . . Orijerfvi - Tliomsoii, 25,21:14,71:6,23 6) - — - Coiineclîciit - Samme, 25,78:13,41:6,39 og i Middel af disse 6 Analyser: 25,47:14,76:5,83, ♦ ♦♦♦ 4** ♦♦♦ medens det efter Formelen R^ Si^ + ^ I^ Si skulde være . 25,47:15,27:5,09, Antager man dog, at ogsaa i disse Cordieriter en liden Oecl Jern er forhaanden som Oxyd, saa kan dette Gjennemsnilsforhold omformes til: 25,47:15,27:5,37, hvilket da slemmer saa nær overeens med det til Formelen ♦ «♦♦ ♦♦« «♦♦ I\3 gi2 _|_ 3 R Si svarende Suurstof- Forhold , at denne simplere Formel fortjener, som mig synes, at hlive anta- gen for alle Cordieriter, Imidlertid kommer det, med Hensyn paa de Slutninger, der i det Folgende skulle uddragcs af Cordieritcus Sammensætning^, aldeles ikke an paa denne Antagelse , mon ma« fcau herved Jigesaa godt ansee den anden Formel for den rigtigc. Dog fore- kom det mig, formedelst den Overccnsslemmelse man Gnder imellem Sammensætningen af Cordicriten og den samme nær beslægtede hàarde Fahlunit, ikke uden Inte- resse al anstille denne sideordnede Betragtning. 2, Aspasiolith» :1 no I de fleste af sine mineralogiske Kjendcmærker, isærdeleshed i Henseende til Farve, Streg, Glands, Pel- luciditet og Haardhed har delte Mineral, der forekommer 176 Til. ScLeerer paa det samme Flndested som den nys omhandlede Cor- dicrit, stor Liglicd med Serpentin, hvorfor del ogfsaa af dels förste Opdag-ere, de Berg^sluderende Dahl og: Wci- bye er blevet anlaset. Hyppig:st er del af grön Farve i forslîjellige, meesl lyse Nuancer, som lögg^rönf, asparges- grönl, oliegrönt o. s. v. Dog forelîomme ogsaa Parlier deraf med hriiun og rödbruun Farve, hvilket knn synes at hidrörc fra mechanisk indblandet Jernoxyd. Aspasioll- thcns Egenvægt, efteråt den er bieven törret î Vandbadet ©g udkogt i Vand, er noget större end Serpentinens, nemlig =2,76» Ganshe rene Styhfccr deraf ere kun lidt haardere end Kalki^palh. I de forskiellige Ilaandslykker af delte Mineral, jeg bcsidder, er det sammcnvoxet Især- deleshed med Cordierit, Qvarts, Feldspath og Glimmer, undertiden ogsaa med Titanjcrn, hvilken Mineralblanding optræder i den ved forskjellige talkholdige Mineralier ud- mærkede Urgneis fra Kragerö. Kun sjelden -^ forsaavidt min Erfaring for Oieblikket strækker sig — optræder det krystalliseret, dog besidder jeg to Brudstykker af tydelige större Krystaller, hvoraf den Ene holder |^ Tomme i Diameter, og den Anden, hvis Diameter formedelst det manglende Stylîlîe llha ^oHf lader sig bestemme, i ethvert Tilfælde har været endnu större. Om disse Kry- stallers Form og en særegen Omstændighed ved samme skal der i det Folgende blive Tale. For Blæseroret viser Aspasiolithen intet charakteristisk Forhold. Den er usmeltelig, giver i Kolben Vand, og reagerer, behandlet med Phosphorsall og Borax, paa Kisel- jord, Leerjord, Talkjord, Jernoxydiil og Vand. To af mig dermed anslillede qvantitative Analyser gave folgende Resultater t Om en egen Art af Is o m orphie. 177 I. IL 1 Middel. Klscljord ♦ . . 50,29 . . 50,51 . . 50,40 Leerjord ♦ ♦ ♦ 32,40 . . 32,35 , . 32,38 Talkjord . ♦ . 8,04 , . 7,97 . ♦ 8,01 Kall^jord . ♦ ♦ Spor ♦ Spor • . Spor Jernoxydu! . 2,30 . . 2,39 . • 2,34 Manganoxydiil ♦ Spor ♦ . Spor . ♦ Spor Vand ♦ ♦ ♦ ♦ . 6,58 . ♦ 6,88 ♦ ♦ 6,73 99,61 , ♦ 100,10 . . 99,86 Ved begge Analyser blev det meget fiint pulverise- rede Mineral opslultet ved l»ogende Saltsyre» Talkjordens Adskillelse fra Leerjorden skeede paa samme Maade som anfört ved Cordleriten. Det til Middelet af begge disse Analyser svarende Suurstof-Forhold er: ♦♦♦ ♦♦♦ ♦ * Si Al R H 26,18 : 15,12 : 3,63 : 5,98. Forsöger man heraf at ndfinde en Formel for Aspa- siolithen, saa lykkes delte aldeles »ikke paa sædvanlig Maade* Man erholder, selv om man tillader sig smaae Afvigelser fra det fundne Resultat, aldeles usandsynlige Udlryk, som ikke staae i nogen Harmonie med Cordieri- tens Formel , omendskjöndt dog — som snart skal blive vîîst — begge Mineralier ved deres morphologiske For- hold staae i meget nær Forbindelse med liinandcn. Denne Vanskellghed bortfalder imidlertid ved folgende Betragt- ning. Sammenligner man Aspasiolithens Sammensælning med Cordleritens fra Krageröe, saa finder man, at Kisel- jord og Leerjord i he^^e Mineralier staae meget nær i samme Forhold, og at del hovedsagelig kun er den ifölge V. 2 M 178 Th. Scheerer den belydelige Vandg^elialt formîndskcde Tal[»jordqvantî- tety Iivorved den Försfes Samniensætnlog: er forskjellig' fra den Andens* Delte Forhold, som allerede i og for sig har noget Paafaldendc, erholder en cndnu slörre Be- tydning derved, at hegge Mineralier besidde gan- ske de samme Krystal former, nemlig rbombiske Söiler af 120^ med Combinationer af OP, ooPx og oc Poo f altsaa Cordieritens sædvanlige Krystalform, Men et cndnu nöiere Slæglskab imellem begge disse Mineraïspecies an- tydes derved, at ikke alene i et og samme Stvkke de fuldkomncste Overgange Gndcs fra del ene Mineral til del andet, men fremfor Alt derved, at hine Krystaller bestaac ti Id eels af Aspasiolith og tildeels af Cordierit, isærdeleshed dannes deres Kjerne af det sidste 3Iineral, og denne gaaer lidt efter lidt over i Aspa- siolith, hvorom man kan overbevise sig, ikke blot ved begge Mineraliers forskjellige Farve, men ogsaa ved deres saa overordentlig forskjellige Haardhedsgrad, (næslen som Qvarts og Kalhspalh)» At her end ikke i fjerneste Maade kan antages, at nogen Forvittring eller desllge bar fundet Sted, derfor taler den fuldkommen friske, , intet Spor af Decomposition visende, og fast sammenvoxede Mineral- hlanding, i hvilken Cordierit og Aspasiolith forekomme som Blandingsdele, Intet af de her tilstedeværende Mi- neralier, end ikke Glimmeren og Feldspalhen, har tabt Noget af sin Glands eller sit friske Brud« Linder disse Omstændigheder maa derfor den Idee paatrænge sig: at begge Mineralier, Cordierit og Aspasiolith, ere isomor- phe, og at denne Isomorphie har sin Grund deri, at en vis Mængde Vand formaaer at erstatte en vis Mængde Tal kj ord. Ved Regning lindes, al paa denne Maade 3 Atomer Vand vilde erstatte 1 Atom Talkjord. Om en e{yen Art af Isomorphie. 179 IIvîs vi nemlijy aiitaçc dette, og* efter dette Forhold ^) substituere Talt;jord for det i Aspasiolillien iiidclioldte Vand, saa erholde vi for dette I^lineral et Suurstof- For- hold af Si Al R 26,18 : 15,12 : 5,63, medens delte Forhold ved Cordieriten fra Krageröe hiev fiindct ligt: 26,20 : 15,26 : 5,48 5 altsaa næsteii fuldkommcn nöiagtigt det Samme» Vil man endogsaa ved Aspasiolithen antage, at en liden Deel, maashec Halvdelen, af det i Samme forhaandenværende Jern forekommer i Oxyd- Tilstand, saa bliver derved Suurstof -Forholdet af dens Bcstanddelc kun lidet foran- dret, nemlig ligt: 26,18 : 15,52 :5,37, og nærmer sig derved det Suurstof- Forhold, som findes naar man beregner den ringe Jernqvantitct i Cordieriten i) Efter Forholdet nemlig af 3 At H til 1 At. Mg, altsaa af 3X112,48 = 337,44.258,355 fölgelig for hrcr Væ g t de el Vand ||||-==0,766 Vægtdele Talkjord» For de efter min Analyse i Aspasiolithen indeholdte 6,73 Procent Vand maa saaledes substitueres 6,73 X 0,766 = 5,15 Procent Talk- jord» Ved Beregningen af Suurstof- Forholdet har man, hvilket umiddelbart folger af hvad der er sagt, ikke nödig at företage denne Substitution, og dernæst at beregne Suur- stofTet for den herved forögede Talbjordqvantitet, men man behöver kun at dividere Våndets Suurstofgehalt med 3 og addere den erholdte Qvoticnt til Talkj ordens Suurstofgehalt, hvorved altsaa i nærværende Tilfælde den samlede Suurstof- qvantitet af R bliver 3,63 + 1 X 5,98 = 5,63, saaledes som ovenfor findes anfört. 180 Th. Scheerer fra Krageröe som Oxyd, for Lvilket Tilfælde det allerede er blevet anfört som 26,20 : 15,64 : 5,26, Til IiTilken Synsmaade man derfor ogsaa maatte Iiælde, saa viser det sig' dog^ i ethvert Tilfælde, atAspasiolithens og: Cordieritens lig'e Krystalf ormer kunne forklares ved, at 3 Atomer Vand formaae at erstatte 1 Atom Talk jord. Et saadant Resultat, der paa Grund af manglende Analogpier var meget paafaldende, kunde naturligviis, trods de Facta, der tale for samme, ikke strax antagas som fuldkommen faststaaende, og jeg" gav mig" derfor ifærd med det Arheide, at underkaste dets Rigptiglied en Prövelse saavidt som muligt og-saa fra andre Sider, Det lod sîgf vente, at denne eiendommelige Art af Isomorphie ikke blot vilde vise sig* som et enkelt» staaeude Factum, men at Samme, idetmindste i Dlineral- riget, maattc spille en meer eller mindre omfattende Rolle, og* at derfor ogsaa af andre vandholdige Mine- raliers Sammensætning' Beviser for min Anskuelses Rig"- tiglied vilde kunne findes, Nærmest syntes det mig at ligge, at underkaste et af de vigtigsle og: hyppigst forekommende vandholdige Talk- jord-Silicaler, Serpentinen, en nærmere ündersögclse i denne Henseende^ 3, Serpentin« Analyserne af Serpentin fra forskjellige Findesteder have, som det vil sees af folgende Sammenstilling, leve- ret Resultater, der ikke lidet afvigc fra hiuanden: Om en effcn Art af Isomorpliie. 181 «•* • • * ♦ 4 Andre Si Älg Ca le Mn 11 Stotre 1) s. f. Snarum 42,97 41,66 — 2,23 — 12,271 0,87 AI efter Ilarlwall 2) S. f. Sala 42,16 42,26 1,98 12,33 l,03Bitu. c. Lyclioel! men og' C 3) S. f. Gullsjö 42,34 44,20 — 12,38 0,89 C c. Wosander 4) S, f, Snarum 40,71 41,48 2,43 12,61 2,39 Al e* min Analyse 5) S. f. New York 41,00 41,26 2,39 1,85 13,50 e. Beck 6) S- f- Fahlun 40,32 41,76 — 3,33 13,54 — e« Jordan 7) S* f. Hoboken 41,67 41,25 — 1,48 13,80 l,37Bitu- e* Lyclinell ** men og C 8) S. f. Fahlun 40,52 42,05 — 3,01 — - 13,85 0,21 AI e* Marchand 9) S. f. Phih'pstad 41,66 37,16 — 4,05 2,02 14,72 _— e* Stromeyer 10)Ædel Serpentin 42,50 38,63 0,25 1,35 0,56 15,20 1,00 AI e* John 11) S» f» Massachusets 40,08 41,40 — 2,70 15,67 €♦ Shepard 12) S. f» Bare Hills 42,69 40,00 1,16 — 16,11 0,87 C e. Vanuxem 13) S. f, IVew York 40,50 38,00 — — 21,00 — e* Beck Af denne Sammenstilh'ng viser det sig 1) at Vandge- halten af Serpentin fra forsjkellige Findesteder varierer imellem de vidt fra hinanden liggende Grændser 12,27 182 Th. Sehe er er og 21,00 0^2) atTilvæxteu af Vandgcbalten î Almîndelîg- Led er forbunden med en Aftagelse af TalkjordgelialleD. Beregner man Suurstof-Forholdel for samtlige Serpentiner, og' sætter derved 3 Atomer Yand = 1 Atom Talkjord, medens man tilh'ge antager, al de smaae Qvandteter Lcer- jord 5 som nogle af disse Serpentiner indeliolde, ere deri forhaanden som Al Sij saa erholdes folgende Propor- tioner : ♦♦♦ ♦ Si R 1) 21,91 : 20,27 2) 21,90 : 20,46 3) 21,99 : 20,78 4) 20,03 : 20,34 5) 21,30 : 21,09 6) 20,93 : 20,95 7) 21,65 : 20,39 8) 21,07 : 20,95 9) 21,64 : 20,12 10) 21,61 : 19,96 11) 20,82 : 21,28 12) 22,18 : 20,52 13) 21,04 î 20,93 og som Medimnm af disse 13 Forhold : 21,39 : 20,62, hyilket er ligt 100 : 96,4. Heraf fölger altsaa: 1) at samtlige her nndersögte Serpentiner trods deres forslîjellige Vandgehalt paa det ♦•♦ « nærmeste give et og samme Suurstof-Forhold af Si og R, • • saasnart man for 1 Atom Alg substituerer 3 Atomer H, og 2) at dette Suurstof-Forhold i i^liddel af 13 Analyser Om en e{jen Art af Isomorpliie« 183 er som 100 : 96,4, altsaa, iiaar man overseer denne særdeles rinj'^e Différents, kan ansees som 1 : !♦ — Denne Différents af 3,6 Procent bliver let forhlarligp, naar man tager Hensyn til livor vansl;eligt det er at erholde ganske reen, for enhver mechanisk Tilblanding frî. Ser- pentin, og hvor let delte Mineral ved for slærkt at torres, eller ved Forvitring, hvorved det tilligc bliver kulsyre- holdigt, taber en liden Dcel af sit Vand» Af Snurstof- Forholdet Si:R = l:l fölger for alle Serpentiner den simple Formel: (R)' SÎ, hvor Klammerne skulle antyde, at i dette Led en Deel af Talkjorden og de dermed isomorphe Baser (Fe, Mn etc») er erstattet ved en tilsvarende Mængde Vand i det an- ' givne Forhold. Men denne Formel er Hig Oliv i- nen s [R^ Si] , hun med den Forskjel, at i den Sidste ingen Talkj o rd er erstattet ved Vand. Serpentinen er saaledes at betragte som en vandholdig Oli- vin, d. v. s. som en Olivin, i hvilken Våndet som iso- morph ßestanddeel erstatter en större eller ringere Mængde af de 1 og 1 atomige Baser, hvoraf den be kj endte K j ends g je r ning lader sig forklare, at den kry- stalliserede Serpentin (fra Snarum) har den sam- me K r y s t a I f o r m som Olivin. L i g e s o m A s p a s i o- lithen forholder sig til Cordie riten, saaledes forholder sig Serpentinen til Olivinen. De udmærkede Serpcntinkrystaller fra Snarum (af hvilke nogle under forholdsmæssig Brede og Tykkelse opnaae en Længde af indtil 18 Tommer) ere af nogle Mineraloger blevne erklærcde for Pseudokrystaller efter Olivin, Hvo der ved Autopsie kjendcr deres Findesteder 184 Tb. Scheerer vil sikkert være nödsaget til at modsætte sig denne An- skuelse 1)» 1 disse Krystallers Olivinform ligger natiir- Jigviis intet Beviis for en saadan Omvandling, men ial- fald kun en Op fordring til at söge et saadanl Beviis, Dog, dette Beviis er endnii ikke blevet fundet, og vil — hvorom jeg ved nölagtig Undersögelse af vedkommende Findested har overbevlist mig — heller ikke let nogen- sinde kunne findes» Intelsteds lader sîg ved Serpentinen fra Snarum paavise en saadan Forvittring eller paa anden Waade frembragt Decomposition af Mineralet, som der altid pleier at ledsage alle her i Belragtning kommende Pseudomorphoser. De fuldkommen friske, ved Jernoxy- dul-Silicat grönt farvede Serpentinkrystaller ere indvoxede enten i ligesaa frisk, med glindsende Spaltningsfladcr forsynet Magnesit ^), eller i aldeles udecomponeret Ti- tanjernj ja man antræffer endog, naar man sönderslaaer det Sidsle, Serpentinpartier indesluttedc i Samme og rundtomkring omgivne med udecomponeret Titanjern* IJIan bliver her intelsteds Klöfler, Spalter eller Druserum våer, hvilke kunde hentyde paa Infiltration, Ganghilduing eller deslige for Metaphorphoser af den anförte Art gunstige Forhold, men Serpentin, Magnesit, Titanjern, Glimmer og' nogle andre her indhlandede Mineralier ere fast og inderligt sammenvoxede med hinanden og danne en baand- formig Zone, saaledes som dette allerede afßöbert i hans Opsats wÜber Serpentingebilde im Urgebirge aul Modum ^) 1) Dette har Tamnau, der for flere Aar siden besögte disse Findesteder, allerede gjort, S. Pogg, Ann, Bd, 42, S, 462 5 ligeledes Böbert i det Iste Hefte af Gæa IXoryegica S>. l35, 2) See Pogg. Ann, Bd. 65 S, 292, a) S» Gæa NorTegica Heft 1 S, 127, Om en cjjcn Art af Isomorphic. 185 er blcvct pnaviist. Vîstnoh forcljommc paa dette Finde- sted ogsaa mecr eller mindre forviltrede Scrpentinl.ry- stallcr, der da sædvanlig» ved Jernoxydulets Oxydation til Jcrnoxyd have erholdt et sinudsigt giiiilagti{|t ellcr hrunn- ligt Udseende, og' den störste Dcel af de Kryslaller, der tindes i Sanïlinger, er endogf af saadan Art; men delte Lar en meget sim|3el Grund, der ihhe tager Olivin-flypo- thesen under Armene. Alle disse Krystaller ere nemligr enten tagne af den for Veirliget udsattc, Bjergets Over- flade nærmest liggende Deel af Serpentinmassen, eller de sådde i de nedrullede Briidslyhkcr , hvilhe paa den fug"lige Jordbund i hele Aar havde været udsatte for Luf- tens og' Fuglighcdens Indvirhning» Saadannc Krystaller lade |sig' formedelst den Lelhed, hvormed man af de an- förle Grunde han sönderhryde Mag^ncsiten, meget let fuldstændjgen löse fra deres Matrix , hvilhel ved de fuld- kommen frishe Krystaller, der fra ShjærpeJs dyherc lig- gende Dele ved .llinering: ere erholdte, hun med stor Van- shelighed han opuaaes. Man kunde endnu ophaste det Spörgsmaal , hvor- for ihhe, da dog* Aspasiolith og* Cordierit forekomme ved Siden af hinanden, ogsaa Serpentin bliver ledsaget af Olivin? Denne vistnok tilsyneladcnde paradoxe Omstæn- dighed vil jeg* i Slutning;cu af denne Opsats tag^e nærmere i I^etragtningv Efteråt den her udvikledc, ved de omtalte Forholde îmellem (^ordieritcn og* Aspasiolithen foranledigede The- orie havde erholdt en anden Stötte i de ganske analoge Forholde imeilem Olivin og' Serpentin, blev det derved gjort endnu sandsynligere, at den Uolle_, som denne Art Isomorphie spiller i Mineralriget, ikke kan være en ganske indskrænket* Dette bar ogsaa virkelig' ved fortsat Under- V. ? M 2 186 TL. Scheerer dersögelse stadfæsfel sig: i en Iiöierc Grad end tilforn aneL Ved Bclrag^tning^ af mere end 100 vaudlioldige Mineraliers Sammensætuiug* med Hensyn (il den her om- handlede iheoretishe Ansknelse har en saa talrig: Mængde Beviser for sammes Rigliglied fremstillet sig", at den ihfce længere kan Tære nog^en Tvivl underkastet. 1 det Fol- gende vil jeg' anföre Formlerne for de vigtîg^sle af disse Mineralier saatedes som disse blive, naar man som Lasisk ßestanddeel indförer Våndet paa den anförte Maade (3 Atomer Vand for 1 Atom Talkjord, Jernoxydul^ Mängdan- oxydul o» s. V.). En udförlig- Udvikling af disse Formler, ledsaget af forskjellige Bemærkning^er,^ har jeg; meddeelt i Pog-gendorfs Annaler i en mere delailleret Opsats om denne Gjenstand» — For paa den simplest mulige Maade at udtrvkke, at î et Led af en Formel, R, en Deel af de 1 og" 1 atomige Baser er erstattet ved mere eller mindre Vand, har jeg' i saadanne Tllfælde stedse betjent mig af Tegnet (R) som allerede ovenfor er anvendt ved Serpentin. Formelen •• ♦♦♦ for Aspasiolilhen vil f« Ex. herefter altsaa være (R)^ Si* -f 3 R Si. L Silicater. A. Silicater af T al kj ord og dermed isomorphe Baser, (De med Serpentinen beslægtede Mineralier). !♦ Gymnit «..».«,«•» (R)3Si 2. Deweylit (R)3Si 3. Villarsit (R) 3 sl 4. Dermatin ♦ . ♦ (R)^Si Om en eg'cn Art af IsomorpLie. 187 4»» 5. Chrysotil (Mclaxlt) (R)3Si ♦ •♦♦ 6. Cliloropliæit (R)3Si An aiærkni ti^: Alle disse Mineralier, hvis VanJjjc- halt vexlcr imclicni 5,80 o[j' 42,15 Procent erholde altsaa samme Formel som Serpentinen, ogf adshille sig- i chcmisk Henseende fra samme kun ved den forskjcllig^arlede, men 4- isomorphe Sammensætning af Ledet (R), Det eneste af disse i^lineralicr, som hidindtil er fundet tydeligt krystal- Hseret, er Villarsiteu. Dens Form er en rhombisk Söile af 120^ 5 medens Serpentinens rhombiske Söile er af næsten 130^, Herefter forholde sig' altsaa begge Söilers Makrodiagonaler som fg 65» : tg 60« = 2,144 : 1,732 eller meget nær = 5:4» Villarsitcns Form han saaiedes be- tragles som en, der er afledet af Serpentinens« 7. Pikrophyll (R)2Si 8. Aphrodit , * » (R)2Si 9» Spadait . , . (R)3SÎ2 10, Pikrosmin ........ (R)3Si2 11, Monradit (R)3S1 12, Talk 1) fra St* Bernhard 2 «•« * ♦«* 2) fra St. Foix ' . - . V*^; cji 13. Meershum 1) Ira Cabanas 2) fra Coulomraiersy . . . ♦ ♦ CR)3Si^ 3) fra Warohko 14. Relinalith .,,-»., , 2(R)3Si + Na^Si 15. Nogle serpentinagtige Mineralier *) ») S, Erduiann og Marchands Journ» f. pr, Cli. Bd, 32 S, 49Ü. * *>* * **■» 188 Th. Scheerer 1) fra MoQïe Rosa \ 2) fra Zermatt 1 . ♦ . . 2(R)5Si + Mg'^Si 3) fra Col dl Brcona) IG. ScLlIlcrspalh ........ 2(R)3Si+M83gi2 Anmærktting'. Man l;an altsaa herefter betrag^te Schillerspatlicii som sammciisat af 2 Atomer Serpeatlu og; 1 Atom Augit. 17. Krckydoülli 3(H)Si +2R3Si-2 B. Silicater af T al kj ord og' dermed isomorphe Base r ^ forbundne med Aluminater eller Jernoxydater (Chiorit og dermed beslæglede Mi- Dcralier). ♦ 4*»- ♦ ♦•♦ 1. Chiorit ......... 2(R)3Si+ (R) Al 2. Chloritskifér ....... 3(R)3Si+ (R) Al 3. Ripidolith 3(R)3Si+2(R) A[ 4. Pennin 4(R)3Si+ (R) Al 5. Xan(hopbyllit 4cR)3Si+3(R)2Al3 6. Leucbtenbergit 2>ig^Si+ (R)2AI ♦ ♦♦-♦ * ♦♦♦ 7. EtcbloritagligtMiner.fraTabergi) 3Mg2Si+ (R)2Al a Kämmererit ........ 6(R)2Si+ (R)3A1^ 9. Cbloritoid . (R)3Si2+(R) Al^ 10. Sæbesteen 6(R)2Si-f (R) R 11. Cronstedit (l\)3Si4- (R) Fe 1) S. Berzelius Arsb. Arg. 20, H, 2, S, 234. Om en eg-en Art af Isomorpliie. 189 C. SilicalerafTaHjord ojjLccrjord o^ der- me d i s o m o r p b c Ii a s c r. a) Glimmer og glimracragt !♦ Glimmer fra I viken ♦ . . 2. Glimmer fra BråUsfad . ♦ 3. Glimmer fra Broddbo ♦ » 4« Glimmer fra Rosendal * , 5. Glimmer fra Pargas . ♦ » 6, Glimmer fra Monroe . . 7, Glimmer fra Abborforss 8. Glimmer fra Sala ♦ 9» Pyropliyllit . ♦ ♦ 10. Pi nit fra Auvergne 11. Pinit fra Penig 12. Gigantolith . . . 13. Chlorophyllit . \ 14. Ottrelit . . . . ««. -^** ge Mineralier. (h) si^+ a Si' ♦ <<♦ ■•♦» +♦♦ (U) Si +2R. Si2 ♦ ♦♦♦ ♦«♦ ... (R) Si +2R Si ■•♦♦ «♦♦ ♦*♦ 2(R)2Si + AI Si 3(R)2Si +4R Si (R)3Si + R Si (J\ySi +4R Si 2(R)3Si + R Si 3(R) Si 4-2A|2Si3 3(R) Si +2R2 Si3 (R) Si 4-2R Si (R)3Si^+4R Si (R)2Si + Al Si (R)2Si -f AI Si Anmærlining. Omendskjöndt de anförte Glimmer- arters og glimmeragtige Mineraliers Vandgcbalt i Alrain- delighed ikke er stor, idet den nemlig varierer mellcm 1 og 6 Procent, saa spiller den dog i de fleste Tilfælde en meget væsenllig Rolle med Hensyn til Formlerne for disse Mineralier. Det större Antal af dem indehoïder nemlig kun en ringe Mængde 1 og 1 atomige Baser, hvis Suurstofqvanlitet ved Våndets, selv naar dette kun udgjor 190 Tb. Scheerer el Par Procent, erliolder en forholdsmæssigp betydelig Til- væxt. Lader man Vandgehallen ude af Betiagtning, eller forsöger man at iudföre den som Hydratvand, saa faaer man fordelmeste usandsynlige, complicerede Formler, Lvilke desforuden dog' knn meget maadeligt stemme over- eens med den ved Analysen fundne Sammensætniog, og navnlig bverken indbyrdes eller i Sammenligning med andre Mineraliers Formler lade symmetriske Forholde til- syne, Indvendinger, hvilke man ligesaaiidt kan gjore imod de her opslillede Formler, som imod de forhen anförte Formler for Chiorilerne og de cliloritaglige Mineralier. Flere Glimmerarier indeholde smaae, neppe til over 1 Procent sig belobende Qvantiteter af Fluorforbindelser, i Særdcleshcd Fluorcalcium og Fluormagnesium. Sandsyn- ligviis erstatte de en tilsvarende ringe Andeel af de 1 og 1 atomige Baser. b) Ikke glimmcragtige Mineralier. a. Krystalliniske. 1. Fahlunit (R;3Si +2R Si 2. Esmarkit (R) 3 Si +2 Al Si 3. Pyrargyllit (R)3Si +2A1 Si 4. Praseolith ....,.♦. 2(R)3Si +3A1 Si 5. Zeuxil 3(R)3Si +2Al3Si'î 6. Roselan (R)2Si -|-2R Si 7. Kirwanit 6(R)2Si + Al Si 4 •«• •** 4># a Steint , r • » 9(R)^si + r^ si 9, Weissit (B;3Si2+2Al Si* Om en eg^en Art af Isomorpbie. 191 « 4** ♦•• ♦•• 10. Rhodalilh 3(R) SÎ + R Si 11. IVeurolitlj (R) Si"-+ AI Si ß» Amorphe *)♦ 1. Becgsteen 2(R) 81^+ RSI3 2. Ciinolil • . (R) Si + AJ^ Si^ 3. Onkosin (R) Si + AI Si 4. Pibesteen 3(R) Si + R^ S^ 5. Fedtbol (R)^Si + R Si 6. Huronît (R)3Si2+3AI Si T Agalmalolith (R)3Si2+3R_Si 8. Bergsæbe fra Plombières . . . (R)2Si + Al SI 9. rVontronit fra Villefrancbe • . (R)2'si + R Si 10. KaoIiQ (R)2Si +3A1 Si * ,<• ••» <•♦ 11. rVontronit fra Andreasberg • . 3(R)2Si +4Fe Si 12. Saponit 4(6)^ Si + R_Si 13. Pln^uit (R)3Si + FSi 14. Bol (R)3Si +2RSi 15. Jernsleenmarv ♦.♦.•.. (R)'Si -f-^RSi ♦ 4«. <•» •.« ') eller dog idetmindste tilsyneladende amorphe. Nogle af disse Mineralier turde maaskee bestaae af en Sammensætning af mikroskopiske Krystaller. 192 Th^ Scbeerer <♦♦ <«♦ 16. Halloysît fra la VoulL o^ Thiviers (R)3Si +2K Si 17. Bergsæbc fra Thürln^j^en ♦ . . . . (R)3Si +2U Si Anrnærk nîn {j. Idelhele gives der altsaa syv Minera- lier (nemlig^ Fahhinit, Esinarkit, Pyrargilli{5 Bol, Jcrnsteen- marv, Halloysit og Bergsæbe), hvilke ved at indförc Vandel som basisk Bestanddeel erholde den simple iWejo- nit- og EpidotformeK Den forskjellige men isomorphe Sammensætningf af (R) og" R, saavelsom den forskjellige Grad af krystallinisk Udvikling danner den flovedforskjel, som finder Sted ioiellem disse Mineralier/ Epidot og^ Mejonit kunne dog' ikke betragtes som isomorphe med de ovrige nævnte Mineralier, da R i dem Indcholder Kalk- jord som ræsenllig Bestanddeel. 18. Halloysit 1) fra Lütlich 2) fra Guarcqué | _ (R) 3 Si +41181 3) fra Rayonne 4) saakaldet Thuesit ••« *♦♦ 19. Gilbertit . . ... * . . . (R)3Si +6R Si 20. Kerolith . . . . . . . . . 2(R)3Si -f- AI Si 21. Chonikrit ; • ♦ * 4(R)3Si -f Al^Si 22. Berg^sæbe fra Arnsledt . . » . (R)6Si+R^Si II. Borater. • ..♦ 1. Dalholit 3[Ca Si + Ca B] + (R) Si 2. Botryolith ♦ . . ... 3[CaSi+ CaB] +(R)^Si Om en eg^en Art af Isomorphîe. 193 HL Pliospliaten A. Jern-PIiospIiater. 1. Vlvianit fra Corhvall . J . . . . (t^yP 2. Blaajcrnjord fra Hillentröp. .... (R)5p ♦♦ 3. Vivianlt fra Bodenmais ...... (R)^P-f 5H .... •• 4. Mullicît ........... (R)5P+ 5k 5. Vivianlt fra Isle de France .... (R)öP+15H B. Kobber-Phosphater. 1. LibetLenil (R)5p » «♦♦ 2. Phospborocbalcit ...... . . Cu5P+ 5H 3* Phosphorsuurt Kobber fra Ehl ved Rbeinbrcitenbaeh ........ 3Cu5P+10H 4. .«« 4. Phosphorsuurt Kobber fra Hirsebberg (Ry^V^ IV. Arseniater. A. Jordarternes Arseniater. Pikropharmakolith . . . . . . . (R)^ As B. Kobolt-Arseniater. . ... Koboltblomster ....»,., (R)5As iu Kobber-Arseniater* 1. Olivenit ; v . . (R)5As 2. Euchroit (R)5As4- 5H V. 2 IS 194 Th. ScLeerep 3. KobLerskum Cn^Äs-j-lOH 4. Erînît 3Cii5As+ 5H 5. Kobberglîmmer 2(R)io*Äs-|-15H 6. Lindsccrts Cui^As+SOH V. Sulpha ter. 1» Jernvltriol (K)3S+H 2. Bîltersalt (R)3S+H 3. ZInkvitrîol (R)3S+H 4. Kobohvitriol . . . . . . . . (R)^ S+H 5. Kobbervitriol ... . . . . . (R)3 S_|.H 6. Basish Kobbervitrîo! (R)^ S+H 7. Svovisuur Lcerjord . . , » . . 2(R)3S-|-Äi S a Alun ........... 3(R)3S4-Al S 9. Alnnsteen . (R)3S+A13S^ Anmærkning, Det maa yække Opmærksomhed, al i Formlerne for de anförte Vitrioler allid 1 Atom H op- træder som Kryslalvand , medens 6 At. H = 2(R) som Baser ere forbundne med Svovfsyren. Dette stemmer meglet godt ovcreens med Grahams helîjendle lagttagelse, efter hvilken disse Salte ved Ophedoing med betydelig större Lethed give Slip paa 6 Atomer Vand end paa det Ide, hvilket först ved en endnu mere forhoiet Temperatur lader sig nddrive. Graham kaldte dette Sidste basisk Vand 9 og det Förste Krystallisationsvand, Efter Tor nu- Om en eg^cn Art af IsomorpLle. 195 værende Bctragtnîng'sniaade maac disse Bcnævnelser omven« des. Vitrjolerne ere cflcr denne ilske at bctrag^te som neutrale Sulp hater med 1 Atom basisk og* 6 Atomer KrystalHsations-Vand, men som Trediedcels Sulpha- ter, i hvilke noiagtig^ f af Caserne erstattes ved 6H = 2(R) og" i hvilke kun 1 Atom Vand optræder som Kry- sfailisationsvand. Sammenllg-ner man samtlig'e her anforte Formler med dem, hvilke man forhen efter den ældre Anskuelse (ifölge hvilken alt Vand hetragtedes som Hydratvand) har opstillet for de omhandlede Mineralier, saa viser det sig i Almin- dclighed, at disse nye Formler i Sammenligning med de ældre 1) ere simplere^ 2) lade en betydelig större indbyrdes Symmetrie til- syne $ OQ 3) langt nöiagligere stemmer overeens med den ved Analysen fundne Sammensætning. Betræffende det forste Punkt vil jeg kun henlede Opmærksomheden paa, at blandt Andet næsten samt- lige ældre Formler for Glimmerarterne og de glimmerag- tige, som ogsaa for Serpentinerne og de serpentinagtige Mineralier have en mere eller mindre complicerct og usandsynlig Form* Som Exempler vil jeg her anföre Dogle af disse ældre Formler, og stille de nye ved Siden af samme* 196 Th. Scheerer Serpentin ^) . G^mnît . * Villarsit . » Dermatin . . Chrysotil ♦ . Chloropliæil . Pikrophyll ♦ Apbrodit * . Spadait * . Piltrosmin ♦ Monradit « * 1. Formler for Serpentin og* nog^le serpentinagtig^e Mineralier« Ældre Formel. IVy Formel, 2Mg3 si2_|_3ilgH2 ._ (R)3Si ilg Si + MgH3 ... (R)3Si 4* lSi+ H Fe3 ) ^ - %2Si + 4H (R)3Si 3(%2Si+Il)+%H^ . . . (R)3Si FeSi + 6H (R)3Si Talk Meerskum » * • (R)3Si ♦ «»♦ Mg3) .. » «*> Fc3 Si+2H (R)2Si * .«* ms^ Si2 + 9H (R)îSî m^ Si +M8H4 (R)3Si^ Mg3Si^ + 5 (R)3Si2 iif 0*3) •«. ♦ ♦ ♦♦♦ 4*0 Si^ + 3H (R)3Si2 »ige Si- (R)3Si' « «•♦ % Si + H . . (R)3Si2 2. Formler for nogle Glimmerartcr, Ældre Formel. I\y Formel. Gl. f. Iviken . 2(RSi2+RSi3)+H (RjSi^+RSis GL f. Brâttstad SRSi^+lORêi^+eÙ .... (R)Si4-2RSi^ *) Den lier anförte ældre Serpentin- Formel passer îalfald blot for Serpentinen af 13—14 ProCt Vandgehalt» Om en egen Art af Isomorpliie. 197 GI» f. Broddbo (RS14-RSi2+2H)+3R^^^ , . (R)Si+2RSi Gl. f. Rosendal (2R3Si2Kf.R'si)+2(R3Si f RSi) 2(R)2Si+RSi Men især fortjener det at fremliæves , at ved, Indfö- rclsen af Ylandet som basisk Bcsfanddcel folgende bety- delige ludskrænkning bliver bevirket i Henseende til Form- Icrues Antal. Idethele erholde nemlig: 7 Mineralier Serpentinens Formel, 8 ♦ ♦ . Augitens . ♦ — 3 * « • Agalmatolithens — 4 . ♦ . Granatens ♦ , — 7 ♦ . ♦ Epidotens ♦ . — 6 ♦ ♦ . Vivianitens fra Cornwall 4 . ♦ ♦ Vivianitens fra Bodenmais o. s» v» Herved lader sig al(saa Sammcnsætningen af39 vand- holdige Mineralier udtrykke ved 7 meget simple Formler! Angaaende det andet Punkt, betræffende den större Symmetrie, som de oye Formler vise i Sammenligning med de Ældre, behoves vel neppe videre Bemærkninger* Hvad endelig de nye Formlers nöiaglige Overeens- stemmelse med de ved Analyserne fiindne Resultaler be- træffer, saa erholdes disse meget tilfredsstillende ved de Beregninger, som jeg har vedföiet min berörte Opsats i Poggendorfs Annaler. Ikke sjelden saae man sig for- hen nödt til enten at lade en Deel af Vandgehalten i et Mineral, ja endog dets hele Vandgehalt nde af Belragt- ' nîng^ eller ogsaa at antage samme höiere end Forsöget gav den, for at bringe den i Overeensslemmelse med en For- mel, som dog hverken var simpel eller lod skue Forholde symmetrishe med andre Mineraliers Formler. Endelig maa det ikke tabes af Oie, at for negle Mineralier, som 198 Th. Scbeerer f» Ex» for Scliillerspatlien, Vivianiten o. s. v., hvis Sam- mensætning' nu lader sig* udtrykke saa holst simpelt, efter den ældre Theorie egentlig aldeles ingen Formler lode sig^ opstille. Som Hovedresultat af disse ündersögelser fremgaaer altsaa: I. at 1 Atom Tallîjord , Jernoxydul , Manganoxydnl, Koboltoxydul, INiijfcoloxydul og Zinkoxyd, hvert som isomorpli kan erstattes ved 3 Atomer Vand, og II. at 1 Atom Kobbcroxyd paa samme Iflaade kan er- stattes ved 2 Atomer Vand. Til denne sidste Antagelse ledes man nemlig ved en Sammenligning af KoLbervitriolens chemiske Constitution med 10 andre naturlig forekommende Kobbersaltes. Ogsaa i delte Punkt maa jeg med Hensyn til Detaillerne henvise til min nævnte Opsats i PoggendorfTs Annaler. Ved dette Resultat begrundes en ny eiendommelig Art Isomorpbie, hvilken man i i^lodsætning til den tidli- gere bekjendte (monomere) Isomorpbie, kunde kalde deii polymere Isomorpbie. Det lader sig neppe betvivle, at Grændserne for samme scnerehen endnu kunne ndvides. Jeg bringer kun i den Henseende i Erindring hvad v. Donsdorfi bar bemærket, at i Hornblendearterne synes 3Ai ♦»« at være isomorphe med 2 Si, en Mening, som nu, da deo ved analoge Exempler paa en polymer Erstattelse bliver underslöttet, vinder meget i Sandsynligbed. Muligviis »«• ... erstatte Al og Cbr paa denne J^Iaade i Scbillerspatben en liden Deel Kiseljord. At denne polymere Isomorpbie ogsaa udenfor lUinc- Om en cg^en Art af Isomorphic. 199 ralrigel spiller en Rolle, turde ve! neppe være underkaslct Tvivl. Min Tid tillader «ii|]^ dogp nu ikke al fortsætte denne Uudersög^clse ud over disse Grændser. Ved Slutningen af denne Opsals maatte det være nii(j tilladt at lilföie nogle almindelige Oemærkninger, der an- gaae Gjenstande, som staae i Sammenhæng' med de her Omhandlede. * 1. Bemærkninger a ngaaende Zeolîtherne« Iblandt alle hidtil hefragtede Mineralier befinder sig^ Intet, som horer til Zeolith -Slægten. Denne hiandt de Övrig'e ved sin Vandgehalt udmærkede Mineralgruppe er nemlig paa en særdeles mærkværdig Maade character!- seret ved den fuldkomne Mangel paa Tal k jord og Jernoxy dul^ toBaser altsaa^ hvilke fortrins- viis let og hyppigt erstattes ved Vand. Dei Zeolitherne liyppigst optrædende 1 og 1 atomige Baser ere Kalkjord og Kali, om hvilke det synes, at de i Al- miudelighed ikke kunne erstattes ved Vand* Forsöger man at betragte det i Zeolitherne indeholdte Vand gan- ske eller for en Deel som basisk, saa erholder man i de fieste Tilfældc enten meget usandsynlige Formler, eller dog saadanne, som ikke kunne gjöre Fordring paa at blive de Ældre foretrukne. Kun i nogle faa Tilfælde synes mig de erholdte Resultater, hvilke jeg vil meddele i det Folgende, at have en mindre ugunstig Beskaffenhed. 1. Okenit. Formel. Kan forandres til Ca3Si^ + 6H ..,..,, 3CaSi + (R)Si + 3H 200 TIi. Scheerer 2, Apophyllit, Formel. Kan forandres til 4 ««* KSi+8CaSi + 16H ..... SU^Si^ + 2(R)3 Si^ . ♦ ♦ . , ■ R indeholder herved K ogf Ca, (R) derimod kun H. Men efter denne Formel maatte Apophyllitens VandgeLalt ud- gjöre omtrent 18 Proc., medens baade Bcrzciius og^ Stro- meyer kun fandt 16 — 17 Proc* df Analcim« ]\a^ Si2 + 3A1 S> + 6H . ♦ 3[i\a Si +*A[ Si] + 2(R)Si Det i Klammerne indesluttede Led er Labrador -For- melen. 4« Harm o to m. Ba3Si2+4A[Si24-18H . . Ba3Si2+2[(R)3 Si2+2AISi2] Den indklamrede Deel er Formelen for Skapolithen, Ampbodelitlicn o. s. v. 5. Epistilbit* V^^|si+3AISi3+5H . . Ca3Si2 + 2[(R)3Si2+2AISi^] Det Indklamrede er Weissitens Formel. Om del allsaa ved nogie Zeolitber end ikke viser sig* usandsynligt, at de indebolde basisk Vand, saa turde det dog være en cbarakteristisk Egenskab for Zeolitherne iAIminde- ligbed, at det i dem forbaandenværende Vand er vir- keligt KrystallisationsTand. 2. Demærknlnger angaaende visse Pseudomor- p b o s e r. Et ikke ubetydeligt Antal Mineralier af den meest forskjelligartede cbemisbe og krystallograpbiske Beskaffen- Om en egen Art af Isomorpliîe. 201 lied som Spinell, Granat, Augit, Feldspalb^ Turmalin^ Glimmer o« s. v. findcs som bekjcndt tilsyneladendc cm- vandlel til eu Masse, som man efter dens ydre Kjende- mærker snart har kaldt Spccksteen, snart Serpentin* Men paa chemiske Undersögelser af disse specksteen- og ser- pcntinagligc Masser mangler del cndnu meget. Var ikke Aspasiolitljcn, som I liöi Grad ligner Serpentinen, nöiere blevcn undersögt af mig, saa kavde Intet ligget nærmere end at bolde bine Krystaller, der tildeels bestaae af Cor- dîerit^ tîidecls af Aspasiolitb, f or Cor di erîtkry stall er, der tildeels vare omvandlede til Serpentin, og Antallet af bine eiendommelige Pseudomorpboser yilde derved endnu være blevel foröget med een. Da det nu cadvidere er bevlist, at Serpentinkryslallerne fra Snarum ere Intet mindre end Pseudomorpboser efter Olivin, saa kan den Slutning ikke synes forvoveuj at Tel ogsaa nogle andre af hine for Pseudomorpboser antagne serpentin- og speckstcenaglige Masser ved nærmere ündersögelse vilde lede til et ganske analogt Resultat, I Spinellen, Grana- ten, Augitcn o. s. v» kan lelteligen en Deel af de 1 og 1 atomige Baser optræde erstattet ved Vand, og derved et Mineral af tilsvareude lige Krystalform, men af serpen- tin- eller specksteenagtig Beskaffenhed blive dannet. Saa- ledes bave f. Ex« Meerskum og Spadalt, to I flere Hen- seender Serpentinen og Spcckstenen nærstaaende vand- boldige Mineralier, Augiteqs Formel R' SI^ 5 paa samme Maade bar Onkosinen Labradorens Formel- PIngniten Granatens, Pyrargilllten Fablunitens o. s, v, rj; Al der forekomme virkelige Pseudomorpboser, i hvilke Talkjorden spiller en Rolle, vil jeg ingenlunde nægte. En Deel af Pseudomorpboserne er, som vi alle- " V. % - ]N 2 '^ 202 TL Scheerer rede vîde, fremstaaef paa den iWaade, at kulsyrelioldijjl Vand ved langvarige forlsat Indvirfcningf paa Silicater be- ro vede dem visse Bestanddel c» Tilligge l^unde her- ved en Oeel af de borlför(e 1 og 1 atomige (med Talfe- jorden isomorphe) Baser blive substitiierede ved Vand, En anden Gruppe af disse Pscudomorphoser synes derimod at være dannet ved at fculsyremættct Vand, som allerede havde optaget l^nlsuur Talfejofd, a f satte Vand og Tal hjord i et Mineral og borlförte visse Bestanddele deraf. Våndet^ der isærdeleshed ved længe fortsat Ind virkning formaaer at indtrænge i saa mange Forbindelser, hunde herved have lettet den med sig iso- morphe Talkjord Indgangen i disse Mineralier, og saa at sige have banet Veien for Samme, Ogsaa er Opiösningen af den kulsure Talhjord i hal» syreholdigt Vand forskjellig fra den lignende Opiösning af kiilsnur Kalk derved^ at den^ medens den Sidäte reage- rer snurt, besidder en alkalisk Reaction, og derfor maa have en langt kraftigere Virkning paa kiselrige Steen- masser, gjennem hvis Klöfter og* Porer den vedholdende rinder. For en saadaa Dannelse af Pseudomorphoser findes i Norge i Egnen om Arendal viglige Beviser, hvilke jeg forbeholder mig ved en senere Leilighed nær- mere at beröre, 3, Bemærkninger angaaende nogle petrogra- p h i s k e o g g e o g n o s t i s k e F o r h o 1 d e. Naar vi henvende vor Opmærbsomhed paa de for Glimmerarterne og de glimmeragtige Mineralier opstil- lede Formler, kan det ikke undgaae os, at i mange af dem de samme Led (f. Ex» R Si, R Si^, RSi^ o, sïv.) forekomme paa samme Maade som i Formlerne forFeldspa- Ora en eg-en Art af Isomorpliie. 203 Ihcrne. Ilcrved aiilydcs el vîst Sammcnliæng; imcllcm l)Cgg-c lilsvncladcnde saa (jcrnt fra Iniiandcn staaendcMineralgriip- per, hviihct forklarer hvorfor de i de krys(allinislic IJrbjcrgar- tcr saa ovcnnaade hyppigt Icdsagfe liinandcn» Men mcjjel cha- rakleristisli ere de fcldspalliag^tige Mineralier forskjeIli(je fra Gliminerurterne og; de gliniinerag^lige Mineralier derved, at de FörsCe aldrig^ Lave optag^el Vand î deres Composition. Delte lurde Lidröre fra, at de î dem indclioldte 1 og' 1 atomig^e Baser næstcu kun beslaae af Alhalîcr, der for- medelst deres stærkere basiske Eg^enskab niaatte fortrænge Våndet, medens det af Glimmcrartcrne, som indeliolde Talkjord og Jernoxydnl, lettere blev optaget. — Formelen for Gliaimercn fra Miask, Monroe og- Karosulik og; sikkert endnu mange andre Glimmerarlcr er Granatens. Ileraf lader sig* den Omstændig-licd forklare, at Granater saa byppigt forekomme Indvoxede i Gliuimcrskiferen. Tilsidst kommer jeg tilbage til det allerede i Bcgyn« deisen af denne Afhandling' opkastede Spörgsmaal: hvor- for vel ikke, da dog Aspasiolith og Cordierit forekomme ved Siden af hinandcn, ogsaa Serpentinen ledsages af Olivin? At Våndet ligcsaavel som enhver anden af de hidheu- liörende Baser ved Aspasiolithens og Ser|)entinens og overhovedet ved alle i Urbjcrgmassen forekommende vand- boldige Mineraliers Dannelse maa have været forhaan- den, vil ikke let blive draget i Tvivl. Men hvorfor er nu Våndet saa totalt blevet optaget af Serpentinmassen, at end ikke nogen nok saa ringe Deel Olivin kunde op- staae , medens Cordieriten kun paa enkelte Steder optog Vand i sig, og derved blev til Aspasiolith? -^ For at opiöse dette Spörgsmaal maae vi först skue tilbage paa disse Mineraliers Formler; 204 Th, Scheerer Olivin Cordierit R3 Si Ii3Si + 3RSr Serpentin Aspasiolilli (iR)3Si (RS) Si + 3R Si I Olivinen ere tre Atomer Talkjord bundne ti) kun cet Atom Kiscijord, i Cordieriten er derimod den samme Mængde Tall^jord bunden til to Atomer Kiseljord» Aaben- bart er det nu lettere, at en Decl af Basen fortræng-es af en Forbindelse af den förste Art (et Trediedeels Silicat) ved den anden Substants, end af en Forbindelse af den anden Art (et Totrediedeels Silicat)» Saaledes maatte det allerede af denne Grund blive lettere for Vandel at skaffe sig* Indjjang^ i Olivinen, end i Cordieriten, Men at Vån- det ved Serpentindannelsen virkelig bar forhindret en Deel af Talkjorden fra i dets Sted at forbinde sig^ med Kiseljorden, fremgaaer med Visbed deraf, at i Serpenti- nen fra Snarum el Mineral ^) i stor Mængde forekommer indvoxet, som bestaaer af Talkjord- Aluminat og* kulsnur Talkjord. Umuligst kan derfor ved S er penlindan- nelsen Talkjorden bave mangelet og Kiseljorden bave optaget Våndet s aa at sige kun af I\ö d, men Vandetbar paa Grund af dets basiske Egenskab virkelig fortrængt en Deel af Talkj orden, og derved gjort enhver Olivindannelse umulig. Denne Indflydelse synes nuVandet aldeles ikke at have udovet paa den for Sammemere vanskeligt tilgjængelige Cordierit- masse, men af denne blev det bovedsageligkun optaget der, bvor der var Mangel paaTalkjord. ») Hydrotalliit» Om eo eg^en Art af Is om orphie* 205 AtTalkjord har mangtct eller dog: itletmîndstc Ihhe var tilstede i noget Overskud bevises derved, at i Fölgeskab med de uævntc Mineralier hverken fri Talkjord eller nog-et med Talk- jord ovcrmættet Mineral optrædcr, hvilket med Lethed havde kunnet aftræde en Dcel deraf» I Bogyndelsen af deres Dannelse manglede det Cordieriikrystallerne ikke paa en med Talkjord mættet Cordicritmasse, men ved deres For* störreise maatte Våndet erstatte den manglende Talkjord. Derfor bestaaer hovedsageligen disse Krystal- lers Kjærne af Cordlerit^ og den Overfladen nærmest liggende Deel afdem afAspasioIith*^ Naar Olivin, som vi nys have seet, ved Tilstedevæ- relse af Vand ikke kan opstaae, og Serpentin til sin Fremkomst fordrer Våndets Tilstedeværelse, saa paa- trænger sig den Slutning af sig selv : at all e Bj ergarter, Î hvilkeOlivin optræder, ved deresFremstaaen intet Vand have kunnet indeholde, medens det ide, som f öre Serpentin, nöd ve ndi gviis maa Lave været forhaanden» De Förste höre til de ba- saltiske Bjergarter, og de Sidste til de krystalliniske Ur- bj ergarter» De vandholdige Magnesia-Garbonaters chemi- ske Constitution medHensyn til den polymere Is om orphie» De forskjellige Forbindelser af Talkjord med Kulsyre og Vand ere som bekjendt forhen blevne bragte under folgende Afdelinger: 1) Trefold vandholdig totrediedeel kulsuur Talkjord = Mg3Ï> -1-3 H, 2) Firefold vandhol- dig trefjerdedeel kulsuur Talkjord = Mg* C^ + 4 H 206 Th. Scheerer y S) Femfold vandholdig firefemtedeel luilsiiur Talïîjord = ♦ ♦» ♦ Mg^ C^ + 5 H 5 4) Trefold vandholdig: enkelt kuläuur Talkjord =: Mgf*C + 3H, 5) Femfold vandholdîg enkelt f- à} i ». ♦ ♦ * kuisuur Talkjord == MgfC-j-5H o^ 6) Magnesia alba, Lvilken man betragtedc som en Blanding af Flere af de * «• • nysnævnte Forbindelser, isærdelesbed af Mg^ C^ -f" 4 H. ♦ ♦* ♦ og lWgC-j-3H. Ulen siden vi ere blevcn vidende om, at Våndet i visse Tilfælde spiller en Bases Rolle, og det saaledes, at 1 At. Mg erstattes ved 3 Atomer II, maa det Spörgsmaal op- staae, om ikke de vandholdigc Magnesia-Carbonaters che- miäke Constitution, belraglet fra detle nye Synspnnkt, erholder en væsenlligen forandret Skikkelse» Ved en i dette Oieraed anstillet Efterforskning finder man, at de omtalte Forbindelser hovedsagcligen lade sig dele i to Grupper: Förste Gruppe. C Mg H 1) Tref» vandh, f kuls. T. eft» Fritscbe 32,67 47,23 20,10 2) Magnesia alba, efter Kirwau . « 34 45 21 3) Magnesia alba, efter Klaproth .33 40 27 4) Magnesia alba, efter Bucholz . . 32 33 35 5) Tref. vandb. 1 kuls.T. e. Soubeiran 31,50 29,58 38,29 6) Samme Forbindelse eft» Berzclius 31,5 29,6 38,9 7) Samme Forbindelse efler Bucbolz 30 30 40 De relative Suurstofqvanlitcler i disse syv Salte ere: C Mg H 1) 23,73 : 18,28 : 17,87 2) 24,72 : 17,42 : 18,67 3) 23,99 : 15,48 : 24,03 4) 23,26 : 12,77 : 31,15 Om en egen Art af Isomorphic. 207 5) 22,90 : 11,45 : 3^,60 6; 22,90 : 11,46 : 34,62 7) 21,81 : 11,61 : 35,56 ßctragter man nu det liidtil for KrystaIlIsatIonsvand.> anscede Vaiid som basisk, saalcdes at altsaa 1 At, Mg^! aéqvîvâlerer med 1 At H, saa forandre sîg^ de anförte Saurstof-Forkolde paa den ülaade, at Talkjordeus Sunr-' stof bliyer formeret med den 3dîe Decl af Våndets^ altsaa; (Ms) (18,28 + 1 . 17,87) = 24,24 (17,42 4- i . 18,67) = 23,65 (15,48 -J- i . 24,03) = 23,49 (12,77 4- 1 . 31,15) = 22,82 (11,45 +4 . 34,60) := 22,98 (11,46 + i . 34,62) = 23,00 (1 1,61 + 1 ♦ 35,56) = 23,46 Som Medium af disse 7 Suurslof- Forholde af C : M resulterer: 23,33 : 23,38 ..^. , i,|o1„io i Syrens Suurslofgehalt er altsaa nöia^tigt lîgf Basens^ og fölgeh'g kunne disse tilsyneladende saa forskjellig sam- mensatte Salte, hvis Talkjordgehalt varierer imellem 47,23 og 30 og Vandgehalten imellem 26,1 og 40 indbefaltes under den fælles Formel: ,:.(Mff)^c, . Og betegnes med det fælles IXavn : H a I v huIsnurHydro- M agnes i a» iUed Hensyn til de Aarsager, der have be- virket , al en större eller ringere Deel Mg er hieven er- ♦ ♦ stattet ved (H) d« e>: SH? fortjener det at hemærkes, at det me est v and r ige âf hine Salte (med 40 Proc, H) c 1) 23,73 2) 24,72 3) 23,99 4) 23,26 5) 22,90 6) 22,90 7) 21,81 ,i'i*- 3Hin; 208 Til. Scheerer bliver fremstillet ved en lay Temperatur (omtrent imellem O^ og 10^ C) det derimod, som er mecst fattigt pa a Vand (med 20,1 Proeent H) dannes nnder Iaktta- gelse af egne Forsiglighedsregler ved Koghede» Heri ligger saalcdes et Vink i Henseende til Mullghedcn af at fremstille ogsaa andre Magnesia - Salte med foranderlig Vandgelialt* Anden Gruppe* C Mg è 1) Flrefold vandL. | kuls. T., efter Wachtmeister / 37,66 43,3!) 18,95 2) Samme Forbindelse, e. Berzelius 35,70 44,58 19,72 Sj Samme Forbindelse, e. Kobell , 36,13 44,12 19,75 2) Magnesia alba, e. Berzelius « . 36,47 43,16 20,37 5) Femfold vandh» | kuls» T., efter Berzelius »/..•. . . 36,4 43,2 20,4 6) Samme Forbindelse, e. Berzelius 36,5 42,8 20,7 7) Magnesia alba, c. Berzelius » . 37,00 42,24 20,76 8) Magnesia alba, e* Butini . • • 36 43 21 9) Femfold randb. | kuls. T., efter Fritzsche \ . 36,22 42,10 21,68 10) Magnesia alba, e. Bucholz . . 35 42 23 Til disse Sammensætninger syare folgende Suurötof- Proporttoner: CÎ Mg Ä 1) 27,38 : 16,80 : 16,85 2) 25,92 : 17,26 : 17,53 3) 26,27 : 17,08 : 17,56 • s'^ii ^-^ ':) 4) 26,51 : 16,70 : 18,13 5) 26,46 : 16,72 : 18,13 o,Ig-4C3^8li livîs Suursfof- Forholde • fandtes slfulde være: c (MjT) li c (Mg) il 18,46 : 18,46 : 17,47 18,46 : 18,46 : 18,46 à% Ms 21,99 : 14,09 : 29,64 21,99 : 14,66 : 29,32. Forbindelsen (M^) - C -|- 2 II erboldtes ved k o 1 d Fældning af Bittersalt ved kuls. Alkali ved Overskud af Bitter- salt;^ Forbindelsen M(}^C^+8H ved Fordampnings af en concentrerel Oplösning^ af kulsuiir Talkjord i vand- boldig Kulsyre ved en Frysepunktet nærliggende Tempe- ratur. Som Hovedresultat af disse Betrag^lnîng^er faaer mari altsaa fölg^onde: Samtlige bidlil analyserede vandholdige Magnesia -Carbonater lade sig, betragtede fra den poly- mere I-ïomorphies Synspunkt, dele i tvende Grupper, nemlig i: 1) Halv kulsuur Hy dro -M agn e sia og 2) Firefold v and b old i g trefjerdedeel kulsuur (Hydro-?) x^îagnesia. Under ganske særegne Omstæn- digbeder, hvilke isærdeleslied synes at blive betingede ved en lav Temperatur, formaae Forbindelsernc af den Isle Gruppe at o:;tage 2 Atomer, og de af den 2den endnu 4 Atomer Krysfallisations- (eller dog idelmindsle ikke ba- sisk) Vand. 212 Tillæg. Om Talkjordens Atoinvæg^t. De numeriske Resultater , som jejj erholdt ved Aua« lysen af nogle Magnesia - Salle, ledede mig^ til den For- modning', at den for længcre Tid siden af Berzellus fundne Værdie for Talkjordens Alomvægt, 258,14, maaskee turde være noget for stor» I denne Anledning foretog jeg en Rækkc af Bestemmelser ^), af hvilke folgende Tal resulterede: 251,82 251,43 251,08 251,61 251,21 251,00 251,14 Efter J^Iiddehal af disse 7 Værdier bliver Talkjordens Atomvægt lig^ 251,33, Denne Reduction fra 258,14 til 251,33 er i sine Föl- ger ikke uvigtig for den polymere Isomorphie, da Suur- stof-Proporlionerne i Forbindelser^ der indebolde en större Qvantitet (30 — 40 Proc, og mere) Talkjord herved ikke ^) Den herred benyttede Fremgangsmaade ril blive beskreven i et af de næstkommende Hefter af Poggendorlfs Annaler» Om Tallîjordcns Atomvægt. 213 iibclydclîgcn forandres. Jog vil i denne Henseende Ler liun anfore, at t. Kx. Sunrslof -Forholdene i Serpentinen, ifölge 31iddeltal af de forhen (S« 182) auförte Serpentin- Analyser forandres fra Si (R) Si (H) 21,39 : 20,62) (21,39 : 21,09 eller 100 : 96,4 i | 100 : 98,6 Ved Anvendelsen af den nye Alomvægl er altsaa den for mellem Kiselsyrens og* Basernes (inclusive det basiske Vands) Suurstof- Gehalt stedßndcnde Diiferenls af heni- mod 3J Proc» bleven formindsket til omtrent 1^ Proc, Lignende större Tilnærmelser erholdes ligeledes ved andre talhjordige Forbindelser, Som Exempler paa, hvor nöiagtigea de, ved ludforelsen af Våndet som en * * med Mg, Fe, o,s. v, polymer-isomorpb Base, beregnede Suurstof-Forholde ved disse Forbindelser stemme over- eens med de ved Analysen fundne, kunne folgende I^Iineralier tjene« Si (li) Formel Pifcrophyll *■ • ^*"'^^ * ^*"'^" , . . (R)^ Si ^ ^ R. 25,50 : 17,00$ AphrodU ^ 26,79 : 17,50) ^ ^ ^. ^ B. 26,75 : 17,84$ Mouradit ^ ^''^ = ''''H . . . (R)3 «i. B. 30,00 : 15,00$ Talfcf^KLB, ^ 30,24:14,87» ^^., B, 30,00 Î 15,00 f ^ '^ ^vll f c» 1? • ^' 28,88 : 13,82) ♦._ *♦/.. lalK !♦ öt. Jboix ' ' ( . . ♦ (R)3 Si^ B, 28,00 : 14,00$ ^ Serpentinagt. Min, *^* 22,77 : 20,51) 2(11)^ Si4-(R)^Si (efter Schweizer) B, 22,77 : 20,24$ ~^ ^ 214 Th. Scheerer Si 11 Chlorît ^' 1«'^« ^ ^'^^ ^ ï^'^«| 2(R) Si+(R)A1 ß. 16,00 : 8,00 : '--'^ ^ ^ ' -., , -, I r ^' l^/*^9 : 5,66 : 19,32) ^ -^, -. , ,j,^ -, Chlorifskifer ' ' ( 3(R)3 Si + (R) Al B. 16,98 : 5,66 : 18,87$ ^ ^ ^ -^ — B» 13,50 : 9,00 : 16,50) ' ^ ^ ^ >' — Ved de fleste af de för anf örte Mineralier, som t. Ex. ved Gliinnierartcrne, ved de talrige Mineralier, der höre til samme Klasse som Cordicrit og Aspasiolilh o. s. v. blive Suurstof-Proporlionerne saa g^odt som aldeles ufor- andrede. Nyt Magpazîn for Naturvidenskaberne. 5(c Bind. V. Lovene for Lysets Forplantelse î îsophane o^ eeii- axig: krystalliserede Leg^emer. Af O. /. Broch, Capitel4. Lovene for Lysets Forplantelse i ch^cularpolariserende isophane Legemer» § 1. Theorie for Lysets Forjtiantclse i circularpolarisercnde isophane Legemer, T i have Iiîdtil blandt de îsoplianc Leg-emer kun hetraglet deoi, ved hvilke de enkelte transversale Bevægelser alle for- plante sig^ med den samme Hiirtîg-hed. Idel vi have for- udsat, at Molekvlarkræfterne kun ere Funktioner afAfslan- den, og at Hlolekylernes Form er uden Indflydelse, have V. 3 .02 216 O* I. Broch VI f undet, at det(e nödvendigt maatte være Tilfældet. Dir fiudes imidiertid isopliane Lcjjomer, i In ilke de cnliclle transversale Bevæjjelser forplante ssg: med en forsJjelhV Hiirtighed, saaledes at de Jo i modsal Retning- circularpo- lariscrcde Siraalcr, hvoraf enhver retliniet polariseret Straale kan fænkes samniensat forplante sig' med iilige Hurliglied» Saadanne isopbane Legemer lilive derfor kaldte circularpolariserende. De ere först opdagcde af Biot. Saada me ere Terpentinolie og dens Dampe, Kamp- fer i ukrysîallinisk Tilstand, Cilronoüe o» fl» a» Den pLysiske Aarsag- til disse Pliænomener kjendes cudnu ikke. Derimod er en Form af Difforentialligniu- gerne for de uendelig smaac Bevægeiser i eet System af Molekvler, som svarer til disse Pliænomener, först opstillct af Mac-Cullagli og* siden af Caucliy. Da det er rimeligst at anläge, at Etlierens I^Iolekylarkræfter ere de samme i alle Legemer, vil jeg her udvide Ideen om disse Ligninger, som kun have Hensyn til eet System af Molekyler, nemlig^ Ellieren, til to Systemer af Molekyler» Der er allsaa lil- bage endnu at bestemme den Virkningsmaade for del circularpolariserende Legemes Molekylarkræfter eller sand- synligere den Figur af disse Molekyler, der vilde give Differeutialligningerne for de uendelig smaae Bevægelser denne Form, medens Etherens Molckylarkræfter kunne antages at virke paa samme Maadc som i andre ikke cir- cularpolariserende Legemer og Elbermolekylernes Figur at være uden Indflydelsc. Disse DiiFerentialligninger for de uendelige smaae Bevægelser af to Systemer af Molekyler, der svare til de Phænomener, som finde Sted yed de circularpolariserende Legemer, ere: Lovene for Lysets Forplantelse. 217 (E_,ipt^F,l^. D+E,i'+F,.l^. D'=K/y-a^v), (E-.li')^+F.I^ D-]-K,V4-F,(je ere lig- Nul: (39C) A'^ + B'2 4_ c:/2 :== o, Af Ligning^erne (3î>3) og- (394) erholder man videre: Og fölgfeliff: (398) A^ + B2 -f C^ = o, (399) AA' + BB' + CC = o. Ere Systemerne ganshe isophane, saa Isan man sætte: ((153)) A ==a e^ K-S B^be^^V^^^ C = ce^l^^^ A'=aV'l^~S B'=b'ef^'l^^ , C'=c'e^'V^, Gg endvidere for Kortheds Skyld: ((169)) M^ + v^ + tv'^ = fc2, ((154)) ux + vy + wzz=:: p, ((198)) r=^. De reelle Dele af |, -rj, t> IS V^ S', hvllhe endnu til- fredsstille Diflferentialligninger (391), blive da: ^ = a cos (hr — st + X ), t)= b cos (kr — st+ ^t. )j r235^ ? = c cos (hr — 5I + v ), ^ ^ ^'=a'cos(hr — 5t+xO, tj'=: b'cos (hr — st+jJL'), t;'z=z c'cos (hr — 5t 4- v'). Lignlngerne (398) og: (396) give da: a2 cos [2(hr — «t + X )] + b^ eos [2(hr — ^t + jx )] + (400) + ^^ cos [2(hr — 51 +v )] = o, a'^cos [2(hr — st + X/)] 4. b'2cos [2(hr — «t + ^')] + + c'^cos [2(hr — st + v')] = o, og heraf erholder man videre: 220 O. L Broch ^'^^^'^ ^' + V^- + ^'-= i («'^+ ï)"^+c"^). Af disse sidste Lig^iiingor ogp af Lig^iaing-erne : fölger, al Moickylerne i ethvert System bevæge sig i Cirkler, hvis Planer falde sammen med Bölge[)lanet og* hvis „ ,. r I- l/"aH^bH^ 1 Xa'^-f-b'2+c'» Radier ere respective Iig f/ — '—^ — ^S r 2 * Ligningerne {*ld4) give nu: (402) (5^+©) (s^+ e„) — (^, . ,(g = -4- [(«2+^) ^//— ^^/] *- Ligningerne (393) og (305) give videre: A* — B' — C' + ^ ~^' og fölgelig: B' iii>-(-^f hj/^IITl C'' mv'J^vh'\/'ir{ A'"" ^~v^ + iv'^ ' A' ~v^ + ti;'2 ' A +^,k— ®, B__ +^,lî— (g^ !^+!^V^£^ Â'^ (E + s^ ' A'"~~ @ + 5'^ * v^ + lU^ c__ +^/»^— (g/ uw±:vh}/''z:ri A'"~"~ © + s'^ ' v^ 4- tl7^ Projicerer man den af Radius vector fil en Molehyl i det förste System bcslîrevne Cirkel paa (y, z) Planet, saa bliver denne Projections Differential med Hensyn til Tiden t (see 5le Bind af Dov ? (403) ( t ) Ggf Î den anden: Y)=pcos(kr — st4-^ + X)=pcos 2^1 ^ _t_ j >, (404) ?;=psin (kr— «t + X + x) =psîn L^^ C4^-i)!' hvor: ^^kr + X-x ^^25^ k ^ 1 INaar y Axen regines positiv til böire Side af Begfyn- delsespunktet ogf z Axen positiv over samme, saa dreier den förste af disse Straaler til Venstre, den anden til Höire. Radien i de beskrevne Cirkler er p. Betegner man ved Q^ den förste Straales Hurtighed og- ved û^ ^en anden Slraales Hurtigphed, saa er Q^ bestemt ved Ligniog^cn (402), naar i samme paa höire Side af Lighedsteg^net vælges Fortegnet ■—-, q^, ^^^ * samme Lig^ning at vælge Fortegp- *iel -{-♦ Belegenes ved 0 Afstanden mcllem de to parallele Lovene for Lysets Forplantelse. 223 bcgrændscnde Planer, lodret paa hvilke Straalcn bcvæger sig^5 saa vil deo förste Straale gjennemlöbe Leg'emet i Tiden —, den anden i Tiden — ♦ Den förste Straale vil folgelig' træde ud af Leg-emel om Tiden —- = 5 sildi- g;ere end den anden» I dette Tidsrum 5 vil den linden Straale bevæg^e sig^ i Luften et Stykke ôOj naar man ved O betegner Lysets Hurtiglied i Luften* Efter Tiden —- blive folkelig" Forrykningerne i den förste Straale: , = p'cosJ2.(î=^_i-)(, (405) ^ ^ ' ç=-P's:„J2u(?z^4) Og' i den anden Straale: '9+ — — 0-50 10 = p' cos \2%\ ^ (406) Disse to i modsat Retning cireularpolariserede Straaler Ifunne nu atter sammensættes til een linearpolariseret, bvis Polarisationsplan vil danne Vinkelen x y— medyAxen, Straalens Polarisationsplan er fölgelig dreiet om en Vinkel —5 og bvis 8 er positiv, det er, hvis den til Höire drei- ende cireularpolariserede Straale bevæger sig hurtigst, finder Polarisationsplanets Rotation Sted til Höire; hvis 5 er negativ, det er, hvis den til Venstre cireularpolariserede Straale bevæger sig hurtigst, dreies Polarisationsplanet ogsaa til Venstre. Rotationsvinkelen er: V. 3 p 224 O. I. Broch (407) p = 5^. Antager man d, ^„ ,(^, g,, at være af samme Form som ved de sædvanlige isopliane Legemer, hvis Theorie er udviklet i Cap. 1, saa bliver Ligningen (402): (408) Ä4~as2k2^ß52_j_Y_ok^-|-Xk4=:+[(52+(|)^„_,(|^Jk, hvoraf findes : Sætter man for Kortheds Skvld: (ô — «/3) 5^ — ay X54 (410) a2 = a4- , _ saa findes, naar bemærkes, at a s(edse er meget stor med Hensyn til üdtrykket [ÇiLi^^^V^^: "^ 2ak(5^ + ß.^ + r) ' o ~ a 4- Kfli^M^JZi^^J^^ ^^ "" "*" 2 ak (54 + ß52 + y) ' eg heraf: INu er k= -= — r-, fölgelig- bliver: a ai ^ oa ril ^^ — ^.sQ_e[(^^ + ^) ^„ ~ /(^^J^^ ^ ^ P— J — 2a2 (5^ + p^^ + y) * Observationer over Værdien af Rotaiionsvinltelen for de forskjellige Straaler have viist, at den er ligefrem proportional med 0 o^ tilnærmelsesvlis omvendt propor- tional med Qvadratet af Bolgelængden, eller, hvilket er Lovene for Lysets Forplantelse. 225 det samme, lig-efrcm proportional med Qvadratct af fc» Man maa altsaa anf.ig-e: (413) ^, = f,|;% ^„ = f,kS og- fölgclig-, al Udliyl;k('t [(@ H- 5^) I, — mr]s^ lïun forandrer srg: lidet med Farven , det er, for de for- skjellige Værdier af s* Man har da: naar man for Kortlieds Skyld sælter: Hvis C er positiv, dreies Polarisationsplanet til Höire, Lvis C er negativ, til Venstre. Naar man ihke tagger Hensyn til Lysets Dispersion og: fölg:ell{^ anseer a som nafliængig: af Farven o^ tii- lig-e anseer C som konstant^ saa vil ifölge Formelen (414) Rolationsvinklernc for de forskjellige Farver staae i et for alle Legemer konstant Forhold til hinan- den. Dette bekræftes ogsaa tilnærmelsesviis af Erfarin- gen, undtagen ved et Legeme, Acidum tartaricum i fly- dendc Tilstand, hvilket ved delte Legeme muligen kan være gründet deri, at Störrelseu C forandrer sig mærkelig med Farven. Da imidlertid lagltagelscrne ved dette Le- geme endnu ikke ere tilstrækkeligeu bestemte^ kan man herover endnn ikke fremstille nogen Hypothese ^). 'j Ifölge MitchcrlicU finder ingen Rotation Sted ved en Oplös- ning af Acidum paratartariciim, uagtct dennes cliemiske Sam- niensætning, Krystalform, specifike "Vægt, Dobheltbrydning og Beliggenheden af dens optiske Axer, er nöiagtig den samme som ved Acidum tartaricum. 226 O. I. Broch § 2. Bestemmelsen af den roterende Molefcylarkraft og dens Anven- delse ved Bestemmelsen af den i en Oplösning indekoldte Qvan- titet af et circularpolariserende Legeme ^). Piaar et Fluidutn , som bcsîdder den rolereode Egen- sltab ^ blandes tiicd et andet Fluidum;» som mangler denne roterende Egensliab og som ikke indvirker chemisk paa det forste FInidum og* fölgelig" kun tjener som Fortyndel- scsmiddel, saa bliver ved samme Læng-de afRörene, bvori Fluiderne observeres , Rotationsvinkelen proportional med det roterende Fluidums Blandingsforbold» Man betegner ved Udlrykket: et Legemes roterende Molekylarkraft, den Vinkel, om hvilken Legemet dreier den rode Straale C i Solspectret, naar Rorefs Længde er 1 Længdeeenbed , f. Ex» 1 Millimeter, og" Afsfandcn inellemMoleky lerne saa stor, at Legemets Tælhed bliver lig- 1, Betegner man denne roterende Molekylarkraft ved en given Substants ved [p], ved s det Vægtforbold, hvori deo roterende Substants forekommer I en Oplösning, ved 5 Tætbeden af Oplösningen, ved 0 Rörets Længde, ved m den Koefficient, hvorved Værdien af Rotatlonsvinkelen for en vis Straale reduceres til den, der svarer til den rode Straale C, og ved p den observerede Rotationsvinkel, naar de ovrige af Opiösningens Bestanddele ikke ere roterende, eller, hvi» dette skulde yære Tilfældet, da den Deel af den ob- serverede Rotationsvinkel, som bevirkes af den givne Substants, saa er: 1) Biot. Compt. rendus Tome 15 pag. 523—542, pag. 619-639, pag. 693—712, Tome 16 pag. 619—639. Tome 18 4 IVovbr, Tome 20 23 Juni. Tome 21 7 Juli. Denne Paragraf er lîun et Sammendrag af Blots og Andres Arbeider^ for Fuld> stændigUeds Skyld har jeg dog troet at burde medtage samme« Lovene for Lysets Forplantelse. 227 (416) W = 3^. Da for tie forsl^jelligc Farver RoialionsvinMen er meget forskjellig" , saa \il ved indfaldende lividl Lys det igjcniieni det analyserende dobbellbrydende Prisma, INicolske Prisma eller Tiirmalin, observerede Billede aldrig^ forsvinde, men forandre sin Farve med Prismets eller Turmalinens Stilling-* Blandt disse forskjellige Farver er der en violet Farve, der danner Overgang-en fra det rene Blaa til Bödt og; Orange; denne bliver af Biot kaldct ^^teinte de Passage'', og* den til Samme hörende Rotations- vinkel kan bestemmes temmelig' nöiagtig** Den Værdie af m 5 der svarer til deune Farve, er af Biot bestemt til IJ, og; den svarer til Forsvinding^en af de orang-e-gule Straa- ler i Solspectret *). Efter Biols lagttagelser bar man for den violette teinte de passage, altsaa m = JJ, bos: krystalliseerbart Rörsukker Druesukker « * * Dextrin ♦ ♦ ♦ ♦ Diabetessukkcr ♦ ♦ ♦ • ♦ ♦ ♦ ♦ ♦ Stivelsesukker, forskjellig-e Arter ♦ ♦ 1 Terpenlinolie, forskjellig-e Arter . . | Do. renset ved gjentagen Destillation (Tætbeden 8 er antagen = 0,862) . ♦ (Canada Balsam dreier derimod Pola- risationsplanet til Höire) Citronolie, Tætbeden Ô antag'en=0,847 m 0£8 100 Tp] [p] P + M + 54^,76 --1,28 -4- 590,8 -1- 0,552 --138^,68 - - 2,176 + 350,23 • ♦ ♦ • + 390,43 • ♦ ♦ ♦ -- 470,19 ♦ ♦ ♦ » + 770,19 2,83 — 270,1 — 3,05 — 250,1 2,68 — 289,6 + 1,70 -1- 450,0 ^) See forövrigt det folgende Cap» 5 § 2 om en anden af mig benyllet Methode ved Bestemmelsen af Bjergkrystallens rote- rende IWoleltylarkrafl. Ci vV ç>0lC>1/ LU i^S A,, C :^ LIBRARY •ft 228 O. L Broch Te(jnel+ belegener, at Deviationen foreg'aaer til höire Side af lagtfag^eren; Tegnet — , at den foregaaer lil venstre Side. Af Ligningen (416) kan mau nu omvendt, naar [p] er bckjcndt, finde: og' Iicrved Væghnæng^den af den i en 0|>lösningf værende lige roterende Subslanls, hvis Art ved andre Forsög î Forveien er bestemt. Flere StolTe forandre under Indvirkuing af Syrer deres roterende Egeaskab. Mærkeligsl er ber det krystalli- serbare Ilörsukker. Naar man til en Opiösning af delte Sukker tilsætter en Qvantitet Hydrocblorsyre eller Svovel- syre, uden at Temperaturen forböies, og med den nödven* digc Forsigligbed, for at ikke Syren pludselig skal virke paa enlielte isolerede Punkter afOplösningen, men udbrede sig eensformig over hele Massen uden strax at farve samme, saa finder man, at Polarii^ationsplanets Deviation, der oprindelig finder Sted til boire Side af lagttageren, gradviis aftager og efter kortere eller længcre Tid opnaaer cl Maximum til venstre Side, som stedse staaer i et for den samme Farve konstant, men for enhver Syre forskjel- ligt Forhold til den oprindclige Deviation, naar begge lagttagelser ved Regning reduceres til den samme Grad af Fortyndelse. Delte Forhold er for Hydrocblorsyre og for den violette teinte de passage — 0,38, og med en Qvantitet af -^L af den oprindelige Oplösnings Volumen opnaaes allerede Maximum af Inversionen i nogle Timer. For Svovlsyre er del samme Forhold — 0,3867. Naar eftcr længere Tid Opiösningen begynder at farves, bliver denne inverterede Deviation stedse svagere, indtil endelig Opiösningen bliver ugjennemsigtig. Ved ingen anden Lovene for Lysets Forplantclse. 229 Art Sukker Llivcr den roterende KraTt udcn Tempera- tnrforliöielse og* udcn synlig- Forandring af Opiösnin- gens pliy»isl;c Tilstand intcrvcrteret, og denne Egeo- skab kan fölgelig tjene til meget nöiagtig at bestemme deo i en Opiösning forekommende Qvantilet af krystaNiserbart Rörsukker. Betegner man nemlig den iagttagne Rota- tion af Polarisationsplanet ved en given Opiösning med p, den Decl bcraf, som bidrörer fra krystalliserbart Rör- sukker, ved S og den övrige Deel ved D^ saa er: 5+Z> = p. Tilsætter man nu Hydrochlorsyre eller en anden Syre og* betegner den interverteredc Rotation, uaar denne ved Regning reduceres til den samme Grad af Fortyndelse, ved — p', sættcr — r = î^^, og betegner ved — r' Inter- versionskoefficienten for det krystalliserbare Rörsukker, bvilken for Hydrocblorsyre og den violette teinte de pas- sage er — r'= — 0,38, saa bliver: — r'5+l> = — rp. Af disse to Ligninger finder man: (418) 5=(i+i,)„ i>=j;^;.p- De positive Rotatîonsvînkler betegne ber, at Rotatio- nen finder Sted til böireSide af lagttageren, de negative, at den finder Sted til venstre Side* For af Formelen (418) at finde Vægtforboldet, bvori det krystalliserbare Rörsukker forekommer i Opiösning-en, har man for den violette teinte de passage: (419) ^ = 1.4 å- Ved nogle Arter af Druesukker finder man, at, naar de i længere Tid holdes kogende oplöst i Vand under 230 O. I. Bl o cil Tilsledcværelseii af Syrer, lider deres Rotationskraft, der stedse er rettet lil Höire, ffere pludselig^e Formindskclser ogf opnaaer endelige et vist Miniioiim. Ved Acacia Gummi bliver Rotationen, der oprindclig* fandt Sted til Venstre, under Paavirkning' af Syrer inlerverteret til lioirc Side, men under et stedse tillaggende Bundfald» Lignende Virkninger som Syrerne frembring-er ogsaa blot Vand under en hoi Temperatur, men betydeligst langsommere. Blandt de övrige organiske Alkaloider Lar Bouchardat ^) undersögt folgende med Hensyn paa deres roterende Egenskaber: Morphin dreier saayel alene som i sure og alkaliske Oplösninger stedse Polarisationsplanet til Venstre. Kun den længere Paavirkning af et Alkali forandrer for stedse dens roterende Egenskab. O pian eller ]\ arc o tin bevirker i sine Oplösninger en stærk Deviation af Polarisalionsplanet til venstre Side* Under Paavirkning af Syrer gaaer denne Deviation over til Loire Side og gaaer ikke tilbage til venstre Side, om end Syren mættes med Ammoniak. Strychnin bevirker i sine Oplösninger en stærk Deviation til venstre Side* Tilsætning af Syrer svækker den roterende Kraft meget udcn imidlertid at forandre sammes Retning. Naar Syren bliver mættet ved Ammoniak, erholder den sin tidligere Intensitet tilbage. Et Overskud af Ammoniak bevirker ingen videre Forandring. Bru ein bevirker opiöst i Alkohol en Deviation til venstre Tide. En Tilsats af Hydrochlorsyre svækker öie- blikkelig den roterende Kraft udeu at forandre dens *) Comptes rendus Tome 18 pag. 278, Tome 19 pag. 1174, LoYcnc for Lyseïs Forpîantcîse. 231 Retning-. IVanr Syron inæflcs ved Ammoniak, vender den oprindcligc rolerende Kr.ift lilba(je, og- et OversJiud af Ammonial; foröger deiinc endvidcrc, t^incljonin yltrer i sine Oplôsninger en slærk ro- terende Kraft til liöirc Si. ^'), (,L+,1) i -j- d,. ,1 (d^ -o + ,1^ 0 + (L„ + ]„ - dj)r+ + «"^ •" (''y ^' + ''z t') = K„ (dy t' - .1^ ■,'), (E - df ) T, + dy ((I + i) d ^. I + F (dy r, 4- ,1^ 0) 4- + E, T,' + dy ((J, + I,) d_^. ^' + F, (dy V + d^ Ç')) = (418) =K,(d^|'-d_^.i;'), ,E ^. + dy ((,! + ,0 d^ I + ,F (dy -n + d^ t)) 4- 234 O. I. Brocli + (E„ - ål) T,< + ày ((I, + l„) ,1^ l' + F„ {A^ V + .1.?') = (E - Al) c + ,1^ ((I 4- O d^ 1 + F (,l^ -n + d^ i;)) 4- - + K/ Ï' + Js (C, + '') ''.v ^'+ *"' (''2, "' + ^z ":')) = = K, (d ^. ^' - dy l'), ,E Ç + d. ((,1 + ,\) rf^ I + ,F(.ly t, + d^ Ç)) + + (E„ - Al) l' + d^ ((!„ + ;„> d^ l' + F„ (dy v + d^'0 = = K„(d^.V-'cos(kr— st+X'^o^di"— X')— — «'sin (kr— st + X') sin (fJ.'— >^'), ^'= c'cos (kr— sl -J- nO = c'cos(kr— st-j-xOcos(V— X') — — c'öiB (kr— st + X') sin (/—^0? hvor, st ni forhen r ((169)) kr z=nx + v^ + tvz^ k^ = m^ + v^ -f- xv'^. Da Udvidelsen i det andet Stysteui af ^lolekyler er Itgf Nul, har man: (420), u%' 4- v^ + w^' = a, Lovene for Lysets Forplantelse 235 og", naar man hun Lctragler de transversale eller dog; n.iîslcn transversale Bevænelscr i det forste Svslcm : (421 ) u^ -|- v^n 4- ^vz = i/fj. ^, hvor jj, enten er Ji(j INn! eller er en mcg-et liden Störrclse» Substituerer man her Værdierne af ^, r^y ^, ^'^ r\' , C', sa«i erholder man: w (1 — |x) a -j- vb cos (p. — x) -f- it^c eos Qt — X) -}-. -[- [vh sin (jJ. — x) -f- ivc sin (v — X)] lang- (\ix — 5I -|- X) = o^ wa' -f- ^l^' cos (jj,' — xO + **^c' cos (>,' — X') -|- -}- [ub'sin(|J.' — x') — tfc'sinCv' — X')] tang- (kr — äI+a') = o, og" lieraf, da disse Ligninger maa ßnde Sted for alle Værdier af t: îi(l — jx) a -[- i;b cos (y^ — x) -f" '^^^ cos (v — X) = o, , «a* 4" vb' cos (y.' —X ') -[- 'ivc' cos (^' — X') = o, vb sin ((jL — X) -J- iuc sin ('' — X) = 0,. vb'sin (y.' — xO -jr wc'sin (v' — X') = o. Betegner man nu, som för, ved JÖ, S, 5 ♦ . ♦ (I5 (5/y . ♦ fy? ^',5 . . . Sj -Sl? . ♦ • Î? ïo ♦ • ♦ ^5 Ï/9 ^ og; ^„ de StörreJser, som man erholder ved i de karakteristishe Funktioner L, L,, « . . E,, E,, . . ♦ F, F„ . . I, I,, ♦ . . J, f,, ♦ . » i, r, , , » . K,, K„ at sætte Storrelserne: u =r Ml/^Zl, v=vl/^^, Vi =itv'\/'^\ isstedctfor Tegenene d ? d d_, saa erholdes ved Substitution afVærdierue (419) i Ligningerne (418), naar man lager Hensyn til Ligningerne (422) og for Korlheds Skvld sæller: cos (kr — äI -4- X ) cos (kr — 5t + X') ' [S + I + „^(l-p.}^lma+[S,+ï,+w2^,] a = = — ^,[uc'sin(v'— XO— ti'li'öindJ.'— X')] (423) — Ä,[uc'cos(v'— xO— ii;b'co.-(lJ.'— X')]tang(kï— 5l+X>. [,S + ,t+u2(l_^),51ma+[^„+I„.+*2+M2^,Ja'= 236 O. h Broch — ^,;[vcV'os(y— X')— wli'cos(|x'— x')]tan3(kr— 5l+X'). = — ^,[vc'»iii(v'— X') — ivh'sn)(ix'—k')] (421) — ^,[uc'cos(V— XO— ii^b'cos(|i.'— X';]tan^(kr— st+X'), =— ^„[vc'sin(V— X')— ivb'sin(iJi'— X')] — — ^„[vc'cos(^'-X')-it;b'cos([J.'-X0]tang;(kr-5t+X0. in(^4-«^)[(^csin(v— X) — ivbslnfp. — X))-]- 4-(vcco«(> — X) — ii;bcos((jL — X))tang(fcr— 51+^)] +g,[(vc'*în(V— xO— îi^b'sin(jj.'— X0) + -j-(i;c'cosO^'-X')-ti;b'cos(|J.'— X'))tang(kr-5t+X')]=:— ^^k^a', (425) m,(E[(ucsin(v--x)— ivbsin(j;.— X)) 4- 4-(vccos(v— x)— ivbcos({jL — X))taiig(kr — st — X] -{- +(®„+s2)[(uc'sin(v'-XO-ti^b'sîn(p.'-xO)-|- +(vc'cos(v'— XO— wb'cosdx'— X'))tang^0 == o» Sætter man nu: (427) 'I'-'^W (-»28) og; siibslllacrer de nye Störrciser p, q, p', q' for a, b, a', ]>', saa fiader man af Ligningerne (422) og' (426): Lovene for Lysets Forplantelse. 237 b.cos(jA— x;= — „2 c.cos(v— x)= (428) — p?nu(1— tji) c'sîn(V— xO=-T-^==* Subslitiieres disse Værdier i Lîgningerne (419)5 saa erholdes: PM1)(1— y.) . , s - 7 p:^^ cos (fct — «I + x) ; ; =— =3L= sin (kï — st 4- x) — '' „a x cos (lit — st + X) ; (129) £'=P-3^^!±Ücos(fer-st + X') k q'w 238 O. î. Broch p'uv ^ — ,-7=— - sin (kr — si + X') — — . — ^ -.- , cos (l;r — 5t + XO» Disse Værtlier af Forrykiiîngenie betegfne, at JWoIc- liylerne i hvert af Systcmcrne beskrive Kllipser. Den ene Axe er i förste Sysfem iig- p, i andet System lig p', ligger Î Hovedsnittet og danner i det förste en Vinkel 9 med iJoIgepIanet, hvor sm cp= — ^^— ^^ ■= j sin 2y\>^ naar ^ betegner den Vinkel, som Slraalen danner med Krvstal- axen ; i det andet System ligger den deiimod i Bölge- planet» Den anden Axe er i försle System lig q og i andet lig q' og staaer lodrct paa Hovedsnittet. Lignin- gerne (423), (424) og (425) blive nu: [S + Ï + 52 + u^ (i_^) 3] "^P 4. 1 — p. — ka (430) î*^ 1— 1^ 4- P„ + „t + w2 ^„) p' = - ^„ q' k. 1 c« I— IX — te (^31) Iff/ jJL k« + [®./+^^+(3.+t.-^-„)(t^'^+^i^^)]p'=-^„q'k. (433) Lovene for Lysets Forplan telse. 239 (422) ^^ + ^'^ "''^ + ®''^' "" ~ ^' P'^* Anlag er man her som i Cap, S^ at Lii^iiinjjcrne (430) D d' Og" (431) ere identiske, saa ville Slorrclsernc s^, —, —r — bestemmes ved de Ore Ligninger (431) og (432). Eli- minerer man p og q, saa erholdes: . [e„+s''+(3/,+i„-5-„)(«2+«y"-)] - — [e, + » 4- i, - 5-,) (v* 4- w - )] . =-j-!k[Ä.(®+s^)-Ä,.,e4-(Ä„(fEj--5-)- [e+«î)][e„+^2]-®,.,®=-B-'h[s„(®+^"-)_jî^_^gj. Antager man nu, al Störrciscrne ®, ®, , . . . g, g- . . . ^) Q„ . , , i, i,, . . . liavc den samme Form som i Cap, 3, saa kliver: ' -[@,+fô.+t-e,)(i>^-+tt;^)]. _(§_e(p_2)8,)k^+(X_e(p_2)X,)h^ 5 ((|-f52)(®„4-s2)_(g,.^(g^54_(^_^^^C0S^^)52k-^ 4-ßs2^Y__(o_e8^cos2^)k24.(x— £X,cos2qÇ)k'i, naar v- sællet lüg ep, hvor l+£ betegner Forholdet mel- lem Ethermolekylernes Afslaud fra hinmden lodrel paa Axen og langs samme, og ^ betegner den Vinkel_, Stråa- vs Q 240 O. h Broch len danner med Kryslalaxen. Indsætter man disse Vær- dler i Ligning-erne (43.'5), sea erholdes : , s*— (a— £(p— 2)ot,)52lî2-|-p52-)-Y — (ö_e(p— 2)8,)k2-f (X-£(p— 2)X,)M = = - f-'** ( [^.((^+5-)-^,.,®] + - (435) +J-^„(|±i„ g)_ ^,^^^i_ g)] (v^+w^^)j^. S^— (»— £0t,COs2^)52k2+|352+Y — — (5— £5,eos2^;k2+(X_EX,cos2g;)l?4 = Subtraherer man disse Ligning^er, saa finder man, at ^, og" ^„ maa betrag^les som meget smaa Störreiser af samme Orden som jx og* £. Sætter man derfor: (436) ^,= £g,, ^„ = £e,„ os: hcmærker, at Storrelserne —^ — ^' op* ~ ^' — ,^ ogsaa " 1 — [j. " 1 — {jt. " ere meget smaa Slörrclser af samme Orden, saa erholdes ved Subtraction af Ligningerne (435) og Division med ek^, naar man ikke tager Hensyn ill de fremdeles med e mul- tiplieerede Led: (a,52+5,-x,k^) (sin^^ + (p — 3)) + Da nu de til den samme Værdie af s hörende to Vær- dier af k ikke ere meget forskjellige, erholder fölgelig For- holdet ^ to Yærdier, der tilnærmelscsviis ere af Formen q' 1 c og . " e Sætter man nu i Ligningerne (431) og (432) p'=cq', hvor e er en Rod af Ligningen (437) eller: Lovene for Lysets Forplantelse. 241 saa erholder man: L 1 — £P ^ -• 1 £p — ./2 [(g+Ä2]niq=— |^, + £g,fee^qS folgelig;: (l-ep) [(^,+eg,lî e] eller, naar man bortkaster de med £ miiltîpllcerede Led: (440) p=c=p;. Projicerer man den af en det förste Syslem tilhörende Molekyl beskrevne Ellipse, hvis ene i Hovedsnittet lig- gende Axe er p, den anden paa Hovedsniltet lodrelte Axc q og — = e, paa (i/, z) Planet, saa bliver dens Differen- tial med Hensyn til Tiden: naar man bortkaster de med e multiplieerede Led» Da nu de to Værdier af e have modsatte Tegn, maae de to El- lipser beskrives i modsat Retning» Betegner man den ene Værdie af e med +e/^ den anden ved — e,, = — — ' saa bestemmes Hurtigheden af den förste til Venstre drei- ende Straale ved Ligningen: 242 O. I. Broch (441) «^--(a— ea/COS^^)A^ïî^4-i35^+Y— (8— e&,cos2gf)k^-|- , og* Hurligiieden af den anden til Höire dreiende ved Lig;- ningen: 5*— (a— £a,cos2g;)5^k^+ß5^-h^— (5— £^,eos2U«)k2 4- + (x-eX,cos^', eller, bvilhel er identisk liermcd, ved Ligningpen: (442) 5^-(«- , 1 = 0,000 5888 • E , \ = 0,000 5260 - F 5 I = 0,000 4843 - G y \ = 0,000 4291 - H, \ = 0>000 3928 og efter Rudberg-, naarn og" n' befegne den ordinære og extraordmære Straale, Drydning^skoffieienter: for B, n = 1,54090, n' = 1,54990 . 67, n = 1,54181, n' = 1,55085 - D, n = 1,54418, n' = 1,^328 . E, n = 1,54711, n' = 1,55630 - F, n = 1,54965, n' = 1,55894 - €^, n = 1,55425, n' = 1,56365 - IT, n = 1,55817, n' = 1,56772 Indsættes nu de observerede Værdier af p og de til- svarende Værdier af I og^ n i Formelen (452), bvorved bemærkes, at p=pO»-^, Lvor p<> beteg-ner RotatlonsTÎn- kelen udlrykt î Grader, og a = —, saa erboldes: Lovene for Lysets Forplantelse. 249 06 c» o" ft» as &9 Od © CD a» PD S c S s 1— > © 00 o n ©* CT? 'o ©* o" O fi» 1 ft 3^ ft ft «5 — » 09 S3 © en CT? 4^ ■o o "ta •o O 1 v* C5 ft C fi9 B C3 C5 ft O. Ol ♦ 1 B O ^ © c^ ^ © ^ © p^ fiï n NB • "^ ^ ■^ ^ •^ ■* _ "» >. p* a < o o I— • ^5 "© ^^ •-♦ QC © h-» co n B C3 1— » Ol ZJ\ © üx &( •4 OO 0 (lé CR ft B o M ÜX co QO f—» © 4^ p** n n S» B* &5 e^ IS j2 Si -< QO U) © rf^ i,T © © © © t« n A sr* C» -f Ü1 to C» to QD CO H s: ft © ti to GO ^5 © 4^ Ma S C3 ft Oé B 1 *^ r © -4 © ^ co te h- • •t s» ft CO © © •4 ta ^© © © '^* "»«* O^ 1— • 09 B O. O •^ O "î-i "© ^5 I-l ^ 00 © to n Cfi ^ t^ © M © Zi\ 1— ^ •^» CO eo sr ft mé fi» CR a; tS © Ü« &9 00 to © •i^ •m» 1^ 3 B QO gi &d *^ OD H-* tê> 4^ OX rb ^ ?• ■fi- OD &^ &5 to o © © 0 © &9 Vi O to © eo to © to H Hi* 1 or 09 B ft Cß © 3 5- ft ' ;© 1 co 1^ © to © © 1 tx S © © © &d © © © ^ ■1^ 9 (S ^ © © ■v QD C3 W jjj B^ O H-l © UÎ lO zp. •^ CO so f ■• ^^ a; 2. e Oi •-I CO © i^ gt © ox o c^ C" Zla o OD >«! ft w <.-l © •f^ 1^ © ^? © 00 ^ b -< 'O O ft Ü< ut © © © © © i •S. "1 ft fi. ft a» © t>9 to »t»^ ox X CD 1:9 «^ fi ft C HS ^ • ^4« o © I ce »(^ © © © © to © QO 1— t te v ^ •<» ■N, •«» ^ o o CP3 ^ © M © © 1-^ ^ QD 4i^ 4i^ H ft ft © l-t © ai to Ol QD *^ CO B &« S • •s B B B- © ft* © •4 o 05 to 00 © (X n I-» rø s» Cfi o rf^ W © 1^ )t^ © ^ © © ba I—« c O w ti» © QD -4 to ox :< Cu s 00 rs © *^ ÜX to w en ST B 1— t 1 ^^^ &« J QO 1 to f— ' CR fi» C/) fi» P © to w © _«_ ■^ x ■^ N» ^ ■» "^ ■*% ^ ft ft d 1— 1 © © 1— 1 -.♦ 00 to © v* •^ a» © I-» -. ox © 0 •^ •— £^ 00 »^ CS O >^ © CO {^i D^ o — © © ÜX to QD © eo © c^ QO to © Wt ><^ tx X ft ft © ^ 1«^ © © to QO t» B • eu ft 1 _ K ;o © © «4 250 O. L Broch Biol angivne RofationsTÎnkIcr afvige særdeles inegel fra de af mig fundne. Den af Mac-Cullagli opstiilede Formel, sam han har udledet ved lîun at Leiragte eel Syslem af Mole- lîyler, er overensstemmende med Formelen (452), dog^ saaledes, at C hos ham hetegner en for alle Farver hon- stant Störrelse, medens den hos mig, som Folge af at jeg; har betragtet lo Systemer af Molekyler, han variere mctl Farven. Det vil af ovenslaaendeTahel hlart sees, at, hvis C var honslant, maatte Ohservationcrne over Straalcrne B og G være langt mere feilagtige, end den sandsynlige Feil ved dem lyder hen paa, og jeg troer saalcde& herved experimentell at have godtgjort Nödvendigheden af at an- läge C variabel med Farven, og saaledcs IXödvendigheden af ogsaa her at betragle to Systemer af Molekyler, Jeg skal nu gaae over til al sammenligne mine her auförte Værdier af Hotalionsvinfcler med de af liiol angivne. Disse ere corrigerede efter den af ham antagne Formel pl^ =: Const., og" angive Rolationsvinkelens Slörrelse for Over- gangen mellem de forshjellige Farver. Paa et andet Sted angiver han Bolgelængderne for Overgang-en mellem de samme Farver. Hans Angivelser sees af folgende Tabel: mm Ydersle Rödt , . . . p = 17",49C4; 1 = 0,000 6344 Mellem Rodl og Orange p = 20^4798,- 1 = 0,000 5864 — Orange og Guult p = 220,3138; 1 = 0,000 5618 — - Guult og Grönt p = 25^,67523 I = 0,000 5237 — Grönt og Blaat p = 30^,0460 ; j = 0,000 4841 — Blaat og Indigo p = 240,5717$ I = 0,000 4513 — Indigo og Violet p = 370,6829 5 I = 0,000 4323 Ydersle Violet . . » p = 44^,08275 I = 0,000 3997 De angivne Farvegrændser og Bolgelængder stemme langt fra overens med de af Frauenhofer angivne Böige- LoYcne for Lysets Forplantelse» 251 læiigdcr 0{j de Farvpgrændscr^ jeg: liar observerct* Efter disse ere : Mellcm Rödt og Orange ved C » . , I = 0,000 6564 — Orange og Giiiilt ved D . » . I = 0,000 5888 — Giiult og: Grönt i jNærlicdcn af D omtrent I = 0,000 56 — Grönt og^ Blaat midt iracllem E og F omtrent I = 0,000 50 -— Indigo og Violet ved G ♦ ♦ . 1 = 0,000 4291 Grændsen mellem Blaat og Indigo har jegp ikke Kunnet endog blot omtrentlig angive» Tages de af ßiot angivne Farvegrændser som Argument ved Sammenligningen af de af ham og* de af mig* angivne Rotationsvinkler findcs: Ydersle Rödt . ♦ ♦ efter mig omtrent p = 12^,5, — Biot . . . p = 17^,5, UlelK Rödt og" Orange efter mig omtrent p = 17^,2, ' — Biot ♦ » . p = 200,5, — Or. og^ Gunlt . efter mig^ omtrent p = 21^,6, — Biot . » . p = 220,3, — Gunlt og Grönt efter mig* omtrent p = 23^,0, — Biot . . . p = 250,7, — Grönt og^ Blaat efter mig omtrent p = 30o,0, — Biot , . . p = 300,0, — Indigo og Violet efter migf omtrent p = 42^^, — Biot . . . p = 370,7. Tages de af Biot angivne Bolgelængder som Argu- ment ved Sammenligningper, da findes: for 1 = 0,000 6344, efter mig p == 18o,5 — Biol p = 170,5 — I = 0,000 5864 — mig- p = 2lo,8 efter Biol P = 20o,5 252 O. I. Broch — I z= 0,000 5618 efter — 1 = 0,000 5237 — — 1 = 0,000 4841 — — 1 = 0,000 4513 — — i = 0,000 4323 — — 1 = 0,000 3997 — Det sees heraf strax, Lvilkcn stor Forslîjel der er imellcm de af migp paa den ovenfor beskrevne Observa- vationsniaade og' de af Biot erboldte Resultater. Indsættes i Formelen (458): mig . . . > > . p = 23^8 Biot , , . » , p = 22^3 mig^ . , » • . p - 270,5 Biot . . ♦ < k < . p = 250,7 mîg" . , . , > . p — 320,3 Biot . . » , • p = 300,0 mig^ • • , » . p — 370,6 Biot . . . , i i . P — 340,6 mig- . ^ . . * P 410,5 Biot . . . • « p — 370,7 mig^ ♦ . . . 4 p = 490,1 Biot ♦ . . , « P - 440,1 O n b = ^ saa erholdes: 27T:n ' C Indsættes ber de af mine Observationer udiedede C Værdier af — og de tilsvarende Værdier af 1, n, n', er- holdes: G Sandsynlig- Feil B C 285,0 0,7 D E 227,3 0,3 F 210,6 0,4 305,3 1,0 254,6 0,3 180,0 0,4 Bjergkrystallens specifike Yægt er ♦ ♦ . . 5 = 2,658 Botationsvinkelen^ som svarer til Straalcn C * p = 17o,24 Héraf- findes Bjergkrystallens rol, Molekylarkr« [p] =r 6,48 Og den sandsynlig-e Feil af denne Værdie . ♦ ♦ 0,02 Zoolog^iske Bidrag af Z Koren og />♦ Danielssen^ Bidrag til Tiibiilaricrnes Udvîklîng, iPet er först i den sidste Tid, at de lavere Dvps üdvifc- littgp ep sinderet med den IVöiag^lighed, som disse i Sand- hed fortjene y og iblandt Polyperne have især Kolle- og ■ Klokkepolyperne været Gjenstand for Naturforskernes Op- mærksomhed ag Granskning« Allerede EHis og Cavalini omtale disse Dyrs For- plantniugsinaader, senere har Grant ^ üleven, Lister, Da- lyell, Happ, Loven, Sårs, Steenstrup^ van Beneden, R, Wagener, KöJliker, Nordmann, Quatrefages og Dnjardin skjæuket disse Dyr særdeles Opniærksomhed og: leveret Bidrag, der tjene til at opklare deres Udviklingshistorie« Hvor altsaa en enkelt Familie har været gjort til Gjenstand for saamange dygtige Naturforskeres Opniærk- somhed, maa Undersögelserne enten være forbundne med 254 Koren og Danielssen Letydelig^e Vansfcelig^lipder, eller der maa være üovcreena* stemmclsc i Observalionerne, der gjöre det nödvendlgt, at disse gjeiitag-es, for at man lian Lomme (il sikkrcre Resultater» Hvad det Förste ang-aacr, da fordre saadanne ündersögelser, at man i læng^cre Tid maa opliolde sig^ paa eet Sted for at kunne gjentage dem 5 Jigesora man og maa være noie bekjendt med Aarstiden, paa hvilke de bedst kunne anstilles. Alene heraf sees, hvor vanskeligt det maa være for de Naturforskere, der kun i kort Tid Lave Leiliglied lil at opliolde sig paa de Steder, livor saa- danne Dyr forefindes, at levere kun uogenledes fuldstæn- dige Bidrag". Hvad del Andel angaaer, nemlig den Uovcr- eensstcmmelsc, der saa hyppig findes hos Forfatterne, da heroer denne jsikkert mindre paa feilaglige Observationer — thi de ovennævnle Forskeres Navne borge tilfulde for Observationernes Paalideliglied — end paa de forskjellige Udviklingsmaader, der finde Sled hos disse Dyr, Erfaring har nemlig viist, at forskjellige Slægtcr af Köllepolyper, vise betydelige Modificationcr i Henseende til deres Cld- vikling', og det er af den Grund ikke vanskeligt at for» hiare sig den Uovereensslemmelse, der saa ofte findes hos Forfatterne. Ethvert Bidrag 5 der enten stadfæster [en gjort Dndersögelse eller opiyser en eller anden Modifica- tion i Henseende til Udviklingcn, vil sikkert ikke være «kjærkomment, og af den Grund have vi troet ikke at burde lilbagehohle vore Undersögelser over Udviklingen af Tubularia larynx. 1 de forste Dage af September Maaned begave vi os til Solsvig, 1.^ Miil vest for Bergen, især i den Hensigt at gjöre os bekjendt med de sammensatte Ascidier, som der findes i l^Iæng^de. Vi havde her Anledning til at er- holde en stor Mængdc Exemplarer af Tubularia larynx. Zoolojjislte Bidrag*. 255 0{J da disse vare forsyvicdc med Kapsler, bi'sliitfcde vi under ^likrosko|)et at iindersöge samme. Tubularia larynx sidder i smaae Buske paa Rödderne af de store Tanjjnrler, PoIy[)crne beslaae som bckjondt af et langt, tyndt, trindt meinbranöst Uör, der ved Basis er noget smalere og ryn- lict paatværs. Poiypliovederne, der siddc paa Enden af Grenene, ere fcölleformigo, lyl.here end Rorene, i Spidsen forsynede med en iüundaabning og omgivne med 2 Rader Tentakler, der sidde i Krandse. Imcllem den ydre og indre Krands af TcnlaUerne sîdde de Lckjendte Genera» tionsorganer. Disse have Lîglied med Viindrneklascr, ere 6 a 8 i Tallet og ere ved korte Stilke fæslede til PolypliovedeL Enhver Klase bcsfaaer af 6 a 8 Kapsler, De enkelte Kapsler ere pæreformige i Spidsen forsynede med 4 Klapper, hvorimellem der findes en Aahning, Den teglsleensröde Masse, hvoraf Polypcrne for en Deel be- staaer, forlænger sig igjennom Stilkene, der bære Gene- ralionskapslerne, og ind i disse selv, hvor den ender sig' köllcformig* Denne kölleformige Deel er skilt fra Æggc- kapslernes Hunlhed ved en gjennemsigtig Membran, som omgiver den og forlænger sig ned paa den rode Masse. Med denne komme Æygene paa Grnnd af den omtalte Membran ikke i ringeste Forbindelse, hvilket jo er Tilfældct med Campanularierne i deres tidligere Periode, Den teglsteensröde Masse sees under Mikroskopet at bestaae af en Mæng^de Celler af i^föW î^iilliï»elres GjennemMiit, for- synede med Kjerner af ytttrttt *^^* Diameter. Mellem Cel- lerne circulerede en fiinkornet Vædske. Æg'|}ene, der laae i den omtalte Hunlhed, vare omgivne med en Mem- bran, havde en sphærisk Form og bestode af en (iinkornet Masse; (hi Kiimpletlen og Kiimblæren vare forsvundne hos alle dem, vi undersögte. 1 Peripherien og Centrum V. 3 R 256 Koren og- Danielsscn af Ægf{;ef laae Bloininokornene faetterc paa hverandre, og- del «r iielop paa de Steder, man först îagttager, at Orga- nerne udvikles» Hos Æ{^^ der vare videre komne i Ud- vilïling", iagtfoge vi to knopforniige Frenistaaenheder paa Blommen: de förste Spoer ti! de bej» yndende Tentakler, Eflerliaandcn fremkomme flere slige knopformige Frem- staaeidieder af forskjellig' Störreise, og i sammes Centrum begynder en neppe synlige Knude at vise sig. De knop- formige Tentakler tillage lidt efler lij('iinem Ka|KseIaabiiin[»en OJ} bevæge si{j mod me(jeii Lcthc'd, li{[ Mediiscriie. Kaj)slcriie tjene altsaa tll Udklæk- nîngssted forÆjjgot o{^ til Bcshyllclsesstcd for den unge Polyp i den tidligere Alder. Men naar üng^en liar naaet CD saadan Slörrelse, at den kan före et selvstændigl Liv, forlader den f^apselen der nu, efteråt ba\e fnidendt sin BcstemnieUc, skrumper sanimen og; svinder hen. Vi have havt Anledning- ti] at overhevise os om, at det virkelige forholder sig saaledes; f hi da vi, for at fortsætte Obser- vationerne, i October Maaned forrige Aar begrave os ud til det samme Sted, fandt vi en utallig iTlængde Rör udcn Polyper, og- hos de Exemplarer, der cndnu havde Polyper, vare Generationsorg-aneme aldeles sammenskrumpede, saa at vi blot kunde kjende Stedet, hvorpaa Kapslerne havde siddet paa nogle njævne Ophöininger paa Polyphovedet. Mærkeligt er det dog;, at vi bestandigt fandt Æg; og aldrig Spermalozoer, som dog A. Krohn ^) har iagttaget hos Tubularia indivisa og H. Rathke ^) hos Coryna squamata. Af de her fremstillede lagllagelser sees, at de i det Væ- sentlige stemme med hvad van Beneden har fundet hos Campanularierne. B^g adskille Tubularierne sig fra Campanularierne derved, at Æggenes Antal er færre, at disse ikke udvikles i den kjödagtige Ulasse og at der ikke foregaaer nogen Celledannelse i Ægget lig den van Bene* *) Einige Bemerkungen und Beobachtungen über die Ceschlechts- verhäitnisse bey den Scrtularincn von D. A. Hrohn. Müllers Archiv 1843 Pag, 180. *) Bemerkungen über die Coryne squamata von H. Ratbke. Wiegmanns Archiv 1844. B. 1. p. 155. 258 Koren og* Danielssen den liar paaviisf, TenlaLIernc Iios de iing^e Tubularîer freDdionime uden nogen bestemt Orden, hvoraf det kom- mer, at man seer Unger med forsljjolügt Antal af samme, saaledes med 2—8—10—12—16, hvilket ikke er Tilfælde med de nnge Campannlarier, hos hvem alle Tentakler fremkomme paa eengang:. Hvorvidt Korynerne komme ill at slemme overeens med Campanularicrne eller med Tiibu- larierne maa Tiden afgjöre. R. Wajjener har i Kapselen af Coryne aculeata iagllaget Æg-, der vare forsynedc med Kiimblærc og Kiimplet. Bcmærknm(]er til Molluskernes tldvikUng. Af Videnskabernes Selskab i Throndhjem erholdt vi I forrige Aar en L'nderstötlclse for at gjöre Indsamling* til l^Iiiseet dersteds. Iblandt flere andre Sager, som vi ved denne Leilighed havde Anledning: til at erholde, befandtes ogsaa Uog^n af flere 31olInsker især af iSudibranchier, hvilken vi beslutlede at opbevare for at gjöre os bekjendte med de inieressante Observationer, som de nordiske Na- turforskere Sårs og' Loven have anslillede angaaende disse Dyrs Udvikling". Den förste Hindring', der mödte os ved disse Undersögelser^ var den, at Ungerne döde kort Tid efter at de havde erholdt den nauliliisaglige Conehylic. For om muligen at faae see den videre Udvikîing' og: de paafölg^cnde 31elamorphoser, som disse Dyr nödvendigen maa gjennemgaae, forsögle vi alle optaenkelig'e Midler for at holde dem længere Tid ilive, men nagtet den anvendte Omhu lykhedes det dog* ikke at holde dem levende længere end 6 Uger, i hvilken Tid de ikke undergik nogen Meta- morphose* Uden al være island til at bringe disse Dyr Zoolog^islie Bidrag^. 259 fil en vîilere UdvilJînj;, var det jo nafiiilîgt, al dcf^ soin vî kunde filfüic cfterat to saa udmærkcdc INalurforshcrc havde gjort disse til Gjenstand for deres llndersögelse, niaatle blive saa liöisl ubetvdeligt, at vi aldrig^ sknldc liave berört det, dersom vi ild;e dermed havde faaet Anledning" til at omtale nogie Enihryoner af 3lollnsher, som vi have fundet i Hylsteret af Ascidia veuosa» Hos disse have vi været saa heldige al see Hjertet tiilig^emed de to Hovedhar, som forgrene sig- i de runde med Svömmehaar forsynedc Lap- per. Vi ville nu först omtale det Lidet vi have at lilföie til INudihranehiernes Udvihling^» Det blæreformige ovale Organ, der findes i IVærhedcn ef Anus, og" som af Loven og Sårs er antaget at benhöre til Forplantningsorg^anerne, have og-saa vi observeret, men vi hunne ihhe være enige med disse Forfattere i at antage samme for nogel selv- stændigt Organ. Vi have Grund til al tro, at det ifcke er andet end den Omslyngning og Ldvidning, som Tarmen bestandig gjör paa dette Sted förend den ender i). Den Bevægelse, som Sårs og Loven have iagltaget i 1^1 aven, bos Embryonerne fremhomme af fine Cilier, der behlæde ihke alene I^Iaven, men ogsaa Tarmen i dens hele Længde. Disse Cilier sætte saavel de i Maven som i Tarmen inde- slutlede Blommekugler i en rullende Devægelse. Det er böist mærkeligt, at Sårs, der dog med en saa hoi Grad af ^öiagtigbcd har iagttagel de udviklede Organer hos Em- brvonerne, ikke bar ohserveret Hjertet. Dette Organ fandtes hos alle de Embryoner, som vi vare island til at bolde længere Tid ilive, og vi have ved samme Leilighed tillige forvisset os om, at Hjertet dannes samtidig med ') Hr. Cand. Löberg, der jevn]igen rar tilstede og med mcgen Interesse fulgte disse Obseryationer, var af samme Formening. 260 Koren o^ Danîclssen Tarmkanalen. Det lig^g^er onitrrnl paa Midien af Dvrcts Krop, bag" Spîserorel ofj liar Form af en oval Rlære, der idelijy ndvider oj>' samm<'nlrækker sig*. Idet Iljerlet sam- mcntrækker sig: g^yder d<'l Blodkuglerne ud i l^roppens Huiiliied, og' idel den udvidcr sig'^ optages samme af HnnI* heden. Kar, der udgaae fra Iljerlet, existere ikke. Mere om Circul.thonen vil blive omtalt længere nede. I Sintning^en af Jannar Maancd f. A. erholdt vi ect Exemplar af Ascidîa venosa, livis Hylster overalt var besat med en 3Iæng-de Blærer, der indeslutlede mange Æg", som vare indbyllede i en æggehvidagtig' Vædske. I Förstnin* gen troede vi, at disse mulig-cns vareÆg- af Aseidier, der udklækkedes i Hylsteret, men ved at undersöge Dlærcrne nöiere fandt vi^ at de ikke stode i ringeste Forbindelse med den, og" vi bleve endydermere overbeviste derom ved paa Spidsen aflîlaererne at opdage Spor af en foregaaende Aabiiingf, der nu var lilsluMct af en Membran* Eftersom nu Æggene lillog-e i Störreise bleve Blærerne tyndere, og', naar Fmbryonerne bavdc naaet en vis Grad af Udvik- ling-, revnede den Hud, der tilsluttede Aabningfen, og: Tusinder af Embryoner saaes at svommc livligt omkring i Våndet. Efteråt vi havde bragt nogle af dem under Mikroskopet, vare vi ikke længere i Tvi vi om, at de maatle være Unger af en eller anden Mollusk, der lægge sine Æg i denne Söpungs Hylster for der at udklækkes. De fritsvönimcndc Unger have meg en Lighed med Unger af Nudibranchier, og de ere ligesom disse forsynedemedennaii- tilusagtig Conchylie, hvori de trække sig ind, naar de blive ir- riteredc. Dyrets Hoved er temmelig tykt og noget tilspidset og forsynet med 2 Öine, bagenom hvilke, i iXærheden af Foden, findes de 2de Höreorganer. Fra Hovedet udgaaer 2de run^e med Svömmehaar forsynede Lapper, i hvilke sees 2 Hoved- Zooloj]iske Bidrajj. 261 ïiar, der fajje Uilspiîng- fra Hutds af l.appcrno o{j dcrpaa forgrene sig* i saniino, livor dr danne et l»ariiel, i liviil.et findes en Wæng-tle ovale Aahnlnger. ISa;>enom Lapperne iidspring-er et foldet Hylster, der slaarr sig" om Conchylien, som del aldeles indeslntler og fæster sigf paa loden» Forlil er Hylsteret saaledes beskaffent, at Dyret kan slaae det tilbage, naar det ndslrækker sig*. Dyrets Fod er for- synet med fine (^iJier og desfornden med et liornagligt Laag, der tjener til at lillnhke Indgangcn til Concliylien. Ulundaabningcn er rund og omgiven med en megpt lyk Ring, Spiserörel langt og temmelig smalt« Maven aflang og meget stor, paa dens ydre Flade findcs et grvnel Le- geme (Leveren), den indre er o>erâlt besat med fine Ci- lier. En stor Deel af Tarmen var endnu undviklet bos de Embryoner, som vi liavde Anledning til al unders ige. Omirent paa Hlldtcn af Dyrets Kröp, bag Spiserörel fand- tes Hjertet, î Form af en oval Blære, der ndvidedc og: sammentrak sig med megen Kraft. Idet Hjoitel san:men- trækker sig gyder det Blodkug lerne ud i Dyrets Hnulbed, bvor disse sælte de sig i Huuibeden befindende Blomme- lîugler i en livlig Bevægelse; derefler gjör det en Sving- ning-, og idel det udvider sig, opiages igjen de i Huul- heden værende Blodkugler. Fra Huuibeden opfages Blo- det af det ene af de omtalte 2de Kar, der Gndes i Lap. perne, og efter der at bave undergaaet den nödvendige Forandring föres det af det andet igjen tilbage til Huul' beden. Af dette sees, at Lapperne bos Embryonerne fun- gere baade som Bevægelses- og som Respirationisorganer. Vi ville ved samme Leiligbed gjöre opmærksom paa, at Embryonerne af Bucciuum nndatum ere forsynede med lignende Lapper, bvori ligeledes findcs Karforgreninger, at der imellem disse Kar ogsaa fiudes en Mængde ovale 262 Koren o^ Daniclssen Aabiiînger, og* endelig* al disse Lapper, eftersom Enibry- oncrnc voxe, aftag"c i Sförrelse og" omsider ganshe for- svinde iiden Spor af deres foregaaeiide Tilværelse» Da Tl haabe snart at kunne levere en iidförlijj' UdvikJingsbi- storic af Buccinum undafiim, saa ville yi ber blot grjore opmærksom paa , at Embryonerne ibbe iinderg-aae nogen anden Metamorpbose end den, al de runde Lapper forsvinde, at Hjertel , Generalionsorganerne og tydelige Spor til Gjeller ere dannede för Tarmkanalen og at Embryonerne ikke ere forsynede med nogeii nautilusagtig Conchylie. Den blivende Concbylie dannes omtrent paa samme Tid som den iiauliliisagtige bos INudibrancbierne. Den bestaaer i Förslningen af meget fine yderst tynde lei sönderbryde- lige og regelmæssige Slykker, der forenes ligesom ved Somme, Eftersom Lngcrne tillage i Slörrelse komme flere Stykker til de allerede dannede og paa denne l^laade dan- nes Conchyliens nederste Deel, siden kommer Yindingerne lidt efter lidt til Bidrag til Cirripedernes Udvikling, Professor Loven bar i Övers, af Kongl. Vetensk. Academies Forbandl. 1844 Pag% 192 beskrevet en til Slæg^- ten Alepas benhörende ny Art, hvilken er fandet fæstet i Huden paa Squahis spinax og S. glaeialis. Denne nye Art forekommer her ved Kysten ikke saa sjelden paa S. spinax, hvor den almindelig findes fæstet i Ryggen eller paa Siden, dog altid i INærbeden af Finnerne. Dens til- rundede Stilk findes dybt indgravet i Musklerne, saa al intet af samme kommer tilsyne förend saavel disse, som Huden ere gjeunemskaarne. Del bör og bemærkes, al be- standig 2 Exemplarer sidde ved Siden af hinanden. Efteråt Zoolojj^iske Bidrag-. 263 \1 i lang^ Tid havde gjort os Umage for al erliolde frisl;e Excniplarci* , lykkcdcs det os endelig- i Januar Maaned f. A. at criiolde to strax efteråt de vare fangede, hvilke vi Lragle i el Glas med Sövand i Haab om at faac see delte mærkelige Dyrs Larve, og vor Forventning blev i Sand- bed tilfredsstiller, da vi næsle Dags Morgen fandt en Wæng^c smaae Dyr at svönune omkring. Eflcrat vi först bavde undersögt disse Dyr under Mikroskopet, underka- stede vi de i Æggcpladerne værende Æg en Examination, og vi 6k nu ikke alene see, at Æggenc indeboldt lignende Dyr, men vi iagHoge tillige flere Larver, der forlodc Ægbylsterne. For at Imnnc forfölge üdviklingen videre, gjorde vi os Umage med at bolde dem ilive, men vore Dcslræbelser vare forgjeves, ibi eflcr 3 Dages Forlöb döde de uden at undergaae nogen Metamorphose. Uaglel vi saaledes ikke have bavl Anledning til at gjöre os bekjcndte paed mere «nd del forste Udviklingssladium, saa tro vi dog, at selv dette lille Bidrag ikke vil være ukjærkom- menl, især da man, saavidtos bckjendt^ ikke kjender noget til denne Slægts Udvikling. Larvens Krop, der er dækket med cl ovalt gjenucm- sigtigt, membranöst Skjold, ender bagtil i en stor og stærk, saugtakket Pig, der beslaaer af 5 Led. Fra Oasis af denne Pig udgaae tvende noget spædere, ligeledcs saugtakkede Pigge, hvis Spidser divergere og naae omtrent til Midten af Endepiggen. Larven bar 6 Par Fodder. Det förste Par er temmelig kort og noget plumpt, for- synet med el lidt tykkere Grundled, og ende sig i 2de stive Börster. Del 2del Par er belydeligt længere end det förste, ved Roden temmelig tykt, mod Enden tilspidset og udgaaende i 5 Börster, af hvilke den midterste er den længste, og ved bvis Basis findcs 2 smaae Led. Det V. 3 B 2 264 Koren o^ Daniclssen tredie Par Lar samme Længde, Form og Byg-ning*, som det andeL De övrige 3 Paraffage lidt eflcr lidt i Störreise 5 forresten er Formen og;^ Borstcrnes Antal, som paa 2det Og" Sdie Par. Spor til Oie eller andre Organer end de omtalte, have vi ikke opscrveret, riglignok fiudes i Midten af Larvens forreste Rand en mörk Plet, men da lignende mörke Pletter og-saa findes imellem Blommekug-- lerne, saa kunne vi ikke antage den omtalte Plet for nog^ct Oie. Dyrets Farve er svag^ gnulbruun; Larvens Længde strax efteråt den har forladt Æghyl&terct ^%^^j^ MilK Bredden j>2i_ Mil I Bcmærkninjjer til Bipinn^ria asterigera« ^Naturforskeren Sårs, der ved sine mang-e og" grundig^e ündersögelser har bidraget til at opklare det Mörke, der hviler over de lavere Djrs Udvikling*, har först g^jort op- inærksom paa dette mærkelig^e Dyr, og' i sit interessante Værk, Beskrivelse og- lag^tag^elser over nogle mærkelige nye i Havet ved den Bergenske Kyst levende Dyr, Bergen 1835, beskrevet og afbildet samme« I September 1842 havde den ene af os (Koren) Anledning til at ohservere dette Dyr, og ytlrede den Gang den Formening, at det inaattc være el Udviklingsstadium ef en eller anden Sö- stjcrne, ligcsom Koren og gjorde Dr» Sårs opmærksom paa, at der foruden det af ham beskrevne Tarmrör fandtes et andet der udgik fra Sösfjernens Byg» Ved senere ünder- sögelser, vi have havt Anledning til at anstille, ere vi ikke alene komne til fuldkonimen Vished om, at dette Dyr ikke er andet end et Udviklingstrin af én Söstjerne, men vi have ogsaa forvisset os om, at det omtalte Rör virkelig findes paa det tilforn angivne Sted» Zoolog"iske Biclra|y. 265 I October 1846 var Bergensfjorden opfyldt med en saadan 3Iæn<}de Salpcr, at det var unui1i(]^t at opt.igc et Glas reen So, udc.n at Glasset blev balvfyldt med disse Dyr» Da der iblandt Salpcrne fandtes en belvdelig; Mæng^dc af ßipiniiaria asïeiigera, söj}te vi at (»jöre os behjeiidte med dette mærkelige Dyrs Org^anisalion, ojj fik derved Anlednings til at tilföie en Deel nye Opservalioner til de allerede gjorte, livill;e maaske ikke ville være uden Interesse ber at meddele» Vi ville först omtale Svömmc- apparatet, derefler beskrive Söstjernen, og* saa opiyse i hvilken Forbindelse denne staaer til liiint» Svömuieapparatet er gjonnemsigligt, cylindrisk^ ned- trykt, bar en Længde af 30 Mm. og ender idet det bliver smallere, bag! il i en flad hjertcdannet Finne. Nogct foran denne sidder paa den forreste Flade en lancctformig Svöm- mefinne» Den forreste Ende af Svömmeapparatet er forsynet med 12 flade lancetformige Tentakler, siddcnde i 2 Rader, I den överste Rad er der 8, bvoraf de 2 sidde överst, de övrige 6 paa Siderncsaaledes at der findes 3 paa hver Side, hvilke fnidkommen dække saavcl Sidernc som en Deel af Svömmeapparatets hagerste Flade» Nedenfor disse sidde 4 Tentakler af samme Form, som de ovenfor beskrevne og dække endeel af Söstjernens Ryg. Samtlige disse Tentakler ere i en bestandig Bevægelse, naar Dyret svom- mer om, og tjener det bovedsageligen som Bevægelses- organcr. I Midten af den forreste Ende findes en Aabning, der forer ind til Svömmeapparatets Hnnlhed» Delte er saavel paa den forreste som hagerste Flade beklædt med en Hud, der ophörer benimod Sidernc, og danne derved f o frit fremstaaende Rande, hvorimellcm altsaa findes et Rum, der ikke bedækkes af den» Efteråt linden fortil har beklædt de to överste Tentakler, danner den en 266 Koren ogp Danî cissen Boile med Convexîleten opad«. Under denne findes en anden Boile af samme Form, og- dannet af den bagfersle Deel af omtalte Hud, efteråt den Iiar behlædt de ovrige ti Tentakler. Det maa bemærkes, at ligesom der paa Svömmoappafatct bestandige fandtcs et Sted, der ifclîe beklædtes af Huden, saaledes findes der et lignende paa Tenlaklerne; tlû efter at Huden bar slaaet stg^ om Ten- taklernes Stder, danner den en fremstaaende Rand paa samme. Saavel paa Sidcmc af Svommeapparatet som paa Tenfaklerne findes Cilier» Belrag^ler man et Stykke af Hirden wniler ülik^roskopet«^ saa seer man den bestaaer af en fiinkornet Masse, bvori findes en Mængde smaae ureg^eJmæssige Kalkstykker, men blandt disse dogf ogsaa nogle î Form af INaale. Under Huden lig"ger et Muskellag af Tver- og^ Læng-de- fibre, y ed hvis Hjælp saavel Tentaklerne som den övrig^e Deel af Svommeapparatet kunne stærkt sammentrække sig", saavel efter Læng^den som Bredden. Sostjcrnen, bvoraf de störste Exemplarer vare 5 Mm., bar en mönieröd Farve, ogf er forsynet med 5 korle Arme, almindeligviis saa lange som Skiven er bred. Ryg-g^en er convex, Bugen plan. Hos nogle Exemplarer, sam vi havde Anledning" til at undersöge, var Rygg-en betydelig" convex ogf der var blot Spor til de 5 Arme, I Huden, der beklæder Rygfg"en og^ Siderne, findes et Net af Kalk, og^ fra dette tag^e en Mængde Pig"ge deres Udspring", Pig-gene ere flade , forsynede med 4 a 5 Par Aabning-er, smallere ved Grunden, og^ ende i 3 fremstaaende Spidser, af hvilke den mellemste er den læng^ste. Almin- delig udspringfc 4 a 5 saadanne Pigge fra en lille Kalk- knude. Enhver Pig^ er omgiven med en Meiabran, saa at den faacr Udseende af et æg^formig^t Blad med en frem- Zoologiske Bidrag. 267 ragende Spîds. Paa Siderne af Armene findes en Rad a f lange Pigge. Födderne ere tcminelijy lange og sidde i 2 Rader. Mundvinkelpladerue ere brede og triangulære, forlil er enhver forsynet med 2 Par Pigge, og til Siderne ßndes lignende Pigge som paa Ryggen. Af indre Organer have vi kun observerct Tarmkanal, der overalt var af samme Tykkelse og ikke forsynet med Blindtarme. Den begynder fra IWundaabningen, gjör en Boining fra Venstre til Hoire og træder nd paa Ryg-gen, bvor den î Nærheden af Sostjer- nens Centrum danner et eylindrisk Rör, der idelig con- traherer sig*, og derved bidrager til at udföreExcrementerne. Tarmkanalen er forsynet med Muskellag af Tvær- og Længdefibre, og paa den indre Flade beklædt med el Flimmer-Epitbelium. Fra Ryggen tæt ved den frie £ndc af Tarmen ndgaaer et eylindrisk omtrent 3 .Tim. langt Rör, höirödt af Farve, og fortsætter sig el Stykke ind i Sö- stjernen* Denne staaer alene ved dette Rör i For- bindelse med Svömmeapparalet, til hvilket det fortil er fæstet. Den hagerste Væg af dette Rör er noget hoiet og længere end den forreste, der er spaltet i Midten efter hele Længden. Dette Rör er forsynet med et Muskellag af temmelig slærke Tver- og LængdeBbrc , og den indre Flade af samme er forsynet med Flimmer -Epithelium. Ved Hjælp af disse Muskler kan Röret stærkl contrahcre sig saavel efter Bredden som Længden, ogr Spalten lillige udvides og forenges. Naar Sösljernen vil skille sig ved Svömmeapparalet, begynder Röret al sammentrække sig meget stærkl, 0{j efter flere gjentagne stærke Contractioner afsnöres del tæl ved Ryggen. Söstjernen, der nu var befricl fra Svömmeapparalet, gik omkring paa Bunden af Opser- vationskarrel. Al Rörel afsuörer sig i Soen paa en lig- 268 Koren og^ Danlclssen nende Maade have vi ofte havt Anledning- til at iagftagc og ikke sjelden saae vi flere Svöinmeapparater drive om- kring*^ forsynede med Röret, der ved sin höiröde Farve strax tillrak sig Opniærksonilicd» Ikke sjelden bevæger Svomnieapparatel sig i flere Dage efteråt det er skilt fra Söstjernen. Ved nærmere at undersöge Sösljernen efteråt den var skilt fra Svömmeapparatet iagttoges foruden den fremstaaende Tarm ogsaa en Spalte paa det Sted, Lvor Höret havde siddct. Da vi paa mange Exemplarer bestandig îagltoge Spalten paa samme Sted, og da vi ikke kunde opdage noget Spor til nogen 3Iadreporaplade, formode vi, at Madreporapladen bos denne Söstjerne dannes derved, at Aabningen udfyldes med Kalk« Desværre döde Söstjernen efter nogle Dages Forlöb, saa at vi ikke ved lagttagelse Lar kunnet stadfæste vor Formodning. Da der paa So« stjernens Ryg ikke findes Spor til Respirations-Tenlakler, kan der vel neppe være Tvivl om, at Röret forretter Tjeneste som Respirationsorgan, Efteråt nemlig Våndet gjenncm den omtalte Aabning paa Svömmeapparatet har (rængt ind i samme föres det igjennem Respirationsröret ned i Söstjernens Huulhed, og efteråt det der har været benyttet föres det igjen ud for at det friske Vand atter kan strömme ind. Ved de ündersögelser, som vi have anstillet over Skeletbygningen hos denne Söstjerne, ere vi komne til fuldkommen Vishcd om, at Söstjernernes Skeiet er byg- get som Ig<'lkjærrenes og Hololhuriernes Iludskelet af tynde Kalkplader, der ere gjennemborede med mange Aabninger. Pladernc dannes af smaae Kalkkrystaller, der i Endernc foie sig sammen, og paa denne Maade danner et Hul. idet nu flere slige komme til de allerede dan* nede, opstaae flere saadanne Huller, og til Slutningen Zoolog-iske Bidraga» 269 Lar man en med mangue Aabnînjjer gjennemborel Kalk- plade. Eftcrliaandcn iidfyldcs iiii Aahniiigcn med Kalk og idel at flere Lajj af lignende Plader lægg-e sig* ovenpaa hverandre, sainmcnvoxe disse til Slutningen, og- man har nu et fuldkomment Skeiet» Denne Sösfjerne kommer til at henförcs til den Familie af Söstjerner, der har to Tentahelrader og* anns. Da de indre Organer ikke vare udvikicde har det været os umu- ligst at henföre den til nogeu bestemt Slægt» Virgnlaria Chrislii n. sp. Den hekjendle danske IVafurforsker Dr, Kröyer kar gjort opmærksom paa, at flere Slæg-tcr af Havdyr, som den kolde Zone har tilfælleds med den teniporercde eller varme, i den forste opnaae en betydeligere Slörrelse end Î de sidste. Endvidere har han iagttagct, at Störreisen tiltag-er i betydelig* Grad jo mere samme Slægt nærmer sig" Polarhavet. . Han har ved Exempler opiyst, at delte er Tilfældet med en heel Deel Slægter af Crnslaceer. Den af os her beskrevne Sofjær, der tilhörer Norden, sladfæster tilfulde de af denne kyndig-e Naturforsker gjorte lagttagelser, idet at nærværende Art ikke alene er den störste af denne Slægt, men tilligge, saavidt os bekjendf, den störste af alle bekjendte Sofjære. Polypstokken opnaaer hos denne Art i Almindcliglied en Læng^dc af 1 AL 4 Tommer, og* en Tykkelse af 4 Linier, Den er næsten ganske rei, overalt omtrent af samme Tykkelse, dog: er den överste Ende nogel hoiet. De J Dele af Polvpstokkens Læng^de er paa beg^ge Sider besatte med Polypceller. Disse ere fæslede enkeltviis til 270 Koren o^ Danielssen Stilken og^ staae i afvexlende skjæv opadvendte Rader^ der forlil stödc sammen, omtrent 5 Celler i hver Rad^ dog" gjöre de nederste Hader en Uudlagelse, da der i disse sjelden lindes mere end 2 a 3 i liver Rad. Imelleni Raderue findes ofte adspredte Celler, Den Legerste Flade er gflat og^ har ing^en Celler. Cellerne Lave en conisk Figur, ere omtrent IJ Linie langte, og^ ende sig^ i 2 Spid« ser, dog: gjöre og"saa Ler de Celler en Undlagelse, der sidde i Nærheden af den polyplöse Stilk, da disse ere meglet mindre end de övrige» Polyperne komme frem i Enden af Cellerne, ere af en cylindrisk Form, omtrent 1^ Linie lange og i Midten forsynede med en rund Mund- aaLning, Lvorom staae 8 lancelformige, omirent 1 Linie lange Tentakler. At Polyperne kuunc trække sig ind i Cellerne vise de i Spiritus opLe vårede Exemplarer, paa Lvilke endeel af Polyperne ere iudtrukne« Den nederste Fjerdedeel af Polypstokken (den polyplöse Stilk) er paa Midten lidt tykkere, aftager lidt efter lidt og ender i en slump og noget Löiet Spids* Det i Polypstilkens kjod- agtige Masse indeslultcde kalkagfige Been er omgivet med en Hud , det er Laardt og dets nederste Fjerdedeel paa Midten temmelig tyk og lidt fiirkantet med afrundede Kan- ter; det aftager Lenimod Enden i Tykkelse og ender i en Lruskagtig Spids» Den övrige Deel af Benet er deriraod cylindrisk og aftager i Tykkelse Lenimod den överste Ende, Lvor det Lliver næsten traadformigt. Et Been af denne Sofjær, der i lang Tid har været opbevaret paa det her i Byen værende Museum, har en Længde af 2 AI. 8 Tommer og dets störste Tykkelse er 3J Linie. Polyp- siokkens Farve skal efter Sigende i levende Live være Löiröd^ paa de i Spiritns opLcvarede Exemplarer var den Lruunröd* Zoolog^iske Bidra(y, 271 Denne Sofjær forelioninier îkke saa sjelden paa be- tydelige Dybder i Lofoten« Yi bave ophaldt den efter Hi\ Stiftamlmaiid Cbristie^ der liar stiftet det bcrværendc ^lnseum^ op; godbedsfuld meddeelt os samme til Cesbri- velse» Af de bidtil bekjendtc Sofjære nærmer den sig^ mcjjet til V. juncea Linn. ^ men forude« den betydelige Störrcise og Tykkelse, nærværende Art opnaaer, adsbiUer den sig' fra samme saavel ved det stærKere og: tykkere Been, som ved Mangel paa Finner, der tillægges V» juncea» Forklaring over Figurerne. Tab. L Flg*. 1, En Klase med Kapsler af Tubularla larynx med Æg* og Unger i forskjellige Udviklingsstadier, temmelig- forstörrede* a) Klaseslilk. b) Den rode Ulasse. c) Membra- nen, der omgiver samme, d) Ilnulbodcn, bvori Æggene udvikles. e) De fire Klapper, der findcs paa Spidsen af enbvcr Kapsel, f) Kap- selaabning-, bvorigjenncm ÎJngerne træde ud. Fig. 2. Forestiller et Æg. a) Den ydre Membran, b. Blommen. Flg. 3. Et Æg, der er begyndt at udviklcs. a) Den ydre Membran, b) Blommen med to knop- formige Fremslaaenbeder. Fig. 4. En Unge, der bar erboldt 8 knudeformige Frem- staaenbeder, seet forfra. Eig. 5. Ligeledes en Unge med 10 Tentakler. Fig. 6, En Unge, seet fra Siden, ligeledes med 10 Ten- takler, lidt mere ud viklet end i Fig. 5. V. 3 S 272 Koren og- Danielssen Fig"» 7, En Unge med 12 Tentakler» a) Den koniske Fremslaaenhed paa Skiven, b) Mave» c) Höreorganer» d) Tentakler» Fig. 8. En fuldvoxen Unge med 16 Tentakler. Bogsta- verne som til Fig*. 7. Fig'. 9. 2 Kapsler, af livilke den ene viser en fuldvoxen Unp'e, som just er ifærd med at forlade Kapslen, den anden derimod en tom Kapsel, som er be« gyndt at indskrunipc» Fig. 10. En Tentakel af en Unge, stærk forstörret. Tab. If» Fig. 1. Larve af Alepas sqvalicola, taget ud afÆghylsleret og seet fra Biigsiden, forstörret. Fig. 2. En Larve, indcsluttet i Æghy Isteret, seet fra Ryggen. Fig. 3. En Larve, seet fra Siden. Fig. 4. Fremstiller Aseidia venosa, i Lvis Hylster der findcs en Mængde Blærer, som indebolde Rogn af en Ullollusk. a) En Dlære, fyldt med Rogn, b) Den tilsluttede Aabning af samme. Fig. 5» Et Embryo af ovennævnte Mollusk, seet fra Siden og stærkt forstörret. a) Hylster, b) Nautilusagtig Concbylie. c) Kap- pen, d) En af de runde med Svömmebaar for- synede Lapper, e) Oie. f) Höreorgan» g) Fod. b) Laag. i) Spiserör. k) Mave. 1) Tarm. m) Lever, n) Blommekuglcr, o) Hjerte» p) Blodkugler. Fig. 6. Fremstiller Hovedet tilligemed Karforgreningerne i de 2de runde med Svömmebaar forsynede Lapper, 600 Gange forstörret» Zoolog^iske Bidrag". 273 Fig". 7. Concliylien, sect ovenfra. Tab. IIL Fig-, 1. Yirgfularîa Chrîsfîl, oinfrent i halv naturlig; Slör- rcise. Fig;. 2. Ft Stykke af Stilken med dens Celler og Polyper, omtrent een Gang; forstörret. aa) Polypceller, bb) Polyper. Tab. IV. Fig. 1, Söstjernen med Svömmeapparatet i naturlig Stör- relse. Fig» 2. Söstjernen med den forreste Dcel af Svömme- apparatet, forstörret. aa) De 2 överste Tentakler, bb) De 6 Sideten- taklcr. cc) De 4 underste Tentakler, d) Den överste Boile« e) Den underste ßöile. t) Sö- stjernen. g) Tarmekanalcn« b) Respirations- röret. Fig. 3. Söstjernen sect ovenfra, forstörret. a) Tarmkanalen, b) Den fiemstaaendc Decl af samme. c. Respirafionsröret* Fig. 4. Söstjernen scet fra Bugsiden, forstörret. Fig. 5. Et Stykke af Skelettet af en Arm, seet fra Bugen forstörret. Fig. 6. De smaae Krystaller, bvoraf Pladerne dannes, forstörret. a) Et Kalkstykkc, der udfylder et Hui, for- störret» Fig. 7. Et Stykke af Kalknættet tilligemed Pigge, for- störret. Fig. 8. En Pig forstörret. VII. lag^ttagdser over den ma(jnetiske Intensitet paa for- slîjellig^e Steder af Europa. 4 Af Chr. Langberg, ire lagltagclser over den horizontale magnetiske Inten- sitet, som her meddeles, ere anstillede paa en i Aarene 1843 og^ 1844 udfört Reise- jeg' henyttede mig^ til disse lagtlagelser af Hausteens bekjendte, for den Reisende yderst beqvemme Svingningsapparat, samt af el Chrono- meter af Arnold, Dette Sving^ningsapparat var nylig* för min Afreise hjemkommet fra et nær treaarigt Ophold i Newfoundland j og* den til samme horende magnetiske Staalcylinder havde under delte Ophold, scm af nedenstaa- ende lagllag^elser vil sees, viist sig* særdeles constant, da Svingningstiden neppe havde aflaget i Sekund paa 11 18", 4, som var Tiden af 300 Svingninger af samme Cylinder her i Christiania i 1839» En omhyggelig Sammenligning' mellem Cylinderens Svîng^clid og* den samtidige Stand af Bifilar- apparatet i det herværende magUt Observatorium för min lagttagelser OA'er tien magnclislœ Infensitet 275 Afrelsc og" eHcr min Hjemla omst^ som lir. Prof» Hansteen liar haft den Godhcil at udföre, har yiist, at Cylindcrens magnetiske ülomcnt ogsaa i denne i^lellemtid kun meglet lidt har forandret sig', nemlig hlot 2'' paa en Svingetid af 1120", en Aftagelse, der er saa liden, at man uden mær- lielig' Feil fcan autage den proportional med Tiden^ Jeg* liar desuden paa selve Heisen haft Anlednings (il at con- trollere Cylinderens LIforanderlig-hed saavel i München, som i Prag*, deels ved anstillede ahsolute Infensitctsbc- stemmelser, deels ved Sammenlig^ning" med Bifîlarstandea i de magnelishe Observatorier paa disse Steder» lag'ttagelserne ere ansfillede paa den af Prof» Hansteen angivne Maade ^), Paa ethvert Sted er nemlig" iagltaget 890 Svingninger af den magn. Cylinder, og' Tiden efter Chronomètre! optegnet ved Begyndeisen af hver 10de Svingning, iudtil den 390de , derpaa er taget Forskjeüen mellera de opteg-nede Klokheslet ved Svingningerne 0 o^ 300; 10 ogs 310 o. s. v. indtil 90 og- 390, og af de saalc- des fundne 10 Tidsforsl;jcller er tagget et Middeltal, som fölgeligs giver den ucorrigerede Værdie for Tiden af 300 Svingninger» Reduetionen til uendelige smaae Svingebuer er dernæst udfört efter den af Hansteen 1 c. givne Formel (Mag:azinets 3 B. S» 99 Formel B)» Har man nemlig observeret /)-f-l Værdier af n Sving^ninger, ved at tage Forskjellen mellem Sving^ningerne O og' ?i, 10 ogp m -[-10 O» s, V. indtil 10 p o^ n-^lOp^ oq deraf taget Middel- tallet p+l og er e^ Begyndelses-Elong^alionen, e^= Jcoj hvor alt- ») JNyt Mag. for INaturv, 3 B, S» 96 og folgende. 276 Chr» Lang^berg^ saa r bolyder den Sving^ning", ved Lvilkcn Elongationcn er aftaget til del Halve af hvad den var ved Observationens Begyndelse^ sættes fremdeles Io8:Ä=:-lIo8(i) = -^log2 saa er hvor T er den til forsvindende Buer reducerede Tid af w Svingninger. I nærværende Tilfælde er nu p = 9j n = 300, altsaa 1 7,6 00 1 Ai 200 fölgelig: log r=loff rVS. ï-'-loff[l+Wm, ^i'(^) Ww ß Q ( j)*] — 'offTîfS/ 3000 U y — ^OÖiTU / ^ • • • hvor m er Modulus for det Brig-giske Logarithme-System. Begyndelses-Elongationen var ved alle mine lagtta- gneiser efter Omslændighederne snart 30^, snart 20*^. For begge disse Elongationer har jeg* for forshjcllige Værdier af r heregnet de tilsvarende Værdier af ovenstaaende Reductionslogarithme,* de indeholdes i folgende Tabel, hvor Tallene belegene Eenheder af 5te Decimal af log^ JL v T' lag^ttag-elser over den mag-nelislîe Intensitet 277 Co — so« Co 20« — 131 — 58 145 64 — 160 — 71 — 173 — 77 186 82 199 88 211 93 223 99 120 130 140 150 160 170 180 190 Temperaturen i Svingning:sapparatet oplegiiedes ved Lver lagltagelses Bcgyndelse og Ende. Er Middelet af begge disse Temperaturer lig 0, og T Tiden af n Sving- ninger (==znt) ved Normaltemperaturen t (som ved alle mine lagttagelser er lig -}- 7«5 jR), saa er for min Cylin- der log 2'= logn f — 14,9 (O — t), hvor Subtractor lige- ledes er udtrykt i Eenheder af 5(c Decimalsted. Er endelig Clironometrets daglige Acceleration for Bliddeltiden =a^ saa maa man for at rediicere den obser- verede Svingelid til ilfiddelsohids Sekunder istedetfor log T' tage log T' — \ay Lvor Correctionen i a som för er ud- trykt i Eenbeder af 5te Decimalsted, Den magnetiske Cylinder var ophængl i et enkelt Silkeormespind, saa at Torsionen ganske kan sættes ud af Betragtning» For at bestemme Staaleylinderens magnetiske Moment observeredes af Prof. Hansteen Tiden af 300 Svingninger i Observatoriets Have ved Christiania, og denne fandtes 1839 7 Apr. 2h3' Eft. r=lll8"6 26 Mai 11 23Fmd» =1118.6 26 Mai 6 51 Eft. =1117.9 Middel = 1118"37 278 Cil r. Langberga för Apparatets Afsendelse til Ncw-Fonndland, 1843. 6 Mal 0^30' Eft» r=:Ul8'^25 för mîn Afreise 1845 15i>ovb. II^IO Find, =11 20"26 efter min Hjemkomst Cvlinderens magnetiske Moment har altsaa været næsten uforanderligt, da Svingning^sliden i over 6 Aar blot er tilla- get 2'' paa 1120'', naar den «betydelige Tilvæ\t af Jordens horizontale magnetiske Kraft sættes ud af Betragtning, Betegner H den liorizonlale magnetiske Intensitet i absolnte Eenbeder efter Gauss^ T Tiden af 300 Svingnin- ger (reducerede til en' bestemt Normaltemperatnr og for- svindende Buer) samt a Inductionscocfficienten for min Cylinder, eller Corrcctionen af Svingetiden formedelst del ved Jordmagnetismens iriducerendc Kraft forandrede magnetiske Moment af Svingningscylinderen, saa er bvor C betegner en af Cylinderens magnetiske Moment afliængig Störreise, der er constacit saalænge dette Moment er uforanderligt. Under mit Ophold i München i 1844 bestemte jeg med Bistand af Hr. Lamont, Directenr for det derværende Observatorium, Inductionscoefficienten a for min Cylinder ved 3 forskjellige Iakttagelser den 28de og 29de August, og: faudt a = 0.0026601. Til Bestemmelse af Constanten C iagttoges den 6te Mal 1843 og- den 15de INovbr. 1845 samtidig med Sving- ningsobservalionerne hvert 5te Minut Standen af Bifilar- lustrumentet i det herværende magnetiske Observatorium, og tillige udförtes af Hr. Prof. Hansteen begge Gange en Bestemmelse af den absolute Intensitet, saa al jeg- lör lagttag^elscr af den majjneliske Intensitet 279 anlag;c de Iicrveil crlioldle Værdicr af Consfantcn C incjjct paalidclig^o. Ulan fandt 6 Mai 1843 r=1118''25 //=1.5509 lo(j C = 6.28945 15 Novb.1845 r=:1120''26 ff =1,5538 log C= 6.29182 Forandring- af log- C i 924 Dag^e = 237 Da til denne Forandring* af Jog- C svarer en Foran- dring- af H=8b eller knn 0.0054 af den hele Kraft for en Periode af 924 Dage eller over 2^ Aar, saa I;an man vel uden hjendelig- Feil antage al Forandring^en liar været proportional med Tiden^ og" for ForlöLet af n Dag^c efter 6 Mai 1843, sætte log C = 6.28945 + 1| J n = 6,28945 + 0,256 m, hvor altsaa Correclionen 0,256 ?i er odtrykl i Ecnhcder af 5le Decimal af log^ C Kjöbenhavn ved Holkens Bastion, nær det mag^netiskc Observatorium. !• 1843. 17dc Juli. Beg'. 21^14.1' Eft. Ende 2^32'. Göttin- g^er Tid i) w=72, «=— 39''2, r =125, 0 =-|- 18^2 o^ 18«0, e„=30« En slærk Vind afbröd lagttagelsen, som i del îlele var mindre god, saa at alene 300 Svingninger bleve iag^t- tagne. Den ureducerede Tid af 200 Svingninger fandtcs lig 728^'84, og- heraf T (eller den reducerede Tid af 300 Svingninger) = 1084^^,95. log C = 6,28766 4- 11 = 6,28777, fl =1,6476. II. 19de Juli. Beg. 10^31' F. Ende 10^54.1' F. (God Obs.) 1) lagltagelseslidernc ere i det Folgende stedse udtrykte i Göt- tinger Middeltid. V. 3 S 2 280 Chr» Lang-berg^ n = 74, fl=:— 39''2, r = 115, 0=4-160,5— 16^,2, eo=30« I' = 1089"985 T=z 1084''05, ir= 1,6503. III. 19de Juli. Sammesteds. Be^. 11^6' F. Ende llh29' F. ^=74, r=135, 0 = + 16«,0 — 16«,1, eo = 20» r' = 1086''99, T=1082",63, ir= 1^6547. Ved Middel af disse 3 lag^llag^elser findcs altsaa Hz=: 1,6508, som stemmer meget vel med Ilaosteens Iakttagelser paa samme Sted ^) som give 1839 i Midlea af Juli =1,6503 1840 i Slutningen af Juli= 1,6517 , London. 1843. August 13. Hyde-Park. I. Beg. 1^4' , Ende 1^28' Eftm. w=99, « = — 15''25 r = 165, 0=1607 — 16,80 5 eo=30o r' = 1071^12, T= 1063^19, ir= 1,7160. II. Sammesteds. Beg-. 1^4', Ende 1^28' Eftm. r=158, 0 = 170,0—160,93 eo = 30o P=1071"805 r=1063''685 /f =1,7144. III. 1843. September 6. Sammesteds. Beg. 0^46iS Ende 1*^10' Eftm. 71=123, « = — 16", r = 180, 0=1800—1808, eo=30<> r' = 1071",81, T=:1062",84, fi^=l,7173. IV. Kensington- Gardens, noget vestlig for del forrige Sted. September 6. Beg. 1^56i', Ende 2^20' Eftm. Î) Nyt Mag, for Naturv. 3 B. 245. lagltagelser af den magnetiske Intensitet. 281 n=123, r =135, 0=:18«9~1C^5, eo = 30o r'=1071",08, r=1063V7, /i= 1,7143. Middelet af disse 4 lagltag^g-clscr giver altsaa den ab- solute horizontale Intensitet i London for August og Sep« tember Waaneder 1843 lig 1,7155. Sættes den î Paris fundne absolute horizontale Inten- sitet, der som nedenfor vil sees var lig 1,8418, som Een- bed, saa (indes den relative Intensitet for London =0.9314. Dette stemmer godt med ældre Sammenligninger af Intensiteten paa disse to Steder. Den relative Intensitet i London er nemlig efter Quetelel (1830 og 39) =0.937 Forbes (1832 ojj 37) = 0.938 Mdme Ainsworth . . . = 0«932^ Cork i Irland« 1843. August 24. Beaumont -House, paa fri Ulark. Beg. 0^211', Ende OMS' Eftm. M=110, « = — 15"2, r=157, 0 = 15^8— 16«6, 6^=30« 2^ = 1093^67, T= 1086^02, //=1,6450 Denne lagttagelse er mindre paalidelig end den folgende. IL Sammesteds* BeQ\ 4^^22% Ende 4^45 1' Eft m. r=135, 0 = 16^2— .15^0. eo = 30o r'=1091''37, r=1084''72, jBr= 1,6489. Brüssel. 29de September 1843. I Hr. Professor Quelelets magne- tiske Pavillon, som paa den Tid, jeg observerede der, ingen andre Instrumenter indeholdt. L Beg. OH', Ende 0^24' Eftm. 282 Chr. Lang^berg: M=146, a=— 12^, r = 175, ©=1002— 9«0, eo=30o P= 1053^58^ T= 1048 '26, jHr= 1,7654. II. Beg. 0^37', Ende 1^0' Eftm. r=185^ e=900— 8^8, eo=SOo T'=1053"59, r=1047'97, J3^=l,7664. III. Beg. 1^21', Ende 1^45'. r=180, 0=8O6— 8<^9, eo=30o 2''=1053''355 T= 1047 95, ir= 1,7665. IV. Beg. 2^10', Ende 2^321'. r-=190, 0=8O9— Q^O,- eo=20o, r' = 1050''67, r=1047"92, H= 1,7665. V. Beg. 3^5', Ende 3^271'. r = 190, 0 = 9OO- 901, eo=20<> P=1050''03, r=1047"225 /1=1,7689. middeltallet af disse 5 særdeles vel overeensstemmende Resultater giver allsaa den absolute horizontale Intensitet i Brüssel den 29de September 1843 jH= 1,7667. Paris. 1843. November 9. I frie Marls; Cbamps-Elysées. Cbronometrets Gang er ikke ganske sikker. Ved Sammenligning med Pendeluliret i Briisseler-Observatoriet den 2den Oktober, og Pendelen i Pariser -Observatoriet den 13de December fandtes Uhrets daglige Retardation lîg 4'",5. I. Beg. 3^16% Ende 3^38' Eft. ?i = 187, a=— 4''5, r=165, 0 = 500 — 4^3, Co = 300 r'=103l"63, r=1028"ll, 1,8354. lagttag^elser af den magnetiske Intensitet. 283 II, 1844« Mai 9. I Hr. Aragos magnetiske Pavilion i Pari- ser-Observatoriets Have» Beg-. 1^38.^, Ende 2^1' Eft» n=369, rt= + 3''6, r=;185, 0 = 18^2— 19«2, Co = 30o J'=1036"38, r=102r'245 Jï= 1,8405. HL Beg% 2^16|', Ende 2^39' r=188, 0 = 1901 — 19^0, e = 30o T'=1035''96, r=1026"62, Ä^= 1,8427. IV, Beg. 2^43-1', Ende 2^55 Eft. r=165, 0=19^0— 19^1, eo=20<> Blot 200 Sving^ningcr bleve iagltag^ne, og^ heraf udlcdet r=1027''0, //=1,8406 1844. Mai 14. Paa samme Sted. V, Beg«. 11^5^ Ende 11^271' Fmdg-. n=374, a = + 3''6, r = 170, 0 = 15^2— 15^6, eo=30<' r' = 1034"83, r=1027''30, Ä'= 1,8404. VI. Beg. 11^391, Ende 0*^0'F. r=172, ø=15«8— 16«0, eo=30« r'=1035''10, r=102T'30, Ä^= 1,8403. VII. Beg. 0^29', EndeO^ôl^'E. r=l 70, 0=1600—16^5, eo=30o r' = 1034"86, r=1026''97, /r=l,84l5. VIII. Begf.l^ir Ende 1^39 E. r=180, ø=1608— nn, eo=30o r'=1035"90, r=1027"40, /r= 1,8400. IX. Beg.5b52', Ende 6^141, r =185, 0=17O9— 18^2, eo=30o P = 1035''59, r=1026''67, fi^= 1,8420. 284 Chr* Lang^bergf X. Beg. 6^29', Ende 6^51', r=180, 0 = i709— 1709, €q=ZO^ r'=1035'a2; r=z=1026«38, IZ= 1,8436. XI. Beg.7^13i',Eiide7^36', r=180, 0=17«7— 17^5, 60=30® r' = l035"43, r=:1026"80, H= 1,8421. I den Regelmæssiglied, hvormed de fundne Værdier for Intensiteten voxc fra Formiddags- (Il Eftermiddags- lagtlagelserne, seer man tydelig Virkningen af sammes daglige regcimæssige Forandringer. Da nu den horizon- tale Intensitet har sit Minimum om Formiddagen mellem KL 10 og 12 og sit Maximum om Aftenen ved Kl 8 eller 9, saa vil ved alle Ohservationer, som ere anstillede for Kl. I eller 2 om Eftermiddagen, Intensiteten findes under, ved de senere anstillede over det daglige Middel. Mid- deltallet af hegge disse Værdier han derfor antages at give den midlere Intensitet hefriet for Indflydelsen af dens daglige regelmæssige Forandringer* Da Længdeforshjellen mellem Paris og Göttingen i Tid er lig 30in25s, saa ville alle de anförte lagtlagelser fra I til VIII höre til förste, de 3 folgende til sidste Gruppe, og man finder da af lagttagelserne för Kl. 2 om Eftermiddagen d. 9 Mai. Ä= 1.8405 d. 14 Mai. ir= 1.8404 1.8427 1.8403 1.8406 1.8415 Middel fl— 1.8413 1.8405 [)g af lagttagelserne efter Kl. 2 14 Mai fl— 1.8426 Middel fl= 1.8405 1.8436 1.8421 Middel fl= 1.8427 lag^ttag-elser af den mag'nctiskc Intensitet* 285 Mîdilclct af bcg-g-c Grupper {jivcr alfsaa den absolute horizontale lutensitet i Paris i Midten af Mai Maancd 1844 //=1.8418. Brüssel. Den 28de Mai 1844. I Ilr. Quetelcts majjneliske Obscr- yatorium^ sammesteds som forhen. I. Beg". 1^51% Eude 2^15' Eftm. n = 388, rt = — S'a, r=184, 0 = 1008—1002, eo = 30o T=1052'91)5 T=1046''72, /r= 1.7731. II. Beg.2^24', Ende2^47S r=185, O = 10ol— lO^l, 6 = 30« T'=1053''505 r=1047"345 /r=1.7709. 111. Beg. 3^5S Ende 3^28% r=:184, Ø^lO^O— 10^1, 6=30« r =1052^82, r=1046"77, /r= 1.7729. IV. Beg. 3^36', Ende 3^59% r=185, 0=lOoi— lO^l, eo=30o T' = 1053^25, r=1046''86, /r= 1.7726. Ur. Quetelet havde den Godhed samtidig med oven- nævnte lagttagclser hvert 5te Minut at observere Standen af Bifilar-Magnetometret^ og den til enhver af de auförte Observationsræfcher svarende midlere Bifilarstand fandtes: ved I. 6,385 ". 6,465 III. 6,585 IV. 6,49 Scaladcle. Temperaturen var den hele Tid constant og h*g 57^9 Fahr» Hr. Quetelet har i 3Iémotres de Vacademie de Bruxelles pour Van 184^, p. 36 givet folgende Opiysninger angaacnde sit Bifilar-Magnetometer: »De af Gollimateuren angivne Tal voxe paa samme »Tid, som den horizontale Intensitet. Enhver Deel af »Scalaeu svarer til en Bue paa l'OOSj Gorrections-CoëfFi- 286 Chr. Langrberg^ wcienten for l^ Fahr. Temperaturforlioîelse er lig* — 0.102 "îîScaladele. Den absolute horizontale Intensitet ndtrykt î îîGaussiske Ecnbedcr er lig- X,, + 0.000356 n, 9)livor n beteg:ner Scaladclenc« 7?Hr<. Lamont bar mod Slu(ning;cn aP Aaret 1844 fnndet : Xo = 1.7547.^ Hereftcr skulde altsaa den til Frysepunktet eller 32^ Fahr, reduccrede Bißlarstand være 1. 3,74; II. 3,823 III. 3,94,- IV. 3,85. Multipliceres nu enhver af disse Tål med Cocfficienten 0,000356, saa faaer man: h If = 1.7731 = X^ + 0.0013 IL 1.7709 = Xo + 0.0014 UL 1 .7729 = A o + 0.0014 IV. 1.7726 = A o + 0.0014 Middel 1.7724 = Xo 4- 0.0014 eller X^^r 1.7710 Men efter Lament er X^ = 1.7547 — 163 Hvori denne temmelig' botydelig^e Forskjel melleni det af Hr. Lamont og* mig' erholdte Resultat bar sin Grundy kan jpg^ ikke forklare, hvis ikke Biûiaret i Mellomtiden mcllem mine og' Hr, Lamonts lagltagclscr bar undergaaet nogcn Forandring-; tbi deels stemme mine ovenanförte lagtfagelscr for vel overeens , saavel indbyrdes, som med de Aaret forud erholdte, til al Forskjellen kan grunde sig^ paa nogcn Observationsfcil fra min Side,* deels bar jeg', som nedenfor vil sees, siden liaft Anledning: til i München direkte at sammenligne den med mit Apparat erholdte Iagtf«ig^elser af den magncHske Intensitet» 287 InfCDSîtct med den med Hr. Lnmonfs Instrumenter samti- dig" bestemte, og* \icg^e lug^tlagelscr ere saagodtsom idea» tiske ^), Sammenligner man de af mig for Paris og Brussel erholdte Intensitcter, eller sættes Intensiteten i Paris lig Jy saa findes for Brussel 29 September 1843 . . 0,9591 28 Mai 1844 0,9622 Middel = 0,9606 Delte stemmer godt med den af andre lagttagere fundne relative Intensitet for disse Steder« Eiftcr Annuaire de Vobserv. de Bruxelles 1845 p» 248 er nemlig den horizontale Intensitet i Brüssel^ naar Intensiteten i Paris antages som Eenhed, folgende: Aar. Intensitet» lagttagerne. J828 0,951 Sabine Quetelet JNicollet, Plateau og Quetelet Tindberg Forbes Quetelet Forbes Bache Quetelet Middel = 0,963 Observalionsstedernc ere for alle disse lagttagelser 1829 0,958 1830 0,970 1831 0,961 1832 0,971 1832 0,961 1833 0,969 1837 0,960 1838 0,969 1839 0,961 ») Gledens dette er under Trykning, har Hr. Lamont skriftlig underrettet mig om, at denne Forskjel mellem Lans og mine Intensitets -Bestemmelser, alene grunder sig paa en Trykfeil i Briisseler-Memoirerne, nemlig X^ =1.7647 istedetfor 1,75 *?♦ V. 3 T 288 Chr» Lang^berg^ de samme som for mine, nemligf Hr» Ara go s magnetiske Pavillon i Paris, og Observatoriets Have i BrüsseL Mau seer, at den af mig fuudne Intensitet er meget nær Jig- Middelet af alle de ældre lagttagelser, hvilket end mere garanterer for Paalideligheden af mine Sammenligninger. Bonn. 1844. Juni 3* I Prof. Argelanders magnetiske Obser- vatorium^ hvor endnu ingen Instrumenter vare opstillede» I. Beg. 4^43', Ende 5^6' Eftm. 71=394, a = — 5'S r = 170, 0 = 12«5— 12^2, eo=30o T' = 1045"44, r=1038''99, If =1,7996. IL Beg.5^10', Ende5»^32|' Eft. r=170, 0=12«2-12«0, eo=30o T=1045''28, r=1038«91, //=1,7998. Sættes den i Paris fundne Intensitet = 1, saa findes den relative Intensitet for Bonn =0,9770. Quetelel bar fundel (1830 og 1839) 0,976 Forbes (1832 og 1837) 0,979 Middel 0,9775 som ovenfor, Tübingen. 1844. Juni 26. Tæt ved Neckarfloden , i det lige nnder Slottet værende Promenade-Anlæg. Centrum oscillerende paa Grund af den stærkc Vind. I. Beg. 4^11', Ende 4^32' Eftm. »=417, a=— 6"0, r =165, 0 = 1703— 17^5, Co=S0o T' = 1017"54, T=1009"70, Ær=:J,9052. II. Bcg.4^38', Ende5^0'Eft. r=175, ø=1705— 17oi, e^=ZO^ r = 101T'83, r=1009"7, 11=: 1.9051. lagttag-elser af den mag^nclisliC Intensitet 289 ■s, Bern» 1844. Jiilî 9. Café du Moni; i Haven nogcl ncdf. Iluscf. Ceg. O'^O, Ende 6*^22' Eftm. ^=430, rt =— 9''0, r = 170, 0 = 14^5—1400, 6^=300 P = 1001'Ö2, r=994"83, J&r=],9G24. Genf. I. 1844. Julî 17. I Fæstnuig^sgraven syd for Observalorlet Bcjv, 11^33/^ Ende 11^55' Fmdg. n = 438, « = — 13''0, r = 135, 0 = 23^0— 22<^1, Co=30« P=:997''97, r=:9S!)"54, /r= 1.9834. II. I Fæslinngsgraven , omtrent 100 Skridt fra det forr. Sted. Bcg\0^^35S Ende0^56i'Eft. r=170, 0=:22«2— 21«2,eo=30o P = 998'36, T=989'a25 11=1.9851. III. 19 Jull. Omtrent paa samme Sted, som förste Observa- tion. Bcg'.2ï^28', Ende 2^49 l'Eftm. a= — 13'', rr=:155, 0=18<^O— 18^5, ^0=30^ r' = 9!>7''42, T=989''83, //=1.9823. Den Iiorizontale Intensitet i Genf for 17 — 19 Julî findes altsaa i Middel lig* 1.9836 i absolute Gaussishe Een- Leder, eller lig- 1.0766, naar den forben for Paris fundnc Intensitet antages som Eenbed. Samtidig med mig blev ogsaa den relative borizontale Intensitet i Genf iagttaget af Hr. Bravais, som ifölge en skriftlig Meddelelse til Hr. Quetelet *) fandt samme lig- 1.075, altsaa lam lidt mindre end jeg. Forövrigt stemmer Resultatet af mine lagltagelscr ^) 3îémoires de V Académie de Bruxelles i 84^ p, 41, 290 Chr» Langberga fuldkommen med Middelet af de af ældre lagtlag^ere fiindne Værdier for denne relative Intensitet. Saaledes fandt *) Qiietelet . . . 1830 og 1839 1,075 Forbes . . » . 1832 og- 1837 1,076 Bache . • . . 1837 og 1838 1,086 Mdme Ainsworth 1,072 Middel = 1,077 Anm. Samtidig med min Intensitets-Dbservation den 17 Juli iagtlog: Hr. Professor Plantamour i det mag- netiske Observatorium Tiden af 100 Svingninger af det der opbængte Unifilar-Magnetomeler, og fandt samme lig 38^ 20s945 Temp. -|-2I^1C. Elongationcn var ved Sving- uingernes Bcgyndelse 49' og ved Enden 36', Mailand» 1844. Juli 28* I fri Mark strax ndenfor Byen, mellem Porla orientale og Porla Tosa. i. Beg. 0^481', Ende 1^9|' Eftm. n = 449, a= — 13"4, r=185, e=2105— 21^5, eo=30o T'=986''02, T=976"59, H=2.0m2. 11. Beg. 1^27', Ende iHH^'FJU r=180, 0=21ö4-2l«7, eo=30o r'=986"52, r=97ra9, ir= 2.0337. Oen 28 Juli 1844 var altsaa den horizontale Intensitet i Mailand lig 2.0349. Dette Bcsultat, som stemmer godt med Kr ei Is mange absolute Bestemmelser for samme Sted, er derimod betydelig större, end den af Sartor i us von Waltershausen og Listing fundne Værdie for ^) K c. Tome XIII. Seconde mémoire sur le magnetisme terrestre en Italie p. Quetelet, p, 25* lag^ttag^elser af dea ma(jnetislîe latensltct 291 samme Iiorizonlale f ntcnsîlct ^), Af 13 lag-ttaçclser, hvoraf 2 absolute Bestemmelser, iidlede nemlig^ disse lagttag^crc den absolute Ilorlzontal-Intcnsitet 1 ülailand for November I^Iaaned 1834 = 1.9716, en Værdie, der vel falder under alle andre lagttagclscr fra samme Sted. Hr. Krell har ucmlîg' fundet ved mange absolute Bestemmelser ^) October 1836 jy= 2,0 1839 (9 Observ.) Mai, Juni, August 1837 . . 2,02598 (10 Observ.) April og October 1838 . . 2,04231 (10 Observ.) Middel = 2,02889 At den af Krcil og mig bestemte Intensitet for Mai- land maa foretræfcfces for den af v. W al lershansen og Listing fundne, viser sig ved at sammenligne den rela- tive Intensitet for samme Sted (naar Intensiteten i Paris sættes =1) saadan som den udiedes af mine lagttagel- ser, med den, som ældre lagttagere have fundet,* forhen er nemlig fundet ^) af Quetelet 1830 og 1839 1,114 Bache 1837 og 1838 1,111 Mdme Ainsworth * . 1,084 Middel z= 1,103 Den relative Intensitet efter mine lagttagelser er hun meget lidt forshjellig herfra, nemlig =1.1047* V e n e d i g* 1844, August 8, St. INicolo de Lido, tæt ved den jodishe Begravelsesplads, i fri Marh* ^) Gauss M. TVeberj Resultate des magn* Vereins* 1840, ^) Osservatîonî sulV Intensità délia forza magnetîca ^'c, Milano, p. ^. ») Quetelet 1. c p. 21. 292 Clin Lang^berç h Centrum oscillcrede slærkl paa Grund af den hæftige Vind. Beg-. 2*^28', Ende 2*^491 Eftm. ?î=460, a=— 13"4, r =19«, ø = 22«5— 22«7, e^^zZO^ 2' = 979^09 , r=969''22^ //=2.0673. II. Nær Tcd samme Sted, men mere i Ly for Vinden. Bey-. 3^23.y, Ende 3^441' Eft. r =185, 0 = 23^3—2401, eo=30o r' = 979'35, /=969''245 //=2.0672. 1 Middel er altsaa //=2,0672, eller naar Intensiteten i Paris sættes lig 1 = 1,1222. Listing' og- S a t o r i u s v. W allersLausen fandt i Venedig i December 1834 //=2.0310. Skjöndl For- slfjellen mellem denne Bestemmelse og min lier blot er omtrent Halvdelen, af hvad den var for Mailand, er den dog större, end livad man lian tilskrive en Observationsfeil alene. Da Listing' og Waltersliansen, efter Lvad den Sidste af disse Herrer mundtlig har fortalt mig, udförté sine lagttagelser i den botaniske Have i Venedig-, og: i Haven ved Pallazo di Brera i Mailand, altsaa midt inde i begge Byer, og omgivet af Bygninger, medens mine lagttagelser ere anstillede paa fri Mark og paa forskjel- lige Steder, er det sandsynligst al antage, at locale Paa- Tirkninger bave ladet hine lagltagere finde Intensiteten for liden. Den af mig fundne relative Intensitet for Venedig er ogsaa i god Overeensstemmelse med de Besultater^ som ældre lagttagere bave erholdt. Saaledes fandt Iagtta{jelser af den magnetiske Intensitet 293 Quetelet 1830 o{f 1839 1.127 Bache 1837 ojj 1838 1.129 i^ldme Ainsworth ♦ ♦ 1.110 Middel = 1.122 eller g-anske, som jeg har fundet. R o v e r e d o» 1844. August 10. I Grev Fedrigollis Have paa den næst- överste Terasse, ligeoverfor Albergo Imperiale. L Beg. 2^7J', Ende 2^29' Eft. n = 462^ a= — 14"55 r =175, 0 = 1704— H^S, eo=30« - r'=985''39, r=97r'58, jEr= 2.0323. IL Beg. 2^39', Ende 3^i'Eft. r=205, 0=1709—19^2, e=SO« r'=986''57, r=977"60, Ä=2.0322. m ü n c h e n. I Hr. Lamonts magnetiske Observatorium. !• Den 23de August 1844. Beg. 11^18', Ende 11^40' Fmdg. n=475, a=— 11"4, r=204, ø=13'50— IS^O, e = 30*> r'=1008"62, r=1001''36, fi= 1.9376, IL Beg. 11^^501^ finde 0^12^' r=195, 0 = 1300— 13«1, eo = 30o r'=1098'39, T=1001"33, fi^=L937T HI. Den 28de August. Sammesteds* Beg. 11^53', Ende0*^144' n=480, a=— 12''7, r=190, 0 = 1109— im, eo = 20o r'=zl005''05, r=1001"43, fr=:1.937S. 294 Chr. Lang^berg IV. Beg^. 0*^25', Ende 0*^47' Ef Ira. r=200, 0 = 1107— 1P9, eo = 20o ^=1004'^, r=:1001"18, H=l»9383. Samtidig* med disse Svingnîngsobservationer lagttoges Standen af Observatoriets Differential -Instrumenter, bvis Angivelser Hr. Lamont havde den Godbcd at verificerc ved en absolut Bestemmelse. Saalcdes fapdtcs samtidige for den absolute horizontale Intensitet Langberg 1.9376 5 1.9377,- 1.9373$ 1.8383 JLamont . 1.935t 1.9368 1.9386 1.9394 4. 22 4. 9 — 13 — 11 Eiler i Middel fandtes for Intensiteten den 23de og^ 28dc Aug-ust efter Langberg- 1.9377 — Lamont . 1.9376 — 1 Den fuldkomnc Overeensstcmmcise af disse Resultater viser altsaa, at den Correction for Tabet af min Sving:- ning:sc\linders magnetiske I^Ioment, som jeg af lagllagel- serne i Christiania för min Afreise cg- efter min Hjem- komst har udledet, er fuldkommen paalidelig^. Om Eftermiddagen den 28de og om Formiddagen den 29de August anstilledcs de för omtalte lag^ttagelser til Be- stemmelse af Inductions-Coëfficîentcn for min mag^netiske Cylinder. Da jeg frygtede for at sammes magnetiske Moment yed de under Afböinings-lagttagelserne uund- gaaelige Manipulationer med Cylinderen, og dens IVærhed til den bevægelige Magnet (hvis Masse rigtignofc var meget mindre end hiins) kunde være underg^aaet nogen Forandringa, anstilledes umiddelbar efter den sidste af hine lag^ttag-elser af den mag-nctiskc Intensitet 295 lagtlagelscr atfer to Rækker aF Sving-nîng^sobscrvafîoncr, for paany a( bestemme dette Momeut, og^ herved er- holdtes: V. 29de August. Dcg\ 3^54»', Ende 4^16' Eftm» w = 481, a==— 12''7, r=1905 0 = 1209--1206, €0=30» r'=ioio'ai, r=ioo3"27, 11=1.9302 Lamont =1.9397 — 95 VI. Beg.4^25', Eüde 4^47'Eft. r=205, 0=1 2«5— 12^3, eo=20« r' = 1006^'865 2'=1002''86, iJ=1.9318 Lamont =: 1.9399 — 81 Da jeg blot kunde oplegne Differentîal-Inslrumenler- ues Stand ved Begyndeisen og Enden af hver af Sving- ningsobservationerne, ere vistnok ikke disse Sammenlignin- ger saa paalidelige, som de forrige, men tyde dog i ethvert Fald hen paa at Cylinderen ved Afböiningsforsögene muligens har tabt noget af sit magnetislie Moment. At imidlertid dette Tab blot kan have været forbi- gaaende, viser tydelig Sammenligningen med de absolute Bestemmelser i Christiania efter min Hjemkomst, der stemme saa godt med lagtlagelserne i München den 23de og 28de August för Afböiningsforsögene; det forekommer mig derfor sandsynligst, at det antydede Tab blot er for- anlediget ved en paa Grund af Cylinderens IXærhed til den frie Magnetnaal, eller maaskee paa Grund af dens verticale Stilling under Afböiningsforsögene fremkaldt Induktion, der altsaa lidt efter lidt igjen er forsvundet. V. 3 T 2 296 Chr» Lang^bergr W 1 e n. Den 16de S^lLr. 1844. Prater 5 i fri Mark Sjdost for Jernbanesfationen. Beg-. 4^46|', Ende 5^8' Eft w=499, « = — 13''1, r=nO, 0= 15«9— U'^O, ^0=30« T'==998"685 r= 991^75, /r= 1.9754, Pragp. Den 21de Seplenibcr. I den aflukkedc Deel af den saa- kaldle Kaiserjjarten paa Hradscliin, paa san:mc Sled, hvor Kreil har anstillel sine absolute bestemmelser. L Beg-. 9^39', Ende 10^X5 Fmdg-. n=504, a = —Un, 1=158, 0 = 13^9—14^0, eo = 30« T'=1024"82, r=1018"S8, fl= 1.8739. II. Beg\ 10^20^ Endel0^42'Fd. î'=î70, 0=14^8— 15<^4, e=30« T'=rl025"65, r=1018"45, Ä=1.8737. Samtidig med disse Observationer bavde Hr. Kr ei I den Godhed hvert 5te Minut at lade iagltag-e Standen af Bifilaret i del magnetisbc Observatorium. Denne fandtes under förste lagltagelsesrælibe lig* 355.87 Scaladele, Temp. + 14« .8, og: under sidsle 360.11, Temp. 14«9. Da for dette Instrument fil 1^ Tilvacxt i Temperaturen svarer en Afta- gelse i Intensiteten af 11 Scaladele, og Aflæsningerne aftage med voxende Intensitet, saa er den til 0^ Temp. reducerede Bifilarstand lig 518.67 og 524.01. Til Scala- delen 342.78, reducerel til 0" Temp., svarer Intensiteten 1.87048, og 1 Scaladeel er xfIttt ^^ ^^" ^^^^ Intensitet Heraf findes den absolute Intensitet under mine lagtta- gelser: lagtta^jelscr af den inagnctisle Intensitet 297 L II. Kreil 1.8677 1.8683 Langberga 1.8739 1.8737 +62 +54, Hr. Kreils absolute Bestcnunclscr give altsaa Inten- siteten for Prag* nogel mindre end den efter Laments og" Il an steens lagllag^elser burde være. Hr. Kreil yt- trcde ogsaa mundUig' for mig-, at han bar fundet omtrent den samme Forskjel mellem sine Intensitcts-Bestemmelser i 1844 (der bleve udförte med Lamonfs magnetiske Tbeo- dolit) og' de i forrige Aar med andre Instrumeuter anstil- lede, og^ antog-, at Forskjellen grundede sîg- paa en mindre skarp Bestemmelse af Tbeodo litens Constanter* Dresden» Den 1 October 1844. I fri Mark ved den nordvestlige Side af den saakaldte Grosse Garten udenfor Byen. ft« I. Be^. 11^22', Ende 11*^44^' Fmd. n=5l4, « = — 13"4, r=:l80, 0 = 9^9— 9^5, eo=30<» T=1037''0l5 r=1031"365 ^=1.8274. IL Be^. 11^54' Fmd. Ende 0^17' Eftm. r=180, 0=9^9— 10^8, 6^=30« T'=1036^'86, r=1030"95, /r= 1.8289. I August Maaned 1839 observerede Hansteen den horizontale Intensitet i Dresden (paa Pladsen nær det nye Theater), og^ fandt ^): >) Nyt Mag, for i>'aturT. 3 D. p. 247. 298 Chr. Langberg: Aug-. 15, 8^58' F. Dresdener midl. Tid If =1.8230 — 18.10^9'— 1.822S — 20. 5^42' E.. . ... , . . 1.8279 — — 6*» 4' — 1.8282 Middel 1.8252 som stemmer vel med Middelet af mine to Iakttagelser 1.8282, ogp som vel tillig-e beviser, al det formodede Tab i min Svingningscylinders magnetiske Moment d. 29de August snart igjen maa Lave udjevnet sig, eller maaskee rettere blot har været en Folge af at Differential-Instru- menternes Stand blot kunde optegnes ved Begyndeisen og Enden af Svingningsobservalionerne, og Sammenligningen saaledes var mindre paalidelig. VIII. Andet Bidrag til Kundslîab om norske Mineralier. (Foitsættelse af den i forrige Dd. S. 333 begyndte Opsats), Af Th. Scheere7\ D. 1. Bergmannit* 'elle især under Navnet jjAvnesteen^' bekjcndle Mineral udgjör paa ikke faa Steder, fornemmelig paa Öerne i Langesunds -Fjorden ved Brevig og i Laurvigs og Frede- riksværns Omogn, en accessorisk Bestanddeel af Zirkon- Syeniten. Dels ydre Charakter er bekjendt,* med Hensyn til dets cliemiske Constitution har man derimod hidtil, paa Grund af manglende Analyse, været i Uvished. Werner og Philips belragtede det som et eget Mineralspecies, som den forste kaldte Avnesteen (Spreustein), fordi dets urc- gelmæssig slraalige Textur har Lighed med sammenblan- dede Avncr, og som den Sidsle, efter Torbern Bergmann, tillagde Navnet Bergmannit, Hausmann, v, Leonhardt og nogle andre IMineraloger regnede dette I^Iineral derimod 300 Th. S che er er senere lîl Wernerît- (Skapolilh-) Gruppen» Efter mine Uudcrsö*;clser Lar det folgende Sanimensælning^: Kîseljord Leerjord Jernoxvd Kalkjord Nalron . Kali . * Vand , , I. 47,97 20,Ö6 0,73 0,68 14,07 Spor 9,77 II. 48,12 26,96 0,22 0,69 14,23 Spor 10,48 99,88 100,70 Del til Analysen I anvendle .^Üncral havde en kjödröd Farve, Iivorimod det (il Analysen II an^endtc var næslen fuldkonimcn Ijvidf. Af beg^ge Analyser fremgaaer det med Sikkerhedj at Bergniannilens cliemiske Constitution er aldeles identisk med den almindelige INatron-Mesotyp, som den forekommer t. Ex. ved Högan i Schlesien, ! Auvergne og paa andre Findesleder. Den kjödröde Vari- etets Farve kidrörer, som jeg ved en mikroskopisk Under- sögeise har overheviist mig om, kun fra en liden Qvanti- tet intcrponert amorph Jernoxyd. 2. Disthen. Dislhen (Cyanit) (indes, efter de Oplysninger jeg^ hidfil har kunnet forskaffe mig desangaaende, paa folgende Steder: 1) Paa Næsodden ved Christiania, ledsaget afhry- slalliseret Apatit, indvoxet i en Qvartsnyre i Gneisen« 2) Ved Dragaas- Kohberhytte, nogie Miil fra Röraas. Her shal den forekomme med Staurolilh. 3) Ved Fredrikshald (Skotsbjergfjeld og Soelhrakaas), i Qvartsnyrer, der deels forekomme i granatförende Glimmer- og Ilorublendeskifer, deels i Gneis. 4) I INærheden af Sælbo-KobbcrgTuher, î Andet Bi(lra(j til KundsLnb om norslîe Mineralier. 301 Sælbotlalcn, Trondlijoins-Sliff. 5) I flore Grubcr paa Holme- gildfjeld, inclleiii Ide- og- Aremark -Præstcjjjæld, Icdsag^ct af Quarts, Tilanjern, Glimmer o^ (^liîorît, i Giicis (eller Urlcerskifer?). 6) î Annen - Grube ved Kongsbcrp-, ind- voxcl i Qvarfs, og- ledsag-et af eii deels graalig- deels groii- lig* Talkglimmer og: lidt Rutil. 3. Jernnilikelliiis. I min Beskrivelse over delte Mineral i) har jeg: an- givet, al del liar Gjennemgange parallele med Fladerne af et regulært Octaëder. Denne ßestemmclse var, da jeg: dengang' Lun liavde mindre friske Stykker af Mineralet til min Disposition, alene dcrpaa begärandet, at del var Jylikcts mig af defs Masse at spalte nog^le Octaëdre, der efter Öiemaal syntes at være fuldkommen regulære. Se- nere har jeg: faaet Jernuikkelkiis, hvis Spaltningsstykker vare saa speilblanke, at en Vinkelmaaling* ved Hjælp af Reflexions - Goniometrel dermed kunde forelages. Paa denne Maade fandt jeg-, som Middeltal af flere meglet nær med hinanden ovcreensstemmendc Maalinger, en Oetae- derkanl = 1 09*^24', medens denne Vinkel ved et regulært Octaeder cr=109"30^ Forskjellen er saa liden, at den kan sættes ud af Betragtning% — Som Jernnikkelklsens cbcmiäkc Formel har jeg: för opstillet: Ni + 2 Fe. Delte Udtryk er ganske analog: med Formelen for Cuban, et for kort Tid siden af Breithaupt opdaget og: bèshrevct Mineral, som, lig Jernnikhelkisen, krystalliserer tesseralt, og* hvis Sammensætning*, efter Scheidhauers Analyse, kan fremstilles ved: Xä?X ») S. dette Tidsskrift B. 4, Hft. I, S. 94. /^/^^ W<^ |i'|LfBRARYj5 302 Th. Schecrer Cu 4- 2 Fe. Rammelsbcrg- forctræl^ker iiuîdlerlîd, paa Grund af at Cuban forekommer med Mag^nelkiis og^ Kobbcrkiis, at ud- trykke dens Sammcnsætiiinp* ved: » tu I Cu Fe 4- 2 Fe hvilken Formel svarer til del samme atomistiske Forhold af StCutFe, som den först ang:ivne. Forandres Jern- nikkelkisens Formel paa en analogy Maade, saa faaer man: I\iFc + 2Fe. Halv-Svovlnilikel, Ni, er rig^lignok hidtil ikke bleven funden i Mineralriget^ men denne Forbindelse kan, efter Arfvedson, fremstilles kunstigt. 4. Kalkspath» En KalKspath af guulagtig Farve, der î smaac Partier ledsager Kobberglandscn fra Bygland i Tellemarken^ og som i sit Ydre lig^ner Bitlerspath ^)^ fandt Bergstuderende Winsnæs bestaacnde af: 98,77 kulsuur Kalk og^ 1,23 kul- suur Magnesia* Herved er en liden Qvantilêt Kobber- g^Iands og Jernoxyd, der mechanisk vare indblandcdc i Kalkspatben, bleven fradraget. Den grovkornige Marmor fra Gjellebæk nndersögte Bergstuderende Dahl, og fandt den bestaacnde af: Kulsyre . . 43,47 Kalkjord ♦ , 55,48 Talkjord . . 0,54 Jernoxydul . 0,01 99,50 ?fogle Kalkspathkrystaller af udmærket SkjönLed^ ogp 1) S. d, T. Bd. 4, Hft. 4, S, 409. Andet Bidrag' til Kundskab om norske Mineralier. 303 (ildccls af en Længdc af niere end en halv Fod, har Uni- versitetets lüincralsainling; for nogcn Tid siden faact af lir. Thomas^ OfTicIant ved Altens Ixohbcrværk. Disse Krystaller ere hlcvnc fiindne i en (il delle Værk hö- rende Grube, hvor de beklædle Væ(»"gene af Ganghloftcr og Druseriim. Al de ere af en seeondær Dannelse, sees deraf, at de ifche sjelden onigive sharpikaiitede Briidslyk- ker af Sidesttnen (især Leershlfer)» Deres fremherskende Form er Skalenoedret li^. Meget hyppige danne to saa- danne Skalenoedre en Tvillingsform, hvis to Individuer have coinciderendc Hovedaxer, og* i en derpaa lodrel Flade ere fordreiede 60^ mod hinanden. Kun som meget under- ordnede Combinationsflader optræde undertiden R"(n7'3)j — R^ og nogle Rhomboèdre* En særegen TvÜlingsform, som hidtil ikke er bleven iagltagel ved nogen anden Kalk- spath, optræder sjeldnere. Den bcstaaer af to Skalenoedre R3, hvis Sammensætningsflade er parallel med Afslump- uingsfladen af en af Skalenoedrets stumpe Polkanter, en Dreiningsaxe lodret derpaa og en Drciningsvinkel afl80^. Da af begge Indivlduer kun omtrent den ene Ilalvdeel er uddannet, og da de pleie at være paavoxede med en Flade, der nærmelsesviis staaer lodret paa deres Sammen- sætningsflade, saa har en saadan Tvillingskrystal Udseendet af en rhombisk Soile med Vinkler af lOi'^SS' og 75^22', og med en Tilspidsning^ lignende en Svalehale» En Af- bildning af en saadan Krystal har jeg givet i Poggendorffs Annaler Bd, 75, S. 289« 5, Kiselmalachif« Kiscimalachiten ledsager Kobberglandsen i de kobber- V. 3 Ü 304 Th. Scheerer eHsförcnde Granîfg-angre paa Stromsîieîen î Sælersdal ï). Den udfylder her mere eller mindre fine SpræKker i Feld- spath, Qvarls eller Kohberg^Iands. I uforviltret Tilstand er den af reen blaagron Farve, svaget gjenucmskinnende og- noget mindre haard end Fhissspath«, Efler min Under- sögelse har den, efter Fradrag af en ringe Qvantilet ind- blandct Bjergarl, folgende Sammensætning.*^ Kiseljord » 35,53 Kobberoxyd 43^54 Vand , . « 20,59 99,66. Denne Sammensæfning stemmer meget nær overeeos ♦ ♦•* ♦ med Formelen Cu^ Si^ -f- 6H, som allerede v. Kobell har opstillet for Kiselmalachiten fra Boguslavsk. Ved Ophed- ning til 100^ C taber Kiselmalachiten fra Strömsheien 3 Atomer Vand; herved bliver det vanskeliggjort med Nöi- agtighed at bestemme dens specifiske Vægt, da man ikke tor iidkoge den under Vand. I forskjellige mineralogiske Læreboger findes Kiselmalachitens specifiske Vægt angivet = 2,0—2,2. Törret ved 100« C^ allsaa med 3 At. Vand mindre end i utörrel Tilstand, fandt jeg dens spee. Vægt = 3»317. — Meget sandsynlig er Kiselmalachiten en para- sitisk Dannelse, derved frembragt, at svovlsuur Kobber- oxyd (opstaaet ved Kobberglandsens Forvitlring) bar ind- virket deeomponerende paa Granitens Feldspath. Ikke sjeldent findes balv decomponerede Feldspathparliklcr om- sluttede af Kiselmalachit« 6« Kobbcrglands. Kobberglandsen fra Bygland i Tellemarken -) viser ') S. d. T. Bd. 4, Hft. 4, S. 411. ^) S. d, T. Bd, 4, Hft. 4. S. 409. Andet Bidrag' til Kiindskab om norske Mineralier. 305 sijj i sin ydre Charakter forskjclli(j: fra Kobbcrjj-Iandsea fra Sroinslicicn i Sætersdaicn. Den försle er, lig- den normale Kohherglands, fuldkomnien dröi, livorimod den sidstc sfedse viser en meget tydelig, efter een Retning gaaende Bladgjennemgang» For at see, ora denne ydre Forslijcl var Legrundet paa en forskjellig cliemisk Consti- tution^ analyserede jeg begge l^lineralier, og erholdt herved folgende Resultat. Kobberglands fra Strömsheien: fra Dyglandî Svovl ♦ 20,36 . . . . 20,43 Kobber . 79,12 . . , . 77,76 Jera 0,28 . , . 0,91 99,76 99,10 Heraf fremgaaer, at disse to Mineralier, nagtet deres forskjellige ydre Charakter, have den samme chemiskc Sammensæfning, hvorved det bliver sandsynliggjort, at Kobberglandsen her optræder dimorph. Denne Anskuelse understöttas tillige derved, at Kobberglandsen i Ströms- lieien har en anden spee. Vægt end Kobberglandsen fra Rygland; den förstes spee. Vægt er nemlig = 5,795 og den andens = 5/521. Halv-Svovlkobbor (Cn) maa altsaa herefler være trimorph, da Mitscherlich har viist^ at det knnstigt fremstilledc krystalliserer efter del tesserale System. IXaar nemlig den naturlig forekommende, rhom- bisk krystalliserede Kobberglands, ophedcs til Smeltning og derefter langsomt afkjöles, saa faaes den i tesserale Krystaller. Kobberglandsen fra Bygland kan nu hverken være identisk med det rhombiskc eller det tesserale Halv- Svovlkobberj del förste ikke, paa Grund af sin ringere 306 Th. Sclieerer spec. Væg-f, ojf del andet ikke^ paa Grund af, al den bc- sldder lydelige Bladfjjenneuigange i ecn Reining» 7» Kobbcrnikkel« 1 en af Hp. Baron Wedel- Jarlsbergs Jerng-ruber paa Öslre- Langue fandt Hr. Ilytle-Inspecleur Wan k el for nogle Aar siden el .^lineral, der efter Udseendet syntes at >ære Kobbernikkel. I de Pröveslykkcr, Hr. W^anliel havde den Godlied at meddele mig- lil nærmere Undcrsö- gelse, er det saninicnvoxet med Kalkspath og Hornblende. Eflcr en af mig forelaget Analyse bcstaaer Mineralet af: Arsenik . , 54,35 INikkel . . . 44,98 Jern . . < ► 0,21 Kobber . 0,11 Svovl . , < . 0,14 99,79 Denne Sammensælning* svarer meget nær til den al- mindelige Kobbernikkels Formel , Ni As. Det undersögle Minerals speeifiske Vægt er = 7,663, allsaa noget hoiere end 7,6, som, efter andre lagtlagere, er Kobbernikkelens spee. Vægt. Riglignok anvendte jeg kun 2,475 Grm. Mineral til den spee. Vægts Bestemmelse, en Qvantilct, der for et saa specifisk tungt Mineral lurde være noget for liden. — Som bekjendt skal Kobbernikkel , ledsaget af Prebnit og noget Solv, för være hieven funden i Nöde- hro-Gruben ved Arendal. 8, Kryptolitb* Saaledes har W obl er ^) kaldet et af Phospborsyre i) Poggendorffs Ann. Bd. 67, Hft. 3, S, 424* Andet Bidrajr til KundsLab om norslîc Mineralier. 307 'il og Ceroxydul bcslaacndü i^Sincral, som han i meglet tyndc, Deppe Jiniclaiig^e nryslallcr, fandl indvoxcl i Apatiten fra Arendal. Ved al overgyde donne Apatit med Salpeter- syre beniærkede Wöhler, al smaae^ naaleforinige Kry- staller traadte frem paa Apalitens an>jrebne Overfladej hvilke omsider, efteral al phospliorsunr Kalk var LIeven oplost i Salpetersyren, levnedes nopIOste i Solutionen, Disse Krystaller, der besidde en lys >iinguul Farve og" en spee. Vægl af omtrent 4,6_, ere Kryptolilh. Deres Form synes at være bcxagona!. De Apatifstykker, i hvilke Wohl er fandt meesl af delte .funeral, indeholdt 2 til 3 Procent deraf, hvorimod han i andre Stykker ingen Kryp- tolith kunde opdage. TilHgc fandl Wöhler, at ogsaa Solutionen af den phosphorsure Kalk i Salpetersyre var DOgel ccrhordijf, hvilket han tilskrev Kryptolithens ikke fnidkomnc Uoplösllghed i Salpetersyre» Ifölge lîr» VVöhlers Anmodning; har jeg* lindersögt Apatit fra forskjellige arcndalske Findesteder ^) med Hen- syn til den omtalte Indblanding af Kryptolith« Jeg fandt dette Mineral imidlertid kun i Apatiten fra Tromoe. Ved at betragte denne Apatit under Mikroskopet, opdages deri sparsomt fordeelte, skarpkantcde prismatiske Krystaller, hvis Længdeaxer ere indbyrdes parall'ele og tillige synes at være parallele med Apalitens basiske Flade (0 P). Disse Krystaller vare endnn betydelig mindre end de af Wöhler undersögte» De fleste opnaaede ikke en Længde af 0,02 — 0,03 Par. Lin., og Diameteren af de tykkere ud- ^) Apatiten forekommer, som bekjendt, i de fleste areiuîalskc Gruber, men især i Barbo- og Langsev-Gr, i Thorbjörnshoe- Gr., Lyngrot-Gr., Næskil-Gruberne og paa Tromoeii (Voxnæs- G rub erne). 308 Th. Sclieerer gjorde mellcm 0,0025 og- 0,007 Par. Lin» Mineralet for- tjener allsaa sitJNavn! Af omirent 20 Grni. Apatit erholdt jeg^ ved Behandling med Salpetersyre 0,055 Residuum^ hestaaende af Kryptolitli og et let bruumligt Pulver, som især indeholiJt Kiseljoid, Leerjord, Jernoxyd, Manganoxyd og Kalk. Af Kryplolithen fremslilledes 0,024 Grm. Leer- jord svarende til omtrent 0,033 pbospliorsuurt Ceroxydul. Apatitens Kryptolitli -Gehalt belob sig fölgelig til 0,17 Proeent» Phosphorsyren blev hun cpalitaliv bestemt. — Den af hine 20 Grm. Apatit erholdte Solution i Salpeter- syre indcholdt en betydelig större Qvantitet Cer end selve Kryptolitlien. Ved denne Solutions Inddampning afsatte sig, för den phosphorsure Kalk udshiites, phosphorsuuF Ceroxyd som et gnulagtigt Pulver^ hvoraf henimod 0,100 Grm. Ceroxyd bleve fremstillede. Dette svarer til en Gehalt af omtrent 0,5 Proc. Ceroxydul i Apatiten. At Ceroxyden virfceliff er forhaanden i det sidsnævnte Mineral og ihhe hidrörer fra Kryptolithen^ der tildeels hundc være bleven opiöst af Salpetersyren, fremgaaer med Sikkerhed af et Factum, som herefter skal anföres. Hvor lidet sand- synlig! det dcsuden er, afKryptoIitheus Krystaller i oogen betydelig Grad angribes af kold Salpetersyre, viser sig deraf, at de ved Salpetersyrens Indvirkning frigjorte Kry- staller slet ikke synes at være angrebne. Linder Mikro- skopet have de, ved 300gange lineær Forstörreise, fuld- hommen det samme tJdseende som de, der endnu sidde i Matrix. — Endvidere undersögte jeg folgende Apatitcr* Apatit fra Fredriksværn, i omtrent linietykke, men ikke sjelden tommelange Krystaller af deels grönlig deels lysjeguul Farve, indvoxede i Zirkonsyenit. Disse Kry- staller^ som af nogle lagttagere ere blevne holdte for Beryl, pleie at ledsage Pyrochlor og Polymygnit, ikke Andet Bidraga til Kundskab om norske 31ineralici\ 309 blot ved Frcdril;sværn, men og-saa ved Drevig' o(j' Laurvig", Skjoudt ingen Kryplolitli ved mikroskopisk IJndersögelse deri kunde opdages, indclioldt de dog omtrent 5 Procent Ceroxyd (Cer, Lanthan og Didym). Jeg bcsad kun en altfor lidcn I^længde af denne Apatity til dermed at kunne foretage en fuldstændig og noiaglig Analyse. Nogle af dens Krystaller indeLoIdt en amorph pulverformig Suhstants^ bestaaende af Kiseljord, Jernoxyd, Kalkjord og Talkjord, som i enkelte Individer var forhaanden i saadan Wængde, at den, efter den phosphorsure Kalks Extraktion med Salpetersyre, blev tilbage i Form af en let, svampagtig Masse, der bavde de samme Contourcr som Krystallen, Al Cergehalfen ikke paa nogen Maade stod i Sammen- bæng' med dette Legemes Indblanding fölger dcraf, at Cer og^saa blev funden i lysegule Krystaller, der vare fuldkom- men gjennemsigtige. Apatit fra Langsev-Gr,, Lyngrot-Gr,, Næskil-Gr. og fra en ikke navngiven arendalsk Grube indeholdt hverken Kryptolitb eller Ceroxydul. Del samme gjælder af Apa- titen fra Snarum, som allerede af ^Vöbler er bleven un- dersögt, Apatit fra Baikalsöen, i store og grönne Krystaller, efterlod ved Behandling med Salpetersyre 0,2 Procent af et Mineral, der lignede Kryplolith, Dets Krystaller vare noget længere end Kryptolitbens i Apatiten fra Tromöen, men de besådde en endnu ringere Diameter, Under Mi- kroskopet viste det sig, at de ere indvoxede parallel med Apatitens Ilovedaxe, allsaa paa anden Maade end Kryp- tolitb-Krystallerne, Ved chemisk Undersögelse af dette Mineral, bvortil imidlertid ikke mere end 0,024 Grm. kunde anvendes, fandt jeg, at det indeholdt over 50 Proe. Kiseljord, og dcsudcn Kalkjord^ Talkjord og^ Jernoxyduk 310 Th. Sclieerer Det tnrde raaaslîee være en Asbest. Saa ringle Mængden deraf er i Apaliteii fra BaiKalsöen synes den dog; at for- aarsage en svag* siikcag^tig; (jiands, som denne Apalit be- sidder paa Söüefladerne. Af disse üudersögelser vîscr det sîg; altsaa^ at Apa- liten fra Tromöen ojj fra Fredriksværn, Laurvig; og Brevig* ere cerlioldige. Denne Cergehalt synes at være foranledig^et ved cerlioldig-e ]^Iincralier, der forekomme sammen medApalilen. Saaledcs har Apatiten fra Tromöen sandsynligviis oplag^et Ccr af Kryplolilhen, og den fra Fredriksværn &c. af Pyroclilor , Polymygnil, og et andet cerholdigt Mineral, der nndcrlidcn optræder i en eiendom- melig Forbindelse dermed, men som jeg bidtil ikke til- slrækkelig bar undcrsögt. 9« Radiolith. Dette i Zirkonsyeniten, især i Brevigs Omegn fore- kommende Mineral er, efter Hünefeldt og PfaflF, ikke andet end Natron -Mcsotyp, hvilket imidlertid, ved disse Chemikeres ündersögelser ikke lilstrækkelig er hieven godtgjort. Hünefeldt ^) fandt nemlig ved en Analyse, hvortil kun 1 Grm. af dette Mineral blev anvendt^ folgende Sammensætning : Kiscljord Leerjord INatron . Kali . . Vand . Jernoxyd Kulsuur Kalk Bjergart (&c. ♦ 41, S8 23,79 14,07 1,01 10,00 0,91 2,50 5,50 99,06 ') Schweiggers Journ« für Physik und Chemie, Bd. 52, S, 361. Andet Bidraga tîl Kundskab om norslic Mineralier. 311 og: Pfaff 1) angiver folgende, vel liun approximative Vægl- forLoIde af Bcslaiiddelene: 48 Kiseljord, 27 Lccrjord 0(j 10 IVatron» Efter min Analyse bestaaer Kadiolillicn af: Kiseljord liOerjord Jernoxvd JXatron . Kali . . Kalhjord Vand , 48,38 26,42 0,24 13,87 1,54 0,44 9,42 100,31 Denne Sammensætning beviser med SikkerLcd, at Radiolilhen, Vipj Berg^manniten, i Sandhed ikke er andet end INalron-Mesotyp. Kun ved en nog^et mere betydelig Kaligchalt og^ bedre uddannede Krystaller udmærker si«^ Radioiilben fremfor Bergpmanniten. 10. Svovlkiis» Ved ündersögelser, foretagne af Cand. Dörum og Bcrgstuderende Dahl og Hansteen, er det blevea godtgjort, at enkelte Svovlkiisarter udmærke sig ved en liden Koboll-Gehalt» Dorum fandt i en Svovlkiis, hvoraf Hr. Bergmester Ström havde leveret niig^ en Prove, 0,9 Procent Kobolt. Efter Dahls Analyse bestaaer en Svovl- kiis fra Krageröes Omegn af: Svovl 52,42 Jern ...... 46,32 Kobolt 0,50 99,24 Hansteen analyserede en Svovlkiis fra Omegnen <) Schireiggers Journ. für Physik und Chemie. Bd. 53, S. 391. V. 3 ü 2 312 Th. Scbeerer af Omdal i Molands Præstejfjæld, Tellemarlien, og^ erholdt folgende Uesullal: Svovl 48,05 Jern 40,78 Kobber ..... 1,30 Kobolt 0,59 Bjergart (Q varts) . 9,*0 100,42 Ved ingen af disse 3 SvovUiiîsarter kunde Koboltge- halten, paa Grund af dens Ubetydelighed, opdages ved direkte at undersoge Mineralet for Blæseroret. 11. Spraglet Kobbererts. Bergstuderende Dahl analyserede en dröi spraglet Kobbererts fra Tellemarken (fager jeg ikke Feil^ fra Flegs- tvedt-Skjærpene i Laurdals Præslegjæld ')) og fandt den bestaacnde af: Svovl 26,07 Kobber 57,55 Jern 16,21 99,83 Dette Resultat staaer omtrent i Midten mellem Sam- mensætningen af en spraglet Kobbererts fra Mårtanberg^ i Dalarne, som för er blevcn analyseret af Plattner 2)^ og den af en krystalliseret spraglet Kobbererts fra et ubekjendt Findested, som Varrentrapp 3) har under- sögt. Disse Ertsers Sammensætning^ er nemlig*: A) S» dette Tidsskrift Bd. 4, Hft. 4, S. 408, 2) Poggendorffs Ann. Bd. 47, S. 351. 3) Samme Tidsskrift Bd, 47, S, 372, Andet Bidrag- til Kundskab om norske Mineralier, 313 f. II. Svovl 25,80 26,98 Kobber 56,10 58,20 Jern 17,36 14,85 99,26 100,03 12, Wismulliglands. Wisraalbg lands, ledsaget af bruiin allocbroitisk eller colopboiiitisk Granat, Mag^netjcrn (krystallisert i Rbombe- dodckaedre), Svovlkiis, Kobberkiis og- Blyjjlands, forekom- mer i no^^le forladte Kobbergmber tæl ved Gjellebæk, Den nævnte I^lineralblanding ligger umiddelbar paa Grænd- sen mellem Graniten og Overgangs -Leerskiferen, og det er öiensynligt, at den er el Omdannelses-Prodiikt af Lcer- skifcren, frembragt ved den sidstes Contakt med Graniten. Wismuthglandsen bar en spee, Vægt af 6,403, Den be- fitaaer af: Svovl • 19,12 Wismulh 79,77 Kobber 0,14 Jern ♦ 0,15 99,18 Det ved Analysen udskille Wismulhoxyd syntes mig at være noget blyboldig. Denne Blygebalt kunde imid- lertid ikke bestemmes qvanlitativ, da det, efter de bidtil bekjendtc Metboder, aldrig bar villet lykkets mig, med INöiagtigbed at adâkille smaa Qvantiteter Bly fra store Qvantiteter Wismutb, 13, Zinkblende, Den i Nærheden af Akers Kirke ved Christiania fore- 314 Th. Sclieerer kommende mörkebrune Zînïîblendc, som för er bleven iin- dcrsöjjt af de Ber(jstndcrende Dörum 0{j Tönsagfer^), er senere o{;;saa bleven analyseret af laig^. Jeg fandt den sammensat af: Svovl . 33,73 Zink ♦ 53,17 Jern . 11,79 Mängdan 0,74 Kobber Spor 99,43 Herefler synes del lUhe, al Jcm og^ Zink optræde î et constant Forhold i dette Mineral. t 14« Zirkon. I Lang^sö-Gruben ved Arendal forekommer en ugjen- nemsigiig;', cbokolade-bruun Zirkon, hvis fordetmeste ikke skarpt uddannede og^ lidet g-lindsende Krystaller enten ere indvoxede i Feldspath eller Kalkspath. Da disse Krystal- ler paa deres Överilade mere eller mindre lydelig;en rid- ses af Qvarts, saa ansaae jeg* dem i Förslningen for Mala- kon 2)j indlil jeg* fandt, at deres spee» Vægt er = 4,387 og al de, i fim pulverisert Tilstand, ikke decomponeres af Flussyre. Sondcrbrydes en saadan Krystal, saa bemær- ker man, al kun et tyndt, nærmest Overfladen liggende Lag besiddcr biin eiendommelige Farve. Linder delte Lag viser sig et andet, omtrent ligesaa tyndt ^ men af melke- livld Farve, og deruuder en Kjærne af en mere eller min- dre gjennemsiglig Masse, der besidder alle den almindelige Zirkons Egenskaber. Betragles del chokolade-brune Skikt Î) S. dette Tidsskrift Bd. 4, Hft. 4, S. 348. 2) Gæa norvegica, Hft» 2, S, 331. Andet Bidraga til Kundskab oin norske Mineralier. 315 under Mikrosl.opcf, saa viser det sig }|jcnncin(rukket af en stor ]>Iængde i alle Hetning-er g^aaendc Sprækker, der sand- synliçviis foraarsag-e dets (tilsyueladendc) riirg^ere llaard- hedsgrad. Under mit uphold i Freiberjf ifjor havde jeg^ Leilig-- hed (il al see en ülineralsvite, som af de flerrer Assessor I hie og" Geschworner IV etl o for nog^Ie Aar siden var samlet paa den sondre Kyst af Seiland i Nordlandene, hvor denne Oe ved Rognsundet adskilles fra den sonden- for nærved Ii(jgende Stjernöe. Af denne Mineralsvite viser det sig-, at en Syenit forekommer paa Seiland, der ikke alene i sit ¥dre har Lighed med Zirkonsyenifen fra det sondre Norge, men i livllkcn tillige ogsaa to af de Mine- ralier optræde, hvorved den sidsle især er cliarakteriseret, nemlig /irkon og Elæolitli. Desforuden optræde derj, som ogsaa er Tilfældet i Zirkonsyeniten fra Brevig, List og her sort Glimmer og Magnefjernsfeen. Zirkonkrvstal- lerne, der liave fuldstændig den samme flaljilus, som de fra Brevig, Laurvig og Fredriksværn, ere tildeels af en meget betydelig Störreise. En fuldstændig uddannet og heel Krystal, som Hr. Netto har bragl derfra, og som nu hefinder sig i Bergakademiets Mineral -Cabinet î Frei- berg, veier, efter Prof. Bre i lb a ups 3Ieddelelsp, 99 Grm. Et Brudstykke af en naget mindre Krystal kjöbte jeg for vört Cuivcrsilels Mineralsamling. Af de Zirkoner fra Brevig, Laurvig og Fredriksværn, sam her opbevarcs, er den störste den, som for flere Aar tilbage kjöbtes af afdöde Prof. Esmark; den veier 92 Grm. Et Brudslvkke af en större Kryslal , som ogsaa blev afsiaaet af Prof. Esmark til Universitetets Mineral - Cabinet, bar derimod en Vægt af 103J Grm. — Forekomsten af en zirkonförcnde Granit i Nordlandene, der iallefald bar megenLigbed med Zir- 316 Th. Scteerer I;onsyeaI(cn fra Christianias Overgang^s-Territorium, synes mig: at være et Factura, der fortjener OpmærlisomLed. I Vintcr-Semesterct 1845 er en Deel ßjergarler, der Iienliöre til Christianias Overgangs -Territorium , bleven analyscret af de Hergstudcrende Andresen, D ah I, Han- sleen, Mejdell, Saxild og^ Winsnæs. Resultaterne af disse Analyser vil jegp her i Korthcd meddele. De gjöre idetmindste en liden ße<>yndelse til at afhjælpe det store Savn, der finder Sled med Hensyn til vor Kunds^ab om de norske Bjerg-aiiers chemiske Sammensætning^. Syenit fra Maridals-Distriktet keslaaer efter Wins- næs af: Kiseljord . . . . , 66,39 Leerjord . . . , . 13,79 Jernoxvd ♦ . . . » 3,61 Kalkjord • . , . . 2,03 Flyglig^e Destanddcle . 1,03 Alkali , 13,15 100,00 Alkaliet bestemtes kun ved Tabet. Af dette Resultat «ees tydeligt, at denne Syenit har en Sammcnsætning, der meglet nær stemmer overeens med Feldspathens. Den ringe Afvigelse, som herved finder Sted, hidrorer kun derfra, at Syenitens næsten rene Orthoklas -IHasse inde- holder en liden l^Iængde mechanisk indspræng^t Glimmer <)gf Hornblende» Lcerskifer fra Akers-Kirke indeholder ifölg^e Han- steen s approximative Bestemmelse: Andet Bidra(j tU Kundskab om norske Mineralier. 317 Kiscljord Lcerjord Jcrnoxyd Talkjord Kal hjord Svovlkiis Knlsuur Kali Flygiîg^e Bestanddele^ Alkali og- Tab eie, ) 48,3 20,1 0,9 3,3 0,6 9,2 9,1 8,5 100,0 Contakl-Bildning^ melletii Granit og Leer- skifer fra Omegoen af Alunsoen, efter D a LPs Analyse: Kiseljord 51,38 Leerjord 18,35 Jernoxyd . . . * . 17,36 Talkjord 2,91 Kalkjord . , . • . 2,27 Kali 4,22 ISatron 1,49 FJyglige Beslanddele . 1,95 99,93 Sands te en (röd og^ fiinkornîg) fra to farsfcjellig^e Flndesleder, Krogkleven og- (naar je^ Lusker rigtigt) Dram- men. Den förste Art undersogtes af Saxild, og- den anden af S. Mejdell. I. Kiseljord 78,17 Leerjord ••.«»•••• 12,90 Jernoxyd 4,85 Kalkjord 1/01 Alkali, flyktige Beslanddele o^ Tab 3,07 100,00 IL 78,85 9,75 5,47 3,62 2,31 100,00 318 Th. Scheerer Grönsteen fra Prof. Jac. Keysers Lolîlic, cflerAn- d res ens Analyse: Kiseljord .... . . 56,15 Jcrnoxyd (og Jcrnoxydul) 17,86 Leerjord 16,55 Kalkjord . . . . 4,77 Talhjord 0,92 Flyg^tige Bestanddele^ Al- kali og Tab .... .3,75 100,00 ■ A ■t&- Hj^ m^ Ta b. I. ^■■^h '^ - ei I -"cC^'lf' f .■••V..' .'Sk,^- A ;■ ^„ '■:('i' ■ - ,. V ' V' ■ W #.' ..^fe :/.<.>*-. #' .4>: f # é^' ' ■■>-■- .--Si, KX^ V/. V-?s\l?/'- issw:-;»?. wis*' . _ „..5s.ç^ .•■•.-■"'.^%:-- rf^ eC / / « :? ^^ ■f '7 fe :î Î ?! sy.-' *••:. ' ■ :or^ %■ Tflii jr. Ft)'l % ./• 7 ./ ■I'nhl •^: t "^r Tttbjy: Fiø J. i. / 6. rVyt Majj-azin for Naturvîdenshaberne. 5(e Ulnd. Den ved de forslîjellig^e Svovlsyrebydraters Forbin- delse med Vand frembrag^te Volumformindslîelse, og- dennes Forhold til den frigjorte Varme. Af Chr, La 71 g berg. rorctlragct ved Miitlct af the british Association for the atlvanco. ment of science i Oxford 1847, SL cii foreg-aaendc Afhandlingp (^'^g"» for IVatiirv, 4 B. 350 og^ Pog^jj. Ann» LX S. 5(î) har jeg* vîisf, at naar man til cu noksaaineget med Vand fortyndet Svovlsyrc tilsætter meer Vand af samme Temperatur, saa vil blandingens Volum, naar den igjen har antaget sin oprindelige Tem- peratur, være mindre end Summen af heg^e Bestandele- nes Volumina; Blandingen lider altsaa stedse en Contracr tion. I nærværende Opsats vil jeg söge at paavi«$c V, 4 V 320 Chr. Lang^berg^ î.ovcii for denne Contraction i visse Tilfælde, dens Afliæii- gi^hcd af ilen fortyndedc Syres proccnliske Sainiuensæt- Iling-, sasnt d<»n Forbindelse, der Gnder Sted melleni denne Contraction og- dea samtidig ved Blandingen udviklede Varme. Det er behjendf, at naar man fil concenlrcret Svovlsyrc (^SO^-{- H.^O) efleiliaan(iiMt tiljætler meer og- meer Vand, saa lider Vædskens Volnm en Conhaction, som opnaacr et Maximum, naar 100 Dele af Blandingen indeholder 73,29 Dele concentrerel Syre og 26,71 Dele Vand, eller 1 Æqvivalent vandfri Syre {SO^) og 3 Æqvivalenter Vand. Det er imidlertid let at indsee, at ogsaa enhver anden Blanding- af Vand ojj^ Svovlsyre af hvilKensomhelsl Fortvndning-sgrad maa frembyde et. lignende Contractions- maximum, naar man blander samme med endnu mere Vand. Indeholder t. Ex. Syren allerede 2 Atomer Vand, og^ man eflerhaanden tilsætter mere Vand, saa lider Blandingens Volum sin störste Contraction, ifchc som forhen, naar den indeholder 3 Atomer Vand, men naar dens Sammensælning^ er 1 Atom vandfri Syre og^ 7,5 Atomer Vand 5 indeholder den oprindelige Syre 3 Atomer Vand^ saa iudlræffer Con- tractions Maximum, naar Blanding^en har II Atomer Vand. At dette maa finde Sted for enhver Syre indsecs pad folgende Maade. Betyder p' den Wængde ivandfri Syre, som den anvendte forlyndede Syre indeholder, 5' dens specifike Vægt, og- tilsætles nu til denne forlyndcde Syre saamegct Vand, at I Deel af Blandingen indeholder p Dele vandfri Svovlsyre,- betyder fremdeles S den speci- fike Vægt, som Blandningen vilde have, om ingen Con- traction fandt Sted, og sælter man Thermo-cliemîske Undersegels er. 321 baa er s= xp Kaldcr man nii Blandingens virkelige specifîLc Vægt Sf saa er det contraherle Volum lig —, uaar Summen af begge Blanding^sdelcncs Volumina sættes lig Ecnlicden. Da nu S bliver lig 5 for de to Grændseværdier p=p* og ^ = 0, og jeg forhen har beviist, al s er större end S for alle Værdier af p, som ligge mcllcm Grændserne 0 S og p'y saa er det hiarf, al — maa have el Minimum, eller med andre Ord, al der for enhver forlyndel Svovlsyre, som blandes med meer Vand, findes et Maximum af Con- (raciion* Tahel I indcbolder de til de forshjellige i förste Co- lonne angivne Forlyndningsgrader svarende Værdier af // og s', og de deraf afledede Værdier for log x\ Tab. I. Sjrehydrat SO,+ laq 5O3+ 2a(j ÄO3 4- 3af| SO,+ 4n,, 6O3 -f- *^^^l SO 2 -\- 6a (j SO^ + '7»f| 5O3+ 9af] SO^ +r2aq SO.^ -f" l'^a<] p' 0.8154« 0. 6SS33 0, 59553 0. 52478 0. 46905 0. 42402 0. 38689 0. 32921 0. 26906 0. 22748 s' lop;. x 8485 9 7504616 76 1 3 9, 7979235 6324 9.8132605 53333 9. 82 Î 3832 46179 9. 8283366 40749 9. 8342804 36487 9. 8394644 30219 9.8481292 24083 9. 8581524 20049 9. 8657871 For saadanne Forlyndningsgrader, hvor p er mindre end 0.57, og hvor allsaa den anvendle Syre for eelÆ(|vi- 322 Chr. Lang^berg^ valent vandfri Svovîsyre indchoMer meer end 3 Æqviva- It-ntcr Vand, l;an den specifike Vægt sættes lig- 1 + «/) -f hp'^ -f cp^ -4- dp"^^ Iivora, 6, c ojj rf have de i forrig^e Opsafs ^) fundnc Vær- dier» Allsaa bliver S__ 1 s "" {i—xp) (1 + ap 4- hp'^ 4- cp^-^-dp"^) DifFcrenlicrer man delle Udlryl; med Hensyn fil p^ o^ sæHos Diffcrcnlialet lig' Nul, saa faaer mein Ligningen 0=(«— x)4-2(6— ox)/j4-3(c— &.v)p^ 4- 4 {d^cx)p''—^dxp'^, som altsaa g-ivcr den Værdie af p^ ved livilken Volnmet er et J^lininiiim, eller for hvilken Volnniconfraclionen er slörsf. For de tre förste Hydrater i Tab, I er derimod S a q --12aq J_ 15 aq ligger ved ?=" eller Contraheret Volum z=.v i). 595 0. 370 O. 2S8 O. -254 0. 224 0. 1»8 0.184 O. 158 0.127 0. 109 5O3+ 3.00 aq 0.021480 + 7.52 aq +f!0.92aq -j- 12.97 aq 4- 15.30 aq 4-17.91 ap 4- I9.()0aq Contraction = 1— v 0.078514 0.9:7734 0.032266 0.9768050.023195 0.980735:f». 019265 0. 9S3692'o. 016308 0.9859720.014028 0.9877540 012246 + 23.57 aq 0.9904210.009579 4- 3().:i6 aq 0. 99301 1 0. 006989 4- 36.1 i aq lo. 9946680. 005332 M Nyt Mai;, fo«" Nat- Vidensk. 4 B, S. 358. Thermo -chemiskc Undersög-elser. 323 Da Volnmcl af Blanding-oii i Nærlicclcn af sît Miiiî- miim kun langsomt forantjrcr slfr^ Kan man ikkc vente at Tallene î anden og* Iredic Colonne kunne have stor Nöi- aglîg-lied^ de anförcs derfor og-saa blot som en forclöbig* Tilnæiincdsc, især da del endnu il.ke er ïylikets mig at op- dage Loven for deres Afliængiglied af den anvendte Syres Procentg elialt. Langt större INöiagtiglied bar man Grund til at vente af Tallene i 4de og 5te Colonne. Betegner ^, 6 og c tre umiddelbar paa binnnden folgende Led af Tallene i 5te Colonne t. Ex. for *S'03-|-4aq, SO^ -\- 5 aq, 1^03 -I- 6 aq, saa vil man finde at paa det nær- meste folgende Proportion finder Sled (a -I- c) : c = 2a : b» Saaledes for « = 0.019265 6 = 0.016308 c = 0.014028 er (« + c) : c = 2,37 og 2a ; 6 = 2,36. Men denne Cgenskab cbaracteriserer en reciprolî aritb- raetisb Række af förste Orden, bvis almindelige Led bar Formen ?_ eller _|-, (f-f-rn a-\-n bvor n er Ledets Ordenstal, og a og p constante Stör- relscr. Betegner alfsaa C Maximnm-Contractioneo, naar den anvendte Syre îndebolder n Æqvivalenter Vand^ saa kan man sætte C= -i-. (1) 324 Chr. Lang*berg Sogner man eftcp de mindstc Qvaclra!ers Hlclhodc de Værdier af ß og^ a, som bedst (lirredäsliilc alle de oven- for anförle Værdior af C, saa (indes ^) ß=0.07700596+0,002 1532 =0.07700596 (14-0,0279615) (2) T "~ ^ ^a=— 0.0163004+0,027644 =— 0,0163004(1 +l,69r)9 10) De saaledes beregnede Værdiers Overeensstemmcise med de för fundne sees af följjende Sammenstilling* Tab. III, Contraheret Volum Maximum Contraction fundet beregnet funden beregnet Forskjel SOg+laq 0.92 1486 0.921718 0. 078514 0. 078282 +0. 000232 // +2aq 0. 967734 0.981181 0. 032266 0.038819 — 0. 006553 „ +3aq 0. 976805 0.974191 0.023195 0. 025809 0. 002614 // +-^aq 0. 980735 0. 980670 0.019265 0. 019330 0. 000065 „ +5aq 0. 983692 0. 984548 0.016308 0. 015452 +0. 000856 „ +6aq 0. 985972 0. 987131 0.014028 0.012869 +0. 001 1 59 /, +^^([ 0. 987754 0. 988973 0. 012246 0.011027 +0.001219 // +9aq 0. 990421 0.991428 0. 009579 0. 008572 +0.001007 . +12aq 0. 993011 0. 993574 0.00139890.006426 +0. 000563 „ 4-1 5aq 0. 994668 0. 994861 0. 005332 0. 005139 +0.000193 Den midlere Feil findes lig: 0.001237 og- den sand- synlige Feil af en enkelt Destemmelse af 6=0.000834. Belænker man, at den midlere Feil af den sp. Vægt effer Tabel II. 1. c., ligeledes er lig- 0. 00124 og- den sandsyn- lige Feil af en enkelt Bestemmelse af samme lig: 0.00084, og' at altsaa Usikkerbeden af den lieraf beregnede midlere spccißske Vægt S maa være endnu större, saa synes Over- eensstemmelscn mellem de ovenstaaende beregnede og- de ') I Beregnin|;en af 3 o^ a er Contractionen for SOn + '-acj ikke medtaget, da Bestemmelsen af denne synes langt nieer «sikker end nogen af de ovrige. Thermo-clicmiske Undersög'elser. 325 af lyctlagelserne iidicdcde Vaerdier af — at være iiæslen större end man kunde venlo, o(j" fornieenllijj aldeles ill- slrækkcli(>' til al vise Hig ti(> lieden af den antagne Lov for Voliimcontractioncrne. Större Harmonie mcllem de fundne og' beregnede Conlractioncr vilde man alligevel opnaac, om man ved Beslemmelsen af Constanterne a og p i Formel (I) ikke tog Hensyn lil de af Svovlsyrens 3 förste Hydra- ler frembragte Conlractioncr, da disse efler bvad för er bemaerket deels ere langt usikkrere end de övrige, ved hvilke den sp. Vægl s er ndlcdet efler den af mig fundne nöiagligere Interpolations-Formel, og deels paa Grund af sin betydeligere Slörrelse, have en overveiende Indflydelse paa hine Constantcrs Bestemmelse« De Værdier af a og |3 som bedst tilfredsslille de öv- rige 7 Contractions-Maxima findes da lig ■-') ß = 0. 0915977 (1 4- 0. 022073) (^) a = 0. 7013103 (1 + O, 187280) Heraf Endes: IV, beregnet Syrehydrat Contraction A SO^+Uq 0. 019483 0.000218 5a q 0.016066 +0. 000242 6aq 0.013669 -f 0, 000359 7aq 0.011894 +0, 000352 9aq 0. 009442 +0.000137 12aq 0,007212 0. 000223 15aq 0. 005833 — 0. 000502 Den midlere Usikkerhed af disse Værdier er her blot 0.000342 og den sandsynlige Feil af en enkelt Bestem- melse lig^ O. 000231, eller omtrent ^ af den för fundne. 326 Chr, Lang^berç Formel (I) viser fremdeles, at for saadannc Svovlsy- reliydrater, livor Antallet af de med 1 Atom SO^ for- bundne Atomer Vand, er stort i Forhold til den constante Siörrelsc a, kan Contractîons-lliaximum sættes \\g (4) C=^-, med andre Ord: det Contractions-Maximum, som forskjellige Svo v Isyre hydrater kunne opnaae ved Tilsætnings af mere Vand, er omvendt pro- portion alt med det Antal Atomer Vand, som i disse Hydrater er forbundet med 1 Atom vand- «I frie Syre» Da Værdien af a baade efter Ligningernc (2) og^ (3) er mindre end 1, saa kan man antag-e, at med Undlagelse af de 3 eller 4 förste Hydrater, Contractions -Ulaximum for de ovrige Fortyndningsgrader, meglet nær fölger den nvsanfortc Lov. Delte viser ogsaa folgende Tabel, der indeholder de efter Formel (4) bereg^nede Værdier af Con- tractions-Maximum, naar man for ß' antager den Værdie, der bedst tilfredsstiller alle de fundue Contractioner med CJndtagelse af de tre forste, eller ß' == 0. 081196 (1 + 0. 011827) (5) V* Maximum - Con- / Hydrat traction beregnet A SO^+4aq 0. 020299 —0.001034 5ac] 0. 016239 -j-0. 000069 6aq 0.01353:} +0. 000495 7aq 0. 011585 +0. 000661 9aq 0. 009022 -1-0. 000557 12aq 0. 006766 +0. 000223 i5aq 0.005413 0. 000081 Thermo - chemiske Ußdersög^elser. 327 Den midlere Usîkkerhcd kliver lier 0.000594, og den sandsyiilig^e Usikkerhcd af en enkelt ßcstemmeläe Vig 0. 000401 , altsaa fremdeles kna lialvt saa stor som deii sandsynlige Fei] af den speeißke Væg^t s efter Tab. H (A) I. c, der lig'g^cr til Grund for Bereg^nîng^cn af Volum- Gontractionernc. I ethvert Fald kan man, baadc ef(cr Formelen (I) og (3) opstille som almindeligf Regel, at naar man til Svovl- syre af forskjellige Fortyndningsg-radcp sælter saamcget Vand, at Blanding'ens Volum opnaacr sit i^laximum af Contraction, saa kan Störreisen af denne Contraction fore- stilles ved Længden af Ordinaternc til en ]ige$idct Hy- perbel, hvis Asymptoter ere parallele med Coordinataxerne^ naar det Antal Atomer Vand, som i den anvendte Svre ere forbundne med 1 Atom vandfrie Syre, antagnes som Absciïiser. Da det ellers bestandige maa ansees som Reg^el, at der ved et Leggernes Volumformindskelse eller Contraction udvikles Varme, og^ det er bekjcndt nok, at der ved at blande en endog^ temmelige fortyndet Svovlsyre med Vand, frigjores en^mærkelig Varmemæng-de, saa maatte man snart ledes til at troe, at den saaledes ndviklede Varme stod i et bestemt Forhold til Volumformindskelscn. £t saadant Forhold er imidlertid hidtil ikke paaviist^ og* Chemikcrne have selv benægtet Muligheden af nogen Causalforbindelse mellera Contractioncn og^ den frigjorte Varme, af den Grund, at der g:ives andre Leg^emer, t. Ex. Alcohol af visse Fortyndningsg^rader, som ved at blandes med Vand foroge sit Volum rstedetfor at formindske samme, ogf dog^ udvikle Varme. Men det forekommer mig* som denne Indvending- ikke er afgjorende. Man kan vel ikke sig^e at Varmcud- viklingen er en umiddelbar Virkning af Volumforandrin- V. 4 V 2 328 Chr. Lang^berg^ - g-en ; flii da vllde det vislnoJ; være paradox, a( en Udvidelse og" en Sammentrækiilng* af Volumet stïiilde have samuic VirKninii-j men rellere maa man vel anlag-e, at saavcl Vo- luiiirorandring-en som Varmeiidvikiing'en heg-çe ere Virk- ning^er af en liöicrc Aarsag-, nemlig^ de cljcmiske eller molelailare Kræfters Beslræbelse for at antage en nv Li- g-evægtsstiliing*, og- da Störrelseu af beg-ge Virkiiing-er iialnrligviis maa rette sig" efter Intensiteten af den virkende Kraft, saa er der intet Urimolig-t J, at saavel Volumforö- gelsen som (^ontraelionen vil kunne udtrykkes som en Funktion af den frigjorte Varme, og omvendt. Don Befraglning-, at Vædskens IWolekuler, naar Bland- ning-cns Volum har opuaaet sit Minimum, maa anlag-es at være meest symmetrisk anordnede, og- at have antaget en stabil Lig-evægtsstilling, som de endog' med en vis Træg-- hed söge at bibeholde, da Volumet i Nærheden af dette sil Minimum ved Tilsætning- af mere Vand kun vderst Jang-somt forandrer sit Forhold til Summen af Blandning-s- delenes Volum- denne Betraglniiig' siger jeg-, i Forbindelse med folgende Forsög- af Parkes, har allerede for flere Aar tilbage brag-t mig- til at slaae ind paa en Vei, for at op^' finde Forbindelsen mellem Volumforandriug-en og- den linder samme frigjorte Varme, som endelige idetmindste for Svovlsyrens Vedkommende synes at have ledet til Sporg-s- niaalels tilfredsstillende Besvarelse. Parkes har nemlig: anstillet flere Forsög- over den Temperatur, som frembring-es, naar man blander concen* treret Svovlsyre og^ Vand i flere Forholde, Han fandt '), at naar der til ligestor Mængde Vand efterhaanden tilsæt- 1) Parkes chemische Ahhandl. und Versuche S, 135 u, i'.y Then ards Lehrbuch der Ciiemie 2 ß. S. 465» Therm 0-ch cm islie Undersög^elscr. 329 les större ojy större Maenjyclc Syre, saa voxcdc Blandin- gens Tcmperalnr indtii cl %isl Maximnm, ojj" aflop; deipaa aller ved Tilsæfninff af mere Svre. Denne Ulaxiinnni Temperatur (216*^ Fahr) indlraf, naar Mængden af Vand 0{j Syre forholdt sig; som 10:25, allsaa naar ISIandiii^^en iodeholdt 1 Æ({viva!ent vandfri Syre og" 3 Æqvivalenfer Vand, ciler del indlraf ved samme Forlyndning^sgrad som Conlractions-iWaximum» Ved sine viglijjc thcrmocliemishe Undersögolser har fremdeles Hess sögt at bevise, at naar til de forshjclligc Svovlsyiehydra(er: SO^ll^O, SO^IH^O, S0^3H,^0^ SO^AH.y^O o. s. v. sættes el Oversknd af Vand, saa for- holde de ved Syrens ogf Vandels Forbindelse frigjorlc Varmemængder (naar disse ved en ny Tilsælning- af Vand ikke mere foröges) sig til hinanden som Tallene 10:6:4: 3 : 2, eller med Undtagelsc af det förste Hydrat, som har Forholdstallet 10 isledetfor 12, forholder sig den frigjorte Varmemængde omvendt som Vandatomernes Anlal i den anvendle Syre, Men delle er nelop den samme Regel, so«) vi nys have fundct for Slörrelsen af Conlractions-3laximum for de tilsvarende Hydrater» For at kunne anstille en Sammenligning mellejn Slör- relsen af de för fundne Gonlraetions- Maxima og de af Hess iagllagne Varmemængder, har jeg valgt den afHcss's Forsogsrækker, som denne ïagttager selv svnes al ansce for den fuldslændigste og nöiagligste. Beslenimelsen af den ndvikledc Varme synes nemlig- endnu at være forbunden med saa sloré Vanskeligheder, at de forskjellige Forsögs- rækker, saavel hos een og samme^ som hos forskjellige lagtlagere have, idetmindsle hvad den absolute Varme- mængde angaaer^ givet megel afvigende Resultater. 330 Chr, Lang^berg Hess har saalcdes fiindet ^), at naar man til en Syre af ncdenstaaendc SamtnciisætniDg^ sætter et Ovcrskud af Vand, saalænge til den udviklcde Varniemængde ikke mere forög^es, saa er den af 1 Aloui vandfri Svovlsyre iidvik- lede Varme Jig Tallene i 3die Collonnc af folgende Tabel VI. No. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Af disse lagltag^elsep adledes den sandsynlig^ste Værdic for livad Hess kalder een Varmeportion, eller deu af Sy- ren 1SO3 -f- 6aq med et Overskud af Vand udviklede Varme, nemlig^ 46,402 4-0,262 = 46,402(1-1-0,01128) og^ man faaer altsaa VII. Varmemængde Anvendt Syre Varmemængde Forholdstal SO^+3H^O 95.2 2 eller 4 ditto 93 16 ditto 76.97 77.5 1 eller 3 so,+m^o 47.8 ^11 ^v ditto 46.73 1 eller 2 ditto 46.30 SO,+2H^O 134.2 3 eller 6 ditto 134.2 2) Syre iagttaget 6'03-t-2aq 134.20 SO^ + ^aq 94.18 SO^ + Aaq 77.23 SO^ + ßaq\ 46.94 beregnet I39.2I 92.80 69.60 46.40 Forskjel — 5.01 -hl. 38 -t-7. 63 + 0.54 *) Poggendorffs Annalen LVI S. /67. •) Tallet 132,2 1. c« er formodentlig en Trykfeil for 134,2, da Middeltallet af rSo, 8 og 9 angives lig 134,2 (Side 468). Thermo-chciniske ündersögelser. 331 Den midlere Feil findes lijf 4 676 og^ den sandsynlige Feil af eil enkelt lag^tlagelsc £= 3.154. Uvad an^^aaer den af 1 Alom conccntrerct Syre iSOg-l-laq udvikledc Varme, for hvilken Hess i en anden Forsofjsrækkc liar fnndet Værdien 229,41, da skulde denne Inis den fniglc samme Lov som de ovrige Hydrater ud- viklc 6 Varmeportioner eller 278/41 og^ Forskjellen mellem den iag^tfagfne og^ beregnede Værdie blev da lig^ — 59,00. Hess anlager derfor, at den blot udvikler 5 Varmeportioner eller 232,01, og Forskjellen bliver da kun —2,50. Antager man nu, at den saaledes udviklcde Varme er proportional med Ulaximnm-Conlractionen for en Syre, der for 1 Atom SO^ indeholder n Atomer Vand, eller saetter man Fr=zmC (6) hvor JV er den af den anvendte Syre udviklede Varme, og C samme Syres för beregnede Maxiraum- Contraction (Tab. HI), saa faacr man til Bestemmelse af m Lignin- gerne VHI. n 2 3 4 6 Fr=mC pj^ beregnet 134 20 = 0.038819 m 94.18 = 0.025809 m 77.23 = 0.019330 m 46.94 = 0.012869 m 139.36 92 65 69.40 46.20 A — 5.16 + 1.52 + 7.83 + 0.74 Den sandsynligste V^ærdie findes for m=3590,0+71,25 og den sandsynlige Feil af en enkelt lagttagelse =3.71. '' Et lignende Resultat vilde man erholde, om man satte FT lig de umiddelbar efter Tabel II fundne Værdier for Contractions-Maxiraum, hvorved man fik Ligningernc 332 Chr. Lang^berg* IX. n 2 3 4 6 FF. -^m'C 134.2 — 0.032266m' 94.18 — 0.023195m' 77.23 — 0.019265m' 46.94 — 0.014028m' PF beregnet| ^ 130.16 93.57 77.72 56.59 4-4.04 4-0.6U — 0.49 — 9.65 livoraf 6ndes m' = 4034.14 -f- 86,49 og* den sandsynlige Feil af cn enkelt lagtlagelse = 4,01. Da den sandsynlige Feil i disse to Tilfælde kun er lidet forslijenig fra Usikkerlicdcn af de efter Hess's Hypo- these beregnede Værdier af Varmemængden, saa l.an man med samme Grad af Sandsynliglied antage, at den ved Tilsætnin/r af et Oversknd af Vand af et vist Svovlsvre- Hydrat udvlklede Varme er proportional med samme Hy- drats Maxinnmi -Contraction, eller at begge ere omvendt proportionale med del Antal Ato !«t Vand, som den an- vendte Syre indeliolder for ect Atom vandfri Syre. Denne Lov synes idefmindste at 'jæl 'e for de större Fortyndningsgrader. Hvad Syren SO^ HO,^ angaaer, da aniager Hess, som forhen anfört, at den med et Overslîud af Vand ikke udvikler meer end 5 Varmeportiohcr, isJedet- for at ôcn efter ovenanförie Lov skulde give 6 saadanne. Men forhen have vi seet at ogsaa Maximum-Conlractionen for den kun lidt forlyndede Syre er större, end den efter denne Lov vilde være» Til cn saadan Discontinuitet i den Lov, som bestem- mer Varmemængden , er det vanskelig at indsee nogen Grundy og som vi forhen have viisl (Tab. IH) finder den ei heller Sted for Ulaximum-Contractionerne, da disse med tilstrækkcliguNoiagiighed kunne fremstilles ved Formel (1). I Thermo-cKeniîslse ündersöijelser» 3^^ Beregner man nu Varmeniængderne i Tab. VI cflcr sarame Formel (7) saa finder man selv for den concentrerede Svovisyre Vær- dicr, der kun mo|>el lidct afvige fra de umiddelbar iagl- tapne. De Værdier af ft ojy a, som bedst tillredsstille alle lagltagelser i VI cre fölgpende 6= 313,0209(1 + 0,02367) (8) a = 0,3082668 (1 + 0,204882) Og" lieraf findes n i FF iagttaget 2 3 4 6 134.20 94.18 77.23 46.94 229.41 X. FF beregnet a*i*> Z A 135. 60 94.62 72. 66 49.62 — 1.40 — 0.44 + 4.57 — 2.68 — 9.85 239.26 Den sandsynlig^e Feil af en enkelt lag-llagelse bliver cTter denne Formel blot 2. 109, medens den efter Hess's Ilvpolliese ovenfor er fandet lig- 3, 154, Det forfjener berved at bemærbes at Conslanterne h og' ß i Formlerne (7) og" (1) bestemmes med samme IXöi- agtigbed af Contractions- som af Varmeobservalionerne, medens derimod Conslanterne a ogp a lang-t nöiagtig^ere bestemmes af de sidste end af de förste. Dette sees ved al sammenligne Ligninçerne (2) og^ (8). Antager man altsaa for bevîisf, at saavel Maximum- Contractionerne, som de ved Tilsætnings af et Overskud af Vand udviklede Varmemængder kunne udtrykkes som 334 Chr. Langpberg^ Functioner af den anvendte Syres atomistiske Satnaiensæt- nîngf ved Hjælp af Formlerue (1) eller (7), at altsaa ß b a 4- w o -|- n saa kunne Varmcmæng^derne fremstilles som Functioncr af Yolumforandring^erne ved folgende Li(j;ning ,;_.- bC ^= p-(.-„)C (9) hvor 6, ß, o og a Lave de i Lignîngcrne (2) og (8) an- förtc Værdier. — Indsætler man I denne Formel Værdierne af C efter Tab. Ill, sea gjenfindcr man nôîagtîg de samme Værdier ^for dcnj udviklcde Varme fVy som ovenfor i Tab el X ere beregnede. x. Om Våndets Bevæg^clser og- dets sandsynlîg^e Indfl^' deise paa Jordklodens Fornix En Skizze ^) af Bergmester Sexe* T andet paa vor Klode bevæg^er sîg-, soin bekjondf, î et evî(j"l Ki-edslöb baade med Hensyn til Sled og^ Ag-g^re^ja- tionsform. Som Damp og Dnnst stiger det op fra Jordens Overflade, bovedsag^eüg^ fra Havet og- Indsöer^ de fordun» stede flasser stræbe ifölge Tyngdens og Elasliciletstrykkels Love 9t fordele sig- ligelig^t gjennem Atmospitærens for- skjellig^e Lag-^ de komme saaledes ind i Klodens kolderc Luftströg-, bvor de fortæiles og^ falde tilbajje til Jurd<>n i frossen eller draahedydende Tilstand. De fremrag^ende Partier af Jordicg-emet, som man kalder Land, Især de O Ua^tft den lier fremsatte Idee om Jordens lanijsomme Afslib- ninj> ved handels Bevægelser, og dens deraf följ;ende Forua- forandrin^; ikke er ny i Geologien, har man dog troet del af Interesse for flere af Alagazinets Læserc, at see samme her nærmere udviklct. v. 4 x 336 Sexe höirre o^ koldoro, afloKkc Atinospliæren en stor Deol af dciis Dniistlj(>lioldnin(>-, idet de berövc Vanddiinslernc deres Valine, og" saaledes præeipitere dem. Siaaet ned paa Jürdovei'fladens torre Dele sög er Vandel tiibage til Havefs Sl>jöd, enten slrax eller effer el nildlertidigi Op- Iiold i frossen Tilsland paa Hollandene og- i Polarcgnene. Paa denne Tilbagelonr til Havet holder V^andet et öde- læggende Hnus med de fremslaaende !>ele af Jordlegemet: I Forbindelse med Lnftens Gaser bring-er det de fasteste Klipper til at forvitfre; del trænger înd i Jordbundens Porer, opiöser og ndvasker^ det arbeider sig' ind mellem Klippcbnnden og^ dens losere Bedækning*, opblöder denoe, saa at store l.andstrækninger flyde ned i Havet eller Dalen og" Elven» Vandel ned«.KylIer saaledes del losere Materiale, som bedæKk«'r Landenes Skraaplaner, og freinkalder stedse en ny Bedækning- gj<*nnem Forvitlringen. Vandel gjen- nemfiltrerer og* ndhnler ßjerg-enes indre, og" efter læng-ere eller kortere nnderjordiske Vandringer træder det frem til Dagen, især i Lavlandet, som mineralboldigc Kilder, der afsælte deres fndbold i den g-raadige Elv eller Flod. Ind- trængl i Hüilandenes eller Polaregnenes ßjergklöfter fry- ser Vandel og- spræng*er, de lossprængte Blokke styrte ned i Havet eller den forbiilende Aa, rive Flere med sigf i Faldet, og" beteg-ne deres Vei med en dyb Fure i Jord- bunden eller en raseret Stribe paa Fjeldvæggen. Sneela- viner og" lisbræer stige, evigt fornyede, ned fra deres kolde Regioner og* under Nedstigning^en ei alene bortrive de losere Gjenstande, som de stöde paa, men, især i lis- bræerne, sönderbryde og" borlg"iiave de baardeste Bjerg:ar- ter, og skyde deres Gruusdynger, Morainer eller Steen- volde ud i den rivende Bjerg-ström. Enhver Kilde, enhver Bæk, Aa, Elv og' Flod paa den vide Jord er saaledes Om Våndets Bevæg^elscr, 3ÎJ7 beskjæfligel mod al slîydsc iiiincralskfî og* vc{;c(al)ilsl.e Masser, rövedc fra del fasle Jordleg-cme, n<'d lil Havel 5 Salte, Slam og Sand til enhver Tid, del grovere Gods under lisgang* og: i Floiitfider, under hvilken Transport Klippeblok stödes mod Klippeblol;, knuses og* opslides, og" Fiyllegodset foröges paa Flodleiernes Dekoslning^ ved Rivning- mod Bund og' Bredder. Bliinen, for al nævnc el Exempel, forer saaledes efler Leonard ïîorners lagüa- g-elser ikke mindre end omtrent 8000 Centner fasl Ma'erie forbi Staden Bonn i bver Time, Alan troer i Alminde- ligbed, at der er en FIv, fordi der er en Dal,* men man kan med slörre Gnind paaslaa, al der er en Dal, fordi der er en Kiv, da Dalen i Reglen for den störste Deel skylder Elvens eorroderende ofi* borlförende Krafl sin Dybde og* Brede. Som Exempel paa Våndets Erosion kan man anfore, at den ikke betydelige og- beiler iLke synderlig" hurligl lobende Flod Simeto paa Sicilien i Lö- bel af omirent 200 Aar kar i en fast og" læl Steenmasse udbulet en Rende, som maaler fra 50 fil 100 Fod i Bre- den, Ggf 40 til 50 Fod i Dybden. I F^orbindelse med denne de rindende Vandes Fonr.igeren paa del fasle Lands Bekostning kan man ogsaa mærke sig- de betydelige Slag- Sleen- og Jordmasser, som kastes ned i Havet eller Flod- sengfene under vulkanske Tdbrud og- »lordskjælv. Ved Vandels Fordimslning; og: andre Aarsager laker baadc Havel og^ Almospbæren sin Ligevæg^t, og, idel de sög^e at relablere denne, farer ogsaa Havel herjende frem mod del faste Land: Uavslrömme lægg^e sig^ ind paa Kyslerne, og*, hvor disse beståa af losere Bjerg^- og^ .îordlag^, hortskylles den ene Landslrimmel etler den anden. Jneiterel af Stor- mene kaster Havel sîg^ mod Klippestrandc n ; her ud^pinder sigf en forlvivlet Kamp gjennem Aarlusinder, hvori Landet 388 S e xe iiag-tft sîn (rodsige Hfodsfand er den (abcndc Part: den ene Steonpartîkel opiöses eller bortsiibes effer den anden^ den eue GranitbluK-, den ene Gasaltsöile efïer den anden undervaskes, lösner fra Modermassen o»*" fal- saaledes maa da del Uforgjæn(>eIijjste af del Forgjæn|}eli(je buLLe nnder for det væ!di}>e Hav. Kort, tiordklodens frosne, rindendc o[;^ slröraniemle Vandbebold- nîng- arbeider nanadclig- ved inebanlskc orç cbemiske l^ræf- fer paa at nedbryde og* borlvaske de frenirajjende Parlier af Jordens Overflade o(j jævne dem med Ilavbunden. Gutta cavat lapidcm sæpe cadendo, — og" livad der paa deqne Maade med en saadan 3Iasse og' paa en saadan Ld- strækning" er ndrettet gjenncm Forgangenhedens uendelige Sekelrække oversliger vel vore drisli^jste roresfilliiiger. Vi have liidtil kun kastet et Biik paa V^andets öde- læggende Virksomlied. 3fen poa enhver IVedbryden fölger en Opbyggen i Naturens nsnislioldiiing; og naar man nndersöger, hvorledes de rindende Vande forholde sîg- i rcproducliv Henseende, bliver man strax vaer, at de af- sætte en stor Dec! af det Jord- og Sleenniateriale, de slaebe med sig' fra llöilandene, Lag for Lag paa Bunden af Indsöerne. Iiidsöerne ere dog blot midlertidige Losse- steder forFloderne^ (hi enhver Indsö vil omsider iidfyldes 0(f omdannes til en Lands!e((e, gjennem hvilken Floden vil komme til at passere med sit mineralske og vegetabil- ske Indhold. Fremdeles vil man finde at Floder og Elve, som munde i F'jorde eller dybere Havbugter, der ere mindre udsatle for ilavsirömmene^ afsætfe især deres grove Last sirax udenfor deres illundiuger. Der opstaa de saa- kaldtc Deltaer, Landet voxer frem paa Havets Gebet. Imidlertid anvender INalureu ber forskjellige ü^Üdlcr til at Om Våndets Bevægpelser. 339 forlundre Landets Fremvæxf, f. Ex. lîsçang^, Ebbe oç Flod, Storme ogf sfærfce ßölgcslag*. Og-, bvor Flodens Tilförscl bar en afg-jorl Overvæj^^t over Havets borllorende Krafl, maa man mærl.e sijj" Naturens Trndenis (Il af udfvlde, op[>'riindc Havbu[]len, saa at Fludon omsider bomtner til at aflevere ?in Las! paa et for Havet beqvemmere Sted. Man seer saaledes at enhver Flod og' Elv arbeider derben, at bimnc overg-ive sil rövede 31ateriale iiiiiiddeibart i Havets Vold. Havet bliver saaledes det Reservoir, som optager ei alene livad det selv lösriver paa sine Uredder, nien ogsaa h^ad samtlige de rindende Vande opiöse, borJgnave og" boriföre fra alle Jordens Conlinenter og' Oer. Her op*cr kunne bære dem, bvurbos vel ogsaa kan opgives enkelte Steder paa Ha^ bunden, som efterltaanden o|)g-rundes, op* saaledes ere at betrag^te som Receplaeula for Havets mine- ralske Indbold. Dette Svar er for ubestemt, til at være tilfredsstillende. Skulde ikke Havets Flytning- og Bund- fældiug^ af de Ulineralmasser, som komme inden dets Om- 340 Sexe raade, gaa for sig* efter en vis, om man saa maa iidlrvkke sig^, geoj;raphisk Regel? Skulde der overhovedet ikke i deu Rolle, som Vaiidct spiller paa Kloden, aabenbare sig" en kosmisk Tendents, en universal Stræben mod en vis Typus affBordlegemc!, eller mod en vis Griippering^smaadc af dels faste Rygningsdele? For at kunne besvare disse Spörg'smaale manlte man noie vide Resked om Havets IJevæg-clser, især paa Dvbel. Havels dybcro Rcvæg-elser unddrage sig^ imidlertid Observationen, og, saavidt jeg veed, besidder inan derover endnn kun faa og nfuldstændig-e lag(3agcl-.er. Med Hensyn til di^se Bevæj|elser vil man formeentlig' ogsaa til enliver Tid blive bcnviist III î)educ- (ionen ojj; en meget middelbar Induction. Ogp llensigten med disse Liî.ier skulde egentlig- være med Hjaelpemidlerne, som de ere ved Haanden, at vove et Forsöiiy paa at gjöre et Skridt i denne Retning-, for, om muligt, nog^ct nætmere at ndfindc bvad INaturen mener og" sigter til med Våndets fiendllig:e Operationer mod Klodens Landpartier, eller i alle Fald af benlede Opmærksombedcn paa en Side af INalurens Forvaltning-, der, som del bæres mig' for, fra et^ geolog^isk Synspunkt ikke er lilstrækkelig- undersögt og;^ vurdcret. Dersom Verdenshavet overalt bavde samme Tempera- tur og Sallgebalt, og- ikke blev paavirket af Maanens og- Solens liltrækning-, og- Flodernes og- Vindenes Stöd, saa vilde der ingen Strömme, ing^en Revæg-clser forekomme deri ^ enhver af dets Massedele vilde forblive paa det Sted, som den ifölge hydroslasfiske Love havde indtagel^ Havel vilde ligne en rolig, speilblank Indsö, som næres af Dug og' intet Aflöb har nndtagen Uddunstningen. Men nu træder Solen til, og: opvarmer Jordens midterste Zone til en Middeltemperatur af omtrent 28^ C, medens den mid- Om Våndets Bevæg-elser. 341 frro Variiiog-rad syiil.cr d\ljt under Frysppimkfot i ljc{>^e Pol.irc^jneiie, I deniH* Opliediiiiij*- ojj^ Afljölinj» lilivc natur) i^>'\ ils d(r rt's|H'c(ive lla^zoncr dtröninienes vigtigsic rölesti* ske Motor angaar, saa kan man anskuelig gjOrc sig* dens Indg^riben i ovenbctegnede iNornialbevægelse paa följjendc 31aade» Maanen være placerct f. Ex. over Atlanterbavct i Æqvator og" Fcrros Meridian. Verdensbavel vil da paa den balve Klode, sum vender mod Maanen, strömmc sam- men mod det Punkt i Atlanterbavct, i b\ is Zenitb Maanen sfaar, og- et Syslem af Punkter metlem bcgg^e Poler paa ^^w mod 3]aanen vendte Side af Jorden vil paa samme Tid erboldc Höivande. Under denne Sammensfrömning^ maac de dybcre Havskikters Bevægelse fra Polernc mod Æqvator paaskynde.«. Bevægelsen fra Æqvator mod Po- lerne i de övre Lag^ derimod maa opbæves, eller endog* forandres til en modsat. Men nu glider Maancn, under Jordens Omdreining-, mod Vest, og- en lignende Sammen- strömning^ af Havet vil nied de Modificationer, som Land* partierne foranledig-c, gjentage sig* fra Punkt til Punkt rundt om Kloden i alle Paralleler, bvilket i nog^en Grad maa befordre Havets normale lievægelse fra Öst mod Vest mellem Vendekredsene. Men idet Maanens Virkekreds udvides mod V^est, taber den lunære Tiltiækning" efter- baanden sin bævende Indßydelse paa de östligere Punkter. Havet vil allsaa der synke tilbage; og^ denne Reflux, der omsider g^aaer over til Ebbe, og" saaledes iudebolder et Motiv til en ny Flod, paaskynder de överste Havskikters Bevæg"else mod Polernc, medens den forsinker og^ standser de dybere Lag-s Tilbag-evenden mod Æqvator, eller endog* giver dem en modsat Hetoing*. Og da Maanebanen ikke V. 4 X 2 844 Sexe afvîg^er 8\n(Ier1l(]p fra Eklîpdkciis Plan, o^ Haanen saale- dcs altitl holder sig" i ile lavere Latiliider, saa han for- nicentlig* del saalcdes Udviklede tjene som el Instar om- Diuni med Hensyn til l^laanens Indflydclse paa Havets normale Bevæg-else, paa del nær, al den, siden den bevæ- g^er sig^ fra Vest mod Öst paa sin virkelig^e Vandring* om Jorden, igjc" nog"et maa forsinke Havets rotarderede Bevægelse fra Öst mod Vest i den hede Zone. Men dette var en periodisk Modification og" ingen Ophævelse af Ha- vets normale Krcdslöb» Hvad Solarallraclionen betræffer, saa er denne med Hensyn til Havets Bevægelser af mindre ßetydenhcd, og* tjener blot til at forstærke eller svække Maanens lodfly- deise. Klodens Landpartier, og Hovedafdelingernes ved dem bestemte Form og' lettere eller besværligere Communication indbyrdes ndöve naturligviîs en overveiende Indflydclse paa Oceanels Bevægelser. Og saaledes som Jordens sanimenhæn- gende Lande og Öer nu ere beliggende, maae de i det Væ- sentlige modificere Havets INormalbevægelse paa folgende Maadc. De Öer og Ögrupper, som ligge henkastede mel- lem Veiidekredsene, maa forsinke, opholde den fra Öst mod Vest gaaende Ström i de tropiske Have; de sydöstligc Kyster af Asia, Philippinerne^ ny Guinea og den nordlige Deel af ISyholland maa tildeels afbryde den, og tvinge den ud til Siilerne; Östkysten af Africa maa lede den i svdvestlig Retning, og Sydamericas Östkyst maa efter sin Röining give den deels et sydvestligt^ men fornemmelige et nordveslligt Lob, Men idet denne Ström stöder paa Æcivatoriallandenes Östkysterog efter Stödvinkelen tvinges ud til de tcrapererede Have i den sydlige eller nordlige Halvkugie, eller til begge Sider paa eengang, falder den Om Våndets Bevæjyelser. 345 tîllîg'e fra de samme Landes Vestîîvstor, og* maa der frem- Italdc en convi»r{jereiide Tilströmning* fra lioierc Breder. Æqvatonalstrommens Vande maa, naar de Ivlng-es ud til höiere Breder, accclerere mod Öst paa Grund af deres, i den hede Zone erholdte^ slore Bofatlonsliastiglicd. Dette var og^saa Tilfældet med de overfladiske Vandskikter, som formedelst Tropehavenes Opsvulmen skulde glide ud til Polerne, Man maa saaledes paa beg^ge Sider af Æcjvato- rialströmmen vente at træffe en I den nordlige Halvkugle I nordöstlig-, i den sydlige i sydöstlig* Betning lilbage- gaaende Ström, som idel den slaar ind paa Landparlicrnes Vestkyster, deels iler lilhag^e til xf^^qvator, deels fölger disse Kyster, saa langt de rækkc, op mod Polernc. For- medelst Landpariierncs Lig^gen i Veien maa der altsaa op- staa en horizontal cirkuleronde Ström i Oceanels lavere Breder paa hegge Sider af Æqvator^ og' for den nord- Jigfe Ilemisphæres Vedkommende maa Havets normale Hredslöb mellem Æqvator ogf Polen modificeres derhen, at den varme, overfladiske Ström stryg-er nordpaa langs Europas og^ JXordamericas Vestkyster, medens den d>here kolde Ström, idet den retarderer ind paa Asias og- INord- americas Ostkyster, lölger disse i en sydlig-ere Betning-, end Tilfældet vilde blevet, om disse Lande ikke existe- rede, hvorhos man kan mærke sig*, at Communicationen mellem det nordlige Polarhav og- det store Ocean, som adskiller Asia og^ America, er meget indskrænket, og- at saaledes disse Strömme i det sidstnævnte Havs nordligste Deel maa være mindre udprægede end i de tilsvarende Breder i Atlanterhavet» Asias og' Americas INærnielse til hinanden ved Boringsstrædel er saaledes til Hinder for Havets normale Kredslöb mellem Nordpolen og- Æqva- tor» Imidlertid strækker det stille Ocean eller Fortsæt- 346 Sexe ^r'f ^^,0 tciscn dcraf sig^ saa höil mod I\ord, at delte Kredslöb alii{]cvel lier kan [>aa for si;} paa et stort Spatium. Da den sydli(;[c Haivkti{>ic har færre Landparlicr end den nordlijje, saa maa ogsaa Havets Bevægfelser der være un- deri^iaslede færre 31o(iificalioner. Havslröramene söndenfor Stecnbiihkens Vendehreds .*>liuide saaledes \ære mindre in- dividuelle, mindre indskrænkede til sære^jne Længfdezoner end i de modsvarcndc Breder nordenfor Æqvator» 'i Efler det Ovenanförle skulde man altsaa kunne anläge, at Jordens större og* mindre Landpartier, nagtet deres mægtigc og forvirrende Indflydelse paa Oeeanets Bevæ- g-elser, ikhe formåa al opiiævc dets af den niige Opvarm- ning' udiedede Tilböielighed til oventil at fjerne sig fra de varmere til de koldcre Egne, og nedentil fra de kol- dere lilbage til Æqvator. Hvad Havenes forskjellige Dybder, eller rettere, livad de i Havbækkenel forekommende Banker og- Bev angfaar, saa kunne de med Hensyn til deres Iiidflydelsc paa Havströmmenc sættes i Classe med Gerne. Og bvad Flo- dernes Stöd betræffer, saa er denne Indflydelse altfor ind- skrænket, altfor local til at den kan komme i Betrag^tning^, livor Talen er om en af en universel Aarsag^ fremkaldt aliiiindeiig^ Bevægelse i Verdenshavet. iMen endnu staar tilhage, at kaste et Blik paa den Indflydelse, som Vindene, Fordunstningen ogf Dunsternes Præcipitation maatte udöve paa Havströmniene. Solvarmens ulige stærkere Indflydelse i lavere end i höicrc Paralleler forstyrrer Almospliærens Lig-evægt paa samme lUaade som Havets. Imellem Vendekredsene maa opbedede Luftmasser stige i Holden, og*, naar de have naaet den Höide, som de ifölg^e deres Ophedningf, succes- sive Afkjöling^ og- Inertl kunne naa, maa de velte sig^ syd« Om Våndets Bevæg-elscn 347 paa o^ Dordpaa, hvilket naliirli[j^viis foran(edi(}^cr cii Til- bagcströmniiio^ fra Polaregiienc lil Æqvator i Liiflhavcl» lavere Regioner, DcUe Aliiiospliærcns Krcdslöb cv for en stor Deel underkastet de saiimic terrcslriske og: cölcstiske Aarsa- g-ers Indflydelsc som Havets Devægeiser. Hertil ^hitier sig desnden Bjcrgkjædernes forskjellige fJöidc og Ret- ning-, Landets og; Havels forskjellige Varmeabsorblion, Varnieemission , Kvaporalion og; Duni^tforlætningsevne i de forskjellige Bredegrader, Da Atmospbærens Devæg^el- scr ere en Resultant al saa mange og saa forskjellig* va- rierende Kræfter og Onistændigbcder, skulde man tro, at der ikke blev stort tilbage af dens regelmæssige Kredslob mellem Æqvalor og* Polerne. laiidlerlid viser dog Passat- vindene, som nedentil convergere mod Æqvalor og* oventil diverg-ere fra Æqvator i modsat Reining-, at et saadant Kredslöb virkelig* finder Sted. Oa den lavere Passat paa den nordlige Side af Æqva- tor med sladig^ og; ikke ubetydelig Ilurtigbed bestrvg;er cu stor Deel af Verdenshavet i Rctning-en fra Nordost til Sydvest, og da den söndenfor Æqvator med lig-nende Hur- tighed beslryger et eiidnu större Havareal fra Sydöst mod Nordvest, saa maa den i hoi Grad forögc Hastigheden i den af Havets ulige Opvarmning- udiedede Æqvaforial- slröni, og-, idet den feier de overfladiske Havskikfer ned under Linien^ meg;et befordre de horizontal cirkulerende Stromme i Oeeanets lavere Oreder. Og; dersom ikke de mellem Vendekredscne opstigendc Luftmasser, idet de ved den voxende Temperatur skydes î Veiret, paa Grund af deres Inerti udove et stærkerc Trvk mod Havets Over- fladc end som eg;entlig; skriver sig; fra deres Tvng;de, hvorhos man dog; maa erindre^ at en stor I)ccl af dem 348 Sexe under Opsfîfyning^cn repellere mod Æqvalorlallandcne, ojj^ i opliedet ellor fortyndet Tilstand g;lidc ud over Tropeha- vene: saa maalte man antaçe, at den lavere Passats evig^e Convergents mod Æqvator foranledigede en constant og^ ikke «betydelig Opsfuvning, Convexilot i de tropiske Have, især hvor Æqvalorialstrommen stöder paa Continen- ternes Östkysler, en Sliitning^, som formeentlig^ finder nogel Medhold deri, at den midlere Baroineferstand har cl Mini- mum i Nærheden af Æqvator. Dog^ maa denne Opstuv- ning- nogel modificeres ved de tropiske Ilavvandes store Saltholdighed og- saaledes og^saa forholdsviis store speci- fiske Vægt. Den lavere Passat maa saaledes, især om den formaar at opsluve Æqvinoclialhavene, i nogen Grad modarheide Oceanets supponerede Kredslöb mcllem Æqvator og^ Po- lerne, idet den forer de overfladiske Ilavskikter ned under Linien, og^ altsaa og^saa forhindrer Tilslrömningen mod samme paa Dyhet. Hvad Moussonerne angaar, der fornemmelige have deres Tiliiold i det chinesiske og- i den nordlig^e Deel af det indiske Hav, saa maa de med Hensyn til deres Indflvdelse paa Havets Bevægelser i den Halvdeel af Aaret, da de blæse fra Nordost, aldeles falde sammen med den lavere Passat i den nordlige Halvkugle^ i den anden Halvdeel derimod, da de strömme i modsat Retning", maa de be- fordre Havets normale Kredslöb mellem Æqvator og^ Nord- polen. I de tempercrede Zoner daler den höiere Passat ned mod Jordens Ovcrflade og foranlediger de herski-nde Sydvest- og Veslenvinde i den nordlige og Nordvest- og Vesten- vinde i den sydlige Hemisphære. Disse Vinde, skjöndt mindre stadige end den egentlige Passat, maa i det Hele Om Våndets Bevæg^clser. 349 disponere Havels övre Lagf î beg-g^e Halvkiijj-lcrs lioîere Dreder for en Fjernelse fra Æqvalor, o{j saalcdes oj^saa fremkalde en INærnielse mod samme paa Dybef» Ojj der* som de tropiske Have af den lavere Passat pustes sammen i JXærhedrn af Æqvalor, og* de tempererede Have feies op imod Polaregnene af den neddalede höiore Passai, saa maa dor etsteds i begge Halvkiiglcrs midlere Paralleler findes en Indsvnkning i Havets OverHade, eller dog en svagere Krumning end som betinges ved Cenlrifugalkraf- ten og de egentlig bydroslastiske Love. At en Indtryk- ning i Havets Overflade under dens normale Niveau der virkelig har Sted, synes al finde Bekræftelse i den Oni- stændigbed, at den midlere Barometersland bar et Maxi- mum paa Ydergrændserne af den lavere Passat, enlen man TU belragle Coneavilelen som en Aarsag til det större Luftlryk, eller omvendt. Det varmere Vand bar en större Tilböielighed til at fordunste end det koldere. Saaledes svarer Dampenes Ten- sion ved 27<^ C — Havels midlere Temperatur paa Over- fladen i Nærheden af Æqvator — til Trykket af en Qvife* sölvcolonne paa omtrent 26 31illimeters Höide, medens den under 0*^ blot æqvivalerer med en Qviksölvcolonne paa 5mm. Den varmere Luft bar en större iWodtageligbed for Vanddampe end den koldere. En Cubicmeler Luft kan under 28^0. — omtrentlig Atmospbærens Middeltem- peratur ved Æqvator — indebolde 26 Gram« Vand i Damp- form, medens den ved 0^ blot kau modtage lidt over 5 Gram. i samme Form. Erindrer man nu at baade Havets og Luftens Temperatur synker dybt under 0^ i de böiere Polaregne, og at saaledes Våndets • eller egentlig Isens - Tilböielighed til at fordunste ogp Luftens Evne til at mod- tage Yanddampene der er endnu mindre end ved 0^, saa 350 Sexe bliver det kiarf, at Ahnospliærcns Diinslgelialt maa voxc ovcrordenlli{j fra Polerne mod Æqvator. Disse i At- inospbæren svæveiidc Damp- og* Dunslmasser niaa idet* mindstc for en Deel rede sijj cftcr Atmospliærcns Bevæ- jyelscr. De maa saalcdes sti^je i tlöidcn mellcm Vende- Ijrcdscne, ojj g^jennem Liiflliavcts höicrc Regioner föres sydefter og nordpaa til koldcrc Klimater, hvor de forlæl- tes og falde ned som Dug*, Regn, Snee, Hagel. Nödven- digt er det vel ogsaa, at disse Vandmasser, Ijaade idet de gaa over fra draabeflydendc Tilsland til Damp og fra. Damp igjen til en frossen eller liqvid Aggregalionsform, i nogen Grad paaskyndc Ahnospliærens Cirkulation mel- lem Æqvator og Polerne. De tropiske Have skiddc altsaa dcels formedelst de der lierskendo, Fordiinstningsprocessen forstærkende, Tem- perafurforbolde, dcels paa Grund af Vanddampeiies Bort- förelse til boldere Jordströg, bidrag^e betydeligt mere til Atmospbærens immer vexlende Yandbeboldning, end den bede Zone igjen modlagcr fra samme, medens det om- vendte Forbold igjen linder Sted î de böierc Breder. Da imidlertid Begnmængden î det Hele skal aflage fra Æqva- tor mod Polerne 5 da det er sandsynligt, at de mellcm Vendekredsene opstigende Dampmasser afkjöles og for- tættes under Opsiigningen saaledes, at de ikke naa den tilslrækkelige Höide, for at kunne lange op til böierc Paralleler, og da det, om man end vilde medgivc Vand- dampcnes Transport gjcnnem Atmospbærens böierc Lag^ fra varmere til boldere Klimater^ synes rimeligt, at de fra Polerne tilbagevendendc nedre Luftlag-, idet de efler- baanden opvarmes, ogsaa suecessive mættes med Vand- dampe fra de forskjellige Bredezoner^ som de gjennem- lobe, og' saalcdes fra de tropiske Have egentlig ikke mod* Om Våndets Bevægelsen 351 fag^e större Tilvæxl I dere» Diiiis(()^clialt end, som svarer lil dereä tropiske Temperattirforliöielsc: saa bliver del meget tvivlsomt, om et saadant I^lisforliold mellem de furskjellig'C Jordströgfs üdgi^ift lil og' Indtægfl fra den atmosphaeriskc Vandhelioldning; finder Sled. Spörg'smaalet kan neppe tilfredsstillende besvares, medmindre man besidder fuld- stændig'e Opg'aver over de forskjellig-e Bredezoners Rcgn- og: tJddnnstningsmængrde. Men saadanne Opgaver, om de ere til, besidder jeg" ikke, og- maa derfor give mig- tilfreds, om jeg: formaar at tilveiebringe nogen Grad af Sandsyn- ligbed for den ene eller den anden Meninga* 1'il den Ende maa jeg; da bemærke, at den mellem Vendekredsenc opstigendc Luftström ialfald for en Deel maa forhindre Vauddampene fra at falde tilbag^e, at disse i större Höider ere udsatte for et mindre Tryk, og- folgte! ig; lettere kunne udvide sig; efter deres Expansivkraft, og; saaledes blive tyndere og; leltere, og; at man har observeret Skyer i be- lydelig;e Afstande fra Jordens Overflade. Og; for at en Dunsttransport skal kunne finde Sted fra lavere til liöierc Paralleler, er det natiirligviis ikke nödvendlg-t, at Dunst- masser, som stige op ved Æqvator, paa eengang; skulle föres lige op til Polareçncne; det er tilstrækkeligt, naar de fra den bede Zone trænge ind i de tempererede Luft- strög; og' skyde den der værende Dunstbeboldning: videre op mod Polerne. Fremdeles skal jeg; bring;e i Erindring', at, uag-tet beg;g;e Klodens Polareg-ne ere bedækkede med en liscalot og; deres Uddunstning saaledes böist ubetydelig*, saa beslaaes dog* Polareg;nencs tildeels hoie Hlippeöer og; Kystlande med umaadclige Snee- og; lisskorper, og* det om Vinteren, da disse Trakter ligge begravede i en dyb, lang P^at, og Solen saaledes ikke paa Stedet kan frem- kalde TemperaturdifTerentser, som skulde kunne bevirke V. 4 Y 352 Sexe en LMdtinstnîng^ i Lavlandet eller fra Havet, om ikke delte vidt o^ bredt er bedækket med lis, og* en Præci|>ifation i de höiere Eg-ne. Hvorfra skulde Nntrimenlet komme lil disse Polarlandenes uhyre lisbræer, hvis Brudstykker fra Aar til andet under [Savn af lishjerge i iMængdeviis drive ned (il latere Breder, udeu enten gjenncm en Dunsltrans- port, eller ogsaa fra varme, overfladiske Havslrömme fra lavere Laliluder? Eet af To, eller hegge Dele, synes Po- laregneues om Vinteren voxende og om Sommeren deta- cherede lishjcrge altsaa at hevise: enten at Polaregncne hjemsöges af varme, slærk dampende Havströmme eller ogsaa af fugtige Vinde fra varmere Klimater. Imcllem den nordlige kolde Zone og Krehsens Vcn- decirkel bestaar Jordens OvcrHade for Slörstedelen af Land. Delte slore Landareal er bedækket med en Uende- lighed af Floder og Indsöer, som paa el Par llndlagclser af nogen Belydenhed nær, nemlig del caspiskc Hav og- Aralsoen, udgydc deres indhold i Havet, hvilket er et talende Beviis for at Landarealets Lddunslning staar langt tilbage for dets Regnmængde, Og rimeligt er det ikke at Evaporationen i denne Zones Havarea] skulde være saa staerk, at den ikke alene skulde kunne æqvivalcre mod den temmelig store Begn- og Sneemængde, som falder (ilbage paa selve Havfladen, men ogsaa underholde alle de Floder, Elve og Aaer, som fra denne Zones vidllöflige Continenter slrömme ned til Havet. Ikke at tale om Plante» og Dyrerigets store Forbrug af de Vandmasser, som falde ned over Klodens Landpartier. Imellem den sydlige liszone og Steenbukkens Vendecirkel er vislnok Havets Areal det langt overveiende. Men Temperaturen i denne Zone er forholdsviis lav og saalcdcs ikke gunstig for Uddunslningen. Mærker man sig dcsuden delic Hav- / Om Våndets Bcvæg^clser. 353 areals Nahosl^ab med den sydli(>c llszoiie o^^ç dels forlicr- skendc Nordvcsf vinde: saa bliver del sandsyiilijjt, at oi:i dels CddiinstniDg' afjj^ivcr no{jel Ovcrskndj saa fores delfc inti over 0{j' præcipiteres paa Sydpolens nliyre lisniurker. Hvad fremdeles an(»^aar den liedc Zone, hvis Areal iidgjöp omirent J af liele Jordens Överilade, saa boslaar i\en liovedsagelig" af Hav» Kn stor eller maasKec slörsle Delen af de tropiske Oer ere for lave lil under el saa hcdt Kliina at kunne condenserc Afmospliærens Damp. Del samme er Tilfældel med 'del störste Æqvalorialconli« nent. Africa, som derfor og-saa for en va*sen(l((j- Dee! er en tor Sandorken, og" i det Hele la^^et i Forhold lil sin LMslrækning" har overordentlig; laa Floder. Af\igcnile herfra viser sig; Sydamerica, hvis KjirmpeOoder levere et Beviis paa, hvilken (^ondensalionskraft en hoi Djcrgkjæde kan have selv i del hede «îordbelle, og- hvor svang-er den tropiske ASniosphære maa være med Vantldampe. Sam- menfatter man altsaa paa den ene Side den hede Zones umaadelige Ilavarcal, Lnftens og* Havels hoie Tempcrahir og' den opsligendc Luflslröm, som oventil lager Veien til höiere Breder, og- paa den anden Æqvatoriallandenes forholdviis indskrænkedc Udslrækning: og Fformnenhed lil igfjen at condensere Vanddampenc, fra Inilken sidste Sv ström sydfra. For det Tredie finde vi en varm, nordpaa gaaende Ström langs Vestkysten af Irland, Scotland og . den nordlige Deel af iNorge forbi INordcap ind i Polar- havet^ ligeledes en universel Bevægelse mod ISordost i den nordlige Deel af det stille Hav heniinod P^ordameri- cas Vestkyst, langs hvilken der gaar en Ström nordover gjennem Beringsstrædet. 1 den sydlige Halvkugles höiere Breder ere Havströmmene mindre bekjendte. Imidlertid skal der herske en almindelig Bevægelse mod Ost paa den store Havflade mellem Sydamerica og INyholland. Slut- telig finde vi for det Fjerde at Polarhavene skyde sine kolde Strömme, hvor der gives Landpartier, langs disses Östkyster, ned til Oceanets lavere Breder. Saaledes ud- gaar der fra det nordlige Polarhav en Ström ned igjen- nem Davisstrædet, en anden langs Östkysten af Grönland, hvilke begge forene sig paa Kysten af Labrador. Paa de nordöstlige Kyster af Asia træjffer man ogsaa en Ström, som gaar sydpaa ned mod Öen Jesso. Fra det sydlige Polarhav udgaar den bekjendte antarktiske Ström og stö- der paa Sydvestkysten af Sydamerica, og en formeentlig Fortsættelse af denne löber fra Ildlandet mod P^ordost forbi Falklandsöerne. Den deducerede Strömskizze shulde saaledes have saamegen Lighed med Havets observerede Bevægelser, Om Våndets Bevæg^elscr. 359 som man ifölßc Sagaens compliccrcde Natur Kan rorIan(»o. Den eneste Ström af Bctydenhed, soin sl:iilerfladen, Under denne Opsligen maa Rulleslenene, det grovere Grnus, og störste Delen af Slammen, som Strömmen forte, rul- lede med sig- langs Havbunden, blive tilbage, saamegct mere som Våndets Bærekraft paa Grund af formindsket Tryk og stigende Temperatur aftagcr eftcrbaanden som ^02 Sexe Afslanden fra IIa> bunden tiltager. De opiöste Salle, or- ganiske Snbstanlser, maaskec op;saa de (inesle Slampar- tililcr, \ilde derimod rinicligviis folge med Strömmen op til Havels Overflade ojj sammenblandes med de Sallmasser og" den finere Detritus, som de tropiske Floder före ned i Havbælikencl. Men under Tropeba^encs slærke Ud- dunstning; blive disse Salfe o{]^ snspcnderede Sleenparlikler tilbag-e. Og- da Uddunslningcn bevirker en evig- Tilslröm- uing" af Vandmasser, som före Salt og Slam med sig^^ da den lavere Passat og^ de borizontal cirkulerende Slrömnie mellem Vendcl.redsenc i alle Fald i nogen (jîrad forbindrc Tropebavenes övre Lag^ fra at glide nd til de kolderc Ep^ne, iivorved de i{f^jen vilde borlföre de eîiknlerende Salt- og' Slammasser: saa maa Slammængdon, og forncm- meli^»^ Salfgebalten i) i de lroj)iske Have omsider blive saa stor, at man maa lænke paa en Præcipitalion. En saadan Praeeipftalion er idetmindslc intet nyt Tankefoster paa Geologiens Gebet, da man jo anseer Sallnedlagenc ved Wieliizska, Cordona &e. for Sedimenter af Havet. Da Sallgebaltens Concentration beg-ynder fra oven, idet de bortdiinstede Skikter afstaa deres mineralske og veg"e- tabilske Indbold tit de nærmest Underliggende, saa maa opsaa liundfælditingen begynde fra Overfladcn, saanieg^et mere som den forlierskende Uestanddeel, Ko^^saltet, ikke er mere opiösellgl i varmt end î koldt Vand. Men tager Bundfældningen sin Beg^yndelse i det överste Lag^, saa er det rimeligst al de udfældle Saltmasscr idet de sög-c Bnn- 1) At Æqvatorialh »vene ere rî^je ikke biol paa Konsall, men ogsaa j>aa andre Sallsorlcr, finder man cl Beviis for i de der fortrinsviis voxrnde Coralöer. Hvorledes skulde Zoophy- terne ellers komme til del ßygningsmalcriale, hvoraf disse Öer opföres? Om Vandefs Bevægpelscr. 363 den, rive med sijj Alt, livad der er niel^anisk îndblandel î Vandef, 0{; saa!edes rense Tropeliavene for al Miulder- 0(J Slamg^elialt, en Ansknclse, som synes al finde nocet Med- hold i disse flaves store Gjennemsig^tijjhed, 3Ien dersom dot liar sin Ri(>iiglied med Våndets oven- beteg-nede Virksomhed baade paa Jordens lörrc Dele ojj i Havbæbkenet, saa kommer man til del vigtig-e geologislîe Resultat, at Jordlegemet bcfinder sig i en, bvorvcl lang- som, Afplatningsproccs, Tbi naar de rindende Vande arbeide paa at nedbryde og boriföre Klodens Landpartier, og de dybe Havslrömme före alt rörligt Gods, som kom- mer inden deres Fnemærker, ned mod Æfjvator, lildecls vel ogsaa foröge deres Last ved at rasere Ilavbnnden : saa bliver en Forlængelse af Jordens Æqvatorialdiameter Gg en Forkortelse af dens Axe en Selvfölgc. Man vil nalnrligviis lier opkastc dot Sporgsmaal, om man siden Colombiis's Dage bar mærkct til nogen Op- grunding af Æfjvatorialliavene? Saavidt jeg veed, kun paa eel Sted, nemlig i Atlanterhavet under eller lidt söndenfor Æqvator 20^ vestenfor Parisermeridianen» Det kan des- udcn være Ivivlsomt, om Havbundens Nærmelse til Hav- speilet paa delte Sted skriver sig fra Sedimentation, eller fra hævcnde plutoniske Kræfler. Men herved maa bemær- kes, at dersom Jordens fasle Kjærne afplatles, saa deeltagc ogsaa dens flydendc Masser i nogen Grad i Afplatningen, og fölgelig kunne de Forandringer, som Tropehavenes Dybder maatfe undergaa, ingenlunde saa ligetil ijene som 3?aaIestok for de der afsattc Miueralmassers Mægtigbed. Dcsuden selv om den Kundskab, man har om Tropehave- nes Dybder, var saa gammel og fuldslændig, at man med Visbed kunde paastaa at ingen mærkelige Forandringer deri vare indtrufne siden Columbus's Dage, saa er dog 864 Sexe det Tidsrum, som ligfÇer meilcm Colombus og' os, alt for Ifort til at man deri skulde kunne vente noget Udslag^ af en Jangsumt virkende geologisk Procès, Naturens geolo- giske Operationer forlange, som bekjeudt, en egen Tids- scala, livorpaa f. Ex. de Aartusinder, som ere forlöbnc siden Menneskets förste Opiræden paa Kloden, synke sammen til en meget ubetydelig- Slörrelse. Vig tigere sy- nes folgende Indvending fra Astronomiens Side at være. Dersom Jordlegemet afplalles, saa foröges dels Trægbeds- moment med Hensyn lii Omdreiningsaxen, fölgelig ujaatte dels Omdreiningsliastigbed være i AfJagr'ude, bvilkel maalte bave givet sig lilkjeitde i Sjjernedageus Forlængelse» Men nu bar efter Laplace Sljernedagen ikke forandret sig ^^1^ af et Secund i 2000 Aar. Herintod maa jeg ogsaa bringe Tidsrummets Korlbed i Erindring. Iforbigaaende kan man ogsaa bemærke, at Våndet i bemeldle Tidsrum ei alene bar fört lunge Massedele ef Jordlegemet fra liöierc til lavere Breder, bvorved Trægbedsmomenlet foröges, men det bar ogsaa llytlet store Mineral- eller Bjergmasser fra Höilaudene til Lavlandet og Havet, bvorved Trægbedsmo- menlet formindskes, og fölgelig for en Deel i dette Punkt neutraliserel sin egen Virken. Men bvad jeg egenllig vil udbæve, er at Stjernedagens Uforanderligbed efler Nu- tidens geologiske Yndlingstbeori formeentlig bliver aldeles uforklarlig, saalænge man ikke kan opvise en Naturproces, bvorved Jordens Omdreiningsbasligbed conserveres. Man antager jo, at Jorden er en ildflydende Masse paa en for- boldsviis tynd Skorpe nær. Men dersom Jordlegemet befinder sig i en saadan Tilstand, saa maa det omgivet, som det er, paa alle Sider af et Medium, som let trans- mitterer den siraalende Varme og let transporterer den mcddeclle Varme ud til det kolde Himmelrum, eftcrbaan- Om Vandels Bevæg^elser, 365 den afkjöics og* krympe sammen, hvorfor o[>'saa alio Jor- dens Vnlcaner, cfler den lierskende Foresliiling" om dem, levere et lactisk Beviis, Men trækker Jordens Masse sig: sammen (II et mindre Volnmen, saa er en Foröjjelse af dens Omdrelnin^n^sliastiglicd en uudebliveligp Folge. Hvad om nil Jordlegemets Afkjöling- og* dets ovenaiiiydede nep- tuniske Fpig^enesis med llensvn til Træg-liedsmomentel recompenserede hinanden? Dog- 2000 Aar er, som alle- rede bemærket, en altfor kort Prövetid for g-eologiske Hy- potlieser. Vi maa derfor ndstrække Belrag-tningen til længere Epocher, idel vi skyde Udgang-spunktet for Vån- dets Virksomhed længere lilhage mod Forlidens Baggrund. Der frembyder sig* da et andet astronomisk^ eller egentlig" geologisk Hensyn, som her maa tåges under Overveielse. Man anseer, som bekjendt, Jordens sphæroidiske Form som et Beviis paa, at den engang har været i en flydendeTiistand, men dersom Jordlegemet engang* roterede omkring sin Axe i en saadan Tilstand, saa er det en nafviselig" Fordring, at ilel nu maa have Formen af en fuidkommen Omdreiningsclilpsoldc paa de smaa tjævnheder nær, som man kalder Bjerg og Dal, medmindre denne Form er gaaet tabt ved senere Omvand- linger. Efter en Sandsynlighedsberegning af de bedstc geodætiske Opmaalinger anslaar man Jordens Fladtrvkning* til ^^pf JHen nu har Laplace efter den nöiagtigste og^ fiddslændigste Gradraaaling, som nogensinde har været udfört, nemlig mcllem Barcelona og Diinkirken, beregnet Fladiryknviigeo til ^l^, hvilken, som Friedrich Hoffmann ndtrykker sig ^), hverken lader sig^ bringe i Overeeos- slemmelse med Tyngdens Love eller andre her i Betragl- ning kommende Hensyn. Et saadant Resultat fra en saa- ») I sin physikalische Geographie, Berlin 1837, 366 Sexe (lan .Ifaflicraatikrr efler saadannc Dala maa gjöre Troen pea Jordens fnl<]f;omne clJlptiskc Uotalionsform nog-et vak- lende. Ved denne Anledning kan man ogsaa bcrore det mærkelige Uo^nltat, man kom til ved den nöiaglige Op- maaling af Mt ridiangraderne, som fandt Slcd ved Aarhnn- dredets Begvndelse mcllcm Öen Wight og Clin on ved Doncaster, nemlig at den nordligere Meridiangrad be- standig var noget kortere end den sydligere, hvilket notop er det .Ifodsatte af hvad Tilfældet sknlde have værel, om Kloden havde Formen af en fuldkommen Omdrciningsel- Jipsoide. Vil man ahsaa beholde Hypothesen om Jordens oprindelige Flydcnhedstihtand^ saa maa man, for at for- klare sig saadanne Anomalier, (age sin Tilfliigt til Form- forandringer, som ere indtraadte, efler at Jordkuglen fik €D fast Consistentse. Og, forudsat at Jordens Vandbe- holdning er stor nok og at den har haft Tiden for sig, synes saadanne Formforandringer meget vel at kunne hid- rore fra Våndets destruerende og reproducerende Virk- somhede da det ingenlunde er nödvendigt eller rimcliçt, al IXodbrydningen, Flytningen og Bortfældningen af Jord- legemets fasle Bygningsdele overalt skulde have været saa regelret, saa egal, som udfordres til Vedligeholdeisen af en fuldkommen elliptisk Hotalionsform. Da en stor Deel af Jordens nærværende torre Over- flade engang har staaet under Vand, og da Våndet be- gyndte sin Rolle förend Opstigningen af Havet fandl Sled: saa maa man ogsaa vente at see nogen Fölger eller Spor af dets V^irken i Forekomsten og Udbredelsen af Klodens forskjellige geologiske Formationer af marinisk Oprindelse. Man maa nemlig vente at træffe de nve For- mationer af bemeldte Art nieest udviklede og udbredtc î Klodens lavere Breder, medens de ældre Især maa komme Om Våndets Bevæg^elser. 367 tilsyne î Polarlandcne» Oq forsaavidt de marinlske Strata beståa af mcclianisk Nedslaga, niaa deres Indhold være saa- meg^et mere forskjel ligarlet, deres Korn saameget finere og" mere afrundet, jo nærmere man kommer Æqvator, Iivor Ikke locale Aarsager have fremkaldt Undfag^elser fra Reglen. Tili fra jo fjernere og- flere Steder 3Iaterialel er blevet sammenfört^ destomerc sammenstödf, afrundet og' sammen- blandet maa det være, hvorbos og;saa l.an bemærkes, at det finere Gods lettere lader sig' flytte end det grovere. I Almindelighed skulde man altsaa vente, at Polareg^nene ere Hovedsædet for de skarpkantede Klippestykker, de tempererede Zoner for de afruiidede eg-entliç crratiske Blokke, og' den hede Zone for Sandet og* det finere Sedi- ment. Om disse Fölg-csliilninger finde Bekræflclse i de factiskc Forholde eller ikke, maa afgjöres ved el udbredt Kjendskab til Resiiltaterne af den descriptive Geologi. Jeg' kan kun loselig; paapeg;e del eiirppæiske Nordens gamle, rasercde Klippebund, de erratiske Blokkes Vandring mod Syd i den nordlige Halvkugle, deres hyppige Forekomst i beg'gc Hemisphærer mcilem Polerne og* den firliendc Pa- rallel, ^langelen af dem indenfor denne Bredecirkel^ Ter- tiærformalionernes store tJdbredelse i Sydamerica, og^ en- delig Saharas Flyvesand, der meget vel synes at kunne forestille et fra det Fjerne hidfört Depositum af Havel. At afgjöre om og* hvorvidt ovenbelegncde neptuni^ke Procès ndlaler sig i Landpartiernes g-cognostiskc Constitu- tion bliver imidlertid ing-en let Opgave, selv efter al alle Jordens Lande have været Gjenstand for den onihyggclig"- ste Forskning", da Bygningsdelenes Anordning i den for Mennesket tilgjængelige Deel af Jordlegemet ikke er nogct simpelt Resultat af en enkelt, Alt heherskende Naturlov, men et forviklet Product af tilfældigc Omstændighcder og V. 4 Z 368 Sexe mod Liiianden kjæmpcnde Kræffer, De saakaldle pîutonîskc Kræflcr kunne ved lan^somnie eller voldsomme Hævninger og" SænLning-er af delle eller liiinl Parti af Jordens Over- flade hyppig" liave forstyrret Virkningerne af den nepluniske Operation, eller aldeles udsletllet dens Spor 5 de krystal- linske Bjergkjæder, dette Jordskorpens Framework^ hvortil de losere ßjergarler stötfe sig, kunne have foranlediget deels Dannelsen, deels Vedligeholdelsen af mariniske De- posita paa Steder, hvor man ikke skulde have ventet dem 5 cheniiske Aeiioner kunne have forandret Formalionerne saaledes at deres oprindelige Dannelsesmaadc bliver tvivl- sotn; Formationer, som under de rindende Vandes Indfly- delse have dannet sig paa Continenternes Overflade efter at disse stege frem af Havets Skjöd, kunne have megeo Lig hod med mariniske Strata og under voldsomme Kala- strofer have blandet sig med dem o. s. v. Man maa derfor være forberedt paa i Klodens geognosliske Fysiognomi at stöde [)aa en Cendelighed af tvivlsomme Spörgsmaale og: Undtageiser fra de Regler, som kunne udledes af en nep- tuni^k Epigenesis. Sluttelig- maa det staa derhen, om ikke den Rolle, som Våndet spiller paa Kloden, skulde^ hvor langsomt i\ci\ end forer til 3Iaalet, gjöre de meget omtvistede tly- polhesor ora Jordens vandige og ildige Flydenhed'-tilstaud överflödige, forsaavidl de stötte sig paa dens sphæroidiske Form. Hvorledes nemlig end Jordens 3lassedele have ansamlet sig i Fortidens INat^ hvorledes end Kloden er kommen til sin nærværende Consistentse: saa maa man, ifald man overhovedel tænker paa nogen Ansamling, antage Tyngden som dt-n formende Kraft, hvoraf en Tilnærmelse til Kuglen bliver Resultatet. Trænger man nu \edHjælp af Geologiens Fjerurör lud i Forgangenhedens bundlöse Om Våndets Bevæg-elser, 3(î9 Perspectiv og^ (æiiKer sîgp el saadant roterende Verdens- emiic paa ovenbelcgnede Maadc bearbeidet af en ubyrc Vandmasse gjenuem de umaaleJijje Æoncr, som li^.ge mellem IWorg^enrödcns forste Vandring om Kloden og den Dag idag: saa synes det rimeligfj al det oprindelig kug- leformige eller endog uformelige Legeme cftcrbaanden maalte bave anlaget, ialfald lilnærmelsesviis, Formen af en Omdreiningsellipsoide. Bemærkes maa det berved, al jo længere del roterende Legeme slod tilbage fra den Form, del med den givne Omdreiningsbaslighed vilde an- läge î Øydende Tilstand, desto raskere vilde Omvandlingen gaa for sig, eftersom Transporten fra Polaregnene ti] det midlere Belte da vilde være saamcgel lettere. En saadan Geogoni forudsælter Tid, men den söger ikke Grunden til bvad man seer i en Tingenes Orden, som man ikke har seel, og hvorom Mennesket ingen Mening kan have. .^.■■ XI. Bemærltninger ved Cbr. Lan|jberg^s magnétisme Intensitets Iakttagelser i) af Dr. /. L anion t f Directeur af Observatoriet i Münclieii. Jl Pog^gemlorfTs Annalen der Physik (iVyl Mag. for INatur- videnslt* 5 B. 274) har Hr. Lanjjbergf meddeelt en meglet interessant Ræhkc af magnetiske Intensitets lagttag^clser, anstillcdc paa en Reise til Eng^Iand, Frankrijj og- Tydsk- land i Aarenc 1843 o^ 1844. Jeg^ finder inîgp derved for- anlediget til ogsaa at offcntliggjöre noglc deels af Dr. Ångström deels af mig^ erholdte analoge Bestemmelser, idet jeg gaaer ud fra den Ansknelse, at det paa nær- værende Standpunkt af vore magnetiske Kundskaber er af væsentlig Fordeel at kunne sammenligne forskjellige lagltagercs Resultater, især naar disse ere vundne med forskjellige Hjælpemidler. Alene derved vil man erholde J) Pojjgendorfls Annalen LXX p. 150. Magnetiske Intensitets Bestemmelser. 371 en rîgptî(]f Dom over Paalîdclîg^heden af selve Bestemmel- serne^ ogp en Norm for fremtidige Arbeider af samme Slags. Först maa jeg; anmærhe, at jeg; for Sammenlig^nelig;- hedens Skyld har anseet det hcnsig;tsmæssig;t at reducere alle Langbergs lagttagelser til en bestemt Epoche — den 1 Januar 1845 — ligesom jeg allerede forhen havde gjort med de andre oven omtalte lagttagelser. Herved lagdes de timevise Optegninger paa Münchener Observatoriet til Grund, Dette er nu afgjort unöiagligt, fordi hverken Instrumenternes Stand for en given Tid han ndledes af de blot fra Time til Time gjorte Optegninger, endnu mindre de magnetiske Variationer kunne antages overalt at være lige» Men for Sammenligningens Skyld er en Reduction til samme Epocbe absolut nödvendig, og jeg har ovcrbeviist mig om, at man paa den antydede Maade i ethvert Fald altid kommer Sandheden nærmere, end naar man forsommer denne Reduktion. Isærdclesbed vil man i den udförligc Fremstilling af mine Resultater ^) finde paaviist, at for Deklinalions-Bestemmelserne er Sik- kerhcden af Reduktionen langt större end Sikkcrhcden af lagttagelscrne selv, naar ikke disse ere gjorte under særdeles gunstige Omstændighedcr, som t. Ex. i et magnetisk Ob- servatorium. Her folge nu Værdierne af den midlere Horizontal- Intensitet I Januar 1815, saaledes som de af de forskjellige Maalningcr udiedes: Langbergs Bestemmelser. Kjöbenhavn 1.6545 Genf 1.9837 London 1.7191 Mailand 2.0345 Ï) Abliandl, der Hönigl, bayr» Académie d. Wissench, Bd. V. Abth. 1. 372 I. La mo ni .....jr Cork 1.6486 Venedig 2.0674 Brüssel 1.7710 Roveredo 2.0317 Paris 1.8372 München 1.9386 Bonn 1.8001 Wien 1.9731 Tubîng^en 1.9048 Prag 1.8740 Bern 1.9625 Dresden 1.8377 L a m o II t s B e s t e m m e 1 s e r* S(uHgard 1.8870 Brüssel 1.7662 Tübingen 1.9034 LlrecLt 1.7278 Mannheim 1.8568 Leiden 1.7234 Bonn 1.7941 London, Greenwich 1.7250 Aachen 1.7810 Woolwich 1.7197 Ångströms Bestemmelser. Augsburg 1.9299 Tübingen 1.9011 Lim 1.9186 Strassburg 1.8909 Stutigard 1.8969 Paris 1.8355 Brüssel 1.7664 Altona 1.7262 Bonn 1.7926 Kjöbenhavn 1.6548 Göllingen 1.7849 Fornden lotensiteU Beslemmcisernc bar jeg ogsaa paa enhver Station iagttagel Declinationen, idel jeg först bestemte Vinkelen mellem den magnetiske Meridian og en terrestrisk Mire. De Steder, hvor jeg Jkunde erholde Azi- muth af den terrestriske Mire, folge her, alle paa den ovenanförtc Maade reducerede til den 1 Jan. 1845 Tübingen 17«50',0 Brüssel 21» 15', 1 Leiden 20'M7',3 Mannheim 18 12,8 Utrecht 20 19,0 London ) ^3 3 g Greenwich) Hr, Langberg anförer under Fremstillingen af sine Maalninger i Brüssel et Sted af Mém, de V Académie jR. de Bruxelles pour 1846, hvorefter af Aflæsningerne (w) af Bifilaret sammesteds den absolute Intensitet skulde fin- Mag-netîske Intensitets Bestemmelsen 373 des ved Formelen 1,7547 -f- 0. 000356 w, ogp Værdien af Coitslaiiteii 1,7547 skulde være iidledet afmiiie lag^ttagelser. Af det Forang^aaende vil maa sec at dette g^rundcr sig* paa en TryliTcil i Drüsseler-Memoirerne, oq at maa maa satte 1.7647 isledetfor 1.7547. Derved rediicerer sig Forskjellen nicllem Langbergs og^ mine Bestemmelser for Brussel til 0.0063, eller efter min Reduktion til 0.0048. De analoge Forskjeller udgjöre for Bonn 0,0061, Tübin- gen 0.0014, München 0.0006 (med Udelukkelsc af den sidsfe Dag). I alle Tilfælde ere Hr. Langbergs Intens!- teter större end mine. Her maa imidlertid bemærkes, at Conslanten for Langbergs Cylinder bestemtes i Christiania ved Sammenligning med Hanstccns absolute Maalninger, ved hvilke, som jeg har Grund til at formode, Inductionen ikke er bragt i Regning". Efter en af mig med en Göt- tinger 4pMndig Stav foretaget Bestemmelse udgjorde In- ductions Coëfficienten for denne Stav 0. 00205. Er oven- staaende Formodning begründet, og* forud-^ætter man at de af Hansteen benyttede Stave have samme Beskaffenhed, som den af mig uiidersögle Göttinger-Stav, saa maattc Hansteens absolute Bestemmelser formindskcs med ^^^» Overeensslemmelsen mellom mine IMaalningerog Langbergrs vilde herved blive langt fuldkomncre. Hvad Forskjeilerne niellem Dr. Ångströms Resultater og" mine angaaer, saa falde de indenfor de Grænd>er, som man billigviis kan fastsætte for lagttagel-*ier af denne Slags, med Cndtagelse af Sttitlgard. Ved denne Station maa imidlertid anmærkes, at Ang^ström bar iagltaget i Byen, og i en neppe g^uustig Omgivelse, medens jeg har forelaget In- tensitets-Beslemmelsen paa en Klippe udenfor Byen f Lo- caMndflydelscr ere altsaa her idetmindste ikke usaudsynlige. Meteorolog^iske Constanter for Christiania. Af Chr, Hansteen* M. INyt Magazin for NaturvidenslfaberDe 3dîc Bind har jeg; meddelt Bidrag til Beslcmmelseu af forskjelliVe Constan- ter for Christiania« Bestcmrnelserne for Luftlryhket grun- dede sig den Gang kun paa 3 Aars, og for Temperaturen ligeledes paa 3 Aars lagttagelser paa det herværende Ob- servatorium og 2 Aargange observerede paa Hovedvagten paa Agershuus Fæslning i Aarene 1827 og 1828. Meteoro- logiske lagttagelser begjndtes paa Observatoriet i April 1837, fra hvilken Tid de meteorologiske Instrumenters Stand, Vindens Retning og Styrke, samt Himmelens Ud- seende er bleven anlegnet paa Timerne 9 Formiddag og 2, 4, 10 Eftermiddag. Fra Iste Marts 1838 er hertil endnu föjel en 5te lagtlagelse til 7 Formiddag. 1 1837 obscr- Tcredes Luftrykket paa et Barometer af Fortin^ men for 3Ieteorolog:islîe Constanter for Christlciriia. ST.'i 1838 Aars Beçyiidelsc er dellc oin^Kiftct med el eiiliiu fill dkomn ere üaroiticter af Pistor i Berlin, som er beskre- vet paa ovenanföiir Sfed. Saaicdes liavcs nn, naar Ia;jt- lagelserne i 1837, som mindre fiildslændijje, iidelade«!i, en i 10 Aar uafliriidt fortsaf Rækkc af laijtfagelser med samme Instrnmenfer^ livoraf man tör vente at kunne ndiede eiv, temmelig- tilnærmet Bestemmelse af Lufllrykkets or^ Tem- peraturens Slörrelsc ojj Forandring-er. tleg- sl.af först meddele den til Frysepunktet reduoeredc Barometerstand, Januar. Time 1838 1839 1840 1841 1842 1843 1844 1845 1846 1847 19 341,837 329,935 331,403 334,3955 339,2070 330,5926 333,6332 334,759 335,070 338,491 21 Middel 1334,9323 Time I 19 41,952 30,065 31,620 34,6650 39,3305 30,7117 33,7239 34,887 35,148 38,647 35,0754 o 10 41,837 29,914 31,505 34,7708 39,2203 30,6827i 33,4882 34,843 34,988 38,535 34,9784 41,857 29,990 31,438 34,8594 39,2234 30,7202 33,5228 34,884 35,045 38,527 1838 39 40 4t 42 43 44 45 46 47 334,847 !333,414 338,541 337,8641 335,5217 333,7960 333,1129 336,385 332,569 333,412 Februar. 21 2 4,906 3,401 8,684 7,9076 5,6894 3,9363 3,1862 6,473 2,402 3,505 35,0067 1 -1 41,977 30,256 31,375 34,8996 39,2921 30,6931 33,6690 34,972 35,109 38,542 35,0786 10 Middel 1334,9463 5,0091 V. 4 4,647 4,512 3,274 3,374 8,516 8,438 7,6206 7,5358 5,4590 5,4065 3,8430 3,7192 3,0955 3,0470 6,381 6,288 2,496 2,443 3,423 3,398 4,613 3,932 8,607 7,6855 5,4749 4,0354 3,3426 6,475 2,480 3,578 4,7755 1.4,8162 5,0223 Z 2 376 Chr, Hansteen Marts, Time 19 21 2 4 10 1838 335,429 5,458 5,418 5,343 5,551 39 7,531 7,555 7,011 6,983 7,349 40 7,697 7,722 7,372 7,257 7,479 41 5,3299 5,3382 5,1403 5,0558 5,5032 42 1,9146 1,9830 1,9392 1,8576 1,9082 43 6,7361 6,8008 6,4864 6,2999 6,4142 44 4,3587 4,4470 4,2875 4,1899 4,3792 45 6,075 6,155 5,806 5,625 5,974 46 2,843 2,925 2,812 2,738 2,840 47 6,469 6,555 6,251 6,099 6,156 Middel 335,4378 5,4939 5,2523 5,1448 5,3554 April. Time 19 21 2 4 10 1838 332,727 2,754 2,561 2,509 2,769 39 8,816 8,837 8,563 8,374 8,616 40 6,808 6,895 6,686 6,494 6,743 41 5,6924 5,7232 5,6187 5,4798 5,6898 42 7,8027 7,7496 7,3399 7,1930 7,6704 43 5,1718 5,2360 5,1063 5,0317 5,3388 44 6,8780 6,8730 6,6480 6,5503 6,7864 45 6,064 6,069 5,682 5,508 5,719 46 5,257 5,275 5,078 4,912 5,277 47 3,259 3,312 3,194 3,070 3,246 .Middel 335,8476 5,8724 5,6477 5,5122 5,7855 Meteorolo([iske TiOnstanler lor Cliristiania. 377 Alai. Time 19 • 21 2 4 iO 1838 337,030 6,952 6,501 6,363 6,787 39 6,260 6,288 5,970 5,831 6,075 40 4,980 5,020 4,656 4,536 4,742 41 5,6086 5,6095 5,4177 5,2383 5,4079 42 6,6250 6,6087 6,3235 6,1798 6,3835 43 6,5197 6,4589 5,9912 5,8108 6,0025 44 8,071 8,042 7,568 7,326 7,659 45 5,477 5,438 5,172 5,006 5,167 46 5,973 5,907 5,561 5,428 5,624 47 5,912 5,949 5,693 5,598 5,866 iMiddel 336,2456 6,2273 5,8453 5,7316 5,9714 'uni. Time 19 21 2 4 10 1838 334,915 4,899 4,703 4,571 4,845 39 4,571 4,535 4,211 4,132 4,355 40 3,667 3,668 3,299 3,177 3,393 41 4,352 4,350 4,163 4,038 4,232 42 4,800 4,723 4,343 4,224 4,518 43 4,808 4,757 4,373 4,206 4,405 44 3,471 3,425 3,125 3,037 3,262 45 4,639 4,693 4,489 4,417 4,581 1 46 6,516 6,428 5,957 5,788 6,155 47 5,203 5,186 4,934 4,804 4,952 31iddrl '334,6942 4,6664 4,3597 4,2394 4,4698 »78 Chr. Hansteen Juli. Time 19 1838 333,967 39 5,083 40 2,692 41 2,672 42 4,420 43 4,044 44 3,416 45 5,118 46 4,204 47 5,754 Middel 334,1370 21 3,988 5,087 2,738 2,682 4,412 4,024 3,427 5,198 4,206 5,748 4,1510 3,664 4,816 2,537 2,464 4,123 3,712 3,185 4,986 4,050 5,444 3,540 4,684 2,493 2,382 4,048 3,586 3,118 4,873 3,966 5,305 lu 3,8981 3,7995 3,796 4,795 2,571 2,453 4,301 3,785 3,303 5,065 4,194 5,504 3,9767 Aufïust, Time 19 21 2 4 10 1838 332,424 2,512 2,243 2,161 2,335 39 4,797 4,821 4,666 4,532 4,730 40 5,497 5,521 5,360 5,278 5,544 41 4,3961 4,4514 4,3129 4,2026 4,3760 42 7,2583 7,2831 6,9443 6,8157 7,0207 43 6,1481 6,2103 6,0730 6,0058 6,2765 44 2,6045 2,6332 2,5345 2,5268 2,8849 45 4,191 4,270 4,108 4,011 4,231 46 6,951 7,004 6,754 6,646 6,796 47 6,242 6,303 5,971 4,8967 5,786 6,022 m\iiiic\ 335,0512 6,1001) 4,7065 5,0216 Meleoiolügiske Constaiiter for CLristiariia. 379 ^)eptclube^. Time 1838 39 40 41 42 43 44 45 46 47 Middel 19 21 2 1 10 336,640 6,731 6,58^ 6,509 9,739 3,846 3,930 3,704 3,591 3,823 3,380 3,413 3,298 3,246 3,403 7,0359 7,1255 6,8882 6,7412 6,8815 6,3092 6,3853 6,0863 5,9786 6,2133 7,3480 7,3371 6,9426 6,8307 7,0012 6,9247 6,9817 6,6527 6,4940 6,6567 4,360 4,433 4,157 4,036 4,065 6,154 6,143 5,825 5,709 6,014 2,925 3,092 2,996 2,950 3,207 335,4923 5,5581 5,3134 5,2086 5,4004 October, Time 1838 39 40 41 42 43 44 45 46 47 19 333,266 9,591 5,317 2,2352 1,4792 3,7558 3,2763 4,538 4,450 5,967 21 3,435 9,735 5,411 2,3563 1,5339 3,8800 3,3377 4,558 4,583 6,066 3lidtlel ;334,3872l 4,4896 2 4 IG 3,342 3,211 3,082 9,554 9,502 9,731 5,248 5,211 5,487 2,2152 2,0926 2,4093 1,3803 1,4236 1,7308 3,7690 3,7542 3,9852 3,0197 2,8979 3,1019 4,521 4,486 4,714 4,535 4,529 4,727 5,766 5,724 6,040 4,3350 4,2831 4,5008 380 Chr. Hansteen Time 1838 39 40 41 42 43 44 45 46 47 middel 19 232,955 6,553 3,295 3,7235 4,4058 4,6197 6,8196 3,404 7,292 4,734 I\ovember 21 i 2 3,121 6,717 3,390 3,7182 4,4898 4,7161 6,9987 3,576 7,392 4,876 2,927 6,582 3,352 3,3626 4,3640 4,5583 6,8560 3,332 7,205 4,756 334,78021 4,8995 | 4,7295 10 2,897 2,994 6,578 6,670 3,399 3,403 3,3253 3,3616 4,3994 4,6323 4,4818 4,5500 6,8607 6,8720 3,374 3,460 7,171 7,329 4,751 4,741 4,7237 4,8013 December» Time 19 21 2 1 10 1838 336,047 6,196 6,157 6,079 6,205 39 7,217 7,379 7,272 7,289 7,425 40 9,425 9,570 9,430 9,385 9,356 41 2,3342 2,5566 2,6317 2,6886 2,8254 42 4,2041 4,3032 3,8976 3,8388 4,0006 43 5,5711 5,6675 5,5352 5,4000 5,3813 44 11,9421 12,0942 11,9006 11,8809 11,8409 45 0,352 0,424 0,428 0,509 0,488 46 3,121 3,250 3,232 3,191 3,310 47 7,125 7,301 7,389 7,465 7,585 Middel 335,7339 5,8742 5,7873 5,7726 5,8417 Meteoi'olog-iske Constanter for Christiania. 381 Man seer af disse MIddelfal, at i aile Maanedcr syu- l.cp Karomclret fra Fonniddag^sliineu 21 til Eflermiddajjs- (iincnte 2 cllei* 4, o^y slig:er igjcn bcnimod Timeu 10, dog; saalcdes, at def, med Uiidtagelse af 3 af Vintcrmaancderne staaer lidl lavere vcd den sidste end ved den forstnævnteTinie. Denne Regel viser sig; ogsaa nden (Jndtagelse i Sommer- niaanederne i hver enkelt Aarg-ang-^ men i Vinfennaane- derne, da de rege!mæssig^e Variationer ere smaac og* de uregelniæssig;e i Maanedens Lob undertiden stige lil 18 eller 20 Linier, Lender det undertiden, al den bliver ukjen- delig^. Del er altsaa klart, at Barometeriagttagelser endog; i vore nordlige Eg^ne, ved bvilkc endog; >ed Middeltal af flere Aar ingen saadan daglig- Variation er kjendelig, maae være skjödeslöst observerede^ eller skjödeslöst reducercde, eller beg-g;e Dele. Ved Bearbeidelsen af disse Materialier kunne fölg^ende Opgaver forlanges besvarede: 1) at finde en Formel for den daglige Variation i bver Maaned og Middelstanden for Maaneden. 2) Af denne at udlede Tidspunkterne, naar Maxima og- Minima i Dög;iiet for bver Maaned indtræffe. 3) Den maancdlige Middelstand ved Havets Overflade. 4) Den absolute Middelstand for Havfladen ved Cbristiania. 5) Den sandsynlige Usikkerbed af den maanedlig^e og; aar- lig;e Middelstand. Paa del ovenanförte Sted bar jeg; viist, at naar b„ be- teg;ner Barometerstanden ved Timen n, \i Middelstanden i Dögnet, saa ban den förste udtrykkes ved folgende Formel: li„= ,x + Xjsin(n.l5«) + y^cosCn.lô«) + + X2.sin(n.30<^) + y^cosCn^SO») + '^ ^ hvor Xj , y^, x^ , y^ ere Constantcr. Da man i ovenslaa- ende Tabeller kun bar 5 Værdier for b„ , nemlig' for 382 C h i\ Hansteen n = 2, 4, 10, 19, 2I5 saa kunne disse 4 Constnntcr tillike- med (A dcraf besleninics. Sætler man Xi=a^cosa^,y^=a^sinaj, x^^a^oosa^, y.^^a.^Mn a.^, (2) saa forvandler Formlen sig: til folgende: hn = ix+a, sin(ai + n.l5f>) + a^ sinCa^ + n.SO^), (3) i hvilhcn Consfanferne a^, ti.^^ aj, a^ kunne bcslcmines af Formlerne (2), near Xj, x^, y^, y.^ ere fundne. Paa det anförle Sted har jeg* viisl, hvorledes for de her anvendle 5 lagitagelsesmomcntcr disse 4 Conslanfer kunne findcs, hvilken Methode jeg- her vil anföre, lillige med Formlen for {JL, for at man kan have alle til Drregniiigen nödvcii- dige Formler samlede, Sætler man h4 — h., = m, h^Q— h2=:m'5 hjg — h^^m'', h2 ^ — h^^Ui''', og beregner folgende Talværdier: m'. 1 = m' — (0/)7504) m, m"A — m"— (0,21082) m, m'M :=:m'''— (9,G3766) m; m". 2 = m". 1 —(0,07807) niM , m'".2=m''M— (0,Sî)68î)) m'. Ï 5 m'^3=m'".2- (9,84947) n/'.2; saa er x^ = — m'".3 y^ = (9,1 1944) Y^ — (9,2699:)) m".2 x, = m'".3+ (0,43648) y^ — (9,76144) mM y,=.x, -(0,43648) (m + y,) 5 hvor alle de i Parenlheserne indsliitledc Talværdier rre Logarithmcr til de virkelige Faetorcr. IX = 0,461994 Ï — 0,093094 h^ -f 0,358162 h j^ H- 0,527265 h 1 9 — 0,254333 h ^ ^ , = (9,664G4}h2 — (8,96892)11^ -f (9,55408) h^ ^ 4- (9,72203)hj9 — (9,40540)h2i. Vare alle 5 Barometerstande Jigcsfore, saa maatfe ^ være !i41' 4 51 183 9 196 30 184 34 190 19 181 2 188 42 167 58 40 30 57 49 42 59 183^45' 190 14 137 55 107 14 149 31 112 26 136 4 129 50 143 48 153 4 182 57 171 57 0, 11124 0, 13135I0, 14283 Af disse Constanfer liar jeg beregnet den foranderlige Deel af Barometerständen for alle 24 Timer i Dögnel og for hver af de 12 Maaneder i nedenslaaende Tavle. Læg- ger man til disse Værdier for hver Maaned den ovenstaa- cnde Yærdie af jx for bver Maaned, saa vil man see, al de 5 observerede Værdier af bjj i alle Maaneder derved nöiaglig gjengivcs. V. 4 Aa 384 Chr. Hansteen Tab. "-J 3* Januar 1 ebruar iMurts April Mai Juni 0 --0^"0900 0'"0228 4-0'''0667 4-0'''0294 4-0" '0115 4-0"'0061 1 +0, 0415 0, 0814 — 0, 0067 0, 0300 -0, 0821 0, 0706 2 +0, 0157 0, 1153 — 0, 0833 -0, 1102 -0, 1696 0, 1490 3 -I-O, 0156 0, 1133 -0, 1487 0, 1872 0, 2388 0, 2186 4 +0, 0440 0, 0745 0, 1908 0, 2457 -0, 2834 -0, 2693 5 +0, 0942 — 0, 0081 — 0, 2024 0, 2736 -0, 2951 0, 2932 6 — 0, 1511 -1-0, 0690 0, 1832 0, 2643 -0, 2759 0, 2865 7 +0, 1958 -1-0, 1362 0, 1396 0, 2188 -0, 2316 0, 2503 8 +0, 2161 -f-O, 1749 0, 0827 0, 1455 -0, 1716 — 0, 1908 9 +0, 1844 -1-0, 1738 0, 0257 0, 0582 -0, 1059 0, 1169 10 +0, 1159 -f-O, 1316 4-0, 0198 4-0, 0276 -0, 0436 0, 0389 11 4-0, 0148 4-0, 0579 4-0, 0465 4-0, 0975 +0, 0093 4-0, 0332 12 0, 1005 — 0, 0299 4-0, 0531 4-0, 1422 +0/ 0511 4-0, 0847 13 0, 2060 0, 1103 -\-0, 0441 +0, 1591 +0, 0831 4-0, 1356 14 0, 2828 0, 1640 4-0, 0283 4-0, 1523 +0, 1088 4-0, 1630 15 0, 3137 — 0, 1787 +0, 0161 4-0, 1308 +0, 1347 4-0, 1780 16 — 0, 2916 — 0, 1520 4-0, 0161 4-0, 1061 +0, 1598 4-0, 1847 17 — 0, 2259 0, 0923 4-0, 0324 4-0, 0881 +0, 1875 4-0, 1874 18 0, 1317 — 0, 0163 4-0, 0635 4-0, 0826 +0, 2132 4-0, 1879 19 0, 0304 4-0, 0555 4-0, 1023 4-0, 0897 +0, 2306 4-0, 1853 20 +0, 0509 4-0, 1044 4-0, 1377 4-0, 1035 +0, 2325 4-0, 1768 21 +0, 1127 fO, 1183 +0, 1583 4-0, 1145 +0, 2124 4-0, 1575 22 +0, 1317 4-0, 0950 4-0, 1549 4-0, 1120 +0, 1672 4-0, 1235 23 +0, 1169 -1-0, 0425 4-0, 1235 4-0, 0880 +0, 0982 4-0, 0726 Meteorolo[j^iske Conslanter for Christiania. 385 III. H i' 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 4-0'''0381 -0, 0301 -0, 0990 — 0, 1579 -0, 1976 Juli Au,,ust 4-0'"0498 — 0, 0144 — 0, 0836 — 0, 1443 — 0, 1838 _0, 2124—0, 1947 — 0, 2013—0, 1752 — 0, 1684—0, 1306 ^0, 1211—0, 0711 — 0, 0689J— 0, 0098 — 0, 0204J+0, 0413 +0, 0180+0, 0732 _(.0, 04384-0, 0831 4-0, 0586 +0, 0664 40, 0729 4-0, 0831 4-0, 0990 40, 1194 4-0, 1400 +0, 1539 +0, 1539 22;4-0, 1350 23I+O, 0955 -f 0, 0741 40, 0540 40, 0334 4-0, 0212 +0, 0240 +0, 0423 40, 0709 -1-0, 1007 40, 1208 40, 1212 40, 0974 irjitcmlx r 4-0"'0782 40, 0039 — 0, 0730 -0, 1375 — 0, 1778 — 0, 1877 — 0, 1675 — 0, 1258 — 0, 0731 -0, 0229 +0, 0140 -1-0, 0316 40, 0299 -1-0, 0160 -0, 0014 0, 0113 — 0, 0055 -1-0, 0190 f 0, 0594 40, 1059 40, 1475 40, 1717 -fO, 1693 40, 1371 October 4-0'"0597 4-0, 0031 — 0, 0524 rVovcinljcr +0'''0872 +0, 0325 0, 0098 — 0, 0918—0, 0271 -0, 1043 — 0, 0867 — 0, 0438 40, 0126 -fO, 0669 -fO, 1040 4-0, 1134 4-0, 0920 40, 0450 — 0, 0155 — 0, 0738 — 0, 1144 — 0, 1266 — 0, 1071 0, 0610 — 0, 0002 40, 0593 40, 1022 40, 1175 4-0, 1018 Deoombcr — 0, 0156 40, 0198 40, 0662 40, 1067 4-0, 1252 46, 1109 40, 0621 — 0, 0138 — 0, 1011 -0, 1801 — 0, 2321 — 0, 2441 — 0, 2123 — 0, 1434 ^0, 0523 40, 0409 40, 1167 40, 1603 40, 1658 40'"1066 4-0, 0575 4-0, 0294 40, 0103 40, 0147 40, 0407 40, 0790 4-0, 1153 40, 1346 40, 1256 40, 0838 40, 0219 —0, 0724 -0, 1488 — 0, 2218 0, 2522 —0, 2413 0, 1913 — 0, 1132 —0, 0231 4-0, 0577 4-0, 1163 4-0, 1428 40, 1374-1-0, 1287 886 Cbr. Hansteen Af denne Tahcl \il man sec, a( Bâronietersianden i (le to Itlaaneder Januar of; December nærmest om Vinter- sollivcrvet, er over 31iddclälanden i de 16 Timer fra For- middag;stimcn 20 til l^lidnat, og" I de övrig-e 8 Timer fra ülidnat til Timen 19 under samme. Derimod forholder del sig: omvendt i de Maaneder, da Solen liar nordlig De- clinalioii (l^Iarts til September)^ da er nemlig Barometret under Middclstandcn i de 9 eller 10 Timer fra 1 til 9 eller eller 10, og over samme i de övrige 15 eller 14 Timer af Dögnef» Sætfer man i Formlen (3) n. 15^=15 og diffcrenlie- rcr dcuj faacr men eller ^^j = a, cos (a, 4- t) + 2a.^cos (a^ + 2l) dh cos (a, -f^O I ^ttg a, cos (a^ -j- 'it) * dt cos (a^ -f- 2t) a» Ilar Störrclsen paa liöjre Ifaand af Ligliedstegnet en positiv Værdie, saa stiger Barometret ved Timen uj bar i\cn en negativ Værdie, saa synher det; og er den = O, saa Lar det naaet et Maximum eller et I^linimum. Forme- len Lan i Almindcliglicd fyldeslgjöres ved 4 Værdier af t; men da a^ og a.^ ere Conslanter, saa gjælder den sidste Dccl af Formeleu for alle 4, Af forcstaaende Tabel seer man, imcllem hvilke Timer i enhver Maaned et Maximum eller et Miuimnm falder, og hjender allsaa t indtil Nöiac- tighed af et Par Grader. Indsætler man denne forelöbige Værdic af t i Formelen, betegner logcos(aj+t) — log cos(a^ -j- 21) med V, log 2a2 — log a, med C, og er ^ Tilvæxlen af logcos(aj-}-t)» ^' Tilvæxten af log cos(a2+20j beggc for cet Minuls Tilvæxt af de respective Vinkler, saa er Mcfcoroloijiske Constanter for Chrisliania. 387 Al = C-U x-:x • \' Om \i cr positiv eller iiegaliv anjjiveà af Fonnleu, naap Fortejjncnc ved C — ü, X og; X' r'iQiiQ bcincrkes, Paa denne Maade ere följjendc Klohhcslef, near Maxima og' 3liniina i enhver Maaned indlræffe, beregnede. Tab. IV. Maaned Alinim« Maxim, i Minim, i Maxim. Januar 2^30'6 7^53'4 15^ 4'9 22^ Vi Februar 2 27,2 8 28'5 14 58,7 20 53,8 II arts 4 45,3 11 51,6 15 42,0 21 17,6 April 5 14,4 15 9,7 17 53,9 21 22,9 Ulai 4 52,2 — — 19 42,4 Juni 5 17,0 — L7 44,4 Juli 5 3,6 20 31,1 August 4 51,0 11 58,2 16 19,7 21 28,3 September 4 48,8 11 24,4 15 11,0 21 25,4 October 3 54,7 10 48,3 15 53,0 21 59,4 November 3 5,7 8 5,7 14 46,4 21 38,8 December 3 18,5 8 21,5 15 26,7 22 8,8 Man seer heraf, at et llinimum af Lufttrylî træffer iud i Eftermiddagstimerne mellom Kl. 2^ og 3 i Viiilcr- maanederne, og derpaa eftcrbaandeu forshydcr sig (il Kl 5^ benimod Sommersolhvcrv; et IWaximum iudlræffcr der- paa i Aftentimeruc ved Vintcrsolbverv omtrent Kl. 8, men forskyder sig benimod Sommermaanederne lil overMidnaf^ saaledes, at det i de 3 Sommermaancder falder sammen med dit andet Maximum i Formiddagstimerne. Et andet minimum indtrædcr ved Vintcrsolbverv ved 3Iorgentimen 15, men kommer i de övrigc uîaaneder, som ligge længcre fra Vintcrsolbvcrvcf^ noget sildigere. Endelig indtrædcr cl andet Ma^^imum ved Viulersollivcrv, ved Timen 2?, men 388 Chr. Hansteen l^omDier^i de övrijjc .llaancdcrj som ligge længcr fra delte Solli verv, bestandig- tidlig^ere, saa at det i de 3 ^laaiicder Mai, Juni, Juli, som ligge nærmest om Sommcrsollivcrv, falder sammen med det förste 3iaximum, hvorved det nat- ligcjriîinimum forsvinder. I disse Sommernsaaneder har allsaa i vore nordlig^e Eg^ne Barometret lams een Oscilla- tion i Dög^nct. Sammenlig-ner man Couslanternc i Tab. Il og- Tids- punkternc for Bla&ima og^ i^linima i Tab. IV med de Vaur- dier for samme, der i Magaz. Sdie Bind S. 10, 13 og 16 ere ndlededc af 3 og- 4 Aars f agltagelser, saa vil man sec, at de meglet nær slemme ovcreens, bvoraf folge!*, at den regcimæssige daglige Variations Love allerede af lagtla- gelscr i en mindre Aarræl.ke temmelig- nöjagtig- kunne be- stemmes. DeBaromctcr-Cwrver, der paa ovenanförle Sted ere mcddeeltc, forestille altsaa temmelig* nöje Barometrets daglig^e Oscillation for hver Maaned, naar undtag-es Cur- ven for September, der er urigtig-. Denne Feil bar sin Oprindclse deraf, at Barometerständen ved Timen 21 i 1839 ved en uriglig- Reduction var ansat = 333'"705 istc- dclfor 333,939, hvilket forst opdagedes efter Afliandlingens Trykning*. I Schusnachers "astronomische Nachrichten'' har jeg- leveret de berigtig^ede Cnrver, sammenlignede med Curverne for de 12 J^laaneder i Dresden, beregnede efter Inspecteur Lohrmanns^ tiaarige lagtlag eiser; bvoraf sees, at i Dresden, hvis Brede er 51^ 2' 50'', finder endnu i\cn dobbelte Oscillation Sted endog' i de 3 Sommermaa- neder, iMai, Juni og- Juli, omendskjönt Oscillationen ora Natten og-saa der er liden,- hvorimod den i Christiania g^anskc forsvinder. Af disse Curver, saavelsom af Talvær- dierne i Tab. III, sees, at om Sommeren er i Christiania Oscillationen om Dagen langt större end on) Nalteii, ln or- Meteorologiske Conslanter for Cbristiania. 389 imod del om Vinteren forholder sig- omvcndf. Afniaarigc n)clcoroIog'isljc lagltagelàcr i Kaaßoro! (Brede 69^51') an- slillcde af Overstiger Thomas fra Iste Oet. 1837 til 301c Sq)t, 1846, hvis Resultater jeg- ved en anden Leilighed 9 hal mcddole, viser det sig, at i Vintermaanederne for- svinder indcnfor Poîareirhelen Minimum om Eftermiddagen, og forandrer sig til et 3Iaximum, saa at Barometret der slaaer höjcre Kl. 3 om Eftermiddagen, end Kl. 9 om For- middagen og om Aftenen. Der gives altsaa en Parallel iiitellem Christiania og Dresden, i hvilken Ulinimum om Natten begynder at forsvindc ved Sommersolhverv, og eu Parallel imcllcm Christiania og Kaaßord, i hvilken Mini- mum i Ef(ermiddagstimerne hegynder at forsvinde ved Viulersolhverv, Barometrets nederste Niveau har den störste Dcel af Tiden været i en Höide af 77,17 Norske Fod over Hav- fladcn; men fra lOdc November 1841 til Slnlningen af Juni 1843, og fra 15dc August 1846 lil samme Dag i 1847 värdet opstillet i det magnetiske Observatorium i en Höide af 88,21 Fod. For at reducere de i Tabcl H auförte Mid- delsfande jj. for de forskjellige Maaneder til Havfladcn, har jeg anvendt folgende Methode. Er t og V Temperaturen, h og h' ßaromclerhölden paa nederste og överste Station, z Höiden over Havet, Stedets gcographishe Brede = cp, r Jordens Badins, log h — log h' = u, m = 0,43429 Mo- dulus for de Briggishe Logarilhmer, og- sættes 18337,9 (l + *-^'^ = P, 1 + 0,002591 cos 2^ = Q, saa er, naar man tager Hensyn paa Plateauets Tiltrækning, 390 Chr. Hansteen og^ naar man sæUcr Quadrate! af dcu lille ßröh — ud af Befragluing' allsaa log z = log P + loff Q 4- log u - log (^i_PQ(l-^ + i")^. Da r er over 6 ^lillioner IWetres, saa er — cn saa liden ^ r Brök, al man i del sidste Lcd kan sælle Q = 1, og: ud- trykke Log-arithmen ved den bekjendte Bække, af hvilken man blot lager det förste Led. Wan Lar da ,log2 = logP + tî^4-lo8Q + logn + iîî^. Sætler man nu log P-l-J -^ =^y 'og Q = B, | !^-l^= C, og beregner en Tabel for A, for Argumentet t -|- I', fra Grad til Grad, for log Q fra cp = 0« til 90«, og for C med Argumentet log P -|- log n, eller A -f- log u, saa er log z = A 4- B + log u 4- C. (4) Ved Hjælp af disse 3 Tabeller for Værdierne af A, B og C kan man^ naar u = log h — log b' er given, med Letlied beregne zj og naar z og^ den ene af Qviksölvliöi- derne h eller L' ere givne, beregne den anden* Gauss har först leveret disse beqvemme Tabeller, men hvori der ikke er taget Hensyn til Plateauets Tihrækning. 1 min Lære- bog i ]>IecLaniken, 2den Deel S, 716 — 717 Lar jeg leveret Tabeller, Lvori denne Berigligelse er taget i BetragJning-, og Tabellen for A udstrakt til de lavere Temperaturer, som i vore Egne kunne finde Sted. Men da i vort herværende Til fælde z og L' ere givne og h skal soges, og z, altsaa ogsaa log h — log h', er cn meget liden Slörrelse, saa kan h ^i med Nöiagtighed fin- '0-4)=»' Meteorologiske Constanter for Christiania. 891 des af h' ved Hjoelp af disse Tabeller. De(tc kan imid- lerlid opnaaes ved en 4de Tabcl, som jeg; paa del anförte Sted har (ilföiet. h' Er h — h' = 5, -- = (1, saa cr log- u == log m — log q — î^ (i - .^^) ; da q er et meget stort Tal. Beregner man nu en Tabcl for qV^ 24q> saa bar man, naar Værdien af log u indsætfes i Formlen (1), log q = log m + A + B — log z — D ; tbi saa længe b — b' er mindre end 4^b'5 altsaa z er min- dre end 200 I^lcter eller 650 Norske Fod, iidgjör C ikke en Eenbed af det 5te Decimal^ og kan altsaa sættes tid af Betragtning. Da A indebolder en Factor, som er angivet i Metre, og z ber er angivet i Norske Fod (139,08 Fran- ske Linier), saa maa berlil endnu lægges Logaritbmen af Heductionsfactorcn til Norske Fod som er 0,50343, og Jægges denne til log m, som er 9,63778, saa faaer man log q = 0,14121 4- A + B - log z — n. Sættes först D ud af Betragtning, faaer man af Sum- men af de 4 förste Led, en tilnærmet Værdie af log q; med denne soges D i nedcnstaaendc Tabel, bvoreftcr man finder log 8 = log b' — log q. V. 4 Aa 2 a92 Chr. Hansteen l+t' A + 80 A 9 53^ B 31 logq 2,55 D —10^ 4,25302 4,27264 61 9 4,25413 + 9 4,27371 54 35 2,54 63 — 8 4,25524 +10 4,27477 55 38 2,53 64 — 7 4,25635 +11 4,27583 56 42 2,52 65 6 4,25745 +12 4,27689 57 46 2,51 67 — 5 4,25856 +13 4,27794 58 49 2,50 69 4 4,25966 +14 4,27899 59 53 2,49 70 3 4,26075 +15 4,28004 60 56 2,48 72 — 2 4,26185 +16 4,28109 61 60 2,47 73 1 4,26294 +17 4,28213 62 63 2,46 75 0 4,26403 +18 4,28318 63 66 2,45 77 + 1 4,26511 +19 4,28421 64 69 2,44 79 + 2 4,26620 +20 4,28525 65 —72 2,43 81 + 3 4,26728 +21 4,28629 66 75 2,42 82 + 4 4,26836 +22 4,28732 67 —78 2,41 84 + 5 4,26943 +23 4,28835 68 81 2,40 86 + 6 4,27051 +24 4,28938 69 -84 2,39 88 + 7 4,27157 +25 4,29040 70 86 2,38 91 + 8 4,27264 +26 4,29142 71 —89 2,37 92 Da man her alene kjender Temperaturen l' paa lagt- fag^elsessledct, saa maa man istedetfor t + l' tage 21' som Argument for A, for Lvilke Tabellen indeliolder Værdier saa vidt som der for de her meddeelle lagttagelser «dfor- dres. CoiTcclionen B er tilstrækkelig for hele Skandina- vien. Da Reductionen g er afhængig af Temperaturen t'. Stedets Höide over Havet z, dets Brede i Februar med l/^I» , saa at g egentlig betegner den sandsynlige Usikkerked af en Middelbarometerstand, udiedet af 30 Dages lagttagel->cr ved samme Hlokkcslct i bver Maaned. Meteorolog^iske Constanter for Christiania. 395 niaancd 8 A Januar 2'''666 0'"829 Februar 1, 368 0, 448 Ularts 1, 227 0, 382 April 1, 223 0, 387 Mai 0, 553 0, 172 Juoi 0, 537 0, 170 Juli 0, 680 0, 212 2\ujJUSt 1, 144 0, 356 September 1, 071 0, 339 October 1, 557 0, 484 November 1, 082 0, 342 December 2, 221 0, 691 llcraf sees, at den sandsynlig-e Usikkerbed af en Wid- delbaromelerstand, udlcdct af 30 Dages lagttagelser i samme Time, er i Januar dobbelt saa stor som i Februar- ogf 5 Gange saa stor som i Juni, og at den aftagcr regelmæs- sigt fra Vinter- til Sommer-Sonivcrv^ samt at den midlere Barometerstand af 10 Aars lagltagelser i Januar cndnu bar en sandsynlig Usibkerbcd af 0'"ëî29, i Juni bnn af 0'"17. Man kan ahsaa vedde 1 mod 1^ at den ovenfor fundnc ßaromcterstand ved Havets Overflade for Januar maa ligge imellem Grændserne 336'"88 og 335''225 og for Juni Maa- ncd imellem 335'"68 og 335'''34. Da imidlertid Grænd- serne kun ved Januar og December ligge saa vidt fra binanden, saa er det meget sandsynligt, at Lufttrykket i Almindeligbed er större om Foraaret end om Efleraaret^ bvilbet end mere bekræfles af Destemmclserne for Peters- burg. For at bestemme den midlere Barometerstand ved Ha- vets Overflade for Gbristiania, bar jeg multipliccrct Sum- 396 Chr« Hansteen men af Jtliddelstanden ved Havfladen i de 7 Maaneder, der have 31 Dage, med 310, i de 4 Maanedcp, der Lave 30 Dage, med 300, og i Februar med 282, formedelst de 2 Skuddagc i 1840 og 44, og divideret Summen af disse tre Producter med 3652» Herved fandtes Widdelbarometer- standen ved Havets Overflade for Christiania = 33G'''0i)94. For at bestemme den sandsynlige Usikkerhed af dette Middeltal, har jeg laget folgende Middelfal af de 5 obser- verede Barometerhöider igjennem alle 12 Maanedcr i hvert af de 10 Aar, og deraf beregnet Widdclstanden ja for hvert enkelt Aar efter Formlen nederst paa S» 382, Time 19 21 2 4 10 t^ 1838 335'"1861 5'"2543 5'''0613 4'''9756 5"'1570 5'''1203 1839 335, 6493 5, 7126 5, 4761 5, 4185 5, 6581 5, 5775 1840 335, 2166 5, 2963 5, 0962 5, 0219 5, 1668 5, 1410 1841 334, 6039 4, 6749 4, 5203 4, 4401 A, 6143 4, 5706 1842 335, 4745 5, 5199 5, 2503 5, 1669 5, 3714 5, 3512 1843 334, 7329 4, 7814 4, 5554 4, 4582 4, 6318 4, 6279 1844 335, 4212 5, 4810 5, 2646 5, 2022 5, 3919 5, 3375 1845 334, 6386 4, 6933 4, 4889 4, 4172 4, 5814 4, 5509 1846 335, 0068 5, 0306 4, 8408 4, 7717 4, 9390 4, 9212 1847 335, 3800 5, 4678 5, 3913 5, 3206 5, 4842 5, 4058 Middel 335,1310 5,1918 4,9945 4,9193 5,0996 5,0604 Af de 5 Middeltal i underste Rad ßndes Middelstan- den efter Formlen S. 382 = 335'''0611, Beduceres disse Barometerstände til Havfladen for de respective llöider af Standpunktet og Middeltemperaturer i enhver Rækkc, saa faaer man Meteorolog^iskc Constanter for Christiania. 397 A&r y- Reduction Vcd llavet 1838 335'"1203 l'"0055 336'''1258 1839 5, 5775 1, 0024 6, 5799 1840 5, 1410 0, 9999 6, 1409 1841 4, 5706 1, 0194 5, 5900 1842 5, 3512 1, 1367 6, 4879 1843 4, 6279 1, 0679 5, 6958 1844 5, 3376 1, 0072 6, 3448 1845 4, 5509 1, 0026 5, 5535 1846 4, 9212 1, 0468 5, 9680 ^847 5, 4058 1, 0895 6, 4953 Middel 336,0982 Af Differentserne imellem Middeltallet og^ Standen for de enkelte Aarg^ang^e 6ndes for Christiania den sandsynlig^c Usiiikcrhed af en enkelt Aargangf = 0'"2601 af Middel af 10 Aar = 0, 0823 Man kan altsaa antage den midlere Barometerstand ved Havfladen i Christiania = 336'''0994 + 0'''0823 , kun 0'''18 mindre , end den var fundet i N» Mag. 3 Bd. S. 23 af 3 Aars, og O^'^OS mindre end den i 4de Bd. S. 84 er fundet af 5 Aars lagttagelser. Denne Bestemmelse maa være nöjagligere, end den, der er fundet af de hele Aargange, fordi Reductionen er bestemt for hver Maaned af dens midlere Barometerstand og Temperatur, og saaledes Reductionen formedelst de to Observalionssteders forskjellige Höide nöjagligerc kunde beregnes, fremdeles fordi her er taget Hensyn til de to Skuddage. Imidlertid er Forskjellen kun 0^''0012. Dersom der i Barometerstanden ei fandt nogen aarlig Periode Sted, saa maatte man finde det samme Resultat ved at beregne den sandsynligste Middclstand H af de 12 enkelte Maane- 398 Chr. Hansteen der, naar man gav liver lüaaned en saadan Vægf, som Iiörcr til dens sandsynlig-e üsikkerhed» Er h, L', L", o. s. v. l^Iiddelsf anden for Januar- Februar, ülarts o» s. v., n, n', n" den Væg^f, som tilkommer hver Maaned, og-Væg-ten 1 Iiörer til en JHIddelstand, hvis sandsynlige Feil er = 1 Linie, ^> aS a" den sandsynlige Usikkerhed af et JMlddel af 10 Aargange, saa er n = — , 2 n — Ks n Herved vilde man ßndc Il = 336'"0in + 0'"0839 ; ,^en iMaanederue Mai og* Jnni vilde erholde en Vægt, som var 24 Gange större, end Vægten af Januar, og 17 Gange större, end Vægten af December, saa at Viiiter- maanederne næsten ingen Indflydelse havde paa Resultatet, nagtet den sandsynlige Feil af H kun blev lidet större, end naar den bestemmes af de hele Aargange^ Da denne "Værdie af H er 0'"0877 mindre end den forrige, og denne Différents overstiger den sandsynlige Feil, saa kan der ingen Tvivl være om, at der finder en aarlig Periode Sted, Særdeles hoie eller lave Barometerstände indtræffe næsten uden Undlagelse i Vinlermaanederne, dog de sidste langt hyppigere end de förste» De höieste i disse 10 Aar observerede vare 1838 Jan. 8, Kl. 10 Efterm. = 29^' 0'"69, 1841 Febr. 1, Kl. 9 Form. = 29 0, 70, den laveste 1839 Jan. 8, Kl. 7 Form. = 26 1, 79, den ureducercde Middelstand = 27 11, 06« Reducercdc til Havfladen vilde de alle blive omtrent 1 Linie höicrc. MeleorologrisliC Consfanler for Christiauiii. 399 Den hftåcstc Stand var altsaa 13'"64 over, og- den laveste 2V"*n under .^iiddclstandcn, og den hole Vandring = S4'"9I , eller paa eon Linie nær 3 Tommer. Dette liar sin Oprindelse dcraf, at de la\c Barontetcrstandc nær 27 eller derunder kun ere kort varende Slöd, som sjel- den vedvare over et Par Dögn, livorimod de liöjc nær 28" eller derover ofte vare uafbrudt et Par Ljjer eller mere. Saaledes vandrede i Januar 1838 Baronu-lret i 30 Dage imellem 2S''0'" ogp 29'' O'' 7 og var alene den 27dc noget over en Linie under 28". I Januar 1839 var Stan- «len under 27" imellem Iste og" 2den i 11 Timer, den 4de Î 17 Timer, og^ imellem 7de og* 9de i 48 Timer ^ allsaa i alt i 3 Dog^n og- 2 Timer ^ den var imellem 27" og^ 28" i 22 Dög^n, og^ over 28" i 6 Dögn. I Februar 1841 var Standen den Iste over 29 Tommer, fra 2dcn til 12(e og^ fra 19dc til 25de, altsaa i 18 Dögn over 28", ogp de övrige 9 Dögn 1 til 2 Linier under 2S" o. s. v. Dersom Ilydrodynamikens almindclige Problem ei indeholdt uoverstigelig-e Vanskeligheder^ innatte man af Solens Declination, lagttag^elsessledets Beligfgenbed paa Jordkloden, ogp Klokkeslettet kunne beregne de daglig-e reg-ulaire periodiske Forandringer i Lufttrykket, altsaa Ba- rometrets daglig^e periodiske Oscillationer for enhver Aars- tid. Imidlertid har jeg- i Magaz. 3dic Bind S. 25 — 33 sögt at antyde Aarsag^en til Maxima og- Minima, oq til de Tider, paa hvilke de indtræffe. IVedensfaaende Tabel in- deholder Tiden for Solens Op- og Nedg-ang i Christiania i Midten af hver Maaned, og; Tiden af beg-gc Maxima efter Tab. IV. V. 4 Hb 400 Chr. Hansteen Maancd 0 Opgang I iMaxim. Forskjel 0 Nedgang II Maxim. Forskjel Jaiiuai* 20^52' 22"^ 1' |h 9/ 3^^ 29' 7^53' 4h 24/ Februar 19 45 20 54 1 9 4 45 8 29 3 44 Marls 18 21 21 18 2 57 6 0 11 52 5 52 April 16 48 21 23 4 35 7 14 15 10 7 56 Mai 15 28 19 42 4 14 8 27 Juni 14 41 17 44 3 3 9 20 — Juli 15 6 20 31 5 25 9 4 — August 16 11 21 28 5 17 7 52 11 58 4 6 September 17 29 21 25 3 56 6 21 11 24 5 3 Oclobcr 18 40 21 59 3 19 4 51 10 48 5 57 IXovcuibcr 20 0 21 39 1 39 3 29 8 6 4 37 December 21 0, 22 9 1 9 2 51 8 21 5 30 Heraf sees, at ilet försle Maximum i Forraiddagsli- inerne iudtræffer i de 3 koldesle Maaueder 1 Time og: 9 Minuter efter So'ens Opgang 5 nærmere benimod Sommer- soiliverv, naar Dagen længes, forlænger denne Mellemtid sig ill ouitrenl 54^ Time. Eftermiddagsmaximum indtræffer Î den boldeste Maaned Februar 3f Time efter Solens Ned- gang, men i de varmere Maaneder længere Tid efter samme, indtil de 3 varmesle Maaneder, da Natten er bort i vorc Orcdcr, dette Maximum falder sammen med det förs'e. Tænber man sig 3 Punbler A, B, C i Cbiislianias Parallel, af bvilfce B üggci* ' ^^^^^ vestlige Lysgrændsc, bvor allsaa Solen i Öjeblikbet slaacr op; A öslenfor samme, bvor Solen fölgelig allerede bar nogen Höide over Hori- zonten, og C vestenfor B, og som altsaa i samme Ojeblib ligger i den af Solen ubesbinnede Halvbuglej saa vil î B Luftens Temperatur nær Haviladen begynde at stige, i A allerede være noget steget, og i C omtrent være ved sit Meleorologislic Constantcr for Christiania. 401 da|jli{je Miuiumni, clcr indtræffcr l^orl lör Solopganjj. Af denne Tcmpcraturforliöjelsc i A og B vil folge en förhöjd Expansionskraft i den disse Pnnhler omgivende Luftmasse, sJörre i A end i ß. Formedelst Trægheden kunne disse Luflniasser l.un eHerliaandcn anläge den lil den forögede Kraft svarende Bcvægelse, saavel i vertikal som liorizonta« lletning, og fölgelig maa Baromelret saavel 1 B som i A være i Stigen. Da Trykket i A er större end i B, og i B större end i i% saa maa den horizontale Bevægelse nær Ilav- fladen være fra A mod G lodret mod Lysgrændsen, altsaa ved Sommersolhverv omirent fra IN O lil S W, og ved Vinlersol- hverv fra SO til IN W. Luftströmningen ved llavfladen gaaer allsaa fra dr'n af Solen hcskiniiede lîalvkngle ind i den mörke, og Baromelret maa sauled<'s i den sidsfe alle- rede begynde al sîige för Solopgang. Sannnenligner man Minimnm om INallcn i de 9 Maaneder, i hvilke detlc Hnder Sted^ med Solens Opgang har man Maaned Januar Februar Marts April August September October INovcmber December Minimum 0 Opgang Forskjel 15^ 5' 20'^52' 5^47' 14 59 19 45 4 46 15 42 18 21 2 39 17 54 16 48 1 6 16 20 16 11 0 9 15 11 17 29 2 18 15 50 18 40 2 47 14 46 20 0 5 12 15 27 21 0 5 33 Heraf sees, al ved Vinlersolhverv begynder Barometret allerede al stige over 5J Time för Solens Opgang, men i de Maaneder, i hvilke Nætlerne og allsaa Punktets Gang jgjenncni den ubeskinncde llalvkuglc bliver kortere, sliger 402 Cit r. Il a n s t e e n ojjsaa Karonjclrc'l kortere Tid för Solcus Op(»anjj, indtil i April o{j Aiig*ii8f, da Stigning en onilrint beg-yndcr vcd Solopg-an/j*. Deunc Stijjninjj vcdvan^r saa Iæng"c den Ba- romclrel oing:! vende Lufts ted Temperatnrlilvexlon freni- brag^lc Eiasticitctslilvcxt oversligcr den af den horizontale ou veiiikalc Bevægehe foraarsag-ede Fortyndclse og deraf flvdende Aflagclse î Elaslicilet. I det Öjehlik disse ere JifjCr«lor{*, indtræffer Maximum I; derpaa synker Baromclrel, 8aa læitge ^\^it\ sidste er större end den förste; naar de atter blive lîg-estore, hvilket nödvendig- niaa indtræffe efter det Tidspunkt, da Temperaturen har sit 3Iaximum (imellem 1 o g" 2), indlræder laveste Sîaromctersland om Eftermiddagen 5 formedelst den længere 8)ag og större Opvarmning senere om Sommelen end om Yinteren, nemlig i Januar og Fe- bruar omtrent 2^, og ved Sommcrsolhvcrv noget over 5 Timer efter Middag. Derpaa stiger igjen Lufttrykket for- medelst den >ed Luftmassernes Tilbageslrömning om lagl- tagelscsstedet forögcde Elastieitet, hvilken Tilvæxl dog^ furmindskes ved Afkjölingen. ISaar lagttagelsesstedet nær- mer sig den östlige Lysgrændse (mod Solens IVedgang), gaaer den liorizontalc Luftströmning- fra de vestligere mere opvarmede Egne atter lodrcl mod Lysgrændsenj altsaa ved Sommorsolhverv fra IN W til SO, og' ved Vintersolhverv fra S^V mod INO, og foröger Tæthcden og Lufttrykket Raa henge, indlil Stedet om Vinfernætterne kommer saa dybl ind i den mörke Halvkugle, al Afkjölingen opvejpr Tilatrönmingcn, Da begynder Barometret igjen at synke, og maa i de 9 Maaneder, som have lang IVat nok, nærme »ig et Minimum, der indlræder 3, 4, höisl 5 Timer cftcr Midnat. Men i de 3 Midsommermaaneder gaacr vor Pa- rallel igjeunem en saa lidcn Deel af den mörke Halv- kuglf, og Ligftagelsesstcdet er, selv vcd Midnat, saa nær Meteorolog-Islio Constantcr for Chri«>tiania. 403 Lysgræudsen y at LufUilätröminng-cn fra deu upvarmcde Ualvkuo^lc varcr liele Natten, oq INatten er saa kort, oq Afkjöling'cn fülg*elig' saa ubelydclig*, at det iiatllg^c Mini- imim forsvioder. Denne periodiske Forandringa maattc indtræde, livad enten Luftkuglcn var fuldkommen tör, eller mere eller mindre mætfet med Vanddampe« Vanddampene, hvis £la- sticitet i böjere Grad forögcs ved Temperaturforliöjelsen, kunne alene foröge Oscillationcrnes Störrelsc, og nogct forandre Tidspunklernc for Maxima og* Minima, hvilket ud- gjör Forskjellen mellem Land- og Söklimat^ men neppc i den helc Theorie spille nog:en Hovedrolle. Dette for* holder sig^ ndcntvîvl omvendt med de store uregelmæssige Oscillationcr. Efter Formlen i 3 B. S. 21 vil den daglige Middel- •land i Christiania indtræife ved folgende Klokkesict: •Januar 11^ 8', 19^21' 11 40 , 18^13', 23*^40' 9 34, 9 41 , 10 49 , 10 32 , 10 32, 9 12, 9 37, 6 47, 12 47, 19 0, November 1 40 , 4 26 , 10 49 , 18 34 , December 11 14, 14 19. \ed Middel af alle 12 Maaneder vil man linde, at Ba- romelcrstanden ved Middag er 0"'0500 over, og ved Timen 1 0'"0094 under Middclstanden, og at man omtrent vildc Februar 6 6, Marts 0 55, April 0 30, Mai 0 7, Juni 0 5, Juli 0 33, August 0 47, September 1 3, Oclober 1 3, 404 Chr« Hansteen ciholtlc den aarlig^c Mlddelslund ved I alle 12 Maaneder dag^lijj al lagUar^c Barometret ved KloM.csleltet O^îO^ II. T e in j) e r a t II r. Januar. Time 19 21 2 1838 — 6«972-"- — 6*^974 —6^510 1839 5,194 4,758 2,632 1840 4,582 —4, 852 2,894 1841 —7,1984 7, 3242 —5,8097 1842 —4,0013 —3, 9903 3, 0665 1843 —2, 3977 —2, 6284 1,2406 1844 —5, 259 —5, 043 3,901 1845 -2,915 2,920 -2,114 1846 2,948 —3, 105 -2,437 1847 5, 986 -5, 876 4,689 Middel —4, 7453 -4,7471 —3, 5294 4 6^ >848 -3, 360 -3, 477 -6, 6226 -3, 5784 -1, 7868 -4, 260 -2, 636 -2, 821 -5, 325 -4, 0715 J 10 —7^ >042 -4, 618 -3, 939 -7, 1516 -3, 8897 -1, 9258 -4, 794 -2, 938 -3, 069 -5, 932 -4, 5209 Frhi ijar. Time 19 1838 — 11^586'-- 1839 4,557 1840 3,251 1841 6, 0446 1842 — 1,9568 1843 — 6,0632 1844 - 9,548 1845 11,309 1346 5,044 1847 6,815 iMiddel 6, 7053 21 10^945 3,611 2,869 6,3214 2 — 7"256 —0,410 -0,511 —3, 6804 l,5718j+0, 1529 5,3471—1,0571 8,685 10,677 4, 723 —5,914 —6, 982 -1,338 — 5,917 —2,893 — 6, 7053|— 6, 0647!— 3, 0798 4 7' ^819 -0, 945 -0, 697 -4, 4625 -0, 0857 -2, 2536 -^, 311 -7, 728 ~2, 501 -3, 278 -3, 6073 10 — 9^793 — 3, 573 — 2, 152 — 5,6196 ~ 1,0725 — 5,1871 — 8, 643 -10, 110 — 3, 972 — 5,787 b, 5894 >IeteoroIo(j'iske Constanter for Christiania. 40^' Time 1838 39 40 41 42 43 44 45 46 47 >l arts. 19 21 2 4 10 —30135 1^^688 4-0 <^ 286 0^289 20795 6,836 5,013 1,070 —2, 298 5,303 -2, 697 1,030 4-2, 929 +2,810 — 0, 506 — 1,7032 0, 0500 4-2,5661 +2, 0435 0,1161 — 0, 8835 +0, 2442 4-2,9194 +2, 7423 +0, 0842 3,994 2,254 4-1,753 +1, 749 -1,915 —5, 392 -3,417 4-0, 437 — 0, 095 3,626 —7,015 —4,915 —0,814 — 0, 841 -5, 054 +0, 265 +1,352 +3, 499 + 3,062 +0, 613 — 3,524 2,231 +1,693 + 1,456 —1,631 3,4915 1, 9008 +1,4198 +1,0340 -2, 0249 A] piîî. Time 19 21 2 4 10 1838 — 10052 0^725 +30968 +2O840 —00338 39 1,366 +0, 227 +4, 435 +4, 220 — 0, 350 40 +3,010 +5,1317 +8, 624 48,1317 +3, 7200 41 +3, 1867 +4, 3967 +6, 2300 +6, 0200 +3, 2257 42 +2, 7340 +5, 1630 -j-8, 9223 +8, 8657 +3, 7200 43 +0, 380 +1,986 +5,441 +5, 377 + 1,660 44 +2, 566 +4, 171 +7, 373 +6, 900 +2, 602 45 +1, 638 +3,492 +7,031 +6, 850 +2, 600 46 +2, 377 +4, 005 +6,141 +6, 107 +2, 433 47 0,216 + 1,502 +3, 631 +3, 632 +0, 265 iMiildi'l +1,3258 +2, 9349 —6, 1796 +5, 8943 +1, 9538 406 Chr« Haniteea Mai. Time 19 21 S 4 10 1838 +5^800 70711 110210 10^492 50439 39 5,997 7,834 11,668 11,176 6,678 40 6,0419 7,3516 9, 6555 9, 2968 6,1452 41 7,7510 9,5126 12, 4226 11,7645 7, 9400 42 9, 1606 11,0055 13,5115 13,3187 9, 2055 43 6,256 8,423 11,865 11,756 6,442 44 8,976 10,326 13,436 13, 639 8,446 45 6,706 8,056 10, 538 10, 337 6,707 46 6, 356 7,854 10, 142 10,020 5,925 47 3,030 7,638 10, 756 10, 426 6,338 Middel 6, 6075 8, 5712 11,5205 11,2226 6, 9266 Juni Time 19 21 2 4 10 1838 10O624 110758 I407I8 140202 100420 39 11,201 12,746 14, 703 14, 106 10,871 40 10, 382 12,018 14,703 13, 995 10,043 41 9, 8658 11,3175 13, 1593 13,0642 9, 3668 42 11,5187 13,3177 15,9027 15,7230 11,0330 43 10, 598 11,963 14, 948 15,130 11,200 44 10, 069 11,709 13,707 12,966 9,553 45 10,976 12, 260 14,456 13,879 10, 500 46 12, 029 13,832 17,303 17,210 11,784 47 11,578 12, 985 15,252 15,148 11,448 Middel 10, 8842 12, 3906 14,8852 14, 5423 10,6219 Meleorolojyiske Constantcr for Christiania. 407 Jii li. Time 19 21 2 4 10 1838 12*^810 14^^352 16^861 16^574 12^371 39 12,974 14, 225 16,118 15, 556 12, 578 40 10,7210 12, 0823 13,9242 13,4661 10, 2355 41 10,9177 12, 2532 14,0113 13,396810,1839 42 11,4094 12,8394 15,4406 14,9697 11,0413 43 12, 144 14, 252 16,863 16,293 12,145 44 12, 039 13,056 15,654 15,087 11,399 45 12,456 13, 888 16, 167 16, 165 11,857 46 12, 782 14,563 16,615 (6,439 12, 395 47 12,960 14,446 17,298 17, 542 12, 688 niddci 12,1213 13, 6557 15,8952 15,5489 11,6894 August» Time 19 21 2 4 10 1838 9^847 11«163 13^969 13^399 90777 39 10, 196 11,671 13,619 13,255 9,729 40 11,6210 13, 1339 15,0403 14, 8484 10, 9548 41 10, 5935 12, 1242 14, 1387 13,2626 10, 8729 42 12,7206 14, 8603 18,6194 18,0365 12,8471 43 12, 327 13, 876 16,629 16,174 12,428 44 10, 916 11,967 14,218 13,455 10,364 45 11,349 12, 712 14, 323 14,198 11,228 46 14, 958 16,448 19,297 19,191 14, 627 47 11,422 13,329 16,284 16,141 11,454 ^liddel 11,5950 13, 1284 15,6137 15,1961 11,4282 V* 4 Bb2 408 Chr. Hansteen September. Time 19 21 2 4 10 1838 80582 9^86 11^457 10^996 8^525 30 8,7317 9, 6883 10,7017 10,4623 8, 6050 40 8,0667 9,2992 11,3858 10, 7900 8, 6750 41 7, 1037 8, 5443 10,6917 10, 3000 7, 3683 42 7, 3000 8, 9453 11,4027 11,1453 7, 9037 43 7,699 9,968 12,723 12, 960 8,193 44 7,459 9,495 12,140 11,546 7,731 45 6,882 9,164 11,519 10,971 7,464 46 7,882 10,475 13,468 13,467 9,040 47 6,670 8,446 10, 743 10, 163 7,290 Middel 7, 6376 9,3811 11,6232 11,2801 8, 0795 ' October. Time 19 21 2 4 10 1838 2^663 3n69 6M32 50659 3«296 39 5,244 6,056 7,824 7,398 5,844 40 1, 8387 3, 1177 5, 0452 4,4960 2, 8032 41 2, 9477 3,9232 5, 4539 4, 7848 3,2813 42 3,4103 4.8216 7,5106 6,9739 4, 3500 43 0,770 2,614 4,805 4,543 1,844 44 3,909 4,697 6,441 5^704 4,163 45 2,788 3,676 5,309 4,627 2,435 46 6,951 7,503 8,527 8,325 7,124 47 1,431 3,146 5,751 5,276 2,320 Middel 3, 2003 4, 3324 6, 2799 5, 7787 3, 7461 Mctcorolo(]^iskc Constantcr for Christiania. 401) mc 1838 1839 1840 1841 1842 1843 1844 1845 1846 1847 19 November. 21 2 --1<^820 +0, 043 — 1<^5G0 +0,215 +0, 4583:+0, G700 -1, 90G7 -1,5327 +0, 325 —1,207 -f-2, 088 +0,918 +2, 872 Widdcl 1+0, 0238 —1,5380 —1,3010 +0, 612 —0,801 +2, 257 + 1,113 +3, 231 +0<^023 +1,042 +1,2570 +0, 0773 +0, 5800 +1,572 -f 0,316 +3, 449 +2, 208 +4, 203 —0^614 -1-0,576 +0, 0683 -0, 6573 — 0, 2237 + 1, 126 — 0, 393 +3, 007 + 1,753 + 3,805 10 — 1^450 +0, 068 +0, 7133 — 1,5393 -1,3360 +0,316 -0, 886 +2, 074 +1,317 +3, 287 +0, 2898+1, 4717J+0, 9347+0, 2564 Time 1838 1839 1840 1841 1842 1843 1844 1845 1346 1847 Middel 19 —4^087 —4, 529 —5, 9694 —0, 8829 — 0, 0894 —1,168 —8, 076 —2, 736 —5, 878 — 0, 742 —3,4158 December» 21 2 -4^090 -4,416 -6,3016 -0,8861 -0,1500 -0, 752 ■8, 002 -2, 623 -5, 662 0,719 —3^038 —3, 855 —5, 5403 — 0, 2926 +0, 6639 +0, 528 — 6, 986 — 1,554 -4, 686 — 0, 098 -3,3602-2,4858 — 3 talte Klobbesict, den sande l^liddcltcmperatur af illaaneden kan udtrybbes saaledes : rr_'^^2 + 8t^+15t,o+nt^,+7^^ , _ bvor c beteg-ner en CoiTcclion,^ der for de forskjellige Itlaancdcr bar fölg^endc Værdier: Maaned c Ma a ned c Januar + 0^0152 Juli 0«303S Februar 0, 0072 August — 0, 2091 Marts — 0, 0587 Seplbr. — 0, Î039 April — 0,1849 Oelbr. — 0, 0058 I^lai 0, 4020 iXovbr. — 0, 0241 Juni — 0, 5300 Deebr. 0, 0159 Ved Hjælp af denne Formel bar jeg- beregnet Middel- tempcratureu for bver Maaned i det forlöbnc Decennium^ forsaavidt den kan udicdes af Middcltcmperaturernc i de 5 lagttagdscstimcr. Meteorologiske Constanter for Christiania, 411 Januar — 4^3734 Fchruar -- 5, 2253 Maris — 1,';3894 April +3,0411 Mai + 8, 0767 Juni +11,6851 Juli +13, 0284 August +12,6836 Seplbr. + 9, 0544 Ocflir. + 4, 4090 IXovbr. + 0, 4741 Decbr. — 3, 1148 Sammenligner man disse Værdier med Resultatet af 5 Aars lattagclscr paa det anförlc Sted S. 55, saa vil man see, at Forskjellen imellem begge lîun i December sliger til en Grad, i October og August fil J og i Grad, og i de övrigc Maaneder er ubetydelig. Tager man Middeltal af disse Temperaturer med Hensyn paa Dagenes Antal i hver Maaned og paa de 2 Skuddage, saa finder man Mid- deltemperaturen ved Christiania Observatorium + 4«0778. Ved timevise lagttagelser paa Hovedvagfcn paa Agcrs- huus Fæstning fandtes Middeltemperaturen i 1827 — + 4^8282, i 1828 = +5^1523. To^ man disse med i Beregningen, vilde man af 12 Aar erbolde Middeltempe- raturen lidt böjere, nemlig = 4^2299. Men formedelst Localiteten ved Vagten er det sandsynlig t, at Tempera- turen der, især i Sommermaancderne, maattc findes lidt for boi. For at bunne bestemme Usikkerliedcn af den maancd- lige Middeltemperatur for bvcr afAarets 12 Maaneder, for- saavidt denne er udiedet af lagttagelser i ccn enkelt Maa- 412 Chr. Hansteen ned paa tic fem her anvendte daglige Tidspunkter, niaa man for liver af de 12 Maaneder beregne de 10 forshje!- lîge Værdier for Iiele Decenniet, og sammenligne disse med Middelet for samme Manned. Disse indeholdes i nedcnstaacnde Tabelle: Aar I Januar 1838 39 40 41 42 43 44 45 46 47 |— 6*^8909 —4, 2559 —3, 9749 —6, 8884 —3, 7428 —1,9981 —4, 7024 —2, 7444 —2, 8978 -5, 6386 Februar Marts Middel Aar -4, 3734 — 9068O2 — 1O9032 2,9120—4,5526 —2, 0338 —5,5571 April Mai Juni — 0, 0905 +0, 2222 — 1,0120!+0, 6836 —4,4585—1,3540 -8, 0771 —9,6215 —3, 7044 — 2,8779 —4,2213 -1-1,4114 -5,2085—1,2118 5,2254;— 1,3894 +0^4144 0, 7763 5, 0288 4, 1065 7^1342 11^3890 5,1359 10,3686 2,4002 7,9622 4, 0498 10, 0322 3,6792 7,6646 3,6176 1,2023 3,0414 7,7653 11,7881 6, 932l|ll,2l70 9,0145 10,4048 12,4393 11,8449 10, 6303 11,4758 7, 2000 6, 6925 8, 0766 13,3180 12,3434 11,6851 Juli I August I Septbr. 1838 39 40 41 42 43 44 45 46 47 1308125 10^9411 13,6182 11,0051 11,3892 12,4009 11,444211,5969 12,3809:14,5494 13,5281 13,5839 12,8067 13, 3337 13,7860 14,1847 Middci|i3, 0284 11,5325 12, 1494 16,1410 12,9365 October 9^3975 4^0215 9, 2434 6, 2794 9,2105 3, 2315 8, 2885 3, 8600 8,8039 5, 0958 9, 0299|2, 5860 9,0408 4, 7659 8, 5905 3, 4756 10,2036 7, 5386 8, 1350 3, 2354 November 12,68371 0,0544 4,4090 -P2208 +0, 2863 +0, 7460 — 1,2646 — 0, 9353 +0, 6553 — 0, 7138 +2, 4358 f 1,3743 -1-3, 3795 December + 0, 4743 —3^8247 —4, 3502 —5,8776 —0,794 1 4-0,2112 —O, 4701 —7, 6364 —2, 2543 - 5, 5005 —O, 6521 -3, 1149 Mclcorolojjiskc Constan(cr for Christiania. 413 Ved al ta{»'e Forskjcllcrnc mcllcm livcr Maancds Middel* lempcralnr î de cnkellc Aar{>*angc og: del ncdenundcrstaaendc iMiddcltal af 10 Aars Iaf*^ttagelscr for samnic 3Iaaned, liar jeg" paa sædvanlig Dlaadc fiindct den sandsynllg^c Usikker- licd cller Ljeviilied {Schivankung) for Maancden, ogf ved at dividere denne med Qiiadratrodcn af 10, den sandsyn- lige Usikherlied A af del tiaarige Middeltal. For nöjag*- tig-ere at kunne sammenligne I'emperalurens üstadighcd i de forskjellige Aarstitier, har jeg, ligesom ved Oarometcr- iagltagiclserne, reduceret den niaaned!ig-e Ujevnhcd til den Værdie, den vilde have, ifald alle Maaneder bestod af 30 Dage, hvilken Værdie i ncdenstaaende Tabel er betegnet med Ô. Maaned s 1« 141 1, 988 I/ 339 h 169 0, 888 0, 586 0/ 673 h 145 0, 458 h 068 h 068 h 857 Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September October November December Ileraf udiedcs fölg-ende Slutninger: 1) at Tempera- turens Ustadig^hed i Almindelighed tiltager fra Sommer- til Vintersolhverv. Men fra denne Regel gives dog folgende ündtagelser, nemlig at 2) Februar er den ustadigste Maa- ned, dcrnæst December 5 3) September er med Hensyn til A 00 3550 0, 6507 0, 4320 0, 3698 0, 2762 0, 1853 0, 2092 0, 3559 0, 1431 0, 3321 0, 3378 0, 5774 414 Chr. Hansteen TeiDperatureu den stadigaste Maaued î Aaref, livorîmod August staaer nær ved April og^ Januar. Usikkerliedeu af Temperaturen i Februar er mere end 4 Gange större end i September» Ulaaskee kunde man udtrykke dette Resul- tat paa folgende i^laade: Temperaturen er roligst i de Dage, som gaae foran Efteraarsjevndögn, og urolig^st i de, som gaae foran Foraarsjevndögn. " Beregner man af Tabellen S. 412, med bebörlgt Hen- syn paa Dagenes Antal i hvert Aar, i^JIddeltemperaturen for de enkelte Aar, saa faaer man Aar i Middeltemp» 1838 208777 1839 3, 7592 1840 4, 0203 1841 3, 7G05 1842 5, 3724 1843 4, 5481 1844 3, 2719 1845 3, 7412 1846 5,2595 1847 4, 1696 mîddel 4, 0778 Summen af Tempcraturerne i disse 10 Aar, som In- dcholde 3652 Dage, var nemlig 14892^097; altsaa bliver Middeltemperaturen 4*^07779, overeensstemmeudc med bvad ovenfor S. 411 af de tiaarige Middeltemperaturer for bver af de 12 Maaneder er fuudet^ hvorved altsaa Regningen er controlleret. Af Differentserne imellem Middeltempe- raturen for Decenniet og^ for de enkelte Aar findes den sandsynlige LJsikkethed af en enkelt Aargang = + 0^5372 af et Middel af 10 Aar == + 0, 1699. Melcorolog'îslie Consfantcr for Christiania. 415 Fölgclig Ijliver Hl idd c I tetn pc rat uren ved Cliristia- nias Observatorium + 4^0778 + 0'>1699; hvorved dog: er at bemærfcc, at Observalionsslcdcls fluide over Havtladen var i 7 Aar og^ 4 lüaancder 77'17 og^ i 2 Aar og 8 Haaneder 88'21. Vare alle Iagtlag"clscr bicvne anstillede paa det förste lavere Sted, vilde man vel fundet Temperaturen ganske lidet liöjcre; men denne Omstændig*- bcd vildc neppe foröge Middeltemperaturen 0^01. Da forslijellige Punkter af Hovedstaden lig:gc 30 til 40 Fod lavere end Observatoriet, vildc vel Temperaturen ber 6n- dcs nog-et böjere, end den ovcnanförte; og^ især forme- delst de om Vinteren opvarmede Huse, som nödvendig^ nogpet maa foröge den omgivende Lufts Temperatur, I Doves Repertorium der Pbysik IV Bd. S. 32, angivcs Christianias Middeltemperatur efter Esmarhs lagttagelser fra 1816 til 1825 paa tre ej ganske bestemte Klokkeslet (Morgen, Middag og Aften) og mine fra 1823 til 1827 omtrent KL 8—9 Fonn., 3 og 11 Eftermiddag = 5«4 Centesimal = 4^32 Reaumur. Denne synes altsaa endnii at være noget for böj, da den overskrider den sandsynlige Usikkerbed af det ovenfor fundne Enderesultat» Endelig maa bemærkes, at de paa Observatoriet anvendte Thermo- mètre er nöje undersögte efter den Besselske Methode, og de smaae Correclioner anbragtcj at lagttagelsesmomen- tcrne ere slrængt overboldte, og ingen forsömte, saa at det vundne Resultat er gründet paa 18260 lagttagelser» Fremdeles maa bemærkes, at fra Begyndeisen af October 1840 til Slutningen af 1841 observeredes saavcl Barome- tret som Thermoractrct 7 Gange daglig, i det der til de ovenfor anförte Tidspunkter endnu lagdes Timerne O (Mid- dag) og 7 Eftermiddag f men for Eensformigheds Skyld V. 4 C 416 Chr. Hansteen ere disse lo lagltagolscslîmer ej inddrajjhe i Beregnîngpen. Deu eneste Usihkcrlied, der cndnu fean hvile over det vundoe Resullat, har siu Oprîndelse deraf, at den maaned- h'g^e MidJchemperatur er udicdct af 5 daglige lagilag-clser formedelst den S. 410 anförle Formel, hvor Correctioneii c er fimdcn af de to fuldstændijje Aargang-e af timevise Iakttagelser i 1827 og- 1828» Denne Correction shal af- lijælpe den Feil, som har sin Oprindelse af de 9 Timer om Nallen imellem Timerne 10 og* 10, i hvilke ingen lagt- tagelser erc g^jorle. Men der er ingen TvivI om, al For- holdet imellem Temperalnrerne i Dag- og' INalletimcrne I samme ülaaned er noget forskjell igt i forskjcllig'e Aar, saa at denne Correction sandsynlige vilde fiudes lidl anderledes, ifald den havde været udiedet af fuldstændige timevise fagltagelscr i en hengere Aarrække. Hertil haves ogsaa Malcrialier, i c^et saadanne fnidslændige lag^ltagelser ere Hilförte i det mag-netiske Ohservaforium fra iNovember 1841 til Slutning af Juni 1843, og fra 15 August 1846 til samme Dag' 1847, altsaa i 32 Maaneder. 3Ien den fuld- sfændige Beregning- af disse har Tiden ej endnu tilladt nsig* al ndföre. Det kunde være inlercssant at kjende den midlere 1'emperalurs Cang fra Dag' til Dag- ig-jennem hele Aaret, for at undersöge om den î Aarels Lob har flere Maxima og" Minima; hvilket formedelst Atmosphæreus beslandige Shömning:er fra den ene Ilalvkugle til den anden i de modsatte Aarslider er sandsynligf» Men formedelst den store Csikkerhed, der forhen (S. 413) er befundet ved en af 30 Dages lagltagelser udiedet Middellempcralur i de forskjellige Maancder, vilde den af blot 10 Dages laglta- gelser for hver Dag i Maanedeu ndledede Middeltempe- ratur være beheftet med en endnu langt större Usikkerhed, MctcorolojyîsLe Constanter for Christiania. 417 livîs Störrelsc man omtrenl vilde finde, ved al nuillipliccre Værdierne af 8 i Tabellen S. 413 med Qnadralroden af 3. Selv i September Maancd^ hvor 8 bar den mindsic Værdie, vilde man finde denne L'sikkerbed = + 0^79, i Januar = 1^98, i Marts = 2^32 oj;^ i Februar cndog^ = 3^44. Man maa altsaa vente at finde store lljevnbeder i den af blot 10 Aars lagttagelser udledcde midlere Tempc- ralnr for liver af Aarcts Dage, fornemmelig' i Vintermaa- nederne. For at bereg-ne denne dag-lige Middeltemperatur, har jeg" for bver Dag' i Aaret taget et simpelt Middeltal af de daglig" antegnede Temperaturer, og- derpaa et Mid- deltal af de ensnævnede Dages Middeltal i alle 10 Aar» For saavidt muligt at rediicere disse Middciværdicr til den sande Middeltemperatur af Dögnet, bar jeg' af de fuld- stændige timevise lagttagelser i 1827 og^ 1828 udiedct Forskjellen imcllem den sande Middeltemperatur af et Dögn og^ Middelværdien for de ber anvendte 5 lagttag-elsesmo- mentcr, for Midten af bvcr Maaned, ogf ved Interpolation sögt at udiede Corrcctionen for bver enkelt Dag; i Maa- ueden. For den midterste Dag- i bver Maancd fandtcs fol- gende Reductioner 15 Januar =— 0« 08 15 Juli =— 0« 67 14 Februar z=— 0, 22 15 Aug-ust =— 0, 66 15 Marts =— 0, 30 15 Septbr. =— 0, 51 15 April =— 0, 50 15 October =— 0, 23 15 Mai =— 0, 77 15 Novbr. =— 0, 15 15 Juni =— 0, 79 15 Decbr. =— 0, 03 De beraf udledcde Correctioncr for bver Dag- i Aarct ere anbraglc ved de i nedenstaacnde Tabcl anförte Middel- te mpcra I urer. 418 Chr. Hansteen Mi( 1 d e 1 1 c m ip era t lir Dag Jan. Febr. Marts 1 April Mai Juni 1 —2« 85 —6^33 4^09 -1-0« 94 6« 09 10, 66 2 -3, 12 5, 90 2, 67 0, 26 (i, 33 10, Ol 3 5, 43 —5, 75 2, 61 0, 12 7, 16 9, 95 4 4, 32 —5, 03 —2, 51 0, 82 7, 55 to, 98 5 5, 39 5, 46 -2, 39 1, 70 6, 97 10, 78 6 —5, 12 5, 69 -2, 11 1, 22 7, 11 11, 71 7 —4, 27 5, 33 2, 11 1, 06 6, 35 11, ^7 8 —5, 63 6, 18 2, 55 0, 85 7, 76 12, 11 9 6, 49 7, 05 \, 50 1, 00 7, 44 11, 88 10 6, 00 6, 84 2, 02 1, 49 7, 48 11, 49 11 — 4, 27 —6, Ol 2; 39 2, 06 7, 99 11, 40 12 3, 87 —5, 58 1, 66 2, 87 7, 03 12, 96 13 2, 84 4, 51 2, 46 3, 11 6, 74 12, 57 14 3, 21 2, 56 3, 03 2, 93 6, 94 12, 72 15 3, 69 2, 75 1, 92 2, 55 6, 85 11, 79 16 —3, 90 —3, 11 2, 28 3, 24 7, 28 12, 42 17 —4, 52 3, 23 —0, 77 3, 72 6, 67 12, 82 18 4, 73 5, 32 0, 53 3, 85 7, 32 13, 12 19 5, 05 5, 80 -1, 71 3, 80 7, 74 12, 82 20 —4, 49 —6, 06 1, 08 4, 07 8, 76 11, 95 21 —5, 85 6, 00 —1, 57 4, 32 9, 19 11, 98 22 4, 64 3, 91 —0, 39 4, 68 9, 80 11, 97 23 — 4, 12 5, 04 +0, 25 4, 59 10, 40 11, 98 24 4, 84 6, 03 0, 27 5, 30 10, 06 11, 11 25 2, 85 —5, 53 0, 30 5, 38 9, 40 11, 36 26 3, 23 5, 78 +0, 20 5, 42 10, 55 11, 55 27 -3, 23 —3, 59 +0, 38 5, 85 10, 35 11, 89 28 3, 86 —4, 30 +0, 66 5, 79 10, 66 12, 34 20 -4, 64 +1, 14 5, 43 10, 88 12, 00 30 6, 17 +0, 31 5, 95 11, 10 12, 72 31 — 6, 37 +0, 50 11, 13 Meleorolog^îskc Constantcr for Christiania. 419 af 10 Aar, Dag Juli 1 August Septbr» 10« 79 Octbr. Novbr. Decbr, 1 12^29 13^43 7« 26 +2« 84 — 1«50 2 12, 71 13, 87 10, 85 7, 37 2, 66 i, 40 3 12, 84 13, 60 11, 21 5, 68 2, 13 2, 23 4 13, 57 13, 24 11/ 26 5, 00 2, 06 1, 82 5 12, 84 13, 53 9, 98 4, 34 2, 91 ~1, 24 6 12, 75 13, 74 9, 88 4, 52 2, 40 1, 09 7 12, 76 13, 74 10, 43 5, 24 2, 24 1, 77 8 12, 44 13, 44 10, 53 5, 52 2, 34 1, 38 9 13, 79 13, 64 9, 74 5, 38 2, 59 —2, 09 10 13, 57 13, 02 10, 58 5, 69 2, 09 —2, 53 11 13, 62 13, 22 10, 09 5, 58 1, 22 2, 93 'M 12 13, 66 12, 71 9, 86 4, 96 0, 11 ' S f -4,21 13 13, 80 12, 18 9, 58 4, 42 +0, 12 —4, Ol 14 13, 45 12, 67 8, 89 4, 23 —0, 65 3, 15 15 13, 54 12, 49 9, 00 5, 43 -0, 44 —2, 40 16 13, 16 12, 43 8, 79 4, 97 -0, 17 2, 80 17 13, 30 12, 74 9, 34 4, 62 —0, 79 —3, 09 18 12, 94 12, 31 8, 65 4, 17 0, 88 -4, 48 19 12, 97 12, 57 8, 36 3, 77 +0, 70 -4, 17 20 12, 93 12, 67 7, 97 3, 42 +0, 72 —4, 98 21 13, 16 12, 05 8, 90 3, 59 +0, 54 —4, 47 22 13, 42 12, 23 8, 66 3, 12 0, 93 —4, 03 23 13, 18 12, 01 7, 88 4, 19 0, 89 4, 14 24 13, 40 11, 77 7, 95 4, 34 0, 88 4, 90 25 13, 54 12, 06 6. 70 3, 50 —1, 08 3, 90 26 13, 73 12, 16 7, 66 3, 07 —0, 28 2, 95 27 13, 03 11, 90 7, 75 2, 77 1, 27 —4, 63 28 12, 40 12, 50 6, 98 3, 02 1, 55 —5, 31 29 12, 06 12, 11 7, 00 3, 23 1, 61 —4, 16 30 12, 62 12, 04 7, 26 2, 61 -1, 89 —2, 50 31 12, 79 11, 83 2, 48 —2, 80 420 Chr. Hansteen Af denne Tabel seer man vel, at der indtræffer cl et Minimum af Temperatur af — C" (il — 7^ imcllem den 30 Januar og- 12 Februar; op; et Maximum af --)-13J Gra- der enlen i den förste Tredicdecl af Juli eller i den förste üg"e af August; men Ujonliederne fra Dag' til Dag ere for store til, at m^n med Sihkerlied kan see, paa hvilken Dag disse Exfremer falde, eller slulte, om Temperaluren har flere Undulationcr. Forsaavidt muligt at udjcvne de blot tiifældige Undulalioner, har jeg for hver Dag laget et Middellal af Temperaturen paa selve Dagen tiliigemed de lo næstforegaaende og folgende Dage. Denne Dereg- ningsmaade forudsætter, at den daglige midlere Tempera- turforandring i det korle Tidsrum af 5 Dage er propor- tionerct med Tiden, hvilket i Almiudclighed kan antagcs, undtagen nær et Maximum eller Minimum; men der er Igjen den daglige Variation ubetydelig. Folgende Tabelle indeholdcr disse Middelværdier. Meteorolog^îslîe Constanter for Christiania. 421 Dag 1 Jan« Febr. Marts April Mai +6 6,616 10,546 3 4, 222 5, 694 2, 854 0, 76S . 6, 820 10, 476 4 4, 67G 5, 566 2, 450 0, 824 7,024 10, 686 5 4, 906 5, 452 2, 346 0, 984 7,028 11,078 6 4, 946 5, 538 2, 334 1, 130 7, 148 11,510 7 5, 380 5, 942 2, 132 i, 166 7,126 11,690 8 5, 500 6, 218 2, 058 1, 124 7,228 11,832 9 5, 332 6, 282 2, 114 1, 292 7,404 11,770 10 5, 252 6, 332 2, 024 1, 654 7,540 11,968 11 4, 694 5, 998 2, 006 2, 106 7,336 12,060 12 4, 038 5, 100 2, 132 2, 492 7,236 12, 228 13 3, 576 4, 282 2, 292 2, 704 7,111 12,288 14 3, 502 3, 702 2, 270 2/ 940 6, 968 12, 492 15 3, 632 3, 232 2, 092 3, 110 6,896 12,464 16 A, 010 3, 394 1, 706 3, 258 7,012 12, 574 17 4, 378 4, 042 1, 442 3, 432 7,172 12, 594 18 4, 538 4, 704 1, 274 3, 736 7, 554 12,626 10 4, 928 5, 282 1, 132 3, 952 7,936 12, 538 20 4, 952 5, 418 1, 056 4, 144 8,562 12,368 21 4, 830 5, 362 0, 700 4, 292 9,178 12, 140 22 4, 788 5, 408 0, 612 4, 592 9,642 11,798 23 4, 460 5, 302 0, 456 4, 854 9,770 11,680 24 3, 936 5, 258 — 0, 100 5, 074 10, 042 11,594 25 3, 654 5, 194 ■fO, 052 5, 308 10, 152 11,578 20 3, 602 5, 046 +0, 134 5, 548 10,204 11,650 27 3, 562 4, 658- -fO, 416 5, 574 10, 360 11,820 28 4, 226 4, 086- -f 0, 538 5, 688 10, 708 12, 100 29 4, 854 ■f 0, 598 5, 816 10, 824 12,248 30 6, 474 j f 0, 710 5, 918 10, 886 12,412 3J 5, 882 - f 0, 630 10, 756 422 Chr. Hansteen Dag,^ Juli 1 +120512 2 12,862 3 12, 850 4 12, 942 5 12, 952 6 12,872 7 12,916 8 13,062 9 13,236 10 13,416 11 13,638 12 13, 620 13 13, 614 14 13,522 15 13,450 16 13, 278 IT 13,188 18 13, 060 19 13,064 20 13, 084 21 12, 932 22 13, 218 23 13, 340 24 13,454 25 13, 376 26 13,220 27 12, 957 28 12, 768 29 12, 580 30 12, 660 31 12,954 August Î+130262 13, 386 13, 534 13,596 13,570 13,538 13,618 13,516 13,412 13,206 12, 954 12, 760 12, 654 12,496 12,502 12, 528 12, 508 12, 544 12,468 12, 366 12,306 12,146 12,024 12,046 11,980 12, 078 12, 146 12, 142 12, 076 11,854 11,524 Septbr. October +110344 +6« 917 11,188 6, 514 10,818 5, 930 10, 636 5, 382 10, 552 4, 956 10,416 4, 924 10,112 5, 000 10,232 5, 270 10,274 5, 482 10, 160 5, 426 9,970 5, 206 9,800 4, 976 9,484 4, 924 9,224 4, 802 9, 120 4, 734 8,934 4, 682 8,828 4, 592 8,622 4, 190 8,612 3, 914 8,508 3, 614 8,354 3, 624 8,272 3, 332 8,018 3, 748 7,770 3, 644 7,588 3, 574 7,408 3, 340 7,218 3, 118 7,330 2, 940 7,250 2, 822 7, 174 2, 836 2, 764 Novbr, 1 Decbr. +2»> 544 2, 434 2, 520 2, 432 2, 348 2, 390 2, 496 2, 332 2, 096 1, 670 1, 226 +0, 758 +0, 072 — 0, 206 — 0, 386 — 0, 580 — 0, 316 — 0, 084 +0, 058 +0, 030 — 0, 112 — 0, 288 — 0, 648 — 0, 812 -0, 880 — 1, 012 — 1, 158 -1, 320 -1, 564 — 1, 590 — 1 noo ,768 .638 ,556 ,630 ,460 ,514 ,772 2 ,140 2. ,628 3 ,154 3 ,366 3. ,340 3. ,314 3^ ,090 3. ,184 3 ,388 3 ,904 4, ,238 4, ,426 4, ,398 4. ,504 4, ,288 3 ,984 3. ,304 4, 338 4, 190 3, 910 3, 880 3, 524 3, ,086 Mclcorolojjîske Corisfanlcr lor Christiania. 423 Da liver af Værdicnic i ovcnstaacndc Tabcl er et Middel af 50 Dag-es Tempcralnr, saa vil den saiidsynlig^e Usikkcrlied af samme omirent erholdes, ved at mulliplicere UsiltkerLcdeii af et Middel af 30 Dajjes Iaplla{yelser 5 for samme Maaiied (Tabellen S. 413) med Qvadralrodcn af § eller 0,77455 d, e. den vil omirent formlndskes en Fjcrde- cleel. Saaledcs vil den i Februar, da den er störst, blive -f< 10223, Of»' i September, da den er mindät, 4;; 0^355. Der vil allsaa udfordres en langt större lagttag^clsesrække, inden man med Sikberhcd Kan afgjöre, om de forskjellijje Minima i den foranstaaende Tabel ere tilfældijje, eller höre Naturen lik Imidlertid ere folgende Slutninger temmelige sandsynlige. 1) Middeltemperaturen i Cbrisliania er over Fryse- punktet omtrent fra den 25de Marts til Midten af November, fölgelig* i 235 Dag-e, og- i de övrig-e 130 Dag^e under samme. 2) Den laveste TcmpcraUir indtræffer imcllem deu 8de og: 10de Februar, og er omtrent — 6i Grad 5 den böjesle imellem den Ilte ogf 13de Juli, og; er omtrent -J- 13^6, omendsbjönt der og^saa ved Enden af den förste Ugfe i August har viist sig' en ligesaa böj Temperatur, Den störste midlere Tenipera^turforandring i Aaret er alt- saa 20^ efter del Reaumurske Thermometer. 3) Hurtigst tiltager Temperaturen i April Maaned, nemlig 5^5 i 30 Dage, altsaaO^lS daglige hurtigst aftager den i Maanedcrne September, October og November, ucmlig omtrent 4^1 i 30 Dage, altsaa daglig omtrent 0^14. 4) Fra den Ille Januar synes Temperaturen al stige noget indtil henimod Fnden afMaaneden, inden den naaer sil Minimum ved Degyndclsen af den anden Ugc i Fe- bruar; maasbec som Folge af en Overslrömning fra den sydlige Ilalvkuglc, som da bar Midsommer. V» 4 Cc2 424 Chr. Hansteen 5) I Ugen efter Sommersolliverv synes Temperafuren at synl^c noget, Jigesom ! den sidsfe Halvdeel af Juli. C) 1 den sidste Ug-e af December synes Temperaturen at slige lidf. I del her omhandlede Decennium Lar Tem- peraturen imellem den 20de og' 30te December 8 Gange været flere Dage over Fryscpunlîtct, og' \ii\ns î Aarene 1840 og: 1844 bestandige under samme. Denne Formod- ning' bekræffes ogsaa ved den IVorsKe Bondes Udsago, at der under Tilberedelserne til Julefesten sandsynlig' ind- træiFer Törveir, (S. Magaz. 3 Bd, S. 83. Anmærkn,). De böjestc Temperaturer^ der i disse 10 Aar ere ind- trufiie, ere fö!g"ende: 1838 Juli 4 Kl. 2 = 23^^45 1842 Juni 9 — 2 = 22, 15 1843 Juli 10 — 2 = 23,72 1844 Juli 24 — 4 = 21,82 1845 Juli 21 — 4 = 22,28 1846 Juni 19 — 4 = 23, 44 1847 Juni 29 — 2 = 22, 16 De laveste ere fölg^ende: 1841 Jan. 21 Kl. 19 = — 23^65 1844 Febr. 25 — 19 = — 20, 18 1845 Febr. 19 — 21 = — 22, 28 Den störste Temperalurvexel, der i disse 10 Aar Lar indtruffet. Lar altsaa været imellem + 25«72 ogf —23065, d. e. = 470375 og' betydelig- större vil den vel neppe no- g-cnsiude findes. Da Middeltemperaturen er 4^08, saa lig^- g;er altsaa Minimum 27,73 Grader under, ogf Maximum kun 19, 64 Grader over Medium. En lignende Omstændigbed finder Sted >ci Barometerständen. XIII. Chemisk ündersög^else af nog:le ved Jernfabrikationen frembrag^te crystallinske Slag'g'er i) ved David Forbes. S. or nogea Tid sîden bar jcg^ været saa Iieldig" al komme î Besiddelse af endeel Speciuiina af SIag:g;er frembragte un- der forskjellige Stadier af Jernfabrikalionen, adsKillig-e af disse har jeg- undcrliasfel en cliemisk Analyse, hvis Resul- tater jeg^ anscer ilike at være granske oden interesse, især forsaavidt de synes at kaste nogct Lys over Dannelsen af for- slrjellige naturlige forekommende Mineralier, i Særdelesked over et (Humboitiliten), der, saavidl mig- bekjendt, bidtil ikke har været iag^ttaget kunslig^ frembragt. Paa disse Under- sog^elser er det, at jeg^ i denne Afhandling^ tillader mig- al henlede Cbemikcrnes og* Mincralogernes Opmærksomhed. ') Indsendt af Forfatteren, o^ oversåt efter Sammcs engelske i>lanuscrij)t af Chr. Langberg. / / 426 David Forbes De Spccljiiina, hvis ündcrsöjjelse i cîct Folgende fremstilles, vare alle af crystalliiisk Slruktur, o{j de Dclc af sainine, som anvendtes til Analysen, bleve alle udsögtc saa vel crystalliserede og" fri for fremmede indbtandede Dcle^ som de Slykher, der stode til min Raadighed, vilde tillade» De förste to Slagger, som ved en forelöbig qvalilativ Undersögelse fandles at være let opiösclige i Saltsyre, ög- at iudebolde: luscljord, Leerjord, Kalljord, Talkjord, Kali Gg Svovl, det sidstc som Sulphuret, analysercdes paa fol- gende l^Iaade: a) Den Gint pulvcriserede Slag digerercdes i fortyndet Saltsyre indtil den var fuldhommen decomponcret, og afdam- pedcs derpaa forsiglig til Törbed. Den förre blasse bebandle- dcs derpaa med Sallsyre, benstilledes rolig i nogie Timer, og det i samme indcboldte Jern oxydcrcdes ved Salpetersyre. Kiseljorden adsbilles fra Oplösningen ved Filtrering, udva- shedes med bogende Vand indlil salpelersuurt Sölvoxyd ibke længer frembragte nogcu Lblarbcd, blev derpaa op- samlet paa et Filtrnm, törrct, indasket, afbjölet over Svovl- syre, og veiet. b) Den snre Opiösning gjordes nu svag alkalinsk ved Tilsætning af Ammonia!;, og filtrcredcs, idet Tragten be- dæbkedes med en Glasplade for at ndelukke Luften 3 dcii bcle Operation udförtes saa buriig som mulig. c) ßundfaldet (b) kogtes med Kali, filtreredes fra del Hoplöselige Jernoxyd og Manganoxyd, blev derpaa ovcr- mæUet med Saltsyre, og Leerjordcn bundfældt med kul- suur Ammoniak, og efteråt være udvasbet opsamlet som sædvanlig. d) De uoplöselige Oxyder (c) opiöstcs i Saltsyre, og Clicmisk Undersöjjelsc af Slag-jfcr. 427 JiuniiræKlles med lilbörlijj Omliy{;ocJ'8*"*^<^ ved bcrnslecu- suur Aninionial{, livorvcd Jcrnmæiijjden Ijeslenilcs. e) Kallijordcn biiiidfældtcs af Ojilösningen (b) ved oxalsiitir |Aniinonîalî. Bimdfaldcf, som slcdsc fandlcs at iiidcboldc en liden Wænjjde oxalsiuir Magnesia, blev ind- asfcel ved en stærii Uödjflödhcde, oç dijjereredes dcrpaa i fortyndcl Edikkesyre, som oplösle Kallgorden, men Ingen Virkning udövede paa Manganosydet. Til den fra IWlan- ganoxydet frafiltrerede edikkesure Kalkjord tilsattes Svovl- syre i ringe Overskud; Blandningen afdampedes til Tor- hed, og Kalkjorden beslemles som svovlsuurt SaJt. f) Opiösningen (d), citerat Jernet var blevet ndskillet fra samme, saltes til Opiösningen (e) efter Kalkjordcns Udskillclse, og Manganen bnndfældtcs ved Svovlvandstof- Svovlammoninm i el lukket Kar, i hvilket man lod del henstaae mindst 12 Timer. Det ved Affiltrering udskillc Svovl-Mangan, ligcsom ogsaa Oxydet (e) efter Hulkjordens Udàkillelse ved Edikkesyre, bleve nu opiöste 1 Saltsyre, og det Helc bundfældet ved kulsuur Kali 5 deu knlsurc iWauganoxyd beslemles, efter i nogcn Tid at være inda- sket ved slærk Ködglödhede, som MnO-j-Mn^Og» g) Opiösningen (f) digereredes, efter Manganens Bundfaeldning, med el Overskud af Saltsyre, og ophededes indtil den hele Mængde Svovl, som frcmbragtes ved De- compositionen af Svovlvandslof-Svovlammoniumet, ganske var blevcn udskillet, og det ved pliosphorsuur Natron og Ammoniak bundfældtc Magnesia udvaskedcs med ammoni- akholdlgt Vand saalængc til intet Residuum blev tilbage ved Afdampning af den sidsle Udvaskuing, og bestemtes som sædvanlig. h) Den kulsurc Kali bestemtes af en ny Portion af Slaggen^ der blev oplöst i Saltsyre, Jcruct oxydcret ved 428 David Forbes Salpclersyrc, ojj Oplösniiig^cn biindfældct ved Ammoniak, og" siden tîlsat et Oyer«kud af ktdsuiir Ammoniak ^ Filtra- tet afdampedcs lil Törlied, og; opkededcs indiil alle ammo- niakalske Salte vare uddrevne» Residuet blev oplost i Vand, fillreret, mæffet med Svovlsyre, ojj atter afdampet til Tör- Led, Det opiöstes dcrpaa i Vand, et Ovcrskud af eddi- kesuur Baryt tilsattes, og' den bundfældfc svovlsiirc Baryt frafiltreredcs, Oplosning-en blev nu afdampet fil Törhcd, derpaa ophedet til Bödg^lödhcdc, ogf Residuet oplost i Yand, som derpaa mættedcs med Saltsyre, og; atter afdam- pcdes til Törhed^ efter derpaa at være ophedet til en svag; Rüdglödbcde biev del afveict, og" Kalimacngden bereg^net af den erholdte Mæugde Chlor-Iialium. k) Svovlmængden bestemtes ved at smelte en Deel af Slagfgen med en Blanding* af kuisuur Natron, kulsuur Kali og' salpelcrsuur Kali, og' derpaa opiöse den smeltede Masse i Kongevand; Svovlsyren udskiltes ved Chlor-Ba- rium, og" Svovlmængden bestemtes af den erholdte svovl- snre Baryt. I) For at undersögc Tilstedeværelsen af Phosphorsyrc decomponcrcdes en Deel af Slaggen ved Saltsyre, og' Ki- seljordcn udskiltes. Det ved Tilbætning; af Ammoniak dannede Bundfald opiöstes i Saltsyre 5 Viinsteensyrc til- sattes, og" derpaa ChIor-Mag-nesium med et Overskud af Ammoniak. I Ingen af de to först undcrsögtc Slag-ger opdagedes noget Spor af Phosphorsyre, selv ikke efter flere Dages Forlöb. I. Slag fra Russells Hall Marsovn nær Dudley, Staffordshire, Englands Marsovncn dreves med varm Blæst, og" Ertsen, som Chcniisk Undersoijelse af Sl.ig'g'er. 429 Tar Lccijernslecn blev smellet med Colje, ojy som Fhiss- middcl (ilsat magnesiaholdig- Kalksteen. Slag^g^en selv var af en j>Tönlig;-g'uul Farve. Haardhed 5,5 og^ specifik \xgt ved 18« C 2.9187. Slag-gen crjslalliseredc i qvadraliske Prismer med en plan Endeflade lodret mod Prismets Axe,* paa raang;-e Prismer vare Vinklcrne afstumpedc ved Planer, der dan- nede lig^eslore Vinkler med Prismets lioslig^gendc Side- fläder. 1. Anvendt Slag^ 25.38 g:raîns ') 2. Erholdt Kiseljord .... 9.62 3. — Leerjord 3. 30 4. — svovlsuur Kalkjord . 21.40 5. — pliospLorsuur Magnesia 5. 09 0. — Wang^anoxyd ... 0.76 7. — Jernoxyd ...» 0. 35 8. Kali: anvendt Slag- . . , » 75.68 9. Chlor-Kalium 3.11 10. Svovl: anvendt Slag- . . . 20.83 Under Paavirkning* af Saltsyre udvikledes Svovl-Vandslof, og Svovlen maa derfor være forekommet som Sulphurct. 11. Svovlsuur Baryt 2.45 Efter Beregningen maa Svovlen antagcs at forekomme i Slaggen som Svovl-Calcium. 12. FLospLorsyrc kunde ikke opdagcs. J) De virkelifï afveiede Mængcler af de fiiudne Substanfser skulle stedse, som ovenfor, blive angivne, for at man derved kan sættes island til at corrigerc Beregningerne, for det Tilfælde at nogen af de anvendte Atoravægtcr af senere lagtlagere maatte befindes urigtige, I Beregningerne bar jeg fulgt Hose (fransk Oversættclse^ Paris 1843). 430 David Fori) CS Efter disse Data giver Analysen fölgcii ide Kesultat: Suiirstof Kiseljord . . . 37.91 . . • • • 19. 69 Leerjord . . ^ 13.01 . • • • • 6.08 Kall^jord . . . 31.43 . 8.73 \ Talkjord . . . Jcrnoxydul » . 7.24 . 0.93 . 2.81 1 0.21 1 ♦ 12.27 Maiiganoxydul . 2.79 . 0.52; Kali * . . ^ • 2.60 . • • . * 0.44 Svovl-Calciuni . 3.65 Tab .... . »• 0.44 100. 00 II. Marsovn Slag fra TVedneshury Oak fVorks. Tipton Staffordshire, England» Marsovnen dreves med l^old Blæst, til Smcllning-en brngtcs Coke, og- som Flussmiddcl inagnesialioldig Kalk- sleen. Slaggen Iiavdc en grönliggnul til bruunt hældende Farve, og var inorkere, end den forrige. Haardhcd 5,7. Den crystalliserede i Prismer af qvadralisk Gjcnnemsnit, og Vinklerne vare afsJumpedc lig No. I. 1. Anvendt Slag 25.76 grs. nesia 2. Kiseljcrd ♦ . . 3. Leerjord . . * 4. Svovlsunr Kalk . 5. Phosphorsnnr Mag 6. Wanganoxyd . . . 7. Jernoxyd .... 8. Kali. Anvendt Slag 9. Chlor-Kalium . . 10. Svovl ^ anvendt Slag 10 18 3.89 21.23 2.45 0.80 0.61 27.52 0.46 22.63 Clicnilsk Uiulcfso^j-else af Sia/j-g-cr. 431 Ved Saltsyrens I lul virk ning- lulvilJctles Svovl- vancUtof. UndorsögeJscii vislc, a( Slagjjen iiigeii Svovlsyre indeliohit. IL Svövlsiiur Baryt . . ♦ « 1,54 12* Slag^geii Llev undersögt paa Phospliorsyre cftei" (Icii för iiævntc Mclliode, men inlct Spoer af samme optlagedes, sclv efter en lig"cs Ilenstaaen. Analyse, Smirslof, KiseljorJ Lecrjord Kalkjord • Talhjord Manaanoxydul Jcrnoxydul , liali , . • Svovl-Calcîiini Tab . . . 39.52 15, 1 1 32.52 3,49 2.89 2.02 1.00 2.15 1.24 20.50 7*06 12.05 O.lî 100,0» ' Ved al iindersöge de Forhold, hvori Bestanddelene af de to foregaaende Slagger staae til liinanden, vil nian see, at den nöiaglige Formel for samme vil ^ cere folgende AI^Oj Si Qg + 2(3(Ca. Wg. >!n. Fe.)0 Si O3). Berliner giver i sin Trmle des Essais forsljelligc Analy- ser af Slagger, som aahenbar ere idcniiske med de forc- gaaende, men ndlcder for samme Formelen (Ca. Mg. Mn. Fe.) S + AI. S* Dette er Formelen for Idocrasen, fra hvilken imidler- tid Slaggi'n deri er forskjellig, al den indeholder lo Æqvi- valenter Kalk istedeJfor cet. For Sammenlignings Skyld anfores her to Analyser af tilsvarende Slagger af Bcrthier, og af Idocras ved Magnus. V. 4 D 432 David Forbes tîcrn S]n^ Der! Il i c r. idocras Wagnus, Dudley Janon Vcsuv ßannat Kîscîjord 0.40(5 0.388 37 359 38.518 Leerjord 0JC8 0.152 23.530 20.063 Kalkjord . . 0.322 0.370 29.681 32.411 Talhjord . . t/ 0.032 5.208 2.987 •"■ Ula'noanöxvdii 1 . fß // ir f/ Jernowdiil . 0.104 0.044 3.992 3.420 Svovl , . . tt 0.008 It // 1.000 0.994 99.77 97.418 Det er mærli-eligt, at Bcrlîiirr i Slagg^en fra Dudley (det samme Sled, hvorfra flere af de i denne Opsats ana- lyserede Specimina erlioldlcs) hverken har opdagcl Kali, Svovl, Talkjord eller lüangan. III. Den ilernæst nndersogle Slag" var cl Stykke, som er- holdtes fra Krantz i Berlin, og' som kom fra Olsberger Hytten ved lilun. Det var af en Lriuingiiul Farve, og^ viste en radial crvslallinsk Slruclnr: de individuelle Crv- staller vare imidlcrlid for smaa til at kunne maales. Ilaard- hed 5,7. Sinaa Kngler af metallisk Jern, og Skjæl af Graphit forekom indsprængte i den crystallinske Masse. Slaggen hlev med megen Vanskelighed pnlverisercl i en Agat Morter, og hlev aldeles ikke angrehct af Syrer. 1. En Deel af samme, nemlig 17.54 grs. hlev derfor smeltet med 80 grs. af en Blanding af kulsuur Kali og INptron indtil fnldkommen Smellning. Den afkjöledc Masse havde en hlaagrön Farve, som Folge af Manganens Oxydation. Den opiöstes derpaa i Saltsyre, og Operatio- nen fortsattes som i förste Tilfælde, hvorved folgende Bcsnllater erholdtes: Clicinisk Undersögclsc af Slagjycr. 433 2. Kîsdjord 9.43 {grains 3. Ijccrjord 0.84 4, Svovlsimr Kalk i . . 12.48 5. Pliospliorsmir Majjncsia 4.-70 0. 3Ianj>anoxyiI .... 0.24 7. Jcnioxyd . . . . , 0.29 8. Kali. En ny Porlion af Slajjgen opiösics ved? reeu FInssspatli o^;* Svovlsyro, og- nian {]ÎIî frcni som sæd- ranlig, udcn at nogct Spocr af Kali iaindc opdapes.^: Ileraf (indes folgende procentiskc Samnicnsætning Smnsfof Kiseljord . . 53.76 ♦ ♦ ♦ • 27 93 Lccrjord . , 4.76 * * * * 2.22 Kalk jord . . 29.48 . 8.28 ^ Talkjord . . Manganoxydul 9.82 1.30 . 3.80 1 . 0.29 1 . 0.34; 12.71 Jcrnoxydul 1.48 100.60 Denne Slag forestilles ntvivlsomt ved Formelen 2 SiOg (Ca. Mg. Wn. Fe) O, da Leerjordcn aabenbar kun forekommer som en fremmed Indhlandiug, og ikke udgjör nogen Bestanddecl af den sande Crystals Sammcnsætning, ligcsom den sandsynligviis ogsaa forekommer som Hisilicat. IV. Den folgende Slag, der var tlcn sidstc af de Ler analyseredc i^îarsovn Slagger, erholdtes fra L^Espevancc Hytten ved Seraing neer Lütt ich i Belgien^ der drives med varm Blæst og Træekul; den bestod i en chocola,î 1. Anvendt Slag- . . 25 46 2. Leerjord . . . < 2.95 3. Kiseljord . ♦ ♦ 11.59 4. Svovlsuur Kalk . < . 24.27 p' Manganoxyd . . < . 0.25 6. Jernoxvd . . . 0.34 7. Svovlsuur Barvt J 1.44 Ileraf beregnes folgende proccntiskc Sanimensætning : 436 'i?; , • -?. i.^a VI u 1? « r ju « 3S ii:iji- < f Siiurstof. Kiscljord .fr-iî 45.59 !;< . . . 23.68 Lpcrjord 11.88 . « . , D.i8 Kalkjord . . 38.20 . 10.73) Manganoxydul . 0.91 . 0.20V 11.18 Jcrnoxydiil . . c Ml . 0.25 ) Svovl-Calcium 1.76 Tab .... 0.55 ' 100.00 Ved Betra{>tnîn3cn af denne Slag-s Sanimcnsætnin(; vil man lellelig' bcmærkc, at den inejjet nær ndlryl.kes ved Formelen for Ilumbolliiiten ifölge von IxoheWs Analyse (Uammelsbergs Mineralojjic. B. 1 S. 314). Den af barn ang^iviic Formel for Iluinbol(iii(en or ncnili(j *^ « 4»«- *»• •«• SR^Si + RSi, og* den proccntiskc Sainmcnsætning folgende: Sunrstof Kiseljord . 43.96 . « • . 21.83 - u j. Kalkjord , ♦ . 31.96 . 8.97 Talkjord . . . 6.10 . 2.36 11.86 > Jernoxydul . . 2.32 . O.53I ? Leerjord . , . 11.20 . • • • 5.23 Natron . , . 4.28 . • • e 1.09 Kali . . . . 0.38 . •iu-ïlà * 0.06 100.20 Den cflcr Formelen beregnede procentisbe Sammcn- sætning vildc være Kiseljord 45.37 Leerjord 12.62 Kalkjord 41.99 j^ 99.98 Chemîsk llndcrsö^jelse af Slag'g^er. 437 J t^or at fultlstæiidigg-jorc Samnicnligninjycn nicllcni Slaggcii og" ülliicralet IIuQibohilit tilfOlcs cicii mineralogi- ske Kcskrîvclse af (leite sidstc efter Danas 3IiiicraIog-ie S. 359. "Grundform: cl rcl Prisma med qvadratisk Gjcnncmsnit ,* Scciindær Form: Grundformen med af- slumpede Sidekanler. Spallningsfladcn basisk, og^ tydelig^. Ilaardhed 5» Specifisk Vægt 2,910 — 3.104; Glands glasagtig-; Farve bruunlig' eller lionning'gun]. Gjenncm- sklnneligf, og* i tynde Lameller gjennemsiglig; , Bruddet muskligt og^ ujevnt. Det opJöses af Salpclersyre," Af denne Beskrivelse vil man ved förste Oiekast sec, al keggc disse lo Subslantscr ere identiske, og* at Slaggen ikke er andel, end et paa kunstige IWaade lilfældig- dannet Humbollilil Mineral. VI. Den dernæst analyserede Slag^ var af del Slags, som teclinisk kaldes ^-Refinery Cinder\ og* som frembring^es under Baffincringen af Raajerncl, ved i smelJel Tilstand at udsælte délie for Virkningen af Blæslen. Produklernc af deime Procès ere da raffineret eller bvidlJern, og^ "Re- finery Cinder" eller Slag*. Denne Melbode er imidlerlid ikke i nog-en udbredt Anvendelse, og^ den af mig* under- sög te Slag" crboldtcs fra Bromford fVorks nær Birmingham. Den var af en sniuk sort Farve, med et iriserende Ovcr- trækj den var spröd, og* gav cl bruunligsort Pulver, Crystallernc synles al bore lil det prismatiskc System. Analysen udförtes paa folgende Waadc: 25.178 grains smelledos sammen med 80 grs. af Blandingen af kulsuur Kali og^ kulsuur INatron, og^ 30 grs. salpetcrsuur Kali. Den smeltede Masse opiösles i Saltsyre, og* Opiösningcn afed Ammoniak, bundfældtes derpaa ved Svovl- vandstof Svovl -Ammonium. Talkjorden .bestemtes ved Ammoniak og- phosphorsuur Natron, 1. Anvendt Slag- , . , 2. Kiseljord '- 3. Leerjord 4. Svovlsuur Kalk . , . 5. Phosphorsuur Magnesia 6. Manganoxyd .... 7. Jernoxyd noi) i 25.18 grs. 5.73 1.84 2.07 0.49 0.98 17.1» Clicmisk Un(lcrsö[j:else af Slag-g-cr. 439 •lernet blev anlaget at forekomme som Oxydtil. 8. Svovlsmir Baryt . . . 0.89 Hcraf fîndcs föl^o^end e procenliske Sammensætnln(^: Suurslof Kiseljord . . . 22.76 . . . 11.83 Jernoxydiil . 61.28 . . . . 13.95 Mang^anoxydul * 3,58 , . . 0.76 Leerjord » ♦ . 7.30 , . . 3.41 Kalkjord . . . 3.41 . , . 0.97 Talfcjord . ♦ . 0.76 . . , 0.29 Svovl . ♦ . ♦ 0.46 Tai) » , , » 0.45 100.00 Det synes som om Pliosphorsyre i ganske ringle Mængdc og^saa var tilstede i denne Slagp. Denne Slag* synes aabcnbar at beslaae af et Silicat af Jernoxydul, da Leerjorden sikkerlig' lam er en tilfældig* Indblanding' opslaaet ved de Omslændig^beder, under bvilke Cryslallisalionen skede. Til Slutning" skal jeg endnu bemærke, at jeg^ ved for- skjellige norske Jernværks-Beslyreres Godlicd ogsaa bar været saa beldig^ at erbolde forskjellige crystallisercde Specimina af norske Slagger, der i sin Sammensætning- synes at være forskjellige fra de ber analyserede, oq jeg^ baaber i en folgende Afbandling^ at kunne forclægge Re- sultatcrue af disses Analyse. Rettelser. Pag» 11 Linie 12 staacr: ligeoverfor Gaarden læs: ligeoverfor Sku- terud paa Gaarden — 12 — 14 udgaae Ordene: red Sydgriiberne — — — '15 staaer: No. 3 bringer læs: No, 3 i sin Tid bringer — — — 16 — den forste Grube læs: Sydgrubeme 2 f« n« staaer: kunne læs: kan — Zone læs: Zone i Gneisen — stemmer læs : stemme — 1 At« H læs: 3 At. H — Magnesia læs: Mangan — Fe læs i f» — 174 — 2 f, n, — 184 — 2 f, n» — 195 — 10 f, n. — 207 — 6 f. 0» — 427 — 5 £♦ 0. — 431 _ 6 f, n. i J, I ri loi r ifî'i