Nyt Magazin for Natnrvidenskaberne. Sldgives af den physiographiske Forening i Christiania ved I. SARS og TH. KJERULF. Ellevte Bind. (Med 14 Plancher og Træsnit i :r j / .==^s JOHAN DAHL. Trykt hos C a r 1 C. Werner aa Tang ved Tromsøe. 10 D. C. Danielssen. 2. Idotea. 1. I. pelagica, Leach, M.-Edwards. Sjelden ved Slotholmen (Lofoten) i Fjæren. 3. Anthura, Leach. 1. A. glacialis n. sp. Af denne nye Art, hvis Slægt ogsaa er ny for vor Fauna fandt jeg nogle Exeraplarer paa sandig Leerbund ved Vadsoe fra 40 — 60 Favne. Famil. II. Asellidæ, White. Slægt 1. Apseudes, Leach. 1. A. talpa, Montagu. Yderst sjelden ved Komagfjord (Fin¬ marken) paa stenet Sandbund fra 30 — 40 Favne. Famil. III. A nceadæ, White. Slægt 1. Anceus, Risso. 1. A. americanus? Stimpson. Denne Art svarer temmelig godt til den af Stimpson beskrevne. Jeg fandt 1 Ex- emplar ved Tromsoe paa sandig Leerbund fra 30 — 40 Favne. Ny for vor Fauna. Famil. IV. Gymotoadæ, White. Slægt 1. Cirolana, Leach. 1. C. borealis, Liljeborg. Nogle faa Exemplarer ved Vadsøe paa sandig Bund fra 20 — 30 Favne. 2. Æga, Leach. 1. Æ. psora, Linné. Æ. emarginata, Leach. Temmelig almindelig i Komagfjord paa stenet Bund fra 20 — 40 Favne. Beretning om en zoologisk Rsise. 11 Peltogaster, Rathke. 1. P. paguri, H. Rathke. Den fandtes af og til paa Pagu- rus pubescens. Phyllopoda. Famil. I. Nebaliadæ, Leach. Slægt 1. Nebalia, Leach. 1. N. bipes (Cancer), Fabricius. Et Exeraplar fandt jeg ved Vadsøe paa sandig Leerbuud fra 30 — 40 Favne. Systematisk , tabellarisk Fortegnelse over Nordlands og Finmarkens Mollusker . 12 D. C. Danielss en. 3 br c 3 fv*N * ■ki C5 — £ "3 2 o = & « ~ i o 13 CC 3 X i. =© © 25 £ £ 2 o = ^ ff « 5 — —- * o br 3 3 = — 3 fe'0 C bet ff c — X X bli/ 4-a __ — £ J ® X £ £ C3 ._ c 0/ -a s x 13 cs a» -a > e a/ s . br C — o X X Q. ■— ^3 OJ u o X 3. r 3 3 S X w — 3 0) •> ^ ►> o tt: br« ■ — 13 • - i) C/2 X s — i) o *c c -c Vj 3 nr 3 c/2 cr >. «1 3 i> r O 3 i) _SS 13 t i — 13 -- £ .£l o .© £ _ "5 ~ = ® ■' bc 2 -a = 3 3 " © X ^ -C X QJ C £ 3 il 3 - 13 O X 3 tn ° £ q 5 * o J2 9 br 3 — x « ’o 3 ca 0-0“ K#« «I -k* C • . ® X X 1= -3 : « ~ O Cw (U i- s n3 a 1 ® z >■ - - ** 4/ o „ Sd Z > 13 a 2 fe =© -a r £ £ x ch o <3 X 3 3 -3 X a? ^ -3 * ta I 13 O 3 o. 2 x tr, — '/l br .2,-3 13 O r ~ — - o x x tZ S8 o CJ CA * 3* Si 1 C X O # p ta X • • *3 cb r— i < br 3 # •«« C #-• 3 ^ 3 — ■ 3 o O su O > g ta 3 C» X g K X a ta 3 r- « f ^ o o ^ . _ — CfJ 'o _c a. c a br >■» 3 X a, 3) O cS fe co X o. fcJD 3 fe = CM O -3 02 ^ X s H3 • rH C3 se /-H 'o o 02 C3 o £ C3 ta 13 '.i. X X X 02 br fe C/2 ® 3 bt *3 — 3 — 3 S • x “ 3 X vi o br j£ ai ■-.13 i. X o _3 > =- 3 e -3 •— 3 tt -"® br _ 3 E X © -2 CO x C/2 rene O X- 3 > o co 1 1 1 o co I o o T-* I a QJ X eta 20 1 o CM 20- x v — ^ X X CJ e/5 ': : O 3 bc 3 3 X — . , 02 ta Beretning om en zoologisk Reise. 13 c I I 03 03 s- — 45 ’ V? — br br ° 'a. « p* s J=\§ fe© C re = 45 — 45 = s £■© = -c c re i_ 45 5- o br ”3 "O re £- — i) (A > © — Lr. © _a _ re 03 45 E 03 45 45 br fcc C5 bi ^ ° V .2, « bT c = V' B5 fe I 45 45 45 s- 45 -E fcc _ o .©. .i £ _ ^ X o — = * 45 2 ti- "Z o .O 45 £ bi re6 re. 45 5 © « r- “•3 5b O — -re i« cre re = > • 45 45 L, 2 > 03 ^ re re fe *- -C — ^ « 03 fc, > - = V o re .re .re. *-* 45 • — 45 O •a _ - 2| ^ «i _ _ re ■© 25 ^ — 35 C re = > «5 > ”© C t) o = -re 2 =2 J 1 «i — br, — -2 = ... ^ «5 re c re — « « -z 45 45 “ bc - «- e 2j •— re nj — re e *. = « Sw 45 iXm 45 s ^ = r- ti - ^ “ i. O v re r /■> 45 C br 45 re: ^ e — 45 “ *c re •— re ? '*■' 45 br X 4 e *■“ — 53 45 45 45 ,33 -c H3 1/5 2 re *re ■o .= _ ~ 2 e 2 j 45 « ^ re © © - «5 2 £ ^ o — — br i_ 're -r. -a re a. 4 45 © cc *■ t g 2 = H3 O C < « E c/T =— re © re c U. rJ0 ^ - ^ ^ 45 -re “ V) _ C 45 . re & 45 e re br2 x v © o W E - -: >, 44 TH W X M ^ _ re (U XI H3 • C ^ re 45 -S br o — «i # ■ , # # , -, a *JZ 45 • T • a- -c > nre £_ O *, -T! X a 45 '/i re re cn ofi o o c W > a. ^ re >> O “3 br © .3 K^* 45 :0 45 -e £ © æ :© (fl 45 »o 45 O cfl *o X. - ^ 45 E 45 © “ ^ E 45 ® c -C > re D bx re > 45 br ©2 45 .O -s 45 « ca O br ■ Ll bx bx a: br hb E C re E re re a re re o re re re j X -j C54. C54 u rj+ -o s re X *o c re X E 45 Q re 45 . "3 • X «-C "C • • _ 03 — 45 E br § 8r -a re rv 45 C re X 2 c re X X *33 S re X 45 br *5 re X ■o (M LO C') o o ao o LO o o o co 1 T | CO 1 1 lO 1 -o1 1 1 o 1 1 o 1 o 1 lO 1 o o (M co ■4P co • . . . JO • • • • . re 82 •45 E _ E cs 12 82 ns br b. ca re ^-3 ^2 45 $■ 82 ’SU o rC! 45 6 5— \ C re cc X fe c T o re e ® re C_ > æra, 01 i V -- (A 45 ■45 X re rXi T* (fl c •re 0 ci fe m ww 0 2? •N re C re re IV. • *r £ i re re re 0 -3 45 C' • > re , 45 ‘br re 45 3 , ,2: 2 (A 0 cT c « 15 c CJ l. E s • s 4^ _ br 45 fe = fe © re cc fe — c X 45 45 0 x © — d zz 7Z id O) —* co n! — 82 'O • rH .5 -4—5 G$ H <1 X rs re CJ & > - 2= C3 fe br to X o 45 (fl re -E a. 14 D. C. Danielssen. w1 br c o £2 -O « 2 c 4) 2 W ~ 1) 1~ > fcjj bD ^ x w c > bf) ? o «; _ -c £ 2 re © o X *sS — o re '— CO £ - Si Ci 2 2 O 2 C 0) s Si 2 2 c - s2 Si "2 b£ = ® !*~ " 2 ® -: o •*" 2 ;— ; re o ~ -12 — o si ~ ’3?2 v « ^ 2. « -a: r: = w br — 2 2 — re 35 > r- 'C — C « 2 2 sa£ li o .► c l- br _5 sit » « u -Ex co ?a br "3 e *2 "re v - c re 4^ "eL ■£ c — 5.5 x -1 W — - 9 = 2 -5 £ 2 - - 1» _T li 5 2 2 5 O ^ 6 re Si co > re CO 1 -2 i ~ ® •~-5 r rV2 X cd U er pla c z Cu rc > E E , ii s u “© X S •_ W c 2 9 u > X c £h Si 2 Si CO' £2 ^ u 2 f -, 4; _C Si «> £ = -* r ^ £ re ^ o — 2 — = «3 2 o re o < Z ^ > 2. ._ brw * = -S = 2-S o X « . ■— . 7J « 0) t 2 2 C5 Si > o br o- a. >* br - s* — . 2 ;> Si qj co -J -2 2 d U > jf5, ~ « “2 — >-» u 2 > li “ co V > CO br s re O CO co ' ^-r-' >- t2 Z. Cs- •— u = £ « O co Ci- re - C - ® dr © t® si ~9 li u Si X gj o li o b S) mm br — o _c _a -= ir li o co co Cfl sa br te C c br 2 re re re re X Cx* r-T! M ^ — — - c Si £2 re 2h br 2 si • — o £=c fys «-= • 2 _2 O 7 re I W G0 er O CO OJ >—■. CO 1 -40 O co 1 o X’ 1 -60 I o i CO 1 co 20- 20- • • • • • • 8 ~ • • • •73 — X Si C # • • CJ • •Si • • r—H p' a X E Pen H • _a o 2 re X "o • E X r» X 2° £ O Lm «3 s VIII CA u- w Ti *TJ *■> X Tellir ca X c £ rs X li «i c Si ~ • ^■■■< bD ii o c oi X o 2 Si C- r h jé o 15 s- CL o f/i re ir. o o re X li »» E O « £- co c « i o. 9-* CO re r3 • rH C2 GJ r— < o CO ii o co > g c2 fø br -J K „ co .2 co 2 li CO fø co — Cj s_ CC £ - = c rr o C/3 w ■ bU CJ 4 ^ — s « «£ æ' i. 3 - CJ > .as = CC CJ i- c 2 CJ - £ nr r -” “ bU CJ « c 2 = 'a < r, = - c CJ SZ r- il bu aj C •’— » nr *£c — 3 nr cc 3 bu — 2 CJ OT s "£ CC bu 2 £ cj .~ CJ nr •— E £ ' — CC - CS cc ^ ^ ni bu CJ t/3 C5 £ - «2 -i s nr *a X -^5 • rv bi) . _ * — CJ > a • cj •- o L - J T! — Ji 3 •“ - < CJ ■* a > — — — c c r CJ CJ CJ w • CD CD >-> o. nr «.s CD CJ *3 >r» tai ra c cj nr 2 CJ 2 o & o K OJ fw Æ > o — E «5 CD CD bi) bu bu c c i-» cs 06 es 1 -3 2 cc "C c 12C #N £ Is ; nr 3 CJ nr 3 i— 3 u < CJ 3 c CJ C cc u > o bu "cj nr s £ cc br CJ s CJ btW o w *-» c w CJ ^ &Z C .cc bc Cj 3 ' ' cj . r. nr /— i • 3 CJ . . c^ *o cj J£ 1 1 a b> .5 nr C CD CD «J * *> >^i o K^| C> ~ — o — o £ cj 2 CJ 2 2 U « -C >■ JS > CD CD bu bu e a CC CZ _i_ CJ «i' nr* 3 CC nr t- O h: bu 2 - 3 "fl CJ CJ >■ CC _3 cc 4> > 'bu nr c CC « 5 - K CJ Lu O v — / J cj .i CJ cj nr 03 -_ £ nr o2 £ - La < CJ £? e- = O cj Te den nr — 3 nr s .cc bu CJ nr cc > o > " 2u :° c .— 3 « 2 -Ji CJ iV • *““0 c _3 — rjj i nr r r « 2 ” ~P — o r S 52 c c/l CJ r fcfi “ «3 bu c cc 3 CJ bu CJ CS CC s_ Ci. flj o CD c cc CJ > CD — ” Cj *-» ““ O r* ^ "C Cj CD CS bu 3 F CO CJ bc o o cu nr •— B = a tS cj cj 3 b. CJ u CJ fl nr -3 3 CS -3 nr nr nr bu s bu 1 bu bu 3 3 /aa • M CO 1 ._ ra ra CO nr co "5 nr nr CO CO C/D •-5 3 3 3 3 s ra ra ra ra co co CO CO co C/D o nr 1 O T-i I -60 -50 -40 -60 20- 1 CO 10- 1 00 i oo 20- O o ■n I fO -25 -40 i lO T— i o CQ * • • • ‘CJ c 1 ■cj 3 o o LO w c U cc nr f” cc s- CJ _c cc E— 'n* o CJ C£ cc _b £ a- cn ® .5 r •£ CJ CA) r cc CJ tn Jj CO CO T-l C» nr o o cc J2 CO co 83 rC5 o C3 a HH • ^ fl C3 fø •cj > c = É — o U. CZ 22 a 2 « bu S CL & O — — — CJ co CVJ o bu cc CJ c !_ a 5 3 r-D CD O .CJ co 83 • — H C5 éi . nr bu o CJ o S >■ CJ t/j C. 5 cc r r- aj > ra bu c/i 8i 2 72 = c CJ > s = c CJ > bu — 0, fl- CN ra > o C'* 16 D. C. Danielss en. re bu 3 o -re» -a re b C3 * O o_ cc' n O O re X « M — re •“ re c o _re "© bu o .i, = re fa£ 5 .SL * re _ re re s re re -3 >■ — "SjoJE = -o re — re ^ QJ O ■u 6 re re c > Cx, c re I I -r ~G re i_ re re^ «« bu re © > — •* Q} ~ 73 ^ c •re ~ c re n3 ^ p r ^ «re; a « 5 tr> re re =o = O ; ** r3 t -c _5 re q. > E u re ^ ca - _ < © re S c — re re — -5"0 « ■< re — - *re -re 55 = b s re re bJD ~ re re .- — • •_ re re X -re .© 'o = -3 •re O «5 re > i re r j = 5 re k re nre o c: *» « re «— aa -a « bc£ re ~ re >. re o £ c 5j’Ec E I G re •; c — - re re i i X ZZ w Vi — *— d C = X 0) X •> = •— w re © c ^ C re = ° ** u 5 QJ W — eT r* bt-r; = £ 5q - c - .E * ifa ^ re ^ 5 5= re -c _ré re < -o"“ ■: ffl “ •"Ere ■c — — re = re ré o re — t— re * re re re qj re -© .re — re 33 • re . C _Q re _ i. g2 ^ ore* tre -o >< C -ai — re •" *TS br -js a: c re re -o -a XX jpj o ^ — ^ C X re “ m e © . >^ « ‘re > -c ”0 -re __ I re WI C o o — ■ vi — -o o re re re Vi _• •p! Vi > ^ X jC re X - = Vi - M =S CS V5 0) '"C o .o ■c VS CJ “3 2 re J5 Q} O >. re ” os re j= ?*■ -C -J 2L X ,o «5 Vi VI o bu bc bJD fcc -3 = a 2 c X re re X X _J -3 _3 Cre. . bjo s bU HS -d -d X c n "C X s O C X o re re •X X re o jC CÆ c/o — CÆ re J CÆ c re f— •— 3 •*-» cc re o re ► 1 o 1 -25 O e* 1 o ! -60 X ‘ Cl, » 1 to GO o 20 20 sa - ^-*s * ai c • <« X • 1— < G • p-H re i c 7 = o £> !re. — *= a. — • -re CL. Pre re re re E » r** VI 3 o X / — s vi 3 o c 5- Vi 3 3 re 4-a £= X > re 2S « « re- u C re > ”s 71 X Cj > • h- ( o > Vi -< ^ < re re -re. X o X X X ^re re re oi " co re re re 3 ‘re bu -c re ’u Vi o X re ’re X X 8 oJ fe ji cc re «i > < < d CO re-' 2-3 X X X a * o Sa X o c c X c Beretning' om en zoologisk Reise. i: nu c x br Cj X _ • ~ u u C CJ X c Jr > x o r fec «s - •~ o _ !=> •_• CA) “ c -u 9 i> i -, X "o td S ^ re £ b» b E£ ~ « ® « E ^ c c = iZ C " c ® fcj] E o Cw s_ b > o fat b e V X td _b — b > ^ b 33 - — E re fac "a Sr « tr b « » — b — - X re S W = ^ c fc£»« £ ^ S fc£> s > o jy -,3 w s — ore* ! 52 CJ vi L •T x E r- VI O b c b r- - - SS n b b *— fat o o -r — — . -Q OOq^iv- 22 ,®f C “ c _ iZ 33 - *0 *33 -O c C « X, 3 « X to C2 “3 - *2 b O «3 E = < s — fat) 1 9) ^«g s ' -o « «S bt. "w Cw ^ ** -r- -r ~ o bl) r o QJ ^ r W o c fat c E 33 CJ QJ • o CJ b b -1^ 33 33 £ ■— C •• Cw CJ X M c re E c X <" C b b cq Cj cs CJ £ b r r, b tr, 3 c lb — O = o X fat fat # c ^ ° c o c b , *- b t; 33 o £ b CJ << ■ *. E fat c; b “ ““ X ta ® i-w — ' CJ • c x E t- nr X ~ b/^— r E cE > Is — E flj CJ — E ^r: O '-n ^ C+-, Cj b 33 cj r: i. 2— c2 bj-j e 4^» re u CJ X X > "E * ri O E G o *5 re - fafj — ; O ^ 33 H3 _ b b q “ ._ fat 33 33 «i siT b J?_E X 33 .£ b b £ £3 fat) Cj O '■*— P ••— 5 A *“ cj ~ ^ • #N ^ t- c fat 4; « O — 'H fat ® £ o •© ♦ re cn i_ 33 re 5:e> £- 2 c hzs O QJ QJ ^ 33 X faJ fat "b 33 re „ o b ry] > 33 re — > “ 33 re i — ca b 33 b b s b b 33 E W - •- 33 re t/j O fat... 'b b r- I— E b £ -5 4j 33 &- "b_ c«' L. b b ** • — UTj • b fat p —3 b fat— “ C 22 .- b ° b t ®* S T rc ~z ^-r r fat £-= £ «2 « t: 85 =«H fat» « « c 3 ~ 33 re re 0. - — , — = “ — — * E E E E CJ CJ • b b c b » •■*» c/i b c ti :0 C/J Vi • — ; • _E b 33 ■•© Vi nr ^ O K1^ • 2C ° — o C/l o p c/l Vi Vi 6 vi b 33 33 b *^3 2- b 33 b *3; ? re E3> -£ re E3 X“ 33 13 .5 _C X* vi r- vi Cj > vi VI fat re te fat fat E — E E X X X X «J 2 O 33 O 33 fat 33 _* O = 33 re o o 33 33 o d 33 33 fat 33 33 33 E O E re -E re c n b -2 IA) fat) *5 o ■- 3 « O “0-2 33 C re in O o o O o o o O faO I faO QO 1 1 “T 1 co 1 CQ *3* | co co 1 co 1 1 O 1 1 o o 1 o 1 o 1 O) 1 o 1 tO> 1 O 1 o ©i ©J -l-l * 3f th • • • • • • • • • • • E • • • • • • • • ? o 88 •b • C * Wmrnm rO E cd . CCS O { — \ * -3 • # • r"*\ Vi Ei •N / - \ Vi x • s 5 b cS o 5 r— <*-)» E Reeve. E E b 'n X, £ re > v — / O X O s r- > X CJ o w W b •- O- Q re U3 Cfl b a- re co O -a o IIX *11 o OE> bD ule, Lin 5 re E 1e fasciatum, E t/j O 33 £ E b ‘b b CJ Vi "b re o CJ fat c5 fe 33 b b b O s vi • . • • £ CA) • . < < < < o CJ CJ CJ CJ • • • , , # # # . # CO *3* o CO r-^ Oi co *3» iO 2 — ?J 93 > £ CX d 8 72 cx 7 73 u cx; CX. gj X Beretning om en zoologisk Reise. 19 2 * 20 D. C. D a n i e 1 s s e n. © c > © © - ~s rc 2 © bu bu. 4^ re ©> W © — re -3 1. O — Z © £ ‘I ® s , . » flj • ^ .Q © • « 7 <« -i fcJD 2 © o © © — "v — . w — s © © re © c -re c 5 © .= © c X — © _ -c 2 •- «a © © ©re'- rrj _” © © 0) > © o ?► < s © ■— © 2 re e 2 .© © t©; - bu bu 0 re cn © © -re - © ~ re © © © re © *3 ©* © jr — © ._ c > c « © © ^ © © ca .— - © © js bij © o- c. -- ^ © re _c re re °-© bU 2 2 i s -re ~ 2 — bu d O a ^ ._ © ca ca -re re © 2 re re CA r © — z © = r = - ojy. -< © . - =2 ^ “ '-re©re.©^-re S = — 2- x -•© S z bu a ^ ^ _ o ^-å © c © re S=— i 2 re m bu « © . • re -re ** 2 bU - co re fc-D . © o re CA bu o CA Ire Cw re & o re bu © © o = ? O © > _ E-E.* O © H ©re 2 o 2- © 2 ■J'-o © © < = © © * © c c c © 1 bu •3 © = ■3 5 cz: .2 © re o r; bu © S re bu © o CA • O -c i. ■“ .2 =- © ■© re C bu re 2 © s- . ©© o re re ca x re ere 22 f = — © - _ •© _2 © - - G © C © - re © zs © © = Z "3 C C © CA ^ © C © CA - © bu * w CA *— C © "3 ^ C3 © © z "« 2 -2 .2 1 CA CA CA bu bu bu rr re c c re cz Cw 7 B=a E==J i—. O *3 I = . ^ © bu © © © -r? 2. C/i bu 2 -© © = _re re o -© o "O o •3 © -o o ■3 æ © rC3 re d 2 o ~ © re ~ © >| d • th © £ - § * g> 2 >5 re C3 CA 3 •a © il ai — O re re fe Z ©4 © -3 z’ co © CZ5 -3 © J ©3 C © G © < re -3 2 re © r~\ re © © — ©5 c © © _r © 33 3 c “ ^ bu © rs © I C/5 o 150 o o o o O © o c© ^T1 -T iO ' T"H T"H T-H > | | 1 | | 1 1 | 00 o o O O O o O co ■rH T— i co co <£> • • • • • • • 1 • re © c© . CN :© X f-5 CZ #s c W ~ CZ re 'V 3 C fei "© o 'w' 3 3 K 3 W fe >* Cw 3 *N cc fe CC fe^ o rzs 3 CO bX) cz fe “ — a- 5 5 # # • co Beretning om en zoologisk Reise. 21 c -a 3 O ”3 .3 u? 3 'O 3 W S 5; 3 3 so re jre jj br - -a re cc « => x C « - 5 ^ CO 2 3 ^ 3 £ br « g - re - 3 c <- re < — QJ 3 3 re 3 — .3 re £ < 1 ? i» . r br h — -cs bc i a . r ' • — 3 — — - •— “ y — -3 3 fT »- 3 3 O 0) - 3 3 I I 3 > - - .a = *£ "—i— 3 •_ . — sre a c c Z h = Mo"'5=^'a:/3 . e «*> «3 *C C5 C5 — j - 3 t_ 3 br 3 3 3 — ^ r .3 - 3 w re re • r* > k- 3“ — C — a r F _^.-£r_u. > ° br cc ~ £ -* a m o-id- a 'a if-r -3 - _ rH l< oi — J C3 a a fcr 3 a • a — aj br — — co qj bo oj as 5 = blÆ-n (fl iz OC Sr o ^ ^ ri 0j •“ -3 - 3 I1 br re S « « re _ re o-^£ re — , — v — 3 ^ d S a o 3 r^^-3^3 "9br = a o ■- C., £ w 3 br re br -a S br Ow Q JCO br ® X ^ ^ 2 Q X <2 J 3 -3 a 3 t- -3 3 C r-' S'' '— ^ re S-^.-eb =’a « 3 -_ 3 3 C/3 .— ' br 3 3 -'3 br- 3 a = *— re re- - — re ^ — cc 3 3^3 — _ re f — , ca re re £ ~ 5 re ja -d 3 co o . br . 3 3 = —1 3 br o 3 * 2 a j£ nz b 3 3 a O 33 <-s a _3 — _ 3 3 3 - 3.-2"- ~ bue 2 re •3 3 — — -if, i. re re 3 r 3 3 rerl-iaco 0333C33 — 3 ^•2 S 8 3 l. - - 3 3 br-ifi 3_ cc a - x 5 Ed l a * 'Z W s, 3 re SB 0- — 3 br fcV o ^ .Zr "~'h ~ *a «C "3 "3 3 3 3 -Z re C 3 3 ” a -o -» 3 co §*S J - r e £ a « 6 s * -re; - — re — 3 3 3 br 3 re a =— O 3 3 3 3 3J 3 -c 3 3 ■< sjj re ^ re a a cl _ a in 3 3 33 3 a 3 > *3 . t— ■ 3 — re - -w re — 3 re a. -3 = > br - o O x -J Ed 3 > br t i c o X O > Fin- •— ^3 3 1-B ® — o O 3 a 3 X 3 "3 o 3 . a -c a « _3 >• 33 re > 33 (fl Ed X br br br C 3 c cc •w cc — _3 Stenet Sand Sand, l^er. Sandig Ler. Sandig. o co o o o 1 00 1 -f i 1 1 1 <3, 1 o 1 o 1 o cv* QO CQ co . 3 rre O la rjT 3P « "5 .3 a *5 3 X br oT £ <= o 3 co Z3 "5 o re 3 M O S — re cc -3 O j 3 (fi cS < < fi -i 2 . . ♦ . # W Ti 3> marken. I Art i Finmarken; jeg fandt den ikke. Favne. excavata, Client . 150 Stenet. Fra Bergen lil [Nordland. 1VF Andrew et Banet an^ive at have x 1-0 X re X 43 re re >0 re re «j cn E 0 • 43 •_ 43 .3£ c— 0 > 05 "a no 43 æ C > > 43 H3 « 70 S a £ bc® 4) <« j. ‘"7 X? 43 « T3 -o *- ® >* re o «i rv“> S— “ -fl 8 r- 4) 43 H3 ~a > 41 *» > > 4) 43 -a J= e e ^3 03 = < - " 43 ”33 4) 4) O 4) iO 5 « " ci5 fac~ — re w - — o < 4) 43 — 43 4) ^ - — > S "S bc E O 43 5 ® 2 2 J £ ^ re Æ 43 o _n ■c c 43 re mm 43 > O bc “43 -a e r* — 43 <-S“ « E^ g 4) 1— ”o H3 4, -C .re 43 1 w c O ^ ** 43 O .— laS "£ bc 43 E "c E O c/l C 43 rc ^ c: sb % ^ "O 43 cio s ^ 43 43 S *-* OS 43 CC - 43 43 —5 V3 C É ^ i® 43 o « 5 - T3 re •_ 43 43 — > • c/d . — s S/3 « 43 bc bc re jsj4S: -43 “ - K- 5 ® c e bJD j = s £ C£ O A —3 X 43 w E ° C aS 43 — O re UT5 re bo re _C 43 -c 0 r" C/3 El -= > f- F c QJ C/3 Mo Cfl CJ -c _c OT bc r* re -3 1 Cu - ® — -> ® ~ bc c; CQ re s 43 vi Ml CJ ^3 On ^ -C> tn bc c re -3 T3 c re c« 43 c 43 C*3 O "ES O o 00 o 0-1 o •a o 01 o 'T o 01 S> Q tw C3 e ^ 4 © -O S3, •«« •«» 52 5 fø $ e 2Q *■»»> 53 -ai a, 43 40 82 72 *s -u a s-i -o o 4. 03 H c3 fø bc ca — ~ < bc s ca O ~ re 43 • 43 sf JB D. rXl • 40 oS ’S C3 1- bc re ^3 X 43 -a c C 03 •- Q J re o -o 43 C 43 rX O 40 82 = -S « - S2 / — n c z = 0-2^ re re c- 43 Zu Ol O 0 4*r* e-s e re HH c^ r-* bc re . •å-33 c s C- . Cfø re cé fø cs CJ CO CJ co c H c— CJ t-i re E bc o 9d = — ra c/3 Ol Beretning om en zoologisk Reise. 25 © e 3 K CZ ©D bc o bi) ~3 13 ro bo 3 S— — ■ «2 & = • '—b — — .ZC r- c — c QJ A\ C bj) f" o 3 13 bij 3 c 3 ■c ■c c 3 3 ro 13 nr c V) LG b£> 'El, Cd -G bc © V o Cx. c 3 'o CA? ro CA) bc c •3 o 3 ~ o — ro c — •0) C 0) > a 13 O "3 C ^ " , -3 *5 = B ® bo i. "G 3 a) G <- i. 3 ^ 3 xc 0) ro 5 = 3 ro g C a Cx. bfj ”g 13 c CD ”3 ro ro Qd c 3 *c ”g tn I bu ro C £ . o c 0) 13 ro ro © c/2 — ro 0- CA) 13 3 • - O) > o bu "g ca) tn 3T C 3 73 22 3 C3 s 3 3 feD M* . — - * ~ 0^ 5 ^ O E 'cæ5 0) 05 ^ zz ■>; ro *? 0) bi) £ ca 02 Qj :Q O C 0) V2 LG 02 -C <3 -C 3 :© . c/2 q 13 ro > © -3 © *3 bi) C ro > e 3 b£ 3 GL o fe¬ ro 3 bi) 3 £2 3 ro r- £ Cx, c 3 ^ a 5* LG 3 LG 5 3 s® 3 "O ^ O Q o — — — z; © 13 b* c f/2 be 3 c/2 ►» 3 LG o cn 3 13 1> C/2 bc s © 13 CC ra ra ra ro ro ra Lx- Cx. £-2 Cx* _L -2 -2 c 3 0) 4-d QJ QJ c © © ©" o © o | 1 1 ® CA) 3 o 13 13 13 13 13 f© 1 * * ~o • CA) H3 ra CA) ra CA) o O -60 o O o o o o L© o o O i© ©) O CO 1 T— "* I ^—1 1 | "«r-f I 7 | 1 1 T 1 I 1 o 1 O o co 1 o ! c 1 o i 1 >n o O 1 © ©) r-H ©1 ©t ©i co 53 * r— a 0) IS Q -c O -o o «c O 0. fi-H *3 *53 ^ © a. c © - t cc © Pa «»a © <3 p ‘3 P o 33 ro Cx, p -3 . := _£ 0) S! _ _ 2- 3 JS C/2 - , _C 3 CA) *o3 ra ra s ro 3 • •3 d rn ra c ro 3 ■3 © pg 3 ro ■3 C c d i O ro 3 ro CT s C^} GL ” 5 Q- ro ruber , sellus, &. 7j '> fe (« ro -ro o ra (*• vT ra o > >-> 3 re .ro "3 bi) ro )-H a — ci r-. — bi) _fe r' ra +j* ra ra 13 '3 ”3 ra ro 15 22 K V) > c- -ra . . . . , # # # # O o O O o O O a. CD. ©i co ir lO © cd ©i 3 W — r/2 £ W ro cn «"£ © S 3 ©r < £ -ta* f/2 . 3 =3 55 ro CD. ro 3 "bjc "> < ©i _ 3 «y =3 _© O? L=3 — ^ 3 3 ftl 0- = > CO 26 D. C. Danielss en. ii Oj be 8J et ^T\ d be o in bc s d *re E3 i QJ "r CQ d CO c d "O 03 . 5 di d dJ s re 03 = © re = O . c d © o - X •re res - c cc >."x oø-: c i— OJ X “ i ^ S ! •W X Q ^ ^ x re bc re ^ (y-j bt) d - ^ -J r-d — j= dl i. 23 d CO > .W X .- bc « fe' © d br rju QJ bc "d ■res J ^ = w wO 5 d d dr “ CO *c re •re bt _ oT = bo d © d_©> © 5 1 = D dC re re •d = re d ;o * -> < d ® “ — r- O OJ ^ c X X p— » o O CO ^ d c « ~ ~ d .C ^ OT3 blj ■* - re re 50 23 — d ^ d d CO re re oc O 3 " » -c = 0**. , - cn re — - re£ re t- >■ CO «= s— l. d d -re re d "C O CO o CD 3-v C2 i © Di © © t-h -*r © © co i CD Tf I 1 © 1 © 1 © t- Di co d c se 'd? • H '"o> «3 s > a cS fe -re d be J CO a 'd re o co X -» ra 03 re »- g J C' im, X cæ re -4-1 _ - t - N "d P. » ® “ — tfi re IS p— i S- x "x d c X £=* ci O 2_ o S'-' cu X r re v — / 2u co W a. X zz 'w/ I > -2 =C a j = a 02 ~ ■ fe Cu Di Beretning- om en zoologisk Reise. • i* 1 i c re o =o i- 95 "O O >• bu "re e ^2 « bu - •— o - Oi 7. bo re ■a re = Qu .re bfj ® 0J • - 5 s re -re re re QJ o > o re c re — — -a re re .re re """ re bU ‘br. Si¬ re • *• re tE ’CJ'5 ■- re 9 9 £ = 'S - •ai ^ re. re ^ o E ■*“£ _9 -9 S * «■= z 'X M rer re 'tre a CC cc bø © ? co' r-r re-, © bø - © bD re re- re re 5 CD SP •=* re — . re re bl "re bu "re nre c or re — 1 re •Oi — Oj c y •W C/l O o - O TS c co co re . Q X CJ CC Cw cn X — > co © - # ^ © o — re — -a co • i— :© *4-» © Cw © co CC © ^ r— CC J > O T3 re bu cn re t~ "re ® _E ^ re © bø X bø “ co bø bu re cre t» bu © pa c cc © E X x x x cc — — £ -2 r-i- -_■ bn ~ re o ^ bu ^ re “9 re ~ nre P. e 7*'. re — to Cv' re ^ aJT > -« *- x T“l re ^ - _re .j - r- I — .“ re re bu bu re 9 = — re re «■• re 5 2-9 ° — < re re c ^ • re xj - i. re r-D re o re cd bu •_ ^ X X 82 © o o r"< _E - re ^ o — bi x -c re <- C2 si . — (U X ...X X — x . • x •• re o x re .t: 9 x r— burere O U £ "cc Tri M S © ^■3 > Ph t- ^ E. bu "T* se •- — ^ x bu re co © £ cc © r™ ; re x "re 5513 "re x re re: cc CC *© CC © © evi © «5 o E © ’© °c ©i © ’© W h r- É~- *s -r-» rH cd cc iO CQ -x re i? o CD c X _x TE - 3 a. x c hvidt med lange Tentakler, der ere tykke ved Grunden og tilspidsede i Enden. Foden otntr. 4- Tomme lang og 3 Linier bred, fortil endende i to lancetformige Lapper og paa Siderne forsynet med 4 — 5 Traade, ltvoral de lorreste ere de længste. Laaget rundt, kornagtigt. Den forekom ved Vadsoe ikke saa ganske sjelden paa 60 — 80 Favnes S)yb, sandig Ler. 28 D. C. Daniels sen. Beretning' om en zoologisk Beise. 29 3 O o 33 g > o c_ C5 £ CJ X Ed re re t_ CJ "bi 3 3 c 3 . 33 3 o 7Z re re O. CJ -Z > > 73 o 'bi = E o tt 05 -a ‘ - CJ ^ s = cz — g M — X CJ ? 3 bl j - 33 ~o 5 1 u s zz C X “ Em < =5 .CJ O CJ l c. £ CJ X Ed bi o s ti g s CJ o o c5 -c CJ > ti CJ 3 - 1° 33 — 3 X re J> CJ re «O _C '/i r re 1 • o > c y=> CJ X 5^33:0 O OJ < CJ • s 1» S GC CJ -3 CJ 3 > CJ •5:^ 3 — re 33 CJ re bi 3 3 CJ CJ 33 3 . _ > CJ -33 £ 3 33 c— 00 .Si, " ~ §?! re c bu CJ ^ bi co -3 3 7 ra 3 — £ O -™ 3 - 33 3 3 o ” < **“ - - "3 S t! 3 CJ re 3 re a CO = 3 . , • 3 1 r , 3 3 o «o C fl o ; ! ■4—» CJ O CO 33 J 33 X CJ M-J» ra X 777 > c 3 > " 3J 3 s 3 ® s- 3 c e CD ^ *-» CJ aj i >-» o 33 3 re c#> , w 5 3 Uh 4-* c/i ^ ^ 3 C/i « • r* 9 33 3 5^5 bi o ~ iE 71 bt ifi bJD X <7lO bi 3 re O 'ez «12 O bl C 33 3 re 3 bi 3 CQ 3 bi re J 3 33 X 3 X X J- X X -4 o 1- J & U. i 3 3 CJ QJ U © 3 •a 3 33 bi *J i 33 3 O d 3 3 X X 33 X 33 X 33 i- H 33 co CO 3 co co c X X X co co CO o co 1 40 o 70 o o 1 1 1 I o T-* I 1 1 1 1 1 i o o 20- 50 20- tu ca re bo • 3 O -3 CJ re 3 -Q re 3 3 C- 8 A ~ « LZ^ x (D = ! . x ' 7^ «J ~ sj 3 bU æ 3 3 >J CO CO 3 É— «1 35 i_ O 3 ^ • re "5 -a 05 c/j 3T T-j ° H = -I re 3 _ •r r- 8 C3 o > c2 fø £ XJ bi 4_> ,= bi a JB <*> gd C3 fø «1 O CJ re 33 O Cu < bi & bi 3 . CJ «i 3 . re 2 o ■*—» co 3 re 3 'g a. m 3 3. m -X1 re CJ < •V CJ vi re co •< o 35 re 3 c/i 3 G. < c4 C ^ -3 X o re 33 < 8 . 3Z £ <3 re • i— -4 Ch ra (3 ‘-Z O re co 1 3 CO ■r o - 3 * _£ CJ 3 = £ £ M 3 X p — C/D 03 X bl ^ “ 3 4/ -- - - — : — — J i- O ^ 3 (u 3 3— 3 = > = C ^ 3 fe 4 - 5: Si i = — G - c = = bl— c cx — 5 .. r bc • o • — "O 03 o «- 3 r— Z '- Cj ^ =C " S ^ r1 . “ 2*- r — 3 bl' = •— w id <« q__3 -r- "3 — ' « o ry3 i? fe ’c 3 „ S C5 ~ f fe - / 3 3 ■ - t, i> r C/D — bt_ D .c ” 43 ~ ° ^ ^ _ • 3 4 33 r _« 3 -f X -r.5 oz - o ~'1 _ 01 ~ r vj ££ r- >• & fe 2,— & ■- 3 _ i 3 3 be Ji — w “_r.— 3 4> ~ l bC 3 w (t 3 ^ tS '3 .-feD o “ .5 C t se -s «i 3 ~ o x s - *3 ; 03 <£ “ Cx. c; 3 g OD 5- > — 3 u u rcX — 3 s^-o > =t rc - ia ^ 03 w «n ~ — *' 3 ij ; ^•r«sc3^5i " *-£C«S-3i! ._ 3 ra br- bt n JJ 3 qj 03 33 f3 , 3 w 03 *3 fcC — ^ Di. - 3 O 33 X 03 „ Xc_ o 5 © 5 - ■— r- C 3 5 CJ Oj - - JJ !; « c^3 c — jx x CXh s cs £ 3 cc c r^ = *3 ■"" "T 'ti - - _ OJ 33 r- r/i 3 k. — . Z' 5 C 03 qj 3 3 03 43 c ^ 2 o o 5 = bc • “ ^ ~ O 2 03 ^ _ _ . ” -c “ 3 re 6J o = :c 43 .Ea 3 ■£_ ^ — Ed . 03 bl S .x 5 3 £F gc; 3 C3 >> cr xj X; S fct foD X 3 X «— ^33. • • • • * • • • • • • • fe »TJ bjj * • *o -_ 3* . • . • r-4 S-» O ct . o X 4-3» r/) • o K r - N 03 32 O Cx. c o — 5 33 >^5 >■ 3 -03 k cL c/j K-i 3 O o O r— M r- VI CJ CJ X) . ^ — > bl 3 X 3 Q- rK s bl fe C/D fe o o o 15 cc v> 3 03 aperta cz *o Tjc # # SX é é K T— • oi co uO CO 32 D. C. Danielssen. bt x x o £2 > re £C I X M — di bt d X Cx- d /"A * ^ o £ cl © " co j; 2C w £ w f — — . •*— < o bt br o i o ■o — 0 y 5 "2 s < *~^=å tå < ta. cz di X ta3 “ ' £ £-~ — bt Si- d< di X E 33 . G C III * '“"3 33 u* H3 J «- 5 £ - r > ' - ^ *x di 0- Ef :8 Lu 2 C tf) c; O — . O T"^ v^i ■3 g X r- “* ta^ ■— .3 CJ — rs c f~rl r'» (“j Cw to re - CO d ~ ^ • re ~ x „ X • •'f-T! X d ~ *3 *c o I> c- c O E 33 ^ x -X 2 !5 CO S "C 3 d « w o d J_ — 33 ** x; > <« w ._ d E bt~ £. x o re — bt X d -s re CO re CO to . re bt , re CO a ■— c3 “* cs E x Cx, re Z £ bi "C .5 G -X re -2 Cx, ■ bt s gi -X bt ”33 'X X re bt ”33 x di b- d O 'O re > X di bt 33 02 re Cx, Sand, Ler. do. Sand. do. Klipper. Sand, Ler. 0 0 0 0 0 150 0 co 'tr .0 ■*v 1 O I O 1 1 0 ! 0 1 0 1 Cx- OJ co co co evt d co’ o *c o ta3 o O o co • • • • • £ ci • ♦ cc Uta • br x • • «—i ta^ d d é c * «i . C5 cc 0 TE . ” 0 cc / - V G . ^ s O C/3 w* Ifl J cg _ te re QJ CZ co G cC «a rta x_ z O Cv > 0 taJ cc 3 u cs C4) O O di s: Q to C' CS 0 ^ — / C' Wj > "U V3 — — *“ 5 izz HH ’ xl • — re di .bu Cw 0 c/5 s CZ *E X r- C3 0> * zz , w • r-^ O SL. c^i 5- taG br g A > > ta Cg r_ br j H # # . co cd co rH CQ co _•' X .5 o re ‘d ”33 w' Z — X re re O (M Beretning ora en zoologisk Reise. 33 Z o • = « -a Gj — bc © • • — : 4-» "3 re re a-, © X W © s - « < -re © rir © bj) « • © 4-» X > OJ k r re -3 © “C cu -- •» 0) re z z io © o £fl o VI Cj C/5 > © sy 3 CO ti) “ R /•«n "3 re tJO © © "3 © — — © tc © re br = re — '.© — re «■» 10 < . 3 « *'*■ o ©^ ”3 © — 05 O © "3 3 re > © Z IE © re * © >• re Ei •■—5 03 V. -yj • - © ► _ © 3 3 « J= - s re q ca jre © 3 3 3 © «■© < 3 ^ = •J © 3 JZ «•< V W •> *3 ”Z z b3 ke •73 Q z — 0) © co g GJ — % *- w z HZ O CO .co ““ c^ “ o z z cn bx i sy *-> re co "ZZ Gj c - < © © ^ z •c fe x ^ = 05 U © « 3 .- « ré 3 * — 3 - © _re g- © > ■“ 3 > re ©3-3 — < - U - i - — © f* © —» o © .mm «— . ■o 3 Vi H3 sy .A *" Vi -13 © © © X X X (A c/5 *o3> Vi > £ re = = © > 3 K^y a> sT s Ky* ^ — 03 sy cn q Z ^ -3' © 7Z O sy — o • X ►— o a© X c- 3 O « -re Vi bx o 3 © -re ^ ? C/3 bx o -z flj co Js > Vi bx Bergen br o 3 re X iZ •ZS x rn Z i_ /-• JZ ■ — CJ tx- C ” jC re 3 © bc Lm © ca re 3 å© z 3 z 3 X M X co -J X J re CO © © 20 tu Uh L. fct< z © © 3 © © "Z J 3 _a 3 03 nz 3 3 J -J «re a rs 3 C 3 3 3 co 3 re 'Z X X X re 3 *o re 3 c/a 3 Cfi C41 c/a 3 3 c/3 c/i cia X c/a X X CAl O © 1 -40 lO r-H 1 -130 o QO 1 I -160 -160 o o 1 o © T-* 1 © ir> 1 o 00 1 GO i o 30 100 30- 1 o 30- • • • • • i • • • • 8 '"fl • r-H O s S X 3 _J j= ^3 /— \ < 3 > M 3 C© U © 3 C3 :? C/j • r» -re © re re 3 s .5 re © -3 © -CZ 5 w Vi CO re — C 0 É-* CO V3 x e re © ca 3 £ = _ * - ■ fl r* fl ^ * C/a — r, © © 6 © 3 £ -1 re 3 r— > 3 * © 3 = c 3 j' bx y — « -mm c 3 — re 3 z ya .E -5 z *™ cn y? ^ — / 05 ’© ^ I-* © rv Z w' vi 3 © re © 3 re . 3 CO “ © a 3 3 X gro nl an (li iineum, CÆ '© re Q o o '3! .3 cn Z c^ b p y ^ z X O X cn S« 'a. © o. . . . • . # • # © ca ca cz cz fe fe t© . # • . # . T-H (M CO lO T-H (M CO 3 34 D. C. Danielss en. v bl e o C2 43 E X re te « o x e •O co r -a ® re ^ >• *-* 43 -c *© o = ► J= « £ S js C oj cfi5ji -co- «S| qj W > IM _ Hi = J5 ? fcu e — — a> < _ 3- 43 re — — re fe = v « X ~ fe CO M ‘> « re ”© c — -O >. = 4) • 43 43 o i 43 1. ~o L. o IZP E S 43 ■o E -c E 3 E -3 bc c n > bit E «2 co X fc£ 43 re 4- O «*- re 43 QJ ••—i £ ■Z o 43 re tyo br hc E s E > _E b. o a QJ 43 nn p w — .*> — re ca 3 43 co aj £ C 4> i be "a -O .« 13 . ■=• « I .§ .SP s «s j« aj = — ~ £ ~ < > c «4-1 — 43 ^ ►* 13 ^ s x c c fe c 43 3 43 ty? 3 c .re re o. E x Ed 03 e v "tP 43 3 43 £ O re co . re JE e-* E o 43 43 £ CO iT TO ~ 43 CC E co S o bCo, J © c/d •_ 43 « -O - E _E 43 X X W u < o o £ ’ t> w ' re re CO 'e o fcc o - < ® 43 43 co CO •43 > o E ^ re o c E -J c «0 E 3 •© EB 43 Q re br — O ten 43 -C O 3 43 bjD 43 O £ fe ■t* be B C s_ 43 22 fe krj 43 —i rA <© ir CS « CÆ 2 ~ O CS •r c « re ^ £ •43 'T = *§ fe B * ^ r—-. X 43 ^ = O to JS 3 §■£ re . 43 lO 3 © co B _S O •43 X o -3 s 3 ‘fi O .2 ~ CO E 03 43 re C3 43 s E 6 É-* 43 43 _j ca 43 mm r> re s “ re .rr fe bjD 43 E 3 — _ oi§ « ^ OO « re a £ i? E £fe -Ei E :_ <£ ~< •E x « o 5 i — — gj -o # • 43 -3 43 | bX3 o te O *•© vi cs E o 'O "3 re > E 43 O C1 X ;Q E 43 »o co "3 re > e" E fe bx E "b "3 43 > r» E 43 ■> CJ »> cc £ s 43 Q hele Ky Vadsoe. E bo E ^ E — 0 «■s Æ > — » E 43 bfi &■■ 43 43 re E fe 1 Nordlanc Bergen ti marken. 'mm c «5 br ca V) br ca re £ cs E re c cs CS fe C24. C23i 2u L. 2» M 43 43 43 •s -J 3 »-2 3 3 3 rv 0 6 s e. C | E E 3 3 3 3 re 3 re 1 re CS E E C/D E CO C/D C/D re re CS V2 CO C/D O «j ^ | i fe O 140 0 0 T-H 1 0 0—100 O 00 1 O 0—160 80 1 O »rj 1 O O lO •r— 1 O CO 00 T-l co . • • . • . • „ « • • • s- 43 >3 •— E— E ■43 X © 43 > ~ © -E 40 o 40 (M CO t- re E~ 3 © E L. 3 -E 43 43 L. re B re re e E •« 2 5 o ^ 3 — 43 Cl« re > 00 Nordland; jeg fandt den ikke. Beretning om en zoologisk Reise. 55 3 4 1 c *23 *x 4 5 3 > s 0) »> — 3 X w c73 0 a fcJ- — J£ 4 X C X 25 X 25 fe w r- 3 --o X X 3 s- «— i— X "x-.© 4 4 c 4) “ 4 biZ-G t> *5 3 E® > v- -S ® 4 Wj 5 o " es ih d — 3 * 4) C UT'- 3 3 — 3 5° ca 4 e - s ^"CO x ca > > •* S 4 — > 3 4 X x _X 4 .§*4 = 1E «0. c O . g o • 3 « i- c c > J^s X ca Cx, c 4 O bl o «7 gj X ~ Cd i_ ««2 E >> 4 - ©£s- — oc — « E cx. *- * 4 i~ “ 4 c bi z 0) 3 “ w Cu •" ® 3 5 •~ S^5 bi;- — i a-® (71 — -Cd X — 5 .1 = < 4 4 4 X = 4: C 1= 4) 3 X Cu 4) X Cd s . -> 0) o •ji -3 *; x X >• bl <4 X O o c s 4 3 < .= 4^ Cz, 5 til E 3 *3 r_w 4 2 X x bl -5 cu > 3 "bi = . 3 ’E 3 « c — •> tc .— 7X 3*~ * X 3 5 ° ° X c bi 4 4 4 _ V? = .X • c 3 x 0 c GJ -> 0) 3 W-« — 25 4 M t- X CJ — “ O X 1— X X ca 5 c 0 -C ^ bi £ >■> c 4 — • > 3 *-» I 3 • s 3 s •- 3 4 Cx. 3 Ud 4 _ i_ X “ •< 5 ;- 4) — 3 4) bl 4 r O 3 x „ _ Cd — æ v - 4) - _3 x 3 3 O 4) _ D J ^ C 41 Ud 13 _> - : a: co c X V 4> J= bi c c X 4 — 3 £ 5 £25 3 e < r* =r -5 4 3 3 3 >3 '/i X co ** C 4 X CO 3 Cx. © - ca 3 4 3 X E 4 O CA -3 X > 4 O CA "3 X > 4 O CA -3 3 __ _ Cz. x © c bi 3 3 GJ 0 4 4 4 bD 3 0 25 bl bl !_ 5 3 4 4 CQ x ca x 3 u X X O 25 u Cx, 4 Cu O -3 4 W ^ 4 w> d X = O = 3 åht bc 3 X 4 = •— . 4 *3 "T. 3 X O 3 -3 .E Cx. X u Cx. 4 o CA 3 X > 3 4 bl 4 ca X Cx. 3 4 X 3 E Cx. bl o -3 x *3 u o 3 u. O : — t X O 4 4 3 3* 3 3 3 3 -J 3 • 3 3 3 Z 3 e 3 3 1 23 3 C X X X x x X 1 "■c X X X V) V3 CO co C CO co 3 co CO co X X co co © I 1 00 1- © 00 1 © © I © 3 1 1 © © <©* © © © I 00 1 1 1 © co 1 © 01 1 © ©4 1 © 1 1 © •r-i 1 © ©* T-« 1 • # • • # 4_» e 9 ® • 0 « 0 3 d 0 3 M j= 3 , < • o ra to X c— • # . «=£> 3 . •4 > v r s O O ++ é co S 3 O ^ - N X •4 2- • CJ . (71 c 0 4 4 3’ A g 3 c 0 O Ui •* X ► s -3 Om a. CO 3 CA X X ”4 4 3 X 4 c-‘ co «W US 4 X 4 4 X = 4 3 « .= M 4 4 3 -~ ca us s-x x _4 > X X 4 « ^ 4 r> ^ x s C - s X 4 = — 3 j 3 bl 3 x = £ . G3 i» _• L. 5— Ci >i 4 C.Q CU irJ x 3 X "4 > 4 X 4 3 3 O E- 'w' X 3 X 3 -ri 3 * 2 X 3 3 4 Q0 Gasteropoda , Opisthobr 36 D. C. Danielss en Q fcfj o fcc _a rar ra rar s V ra ra bJD 53 03 ■= > £ Sd c r - c re .ra ra T3 2 ai 1 — £ 3 ^ c ™ ^ rr C ^ bJ3 03 «3 — 13 " -C re •-» _ W «rj = = 2 c fet-— n - 03 b£ Z. o > r 'bir i c -_ re o ras £2 — < ra o # rar — bn *— — 03 >> c 03 ra M 0) ra •«—a c x > •- •03 . > c "o 03 ra «2 £ C Z. ra _ ^0 > 3 O 03 i > 03 *5 r-i- O >> "ra 40' < 1 S .= Kun inmar 3 < 4rai im ■3 43- 43- < S < «2 03 -s C 45 ra 45 ra r c 03 rc ^ — ra ° bt ^ „ 2 « rar "ra c Cx. v 40' rar 03 r> 03 ra 40 . 03 03 O "c ^2 Zc ra X Cfe O k- 03 — ~Z re W V2 e ra 03 — o c/l tt £ -2 O 03 Vi £ 45' — O Cu c 03 c 03 ■r, ~ >* 03 03 c« —! ►,*2 03 O 71 ■ra re -c ^ 03-7= iS r* K «a 73 ra i3 O 4-3 1 03 JC >1 J3 M «1 W) b£ bJD 3 c re cc 03 •» «3 b£ C ra CO* ra 40 O © rar rar 03 -3 rar c ra 40 I X w 03 *03 — i C 03 b£! 03 c ra ra 03 O 4© 03 « e- ^ S 03 ra 03 £_• C ra ^ X o ** ra rar 03 iZ? 3 ra _© 2 o Ié 03 bc o> o ~ 2; s W3 bX) Vi fcx ca Vi bx 3 3 3 X ra ra _2 «X. ra -J o d o 73 rar -3 rar X 40 O o 40 40 1 1 1 o 1 o co OJ • • 1— *53 . J*" 82 _2 C O “ ? / — S X « - o “ ■ S Zj r^. cc o ie: / — n • 3-7 « X "o3 i— 7 o = 03 43 • ca X &_ E " - ' rar c3 ^ cc fe bf. -a ~z~. 8i x 43 40 O Q T-« oi o lO O o o co co 00 40 T 1 1 o 1 o 1 -T-j* 1 o 1 © co (Oi co CO — O. -3 < 3 C3 re ra. 71 Ira 03 — re •03 >■ O 3 -3 £2 ra . __ = = -< c^» ra cw O raa o fcJD «j re c 're ra: ra *03 ra c o 6- cd ra > _03 ras ««ra ^ _43 ra — « < 13 3ra re re - -03 £ = 43 C ra S3 05 — rar c S3 ra w 22 ._r -c ^ ~ A < A . 43 LO C re U ca o- § re • — 43 40 « bc cra 40 t— 1 ra) r* Beretning om en zoologisk Beise. 37 -o o cl? bt ro s o 3 W c 3 .ro Sd i ti o — CA 3 s ” o .5 ro — r- •— ro S ca o r CA 3 ro CA 2 S 3 3 ^ “ -a 3 4 bJD o re -"2 3 - -a y 2 o CO W1 o 3 — * ro a; 3- “ S=*> s i “-o r, = 3 3 3 ro -O ca q a 3 . »5 3 3 < < 5 i- ca." rs £ c 3 JE J; -3 rer — c o < K ro J ro ro Cu 3 3 ro CO ro 3 J= bt o ro T3 3 < bt *? 3 • * " CO 3 « QJ 50 3 3 3 roS C :Q rz <-n -c •- — — ^ ^ E ro ca 3 ~ — 3 > 3 o r— OD 3 bt ro 3 •—=_bjD ”3 ”3 “ s ^ 3 bt 3 2 ’g- q O- ^ e i- (i) X ^ il 13 3 bl , *3 bt 3 ro ro 3 ro 3 “ ti = r- « 3 . 3 0) 3 3 H3 ~ t = .— 03 bt 3 " K B CA CC i- !— ro co bt 3 bt 3 ro ro r^. 3 H3 -3 3 < K t fø — *-* fø» *o — 3 3 3 3 3 *-» 3 o • fø 3 3 fø fø >> O CA >-> • •ro. 3 >— o «•s <3j re W i-3 ^3 «5 * V3 «= sO CA 3 >T3 3 . 2 a. o u. H ^ tr *c fea c bt 3 ra t*s i . C “ re fø H3 ca ro W 'g 3 £-£ ^ jf-1 re ^3 u 3 r 3 o ° o 3 ® o 3 3 O o -3 o •G K •=£ _c >■ V3 ^ tL^4 &D 3= ga <75 r/3 V3 vi 3 3 C/3 bt bt bt bt bt re ca bt 3 3 3 3 3 re 3 re re re re re _a i i 2 b 2 3 3 3 3 *3 i 4i H3 rz •ro -3 ® 3 3 ro .i « bt-a bt re pq 3 c/l C — re • r. re ^ T3 ^ bt ro bt ^ 3 — » = 3 ■® s O ~ 2 — » C fø re £ 3 £ 3 ro CO b fl -3 O ro ro* -3 3 3 ra C/D 3 o 3 Su a. 3 3 rr 3 ra Jd o ”3 O 03 o 03 O -3 3 CU 3. O O O T o O or m o O} iO -20 o I o T— 1 1 o r— i | o co 1 i o 1 o 1 o 1 o 20- o or o o £ C/D 3 re 3 e ^ ro .5 CO <3* ■< cT 3 C- l> « .§ O 2 > ro o -3 — ro ro > 3 & = - 3 CC CA ca J2 ro 3 CA cJ e»i 83 . * • • • • • 03 2 . C3 — 83 •o * • • • • .s = æ * 03 • r-H c 9 • • «'f? ro, O J fø • «« <1 3 ca 3 o. ro Cu co ci fø ra -Q ^ - — ro L_J ca u ca aj ■-- — CA 3. < ro "3 bjs CO -3 fl d fø o C bfj JS co = > 3 CJ 3 T3 3J c -3 O ro :3 r» 3- ft- re re o ro 3 3 re r» re re 3 O CA O o C vw' 3 -Q 3 03 fø 3 M 5 5 o *£- > o -3 O 1—5 oi fø fø re # . # # • m Q c o c . . • . • . co Irt Navne. Dybde. Forekomst i Norge. Bemærkninger. 38 D. C. Daniels sen. u < « c e o H3 43 "ff c 4. CB J3 S . > C o 43 3 1 tad .£ fe c "ff C CB 4. «D s 43 -c 43 'm5 co ff CB be CB CB co • M cz £ c » c 43 -ff fe 43 CB "co5 fe 43 c >> 43 co "ff . S . 43 CB £ ^ be > fe 'be _ c c r ® saa ■o 4- 'ff c 43 CB CB fcfl V 43 'ff •ff c CB -ff 4. O & 4. < «3 u *-» CB "ff C/D C R S 43 43 - ^ — ~ H o fe CB C/D C 43 •*-> >> a. tas cb •> _43 -p « O -z co be ff CB O ff Js- 43 O -ff co 3-ife ^ ? - O =,® — ’t5s Sc be « * 2r x — -W 43 ff C2 CO bo c CB fe fe -ff 43 be c o • — 4J « O co fe *ff CB 43 43 be s CB 'ff c CB o I c ff "ff 43 43 ff "ff I CB -ff "ff - 43 CB C/D o "ff o "ff C/D fe 0) o lO > 1 | | 1 CB o fe TT1 43 s •« 43 > c o «J © Cu CB 43 . "ff CO ff É8 rs ri fø c cS fø 43 ff CO ff 'Z 43 o fe ® 43 t£/ O g co - ^ ff "ff = 43 C *• 43 aj (fi a £ o -a be J8 c n O .- o Q o Q ff) 4. 6 o fe 43 O Q CB S ? co’ o 43 CB 4. _ff ff. CB ff. 8 ci 03 re t>~» fø cS fø c 43 CB ff .ff fe 4. O 43 c 43 O c 43 -ff ff . co -ff CB S 43 43 "ff > 43 "ff 4. "ff C 43 S 43 3 > 43 > c— ■Se® C R c — R -ff 43 "ff co C CO R 43 4. 4. Cm R R — 5 . 4. . r» •43 43 R > O 3 ff fe o «! a. j *• mm r- R to c ~ R =£ CZ w CO 4) fe o o cz 'bie fe cz £ • r o H T-> R c M 5d ff) 7~ co be "£ «-> M c/d -i d fe Beretning om en zoologisk Reise 39 1 -s = £ o-o ± fcc “ o c — J: ds - c < « «= CO — 1 C fcc > c ^ 11 «hu* 'O 11 •— = c s- _ 11 oi ra • — u tC O .rv -- r** W -G « = c~ •11 q O- ^ o • C - S « ~ 2 * d ii a -n o ~ « « IS bJ3 ^ C -o CO j- s_ .ra u ”■ t! bJD ^ -2=, o „ __> s v n «i >> Ul ~ di 2 r .i o - o 01 <11 H3 -a O -2S c-— o - CO 01 oi ~ fcc “ 1) I c U. . c ■M c i> Qj o “ ra bfj co 5 £ C Gl U- « Cni o T3 • s •11 • ra / - \ Q ■« s » o ra s ra ra ra a, £ c c o © o ra #£ bc v. • — ra •*»* CJ c/> E < -fi ra . • h — -• © Il Cl. 11 o rvj « ^ co &, £ J co li ra o "EL ^ » bc o O c<{ « co c « -a ra Ul . . cd O j cd <3 -si o S Q V. -o • -« o a. o -e t 8 c ii ? rø O • I— < GS a -t-i a oi H os G eS bc J co •11 > o 11 • Ul o E= C/i c -ra -Q 3 0) Q* QJ o 11 -ra s- o _c ■> O c. o c .-T ra <-• ra Ul 3 5 o *bc 5 co £ O Tc r/-- r— os 6 co d 40 D. C. Danielssen. Echin oder mat a. Orden A. Echinida. Fam. I. Echinidæ. Slægt 1. Echinus, Linné. 1. Ech. esculentus, Linné. Temmelig ahnindelig fra 2 — 30 Favne, stenet Gru M Langs Kysten til Øxfjord. 2. E. Drøbachiensis, O. Muller. Yderst almindelig ligetil Vadsøe fra 10—30 Favne, stenet oo’ sandio; Bund. Fam. II. Scutellidæ. Slægt 1. Echinocyamus, Leske. 1. E. angulosus, Leske. Hist og her langs hele Kysten til Vadsøe paa sandig Bund tra 30 — 80 Favne. Fam. III. Spatangidæ. Slægt 1. Spatangus, Klein. 1. S. purpureus, O, Muller. 1 Exemplar fandt jeg ved Grøtøen paa 60 Favnes Dyb, stenet Bund. 2. Amphidetus, Agassiz. 1. A. cordatus (Echinus), Pennant. Sjelden i Nordland, paa Leerbund fra 20 — 60 Favne. 2. A. ovatus (Spatangus), Leske. Hist og her baade i Nord¬ land og Finmarken ligetil Vadsøe. 3. Tripylus, Philippi. 1. T. fragilis (Brissus), Dliben et Koren. Almindelig i Fin¬ marken paa Lerbund fra 20 — 80 Favne. Beretning om en zoologisk Rsise. 41 Orden B. Holothnrida. Fam. I. Cuvieriadæ. Slægt 1. Cuvieria, Peron. 1. C. phantapus (Holothuria), Strussenf. Hist og her i Nord¬ land og Finmarken til Nordkap. Jeg fandt nogle smaa Exemplarer paa stenet Bund fra 30 — 50 Favne. Fam. II. Pentactidæ. Slægt 1. Cucumaria, Blain ville. 1. C. frondosa, Gunerus. Ikke sjelden. Den forekommer langs hele Kysten til Nordkap og lever fornemmelig paa Sandbund fra 2 — 30 Favne. 2. Chirodata, Eschscholtz. 1. Ch. læve (Holothuria), Fabricius. Ved Grøtøen i tem¬ melig stor Mængde nedgravet i Sandet paa 6 — 10 Fav¬ nes Dyb. Ved Tromsøe forekommer den i Stranden, og skal heller ikke der være sjelden. En Fisker der spadede efter Fjæremak (Arenicola percatorum) bragte mig et Par Exemplarer. | Jj* flu ■ fj d \ l t BØ 8,01)il0 ! ’M 3. Thyonidium, Diiben et Koren. 1. T. Drummondi (Holothuria), Thompson. Et lille Ex- emplar fandt jeg af denne Art ved Grøtøen paa stenet Bund fra 30 — 40 Favne. Fam. III. Sy n apt id æ. Sl ægt 1. Synapta, Eschscholtz. 1. S. inherens (Holothuria), O. Muller. Af denne Art fandt jeg et ungt Exemplar i Komagfjord paa 40 Favnes Dyb, sandholdig Ler, og et halvt Exemplar ved Vadsøe paa 40 Favnes Dyb, Lerbund. Jeg antog en Tid disse 12 D. C. Daniels sen. for at være en fra S. inherens forskjellig Art, men nær¬ mere Undersøgelser har bragt mig til for det Første at antage dem for S. inherens, unge Exemplarer. Orden C. Asteroida. F am. I. A s t e r i a d æ. Slægt 1. Asterias, Linné. Astcracanthion, M. et T. 1. A. rubens, Linné. Almindelig til Nordkap. Fra Stran¬ den til 30 Favne. 2. A. glacialis, Linné. Jeg saae den i Komagfjord i Stran¬ den, nordligere ikke. 3. A. Mulleri (Asteraeanthion), Sars. Den var temmelig sjelden overalt, men forekom ligetil Yadsøe paa stenet Bund fra 10 — 30 Favne. Fam. II. Asteropectinidæ. Slægt 1. Asteropecten, Lenck. 1. A. Mulleri, Miil. &Troseh. Forekom hist og heri Nord¬ land, men sjelden, paa lerholdig Sand fra 20- 50 Favne. 2. A. arcticus, Sars. Af denne Art fandt jeg 3 Exemplarer i Øxfjord paa sandig, stenet Bund, 80 Favnes Dyb. 2. Chenodiscus, Muller & Troschel. 1. Ch. crispatus (Asterias), Retzius. Paa enkelte Steder, saasom i Ramfjord forekommer den i stor Mængde i dyndet Ler fra 60 — 180 Favne. Ogsaa ved Vadsøe fandt jeg den paa lignende Localiteter. 3. Solaster, Forbes. 1. S. endéca (Asterias), Linné. Sjelden i Finmarken; jeg fandt 1 Exemplar i Øxfjord paa 40 Favnes Dyb, stenet Bund. Beretning om en zoologisk Reise. 43 2. S. paposus, (Asterias), Linné. Af denne Art, der efter Sars’s Angivende ikke skal være sjelden i Finmarken, fandt jeg kun et lille Exemplar ved Tromsøe. 4. Cribella, Agassiz. 1. C. sangvinolenta (Asterias), Midler. Hist og her ligetil Vadsøe, paa sandig, stenet Bund fra 10 — 50 Favne. Fam. III. P entacerotidæ. Slægt 1. Asterogonium, Muller et Troschel. 1. A. phrygianum (Asterias), Parelius. Af denne Art fandt jeg kun et lille Exemplar i Øxfjord paa stenet Bund, 60 Favne. 2. A.granulare (Asterias), O. Muller. Af denne Art fandt jeg et Par Exemplarer ved Tromsøe paa sandig Ler fra 30—40 Favne. Fam. IV. Asterinidæ. Slægt 1. Pteraster, Muller et Troschel. 1. P. militaris (Asterias), O. Muller. Kun 1 Exemplar, ungt, fandt jeg ved Vadsøe paa dyndet Ler, 60 Favne. Orden D. Ophiuridæ. Slægt 1. Ophiura, Forbes. 1. O. albida, Forbes. Den er temmelig almindelig overalt i Nordland og Finmarken ligetil Vadsøe. Den lever paa sandig, stenet Lerbund fra 15 — 50 Favne. 2. O. Sarsii, Lytken. Næsten ligesaa almindelig som den fore- gaaende og paa lignende Localiteter. 3. O. carnea, Sars, Lytken. Ikke saa ganske sjelden paa sandig, stenet Lerbund fra 40 — 80 Favne; den gaaer ligetil Vadsøe. D. C. Daniels sen. 14 4. O. sqvamosa, Lytken. Meget almindelig overalt i Nord¬ land og Finmarken ligetil Yadsøe. Den lever paa san¬ dig Lerbund fra 10 — 100 Favne. 2. Ophiopholis, Midler et Troschel. 1. O. aculeata (Asterias), Retzius. Yderst almindelig overalt ligetil Vadsøe. Sandholdig Ler, stenet Sand fra 10 — 60 Favne. 3. Ophiacantha, Muller et Troschel. 1. O. spinulosa, Midi. & Tr. Ikke sjelden i Finmarken lige¬ til Vadsøe. Den lever, deels paa Nulliporer, deels ste¬ net, sandig Bund fra 20 — 80 Favne. Orden D. Crinoidea. Fam. I. Pentacrinitid æ. Slægt. Alecto, Leach. 1. A.Sarsii, Diib. & Ivoren, I Øxfjord fandt jeg et Ex- emplar af denne Art paa Klippegrund, 80 Favnes Dyb. Zoophyta , Gray. Anthozo a, Ehrenberg. Orden A. Zoantharia. Fam. I. Actiniadæ. 1. Actinia plumosa, Muller. Et Exemplar ved Tromsøe paa sandig, stenet Bund, 20 Favnes Dyb. Nordligere saae jeg den ikke. 2. A. digitata, Midler. Temmelig almindelig ligetil Vadsøe. Den er heftet deels til Stene, deels til tomme Conchy- lier og leve fra 20 — 80 Favne. Beretning om en zoologisk Reise. 45 3. A. coccinea, Muller. Temmelig almindelig til Vadsøe, paa stenet sandig Bund fra 20 — 40 Favne. 4. A. mesembryanthemum, Ellis & Sol. Almindelig paa ringe Dyb til Vadsøe. Jag tog 1 Exemplar. 5. Lucernaria fascicularis, Fleming. Lucernaria qvadricornis, Muller. 1 Exemplar fandt jeg ved Tromsøe paa 30 Favnes Dyb, sandig Ler. 6. Edwardsia duodecimcirrata, Sars. 2 Exemplarer ved Vadsøe paa Lerbund, 20 — 30 Favne. 7. Ed. clavata (Actinia), H. Rathke. Edvv. tuberculata, Duben et Koren. Nogle faa Exemplarer i Øxfjord paa stenet Sandbund, 20 — 30 Favne. 8. Mamilifera incrustata? Duben et Koren. Af denne Art, der af Sars i hans Beretning, angives under Navn af M. species fandt jeg 5 Fxemplarer i Øxfjord paa stenet Bund, 60 — 80 Favne. Sars angiver Tentakkelantallet til 1 6 ; men den har virkelig 32 traadformige Tentakler, der sidde i en Rad. Om den er forskjellig fra M. in¬ crustata er meget tvivisomt. Den er visselig incru- steret med Sand; men Individerne sidde enten enkelte eller kun 2de sammen og ere ikke hjemsøgte som hiin af en Pagurus. Orden B. Zoophytaria. Fam. I. Alcyonidæ. 9. Alcyonium arboreum, Linne. (Lobularia, Lam.). I Øx¬ fjord paa 150 — 200 Favnes Dyb. Jeg fik kun et Stykke af en død Stamme op i Skraben. Fam. II. Gorgoniadæ. 10. Primnoa lepadifera (Gorgonia), Linné. Et afbrækket 46 D. C. Danielssen. levende Exemplar fik jeg op i Øxfjord fra 180 Favnes Dyb, Klippegrund. Polyperne vare indtrukne og kom ikke mere tilsyne; saavel Stammen som Grenene samt Polypcellerne havde en stærk minierød Farve og phos- phorerede i Mørket. Fam. III. Pennatulidæ. 11. Virgularia mirabiles, Muller. Jeg fandt 1 lidet Fx- emplar ved Slotholmen (Lofoten) paa dyndet Lerbund, 40 Favne. Saa langt Nord er den ikke tidligere fundet. Orden C. Polypiaria. Fam. Co ry n id æ. 12. Clava multicornis (Hydra), Forskål. Coryna sqvamata (Hydra), Miiller. Den er temmelig almindelig baade i Nordland og Finmarken paa Tang. Et Par Exemplarer. 13. Hydra ctinia carnea (Podocoryna), Sars. Jeg fandt et Par Exemplarer i Øxfjord paa tomme Conchylier, der beboedes af Pagurus pubesceus. 10 Favne. Fam. II. Tub ulariadæ. 14. Eudendrium ramosum (Tubularia), Linné. Temmelig almindelig baade i Nordland og Finmarken. Et Par Exemplarer. 15. Tubularia indivisa, Lin. To Exemplarer fandt jeg ved Tromsøe paa sandig Lerbund, 30 — 40 Favne. Fam. 3. S ertulariad æ. 16. Sertularia abietina, Lin. Paa enkelte Steder ikke ganske sjelden, paa stenet Grund, 30 — 40 Favne. Et Par Exemplarer. Beretning om en zoologisk Reise. 47 17. Sert. fallax, Johns. Et Exemplar i Tromsøsund paa stenet, sandig Bund — 30 Favne. 18. Thuiaria thuja (Sertularia), Linné. Ikke sjelden ligetil Vadsøe paa stenet Lerbund fra 30 — 60 Favne. Polyzoa , I. V. Thompson. Bryozoa , Ehrenherg. Fam. I. Flustradæ. 19. Flustra truncata, Lin. Et Par Exemplarer ved Tromsøe paa stenet Bund, 30 — 40 Favne. 20. Flustr. setacea, Flera. Denne Art forekom temmelig hyppig overalt i Nordland og Finmarken ligetil Vadsøe, deels paa Skjæl, deels paa Stene fra 40 — 60 Favne. 21. Flustr. Murayana, Bean. Som den forrige og ofte sam¬ men med den. 22. Flustr. membranacea. Ikke sjelden i Nordland, sjeld¬ nere i Finmarken paa Laminarier. Fam. II. Celle poridæ. 23. Retepora cellulosa (Millepora), Linné. Paa enkelte Ste¬ der i Finmarken temmelig hyppig, saaledes i Ramfjord og Øxfjord paa stenet Grund fra 60 — 100 Favne; sjel¬ den ved Vadsøe. Endeel Exemplarer. 24. Cellepora pumicosa, Lin. Paa de samme Localiteter som den foregaaende. Et Par Exemplarer. 25. Cellepora cervicornis, Fleming. Hist og her i Finmar¬ ken ligetil Vadsøe paa lignende Localiteter som de foregaaende og tildeels sammen med dem. Et Par Ex¬ emplarer. 26. Cellepora lævis, Flem. Forekom sammen med den fore¬ gaaende, men sjeldnere. Et Par Exemplarer. 48 D. C. Daniels sen. Fam. III. Tubuliporidæ. 27. Tubulipora serpens, Lin. Hist og her overalt i Nord¬ land og Finmarken ligetil Vadsøe. Den forekommer deels paa Tang, deels paa Skjæl. Nogle Exemplarer. 28. Tubulipora lucernaria, Sars. Denne Art forekommer overalt i Finmarken, dog temmelig sjelden, paa stenet Bund fra 40—180 Favne. 6 Exemplarer. 29. Idmonea atlantica, Forbes. Paa enkelte Steder, saasom Ramfjord, ikke sjelden; forøvrigt forekom den overalt i Finmarken ligetil Vadsøe paa klippet Grund, som oftest fæstet til Svampe; fra 20 — 100 Favne. Nogle Exemplarer. 30. Hornera frondiculata, Lamx. Hist og her paa Klippe- grund ligetil Vadsøe, fra 30 — 80 Favnes Dyb. Nogle Exemplarer. Tunicata. 31. Ascidia mentula, Muller. Overalt i Nordland og Fin¬ marken til Vadsøe, meget almindelig paa stenet Bund fra 30 — 40 Favne. 32. A. intestinalis, Lin. Sammen med den foregaaende; men ikke saa almindelig. i 33. A. pyriformis, I. Rathke. Den forekommer hist og her baade i Nordland og Finmarken, deels paa stenet, deels paa sandig Bund fra 20—60 Favne. 6 Exemplarer. 34. A. conchilega, Muller. Ikke sjelden i Nordland og Finmarken til Vadsøe, paa lignende Localiteter, som de foregaaende og ofte sammen med den. 2 Exempl. 35. A. echinata, Muller. Som den foregaaende. 3 Exeml. 36. A. monoceros, Møller. Paa enkelte Steder saasom i Raftsund, Lofoten, i overordentlig stor Mængde paa Beretning- om en zoologisk Reise. 49 sandig Bund fra 20 — 40 Favne. Forøvrigt forekommer den langs hele Finmarkskysten til Vadsoe. 8 Exempl. 37. Pelonaia corrugata, Forb. A f denne for vor Fauna nye Ascidie fandt jeg et Fxemplar ved Tromsøe og 1 ved Vadsoe paa sandig Lerbund fra 20 — 40 Favne. 38. Molgula tubulosa, Forb. Af denne Art fandt jeg et Fxemplar ved Vadsoe paa Lerbund, 60 Favnes Dyb. 39. M. crystallina, Forb. 2 Exemplarer ved Vadsoe paa sandig Bund 40 — 60 Favnes Dyb. Annulata. i. Ap p endiculata polychæta. A. Tribus Rapacict. Fam. I. Aphroditea, Savigny. Slægt 1. Aphrodite, Linné. 1. A. hystrix (Halithea), Savigny. Aphr. hystrix, Aud. et Edwards. Temmelig sjelden i Nordland og Finmarken til Vadsoe paa dyndet Lerbund fra 60 — 160 Favne. 5 Exempl. 2. Polynoé, Savigny. 2. P. punctata (Aphrodite), O. M. Lepidonote punctata, Ør- sted. Almindelig paa sandig, stenet Bund ligetil Vadsoe, fra 10 — 60 Favne. 4 Exempl. 3. P. cirrata (Aphrodite), O. M. Lepidonote cirrata, Ørsted. Pol. cirrata, Sars. Ikke saa almindelig som den fore- gaaende : men har samme Udbredning og forekommer paa samme Localiteter. 4 Exempl. 4. P. scabra (Aphrodite), O. Fabr. Lepidonote scabra, Ør- 4 50 D. C. Danielssen. sted. Temmelig almindelig i Finmarken til Vadsøe. Den forekommer paa sandig, stenet Bund fra 30 — 60 Favne. 3 hele Exempl. 2 istykkerbrækkede. Fam. II. Amphinomea, Savigny. Slægt 1. Euphrosyne, Sav. 5. E. borealis, Ørsted. Af denne Art fandt. jeg ved Yadsøe paa stenet Grand, 50 Favnes Dyb, et halvvoxent Ex- emplar og en Unge. Sars har tidligere fundet den ved Tromsoe. Fam. III. Eunicea, Savigny. Slægt 1. Onuphis, Aud. & Edw. 6. O. conchilega, Sars. O. Eschrichtii, Ørsted. Yderst al¬ mindelig ligetil Vadsøe paa sandig, stenet Lerbund fra 20 — 200 Favne. 2. Eunice, Cuvier. 7. E. norvegica (Nereis), Linné. Nereis pennata et pinnata, O. Muller. Eunice norvegica, Ørsted. Meget almin¬ delig overalt paa stenet Bund fra 20 — 60 Favne. 3. Lumbriconereis (Lumbrinereis, Blainv.). 8. L. fragilis (Lumbricus), O. Muller. Hist og her baade i Nordland og Finmarken ligetil Vadsøe paa sandig, ste¬ net Bund fra 30 — 80 Favne. 3 Exempl. Fam. IV. Lycoridea, Savigny. Slægt 1. Nereis, Linné. Lycoris, Sav. 9. N. pelagica, Lin. En af de almindeligste Annelider langs hele Kysten til Vadsøe; paa stenet, sandig Grand fra Stranden til 80 Favnes Dyb. 51 Beretning om en zoologisk Reise. Fam. V. Nephthydea, Grube. Slægt 1. Nephthys, Cuvier. 10. N. ciliata (Nereis), 0. Miil. N. borealis, Ørsted. Ikke sjelden paa enkelte Steder, saasom ved Tromsoe og Yadsoe. Den lever paa sandig, stenet Lerbund fra 20 — 160 Favne. 5—6 Exerapl. Fam. VI. Phyllodocea, Grube. Slægt 1. Phyllodoee, Sav. 11. P. mucosa, Ørsted. Sjelden i Østfinmarken; jeg fandt kun et Exemplar ved Vadsoe. I Nordland og Vest- finmarken fandt jeg et Par Exemplarer. Den lever paa sandholdig Ler fra 20 — 40 Favne. 12. P. viridis (Nereis), O. Muller. Eulalia viridis, Sav. Phyllodoee clavigera, Aud. & Edw. Noget hyppigere end den foregaaende paa samme Localiteter. Jeg fandt den ikke i Østfinmarken. 3 Exempl. Fam. VIL Glycerea, Grube. Slægt 1. Glycera, Sav. 13. G. alba (Nereis), O. Muller. Gl. alba, H. Rathke. Paa enkelte Localiteter saasom Øxfjord og tildeels Vadsoe temmelig hyppig; paa sandholdig Lerbund fra 20—60 Favne. 6 — 8 Exempl. 14. G. capitata, Ørsted. Sjeldnere end den foregaaende paa lignende Localiteter og ofte sammen med den. 5 Ex. Fam. VIII. Syllidea, Grube. Slægt 1. Syllis, Sav. 16. S. armillaris (Nereis), O. Miil., Ørsted. Hist og her i 4* 52 D. C. Danielssen. Nordland og Vestfinmarken paa ringe Dybder, deels paa Tang, deels iblandt Skjæl og Smaastene. 2 Ex. Fam. IX. Ariciea, Aud et Edw. Slægt 1. Nerine, Johnston. 16. N. cirrata, Sars. Temmelig hyppig baade i Nordland og Finmarken til Vadsøe paa stenet, sandholdig Ler- bund fra 20 — 50 Favne. Den er saa overordentlig brækkelig, at jeg af de mange Exemplarer jeg fandt ikke har et eneste heelt. 17. N. foliosa, Sars. Af denne Art fandt jeg nogle faa Ex¬ emplarer ved Grøtøen temmelig dybt i Fjære Sandet. Kun et Exemplar er heelt, ellers kun Stykker. 2. Chætopterus, Cuvier. 18. Ch. norvegicus, Sars. Jeg fandt kun et levende Ex¬ emplar ved Vadsøe paa stenet, sandig Grund 40 Favne; forøvrig traf jeg ofte paa tomme Før baade i Nordland og Finmarken. 3. Spiochætopterus, Sars. 19. S. typicus. Sars. Ved Vadsøe fandt jeg paa 160 Favnes Dyb, dyndet Lerbund, en Mængde tomme Før af denne Annelide og kun et enkelt levende Exemplar. 4. Cirratulus, Lam. 20. C. borealis, Lam. Lumbricus cirratus, O. Muller. Tem- melig almindelig baade i Nordland og Finmarken til Vadsøe* Den lever paa stenet, sandig Bund, fra Stran¬ den til 40 Favne. 1 Exempl. 21. C. concharum (Dodecaceria), Ørsted. Almindelig paa Skjæl fra 10 — 30 Favne, saavel i Nordland som Fin¬ marken. 1 Exempl. Beretning' om en zoologisk Reise. 53 * 5. Aricia, Sav. 22. A. armiger (Lumbricus), O. Muller. Scoloplos armiger, Ørsted. Aricia Mulleri, H. Rathke. Sjelden saavel i Nordland som Finmarken, men forekom ogsaa ved Vadsøe. Den lever paa sandholdig Ler fra 20 — 60 Favne. 3 Exempl. B. Tribus Limivora. Fam. X. Opheliacea, Grube. Slægt 1. Ophelia, Sav. 23. O. aulogaster (Amotrypane), H. Rathke. O. acuminata, Ørsted. Ikke sjelden paa sandig, stenet Bund fra 20 — 50 Favne. Saavel i Nordland som Finmarken til Vadsøe. 2. Amotrypane, H. Rathke.] 24. A. limacina, H Rathke. Øphelia bicornis, Ørsted. Paa et enkelt Sted (Øxfjord) i Finmarken var den yderst almindelig paa et Par Favnes Dyb, dyndet Lerbund; forøvrigt forekom den sjeldnere end den foregaaende. Mange Exempl. 3. Travisia, Johnston. 25. T. oestroides (Amotrypane), H. Rathke. Ophelia rnam- milata, Ørsted. Sjeldnere end den foregaaende og stundom sammen med den. 3 Exempl. Fam. XI. Pherusea, Grube. Slægt 1. Siphonostomum , Otto. 26. S. plumosum (Amphitrite), O. Muller. Siphonostoma plumosum, H. Rathke. Hist og her langs Nordlands og Finmarkens Kyster til Vadsøe paa sandig Lerbund fra 30—160 Favne. 4 Exempl. 54 D. C. Danielss en. 27. S. vaginiferum, H. Rathke. Yderst sjelden i Finmarken. Jeg fandt kun 1 Exemplar paa Lerbund, 40 Favne. 28. S. villosum, H. Rathke. Af denne Art fik jeg et Ex¬ emplar op i Skraben fra 50 Favnes Dyb, sandig Bund; men den var saaledes indstukket i Sækkens Masker, at jeg kun fik et Stykke ud. Fam. XI. Telethusa, Savigny. Slægt 1. Arenicola, Lamarck. 29. A. piscatorum, Lamk. Lumbricus marinus, Belon, Linné, O. Muller. Altnindelig overalt i Fjæren ligetil Vadsøe. 2. Scalibregma, H. Rathke. Oligobranchus, Sars. 30. S. inflatum, H. Rathke. 01 igobranchus roseus, Sars. Ved Grøtoen var den paa en Localitet temmelig almin- delig i Fjæren. Fra Øxfjord har jeg sednere erholdt et Par Exemplarer. 3. Notomastus, Sars. 31. N. latericeus, Sars. Temmelig sjelden, dog forekom den baade i Nordland og Finmarken tilVadsøe, paa sandig Lerbund fra 20 — 40 Favne. Fam. XIII. Maldania, Savigny. Slæsg 1. Clvmene, Sav. C. Mulleri, Sars. Den forekom hist og her ligetil Vadsøe paa sandholdig Lerbund fra 30— 60 Favne. Kun Stykker. C. lumbricalis (Sabella), O. Fabr. Alinimleligere end den foregaaende paa lignende Localiteter, men den gi k ned til en Dybde af 180 Favne. Kun Stykker. 2. Ammochares, Grube. 34. A.. assimilis , Sars. Almindelig overalt ligetil Vadsøe paa sandholdig Lerbund fra 20 — 200 Favne. 4—6 Ex. Beretning- om en zoologisk Beise. 55 Fam. XIV. Terebellacea, Grube. Slægt 1. Terebella, Linné. 35. T. cirrata (Amphitrite), O. Muller. Almindelig overalt ligetil Vadsøe, hvor den endnu forekom i meget store Exemplarer, paa sandig, stenet Bund fra 10 — 80 Favne. 2. Terebellides, Sars. Canephorus, Grube. 36. T. Strømii, Sars. Ikke sjelden langs Kysten til Vadsøe paa sandig Lerbund fra 20 — 200 Favne. Flere Exempl. 3. Sabellides, M. -Edwards. 37. S. cristata, Sars. Paa enkelte Steder saasom Ramfjord (Tromsøe) temmelig hyppig, forøvrigt forekom den baade i Nordland og Finmarken til Vadsøe. Den lever paa sandig Lerbund fra 20 — 160 Favne. Flere Exempl. 38. Octocirrata, Sars. Denne Art fandt jeg kun i Vestfin- marken, ved Tromsøe og Øxfjord paa dyndet Lerbund fra 30 — 60 Favne. 3 Exempl. 4. Pectinaria, Lamarck. 39. P auricoma (Amphitrite), O. Mul. Temmelig hyppig i Nordland; men sjelden i Finmarken; paa sandig Ler¬ bund fra 10 — 40 Favne. 2 Exempl. 40. P. Eschrichtii, H. Rathke. I Finmarken paa enkelte Steder temmelig almindelig, saaledes i Kamfjord paa dyndet Lerbund fra 40 — 150 Favne. Flere Exempl. 5. Amphictus. Grube. Amphitrite, Sars. 41. A. Guneri, Sars. Af denne Art fandt jeg et Par Ex¬ emplarer i Komagfjord paa sandholdig Lerbund, 60 — 80 Favne. 56 D. C. Danielss en. Fam. XV. Serpulacea, Burm. Slægt 1. Sabella, Linné. 42. S. Sarsii, Krøyer. S. penicillus, Sars. Ved Trorasøe nogle faa Exemplarer paa Lerbund, 30 — 40 Favne. 43. S. crassicornis, Sars. Den forekom ikke saa ganske sjelden ved Tromsøe mellem Nulliporer paa 30 Favnes Dyb. Ogsaa i Komagfjord fandt jeg den. 5 Exempl. 44. S. neglecta, Sars. Jeg fandt et Par Exemplarer af denne Art ved Tromsøe paa sandig Lerbund, 30 — 40 Favne. 2. Serpula, Linné. 45. S. triqvetra, Linné. Vermilia triqvetra, Lam. Almin- delig paa Stene og Skjæl fra Stranden til 80 Favne; ligetil Vadsøe. 40. S. polita, Sars. Ikke sjelden paa Stene og Skjæl ligetil Vadsøe fra 30—200 Favne. 47. S. vermicularis, O. Mul. Ogsaa denne lever langs Ky- sten til Vadsøe, er ikke saa abnindelig i Finmarken, som de to foregaeende. Den lever paa Skjad og Stene fra 20 — 80 Favne. 3. Filograna, Berkeley. 48. F. inplexa, Berk. Forekom hist og her paa stcnet Grand fra 30 — 80 Favne ligetil Vadsøe. 4. Ditrupa, Berkeley. 40. D. arietina (Dentalium), O. Mul. Serpula libera, Sars. i Lofoten er den endnu almindelig; men nordligere bli¬ ver den sjeldnere; i Øxfjord var det nordligste Sted jeg fandt den. Paa sandig, stenet Bund fra 30 — 60 Favne. Flere Exempl. Beretning om en zoologisk Reise. 57 5. Spirorbis, Daud. 50. S. nautiloides, Lamarck. Serpula spirorbis, Linné. O. Muller. Almindelig overalt ligetil Yadsøe paa Tang og Stene i Stranden. 51. S. porrecta (Serpula), O. Muller. Samme Udbredning og ligesaa almindelig som den foregaaende. O O o o 52. S. granulata (Serpula), O. Muller. Som de foregaaende. Fam. XV. Sipunculidæ. Slægt 1. Sipunculus, Linné. 53. S. concharum (Phaseolosoma), Ørsted. S. capitatus, H. Rathke. S. Bernhardi & Johnstoni, Forbes. Meget almindelig overalt i tomme Snekker fra 10 — 100 Favne, ligetil Vadsoe. Flere Exempl. 54. S. margaritaceus, Sars. Af denne Art fandt jeg et Ex- emplar i Lofoten og et Par i Vestfinmarken paa sandig Bund fra 30 — 60 Favne. Tentaklerne ere conisk til- spidsede, hvidgule, omtrent 50 i Tallet og sidde i 3 — 4 Rader. Nærmest Mundranden sidder paa hver Side en temmelig lang Tentakel, der paa Spidsen er forsynet med et rundt orangerødt Pigmentpunkt (Øie?). Naar Dyret udstrækker Tentaklerne danne disse i Begyndelsen en Conus paa hvis SpiLse de to Pigmentflække ere iøine- faldende. 55. S. eremita, Sars. Sjelden ved Tromsøe paa sandig Bund, 30 — 40 Favnes Dyb. Jeg fandt to Exemplarer af hvilke det største er udstrakt 2.1 " langt. Dyrets Farve er graagrøn, og dets Legeme er næsten overalt besat med temmelig store, brunliggrønne Papiller, der sidde i ure~ gelmæssige Ringe og ere størst og tættest hvor Halsen tåger sin Begyndelse, imedens de ganske ophøre omtrent 1" nedenfor Tentakelranden hvor Huden er saagodtsom 58 D. C. Danieissen. glat. Tentaklerne have en guulagtig Farve, ere traad- formige og henved 40 i Tallet. Analaabningen danner en temmelig stor fremragende Papille. Fam. XVI. Priapulidæ. Slægt 1. Priapulus. 56. Priapulus caudatus, Lamarck. Holothuria priapus, Linné, O. Muller, Fabricius. I Øxfjord fandt jeg et lille Ex- emplar paa Sandbund. Trykfeil i D. C. Danielssen’s Beretning ora en zoologisk Reise, foretagen Sommeren 1857. Side 6 3 L. f. 0. staaer: inderste I. underste - 55 13 - f. 0. - eg 1. og - 55 14 - f. n. - inderste 1. underste - 18 1 - f. 0. - Bock 1. Beck - 6 - f. n. - Montay. 1. IMontag. - 55 2 - f. n. - Montacula 1. Montacuta - 19 2 - f. 0. - Tustonia I. Turtonia - 20 4 - f. 0. - tenius 1. tenuis - 55 5 - f. 0. - delphinodota 1. delphinodonta - 21 3 - f. n. - Guselin 1. Gmelin - 24 2 - f. 0. - Branchiopoda 1. Brachiopoda - 27 2 - f. n. - kornagtigt I. hornagtigt - 29 2 - f. n. - Mani. i. Lam. - 30 6 - f. n. - Saechi 1. Sacchi - 31 10 - f. n. - hvid 1. vid - 55 7 - f. n. - 1'" og næsten 1'" bred 1. 1'" lang o. - 55 6 - f. n. - helieoidns !. helicoides - 32 8 - f. n. - latens 1. latens - 34 7 - f. n. - (Mangitia) 1. (Mangilia) - 35 9 - f. 0. - Entonium 1. Tritonium - 37 3 - f. 0. - (Bullæ qvadrataa) 1. (Bulla qvadrata) - 41 12 - f. o. - Chirodata 1. Cliirodota - 55 12 - f. n. - percatorurn 1. piscatorum - 42 9 - f. n. - Chenodiscus I. Ctenodiscus - n 8 - f. n. - Ch. 1. Ct. - 46 5 - f. 0. - pliosphorerede 1. phosphoriserede - 55 14 - f. 0. - Octocirrata 1. S. Octocirrata - . / ■ . I . . ■ ■ il. Mineralnolilser af Nic. Benj. Møller, Bergmester og Medlem af Sølvverksdirectionen. 1. Nyt Findested for krystalliser et Apatit. For et Par Aar siden kjobte jeg af en Grubearbeider fra Modum iblandt endeel flere Mineral ier en Krystal af Hornblendestraalsteen, paa hvilken der sad flere ganske smaae guulhvide hexagonale Krystaller (sexsidede Prismer med Pyramider og en basisk Endeflade), hvilke jeg, da de, uagtet temmelig haarde, dog saae meget forvittrede ud, an- tog for forvandlede Apatit- eller Beryl-Krystaller , (til Blæ- serørsprøve vare de ikke store nok). Da jeg imidlertid kjendte Hornblendestraalstenens Fin¬ dested, nemlig paa Gaarden Hilsen paa Snarum, begav jeg mig, saasnart Leilighed gaves, did, for muligens at komme i Besiddelse af nogle større Krystaller, hvilket lykkedes over al Forventning, da jeg bragte med mig hjem henimod et Snees store tydelige fordetmeste aldeles udviklede Krystaller. 60 Nic. Benj. Mol ler. Ved først at prøve disse for sig for Blæserøret uden Tilsætning af Rcagentier, sprang det for Ilden udsatte Stykke voldsomt itu, og forsvandt som flint Støv, hvorsf jeg slut¬ tede, at Mineralet under sin Forvandling havde optaget Vand. Ved imidlertid at gløde det med største Forsigtighed ved svag Hede, fik jeg det omsider til at. bie paa Kullet, og nu forholdt det sig saavel for sig, som med Tilsætning af Borax og Phospliorsalt som Apatit, men hvormeget af dets oprindelige Bestanddele havde det tabt, og hvilke Nye optaget ? For herom at faae Oplysning, sendte jeg da et Par Krystaller til Lector Strecker med Anmodning om at undersøge Samme, og underkastede han da strax disse en qvalitativ Analyse, hvorved det bekræftedes, at det var Apa¬ tit, ligesom han senere hen har havt den Godhed at med¬ dele mig følgende Resultat af en af Hrr. Student Waage foretaget. qvantitativ Analyse: I Saltsyre uopløselig Rest .... 0,93 Kalkjord med Spor af Jern .... 54,28 Phosphorsyre . 42,87 Chlor . 0,70 Tab ved Glødning (Vand) .... 0,80 Spor a f Fluor . “139,58 Hertil bemærker Hrr. Strecker: „Den Forandring, „som Mineralet er undergaaet, bestaaer altsaa deri, at det „har tabt endeel Chlorcalcium og optaget lidt Vand. Atom- „forholdet af Kalkjord og Phosphorsyre bliver som i almin- „delig Apatit omtrent 3:1. Efter Analyse af Hrr. Weber bestaaer en anden Apa¬ tit fra Snarum*) af *) Rimeligviis den fra Lofthuushagen. Mineralnotitser. 61 Kalkjord . 53,46 Phosphorsyre . 41,54 C hl or . 2,66 Jernoxyd og Ceroxyd . 1,79 99,58 „Nu har man vistnok mange Apatiter, som i normal „Tilstand ingen Chlor indeholde eller ialfald kun Spor deraf, „men Mineralets forvittrede Udseende gjør det dog sandsyn- „ligt, at der saavel i derme, som i en anden tidligere af G. „Roose undersogt Apatit fra Snarum, oprindelig har været „Chlor, der ved Forvittring er gaaet tabt.“ Krystallerne, der ialmindelighed ere af en skidden, men ogsaa undertiden (de mindst Forvittrede) af en frisk, guul- hvid Farve, have fordetmeste dobbelte Endespidser, og ere saa overordentlig fuldkomment udviklede, at mange af dem i Nøiagtighed kunne maale sig med tilskaarne Krystalmo- deller. Størrelsen varierer fra 1 å 2 Linier til 2| å 3 Tom¬ mers Tykkelse samt 4 å 5 Tommers Længde. Af Krystalformer har jeg kun observeret 2de, nemlig sexsidede Frismer med basisk Endeflade og Kan terne imel- lem afstumpede, fremstillede ved Fig. 1, samt sexsidede Pri¬ mer med sexsidede Pyramider, Fig. 2. Uregelmæssige Kry- Fig. 1. Fig. 2. Fig. 3. staller høre til Undtagelser, men findes dog; f. Ex.: En, fremstillet ved Fig. 3 , hvilken giver Mineralet en fremmed 62 Nic. Benj. Mol le r. Form, som endog bragte en Mineralog, der engang var med mig paa Findestedet, til at paastaae, at det var Feldspath. Pyramidefiaderne danne følgende Vinkler med den ba- siske Flade og med Prismefladerne P : x — 13!)° 45' M : x — 130° 15' og altsaa har man netop Apatitens Grundform for sig. Krystallerne forekomme som sagt i Gaarden Hilsens Udmark paa Snarum i meget store Drusehuller med store Krystaller af Hornblendestraalsteen , der i den lange Tid, dens Forekomst har været bekjendt, aldrig er fundet med Endespidser, hvilket imidlertid nu, siden Apatiten forekom¬ mer sammen med den, oftere er Tilfældet. Deels imellem begge disse Mineralier deels paa selve Apatit-Krystallerne forekomme ofte smaa men tydelige Albit-Krystaller. 2. En meget tydelig observeret 4de Klovning sretning paa Kalkspalh fra Kongens Gruhe paa Kongsberg. I de mineralogiske Læreboger angives Kalkspathens Klovningsretninger ialmindelighed til 3 paralel Fladerne af Hovedrhomboéderet (Polk. R, = 105° 5'), og hvis der i en En¬ kelt omtales flere Klovningsretninger, f. Ex. Mohs, Natur- geschichte des Mineralreichs 2te Ausgabe, og Naumanns Lehrbuch der Mineralogie Iste Ausgabe — (i den sidste Udgave, udkommen 1855, omtaler han kun 3 paralel Fla- derne af Hovedrhomboéderet) — da benævnes disse kun Spor af Klovningsretninger, og maaskee de heller ikke nogensinde have viist sig anderledes. Imidlertid stødte jeg, ved at kløve nogle store temmelig gjennemsigtige Krystalstykker af Kalkspath fra Kongens Mineralnotitser. 63 Grube paa Kongsberg i tyndere Flader, for at fnae inden- landske Dobbeltspather, tilfældigviis paa en meget tydelig 4de Klovningsretning, der ret afstumper Polkanthjørnet paa l Hovedrhomboéderet, og optræder som basisk Flade o a : b : b. Under mine Kløvningsforsøg fremkom denne Flade før¬ stegang ganske uventet og til min store Overraskelse af sig selv, altsaa temmelig let og uden noget Forsøg fra min Side paa at ha^ve Cohæsionskraften i denne Ketning. Da imidlertid Opmærksotnheden engang var vakt, lyk- kedes det mig med Lethed at kløve en stor Krystal i flere mindre Stykker, hvoraf nogle endog meget regelmæssige Hovedrhomboédere med triangu- laire basiske Flader, der ere frem- stillede ved Fig. 4. Fladerne efter den 4de Kløv- ningsretning ere ligessaa tydelige og glindsende som Fla¬ derne efter de forud bekjendte Kløvningsretninger, og den eneste Forskjel er, at de paa enkelte Kløvningsstykker undertiden ere lidt bølgeformige, altsaa ikke fuldt saa plane og glatte, som de øvrige. Af denne Form forefindes ikke sjelden Tvillinger med Omdreiningsaxen normal og Sammensætningsfladen paralel den basiske Flade o a : b : b med 6 afvexlende ind og ud- springende Vinkler ved Grundlinien (Fig. 5) af Sammensætningsfladen. Disse der meest have Tavleform, opnaae undertiden en usædvanlig Størrelse, og jeg har seet dem i triangulære Plader paa over \ Alen med kun 1 Tommes Tykkelse. Fig. 4. 64 Nic. Benj. Mol le r. 3. To ualmindelige Kalkspath former fra G ottes Hul fe og Kongens Grube paa Kongsberg. Af cli sse Krystaller, der ere fremstillede ved Fig. 6 og 7, er den Iste enkelt den 2den derimod en Tvilling. Fig. 6. Fig. 7. Den enkelte Kry st al er et lavt Skalemoéder, ja sand- synligviis det laveste, der forekommer i Naturen, da Til- skjærpningerne af Rhomboéderkanterne ere saa lave, at de meget let kunde undgaae Opmærksomheden, naar ikke denne ved Fladernes charakteristiske Stribning paralel Rhomboé¬ derkanterne henlededes derpaa. Skalemoéderets Zickzag- Grundlinie hndes afstumpet af et sexsidet Prisma (ooa : b : nb). Fig. 7 er en Tvilling af Fig. 6, uden Prismeflader med Gmdreiningsaxe normal og Sanimensætningsflade paralel en ret Afstumpning oo a : b : nb af et Sidehjørne. Mig er aldrig nogen af disse Former forekomne i Na¬ turen, forinden jeg først fandt begge Exemplarer i Gottes Hulfe in der Noths Grube og siden den Enkelte i Kongens Grube. Af denne sidste Krystal har jeg siden fundet en Teg¬ ning hos Dana men uden nogensomhelst Beskrivelse, Hen- viisning eller Forklaring. Nedenunder Tegningen staaer O O O o St. Laurence Co., N. Y. Et Strfig af Rigsgrændsen geognostisk beskrevet af J. C. Hørbye. (Fortsættelse fra 8de B. 4de H.*). Helleflintens Skiktstilling i Skars f j eldene. Ved Angivelsen af Faldobservationerne maae vi begive os rundt om Granitfeldtet, da Helleflinten fra alle Sider om¬ giver dette; vi kunne begynde ved Vigelsjø. — • Naar flere Compasaflæsninger håves fra samme Sted, anfører jeg kun deres Middeltal, da de som oftest stemme meget godt med hverandre; naar dette ikke er Tilfældet, skal jeg ogsaa an- give Observationsrækkens Yderled — Alt retvisende. Forsaavidt Helleflintens Skiktning er tydelig paa Vigel- sjøens østlige Side, angiver 30° S. 5 f det midlere Fald her, og paa Soens Vestside, hvor Bjergarten kan kaldes sort Ki- selskifer, 30 — 60° S. 3J; fra dette Sted har jeg ikke for¬ fulgt Bjergarten videre mod Sydvest, i hvilken Retning den *) Pag. 4 33 og 34 af 8de B. 4de H. medfulgte 9de B. Iste H. 5 J. C. Hor bye. 06 maaskee er udbredt meget langt, da jeg endog ved Søen Hyllingen har fundet en lignende mørkfarvet Form af Hel- leflinten stikke op af Sandmoerne; nordligt ved denne Sø fandt jeg 40 Graders Fald, mod V. 11; sydvestligt ved samme 45 — 60° N. 12|. Mellem Hyllingen og Haftor-Støt, 30° N. 5J; i Dalføret mellem Vigel- og Hydsjø, nærmest den sidste, 70° N. 3f; i Syd for Haftor-Støt paa svensk Side, 45° N. 5; længere mod Syd, 40° N. 5§, og i Nær¬ heden af Elven Hyddas skarpe Bøining mod Syd, 10° N. 5f . Mellem Hyd- og Vigelsjø, hvor Granitens Grændse bøier mod Nord, fandt jeg henimod denne Grændse, vest- ligt op for Hydsjø, 50° N. 4-J ; længere østligt og nærmere Hydsjoens nordlige Ende, 40° 0. 6J. Paa Strækningen herfra til det Punkt, hvor Øvre Hydda skjærer Granit- grændsen, er det midlere Fald 45° N. 4 (mellem N. 2§ og 5f ). Længere mod Nord paa Granitens Østside finder man en mægtig Filialmasse af Helleflint, tildeels hvilende paa det Øverste af den Granitkolos, som danner Store Skardørens sydlige Væg, tildeels i Østre Skardørspasset; Faldet er her 70 — 80° N. 4f — 5J. Den nordligste Pynt af denne Arm af Helleflinten kan man endog fra den dybe Bund af Skardøren øine som en sort Nut allerøverst paa Granitvæggen (60° N. 5|). Om de øvrige Forholde her skal senere gjøres nogle Bema^rkninger. Idet vi rykke videre nordpaa, skal jeg først anføre nogle Observationer fra den østlige og nordøstlige Side af Nordre Skarsfjeld. Graniten, der anstaaer i og nærmest om Skardøren, sænker sig herfra jævnt mod Øst ind i Sverige; denne jævne Skraaning afbrydes dog snart af en lav Vold, per paa en længere Strækning løber i Nord og Syd, og hindrer Skarsfjeldenes Vandmasser fra at ile ad koi teste Vei ned til Elven Nea; Skardørsaaen, der optager de smeltede Et Strog af Rigsgrændsen. 6? Snemasser, tvinges nemlig her til j)aa en lang Strækning at tage nordlig Retning istedetfor at følge Terrænets naturlige Hældning mod Øst. Denne Vold betegner netop Grændsen mellem Gran it og Helleflint, og dannes af de udgaaende Hoveder af de fra Massivfjeldet faldende Skikter. Sydøst- ligt under Skardøren ere disse Skikter forandrede til en skifrig Blanding af Qvarts og et tilsyneladende talkagtigt Mineral med indvoxede Korn af Glasqvarts, 40° N. 5; nord- østligt nedenfor Doren derimod findes tildeels almindelig tæt Helleflint, 40- 50° N. 4£. Henimod Skardørsaaens Forening med Biskopaaen, rødlig og tæt Helleflint 30 — 40° 0. 6| ; nordøstligt under Nordre Skarsfjeld paa svensk Side 30° N. 4|, paa norsk 40° 0. 6. Strækningen mellem begge Granitfeldt paa dette Strøg bestaaer for en stor Deel af uskiktet og forandret Helleflint, der dog ved Neas og Ekornaaens Forening danner vertikale Parallelmasser, strygende i hor. lOf; ved den sydøstlige Rand af det mindre Granitfeldt derimod finder man atter normal Helleflint hvilende paa Graniten. Man kan her paa en længere Strækning forfølge Grændsen mellem begge Bjerg- arter; sydligst fandt jeg 40 Graders Fald mod Øst 6, læn¬ gere op mod Ekornaa 40° 0. 6J, og paa Aaens nordlige Side 10 — 30° N. 3§. Paa sidstnævnte Sted har Helleflinten i Dagen tildeels kun en Mægtlghed af 50 Skridt, og videre mod Nord synes den ganske at skjules af Sylenes Skifer- masser; først ved Søndre Fiskaa lykkedes det atter at gjen- finde den ubedækket. Den er her tyndskiktet og opfyldt med Korn af Glasqvarts; Faldet er i Syd for Fiskaaen 20 — 30° N. 5f, og nordenfor samme 30° N. 4|. I Nord for begge Fiskaaer er Helleflinten for det meste af ganske nor¬ mal Beskaffenhed ; den strækker sig endnu langt mod Nord for Sylene. Paa Rigsgrændsen nordligt under Sylenes Fod 5* (56 J. C. Horbye. ere Skikterne deels horizontale, deels svagt faldende mod Øst 7; i Dalforet vestligt for Øvre Enbogen, 40° N. 3; ved Bust-Vola, 20° N. 2; ved Elven Rangla, S.V. for Sæteren Jerbækvold, 30° N. 2§. Derimod paa Rems-Klep, 40° S. 4£ ; mellem Rigsgrændsen og Soen Esand nordligt for Fiskaa, 30° S. 4£ og 40° S. 5£; de vestlige Strækninger af Feldtet her have altsaa vestligt Skiktfald. Videre mod Syd paa Granitens Vestside, stadigt Fald mod Vest; saaledes en Fjer¬ ding i Syd for Fiskaaens Udlob, 30° V. 7f; videre mod Syd, 45° V. 6£. Skiktningen bliver sydligere mere utydelig i samme Grad, som Bjergarten gaaer over til den protogin- artede Form. Først henimod Neoien gjenfandt jeg tydelig Skiktning; Aflæsningerne fra dette Strøg falde mellem S. 4§ og l£ og gi ve Middeltallet 20° S. 2-J. Søndenfor Nea paa Granitens Vestside er Helleflinten for det meste tæt og uforandret. Lige overfor Neøien er Skiktningen ikke skarpt udpræget; Observationerne gave her det midlere Fald 20 — 45° N. l£; længere vestligt, 40° V. 11. Ved Nordre Rotaa, 30 — 40° V. 8£ ; i Øst for Graasia, 30° V. 7f ; nordøstligt ved Mosjøen, hvor Helleflinten nærmer sig Qvartsskifer, 40° V. 6£; ved Møsjødalsvold i Syd for Søen, fra 30° S. 5| til 20° V. 9. I sydøstlig Retning op fra Mosjøen til Vigelsjøen: 30° S. 3£, 20° S. 2f, omtrent midtveis mellem begge Søer næsten horizontale Skikter; nedimod Vigelsjøens nordlige Ende 30° S. 5. Vi ere saaledes komne tilbage til Vigelsjøen, hvorfra vi gik ud; der staaer kun igjen at anføre nogle lagttagelser fra det Indre af Skarsfjeklene her. — Paa Møsjøens østlige Side udmunder en ikke ubetydelig Elv, der kommer østen- fra; paa det Sted, hvor denne udtræder af de egentlige Skarsfjelde forat begive sig ud paa den aabne Strækning ved Mosjøen, finder man Granit at anstaae i dens Leie. Et Strog af Rigsgrændsen. 69 Dette er et lidet Feldt for sig, adskilt fra det større ved høie Helleflintfjelde, og paa den østlige Side af Graniten her finder man østligt Skiktfald, der vedvarer videre mod Øst, indtil Helleflinten afløses af Granit i Passet, der fører over til Skardørsaaen , og paa Toppen af den 4850' høie Fjeldside nordøstligt for det lille Granitfeldt; Faldobserva- tionerne falde mellem 45° N. 3 f og 70° IS. 5f, og gi ve Middeltallet N. 5§. Noget længere i Syd dannes en omtrent lige saa høi Top af Grønsteen, hvilken Bjergart vi forhen have seet som Leier at høre hjemme i Helleflinten , der ogsaa anstaaer sydligt og sydvestligt under Toppen, faldende deels 70° N. 5f, deels 30° N. 5|. Mange Aflæsninger læn¬ gere sydligt give Middeltallet 30 — 60° N. 5j. — Om dette østlige Skiktfald en Bemærkning senere. Observationerne vise altsaa, at Skikterne, hvor de om- give Granitfeldtet, stadigt falde ud fra dette og støtte sig dertil med en Hældning mod Horizonten, der ofte er 30 Grader og derunder, men sjelden overstiger 40. Men under denne Kegel kunne dog ikke alle Dele af Feldtet henføres, som de sidst anførte lagttagelser vise. Der findes nemlig Masser af Helleflint, som tydcligt ere leiede mere ovenpaa Graniten end udenom samme, og som derfor heller ikke kunne ventes at være underkastede samme Love for Skikt- stillingen, som ere raadende paa Massivfeldtets Sider. Indbyrdes Forhold mellem Granit og Helleflint. Ved Spørgsmaalet om det genetiske Forhold mellem tvende Formationsled ere altid de lagttagelser, der ere an- stillede paa Grændsen, af særlig Interesse. Men hvad enten det nu kun er tilfældigt eller virkelig begrundet i Stenens eiendommelige Beskaffenhed paa saadanne Punkter, saa er J. C. Ho rby e. 70 det dog vist, at det kun sjelden lykkes at træffe saadanne Steder aldeles blottede for Ur og Bedækninger. Ere der¬ for end de iagttagne Contaktpunkter i Skarsfj eldene færre, end man kunde vente i en saa nøgen Fjeldstrækning, saa ere dog flere af dem oplysende, og jeg skal derfor her lige- som ved Vigelens Feldt anføre, hvad jeg har seet paa Grændsen mellem Granit og Helleflint. Paa Vigelsjøens østlige Strand er Helleflinten paa Con- takten ikke tydeligt skiktet og ikke saa charakteristisk, at en bestemt Grændselinie kan paavises; Helleflinten har her for en Deel Krystallinitet fælles med Graniten. — Et noget lignende Forhold finder man, naar man fra Hydsjø i nord¬ vestlig Retning nærmer sig Graniten; man træffer her etsteds henimod Bjergartgrændsen nogle Bænke af Helleflinten, hvori baade Feldspath og Qvarts i ikke ringe Mængde ere udvik- lede; men mellem disse Bænke og selve Graniten anstaae derimod atter Skikter af aldeles tæt og normal Helleflint. Selve Contaktlinien er her ikke tilgjængelig. — Ogsaa paa et Par andre Punkter har jeg, uagtet Contakten har været blottet, ikke kunnet paavise selve Grændsen mellem begge Bjergarter, idet Helleflinten i nogen Grad har været krystal- linisk og dens Skiktning har været skjult af Kløfter og Af- sondringer, lige Granitens. De øvrige iagttagne Contaktpunkter derimod vise Grænd- sen mellem begge Bjergarter mere skarp og bestemt. Saa- ledes ere lige i Syd for Vigelsjøen Forholdene etsteds saa tydelige som muligt; Graniten hæver sig her efterhaanden op fra Sjøen, og en halv Fjerdingsvei fra denne antyde endeel lave Høie, at en yngre Bjergart er paaleiet; denne iagttoges etsteds at være en graa og tydeligt skiktet Helle¬ flint, der falder 30 Grader fra Graniten, er uden Spor af Krystallinitet, men skarpt adskilt fra sit Underlag ved et Et Strog af Rigsgrændsen. 71 sex Tommer mægtigt Mellernlag, en kiisprengt og tynd- skifrig Modifikation af Helleflinten, hvori noget Qvarts og Feldspath er ud viklet, og som tilnød kan kaldes gneisagtig. En halv Fjerdingsvei fra Vigelsjøens sydlige Ende aab- ner sig en trang Dal i de steile Fjeldvægge, der hæve sig overalt paa Søens Østside. Følger man dette Dalføre mod Øst, vil man snart finde, at den Granitvæg, der danner Da¬ lens sydlige Indfatning, paa sit Øverste bærer først enkelte Koller og mindre Nuter af Helleflint og tilsidst et eneste sammenhængende Dække af denne Bjergart, den Flig af Helleflintfeldtet nemlig, som i nordvestlig Retning sky der sig op fra Hydsjøen. Intetsteds fandt jeg her Helleflinten forskjellig fra det Sædvanlige, uagtet jeg sommesteds kunde iagttage begge Bjergarters Sammentræf. Dalsidens naturlige Profil, saaledes som det viser sig nedenfra Dalbunden, er nøiagtigt gjengivet i Fig. 6. — I Passet vestligt ved den øverste af de Søer, hvoraf Skardørsaaen har sit Udløb (Gardak- Jaure), saa jeg Helleflinten ganske nær Graniten, om just ikke paa selve Contaktlinien, men heller ikke her fandt jeg dens petrographiske Beskaffenhed forandret. — Fra den syd¬ lige Ende af Ekornaaen har jeg et meget tydeligt Contakt- forhold at omtale. Paa svensk Side nær Rigsgrændsen seer man her den østlige Deel af det mindre Granitfeldt at dækkes af rødlig Helleflint, dannende en lav men steil Bar¬ riere, der paa lang Strækning fortsættes i en Bue mod Nord¬ øst. Man kan flere Steder see begge Bjergarters Sammen¬ træf; Helleflinten er tæt og stratificeret, Graniten af normal Beskaffenhed, men begge skarpt adskilte ved et Mellernlag af en Alens Mægtighed, bestaaende af en meget finkornig Granit uden Glimmer — aldeles det samme Forhold, som jeg saa paa et Contaktpunkt i Vigelen. Paa Toppen af den steile Granitvæg, sydligt ved Skar- 72 J. C* Horbye. døren, er leiet en Terrasse af Helleflint, som er tilgjængelig næsten lige til dens Underlag, Graniten, men overalt er den tæt og uforandret. — I Østre Skardør saa jeg en meget stor løs Blok, som aabenbart hørte hjemme i disse Fjelde; dens ene Halvdeel bestod af Ska rsfj eld enes almindelige Granit, den anden af tæt rød Helleflint, be^sre umiddelbart fæstede til hinanden, Grændsen mellem dem skarp og bestemt. De observerede Contaktpunkter i Ska rsfj eldene vise alt- saa ligesom i Vigelens Feldt Exempler baade paa en petro- graphisk Overgang og paa en skarp Grændse mellem Gra¬ nit og Helleflint ; men ligesom de Punkter, der vise en skarp Grændse, ere de fleste, saaledes raaa jeg ogsaa erklære dem for de tydeligste og meest overbevisende; det er umuligt, at Iagttageren kan forlade dem med en dunkel og ubestemt Forestilling om Forholdene; saavel det ældre Underlag, Graniten, som de overleiede Strata ere som saadanne i lige Grad paatagelige. De Data, ifølge hvilke Helleflinten i Skarsfj eldene synes forbunden med Granit ved Overgange, vilde vistnok faae en klækkelig Tilvæxt, hvis det lod sig gjøre at betragte ogsaa den protoginartede Bjergart i Feldtets nordlige Deel som en Overgangsbildning mellem den skiktede og uskiktede Bjerg¬ art paa Stedet; dette gaaer imidlertid ikke an. Jeg har forhen omtalt., at idetmindste de direkte Observationer ikke tilstede at sætte Helleflintens Forandring i Forbindelse med Granitens Optræden af den Grund, at Forandringen findes paa enkelte Strøg, men aldeles savnes paa andre, der ligge Graniten lige saa nær; her maa jeg endnu med nogle Ord gjøre opmærksom paa, at det heller ikke fra et rcent mine¬ ralogisk Standpunkt lader sig gjøre at betragte vor proto¬ ginartede Bjergart som et Mellcmled mellem Granit og Helleflint. En petrographisk Overgang mellem to Bjergarter skal ytre sig i en Fusion af begges Charakterer, saa man ikke kan paavise, hvor den ene af dem begynder eller den anden ophorer. Nu kan det vistnok ikke negtes, at den videst fremskredne Forandring af Helleflinten fremstiller en Bild- ning, der ved forste Blik viser megen Lighed med Graniten baade med Hensyn til den massive Form, Haardhed og ydre Habitus i det Hele. Men sammenligner man begge Bjerg- arters indre Beskaffenhed nær Con takten (jeg vil henvise til den pludselige Bøining, Nea gjør efterat have optaget Ekorn- aaen, og til Strøget sydøstligt under Skardøren), saa vil man finde en umiskjendelig Forskjel, der fornemmelig udtaler sig i Helleflintens Mangel paa Feldspath, og som ikke t iliader at benævne denne Bjergartens Forandring en Overgang til Granit, i hvilken dog Feldspath i Regelen har Overvægten og er det Bærende for de øvrige Bestanddele. Selv paa de Steder (f. Ex. ved Fiskaa-Klumperne) , hvor en ringe Deel Feldspath virkelig er ud viklet i den forandrede Helle- flint, har Bjergarten dog intet Granitisk ved sig, men ligner mere en Art Graavakke med Qvarts og Feldspath i et talk- agtigt Bindemiddel. Ogsaa Beviset for, at Graniten paa dette Strøg danner tvende Feldt, der, skjønt i Grunden sammenhængende, dog i Dagen ere adskilte ved en Strækning af Helleflint nærved Elven Nea, hører netop hjemme i denne Forbindelse. Stræk- ningen mellem begge Granitfeldt fremstiller paa nogle Ste¬ der Helleflinten i dens meest forandrede og massive Form — Korn af Glasqvarts i en næsten tæt og mineralogisk ube¬ stemmelig Grundmasse — , og det torde vel hende, at den, der blev hensat paa dette Sted uden forhen at kjende denne Bildning og dens Udvikling af Helleflint, for et Øieblik vikle aasee den for en eiendommelig Modifikation ikke af Helle- 74 J. C. Horbye. flinten, men af Graniten selv, og som Følge heraf vilde han da betragte begge de af mig adskilte Granitfeldt som dan¬ nende kun et eneste. Men til at bringes ud af denne Vild- farelse vil det imidlertid være tilstrækkeligt at foretage en Tour langs Nea ned til dens Forening med Ekornaaen; man seer her, hvorledes Bjergarten efterhaanden bliver flas- rig, idet Qvarts og Talk udskille sig fra hinanden, og naar man kommer Giændsen af det mindre Granitfeldt nærmere — hvor man netop maatte vente Bjergarten allermeest gra- nitisk, saafremt en Overgang til Granit fandt Sted — vil man med Forundring opdage, at den forhen tilsyneladende saa massive Bjergart ber fremstiller de tydeligste Skikter med skifrig Struktur (seigert og stadigt Strøg i hor. lOfj, og at saaledes en Adskillelse mellem begge Feldt er be- grundet, hvorvel det ikke er tvivlsomt, at de under den paaleiede Helleflint communicere med hinanden*). — Kun her i disse flasrige Skikter har Nea kunnet udgrave sig et dybt Leie, hvilket har været den umuligt i den massive Protogin; den flyder derfor her gjennem et meget trangt og dybt Svælg; sammentrængt til kun det Halve af sin forrige Bredde mellem de aldeles vertikale Parallelmasser forandrer den i Almindelighed saa rolige Flod her ganske sin Cha- rakter, og bruser vildt i sit utilgjængelige Leie. Dette Punkt, et kort Stykke i Syd for Ekornaa, er derlor i en dobbelt Henseende seeværdigt. — At den protoginartede Form af Helleflinten saaledes kan optræde skikt et og flasrig lige *) Det er muligt, at et lignende Forhold, seigre og flasrige Skik¬ ter nær Graniten, tinder Sted paa et Punkt foruden det anførte, nemlig nær søndenfor Passet mellem Glommens og Skardørs- aaens øverste Kilder; Snefondene tilstedede mig dog ikke at faae nogen ret tydelig Forestilling om Forholdene her paa Stedet. Et Strog af Rigsgrændsen. 75 ved Graniten, og det paa et Strog, hvor Helleflinten for¬ resten har kunnet fjerne sig allermeest fra sin normale Skikkelse, dette troer jeg viser, at der for den forandrede Bildnings Vedkommende ikke bor være Tale om en Over¬ gang til virkelig Granit. Da Helleflintens Udbredelse og Skikt stilling i Syd for Store Skardøren kan give Vink til en rigtig Opfatning af Forholdene, rnaa jeg ogsaa omtale denne Lokalitet noget nærmere. — Sydligt ved Skardøren udsender Helleflint- feldtet en Arm mod Nord, der for en Deel hviler paa Gra- nitens høieste Ryg, for en Deel i en dybt nedskaaren Dal; paa begge Steder bevarer den et stadigt østligt Skiktfald. For at lære denne Halvø af Helleflinten nærmere at kjende ville vi, med Ridsene 4 og 5 for Oie, i Tankerne begive os ind i en af de trange Dalkløfter, hvoraf Skarsfjeldene ere gjennemfurede, og som ifølge en her i Egnen almindelig, skjønt feilagtig Betragtningsmaade kaldes den „Østre Skardøru istedetfor den Søndre. Ved Indtrædelsen i denne Dal har man paa den østlige Dalside kim Granit, medens der paa den vestlige anstaaer Helleflint (Profil 4, Punkt c), faldende nedad mod Dalen. Men dette Forhold bliver snart om¬ vendt; naar man har tilbagelagt mere end Halvdelen af Da¬ lens Længde, er Helleflinten paa Dalens Vestside forsvun- den, medens man derimod paa den østlige Side istedetfor den lysfarvede Granit seer først isolerede, men siden sam- menhængende sorte Masser at bedække den steile Dalside (Profil 4, Punkt b). Dette er tæt. sort Helleflint, vexlende med en talkagtig Skifer, tydeligt skiktet, med steilt Fald indad mod Granitvæggen, paa hvilken den i Form af smaa Nuter eller Afsatser er ligesom fastheftet, ikke uliigt Svale¬ reder paa en Husvæg. I det noget idealiserede Profil 4 har jeg søgt at gjengi ve disse Forholde, saaledes som de vilde 76 J. C. Horbye. vise sig, naar begge Dalsider bleve vertikalt gjennemskaarne paa de Steder, hvor Helleflintdækket ikke er afrevet og bort¬ ført. — Jeg troer, at Forholdene her rettest tydes, naar man antager, at den hele Dal engang var opfyldt af Helleflint med østligt Skik tfald, 02: at det halvøformige Parti af Hel- leflinten ved Punkt a og b, som er leiet allerøverst paa Gra- niten, var sammenhængende med Helleflinten paa Dalens Vestside (ved Punkt c), hvoraf maatte følge, at Granitens Dale allerede vare dannede, eller at Graniten allerede havde faaet sine nuværende Yderformer, da Helleflinten blev afsat. — Det kan fortjene at bemærkes, at den Side af Granitmas- serne, hvor man linder Hevningen af et engang mere ud- bredt Helleflintdække endnu bevaret i Form af skarpe Af¬ sat se r, netop er en „Læside“ med Hensyn til Friktionsmas- sernes Bevægelse her i Egnen. Ogsaa den sidstnævnte Dals Vestside (Profil 4, Punkt c), afgiver for sig en Støtte for den Mening, at Granitmas- sernes Yderformer, da Helleflinten afsattes, vare væsentligen de samme som nu, og at de i denne deres Skikkelse have havt Indflydelse paa Skikternes Stilling. Dalsiden dannes af en fremspringende Pynt eller Arm af Granitfeldtet, der paa Topen er ubedækket, men paa Siderne for en Deel skjult af en Bord af skjoldformigt anleiet Helleflint, hvis Skiktfald gjennem nordligt gaaer over fra nordvestligt til nordøstligt, og saaledes nøiagtigt retter sig efter den under¬ liggende Granitarms Form. Fra et tilstrækkeligt ophøiet Standpunkt maatte derfor disse Skikter vise sig omtrent saaledes, som jeg i Planridset 5 c har antydet. Dette, at Skikterne bøie sig rundt om den fremspringende Arm af Granit, og saaledes tyde hen paa, at denne var til som saa- dan, før hine bleve afsatte, er vel ikke noget Andet, end hvad det hele Feldt viser i det Store; imidlertid kunne dog Et Strog af Rigsgrændsen. T7 Forholdene i det Mindre lettere overskues med eet Blik, og jeg har derfor villet gjøre opmærksom paa denne Loka¬ litet i Særdeleshed, da flere mærkelige Omstændigheder ved Helledintens Optræden her findes samlede. Ved Opregningen af disse Data, hvormed Hensigten har været at give Læseren et Begreb om, paa hvilken Maade Helleflinten paa de forskjellige Steder optræder sammen med Graniten, bor jeg ogsaa minde om den Strækning i Nordøst for Vigelsjø, der allerede under Faldobservationerne blev anført som en Undtagelse fra den herskende Regel for Skiktstillingen. Den tilsigtede Deel af Helleflintfeldtet er nemlig sammenhængende med de store Strækninger, som denne Bjergart indtager paa Granitens Vestside, og kunne saaledes ventes likesom disse at maatte have Skiktfald mod Vest eller ud fra Graniten; dette er imidlertid ikke Tilfæl- det, som de Pag. 69 anførte Faldobservationer allerede have viist, og denne mod Øst stærkt fremskudte Deel af Helle¬ flintfeldtet maa derfor betragtes for sig selv. Paa en Stræk- ning af i Qvadratmiil har denne Filialmasse overalt et sta- digt Fald mod Øst, altsaa tilsyneladende indad mod Gra- nitfeldtets Længdeaxe; Skiktningen er her overalt skarpt udpræget, Faldet fuldkommen lige saa constant som paa noget andet Sted i Feldtet, et og samme Skikt er ofte til- gjængeligt 20 — 30 Skridt i Faldretningen , uden at den mindste Boining eller Uregelmæssighed af nogen Art kan opdages. Dette østlige Skiktfald er vistnok temmelig gaade- fuldt; men det kan dog bemærkes, at disse Skikter for en stor Deel ligge i et meget høit Niveau, og at de derfor egentlig ikke bør betragtes som liggende paa Granitens Vest¬ side, men maaskee rettere ligge over dens Hovedmasse. Turde man nu antage, at disse Skikter støtte sig til en vestenfor beliggende og af den skjult Granitryg, vilde natur- 78 J. C. II or bye. ligviis deres Fald mod Øst være i sin Orden: 02: en saadan Antagelse indeholder ialfald ingen Urimelighed, da Granit virkelig er observere! i Dalen vestenfor disse Skikter (se Pag. 69), og vi ville i dette Tilfælde under Helleflinten her have en Fortsættelse af den samme Granitryg, som anstaaer blottet længere mod Syd ved Vigelsjo. Saa meget er ial¬ fald vist, at det Constante og Regelmæssige i disse Skikters indbyrdes Beliggenhed forbyder at forklare det østlige Skikt- fald som hidrorende fra en „Overkipning“ af Skikterne, og selv om dette ikke var Tilfældet, var det dog vel umuligt, at et saadant System af Skikter med J Qvadratmiils Areal, efterat være overkippet eller væltet om, dog kunde have sin Plads paa Massivfjeldets Ryg og saagodtsom lige over dets Længdeaxe. Observationerne have altsaa viist, at den i Almindelighed tætte sedimentære Bjergart paa nogle Steder i Contakt med Granit kan være krystallinisk, og at der altsaa for disse Steders Vedkommende kan være Tale om en petrographisk Overgang mellem begge — et Forhold, som jo ikke er sjel¬ dent paa Grændsen mellem Bjergarter selv af meget for¬ skjellig Alder. Den betydelige Forandring i sin alminde- lige Beskaffenhed derimod, som Helleflinten er underkastet i Feldtets nordlige Deel, hører dog neppe hid; den er nemlig, som forhen viist, af en ganske anden Art end den nys nævnte, idet den ytrer sig i en regelløs Tilbøielighed til at fremstille snart en mere kornig og massiv, snart en CT 7 mere flasrig Struktur, og den kan derfor ikke opføres som et Overgangsled mellem Granit og Helleflint. Paa alle de øvrige observerede Contaktpunkter derimod — og hid høre de allertydeligste, jeg har seet - — er den sedimentære Bjerg¬ art enten uforandret , eller ikke forandret paa en saadan Maade, at Forandringen kan kakles en Overgang ttl Granit. Et Strog af Rigsgrændsen. 79 De fleste og sikreste Iagttagelser lede derfor til det Resul¬ tat, at hvad der fleresteds ellers i Nordens Ur- og Over- gangsterræn kan paavises, at nemlig Massiver staae i Over- gangsforhold til de tilgrændsende Strata, kun for en ringe Deel tinder Sted i Skarsfj eldene, og her inaa betragtes som en Undtagelse fra det Almindelioæ. Allerede paa Grund heraf, at der nemlig paa flere Ste¬ der kan paavises skarpe Grændser mellem de nævnte Bjerg- arter, kan det derfor formodes, at begge ere uafhængige af hinanden og af forskjellig Alder, og dette bestyrkes ogsaa ved begges gjensidige Position. Det kan nemlig sees saavel af de leverede Profiler (Fig. 4 og 6) som af F aldobserva- tionerne og Beskrivelsen af flere Contaktpunkter, at Helle- flinten er Graniten overleiet, idet den enten kun støtter sine hældende Skikter til Granitfeldtets Sider, eller ogsaa i egent- ligste Forstand hviler ovenpaa dettes Masser. Helleflinten har i det Hele taget noiagtigt den Position, som Masser maa faae, der afsættes over en skraa Basis. At man inden Helleflintens Omraade finder dybt nedskaarne Dale (Pag. 69), i hvis Bund Graniten er blottet, bestyrker ogsaa den Me¬ ning, at Graniten overalt forholder sig til Helleflinten som det Underliggende og Bærende. Det falder af sig selv, at jeg ikke kan have besøgt et¬ hvert Punkt i de vidtløftige Skarsfjelde, der tildeels ere be¬ liggende mere end to Mile fra nærmeste Bygd; navnligen kunne maaskee de angivne Bjergartgrændser paa sine Steder, f. Ex. paa Strøget ved Rigsgrændsen i N. G. for Vigelsjo, trænge til Berigtigelse. Imidlertid har jeg dog seet nok til at kunne have en bestemt Formening om disse Fjeldes Byg¬ ning, og uagtet det egentlig kun har været min Opgave at observere og gjengive det Observerede, overladende Inter- pretationen til Andre, kan jeg dog ikke tilbageholde den so J. C. Ho r bye. Ytring, at jeg ifølge Alt, hvad jeg her har seet, kun tør have een Mening om Forholdet mellem den uskiktede Bjergart og den tilgrændsende skiktede. Har man kun seet, hvor¬ ledes Helleflintens Skiktrækker paa saa mange Steder kunne i den skjønneste Orden ligge henstrakte over hverandre, med en ikke betydelig Hældning, der øiensynligen er regelbun- den: Har man endvidere seet Forholde som dem, der ere fremstillede i Profilerne 4 og 6, hvor halvøformige Partier af den skiktede Bjergart skyde langt ud fra deres Hoved¬ stamme, tildeels leiede paa Granitens høieste Masser, og dog vedligelioldende en constant Skiktstilling: saa maa den Me- ning i mine Tanker først og naturligst paanøde sig Enhver, at vi her have en Samling af Strata, der ikke i mindste Maade ere forrykkede fra den Beliggenhed, som de fik, da de ble ve til som saadanne, samt at de bleve afsatte over og udenom et Granitfeldt, der i Alt, ligetil ydre Former, allerede dengang var det samme, som det er idag. De Par¬ tier af dette Sedimentærfeldt, som engang havde Plads i det høieste Niveau og saaledes vare meest ubeskvttede, ere ved senere Begivenheder afskallede og bortførte, saa deres Basis, Graniten, her er blottet; dog er denne Blottelse af Grani¬ tens øverste Masser ikke total, men selv i et meget høit Niveau (over Østre-Skardør) ligge sommesteds endnu Lev¬ ninger igjen af den engang almindelige Bedækning og levere Fingerpeg, som vi maae benytte, naar vi ville tyde Phæno- menerne efter det, som vi kunne see. Skifere om Ska r sfj eldene. Vi have seet, at Granitfeldtet til alle Sider er omgivet af Helleflint; dennes Udbredelse er imidlertid sjelden betydelig, den bedækkes snart af krystalliniske Skifere, som paa Grund Et Strog af Kigsgrændsen. Bl af deres Beliggenhed nær om Skarstj eldene passende kunne omtales under dette Feldt. Ligesoin altsaa Granitfeldtet er omringet af en Bord af Helleflint, saaledes har man at tænke sier denne atter omgiven af krystallinisk Skifer, fornemmelig den almindelige Glimmerskifer, der om Skarsfjeldene under¬ tiden er chloritisk og talkagtig, men sjelden fremstiller reen Chlorit-, aldrig reen Talkskifer. — Paa den vestlige Side af Skarsfjeldene saa jeg fleresteds denne Skifer opfyldt med Hornblendenaale, enten enkeltviis indvoxede eller stjernefor- migt grupperede i Skifrighedens Plan. I Nord for Vigelsjø optræder Chloritskifer med Leier af finkornig Dolomit; ogsaa nordligt under Sylenes Fod findes en lignende Kalksteen. 1 Nærheden af Mosjøen saa jeg Spor af udvitrede Kalknyrer i Skiferen. Ligesom ved Tufsingen i Vigelens Feldt har altsaa i Skarsfjeldene Kalken hjemme i de krystalliniske Skifere nær Helleflintens Grændse. — Leieformig Grønsteen optræder i Glimmerskiferen paa Toppen af Hafthor-Støt og Graasia. En sjelden Forekomst i vor Glimmerskifer har jeg seet i disse Egne, nemlig en transversel Skifrighed. Allerede Hisinger bemærkede her, at den graa Skifer undertiden er opfyldt med sorte, porphyragtigen indvoxede Glimmer- skjæl. Dette er ogsaa temmelig hyppigen Tilfældet paa Skarsfjeldenes Vestside, især nede i Thyas Dal, ja man seer disse fremmede Glimmerblade i Skiferen paa et vist Strøg lige fra Røros op til Skarstusjøen i Jåmtland. Disse mørke Glimmerskjæl ligge ikke i samme Plan som den øvrige Glim¬ mer i Bjergartens Grundmasse, og skjønt de oftest ligge vidt adspredte, hender det dog, at de rykke nærmere sam¬ men og saaledes samles til bestemte Rader eller Striber, der danne et Plan, som skjærer Retningen af Bjergartens almin¬ delige Skifrighed. Heraf resulterer da en dobbelt Skifrighed, 6 82 J. C. Hor bye. en normal, som tilhører Bjergartens Grundmasse, og en ab¬ norm, der betinges af de spredte Rader af mørke Glimmerblade. Fortiden mere og mindre tydellgt ved Thya og Nea fandt jeg dette Forhold ogsaa ved Aursuen; ikke langt fra Gaar- den Raaen saa jeg den dobbelte Skifrighed saa stærkt ud- præget, at Bjergarten paa dette Sted afsondrer sig i Blokke med rhombisk Tværsnit. — Ved den transverselle Skifrig¬ hed, som er et blot og bart krystallinisk Phænomen, har man anseet den Regel almeengjældende, at begge Skifrings- retninger altid have et og samme Strøs:, og fornemmelig paa Grund heraf har man troet at maatte sætte Phænomenet i Forbindelse med mekaniske Aarsager, navnligen med For¬ andringen i Skikternes oprindelige Beliggenhed. Med Hen¬ syn til dette Sidste kan det her anføres, at mine nedenfor anførte Faldobservationer tværtimod angive et svagt og sta- digt Skiktfald nedigjennem hele Ridalen lige til Aursuen, hvor jeg saa Phænomenet allertydeligst. Glimmerskiferens Skiktfald er ved Stuesjøens sydlige Ende svagt og Faldretningen derfor variabel, 10 — 20° S. 1 — 4. Langs Stuedalselven ligge Skikterne i det Hele taget horizontale, paa dens Vestside synes de endog paa en Stræk- ning at have Fald mod Øst. Opad Graasia antage derimod Skikterne et mere stadigt Fald mod Vest, 30 — 40° V. 6|. Mellem Mosjøen og Langens Midte, 40° S. 4J; ved Lan- gens nordlige Ende, 10° S. 5f, ved dens sydlige, 40° S. 3f. Mellem Langen og Vigelsjø, 60° S. 2-J; ved Vigeksjøens nordlige Ende, 45° S. 2|. I Sydvest for Langen, 30° S. 2| ; ( ved Sophivold, videre i sydvestlig Retning, 10° S. 3: ved Evavohl, 20° S. 4f; en Fjerdingvei videre mod Sydvest, 30° S. 4£; ved Gaarden Raaen nær Aursuen, 30° S. 4§; videre vestligt, 30° 3f. Gjennem Ridalen til Aursuen har Et Strog af Rigsgrændsen. 83 jeg altsaa overalt fundet svagt Fald mod Sydvest at være Regelen i Skiktstillingen. Paa Rigsgrændsen ved Hydsjøens sydlige Bred finder man en tykbænket Qvarts med sydligt Fald; paa denne hviler en af Qvarts- og Glimmerskifer bestaaende Afleining, der danner en isoleret og afstumpet Kegle, Hafthor-Stot. Skikterne falde 40° 0. 8f. Den alleroverste Etage af Stø- ten er reen Glimmerskifer med Gronsteen; man finder her baade sydligt og nordligt Fald. — Fortsættelsen i horizontal Retning af de Skifere, som danne Hafthor-Støt, gjenfindes paa svensk Side i Ljusne-Støterne; Sammenhængen mellem begge er afbrudt ved den dybe Dal, hvorfra Ljusne-Dalen tåger sin Begyndelse. Ogsaa Ljusne-Støternes laveste Dal bestaaer af Qvartsskifer, ligesom Tilfældet er med Hafthor- Støt; paa Hydsjøens Østside observeredes 40° N. 4|, og længere nordligt 30° 0. 6f. I Dalforet Nord for Hydsjøen og under Ljusne-Støtens Skifere optræder Helleflinten (eller til den hørende Skikter) som Blaaqvarts med graablaa Leer- sldfer, liig Alunskifer ved Foden af Ljusne-Støt. De mæg- tige Ljusne-Støter selv bestaae hovedsagelig af Glimmer¬ skifer, for størstedelen med østligt Skiktfakl, der paa den øverste af dem (5136 Fod o. II.) bliver mere nordligt og ved deres østlige Fod endog nordvestligt; i Dalen om Ne- sjøen derimod bliver Faldet atter mere østligt, og man fin¬ eler her undertiden Granater i Skiferen samt hist og her Lag af Hornblendeskifer. — Videre mod Nord paa Elven Neas Vestside og ovenfor dennes Forening med Biskopaaen fremdeles Glimmerskifer, 10 — 30° N. 5!; lidt nordligere og paa Neas Østside, 10 — 20° 0. 7g; videre mod Nord, 20 — 30° N. 4|. Sylenes Fods tykke eller Strækningen mellem dem og Helleflinten ved Ekornaaen bestaaer af en Vexel af Glim- 6 * 84 J. C. Horbye. merskifer, der er meest raadende, Chlorit- og Hornblende- skifer; etsteds saa jeg her et Lag af finkornig men høist charakteristisk Gneis. Skiktfald nærmest Helleflinten, 10— 30° N. 3f ; nærmere Sylene, 30 — 60° N. 12f. Høit oppe ved Sondre Fiskaa, i Yest for Sylene, Glimmer- og Hornblende- skifer i Vexel, 70° G. 7. Nær Grændsen mellem Skifer og Helleflint i Nord for Sylene, 10° 0. 8; nærmere under Sy¬ lenes nordre Fod, hvor Skiferen fører Kalk, 45° 0. 7f; her¬ fra mod Øst til Elven Ena, 30 — 45° 0. 6f— N. 2§. Nær Ena optager Skiferen Skikter af Hornblendeskifer og falder paa Enas Østside 30° N. 4|. Af de specielle Iagttagelser følger, at Glimmerskiferen hviler paa Helleflinten med ligeformig Leining, en Regel, hvorfra jeg kun har følgende Undtagelse at anføre. Nord- vestllgt under Foden af nordre Skarsfjeld har Helleflinten 20 — 45 Graders Hældning mod V. 11 — N. 1J, medens der- imod Glimmerskiferen udenfor Helleflintens Grændse paa dette Sted falder 50° 0. 7f. Fra dette Punkt videre i syd¬ lig Retning: 35° 0. 6£, 20° 0. 7 ; mod Nordre Rotaa næsten horizontale Skikter; mellem Nordre og Søndre Rotaa, 20° O. 7f. Disse Faldobservationer synes at vise, at Skiferen paa dette Strøg har et stadigt, skjønt svagt Fald indad mod Helleflinten; imidlertid kan dette Forhold muligens blot være tilsyneladende og hidrøre fra Sldktbølninger, som jeg ikke har kunnet iagttage; især de sidst anførte Observationer ere tagne temmelig fjernt fra Helleflinten og i skovdækket Ter- ræn. Ogsaa ved Elven Esna, mellem Esand og Nea, synes Glimmerskiferens Skiktstilling at være forskjellig fra den, der er den almindelige udenom Helleflinten; dog ere de her erholdte Observationer saa faa og Faldvinkelen saa ubety¬ delig, at dertil intet Hensyn kan tnges. Jeg fandt nemlig kun paa to Steder Skiferen blottet her, og det ikke nær ved Et Strog af Rigsgrændsen. 85 Helleflinten ; den forer Granater og Hornblendestraaler og falder 10° mod 0. lOf og 0. llf. Paa. Grændsen mellem Helleflint og Glimmerskifer er det temmelig almindeligt, at den forstnævnte efterhaand gaaer over til en tyndskiktet og renere Qvartsskifer, førend Glimmerskiferen optræder; naar denne er optraadt, forsvin- der i Regelen Helleflinten aldeles, og det var kun etsteds i Nord for Ekornaa, at jeg saa et lidet Lag af Helleflint op- træde inde i Skiferens Skiktrækker. Paa den østlige Side af Graasia, paa Hafthor-Støt og under Ljusne-Støt ved Hyd- sjøen, paa hvilke Steder næsten hvert Skikt er tilgjængeligt, optræder Qvartsskiferen særdeles mægtig mellem Glimmer¬ skiferen og de til Helleflinten hørende Lag. Sjeldnere er det Tilfældet, at den graae Glimmerskifer uden saadant Mellemlag umiddelbart dækker Helleflinten, saaledes som Tilfældet er nordvestligt under Nordre Skarsfjeld og nord- ligt ved Vigelsjø. Forholdene paa sidstnævnte Sted har jeg ikke kunnet undersøge tilstrækkeligt ; Glimmer- og Chlorit- skifer med Dolomit optræde her inde paa Helleflintens Ge- beet, men ere dog neppe indskiktede mellem Helleflintens Strata, et Forhold, som vilde være aldeles enestaaende i det hele Feldt. Ogsaa Hisinger, som stødte paa de samme Ski¬ fere her, erklærer dem for fremmede paa Helleflintens Om- raade. Rimeligviis er denne Afleining sammenhængende med og dannende en Arm af den udenom Helleflinten be¬ liggende Glimmerskifer — maaskee en Rest af et engang almindeligere Skiferdække over Helleflinten. Fra den Regel, at de krystalliniske Skifere nærmest hvile paa Qvartsskifer eller ogsaa paa Helleflinten selv, fin- des en Undtagelse vestligt under Sylene. Her er det nem¬ lig paa en kort Strækning Graniten, som danner det nær¬ meste Underlag for de steile Vægge af Sylenes Skifer. Hvis 86 J. C. Horbye. Helleflinten paa clette Strøg enkelsteds er at see, saa er ial- fald dens Udbredelse i Dagen hoist ubetydelig. Forholdet mellem Skifer og Helleflint er nær Rigs- grændsen nordligt under Sylene ikke saa klart som ellers; idetmindste er Mellomledet, Qvartsskifer nemlig, ikke saa normalt udviklet som paa de andre Steder, hvor det kan iagttages. Paa og østenfor Rigsgrændsen her anstaaer en graa splintrig Helleflint, deels temmelig horizontal, deels hældende 20° mod Øst 7. Men paa de i Øst for Rigs¬ grændsen beliggende lave Høider indtræder pludseligt en Forandring i Bjergartens Beskaffenhed ; man har her ikke længer Helleflint alene, men en mægtig Svite af en eller faa Tommer tykke Baand af den reneste hvide Qvarts, ideligt vexlende med Helleflintbaand af samme Mægtighed. Snart o o have disse Parallelmasser en regelret og aldeles vertikal Stilling snart ere de brudte i Zikzak og bøiede i de for- skjelligste Retninger. De rene Qvartsbaand forandre dog snart deres Form; længere mod Sydøst fremstille de nemlig bøiede Leier af kort Udstrækning og tilsidst kun Nvrer og Kirtler i en glimmerriig Grundmasse, som længere hen, hvor de hvide Qvartskirtler tilsidst ganske forsvinde, frem¬ stiller en stærkt krystallinisk og grovskjællet Glimmerskifer ; skjønt dennes Skifrighed vel er noget bølget, vedligeholder den dog i det Store betragtet omtrent ti Graders Hældning mod Øst 8. Begge Yderled i denne Række, Helleflint og Glimmerskifer, have altsaa samme Position, men ere adskilte ved et mellemliggende Parti, hvis forvirrede Skiktforholde ophæve den regelrnæssige Lagenes Følgerække, som vi ere vante til at finde paa disse to Formationsleds Contakt. Det kan tilføies, at Granitfeldtet ligger temmelig langt fra dette Punkt, og at jeg paa den mellemliggende Strækning har Et Strog af Rigsgrændsen. 87 seet aldeles regelrette og normale Skikter af Helleflint, kun opfyldte med en Mængde Korn af Glasqvarts. Sylenes Hornblendezone. Paa Glimmerskiferen ligge fleresteds betydelige Afleininger af Hornblendeskifer , som kunne omtales særskilt, da de optræde med en vis Grad af Selvstændighed ; vistnok gribe begge Bjergarter ind i hin- anden, forsaavidt som de paa Contakten vexle; men denne Vexel er i Almindelighed kortvarig, idet Hornblenden snart bliver ene raadende og da strax stiger raskt iveiret forat danne Egnens hoieste Fjeldmasser, der ogsaa i deres Ydre raærkeligt adskille sig fra Glimmerskiferens. Det Vestligste af denne Zone findes paa Oifjeld. Basis for dette Fjeld dannes af en graa Glimmerskifer med øst¬ vestligt Strøg. I Vest for Fjeldet noteredes 30 — 80° N. 12f, i Syd for samme 40° N. 12J (fra V. llf — N. 3§), og mere vestligt ved Nea 30° — 40 0. llf. Dette Skiktstrøg kan maaskee fortsætte længere østover; det er muligt, at det var Fortsættelsen af de samme Parallelmasser, som jeg fandt blottede ved Elven Esna, mellem Esand og Nea, hvor Ski¬ feren ogsaa har østvestligt Strøg. — Paa den nævnte Glim¬ merskifer som Basis er det nu, at de indbyrdes adskilte Kupper hvile, der tilsammen knldes Øifjeld, og som dannes af reen Hornblende, der i Nærheden af sit Underlag, Glim¬ merskiferen, vexler med denne. Begges Leining er lige- formig; jeg fandt oppe paa Fjeldet 60 Graders Hældning V. llf. Fjeldet s øverste Top er saagodtsom uskiktet Horn- blendesteen. — - Af Blaakaa-Klep, i Nord for Esand, er kun det Øverste blottet; ogsaa her Hornblende med østvestligt Strøg, 30° S. 12. — Det er forhen anført, at Skiferen ved Elven Ena i Sverige, i N. 0. for Sylene, fører Skikter af Hornblendeskifer; den østlige Dalside her, Blaa-Hammerens sydlige Fortsættelse, bestaaer formodentlig for største Delen 88 J. C. Hor bye. af denne Bjergart; kun de øverste Høider fandtes blottede og bestaae ligesom Øifjelds Top af uskiktet Amphibolith. De vestlige Dele af Sylene danne overalt steile, næsten ubestigeligc Styrtninger mod Vest. Det er Glimmerskifer ined østligt Skiktfald, som danner Fjeldsiden indtil nogle Hundrede Fods Hoide, for en Deel vexlende med Horn- blende; men her forsvinder den ganske for at give Plads for Hornblendeskiferen, som videre mod Øst ene har Deel i Dannelsen af den hele Fjeldgruppe. Uagtet Glimmerskiferen vistnok overalt danner Basis for Sylenes Hornblendemasser, er det altsaa kun i den vestlige Deel af disse Fjelde, at den tåger Deel i Dannelsen af selve Fjeldvæggene, medens den forresten kun danner Fjeldets lavere Fodstykker; Grændsen melle m begge Bjergarter, svagt hældende mod Øst, er ifra Syd kjendelig paa lang Afstand. At ogsaa en Deel af Sy¬ lenes Øverste kan være uskiktet, slutter jeg af omspredte Brudstykker. Ved Ekorndøren fører Hornblendeskiferen Lag af hvid Qvarts. — Ogsaa i Sylene er begge de nævnte Skiferes Leining ligeformig. Den Aasryg, der strækker sig mod Syd fra Ekorndøren og kun ved dette trange Pas er adskilt fra Sylene, har jeg ikke undersøgt; men saavel den nævnte, langveis synlige Bjergartgrændse i Sylene, der saa tydelig betegner Alt, hvad der ligger østenfor samme, at være Hornblende, som ogsaa denne Aasrygs oprindelige Sammenhæng med Sylene, hvis sydlige Forisættelse den er, gjør det utvivlsomt, at Horn¬ blendeskiferen i denne Ryg fortsætter lige mod Helag-Stø- terne, ved hvis Fod jeg har seet den vexlende med Glim¬ merskifer, 20 — 30° N. 3f. Den sydvestlige af disse Støter, en omtr. 5400' høi Kolos, har jeg besteget; den bestaaer dog ikke, som jeg havde ventet, af Hornblende alene, men af Qvarts med sparsom Glimmer, en Bjergart, som maaskee 89 Et Strog af Rigsgrændsen. æqvivalerer med Sandstenen østenfor i Dørfjeldene. Dog er det sandsynligt, at Hornblenden for en Deel danner selve Støtens Vestside, da ogsaa her en Bjergartgrændse er lige- saa tydelig som i Sylene, især betegnet ved den skarpe og stærkt fremspringende Afsats „Prædikstolen“. Ved Støtens Fod ligesom i Vest for Nesjøen er som allerede anført Horn¬ blenden observeret. Vi have altsaa en fra Helag-Støterne til det Nordligste af Sylene paa omtrent 2\ Miil fortsat Afleining af Horn- blendeskifer , hvis Bredde i østvestlig; Retning; naaer idet— mindste over paa hiin Side af Elven Ena. Forlænges i Tan¬ kerne denne Strækning mod Nordvest, vil den træffe sammen med Blaakaa-Klep og Øifjeld, hvor ogsaa Hornblenden er observeret over Glimrnerskiferen. Det synes saaledes mere end sandsynligt, at vi paa denne tre Miles Strækning have for os de mere og mindre spredte Levninger af en og samme Hornblendezone, der strækker sig; fra S. 0. mod N. V. i skraa Retning over Rigsgrændsen, for det meste med Skiktfald mod Nord og Øst. Denne Zone bliver mærkelig ikke alene af den Grund, at den danner Egnens høieste Fjelde, men ogsaa fordi et tilsvarende Formationsled paa den anden Side af Skarsfjeldenes Granitfeldt intetsteds er observeret. O verb lik. Kaste vi et sammenlignende Blik tilbage paa det en Miilsvei fjernede Vigelens Feldt, ville vi finde, at Øbserva- tionerne i begg;e Feldt have ført til samme Resultat. Paa begge Steder dannes Basis for de skiktede Bjergarter af en Granit, der i det Væsentlige er petrographisk eensartet, kun at den accessoriske Titanit ikke er seet i Skarsfj eldene. Det Constante i Granitens Charakterer, dens Mangel paa selv 90 J. C. Ho r bye. de svageste Spoer af Parallelstruktur og dens Habitus i det Hele har maaskee mindre tilfælles med den almindeligste Form af vor saakaldte Urgranit end med den, der optræder i det sydlige Norges Overgangsterræn, hvor selv den tilfæl- dige Titanit sommesteds er meget hyppig. Paa Graniten hviler i begge Feldt en skiktet Helleflint, som bærer tildeels mægtige Afleininger af Qvartsskifer. I disse Bjergarter er der fleresteds observeret conglomeratag- tige Skikter. Den næsthoiere Plads i Lngfolgen optages af krystal- liniske Skifere; nærmest Qvartsskiferen linde vi nemlig en graa Glimmerskifer, som i sine laveste Skiktrækker flere¬ steds forer Kalksteen, og derpaa følger Hornblendeskifer, soin dog kun er observeret i Skarsfjeldenes Feldt, og ber alene paa Granitens nordlige og østlige Side. Paa meget faa Undtagelser nær linder ligeformig Leining Sted mellem alle de skiktede FormationsJed. Begge Feldt synes at staae i Forbindelse med binanden ved Bildninger, der staae Helleflint en mere eller mindre nær, fremstillende snart urene og glimmerblandede Afændringer af denne Bjergart med dens smaa Feldspathkrystaller, snart mere reen Qvarrs. Derimod ere begge Feldts Massiver ikke synligen forbundne med hinanden, ligesaalidt som deres Af¬ leininger af krystallinisk Skifer, der paa Strækningen mel¬ lem begge Feldt kun optræder i enkelte og isolerede Kupper. Den oven angivne Formationsledenes Paahinandenfølge er neppe bunden til disse to Feldt alene, men bar formeent- ligen en større Almindelighed. Følger man nemlig Rigs- grændsen videre mod Nord til Egnen ved Finlierne, norden- for den 64de Breddegrad, kan man paavise den samme Føl- gerække af normale Bjergarter. Hvad først Helleflinten angaaer, saa skjules den nordenfor Skarsfjeldene vistnok Et Strog af Rigsgrændsen. 91 snart af paaleiede Bjergarter; men det er dog troligt, at det netop er den, som atter kommer tilsyne i Finlierne. Ifølge Mag. f. Naturv. 2den Række , Bd. I 78 flg., optræder nem- Hg paa flere Steder i de nævnte Egne en rødlig Bjergart, der er bestemt som „Porphy r skifer, Hornsteens- og Helle- flintporphyr,“ og hvis mindre charakteristiske Former — maaskee saadanne som osrsaa findes nordligst og svdligst i Skarsfjeldenes Feldt — paa det citerede Sted beskrives som gneisagtige. Ifølge Beskrivelsen maa denne Bjergart utvivl- somt. være identisk med den skiktede og ofte porphyragtige Helleflint i Vigelen og Skarsfjeldene; den observeres i de oven nævnte Egne sommesteds paa Grændsen af krystalliniske Massiver, til Ex. ved Jævsjoens og Svaningens Granitfeldt, hvor den siges at danne „et Slags Skal“ om disse, netop paa samme Maade altsaa som i vore Feldt: endvidere, paa Helleflint en angives at hvile først Glimmerskifer og derpaa Ilornblendeskifer, denne dannende ligesom et „Tagu over hiin — nøiagtigt den samme Opskiktning som i Skarsfjel¬ dene: ogsaa Kalkstenen, indleiet i de nævnte Skiferes laveste Lag, gjenfinde vi, ja endog Øiegneis er observeret i disse Egne. — Kun Massi verne paa Strøget om Rigsgrændsen ved Finlierne ere forskjellige fra vore, forsaavidt de dannes af en granitisk Bjergart med Spoer af Parallelstruktur, skjønt uden Skiktning; men Analogien mellem selve Fjeldbygningen her og den i Vigelen og Skarsfjeldene bliver ikkedesmindre umiskj endelig. 92 J. C. Horbye. fiSl. Meralteers Sfeifere. Fjeldstrækningerne langs Rigsgrændsen i Nord for Sy¬ lene op til Skarstusjeen i Jåmtland bestaae overalt af skik- tede Bygningsdele, og Størstedelen af dette Strøg falder i Merakers Sogn. Nogen Grændselinie mod Skarsfjeldenes Helleflintfeldt kan jeg lige saa lidt for nærværende Feldts som for Vige- lens Vedkommende (se forrige Bind Pag. 429) angi ve med Bestemthed, fordi den nævnte Bjergart, om den end paa det Strøg, hvorom Spørgsmaalet er, var charakteristisk nok, altfor sjelden er synlig over de vidtstrakte Bedækninger. Ved de lave Høider paa Rigsgrændsen nordligt ved Øvre Enbogen fandt jeg saaledes en Bj ergart , hvis Grundmasse vist nok kan skjønnes at henhøre til Helleflinten , men som ved at optage fremmede Bestanddele, undertiden endog Flammer af Hornblende, dog staaer langt fra denne Bjerg- arts charakteristiske Typus, som jeg her i Egnen kun saa østligt ved Rigsgrændsen i Elven Rangla. Paa den vest¬ lige Side af Rigsgrændsen huder man paa Sletterne langs Elven Dybholma lutter saadanne Klippestykker, hvis Stør¬ relse og eensartede Beskaffenhed gjør det rimeligt, at de tilhøre den underliggende Fjeldgrund, selv om de ikke altid ere faste; de staae Helleflinten nær og ere ofte smaat por- phyragtige som denne. De tykke Bænke, hvoraf de ere sammensatte, have altid en til det Horizontale tilnærmet Be- liggenhed: ogsaa paa de Steder, hvor det aabenbart er faste Skikter, som stikke frem, er disses Faldvinkel ubetydelig, som det Pag. 93 er angivet. Paa svensk Side var det først meget langt nede i Enas Dal, at jeg saa faste Qvai tsskikter med nordligt Fald. Paa Grund af disse Iagttngelser, skjønt faa og spredte, Et Strog af Rigsgrændsen. 93 maa jeg antage, at vi paa begge Sider af Rigsgrændsen i Syd for Fjeldet Gluken have en temmelig horizontal Fjeld- grund af Qvartsbjergarter, formeentligen en nordlig Fort- sættelse af Skarstjeldenes Helleflint, men petrographisk noget afændret. Paa denne Basis hviler den sædvanlige Glimmer- skifer i Kupperne Store og Lille Hammer-Klep, Enli-Vola, samt i Blaakaa-Klep tillige Hornblendeskifer, — Alt paa eller i Vest for Rigsgrændsen. Paa svensk Side lader Ter- rænets Beskaffenhed formode, at den nævnte Basis to r de krystalliniske Skifere strækker sig meget langt ned igjennem Enas vide Dalføre; endnu ved Enkrogen fandt jeg helle- flintagtig Qvarts. Ogsaa her bærer Qvartsbj erga r t en kry¬ stalliniske Skifere, der mod Nord begrændse Dalen som ube¬ tydelige Hoider, mod Syd derimod som steile indtil 1000 Eod hoie Dalsider (Blaa-Hammeren og sarnmes østlige Fort- sættelse til Snasa-Hogarne , hvor tillige forekommer Talk- skifer). Ved Handol fandt jeg disse Skifere faldende 70° N. 12f Glukens Qvartsskifer. At jeg begynder Fortegnelsen over Feldtets Bjergarter med denne Skifer, skeer ikke fordi den tåger større Deel i Feldtets Bygning end de andre, men fordi den baade petro- graphisk og med Hensyn til sin Plads paa Kartet slutter sig nær til den nordlige Deel af forrige Feldt, nemlig Skars- fjeldenes Helleflint. Qvartsskiferen her er for det meste temmelig reen og hvid, tæt og splintrig, og indeslutter hist og her et enkelt Skikt af charakteristisk Glimmerskifer, der henimod Feldtets Ydergrændser bliver hyppigere. Bjergarten danner hele Store og Lille Gluken, den østlige Fod af Steenfjeld samt Bonden af Passet Tevelporten; herfra videre mod Nord 94 J. C. H 6 r b y e. skjules den af andre Bjergarter, indtil den atter dukker op paa Skaardalssjøens østlige Bred; nordenfor denne Sø ob¬ serveres den ikke for sig. I Forhold til denne Længdeud- strækning har dette Feldt en ubetydelig Bredde; mod Øst strækker Feldtet sig kun lidet videre, end de nævnte Fjelde Store og Lille Gluken naae, samt ved Steenfjeld til nedimod Sandkjøn; mod Vest er dets Grændse paa Kartet beteg¬ net med en punkteret Linie af Grunde, som senere skulle angives. Paa Store Gluken findes Ertsnedlag, der have været og tildeels endnu ere Gjenstand for Grubedrift paa sølv- holdig Blyglands. I en Grube, der var nogenlunde tilgjæn- gelig, fandt jeg en kort og tyk leieformig Masse af Magnet- kiis med lidt Svovl- og Kobberkiis samt Blyglands. Leiet gjennemsættes af drusede Qvartsdrummer, der bevirke For- rykninger i Leiets regelrette Strøg. Da paa Berghalden den meste Blyglands fandtes i Forbindelse med denne kry- stalliniske Gnngqvarts, er det muligt, at Gangene betinge den ædlere Gehalt i Leiet. Imidlertid er Mængden af Bly¬ glands i de Gruber, som jeg saa paa Glukens nordlige Skraaning, saa ringe, at det synes ubegribeligt, hvorledes man kan knytte Forhaabninger til denne Drift. — Af Ana- tas, som her skal være funden, saa jeg intet Spoer. Skiktstilling. Hvor den svage Skraaning af Glukens sydvestlige Fod taber sig i Slettelandet, finder man Qvarts- skifer sammen med Glimmerskifer med svagt og derfor ustadigt Fald, 20° S. 12J; noget nordligere 40° S. 5f. Den temmelig steile Skraaning fra Glukens Top ned mod Gluks- dal bestaaer næsten ene af Qvartsskifer, 30° V. 9^. Vestligt under Lille Gluken, 40° V. 8f . Mellem Steenfjeld og Kigs- grændsen, 40° V. lOf. Det Høieste af Passet i Tevelporten bestaaer af en Qvartsskiferen tilhørende Bild ni ng, der deels Et Strog af Rigsgrændsen. 95 falder 10° N. 2§, deels er ganske horizontal; videre østligt i Passet antage Skikterne et bestemt Fald mod Øst, og ved Sandkjøn finder man temmelig constant 20° 0. 6f. Her slutter Qvartsfeldtet mod Øst, og østenfor Sandkjøn har man Glimmer- og Chloritskifer. — Paa den østlige Side af Skaar- dalssjø, Qvartsskifer 30° V. 9| (mellem V. 7-f og 1 If). — Efter min Reisefælle RasclPs Iagttagelse optræder foruden Qvartsskiferen ogsaa hyppigt Glimmerskifer paa Strækningen østligt under Steenfjeld og Lille Gluken ; hans Observationer mellem Rigsgrændsen under Steenfjeld og Sandkjøn give det midlere Fald 35° N. 4J; fra Sandkjøn opad mod Lille Glu¬ ken, 25° N. 5 og 20—45° N. 2 (mellem N. 3f og 12|). I og omkring Passet mellem Store og Lille Gluken svagt mod N. hældende Skikter; S. 0. for Passet, 25° N. 3g. Paa Høiderne i Øst for Reka, hvor Qvartskiferen ophører og giver Plads for fahlbaandagtig Glimmer- og Hornblendeskifer med store Granater, fandt jeg først 20° N. 3J, og mere østligt 80 — 90° N. 1. — Paa Store Glukens sydøstlige Skraa- ning fandt jeg ved Fjeldets Fod 30° 0. 9f, og paa dets halve Høide 25° 0. 9f. Det hele Qvartsfeldt danner en mod Nordøst løbende, temmelig lang og smal Ryg. Foruden at denne, forsaavidt det kan sees, skraaner temmelig regelmæssigt mod begge Sider, N. V. og S. 0., har den ogsaa en Skraaning efter sin Længderetning, idet den fra sit høieste Punkt i Syd, Gluken (3520';, sænker sig mod Nord ned til Skaardalssjøens Vandspeil (2200'). Ryggens Skiktbøining svarer ogsaa tem¬ melig nøie til denne Form, eller rettere, Ryggens ydre Form er betinget af Skikternes Stilling. De anførte Middeltal af Faldobservationerne vise nemlig, at Feldtets vestlige Halv- deel har vestligt Skiktfald, den østlige derimod østligt, me- dens der paa Ryggens Øverste findes enten svagt Fald mod 96 J. C. II 6 r bye. den nordlige Himmelegn eller doer al tid temmelig horizon- tale Skikter. Et Profil tværsover Store Gluken og lodret paa Ryggens Længderetning vilde altsaa vise os et System af antikliniske Skikter med svagt fra hinanden faldende Vinger. O O Leer- og Glimmerskifer. Graavakke. Blandt dette Feldts øvrige Bygningsdele er det først og fremst den grønne Leerskifer, der tiltrækker sig Oprnærk- somhed, især paa Grund af sin store Udbredelse paa et vist Sti •øg; hvad der desuden strax udmærker denne Skifer fra de andre i Egnen, er dens constante og eiendommelige Farve, mørk seladongrøn til graagrøn. I Bruddet er Bjegarten mat, eller kun lidet glindsende, somoftest idetmindste tilsynela- dende tæt og fiint splintrig; Afløsningsfladerne fedtglindsende ; med en Leerskifers almindelige Haardhed forener Bjergarten Fasthed og Seighed. I Regelen viser altsaa Bjergarten sig for det blotte Øie ukrystallinisk; men ligesom man paa nogle Steder sporer en begyndende skjællet Struktur i Massen, saaledes finder man ogsaa undertiden hele Skikter, der ere temmelig tydeligt krystalliniske; jeg betragter disse som Af- ændringer af Bjergartens almindelige Form, ikke som frem¬ mede Indloininger. Allerede ved første Blik troer man at kunne antage, at man her bar en meget talkholdig Bjergart for sig, og de forskjellige Reisende, der have stødt paa den, have der¬ for ogsaa tillagt den hertil sigtende Benævnelser, saasom: „Serpentinskifer, chloritagtig Leerskifer med leerskiferagtig Talkskifer, talkartad glimmerskiffer med tåt brott utan syn- bara sårskilta delar, talkstenblandad hålleart44 o. s. v. Af disse synes „Serpentinskifer“ at være en ret passende Be- nævnelse, saalænge man alene har Bjergartens ydre Beskaf- Et Strog af Rigsgrændsen. d ' i*®* 9 ( fenhed at lægge til Grund for Bestemmelsen. Ogsaa i sine Yderformer har Bjergarten virkelig nogen Lighed med Ser¬ pentin, og naar det har hendt, at Skjærpere have antaget et tilfældigt Overdrag af Jernglimmer, som undertiden findes paa Kløftfladerne, for at være Chromjern, saa har vistnok denne Skuffelse havt sin Grund alene i Bjergartens serpen- tinagtige Udseende. At vi imidlertid her hverken have en Serpentin eller overhoved nogen Talkbjergart, vise de neden- staaende Analyser,*"*) der ere udførte af DHrr. Ch ri stie og Co 11 ett. Saafremt man vil beholde en af de almindelige Be- nævnelser, faaer man vel kalde Bjergarten Leerskifer eller, for de mindre skifrige Afændringers Vedkommende, en Leersteen. Somoftest er denne Bjergart tydeligt skiktet; deels er den tyndskifrig, deels danner den Lag af betydelig Mæg- tighed. Paa den østlige Rand af den Zone, som Bjergarten indtager, kunde man dog sommesteds let forledes til at an- see den for uskiktet; Skikterne ere her undertiden hele Favne tykke og Delingsfladerne mellem dem vanskelige at forfølge, og naar hertil kommer en Mængde Kløfter og Ra- viner lodrette paa Strøget, saa kan man her ikke altid orien¬ tere sig med Hensyn til Skiktningsforholdene. Ikkedcsto- mindre tør jeg angive det som en Regel, at Strøgets Ret- ning overalt er regelret og constant, om end ikke altid tyde¬ ligt udpræget, medens derimod Skikternes Fald kan være høist variabelt, især i Zonens østlige Deel. Skikterne ere ) Kiselsyre 7 G, l 1 1 . . . 7 6,8, Jernoxydul 12,612 9,o. Leer jord . 8,S 2 8 7,6. Talkjord 0, 6 0 0 2,4. Vand . 2,103 . . . 4,0. De undersøgte Prøver ere tagne af den tætte Svartaasjøen i Thydal. 7 c7 O her paa sine Steder bøiede i de mangfoldigste Former, og man finder i viid Omkreds ikke mange Steder med en større Skiktforvirring end f. Ex. mellem Skarstusjøen og Passet, der fører over til Kolkjøndalen; Skikterne ere her ikke blot krummede og brudte under skarpe Vinkler, men man seer dem endog fleerdobbeit sammenfoldede, ja ligesom indskudte mellem hverandre. Fig. 8 fremstiller et Skiktprofil, som jeg saa ved Siden af en Svite meget regelmæssige Skikter. — - Ved Halsjoelven saa jeg et blottet Profil som det Fig. 7 fremstillede, hvor Skiktningén repræsenteres ved tynde qvarts- rige Leier, men hvor Skiferstrukturen aldeles ikke følger Skiktningén. Krystallinisk hvid Qvarts, den reneste man kan fin de, forekommer i den grønne Leersteen som Leier af indtil en halv Alens Mægtighed; sjeldnere danner Mineralet smaa Gange. Krystallinisk Kalk som smaa Gange findes; ved Skaardalssjøen fører en saadan Gang lidt Kobberkiis. For- uden sorte Glimmerskjæl , som vi gjenkjende fra Skarsfjel- denes Omgivelser, forekomme i Leerstenen meget smaa Ku¬ ber af Svovlkiis. I denne Bjergart findes Indleininger af graa Glimmer- og Leerskifer. Især forekommer en ikke ubetydelig Zone af disse Indleininger i den i Strømretningen udgravede Lee! i Nord for Fjærgen, Kolkjøndalen, hvis Bund overalt be- staaer af en mor graa Skifer, der fornemmelig i den øverste Deel af Dalen er fmskjællet og glindsende og som saadan kan kakles Glirnmerskifer , men som paa andre Steder er reen Leerskifer; paa den østlige Side af Vasdraget og ne¬ derst i Dalen kan Bjergarten fortjene Navn af Graavakke- skifer. Den hele lille Dal er saaledes beliggende paa en Zone af Leer- og Glirnmerskifer, indleiet i den grønne Leer¬ steen, som jeg selv har observeret paa Dalens Østside, Hi- Et Strog af Rigsgrændsen. d9 singer paa dens Vestside. — Paa andre Steder, f. Ex ovenfor Svartaasjoen i Thydnl, har jeg seet charakteristisk og grovskjællet Glimmerskifer i kun tommetykke Lag at vexle med den grønne Bjergart ; Glimmerskiferen bliver hyp¬ pigere, jo længer man rykker mod Vest; dog endnu ved Fjærgens vestlige Ende indstiller den grønne Leersteen sig atter og atter, efterat man forlængst troer sig udenfor dens Omraade. — De nævnte Skifer-Indleininger saa jeg intetsteds ved den østlige Rand af den brede Zone, som den grønne Leersteen indtager; denne Bjergart optræder her pludseligt og uden forberedende Overgange, reen og charakteristisk, Derimod saa jeg i Zonens østlige Halvdeel en underordnet Bjergart af anden Art — et Conglutinat med kantede og tilrundede Stykker deels af den grønne Leersteen selv, deels af Qvarts, Kiselskifer samt hvid finkornig Kalksteen. Rul- lestenene af Qvarts ere som saadanne de tydeligste og til- lige de hyppigste; de ere tildeels ganske afrundede og lige- som fladtrykte, naae ofte en Haands Størrelse, og ligge deels parallelt med Skikterne, deels ikke; udvaskede af det løse Bindemiddel fylde de Bunden af Bækkene og charakterisere Bildningen som et utvivlsomt Conglutinat. Hvad derimod Stykkerne af Kalksteen angaaer, fandt jeg ikke deres Om» rids saa bestemte, at jeg tør paastaae, at de have været Rul- lestene. Bjergartens Grundmasse bestaaer vistnok hoved» sagelig af den grønne Leersteen, men denne er her opfyldt med sort Glimmer samt finkornig Qvarts i lange Striber og lindseformige Partier, saa man ikke kan tillægge dette gneis» agtigt-stribede Bindemiddel noget petrographisk Artsnavn; det Hele alt saa en Graavakke med tildeels krystall inisk Bindeminddel. Bjergarten danner med nogle Hundrede Skridts Mellemrum to Sviter af Giaavakkeskikter; hvert enkelt Skikt har fra et Qvarteers ind til nogle Alens Mæg- 100 J. C. florbye. tighed, og begrændses overalt af den grønne Leerskifer. Qvartsmasser af allerreneste Art og udldlede i begge Ender gjennemsætte saavel Graavakken som Skiferen, og den sidste synes ofte paa Grnnd af Skiktbøininger tungeformigen at skvde sig ind i Graavakkens Skikter. Jeg saa Graavakken østligt op for Kolkjøndalen noget over Trægrændsen, endvidere ved Elven, der kommer fra Halsjøen, og i Kjærringfjeld samt paa en lang Strækning i Syd for samme; overalt erBjergarten uforandret den samme, ligger paa et og samme Strøg, og det er ikke tvivlsomt, at den jo paa samme Maade fortsætter gjennem Leerstenens Zone efter dennes hele Længde. Aldeles lignende Skikter saa Hisinger langt vestligere, nemlig mellem Kjølhougene ; men uagtet de ogsaa her ere indleiede parallelt med den grønne Leersteens Skikter, ansaae han dog dem for Gange. — At den samme Graavakke ogsaa optræder nærmere ned mod Trondhjemsfjorden , veed jeg med Sikkerhed (se ogsaa Mag. f. Naturv. 2den Række, Bd. I 63), og maaskee staaer den der i Forbindelse med Stjørdalens Graavakke. De i den grønne Zones østlige Deel ikke altid tydelige Skiktningsforholde kunde vække Tvivl om, hvorvidt Leer- stenen er at ansee som ligeformigen leiet paa sit Underlag. Det er altid enten Qvarts- eller Glimmerskifer, som skyder ind under Leerstenen; naar man nu fra disse Skifere rykker ind paa Leerstenens Gebeet, hender det, at man her finder høist forskjell igt stillede Strata, ja Masser, for hvis sande Skiktstilling man vanskeligt kan gjøre sig Rede. I det Hele taget, seer det ved Zonens østlige Grændse ofte ud, som om disse Skikter vare paavirkede af en fra Ost og i hori- zontal Retning virkende Kraft, der havde sammentrykt dem og stuvet dem op til et høiere Niveau, end de ellers vilde have indtaget. Imidlertid findes dog Punkter, hvor Forhol- Et Strog af Rigsgrændsen. 101 dene ere niere tydelige og normale, og hvor man kan over¬ bevise sig om en aldeles ligeformig Position mellem Leer- stenen og dens Underlag, f. Ex. under Store Gluken og ved Steen fjeld, skjont Lecrstenen især paa førstnævnte Sted ikke altid danner et sammenhængende Dække over Glitnmerski- feren , men for en Deel kun mindre og indbyrdes adskilte Partier. Tager man derhos Hensyn til, at Skikter af denne Zone saa ofte optræde i en regelmæssig Vexel med Glim- merskifer, saa behøver man ikke at tage i Betænkning at erklære den grønne Leersteen ligeformigen indleiet mellem Feldtets øvrige Skifere, om end dette Forhold ikke altid klart kan paavises i Zonens Liggende, Denne Skifer afgiver forovrigt et Exempel paa en Bjergart, der bevarer sine Charakterer aldeles uforandrede paa en meget lang Strækning; man kan derfor i Strogret- ningen skridtviis forfølge den overordentlig langt og overalt C* O O O O være overbeviist om Skikternes Identitet. Paa selve Rigs- grændsen har jeg forfulgt den uafbrudt henved tre Mile, og ifølge tidligere Reisendes lagttagelse rnaa den strække sig endnu meget længere mod Nord. At den findes heelt op til „Carl Johans Veien11, er vist, og den i Sørli og Norli optrædende Bjergart, som i 2den Rækkes Bd. 1 af Mag. f. Naturv. kaldes „Grønskifer, mager og tæt Chloritskifer, leer- agtig Glimmerskifer/4 maa ifølge Beskrivelsen netop høre til den samme Zone, som jeg har observeret, og som isaafald naaer endog nordenfor Portfjeldene, ialt omtrent 13 Mile. Mod Syd vilde Zonens Længde desuden faae en betydelig Tilvext, dersom det turde antages, at det er Fortsættelsen af netop den samme Zone, der optræder ved Sankas Udløb i Ledolja og i Thydalen, hvor den naaer fra Fossan og mindst til Kjøli-Skarvene ; at Bjergarten ialfald er identisk, er vist. J. 0. Horbye. Hvad Zonens Bredde angaaer, saa er vistnok dens Grændse mod Øst tydelig nok; ber optræder nemlig den grønne Leersteen paa engang i hele sin Eiendommelighed, med et eget Physiognomi, tæt og uden fremmede Indlei- ninger. Men eftersom man kommer længere mod Vest, op- træde andre Bjergarter i Yexel med den, og paa denne Maade synes den efterhaanden at tabe sig mellem Territo- riets øvrige Skifere. Hvorlangt Zonen strækker sis: mod Vest, kan jeg derfor ikke angive nøiagtigt; Hisinger om¬ taler den som herskende Bjergart i Kjolhougene, og ved den vestlige Deel af Soen Fjærgen saa jeg endnu hidhørende Skikter; jeg har Grund til at antage, at denne Zone ikke er den eneste af dette Slags, men at flere optræde vestenfor. Den østlige Grændse derimod, der falder langs Rigsgrændsen, er som sagt paa sin hele Udstrækning saa iøinefaldende og skarp, at jeg har troet ikke at undlade at antyde den paa Kartet, uagtet jeg ikke har kunnet gjøre det Samme for den vestliges Vedkommende. Jeg skal nu anføre Middeltallene af de inden denne c!> Zone tagne Faldobservat ioner, idet jeg begynder ved Gluks- dal, hvor den grønne Skifer har temmelig constant Fald, 30° V. 10|; omtrent midtveis mellem denne Gaard og Jelsaa Hytte findes Bjergarten endnu, 30° V. 7~. Paa og ved Steenfjeld, 50° V. 10^- (mellem V. 9f og N. lg). Paa Rigsgrændsen i Elven Tevlas Leie er Dalen saa dybt ned- skaaren, at den naaer den grønne Skifers Underlag, Gli m- merskifer og Qvartsskifer , der paa Passets Vestside falde 20° V. lOf. Nordligt ved Skaardalssjø er paa Rigsgrændsen Skiktfaldet variabelt; oftest dog meget steile og tykke Bænke, strygende i hor. 12-f. Vest for Halsjøen oftest østligt Fald, 40° 0. 7f. Ved den sydlige Ende af Skarstusjøen , 30° S. f)f; vestligt ved denne Sø, 5—10° V. 6. Videre op mod Et Strog r«f Rigsgrændsen. 1 03 Passet, der fører til Kolkjøndalen, 80° V. 7-|. Det er her man finder de største Skikthvælv os; Uregehnæssigheder i Faldet; men efter saadanne ind stiller sig dog altid igjen reofeJmæssiaa de forresten ganske plane Skiferplader. Paa Vestsiden af Jelsaaen samt nede i selve Merakerdalen saa jeg fleresteds chloritiske, men haarde og qvartsrige Skifere med udskilte rene Qvartslag. Ligesorn andetsteds gaaer ogsaa her den fiinskjællede Glim¬ merskifer over til Leerskifer; sjelden finder man i disse Ski- ferterritorier saa eharakteristisk Leerskifer som den, jeg saa paa de øverste Høider i Vest for Lillefjeld Grube. — I disse Skifere findes fleresteds Kiisleier, det vigtigste ved Lillefjeld; Hovedbjergarten paa dette Sted er en graa Glimmerskifer, men ligesorn fleresteds er ogsaa her det ertsførende Parti af anden Art, en grøn, tilsyneladende talkrig Skifer. 104 J. C. Horbye. Ogsaa den for største Delen af Glimmerskifer bestaa- ende Deel af vort Feldt har for det meste nordøstligt Skikt- strøg med Fald mod Nordvest. I Vest for Søen Fjærgen og en halv Miil fra Hoveddalen fandt jeg 80° V. 8; i selve Hoveddalen omkring Hytten, 70° V. 7|; mellem Jelsaa og Kobberaa paa Tevlas nordlige Side, 45° V. 8f; langt i Vest for Jelsaa paa Randen af Hoveddalen, 30 — 50° V. 8J; vi¬ dere mod Syd paa Jelsaaens Vestside, 30 — 70° V. 9§ , og en halv Miilsvei nordenfor Jelsaa Hytte, 40° V. 7-f; ved Hytten 40° V. 6. Ved den sydligste af Jelsaaens Kilder, Hareaa, 10° 0. 10. De Glimmerskikter , der danne Lille Hammer-Klep, ere skaalformigt bøiede, saa at Faldet i Nord for Koppen er 40° 0. 8| , sydligt ved samme derimod 40° V. 8f. En Fjerdingsvei nordenfor Blaakaa-Klep, 20° 0. lOf; ved Sanka,*) der falder i Esands vestlige Viig, 40° ø. 7f. Omkring Lillefjelds Grube, 80° V. 6g, paa det Øverste af Lillefjeld, sydvestligt for Gruben , 80 — 90° S. 4§; ved Elven Ledølja**) her, 80° S. 2|; paa den lange Ryg vest- ligt ved Ledølja, 90° N. og S. 2|. Det store thydalske Gabbrofeldts Optræden søndenfor spores allerede her, idet Fjeldgrunden for en stor Deel bestaaer alene af Grønsteens- leier med mellemliggende Sviter af stærke Fahlbaand, et Forhold, som er almindeligt rundt det hele Gabbrofeldt. Noget læn^ere ned ved Ledølja, ved den øverste Sæter i denne Dal, 70° S. 4§; ved Jelsaa Grube, 80° S. 5; søn- *) Tre Elve af dette Navn udspringe i Nærheden af hverandre, de to gaae til Esand, den trcdie til Ledølja. **) Elvens Navn er hverken „Ledolid“ eller ,,Ledolia“; den kom¬ mer fra Ledalen og Ledalsjøen, og „ Ledølja" er derfor i thy- dalsk Dialekt formeentligen den samme Form, som til Ex. i Yalders vilde være „Ledøla“. Et Strog af Rigsgrændsen. 105 denfor samme, 70° S. 5|; ved den vestlige Sanka, der fal¬ der i Ledølja, 70° V. 6f. Her træffer man atter den grønne Leersteen, som vi kjende fra Rigsgrændsen, og som maaskee kan antages for at være en Fortsættelse af den mægtige Zone nordenfor. Fra de af Glimmerskifer dannede jævne Strækninger østenfor Rigsgrændsen har jeg endnu nogle Faldobservationer at anføre. Nordvestiigt ved Visjøen, hvor Skiferen fører Hornblendenaale, 5 — 10° 0. llf; nærmere ved Skaardalssjø, 20° 0. 10f og 30° 0. 7|. Vestlig ved den øvre Rensjø 40°, og nordenfor samme 20 — 45° N. 3. Glimmerskiferen, der er blottet i den dy be Dal ved Halsjøen, og som danner Underlaget for Halsjø-Ruens grønne Leersteen, falder deels 40° V. 10J, deels er den horizontal; videre mod Nord langs Rigsgrændsen: 15° V. 9J, horizontalt, 20° V. 8; henimod Skarstusjøens østre Viig fandt jeg Glimmerskiferen tæt spæk- ket med større Naale af Hornblende og faldende 15° V. 7f. O v e r b 1 i k. Ved en summarisk Gjentagelse af Observationerne inden dette Feldt ville vi udgaae fra Glukens Qvartsskifer. Denne Ryg har omtrent halvanden Miils Længde i nordøstlig Ret¬ ning og parallelt med Rigsgrændsen; dens Skikter falde til begge Sider svagt ud fra Ryggens Axe. Ogsaa denne Ryg bestemmer ligesom Graniten i Vigelen og Skarsfjeldene de nærmest tilgrændsende Skiferes Skiktststilling; paa svensk Side afiøses Qvartsskiferen af Glimmerskifer med Hornblende og Granater, paa norsk Side desuden af den grønne Leer¬ steen, begge ligeformigen paaleiede. — I Vest for Rigs¬ grændsen bevare saavel Leerstenen som de andre Skifere overalt et nordøstligt Strøg med nordvesligt Fald, og ifølge Andres Observationer i flere af de større Dale, der her gjennemskjære disse Parallelmasser, er denne Regel i Skikt.— stillingen befunden constant paa en betydelig Strækning ikke alene mod Noid men ogsaa mod Vest, indtil Skikterne nær nedimod Trondhjemsfjorden ant age østligt Fald. Mod Syd derimod indtræder for vort Feldts Vedkommende nogen Foran¬ dring heri, idet Skiktstrøget omtrent paa Glukens og Jelsaa Hyttes Bredde bliver mere ret nordsydligt med steilt Fald mod Vest. Den Svingning: i Skikternes Strøs;, som finder Sted øverst ved Elven Ledøljn, hvor det vestlige Fald paa en særdeles regelmæssig Maade gaaer over til sydvestligt, er lokal og staaer i Forbindelse ined Strøgforholde, der ere herskende om det nærliggende Fjeld Fongen, en Deel af det thydalske Gabbrofeldt. Almindelige Bemærkninger. De orographiske Bemærkninger, som jeg paa mine Van¬ dringer i dette og Skarsfjeldenes Feldt har havt Anledning til at gjøre, kunne manskee fortjene at anføres; de støtte sig ialfald til endeel Høidemaalinger , der ikke kunne være uden Værd, forsaavidt man af dem hidtil ikke havde ret mange fra disse kun lidet besogte Egne. Dette Strog gjør i denne Henseende ogsaa Fordring paa den Reisendes Op- mærksomhed: idetmindste paa norsk Side naaer Fjeldgrun- den i viid Omkreds intetsteds op til en saa betydelig Fløide som her, flere af Landets betydeligste Vasdrag have derfor i denne Egn deres øverste Kilder, og forsaavidt den øst- li ere Fortsættelse af Dovre skal være forenet med Grændse- O fjeldene, maa dette Foreningspunkt være at søge etsteds her. Mellem Vigelens og Skarsfjeldenes Granitfeldt naae Et Strog af Rigsgrændsen. kun meget faae Punkter op til Birkegrændsen, og den største Deel af Strækningen ligger endog betydeligt under samme. Først en Fjerdingsvei fra Skarsfjeldene stiger Terrænet til 3000 Fod over Havet. Ganske nær de nævnte Fjelde lig¬ ger en mægtig Afleining af Skifere, der som en beskyttende Mur omgiver Skarsfjeldenss Granit mod Sydøst, og som i Ljusne-Støten naaer mere end 5000 Fod o. FL; men heraf falder paa norsk Side kun den 3600 Fod hoie Hafthor- Støt, en lav men tyk Konus, der som en fremskudt Forpost er adskilt saavel fra Ljusne-Støten som fra Skarsfjeldene ved dy be Dalgange. Skarsijeldenes Granit naaer omtrent ved Feldtets Midte sin største Høide, noget over 4800'; Hyd- og Vigelsjøerne i omtrent 2900 Fods Høide ere de laveste Punkter; blandt Passene („Dorene“) ligger kun det mellem Vigelsjø og Øvre Hydda saa lavt som 3000'; alle de øvrige ligge 3500' eller mere over Havet. Den videre mod Nord paa Rigs- grændsen beliggende Fjeldgruppe, Sylene, er adskilt fra Skarsfjeldene ved Neas dybe Dal, der ber efter en pludselig Vending mod Vest stiger ned til et Niveau af 2300'. Syle¬ nes eneste Ibis, Ekorndøren, ligger efter mine Maalinger 3600' o. IL, medens deres Toppe skulle naae omtrent 5700 n. Fod. — Vil man nu slaae alle disse Fjelde sammen og betragte dem undereet som „Grændsefjelde,“ maa det hele Høifjeldsstrøg paa tre Miles Udstrækning fra Hafthor-Støt til Sylenes nordlige Ende antages at have en Middelhoide, der ligger nærmere 4000 end 3000 Fod over Havet. Men en saadan Sammenstillen af disse Fjelde, fordi de tilfældig- viis alle ligge i eet Strøg og paa Rigsgrændsen, er dog hverken orographisk eller geognostisk rigtig; Skarsfjeldene danne i begge Henseender et særeget Feldt for sig, der ikke bør forenes med den nordenfor og østenfor beliggende J. C. Horbye. Gruppe af krystalliniske Skifere, hvis nordligste Deel kal- des Sylene, og som er skarpt adskilt fra Skarsfj eldenes Gra- nitfeldt ved Neas store Dal. I den nævnte Gruppe af Ski¬ fere paa svensk Side og ingenlunde i Skarsfjeldene er denne Egns høieste Parti at søge; foruden Sylene selv maa her nævnes Ilelag Støterne, hvoraf den ene, der rimeligviis ikke er den høieste, endog naaer 5400 Fod o. H. Forsaavidt man ved Bestemmelsen af Grændselinien mellem beg^e Riger har havt til Hensikt saavidt muligt at følge de af Naturen meest udprægede og paa Grund af Høide og Form meest iøinefaldende Punkter som Mærkepæle for denne Linies Beliggenhed, har man i Skarsfjeldene ligesom i Vigelen fundet et passende Strøg for den. Vel danne Skarsfjeldene ikke saaledes som Vigelen en sammenhængende Ryg; men Granitens uhyre klumpformige Masser staae dog i stærk Contrast til alle de omgivende Skiferfjeldes mere retlinede Omrids og falde derfor strax i Øine som en paa et Par Miles Hdstrækning stærkt markeret Fjeldgruppe. Tåger man derhos Hensyn til Massernes Høide og steile Affald mod Øst, kan det ikke negtes, at Grændsen mellem Naborigerne her paa et Par Miles Vei er ganske naturlig og antydet i Fjeldbygningcn. Af Beretningen om Grånse- måtningen fremgaaer det imidlertid paa flere Steder, at man ved Anlægningen af Grændselinien desuden har havt forøie Vasfarenes Løb og de naturlige Vanddeler mellem disse. Nu er det vistnok hos os ikke altid muligt at finde et længere og nogenlunde retlinet Strøg, som baade er det høi¬ este og desuden danner skarpt Skjel mellem forskjellige Flodsystemer. Men om det saaledes end ikke altid kunde være Grændse-Commissionen muligt at gjøre begge Hensyn gjældende, saa havdes dog her paa den Strækning, hvorom Talen er, den bedste Anledning til at udpege en Linie, der Et Strog af Rigsgrændsen. 109 paa engang fulgte de allerhoieste Punkter og angav et tyde- ligt Vanddele mellem flere betydelige Vasdrag. Nogenlunde parallelt med Skarsfjeldene lober nemlig østenfor dem den forhen nævnte mægtige Afleining af Skifere, der lige fra Helag-Stoterne og til det Nordligste af Sylene udgjor een fortsat Masse, kun afbrudt ved den spalteformige Aabning, Ekorndoren. Yed at lægge Grændselinien forbi Nesjoen hen til denne Fjeldstrækning vilde man have erholdt en i høieste Grad naturlig Grændse. Foruden at Grændsen paa denne Maade var kommen til at gaae over de allerhoieste Punkter, Sylene og Helag-Stoterne, der stige omtrent 600 Fod over Skarslj eldenes høieste Toppe, vilde desuden uden Undtagelse alle de til Glommen og Nea førende Yasdrag være blevne beliggende vestenfor Rigsgrændsen. Uagtet Mare li us ogsaa antyder, at en saadan Beliggenhed af Rigs- grændsen vilde været den meest naturlige, blev Grændse¬ linien dog lagt over Skarsfjeldene og Skardøren, fordi denne sidste allerede i lang Tid havde været et bekjendt Mærke for Grændsen mellem Jåmtland og Herjedalen. I Nord for Sylene har man paa en længere Strækning intet Fjeld af Betydenhed paa Rigsgrændsen; Bust- og Enli- Yolerne hæve sig ikke stort over 2700 Fods Høide o. H. Men med Store Gluken stiger Fjeldmassen pludseligt til 3500'. Fra dette Punkt bøier Rigsgrændsen mod Nordøst, og ledsages paa den tre Mile lange Yei til Skarstusjøen overalt af en eiendommelig Fjeldbygning. Fjeldene paa denne Strækning udmærke sig ikke ved deres Høide; kun tre eller fire Punkter naae over 3000' o. IT., medens de laveste Pas ligge i et Niveau mellem 1900 og 2200'; hele Strækningens Middelhøide overstiger ikke 2500 Fod. Men desmere ere Fjeldene her udmærkede ved deres Formfor- holde og lineære Udstrækning, som paa det hele Strøg har J. C. Hor bye. givet en iøinefaldende Veiledning til at afstikke en naturlig Grændselinie mellem begge Higer. Eftersom jeg forben har omtalt det dere Mile lange, i Nord og Syd løbende Dalføre, som danner Basinerne for de store Søer Fæmun, Feragen og Aursuen, bør det ogsaa nærmere paavises, hvorledes dette Dalstrøg videre mod Nord har en tvdelip; Fortsættelse gjennem de under Skarsfj eldenes Feldt omhandlede kStrækninger af Røros og Thydalen. En almindelig Skildring af dette Strøg paa norsk Side langs Rigsgrændson vil give den bedste Anledning til mere detail- leret at angive Niveauforholdene i den tihsigtede Ford vbning i Fjeldgrunden, ligesom ogsaa til at undersøge, hvorvidt Dovre her er forenet med Cfrændsefj eldene eller, efter en anden Udtryksmaade, hvorvidt Dovre bør betragtes som en Arm af disse. Skal dette Udtryk have nogen Mening i geognostisk Henseende, maa det betegne, at de Strækninger, som man her vil henføre til Dovre, i petrographisk Art, Skiktstilling og i Bygning i det Hele vise sig som beslægtede med Grændsefjeldene, staae i en saa at sige organisk Forbindelse med dem, og kun ere et til Siden udgaaende Filial af dem. Det er fornemmelig de i Nord for Aursuen og paa begge Sider af Gula beliggende Strækninger, der her maae komme i Betragtning som repræsenterende Dovre, baade paa Grund af deres Høide, da de i enkelte Toppe naae 4000', og fordi Retningen af deres Dale tilsyneladende give dem et østvest- ligt Strøg, som stiler lige paa Skarsfjeldene og Sylene, og som kunde vække Formodning om et Skiktstrøg i samme Retning; at der saavel i Nord som i Syd for Sylene og Skarsfjeldene paa en længere Strækning intet „Grændsefjeld“ Et Strog af Rigsgrændsen. 1 i s existerer, viser ogsaa, at det netop er paa dette Strøg, at hiin Forening maa søges. Men nu har jeg forhen viist, at Skarsfjeldene, der ifølge hiin billedlige Betragtningsmaade maae henregnes til Hovedstammen, danne et afsluttet Heelt for sig, der i geognostisk Forstand ingensomhelst Forbin- deise har med ,,Armen“ Dovre; det nævnte Granitfeldt af- løses nemlig mod Vest, hvor Dovre skulde tage sin Begyn- delse, af et udstrakt Skiferfeldt, saa forskjelligt fra hiint som Bjergarter kunne være. At oversee Granitfeldtet og betragte det kun som en parasitisk Bildning, der tilfældigen netop her bevirker en uvæsentlig Afbrydelse i de normale Skiferes Række, som danne den egentlige skandinaviske Fjeldstamme, og som gjenfindes østenfor Granitfeldtet i Sy¬ lenes og Helag-Støternes Høifjeldsgruppe — er en Betragt¬ ningsmaade, som baade gjør Vold paa de bestaaende For¬ holde, og desuden ikke gjør hiin Paastand mere holdbar. Hvad enten man vil regne Granitfeldtet med til Hoved¬ stammen eller ei, saa er nu engang Faktum, at dette Feldt afbryder alt Sammenhæng mellem Skiferne paa en Stræk- ning af halvtredie Mile netop paa det Strøg, hvor Sammen- hængen skulde paavises, og desuden tillader Skiktstillingen aldeles ikke at tænke sig de vestenfor Graniten liggende Parallehnasser som en Fortsættelse af dem østenfor. For¬ holdet er derimod, at de Parallelmasser, som her danne Be- gyndelsen af Dovre, ikke udspringe fra, ikke udgjøre en Fortsættelse af netop Grændsefjeldene, men ere i Strogret- ningen en Fortsættelse af det hele nordenfor beliggende Skiferterræn baade ved Rigsgrændsen og vestenfor samme, Co Co O om man vil, lige til Trondhjemsfjorden. Skiktstillingen er her i det Hele taget overalt parallelt med Rigsgrændsen; dette sees af mine under det sidste Feldt anførte Faldob- servationer, ligesom af Mag. f. Naturvidsk. Bd. 1 1 og i hele 112 J. C. Hor bye. den beboede Deel af Thydalen, hvorom der her netop kan blive Spørgsmaal, stryge Skikterne endog temmelig noie i Meridianens Retning. Derimod maatte en ganske almindelig Boining i Skiktstrøget fra Rigsgrændsen af og i Retning med Dovre finde Sted, saafremt der skulde være noo-en ge- ognostisk Berettigelse i den Sætning, at Dovre er en Arm af „Kjølen“. Skal derimod denne Sætning tages i orographisk Be¬ tydning, maa den vel idetmindste betegne saa meget, at de vestligt beliggende Fjeldstrækninger , Dovre, danne en syn- ligen uafbrudt Fortsættelse af Grændsefj eldene, m. a. 0. at man fra disse kan begive sig over paa hine over fortløbende Rygge, uden at Massernes Sammenhæng afbrydes ved nogcn betydelig Fordybning eller Indsænkning i Fjeldlegemet. Men nu har der allerede for' længere Tid siden af Enkelte været gjort opmærksom paa, at der i Virkeligheden ikke findes en saadan Sammenhæng mellem Fjeldene paa Rigsgrændsen og dem vestenfor, men at tværtimod en mærkelig Fordybning næsten uden Afbrydelse kan forfølges langs Rigsgrændsen paa dette Strøg; en saadan Forbindelse mellem de nævnte Fjelde maa ialfald fremtvinges paa en aldeles unaturlig Maade, saaledes som Enkelte have gjort, idet de have brugt den ubetydelige Aas mellem Langen og Mosjøen, der ikke engang løber i Øst og Vest, som Bro mellem „Store Fjeldryggen“ og „Dovrefjeldskjædenu. Maalinger af mange Punkter paa denne Strækning have overbeviist mig om, at en betydelig Dalgang her existerer, at dens Høide over Ha¬ vet kun er mellem 2200 og 2400 Fod, og at de høieste Pas, man har at overstige for at komme fra det Søndenfjeldske til det Nordenfjeldske ad denne Vei, kun enkeltsteds naae op til 2500 Fods Høide. Denne Fordybning ved Siden af Fjelde med Kjøli - Skarvenes, Sylenes og Skarsfj eldenes Et Strog af Rigsgrændsen. 113 Høide (4100 — 5700') synes dog at være altfor betydelig til at der kan blive Tale om nogen mærkelig orographisk For¬ bindelse inellem Dovre og kjeldene paa Rigsgrændsen. Fæmunds og Aursuens store Dalføre afskjæres altsaa ingenlunde mod Nord af et Dovre. Fra Aursuen kommer man over vidtstrakte Sletter ind i den store Ridal, et Navn, hvormed man betegner baade Strækningerne om selve Søen Rien og om Vasdraget nordenfor, skjønt de almindelige Fo¬ restillinger om en norsk Fjelddal her aldeles ikke komme til Anvendelse. Især den nederste Deel af Ridalen er nem¬ lig i Virkeligheden ikke saa meget en Dal, der udmunder til Aursuen. som meget mere en Fortsættelse af Aursuens Hovedbasin selv med en høist ubetydelig Stigning. Rig paa Skatteland og skjønne Græsgange, med frodig Skov af Birk, der her kan frembringe Stammer med en halv Alens Gjennemsnit, viser Ridalen, hvad en frugtbar Jordbund med gunstig Beliggenhed selv uden ringeste Dyrkning formaaer at frembringe endog i 2300 Fods Høide o. H., og det er kun Mangelen paa faste Boliger, som minder om, at man her befinder sig tilfjelds. Dalens Stigning er saa ubetydelig, at man ved Søen Langen i Thydal kun befinder sig et Par Hundrede Fod høiere end Aursuen; ved dens nordlige Ende voxer Birken endnu 250' høiere end Søen. Fra Langen har man et ubetydeligt Pas af omtrent 2500 Fods Høide o. H. at overstige for at komme i Stuedalens Dalføre, og med det Samme befinder man sig paa de mod Nord flydende Vandes Gebeet. Fra Aursuens og Ridalens Physiognomi er Stuedalens ganske forskjelligt. Allerede ved den første Indtrædelse i denne Dal troer man virkelig at kunne bemærke, at man kommer dybere ned end i noget af Egnens andre Dalfører, hvilket vistnok ogsaa er Tilfældet, men dog neppe vilde 8 114 J. C. Horbye. kunne bemærkes under almindelige Omstændigheder; her er nemlig Dalen mere indkneben, Overgangen fra Fjeld til Dal langt brattere, end man er vant til at see i disse Egne. I Stuedalen seer man strax, at man befinder sig i en veri¬ tabel Fjelddal, man har her alle en saadans sædvanlige Cha- rakterer. Ganske nær Dalens Bund hæver sig Graasias langstrakte og nogne Ryg hoit over Trægrændsen, og over denne Ryg igjen seer man de langt høiere Skarsfj eldes lange Række af golde Fjeldknuder. Medens de østerdalske Dal- førers eiendommelige Præg kan paavises heelt op til Rida- len, begynder med de mod Nord flydende Vande i Stue¬ dalen virkelig en anden Charakter i Dalbygningen at gjøre sig gjældende, og denne vedligeholder sig videre ned gjen- nem hele Thydalen. Man kan her intet Øieblik være i Uvis- hed om, enten man befinder sig i en Dal eller i et ud strakt Sletteland, saaledes som man virkelig kan i flere sydligere Dalfører; dertil er de tilgrændsende Dalsiders Nærhed altlor haandgribelig. — Med eet Blik overseer man Stuesjøens dyrkede Strande og grønne Birkelier, Skarsfjeldenes graae og fæle Øde samt de hvasse Kamme af Sylene med deres glindsende Snestriber og dybe blaae Farvetone, og Øiet dvæler med Velbehag ved disse Contraster. Ikke af mindst Effekt i dette Prospekt er Skardøren; seet fra Høiderne i Vest for Stuedalen er denne kolossale Port, som Natu¬ ren har udgravet 1000' dybt gjennem Grændsefjeldene, overordentlig imponerende. I det Hele taget betinger de forskjellige Bjergarters Optræden her en Vexlen i Former, en Rigdom paa forskjelligartede Prospekter, der maae gjøre denne lille isolerede Fjelddal saare tiltrækkende for Enhver, naturligviis ikke mindst for Maleren. Skarsfj eldene, der dominere hele Egnen og kunne sees fra ethvert Punkt, have ingen spidse, men vel høie og steile Et Strog af Rigsgrændsen. 115 Fonner at opvise. Særeget for dem er Mangelen paa Sam- menhæng mellern deres Masser paa nogen større Strækning; de ere gjennernskaarne og adskilte fra hverandre ved mange dybe Kløfter, de saakaldte „Døreu. De kunne derfor i Al- mindelighed skildres som bestaaende af lutter isolerede Gra- nitkolosser af en noget tilrundet Form, indbyrdes adskilte ved trange Dale med ofte vertikale Vægge, og de frembyde saaledes i deres Indre meget vikle Situationer. At det Søn- derrevne og Splittede er disse Fjeldes Hovedpræg, have ogsaa Dalens Beboere udtrykt i det Navn, som de beteg¬ nende have tillagt den hele Gruppe, nemlig „Skarsfjeldene“, d. e. de af dybe Kløfter gjennemfurede Fjelde. Navnene „Skarffjeld“ og „Skarfdør“ ere derfor reent feilagtige. Vel er „ Skarv, Skurv, Skorvu meget almindelige Benævnelser paa høie og veirhaarde Fjelde af et nøgent og ryt Udse- ende — et Stykke længer mod Vest, ved Gula, har man saaledes baade „Store-, Lille- og Kjøli-Skarvene“ — ; men dette har aldels Intet med Skarsfj eldene og Skardøren at bestille. Schonning kalder ogsaa meget rigtigt den store Aabning i Grændsefjeldene her „Skardøren“; men „Skarf- dorra“ troer han er etFjeld, som han tænker sig beliggende længer mod Nord; et saadant existerer ikke. — - Hvad Hel- leflinten angaaer, som ogsaa har Deel i Dannelsen af Skars¬ fj eldene, saa fremstiller den paa enkelte Steder, f. Ex. nord- østligt op for Vigelsjo, hvasse Toppe, der i Høide ikke give Granitens høieste Klumper stort efter; vistnok pleier denne Bjergart ogsaa at optræde med hvasse Omrids; men da den i Skarsfj eldene ikke som i Vigelen danner de største Høider, men for det meste er afreven og bortført, saa kom¬ mer den i hine Fjelde ikke ret tilorde som formbestemmende Bjergart. Da desuden dens Skiktfald er svagt, saa har Hel- leflinten her i Regelen, i det Store betragtet, ingen iøine- 116 J. C. H 6 r b y e. faldende Former at opvise. I det Mindre derimod ere dens Former temmelig ujævne og knudrede; især danner den ter- rasseformige Afsatser og smaa Nuter — Former, som frem¬ komme, naar det Øverste eller Udgaaende af tykke, svagt faldende Bænke ender i raske Brud. — Ligesaalidt som Gra- niten, ja end mindre end denne, er Helleflinten medtagen af Forvitring; denne er her endnu i sit allerførste Stadium, og har ligesom ved Graniten kun formaaet at afblege Bj erg. artens Dagflade. Begge Bjergarter fortone derfor med en hæslig bleeggraa Farve. Gjennem Skardorens Pas skal i ældre Tider en tem¬ melig livlig Færdsel have fundet Sted mellem Thydalen og de svenske Nabobygder; ogsaa Posten skal være befordret denne Yei. Efterat ordentlige Veianlæg over Grændsen paa andre Steder ere komne istand, er dette naturligviis for største Delen ophørt; dog er her endnu nogen Communi- kation mellem Nabobygderne, fornemmeligen i saadanne Aar, naar Svenskerne finde det fordelagtigt at hente Korn fra Norge, og Stuedalen er da Oplagssted for de Varer, som Thydølerne have hentet op fra Trondhjem, og som Sven¬ skerne selv befordre over Grændsen. Ifølge mange Maalinger i forskjellige Aar ligger Stue- sjøen ikke fuldt 2000' o. H. — Her høstes hverken Korn eller Potetes. Trondhjemsfjorden er dog ikke fjernere, end at man af den kunde vente idetmindste nogen tempererende Indflydelse; men de mildere Luftstrømninger fra den Kant udelukkes eller neutraliseres for Stuedalens Vedkommende ganske af de store thydalske Fjelde, Hyllingen, Mæls-Haagn og Fongen, af hvilke især det sidste hele Aaret igjennem opbevarer anselige Masser Sne. Stuedølerne ere saaledes henviste alene til Qvægavl, en Bedrift, som her kunde ud- vides mangedobbelt; hele den vestlige Strand langs Stue- Et Strog af Rigsgrændsen. 117 sjøen er uden Undtagelse særdeles frugtbar, har dyb Muld og skjønne Birkelier, men desuagtet er den hele en Miil lange og for Nybyggere saa særdeles indbydende Strækning kun paa et Par Steder dyrket; Størstedelen af Dalen er ikke privat Eiendom. Det stuedalske Basin er saa godt som lukket mod Nord, og det er kun gjennem et trangt og dybt Svælg ved Knal¬ len, at Elven Thya kan føre Stuesjøens Vande ned i Nea. Derimod kan man fra Stuedalens nordlige Ende over mere aabne Strækninger finde en kortere Vei til Neas Dalføre over Skarsfjeldskaftet, den langt udskydende Eod af Nordre Skarsfjeld, uden at man dog behøver at overstige 2500 Fods Niveau. Neadalen frembyder her et paafaldende Skue; den danner her en næsten uoverskuelig Slette med en Miils Ud- strækning i østvestlig Retning, bedækket af Krat og en utal- lig Mængde ganske smaa Vandsamlinger. Træg og i mang- foldige Bugtninger snoer den betydelige Elv Nea sig hen over denne Slette af Sand og Myr, og ofte kommer den i sin tilbagegaaende Bevægelse nær til de samme Strøg, som den allerede tidligere har gjennemstrømmet. Terrænet er derfor i høi Grad ufremkommeligt; især gjælder dette den øvre eller østlige Deel af Sletten, hvor Neas aarlige Over¬ svømmelser, foruden at bevirke en luxuriøs Græsvæxt, til- lige synes at begunstige en ualmindelig kraftig Vegetation af Vidien. Denne Art naaer her en betydelig Høide og danner skarpt begrændsede Grupper eller Krat, der ere næsten ugjenemtrængelige og desuden i dette jævne Terræn i den Grad kunne borttage al Udsigt, at det er vanskeligt nok at orientere sig, naar man først er kommen ind i dette Vildnis. Den østlige Deel af Sletten, der støder til Sylenes Fod, kaldes Neøien. Endelsen „Øien“ gjenfindes her i mange 118 J. C. Ho rbye. Stedsnavne; „0i“ betyder paa denne Kant af Landet ikke alene en 0, men bruges i Almindelighed om enhver flad, græs- eller skovbegroet Strækning ved Siden af en Elv eller Sø. Med denne Betydning er Ørdet meget betegnende for disse Strøg saavel ved Nea som ved Esand; for en Deel danne de virkelige Halvøer i Esand eller mellem Neas store Krumninger, og for dem alle er den lave sumpige Belig- genhed og en frodig Vegetation charakteristisk. At Søen Esand, der paa Karterne i Almindelighed kaldes „0isand“, oprindeligt kan have faaet sit Navn af disse „Øier“, er mu- ligt; vist er det imidlertid, at den i Thydalen nu kun kal¬ des Esand, ligesom Elven, der fra den falder i Nea, kal¬ des Esna. Neøien er en af Stuedalens Herligheder; Slaatterne saa¬ vel paa de side Sletter som paa den steile Fod af Sylene ere betydelige; Rypefangsten om Vinteren er særdeles løn¬ nende, skjønt den maa drives saa langt fra Dalen, og Fiske¬ riet, der om Høsten drives saavel i selve Esand som i Fi- skeaaen og ved Nea, er udmærket især med Hensyn til Fi¬ skens Art. Det er nemlig ikke saa meget den almindelige Ørret, der her fanges, som en overordentlig stor og smuk Salmo alpinus, der fra Søen Esand begiver sig stimeviis op i Elvene. — Som en naturhistorisk Notits kan det anføres, at Bæveren opholdt sig ved Esand og Nea indtil for 20 — 30 Aar siden, da de sidste udryddedes af en svensk Lap. I Sandmælerne ved Nea vare Levningerne af deres Opholds- steder endnu længe derefter synlige, og først i 1850, da Vaar- og Sommerflom indtraf næsten samtidigt, formaaede Nea at udslette de sidste Spoer deraf. — At Egnen for Bo¬ tanikeren ikke er uden Interesse, slutter jeg af, hvad man berettede mig, at Neøien oftere besøges af svenske „Ort- samlareu. Et Strog af Rigsgrændsen. 119 Den der vilde opholde sig nogen Tid i Neuien, maa tage tiltakke med en elendig Slaattebod ostligst paa Sletten; men kan noget steds en storartet Natur holde skadeslos for Savnet af alle mulige Beqvemmeligheder, saa er det Tilfæl- det her. Man tænke kun, at den omtalte vide Slette, som ligger i et Niveau af neppe 2300', studer umiddelbart til Fo- den af Nordre Skarstjeld og Sylene med halvfemte og halv- sjette Tusinde Fods Heide, begge adskilte ved Neadøren, en Dalkløft, som næsten naaer ned til Slettens Niveau. Især er det naturligviis Sylene, som fængsle Opmærksomheden, og hvis takkede Former man aldrig bliver kjed af at betragte. Efter Navnet at dømme kunde man troe, at Sylene især maatte udmærke sig ved at danne smale og spidse Tinder; af saadanne seer man imidlertid kun faa; snarere er det de langstrakte og skarpe Rygge, som, naar man seer dem efter Længden, give Fjeldets øverste Contourer det hvasse og piggede Udseende, som i Frastand udmærker det. Fra den øvre Neadal seer man enkelte saadanne Kamme, hvis Høide og Skarphed fuldkommen berettige til at kalde dem kniv- dannede. En omtrentlig rigtig Forestilling om denne iso- lerede og særdeles smukke Fjeldgruppes Udseende faaer man lettest, om man tænker sig dens Former dannede der¬ ved, at et kraftigt Agens fra forskjellige Sider har angrebet Fjeldets Masse, men kun paa enkelte Punkter, og deri frem¬ bragt uhyre Indhulinger, Skar og Hvælv, samt at denne Ero- sion ikke er standset, førend den allerede var trængt nær ind til Fjeldmassens Kjerne eller midterste Deel; Fjeldet bestaaer altsaa af tykke murformige Masser, der løbe ud i forskjellige Retninger fra et Midtpunkt, og som oventil danne hvasse og tildeels udtakkede Rygge. — Mærkelig er en skarpt markeret Rand, som strækker sig langs henad Sy¬ lenes bratte Side og især paa den sydlige Side er iøine- 120 J. C. Horbye. faldende. Hvilken nu end Oprindelsen i Almindelighed er til deslige trappeformige Afsatser, der ikke ere sjeldne i visse Fjeldegne (sammenl. Nyt. Mag. f. Naturv. Bd. VI il 378), saa er dog Afsatsen i Sylene en virkelig Bjergart- grændse. De steile vestlige Sider bestaae nemlig her for mere end den halve Deel af Glimmerskifer, medens den øverste Deel dannes af Hornblendeskifer. Den mørke Rand, der saa tydelig følger Fjeldsiden omtrent en Fjerdingsvei, betegner begge Bjergarters Contakt; fra Vest sænker den sig efterhaanden mod Øst og taber sig i Dalbundens løse Bedækninger, før den naaer Ekorndøren, hvor Fjeldet fra øverst til nederst bestaaer af Hornblende; og denne Afsats er saaledes ved sin skraae Retning forskjellig fra de fleste lignende paa andre Steder, der ialmindelighed i aldeles ho- rizontal Retning slynge sig henad Fjeldsiderne. Det er ikke alene begge Bjergarters forskjellige Farve, der gjør denne Rand saa iøinefaldende, men da Hornblenden senere destru¬ eres end sit Underlag, saa rage dens Skikter for en Deel ud over dette; især efter en Nysne fremtræder derfor denne skraatløbende og paa en Fjerdingsvei fortsatte Linie med en særegen Effekt. — Sylene opbevare hele Sommeren Sne i sine dybe Hvælv; i et frygteligt Skar paa deres sydlige Side saa jeg en Jøkel. Ikke alene Sylene selv men den hele Fjeldgruppe paa svensk Side, hvortil disse og Helag-Støterne høre, udmærke sig ved steile Begrændsninger. Fjeldsiderne gaae ikke efter¬ haanden over i flade Dalbunde, men styrte for det meste i raske Sæt ned fra en betydelig Høide. Sylene og Helag- Støterne kunne derfor kun paa enkelte Punkter bestiges, og Nedstigningen er endog forbunden med stor Fare. De steile Fjeldsider gjenfinder man i denne Gruppe videre mod Nord langs Elven Ena til Blaa-Hammeren, men her tage de plud- Et Strog af Rigsgrændsen. 121 selig en østlig Retning incltil Handtil i Jåmtland, hvor den hele Række ender med Snasa-Hogarne. Contrasten mellem disse golde Masser og Jåmtlands lavt beliggende grønne Sletter er i høi Grad paafaldende, og skjønt Snasa-Hogarne neppe overstige 4000', danne de dog et af de meest impo¬ nerende Partier i denne vilde Fjeldgruppe, fordi de umid- o delbart støde til Ansjøen og dennes jævne og dyrkede Om¬ givelser. Ni Maalinger af Neøiens absolute Høide give Middel¬ tallet 2323'. Disse Maalinger ere dog anstillede ved Slaat- teboden i den østligste 02: altsaa øverste Deel af Sletten, hvortil kommer, at den maaskee lidt høiere beliggende Sø Esand ifølge en Maaling, refereret til en Observation ved Trondhjemsfjorden, kun ligger 2297' o. H., saa det er rime- ligt, at de nævnte Maalinger ved Neøien, der ere beregnede efter Observationer i Christiania, i dette Tilfælde have givet et noget for stort Tal. Jeg antager derfor, at den største Deel af Sletten ved Neøien ligger noget under 2300' o. H. — I denne Neadal er endvidere at indlemme den betydelige Sø Esand, der danner en uafbrudt Fortsættelse af Dalen mod Nord indtil Blaakaa-Klep, og det er kun de mellemliggende Broksjøhøgder med deres brede Basis, som hindre os i med fuld Føie at kunne sige, at Sletten ved Nea i sin fulde Bredde naaer op til Esand, og i Forening med denne og dens jævne Omgivelser danner en Flade med halvanden Qvadratmiils Areal. Mellem Blaakaa- og Rems-Klep fort- sætter Dalen med nogen Stigning endnu meget længere mod Nord langs Dybholma-Elv, ja lige til Randen af Meråker- dalen. Men dette Strøg bør dog neppe betragtes som den egentlige Hoveddal; den vide og jævne Fordybning, hvori Nea, Esna og Esand ere beliggende, bøier egentlig mod N.Ø. fra Esand. Dalbunden repræsenteres her atter af aabne og 122 J. C. Hor bye. meget jævne Strækninger, Torvmoser og Floer, over hvilke enkelte Skjær af den underliggende Helleflint stikke deres nøgne Skikthoveder iveiret. Nær vestligt ved Rigsgrændsen overstiger man den øverste Myrflade af Passet eller rettere af den lave Forhøining, der skjelner mellem det norske og svenske Vasdrag, og som ikke stiger 100' over Esand. Ter- rænets Sænkning herfra ned mod Rigsgrændsen ved En a og videre langs denne til Jåmtland er atter ganske successiv. Elven Ena tåger i Begyndelsen af sit Løb en noget nordvestlig Retning, som om den gjennem Esand vilde føre Sylenes smeltede Snemasser til Vesterhavet istedetfor til Østersøen, hvorimod imidlertid de omtalte høiere liggende Myrstrækninger stille sig iveien. Længere mod Nord ved Nedre Enbogen gjør Ena atter ligesom et Forsøg paa at bryde sig en Bane mod Nordvest; her er det derimod faste Fjeklmasser, som tilbagevise dette Forsøg, og under sin til- bagegaaende Bevægelse her er det, at Elven danner den skarpe Bøining, som kaldes Nedre Enbogen. Den gjennem- strømmer her en stor Sandslette, jævn og skovbedækket som den ved Neøien; østenfor Jerbækvold fandt jeg Enasletten at ligge 2100' o. H. — Dette, at Vasdragenes Retning saa lidet bestemt er udtalt i selve Fjeldbygningen, at Elvene ved deres Kilder først ligesom efter langvarig Yaklen ende¬ ligen kunne bestemme sig for en vis Retning, og at det ikke sjelden er en tilfældig Anhobning af løse Bedækningsmasser, der optræder som det Bestemmende i denne Henseende, viser paa en tydelig Maade, hvorledes man maa tænke sig „Ryg- gene“ og „Vanddelerne“ i mange af vore Fjeldstrækninger, og at man ofte maa abstrahere deres væsentlige Kjende- mærker, saafremt man vil anvende dem paa vore Forholde. Jeg har altsaa forfulgt en tydeligt udpræget Dalgang langs Rigsgrændsen fra Vurrusjø (2150') til Enbogen nord- Et Strog af Rigsgrændsen. 123 ligt ved Sylene (2300 — 2400'), fra hvilket Punkt den østlige Sænkning mod Jåmtland tåger sin Begyndelse, ja endog ligetil Randen af den Dalkløft, hvori Merakerbygden ligger, og tænker man sig kun Stuedalens dybe Kløft og Røragens Sandsteensvold borte, saa har denne Dalgang fuldkommen lige saa jævne og regelmæssige Stigningsforholde, som man paa en Strækning af samme Længde nogetsteds kan finde i vore Sletbygder. Langs Rigsgrændsen mod Nord fra Glukens Qvarts- skifer falder Contaktlinien mellera den grønne Leersteen og de underliggende Skifere, og næsten paa den hele Linie op- træder Leerstenen med samme Virkning paa Terrænets Be- skaffenhed, som om den var en massiv Bjergart. Strax den er optraadt, hæver den sig pludseligt til et høiere Niveau end sit Underlag, og fremstiller saaledes bratte murformige Masser*). Den, der kommer fra Øst, møder saaledes paa Rigsgrændsen her overalt en fortsat Række af Hoie og flere- steds en ubestigelig Barriere; vel er denne ikke overalt høi, men hvad enten den nu er 10 eller 100 Alen, saa findes den dog paa ethvert Punkt, og da den omtrent falder sammen med Rigsgrændsen, eller rettere, da denne er lagt efter den naturlige Anvisning, saa kan man for denne tre Mile lange Stræknings Vedkommende sige, at her existere Grændse- fjelde, eller at Grændsen er naturlig og iøinefaldende. For- uden Fjeldkollernes Form stikker ogsaa deres golde serpen- tinagtige Udseende allerede i det Fjerne mærkeligt af mod det jævne Mosteppe nedenfor dem. — Ved Foden af disse steile og efter en nogenlunde ret Linie fortsatte Skrænter, m. *) En fransk Reisende kalder dette Strøg „la bande de plate- formes mainelonnées et tuberculeuses, qui séparent la Suede de la Norvége. 124 J. C. Horbye. a. O. paa Contakten mellem de nævnte Bjergarter samles alt det fra høiere Steder kommende Vand, og danner her Myrer, men især lange og smale Kjern, der tildeels staae i Forbindelse med hverandre; da disse nøiagtigt ere ligelø- bende med Bjergvæggene, fremkalder fleresteds det hele Ensemble uvilkaarligt Sammenligning med Fæstningsvolde og Grave. Ikke uden Indflydelse paa disse Fjeldes Physiognomie ere visse Afsondringsforholde ved den grønne Leersteen, der altid kunne være Omtale værd, skjønt i Grunden kun en underordnet Formeiendommelighed, der tilmed ikke overalt er skarpt udpræget. Bjergarten viser nemlig fleresteds stor Tilbøielighed til Afsondring i vertikal Retning og lodret mod Skiktstrøget, men i en ganske anden Maalestok, end man i Almindelighed seer, idet det her seer ud, som om der foruden Massernes Sønderdelinor ogsaa havde fundet Sted en Bortførelse af deres Material; man finder nemlig ikke alene ahnindelige Kløfter og Revner, men mægtige Ra- viner, flere Alen brede gabende Render med parallele Side- vægge, nøiagtigt lignende de tomme Rum efter Gange, hvis Gangmasse er bortført. I Almindelighed ere de allerede i et ringe Dyb fyldte med Jord og Y^egetation; men alligevel kan man paa nogle Steder, til Ex. i Kjæringfjeldene, over¬ bevise sig om, at de sætte ned til et ikke ubetydeligt Dyb, og altsaa ikke ere blot et Forvitrings-Phænomen , som kun har Sted i Fjeldets ydre Masse. At de af Elve og Bække søges som beqvemme Leier, falder af sig selv, ligesom at de med deres Fyldning af løs Jord danne Holdepunkter for Vegetationen, der paa Fjeldkollerne af denne Bjergart for¬ resten er saagodtsom ingen. Disse Raviner have især hjemme i Kjæringfjeldene, der overalt ere ligesom splittede og udstykkede i isolerede Klumper med steile Sidevægge, Et Strog af Rigsgrændsen. 125 som ikke uden Vanskelighed kunne bestiges : endvidere fin- der man dem paa Høiderne ostligt op for Kolkjøndalen samt vestligt ved Halsjøen; Elven, der kommer fra Halsjøen, løber tildeels i Bunden af rædsomt dybe og trange Svælg netop af denne Art, der med en paafaldende Regelmæssighed ere nedskaarne vertikalt. Netop her faaer man see udmær- ket skjønne Profiler af de før omtalte Graavakkeskikter, naar Elven i den tørre Aarstid tilsteder at trænge ind i dens skumle Leie. Ogsaa den paa Rigsgrændsen beliggende Skaardalsjø viser paa en meget tydelig Maade i sine Om- rids denne Eiendommelighed ved Bjergarten; paa sin vest¬ lige Strand udsender den nemlig flere smaa Fjorde eller Arme — lutter Raviner af det omtalte Slags, som fordi de ligge i Søens Niveau ere fyldte med Yand. At ogsaa Skikternes før omtalte uregelmæssige Fald og deres paafaldende Bøininger, der især findes i den grønne Skiferzones østlige Deel, kunne frembringe dybe, men buede Hvælv, og saaledes i Form af Miniaturdale i Strøgretningen kunne hjælpe til med at udstykke Fjeldmasserne, kan man fleresteds finde Exempler paa, saasom nordenfor Kolkjøn¬ dalen; men naar Cronstedt og Hisinger sætte disse Skikternes „up- och nestigande stora vågor“ i Forbindelse med Dannelsen af de nævnte Raviner ved Skaardalsporten, saa er dette feilagtigt, eftersom disse gangformige Aabninger med deres vertikale Vægge altid gjennemsætte Skikterne lodret paa Strøget. Medens de kolossale Aabninger i Thy dalens Grændse- fjelde kaldes „Skarw og „Døre,“ benævnes de oven omtalte og sammenligningsviis ubetydelige Raviner i Merakers Fjelde „Skaar“ eller, forsaavidt nogen Passage derigjennem finder Sted, „Porte“; et Par af disse ere ikke uvigtige for Com- munikationen, da de gjøre en forholdsviis letvindt Færdsel 126 J. C. Horbye. over Rigsgrændsen mulig. Den ene, „Tevelporten“, er gjen- nem Steenfjelds grønne Leerskifer skaaret lige ned paa denne Bjergarts Underlag; dog har denne Aaboing gjen- nem Fjeldet ikke Charakteren af de omtalte Raviner alene, men er maaskee for en Deel ogsaa en Erosionsdal. Skaar- dalsporten, der paa alle Karter urigtigt kaldes „Skurdals- port“ , er derimod intet Andet end et af de almindelige brede „Skaar“ gjennem Leerstenens Masser, hvoraf der som sagt findes mange paa dette Sted, saa at man, som Cron- stedt siger, „dår har tilfalle til flere sådane porte, om det behofdes“; ogsaa Cronstedt har nemlig bemærket de sær¬ egne Fjeldformer paa dette Sted, ligesom der i Vetensk. Akad. Handl. XXIII findes et temmelig idealiseret Prospekt af Porten. Ogsaa Schonning vare denne Bjergarts For¬ mer paafaldende; han beskriver dem fra et Sted i Thydalen som „smaa aflange Bjergkoller jævnsides hos hinanden, flade ovenpaa, næsten tværbratte paa Siderne, stigende og faldende omtrent som Bolger“. — Iovrigt var Skaardalsporten engang bekjendt paa Grund af, at „Stenen i gronan Dal“ der fin¬ des; denne omtales af flere ældre svenske Reisende og har som historisk Monument betragtet endog været Gjenstand for en akademisk Disputats. Stenen er nu intet Andet end et Brudstykke af en almindelig Helle, hvis oprindelige Præg maaskee kan være udslettet ved den Mængde Navne og Aars- tal, som i nyere Tid ere indgravede i den. Skjønt Ingen i Egnen nu længer ved at knytte selv det dunkleste Sagn til Stedet, har det imidlertid nu engang faaet et Slags Berornt- hed og er endnu i Alles Mund, saa det derfor vel ikke er umuligt, som man har antaget, at denne afsides liggende Kløft engang var Samlingsplads for en forfulgt Religions Be- kjendere, og at Stenen er en Levning af deres Alter. Et Strog af Rigsgrændsen. 127 Af Glommens Kilder har jeg forhen nævnt den syd¬ ligste, Fjeldbolagen , der ifølge Hisinger ligger omtrent 3000' over Havet. Glommens andet Tilløb gjennem Rida- lens Vasdrag har sit Udspring af de saakaldte „Øvlinger“ i Thydalen, af hvilke den største, Busjøen, ligger omtrent paa Birkens Væxtgrændse; en Maaling gav 2665 Fod. Vigelaa, der i 2900 Fods Hoide løber ud afVigelsjø i Skarsfj eldene, er i Forhold til de andre ubetydelig. Glommens fjerde Kilde ligger betydeligt høiere; nordøstligt op fra Vigelsjø i det Indre af Skarsfjeldene og lige under en af deres høieste Toppe ligger i næsten 4000 Fods Høide en perennerende dyb Snefond, der selv midtsommers har en Udstrækning af mere end 500 Skridt. Denne udsender om Sommeren paa sin hele Længde Strømme af Vand, der strax nedenfor samles i et Basin og danner en betydelig Sø. Denne, der ligger 3700 Fod over Havet, er ikke alene den allerøverste af Glommens Kilder, men da den idetmindste om Sommeren udsender en mangedobbelt saa stor Vandmasse som nogen af de øvrige, er den desuden at ansee som Glommens væ- sentligste og stadigste Tilløb; den ligger nær Knipdøren og Gardak-Jaure, Skardørsanens Kilde. Forsaavidt jeg forstod Lappernes Mening ret, var det denne Glommens Kilde, som de tillagde Navnet Vigelsnipkjøn (Vigelknipkjøn); de fleste Stuedøler derimod vidste ikke engang at den er til. Da nemlig disse Egne af Skarsfjeldene ligge fjernt fra Dalen, øve dennes Beboere her ingen Bedrift, og man savner der¬ for her ofte de nødvendige Stedsnavne; det er ogsaa af denne Grund, at mine Betegnelser af de enkelte Lokaliteter, navnligen af Fjeldtoppene, hvorom jeg har havt Noget at bemærke, ofte har maattet blive vidtløftig og tungvindt. — Elven, som løber ud fra Vigelknipkjøn, og som jeg har* kaldt Øvre Hydda, danner paa Rigsgrændsen ved Hafthor-Støt 128 J. C. Horbye. Hydsjøen. Dette Basin har to naturlige Udgange, en øst- ligt og en vestligt om Stoten. Hydda Fdv har nu sit Ud- løb paa den vestlige Side, altsaa til Soen Hyllingen og Øvre Glommen; men det er muligt, at en Deel af Hydsjøens Vandmasse under en pludselig Snesmeltning i Skarsfjeldene maa tage Veien gjennem den dybe Kløft mellem Hafthor- Støt og Ljusne-Vola og saaledes maa gaae til Ljusna i Sverige. Hydsjøen ligger henved 2900 Fod over Havet. I Øst for Ljusne-Vola*) tager Neadalen sin Begyndelse. ITagtet dens øverste Deel ligger mere end 3000 Fod over Havet, tager den sig dog fleresteds ud som en stor Lav- landsslette i Forhold til de begrændsende Fjelde, da større Partier paa begge Sider af Elven dannes af jævnt Terræn. I videste Betydning maaler Dalen en god Miil i Bredde melllem Skars- og Helagsfj eldenes steile Masser. Men da Dalens østlige Begrændsning ikke er ganske parallel med *) Fjeldets svenske Navn er Ljusne-Støt, fordi det fra svensk Side betragtet har en langt skarpere og steilere Form end fra norsk. Det er nemlig vist, at begge Udtrvk, Vol og Støt, ikke kunne bruges iflæng, men betegne hver sin forskjellige Fjeldform (Nyt Magaz. for Naturv. VIII 418). Den Mening, at Udtrykket „Vol“ intet Hensyn har til Fjeldformen, men oprindeligt er eenstydigt med „ Varde44 og brugtes om de Høider, hvor man i Ufredstid posterede Speidere, synes kun lidet rimelig og pas¬ ser tildeels ikke med saadanne Punkters Beliggenhed. Saa¬ ledes har man til Ex. østligt ved Fæmun en heel Deel større og mindre „Voler, “ og flere end paa noget andet Sted; men at man i den fjerne Oldtid, fra hvilken Udtrykket vei maa skrive sig, nogensinde ventede fiendtlig Indrykning over Fæmun, er vel neppe antageligt, og end mindre, at man udstillede Spei¬ dere paa alle disse Voler et halvt Snees Mile fra nærmeste Bygd og i et Terræn, hvor Skov og Ur nødvendigen maatte skjule enhver Bevægelse for Speidernes Blik. Et Strog* af Rigsgrændsen. 129 den vestlige, aftager dens Bredde mod Kord, eftersom Jen nærmer sig Rigsgrændsen ved Neadoren , og her paa Gra- nitens og Helleflintens Gebeet er Dalbundens Bredde nbe- tydelig. Men neppe er Nea i stridt Lob faret hen over disse Bjergarters Omraade, førend den ved Neøien træder ud paa den store aabne Slette, som jeg tidligere har om¬ talt. — Nesjøen, hvoraf Nea udspringer, ligger ved Siden af og i Niveau med Mitåsjøen; dette Punkt, hvorfra to større og til modsatte Sider flydende Strømme have deres Udspring, ligger ifølge et Par til forskjellige Tider udforte Maalinger omtrent 3050 Fod over Havfladen. Nea er allerede her inde mellem Høifjeldene en meget betydelig Elv; selv de mindre Elve, der støde til den, ere større end Elvene tilhøifjelds hos os ialmindelighed ere. De vigtigste af disse ere Biskop- og Skardørsaaen fra Vest, og Ekornaaen fra Øst. Denne sidste skal komme fra Skræddersjøen og ikke, som man efter Nav¬ net kunde troe, fra Ekorndøren; i denne dybe og trange Port gjennem Sylene ligger vel foruden en liden Sø en be¬ tydelig Mængde Sne hele Sommeren over; men paa denne Tid af Aaret idetmindste flyder intet Vand herfra mod Vest. Derimod maa Elven Ena sandsynligviis have sin vigtigste Kilde i Ekorndøren, omtrent 3600 Fod o. H. — Da Vasdragenes Stigningsforholde kunne afgive et vig- tigt Moment til at bedømme Bygningen af et Landparti, antages følgende Angivelse af Neas og Glommens Belig- genhed paa nogle Punkter af deres Løb her ikke at være ganske paa urette Sted. — Fra Nesjøen til Biskopstuen har Nea et Fald af omtrent 300', og fra dette Punkt til Sletten ved Neøien omtr. 450', altsaa 750' paa den hele Strækning, hvori ogsaa den en Miil lange Neaslette, hvor Elven saa- godtsom intet Fald har, gjerne kan medtages. Regnes den korteste Afstand mellem Nesjøen og den fjerneste Deel af 9 130 J. C. Hor bye. Neasletten for 3 Mile, kommer der altsaa 250 Fods Fald paa een Miil. Dog er herved at mærke, at det kuri er paa et Par Steder, i det Hele omtr. en Miil, at Elven har saa stort Fald; ligesom dens Fald paa Neasletten maa være høist ubetydeligt, saaledes fandt jeg ogsaa ved den øvre Deel af Nea kun 32 Fods Fald paa en Strækning af over en Miil, nemlig mellem Helag- og Biskopstuen, to Bygninger, der ere opførte forat de Reisende under Snestorme ikke skulle omkomme paa den øde Strækning mellem Grændsebygderne. — Den Deel af Glommen, der fra Øvlingerne gaaer gjen- nem Ridalen, har som forhen bemærket et ubetydeligt Fald paa sin 2 Mile lange Vei til Aursuen. Ogsaa mellem Aur- suen og Hyddas Kilde, Vigelknipkjøn, er den korteste Af- stand 2 Mile; men medens Ridalens Vasdrag paa sin Vei kun har mellem 400 og 500 Fods Fald, falder Hydda paa samme Veilængde 1500 Fod, hvilket for Ridalen giver noget over 200', for Hydda 700' paa Milen. Glommens tredie Arm, Børja, gjennemløber fra Fjeldbolagen til Aursuen en god Miil og falder paa denne Strækning 800 Fod. I disse Høifjeldspartier, hvor Glommens Kilder befinde sig, have altsaa Dalførene, forsaavidt de ligge paa Skiferens Terræn, kun en ringe Stigning, som Forholdet almindeligt er tilhøi- fjelds, og det er kun de i Granit eller Helleflint udgravede Dale, som herfra gjøre Undtagelse. Jeg skal nu anføre i norske Fod de Høider, som jeg har erholdt ved Barometermaalinger af endeel Punkter i Skars fj eldenes Feldt og Meråker. — Med Hensyn til Paa- lideligheden af disse Høidebestemmelser kan det vistnok vække nogen Tvivl, at de corresponderende Barometer-Ob- servationer ere udførte saa fjernt som i Christiania. Imid- Et Strog af Rigsgrændsen. 131 lertid har jeg dog ogsaa havt Anledning til for en Deel at kunne benytte Observationer fra Trondhjemsfjorden, udførte af min Medreisende, M. Rasch, som i Lobet af tre Dage observerede ved Stordalshalsen, medens jeg til samme Tid udførte Maalinger af nogle vigtige Punkter paa Rigsgrænd- sen mellem Søerne Esand og Fjærgen. De hertil anvendte Instrumenter bleve omhyggeligt sammenlignede. Da disse Maalinger, udførte kun faa Mile fra den corresponderende Station, maae give meget paalidelige Resultater, saa håves i dem tillige et Middel til at controllere alle de andre Maa¬ linger. Jeg har derfor beregnet dem efter den samtidige Barometerstand saavel ved Christiania som ved Størdals- halsen og i Tidsorden anført Resultaterne i følgende Tabel. bb 3 a> rO C~ m 3 bn 3 0J *33 CO to 3 < CD 03 3 O a Beregn Barome den Christi- ania- fj ord. et efter terstan- ved Trond- hjems- fjord. For- skjel. i Midtsund-Stotjåen østlige, i Meråker 2751 2715 36 1 Kj æring f j eld, i Syd for Halsjø . . . 3455 3418 37 I Skaardalssjo, Rigsgr. i Meråker. . 2281 | 2200 81 \ Teveldal, Gaard i Meråker ..... 1500 1405 95 iGluksdal , Gaard i Meråker . 1782 1629 153 i Do. Do. Do . 1787 1623 164 \ Birkegrændsen, nordvestl. paaGluken 2618 2451 167 I Bergstuen paa Gluken . 3348 3177 171 f Gluken, Fjeld paa Rigsgr. i Meråker 3666 3520 146 | Jerbæ kvold, Sæter i Sver.,SØ.f.Gluken 2333 2232 101 / Enaslelten, østl. nedenfor Jerbækvold 2213 2105 108 j Bust-V ola, den vestl., paa Rigsgr. . 2852 2732 120 \ Esand, Sø vestligt for Sylene . . . 2356 2297 59 132 J. C. Horbye. Det sees heraf, at en Afstand af 3J Breddegrad mel- lem begge Stationer kan i ugunstigt Tilfælde, saaledes som paa den anden Dag, bevirke en Feil af 171 Fod i Maalin- gernes Resultat, en Størrelse, som dog efter al Sandsynlighed udtrykker Maximum, hvortil Feilen kun under de alleruhel- digste Omstændigheder kan naae op. Det maa ogsaa be- mærkes, at disse Sammenligninger gjælde Punkter, der paa den hele Linie, som jeg har maalt langs Rigsgrændsen, ligge allerlængst fra Christiania, og at Feilen for de Strækningers Vedkommende, der ligge længere mod Syd, ikke kan blive saa stor; desuden maae de til forskjellige Tider gjentagne Maalinger af enkelte Steder betydeligen formindske den mulige Feil for disses Vedkommende. Følgende Maalinger ere beregnede alene efter Barome- terstanden ved Christiania Observatorium. Ljusne-Stdt (den østligste), Øst for Rigsgrændsen . . 5136 Hafthor-Stdt paa Rigsgrændsen i Røros . 3656 Hydsjo paa Rigsgrændsen, 2890. 2851. 2910 . 2884 Vigelsjo ved Ska rsfj eldene, 2893. 2895. 2915. 2901. . 2901 Vigelsnipkjdn , Glommens øverste Kilde i Skarsfjeldene 3700 Skars fjel - ( GrønsteenstopvedVigelsnipkjøn,4818.4828. 4823 denes hoi- < Granittop nordenfor sidstnævnte .... 4851 este Toppe. { Nordre Skarsfjeld paa Rigsgr. 4586. 4558. . 4572 Ostre Skar dor , Pas i Skarsfjeldene i Thydal .... 3964 Store Skar dor, Pas paa Rigsgr. sammest., 3432. 35 1 9. 3540. 3497 Graasia, Fjeld ved Stuedal . 3301 Langen, Sø i Thydal . 2398 Stuesjo i Thydal, ifølge atten Maalinger . 1963 Busjo i Thydal . 2665 ThyaElv ved Lauvøien, 1565. 1735. 1697. 1757. 1718. 1711. 1623. 1671 . 1685 Nesjo , Neas Kilde i Sverige, 3081. 3033 . 3057 Et Strog af Rigsgrændsen. 133 Nea Elv ved Helag-Støt, 2769. 2778. 2774. 2747. 2859. . 2785 Nea Elv ved Biskopstuen, 2686. 2804. 2~71. . . . 2754 Nea Elv ved Neøien ifølge ni Maalinger ..... 2323 Helag-Stdt i Sverige . 5423 Ekorndor , Pas ved Sylene, 3608. 3641 . 3624 Oifjeld i Thydal, vestligt ved Esand . 4129 Blaakaa-Klep , nordligt ved Esand . 2896 Lille Hammer-Klep , i Nord for sidstnævnte . . . .3164 Jelsaa Grube i Meråker . 2911 Lillefjeld Grube i Meråker . 2610 Jelsaa Hytte i Meråker, 1690. 1656 . 1673 Skaardalsvold , Nybygge vestligt ved Rigsgr. 1384. 1439. 1411 Skaardalssjo, paa Rigsgr. Meråker . 2236 Steenfjeld, vestligt ved Rigsgr. Meråker . 2903 Sandkjon , østligt under Steenfjeld . 1913 Visjo i Sverige, østl. for Skaardalssjø . 1893 Halsjo paa Rigsgr. i Meråker . 1946 Skar stuen, Station ved Jåmtlands veien, 1920. 1780 . 1850 Birkegrændsen ved Søen Glan i Sverige . 3000 Do. i Øst for Hafthor-Støt, 2890. 2828. 2718 . 2812 Do. raellem Hyllingen og Vigelsjo i Røros 2893 Do. ved Ljungdal i Sverige . 2863 Do. ved Ljungris Lapkojer i Sverige . . 2818 Do. paa Graasia i Stuedal, 2554. 2553. . . 2554 Do. i Kolkiøndal i Meråker . 1998 Som det af foranstaaende Tal kan sees, stiger Birken paa Skarsfjeldenes sydlige Side og i Læ af disse endnu temmelig høit; ved Hydsjøen, som ifølge flere Maalinger maa antages at ligge temmelig nær 2880' over Havet, voxer Birken endnu et godt Stykke høiere opad Hafthor-Støtens 134 J. C. Hor bye. Fod, saa jeg ikke tvivler paa, at dette Træ i disse Egne kan naae over 2900' o. H. Men heri indtræder en pludselig Forandring med de mod Nord flydende Vande i Stuedalen. Paa en halvanden Miils Vei tinder man Grændsen for Bir- kens Udbredelse pludseligen sunken mellem tre og fire Hun¬ drede Fod; i Stuedal fandt jeg nemlig Birkegrændsen paa Graasia til to forskjellige Tider at ligge omtrent 2550' o. H., og selv i Læ af Sylene voxer dette Træ ikke høiere end 2600'; ved Helag-Støterne findes Birken slet ikke i 2700 Fods Høide. Ifølge umiddelbare Maalinger af denne Grændse selv saavelsom af andre Punkter i dens Nærhed maa jeg derfor antage, at paa Rigsgrændsen ved den 63de Bredde¬ grad trives Birken ikke høiere end 2600' o. H. — Tre Mile længere mod Nord, paa Glukens Nordvestside, naaer denne Grændse end ikke 2500'; en Maaling her, der gav 2451', maa ansees aldeles paalidelig som beregnet efter Barometer- standen ved den nærliggende Trondbjemsfjord. I Kolkjøn- dalen, et Par Mile nordligere, gav en Maaling af denne Grændse omtrent 2000 Fod, og i Skjækerfj eldene ved 64de Breddegrad fandt Hr. Schult Birkens Grændse ved 2109 F. o. H. Maalingerne vise altsaa med Bestemthed en pludselig Synken af Birkens Væxtgrændse; medens ingen mærkelig Forskjel er at spore i Beliggenheden af Birkens Bælte paa Strækningen fra Hydsjøen mod Syd til Egnene om Fæmun, er det aldeles utvivlsomt, at dette Bælte fem Mile nordenfor Hydsjøen gjenfindes i et mindst 400 Fod lavere Niveau end ved og søndenfor denne Sø. Det sees let, at denne Synken af Væxtgrændsen ikke kan finde Sted i samme Forhold videre mod Nord; den maa være lokal og betinget af særegne For¬ holde. Forsaavidt som det fornemmeligen er Nordenveiret, der er Plantelivet ugunstigt, har Phænomenet for en Deel Et Strog af Rigsgrændsen. 135 sin Forklaring deri, at Strækningerne sondenfor Skarsfj el¬ dene og Fjeldene om Gula have Ly i disse, i Ljusne-Stø- terne og Helagsfjeldene, samt at en almindelig Hældning mod Syd her tåger sin Begyndelse, medens derimod hver¬ ken Egnene om Stuedalen eller om Gluken have et lignende Bolværk mod den ublide Gjæst. At desuden det nordlige Veirlig her er langt hyppigere og af længere Varighed end i Egnene strax sondenfor, er en bekjendt Sag. — I Egne som disse stiger naturligviis Birkens Værdi i samme Forhold, som Afstanden fra Naaleskoven tiltager, og Birken burde derfor her indtræde i Naaleskovens Rettigheder med Hensyn til den Beskyttelse, som man nu omsider fin- der bør blive denne tildeel. At især Lapperne ikke forstaae i egen Interesse at skaane dette for deres hele Oekonomie saa uundværlige Træ, derom vidne tilstrækkeligt de mange aabne og ryddede Pladse i Birkelierne, hvor de have havt Standqvarteer under deres Vandringer. Vistnok behøve de en overordentlig Mængde Træer især til Indhegninger, idet- mindste saalænge de uhindrede kunne folge deres nedarvede Fremgangsmaade ved disses Opførelse; men at lade Stam- merne blive gjenstaaende berøvede deres Grene, eller at fælde dem en Favn (Sneens Dybde) fra Roden — Alt efter Beqvemmelighed og Lune — er en saa hensynsløs Medfart med Skoven, som neppe nogen Anden kunde tillade sig end dette Folk, der, skjønt det i Virkeligheden udøver Brugsret næsten til Alt, dog i juridisk Forstand Intet eier, og derfor heller ikke vil kjende til en Eiers almindelige Forsynlighed for Fremtiden. Granen, som sondenfor ikke findes paa mange Miles Strækning, optræder atter i Stuedalen. Ved Stuesjøens nordlige Ende danner den meget frodig Ungskov, ved den sydlige derimod findes kun enkelte Exemplarer deraf. Søen 136 J. C. Hor bye. ligger mere end 1950 Fod over Havet, og Grændsen for Granens Trivsel ved Rigsgrændsen paa den 63de Breddegrad kan derfor ikke ligge høiere end 2100 F. o. H. Længere ned i Thydalen fandt jeg den endog noget lavere. — Efter mangfoldige Aars Hyttedrift har Thydalen dog endnu Skove af denne Art; paa de Merakers Værk tilhørende Stræk- ninger i Tevlas Dal — det næst nordligere Sted, hvor man finder Granen — er Skoven endog bedre, end man for Ti¬ den i Almindelighed seer den. Tryliffeil i D. C. Danielssen’s Beretning om en zoologisk Reise, foretagen Sommeren 1857. Side 6 3 L. f. 0. staaer: inderste I. underste - 13 - f. 0. - eg 1. og - 14 - f. n. - inderste 1. underste - 18 1 - f. 0. - Bock 1. Beck - V 6 - f. n. - Montay. 1. Montag. - 2 - f. n. - Monlacula 1. Montacuta - 19 2 - f. 0. - Tustonia 1. Turtonia - 20 4 - f. 0. - tenius 1. tennis - V 5 - f. 0. - delphinodota 1. delphinodonta - 21 3 - f. n. - Guselin 1. Gmelin - 24 2 - f. 0. - Branchiopoda 1. Brachiopoda - 27 2 - f. n. - kornagtigt I. hornagtigt - 29 2 - f. n. - Mani. 1. Lam. - 30 6 - f. n. - Saechi 1. Sacchi - 31 10 - f. n. - hvid 1. vid - V 7 - f. n. - 1'" og næsten 1'" bred 1. \,u lang o. - 5? 6 - f. n. - helicoidns 1. helicoides - 32 8 - f. n. - latens 1. latens - 34 7 - f. n. - (Mangitia) 1. (Mangilia) - 35 9 - f. 0. - Entonium 1. Tritonium - 37 3 - f. 0. - (Bullæ qvadrataa) 1. (Bulla qvadrata) - 41 12 - f. o. - Chirodata 1. Chirodota - V 12 - f. n. - percatoruin I. piscatorum - 42 9 - f. n. - Chenodiscus 1. Ctenodiscus - 8 - f. n. - Ch. 1. Ct. - 46 5 - f. 0. - phosphorerede 1. phosphoriserede - 55 14 - f. 0. - Octocirrata 1. S. Oetocirrata * ir - . ' . - . • 1" - v. \ \ Nyt Magazin Naturvidenskaberne. Ilte Binds 2 det Hefte. Om Tellemarkens Geologie af Tellef DahIL (Med 4 Profiltavler og 1 Kart). f1(jneis, Glimmerskifer, Leerskifer og Hornblendeskiferw ere de Bjerg.arter, som af Geologerne forhen ubetinget vare an- sete som de ældste. De danne saaledes den Urformation, der skulde have saa stor Udbredelse i Norden. Keilhau kaldte disse Bjergarter „de skandinaviske Formationers før¬ ste Svite.“ Yngre end denne ansaaes „den anden Svite,u der skulde være en selvstændig Formation mellem Ur- og Overgangsformationen. Den indbefattede: „en eiendomme¬ lig Graavakke, mægtige Nedlag af drøi Qvarts, samt Horn- steen og Hornsteenporphyr, forskjellige krystalinske Kon- 138 Tellet Bahll. cretioner især af Feldspath og Hornblende,“*) — fornem- lig ud bredte i Tellemarken. Efter denne Grupperingsmaade er det med Gæa nor- vegica følgende geologiske Kart anlagt. Rundt omkring indesluttet af Graat, — den første Svite — , finder man et med Grønt anlagt Parti, — den anden Svite — , der be- dækker det store District fra Næs i Hallingdal til det Syd¬ ligste af Skafse, og fra Hitterdalsvand til Mjøsvand. Om Oprindelsen af nogle af denne anden Svites Bjerg- arter kunne Meningarne endnu være deelte, fordi de uvei- somme Districter, hvori de forekomme, lægge store Hin¬ dringer iveien for tilstrækkelig nøiagtige Undersøgelser; at en Mængde af dens Dannelser imidlertid ere virkelige Ski¬ fere af sedimentær Oprindelse, fremgaar tydeligt allerede af de ældre Beskrivelser. Pladsen i den geologiske Rækkc er derimod ikke den angivne. Silurformationen er det eneste sikre Udgangspunct, vi hos os have for geologiske Aldersbestemmelser, fordi den indeslutter alle bidtil fundne Forsteninger, hvorved den har kunnet blivet paralleliseret med andre Landes. At udforske de udbredte qvartsrige Formationers Al¬ dersforhold til denne, er saaiedes den første og vigtigste Opgave, der foreligger for geologiske Undersøgelser i Tel¬ lemarken. Ved Ravaldsøen og i Gjerpendalen, samt videre mod Syd ved Skien, Porsgrund og Brevig have vi allerede før bestemte siluriske Lag. Fra disse maatte saaiedes Un- dersøgelserne udgaae; men det var, paa Forhaand at dømme, ingen let Sag at tænke sig en brugelig Combination istand- bragt. Urformationens Graat adskilte nemlig paa Gæas *) ,Oni de skandinaviske Formationer anden Svite “ af M. Keil- hau. Magazin for Naturvidenskaberne Iste Bind 1823. Om Tellemarkens Geologie. 139 Kart besfge Formationer fra hinanden. Heldigviis er imid- lertid dette ikke ganske overeensstemmende med Naturen: — Som man af medfølgende Oversigtskart vil see, staae de tellemarkske Skifere umiddelbart i Forbindelse med Sy- eniten paa Østsiden af Sauerelven og Hitterdalsvand. Her¬ ved faaer man allerede en Grændse for Alderen opad; Sy- eniten hviler nemlig paa Skiferne, der saaledes blive ældre end denne. Skiferne staae derimod i directe Berørelse med de siluriske Lag. Da det imidlertid viser sis:, at det Be- greb, man har knyttet til Urformationen (Gæas Graa) gan¬ ske raaa oploses, idet „Gneisen,“ der i det mindste i de her omhandlede Egne er Gneisgranit og Granit, som en aabenbart eruptiv Bjergart maa blive at udsondre fra de sedimentære Formationers Række, medens „Glimmerskiferen, Leerskiferen og HornblendeskifereiP maae blive at grup¬ pere sammen med den saakaldte anden Svites Bjergarter; faae vi i Gneis-Graniten et nyt Led, ved Hjælp af hvilket Forholdet inellem Silurformationen og hine Skifere kan be¬ stemmes. Granitgneisen den Basis, hvorpaa de siluriske Skifere hvile, indeslutter Brudstykker af de tellemarkske Skifere og staar saaledes i Alder mellem disse to Skifer- formationer. Den indtager den Plads, hvori den anden Svite var opført, og den anden Svite bliver selv den ældste hidtil iagttagne Formation. — Hvorvidt der endnu skulde existere nogen virkelig Urgneis, maa ansees tvivlsomt, men maa indtil Videre henstaae uafgjort. Det 'Følgende og de ved¬ lagte Profiler godtgjøre det Anførte. For Oversigtens Skyld meddeles her den fuldstændige Aldersrække: 1. Syenit med den sig dertil sluttende Granit, Rhom- beporphyr og Augitporphyr. 2. Den devoniske Formation. 140 Tellef Dahll. 3. Silurformationen. 4. Gneisgranit og Granit. 5. De i Tellemarken udbredte Skiferformationer. Districtet omkring Nordsjø og Iiitterdalsvand egner sig fortrinligt til Studiet af Forholdet mellem de forskjellige Formationer. Paa mindre Flade end 2 Qvadratmile ere alle Led i Rækken repræsenterede : i Narrefjeld er Syenit. i Gjerpendalen de siluriske og devoniske Formationer, i Maskatfjeld Gneisgranit og endelig i Skardaafjeld de æklste Skifere. » Syenit. Dens Udstrækning udenfor Kartets Omraade er omtrent¬ lig bestemt ved de ældre Karter; ligesaa er dens Forhold til de siluriske og devoniske Lag i Gjerpendalen godtgjort ved før udgivne Profiler. Vi skulle her blot omhandle dens Forhold langs Grændsen mellem Mofj eld og Ravaldsjø. Den bestaar i og omkring Narrefjeld af en temmelig jævn Blan- ning af rød eller graa Orthoklas og Hornblende i Korn af midlere Størrelse. Qvarts bemærkes undertiden i ganske smaae Korn. Langs Grændsen danner den en Række af tildeels over 2000 Fod hoie Fjelde. Naar man først har gjort sig bekjendt med Grændsens Beliggenhed paa et Sted, kan man ved at bestige et høit Punct i Nærheden, f. Ex. Skardaafjeld, lettelig med Øiet forfølge Grændsen saa- langt Synskredsen naaer. Man vil saaledes lige mod Øst see Narrefjeld, mod Sydøst Bjørndalsfjeld og Mofjeldene og mod Nordvest Holtefjeld, Eiangsfjeld og endelig Skrims- fjeldene, alle steilt hæ vende sig mere end 1000 Fod over deres Basis og tilsammen dannende en mod Vest i en stor Bue fremspringende Vold. Indenfor denne Kreds afBjerge danner Overfladen en nogenlunde jevn, kun lidet bedækket Om Tellemarkens Geologie. 141 Fjeldmark. hvori der hist og her viser sig smaae skovbe- voxede Fordybninger. Forfølger man Grændselinien langs Foden af Bjergene, seer man den nordligst i Gjerpendalen først skyde skraat hen over Augitporphyr, dernæst over de devoniske og si- luriske Lag. og saa over Gneisgranit og de tellemarkiske Skifere. Mod Nordvest gj en tåger det Samme sig: den lø- ber fra Skiferne igjen over Gneisgranit og saa over den siluriske Formation ved Ravaldsøen. — Paa de siluriske Lag har den udøvet de bekjendte metamorphiske Yirkninger: de kalkholdige Leerskifere ere haardnede, — Kalkstenen er forandret til Marmor, — de renere Leerskifere ere blevne glimmerholdige, — og ved de smaae Yande „Blesene“ finde vi en Mængde grønne Granatkrystaller af indt.il een Linies Diameter udvildede i Alunskiferen, endelig er paa samme Sted den Sandsteen eller mørkfarvede, urene Qvartsit* som udgjør Silurformationens første Lag, forandret til en mel- kehvid, drøi Qvarts, hvori man i Druserum seer tydelige Qvartskrystallcr *) Disse Yirkninger aftage med Afstanden fra Grændsen, saa at man igjen finder milde Skifere og tætte forsteningsførende Kalkstene ved kun at forfølge de samme Lag i kortere Strækning. Anderledes er Forholdet mellem Syeniten og de tellemarske Skifere; de ere ligesaa inetamorphoserede milevidt fra Grændsen som lige ved samme. Før Syenitens Frembrud have de saaledes antaget den Kry- *) Et Sidestykke til dette kunde for nogle Aar siden iagttages ved Udblæsningen af Marsovncn paa Fossum Jernværk. Den af fiinpukket, reen Qvarts og bornholmsk Leer dannede Stel- lemasse var bleven til en porøs Sandsteen, hvori men ved Loupen kunde iagttage smaae Qvartskrystaller ,, cfr. Uebersicht der pyrogeneten kunstlichen Mineralien v. Dr. A. Gurlt. Frei- berg 1 85 7. T elle f Dahll. 142 stalinitet og de andre Forandringer, hvorfor de vare mod- tagelige. I Lagenes af Gneisgraniten ganske afhængige Stilling er der ligesaa lidt foregaaet nogen Forstyrrelse, som kan hidrøre fra Syeniten. Det bør ogsaa her bemærkes, at Gneisgraniten ved Berørelsen med Syeniten heller ikke har undergaaet nogen mærkelig Forandring. Hosføiede 2de Gjenneinsnit vise Forholdet i Sydvest og i Nordvest under Narrefjeld: S. Syenit, — Q. Qvartsit og qvartsrige Skifere, — Gn Gneisgranit. Fig. 1. Gjennnemsnit fru A' F til SO over Blaafjeld, Narrefjeld oq Farvolden. Det første Profil gjælder for hele Grændsen fra Dals- vandet og nordover ligetil Gneisgraniten søndenfor Lavald¬ sjø. Medens der naturligviis paa hele Strækningen er en Om Tellemarkens Geologie. i -18 eneste sammenhængende, eensartet og paa een Gang frem¬ bragt Syenitmasse, er det imidlertid yngre og yngre Ski- ferlag, hvormed denne kommer i Berørelse, eftersom man flytter Profilet mod Nord. Det Anførte taler for, at Syeniten ligger som en, i det Store betragtet, pladeformig Masse over samtlige Bjergarter, hvormed den er i Berørelse. Grændserne ere imidlertid ikke blottede paa saa lange Strækninger, at dette kan frem- gaae af directe Observation. Ved en foregaaende Anled¬ ning*) have vi dog meddeelt et Gjennemsnit fra Erse i Ojer- pen , hvoraf man kan overbevise sig om, at den der ligger over Silurformationen. I disse Egne er Syeniten det sidste store Udbrud, som har fundet Sted, den er Slutstenen i den hele Bygning; den har først fyldt den store siluriske Skaal, hvis udgaaende Kanter vi finde i Gjerpendalen og ved Bavaldsjøen, og dernæst mellem disse Puncter som en bred Strøm af over 1900 Fods Mægtighed skudt sig frem over Gneisgraniten og henover de ældste Skifere. Gneisgranit og Granit. Undersoger man Districtet omkring Nordsjø og Fort- sættelsen af dennes Dalføre mod Nord gjennem Bøherred til et Stykke opad Sillejordsvand, eller man reiser fra Holden Jernværk gjennem Lundeherred og Flaabvgd og videre over Flaavand samt Hviteseidvand til henimod Apalstø i Hvites- eid, seer man overalt kun Gneisgranit med en temmelig tydelig ndpræget Parallelstructur ; ligesaa omkring de nord¬ ligste Partier af Fyrrisvand og Nisservand, i en Strækning langs de paa Kartet optrukne Grændser fra V eum Kirke *) Die Geologie (les sudliclien Norwegens 1 85 7. 144 Tellef Dahll. over Vraavand og Sundekilen i Hviteseid til Sillejordsvand, — videre langs Grændsen mod Vest fra Fyrrisdal til Øiset- vandet, omkring Bordsjøvand, — vestligst i Skafse og i Rau- tefjeld, — vestligst i Mo. — I enkelte Strøg er dog Parallel- structuren mindre tydelig paa Grund af Mangel paa Glim¬ mer, saa Bjergarten faaer et mere granitisk Udseende, uden at man dog kan betegne den som Granit. Saaledes i et Parti omkring Rollefstadfjeld og Roanfjeld, østligst i Fyr¬ risdal, og i Botnedalen, samt ved Foden af Rautefjeld. Det isolerede Parti i Syd for Bandagslid og den fremspringende Tunge ved Skredsvand og Aandals Kobberværk bestaar af Gneisgranit med tydelig Parallelstructur. Endelig optræder Gneisgranit i Districtet ved Ravaldsjø. I Regelen er Parallelstructuren tydeligst ganske i Nær¬ heden af Grændserne med Skiferen, og som aldeles constant Regel kan anføres, at den er parallel med disse Grænclser. I større Afstande fra Grændserne er Retningen mere varia¬ bel; men den danner dog, saavidt bemærket, sjelden meget store Afvigelser. Gneisgraniten er ofte ved paralelle Sletter afdeclt i Bænke eller pladeformige Masser. Sletterne ligge i Regelen som Foliationen. Ligesom denne ere ogsaa de tydeligst fremtræ- dende ganske i Nærheden af Grændsen mod Skiferne; naar man fjerner sig derfra, er ogsaa disse mindre tydelige, og mindre hyppige. I Maskatfjeld (Tv. IV) og ved Foden af Lidfjeld (Profilet Tv. 1) kan dette meget tydeligt iagttages. Som anført, have vi paa intet Sted fundet mindre ty¬ delig Foliation i Nærheden af Skifergrændserne: derimod mangle ofte de parallele Sletter lige ved samme. Saaledes seer man i Styrtningen af Beigelandsheien , øverst i Kleiv- grænd i Fyrrisdal, Grændsen mod Skiferne, der indtage Fjeldets øverste Halvdeel, ganske skarpt fremtrædende som 145 Om Tellemarkens Geolog ie en ved lidt ansamlet. Jordsinon tydelig betegnet bølgefor- mig Linie, og under samme Gneisgraniten som en fuldkom- men udeelt Masse. Gneisgranitens Foliation, i Forbindelse med de paral¬ lelle Sletter, har været den væsentligste Aarsag til, at den saalænge har været anseet som „Gneisu, som en laget Bjerg- art, udgjørende det væsentligste Led af en stor sedimentær Urformation, hvortil ogsaa har bidraget, at dens noie Sam- menhæng med Granit ikke har været skjænket den fornødne Opmærksomhed. Vi skulle nu kaste et Blik paa de sydligste Partier af Kartet. Profilerne paa Tv. 11 og ill ere tagne gjennem Fyr- risdal og Nissedal efter de paa Kartet optrukne puncterede Linier. Det sidstnævnte viser, som allerede bcmærket, Gneis- granit fra Hviteseid Kirke ligctil Nordbø i Nissedal. Fra Lønnemoen og sydover er dog Foliationen meget ustø, saa at enkelte mindre Partier maa anseees som Granit. Langs Landeveien ved Joden af Bliksijeld er et større ganske ty- deligt Granitparti. Søndenfor Skiferdistrictet omkring Nis- sedals Kirke fra Gaarden Næs og saa langt Profilet ga a r, håves derimod en ganske tydelig Granit, hvori kun i en ganske kort Strækning , langs Veien søndenfor Thveitsund, en ujævn Foliation er bemærket. Udenfor Profilet og Kar¬ tets Grændser mod Syd optræder Granit gjennem hele Aam- lid Præstegjæld; men tydelig Gneisgranit begynder igjen ved den nordre Ende af Nelungvandet. Videre mod Syd træffer man større og mindre Partier af lagdeelte Bjergar- ter, saaat vi kunne sige, at Forholdet mod disses Grændser er aldeles som i det her omtalte Profils nordlige Deeh Profilet (Tv. II) gjennem Fyrrisdal viser et lignende 10 146 Forhold mellem Granit og Gneisgranit. Graniten begynder lidt søndenfor Skiferdistrictet ved Momerak og er jævnt kornig i det hoie Vaamuurfjeld. Paa den vestre Side af Fyrrisvand have vi iagttaget Gneisgranit ved Fardalen, Bredvik, ved Aamlid og Jævestaa. Ved Skinfarodden have vi derimod igjen Granit. Omkring Næsvandet er Granit, ligesaa i Fjeldryggen mellem dette Vand og den sydlige Deel af Fyrrisvand. I Ost og Sydøst for Treungen have vi Observationer fra Drangedal. Granit danner den hoie Fjeld- ryg, der adskiller disse Dale fra hinanden; men omtrent 1 Miil, før man naar et Skiferfelt, hvis Grændselinie gaar fra Gjerrestad Kirke til Heldølsfjorden i Tokkevand, begynder igjen Gneisgranit. Det Indre af Districtet bestaar saaledes af Granit, me- dens et Belte langs Grændserne er Gneisgranit, eller om man vil, folieret Granit; en Kjerne af Granit er indesluttet i en Skal af Gneisgranit. Hvor den flydende Granit har været underkastet Tryk af de Lag, hvorigjennem den trængte frem, er den bleven folieret*). Gneisgraniten bestaar altid af rød Orthoklas, sort eller bruunlig-sort Glimmer og graalighvid Qvarts. En stor Deel af Graniten har de samme Bestanddele; men over store Strøg finder man den ogsaa bestaaende af omtrent lige meget Orthoklas og Oligoklas med Glimmer og Qvarts. Feldspath synes saavel i Gneis¬ graniten som i begge Slags Granit at være den overveiende Bestanddeel. De to Feldspatharter adskille sig bcdst ved Farven; medens Orthoklasen altid har en mere eller min- *) I Afhandlingerne „ Geologiske Observationer i Omegnen af Kongs¬ berg" af N. Meydell. Nyt Mag. for Nat. Bind 7, og „ Geo¬ logiske Undersøgelser ved Norges Syd kyst" af D. Forbes Nyt Magazin for Nat. Bind 9, omhandles lignende Forholde. Om Tellemarkens Geologie. 147 dre stærk rød Farve, er Oligoklasen guulagtig eller graalig- hvid. Som sjeldne og meget underordnede Bestanddele op- træde Magnetjern og Hornblende. Ved sondre Ende af Sil- lejordsvand finder man saaledes undertiden Magnetjern i Granatoedre, og ved Holmevand i Vest for Ravaldsøen Hornblende i Gneisgranit. Begge Feldspather ere bemær- kede paa følgende Steder, — i en Strækning fra Haugsjaa- sund, langs Landeveien til forbi Strandrak i Nissedal, — ved Pladsen Sandvandslien i Drangedal og derfra ligetil Gautefald i Torrisdal, — i Vaamuurfjeld i Fyrrisdal, — i Birtedalen mellem Gaardene Sannæs og Vinsnæs. Ligesaalidt som det imidlertid lader sig gjøre at op- trække bestemte Grædser mellem Gneisgranit og Granit, li- gesaalidt existere der saadanne mellem de to Granitarter. Det hele maa ansees som Productet af en eneste stor Erup- tion, hvis Udstrækning visselig er meget stor udenfor vort Karts Omraade. Vi have allerede i det Foregaaende nævnt, at Gneis- graniten indeholder Brudstykker af de omkringliggende lag- deelte Bjergarter. Dette Phænomen er saa udbredt og op- træder ofte i saa stor Maalestok, at man i Sandhed maa studse over, at det ikke før har været iagttaget. Vi skulle omtale nogle Localiteter: Ved det fornævnte Holmevand i Vest for Ravaldsø, netop der, hvor Gneisgraniten indeholder Hornblende, findes Tusinder af smaae skarpkantede Stykker af en feldspatholdig Hornblendeskifer. Hoslagte Tegning viser 1 Qvadratalen. 10* Tellef D a h II. I sS Fig. 3. Paa Tv. IV fin de r man et Profil over Maskatfjeklet i Bøherred. aa betegner indesluttede Partier af en qvartsrig Glimmerskifer eller en Sandstcen med smaae Glimmerblade, hvoraf man finder mægtige Lag lige i Nærheden i Skifer- districtet. Flere af disse indesluttede Partier ere saa store, at man ikke lettelig i det couperede Terrair. kan gaae rundt deres Grændser. De ere oftest pladeformige Masser, hvis gjensidige Beliggenhed man bedst udforsker ved Hjælp af Compasset; man finder da, at de ligge i ganske forskjellige Stillinger. Af enkelte mindre Stykker overbeviser man sig lettest om, at de ere virkelige Brudstykker, fuldstændig in¬ desluttede af Gneisgranit. Paa Østsiden af Fyrrisvand, i Syd for Momerak ved Grændsen af det lille her udbredte Skiferfeldt finder man Brudstykker af Skiferne saa store og i saadan Mængde, at man virkelig vanskelig kan afgjøre, om man paa et Kart bør anlægge et saadant Parti som Skifer eller Granit. Paa Profilet ere nogle enkelte af de tydeligste freinstillede. Lidt sydligere i Vaamuurfjeldet, der hævcr sig næsten lodret omtrent 1000 Fod over Søen med en fuldkommcn jævn Flade, kan man (fra en Baad) iagttage 2 eller flere verti- O.n Tellemarkens Geologie. 140 kaie Rækker af skarpkantede, mere end 1 Qvadratfavn store Stykker af Hornblendebjergarter, der ved sin mørke Farve tydelig fremhæves paa den plane Granitvæg. Det synes, at flere indesluttecle Lag af Hornblendeskifere, medens endnu Graniten var noget. flydende, ere brustre i en Mængde min¬ dre Stykker, der siden ikke have kunnet fjerne sig ret langt fra hverandre. Paa Vestsiden af Fyrrisvand ere større og mindre Brudstykker hyppige. I Bøherred ved Forbjergs- aasen og ved Gaarden Aamdal i Skafse ligge store Lag af Glimmerskifer og Hornblendeskifer indesluttede af Gneis- granit, — og endnu paa en Mængde andre Steder. Sydligst ved Fyrrisvandet ligger Pladsen Sundelid paa et lavt i Våndet fremspringende Næs, der bestaar af lodret- staaende Hornblendeskiferlag; men i Landet rundtomkring har man Granit. Skiferne ligge saaledes her som en liden 0 i Graniten. Hvorvidt dette Parti maa ansees som et me¬ get stort Brudstykke, eller om det virkelig skulde va3re en ubedækket Deel af den underliggende Skiferformation, kan ikke afgjøres; det Sidste forekommer lagttageren sandsyn- ligst. Den samme Bemærkning maa ogsaa gjøres om de paa Kartet anlagte meget store Skiferfelt omkring Veling- heien og ved Rollefstadvand; dog er det her mere tydeligt, at der, idetmindste i Horizontalretningen finder Sammen- hæng Sted med det store Skiferfeldt under de i Molands •Dalføre optrædende Sand- og Rullesteensmasser. Fra indesluttede Brudstykker eller større øformige Par¬ tier hidrøre formeentlig den større Mængde Strøg- og Fald- observationer, som man i ældre Beretninger seer optegnede fra de vildeste Granitdistricter. Vi skulle endnu omtale de mindre, deels afrundede, deels skarpkantede Brudstykker af Gneisgranit i Granit, som man undertiden støder paa. De maa kunne opfattes som løsrevne Dele af en forst størknet Skal. Ligesaa hvppigt som man i Gneisgraniten og Graniten linder Brudstykker, ligesaa ofte linder man dem gjennem- satte af Granitgange. De ere meget sjeldent fiinkornige: i Almindelighed overskrider Kornenes Størrelse en knvttct Haands. Man bemærker saavel Orthoklas alene som Or- thoklas og Oligoklas; Glimmeren ør hyppigst af mørke Farver. I enkelte Strøg i Nissedal optræder Amazonfeld- spath i Gangene. Denne Feldspath er gjerne ledsaget af halvgjennemsigtige brunlig-røde Granater i Leucitoedere. I en Gang i Nissedal iagttoges i Forening med D. Forbes for nogle A ar siden en liden Krystal, der af Formen at dømme er Yttrotitanit; ligesaa et lidet Parti af et stærkt glindsende sort Mineral, som inaaskee er Euxenit. Titan- jern er ikke sjeldent. I en Gang paa Vestsiden af Mas- katfjeld forekommer Jernglimmer, der ogsaa i Nærheden sees som selvstændigt Fyldningsmaterial af line Spalter. Spor af Blyglands, Molybdænglands og Kobberkiis ere iagttagne ved Gaarden Næs i Nissedal, — Kobberkiis alene paa nogle flere Steder i Nærheden af Skifergrændserne. — Endelig in- deholde en Mængde Gange større og mindre Brudstykker af Glimmerskifer, Hornblendeskifer og Gneisgranit. Gra- nitgangenes Mægtighcd er ofte meget betydelig. De op- træde gjerne i Mængde i visse Strøg langs Grændserne og fortsætte da ind i Skiferne, hvis Leiningsforholde de i en stor¬ artet Maalestok have forstyrret, saaat visse Districter alene dannes af Granitgange og sønderbrudte Skiferpartier. Dette er Tilfældet mellem Skredvand og den vestlige Ende af Vraavand, — ved Nissevand i Syd for Fjone, samt ved Veien fra Naper til Momerak ved Fyrrisvand. Paa Tavle IV seer man i Profilet paa Østsiden af Sun- i 3 ‘ o 1 j a I ora ark ens Se ok) «Te dekilen et Par Granitganges Forholde i Skiferne ved Gneis- granitens Grændse. Granitgangene maae, som bestaaende af samme Material som den Masse, hvoraf de ere omgivne, eller hvorfra de have sit Udspring, ansees som dermed samtidige Dannelser. De ere kun Virkninger af Afkjølingsprocessen. Paa Vestsiden af Ravaldsøen forekomme i Gneisgra- niten i Nærheden af Syenitgrændsen nogle Gange af de i siluriske Egne saa udbredte Porphyrer og Traparter. Paa Vestsiden af Silurformationcn i Gjerpendalen fin- des et stort Antal Gange af Magnetjernsteen, der er ledsa¬ get af Qvarts, bruun og gron Granat, Epidot, Svovelkiis, undertiden lidt Kalkspath og som en Sjeldenhed Lievrit (i Bredgang Grube). De ere af ringe Mægtighed, i Almin- delighed 2 å 3 Fod, have derimod stor Udstrækning i Felt. Strøgretningerne ere ganske forskjellige, og Faldet er me¬ get steilt. De sætte ikke op i den nærliggende Silurforma- tion og ere saaledes ældre. Lige siden Aaret 1624, daFos- sum Værk fik sine første Privilegier, eller inaaskee fra et endnu fjernere Tidspunct have disse Gange været bearbei¬ dede; Grubedrift foregaar fremdeles paa dem, men den er ubetydelig og lidet lønnende. Idet vi her maa forbigaae Forholdene ved de vigtige Jerngruber paa Feen ved Nordsjø, der endnu ikke ere un- dersøgte, bivulle vi nu gaae over til at omtale De a? 1 ci s t e Skifere. Undersøgelsernes nuværende Standpunct tillader ikke nogen fuldstændig Fremstilling af den hele tellemarkske Ski- ferformation ; vi kunne derfor for Tiden kun omtale de Di- stricter, der stode nærmest til Gneisgranitens Grændser. De Tellef Dahll. vigtigste af de her forekommende Bjergarter af sedimentær Oprindelse ere: Qvartsit, Qvartsskifer, Glimmerskifer, flere Slags Horn- blendeskifer, Conglomerat, Talkskifer og talkholdige Qvarts- skifere. I Profilet fra Skrimsfjeldene til Foden af Lidfjeld lig¬ ger for os, med constant østligt Fald af 16° — 50°, gjen- nem Juxebo til Hitterdalsvand og videre paa Vestsiden af samme over de hoitliggende Sætermarker omkring Roistul, Lidstul, Svalebjør, Myrjord og Braanan, en Lagfølge af vexlende Qvarts- og Hornblendebjergarter. Qvarts er Ho- vedmaterialet i disse Skifere. Man finder rene Qvartsiter med musligt Brud, ofte med lidt Glimmer, sølvhvid eller bruunlig-sort; men denne er ofte ansamlet i visse Paralle- ler, hvorved Qvartsen afdeles i tynde Plader til en Qvarts¬ skifer; — Qvartsen er ogsaa kornig. Naar Kornene tydelig erkjendes, maa man kalde Bjergarfen en Sandsteen; men da Glimmeren viser sig meget hyppigt, tør man neppe be¬ nytte denne Benævnelse for meget store Strøg; man maa kanske heller sige en meget qvartsrig Glimmerskifer, der er af en graalighvid Farve og har megen Udbredelse ikke alene i dette Profil, men ogsaa over store Strøg i Hvite- seid og Skafse. En blegrod Feldspath i smaae Korn og Magnetjernkrystaller i Granatoedere danne paa store Stræk- ninger temmelig constante Tilblandinger til den kornige Qvartsmasse. Hvor den er glimmerfri, saasom Vihuusnab- berne under Bjørndalsfj eldet, har man en feldspathholdig Sandsteen; men da Glimmeren, som bemærket, næsten over¬ alt er hyppig, faar man en af Qvarts, Feldspath og Glim¬ mer bestaaaende Bjergart, som man maatte kalde Gneis, naar man kun tager Hensvn til, at disse Bestanddele ere tilstede og ikke til deres relative Qvantiteter. Da imidler- Om Tellemarkens Geologie. 153 tid Qvarts og Glimmer ere overveiende, gaar man nodigen ind paa denne Benævnelse. — Ilornblende optræder som Glimmeren. Skrider man frem over den blottede Overflade tversover Lagene, kan man i enkelte Belter iagttage en gradviis Tiltagen af Hornblendemængden. Fra en Sand- steen eller kornig Qvartsit gaar man saaledes gjennem et Overgangsled, hvor Qvarts lidt efter lidt træder bort, og en tilsvarende Hornblendemængde træder istedet, ind paa en fuldstændig Hornblendeskifer. De langagtige Hornblende- krystaller ligge i Regelen som Lagningen. Er imidlertid et Hornblendeskiferlag af noget større Mægtighed, saaledes som ved Braanan og ved Noragutu, finder man det i Mid¬ ten langt mere kornigt, — de enkelte Hornblendekrystaller ere større og have omtrent samme Dimensioner i alle Ret¬ ninger, saaat Tanken ledes hen paa en eruptiv Bjergart. Vi komme paa et andet Sted igjen tilbage til dette For¬ hold. — Ved Gaarden Hemb paa Vestsiden af Hitterdals- vand forekommer i Lagfølgen en eiendommelig Blanding af Qvarts og Hornblende. I den fiinkornige Qvarts ligge nem¬ lig indtil en Tomme lange fine Hornblendenaale i alle Ret¬ ninger, ofte løbende stjerneformigt ud fra et fælles Cen- trum. De Hornblendeskiferlag, der forekomme i Profilets øst¬ lige Halvdeel mellem Juxebø og Ravaldsjøens Gneisgranit, ere stærkt impregnerede med Svovelkiis og ere saaledes et Slags Fahlbaand. Lidfjelds store Masse bestaar hovedsagelig af Qvartsit; af og til, saasom i Hønsevatnsdalen optræder en meget qvarts- rig Glimmerskifer med smukke sølvhvide Glimmerblade; ligesaa bemærker man paa nogle Steder svage Lag af Horn¬ blendeskifer. I Fjeldets nordvestlige Heldning ovenfor Gaar¬ den Øverland i Sillejord ligger et Par temmelig mægtige 154 Tellef Dahll. Lag af det for Tellemarken eiendommelige Qvartsconglo- merat, som Flere forhen have omtalt, og som man har be- nævnt et Pseudoconglomerat. Det glimmerrige Bindemiddel omslutter fordetmeste langagtige afrundede Qvartsitstykker, der i Regelen ligge parallele og hvis Form ofte har liden Lighed med Rullestene. Den fremsatte Tvivl om denne Bjergarts egentlige Na¬ tur har foranlediget en nøiagtig Undersøgelse deraf ogsaa paa de ikke faa andre Steder, hvor den er iagttaget, saale- des i Skafse og i Høidalsmo. Paa det sidste Sted fore¬ kommer det i en stor Lagfølge af Qvartsit, Talkskifer med Dolomitkrystaller og talkholdige Qvartsskifere. Man bemær- ker der ganske tydelige Qvartsrullestene blandt de øvrige Qvartsitstykker, der ogsaa her ligge mere uregelmæssigt. Der kan vel saaledes ikke være nogen Grund til at ansee dette Conglomerat dannet paa anden Maade end de fleste andre Conglomerater. Man behøver ialfald ikke at tænke sig Materialet transporteret lange Veie, da Omgividserne in- deholde mere end tilstrækkeligt deraf. Ved en kort Trans¬ port afrundes naturligviis Stykkerne mindre. Skorvefjeldet i Sillejord bestaar af Qvartsit. Ligesaa danne Qvartsit, Qvartsskifer, qvartsrig Glimmerskifer i for¬ skjellige Varieteter tilligemed Hornblendeskifer Districtet mellem Sillejordsvandet og Sundbygden i Hviteseid. De samme Bjergarter ere ogsaa udbredte i Districtet i Syd for en Linie mellem Bordsjøvand og Aamdals Kobberværk, li¬ gesaa omkring Vraavand; dog ere de rene Qvartsiter her ikke saa mægtige og ikke saa hyppige som i de østlige Di- stricter. Hornblendeskiferne derimod ere mægtigere og mere almindelige. I den nordlige Deel af Skafse i Mo Præstegjeld mel¬ lem Brunkebjerg og Høidalsmo Kirker, samt i Nissedal 155 Om Tellemarkens Geologie. træde Qvartsbjergarterne ganske tilbage, og de saakaldte „Grønstene“ ere ganske overveiende. Under dette Navn har man sammenfattet flere forskjellige Ting, som det visselig er forbundet med store Vanskeligheder at adskille. Vi bc- mærkede for, at visse Hornblendeskifere (Hornblende og Qvarts) i Profilet mellem Skrimfj eldet og Lidfjeld i Midten vare kornige, medens Parallelstructuren ved Siderne var ganske tydelig vedligeholdt. Disse vare alle af mindre Mægtighed og deres sedimentære Oprindelse umiskj endelig. Lignende Iagttagelser kan gjøres ved flere af Grønste- neen.“ I Skafse strækker sig ligefra Gausbovand over Thors- thveit til Bunden af Bandagsvand en „Grønsteen“ som et Lag i Glimmerskiferen. Mægtigheden er meget stor, maa- skee 1000 Fod. I Lagfølgen til begge Sider ligge lidet mægtige Lag af tydelig Hornblendeskifer. Mod det Hæn- gende og Liggende er denne „Grønsteen“ en fuldkommen Hornblendeskifer, hvori der foruden Hornblende ogsaa er Feldspath forhaanden; i Midten i et mægtigt Belte er der imidlertid næsten ikke Parallelstructur at erkjende; Bjerg- arten er næsten massiv. Man maa virkelig paa enkelte Ste¬ der kalde den en „Grønsteen,“ paa andre maaskee Horn- blendegneis. I dette Tilfælde kunne vi imidlertid ikke tvivle r? om, at det hele Lag har været Hornblendeskifer. Vi skulle betragte flere Exempler: — Vardefjeld i Nissedal bestaaer af lignende Hornblendebjergarter; bestiger man det fra Nord¬ bo, bemærker man først tydelige Skifere med svagt sydligt Fald og af forskjellig Beskaffenhed, høiere opad reen Horn¬ blendeskifer med Feldspath og paa Toppen af Fjeldet samt i det Plateau, der strækker sig mod Syd henimod den Tver- dal, hvori Nissedals Kirke er beliggende, en kornig Blan¬ ding af Feldspath og Hornblende, hvori Hornblende i Re- 156 Tellef Dahl. gelen er overveiende. Man bemærker dog ofte, at der er mere Feldspath end Hornblende; der fremkommer saaledes et syenitisk Udseende*). Man maa imidlertid under saadanne Forholde, som de her omtalte, hvor man ved hvert Skridt seer noget Andet, opgive ethvert Forsøg paa at gjøre en eller anden petro- graphisk Benævnelse gjaddende for mere, end f. Ex. et ud- slaget Haandstykke. Uregelmæssige Gange af en straalig Hornblende med Titanjern og grøn Apatit sees deri paa flere Steder. Disse Forholde ere ganske analoge med dem, der allerede nu længe have været kjendte fra Egnen ved Kragerø**). — *) Vi maae her omtale en anden Bjergart, der lettelig kan for- vexles med disse syenitiske Partier. Den bestaaer af Hornblende med Labrador; undertiden træder Diallage istedetfor Horn- blenden; Titanjern er ofte tilstede i smaae Korn. Labradoren, der lader sig decomponere af Saltsyre og Svovlsyre, har en mørk, rødlig-bruun Farve og kjendes lettest paa sin Tvilling- stribning. Denne Bjergart er saaledes nærmest en Gabbroart. Den adskiller sig fra Hitterøens Norit ved Mangel paa Qvarts. Den indtager ligesom de ovenfor omtalte syenitiske Partier ofte Toppen af de høieste Bjerge ved Riisøer og Kragerø, hvor netop Hornblende-Bjergarter som de beskrevne ere almindelige, men forekommer ogsaa i Nissedal noget i Nordvest for Kirken og paa Vestsiden af Våndet, i Nord for Fjone i et fremsprin¬ gende Næs. Paa Grund af bedækkende Masser her dens Form her ikke kunnet udforskes ; men da den ved Riisøer er seet tydelig gangformig, kan dens eruptive Character ikke betvivles. Forsaavidt den før har været bemærket i Nissedal, har den gaaet ind under Benævnelsen „Grønsteen.“ Ved Kragerø led¬ sages den paa et Sted af nikkelholdig Magnetkiis og Kobber- kiis. Den er forøvrigt omtalt af D. Forbes i Nyt Magazin for Naturv. Bind 9 som Syenit; og tidligere af Th. Scheerer. **) D. Forbes. „ Geolog. Unders.,w Nyt Mag. f. Naturvsk. 9de B. Om Tellemarkens Geologie. 157 Ved Siden af denne omtalte krystallinske kornige Tilstand af de feldspathholdige Hornblendeskifere seer man dog un¬ dertiden en oprindelig Lagning be varet, — saaledes paa Ve- tingheien i Nissedal. Der kan man ikke alene erkjende en plan Lagning, men ogsaa forfølge den i en Række af skjønne Foldninger. Naar man seer hen til, at Hornblende er et meget let smelteligt Mineral og at en Blanding af Feld- spath og Hornblende visselig smelter langt lettere end nogen af de andre i Tellemarken forrekommende Skifere, hvori Kiselsyre er den aldeles overveiende Bestanddeel, og endelig at man lige i Nærheden har Gneisgraniten i uhyre Masse, der engang var ildflydende og saaledes nok kunde levere det fornødne Qvantum Varme, der var stor nok til af Qvartssand at danne ganske massive Qvartsiter; — fore¬ kommer det os, at disse Hornblendebjergarters nuværende Tilstand maa kunne forklares som Resultat af en stærk Ophedning eller Smeltning paa Stedet. Denne Bemærkning tør vi imidlertid ikke anvende paa alle Tellemarkens „Grøn- stene,“ skjønt dog for en heel Deel deraf. Der kan iblandt dem være virkelige eruptive Amphiboliter, eller Grønstene; men da en væsentlig Forskjel mellem dem er vanskelig at udhæve og Terrainets Beskaffenhed er saadan, at et nøiag- tigt Studium blot af een Forekomst skulde forlange Uger, have vi endnu ikke kunnet trænge dybere ind i Sagen. Endnu bør bemærkes, at vi ikke have iagttaget nogen „Grønsteen,“ der ikke har Leieformen.*) En Afvigelse der- *) Keilhau har dog en saadan Iagttagelse. I Nyt Magazin for Naturvidenskaberne Bind 1 Pag. 121 hedder det: „Ikkun „ Grønstenen “ synes, hvor den forekommer meget mæg- tig, at være leiet afvigende fra de øvrige; naar den nemlig danner hele Kolder og Fjeldtoppe, f. Ex. Bidenuten, saa rager den ikke længere som et blot Leie op mellem Skiferarterne, men bedækker til begge Sider deres Udgaaende.“ 158 Tellef Dahll. fra, som den nedenfor omtalte, vil imidlertid heller ikke alene kunne begrunde en anden Anskuelse. Vexlende med mægtige hornblenderige Belter af det her omhandlede Slags og nogle faae Qvartsiter af ringe Mægtighed sees mellem Brunkeberg og Høidalsmo Kirker mægtige talkholdige, tyndskifrige Lag med steilt Fald. For- uden Talk bemærker man Glimmer og en Mængde Qvarts. Ved Mostul ligger deri et Lag af reen Talkskifer med Dolomitkrystaller og paa Siden af det en snehvid fiinkornig Marmor af nogle Fods Mægtighed tilligemed hiint før om¬ talte Qvartsconglomerat. Den samme Lagfølge gjentager sig ved Rui i Høidalsmo, saaat man maa antage, at der imellem disse 2de Puncter har foregaaet en stor Foldning af Skiferne. Langs Vestsiden af Sundsbarmvandet seer man i de talkholdige Skifere skjønne Bøininger i det paa Plade IV fremstillede Profil, — der er optaget i Forening med Hr. Th. Kjerulf. Endnu maa omtales et Lag af Kalkglimmerskifer i de qvartsrige Glimmerskifere mellem Sligstul og Aslestad i Skafse. Det har 1 å 2 Favnes Mægtighed og indeholder Epidot og Granat. I Strøgretningen taber det sig snart mellem de omgivende Lag. Skifernes Lagstilling sees af Kortet. Fjernt fra Granit- gneisen vil man bemærke endeel Uregelmæssigheder; men langs denne kan der erkjendes den skjønne Regel, at Strø- get er ligeløbende med Grændsen, medens Faldet er fra samme. Kun paa enkelte Steder og i korte Strækninger ere derfra nogle smaae Afvigelser. — Skiferne ligge imidler¬ tid ikke under Gneisgraniten ; de lene sig til denne gjerne under en svag Heldning. Flere af Profilerne oplyse dette; man see Profilet over Grændsen i Lidfjeld (Tv. IV). Det i Skiferne som en 0 beliggende Granitgneisparti ved Om Tellemarkens Geologie. 159 Bandagslid er paa mere end tre Fjerdedele af sin Omkreds omslynget af Skiferne som af en Kappe. I Reglen er Grændsen skarp og let at finde i Naturen, undtagen hvor Granitgangene ere overordentlig hyppige, saasom forhen omtalt. Dog er der ogsaa en anden Om- stændighed, som gjør nogle Grændsebestemmelser usikre. Hvor Skiferne ere qvartsrige, finder man et Belte ved Grænd¬ sen, hvor Bjergartens Bestanddele ere en Blanding af Skifer¬ nes og Gneisgranitens. Det indeholder i Regelen mere Feldspath end Skiferne og mere Qvarts end Gneisgraniten. At en Blanding har kunnet finde Sted mellem en flydende Granitmasse og en da maaskee løs Sandmasse, kan ikke forundre os. Dette Forhold kan iagttages paa de to Grændse- puncter, der overskjæres af Profilet paa Tv. I. og ved Ban- dags Grube. Paa saadanne Steder sættes man i den stør¬ ste Tvivl om, hvilken Bjergart man har for sig; men nogle Skridt til begge Sider opklare snart Forholdet. Ved Grænd¬ sen imellem Maskat og Skardaafjeld — Tv. IV — seer man Qvartsiten sønderbrudt til en Breccie af mere end een Cubikfod store, skarpkantede Stykker, der ere forenede ved finere Qvartsmaterial. Den ligger ikke som et bestemt Lag, men løber ud og ind i uregelmæssige Spalter langs Grændsen. Iagttagelsen af disse Forhold giver et Begreb om Stør¬ relsen af den Kraft, der har ligget i den frembrydende Gra- nit. De i et Hav afsatte Sand,- Leer- og Slammasser af forskjellig chemisk Sammensætning bleve gjennembrudte og opreiste i deres nuværende Stilling, hærdede og metamor- phoserede. Af Profilet Tv. I kan man faae et Bidrag til Bestem¬ melse af Skifernes Mægtighed. Skiferne ligge nemlig; i en uafbrudt Følgerække med lidet varierende Fald og uden 160 Tellef Dahll. Spor af Bøininger eller Forskydninger. Tre og tyve Fald- vinkler ere observerede paa ligesaa mange med Omhygge- lighed udsogte Steder. Ved Hjælp af disse og de paa den geographiske Opmaalings Karter maalte Horizontalafstande, finder man Mægtigheden 30,700 Fod. Denne Bestemmelse er os kun afVigtighed som en Minimumsgrændse. Vi have nemlig i dette Profil ingen af de største Qvartsmasser, der forekomme nordligere i Tellemarken, — heller ikke de talk- holdige Skifere eller hine mægtige omvandlede Hornblen- deskifere i de vestlige Districter. — Naar disse komme til bliver saaledes Mægtigheden ganske vidst over 1 norsk Miil. Den foran opstillede Aldersrække vil man af det An¬ førte finde berettiget. Gneisgranitens Indhold af større og mindre Brndstykker er alene fuldkommen afgj ørende med Hensyn ikke blot til dens Oprindelse, men ogsaa til Bestem¬ melse af Tidspunctet, hvori den frembrød; Forholdet mellein de folierede og de kornige Partier, Skifernes Stilling og de øvrige Iagttagelser ved Grændserne bekræfte de vundne Re¬ sultater. Skiferne ere de ældste Dannelser, vi kjende, og Gneisgraniten den yngre Bærer af Silurformationen. Uagtet Skifernes store Mægtighed gjør det lidet sandsynligt, at vi nogensinde ville komme til nøiere Kundskab om den Basis, hvorpaa de hvile, kunne vi dog ikke anbefale Benævnelsen Urformation, der lettelig foranlediger Misforstaaelser. Paa Profilerne ere Skiferne betegnede som „forsiluriske maa- skee kan det i Fremtiden blive muligt at opstille Under- afdelinger. Om Kobberertserne. Allerede i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede brød man Kobberertser i Tellemarken. I det forløbne lange Tids- Om Tellemarkens Geologie. 161 rum har der vistnok været endeel kortere og længere Perio¬ der, hvori ingen Drift har fundet Sted; men da der findes mange tildeels større Gruber, maa der dog i det Hele være udvundet ikke ubetydelige Qvantiteter. For Tiden drives Aamdals Kobberværk i Skafse. Nogle Forekomster ere undersøgte. 1 Fjeldet Kjøi rin¬ gen i Hitterdal ligger Holden Grube, der formeentlig er drevet under Stabbedals Værk. Paa et af qvartsrig Glim- merskifer omgivet Hornblendeskiferlag af ringe Mægtighed og steilt Fald forekommer en Række af Aarer og Nyrer af Qvarts, hvori Ertserne, Kobberkiis og Buntkobbererts ere indvoxede som større og mindre Striber og Korn. Kobber¬ kiis sees i Bunden af Gruben indsprengt i Hornblende- skiferen, dog kun i de Partier, der ligge nærmest Qvartsen, hvor •dens egentlige Hjem er. Buntkobbererts er kun iagttaget i Qvartsen, der har endeel fede Sletter. Jernglands i gan¬ ske tynde Lameller og guulagtig hvid Kalkspath bemærkes ligeledes alene i Qvartsen. I den qvartsrige Glimmerskifer i Nærheden af Heivan- det ved Gneisgranitens Grændse under Brokefjeld i Hui- teseid ligger en liden Grube, som fortiden er i Drift. Hos- trykte Træsnit viser Forholdene. Haukum . il 162 Tell ef Dahll. A er en mægtig Granitgang, -hvori der saavel er Ortho- klas som Oligoklas, — B Skifere, — aa granitiske Nyrer og Drammer. Paa den største af disse er Graben anlagt. Buntkobbererts er indvoxet deri. Den er ledsaget af gedie- gent Sølv i fine Traade, der sidde i smaae aabne Kum, hvori forøvrigt Heulandit og Laumonit, begge i Krystaller. Laumonitens fine, traadige Krystaller danne vifteformige Grupper, der af decomponerede Kobberertser ere farvede grønne. Et ganske lidet Blad af gediegent Guld er bemær- ket i denne Grube. Videre seer man Magnetjern, kry- stalliseret Molybdænglands, Granat, Epidot og Spor af Kobberkiis. Omtrent \ Miil opad Bandagsvand paa sammes søndre Side er der for nogen Tid siden blottet en Ertsforekomst, som er fremstillet paa hostrykte Træsnit. Fig. 6. Bandag. Bjergarten B er her den før omtalte Grændsedannelse mellem de qvartsrige Skifere og Gneisgranit. Den har stor Lighed med Gneisgranit, men adskiller sig dog ved en større Mængde Qvarts og som Følge deraf en lysere Farve. Om Tellemarkens Geologie. 163 I denne seer man Ertsgangen A , der bestaar af en kornig Blanding af Qvarts, Glimmer, Kobberkiis, Buntkobbererts, Blyglands, Zinkblende og ganske lidet Amazonfeldspath, hvorved Gangen s granitiske Character udhæves. Ogsaa her har man bemærket ggdiesrent Selv som indvoxede Traade. I Skafse ligger det gamle Aamdals Kobberværk, der har dere større Gruber, hvoraf en Deel, deriblandt Hoff- nung Grube, ligger i den hoie Aas lige i Syd for Hytten, — videre paa Gaarden Næsmark, samt i 1 å \\ Miil Afstand i Sydvest, nemlig Gruberne Mosnap, Moberg, Grussen og Sligstul. Hoffnung og Næsmark Grubers Beliggenhed seer man af det paa Tv. I tegnede Profil. Ligelobende med og i nogle faae Fods Afstand fra Gneisgranitens Grændse stryger i en meget lang Udstrækning en Granitgang, hvori der er Orthoklas og Oligoklas. Ligeledes ligelobende dermed, men nogle Favne længere mod Vest ligger i en Xiække opad Aasen flere gamle Gruber, som ere anlagte paa Nyrer eller Lag af Qvarts, der føre Kobberkiis i ofte større, ganske rene, uregelmæssige Partier. Qvartspartierne kunne maa- skee i det Store opfattes som et sig udkilende og igjen ud- vidende Lag eller som en med Lagene ligelobende Gang af 1 å 2 Fods Mægtighed. De ældre Bergmænd, der have beskjæftiget sig med disse Gruber, have adskilt tre erts- forende Lag. Dette er forsaavidt rigtigt, som der fore¬ kommer til begge Sider nogle kobberførende Qvartsgange, der i Strog omtrent ere ligelobende med Ho ved gan gen, men falde fra begge Sider imod denne, og maa saaledes ansees som derfra udlobende mindre Gange eller Drammer. Qvartspartiernes ofte rige Xndhold af Kobberkiis og deres Optræden i en saa lang Linie synes at berettige til An¬ vendelse af en Capital til Drift af en Undersøgelsesstoll. 11* 164 Tellef Dahll. Eosstaaende Figur viser et Parti af Næsmark Grubes Gang. Fig. 5. Næsmark. B er en qvartsrig Glimraerskifer, der har stor Udbre- deise i denne Egn, — A en mægtig Granitgang, der er skraat overskaaret af en Mængde parallele Sletter, der ligge i næsten ligestore Afstande fra hinanden og ere fyldte med reen Qvarts, hvori Kobberglands og Buntkobbererts ere an- samlede. Disse Kobberertser sees ikke i Gangen udenfor de smaae Qvartsstriber, men ere dog forhaanden tildeels i større Mængde i Sletterne, om end Qvartsen mangler som undertiden er Tilfældet. Gangen har end hidtil blottet Ud- strækning af 45 Favne, men uagtet den temmelig regel- mæssig overalt har de parallele Sletter, med eller uden Qvarts, er der dog nogle Partier, hvori Kobbermægden er ganske ringe. Denne er intetsteds særdeles stor; af 34 Cu- bikfavne udskudt Gangmasse er udvundet omtrent 44 Cent¬ ner Kobberglands og 2 Centner Buntkobbererts, hvori inde- holdes 425 Lod Sølv. Der er saaledes kun omtrent \ pCt. Kobber i Gangen; men da dette er temmelig reent udskilt, i de qvartsførende Sletter, har det kunnet vindes uden Pengetab. T denne Gang er bemærket en eiendommelig lys Om Tellemarkens Geologie. 165 grønfarvet Gimmer i smaae Skjel. Den er hyppig ogsaa i andre kobberførende Gange. Fig. 4. Mosnap. Tegningen viser Forholdene ved Mosnap. Tre kob- berførende Granitgange gjennemsætte her den saa ofte omtalte qvartsrige Glimmerskifer (B). M. er Mosnap Grube, der er afsynket til et lodret Dyb af 25 Favne, — - 1. det saakaldte første søndre Skjærp, 2. det andet søndre, — Skjærp, — 3. det tredie søndre Skjærp, — 4. Skjærp i Øst paa Mosnap Grubes Ertsbaand, — 5 Skjærp i Øst paa søndre Skjærp Ertsbaand. Disse Benævnelser have været benyttede af de Bergmænd, der i sin Tid have forestaaet Grubedriften, og man seer deraf, at der vist til Skade for dennes Udvikling har hersket en urigtig Forestilling om Kobberertsernes Forekomst, idet man har troet, at disse optraadte paa enkelte Steder i v sse Ertsbaand, som her skulde være et Par Hornblendeførende Skiferlag. Det er Granitgangen, som fører Ertserne, men disse have kun der, hvor Skiferne have været af en noget mildere Beskaffenhed, trængt ind i Sidestenen. 166 Tellef Dahll. I Haab om at finde Erts paa det søndre Skjærps saa- kaldte Ertsbaand har man saaledes foretaget en Drift fra Hovedgruben (M) i nogle Favnes Dyb efter den puncterede Linie til Punctet x og naturligviis der Intet fundet, medens man ved at have anvendt det samme Arbeide paa en Un- dersogelse af Gangen i Strøgretningen skulde have erhver- vet nyttige Oplysninger om Ertsernes Fordeling i samme. Kobberkiis med Buntkobbererts ere indvoxede i qvartsrige Partier og ledsages af Molybdænglands og den ovenfor om¬ talte grønne Glimmer. Tellurwismuth har her været fundet. Moberg Grube er dreven paa en meget regelmæssig Qvartsgang, der har et steilt Fald og i en skraa Retning overskjasrer Lagene, som her bestaae af Hornblendeskifer. I Gangen, der har en Mægtighed af 4 å 8 Fod, bemærkes Feldspath og Glimmer mod det Hængende. Ertsen har været Buntkobbererts med lidt Kobberkiis, Molybdænglands og Jernglands. Da Grubernes tildeels sammenstyrtede Dag- aabninger saavelsom Berghaldene ere store, maa der paa dette høitbeliggende Sted være foregaaet en temmelig be¬ tydelig Grubedrift. Af de her anførte Exempler fremgaar det, at Kobber- ertserne ikke forekomme i no gen bestemt Slags Skifer, men at de findes i Granitgange og Nyrer eller leieformige Gange af reen Qvarts i forskjellige Skifere. Granitgangene ere af samme Beskaffenhed, som de, vi i det Foregaaende fandt at høre hjemme i Gneisgraniten og derfra at være inddrevne i Skiferne. Man er vel saaledes berettiget til den Slutning, at Kobberertserne bleve bragte frem til Overfladen med Gneisgraniten. Med Kobberertserne fulgte ogsaa ædle Me¬ taller, Sølv og Guld. Det er nærmest Gneisgranitens Grænd- ser man Under de fleste Granitgange; de paa Kartet beteg- nede Gruber vise ogsaa, at de største og vigtigste Ertsfore- Om Tellemarkens Geologie. 167 komster optræde langs eller i Nærheden af disse; desuden sees mindre Spor af Kobberertser paa en Mængde Steder lige ved Grændselinierne. Søgning efter Metaller kan saaledes være at anbefale langs Grændserne. Jernertser i Skiferne. Kun een Forekomst er undersøgt, nemlig den længe bekjendte Gang i Nissedal mellem Gaardene Aarhuus og Søfdestad. Den stryger fra Nord til Syd over den Aas, der paa Profilet paa Tv. IV er betegnet som Grubeaasen. Den falder 35° — 50° mod Øst og har en Mægtighed af 9 Fod i Gjennemsnit. Den er blottet i en Længde af 210 Favne imellem de to smaae Dalfører. X de dybeste Partier bestaaer den af fiinkornig til tæt Magnetjernsteen; men efter- som man fra begge Sider stiger opad Aasen, seer man, at Magnetjernstenen er blandet med Jernglands, hvis Mængde tiltager opad, saa man paa Toppen knn har Jernglands.*) De omgivende Skifere ere deels Hornblendeskifere med Feldspath, deels Glimmerskifer med lidt Hornblende. Horn- blendeskiferen er feldspathrig og har kornige Partier. Gan¬ gen har, hvor den bestaar af Magnetjernsteen, skarpere Plader mod Sidestenen end der, hvor Jernglandsen er til¬ stede. Denne træder nemlig ud i Sidestenen, hvor den *) Bereger man Gangens cubiske Indhold ved Hjælp af de her anførte Data og et større optaget Profil, finder man, at alene det Parti, der ligger over en Linie gjennem de to dybeste Puncter i begge Dalførerne, indekolde 30 6,500 Tønder Jern¬ malm. Ansættes Gjennemsnitsgehalten til 40 pCt., er der deri omtrent 400,000 Sk'#. Jern. Denne Gang er saaledes en af de største bekjendte Jernmasser i Norge, hvis Benyttelse imid¬ lertid en Phosphorgehalt hidtil har forhindret. 168 Tellef Da hil. remplacerer Feldspathen. Man kan saaledes tage Haand- stykker, hvori der blot er Jernglands og Hornblende. Qvarts og Desmin ere forhaanden i Gangen. Denne Gangs Alder lader sig neppe bestemme med nogen Sikkerhed ; da den imidlertid gjennemsættes af Granitgange, veed man saa meget, at den var til, for disse. Efterat Foranstaaende var skrevet have Undersogelser i Sommeren 1859 været anstillede i flere af de Districter, der stode til den Deel af Thelemarken, som er fremstillet paa det hermed følgende Oversigtskart, nemlig i det nord vest¬ ligste Parti af Bratsberg Amt, i det Nordligste af Numme- dal og af Hallingdal samt i Egnen omkring Kongsberg. De vigtigste Resultater af Resserve i de førstnævnte Di¬ stricter skulle her meddeles, medens Forholdene i Kongs- bergegnen i Forening med Hr. Th. Kjerulf særskilt ere behandlede i efterfølgende Afhandling „om Kongsbergs Erts- felt.“ Grændsen mellem det store Granitdistrict og de ældste Skifere, som i Kartets nordvestlige Hjørne løber i Børte- vand, er forfulgt i nordlig Strækning til det vestligste Punct af Vinje Vand, derfra over Totak Vand lidt i Vest for Rauland Kirke; videre følger den derfra den paa Amts- kartet saa smukt fremstillede Fjeldrand til Mjøsvandet, som den overskjærer ved Mjøsstrands Kapel. Den gaaer nu i Nordost over Gjøsdals Vand, nordre Kalhofde Sæter til Vik Vand, vestligst i Jmmingsæterdalen. Herfra gaaer den i Nordvest over det vestligste af Jondalen til det vestligste Punct af Osvandet, hvorfra man paa hosføiede lille Kart kan forfølge dens videre Retning. Man seer, at den pludse- iig forlader sin før constante Hovedretning fra Syd til Nord og løber gjennem en Bue igjen lige mod Syd til Laagen, Om Tellemarkens Geologie. 169 som den felger indover Hardangervidden. Alle de her nævnte Localiteter kunne sees af Amtskarterne, saa at man ved Hjælp af disse og de hermed følgende 2 Karter kan faae en Oversigt. Districtet paa Vestsiden af den beskrevne Grændselinie bestaaer af Gneisgranit og Granit og paa Østsiden af tyde¬ lig lagdeelte Skifere af samme Beskaffenhed overhovedet, som de fra det sydlige Thelemarken foran beskrevne. Maa- skee kan man dog heller sige, at Skifernaturen her er end tydeligere fremtrædende. Lagenes Stilling er ganske som før omhandlet, i det Strøget, i det Store taget, er lige- løbende med Grændselinien og Faldet fra samme. Forhol¬ det mellem Gneisgraniten og Skiferne er saaledes ogsaa her det, at Skiferne lene sig op til Gneisgranitfeltet, der ikke alene herved, man ogsaa ved Grændseliniens i mange Mile bibeholdte Hovedretning og ved i Regelen langs med Grænd- sen strax at høine sig til den store Fjeldmark, der udbreder sig mod Vest henimod Sætersdal og Røldal, kan ansees som den østlige Rand af en bred Kjede. Paa Kartet seer man foruden Gneisgranit og de kry- stalliniske, forsiluriske og azoiske Skifere endnu angivet si- luriske Lag og en yngre Granit, der anstaaer i Halling- skarven. De siluriske Lag ere kun to, nemlig Leerskifer og Qvartsit; Leerskiferen er den ældste. Den hviler deels med svagt, deels med steilere, og da i mange Retninger vexlende Fald ovenpaa de gamle Skifere og Gneisgraniten, og det saaledes, at den regelmæssig optræder paa Høiderne, saa- snart Grundfjeldet hæver sig til omtrent 4000 Fod over Havet. Øverst i Dalsiderne og i enkelte isolerede Fjeld- toppe seer man saaledes de siluriske Lag som en Vold, der paa Grund af Denudationen er afrundet og noget tilbage- trukken, paa det lave Grundfjeld, hvorfra den allerede i 170 Tellet Da hil. lang Afstand kan adskilles ved en skarpt betegnet, næsten horizontal Grændselinie. Forholdet seer man forøvrigt af det Kartet vedføiede Profil. Den omtalte mærkelige Grændselinies Beliggenhed er bestemt paa følgende tre Puneter, nemlig: 1. ved Ustetinden til 4310 Fod o. H. 2. ved Budal Sæter til 4010 Fod. 3. ved Odden Fjeld til 3800 Fod. j Bestemmelsernes ringe Afvigelser og Hensyn til deres sandsynlige Usikkerhed gjør, at man kan betragte 4000 Fod som en Gjennemsnitshoide. Leersldferen er tyndskifrig blaalig graa, i Regelen med graalig hvid Streg og indeholder undertiden fine Glimmer- skjæl samt Qvartsstriber. Paa enkelte Steder og i mindre Partier er den kulholdig og har en sort Streg samt inde¬ holder Svovlkiis og som en Sjeldenhed Boller af Stinkkalk. Allerede af denne Lighed med Alunskifer maatte man her formode en silurisk Formation. Yed Opdagelsen af en Forstening i Leersldferen er denne Formodning bleven stad- fæstet. Findestedet er Huulbjerget, der ligger udenfor Kar¬ tet i Sydvest og er et Græadsepunct mellem Norges tre sydlige Stifter. Forsteningen er Dictyonema sociale, James Hall.*) Dette er den ældste i Storbritananien fundne Bryozo og characteriserer, som bekjendt, saavel der som overalt de laveste siluriske Lag. Hos os er den for lang Tid siden fundet i Christianiadalen og er kaldet „Gorgonia.“ Siden har Th. Kjerulf paaviist den i Alunskiferen ved Oslo, Ladegaardsøen og Vækkerø samt ved Lundebakken ^ paa Eker. Han har i Afhandlingen „Uber die Geologie des sikllichen Norwegens 1“ efter Meddelelse fra Professor Sal- *) Siiuria Pag. 56 2. Om Tellemarkens Geologie. 171 ter benævnt den Fenestella socialis, Eichwald har benævnt samme Fossil Graptopora flabelliformis. Den er ogsaa kjendt under Benævnelsen Phyllograpsus flabelliformis og er fundet i Sverige og paa Bornholm. Hostrykte Tegning er et Profil over Huulbjerget. 1. er Gneisgranit. 2. Leerskifer med Dictyonema sociale. 150 Fod mægtig. 3. Qvartsit graa og fiinkornig, omtrent 100 Fod mægtig. Vi ere saaledes her ganske sikkert orienterede; vi staae ved den østlige Grændse af en i Centrum af Landet og i større Udstrækning mod Vest ind i Bergens Stifts Høifjelde (Hardangervidden) udbredt silurisk Afleining og det ved Silurformationens ældste Lag. Denne Aldersbestemmelse bekræftes paa det Tydeligste Bigtigheden af det foran opstillede, men af andre Facta udledede Aldersforhold mellem den store Skiferformation i Thelemarken og Silurformationen;*) Profilet hæver enhver Tvivl. Det staaer endnu tilbage at omtale Hallingskarvens Granit. Den bestaaer af to Feldspatharter og af Qvarts samt undertiden Glimmer eller Hornblende. Den er ofte j folieret og indeslutter Brudstykker, større og mindre, af | krystalliniske Skifere samt er gjennemsat af Gange, der Wms Vestsiden af Sundsbarmvandet i Sillejord MaaU.stvk for lang den ZO,OPO Qva rtsrige MV PROFIL lånes Ostsiden af Suiulokilen i Hviteseid Z,iO'ovtr Hvitcseul land S 0 yy/ft df . ' Uorn blt.rufaskifer Horrible ndeakiftr Gne-isgranU PROFIL over (hændsen mellem Gneissranit oé Skifere i Lidfjeld s 0 dvartsU Gneiøgvanit 20,000 M aska l FjeMfaZZøy Skanlaa bjehL (2ZS0'2 OST (mei&granit (lrurf.ii/ og (IvarUkiftr ■ ’ - •• > * s RontubPr^ St/e ml oy f/ran il ,y nyere e/ul - Vilur/vrmalio. nr/i •Itrnvttrker i ■Jcrnt/ruho Kobbe/yruber Sblrt/rubcn '/ut/dporptyr, y nyere nu f Si lur/bnnul ionen Oiiei.il/runt/ et/ f/runtj , teltlcre .e.tl Si/ti r/br/nu/ ionen Union st iu\ te Ul ere end Onct.it/rau tien (ru arde f ni/cr.rituri.rk Oranifyune VioVuW» Mtukat Soh^tt Grana Fi t Z60 \\’axrnilm 'llohelt Flaab> lioldou dalsthve.it Fi ettej. Undersogdstr i. IXSg med, LctUat/clue af DhMOM. Mnahslvk 000,000 Jarretryk af I JehriChristiairi; * Om Kongsbergs Ertsdislrikt af Theodor Kjerulf og Tellef Dahll. (Hermed Kart, Profil og 3 Træsnit). Her afhandles om Fj eldene nærmest om Kongsberg i den Circumference, som indeholdes i det af Capt. Munthe sammendragne Kart over Kongsberg Sølvværks Grube-Feldt, hvilket Kart ledsagede den til Undersøgelse af Kongsberg Sølvværk i 1833 nedsatte Commission til det Kgl. Finants- departement. Strækningen indbefatter omtrent 3| Norske Qvadrat- mile. Da vi benyttede dette Munthes Kart under vor Under¬ søgelse, og Farverne oprindelig\blev anbragte paa det, er det samme Kart atter blevet copieret for at vedlægges denne Afhandling, Sølvet ved Kongsberg opdagedes 1623 ved Armen Grube, altsaa 21 Aar tidligere end Kobberet ved Røros 374 Theodor Kjerulf og Tellef Dahll. (1744). I 1836 siges allerede 14 Gruber at være opdagede, og omtrent 100 Aar senere end den første Opdagelse fand- tes Sølv ogsaa i Vindorn. Kongsberg Bergstad ligger ved Lougen i en Høide over Havet af omtrent 500 norske Fod, et Nivean, der giver et Maal for den Indskjæring af Lougendalen, som deler Grubedistriktet i et paa den østre og et paa den vestre Side af Lougen. De fleste af de gamle Gruber ligge paa vestre Side. Det nuværende Statens Sølvværk ligger som bekjendt be¬ kvemt til mellem Johndalens og Kobbergelvens Dalfører, hvilke efter den gamle storartede Plan skulde forenes ved Christians Stol (paabegyndt 1782). Det høieste Punkt paa Fjeldstykket vestenfor Lougen er Johnsknuten 2900 Fod over Havet. Nordligere i søndre og nordre Vindorns Distrikter, for Tiden tilhørende et privat Interessentskab, oprager Dron- ningkollen til 2450 Fod. Flere af Grubernes Dagaabninger ligge i en betydelig Høide, saaledes Gottes Ilulfe in der Noth 1910 Fod. Mid- delhøiden af Fjeldstykket udenfor Indskjæringerne og Kup- perne kan man anslaa til mellem 1500 og 2000 Fod. En ældre Forfatter Professor M. L. Brunnich (senere 1791 Oberberghauptman paa Kongsberg) skildrer i sit „For- søg til Mineralogi for Norge, “ kronet Prisskrift Trondhjem 1777, Sølvets Forekomst i de Kongsberger Bergarter saa~ ledes : „Kalkspaten udgjør de fleste Kongsbergiske Gjænge og Klyfte, som igiennemsætte de granitartede , glimmerrige og jernhaltige Hornstens Fallbaand samt den skifrige Berg- flint, hvilke Bergarter selv i Nærværelsen af de sølvholdige Om Kongsbergs Ertsdistrikt. 175 Gjænge eie en Mængde af smale Drummer og Bergaflosnin- ger, hvorudi klar Sølv og dets Malme opholde sig.“ Hvis man virkelig kan lægge nogen Vægt paa disse Benævnelser af Bergarten i Kongsbergegnen, skulde man allerede i denne yderst kortfattede Karakteristik formode, at ikke Gneis, men Granit, Glimmerskifer og Qvartsskifer skulde udgjøre Hovedbergarterne i dot berømte Grubedi- strikt. Man fin der forresten Alt væsentligt om Kongsberg efter den almindelige og længe anerkjendte Opfatning af Forhol¬ dene hos Joh. Ludv. Hausmann, senere Professor i Gottin- gen, i hans „Reise durch Skandinavien in den Jahren 1806 und 1807, 2 Th. Gottingen 1812.“ Kongsbergeregnen er som bekjendt altid ellers opfattet som et Gneisfeldt, som et Stykke Urterritorium, bestaaende af fast lodret ved Siden af hinanden stillede Baand af kry¬ stallinske Skiferbergarter i alle mulige Forskjelligheder, og mellem hvilke Gneis overhovedet fremfor alle spiller Hoved¬ rollen. Hausmann selv udhæver dog ikke netop Bergarten Gneis som forherskende. Han angiver Bjergarterne vidt og bredt omkring til: tyndskifrig Glimmerskifer i stadig Yexel med tykskifrig sortegrøn Hornblendeskifer, hyppig med Leier af ligeledes tyndskifrige Talk- og Chloritskifer, sjeldnere med Gneis og Grønsten. Glimmerskiferen har ofte sølvhvid Glim¬ mer, ofte tager ogsaa Qvarts i dem Overhaand. Granit er overordentlig hyppig udbredt i disse Bergarter. I Commissionens Indberetning af 1833 (i Uddrag i Nyt Mag, for Naturvidenskaber Bd. 1 pag. 86) angives disse skifrige Bergarter til Gneis, Glimmerskifer, Hornblende¬ skifer. Det herskende Strøg var bekjendt som nordsydligt, 176 Theodor Kjerulf og Tellef Dahll. Faldet som 70—80^ mod Øst. Dog var derfra ogsaa Und- tagelser bemærket, fornemlig fra Vindorn. Fra gammel Tid har den Sætning gjældt: „Uden Gang og Fald ingen Forædling.44 Yed Faldbaand forstod man — saaledes som Commis- sionen har karakteriseret dem — mellem disse Bjergarters Masser „visse Partier, som fordetmeste i en yderst fin og ofte for det blotte Øie næsten forsvindende Fordeling inde- holde flere Slags svovlbundne Metaller, navnlig Jern, Kob¬ ber, Zink og Bly. Dette er de saakaldte Faldbaand, paa hvilke man af Kartet ser, at alle Gruber ere anlagte.14 Faldbaandene var paa det Commissionens Indberetning medfølgende Kart anlagte for sig med brun Farve, og ud- gjorde ogsaa det Eneste, som var særskilt betegnet af den forøvrigt monotone Bergmasse. Om Faldbaandeue siger Commissionen forresten: „I Virkeligheden holde Faldbaandene Sølv, maaskee fordi de svovlbundne Metaller ofte ere sølvholdige, maaskee ogsaa formedelst en direktere Indblanding;44 dog ikke i en Grad, at nogensomhelst lønnende Drift derpaa kunde anlægges. De vigtigste af disse Faldbaand angives i Commissio¬ nens Indberetning til: 1) Underbergets Hoved-Faldbaand. Lige i Vest for Kongsberg møder man det i den 500 Fod høie første Af- sats, Underberget. Bredden antages til 200 Fod. En Mængde gamle Gruber laa paa dette, deriblandt gamle Segen Gottes, den dybest nedgaaende af Kongsbergs Gruber. 2) Overbergets Hoved-Faldbaand. Vest for Kongs¬ berg møder man dette i den anden Afsats, Overberget (Stor Aasen) 6 — 700 Fod høiere end den første. Den største Høide er ved Hans Sachsen Grube. Faldbaandet strækker sig fortløbende mellem Johndals og Kobberbergs Elve paa Om Kongsbergs Ertsdistrikt. 177 en Længde af J n. Mil. Bredden regnes fra 1000 til 1200 Fod. 3) Flere i Vest for Overbergets Hoved-Faldbaand, der- iblandt Krog-Grubens, Knute-Grubernes, Barlindalens. 4) Helgevands isolerede Faldbaand j Mil Vest for Kongs¬ berg, paa østre Rand af Helgevandet. 5) Fortsættelser Syd for Kobberbergs Elven. 6) Fortsættelse (?) Nord for Johndals Elven, især Vin- dorns forvirrede Faldbaand. Parallelstrukturen og med den de regelrette Faldbaand ophører paa Vindorn. Baandene ere korte og uregelmæssige. 7) Shara-Grubernes Faldbaand, en Mil N. O. for Kongs¬ berg paa det Plateau, der høiner sig i Nord med Holte- Fjeld. K. F. Bøbert, senere Direktør afKongsbergs Sølvværk har i „Forsøg til en geognostisk-mineralogisk Beskivelse over Modums Koboldgruber samt nogle almindelige Betragtnin- ger over Fahlbaand44. (Nyt Mag. f. Naturv. Bd. 5, 1848;, hvor han paaviser Ligheden mellem Kongsbergs Fahlbaand og de modumske Ertsimprægnationer, indført Skrivemaaden Fahlbaand, ikke Faldbaand. Han antager Oprindelsen af „fahl,“ og bringer dette i Sammenhæng med disse Baands graagule eller gulbrune Farve, deres forvitrede, blegede Be- skaffenhed — et Forhold, hvorved de ogsaa som bekjendt udpege sig i Dagen. Med Hensyn til Angivelsen af Kongsbergeregnens Bjerg- arter blev man staaende paa samme Standpunkt til 1853. N. Mejdell, senere Geschworner, har i „Nogle geologiske Observationer i Omegnen af Kongsberg44 (Nyt Mag. f. Na- turvid. Bd. 8 1853) først udhævet, at Granit og Granit- Gneis møder strax Vest for Kongsberg, erkjendt dens eruptive 12 178 gicas (OLacineas, Corneas, etc.), Por la estructura anomala del tallo, los Misodendron parece que se aproximan å los Piper; pero las analogias entre estas plantas, lo mismo en anatomia que en morfologia, son mås aparentes que reales. La anatomia justifica la separaciou de las Lorantåceas en dos tribus, las Misodendreas y las Loranteas. Indica ademås la subdivision de estas ultimas en Yiscoideas 6 Euloranteas, en Tupeieas y en Lepidocereas. La Nuytsia (Loranlhus floribun- dus , Labill.) debe separarse enteramente de las Lorantåceas (con las que por otra parte no tiene de comun el ser paråsita), en razon de la estructura muy parlicular de su tallo v de sus hojas. Los diversos géneros de las Lorantåceas pueden caracteri- zarse por la sola organizacion de su tallo y de sus hojas. Co mo caracteres esenciales pueden citarse: en el Misodendron las ca- pas alternativas de los vasosy tubos escalariformes; ademås en algunas especies dos series concéntricas de hacecillos que en apariencia asemejan la estructura del Piper nigrum ; en el Vis¬ cum, la doble serie (interna y externa) de los hacecillos del liber, que tienen el tallo y las hojas; en la Antidaphne los ha¬ cecillos caulinos numerosos y poco vasculares, con un solo ha- cecillo en el tallo; en el A rcenthobium la falta de los paquetes del liber, especiales del Viscum y del Antidaphne; y ademås dos hacecillos que no pueden separarse, que forman un tejido pecu- liar; en la Tupeia , que tambien se ha separado del Viscum, el sistema lenoso reunido desde la juventud en un circulo com- pleto; en el Loranthus un tallo con muchos hacecillos vascu¬ lares, sin paquetes del liber internos, con vasos raros y dis- persos en una masa fibrosa, etc., en el Lepidoceras un tallo con estomas, y frecuen ternen te sin ellos, con capa suberosa percep- tible y con hacecillos del liber no interrumpidos en la*adhe- rencia de lasramas, con hojas que tienen las epidermis dese- mejantes y el parénquima no simétrico. La anatomia desecha el género Phloradendron (Viscum flavescens ); por el contrario, se prestaria å la fundacion, sobre el Misodendron puncluatum , de un género que podria liamarse Dallonia , dedicåndolo å J. Dalton Booker. Mejor aun que ei orden y el género tiene la especie su diag- 179 nosis anatomica. El examen de la serie entera de los Misoden- dron, de muclios Viscurn v del Loranlhus , no deja duda sobre esla proposicion. II. La historia de los chupadores se complela con cuatro hechos importantes por el estudio de las Loranlåceas, plantas entre las cuales se encuentran: a chupadores de derrame 6 por dimanaciones que se extienden entre el leno y la corleza (Vis- curriy Arcenthobium ); b chupadores con conos perforantes mul- tiples, que nacen de la cara interna de la dimanacion; c chu¬ padores multiples por repeticion å lo largo del tallo arrollado (unico ejemplo en las especies lenosas, de chupadores parecidos å los de los Cuscata y Cassytha ); d yemas que nacen de los chupadores de derrame, absolutamente lo mismo que en mu- chas plantas, y de elias salen raices. El tallo de varios Misodendron es verdaderamente endo- geno, lo que no sucede con el del Piper en apariencia seme- jante. El del Viscurn, del Anlidaphne, etc., se separa sobre todo de los tipos comunes por sus hacecillos del liber internos, y por fibras corticales esparcidas en el Jeho; el de los Viscurn articu - latum, F. opuntioides, F. tænioides y otras especies de eje comprimido, especies de fasciaciones naturales, tienen grupos vasculares que, como los de las hojas de las plantas comunes, disminuyen de volumen desde el medio en direccion de los bordes del organo. Es un hecho hasta ahora aislado en la his¬ toria de los tallos, que estos dos hacecillos que existen en el Arcenthobium no sean del liber, ni lenosos, ni se separen por ’ la edad. En las hojas de varias Loranlåceas se encuentran tambien dos hechos excepcionales, la presencia de paquetes del liber en la cara superior de los nervios, y la mezcla de fibras corticales con los demås elementos de los hacecillos vasculares. No digo nada de la Nuytsia , en la cual las anomalias de estructura de las hojas exijirian (lo mismo que las del tallo) largos detalles, de los cuales resulla particularmenle que este granarbol tiene singulares relaciones de estructura con nuestras yerbas acuå- ticas. III. La anatomia general recibe de las Loranlåceas algunos hechos nuevos. Los tubos escalariformes de los helechos se en- 180 Theodor Kjerulf og Tellef Dahll. i Torrisdal, hvor han fandt et stort Feldt af Gabbro, og en Mængde mindre henad Kysten til Kragerø. I Juni s. A. under de første orienterende Reiser i Kongsbergdistriktet erkjendte Dahll, at den samme Gabbro optraadte der. Nu blev altsaa Kongsbergegnen opgaaet i Løbet afJuni og Juli. Med Dahll deltog Hr. P. Waage i Undersøgelsen. I en Tid af 14 Dage arbeidede ogsaa Kjerulf og Dahll sammen i denne og tilstødende modumske Egn, den første med Led¬ sagelse af Bergcandidat Mohn. Da det viste sig, at Kongsbergegnen danner et med Thellemarkformationen ellers sammenhængende Feldt, kun adskilt derfra ved den i Vest for Grubedistriktet løbende Gneis - Granit, samt at Thellemarkformationen ikke (som hidtil mer eller mindre bestemt forudsat og udsagt af Alle, som derom have ytret sig) er at betragte som yngre end nogen østligere i Christiania Stift udbredt „Urformation,“ saa forudskikkes her korteligt nogle af de i disse gamle Formationer just vundne Resultater. Thellemarkformationen, som var anseet for at være yngre end Gneisen eller „Urformationen,“ hvis Typus altid „Gnei- sen“ har været, viser sig at være tvertom det ældste bekjendt lagede Skiferberg. Hovedbergarterne i dette Skiferberg ere fornemlig to Slags : 1) Qvartsit og Qvartsskifer; Glimmerskifer som ofte er meget quartsrige og derved idelig staa paa Grændsen af Qvartsskifer; undertiden virkelige Sandstene, enkelte Con- glomerater o. s. v. 2) Hornblendeskifer. Disse Bergarter ere utvivlsomt lagede og afsatte i Vand. De vexle med hinanden og danne tilsammen en Formation af enorm Tykkelse (Mægtighed ind til mindst 1 norsk Mil). Om Kongsbergs Ertsdistrikt. 181 Dette lagede Skiferberg er gjennembrudt af Granit og Gneis-Granit, hvilke Bergarter kun i Strukturforhold ere for¬ skjellige, men begge utvivlsomt eruptive. Granit er den kornige Forbindelse af Qvarts, Feldspath og Glimmer. Gneis-Gra¬ nit har de samme Bestanddele men derhos tillige en Parallel- struktur, betinget ved Glimmerbladenes mer eller mindre fuldkomne Parallelisme. Gneis-Beskaffenheden overhovedet er et Struktur -Forhold. Vi bruge Navnet Gneis-Granit ganske i Analogi med Navnet Porphy r- Granit. Gneisgraniten adskiller sig i Hovedstykket lettest fra Skifer ved sin over¬ veiende Mængde Feldspath, i det Store ved den ensartede Beskaffenhed af Massen, medens Skiferne vexle med Lag af forskjellig Beskaffenhed. Hovedstyrken i Beviset for baade Granits og Gneis- granits eruptive Natur er: 1) begges abnorme Stilling i Forhold til de af dem gjennembrudte Skifere. De mange nu optagne Profiler ere her afgj ørende. 2) de i begge indeholdte Brudstykker af de gjennem¬ brudte Bergarter, for Ex. i Gneisgranit Maskat Fjeld i Bø- herred og ved Momerak ved Fyris Vand. Granit og Gneisgranit spiller en væsentlig Rolle mel- lem de gamle Skifere i Norge. Ikke alene er Thellemarks Formationen omgivet i Syd og mod Vest af Granit og Gneisgranit, men ikke ubetydelige Distrikter deraf findes ogsaa sydvestligt i Smaalehnene omkring Fredrikstad ogFre* derikshald (opgaaet af Mohn med Bistand afKjerulf i 1859), dernæst paa østlige Side af Mjøsen mellem Elverum og Kongs¬ vinger (opgaaet af Kjerulf i 1858 og Kjerulf og O. Olsen i 1859), endelig paa vestre Side af Sperilen i Hedalen og derfra paa Fj eldet mellem Valders og Hallingdal o. s. v. (opgaaet af Kjerulf og Mohn i 1859). 182 les, justaraente comparados con los animales que tienen bran- quias, existen tambien en la Nuytsia, este Loranthus de La- billardiere, que me parece debe separarse de las Lorantåceas, y del cual una de las parlicularidades de su singular estructura es establecer algunas relaciones entre las plantas que respiran en el aire, y las que viven en el seno de las aguas. (Por la Seccion de Ciencias Naturales, Ricardo Ruiz.) 1S3 & * VAItiGDADES. • ‘ , ;'| ■ ■ V • ni Cumplienao esta Academia con uno de los objetos de su instituto , ha publicado el siguiente PROGRAMA f 2 r r .. . . PARA LA ADJUD1CACION DE PRÉMIOS EN EL ANO DE 1862. Articulo l.° «La Academia de Giencias exactas, fisicas y naturales abre coacurso publico para adjudicar tres premios å los autores de las Memorias que desempenen satisfactoriamente, å juicio de la misma Aca¬ demia, los temas siguientes: 1 . ° « Descripcion zoolégica é historia natural de la oveja merina (ovis »aries kispanica), caracterizando el tipo de la raza y las modificaciones »que haya experimentado desde su introduccion en Espaha , y fijando los »medios de mejorar sus productos dérmicos para que estos recobren la » estimation y preferencia que antiguamente tenian. »El autor acompanard d la descripcion cientifica el dibujo de la »raza merina tipica , y los de las deg ener aciones mas frecuentes en nues - »i tras cabanas, asi como los de las mejoras que ha experimentado , tanto »en E spana como en el Estr anger o; presentando un muestrario de lanas , »con expresion de sus cualidades y de las causas a que son debidas .» 2. ° « Influencia de los fosfatos térreos en la vegetacion y procedi- »mientos mas economicos para utilizarlos en la produccion de cereales »en la Pemnsula .» 3.° « JDescribir tas rocas de una provincia de E spana y la marcha nprogresiva de su descomposicion , determinando las causas que la produ- »cen , presentando la andlisis cualitativa de la tier r a vegetal formada de »sus detritus; y cuandoen todo 6 en parte hubiere sedimentos cristalinos , »se analizaran mecanicamente para conocer las diferentes especies mine - »rales de que se compone elsuelo , asi como la naturaleza y circunstancias 184 Theodor Kjernlf og Tellef Dahll. yngre Overgangs yngre Overgangs j palæoziske 4. Silurforraation 5. Devoniske Formation 6. Yngre Granit m. Syenit eruptiv ved Christianiafjorden, Mjosen o. s. v. Hertil kommer yngre (folieret) Granit og Syenit i Jo- tunfjeldene, Filefjeld, Hallingskarven. Denne gjennembry- der Silurformationens ældste Afdeling. Videre med Hen¬ syn til den relative Alder opad vides ikke. Dernæst kan endnu ikke med Bestemthed udsiges, om al Gabbro (og Norit) er yngre end Silurformationen. Ved Sammenstillingen med de ældre Navne sees bedst Forskjellen. Vi opstille 1 og 3 som azoiske eller ingen Forsteninger indeholdende Formationer, 2 og 6 som eruptive. En Del af 2 nemlig Gneisgraniten ansaaes derimod for se¬ dimentær, videre 2 for ældre end 1, og foruden 2 havde man endnu en anden vidt udbredt Gneis-Strækning, der skulde være ældre end 1, men som bortfalder. Videre var 1 stillet sammen med 3 o. s. v. Kongsberg-Skiferne ere i Virkeligheden ganske de samme som de, man i mere uforandret Tilstand har udbredt over store Strækninger i Thellemarken , paa vestre Side af Hal¬ lingdal, i mindre brede Strækninger paa Modum og Snarum o. s. v. Vistnok optræde de ikke i Kongsbergegnen saa kjendelige og mineralogisk rene som i hine Strækninger; tnen Forbindslsen mod Vest med Skiferne i Hitterdal er endnu næsten aaben i det Dalstrøg, hvorigjennem Mehei- Veien forer; og mod Vest og Nord hænge de over Holte- fjeld sammen med de skjønne og tydelige Skifere i Modum og Snarum (hvilke man forresten bestandig har kaldt „Gneis“), og paa et andet Strøg med vestre Fjeldvidde ved Halling¬ dal. Om Kongsbergs Ertsdistrikt. 185 Af Bergarterne i Kongsbergegnen kan man udhæve som typiske Arter følgende: Qvartsskifer — f. Ex. paa Strøget mellem Broen over Kobberbergelven (ret ud for Vitriolværket) og Helge- yandets Gruber samt Johnsknuden. De ere oftest smudsig- farvede, tætte, stribede. Glim mer skifer, enten meget qvartsrig som de rene¬ ste Typer i Thellemarkeu og Modum, f. Ex. paa et Strøg ved Veien til Gottes Hiilfe et Stykke forbi „Kronerne;“ eller ren Glimmerskifer med Granat f. Ex. paa Høiderne i Nord for Gottes Hiilfe. Ved Sølvværkets Kiisgrube sydligt i Distriktet indeholder Glimmerskiferen Staurolith og Gahnit. Graa Gneis, det vil sige Glimmerskifer med hvid Feldspath og ofte med Granat, en altid tydeligt stribet og lagdelt Bergart af graa Hovedfarve, Glimmeren gjerne mørk, Feldspath altid hvid (med Tvillingstribning), ellers vanske¬ lig at bestemme og adskille fra Qvartsen. Den ved den rene Glimmerskifer udmærkede Tyndskifrighed mangler. Exempler ere Strøget mellem Underbergs og Overbergs Fahlbaand lige fra Kobberbergelven til Johndalen og et Stykke videre mod N., samt paa Østsiden af Lougen i Strø¬ get mellem Dokke Vand og Langevands Dam og videre sydover. Dette er overhovedet den mest udbredte Bergart i Kongsbergegnen. Den graa Gneis er sikkert ikke andet end en oprindelig blandet Skifer, som helt igjennem er blevet udviklet kry¬ stallinsk, hvori nemlig neppe Baserne ere komne til ved Forandringen, men vare oprindelig i Blandingen. Ren Kisel- bergart var det ikke, den var da blevet til krystallinsk grovkornig Q vart sit; Ler jord og Alkali vare kun saavidt tilstede, at Materialet til Feldspath var givet. Men ganske paa samme Maade som Qvartsiter vexle med Hornblende- 186 Theodor Kje r ul f og Telle f Da hil. skifer i Modum, i Hallingdal, i Thellemarken, vexler ogsaa den graa Gneis (de forandrede blandede Qvartsbergarter) med Lag af Hornblendeskifer i Kongsbergegnen. Hornblendeskifer, som oftest med Granater, der kunne naa en betydelig Størelse. Til en ren ægte Horn¬ blendeskifer horer egentlig blot Hornblende og Qvarts. Brune Glimmerskjæl pleie derhos ofte at være tilstede. Det er en tydelig stribet og lagdelt Bergart, mørkgrøn af Hoved- farve. Denne rene Hornblendeskifer forekommer til Ex. som enkelte Lag i lange Strøg mellein de graa Gneislag paa Overberget samt i de østlige Partier af Holtefjeld. Naar ogsaa hvid Feldspath (med Tvillingstribning) tydelig er at se, er Bergarten = Hornblendegneis. Feldspathge- halten har da den samme Virkning som ovenfor nævnt ved Glimmerskiferen ; den udmærkede Skifrighed mangler. Struk¬ turen kan endog blive næsten kornig. Den bliver da for en Del Keilhau’s granitoidiske Amphibolit. Alle disse Bergarter vexle i tydelige Lag. Under Paavirkningen af de to store erkjendte Erup- tioner, nemlig Gneisgranitens og Gabbroens, fremtræder disse Skiferes Metamorphose i Kongsbergegnen langt stær- kere end i Thellemarken. Forandringen bestaar nemlig her ikke alene i en større Krystallinitet (graa Gneis optræder neppe i saa store Stræk- ninger i Thellemarken), men ogsaa i en Sammenstuvning af disse Lag, der efter sin oprindelige Natur besad forskjel¬ lig Consistents, i den Grad, at løsrevne Partier af den ene Bergart sees indesluttede i den anden — f. Ex. paa Veien fra Dronningkollen omkring Limbo, og i et Strøg ved Krudt- møllen. Et fuldkomment Sidestykke til disse Sammenstuvninger i de vanskeligere Bergarter i Kongsbergegnen haves til Ex. Om Kongsbergs Ertsdistrikt. 1S7 i Land, hvor i Etage 1 af Silurformationen Lag af Conglo- merat og Qvartsit vexle med Lerskifer. De sidste have holdt mindre Stand end de første, saaledes at man ser til- syneladende løsrevne Partier knugede mellem den haar- dere Qvarts. Chausseelinien mellem Mjøsen og Randsfjord. skjærer i Granumbakken gjennem saadanne Lag, der ligge blottede. Gneisgraniten har først og fremst Granitens tydelige Bestanddele. Rød Orthoklas er overveiende. Nogen anden Feldspath er hidtil ikke paavist i denne. Farallelstrukturen fremkommer paa Grand af Glimmerbladenes Beliggenhed. Lagdeling (vexlende forskjelligartede Lag) mangler. Ortho- klasen optræder hyppig i Tvillingkrystaller. Hyppig ser man ogsaa Glimmer kun yderst sparsomt fordelt f. Ex. i Vibeto Fjeld. En Hovedtypus er en i det Hele rødlig Bergart med Orthoklas, Glas -Qvarts og snoede Striber af mørk, yderst finskjællet Glimmer, for Ex. i Johndalen. En anden Varietet, der indeholder Hornblende, sees mellem Ravalsjø og Holmevand. En ægte typisk Granit, saaledes som man har den i Thellemarken S. ved Fyrisvand og Nis- servand i Centrum af de store Gneisgranit-Distrikter, eller som i Hedalen eller ved Fredriksstad , er ikke her paavist. Gneisgranit indeholder undertiden Brudstykker*) af de omgivende Skifere f. Ex. omkring Holmevand, hvor Tusin- der af Smaastykker ligge i den, og V. for Garaas- Sæter, hvor hele større Skiferflag indesluttes af den. Med Hensyn til Overfladebeskaffenhed har man først den Forskjel, der i Almindelighed er udhævet mellem mas¬ sive og lagdelte Bergarter. En afrundet Kuppelform og store, glatte, ligesom meislede Flader er derhos det Iøine- *) Dette Forhold er af N. Mejdell allerede udhævet. 188 Theodor Kjerulf og Tellef Dahll. faldende. Har den raset ud til Urd, da er det mest svære og faakantede Blokke. Bergarten høiner sig desuden gjerne over det hoslig- gende Skiferterræn. I en Linie fra Ravalsjøen, hvor den stikker under den yngre Skrimsfjeldets Syenit, og indtil Fledsberg Kirke og sikkert endnu længer N., møder den kjædeformig, idet Skiferne paa Østsiden med østligt Fald og paa Vestsiden nærmest Randen med vestligt Fald læne sig op mod den. Af sjeldnere (saakaldte accessoriske Mineralier) Bestand- dele er Magnetjern iagttaget. Gabbro har i sin Hovedtypus i Kongsbergegnen vio- let eller brunlig Labrador (Tvillingstribningen er ofte at se) og inørkegrøn Hornblende. Hovedfarven er Hornblendens, altsaa mørk. Diallag, der kjendes paa sin skillende Glands, er maaske hyppigere tilstede end hidtil netop paavist. Titan- jern er betegnende. Magnetkiis optræder hyppig. Derhos sees lidt brun Glimmer af og til. En lys Varietet forekommer med ren grøn, næsten dial- lagfarvet Hornblende (?) og Feldspath af mere hvid end violet Farve. En anden Varietet (f. Ex. Dronningkollen) løser sig i Forvitringen kornig op i Overdåden, og er fuld af brunlig Labrador. Dette er maaske den mest æg te „Gabbro.“ Ved den overveiende Mængde af Labrador slutter den sig til Esmarks „Norit. “ Granat er ikke fundet i Gabbroen, heller ikke er Qvarts at se i de ægte Varieteter, saaledes som disse optræde i Mid¬ ten af Distrikterne. Derimod forandres Gabbroens Karak¬ ter paa Siderne af Distrikterne, den kan blive qvartsholdig, faa Parallelstruktur. Saaledes er der en constant Foran- Om Kongsbergs Ertsdistrikt. 189 dring henimod Grændsen mod Hornblendeskifer, ligeledes en Forandring mod den graa Gneis. Overfladens Beskaffenhed er ofte yderst karakteristisk. Den er skrubbet, idet Labradoren udvitrer, og efterlader smaa Hulheder. Ofte er den brunlig paa Overfladen. Mas¬ sen er haard og compakt, tilbyder sjelden skarpe Kanter for Hammerslaget. Gabbroen høiner sig ofte til isolerede Kupper, for Ex. Dronningkollen. Paa disse Gabbrokupper synes Lov- skov at trives fortræffeligt, ligesorn det ogsaa er paafal- dende, hvor ofte Furuskoven moder strax paa Gneisgrani- tens Linie. I Johndalen staar paa hver Side en iøinefaldende Gab- brokuppe ligesom to svære Stolper ved en Port. Den ene er Johndalskollen (se Profilet gjennem Johndalen). Med dem aabnes Kongsbergdistriktet., naar man kommer fra Gneisgramten. Den nellikebrune Varietet af Hornblende som først er blevet opført fra Kongsberg (Kjernerud Våndet) under Navn af Antophyllit, horer til Gabbroen. Udbredelsen af disse Bergarter sees af Kartet. Skiferne udbrede sig over den største Del af Terrænet, deres Sammenhæng med Thellemarkens og Snarums er før omtalt. De staa, som man allerede længe har vidst, i Al- mindelighed steilt. Paa Vestsiden læne de sig med østligt Fald op til Gneisgraniten. Paa Østsiden af Lougen, lige¬ som ogsaa under Dronningkollen, bemærkes svage Fald lige ned til 15° og til forskjellige Sider. Ved Chausseen til Kongsberg sees flere Vridninger og Kast, hvoraf man strax kan slutte til en paa lignende Maade bøiet og sammenpres¬ set Formation, som den, man har saa tydeligt i Christiania- egnens Profiler. 190 Theodor Kjerulf og Tellef Dahll. Gneisgranit indtager fast sammenhængende hele den vestre Side af Kartets Feldt. Dog ser man ved Buvand paa Meheiveien Forbindelsen med Thellemarken næsten aaben, og at Skifer endnu i nogle lange og smale Strimler faar Plads inde i Gneisgraniten paa Strækningen mellem Helgevandet og Fledsberg. Gabbro har man i to store Feldt, det søndre eller Overbjergets, det nordre eller Vindorns. Det sidste hænger under Sandet i Lougendalen sammen med den store Klump i S. for Vatnebrynvandet. Desuden bryder Gabbro gjen- nem Skiferne i smaa Kupper, for Ex. i Johnsknuden, ved Helgevandet, i Haus Gabel Aas, og paa østre Side af Lou- gen ved Skara og Kjenerudvandet, samt fleresteds ved Chausseen. Det følger af sig selv, at saadanne smaa Kuppers Paa- visning i bedækket, skovrigt og uveisomt. Terræn bliver fast uoverkommelig, naar det skulde ske i fuld Udstræk- ning. Det kan med Sikkerhed siges, at endnu Uere end de nu paaviste maa være at finde. I et endnu større Feldt forekommer forresten Gabbro i Torrisdal; i lignende mindre Kupper derimod i Bamble, Sannikedal og Søndelov, videre i Modum og Snarum. Foruden disse Bergarter optræde sydligst i Distriktet ogsaa en Del andre, som her kun ere af Betydning med Hensyn til det derved vundne Udgangspunkt for Alders¬ bestemmelsen. Det er Silurformationens ældre Etager, (fra 2 af) navn¬ lig Alunskifer, som møder langs Ljøterud Elven, hvilende baade paa de steile Kongsbergskiferes Udgaaender og paa Gneisgranit. I en Profillinie fra N. V. mod S. O. fra Lindaasplad- sene over Rønsæter til Skrim, ser man underst ved Lind- Om Kongsbergs Ertsdistrikt. 191 aaspladsene paa den venstre Side af Elven Gneisgranit, der med svagt heldende Flade sænker sig ind under Alun¬ skiferen. Dog ligger den i Christianiaegnen mellem Alunskifer saa hyppigt optrædende Oligoklasporphyr, men her mindre karakteristisk, imellem begge. Over Alunskifer og Kalksten kommer igjen Lerskifer. Mell em begge stikker en mægtig, leieformig, mørkfarvet og kornig Masse frem, der neppe er Andet end en Modi- fikation af den ellers i Siluregnen saa tydelige Augit- p o r p h y r. Efter fremdeles at have passeret Kalklag, der ved Skrimsfjeldets Nærhed , er forvandlet til Marmor, derpaa Lerskifer, Kalksandstenen (Etage'5) og atter Lerskifer, Altsammen ligeformig over hinanden og med sydligt Fald, støder man ved Rønsæter paa Syeniten i Skrim, der i en Linie fra Ekerns nordlige Ende og til Narefjeld i Saude- herred ganske afskjær det egentlige Konsbergdistrikt paa denne Kant, og der, som ovenfor nævnt, er af langt yngre Alder end Gneisgraniten. Syenitens Nærhed her gjør sig gjældende, foruden ved Marmorlagene og de sædvanlige Forandringer i de siluriske Lag, ogsaa ved Optræden af Chiastolith i Alunskiferen i det fortsatte Strøg mod N. O., nemlig ved Lougen ligefor Kj ørstad. Endelig er paa Kartet de større Sandafleiningor i Da¬ lene anlagte. Tilsidst kunde ogsaa anføres, at foruden alle nævnte Bergarter er der bemærket flere i mindre betydelige Gange. Nogle af disse ligne som ovenfor berørt Grønsten. En an¬ den af disse er kun tæt eller finkornig Gabbro af lidt frem¬ medartet Udseende, i nogle Gange, som stryge tværs over 192 Theodor Kjerulf og Tellef Dahll. Strøget i Johndalen. Endelig optræder især paa Vindorn en finkornig graa Granit med Brudstykker af Gabbro, i uregelmæssige Gange. Ingen af disse Gange ere ansatte paa Kartet. Derimod sees den sidstnævnte Granits Forhold af hosstaaende Horizontalt Gjennemsnit af Skarkjern Skjærp i 13 Favnes Dyb. a. er en af de nævnte Granitgange, der , med sine Brudstykker, gj enn em sætt er Gb. Gabbroen. kk. er den her lidt solvforende Kalkspath-Gang. Tegningen er ikke ganske naturtro, da Granit -Gangen er fremstillet regelmæssigere end den i Virkeligheden er. Vi ere nu saa vidt orienterede, at vi kunne behandle de egentlige Ertsforekomster. Dog ligesaalidt som de store geologiske Formationer kunne opfattes rigtigt af denne en¬ kelte Lokalitet, ligesaalidt faar man af den snævrere Egn det rette Begreb om saa specielle Forekomster som Ert- sernes. I det sydlige Norge kan med Bestemthed paavises to forskjellige Forekomster af Svovlmetaller. Den ene Forekomst slutter sig til Grændserne af den store Gneisgranit i Thellemarken. Gange, som i Beglen Om Kongsbergs Ertsdistrikt. 193 kunne karakteriseres som uregelmæssige Granitgange, sværme her gjennem Gneisgranit og Skifer i Grændsernes Nærhed, og indeholde i Skiferne Kobberertser, nemlig Kobberkiis, Buntkobber og Kobberglands, hyppigt ogsaa Molybdæn- glands, og som sjeldnere Ledsagere Svovlkiis, Magnetkiis og Blyglands, samt paa to Lokaliteter (Bandag og Haukum Gruber) gediegent Sølv og paa sidstnævnte Sted Guld, derhos endelig nogle Zeolither. Disse Ertser forekomme aldrig jævnt fordelte i Gang- massen, men sporadisk i større og mindre Klumper. Skjønt Ertserne sidde i Regelen indvoxede i en ren drøi hvid Qvarts med sparsomt optrædende lysegrøn Glimmer i Tavler, vil V man dog neppe nogetsteds søge forgjæves efter Feldspath. Tre Gange i Mosnap Grubefeldt vise i de Partier, hvor de ikke ere ertsførende, ganske tydelig grovkornig Granit (Pegmatit). Ved Haukum Grube forekommer Buntkobber og gediegent Sølv i granitiske Nyrer og Drummer ved Siden af en mægtig Pegmatit Gang. Inde i selve den store Gneisgranit optræde ikke disse Ertser, derimod sees de ofte i Partier lige i Grændsen. De største og vigtigste Gruber ligge paa Grændse- linierne. Fjernere fra samme optræde vistnok ogsaa flere Kobberforekomster, men naar man af et Oversigtskart*) ser, hvor mange isolerede Kupper af Granit der gives, og tæn- ker sig, hvor tilfældigt det dog er, *at de ligge blottede, har man ogsaa ved disse sidstnævnte efter JØiesyn isolerede Forekomster Grund til at formode den samme Granit et¬ steds nærved i Dybet. *) Orn Thellemarkens Geologi, af Tellef Dahil, med Kart. Nyt Magazin for Naturvidenskaberne 11. 2. 13 194 Theodor Kjerulf og Tellef Dahll Denne Forekomstmaade er hidtil ikke paavist iKongs- bergegnen. Den anden Forekomst af Svovlmetaller er knyttet til Gabbroens Grændser paa lignende Maade som den førom- talte til Gneisgranit. Det skjønneste Exempel er Meinkjær Grubc i Bamble, h\or en stor Masse 2) af nikkelholdig Magnetkiis med indvoxet Kobberkiis og koboltholdig Svovlkiis ligger som en Skal paa den ene Side af en uregelmæssig Kuppe 3) af Gabbro, hvis Conturer den nøie følger. I Gabbroen selv sees de samme Kiise sporadisk forekommende. Svovlkiisen er her altid krystalliseret og i store Krystaller (Combination af Ok- taeder og Terning), som omgives af Kobberkiis. Hoved- massen, hvori disse to Kiise ere spredte, er Magnetkiis. Krystaller af Hornblende findes ofte jævnt fordelt i hele Massen og give den et porphyragtigt Udseende. Endelig er ogsaa Spor af Zinkblenden bemærket. Fra samme Egn er der ogsaa nogle lignende Ex- empler. I Kongsbergegnen er et næsten fuldstændigt Sidestykke til Meinkjærgrube i Steenstrups Kiisgrube, beliggende paa Vestsiden af Lyngdalselven , lidt nordenfor Sammenløbet med Bergkjærnbæk, og lige i Grændsen af Gabbroen. Ert- Om Kongsbergs Ertsdistrikt. 195 serne ere de samme. Det relative Forhold dem imellem ligeledes, kun med den Forskjel, at Zinkblende her er lidt hyppigere, og at Svovlkiesen er i meget store Terninger. Vertikalt Gjennemsnit af Stee7islrups Kiesgrube. Ost. Vest. I(. Kiesmassen. Gb ♦ Gabbro. S. Sand- og Rullesten , sammenbittet af jernholdigt Bindemiddel. Sammenfatter man de i saadan Metalblanding optræ- dende Elementer, saa bliver Ligheden med en kobberholdig Raasten paafaldende. Forskjellen er egentlig kun den, at hvad der i en Raasten er jævnt fordelt i hele den ensartede krystallinske Masse, har traadt ud og dannet enkelte Kry- staller, idet Svovlkies først krystalliserede, dernæst|Kobber- kies og saa Hovedmassen af Magnetkies. Betragfcer man nu Kartet, saa er det øiensynligf, at Hovedfahlbaandene optræde i Nærheden af og omkring Gab¬ bro, enten denne nu udstikker til Dagen i større Feldt eller i mindre Kupper. Overbergets Hovedfahlbaand strækker sig langs med det store sydlige Feldt, der kan benævnes Overbergets Gab- brofeldt. Søndre Vindorns Fahlbaand omgiver bueformig Dronningkollen, der er den sydlige Ende af Vindorns Gab- brofeldt. Skara, Helgevandet, Anne Sophies, Kjennerud- vandets Fahlbaand have sine Gabbrokupper. Da de vigtigste Fahlbaandertser, nemlig Svovlkies, Kob- berkiis og Magnetkiis, ere de samme som baade de i hine 13* 196 Theodor Kje r ul f og Te Ile f Dahl!. renere Kiismasser og de i Gabbroen indsprengt forekom¬ mende, og da der ingen Tvivl kan være om, at disse sidste skylde Gabbroen sin Tilværelse, og da den tydeligste Sam- inenhæng mellem Fahlbaand og Gabbro fremgaar af Kartet, saa maa vi slutte, at ogsaa Kiisimprægnationen i de saa- kald te Fahlbaand — den, som netop gjør dem til Fahlbaand — ogsaa fulgte med Gabbroens Udbrud. Kongsbergs Fahlbaand hører altsaa herhen. Foruden de egentlige Fahlbaand, som i det Store paa længere Strækninger holde sig i Lagenes Strøgretning, hu¬ der man, at Kiisen har gjennemtrængt de fornemmelig i Vindorns Gabbro- Distrikt indesluttede store og sinaa Ski- ferflag, og endelig at visse Partier af Gabbroen selv ere kiisrige. Vil man for Alt dette fremdeles beholde Navnet Fahlbaand, saa er der 3 Arter af disse, nemlig 1) regelmæssige stærke Skifer-Fahlbaand. 2) Brudstykke-Fahlbaand. 3) Fahlbaand i selve Gabbroen. Bergarten er her uvæsentlig, Kiisen Hovedsagen. Naar man har betragtet Fahlbaand i deres Forløb som identiske med de steilt stillede Skiferlag selv er dette ikke rigtigt. For en saadan Forestilling er de paa Munthes Kart trukne Linier for Fahlbaandene endog ganske vildledende, da Kiis-Imprægnationen springer fra et Lag over i et andet. Lagene selv stryge regelmæssigt hen, det er Kiis-Impræg- nationen (Fahlbaandene) derimod , som kniber sig sam¬ men og udvider sig; men ikke Bergarten. Ja da var det ikke Lag, man her i Kongsbergegnen havde for sig, hvis de saaledes aabnede og lukkede sig. At disse samme Lag undertiden ere brudte, bøiede eller sammenstuvede, og der¬ ved faa uregelmæssigt Udseende, er en anden Sag. Ligesom vi af Kartet se Gabbrokupper uden angivne Om Kongsbergs Ertsdistrikt. 19? Fahlbaand, saaledes vil man ogsaa se Fahlbaand uden nogen i umiddelbar Nærhed opstikkende Gabbro. Yed de første har man al Grund til at søge Fahlbaand ; ved de sidste deri mod kan man have Ret til at formode Gabbro i Dybet, da vi af de mangfoldige omspredte Gab- brokupper i Forening med de store Feldter nødvendigviis maa slutte, at Gabbroen giennemtrænger Skiferen i stor Maalestok. Saaledes fandtes ogsaa Sommeren 1859 i Chri¬ stians Stol mod Syd fra Gottes Hiilfe Gabbro anstaaende for Skram, uagtet i den tilsvarende Strækning i Dagen in¬ gen Gabbro er seet. Ved Underbergets Fahlbaand, hvor man heller ikke ser noget betydeligt Gabbrodistrikt, opstikker dog ikke langt borte Gabbro i smaa Kupper paa Toppen af Haus Gabel Aas, i Veungsdalen og Vest for Sagrenden mellem Kob- berbergselven og Lassedalsbæk. At Gabbroens Udbredelse i Kongsbergegnen i saa stor Maalestok som ved Kartet paaviist, hidtil saa lidet har væ¬ ret udhævet, maa hidrøre fra, at det er saa vanskeligt at erkjende Labradoren, som for Gabbro er afgjørende, da man uden den kun har stærkt forandrede Varieteter af Hornblendeskifer og ikke Gabbro for sig, overhovedet der¬ fra, at Gabbroen mod Grændserne sjelden optræder typisk og tydelig, saaledes som allerede før nævnt. Vort Arbeide, som var at istandbringe en geologisk Oversigt over Kongsbergegnen, er egentlig hermed sluttet. Det staar kun tilbage at paa vise Gangenes Plads i Forhold til det oven Omtalte. Da vore Undersøkelser gaa i Dagen, og de bedste lagttagelser fra Gangene vel maa hentes fra Dybet, er dette Grubemandens Arbeide og ikke vort. Der hører ogsaa en hel og gjennemgribende Undersø- 198 Theodor Kjerulf og- Tellef Dahll. gelse til, før man her fra det vundne Standpunkt kan paa- nyt med Kraft behandle de store praktisk yigtige Spørgs- maal om Gangenes Optræden, deres Betydning og Ædelhed, deres Forhold til Kiisimprægnationen, deres forskjellige Fyld- ning o. s. v. Vi tro dog, at den Udsigt over Kongsbergegnens al- mindelige geologiske Forholde, hvilken vi her ved Siden af Kartet have leveret, er saa meget afvigende fra den ældre Opfatning, og indeholder saa meget virkelig nyt og væsent- ligt Materiale, at den kan danne et andet Gru nd lag for den videre gaaende Undersøgelse om Gangene. Gangenes Bredde og Udstrækning er for ringe Stør¬ relser, til at man kan angive dem for sig paa et Kart i Maalestok som det foreliggende. Desuden mangler om Gan¬ genes fortsatte Strøg i Dagen den fornødne Underretning. Et detailleret Gangkart selv over en mindre Strækning i ■X den mest gangrige Del vilde, hvor møisommeligt end dets Optagelse skulde synes, sikkert lede til Resultater. Gruber og Skjærp, som i Regelen ere antegnede i Kar¬ tet og som fast alle ere anlagte paa Gange, vise ved sin Beliggenbed, hvor Gange optræde. Det er noksom bekjendt, bvad ogsaa det ældre Kart viser, at alle Gruber ere anlagte paa Fahlbaand. Hvad der ovenfor er sagt om Fahlbaandenes Forhold til Gabbro¬ en gjælder altsaa ogsaa om Grubernes og dermed ogsaa om Sølvforekomstens Relation til Gabbroens Frembrud. Her gjælder det at faststille Gangenes Alder i Forhold til Kiisimprægnationen, det vil sige, til de før nævnte 3 Slags Fahlbaand. Gangene gjennemsætte tydeligt alle 3 Slags. Det er ikke sjeldent i Gangmassen at linde mindre Brudstykker af Sidestenen, allerede imprægnerede med Kiis — ganske paa samme Maade som Imprægnationen viser sig Om Kongsbergs Ertsdistrikt. 199 i den faste Sten, Fahlbaandet selv. Kiis sidder her i Brud- stykket, ikke tillige i den omhyllende Gangmasse. Kiisim- prægnationen var altsaa tidligere, og Gangdannelsen bliver den yngste af alle de her omtalte Processer. Da Kiisimprægnationen, som vi ovenfor have seet, ikke alene tinder Sted i de forskjellige Skifere, men ogsaa i Gabbroen selv, saa maa Gabbroens Udbrud af disse tre Ting, Gabbro, Kiisimprægnation og Gange, være det egent¬ lige primære. Under eller efter Gabbroens Frembrud foregik Kiisim¬ prægnationen, og den var vistnok i Hovedsagen afsluttet før end Gangspalterne aabnedes og fyldtes. En Deling mellem de Ivongsberger Mineralier, som til¬ høre Gangene, og dem som tilhøre Fahlbaandene, bliver derfor nødvendig. Vi tro, at der hidtil ikke er samlet til- strækkeligt Material i denne Henseende. Gangspalterne ere dernæst fyldte øiensynligt gjennom en længere Periode. En Deling mellem Gangarter og Gang- ertser i dem, der afsattes før, med og efter den vigtigste Erts, det gediegne Sølv, bliver ligeledes nødvendig, før man med fuld Ret kan afhandle de theoretiske Spørgsmaal. Hel¬ ler ikke i denne Henseende er det forhaandenværende Ma¬ teriale ret fyldestgjørende. Endelig optræder her Spørgsmaalet, om Ertsforekom- stens Regel, om Sølvet virkelig er knyttet til Krydset mel¬ lem Gang og Fahlbaand, om man virkelig kun der har Ret til at haabe og Grund til at søge — eller ikke. Den nøieste Sammenhæng finder, som ovenfor gjentagende vist, Sted mellem disse tre Ting, Gabbroens Frembrud, Kiisimprægnationen, som har istandbragt „Fahlbaand,“ og Gangene, som føre Sølv. Gabbroen, som selv blev im- prægneret med Kiis, aabnede ligesom Veien for Kiisema- 200 Theodor Kjerulf og Tellef Dahll. nationen, og da Kiis endnu forekommer mellem Kongsber- ger Gangertser, maa det antages, at denne endnu spillede, svagere eftervirkende, under Gangfyldningens Periode. Gabbroens Alder bliver saaledes for Sølvgangenes Al¬ dersbestemmelse et væsentligt Spørgsmaal. Før kom vi kun saa langt, at Gabbro er yngre end Thellemarkens azo- iske Skifere. N. Mejdell*) har søgt at paavise, at Gangene gjennemsættes af og altsaa ere yngre end Christianiadalens Grønstene, at de altsaa ialfald blive yngre end Silurforma- tionens yngste Lag, hvilke disse Grønstene alle gjennem- sætte. Dette kan gjerne forholde sig saa; men det paabe- raabte Exempel fra Kongens Grube viste sig efter gjentaget Besigtigelse ingenlunde klart, først fordi Overskjajringen selv er tvivlsom, dernæst fordi den omtalte Stengangs Identitet med hine Christianiadalens Grønstene ikke heller er paa- vist. Hvis denne Egns Gabbro og andre Egnes Norit er at betragte underet som samtidige og fast ensartede Udbrud, hvad der synes at fremgaa af mange Grunde, da kunne me¬ get vel disse tre Processer, Gabbroens Udbrud, Kiisim- prægnationen og Gangdannelsen, tilhøre en langt senere Tid end den, man hidtil i Almindelighed har tænkt paa, saasom Noriten gjennembryder siluriske Æqvivalenter. Uagtet det som oven nævnt. er vor Mening, at Tiden endnu ikke er forhaanden til de tilbagestaaende Spørgsmaals Løsning, da de endnu ikke kunne siges at være tilstræk- keligt forberedte, skulle vi dog, saavidt det lader sig gjøre med det forhaandenværende Materiale, her tilsidst forsøge at opstille Noget, der kan tjene til en foreløbig Støtte; mere, *) Nyt Mag. f. Naturv. 8. 2. Om Kongsbergs Ertsdistrikt. 201 idet vi tro derved at læste Opmærksomheden paa Ting, som maa haves i stadig Erindring til fortsat Iagttagelse, end for at have udsagt noget endeligt Udtommende eller Afgjørende. Først om Kongsberger Mineraler. Mineraler, som tilhøre de forandrede Skifere selv, ere Granat i Granatoedre og Staurolith. Mineraler, som skrive sig fra Kisimprægnationen (alt- saa Fahlbaands-Mineraler) ere: Svovlkiis, naar den er kry- stalliseret, da i Terninger, Magnetkiis, Kobberkiis, Gahnit. Man pleier at lægge til: Blende, Blyglands, Buntkob- ber og Arsenikkiis. Yderligere Oplysninger, om disse net- op høre til Fahlbaand, ere nødvendige. De egentlige Gangarter derimod ere: Kalkspath, Tung- spath, Flusspath, Qvarts, hvilke ere de vigtigste. Derhos finder man Talkspath eller Kalktalkspath , Stilbit, Prehnit, Harmotom, Laumonit, Kulblende, Bergkork og Bergleder, Straalsten, Axinit, Adular og maaske Albit. Af de 6 sidstnævnte tilhøre ialfald Axinit og Adular, sikkert ogsaa Albit, om den virkelig forekommer, mere Sidestenen end Gangen. De sidde umiddelbart paavoxede Sidestenen, ikke inde i den indre Gangudfyldning. De med disse Gangarter forekommende Gangertser ere gediegen Sølv og som Sjeldenheder gyldisk Sølv og gedie- gen Guld, Chlorsølv,*) gediegen Arsenik, videre Glaserts, Rødgyldenerts , Blyglands, Zinkblende, Magnetkiis, oftest pyritoedrisk, dog ogsaa hexaedrisk Svovlkiis, Kobberkiis. Dernæst angaaende Ordenen i Gangudfyldningen. Vi faa to Grupper af Gangarter 1) en ældre bestaaende af Qvarts oftest graa, halv- *) I det saakaldte Grubesølv blev paa Hytten engang af nuværende Lektor i Metallurgi Munster paavist 2 \ pCt Qvæksølv. 202 Theodor Kjerulf og Tellef Dahll. gjennemsigtig Kalkspath i Skalenoedre (hyppigst R3), Søile med lavt Rhomboeder (-f- R, oo R) og Grund- rhomboedret (R), Flusspath i Oktaeder, Terning, Middel- krystallen og Tvillinger, Tungspath i rhombiske Tavler; 2) en yngre, bestaaende af oftest hvid ogsaa gulagtig Kalkspath som Skiferspath eller høi Soile med Basis (oo R, o R), yngre Qvarts i Druserum i Skiferspathen og Zeo- lither. Ordenen i den ældre Gruppe er paa den ene Side Kalkspath i Skalenoeder, Flusspath, Kalkspath oo R, -f* \ R, paa den anden Side Tungspath, Kalkspath. Mellem Qvarts og Tungspath savne vi Bestemmelse. Ordenen i den yngre Gruppe er ikke bestemt udpræget. Man bar følgende: Prehnit, Laumonit. Ligeledes: Skifer- spat, og Qvarts. De øvrige Bestemmelser mangle. Vi faa ligeledes to Grupper af Gangertser 1) en ældre, hvortil det meste gediegne Sølv hører. 2) en yngre, hvortil Rødgyldenerts, Glaserts, Magnetkiis, Blyglands, Svovlkiis og formodentlig de andre Svovlmetaller høre. Det er for Tiden vanskeligt at sammenstille disse Grup- er i deres rette relative Forhold. Dog er det afgjort, at Hovedmængden af gediegent Sølv hører hjemme i den æld- ste Gruppe af Gangarter, umiddelbart efter Qvartsen. Tilsidst angaaende Spørgsmaalet om Forædlingen paa Krydset. Er det i det Foregaaende godtgjort, at Gangdannelsen og Kiisimprægnationen falde i forskjellige Epoker, som ikke har Andet med hinanden at gjøre end, at de begge ere knyttede — maaske som Eftervirkninger — til Gabbroens Frembrud: saa er det vist, at man af den foreliggende Un- dersøgelse ingen ny Støtte kan hente for den gamle Sæt- Qin Kongsbergs Ertsdistrikt. 203 ning — om hvis egentlige Ophavsmand man forresten ikke ved ret Besked — , at Gangene kunne være ædle blot paa Krydset mellem Gang og Fahlbaand. Ligesaa vist som det er, at Gangene ikke i sin hele Udstrækning ere solvforende, ligesaa vist er det, at Fahl- baandene ikke lige jævnt kiisførende kunne forfølges over lang; Stræknino*. Hersker der en forædlende Relation mel- lem Fahlbaand og Gange, og ere Krydsenes Linier de alene sølvførende, saa man vel ogsaa et vist Qu antitet s Forhold tydeligt fremtræde mellem Kiismængden i Fahlbaandet og Gangens Sølv. Dette kan som bekjendt ikke paavises. At Sølv ogsaa virkelig er fundet i Gang, efter at den er traadt ud af kiisførende Sidesten, kan neppe benægtes. Paafal- dende er det, at der i en i Universitetets Samlinger opbe- varet Svite af Bergarter, som ere samlede i 1847 af Berg¬ mester Seil i Thorbjørnsorten i Kongens Grube 1220 Fod under Dagen, med hosliggendr Rids, findes mange aldeles kiisfri Haandstykker fra de Lag, hvor Gangen, saavidt man af det tilhørende Rids kan se, er stærkest afbygget og saa- ledes ogsaa har været mest sølvførende. Som Følge heraf kunde maaske en Del af den Op- mærksomhed, som man siden gammel Tid stadig henvender paa Krydsene, med ligesaa stor Ret, om ikke med større, tilfalde Gabbroen, der dog her spiller en bestemt Rolle. Regelen om Krydsets Ædelhed er ved Commissionen af 1833 ophøiet til en Fundamentalsats, naar det hedder:*) „ Dette (at Gangene kun ere ædle paa Krydset) forholder sig visselig saaledes, og man kan med fuld Sikkerhed an- tage, at det vilde være forgjæves her at opsøge Sølv paa andre Steder. “ *) Nyt Mag. f. Naturv. Bd. 1. pag. 9 5. 204 Theodor Kjerulf og Tellef Dahll. Længe før Commissionen blev nedsat, gjaldt ogsaa denne Sætning med fuld Bestemthed. Hansmann, som be- søgte Norge i 1806 — 1807, bemærker dog allerede, at denne Sætning ikke faar tages saa strengt; Gangene „thun sich auf,“ mener han, naar de komme ud af Fahlbaandet og blive uædle. Ogsaaa N. Mejdell bemærker,*) at den saa ofte paabe- raabte Regel ikke gjælder med mathematisk Nøiagtighed, og kan det ikke heller, da selve et Fahlbaands Grændse ikke overalt er saa skarpt, at man ved, hvor det ender, og hvor det begynder. Endelig har ogsaa Myntmester Langberg**) søgt at paavise, at de saakaldte Undersletter kunde have været be¬ hjelpelige til at føre Sølvet fra Sidestenen ind i Gangkryd- set. Processen skulde have udgaaet fra Contaktfladen mel- lem Gang og Fahlbaand o. s. v. Sætningen om Krydset hænger unægtelig sammen med de ældre Gangtheorier overhovedet, hvor Fyldning ovenfra nedad og alleslags Udsondringer fra Sidestenen af spille Hovedrollen. Navnlig hænger den sammen med Gangenes Forklaring som fremkomne ved lateral Secretion. Derfor have ogsaa fast Alle, som hos os skrev eller foredrog om Kongsberg været enige i en Ting, nemlig i Sølvets Flyt¬ ning fra Sidestenen, det er fra Fahlbaandene, ind i Gang- krydset. Med Sætningen om Krydset for Øie er man ogsaa virkelig nødt til at tænke paa Sølvets Flytning ind i Kryd- sene fra Fahlbaandene. Da imidlertid Gange saavel som Kiisimprægnation tyde- *) Nyt Mag. f. Naturv. Bd. 8. pag. 198. **) Nyt Mag. f. Naturv. Bd. 7. pag. 121. Om Kongsbergs Ertsdistrikt. 205 ligt hænge aammen med Gabbroens Frembrud, maa vi tænke os Gangene fyldte fra Dy bet; thi Gabbroen er kommet af Dybet. Sølvet kan desuden ikke være kommet fra Fahlbaan- dene; thi Sølvets Masse er kun en ringe Del af Gangmas- sen, og Tungspath, Kalkspath, Flusspath er dog ikke Ud- sondringer fra Fahlbaandene. Om man har troet at tinde en Støtte for Theorien om Sølvets gaadefulde Flytning fra Fahlbaand ind i Gangkrydsene deri, at Svovlkiisen i Fahl¬ baandene — sem al Svovlkiis — er lidt sølvholdig, og alt- saa derved paapeget ligesom Kilden til Sølvet, saa har dog Ingen kunnet paavise Spor af Tungspath, Kalkspath, Flus¬ spath i Fahlbaandene. Disse de egentlige Gangarter, maa man hente andetsteds fra. Man kan heller ikke sige, at alle disse Gangarter ere senere end Sølvet, da Sølvet netop hører hjemme mellem dem. Yistnok sees mellem Gangarterne ogsaa de samme Ertser, som tillige ere Fahlbaandertser, men Sølv og disse Ertser tilsammen udgjør fremdeles en ringe Del af Gangfyldningen. Kom de metalliske Substantser ind ved lateral Secretion, hvorfor fylde de da ikke helt og holdent Gangspalterne? Eller hvorfor skulde ikke tillige Gang¬ arterne være tilførte ved samme laterale Secretion fra Sidestenen? N. Mejdell vil udlede „en Del“ af Kalkspathen og som det synes Kulblenden og Stinkstenen (o: den bituminøse Kalkspath ) fra en engang overliggende Overgangsformation, idet han tror, at Sølvgangene ere senere end denne. Dette sidste er vel muligt, endog høist sandsynligt; men deraf følger ikke, at Gangene ere fyldte ovenfra nedad med Kalk fra Overgangshavet. Thi hvorledes udfældtes Kalken til Overgangsformationens Kalkstene? Ved Organismernes Livs- 206 Theodor Kjemi f og Te Ile f Da hil. proces. Og om Kalkspathen paa denne Maade kunde tæn- kes at linde Veien ned i Gangspalterne fra det engang be- dækkende Overgangshav, saa kom ialfald Solv ikke ned i dem fra samme Hav. Ogsaa med denne Udvei maa man hente Sølvet etsteds og Gangarterne andetsteds fra. Hvorfor skulde ikke Kongsberger Gange være fyldte som Ertsgange? Kalkspath er en Bærer opad for Sølv, ligesom Qvarts for Guld. Maaden kjende vi ikke. Da saaledes Flytningen fra Sidestenen ved en paa ube- gribelig Maade fra Contaktfladerne udgaaende Proces i Sandhed ikke slaar til, har Durocher*) aabnet en ganske anden Udvei til Forklaring. Durocher og Mallagutti have nemlig ved Experiment**) søgt at godtgjøre, at Svovlkiis, Kobberkiis, Blende, Blyglands, kort Metalsulfureter decom- ponere Sølvchloryr og Sølvbromyr og udfælde Sølvet, enten som gediegent Sølv eller som Svovlsølv (Glaserts). Han tror derfor, at Fahlbaandenes Sulfureter kunde have udøvet det være nu, siger han, en chemisk eller en galvanisk Ac¬ tion, hvorved Sølvet er blevet udfældt. Man maa her tænke sig Sølvet opstigende gjennem Gangsprækkerne i Emanationer f. Ex. som Chlorsølv, og at gediegent Sølv og Glaserts blev udfældt ved Sulfureternes Action paa de Steder, hvor denne Action kunde foregaa, nemlig paa Krydsene. Man mene nu herom hvad man vil, saa meget er vist, at der fremdeles er al Opfordring til at anstille Iagttagelser over Forholdet meliem Sølvets Fordeling i Gangene og Kiisens Fordeling i Bergarterne. Vigtige Resultater ville vel kunne opnaaes herved, naar man kun er saare omhygge- *) Annales des Mines XV, pag. 3 6 7. **) Comptes rendus 184 7. 207 Om Kongsbergs Ertsdistrikt. lig i at fastholde, at Fahlbaand ikke er Andet end de Par¬ tier, hvor der virkelig er Kiis forhaanden. Skulde man komme til det Resultat, at der ogsaa oftere kan findes Sølv i Gangen uden Kiis i Sidestenen, og Kiisen saaledes bliver frakjendt en Del af dens Betydning som Veileder, vil ikke destomindre de store Strøg af Bergarterne, inden hvilke større og mindre kiisførende Partier med en vis Hyppighed ere fordelte, maaske beholde sin Betydning som de egentlige Hjemsteder for de sølvførende Gange; thi Gangene lade sig maaske neppe forfølge udenfor disse store Strøg som Andet end smale uregelmæssige og ujævnt ud- fyldte Kløfter. Uagtet denne Gangenes ringe Udstrækning i Feldt, ere de dog forhaanden i saa stort Antal, og deres Udstrækning mod Dybet er sandsynligvis saa ubegrændset, at der i Kongsberg Ertsdistrikt sikkert er mere Gangflade forhaanden end ved de fleste andre Bergværker paa ædle Metaller. Som fra de tidligste Tider erkjendt, gjør Sølvmængdens ujævne Fordeling det altid nødvendigt, naar man vil have et regelmæssigt Udbytte, at man forsøger at udjævne Uregel- mæssighederne ved til en og samme Tid at undersøge store og mange Partier af Gangene, og man maa vel antage, at Uregelmæssigheden maa blive mindre, i jo større Udstræk¬ ning man kan foretage Gangenes Gjennemsøgning. Enhver Bergværksdrift er paa en vis Maade Spil i Lotteri, det særegne Lotterimæssige vil dog altid staa i Forhold til de tagne Lodders Antal - . : Jyi;. ' - ■i ' -• l . Utn/ff+teg Kolkjrrli 1 /7«^vy !»«//<;/ 1 CJfllemtl i -iuil.inil S' y*"f V CraiUaiK Wahktlmu/r f.lj £*■/».» | GtiffJk >glu,ll* „ ' Sv/iel , WtouLv Kollen .VUiuul 'll/orlnhtlrXf å*\])>orYy Skinn a .v Knj /hM, ywr nAfit, t/,‘ i f7r . fonrlol.v Kollen \'/Ywul Kj llikur Kalle, V»Av A) BarmeiT' ' >**> Jons Knut! tf i&svEii c \’ibeto Kjehl Vibola llt/n/l Knalle Knudr Mark Sioferljeltl i irv/iw*- tø i ffc <1 / v fe. /■ j * \ tytnruihJrvl^KitA L» / ihYsh/Utr *~~i r ,.uL \ Vuft* ^ - Tegnene OHOI,0(;ISK KART « V ! »viir \ & D iNf Q 3 ii il il Cr 3 i KHTSUISTKIKT njitagcl 18. i 5) czn TEL LE F I) AH 1,1. mril Ui.lunil «f niEODOK kjemlf i : ■ y/M ÉudalS. \Preest hol Milen S/vVVrVrV -V"-* . * ■ /> i . y c * r r n r / ‘ ‘‘ ,V •. W ’ V wåKmåk i ili WMm, Fosgaa rd , Wmrnm 0 Pulte /(>no} j Kobberskji HaJ te Hr 3£'/# \ _ S \ <«M|p '/'iZ/i/7/. w/e '//'/////, W/F/Wwwm \\ ©V* Ynqere Gran.it f- A t-V t rUj j+ ♦ * 1- A ty ■ v F r*/" ug^ny 1 uotioprj r Nyt Magazin for Naturvidenskaberne. 11te Binds 3 die Hefte. VI. Beretning om en geognostisk Reise til Nordlandene i 1855, af B. M. Keilhau. (Med en Tegning, se den lithograpberede Plade). I}en særskilte geognostiske Afdeling af vort Land, som kortest kan benævnes Nordlandenes Territorium af Granitgneis og Gneis- granit, er sammenhængende udbredt gjennem meer end to Brede- grader, men var hidtil i Forhold til dette sit store Omraade kun meget lidt befaret. Man havde derom kun de Undersøgelser, som jeg har benyttet i min i Gæa Norveg. , II, P, 303 — 312, indførte Beskrivelse over Territoriet, og en Fortsættelse af Undersøgelserne var saaledes meget at ønske. Den Reise, jeg foretog derhen i af- vigte Sommer, havde da først og fremst dette Øiemed, og forsaa- vidt er ogsaa den Beretning om Reisen, som her leveres, affattet ganske som et yderligere Bidrag til hvad den i 1844 udkomne Be- 14 210 B. M. Keilhau. Reise i Nordlandene 1855. skrivelse meddeler; jeg har derved forudsat, at enhver Læser af nærværende Relation kjender hiin Beskrivelse, og vil benytte den sig dertil sluttende Deel af mit geognostiske Kart over Norge. Overalt paa hele Reisen bleve Iagttagelser anstillede betræffende de erratiske Blokke og det store Frictions-Phænomen. Iagttagel- serne angaaende det Sidste udførtes stadigen af min Ledsager, Hr. Candidat Hørbye, som agter at sammenstille dem i en særegen Af- handling,*) men som har overladt til mig alt i denne Relation at indtage en foreløbig Angivelse af de fundne Retninger af Stribe- Strøget, paa de af os besøgte Steder i Nordlandene ; den følger her til Slutning**)- *) Er allerede trykt, se Bd. 9. Pag. 21 — 30. Bed. Anm. *") Man folge Observationernes Gang paa de vedkommende Karter over den norske Kyst udgivne af Directionen for Norges geogra- phiske Opmaaling. Med indberetningen fulgte en Deel af disse Kystcontourer optrukne efter de nævnte Karter. Red. Anm. Reise i Nordlandene 1855. 13de Juni. Fra Tromsøe til henved det ydre Indløb af Qvalsund, og tilbage. Den her formodede (Gæa Pag. 304) Grændse m.ellem Lofod-Feldtet og Skifer-Feldtet i Øst, var der ikke: alle her besøgte Punkter af Qvaløen maae regnes til dette Skiferfeldt; de viste meest en graa, gneis- aotia Bildnino; med hist og her indleiet Hornblendeskifer ; chloritskiferagtige Skikter forekomme og; man troer at være paa et Stykke af Urgneisterritoriet; i den raadende Bildning er dog Feldspath meget sparsomt udviklet; nogen char- akteristisk Glimmerskifer, som ellers er Hovedbjergarten i dette Feldt, saaes her ikke; til Kalksteens-Indleininger nogle Tegn idetmindste. Nogen gjennemgribende Skiktstilling- Regel er der neppe. Ved Krabbenæs, 50 — 70° 0. 10|, lOf, 11, d. e. 0. lOf (9§ r.)*) e. M. ; nordlig ved Kragnæs, 30-90° N. og S. 5, 5f , N. 5f, 0. 6, d. e. N. 5| (4f r.) e. M. ; etsteds i Qvalsund (nordostlig paa Qvaløen), 80° 0. og V. 11 (9-g-r.); videre i Qvalsund (nordlig paa Qval- *) Den ved disse Tal fratrukne Misviisning er for hele den her i Spørgsmaal værende Egn sat = lg Time; egentlig er den ved Tromsøe = Itf og vestlig ved Lofoten 1 f V Time. — See Beskrivelserne No. 5 og 6 til Karterne over den Norske Kyst, af Directionen for Norges Opmaaling. Siden disse udkom, har Misviisningen aftaget saa meget, at den for hine Egne egentlig burde været antaget, ikke lg, men 1 Time. 1 4 * 212 B. M. Keilhau. øen), 80-90° 0. og V. 6f, 0. 6, N. 5f, d. e. 0. (og V.) 6 (N. 4J r.) e. M. ; videre opimod Mundingen af Qvalsund (nordlig paa Qvaløen), 60° N. 5§, 5, 5|, 4§, 5f-, d. e. N. 5J (4l r.) e. M. — Paa Ringvads-Øen, som vi ikke betraadte, nemlig paa den østre Side af Qvalsund, ere Forholdene ganske vist de samme. Landet har ikke liden Høide, men viste, saavidt vi kunde see det i det temmelig taagede Veir, slet ikke Lofod-Formerne. Lofod-Formationen nordlig paa denne Øe (Gæa, 1. c.) maa tilhøre et lidet isoleret Feldt. Et Par Blokke saaes i Qvalsund af en rød Granit, maaske af Lofod-Bjergartens. 15de Juni. Den sydostlige Deel af Qvaløen er paa- faldende jævnt fladhvælvet dog kanskee indtil 600 Fod høit Land. Sydkysten er mere klippig. Mellem Qvalnæs og Engenæs fandt vi den bestaaende af en ubestemt, dog nær¬ mest gneisagtig Bjergart, uden Skiktning, som meget godt synes at kunne høre til det store herværende Glimmerski- fer- Feldt, men og ved Overgange kan slutte sig til den Bjergart, vi fandt udbredt lidt vestligere nemlig om Greb- stad (allersydligst paa Qvaløen). Denne er ganske krystal- linisk-kornig, en jævn Blanding, hvori Feldspath er tydeligst udviklet, hvori den glimmeragtige Bestanddeel kun frem- bringer en meget tvivlsom Parallelstruktur, og hvori Horn- blende ikke mangler. Den er ganske uskiktet. De fleste fremmede Hullestene ved Qvalnæs og henad Grebstad, Glimmerskifer med Granater; ellers nogle faae af den samme røde Granit som i Qvalsund. 16'de Juni. Mellem Vang og Skaarliodden, nordost- lig paa Senjen-Øe, charakteristisk Glimmerskifer, næsten uden Qvarts, nogle Lag med Granater, og med smaae ind- leiede Blokke af hvid og graa kornig Kalk, 80 — 90° S. 2-J, 2f, 2|, 2|, d. e. S. 2f (lf r.) e. M. : hvilket syntes at Reise i Nordlandene 1855. 213 made stadigen rundtom, og stemmer med den for observe- rede Skiktstilling sydlig ved Rødberg paa Fjordens Østside (Gæa, P. 290 og 304). Rødbergs røde Klipper saaes her¬ fra meget -godt; Graniten der er utvivlsomt en ganske iso- leret Udligger af Lofod - Formationen , og det da en af de mindste. Landet indefter mellem Lysbotn og Stønnæsbotn for¬ met omtrent som Qvaløen i SO. (see her foran forr. Side), men kanskee noget høiere. Qvaløens Vestpart nærmest ved Indløbet til Malangen heller ikke meget hoit og klippigt. Østlig ved Indløbet til Stønnæsbotn, det samme Glim- merskifer-Feldt som ved Skaarliodden, men der med Qvarts- skifer og Chloritskifer. Skikterne ere ogsaa her staaende, men have et bølgeformigt Løb; 80° V. llf, lOf, N. 12|, V. llf, d. e. Y, llf (10! r.) e- M- Yed Løgvig, 80° N. 5f, 5f, 5|, d. e. N. 5| (4f r.) e. M. Her raader en graa ret charakteristisk Glimmer-Gneis; deri enkelte, oftest endeel Fod efter det noget bølgede Strøg fortsatte Flammer af sort Hornblende, gjerne saa tynde, at de knapt fortjener Navn af Hornblendeskifer-Skikter; videre ogsaa Glimmerskifer i Gneisen, men deri især Masser af rød ganske charakteristisk Granit, af ingen anden Textur end reent kornig, altsaa slet ikke gneisagtig Granit. Alle disse Granit -Masser følge Strøg og Fald paa det Nøieste, ere ofte fuldkomne, langt fortsatte Leier, men vel oftere smaae Stokke, eller — hvor de befinde sig mellem bølget strygende Skikter af Gneisen — flammeformige Partier. At de aldrig udsende Ramificationer, og at Gneisen her slet ikke saaes med Granit-Gange, tør fortjene at mærkes. 17de Juni. Excursion til Stønnæsbotn. Mellem Løgvig og Sand, Bjergarter og Sammenfore- 214 B. M. Keilhau. komst som ved Løgvig; 80° 0. 6f, 7, 7. 7§, 7f, d. e. 0.7 (N. 5J r.) e. M., tildeels noget snoet Skiktning. Ved Lillenæs endnu Bjergarter som før; 80° 0. 8§, 8J, 9§, d* e. 0. 9 (7 J r.) e. M. ; den store Bue fra Løgvig sees at gaae ganske successiv. Mellem Lillenæs og Indrebotn har man dette Profil ved Fjorden. (See Pladen). a. See ovenfor. — bbb. Rød charakteristisk Granit, dannende aldeles leieformige Masser, den ene fiere Favne mægtig. — cc. Gneis forvandt med Graniten og Skifer for- vandt med Skiferne videre i det Hængende og Faldende ganske som disse, jeg læste 60° S. 12, 70° S. 12 (d. e. 0. 10;j r.). Ved d, et Par Favne hen i Skiferen, endnu et høist nøie parallelt mellem disses Skikter liggende Lag af samme Granit som i b varierende i Tykkelse fra een til / blot \ Tomme. Graniten danner slet ingen Gange eller Ramificationer i Skiferne. Længere hen i det Hængende flere Lag beslægtede med det ved d, men indtil een Fod tykke, og jo mere hen i det Hængende, desmere overgaa- ende til rød Helleflint. Fra b til Fjorden ved Indrebotn, krysialliniske Skifere af Glimmer og Hornblende, høist lige- skifrige, 60 — 70° S. 1 2f , 1|, lf , d. e. S. 12J (0. llfr.) e. M. Paa den modsatte Fjordside, mellem Lana^s og Gavlen, Skifere som ved Indrebotn, med indleiet guulhvid Kalksteen, 10-90° 0. 85, 10|, d. e. 0. 9f (8fr.) e. M. Mellem det sidste Sted og Gavlen møder en anselig uskiktet Masse, tildeels noget granitisk, men meest bestaa- ende af rød hellefiintagtig Qvarts, og hvor der er Feldt- spath deri, da er denne mere tæt end som krystalliniske Korn. Denne Masses Forhold i Skiferen kunde ikke sees formedelst Lokalitetens uheldige Beskaffenhed , men usand- Reise i Nordlandene 1855. 215 synligt er det ikke, at den er en Fortsættelse af Graniten b mellem Indrebotn og Lillenæs. Umiddelbar ved Gavlen, Skifere som ved Indrebotn og nærmere Lanæs, og med kornig Kalk ligesora der. Skikt- ningen er i det Store bølget, og paa nogle Steder i det Smaa kruset, 80—90° V. 7|, 60—90° 0. 7|, 7f, 7f, d. e. 0. 7f (6| r.) e. M., men etsteds ogsaa 40° S. 1 (0. 11 1 r.). V ed Marslet (ved Thorsnæs S.Y. paa Qvaløen), grov¬ korn i g Gneis- Granit, ganske uden Skiktning. Dette maa vel være Lolod-Bjergarten , men Landet er tildeels ganske lavt, og har idetmindste et godt Stykke indad Øen ingen ydre Form, som erindrer om Lofod-Gestalterne. H. foretog en Excursion mod Bals- Fjorden samt til Nordsiden af Løgvig- Bugton. Den ovenfor P. 213 omtalte o o o umiddelbar ved Løgvig forekommende Granit fandtes ogsaa paa disse Steder som høist fuldkomne Leier deels i Glim- merskifer deels især i Gneis. Gneisen vestlig over Løgvig, 60 — 90° 0. 6f (N. 5f r.) e. M.; paa den øverste Høide henad Balsfjorden (ornt. 600 F. o. H.), 80—90° 0. og Y. 8f (7f r.) e. M.; vestligst, ved Banden af høie Styrtnin- ger over Balsfjorden, 80 — 90° N. (4| r.) e. M. Nordlig ved Logvig-Bugten har man Fortsættelsen af det skiktede Feldt umiddelbar ved Løgvig, og finder deri ogsaa Skikter af fuldkominen charakteristisk Hornblendeskifer med Grana¬ ter; 80° N. 5, 70° N. 4f, 80° N. 4|, d. e. 70-80° N. 4f (3f r.) e. M. 18de Juni. Fra Løgvig til Strømsnæs. Fuglenæs er skiktet, rød Gneis, granitoidisk , saavidt det kunde sees fra Baaden, men strax indenfor, i Øifjord syntes mørktfar- vede, ikke meget haarde Skifere at herske. Kjølva og Oxhornene vise Lofot - Former, men bestaae af vertikale Gneisskikter, der syntes at stryge ind mod S.O. 216 B. M. Keilhau. Ved Trællen, 70° S. 4f, 5, 60° S. 4f, d. e. 60-70° S. 4§ (S. 3§ r.) e. M. ; men Skikterne ere tildeels meget bøiede og vredne. De bestaae ineest af graa Gneis, dernæst af Hornblendeskifer, der tildeels holder noget Feldspath og Granater. En leieformig Masse af Graphit forekommer paa Stedet, samt ogsaa leieformige Masser af Feldspath og Qvarts med Svovlkiis og Sphen. Ved Strømsnæs, charakteristisk Gneis, deels rød, deels graa, med Hornblendeskifer, 80 — 90° S. 2f, 1J, 3f, 2£, 2, d. e. S. 2| (1-| r.) e. M. Skulde det da være "Gneis, som danner de ogsaa her i Egnen forekommende Lofod-Gestalter? Ingen fremmede Blokke saaes. 19de Juni. Den ganske lave Øe Forøe, hvor jeg havde formodet Glimmerskifer, som paa Andøe, bestaaer dog af det samme Gneisfeldt som ved Strømsnæs, nemlig af graa charakteristisk Gneis, 80 — 90° S. og N. 4f, 5f, 5, 4|, d. e. 4J (3| r.) e. M. ; men man finder og deels ganske uskiktet Bjergart, deels bøiede Skikter. Et Par Blokke saaes af den fra Qvalsund bekj endte røde Granit. Senjeøen, der herornkring viser mange Lofod-Gestalter, har paa hele Strækningen over til Gibostad, hvor Bergs- Boernes Postvei ligger, slet ingen betydelig Høide. Nord paa Foden af Teisten, de samme graa og sorte Skikter, som vi siden saae paa Holmen; saavidt det kunde sees fra Baaden, ere de seigre og stryge mod OSO. Paa Holmen graa almindelig Gneis med lidt Horn- blendegneis overgaaende til Hornblendeskifer, 80 — 90° N. men især S. 4, 4J-, 5f, 4, d. e. S. 4f (3J r.) e. M. 20de Juni. Ved Senjehesten sydvestligst paa Senje¬ øen, graa, granitisk og meest ganske uskiktet, dog ikke om Lofod-Bjergarten erindrende Gneis, med meget sparsomme Reise i Nordlandene 1S55. 2 i 7 Skikter, der holde Hornblende, 40° V. 13 60° V. 6§, 50° V. 6f, d. e. 40—60° V. 6f, (S. 5f r.) e. M. Paa Bjerkøe besøgtes nogle andre Punkter end første Gang (Gæa, P. 304). Jeg fandt og nu en rød, grovkornig, ganske massiv Granii- Gneis at være saagodtsoin aldeles eneste Bjergart; men etsteds dog Spor af indleiet Glimmer- skifer, og der Gneisen selv med ret tydelig Parallelstruktur, 40° 0. 6§; paa et andet Sted ogsaa Gneisen med nogen- lunde tydelig Parallelstruktur, 60° N. 5f, 0. 7. Paa Bjerk¬ øe altsaa, 50° 0. 6f (N. 5| r.) e. M. Paa Sandøe, Glimmerskifer, 20 — 30° 0. 8j, 8f, 8, d. e. 8f (7f r.) e. M. (Cfr. Gæa, 292). 22de Juni. Til Elsnæs i Throndenæs Præstegjeld. Granit-Gneisen raader rundt omkring. Deri Glimmerskifer, 70° y. 8 (6J r.). Ved Elsnæs ogsaa en særdeles tydelig Overgangsbildning mellern denne Glimmerskifer og den raa- dende Granit-Gneis. Nordlig ved Kind (næsten allernordligst paa Hind-Øen), graa Granit-Gneis, ganske uskiktet. Vestligere, mere gneis- agtig Bjergart, 60° V. 7 (N. 5J r.). Peisen gik nu gjennern Riisøe-Sund forbi Sortland til Ulvøe (Hasseløe), om hvilke Steder er at eftersee Gæa P. 306. Ved Melbo paa Ulvøe fandt H. enkelte gneisagtige Skikter og et endog af reen Glimmerskifer, saa at Faldet her kunde bestemmes: 50° N. 2, 70° N. 12|, 70° V. llf, 30° N. 1, d. e. 50° N. 12f (V. llf r.) e. M. Fra Ulvøe blev, d. 28de, 29de og 30te Juni samt Iste Juli, Langøen besøgt, hvoraf hidtil kun saa lidet var seet. Navnlig havde jeg ønsket at naae selve Langenæsset, for ved directe Observation at godtgjøre hvad ellers vistnok ikke kan være synderlig tvivlsomt, at denne saa meget med Granitbildninger optrædende Nordlands-Formation ogsaa vir- 218 B. M. Keilhau. keligen er udbredt didhen, til dette yderste Punkt i Vester- aalen. Men efterat være komne, gjennem Eids-Fjord, over Skjelfjord- Eidet, til Bredstrand paa Skogsøe (i Øxnæs), raaatte vi, efter nogen Venten, vende om formedelst et altid tiltagende Uveir. Hvad vi saae paa disse Steder, bekræftede bestandig Formodningen om, at liiin Formation der overalt udelukkende danner Fjeldgrunden, og at den ogsaa der op- træder ganske saaledes, som vi nu have lært den at kjende fra saa mange andre Punkter i dens store Omraade. Ved Bredstrand er Bjergarten en kornig Feldtspath med Horn- blende, undertiden lagdeelt , tildeels ogsaa med Anlæg til Skifrighed, 30° V. 7, 6|, S. 5|, 50° S. 5, 3f, d. e. 40° S. 5|- (4 r.) e. M. 2 den Juli. Paa Gimsøe, sydlig ved Kirken er den raadende Bjergart en fiinkornig Diorit-Bildning. (Om Lo- fod-Bjergartens paa flere Steder syenitiske Natur, see Gæa, P. 307). I den fitnkornige Diorit paa Gimsøe forekomme Gange af en grovkornig Diorit, samt Skiktpartier af en deels gneisaotig deels glimmerskiferagtig Bildning, som fandtes faldende 50° N. 1.2f, 80° N. 2J, 70° N. 2|, 80° V. llf, d. e. 50 — 80° N. ff (N. 12f r.) e. M. Nordlig ved Kirken erholdt H. for Faldet 30° N. lf (I2f r.) e. M. 3die til 5 te Juli. Ved Qvalnæs, nordostlig paa Vest- Vaagøe, Gneis, 40° N. 2.f, 30° N. 5, 40° N. 2f; d. e. 30 — 40° N. 3 f (2§ r.) e. M. Men Bjergarten heromkring, om end altid hørende til Gneisbildningerne, er tildeels ganske uskiktet. Ved Henningsvær (udenfor Sydvestspidsen af Øst-Vaag- øe), utydelig skiktet, rødliggraa Gneis med Flammer af Glimmerskifer og Flornblendeskifer, faldende 40° 0. llf. 30° S. 12, 30° 0. 10jj, 40° 0. Uf, 30° S. 12, d. e. 30— 40° 0. llf (0. 10J r.) e. M. Paa andre Punkter ved Hen- Reise i Nordlandene 1855. ningsvær havde jeg forhen fundet 50 — 60° vestligt eller nordvestligt faldende Leier eller Stokke af Hornblendeskifer t Gneisgraniten (Gæa P. 307). Med det herfra til Trondhjem gaaende Dampskib blev nu Tilbagereisen tiltraadt. Frictions-Stribernes Retninger paa de paa denne Reise» besøgte Steder i Nordlandene (af Candidat Horbye). Tromsøe. Vestligst paa Øen, lige mod Qvaløe, N. 12*). Paa Fastlandet lige overfor Tromsøe Bye N. 2. Qvaløe. Ved Krabbenæs, N. lf. Østligst i Qvalsund, V. 9f. Længere ude i Qval-Sund, ved en svdgaaende Fjord, V. 7f. Ved Grebstad, sydligst paa Qvaløe, V. 6f. Senjen-Øe. Paa Skaarliodden, ved Malangen-Fjord, V. lOf. Paa Stønnæsodden, sydlig ved Mundingen af Støn- næsbotn, V. 7§. Ved Logvigs Strand, V. 9|. Under Astri- den, et Fjeld mellern Løgvig og Balsfjorden, i omtrent 800 Fods Høide over klavet, fandtes Striber Jøbende mod V. 9f (Middel af 5 Observ.). Ved Strømsnæs, i Berg Sogn, V. 7° (Middel af 3 Øbserv.). Paa Øen Holmen i Torsken (vestlig udenfor Senjen-Øe), V. 7f. Bj erkøe. Ved Neergaardshavn , V. 8f. Sandøe. Sydligst paa. Øen, nær Sundet mellem denne og Grytøe, Striber paa Glimmerskifer mod N. 12. I Topsund, østligt ved Elgsnæs, V. 9. Rasseløe. Paa en liden Øe ved Melbo, S. 5. Gimsøe. Nordostlig paa Øen, ved Gaarden Sand, V. 10. Hen ningsvær, V. 9§. *) Alle disse Angivelser ere retvisende. VII. Notitser om Thydalen. Af J. 0. Hørbye. (Med et Kart). Det thydalske Gabbrofeldt har en Længdeudstrækning af omtrent 3 Mile og er sammesteds næsten en halv Miil bredt. Det strækker sig fra Syd mod Nord tværs over Ho¬ veddalen og er overalt betegnet ved de hoie knudeformige Masser, som det danner: sydligst Holdsjø-Skarvene, dernæst Hyllingen, Gresli-Vol, Mæls-Haagn, Ruten og endelig Fon- gen, der danner Feldtets nordligste og hoieste Deel. Uagtet vistnok Gabbro er den forherskende Bjergart i dette Massivfeldt, tager dog ogsaa Masser af anden Art væsentlig Deel i Dannelsen af de nævnte Fjelde. En hvid Glimmergranit indtager betydelige Strækninger deels i Form af vertikale Gange, deels som hældende Leier i Gabbroen, deels danner den som forherskende Bjergart Fjeldgrunden paa større Strækning. Denne Granits Korn er snart meget stort — jeg saa Glimmertavler af over et Qvarteers Tvær- maal, — snart ere Masserne næsten tætte og euritiske. Dr. Naumanns Beskrivelse af Bjergarten i dette Feldt passer Notitser om Thydalen. 221 kun paa Strøget langs Elven Nea, hvor man ingen egentlig Gabbro seer, men kun Hornblendegranit. — Ved Sæteraakjøn bestaaer Fjeldgrunden alene af Granitens hvide Feldspath med Baand eller ligesom Skikter af Hornblende, der med skarpe Begrændsninger have et snorlige og regelmæssigt Strøg i Nord og Syd; i den hvide Feldspathmasse og mel- lem Hornblendebaandene ligge mindre Stykker omspredte, præcist af samme Beskaffenhed som selve Baandene. Især den finkornige Gabbro er ofte afdeelt i tykke Bænke, uden at nos;en tilsvarende Parallelstruktur finder Sted mellem Bjergartens enkelte Bestanddele. Denne Lagdeling er i hoi Grad paafaldende, bestemt og regelret vedllgeholder den sig paa længere Strøg, og Lagene stryge altid omtrent parallelt med det hele Feldts Længdeudstræknincr. — Gabbroen fører indsprengt Titanjern og paa Fongen Drummer af Serpentin. I Granitens hvide Feldspath findes guul Titanit, sort Tur- malin og rød Granat. Graphiten, som angives funden paa Østsiden af Mæls-Haagn, maa tilhøre den skiktede Bjergart udenom Gabbrofeldtet; Leiestedet selv saa jeg ikke. Her findes altsaa de samme Mineralier som i det lille Gabbro- feldt paa Thronfjeld. — Paa Hyllingen saa jeg midt inde i Gabbroen et Skjærp paa Magnetkiis, der forekommer i en fahlbaandagtig Masse af Qvarts og Glimmer. De løse Bedækninger i Neas Dal tilstede ikke at for¬ følge Forbindelsen mellem Gabbrofeldtets nordlige og syd¬ lige Halvdeel ; under almindelige Omstændigheder kunde det ikke være tvivlsomt, at en saadan Forbindelse finder Sted, men jeg maa dog her gjøre opmærksom paa, at Skiktstil- lingen ved Gresli- Grube i Syd for Nea kan vække nogen Tvivl i denne Henseende, ligesom at man i Skoven midt¬ veis mellem Thydals Kirke og Litlevoldpladsen finder Skik¬ ter af Glimmerskifer indenfor Hornblendegranitens Omraade. 222 J. C. Horbye. Dette bemærkes til fremtidig nøiere Undersøgelse , som jeg ikke har kunnet udføre. Den sedimentære Bjergart, hvori Gabbrofeldtet ligger, er paa begge Sider af dette opfyldt med talrige mindre Leier af den massive Bjergart, der ofte ere saa mægtige eller følge saa tæt paa hverandre, at man har vanskeligt for at afgjøre, om man befinder sig inden- eller udenfor det store Gabbrofeldts Grændser; selv fjernt fra dette støder man ideligt paa disse Leier vexlende med Glimmerskifer. — Paa Gabbroens Østside, østligt ved Thydals Hytte, synes flere af disse at være eoncentrerede til eet mindre Massiv- feklt for sig — en grovkornig Blanding af hvid Feldspath og Horn blende — der er udstrakt mellem Elven Nea 02 Hekausberg; østenfor dette lille Feldt optræde atter de om¬ talte Leier paa vanlig Viis. Medens Bjergarten, hvoraf disse Leier bestaae, kan kables Grønsteen og Grønsteensporphyr , er man derimod i Forlegenhed for en passende Benævnelse for en anden Art af ieieformige Masser, der ligeledes optræde paa begge Si¬ der af Gabbrofeldtet om end ikke saa hyppigt som Grøn- stenen. Den tilsigtede Bjergart viser sig nemlig under saa forskjellige Former, at den med lige stor Ret kan tillægges flere Benævnelser, saasom Qvartsskifer, Hornsteen, Eurit, Gfanit. Den kan charakteriseres som en lvsfarvet og; oftest tæt Kiselbjergart , hvoraf kan fremgaae snart en finkornig Blanding af Qvarts og Feldspath, snart en charakteristisk Granit (f. Ex. paa Trælsaaskaftet). — Især mellem det større og mindre Massivfeldt finder man mægtige Leier af denne Art blottede i Elven Ledøljas Leie; det er Levningerne af et saadant Leie, der som en Ruin staaer tilbage ved Thy¬ dals Hytte, og som Xaumann omtaler; men isoleret som Massen nu staaer der, efterat den omgivende Skifer er bort- Notitser om Thydalen. 223 revet, antager han den for at udgjøre en Deel af det store Massivfeldt. Ligeledes ere disse Leier overordentlig mæg- tige paa Kjøli- Skarvenes østlige Affald. Foruden i Leie¬ form optræde disse Masser ogsaa som Gange mellem Hold- sjøen og Botten (Navnet „Baaden“ paa nogle Karter er feilagtigt). Skiferne paa Gabbrofeldtets Sider er den i disse Strøg af Landet saa almindelige Glimmerskifer, der forsaavidt den danner en Fortsættelse af Sælbyggernes „Qværnberg,“ fører en Mængde Granater („Tyter“); den er undertiden leerski- feragtig (østligt under Fongen og paa Holdsjøhøgden), frem¬ stiller ogsaa Skikter af Hornblendeskifer (østligt ved Gresli); ved Ertsleiestederne er ofte Chloritskifer Matrix for Ertsen, I Nord for Grønsjø er Skiferen opfyldt med Hornblcnde- naale. Nær ved Massivgrændsen og Nea i Syd for Gresli bestaaer den skiktede Bjergart af Glimmer- og Hornblende- gneis, ret charakteristisk. Et Par Zoner af den i Mag. f. Naturv. XI Pag. 96 og 123 omtalte grønne Skifer, som har saa stor Udbredelse i Meråker, findes ogsas i Thydalen; den ene stryger fra Svart- aaen, hvor man har gode Profiler af Lagene, over Lauv- Volen, mellem Grønskar-Grube og Blaa-Hammer over Ryp- Kleppen til Kiøli-Skarvenes Østside. Den anden Zone stryger paa den østlige Side af Elven Thya fra Fossen til Stuesjøen. Begge Zoner synes sydligst, at forlade deres tid¬ ligere Retning og dreie af mod Vest. — Ogsaa høit oppe ved Ledølja er denne Bjergart observerer. En rimeligviis dolomitisk Kalksteen findes i Glimmer- skiferen ved Botten-Hammeren, i Vest for Holdsjøhøgden; ogsaa paa Trælsaaskaftet, vestligt for Plyllingen, saa jeg Kalk, Ogsaa paa Kjøli-Skarvene eller nær Kjøli Grube 224 J. C. Horbye. skal findes Kalksteen; min Vei faldt ikke saaledes , at jeg fik see den. I Nord for Grønsjø, mellem denne og Lauvøien, ligger et meget lidet Feldt af Serpentin med indsprengt og kry- stalliseret Magnetjern, Chlorit, bladig Talk, Talkspath og Grydesteen. Thydalen er rig paa Ertse; det gamle Sælbu-Yerks Drift, der begyndte 1713, var baseret paa disse. Ertsned- lagene høre til Fahlbaandenes Klasse. Paa begge Sider af Gabbrofeldtet og omtrent parallelt med dettes Grændser lobe mægtige Fahlbaand, hvori flere Gruber og Skjærp ere aabnede. Paa den klumpformige Masse af Skifer nordligt under Fjeldet Fongen, der er temmelig fri for Bedækninger, kan man bedst overbevise sig om Fahlbaandenes Mægtig- hed; paa en større Strækning her troer man at befinde sig paa gamle Rostepladse, og de løse Stene her ere sammen- kitteele med Metaloxyder til en særdeles fast Breccie. Da de før omtalte leieformige Masser i Skiferen næsten overalt ere at see i Nærheden af Massivfeldtet, saa er det naturligt, at Fahlbaandene altid optræde ganske nærved et eller andet af disse Leier; saavidt jeg mindes ret, er i alle de Gruber, som jeg har seet i Thydalen, enten et Grønsteensleie eller den hvide Kiselbjergart i Contakt med Ertsleiet; ofte op¬ træde begge sammen, idet den ene Bjergart danner det Hængende, den anden det Liggende for Gruben. — Noget som minder om Forholdene i Singsaas, hvor Glimmerskik- terne ere fahlbaandagtige, naar de ligge mellem de der saa hyppige Granitleier. De thydalske Ertse ere Kobber- Magnet- og Svovlkiis samt Zinkblende; Svovlkisen er undertiden krystalliseret („Solhug“); i Gresli-Grube desuden krystalliseret Arsenkiis. Nær Ramfjeldgrube er gedigent Kobber fundet i et Qvarts- Notitser om Thy dalen. 225 leie. Paa Gabbrofeldtets Østside optræder ogsaa Magnet- jern sammen med Kisene; det er deels ansamlet i større Masser for sig, deels gjennemsætte begge Slags Ertse hin- anden som Drummer og tynde Traade. Jeg har udført følgende Høidemaalinger i Thydalen: N. Fod. Botten, Øvindaaens Udspring i V. for Holdsjø . . 2863. Holdsjoen . 2613. Kjoli -Skarv ene . 4112. Guldals Grube . 3050. Kjoli- Grube . 3323. Fjeldet Hyllingen , den sydlige Deel, . 3885. Do. Do. den nordlige Deel, . 3362. Gaarden Gresli ( Gregersli ) . 1148. Fjeldet Mæls-Haagn . 3270. Fjeldet Fongen . 4581. Skiferkuppen nordligt under Fongen . 3884. Gaaskjon, N. 0. for Fongen . . . 2500. Ledoljedal, Sæter øverst i Ledalen . 2568. Ramfj eld- Grube, østligt under Fongen . 2712. Elven Thy a ved Lauvøien . 1685. 15 VIII. Geognostiske og geographiske Bemærkninger samlede paa en Reise til Helgeland 1843. Af R. Suhrland. (Man følge Reisens Gang paa „Kart over det nordlige Norge“ af Prof. P. A. Munch. 1852). Liste over de paa Reisen foretagne Barometermaaliger. N. Fod o. Hav. Kjonaasen i det høieste Punct af Vejen imellem Dolstad og Herringbotn . 1322. Herringbotn omtrent 1 50' over Dalbunden .... 827. Brur skanken . . 4215. Tustervand . . . 1331. Rosvand . *) 1330. Det hoieste Punct af Veien mellem Ruderaas og Halfjelddal . 1871. *) Røsvand ligger i Virkeligheden 20 — 30# høiere end Tuster¬ vand. Geognostiske og geographiske Bemærkninger. 227 Hatfjeld . 3674. Hatfjelddals Capel faae Fod over Dalbunden. . . * *) 674. Pantdalslid 150' over Dalbunden . 1017. Haugen 50' over Do. . 1158. Kroken 40' over Do. . .1531. Darno Vand (vestre) . 2276. Vaimo Elvens Udspring. . . 3185. Hare Vand paa Rigsgrændsen . 2038. Storfiplingdal (Gaarden) . 713. Nedre Fiplingdals Vand. . . . 1177. Thomas Vand . . 1222. Ovre Fiplingdals Vand . 1298. Nedre Svenningdals Vand . 643. Oifjeld (ved Bunden af Vefsen Fjord) . 2683. Reise fra Dolstad til Herringbotn. Strax ovenfor Dolstad Gneis med Hornblendebaand 80 —90° Syd 5**). Omtrent samme Fald saaes i det paa den vestre Side af Elven beliggende Oifjeld, kun svagere. Lidt længere op i Dalen graa fiinkornig Kalksteen indeholdende smaae Qvartsnyrer gruperede i Rækker paralel Skiktningen 80° S. 4£. Ved Andaas hvidgraa crystalliniske Kalkskikter afvexlende med en Gneisbildning, der snart nærmede sig Leerskiferen snart Hornblendeskiferen snart meer eller min¬ dre Glimmerskiferen 80 — 90° N. 5f. Ved Hagfos en blaa- liggraa Hornblendebildning af porphyragtig Structur med mere eller mindre afrundede Feldspathkrystaller, indehol- *) Middel af 3 Maalinger. *0 Alle Kompasangivelser ere magnetiske, naar ikke det modsatte staaer bemærket; videre er overalt Faldretningen angivet. Misvisningen er antaget lg Time. 15* 22S R. Suhrland. dende Kalksteensnyrer, der paa Overdåden vare udvitrede. Faldretningen sammesteds 70 — 80° 0. h. 8f. Paa samme Bjergart i Bunden af Dalen Striber i h. 8f. Ved Dolstad øber Dalen næsten paralel Skiktningen, lidt efter lidt bliver den mere transversal indtil den paa det sidste Sted løber tvers over Skikterne. Omtrent midtveis til Kalmaanæs den samme ubestemte Gneisbildning som ved Andaas, dog tyde¬ lig røbende sin Herkomst fra Leerskiferen. Faldretning 70 —80° 0. h. 10. Paa Kjønaasen naaer Yeien sit høieste Punet nemlig 1322 Fod over Havet. Herfra haves en her¬ lig Udsigt, mod Øst sees Brurskanken, der fra denne Side har et kegleformigt Udseende, mod Syd og Vest Finknæet med sine 2 Kupler hævende sig langt over de omgivende Fjelde. Paa den østlige Skraaning af Kjønaasen begynder strax et vidt Granitfeldt, hvorpaa Striber i h. 9§, længere hen paa horizontal Flade i 10J. Graniten er charactenstisk, lys af Farve med forherskende hvidgraa Feldspath. Heni- mod Kalmaanæs vedblev fremdeles Granitfeldtet, doer viser sig her enkelte Hornblendebaand med Granater faldende 60 — 70° mod V. i h. 8, ogsaa viser Graniten i Nærheden af disse et Spor af Skiktning fremstillende en granitisk Gneis. I Bunden af Herringdalen paa østre Side af Herringelv Striber i 9f paa granitisk Gneis? 0 V. 7f, lidt videre 90° 0. V. 7f, sammesteds Striber i 7f. Herringbotn ligger om* tremt 1 50' over Herringelvens Niveau og 827'. over Havet, sammesteds Granitgneis med Hornblendebaand 80° V. 6, 70° V. 8|, characteristisk Gneis 70 — 80° V. 7f, 8J, paa Gneis Striber i h. 6f, 6^. (NB. de sidste 4 Observationer paa det sydlige Affald henimod Elven). Geognostiske og geographiske Bemærkninger. 229 Excursion til Brurskanken. I Dalen, hvor Brurskankens Fod begynder at hæve sig Hornblendegneis 80 — 90° 0. 7 f, 6§, lidt længere hen char- acteristisk Gneis 90° 0. V. 7|, videre Gneis 70° V. 6|. Omtrent paa Midten af Fjeldets nordvestlige Side Striber i 12, 1, 11 J (alle 3 Aflæsninger i Nærheden af hverandre). Henimod den øverste Kuppel særdeles qvartsrig Gneis 80 — 90° mod V. i h. 7|. Paa Toppen Gneis 80 — 90° V. 6f, 6f. Af fremmede Blokke fandtes foruden Granit og Gneis- blokke, som hyppigt forekom, ogsaa flere temmelig store og skarpkantede Blokke af en mørkfarvet som det syntes Bitumenholdig Skifer, der senere fandtes staaende ved ve¬ stre Darnovand videre saaes en afrundet Serpentinblok, af samme Beskaffenhed som Serpentinen, hvoraf Hatfjeldets Kuppel bestaaer. Brurskanken fandtes ved Maaling 4215' høi. Følgende Kompassigter toges, nemlig: til Finknæet V. 6f, til den sydligste af de 7 Søstre V. 8J i samme Di- rection ligger Dolstad, Midten af Fusvand i V. lOf, til Nordenden af Tustervand N. 4|, til Stornæsset 0. 6§, til Nordbugten af Røsvand N. 5§, til Vesterbugten af samme 0. 11, i samme Direction sees Susendal, til Midten af Ox- tinderne N. 4f, Iljortfjeld i 0. Gy1^, Midten af Gjettinden 100 — 200' hoiere end Brurskanken i 0. 7f Distance omtr. | Miil. Gjettinden har sin længste Udstrækning paralel Skiktningen, medens Brurskanken har sin lodret paa Strøg- linien. Reise til Tustervand. Fra Herringbotn gaaer Veien betydelig opad gjennem en Fjelddal, der løber langs den nordre Side af Brurskan¬ ken og med Hensyn til Skiktningen er transversal. \ Miil fra Herringbotn Striber udmærket tydelige i 6J, 6f, 6| paa 230 R. Suhrland. Hornblendegneis 70 — 80° V. 6f, 7§ , \ Miil fra Herringbotn omtr. ligeudfor det Høieste af Brurskanken Striber i 6| paa Hornblendegneis 70 — 80° Y. 7f. Veien gaaer her langs Herringdals Elv. i Miil videre Hornblendegneis med en¬ kelte Xndleininger af granitisk Gneis 60 — 70° V. 6, 6|. Striber sammesteds i 5§. Paa Nordsiden af Brurskanken saaes Gletscheriis. Lidt længere hen Striber i 5§* Ved Rodmalingsskaret omtr. 1J Miil fra Herringbotn Striber i 6J, 7. Sammesteds en Gneisbildning saa qvartsrig, at den snarere lignede en Qvartsskifer faldende 20 — 30° S. 1, 2f særdeles okkerrig, hvoraf Navnet. Lidt længere hen antager Bjergarten mere Gneisens Natur, dog under Bibeholdelsen af det samme Strøg og svage Fald. Fra dette Sted bliver Dalen mere Longitudinal. Henimod Tustervand Gneis 20 -40° S. 2f, 5f. Reise fra Tustervand til Hatfjelddal. Gaarden Tustervand ved den østlige Side af Våndet af samme Navn, tyndskifrig Gneis 60 — 70° V. 7f, 7§, 8f, 6§, 7|. Tustervand ligger omtrent 20 — 30' lavere end Røsvand efter Maaling 1331' over Havet. Brurskanken ligger for Gaarden Tustervand i S. 5f, Gjettinden i 4|, Kjærringtin- den i S. lf, Stornæs i S. lf. Fra Stornæsstrømmen toges Kompassigte til Hatten i Hatfjelddal 0. lOf. Sammesteds glimmerrig Gneis 80 — 90° S. 1, 2, 12f, 12. Den formodede Striberetning sammesteds 9f. (o: egentlige Striber saaes ikke da Overfladen var noget forvitret, men derimod mere eller mindre dybe paralelle Render, der antoges at staae i For¬ bindelse med Frictionsphænomenet). Røsvandets Høide fandtes 1330'. f Miil fra Stornæs¬ strømmen ved den vestlige Side af Røsvand Glimmerskifer med Granater 45° S. 4, 3f. Geognostiske og geographiske Bemærkninger. 231 Ved Ruderaas mødte blaaliggraa fiinkornig udmærket skifrig Kalksteen S. 2. 40 — 60°. I Kalken enkelte Lag af en tyndskifrig glimmerrig Gneisbildning, desuden temmelig mægtige Granitgange. Fra Ruderaas til Hatfjelddals Capel er en kort Miil. Veien gaaer over en lav Aas, hvor Fjel- det kun stikker frem paa faae Puncter. Dens høieste Punct naaer en Høide af 1871 Fod. Sammesteds omtr. j- Miil for Ruderaas Gneis 50 — 60° S. 3. Lidt nedenfor Gneis i Lagvexling med Kalksteen 40 — 50° V. 6|, 6f , S. 5f. Her¬ fra gaaer Veien betydelig nedad mod Hatfjelddal gjennem en mægtig Granskov. Dalen omtr. 500' lavere end Rosvand er bedækket med en meget frugtbar Jordbund formedelst den underliggende Kalksteen, der er den herskende Bjerg- art i Dalen. Excursioa til Hatfjeld. Hatten ligger for Capellet i 0 6J i omtr. 1 Miils Di- stance. Veien gaaer gjennem et kun lidet bakket med Gran dg Birk bevoxet Landskab med en særdeles yppig Vegeta- tion. Fjeldgrunden blottet paa yderst faa Puncter dog for¬ modes det Underliggende at være Kalksteen. \ Miil fra Capellet Chloritskifer 30 — 40° S. 4f. Omtr. midtveis mellem Capellet og Fjeldet ligger Gaarden Sirijord. Henunder den vestlige Side af Hatten Glimmerskifer 60 — 70° V. 7, lidt videre Striber paa horizontal Flade i 2f. (?). Paa den østlige Side af Fjeldet (den eneste hvorfra den kan bestiges) henunder den egentlige Hat eller Kuppel Chloritskifer med høist snoede Skikter 40 — 70° S. 2£, V. 7, S. 5, stikkende under den Serpentinbildning hvoraf Ku¬ pelen bestaaer. Striber sammesteds udmærket tydelige i 9$. Hattens Høide 3674'. Herfra haves en fri Udsigt til alle Sider men desværre befandtes Kompasset aldeles ubruge- 232 R. Suhrland. ligt formedelst Bjergartens Bigdom paa Magnetjernsteen, der forekom indsprængt; desforuden forefandtes flere Tom¬ mer mægtige Aarer af Chromjernsteen, samt Gange af en særdeles blød og fiin Talk (Grydesteen). Af andre Mine- ralier forefandtes Asbest, Kalkspathskrystaller, Vesuvianer og Granater, de sidste i Druserum. Paa Hattens Overflade meget tydelige Striber pegende mod den vestlige Ende af Vesterbugten. Nedenfor Kupelen var Kompasset atter brug- bart, herfra toges da Sigte til Vuenjalolki i S. 2§, Midten af Unkervand i S. 2, øvre Elsvand i 0. 9£, den østligste Ende af nedre Elsvand liggende i samme Direction som Midten af Unkervand. Paa Fjeldets nordlige Side Glim- merskifer 60 — 70° N. 2-f, 2f. Paa den vestlige Side jern- holdig Glimmerskifer 40 — 50° N. 3f. Reise fra Hatfjelddal opefter Susendal indover Rigs- grændsen. I Omegnen af Capellet blaalig graa skifrig Kalksteen 30—40° V. 7, V. 7. (Paa 2 forskjellige Steder). S. 4f; 20-30° S. 3f. J Miil sydlig for Capellet glimmerskiferagtig Leerski- fer 60 — 70° S. 5f. Sammesteds utydelige Striber i 8f; Situationen god. Lidt videre Striber i 9^ særdeles tydelige, paa samme Bjergart. Faldet 60 — 70° S. 4^- videre tynd- skifrig Kalksteen soin ved Hatfjelddal 70 — 80° V. 6f. Ved Varmaaslid omtr. J Miil fra Hatfjelddal (Kjærringtinden i N. 12) Striber i 10 paa en Bildning snart fremstillende sig som Glimmerskifer snart som en Qvartsit og da skiktet i tykke Bænke faldende 70 — 80° V. lOf, S. 3f, S. 4f, V. 9f . Skik- terne snoede. Henimod Pantdalslid characteristisk Glimmer¬ skifer 50 — 60° S. 3f, 5^. Pantdalslid 1017' over Havet og Geognostiske og geographiske Bemærkninger. 233 cmtr. 150' over Dalbunden. Strax søndenfor glindsende Leerskifer med Kalksteensklumper 45° S. 5§, 3£, hvilken Bildning strakte sig lige til Mikkeljore ; Bjergarten gjennem- sat med Qvartsaarer og Drummer. Ved Mikkeljore løber Dalen lige i Nord og Syd. Herfra sees Sandskavtinden paa Børgefjeld, hvorfra Sandskavsbækken kommer i Susendalselv, samt Skindfjeld sammesteds i V. 10. £ Miil søndenfor Mikkeljore Leerski¬ fer noget glindsende 40 — 50° V. 10. (Hatfjelddal ligger for Mikkeljore i N. 12$). Ved Haugen blaaliggraa Kalk- steen hvid paa Overfladen formedelst Skovbrand samt et Sandsteensconglomerat hvori de indkittede Stykker meest bestode af Qvarts 30 — 40° V. 10§, 10£, 9f. Paa den anden Side Elven tyndskifrig Kalksteen som i Hatfjelddal 20 — 30° V. llf. Haugen ligger omtr. 50' over Dalbunden og 1158' over Havet. Strax ovenfor samme Sandsteensconglomerat 60—70° V. 8|. Ligeoverfor Tralerud kommer Melkelven i Susna. Nav¬ net formedelst dens melkfarvede Vande, der kommer fra Børgefjeldes lis- og Snemarker. Dens Vandmasse temme¬ lig betydelig. Fra Aasen ovenfor Tralerud saaes dens Rende i et Par Miles Distance løbende i S. h. 4$. Samme¬ steds fra saaes ogsaa Lille Susna, kommende fra nogle smaae Fjeldvande i S. 2. Den er kun en temmelig stor Bæk. I Aasen mødte en tyndskifrig Kalksteen saa riig paa Glim¬ mer at Bjergarten uden nærmere Undersøgelse kunde tages for Glimmerskifer, faldende 20 — 30° V. 11. ^ Miil længere op forekom efter Beboernes Udsagn Grydesteen og Asbest. \ Miil fra Tralerud fortrænges Kalken i Skiferen af Qvarts, Faldet 20° N. 3f, 2f. Lidt videre samme Bjergart 20 — 30° N. 2|, 12f , videre henimod Kroken samme Bjergart N. 2f. Kroken fandtes ved Maaling 1531' over Havet. 234 R. Suhrland. Korn saaes endnu her, men Høsten mislykkes ligesaaofte som den lykkes. Bjergarten Chloritskifer meget glindsende og fedtagtig at fole paa, gjennemsat med qvartsholdige qvarts- skiferlignende Lag, hvori Chloriten tilbagetrænges. I Chlo- ritskiferen selv øieformige Qvartsaarer langs Skiktningen, 30 — 40° N. 12®, 1, 2, 2J, If. Omtr. midtveis mellem Kro¬ ken og vestre Darnovand glindsende Chloritskifer 20—30° N. 5, 2§, 0. f>§. Vestre Darnovand fandtes ved Maaling 2276' over Havet. Ved samme Darnovands vestlige Ende samme glindsende Skiferbildning 70 — 80° V. 7f, 8|, 8f, Striber i h. 7 og 8. Stødsiden her ikke at bestemme, i Miil i Syd for Vandets østlige Ende Striber 6|, 6f, 6f paa Bjergart som foregaaende (?)° V. 8|. Paa samme Flade Striber i 6f og i 8f; de første mindre men hyppigere, de sidste faae men dybe. Paa den anden Side Elven i Nærheden af Grændserø- set 208 paa Amir Fjeld en mørkfarvet Skiferbildning lig den, hvoraf løse Blokke fandtes paa Brurskanken. Paa denne, Striber løbende lige opad i 6|. Faldet 70 — 80° V. 8j. Fra Amir Fjeld toges Kompassigte til Vnenjalolki i S. 5, Peensfjeld i S. 3, Valdan Vardo i S. 2. Roktjenzhjak i V. 9f, Velvenzhjak V. 6f, Grotal Fjeld i samme Direction som Roktjenzhjak. I Bækken, der løber fra vestre til østre Darnovand Striber i 8J. 4 Miil i S. O. for Amir Røset maaltes et Punct, der omtr. har den midlere Høide af de omgivende Bjergrygge og fandtes 3185' o. H. Herfra har Vaimo Elven sit første Udspring. Bjergarten den samme glindsende Skifer som ved Darnovand og Kroken, dog mere snoede Skikter og rigere paa Qvartsøine 70 — 90° 0. 11, 80 — 90° V. 7; lidt længere sydlig V. 9|, Striber sammesteds i 6 f. Miil sydligere i Retningen henimod Reinfjeld tyde¬ lige Striber i 9f, 8§ paa Glimmerskifer med overmaade Geognostiske og geographiske Bemærkninger. 235 snoede Skikter. £ Miil fra Harevand Glimmerskifer 80 — 90° V. 8. Harevand fandtes ved Maaling 2038' over Havet. Her¬ fra gik Reisen tilbage langs Grændselinien til Vestre Darno- vand. Omtr. | Miil fra Harevand Glimmerskifer 80 — 90° V. 9, V. 9f, Striber i 9f. Tydelige Stodsider mod Øst; Fj eldet var nemlig for hyppig blottet. J Miil videre Glim¬ merskifer 70—80° V. 7f. I Regelen vare Fj eldene i dette District af milde For¬ mer, lave og afrundede til alle Sider samt bedækkede med Vegetation ligeitil det Øverste. Selv Reinfjeld, et af de høieste Punkter’ paa Linien, har, saavidt man kunde see, samme Beskaffemhed, dets øverste tueformige Top maaske undtagen. Mod Vest og Sydvest derimod have Fjeldene en ganske anden Characteer, ryt og vildt hæver Børgefjeld sine vidtstrakte Sne og Iismarker mod Skyerne. Dets høie¬ ste Top er Viumjalolki. Ved Tilbagekomsten til Kroken toges Kompassigte til Trallerud i V. 7. Herfra toges samme Vei tilbage til HatfjelddaL Reis (3 fra Hatfjelddal til Fiplingdal. Paa den anden Side Vevsen Elv ved Foden af Neli Fjeld mødte girnanitisk Gneis med Hornblendebaand 60 — 70° V. 8g, 8f, Bg, 7, 9f. Neli Fjeld hæver sig ikke meget over Birkeregiomen er mod Syd aldeles domineret af de lavere Partier a f det store Børgefjeld, derimod haves viid Udsigt til alle rjvrige Sider, men hvoraf dog Intet kunde profiteres formed.elst tykt Veir. Paa selve F j eldet i et trangt Skar \ Miil fra Hatfjeld Striber i 7f medi tydelige Stødsider mod Øst. Bjergarten Hornblendegneis 40 — 60° V. 7f. Ovenfor Skaret Striber i 236 R. Suhrland. h. 7. Lidt længere hen Striber i 5 f tilsyneladende i god Sitnation. Sammesteds Hornblendegneis med granitisk Gneis i V. 6J. Lidt videre Striber i 5| paa Hornblendegneis fald. 70° V. 8g. Herfra (omtr. midtveis til Storfiplingdal) saaes Brurskanken i N. 12. Længere hen omtr. \\ Miil fra Hatljelddal Gneis 60 — 70° V. 11J, N. 12f, V. lOf, V. 10|. Her kommer Skindfaldaaen ned fra Børgefjeld gjen- nem Skindfaldskaret, der stikker i N. V. 2 Miil fra Hat- fjelddal samme Bjergart 70- 80° V. 8f, Striber særdeles store og tydelige i 4f. Henimod Fiplingdal Gneis 60 — 70° V. 9f. Veilængden fra Hatfjelddal til Storfiplingdal anslo- ges til 2\ Miil. Gaarden Storfiplingdal faae Fod over Elvens Niveau fandtes ved Maalirig 713' over Havet. Strax ovenfor Gaarden crystallinisk glimmerrig skifrig Kalksteen (Urkalk) 60° V. 7J, 8J. ^ Miil nordenfor nedre Fipling- dals Vand Kalksteen 50— 60° V. 8|. Ved den nordvestlige Ende af nedre Fiplingdals Vand grovkorn ig chrystallinisk Kalksteen, riig paa Glimmer udmærket skiktet 80 — 90° V. 8# i Vexelleinin^ med en mørkfarvet temmelig haard Glim- merskifer, der ogsaa indeholdtes i selve E^alken som elip- soidiske Nyrer. Fra Gaarden Storfiplingdal til Nordenden af nedre Fip¬ lingdals Vand er en Distance af 1 Miil. Yandet er omtr. 1 Miil langt, i Miil bredt. Distancen mel lem begge Vand l Miil rigelig. Øvre Fiplingdals Vand omtr. J Miil langt, paa det bredeste ^ Miil. Nedre F. V. fan dtes ved Maaling 1177', øvre Fip. V. 1298' over Havet. Ved den nordvest¬ lige Bred af øvre Fiplingdals Vand Kalk i Vexelleining med Glimmergneis med Granater 70 — 80° V. 8. Lidt vi¬ dere mod Syd samme Bjergart 80° V. 9f. Videre henimod Gaarden Øvre Fiplingdal Glimmergneis yderst tyndskifrig 90° V. 9. Herfra til Thomas Vand omtr. 1 Miil antreffes Geognostiske og geographiske Bemærkninger. 237 ikke blottet Fjeld, hvorfor gjordes en Excursion tilbage langs Ryggen af Qvandfjeld. Qvandfjeld er en lang smal Bjergryg omtr. f Miil i Længde der lober i 2| Time, hvis nordre Ende gaaer ned til ovre Fiplingdals Yand og hvis søndre Fod deler mellem Thomas Yand paa den østlige og det store Mai Vand paa den vestlige Side. Herfra hå¬ ves den herligste Udsigt til de mange omliggende Yande samt nedefter Fiplingdal lige til de paa den nordre Side af Yevsen Elv beliggende Fjelde. Dalen saaes herfra at løbe næsten i en lige Linie i N. 2}. Paa Østsiden af Qvand¬ fjeld ligeopfor Nordenden af Thomasvand Glimmergneis 80 — 90° 0. 9, Y. 8f. Paa Fjeldryggens østlige Side Striber i 11 f, 12; næsten overalt, hvor de vare synlige, krydsende Striber i 8f, 8f, 7. Lidt videre langs Ryggen henimod Fiplingdals Yand Striber i 9f. Jo længere man kom henad Ryggen jo mere gjorde Striberne i h. 9 sig gjældende. Disse afrundede Render, der antyde Frictionsmiddelets Ret¬ ning, om end ingen tydelige Striber er forhaanden, gaae netop i samme Direction nemlig i h. 9; altsaa tværs over den temmelig dybe Dal mellem Børgefjeld og Qvandfjeld Bjergarten og Faldretningen den samme langs hele Ryggen som før angivet. Imellem Regnbygerne lykkedes det at tage følgende Kompassigter fra det midterste Punct af Qvandfjeldryggen til Elvens Udløb af store Mai vand V. 6|, til store Maivands nordvestligte Bugt Y. 7 f (Distance omtr. -J Miil), i samme Direction Sydenden af Lille Maivand, — til den sydøstlige Deel, hvor Elven kommer i fra Tho¬ mas Yand S. 2f, — til Lille Mai Yands nordligste Ende V. lOf Distance omtr. f Miil, i samme Direction den syd¬ ligste Ende af Sefri Vand, hvori Lille Mai Yand har sit Udløb. Distance til den vestligste Bred J Miil, — til Heim- dalsnausen S. If, — til Tosbotn Y. 8f, Distance en Dags- 238 R. Suhrland. reise; begge de sidste Sigter kun efter Skjøn, noget høit Fjeld forresten ikke synligt formedelst Taage. Til Steens- fjeld paa den vestsydlige Side afNamsen lidt ovenfor Nams- kroken S. 12| (ligeledes kun efter Skjøn) Majafjeld i V. 6. Paa den ene Side af Thomas Vand begynder Smalfjeld (omtr. i Linie med Qvandfjeldryggen) paa den anden Side Smalaasen en næsten i N. og S. løbende smal Bjergaas. Thomas Vand ligger 1222' over Havet. Ved Rydnings- pladsen sammesteds ventedes et Par Dage paa Opholdsveir for at kunne bestige Børgefjeld, men forgjæves, hvorpaa vendtes tilbage til øvre Fiplingdal. Ved den sydlige Ende af øvre Fiplingdals Vand paa Østsiden af Qvandfjeld tynd- skifrig Hornblendegneis 80 — 907* V. 8f. Reise fra ovre Fiplingdal til Svenningdal. Fra øvre Fiplingdals Gaard gik Veien først \ Miil lige i Nord, derpaa gjennem det saakaldte Baadskar over Fjeldryggen der deler mellem Fiplingdal og Svenningvand. Underveis gjordes følgende Observationer, omtr. \ Miil fra Gaarden Gneis 80 — 90° 0. 8|, 7§, lidt videre Urkalk 80 — 90° V. 8|. Henimod det høieste Punct af Baadskaret Glimmergneis V. 8| 80—90°. I Baadskaret Striber i lOf, 10. Stødsider udmærket tydelige mod S. O. Bjergarten sammesteds characteristisk tyndskifrig Gneis 80 — 90° V. 8|. Baadskarets Retning omtr. i h. 9. En ret Linie fra Siine- skaret gjennem Baadskaret i 9J- vikle træffe lidt søndenfor Nordenden af lille Svenningvand. Distancen mellem begge Vand over Fjeldryggen ansloges til 1^ Miil. Fra dette Punct saaes tillige den Aas, der skiller mellem Holmvasdal og Svenningdal at være kun nogle Bøsseskud over. Begge Dales (Holmvasdal og Svenningsdals) Vasdrag forene sig Geognostiske og geographiske Bemærkninger. 239 omtr. midt mellem Gaarden Holmvasdal og Kapskarmo. Henimod den smale Landstrimmel mellem øvre og nedre Svenningdals Vand Gneis 60 — 70° V. 8f, 8. Øvre Sven- ningdals Vand er omtr. f Miil langt, paa det bredeste \ Miil. Det øvre kun nogle faa Fod høiere end det nedre. Nedre Svenningdals Vand fandtes 643' over Havet. Reise fra Svenningdal tilbage til Dolstad. Et Stykke nedenfor nedre Svenningdals Vand Gneis 60 — 70° V. 9f, 9. Omtr. \ Miil nedenfor Våndet stikker en lav og bred Skovaas frem i Dalen, fra den østlige Side af denne sees begge Våndene at ligge i en Retning S. 2f. Ovenfor det øvre Vand sees Dalens Retning at blive mere østlig. Henimod Kapskarmo Hornblendegneis 70 — 80° V. 8§, videre Urkalk 80 — 90° V. 8. Fra den nordlige Ende af nedre Svenningdalsvand (o: fra Baadnøstene) til Kapskarmo regnes for J Miil, omtr. ligelang skal Veilængden være til Holmvasdal. Lidt nordenfor Kapskarmo Kalk 60 — 70° V. 7f, videre samme Bjergart 70 — 90° V. 6f. Dalens Retning syglig for Gaarden Øvre Svenningdal opefter S. Jf. Omtr. J Miil fra samme Kalksteen 70 — 80° V. 7f. Strax ovenfor Baafjeldmo paa den nordlige Bred af Vevsen Elv Kalk med Glimmerskiferbaand 80 — 90° V. 6f. Lidt videre Kalk- steensskikterne mindre hyppige, Hornblendegneisen forher- skende stærkt imprægneret med Metalsulphureter fornemme¬ lig Svovlkis fremstillende Fahlbaand 80 — 90° V. 7. Videre Kalksteen 80 — 90° V. 7f. i det paa nordre Side af Elven beliggende Granefjeld saaes Urgneisens characteriske Former. Henimod Grane Gneis 70 — 80° V. 7, 7f, formode Striber i 10J. Ved Laxfors Kalksteen 60 — 80° V. 6f, S. 5. 240 R. Suhrland. Bemærkninger. Ved Turmo Kalksteen V. 6§, 8§, 7§, 8. Strax neden¬ for paa den anden Side Elven Kalksteen 70—80° V. 8f. Ved Fosjoret i Bunden af Dalen Striber i 12. Paa Fjeldet paa den nordlige Side af Elven omtr. i Miil fra Fosjoret characteristisk Urgneis 70 — 80° V. 7. Ved Elven der kom¬ mer fra Ravand, Qvein Elv, (o: Qværne Elv) mødte atter Kalksteen 70° V. 6f, 6§. Excursion til Oifjeld. For at faae Sigtelinier til de høieste Puncter af det bereiste District fra et nogenlunde bestemt Punct foretoges en Excursion til det lige overfor Dolstad paa den søndre Side Vevsenfjord beliggende Øifjeld, men Regn og Taage gjorde min Møie tilintet. Underveis gjordes følgende Ob- servationer. Paa Øifjeldets søndre Side Striber udmærket tydelige i 2|. Stødsider mod Syd. Bjergarten Gneis 90° V. 6. V. 9. Henimod det høieste paa Sydsiden observere- des paa en næsten horizontal Flade flere Sæt Striber kryd- sende hinanden i h. lOf, 2f, 12§, Striberne i lOf de hyp¬ pigste og dybeste. Bjergarten glimmerskiferagtig Gneis med grovkornig udmærket skiktet Kalksteen 80 — 90° 0. 9f, 9J, paa den øverste Ryg 0. 10J, lOg. Hvor Kalkindleiningen forekom med nogen Mægtighed dannedes dybe Indsnit i Fjeldet f. Ex. Trangskaret paa den sydlige Side, hvorigjennem det bedst bestiges. Dets Høide fandtes 2683' over Havet. Ved Rynæs \ Miil nordligt for Dolstad ved Vevsen Fjord observeredes Striber i 9f paa en grovkornig Dioritbildning, hvori forekom tynde Lag af chloritisk Gliminerskifer faldende 80 — 90° N. 3. IX. Beretning om en i Sommeren 1859 foretagen zoologisk Reise ved Kysten af Romsdals Amt. Af M. §ars. Hensigten af Reisen, som vårede i 2 Maaneder, var at undersøge Havsfaunaen ved bemeldte Kyst, samle Bidrag til Kundskab om de forskjellige Arters Forekomst, geogra- phiske Udbredelse og Dybdeforholde samt, om mueligt, op- dage nye Former eller Organisationsforholde. I de første Dage af Julii begvndtes til den Ende Undersøgelserne ved Molde, hvorfra flere Excnrsioner gjordes; men da jeg her ikke fandt synderlig meget Nyt, begav jeg mig efter et Ophold af noget over en Uge herfra til Christiansund, hvil¬ ken Localitet jeg fandt at være saa rig paa alle Slags Hav¬ dyr, at jeg besluttede at gjøre dette Sted til min Ho- vedstation og forblive der saalænge som mine Reisepenge forsloge. Yderst uheldigt for mig og min Bedrift bieve disse Kyster netop i den Tid, jeg opholdt mig der, nemlig i Maanederne Julii og August, hjemsøgte af næsten stadigt uroligt Veir. Saa ofte det imidlertid paa nogen Maade 16 var mueligt undersøgte jeg flittig de nærmeste Omgivelser af Byen og gjorde forskjellige Excursioner i de omliggende Fjorde, ogsaa en saadan til det 2\ Miil derfra ud i Havet beliggende Fiskevær Grip. Under flere af disse Udflugter nødsagedes jeg mangen Gang af Storm og Uveir til at vende om med halvt eller slet ikke forrettet Sag, undertiden endog med Livsfare. Man vil saaiedes begribe, at jeg langtfra har kunnet udrette saameget som under heldigere Omstændig- heder; ikke destomindre har jeg i det Hele taget dog Aar- sag til at være fornøiet med det Udbytte, som uagtet saa store Hindringer dog blev erhvervet. Imod Slutningen af August tog jeg fra Christiansund til Florøen og tilbragte nogle Dage paa dette af mig tidligere i en Række af Aar beboede Sted for at gjenfinde endeel her forekommende Dyr, som tiltrængte en nøiere Revision; hvorefter jeg til- traadte Tilbagereisen til Christiania. Da det vilde være altfor vidtløftigt her at opregne alle de detaillerede Iagttagelser, som bleve gjorte paa Rei¬ sen og netop vare densFormaal, og jeg desuden allerede for længe siden har paabegyndt Publicationen af disse i en mere passende videnskabelig Form deels i flere i det herværende Videnskabsselskab læste Afhandlinger, som vil sees af dette Selskabs trykte Forhandlinger, deels i et eget af mig for¬ fattet, snart udkommende Skrift over Norges Echinodermer, skal jeg derfor her kun cursorisk angive nogle af de vig- tigste Fund og Opdagelser: (I nedenstaaende Beretning betyder M. Molde, C. Chri¬ stiansund, F. Florøen.) I. Mol lus ca. Rassia glaucopis Loven. Af denne sjeldne Blæksprutte, som af Loven blev opdaget ved Finmarken og senere af Beretning om en i 1859 foretagen zoologisk Reise. 243 mig funden ved Bergen, fik jeg et Exempl. op i Bundskra- ben ved C. paa 20 Favnes Dyb. Tritonium despectum (Murex) L., ved C. paa 50 F. D., 2 Exempl. med Dyr (Danielssen anfører at have sammesteds fundet en tom Skal af T. antiqvum Loven, som maaskee er samme Art.) Denne arctiske Form er hidtil ikke funden sondenfor Trondhjemsfj orden. Tritonium fusiforme (Buccinum) Brod., tidligere af mig funden sjeldent ved Bergen (Manger) og Vadsø, var ikke ualmindelig ved C. paa 50—70 F. D. Den bør formedelst sit fra Buccinum afvigende Laag, som er et Operculum ungviforme, fjernes fra denne Slægt, hvortil Forbes og Hanley stille den, og henføres til Slægten Tritonium. Pleurotoma nivale Loven, sjelden ved Bergen og Fin¬ marken, ret hyppig ved C. paa 50 — 70 F. D. Dyret, som hidtil er ubeskrevet, er forsynet med et Operculum ungvi¬ forme og synes at mangle JØine, i det mindste var det mig ikke mueligt at bemærke disse Organer eller nogen Omma- tophor ved Tentaklernes Rod. Denne Form vil derfor udentvivl komme til at danne en ny Slægt. Mangelia carinata (Pleurotoma) Phil., ved C. paa 50—60 F. D. Denne af mig for endeel Aar siden ved Manger fundne og under Navn af M. eburnea Sars opførte Form antager jeg nu, efter de ved C. fundne Exemplarer, hvilke bedre end de bergenske stemme med Philippi’s Beskrivelse, for at være identisk med den af denne Forsker i Calabrien fundne fossile Art. Herved forøges Antallet af de Mollusker som i den postpliocene eller glaciale Periode vare fælles for Nordhavet og Middelhavet, men som senere ere uddøde i det sidste Hav, endnu med een Art. Natica gronlandica Beck, Møller, en bekjendt arctisk Art, som sjeldent og enkeltviis gaaer ned lang3 vor hele Kyst 16* 244 M. Sars. og ligetil Bohuslån, var temmelig hyppig ved C. og F. paa 30—60 F. D. Scalaria Trevellyana Leach, ved C. paa 40 — 50 F. D., hvor ogsaa Danielssen tidligere har fundet den ligesom jeg ved Bergen, synes her at have sin Nordgrændse. Scaphander lignarius (Bulla) L., meget almindelig ved M. og C., sjelden ved vor ovrige Kyst. Ogsaa her viste Skallen af vor nordiske Form sig ved sin meget ringere Stør- relse og stærkt glind sende Epiderinis som en fra den store middelhavske adskilt climatisk Varietet. Bulla Cranchii Leach, ved C. (hvor ogsaa Danielssen har fundet den), som for Tiden er dens Nordgrændse, samt ved F., paa 40 — 70 F. D. Jeg har tidligere fundet den ved Manger, Bollærene og Laurkullen i Christianiafjord. Cylichna mammillata (Bulla) Phil., ved Grip, i Maven af Astropecten Mulleri paa 20 — 30 F. D. Ny for Norges Fauna. Tornatella tornatilis (Voluta) L., paa 20 — 30 F. D. ved M. og C, hvor dens Nordgrændse synes at være. Aplysia hybrida Sow. (= A. guttata Sars), ved Grip paa 10 — 20 F. D., hvor ogsaa J. Rathke fandt sin A. rosea, som synes at være identisk med hiin. Den var tilforn ikke iagttaget nordligere end ved Florøen. Goniéolis typica Sars, ved C. paa 50 — 70 F. D. Denne nye Slægt og Art staaer nær ved Eolis, men afviger ved Kroppens fiirkantede, ved Tilstedeværelsen af en rudimentær Kappe (pallium) betingede Form, ved sine ualmindelig store Rygtentakler, ved at Labialtentaklerne udspringe fra Si- derne af et bredt Mundseil (velum), samt ved Kjævernes forskjellige Form. Jeg vedføier en Diagnose af den nye Slægt. Goniéolis Sars (ad modum Goniodoridis.) Beretning om en i 1859 foretagen zoologisk Reise. 245 Corpus oblongum, qvadrilaterum, subpalliatum, pnllium pedc angustius. Caput latiusculum tentaculis qvatuor simpli- cibus, conico-acuminatis, non retraetilibus, qvorum duomaxima dorsalia, et duo multo minora labialia ad margines laterales veli lati posita. Pes ovato-elongatus , latiusculus, angulis anterioribus rotundatis, pallio major. Branchiæ simplices, papillosæ, conicæ, breves, utrinqve ad latera dorsi et mar- ginem pallealem dispersæ aut in seriebus transversalibus obliqvis dispositæ. Maxillæ corneæ in proboscide conica exserta , valvulas Limæ referentes, antice superne auricula triangulari ornatæ, processu infero nullo. Lingva subcunei- formis, radula seriebus 19 transversis dentium lævium, dente medio conico retroflexo, utrinqve laterali recto acuminato. Orificia generationis et ani ad latus dextrum. Spirialis balea (Limacina) Møller, ved Grip, i Maven af Luidia Sarsii paa 20 — 50 F. D. Denne arctiske Form er hidtil kun af mig iagttaget ved Finmarken. Area tetragona Poli, ved Grip, hvor ogsaa Liljeborg har fundet den ligesom Koren ved M. Christiansund er saa- ledes for Tiden dens Nordgrændse. Leda sinuata Sars, nov. spee., ved C. paa 40 — 60 F. D. Denne lille Art, som har nogen Lighed med den af Philippi i Calabrien fundne fossile L. excisa (Nucula) Ph., men er mindre bred eller høi, har en smalere Bagside og det der¬ værende bueformige Indsnit meget mindre, vil let adskilles ved følgende Diagnose: Leda sinuata. Testa parva, solidula, complanata (parum convexa), ovata, inæqvilatera, striis concentricis elevatis paucis (circ. 8) distantibus ornata, antice rotundata, postice parum longior, subrostrata, extremitate postica sinuata. Margo dorsalis posterior convexus, compressus, ventralis parum ar- cuatus. Umbones prominuli, fere medii. Tntus nitens, postice 246 M. Sars. costa elevata longa. Epidermis tenuis, lævis, viridula. Den- ticuli cardinales utrinqve sex. Longit. 24mm, latit. l^mm, crassit. lmm. Yoldia arctica Gray, Torell (non Sars, qvæ — Y. li- matula Say), ved C. paa 50 — 70 F. D. Denne arctlske, for vor Fauna nye Art var det mig høist interessant at fin de levende her. Den er nemlig hidtil kun iagttaget i levende Tilstand i det høieste Norden, ved Spitsbergen, Grønland og Polarøerne; hvorimod den forekommer fossil i Sveriges, Englands og Nordamericas Glacialformation (i den norske er den hidtil ikke funden.) ! begge disse Arter ere endnu cj c* hyppige ved Grip paa 10 — 30 i • i r . JD., hvor ogsaa Damelssen iandt dem ; nordligere ere de ' ikke iagttagne. Tellina pygmæa Phil., ved Grip paa 10 — 20 F. D., hvor ogsaa Liljeborg har fundet den, for Tiden dens Nordgrændse. Isocardia cor (Cha tua) L., ved M. (hvor ogsaa Danielssen har fundet den) og ved C. paa 30 — 50 F. D. Denne sjeldne Art er, foruden paa de anførte Localiteter, kun iagttaget i Sog¬ nefjorden af Stiftamtmand Christie og af mig i Christiania- fjorden, hvor jeg ved Aasgaardstrand traf den med Dyr. Særdeles mærkeligt er det, at denne sydlige Art her ved dens Nordgrændse ikke, som det ellers i Regelen pleier at være Tilfældet, aftager i Størrelse, idet jeg nemlig ved Christiansund fandt Exemplarer, hvis Skal havde en Længde af 63mm og ligesaa stor Høide, altsaa af ikke ringere Di- mensioner end den opnaaer i Middelhavet. Neæra ohesa Loven, ikke sjelden ved C. (Danielssen fandt kun et enkelt Exempl.) paa 50—100 F. D., tidligere har jeg fundet den ved Finmarken. Beretning om en i 1859 foretagen zoologisk Reise. 247 Neæra rostrata (Mya) Spengl., sjelden ved C., dens hidtil bekjendte Nordgrændse, paa 50 — 100 F. D. Den naaer her en meget betydeligere Størrelse, nemlig indtil 24mm Længde, end ved Bergen, hvor den sædvanlig er, saa- ledes som ogsaa Loven angiver, 12mm lang. Farrella gracillima Sars, en ny Art af Polyzoa, ved C. paa 50 — 60 F. D. En heel Klynge af disse Dyr havde fæstet sig paa den flade Ende af Laaget hos en levende Ditrupa arietina. Denne Form staaer meget nær ved F. pedicellata Alder; men Cellen er endnu mere langstrakt og dens Stilk, som er dobbelt eller undertiden næstcn tre¬ dobbelt saa lang som hiin, endnu spædere end i Alders Figur, Catalogne of the Zoophytes of Northumberland Tab. 6, og endelig har Dyret 16 Tentakler. Derimod troer jeg at kunne henføre en af mig ved Manger funden lignende Form, hvis Dyr er forsynet med 12 Tentakler, til Alders Farrella pedicellata. 2. Arthropoda. Ebalia Pennantii Leach, paa 20 — 30 F. D. ved Grip, hvor ogsaa v. Diiben fandt den og som for Tiden er dens Nordgrændse. Calocaris Macandreæ Bell, paa 50 — 70 F. D. ved C., hvor ogsaa Danielssen har fundet. den, meget sjelden, hvori- mod den i Christianiafj orden er hyppigere. Sabinea septemcarinata (Crangon) Sab. Denne arctiske Form var temmelig hyppig (Danielssen fandt her kun et "eneste Exemplar) ved C. paa 50 — 70 F. D. og har først sin Sydgrændse ved Bergen, hvor jeg har fundet den ved Manger, men yderst sjeldent. Crangon spinosus Leach, en allerede for endeel Aar 248 M. Sars. eiden af mig i Bundefjorden ved Christiania funden Art, forekom af og til ved C. paa 50 — 6U F. D. Danielssen fandt den ved Molde. Crangon norvegieus Sars, nov. spee., ved C. paa 50 — 60 F. D., sjelden. En ny, af mig for længere Tid siden ved Floroen, Manger og i Bundefjorden ved Christiania paa 30 — 50 F. D. funden Art, som staaer nær ved Crangon spinosus Leach, fra hvilken den adskiller sig ved Følgende: 1) I de fem, svage Kjøle dannende Længderader af Torne paa Cephalothorax er der: i den midterste 3 Torne (ligesaa hos C. spinosus), i den øverste laterale 2 (hos C. spinosus 3) og i den nederste laterale kun 1 (hos C. spinosus 2). Kjølene ere hos C. spinosus mere markerede, hos C. norvegieus svagere. 2) De ydre Antenners bladdannede Vedhæng er et godt Stykke (omtrent en Fjerdedeel) længere end Skaftet (hos C. spinosus lige langt som dette). 3) Bagkroppens tredie og fjerde Segment vise ikke Spor til den paa Byggen af samme hos C. spinosus fore¬ kommende „obtuse Kjøl“ (Bell), ligesaa lidet som af den paa Ryggen af femte Segment hos den sidste Art saa markerede „triangulære Depression“, som paa Si- derne begrændses af to fort il noget convergerende skarpe Kjøle. Sjette og syvende Segment (det mellemste Ha- levedhæng) ere hos begge Arter „canalforfnig* indhulede langs ad Ryggens Midte. Ved Undersøgelsen af Gjellerne stødte jeg paa et Forhold, som afviger fra hvad der finder Sted hos de typi¬ ske Crangoner, f. Ex. C. vulgaris Fabr. Gjellernes An- tal er nemlig hos C. norvegieus sex Par, hvilke, som sædvanligt, tiltage i Størrelse forfra bagtil, og desuden er der paa andet Par Maxillarfødder 1 Par rudimentære Beretning om en i 1859 foretagen zoologisk Reise. 249 Gjeller, hvilke kun ere lidet mindre end første Par egent¬ lige Gjeller. Efter dette Forhold, som ogsaa ganske lige- dant, efter mine Undersøgelser, finder Sted hos C. spinosus, skulde begge disse Atter, ifølge de af K røy er (Naturh. Tidsskr. 1842, 4 B. p. 268) opstillede Characterer, henføres til Slægten Sabinea Owen; men herimod strider det igjen, at andet Fodpar er forsynet med Saxe (chelæ), som aldeles mangle hos denne Slægt (S. septemearinata), idet sidste Led her er simpelt og ender stumpt afrundet. Enten maae derfor disse 2 Arter danne en ny Slægt midt imellem Sa¬ binea og Crangon, hvilken sidste kun har 5 Par Gjeller og tillige mangler den rudimentære Gjelle paa andet Par Maxillarfødder, eller ogsaa tilligemed Sabinea septemearinata igjen forenes med Crangon til en eneste Slægt, hvis Cha¬ racterer da maatte udvides endeel for ogsaa at kunne om¬ fatte hine Arter. Foreløbig meddeles her en Diagnose af den nye Art: Crangon norvegieus. Carinæ in cephalothorace qvinqve longitudinales, parum elevatæ, media et laterales superiores distinetiores, laterales inferiores brevissiinæ evanidæ; in carina media adsunt aculei tres, in laterali superiore utrinqve duo, in laterali inferiore unicus. Segmenta qvinqve abdominis anteriora lævia, duo ultima dorso canaliculata. Antennæ interiores longitudinem cephalothoracis ferme æqvantes ; pedunculus in utroqve sexu flagellis brevior, flagellum exterius apud marem interiore cras- sius, apudferninain tenuius. Appendix antennarurn exteriorum foliiformis pedunculo(qvarta ferme parte)longior. Pedes inaxil- lares tertii paris longiusculi (longe ante appendicem antennarurn exteriorum foliiformem porrecti), hirsutissimi , articulo se- eundoduos ultimos longitudine ferme æqvante. Priinum pedum par qvartam longitudinis animalis partem superans, validum, 250 M. Sars. digito rnobili longitudine latitudinem manus æqvante. Secun- dum pedum par tenuissimum, filiforme, diinidiam ad tertiam longitudinis primi paris partem æqvans, digitis longiusculis, tenuibus, pilosis, apice acuminato inflexo, palmam longitu¬ dine æqvantibus. Tertium pedum par filiforme, secundo haud multo crassius, longitudine primi paris; qvartum par tertio duplo crassius et aliqvantum brevius, qvintum qvarto fe re æqvale, sed paulo tenuius. Appendix candalis media elongata, acuminata, aculeis utrinqve duobus lateralibus qvatuorqve ad apicem. Paria branchiarum sex, rudimen- tarisqve præterea pedis maxillaris secundi branchia, primo pari parum minor. Longitudo corporis 2 — 2^", antennæ exteriores longiiudinem corporis ferme æqvantes, interiores brevissimæ. Crangon nanus Kr., paa 50 — 60 F. D. et eneste Exem- plar ved C., dens nordligste bekjendte Findested. Amphithoé parasitica Sars, ved C. paa 50 — 70 F. D. ikke saa ganske sjeldent og altid paa Huden af Holothuria tremula, hidtil ikke iagttagen nordligere end Florøen. Jeg vedfoier her denne smukke Amphipodes Farve efter Iagtta- gelse af det levende Dyr: Ryggen lyseguul, den bageste Rand af alle Segmenter intensiv orangerød, ligesaa den for¬ reste Rand af Epimererne, Hovedet rosenrødt, Øinene smukt ildrøde; Bugsiden, Antennerne og Fødderne hvide, med Undtagelse af den udvendige Side af de sidstes Laar, som er orangerød. Munnopsis iypica Sars, en høist interessant ny Slægt og Art, som jeg udførlig har beskrevet i en i Christianias Vi- denskabsselskabs Møde den 8de Junii 1860 læst, med Af- bildningcr ledsaget Afhandling. Den blev optagen i Bund- skraben fra et Dyb af 50 — 60 F. ved C. i et eneste Ex- emplar; uagtet flere Dages Undersøgelse paa samme Loca- Beretning- om en i 1859 foretagen zoologisk Reise. 251 litet fandtes dog ingen flere, saa at den synes at være meget sjelden. Mest nærmer den sig til Slægten Munna Krøyer, men afviger, uden at tale om dens langt betydeligere Stør¬ relse, ved talrige Eiendommeligheder, blandt hvilke Mange¬ len af Øine (hvilke hos Munna ere saa tydelige og endog kugleformig fremragende paa Siderne af Hovedet), ved de paa Rygsiden indhulede 4 første Brystringe, ved de 3 sidste Brystringes pludselige Smalhed, hvilke ere skarpt afsatte fra de 4 første, samt ved Formen af de 3 sidste Par Bryst- fødder, hvilke her ere Svømmefødder (hos Munna derimod Gangfødder ligesom de foregaaende.) Den vil kunne kjen- des ved følgende Characteristik: Munnopsis Sars, novum Isopodum genus. Forma partis corporis anterioris dilatata, posterioris coarctata. Caput longius qvam latum, longitudine qvartam qvintamve longitudinis animalis æqvans. Oculi nulli. Antennæ superiores in superficie capitis superiore libere sitæ supra, non intra, antennas inferiores basinqve earum partim ob- tegentes, breves, caput fere æqvantes; pedunculo qvinqvear- ticulato, articulo primo fere laminari maximo; flagello mul- tiarticulato. Antennæ inferiores longissimæ, longitudinem animalis ter ad qvater superantes; pedunculo qvinqveariiculato, articulis tribus primis brevissimis, crassis, duobus ultimis filiformibus longissimis; flagello articulis numerosis. Annuli thoracis qvatuor primi lati, supra excavati; tres ultimi vero subito duplo arctiores et supra convexi. Fedum thoracicorum paria septem : qvatuor anteriora ambulatoria, in specimine observato incompleta, tertium et qvartum longissima (corporis saltem longitudinem æqvantia vel superantia); paria tria posteriora natatoria, fere æqvalia et dimidiam longitudinem corporis æqvantia, articulis duobus ultimis compressis, foliatis, margine setis natatoriis plumosis ornato. 252 M. Sars. Abdomen capite longius, latitudinem trium annulorum thoracis ultimorum æqvans, unico constans articulo bene distincto (fortasse duobus, anteriore multo breviore), et infra unica lamma præditum tectoria subnaviformi; appendicibus caudalibus qvartam partem longitudinis abdominis æqvantibus, filiformibus, biarticulatis. Appendices orales: antice mandibulæ subtriangulares margine spinuloso, palpo ornatæ brevi triarticulato; ad latera maxillæ cylindricæ, tenues, triarticulatæ, articulo ultimo crassiore, subcheliformi, inflexo; postice maxillæ seu maxilli- pedes cylindrici, fortiusculi, qvinqvearticulati, articulo ultimo subulato. In femina pro ovis evolvendis adest marsupium in ventre qvatuor annulorum thoracis anteriorum situm. Longit. cor- poris 8mm, latit. antice 2.2mn\ postice longit. antennarum superiorum 2 — 3mm, inferiorurn 30 — 32mm. Ci?'olana borealis Liljeb., paa 30 — 60 F. D. ved M. og C., paa hvilket sidste Sted, som vel er dens Nordgrændse, v. Diibeu først fandt den. Æya rotundicauda Liljeb., paa 50 — 60 F. D. ved C., dens eneste hidtil bekjendte Findested; jeg har imidlertid for adskillige Aar siden fundet den ved Manger og i Ber- O O O gensfjord. Terebellicola reptans Sars, en ny Slægt og Art, nær ved Cyclops, men hvis andet Antennepar er forvandlet til Krog- fødder, parasitisk paa Terebeller, ved G. paa 50 F. D. Over denne og lignende nye Former, som jeg har fundet parasitiske paa Sabeller og Nudibranchier, skal jeg med det første levere en udførlig Beskrivelse. 3. Vermes. Polynoé scabriuscula Sars, en ny Art ved C. paa 20 Beretning om en i 1859 foretagen zoologisk Reise. 253 F. D., tidligere funden af mig ved Vadsø. A f en i Christ. Vidensk.-Selsk. d. 9de Marts 1860 læst Afhandling over de ved Norges Kyster forekommende Arter af Slægten Polynoé hidsæites følgende Diagnose af denne Art: Polynoé scabriuscula. Corpus oblongurn, utrinqve fere æqvaliter obtusum, pollicare, segmentis 37. Lobus cepha- licus antice in prominentias duas conico-acuminatas productus; antennæ lobo cephalico sesqvi longiores, tentaculo fere dimidio breviores, sub basi tentaculi affixæ ; palpi mediocres tentaculo vix longiores; hæ appendices omnes itemqve cirri tentacu- lares et dorsales ciliati. Elytra, paria 15, totum dorsum obtegentia, reniformia aut subovalia (primo pari subcircu- lari excepto) margine externo dense ciliato (ciliis etiam in superficie prope marginem sparsis), nodulis seu spinulis microscopicis cylindricis brevissirnis apice fisso (sæpissime qvadrifido, ramulis bifidis) undiqve obtecta. Setæ superiores arcte serrulatæ et, intimis exceptis, tenuiores qvam inferiores, hæ infra apicem curvatum transverse seriatim spinulosæ. Cirrus ventralis parce ciliatus. Panthalis Orstedi Kinb., ved C., hvor ogsaa Danielssen har fundet den, paa 50 — 60 F. D., sjelden. Allerede i 1855, førend Kinbergs Skrift udkom, havde jeg ved Aasgaardstrand i Christianiafjorden fundet denne mærkelige og sjeldne An- nelide og betegnet den med Navnet Polyodontes borealis. Ved C. havde jeg Leilighed til at anstille nogle anatomiske Under- søgelser over dette Dyr, hvilke tildeels ere blevne meddeelte i Naturforskermødet iKjøbenhavn i 1860. (vide Forhand, p.6‘25.) Sigalion Idunæ H. Rathke, paa 50 — 70 F. D. ved C., hvor Rathke ogsaa fandt den. En forbedret Beskrivelse af denne langs hele vor Vest- og Svdkyst forekommende Art, samt af en anden, ogsaa til Finmarken udbredt Art, S. stelliferum (Nereis) Mulh, er given i en i Christianias 254 M. Sars. Videnskabsselskab den 25de Januar 1861 læst Afhandling, hvoraf hidsættes Diagnose af Sigaiion Idutiæ. Lobus cephalicus rotundatus, media parte impressa basin tentaculi validi excipiens. Antennæ basi tentaculi affixæ, brevissimæ, cylindro-conicæ. Pinnæ conicæ, ad apioem papillis cirriformibus 10 — -12 præditæ, inferior superiore fere duplo latior. Setæ pinnæ dorsalis capillares, serrulatæ, ventralis compositæ, plurimæ spinosæ articulo terminali subulato tenuissime articulato, aliæ biden- tatæ articulo terminali magis minus ve valido, dente longiore curvato, breviore recto. Elytra reniformia, lævia, margine externo ciliato. Onuphis tubicola (Nereis) Miill., paa 40 — 70 F. D., sjelden ved M. og C., for Tiden dens Nordgrændse. Onuphis conchylega Sars. Denne langs hele vor Kyst forekommende arctiske Form, som ved Finmarken opnaaer sin betydeligste Størrelse, fandtes i Bremnæsfjorden ved C. i en ganske utrolig Mængde paa haard Leerbund, som næ- sten bogstavelig var bedækket af dens Rør. Ophiodromus vittatus Sars, en ny Slægt og Art, nær ved Castalia i Hesionidernes Familie. Denne, allerede for mange Aar siden af mig ved Florøen opdagede Form, som jeg senere har fundet ved Manger og Aasgaardstrand i Christianiafjorden, forekommer heller ikke saa ganske sjeldent ved M. og C. paa 30 — 60 F. D. Ophiodromus Sars, novum genus e familia Hesionidarum. Corpus vermiforme, depressiusculum, haud longum. Lobus cephalicus trapezoideus, oculorum paribus 2, tenta- culo antennisqve filiformibus, palpis crassioribus biarticulatis; cirri tentaculares utrinqveb, longissimi, non articulati. Pharynx exsertilis breviuscula, crassa, subglobosa aut breviter cylin- drata, maxillis papillisve marginis nullis. Pinnæ duæ di- Beretning om en i 1859 foretagen zoologisk Reise. 255 stinctæ, subæqvales, cylindricæ, utraqve lingula elongata fere cirriformi prædita, cirro dorsali prælongo non articulato, ventrali multo breviore, extremis ornatæ; setæ superiorea capillares, inferiores compositæ, falcatæ. Spee. 0. vittatus. Corpus segmentis 50 — 52, castaneura, faseiis in dorso transversalibus distantibus, magis minusve interrupiis, niveis; antennæ palpiqve lobum cephalicum lon- gitudine æqvantes, tentaculum brevius. Chætopterus Sarsii Boeck ms., ved C. paa 20 — 30 F. D. Denne mærkværdige nye Art, som staaer midt imellem C. pergamentaceus Cuv. og C. norvegieus Sars, er af mig ud- førlig beskrevet i en i Christianias Videnskabsselskabs Mode den 8de Junii 1860 læst, med mange Afbildninger ledsaget Afhandling, af hvilken her hidsættes Diagnoser af begge de nordiske Arter: Chætopterus Sarsii. Segmenta partis corporis anterioris 10, pinnis dorsalibus fere æqvalibus prædita, mediæ partis 4, cum illa et inter se articulis crassis conjuncta, posterioris 13. Setæ in pinnis dorsalibus partis corporis anterioris bi- triseriales, intimæ 12 — 16 qvarti paris cæteris multo latiores apice obliqve truncato. Pinnæ ventrales mediæ in segmentis 3 posterioribus partis mediæ corporis connatæ. Habitat in tubo cutaceo, arena aut qvisqviliis obtecta, libero. Chætopterus norvegieus. Segmenta partis corporis anteri¬ oris 10, mediæ partis 4, cum illa et inter se articulis tenuissimis conjuncta, posterioris 13. Pinnæ dorsales qvarti paris reli- qvis partis corporis anterioris duplo breviores et erassiores. Setæ in pinnis dorsalibus partis corporis anterioris uniseriales, intimæ 6 — 8 qvarti paiis cæteris multo latiores apice obliqve truncato. Pinnæ ventrales mediæ in segmentis 3 posteriori¬ bus partis mediæ corporis discretæ. 256 M. Sars. Habitat in tubo pergamentaceo, lævi, alienis corporibus affixo. Spiochcetopterus typicus Sars. Af denne hidtii kun ved Manger og Vadsø iagttagne Annelide fandt jeg, ligesom Danielssen, ved C. talrige Rør, men alle uden Dyr. Clymene Miilleri Sars, paa 20 — 50 F. D. sjelden ved M. og C., nordligere har jeg ikke fundet den. Naar Da¬ nielssen (Reiseberetning i 1858 p. 26) angiver, at den fore¬ kommer lige til Vadsø, saa finder her sikkert en Forvexling Sted med en af de andre Arter, sandsynlig C. gracilis. Clymene gracilis Sars (C. qvadrilobata S. olim.) Ved i de senere Aar at have erholdt talrige og vel conserverede Exemplarer af den Art, jeg i Fauna litt. Norv. 2 Hefte har beskrevet under Navnet C. qvadrilobata, har jeg fundet, at dette Navn ikke længere passer, hvorfor jeg har ombyttet det med ovenstaaende. Det har nemlig viist sig, at den Hoved lappen omgivende Hudkam ikke, saaledes som det paa de først undersøgte Exemplarer syntes, er indskaaren bagtil, men i Virkeligheden kun har to, lidet dybe Indsnit, eet paa hver Side, saa at derved egentlig kun dannes tre brede og lave, lidet adskilte Lappe, den ene dorsal, de to andre laterale. Denne Art forekommer i Mængde ved C. paa 40 — 70 F. D. og nordlig har jeg fundet den ved Slaatholmen i Lofoten, Tromsø og Vadsø indtil paa 100 F. D. ; sydlig gaaer den ind i Christianiafj orden, hvor jeg har taget den ved Bollærene paa 10—20 F. D. Clymene lumbricalis (Sabella) Fabr. Denne arctiske Art er ved M., hvor ogsaa Danielssen fandt den, men især ved C., paa 40 — 100 F. D., endnu ret hyppig, dog af rin¬ gere Størrelse end ved Finmarken; det er sandsynligt, at den gaaer endnu længere sydlig. Clymene biceps Sars, en af mig for nogle Aar siden Beretning om en i 1859 foretagen zoologisk Reise. 257 ved Bollærene i Christianiafjorden opdaget og senere ved Finmarken funden ny Art, som ogsaa er almindelig ved C. paa 50 — 70 F. D. (ved Finmarken gaaer den ned indtil 200 F.) Den ligner noget C. spatliulata Grube i Formen af det skjævt afskaarne Analsegment, som mangler Cirrer (Gjelletraade) og ved en flygtig Betragtning ligner Hoved- lappen (hvoraf Artsnavnet biceps); kun er der den Forskjel, at Afskjæringen hos Grubes Art gaaer skraat nedenfra opad og fortil, hvorved Segmentets dorsale Deel bliver kortere end den ventrale, medens netop det Omvendte finder Sted hos C. biceps. Hovedlappen mangler ogsaa den crenulerede Hudkam, som udmærker vor norske, og da der Intet næv- nes om Gatboret, maa det vel antages for at være, som sædvanligt, terminalt. Derimod findes en større Lighed mellem vor norske og en ganske nylig af den samme For¬ sker under Navn af Maldane glebifex beskreven Annelide saavel i Analsegmentets Form som Gatborets Beligorenhed paa Rygsiden; men denne sidste Art er noksom adskilt fra vor, ja fra alle bekjendte Annelider, ved at have i hele Krop¬ pens Længde Tværvulsterne med deres Krogbørster stillede ovenfor Haarbørsteknipperne, og danner derved alene en vel begrundet ny Slægt. Maaskee kunde ogsaa C. biceps, ved Mangelen af Cirrer (Gjelletraade) paa Analsegmentet og ved dens dorsale Gatbor, fortjene at afsondres generisk fra Clymene. Vedføiet følger Diagnose: Clymene biceps. Corpus subcylindricum, ubiqve fere æqvaliter crassum, segmentis 22, qvorum 19 setigeris, duobus postremis nudis. Lobus cephalicus (laminam superam frontalem referens) cum segmento buccali nudo coalitus, valde inclinatus, ovalis, planus, limbatus, margine frontali excepto, limbo crenulato, . utrinqve incisura media bipartito, sulcis longitudinalibus 17 258 M. SarS. duobus, antice extrorsum flexis. Setæ dorsales (8 — 12) capillares, fasciculum componentes, ventrales uncini (20 et ultra, in segmentis anterioribus pauciores), seriem simplicem transversalem formantes, primo segmento setigero excepto uncinis carente. Setæ capillares inferne læves, anguste limbatæ, superne spinulis adpressis minimis biseriatis ornatæ; uncini rostrati, vertice rostri 3-serrulato, fasciculo setularum in tuberculo infra rostrum. Segmentum postremum sub- spatbulaturn absqve cirris, utrinqve incisura media bipartitum, margine postico dorsali producto, ano dorsali. Terebella cristata (Amphitrite) O. F. Mull. En ved sin Skjønhed udmærket Art Terebella forekommer ikke sjelden ved næsten hele vor Kyst: jeg bar fundet den fra Christianiafjorden af indtil Øxfjord i Finmarken, paa (20 — 100 F. D. og derover; ved vor Sydkyst er den større, ved Finmarken af ringe Størrelse. Den svnes at kunne hen- føres enten til T. cristata Mull. eller T. pennacea Mull., men med Bestemthed at afgjøre til hvilken af dem er vanskeligt. I Prodroraus Zool. dan. No. 2620 characteriseres Amphitrite cristata ved „corniculis ramosis binis,“ og A. pennacea No. 2616 ved „penicillis frontis qvatuor, intermediis majoribus". Senere afbildede Muller den første i Zool. dan. 2 Fase. Tab. 70, og i den meget ufuldkomne Beskrivelse hedder det p. 40: „Dorso primi segmenti utrinqve corniculo apice ramoso. Segmenta 17 anteriora verrucula et seta utrinqve instrueta sunt.“ Brystringenes Antal 17 er fælles for mange Arter af Slægten; derimod er det, som siges om Gjellerne, at de nemlig ere forgrenede i Toppen, characteristiskt for nærvæ¬ rende Art, idet disse Organer hos vore andre norske Arter mestendeels allerede fra Basis af forgrene sig. Af udenland- ske Arter er der dog en af Grube beskreven, T. turrita Gr., som i denne og flere andre Henseender har stor Lighed o o Beretning*, om en i 1859 foretag*en zoologisk Reise. 259 med vor her omhandlede. Muller angiver kun to Gjeller, og saaledes er det ogsaa sædvanlig hos yngre Individer; ældre have derimod enten 3 eller 4, af hvilke da den ene eller de 2 forreste altid ere mest udviklede, saa at i dette Til- fælde Mullers Diagnose af hans A. pennacea passer ret godt. Jeg antager derfor denne sidste for identisk med A. cristata. Forresten ere hos denne Art Gjellerne meget ulige udviklede og deres Form ikke saa simpel som man efter Mullers Figur skulde troe og som vil sees af følgende Diagnose: Terebella cristata. Corpus vermiforme, dorso convexo, ventre subplano, antice haud tumidum, postice attenuatum absqve cirris analibus, segmentis circiter 160, brevibus (in medio corpore duplo fere latioribus qvam longis.) Scuta ventralia 17, qvo- rum 11 distinctiora æqve ferme lata ac longa. Tentacula 40 — 50. Fasciculi setarum capillarium utrinqve 17, a segmento qvarto incipientes, setæ apice leviter geniculato, longo, angu- stelimbato; tori uncinigeri sectionis corporis anterioris lati, a segmento qvinto incipientes, fasciculos attingentes, tori sectionis posterioris in pinnulas rnutati: uncini brevissimi, aviculares, vertice rostri 3-serrulato, denticulo infra rostrum. Branchiæ 2, 3 aut 4, sæpissime valde inæqvales, segmento secundo et tertio insidentes, anteriores majores (longitudine 6 — 8 seg- mentorum), stirpe alta ramis, spiram adscendentem gyro- rum 5 — 6 coniformern cornponentibus, brevibus, ter qvaterve dichotomis. Longitudo totius animalis 4" (90— -100mm), latit. 4mm. 4. Echinoder mala. Synapta inhærens (Holothuria) Mull. er sjelden ved C. paa 20 — 30 F. D., yderst almindelig derimod og i enorm Mængde ved Florøen paa 1 — 5 F., sjeldnere indtil 20 F. 260 M Sars. Hololhuria intestinalis Ascan. forekommer ved C., dens hidtil bekjendte Nordgrændse, endnu ret talrig (efter Da- nielssen „temmelig sjelden44) paa 50 — 100 F. D. Thyone fusus ( Holothuria) Midi.) DisseArterforekomme i Thyone raphanus Diib. & Kor. f det Hele sjeldent ved M. Cucumaria elongata Diib. &Kor. / ogC. og synes her atha- Cucumaria Hyndmanni Forb. ) ve deres Nordgrændse. Echinus norcegicus Diib. & Kor. er ved C. almindelig (efter Danielssen „yderst sjelden44) skjøndt altid enkeltviis, aldrig i nogen Mængde, paa 30 — 100 F. D., medens den ved vor øvrige Kyst er meget sjelden. Brissopsis lyrifera (Brissus) Forb., ved M. og C., dens nordligste hidtil bekjendte Findested, hvor den paa 50 — 80 F. D. forekommer, ligesom ved Bergen, sjeldent, skjøndt endnu af 2" Længde, medens den i Christianiafjorden er meget almindelig paa 10 — 50 F. D. og indtil 3" lang. Pedicellaster typicus Sars, en for nogle Aar siden af mig ved Komagfjord i Finmarken opdaget ny Slægt og Art af Søstjerne, fandtes i et enkelt Exemplar ved C. paa 50 — 60 F. D. Udførlig Beskrivelse over denne mærkelige Form vil udkotnme i mit under Arbeide værende Skrift om Norges Echinodermer; imidlertid hidsættes følgende Diagnose : Pedicellaster Sars, nov. gen. Discus parvus; brachia qvinqve elongata, cylindrico-co- nica. Pedes suctorii in sulcis ambulacralibus latis biseriales, cylindrici apice hemisphærieo et disco suctorio ornato. In cute dorsali rete calcareum continuum, spinas minutas sin- gulas gerens; intervalla retis calcarei cute nuda tecta, in qva pedicellariæ forcipatæ plures maximæ dispersæ sunt. Spinæ ad sulcos arnbulacrales, in scutis adambulacralibus insidentes majores, biseriales, in ipsis sulcis nullæ. Anus subcentralis Beretning om en i 1859 forelagen zoologisk Reise. 261 seu paululum excentricus. Tessella madreporiformis margini disci vicina. Archaster Parelii (Astropecten) Diib. & Kor. Denne ved hele vor Kyst sjeldne Søstjerne er ved C. ret hyppig paa 40 — 70 F. D.; jeg har derfra hjembragt 27 Exernplarer. Archaster tenuispinus (Astropecten) Diib. & Kor. Af denne hidtil kun paa 2 Localiteter, Christiansund, hvor den først blev opdaget af v. Diiben, og Bohuslan, hvor Loven fandt den, overordentlig sjeldent forekommende Sostjerne, var jeg saa heldig at erholde ved C. paa 30 — 70 F. D. 3 voxne og 5 yngre Individer, ved hvis Undersøgelse det viste sig, at denne Form ikke, saaledes som Diiben og Koren antage, henhører til Astropecten, men maa henføres til den store Afdeling af de med et Gatbor forsynede Sø- stjerner og navnlig til Slægten Archaster Midi. & Trosch. Af stor Interesse for Kundskaben om Sostjernernes geogra- phiske Udbredelse er den saaledes herved faststillede Kjends- gjerning, at den tidligere som eiendommelig for de tropiske Have betragtede Slægt Archaster, hvis 3 af J. Midler og Troschel beskrevne Arter have hjemme i det Indiske Hav, ved Japan og Nyholland, ogsaa er repræsenteret, og det ved 2 Arter, i Nordhavet. Luida Sarsii Diib. & Kor., sjelden ved M., hyppig ved C., hvor ogsaa Danielssen fandt den, og især i talrig Mængde ved Grip, for Tiden dens Nordgrændse, paa 20 — 50 F. D. Ctenodiscus crispatus (Asterias) Retz., endnu meget hyppig paa flere Localiteter ved C., denne arctiske Forms for Tiden bekjendte Sydgrændse, paa 40 — 80 F. D. Ophiura carnea Sars, sjelden ved M. og F. paa 30 — 70 F. D., hyppigere derimod ved C. end paa alle andre mig bekjendte Localiteter. Ophiura affinis Liitk., sjelden ved M., hyppigere ved C. 262 M. Sars. paa 20— 50 F. D. Den er hidtil ikke funden nordenfor Bergen. Amphiura filiformis (Asterias) Midi., almindelig ved M., sjeldnere ved C. end den følgende Art, paa 10 — 60 F. D. Den synes her at have sin Nordgrændse. Amphiura Chiajii Forb., almindelig endnu ved C., dens for Tiden bekjendte, Nordgrændse, paa 50—100 F. D. Amphiura Ballii (Ophiocoma) Thomps., ved C., sjelden paa 50 — 60 F. D. Den er hidtil ikke funden nordenfor Bergen. Amphiura sqvamata (Asterias) delle Chiaje, ved C., den eneste Localitet, hvor denne Art hidtil er bleven (af v. Duben) iagttaget ved den norske Kyst, talrig i Strand- pytter tæt ved Byen samt ved Grip fra Stranden af indtil 5 F. D. Ophiacantha spinulosa Mtill. & Trosch. Af denne arc- tiske, hidtil ikke søndenfor Lofoten iagttagne Form fandt jeg et eneste lidet Exemplar ved C. paa 50 — 60 F. D.; tidligere har jeg ved Herløvær ved Bergen faaet et lidet Exemplar mellem Grenene af Oculina prolifera fra 190 F. D. Ophiothrix fragilis (Asterias) Midi., er endnu temmelig hyppig ved C., for Tiden dens Nordgrændse, paa 6 — 50 F. D. 5. C o e I e n t e r a t a. Edwardsia tuber culata Diib.&Kor., fandtes i et eneste Exemplar ved M. Den er tilforn ikke funden nordenfor Bergen. Cerianthus Lloydii Gosse (C. borealis Danielssen), ved C., hvor Danielssen først fandt den, paa 50 — 60 F. D., sjelden. Virgularia mirabilis (Veunatula) Mtill., temmelig hyp- Beretning1 om en i 1859 foretagen zoologisk Reise. 263 pig ved C. paa 40 — 60 F. D.; nordlig har jeg fundet den indtil Lofoten. Virgularia elegans Danielss. Denne interessante Form, som forbinder Slægten Virgularia med Funiculina, idet den har den førstes af den indsluttede Kalkstavs Beskaffenhed betingede snorlige stive Form, forenet med Tilstedeværelsen af de for den sidste characteristiske Spicula, fandtes ved C. sjeldent paa 60 — 70 F. D. Pennatula phosphorea L., var. aculeata Danielss., meget almindelig ved C. paa 30 — 70 F. D. Pennatula borealis Sars. I C. erholdt jeg et paa Line fra et betydeligt Dyb i Nærheden af Byen taget, 22" langt Exemplar af denne sjeldne Søfjær. X. Beretning om en i Sommeren 1860 foretagen Reise i en Deel af Christianias Stift for at undersoge de i den saa- kaldte Glacialformation forekommende organiske Levninger. Af OT. Sars. Reisen, som vårede i 4 Uger, begyndte med Undersø- gelser af de ældre Skjælbanker paa følgende Localiteter: Skullerud i Høland, Kilen, Skjældalen, Sandbøl-Skjældalen og Moen i Aremark. Dernæst besøgtes Aasfoss og Om- medalsstrand ved Skien, hvor Deposita af yngre Skjælmas- ser forefindes. Endelig gjordes forskjellige kortere Excur- sioner i Christianias nærmeste Omegn, til Øvre- og Nedre Foss, Grorud, Bjorum i Asker o. fl., for at undersøge de ældre Leerlag. Desværre var det i bemeldte Sommer herskende regn- fulde Veir til stor Hinder for disse Undersøgelser, saa at der endnu staaer Meget tilbage at granske, og flere Locali¬ teter, som maaskee kunde lønne en nærmere Undersøgelse, maatte lades ubesøgte. Imidlertid afgav dog Reisen, uagtet disse mindre heldige Omstændigheder, Resultater, som ikke mangle Interesse og som jeg herved i Korthed skal meddele: Beretn. om en Reise i en Deel af Christianias Stift. 265 De i vor Glacialformation indeholdte organiske Lev¬ ninger bestaae for den største Deel af Molluskskaller (Skjæl) og forekomme i fire med Hensyn til deres Alder og Bestand- dele forskjellige Slags Lag: A. Hoier e beliggende eller celdre Sbjælbanker d. e. løse Hobe af hele eller itubrukne Skjæl deels næsten uden anden Tilsætning deels sammen med fiint Sand. De toskal- lede Skjæl (Conchifererne) forekomme kun sjeldent parrede. 1) Skullet'ud i Høland. Niveau 450 Fod. Skjællene danne under den ofte ikke stort mere end haandsbrede Muldjord en Masse af 2 — 4 Fods Mægtighed, og ligge i Sand, som dog for største Delen bestaaer af hen- smuldrende Skjæl (Skjælsand) med iblandede smaa, mere eller mindre afrundede Rullestene. Derunder igjen Leer stærkt blandet med Sand uden Skjæl. Skjælsandet bestaaer mest af Brokker af Mytilus edulis Linn. Jeg fandt 13 nye d. e. ikke her tilforn bemærkede Arter, som tillagte de før kjendte 8 udgjør 21. 2) Skjældalen i Aremark. Niveau 470 Fod. Skjælmassen er 8 — 10 Fod mægtig, dens Forekomst lignende som ved Sl^ullerud. Her fandtes 5 nye Arter, som tillagte de før kjendte 8 udgjør 13. 3) Kilen i Aremark. Niveau 370 — 380 Fod. En til¬ forn ikke undersøgt Localitet. Skjælmassen 3 — 4 Fod mæg¬ tig. Jeg fandt her 8 Arter, de samme som i Skjældalen. 4) Sandbol-Skjceldcilen i Aremark. Niveau 370 — 380 Fod. Ligeledes en ikke før undersøgt Localitet. Skjælmas¬ sen 4—6 Fod mægtig. Her fandtes 12 Arter. 5) Moen i Aremark. Niveau 280 — 300 Fod. En hid- til ubekjendt Localitet. Skjælmassen 4 — 6 Fod mægtig. Jeg fandt her 8 Arter. 266 M. Sars. Resultater. 1) Det vigtigste, ved Studiet af disse Skjælbanker paa selve Stedet vundne positive Resultat er, at de samtlige ere Liltoraldannelser — en Mening, som allerede Keilhau i hans Afhandling om Landjordens Stigning (Nyt Magazin for Naturvid. 1 B. p. 1 35) bekjender sig til, dog uden nær¬ mere at begrunde den. Dette fremgaaer for det første af deres uordentlige Sammenhobning næsten uden anden frem¬ med Tilsætning end noget flint Sand, og af den mestendeels knuste Tilstand, hvori Skjællene forekomme, idet kun den mindste Deel af dem findes hele. De vise sig tydelig at være Levninger af gamle Strande, efter alt Udseende mest dannede i Bugter og Vige af det fordums Hav, hvor de netop ved denne deres mere beskjærmede Beliggenhed und- gik at blive bortførte og adspredte ved Bølgeslaget under Landets senere Ilævning. At de ikke ere transporterede andensteds fra, men endnu befinde sig i deres oprindelige Beliggenhed , derom vidne alle Omstændigheder ved deres Forekomst paa det bestemteste. Man finder nemlig de be- kjendte littorale Balaner hyppig her med hele Skaller og endnu fastsiddende paa Skjæl og Stene,*ja undertiden deres Fodstykker endog paa selve den faste Klippe. Dernæst viser den zoologiske Undersøgelse, at alle i disse Skjælmasser fundne Arter uden Undtagelse tilhøre Littoralbæltet og det umiddelbart derunder beliggende La- minariabælte, ganske ligesom man i den nuværende Jord- periode finder i vore Strande foruden Hovedbestanddelen, de egentlig littorale Arter, ogsaa en stor Deel Arter, som ved Bølgeslaget ere opskyllede fra Laminariabæltet. Ikke en eneste Dybvandsart er hidtil hverken af mig eller Andre nogensinde fundet her. 2) Den af mig tidligere udtalte Antagelse (Universitets- Beretn. om en Reise i en Deel af Christianias Stift. 267 program for 1860 pag. 65), „at der i Havet ved vore syd¬ ligere Kyster i hiin Epoke, da de i de omhandlede Masser forekommende Skaldvr levede, raadede en mere høinordisk Fauna end nuomsttmder, eller en saadan, som i den nuvæ¬ rende Jordperiode kun gjenfindes i det arctiske Havbælte ved den gamle og nye Verdens Polarkyster" , finder ved disse mine senere Undersøgelser sin fulde Stadfæstelse. Jeg skal blot anføre et Par slaaende Beviser herfor. Buccinum gronlandicum Chemn., en arctisk og circum- polar Form, som ved den norske Kyst ikke med Sikkerhed er funden levende sondenfor Finmarken (Loven anfører vel „det midterste Norge “ og Torell, formodentlig efter Loven, „Bergen“ som dens Sydgrændse; men den er hverken af mig eller andre norske Forskere nogensinde bernærket ved den Bergenske Kyst), hvor den er yderst almindelig i Lit- toralbæltet, findes i vore ældre glaciale Skjælbanker i stor Mængde (jeg samlede saaledes f. Ex. i en Tid af faa Timer ved Skullerud 70 og i Sandbøl-Skjældalen 112 Exemplarer) og det endog af noget betydeligere Størrelse end den ved Finmarken endnu levende Form (mine største finmarkske Exemplarer ere 53mm lange, de største fossile 67mm). Dernæst Natica clausa Sow. , ligeledes en arctisk og circumpolar Form, som ved Finmarken er meget almindelig i Littoral- og Laminariabæltet og gaaer sydlig, idet den mere og mere aftager i Freqvents, indtil Bergen, hvor den er overordentlig sjelden og af dværgagtig Størrelse, 4 — 5mm lang; mine største finmarkske Exemplarer ere 20mm, ved Grønland skal den, efter Møller, naae en Længde af 26mm, vore største fossile ere indtil 30mm lange. Den findes i vore ældre Skjælbanker mere eller mindre hyppig (ved Skullerud samlede jeg henved 70 Exemplarer). Disse 2 Arter bidrage 268 M. Sars. ved deres Freqvents meget til at gi ve den glaciale Fauna en decideret arctisk Characteer. Trophon clathralus (Murex) Linn., var. major Lovén , som af americanske Zoologer, maaskee med Rette, opføres som en egen Art under Navnet T. scalariformis (Fusus) Gould, Stimpson, er en arctisk, ved Spitsbergen, Grønland og Nordamericas Østkyst levende Form, som ved Norges Kyst ikke forekommer søndenfor Finmarken, hvor den findes i Laminaria- og Horncorallernes Bælte. Da den saaledes ikke er en littoral Art, kan det ikke forundre os, at den er mindre hyppig i vore Skjælbanker, hvor jeg dog næsten overalt har forefundet den (ved Skullerud samlede jeg saa¬ ledes 12, i Sandbøl-Skjældalen 4 Exemplarer) og det af indtil 40mm Længde eller endnu noget større end Lovén angiver den ved Spitsbergen levende (32mm) og betydeligt større end de Exemplarer (som kun ere 12 — 15mm lange), jeg har fundet ved Finmarken. Endelig, da det især er Mængden af Individer af visse Arter, som giver en Fauna dens Physiognomie, saa er det ogsaa de i et saa overveiende Individ-Antal i vore ældre Skjælbanker forekommende My a trancata Linn., Saxicava pholadis (Mytilus) Linn. og Pecten islandicus Miill. (hvilke sikkert udgjøre 50 — 80 pC. af den hele Masse), som tyde¬ ligst viser den glaciale Faunas arctiske Characteer. Alle disse 3 Arter ere nemlig væsentlig arctiske, skjøndt de ogsaa endnu forefindes levende ved vore sydlige Kyster, men i langt mindre Mængde og af ringere Størrelse. Hertil kom¬ mer endnu, at de 2 første i fossil Tilstand meget hyppig vise en afvigende Beskaffenhed i deres langt tykkere Skal, Mya truncata ogsaa i dens kortere og stærkere afskaarne Bagside (= varietas Udevallensis Forbes), som først gjen- Beretn. om en Reise i en Deel af Christianias Stift. 269 findes saaledes i det arctiske Havbælte, ved Finmarken, Spitsbergen &c. 3) I)e fordums Strandlinier, som betegnes ved de om¬ handlede Skjælbanker, ligge, som man vil have bemærket, i forskjellig Hoide, fra 470 indtil omtrent 300 Fod over Ha¬ vets nuværende Niveau. Alle Forholde ved dem henpege paa at Landets eller Havbundens Hævning, hvorved de ere blevne saa hoit opløftede, er foregaaet uden voldsomme Rystelser, enten langsomt, ligesom den, efter de i den senere Tid i Sverrige anstillede Iagttagelser, endnu finder Sted, eller i det mindste i flere, efter længere Tids Forløb paa hinanden følgende Rvk, som det bliver Geologernes Sag nærmere at paavise, og Undersøgelsen af de ved disse gamle Strande ophobede Skjæl viser, at de udelukkende arctiske Arter lidt efter lidt med det lavere Niveau aftage i Hyp- pighed for omsider i de yngre Skjælbanker, hvilke iøvrigt neppe ved nogen skarp Grændse ere adskilte fra de ældre, ganske at forsvinde. Fordelingen af Land og Hav har da i de omhandlede Egne af Norge været meget anderledes end nuomstunder, efterdi selvfølgelig alle de Strækninger af det nuværende Land, som ere lavere en 470 Fod, i hiin ældre glaciale Tid laae under Havets Overflade. B. Lavere ( end 300 Fod over Havet) beliggende eller yngre Skjælbanker. AfUdseende og Beskaffenhed ganske lignende de ældre* 1) Aafoss ved Skien. Niveau 100 Fod. Skjælmassen 10 — 12 Fod mægtig. Jeg fandt her 27 nye Arter, som tillagte de før bekjendte 18 udgjør 45. 2) Ommedalsstrand ved Skien. Niveau 60 — 100 Fod. Skjælmassen 40 — 50 Fod mægtig. Jeg fandt 21 nye Arter, som tillagte de før kjendte 44 udgjør 65. Her fandtes Skalstykker og Pigge af Echinus drobachiensis Mull. og af 270 M. Sars. den hidtil ikke i vor Glacialformation iagttagne Echinus esculentus Linn., hvilke begge i levende Tilstand forekomme i Littoral- og Laminariabæltet ved vore Kvster. Resultater. 1) Ogsaa disse yngre Skjælbanker vise sig, af de samme Grunde som ved de ældre anført, tydeligt at være Littoral- dannelser. 2) Faunaen har her ikke længere nogen arctisk Charac- teer, de udelukkende arctiske Arter ere ganske forsvundne: der findes ikke en eneste Buccinum gronlandicum , hvilken Art her er remplaceret ved den talrig forekommende Buccinum un- datum Linn., ingen Natica clausa, ingen Trophon scalari- formis. Den i de ældre Skjælbanker saa hyppige Pecten istandicus er bleven sjeldnere, og Mya truncata og Saxicava plioladis ere vel endnu talrige, men mest af den tyndskal- ledeForm. Derimod fremtræde talrige, i hine ældre Banker ubekjendte, men i den nuværende Epoke ved vore sydlige Kyster vel kjendte Former, som jeg her ikke vil opregne, da de findes anførte i de af mig forfattede specielle For¬ tegnelser over de paa enhver af de besogte Localiteter sam¬ lede Arter. Overhovedet udmærke de yngre Skjælbanker sig paafaldende ved deres Rigdorn, de ældre ved deres Fattigdom paa Arter. (Det største fundne Antal af Arter paa en Localitet af de ældre er 21, af de yngre 65). C. Ældre Leer , med indsluttede, enkeltviis og tyndt spredte, sjeldnere i nogen større Mængde forekommende Skjæl, som almindelig ere hele og vel bevarede, de toskal- lede (Conchifererne) meget hyppig parrede. i) Orre - og Nedre Foss i Aker. Niveau . Den af vexlende Lag af Leer og fiin Sand bestaaende Beretn. om en Reise i en Deel af Christianias Stift. 271 Masse er 20—30 Fod mægtig. Jeg fandt her 18 nye Arter, som tillagte de for kjendte 20 udgjør 38. Hoist interessant var her Fundet af 3 Echinodermer, Ophiura Sarsii Liitken, Ctenodiscus crispatus (Asterias) Retz. og Tripylus fragilis (Brissus) Dtib.&Kor., alle tre nye for vor Glacialformation. 2) Bjorum i Asker, en hidtil ikke kjendt Localitet? Niveau . Jeg fandt her 7 Arter. Resultater. 1) Det ældre Leer er, i det mindste paa de af mig undersøgte Localiteter, ingen Littoral- men aabenbart en Dybrands dannelse , ligesom i den nuværende Epoke Ilav- bunden, som bekjendt, næsten altid i de større Dyb bestaaer af Dvnd eller blod Leer, opløste Dyre- og Plantedele i Forening med mineralske Bestanddele. Beviset herfor leverer Forekomsten af deciderede Dybvandsarter, af fmlke nogle, f. Ex. Dentalium abyssorum Sars, Yoldia pygmæa (Nucula) Miinster, Y. lucida Loven og Area glacialis Cray (A. rari- dentata var. major Sars) forefindes i talrige Individer, andre, saasom Siphono dentalium vitreum Sars og Isocardia cor (Chama) Linn., forekomme mere sparsomt. Endvidere Skal¬ len af en Annelide, Serpula polita Sars, som hyppig findes fastvoxen til de i dette Leer forekommende erratiske Blokke (Rullestene af Granit og Syenit). Endelig kommer hertil endnu de ovenanførte 3 Echinodermer, som alle ere Dyb¬ vandsarter. 2) De i det ældre Leer indsluttede organiske Levninger have tydelig en ar etisk Characteer. Herom vidner den for disse Lag især characteristiske og i talrig Mængde forekom- mende Area glacialis Gray, som nuomstunder kun findes levende ved Finmarken, Spitsbergen og Melvilleøen; end- 272 M. Sars. videre Yoldia intermedia Sars, en af mig ved Finmarken opdaget, paa 100 Favnes Dyb levende Art, samt' den oven- anførte Siphonodentalium vitreum, ligeledes en ved Finmarken paa 40 — 100 F. D. meget sjeldent forekommende Form, som i den nuværende Epoke synes at være nær ved at uddøe, medens den hyppigere forefindes fossil i de omhandlede Leerlag. Endelig ere de 3 her af mig fundne Echinodermer ligeledes ægte arctiske Fonner. Den ene af dem, Ophiura Sarsii, lever vel langs hele den norske Kyst til og med Christianiafjorden paa 20— 100 F. D. og derover, men findes dog i større Mængde og af betydeligere Størrelse ved Fin¬ marken saavelsom ved Spitsbergen og Grønland. Den anden, Ctenodiscus crispatus, forekommer ved Nordamericas Østkyst, Grønland, Spitsbergen og Norges Nordkyst sydlig indtil Christiansund paa 40 — 200 F. D. Den tredie, Tri - pylus fragilis, som hidtil ikke er funden udenfor Norge, er ved Finmarkens Kyst baade hyppigere og større end syd¬ ligere, hvor den gaaer ned til Bergen (paa 30—120 F. D). Saaledes bekræftes ogsaa fra en anden Side, fra Echinoder- merne, de hidtil alene fra Molluskerne udledede Slutninger. 3) Beliggenheden af Leret i et høiere eller lavere Ni- veau afgiver ikke, saaledes som ved de littorale Skjælbanker, Maalestokken for Lagenes Alder; thi disse kunne her være dannede snart paa mindre snart paa mere dybt Vand. Deres relative Alder maa derfor, foruden af de geologiske Forholde, især bestemmes af de i dem indsluttede organiske Levninger. D. Yngre Leer , ligeledes med indsluttede enkeltviis og tyndt spredte, i Almindelighed vel bevarede Skjæl. Af herhen hørende Lag levnedes mig paa Keisen kun Tid til nøiere at undersøge en eneste, hidtil ikke kjendt Localitet ved Actfoss ved Skien, beliggende 20 — 30 Fod lavere end den ikke langt derfra værende, ovenfor omtalte Beretn. om en Reise i en Deel af Christianias Stift. 273 Skjælbanke, altsaa 70—80 Fod over Havet. Skjællene i dette Leer, hvilket, om det end ikke er en Littoraldannelse, dog synes at være afsat paa mindre dybt Vand, viste ikke Spor af nogen arctisk Characteer: de 32 Arter, jeg her fandt, forekomme alle nuomstunder levende ved vor sydlige Kyst. Af Interesse er, ved den sjeldne Forekomst af Echi- nodermer i vor Glacialformation, foruden Skalstykker af Echi- nus drobachiensis Mull., ogsaa Fundet af en heel Echinocy- amus angulosus (Spatangus) Leske. 18 XI. En daglig og a årlig Periode i den magnetiske Krafts Retning og Styrke, udledet af Iagttagelser paa Christi¬ anias Observatorium. Af Prof. Chr. Hansteen. r oranlediget ved følgende af det Danske Videnskaber- nes Selskab i Kjøbenhavn fremsatte Priisspørgsmaal: „Er den horizontale magnetiske Intensitet uforanderlig, eller har den daglige og aarlige Variationer“? begyndte jeg den 26de November 1819 en Række af Iagttagelser af Tiden af 300 Svingninger af en i et enkelt Silkeormespind horizontalt op- hængt magnetiseret Staalcylinder*), hvilken fortsattes til Midten af Mai 1822, og siden med nogle Afbrydelser til Enden af Januar 1827. Iagttagelserne anstilledes sædvanlig 8 Gange daglig, nemlig Kl. 8 og 10 Formiddag, 0, 2, 4, 6, 8, 10 Eftermiddag. Af disse Iagttagelser, hvoraf nogle bleve meddelte i Gilberts ,, Annalen der Physik,“ fandt jeg, *) Den samme næsten aldeles uforanderlige magnetiserede Cylin- der, som fra Mai 182 8 til Juni 183 0 blev anvendt paa min Reise igjennem det Russiske Rige. Den magnetiske Krafts Retning og Styrke. 275 at den horizontale Component af Intensiteten har et dagligt Minimum omtrent Kl. 10 Formiddag, noget senere ved Vin- tersolhverv, og noget tidligere ved Sommersolhverv; samt et Maximum omtrent ved Solens Nedgang, altsaa ved Som¬ mersolhverv Kl. 6 — 7, ved Vintersolhverv henimod Kl. 4 Ettermiddag. Efterat det magnetiske Observatorium her i Aaret 1841 var bleven opført, og de af Gauss opfundne Instrumenter til finere Iagttagelser af Variationer saavel i Retningen som Styrken af den magnetiske Kraft her vare indførte, nemlig Unifilaret for Variationer i Declinationen , og Bifilaret for den horizontale Kraft, begyndtes efter et af det Londonske Videnskabernes Selskab yttret Ønske den 10de November 1841 en Række af Iagttagelser, som blev fortsat til Slutnin¬ gen af Juni 1843 med begge Instrumenter, og blev senere atter fortsat fra 15de August 1846 til 15de August 1847. Unifilaret observeredes hvert 10de Minut, Bifilaret ved Be- gyndelsen af hver Time i Døgnet, Dag og Nat. Herved bekræftedes den ved de ovenomtalte Svingnings-Iagttagelser af den lille Staalcylinder udledede Resultater, at den hori¬ zontale Intensitet har en daglig Periode med et større Maxi¬ mum og Minimum imedens Solen er over Horizonten, og en mindre Variation om Natten. Det samme var Tilfældet med Declinationen. Betegnes Inclinationen med i, den horizontale Compo¬ nent af Intensiteten med H, den verticale med V, saa er: V Heraf følger hvor di, dV, dH betegne en liden Variation i Inclinationen, 18* Chr. Hansteen. 276 den verticale og horizontale Intensitet. Var V uforanderlig i hele Døgnet, altsaa dV = o, saa blev: di = — sin 2i -jj-; det er Inclinationen vilde aftage, naar den horizontale In¬ tensitet tiltog, og omvendt tiltage, naar den sidste aftog. Var deri mod dV V dH H saa blev di = o, d. e. Inclinatio¬ nen havde ingen daglig Variation. Da jeg imidlertid ikke fandt det sandsynligt, at den sidste Forudsætning skulde finde Sted, besluttede jeg at observere Inclinationen For¬ middag og Eftermiddag paa de tvende Tidspuncter om Da¬ gen da H om Formiddagen har sit Minimum og om Efter- middagen sit Maximum. Efterat Observatoriet var kommen i Besiddelse af et større udmærket Inclinatorium af Gambey i Paris med 3 Naale, der gave overeensstemmende Resultater, begynte jeg fra 1844 henimod Midten af forskjellige Maaneder 4 til 8 Dage efterhinanden at observere Inclinationen om Formid¬ dagen omtrent Kl. 10, og om Eftermiddagen henimod So¬ lens Nedgang. Fra April 1855 til indeværende Aar ere disse Iakttagelser bleven udførte hver Maaned med Und» tagelse af Juli 1855, da jeg var fraværende. Inclinationen fandtes i alle Maaneder hver Dag større ved Formiddags- end ved Eftermiddags-Iagttagelsen. Nogle enkelte Dage i December, da den daglige Variation næsten forsvinder, og da uregelmæssige Perturbationer ere hyppige, har den været en Brøk af et Minut større om Eftermiddagen, end om Formiddagen. Betegner a Formiddags- p Eftermiddags- Inclinationen , altsaa a — p den daglige Variation, saa inde- holder nedenstaaende Tabel den midlere Værdie af samme for hver Maaned i de siden 1844 forløbne Aar. Den magnetiske Krafts Retning og Styrke 277 Tabel I. Midlere Maaned. Januar Februar Marts April Mai Juni Juli August September October November December Variation d — p. 4 G',387 4 0,269 4- 1,194 -f- 2,1 85 -f 3,155 4 3,231 4 2,787 f 1,766 4 1,831 4 1,227 4 0,928 4 0,009 Man seer heraf, at Variationen er størst i Juni, tager derpaa gradviis af til December, da den næsten forsvinder; tager derpaa ligesaa gradviis til henimod Sommersolhverv. Heraf følger at maa være mærkelig større, end d. e. at Solens Indvirkning paa den horizontale Component af Intensiteten maa være større end paa den verticale. Jeg skal endnu tilføje, at siden April 1855 har jeg altid ladet Bifilaret observere samtidigt med min Observation af Incli- nationen saavel Formiddag som Eftermiddag, hvorved det har viist sig, at i de Maaneder da Variationen af Inclinatio- nen er størst, er ogsaa Variationen af den horizontale In¬ tensitet størst og næsten nøjagtig proportioneret med hiin; saa at en usædvanlig stor Variation, angivet af det ene In¬ strument, altid har været ledsaget af en ligesaa usædvan¬ lig, angivet af det andet paa samme Tid. 278 Chr. Hansteen For at vise, at den magnetiske Inclination ogsaa har en aarlig Periode skal jeg sammenstille følgende Middel- værdier af samme for hver Maaned fra April 1855 til April 1861, nemlig Middelværdierne af Formiddags- og Eftermid- dao-s-Inclinationerne ved deres Maximum og Minimum. o £ o o rr -W d .E i— I O C l rs -O o | © ri © QO co ri CO © © -r-< co CO T-H f' r>. co © n 04 © 04 00 l> co n oo 04 © T-* 04 t> 04 ns T-H co' t 04 04 r— 1 04“ 04 co co" x‘ oT co CO CM 04 C4 04 04 04 04 04 04 04 04 04 © © CO T— 1 !> CO o Ti 04 CO © 00 co © 00 'CP © co 00 LO T-H co •** ri ri © oc © co o 04 04 ri <3—1 th ri CM © ■5==? r-r CO t> CO CO co © 00 © X X ''T co © 04 co O» 00 00 © CO r— *^P © © co © 00 co © i> f» 00 J> © 04 X o co © CO n © © © © r— t r-«» n r— • co 04 04 04 04 04 04 04 04 04 04 04 04 04 © O r— i 11 t> 'P 1>* © 04 n © © i> X X X r>. © 04 04 © f'- © © 04 04 © — X n 05 00 1> © © 04 cc 04 rr © © © X 04' 04 ©- O1 © © 04 CO CO 04 00 CM CM 04 04 04 04 04 04 04 04 04 04 04 04 © O r-H rH t'. © 4> © © 00 © X TT n © © Ti oo © © 00 © © © X © 'P X co r—» © 04 © r— 1 © 35 f> X X © >• 'Tf -p 'Cf CO 04 04 -4—1 04 X 04 co" co 04 04 04 04 04 04 04 0» 04 04 04 X r*** s* CM 0 r«r l> ?> co co ■p «> 04 T CO © 04 T © X r* 00 co © r>- '3' © co n 4> © © co 04 •n !> © 4> ri 00 © X 'T © T CO CO 04 co co © r r1 X "* 00 r—» co CM © O) 04 04 04 04 04 04 04 04 04 04 X 04 © r«*i 00 00 04 © lO T © © I> X X © t © 04 co CO 04 © X r © CO oo © © © 00 © 1 © © X © © 04 © © © '3' co co CO CO -P © r T 00 i-O 04 04 04 04 04 04 04 04 04 04 cm © CM O ri «—1 I> i iO © 04 © © © © © X CO © CO 04 04 © l> X X © © © 00 04 f'- X 04 r © 1 1 1 © © I © I>* © © © - ^ 1 ! 1 CM 04 04 1 04 04 04 04 04 CO CM © 0 ir r- u L. "C — r© 04 © 04 © 04 P3 cz 1— * 34 Uh CZ S © < CZ s 3 •— 5 Jul < 0. X O O O É5 0) e ss Den magnetiske Krafts Retning og Styrke. 279 Af den sidste Colonne, som indeholder Middelværdien af Inclinationen i de complette Aar 1856 — 1860, seer man, at der i Aarets Løb indtræffe tvende Maxima, nemlig et i Marts og et andet imellem September og October, altsaa ved begge Jevndøgn; samt tvende Minima, det ene i Juni, det andet i December, samt at den største aarlige Variation er imellem Marts og Juni 24',117 — - 21',978 = 2/,139. For¬ skjellen imellem Middel- Inclinationen i 1856 og 1860 er = 71° 24', 268 — 71° 21 ',394 = 2', 874, hvilket giver en a årlig Aftagelse af 0',718. Tager man det incomplette Aar 1855 med, findes den aarlige Aftagelse imellem 1855 og 1860 = F, 004. Fra April Maaned 1859 er der indtraadt en Periode af betydelige Perturbationer ledsagede af stærke Polarlys og betydelige Solpletter, hvilke synes at staae i Forbindelse med hine. Disse Perturbationer have viist sig samtidigt un¬ der Iagttagelserne af alle tre Instrumenter, Inclinatoriet, Unifilaret og Bifilaret, hvilke i den lange Aarrække, jeg har udført Iagttagelser over Inclination og Intensitet fra 1819 til 1859, aldrig have fundet Sted. Jeg skal anføre nogle af de mærkeligste. I den nedenstaaende Tabel betegner a Formiddags- p Eftermiddags-Iagttagelsen , altsaa a — p den daglige Variation, for Inclinatoriet altsaa Forskjellen imel¬ lem Formiddags- og Eftermiddags-Inclinationen; for Bifilaret den daglige Variation i den horizontale Intensitet, eller For- gkjellen imellem Instrumentets Stand ved Formiddags- og Eftermiddags-Iagttagelsen, udtrykt i Scaladele. Disse to Variationer have, som ovenfor bemærket, altid modsat Tegn, i det en forøget horizontal Intensitet altid ledsages af en formindsket Inclination, og omvendt. 14 21 23 11 12 15 19 7 8 11 11 19 22 29 2 16 18 27 •18 19 21 24 21 19 23 29 15 16 16 Chr. Hansteen. Tabel III. a- Inclinat. ~P Bifilar. Anmærkninger. 5', 51 — 105,6 + 27,47 — 485,0 Nordlys om Aftenen. + 7,04 — 131,7 Nordlys med Bue. + 4,19 — 78,3 Klart. + 4,91 — 100,9 do. +* 4,22 — 85,9 do. 4- 12,53 — 251,4 do. + 6,52 — 72,3 + 17,02 — 295,9 4- 7,88 — 124,3 Imellem 9h 5lm Form. og 7h 7m Efterm. 4- 16,66 — 268,5 Imellem lOh 31m Form. og 6h32m Efterm. 4- 12,33 — 181,7 4- 7,51 — 133,9 4- 11,76 — 179,1 + 62', 03 — 801,4 Brillant Nordlys med Krone seet over den hele nordlige Deel af Amerika. 4- 4,79 — 148,9 4- 4,62 — 98,2 - 4- 5,64 — 82,3 Nordlys den 26de Aften. 4- 19,69 — 355,7 Nordlys den 17de og 18de Aften, 4- 4,22 — 61,4 Nordlys den 20de om Aften. 4- 16,21 — 259,1 + 3,39 — 27,7 4- 4', 08 _ 168,3 Nordlysbue. 4- 4,80 — 92,0 4- 3,84 — 66,9 Nordlys den 22de om Aftenen. 4- 7,89 — 94,8 Nordlys Aften. + 4,46 — 76,5 4- 6,40 — 113,9 + 5,31 — 82,5 Den magnetiske Krafts Retning og Styrke. 281 1860. a- Inclinat. ~P- Bifilar. Anmærkninger. Mai 24 + ao — 180,8 25 + 4,71 — 101,3 Juni 17 + 5,83 — 93,8 Juli 13 + 4,20 — 79,7 14 + 5,83 — 60,5 Septbr. 4 + 9,75 — 193,4 Stærkt Nordlys med Krone den 6te Aften. Decbr. 16 — 0,73 + 1,0 1861. Marts 10 + 3,37 35,7 27 + 4,05 — 61,5 April 11 + 7,35 — 90,6 Nordlys Kl. 10 Aften. Juni 13 + 5,84 — 108,8 Sammenligner man disse daglige Variationer af Inclina- tionen fra dens Maximum om Formiddagen til dens Mini- mum om Eftermiddagen i de siden April 1859 forløbne Aar i de forskjellige Maaneder med de i Tabel I anførte Varia¬ tioner i de samme Maaneder i Perioden fra 1844 til 1859, saa vil man see, (a) at de betydeligt overstige samme. Be- tragter man Variationerne af Bifilarstanden i Tabel III, seer man (b) at de nitid have modsat Tegn af Variationerne Inclinationen, saa at en Forøgelse af den horizontale Inten¬ sitet altid foraarsager en Formindskelse af den samtidige Inclination og omvendt; samt at Størrelsen af begge Varia¬ tioner næsten altid er proportioneret med hinanden. Til- lige sees, (c) at Nordlyset om Aftenen altid forøger den horizontale Intensitet og altsaa formindsker Inclinationen. Inclinationen iagttager jeg i et Telt paa Observatoriets Mark, omtrent 100 Skridt fra Observatoriet, imedens Vagt- mester Throndsen samtidigt observerer Bifilarstanden i Ob- 282 Chr. Hansteen. servatoriet. Overeensstemmelsen imellem begge Instrumen- ters Angivelser er saa fuldkommen, at jeg under den første Halvdeel af min Observation, inden jeg vender tilbage til Observatoriet, for at omvende Naalens Poler, altid veed, om Bifilaret paa samme Tid har angivet en ualmindelig høj eller lav Intensitet. Som Exempel skal jeg anføre den stør¬ ste Perturbation jeg siden April 1859 har iagttaget, nemlig den 2den September 1859, da en mægtig Udvikling af Nord¬ lyset blev iagttaget over hele Nordamerika næsten lige ned til den nordlige Vendecirkel. Inclination. Bifilar. Inclination. Bifilar. lOh 23m Form. 71°29',01 637,6 4 16 Efter. 70 26,98 1438,9; 6h 26m Efter. 71 °5'79 1020,9 Variation + 1° 2503-801,3 Scaladele. Da een Scaladeel af Bifilaret betegner T7rJ-7Tr af den horizontale Intensitet, saa tilkjendegive 801,3 Scaladele en Forøgelse af Intensiteten fra 10b 23' Form. til 4h 16m Efterm. — 0,0502 eller henved ^ af dens Størrelse. For at vise de pludselige Forandringer der undertiden i denne Periode indtræde, skal jeg anføre følgende Bifilar- stande den 18de October 1859. Time. Bifilar. 9h 16m Form. + 678,9 10 10 - 1 i 682,6 10 39 - + 650,3 4 50 Efterm. + 953,7 4 54 - + 1022,2 8 14 - + 550,7 8 39 - -4- 518,2 9 29 - — 138,8 9 33 - + 229,2 10 5 - + 581,5 Den magnetiske Krafts Retning- og Styrke. 283 Tegnet — Kl. 9h 29m betegner, at Standen var under Scalens Nulpunct. Den største Variation var her fra 4h 54m Efterm. til 9h 29m Efterrn. = 1161,0 Scaladele eller 0,0727 d. e. næsten af den horizontale Intensitet. Da Nordlyset ikke kan sees uden naar Himmelen er tilstrækkeligt klar, og forend Tusmørket er forbi, saa er ikke altid Nordlyset bemærket paa de Dage, da magnetiske Perturbationer have viist sig. Men da saadanne Perturba- tioner aldrig ere udeblevne, naar Nordlyset har været syn- ligt, saa tør man vel omvendt slutte, at paa de Dage, da saadanne Perturbationer ere iagttagne, har Nordlyset havt Evolutioner, som ikke her kunde iagttages. Ved flere af disse er Nordlyset ogsaa virkelig bleven iagttaget paa andre Steder, hvor Himmelen har været skyfrie. Xlf. Lufttrykket ved Havets Overflade. Af Prof. Chr. Hansteen. Det synes at være en naturlig Tanke, at Lufttrykket ved Havets Overflade, hvis Atmosphæren var i Hvile, maatte være det samme i alleBreder; thi var det f. Ex. større ved Æquator end ved Polerne, saa maatte deraf opstaae en be¬ standig Strømning langs Havets Overflade fra Æquator mod begge Poler, og denne maatte erstattes ved en Strøm- ning i modsat Retning i Atmosphærens højere Regioner. Da Lufttrykkets Størrelse maales ved Højden af Qviksølv- colonnen i vore Barometre, som holder Ligevægt med samme, saa maa dog herved tages Hensyn til, at da Tyngdens In¬ tensitet er større ved Polerne end ved Æquator, saa er Vægten af en og samme Qviksølvcolonne større ved Polerne end ved Æquator, og det samme Lufttrvk kan paa det før¬ ste Sted ikke holde Ligevægt med en ligesaa høj Qviksølv¬ colonne som paa det sidste. Dette leder altsaa til den Slut¬ ning, at den midlere Barometerstand maa aftage fra Æqua¬ tor mod Polerne, endog under Forudsætning, at Atmosphæ¬ ren var i fuldkommen Roe. Meningerne om denne Sag vare Lufttrykket ved Havets Overflade. 285 imidlertid i den første Trediedeel af dette Aarhundrede deelte. De Forskjeller man fandt i forskjellige Breder syntss ikke at frembyde nogen Regel, og vare i Alinindelighed ikke større, end at de kunde udledes af Uovereensstemmelse i Instrumenterne, Mangel paa nøjagtig Angivelse aflagttagel- sesstedets Høide, eller af Correctionen for Qviksølvets Ud- videlse. L. v. Buch gjorde i 1807 opmærksom paa, at en Række af 9aarige Barometer -Iagttagelser af Provst Hertzberg i Hardanger kun gav en Middelstand af 335'", 85 Pariser Li- nier, uagtet den i Paris var ved 1 1 Aars Iagttagelser fundet = 337'", 53. Men da Afvigelsen var liden og der ingen Oplysning var given om de daglige Iagttagelsestider eller om til hvilken Temperatur de vare reducerede, ansaae man dem som utilstrækkelige til at afgjore Spørgsmaalet. Hr. v. Buchs Iagttagelser i 1815 fra 21de Juli til 10de August paa Grand Canaria gave imidlertid 339'", 09, Escolars 3aarige paa Teneriffa 338'", 44; imod den første kunde dog ind ven¬ des, at de indbefattede et for kort Tidsrum, og mod de sid- ste, at de vare udledede af de maanedlige Extremer. Fra theoretiskt Standpunct kan man, som ovenfor be- mærket, gjøre følgende Bemærkninger. Betegner p Luft¬ trykket ved Havets Overflade, m og h Qviksølvets Tæthed og dets Høide i Barometerrøret, g Tyngdens Intensitet, cp Iagttagelsesstedets Brede, og have paa et andet Sted p\ g h cp' samme Betydning, saa er p = mgh , p' — mg'h' . Var p—p\ saa blev gh — g‘h\ og h' — —h. Men man har: 9 _ 1—0,0025911 cos2cp „ g‘ 1—0,00259 11 ens 2 0,0025J1 1 (cos2cp cosicp)-, altsaa: h — h‘=h { 1 — -/J — 0,0025911 (cos2'= 90°, h = 337y// ; vilde man finde 286 Chr. Hansteen. h — h'=\,ilf 746; d. e. ved Polerne skulde Barometerstan- den ved Havet være = 335"', 25, og altsaa aftage mod Po¬ lerne, ifald ikke andre Aarsager virke paa samme. For at afgjøre dette Spørgsmaal har den for en Deel Aar siden afdøde Danske Naturforsker Prof. Schouw samlet de paalideligste lagttagelser af denne Art, hvor Barometrene vare undersøgte, Qviksølvcolonnen reduceret til Frysepunctet og Iagttagelsesstedets Højde over Havfladen bekjendt, saa at den fornødne Reduction kunde udføres. Paa en Reise i Italien 1829 — 1830 medbragte han to Barometre, som vare sammenlignede med Normal -Barometret i Altona, og med disse sammenlignede han Barometrene paa forskjellige Ob¬ servatorier i Italien, saavelsom Barometre, der sendtes til Videnskabsmænd paa de Danske Colonier. Disse lagttagel¬ ser findes aftrykte i det kgl. Danske Videnskabs Selskabs Skrifter for 1832 Pag. 291 — 342, hvoraf nedenstaaende Ta- bel er taget. Jeg har tilføjet Resultatet af 23 Aars Ingt- tagelser her paa Observatoriet og af 1 Aars lagttagelser i Bosekop af Mr. Thomas. Nordlig Brede er betragtet som positiv, sydlig som negativ; cp Brede, ijj Barometerstand. Lufttrykket ved Havets Overflade. 287 I> r>- co Mf CM X 05 r—* o Mf o l> X X 00 T-l o X Mf Mf X 'f X X Mf X mi O x lO 5= ** ■ V. ^ "V V. a o o o o O o o o o o o o o o o o © o 1 + + 1 I t + + + 1 1 I 1 1 1 1 + + + QO 00 00 CM Cm T- X Mf O X X Mf r>- Mf |> x x X 00 O t-h 05 00 X X Cm x CM CM T-* © Mf © lO c fc£ QJ 00 i> I- t>" i> cm i> X 00 X x‘ x‘ x' x' x r> X cd 05 co a co Mf 05 irs lO 00 x co r- o Mf X o Cm f- X X © > CM co co 05 05 mi CM i> CM CM 05 i- X X X x X © s cn ■v _Q 00 00 Cm co co i- X X 05 X I> Cm Cm Cm r- Cm Cm o co co O Mf Mf CO o X x r- T-H I> Cm o 'f © Gi X lO LO CM co CM t- CM X >50 Mf X x CM X CM X © — Ic< © co CM CM lO o X CM X CM X o X X Mf X X T-* X co CM T-l m CM CM X X Mf Mf Mf Mf My o i 1 1 H — I — 1 — 1 — 1 — 1 — 1 — b H — 1 — 1 — 1 — 1 I b M3 • no 0> o> , # c c 05 -o i- X X tt) il X X X X < 1 1 Er- < 55 55 a 05 co CM CM r-* t— < X cm tn t> 05 o lO Cm X CM X T"* t-* r— i -o u 0) o • c <*o» JS J3 X oJ re © O s £ bc 5s stronomerne. ouvard. • b£> cs j-* bo X N— ' ulilman og 05 fac o ? C/J -d c re *u> c o o o cu -> o chumacher. CU w cu L— a a a w a © a *— > © © < a a x X «a ta -d X X fcJD i» ©> ff Cd 55 =a Cd o O CO Vi X G> 03 o fcc Cu 05 c C5 —5 o s a. X 75 U X E o -S o - s Cruz ♦ d 2 E 05 "O 95 *05 CU re co C p c o c _bc re C b£ O re o 50 x •-! o M3 C re c o X V -X s co 15 o > o re re o r— ^ ! 1 a Cu © © x S X S a ss Uu < a a a «< Observ. Beregnet. 288 Chr. Hansteen. a O' d br re br re x d 00 X 03 00 co X o CM co X CM C/3 rp X X '*T< o CM co X X X X X co -+-> w ■>» v £ o ©' o © o o o n-H T-* o o o o o + ~h + + + + + 1 1 1 + + + ^4— ( w Cw -4~> i> o co X X 00 00 X 03 CM 03 03 Cjj co co 03 o co co CM oc 00 X c>. 03 o : fl co x" X x" X X x" V V ■*r" -3'" x" fl co co 2 > Cw X X 03 co X X 00 X co •*? 03 cc 03 X l> *T*H o X X co co T-< co X ■ W3 CS X o ca x « - - « £ J 3 ?! ® H 5= O 6- cc C- >> X 03 d © d C/3 bjD d d "3 x br cc ‘s br 3 CC CC 3 sL d o 3 d br t. ! br | K 3 X t/3 .br cc L. 3 d s X cc CO > CO 3 d 3 d br > Cw w* cc X w "3 >• cc X •3 o d co (3 d X N cc O Q. ■a X "* d *s o c o d "a. 1 c SjJ < w G3 sa cc D ca s C/3 bfc a» nr • ^ Q -C r. a> -t-> CD £ o 8- cs CQ a> J5 d-i C CS a> -a H 03 nr G 03 CS C3 CQ 03 t-> <2 03 P Q0 cc © 03 tO co *nT >p O + CD «c © 03 o •nr 03 •nr © 03 00 £— •nr t- Q' C Lufttrykket ved Havets Overflade. A f den ere de i Tabellen forekommende beregnede Vær- dier og deres Afvigelser fra de observerede udledede. Man seer at de observerede Barometerstande ere afvexlende større eller mindre end de beregnede; de største Afvigelser fore¬ komme i Island og Grønland. Formlen giver følgende Værdier for hver 5te Bredegrad:

aa Fre d,so. Q S'Vvc WfWc 5>A\A\\ NÆSKILENS ERTS DRAG* mm Ouartril ssg r.,„. | - 1 L/a, 7i hlrtute.e/eifej' - Att, /ti rar/i/tyr [ — -~Bt,mdu/r. Sk.fer ,/ FZH3 Gan/j sten. JfyperiL K. = Tiirmiy JnUesten- ing a f .eter, r Gr„/,a y //"M TI: U. u Lmu/sm hu h laot/ruhe lin c /htiu/iriieislcine ner/ /sint/sen Gruhe LANGS EV THORB JORNSRO samt SOLBERG ERTSFELDT Tvom frn "NV lil SO forbi Ldn^sev S l-oll. (huir/sio /fornblmde.rkjjkr' Gru/j. Gneis on /bnr/,-/ < V/eifer Ganr/sten Konti*/ Au/Aw/m 1‘ufTnalU ot/ J/nnihlfiiile Grumt Drirfitrihnuiq nf' stotre, Gruhe # J)° nfininr/re Gr or/ Skjterp ^ Ifnttl / Aum/orn Gruhe 'I Jlarho Gruhe .7 lUatjrttben 4 Lte/u/sea Stoll Solbojfg Gruber Tnoitle Sdrltemlee SAyerr/t /feirmeut Gruhe < ) ll/ltn titen Gruhe Cretrirttf* Weiiel mett ha J/nu/e Gruher /Stemme Jfmth Sky l ajr/mbeh 1 rffl 4 LANG 6 og VALBBERG JMlerrfi SKIZ7.EKET GEOLOGISK ICART GOMO KRAfiKK# IfortibUndeski/irqg /te/ Jfomilauustm stuJtaMle Arpiuriotil l.tuj Gabbro Profil af Giwinclr Wedcls Grubo Rrtuil * (romo . KimclogVu.ln Profil owp Vc.stoiidciv a (' Gomo. Profil a f L , (i E () LOG ISK OVE R S IG T S K A H T Jj I, iflllflSiil! i n q i i i1 2 J + - ■ ! I i — Pl : 5 . Ra rt over 0 a m la Morefper o^Aslttk CrubcTi N «os kil en McloZm(.o7c° — ± - ! ioZcegt<&' TeHef DahTl //