Anarec:. ÎVyt Magazin for Haturvidenskaberne. lidgives af den |)liysiogra[)liiske Forening Christiania ved M. SARS og TH KJERULF. Tiende Bind. (Med 5 lith. Tavler og nogle Træsnit). CHRISIIAMA. JOHAN DAHL. Trykt hos Brøgger & Christie. 1859. Indhold. Første Hefte. Side. I. Bidrag til Kundskaben om Middelhavets Littoral-Fauna af M. Särs. 2den Afhandling 1. Andet og tredie Hefte. II. Den magnetiske Inclinations Forandringer af Chr. Hansteen . 101. III. Nogle diamagnetiske Forsøg af H. Christie 139. IV. Om en vis 3die Grads Kurve og om Anvendelsen af de kom- plexe Storrelser ved Behandlingen af samme af CA. Bjerknes 191. V. Mineralnotitscr af Bergmester Nie. Benj. Moller 228. VI. Fortsatte lagttagelser over de erratiske Phænomener af I. C, Hørbye 232. Fjerde Hefte. VII. Om Storvarts Grubes Ertsleies Udstrækning i Felt af Harald Hansteen 263. VIII. Udvikling af de surstofholdige Syreradikalers Theori (akade- misk Prisafhandling) ved Peter Waage 280. 61080 Nyt Magazin for Natiirvidenskaberne. iode Binds Iste Hefte. VII. BidrajS^ til Kundskaben om Middelhavets Littoral-Faiina, lieiseljemærkiiiiiger fra Italien. Af M. Sårs. (Fortsættelse fra 9de Binds 2det Hefte). II. da!$si§»: ffiydroiiiediisæ. 2, Or do. Discoplwru:-) 49. A eg i ne ta sol maris Gegenb. Denne smukke Meduse, som af Fiskerne ved Neapel ret træffende benævnes »sole di mare," er ahnindelig saavel ved Neapel som Messina. *) Discophora eller Skiveinarnæterne hænge paa det nöieste sanunen med Hydroideine og kunne egentlig ikke skilles fra disse; men for Tiden lader deres Forening sig, paa Grund af ufuldstændig Kund- skab om Udviklingen af mange herhen hörende Former, ikke praktisk 1 2 M. Sårs. 50. Aegineta flavescens Gegenb. Ved Messina, sjeldnere. 51. Cunina lativentris Gegenb. Ved Messina, sjelden. 52. Liriope m uer o nata Gegenb. En nydelig liden Meduse, som er temmelig hyppig ved Messina. 53. Geryonia proboscidalis (Medusa) Forskal. Almindelig saavel ved Messina som Neapel, hvor den af Fiskerne kaldes „fungia di mare." Af de blinde Fortsættelser af Ringcanalen i centripetal Retning, paa hvilke Gegenbauer först har gjort opmærksom, fandtes hos meget unge Individuer kun 1, senere 3 indtil 5 mellem hvert Par Radiærcanaler. Disse sidste ere i Regelen 6 i Antal, kun hos et eneste Ex- emplar fandtes 7. 45. Thaumantias mediterrauea Gegenb. Ved Messina, ikke hyppig. 55. Lizzia Koellikeri Gegenb. En af de skjönneste Meduser og ikke sjelden ved Messina. Hver af de 4 Mundtentakler er mindst 6 Gange tvedeelt, og alle Grene ende med en mörk, rund, med Nesselorganer spækket Knop. Af saadanhe Knopper eller Grene-Ender tællede jeg paa een Mundtentakel 150 — 200. 56. Oceania co nie a Esch., Gegenb. Denne ziirlige lille Meduse er meget almindelig ved Messina. 57. Oceania flavidula Pérou, Gegenb. Ved Messina, meget sjelden. udföre. — Da Gegenbaur nylig (Zeitschr. für wiss. Zoologie, 2, Heit. 1856) har leveret en udforlig Besiirivelse af Discophorerne ved Messina, saa kan jeg her, idet jeg henviser til samme, fatte mig i Korthed ved Opregnelsen af de af mig iagttagne Arter. Middelhavets Littoral-Fauna. 3 58. Charybdea marsupial is Pérou. Ved Neapel, sjelden. 59. Nausitliöe albida Gegeiib. Denne mærkværdige, af (legenbaur (Zeitschr. tur wiss. Zoologie 1856. Vol. 8 pag. 210) udtorligt beskrevne Meduse, som ligner den unge eller Ephyraformen af en Pelagia, fore- kom af og til i Vintermaanederne ved Messina med udviklede Generationsorganer hos begge Kjön. 60. Pelagia noctiluca (Medusa) Forsk. En vel bekjendt Form, almindelig baade ved Neapel og Messina. 61. Cassiopeia Borbonica delle Chiaje. Af og til ved Neapel. Skiven, som som har en Diameter af 8'', er stærk bruskagtig-gelatinös og af lys kastaniebrun Farve (delle Chiaje kalder den „grönligblaa") formedelst et saaledes farvet Karnæt, som udbreder sig i den ellers graalig- hyaline Skivesubstants og som ogsaa viser sig mangfoldig for- grenet i Armene, hvis mindre Suerör ere hvide i Enden, men de större intensiv lazurblaa med knopformig Ende. Hos 3 Exemplarer af denne Meduse bemærkedes, idet de bleve optagne af Soen, nogle smaa Fiske indeni de paa Ski- vens underside beliggende udadtil aabne Huler, som före ind til Generationsorganerne. Disse Fiske vare alle (jeg samlede 6 Exemplarer af dem) af samme Art, nemlig unge Individuer af Schedophilus medusophagus Cocco, havde en smudsig grönlig Farve med næsten sort Ryg og Bug, undertiden med svage sortagtige verticale Baand paa Kroppens Sider, og alle Pinner sorte. Denne sorte Farve fremkommer egentlig af talrige tæt- staaende sortebrune smaa runde Prikker paa den smudsig grönlige Grund, hvilke blive större eller til smaa runde draabe- formige Pletter paa Hovedet, Gjellelaaget, Basis af Brystfin- nerne og den forreste Deel af Bugen. Det var forresten kun 1* 4 M. Sårs. et Exemplar, som viste 4 verticale sorte ^ Baand paa Siderne; de andre vare uden saadanne, mere eller mindre mörke, og et Exemplar var næsten aldeles sort overalt. De störste vare iVs" lange og %" liöie, det mindste ^s^" langt og forholds- mæssigt höit. Et lignende Pliænomen er ogsaa iagttaget hos den nor- diske Cyanea capillata af Malm (ÖtVersigt af Yetensk. Acad. Forhandl. 1852 pag. 226), som i de nævnte Huler hos demie Meduse fandt Unger af Caranx trachurus. De unge Fiske synes at leve parasitisk hos Meduserne, hvor de maaskee nære sig af de derværende Hyperiner eller af Medusens Æg (Malm fandt Meduseæg i Tarmcanalen af de unge Fiske). 62. Rhizostoma Cuvierii Lamk. Ikke sjelden ved Neapel, Skiven 1 Fod i Diameter. 3. Oi^do. Siijhonophora. 63. Physophora hydrostatica Forsk. Ved Messina, temmelig hyppig. Hos de störste iagttagne Exemplarer fandtes 6 Svömmeklokker i den ene og 5 i den anden af Svömmesöilens 2 Rader, hos mindre Exemplarer 4_-4 eller 4 — 3. Antallet af Fölere (Saftbeholdere) var hos de störste Exemplarer 18, hos mindre 15 eller endnu færre; de aftage efterhaanden i Störreise fra et Punkt af den Kreds, de danne, nemlig fra Indsnittet paa Stammens underste ud- videde skiveformige Deel, indtil de tilsidst neppe ere Halvdelen af de störstes Længde, og alle have udvendig ved deres Basis en ikke meget lang (omtrent en Trediedeel af Fölernes Længde og mange Gange tyndere) traadformig Tentakel, som ikke omtales af nogen mig bekjendt Forfatter. Det er derfor ikke ganske rigtigt, naar Leuckart (Archiv für Naturgesch. 1854. 1. pag. 354) blandt Charactererne for Slægten Physophora 3riddelhavets Littoral-Fauna. 5 ant'örer: ..die Taster sind ohne Tentakel." Ogsaa hos den nordiske al' mig ved Boda i Nordland opdagede Physophora glanditera (Reise i Lofoten og Finmarken, Magaz. f. Naturvid. 1850 pag. 38) have Fölerne en lignende traadformig Tentakel udvendig ved deres Basis. Kroppens Axe danner nedentil ikke egentlig en Sæk, som Kolliker siger, men, som Vogt (Mémoires de l'Institut Genev. 1853 pag. 44) rigtigere opfatter den, en stærkt fortykket Cy- linder (paa hvis udvendige Rand alle Vedhæng sidde, som altid hos Physophoriderne), som er sammenböiet til en hori- zontal, næsten skiveformig Bue („die Scheibe'^ Vogt), hvis Concavitet antydes ved et Indsnit (Vogt, 1. c. Tab. 4 Fig. 4, a). Dette Indsnit er imidlertid kun ganske lidet hos Ph. hydrostatica, saa at ..Skiven" her kan siges at være næsten cirkelrund, men derimod meget stort hos Ph. glandifera, hvis „Skive" derved bliver aflang og nyreformig, med alle Ved- hæng efterhaanden mindre udviklede imod den ene Ende at Nyren. Ogsaa hos Ph. hydrostatica findes paa den ene Side at' Indsnittet de mest udviklede eller störste Fölere, og paa den anden de mindste, ofte neppe halvt saa lange som hine. — Polyperne (Suerörene) synes at svare i Antal til Fölerne. Nesselknopkapslerne paa Fangtraadene fandt jeg aldrig tilrundede i den ydre Ende, som Vogt (1. c. Tab. 3) afbilder dem, men altid tilspidsede eller med en haleagtig blöd Ende- spids, overeensstemmende med Köllikers Fremstilling (Schwimm- polypen von Messina Tab. 5 Fig. 2). Hos nogle Exemplarer, og det saavel större som mindre, bemærkede jeg desuden nær ved Kapslens Basis 2 mindre, og hos andre nær ved Ende- spidsens Basis 2 andre (altsaa 4) endnu mindre, tilspidsede og lidt krumt indadböiede blöde Vedhæng eller Spidser af samme Form som Endespidsen. De 2 sidstnævnte Spidser vare hyppig brunt pigmenterede. 6 M. Sårs. Mandiige og qvindelige Kjönskapsler forekomme samtidig, og det saavel hos store Exemplarer (Colonier), hvis Stamme er 2 — 3'' lang, som hos smaa af kmi %" Længde. Disse gruppeviis sammenhobede Kapsler eller Kjönsdruer, som Leuc- kart kalder dem, sidde 2 og 2, en mandlig og en qvindelig, tæt sammen, den forste indenfor den sidste. Begge Slags danne rundtom Randen af Stammens nederste skiveformige Udbredning en Krands mniddelbart under Fölerne og synes at svare til disse i Antal. De qvindelige have Form af en rundagtig Drueklase, hvis talrige Blærer eller enkelte Kapsler ere meget smaa og kuglerunde; de mandiige danne langagtige Klaser og bestaae af færre, men i udviklet Tilstand mangfol- dige Gange större Blærer af langstrakt-elliptisk eller næsten cylindrisk Form. 64. Athorybia rosacea (Phy sophora) Forsk. Denne Physophoride, som ved sin forkortede Axe eller Stamme nærmer sig til Slægten Physophora, men afviger ved Mangelen af Svömmeklokker og ved Tilstedeværelsen af Dæk- blade, er ikke sjelden ved Neapel og Messina. Til Köllikers udförlige Beskrivelse (1. c. Tab. 7) bemærker jeg kun Fol- gende : Antallet af Polyper (Suerör) var hos mine Exemplarer 6—8 med ligesaa mange Fangtraade. Disse sidste ere i ud- strakt Tilstand overordentlig lange, henved 20 Gange længere end Stammen, og have 20 eller endnu flere Sidetraade, hvilke ende med en liden langstrakt-nyreformig Nesselknop, der ind- slutter en tyk af 1 eller 2 Spiraler bestaaende blodröd Traad med store Nesselkapler. Paa den ydre Ende af Nesselknoppen sidde 2 korte hyaline Traade og mel lem disse en oval hyalin Blære ligesom hos Agalma Sarsii Köllik. Hos et andet Exem-- plar forekom med disse Nesselknopper, især nær ved Fangtraa- denes Ende, den afKölliker (1. c. Tab. 7 Fig. 2, f.) iagttagne Middelhavets Littoral-Fauna. 7 större til Nesselknoppens Basis hæftede ..stilkede aflan^e Blære." Da Atliorybia mangler Svömmeklokker, ere dens Bevæ- gelser ganske anderledes end de andre Physophoriders. Sæd- vanlig flyder den ubevægelig eller lader sig drive at" Strömmen med Luftsækken opadvendt, altsaa lodret, ganske tæt under Havets Overtiade; den kan ogsaa, naar den ved Hjælp af nogle af sine Fangtraade har fæstet sig til en eller anden submarin Gjenstand og saaledes ligesom lagt sig tor Anker, derved drage sin Krop nedad eller sænke sig mere eller mindre. Af og til viser den imidlertid en ganske eiendommelig Bevæ- gelse, idet den hastigt hæver og sænker sine Dækblade (som KöUiker derfor har kaklet .,Svömmeblade"), hvorved den faaer en rask hoppende Bevægelse i Yandet. Saaledes erstatter Naturen Mangelen af Svömmeklokker hos denue Art ved en större Bevægelighed af Dækbladena end man finder hos andre Physophorider. 65. Apolemia u vari a Esch., Gegenb. Ved Messina, sjelden. Af de iagttagne Exemplarer var et ualmindelig stort, 12" langt i contraheret Tilstand; at slutte fra enkelte Stykker af dette, hvilke havde Plads til at strække sig ud, maa det i fuldstændig udstrakt Tilstand have været 7 — 8 Fod langt. Bag den af 2 Rader Svömmeklokker (hos hiint store Exemplar 6 — 7 i hver Rad, medens Gegenbaur kun fandt .3 — 4) bestaaende Svömmesöile ere alle de övrige Stammens Vedhæng stillede gruppeviis i regelmæssig Afstand fra hverandre, ligesom hos Diphyiderne, saaledes at enhver af disse Grupper bestaaer af en eller flere Polyper (Suerör) og talrige Fölere med deres Fangtraade, overhvælvede af mindre talrige Dækstykker. Blandt Fölerne fandt jeg bestandig, lige- som Leuckart (Archiv tiir Naturgesch 1854. 1. pag. 318) i hver Gruppe 5 — 6 (Leuckart bemærkede kun et Par, og s M. Sars. Gec^enbaur omtaler dem slet ikke), hvilke udmærke sig ved en öinefaldende nöddebrun Farve, men forresten ere af Form og Störreise som de andre Folere, og overalt tæt besatte med smaa runde Nesselkapsler. 66. Agalma rubrum Vogt (A. punctatum Köllik.) Temmelig liyppig ved Messina. Luftsækken er liden og aldeles hyalin uden Pigmentplet. Hos tiere Exemplarer iagt- toges hist og her paa Stammen enkelte hyaline elliptiske eller langstrakte acalephagtige mandlige Kjönskapsler med opak hvid Spermasæk, og tillige drueformig sammenhobede hyaline kugle- formige qvindelige Kapsler. De nögne (d. e. ikke at" en Kapsel omsluttede) Nesselknoppers blodröde Skrue bestod hos et ualmindelig stort (P/a Fod langt) Exemplar at" 9 Vendinger (Kölliker angiver 6 — 7, og Leuckart 7). Andre Slags Nessel- knopper bemærkedes ikke. 67. Agalma Sarsii Köllik. Denne af Kölliker omstændelig beskrevne og (1. c. Tab. 3) afbildede Art, som kun forekom mig en eneste Gang ved Messina, synes at være identisk med den af mig i Fauna littoralis Norvegiæ, 1. Hefte pag. 36 under b beskrevne og Tab. 5 Fig. 7, 8 afbildede Form. Leuckart (Archiv f. Naturg. 1854. 1. pag. 336) fandt hos yngre Exemplarer af denne Art foruden de sædvanlige characteristiske Nesselknopper med blæreformig oval eller elliptisk Kappe ogsaa et andet Slags mindre og nyreformige Nesselknopper uden Kappe og Ende- traad, ganske saadanne som de af mig paa anförte Sted pag. 36 beskrevne. Hos de mindste Exemplarer vare disse sidste alene tilstede, hos större derimod fandtes de kun ved Basis af de överste eller yngste Polyper. Deraf slutter Leuckart, som det synes med Grund, at Fangtraadene efter deres förste Dannelse overhovedet kun producere saadanne mindre og Middelhavets Littoral-Fauna. 9 simplere Nesselknopper og forst senere lade tolge hine större og tuldkomnere Apparater. 68. Forskålia ophiura (Stephanomia) delle Chiaje, Leuck. Ikke sjelden ved Messina og Neapel, hvor den af Fi- skerne benævnes „pinie di mare." Svömmesöilens Axe er som Kölliker at'bilder den hos sin F. Edwardsii, hvilken jeg ikke mod Leuckart kan ansee tor en forskjellig Art, lige, ikke spiraldreiet, som Leuckart (1. c. pag. 340) paastaaer den skal være hos alle Arter af denne Slægt. Svömmeklokkerne ere stærkt sammentrykte ovenfra nedad; deres kileformige Basis, som er uden Udsnit, er meget længere end Köliiker (1. c. Tab. 2 Fig. 6) af bilder dem, og ganske som Leuckarts Figur (I. c. Tab. 13 Fig. 19). De have en orangeguul rund Pigmentplet tæt ved Svommesækkens Munding, saaledes som Köliiker an- giver (}. c. Tab. 2 Fig. 5, b, g), men derimod ingen saadan som hos F. contorta Edw., Leuck., hvor den lindes i Kappens Substants nær ved Svommesækkens Bund. Luftsækken har en rödbrun Pigmentplet paa dens överste Ende. 69. K h iz op hy s a fil if or mis (Physophora) Forsk. Ved Messina, temmelig sjelden. Denne mærkværdige Form, som af Gegenbaur udförlig er beskrevet, har virkelig ingen Svömmeklokker, ikke engang Spor af saadanne under Luftsækken, hvor man dog hos andre Physophorider altid tinder unge fremspirende, om end de gamle ere gaaet tabte. Luftsækken er uforholdsmæssig stor, med en rödbrun Pigment- plet paa Toppen; Tilstedeværelsen af de af Gegenbaur iagt- tagne mærkværdige blindtarmlignende eller fingerförmige Ved- hæng paa dens indvendige Duplicatur kan jeg fuldstændig be- kræfte. Hos de undersögte Exemplarer fandtes altid 2 Slags Nesselknopper, nemlig den af Gegenbaur beskrevne förste 10 M. Sårs. Form (Zeitschr. f. wiss. Zool. 1854. Vol. 5 Tab. 18 Fig. 7), som var den hyppigste, saavelsom den anden Form (ibid. Tab. 18 Fig. 8), som forekommer i langt ringere Antal. Ved den förste bemærkedes, at de tvende Fortsatser ved Basis (1. c. Fig. 7, cc) vare noget længere og smalere end paa Gegenbaurs Figur og havde paa deres udvendige Side, et Stykke fra En- den, en rundagtig Knude fyldt med Nesselceller ganske ligedan som Endeknoppen, altsaa ligesom om Fortsatsen var i Begreb med at dele sig i to og udvikle sig til en Form lignende til den folgende eller anden af Gegenbaur beskrevne Form. Denne sidste er ganske som af ham afbildet (1. c. Fig. S); jeg fandt hos denne altid tæt ovenfor Midten af den forste Deling en stærkt ioinefaldende og langt fremragende conisk Knude fyldt med mörkebrune Pigmentkugler. Af det tredie Slags af Ge- genbaur beskrevne Nesselkuopper (1. c. Fig. 9) saae jeg kun nogle faa hos et eneste Exemplar. Ikke sjelden fandtes en dræbt liden Fisk, hyppigst den mærkværdige lille Traehelibranchus typicus Cocco, indeni eller formedelst dens betydeligere Störreise oftest med sin ene Halv- deel ragende frem udenfor Mundingen af de da overordentlig stærkt ud\"idede Polyper (Suerör). Da Rhizophysa, som man seer, saaledes paafaldende af- viger fra alle andre Physophorider ved Mangelen af Svömme- klokker, Fölere og Dækblade, altsaa ved dens meget simplere Bygning, er det vistnok naturligt med Leuckart at opstille den som Typus for en særegen Familie: Rhizophysidæ. 70. Hippopodius gleb a Leuck. (Gleba hippopus Forsk. = H. neapolitanus Köllik.). Almindelig saavel ved Neapel som Messina. 71. Vogtia pentacantha Köllik. Ved Messina, sjelden. Svömmesöilen liar ganske den .samme Form som hos Hippopodius gleba, altsaa bredere end Middelhavets Littoral-Fauna. 11 paa Küllikers Afbildning (I. c. Tab. 8 Fig. 1). Hos de störste af mig iagttagne Exemplarer fandtes 3 Svömmeklokker i den ene og 4 i den anden Rad, de överste ere, som sædvanligt, mindst; alle ere hyaline som Vand, medens de hos Hippopo- diiis ere mere eller mindre opak melkehvide. Jeg fandt hos de störste Exemplarer 4 Polyper (Kölliker kun 2) med ligesaa mange Fangtraade, hvis Bygning, ligesom og de overordentlig store Kjönskapsler, var ganske overeensstemmende med Kölli- kers Fremstilling. 72. P r a y a c y m b i f o r m i s (Physalia) délie Chiaje, Leuck. (= P. maxima Gegenb.) Denne Form, som ved dens tvende i næsten lige Höide og parallelt ved Siden af hinanden stillede symmetriske Svöm- meklokker danner Overgangen fra Physophoriderne til Diphy- iderne, forekom af og til ved Messina, ikke almindelig. 73. Diphyes turgida Gegenb. Temmelig hyppig ved Messina. Den saakaldte .,Saftbe- holder" mangler hos denne Art, medens den hos den meget nær staaende nordiske Diphyes truncata Sårs (Fauna littoralis Norvegiæ Tab. 7 Fig. 1, 2) er vel udviklet. 74. Diphyes q v adr i v al vi s (Sulculeolaria) Blainv. (Galeolaria iiliformis Leuck.) A f og til, ikke hyppig, ved Messina. Jeg seer, med Ge- genbaur, ingen gyldig Grund til at adskille denne af ham saa vel beskrevne Form generisk fra Diphyes, saaledes som Leuc- kart har gjort (1. c. pag. 282), idet han bibeholder Lesson's Slægt Galeolaria og igjen indförer delle Chiaje's Artsnavn (Rhizophysa) filiformis. Leuckart paaberaaber sig, imod Ge- genbaur, at der her er en væsentlig Afvigelse fra Slægten Diphyes i Henseende til begge Svömmestykkers Sammenhæng, idet at nemlig det bågeste Svömmestykke ikke, saaledes som hos Diphyes, er indfaltset i en Fordybning af det forreste, men Andreas Hca;ise^: 12 M. Sårs. at snarere det Modsatte er Tilfældet. Dette forholder sig ogsaa, etter mine Undersögelser, ganske rigtigt som Leuckart har fremstillet det; men det Samme er ogsaa Tilfældet med Diphyes turgida Gegenb. og D. truncata Sårs, eller, med andre Ord, hos de Arter, hvis hageste Svömmestykke ikke er til- spidset, men afstadset paa dets forreste Ende. Denne Forskjel synes virkf»lig kun at være af ringe Betydning og i al Fald kun at kunne begründe en Section eller Underafdeling af Slægten Diphyes. Det Samme gjælder ogsaa for de övrige af Leuckart (1. c. pag. 279) for hans Slægt Galeolaria opstillede Characterer: ..Saftbeholderen er slank og lignende et Kar" (den mangler jo endog ganske hos D. turgida, som Leuc- kart dog ikke adskiller generisk fra de andre Arter), end- videre ,,Dækstykkerne have en sadelformig Skikkelse" (dette er vel Tilfældet hos alle Diphyesarter, hvor de neppe ere fuld- kommen tragtformige, men synes at have en Spalte efter Længden ligeoverfor deres Ansatspunkt), og endelig .,de klappe- agtige Fortsatser ved Svommesækkens Mundinger'' (som dog synes at være uvæsentlige Vedhæng af den ydre Bedækning). Ligesom Gegenbaur fandt jeg ogsaa Colonier, som tillige- med begge de normale Svommestykker ogsaa besådde et tre- die, ja to Gange endog et tjerde, uden at begge de normale derved viste nogen Afvigelse i Form eller Leie. Disse over- tallige Svönnnestykker vare altid mindre end de sædvanlige. I eet Tilfælde var det ene af dem, som var et Bagstykke, der kun var ganske lidt mindre end det normale, fasthæftet oventil ved de tvende normale Stykkers Forbindelsespunkt (Coloniens Stilling betragtet saaledes som den af bildes af Geganbaur i Zeitschr. f. wiss. Zool. 1854. Vol. 5 Tab. 16 Fig. 8) med dets forreste Ende, saa at det dannede en spids Vinkel med Længdeaxen af begge de normale og dets Svommesækaabning vendte opad og bagtil; det andet, som var et Forstykke og 3Iiddelhavets Littoral-Fauna. 13 neppe udgjorde en Trediedoel at Bagstykkets Storrelse, havde ganske samme Stilling sum hunt og var befæstet nedentil ved begge de normale Stykkers Forbindelsespunkt. I det andet Tilfælde var det sidstiiævnte oveitallige Stykke fasthættet med dets överste og bågeste Deel, saa at dets forreste til.spidsede Ende vendte bagtil og nedad (dets Axe dannede, som sæd- vanligt, en spids Vinkel med Læiigdeaxen at' de normale Stykker) og Svommt-sækkens Aabning fortil og opad. Det er klart, at disse overtallige Svömmestykker ere bestemte til at erstatte det muelige Tab af de normale eller oprindelige, Noget som man saa almindeligt seer hos Physophoriderne, hvor en bestandig Prolihcation af Svömmestykker tæt under Luftsækken er Regel. Stammen havde hos nogle Colonier den overordentlige Længde af iV-i — 2 Fod med et Par hundrede Enkeltdyr med deres Vedhæng. 75. A by la pentagona (Calpe) Uuoy & Gaim., Esch. Er den almindeligste Diphyide ved Neapel og Messina. 76. V e lei la spirans (Holothuria) Forsk. Kun nogle faa Exemp larer fandtes ved Neapel, hvor den dog om Sonuneren skal forekomme i Mængde. 77. Physalia caravella Esch. Et Exemplar af 8" Længde blev under mit Ophold i Messina taget i Strædet, hvor denne Siphonophor ellers er yderst sjelden, da den sædvanlig kun tindes i det aabne Hav langt fra Land. Farven angives af Eschscholtz (System der der Acalephen pag. 161) noget anderledes end jeg fandt den hos mit levende Exemplar, hvis Luftsæk var intensiv himmel- eller lazurblaa, Kammen med purpurfiolet Rand, og alle Ved- hæng blaa, de större Fangtraade med et Anströg af Grönt. 14 M. Sårs. III. Classic. Cteiioiihora« 78. C es tum Veneris Lesueur. Hyppig ved Neapel og Messina, 2 Fod lang og derover. Svömmer ved slangeformig bugtede Bevægelser. Blandt de större forekom ogsaa ganske unge Exemplarer, som vare V4" lange og Vs" brede; senere tiltager Længden alt mere og mere i Forhold til Breden. 79. B er oe ru fes cens Forsk (B. Forskålii Edw.) Ligeledes hyppig ved Messina og Neapel, af Fiskerne kaldet „parlone di mare.'' 80. Eucharis multicornis Esch. (Alcinoe papillosa delle Ch.) Ikke sjelden ved Neapel, almindelig ved Messina. Den med cylindrisk-coniske Papiller besatte Krop bliver næsten 6" lang; de ved dens forreste Ende siddende 4 cylindriske, i Enden tilspidsede Lappe ere ikke langtfra af Kroppens Længde. 81. Lesueuria vitrea M. Edw. Faa Exemplarer ved Neapel. 82. Mn e mia elegans Sårs, nov. spee, Ved Messina, sjelden. Den 2" lange Krop er oval og temmelig meget sammentrykt ligesom hos M. norvegica, saa at derved fremkomme to bredere og to smalere Sideflader. Den bågeste Ende har en stor tragtformig P'ardybning, hvis jævnt afrundede Rand er höiere eller mere buglet fremragende paa de to brede Sider af Kroppen og der forsynet med 2 cylindriske, i Enden tilspidsede tentakelagtige Vedhæng, eet til hver Side, hvilke ere blöde og kunne contraheres i rund- agtige Bugter, men ikke drages ind i Kroppen. De 2 Par Ribber paa Kroppens brede Sider lobe fra de tentakelagtige Vedhæng hen til de 2 Par lancetformige, i Randen med Middelhavets Litloral-Fauiia. 15 Svömmehaar besatte Lappe ved Dyrets forreste Ende, og ere gjennemsigtige og farvelose som det hele Dyr; men de 2 andre Ribbepar, som lobe langs ad de smale Sider og som ophöre ved Basis af de 2 store runde hvælvede Lappe ved Kroppens forreste Ende, have en paalangs lobende Rad af smaa rund- agtige, orangeröde Pigmentpletter, nemlig een Plet i hvert Rum mellem Svömmehaarenes Tværrader. Ja disse Pigment- pletter fortsætte sig endog der, hvor Ribberne eller Svömme- haarene ophöre, nemlig langs ad disses Vandkar, hvilke lobe ud paa hine store Lappe lige indtil deres yderste Rand. De 2 tentakelagtige Vedhæng paa Kroppens bågeste Ende ere brungule. Ved Tilstedeværelsen af disse Vedhæng staaer denne Art nær ved Mnemia Kuhlii Esch. (System der Acalephen Tab. 2 Fig. 4). Den kan characteriseres saaledes: Mnemia elegans. Corpore ovato, hyalino; costis late- rum arctiorum serie punctorum rubrorum notatis; appendicibus duabus posticis tentaculiformibus. 83. Eschscholtzia cordata Köllik. Ikke sjelden ved Messina. 1" lang, noget sammentrykt, hver af de to smalere Sider bagtil forlænget i et conisk til- spidset Vedhæng med et dybt Indsnit mellem begge. De 8 Ribber, som have lange Svömmehaar, ere omtrent af Kroppens halve Længde; de begynde i temmelig stor Afstand fra Krop- pens forreste Ende og ophöre ved Basis af de 2 bågeste co- niske A^edhæng, men det under dem liggende Vandkar fort- sætter sit Lob ogsaa paa disse Vedhæng lige til deres Ende. Kroppen er gjennemsigtig og farvelös, besprængt med temmelig store brunröde Pigmentpunkter overalt, ogsaa paa de coniske Vedhæng; Fangtraadene ere rosenröde, forsynede med Side- traade. Tæt ved Höreorganet i Indsnittet mellem de 2 co- niske Vedhæng tindes 2 brunröde Pigmentpletter. 84. Owenia rubra Köllik. 16 M. Sårs. Ved Messina, sjelden. Kroppen 3 — 4'" lang; Fangtraa- dene simple, uden Sidetraade, ved Basis rosenröde. 85. Cydippe o va ta Lesson. Af og til ved Messina. Kroppen IV2" lang; Fangtraadene hvide, forsynede med Sidetraade. 86. Cydippe plumosa Sårs, nov. spee. Ved Messina, sjelden. Kroppen 1 — IV2" lang, hyalin, oval, den forreste Ende smalere. Fangtraadene ere besatte med korte simple hvide og i visse Mellemrum med enkelte længere lysegule Sidetraade, hvilke sidste ved deres Basis eller paa deres inderste Halvdeel omtrent ere fjærede eller besatte paa begge Sider med meget korte hvide Smaatraade. Hos et andet Exemplar vare Fangtraadene næsten ganske hvide. — Denne nye Art kan diagnoseres saaledes: Cydippe plumosa. Corpore hyalino ovato, antice arc- tiore; tentaculis cirris lateralibus tam simplicibus qvam plu- mosis (i. e. utrinqve ciliatis) obsitis. Vi forlade hermed Coelenteraternes Kreds, og gaae over til den næste store Afdeling af Dyreriget, Echinoder- merne, som kun indbefatte en eneste Classe: Classic : Kchitiocleriuata. /. 0?y/o. Crinoidea. 1. Coma t ula europæa (Alecto) Leach (C. mediter- ranea Lamk.) Denne længe bekjendte middelhavske Art forekommer hyppig ved Triest, Neapel og Messina paa 10 — 40 Favnes Dyb. Den staaer meget nær ved den ene af vore 2 norske Middelhavets Liüoral-Faiiiia. 17 Arter, nemlig C. petasus Diib. & Kor., men adskiller sig ved Folgende: Rankerne (cirri) ere meget længere og tyndere, samt he- staae af 20 — 31 Led, medens de hos C. petasus kun have 11 — 17 Led. Ogsaa er deies Antal ringere; thi efter de for- dybede runde eller polygonale Mærker, som de efterlade paa Rygknoppeii, og hvilke her ere forholdsviis större, har jeg tæilet omtrent 40, medens Knoppen af C. petasus viser over 60 saadanne og altsaa ligesaa mange Ranker (Düben og Koren angive omtrent 50). — Rankernes sidste Led bærer nedenfor den krumme Klo eller Hage en temmelig stor og lige, conisk tilspidset Torn ; hos C. petasus er denne Torn meget liden, oftest umærkelig eller manglende. Den nederste Pinnula paa Armene opnaaer ikke den dobbelte Længde af den tredie, medens den hos C. petasus er mere end dobbelt saa lang. Den anden norske Art, C. Sarsii Düb. & Kor., afviger fra begge hine, foruden ved Andet, fornemmelig ved dens langt spædere Ranker, livis længste Led ere tre Gange længere end brede. Paa de fleste Hxemplarer af C. europæa fandtes den mærkværdige Myzostoma glabrum Leuck. fastklamrct til Ski- vens Bugside, som hos nogle næsten ganske var skjult af de tætsammen siddeude Individuer (i eet Tilfælde 7) af denne i Forhold til Comatulens Krop store (Ë""*" lange) Parasit. Paa de 2 norske Comatuler forekommer derimod en anden Art, nemlig Myzostoma cirriferum Leuck., og altid kun denne. — Hos et af de ved Neapel i November iagttagne Exemplarer af C. europæa viste Pinnulerne sig struttende af Kjönsstoffer, hvilke hos de norske Arter kun tindes udviklede i Sommer- tiden. 18 M. Sårs. //, Orda. Ophiifrida. 2. Astrophyton arbores cens Müll. & Trosch. Et Exemplar blev mig af Fiskere bragt fra et meget be- tydeligt Dyb ved Neapel. 3. Ophiothrix fr agi li s (Asterias) O. F. Müll. Af denne Art forekommer ved Neapel mellem smaa Alger og Corallina officinalis tæt under Balanernes Bælte og indtil 5 — 10 Favnes Dyb meget almindelig en liden Form, kun IV2 — 2" i Diameter, altsaa meget mindre end den nordiske, som opnaaer en Störreise af 6 — 7", men iövrigt aldeles over- eensstemmende med denne. Skivens Rygside er nemlig besat med ikke meget talrige eller tætsiddende, meget lange, temme- lig robuste, echinulerede Pigge, samt med talrige „Granula" (Müll. & Trosch.) eller meget korte cylindriske Smaapigge, der ende med 2 — 3 (hyppigst 3) divergerende spidse Tagger. Disse Granula eller Smaapigge ere forresten ingen særegne Dannelser, men kun unge Pigge, der udvikle sig til hine nys- nævnte lange Pigge ; thi man finder hyppig nogle af dem mere forlængede og da paa Siderne besatte med enkelte Tagger, hvorved Overgangen dannes til de lange echinulerede Pigge. Ofte mangle disse sidste ganske eller næsten ganske, endog hos udvoxne Individuer, og Skivens Beklædning bestaaer da kun af hine taggede Granula eller Smaapigge. — Hos större Exem- plarer af den nordiske Form have Armenes Sider 8 — 9 Pigge (Müller og Troschel angive kun 6—7) ; den mindre neapolitanske Form havde kun 7. Farven hos denne sidste er mest mörk blaagrön, undertiden med brunröde eller fiolette Tværbaand paa Armene, stundom ogsaa eensfarvet fiolet. Denne Form er heller ikke saa fragil, d. e. bry der ikke frivillig sine Arme saaledes i Stykker som den nordiske. Paa de anförte Localiteter ved Neapel og Messina fandt Middelhavets Littoral-Faiina. 19 jeg ogsaa denne Art i meget ung eller saakaldet Ophionyx- tilstand, af 15 — 20""" Störreise. Skiven, hvis Diameter ud- gjorde 1 — iV'z""", var overalt kun besat mod Granula eller Smaapigge af samme Form, med 2 — 3 Tagger paa Enden, som hos voxne Individuer, kun forholdsviis större, med Und- tagelse af et skarpt adskilt cirkelrundt nögent Rum i Centrum af Ryggen, ganske ligesom hos den saakaldte Ophionyx scu- telkim M. T. (System der Asteriden pag. 117), som udentvivl ogsaa er en ung Ophiothrix, men, som det synes, af en anden Art, da den kun paa Skivens Bugside er besat med taggede Granula, hvilke mangle paa den med taglagte Skjæl beklædte Rygside. Radialskjoldene vare utydelige formedelst de hele Skiven overalt bedækkende taggede Granula. — Armene, som hos de störste Exemplarer bestod af nogle og 40 Led, ud- mærke sig fra den voxne Form ved deres betydeligt længere Plader. Saavel Ryg- som Bugpladerne ere nemlig dobbelt saa lange som brede. De förste have en rundet Kjol efter Læng- den og ere næsten trekantede, idet den aborale Ende er meget bredere med convex Rand, den adorale Ende smalere, og Side- randene lidt indhulede. Bugpladerne ere fiirkantede med lidt indhulet aboral Rand og have en oval cunvex Ophöining paa Midten. Armenes Sider have 3 — 4 tynde Pigge, af hvilke de 2 överste ere störst, omtrent dobbelt saa lange som Armenes Brede, den nederste meget liden ; alle ere de echinulerede med stærke conisk-tilspidsede Tagger, 4 — 5 paa hver Side. Under disse Pigge ved den adorale Side af hver Tentakel sidder paa alle Armled, endog de inderste, en stor krum Hage, som löber ud i 2 bag hinanden siddende indad krummede Spidser, ganske ligesom Müller og Troschel (System der Asteriden Tab. 9 Fig. 4, c) have afbildet den hos deres Ophionyx armata. Denne Hage er mange Gange kortere end de længste Side- pigge. — Det unge Dyrs Farve er overalt lys guulbrun 20 M. Sårs. Fuldkommen lignende Unger af O. fragilis har jeg ogsaa iagt- taget ved den norske Kyst. — Hos voxne Individuer af Ophio- thrix fragilis ere, som bekjendt, Armpladerne meget kortere, idet de nemlig ikke ere længere end brede, Rygpladerne næsten rhombiske med en Kjol og „næsten tilspidset aboral Rand" (M. & T.), Bugpladerne fiirkantede med udhulet aboral Rand. Sidepiggene ere besatte med talrigere (man kan paa en Side tælle 15 — 20) Tagger ug deres Antal er formeret til 8 — 9; det cirkelrunde nögne Rum paa Skiveryggens Midte er nu ogsaa bleven bedækket med Granula eller Pigge. — De för omtalte Hager findes ogsaa, som Müller og Troschel have be- mærket (Archiv für Naturgesch. 1843. 1. pag. 122), hos den voxne Form, og det overalt paa Armene næsten lige indtil deres Basis. Kun paa de inderste 6 — 9 Armled ere disse Hager ikke udviklede, men i deres Sted findes meget smaa plumpe uregelmæssigt echinulerede Pigge af samme Störreise, hvilke ganske ligne den nederste paa alle Armled forekom- mende lille eller yngste Sidepig. Denne sidste skal nu, efter Müllers og Troschels Formodning. ,,forvandle sig fra sin med de övrige Sidepigge fælles echinulerede Beskaffenhed til Hage- formen, idet enkelte af dens Tagger regelmæssigt krumme sig indad og forlænge sig, medens Taggerne paa den ydre Side fuldkomment obliterere." Men jeg har paa de talrige af mig undersögte unge og gamle Individuer aldrig seet denne paa- staaede regelmæssige Indadkrummen af Taggerne paa den indre Side og Oblitereren af dem paa den ydre Side af den nederste Sidepig; tværtimod har jeg altid fundet denne at være aldeles uregelmæssigt echinuleret, og aldrig deri kunnet bemærke no- gen Overgang til Hageformen. Jeg antager derfor, at den nederste Sidepig gaaer over til de övrige Sidepigges Form, idet dens Tagger efterhaanden ordne sig i mere regelmæssig Afstand fra hverandre. Hägern e derimod, som hos unge Indi- Middelhavets Littoral-Faiina. 21 viduer ere forholdsmæssig langt större end lios de voxno, hol- der jeg for særegne Dannelser, som fortrinsviis ere bestemte for den unge Alder til med dem at klamre sig fast ved frem- mede Gjenstande. Der kunde maaskee Nogen falde paa at ville tyde de om- handlede Hager som Fodpapiller, hvilke, éfter Muller og Tro- schel, hos Slægten Ophiothrix .,ere utydelige eller ganske mangle;'' men hos 0. fragilis i det mindste er der virkelig samtidig med Hagerne tydelige Fodpapiller tilstede, nemlig een eneste meget liden conisk indenfor Hagen ved den adorale Side af Tentakelporerne. Ved Triest forekommer paa 20 — 40 Favnes Dyb meget hyppig en Varietet af 0. fragilis (varietas tenuispina Sårs) af 6" Störreise, deraf Skiven V2" i Diameter og Armene 2\'o — 3" lange. Den udmærker sig ved talrigere og tyndere, næsten haarformige, yderst sparsomt echinulerede Pigge paa Skivens Rygside. Paa disse passer det, som Müller og Troschel an- före (1. c. pag. 110): „sjeldnere bemærker man paa enkelte af de længere Pigge hist og her et Spor af Echinulation," hvorimod de hos den nordiske saavelsom den lille neapolitanske Form ere mere robuste og meget mere eller tættere echinule- rede. Hyppig lindes hos denne Varietet paa Armenes Ryg- plader smaa runde lidet ophöiede Knuder, nemlig een paa den aborale Spids, een paa Midten og ikke sjeldent een paa hver Side af den sidste nær ved å-n aborale Rand. Hos den ty- piske Form forekommer ofte en Knude paa den aborale Spids, men ingen eller kun svage Spor til de andre tre, hyppigst til den midterste. — Farven hos denne Varietet er altid mörke- blaa, Radialskjoldene oftest med en stor lys Plet paa deres ydre Deel, Piggene lyse; enkelte Individuer have fiolette Ra- dialskjolde og fiolette Tværbaand paa Armene, saaledes at der paa 2 — 3 mörkeblaa fölger 1 — 2 fiolette Led. Armenes Sider 22 M. Sårs. have 7 — 9 Pigge. Efter Beskrivelsen (1. c. pag. Ill) at dömme forekommer det mig, at Ophiotlirix echinata Müll. & Trosch. ikke er forskjellig fra denne Varietet af O. fragil is. 4. Opliiacantha s c ab r a Särs, nov. spec. (Tab. 1. Fig. 1). Paa 50 Favnes Dyb fandtes ved Neapel et Exemplar af denne Form, som har en saa stor Lighed med O. setosa M. & T., at man ved förste Öiekast kunde være tilböielig til at betragte den kun som en Varietet af denne, naar ikke Skivens Bevæbning viste saa betydelig Forskjel. Om O. setosa hedder det hos Müller og Troschel (System der Asteriden pag. 106): ., Skiven er nögen. Paa Rygsiden findes i Retningen af Ar- „mene henimod Midten 10 Kamme (Züge) af korte, stumpe, „rue Fortsatser, ikke regelmæssigt i Rader. De naae ikke til „Skivens Midte. Paa den midterste Deel af Skiven nogle „meget adspredte mindre lignende Fortsatser." — Dette For- hold er ogsaa af bildet sammesteds Tab. 8 Fig. 2, og jeg kan bekræfte det efter ündersögelsen af et Kjöbenhavns Museum tilhörende Exemplar, hos hvilket Skiven virkelig var nögen, med Undtagelse af de 10 Kamme af Smaaknuder, hvilke sidde paa ligesaa mange ophöiede linieformige Ribber, der dog ikke naae hen til Skivens Midte. Hos den af mig ved Neapel fundne Form (Tab. 1 Fig. 1) er Skiven noget femkantet, idet Randen mellem Armene er lidt concav (uden nogen saadan median Fure, som Müllers og Troschels Figur viser), og overalt paa Rygsiden besat med talrige uden Orden adspredte korte, stumpe rue Smaaknuder, samt ved Peripherien lige ovenover hver Arm med 2 store, brede, coniske Fremragninger, hvilke ligeledes ere besatte med samme Slags rue Smaaknuder. Skivens Bugside er derimod glat og uden Knudcr. Ingen Radialskjolde. Mundpartiet er som hos 0. setosa; ogsaa Armenes Bygning er ganske over- Middelhavets Littoral-Fauna. 23 eensstemmende. Armenes Sider have 7 — 8 Pigge, og Bug- pladerne ere, ligesom hos O. setosa, adsilte ved et nögent huddækket Rum. Skivens Diameter Vs" t-Her 8""", Armene 2V2" eller 65""" lange. — Farven paa Skiven hvidgraa mar- moreret med mörkebrunt. Armene med brune Tværbaand paa Rygsiden, saaledes at der efter 1 — 3 hvidgraa Led tolger 1 brunt. Ophiacantba scabra atViger saaledes kun ved Skivens Be- klædning fra O. setosa, og kommer just derved til at ligne mere den höinordiske O. spinulosa. Denne sidste adskiller sig imidlertid tilstrækkeligt ved at Skivens Knuder her ere tal- rigere, mere forlængede eller pigagtige og ogsaa bedække Ski- vens Bugside, som hos begge de middelhavske Arter er nögen, samt ved at Armenes Sideplader stode sammen paa Bugsiden uden der at efterlade noget nögent Rum mellem Bugpladerne. Endelig ere Armene hos O. spinulosa kortere, nemlig kun 5, men hos hine to Arter 8 Gange saa lange som Skivens Dia- meter. Den nye Art kan diagnoseres saaledes: Ophiacantba scabra. O. setosæ simillima, sed disco supra undiqve tuberculis minimis rudibus irregulariter sparsis et prominentiis duabus majoribus rudibus ad marginem super basin brachiorum obsito. Tab. 1 Fig. 1 forestiller Skiven med en Deel af en Arm af Ophiacantba scabra, seet fra Rygsiden, forstörret. a a de 2 coniske Fremragninger paa Skiven ovenover Armene. . 5. Ophianoplus*) annulosus Sårs, nov. genus et spee. (Tab. L Fig. 2—7). Denne Ophiuride, hvoraf jeg kun fandt et eneste Exemplar *) Navnet er dannet af OCfii^, serpens, ofj ccvonÅOc^, inerniis, med Hensyn til den nøgne ubevæbnede Skive. 84 M. Sårs. |);iii 40 — 50 l'avnos Dyb vod Neapel, bör lulentvivl danne en ny Slæ^t i Nærheden afOpliioconia, fra hvilken den dog strax ved ItM'stc Oiek.'ist adskilhM- sit^' ved sin n()nne, ikk<^ nied (jira- nul;i hehijjfte Skiv(\ Skiven (Tal). 1 1'iu. 2) er meget tyk eller hvælvet, dog tennnelig tlad ovenpaa, Omkredsen noget femkantet formedelst (U' lidt udadl)()iedi> IiitiM'itraehiah'uni, og 13ugsiden noget convex. DtMi w iuh>ii ncm'nsondu^lst Slags l>evad)ning, kun heklanlt \\Wi\ en iiltgen iliid, ol^ ilden Radialskjolde, hvorved dtMi ad- skiller si^ Ira samme luts l-'oi-bes's Slaîgt Ophiopsila, med hvilken dm har noucn Liglunl. Pan langsiden lindes 10 Ge- nitalspaltiM". Mundskjtdih'ne ( l''ig. .S, a a) ere sniaa, rundagtige, gansk(> lidt hengen" rnd hreile, og det iMie af dem, Madrepor- ]>ladi>n (Kig. ."^, h), er lidt stiu're end de andre 4, cirkelrundt og udnuerkt't veil en hult ophöiet og med fordybede Punkter besat ligesom s))ongiös Rand. Mundvigene (Mundspalterne) iM'e, Iigesi)m lios Shegten Amphiui'a l"\n'b(>s, ved deres aborale l\nde (tili Sidenie ere nogiie) besatte hver med (> haarde Pa- })iller, niMulig 4 eoniske og tennnelig tladtrykte, 2 paa hver Side, af hvilke de 2 störste (Fig. iî, il d) sidde paa den ydre Side al' den förste Armbiig{)lades Tentakler (\Lr svare til den skjadformige MuntlpajVd hos Amphiura, og de andre 2 (Fig. IÎ, e e), som ere lidt mindre, sidde lige under de smaa Tand- papiller, som vi strax skulle omtale, og kunne derfor maaskee ligeledes befragtes som saadanne; og endelig 2 meget smale laneetformige Papiller (Fig. '^, e e), livilke sidde ovenfor hine höiere oppe i Mundvigens Hule og vende deres Spids indad mod Munden. Disse sidste svare til de laneetformige Mund- papiller hos Amphiuivrne, med hvilke Mundpartiet hos (^phia- noplus stemmer ganske overeens, med Tndtagelse af, at der under Tandeolunmerne sidder en I lob af rundagtige Tand- papiller (Fig. ',\, f), ligesom hos Ophiocoma, hvilke danne Middelhavets Littoral-Fniina, 25 :\ — 4 uordentlige Længderader. Mundparticts Tyggeflader, .som (TC bredere end lios Opliioeonia og dnnne en Art af Börste, har derved ogsaa nogen Lighed med samme hos Opldopholis seoh)()endrica og Ophiotljrix fragilis, men afviger fra den förste ved Tilstedevaîrelsen Mf tnlri^^e T.iiidit.-ipillei- ^>^ fr.'i den sidste v(*d ;it liave Mundpapiller. Armene (Fig. 2, ) ere f* — (> dange saa hinge som Skivens Diametei*, ug, afvigende fra andre Opliiurider, tykkere li<'iiiin<)r('(\(' som lange, med convex Aborairand; lîujipladerne (Fig. 0, ]n m) lidt större end Ryg- |)laderne, liirkîiiitede, med iidjiiijcf A ltor;ilr;ind ; Sistctu der Asteriden pag. 77) hedder om L. Savicrnyi: „at dor ved Furens Kaiid staaer en Rad af krummede Papiller, een paa hver Plade, og udenfor disse en Kad al længeie Vigge, likeledes een paa hver Plade," saa er dette ikke ganske rigtigt; thi begge Kader (og hos den norske Form alle 3) staae paa een og samme Plade, nemlig Adamhulacralpladen, og udenfor denne ligger den meget bredere ventrale Kandplade, som bærer de 3 — 4 større Pigge, 46 M. Sårs. da det af Dübeii og Koren (1. c. pag. 254) omtalte ,,af Loven fundne store syvarmede Exemplar'' sandsynligviis horer til L. Savignyi, saa naaer denne Art ogsaa til Bohuslän. Sluttelig vedtoies Diagnose af begge disse Arter: Luidia Savignyi. Major (1 — 2 pedalis), brachiis Sep- tem; spinis ad sulcos ambulacrales biseriatis (in scutis adam- bulacralibus insidentibus), interioribus parum arcuatis, exteri- oribus rectis et fere duplo longioribus ac crassioribus. Luidia S ars i i. Minor (6 pollicaris), brachiis qvinqve; spinis ad sulcos ambulacrales triseriatis (in scutis adambula- cralibus insidentidus), interioribus valde arcuatis et compressis, mediis paululum longioribus ac crassioribus et minus arcuatis, exterioribus rectis interiores magnitudine æqvantibus. 15. Astropecten aur ant i a eus M. & T. Ikke meget hyppig ved Triest og Neapel paa 20 — 100 Favnes Dyb. Rygsiden orangeröd, Paxillerne gule. De störste Exemplarer, jeg erholdt, havde et Gjennemsnit af 15". 16. Astropecten bispinosus M. & T. Temmelig almindelig ved Neapel og Triest paa 5 — 30 Favnes Dyb. Rygsiden gronlig brunguul. Armene variere hos denne Art paafaldende, hvilket Müller og Troschrl ogsaa have bemærket; almindeligst ere de meget lange og smale, men stundom ogsaa hos lige store Exemplarer korte og brede. — Denne Söstjerne synes især at ernære sig af Mollusker, med hvilke man ofte finder dens Mave fyldt. Saaledes fandt jeg engang i Maven af et Individ af kun .3 '/4" Diameter, hvoraf Skiven udgjorde %", 4 Exemplarer af Dentalium den- talis af 1" Længde; Skiven og et Stykke af de 2 ligeoverfoj- hinanden staaende Arme vare paa Rygsiden stærkt brokformig udspilede af disse indenfor i Maven liggende lange Skaller. 17. Astropecten piatyacanth us M. & T. Äliddelhavets Littoral-Fauna. 47 Kun 2 Kxeinplarer af doniu', t^oiii det synes, sjeldne So- stjerne fandtes ved Neapel j)aa 20 Favnes Dyb. 18. xVstropecten spinulosiis M. & T. (Tab. 1. V\cr. 16, 17). Ved Triest paa 20— .'^0 Favnes Dyb tik je^ i Bundskra- ben 2 Exemplarer af en S()stjerne, som, nagtet nogie Afvi- gelser fra Beskrivelsen hos Müller og Troschel, dog udentvivl liörer til denne Art. Det förste af disse Exemplarer havde en Diameter af 2 '/a". Farven paa Rygsiden grönlig brunguul. Forholdet af don lille Radius til den store som 1 : 3V2- Fure- papillerne (Tab. 1 Fig. 17, a b ej staae i 3 Rader: inderst 1 flad i Tværretningen af Armene og noget smalere i Spidsen, i den anden og tredie Rad 2 i hver ved Siden af hinanden, hvilke ere flade i Længderetningen af Armene og oventil bre- dere med lige afskaaren Ende. De 2 i anden Rad ere af samme Længde som den ene- i den inderste Rad, de i tredie Rad ere lidt mindre. — Blandt Bugpladernes Pigge (,, Schup- pen'' M. & T.) udmærke sig ved Basis af Armene 4 (under- tiden 5) ved deres Störreise (Fig. 17, d e f), hvilke tiltage i Störreise fra Furen imod Randen og ere lancetforinige, noget flade og tilspidsede i Enden (kunne altsaa ikke egentlig kaldes ..Skjæl''); længere ude paa xVrmene findes der kun 3 og en- delig 2, hvilket Antal holder ved lige indtil Armenes Spids. De dorsale Randplader (Fig. 16, a a), hvis Antal hos det ene Exemplar var 28, hos det andet 24, ere meget smaa, lidt höiere end brede; af de smaa kort-cylindriske Tuberkler eller Smaapigge, med hvilke de, ligesom Bugpladerne, ere Ijesatte, fremtræder en eneste större Pig (Fig. 16, b b) af samme F(»rm som Bugpladernes Pigge, men neppe halvt saa stor sum Rand- piggen (Fig. 16, ce); hos det större Exemplar vai- denne Pig ikke udviklet paa de 5 — 6 inderste Randplader, hos det mindre fandtes den i hele Armens Laengde, men var paa de inderste 48 M. Sårs. Placier meget kortere og tykkere. Denne Pig omtales ikke af Müller og Troschel, som hentore denne Söstjerne til deres 3die Afdeling af Astropecten: „Arterne med smaa Tuberkler istedetfor Pigge paa de dorsale Randplader." Den horer der- imod rettere til deres 2den Afdeling: „Arterne med en Pig paa de dorsale Randp lader," tæt ved A. bispinosus og A. platyacanthus. Tab. 1 Fig. 16 forestiller et Stykke af en Arm, taget omtrent i Midten af dens Længde, af Astropecten spinulosus, seet fra Rygsiden og forstörret. a a de dorsale Randpladers smaa Pigge, b b deres eneste större Pig, c c Randpiggen, d d Paxillerne. — Fig. 17. Samme seet fra Bugsiden. a a förste eller inderste Rad Furepapiller, b b anden og c c tredie eller yderste Rad af samme, d e f Bugpladernes större Pigge. 19. Astropecten pentacanthus M. & T. Denne er den almindeligste Söstjerne ved Triest og Nea- pel, hvor den forekommer paa 5 — 30 Favnes Dyb. Om Fure- papillerne sige Müller og Troschel (1. c. pag. 74), „at i den indre Rad staae 3 paa hver Plade, hvilke ere tyndere, og i den y dre 2 paa hver Plade, de sidste ere bredere i Enden." Hos alle mine Exemplarer staae begge Rader paa een og samme Plade, Adambulacralpladen, og i begge Rader er der 3 Papiller; den midterste af de 3 Papiller i den ydre Rad er större og bredere i den ydre Ende end de 2 andre. Paa denne Söstjerne tindes ikke sjeldent en liden ziirlig Annelide, som synes at leve parasitisk i Bugfureriie mellem Tentaklerne hos denne og andre Arter af Söstjerner. Den er nemlig udentvivl identisk med Polynoö astericola delle Chiaje, som forekommer paa Astropecten aurantiacus og Asteracanthion tenuispinus. Denne Annelide, som synes at maatte danne en ny Slægt, vil i det Folgende blive beskrevet. 20. Astropecten subinermis M. & T. Middelhavets Littoral-Fauna. 49 Af denne sjeldne Söstjerne erholdt jeg ved Messina et 10" stort Exemphir fra lienvcd 100 Favnes Dyb. Farven, som hverken Opdageren, Philippi, eller Müller og Troschel anfore, er lys minierod, Kandplaclerne lysere end Paxillarfeldtet eller bieg rödgule; den midt imelleni Centrum og Skiveranden be- liggende Madreporplade lyseguul. — Denne Art staaer nær ved vor nordiske A. Andromeda, som ligeledes kun forekonnnnr paa store Dyb, men er dog distinct. Skiven er nemlig hos A. subinermis furholdsviis större, de dorsale Randplader ad- skilte fra hverandre ved mindre dybe Furer uden kornet- fryndset Rand („margine granuloso-fimbriatis", Düben& Koren 1. c. pag. 258), og besatte med ganske tæt sammen siddende Granula; de ventrale Randplader ere beklædte med tætte Skjæl, af hvilke nogle (3 — 4) aflange, brede, skjælformige, flade tiltrykkede („adpresse") Smaapigge træde frem (hos A. Andromeda ere derimod disse Plader besatte med mindre og mere adspredte Korn og med 3 — 4 smale lancetformige spidse tiltrykkede Pigge). Endelig ere Furepapillerne meget större, bredere og flade med stump Spids (hos A. Andromeda ere de meget tynde og cylindriske). 21. Asteriscus verruculatus M. & T. Almindelig ved Neapel paa Klipper og Stene mellem Alger ved Stranden, 1 — 2 F od under Soens Speil. Dens Farve er smudsig grönguul. De störste af mine Exemplarer have en Diameter af IV2 — 2", medens Müller og Troschel angive den til 4". En mindre, kun V2" «tor Form af tegl- steensröd Farve fandtes sammesteds i flere Exemplarer paa 40 — 50 Favnes Dyb. — Müller og Troschel sige om denne Art, at den har „fem, sjeldnere sex Arme." Alle mine tal- rige Exemplarer have kun 5 Arme, saa at jeg maa betragte Tallet J5 som abnormt, saaledos som man ju undertiden finder lignende Abnormiteter hos alle Söstjerner. 50 M. Sårs. 22. Asteriscus palmipes M. & T. Synes at være en Dyhvands Art; thi jeg tandt den ved Neapel, dog ikke hyppig, paa 30 — 100 Favnes Dyb, de störste Exemplarer, af 6V2" Diameter, paa det störste Dyb. Farven er paa Rygsiden lysröd eller rosenröd, paa Bugsideu rodlig- livid eller næsten reen livid med röd Rand, Tentaklerne lys guulagtige» Den har normalt 5 Arme; et eneste Exemplar havde 7 Arme. Sædvanlig have Armene en temmelig uregel- mæssig Form, idet de hyppig ere beskadigede, forrevne eller afbidte. Madreporpladen ligger, hvad der ikke findes anmærket hos Müller og Troschel, meget nær ved Gatboret, ikke fuldt saa langt som 2 Gange dens Diameter fjernet derfra, altsaa meget langt fra Skivens Rand. 23. Ophidiaster ophidianus M. & T. Et Exemplar af denne meget sjeldne Söstjerne erholdtes ved Messina paa 5 — 10 Favnes Dyb. Dets Störreise var 8", deraf Skivens Diameter 1", Armene 3V2" lange og V2" brede, altsaa Forholdet af Skivens til Armenes Radius som 1 : 8. De af Müller og Troschel i Parisermuseet undersögte Exem- plarer, som vare 18" store og viste Forholdet af begge Radier som 1 : 10, „skulle være fra Sicilien.'' Dette Find^sted er, som man nu seer, rigtigt angivet. Mit Exemplar stemmer fuldkommen overeens med Müllers og Troschels Beskrivelse, som jeg kun tilföier Folgende: Farven er livlig höiröd. Det centrale Gatbor er omgivet af 5 större og mellem dem 5 mindre (neppe halvt saa store) Knuder eller Granula, ud- mærkede ved deres Störreise fra Skivens övrige overordentlig fine og uniforme Granulation. — Furepapillerne danne 2 Rader. I förste eller den indre Rad staae de ganske tæt sammen, saa at de med deres Sider beröre hinanden, hver anden Papil er större og noget kölleformig eller med tykkere but tilrundet ydre Ende, hver anden lidt (V4 — Vs) mindre, cylindrisk og Middelhavets Littoral-Faiina. 51 tyndere (Va)- I anden Rad, som staaer i nogen Afstand fra den forste, sidde de enkelte eller langt fra hverandre, ere om- trent af lige Længde med dem i fth'ste Rad, men dobbelt saa tykke, yderst plumpe, cylindrisk-coniske med tilrundet ydre Ende; paa de ydre Totrediedele af iVrmen sidde de lige ud for hver anden af de tykkere Papiller i forste Rad, saaledes at 1 af disse og 2 af de tyndere staae mellem hvert Par a f dem; paa den inderste Trediedeel af Armene derimod sidde de tættei-e og lige ud for hver af de tykkere i forste Rad. Hvad Joh. Müller (Ueber den Bau der Echinodermen pag. 43) bemærker om Slægten Ophidiaster, „at der er mange Rader af Plader fra Ambulacralfuren indtil der, hvor Pore- feldterne begynde," gjælder aldeles ikke om nærværende Art. Her findes kun 2 Rader af Plader, nemlig en Rad Adambu- lacralplader, som bærer begge Rader Furepapiller, og endnu en Rad Plader, og derpaa begynde Porefeldterne. Det for- holder sig altsaa hos Ophidiaster ophidianus ligedan som, efter Müller, hos Echinaster og Scytaster, at der kun er 2 Rader af Plader fra Ambulacralfuren indtil der, hvor Porefeldterne begynde. — Foruden de 2 Rader af Adambulacralplader findes der i Alt paa Armene 9 regelmæssige Længderader af Plader, som staae i lige Afstand fra hverandre, og have mellem sig 8 ligesaa regelmæssige Længderader af Porefeldter. 24. C hæ tast er lon gi pes (Asterias) Retz. De faa ved Neapel erholdte Exemplarer af denne So- stjerne fandtes paa henved 100 Favnes Dyb. Farven, som hos Müller og Troschel ikke angives, er lys rodguul eller orange. 25. Echinaster sepositus M. & T. Temmelig almindelig ved Neapel og Messina paa 10 — 30 Favnes Dyb. 26. Asteracanthion glacialis (Asterias) 0. F. Müll. 4* r)2 IVI. Sa r s. S;i.ivrl \'('(I Nr.'i,|i('l som Mcssin.-i lorckoiiiiinT (Iciiih' Art ikk(i sjrldciil \('(l Slr.iiidtii |»;i;i K li|t|.cnic l.rl iiiidrr Sitcns ( )v('r(l;i(l('. Dell sl.ciimicr i .illc llciisccinlcr ovcirciis med diMi vcl iMdvjciidlr nordiske l''uiiii oij; ojdijuicr ()|4s;i;i lier en liLït'.sjia ln-lydcli^' Slidiclsc. 27. A slcr.'ic.i 11 1 II io II (en 11 i spin IIS M. ik 'W lOr li)j;id(Ml('s en Iit(.(ti-,'il Ail o^ I;i,nat, liyppij^crt' ciul den ror('|rn;u'n(lc, is.cr ved Messina, hvor den er incncf aliniiidclii^ |»a;i KlipjnT on Siciic ta'l under Si>eiis Sjieii. l-'arveii, som Midler o|4 Triiscliel aiii^'ive al va're Modrlxl ol' .iI iiii.'iL5. M») •»m denne Arl, .il den liar „(5 -8 lor del meste idif^e Arme." De llesle .il mine laliiii;«' l']\empla,rer linvde omlreni del li;il\ c \iil;il ;il Armene, o«: del, ma'rkwerdi^'l nok, allid de p.i.i den ene Side al Si')sl.jernen siddende, kitrlcre ojj[ smalere end de ()\ lii^'e, olï (»ieiisynliij; reprodiicerede eller et T.il» eller en Deling. S.M.iledes landles I'. \']\. hos de sexar- iiiede Indixidiier 2 store oii 4, T) eller (i mindre Arme, ellei' f) slori' o;j; I L!;;inske liden; hos de syxarmede Indixidiier 2 slore oii T) sniaa,, eller '.\ store ou 4 snia;i, eller 4 store oi: ^ siiiM.i ; hos s StiuTeJse; oLïsaa ore de hos el o^ s.iinme indixid ikke sji'hlenl al" lor- skjeHi|.i Sliuridse, Som oxcnloi ved .Vmphiura \ irens he- iiKerkel, synes delle nwerkx aM'diije IMiaMioinen ikke ;it kunne Middelhavets Liltorjil-raiina. 53 tilskrives en R('j)roe nu«! For- ijK'iritninjrei). /f^. Onto. ICrhin'uht. 28. ('idîiris li yst rix \jnmV. Af denne Art, fik je^: kun et en<;.ste Kxemplnr p.-ia f)() -80 Fjivnes Dyl* v(mJ \e;if>el, livor den synes ;it være me^^et sj«'l«i- nere end den f(')|(.'(;n pnj;. 324), ;it den nojfjiske C;i«];iris ii;i|)ill;i(;i Fleininj( m;iaskee kun ej- -mi Varietet af C liystrix Lamk. Dette er dog nepfje Tilfa.'I(]ct, de synes virkelig at være di- stincte Arter. IJühen og Koren have (Zoologisk«' JJidrag i Stockh. Ae.id. Il/indl. I84f) \)'<\f)) sijgt at skjelMc m. I. pa^. X)\\) meget nfnngti^t angivet For- skjellen mellem ('. liystrix ot/^'. p;i[iill;it;j. Den hestaaer for- ïie,mm*">)• ^^'' '^''i^'^^*' primaire Pigge ere, efter Fliilipjii, hf)s hetrge Arter dohhelt saa lange som Skallens ])i;uiieter. Dette torliolder sig ganske rigtigt med C. papillata; men hos mit Kxeinpiai- ;»f C. hystrix vare de .'V/2" lange ou 7h" tykke, altsaa A (îange saa lange som Skaldiameteren. Med Hensyn til Piggenes Form og Sculptur, da ere de hos {]. hystrix slankere og have kun 11 — J2 langs- 54 M. Sårs. lobende, ophöiede, rue eller smaaknudrede Linier (,,lineis ele- vatis subserratis asperis," Phil); hos C. papillata derimod mere robuste og med 15 — 20 (hyppigst 17 — 18) saadanne Linier. De smaa secundære Pigge, som omgive Basis af de större og indfatte Ambulacrerne, lobe, som Philippi har bemærket, hos C. hystrix mere ud i en Spids, medens de hos C. papillata og C. affinis næsten ere lineale. 29. Cidaris affinis Phil. (C. Stokesii Ag.). Under mit Ophold i Neapel erholdt jeg paa 50 — 100 Favnes Dyb 3 Exemplarer af denne af Philippi (Archiv f. Naturg. 1945. 1. pag. 351) opstillede Art. Den adskiller sig kjendeligt nok baade fra C. hystrix og C. papillata ved sin mörkere rode Farve, ved den bredere og med talrigere Granula besatte Rand omkring Ringfuren, som omgiver de primære Knuder paa Skallen, samt ved at dens primære Pigge have omtrent 18 langslöbende ophöiede stærkt knudrede Linier („lineis asperrimis," Phil.), hvilke sidde tættere sammen eller ere bredere end hos hine 2 Arter, saa at Furerne mellem dem ikke ere synderlig bredere end selve Linierne, medens de hos hine Arter ere 2 — 3 Gange saa brede. Antallet af primære Knuder i hver af de 2 Rader Interambulacralplader er 7 — 8 (efter Philippi kun 7). Philippi angiver i Artscharacteren de primære Pigges Længde til V^ ^^ang större end Skallens Dia- meter; men dette Forhold synes dog at være underkastet Va- riationer, thi hos det ene af mine Exemplarer vare disse Pig- ge dobbelt saa lange som Skaldiameteren. 30. Echinocidaris æqvitubercu latus (Echinus) Blainv. (E. neapolitanus delle Chiaje). Denne for Middelhavet eiendommelige Echinide er tem- melig almindelig ved Neapel paa Klipperne i Littoralbæltet mellem Balanerne tæt under Soens Speil, hvor den ikke sjel- dent sidder tor i Ebbetiden. Dens Farve er m()rkebrun eller Middelhavets Littoral-Fauna. 55 næsten begsort, Skallens Kniider lysegule. Piggene brunsorte eller brunfiolette eller næsten ganske sorte. 31. Echinus melo Lamk. Ved Neapel paa 50 — 100 Favnes Dyb, sjelden. Denne Art, den störste bekjendte Echinus (mit Exemplar havde en Skaldiameter af SVa'')- har ved förste Öiekast nogen Lighed med den nordiske E. esculentus L. (E. sphæra Müll.), som ikke forekommer i Middelhavet; men adskiller sig, foruden ved dens i Almindelighed mere nedtrykte Form og lysere orangeröde Farve, fornemmelig derved, at kun hver anden af Interambu- lacralpladerne har en stor primær Knude midtpaa, undtagen paa Skallens Underside (Mundside), hvor der er en saadan paa hver af disse Plader; de secundære Knuder ere meget smaa, 3 — 4 Gange mindre end den primære. Ogsaa Ambu- lacralpladerne vise det samme Forhold, idet hver anden eller endnu oftere (især midt paa Skallen) hver tredie Plade har en stor primær Knude ved Randen tæt ved Porefeldtet, medens de övrige Knuder paa samme Plade og paa begge de mellem- liggende Plader ere langt mindre. — Hos den nordiske E. esculentus er derimod den primære Knude paa Interambulacral- pladerne kun lidet eller slet ikke större end de secundære, og den findes paa alle Plader uden at overspringe nogen ; hver anden Ambulacralplade har constant ved Porefeldtet en pri- mær Knude, som er lidt större end den ene eller de 2 secun- dære, der findes paa samme Plade. 32. Echinus Flemingii Forb. Det var mig overraskende at finde denne nordiske iVrt i Middelhavet; jeg fik af den et Exemplar ved Neapel paa 50 Favnes Dyb. At den her maa være meget sjelden, kau slut- tes deraf, at delle Chiaje, som urigtigen henförer den til E. sardicus Lamk., kun en eneste Gang har antruffet den. Mit 56 M. S ars. neapolitanske Exemplar stemmer, efter nöiagtig Sammenlig- ning, i alle Henseender fuldkommen overeens med de norske. 33. Echinus (Toxopneustes Ag.) brevispinosus Risso. Temmelig almindelig ved Neapel og Messina fra Stranden tæt under Söens Speil af og indtil 30 Favnes Dyb. Skallen er brunfiolet; Piggene hyppigst livlig fiolette med hvid Spids, ofte ogsaa rödbrune med eller uden hvid Spids, undertiden, især hos unge Exemplarer, næsten ganske hvide. Hos ældre Exemplarer ere Piggene i Almindelighed forholdsviis kortere end hos yngre. Unge Individner have 4, ældre 5, sjeldent 6 Porepar i Ambulacrerne. Af Echinus granularis Lamk., Ag & Des., som udmær- ker sig ved en tykkere og mere nedtrykt Skal, samt ved 5 — 6 (Agassiz angiver kun 5) Porepar, hvilke danne en meget uor- dentlig Bue eller rettere 2 Buer med 3 eller 4 Porepar i den ydre og 2 i den indre Bue, besidder jeg Exemplarer, som skulle være fra Middelhavet, men selv fandt jeg den ikke der. Den synes virkelig at være en distinct Art og ikke blot en Varietet af E. brevispinosus. 34. Echinus (Toxopneustes) lividus Lamk., Forb. Meget almindelig ved Triest, Neapel og Messina, og cha- racteristisk for Strandbæltet lige fra Söens Overflade, hvor den paa Klipper og mellem Stene ofte i Ebbetiden sidder tor, indtil 2 Favnes Dyb. Denne Echinide har saa stor Lighed med den nordiske E. dröbachiensis Müll. (E. neglectus Lamk,, Forb.), en Fonn, som er udbredt fra Grönland af (hvorfra jeg besidder Exem- plarer) til Orken- og Shetlandsöerne, Finmarken og hele den norske Kyst samt Sverriges Vestkyst indtil Öresund, at man fristes til med Liljeborg (Vetensk. Acad. Handl. 1850 pag. 339) at betragte begge Former som climatiske Varieteter at Middelhavets Littoral-Fauna. 57 een og samme Art. Liljeborg autorer nemlig med Grund, at de afDüben og Koren (Zoologiske Bidrag 1846 pag. 277) givne Characterer forE. dröhachiensisfE. neglectus D. & K.) næsten alle ere inconstante, og giver selv folgende Artsdiagnose: „E. poro- rum paribus in medio testæ depressæ I. conico-depressæ 5 — 7." Herved skal jeg kun bemærke, at jeg paa mine talrige Exemplarer af E. dröbachiensis, ogsaa de flnmarkske, altid tinder 5 — 6 Porepar midt paa Skallen, og kun hos et eneste 7, og det uagtet mine störste Exemplarer vare ligesaa store som Liljeborgs, nemlig 85"""' i Diameter. Skjöndt nu begge Former ere underkastede betydelige Variationer, saa anseer jeg dem ikke destomindre for distincte Arter, fordi jeg blandt mine talrige Exemplarer af begge dog ingen Overgang har fundet fra den ene til den anden. Ved nemlig at sammenligne ligestore Exemplarer af begge finder jeg folgende Skjelnemærker at være constante: 1) Skallens Knuder ere hos E. dröbachiensis i det Hele ta- get mindre, og de secundære Knuder paa Interambulacral- pladerne meget mindre end de primære, hvorimod de hos E. lividus oftest ere næsten af lige Störreise eller ikke meget mindre. 2) Ambulacralpladerne ere hos E. dröbachiensis bredere, saa at begge Rader af primære Knuder staae i större Af- stand fra hinanden end hos E. lividus. 3) Madreporpladen er hos E. dröbachiensis större og stær- kere hvælvet, Genitalpladerne [derimod mindre convexe, end hos E. lividus. 4) Piggene ere i Almindelighed kortere og tykkere hos E. dröbachiensis, længere og tyndere samt i Enden mere spidse hos E. lividus; dog er dette underkastet Varia- tioner. Mindre væsentlig er Forskjellen i Störreise og Farve. 58 M. Sars. Mine störste Exemplarer at" E. dröbachiensis havde en Skal- diameter af SÖ"""", af E. lividus derimod kun 58"""; imidlertid antorer Agassiz, at han besidder Exemplarer af den sidste Art af nær 3" eller TT"'"'. — Skallens Farve er hos E. lividus brungrön, hos E. dröbachiensis mörk brunfiolet, der stundom ogsaa falder noget i det Grönlige. Piggenes Farve varierer overordentlig meget, hos E. dröbachiensis i alle Forandringer mellem hvidt, fiolet og grönt, hos E. lividus mellem fiolet, brunt og grönt. Tentakelporerne danne hos begge Artert Buer af 5 — 6 Par (hos E." lividus meget sjeldent 6) ligetil Gatboret, i hvis Nær- hed undertiden en og anden Plade kun har 4 Porepar. Düben og Koren anfore, at Poreparrenes Antal hos E. lividus aftager imod Gatboret först til 4 og siden til 3. Dette er saa langt fra at være constant, at der meget mere hos de fleste af mine Exemplarer fandtes, med Undtagelse af en eller anden enkelt Plade med 4 Par, overalt 5 Porepar lige indtil Gatboret. — Paa Skallens Underside derimod aftager hos E. lividus Pore- parrenes Antal ved den 6 — 9de Plade fra Munden af til 4 Par og paa de 2 inderste eller Munden nærmeste Plader til 3 ; medens de hos E. dröbachiensis först ved den 3 — 5te Plade fra Munden aftage fra 5 til 4 og 3 Par. Denne Forskjel, som dog kun synes lidet betydende, tor maaskee alene kom- me af, at de Exemplarer, hos hvilke den bemærkedes, vare större hos den sidste end hos den förste Art. Agassiz og Desor anfore i deres „Catalogue raisonné des Echinides" (Annales des Sciences nat. 1846. Vol. 6 pag. 36T) E. neglectus Lamk., Forb., som en særskilt Art, forskjellig fra E. dröbachiensis Müll. (E. neglectus Düb. & Kor.); men det er aldeles sikkert, at i det mindste don af Forbes (Histo- ry of Brit. Starfish, pag. 1T2) under hiint Navn meget nöi- Middelhavets Littoral-Faiina. 59 agtigt beskrevna Art er identisk med E. dröbachiensis Müll, eller E. neglectus Diih. & Kor., Liljeb. Sluttelig meddeles hor nye Diagnoser af begge Arter: Echinus (To x op neu s te s) lividus. Testa depressa livido-virente; pororum paribus 5 — 6; tu- berculis majoribus, primariis in scutis interambulacralibus se- cundariis sæpissime parum majoribus, in scutis ambulacralibus magis approximatis; scuto madreporiformi minore et planiore; spinis longioribus et acutioribus. Echinus (Toxopneustes) dröbachiensis. Testa depressa livido-violacea; pororum paribus 5 — 6 (rarissime 7); tuberculis minoribus, primariis in scutis interam- bulacralibus secundariis multo majoribus, in scutis ambulacra- libus magis distantibus; scuto madreporiformi majore et con- vexiore; spinis brevioribus et minus acutis. 35. Echinus (Psammechinus) microtuberculatus Blainv. Yderst almindelig og i talrig Mængde ved Triest, Nea- pel og Messina, paa 2 — 15 Favnes Dyb, og characteristisk for Zosterai'egionen. Den staaer meget nær ved den nordiske E. miliaris Leske, Forb. (E. virens Düb. & Kor.), ja J. Maller (Müllers xVrchiv 1850 pag. 459) yttrer endog Tvivl om de ogsaa virkelig ere forskjellige Arter. Dette ere de dog ganske vist, endskjöndt Forskjellighederne just ikke ere meget betyde- lige. Muller siger, at E. miliaris er mere afgjort („entschie- dener) grön, med hvilket Udtryk han sandsynlig mindre mener Skallen end det hele ydre Udseende, altså a især Piggene. Skallen har jeg altid hos E. miliaris fundet eensfarvet grön- brun, meget sjeldent rödbrun, men hos E. microtuberculatus smudsiggrön eller mörk olivengrön, sjeldent brunröd, og altid med 10 parvus paa Ambulacrerne over Tentakelporerne fra Munden til Gatboret sig strækkende Baand af en iöinefalden^^ iq ^ r 60 M. Sårs. lys græsgron eller grönguul Farve, hvilke ikke tindes, i det mindste ikke saa afstikkende mod Skallens Farve, hos E. mi- liaris, hvor de ere brungråa eller guulgraa. Endvidere ere Piggene hos denne sidste tykkere, og, hvilket jeg al tid har fun- det constant, paa deres yderste Halvdeel livlig fiolette; medens deres inderste Deel er smudsiggrön. Hos E. microtuberculatus ere derimod Piggene græsgronne, lysegrönne eller gröngule, oftest med hvidagtig Spids, sjeldent lyseröde eller rödbrune med hvid Spids. Skallen er ogsaa hos denne Art mindre ned- trykt eller meget mere hvælvet end hos E. miliaris, og dens Knuder noget mindre ; endelig er Mundhinden belagt med tæt- siddende taglagte græsgronne Kalkplader, hvilke hos E. mili- aris ere mindre, sidde mindre tæt sammen eller oftest ikke engang beröre hverandre, og ere af en lysebrun Farve. Efter det Anforte gives herved folgende Diagnoser af de tvende Arter: Echinus (Psammechiiius) microtuberculatus. Testa conico-hemisphærica olivacea (raro ruta), fasciis verticalibus 10 viridi-luteis in ambulacris ornata; tuberculis minoribus; spinis virentibus (raro rufis) apice albidis; mem- brana buccal i sqvamis imbricatis viridibus dense tecta. Echinus (Psammechinus) miliaris. Testa depressa uniformiter fusco virescente (raro ruta); tuberculis majoribus; spinis violaceis, basi virentibus ; membra- na buccali sqvamis non imbricatis, ])allide fuscis, minus dense tecta. 36. Echinocyamus pusillus (Spatangus) Müll. Af og til ved Neapel paa 10 — 40 Favnes Dyb, som det synes mindre hyppig end i Nordhavet. Jeg finder forresten ikke den allerringeste Forskjel mellem den middelhavske Form, som Agassiz og Desor (I. c. pag. 140) opföre som en særegen Art under det Lamarckske Navn E. tarentinus, og den nor- Middelhavets Littoral-Fauna. 61 diske. Do af iiii^ ved Neapel fundne Exeinplarer vare kun nuget mindre (4"') end de norske (6'"). 37. B ris US Scillæ Ag. (Spatangus carinatus Grube). Et 372" langt Exemplar af denne Art blev mig bragt af Fiskere ved Neapel, efter Angivelse fra 30 — 40 Favnes Dyb; selv fandt jeg den aldrig der. 38. Amphidetus mediterranus Forb. Af denne af Forbes (Annals af Nat. Hist. Vol. 13. 1844 pag. 518) opstillede Art fandt jeg ved Öen Nisita ved Neapel 5 Exemplarer paa 2 — 10 Favnes Dyb. Den staaer saa overordentlig nær den nordiske A. cordatus (Spatangus) Pennant, Forb., at man kunde fristes til at ansee den kun for en Varietet af denne ; men, medens alle de övrige af Forbes angivne Artscharacterer ogsaa passe paa A. cordatus, er der een, som udmærker den middelhavske Form, nemlig det ind- trykte eller stærkt concave Analfeldt („impressione scutiformi, extremitate anali truncata impressa" Forb.), hvilket hos A. cordatus er ganske fladt. Skallens bågeste og nederste i en Spids udlöbende Ende („cauda prominent! acuminata") er vel i Reorelen altid mere fremtrædende end hos A. cordatus, hvor det samme Forhold dog, skjöndt i ringere Grad, undertiden linder Sted. Fra Prof. Pliilippi har jeg for adskillige Aar si- den faaet Exemplarer fra Sicilien af denne Form under Navn af Spatangus arcuarius, hvilken Lamarckske Art imidlertid, efter Agassiz og Desor, skal være synonym med Sp. cordatus Pennant. 39. Schizaster canaliferus (Spatangus) Lamk. Temmelig almindelig ved Triest og Neapel paa 20 — 50 Favnes Dyb. De störste Exemplarer vare 3" lange; Skallens Farve graahvid eller guulhvid. Piggene ligesaa eller undertiden rödgule. Agassiz og Desor sige (1. c. pag. 21), at den ,, sæd- vanlig har 2 Genitalporer;'' jeg fandt bestandig dette at være Regel hos alle de talrige af mig undersögte Exemplarer. 62 M. Sårs. Denne Art synes i Middelhavet at repræsentere vor nor- diske Brissus fragilis DUb. & Kor. Denne sidste har vol i Almindelighed hiins Habitus, ligedanne Semitæ o. s. v., hvor- for Agassiz og Desor ogsaa henföre den til Slægten Schiza- ster, anden Typus „med lidet dyb uparret Ambulacrum'' (skjöndt der just ikke er saa betydelig Forskjel paa Dybden af denne mellem disse to Arter); men den bör dog udentvivl generisk adskilles fra S. canaliferus, som constant har 2 Ge- nitalporer, og henfores til den af Philippi (Archiv f. Naturg. 1845. 1. pag. 347) opstillede Slægt Tripylus, da den stedse har 3 Genitalporer (Düben og Koren angive urigtigen 4), idet nemlig den forreste höire mangler. Forresten afviger Tripylus fragilis fra alle de af Philippi og senere af Troschel (ibid. 1851. pag. 72) beskrevne Arter af denne Slægt derved, at den dor- sale Pol ligger bag Midten af Skallens Længde, og ligner heri Schizaster; dog er denne Pol langtfra beliggende saa langt bagtil som hos S. canaliferus, og Skallen er ogsaa paa dette Sted megst lavere. 40. Spatangus meridionalis Risso. Ved Neapel og Messina paa 20 — 50 Favnes Dyb, sjelden. Det var mig af stor Interesse at erholde denne Form for at kunne afgjore, hvorvidt den virkelig er forskjellig fra den nor- diske S. purpureus Müll., med hvilken den ved forste Öiekast viser en overordentlig stor Lighed. De fundne Exemplarer vare indtil 4" lauge, altsaa ligesaa store som de störste nordiske. En nöiagtig Sammenligning af lige store Exemplarer af begge Former viste da, at af de af Philippi (Archiv f. Naturg. 1845. 1. pag. 350) anförte Forskjelligheder ere kun Nr. 1 og 2 begrundede, idet nemlig hos S. meridionalis Skallens störste Bredde falder i Midten, ikke i den forreste Trediedeel, og den forreste Fure er langt dybere. De af Philippi under Nr. 4 og Middelhavets Littoral-Fauna. 63 5 anförte Forskjelligheder existero ikke, meu beroe kun paa, at hart bar sammeiilignet yngre Individuel- at S. purpureus, som jeg bavde sendt bam, med udvuxne Exemplarer af S. meridionalis. Hos saadanne yngre forbolder det sig ganske rigtigt som af barn antort, men bos de udvoxne finder der i disse Henseender ingen Afvigelser Sted. Hvad endelig den af Pbilippi under Nr. 3 anförte Forskjel angaaer, da træffer man ogsaa bos den nordiske S. purpureus undertiden Exemplarer, som vise Skallen fra Apex til Anus noget tagformig sammen- trykt eller næsten kjöldannet, skjöndt oftest i ringere Grad end bos S. meridionalis, bvorimod man af denne sidste igjen finder enkelte Exemplarer (saaledes det ene af mine), bvor denne Damielse næsten er umærkelig. Dog, den mest paafaldende Forskjel mellem begge Arter, som af Pbilippi er overseet, men af Agassiz og Desor (1. c. pag. 6) bemærket, bestaaer i Skallens langt större Convexitet eller Hvælving af Rygsiden bos S. meridionalis (tbi Bugsiden er flad bos begge Arter). Dette kan skjönnes af folgende Ud- maalinger af to næsten lige store Exemplarer af begge Arter: Spatangus meridionalis-.Længden 4'', Bredden 374 S Höiden 2". — purpureus: — 4V8", — 4", — P/g'' Endelig kan bertil föies, at Munden bos S. meridionalis ligger noget léengere foran end bos S. purpureus, bvoraf fölger, at xlrea postoralis bos den förste bliver saameget længere end bos den sidste. Paa Piggene af S. meridionalis fandt jeg flere Exempla- rer af en Montacuta fæstede, som syntes at være identisk med den bekj endte paa Piggene af S. purpureus parasitisk levende Montacuta substriata (Ligula) Mont., som bidtil ikke er fundet sydligere end ved England. Sluttelig vedföies folgende Diagnose af den middelbavske Art: 64 M. Sårs. Spatangus meridionalis. S. purpureo simillimus, sed testa dorso altiore seu tiiiiii- diore, latitudine maxima in medio; sulco aiitico profundiore; area postorali longiore. 5. Ordo, Holothurida:') 41. Cucumaria doliolum Grube. (Tab. 1. Fig. 18 — 23. Hyppig ved Triest og Neapel paa 10 — 50 Favnes Dyb. Grube anseer denne middelliavske Art for identisk med den af Pallas (Miscellanea zool. Tab. 11 Fig. 10) meget ufuld- stændigt beskrevne og afbildede Holothuria doliolum fra det gode Haabs Forbjerg: men efter den Erfaring, jeg har om Ho- lothuridernes indskrænkede geographiske Udbredelse, idet ikkun 2 af de 13 af mig iagttagne middelliavske Arter ogsaa fore- findes i Nordhavet, maa jeg meget betvivle denne Identitet. Den synes i Middelhavet at repræsentere vor nordiske C. fron- dosa Gunn., som den ligner i ydre Udseende, men fra hvilken den afviger ved dens forskjellige Hudskelet og ved at 2 af dens Tentakler altid ere meget mindre end de 8 ovrige. I sidstnævnte Henseende ligner den den lille C. assimilis Düb. & Kor. Kroppen er langstrakt, cylindrisk eller ganske lidt fem- kantet, noget smalere og tilrundet paa begge Ender, blöd, glat, lysere eller min-kere graabrun eller brungråa, ofte med '*) Da x>liddelhavets Holothurider hidtil kun ere niejrel lidet undersök- te, har jejî troet lier at burde niere udforli^t beskrive de af mig iagttagne Arter, og i Særdeleshed meddele nöiere Oplysninger om deres Hudstructur eller de i deres Hud forekommende mikroskopi- ske Kalklegemer, Middelhavets Littoral-Fauna. 65 uregelmæssige mörkebrune Pletter. Föddenie, som staae i 2 Rader i hver af de 5 Ambulacrer, ere temmelig store, retrac- tile, cylindriske, og ende med en cirkeh'und flad Sueskiye, som dog ikke er större end Föddernes Tykkelse. Halsen, paa hvilken Tentaklerne sidde, er tyk og lysebrun med talrige meget smaa rundagtige guulhvide Pletter. Tentaklerne, af hvilke 2 tæt sammen staaende altid ere mindre, ofte ikke halvt saa store som de 8 andre (noget, som Grube ikke har bemær- ket), ere grenede som hos andre Arter af Slægten og af sam- me Farve som Kroppen eller hyppig plettede med mörkere brunt paa Grenene. Grube angiver Störreisen til 5 •= ; mine störste Exemplarer vare dobbelt saa store eller over 10 '^; (hdt over 4"} lange. Jeg fandt ogsaa Unger af kun 74" Længde, hos hvilke, som sædvanligt hos Holothuriderne, 'Födderne vare uforholdsmæs- sig store og staaende i kun en enkelt zigzagböiet Rad i hvei- af de 5 Ambulacrer. Kroppens tykke Hud er fuldspækket med tailöse tæt paa hverandre liggende meget tykke Kalkplader (Tab. 1. Fig. 18 — 21) af en regelmæssig rund eller ganske lidt oval Form, hvilke bestaae af kuglerunde Knuder, der ere forbundne ved meget korte og tykke cylindriske Bjælker, adskilte fra hveran- dre ved runde ikke meget store Huller. De mindste af disse Kalkplader (Fig. 18) ere næsten cirkelrunde og have kun faa Knuder og Huller, de större (Fig. 19, 20) lidt ovale med flere KiKider og Huller. De ligne noget samme hos C. lactea Forb. efter Dübens og Korens Afbildninger (Vetensk. Acad. Handl. 1846 Tab. 4 Fig. 3, 4), men ere mere regulære og have ikke 2 af Hullerne saa meget större end de andre. Det af de beskrevne Kalkplader dannede tætte Lag over- trækkes udentil af en tynd brunpigmenteret Hud, som inde- holder en uhyre Mængde overmaade smaa (mindre end hos de 66 M. Sars. folgende Arter) Kalkstykker af en ganske eiendommelig Form (Fig. 22). De ere nemlig dannede som en rnnd meget lav Kuppel, hvis Hvælving, som vender udåd, dannes af 3 oven- til i Centrum sammenstödende Bjælker, hvilke nedentil ere tvedeelte og Enderne forenede rundt ora ved en tynd cirkel- formig Ring, der danner Kuppelens Basis og som i alle Ret- ninger udsender rundtom smaa meget korte cylindriske Fort- satser. Disse Kalkstykker, hvis Hvælving saaledes er gjen- nembrudt af 3 store rundagtige Huller og 3 eller flere smaa nær ved Basis eller Ringen, ligge ganske tæt sammenpakkede, saa at der kun er et ganske lidet Rum imellem dem. Föddernes Sider ere bedækkede med langstrakte Kalk- stykker (Fig. 23), som overmaade meget ligne samme hos C. lactea (DUben & Koren 1. c. Tab. 4 Fig 5); de ligge temme- lig tæt sammenpakkede i Tværretning at Foden, hvis termina- nale Sueskive har en stor uregelmæssig tynd Kalkplade med store Huller og meget tynde Bjælker. Tentaklerne have ogsaa ganske ligedanne Kalkskiver som hos C. lactea (ibid. Tab. 4 Fig. 6, 7); paa de yderste Flige blive disse Skiver meget tynde, storhuUede, og mere uregelmæssige end hos den nævn- te Art. Vor beskrevne Holothuride kan diagnoseres saaledes: Cucumaria doliolum. Corpore cylindrico, fusco-cinereo, sæpius maculis obscurio- bus; cute coriacea, molli, glabra; pedibus cylindricis in qvoqve ambulacro biseriatis, retractilibus ; tentaculis 8 majoribus, 2 multo minoribus. Cutis dense tegitur laminis calcareis regu- laribus, subovalibus, crassis, nodosis (nodulis rotundis), fora- minibus subæqvalibus pertusis. Laminæ istæ obductæ sunt membrana tenui pigmentosa, in qva innumera corpuscula cal- carea cupulam humilem, e trabeculis radiantibus 3 infra fur- Middelhavets Littoral-Fauna. 67 catis ibiqve annulo unitis circulari processibus cylindricis bre- vibus undiqve obsito cumpositam, simulantia dispersa sunt. Tab. 1. Fig. 18 — 2.3 viser Hudens Structur hos Cucuma- ria doliolum. — Fig. 18 — 21. Kalkplader i Kroppens Hud, 200 Gange tbrstörrede. — Fig. 18. En af de mindste Plader. Fig. 19. En större Plade, a fra den brede, b fra den smale Side. — Fig. 20. En endnu större Plade. — Fig. 21. Et afbrækket Stykke af en saadan, stærkere forstörret. — Fig. 22. To af de i det ydre Hudlag liggende kuppeltormige Kalk- st ykker, omtrent 270 Gange forstörrede. — Fig. 23. To Kalk- stykker af Föddernes Sider, 200 Gange forstörrede. 42. Cue urna ria syracusana (Cladodactyla) Grube (Tab. 1. Fig. 24—29). Ikke sjeldeu ved Neapel paa 50 — 100 Favnes Dyb. — Kroppen er lang-oval eller agurkformig, meget kortere og tyk- kere end hos forrige Art (2" lang og 1" tyk pa^ Midten i con- traheret Tilstand), Huden ligesom hos denne blöd og glat, og af mörk brunfiolet Farve. Födderne, som danne 2 Rader i hver af de 5 Ambulacrer, ere overmaade smaa, retractile, cy- lindriske, og ende med en kredsrund Sueskive, som er större end Föddernes Tykkelse. Hvad der især udmærker denne Art er, at der ogsaa i Interambulcralrummene findes hist og her adspredte Fodder af samme Beskaffenhed som i Ambulacrer- ne. Dyret hæfter sig ved Hjælp af sine Fodder hyppig saa stærkt fast til andre Legemer (ogsaa Glas), at man kun med stor Vanskelighed kan lösrive det, og ikke uden at mange af Födderne derved slides itu. Halsen, som er af Kroppens Farve, bærer 10 grenede Tentakler, hvis Stamme er guulgraa og Grenene mörk brun- fiolet punkterede og plettede. Kroppens Hud er fuldstoppet af lignende meget tykke ovale Kalkplader (Tab. 1. Fig. 24—27) som hos C. doliolum, 6* 68 M. Sårs. hvilke dog hyppig have tah'igere i Qviucunx staaende Huller (Fig. 24) og Kniider, som vel oftest ere runde (Fig. 24 — 26), men undertiden ogsaa coniske (Fig. 27). Mellem disse Kalk- plader, som forresten langtfra ere saa tæt sammenpakkede som hos C. doliolum (de ere nemlig fjernede fra hverandre noget mere end deres Diameter), findes talrige tæt sammen liggende meget mindre Plader (Fig. 25, 26) med faa Knuder og Huller. — Alle disse Kalkplader overtrækkes udentil af en tynd brun- fiolet pigmenteret Hud, hvori findes talrige overmaade smaa Kalkstykker (Fig. 28), hvilke meget ligne de kuppelformige hos forrige Art, men mangle den de 3 (sjeldent 4) Bjælker nedentil forbindende Ring. Föddernes Hud har ikke synderligt talrige eller tæt pakkede, men temmelig robuste Tværstykker (Fig. 29), hvilke oftest ere lidt bueformig hoiede, og gjennemborede paa Midten med 1 eller 2 §törre og i begge Ender med flere mindre Huller. De ligne saaledes samme hos den nordiske C. Hyndmanni Forb. (Düb. & Kor. Tab. 4 Fig. 12, 13), som dog kun have et eneste Hul i hver Ende og imod Fodens Spids ganske mangle Huller paa Enderne, samt ligge tættere sammenpakkede end hos C. syracusana. Föddernes Sueskive har et smukt cirkel- formigt Kalknæt, som indtager den midterste Halvdeel af Ski- ven og bestaaer af store runde eller, ligesom Bieceller, sex- kantede Masker, hvilke ere störst i Midten og blive mindre mod Peripherien, og adskilles fra hverandre ved meget tynde Bjælker. Hos C. Hyndmanni er derimod denne Kalkskive, efter Düben og Koren, næsten ganske rudimentær og bestaaer blot af en eller anden, mere eller mindre fuldstændigt sluttet Ring med Fortsatser i Hjörnerne. Denne Art kan diagnoseres saaledes: Cucumaria syracusana. Corpore elongato-ovali seu cucumiformi, crasso, obscure Middelhavets Littoral-Fauna. ^ tusco-violaceo; cute coriacea molli glabra; pedibus minimis, cylindricis, retractilibus, in qvoqve ambulacro biserialibus, pe- dibus interambulacralibus sparsis. Cutis minus dense tegitur laminis calcareis subovalibus, crassis, nodosis (nodulis rotundis aut conicisj, tbraminibus in qvincuncem dispositis æqvalibus par- vis pertusis. Laminæ istæ obductæ sunt meml>rana tenui pig- mentosa, in qva innumera corpuscula calcarea, velut in C. do- liolo e trabeculis 3 (raro 4) radiantibus, sed absqve annule circulari, composita, dispersa sunt. Tab. 1. Fig. 24 — 29 viser Hudstructuren hos Cucumaria syracusana. Fig. 24 — 27. Kalkplader i Kroppens Hud, 200 Gange forstörrede. Fig. 24. En af de större Plader med runde Knuder. — Fig. 25 og 26. To af de mindre Plader (Fig. 25 a seet fra den brede, og b fra den smale Side). — Fig. 27. En Plade med coniske Knuder. — Fig. 28. Fem Kalkstykker af det ydre Hudlag, omtrent 270 Gange forstör- rede. — î^g. 29. Kalkstykker i Föddernes Sider. 43. Cucumaria Die que mar i i Cuv., Grube? (Tab. 1. Fig. 30—35). Af denne Form, som jeg kun med Tvivl opförer under ovenstaaende Navn, fandt jeg ved Neapel paa 40 — 50 Favnes Dyb et eneste Exemplar af l'Vs" Længde og %" Tykkelse i contraheret Tilstand. Kroppen er spindelförmig eller tykkest paa Midten, lidt smalere i den forreste og meget smalere i den bågeste Ende; Huden er ligesom hos de to foregaaende Arter blöd og glat, og Farven guulgraahvid med talrige meget smaa brungråa Pletter og hist og her, især i Mellemrummet af de 2 længere fra hinanden staaende Ambulacrer (Bugsiden?), med större mörk graabrune uregelmæssige Pletter. — Denne Art viser nogen Afvigelse fra den hos Slægten sædvanlige radiære Form og en Antydning til Adskillelse af Ryg- og Bugside derved, 70 M. Sårs. at de 3 Ambulacrer (paa Rygsiden?) staae noget nærmere til- sammen og bestaae hver af 3 — 4 Rader Fodder, hvilke Rader dog ere temmelig uregelmæssige, medens de ovrige 2 Ambula- crer staae noget Jængere saavel fra hine som fra hinanden indbyrdes og bestaae hver af kun 2 — 3 Rader Fodder. Tmod begge Ender have imidlertid alle 5 Ambulacrer kun 2 og til- sidst 1 zigzagböiet Rad Fodder. Alle Fodder ere iövrigt af maadelig Störreise og samme Form, de ere nemlig cylindriske, og ende med en kredsrund flad Sueskive, som er noget större end Föddernes Tykkelse. De ere, ligesom hos de foregaaende Arter, retractile, og af guulagtig Farve. Ligesom C. syracu- sana hæfter ogsaa denne Art sig undertiden saa stærkt fast til fremmede Gjenstande, at man kun med stor Anstrængelse, og ikke uden at mange Fodder derved gaae itu, kan lösrive den fra dens Plads. — Om Tentaklerne kan jeg Intet sige, da mit eneste Exemplar aldrig strakte dem frem. Huden mangler hos nærværende Art ganske de -^^maa kup- pelformige Kalkstykker, som forekomme saa talrige i det yder- ste pigmenterede Hudlag hos de 2 foregaaende Arter; kun yderst sjeldent bemærkede? et og andet enkelt overmaade lidet Kalkstykke af Form som Fig. 33. De sædvanlige tykke Kalk- plader ere derimod talrige, dog ikke meget tæt sammenpakkede (de ligge omtrent fjernede fra hverandre saa langt som deres Diameter); men de ere her af en mere langstrakt eller ellip- tisk Form (Fig. 30, 31) end hos de 2 foregaaende Arter, med meget smaa i Qvincunx stillede Huller og conisk tilspidsede Knuder, hvilke undertiden, især ved den ene Ende af Pläden, ere tvedeelte eller ende med en dobbelt Spids (Fig, 30, 31). Hist og her mellem disse Plader findes enkelte meget mindre, sandsynlig yngre Plader (Fig. 32) med runde, kun lidet op- höiede Knuder og uden Huller. Føddernes Sider ere belagte med meget faa og langt fra Middelhavets Littoral-Fauna. 71 hverandre staaeade Tværstykker (Fig. 34) af ganske lignende Form som hos C. syracusana, men mere spæde og altid noget bueformig krummede; meget sjeldent udgaaer en Fortsats fra deres Midte i en ret Vinkel, saa at de derved blive trebenede. Enderne ere gjennemborede med smaa Huller, sjeldent Midt- delen, nemlig kun paa de nærmest ved Sueskivens Rand be- liggende Kalk stykker (Vig. 35) og da kun med et eneste stort Hul. Sueskiven har en ufuldstændig Kalkplade, som bestaaer af et lidet uregelmæssigt Næt af tynde Bjælker, der danne store runde eller polygonale Masker. Jeg tilfoier folgende Diagnose ai denne Art : Cucumaria Dicquemarii. Corpore fusiformi albido maculis numerosis fusco-cinereis minimis et majoribus fuscis sparsis ; cute coriacea molli glabra; pedibus cylindricis, retractilibus, luteo-albis, in ambulacris tri- bus, qvæ magis • approximata sunt, in seriebus irregularibus 3 — 4, et in duobus ambulacris magis distantibu« in seriebus 2 — 3 dispositis. Cutis minus dense tegitur laminis calcareis ellipticis, crassis, nodosis (nodulis conicis, ad alteram extremi- tatem laminæ sæpius bifidis), foraminibus in qvincuncem dis- positis æqvalibus parvis pertusis. Corpuscula in strato cutis exteriori absunt aut prorsus rudimentaria sunt. Tab. 1. Fig. 30 — 35 viser Hudstructuren hos Cucumaria Diquemarii. Fig. 30 — 32. Kalkplader i Kroppens Hud, 200 Gange forstörrede. — Fig. 30 og 31. De sædvanlige Plader. — Fig. 32. En mindre Plade. — Fig. 33. Kalkstykker af det ydre Hudlag, 270 Gange forstörrede. — Fig. 34. Kalkstyk- ker i Föddernes Sider, og Fig. 35 saadanne ved F ödd ernes Ende tæt ved Sueskivens Rand. 44. Cucumjaria te r ges tina Sårs, nov. spee. (Tab. 1 & 2. Fig. 36—40). Medens de 3 foregaaende Arter udmærke sig ved en blöd 73 M. Sårs. glat Hud og cylindriske retractile Fodder med stor Sueskive (bredere end Föddernes Tykkelse), finde vi hos denne saavel- som de 2 folgende samt hos den nordiske C, Hyndmanni en haard skjælbelagt Hud, og coniske, ikke retractile, stive Fod- der med liden Sueskive (smalere end Föddernes Tykkelse). Ogsaa er Kroppen hos alle disse 4 Arter mere eller mindre krumböiet, hos hine 3 derimod ligesom hos de nordiske C; frondosa og C. lactea mere lige. Disse Forskjelligheder kunde udentvivl vel berettige til Dannelsen af 2 Underafdelinger eller Sectioner i Slægten Cucumaria. Af nærværende Art, som jeg holder for ny, fandt jeg ved Triest paa 10 Favnes Dyb 3 Exemplarer, af hvilke det stör- ste var 2" langt og %" tykt paa det bredeste. Den er saa- ledes kun halvt saa stor som C. doliolum, med hvilken den i Udseende og Farve har nogen Lighed. Kroppen er teenfor- mig eller tykkest paa Midten, lidt smalere i den forreste stumpt tilrundede Ende og efterhaanden meget smalere imod Bagen- den ; den er endvidere ikke lige, men hos alle 3 iagttagne Ex- emplarer noget S formig krummet i det Hele og især i dens bågeste Halvdeel. Ved de temmelig fremstaaende Ambulacrer bliver ogsaa Kroppen lidt femkantet. Dens Farve er lys brun- guul eller graaguul med adspredte rustbrune Pletter. Huden er temmelig haard og stiv saavel paa Kroppen som paa Födderne. Disse sidste ere större end hos de andre nær- staaende Arter, conisk tilspidsede, med en ganske liden Sue- skive paa Enden, ikke retractile, og danne 2 Rader i hver af de 5 Ambulacrer. Tentaklorne ere, ligesom hos de andre Arter af Slægten, forgrenede og i Antal 10, af hvilke 2 tæt sammen staaende ere meget mindre (kun halvt saa store) end de övrige 8. Allerede med Loupen bemærker man, at Kroppen og Födderne under det yderste meget tynde pigmenterede Hudlag Middelhavets Littoral-Fauna. 73 er tæt belagt med livide krystalklare glindsende Kalkplader, hvilke oftest dække hverandre taglagt ligesom Skjællene paa en Fisk. Under Mikroskopet vise disse Pladcr (Fig. 37, 38), som ved deres betydeligere Störreise, ringere Tykkelse og Mangel af Knuder afvige fra dem, vi have fundet hos de fo- regaaende Arter, sig at være meget lange og smale, ikke meget tykke, med noget nær parallele og ofte noget bugtede Side- rande, tilrundede paa begge Ender, glatte, og overalt gjennem- borede med smaa rmide eller lidt ovale, regelmæssigt i Qvin- cunx stil lede Huller. De ligne saaledes megst samme hos C. Hyndmamii Forb. (Diib. & Kor. Tab. 4 Fig. 8—11) eller Thyone raphanus D. & K. (ibid. Tab. 5 Fig. 49 — 54), men adskille sig fra disse ved deres smalere, mere forlængede Form. — Ogsaa Födderne ere saa tæt belagte med lignende Kalk- plader, at de derved blive altfor stive til at kunne inddrages i Kroppen ; men disse Plader, som ere stillede i Længderetnin- gen af Födderne, ere her forholdsviis endnu længere og sma- lere, eller næsten linieformige, saa at de kun have 2 — 3 Læng- derader af Huller. I det tynde guulagtigt pigmenterede Hudlag, som udentil overtrækker Kroppens og Föddernes Kalkplader, ligge tallöse tæt sammentrængte meget smaa Kalkstykker (Fig. 39, 40) af samme kuppelagtige Form som hos C. doliolum, men med 4 (yderst sjeldent 5) radiære Bjælker. Disse sidste forenes her ligeledes ved en cirkelformig Ring, som er tyndere end Bjæl- kerne og som udsender i forskjellige Retninger talrige (omtr. 30 rundtom) korte cylindriske Fortsatser af Tykkelse som Ringen, af hvilke enkelte (især de fra Bjælkernes Ender ud- gaaende) ere tvedeelte. Denne nye Art kan diagnoseres saaledes: Cucumaria tergestina. Corpore fusiformi subpentagono, postice attenuate, curvato, 74 M. Sårs. luteo-griseo, maculis f uscis sparsis ; cute dura, sqvamis elonga- tis scabra; pedibus sat magnis, conicis, rigidis, prorsus non retractilibus, iii qvoqve ambulacro biserialibus ; tentaculis 10, duobus brevioribus. Cutis corporis et pedum dense tegitur sqvamis seu laminis calcareis majusculis, subimbricatis, elongatis, lævibus, foraminibus æqvalibus parvis in qvincuncem dispositis pertusis. In strato cutis tenui exteriori innumera corpuscula calcarea cupuliformia, e trabeculis 4 radiantibus annulo circu- lari unitis composita, densissime dispersa sunt. Tab. 1. Fig. 36 forestiller Cucumaria tergestina med ind- dragne Tentakler, i naturlig Störreise, a Munden, b Gatbo- ret. — Fig. 37. Fem Kalkplader af Kroppens Hud, 65 Gange forstörrede. Fig. 37. a Samme seete med Loupen, 1 Gang forstörrede. Fig. 37. b Kuppelformige Kalkstykker af det ydre Hudlag, 65 Gange forstörrede. — Fig. 38. Et Stykke af en af Kalkpladerne Fig. 37, seet fra Sidekanten. Tab. 2. Fig. 39. Kuppelformige Kalkstykker i det ydre Lag af Kroppens Hud hos Cucumaria tergestina, 270 Gange forstörrede. — Fig. 40. Et Stykke af et saadant, 490 Ganse forstörret. 45. Cucumaria cucumis Risso? (Tab. 2. Fig. 41 — 43). Det er meget tvivlsomt, om denne af mig ved Triest paa 10 — 20 Favnes Dyb fundne Art virkelig er Risso's kun meget ufuldstændigt beskrevne C. cucumis (Productions de l'Europe merid. Vol. 5 pag. 291). 1 Henseende til Kroppens og Föd- dernes Form stemmer den ret vel med den af Blainville (Ma- nuel de l'Actinologie Tab. 13 Fig. 4) givne Figur af denne Art; men Tentaklerne afbildes her fjærdannede som hos en Synapta istedetfor grenede. Af mine 5 Exemplarer havde det störste en Længde af 2" og en Tykkelse af Vz' paa Midten, i contraheret Tilstand. Kroppens Form er som hos C. tergestina, kun noget smalere Middelhavets Litloral-Fauna. 75 og mindrp stump paa den forreste Ende, og ligeledes noget S förmig kriiminet i dens bågeste Halvdeel. Karven var hos de str)rste Exemplarer mörk bisterbrun, hos de mindre rustbrun (efter Risso ..gröngraa, Bugen blegere"), og lysere paa den ene Side (Bugsiden?), nemlig paa den 'convexe eller udadböiede Side af Kroppens Curvatur. — Fodderne ere talrigere og me- get mindre end hos C. tergestina, conisk tilspidsede, ikke ret- ractile, med liden Sueskive; de danne 2 tætte Rader i hver af de 5 Ambulacrer. Kroppens Hud er tæt belagt med lignende Skjæl eller glatte Kalkplader som hos C. tergestina, men flere Gange mindre (Fig. 41), af en mere rundagtig eller oval Form med uregelmæssig bugtet Rand, og gjennemboerede med runde Huller, af hvilke 2 g^jerne ere meget större end de övrige. Kun meget sjeldent bemærkedes enkelte större og mere langstrakte Plader (Fig. 42), halvt saa store som hos C. tergestina, og med omtrent ligestore Huller i Qvincunx. — Ogsaa Födder- nes Sider ere tæt belagte med samme Slags Kalkplader som paa Kroppen. I det tynde pigmenterede Hudlag, sqm udvendig overtræk- ker Kroppens og Föddernes Kalkplader, ligge mangfoldige (dog mindre talrige end hos C doliolum og C. tergestina) meget smaa Kal k stykker (Fig. 43). af en næsten kuglerund eller ret- tere sagt meget stærkt hvælvet Kuppelform. De radierende Bjælker ere her mindre udprægede, og det kun hos yngre Kalkstykker; hos ældre bestaaer Kuppelen af et uregelmæssigt Næt af smale Bjælker, adskilt'^ fra hverandre ved rundagtigp Huller, som blive mindre imod Kuppelens nedre aabne Ende, rundtom hvilken man bemærker meget smaa kort-cylindriske Fortsatser. I Huden af de graagule, med mörkebrunt plettede Ten- 76 M. Sårs. takler findes talrige Tværstykker af uregelmæssig Form med store Huller og tynde Bjælker. Arten kan diagnoseres saaledes: Cucumaria cucumis. Corpore fusiformi, postice attenuato, curvato, nigro-iusco; cute dura sqvamis rotundatis scabra; pedibus parvis, conicis, rigidiusculis, non retractilibus, in qvoqve ambulacro biseriali- bus. Cutis corporis et pedum dense tegitur sqvamis seu lami- nis calcareis minoribus, subimbricatis, rotundatis aut ovalibus (raro elongatis), lævibus, foraminibus sæpissime inæqvalibus (duobus majoribus) pertusis. In strato cutis tenui exteriori corpuscula calcarea numerosa cupuliformia fere globosa, e tra- beculis retiformibus composita, dispersa sunt. Tab. 2. Fig. 41 — 43 viser Hudstructuren hos Cucumaria cucumis. Fig. 41 og 42. Kalkplader af Kroppens Hud, 100 Gange forstörrede. Fig. 41, a — d, de sædvanligst forekom- mende, Fig. 42, a b, de sjeldent forekommende Plader. — Fig. 41, f. To af de kuppelformige Kalkstykker, 100 Gange for- störrede. — Fig. 43, a — e. Fem saadanne, 270 Gange for- störrede. 46. Cucumaria elongata Düb. & Kor. (Tab. 2. Fig. 44—48). 2 Exemplarer af denne nordiske, for Middelhavet nye Art, blevé fundne ved Triest paa 10 Favnes Dyb, det störste 2" langt og V4" tykt paa Midten, altsaa omtrent af samme Stör- reise som den nordiske Form. Den staaer meget nær ved foregaaende Art; men Kroppen er [mere slank, og navnlig er dens bågeste Deel, som er noget S formig krummet, mere for- længet og efterhaanden lobende ud i en smal Spids ligesom en Hale. Kroppens Farve er guulgraa marmoreret med lys rustbrunt, Tentaklerne guulhvide. Kun det ene Exemplar Middelhavets Littöral-Fauna. 77 strakte sine Tentakler frem ; af disse vare de 7 temmelig lange og de 3 övrige meget kortere. Medens Födderne hos C. cucumis danne 2 distincte tætte Kader lige til Ambulacrernes Ender, sidde de hos C. elougata temmelig langt fra hverandre, saa at de kun midt paa Krop- pen danne 2 Rader i hver af de 5 Ambulacrer, men forövrigt kun en eneste zigzagböiet Rad. Kroppens Hud er tæt belagt med temmelig store aflauge Kalkplader (Fig. 44), som mest ligne samme hos C. tergestina, men ere noget kortere og bredere. Samme Slags Plader, kun noget mindre, findes ogsaa paa Föddernes Sider, men henimod disses Spids smale svagt krummede Tværstykker, som ganske ligne de afDüben og Koren 1. c. Tab. 4 Fig. 14. B. afbildede. I det tynde lysebrunt pigmenterede Hudlag, som udvendig overtrækker Kroppens og Föddernes Kalkplader ligge ganske samme Slags kuppelformige Kalkstykker (Fig. 45, 46) som hos C. doliolum og C. tergestina, dog i langt mindre talrig Mængde og mere adspredte. I Tentaklernes Hud findes ogsaa talrige, dog ikke just meget tæt sammen staaende Tværstyk- ker, som ligne dem i den yderste Deel af Födderne. De ere nemlig (Fig. 47, 48) lange, cylindriske, svagt bueformig böiede, og gjennemboerede med flere större eller mindre Huller i begge Ender, men forövrigt solide, undtagen hos de mindre eller yngre, som ere meget kortere og ofte have Huller paa Midten (Fig. 47). Ved Basis af Tentaklerne ere disse Tværstykker störst (Fig. 48), ved Grenenes Ender meget mindre (Fig. 47), Sammenholder man nu den her givne Beskrivelse afHud- structnren med Dübens og Korens Fremstilling af samme hos den nordiske Form af C. elongata, saa finder man adskillige Differentser, som kunde forlede til den Antagelse, at den her omhandlede middeihavske var en fra den nordiske Form for- skjellig Art. Saaledes beskrives og afbildes Kalkpladerne i Î8 M. S ar s. Kroppens Hud af disse Forskere (1. c. pag. 301 Tab. 4 Fig. 14. A.) som meget mindre (omtrent halvt saa store), rundag- tige med meget uregelmæssig eller ligesom ufuldendt Rand og gjennemboerede af kun faa Huller. Hos et mig af Koren med- deelt Exemplar fra Bergens Fjord forholder dette sig ogsaa saaledes; men 2 andre af mig selv i Christianiafjorden fundne Exemplarer stemme derimod i denne som i alle andre Hen- seender fuldkommen overeens med de middelhavske. Ogsaa hos den nordiske Form findes de smaa kuppelformige Kalk- stykker i det ydre Hudlag. At forresten ogsaa Hüben og Koren have seet dem, viser folgende Bemærkning i deres Af- handling (1. c. pag. 302): „Mellem de store Kalkskiver fore- „komme, hist og her adspredte, mindre og finere Stykker „hvilke sædvanlig ere mere eller mindre fiirkantede, og uæsten „ligne lösrevne Kroner af Skiverne hos de Arter, hvor saa- „danne findes.'' De have ogsaa af bildet disse Kalkstykker Tab. 4 Fig. 14, A, a, a, men under altfor liden Forstörreise til at man deraf kunde erkjende dem som særegne Dannelser, forskjellige fra de store Kalkplader; Hüben og Koren synes ogsaa kun at betragte dem som yngre saadanne. Til Slutning meddeles en ny Diagnose af Arten: Cucumaria elongata. Corpore elongato, utrinqve et inprimis postice attenuate aut qvasi caudato, curvato, griseo-fuscescente ; cute dura sqva- mis oblongis scabra; pedibus parvis, conicis, rigidiusculis, non retractilibus, in qvoqve ambulacro medio biserialibus et versus utramqve extremitatem seriem unicam flexuosam occupantibus. Cutis corporis et basis pedum dense tegitur sqvamis sen laminis calcareis majusculis, subimbricatis, oblongis, lævibus, foramini- bus æqvalibus pertusis. In strato cutis tenui exteriori corpus- cula calcarea minus numerosa, cupuliformia, e trabeculis radi- Middelhavets Litloral-Fauna. 79 antibus 4 infra aunulo unitis circular! processibus cylindricis brevibus imdiqve obsito composita, dispersa sunt. Tab. 2. Fig. 44 — 48 viser Hudstructuren hos Cucumaria elongata. Fig. 44. Kalkplader af Kroppens Hud, 65 Gange forstörrede a, udtort, b, c, Omrids af to Piader. — Fig. 45. Et af de kuppelformige Kalkstykker, 270 Gange forstörret. — Fig. 46. Et Stykke af samme, 490 Gange forstörret. — Fig. 47. Et Stykke af en Tentakelgren uær ved dens ydre Ende, og Fig. 48 et Stykke af Tentakelens Stamme, stærkt forstör- rede. Begge Figurer vise de i Huden indsluttedo Tværstykker. 47. T hy one fus us (Holothuria) Müll. (Tab. 2. Fig. 49—51). Af denne nordiske, for Middelhavets Fauna nye Art fandt jeg kun et eneste lidet, i contraheret Tilstand V2" langt og paa Midten V4" tykt Exemplar ved Neapel paa 10 — 20 Fav- nes Dyb, Den under dette Navn af delle Chiaje (Memorie Vol. 3. Tab. 35 Fig. 11) beskrevne og 'afbildede Form, som synes at mangle Fodder og at være besat med haarde piggede Papiller, er nemlig udentvivl, som Düben og Koren bemærke (1. c. pag. 309), meget forskjellig, ligesom den af ham under Navn af T. penicillus opforte Art vel er synonym med Phyl- lophorus urna Grube. Overhovedet ere delle Chiajés Arter ikke beskrevne og afbildede med den Nöiagtighed, at de let- telig skulde kunne med Sikkerhed bestemmes. Jeg har, ved mikroskopisk at undersöge Hudstructuren, overbeviist mig om, at mit Exemplar fra Neapel paa det fuld- stændigste stemmer overeens med den nordiske af Koren (Magaz. f. Naturvid. 1844 pag. 203 Tab. 1) udtorligt og med stor Nöiagtighed beskrevne MüUerske Art. Kun nogle faa Bemærkninger har jeg at vedföie. De meget tæt sammen liggende Kalkplader i Kroppens Hud have vel oftest den af Koren beskrevne Form med 4 60 M. Sårs. store Huller; dog finder man undertiden ogsaa enkelte, som have flere, nemlig fra 1 indtil 4 mindre Huller ved Plädens Peripherie mellem de 4 större. Det som imidlertid overraskede mig ved Undersögelsen af det omhandlede neapolitanske Ex- emplar, var, at jeg fandt Tværstykkerne paa Foddernes Sider (Fig. 49 — 51) at være bueformig hoiede istedetfor lige (som de afbildes af Koren 1. c. Tab. 1 Fig. 7, b — d), samt forsy- nede paa Midten med en vertical Columne eller Krone, der rager frem udvendig over Hudens Overflade. Denne Krone bestaaer, ligesom den samme paa Kalkpladerne i Kroppens Hud, kun af 2 oventil i en spids Vinkel forenede Grene med 2 smaa (Fig. 50), undertiden tvedeelte (Fig. 51) Fortsatser paa Toppen. Man seer heraf, at disse Tværstykker ere homo- loge med Pladerne i Kroppens Hud, ikkun mere udtrukne i Længden i Tværretningen af Födderue, og bueformig krum- mede samt gjennemboerede af mindre Huller. I Förstningen troede jeg heri at have fundet en paa Artsforskjel begründet Afvigelse fra den nordiske T. fusus; men ved nöiere at under- söge nordiske Exemplarer af denne Art fandt jeg ogsaa her paa Foddernes |Sider ganske de samme hoiede Tværstykker med deres hidtil overseete Krone. Tab. 2. Fig. 49 — 51. Tværstykker af Foddernes Sider hos Thyone fusus, omtrent 200 Gange forstörrede, Fig. 49 seet ovenfra, Fig. 50 og 51 fra Siden, a den opstaaende Krone. 48. Phyllophorus urna Grube (Holothuria penicillus delle Chiaje) (Tab. 2. Fig. 52—67). Slægten Phyllophorus, saadan som den af Grube (Actinien, Echinodermen u. Würmer des Mittelmeeres pag. 38) blev opstillet og characteriseret ved „Fodder, som, ere adspredte over hele Kroppen, og grenede Tentakler," adskiller sig ved Intet fra Slægten Thyone Oken, hvorfor ogsaa Düben og Koren antoge den for synonym med Middelhavets Littoral-Fauna. 81 denne sidste. Etter de nærmere Oplysninger, som i det Fol- gende skulle meddeles om Grubes Phyllophoriis urna, vil man dog udentvivl erkjende, at Slægten. Phyllopliorus, naar den I »liver skarpere characteriseret, fortjener at bibeholdes. Phyllophorus urna er temmelig almindelig ved Neapel, hvor den forekommer paa 5 — 10 Favnes Dyb mellem Zostera marina og Caulinia oceanica, til hvis Rodder og Stammer den hyppig med sine Fodder fæster sig saa stærkt, at den kun med Vanskelighed kan lösrives. Dens Krop er sædvanlig mere eller mindre bedækket af Qvisqvilier eller Fragmenter af Plan- ter, Conchy lier & c, som klæbe fast ved dens Fodder. Grube angiver dens Længde til 2, 5*; men jeg fandt hyppig Exem- plarer af indtil 6*^ eller 2V4" Længde og V2" Tykkelse. Kroppens Form (Tab. 2 Fig. 52) er cylindrisk eller no- get teenformig, idet begge Ender ere lidt smalere og tilrun- dede; det er blot i contraheret Tilstand at den faaer den ..kort töndeformige" Skikkelse, som Grube holder for den normale. Hos yngre Individuer har Kroppen en lysere, guul- hvid Farve og blödere Hud, hos ældre derimod en brungråa eller lys rustbrun Farve og en mere fast, næsten pergament- agtig Hud. Halsen, som bærer Tentaklerne, er guulgraa, otte med smaa linieformige adspredte hvide Pletter. Tentaklerne (Fig. 52, a a), som ere grenede, guulgraa- hvide med lys rödligbrune Smaagrene, angives baade af delle Chiaje og Grube til 12, af hvilke, efter den Förste, 4 ere mindre, og, efter den Sidste, nogle ere meget mindre end de övrige. Jeg fandt hos forskjellige Exemplarer, hos yngre 12, hos ældre 14, 15 eller 16, hyppigst dog 15 Tentakler, hvilke oftest vare af meget ulige Störreise, idet nogle, uden at nogen vis Orden i saa Henseende kunde spores, vare baade kortere og spædere end de andre. Desuden tindes altid (ogsaa hos yngre Exeraplarer af 1%" Længde, som kun havde 12 ydre 6 82 M. Sårs. Tentakler) 5 meget mindre (en Tredie- eller Fjerdedeel af de stores Længde og forholdsviis tyndere) og ligeledes forgrenede Tentakler (Fig. 52 b b) staaende i lige Afstand fra hveran- dre tæt indenfor hine eller nærmere Munden, dannende en anden mindre Kreds ligesom hos Slægten Thyonidimn Düb. & Kor. Denne indre Tentakelkreds er af delle Chiaje og Grube bleven overseet. Födderne (Fig. 52, e e), som overalt bedække Kroppen, ere temmelig store G^iigt större end hos Thyone fusus, som just er udmærket ved sine meget smaa og tynde Fodder), cylindriske, tykke, og ende med en cirkelrund Sueskive af Störreise som Föddernes Tykkelse. De ere vel contractile, men kunne dog ikke ganske inddrages i Kroppen. Skjöndt Födderne i Regelen sidde adspredte uden nogen synlig Orden, saa vise de dog ved nöiere Betragtning Tilboilighed til at ordne sig i Rader efter Længden. Dette er især tydeligt ved begge Ender af Kroppen, hvor de 5 Ambulacrer vise sig hver (over den respective underliggende Længdemuskel af Kroppen) dannet af 2 Rader Fodder, og 2 — 3 meget uordentlige^ Rader eller adspredte i hvert Interambulacralrum. Hos mindre eller yngre Individuer lindes i Kroppens Hud og paa Föddernes Sider enkelte adspredte Kalkplader; hos större eller mere udvoxne derimod yderst faa eller næsten ingen sammesteds, kun sjeldent en og anden enkelt hist og her. Disse Kalkplader (Fig. 55 — 58) ligne ganske samme hos Thyonidimn pellucidum Düb. & Kor. (1. c. Tab. 4 Fig. 15 — 17) eller T. hyalinum Forb.: de ere nemlig dannede som regelmæssige runde og tynde Skiver gjennemboerede af store runde i en Kreds stillede Huller (sædvanlig 8, hvortil under- tiden komme nogle mindre ved Peripherien mellem de större. Fig. 58) og i Midten forsynede med en vertical over Hudens Overflade fremragende Krone (Fig. 57), som bestaaaer af 4 Middelhavets Littoral-Fauna. 83 (sjeldent kun 3, Fig. 58) korte, oventil ved en Tværbjælke forenede Grene. Som allerede bemærket, findes der hos udvoxne Indivi- duer kun yderst faa, ofte næsten ingen af de beskrevne Kalk- plader; deriniod forekomme saavel hos ældre som yngre talrige adspredte, undertiden mere sammenhobede. overordentlig smaa gjennemsigtige rundagtige eller uregelmæssig kantede Korn (Fig. 65), som bryde Lyset stærkere end den ovrige Hud og derfor vel ere kalkagtige, og ligeledes sammesteds ikke faa adspredte, stundom til rundagtige Klumper sammenhobede, dobbelt saa store eller endnu större, ovale, mörke (sortgraa), fiint granu- lerede Kalkkorn (Fig. 63). Yderst sjeldent fandtes i Krop- pens Hud et enkelt trespidset Kalkstykke (Fig. 66). Nær ved Föddernes ydre Ende bemærkes, især hos yngre Individuer, et og andet Tværstykke eller langstrakt, midtpaa bredere Plade (Fig. 59 — 62), gjennemboeret paa Midten og i begge Ender af et eller flere Huller, og undertiden forsynet med en vertical Krone (Fig. 61, 62) ligesom hos de först be- skrevne Plader, af hvilke denne aabenbart kun er en i Læng- den eftsr Fodens Tværretning udtrækket modificeret Form. — Föddernes Sueskive er altid, saavel hos ældre som yngre In- dividuer, bedækket af en stor cirkelrund Kalkskive, som be- staaer af et Næt af maadelig tykke Bjælker, adskilte ved tal- rige runde Huller. Denne Kalkskive ligner saaledes samme af Thyonidium commune (Düb. & Kor. Tab. 4 Fig. 22) eller Psolus phantapus (ibid. Tab. 4 Fig. 34), kun med den Afvi- gelse, at Hullerne eller Maskerne ere mindst i og ved Cent- rum og större imod Peripherien af Pläden. I Tentaklernes Hud findes hist og her adspredte eller sammenhobede mörke, fiint granulerede, ovale Kalkkorn a f samme Slags som de ovenfor omtalte, men noget större, saa at deres Structur (Fig. 64) kunde bemærkes at bestaae af et 6* 84 M. Sårs. Næt af smale Bjælker adskilte ved talrige runde eller poly- gonale Huller af eens Störreise. Desuden forekomme samme- steds ikke meget talrige eller synderligt tæt sammen staaende cylindriske og noget böiede solide Tværstykker (1'ig. 67) med uregelmæssigt udvidede og gjennemhullede Ender. Paa de yderste Ender af Tentaklernes Grene blive disse Tværstykker meget mindre og tyndere (Fig. 67, a). Mundringen hos Phyllophorus (Fig. 53, 54) ligner samme hos Slægten Thyone (Düb. & Kor. Tab. 11 Fig. 52), er lige- ledes af omvendt conisk Form og bestaaende af 10 langstrakte Kalkstykker, af hvilke de 5 (Fig. 53, 54, a a), som hvert nedentil eller bagtil udsender 2 lange imod Enden tilspidsede Fortsatser (ibid., c c), staae afvexlende med de övrige (Fig. 53, 54, b b), der mangle saadanne; men denne Mundring er her meget kortere og tykkere end hos Thyone fusus. De 5 med Fortsatser forsynede Kalkstykker CFig. 53, 54, a a) ere nemlig bredere, ovale, oventil stumpt afstudsede, og have uden- til nær ved dens överste Ende et lidet aflangt Hul (Fig. 54, d) beliggende i en bred Fordybning, som paa den ene Side er begrændset af en kort paalangs lobende Kam (crista) og hvor den forreste Ende af Mundringens Retractormuskel er befæstet. Det ommeldte Hul tjener sandsynlig til Gjennem- gang for en Nerve til Kroppens Vægge, saaledes som J. Mül- ler har fundet det at være Tilfældet ved de 5 af Mundringens 12 Kalkstykker hos Slægten Synapta (Ueber Synapta digita- ta pag. 2). Mundringens 5 övrige Kalkstykker (Fig. 53, 54, b b) ere derimod smalere (omtrent halvt saa brede som hine), langstrakt-elliptiske og oventil eller fortil spidse. Hos Thyone fusus ere alle 10' Kalkstykker lige brede; de 5 med Fortsat- ser forsynede have deres överste Ende udlöbende i 2 smaa Spidser og mangle det ovenfor omtalte Hul. Medens Mundringen hos Thyone fusus ofte er en Tredie- Middelhavets Littoral-Fauna. 85 deel indtil næsten lialvt s;ia \rivj. sum Kroppen, liar den ho^^ voxne Individuer af Phyil(»iiliorus urna neppe en Femte- oller Sjettedeel af Kro})pens Læncrde; doi; er dette Forhold undei- kastet Forandringer, idet Mundringen hos yngre Individuer sædvanlig er forholdsviis större, nemlig omtrent en Fjerdedeel af Kroppens Længde. Samme Foranderlighed i denne Hen- seende har ogsaa Koren (I. c. pag. 207) bemærket hos Thyone tusus. Kroppens Muskelsystem bestaaer her, ligesom hos andre Holothurider, af et ydre Lag af talrige tæt sammen siddende Tvær- eller Ringmuskler, under hvilke og fæstede til dem i deres hele Længde ligge 5 (ikke 10, parvus forenede, som hos Slægten Holothuria) meget stærke Længdemuskler, hvilke strække sig fra den ene indtil den anden Ende af Kroppen i lige Afstand fra liverandre. Mundapparatet, eller det af den kalkagtige Mundring um- eivne Pharynx og de til hiin fæstede Tentakler, bevæges at særegne Muskler, nemlig 5 Retractorer og ligesaa mange Pro- tractorer. De forste komme i Styrke Kroppens Længdemusk- ler nær, ere med deres forreste Ende fæstede i den for om- talte Fordybning nær ved den överste Ende af Mundringens 5 bredere Kalkstykker tæt ved eg nedenfor eller bag det der- værende lille Hul, og lobe derfra frit, eller uden at være til- hæftede, paaskraas bagtil og udåd indtil henimod Midten a f Kroppens Hule, hvor de med deres bågeste Ende forbinde sig hver med en ^af Kroppens 5 Længdemuskler. De 5 Protrac- torer, som ere meget smalere (kun halvt saa brede som Re- tractorerne) ligge tæt fæstede til Pharynx i deres hele Læng- de, og vise, ligesom Retractorerne i deres forreste Halvdeel, i deres hele Lob en Fure langs efter Midten, hvorved de lige- som blive dobbelte (tvebugede); de udspringe fra den överste eller forreste Ende af de 5 med Fortsatser nedentil forsynede 86 M. Sårs. Kalkstykker af Mundringen ovenfor og i Omfanget af det of- tere omtalte Hul, og lobe i lige Retning fortil indtil Kroppens forreste Ende, hvor de med deres anden Ende fæste sig til samme Sted i Omfanget af Pharynx som Kroppens 5 Læng- demuskler, med hvilke de paa denne Maade forbinde sig. Ganske ligedan forholder Muskelsystemet sig hos Cucu- maria doliolum og Thyone fusus. Af Forholdet hos denne sidste Art giver vistnok Koren (1. c. pag. 207 Tab. 1 Fig. 2) en i denne Henseende meget afvigende Fremstilling; men han har, som jeg ved egne Undersögelser har overbeviist mig om, aabenbart confunderet Mundringens Retractorer med Kroppens Længdemuskler. De forste ere, naar Mundapparatet er tilba- getrukket, noksom distincte, og da deres forreste Halvdeel ofte, som ovenfor bemærket, ved en langslöbende Fure synes ligesom deelt i to, medens dog den bågeste altid er heel, har Koren ladet sig forlede til at antage Kroppens 5 Længde- muskler for dobbelte og saaledes tillægge Thyone fusus 10 saadanne, ligesom dette tinder Sted hos Slægten Holothuria. Kroppen har i Virkeligheden her, ligesom hos Phyllophorus og Cucumaria, kun 5 Længdemuskler, hvilke ogsaa, efter at have afgivet hver en stærk Muskel, nemlig Retractor annuli calcarei, til Mundringen, uafbrudt fortsætte deres Lob lige indtil Kroppens forreste Ende, hvor de stöde sammen med den forreste Ende af Protractores annuli calcarei. Den Poli'ske Blære er hos Phyllophorus urna enkelt, langstrakt-elliptisk. Det træformig forgrenede Respirationsor- gan har en tiolet Farve; begge dets Grene ere ved mange Fibre eller Baand fasthæftede til Kroppens Muskler og strække sig med deres forreste Ende frem ligetil den bågeste Ende a f Mundringen. — Generationsorganerne danne en omtrent midt i Kroppens Hule i et Interambulacralrum (d. e. mellem 2 af Kroppens Længdemuskler) beliggende langstrakt Gruppe af Middelhavets Littoral-Fauna. 87 talrige lange traadtbrinige inörktiolette Blindtaniie, hvilke sid- de overordentlig tæt sanimentrængte med deres ene Ende t"æ- stede til den eneste Udföringsgang, men forövrigt flottere frit i Kroppens Hule. Disse Blindtarme ere oftest simple og udeelte; kun sjeldent har en eller anden af dem henimod den ydre frie Ende en enkelt kort Gren. Den lange traaddanne- de Udföringsgang stiger i ligc Retning opad eller fortil og aabner sig midtpaa Halsen udadtil med en temmelig stor co- nisk tilspidset fremragende Papil, som hos et af de iagttagne Exemplarer var dobbelt, men hus alle de ovrige enkelt. Phyl- lophorus afviger altsaa i denne Henseende fra Thyone, hos hvilken Generationsorganernes Udföringsgang aabner sig paa Mundskiven mellem to af Tentaklerne. Efter det ovenfor Anförte adskiller saaledes Slößgten Phyl- lophorus sig fra Thyone ved det större Antal af Tentakler overho vedet, samt ved Tilstedeværelsen af en indre K reds af meget mindre Tentakler. I denne sidste Henseende nærmer den sig mere til Slægten Thyonidium Diib. & Kor., fra hvil- ken den dog afviger saavel ved det större Antal af de ydre Tentakler som fornennnelig ved Mundringens forskjellige Form. Phyllophorus staaer i Virkeligheden midt imellem begge hine Slægter, idet den viser en Forening af begges vigtigste Cha- racterer, hvilket vil sees af folgende Slægtsdiagnose: Genus: Phyllophorus. Corpus elongatum subcylindricum vel fusiforme, pedibus per totam superiiciem sparsis. Tentacula 12 — 16, frondoso- ramosa, sæpius inæqvalia, et intra ea circulus tentaculorum 5 — 6 (sæpissime 5) longe minorum. Annulus calcareus oris obconicus, e laminis 10 constans, qvarum 5 alternantes latio- res deorsum appendicibus duabus longis ornatæ sunt. In cute corporis et laterum pedum laminæ calcareæ aut raræ, sparsæ, sæpius fere nuUæ, aut in lateribus pedum dense accu- 88 M. Sårs. mulatæ; in apice peduiii semper discus calcareus reticulatus, in tentaculis aciculæ sparsæ occurrunt. Tubi genitales simp- lices; apertura genitalis in papilla conica in medio collo. Spee. Phy 11 op ho ru s urna. Corpore subcylindrico cinereo; tentaculis exterioribus 12 — 16 (sæpissime 15), interioribus 5, cinereo-albidis, ramuscu- lis pallide rufis; pedibus cylindricis æqvalibus. — In cute cor- poris et pedum apud juniores laminæ calcareæ raræ, sparsæ, teneræ, circulares, regulanter perforatæ foraminibus sæpissime 8 majoribus marginalibus, et qvarum e medio surgit corona humilis 4 angularis. Laminæ apici pedum vicinæ raræ, elon- gato-fusiformes itemqve corona ornatæ. In speciminibus adul- tioribus omnes hæ laminæ calcareæ, excepto disco apicali pe- dum semper præsente, rarissime occurrunt aut fere absunt. ln tentaculis semper aciculæ transversales cylindricæ, curvatæ, extremitatibus irregulariter dilatatis et perforatis, dispersæ sunt. Tab. 2 Fig. 52 — 67 forestiller Phyllophorus urna. Fig. 52. Dyret ganske lidt (omtrent V2 (jrang) forstörret. a a de ydre og b b de indre Tentakler, c Munden, d Gatboret, e e Fodderne. — Fig. 53. Mundringen, forstörret. (Den hosstaa- ende Streg viser den naturlige Störreise), a a dens 5 bredere med Fortsatser (c c) bagtil forsynede Kalkstykker, b b dens 5 smalere Kalkstykker, som mangle Fortsatser, d Hullet paa de brede Stykker. — Fig. 54. Mundringen opskaaren og samt- lige denå 10 Kalkstykker udbredte, seete fra deres udvendige Flade. Bogstaverne som paa Fig. 53. Fig. 55 — 58. Kalkplader i Kroppens Hud, 200 Gange forstörrede, Fig. 57 seet fra Siden, saa at den opstaaende Krone viser sig, de ovrige ovenfra. — Fig. 59 — 62. Tvær- stykker i Föddernes Hud nær ved disses ydre Ende, nogle af dem, nemlig Fig. 61 og 62, forsynede med en opstaaende Krone. Middelhavets Littoral-Fauna. 89 — Fig. 63. Granulerede Kalkkorn i Kroppens og Födderneh Hud, 300 Gange tbrstörrede. — Fig. 64. Samme i Tentak- lernes Hud, samme Forstörrelse, Fig. 64, b, en Deel af et saadant 490 Gange torstörret. — Fig. 65. Klare Kalkkorn i Kroppens og Föddernes Hud, 300 Gange förstörrede. — Fig. 66. Et af de yderst sjeldent i Kroppens Hud forekommende trespidsede Kaikstykker, 200 Gange forstörret. — P'ig. 67, b — f, Tværstykker i Tentaklernes Hud, Fig. 67, a, et saadant paa en af de yderste Tentakelgrene, 200 Gange förstörrede. 49. Phyllophorus granulatus (Psolus) Grube (Tab. 2 Fig. 68—74). Paa samme Localitet ved Neapel, hvor foregaaende Art forekom, fandtes et eneste Exemplar af denne Holothuride, som jeg henförer til Grubes Psolus granulatus; thi uagtet den, som det senere vil vise sig, ingenlunde liörer til Siegten Psolus Oken eller Cuvieria Péron, saa stemmer den dog saa nöie overeens med Grubes Beskrivelse af hiin Art (1. c. pag. .38), at jeg ikke tvivler om, at jo begge ere identiske. Kroppen er graahvid, trind, teenformig, 2" lang i contra* beret Tilstand og '/2" fyk paa Midten. Ryggen og Bugen ere ingenlunde saa forskjellige og skarpt adskilte som hos Slægten Psolus; men hele Rygsiden, saavelsom den forreste og bågeste Deel af Bugsiden, er kun besat med större og .,paa- faldendo dannede Papiller," hvilke mangle paa den midterste Deel af den sidste. .,Disse Papiller, siger Grube, bestaae af Forhöininger, om hvilke en Bark af smaa Steenkorn har dan- net sig, hvilke, betragtede under Mikroskopet, igjen ere sam- mensatte af mindre." De have nemlig en bred conisk Form (Fig. 68, 69), ere overalt besatte med temmelig store, runde, stærkt convexe og fremragende haarde Granula, hvilke bestaap af lutter tæt paa hverandre pakkede meget smaa Kalkplader, hvorved de blive ganske haarde og stive. Ikkun deres Spids 90 M. Sårs. er ubedækket af Granula, og af denne kommer en liden cir- kelrund Suekive (Fig. 69, a) frem, som viser, at de egent- lig ikke ere Andet end Fodder, hvis Sider i en overordentlig Grad ere fuldstoppede med Kalkdele. — Disse Papiller staae adspredte, undtagen paa den bågeste Trediedeel af Kroppen, hvor de danne 10 temmelig regelmæssige og i omtrent lige Af- stand fra hverandre staaende Længderader. Paa den midterste Deel af Bugsiden findes istedetfor de beskrevne Papiller sædvanlige smaa cylindriske Fodder (Fig. 71, 72) med cirkelrund Sueskive, hvis Diameter er noget större end Föddernes Tykkelse. Disse Fodder sidde adspredte uden nogen synlig Orden og langt mere tæt sammen, ere fol- gelig langt talrigere end hine meget tykkere og længere fra hverandre staaende Papiller. Antallet af de stærkt forgrenede guulgraa ydre Tentakler var hos det undersögte Fxemplar 13, af hvilke 2 tæt sammen staaende kun vare halvt saa lange som de övrige 11, der om- trent alle vare af lige Störreise; indenfor disse eller nærmere Munden var en Kreds af 6 i lige Afstand fra hverandre staa- ende langt mindre (kun en Tredie- eller Fjerdedeel af hines Længde) ligeledes grenede Tentakler af ulige Störreise. Grube fandt hos sine Exemplarer 12 Tentakler i den ydre Kreds, og synes ogsaa at have seet den indre Tentakelkreds, skjöndt han derom kun bemærker (1, c. pag. 38), at ,,Mundaabningen er besat med flere Rader korte Fölespidser.'* Dette synes dog neppe at være ganske rigtigt; i det mindste fandtes hos mit Exemplar kun en eneste kredsformig Rad af indre Tentakler. Den mikroskopiske Undersögelse af Hudstructuren udviste Folgende: Kroppens Hud har midtpaa Bugsiden slet ingen Kalkdele, ikke engang de meget smaa Kalkkorn, som findes hos P. urna; heller ikke Födderne have nogen Kalkdele, med Undtagelse Middelhavets Littoral-Fauna. 91 af deres Sueskive, .som er bedækket af en meget stor og smuk cirkelrund nætformig Kalkskive med temmelig tykke Bjælker, meget smaa rundagtige Huller paa dens midterste Deel og större runde eller ovale Huller henimod Randen, blandt hvilke tindes adspredte mindre. Længere hen til Siderne af Bugfladen træffer man ved Föddernes Basis en og anden enkelt adspredt uregelmæssig langstrakt eller trekantet Kalkplade (Fig. 74), der, som det synes, er temmelig tyk, og gjennemboeret med uregelmæssigt stillede större elier mindre runde eller ovale Huller. Disse Plader tiltage nu alt mere og mere i Antal jo nærmere imod Rygsiden og begge Ender af Kroppen, ug sammenhobe sig ved Basis af Födderne, indtil disse efterhaanden antage den tykke coniske Form og danne de oven omtalte store Papiller. De Granula, hvormed disse sidste ere bedækkede, bestaae af lutter tæt paa hverandre pakkede Kalkplader (Fig. 70), hvilke her ere större end de nys nævnte adspredte, af rundagtig Form, meget tykke og derfor temmelig mörke, samt nætformig gjen- nemboerede med talrige og temmelig tætstaaende runde Hul- ler. Paa Papill ernes Spids bemærker man den cirkelrunde Sueskive, som her er mindre og har en mindre Kalkskive, men som forresten er af samme Form som paa de cylindriske Fodder paa Bugsiden. Tentaklerne have ogsaa her, ligesom hos P. urna, lange, smale, cylindriske, bueformig böiede, i begge Ender med smaa Huller gjennemboerede Tværstykker, hvilke paa de yderste Ender af Grenene blive talrigere og overordentlig smaa og spæde, men dog endnu som oftest paa Enderne ere gjennem- boerede af et eller flere Huller. Mundringen (Fig. 73) ligner næsten ganske samme hos P. urna. Dens 10 Kalkstykker have samme î'orm: de 5 at dem (Fig. 73, a a) ere ligeledes oventil eller fortil afstudsede 92 M. Sårs. og bredere end de ovrige med hine atVexlende 5 Stykker Ct'ig- 73, b b), som oventil ere spidse; men de förste, til hvilke ogsaa her Mundringens Retractorer ere fæstede, have deres 2 bågeste Fortsatser længere (IV2 Gang saa lang som selve Stykket, medens de hos P. urna kun ere 1 Gang saa lange), saa at Kalkringen ved dens större Længde, som udgjör om- trent en Femtedeel af Kroppens Længde, ved förste Öiekast synes at have mere Lighed med samme af Thyone fusus. Muskelsystemet forholder sig i alle Henseender ganske som hos P. nrna. Man vil af foranstaaende Beskrivelse erkjende, at denne Holothuride ikke kan henföres til Slægten Psolus. Kyg- og Bugside ere nemlig aldeles ikke skarpt adskilte saaledes som hos denne Slægt, der har en convex, haard, med Kalkskjæl belagt Rygside, som mangler ethvert Spor af Fodder, hvilke alene tindes paa den fiade blöde Bugside; hvortil endnu kom- mer den ganske afvigende spæde Mundring hos Psolus. — Det er derimod klart, at den horer til Slægten Phyllophorus ved Siden af foregaaende Art, fra hvilken den fornennnelig ad- »killer sig ved de eiendommelig dannede Fodder paa hele Ryg- siden samt paa den forreste og bågeste Deel af Bugsiden. Den_ kan altsaa diagnoseres paa folgende Maade. Phyllophorus granulatus. Corpore fusiformi cinereo-albido; tentaculis exteriorihu.^ 12 — 13, interioribus 6 (an semper?), flavido-cinereis; pedibus in medio ventre densioribus, cylindricis, in dorso et utraqve ex- tremitate corporis majoribus et magis distantibus, coiiicis, gra- nulosis. — In cute et pedibus medii ventris corpusciila calca- rea, disco calcareo apicis pedum excepto, prorsus absunt; ad latera ventris laminæ calcareæ irreguläres raræ sparsæ, in dorso autem et ad utramqve extremitatem corporis laminæ calcareæ rotundatæ crassæ foraminibus numerosis pertusæ in Middelhavets Littoral-Fauna. 93 pedibus densissime accumulatæ uccuiTuiit. In .tentaculis aci- ciilæ transversales velut in P. urna dispersæ sunt. Tab. 2 Fig. 68 — 74 forestiller Phyllophorus granulatus. Fig. 68. To at' de coniske granulerede Papiller paa Dyrets Rygside, i naturlig Störreise. — Fig. -69. En af de saninié, tbrstörret. a Fodens Sueskive. — Fig. 70. Kalkplade at' disse Papiller, 200 Gange tbrstörret. — Fig. 71. To Fodder fra den midterste Deel af Bugsiden, i naturlig Störreise. — Fig, 72. Samme forstörrede. a Sueskiven. — Fig. 73. Mundringen, tbr- störret. Bogstaverne som paa Fig. 53. — Fig. 74, a — c, Kalk- plader ved Basis af Föddérne paa Bugfladens Sider, 200 Gange forstörrede. 50. Holothuria tubulosa Gmel, Tied. (Tab. 2 Fig. 75—77). Denne ved Tiedemanns classiske Undersögelser saa vel bekjendte Art er den almindeligste Holothuride overalt i Mid- delhavet, ved Triest, Neapel & c. Den forekommer her fra Stranden af tæt ved og under Havets Overflade, saa at den undertiden i Ebbetiden endog efterlades tor mellem Strandste- nene, indtil 10 Favnes Dyb, saavel paa stenig som sandig Grund. Ved Nisita især forefandtes den i störste Mængde paa sandig med Zostera bevoxet Grund; fra Baaden af kunde den sees krybende om paa Bunden, og fra 2 — 3 Favnes Dyb kom Bundskraben ofte op ganske fyldt med disse Dyr. Vox- ne Exemplarer af et Spänds Længde eller endnu större ere kastaniebrune, rödlig- eller sortebrune; yngere af en Fingers Længde eller mindre ere lysere brune eller guulgraahvide med brune Pletter, Bugsiden altid lysere. Kroppens Hud er overalt fuldstoppet med tallöse meget smaa tæt paa hverandre pakkede Kalkplader a f langstrakt- elliptisk (Fig. 75, 76) eller ofte næsten stavformig (Fig. 77) og i begge Ender tilrundet Skikkelse, hvilke ere gjenuemboe- 94 M. Sårs. rede med 2 Rader temmelig store Huller efter Længdeii. De fleste af disse Plader ere korte (som Fig. 75, 76), med 3 — 5 Huller i hver af de 2 Rader, sjeldent saa langstrakte og med saa mange Huller (9 — 10 i hver Rad) som Fig. 77. — For- uden disse forekomme ogsaa, men langt mindre talrige og mere spredte, et andet Slags Kalkplader, som ere större, ,tYnde, cirkelrunde, og have det med en vertical iiirkantet Krone for- synede centrale Hul omgivet af 8 i en Kreds stillede store Huller og undertiden nogle meget mindre mellem disse ved Randen af Pläden: kort, de ligne næsten ganske samme hos Holothuria intestinalis Ascan: (Diib. & Kor. 1. c. Tab. 4 Fig. 30 — 32). — Föddernes Sueskive har, som sædvanligt, en stor cirkelrund nætformig gjennemhullet Kalkplade. Grube anförer (i, c. pag. 36) en middelhavsk Holothuri- de under Navn af Sporadipus impatiens, som han anseer for identisk med Fistularia impatiens Forskal (Descriptiones ani- malium Tab. 39 Fig. B, b). En ganske lignende Form, 2" lang og V4" bred eller tyk og af kastaniebrun Farve marmo- reret med graahvidt, udmærket ved temmelig store kuglefor- mig-coniske, rundtom Kroppen staaende „Pustler," af hvis Top de hvidagtige Fodder komme frem, fandt ogsaa jeg i flere Exemplarer paa 10 Favnes Dyb ved Neapel; men jeg kan ikke antage den for andet end en ung Holothuria tubulosa i meget stærk Contractionstilstand, hvorved de saakaldte Pust- ler fremkomme, da den i alle andre Henseender, og navnlig i Hudens mikroskopiske Structur, stemmer ganske oveens med hiin Art. Tab. 2 Fig. 75—77. Kalkplader i Kroppens Hud af Ho- lothuria tubulosa, 200 Gange forstörrede, a seete fra den bre- de, b fra den smale Side. 51. Holothuria Stellati delle Chiaje. Af og til ved Neapel paa 20 — 50 Favnes Dyb, ikke hyp- Middelhavets Littoral-Fauna. 95 pig. Kroppen 4—5" lang, dens Farve overalt mörk kastanie- brun i det fiolette; Födderne ualmindelig smaa og tynde, co- nisk-cylindriske, mere spredte og mindre paa Rygsiden, dob- belt saa stcre og mere tætsiddende paa Bugsiden, mörkebrune ved deres Basis og livide paa deres ydre Halvdeel. Tentak- lerne 20 i Tallet, graahvide besprængte med meget smaa lyse- brune Pletter. Hudens mikroskopiske Structur er fuldkommen overeens- stemmende med H. tubulosa, idet den er fuldstoppet med de samme langstrakt-elliptiske eller næsten stavformige i begge Ender tilrundede Kalkplader (ligesom Fig. 75, 76), hvilke her i Almindelighed ere endnu noget mindre og have sjeldent flere end 4 5 Huller i hver af de 2 Længderader. Mellem disse tallöse og tæt paa hverandre pakkede Plader findes og- saa her adspredte tynde cirkelrunde Plader af ganske samme Beskaffenhed som hos H. tubulosa, nemlig med 8 store i en Kreds stillede Huller og en i Midten opstaaende vertical fiir- kantet Krone. En sammesteds forekommende Varietet af ringere Stör- reise var udmærket ved 4—5 store rundagtige lysebrune Plet- ter paa hver Side af Ryggen paa convexe runde pustelagtige Knuder, af hvis Top ligesaa mange Fodder kom frem. löv- i'igt stemte den i sin hele Bygning fuldkommen overeens med den sædvanlige eensfarvede Form. Denne Varietet synes delle Chiaje at have havt for sig, uaar han characteriserer Arten saaledes: „Corpore cæruleo-fusco, maculis albis.'' Holothuria Stellati henföres af Grube (1. c. pag. 37) til Slægten Sporadipus, som, efter dens Grunder Brandt (Pro- dromus descriptionis animalium ab Mertensio observât orum, pag. 46), adskiller sig fra Holothuria ved sine eensartede overalt paa Kroppen adspredte cylindriske Fodder, hvilke hos Holothuria skulle være af to forskjellige Slags, nemlig paa m M. Sars. Bugsiden cylindriske med Sueskive paa Spidsen og paa Ryg- siden coniske uden Sueskive. Men en saadan Forskjel finder i Virkeligheden ikke Sted; thi de forskjellige Arter af Slæg- ten Holothuria have snart, saasom vor almindelige nordiske H. intestinalis Ascan., cylindriske Fodder overalt paa Krop- pen, snart, ligesom H. tremula Gunn. (H. elegans Müll.), over- alt coniske, hvilke dog saavel paa Ryg- som Bugsiden ere forsynede med Sueskive paa Spidsen, snart endelig, ligesom H. tubulosa Gmel. og H. regalis Cuv., paa Ryggen coniske, ligeledes med Sueskive, hvilke efterhaanden gaae over i de cylindriske paa Bugsiden. — Der er saaledes ingen tilstræk- kelig Grund til at adskille disse forskjellige Arter generisk, og langt mindre til at fjerne dem saa langt fra hverandre, som Brandt gjör, idet han paa en unaturlig Maade stiller me- get heterogene Slægter, saasom Psolus (Cuvieria) og Oncino- labes, mellem sin Sporadipus og Holothuria. Navnet Spora- dipus bör altsaa, efter min Formening, udgaae af Systemet. 52. Holothuria regalis Cuv. (Tab. 2 Fig. 78—81). Paa forskjellige Steder i Bugten ved Neapel fiskede jeg ikke sjeldent denne anseelige Holothuride op med Bundskraben paa 15—50 Favnes Dyb, dyndet Grund. De störste Exem- plarer, jeg paa denne Maade erholdt, vare 6--8" lange; men jei? saae endnu större, nemlig af 12" Længde i contraheret Til- stand, drages op paa Fiskernes Garn sammesteds fra et Dyb af omtrent 100 Favne. Grube (I. c. pag. .34) angiver dens Længde kun til 14*^ eller knapt 5V2-" Denne Art er især mærkværdig ved den skarpe Adskil- lelse, som her finder Sted mellem Ryg- og Bngsiden, uden at dog derved nogen videre Forandring, saaledes som hos Slæg- ten Psolus, skeer i begges Beklædning eller i Föddernes An- ordning. Ryggen er nemlig convex. Bugen ganske flad; Si- derne danne saaledes en skarp Kant, som er besat med coni- Middelhavets Littoral-Fauna. I 97 ske Papiller eller Fodder, hvilke ere större end de ovrige overalt paa Kroppen adspredte. Ryggens Fodder blive nem- lig indad imod Midtlinieh efterhaanden mindre; dog findes og- saa enkelte större adspredte hist og her niellem de mindre. Bugfödderne ere meget smalere og i Almindelighed iængere eller næsten ganske cylindriske. — Munden, som ligger ftild- stændigt paa Bugsiden og o verrages lidt af Kroppens foiy-este Raud, er omgiven af en Kreds at" meget tætsiddende lange co- uiske Papiller, hvilke syntes at danne 2 tætte Rader. Gat- boret ligger paa Kroppens bågeste Rand eller ganske lidt ovenover denne i en liden Indbugtning. De paa Kroppens Rand foran ved Munden og bagtil ved Gatboret siddende Fodder ere större eller Iængere end de ovrige langs ad Side- kanterne. — Tentaklernes Antal er 20 og deres Form som hos andre Arter af Slægten. — Farven er overalt paa Krop- pen livlig lys brunguul eller okkerguul, langs ad Bugsidens Midte intensiv rosenröd ; Födderne rundtom Kroppens Rand hvide, paa Ryggen og Bugen lys brunlige med hvid Spids, Tentaklerne rödlighvide. Af et stort Individ af denne Holothuria kom der, da dens Indvolde ved Kroppens stærke Contractioner bleve udkastede, to levende Fiske af 5" Længde frem, en Art Fierasfer af röd- lig g^jennemsigtig Farve med en Rad sølvglindsende Pletter (i Antal 14 — 15) langs ad hver Side af Kroppen bag Brystfin- nerne. Under samme Forholde fandt ogsaa Gegenbaur (Bericht i Zeitschr. f. wiss. Zool. 1853 pag. 329) Fierasfer Fontanesii i Krophulen af Holothuria tubulosa. Ved nærmere Undersö- gelse befandtes ogsaa mine to Fiske at henhöre til den sam- me Art, Fierasfer Fontanesii (Notopterus) Risso, Ichthyologie de Nice pag. 82 Tab. 4 Fig. 11. Kroppens Hud, som er noget stiv og allerede ved Berö- relse med Fingeren bemærkes at være rue formedelst meget 9B M. Sårs. smaa overalt paa den fremragende haarde Spidser. viser sig under Mikroskopet at være fuldspækket at" tallöse tæt paa hverandre liggende tynde cirkelrunde Kalkplader (Fig. 78. 79), som ere gjennemboerede med store rundagtige eller oftest po- lygonale Huller, hvilke ere störst ved Midten og blive mindre mod Randen af Pläden. Fra Midten af enhver af disse Pla- der »hæver sig en vertical fiirkantet oventil smalere Krone (Fig. 79, b b), som her er meget höiere end hos nogen anden mig bekjendt Art, og er gjennembrudt af 4 Længderader af meget smaa Huller, 4 — 5 i hver. Denne Krone, hvis Bjælker ere besatte med overmaade smaa coniske Spidser, er det, som rager frem ovenover Hudens Overflade og foraarsager dennes Ruehed, naar man beföler den med Fingeren. — Ogsaa Föd- derncs Sider ere fuldpakkede med disse Kalkplader og desu- den med talrige tæt sammen liggende Tværstykker (Fig. 80, 81). Disse sidste ere meget lange, cylindriske, tynde, besatte med overmaade smaa adspredte coniske Spidser, paa Midten udvidede og der gjennemboerede med nogle faa meget store runde Huller, hvilke mest danne 2 Længderader, 3 — 7 i hver, samt i begge Ender med nogle faa meget smaa Huller. Fo- dens Spids eller Sueskiven er bedækket med et stort rundag- tigt smaatmasket Kalknæt. Tab. 2 Fig. 78 — 81. Hudstructuren hos Holothuria rega- lis. Fig. 78. En Kalkplade i Kroppens Hud, seet ovenfra, 200 Gange forstörret. — Fig. 79. Samme, seet fra Siden, saa at den opstaaende Krone viser sig. a a Pläden, b b Kronens Bjælker, ce Hullerne mellem disse. — Fig. 80 og 81. Tvær- stykker af Föddernes Sider, samme Forstorrelse. 53. Synapta dig i ta ta (Holothuria) Mont. Denne ved J. Müllers mærkværdige ündersögelser saa bekjendt blevne Art forekommer i uhyre Mængde, saa at man ofte faaer op i Bundskrabon hele store Klumper af i hveran- Middelhavets Littoral-Fauna. 99 dre slyngede Individuer, i Bugten ved Muggia nær ved Triest paa 10 — 20 Favnes Oyb, dyndet Grund, sjeldnere ved Neapel. Ryg- og Bugside synes hos denne Art betegnet ved, at de minieröde Pigmentkorn i Huden paa Kroppens forreste Deel ere större og mörkere paa den ene end paa den anden Side af Kroppen. Sen ere Tils retn in ff . Under Trykningen at nærværende Afhandling, som alle- rede i afvigte Mai Maaned blev indsendt til Magazinet, ere imidlertid to vigtige Afhandlinger mig ihændekomne, som ved- röre de her behandlede Dyreclasser, nemlig af Liitken „om de danske Echinodermer" i Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjöbenhavn for 1857, og af Gegen- baur .,Studien über Organisation und Systematik der Ctenopho- ren" i Archiv für Naturgeschichte, 22 Jahrg. 1. pag. 163. — T hiin erkj ender Lütken, at hans i samme Skrift for 1854 om- meldte Amphiura filiformis ikke er den ægte Asterias filiformis O. Fr. Müller, hvilken han först senere har lært at kjende, men Amphiura Chiajii Forbes, og han meddeler derfor nu (pag. 23) en ganske rigtig Characteristik af begge disse Arter. Blandt de i den sidste Afhandling af Gegenbaur beskrevne nye Ctenophorer fra Messina er hans Eurhamphæa vexilligera (1. c. pag. 193 Tab. 7 Fig. 1 — 4) identisk med min Mnemia elegans og hans Cydippe hormiphora (pag. 200 Tab. 8 Fig. 10 — 12) med min Cydippe plumosa. (Fortsættes). — ^-^^^^O^Si'^^^ — j^'Umikk] %^>ttj '^^' il B- ^^ ^■■ '^u^wist^//,- ',n,4^j' . iij-|f ; % 5i F" 1t'>-. ■M-, "Ç*"\ â Ä f " # i^ =^,ife1? w fX^,::^ «ë::^:;::^^ §§ "M Nyt Mag-azin for Naturvidenskaberne. lOde Binds 2det Hefte. II. Den magnetiske Inclinations Forandringer. Af Chr. Hansteen. Jordens magnetiske System er i en bestandig Bevægelse. Resultanten af Jordens magnetiske Kræfter paa ethvert Punct af Jordens Overflade forandrer idelig, saavel sin Styrke som sin Retning. Dens Retning gjör en Vinkel med Horizonten, som kaldes I ncl in a tio nen. I den störste Deel af den nord- lige Halvkugle hælder Nordpolen af en frit bevægelig Mag- netnaal nedad; i den sydlige Halvkugle derimod Naalens Sydpol; i Nærheden af Jordens Æquator gaaer der en krum Linie rundtom Jorden, hvor denne Naal antager en horizontal Stilling. Denne Linie har man kaldet den magnetiske Æquator. 8 102 Chr. Hansteen. Tænker man sig et vertikalt Plan lagt igjennem Resul- tantens Retning, saa danner dette Plan en Vinkel med Stedets Meridian, paa nogle Steder mod Öst, paa andre mod Vest. Da den almindelige horizontale Compasnaal, som benyttes af Sömanden og Landmaaleren, hviler i dette Plan, kalder man dens Vinkel med den sande Nordlinie (Meridian) Compassets Misviisning. Saavel Misviisningen som Inclinationen og Kraftens In- tensitet have adskillige mere eller mindre regelmæssige For- andringer, hvoraf nogle ere yderst langsomme, og da de fort- sættes i flere Aarhundrede i samme Retning, kaldes séculaire. Andre have en kortere eller længere Periode, efter hvilken de vende tilbage i samme Orden, og kaldes derfor periodiske. Som Exempel paa de séculaire Forandringer skal jeg anföre folgende. I Europa var i det 16de og den forste Halvdeel af det 17de Aarhundrede Misviisningen östlig. I Paris f. Ex. tiltog denne östlige Misviisning fra 1541 til 1580 fra 7^ til IP 30'; derpaa tog den af indtil Aaret 1660, da den var 0^, saa at Naalen viste lige mod det sande Nord; Naalen blev derpaa ved at vandre mod Vest indtil den imel- lem 1807 og 1814 viste 22" 34' fra Nord mod Vest. Efter dette Tidspunct nærmer den sig igjen langsomt mod Meridia- nen. Naalen har altsaa i et Tidsrum af omtrent 230 Aar gjennemvandret en Vinkel af 34 Grader. Hermed stemme lagttagelserne i London overeens. Inclinationen har i Europa aftaget fra Begyndeisen af dette Aarhundrede, men Aftagelsen bliver Aar for Aar mindre, og antyder, at den ved Slutningen af dette Aarhundrede eller lidt senere vil naae et Minimum, hvorefter den sandsynligviis vil begynde at tiltage. Paa enkelte Puncter, f. Ex. London, Paris, Berlin, hvor man har lagttagelser over dens Störreise fra det forrige Aarhundrede, viser det sig, at den har haft Den magnetiske Inclinations Forandringer. 103 et Maximum i den sidste Fjerdedeel af det 17de Aarhundrede, og saavidt Beregningen af di$se lagttagelser vise, vil deit imellem Maximum og Minimum i en Tid af omtrent 200 Aàf undergaae en Forandring af 8 til 10 Grader.*) Blandt de periodiske Forandringer vil jeg först omtale den daglige Periode. Den Londonske Uhrmager Graham havde bemærket, at den horizontale Magnetnaal fra Dag til Dag, ja endog fra Time til Time havde smaae Bevægelser. Dette bevægede Professor Celsius i Upsala til i Aaret 1740 med et af Graham forfærdiget Instrument at anstille daglige og timevise lagttagelser; disse fortsattes efter hans Död af Observator 0. P. Hjorter indtil 1747. Af disse lagttagelser viste det sig, at Magnetnaalens Nordende fra Kl. 8 eller 9 om Formiddagen til Kl. 2 Eftermiddag bevægede sig mod Vest 15 til 20 Minuter, da Misviisningen altsaa var störst; vendte derpaa om Aftenen tilbage mod Öst indtil Kl. 8 — 9, samt at den om Natten noget efter Midnat havde en lignende men mindre Oscillation; at denne daglige Oscillation var be- tydelig mindre ved Vinter- end ved Sommersolhverv; endelig, at der indtraadte betydelige uregelmæssige Bevægelser, naar der viste sig Nordlys paa Himmelen. Denne daglige perio- diske Bevægelse er siden bleven bekræftet ved lagttagelser paa mange andre Puncter paa Jordens Overflade, og især paa en Mængde i samme Hensigt oprettede magnetiske Observa- torier, efter at Gauss i Göttingen havde opfiindet det saa- kaldte Unifilar-Magnetometer, hvormed disse Bevægelser med en langt större Skarphed kan bestemmes. Intensiteten af den horizontale Componente har 0 See min Afliandliug i det kgl. Danske Videnskabers Selskabs Skrif- ter 5le Uækkei naturvidenskabelig og mathematisk Afdeling 4de Bd. Iste Hefte, Kjøbenhavn 1856, og folgende Bind. 8* 104 Chr. Hansteen. ligeledes en daglig periodisk Forandring. Et af det Danske Videnskabers Selskab i 1819 i denne Henseende udsat Priisspörgsmaal bevægede mig til den 26de November samme Aar at begynde en Række af lagttagelser af Tiden af 300 horizontale Svingninger af en i et enkelt Silkeormespind op- hængt magnetiseret Staalcylinder, hvilken fortsattes til Mai 1822, og siden med nogle Af bry deiser til Enden af Januar 1827. lagttagelserne anstilledes daglig paa bestemte Timer fra Formiddag Kl. 8 til Kl. 10 Aften. Heraf fandt jeg, at Intensiteten har et dagligt Minimum omtrent Kl. 10 Formid- dag og et Maximum omtrent en Time för Solens Nedgang; at den daglige Variation var betydelig större ved Sommer- end ved Vintersolhverv, samt at der indtraadte mærkelige Uregelmæssigheder, naar der viste sig Nordlys paa Himmelen, begge de sidste Beraærkninger i Overeensstemmelse med Mis- viisningens daglige Forandringer. Ogsaa disse Resultater ere senere fuldkommen bekræftede ved det af Gauss opfundne B i file r- M ag ne to me te r, saavel paa det herværende som paa en Mængde andre magnetiske Observationer. Ogsaa I ncli nationen har en daglig periodisk For- andring. Ifald den verticale Componente af Intensiteten var uforanderlig i Lobet af Dagen, saa vilde en Forögelse af den horizontale Componente formindske Inclinationen, en For- mindskelse foröge den. Under denne Forudsætning, som vel ikke er ganske rigtig, har jeg anstillet de daglige Observatio- ner over Inclinationen paa de ovenomtalte Dagstider, da den horizontale Componente har sin mindste og störste Værdie, nemlig omtrent Kl. 10 Formiddag og en Time för Solnedgang om Eftermiddagen. Fra April 1855 indtil indeværende Aar ere Observatio- uerne anstilledc i hver Maaned af Aaret. Instrumentet har tre Naale mærkede paa den ene Ende I, II, III; de to sidste Den magnetiske Inclinations Forandring-er. 105 ere forfærdigede af Kunstneren Gambey selv, den förste (I) af Instrumentmager Clausen. Da denne er svagt hærdet og modtager svagere Magnetisme, benyttes den sjeldnere. Ob- servationerne ere udförte paa on Marmorsteen i Observatoriets Have; i de to sidste Aar under et Telt for at af holde Vin- dens Virkning, og tillade Observationer i Regnveir. 1855 CC Form. Inclinât. Efterm. Inclinât. Variât. April 9* 111 lOh 54m 71" 31/ 35 5h 15m 71« 25,' 79!-}-5,'56 10* II 10 42 28, 36 5 30 29, 45!— 1,09 18 11 10 15 28, 85 6 47 26, 64|+2 21 19 III 10 28 29, 50 — 20 111 9 50 27, 68 7 3 26, 00+1, 68 22 III 5 52 25, 73 Mid( lei 10'' 26- 71« 29,' 15 ßh 5m 7P 26,' 72 +2/43 Mai 20 111 22 III W 25- 23 II 24 II 10 11 27 II 10 1 31 III 10 14 71« 27,' 52 26, 03 28, 05 6 34 27, 56|| 6 35 5.. 22-" 71«25,'88i 5 55 j 24, 44 23, 84 +4/21 25, 02+2,54 Middel lO*' 13«" 171^» 27/ 311 6^» 6-" 71« 24,' 79+2, '52 uni 5 1111 — 710 _ 1 6»' 5-" 71« 24,' 12' 1 6 ;iii 9^55«" 27,' 02 i 5 59 24, 30 +2,'72 7 ill 9 43 28, 52 6 43 24, 78+3, 74 8 ;II 9 47 26, 84 6 23 24, 81+2,03 10 |III — — î- 8 45 24, 821 11 !iii 10 2 27, 06 — — i — 20 :ii 10 19 27, 53 6 48 25, 03+2, 50; 25, 27+3, 13! 20 ;iii 11 9 28, 40 5 57 21 in 9 41 26, 05 6 40 24, 90+1, 15j 21 llll 10 33 27, 09 5 46 24, 33+2, 76i 71«24/71+2,'65| Middel IQh -9m 71« 27,' 361 6h34m •) Cm Aftenen den 9de April Nordlys fra Q'' til li'"; den 10de slærk Uroe i Unifilaret og Bifilaret. iVordlyset har altsaa frembragt de mærkelige Anomalier i alle tre Instrumenter. 106 Chr. Hansteen. 1855 1 Fonn. Inclinât. Eflerm. Inclinât. Variât. August 10 III 11 III 12 II 9" so- lo 15 710 26,' 81 26, 11 6 47 710 25,' 51 24, 84 +1/26 Middel lO«» 3"> 71« 26,' 46 6h28'n 71« 25,' 17 +1/29 Sept. 12* II 10^ 18-" 71« 27,' 41 5h27m 71« 28,' 22 13t III 10 25 25,' 34 14 III 10 7 31, 12 15 III 5 38 26, 89 17 11 10 12 26, 89 5 27 25, 83 18 II 10 17 27, 47 5 51 26, 28 Mid( lei lO»' 16-" 71« 27,' m 5^36»" 71« 26,' 80 -0/81 +1,06 4-1,19 +0,'85 Octbr. 7 II 71« 4h 55m 71« 27,' 02 8 II 9'>59- 27,' 82 — — 9 II 10 7 25, 82 4 53 25, 32 +0,'50 11 III 10 7 26, 99 4 19 26, 09 +0,90 20 III 10 49 28, 34 4 38 26, 31 +2,03 21 II 10 36 27, 04 4 5 26, 70 +0,34 Mid( lei 10"^ 20-" 71« 27,' 20 4h29n> 71« 26,' 39 +0,'81 Novbr. 13 14 27 II III II lO'' 55«" 10 7 Middel 10''31™ 71« 25,' 97 27, 10 71« 26,' 54 |71« 3^ 46" I 27,' 04 2 31 25, 36 3h S"» 71« 26,' 20 +0,'06 +0/34 1856 Jan. 4 III 71« ' 2h 0» 71«25,'74 10 III ipism 26,'53 3 18 26,23 +0/ 32 19 II 11 38 26, 105 2 38 24, 405 +1, 700 19 III 1 30 26,48 21 II 11 15 25,79 3 51 25, 775 +0'015 30 III 11 25 26, 592 3 18 26, 428 + 0, 164 Mid( lei 1P23- 71«26,'204 2»'55'" 71«25,'864 +0,'340 *) Den Jlte September Nordlys fra 10 til Hi; bepyndte 11 ^ at skyde Straaler. f) Stærk Storm; Observationen mindre sikker. Den magnetiske Inclinations Forandringer. 107 1856 CS Form. 1 Inclinai. Efterm. Inclinât. Variai. | 1 Febr. 8 III 10" 55- |71«25/93 4h 15m 71«>26,'922 --0,'992 8 11 i 1 25 26,061! 14 II 'lO 20 1 26, 294 '^ 52 26,184+0,110 28 Hill 15 1 26, 075 4 5 25,681+0,394 28 II 2 7 26, 330: 29 II 11 32 26,096 4 15 25,3531+0,743 Mid( iel IP 2- i71<>26,'099 3»« 0- 71«26,'088+0,'011 Marts > 2 II 71« 3'' 37"' i71«24/475 9 III 101. 4m 26,'93 1 19 III 10 7 25,32 5 27 1 25,05 +0,'27 20 II 10 19 24,465 5 33 i 23,295 -f 1,170 21 II 10 7 28, 555 5 53 1 27,507 +1, 048 22 III 10 5 24,340|i5 54 ! 25,397 — 1, 057 Mid( Iel 10h gm 7U25,'922 |5h 17m l7io25,'145 -h0,'777| April 6 III lO»« 32^" 7P25,'75 5'>32'" 7P24,'70 +0,'87 13 II 10 7 24,88 5 47 24,59 +0,29 15 II 10 10 25,115 5 25 23,08 +2, 035 16 III 10 13 25,43 5 43 23,26 +2,17 18 III 10 11 26,21 20 III — 5 35 23, 39 Mid iel 10»- 15- 7P25,'441 5''36- 7P23,'804 +1,'637 Mai 6 III 10^ 33- 8 II 10 28 9 III 10 16 11 II 10 5 16 III 10 15 17 I 10 13 23 II 10 7 Mid( iel 10" 17- Juni 8 III lOh 0- 9 II 9 47 10 II 10 19 11 II 9 58 16 III 10 11 18 III 10 25 19 III 10 6 24 II 9 47 Mid( iel 10" 4- 7P26,'05 25,52 24,99 22,79 24, 995 24, 655 26,75 71"25,'107 7r23,'828 24,08 27,01 26,58 21,45 24,02 25,36 24, 345 6" 17- 1 5 47 6 3 6 8 5 54 6 4 6 14 6»^ 4-1 7P23,'185+2,'865I 22,99 22,92 21,96 23,55 21,52 21,82 +2,53 +2,07 +0,83 -fl, 455 +3, 135 -f 4, 93 6P22, '564+2, '543 71^24, '584 6" 12- 6 5 6 21 5 59 15 58 6 21 5 47 6 18 6»« 8-1 71" 23, '65 +0,'178 21, 625+2, 455 21,73 1+5,28 25,24 +1,34 19,70 +1,75 23,33 +0,69 I 23,2651+2,895' 22,46 +1,885! 71«22,'625i+l,'959| 108 Chr. Hansteen. 1856 Is a Form. Inclinât. Efterm. Inclinât. Variât. Juli 10 16 20 21 25 II III III II III lOh 7- 10 22 10 35 10 23 10 29 71«25,'89 25, 385 24,68 25,50 24,00 6M0- 5 43 6 12 6 0 6 14 71«22,'21 23, 285 23,27 21,00 22,02 +3,'68 + 2,05 +1,41 +4,50 +1,98 Midc lei 10^ 23"« 7P25,'091 gh 4m 7P22,'355 +2,'736 Aug. 4 III lOh 42«" 7P23,'82 ßhlßm 7P21,'52 +2,'30 1 6 III 9 46 23,23 5 56 21,62 !+l,6l 1 7 III 10 3 24,76 5 52 22, 045 +2, 715 9 III 10 38 25,05 6 16 24,46 +0,59 12 II 9 48 25,07 6 1 23,10 + 1,97 22 II 6 21 22,52 23 n 10 11 22,05 6 50 21,72 +0,33 24 II 10 13 23,45 5 47 23, 35 +0,10 25 II 10 4 27,00 5 56 24,91 +2,09 26 n 9 50 25,36 6 3 23,34 +2,02 Mid iel IQh gn, 7P24,'421 6»' 8-" 7P22,'858 + 1,'563 Sept. 7 II 10" 31- 8 III 10 30 9 III 10 30 11 III 10 35 12 II 10 32 13 II 10 22 Mid iel lO»» 30- 7P25,' 24, 26, 25, 26, 24, 64 765 25 395 64 97 Oet. 13 II 14 II lOh 40- 16 III 10 2 16 II 10 45 18 III 10 25 19 II 21 II 9 50 Mid lei 10" 20- 71^25,' 7|o 25' 25, 25, 25, 610 04 235 593 872 14 h 37- 4 48 5 22 4 51 5 48 5 26 h' 8- 71^23,'.366 24, 123 23, 53 23,93 24,57 22,74 25,40 Nov. 9 II W 58- 10 III 10 56 13 III 10 37 I 15 II 10 50 I 16 II 18 II 19 II 10 38 Mid iel 10" 48- 7P25, 7P24, 25, 24, 23, 428 92 32 78 644 6" 2^ 25 12 35 40 35 5" 15' 7P23/709 7P24,'27 24, 194 24,710 24, 360 23, 553 25,62 +2,'274 +0, 647 +2,72 +1, 465 +2,07 +2,23 23,38 71^24/409 4h 57"» 4 37 4 25 4 40 4 15 4 37 4h 45- 71«24,'451 71«23,'94 23,47 22,82 23,93 24,77 23,18 +1/901 +1,'041 +0, 883 + 1,512 -0,22 7P23,'685 +0,'977 +0,'98 +1,31 +0, 824 +0,20 +0,'724 Den magnetiske Inclinations Forandringer. 109 1856 Dcbr. 11 12 12 13 14 15 ce Form. III IP lö"» III III III 10 30 II 10 34 I 11 0 Inclinât. 71^22/73 23,90 24, 24,37 504 2 Middel W 50«" 7r*23,'876 Efterm. P25" 4 12 4 30 58 3»» 16' Inclinât. 71" 24,'33 25, 155 23,18 24, 450 7I«24,'279 Variât. 40,'72 -1-0,054 -0,-403 1857 Jan. 11 12 14 III III II IPSO«" 10 45 10 40 Mid( lel 10^58- 71^24,'328 23, 435: 23, 543 3»» 45' 3 45 4 45 7P23,'768l4'' 5 7P23,'155 23, 390 22, 468 Febr. 10 II IQh 40m 11 III 10 30 12 III 10 10 15 II 10 30 Mid( iel 10»» 28"» 1 7r24,a96 24' 928 24, 218 24, 494 4 71"24,'458 3»' 45" 4 29 3 50 25 4h 7. 71«23,'004 7P25,'260 23, 580 23, 987 23' 200 +I,a73 +0, 045 + 1,075 7r24,'007 4-0,'764 — 1,'064 +1, 348 +0, 231 +1, 294 +0,'452 8 11 10" 28™ 71"24,'155 4»- 52« 71«23,'556 +0,'599 9 III 10 21 24, 416 4 57 23, 656 +0, 760 10 III 10 34 24, 240 11 III 10 40 23, 356 4 35 23, 633 -0, 268 F 12 II 10 48 25, 414 4 38 24, 155 +1, 259 F 15 II 10 57 24, 935 4 50 23, 885 +1, 050 F 19 III 10 33 24, 716 5 13 24, 582 +0, 179 20 II 10 30 24, 662 5 46 25, 461 -0, 799 21 III 10 38 23, 822 5 10 23, 510 +0, 312 22 III 10 37 23, 605 5 15 23, 505 -f 0,100 F. 26 II 10 41 24. 0061 5 10 22, 344 +1, 662 Mid( iel 10»" 37"> 7r»24,'306 5" 3^ 7P23,'829 +0,'477 *) Den 17de Kl. 10 Aften Nordlys uden Straaleskud; den 19de og 20de Himmelen overtrukken, saa at Nordlys ej kunde sees, hvilket maaskee dog har fundet Sted paa disse to Dage *) De med F. betegnede Observationer ere udförte af Hr. Lector Fearnley, alle de övrige af mig. 110 lifin-îoClrr, H;ansteen. )KiißflT neG og frembragt en Anomalie i Variationen, ligesom Jevndögnet, der indtraf den 20de Kl. A^ 18"" Eftermiddag. 1857 April 16 17 18 20 21 III II I III II Form. 10'>28"' 10 30 10 38 10 5 10 17 Inclinât. 7P25/445 25, 198 25, 430 23, 720 24, 490 Middel lO^ 24«" |7P24,'857 Eftenn. Sh 58^ D 14 D 36 5 30 5 32 5h 34m Inclinât. 71^22/404 23, 582 23, 239 21, 770 22, 496 7P22,'698 +2,a59 Variât. +3/041 -4-1, 616 +2, 191 4-1, 950 +1, 994 For at overbevise mig om, at de Uregelmæssigheder, der undertiden vise sig ved Inclinationnerne, ikke ere en Folge af Observationsfeil, men foraarsagede af en Uroe i Jordens mag- netiske System, lod jeg i de folgende Maaneder Bifilaret ob- servere samtidigt med Inclinations-Observationen, nemlig sæd- vanlig ved Begyndeisen og Slutningen af liiin, som varer noget over en halv Time. De folgende Tabeller indeholde saaledes Bifilarets Middelstand under Inclinations-Observationen, redu- ceret til en Normaltemperatur -f- 5^ R. Den magnetiske Inclinations Forandringer. Ill CO -^ (N '^asTtci'-icoOiniot^ ,_, ^ CO t-t- GO-tCOrOtMt-n^t-OOiO I— t « itTi^co" rfc^TfNcoicaiincooOf— 1 ^ ea iOOO CO iocoa5ina5Tt-00COa5àOCDÇO'<*^ cxd' CO oT 00 CO CO 00 O cxS" ic lo in »nCDCOlMi— iun)iCiCOr-icOCOCOLOTt< îOiOÇOCOCDîOCDîO• o" o oT th i>^ lo" ^ (^^ I I I I I I I I > s COT^TtirO'*5<10(N(MO f-^ CO oT i>^ COiO-^COCOT^GvlfM ÇOCOCOCOCOCOCOCO CO oT CO CO (M -OSf-ii-HOCO'^ r-^ (N o CO ro" ^"l>^ CO r^ -* O' 1 1 1 1 1 1 1 M 1 1 CO t- ■M 1 t^:£>^iOI:^OCOOO(M(NGO CXJOOCOCOOC^r- irfiOtOCO '^rOCOCOOtMi— it^t^C^iO (M5<1(M(M>— ir-tCO.— I ++++++++ !--< (M (N Tt^ fO 4-++++ ^ O I— ' o O O I— I 00r-.^0-*(M^ iiO LOiC^TfOOC^COCO loo COOit^OOiWrSt- -* OCXDî^GOOOl-lr-CO rr.) i:^;o:ocOÇO:r>c£)CD 'sO ^ o 00 fM ^ o t- Ci o (N i-^ r^ O OT ^" LO îr^ 00 Oi !>- ?^ ?^ ?,^ ■^^ g,^ I— 1 Ci :£) lO Oï 00 S<1 00 '^ 00 C<1 t^ o lO 1— > (N -* (M 00 Oi 00 lO 1— I ilO 12 -^ C5 t^ O lO CO -^ :d 00 lO (M "^ 1>- C5 C5 CO 00 lO ÎO b- (M '^^^*^'^ CO o o lO i>^CO CO b- ir^ CO CO o lO iXi CO CO CO j^ CO f-i 00 (M cb -^ I— 1 CO o >— I I— I o CO I— I O S(— i-NlMCOCOCOCO O r-ta5fOt-N(MOi-< COrHCOi-Hi— KfMLOi— ' »O CO -^ CO CO >0 .O CO ICO fcTT '-tc^'^COt-COOOQO Ico CO 00 t^ r^ CO O CO o rt^ -f >o co lO (M (M 'N (M (M 'M ri lo lO 1 (M 5<1 (M 5^ (M (M (M (M B E CO^MCOOCOffOiOb-LO-^OS (M lO »— ' O I— I (— ( (M l'-H OrHOOOOOïOOOO "o l^^^l— IH-(^^H- It— I ^Qj ^^ ^^ H^ ^^ H^ ^^ . ^^ ^"^ . ^ w^ H^ ^^ ^^ ^^ ^^ H^ ^^ ..^ OOOiOCO^COt-f-' ^ Si r» 00 Oi O i-H co Tfi lO O ^ »M L^ Ol. O) CO fl4 Chr. Hansteen. > = 00 (M C5 (M fO lO 00 O <:o O o^ i>^ CO TiH (M rH r-l II I I I I lO (N iO co GO co o 1>^0 r-K o Oi co lO t-To lOo rH r-H -«^ (M r-1 - I— i (M 05 O O ++ O 1—1 o O 4-+++ CO CO lO r-H (M CO CO CO rH S<1 rfi CO (M lO 00 (M O t- (M rH O CO r-i o 1-t 1 + + CO .^ 00 xO CO lO ÎO l>- 1-H r— I Tf rH ro CO ^ o" Ö" T|î 00 00 00 CO CO CO CO CO Tf 00 JlO CO CO (M 05 lO lO o^ o os 00 CO 00 05 I— I CO tJ* CO "^ t1^ '^ (M (N (M - CO rH lO 1>- r-^ va B CO (N 00 00 0 0 r- lO CO ^ 0 (N 05 r-^ rH o' OO" !>•" (M" 1:^ CO CO CO lO t- CO CO CO CO CO CO S CO o: »o o (M G^ r-i tO 05 CO — 1 (N t- lO lO 00 (N Oi CO O uH) in Tt »-0 Ir- •rt< CO iC (N (N (N (M (M (N o (N CO O lO (M "^ CO CO '^ lO xO CO 000000 ^ JIh •— I pH ""^ HH 1-^ (M t- o r-H fO t- s rHrHrHr-H ^ O O Den magnetiske Inclinations Forandringer. 115 -*-*<:£> (M 'i* t- ÎO '.O -* O rc O 00 (N ^ lO" 5£) -^£5 00 -^ (M ^ m OT ro 'M r-i 5 i^ t- o ^ CT. r-. :d Ir- o 'M (M o <35 iC O t- Ir- ai lO It^ - O^ i^ lO to Oï^ -1 1-^ ^^ ^^ ■^ I— r c^ ^^^ CT o" l>^ o" (M >-^ 't CO i^ in r-l -^ ,_ ^ ,-H HH 1 1 1 l + l 1 1 1 C^l t- 00 CO ÎO o o 't iO ai ro 'M ro r- 't lO i^ r-H CO ro 't ro" o" o" cT o" o" o" ++ 1 + 1 ++ Tf (M in o ++ p-' 'M in t- o iC! o lC ro o ro X (M ai f-^- m" !>.■' o" 't 't r-^ Oi Oi 00 o o r^ ^ :jD CD CO t~- t^ t- t- 23S §3 ÎV1 in CD 't ^ O (M CO o -H t- Oi C<1 Oi >p '>o o -^ ^ 'X ro in »n t^ in 't ro 't M M 'M (M ffvJ M 'M o si b- t- O tn (M O O HH -!i* ir:> ^ -rr uc^ la ïO ^ 'M n M M M ÎM 1^ ^ 'M r^ r^ Ol Z^ f>l çS t^ 't X t- ai o: O ai co -r> ->o CO CO h- CO 683,42 690,41 't M x t- x o 'M O CD f— 1 O CD in CO M ^ (M ro r^ r-H X ar-^'îo in 't Tt ^ 'Tl (M (M 'M S^l cq Cvl 't in «M 't ^ T' S' S' t CO X Tf< ro (M X '-' ro ro (M ro (M ro O o O O r-< o O s zo CO ro ro o O HH i~^ i'^ t— HH i^ 1— ^ ^ (M f^ o 'M ro ^* in CO t- •-3 a> ■ J= o bc Cx. s c o (U T5 •o O a E « b> o 9i U c O o « m u ^ « u >• • '^ O O .-^ O p-< I I+++ (M CO "^ OS i-H CO 00 O 00 00 CO O 1— < OS CO ++++++ 2 rf CO o C^ r-H rt CO o o 1:- t^ t- t-t- rH G- 00 1>- »O b- CO CO CO CO CO « s 'u B O iO 00 O r^ o 00 t^ CO lO (M lO i:- CO os ^*- CO rf rf ^*- (N (N (N (N (M o I—H 1:- rf 'M O t- 00 00 00O5 r-H CO C<ï 00 rf l » 49°^ Formiddag til den 10de Kl. ö'^ 36™ Eftermiddag har Inclinationen aftaget fra 71^ 30'368 til 71« 17'869 d. e. 12'499, og Bifilarstanden tiltaget fra 567,70 til 791,33, d. e. 204,13 Scaladele eller Vti/is ^^ ^^^ horizon- tale Intensitet. Dette er den störste Uregelmæssighed i In- clinationen, jeg siden 1830 har iagttaget. Nordlys kunde ikke sees Spor til formedelst Tusmörket. Den 9de Januar 1858 var Bifilaret i stærk Bevægelse; dets Stand til forskjellige Tider var folgende: 9h 15"^ Form. 552,97 10 28 — 658,64 10 33 — 676,01 0 21 Efterm. 634,61 1 59 - 661,41 4 3 — 667,41 Himmelen var hele Dagen overtrukken, saa at Nordlys ej kunde sees; men Virkningen deraf viste sig den lOde ved en usædvanlig stor Inclination Kl. 10** 36"" Form. = 71«29'204 og lav Bifilarstand = 641,48. I Middeltallet (2) for Januar 9* 120 Chr. Hansteen. 1858 ere derfor Observationerne den 10de udeladte. Virknin- gen af denne Perturbation synes at have varet indtil den 15de og Middelværdien af Inclinationen for denne Maaned synes at være noget for stor. Det er ikke uden Interesse at undersöge, hvorvidt de i de foregaaende Tabeller* forekommende Uregelmæssigheder og daglige Variationer i Inclinationen have deres Oprindelse af virkelige Forandringer i Jordens magnetiske System, og hvor stor en Deel af samme der maa tilskrives Observationsfeil og Instrumentets Ufuldkommenheder. Jeg troer af folgende Grunde at kunne godtgjöre, at den sandsynlige Observationsfeil ved en enkelt Observation ikke overstiger et Par Tiendedele af et Minut. 1) I alle 15 Maaneder er der blandt disse 218 lagtta- gelser kun 11 Dage, da Inclinationen om Eftermiddagen er fundet nogle Tiendedele af et Minut större end om Formid- dagen, nemlig een Gang i Februar, to Gange i Marts, fire Gange i December 1857, to Gange i Januar og to Gange i Februar 1858. Men nær ved Jevndögnet ere Nordlysene og altsaa Uregelmæssighederne i Magnetsystemet hyppige, og i Januar og Februar er den daglige Variation saa liden, at den mindste Uregelmæssighed kan give Variationen et modsat Tegn. Paa de övrige 102 Dage har altid Inclinationen om Formiddagen været större end om Eftermiddagen. 2) Den midlere daglige Variation, som ved Vinter- sol h ve r v kuns er nogle Tiendedele af et Minut, har grad- viis tiltaget til imellem 2,5 og 3,5 Minut ved Sommer- sol h verv, og derpaa ligesaa gradviis aftaget. 3) I de sidste 11 Maaneder, da Bifllaret er observeret samtidigt med Inclinationen, har In clin a tionens Varia- tion fra Formiddag til Eftermiddag altid haft modsat Tegn af Intensitetens Variation. Herfra findes kun fire Und- Den magnetiske Inclinations Forandringer. 121 tagelser, den 7de Decembei 1857 og den 13de Januar, 5te og 8de Februar 1858, da Nordlyset foraarsagede en Uregelmæs- sighed. Som ovenfor bemærket har en stor Variation i In- clinationen altid været ledsaget af en stor Variation i Inten- sitet f. Ex. 8de, 9de, 10de, Ilte Mai, 21de Juni 1857 og 10de Januar 1858. Instrumenterne, hvormed begge bestemmes, ere aldeles uafliængige af hinanden. 4) Alle tre Naale stemme heri overeens; noget mindre godt den svagt hærdede Naal I. 5) Da Uregelmæssigheder i den cylindriske Form af de Tapper, paa hvilke Naalen ruller paa de polerede Agat- plader, eller magnetiske Partikler i den inddelte Cir- kel, hvis indre Rand neppe er i större Afstand fra Naalens spidse Ender, end et Par Tiendedele af en Linie, kunne* have nogen Indflydelse paa den observerede Inclination , saasom Naalen altid kommer til Hvile nær de samme Puncter paa Cirklen, saa har jeg undertiden anbragt paa Axen et fiint cylindrisk Messingrör, paa hvis Overflade er anbragt en fiin Skrue med en liden Möttrik, der kan stilles i vilkaarlig Af- stand fra Naalens Axe. Herved kan Naalens Tyngdepunct efter Behag gives en större eller mindre Excentricitet i en Retning, der omtrent er lodret paa Naalens Længdeaxe. Ved dette Middel kan Naalen bringes til i den ene Stilling at an- tage en Inclination nogle Grader over 90<^, og naar den om- lægges, nogle Grader over 50^, og Inclinationen er da bereg- net efter en i den ovenciterede Afhandling i det Kgl. Danske Videnskabs Selskabs Skrifter S. 106 meddeelt trigonometrisk Formel. Da Naalens Tapper i dette Tilfælde hvile paa Puncter, der ere omtrent 20^ forskjellige fra de sædvanlige, naar Naalen er æquilibreret, og de Puncter af den inddelte Cirkel, i Nærheden af hvilke Naalens Spidser komme til Hvile, ere lige saa langt Qernede fra de sædvanlige, saa viser 122 Chr. Hansteen. den fuldkomne Overeensstemmelse imellem disse Bestemmelser og de övrige med æquilibreret Nacal, at constante Feil ikke ere at befrygte. 6) Dersom den sande Inciination paa en vis Dagstid i Lobet af en heel Maaned var uforanderlig, kunde man be- stemme den sandsynlige Feil af en enkelt Observation ved al tage Differentsen imellem Middeltallet af hele Maanedens In- clination for samme Dagstid og hver af de enkelte Observa- tioner, og behandle Summen af disse Quadrater paa den be- kj endte Maade. Men da de övrige magnetiske Instrumenter vise, at Uregelmæssigheder ofte finde Sted, saavel i Declina- tionen som i Intensiteten, maa dette antages ogsaa at være Tilfældet med Inclinationen. Man vil altsaa paa denne Maade alene. finde den sandsynlige Usikkerhed af Maanedens midlere Inclination for denne Dagstid, udledet af en enkelt lagttagelse, hvilken altsaa indeholder Summen af Observation sfeilen og af den i Jordens magnetiske System foregaaende Bevægelse. Værdien af denne sandsynlige Usik- kerhed af Resultatet af en enkelt Observation har jeg i de to sidste Aar fundet af folgende Störreise : 1856 1857 Maaned Form id. Eftermid. Formid. Eftermid. Middel. Januar =i= 0'258 zhO'614 dz 0'356 dzO'351 dz 0'395 Februar ± 0,079 dz 0,531 dz 0,249 zt 0,656 dz 0,379 Marts • ± 1,330 dz 1,166 dz 0,408 dz 0,560 dr 0,866 April d= 0,3^3 dz 0,463 zt 0,502 dz 0,393 dz 0,425 Mai =!= 0,842 zfc 0,527 d= 1,159 dz 1,137 dz 0,916 Juni dz 1,161 dz 1,147 dz 0,649 dz 0,687 dz 0,911 Juli d= 0,452 dt 0,577 dz 0,731 dz 0,762 dz 0,630 August dz 0,978 zh 0,801 dz 0,602 dz 0,610 d= 0,748 September db 0,490 dz 0,262 dz 0,665 zt 0,463 dz 0,470 October dz 0,217 dz 0,284 zt 0,267 -J- 0,197 dz 0,241 November dz 0,521 dz 0,317 zh 0,656 zt 0,490 dl 0,496 Debember zfc 0,545 dz 0,551 dz 0,514 dz 0,539 dz 0,556 Middel dz 0'601 dz 0'628 zt 0'563 dz 0'570 dl 0'586 Den magnetiske Inclinations Forandringer. 123 I disse to Aar have altsaa Maanederne Mai, Juni og Marts udmærket sig ved store, October ved smaae Uregel- mæssighcder. Om dette er en almindelig Regel, kunne alene fortsatte lagttagelser afgjore. Usikkerheden er omtrent den samme ved Formiddags- og Eftermiddags-Iagttagelserne. Da Middelværdien af alle er rfc 0'586, saa maa den sandsynlige Værdie af den egentlige Observationsfeil være betydelig mindre, og kan neppe overstige et Par Tiendedele af et Mi- nut. Jeg vil tilföie, at Naalens Axe hæves i hver afNaalens Stillinger fire Gange fra Agatlagerne, og efter hver Nedlæg- ning skeer Aflæsning ved begge Naalens Ender, hvoraf anteg- nes Middelet. Imellem disse viser sig sjelden Differentser af 1 eller 2 Minuter. Formedelst Naalens 8 Omlægninger er altsaa Inclinationen et Middel af 32 dobbelte eller 64 enkelte Aflæsninger. I den senere Tid har jeg fundet tre Hævninger tilstrækkelige. Dette Resultat, at man ved omhyggelig Behandling af et godt Inclinatorium kan undgaae Observationsfeil större end nogle Tiendedele af et Minut i hver futdstændig lagttagelse, anseer jeg for at være af Vigtighed. Det er desværre Til- fældet, at man ved lagttagelser paa större Reiser, især paa Söe-Expeditioner, finder Differentser imellem forskjellige lagt- tngeres Bestemmelser paa samme Sted og efter korte Tids- mellemrum, eller imellem samme Reisendes lagttagelser paa samme Tid og Sted med forskjellige Naale, som stige til halve og hele Grader. Dette kan deels forklares af Tnstru- raenternes Ufuldkommenhed og lagttagerens Ubekjendtskab med deres Feil, eller af en mindre fuldkommen lagttagelses- maade; deels af Localvirkninger, naar lagttagelserne i Bjerg- egne ikke ere udförte paa samme Punct f. Ex. paa Öerne St. Helena, Teneriffa o. fl. St. Men endog paa faste Observato- rier, hvor der aarligen hver Maaned anstilles en Række af 124 Chr. Hansteen. Observationer (som i Petersburg og Greenwich), finder man betydelige Uregelmæssigheder imellem de maanedlige og aar- lige Middeltal, hvilke langt overskride de ovenanförte, og neppe kunne ansees anderledes end som Observationsfeil, fremkaldte ved SkjÖdeslöshed. De ovenanförte Tabeller over Inclinationens Störreise i Aarene 1856 og 1857 vise tydeligt, at Amplituden af den daglige Variation har en aarlig Periode, at den nemlig er störst ved Sommer-, mindst ved Vintersolhverv. For nöjere at bestemme dens Störreise i de forskjellige Maaneder, skal jeg i nedenstaeende Tabel sammenstille dens Værdi i forskjel- lige Aar imellem 1832 og 1858. Ved Middeltallet er Hensyn taget til Vægten eller Antallet n af Ob-ervationer i hver Maaned. lagttagelserne for 9de Mai 1844 ere kun givet Vægten Va ^ i Betragtning af en Uregelmæssighed ved Instru- mentet, som paa denne Tid blev liævet. Maaned 1 Aar n Foiiiiid. 11 Eftermid. AmpHt. Middel Januar i 1856 5 7P 23'873 T 7P24'843 +0'030 1857 3 23,765 3 23,004 +0,765 +0'195 1858 6 25,145 6 25,083 +0,062 Februar \ 1856 4 7P26'099 3 7P 26^089 +0'010 1857 4 24,458 4 24,007 +0,451 +0'529 \ 1858 5 24,435 5 23,785 +0,650 Marts I 1856 5 7P 25'922 5 71« 25^145 +0'777 1857 11 24,335 10 23,994 +0,339 +0'796 1858 5 25,371 5 23,586 +1,785 1 1832 3 72^ 9'320 4 72« 8'240 +ro8o 1846 5 71 38,290 6 71 35,780 +2,580 1 I 1854 4 29,830 4 27,140 +2,690 April J 1855 5 29,158 5 26,720 +2,430 +2'185 I 1856 5 25,441 5 23,804 +1,637 1 1857 5 24,657 5 22,689 +2,159 1 1858 5 25,282 5 22,833 +2,449 184412 7P40'220 8 71«27'350 -|-2'870 18541 6 29,820 6 26,970 +2,950 Mai 1855^ 4 27,310 4 24,790 -i-2,520 +2'934 1 1856 7 25,107 7 22,564 +2,549 1 1857 14 25,697 13 22,186 +3,511 Den mag-netiske Inclinations Forandringer. 125 . fi 1 •o 1 SP (M 1—1 s Z r+ - r + + 'E. p <: +++++++++++++++++++ £ OOOOOOr-Hai00OOOl:-J^OOO00(M -^ ro o^^o xo oo 1— 1 i^op ^c^iO CO a:^^- a^rn oo i>^ Lh o"go «D 'rjT ^fo (^-Tr-Tàs (^^ r-T cTt^OO00Q0Q01^O00(NG0Q0 GpaiOOt-COCO-*CO(NCO>^CO- t- t- 1:- c r— i -c s s. OOOOOSGvlOO^OOCîOOCCas Opl>^C^^O_C^lo o ^- lO iO b tjh'lo cb co COCO(M(M(N(M(M(M(N5 ^^ C— i:c^p-* XoOîO'M'^Or- tcoroi— iQOt^i^i— irOirîàOfOtocOf— iiMOir^Tf '^t^i— icoLoaii:-îr;OTt^rfr-iioa;fot--r-^oro'*^. o^XiM '^ int- (M Tt^ »C) (M Tt* :£> +++ +++++4- (Mr-'Cï'— lrO'*îD:OîO:o0 C CO o C^ f—* (M CO -* b- c lO (M CO T|< 00 05 QO^OOcOO»Oir:)«-COO(M(MOO inCOiO-rJ^iDOi'^COfMt-COCO'MCOCOtO »O^i-H i-H 00^ re o^ (M Oi^'^^t-^ CO '^î^ '-"^ ^* :o '^ lO M 00 M ^ ^ 'M CO 00 CO CO CO 00 * * * * * OOb-S^IuT^XCOî^l'^aïXOOl:- TfTt^r-iOioO'-HLOot-aiaiasai ^^ p-^^ .-^ "-^^ !M^ 5^^ CO^ 'M^ CO^ • t- i>- N :^ O^Oi^CO^TH CO^OO^rH CO CD O^iC t- »o os Tt^ Tt< .^ CO U^t-:OO"OrHOrHC^00r-rrHilH0Î"crOrHr-r5-î'0 (NrHOrHC^Îr-T ++I I+4++++++1 1 1 1+++ tf ^ooor-40îOr-H— .c^^c^i(^^(^^^OT^lCxnîDO 1— 11— i(Mt— CDt-GOl:^!— irHOi^-t-S^OOOOSOOO pc^OiJiDr-iinaiCOpOi— irhTt(M^ ^^^i-o yo »o »o m CO ^ LO »o ^ LO lO LO »o LO LO a)QOO0GOCX)GO00yjGOCO00QOGO0OO000CX)00GO B a .: 1 11 Den magnetiske Inclinalionë Forandringer. 137 S3 t- o C» îr CO ^ u (M 1—4 TD f^ r— < •"* 1— I ■ S h t- ^1 t- (M ^ o Cï (N i-H r-H ro CO P-< r-^ r— 1 ^^ X>^CC-^^r-^ Ttocor-^rroîoooi^xr- a: y^ rî ^^ ^ ^ t- rtc '** i- a; Cï (M lO x lO lO a:) Ci Xa5QOa5COa5(Nr-ir-i^as'^iriO'^a:i:^:ofMOi:^co fO >J^^cr:^«^^o^^^\i^":;t o^o^'^^Xb- t-^r-j^Lq^Ci^ro ^^^O^ cd lC 00 -^ O rO »tT ^if' 00 -H r^" lcT CÖ' -^ CC -^"lO^^D^rf O t-^ «N Co ^ ->c t- ro t- ^ :o co O X 'M O ^ c-"'^''ir:r CO r^" co lO -d^" t- co'cotP rf »h ^"co" ■n ^COCO?0:<^S^^5^^00C^^C^(^^ tC(M(N(NS^5 o o to o r- o o c: o o o X to 'M o c; o :o t^ X er: t- L- o: o: 1— :o :o »r: Tt t^OîOt^lr^tOt-I-t^t^t^t-XXXXXCriCiOS fc- -^■v^^^^.^«.^..^^^.^ ^^^^^ rc -o ir: cTi o lo ;o i>- o: 1— 1 io to t- o o: in to t- uo to b- < Tt -* rf «o »o LO iC CO '+ ic »n i-o r , CO lO m in o lO lO XXXXXXXXXXXX*/- xxxxxxx •a ember / ber 1 imber < mber c CO C8 ♦3 O S' <» s Ol ^ > O S^ o o © Î/2 O iz; Q 138 Chr. Hansteen. Disse Middelværdier af / vise, at Inclinationen har en aarlig Variation med to Maxima og to Minima i Overeens- stemmelse med det ovenfor fundne Resultat af de tre sidste Aars lagttagelser. Men det er ovenfor bemærket, at i den sidste Haarige Periode er den observerede Amplitude imellem Maximum i 1851,1 og Minimum i 1856,7 kun 2'3, hvorimod den imellem 1832,5 og 1839,8 er = 6,5, og imellem 1839,8 og 1845,5 = 6'1. Da Formlen III antager den af samme Störreise for alle Perioder, saa bliver Reductionen R' for de to förste Perioder for liden, og for den sidste for stor. Her- til kommer, at Reductionen R til 1830,0 er funden uden Hensyn til den Haarige Periode, som upaatvivlelig vilde have modificeret dens Constanter. Disse Aarsager have uden Tvivl frembragt den mindre gode Overeensstemmelse imellem de til samme Maaned horende Værdier af / for de forskjellige Aar. For nöjere at bestemme Epocherne for de aarlige Maxima og Minima, har jeg sögt at udtrykke Middel værdierne af / i ovenstaaende Tabel ved en Formel, der slutter sig saa nöje som muligt til disse. Men da de omtalte Uregelmæssigheder udfordre en længere fortsat Række af Observationer i alle Aarets Maaneder, vil jeg her forbigaae den. Saameget synes imidlertid af det Foregaaende klart, at der finder en aarlig Variation i Inclinationen Sted, i hvilken Amplituden er omtrent = 3 Minuter; at et Minimum indtræffer i Juni Maaned, et mindre mærkeligt i December, og tvende Maxima i Nærheden af Jevndögnene. Nogle diagmagnetiske Forsög. Af H. Christie. öom bekjendt er det fornemmelig W. Weber, hvem man skyl- der Begrundelsen af Loven for den diamagnetiske Polaritet. De af ham i denne Retning anstillede Forsög have imidlertid vakt Tvivl hos enkelte Physikere, — navnlig have Faraday, Mateucci og Feilitzsch udtalt sig derimod, idet de have sögt at paavise, at de anstillede Forsög vare af en saadan Natur, at andre Kræfter end de forudsatte diamagnetiske maatte kunne an tåges at være de virkende. Det af Weber tidligere anvendte Apparat bestod væsent- lig af to verticale Spiraler af overspunden Kobbertraad, hvori to Wisrauthstave samtidigt kunde bevæges op og ned og saa- ledes afvexlende med deres övre eller nedre Ender stilles i Höide med en mellem Spiralernes Midtpunkter hængende Mag- netnaal. Naar en Ström gjennemlöb begge Spiraler i mod- satte Retninger, og Wismuthstavenes Midte faldt sammen med Spiralernes halve Höide, forblev Naalen uden Bevægelse, — flyttedes Stavene op eller ned i Spiralerne, gjorde Naalen et 140 H. Christie. üdslag og antog en varig Stilling til Höire eller Venstre a^ den oprindelige Ligevægtsstilling, — i begge Tilfælde var dens Bevægelse netop den modsatte af, hvad den vilde have været, om man istedetfor Wismuthstavene havde havt Jemstave inde i Spiralerne. Disse Weberske Forsög ere senere gjentagne og bekræf- tede af Jahn Tyndall med et nyere, noget modificeret Appa- rat, der er angivet af Weber og construeret af Leyser i Leip- zig. Et lignende Apparat fra samme Mechaniker er i dette Aar opstillet af det physiske Kabinet her i Göttingen, og Resultatet af nogle Forsög, jeg med dette har anstillet under Hr. Webers Veiledning, vil jeg i det Folgende meddele, idet jeg forudskikker en kort Beskrivelse af Apparatet og en For- klaring over Maaden, hvorpaa de gjorte Observationer bleve beregnede. §1- Apparatet bestaaer væsentlig af to saavidt muligt lige, vertikale, overspundne Kobbertraadspiraler (Fig. 1 og 2 ab og cd). I hver af disse kan ved Hjælp af en over Trærullerne T og T' gaaende Snor en Wismuthstav bevæges op og ned, og det saaledes, at den enes opadgaaende Bevægelse skeer samtidigt med den andens nedadgaaend^^ og omvendt. Bevæ- gelsen udföres ved Hjælp af en paa F's Axe indskudt Krum- tap (k), som i de folgende Forsög var anbragt saaledes paa Axen, at den i sin vertikalt opadrettede Stilling antyder, at begge Wismnthstavenes Midtpunkter ligge i Spiralernes halve Höide. Snoren omgiver den nedre Rulle V/2 Gang og kan, om man vil, med en Stift fæstes til samme for at forhindre Forskydning. I Spiralernes halve Höide hænger et horizontalt astatisk Naalepar (m, ?n')y hvoraf den ene hænger foran, den anden Nogle diamag-neliske Forso^. 141 bag Spiralerne. Naalene ere indbyrdes forbundne ved Hjælp af et Mellemstykke (Fig. 3 M), hvis Midte bæres af Kobber- traaden /, der med sin ovre Ende er fæstet til Skruen p^ — ved Hjælp af det inddeelte Ror r kunne Naalene hæves og synkes, — r bærer en Torsionskreds. Den astatiske Magnetnaal er paa sin ene Side forsynet med en Speil (q), og den herved opstaaende Overvægt opveies af en paa den anden Side anbragt Modvægt. Omkring Naa- len er som Dæmper anbragt en Kobberkasse, hvis fortilven- dende aabne Side tildækkes med Glasruder med Undtagelse af dens midterste Deel, hvor Speilet træder ud af Kassen. Spiralerne og RuUerne ere fæstede til den bagre Væg af den hele Apparatet omgivende Trækasse, hvis tre övrige ver- tikale Vægge er forsynet med Glasruder. Bagvæggen er oventil og nedentil noget forlænget og har her to Huller, ved Hjælp af hvilke Apparatet med Lethed kan fæstes til Værel- sets Væg. Den övre Trærulle T' kan skydes noget op og ned og Snorens Strömning derved afpasses. Ligeforan Axen af den nedre Rulle T er paa Doren anbragt et Hul, hvorigjennem Krumtappen kan indskydes, — Stavens Bevægelse kan altsaa iværksættes udenat aabne Doren. Paa Siderne af dette Hul er anbragt to Messingstifter (e og f), der tjene til at begrændse Krumtappens Bevægelse, — fæster man paa disse Træcylindre af forskjellig Diameter, saa har man det herved i sin Magt paa en simpel og sikker Maade at variere Udstrækningen af Wismuthstavenes Bevægelse. Ligeforan Speilet var paa Dorens Glasrude udskaaret en rund Aabning, — denne blev imidlertid foråt hindre Lufttræk tildækket med et siebet Planglas. 143 H. Christie. Spiralerne beståa af to Lag Vindinger, som ere anord- nede saaledes, at en gjennem samme gaaende Ström frem- bringer modsatte Poler paa begge Spiralers ensrettede Ender. Begge have til den Ende et ydre rechtswundent og et indre linkswundent Lag. Naar den positive Ström gjennem Tilled- ningstraaden (i) træder ind ved den nedre Ende af ab, gjen- nemlöber den ab's ydre Lag fra neden opad, derpaa dens indre fra oven nedad, gaar saa gjennem Mellemstykket (x) over til cr. 1 Bæger. Slavenes Stilling. De Rflæste j Naalens Skaladcle. Ligevægtssl. I 1 I 1 I 1 500,3 '■ 500,6 I 500,2 500,4 I 523,6 I 513,2 518,0 515,8 I 471,0 489,9 481,9 485,3 483,9 517,0 492,8 503,2 498,0 500,8 499,7 501,25 500,2 500,6 Uden Med Middel. Tangensbous- sole. Ström 500,; Ström trom 4ßQ 2 i 500,3 m^f^ 469,25 500,32 500,34 516,32 516,56 516,64 484,23 484,30 484,28 484,32 500,06 500,08 499,56 499,96 500,03 Uden 500,54 500,47 500,33|^î^;5^ 916,9' 516,51 484,28 499,94 Ström 500,51 914,5 916,2 915,0 915,1 914,0 916,4 916,50 915,48 914,88 472.2 467,4 469,68 471,7 Forste Kolonne angiver Wismuthstavenes Stilling, — den anden de aflæste Skaladele, — den tredie de af disse bereg- nede Ligevægtsstillinger, — decrementum logarithmicum = lag — var til den Ende ved særskilte Svingningsforsög ^ e fandet saavel for Svingninger med som uden Ström og -, ■ deraf beregnet. I tredie Kolonne er f. Ex.: 500,32 = 500,2 4- e (500,6 — 500,2). For Svingninger uden 1 + e Ström er: , = 0,32, — for Svingninger med Ström af 148 H. Christie. 1 Bæger: 0,30. — Fjerde Kolonne indeholder de arithmetiske Middeltal af disse Ligevægtsstillinger, og DifFerentsen mellem dem og den oprindelige Ligevægtsstilling angiver Afböiningens Störreise i Skaladele. Dersom Stavenes Bevægelse til begge Sider har bevirket lige store Udslag af Naalen, saa maa den halve Sum af de Tal, som angive Naalens nye Ligevægtsstil- linger, være lig det Tal, som angiver dens oprindelige Lige- . .-ir -ir 1, 516'51 + 484,28 ^.. „^, vægtsstilhng, og virkelig er her: — ^ — =r500,395 saa lidet forskjellig derfra, som man overhovedet kan vente. — Pk T, 1 n-ff . P 1 rr 1 516,51 — 484,28 Den halve Différents af de samme Tal: — = 16,115 angiver en midlere Værdi for Afböiningens Störreise. — Femte Kolonne indeholder de til Strömstyrkens Bestemmelse fornödne Observationer; Strömmen lededes gjennem en Tan- gensboussole, hvis Naal var forsynet med Speil, — dens Stand bestemtes altsaa ved Svingninger, som iagttoges ved Hjælp af Kikkert og Skala. Den förste Række i denne Kolonne inde- holder de aflæste Skaladele, den anden det andet arithmetiske Middel af disse Aflæsninger. Man ser af denne Tabel, at Naalens Ligevægtsstil Unger med og uden Ström kun differere i Tiendedele af en Skala- del, — endvidere, at en Bevægelse af Krumtappen til Höire frembringer en Bevægelse hos Naalen fra mindre til större Tal, en Bevægelse af Krumtappen til Venstre en hos Naalen fra större til mindre Tal. Sammenholder man hermed, hvad ovenfor blev sagt om Observatörs Stilling i Forhold til Ska- laens större og mindre Tal og Magnetnaalens Poler, saa vil det i Tabellen Udtalte sige saameget, som at forreste Mag- netnaals Sydpol er tiltrukket af venstre Wismuthstavs nedre Ende, som altsaa er en Nordpol, og at samme Magnetnaals Nordpol er frastödt af höire Wismuthstavs övre Ende, som Nogle diamagnetiske Forsög. 149 altsaa ogsaa er en Nordpol (cfr. Fig. 3), — den modsatte Virkning har naturligvis fandet Sted mellein Stavenes Ender og den bagenfor samme liggende Magnetnaals Poler, saaat Afböiningens Störreise er fordoblet. — Da nu efter §§ 1 og 2 venstre Wismuthstav betinder sig i en Spiral, der under de forhaandenværende Omstændigheder vilde give en deri anbragt Jernstav en Nordpol opad og Sydpol nedad, — den höire Wismuthstav i en Spiral, hvori en Jernstav i dens Sted vilde have faaet sin Sydpol opad og Nordpold nedad, saa har Wis- muthstavene altsaa i begge Spiraler faaet sine Poler i de Ender, hvor Jernstave under samme Forholde vilde have faaet de modsatte Poler. Man ser endvidere, at en indifferent Frastöden mellem Wismuthsubstants og Magnetpoler i alle Tilfælde maatte have havt Naalens uforandrede Hvile til Folge, — samt at en i Wismuthstavene som Ledere ved deres Bevægelse induceret Ström nok kunde have frembragt en Bevægelse hos Naalen i den her resulterende Retning, men ingen varig Hvile i nye Ligevægtsstillinger. Denne Forsogsrække viser alt > .2 .2 CO CO -^ « ^— ». t* ö , <*a. + ff« ■N ö ^— ^ CO + + 1- + + j ■) CO Sfl ^-v «>i > 1 > c 1 *< M "cß ö r— 1 *^ L_J > ^ a <>i + >— 1 'co + è ^ r-1 + ö + > ö 2^ .2 1 'c« ^ ; >< + ^ ü ^ ;^ 3 r + - 11* 152 H. Christie. Da de to Övrige Störreiser kun adskiller sig fra de her ud- viklede ved det negative Tegn foran ß, saa ser man, at i ovenstaaende üdtryk alle Led, hvori sm, v forekommer, bort- falde, og at der foruden Led med höiere Potentser af sin. v alene bliver tilbage: A 2« hvilket er Udtrykket for den af de forskudte Stave paa Naa- len i dens oprindelige Ligevægtsstilling udovede Kraft. Man ser da heraf, at den ved Naalens Afböining i Stavenes Ind- virkning paa samme indtrædende Variation alene er afhængig af de höiere Potentser af sin. v og ved smaa Afböininger kan sættes ud af Betragtning. Ved de folgende Forsög var den störste Afböining omtrent Y2 Grad, og i det Folgende kan altsaa Stavenes Indvirkning paa Naalen ansees som uafhængig af Naalenes Afstand fra samme, — den er altsaa alene af- hængig af Stavenes Diamagnetisme og proportional med denne. Heraf fölger, at naar Naalen indtagcr en ny Ligevægts- stilling i en Vinkelafstand v fra den oprindelige, naar altsaa Ophængningstraadens Torsion med en med v proportional Kraft söger at bringe Naalen tilbage i dens oprindelige Ligevægts- stilling, saa er Stavenes Diamagnetisme ogsaa proportional med i\ — da Vinklerne ere smaa, saa er for Simpelheds Skyld i det Folgende Sinusserne beregnede istedetfor Vinklerne selv, og disse Sinusser give da et Maal for Stavenes Diamagne- tisme. Aflæsningerne paa det diamagnetiske Apparats Skala ere ifölge optiske Love proportionale med Tangens til Naalens dobbelte Afböiningsvinkel. Kaldes de aflæste Skaladele x og Afstanden fra Speilet til Skalaen /7, saa er altsaa: Nogle diamagnetiske Forsög. 153 — = tang v (1) .... hvoraf: sin v = -^^=7. \/ l — ^^ '^ , ^ ^ Y2\ M Va'^-|-x*^| a er her 4144""". §6- Betegnes Afstanden mellem Tangensboussolens Skala og Speil med a og de aflæste Skaladele med y, saa har man: y -^ = tang 2 u (2) .... hvoraf tang u = —^ > naar u betegner Boussolens virkelige Af böining. « var 1093,4™". Kaldes Strömstyrken /, Jordmagnetismens horizontale Component T og Tangensboussolens Radius /*, saa er: 1 = —- tang.u. Tangensboussolens Diameter var 610°"", — sættes T = 1,8, saa har man: (3) 1 = 305. -i^- tang.u. §7. Af Tabellen i § 4 sees, at Tangensboussolens Udslag allerede ved Anvendelse af et Bæger belob sig til mellem 900 og 1000 Skaladele. Da Skalaen ikke gik længere end til 1000, og man ikke godt kunde flytte den nærmere hen til Speilet, saa blev det nödvendigt ved Anvendelse af flere Bæ- gere kun at lade en Del af Strömmen passere Tangensbous- solen. Foråt bestemme Forholdet mellem den observerede Intensitet og den i det diamagnetiske Apparat virkelig exi- sterende, foretoges folgende Forsög. 154 H. Christie. 1) Strömmen af 1 Bæger lededes gjennem det diamagne- tiske Apparat og Tangensboussolen, — af dennes Udslag be- regnedes Strömstyrken S efter Formlerne (2) og (3) i forrige §. Kaldes Modstanden i Spiralerne, Hjælperullen og den dertil hörende Ledning samt i Bægeret m, Modstanden i Tangensboussolen og dens Ledningstraade, der forbinde den med Bægeret, M, den electromotoriske Kraft E, saa har man: S— ^ M+m 2) Et Kobbertraadstykke indskjödes i Ledningen, hvis Modstand derved blev foröget til M -f- m -f- M', naar M' er den indskudte Traads Modstand. Af Observationerne paa Tangensboussolen beregnedes Strömstyrken S', og man har: """M+m + M' 3) Det samme Traadstykke anbragtes mellem Enderne af de Traade, som forbinde Tangensboussolen med den övrige Ledning, saaledes at Strömmen altsaa maatte dele sig mellem Tangensboussolen og dette Traadstykke, — af Boussolens Ud- slag beregnedes den i samme passerende Ströms Styrke S". — Tangensboussolens Ledningsevne er -=-j-, det indskudte Traad- stykkes: -z-r;-, altsaa begges samlede Ledningsevne: -=rr- -f- -^ M+M' ^ ,c ^ . j u A. MM' = , ' ,. 02 deres Modstand altsaa omvendt: . -.^. MM' ^ M-j-M' Kaldes Strömstyrken i det diamagnetiske Apparat for dette Tilfælde P, saa har man altsaa: E . MM' P = m-r M+M' Mellem F og S" finder da folgende Forbindelse Sted: . S' ( _ -y/ 4(S-S').(S-S-) 2(S-S'y|' • Y " S^S^^ Nogle diamagnetiske Forsôg. 155 S- = P._^elIerP=S".^ M+M' M' M+M' Af S" kan altsaa P tindes, saafremt Forholdet: — jtt^ — eller, M hvilket kommer ud paa Et, -^ttt er bekjendt. Til Bestemmelse af dette Forhold har man nu folgende Ligninger: P:S =(M + m) :(ii§SF+^^) S : S' = (M + m +M0 : (M + m) P:S"=(M + MO : M' Elimineres heraf F og m, findes: _M__ S' M'' De til Bestemmelsen af S, S' og S" aflæste Skaladele vare i en Række Observationer: Uden Ström 499,55. Med Ström 1. 920,0. 2. 905,63. 3. 665,23. Inddbefattes de heraf beregnede Værdier af S, S' og S" i Ligningen (5), saa findes: II- =1,543058. M' En anden Række Observationer flere Dage senere gav: Uden Ström: .... 470,0 Med Ström. 1. 922,9 922,0 922,43 922,8 2. 906,6 905,5 905,98 906,3 156 H. Christie. 3. 646,0 651,0 647,0 ^48,67. 650,0 Heraf findes paa lignende Maade: M ^ = 1,529952. Tages Midlet af disse to Bestemmelser, saa har man: ^ = 1,536505. Heraf findes efter Ligningen (4): P = S". 2,536505. Ved alle de i det Folgende omtalte Forsög, hvorved 2, 3 eller 4 Bægere anvendtes, var nu den samme Kobbertraad indskudt paa den under No. 3 nærmere bestemte Maade, og i alle disse Forsög maa man altsaa for at finde den i Spira- lerne virkelig stedfindende Strömstyrke multiplicere den i Tangensboussolen observerede med 2,536505. §8. I enAfhandling i „Philosophical Transactions" for 1854: „Further Researches on the Polarity of the Diamag- netic Force" by John Tyndall, hvori meddeles en stor Række af smukke Forsög udförte med det for Forfatteren af Hr. Leyser forfærdigede Apparat, hedder det: .,üet maa ved forste Oie- kast synes förunderligt, at Udslagets Störreise ikke voxer med Batteriets Styrke ; Grunden hertil er tildels den, at Mag- neten, naar Strömmen circulerede, holdtes i en Stilling fri af Spiral erne ved Kræfter, som dels udgik fra disse og dels for en Del af den ydre Ström. Naar Strömmen bliver stærkere, voxer ogsaa Wismuthstavenes Magnetisme; men det Samme gjör den Kraft, som holder Magneterne i deres Ligevægts- Nogle diamagneliske Forsög. 157 stilling. Til at bringe don iid at' donne Stilling udfordredes mi en större Kraft, end naar alene on Restvirkning af en svag Ström holdt dem i samme." Og de paa samme Sted meddelte Observationor give virkelig for 2, 3 og 4 Bægere et ganske og aldeles overensstemmende Udslag, nemlig: 2 Bægere. 3 Bægere. 4 Bægere. Stilling 1. 450 439 425. — 2. 462 450 437. — 3. 473 462 448. Dette stemmer, som man i det Folgende vil se, aldeles ikke med do Resultater, hvortil jeg er kommen, idet jeg har fundet Udslagets Störreise voxende med den anvendte Ströms Intensitet. Dersom jeg i dette Punkt har forstaaet Hr. Tyn- dall rigtig, saa antager han altsaa, at hans Apparat væsentlig har havt en variabel Diroktionskraft, som voxer med Ström- intensiteten. — I saa Fald vilde man ved at observere Sving- ningstiderne have fundet disse mindre ved de större Intensi- teter ond ved de smaa; ved de folgende Forsög vare do, som siden skal vises, störst ved de större Intensiteter. Ved mine Forsög var det Ophængningstraadens Torsion, som var den væsentligo Direktionskraft, og Spiralernes umid- delbare Indflydelse (the residual action) paa Magneten var ophævet af Hjælperullen (a portion of the external cir- cuit). §9- At der imidlertid ved de folgende Forsög virkelig har fundet en Modification af Traadens konstante Direktionskraft Sted, og det fra en Kilde, hvis Indflydelse har voxet med Strömmens Intensitet, fremgaar deraf, at Svingningstiderne — som ovenfor seet — tiltage med Intensiteterne. En Sammen- stilling af de fundne Svingningstider og do samtidigen fore- 158 H. Christie. tagne Aflæsninger paa Tangensboussolen indeholdte i folgende Tabel, hvor tillige Wisrauthstavenes Stilling er angivet. Bægrenes Antal. Uden Ström. 1 Bæger. Uden Ström. 2 Bægere. Uden Ström. 3 Bægere. Uden Ström, 4 Bægere. Stavenes Stilling. I 1 I 1 I 1 I 1 Svingningstid. 35",18 34^67 35",51 37^29 37'',59 37';85 40",53 40",57 44'M9 43",62 45",05 Tangensbous- sole. 500 919,8 922,0 921,8 500 750 470,25 825,0 815,0 470,68 939,0 926,0 917,0 Hver af de her anförte Svingningstider blev fanden ved en Række Svingninger, som dog i Regelen ikke bestod af mere end 5 — 6 enkelte Svingninger, da nemlig Dæmpningen var saa stærk, at de senere Svingninger bleve for smaa til at kunne medtages. Er det logarithmiske Decrement = log J_, saa var i Gjennemsnit 0 = 0,4, hvoraf folger, at den 7de Svingning allerede reduceres til 0,004 af den förste, — belob denne sig altsaa endogsaa til henimod 1000 Skaladele, saa var dog den syvende reduceret til mellem 3 og 4 Skaladele. — Forsögene ere imidlertid oftere gjentagne, og stedse ere over- ensstemmende Resultater fundne. Tager man Midlet af de ved Anvendelse af samme Antal Bægere fundne Svingningstider, og ligesaa Midlet af de dertil Nogle diamagnetiske Forsög. 159 corresponderende Aflæsninger paa Tangensboussolen, samt be- regner man af disse sidstes Middeltal Strömstyrken efter de i § 5 anförte Formler, saa faar man folgende Tabel, hvor til- lige i sidste Kolonne det af særskilte Svingninger beregnede r-— — for Anvendelse af et forskjel ligt Antal Bægere er anfört. Bærernes Anial. Intensitet. Svingningstid. 0 1 + 0 0 Bæger 2 — 2 — 3 — 4 — 0 16,24754 25,01491 34,58376 44,42157 3r',89 35M2 37",58 40",55 44",29 0,319=0,32 0,304=0,30 0,287=0,29 0,279=0,28 0,278=0,28 Denne Svingningstidernes Tiltagen med större Intensite- ter have nu hvilkensomhelst Aarsag, saa er det klart, at Naalens Direktionskraft forholder sig omvendt som Quadra- terne af Svingningstiderne, — eller at Udslagsvinklernes Sinus- ser forholde sig ligefrem som disse Quadrater, — med andre Ord at de fundne Udslag maa være for store ved större Inten- siteter i Forhold til dem ved de mindre, og at man foråt kunne sammenligne Udslagene ved Anvendelse af Strömme med forskjellige Intensiteter maa reducere dem til samme Svingningstid. — I det Folgende ere alle Udslag reducerede til Svingningstiden 3r',89, som finder Sted, naar ingen Ström gaar gjennem Spiralerne, idet de ligefrem af Observationerne efter Formel (1) § 5 fundne Sinusser ere multiplicerede med: 31 89^ — ^2 — ' hvor t er den for det anvendte Antal Bæger efter ovenstaaende Tabel eiendommelige Svingningstid. § 10. Det blev ovenfor sagt, at Spiralernas umiddelbare Indfly- delse paa det astatiske Naalepar var ophævet af Hjælperullen. 160 H. Christie. Nu er det imidlertid saa, at denne Neutralisation strengt ta- get kun finder Sted for Naalenes oprindelige Ligevægtsstilling eller overhovedet for en bestemt Stilling af Naalene mod Spi- ralerne. Saasnart Naalene bringes ud af denne Stilling, saa voxer Spiralernes Indflydelse paa den nærmere kommende Naal i et stærkere Forhold end det, hvori dens Indflydelse paa den anden aftager, og Spiralernes Indflydelse bliver altsaa i det Hele tageit större, medens derimod Hjælperullen i sin större Afstand fra Naalene beholder sin Indflydelse forholds- vis uforandret. Denne Forandring i Spiralernes Indflydelse indsees imidlertid ganske paa samme Maade som Forandringen i Stavenes Indflydelse (cfr. § 5) kun at være afhængig af de höiere Potentser af Afböiningsvinkelens Sinus, — den er alt- saa i ethvert Tilfælde her, hvor Afböiningsvinklerne ere smaa, meget liden. Virkningen af denne Forandring vilde være den, at Naa- lens nye Ligevægtsstillinger til Höire og Venstre for den op- rindelige ligge i samme Atstand fra denne, idet de begge ere noget forrykkede til den ene Side, Noget som især vil blive synligt ved Anvendelse af större Strömintensiteter. Et Exem- pel, som viser denne Indflydelse, indeholdes i folgende Obser- vationsrække : Nogle diamagnetiske Forsög. 161 Göttinoren 1857. 4de Decbr. 3 Bægere. stavenes Stilling. I 1 I— I I 1 I)c aflæste Skaladele. Udeil 499,5 494,1 496,0 494,4 Med 496,65 493,9 495,1 543,3 523,4 530,9 527,75 528,9 429,7 467,7 453,2 458,6 455,8 457,85 Uden 497,5 494,0 496,7 494,2 Naalens Liffe- vægtsstilling. Strom 495,83 495,39 494,91 Ström 494,67 494,76 528,97 528,80 528,63 528,58 457,06 457,26 457,09 456,58 457,28 Ström 495,12 495,84 495,0 Middel. 495,38 494,72 528,75 457,05 495,32 Tager man her den halve Sum af de Tal, som angive de nye Ligevægtsstillinger, saa findes denne 528,75 4- 457,05 _ 492,9, medens den oprindelige Ligevægtsstilling ligger om- kring 495. Nogen Forandring i den halve Différents mellem de to nye Ligevægtsstillinger eller i den midlere Værdi af Afböi- ningsvinkelen vil derimod ikke heraf resultere. 162 H. Christie. §11- Jeg har ogsaa foretaget Svingningsforsög, idet jeg alene lod Strömmen passere Hjælperullen uden at före den gjennem Spiralerne, — Naalen bragtes i Svingninger ved et Öieblik at holde en Magnetnaal henimod den. Da Svingningsbuerne i sin Helhed faldt udenfor Skalaen, maatte jeg noie mig med at observere Billedet af en Lysflamme i Speilet. Tre Rækker Observationer gave en Svingetid af: 33",0 ved en Strömin- tensitet af omtrent 18. Denne Svingetid er saa lidet forskjel- lig fra den ovenfor for Svingninger uden Ström anförte nem- lig 3r',89, at man vel kan antage, at Hjælperullen idet- mindste ingen væsentlig dirigerende Indflydelse har paa Naalen. § 12. De forskjellige Apparaters indbyrdes Stilling sees af Fig. 4, som er en schematisk Fremstilling deraf. D er det dia- magnetiske Apparat, H Hjælperullen, K Kikkerten med sin Skala, B Bægerne, T Tangensboussolen med sin Kikkert og Skala k. Afstanden mellem D og H var omtrent 450™™, mel- lem D og k 4144™™, mellem D og B 1600™™ og mellem D og T 3000™™, — k stod 1093,4™™ foran T. Ledningstraadens Lob sefts af Tegningen, hvor M' er det ved Anvendelse af större Intensiteter indskudte Traadstykke. De anvendte Bægere vare almindelige Zink - Platina- Bægere. Jeg var alene om Observationerne, som udförtes saaledes: först aflæstes Naalens Ligevægtsstilling paa det diamagnetiske Apparat, förend Kjæden endnu var sluttet, — derpaa Tan- gensboussolens Stilling, derpaa sluttedes Kjæden, medens Krum- tappen indtog sin normale Stilling, hvorpaa atter begge Naa- les Stilling iagttoges, derpaa bevægedes Krumtappen, og Nogle diamagnetiske Forsög. 163 Naalenes Stilling iagttoges atter i samme Orden. Jeg havde ikke som Hr. Tyndall eii Indretning, der tillod at bevæge Wismuthstavene udenat forlade Kikkerten og nærme sig det diamagnetiske Apparat, — dette var forsaavidt uden Betyd- ning, som jeg paa et Par Undtagelser nær altid fik Tid til at indtage min Plads ved Kikkerten, inden Naalens förste Svingning havde naaet sin Ydergrændse. — En större Del af Observationerne foretoges om Aftenen, og Skalaerne oplystes da — ligesom i de mörkere Dage — ved Lamper. I de folgende §§ meddeles Ildskrifter af den over Obser- vationerne förte Protocol. Anordningen er den samme som i den § 4 meddelte Ildskrift og tiltrænger her ingen nærmere Forklaring. Den til Ligevægtsstillingemes Beregning fornödne e Faktor: i i ^ er anfört i Tabellen i § 9. § 13. Göttingen 1857. 13de Novbr. Uden Ström. Stavenes Stillinff. I— I De aflæste Skaladele. 497,15 495,0 496,0 495,5 495,8 496,8 495,7 496,0 496,7 496,3 496,9 496,3 496,7 495,2 495,8 495,7 Naalrns Lige- vægtsstillinff. Middel. 495,69 495,68 495,66 495,70 496,05 495,9 496,43 496,49 496,57 495,61 495,73 495,68 495,98 496,43 496,53 495,67 164 H. Christie. Stavenes Stilling. I 1 De aflæste Skaladele. 498,0 496,2 497,0 496,8 495,0 496,0 495,8 495,9 497,4 495,3 496,2 495,8 495,5 496,1 495,8 Naalens Lige- vægtsstillinff. 496,39 496,74 496,86 495,68 495,86 495,87 495,97 495,91 495,93 495,91 495,90 Middel. 496,66 495,8 495,94 495,91 Dette er tilstrækkeligt foråt vise, at Wismuthstavene i og for sig ingen Indvirkning udöve paa Magnetnaalen. De fundne Midler af\âge ikke mere end 0,99 Skaladele. De Sving- ninger, hvoraf de ere fundne, hidrore fra Rystelser, som op- vækkes dels ved selve Stavenes Bevægelse og dels ved Ob- servatörs Nærmelse til Apparatet. Nogle diamagnetiske Forsög. 165 § 14. Göttingen 1857. I9de Novbr. 1 Bæger. Stavenes Stilling. I 1 I 1 I 1 I 1 De aflæste Skaladele. Nanlens Lige- vægtsstilling. 492,4 491,1 491,7 491,0 491,6 491,2 514,3 504,3 508,7 506,8 463,1 481,35 473,85 476,9 475,7 496,95 488,6 492,1 490,6 491,3 469,8 478,85 474,8 476,45 475,75 519,75 501,1 508,9 505,5 506,95 506,4 484,0 494,1 489,9 491,8 490,85 Uden 491,52 491,51 Med 491,42 491,32 507,3 507,38 507,37 475,87 476,1 475,98 476,06 491,11 491,05 491,05 491,09 476,13 476,02 475,95 475,96 506,7 506,56 506,52 506,51 506,57 491,07 491,16 491,23 491,14 Middel. Tangen; sol îbous- e. Ström 491,52 Ström 491,37 507,35 476,0 491,07 476,01 506,57 491,15 936,2 937,9 936,3 937,8 935,0 935,4 935,2 935,8 934,1 933,5 934,2 933,2 932,8 933,1 932,5 932,0 930,5 932,0 930,5 931,8 928,0 929,0 928,1 499,0 940,0 937,07 935,33 933,61 932,87 931,22 928,52 12 166 H. Christie. Göttingen 1857. 21de Novbr. 1 Bæger. Stavenes Stilling-« De aflæste Skaladele. Aaalens l-,ige- vægtsstillinff. Middel. Tanofensbous- sole. I 1 I 1 I I 1 498,0 495,8 497,5 496,8 497,3 519,5 509,95 513,9 512,15 512,85 468,5 486,9 479,1 482,2 480,1 481,75 481,4 504,2 494,15 498,2 496,4 497,0 474,8 483,75 480,1 481,75 480,9 526,0 505,9 514,1 510,7 511,9 511,6 Uden Med 496,99 497,01 497,15 512,82 512,71 512,68 512,64 481,38 481,44 481,27 480,73 481,25 481,51 497,17 496,98 496,94 496,82 481,06 481,2 481,25 481,16 511,93 511,64 511,72 511,54 511,69 Ström 498,0 Ström 497,07 512,71 481,26 496,98 481,17 511,7 937 4 938'o 937,72 937,5 936,0 936,8 935,8 936,1 934,7 935,9 935,9 934,2 935,7 932,0 932,9 931,5 Nogle diaraagnetiske Forsög. 167 Stavenes Stilling. I 1 1 1 De afiæste Skaladele. 489,1 498,3 494,75 496,35 495,9 499,2 497,25 498,0 497,3 Naalens Liae- ^,j^j^,^ vægtsstillinff. 495,54 495,77 495,87 496,04 Uden 497,87 497,76 497,52 495,81 Ström 497,72 Tangensbous- sole, 931,6 930,1 931,3 496,5 497,8 496,2 930,77 497,07 Hver af disse Observationsrækker medtog mellem 30 og 45 Minuter. I dette Tidsrum kan man ikke vente en mindre Variation i Strömstyrken end den her stedfindende, hvor en Aftagen af Tangensboussolens Udslag paa en Skaladel svarer til en Aftagen i Intensitet af 0,215 7o- Beregner man nu efter Formlerne (2) og (3) § 6 de til de forskjellige midlere Ligevægtsstillinger svarende Intensite- ter, saa faar man folgende Tabel: 1 Bæger. Stavenes Stilling. Naalens nye Ligevægtsst. 507,35 476,00 476,01 506,57 512,71 481,26 481,17 511,70 Différents 15,68 15,28 15,73 15,27 Intensitet. 16,85251 16,79034 16,70228 16,64333 16,82671 16,79059 16,80458 16,75212 Middel. 16,82143 16,67281 16,80865 16,77835 12* 168 H. Christie. De i tredie Kolonne under Overskriften Différents inde- holdte Tal ere nu proportionale med Tangenserne til Magnetnaa- lens dobbelte Afböiningsvinkel, — denne Vinkels Sinus — beregnet efter Formel (1) § 5 — angiver et Maal for Wis- muthstavenes Indvirkning paa Naalen eller ifölge § 5 paa Wismuthstavenes Diamagnetisme. — Ifölge § 8 maa nu det saaledes fundne Udtryk foråt kunne sammenlignes med de ved 31 89^ andre Intensiteter fundne multipliceres med: ' ^ — Ud- föres denne Reduktion, saa faar man for Anvendelse af 1 Bæger folgende sammenhörende Værdier af Stavenes Diamag- netisme og Strömstyrken I, ' ^ ^ , , , . hvoraf Forholdet ^:^ da kan IV be- regnes : 1 Bæger. K I I K 0,0015860 0,0015644 0,0015860 0,0015644 16,82143 16,67281 16,80865 16,77835 10606,26 10657,56 10598,19 10725,02 0,0015752 16,77031 10646,76 Den störste Afvigelse fra den her fundne midlere Værdi for -^ findes af ovenstaaende Tabel at være: 0,74 7o- K. Störreisen af det Udslag, hvorom der her er Tale, er i Middel omtrent : O« 6' 34". Nogle diamagnetiske Forsög. 169 § 15. Göttingen 1857. 24de Novbr. Formiddag. 2 Bægere. Slavenes Stillinjr. I 1 I 1 h— I De nflæste iNaiilens Lipe Skaladcle. væglsstillinff. 492,8 491,5 492,2 531,3 514,9 521,4 518,3 519,9 442,7 473,1 461,2 465,8 463,9 506,0 485,5 493,8 490,3 491,7 453,0 467,65 462,7 464,0 538,75 507,9 520,45 515,3 517,1 Uden r» Med 492,0 518,66 519,51 519,2 519,44 464,28 464,65 464,47 464,45 463,4 464,14 463,62 516,85 516,81 516,79 516,58 Middel. Ström 492,8 Ström 492,0 519,45 464,46 491,45 491,39 I 491 36 491,32 ' ^^^'^^ 491,29 463,72 516,76 Tanfjensbous- sole. 495,0 499,7 49^67 496,1 ^^^'^^ 499,4 768,0 772,1 770,23 767,5 760,0 762,1 761,03 759,9 760,0 758,1 759,7 757,8 756,7 757,4 758,98 758,0 757,15 757,8 756,4 756,98 757,3 170 H. Christie. Stavenes Stilling. I 1 I 1 De aflæste Skaladele. 478,0 494,4 487,8 490,8 489,1 491,0 Naalens Lige- vægtsstilling. 489,64 489,71 489,93 489,59 Uden Middel. 489,72 Ström 491,0 Tangensbous- sole. 756,0 754,9 755,43 755,9 496,0 498,0 497,0 496,0 Göttingen 1857. 24de Novbr. Aften. 2 Bægere. Stavenes Stilling* I 1 I 1 De aflæste jNaalensLige- Skaladele. i vægtsstilling. 492,2 492,0 491,8 531,0 514,8 521,0 518,35 442,05 472,45 460,5 465,0 463,0 501,7 487,0 492,75 490,2 491,0 452,3 468,0 461,25 463,95 462,9 Uden Med 491,86 519,5 519,2 519,12 463,63 463,97 463,69 463,58 491,26 491,08 490,94 490,77 463,45 463,21 463,17 463,2 Middel. Ström 492,2 Ström 491,86 519,27 463,72 491,01 463,26 Tangensbous- sole. 499,9 500,0 770,0 766,2 768,9 763,2 765,1 762,8 499,95 767,83 764,05 760,7 760,5 759,5 Nogle diamagnetiske Forsög. 171 Stavenes Stilling. I 1 De a flæste Skaladele. 537,35 507,0 519,05 514,3 516,1 470,0 496,6 485,9 490,6 488,75 494,5 490,65 492,1 491,0 >aalens Lige- væg-tsstillinff. 515,8 515,56 515,68 515,58 488,89 489,0 489,24 489,29 Uden 491,88 491,64 491,35 Middel. 515,66 489,36 Ström 491,62 Taiii^enabuus- sole. 758,9 758,1 758,43 758,6 757,5 499,9 Beregnes disse Observationer paa samme Maade som de foregaaende ved Anvendelse af 1 Bæger, saa faar man fol- gende Tabel: 2 Bægere. Stavenes Stillinff. Naalens nye l.iffevæfTtsst. Différents 2 Intensitet, Middel. 519,45 464,46 463,72 516,76 519,27 463,72 463,26 515,66 27,5 26,52 27,78 26,2 26,31433 26,13572 26,00945 25,98639 26,38997 26,06095 25,95015 25,84496 26,22503 25,99792 26,22546 25,89756 1 .! i Beregner man som ovenfor sin v for hver af de fire i tredie Kolonne staaende, med tang. 2v proportionale, Stör- reiser, samt reducerer de saaledes erholdte Udtryk for Stave- nes Diamagnetisme til Svingetiden : 3r',89 ved efter § 9 at 172 H. Christie. 31 89^ multiplicere dem med: ' , saa faaes folgende sammen- hörende Værdier af K og I samt Forholdet K 2 Bægere. K. L I K 0,0023883 0,0023167 0,0024314 0,0022772 26,22503 25,99792 26,22546 25,89756 10980,55 11222,07 10786,37 11372,69 26,08649 11090,42 Den störste Afvigelse fra den midlere Værdi af -^ er K. efter ovenstaaande Tabel 2,747(). Den midlere Störreise af Naalens Udslag er her:0^Ur29". § 16. Göttingen 1857. 4de Decbr. Formiddag. 3 Bægere. Stavenes Slillinçr. i(e aflæste Skaladele. Naalens Lige- vægtsstilling. Middel. Tangensbous- sole. 1 1 1 1 499,5 494,1 496,0 494,4 496,65 493,9 495,1 543,3 523,4 530,9 527,57 528,9 429,7 467,7 453,2 458,6 455,8 457,85 Uden 495,83 495,39 494,91 Med 494,67 494,76 528,97 528,8 528,63 528,58 457,06 457,26 457,09 456,58 457,28 Ström 495,38 Ström 494,72 528,75 457,05 „ 470,0 794,0 „ 790,5 „ 787,5 Nogle diamagnetiske Forsög. 173 Slavenes Stilliiiff. I 1 I 1 De aflæste Skaladele. %aalens Lijçe- væjrtsstillinc. 506,0 485,5 493,9 491,2 492,7 497,5 494,0 496,7 4942, 491,24 491,55 491,96 492,28 Uden 495,12 495,84 495,0 Aliddel. 491,76 Ström 495,32 Tanpensbous- soli. 470,5 469,0 469,93 471,2 Göttinnen 1857. 4de Decbr. Aften. 3 Bægere. istavenes Stillirijî. I 1 I 1 I 1 I 1 üe aflæste Naalens Lis^e- Skaladele. vægtsstilling. 496,0 495,0 497,0 496,4 556,0 532,75 541,6 537,2 538,9 417,8 462,0 445,35 450,8 448,2 511,9 486,3 496,9 492,1 493,4 494,0 493,2 493,5 493,0 Uden Med 496,44 496,57 539,26 539,12 538,43 538,42 449,62 450,01 449,27 448,93 493,47 493,93 493,44 493,04 Uden 493,46 493,4 493,16 Middel. Ström 496,0 Ström 496,51 538,81 449,46 493,47 Ström 493,34 Tangensbous- sole. „ 470,0 843,0 850,2 846,68 843,3 842,1 837,1 469,0 471,1 469,8 470,25 174 H. Christie. Beregnes disse Observationer ligcsom de i de to fore- gaaende §§, saa faaes folgende Tabel : 3 Bægere. Stavenes Stilling. INaalens nye Ligevægtsst. Différents 2 Intensitet. Middel. * 1 j 1 1 1 1 528,75 457,05 538,81 449,46 35,85 44,68 31,81304 31,53359 36,67881 36,21180 31,67332 36,44531 1 Beregnes ogsaa her sin v for hver af de i tredie Kolonne staaende Störreiser og reduceres de erholdte Værdier til Svinge- 31,89^ tiden : 31,89^ ved Multiplication med: 40,55^' folgende sammenhörende Værdier af K, I og saa faar man K ■ 3 Bæsere. K. I. I K 0,0026817 0,0033306 31,67332 36,44531 11811,02 10942,47 34,05932 11376,75 Afvigelsen fra den midlere Værdi af — er her 3,81^/o. Som man ser vare de om Aftenen anvendte Bægere langt kraftigere end de om Formiddagen anvendte. — Beregner man Naalens virkelige Udslag, saa findes det: 0^ 14' 54 ",35 og 0« 18' 30",78. Nogle diamagnetiske Forsög. 175 § 17. Göttingen 1857. 5te Decbr. Formiddag. 4 Bægere. Mavenes Stilling. I 1 I 1 I — I De aflæsle Naalens Lige- Skaladele. I vægtsstilling. 486,0 492,1 487,8 490,3 488,9 583,2 546,7 557,5 553,0 554,0 365,5 425,0 405,5 411,8 408,5 488,65 482,9 484,35 481,7 Uden Med 489,0 489,6 489,29 556,92 554,48 554,26 553,72 408,34 410,96 410,04 409,42 Uden 484,74 483,89 482,55 Middel. Ström 486,0 Ström 489,3 554,85 409,69 Ström 483,73 Tangeiisbous- sole. 469,0 470,1 469,63 469,3 962,0 957,0 470,8 ^6^'^ /ira v> 470,3 ^^^'^^ 468,7 Göttingen 1857. 5te Decbr. Aften. 4 Bægere. Stavenes Stilling. I 1 i 1 De aflæste Skaladele. 478,5 479,6 478,0 485,5 483,0 485,5 Naalens Lige- vægtsstilling. Uden 479,25 478,15 Med 483,7 484,9 Middel. Ström 478,7 Ström 484,25 Tangensbous- sole. „ 469,8 176 H. Christie. Stavenes Stilling-, De aflæste SUaladele. [\aalens Lige- væfftsstilling. Middel. Tangenshous- sole. I 1 I 1 570,0 539,6 548,3 545,0 547,4 370,2 427,2 412,1 502,0 469,8 480,4 477,9 478,8 481,3 479,3 480,0 478,3 479,5 476,2 478,5 548,11 545,86 545,92 546,73 411,24 416,33 478,82 477,43 478,6 478,55 Uden 479,94 479,78 478,84 479,12 477,26 477,76 546,66 413,79 478,35 Ström 478,78 „ 942,0 „ 940,2 . 469,5 Beregnes disse Observationsrækker ligesom de tbregaaende, saa faar man folgende Tabel: 4 Bægere. Stavenes Stilling. INaalens nye l.igevægtsst. Différents 2 Intensitet. Middel. ' 1 1 554,85 409,69 546,66 413,79 72,58 66,44 47,59930 47,20247 45,81193 45,67871 47,40089 45,74532 ' Beregnes her ligesom för sin v og reduceres de erholdte Qi QC)2 Værdier til Svingetiden 31 ",89 ved Multiplication med: ' ' "^, * I saa faaes folgende sammenhörende Værdior af K, T og — : Nogle diamagnetiske Forsög. 177 K I K 0,0045389 0,0041524 47,40089 45,74532 10443,18 11016,68 46,57311 10729,93 Afvigelsen fra den midlere Værdi af — er her: 2,67%. Naalens Udslag ere: 0» 30' 5",87 og 0» 27' 32",07. §18. Sammenfatter man de i de foregaaende §§ ved Anven- delse af 1, 2, 3 og 4 Bægere fundne Middelværdier af -=t, saa har man: Bægernes Antal. I IT 1 — 2. 3. 4. 16,77031 26,08649 34,05932 46,57311 10646,76 11090,42 11376,75 10729,93 10960,96 Den störste Afvigelse fra den midlere Værdi er: 3,79 "/o» altsaa ikke ganske saa stor som Afvigelsen ved de med 3 Bægere — altsaa ved ganske nærliggende Intensiteter — fundne Værdier. Heraf synes at fremgaa, at Stavenes Diamagnetisme in- denfor de her anvendte Grændser er proportional med Ström- styrken, Noget den Weberske Theori for Diamagnetismen fordrer udstrakt til hvilkesomhelst Grændser. §19. Det maa bemærkes, at de Svingetider, som ere anforte i § 9, og som ere benyttede til Reduktionerne, egentlig kun gjælde for de bestemte i § 9 anforte Intensiteter. Fra disse 178 H. Christie. afvige de ved de enkelte Observationsrækker virkelig stedfin- dende Intensiteter ikke synderlig med Undtagelse af de ved Anvendelsen af 3 og 4 Bægere forekommende. Af dem ved 3 Bægere er efter § 15 den ene omtrent 31,5, den anden omtrent 36,5, medens den til Svingetiden 40'S55 svarende efter § 9 er: 34,58376. Da nu Svingetiden er större ved de större Intensiteter, saa har man her til Re- duktionen af Udslagene i det ene Tilfælde anvendt en for stor Svingetid, i det andet en for liden. Antager man, hvilket vel omtrent vil nærme sig Sandheden — Svingetiden ved den mindste af disse Intensiteter til 39",5, ved den störste til 41",2 og anvender disse istedetfor 40",55 ved Reduktionen til Svingetiden 31",89, saa faar man: 3 Bægere. K I I K 0,0028261 0,0032264 31,67332 36,44531 11207,27 11296,09 11251,68 Blandt de ved 4 Bægeres Anvendelse forekommende In- tensiteter er det fornemlig den förste nemlig: 47,4 . . . , som væsentlig afviger fra den ved Svingningstiden: 44",29 sted- findende nemlig: 44,4 . . . Antages efter et rimeligt Skjön Svingningstiden ved In- tensiteten 47,4 til 45",3, saa findes: 4 Bægere. K I K 0,0043388 0,0041524 47,40089 45,74532 10924,91 11016,68 10970,80 Nogle diamagnetiske Forsög. d?9 De ved Anvendelsen af 1 og 2 Bægere forekommende Intensiteter ere samtlige större end de Intensiteter, for hvilke Svingningstiderne i Tabellen § 9 ere bestemte, — de fundne Værdier af ^ ere altsaa i begge Tilfælde noget for smaa. Heraf fremgaar da, at et nöiagtigere Kjendskab til den i ethvert enkelt Tilfælde stedfindende Svingetid vilde have bi- draget til at nærme de forskjellige Værdier af — til hver- andre og til at samle dem om en Störreise, der meget nær vilde have været lig 11000. §20. Foråt bestemme Wismuthstavenes Diamagnetisme absolut o: i Gausssiske Enheder kunde man indhænge et Par Jern- stave i Spiralerne istedetfor Wismuthstavene og gjentage de foregaaende Forsög med disse. Det diamagnetiske Apparat er imidlertid altfor fölsomt, til at dette med Nytte lader sig gjöre. Jeg forfærdigede derfor en Rulle af overspunden Kobber- traad, der ganske havde samme Længde og samme Diameter som Wismuthstavene. Denne Rulle indhængtes nu istedetfor den ene Wismuthstav i den venstre Spiral, — den höire for- blev tom. Medens nu en Ström, hvis Styrke maaltes med et Galvanometer, gjennemlöb denne Rulles Vindinger, blev Rullen bevæget ganske paa samme Maade som för Wismuth- stavene. Nu kan man let beregne en saadan Rulles magnetiske Moment, idet dette foruden af Strömstryrken alene afliænger af Rullens Længde og Diameter samt af Vindingernes An- 180 H. Christie. tal. — En saadan i sin hele Længde ensformig Rulle kan i enhver Henseende repræsentere en Diamagnet, paa samme Maade som en Rulle, der i sin Midte bestod af flere Lag Vindinger og henimod Enderne af stedse færre og færre, kunde repræsentere en Magnet. Naar en Wismuthstav ved sin For- skydning frembringer samme Afböining som Rullen, besidde altsaa begge under de forbaanden værende Omstændig heder det samme magnetiske Moment. § 21. Rullen var 141'"'° lang og bestod af 1343 Vindinger, der vare fordelte i to Lag saaledes, at det indre holdt 653, det ydre 690. Vindingernes midlere Radius kan meget nær an- sættes til Va X 21,5'""» eller 10,75'"'". Det folger af sig selv, at en saadan Rulle vilde komme til at virke altfor stærkt paa Magnetnaalen, dersom man lod en Ström af almindelig Styrke passere gjennem den, — det var tvertimod nödvendigt at betjene sig af en overordentlig svag Ström, og denne kunde ikke maales med en almindelig Tangensboussole. Som Galvanometer benyttedes det samme, som er be- skrevet i DHrr. R. Kohbreusch's og W. Webers Afhandüng: „Electrodynamische Maassbestimmungen, insbesondere Zurück- führung der Stromintensitetsmessungen auf mechanisches Maass", og som bestaar af 5635 Traadvindinger. Betegner man med D det Dreiningsmoment, som Multiplicatoren udöver paa Mag- netnaalen, naar dens Vindinger gjennemströmmes af en Nor- malström (o: en Ström med Intensiteten 1), saa har man: D. I = 2p«. T. tang y, hvor / betyder Strömstyrken, T den horizontale Component af Jordmagnetismen, 2ps. T den paa Naalen virkende jord- magnetisko Direktionskraft og (p Naalens Afböiningsvinkel. Nogle (liamagneliske Forsög. 181 Heraf folger: I = T. tang 7j:pr» ^ = 262 '"°^ ^- tang (f kan her beregnes ganske paa samme Maade som tang u i Formel (2) § 6. Afstanden mellem Galvanometrets Skala og Speil var 1680'"'". §22. Uagtet der blev indskudt i Ledningen tolv TraadruUer, som tilsammen indeholdt en Kobbertraadlængde af omtrent tre geographiske Miil, saa var dog Strömmen fra et almindeligt Zink-Platina Bæger altfor stærk til at kunne maales paa Gal- vanometrets Skala. — Foråt erholde en tilstrækkelig svag Strömkilde blev der — med Bibeholdelse af den samme store Ledningsraodstand — i en flad Kobberskaal lagt en Glasring, — i Skaalen indhældtes saameget rent Vand, at Ringens övre Rand netop blev befugtet, og nu lagdes nogle Zinkskiver ovenpaa Ringen; den ene EnHe af Ledningstraaden fæstedes i et llul i Skaalen, den anden vikledes om et rundt Messing- lod, og dette sattes simpelthen ovenpaa Zinkskiverne. Ström- men gik fra Kobberskaalen gjennem Galvanometrets Vindin- ger, derpaa gjennem den tre Miil lange Traad hentil det diamagnetiske Apparat, gjennemlöb her Vindingerne i den i den venstre Spiral liængende Rulle og gik saa tilbage til Messingloddet. 13 182 H. Christie. Begge Enderne af den paa Rullen opviklede Traad bleve lagte tæt ved Siden af hverandre indtil et Stykke udenfor Apparatet for paa denne Maade at ophæve deres Indflydelse paa Magnetnaalen. Afstanden meil em det diamagnetiske Apparat og Galva- nometret var 12,5 Meter, — Batteriet stod omtrent midt imellem begge. §23. Observationerne udförtes paa samme Maade som de oven- for ved Anvendelse af Wismuthstavene beskrevne med Und- tagelse deraf, at Afböiningerne ved det diamagnetiske Apparat og Galvanometret bleve aflæste samtidigt. En Afskrift af Protocollen indeholdes i folgende Tabel. Göttingen 1857. 27de Decbr. Rullens Stilling, De aflæste Skaladele. INaalens Lige- vægtsstillinor. Middel. Galvanometer. Uden Ström 471,2 464,8 471,1 1 498,1 n 498,1 464,9 .ß^oß 471,1 ^^''^^ Med Ström 464,8 471,0 464,8 289,5 27,5 288,7 28,5 1 498,5 n 498,5 1o,2 1^8>S^ 288,0 31,0 286,4 32,0 Nogle diamagneliske Forsög. 183 Kullens Stillin?. De aflæste Skaladele. Naaiens Lige- vægtsstilling. 476,85 486,2 481,95 483,95 482,95 527,5 507,3 516,6 512,1 514,2 513,3 469,6 489,4 480,1 484,45 482,35 483,2 528,0 507,35 516,85 512,6 514,35 513,75 501,85 497,3 499,15 498,3 498,8 483,25 483,29 483,32 483,27 513,66 513,67 513,52 513,54 513,58 483,16 483.03 483,08 483,01 482,93 514,08 513,86 513,94 513,80 513,94 498,73 498,57 498,57 498,64 Middel. 483,28 513,59 483,04 Galvanometer. 513,92 498,63 41,5 277,6 41,0 277,4 42,5 276,5 45,0 275,0 266,5 52,3 265,7 53,0 265,2 56,0 264,0 55,9 61,4 246,0 62,0 245,0 61,2 245,2 61,1 243,5 65,0 243,5 65,0 242,0 66,7 241,3 67,2 230,3 77,2 232,2 77,2 233,3 78,0 233,1 77,5 13* 159,75 159,56 153,44 154,12 154,99 184 H. Christie. Rullens Stilling, De aflæste Skaladele. Naalens Lige vægtsstilling. Middel. Galvanometer. Uden 497,0 Ström 497,0 417,4 516,0 417,9 515,6 466,81 418,1 515,2 418,7 Tegnene i forste Kolonne, som antyde Rullens Stilling, tiltrænge ingen Forklaring. Rullens Bevægelse foregik inden de samme Grændser som Stavenes i de tidligere beskrevne Forsög. Decrementum logarithmicum blev bestemt ved Hjælp 0 af særegne Svingninger, og . ^^ Störreises Værdi er her: 0,315. deraf beregnet, — denne Magnetnaalens Svingningstid blev funden lig: 33",125. Beregner man efter § 21 de til de forskjellige midlere Ligevægtsstillinger svarende Intensiteter, saa erholder man folgende Tabel: Rullens Stilling. Naalens Lige- vægtsstilling. Différents 2 Intensitet. Middel. 1 1 1 1 483,28 513,59 483,04 513,92 15,155 15,44 0,00062475 0,00062512 0,00063508 0,00063368 0,00062494 0,00063438 Beregner man af de i den tredie Kolonne staaende Stör- reiser efter Formel (1) § 5 Afböiningsvinklernes Sinusser, saa give disse et Maal for Rullens Magnetisme. Reducerer man ligesom ovenfor disse Sinusser til Svingetiden 31",89 ved Nogle diamagnetiske Forsög. 185 Qi ftC)2 Multiplication med .-ttt-ttt^, saa erholder man folgende sam- menhörende Værdier af Rullens Magnetisme (M), Strömstyrken I (I) og Forholdet: M M. I. 1 M 0,0017339 0,0017585 0,00062494 0,00063438 0,360416 0,360746 0,360581 S 24. I I § 18 fandtes: -:^ = 10960,96. K var her begge Wis- K. muthstaves samlede Diamagnetisrae. Stavene have tilsammen en Vægt af 948 Gram, ere begge næsten aldeles lige tunge og fuldkommen overensstemmende i alle andre Henseender. Be- tegner man med K' en enkelt Stavs Diamagnetisme, saa har man: -Jy = 21921,92. Da K' og M ere udtrykte i samme Maal og begge ere I proportionale med Strömstyrken, saa kunne de for "^og — fundne Værdier uden videre sammenlignes, ag man har da: 21921,92 M:K' = eller 0,360581 0,360581 . M. 21921,92 Forholdet mellem Wismuthstavens og Rullens magnetiske Momenter er altsaa bekjendt, — kjender man Rullens magne- tiske Moment i absolut Maal, saa har man altsaa ogsaa den absolute Störreise af Wismuthstavens magnetiske Moment. 186 H. Christie. §25. Naar en Rulle bestaar af n Vindinger med en midlere Radius r, saa er ved Strömst yrken 1 dens magnetiske Moment: M = n7iT2. I. I dette Tilfælde er ;? = 1343, r = 10,75""": og sætter man I lig 1, saa erholder man den absolute Störreise af Rullens magnetiske Moment ved Strömstyrken 1 lig: 487576,7. Ved Strömstyrken 1 er altsaa Wismuthstavenes mag- netiske Moment lig: ^fo^^f o • 487576,7 eller lig: 8,019865. Heraf fölger videre, at Stavens magnetiske Moment ved Strömstyrken I er lig: 8,019865. I. §26. Efter Neumann er (cfr. Grelles „Journal für die reine und angewandte Mathematik" Band 37) en Rotationsellipsoides magnetiske Moment, naar den magnetiske Sondringskraft virker parallelt paa Hovedaxen, for Jern lig: kvX i + 4 7rkS' hvor k betyder „den magnetiske Constant" d. e. det magnetiske Moment for Enheden af Volumen (v) og Sondringskraft (x), S en af Forholdet mellem Ellipsoidens Axer afhængig StÖr- relse. Da k ved Wismuth i ethvert Fald er meget liden, kan man uden mærkelig Feil, idet man anvender Neumanns Lig- ning paa en Wismuthmasses Moment, sætte Nævnerens andet Led lig Nul eller med andre Ord betragte Wismuthmassens magnetiske Moment som uafhængig af Formen. Man erholder da her, naar man indsætter den i § 25 fundne Værdi af Sta- vens magnetiske Moment: 8,019865. I = k v X Nogle diamagnetiske Forsög. 187 eller, naar man istedetfor Volumet indsætter Massen (m) og kalder Wismuthens specifike Vægt q, 8,019865. I = — -. m X. Q X afhænger af de i § 1 for det diamagnetiske Apparats Spiraler angivne Dimensioner, — Spiralerne ere 501'"'" lange og indeholde 454 Vindinger med en midlere Radius lig 15,1'""'. Sættes Strömstyrken lig 1, saa har man efter § 3, naar man for X tager den for Spiralens Midte gyldige Maximumsværdi K': _ 271. 454 "" V250,52 4-15,12| Indsættes denne Værdi for Ä og sættes efter § 24 ;?2 ud- trykt i Milligram lig 474000, saa har man: — = 0,0000014885. Q Dette er altsaa det magnetiske Moment, som en Masse- enhed Wismuth eier, naar den paavirkes af en Kraftenhed. Denne Störreise er udtrykt i Gaussiske Enheder og lader sig tolgelig umiddelbart sammenligne med Jordmagnetismens Stör- reise, — den lader sig ogsaa sammenligne med den af Weber fundne Værdi for den af en Kraftenhed i en Masseenhed Jern frembragte Magnetisme: 5,6074. Herefter er da Jordmagnetismen 3,8 Millioner Gange större end Wismuthmagnetismen. Efter denne Bestemmelse af Wismuthmagnetismen er den 1,5 Gange mindre end den af Weber for samme fundne Værdi*). §37. Det maa bemærkes, at det er meget vanskeligt at be- holde Wismuth aldeles frit for Jern; de til disse Forsög an- *) Weber. Elektrodynamische Maassbestimmungen, insbesondere über Diamagnetismus. 18S H. Christie. vendte Stave vare af „chemisk rent" Wismuth. En Prove gav imidlertid med Rhodankalium en tydelig Reaction paa Jern, og en af Hr. Schiellerup i det herværende Laboratorium udfört Analyse gav en Jerngehalt af 0,064 7o. Denne Ulempe, at de to Repræsentanter for de to modsatte Arter magnetiske Stoffer vanskelig uden samlede komme til Undersögelse, har ved Bestemmelsen af Wismuthmagnetismen saameget mere at betyde, som en Jerngehalt langt mindre, end at en chemisk Analyse kan angive den med den her nödvendige Nöiagtighed, allerede er tilstrækkelig til i særdeles hoi Grad at modiiicere Resultatet af Maalingerne. §28. Efter Diamagnetismens Theori er ved en Diamagnet Mag- netismen ligeligt udviklet over dens hele Længde, hvoraf Fol- gen er, at Diamagneten i sine Virkninger udåd forholder sig, som om dens hele Magnetisme var concentreret i Endefladerne, idet der blot her findes fri Magnetisme. Vilde man altsaa ved en Diamagnet gjentags de af Cou- lomb ved Magneter foretagne Svingningsforsög, saa vilde man ikke finde en gradvis Aftagen af Svingningstiden fra Midten mod Enderne, men en constant af Joj-d magnetismen og Naale- magnetismen afhængig Svingningstid indtil ganske nær Dia- magnetens Ender, hvor en pludselig og rask Aftagen af Sving- ningstiden vilde finde Sted. Dette forudsætter, at den svingende Passivnaal befinder sig tæt ved Diamagneten. En i större Afstand svingende horizontal Naal vil videre eiter denne Forestillingsmaade foran en vertical Diamagnets Midte ikke lide nogen Afböining, og næsten heller ikke nogen, om den hæves eller sænkes et temmelig stort Stykke, — i Nærheden af Diamagnetens Ender ville Afböiningerne hurtigt Nogle diamagnetiske Forsög. im tiltage og först et Stykke udenfor Enderne naa deres Maxi- mum, — længere udenfor Enderne ville Afböiningerne igjen aftage, men langsomt i Sammenligning med Forholdet indenfor Enderne. Foråt undersöge, hvorledes Wismuthstavene forholdt sig i denne Henseende, bleve de i en Forsogsrække bragte i 9 forskjellige Stillinger, som jeg vil betegne med lobende Num- mere. Stillingen No. 5 er den ovenfor stedse anvendte, hvori den ene Stavs nedre Ende befinder sig i samme Horizontal - plan som den andens övre Ende, — i Stillingerne No. 6, 7, 8 og 9 have begge Stave tildels overskredet dette Plan, — i Stillingerne No. 1, 2, 3 og 4 ere deres Ender fjernede fra Planet i modsat Retning. K alder man en Stavendes Afstand fra Planet æ, og regnes x positiv i Stillingerne No. 1, 2, 3 og 4, negativ i Stillingerne No. 6, 7, 8 og 9, saa lade de ni Stillinger sig noiere bestemme ved de i folgende Tabel inde- holdto Værdier at x. Stavenes Stilling. x Afboining. No. 1. + 22,5 10,44 - 2. + 13,0 13,43 - 3. -f- 8,3 15,175 - 4. + 4,75 15,50 — 5. 0,0 15,47 — 6. - 5,4 14,55 — 7. - 14,5 11,87 — 8. - - 22,5 9,05 — 9. - 33,7 5,76 - 70,5 0,0 Den tredie Kolonne indeholder de i Stavenes forskjellige Stillinger observerede Afböininger, — for Sammenligningens Skyld er ogsaa Stavenes normale Stilling, hvori ingen Afboi- ning finder Sted, tilfoiet. 190 H. Christie. Man ser af denne Tavle, hvor lidet Virkningen forandrer sig, naar Magnetnaalene befinde sig i Höide med Stavenes midlere Partier, hvor raskt Afböiningerne tiltage henimod Enderne, — hvorledes Maximum af Virkning först indtræder lidt udenfor Enderne, og hvor langsomt Virkningen siden aftager. §29. Betegner 1 Stavenes Længde og 2a Naaleaxernes Afstand, saa kan man som Udtryk for Stavenes Virkning sætte: 1 _^ 1 (a2 + x2)72 • {a^4- (l+x)2}3/^ • Differentierer man, saa erholder man som Betingelse for Maximum af Virkning: x __ 1 + x (a^ + x2) % - {a2 4- (1 -f- x) 2 } %' i hvilken Ligning x ikke er lig 0, men enten en positiv Stör- reise eller en negativ Störreise, hvis Talværdi er större end 1 o: Maximum af Virkning indtræder först udenfor Stavenes Ender, saaledes som i § 28 fremstillet. 4 Göttingen i Januar 1858. III. Om en vis 3die Grads Kurve og om Anvendelsen af de komplexe Störreiser ved Behandlingen af samme. Af G. Â. Bjerknes. Blandt Kurvene af 3die Grad existerer der en vis Klasse, der paa Grund af flere raærkelige Egenskaber og Analogier synes at fortjene en særegen Opmærksomhed, det er den, der defineres ved Ligningen a y + bx naar Koordinatsystemet antages at være retvinklet. Jeg fore- sætter mig her at udvikle endeel af disse Egenskaber og for- nemmelig at paavise, i hvilken Forbindelse de staae til Egen- skaberne ved to rette Linier, hvis Beliggenhed, Retning og Længde ved de givne Parametre ere bestemte; jeg agter lige- ledes at gjöre opmærksom paa, hvorledes i analytisk Hen- seende den nævnte 3die Grads Kurve er analog med Cirklen. For at opnaae dette indfores istedenfor det gamle Para- matersystem a, b, c, d et nyt /?, q, r, ;•'; den ene af de to rette 192 C. A. Bjerknes. Linier har da en Beliggenhed, der er afhængig af Paramaterne p og ^, den anden har en Retning og Længde, der bestemmes af de övrige to, af r og ;•'. Ligeledes indföres de komplexe Störreiser; det er ved at indbringe disse, at den nævnte Analogie fornemmelig viser sig; Kurvens Ligning erholder en lignende analytisk Form som Cirklens, og den forhen anförte rette Linie, der afhænger af Parameterne /• og r\ spiller en Rolle som Cirkelens Radius. ' I. §1- Idet man indförer et nyt Parametersystem ;?, q, r, r' kan man skrive den givne Ligning paa folgende Maade: {A) x+y_ y-px-2q ' Dette forudsat, kan der vises, hvorledes man ved at indbringe fire nye Variable ^, ^', y, y' kan erstatte den nævnte Formel ved fem andre. Man finder nemlig successivt (x2+y2) {px-JA-2q)^-{r'^—r"^) (px \ y) f 2;-;-'(;;y— x)=0, (x2_y2 4. 2 y2) (p x + y-2 iy-q)) + (/-'^-r'^) (;;x + y) + 2/-;-'(/>y — x) = 0, (px + y) (x*^-y^ + r'-r'^) f 2y2 (px+y)-2 (x'^+y^) (y-^) + 2/-/"(/>y-x) = 0, (/Ax+y)(x*^-y*^+;--^-;-^)+2^/(x'^+y^-j-h2(y>y-x)(xy+/vO=0, eller endelig, idet man bemærker, at 2q (x2 +y2) =2 (px + y) qy—1 (py— x) qx, (px+y)(x^—y^+r''-r''+2qy)-\-2(py—x)(xy+rr'-qx)=0. Man indförer nu den nye Störreise ^ og sætter Om en vis 3die Grads Kurve. 193 lx (x— /?y) = x*^— y^ + fi—r''^ -\- 2^y, ^ ^ «^ (y + p^) = xy + ^*'' — ^/^ Î videre sætter man d. e. x = x—y\ y z=y -\- px -\- q. Ved disse Substitutioner gaae Ligningerne (3) over i folgende (] — /?2) x'^—2pqx -\- y'^—y"^ = r^—r''^ + y^, px^ + ÇX + y y' = rr\ eller som man ogsaa kan skrive ;rj7' -\- yy' = rr'. Paa denne Maade erstattes da Ligningen (2) ved folgende System af 5 Ligninger: x"^ —x'"^ -\-y^ — y'^=r^ — r'^,x=x—y',x'=px-\-g. xx'-\-yy'-=.rr\ jz=r:x'-\-y, §2. Man bemærker her, at de fire forste Ligninger kunne for- enes i to komplexe; idet man nemlig sætter (6) x + ^'i = 5, y + y'i = ^, r + r'i = q, hvor i = Y^-> saa finder man folgende meget elegante Formler ?' + î' = e^ •^'=/'-^+'7. der fölgelig repræsentere den samme Kurve som Ligningen (2), hvorfra man er gaaet ud. §3. Vi ville nu forsöge at give en geometrisk Forklaring af det nys erholdte Resultat. Punktet § er et Punkt i Planet, hvis Abscisse er x og Ordinate x'\ da der forovrigt mellem de reelle og variable 194 C. A. Bjerknes. Störreiser x* og x existerer en Relation x' •==. p æ -[- q^ saa fölger heraf, at Punktet f bevæger sig paa den samme rette Linie, man sædvanligviis i det retvinklede System repræsen-. terer ved Ligningen y ;== px -[- q. Da den af Argumentet % beskrevne Kurve er bekjendt, saa vil man finde, at Punktet ^ beskriver en vis anden Kurve; Relationen mellem y og y* kan nemlig ved Elimination be^ stemmes. En tredie Kurve gjennemlöbes endelig af Punktet J 4" ^i» ^vis Abscisse er x — y' = x og Ordinate x' -\-y = y. Paa samme Maade bevæger Punktet x + yi sig paa en vis Kurve, naar der mellem de reelle Störreiser x og y exi- sterer en Relation. Denne Relation er udtrykt ved Formlen (2), og man seer da letteligen, at Punktet x -f- yi beskriver den samme Kurve, som man sædvanligviis repræsenterer i det retvinklede System ved den nævnte Ligning. Endelig udtrykker Formlen % \- 7/i = x + yi, hvor for- övrigt 5 + ^i ogsaa betegner det fjerde Hjörne i et Parallelo- gram, hvis tre övrige Hj orner ere Koordinaternes Begyndelses- punkt, Punkterne J og ^i, at den af Punktet ^ + ^i gjennem- löbne Kurve, der defineres ved Ligningerne |^ -f- r^ = ç^ x' = px -\^ g er identisk med den, der beskrives af Punktet x + yi, og som bestemmes ved Formlen (2). §4. Vi ville her gjöre en liden Digression for at give en Ge- neralisation af den geometriske Repræsentation af Ligninger mellem to Variable. Det antages, at man mellem de komplexe og variable Störreiser ^ og ij, hvor forresten som tor | = x + r'i og tj = y -}- y% har Relationerne fl = Fl x' =: ïx; man seer da, at de af Argumentet Ç og Funktionen fj be- Om en vis 3die Grads Kurve. 195 skrevne Kurver ville være fuldkommen bestemte ligesom og- saa den, der gjennemlöbes af Punktet Ç + tji. Denne sidste Kurve kan betragtes som repræsenterende den komplexe Lig- ning 17 = F 5, naar man rapporterer den til en Argument- kurve x' = fæ. Vi skille saaledes mellem Repræsentationen af en Funktion og af en Ligning. Vi ville nu undersöge, hvad der vil finde Sted, naar Störrelseme J og 17 blive reelle. For at Argumentet Ç skal være reelt, er det nödvendigt at a:' = 0; Argumentkurven vil da være en ret Linie, der falder sammen med X Axen. Videre er det nödvendigt at lade Værdierne af 5 = a: va- riere mellem tilstrækkelig snævre Grændser for at x altid kan være reel og Hg p. De foregaaende Ligninger transformeres da til en eneste reel Ligning p = Fx, og Udtrykket ^ -{- ^i gaaer over til x -\~ y\. Man seer da, at, naar der mellem de reelle Störreiser x og y existerer en Relation y = F x, saa vil den af Punktet x -{- yi beskrevne Kurve være den samme, som den, hvilken man i et retvinklet Koordinatsystem repræsenterer ved den selvsamme Ligning y = Fx. Idet Kurvene 17 = F|, ^' = f^ bestemmes paa ovenstaaende Maade, bemærker man lettelig, at man maa sætte I -f- ^ i == x + y i og eliminere mellem disse tre Ligninger, der forresten ere eqvivalente med fem reelle Ligninger, de fire Störreiser x^ x\ y, y* for at finde en reel Ligning mellem x og y, der repræ- senterer den samme Kurve i et retvinklet Koordinatsystem. Gaaer man saaledes ud fra Ligningerne (7) og udförer Elimi- nationen, vil man erholde Formlen (2) mellem x og y. 196 C. A. Bjerknes.^ uw Vi indskrænké ös her til disse Bemærkninger, som vi ved en anden Leilighed ville udvikle med större Detail, og vende tilbage til vort Sujet. §5. Efter at have transformeret den givne Ligning (2) og erstattet den ved de tre nye Formler (7), er det naturligt at betragte Kurven i dens Relationer til den rette Linie, der be- skrives af Punktet ^, det vil sige, den rette Linie ^'=/?a'-|-^» og til en Linie ç, hvis Projektion paa X Axen er lig ;• paa Y Axen lig r'. Vi ville kalde den rette Linie x' = p x -\- q Argumentlinien og Linien ç, hvis Længde og Retning ere be- stemte ved de to Projektioner, den komplexe Radius. Istedenfor saaledes at betragte direkte Parameterne a, b, c, d eller anderledes /?, q^ i\ r\ foretrække vi at betragte to Parameterlinier; den ene af disse har, som ovenfor anfört, en Stilling, der er bestemt ved Paramaterne p og ^, den anden har en Retning og Længde, der afhTngrer af de övriga to Parametre r og ;•'. Til en Forandring inden Systemerne /?, q og ;% r' svarer en Forandring i Stillingen af den rette Ar- gumentlinie eller i Retningen og Længden af den komplexe Radius og omvendt. §6. Förend vi indtræde i en Diskussion af den givne Kurve, ville vi endnu en2:an2 udföre en Transformation, idet vi ind- bringe Polarkoordinater. Vi sætte da x -j y i = r (cos P -|- i sin P), (8) /• + r'\ = r (cos n + i sin %), 1 -(- ;n = ^ (cos Z' + i sin P) eller p = tg A Dette forudsat udledes af Ligningen (2) folgende Om en vis 3die Grads Kurve. 197 ,o^ r^-^x- rsin(P + P-2^) ^^> r sin (P— P)— 2 C' cos P* Denne Ligning verificeres, idet man sætter sin (F + P— 2 9fî) r = 0 eller r = r^ r sin (F—P) — 2 c' cos P' Den forste af disse Formler tilkjendegiver, at Koordina- ternes Begyndelsespunkt er et Funkt paa Kurven. Da forre- sten den anden er af anden Grad med Hensyn paa r, saa er det mere beqvemt at antage, at r er en algebraisk, positiv eller negativ Störreise istedenfor altid at betragte den som positiv. Man kan altsaa sige, at til hver Værdie af den po- lare Vinkel horer der enten to Radius Vektorer eller ingen. Det maa nemlig her bemærkes, at det er en nödvendig Be- tingelse, at r og F altid ere reelle. Fremdeles bemærkes, at den komplexe Radius ç=/- + r7 = r (cos 9Î -|- i sin 9^) er en ret Linie med en Længde r og med en Retning, der er bestemt ved Vinklen 'M. Hvad den rette Linie angaaer, der repræsenteres af Argumentet J, da er sammes Retning bestemt ved Vinklen P, som den gjör med X Axen. §7. Vi ville nu undersöge endeel særskilte Varieteter, som man vilde finde, idet man paa passende Maade forandrer Stillingen af den rette Argumentlinie g og Retningen af den komplexe Radius q. Vi antage da, at Argumentlinien passerer Koordinaternes Begyndelsespunkt; i saa Fald vil man have ç =z o, og den rette Linies Ligning vil være x'=.px. Den givne Kurves Folarligning vil da antage Formen ^3=.,.. r sin (P+P-29i) sia (P + P-2 ^)^ sm (P— P) sm (F— P) 14 198 C. A. Bjerknes. Dette forudsat dreie vi den komplexe Radius q saaledes, at den erholder den samme Retning som den rette Linie ?. Man vil da have 9Î = P eller 3^ = P + ^» og man finder fölgelig ,._,.sin(P--P) ~ sin (F — py Denne Ligning kan verificeres, idet man sætter r* = ï^, saa- fremt P er forskjellig fra P; dersom derimod F -= P, saa kan man give r en hvilkensomhelst reel Værdie. Den sögte til- svarende Kurve bestaaer da altsaa af en Cirkel, hvis Radius er lig Længden r af den komplexe Radius ç, og hvis Centrum er Koordinaternes Begyndelsespunkt, og paa den anden Side af en ret Linie, der falder sammen med Argumentlinien. Dersom man mere specielt sætter P = o, saa falder Linien J sammen med X Axen, da dens Ligning reducerer sig til a;' z= o; den komplexe Störreise ^ = x -f- ^'^' reducerer sig da til den reelle Störreise ^. IfÖlge den gjorte Hypothese vil man ogsaa have 9fl = o eller tt, Radien q z= r -\- r'i vil da ogsaa være reel og lig r eller r. De to sögte Kurver ville bestaae af Cirklen og en ret Linie, der falder sammen med X Axen. Hvad den komplexe Ligning angaaer, da gaaer den over til folgende x'^-\-if = x'^, x + yi = ^ + ^i- Man antage nu endnu mere specielt, at man giver Argu- mentet x reelle Værdier inden tilstrækkelig snævre Grændser, eller anderledes udtrykt, at man lader Argumentet ^ gjennem- löbe kun saadanne Partier af X Axen, at Funktionen ri eller y -f- y'i kan være reel og lig y. I dette Tilfælde antage de foregaaende to Ligninger folgende Form ^2 _|_ yl -_. ^2^ X -]- yi = .r -|- yt. Man erholder da, fordi x, y^ x, y ere reelle, ^z: = x, y = y, og fölgelig finder man Ligningen for en Cirkel Ora en vis 3die Grads Kurve. 199 x« + y2 = ï«. For alle Værdier af x mellem Grændserne x = — r og ^ = -|- r, repræsentere altsaa Ligningerne x"^ -j- ^^ = r*, x -f" yi = ^ "h ^i 6" Cirkel med Radius r; idet man giver x alle reelle Værdier udentbr disse Grændser, erholder man fölgelig det andet Partie, den rette Linie, der falder sammen med den polare Axe. — Man kan ogsaa lettelig verificere dette sidste Resultat; er nemlig x <[ — r eller > 4- t, saa reducerer ^ = y + V'^ sig til den imaginære Störreise y'i^ og man erholder altsaa a;^ — y'"^ = r^, x -}- yi = .r — y' ; man faaer saaledes y = o og.r^— r^=(.r — x)^. Af den förste af disse to Ligninger sees, at den rette Linie falder sammen i^ed X Axen, af den anden slutter man, at den falder sammen med denne Axe overalt; idet man nemlig giver x alle reelle Værdier udenfor de to Grændser — r og + ^j erholder paa sin Side x enhver reel Værdi mellem — <^^ og -)- oo. Vi supponere dernæst, at man dreier den komplexe Ra- dius Ç, indtil den bliver perpendikulær paa Argnmentlinien ; man vil da have 9ff = P zfc: -—-, og man finder saaledes Ja ,._ ,. sin(P-P) • sin(P— P)' Denne Ligning kan ikke fyldestgjöres uden ved at sætte P=P. I dette Fald bestaaer den sögte Kurve altsaa af en ret Linie alene, der falder sammen med Argnmentlinien %. Der existerer imidlertid en midlere Stilling af den kom- plexe Radius, hvortil der svarer en mærkeligForm af Kurven. Sætter man nemlig 9t = P ± -j-, saa finder man r2 = q=r2cot(P— P); dersom man her giver P Værdien o, det vil sige, dersom den rette Linie ^ falder sammen med X Axen, saa faaer man 14* 200 C. A. Bjerknes. TT sætter man derimod P = —, med andre Ord, dersom Argu- mentlinien falder sammen med Y Axen, saa vil man finde r2 = d= t^ tgP. Lignende Resultater erholdes, om man antager 3^1=? ±-j-. § 8. Den alminde] ige Kurves Polarligning kan skrives paa folgende Maade (10) r*- 2ç cosP D 0\ ^ -r*. sin (P 4- P- :o. Det er her nödvendigt, at alle Störreiser ere reelle; hvad r angaaer, da kunde man antage samme bestandig positiv; vi foretrække imidlertid, som allerede forhen nævnt, at betragte det som en algebraisk Störreise, positiv eller negativ. Dette forudsat, seer man, at til enhver Værdie af P mellem de Grændser, inden hvilke der svare reelle Rodder, vil der höre to Radius Vektorer r. Realitetsbetingelsen er udtrykt ved Formelen (111) ^^cos*P+r2sin(P— P)sin(P + P— 29t)^o, eller idet man dekomponenerer Sinusproduktet i en Sum af Cosinus, (112) <72cos2p+ ^r2cos2(P— ^Jî)— ^r2cos2(P— 9î)>o. Af denne sidste Formel uddrager man lettelig alle de Vær- dier af den polare Vinkel P, til hvilke der existerer Radius Vektorer. Supponerer man specielt, at Argumentlinien passerer Koordinaternes Begyndelsespunkt, saa vil man have ç = 0, og Realitetsbetingelsen bliver da (lU) cos 2 (P— ^) < cos 2 (P~9i). Om en vis 3die Grads Kurve. 201 Grændseværdierne for den polare Vinkel P ville folgelig være (12) 2 (P— 90 = IF 2 (P—^) + 2 m tt, hvor m er ligt et heelt positivt eller negativt Tal. Om man vælger Multiplummet saaledes, at höire Led er indesluttet mellem o og tt, saa seer man, at den polare Vinkel P maa foröges for at fyldestgjöre Ikke-Ligningen ; er derimod höire Led indesluttet mellem tt og 27r, saa maa Veerdierne af P formindskes. §9- Dersom man i Ligningen (10) substituerer Værdierne af P, bestemte ved Formlerne (12), saa erholder man folgende Re- sultater P^SK=_(/>_^)^„,,, r=o ellerr = ^^^|^. (13) F-^= + {P-^) + m7T, r=±ooeller r=r^ ^^"^<^^~p. 2 C' cos /^ Af de forste Formler sees, at, dersom man forandrer Længden r af den komplexe Radius ç, saa erholder man et System af Kurver, der skjære hinanden i Koordinaternes Be- gyndelsespunkt r = 0 og i Punktet sin2(M—P) Idet man videre multiplicerer Længderne af de to ende- lige fra Nul forskjellige Radius Vektorer, finder man Pro- duktet r^ Kurven har da altsaa den Egenskab, at for de to polare Vinkler, hvortil der ikke horer mere end een Radius Vektor, er Produktet af de absolute Længder af disse Radius Vektorer lig r^ eller med andre Ord Længden af den kom- plexe Radius ç er det geometriske Middel af disse to Radius Vektorer. 202 C. A. Bjerknes. Den fremsatte Egenskab er imidlertid endnu mere al- mindelig. Vi betragte Radius Vektorer, der svare til de po- lare Vinkler P = ^ + Ö + m/r og P = ^— Ö + n7i og kalde de tilsvarende Værdier af Radius Vektorerne m + Q ^^ ^-Q. Dersom man nu substituerer i Formelen (10), faaer man 2ycos/^ sin((?-^-f P) -^ sin (0 + ^—P) sin (C^ + "iH-P) ' 2ycosP sm(Q+ ^-P) _r. — sin (0 + ^—P) sin (Q—'ä + P) ~" Man bemærker her, at den ene af disse Ligninger gaaer over r* i den anden, idet man forandrer r til — : man kan da altsaa r slutte, at (U) ^''=^ • ^ Heraf fölger, at den absolute Længde af den komplexe Radius q er lig det geometriske Middel af Længderne af to Radius Vektorer, der ere symmetrisk placerede med Hensyn paa Retningen af denne komplexe Radius. Man kan endnu paa en anden Maade bevise denne Egen- skab, idet man gaaer umiddelbart ud fra den komplexe Lig- ning ^2 + ^2 -_ ^2^ § 10. Dersom man söger den givne Kurves Asymptoter, erholder man lettelig af Ligning (10) (15i) r sin (P—P) = 1q cos P, eller som man kan skrive, idet man tager Hensyn til Form- lerne (8) (152) y=zpx + 2q. Om en vis 3die Grads Kurve. 203 Kurven har da en eneste Asymptot, der er parallel med den af Punktet | beskrevne Argumentlinie og beliggende i den dobbelte Afstand fra Koordinaternes Begyndelsespunkt. §11. Af Ligningen (10) finder man videre, idet man betegner med ri det arithmetiske Middel mellem de to Rodder, at q cos P (16i) ri = sin (P — P)' eller idet man udvikler og endelig sætter ri (cos P + i sin P) = Xi + yii, (I62) yi=/?xi + ^. Man seer altsaa, at dersom man deler alle Chorder, der forlængede passere gjennem det Punkt paa Kurven, som man har taget til Koordinaternes Begyndelsespunkt, og som ende i to andre Punkter af Kurven, i to ligestore Dele, saa vil det geometriske Sted for alle disse Delingspunkter være den rette Argumentlinie eller visse Partier af samme. Har man c' = 0, saa reducerer det geometriske Sted sig til et eneste Punkt, Koordinaternes Begyndelsespunkt, som paa denne Maade er et Centrum for den givne Kurve. § 12. Vi ville nu ogsaa söge det geometriske Sted for alle Midtpunkter paa de med Argumentlinien parallele Chorder. Da Ligningen for denne sidste Linie ^x x' ^=- p x -\- q^ saa maa man först i Kurvens Ligning (2) substituere Vær- dien af y, tagen af Formelen y = /^x + ^^- Heraf faar man 2 {p {r'^—r''^) + (/;^— ] ) rr') x + {r'^—r''^ + 2 /? /• yQ k Man faaer da som Abscisse for et Midtpunkt paa en af Pa- rallelchorderne 204 C. A. Bjerknes. p (r^— r^^)4-0^— 1 )rr' p k , ^— {l^p''){k-2ç) }+p^' endelig erholder man det sögte geometriske Sted, idet man eliminerer k mellem denne sidste Ligning og Ligningen y=zpx-\-k. Saaledes faaer man da efteråt have udfört Reduktionerna (17) (x+;^y) (y—px—2ç)+(r-ir pr') (r'— pr) = o. Man kan da opstille den Sats, at det geometriske Sted for alle Midtpunkter paa de med Argumentlinien parallele Chorder er en eqvilater Hyperbel. Fremdeles seer man, at denne Hyperbels to Asymptoter ere (18) y = px + 2ç og x = — jx. Den ene af disse Asymptoter er da parallel med Argument- linien og falder sammen med den givne Kurves Asymptot ; den anden er perpendikulær paa Argumentlinien og passerer gjen- nem Koordinaternes Begyndelsespunkt. Om man lader den komplexe Radius's Længde og Retning variere, saa varierer ogsaa den eqvilatere Hyperbel og den givne Kurve, men deres Asymptoter blive uforanderlige. Efter at have fundet Asymptoterne finder man let Centrets Koordinater Centret bliver da Punktet — ^ ; „ + i. ., . ^ eller anderledes 1 -f-/^ ^ -\- P 2 g cos pl cos (p-f 2) + i sin (Pf 2/ | Man seer altsaa, at i den givne Kurves Polarligning Udtrykket 2 ^ cos P Om eil vis 3die Grads Kurve. 205 betegner Distancen fra Koordinaternes Begyndelsespunkt til den eqvilatere Hyperbels Centrum. Rapporterer man denne sidste Kurve til sit Centrum, saa vil Ligningen (17) antage Formen (20) (x + /?y) (y—px) + {r-^ pr') {r'— pr) = 0. § 13. Indföier man Polarkoordinater, saa ville de to Formler for Hyperbelen Cl 7) og (20) gaae over til folgende (21) sin2(P— P)r2— 4ycosP.cos(P— P)r + r2sin2(3fî— jP) = 0, (22) r2sin2(P— P) +r2sin2(9î— P) =0. TT Sætter man i den sidste Ligning P = 9î ^^ ~ö> ^^^ finder man r = ± r; Radius Vektorerne fra Hyperblens Centrum lodret paa Retningen af den komplexe Radius har altsaa den samme Længde som denne sidste. For at finde Qvadratet af den eqvilatere Hyperbels Halvaxe, 71 7t maa man sætte P=P+— eller P=P- —; man erholder da 4 4 (23) a^ = =b r2sin2 iP—''^), hvor a^ er det sögte Qvadrat. Dette Udtryk spiller en Rolle i flere Formler; vi ville her vise et Par Anvendelser deraf. Man har seet, at hvis Længden r af den komplexe Ra- dius Ç forandres, erholder man et System af Kurver, som skjære hverandre i Punktet P = 2^ — P, r = — — —t:^ — ^r' ^ sm 2 (5K— P) og som berore hverandre i Koordinaternes Begyndelsespunkt. Man overbeviser sig iövrigt let om, at dette sidste Punkt ikke blot er et Fælledspunkt men ogsaa et Beröringspunkt. Vi drage nu en ret Linie, der forener disse to Punkter og kalde ro den absolute Længde af denne rette Linie, der forövrigt tangerer Kurverne i Begyndelsespunktet; man vil da have 206 C. A. Bjerknes. _ _i_ 2ÇCQSP ^^ ~ ~ sin 2 C^— P)* Benævne vi videre d den absolute Afstand mellem Koordina- ternes Begyndelsespunkt og den eqvilatere Hyperbels Centrum, saa har man altsaa d = ± 2$'cosP. Dette forudsat, finder man, idet man udtager en Kurve i Systemet og benytter Formlen (23) , folgende mærkelige Ligning d a2* En anden raærkelig Formel vil man bekomme, idet man gaaer ud fra den anden af Ligningerne (13). Kalder man her ri den absolute Længde af den endelige Radius Vektor, der svarer til en Vinkel F — P + m/r, d. e. til den samme Vinkel, som Argumentlinien danner med X Axen, saa vil man er- holde sin2(9fî-P) ri = d= r^. 2ç'cosP og man finder fölgelig (25) Ti.d = a.a. § 14. Vi ville endelig undersoge Skjæringen mellem den givne Kurve og den eqvilatere Hyperbel. Deres Ligninger kunne skrives paa folgende Maade, idet man benytter Polarkoordinater r (rsin(P-P)— 2'7co<=P) = r'^sin(P+P— 2^)1), 2rcos(P— P)(rsin(P— P)— 27cosP) = r2sin2(P— S^t); heraf slutter man, idet man dividerer ^_ ^ sin (P + P— 2^) 2cos(P-P) ~ sin2CP— ïK) * Om en vis 3die Grads Kurve» 207 Man kan nemlig ikke have rsin(P — P) — 2^cosP=0, fordi denne Ligning repræsenterer de to Kurvers fælleds Asymptot. Af den nys erholdte Formel resulterer videre ^ sin2(P— 9î) = 2sin(P + P— 29f)cos(P— P), altsaa, idet man til Höire oplöser i en Sum af to Sinusser. (26) sin2CP— 91) = 0. Man seer altsaa, at de to Kurvers Skjæringspunkter ere beliggende paa den ene eller den anden af to rette Linier, der passere gjennem Koordinaternes Begyndelsespunkt, og som have den samme Direktion, som den komplexe Radius eller en Direktion, perpendikulær mod denne. Man bemærker nem- lig, at disse to rette Linier danner med X Axen Vinkl erne P = n eller P = sj^ -f ^. Paa denne Maade kan det hænde, at man har fire Skjæ- ringspunkter eller blot to. Da nemlig Reditets betingelsen for Radius Vektor er, at q^cos'^P + r^sinCP— P) sin (P+P— 29fî)>o, saa finder man, idet man substituerer P = iR eller P = 9^1 ^ 2- ^2cos*-^P— r^sin^Cül— P)>0 eller ç^co^'^P + r^sin^(3^— P3>0. Den sidste Betingelse opfyldes altid, folgelig vil der altid exi- stere to Skjæringspunkter, der tilhore den rette Linie P = 9Î 7t + - ; den forste Betingelse kan derimod ikke i ethvert Til- fælde fyldestgjöres. Man vil t. Ex. ikke kunne have mere mere end to Skjæringspunkter, naar q = 0. § 15. Vi have behandlet Skjæringen af den givne Kurve og 208 a A. Bjerknes. den eqvilatere Hyperbel; til S utning ville vi ogsaa undersöge Skjæringen af den forste Kurve og den fælles Asymptot. Man har da paa samme Tid r (r sin (P— P) — 2qcosP) = r. sin (P + i> — 29Î), r sin (F—P) — 2gco&P = 0, hvoraf folger, at (27) P = 2^ - P, r = . l^;'J^^ . Det sögte Punkt vil da altsaa være identisk med det, hvor alle de Kurver gjensidig skjære hinanden, der höre til forskjellige Værdier af Længden r af den komplexe Radius. §16. Vi have givet den forelagte Kurves Polarligning fol- gende Form: r (r sin (F—P) - 2çco^P) = r^ sin (P + P— 29^1). Idet man nu indforer en ny Paramater u, kan man er- statte den ved to andre Ligninger r sin (P- P) — 2{g+ ii) cos/> = 0, ^. ^ ,. rsin(P^P-29^)^ 2ucosP eller endelig, idet man gaaer over til de retvinklede Koor- dinater: y = px A- 2 {g -f- ?/), (280 x^ 4- y^ = V. t^ '''(P-l^y + \'.x^'^(^-f\ McosP «cosP eller ogsaa anderledes skrevet y = px + 2 (q + 11), v 4//cosP7 Om en vis 3die Grads Kurve* 209 Den givne Kurve er altsaa det geometriske Sted for alle de Skjæringspunkter, der svare til de samme Værdier af den variable Paramater ti i en Svite af parallele Linier og Cirkler. De nævnte Linier ere parallele med Argumentlinien. Hvad Cirklerne angaaer, da er deres Radier lig -r 5 , deres Centrer ere Punkterne , ^ ^ lsin(P— 2 3f{)+icos(P—2îH) feller 4wcosP I ' de ere fordelte paa den rette Linie (29) P = I - (P - 23^), der passerer gjennem Koordinaternes Begyndelsespunkt, og som i dette Punkt er normal paa Kurven. Daforövrigt Cirklerne passere Begyndelsespunktet, saa er ogsaa Centrernes Afstande fra dette r* Begyndelsespunkt lig Radiernes Længder -. 4wcosP Paa Grund heraf kan man letteligen konstruere Kurven, idet man konstruerer Parallelerne og de tilsvarende Cirkler. §17. Dersom man imidlertid allerede har konstrueret den eqvi- latere Hyperbel, der er det geometriske Sted for alle Midt- punkter paa de med Arguraentlinien parallele Chorder, saa kan man med större Simpelhed operere paa folgende Maade. Fra Skjæringspunktet af denne Hyperbel med hvilken- somhelst af de nys nævnte Paralleler y = /?x + 2 ((/ + ?/) opreiser man en Perpendikulær. Dersom der nu paa Paralle- len existerer to Punkter, der tilhöre den sögte Kurve, saa tilhore de ogsaa en Cirkel, hvis Centrum er beliggende paa den nævnte Perpendikulær; men Centret af denne Cirkel (28) 210 C. A. Bjerknes. maa ogsaa ifolge foregaaende Paragraf befinde sig paa den Tt rette Linie P = - — iP — 2 9Î); det er fölgelig fuldstændig bestemt. Da videre Cirklen, som man veed, passerer gjennem det Punkt af Kurven, der er Koordinaternes Begyndelsespunkt, saa er altsaa ogsaa Radien bekjendt. Man kan saaledes konstruere den til enhver Parallel svarende Cirkel og finde deres Skjæringspunkter; disse Skjæringspunkter tilhöre alle den sögte Kurve. I den vedföiede Figur betegner PQ Argumentlinien, RO Radien; man har altsaa antaget, at denne sidste er reel; de tre Parametre, /*, ^, r og 9t have Værdierne p =r. 60^ ^ = 2, r = 1, 3fî = 0. Den sögte Kurve bestaaer af de to Grene OABO og CDEFG. Normalen i Koordinaternes Begyndelsespunkt er ON. Man bestemmer Punkterne E og F paa folgende Maade. Fra Skjæringspunktet S af Parallelen ef og Hyperblen opreises en Perpendikulær, der skjærer den forlængede Normal ON i Punktet T. Med dette Punkt som Centrum og med en Radius TO slaaes Cirkelen FEO. Skjæringspunkterne E og F for denne Cirkel og den nævnte Parallel ere da de sögte Punkter paa Kurven. II. § 18. Vi behandle ikke mere det almindelige Tilfælde; vi an- tage nu, at c' = 0, med andre Ord, at Argumentlinien pas- serer Koordinaternes Begyndelsespunkt. Den Kurve, som vi have at undersöge, er da folgende: 2 ^ (r'^-^2prr'—r'Vy +Cpr'^-2rr'—pr''^)x Om en vis 3die Grads Kurve* 211 eller (30) ,,^,.. «"'(.^/-f > eller endelig ^^ + ^^ = ç^, ^' = /^J^, ^ + ^/ = x + yi. Vi ville nu forst forsöge at give de to forste Formler endeel andre Former, for derved at vise, med hvilken Sim- pelhed de lade sig udtrykke, naar man indförer de komplexe Störreiser. Idet man betegner den reelle Deel af en hvilken somhels t komplex Störreise fi = ?7i + 7fi'i med Rl(,a) og Koefficien- ten for i i det imaginære Parti med lm (/a), saa at man alt- saa har (31) fl z=: m + m'i = Rl(^) + i Im(^); idet man videre betegner x + yi = c, r + r'i = Q, 1 + pi = cet, (32) _ 1 x — yi = Ç, r — r'i == q, 1 — pi =2 co; idet man endelig bemærker at (33) Imifip) = Rl(iu)Im(v) + Rl(v)Im(/*): saa vil man finde, at den forste af Ligningerne (30) kunne sættes under hvilkensomhelst af folgende fire Former: Im(ccö)C 4- ÇQGy:;) = O, (34) lm(c:c;coç — QQœç) = 0, Im( — ççroç + QQonç) = 0, Im( — <;çajc — ççcoç) = Ö, § 19- ' Den anden af Formlerne (30) kau sættes under Formen sin (F~P'-2(M—P)) hvoraf man lettelig udleder (35^) '' = '" sin (P-P) 212 C. A* Bjerknes. (35.) tg(P-/>) = ^,^^^2^,^_^^_^, P — P er altsaa den Vinkel, som den rette Linie, der repræsenteres ved den komplexe Störreise r^cos2(5R — P) — r* + ir%in2(9fl — P) danner med X Axen. Tiden at forandre denne Vinkel kan man dividere den komplexe Störreise med en reel og positiv Störreise ^* == I + p^ = Qvadratet af Modulussen lp af den komplexe Störreise uf = 1 + pi; man faaer da, idet man betegner med ang(/i) den Vinkel, som den rette Linie, der repræsenteres ved en hvilkensomhelst komplex Störreise fi^ danner med X Axen: P-P=ang {^(cos2(9i-/') + i sin2 (91-/0)-^}. eller endelig, idet man bemærker, at (36) 1 + /n = ^ (cosP + i sin/'), naar p = tgP, (370 P-/'=ang{|,-J-:}. Man kan ogsaa skrive (37.) p_p=ang|g~^l eller endelig paa endnu en anden Maade (37,) p_p=i,„iogg-J-'}, Antager man her, at P=0, ^ = 0, med andre Ord, at Radien er reel, og at Argumentlinien falder sammen med X Axen, saa faaer man ^ ==: 1, aj=l, ç = r, og man finder fölgelig F = ang (r^ — r^). Heraf fölger, at i saa Fald den polare Vinkel P er lig O eller 7t, naar Værdierne af r* ere forskjellige fra Værdierne af r*, men vilkaarlig, naar r^ = r*. Det er ogsaa dette, som man Ora en vis 3die Grads Kurve, 213 maatte vente; thi denne Kurve er, som vi have seet i § 7, sammensat af to, en ret Linie, der falder sammen med X Axen, og som svarer til Værdier af r^, der ere forskjellige fra Vær- dierne af r^ og en Cirkel, der svarer til r^ = r^. §20. Man kan endnu give Kurvens Ligning en anden Form; den kan nemlig skrives paa folgende Maader: sin((P-9^)+(P-^)) sin((P— 5K)— (P— ^Ji))' cot(P-g^) J2 — cot(P— 9^)* cot(?— 3Î) (38) cot(P— 3f{) ■ * (-S) (^^^ cot(P— ^Jt) ~" ^ _ r r^^ r* cot(P— ^) _ ^ "^ "i^ cot(P— Üt)— _ ï^' ^ r^ Af de tre sidste Ligninger seer man, at Forholdet —^ er den samme Funktion af Forholdet ;— — ^rr- som dette sid- cot(P — iH.) ste, taget i modsat eller omvendt Betydning — -rr^ cot{r— yt) eller — -r^ — rr^, er af det forste, taget i modsat eller omvendt cot(r — Ul) r- r^ Betydning — -^ eller — . 15 214 a A. Bjerknes. § 21. Idet man betragter den polare Ligning (38), observerer man, at man kan sætte (40) p-^=p^_3^^, p_g^_p^_ç)fj^ Man seer da, at dersom Argumentlinien og den komplexe Radius dreier sig saaledes, at den mellem disse to Linier ind- sluttede Vinkel forbliver konstant, saa vil den givne Kurve kun forandre Position; den vil dreie sig om Koordinaternes Begyndelsespunkt paa samme Maade, som den rette Argu- mentlinie, hvortil den er rapporteret. Man kan til Exempel fyldestgjöre de foregaaende Lignin- ger, idet man sætter P=P, ^=0, P=Pi + P, Fi=0, 5Ri=— P. Heraf fölger, at Kurverne ?* + 1?^ = t^ ^'=tgp.^, ^ ^ 5 + iy2 = r2(cos2P— isin2P),j:'=0, ? + ^?î = x + yi, det vil sige, at Kurven med den reelle Radius t, og rappor- teret til en Argumentlinie, der passerer Koordinaternes Be- gyndelsespunkt og danner en Vinkel P med X Axen, kun ved sin Stilling er forskjellig fra den Kurve, der svarer til en komplex Radius q af den samme Længde r og af en Retning, der bestemmes ved Vinklen — P, naar den rapporteres til en Ar- gumentlinie, der falder sammen med X Axen. Den sidste Kurve maa dreies om en Vinkel P for at bringes til den samme Stilling som den torste. §22. Idet man betragter den tredie af Formlerne (30) og be- mærker, at Ç = x + æ'i, ^ == y + i/U\ finder man lettelig Om en vis 3die Grads Kurve, 215 x^ (l—p^) + y'^—y''^ = r—r"^, px^ •\' yy' = rr\ hvoraf man uddrager folgende Relation mellem y og y\ idet man eliminerer x, (42i) p {y'^—y"^) + 0^—1) yy'=p (r^— /'*) + (/? *— 1) rr' eller anderledes skrevet (422) (y + py') {y'— py) = (/• + pr') {r'— pr). Punktet ri eller y + y'i beskriver altsaa en eqvilater. Hyperbel, og man seer tillige, idet man bemærker Formelen (17) og der sætter q = o, at denne af Funktionen 77 be- skrevne Kurve er den konjugerede Hyperbel til den eqvilatere Hyperbel, der er det geometriske Sted for alle Chorder, der ere parallele med Argumentlinien. § 23. Vi have betragtet Heldningen P — P af Radius Vektor med Hensyn paa Argumentlinien; vi ville nu betragte Held- ningen af Tangenten med Hensyn paa Radius Vektor. Dersom man betegner med ('S t) Vinklen mellem et Element af Kurven og den tilsvarende Radius Vektor, saa vil man have d P tg(r,t) = r-. Ved Hjælp af Formelen (302) vil man da med Lethed finde ^.o ^ . ^ . 2 r« r« sin 2 (M—P) (430 tg (r, i) = ,4_2,2rteos2 0JÎ-P)+r-*- Denne Formel kan endnu skrives paa folgende Maade (432) t g Cr, t) = ^ log (r**— 2 r^ r^ cos 2 m—P) + r*) ^ eller, idet man dividerer det mellem Parentheserne indesluttede Udtryk med den konstante Störrelse ^* og tager Hensyn til Definitionen ^ = Rl Qj) + i Im Cfi), 15* 216 C. A. Bjerknes. C433) tgCr,t)=^Rnog(-^_l!). Af denne sidste Ligning seer man, at Tangenten til den Vinkel, som Kurveelementet danner med Radius Vektor, er lig den Deriverte af det reelle Partie af den samme Loga- rithme, hvis imaginære Parties Koofficient giver den mellem Radius Vektor og Argumentlinien indesluttede Vinkel. §24. Man erholder tg (r, t) udtrykt som Funktion af den po- lare Vinkel, idet man benytter Formelen tgCr,t) = ^. ■"dP Af Ligning (30) finder man dr _ r^ sin2 0fl— P) ^ d P " 2 sin* (P—P) ' hvoraf man da altsaa faaer rAi^ w .^ o S"^ CP + P—^ ^^) sin (P— P) (440 tg(r, t) = 2 ,,,2CM-P) eller .Ai ^ ^ . ^^ cos 2 (P — ^)— cos 2 (P— 9Î) (44.) tg(r, t) = 3i,2(0(-P) Af disse Formler seer man, at den mellem Radius Vektor og det tilsvarende Kurveelement indesluttede Vinkel er uaf- hængig af den komplexe Radius's Længde. Dersom man saa- ledes sammenligner to Kurver, der svare til den samme Ar- gumentlinie, der passerer gjennem Koordinaternes Begyndel- sespunkt, og til to komplexe Radier af den samme Retning men af forskjellig Længde, saa ville de til den samme polare Vinkel svarende Elementer være parallele. Da forresten de to Kurvers Ligninger ere _ sin(P + P-2 9?) sinCP + f-2iK) ' -^ - sinCP— P) ''' ~^' sinCP-P) ' Om en vis 3die Grads Kurve» 217 saa fö] ger heraf, at (45) r^ : rj^ = r^ : ti^; fölgelig er Forholdet mellem to tilsvarende Radius Vektorer en Konstant og de to Kurver ere altsaa ligedannede. §25. Da Vinklen (r,t) er at forståa som den, hvilken den forlængede Radius Vektor danner med det Kurveelement, der svarer til en positiv Tilvæxt af den polare Vinkel, saa vil det være let at finde dette Elements Heldning med Hensyn paa X Axen eller med Hensyn paa xVrgumentlinien. Man har nemlig, idet man kalder den Vinkel, som Kurveelementet eller Tangenten danner med X Axen T, at (46) T = (r,t)+P; for Heldningen med Hensyn paa Argumentlinien vil man have T—P. Dette forudsat finder man letteligen, idet man gjor Brug af Formlerne (43) og (46) folgende tilsvarende partikulære Værdier: r^ = 0, F—^Ùi = + OM -P), (r, t) = o, T— P = 2 (3Η P), r^ = x^ P~3^ = y, (r, t) = |— (SH-P), T-P=7r, r^ = oo, P— 9Î = — (Sfi— P), (r, t) = 0, T—P = o. For at imidlertid disse Formler skulle være nöiagtige, maa man endnu tilföie Multipla af n i Udtrykkene for (r, t) og T — P ug vælge dem saaledes, at blandt de Vinkler, som Radius Vektur danner med det tilsvarende Kurveelement, (r, t) repræsenterer den, som vi nylig hav'> bestemt i Begyndeisen af Paragrafen. Af disse Formler folger, at Kurven er parallel med Ar- gumentlinien i de Punkter, hvor r^ = r* eller r^ = co, at Heldningen mod Argumentlinien af det Element, der svarer 218 a A. Bjerknes. til en Radius Vektor lig Nul er det dobbelte af denne for- svindende Radius Vektors Heldning mod den komplexe Ra- dius, at videre Radius Vektor og den komplexe Radius ere perpendikulære mod hinanden, dersom r* er lig r* etc. Da forresten Koordinaternes Begyndelsespunkt er Kurvens Centrum, da den har en eneste Asymptot, der falder sammen med Argumentlinien etc., saa vil man lettelig kunne finde den sögte Kurves Form. §26. Vi skulle nu bestemme Indholdet af en Sektor af denne partikulære Kurve, hvormed vi her beskjæftige os. Idet man kalder S (P, Q) eller simplere S, dersom Vinklen Q ikke er bestemt, Indholdet af den Sektor, der indesluttes mellem to Radius Vektorer, der svare til de polare Vinkler P og Q, saa vil man erholde ved Hjælp af Formelen og, idet man benytter Ligningen (30), (470 j cos 2 (^~P). P — ^sin 20di—P)\og sin(P— P) + Const. Là eller som man ogsaa kan skrive paa en anden Maade, fordi r, 9^ og P ere konstante (47.z) eller, om man vil. ^cos2(^Jt— P)(P— P) ■— y sin2(^Jt— P)logsin(P— P) + Const. Om en vis 3die Grads Kurve, 219 S = Ç cos 2 Œ—P') arc sin sin (P— P) (473) Y.2 — — sin 2 (îH— P) log nat sin (P— P) + Const. Dersom man supponerer, at Sektoren begynder, naar lim r« = 0, d. e., naar P—P == 2 (îR— P), saa faaer man, idet man kalder den tilsvarende Sektor S (P). S (P) = ^^ cos 2 C^Jt-P) [(P-P)-2 &-P)] 2 ""^-^'^^ ^^sin2(îK— P)' liseledes vil man have SCP, Q) = ^ cos 2 (3ft— P) [(P— P)— (Q— P)] (48i) r* sin CP — P) - L,i„ 2 OJÎ-P) log --^ eller som man ogsaa, om man vil, kan skrive paa anden Maade S (P, Q) == Y ^^^ 2(^— P)[arc sin sin(P~P)— are sin sin(Q— P)] (48.) — ^sin2(9î— Pj[lognatsin(P— P;— lognatsin(Q— P)]. §27. Man erholder en anden mærkelig Form for Indholdet af Fladen S, naar man udtrykker den ved Radius Vektor r istedenfor den polare Vinkel. Af Ligningen (35i) og (35-2) finder man lettelig r^ sin 2 (9t— P) ^ sin(P— P)==i= P~P=arc t2 \^r*— 2r^r2cos2(^J{— P) + r^ r^ sin 2(^Jl— P) r'^cos2(^JΗ P}— r*' o yt 220 C. A. Bjerknes. idet man i den sidste Formel abstraherer fra et Multiplum af TC. Idet man substituerer i Ligningen (472) og bemærker, at r, Dî og /* ere konstante, kan man skrive S - - cos 2 (M-n are tg ....^^C^-Fj-r^ (49) t« + y sin 2 Œ—P^ logVi"*— 2ï2r2cos2(Sfl— y')+r^ + Const. Den erholdte Formel kan endnu transformeres, idet man opererer paa folgende Maade. Man tager först Logarithmen af den samme Störreise som vi allerede flere Gange have benyttet. Saaledes faaer man r» sin 2 QR—P) man har ligeledes )2 ç2 = Y I cos 2 (^Jî- P) + i sin 2 (^K— P) ^. 2 CT' Dert^om man nu bemærker Formelen (33), der giver Udvik- lingen af Udtrykket Im (/u v), og man tillige observerer, at man i Ligningen (49) kan dividere under Rodtegnet med ^^ idet man forandrer den vilkaarlige Konstant, saa erholder man folgende nye Formel for den sögte Sektorflade C50) S = Jn,rg.og(g-ji)j+Const. §28. Af dé foregaaende Formler kan man udlede flere Konse- qvenser. Det antages til Ex., at man i Ligning (474) efterhaanden sætter Om en vis 3die Grads Kurve. j^^l C510 2 (5R-P} = o og 2 C^-i') = y, og at man benævner de tilsvarende Sektorer (5l2) So(P) og Si(P}; i saa Fald bliver (52) So CP) = Ç (P-^) og SiCP) = - y log sin (P-i>). Vi sætte nu mere specielt r^ = 1 og endelig i de to Tilfælde (530 P = 2 m-~P) = 0 og P = 2 m-P) = y ; vi finde da, at (53.,) So(P) = è P og Si(P) = - ^ log (-cos F). Hvad Sektoren So (P) augaaer, saa begynder den for den Værdie at" P, for hvilken man har P = o, man finder paa samme Maade, at den anden Sektor begynder for Værdien P = /t; thi i det ene som det andet af disse Tilfælder maa Begyndelsesværdien af P tyldestgjore Ligningen F—P = 2 CÙi—P). Istedenfor imidlertid at lade P voxe i Udtrykket — cos P fra P = 7T kan man foröge P fra P = o i Udtrykket cos P. Heraf folger, at, dersom man antager, at Sektorerne So(P) og Si(P) begge begynde for Værdien P = o, saa vil man have So(P) -^ è P og SjCP) = i log sec P eller, om man vil, are sec sec P = 2 So(Pa (54) log nat sec P = 2 Si(P). Vi bemærke im, at den forste Formel svarer til en Kurve r* = 1-2 :— - — — — ' hvor r = 1, P=o, 2 9t=o, sm (P — P) den anden til en Kurve r^=,.^ E1(P±I:=.^Æ> hvor r=l />= "^ 2 !H = ^ 222 a A. Bjerknes. med andre Ord, man kan udtry kke den naturlige Logarithme til en Sekans sec P ved det LV/d belte af en Sektor Si(P), der svarer til en Kurve J2 + 7^'i = _ i^ x=o, ^ + 7/i == X + yi, medens Buen til den samme Sekans udtrykkes ved det Dob- belte af en Sektor So(P), der svarer til en Kurve 5^+172 = 1, a:'=o, J + 7/i = X + yi. Den ene af disse Kurver horer altsaa til en Argumentkurve, der falder sammen med Y Axen og til en komplex Radius, der har Længden 1, og som med den positive Halvaxe X danner en Vinkel lig -j-; den anden hörer til en Argument- linie, der falder sammen med Y Axen, og til en reel Radius lig 1. Denne sidste bestaaer, som man veed, af en Cirkel og en ret Linie eller af en Cirkel alene, forsaavidtsom man lader den reelle Störrelse ^=x alene variere mellem Grændserne ^=x= — 1 og ^=00=: — 1. Man kan endnu bemærke, at den eqvilatere Hyperbel ^ sin 2 P' der er dannet af alle Midtpunkter paa de vertikale Chorder af Kurven r*=tg P eller anderledes 5^ + iy*=— i, .r==o, 5 + ^[==x + yi, giver Sektoren S3 (P) = 1 log tg P -H Const., eller om man her supponerer, at Sektoren begynder, naar 4' (55) l0gtgP=:: 4S3l,i*j. Forresten denne Hyperbel, hvis Sektorer, to Gange for- doblede, give den naturlige Logarithme til Tangens, repræ- Om en vis 3die Grads Kurve» 223 senterer ogsaa, som man veed, den konjugerede Hyperbel til den, der beskrives af Funktionen fj. § 29. Af Ligningen (48i) slutter man videre, at S(P',QO + SCP'SQ'O + SCP'",Q"') + . . . = y cos2(îR- P) }(?'+?''+?'"+ . . .) - (Q'+Q"+Q'"+ . . . )} r^ ^.,^ DM , sinCP-— P)sinCP'-— P)sinCP---— P)... - -cos2(^JÎ-P)log n^^,^,çç^.^p^,^,çç^._.pj,,^^^.._p^J paa den anden Side har man ogsaa under visse Indskrænk- ninger S(P'+P"+P'"+ . . . , Q'+Q"+Q"'+ . . .) = |-cos2(9fî— P){(P'+P"+P'"+.. ) — (Q'H-Q"+Q'"+..) I ^* • orsw D^ 1 . sin(P+P"+P'"+ . . . — P) - -sm2(SJÎ-P) log nat ^^.^q.^q.^q..^ . . . _ py For at denne Formel skal være gyldig, er det nödvendigt, at Sunimerne ^P og 2Q ikke overstige de Værdier, for hvilke Kurven i Virkeligheden existerer; det er da nödvendigt, at de fyldestgjöre Betingelserne cos2(2'P— ^Jt) < cos2(P— 9x j, cos2(2'Q— ^J()) - ^sin2(9î-P) log _5 — , sini - — P Jsin m (P- P) Ved Hjælp af Ligningeme (57) og 58) erholder man endelig en tredie Formel, der er mere almindelig, og som svarer til Multiplikation med positivt og rationalt Tal (59) -5-S(P,Q)-Sr-^P,-^Ql m ^m m J sin(— P— p) sin'^(Q— P) r* m = -=r-sin2(5R— P) log '"■■" " in(^Q- sinl^— Q— P/ sin m (P— P) Det maa imidlertid bemærkes, at alle disse Formler kun ere gyldige under visse Indskrænkninger. §31. For at skille mellem to Sektorer, der svare til Kurver med de komplexe Radier q og a betegne vi den ene med S(P,Q,ç), den anden med S(R,Q,(r). Vi antage derhos, at G=^(cos© + isin(S). Man faaer da, idet man gaaer ud fra Ligning (48i) og tager to Kurver, der ere rapporterte til den samme Argumentlinie, .nr. s(p^Q^g) + s(p^^Q^o) + . . - s(p^-f p"+..,Q-+Q--+..,g) ^ ^-^ SrP',Q',o') + S(P",Q^(T)+.. — S(P'+P"H-..,Q'+Q"+..,ö) ^ x^m2Cä—P) g2sin2(@— P) eller simplere :S-S(P,Q,g)-S(2-P,^Q,g) ^ r^sin2(afl-P) ^ '^ JS(P,Q,(r)— S(^P,-iUç) èVsin2((S-P)' Bestemmer man den komplexe Radius a saaledes, a^ man har r- BRA«Y •53 226 C. A. Bjerknes» n (61) ê'^^ï*, 2(©— Z')- 2-C9t— /^), eller ê'2=r2, 2(@— P) =9î— Z', saa finder man den ene eller anden af folgende to Formler ■SS(P,Q,e)-S(-gp,.^Q.e) ■gS(P,Q,g)-S(:a>,:^Q,e) :2S(P,Q,^Ä/0: 2>4' 6f\ '% -.\ ' . ', :\ ÄT £2:^- '-Vini>-er^ Jtr. -T:.!' x^tiu^- Nyt Magazin for NaUirvîdenskalHMiie, iode Binds 4de Hefte. Om Storvalls Griibes Erlsleies Udstrækiiinj^ i Fell. I^edaktionen har modtaget denne Afliandling. ledsaget af Kart og Profil, fra Bestyreren af Röros Kobberverks Griiber Hr. Harald Hansteen. I en medfölgende Skrivelse, dat. Röros 2 Novbr. 1858, bemærker Forfatteren : „Afhandlingen er nærmest beregnet paa at gjorc Verkets Eiere bekjendte m«d Grubebestyrerens Opfatning af Ertsernes Forekomst, for at denne kan blive lagt til Grund for de Dispo- sitioner til Afbygnings-, Undersogelses- og Hjælpe-Drifter m. M. som i en nærmere Fremtid ville træffes. Det vil indsees, at en forandret Opfatning af Ertsforekom- sten i en Grube vil drage Forandringer i Bergbygningens An- 18 â64 Harald Hansteeiu ordning efter sig, og da disse repræsentere ikke ubetydelige Ca- pitaler, vil åen som leder Foretagenderne gjerne saavidt muligt sikkre sig for at fare vild, ved iforveien at indhente kyndige Mænds Skjon. Disse Blade fremsendes altsaa, for at der kan være Anled- ning for dem, som dertil ere villige, til ut paapege, hvad der heri for en geologisk Betragtning maatte findes urigtigt/' Enhver som har besegt Bjergstaden Roros, vil have havt Anledning til at danne sig et Begreb om Stenarten i Omegnen og have bemærket, at der er Overflod af Tagskifer; man seer nemlig Husenes Tage for en storDeel bedækkede med saadanne Skifere, og bag hvert Ildsted seer man Tommervæggen beskyttet med en Steenhelle, som er Indtil 2 Alen bred, 3 Alen hoi, 1 Tomme tyk og plan som et Speil. Disse Skifere brydes i Fjeldet Haanæsaasen ^ Miil sonden- for Staden. Bjergarten bestaaer af Clorit i Blade, Quarts i La- meller, Talk i Blade samt brun og h vid GHmmer i större og mindre Mængde. I de Fjelde, hvori Verkets tre Gruber nu drives (|, | og I Miil fra Staden), vikle man, hvis man fandt det Umagen værd, sandsynligvis kunne finde ligesaa gode Skiferbrud som i Haanæs- aasen, thi Bjergarten er af samme Beskaffenhed og har overalt samme Kly velighed; men de Partier i Fjeldene, hvoraf de speil- plane Heller lade sig udflekke, liore dog til Sjeldenlieder; idet det er Regelen, at Skiferne i Haanæsaasen som i de ovrige Fjelde ere bølgeformige eller foldede i en endog usædvanlig stærk Grad. Paa flere Steder udenlands, netop hvor de meest udmærkede Tagskifere og Tavleskifere brydes, har man gjort den lagttagelse, at Klyveligheden, som betinger denne Hellebrydning, ikke gaar Om Storv. Gr. Ertsleies Udstrækning i Felt. 265 parallelt med de Lag af forskjellig Bjergart, hvoraf Fjeldet dan- nes, og der er saaledes i den senere Tid vakt Tvivl, om den i Rorosfjeldene forekommende Parallelstruktur virkelig er Lagstruk- tur (Lagning, Skiktning) eller ikke. P2n noiere Undersogelse vil formentlig dog vise, at disse Fjeldes Struktur virkelig angive Lagenes Retning, og vi ere saa- meget mere tilboieligc til at antage dette, som vi tro ved Syd- enden af Kletkjern ved Storvarts Grube at have hävt Anledning til at lære begge Strukturarter at kjende som forskjellige i Ka- rakteer, saa at vi ikke ere udsatte for at tage Feil, naar vi sige, at Rorosfjeldene ere lagede, og at den forekommende Parallel- struktur paa faa Undtagelser nær altid er parallel med Lagningen. Paa Nordsiden af Veien mellem Midtskakten og Nyskakten ved Storvarts Grube viser Fjeldets Overflade to Arter Struktur, som ved Hjælp af Figuren nærmere skulle beskrives. Overfladen af Fjeldet hælder omtrent L5^ mod Ost. De slyngede Linier a a ligge i J Fods Afstand fra hinanden, og vise sig som ikke ganske tætsluttende Klofter i Stenen; disse ansee vi som Lagene, de have et Fald af omtrent 20^ mod Vest. I er ganske anden Retning sees en fiin parallel retliniet Stregning, som man paa Stedet lettest opfatter i nogen Frastand. Et andet Fxempel af denne Art sees paa Fjeldet Klettens Vestside nærved et forladt Steenbrud. De i Figuren 18* 266 Harald Hansteen. stærkest markerede Zformige Linier antage vi for Lagenes, de ere ikke aabne som i foregaaendc Exempel, men angive sig des- iiagtet meget tydeligt ved Farvenuancer. En anden Parallelstruk- tiir optræder her retliniet og uafhængig af Lagenes Foldning. Det forholde sig med Strukturens Art, som det vil, vi ville imidlertid som sikkert fastholde, at en ioinefaldende Parallelstruk- tur iagttagcs overalt i Egnen. Saavidt bekjendt have alle Geologer *), som have besogt *) Blandt flere Geologer vælge vi at citere Følgende: Hausmann. Reise durch Skandinavien Th. 5. p. 270: „Storvarts Grube hygger paa et Kobberkiesleie . Man maa tænke sig det hele Leie som en Forbindelse af mange mindre sphæroidiske Erts- masser, der ere forbundne med hverandre i Retningen af deres stør- ste Gjennemsnitsplaner parallelt med Bergartens Hovedaf^ondringer. Saaledes som dette Ertsleie er sammensat i det Store, saaledes viser det sig ogsaa i de mindre Dele — — ." H. C. Strom. Geognostiskc Bemærkninger. Mag. f. Nat. 1825. H. 2. p. 249: „Alle herbeskrevne Ertsleier (Storvarts-Kongens-Mug Gruben o. Fl.) findes enten i Glimmer- eller Clorit-Skiferen. — — — — De ere alle leiede parallel med Skiferens Struktur, og der er eftcr Geognosiens nærværende Standpunkt ingen Gruud til ikke at ansee dem saavel rclattvt til hinandcn som til Bjergartcn at være af eenstidig Oprindelsc," — Keilhau. Reiseberetning 1847. Manuskript. „Hvad Hausmann siger" (Reise Th. V. p. 280), „at man maa tænke sig hele Laget som en Forbindelse af mange mindre spliæroidiske Ertsnu\sser," synes; mig ikke at give den rette Forestilling. Vil man for det samlede Leiested beholde Begrcbet Leie, saa maa man tænke sig dette paa en Maade strimmelformigt, nemlig langtfra ikke med omtrent lige Om Storv. Gr. Ertsleies Udstrækiiing i Felt. 267 Røros Verks Gruber, betegnet P^rtsforekomstcn som ,,Leic,'* et Udtryk som de vistnok have brugt med umiskjcndelig Modstræ- ben, og idet de mere eller mindre udforlig litivc udliævet disse Ertsleiers Eiendommeligheder til Forskjel fra andre Leier som med mere Berettigelse kunne tilkomme dette Navn ; men vi kunne dog ikke betvivle, at naar de tilsigtede Geologer med hiin oven- for omhandlede tydelig udprægede Parallelstruktur for Oie have brugt Udtrykket Leie, saa maa de have forefundet Ertsen ud- strakt efter en Flade parallelt Bjergartens Strukturplan. Paa denne fundamentale Sætning, at Ertserne folge Struk- turplanet, tro vi at kunne bygge en nogenlunde antagelig For- haabning om, at Storvarts Grubes *) Ertsleie ikke udkiler sig, saaledes som man i de sidste Aarti har befrygtet, men at det vil findes at fortsætte iigesaa langt endnu, som det allerede er afbygget. Forinden vi indlade os videre paa Beviisforelsen her- for, vil det være hensigtsmæssigt at give en Fremstilling af de nu tilgjængelige Grubers Eiendommeligheder, for at vi derved kunne danne os en Forestilling om Ertsleiernes almindelige Egen- skaber; vi finde det bekvemt at benytte et til dette Øiemed for- hen brugt Billede: en Lineal, som er indstukken mellem Bladene i en Bog. Bogens Blade betyde da Bjergarten med dens Pa- Diraensioner efter alle Retninger i Leiets store Plan, men kort eftcr Strøgretningen og langt efter Faldet, eller kanske rettere efter en Diagonalretnin^ omtrent midt imellcra Strøgets og Faldets. — — — Billedet af elTi Fjcldet med nogen Skraahed indstukkct Brct er ikke ilde, men derved maa man erindre, at Bredden af Leiestedet er me- get variabel. — — — — — — — — — — — Massen, som i det Hele leieformig fölger Skifernes i denne Egn ure- gelmæssige Fald, — — — — — — — — — — — — — — — " Endvidere ere disse Gruber Ijetegnede som „Leier" iEsmarks Reise til Throndhjem p. 30. 36. Af Risinger. Anteckningar IL ]>. 71. Vargas Bedemar. Reise. L p. 829. *) Storvarts Gnibo afgiver alene omtrent de ] a f Verkets hele Produk- tion. 268 Harald Hansteen* rallelstruktur, Linealen betyder Ertsleiet, der felger Struktur- retningen. Løfter man Bogen med Linealen op ved det ene Hjorne, saa at deUe ligger 5 Grader høiere end det diagonalt modsatte Hjørne, saa har man et Billede af Ertsleiet. Storvarts Grube. Dette Leie har en Mægtighed, der paa sine Steder har naaet op til over 2 Favne, men sædvanlig er omtrent h eller J Favn. Leiet har en Bredde af indtil 200 Favne. Driften fortsættes fremdeles efter Længden, men med et mere variabelt og i det Hele mindre rigt Udbytte end i tidligere Perioder. Ertsen bestaaer af drøi Kobberkiis intimt blandet med alminde- lig Svovelkiis; ofte fortrænger Magnetkiis, sjeldnere Zinkblende de nævnte Kise; i første Tilfælde optræder Magnetkisen som Matrix, hvori enkelte Pletter af Kobberkiis sees indsprængte. Leiet er ikke begrændset inden en bestemt Flade mod det Hængende og Liggende, og Ertsen besidder tilsyneladende ikke Kontinuetet, idet der meget hyppig viser sig Partier af Sideste- nen indkilede i Ertsen, „bjergsprængt Malm,''*' eller disse Bjerg- partier tage saaledes Overhaand, at Ertsen endog bliver borte i „malmsprængt Bjerg." Paa nogle Steder, især i de inderste og fattigste Udlænk- ningsdriftcr, viser Ertsen sig indsprængt som smaa Korn, af et Knappenaalshoveds Størrelse, i enkelte af de regelmæssig lig- gende Skiferlag, og Leiestedet optræder saaledes i Lighed med Kongsbergs Fahlbaand *), et Forhold som lettere gjengives ved Tegning end med Ord. *) Durochcr forolaaer, i det geologiske Afsnit af Voyages en Scandi- navie publiés par P. Gaimard, Benævnelsen „gisements en fahlban- des" anvendt om alle Metalsulphureter og Sulphoavsenieter, omstrøede midt i skifrige Bjevgarter og anvender dette Udtryk om lieromhandlede Om Storv. Gr. Ertsleies Ud s trækn in ff i Felt. 269 a .■>■:•>; Eoranstaaende Figur, der fremstiller den „inderste Gjennem- nemslagsort niellem No. 6 og No. 7," viser et saadant fahlbaand- artet Parti af Leiestedet; a a er en Zone af indsprængt Kiis i Flugt med Strukturen. E er Ertsleiet som er bjergsprængt. Naar man stikker Linealen skjævt ind mellem Bogens Blade, saaledes at den atter kommer ud nærmere Bogens Ryg, og der- paa giver Bogen en Hældning mod Ryggen (af 30 til 40^ fra Horizontalen), saa har man et Billede af Ertsleiet i Kongens Grube. Dette Ertsleie har en Mægtighed sædvanligviis af 1 Favn, — paa sine Steder endog 4 Favne — , der hurtig udkiler sig til Siderne. Leiet er intetsteds bredere end 50 Favne, medens det er forfulgt med uafbrudt Grubedrift 950 Favne i Længden og endnu forfolges. Ertsens Grundmasse er tæt Kobberkiis, hvori en større eller mindre Mængde almindelig Svovlkiis tindes udkrystalliseret. Paa sine Steder forsvinder Kobberkisen ganske mellem Svovlkiiskry- stallerne. Magnetkiis or sjelden i dette Leie. Leiestedet er flere Steder fahlbandartet. Store Stykker af Sidestenen findes ofte indkilede i og fortrængende Ertsmassen. Leiets Hængende dannes af en særegen, finkornig til tæt, Grubcr. Med Henviisning til her citeredc Verk maa Nedskriveren tilføie, at Durochers lagttagelser i Røros .Verks Gruber formentlig ere baade de fuldstændigste og rigtigstc, vi have seet offentliggjorte. Endvidere maa bemærkes, at det kun er af Mangel paa andet be- kvemt Udtrj-k, at man fremdeles bruger Bcnævnelscn Leie om disse Ertsnedlag. 270 Harald Hansleen. haard Bjergarf, af Arbeiderne kjendt under Navnet Haar d ar- ten, der dog hvor den optager Glimmer, uagtct sin Haardiied, faaer megen Liglied med de i Egnen sædvanlig forekommende Skifere. „Haardarten" sees mellem de fremstikkende Skikthovcder udenfor Grubeindgangen, den viser sig som en lys grønliggraa tæt Masse indleiet mellem Skiferne, men en liden Green af Haard- arten gjennemsætter gangförmig disse paa et kort Strøg med pa- rallele Sidevægge. Leiets Liggende udgjores af de sædvanlige milde Skifere, hvilke Arbeiderne kalde ,,Skjølen," en Benævnelse, som rigtigere kunde anvendes paa Haardarten i det Hængende *). Muggrubens Ertsleie har samme Positionsforhold som Storvarts Grubes, med hvilket det ogsaa i andre Henseender har nogen Lighed. Muggrubens Ertsleies Mægtighed er henimod J Favn, men temmelig jævnt aftagende til begge Sider, indtil Udkiling finder Sted. Leiets Bredde er 60 Favne, men i Længde er Leiet op- fahret 420 Favne, og Udlænkning finder fremdeles Sted. Muggrubens Leie er meget mere regelraæssigt end de for beskrevne. Leiets Begræedsningsflader mod det Hængende og Liggende ere skarpe og nogenlunde jævnt lobende. Ertsen er temmelig reen tæt Kobberkiis, som dog hyppig fortrænges af Magnetkiis, men meget sjelden af almindclig Svovlkiis. Ertsen viser sig overalt indsprængt med tommestore Styk- ker af Sidestenen, der ligge saa tæt sammen og forekomme i saadan Mængde, at Ertsen blot synes at danne et Net om disse. *) Durocher forklarer de llorosiskc Ertsleicr clannede paa samme Maade som Fahluns Ertsleie, hvor de der forekommende Skolar skulle have bestemt Ertsens Plads, da den gasformig trængtc sig frem. Om Slorv. Gr. Ertsleies Udstrækning i Felt. 271 De tre herbcskrcvne Leier eller leieformige Stokke have paa flere Steder viist sig sammentrykkcdc over Leiets liclo Ud- strækning *). I mange især ældre Beretninger om disse Gruber nævnes „Gangsteen," „god Gangstcen," det vil vel sige ledsagende Berg- art, god Moderstcen for Ertsen ; saadanne Udtryk ere vildledende. I Nyskakten, som er dreven tversigjcnnem Skikterne, indtil den 40 Favne nede naaer Storvarts Grube, har man Anledning til at sammenligne Skiferne i de forskjellige Lag. 40 Stykker Haandstene afslaaede efterhaanden med 1 Favns Mellemrum det ene under det andet langs efter Skaktens Sider, ville, naar de læggcs ved Siden af hinanden vise sig tildeels forskjellige; men naar man tager ligesaa mange Haandstykker paa forskjellige Steder nede i Gruben, saa vil disse vise noget nær ligesaa stor indbyrdes Forskjel, og man vil have Vanskelighed ved at skjelne den ene Samling fra den anden. Dog vil man vel tinde, at de Stykker, som ere rige paa Quarts og mork Glimmer, ere hyppi- gere i Samlingen fra Skakten og at de Clorit- og Talk-rigeste Skifere forekomme i Grubesamlingen. Lægger man Haandstykker af Bjergarten fra de 3 Gruber sammen, vil man finde disse indtil Forvexling ligo, dog er der iagttaget, at Granater i Cloritskifer forekomme hyppig i Storvarts Grube, men sjelden eller aldrig i Kongens Grube og Muggruben **). *) Storvarts Grabes Nedkeggclse var allerede besluttet Aar 1762 af saadau Grund, da Leiet atter aabnedes. ♦*) Storvarts Grubes Malm smeltes i Hytten med Tilslag af Quarts, men Kongens og Mug-Grubens Malm uden saadant Tilslag. Ved Analyse gav Haandstj-kke af Bjergarten fra Storvarts Gr. Kongens Gr. (Haardart) Kiselsyre 58,4 . . . 71,3. Leerjord I _^ . : . 10.2. Jernoxydul } ^"'"^ . . . 14,0. Talkjord 3,5 .. . 2,8. Kalkjord 1,3 .. . 1,4. 272 Harald Hansteen. Efter ved disse Digressioner at have givet Bidrag til at danne en Forestilling om Ertsforekomsten i Almindelighed forlade vi Kongens og Muggruben for at vende tilbage til Storvarts og de den nærmest liggende Gruber for at see, om disse staae i nogen Forbindelse med hinanden. Paa vedlagte Grundrids af Storvarts Grubes Omgivelser er angivet de forskjellige Indgange (med Bogstaver) og Skakter (med Tal) til denne og til de nærliggende Gruber, saaledes som de sees paa Fjeldets Overflade; end videre er ved punkte- rede Linier Omridsenc af de forskjellige Gruber angivne *} saa- ledes som disses Udstrækning er i n d e i Fj e 1 d e t. Med de sædvanlige Tegn er Strog og Fald angivet saaledes, som det kan iagttages paa de Steder, hvor Fjeldoverfladen er blottet for Jord og lese Stene. Af disse Tegn fremgaaer kun, hvad allerede forhen er bemærket, at Lagningen er foldet eller bølgeformig, saa at Faldet noget nær ligesaa hyppigt er mod NV. som mod SO. Ved et Blik paa Kartet vil man see, at de forskjellige Gru- ber under Et betragtet, uden Hensyn til om de staae i Forbin- delse eller ikke, angive en ertsforende Zone, mellem Kraghs Minde i Vest og gamle Solskin i Øst, af ikke mindre end 1600 Favnes eller I norsk Mil i Udstrækning. Paa Grundridset have de paaskrevne Tegn saadan Betyd- ning, som følgende Liste angiver. Kroghs Minde Grube (forladt). a. Indgang til Gruben. 1. Første Skakt. 2. Anden Skakt. Gamle S t or varts Grube (forladt). a. Første Indgang til Gruben. *) „Gamle Storvarts" og „Gamle Solskin" Gruben Omrids; kunne af Mangel paa Karter ikke angives. Om Slorv. Gr. Ertsleies Udstrækning' i Felt. 273 b. Anden Indgang til Gruben. c. Tredie Indgang - — d. Fjerde Indgang - — 1. Skakt. 2. Anden Skakt. 3. Tredie Skakt. 4. Fjerde Skakt. Gruben er ikke tilgjængelig og Kart mangler. Ny S t or v art s Grube (i Drift j. a. Indgang til Gruben. b. Anden Indgang. 1. Øverste Skakt. 2. lisskakten. 3. Stollskakten. 4. Gammelskakten. 5. Midtskakten. 6. Ny-Skakten. Hesteklettens Grube (forladt). a. Indgang til Gruben. b. Anden Indgang. 1. Skakt. 2. Anden Skakt. Christian den 5 tes Grube (forladt). (I. Indgang til Gruben. b. Anden Indgang. c. Tredie — d. Fjerde — e. Femte — f. Sjette — g. Syvende — Nybergets Grube (forladt). 1. Skakt. 274 Harald Hansteen. 2. Anden Skakt. 3. Tredie Skakt. a. Indgang til Gruben. Ny Solskin Grube O Drift). a. Indgang til Gruben. Der er et Stollanlæg til Gj'uben. Gamle Solskin Grube (forladt). a. Indgang til Gruben. b. Anden Indgang. c. Tredie — d. Fjerde — 1. Skakt. 2. Anden Skakt. • 3. Lichtloch til en Stoll (?). Ruiner af en Stoll findes her. Gamle Solskin Grube er ikke tilgjængelig og Kart savnes. Tolv forskjellige mindre Skjerp ere paa Grundridset beteg- nede med en halvmaaneformig Figur. Idet vi opregne de forskjellige Gruber, ville vi ogsaa samle disse til sammenhorende Grupper. At Ki'oghs Minde og Gamle Storvarts Grubo have været drevne paa samme Leie som det, hvorpaa Nye Storvarts Grube fortiden drives, derom vil man være overbeviist, naar man har været paa Stedet. Som anden Gruppe af sammenhorende Gruber kan nævnes Hesteklettens Grube, der gaaer ind under Pjeldet Kletten fra dets Vestside og Christian den 5tes Grube, som gaaer ind un- der samme Fjeld fra dets Østside. Man læser nemhg i en Re- lation fra daværende Overstiger Henning Floer af 1776: „For nogle Aar siden blev denne (Chr. 5tes Gr.) forsaavidt sammen- drevet med Hesteklettens Grube, at en Mine sprængtes og indtog Om Storv. Gr. Ertsleies Udstrækning i Felt. 275 Vand derfra, som igjen blev tilstoppet med Fornagling af Træ- værk, men beviser dog at have en Gang tilfælleds." Som tredie Gitippe af sammenhørende Gruber kan nævnes Nybergs Grube og den lille nys optagne Ny SoLskin. Til samme Gruppe kan maaske Gamle Solskin Grube lien- regnes, men da man savner Kart over Gamle Solskin, og Fj el- det raellem denne og de ovrigc Gruber er meget bedækket, saa at man ikke kan lære dets Bygning at kjcnde, maa dette for- blive usikkert. At der meilem de tre Grupper skulde være nogen Forbin- delse synes ikke forhen at have været antaget; i 1818 vilde man nemlig soge Storvarts Grubes Udgaaende i Dalen søndenfor Gruben *). Aar 1847 synes Muligheden af en saadan Forbin- delse at maatte have forcsvævet Keilhau **) ; ligesom saadant vel har været tænkt paa, da der 1849 gjordes Forslag til Stoll til Storvarts Grube ***). *) Lov af 12te Novbr. 1818, § 2 B. a. 7. '*3I forhen citerede Berctniug af 1847 læses: „Ogsaa turde det træffe, at Massen, som i det Hele leieformig følger Skifernes i denne Egn nregelmæssige Fald, kan videre frem findes enten at sænkc sig stær- kere eller svagere end hidtil, eller paa noget Stykke at være hori- zontal eller selv at stige. Dette gjør Anlægget af en Stoll, som • ellers i Terrænets Beskaffenhed ogsaa møder ugunstige Forholde, ganske betænkeligt, om den skulde indbringe paa et Sted, som Drif- ten endnu ikke havde naaet." '**) Forslag til Stoll af 1849: „men der synes dog at være Anled- ning til at antage, at Ertsleiet fortsætter endnu længe, ja maaske saa- længe, som den samme milde Glimmerskifcr holder ved uden nogen voldsom Afbrydelse i Fald eller Strøg. Skiktningen i den foranlig- gcnde Hoide Kletten, ved hvis Fod Gruben nu staaer, har vistnok et svagt nordvest] igt Fald, der er modsat Grubens Fald, men naar man seer hen til at Skiktningen i den hele Fjeldstræknieg er bølgefomiig, saa kan denne Omstændjghed neppe have anden IndHydelse paa Erts- leiet, end at det maaske forandrer Fald, nemhg forsaavidt denne For- andring i Skiktningen holder ved til den Dybde, hvor Ertsleiet nu ligger (400 Fod under Hesteklettens Grube), hvilket dog neppe er trohgt, da man jævnlig gjør den Erfaring i Gruben, at Skiktningen har et Fald ganske modsat Skiktningen i Dagen." - 276 Harald Hansteen. Fjør man kan danne sig nogen bestemt Formening, om der finder nogen Forbindelse Sted mellem de tre Grupper, er det nødvendigt at optrække et Profil. Nedenfor gjores Rede for, hvorledes Profilet er konstruerat. Det er trukket gjennem Storvarts Grube efter Linien m n i Grundridset, gjennem Hesteklettens Grubeindgang a videre gjen- nem Christian den 5tes Grube efter Linien r-5, samt gjennem Nybergs Grube efter et i Archivet nys fundet gammelt Profil og endelig gjennem Ny Solskin Grube og hen til den gamle Stoll til Gamle Solskin Grube. Det ber bemærkes, at man kun har ufuldstændige Karter i Grundrids over Hestekletten og Christian den 5tes Grube og at man hidtil aldeles har savnet Profiler; men da Christian den 5te tildeels er tilgjængelig, har man kunnet trænge ind i denne og optage Nivellement efter Linien r-s; og i Henhold til den forhen citerede Notits af H. Floer, om at Christian 5te ligger paa samme Leie som Hestekletten, har man med nogenlunde Paalidelighed kunnet fortsætte Profilet til næste tilgjængelige Punkt, nemlig Hesteklettens Indgang. I Henhold til hvad ovenfor er vdemonstreret, at Ertserne folge Bjergartens Strukturplan, og at altsaa omvendt Strukturen maa befindes at folge Ertsleiet, saa tør man antage, at Struktu- ren eller Skikterne under Kletten vil befindes at ligge, som paa Profilet antydet, parallel med Hestekletten og Christian den 5tes Grube, og at Storvarts Grnbes Ertsleie, hvis det fortsætter *), - „Den eneste Grube som synes at have nogôn Lighed med Storvarts Grube er Nybergs Grube ----- men man savner over denne Grube baade Karter og andre paalidelige Oplysninger." *) Uagtet vi ikke kunne give tilfredsstillende Oplysningcr om den iøine- faldcnde Gaffeliorm i den nederste Dcel af Storvarts Grube, troe vi dog, at vi ikke kunne undslaae os for at berøre deu og meddele der- for hosstaacnde lagttagclse. Den underste Drift blev først dreven, men da Ertsen gik ud i den, paabegyndtes den øvre Drift. Om Storv. Gr. Erlsleies Udstrækning- i Felt. 277 maattc soges efter samiHC Retning, ultid med samme Afstand fra det ovre Leie, saalcdes som paa Profilet angivet med ' punkteret Linie ; men denne Linie peger hen til Nybergs Gruben, hvoraf sluttes, at St or varts Grubes Ertsleie virkelig fortsætter saa langt, og at Gruberne paa ostre og vestre Side af Kletten kunne hen- føres til samme Leie. Alle de nævnte Gruber kunne altsaa henfores til to Ho- V edle i er, nemlig: 1) Et evre Leie, der indbefatter Hestekletten og Chri- stian den 5tes Grube. Dette er 370 Favne langt og synes for störste Deel at være afbygget, og 2) Et undre Leie 45 Favne under det forstnævnte, som indbefatter alle de jovrige nævnte Gruber, Kroghs Minde, Gamle Storvarts Grube, Ny Storvarts Grube, Nybergs og Ny Solskin Grube. Dette Leie er 1400 Favne langt og, om Gamle Solskin medregnes, over 1600 Favne langt. Af dette Leie staaer igjen i Midten som uangrebet et 550 Favne langt Parti, paa dette er det, at den nuværende Drift gaaer los. At dette Parti vil vise sig kobberførende, derom troe vi efter det Udviklede at burde være forvissede, men ville dog udtrykkelig tilfoie den Bemærk- ning, at man formentlig ikke nu kan have nogen begründet Me- ning om dette Parti vil vise sig rigt paa Kobber og give An- ledning til lønnende Drift eller ikke. De 12 paa Grundridset med en aaben halvmaaneformig Fi- Naar man nu ia<;ttager Strukturen i Udlænkningsort „No. 7," hvor- igjennem vort Profil gaaer, saa kan man forfølge denne fra den en- kelte Drift op i den ovre Gaffelgreen af den deelte. Men der, hvor Delingen af Driften finder Sted, seer man yderst i Mittelen mellem øvre og nedre Drift at Strukturen (Skiktet?) er foldet efter en halv Cirkel og tilbageløbende. Men da vedblivende Tilbagcløben af Struk- turen formentlig er uantagelig, formene vi, at Skiktet er S'formig foldet og supplere den iagttagne halvcirkelformigc Bøining med en modsvarende, som danner den nedre ITalvdeel af S-formen. At man under saadanne Forholde har kunnet forfeile Retningen i den undre Drift, finde vi antagelig. 278 Harald Hansteen. glir angivne mindre Skjerp kunne alle henføres til 2 eller 3 under- ordnede Leier, som have sin Plads mellem begge Hovedleier. Den Opfatning af Ertsforekorasten, som her er angivet, vil, ora den lægges til Grund for Driftens Anordning, medføre, at Udlænkningsdrifterne i Ny Solskin faae større Betydning og alt- saa maa drives med større Kraft; at man maa berede sig paa Optagelse af den forladte Nybergs Grube, for fra denne at drive Udlænkning mod Storvarts Grube. Som en fjernere Følge maa vel nævnes, at om Udlænknings- drifter fra Øst og Vest skulde give nogen Styrke til Haabet om stirre Udbytte af Grubedriften, saa at man kunde tænke paa atter at gjenoptage Stolldriften til Storvarts Grube *), saa maatte det betænkes, om man skulde fortsætte Driften efter samme Plan, som den er anlagt, eller om man skulde foret række at anlægge en kortere men mindre dybt indbringende »Stoll fra Øst, saaledes at den kunde folge Leiet paa dets hele Udstrækning. For at fuldstændiggjore det Billede, som her er givet af Storvarts Grube med Omgivelser, maa vi tilføie, at Kletten Fjeld bestaaer af en massiv krystalhnisk kornig Bjergart, Amphibolit, som ligger leieform ig ovenover Skiferne og omtrent 10 Favne over ovre Ertsleie. Samme Bjergart danner Toppen af Storvola Fjeld vestenfor Kletkjern, ligeledes leieformig, og den optræder endvi- dere paa Østsiden af Kletten, men da Terrænet paa dette Sted er meget overdækket, er der ikke Anledning til at iagttage den Stilling, den indtager mod Skiferne. Samme Bjergart er iagttaget paa flere Steder i Omegnen af Røros og navnlig over Muggruben og over Kongens Grube, men stedse i mindre Partier og som Leier ovenpaa Skiferen. *) Stolldriftcu paabegyndtes 1849, men indstillcdes atter 1852, da man frygtede for at Leiet udkilede sig og at Gruben vilde væi-e udtømt, foriuden Stollen kunde føres til Gjennemslag. — Den Linie, hvorefter Stollen blev anlagt og det Punkt, hyor den skulde træffc Gruben, er angivet paa vedlagte Grundrids og Profil. Udvikling af de sursiofholdige Syreradikalers Theori (Akademisk Prisafhandling ♦} ved Peter Waage, üniversitelsstipendint. Indlediiing, V ed at gjennemgaa Kemiens Historie vil man finde, at det forst var i Midten af det 17de Aarhundrede, at Kemiens Studium fik et mere videnskabeligt Præg, at Faget blev anvist sin Plads som en Gren af Naturvidenskaberne. Indtil den Tid var Kemien *) Ved Udgivelsen af dette Arbejde har jeg paa enkelte Steder gjort nogle smaa Forandringer og Tilføjningor, fornemmelig fremkaldte ved de mange Bidrag til Lösningen af foreliggende Spørgsmaal, som ere fremkomne, efteråt den oprindelige Udarbcj deise var afsluttet. Andet Afsnit er for en stor Del aldeles ornai-bcjdct. Istedetfor at anvende Theorien kun paa de uorganiske Syrer og disses Forbindelser — hvorpaa Prisopgavens Forlangende gik ud — har jeg Ifer i andet Afsnit behandlet i Korthed alle de Grupper af Forbindelser, saavel uorganiske som organiske, om hvis nærmere Konb.titution man tror at have nogen Mening. Ved disse Forandringer haaber jeg, saavel at Theoriens Fremstilling har vundet i Klarhed og Tydelighed, som at Arbejdet i sin Helhed har faaet en fuldstændigere og mere af- rundet Form. 19 280 Peter Waage. mere bleven bearbejdet som et Haandværk end som Videnskab, mere studeret for at opnaa visse praktiske Øjemed end for dens egen Skyld. Især var det to Retninger, som för den Tid havde gjort sig gjældende, — forst den alkemistiske og siden den iatro- kemiske. Alkemisternes Stræben gik ud paa at gjore Guid og alle deres Anskuelser og Arbejder pegede mod dette Maal. latrokemikernes Retning gik ud paa ved Kemiens Hjælp at kunne helbrede alle Sygdomme. De allerede vundne Erfaringer be- nyttede de i dette, Øjemed, og naar de gik paa Opdagelser, havde de det samme Maal for Øje; Alt skulde formes til Lægemidler, om Stoffernes egentlige Natur og Sammenhæng indbyrdes be- kymrede de sig ikke synderligt. Irlænderen Boyle (f 1691) var maaske den Første, som søgte at frigjøre Kemien fra saadanne Tendentser. Han satte sig som Maal at studere Naturkræfterne, og med fuld Bevidst- hed om Sandheden af den for al naturvidenskabelig Gransken saa overordentlig vigtige Sætning, at Experimentet maa danne Grundvolden og Udgangspunktet for enhver Forskning paa dette Felt, var han istand til at nedlægge mangen vigtig og rigtig Observation i Kemiens Annaler, om han end ikke selv, men først en senere Fremtid kunde tyde dem paa rette Maade. Boy les Retning blev snart frugtbar for Kemiens Udvikling. Allerede hans nærmeste Efterfølgere gjorde Forsøg paa at sammenfatte en hel Del Kjendsgjerningcr under et almindeligt Synspunkt, — de forste Forsog paa at ordne de kemiske Data til et videnska- beligt System. Den vigtigste og den mest udviklede af disse Theorier gjaldt Forbrændningen. Allerede antydet af Flere fandt den i Tydskeren Stahl (f 1734) sin kraftigste Forkjæmper og Udvikler. Stahl lærte, at alle brændbare Legemer indeholdt en fæl- les Bestanddel, Phlogiston, der betingede deres Brændbarhed saaledes, at jo mere Phlogiston det indeholdt, desto lettere brænd- De surstoflioldige Syreradikalers Theori. 281 bart var Stoffet. Enliver Forbrændninj? bestod i en Bort^anü: af Plilogiston. Denne Theori, der paa en saa simpel og naturlig Maade samlede et særdeles stort Antal forskjelligartede Prono- mener under et fælles Synspunkt, kunde ikke andet end vinde Alle for sig. Man havde endnu ikke faaet Øjnene op for Be- tydningen af de kvantitative Forholde, og man tillod derfor, at Noget gik bort ved Forbrændningen, nagtet man fandt, at Lege- met derved tiltog i Vægt. Enkelte Kemikeres Arbejder i Midten og i sidste Halvdel af forrige Aarhundrede godtgjoi-de imidlertid, at de kvantitative Forholde tilkora en langt större Yægt^ end de hidtil havde faaet, og herved blev den phlogistiske Forbrænd- ningstheori sat i et noget mistænkeligt Lys. Lavoisier (t 1794) paaviste endelig ved nojagtige kvan- titative LTndersogelser og frcmhævede som væsentligt, at ved enhver Forbrændning ikke alene Intet bortgaar, men at der tvertom optagcs Noget, og dn han fandt, at naar man forbræn- der et Legeme i Surstofgas, saa forsvinder af denne Gas netop en saa stor Vægtsmængde, som den Tilvæxt, det forbrændlc Le- geme faar ved Forbrændningen, saa sluttede han, at det, som op- toges ved Forbrændningen, maatte være Surstof, og at saaledes enhver Forbrændningsproces bestod deri, at et Legeme forenede sig med Surstof. Ved denne Opdagelse aabnede han en ny Tidsalder, den nærværende for Kemien. Medens den foregaaen- de, pldogistiske Tidsalder næ^ten ndelukkende beskjæftigede sig med kvalitative Undersogelser, har man i den nærværende, anti- phlogistiske eller kvantitative Tidsalder gaaet et Skridt videre, idet man kvantitativt har nndersf^gt Legemernes Bestanddele. En rigtig Opfatning af Forbrændningen var den forste Frugt af denne nye Retning, og siden har den med en forbausende Ilur- tiglied ledet til Opdagelsen af den ene Naturlov efter den anden. Læren om de multiple Proportioner, Atomtheorien, Læren om Æquivalenter og om Æquivalentvolumina, — med et Ord allo 19* 382 Peter Waage. de Grundlove, som nu udgjore Pillerne for vor Videnskab, maa ansees som Frugter af den kvantitative Undersogelsesmethode, som Lavoisier indforte. Allerede i den phlogistiske Periode havde enkelte Kemike- re, f. Ex. Bergman og Richter, erkjendt en vis Regelmæs- sighed med Hensyn til det Mængdeforhold, i hvilket Syrer for- ene sig med Baser til neutrale Salte. I en stxjrre Almindelig- hed blev denne Regelmæssighed erkjendt af Proust, idet han 1801 udtalte og siden experimentelt for flere Grupper af For- bindelser godtgjorde, at Sammensætningen af enhver Forbin- delse er konstant, og at, naar et Stof i flere Forhold forener sig med et andet, dette kun sker trinvis, uden successive Mel- lemled og i bestemte Vægtsforholde. Han fremhævede skarpt Forskjellen mellem „en kemisk Forbindelse" og en mekanisk Blanding. Proust's Lære om kemiske Forbindelser i bestemte Forhold var den forberedende Ide til Læren om Æquivalenter. Endnu forend Proust havde tilkjæmpet sin Lære alminde- lig Anerkjendelse, optog Englænderen Dalt on den og var saa heldig i Læren om de multiple Proportioner at flnde et Udtryk for den, som baade ved sin overordentlige Almindelighed og ved sin Simpelhed maatte overbevise Enhver. Proust an- gav sine Analyser i Procenter, men Dalton fandt paa i for- skjellige Forbindelser af to Stoffer at beregne Mængden af den ene Bestanddel med Hensyn til en og samme Va^gtsmængde af den anden. Medens f. Ex. Proust udtrykte Tinoxydulets Sam- ,87 Tin ^. , , 78,4 Tin mensætnmg ved ,00 x f <5R Imoxydcts ved ^. v« o .t ^ 13 Surstof * '' 21,6 Surstof, sammenstillede Dalton dem saaledes: Tinoxydul , ^ o .t •^ 13 Surstof, Tinoxyd ^. ^ . ^ t ^S f'l'^^lf derved, at Tinoxyd paa det Nær- meste indeholdt dobbelt saa meget Surstof som Tinoxydul. Ved at gaa frem paa denne Maade fandt han, at de Tal, som ud- De surstofholdige Syreradikalers Theori. 283 trykte Vægtsnia^ngderne af den ene Bestanddel, paa det allcrnær- meste vare Multipla af liinanden. P^or endnu bcdre at anskue- liggjore denne Regelmæssighed opstillede nu Dal ton sin Atom- theori. Filosoferne havde allerede i Oldtiden udtalt den Tanke, at Materien bestod af mangfohlige, smaa, udelbare Legemer, Ato- mer. Boy le lærte, at en kemisk Forbindelse bestod i en Jux- taposition af disse Smaalegemer. I Læren om de multiple Pro- portioner fandt nu Atomtheorien noget saa bestemt og experi- mentelt at stötte sig til, at den fra Filosofiens Gebet gik over til Kemiens. Da Dalton fandt, at de forskjellige Vægtsmæng- der af et Element, som indtraadte i Forbindelse med samme Mængde af et andet, stode i et saadant Forhold til hveran- dre, at de enten vare dobbelt eller tredobbelt o. s. v. större end den mindste Vægtsmængde, saa antog han, at denne mindste Mængde af et Element, som forenede sig med et andet Stof var et „Atom" af Elementet, og dettes Vægt angav han i Relation til Vægteu af Vandstoffets Atom. Disse relative Vægtsmængder kaldte han At om vægt er. Wollaston anvendte kort derpaa om de samme Storrelser Udtrykket Æ q ii i v a 1 e n t v æ g t e r. Den samme Regelmæssighed, som Dalton havde paavist at finde Sted i de kemiske Forbindelser med Hensyn til Væg- ten af disses Bestanddele, gjcnfandt Gay-Lussac med Hensyn til Volumet for gasformige Legemer. Han paaviste, at 1 Volum af en Gas kun forener sig med 1 eller 2 eller 3 . . . . Volu- mina af en anden Gas, og at den fremkomne Forbindelses Vo- lum altid slaur i et simpelt Forhold til Summen af Bestandde- lenes Volumina. I D a 1 1 0 n s og G a y - L u s s a c s Op<îagelser havde man de Grundpiller, hvorpaa de stoehiometriske Love maatte hvile, de Principer, hvorefter de maatte udtrykkes. Men forat opstille disse Love, forat kunne udvikle et Svstem, hvori alle Data i Kemien 284 Peter Waage. blev anvist sill Pläds, maatle man forst være enig om, hvilken Mængde af hvert Element der skulde tages som Enhed i dets Eorbindel- ser. Det var imidlertid ikke saa let at blive enig om disse Enheder. Skulde man med Dalton gaa ud fra den Forudsæt- ning. at den mindste Yægtsmængtle af et Element, som man fandt indtræde i en kemisk Forbindelse, det var et Atom af Ele- mentet, at altsaa de relative Vægter, som man ved Observatio- nerne fandt at tilkomme disse mindste Dele, tillige vare de re- lative Vægter af Atomerne, som da bleve Enhederne, og betragte som uvæsentlige de Uoverensstemmelser og Uregelraæssigheder, som derved tilfaldt Atomerne, hvad deres fysikalske Egenskaber angik? Eller skulde man betragte Elementernes Volumina som væsentligc og angive de relative Vægter af lige s tore Volumina og betragte disse som Enheder? Eller skulde man lade andre fysikal- ske Egenskaber saasom den specifike Varme, Isomorphismen o. s. v. være afgjorende i Bestemmelsen af Enhederne for Elementerne? Alle disse Udgangspunkter ere forsogte ved Opstillingen af de kemiske Systemer, uden at man dog har kunnet være konse- kvent i Gjennemforolsen. Folgen deraf er da ogsaa, at der hersker en stor Uoverensstemmelse og Forvirring mellem de for- skjellige Kemikeres Udtryksmaade for en og samme Ting. En kalder en vis Mængde af et Element et Atom, medens en An- den kalder den samme Mængde to Atomer; Begreberne Æqui- valent og Atom bruges dels om hinanden dels med forskjellig Betydning *). For den folgende Udviklings Skyld ville vi her dvæle ved nogle af disse Anskuelser. Da Gay-Lyssac paaviste, at Vand bestod af to Volumina Vandstof og et Volum Surstof, indsaa man det Vilkaarlige i Dalt on s Forudsætning. at Vand bestod af et Atom Vandstof og *) Vi ville i (let Folgcmlc foråt uiulgaa Misfovötaacl.^e fccuyttc os af Udtrykket „kemisk Enlicd," hvor det j;j:eUler at udtrykke uden no- gtsdele Surstof med 2 Vægts- dele Vandstof. Ved de mange — man lægge vel Mærke til „mange" ; thi deres Tal er sikkerlig flere Hundrede — med Sik- kerhed kjendte Reaktioner i den organiske Kemi, hvor Vand enten indtræder i eller udtræder af en Forbindelse, finde vi og- saa, at aldrig 8 Vægtsdele Surstof og 1 Vægtsdel Vandstof, men altid 16 Vægtsdefe Surstof og 2 Vægtsdele Vandstof eller et Multiplum heraf sættes i Bevægelse. Da hver af disse 2 Vægts- dele Vandstof kan optræde i andre Reaktioner som en selvstæn- dig kemisk Enhed, saa kunne vi ikke anläge, at Vand bestaar af en Enhed Surstof og en Enhed Vandstof; men vi maa anse det som sikkert, at Vand bestaar af en Enhed - Surstof, som vejer 16 og to Enheder Vandstof, hvoraf hver vejer 1, altsaa H^O. Hvad der maa ansees at være bevist i den organiske Kemi, har man ingen Grund til at antage ikke ogsaa skulde finde Sted i den uorganiske. Naar man i den store Mængde organiske Forbindelser, om hvis Konstitution der ingen Tvivl er eller ial- fald om hvis „Molekyl" *) Alle ere enige, finder, at vel Vand- *) Den mindste Mænf^de af et snmracnsat Legeme, der kan beståa som saaduut. De surstoffioîdige Syreradikalers Theori. 293 stoffet men aldrig Surstoffet har en Koefficient, der er et iilige Tal, saa maa man være berettiget til at nære Tvivl, om de Formler i den uorganiske Kemi, hvori der forekommer et ulige (ueffent) Antal Surstofatomer, virkelig betegne et Molekyl af Forbindelsen. Hvad vi have anfört om Surstof gjælder ogsaa, ja maaske med cndnu större Sikkerhed om Kulstoffet. Man kjender ingen organisk Forbindelse med et ulige Antal Kulstofatomer, og naar man betænker, at i de utallige Reaktioner i den or- ganiske Kemi, hvori Kulsyren optræder enten som Kompositions- produkt eller som Dekompositionsprodukt, dette altid sker som C2O4 eller nC204, saa har man ogsaa her den kraftigste Op- fordring til at fastsætte Kulstoffets Atomvægt til 12. Om vi af Svovl- (Selen- & Tellur-) ï'orbindelsernes Re- lationer til Surstofforbindelsernc slutte, at Svovlets og Surstof- fets Atomvægter forholde sig til hinanden som 2:1, og som Folge heraf fordoble Svovlets Atomvægt fra 16 til 32, saa ville ogsaa de, rigtignok temmelig faa med Sikkerhed kjendte organi- ske svovlholdige Forbindelser give os Medhold heri; thi man kjender ikke med Sikkerhed nogen organisk Forbindelse med et ulige Antal Svovlatomer (S "=^ 16). Det horer ikke hid for hvert enkelt Element at anfore, hvorledes man af deres Forbindelser har sluttet sig til de nu brugelige Atomvægter. Vi ville her kun behandle nogle Punk- ter, hvori nærværende Thcori forer til Resultater, der ere væsent- lig forskjellige fra de almindeligt gjældende. Sesquioxyderne og Oxyderne RO.^ & R,jO. Naar vi tinder, at 99 Vægtsdele Platin i Platinoxyd op- træder med dobbelt saa stor kemisk Værdi som den samme Mængde Platin i Platinoxydul; naar den samme Elektricitets- â94 iPeter Waao-e. t5 mængde, som af et Kalisalt iidskiller 39 Vægtsdele Kalium, af et Jernoxydulsalt uciskiller 28 Vægtsdele Jern, men af et Jern- oxydsalt derimod kun 18,66 C^^'-^a X 28) Vægtsdele Jern, saa nødsages vi at antage forskjellige kemiske Enheder for et og samme Element, hvis vi ved vore Enheder ville udtrykke Stør- relser med en bestemt, uforanderlig kemisk Værdi og Virkekraft. Det er dog virkelig en Urimelighed at sige, at Jernoxyd bestaar af 2 Atomer (56) — eller endnu værre, hvis man sætter Æqui- valent ensbetydende med Atom, af 2 Æquivalenter — Jern og 3 Atomer Surstof, naar man i alle Reaktioner finder, at disse 56 Vægtsdele Jern altid optræde med tredobbelt saa stor ke- misk Værdi som Fe = 28 eller K = 39. Sættes saaledes til et neutralt Jernoxydulsalt og til et neutralt Jernoxydsalt lige- store Mængder Kali, saa fældes ikke i begge Tilfælder samme Kvantitet Jern. Medens der nemlig i forste Tilfælde for hver 39,2 Vægtsdel Kalium fældes 28 Vægtsdele Jern, fælder den samme Mængde Kalium af Oxydsaltet kun 18,66 Vægtsdele Jern. For af et neutralt Jernoxydsalt at fælde 56 (= 3 X 18,66) Vægtsdele Jern behøves altsaa 3 X 39 Vægtsdele Kalium. Disse 56 Dele Jern i Jernoxyd kunne derfor ikke være „to Atomer" af det Jern, som er i Jernoxydul; thi hvis saa var, da Vilde de have samme Værdi som 2K*, men de ere Væg- ten af en treatomisk Enhed Jern*). Det maa derfor være *) Ogsjva i Cyan-Jern-Radikalernc og deres Forbindelser kunne A-i paa- vise samme Forskjel i Jernct> Værdi som hos Jernet i dets Oxydul og- dets Oxyd. Medens man i Fcrrocyankalium Cy^Fe.K har Jern- oxydul-Jernet, liar man i Fcrridcyaukalium CygFcjK;, derimod Jern- oxyd-Jernet, hvor altsaa Fcj er af samme Værdi som K, eller Cys. Kun under denne Forudsætning bliver i begge Tilfælder Summen af Metallernes Værdicr lig Cyanatomcrnes Værdi (3 = 1 -f- 2 og 6 = 3 -|- 3j, og kun under denne Forudsætning kunne vi foi*staa, hvorledes Radikalet Ferrocyan Cfy, kan være toatomisk, medens Ra- dikalet (2 Cfy), Ferridcyan er treatomisk. Naar nemlig et Radikals Værdi er lig Differentscn af dets Bestanddeles Værdi (en Regel, De surstofholdig-e Syreradikalers Theori. 295 rigtigt at fastsætte for de Stoffer, som kunne have forskjellige ke- miske Værdier, forskjellige Storrelser som deres kemiske Enheder. Den Lethed, hvormed Elementerne gaa over til de saa- kaldte allotropiske Modifikationer, forer os ogsaa hen til den Tanke, at der enten maa kunne f. Ex. ved Lysets eller Varmens Indvirkning forcgaa Forandringer indenfor selve den kemiske Enhed, hvorved dennes Egenskaber forandres (Platinet i dets Oxyd er i kemisk Henseende virkelig forskjellig fra Platinet i dets Oxydul), eller ogsaa at to ensartede kemiske Enheder kunne ti Isammen danne en ny Enhed med nye kemiske Egenskaber. Efter hvad vi have forudskikket om de kemiske Enheders Forhold til Tyngdeatomerne, vil ogsaa denne Antagelse af for- skjellige Enheder for et og samme Element falde meget naturlig. Antage vi nemlig, at den rnindste Mængde Jern, som i Jern- oxydul optræder kemisk virksom, indeholder en Gruppe af 28 eller 2800 . . . Tyngdeatomer med samme kemiske Værdi som 3900 .. . Tyngdeatomer Kalium, saa beJieve vi kun at tænke os, at i Jernoxyd have 5600 af disse Tyngdeatomer Jern gruppe- ret sig sammen — maaske paa en anden Maade — til en an- den kemisk Enhed med den tredobbelte kemiske Værdi. Lige- som vi i den organiske Kemi have Æthylen C2H4 og Butylen som vi senere skulle komme at behandle), saa maa Ferrocyan (Cy^Fe) have Værdicn 2, da 3 — 1=2 og Ferridcyan CyeFe.; Værdien 3, da 6—3=3. Sættes Ferrocyankalium til et Jcrnoxydsalt, faar man For- bindelsen 3 Cfy -f- 4 Fe (Berlinerblaat), hvor de tre Molekyler Fer- rocyan tilsammen have Værdien 6, og de 4 Fe ikke Værdicn 4, men deriraod som stammende fra Oxydet Værdien 6 = 2 Gange Oxydets treatomiske Enhed. Ved denne Antagelse, men ogsaa kun herved, bortfalder altsaa det Usædvanlige som Sammensætningen af denne Ferrocyanforbindelse synes at frembyde i Sammenligning med de øv- rige Ferrocyanmetaller. Det ved Tilsætning af Ferridcyankalium til et Jernoxydsalt fremkomne blaa Bund fald af Sammensætningen 2 Cfy -|- 3 Fe er sammensat aldeles analogt med de øvrige Ferrid- cyanmetalforbindelser. Jernoxyd- Jernet har man kaldt Ferric um og Jernoxydul- Jernet Ferrosum. 20 296 Peter Waage. C4Hg begge med samme kemiske Værdi (=2H), have i den uorganiske 1000 Tyngdeatoraer Kviksolv af samme Værdi som 3900 Kalium, men ogsaa 20000 Kviksolv = 3900 Kalium. Ligesom Atomgruppen C3H5 i Akrylalkohol er = H, men i Glycerin = 3H, er i Platinoxydul Pt(99) -= K, medens i Pla- tinoxyd Pt(99) er = 2K. Platin i Platinoxyd og Platin i Oxydulet indeholder det samme Antal Tyngdeatoraer, men vi maa tænke os disse grupperede paa forskjellig Maade i dem begge, siden de optræde med forskjellige kemiske Egenskaber, forskjellig Værdi. Den Betegnelsesmaade, man vælger foråt adskille de for- skjellige Enheder af samme Element, er mindre væsentlig, naar man kun er kommen overens om, hvilke Størrelser ere Enhe- derne. Man (Gerhardt) har udtrykt dette Forhold ved at redu- cere Enhedsvægterne for Metallerne i Sesquioxyderne og i Oxy- derne af Formelen RO^ til Enhedsvægter med samme kemiske Værdi som i Oxyder af Formel RO og betegnet disse nye En- heder med fe (=18,66-= § X 2 8) er (— 17,47 = § X 26,2), pt (= 49,5 = J X 99) o. s. v. Herefter vilde f. Ex. Jern- chlorid have Formelen fe Cl. Denne Formel udtrykker imidlertid neppe Jernchloridets Molekyl, thi efter de nyeste Undersogelser *) udgjør denne Mængde kun 5 saa stort Volum som 0 (16) ', Chloraluminium alCl gi- ver ogsaa kun J Volum. Den store Lethed, hvormed Sesqui- oxyderne danne basiske Salte, den hyppige Forekomst af just 3 (rO) i Dobbeltforbindelser, f. Ex. i Alunerne, i Oxydoxydulerne, Jernchloridets ovennævnte store Damptæthed, — alle disse Ora- *) De ville, Annalen der Chemie und Ph. B. CV, 216, fandt Jernchlo- ridets Fe Cl" Dampta-thed at være 11,39; bergnet til en Kondensa- tion paa 2 Volum (0 = 8) 11,25, for C iloraliiminium AI.CI3 fundet Dampt. 9,34-9,35, beregnet paa 2 Vol. 9,31. De siirstofholdige Syreradikalers Theori. 297 stændigheder gjor det til mere end sandsynligt, at den mindste Mængde Jern, som i Jernoxyd optræder kemisk virksomt, ikke er 18,6 Vægtsdele, men 56 Vægtsdele Jern. Hvor simpelt end Sesquioxydernes Forbindelser lader sig udtrykke ved Gerhardts Skrivomaade, er man dog udentvivl Sandheden nærmere ved at bibeholde de forrige Mængder (56 Vægtsdele Jern, 27,4 Vægts- dele Aluminium o. s. v.) som Enheder for disse Forbindelser. Men disse 56 Vægtsdele Jern er ikke to Atomer Jern, det er en ny, treatomisk Enhed, disse 99 Platin i Platinoxyd er en ny toatomisk Enhed. Denne Opfatning af Forholdet kunde maa- ske udtrykkes derved, at Oxyderne R^Os fik Formelen r^Oj, r') eller efter nærværende Theoris Skriveraaade -SrO^ (0=16), hvor da r^ med Hensyn til Vægt var =^= 2 R og Koefficienten opad til hojre skulde betegne Værdien, fremdeles at Oxyderne RO.2 ilk Formelen r'^O-i, efter Typetheorien 2? O.^, hvor r* var toato- misk og i Vægt ^= R, samt endelig at Oxyderne R^O fik Formelen r( rO eller, naar O sættes =^ 16^ j-i^' hvor r ligesom i første Til- fælde med Hensyn til Vægt er ^= 2 R, men med Hensyn til Værdi enatomisk. Hvis man som ovenfor gjort fastsætter Svovlets Enhedsvægt til 32, saa maa vi. da de svovlsure, mangansure og chromsure Salte ere isomorfe, antage, at Enheden for Mangan i Mangan- syre vejer 55,2 (^^ 2 X 27,6), for Chrom i Cljrorasyre 52,4 (= 2 X 26,2) og i Analogi med det Foregaaende betegne disse Enheder ran^ og er", saavel i Vægt som i Værdi -=^ 2 Mn & 2 Cr. og da i Overmangansyren den samme Mængde Mangan (55.2) har samme keroiske Værdi som 35,5 Cl = 5 S = H, saa betegne vi Manganet i denne Forbindelse med mn. Enhederne for Elementerne blive saaledes følgende (Tab. L), inddelte efter deres kemiske Værdi i en a t om i ske, d. e. ved 20* à98 Peter Waage. Substitution, ved dobbelt Dekomposition og i en galvanisk Kjæde med samme Værdi som et Atom Vandstof, H ^=1, toatomiske == 2 H og treatomiske =3 H (og firatomiske ^= 4 H). De hosføjede Tal angiver de relative Vægter af de m in ds te Dele af Elementerne, som kunne udtræde af eller indtræde i en kemisk Forbin- delse; vi kunne altsaa om disse Enbeder med Rette bruge Navnet „kemiske Atomer" d. e. ved kemiske Kræfter udelelige Størrelser. Et Blik paa Tab. I viser os, at de nye Enheder, hvis Symbo- ler alle ere betegnede med smaa Bogstaver (r"|, for alle Elemen- ter have en dobbelt saa stor Vægt som de ældre (R), naar und- tages for Tin, Bly, Platina og Titan, hvor Symbolerne sn"^, pb", pt* & ti^ have samme Vægt som Sn, Pb, Pt & Ti. Tallet opad tilhojre angiver overalt Enhedens Værdi; tindes intet Tal, er Værdien == 1. Af Tab. II Rubrik 4, hvor Atomvægterne ere opstillede fi*a et rent kemisk Standpunkt, alene efter Elementern es kemiske Funktioner, vil man kunne se, at disse Enheder langt bedre til- fredsstiller Fordringerne med Hensyn til det specifike Volum og den specifike Varme samtidig end hver af No. 1, 2 og 3. Radikaler. Ved Gay- Lu ss a es Opdagelse af Cyan (1815) lærte Ke- mikerne at kjende en ny Art Forbindelser, der i mange Hen- seender forholdt sig aldeles som Elementerne. Især var det i den organiske Kemi, hvor man troede at gjenfinde lignende For- bindelser. Den uhyre store Mangfoldighed af Kombinationer mellem Kulstof, Vandstof og Surstof maatte her ligesom paa- tvinge En den Tanke, at flere eller færre af disse Bestanddele vare tilstede i en nærmere Forbindelse med samme Funktioner som et Element, og det især, hvis man efter Berzelius's Me- ning i den organiske Kemi skulde betegne Forbindelsernes Sam- De surstof hold ige Syreradikalers Theori. 299 mensætning efter de samme Principer, som raadede i den uor- ganiske. Liebig iidtaltc derfor den Mening, at Hovedforskjel- len mellem de organiske og de uorganiske Forbindelser var den, at Atomgrnpper (Radikaler) vare for hin, hvad Elementerne vare for denne. Man niaatte da tænke sig, at i den uorganiske Kemi vare Forbindelserne saa simple, at man kunde opfatte dem som direkte Kombinationer af Elementer eller som Kombinationer af binære Forbindelser, medens man i de mere komplicerede orga- niske Forbindelser maatte gruppere sammen Elementer til Radi- kaler med samme Funktioner som Elementerne. At man ikke har været konsekvent heri, viser f. Ex. at man har tilladt Radikalet Ammonium, N H4, i den uorganiske Kemi, og at man ikke er berettiget til at udelukke „Radikaler" fra denne Del af Kemien beviser blandt andet den Omstændighed, at de chlorsure Salte ikke fældes af Sølvsalte. Vi se heraf ty- deligt, at Chloret her ligesom i de organiske Radikaler er i en nærmere Forbindelse med en Del af Saltets evrige Elementer. Af den folgende Udvikling vil Radikalers Berettigelse ogsaa i den uorganiske Kemi endnu tydeligere fremgaa. Naar vi ved at lade forskjellige kemiske Agentier indvirke paa et Stof A finder, at de derved fremkomne Stoffer B, C, D o. s. v. alle indeholde en Del af A's Bestanddele uforandret, saa sige vi, at denne uforandrede Atomgruppe, som er fælles for dem alle, er et Radikal. Ofte viser sig et saadant Radikal ved mere iudgribende Aktioner igjen at være sammensat af 2 andre, mere enkelte Radikaler. Af Benzoesyren og dens Forbin- delser kunne vi saaledes ved forskjelh'ge Reaktioner fremstille Vandstof-, Chlor-, Brom-, Jod-, Cyan- og Amid-Forbindelsen af en Atomgruppe C7H5O. Denne Atomgruppe betragtes derfor som Radikalet i Benzoesyren og dens Derivater. Ved stærkere virkende Agentier spalter imidlertid denne Atomgruppe sig igjen i CO og CgHs. Radikalet C7H5O, Benzoyl kan derfor betrag- 300 Peter Waage. tes som saramensat af Radikalerne CO, Carbonyl og CgHg Phenyl. Da Analysen ingen Oplysning giver os om, hvorledes Atom- griipperingen i Forbindelserne er, og forskjellige Agentier som oftest udskille forskjellige Atomgrupper af et og samme Stof, er det meget naturligt, at man har antaget forskjellige Radika- ler i samme Stof og derefter skrevet dets rationelle Formel paa forskjellige Maader. Da man ingen Midler har til med absolut Sikkerhed at kunne afgjere, hvilken Formel er den rigtige, saa har Spekulationen her temmelig frit Raaderum. Et Exempel vil bedst belyse dette. Yed at behandle Solv med Salpetersyre- hydrat NOgH*) faar man NOgAg, sættes hertil Jern, faar man NOgFe. Salpetersyrehydrat og de salpetersure Salte kunde man herefter tænke sig havde Atomgruppen NO« fælles eller til Ra- dikal. Behandler man derimod NOgAg med Chlorgas, danner sig NO5, AgCl og O, hvorefter man kunde slutte, at de salpe- tersure Salte indeholde Radikalet NO5. Opheder man enten NOgH eller et salpetersurt Salt, saa bliver Atomgruppen NO4 fri; eller behandler man et organisk Legeme med NOgH, saa træder ofte NO4 i Forbindelse med en Del af det organiske Le- geme. Herefter havde man Grund til at antage Radikalet NO4 i Salpetersyren. Under andre Omstændigheder kan af Sal- petersyren eller dens Forbindelser udtræde NO-i eller endog N, saaledes at man har 5 forskjellige Atomgrupper , som kunde være Radikalet i Salpetersyre. Hvilken af disse skal man nu vælge? Vi ville ikke her indlade os paa at drofte, hvorledes man har troet rettest at kunne besvare et saadant Sporgsmaal; hvor- ledes man snart har troet, at et Stofs Dekomposition ved en *) For at kunne udtrykkc Forholdene ved dette Exempel udcii Forinel- fordoblinj? belioldes her 0 = 8. De surstofholdige Syreradikalers Theori. 301 galvanisk Sojle, snart andre Dekompositionsmaader, snart et Stofs Dannelsesmaade afgav den sikreste Vej til at finde dets Konstitution, eller lettest robede, hvilke dets Radikaler vare. Vi skulle snart se, at vi i Substitutionslæren har en langt lettere og sikrere Vcj til at finde disse Radikaler; forst skulle vi imid- lertid dvæle noget ved Radikalernes kemiske Værdi. Vi have tidligere sogt at frernhæve, hvor overordentlig vig- tigt det er for en klar, sikker og letvindt Fremstilling af de ke- miske Processer, at man kommer paa det Rene med, ikke alene hvilke de kemiske Enheder ere og hvilke relative Vægter, der tilkommer enhver af disse, men ogsaa hvilken kemisk Værdi disse Enheder have i Forhold til hinanden. Det samme gjælder ogsaa for Radikalerne; disse ere ogsaa kemiske Enheder, hvis Vægt og Værdi man maa mærke sig. Ligesom ved Atomerna udtrykke vi Radikalernes kemiske Værdi ved at inddele dem i enatomiske (= H), toatomiske (=^ 2 H) og treatomiske (- 3 H). Et andet Sporgsmaal bliver at finde de Love, hvorefter Atomerne sammentræde til et Radikal af en bestemt kemisk Værdi; thi at Radikalernes Værdi lovmæssig betinges saavel af hvert af de konstituerende Atomers Værdi som af disses Antal, er noget, som man vel ikke kan tvivle om. Vi kjende neppe disse Love tilstrækkelig og kunne saaledes ikke fra et Radikals Bestanddele altid slutte os til det færdige Radikals Værdi, ja vi kjende ikke engang med Sikkerhed alle Atomers Værdi (f. Ex. Kulstoffets). Naar Gerhardt har opstillet den Lov, at, naar to Radi- kaler forene sig sammen ved simpel Addition til et nyt Radikal, da er Værdien af dette nye Radikal lig Difterentsen mellem de sanunentraadte Radikalers Værdi, saa holder den vel Stik i mange Tilfælder, men den kan dog ikke uden visse Hjælpehypothe- ser og Forudsætninger anvendes overalt. Efter dene Lov forkla- 302 Peler Waage. res vel, hvorledes Acetyl C-2H3 0 er enatomisk, da dets Bestand- dele Carbonyl CO er toatomisk og Methyl CH3 er enatomisk (2 — 1^=1) og fremdeles kan, forudsat at Kulstoffet har Værdien 4, efter samme Lov — naar vi istedetfor Radikal sætter Atom — ogsaa forklares, at Carbonyl er toatomisk (4 — 2=2), at Methyl er enatomisk (4 — 3=1), at Svovlsyrens Radikal SO^ er toato- misk (2 — 4=2); men hvorfor er da Æthyl C.2H5 enatomisk, da 8 — 5—3, Amyl C^Rn enatomisk, da 20 — ll-=9 og Æthy- len C2H4 toatomisk (8 — 4^4); hvorledes kan Atomgruppen C3H5 i Acrylforbindelserne være enatomisk, men i Glycerinforbindel- serne derimod treatomisk? Om man med en anden Værdi for Kulstoffet paa lignende Maade vil prove at anvende denne Lov direkte paa disse For- bindelsers mest enkelte Bestanddele, Atomerne, vil man allige- vel ikke komme til noget Resultat. For at kunne anvende denne Lov paa disse og overhove- det paa alle Radikaler med et hojere Antal Kulstofatomer, maa man tænke sig, at disse Radikaler igjen ere sammensatte af andre Radikaler og disse atter sammensatte o. s. v. Nogle Exempler ville bedst belyse dette. For at forklare, at Æthyl C.2H5 er enatomisk, kan man tænke sig dette Radikal sammensat af Atomgrnppen CH3 og CH3, hvoraf da igjen den forste maa være toatomisk (4—2=2) og den anden derimod enatomisk (4 — 3 = 1). Man fik da CH2 2 — CH3 == C,H5 . . C.,H5 CH.,-^ -—^ — ^,"«-' Propyl CaHr er enatomisk fordi — -— ^ —>--*• 1 = 1 ^^ ' -^ 1 _ 2 = CaHj^, ^ , _, ^, . , , C3H7 CH.» = C4H9, ^— ^-^^ Bntyl C4Hg ogsaa enatomisk da — - — — ^^ — » — 1 1-2=1 C4HÇ, CH.1 = C5H,, Amyl C5ÏI1 1 ogsaa enatomisk da — - — — -— .^.^ o. s. v. 1 — 2 = 1 for alle Led af denne homolo"re Række. De surstotlioldige Syreradikalers Theori. 303 Æthylen C2H^ kunde tænkcs at indeliolde et enatomisk Ra- dikal CII3 og et treatomisk Radikal CH og maattc saaledes blive toatomisk (3—1^^2). Det cnatomiske Radikal C3H5 be- staar maaske af Radikalerne C.,Hj (Æthylen) -^ 2 og CH = 3, medens del treatomiske Radikal C3H5 kunde beståa enten af C,H3 og CH2 8—3 4-2 eller af CH., CH.> CH. 5 - 2 --3 ^2^2=0 3 Paa disse og lignende Maader kunde man nok gjore oven- nævnte Lov anvendelig overalt, men da man, som det af oven- anførte Exempler vil sees, i saa Tilfælde ofte maatte ty til Hy- potheser, der om end ikke faktisk urigtige dog tildels staa tem- melig blottede for experimentel Støtte, saa bliver der tilsidst in- gen anden Udvej end at erklære, at man endnu savner Data til overalt at kunne paavise et paa Experimenter støttet lovmæssigt Forhold mellem et Radikals Bestanddeles Værdi og det færdig- dannede Radikals Værdi. Efter saaledes at have gjort Rede for, hvilke Størrelser vi ved Studiet af de kemiske Kræfter have at gaa ud fra som En- heder, og hvilke forskjellige Værdier Enhederne have, kunne vi gaa over til at betragtc, hvorledes disse træde sammen til sam- mensatte Legemer, og hvorledes igjen disse indvirke paa hinanden. //. De7i gjensidige Substitution. Atomerne og Radikalerne ere nu de Størrelser i Kemien, som ved sin Juxtaposition danne Molekylerne af de forskjellige Legemer. En Forening mellem disse Atomer eller Radikaler eller en Splittelse af en saadan Forening er det vi kalde en ke- misk Reaktion, en kemisk Procès. 304 Peter Waage. Efter den i lang Tid raadende dualistiske Opfatning bestod de kemiske Processer fortrinsvis i en Samraentræden eller Ad- skillelse af elektrokemisk modsatte Atomer eller Radikaler; en gjensidig Udvexling af Atomer i to Forbindelser kunde kun ske med elektrokemisk nærstaaende Atomer. I alle Forbindelser og i alle Reaktioner maatte man kunne gjenfinde en elektropositiv og en elektronegativ Bestanddel; tbi Stoffernes elektrokemiske Ka- rakter ansaaes som det Væsentlige. Efteråt Laurent og Dumas havde paavist, at enkelte Elementer saasom Cblor kunde erstatte andre Elementer som Vandstof i Forbindelser, uden at det oprindelige Legemes karak- teristike Egenskaber i nogen væscntlig Grad derved forandredes, kunde Berzelius's dualistiske Theori ikke længere holde sig. Naar to hinanden i elektrokemisk Henseende saa aldeles mod- satte Stoffer som Chlor og Vandstof Atom for Atom kunde træde i hinandens Sted i en Forbindelse og denne ikke destomindre bibeholdt sine karakteristiske Egenskaber, saa kunde man ikke andet end erklære den dualistiske Theori i sit Væsen for falsk. "Ved sine nye Ideer bragte vel Laurent den gamle Bygning til at ryste i sine Grundvolde, men dermed stod der ingen ny fix og færdig. Der maatte hengaa en rum Tid, for Berzeli- us's Theori, der i den Grad havde gjennemtrængt Kemien, kunde fortrænges, for de nye Ideer kunde antage en saadan Form, kunde saaledes organiseres, at de ganske kunde træde i dens Sted. I Begyndeisen gik .man til Yderligheder. Elemen- ternes kvalitative Natur havde nu intet at betyde; Atomets Plads i Forbindelsen, Atomgrupperingen var derimod det Væsentlige. Dum a s 's kemiske og mekaniske Typer og Laurents Kjær- netheori vare Konsekventserne, eller om man vil, de umodne Frugter af denne nye Retning. De smagte ikke paa Grund af sin komplicerede og tildels unaturlige Form. De siirstofholdige Syreradikalers Theori. 305 Heldigere har unegtclig Gerhardt været i at benytte Laurent og Dumas's Resultater om Substitutionerne. Bortseet fra den Betydning, hvori Bi'grebet Substitution brugtes i Dumas' s Typetheori og i Laurents Kjærnetheori, var dette Ord indfort og almindelig anerkjendt i Videnskaben om den Udvexling af Atomer, som foregik indenfor et Radi- kal. Gerhardt har lagt noget mere i dette Ord. Han an- vender det foruden i ovennævnte Tilfælde ogsaa saavel om Ato- mer og Radikaler, som erstatte Vandstof i Typerne (Gerhardts), som om den gjensidige Substitution, eller som det hedder, den dobbelte Dekomposition. Denne udvidede Betydning og Anven- delse af Begrebet Substitution — speeielt om dobbelte Dekora- positioner — maa ansees som særdeles karakteristisk for det Gerhardtske System*). Han har nemlig paavist, at man kan opfatte de allerfleste kemiske Processer som dobbelte De- kompositioner, og derved kunnet analogisere mange kemiske Reak- tioner, som, udtrykte efter den almindelige Skrivemaade, faa Ud- seende af at være ganske forskjellige. Foråt kunne udtrykke alle Reaktioner i Form af dobbeUe Dekompositioner maatte han imidlertid fordoble de brugelige Formler for en stor Del Legemer **), — en Fordobling, hvis Berettigelse vi i sidste Afsnit skulle drøfte. Det fri Vandstof, det fri Chlor er efter Gerhardt ikke et Atom af disse Elemen- ter, ikke H og Cl men en Forbindelse af to Atomer; Vandstof TT Ç\1 ^^ ul ^S Chlor er p, i. Det samme gjælder for de ivrige Eie- *) Han taler ogsaa selv om sin „méthode unitaire" og sin „notation unitaire," fordi han har valgl „une unité de molécule" (Vandtypen) og „une unité de réaction" (den gjensidige Substitution eller dobbelte Dekomposition). ♦*) Nemlig Elementer og Radikaler i fri Tilstand, vandfri Syrer og Ba- ser samt Ætherne. et men to 306 Peter Waage. menter. Ogsaa Radikalerne i fri Tilstand bestaar af et Aggre- gat af saadanne, parvis forenede Radikaler. Æthyl i fri Til- stand er ikke C2H5 men q^jj^ Î • Æther og Kali indeholde ikke Atomer Æthyl og to Atomer Kalium, n^^r^ ( O og j^> O. Disse saaledes forandrede Formler betegne de mindste Mæng- der af Stofferne, som kunde indkomme i nogen Reaktion eller som kunne beståa for sig; de kunne betragtes som Individer af Stoffet, som er Species. De beståa alle af to eller flere kemiske Atomer, som de kunne udvexle mod andre, og de udtrykke alle paa faa Undtagelser nær det samme Volum i Gasform *). Disse Mængder svare i sit Begreb aldeles, men i sine Formler kun tildels til, hvad man ialmindelighed kalder et „Molekyl*' af et Legeme; vi ville istedet derfor om disse Størrelser benytte Ordet Typemolekyl. Mellem disse er det nu at alle kemiske Pro- cesser maaske udelukkende som dobbelt Dekomposition foregaa. Vi give her som Exempler nogle Reaktioner, som man ialmin- delighed ikke opfatter som dobbelt Dekomposition. Zink og Salt- syre giver Vandstof og Chlorzink paa folgende Maade y^\ + H) __ Zn) , Zn^ , Zn| , Hl Hl , Cl| CH - li] "^ Cl* «g ^^^'°*^^^ r\ + Cl( ~ H( + Zn(, eller H og Zn bytte Plads i Zn) ~^ w7' saaat man faar ^jf CM Zn) Cl I + -~, men ikke saaledes Zn + HCl = ZnCl + H. Chlor- CV *) Hvis mau vedbliver at benytte Volumet af et Atom Surstof som En- hed, udtrykke disse Mængder 2 Volumina (0=16) svarende til, hvad man ialmindelighed betegner med 4 Vol. (0=8). De surslofholdige Syreradikalers Theori. 307 gas og Vandstofgas give Saltsyre ved dobbelt Dekoraposition H 1 ~^ Cl (^^^ I Cl 1 f ogikkeCl+H-^ClH ved direkte Forening. Naar man ved at ophede Cyankviksolv faar Cyan og Kviksolv, da er Reaktionen "^j ^_ gj = Hgj ^. Cyj ^^ .^^^ ^^^^ _ Hg -|- Cy. Kalilud og Svovlvandstof give Kaliumsulphhydrat og Vand, l^j O + Hj S = }{[ O + ^j S. ///. Typerne. De Størrelser, som vi have kaldt Typemolekyler, er det, som danne Kemiens Stof; disse er det, det gjælder at klassilice- re, at ordne i et System. Naar vi tage i Betragtning den uendelige Mangfoldighed af Kombinationer, som ere mulige mellem det Antal en-, to- og treatomiske Atomer og Radikaler, som man kjender, og vi der- næst undersoge vore Typemolekyler, da maa vi erkjende, at vi i Naturen kun have faa af disse Kombinationer repræsenterede. Vi finde saaledes, at et enatomisk Atom forener sig aldrig med et toatomisk eller et treatoraisk, heller ikke at et toatomisk forener sig med e t treatomisk til et Typemolekyl *), men at de *) Det kunde synes vel meget sagt „aldrig," da der dog opføres i Lære- bøgerne mange Forbindelser af denne Art. Vi ville hertil bemærke, at Formlerne for de Forbindelser, som angives at indeholde uensgjæl- dende Atomer i Forholdet 1 -1- 3, 1 + 2 eller 2 -j- 3 (hver 1 be- tegner et enatomisk, 2 et toatomisk og 3 et treatomisk Atom eller Radikal), sikkerlig som oftest kun udtrj-kke Mængde forholde t af Bestanddelene, men ikke den Mængde, som danner Typemolekylet. Hvad Forbindelser af Sammensætningcn 2 + 3 angaar, saa have vi ved Sesquioxydeme sagt at bortrydde den Undtagelse, som dette Til- 308 Peter Waage. saa godt som udelukkende forekommende Kombinationer ere en- ten et enatomîsk med et enatomisk, et toatomisk med et toato- fælde synes at fremhyde. Forholdene 1 -f" 2 og 1 -|- 3 have vi ogsaa for Basernes Vedkommende ved samme Lejlighed berört. Hvad andre Forbindelser af samme Sammensætning angaar f. Ek. Vand- stofhyperoxyd og de øvrige Hyperoxyder (se disse), Halvchlorsvovl, Kvælstofoxyd, Kvælstofoxydul o. s. v,, da maa man udentvivl for- doble Formlerne for disse Stoffer, hvis man vil udtrykke deres Type- molekyl. Den brugelige Formel for Halvchlorsvovl f. Ex. CIS udgjør (67,5 'X .■ = 14,4y, Forholdet bliver jo rigtignok det sam- Cl S I me om vi fordoble Formelen, men naar vi skrive Formelen p, ç, ( saa kunne vi anse Forbindelsen bestaaende af 2 enatomiske Radika- ler, der svare til Radikalet i Chlorsyrling. og indenfor selve Radikalet kan Forholdet mellem Bestanddelene gjerne være 1 -f" 2, eller 1 + 3 eller 2 -f- 3 eller 1 + (1 -f- 1 -f- 1) o. s. v., ja disse Forholde høre her (i Radikalerne) endog til det sædvanlige. Et Typemolekyl træder ikke som saadant i Forbindelse med et Atom eller Radikal og det optrædcr heller ikke substituerende i Typerne. Det synes som om dets Evne til at kunne forbinde sig med andre Legemer er for- mindsket ved den ligelige Fordeling af cnsgjældende eller uensgjæl- dende Atomer eller Radikaler i sammel .[ > -f- 2, 1 + 3 )• Bestanddelene i Typemolekylet synes at være i Ro, at holde hinan- den i Ligevægt just paa Grund af dette Forhold af deres Værdier. Naar vi ved et andet Agens derimod forsøge at skille disse Bestand- dcle fra hinanden, da optræder hver for sig med den Affinitet, som efter dens Natur tilkommer den (ofr. om status nascens i sidste Af- snit); de stræbe da strax at retablere Ligevægten og forene sig en- ten med et ensartet Atom eller Radikal {med sig selv) eller med en Bestanddel af en anden Art til et Typemolekyl. Reaktionen bliver i ethvert Tilfælde en dobbelt Dekomposition. Atomet enkeltvis og Ra- dikalet enkeltvis er det altsaa vi tinde begavet med en Stræben efter at forene sig med et andet Atom eller Radikal til en Forbindelse, til et Typemolekyl. Maaske denne Stræben just er betinget af dette ul ige Forhold i Værdien af Bestanddelene, — for Radikalets Ved- kommende af et Overskud af Værdi hos en af Bestanddelene; maa- ske man endog kan slutte omvendt, at ethvert Radikal maa in- deholde Bestand dele i et saadant Forhold, at en af dem er tilstede i Overskud med Hensyn til Værdien. (Sammenl. om Radik. Pag. 305 seqq.). De surstofholdige Syreradikalers Theori. 309 misk og et treatomisk med et treatomisk eller to enatomiske med et toatomisk eller tre enatomiske med et treatomisk. Naar man nu valgte et alraindeligt Udtryk for hver af disse Kombi- nationer, saa havde man heri ligesom Forbilleder eller Modeller for alle kemiske Forbindelser. Naar vi ved 1 betegner et en- atomisk, med 2 et toatomisk og med 3, et treatomisk Atom eller Radikal, saa have vi folgende Kombinationer 2 + 2 3 + 3 1 + 1; , 1; 1 ^ "^ 1 3+1 1 Vaelger man istedetfor disse Tal bestemte Atomer f. Ex. istedet- for 1 det enatomiske Vandstof, istedetfor 2 det toatomiske Sur- stof og istedetfor 3 det treatomiske Kvælstof, saa faar man be- stemte kemiske Fordindelser som Repræsentanter for alle de øv- rige. Under nævnte Forudsætning faar man altsaa: N/ N( 0( sir »« Disse er det, som bære Navnet Typer. Man har imidler- tid ikke optaget Typerne ^> og tg-> men istedet derfor opstillet sekundære og tertiære Former af de tre øvrige, saaledes at man har følgende 9 : primære, sekundære og tertiære TT i Vandstoftype „ ;. H,( HjV H,; H,( Vandtype "^ Q S'o. Ha^o Har Ammoniaktype H}N H) H,, H3, Ha N Ha* 310 Peter Waage. ^ Desuden kan man opstîlle af Kombinationer mellem disse Typer folgende: hSo, /HJN |h}n. Typernes Betydning. Disse Typer ere Repræsentanter for Molekylerne af alle kemiske Forbindelser; det er derfor vi have givet ovennævnte til samme Volum reducerede Molekyler Navn af Typemole- kyler. Typerne ere paa en Maade det samme for Kemien, som mathematiske Formler for Fysiken; begge ere almindelige Ud- tryk for en hel Del specielle Tilfælder; man kan i ethvert af disse indføre de respektive konkrete Størrelser for ethvert af Le- dene i Udtrykket Det er forsaavidt temmelig vilkaarligt, naar vi i Typerne have H, O og N; da man ligesaagodt kunde have valgt hvilkesomhelst andre enatomiske, toatomiske og treatomiske Atomer som Repræsentanter. Men Typerne ere tillige noget mere. Som bestemte For- bindelser med bestemte Karakterer og hver for sig optrædende paa en bestemt Maade i Reaktionerne kunne Vandstoftypen, Vandtypen og Ammoniaktypen tillige repræsentere alle de Ejen- dorameligheder, som man tillægger hver af disse Stoffer, For- saavidt er det ikke ganske ligegyldigt, hvilke Stoffer man vælger til Forbilleder. Det gjælder at vælge dem saa simple, saa hyp- pigt forekommende og saa nojagtigt undersøgte som muligt, og i saa Henseende maa udentvivl' det gjorte Valg ansees for sær- deles heldigt. Ved at henføre en Forbindelse til eller udlede den fra Vandstoftypen, Vandtypen eller Amraoniaktypen betegner man be surstofholdigo Syreradikalers Theori. 311 altsaa ikke alene, at denne Forbindelse har samme Konstitution som en af disse, men ogsaa at den i de kemiske Reaktioner for- holder sig som et af disse almindeligt forekommende og i kemisk Henseende nojagtigt undersogte Forbilleder. Erfaringen viser ogsaa, at alle de Forbindelser, som have samme Type til For- billede saavel i sine kemiske som i sine fysikalske Egenskaber vise langt större Overensstemmelse indbyrdes end Forbindelser, som ere udledede fra forskjellige Typer. 21a 3l2 Peter Waage. Andet Afsnit. Theorien anvend! paa uorganiske og organiske Legemer. Af de i Slutningen af forrige Afsnit omhandlede Typer kan man ved Substitution u diede eller derivere alle de i Kemien forekommende Forbindelser; idet man istedet for H i Typerne indforer et andet enatomisk Atom eller Radikal, istedet for O eller 2 H et andet toatomisk Atom eller Radikal og istedet for N eller 3 H et andet treatomisk Atom eller Radikal. Substitutionen kan nu være enten fnldstændig eller kun del- vis, — dog saaledes, at i en Forbindelse udledet af en sekun- dær Type altid maa findes i det Mindste et toatomisk Atom eller Radikal og i en Forbindelse udledet af en tertiær Type maa i det Mindste forekomme enten et treatomisk eller to toa- tomiske Atomer eller Radikaler for ligesom at tilknytte eller for- milde Foreningen af de primære Typer, hvoraf den sekundære og den tertiære Type kan tænkes at være sammensat *). Folgende Sammenstilling af de forskjellige Typers Deriva- ter vil være tilstrækkelig til at vise, hvorledes man efter nærvæ- rende Theori er istand til at klassificere de kemiske Forbindel- ser paa en ligesaa naturlig som let overskuelig Miiade. Foråt faa almindelige Udtryk er til Typerne overalt tilfojet Koefficienten n, hvor n kan have Værdierne 1, 2 eller 3. I en- *^ Cfr. K c kule, Annal. d. Chcm. u. Pharm. CIV, 134. De surstofholdlge Syreradikalers Theori. 313 atomiske eller primære Derivater har n Værtlien 1, i toatomiske eller se dien 3. eller sekundære Værdien 2 og i treatomiske eller tertiære Vær A. Vandstoftypcn ^j I. Vandstofforbindclser af de komiske Atomer og Radikaler. II. De kemiske Atomer og Radikaler i fri Tilstand, blandede Radikaler samt Haloidforbindelser af Atomer og Radikaler. B. V a n d t y p e n jj (On I. Indfores i Vandtypen kun et og samme Atom eller Radikal, saa fremkomme: a) hvis kun Halvdelen af Vandstoffet er erstattet, Syrehydra- • ter, Basehydrater og Alkoholer. h) hvis alt Vandstof er erstattet, Syreanhydrider, Baseanhy- drider og Æthere. II. Indfores derimod i Vandtypen forskjellige Atomer eller Ra- dikaler, saa fremkomme: a) hvis en Del Vandstof er uerstattet (altsaa kun i sekuni- dære og tertiære Derivater) sure og basiske Salte og sure Ætherarter. b) hvis alt Vandstof er erstattet, neutrale Salte og neutrale Ætherarter, samt blandede Syrer, blandede Baser og blan- dede Æthere. III. Naar i Vandtypen tt On Surstoffet er erstattet af et andet •"^ Hul toatomisk Atom (f. Ex. Svovl eller Selen), saa kan man udlede Forbindelser af samme, der ere aldeles analoge med dem under I. og IL Hn) C. Ammoniaktypen Hn / Nn Hn' I. Amidbaser og Amider, som igjen kunne være: 314 Peter Waage. o) primære, hvor to Trediedele af Vandstoffet er uerstattet; b) sekundære, hvor en Trediedel er uerstattet; c) tertiære, hvor alt Vandstoffet er erstattet. d) Som en intermidiær Afdeling have vi sekundære Amrao- niakderivater, hvor Halvdelen af Vandstoffet er erstattet. II. Naar i Ammoniaktypen Kvælstoffet erstattes ved et andet treatomisk Element (i. Ex. Phosphor, Arsen eller Antimon), saa kimne vi udlede Forbindelser af samme, der ere analoge med dem under a, 6, c og d. Hnl TTnf D. Den kombinerede Vandstof-Vandtype „ w On Hn| I. Hyperoxyder og Suboxyder. II. Dobbelt og flerdobbelt Svovlforbindelser af Atomer og Ra- dikaler. Hnl Hn/ E. Den kombinerede Vandstof-Ammoniaktype Hni Hn>Nn Hn^ Chlor-, Brom-, Jod- og Cyan-Vandstofforbindelser og Hal- oid-Radikalforbindelser af Ammoniak og dens Derivater samt af de under C. III. anførte Forbindelser. Endelig høre ogsaa herhen Pentachlorider, Bromider og Jodider. Hnl^ Hnl^" F. Den kombinerede Vand- Ammoniaktyp e Hn^ Hn^Nn Hn( I. Ammoniumbaser, Ammoniumoxydsalte og Ammoniumsulpho- salte. II. Amidsyrer og Saite heraf. De s 11 PS to ril old i ge Syreradikalers Theori. 315 Vi skulle i det Folgende gjennemgaa alle disse Grupper med deres Underafdelinger og ved overalt at tilf(jje Exempler, soge at belyse Fremstillingen og godtgjore Theoriens Anvend- barlied. A. Vandsto ftyp ederivater. I. Naar Halvdelen af Vandstoffet i Typen „ er substitue- ret, saa fremkomme Vandstofforbindelser af de kemiskc Atomer eller Radikaler. Disse kunne være enten a) enatomiske, primære eller b) toatomiske, sekundære eller c) treatomiske, tertiære. Som Exemplcr paa disse ville vi anfore: CU*) Jl a) Chlorvandstof „( Jodvandstof „ Fluor- Fll Si Fl ] vandstof „< Kiselfuorvandstof ^w (forudsat at Ri- selet er toatomisk med Atomvægten 14,2), Platincy an vand- sto f sy re "Cl I Kobbe r vandstof tt[ Methylvandstof ^^} Æthylvandstof ^'^^| Ph enylvandstof (Benzol) ^«2^[ Benzylvandstof (Toluol) ^^|[]^} Cumol ^^^J" [ Acetylvandstof (Aldehyd) ^ "^tti Propionsyr e- Alde- /~i TT /^ I r^ T^T 0 1 hyd ^ ^xrf Benzoylvandstof (Bittermandelolje) ^ ^jji og de ovrige enatomiske Syrers Aldehyder. *) Cl) •^ jj[ kunde ogsaa betragtes som Undcrchlorsyrlingcns Aldoliyd. 316 Peter Waage. b) Blandt de toatomiske Derivater nævne vi: Ferrocyanvandstofsyre tt^[ r ( Nitroprucid- vandstofsyre ^^^ Å ( og maaske Kiselvandstof TT ! (Si = 14,2) samt Vand tt ( som imidlertid er gjort til en selvstændig Type, hvorunder da ogsaa Svovivandstof og de med samme analoge Forbindelser blive at henføre. Endelig bliver herunder at henregne Aldehyder af toatomiske Syrer f. Ex. C O 1*) Glyoxal (Oxalsyrealdehyd) '^„-[- og Vandstofforbindelser af toatomiske Alkoholradikaler. c) Af tertiære Deri vater kjendes kun faa. Ferridcyan- , , „ 2(Cfy)l ,, Cygfe^l ^ , ,,. , vandstoisyre Vt eller •'^tt og Coboltidcy an- vandstof "^^tt ( hore hid. Egentlig skulde ogsaa Ammoniak N 1 TJ opfores her, men man har opstillet samme som en selv- II3I stændig Type. Vi ville derfor ogsaa henfore Vandstofiforbindel- ser af de øvrige treatomiske Elementer under Ammoniaktypen paa Grund af disse Derivaters nøje Overensstemmelse med Ammoniak. II. Naar alt Vandstof i Typen tj { er substitueret, saa frem- komme Elementer og Radikaler i fri Tilstand, blandede Radika- ler samt Halloidforbindelser af Atomer og Radikaler. Ogsaa her kunne vi have primære, sekundære og tertiære Derivater. a) Som Exempler paa de herhen horende primære Deriva- Hl Cl'**) Brl ter ville vi anføre af Elementer i fri Tilstand „ pij t> [ *) Debus, Annal. d. Chcm. u. Pharm. CII, 20. ^^.-j Cli. kunde ogsaa bctragtes som Chloridct af Underchlorsyrlingens Cl^ Radikal, eller som dette Radikal i fri Tilstand. De surstofholdig-e Syreradikalers Tlieori. 317 , ,, o A- 1 ^ Kl Na( Bal Fel .. , i i^ Cri /. ^, (alle =^ 2 vol.), ^j ^ j- ,-. ^ ^ Ci Jernoxytlul) p (i Chrom- oxydul), y i p, ( TT°( ("=^2 Vol.); af Radikaler i fri Tilstand ^^^\ Methyl, ^^JHÆthyl, ^"'n"'!]"'! Zinkæthyl, alle = CH3I •' C.2II5I Zn.C2H5' 2 Vol. Hertil maa ogsaa henfores de toatomiske Alkohol- radikaler i fri Tilstand, f. Ex. Æthylen (oljedannende Gas) C.2H4}, Typ. |[^j og Propylen CgHe} begge -= 2 VoL Blan- dede Radikaler: Æthyl-Amyl ^'t/ Aceton -™ TT i Og de ovrige Ketoner, alle =^ 2 Vol. Haloidforbindelser: p, / Na( Pb I Ag) hg I .2 Von ^'^i ^^^i ^^2^^M Br(, Jj, Cyl, Cl/ ^" ^ ^ ^^-^' Flf ; Cl/, Br); C.H30j^ 2(CH3)Asj p,j^^,^,^,^, b) Sekundære Derivater. ^/ Sursto f i fri Tilstand*), er den Mængde, som udgjor 2 Volumina (32 : 1,108 ^= 28,88 ^= S ) 2 Vol.). I Analogi hermed skrive vi det fri Svovl ^J trods dette Legemes usædvanlige specifike Volum og ligesaa det fri Selen g^ |; P^.!|, Platin i Platinoxyd, P^. j Bly i Blysyre. De toatomiske Alkoholradikaler skulde i Analogi med de enato- miske Alkoholradikaler deriveres fra den sekundære Vandtype ^^ ! og saaledes have sin Plads her. Da imidlertid de Mæng- II2) der Æthylen og Propylen, som udgjere 2 Volumina, ud- trykkes ved Formlerne C2H4 (28 : 0,9784 = 28,62) og CaHg 42 : 1,498 = 28,04), saa maa man, som vi ovenfor have gjort, *) Om Ozon og aktivt Surstof se sidste Afsnit. 318 Peter Waage. TT •\ derivere disse Forbindelser fra den primære Type „[ hvori begge H ere substituerede af et toatomisk Radikal, hvis man med Typemolekylerne vil iidtrykke Størrelser med samme Vo- lum i Gasform. Ved denne Skrivemaade bliver imidlertid en anden af Theoriens Fordringer uopfyldt, idet disse Formler ikke blive „Dobbeltdekompositions-Formler" (cfr. Pag. 305). Ved nogle af de toatoraiske Radikaler Vandtypederivater ville vi støde paa lignende Forholde. Blandt de herhenhorende Haloidforbindelser nævne vi det saakaldte enkelt Chlorsvovl p, | = 2 Volumina (103 : 3,549 = 29,0). Formlerne for Chlorkisel og Tinchlorid ^, > ^,, J 012 I , L/I2 ) , udtrykke kun 1 Vol., saaat man forat faa Typemolekylerne paa 2 Volumina enten maa betragte disse Forbindelser som Radika- ler og derfor fordoble Formelen, ^.pi^ [ eller man maa fordoble disse Elementers Atomvægter og betragte dem som firatomiske. ^j^l (si = 28,4), ^0 (sn^ --== 117,6) o. s. v. (cfr. Tab. L). Det samme gjælder disse Elementers Brom, Jod, Cyan og Fluor- Forbindelser, forsaavidt som de ere undersogte. Blandt Syre- radikal-Haloidforbindelser nævne vi den saakaldte Chlorsvovl- syre ^^^^ ^ 2 Vol., ^;^^. Chlorchromsyre '''''^^f^ fly- dende Chlorcyan^^*^^ -= 2 Vol., Chlorkuloxyd ^J^| = 2 Vol., Succinylchlorid ^^Oa/ __^ 2 Vol. Af toatomiske *) Oxychlorclirom kan betragtcs som en Forbindelse af dette Sy- reradikalchlorid med enkelt Chlorchrom, dets Formel blev da q^ i ■4- 6 ^^'V ^ ^ ccifr De snrslofholdig-e Syreradikalers Tlieori. 319 Alkoliotradikal-IIaloiclforbiiidelser anfore vi Vl^î^^^^ ^^^' ^^^® lioUandske Kemikeres Olje); Br om propyl en \,,^\ = 2 Vol., C II I Chlor]>oiiz ol ^pW- Endelig kunde hertil ogsaa henregnes Forbindelse r som A r s e n m o n o m e t h y 1 b i c h 1 o r i d *) -^p,^ i og St ibæt hyl hi chlor yr ^^ '^ ^L, } hvilke imidlertid og- saa kunde have sin Plads under Aramoniaktypederivaterne (se under disse II). NI r) Tertiære Derivater. ^ = 2 Vol. Da den mind- ste Mængde Phosphor, som udtræder eller indkommer i no- gen Reaktion, er 31 Vægtsdele, saa benytte vi denne Mængde som Enhed for Phosphor og skrive dets Typemolekyl pi, uagtet denne Mængde kun udgjor 1 Volum. Vi maa her tage vor Tilllugt til den samme Hypothese som ved Svovl. De Phos- phordampe, hvis Tæthed man maaler, maa antages at indeholde en polymer Modifikation af det Phosphor, som optræder i de kemiske Reaktioner. Idet nemlig Phosphor gaar over i Damp- form, fortætte sig to Atomer til et. Det Samme gjælder ogsaa for Arsen; thi ^^j -- 1 VoL (As = 75). Phosphorets, Arsenets og Antimonets ( o^ ) Forbindel- ser vise i kemisk Henseende i enkelte Punkter stor Overensstem- melse med Kvælstoffets, i andre derimod ikke. Tilsvarende til H- Hi Hi Hi H> N har man H> P =- 2 Vol., H> As = 2 Vol. og H>Sb; sva- h| h^ h) h) 0 Baeyer, Annal. d. Clicm. n. Pliami. CVII. 2r>7. 21b 320 Peter Waag^e. rende til de organiske Am moniakderi vater har man Methyl, Æthyl og Amylforbindelser af Phosphor *), Arsen og Antimon. Heraf maa man slutte, at disse Elementer ligesom Kvælstoffet ere tre- atomiske. Men medens Kvælstof med et Atom Surstof danner et enatomisk Radikal, danner et Atom Phosphor med den sam- me Mængde Sm-stof et treatomisk Radikal; et Atom Phosphor forener sig desuden med 5 Atomer Chlor eller med 2 Atomer Vandstof; 2 Atomer Phosphor med 1 Atom Vandstof eller med 5 Atomer Svovl — Forholde, som ikke have sine Analoga hos Kvælstoffet, og som synes at pege hen paa, at Phosphor et fo la- uden at være treatomisk ogsaa kan have en anden kemisk Værdi. Hvad imidlertid de to Vandstofforbindelser angaar, da kj ender man ikke disse forøvrigt indifferente Legemers Damptæthed eller nærmere Konstitution; de kunne derfor ingen sikker Oplysning give os. Hvad nu Radikalerne PO (Radikalet i den treatomiske Phosphorsyre) og PS angaar, da lader deres treatomiske Natur sig let forklare ved at antage, at Phosphor foruden at være treatomisk tillige kan være fematomisk (5 — 2=3), Noget, som man ogsaa virkehg har gjort **). Enkelte af disse Elemen- ters Alkoholradikalforbindelser kunde ogsaa synes at opfordre til en saadan Antagelse. Vi have ikkedestoraindre ikke opstillet disse som fematomiske, da man neppe endnu kan siges at have tilstrækkeligt Bevis for deres fematomiske Natur. — Blandt de treatomiske Elementer staar tilbage at næ.vne Bor, -^ [ med ^^\ == 2 VoL (117,5 : 4,079 = 28,8), i^l") = 2 Vol y^h I ^' ^3 1 68 : 2,37 = 28,7) og ^^|. Forbindelser som Chlorkvælstof, ' Phosphorchloryr, Chlorar- *) C ah o urs og Hofmann, Annal. d. Chem. u. Pharm. OIV, 1 **) Bl. A. Gerhardt, Traité de ehomie org. IV, 603. De surstofholdige Syreradikalers Theori. 321 sen, Antimonchloryr kunde man enten sætte her eller udlede fra Ammoniaktypen. Vi have valgt at henfore disse ligesom og- saa de tilsvarende Vandstofforbindelscr til Ammoniaktypen paa Grund af deres Overensstemmelse med mange af Amraoniakderi- vaterne *). Ved Sesqnioxydradikalernes Cblorider moder os samme Van- skelighed som. ved Tinchlorid og Titanchlorid. Devil le**) har nemh'g bestemt Chloraluminiums Damptæthcd til 9,3 og Jern- al^l fe^ I chloridets til 11,39. Formlerne ^,3 og p, / udtrykkc derfor kun 1 Vol. Vi maa saaledes ogsaa her, foråt faa Typemoleky- ler paa 2 Volumina, enten betragte disse Mængder som Radika- ler og skrive .^^s^,^ [ eller antage et sexatomisk Jern med en le L/I3 ) Vægt 112. B. V a 1: d t y p e d e r i v a t e r. Som ovenfor anfört, hore herunder Syrerne, Baserne, Aiko- holerne, Ætherne, Saltene og Ætlierarterne. *) For at afgjøre, hvorvidt disse og lignende Forbindelser vare at ud- lede fra den ene eller den anden Type, om f. Ex. enkelt Chlorsvovl var at betragte som ^, [ eller som ^,,^ S, om Tinchlorid var ^j [ eller P^, fsn' O.S.V., maatteman vel tage Hensyn til, om de enatomiske Ato- mer eller Radikaler med forskjellig Kraft syntes at være bundet til det fleratomiske Atom, om de delvis lode sig erstatte af andre. Hvis dette var Tilfældet, kunde man for at betegne, at de hver for sig kunde vige Pladsen for andre, skrive ovennævnte Exempler saaledes : S}|s, n!(sn'. Var dette derimod ikke Tilfældet, eller havde man Grund til at betragte de enatomiske Bestanddele som fuldkommen identiske, da vare disse Forbindelser at udlede fra Vandstoftypen. ••) Annal. d. Chem. u. Pharm. CV, 216. 322 Peter Waage. Hvad er en Syre? livad er en Base? Uagtet neppe noget Ord hyppigere gaar igjennem en Kemikers Mund eller Pen, er det vistnok ikke saa let at give nogen tilfredsstillende Definition af disse lo Begreber. Man siger : Syrer ere de Forbindelser, som forene sig med Baser — og vice versa — til Salte; eller man siger: Syrer ere de Forbindelser, som foruden en Bestand- del, vandfri Syre, indeholde Vand, som de kunne udvexle mod et -Metaloxyd. Ved den første af disse Begrebsbestemmelser trækkes ingen Grændse mellem Syrer og Baser og den siger os Intet om deres Konstitution, og ved den anden forudsættes to ubeviste Hypotheser; for det Forste at vandfri Syre er en nær- mere Bestanddel af de saakaldte Syrehydrater, og for det Andet at Vand qua Vand ved Saltdannelsen substitueres af Metaloxydet. Efter nærværende Theori ere Syrer, Baser, Alkoholer, Æthe- re, Salte og Ætherarter ikke væsentlig forskjellige fra hverandre, de ere Alle Surstofforbindelser — Sulphosyrer, Baser og Salte ere Svovlforbindelser — af et eller flere Atomer eller Radikaler, og de ere Alle, som anført, dannede efter Vandtypen I „ SOn j. Tænke vi os heri indfort et syredannende Atom eller Radikal, saa fremkommer en Syre, indføres derimod et basedannendc, frem- kommer en Base, indfores et Alkoholradikal, fremkommer en Al- kohol, indføres baade et syredannende og et basedannendc Atom eller Radikal, saa fremkommer et Salt, indfores baade et Syre- radikal og et Alkoholradikal, saa fremkommer en Ætherart. Hvis man nu var istand til at trække bestemte Gra?ndselinjer mellem de syredannende, basedannende og alkoholdanncndc Atomer og Radikaler, saa vilde derved alle disse Grupper af Forbindelser være begrændsede og stillede ud fra hverandre. Dette formaar man imidlertid ikke. Tænkcr man sig en Thcrmometerskala, paa hvis Gradlinjer over Nul man vil notere alle basedannende og alkoholdanncndc Atomer og Radikaler, under Nul alle syredan- De surslofliuldige Syreradikalers Theori. 823 nendc Atomer og RjulikalcM-, san vil lulciitvivl Kuliuin iiidtage (Icii ovci'Ste PIad.s, Vandstoflet Nulpunktct og maaskc Svovlsy- rens Radikal (SO2) det nederste Trin. Fremdeles er der mange Atomer og Radikaler, som ved at indfores i Vandtypen give Forbindelser, der vise saa stor Overensstemmelse enten med Kali eller med Svovlsyre, at man ikke er i Tvivl om, med hvilken af disse to man skal sammenstille dem. Men paa den anden Side gives der ogsaa Atomer og Radikaler, der, indforte i Vandtypen, give Forbindelser af en saa lidet karakteristisk og saa ubestemt Natur, at det ikke er muligt at afgjore, om deres Plads er over eller under Nulpunktet. I Forhold til de överste, positive Led ere de negative, men i Forhold til de nederste, ne- gative ere de positive. Nogen skarp Grændselinje mellem de syredannende, basedannende og alkoholdannende Atomer og Ra- dikaler er det saaledes ikke muligt at trække uden V ilk a a r- lighed. Syrer, Alkoholer og Baser ere Ledene i en uafbrudt sammenhængende Kjæde ligefra Svovlsyre paa den ene Side til Kali paa den anden og Vand indtager en Plads midt imellem begge. Vi have i det ovenfor anforte Schema inddelt de egentlige Vandtypederivatcr i to Afdelinger, nemlig Derivater med ensar- tede og Derivater med uensartede Atomer eller Radikaler. Vi ville nu gaa over til at behandle den første af disse Afdelinger, idet vi — bibeholdende den almindelig gjældende Ind- deling — forst behandle Syrerne, dernæst Baserne og tilsidst Alkoholerne. I. Vandtypederivater, hvor Vandstoffet er substitueret enten kun af et eller af flere ensartede Atomer eller Radikaler. Ethvert syredannende, basedannende og alkoholdannende Atom eller Radikal har to Oxyder. Hvis man nemlig i Vand- 324 Peter Waage. typen kun substituerer Halvdelen af Vandstoffet, saa fremkomme de saakaldte „Hydrater, ''' substitueres derimod alt Vandstof ved samme Atom eller Radikal, faar man Anhydrider — for Alko- holradikalernes Vedkommende Æthere. Vi kunne her atter ind- dele hver af disse Derivater i enatomiske, toatomiske og treato- miske (og liratomiske?). De enatomiske Hydrater og Anhydn- der deriveres fra den primære Type, de treatomiske Hydrater og Anhydrider fra den tertiære, de toatomiske Hydrater deriveres fra den sekundære, men de toatomiske Anhydrider derimod fra den primære Vandtype *). Naar vi med S betegne et enatomisk, med S et toato- misk og med S et treatomisk syredannende Atom eller Radi- kal **) ; med B , B og B enatomiske, toatomiske og treatomi- ske basedannende Atomer eller Radikaler og endelig med A , A og A det Samme for Alkoholradikalerne, saa kunne vi opstille følgende almindelige Udtryk for de enatomiske, toatomiske og treatomiske Hydrater og Anhydrider af Syrerne g- g,?, | Baserne Jo s"{o f\o [o B"[o ^;;;}o3 Alkoholerne „ ( tt (O.2 H 1^^ 'Ætherne ^'jo A"|o a'''\^^ *) I Analogi med de toatomiske Syreanhvdrider, hvis Damptæthed man kjender (f. Ex. SOj | O, CO j O, C.H.O, j O, Typ. ^|o, alle = 2 Vol.), udlcde vi nemlig ogsaa de toatomiske Bascanhydvider fra den primære Vandtype. **) Det er her ligegyldigt om Syreradikalct er at l)etragtc som enkelt eller som sammensat (parrede Syreradikaler). De surstofholdige Syreradikalers Theori. 325 S yre r. a) Enatomiskc eller enbasiske. Salpetersyrling tt[0 og Salpetersyrlinganhydrid ^^ > O. Man kjender flere Forbindelser af Radikalet NO, saasoni Chloridet p, > Chlorsalpetersyi-ling, og Nitroprusidforbindelsernc, hvor NO optræder substituerende for Cyan. I de salpetersyrlige Salte og Ætherarter have vi naturligvis ogsaa samme Radikal. Salpetersyre. Den Lethed, hvormed Salpetersyren ud- vexler Atomgruppen NO,j mod et H i Nitroforbindelser og det Faktum, at Salpetersyren, naar den bliver fri ved en hoj Tem- peratur og da ikke finder Vand til at danne Hydrat, strax de- komponeres til N0.2 og Surstof, gjor del sandsynligt, at NO2 er Syrens Radikal. Formelen for Salpetersyrehydrat bliver herefter jj|0 og for Anhydridet -[^/-V^ÎO. Man kjender ingen Chlor- forbindelse af dette Radikal og heller ikke noget Substitutions- produkt af Ammoniaktypen, og da man ligesaalidt kjender Syre- hydratets eller Anhydridets Damptæthed, saa har man ingen Mid- ler til at kunne kontrolere ovennævnte Formler. Det er muligt, at af de 2 Atomer Surstof i Radikalet det ene er i en nærmere, det andet i en mere los Forbindelse med Kvælstoffet; ialfald sy- nes den Omstændighed, at Atomgruppen NO, Salpetersyrlingens Radikal, baade let gaar over til Salpetersyre og let udvikles af samme at pege hen paa, at NO findes som nærmere Bestanddel i Salpetersyren. Vilde man i Formelen udtrykke ogsaa dette rorhold, kunde man skrive ^ Hi ^° fNoio i *) Undevsalpetcrsyre (ligesom ogsaa Undcrchlorsy re) betragtes sikkerlig rettest som saltagtige Forbindelser af Radikalerne i Syrerne og Syrlingeme. De spalte sig nemlig ved Basers Indvirkning i For- bindelser af disse Radikaler. 326 Peter Waage. Und er clil ors y ri ing indeholder Chloret sora Radikal og Cl( har Formelen tt/0. De underchlorsyrlige Salte erive idetmind- >■ - ste saa overordentlig let Chlormetaller, at man ikke godt kan tænke sig Chloret tilstede som nærmere Bestanddel af et surstof- holdigt Radikal. Det fri Chlor er Chloridet af Syreradikalet. Det til Underchlorsyrlinganhydrid svarende Sulphosyreanhydrid er det saakaldte Enkeltchlorsvovl pi j S ^-= 2 Vol. Chi o r sy r ling. Vi forudsætte CIO som Radikal i Chlor- syrling, uagtet man hverken kjender denne Atomgruppe i fri Tilstand eller med Sikkerhed nogen anden Forbindelse af den, naar undtages de elilorsyrlige Salte. Pioi^ er Chlorsyrlinganhydrid, i^\^ chlorsyrlige Salte. Man kjender imidlertid den tilsvarende Svovlforbindelse af Chlor, CIS) nemlig det saakaldte Halvchlorsvovl, hvis Typemolekyl p,^J ---= 2 Vol.) svarer til Chlorsyrlingens Radikal i fri Tilstand. Chlorsyre. Radikalet i Chlorsyren kan betragtes som en parret Forbindelse af Chlorsyrlingens Radikal CIO og Surstof. Chlorsyrehydrat h!^ ^» Chlorsyreanhydrid ^j^' | 0. (cfr. Radikalet i Salpetersyren). Det herved fremkomne enatomiske Radikal er i Overchlorsyre atter parret med et Atom Surstof til et enatomisk Radikal ClOaO, et Forhold, som maaske bedst ud- trykkes ved Formelen (C10.2)0 eller fuldstændigere (C10,0)0 1-2 1-2 1-2 = 1. Da de overolilorsure Salte ere isomorfe med de overman- De siirslofholdio-e Syreradikalers Thoori. 327 gansiire Salte, skrive vi Formelen for overinangansurt Kali ^ ^ SO ligesoin overchlorsurt Kali ^ kC^' ^^^^^i '"^^'^ o\enfor an- fört .,mn" med Hensyn til Vægt er — ^ 2 Mn, men med Hensyn til Værdi er — Mn -= H -- Cl. E d i k k c s y r c ^ ^tt | O og dens Anhydrid p^TT^ q ( O samt alle de med samme homologe Syrer af den almindelige Formel CnHon-lOl /-. i r i c- o i i TT) O, de fede Syrers liække. Acronsyre ^ ^t^i^ ^o ^^®"^ Anhydrid p^tj^q O samt de med samme lioraologe Syi'cr af Formelen ^Hf^' ^^" jesyrerækken. Benzoesyrc ' t-tI^ ^o Benzoesyreanhydrid p'^j-Vvj^ samt de med samme homologe Syrer af Formelen ^ ^h/^' den aromatiske Syrerække. Hvis man i Kakodylforbindelserne antager et enatomisk Ra- dikal As.2(CH3), saa kommer Kakodylsyre med Formelen As.2(CH3).Oj^ at have sin Plads her. 6) Toatomiske eller tobasiske Syrer. Svovlsyre. Vi antage i Svovlsyren et toatomisk Radikal SO ] SO2, Sulphuryl og faa saaledes Svovlsyrehydrat pr'^cOaOgSvovl- syreanhydrid SO.^ 1 0 -=-- 2 Vol. Af Forbindelser, hvori man maa antage dette Radikal, nævne vi, foruden Saite og Ætherar- ter, Chloridet ^^j^} = 2 Vol., Sulphaminsyre ^^-^'^^lo*), ♦) I H. Rose's Sulphftt-Ammon. 22a 328 Peter Waage. Dobbeltsyrer saasom SulDlioedikkcsyre - ' ' jy ,0i og Sul- 11.2 ' phobenzoesyre ^'•^^■*^^^']f jO., og Sulpluimid ILt^No*). Med samiiie Konstitution hore ogsaa lierhen MetalsjTerne ,, mn-02lr^ -^i^ I r\ /M cr-02'r\ Mangansyre tt j02, mn-Ü2^0., Oiromsyre „ 1^2 cr-02}0 og rimeligvis ogsaa Jerns^Te Tj"i*^2- Svovlsyrling. At det ene af Svovlsyrb'ngens 2 Atomer Surstof har, som vi i sidste Afsnit skulle paavise, et andet spe- cifik Volum end det andet gjør det lil en Nodvendighcd at an- läge, at dette Legemes Bestanddele er SO og O. Med Radikal SO, Thionyl faa vi ^{Os, Svovlsyrling (i Saite) og SO} O = 2 Vol., Svovlsyrling - Anhydrid. Af andre Forbindelser, hvori dette Radikal forekommer, nævne vi — foruden Saltene og Æther- SOI ^^) arterne — Thionylchlorid qj j* *), Thionylamid H2 >N2 og Thi- H2) SO NH ^ onylamidsyre ' ^^jO (det saakaldte vandfrie, sure svovlsyr- lige Ammoniak, Rose's Sulphitammon) ***). *) Regn au lt. Annal. d. Clicm. u. Pharm. CII, 115. **) Schiff. Annal. d. Cliem. u. Pharm, CII, 114. ***) Naar Kckulé (samme Annal. CIV, 134) udleder Svovlsyrlinj? (i Salte) fra den kombineredc Vandstof-Vandtype og saaledes forudsæt- Hj ter 1 Svovlsyrling .'^ammc Kadikal som i Svovlsyrc, SO-, >0 Typ. Hj -^ (h jj|0, saa maa Svovlsyrlinganhydrid ansees som Svovlsyrens Radikal i fri Tilstand. Ved denne Forudsætning bortfalder rigtignok det Usædvanlige i at det ovenfor antagne Radikal i Svovlsyrling, SO, er toatomisk, De surstofhoIrli>o Syreradikalers Thcori. 829 Und ors vov Isyr c S-iHaO«. Denne Syre synes at inde- holde Svovlsyrens og Svovlsyrlingens Radikaler, da den saa over- ordentlig let spalter sig i Forbindelser af disse. Om man nu skal tænkc sig disse to Radikaler forenede til et sammensat Ra- dikal, eller om man skal antage, at de hver for sig ere tilstede forbindende flere Typemolekyler til et, er ikke saa let at afgjorc. I forste Tilfælde kunde man skrive Formelen ^^^^-SOjO^^^ . II-z! , andet Tilfælde gQ^OjTyp. ),r , 0. Den sidste Skrivemaade H^ V" 'o har unegtelig mest for sig; thi man ser deraf, at det kun er de to Radikalers Toatomiskhed, som gjor, at de undersvovlsure Salte ikke ere at betragte som en Blanding af svovlsure og svovlsyrlige Salte — en Betragtningsmaade, som deres Reaktio- ner forcvrigt let kunde lede til. Endelig har man i Undersvovl- syren antaget et toatomisk Radikal S2O4, en polymer Modifika- tion af Svovlsyrens Radikal. Herved vil Undersvovlsyren staa i samme Forliold til Svovlsyren som Oxalsyren til Kulsyren. uagtct det bcstaar af 2 toatomiske Enhcdcr (2 — 2=0). men paa sam- me Tid oversees ovennævnte Forhold med Surstoffets forskjellige spe- cifike Volum saavel i Svovlsyrling som i svovlsyrlige Ætherarter. Som karakteristisk Syre vilde det desuden være urimeligt for denne at gjove en Undtagelse fra de øvrige Syrers Konstitution. Analogien med andre Syrer i dens Reaktioner vilde herved ikke kunne udtryk- kes, uagtet dog Dannelsen af ovennævnte Clilorid, Amid og Amid- syre er aldeles analog med Dannelsen af andre Kadikalchlorider (ved PCI.,) af andre Amider (ved Radikalchloridct og Ammoniak) og af andre Amidsyrer. Vi anse det derfor for uhjemlet at sammenholde Svovlsyrling med Aldehyderne (cfr. Kekulé 1. c.), men anse os be- rettigede til at stille saavel Svovlsyrling som andre Sjn-linge fuldkom- ment parallele med Syrerne, selv om vi for at forklare Thionylradi- kalets toatomiske Natnr skulde være nødsagede til at antagc et fir- atomisk Svovl. 330 Peter Waage. tl2, ' W2 ' Undersvovlsyrling. Saltene af denne Syre danne sig let af svovlsyrlige Salte og Svovl og dekomponeres, naar man med en stærkere Syre vil gjore Undersvovlsyrlingen fri, igjen i Svovlsyrling og Svovl. Det naturligste er derfor at antage som Radikal i denne vSyre en parret Forbindelse af Svovlsyrlingens Radikal og Svovl, SO.S, et toatomisk Radikal, der minder om Svovlsyrens Radikal, hvori det ene Surstof er erstattet ved Svovl. SO S ) De undersvovlsyrlige Salte faa saaledes Formelen -^ /Oo. Kiselsyre. Antages 14,2 som Vægten af en Enlied Ki- sel, saa er Kiselsyren en tobasisk Syre af Formelenpr [02,dens Anhydrid ^l O2*). Det er ikke urimeligt, at den üsikkerhed, som har hersket angaaende Kiselets Atomvægt, og at de yderst forskjel- lige Forhold, i hvilke Kiselsyren forener sig med Baser, er betinget af, at Kiselet har forskjellige Enheder med forskjellig Værdi, eller ialfald af at Kiselsyren kan optræde under forskjellige Modifika- tioner. Kisel-Haloidforbindelsernes tidligere anforte Damptæthed pege saaledes stærkt paa, at vi have et firatomisk Kisel med en Vægt 28,4, og maaske man har en enbasisk, en tobasisk og en trebasisk Kiselsyre ligesom hos Phosphorsyren, eller ogsaa for- uden den tobasiske ogsaa en firbasisk med Formelen ' : O4 (si"* li4 ) = 28,4). 0 Mari^nac's Untlersøgclscr (Annal. d. Chcm. u. Pliavni. CVII, 94) over Fluorkiscl- og Fhiortin-Forbindelserncs Isomortismc niaa vel ansees som et af de mest afgjorcnde Indlæg i Striden om Kiselets og Kiselsyrens Atomvæj^^t. Man kan herefter ikke ^^odt liolde ima SiO,, Si = 21,3. De siirstofholdige Syreradikalers Theori. 331 Titiinsyrc }t^ JO2, ti"^[0. 12 ,2 Bly syre ^jjJ^O^, vh'\0. Knlsyie. Af denne Syre kjender man Anhydridet CO ] O CO I ^=- 2 Vol. og kulsure Saltc ^ /O2. Dens toatomiske Radikal Carbonyl, Kuloxyd, CO =^ 2 Vol. ( Typ. tt 1 ) optræder som nærmere Bestanddel af raangfuldige organiske Forbindelser, f. Ex. i de fede Syrer, i de aromatiske Syrer, i Urinstof o.s.v. Chlor- CO ) kuloxyd ^, ---=^ 2 Vol. er Chloridet af dette Radikal. Af an- dre Forbindelser, hvori man antager dette Radikal, nævne vi Carbamid H2/ Ni, Carbaminsyre ' xt[0, Plienylcarbamid H2^ CO) 2(C6H,) N2. H2' Oxalsyre indeholder som Radikal en polymer Modifikation af Carbonyl. To Typemolekyler Carbonyl have forenet sig til et nyt toatomisk Radikal Oxalyl, CiOi- Oxalsyrehydrat har C C) ) derfor Formelen ^tt^ Oa og dens hypothetiske Anhydrid CsjO.^JO. Af andre Oxalylforbindelser nævne vi Oxamid ^■'2^(xr n • CoOoNHj^ H2/N2 og Oxammsyre ' - -rwO. Ved Siden af Oxalsyren have vi at nævne de med samme homologe Syrer af Formelen '^ h'(^'-^ (Ravsyrerækken). ArsenmonometJiylsyre. -^i^ 0'>*j. H2I *j Baeycr, Annal. d. Cliem u. Pharm. CVII. 257, 332 Peter Waage. Af tobasiske Dobbeltsyrer nævne vi her Benzoesvovlsyre ' ^ u^sog II2J Kanelsvovlsyre ^ '' 4t O2. ±12) c) Treatomiske eller trebasiske Syrer. Phosphorsyre. At Anhydride! og den trebasiske Phos- phorsyre indeholde det treatomiske Radikal PO, Phosphoryl og saaledes have Formlerne p^iOa og „ |03,maa vel ansees som sikkert, naar man tager Hensyn til alle de fra disse afledede Produkter, som indeholde dette Radikal. Blandt disse nævne vi Radikalchloridet, Phosphoroxychlorid p. =^ 2 Vol., Pho.>pha- NH.POi^ T,, 1, , . N(C6H5).PO I p. mmsyre y.\0 og Phenylphosphammsyre '' ° Hi' hvilke Syrers Dannelse er aldeles analog med de øvrige Amid- POi POi syrers*}; Triphosphamid H3 >N3,Triphenylphosphamid3(C6H5) \N2, H3 S H3 S Biphosphamid ■^?!N2 og Monophospharaid POJN**); Æther- POI PO' phosphorsyrerne ^ jj U i^^ ^° 2(CH-)H/^^' ^^^^sphorsyre- POl æther ^,^ j^ xf O3 og de korresponderende Methylforbindelser. Af det tilsvarende Svovlradikal PS ***) kjender man næstcn lige- PS I saa mange Forbindelser, saasom p, Trisulphophosphan PS i H3 H3 ) PS i pg^ H3 J>N3, Æthersulphophosphorsyre /p „ \tt (O3. o.s.'^ *) Schiff, Annal, å, Chcm. u. Phann. CHI, 169. **) Schiff, samme Annal CI, 299. **")Rf^alffar * of er det tilsYarcnclo Svovlarscnradikal i fri Tilstand. De surstofholdig-e Syreradikalers Tlieori. 33C En stor Del af disse Forbindelser synes at gjore det til en tvingende Nodvendighed at antage det treatomiske Radikal PO; i andre derimod kunde man nok tænke sig et enatomisk Radikal PO'2. Phosphaniinsyren kunde saalodes betragtes som et Amid POii HPO- i H NN, Ætherphosphorsyre kunde skrives ,^p yy^jO-^; ogsaa i Glyccrinpliosphorsyre kunde man antagi^ dette enatonn.iske Radikal C3H, (q ^ Hl Dette enatomiske Radikal har man sandsynligvis ogsaa i den PO 1 enbasiske Met a pli osp borsyre tÎi ^- Om Pyropbosp hor- H2I HJ 0 2(P0)I.. ^ VH2|^ 11 PO.POal^ .p syren er hj^ö, Typ. m^j02 eller H ) 4' ^>'P- (11 Hl» 11:1°. TT \ , tor vi ikke indlade os paa at afgjore. - ' O« Hertil maa ogsaa henregnes A r s e n s y r e og Antimon- syre; men af Arsensyren kjendes kun den trebasiske ( y y (0;j), af Antimonsyren kun den enbasiske og firbasiske Modifikation, SbO,l ^ èbO.SbOJ^ .,, , . , t| ; O, TT / O4 (Metantmionsyrej. Phosphor sy ri ing. Hvis Graham's Mening er rigtig, at de phosphorsyrlige Salte altid indeholde 3 Atomer Base (Me- tal og basisk VandstoQ, at Pliosphorsyrlingcn med andre Ord er trebasisk, saa er det treatomiske Pliosphor at betragte som Pi denne Syres Radikal. Phosphorsyrlinghydrat ^y [O3, dens An- 334 Peter Waage» hydrid p/Oa- Man kjender Methylphospliorsyrling /p-rr \tt [O3 og Salte lieraf*). Underphosphorsyrling. Efter Wurfz**) indeholde aile underphosphorsyrlige Salte et Typemolekyl Vand. Vil man anse dette som en væsentlig Bestanddel af Syi\en, kan man give PI /H ( den Formelen „ ( O-^, Typ. I „ ] (^ens hypothetiske Anhydrid p>0.2; tager mi.n derimod kun Hensyn til det substituerbare /H' Vandstof, kunde man skrive tt[0, Typ. \pj. Borsyre. Da vi af Forbindelserne ^j, p, f = 2 Vol., Bo FI3 ? se, at Bor er et treatomisk Element, er det naturligst at skrive Borsyre ^r (O3 og dens Anhydrid ^ \0-^. Det hojst for- skjellige Forhold, i hvilket Borsyre forener sig med Baser, gjør det ikke usandsynligt, at ogsaa denne kan optræde under for- skjellige Modifikationer, eller at ialfald ikke Borsyre er den ene- p TT r\ i ste Surstofforbindelse man bar. I Boraxvinsten .^ oirl^-^ ^^' nes saaledes et enatomisk Borsurstofradikal at optræde i Analogi med Peligot's Uranyl ***j. Citronsyrc ^'^'^3!^^ ^^ 1 C4H3 (802)02!^ Ravsvovlsyre * "* H i^' *) Schiff, Annal. d. Chem. u. Pharm. CII, 164. '*.) Samme Annal. XLIII, 323. ♦**) Laurent, Methode de Chimie. Pag. 105. De surstofholdige Syreradikalers Theori. 335 Baser. (i) Enat o m i ske eller en sy r ige Baser. TT Herhen hore Kali anhy drid -rrfO og Kalihydr \ at [^|0, " B- (^ ^° Hi^' Strontian, Kalk, Na Î Na ? Natronanliydrid og Natron hy dr at ^' ? O, ' O, Lithion, lIJo °s nio- i^-"y' med et Ord alle Metaloxyder og Oxyduler af Formelen RO (0---=8) samt Kviksolvoxydul, t^f >0, |§ O og Kobber- cu I cu ) oxydul, O, TT O. Af Metalalkoholradikalerne nævne vi herKakodyloxyJ^^^Wjo. 6) T o atomiske eller t o sy r ige Baser. Hertil hore Tinoxyd!^' ! O2, sn-jOogPlatinoxyd ÇÎ JO2 pt'^JO. Man kunde ogsaa hertil henregne tosyrige Oxyder af Metalalkoholradikaler saasom : A r s e n m o n o m e t h y 1 o x y d As(CH^)U^^ As.(CH3)}0 og Triæthylphosphinoxyd c) Treatom iske eller t r es y rige Baser. aP( aP^ Herhen here Aluminiumoxyd „ (O3, iij/Oj, Man- ganoxyd P1JO3, ^^^^3^03, Jernoxyd jj JO3, f^aJOa, Chromoxyd, Koboltoxyd, Nikkeioxyd, Titanoxyd, Ceroxyd og Zirkonoxyd. Man har blandt Sesquioxyderne ogsaa regnet Uranoxyd, men da dets Salte synes at vise, at Basen er ensyrig, saa maa vistnok Peligot's Hypothese ansees for berettiget. Uranoxyd indeholder efter P eligot et enatomisk Radikal U2O (= u^O, 22b 336 Peter Waage. hvorefter 3 — 2=1 eller uO, hvorefter 1 — 2 = 1) Ura- nyl kaldet, hvis Chlorid er ^p, > Uranoxychloryr. Som tidli- gere bemærket har Laurent anvendt denne Pe li gots Betragt- ningsmaade ogsaa paa Borsyre, og det er sandsynligt, at den ogsaa maa anvendes paa flere af de tresyrige Baser. Wismuth- oxyd, Antimonoxyd „ [Os, ot^(03 og Arsensyrling*) ere jo ialmindelighed treatomiske, men undertiden synes det som om de ogsaa kunne optræde enatomiske, f. Ex. Antimon i Bræk- vmsten ^sbO)Kr2- Alkoholer og Æthere. Vi have ovenfor paapeget, hvorledes Alkoholerne og Ætherne efter sin Konstitution staa i Række med Syrerne og Baserne og hvorledes Ætherne efter nærværende Theori ere at betragte som Alkoholanhydrider**). Efter sine kemiske Egenskaber staa Alko- holerne unægtelig Baserne nærmere end Syrerne. Thi Æther- arterne, Forbindelser mellem Syrer og Alkoholer, vise i sine Reaktioner megen Overensstemmelse med de egentlige Salte, og medens Alkoholernes Ammoniakderivater ere karakteristiske Ba- ser, ere Syrernes enten svagt basiske eller neutrale (f. Ex. Dia- cetamid) eller endog sure (Amidsyrerne). At imidlertid heller ikke Alkoholerne danne nogen skarpt begrændset Gruppe, se vi deraf, at enkelte af dem besidde sure Egenskaber og derfor ogsaa tildels bære Navn af Syrer, f. Ex. Phenylalkohol eller Carbolsyre. a. Enatomiske Alkoholer og Æthere. Methylalkohol ^^|o og Methylæther q^^ | O, *j Forholder sig ogsaa som Base. Laurent, Methode de Chimie, Pag. 105. **) Vi skulle i sidste Afsnit anføre de Grunde, som tale for den For- dobling af Ætherformlerne, som denne Sammenstilling nødvendiggjør. De siirstofholdige Syreradikalers Theori. 337 Æthylalkohol ^^^jo og dens Ætlier ^;^[|-^ |o samt de ov- rige Alkoholer og Ætherc af denne Række med den almindelige t;, , CnH2n-f-l|/^ CnH2n-{-l|^ *ii i ,, , , Formel ^ Bi ^^ CnHinH-lj^* Allylalkohol ^^^io. Bcnzylalkohol ^^^| O og Benzylæther ç^|^^} O. b. To atomiske Alkoholer og Æ t here. Herhen hore de af A. Wurtz fremstillede Glycoler, som indeholde de toatomiske Radikaler Æthylen C2H4, Propylen C3 Hg o. s. v. Æthylglycol ^^^2!^^' ^^'^ PJ^glycol ^'^2)^^, Amylglyeol ^ t\^ lO-i- Disse Alkoholers Æthere, som ville 1I2 ) være isomere med de fede Syrers Aldehyder, kjendes endnu ikke, C> H I derimod er bleven fremstillet tj p''^o"^ ( ^21 Æthylglycolæther og o/n^^l ! O2, Diæthylglycolæther *). Efter C. Wi c k e **) er Chlor- benzol ^n]^\ ^^ betragte som Chloridet af et toatomisk Alko- CjHß holradikal, hvis Alkoliol ' „ ' ' O2 endnu ikke er bleven frem- stillet. c. Treatomiske Alkoholer. C H- 1 Herhen herer Glycerin ^tt^(03. n. Vandtypederi vater, hvor Vandstoffet er substitueret af minds t to forskjellige Atomer eller Radikaler. Indfores i Vandtypen baade et Syreradikal og et Baseradikal, fremkommer et Salt, indfores baade et Syreradikal og et Alko- *) A. Wurtz, Compt. rend. XLVII, 346. **) Annal. Ä. Chem. u. Pharm. CII, 356. 338 Peler Waage. holradikal, fremkommer en Æ t her ar t. Ved denne Begrebsbe- stemmelse er imidlertid den Mangel, at Forbindelser som Tin- oxydkali, Antimonoxydkali, Spinel o. s. v. efter den foregaaende Inddeling af syredannende og basedannende Atomer og Radika- ler ikke faa Pläds blandt Saltene, nagtet dog deres Dannelse, Dekompositioner og øvrige Egenskaber berettiger dem dertil. Definerer man derimod et Salt som en Forbindelse sammensat efter Vandtypen, hvori er indfort mindst to forskjellige Atomer eller Radikaler, saa slipper man at trække nogen vilkaarlig Grændse mellera Syre-, Base- og Alkoholradikalerne, og man faar desuden Forbindelser som de ovennævnte, med to Basera- dikaler, henført blandt Saltene; men i saa Tilfælde maa man henregne til Saltene ikke alene Forbindelser som Undersalpeter- syre, Underehlorsyre, men ogsaa Ætherarterne, Williamson's blandede Æthere og Gerhardt's blandede Syrer. Saltene og Ætherarterne inddeles i neutrale, sure og basiske. Vi kalde det Salt og den Ætherart neutral, hvori det eller de syredannende Atomer eller Radikaler have ligesaa stor kemisk Værdi som det eller de basedannende eller alkohol- dannende; have Syreradikalerne større kemisk Værdi end Base- eller Alkoholradikalerne, kalde vi Saltet eller Ætherarten sur, er Forholdet derimod omvendt, kalde vi Saltet eller Ætherarten basisk*). Do sure Salte maa imidlertid i de fleste Tilfælder betragtes som en Forbindelse af det neutrale Salt og Syren, de basiske Salte som en Forbindelse af det neutrale Salt og Basen. Kun naar der i det sure eller basiske vandholdige Salt findes saa mange fleratomiske Atomer eller Radikaler, at alle dets en- kelte (primære) Typemolekyler kunne sammenholdes til et Ty- pemolekyl, udlede vi det fra en Type ^t On ved ufuldstændig *) Om Existentsen af basiske Ætherarter cfr. Gerhardt, Traité. IV, 686. De surstofholdi(ï^e Syreradikalers Theori. 339 Substitution af Vandstoffet. Vel kunne vi saaledes skrive det PO I almindelige Phosphorsalts Formel ^j ^j-t -nt , Oj -|- 4aq., Type H:i°- da her findes et treatoniisk Radikal (PO) til at sammen- holde de tre primære Typer, men derimod kunne vi ikke udlede det basiske edikkesure Blysalt af Formelen C2H;{Pb3 03 fra den sckundan-e Type xr^JOi og skrive ^ ^ pu 1 0-2, da Formelen indeholder lutter enatomiske Størrelser. Saltet maa tænkes at beståa af to forskjellige Typemolekyler ^'-^^pj^jo og p^} O. En Ejendommelighed ved Saltene er, at deres Typemoleky- ler indgaa Forbindelser med vexlende Mængder Yandtyperaole- kyler. Det er især under Krystallisationen at ved en liojere eller lavere Temperatur færre eller flere Typemolekyler Vand gruppere sig sammen om et Salt-Typemolekyl til en losere ke- misk Forbindelse. Med Hensyn til Konstitutionen bliver der alt- saa en vis Lighed mellem de sure eller basiske (enatomiske) Salte og Salte med Krystalvand. Overskuddet af Syre eller Base og Krystalvandet danne i begge Tilfælder ligesom Tilhængsler til det egentlige Saltmolekyl; de udgjore ikke nogen nærmere Bestanddel af dette, men slutte sig som selvstændige Størrelser, som selvstændige Typemolekyler til dettes Typemolekyl. Naar vi opfatte Krystallisationsvandet paa denne Maade, saa kunne vi ingen Betydning og Væ,gt tillægge den Indvending mod For- doblingen af Våndets Molekyl, som man har hentet fra den hyp- pige Forekomst af Salte med et ulige (0^^8) Antal Atomer Krystalvand. Formlerne for disse Salte saavelsom for de sure og basiske enatomiske, vandfrie Salte, der angives at indeholde et lige Antal Syre- eller Baseradikaler, maa fordobles, hvis man vil udtrykke disse Forbindelsers Typemolekyl. Naar man saale- des vil udtrykke et Molekyl af det neutrale salpetersure Wis- 340 Peter Waage. muthoxyd, hvis Formel angives (O --8) BiOs- 3 NO5 + 9 HO, saa udtiykke vi dette ved (0-16) ^('^^^^-^^jjOa) + 9^/o); naar der angives et Blysalt af Formelen 2 PbO. NO5, saa skrive VI 2^ pj^ Oj + p^;0. Et andet Sporgsmaal bliver det at afgjere, ora i de sure og basiske vandholdige Salte Våndet er tilstede som Krystalvand eller som nærmere Bestanddel af Syren eller Basen, eller som begge Dele, eller endelig som nærmere Bestanddel af Saltet. Det sidste finder kun, som ovenfor bemærket, Sted ved flerato- miske Salte (det „basiske"' Vand). For de tre forste Tilfælder ere vi ikke istand til at give nogen almindelig Regel, ja det er ikke engang, om vi tage et saadant Salt for os, altid muligt at afgjøre Noget med Sikkerhed i saa Henseende. Et Exempel vil bedst belyse dette. Man har et basisk, vandholdigt salpetersurt Koboltoxydul af Sammensætningen NH5 Cog Og, hvis Formel man kan skrive enten (fordoblet) 2f p'\^) ~1~ ^(p jO) -f- 5(^0) (Krystalvand) eller ^"^^jo + ^(^-^^o) (neutralt Salt + Basehydrat) eller endelig begge Dele ^^^jo -f 2('ç'^}o) -f ^hIo + il\ o). Da vi have enatomiske, toatomiske og treatorøiske saavel syredannende som basedannende og alkoholdannende Atomer og Radikaler, saa kunne, naar vi med S , S og S betegne syre- dannende og med R , R og R betegne basedannende eller alkoholdannende Atomer eller Radikaler, folgende Kombinationer af Vandtypen (Salte og Æ t h e r a r t e r) existere S' + R' S' + R" S" + R' S' + R'" S'" + R' S" + R" S" + R'" S"' + R' S'" + R' De surstofholclio-e Syreradikalers Theori. 341 Istedetfor her at opregne og angi ve Sammensætningen af de vigtigste af de Kombinationer, man kjender, give vi hosfojede T ab el III, hvor Sammensætningen af alle Salte og Ætherarter, som existere og kunne existere, er angivet med almindelige Ud- tryk. Ogsaa Sammensætningen af Dobbeltsaltene er angivet ved disse almindelige Udtryk; thi indforer man i en og samme Kom- bination eller i en Forbindelse af to forskjellige Kombinationer flere end to forskjellige Radikaler (syredannende eller basedan- nende), saa fremkommer et Dobbeltsalt. Sammentrækning kan ogsaa her foregaa efter den oftere omtalte Regel, at en sekun- dær Type altid maa indeholde idetmindste et toatomisk Radikal og en tertiær idetmindste enten et treatomisk eller to toatomiske Radikaler. Et Dobbeltsalt med lutter enatomiske Radikaler er derfor at betragte som et Aggregat af primære Typemolekyler. Medens f. Ex. saaledes edikkesurt Kobberoxyd-Kalk med sine enatomiske Storrelser er at betragte som ^ p K^ "i" ^ p ( ^' S'l S'( Komb. ^/jO + r>'(0, maa svovlsurt Kali-Magnesia med sit to- atomiske SO2 udledes fraKombinationen.^ ^z/ O-iog skriv es j^ MW^'-^' Alunerne, som indeholde neutrale Forbindelser af R -f- S Og r' -j- s", udledes af Kombinationerne ^ r"'i^6 "t" 2 R'l '"^ 4S U _ 2S I 2R"'. 2Rr^ r'", r' I III. Til donne Gruppe henregne vi Forbindelser, der have sam- me Konstitution som Vand, men som istedetfor Vandtypens Sur- stof have et andet toatomisk Atom. De kunne alle paralleliseres med analoge Forbindelser udledede af den egentlige Vandtype, og vi kunne derfor her have Forbindelser svarende til de oven- for behandlede Hydrater, Anhydrider og Salte. Da Sul- 342 Peter Waage. pho-Forbindelserne udgjøre det langt overvejende Antal af denne Gruppes Repræsentanter, kunde man opstille Svovl vands to f, TT \ TJ/S, som Type for de herhenhorende Forbindelser paa samme Maade som Vand for de allerede beskrevne Yandtypederivater. Svarende til den egentlige Yandtypes Ijydrater nævne vi TT . her som Exempler Kaliumsulphh ydrat tt ( S, Calcium- sulphhydrat Jy.S og Ya n dstofsulph o carb onat u [S2. Som Exempler paa de hidhenhørende til Anhydriderne svarende K) Pbl Forbindelser nævne vi Svovlkalium tt- S, Selenbly p, .Se; Kj"' ^-^---^J Pbl cn Chlorsvovl ^j S; Svovlkulstof CSjS = 2 Yol., svarende til Kulsyre C0}0; Svovlæthyl ç^^]-^} S, Triæthylphos- phinsulphid pq(-p^lt'^W^2 og Arsenmonomethylsulphid AsCH ) . . A PH^ I ^'^* Endelig have vi at anfore herhenhorende saltagtige esl Forbindelser saasom Kaliumsulphocarbonat ^ rS2, Svovl- - 1 tin — Sv o vi natrium ^ ^S2. Det er ikke umuligt, at For- P TJ ] bindelser som Jodstanæthyl ^ T(sn^', bor have sin Plads her. C. Ammoni aktypeder i vater, Yed Klassifikation af Amraoniakderivaterne stöder man pua de samme Yanskeligheder som ved Syrerne og Baserne. Da man ikke er istand til uden Yilkaarlighed at trække bestemte Grændselinjer mellem de syredannende og basedannende og mel- De surstonioldige Syreradikalers Theori. 343 lem de syredannende og alkoholdaniiende Radikaler og Atomer, saa kan nogen Inddeling heller ikke her foretages uden Vil- kaarlighed. Man kunde inddele Ammoniakderivaternc i rene og blan- d e d e. Rene Derivater kunde man kalde saadanne, hvor Vand- stoffet i Ammoniaktypen enten tildels eller fuldstændigt var er- stattet af enten kun alkoholdannende eller kun syredannende eller kun bascdannende Radikaler eller Atomer eller endelig kun af Halogener. Blandede Derivater havde man derimod, naar af ovcnnævnte Arter Radikaler og Atomer mindst to Forskjelligar- tede vare indforte i Ammoniaktypen. !31andt rene Derivater C2H,| vikle saaledes være at regne Forbindelser som Æthylarain H;N, Hl C2H3OJ HgJ Diacetamid C2H30>N, Kviksolvkvælstof Hg/N, Natriumamid Hl Hg) Na^ Cl i H/N, Chlorkvælstof Cl/N; blandede Derivater havde vi deri- IV cn C2H3O mod i Æthylacetamid C2H:^/^N, Kviksolvacetamid Hg>N H^ H C2H30i i Æthylacetamid C2H:^^N, Kviksolvacetamid Bichloræthylarain C2H,) C1>N. cf Vi se heraf, at der er netop det samme Forhold mellem de rene og blandede Ammoniakderivater som mellem Syrerne, Baserne og Alkoliolerne paa den ene Side og Saltene med Ætiier- arterne paa den anden. I. Ved den almindelig brugelige Inddeling af Ammoniakderi- vaterne tåges ikke Hensyn til de basedannende Radikaler og hel- ler ikke til Halogenerne ; man inddeler dem kun med Hensyn til de alkoholdannende og syredannende Radikaler i Amid baser 23 344 Peter Waage. og Amider. Naar Vandstoffet i Ammoniaktypen enten ganske eller delvis er erstattet af Alkoholradikaler, da fremkomme Amid- baser (organiske Baser). Samtidig med dette eller disse Al- koholradikaler kan i Amidbaserne gjerne tindes indført et eller flere Atomer af andre Elementer, f. Ex. Cl, men derimod intet Syreradikal. Thi hvis der i Ammoniaktypen er indført idetmind- ste et Syreradikal, faar Derivatet Navn af Amid, selv om der paa samme Tid er indført alkoholdannende Radikaler eller andre Atomer. Saavel Amidbaserne som Amiderne inddeles igjen i egentlige Amidbaser og egentlige Amider, deriverede fra den primære Am- moniaktype, Diamidbaser og Diamider, som deriveres fra den sekundære Ammoniaktype og som iudeholder idetmindste et to- atomisk Radikal og Triamidbaser og Triamider med et treato- misk Radikal, og udledede fra den tertiære Type. Hver af disse paa denne Maade fremkomne 6 Grupper inddeles igjen i tre. Hn| Er nemlig to Trediedele af VandstoÔet i Typen Hn >Nn uerstat- Hnj tet, saa kaldes Derivatet a) primært, er kun en Trediedel uer- stattet, kaldes Derivatet b) sekundært, og er alt Vandstof er- stattet, fremkomme c) tertiære Derivater*). Ved saaledes at lade Antallet af de uerstattede Vandstof- atomer afgjore, om Derivatet skal kaldes primært, sekundært eller tertiært, bliver det altsaa ligegyldigt, om det udtraadte Vandstof i Amidbaserne er erstattet af Alkoholradikaler alene og i Ami- derne af Syreradikaler alene, eller om det tildels er erstattet af andre Radikaler eller Atomer. Det vil tillige sees, at Benæv- nelserne primær, sekundær og tertiær her, for Ammoniakderiva- '') De sekundære Ami(ll)ascr med to Alkohoh-adikaler kaldes I in id ba- ser, de tertiære Amidbaser med tre Alkoliolradikaler kaldes Ni- trilbaser. De surstoflioldige Syreradikalers Theori. 345 ternes Vedkommende, ikke staa i nogen Relation til den primære, sekundære og tertiære Ammoniaktype saaledes som Tilfældet er med disse Benævnelser ved de ovrige Typers Derivater. Efter ovenanførte Inddeling faa vi i det Hele af Ammoni- akderivat er 18 Afdelinger, hvoraf imidlertid enkelte endnu savner sine Repræsentanter. Hosfojede Tabel IV, hvor endel Exempler paa hver af disse Afdelinger er anfört, vil være tilstrækkelig til at give en Oversigt over disse Derivater. De i Parenthes an- forte Forbindelser har man endnu ikke fremstillet. Som Ex. paa de under d) (cfr.P. 314.) henhørende intermediære CO) Derivater nævne vi Ph enylcarb ami d CgHrj^N-i, Acedia min*) O TT I %/ N2, Phosphamid (Gerliardt) **) eller Biphospha- PO I mid (Schiff) ***) „ N2 f) og Fo rmyldiphen y Idiamin ^h I Clli 2(CÄ)^N2tt). n) II. De herhenhørende Forbindelser staa i samme Forhold til de allerede behandlede Ammoniaktypederivater som de under Vandtypens III. anførte Legemer til de øvrige Vandtypederiva- ter. De udledes fra Ammoniaktypen eller dens Derivater derved, at Kvælstoffet erstattes ved et andet treatomisk Element, af hvilke *) Strecker, Annal. d. Chem. u. Pharm. CHI, 333. **) Annales de chimie et de physique [3] XVIII, 188. ***) Annal, d. Chcm. u. Pharm. CI, 299. t) Phosphorkvælst of, som efter Rose's og Gerhardt 's Undersø- kelser skal indcholde Vandstof, og som Gerhardt liar givet Forme- len PN, H, er maaske ogsaa et saadant intermediært Derivat af Sam- P I mensætningen ttj N,, hvor P er fematomisk = ^ H. tt) A. Hofmann. Comptes rendus XLVII. 352. 23- 346 Peter Waage. ö her fornemmelig Arsen, Antimon og Phosphor ville komme i Betragtning. Disse danne nemlig med forskjellige Alkoliolradi- kaler en talrig Gruppe Forbindelser blandt de saakaldte Me t al- alkoholradik alforbindcl ser. Da det imidlertid ikke er saa ganske afgjort, hvor i Systemet disse efter nærværende Theori skulle have sin Plads, ville vi her anstille nogle almindelige Be- tragtninger over samme. Vi kunne tænke os to forskjellige Bctragtningsmaader lagte til Grund ved Fremstillingen og Klassifikalionen af de saakaldte Metal- Alkoholradikalforbindelser. Begge kunne vel paa en jNIaade konsekvent gjennemfores, dog saaledes at den ene Bctragtnings- maade passer godt i enkelte Tilfælder, hvor den anden kun med Vanskelighed lader sig anvende, og omvendt. Phosplior-, Arsen- 02 Antimonforbindelserne med Alkoholradikaler kunde man nem- lig enten strængt paralleliserc med Ammoniaktypederivaterne og Vandstof-Amraoniaktypederivaterne, eller man kunde i disse For- bindelser antage Radikaler bestaaende af et' af disse Elementer og Alkoholradikalerne, og da vilde disse Forbindelser faa Plads paa forskjellige Steder i Systemet. Man vil for Phosphor-, Ar- sen- og Antimonforbindelsernes Vedkommende finde, at Forholdet mellem et af disse paa den ene Side og Summen af Alkoholra- dikalerne og Halogen erne paa den anden Side altid er enten som 1 : 3 eller som 1 : 5 eller som 1 : 7. For Oxyderne og vSulphiderne af de tre ovennævnte Elementers Alkoholradikalfor- bindelser vil denne Regel ogsaa være gjældende, naar man be- tragter Summen af de Bestanddeles Vær di er, som ere i For- bindelse med P, As eller Sb, istedetfor Summen af deres Antal. Efter begge de ovennævnte Betragtningsmaader kan man tage sig denne Erfaringssætning til Indtægt, rigtignok paa forskjellig Maade. Efter den forste har man nemlig at udlede fra Ammo- niaktypen alle de Forbindelser, hvor ovennævnte Forhold er som 1 : 3, fra den kombinercde Vandstof-Ammoniaktype alle dem, De surstoflioldigc Syreradikalers Thoori. 347 hos hvilke Forhohlet ci* soin 1 : 5 og fra den kombinerede Vand- stof-Amnioniaktype alle dem. hvor Forholdet er som 1 : 7, An- C.2ll,^ C2IIJ timontriæthvl er herefter G2H-, Sb. Triæthylphosphin C2II5/I*, C2H5\ C2II,) CH3i CH3) CH3^Sb, Arsenmonomctlivlbichlorid Cl>As, Jodstibmcthylium CII3 * Cl) CH3I J CoH^'Sb Antimontrianliylblehlorid CoH^ ' og Antimontetramcthyloxyd Cl^ Cif CH;,) CHolSb. CII3 ) Vil man derimod holde sig til den anden Betragtningsraaade og antage forskjellige Radikaler i disse Forbindelser, da raaa man forklare disse Radikalers Værdi ved at give P, As og Sb snart Værdien 3 og snart Værdicn 5. lierefter var f. Ex. Antimon- triæthyl at bctragte som et treatomisk Radikal (5 — 3 = 2), der forener sig med to Atomer Chlor td ^? ; Arsenmono- methyltetrachlorid ''' p.^ j (5—1—4): Arsenmonomethylbichlorid ^^^C\\ (2~1-^-)- Oxyderne og Sulphiderne f. Ex. Triæthyl- phosphinoxyd *) ^^^-^^-^j^^! 0.>. PSCCJI,) ! O synes at nodven- IIJ Coll, p TT v p dio^cfjore Antagelsen af Radikaler; thi Fornder som ^^'^tt'' ( 1 o! ') C ah our? u. TI o fm ann. Annal. d. Chem. u. Pharm. CIV. 34. 348 Peter Waage» ve ingen Analogier blandt Ammoniaktypederivaterne, medens andre af de ovennævnte Forbindelser formedelst sin store Lighed med Ammoniakderivaterne bedst passer til den første Betragtnings- maade. Hvis man ikke vil antage, at man har f. Ex. baade et Antimontriæthyl-Radikal og et Antimontriæthyl med samme Kon- stitution som Ammoniak, saa maatte vel Kjendskab til flere af disse Legemers Damptæthed afgjore, hvilken af disse Betragt- ningsmaader er den rette, eller om de begge — liver i sine Til- fælder — have sin Berettigelse. Af andre Forbindelser, som maa have sin Plads her, nævne VI Phosphor- Arsen- og Antimonvandstof, H>P, H>As og H>Sb W h) h) ^^1 samt de tilsvarende Chlorider, Bromider o. s. v. saasom Cl > P. Cl 2 Vol. D. Vandstof-Vandtypederivater. De herhenhorende Forbindelser — Hyperoxyder, Suboxyder og hojere Svovlforbindelser — udmærke sig ved liden Bestan- dighed; idet endog meget svage Agentier udskille af dem Sur- stof, Metal eller Svovl. Denne mindre Bestandighed maa vi og- saa i större eller mindre Grad kunne vente at finde ved alle Forbindelser, der ere udledede fra en Kombinationstype. Det er en Erfaring, som man oftere har Anledning til at gjorc, at jo mere kompliceret en Forbindelse er i sin Sammensætning, desto lettere dekomponerbar er den ved forskjellige Agentier f. Ex. Varmens Indvirkning: jo mere enkelt den derimod er. de- sto mere bestandig er den ogsaa. Typemolekylerne ere — som fremkomne ved en Kombina- tion af kemiske Atomer eller Radikaler, med andre Ord af de De siirstonioldige Syreradikalers Theori. 349 mindste, eller mest enkelte, kemisk virksomme Storrelscr — at betragte som Forbindelser af forste Orden. De Legemer der- imod, som ere udledede fra en Kombinationstype og som derfor ere fremkomne ved en Addition af forskjellige Typemolekyler, kunne vi kalde Forbindelser af anden Orden. De Forste ere de normale, de egentlige kemiske Forbindelser, de dannes og de- komponeres altid under gjensidig Substitution; de sidste deri- mod dannes ved en direkte Sammentræden af færdigdannede Typemolekyler, hvilke ikke kunne optræde substituerende saa- ledes som Atomet eller Radikalet (cfr. Pag. 308). Ved de sure og basiske Salte og ved Krystallisationsvandet have vi tidli- gere havt Exempler paa en saadan Addition af færdiggdannede Typemolekyler. I. Som en almindelig Formel for Hyperoxyderne kunde man efter det Foranforte opstille ^ Naar vi imidlertid tage Ol Hensyn til, at Hyperoxyderne kunne virke baadc oxyderende og reducerende, saa lader dette sig ikke let forklare uden ved at Ml (Hl M( • mi halvere denne Formel o«: skrive Typ. Wt I (hi Thi af den lialverede Formel ser man, hvorledes Hyperoxyder, naar de komme sammen med Legemer, der gjerne afgive Sur- stof, ogsaa let kunne afgive sit udenfor Typemolekylet staaende Atom Surstof til Dannelse af et Typemolekyl Sursto f, og lige- ledes hvorledes dette Atom Surstof, naar Hyperoxyder træffe sammen med Legemer, der med Begjærlighed optage Surstof kan indtræde som nærmere Bestanddel af det reducerende Lege- mes Typemolekyl. I begge Tilfælde dannes nemlig afHyperoxy- 350 Peter Waage. dets Bestanddele, et Atom Surstof og et Typemolekyl, lutter nor- male Typemolekyler -). H, Q Som Exempler nævne vi Vandstofliyperoxyd H^ 'Man- ganhyperoxyd Mn) og Acetylhyperoxy d C2H3O ' OS o[ M( Pb) Mi ' Pb) Suboxydernc give vi Formelen ,,» f. Ex. B ly sub ox yd p, ! Mi Pbj II. Flerdobbelte Svovlforbindelser have meget tilfælles med Hy- peroxyderne ; ligesom disse let afgive Surstof, afgive hine let Svovl. Det er derfor riraeligt at forudsætte samme Konstitution hos K(g begge. Ex. rDobbeltSvovlkaliumKJ ' Tredobbelt ^ , , , . K j ' F e m d 0 b b e 1 1 s v o v 1 k a 1 i u m K j övovlkalium c? ^ /o , S) VSj *) Naar man med Schünbciu (Annal, d. Chcm. u. Pharm. C VIII, 101) vil antage, at endel Hyperoxyder indeholde en Art Sur^tof (4" 0, Ozon), andre derimod en anden Art (— O, Ant o zon), fordi enkelte Hyperoxyder gjensidig dekomponere liinanden til Oxyder og almindeligt Surstof (livilkct sidste er at betragte som en Forbindelse af ])0sitive og negative Surstofatomer), medens andre derimod ingen Indvirkning have paa hinanden, saa vil det falde vanskcligt at for- klare, hvorledes enkelte Hyperoxyder ligesom ogsaa Ozon sclv, der dog maa antages at beståa enten af lutter ])ositivc eller af lutter negative Surstofatomer, saa overmaadc let, 1". Ex. ved en svag Op- varmning kunne levere almindeligt Surstof. Hvorfor angive som Grund til at Vandstofliyperoxyd og Bariumhyperoxyd ikke give Baryt, Vand og almindeligt Surstof, at l)Ogge disse Hyperoxyder indeholde det ne- gative Surstof, naar dog Vandstofhyperoxyd for sig i vandig Oplos- ning ved Opvarmning meget let dekom])oneres til almindeligt Surstof og Vand. t) B ro die. Annal. d. Chem. u. Pharm,. CVIIL 79. De siirsloflioldigc Syreradikalers Theori. 351 E. V a 11 (I s 1 0 f - A m m o n i a k - T y p c d e r i v a t c r. Efter den almindeligc Opfatiiingsniaade iiidulioldo de Ikm-Iicm- horcnde Forbi ndeL-?ci- et cnatomisk Radikal, Aininonium NII| eller et Derivat licruf. Man kunde derfor kalde denne Grui)pe Ila- loidammoniiun og Haloi dam m oni um der i va t er. Da imidlertid efter na^rværende Theori disse Forbindelser ere at ud- lede fra en Kombinationstype, saa maa vi i dem antagc to for- skjellige Typemolekyler, nemlig et af Ammoniaktypen og et af Vandstoftypcn. Vi skulle i sidste Afsnit under „det specilikc Volum" komme til nærmere at udvikle, hvorledes denne sidste Opfatningsmaade hja^lper os til at forklare den Ejendommelig- hed, at de herhcnhorende Forbindelsers Molekyler ikke udgjore 2 men derimod 4 Volumina. Hi H ^^ Ex cnipler : Salmiak H * J o d p h o s p . H( Cl( C-iHjSb, J o d s t i b æ l h y 1 i u m C» II r/ T e t r a m e t h v 1 a m m o n i u m- C2HJ C1I3 ) eu, ) CH, N, CII3 N Jodid CH3 ' Tet r a m c t h v 1 a m m o n i u m [) e n t n i o d i dCll^ ' CH3) ^ ^ CH,! , J) J(~^" CII3) Cl As*). Arsenmo n om e th vl te tr ac h l o r id Cl' Phos- .Tl\ ' Cil Jl/ Cl( Cl P ClalSb. ])liorpent achlori d Cw og A n t i m 0 n clil 0 rid Cil Cil ^ Clf Cl) "•) A. Bacycr, Annal, d. Cliem. n. Pharm. C VIT. 274. Hi H( II >N, nvp, k H ^ J o d p h 0 s p h a m o n i u m II ( "A 352 Peter Waage. F. V an (1 - A mm o n i ak - T y p e d eri v a t e r. Ogsaa i denne Gruppes Forbindelser har man antaget Ra- dikalet Ammonium, hvorved disse Forbindelser vilde blive at udlede fra Vandtypen, hvori var indfort dette Radikal eller et Substitutionsprodukt af samme. Vi ville imidlertid her ligesom ved foregaaende Gruppe holde os til, at disse Forbindelser ere udledede fra en Kombinationstype, og at de som Folge heraf maa indeholde mindst to forskjellige Typemolekyler, om end Form- lerne herved undertiden synes at blive noget mere komplicerede end efter Ammoniumtheorien. I. Man kan inddele de herhenhorende Forbindelser i Baser, Salte og Sulphoforbindelser. Blandt de Første nævne vi Am- moniumoxydhydrat H) , Methylæthylamylphenylam- Hi Hl :!° CH3 moniumoxydhydrat C5H, , ' Tetr æthylammoniumox- C6H5(q H 3(0^) I N 2((C2H5)3jAs) ydhydrat C2H5 ) ^. Arsentetræthylium C2H5 I H|^' C2H5 f^' af Ammoniumoxydsalte ville vi anfore som Exempler e d i k k e- surt A m m o n i u m o x y d ^ ( n ^S s v 0 v 1 s u r t A m m 0 n i - G2H30i'^ 2(H3]n) u m o x y d H2 ( ^ Til Sulphoforbindelsernc hore Ammo n i- SOi*^'- H^In 2(H3}N) umsulphi) vdrat Hl^i og S vo via m mon i um H) o np ur De surstofholdige Syreradikalers Theori. 353 IL A m i (l.s yre ni c fremkomme af den koinbineredc Vand-Ain- moniaktype, iiaar man i samme indforer et to- eller treatomisk Syreradikal; indforcs paa samme Tid et Baseradikal, faar man et amidsurt Salt. Ex. Oxaminsyre „> ^^^^^ C-iO^if. Phenvloxaminsyre ^ -,? Phospliaminsyre H)^car- baminsurt Ammoniumoxyd (det saakaldte vandfri kulsure Ammoniak H( ^ Hf ^* H3IN. 354 Pel er Wna^.'-e. Trcdie Afsnit. \] e V i s. Vi skulle i de folgende Blade fremhæve de Punkter, hvori den i det Foregaaende udviklede og anvendte Theori afviger fra de almindelig gjældende Anskuelser, og forsaavidt som det ikke allerede tidligere lejlighedsvis er gjort, soge at anfore de Grun- de, som tale for vor Opfatning af disse Punkter. Det er saare vanskeligt, for ikke at sige umuligt, paa et saadant Feldt som her, i den theoretiske Kemi, hvor igrunden Alt fra forst af hviler paa en Hypothese, at fore noget Bevis, som med absolut Sikkerhed godtgjor Sandheden af den ene eller anden Theori. Det Maal, som man, naar der strides om to Thcorier, gjerne stræber efter, er experimentelt at komme til et Resultat, som stemmer med den ene Theori, men er aldeles mod- sat af hvad den anden forlanger. Noget saadant experimentum crucis er imidlertid i nærværende Tilfælde ikke lykkedes. Sporgs- maalet drejer sig nemlig her va^sentligt om, hvorledes Atomgrup- peringen er i Legemerne, og dette have vi ingen Midler til med Sikkerlied at finde. Den eneste Undersogelsesmethode i Ke- mien, som giver positiv Vished, er Analysen, og den eneste Op- lysning, som den kvantitative Analyse giver os, er det relative Forliold mellcm Mænsrderne af et sammensat Legemes Bestanddele. De siirstoniol{!i<^'e Syreradikalers Tlieori. 355 Ville vi danne os en Fornicning oni disse Bestanddelcs nær- mere Anordning, da niaa vi stndere det sammensatte Legemes Dekomposition ved forskjellige Agentiers Indvirkning. Men disse Dekompositionsprodukter ere igjen ofte forskjellige, og vi blive derved fremdeles i Uvislied. Det overlades da tilsidst i mer eller mindre Grad til Kemikerens eget Skjon at slutte sig til Lege- mets Konstitution fra den eller de Dekompositioner og Reaktio- ner, som han tinder at være mest karakteristiske. Man maa imidlertid her folge visse Principer, en vis Plan, om det skal blive muligt at ordne og gruppere de kemiske Forbindelser efter deres Konstitution. Man maa slutte fra det mere bekjendte til det mindre bekjendte. Gives der noget Parti i Kemien, hvor man tror sig mere sikker, hvor man synes tilfredsstillende at have klaret Fænomenerne, hvor man er nogenlunde paa det Rene med og enige om Forbindelsernes Konstitution, da maa man be- nytte dette til Udgangspunkt. Man maa opsoge alle de Analo- gier og Relationer, hvori andre mindre kjendte Forbindelser staa til disse, om hvilke man ere enige. Dengang Berzelius havde opbygget sit System i den uor- ganiske Kemi, erklærede han, at man burde benytte de i Mine- ralkemien udvundne Resultater som Ledetraad i sine Gransk- ninger og Theorier i den paa den Tid endnu lidet udviklede organiske Kemi. Nu kan man med god Ret sige, at Forholdet er omvendt. Medens den uorganiske Kemi staar der uforandret i alt Væsentligt, næsten i samme Skikkelse, som den var for heni- mod et halvt Sekulum siden, har den organiske Kemi siden den Tid udviklet sig med Kjæmpeskridt. Den har derfor saavel hvad Stoffets Ma^ngde angaar som i theoretisk Henseende langt over- tlojet den uorganiske. lalfald kan for mangfoldige Grupper af Forbindelser i den organiske Kemi de raadende Theorier gjen- nemfores saa fuldstændig og med saa stor Harmoni og Ovei-ens- stemmelse, at der er lidet eller intet tilbage at onske. 356 Peter Waage. De organiske Forbindelser om end paa en Maade mere komplicerede end de uorganiske forraader os dog langt lettere sin Konstitution end de uorganiske *). Med samme Ret, som B er z el i us dengang gav hin Regel, maa vi nu kunne lade den organiske Kemi virke tilbage paa den uorganiske. Vi maa anse os berettigede til at anvende den Betragtningsmaade, som man maa anerkjende som den rigtige for de enkelte Grupper af For- bindelser i den organiske Kemi, ogsaa paa de tilsvarende ana- loge Grupper i den uorganiske, selv om vi her undertiden ikke paa Grund af Forbindelsernes Natur er istand til at fremfore de samme Grunde for vor Opfatning som ved de organiske For- bindelser. Med disse Principer for Øje ville vi da behandle folgende to Punkter: 1) Fordoblingen af Formlerne for Elementerne og Radika- lerne i fri Tilstand samt for Syre- og Base-Anhydriderne og Ætherne. 2) Indeholde de saakaldte Syre- og Basehydrater og Alko- holerne Vand som nærmere Bestanddel eller ej? I. Om Fordoblingen af Formlerne for Elementerne og Radikalerne i fri Tilstand samt for Syre- og Base-Anhydriderne og Ætherne. A. Grunde hentede fra disse Stoffes kemiske Forholde. 1) Efter den i det Foregaaende anvendte Skrivemaade (G e r- h ar dts notation) skulde det, man plejer kalde frit Chlor, frit *) H. Will bemærker desangaaende i Annal. d. Cliem. u. Pharm. XCI, 292 Følgende: Während das Aequivalent dieser organischen Verbin- dungen (der einbasischen, organischen Säuren) mit gleicher Schärfe festgestellt werden kann, wie das jeder unorganischen Verbindung von entschiedenen chemischen Cliaracter, sind dieselbe durcli ihre Flüchtigkeit und die Mannigfaltigkeit der Richtungen, in welche ihre kleiasten Theilcheu verschoben werden können, wie durchsichtig für De surstofholdige Syreradikalers Theori. 357 Vandstof o. s. v., være en virkelig kemisk Forbindelse af to En- heder eller to Atomer af disse Elementer, og der skulde være en væsentlig Forskjel mellem den mindste kemisk virksomme Mængde af et Element og den Mængde, som udgjør et Molekyl eller som vi have kaldt det, et Typemolekyl af Elementet. Det fri Vandstof var at betragte som Vandstofforbindelsen af Vand- stofatomet, det fri Chlor som Chloridet af Cliloratomet. Kjender man da aldeles ikke Atomerne af p]lementerne i fri Tilstand? Vi tor ikke her give noget afgjorende Svar herpaa, men i dets Sted ville vi anstille en Betragtning, som maaske turde saavel tjene til at belyse dette Sporgsmaal som tillige være en Stötte for Fordoblingen af ovennævnte Formler. Ligesom Elementerne have helt forskjellige Egenskaber, naar de ere isolerede end naar de ere i en kemisk Forbindelse, saa- ledes har man ogsaa paavist hos enkelte Elementer, at de i den saakaldte fri Tilstand kunne være begavede med temmelig for- skjellige Egenskaber. Man taler saaledes om, at mange Ele- menter i .^status naseens" har langt større Affinitet end ellers, man taler om et aktivt Surstof, Vandstof o. s. v. Disse Fæno- mener forklares efter vor Skrivemaade paa en overordenthg na- turlig og simpel Maade. Bringer man Vandstofgas ( „ f j og Kvælstofgas ( -nt !' ) ^''^"i- men, da er ikke Affiniteten mellem H og N saa stor, at Atom- grupperne ^i og -j^| splittes, men træffe disse to Elementer hin anden in statu naseenti d. v. s. under Forholde, hvor H Ato- merne oi^ N Atomerne enkeltvis udskilles, altsaa endnu forend uns; sie gestatten Blicke in die innere Construction und Anordnung der kleinsten Theilchen, die uns mehr und mehr Aufschlüsse geben, und die ihrerseits unverkennbar darauf hindeuten, dass die Zeit vor- über ist, wo die Verbindungsvcrhültnisse der unorganischen Chemie denen der organischen Chemie als Modell dienten. 358 Peter Waaore o de liave forenet sis: med et andet ensartet Atom til H) N; da guar Ammoniakdannelsen let for sig; thi da behoves ingen forudgaaende Dekomposition af Typemolekylerne ttj og^,. Det samme gjælder overalt, hvor der er Tale om „status nascens." Vandstofgas, som ndvikles af Zink og Saltsyre, virker langt kraf- tigere reducerende end isoleret Vandstofgas, i sitlste Tilfælde vir- TT| ker Vandstof som -.j] i forste Tilfælde som H, hvad enten vi . 1 T^ w . ^'"il I Hl Znl I Znl tænke os Reaktionen at være: y \ 'J' n]i ^^ tj i pi ^g Znl I H; __ Znl Hl ~^ Cll ~ Cll ^1 m „ Znl , cif 9/Zn(\ , H| Hl Clj Naar Bittermandelolje langsomt oxyderes af Luften, danner sig aktivt Surstof, hedder det, d. v. s. Surstofmolekylerne ^ > dekomponeres og Surstofatomerne optages enkeltvis, et efter et, af Bittermandelolje, hvorved endel Surstofatomer ialfald for et Øjeblik bliver fri. Man vil have paavist aktivt Surstof (Ozon) saagodtsom overalt; det er meget naturligt; thi hvilken kemisk Procès er vel saa hyppig, som den langsomme Oxydation? Og- saa naar Vand dekomponeres af en galvanisk Strom, bliver Sur- stof- og Vandstofatomerne (ialfald Surstofatomerne) fri et efter et, det ene efter det andet. Det er et Faktum, som hyppig gjentager sig i Kemien, at naar et Legeme gaar over i en polymer Modifikation, da fremkommer enten et indifferent Legeme eller ialfald et, hvis Affinitet er langt mindre sta^rk end det oprindeligc Moderstofs. Elcmenternes Ato- mer og Radikalerne staa aldeles i samme Forhold til sine Ty- peinolekyler som Moderstofïet til sin polymere Modifikation. De siirstofholdii)(? Syroradikalers Tlieori. 359 Vi se ixltsaa, at ogsaa Ira denne Side betragtet maa Ato- mets Affinitet være större end Typemolekylets. At vor Forudsætning (at Vandstofgas er ,, | j paa en saa simpel Maade forklarer disse ellers gaadefulde Fænomener maa tjene den som en kraftig Anbefaling. Saavel Existentsen som Dannelsesmaaden af de blandede Alkoholradikaler gjor det sandsynligt, at Alkoholradikalerne i fri Tilstand indeholde to Atomer af Radikalet. Oplieder man en Blanding af Jodæthyl og Jodarayl i et tilsmeltet Glasnir sam- men med Zink, saa danner sig Æthylamyl ( ? -\- "'^ ^\\~\' ^" ^= 2(^ ) + ^^ ?, -"^ , tager man kun Jodæthyl og Zink. danner sig frit Æthyl og Jodzink (uden Fordobling C2H5J -\~ Zn == ZnJ -{- C2H5). Det er dog langt naturligere at antage, at Dannelsen af disse to i kemisk Henseende aldeles analoge Legemer, Æthyl og Æthyl-Amyl, er den samme, end at antage at i sidste Tilfælde kun en Iialv saa stor Mængde af hvert Stof indkommer i Reaktionen som i forste. Ligesom altsaa '"^ | -|- "^" j} + Znj - Sl + <'j|) -^' ■^•""« ''- '' C2H,| , C2H,1 , Znl _ CoB,\ , ^/Zn|\ J| "^ J( "^ Zn( "' C2II5I "^ \ JU' TTl TT i I Analogi hermed slutte vi da, at p,, -\- -pw TT4 ~t~ ^(pH )' ^^'^ Vandstof i kemisk Henseende forholder sig aldeles som et Alkoholradikal, eller rettere Alkoholradikaler og Radikaler overhovedet ere at betragte som sammensatte Elemen- ter. Naar saaledes Benzoylchlorid og Kali give Chlorkalium og benzoesurt Kali, saa er Reaktionen aldeles den samme som, naar Chlor og Kali «jive Chlorkalium og underchlorsyrligt Kali. 24 Zn( Zn I 360 Peter Waage. r eu , Kl ^ K» , Cl( ^ ligesom CM + K(^ ^^ Cl( + K(0- Men ligesom Æthyl og Vandstof og Chlor forholder sig igjen Methyl og Zink og Surstof og disse har igjen sine Analo- ga, saaledes at vi har Grund til for alle Elementer og Radikaler at tænke os, at deres Typemolekyler indeholde to Atomer. 2) Hvad Syre- og Baseanhydriderne og Ætherne angaar, saa maa det vel ansees som utvivlsomt, at disse tre Grupper af Forbin- delser have aldeles samme Konstitution. Vi have tidligere (Pag. 291) søgt at godtgjøre, at Surstoffets Atom vejer 16 og ikke 8 Vægts- dele, og hvis dette erkj endes at være rigtigt, saa kan ikke disse Forbindelsers Formler skrives uden at man fordobler dem. Aldeles i Analogi med de blandede Alkoliolradikaler har Williamson fremstillet blandede Ætherc. Ogsaa disses Dan- nelse er aldeles analog med almindelig Æthers; vi have derfor ogsaa her Grund til at antagc den kemiske Procès at være den C2H, Ogsaa ved den almindclige Fremstillingsmaade af Æther overbevises vi om, at Æther indeholder to Atomer Æthyl. Hvis den tidligere gjældendc Theori om Ætherdannclsen af Alkohol og Svovlsyre var rigtig, hvorefter Processen bestod i en uafbrudt gjentagcn Dannelse og Dekomposition af Æthersvovlsyre, saa var det ingenlunde nødvendigt at fordoble Formelen for Æther foråt forklare Fænomenet. Anderledes er det nu; man har forladt denne Theori, fordi vandig Æthersvovlsyre ophcdet for sig ikke gav Æther og fordi Williamson har angivet en langt natur- samme i i begge Tilfælder. Ligesom C.2H,( K( 0 + C.H.J f\ + p^??4o saaledes <^5lill i faa vi at C2H,) 0 + ' = ■Si 1 ^2^5 ( Q De surslofholdigc Syreradikalers Tlieori. 361 ligere Maade at forklare Æthcrdaiinelsen paa. Ved at opliede Amylæthersvovlsyre og Alkohol lik lian Ainylætliylæthcr, og ved at ophede Æthylæthersvovlsyre og Alkoliol lik han Æther. Her- ved var da saavel Ætlicrdannelscn forklaret som Nødvendigheden af at fordoble Formelen for Æther godtgjort. Naar Ætheren ikke kunde danne sig af et Atom Alkohol og Svovlsyre, men derimod kun af to Atomer Alkohol, og Produktet kun bestod af Æther og Svovlsyre, saa maatte denne Æther in- deholde Alkoholradikalet to Gange. Oveunævnte Dobbeltæthcrs Dannelse beviste som sagt det samme ; thi Processen maatte være 1 . . C2H.J^ I S02ortryddc denne Indvcnding: T- Tl 1 CH^O)^ T- iiAO Alkohol CHr)^ -o ,.0 Edikkesyrc - •^^> 0. Kofrcp. 119^ "ü^ 0,78,5® ^^ Diff.45 ^^ Diff. 43,5. Æthyledikkeætlier ^ jf \ 0, Kogep. 74° Æther ^^g^ j O, 35« Hvad enten man altsaa i Edikkesyrc (det samme gjælder ogsaa My- resyre, Proprionsyre, Smørsyre o. s. v.), eller man i Alkohol indfører Æthyl for H, saa synker dened Kogepunktet omtrent 44°. Naar man nu, uden at kunne halvere Fonnelen for Edikkeæther, linder, at denne med C4 kogcr ved 74**, medens Edikkesyrc med C-, koger ved 119", hvorfor da ikke ogsaa tillade at Æther har C4 og dog koger ved 35^ om ond Alkohol med C, koger ved 79°? 364 Peter Waage. mer, det var Volumet af cle sammensatte Gasarter. Utlgjor et Atom Vandstof, H, 2 Vol., saa uclgji^r et Atom Chlor, Cl, og- saa 2 Vol., men Forbindelsen HCl derimod 4 Vol.; da man nu ikke kan antage, at et Atom Saltsyre er Cl'/^H'/o = 2 Vol,, saa viser ovennævnte Sætning sig her som ogsaa ved de aller- fleste sammensatte Gasarter at være uholdbar. Naar vi derimod lader det specifike Volum, istedetfor at betegne for Elementerne Volumet af Atomerne og for sammen- satte Legemer Volumet af et Molekyl — eller som man ofte siger et Æquivalent — af Forbindelserne i Gasform, udtrykke Volu- met af hvad vi have benævnt Typemolekyler, saa finde vi, at det Rum, som disse indtage i Gasform for de all er f les te Le- gemer er det samme. Med Bibeholdelse af et Atom Surstofs Volum som Enhed (0 = 16; 16 : 1,108 =- 14,44 == 1 Vol.), faar man nemlig et Typemolekyl Surstof ^ /• =2 Vol., et Ty- pemolekyl Vandstof „ [ = 2 Vol., et do. Saltsyre pi [ ==^ 2 Vol, Vand h[ö =^ ^ ^^^'^ C0}0-=2 Vol., ^-"^lo =^ 2 i TT Vol., N(H=2 Vol., ^;^^! =- 2 Vol., ][^ i S — 2 Vol. o. s. v. Man har allerede længe i den organiske Kemi været op- mærksom paa, at de brugelige Formler for Størsteparten af For- bindelserne udtrykke den Mængde, som gav 2 Volumina Gas (eller som det hedder „4 Vol.," 0^=8). ja man har endog ofte korrigeret Formler med dette Forhold for OJe. Men mærkcligt nok — og sikkerlig mere end tilfældigt gav netop for Al- koholradikalcrne, Syreanhydridcrnc og Ætherne de brugte Form- ler kun et halvt saa stort Volum. Ved den her anvendte For- dobling af Formlerne for disse Legemer er Overensstemmelse i Volumet ogsaa her tilvejebragt, og derved er Berzelius's Ide De surstofholdig-e Syreradikalers Tlioori. 365 realiseret, rigtignok paa en iioget anden Maailc end han selv havde tænkt sig. Vi ville lier ikke lade uberort de yderst faa Tilfælder man kjcndcr, hvor Typeniolekylct ikke indtager 2 Vol. Svovl, Phosphor og Arsen have vi tidligere omtalt. Af andre Forbindelser kjendes vel neppe med Sikkerhed Flere end: PCI5, NH4CI, NH4Cy, PIl4Br, PH4CI, NII4SII, alle -= 4 Vol, (efter Bineau, Annal. d. Chem. u. Pharm. CV, 216); PH4J, -- 4 Vol. (Centralblatt, chemisclies 1858, Pag. 211); Svovlammonium (2(NH4)S) og carbarainsm-t Ammoniumoxyd NH4CO2 (Rose) begge = 6 Vol. (Annal. d. Chem. u. Pharm. CV, 216) samt PS2CI5 = 4 Vol. (Gladsto- ne, samme Annal. LXXIV, 88). Alle disse Forbindelser maa udentvivl udledes fra Korabinationstyper. Vi have saaledes ud- ledet fra Vandstofamnioniaktypen: Cl Hi Hi Hi H H>N, H>N, H>N, H>P, h) H^ h^ h) H H) HI Cif Cyj Cl( Hi Hj H / i V^l /x , TT j H* samt CP fra den kombinerede Vandstof-Vandtype tt H) CU Sl Brj Cl i p ci)p, îî"!o, Hf H>N PSl fA^ H Cl- I i H) ^:\ fra den kombincrede Vaudammoniaktype H* uSS Cl|g ^^ j^l Hj Cr' ^ S, H^ ^^' H>N H^ H) H>N n^lr^ 11 NH3.HU NIJiCOK, CO O eller ^Ha-Hl^ ^? NH4I ^^ H^ 366 Peter Waage, Det er de 7 forste af disse Forbindelser, hvis Volum er 4, de 2 sidste Legemers Volum er ^- 6, og dette har sin naturlige Grund deri, at de, udledede fra en Kombination af to forskjel- lige Typer, indeholde to forskjellige Typemolekyler, hver = 2 Vol.; de to Sidste derimod indeholde tre forskjellige Typemolekyler, da de ere udledede fra en Kombination af tre forskjeUige Typer, hver ^= 2 Vol. *). Da man saavidt vides ikke kjender nogen Forbindelse udledet fra en Kombinationstype, hvis Volum er mindre end 4, kunde man synes berettiget til at opstille den Regel eller Lov, at det specifike Volum af en For- bindelse, der er udledet af en Kombinationstype, er lig Summen af de Typemolekylers Volum, hvoraf den er dannet. Kopp forklarer**) disse Uregelmæssigheder i Volumet, stot- tende sig til De villes Undersogelser ***), ved at antage, at den Gas af disse Legemer, hvis Tæthed man maaler, ikke er den virkelige Forbindelse, men dens nærmere Bestanddele, som ved Ophedning have skilt sig fra hinanden (f. Ex. NH4CI i NHa 4 Voh 2 Vol. og HCl 0. s. v.), men som ved Afkjoling igjen forene sig til 2 Vol. det oprindelige Legeme t). Andre Stoffer, som vanskeligere lade sig indordne under Loven om 2 Volumina, ere Undersalpetersyre og Kvælstofoxyd samt de for omtalte Metalchlorider. Hvis man *) At en Forbindelse cftcr en Ivombinationstypc ikke behöver at inde- holde nogct fleratomisk Radikal (cfr. 1*. 212) peger ogsaa paa, at de oprindelige (primære^ Tyi)er her kun have lagt sig til hinanden; me- dens de i den sekundære og tertiære formedelst det eller de flerato- miske Radikaler (cfr. P. 312) smelte ganske sammen, saaledes at lier Typemolekylcts Volum bliver uforandret. **) Annal. d. Chcm. n. Pliavni. CV. 390. ***) ibid. 382. t) Den samme Bctragtningsmaadc er allerede tidligere blevcn anvendt for at forklare Mælkesyreætherens Damptætlied. Strecker, Das ehem. Laboratorium der Universität Christiania. 18r)4, Fag. 51. De r^urstoflioldigc Syreradikalers Tlieori. I^()7 fordobler Foniilcrnc for tic to Forste iif di.'^se, soin vi ovenfor have gjort, da disse Stoffers komiske Forholde synes at forlange det, saa komme de med Hensyn til Volumet at staa isolerede og uden Forklaring. Vilde man derimod undlade at fordoble Formlerne for disse to Legemer, saa fik man rigtignok Storrclser p.'ia 2 Volumina, men da vilde deres Typemolekyler — forudsat at man betragtede dem som Radikaler — komme til at inde- holde kmi et eneste Radikal. I denne Henseende vilde de alt- saa adskille sig fra alle andre Radikalers Typemolekyler; de vikle blandt Radikalerne gjore en Undtagelse lig den Ozon (et enkelt Atom 0) gjor blandt Elementernes Atomer. Vi ere saa- ledes tilsidst nodte til at erklære os ude af Stand til at give disse Stoffer Formler, hvorved Fordringerne baade med Hensyn til Volumet og med Hensyn til deres kemiskc Forholde samtidig tilfi'edsstilles. Kopp har anvendt en anden Maade at udtrykke Elemen- ternes specifike Volum paa. Han har nemlig forsogt at bestem- me for Vædsker, hvilket specifik Volum der tilkommer ethvert af deres Bestanddeles Atomer ved Vaxlskernes Kogepunkt. I en Række Af handlinger i Annalen der Chemie und Phar- macie har han sammenstillet de specifike Volumina, udtrykte som Kvotienter mellem Atomvægterne og den specifike Vægt, for en stor Mængde Kulstof, Vandstof og Surstof holdige Væd- sker ved disses Kogepunkt er. Herved har det da vist sig, at en Différents af CHi i Sammensætning give hos Stoffer mod analog Konstitution (f. Ex. sammensatte efter Vandtypen) en Dif- férents i specifik Volum af 22. Denne Regel har vist sig at holde Stik i Hundreder af Tilfældcr, naar de respektive Vædskers specifike Vægt beregnes for deres Kogepunkt er. En ligesaa vel konstateret Regel har ovcnna^mte Sanunenstilling givet deri. at x Atomer Kulstof o^: 2 x Atomer Vandstof kunne erstatte 368 Peter Waage. hinanden uden at det specifike Volum derved forandres. Herved blive vi istand til at beregne, hvilket specifik Volum der tilkom- mer hvert Kulstof-, Vandstof- og Surstofatom i de organiske Syrer, Alkoholer, Ætherarter og Kulvandstofforbindelser ved dis- ses Kogepunkter. Thi naar CH2 udgjor 22 og C ^== H2, saa bliver 22 : 2 -= 11 — Kulstoffets og H = 11 : 2 = 5,5 = Vandstoffets specifike Volum. Da fremdeles Våndets specifike Volum ved dets Kogepunkt er 18, 8 (18 : 0,959 = 18,8), saa maa Surstoffet i Vand have et specifik Volum 7,8 (18,8 — 11 = 7,8; H2O — H2 =- O). Vil man ved Hjælp af disse Tal be- regne det specifike Volum for de C-, H- og 0-holdige organiske Forbindelser og sammenligne de saaledes beregnede Tal med de ved Forsøg fundne, saa viser det sig, at de beregnede Værdier for de specifike Volumina næsten overalt ere mindre end de fund- ne. Tage vi f. Ex. Aldehyd C2H4O, saa er dets efter oven- nævnte Tal beregnede specifike Volum 51,3 (11 X 2 + 5,5 X 4 + 7,8 -^- 51,3); dets specifike Volum ved dets Kogepunkt er imidlertid fundet at være 56,2. Forudsætte vi nu, at de oven- for angivne Værdier for Kulstoffets og Vandstoffets specifike Vo- lum ere rigtige, og beregne deraf det specifike Volum for Surstoffet ,11X2+5,5X4. i Aldehyd, saa findes dette at være 12,2 (56,2 — ( ^ .-*- ^ ^.»^ ^ j = 12.2). Herefter kunde Surstoffet have snart det specifike Volum 7,8 (i Vand), snart 12.2 (i Aldehyd), og dette befindes ogsaa i Virkeligheden at være Tilfældet. Kopp opstiller en Ta- bel *), hvor de observerede specifike Volumina for 45 forskjellige organiske Vædsker, Kul vand stoffer. Aldehyder, Alkoholer, Syrer og Ætherarter findes sammenstillede med de for samme beregnede Volumina under Forudsætning af, at Kulstoffets specifike Volum er 11, Vandstoftets 5,5, Surstoffets 7,8, naar det indtager samme *) Annal. (1. Chcm. u. riiarm. XCVI. 181. De surslorii()l(li<ï^c Syreradikalers Theori. 369 Sted, rfom Surstof i Vund, men 12,2, naar dct som i Aldeliyd er en nærmere Bestanddel af Radikalet. 42 af disse Vædskcrs Formler have her den Mængde Kulstof, Vandstof og Surstof, som alle Kemikere, uanseet hvilken Theori de hylde, tillægge dem, og hos disse er Overensstemmelsen mellem de beregnede og fundne Værdier saa stor og slaaende (Differentsen mellem begge er aldrig over 4 pCt. af hele Værdien, men i de fleste Tilfælder langt under), at man ikke kan andet end antage, at de ovenanførte Forliolde mellem disse Legemers kemiske Sammensætning og deres speci- fike Volum virkelig existere, og at de anvendte TalstøiTelser for hvert enkelt Elements specifike Volum ialfald paa det allernærmeste ere de rigtige. De tre Ovrige af de 45 Vædsker ere Butyl, Edikkesy- reanhydrid og Æthylæther. Den Forstes specifike Volum ved dens Kogepunkt er fundet at være 180,6, den Andens 109,9 og den Trcdies 106, G. Bibeholde vi den gamle Skrivemaade af Formlerne for disse tre Legemer, saa ville de deraf beregnede specifike Volumina netop udgjorc Halvparten af de fundne. Med de fordoblede Formler deri- mod stemme de fundne Værdier netop med de beregnede. Butyl C H I ^■"t/ ^~- IS"? (8X11 + l'*^ X ^i^), som ovenfor anfört er det spec. Vol. fundet 186f6. Edikkesyreanhydrid n^H^ol^'^^' regnet spec. Vol. 110,2 (thi 4Xll + 6X5,o-f2X 12,2 + 7,8 ^ 110,2) fundet 109,9. Æther ^^[^'[o. 10(),8 (4 X H + 10 X 5,5 + 7,8) fundet 106,4. Det er af den foregaaende Fremstilling iojnefaldende, hvorle- des Alkoholradikalerne, Syreanhydriderne og Ætherne komme til at danne nogle besynderlige Undtagelser fra de ellers vel kon- staterede Regler, hvis man vil holde fast ved deres gamle Form- ler; folger man derimod næn'værende Tlieories Skrivemaade, saa tilvejebringes saavel med Hensyn til Kogepunkter som specifik Volum den fuldstændigste og skjonncste Overensstemmelse. 370 Peter Waage. Anser man sig nu paa Grund lieraf berettiget til at for- doble Formlerne for de organiske Syreanhydrider og for Æther- ne, saa kan man ikke andet end udstrække samme Formelfor- dobling ogsaa paa Baseanhydriderne og paa de uorganiske Sy- P TT Ol reanhydrider ; thi man kan ikke tvivle om, at ri~xT^r\\^ staar aldeles i samme Forhold til ^-^^Oj^ ^^^ c h'!^ *'^ ^^^1 ^' NO2U ,., NO.2U, KU ,M KU som ^^ Ü tii Tj[ ^) s*^^^ Ki TT ^" ^* ^'"> ^^^^' ^^^^ tager Hensyn til disse Stoffers kemiske Reaktioner. II. Indeholde Syre- og Basehydraterne*) og Alkoholer- ne Vand som nærmere Bestanddel eller ej? Vi have tidligere anfört, hvorledes Syrerne, Baserne og Al- koholerne tilhøre en eneste sammenhængende Række, hvori Kali og Svovlsyre danne Yderledene hver paa sin Side og Vand dan- ner Midtpunktet, og vi anse os derfor her berettigede til at for- udsætte samme Konstitution hos Baserne som hos Syrerne. At ogsaa Alkoholerne har sin Plads i samme Række, maa vel be- tragtes som utvivlsomt, naar man tager Hensyn saavel til Alko- holforbindelsernes store Lighed med Basernes som til den store Lighed i kemisk Henseende mellem Alkoholradikalerne og mange Elementer, især enkelte Metaller — Baseradikalerne. Naar man er enig med os i at sætte Surstoffets Atomvægt til 16 istedetfor 8 og altsaa antager at Våndets Molekyl er H2O, saa maa man med det samme ogsaa opgive, at alle Syrehydra- ter indeholde Vand som nærmere Bestanddel, hvis man ikke vildc fordoble Formlerne ogsaa for de uorganiske (enbasiske) Syrer og derved ganske bena^gte Existentscn af enbasiske Syrer. *) Vi have hele Arbejdet igjennom Itibeholdt den cTldre Beuævnelse Syre- og Base-„Hydrat" istedetfor at vove at foreslaa et nyt Navn, som ndtryktc disse Stoffers Konstitution efter nærværende Theori. De surstoflioldige Syreradikalers Theori. 371 Man anforer ialmindelighed til Fordel for Syre „hydrat" tlieo- rien, at alle Saltdannelser lettest foregaa paji den Maade, at man tilsætter et Metaloxyd til Syrehydratet, og at det derfor er det rimeligste at antage, at Våndet i Syrehydratet hytter Plads med Metaloxydet. Dette er ikke andet end en uhevist Hypo- these. Bringer man et Stykke Jern i en Kobbervitrioloplosning, indtager som bekjendt Jernet Kobberets Plads i Saltet; ligesaa godt kan, naar man bringer Kali til Svovlsyrehydrat, Processen være den, at Kalium bytter Plads med Vandstof, som at der paa sam- me Tid, som der gik Surstof ud af Forbindelsen med Vandstof, ogsaa skulde gaa den samme Mængde O ind i Forbindelsen sammen med Kalium. Vi anførte nys, at Kopps Undersogelser over de organiske C-, PI- og 0-holdige Vædskers specifike Volum ved deres Ko- gepunkter har fort til det Resultat, at Surstoffet kunde have to forskjellige specifike Volumina. Hvis man nu vil holde paa, at Syrerne indeholde to Bestanddele, nemlig vandfri Syre og Vand, saa maatte man jo vente, at f. Ex. i Edikkesyren C4H303,HO de tre Surstofatomer (0=8) tilkom det ene specifike Volum og det ene Atom Surstof i Vand det andet. Dette viser sig imidlertid ikke at være Tillældet; thi Halvdelen af Surstoffet i Edikkesyre har det specifike Volum 12,2, den anden Halvdel derimod 7,8. Dette Faktum kan aldeles ikke forklares efter Syre^^hydrat^'theorien og heller ikke om man antager surstoffri Syreradikaler; medens efter nærværende Theori netop Halvdelen af Surstoffet i Edikkesyi-en antages at være en nærmere Bestanddel af Radikalet, men den anden Halvdel udenfor Radikalet, svarende til Surstoffet i Vand. Overalt livor man har havt Anledning til at prove oven- nævnte Værdier for Surstoffets specifike Volum, viser det sig, at nærværende Theori anviser hvert Element, og netop den rette Mængde af hvert Element en saadan Plads (indenfor eller uden- for Radikalet), at de efter disse Værdier beregnede specifike Vo- 372 Peter Waage. lumina meget tilfredsstillende stemme med de ved direkte For- sog fundne. Tage vi saaledes Alkohol, CoHgO, hvis fundne speciüke Volum ved dens Kogepunkt er 62,5, saa er Summen af dens Kulstofs og Vandstofs specifike Volum == 55 (2 X H "f 6 X 5,5), og derefter bliver tilbage for Surstoffets 7,5 (62,5 — 55), altsaa paa det allernærmeste Volumet af et Atom Surstof, som staar udenfor Radikalet (7,8). Vilde man betragte Alkohol som Æthyl- oxydhydrat, da maatte man vente, at Halvdelen af Surstoffet havde Volumet 7,8 : 2, den anden Halvdel 12,2 : 2. Valeriansy- reæthylæthers specifike Volum er fundet at være 173,6; beregnet efter Formelen ^^i^JPio forlanges 174, (7 X H + UX^/o + 12,2 -\- 7,8 = 174), Oxalsyremethylæthers specifike Vo- C O. ) lum fandtes 116,3, Formelen ornu w^-^ forlanger 117, (4X^1 + 6 X 5,5 + 2 X 12,2 -t- 2 X 7,8 =- 117). Ogsaa ved uorganiske Syrer (f. Ex. Svovlsyrling, baade i fri Tilstand og i Forbindelser) viser det sig, at Surstoffet optræder med forskjel- lige specifike Volumina og netop i det Forhold, som nærværende Theori forlanger. Tage vi en meget nojagtigt undersøgt Syre f. Ex. Edikke- syren for os og sammenstille alle dens Forbindelser og alle de Produkter, man af den kan fremstille, saa ville ogsaa disse hen- vise til, at den ene Halvdel af Edikkesyrens Surstof indtager en anden Plads, er stærkere bundet til Kulstoffet og en Del af Vandstoffet end den anden. Det viser sig nemlig, at af Edik- kesyrens Bestanddele begge C-atomerne, 3 af H-atomerne og det ene Surstofatom holde sammen til en Atomgruppe, til et Radi- kal, som gaar igjen gjennem alle de fra Edikkesyren aflcdede Produkter. Af Edikkesyre ^^tt/^ ^^^^^ "^^'^ saaledes frem- stille: edikkesure Salte ^'^^^^^jo, Edikkeæther ^'-^ç^jj^lO, Edik- De surstofholdige Syreradikalers Theori. 373 kesyreanhydrid p^rr^r) Ö, BenzoeedikkesyrCp^ T/Qr^- Thiacet- syre ^"^^[^j|s, Acetylchlorid ^"^'^ij, Acetylvandstof ^'^^^ j^j [ C^Oi CAO) Aceton ^'^^u Acetamid II }N, Diacetamid C2ll30[N, CH3J, j^^ jj) C2H3O) CWsOJ Æthyldiacetamid C-iHaO^N, Plienylacetamid C6lI:i>N, Æthyl- CA) II) C2H3O1 acetamid C2H5>N. hI For störste Parten af Syrerne kj ender man et större eller mindre Antal til ovennævnte svarende Forbindelser, som staa i aldeles samme Relation til den ' Syre, livoraf de ere udledede, baade i Henseende til Dannelse, Egenskaber og ovrige kemiske Reaktioner, som ovennævnte Forbindelser staa til Edikkesyre. Vi have ovenfor i andet Afsnit for enhver Syre omtalt og an- givet Samraensætningen efter nærværende Theori for en Del af de Derivater, som man kjender; for de uorganiske Syrer ere de imidlertid faa i Sammenligning med dem. man kjender for de organiske Syrer. Lader os se, hvad der er vundet, hvilken Fordel vi have ved at angive disse Derivaters Sammensætning paa denne Maade. Et Blik paa ovenstaaende Edikkesyrederivater viser, at de 5 forste ere udledede af Vandtypen, de 3 folgende af Vandstof- typen og de 5 sidste fra Ammoniaktypen. Ved nu at have angivet Sammensætningen af de forskjcl- b*ge Syrer og deres Derivater med surstofholdige Syreradikaler i Analogi med ovennævnte Edikkesyrederivater have vi anskuelig- gjort paa den ene Side, at hvert af disse vStofter staar i sam- me Forhold til sin respektive Syre som det tilsvarende Led hos Edikkesyren til denne, og paa den anden Side. at alle 374 Peter Waage. de Stoffer, som ere iidleclccle fra samme Type have analoge Egen- skaber og vise Overensstemmelse i Reaktionerne. Følgende Schema tjene til at tydeliggjnre denne dobbelte Sammenstillen: Edikkesyre. Benzoesyre. Phosphorsyre. C2H3OU CÆO)^ PO ^,0 - -|o -[0. CiHsO) C,H,0^ H) Hl Hf PO) Hf Vfc CiHgOi & C,H,0^ Clgf Cif Cl! Hl CÄO)^ C:H,0)^ POj^ Y[i^ Kf^ lO^ kJ^^ H I C^HaO^ C,H,0) POj H}N h[n HVN H3VN3. h) h' h) hJ ^3 Vi se heraf, at f. Ex. Triphosphamid staar i samme Forhold til Phosphorsyren som Acetamid til Edikkesyren, fremdeles at Triphosphamid og Acetamid, begge med samme Konstitution, ere fortrinsvis skikkede for samme Reaktioner som Ammoniak, deres Forbillede. Ved ingen anden Theori er man istand til saaledes at kunne sammenstille og analogisere baade vertikalt og horizontalt; livad enten man vil hykle Syre „hydrat" theorien eller antage surstoffrie Syreradikaler, falde Analogierne i mere eller mindre Grad bort. At vi paa denne Maade kunne sammenstille Legemerne efter deres Sammensætning, taler ikke alene til Gunst for de an- tagne surstofholdige Syreradikaler, men er ogsaa et Fortrin ved Theorien i sin Almindehghed. Hvsid enten man af Princip erkla^rer sig ude af Stand til at kunne liave nogen Vislied om Legemernes virkelige Konstitu- tion og derfor i en Theori kun ser et lljælpemiddel til at kunne samle sine Kundskaber i Klasser, hvor man lettere kan finde dem igjen, til at kunne udtrykke de Relationer, hvori Legemei-ne i kemisk Henseende staa til hinanden, eller man af Paalïoldenlied De surstofhoI(]iü:e Syreradiknlors Tlieori. 375 paa eller Veneration for det Bestaaende ikke vil give Slip paa dette, for det fnldstaîndigt er bevist at være falskt og det ny tilfredsstillende og fnldstændigt er gjennemfort, i ethvert Tilfælde kan man dog ikke benægte, at den lier behandlede Theori bedre end nogen anden samler Forbindelserne i faa og stifjrre — men desuagtet vel karakteriserede og let overskuelige Grupper og til- vejebringer en langt större Enhed i Fremstillingen af de kemiske Reaktioner og Forholde. Paa den anden Side vil man af den foregaaende Udvikling have seet, ikke alene at Thcoriens konsekvente Gjennemforelse i et Punkt undertiden lader dens Fordringer i et andet Punkt uopfyldte (cfr. f. Ex. Æthylens Daraptæthed og dets Typemole- kyl Pag. 318), men ogsaa at man for mange Forbindelsers Ved- kommende endnu savner Data til at kunne med Sikkerhed for- mulere dem efter nærværende Theori (cfr. f. Ex. Pyrophosphor- syren), og endelig at mange Forbindelsers Formler, skrevne ef- ter den her behandlede Theori, faa en mere sammensat og bro- get Form end for. Saadanne Ufuldkommenheder maa være uund- gaaelige ved et Arbejde som dette, hvor det gjælder at fixere en ung og sig raskt udviklende Theori i et Moment af dens Ud- vikling og fremstille dens Standpunkt i samme, men disse Mang- ler kunne ingenlunde være noget afgjørende Bevis mod Theorien; thi naar vi tage i Betragtning, at, uagtet det ikke er længere end siden 1856, at det forste Forsog paa at samle de i den foregaaende Udvikhng raadcnde nyere Ideer til en sammenhæn- gende Theori (i Gerhardts Traité de chimie org. T. IV.), er dog allerede nu störste Delen af de mangfoldige Indvendinger, som dengang rejstes mod samme, ryddede af Vejen, saa kunne vi med fuld Forvisning haabe, at Fremtiden snart vil bortskaffe de Mangler, som endnu maatte klæbe ved denne Theori. 25 376 Peter Waao-e. o ørsted siger etsteds: „Enhver Theori, der har hersket en Tid i Videnskaben, indeholder en virkeh'g videnskabehg Sandhed, om den end ofte er uklar." Enhver Theori er herefter at be- tragte som et ufuldkomment Udtryk for en Sandhed, og seet fra denne Side er der intet raistrøstigt i at se, hvorledes den ene Theori afløser den anden i Videnskaben. Vi maa kunne have den Forvisning, at ethvert nyt Udtryk er fuldkomnere og kla- rere end de foregaaende, forsaavidt som det har kunnet optage mere eller mindre i sig af disse. Idet nærværende Theori inde- holder vigtige Momenter saavel af den ældre Radikaltheori som af Dumas og Laurents Substitutionslære ; idet den har fore- net de to engang saa skarpt mod hinanden staaende Theorier, Vandstofsyi-etheorien og Surstofsyretheorien, ved paa en Maade at erklære Syrerne baade for Vandstofsyrer og Surstofsyrer ; har den faaet en historisk Berettigelse, som vil sikre den en rig Frem- tid og et langt Liv. Tab. I. Kleinentcrnes k(iniske Knheder. Enatorniske. Toatomiske. Treatomiske. Navn. Svmbol. Væ-t. Navn. Symb. Væst. Navn. jSymb. Vægt. Vaiulstof. H 1 Surstof ~0~ 16 Kvælstof N 14 Chlor. Cl 35,5 Svovl S 32 Phosphor P 31 Brom. Br 80 Selen Se 79 Arsen As 75 Jod. J 127 Tellur Te 129 Antimon Sb 120,3 Fluor. Fl 19 Kisel?*) Si 14,2 Kisel*) Si 21,3 Kalium. K 39 [Kulstof?*) C 12] Bor Bo 11 Natrium. Na 23 Aluminium aP 27,2 Barium. jla 68,6 Strontium. Sr 43,9 Calcium. Ca 20 Magne.sium. Mg 12 Mangan. i Mn 1 27,6 55,2 i Mangan- mn^ 55,2 i Manganox. mn^ 55,2 1 mn syre Jern. Fe 28 i Jernsyre fe^ 56 i Jernoxyd fe--^ 56 Chrom. Cr 26,2 i Chrorasyre er"- 52,4 i Chromox. cr^ 52,4 Kobolt. Co 30 i Koboltox. co3 60 Nikkel. Ni 29 i Nikkelox. ni^ 58 Zink. Zn 32,5 Kadmium. Cd 55,7 Tin. Sn 58 i Tinoxyd*) sn"- 58 j Titan. [Ti? 25 i Titanox.*) ti^ 25 f [ti^? 50] Bly. Pb 103 i Blysyre pb"- 103 / Platin. Pt 99 i Platinoxyd pt^ 99 ) Kobber. ) Cu 31,7 ( 1 1 cu 63,4 Kviksolv. 1 Hg ) l'g 100 200 Wismuth. Bi 208 Solv. Ag 108. *) Kulstoffet er efter al Sandsynliglied firatomisk, mulijiiens tillige toatomisk; ogsaa Titan, Tin og Kisel kuun^' maaskc være firatomiske; ialfald synes deres Chloriders Damptætlied at tyde hen paa dette. Saalœn.'ie man imidlertid ikke med Sikker- hed kan paavise disse eller overhovedet noget Legemes Hratomiske Natur, anse vi os ikke berettigede til at opstille nogen egen Gruppe af tiratomiske Enbeder. Sammenstilliiip; af Alomvffgtcr, spi lifik Vnliiin og spcfilik Viiriiie for ii(i2;le Kloiiioiite •*)■ ,. D,. .,„„:„„.,:, I,n,„.,i.e A„„„v...=r. „ ^J^Ther^nisk^Æ^ l?:io. 3^-10. -|o. li:\o. I?"|o« ^•'>3 M Ë i |j .(1» .(-;|o.)l n(s..,0)J ™(-:|o.)| .(-;{03)f' .(i;;}o,)) .(s-io)( .(-jo.) n( S'-!0) ™(-:|o.)) .(-|03)j .(|;:io3)( .(f:i03,( 1 J is .(-lo.)! .(-::o3)l .(-|o.)| 4^M "'(|:'|03)( 1 1 a. II i n(-::{o.)j .(-io.) n(R"i0) i; ^q4 Tilfældc ftf denne K..nil.in;Uk TilfælLle Formelen I iOj. hvilke tu Tilfælder ere de Iiypi'igst forekommende under denne Tab. IV. A 111 m o 11 i a k d e r i v n t e r n e. Ege itlige E i- Tri- Aniidbaser Amider Amidbaser Amider Amidbaser Amider Æthylamin Acetamid Oxaiiiid Citramid C2H.0 CWaOi C2O2J C6H5O4J hJn H 'N H2 N2 H3>N3 1 H^ hJ H3* .g Amylamin Sulphophenylamid (Ætliylenaniin) Sulphamid (Glycerylatnin) Triphosphamid ^ C,,H„> H,N C„H,.S0.2i H>N C2H.i SÜ2i C3H,i PO h2;n2 H2 N2 Hj'N, H3 N3 i 11^ h| H2^ H2( H3^ Ha "C Phenylamin ». Diæthylamin C2H, C2H5 N H Diacetaraid C2H3O1 Triphenylcitramid C.H,04) . CïIiaO^N 3(C,IU N3 H3) H^ . : Æthylphenylamin Siiccinimid (Diætliylenamin) Diæthyloxamid (Diglycerylamin) Triphenylphosphamid M C2H,i C.H,02J^ CîH.i C2H^>N2 C2O2 C3H,) PO) £ C.H, N 2(C2H,,) N2 C3H5 N3 SCCeH,) N3 -ê H^ H^i H2) H3) H3) 5 Kviksolvacetamid C2H30i Hg N Trimethylamin Phenvldibenzamid Triglyceiylarain(=Cyanæ- CII3. CVH,0| thin?) PO PO N3 .PO CII,'.N CJl-^OlN CaH.,! ^ cn,\ cMa ^ C3H4N3**) "?= Metliylæthylphenylauiin Siilphoplieiiyldibenzamid Amarin Trisuccinamid C3H5' ' 1 CH3i CeHvSO.^J CÄ, C,H,02i Tritormamiii CH, N CrH^oSN CrH, N2 C4II.O2 No CIIj æ CoH,\ C;H,,0i cvhJ CH^Oi^ CH N3 'f Bichloiætliylamin Biphospiiamid CII^ C2HJ cl'n*) CP POÎN *) Hvis man betragtcr Chloret *) A. W. II of m ann, Comptes om Undcrcldorsyrlingc rendus XLVI, 255. nan kalde Bichlora'tliylamiu et tertiært Amid (^a •nie Sol s k' I Sy s ol skill